Tryk på emnerne nedenunder eller scroll ned til sidste nye artikler. Det er bedre end facebook.
👀 26
DB fylder 4.58 Mb.
Opdater⟳
Arbejderen.dk
Børsen finans
Børsen investor
Børsen ledelse
Børsen økonomi
Børsen virksomheder
DR Indland
DR nyheder
DR Penge
DR Politik
DR Udland
frihedsbrevet.dk
K_artikler
K_nyheder
Nielsen's nyheder
👀 26
DB fylder 4.58 Mb.
Opdater⟳
Arbejderen.dk
Børsen finans
Børsen investor
Børsen ledelse
Børsen økonomi
Børsen virksomheder
DR Indland
DR nyheder
DR Penge
DR Politik
DR Udland
frihedsbrevet.dk
K_artikler
K_nyheder
Nielsen's nyheder
Tirsdag 16. December 2025 21:30
Nr. 1000 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 21:04:09
Europaminister går i rette med Løkke: Jeg skal ikke aflaste ham Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 999 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 21:03:11
DF kræver ren blå regering for at pege på Troels Lund Poulsen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 998 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 20:50:34
Stabschef: Trump har personlighed som en alkoholiker Tryk Her
Stabschef: Trump har personlighed som en alkoholikerSusie Wiles, der er stabschef i Det Hvide Hus, s...
Nr. 997 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 20:45:00
Kommune flytter børnehavebørn: Har 'alvorlig bekymring' for børnenes trivsel Tryk Her
Siden den 5. december har Børnehaven Svalehuset i Janderup vest for Varde været under skærpet tilsyn.
Nr. 996 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 20:34:00
Danskproduceret dokumentarfilm tæt på Oscar-nominering Tryk Her
Nr. 995 DR Politik Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 20:30:00
Se listen over de mest spørgelystne politikere: DF'er sidder på tronen Tryk Her
Folketingets årsberetning viser, hvilket politikere der stiller flest spørgsmål.
Nr. 994 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 20:20:00
Dansk Putin-dokumentar er kommet tættere på en Oscar Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 993 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 20:15:00
Hjemvendte veteraner og benådede kriminelle begår alvorlige forbrydelser i Rusland Tryk Her
Traumatiserede veteraner og løsladte fanger udgør et stort problem i Rusland, fortæller seniorforsker Flemming Splidsboel.
Nr. 992 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 20:04:00
Mindst 85.000 mennesker er flygtet fra DR Congo til Burundi, oplyser myndigheder Tryk Her
Nr. 991 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 20:00:00
Snart bliver fætter-kusine-ægteskaber forbudt. Ligesom de har været i størstedelen af Danmarks historie Tryk Her
Tryk for at læse mere
I øjeblikket kan fætre og kusiner gifte sig med hinanden, som de vil. Men inden længe, i begyndelsen af det nye år, vil regeringen forbyde fætter-kusine-ægteskaber. Ægteskabsformen, som i en handlingsplan tidligere på året er blevet betegnet som en "kulturel og forældet praksis", bliver knyttet til negativ social kontrol i visse indvandrermiljøer fra primært muslimske lande. Det vil regeringen gøre op med.
Og med ét vil alt være, som det var engang.
Tiden med lovlige ægteskaber mellem fætre og kusiner har været en historisk parentes, fortæller flere forskere til Kristeligt Dagblad. Og århundreders års moralsk fordømmelse af fætter-kusine-ægteskaber har sat sig i kulturen og opfattelsen af giftermålene, lyder det.
"Det er oplagt, at en del af forklaringen på, at mange i vestlige lande ikke bryder sig om fætter-kusine-ægteskaber, skyldes, at der gennem århundreder er opbygget en dyb kulturel modstand mod ægteskabsformen," siger Nina Javette Kofoed, som er professor i historie på Aarhus Universitet og har forsket i ægteskabslovgivning historisk set.
På samme vis, som det var tilfældet indtil år 1800, da ægteskabslovgivningen i Danmark blev liberaliseret, lader den aktuelle debat om et forbud også til at have religiøse undertoner, mener Nina Javette Kofoed.
"I det perspektiv er det jo interessant, at den kristne religion rummer et langt strengere syn på beslægtede ægteskaber end islam," siger hun.
En restriktiv linjeHvis man skal forstå, hvordan samfundet tidligere har forholdt sig til ægteskaber mellem fætter og kusine, er det oplagt at se på datidens lovgivning. Da det for 225 år siden var ulovligt at gifte sig med sin fætter eller kusine i Danmark, var argumentet af religiøs karakter, fortæller Nina Javette Kofoed.
"Man kunne ikke som verdslig magt tillade sig at lovgive om noget, der ikke var i overensstemmelse med Bibelen," siger hun.
Modstanden mod fætter-kusine-ægteskaber har dybe historiske rødder, fortæller Helle Vogt, professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Siden Danmark blev kristnet, har synet på ægteskaber mellem nært beslægtede fulgt den katolske kirkes linje – og her arbejdede man længe med en særdeles restriktiv definition på incest.
"Også selvom der ikke i Bibelen er noget belæg for, at det skulle være så slemt," siger hun.
Så tidligt som i 700-tallet blev kirkens regler så strikse, at man ikke måtte gifte sig inden for syvende slægtsled, hvilket i praksis betød, at det strengt taget blev umuligt at gifte sig i de små bysamfund, fortæller Helle Vogt. I 1215 blev det lempet til forbud ved fjerde led, hvilket svarer til, at ægtefællerne har samme oldeforældre.
"For incestuøse forhold kunne man straffes med faste eller pilgrimsrejser eller pengebod, alt efter hvilket familieled det drejede sig om," siger hun og tilføjer:
"Det er den historie, der bidrager til, at det negative syn på nært beslægtede ægteskaber sidder så dybt indlejret i vores kulturelle forståelse."
Et bureaukratisk spørgsmålEfter Reformationen blev ægteskabsretten skrevet ind i den verdslige lovgivning, fortæller Nina Javette Kofoed. Samtidig blev der – i en slags forståelse for det begrænsede udvalg af ægtefæller på landet – givet mulighed for dispensation.
Som eksempelvis en mand ved navn Thomas Jensen Hee, der med en såkaldte kongelig bevilling fra den 9. februar 1663 fik lov til at gifte sig med sin kusine Anne Jensdatter:
"Efter underdanig ansøgning og begiering, så hermed bevilger og tillader hæderlig og vellærd Thomas Jensen Hee, og Anne Jensdatter, som hverandre udi tredie led er beslægtiget, må udi ægteskab sammenkomme," som det lyder i en af Rigsarkivet bevaret bevilling.
Sådan var reglerne, indtil Johann Struensee som selvudnævnt gehejmekabinetsminister i begyndelsen af 1770'erne liberaliserede ægteskabslovgivningen og gav frit slag til at gifte sig for fætre og kusiner. Argumentet var at mindske bureaukratiet, der var forbundet med at tage sig af ansøgningerne – men da Struensee faldt, blev reglerne ændret igen med det samme, fortæller Nina Javette Kofoed.
Indtil altså 1800, hvor man – igen for at slippe for det administrative bøvl – lod fætter og kusine gifte sig frit.
Det er vanskeligt at sige, hvor mange der gjorde brug af den mulighed. Men i hvert fald er ægteskabsformen ikke noget, som overrasker dem, der sidder og sporer deres slægt tilbage gennem århundrederne, fortæller Kirsten Sanders, der er formand for foreningen Danske Slægtsforskere.
"Det er så relativt almindeligt, at det ikke er noget, man studser voldsomt over. Jeg har selv adskillige i min slægt, der er fætter og kusine og andre former for spøjse konstellationer. Typisk har det handlet om at skulle bevare slægtsgården i familien eller om økonomiske forhold," siger hun.
Profeten og kusinenHvad omfanget af fætter-kusine-ægteskaber er i Danmark i dag, er der heller ingen, der ved. End ikke regeringen. Antagelsen hos eksempelvis statsminister Mette Frederiksen (S) syntes imidlertid at være, at ægteskaberne er væsentligt mere udbredte i indvandrerkredse end i etnisk danske.
"Der er nogle folk, der kommer til udefra og bruger ægteskaber til at undertrykke. Det er noget, de fleste danskere har lagt bag sig," sagde statsministeren til DR sidste år, da hun først satte ord på ønsket om et forbud mod fætter-kusine-ægteskaber.
Regeringen har set mod nord, hvor Norge allerede har indført et forbud. Her har man haft helt anden indsigt i omfanget end i Danmark. Eksempelvis fandt man i en norsk rapport fra 2014, at 43 procent af alle ægteskaber blandt pakistanske indvandrere til Norge fra 1967 til 2010 var mellem fætre og kusiner.
Noget, der imidlertid ikke kan overføres direkte til dansk kontekst, da det længe har været muligt at give afslag på familiesammenføring, netop hvis ægteparret var fætter og kusine.
Men uanset omfanget i Danmark er det oplagt, at der vil være væsentlige forskelle i opfattelsen af ægteskabsformen på tværs af etniske grupper, fortæller Thomas Hoffmann, professor i religionshistorie på Københavns Universitet. Han ser et åbenlyst kultur- og religionssammenstød i opfattelsen af ægteskabsformen.
I flere muslimske lande har fætter-kusine-ægteskaber været gængs praksis, og en del af forklaringen er, at muslimernes profet Muhammed havde sin kusine Zaynab bint Jahsh som syvende hustru, fortæller professoren.
"Og eftersom hans opførsel og adfærd på alle måder er et ideal og et forbillede for muslimer, bliver det svært for den senere islamiske tradition at forbyde fætter-kusine-ægteskaber," siger han.
Nr. 990 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 20:00:00
Hendes forældre er fætter og kusine: "Jeg er jo bare glad for, at jeg findes" Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Olafur Hviti", en søfarende vikingekonge fra 800-tallet.
Det var nok hendes morfar, en ganske stolt efterkommer til vikingen i bogen, der er skyld i, at Diana Dreiøe, selv har mærket anernes sug og er begyndt at slægtsforske. Nu, en bleg vinterformiddag, sidder den 49-årige kvinde i sit køkken i Skodsborg nord for København med slægtsbogen, og på en computerskærm foran hende folder en vældig slægt sig ud, et stamtræ med hundredvis af forgreninger.
"Det har gjort mig hel på en måde. Ikke at jeg følte mig halv før, men jeg har ligesom fået pakket min rygsæk på en god måde," siger hun.
Det er ikke første gang i interviewet, at hun taler om længslen efter at være hel, og det er heller ikke første gang, at hendes slægt har rejst fundamentale spørgsmål i hende. For hvis man ser lidt nærmere på stamtræet, vil man opdage, at to kviste er viklet om hinanden:
"Jeg mangler en hel slægtsgren at forske i, og det har jeg været lidt irriteret over," siger hun og ler kort.
"For mine forældre er fætter og kusine."
I Danmark er det lovligt for sådanne to at gifte sig. I hvert fald lidt endnu. For i begyndelsen af det nye år vil SVM-regeringen præsentere et lovforslag, der skal gøre det forbudt. Hensigten er, lyder det, at svække undertrykkelse og social kontrol i indvandrermiljøer, hvor ægteskabsformen oftest skulle findes, om end ingen kender omfanget.
Men også i Danmark er der dem, der som Diana Dreiøe skylder et fætter-kusine-ægteskab sit liv. Hendes ophav har aldrig været hemmeligt, for som hun siger:
"Jeg er jo bare mig. Det er ude af mine hænder, og jeg er bare glad for, at jeg findes. Jeg kan tælle mine tæer og mine fingre, der er 10 af hver, og umiddelbart fungerer jeg."
Men alligevel har tvivlen fundet vej til hende. Mest når spørgsmål som "er det ikke indavl?" er fløjet ud af folks chokerede munde, og bevisbyrden pludselig er blevet vendt på hovedet. For hvornår har man sikret tilstrækkelig dokumentation for, at selve ens eksistens ikke er lige så stor en forbandelse, som det er en gave?
På sin computer har Diana Dreiøe et komplekst stamtræ, der strækker sig hundreder af år tilbage. Foto: Leif Tuxen Kendt hinanden altidHistorien om Diana Dreiøe begynder her, hvor hun bor i dag.
På Skodsborg Strandvej, få meter fra Øresund, ligger en gammel, gul vandmølle for enden af Mølleåen. Hun lever sit liv i tjenesteboligen i et nærliggende palæ, og det er her, hun arbejder som portner. Jobbet overtog hun efter sin far, da han gik på pension.
Det var også her, han arbejdede, da Diana Dreiøe kom til verden i 1976. Moderen og hende gik hertil med frokost om sommeren, de spiste og badede ved stranden. Dengang, som lille, tænkte hun ikke over, at hendes forældres relation adskilte sig fra andres.
Men det gjorde den.
Diana Dreiøe har fået lov til at fortælle forældrenes historie, men de ønsker ikke selv at medvirke.
De to havde kendt hinanden altid, fordi deres mødre var søskende. De havde været til fødselsdage, påskefrokoster og julearrangementer. Dengang, som børn, var de ikke glade for hinanden. Faderen syntes, at hun var arrogant, for hun kom fra Farum, og hendes forældre var selvstændige erhvervsdrivende. Selv kom han fra Stenlille, hvor man klarede sig med høns og kartoffelrækker.
Men Diana Dreiøes far havde et godt forhold til moderens storebror, de tog i byen og hyggede sig, og på et tidspunkt blev moderen, der er knap fem år yngre, alligevel "koblet på". Hende og faderen blev lune på hinanden. Men så tog moderen til Island for at arbejde, og faderen fandt en anden. Da skrev Diana Dreiøes oldemor til moderen, at hun skulle se at komme hjem, hvis hun ville have ham.
"Det var ret støttende, men det var hun så også den eneste, der var i begyndelsen," siger hun.
Moderen kom hjem. Ringede til sin fætter og spurgte, om hun måtte bo hos ham, og selvfølgelig måtte kusinen det.
"Men langsomt blev det bare til mere og mere, og i 1973 blev de forlovet," siger Diana Dreiøe.
Vil ikke bære på skammenDen største modstand kom fra farmoren, der ikke var glad for at skulle have "den lille snobbede tøs" helt ind på livet, men med tiden vænnede familien sig til det. Men som Diana Dreiøe forstår det, tænkte moderen også selv i begyndelsen, at det var mærkeligt og på en måde grænseoverskridende. Hvordan kunne man forelske sig i sin fætter?
Og da moderen blev gravid med Diana Dreiøe, blev hun bekymret for, om barnet ville tage skade.
"Det har jeg også selv tænkt på siden," siger hun.
Det var på et tidspunkt i løbet af folkeskoletiden, at kommentarerne om forældrenes relation begyndte at komme. Den skam, som er forbundet med blod, er stor og vanskelig at holde på afstand.
"Det var svært at håndtere, for det handler om mit eget blod, og jeg er jo egentlig stolt af mit blod. Jeg havde lyst til at sige: 'Hey, det er altså mig, I taler om!', men dengang svarede jeg bare, at jeg altså var helt okay."
Diana Dreiøe er stille et øjeblik.
"Mine forældre har altid sagt til mig, at det ikke er min skyld," siger hun så.
"Men jeg har også bare rigtig svært ved at snakke om det her med skyld. Hvorfor skal der være en skyld? Hvorfor skal der det, når alt er okay? Jeg skal jo ikke bære på det, der ikke er mit, men mine forældre skal heller ikke straffes, fordi de faktisk er sammen af kærlighed og har været sådan i 50 år, og linjerne er rene nok."
Følte dine forældre skyld?
"Jeg tror, det er min mor, der har følt det. Det påvirker jo folk uanset hvad at høre, at man er forkert."
Højere risiko for misdannelserDet var først som voksen, at hun formåede at kvæle tvivlen om, hvorvidt noget var galt med hende. Hun var i midten af sine 20'ere, havde lige fået sin første søn, og det havde sat tanker i gang. Hvem var hun?
Så frem voksede nysgerrigheden på slægtsforskningen. Og det var også her, at hun for alvor satte sig for at forstå, hvad hun er.
Dette er, hvad hun lærte:
Børn af nært beslægtede forældre har en øget sandsynlighed for at arve to udgaver af det samme defekte gen. Men det er på ingen måde sådan, at man kan sige, at et barn nødvendigvis bliver sygt, hvis dets forældre er fætter og kusine.
I forskningslitteraturen kan man læse, at risikoen for medfødte misdannelser for børn af fætre og kusiner er omtrent dobbelt så høj, som hos børn af forældre, der ikke er relaterede. I Danmark er den såkaldte baggrundsrisiko for den slags misdannelser på omtrent tre procent.
Med årene fandt Diana Dreiøe en ro i tilværelsen. Der var ingen defekt at finde, ingen deformitet, intet problem.
"Jeg har i hvert fald ikke kunnet finde noget indtil nu," siger hun.
Nr. 989 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 20:00:00
En dag kommer der en genistreg fra denne islandske instruktør – men ikke denne gang Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men når denne anmeldelse åbner med en spådom om, at Pálmason en dag tager fusen på os alle sammen, er det, fordi han endnu har det store og brede gennembrud til gode.
Alle hans film har fået fine anmeldelser, han er endda blevet lovprist hist og pist, men Hlynur Pálmason er ikke et navn, der bliver udtalt med samme ærefrygt som for eksempel svenske Ruben Östlund eller britiske Andrea Arnold. Potentialet er der, helt åbenlyst. 41-årige Pálmason har en letgenkendelig og original stil. Han lefler ikke for nogen, men koncentrerer sig tydeligvis om sine egne visioner.
Med "The Love that Remains" har han for eksempel ønsket at skabe en film om familier – om stumper og brudstykker af familieliv, om den kærlighed, der stadig er tilbage i et forhold i opbrud og afvikling. Der er ingen handling, men en lang række situationer og tableauer med mor, far og tre børn, mens årstiderne skifter, vinter bliver til forår, der bliver til sommer og tilbage igen.
I en amerikansk eller dansk film ville moderen Anna (Saga Gardarsdóttir) og faderen Magnús (Sverrir Gudnason) have talt og skændtes og grædt og talt endnu mere og råbt og skreget, så vi kendte hvert et hjørne af deres følelser. Sådan hænger verden ikke sammen i en Hlynur Pálmason-film.
Rundt regnet to samtaler i "The Love that Remains" kan påstå at være diskussioner. Det meste af resten af filmen består af scener som den, hvor hele familien er på picnic i et fantastisk bjerglandskab, hvor de høster sortbær og plukker svampe af alskens slags. Anna vikler noget elastik omkring sit hoved, så ansigtet bliver fortrukket og grimt, og spørger resten af familien, om de ville elske hende, hvis hun så sådan ud. "Nej," svarer børnene. "Ja, naturligvis," svarer Magnús. Senere træder Anna langsomt hen over Magnús i sin lette sommerkjole, så han kigger op til hendes trusser og lange ben.
Andre steder blander Pálmason fantasi og virkelighed, som i sekvensen, hvor Magnús slår en hane, som har irriteret Anna, ihjel. Kort efter dukker en kæmpestor hane op i Magnús' soveværelse, banker ham bevidstløs og slæber ham med.
Sådan kan man ane resterne af kærligheden mellem Anna og Magnús i sprækker og revner i Pálmasons tableauer. Den stormende kærlighed, der bragte dem sammen, er væk – afløst af en hengivenhed med rod i mange års fælles oplevelser og minder. Det indfanger Pálmason smukt, nænsomt, poetisk, humoristisk og til tider hårdhændet. De tre børn bliver spillet af Pálmasons egne børn – Ida, Grimur og Thorgils – og filmen er åbenlyst inspireret af instruktørens egne oplevelser med familielivet.
Det lykkes ikke Pálmason at servere et kunstnerisk udtryk eller en tematik, der virkelig sparker benene væk under én. Det er formentlig heller ikke meningen. "The Love that Remains" lever sit eget afdæmpede og meditative liv. Men det er slet ikke utænkeligt, at Pálmason snart dukker op med den genistreg, som han formentlig skaber på et eller andet tidspunkt.
The Love that Remains (Ástin sem eftir er). Instruktion og manuskript: Hlynur Pálmason. Kamera: Hlynur Pálmason. 109 minutter. Island/Danmark/Sverige/Frankrig 2025. Premiere den 18. december.
Nr. 988 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 20:00:00
Det Etiske Råd: Bør vi tillade udviklingen af gensaks-teknologi i Danmark? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Jiankui blev ved en kinesisk domstol dømt til at afsone en treårig fængselsdom. Hovedanklagen mod Jiankui lød, at teknologien endnu ikke var sikker nok. Men det kunne den vel blive på et tidspunkt? Og hvis den kunne blive det: Under hvilke omstændigheder vil det være etisk forsvarligt at foretage permanente ændringer af et menneskefosters genom?
Hvad har denne sag med Danmark at gøre netop nu? Jo, europæisk patentlovgivning indeholder på nuværende tidspunkt et etisk begrundet forbud imod patenter på kimlinjeredigeringsteknologier. I en ny udtalelse har Det Etiske Råd taget stilling til, om dette forbud skal fastholdes. For er al kimlinjeredigering etisk uforsvarlig?
Patenter stimulerer teknologiinnovationen. Patentforbuddet er derfor til for at sikre, at samfundet ikke sanktionerer udviklingen af en bioteknologi, hvis teknologiens anvendelse vil være etisk uacceptabel (der eksisterer for eksempel et patentforbud mod teknologier til kloning af mennesker).
Nogle mener, at enhver brug af kimlinjeredigering vil være uetisk, da et sådant indgreb indebærer en krænkelse af det menneskelige genoms integritet såvel som af det fremtidige menneskes selvbestemmelse. Hvis dette standpunkt holder stik, giver det mening at fastholde det eksisterende patentforbud.
Det Etiske Råd finder ikke disse argumenter overbevisende: Der findes intet uforanderligt menneskegenom, og værdighed må tilskrives personer snarere end naturlige fænomener. I øvrigt er det ikke åbenlyst, at sygdomsforebyggende brug af kimlinjeredigering vil kompromittere personens selvbestemmelse, da sundhed kan siges at udgøre en betingelse for reel autonomi.
Blandt andet herfor mener et mindretal i rådet, at man bør kunne få patent på teknologier til kimlinjeredigering til medicinsk anvendelse. En patenttilladelse vil stimulere udviklingen af teknologien, så man på sigt kan tage stilling til potentielle anvendelser på et oplyst grundlag. Tilladelsen af patenter ville vel at mærke ikke medføre tilladelser til etisk problematisk forskning som for eksempel på menneskefostre. Det vil heller ikke tillade skabelsen af "designerbabyer" eller transhumane væsener.
Et flertal i rådet anbefaler til gengæld, at det eksisterende patentforbud fastholdes. Argumenterne herfor er blandt andet, at en blåstempling via patenter af udviklingen af kimlinjeredigeringsteknologier risikerer at resultere i en række problematiske glidebaner:
I praksis vil det for eksempel blive vanskeligt at skelne mellem acceptable og uacceptable anvendelser, for hvori består for eksempel den præcise forskel mellem forbedring og behandling? Der vil desuden næsten altid være mindre problematiske alternativer til rådighed som for eksempel ægsortering, og teknologien kan næppe nogensinde blive sikker nok til, at kimlinjeredigering af mennesker bliver etisk forsvarlig.
Mange rådsmedlemmer påpeger også, at fremtidig anvendelse af kimlinjeredigeringsteknologier ikke bør basere sig på patentsystemets kommercielle og potentielt ulighedsskabende logik.
Det Etiske Råd ønsker hermed at lægge op til, at andre blander sig i den vigtige debat om patenters bidrag til udvikling af etisk forsvarlig bioteknologi.
Forfatterne er medlemmer af Det Etiske Råd. Christine Nellemann er formand for Det Etiske Råd. Ida Donkin er næstformand. Christian Gamborg er arbejdsgruppeformand for Det Etiske Råds biopatentprojekt.
Nr. 987 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 20:00:00
Bagklogskabens lys udebliver i dokumentar om Moderaterne. Det er uheldig timing Tryk Her
Tryk for at læse mere
Programmet om Moderaterne er i udpræget grad et program, der er rettet bagud. Hvis man har fulgt nogenlunde med på den politiske scene over de seneste år, virker det som en repetition af en historie, der har været grundigt dækket undervejs.
Vi får repeteret den spæde begyndelse, hvor Lars Løkke Rasmussen sidder som løsgænger i Folketinget på de bagerste rækker og først får ordet, da partierne har talt, og statsministeren har forladt sin plads. Efter ham er det Sikandar Siddique, der får ordet. En politisk rutsjetur fra centrum til den absolutte periferi i Folketinget. Siden begynder han det politiske mødested, et sted for udvikling af politik med de mennesker, politikken handler om. Ambitionen er, at det er hverdagens og virkelighedens eksperter, der nu skal lave politik.
Ud af mødestedet dannes Moderaterne, der efter folketingsvalget i 2022 bliver det tredjestørste politiske parti i Folketinget. Det viser sig dog hurtigt, at hverdagens eksperter har problematiske ting i bagagen. Afskalningen begynder allerede tre uger efter valget og fortsætter med en række af mennesker, der træder ud af gruppen. Når Løkke inden valget taler om at trække "de her fornuftige mennesker ind i politik", ser man billeder af Jeppe Søe, Mike Fonseca og Jon Stephensen, der viste sig at være knap så fornuftige valg på stemmesedlen.
Dokumentaren rummer klip fra nyhedsdækningen og løbende kommentarer af Christian Egander Skov og Lars Trier Mogensen. Sidstnævnte, ophavsmand til omtalen af partiet som en klovnebus, er den mest positive i forhold til partiets nuværende status. Lars Løkke Rasmussen har nu ifølge ham samlet et fornuftigt hold omkring sig, der ligner den liste, han oprindeligt gik efter.
Det er som nævnt mest af alt repetition – og til og med en ret overfladisk en af slagsen: Man er helt med på, at flere af hverdagens eksperter ikke stod distancen, men man bliver ikke klogere på dynamikkerne i det unge parti, og der trækkes ikke linjer til lignende kriser i andre nystiftede partier. Bagklogskabens klare lys udebliver. Vi er på en gang for tæt på og for langt væk.
De tidligere programmer i serien har vel haft samme bagudvendte fokus, men disse blev sendt kort efter valget, mens der stadig var længe til næste valg. Det er der ikke længere, og det bagudvendte blik virker som dårlig timing – og som utilstrækkeligt i forhold til både fortid og fremtid.
Er Moderaterne et parti i brand? En askehob eller et sted, hvor det fortsat gløder – på godt og ondt?
Birgitte Stoklund Larsen er rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Nr. 986 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 19:58:00
Tusindvis af dinosaurspor fundet i Italien Tryk Her
Nr. 985 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 19:36:03
Myndigheder: Mindst 85.000 mennesker flygtet fra DR Congo til Burundi Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 984 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 19:33:57
Kraftig tagbrand i lagerhotel på Amager Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 983 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 19:26:00
Tagbrand i Kastrup: Bliv indenfor Tryk Her
Nr. 982 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 19:14:49
Person anholdt efter knivstikkeri søndag aften i Esbjerg Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 981 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 18:46:00
Korrespondent: I Ukraine er troen på sikkerhedsgarantier 'meget lille' Tryk Her
Både USA, flere europæiske ledere og Zelenskyj selv udtrykker glæde over 'fremskridt' i forhandlinger om en mulig fredsaftale. Men ukrainerne køber ikke optimismen, fortæller DR's Europakorrespondent.
Nr. 980 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 18:46:00
Historisk høj varme i Arktis Tryk Her
Nr. 979 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 18:40:49
Investor er på udkig efter kurspræmier i banksektoren – nu har han købt aktier i Lån & Spar Tryk Her
Investor er på udkig efter kurspræmier i banksektoren – nu har han købt aktier i Lån & SparHvem bliv...
Nr. 978 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 18:38:00
EU-Kommissionen vil alligevel tillade benzin- og dieselbiler i 2035 Tryk Her
Nr. 977 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 18:36:47
Arktis oplever historisk høj varme Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 976 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 18:34:00
Overrabbiner: Samfundet er sygt med antisemitisme Tryk Her
Et terrorangreb ramte i weekenden et jødisk arrangement i Sydney, mens en ny rapport afdækker vidt udbredt antisemitisme herhjemme. Den danske overrabbiner opfordrer os til at passe bedre på samfundets minoriteter.
Nr. 975 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 18:12:00
630.000 kroner til e-sport skal få unge i gamingfællesskab Tryk Her
Nr. 974 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 18:09:11
Mistænkt udleveres fra Tyrkiet og begæres fængslet i Søborg-drabssag Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 973 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 18:00:00
Tysk træauktion blev til populær dansk julesang Tryk Her
Tryk for at læse mere
Vi begynder omkring 1890 i Berlin, hvor man er ved at rydde Grunewald-skoven for at give plads til at udvide byen. Noget af træet kommer på auktion. Det inspirerer i hvert fald til en rheinlæderpolka med vrøvletekst med titlen "Im Grunewald, im Grunewald ist Holzauktion". Forfattere/komponister er angivet som enten Franz Meissner eller Otto Teich eller begge. Det strides de lærde om.
I alle tilfælde bliver melodi og tekst hurtigt meget populær, og det danske musikforlag Wilhelm Hansen køber i 1892 rettighederne for Norden. Og heri er kun Otto Teich angivet, endda med opus-nummer 58.
Her skal ikke være noget forsøg på at oversætte teksten, men den kan let findes på nettet. I teksten optræder ordet "Sussholz" – lakrids. Forfatterne har nok forestillet sig, at træstammerne ligner gammeldags engelsk lakrids, som i hvert fald i denne forfatters barndom fandtes som hårde stænger af en vis længde og tykkelse.
Desuden antydes udtrykket "Sussholz raspeln" – at raspe eller rive lakrids, hvilket er slang for at tale nogen efter munden. Og den tolkning vil læseren naturligvis give mig helt ret i.
Her kan man høre den tyske "Im Grunewald". Artiklen fortsætter under videoen.
Videre til satireblad"Im Grunewald" blev brugt af forfatterne Axel Henriques og Anton Melbye til en vise til en af datidens afsindigt populære sommerrevyer, hvor det var en yndet sport at gøre grin med regeringen på en så subtil måde, at forestillingen ikke blev censureret.
Henriques er i dag nok mest kendt som (med)redaktør af det årlige satireblad "Blæksprutten" fra dets første årgang i 1889 til hans død næsten 50 år senere. Så fik vi "sprutten" på plads.
På "låven" sidder nissenSangen blev i begyndelsen af 1900-tallet opdaget af den norske forfatter Margrethe Munthe (1860-1931), som skrev julesangen "På låven sitter Nissen med sin julegrøt". Som var så tæt på dansk, at hun nogle år efter i 1911 uden stort besvær kunne fordanske den til den nu uopslidelige juleklassiker "På loftet sidder nissen med sin julegrød".
"Im Grunewald" består oprindelig af tre dele, hvoraf den midterste er nogle rheinlænder-dansetrin. I virkeligheden er de vel lidt påklistrede, så vi mærker faktisk ikke overgangen fra første til tredje del i Munthes version; den der i første vers begynder med "Men rundt omkring…"
Norsk "låven" er laden på dansk, så man skulle tro, at nissen sad oven på laden på grund af præpositionen "på". Men det er godt nok norsk, er jeg blevet fortalt, for man bør nok forestille sig, at nissen ikke sidder på gulvet, men højt oppe, for eksempel på en hanebjælke.
Margrethe Munthes forfatterskab er så populært i Norge, at en plads i Oslo er opkaldt efter hende. Man kan læse flere interessante detaljer om træauktionen og Munthe på nettet hos DR-musikjournalisten Jens Cornelius. "Im Grunewald" optræder også i Steven Spielbergs film "Schindlers liste" fra 1993.
Videre til bedstemor og klimaDer er virkelig schwung over de tre sidste stavelser i første linje af ”Holzauktion” – som netop ordet Holz-auk-tion eller ju-le-grød i Munthes version. Enkeltord kan også bruges med stor effekt som for eksempel hos den tyske revolutionære anarkist Erich Mühsams ”Republikanische Nationalhymne”, der er skrevet i begyndelsen af 1920’erne.
”Die Fahne für die Republik ist schwarz-rot-gold” lyder en af de slagkraftige linjer. Mühsam (1878-1934), som blev myrdet i kz-lejren Oranienburg, er nok værd at beskæftige sig med. Han har skrevet flere march-, kamp- og spotteviser ud over ovennævnte. I Mühsams version er mellemstykket, som Munthe har udeladt i sin version, brugt med stor effekt.
Nogenlunde samtidig med at Mühsam forfattede sin sang, skrev den tyske varietékomiker Robert Steidl ”Wir versaufen unser Oma ihr klein Häuschen” (Vi skal drikke vores bedstemors hus op). Den ironiske tekst er en kommentar til hyperinflationen i Tyskland på det tidspunkt. Den går også på melodien til ”Holzauktion”, men kun hvad der svarer til anden-delen hos Munthe, også kaldet triodelen.
I 1950’erne er ”Wir versaufen” givetvis forlægget til børnevrøvlesangen ”Meine Oma fährt im Hühnerstall Motorrad” (”Min bedstemor kører på motorcykel i hønsehuset). Forfatter ukendt. Sangen skulle være meget populær hos tyske børn, uden den dog er ret flittigt optrykt i børnesangbøger. Det gode ved sangen er, at den kan varieres i det uendelige med vrøvletekst. Som for eksempel ”Meine Oma hat im hohlen Zahn ein Radio” (Min bedstemor har en radio i den hule tand). Und so weiter!
I december 2019 sang et børnekor i den offentligt ejede tv-station WDR en version af ”Meine Oma”: ”Meine Oma ist ’ne alte Umweltsau” (Min bedste er et gammelt miljøsvin). Den skulle være en humoristisk og ikke politisk kommentar til overforbrug. Sagde man bagefter, da der begyndte at komme hidsig kritik over, at man sådan ”instrumentaliserede” de sikkert intetanende børn i klima- og miljødebatten. Andre, derimod, demonstrerede for, at teksten var helt i orden.
Dette var blot et lille udpluk af, hvad en god melodi og en velopbygget tekst kan bruges til. Læseren kender måske til flere eksempler.
Nr. 972 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 18:00:00
Sådan skal der styr på Airbnb-udlejningerne i europæiske byer: 'Vi kan ikke bare se til, mens lokale bliver skubbet ud af de områder, hvor de er født' Tryk Her
I dag har energi- og boligkommissær Dan Jørgensen præsenteret et udspil, der blandt andet vil stramme op på reglerne for korttidsudlejninger i EU-medlemslandene.
Nr. 971 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 18:00:00
Kunstig intelligens skal aflaste medarbejdere i kommunerne. Men det kræver menneskelig kontrol Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kristeligt Dagblad har talt om udspillet med kontorchef for Digitaliseringspolitik, Frederik Nordentoft Andersen, fra Kommunernes Landsforening - interesseorganisationen for Danmarks kommuner.
Frederik Nordentoft Andersen, hvad er det helt konkret i en kommunal arbejdsdag, som kunstig intelligens kan komme til at ændre?
Vi kan se, at kunstig intelligens allerede stille og roligt er ved at blive udbredt i kommunerne. I KL har vi et AI-landkort, hvor kommunerne har meldt omkring 250 projekter ind, og cirka 150 af dem er allerede i drift.
Et konkret eksempel er på jobcentrene, hvor der holdes mange samtaler med ledige. De samtaler skal dokumenteres i journalnotater. I stedet for, at medarbejderen sidder og skriver noter undervejs og renskriver bagefter, kan den kunstige intelligens lytte med og lave et udkast til et referat.
Det skal selvfølgelig stadig læses igennem og vurderes, om det er dækkende for samtalen. Men pointen er, at man både kan spare tid på dokumentation og samtidig være mere nærværende i samtalen med borgeren, fordi man kan koncentrere sig om at lytte og stille de rigtige spørgsmål. Faktisk ser vi også, at det bidrager til en mere ensartet dokumentationspraksis.
Kunstig intelligens kan "hallucinere", altså finde på ting og dermed begå fejl. I Norge har man allerede haft problemer med kommunale medarbejdere, der lænede sig opad fejlbehæftede AI-rapporter. Hvordan undgår man det?
Man skal være bevidst om, at AI-modeller kan have både bias [forudindtagethed] og hallucinationer. Medarbejderne skal bruge teknologien med en kritisk sans. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt et svar er korrekt, skal det dobbelttjekkes.
Vi er slet ikke der, hvor AI træffer automatiske afgørelser eller bare genererer noget, som bliver lagt direkte ind i en sag.
Er der også planer om at indføre digitale assistenter til borgerne på kommunale hjemmesider?
Der er et klart potentiale i at kunne give borgerne hurtigere og bedre svar, når det passer dem. I dag arbejder flere kommuner allerede med chatbots [svar-robotter], som kan håndtere standardspørgsmål.
Vi tror på, at det kan blive et supplement, der forbedrer servicen til borgerne, men det er et stykke ude i fremtiden, før det kan bruges bredt.
Hvis en borger handler uretmæssigt på grund af et forkert svar fra en kommunal chatbot, hvor placerer man så ansvaret?
Det er et spørgsmål, vi er meget opmærksomme på, derfor arbejder man med klare rammer for, hvad en chatbot må svare på, og hvordan den skal svare.
Noget af det helt centrale for Kommunernes Landsforening i arbejdet med disse projekter er, at der er et klart juridisk grundlag at stå på. Det kræver tålmodighed, for implementering af ny teknologi tager tid, og det har vi prøvet mange gange før i den offentlige sektor. Men vi vurderer samtidig, at det er nødvendigt at gå den vej.
Hvor bruger du selv mest kunstig intelligens i din hverdag?
Jeg bruger det nok mest, som mange andre gør. Både privat og i nogen grad i mit arbejde, især til idéudvikling.
I Kommunernes Landsforening bruger vi det også som afsæt for fælles drøftelser om, hvad teknologien kan og ikke kan. Der er både nysgerrighed og begejstring, men også skepsis, og det er faktisk i det spændingsfelt, de bedste diskussioner opstår.
Nr. 970 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 18:00:00
Kristeligt Dagblad mener: Spørgeskemaer skal ud af borgernes digitale postkasser Tryk Her
Tryk for at læse mere
Som et led i det offentliges digitaliseringsiver er vi som borgere blevet opdraget til, at den vigtige post ikke længere lander hos os fysisk, men i stedet havner i e-Boks eller en anden digital postkasse. At forsømme at tjekke den digitale post kan altså have store konsekvenser, da man kan gå glip af både prøvesvar fra hospitalet og voksende bøder fra biblioteket. Men når det offentlige og herunder forskningsinstitutioner bruger den privilegerede og gratis adgang til indbakkerne uden omtanke, risikerer de at ødelægge det system, de selv har bygget op. Man orker simpelthen ikke at åbne indbakken, hvis det, der venter én, er endnu en spørgeskemaundersøgelse og ikke den vigtige information, man oprindeligt var blevet stillet i udsigt. Det er useriøst.
En indvending kunne være, at spørgeskemaundersøgelserne skam også har relevans og i et større samfundsperspektiv er ganske vigtige. Og ja, det kan meget vel være. Men som det er nu, har det taget overhånd. Der er for mange henvendelser, der handler om mere eller mindre tilfældige undersøgelser.
Der mangler tydeligvis koordinering, som ville gøre andelen af forskningshenvendelser mindre overvældende. At det i dag er de forskellige enheder, som selv er herre over, hvad og hvor meget de sender ud til borgerne, uden at vide om samme borgere kort forinden har modtaget et andet spørgeskema, er tåbeligt. Der bør – selvfølgelig – være en form for kuratering eller rationering, så det ikke tager overhånd, og de relevante beskeder ikke drukner i indbakken. Eller værre endnu: at man helt stopper med at åbne posten, da man er blevet vant til, at det jo alligevel ikke er noget vigtigt, der gemmer sig dér.
Hvis det var en almindelig mailindbakke, ville man selv kunne markere den slags som spam eller frabede sig post fra afsenderen fremover. Den mulighed har man ikke her. Hvorfor? Fordi man ifølge Digitaliseringsstyrelsen så også ville kunne ende med at gå glip af vigtig post som indkaldelse til en operation. Dét argument indrammer ironisk meget præcist, hvorfor det er et problem, at de to ting i dag ender samme sted: Spørgeskemaerne kan man undvære, de andre henvendelser må man for alt i verden ikke misse.
Og hvis man ignorerer forskningshenvendelserne, som er ens eneste mulighed for at vise, at man ikke er interesseret, bliver det ikke tolket som et pænt "nej tak". I stedet bliver man via sms og andre kanaler sendt beskeder, der lokker med lodtrækning og præmier, hvis man deltager i undersøgelsen.
Positivt er det dog, at man i tirsdagens avis kunne læse, at e-Boks, Digitaliseringsstyrelsen og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er bekendte med kritikken og er ved at undersøge omfanget, og hvad man kan gøre ved det. For det er absolut nødvendigt.
Nr. 969 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 18:00:00
Hos Johannes Værge lyder Jesu død som en tilfældighed. Men krybbe og kors kan ikke skilles ad Tryk Her
Tryk for at læse mere
I maj fejrede vi 1700-året for den nikænske trosbekendelse. Hvem er Jesus? Nogle mente, at det var uværdigt for en sand Gud at lade sig føde af en kvinde. Andre pegede på, at det største paradoks var at tro på, at en almægtig Gud lader sig håne og korsfæste som en afmægtig forbryder. Men hvis Sønnen ikke er Gud, er næste konklusion, at denne søn ikke er en egentlig frelser, men blot en vejviser til frelsen. Det var altså selve forståelsen af frelsen og gudsbegrebet, der var på spil.
Nikæas lære om Jesus som Guds søn blev ikke til ved en tilfældighed. I virkeligheden var det kirkens gamle tro, gennem oldkirken og tilbage til Det Nye Testamente, som på Nikæa-mødet blev forsvaret og begrundet. Ved kirkemødet stod meget på spil i forståelsen af Jesu person. Det gør der stadig! Når vi forkynder Kristus, er det ikke ligegyldigt, hvad der bliver sagt om Jesu guddommelighed eller om den treenige Gud. Ligeså om sammenhængen mellem inkarnation og forsoning.
Et eksempel på, hvordan det kan lyde helt anderledes, og hvor denne uløselige sammenhæng opløses, så kristendommen bliver forvrænget, finder vi i et teologisk forfatterskab som Johannes Værges. I evangelierne ligger hovedvægten ikke på Jesu fødsel, men massivt på hans lidelse, død og opstandelse. Jesus forudsiger på forskellige måder over for sine disciple, at han skal lide, slås ihjel, "give sit liv som løsesum for mange" (Matthæusevangeliet 20, 28). Herefter skal han opstå. Johannes Døberens ord: "Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd" (Johannesevangeliet 1, 29) udtrykker målet med inkarnationen.
Men sådan forstår Værge det ikke. Jesu uskyldige død blev en konsekvens af det forløb, Gud havde sat i gang ved inkarnationen – at det guddommelige blev menneske, som han udtrykker det. Inkarnationen havde ikke Jesu død som hensigt eller mål, men skulle tjene til levendegørelse af Guds kærlighed til menneskene, og dét kostede Jesus livet. Ifølge Værge er der tilsyneladende ingen dybere mening med Jesu død, som han mener blot er bevirket af menneskers onde vilje, og korset drejer sig om, at Jesus ofrer sig for sin sag. Det lyder, som om Jesu død er en tilfældighed, der dog i sidste ende fører til opstandelsen.
Hvad er Jesu opgave som menneske? Det bliver utydeligt hos Værge, om Kristus virkelig "er sand Gud og sandt menneske, i sin guddommelige natur født af evighed og lig Faderen i alt, i sin menneskelige natur født i tiden af Maria [...] at personens enhed består i to naturer, uden sammenblanding og forvandling, men tillige uopløseligt og uadskilleligt forenede", sådan som det økumeniske kirkemøde i Kalkedon i år 451 fastslog.
En anden måde at adskille inkarnation og forsoning er at spille oldkirkens østkirke og vestkirke teologisk ud mod hinanden. Også her er Johannes Værge et eksempel. Han mener, at den græsksprogede oldkirke lagde vægten på inkarnationen (at Gud blev menneske), mens den vestlige kirke flyttede vægten hen mod langfredag og det juridiske (med især Tertullian som skurk). Men holder den påstand?
Østkirken: Biskop Athanasios af Alexandria (300-tallet) spillede en central rolle i udformningen af den nikænske trosbekendelse, som er fælles for kirkerne i øst og vest. Han skrev bogen "Om Ordet, der blev menneske". Det centrale i skriftet er Jesu døds gennemgribende betydning for os. Athanasios ville være vild med filmen "Gladiator". Det er bemærkelsesværdigt, at Maximus som gladiator ender med at kæmpe mod selve kejser Commodus – og vinder. I filmen dør både kejseren og Maximus, men Maximus' død betyder befrielse fra tyranni. Vi nævner dette, for dyre- og menneskekampe i arenaerne rundt i hele Romerriget var en stærk virkelighed. Og Athanasios fremstiller Jesus som en bryder i arenaen, som ikke selv bestemte sin dødsmåde, men lagde det i tilskuernes hænder. Athanasios siger: "Da Han åbenlyst havde vist sine guddommelige egenskaber gennem sine handlinger, bragte Han nu offeret på alles vegne." Og mere markant: "Menneskeslægten var gået tabt, hvis ikke alles Herre og Frelser, Guds Søn, var kommet for at gøre en ende på døden."
Som sagt vil Værge kun tale om Jesu død som et offer i betydningen, at han ofrer sig for "sin sag". Den opfattelse af Jesu død har vi ikke i Det Nye Testamente (Efeserbrevet 5, 2) eller Esajas' Bog 53! Men heller ikke fra Athanasios. Han forkynder om Jesu korsdøds betydning, at Jesus blev en forbandelse ved at dø for at ophæve den forbandelse, der lå over os. Jesu død er en "løsesum". Jesus er et slagt- og brændoffer. Jesu død var en betaling for vores gæld, for "alle var skyldige til døden".
Athanasios knytter tydeligt inkarnation og korsdød sammen: "[Kristus] steg ned og kom os nær i vor forkrænkelighed. For Han kunne ikke bære, at døden havde magten. Derfor tog Han sig et legeme, og det var ikke et, der var af anden art end vores. Han ville ikke blot lade sig føde i et legeme eller bare vise sig her. For hvis Han blot ville vise sig, kunne Han have åbenbaret sin guddommelige majestæt på en anden og bedre måde. [...] Således tog Han et legeme som vores, hengav det til døden og bragte det til Faderen i alles sted på grund af os, der alle er skyldige at tilintetgøres i døden." Det minder om ordene i salmen "Lad det klinge sødt i sky", som i omkvædet gentager: "Født er Herren af en mø, og vi ej fødes til at dø."
Og opstandelsen? Den er i grunden allerede udvirket på korset: "Døden er tilintetgjort, og sejren over døden er sket ved korset! Den har ikke længere magt, men er virkelig død!". Efter opstandelsen er døden ikke længere forfærdelig for kristne, "men alle, der tror på Kristus, træder den under fode, som var den ingenting".
At vestkirken – i kontrast til østkirken – skulle bruge et juridisk præget begrebssprog er en gammel påstand, der for længst er blevet imødegået af den svenske Tertullian-forsker Gösta Hallonsten. Han betoner ikke at have fundet ét eneste sted i Tertullians forfatterskab, hvor der tales om bod som en pris at betale for at stille Guds vrede. Det afgørende for Tertullian er, at forholdet mellem mennesket og Gud er et fortroligt forhold. Det ses i hans korte gennemgang af lignelsen om den fortabte søn, hvor Gud fremstilles som en kærlig far: "Ingen er så rig på faderlig kærlighed." Forudsætningen for, at sønnen kan komme tilbage er, at han angrer af hjertet. Ikke som en form for "tilfredsstillelse", for sønnen har overhovedet ikke regnet med andet, end at han kan være som en slave i faderhuset.
I virkeligheden bliver Jesus i en teologi som Værges hverken helt Gud eller helt menneske, når han sådan vil lade Jesus dø "for sin sag" og dermed reducerer betydningen af Jesu hengivelse for verden i døden. Inkarnationen og forsoningen omfortolkes i stedet.
Den nikænske trosbekendelse er fælles for øst og vest. Den fastholder med uhyre vægt, at Jesus var fuldt ud Gud og fuldt ud menneske. Derfor siger bekendelsen både "korsfæstet for os" og straks efter "pint", hvis nogen skulle have glemt, at det er Gud, der blev pint dér på korset, til hans blod flød. Det blod udgød han netop for os til syndernes forladelse.
Krybbe og kors hænger sammen. I julen kan vi synge med på budskabet hos Brorson: "Gud er nu ikke længer vred/ det kan vi deraf vide/ at han har sendt sin Søn herned/ for verdens synd at lide/ at Gud så hjertens inderlig/ af evighed har elsket mig/ og er min broder vorden."
Elisabeth Albinus Glenthøj er tidligere akademisk medarbejder og præst. Johannes Bartholdy Glenthøj er tidligere præst, DPhil (Oxford). Hans-Ole Bækgaard er præst og formand for Indre Mission.
Nr. 968 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 18:00:00
Gamle fællesskaber bløder medlemmer. Tidsånden er til løsere forbindelser Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men i dag rasler både antallet af medlemmer og afdelinger ned i de før så populære fællesskaber, der bygger på et etisk, ofte kristent, grundlag, men hvor man gerne undgår at tale specifikke trosretninger og politik. Centralt står dyder som samfundsansvar, netværk, selvindsigt og humanitært arbejde. Og fra Lions Club, siger talsmand Flemming Høj Sørensen:
"Vi står over for tre problemer. Mindre byer dør ud, aldersgennemsnittet stiger, og der er konkurrence om folks fritid."
Ifølge ham havde Lions Club for 10 år siden knap 6000 medlemmer mod 4800 i dag, en tilbagegang på mere end 20 procent. Og på landsplan er antallet af afdelinger faldet fra 312 til 280.
Y's Men, som har 2700 medlemmer i Danmark, taber også terræn, oplyser regionsskatmester Hardy Kristensen.
"Vi mister mellem 50 og 100 medlemmer om året. Det med at have et medlemskab, hvor man er forpligtet til at komme, er nok ikke oppe i tiden," siger han.
Og i Rotary har man i dag 7300 medlemmer i Danmark i modsætning til 12.000 for knap 20 år siden. Og det ser man som et paradoks, siger pressetalsmand Jens Otto Kjær Hansen.
"Det vi bygger på, burde ramme lige ind i tiden: At gøre noget for andre, at engagere sig aktivt i fællesskabet og holde øje med etiske standarder. Vi tænker, det er spot on, hvad unge vil i dag – men vi lykkes ikke godt nok med at udbrede budskabet."
Gamle tykke mænd med cigarerDet har ikke været muligt at få kontakt til Odd Fellow Ordenen, men Den Danske Frimurerorden oplyser, at deres medlemstal på 8-10 år er faldet med over 1200 medlemmer, så man i dag er 6500. Og Daniel Børsen, som er medlem af Frimurerordenens afdeling i Herning, genkender grundene til medlemsnedgang.
"Det er en udfordring at konkurrere med zumbahold, golf og alt muligt andet. Vi kæmper også med fordomme om, at medlemmerne er gamle tykke mænd med cigar. Men vi får faktisk unge medlemmer ind," siger han.
Når man mødes i Frimurerordenen, foregår det i kjole og sort (arbejdsudgaven af kjole og hvidt). Samt i logen også med høj hat.
Loger, ordener og andre fællesskaber har forskellige grader af gennemsigtighed, og lukkethed er en af grundene til, at de taber terræn, vurderer professor, dr.theol. Martin Wangsgaard Jürgensen, Nationalmuseet.
"Tidsånden er til åbenhed og selviscenesættelse, og så er det noget andet at futte rundt med andre i klubber, som for nogles vedkommende er lidt halvhemmelige. Der er i tiden, en angst for at hænge fast i noget, der kan fremstå statisk, det moderne menneske vil hellere realisere sig selv dynamisk," siger han.
Endnu en grund til manglende foryngelse af fællesskaberne, som typisk blev oprettet for over 100 år siden, Frimurerordenen tilbage i 1717, er, at unge primært kender dem fra fiktionen, fortæller Martin Wangsgaard Jürgensen. For eksempel fra Dan Browns mysterier og Lars von Triers tv-serie "Riget", hvor overlægerne mødes i et ritualfyldt og vanvittigt broderskab.
"Frimurerne er på mange måder stamfader til de andre. Men de andre lægger også lidt afstand og går udenom ordet loge, fordi man med det signalerer, at man ikke er en del af samfundet. Ord som selskab, sammenslutning og broderskab viser, at man er mere åben," siger Martin Wangsgaard Jürgensen.
Til gengæld tror han ikke på argumentet med, at der i dag er for mange andre tilbud.
"Går man tilbage til 1800-tallet, rendte de i teatret hele tiden og der udkom en uendelig mængde aviser. Men der er i dag nogle kulturelle koder, der gør, at man orienterer sig mod andre fællesskaber som vandreture eller vinterbadning med snak i saunaen bagefter."
Flere engagerer sig uforpligtendeAt hjælpe andre og bidrage til civilsamfundet er til gengæld ikke gået af mode. Således viser forsknings- og analyseinstituttet Vives frivillighedsundersøgelse, at der for første gang i 20 år er blevet lidt flere frivillige, oplyser Helle Hygum, chefanalytiker i civilsamfund og samskabelse.
Samtidig ser også hun en tendens til, at flere engagerer sig mere uforpligtende.
"Fordi der er sket en individualisering, og vores liv forandrer sig, er det blevet sværere at binde sig til et langvarigt kollektivt værdifællesskab. Men ad hoc-frivilligheden sker sjovt nok ikke på bekostning af det traditionelle forenings-Danmark, som kværner derudad i god form," siger hun.
Nr. 967 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 18:00:00
Debat om juleudsendelser: Dækker DR kristendommen godt nok? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er nogle af de ting, man kan se i sit fjernsyn eller høre i sin radio, hvis man tænder for DR denne jul.
Men er det kristelige budskab integreret godt nok i den generelle juledækning?
DR har tidligere fået kritik for at være mangelfuld i sin kirkelige dækning og for at sende genudsendelser i juletiden, men spørger man sognepræst og mediekommentator Jesper Bacher, har DR forbedret sig i år.
"Til min glæde ser jeg, at DR fastholder traditionen med midnatsgudstjeneste og julegudstjenester, men at der også er en ny serie på programmet – 'Guddommelig arkitektur' – og det synes jeg, er et interessant greb," siger han og tilføjer, at sammenhængen mellem kirkens rum og ordets forkyndelse er spændende og relevant.
"DR genudsender også serien 'Jesus – Guds søn', som blev vist i påsken, men den er virkelig et gensyn værd."
Jesper Bacher hæfter sig dog særligt ved én mangel:
"Hvis du kigger på, hvor juleaftensgudstjenesten er blevet sendt fra de sidste år, har det været fra store eller større sogne i eller omkring store byer og tætbefolkede egne af Danmark. Jeg synes godt nok, at resten af Danmark er underrepræsenteret. 'Ak, søger de ydmyge steder', skriver Brorson i en kær julesalme. Det skulle DR også prøve juleaften," siger han og fortsætter:
"Vi skal helt tilbage til 2019, før man transmitterede eftermiddagsgudstjenesten juleaften fra et mindre sogn – og det ligger endda i nærheden af Aarhus. Det var i Todbjerg Kirke."
Det kunne være fint, hvis DR kom mere rundt både det fysiske og det teologiske landskab, mener Jesper Bacher.
"Kunne man ikke for en gangs skyld få lov til at høre en konservativ præst fra den yderste klitrække i mangfoldighedens hellige navn? Når det handler om årets vigtigste gudstjeneste, skal man komme bredere omkring teologisk."
DR afviser dog kritikken og siger, at man har stor opmærksomhed på at være til stede i hele landet.
"Når vi vælger kirker til transmission, er det en balance mellem praktiske forhold, produktionens kvalitet og ønsket om at favne bredt. Vi har løbende fokus på både geografisk og teologisk mangfoldighed," lyder det fra Ida Holten Ebbesen, redaktionschef hos DR.
Spørger man Mikael Arendt Laursen, generalsekretær for KLF Kirke & Medier, om den kirkelige jul er nok repræsenteret på DR, er svaret ja.
Ifølge ham er der gudstjenester fra kirker rundt omkring i landet.
"Vi har et udsyn ud i det kirkelige landskab, som glæder mig. Vi har nogle mennesker, som producerer nogle virkelig gode gudstjenester både til radio og tv," siger han.
"DR er blevet tydeligt mere bevidste om deres rolle i forhold til at dække julen som en kristen højtid. De er blevet bedre til at dække det bredere. De er ikke helt så låst på gudstjenester alene, men de har fokus på, at julen også godt må være til stede andre steder."
For Mikael Arendt Laursen er manglerne at finde et andet sted:
"Jeg savner en julekalender, der handler om den kristne jul. Jeg synes, man er berøringsangst, og DR svigter i forhold til formidling af, hvad kirke og kristendom er for både børn og unge."
Han mener, at det netop er oplagt og nemt i julen at udvikle et koncept til en julekalender, som tager fat i kristendommen.
DR oplyser, at man lægger vægt på at skabe julekalendere, der samler hele familien om en fælles fortælling i december.
"Det er en stor opgave, fordi vi skal ramme både børn og voksne med historier, der er underholdende og relevante – og samtidig afspejler julens traditioner og værdier. Vi ønsker at skabe universer, hvor børn kan spejle sig og drømme, og hvor hele familien kan samles om en fortælling, der giver plads til fantasi og eftertanke. Det er kernen i DR Dramas julekalendertradition," lyder det fra Henriette Marienlund, chef for DR Drama.
For Mikael Arendt Laursen er julemusik på DR's kanaler, der rækker ud over "Last Christmas" af Wham, også en mangelvare.
"Jeg savner en større dybde i forhold til musikdækningen. Der bliver lavet rigtig meget fantastisk julemusik – moderne julemusik af kristne kunstnere, som har mere i spil, end George Michael måske havde."
DR svarer, at programmerne i hele december er fulde af julens sange og melodier, fra salmer, oratorier, til de mere folkelige og sågar nyere popsange.
Mikael Arendt Laursen fortæller, at han særligt glæder sig til P1-programmet "Det kimer nu", som blev sendt første gang i julen 2024. I udsendelsen får værten besøg af gæster, der fortæller om deres forhold til kristendom.
"Det er et nyt format, som kommer til at fylde i radioen den 24. om formiddagen. Der går vi alligevel alle sammen rundt og venter på, at det bliver kirketid, til at danse om træet eller til at spise en masse god mad. DR har set et åbent vindue, hvor det er helt oplagt at have et juleformat."
Nr. 966 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 18:00:00
Dåbsdebatten er kørt ud ad et sidespor, når teologer vil have deres personlige teologi ind i ritualet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det var akkurat det samme, biskop Peder Madsen ville med det nuværende ritual af 1912 – revideret i 1992. Vi kan blot henvise til Madsens store kristelige dogmatik, som i virkeligheden danner baggrund for hans indledende takkebøn og modstand mod den grundtvigske dåbspagt. Ved forhandlingerne i bispekollegiet i 1910 nævnte han ifølge referatet, at hans indledning til nyt dåbsritual "vilde give Handlingen et andet Præg: naar der begyndes med en dogmatiserende Forklaring" om, at vi bliver Guds børn. Madsen har altså i et snuptag gjort den indledende bøn til et stykke dogmatik, som han oven i købet vil have menigheden til at takke for.
Det fortsætter blandt andet med Hans Raun Iversens overvejelser i en artikel (Præsten, 2025/49-50) om forholdet mellem skabelse og frelse i dåbsritualet. Han skriver, at skabelsen og frelsen skal have samme vægt i dåbsritualets indledende takkebøn, og citerer flere teologers forsøg på at få dette frem:
Christian Thodbergs "Den hellige dåb, hvori du gør os til dine børn" vil han ændre til "Den hellige dåb, hvori du kalder os, hvad vi er, dine børn".
Mogens Müller: Gud skal takkes for i dåben at "vedkende sig os som sine børn".
Jørgen Børglum Larsen: "Vor Gud og Far, Du har i din kærlighed skabt os i dit billede. I dåben tager du os nu som dine børn ind i det fællesskab, du skaber gennem din søn Jesus Kristus."
Det er Peder Madsens formulering "Hvori du gør os til dine børn", som Nils Arne Pedersen og de øvrige fem præster og teologer i arbejdsgruppen "Værn om dåben" tillægger så stor betydning, og nu vil Iversen gerne forbedre Peder Madsens takkebøn med disse ovennævnte formuleringer. Især Thodbergs forslag betyder en klar afsvækkelse af dåbens karakter af frelseshandling.
Men hvorfor dog bringe alle disse teologiske spekulationer ind i debatten om dåbsritualet? Dogmatiserende forklaringer hører ikke hjemme i dåbsritualet. Disse forklaringer foregår i kirkens undervisning og forkyndelse og har sin plads i den teologiske refleksion over, hvad dåben er og betyder. Det bliver anstrengende for lægfolk og menighedsråd, hvis dåbsritualet ikke kan forstås enkelt og ligefremt som udtryk for evangeliet.
Luthers ritual fra 1526 er netop enkelt og evangelisk. Luther skabte som bekendt ikke et nyt dåbsritual. Hans indsats bestod blot i at fjerne en lang række af de tilføjelser, der var gjort op gennem den katolske middelalder. Målet var, at dåbsritualet skulle stå rent og purt som udtryk for evangeliet om Kristi frelsende nåde.
Vi fremhæver derfor gerne "syndflodsbønnen" i Luthers dåbsritual som indledende bøn, der kan omsættes i nutidens sprog. Den er i virkeligheden enkel og reformatorisk. Bønnen er ikke en takkebøn, men en virkelig bøn. Den falder i to dele. Henvendelsen til Gud og selve bønnen:
I henvendelsen til Gud omtales hans store gerninger i fortiden. Dels frelste han Noa og hans familie gennem syndflodens vandmasser, dels frelste han israelitterne gennem Det Røde Hav (et "forbillede" på dåben), dels stiftede han dåben, da Jesus blev døbt. I forbindelse med syndfloden hentydes der til Peters Første Brev 3, 21, hvor dåben kaldes "en god samvittigheds pagt". Oprettelsen af pagten sker ved spørgsmål og svar. Det ligger i begrebet.
Bønnen (med navns nævnelse) for den, der skal døbes, om, at han/hun må få den saliggørende tro, der skænker syndernes forladelse og forjættelsen om evigt liv.
Til slut vil vi sige, at den nuværende dåbsdebat viser, at folkekirken ved at diskutere dogmatiske formuleringer i dåbsritualet er kørt ud på et sidespor. Vi må ved hjælp af inspirationen fra Grundtvig se at komme tilbage på den lutherske reformations spor og nå frem til noget mere oprindeligt, der ganske enkelt udtrykker evangeliet om frelsen ved tro på Kristus.
Lad os i debatten undgå alle disse teologiske præstespekulationer og håbe på, at Dåbskommissionen vil nå frem til et resultat, der klart holder sig til den lutherske enkelhed.
Villy Klit-Johansen er pastor emeritus. Jens Rasmussen er kirkehistoriker og tidligere hospitalspræst.
Nr. 965 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 18:00:00
Cykelfans kender ham for de mange sejre og de hurtige replikker. Men det viser ikke det fulde billede af Mads Pedersen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men undervejs styrtede den 21-årige cykelrytter og måtte udgå.
"Han var simpelthen inde og sige undskyld bagefter, fordi han ikke havde levet op til det, han selv havde troet," siger Anders Lund, der var landstræner for herrelandsholdet fra 2015 til 2024.
To år senere kunne Anders Lund kramme Mads Pedersen, efter han som den første professionelle, danske herrerytter var blevet verdensmester. Det skulle blot blive den første af mange sejre, Mads Pedersen skulle opnå som første dansker. Med sine 60 sejre i løbet af karrieren, blev han i år den mest vindende danske rytter nogensinde, og rekorderne har stået i kø for den danske cykelrytter, der torsdag fylder 30 år.
Anders Lund tøver ikke med at kalde Mads Pedersen for en megaloman, for der skal vindes så meget som overhovedet muligt, inden kroppens fysik om få år ikke længere kan leve op til ambitionerne. Da han eksempelvis blev verdensmester for seks år siden, blev det blot antrittet til at arbejde endnu mere seriøst med træningen og at tilrettelægge livet, så han kan få mest muligt ud af de år, hvor han er professionel cykelrytter.
"Det kan være svært at skifte gear midt i en professionel karriere, fordi man skal finde nye rutiner og afstemme træningen med livet som helhed. Men han har gennem hele karrieren formået at skrue op for alle parametrene, på en måde, der virker sund og bæredygtig, så han stadigvæk kan sætte sig op til løbene," siger Anders Lund.
Cykelfans kender ham også for hans hurtige replikker og gadedrengeagtige svar i tv-interviews. De viser dog ikke det fulde billede af Mads Pedersen, mener tidligere cykelrytter Per Bausager, der er i tæt kontakt med verdensstjernen og har skrevet interviewbogen "Mads P – Væddeløber og verdensmester".
"Han går enormt meget op i gammeldags værdier som udholdenhed, ærlighed og ordentlighed, hvor man holder det, man lover. Han er også meget loyal mod sine rødder, så selvom han nu er oppe i sportens højeste luftlag, bor i Monaco og omgås berømtheder, er han langt mere interesseret i de venner, som han kørte drenge- og juniorløb imod i Holbæk," siger Per Bausager.
Egentlig er cykelrytteren meget privat og omgås kun den nærmeste familie, venner og kolleger.
"Men hvis man er inde i den flok, han viser tillid til, er han enormt generøs og opmærksom," siger Per Bausager.
Det kunne man eksempelvis se under årets Giro d'Italia. Her var han selv dominerende i løbets massespurter, men han var alligevel langt mere rørt, da hans 33-årige holdkammerat Carlos Verona vandt en af løbets etaper, hvilket var den loyale spanske hjælpers blot anden sejr i karrieren.
"Det lyder altid godt, når kaptajnen siger, at han er mere lykkelig, end når han selv vinder. Man her var der noget ræson i det. Han skaber en kultur på holdet, hvor man har lyst til at hjælpe hinanden og glædes over, at holdkammeraten vinder," siger Anders Lund.
Særlig stor er loyaliteten over for hans far, den tidligere vognmand Claus Pedersen. Han er blevet en af Mads Pedersens tætteste hjælpere, men alligevel kan de sige de grimmeste ting til hinanden under træningen.
"De er begge to slagfærdige folk fra Tølløse, der er enormt grove over for hinanden i deres sprog. Der ligger noget blufærdigt i det, fordi det er for kompliceret at vise deres kærlighed til hinanden på den følsomme måde," siger Per Bausager om forholdet mellem far og søn.
Rygtet går på, at få ryttere træner lige så hårdt som danskeren. For Mads Pedersen har besluttet, at han vil vinde cykelløb som Paris-Roubaix og Flandern Rundt, og det kræver, at han slår rivaler som Tadej Pogacar og Mathieu van der Poel, der er blandt sportens bedste ryttere nogensinde.
"Han er meget bevidst om de livsvalg, han har truffet, hvor mange år det skal vare, og de afsavn hans kone, Lisette Dam Jørgensen, må lide. Han er blandt de mest afklarede mennesker, jeg har kendt. Den bevidsthed er en af hans kvaliteter, så han kan arbejde for at komme så langt, som talentet tillader. Når jeg spørger, hvornår han skal have børn, siger han altid, at det må vente til, han er færdig med at cykle," siger Per Bausager.
Nr. 964 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 17:50:01
EU-Kommissionen vil ophæve forbud mod nye biler med forbrændingsmotor Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 963 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 17:45:11
Fem danskere tiltalt i norsk sag om ældresvindel Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 962 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 17:39:00
Fem danskere tiltalt i norsk straffesag om telefonsvindel Tryk Her
Nr. 961 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 17:32:00
'Lortenisse': Hjemme hos Lene måtte nissen pakke sine ting Tryk Her
Lene Vester-Elbæk vil gerne lære sine børn, at julen handler om mere end bare gaver. Derfor måtte nissen flytte ud.
Nr. 960 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 17:23:25
Kommissær Dan Jørgensen vil bygge Europa ud af boligkrise Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 959 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 17:21:00
Politiet er 'talstærkt' til stede i midtjyske landsbyer Tryk Her
Nr. 958 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 17:12:07
Ny rapport fastslår årsag til færgen Estonias forlis Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 957 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 17:06:27
Over 400 landmænd beretter om problemer med klimavenligt foderstof Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 956 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 17:02:44
Kæmpe dyk til dansk aktie i surt marked – sådan lukker C25 Tryk Her
Kæmpe dyk til dansk aktie i surt marked – sådan lukker C25De store C25-aktier som Novo Nordisk, DSV...
Nr. 955 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 17:01:00
I Rusland er der utilfredshed - og det handler om et af verdens mest populære onlinespil Tryk Her
Den populære gaming-platform Roblox er ligesom flere sociale medier blevet blokeret i Rusland.
Nr. 954 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 16:44:00
Folketinget har nu vedtaget at fjerne elafgiften Tryk Her
Nr. 953 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 16:38:00
Brite får lang fængselsdom for at køre bil ind i Liverpoolparade Tryk Her
Nr. 952 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 16:36:03
Elafgiften bankes i bund: Typisk familie sparer 4000 kroner årligt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 951 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 16:32:00
Ansatte i kommuner vil have barnets første, anden og tredje sygedag Tryk Her
Ansatte i kommuner vil have bedre rettigheder for børnefamilier og lønstigninger i nye overenskomster.
Nr. 950 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 16:20:00
To mænd idømt forvaring for overgreb mod børn Tryk Her
Nr. 949 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 16:20:00
Sundhedsplejersker har fået børn med skolevægring tilbage på skolebænken Tryk Her
På Nørrebro Park Skole i København har sundhedsplejersker været med til at nedbringe skolefraværet markant.
Nr. 948 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 16:00:00
Iben Hjejle løfter den jævne samfundskritik til et rørende ensomhedsstudie på Det Kongelige Teater Tryk Her
Tryk for at læse mere
Lotte er ulykkelig. Nej, hun er rasende. Hvidglødende og indebrændt og godt gal i skralden. For hendes verden er styrtet sammen, og nu sidder hun der i ruinerne med ryggen mod muren – bogstavelig talt – og kigger på stumperne.
"For nogle måneder siden var jeg et nogenlunde almindeligt menneske," siger hun. Et menneske med et arbejde, en kæreste, et bonusbarn og et eget hjem. Men kæresten er skredet, jobbet som socialrådgiver er røget, og hjemmet er blevet invaderet af naboen og hendes tre børn. Alt sammen på grund af Lottes store og til tider lidt ubelejlige retfærdighedssans.
På Det Kongelige Teater har man atter kastet sig over dramatiseringen af en nyere dansk roman. Denne gang er det Katrine Marie Guldagers velfærdsstatsspiddende samtidssatire, "Endnu en dag i Guds skaberværk" fra 2023, andet bind i forfatterens navnkundige trilogi om vrede kvinder. Og selvom tilpasningen fra roman til scene fungerer ganske udmærket i Camille Sieling Langdals loyale iscenesættelse, så kan man godt diskutere den kunstneriske nødvendighed af en dramatisering, der hverken udfordrer eller føjer nye lag til forlægget.
Heldigvis har man dog Iben Hjejle. Med sin virtuose sans for at skildre det stærke, stolte, sårede menneske, når det næsten ikke kan holde sammen på sig selv længere, formår hun også at skabe en interessant karakter af socialrådgiveren Lotte.
Man mærker udmattelsen, hører afmagten i stemmens udtryksløse tonalitet, den brede københavnerdialekt, der emmer af brune værtshuse, nørrebroske baggårde og kommunal udbrændthed. Håret hænger fladt og livløst omkring det blege ansigt med de rødrandede øjne, som kigger opgivende frem for sig.
Og så er der alligevel en ukuelig modstandskraft et sted bag den slidte læderjakke. "Det er ikke lige mig at lade folk slippe," som hun tørt konstaterer, da hun beretter om alle de kampe, hun har måttet kæmpe på kommunekontoret mod statens effektiviseringstyranni og i privaten for at passe ind. Det er også den gamle retfærdighedsfølelse, der blusser op, da ekskæresten Michael pludselig bliver fundet omkommet i sin lejlighed under mystiske omstændigheder efter en våd aften i byen.
Midt i det eksistentielle mørke opstår en uventet mulighed for fællesskab. Sammen med Michaels hashrygende søn, Daniel, spillet af en lettere anonym Alexander Bryld Obaze, sætter hun sig for at opklare mordgåden. Og undervejs indser hun, at tilværelsen måske alligevel rummer både kærlighed og lys, hvis man sænker paraderne en anelse.
Sideløbende med en egentlig vedkommende fortælling om ensomhed og den isolerende forbitrelse, som så nemt kan slå rod i et menneskesind, er der også et samfundskritisk og satirisk spor i forestillingen. Det er her, parodier på jobcentrets idiotiske cv-kurser, kommunens menneskefjendske effektivitets- og dokumentationskrav og andre af velfærdsstatens absurditeter udfoldes. Sjovt og sandt, men også en parade af lettere udtrådte klicheer.
I virkeligheden er forestillingens primære problem nok, at den synes at ville for meget og for lidt på samme tid. Være samfundsspiddende og indigneret, men ikke så det for alvor gør ondt. Være parodisk og grotesk, men også socialrealistisk og virkelighedsnær. Rørende og skideskæg. En intrikat balanceakt, der ikke lykkes hele vejen.
Det kluntede i iscenesættelsen synes i øvrigt at forplante sig til scenografien, som er en meget lidt subtil murstenssymbolik med alle former for "ryggen mod muren", "bygge en mur omkring sig" og "et liv i ruiner"-metaforik indbygget. Man behøvede bestemt heller ikke at lade Lotte og Daniel sidde og bygge små tårne af mursten midt i kaosset, før vi fangede, at de nok var ved at finde hinanden.
Disse indvendinger til trods er det altid en fornøjelse at opleve en skuespiller af Iben Hjejles karat. Selv i en mindre helstøbt iscenesættelse formår hun med sin menneskelighed, sit dirrende skrøbelige og samtidig kraftfulde spil at vriste figuren ud af stereotypen. At give ordene liv. Så smerten, ensomheden, afmagten og ikke mindst håbet står tilbage.
Endnu en dag i Guds skaberværk. Forfatter: Katrine Marie Guldager. Iscenesættelse og bearbejdelse: Camille Sieling Langdal. Scenografi og kostumedesign: Laura Rasmussen. Forestillingen spiller på Det Kongelige Teater, Skuespilhuset til den 7. februar 2026.
Nr. 947 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 16:00:00
Forsvaret under ny anklage for at give Pensiondanmark fordel i milliardudbud Tryk Her
Forsvaret under ny anklage for at give Pensiondanmark fordel i milliardudbudForsvarets tildeling af...
Nr. 946 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 16:00:00
Almanakken er udkommet årligt i mere end 500 år. Særligt ét forbud ændrede dens indhold Tryk Her
Tryk for at læse mere
I kalenderen for det kommende år var blandt andet dagenes navne, astronomiske informationer og de meget tvivlsomme vejrudsigter i århundreder gennemgående elementer i den årlige Almanak, som Københavns Universitet har udgivet stort set regelmæssigt siden midten 1570'erne. I dag udkommer den fortsat hvert år og ligger måske under mange juletræer om få dage. Indholdet er dog noget anderledes i dag.
Og det er forsiden også. I flere hundrede år var det nemlig Rundetaarn, der prydede Almanakkens forside. Og netop derfor har Rasmus Agertoft, cand.mag. i litteraturvidenskab og ansvarlig for historie og formidling ved netop Rundetaarn, sat sig grundigt ind i Almanakkens historie.
"På den tid lå Københavns Universitets observatorium på toppen af Rundetaarn. Når man valgte at have tårnet på forsiden af almanakken var det således for at give den anseelse og troværdighed. Den var en af de mest trykte publikationer på sin tid og var meget populær. Nok især fordi, at det ikke var en bog for eliten, men tværtimod primært havde til hensigt at være alment oplysende. Vi har altså med en publikation at gøre, som danskere har haft i hånden hver eneste dag i århundreder."
Tilbage i tiden var Almanakken formentlig den eneste eller en af få bøger i mange almindelige danske hjem.
Hver måned havde sit eget opslag, hvor dagene var oplistet på de to sider. Ud for datoerne kunne man så finde alverdens oplysninger om eksempelvis planeters og månens placering, men også meget lavpraktiske og behændige informationer.
Med mere end 500 år på bagen regnes Almanakken fra Københavns Universitet for at være den ældste publikation, der stadig udgives. Historisk, eksempelvis denne version fra 1776, indeholdt den alt fra astronomiske informationer til ganske tvivlsomme forudsigelser af vejret i det følgende år. Foto: Rundetaarn. Almanakken indeholdt nemlig også meget andet end kalenderen. Artikler om sundhed, historiske begivenheder, opskrifter og oplysninger om, hvor og hvornår, der var marked, var længe tilbagevendende indhold.
Og så var der i den første periode af Almanakkens historie spådomme om det kommende år. Men i 1633 blev der indført direkte forbud mod netop det, og i 1684 kom den såkaldte Almanakreform, som skulle komme de uvidenskabelige påstande og fordomme til livs. Sandsynligvis havde den berømte astronom Ole Rømer, der var leder af Rundetaarns observatorium på den tid, en finger med i det spil.
Selvom overtroen blev sorteret ud af Almanakken, gjorde troen bestemt ikke, fortæller Rasmus Agertoft.
"I mange år var både bønner og salmer en helt fast del af Almanakken. Da oplysningstiden banker på i slutningen af 1700-tallet bliver de dog skiftet ud med blandt andet landbrugsorienterede informationer."
I dag indeholder Almanakken fra Københavns Universitet stadig kalenderen og de astronomiske data. Meget af fortidens indhold er dog byttet ud med artikler, der skrives af forskere fra universitetet.
Nr. 945 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 15:53:00
Zelenskyj: 'Vi er midt i de mest intense forhandlinger siden krigens start' Tryk Her
Nr. 944 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 15:45:00
Beslutning om 'neutralt rum' på sygehus er udskudt Tryk Her
Nr. 943 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 15:42:00
Amerikansk jobtal overgår forventninger i november Tryk Her
Nr. 942 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 15:41:59
Europaminister fortsætter efter formandskabet for at aflaste Løkke Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 941 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 15:32:00
Børnehavebørn skal blive bedre til at børste tænder i Skive Tryk Her
Tandplejere besøger børnehaver i Skive Kommune for at vise børnene, hvordan man børster tænder bedre.
Nr. 940 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 15:26:57
EU dropper planlagt forbud mod benzinbiler Tryk Her
EU dropper planlagt forbud mod benzinbilerEfter hårdt pres fra bilindustrien og en række lande skrot...
Nr. 939 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 15:15:07
Minkavlere taber retssag mod styrelse om minkaflivninger Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 938 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 15:02:00
Hans Jørgen Bonnichsen mødte ondskaben i sit arbejde. Det ændrede ham som menneske Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hans Jørgen Bonnichsen lever ikke mere. Natten til tirsdag døde han 82 år gammel på Hillerød Hospital efter længere tids sygdom. Dermed kommer han heller ikke til at holde flere af de foredrag, som han især efter sin pensionering i 2006 holdt mange af i hele landet, ligesom han flittigt optrådte i den offentlige debat om politi- og efterretningsvirksomhed. Han arbejdede i politiet i 41 år, herunder en årrække som chefkriminalinspektør hos Rigspolitichefen og som operativ chef i PET.
Han tumlede med den ondskab, han mødte i sit arbejde, blandt andet gennem 20 år i Rejseholdet, men advarede også mod at tro, at ondskaben kun fandtes uden for en selv.
"Man skal være taknemmelig for at være i stand til at styre sin indre ondskab, for er man det, så har man også mulighed for at udøve den kærlighed og omsorg, som kan være nødvendig i mødet med de personer, som ikke kan styre den. Den slags erfaringer har påvirket mig som menneske og beriget mit menneskesyn," sagde han i et portrætinterview her i avisen for to år siden.
I 2022 mistede han sin hustru gennem 49 år, som led af alzheimers, og i interviewet forklarede han, at den sidste tid sammen med hende havde været præget af nærvær, kontakt, omsorg og dyb kærlighed.
Han nævnte sin far som sit forbillede i mødet med andre mennesker og lagde ikke skjul på sin kristne tro, som blev grundlagt allerede i barndommen, da hans forældre bad aftenbøn med ham.
Hans Jørgen Bonnichsen blev jævnligt modsagt og kritiseret for sine synspunkter i den offentlige debat. Eksempelvis havde han svært ved at vinde politisk gehør, da han i 2018 talte for, at to danske IS-krigere skulle have lov til at vende tilbage til Danmark for at blive retsforfulgt her i landet. Bonnichsen var generelt fortaler for større åbenhed i efterretningstjenesterne, og han stillede sig bag både tidligere PET-chef Jakob Scharf og tidligere FE-chef Lars Findsen, da de blev anklaget for at have brudt deres tavshedspligt eller ligefrem have røbet statshemmeligheder. Jakob Scharf endte med at blive frikendt i 27 af 28 anklagepunkter ved Østre Landsret, og tiltalen mod Lars Findsen blev opgivet af anklagemyndigheden.
Hans Jørgen Bonnichsen efterlader sig sin datter Sally Bech Rasmussen, to børnebørn og fire oldebørn. Sally Bech Rasmussen skriver til TV 2 Kosmopol om sin far:
"Han har som ingen anden sat dybe aftryk hos de mennesker, han mødte på sin vej, og vi hans nærmeste vil for altid savne hans visdom, omsorg og kærlighed."
Nr. 937 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 15:00:33
Justitsminister venter barn nummer tre i ventet valgår Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 936 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 14:57:23
Håndværker idømt 12 års fængsel for knivdrab på kollega Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 935 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 14:49:49
Ansatte i kommuner vil have fri med løn i tre dage med syge børn Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 934 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 14:47:07
54-årig brite får 21,5 år i fængsel for påkørsel ved Liverpool-parade Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 933 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 14:44:00
Palæstinensiske flag og buhråb tilladt til Eurovision Tryk Her
Nr. 932 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 14:42:39
USA fik 64.000 nye job uden for landbruget i november Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 931 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 14:31:09
Hospitalsbyggeri mangler 240 håndværkere efter konkurs Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 930 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 14:20:00
Britisk premierminister holder sig ude af Trumps søgsmål mod BBC Tryk Her
Nr. 929 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 14:09:00
To personer varetægtsfængslet efter fund af håndgranat i Randers Tryk Her
Nr. 928 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 14:01:41
Børser i USA vil handle døgnet rundt – banker er skeptiske Tryk Her
Børser i USA vil handle døgnet rundt – banker er skeptiskeStore børser som Nasdaq og NYSE vil udvide...
Nr. 927 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 14:00:01
Mange bilejere ignorerer tilbagekaldelser: FDM vil have regler ændret Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 926 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 14:00:01
Belarus åbner døren for Venezuelas pressede præsident Maduro Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 925 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 13:57:27
Danmark giver milliarddonation til Ukraines droner og luftforsvar Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 924 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 13:50:00
Sygehusbyggeri mangler pludselig 240 håndværkere Tryk Her
Det albanske firma Tekno Fire, der er underentreprenør på supersygehuset Nyt OUH, er begæret konkurs.
Nr. 923 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 13:46:00
Det tog 25 år at forhandle enorm handelsaftale på plads. Men Frankrig truer med at sparke den til hjørne Tryk Her
EU-landene skændes fortsat om en ny handelsaftale med en række sydamerikanske lande, som har været 25 år undervejs.
Nr. 922 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 13:37:47
Delfiner set i Københavns Havn - hvalspecialist kalder det en sensation Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 921 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 13:34:47
To mænd idømt forvaring i sag om overgreb mod barn Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 920 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 13:32:21
Ny kommission skal afgøre Ruslands erstatning for krig i Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 919 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 13:30:01
Australiens regering anklages for at lade had mod jøder stå til Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 918 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 13:21:53
Flertal i EU-Parlamentet vil stramme landbrugskrav i Sydamerika-aftale Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 917 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 13:15:00
Ny Estonia-rapport: Ingen grund til at genoptage efterforskningen Tryk Her
Nr. 916 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 13:08:57
Mand skyldig i vold og indespærring af Tinder-date Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 915 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 13:02:00
Delfiner svømmer rundt i Københavns Havn: 'Ikke set før i indre danske farvande' Tryk Her
Delfiner er før set ud for Helsingør, men det er første gang, de svømmer rundt i Københavns Havn.
Nr. 914 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 13:00:02
Ny DR-serie dykker ned i Mærsk-dynastiets begyndelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 913 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 13:00:02
Efter Ukraine-forhandlingerne i Berlin er bolden igen sendt til Kreml Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 912 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 12:59:30
Investeringssvindel stiger – kendte mennesker misbruges i jagten på ofre Tryk Her
Investeringssvindel stiger – kendte mennesker misbruges i jagten på ofrePå et manipuleret billede st...
Nr. 911 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 12:59:00
Kvinder og mænd på krisecentre slipper snart for dagpenge-karantæne Tryk Her
Nr. 910 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 12:56:13
Fodgænger dræbt i trafikulykke i Nordjylland Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 909 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 12:56:00
Butikschef i Coop efter nedbrud: Kunderne tog det heldigvis roligt Tryk Her
Nr. 908 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 12:55:07
Otte år efter anholdelser i svindelsag leder politiet fortsat efter værdier Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 907 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 12:41:33
Indien: Sydney-gerningsmand havde kun lidt kontakt til indisk familie Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 906 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 12:38:41
Storbank vil lette unges boligdrøm med ny rabat Tryk Her
Storbank vil lette unges boligdrøm med ny rabatDet skal være lettere og billigere for unge mennesker...
Nr. 905 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 12:35:00
Stifter af Vågne Kristne får fængselsstraf Tryk Her
Tryk for at læse mere
Jon Knudsen, der er præst i Løkken Frikirke og grundlægger af Vågne Kristne, meddelte retten, at han ville anke sagen.
Sagen tog udgangspunkt i en episode den 30. oktober 2024 i en købmandsbutik i Vrensted i Nordjylland. Her havde Jon Knudsen grebet en kvindes mobiltelefon og trukket hende ud af butikken, hvor han fik vristet mobiltelefonen fra hende.
Men at det skete med vold, afviste Jon Knudsen i retten.
Her forklarede han, at kvinden, der tidligere var medlem af hans kirke, var begyndt at filme ham i butikken, da han var inde for at handle. Han mente, at hun ville bruge optagelserne til at sværte ham og hans menighed til, og derfor ville han have hende til at slette optagelserne på telefonen.
"Hun kom med beskyldninger, der kunne få trælse følger for mig og menigheden," sagde han i retten.
Hvilke beskyldninger, der blev rettet mod ham, kunne han ikke længere huske.
Men den omtalte video blev afspillet i retten, og her kunne man høre, at kvinden blandt andet anklagede Jon Knudsen for at ødelægge hende og hendes mands ægteskab. Det afviste han dog i retten, ligesom han også afviste, at han var blevet tilkaldt for at konfrontere kvinden i forretningen.
En video fra butikkens overvågningssystem viste, at præsten og kvinden kæmpede om telefonen, og at de endte ude på gaden.
Jon Knudsen forklarede, at han alene havde fat i kvindens telefon, og at hun blev slæbt ud af butikken, fordi hun blev ved med at holde fast i den. "En tovtrækning," kaldte præsten det.
Han fik vristet telefonen fra hende. Først da politiet efterfølgende blev tilkaldt, leverede han den tilbage.
Kvinden vidnede og forklarede, at hun var i butikken for at hente varer, da Jon Knudsen "meget hurtigt" og "meget truende" var dukket op.
Hun var begyndt at filme, fordi hun var utryg ved Jon Knudsen. Herefter havde han taget hårdt fat i hendes skulder og arme for at få fingre i telefonen, sagde hun. Efterfølgende havde hendes læge konstateret blå mærker på hendes arme.
Kvinden blev også bedt om at forklare forløbet forud for den 30. oktober 2024.
Hun fortalte, at hun umiddelbart før episoden i købmandsbutikken havde forladt menigheden, som hun kaldte en sekt, og var flyttet til en anden landsby med sine børn.
Kristeligt Dagblad har tidligere beskrevet, at Jon Knudsen kalder medlemmerne af sin kirke for "Vågne Kristne" og mener, at Satan står bag både coronavaccinen, folkekirken og regeringen, og at gruppen forsøger at skabe et selvforsynende samfund som forberedelse på dommedag.
Kvinden havde i mange år ment, at menigheden "kæmpede for det gode", men hun var siden kommet i tvivl, hvilket i sidste ende ledte til bruddet med menigheden.
Hun var på daværende tidspunkt gift med købmanden, som er formand i frikirken, og som ikke ønskede at forlade menigheden eller flytte væk med familien.
Kvinden var urolig ved tanken om at besøge købmandsbutikken igen, da både manden og personalet var del af menigheden.
Når hun alligevel gjorde det, skyldtes det, at hun var i pengenød og mente, hun havde ret til at hente varer i butikken. Det havde hun nemlig jævnligt gjort, da hun selv var med til at drive butikken.
Et vidne – en veninde, der den 30. oktober havde ledsaget kvinden i butikken – forklarede, at Jon Knudsen havde været "ret vred", da han dukkede op i butikken, og at han havde "slæbt" kvinden ud på gaden.
Kvindens daværende mand, købmanden, vidnede også, men var lavmælt og mumlende, når han skulle fortælle om forholdet til sin ekskone eller om menigheden.
Han fortalte, at han under tumulten den 30. oktober 2024 var gået om i et baglokale, fordi "det var en træls episode". Men han havde fulgt begivenhederne fra en skærm, der viste overvågningsbilleder fra butikken. Og han mente at kunne afvise, at Jon Knudsen rørte hans daværende kone fysisk.
De blå mærker, som konen ved en senere lejlighed viste ham, kunne derfor ikke stamme fra sammenstødet med frikirkepræsten, mente han.
Også Jon Knudsen afviste, at det skulle være tilfældet:
"Jeg vil bare sige, at jeg kun havde fat i telefonen, og at jeg aldrig har begået vold mod nogen eller har forsøgt at gøre det," sagde han.
Domsmændene fandt dog, at Jon Knudsen havde taget hårdt fat i kvinden i forsøget på at få fat i telefonen, og at han derfor var skyldig i ulovlig tvang.
Nr. 904 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 12:30:00
Muslimsk gruppe prædiker i Københavns gader i juletiden: Vi tager til efterretning, at flere har følt sig stødt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Fra ladet af en ladvogn har en imam over store højttalere reciteret Koranen. Arrangørerne bag den muslimske demonstration har blandt andet været forbi Rådhuspladsen og Enghave Plads, hvor de udover koranoplæsningen har opstillet skilte med koranvers, ligesom der er blevet uddelt pebernødder, dadler og chokolade til forbipasserende.
Bag arrangementet står blandt andre Necmeddin Degirmenci, som Udlændinge- og Integrationsministeriet ved en lignende tidligere episode på baggrund af et spørgsmål fra Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt satte i forbindelse med den tyrkiske stats religiøse netværk, Diyanet. Han går også under navnet Star of the religion og har på Facebook 234.000 følgere samt 128.000 følgere på Instagram.
I en video delt af Facebook-siden "Starofthereligion Necmeddin Degirmenci" den 13. december ses en mand foran rådhuset i København.
Arrangementet er lovligt anmeldt, men Niels Peder Ravn, konservativt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, vil nu undersøge, om der på nogen måde kan gribes ind.
"Det er en dominansadfærd, der kendetegner islamismen og dens ambition om at indtage alle rum, her meget konkret det offentlige rum. Jeg kan på sociale medier se, at man også kører rundt med koranoplæsningerne om sommeren, men når man under en af kristendommens vigtigste højtider indtager byrummet med koranoplæsninger, er det ikke en demonstration, men en magtdemonstration," siger Niels Peder Ravn. Han efterlyser en større respekt hos arrangørerne bag koranoplæsningerne.
"Netop nu fejrer de danske jøder hanukkah, men det sker på en langt mere stilfærdig måde. Her stiller man sig op direkte ved siden af det smukke juletræ på Rådhuspladsen med en koranoplæsning. Det er en meget possessiv [besiddende] adfærd," siger Niels Peder Ravn.
Den konservative lokalpolitiker understreger, at han forsvarer retten til lovlige demonstrationer, men vil alligevel se, om man ad omveje kan regulere koranoplæsningerne.
"Jeg skal faktisk i morgen mødes med beboerforeninger i Københavns middelalderkvarter, som generelt er generet af støj i byrummet. Flere har kontaktet mig for netop at gøre opmærksom på støjgenerne fra de højttaler-forstærkede koranoplæsninger," siger Niels Peder Ravn.
Necmeddin Degirmenci, som arrangerer koranoplæsningerne, beklager, at begivenhederne er blevet opfattet som en provokation og magtdemonstration.
"Det har aldrig været hensigten, og vi tager til efterretning, at flere har følt sig stødt over, at vi blandt andet var på Rådhuspladsen. Men man skal huske, at der her i landet er 400.000 borgere med muslimsk baggrund, og vi oplever generelt meget stor sympati, når vi går på gaden med vores budskab," siger Necmeddin Degirmenci, som afviser at have forbindelse til det tyrkiske Diyanet-netværk.
"Det er kun Morten Messerschmidt, der ser den forbindelse. Vi har absolut intet med Diyanet at gøre," siger Necmeddin Degirmenci, der beskriver koranarrangementerne som brobygning.
"Vi sætter faktisk fokus på Jesu' tilbagekomst og de mange fællestræk i kristendommen og islam. Vi ønsker dialog," siger Necmeddin Degirmenci og understreger, at alle demonstrationer er lovligt anmeldt og afviklet.
"Det er jo ikke Iran, det her. Så hvis man har et problem med, at vi bruger vores demokratiske ret til at ytre os, synes jeg, man skal rejse til Iran," siger Necmeddin Degirmenci.
Ifølge TV 2 står også influenceren Ahmarni – med det borgerlige navn Ahmad Elchaabi – bag arrangementet. Han har mere end 60.000 følgere på sociale medier og har tidligere gjort sig bemærket, blandt andet da han i 2024 blev idømt seks måneder ubetinget fængsel for terrorbilligelse, efter at han på sociale medier fejrede Hamas' angreb mod Israel den 7. oktober 2023.
Kristeligt Dagblad har forgæves kontaktet Ahmad Elchaabi via sociale medier. Men til TV 2 afviser Ahmad Elchaabi, at hans dom skulle være anledning til utryghed i forbindelse med koranarrangementerne.
"Jeg er dømt for at have hyldet/legitimeret Hamas’ angreb på civile. Det er dog fortsat en dom, jeg er uenig i, da jeg hverken støtter eller vil legitimere angreb på uskyldige civile ofre. Jeg kan derfor ikke se, hvorfor jeg skulle skabe utryghed for nogen, når jeg hverken er dømt for, mistænkt for eller har haft til hensigt at gøre skade på nogen," skriver han i et svar til TV 2.
Ifølge Necmeddin Degirmenci vil der blive afviklet flere koranarrangementer i den kommende tid, men ikke på Rådhuspladsen.
Til TV 2 giver Rasmus Stoklund (S), udlændinge- og integrationsminister, også udtryk for en undren over timingen bag koranoplæsningerne:
"Jeg synes, det er et mærkeligt signal at stille sig op midt på Rådhuspladsen i hovedstaden med store højttalere og så stå og recitere Koranen midt i juletiden. Jeg forstår ikke formålet udover at skabe negativ opmærksomhed."
Nr. 903 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 12:04:00
Tidligere chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen er død Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 902 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 11:59:00
Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen er død Tryk Her
Hans Jørgen Bonnichsen blev som pensioneret politimand flittig brugt som ekspert i medierne.
Nr. 901 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 11:52:17
Ægtepar i 60'erne forsøgte at stoppe gerningsmand under Sydney-angreb Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 900 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 11:43:00
Rasmus Neergaard hædres for stor sæson Tryk Her
Nr. 899 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 11:36:00
Mere end 20 personer er stadig indlagt efter terrorangrebet i Australien Tryk Her
Nr. 898 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 11:31:47
Bilaktier stiger på forventning om lempede EU-regler Tryk Her
Bilaktier stiger på forventning om lempede EU-reglerDe europæiske bilaktier øger tirsdag, efter nyhe...
Nr. 897 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 11:25:34
God økonomi dækker over et delt Danmark Tryk Her
”Dansk økonomi står stærkt”. Det konkluderer regeringen i den økonomiske redegørelse, der udkom tidligere i december. De dystre udsigter og usikkerheden, der fulgte i kølvandet på Trumps stigende toldsatser i foråret, har ikke rystet den danske økonomi markant. Regeringen forklarer sin konklusion med, at væksten i “BNP (værdien af landets samlede produktion, red.) er høj, …
Nr. 896 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 11:15:00
Alle meldte om ”væsentlige fremskridt” efter Berlin-møde. Men som altid uden konkret resultat Tryk Her
Tryk for at læse mere
Blandt de væsentligste nedslag er, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var klar til at afsværge ambitionen om Nato-medlemskab mod troværdige sikkerhedsgarantier formelt garanteret af Kongressen i USA.
De amerikanske chefforhandlere sagde, at en "Nato-lignende" garanti bestemt var en mulighed, hvilket er en positiv udvikling set med europæiske øjne, men vist også, at Ukraine som en del af en handel skulle afgive Donetsk-regionen i den østlige del af landet. Berlin-møderne endte uden aftale om det betændte og besværlige territoriale spørgsmål. Igen.
Europa forsøgte igen i dette afsnit af føljetonen at klemme sig selv ind til forhandlingsbordet, nu med en sekspunktsplan, der blandt andet indebærer Nato-tropper i Ukraine til at garantere en fred. Har man fulgt med i de tidligere afsnit, ved man, at Rusland ikke vil acceptere dette, og USA ikke vil sende tropper. Dermed endnu et forslag uden gang på jord, hvilket Europa selv godt ved.
Afsnittet sluttede på vanlig vis med, at alle – Ukraine, USA, EU og Storbritannien – meldte om "væsentlige fremskridt" og en "stor diplomatisk drivkraft". Fra USA's præsident, Donald Trump, lød det eksempelvis, at man er tættere på fred end nogensinde før, mens den tyske kansler, Friedrich Merz, skrev på X: "For første gang siden krigens begyndelse er muligheden for en våbenhvile tænkelig." Men som altid var de optimistiske meldinger ikke ledsaget af en konkret medfølgende aftale.
Lad os forlade de bonede diplomatiske gulves virkelighed og se på den konkrete virkelighed. Når man går rundt i gaderne i Lviv i det vestlige Ukraine, oplever man jævnligt varebiler med enten et "200"- eller "300"-mærkat på siden.
I Lviv har den historiske Lychakiv-kirkegård inddraget omkringliggende jord til nye gravsteder. I Kharkiv i det nordøstlige Ukraine har man åbnet en helt ny kirkegård. Ukraine er løbet tør for gravsteder, nye må derfor etableres. Til soldater og civile dræbt af Rusland.
Hverken Ukraine eller Rusland offentliggør egne tabstal, men kilder, Kristeligt Dagblad har talt med i Ukraine, vurderer de ukrainske tabstal lige nu som "høje".
Flygtningestrømmen fra Ukraine – også til Danmark – er igen i stigning. Heriblandt unge ukrainske mænd, der ikke vil til fronten. Det har i Europa ført til en vis moralsk forargelse med det afsæt, at det er de unges forpligtelse at kæmpe for deres land – ikke at søge sikkerhed og tryghed i Europa. I Ukraine er der ret bred forståelse for de unges motiver og handlinger. Hvorfor?
I 2013-2014 fandt Majdan-revolutionen sted. Det var en protest mod, at landets daværende præsident, Viktor Janukovitj, i sidste øjeblik i 2013 afviste at underskrive en folkeligt populær associeringsaftale med EU. Det førte til statssammenbruddet i februar 2014. Rusland brugte den anledning til at begynde invasionen af Ukraine ved i første omgang at annektere Krim.
De protesterende fra dengang er i dag forældre til de unge mænd, der nu flygter. Forældregenerationen ønsker frihed og fred – i den rækkefølge – for deres børn, ikke at sende dem i krig. Hvorfor den moralske pligt til at forsvare landet i det perspektiv påhviler forældregenerationen, ikke de unge. De ønsker sig en bedre fremtid for deres børn end nutidens trøstesløse stilstand. Er det i det lys ikke et diplomatisk gennembrud, at USA nu er indstillet på at give Ukraine sikkerhedsgarantier?
Den første del af svaret forudsætter, at man ved, hvad "Cargo 200" er?
Forskellen på, om der står "200" eller "300" på de varevogne, der færdes i trafikken.
"Cargo 200" var den sovjetiske Røde Hærs definition på en standardkiste for soldater, der døde i krig. Når en varevogn passerer i gadebilledet med mærkatet "200" på siden, ved alle, at det, der har passeret, er ligvognen. Mærkatet "300" betyder, at transporten gælder en såret, men levende.
Natos principper hævder én for alle, alle for én. Men betoner lige så vigtigt, at hvis et Nato-land af egen drift angriber et andet land, så er det ikke forsvarsalliancens opgave at gøre noget som helst for dette land – tværtimod må det pågældende land selv rode med det. Så man skal spørge, om det ligger i Moskva-statens mentalitet, værktøjskasse og strategi at kunne finde på at fingere et falsk ukrainsk angreb mod Rusland? Svaret – understøttet af entydig historisk evidens – er ja.
Der skete ingen fremskridt for fred i Berlin i denne uge. En retfærdig fred forudsætter sikkerhedsgarantier, der sikrer frihed for ukrainerne, og at mærkatet "200" ikke længere ses på varevogne i trafikken. Både over jul og nytår vil "Cargo 200" være en del af gadebilledet.
Jens Worning er udenrigspolitisk kommentator ved Kristeligt Dagblad
Nr. 895 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 11:15:00
1 stjerne: Enøjet propaganda for den palæstinensiske sag Tryk Her
Tryk for at læse mere
14 breve bliver det til. I begyndelsen er tonen tøvende og forsigtig, for nok har Michelle frekventeret en skole for både jøder og palæstinensere, men Tala har aldrig talt med en jøde før. Alligevel udvikler det sig til en venskabelig korrespondance, idet de to kvinder stort set deler syn på Israel-Palæstina-konflikten.
Tala bagatelliserer massakren den 7. oktober med den begrundelse, at israelerne er skyld i så mange andre overgreb: "Hvordan kan man så bebrejde dem [Hamas] at have begået forbrydelser mod en håndfuld af dine landsmænd?".
Sådan relativerer man den største massakre i staten Israels historie.
Michelle er ungkommunist og har været aktivist for arabiske og palæstinensiske grupperinger i Israel. Stakåndet af betagelse og vilje til at se det positive i modpartens verdensbillede visner enhver indsigelse på hendes tunge som malplaceret. Der var ellers rigelig grund til kritiske spørgsmål. Tala skriver således: "Hjernevaskede mennesker, der støtter en umenneskelig regering som Israels, er blinde." Men hvad så med de palæstinensere, som støtter Hamas? Er de så oplyste?
Det er også påfaldende, at de to veninder fortier, at Hamas har formået at holde Gaza i et jerngreb og gjort kort proces med palæstinensere, der kæmper for de menneskerettigheder, som begge forfattere mener bør være løsningen på alle politiske problemer.
Sært respektløs er Talas kommentar til løsladelsen af de israelske gidsler, der har været holdt fanget i Gazas underjordiske tunneler: "De så sunde og raske ud." Gjorde de nu også det?
Michelles skribentvirksomhed emmer af mondænt selvhad. Hvert år markerer palæstinensere bosat i Israel al-Nakba, som var fordrivelsen af palæstinensere i den arabisk-israelske krig i 1948. På grund af den anspændte situation havde myndighederne under krigen indført restriktioner – uden dog at forbyde marchen. Det bliver Michelle rasende over, selvom hun jo kunne have spurgt Tala, om man i Gaza ville slippe levende fra at søsætte en prideparade. I stedet giver hun sin palæstinensiske veninde ret i, at "der ikke findes nogen virkelig demokratiske stater", skønt hun i det kommende valgår som israelsk statsborger kan sætte den forhadte Netanyahu fra bestillingen.
Selve bogens grundidé er fortræffelig, men virkeliggørelsen af den er blevet til enøjet propaganda for den palæstinensiske sag.
Tala Albanna og Michelle Amzalak: "Under samme åbne himmel. To kvinders brevveksling mellem Gaza og Israel". Forord: Martin Krasnik. Om bogens tilblivelse ved Dimitri Krier. Oversættelse: Peer Bundgård. 154 sider. 220 kroner. Politikens Forlag.
Pil op: Selve idéen bag bogen er god.
Pil ned: Der er tale om enøjet palæstinensisk propaganda.
Nr. 894 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 10:58:00
Årsag til nedbrud hos flere banker fundet Tryk Her
Nr. 893 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 10:50:33
Rejser frarådes til thailandske ferieøer ved grænsen til Cambodja Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 892 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 10:46:00
Voldsramte på krisecentre slipper for karantæne i dagpengesystemet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 891 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 10:45:00
Udenrigsministeriet opdaterer sin rejsevejledning til Thailand Tryk Her
Nr. 890 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 10:43:17
Rapport vurderer at techgiganter tjener millioner på danske børn Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 889 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 10:37:00
Fire partybusser beslaglagt - mistanke om dokumentfalsk Tryk Her
Nr. 888 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 10:30:42
Danske banker gik i sort: Leverandør afviser cyberangreb Tryk Her
Danske banker gik i sort: Leverandør afviser cyberangrebDet har været en lang nat for medarbejderne...
Nr. 887 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 10:24:00
To personer anholdt for at være i besiddelse af en håndgranat Tryk Her
Nr. 886 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 10:14:57
To personer anholdt efter fund af håndgranat i Randers Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 885 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 10:14:47
Rusland hævder at have indtaget frontlinjeby i Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 884 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 10:13:00
Kommune om udsigt til AI i stor skala: 'Vi skal være gode til at spotte fejlene' Tryk Her
Høje Taastrup Kommune tager positivt imod regeringens aftale med kommuner og regioner om tre store AI-projekter i dette offentlige.
Nr. 883 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 10:08:53
Aarhus Havn finder midlertidig topchef efter direktørs afgang Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 882 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 09:58:47
Coops butikker var i nogle timer ramt af problemer med betaling Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 881 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 09:49:49
Topchef i dansk selskab tiltalt for bedrageri i Rumænien – aktien styrtdykker Tryk Her
Topchef i dansk selskab tiltalt for bedrageri i Rumænien – aktien styrtdykkerDet børsnoterede firma...
Nr. 880 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 09:41:00
Coops betalingssystemer var nede i tre timer her til morgen Tryk Her
Nr. 879 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 09:30:45
DOT Billetter lukker efter seks år med offentlig transport Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 878 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 09:30:00
Hun var kineser, brasilianer og nordjyde. Caroline døde på sin højskole og blev kun 19 år Tryk Her
Tryk for at læse mere
For datteren faldt om med hjertestop på sin højskole den 6. oktober lige før frokost. Og alle omkring hende gjorde alt, hvad de kunne, for at hun ikke skulle dø. Det samme gjaldt de professionelle, der siden kom til, og da hun blev fløjet til hospitalet i Skejby.
Caroline Broch døde. Hun blev 19 år. Det var et alt for kort liv, men ikke desto mindre et stort liv.
Caroline Broch blev født den 21. november 2005 i Changshu i Kina. Som spæd blev hun efterladt på et hospital. Hendes biologiske forældres beslutning kan have været påvirket af den daværende etbarnspolitik. Da hun var et halvt år, fik hun en hjerteoperation. Siden kom hun på et børnehjem.
I Danmark håbede et ægtepar fra Nordjylland nogle år senere at adoptere et barn. Hendes far husker stadig den januardag i 2009, hvor han åbnede postkassen og så papirerne om en lille pige i Kina. Billederne var grynede, men han havde en fornemmelse. Han husker, at han ringede til sin kone og sagde: "Jeg tror, det her er vores datter."
Det var det. Caroline Broch var tre et halvt år, da hun blev adopteret i juni 2009. Hun var lille bitte, kunne knap gå og sludrede derudad på sit eget sprog, som hverken kinesere eller danskere kunne forstå. Fra begyndelsen havde hun en udstrakt situationsfornemmelse og var frisk på at lave skæg.
Familien på tre rykkede kort efter til Shanghai, hvor faderen fik job. Det gav dem mulighed for at forstå den kultur, deres datter var født i, og lejlighed til at besøge det børnehjem, hun havde boet på.
Senere flyttede Caroline Broch og hendes mor tilbage til Danmark, hvor hun gik i dansk børnehave og lærte dansk. Og siden samledes familien igen i Hongkong, inden faderen fik job i São Paulo i Brasilien. Caroline Broch var otte år, da familien kom hertil, og det blev hendes primære hjemsted.
Hun gik i den internationale skole The British College of Brazil. Hun kunne portugisisk og bandede på dansk, men hendes førstesprog var engelsk.
Her er Caroline X.W. Broch omtrent otte år og til videnskabsmesse på sin skole. Foto: Privat Hun var en tænksom og meget kreativ pige, der skrev dagbog hver dag. Hun lærte sig at tegne på en måde, så tegningerne blev levende på papiret. Hun syede sit eget tøj, og mode, æstetik og detaljer var vigtigt for hende.
Men da hun var 12 år, døde hendes mor af et hjertestop.
Aftenen efter dødsfaldet sad hun og hendes far i den ene ende af deres store hus og gemte sig for den nye virkelighed. Men så sagde hun noget i retning af:
"Nu laver jeg en liste over alle de ting, mor plejer at lave. Og så aftaler vi, hvilke ting du skal lave fra nu af, og hvilke ting jeg skal lave."
Listen hængte hun op på køleskabet. Hun var en stærk pige, som dog i de følgende år kæmpede med sorgen over sin mor. Og det under en verdensomspændende pandemi, der lukkede São Paulo ned i lange perioder og gjorde det ensomt at være ung.
Men verden åbnede igen. Hun havde oplevet svære ting i sit korte liv, men hendes sind blev igen optimistisk.
Hendes far giftede sig igen, og Caroline Broch blev tæt med sin stedmor, som hun kaldte hende. På et tidspunkt spurgte hendes far, om ikke Caroline Broch ville dele sine gps-koordinater med ham via en app, sådan at han altid kunne se, hvor hun var.
"Jeg ringer lige og spørger min advokat," svarede Caroline Broch skælmsk. Hun ønskede sin stedmors råd. Og rådet fra hende, der er advokat, blev: Nej. Gps'en skal kun slås til, når der er brug for det. Det råd tog Caroline Broch imod.
Hun var et meget vidende menneske, der ikke flagede med det. Hun gik op i andre menneskers rettigheder. Hun kunne ikke lyve. Hun kunne heller ikke finde på det. Hun opførte sig så ordentligt, at hendes skole på et tidspunkt måtte lave en regel om, at hun skulle bryde reglerne bare en gang imellem. Hun blev student med topkarakterer.
Foto: Privat Der skete noget ganske vidunderligt med Caroline Broch de sidste måneder af hendes liv. Først rejste hun i sommerferien 2025 rundt i England med sin veninde. Og så begyndte hun på Ry Højskole i Østjylland. Hun har aldrig været gladere.
Den frie skoleform var fremmed for hende. Men hun tog den til sig og blomstrede. Øvede sig i dansk og fællesskab og knoklede i keramiklokalet. Hendes stemme var forsigtig, men når hun først begyndte at tale, kunne hun næsten ikke stoppe.
Caroline Broch har fået tjekket sit hjerte løbende gennem livet. De foreløbige undersøgelser tyder på, at hun ikke fejlede noget, da hendes hjerte stoppede. Der er blevet holdt bisættelse samt mindeceremonier på både Ry Højskole og i den skandinaviske kirke i São Paulo.
Hun er begravet i Biersted i Vendsyssel, hvor hendes farmor ligger. Det er lige ved hendes faster og onkels gård, hvor hendes farfar også bor, og hvor hun selv havde et hjem.
Hendes liv viser, at et menneskes karakter ikke bestemmes af, hvor meget væsen man gør af sig. At der kan bo et meget stort menneske i en lille bitte krop.
Nr. 877 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 09:04:01
Byggeaktie stiger efter regnskab – sådan åbner C25 Tryk Her
Byggeaktie stiger efter regnskab – sådan åbner C25Investorerne har siden sommer arbejdet de danske e...
Nr. 876 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 09:00:31
Digitale assistenter skal hjælpe medarbejdere i den offentlige sektor Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 875 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 08:50:00
Ny MI6-chef i sin første tale: 'Vi opererer i rummet mellem fred og krig' Tryk Her
Nr. 874 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 08:34:00
Dansk webshop med skønhedsprodukter politianmeldt Tryk Her
Nr. 873 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 08:26:01
Dansk webshop politianmeldt for at vildlede europæiske forbrugere Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 872 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 08:20:47
Falske mails og sms'er med sundhed.dk som afsender er i omløb Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 871 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 08:08:00
Folk valfarter til skov for at se 600 år gammelt træ fra 'Valdes Jul' Tryk Her
Nr. 870 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 08:07:51
24-årig gerningsmand vågner fra koma efter skudangreb i Sydney Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 869 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 08:01:00
Københavnere er trætte af Airbnb-gæster: 'Det ødelægger det gode naboskab' Tryk Her
Senere i dag præsenterer energikommissær Dan Jørgensen et udspil, der blandt andet berører korttidsudlejninger. I København har mange allerede fået nok af Airbnb-gæster.
Nr. 868 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 07:45:46
Jobtal fra USA rammer surt marked – sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Jobtal fra USA rammer surt marked – sådan bliver handelsdagenUdsalg af AI-relaterede teknologiaktier...
Nr. 867 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 07:38:00
Advarer danskerne mod svindel-sms'er Tryk Her
Nr. 866 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 07:10:00
Trump: Vi har aldrig været tættere på en fredsaftale Tryk Her
Tryk for at læse mere
Vi har aldrig været tættere på en fredsaftale.
Sådan lyder meldingen fra Trump oven på gårsdagens møde mellem europæiske ledere, der mundede ud i en fælles udtalelse, og et udspil til en fredsplan mellem Rusland og Ukraine.
Udspillet inkluderer et europæisk løfte til Ukraine om hjælp til at opbygge en fredstidsstyrke på 800.000 og multinational assistance til at beskytte landets luftrum og farvande. USA vil assistere og lede overvågningen af våbenhvilen. I udtalelsen forpligter landene sig også til at genoprette fred i tilfælde af angreb og til at investere i genopbygningen af Ukraine – samt at arbejde mod et EU-medlemskab.
Det vides endnu ikke, hvordan Rusland tager imod udspillet.
Ikke-vestlige indvandrere dominerer i statistikkerne over førtidspensionisterNye tal fra tænketanken Cepos viser, at mere end tre ud af ti førtidspensionister over 40 år i Aarhus og Odense er ikke-vestlige indvandrere. Det skriver Berlingske.
Tallene viser blandt andet, at antallet af ikke-vestlige indvandrere generelt er steget, i takt med at flere er kommet til landet. I samme periode er antallet af førtidspensionister med dansk oprindelse faldet.
Flere borgerlige partier ønsker at genåbne 5000 førtidspensionssager målrettet ikke-vestlige indvandrere. Det vil dog blive voldsomt omkostningstungt, fortæller Jacob Nielsen Arendt, forskningschef i ROCKWOOL Fonden.
Lys i mørket efter terrorangrebWeekendens terrorangreb mod jøder ved Bondi Beach fylder stadig, mens vi lærer mere om både ofre og gerningsmændene, der ser ud til at være blevet motiveret af Islamisk Stat. Også hos Kristeligt Dagblad kan man læse om angrebet. Men på trods af de tragiske omstændigheder er der stadig lys at komme efter i mørket.
Det kan du læse flere eksempler på i dag. Tag eksempelvis den 43-årige grønthandler Ahmed al-Ahmed, der overmandede den ene af gerningsmændene bag terrorangrebet.
På et hospital i Sydney fik Ahmed al-Ahmed tak for sin heltegerning fra premierministeren i New South Wales, Chris Minns. Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix Ifølge Christian Rønlev Berwald, præst i Den Danske Kirke i Australien, og Kristoffer Albris, katastrofeforsker på Københavns Universitet, er det netop i mørket, at mennesket viser sig fra sin bedste side.
Det er også værd at vide i dagMandag aften oplevede flere danske banker tekniske problemer, så hverken net- eller mobilbank virkede. Tjenesterne er nu oppe igen, og ifølge DR arbejder serviceleverandøren JN Data på at finde årsagen til problemerne.Donald Trump har lagt sag an mod det britiske medie BBC for 64 milliarder kroner for ærekrænkelse. Det sker, efter at mediet bragte klip fra en Trump-tale fra 2021. Talen er klippet, så det ligner, at han opfordrede direkte til stormen på Kongressen.En ny undersøgelse viser, at store sociale medieplatforme som YouTube og TikTok i 2024 omsatte for 350 millioner kroner fra direkte reklamer til brugere mellem 0 og 17 år. Det skriver Politiken.Kan du slå mig i "Forbindelser"?Dagens Morgensamling slutter med en udfordring: Se, om ikke du kan slå mig i dagens udgave af "Forbindelser" i Kristeligt Dagblads spilunivers. Personligt fandt jeg fire ud af fire forbindelser med et enkelt forkert gæt – kan du gøre det bedre?
Tak, fordi du læser med – god dag.
Nr. 865 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 07:01:00
Tyrkiet har nedskudt drone og sendt fly på vingerne Tryk Her
Nr. 864 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 07:00:00
Topfigur styrer 27.000 mia. i storbank: “Vi er i en spæd start af en helt ny økonomi” Tryk Her
Topfigur styrer 27.000 mia. i storbank: “Vi er i en spæd start af en helt ny økonomi”Artiklens hoved...
Nr. 863 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 07:00:00
Han styrer 27.000 mia. i storbank og er AI-optimist: “Vi er i en spæd start af en helt ny økonomi” Tryk Her
Han styrer 27.000 mia. i storbank og er AI-optimist: “Vi er i en spæd start af en helt ny økonomi”Ar...
Nr. 862 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 07:00:00
Dansk topfigur styrer 27.000 mia. i storbank – sådan investerer han lige nu Tryk Her
Dansk topfigur styrer 27.000 mia. i storbank – sådan investerer han lige nuArtiklens hovedpointer...
Nr. 861 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 07:00:00
Dansk topfigur styrer 27.000 mia. i storbank – sådan investerer han Tryk Her
Dansk topfigur styrer 27.000 mia. i storbank – sådan investerer hanArtiklens hovedpointer Danske...
Nr. 860 DR Penge Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 06:59:00
ANALYSE Her er knuderne i overenskomstforhandlingerne for 900.000 offentligt ansatte Tryk Her
Forhandlingerne er begyndt.
Nr. 859 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 06:46:45
Musk er først til at nå formue på 600 mia. dollar Tryk Her
Musk er først til at nå formue på 600 mia. dollarElon Musk har passeret en ny milepæl, da hans formu...
Nr. 858 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 06:30:00
Morgenpost fra Europa: Spanien har givet Airbnb en kæmpebøde, og flere europæiske storbyer er rasende Tryk Her
Dan Jørgensen præsenterer i dag et udspil, der skal tage hånd om dele af problemerne med Airbnb.
Nr. 857 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 06:29:00
Ny aftale skal styrke opioid-rådgivning til unge Tryk Her
Nr. 856 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 06:28:56
Tyrkiet nedskyder uidentificeret drone over Sortehavet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 855 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 06:23:28
Jødisk mor kastede sig over sin søn under masseskyderi Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 854 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 06:15:28
USA udfører dødelige angreb mod tre skibe i Stillehavet Tryk Her
USA udfører dødelige angreb mod tre skibe i StillehavetDet amerikanske militærs sydlige kommando, So...
Nr. 853 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 06:14:00
Regioner og praktiserende læger genoptager forhandlinger til januar Tryk Her
Nr. 852 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 06:09:45
Trump sagsøger BBC for 64 mia. kr. efter tv-dokumentar Tryk Her
Trump sagsøger BBC for 64 mia. kr. efter tv-dokumentarUSA's præsident, Donald Trump, har lagt sag an...
Nr. 851 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 06:04:00
Knap 11.000 familier modtager julehjælp af Blå Kors Tryk Her
Nr. 850 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 06:01:00
Partier vil skærpe straffen for naturkriminalitet – men de fleste sager bliver aldrig anmeldt, siger forsker Tryk Her
Folketinget førstebehandler i dag et lovforslag til en ny strafreform.
Nr. 849 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 06:00:00
Styrelse styrker anonym rådgivning til unge om opioider Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 848 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 06:00:00
Fire topfigurer stævnet i milliard-konkurs: Onkel mistænkes for at gøre nevø til stråmand Tryk Her
Nr. 847 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 05:00:00
AI skal rulles ud i stor skala til sagsbehandlere og plejepersonale i det offentlige Tryk Her
Regeringen, KL og Danske Regioner vil frigive tid hos medarbejderne ved at rulle særligt tre AI-løsninger ud fra næste år.
Nr. 846 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 04:41:06
Nobelprismodtager brækkede ryghvirvel i flugt fra Venezuela Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 845 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 03:16:33
Premierminister trykker hånd med Bondi-helt i hospitalsseng Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 844 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 03:03:00
Net- og mobilbank virker igen efter tekniske problemer Tryk Her
Nr. 843 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 01:49:00
Donald Trump sagsøger britiske BBC for milliarder Tryk Her
Præsidenten vil have erstatning for en misvisende sammenklipning af en tale.
Nr. 842 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 01:26:41
Fredsaftale “tættere på” end før: Ét stridspunkt udfordrer stadig Tryk Her
Fredsaftale “tættere på” end før: Ét stridspunkt udfordrer stadigEfter to dages intense forhandlinge...
Nr. 841 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 16. December, 2025 00:06:47
Australsk politi: Angreb var tilsyneladende inspireret af IS Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 840 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 23:26:05
Trump klassificerer fentanyl som et masseødelæggelsesvåben Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 839 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 23:19:00
Trump vil undersøge om israelsk angreb var et brud på våbenhvilen Tryk Her
Nr. 838 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 22:48:00
Leverandør om nedbrud: Net- og mobilbank tilbage i normal drift Tryk Her
Nr. 837 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 22:34:37
Trump sagsøger BBC for 64 milliarder kroner efter tv-dokumentar Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 836 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 22:21:00
Forældre overlevede masseskyderi i Sydney: 'Vi er de heldige ofre' Tryk Her
Wayne og Vanessa Miller var til hanukkah-fejring og troede, de havde mistet deres ene datter i søndagens terrorangreb i Sydney.
Nr. 835 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 22:12:47
Aktieluk i USA: Beskedent minus trods fremgang til Nvidia, Tesla og Eli Lily Tryk Her
Aktieluk i USA: Beskedent minus trods fremgang til Nvidia, Tesla og Eli LilyDe amerikanske aktier st...
Nr. 834 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 22:04:00
Trump høster bred kritik efter udtalelse om Rob Reiners død Tryk Her
Nr. 833 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 21:45:00
Europæiske ledere foreslår europæiskledet styrke i Ukraine Tryk Her
I en fælles udtalelse efter mødet i Berlin lægger europæiske ledere op til, at der skal være en "europæiskledet multinational styrke" i Ukraine, som kan hjælpe med at beskytte landet.
Nr. 832 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 21:36:14
Europæiske ledere foreslår multinational styrke i Ukraine Tryk Her
Europæiske ledere foreslår multinational styrke i UkraineEuropæiske ledere foreslår i en fælles udta...
Nr. 831 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 21:29:00
Hollandsk problemulv angreb et barn, nu er den skudt og dræbt Tryk Her
DNA-prøver bekræfter, at det er den problemulv, som havde angrebet mennesker, der er blevet dræbt.
Nr. 830 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 21:02:00
Myndighederne følger bankernes nedbrud 'tæt' Tryk Her
Nr. 829 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 20:40:00
De er uden job og uddannelse, men i fuldt spring hver mandag Tryk Her
Ni initiativer rundt i landet får støtte til at give unge et succesfuldt spring videre i livet.
Nr. 828 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 20:31:25
Trump beskyldes for upassende opslag om dræbt filminstruktør Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 827 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 20:09:25
Kilder: USA sendte streng besked til Netanyahu efter angreb i Gaza Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 826 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 20:04:00
’Kæmpe irriterende’ tiltag i københavnsk supermarked: Dyr ost sættes bag lås og slå Tryk Her
Også noget kød, vin og kaviar har fået lås på af frygt for tyveri.
Nr. 825 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 20:01:00
Grønthandler greb ind under terrorangreb: 'Han er virkelig en superhelt' Tryk Her
Grønthandleren Ahmed al Ahmed risikerede sit liv for at redde andre under terrorangrebet på Bondi Beach. Nu kaldes han en helt af Australiens ledere.
Nr. 824 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 20:00:00
Repertoiret overskred al idé om kronologi Tryk Her
Tryk for at læse mere
For her sang Ars Nova turnéens finalekoncert i Trinitatis Kirke. En smuk og stemningsfuld koncertoplevelse under den fængende titel "Ars Novas Julerejse". Julerejsen tog publikum med gennem en serie af rejsestop eller kapitler: Profeti, Hyrder, Mirakel, Moder, Hvile, Konger og Jubel. De gik altså gennem julens fortællinger og tableauer. Fra profetien og forjættelsen om Jesu fødsel til den kongelige jubelfest, som højtiden centrerer sig om, og som vi i vores samtid lever i eftervirkningerne af.
På sin vis var der tale om en klassisk opbygning af en koncert med julemusik på programmet. Händels "Messias" har for eksempel den samme struktur gennem sin første del. Man kan argumentere for, at det i virkeligheden på samme måde er sådan, at enhver julegudstjeneste er bygget op. Den bevæger sig fra den gammeltestamentlige profet Esajas' forjættende ord: "Hver støvle, der tramper i larmen, og kappen, der er sølet i blod, skal brændes og fortæres af ild" til Lukasevangeliets forløsning med beskrivelsen af Jesu fødsel. Mellem læsninger og de talte ord synger man med på de danske salmers poetiske sprog om, hvad denne fortælling betyder for os. Helt klassisk.
Men måden, hvorpå repertoiret overskred al idé om kronologi og med en bevidst insisteren gik fra renæssancemusik til de 500 år senere nyskrevne satser i hvert eneste af de individuelle kapitler, gav et fantastisk frisk udtryk. Det fungerede godt og var virkeligt originalt tænkt og udført.
Satserne havde en stor klanglig spændvidde, som koret mestrede fornemt, og et par gange klang sopran- og altstemmerne så tindrende smukt og klart sammen, at det lød, som om overtonerne var sværdklinger, der krydsedes under de store lofter. I John Tavaners (1944-2013) ikoniske sats "The Lamb" med William Blakes tekst var den afsluttende dybe basstemme så rungende, at epitafierne i kirken næsten rystede. En musikalsk set formidabel præstation, som få andre ensembler i Danmark mestrer.
Der var julemagi i musikken og eventyrlig stemning i luften, da Ars Nova under kyndig ledelse af dirigenten og barytonen Eamonn Dougan nåede til koncertens åndelige midte: "Mirakel". Her blev vi ført helt ind i krybberummet med tonerne fra den spanske renæssancekomponist Tomás Luis de Victorias (1548-1611) klassiske julemotet "O Magnum Mysterium". Her synges der om det forunderlige mysterium, at det var dyrene i stalden, der skulle se den nyfødte Jesus, før hyrderne og kongerne kom væltende senere til festen. Denne pointe blev understreget, da den latinske tekst gik igen i en moderne udgave af samme navn af den britiske komponist Joanna Marsh (født i 1970).
"Ars Novas Julerejse" var en vellykket koncert, fordi den var "meget julet" og dog holdt et klart og balanceret fokus på højtidens dybere mening. Det blev aldrig fjollet eller banalt. Enkelte satser, såsom det nyskrevne værk "Three Kings in Great Glory" af den engelske komponist Bernard Hughes (født i 1974), fik flere koncertgængere til at trække lidt på smilebåndene ad satsens subtile, britiske humor. Den velkendte julesalme "Julen har Englelyd" med melodi af A.P. Berggreen (1801-1880) og tekst af B.S. Ingemann (1789-1862) fik mangen et lommetørklæde op af de dybe vinterfrakkelommer denne decembermørke mandag aften, da de konstaterende ord lød: "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!". En slags konklusion på julerejsens betydning.
Alt for ofte glemmer man julens alvor, mystik og eftertænksomhed, der risikerer at blive druknet i al festen med lametta, klejner og muntre sange om julemænd og nisser, der så afgjort også hører sig til. "Ars Novas Julerejse" besad stor alvor og skønhed uden at blive tung og traurig.
Den tog alle, der var til stede, med ind i det mystiske krybberum, hvor der er godt at være, når man skal samle tankerne før den store julefest. Hvis man har svært ved at finde vej til den sande juleglæde, og man ikke ved, hvilket tegn man skal gå efter derude, så er denne koncert et godt bud. P2 var heldigvis i kirken og optog den mageløse koncert på bånd. Hermed er en koncert af højeste musikalske kvalitet anbefalet til enhver.
Ars Nova Julerejse,. Ars Nova. OPført mandag den 8. december i Trinitatis Kirke. København. Koncerten kan høres på DR Lyd under P2 Koncerten.
Nr. 823 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 20:00:00
Mellem fire og fem millioner breve blev uddelt i København i julen 1925 Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kristeligt Dagblad kunne for eksempel den 28. december 1925 meddele, at postvæsenet havde klaret den store julemission: "At dømme efter den almindelige Tilfredshed hos Publikum, et det i Aar lykkedes Postvæsenet i Hovedstaden at klare den ingenlunde lette Opgave, der har ligget for."
I ugen op til jul havde postvæsenet i København ekspederet 260.000 pakker, der kom til byen, og 130.000 pakker sendt ud af byen.
Tallene var højere end tidligere år, og juleposten indbragte postvæsenet en indtægt på en lille million kroner.
Postvæsenet havde virkelig haft travlt. Ud over de mange pakker havde de også nået at uddele mellem fire og fem millioner breve. Hovedstaden husede cirka 500.000 indbyggere, så det var 10 julekort og breve pr. københavner. Når det kom til brevenes udbringning, måtte første juledag dog tages med til hjælp, meddelte avisen lidt skuffet.
Postvæsenet havde fået hjælp af den store bud-reserve, men den slags var ikke uden en vis risiko. Der havde været tidligere tilfælde, hvor "een eller anden Brevbærer inden for Postvæsenets Ekstramandskab" havde bortkastet større bunker af breve og julekort. Måske trak flæskestegen derhjemme alligevel lidt mere end at vade rundt i regn og slud med den tunge posttaske. Heldigvis kunne avisen berette, at juleposten ikke var blevet skændet af så uprofessionel opførsel her i 1925.
Nogle år forinden, i 1910, hang juleglæden i en tynd tråd i Smilets By, Aarhus. Der skete det, der bare ikke måtte ske: Juleposten nåede ikke ud til alle. Det medførte en del klager i byens aviser, ja klager nåede helt til hovedstadsmediet Politiken. Første juledag lå der stadig i tusindvis af julekort og breve på postkontoret i Aarhus. Problemet var, at lokalerne på det ellers nye postkontor slet ikke var store nok til at håndtere den enorme mængde julepost.
Mens de østjyske postbude kæmpede mod tiden og de mange klager, sad en firskåren kæmpe i sit fangetøj i Horsens Statsfængsel. Fange nummer 75 var landets tidligere justitsminister, P. A. Alberti, der netop i december 1910 blev overført til statsfængslet, idømt otte års tugthus for groft underslæb og dokumentfalsk. Den følgende jul, i 1911, var Alberti en af de mange danskere, der modtog en bunke julebreve, blandt andet sendt via postvæsenet i København. "Glædelig Nytaar, gamle Dreng!," skrev en, mens en anden skrev "Paa Gensyn! Du har gjort Standen Ære". En tredje skrev "En rigtig glædelig Jul ønskes Dig af en gammel Tugthuskollega".
De mange julehilsner kom fra et solidt udvalg af landets forbrydere, bøller og alfonser, der nu tog den hyggelige julekorttradition inden for murene. Alberti var kendt som en storskrydende og hårdtslående minister, og de aparte julekortdrillerier var alle skrevet på billeder af tykke grise og letpåklædte damer.
Julen skal nok overleve årsskiftet 2026 og pakkerne finde vej, selvom PostNords røde postkasser nu er solgt til samlere. Men med brevets og julekortets forsvinden mister vi et lille stykke af vores kultur, der i generationer har båret glæde, drama og drilleri gennem vintermørket.
Nr. 822 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 20:00:00
I mørket, i hjemmet, i hjertet: Fem musikalbum, der åbner sprækkerne til sårbarheden Tryk Her
Tryk for at læse mere
På denne tour var der især sange, som kredser om forgængelighed og indre kamp, båret af en Dave Gahan, der lyder lige dele erfaren og udmattet.
Alt for ofte føles musikken bare mere grå, end den er gribende. Man spørger sig selv, om bandet reelt har lyttet det hele igennem, før de sendte det ud – lydkvaliteten er ujævn. Og det er synd for fantastiske sange som "Never Let Me Down Again" og "I Just Can't Get Enough". Allerede halvvejs i de 28 sange får man faktisk nok.
Depeche Mode. "Memento Mori: Mexico City". Columbia. 5/12. ★★★✩✩✩
Farver i kunstenSiden sin debut i 2014 har Bisse lært os, at kunst helst ikke må være for leverpostejfarvet. Der skal farver på. Og i Bisses univers er der plads til helte og antihelte, drømmere og dem, der for længst har lagt drømmene bag sig. Det særlige er, at han formår at rumme det hele uden at miste overblikket.
"Familiealbummet" markerer et skifte væk fra sidste års dommedagsbuldrende "Bissesvinet", skabt i samarbejde med eksperimentaltrioen SVIN. Hvor den plade brølede mod verden, er der nu luft, varme og detaljerigdom; en melodisk præcision, der giver plads til en mere sårbar Bisse, som i virkeligheden bærer navnet Thorbjørn Radisch Bredkjær. Musikken udfolder sig i organiske arrangementer, hvor kor, klaver og forsigtige elektroniske strejf skaber en balance mellem hjemlighed og understrømmet uro. Teksterne balancerer mellem satirisk bid og skrøbelig selvudlevering – en dobbelthed, han efterhånden mestrer som få.
Det klæder den nu 38-årige kunstner at have forladt sit tidligere album-maraton. "Familiealbummet" råber ikke, men sange som "Incognito" – hvor han synger om at finde vejret i en forpustet tid – rammer desto hårdere. Undervejs dukker også Kingo op, som en uventet, men naturlig del af hans udvidede slægtskab.
"Familiealbummet" er et modent, nært og afklaret værk fra en kunstner, som virkelig har noget at fortælle.
Bisse. "Familiealbummet". Showbisse Inc. 28/11. ★★★★★✩
Sprækkerne mellem to menneskerOgså Nikolaj Nørlund går tæt på intimsfæren. På titelnummeret "Himlen skiftet ud" arbejder han med en afdæmpet, elegant puls, hvor et forhold langsomt krakelerer, men hvor to mennesker alligevel insisterer på at bevæge sig videre sammen. Linjer som "du kan ikke bruge ironi til noget som helst længere" prikker til samtidens følelsesmæssige selvforsvar – sagt med en nøgternhed, kun Nørlund kan slippe af sted med.
Samarbejderne med Jacob Aksglæde og Ninna Lundberg (Ganger) giver pladen en lysere kant. Den svævende åbner "Englenes park (nu ikke så dark)" og "Frem for alt blaa" står som stærke eksempler på hans evne til at skrive kammerpop, der både er enkel og dybt detaljeret.
Nørlund synger aldrig påtrængende; han lister sig ind på lytteren. Og selvom han har gjort det i årtier, fornemmer man stadig en sult efter at registrere de små skred i menneskelige relationer.
Nikolaj Nørlund. "Himlen skiftet ud". Auditorium/Playground Music. 28/11★★★★★✩
Sårbarhed og bidende popNorsk-danske Øyunn søger udad mod fællesskabets flimrende grænser. Hun har tidligere siddet ved trommerne for Efterklang og Guldimund, men på "I Know U Can Do It" træder hun frem som fuldskala kunstner: sanger, rapper, komponist og producer i ét. Albummet følger efter debuten "Aspects", der indbragte hende en DMA som Årets Nye Jazznavn, og viderefører en søgen, der både er personlig og formbevidst.
Hvor mange kunstnere bruger elektronisk pop som et skjold, bruger Øyunn det som et åbent rum. Sangene drives af melodisk nysgerrighed og en stramt kurateret lyd; hver synthlinje virker valgt med omhu. Det er musik, der insisterer på, at sårbarhed ikke er en svaghed, men en kraftkilde.
Øyunns sange fungerer som et klap på skulderen, men et, der ikke glatter noget ud. De rummer en kunstnerisk kant, som gør, at man lytter opmærksomt.
Øyunn. "I Know U Can Do It". Midnight Confessions. 31/10★★★★★✩
Poppen bider fra sigAt skabe et album koster ofte sved og tårer. Og det kan være tidskrævende. Lily Allen viser dog, hvor hurtigt et album kan tage form, når udtrykket er krystalklart. "West End Girl" blev skrevet og indspillet på 10 dage, men fremstår alt andet end forhastet. Her er ingen heroisk fortælling, men 14 sange om et forhold, der brød sammen: han ønskede et åbent forhold, hun gik. Tonen er bittersød, idyllen for længst brudt.
Alligevel insisterer Allen på, at det ikke er et hævnalbum – og det er det heller ikke. Det er et skarpt, intelligent modsvar, hvor poppen bider med charme og præcision. I "Ruminating" mærker man den rastløse pendlen mellem chok, raseri og sorg. Det er en følelsesmæssig rutsjebane leveret med hendes særlige blanding af selvironi og sårbarhed.
Det fantastiske "Nonmonogamummy" fortæller faktisk hele historien:
I've been trying to be open
I just want to meet your needs
And for some reason I revert to people pleasing
I'll be your non-monogamummy
I'm just trying to be open
"West End Girl" viser en kunstner, der ikke længere gemmer sig bag ironi eller attitude, men bruger poppens klare linjer til at sige det, der gør ondt, uden at flakke med blikket.
Lily Allen. "West End Girl". BMG. 24/10★★★★★★
Nr. 821 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 19:51:45
Danske banker ramt af it-problemer Tryk Her
Danske banker ramt af it-problemerOpdateret 16. december klokken 06:17. Mandag aften har flere dansk...
Nr. 820 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 19:38:43
Tysk kansler ser for første gang mulighed for Ukraine-våbenhvile Tryk Her
Tysk kansler ser for første gang mulighed for Ukraine-våbenhvileDen tyske forbundskansler, Friedrich...
Nr. 819 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 19:38:43
Tysk kansler ser ægte chance for fredsproces i Ukraine Tryk Her
Tysk kansler ser ægte chance for fredsproces i UkraineDen tyske forbundskansler, Friedrich Merz, ser...
Nr. 818 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 19:32:00
Tekniske problemer hos flere banker Tryk Her
Nr. 817 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 19:20:00
Mænd har ikke brug for at høre, at de kan blive hvad som helst Tryk Her
Tryk for at læse mere
Vi har i mange år fortalt dem, at de kan blive hvad som helst. Men måske havde de mere brug for at høre, hvem de er.
Jeg tror nemlig ikke, de længes efter valgfrihed, men efter imperativer som: Dette er din arketype. Du hører til her. Dette er din rolle. Meritokratiet i sig selv, giver ingen mand en rolle. Det kræver, at han selv designer den.
Problemet er, at kun én mandetype hovedsageligt har ressourcerne til det. Hvem er det? Den allerede kulturelt dannede. Lad mig uddybe.
Hvis man er vokset op i et hjem med klaver, bøger, kunst og dybe samtaler efter aftensmaden, har man allerede forudsætningerne for at forstå menneskelige arketypers særpræg og de eksistentielle fortællingers meddelelser. Man kan læse Fjodor Dostojevskij og genkende sin indre Raskolnikov. Man får sans for den sjælelige smerte, der ligger skjult i Franz Schuberts lieder. Man aner, hvad Giacomo Puccinis operaer eller Beethovens klaversonater forsøger at fortælle om menneskets indre kamp. Alt dét gør tilsammen, at man som ung voksen vil kunne se sin egen karakter spejlet i kunstens fortællinger. Man får adgang til den dybeste, eksistentielle dannelse, og det er dén, som det fritstillede unge individ i dag savner.
Men selv hvis denne eksistentielle dannelse lå frit tilgængelig for alle, ville det stadig kun være nogle få, der havde den "kulturelle nøgle" til at afkode den. For evnen til at se sig selv i kunstens spejl kræver ikke blot adgang til kunsten. Den kræver også et blik for, hvad værkerne forsøger at sige, og det råder alle ikke over. Evnen til at finde sit purpose, som det hedder på nydansk, afhænger i dag af en kulturel nøgle, som kun nogle hjem giver deres børn. De, der er vokset op med kunstens og kulturens sprog, kan bedre navigere i valgfrihedens hav, mens resten risikerer at drive mere eller mindre uden kompas.
Det er denne dynamik, som jeg mener fortsat går under radaren, når vi i dag taler om splittelsen mellem elite og folk, by og land. Diagnosen reduceres næsten altid til økonomisk ulighed. En høj grad af ulighed er ikke uvæsentligt, men splittelsen handler i sin kerne ikke om penge og ressourcer. Den handler om identitet. Befolkningerne mærker i lille grad, at der stadigvæk findes et nationalt skæbnefællesskab. Flere og flere savner fællesskaber, hvor man anerkendes for at have en plads og et ansvar, der udspringer af ens partikulære karaktermæssige natur. Her er det markedsstyrede, individualistiske meritokrati, vi har skabt, mere fjende end ven. Dets insisteren på, at alle bør vælge frit og skabe sin egen identitet, har svækket den sammenhængskraft, der tidligere bandt nationer sammen.
Derudover kommer eliten i et meritokrati nemt til at mene, at de er nået til tops gennem udelukkende egen indsats. Derfor kan de meget let komme til at se ned på deres landsmænd, uden at føle megen empati.
Det er utvivlsomt en af de dynamikker, der er med til at skabe kulturel opløsning. I et aristokrati følte eliten trods alt et stort ansvar for dem under sig, fordi de delte land, historie og skæbne. Det er ikke i samme grad tilfældet i et sekulært, ligestillet og i stigende grad multikulturelt meritokrati.
Løsningen på den polarisering, vi er vidne til, er derfor ikke mere mobilitet. Det er heller ikke endnu flere økonomiske incitamenter, som mange politikere har det med at klynge sig til. Løsningen er en samtale om værdien af et nationalt arbejdsfællesskab. For ordet kan af og til skabe, hvad det nævner. I dette tilfælde en kultur, der tilkendegiver, at vi ikke er ens, og det er netop derfor, vi behøver hinanden.
Jeg minder lige om, at Jesus var tømrer. Det er den evige teologiske og kulturelle markering om, at det manuelle og jordnære arbejde ikke står under det intellektuelle, men bærer verden sammen med det.
Vi har i en årrække undervurderet, hvor afgørende en identitetsmæssig arv er, hvis et menneske skal leve et meningsfuldt liv med gejst i hverdagen. Det gælder for både mænd og kvinder, men nok i særdeleshed for mændene. Jeg mærker det selv. Historisk har mænds identitet været knyttet til rolle, funktion og pligt.
Man blev noget, fordi man var noget. Man fik en arketype. Man blev tildelt en plads i tilværelsen. Arbejderklassens drenge havde dengang en klar og hæderlig identitet.
Det var ikke fattigt, nej, det var værdigt. Jeg tror, at nyere tids skræk og rædsel for individets begrænsninger har fået pendulet til at svinge for langt i retning af uafhængighed og frit valg på alle hylder.
Retorikken om, at alle muligheder ligger åbne, og at deres skæbne alene afhænger af dem selv, lyder jo så frisættende. Men for en hel generation af unge – og især mænd – føles det måske mere som en byrde end en gave. Som en eksistentiel tvivl, der gnaver og gnaver. Det er i stigende grad det indtryk, jeg får.
Et meritokrati er ikke i sig selv feministisk. Men dets mekanik er mere matriarkalsk end patriarkalsk. I en moderne verden, hvor individets identitet er så flydende og frigjort, træder en karriere determineret af merit og eget valg frem som en feminin størrelse. Det skyldes, at denne form for selvskabelse kræver de evner, kvinder statistisk oftere mestrer som eksempelvis: tilpasning, sprog, social resonans og akademisk disciplin. Boblen med selvrefleksion og "tvivlens nådegave", som det mobile meritokrati faciliterer, er derfor overordnet set lettere at befinde sig i for unge kvinder, end den er for unge mænd.
Den canadiske verdenskendte psykolog, Jordan Peterson, beskriver denne dynamik som værende udtryk for kvinders højere grad af såkaldt agreeableness. Dét personlighedstræk, der ligeledes handler om imødekommenhed, harmoni og evnen til at mærke de sociale koder og forme sin identitet i relation til dem. Unge mænd scorer markant lavere på dette personlighedstræk. Ikke fordi de mangler intelligens, men fordi deres identitet traditionelt formes udefra. Gennem en rolle, en pligt, et kald og et ansvar.
Derfor trives mange unge kvinder i meritokratiets selvskabelsesmiljø, mens et stigende antal mænd går i stå dér.
For mange mænd er meningen med livet uløseligt knyttet til ansvar. Ikke blot ansvar forstået som pligt, men som forvaltning. At tage det talent, den natur, den arketype, man er blevet skabt som, og bringe den i spil til gavn for andre. Det er dér, de finder betydning.
For troende, som mig selv, står dette ansvar altid i forhold til Gud. At forfølge sit kald er i kristen forstand en måde at lystre, ære og elske på. Man bruger det, man har fået, fordi man skylder Gud det. Men kristen eller ej, gælder det, at når alt bliver vilkårligt, bliver meget også meningsløst. Et menneske kan ikke bygge sin identitet på et "alt er muligt".
Mange mænd famler, fordi vi har taget den identitetsarv fra dem, som tidligere gav dem ro og retning. Uden en klar retning, der er i dyb symbiose med ens karakter, bliver selv det mest talentfulde menneske svækket.
Det er præcis derfor, Jordan Peterson har haft så enorm gennemslagskraft. Han taler det mytologiske sprog, som moderne mennesker er blevet afvænnet fra. Han minder mænd om, at livet ikke skal opfindes, men opfyldes.
Gabriel Philip Stærk er stud.theol. og skribent ved netmediet Kontrast.
Nr. 816 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 19:14:39
Danske banker oplever tekniske problemer Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 815 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 19:09:00
Røde postkasser gik som varmt brød Tryk Her
Nr. 814 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 19:01:50
Analyse: EU i skelsættende uge – slagsmål om Trumps fredsplan og Putins milliarder venter Tryk Her
Analyse: EU i skelsættende uge – slagsmål om Trumps fredsplan og Putins milliarder venter“Fred genne...
Nr. 813 DR Politik Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 18:49:00
Et eventyrligt comeback i dansk politik? ‘Troels Lund er som Klods-Hans endt i en fantastisk position’ Tryk Her
Mens SVM er i krise, står Venstres formand Troels Lund Poulsen pludselig med initiativet i dansk politik.
Nr. 812 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 18:40:00
USA har tilbudt Ukraine sikkerhedsgarantier, siger den tyske kansler Tryk Her
Nr. 811 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 18:40:00
Hvilket juletræ skal du vælge, hvis du vil fejre grøn jul? Tryk Her
Der er stor forskel på, hvor meget CO2 et naturtræ og et juletræ af plastik udleder.
Nr. 810 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 18:22:35
Gamle røde postkasser udsolgt efter tre timer Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 809 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 18:15:00
Supersygehus: Region Syddanmark vil låne yderligere 517,5 millioner til Nyt OUH Tryk Her
For godt et år siden bad regionen om at låne 985 millioner. Nu ønsker regionen at styrke byggeriets reservepulje yderligere.
Nr. 808 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 18:14:49
Statsadvokater frikender politi for systematisk henlæggelse af sager Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 807 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 18:05:45
Region beder om nyt lån på en halv milliard til fynsk supersygehus Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 806 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 18:02:15
Ukraine kan blive presset til at opgive Nato-drøm i fredsaftale Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 805 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 18:00:00
Kunstmaler Peter Ravn: Jeg tror, at alle har angst for at miste det hele. Især mænd Tryk Her
Tryk for at læse mere
Scenen er ikke taget fra virkeligheden, men fra et kvadratisk oliemaleri. "After the Harvest", hedder det.
Værket er skabt af den københavnske kunstmaler Peter Ravn, som siden årtusindskiftet har viet sit professionelle liv til at skabe oliemalerier af anonyme mænd i jakkesæt. Og det er han dygtig til. For nylig udstillede han i Seoul og Shanghai. Efterspørgslen er stor. Han har travlt, og han elsker det.
"Jeg havde slet ikke set det komme, at der kunne være interesse for mine værker i den del af verden. Sådan er det med kunst. Billedet rejser af sted," siger Peter Ravn.
Han kalder sine malerier for et eksistentielt projekt.
"Jeg maler disse mænd, som har indfundet og affundet sig med moderniteten. Mænd, der kæmper med og mod de krav, de har til sig selv, og alt det, verden forventer af dem. Der er meget, vi skal have styr på. Både det, der kommer udefra og indefra. Det kræver enorm kontrol, og derfor er det spændende at udsætte det moderne menneske for et kontroltab," forklarer Peter Ravn.
For kontroltabet er i disse år "foruroligende aktuelt", tilføjer han.
"Det ulmer lige under vores civiliserede overflade. Vi skal vænne os til en verdensorden, hvor de demokratiske institutioner måske alligevel ikke kan holde krig og brutalitet i skak."
Peter Ravn er født i København og flyttede som otteårig til Mikkelborg i Nordsjælland.
Hans far var fabrikant og forretningsmand, men også kunstnerisk drevet. Han spillede violin. Peter spillede klaver. Musikken var de fælles om. Og så interesserede hans far sig for arkitektur og lærte Peter perspektivtegning.
"Jeg har tegnet, siden jeg var helt lille. Min far inspirerede mig meget," forklarer Peter Ravn.
Men der skulle gå mange år, før han dedikerede sig til at blive den maler, han er i dag.
Peter Ravn blev uddannet designer fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1980 og stod i de følgende årtier bag nogle af tidens mest ikoniske musikvideoer og pladeomslag. TV-2, One Two, Love Shop, Tøsedrengene og Kim Larsen er et kort udpluk fra listen over musikere og bands, han samarbejdede med.
"Der var en vildt voksende kultur, hvor pladeomslagene blev udgangspunktet for idéer, tanker og drømme. De var ikke blot fotos af musikerne, men derimod en visuel videreførelse af de stemninger, der var i musikken. Pladeomslagene var fri kunst, og jeg havde en fest med at lave dem," siger Peter Ravn.
Men festen sluttede, da reklamebureauerne kom ind i musikbranchen. Markedsføring, regneark og målgruppeanalyser skubbede den kunstneriske kvalitet af Peter Ravns grafiske arbejde i baggrunden. Kunsten druknede i tal.
"Der døde det for mig. Magien forsvandt," siger han.
Peter Ravn kunne mærke en trang til at fordybe sig i noget, hvor ingen blandede sig, og hvor tid og hastighed ikke spillede nogen rolle.
Således begyndte han i de første år af det nye årtusinde at eksperimentere med oliemalerier og de anonyme mænd, som har været hans skæbne i mere end 20 år.
"Jeg har altid været fascineret af, når mennesker er ekvilibristiske. Når hjerne og krop fungerer perfekt sammen. Se på en koncertpianist. Eller en dygtig maler. Det er hjernen, der gennem armen, hånden og fingrene får en pensel til at bevæge sig. Det er dine tanker, der sætter streger på et lærred gennem din krop. Det er vildt," siger Peter Ravn.
Men hvorfor de motiver af mænd i jakkesæt i mere eller mindre kringlede kropsstillinger? Hvad vil han undersøge med sine malerier, som han maler i sit atelier i København?
"Jeg tror, der ligger en iboende angst i alle og især i mænd for at miste det hele. Miste job, penge, familie, venner. Gå til bunds. Vi gør alt for at undgå det. Holde hjulene i gang ved at efterleve alt det, samfundet vil med os," forklarer Peter Ravn.
Han uddyber:
"Enhver er sin egen lykkes smed, og enhver er sin egen ulykkes smed. Du er selv ude om det, hvis det går galt. Den logik har vi internaliseret. Jeg føler stor omsorg for de mænd, jeg maler. De eksisterer i en tid, hvor de møder nogle forventninger, som de forsøger at navigere i på bedste vis."
Har du selv følt denne angst for at miste det hele?
"Nej, jeg er ikke bange for at miste grebet som mine mænd. Det var jeg engang, men ikke længere. Jeg slap grebet, da jeg begyndte at male. Det var frisættende for mig, og jeg har været fri lige siden."
Nr. 804 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 18:00:00
Hjernen er først færdigbagt i 30'erne Tryk Her
Tryk for at læse mere
I undersøgelsen, som i sidste uge blev offentliggjort i tidsskriftet "Nature Communications", har forskere set på omkring 3800 hjernescanninger af mennesker i alderen 0 til 90 år. Ud fra scanningerne har de fundet frem til, at hjernen gennemgår fem faser, hvori den omprogrammeres for at understøtte de forskellige måder, man tænker på, mens man vokser, modnes og ældes.
Ifølge Alexa Mousley, som er førsteforfatter på den videnskabelige artikel, er undersøgelsen den første til at identificere de vigtigste faser i hjernens såkaldte ledningsføring i løbet af et menneskes levetid.
"Disse faser hjælper os med at forstå, hvad vores hjerner måske er bedst til, eller mere sårbare over for, i forskellige stadier af vores liv. De kan hjælpe os til at forstå, hvorfor nogle hjerner udvikler sig forskelligt på centrale tidspunkter i livet, hvad enten det drejer sig om indlæringsvanskeligheder i barndommen eller demens i vores senere år," siger hun i en pressemeddelelse.
I studiet har forskerne blandt andet set på, hvordan forskellige forbindelser og substanser i hjernen til- og aftager i livsfaserne. Barndomshjernen har man frem til niårsalderen, og den efterfølges af ungdomsfasen, hvor der sker de mest signifikante ændringer i hjernens struktur. Fra omkring 32 år begynder voksenlivet, som er den længste fase – over 30 år – og her begynder hjernens struktur at stabilisere sig. Herefter vil den tidlige aldringsfase typisk begynde ved 66 år, og ved 83 år når man den sent aldrende fase, hvor hjernens forbindelser og effektivitet for alvor aftager.
Tidligere har man ofte antaget, at den menneskelige hjerne var fuldt udviklet længe før år 32. Det siger Anette Prehn, som er sociolog, hjerneformidler og forfatter til flere bøger om hjernens betydning for blandt andet læring, ledelse samt børn og unge.
"I en længere årrække har man talt om, at hjernen var 'færdigbagt', når man var omkring 25 år. Hvis vi går længere tilbage i tiden, troede man, det skete langt før – når man var 13 og sidenhen 16 år. I 1990'erne igangsatte The National Institute of Mental Health i USA et storstilet studium af børns udvikling. Forskerne scannede jævnligt børns hjerner – og for at være på 'den sikre side' fortsatte man to år ud over 'det nødvendige'. Man fulgte og scannede derfor børnene, indtil de var 18 år gamle."
I sit arbejde taler Anette Prehn meget om hjernens plasticitet – dens formbarhed – og her er ungdomsårene ifølge hende interessante. For i puberteten sker der en overproduktion af de såkaldte synapser, som forbinder forskellige nerveceller og kan få betydning for, hvad vi kan senere i livet.
"Jeg sammenligner synapserne med stier i en skov. Der er mange forskellige at vælge imellem, og jo oftere man tramper på en bestemt sti, jo bredere og mere tydelig bliver den. Omvendt vil stier, man går mindre på, ende med at gro til. Nogle forskere bruger udtrykket 'use it or lose it' – brug det eller mist det. Det gør sig gældende igennem hele livet, men særligt i de år, hvor hjernen skal 'luge ud' efter pubertetens overproduktion af synapser."
Generelt oplever Anette Prehn, at der i dag forskes mere i hjernens faser, end der gjorde, da hun begyndte at arbejde med emnet for omkring 20 år siden.
"Jeg ser det som udtryk for en vedvarende nysgerrighed på, hvordan menneskers hjerne udvikler sig. Der er en større forståelse for hjernens betydning for, hvordan vi har det i forskellige stadier af livet."
Nr. 803 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 18:00:00
En Gud, der frelser Tryk Her
Tryk for at læse mere
Lukasevangeliet 1, 77
Johannes Døbers far, Zakarias, havde oplevet den store glæde at blive far efter mange års venten. En engel fortalte ham det i templet en dag, hvor han tjente som præst. Han havde i den grad tvivlet på, at det ville ske. Så meget, så englen gjorde ham stum. Så kunne han lære det. Lære, at man ikke er bedrevidende i mødet med det hellige.
Nu var barnet her, og Zakarias havde genvundet talens brug. Er der noget at sige til, at han brød ud i glædessang, forløst. Zakarias' lovsang ligner en gammeltestamentlig lovsang. Han sang om, det han havde lært. Nu vidste han én ting: Gud tilgav ham hans bedrevidenhed og skyld.
Tidligere biskop i Aarhus Kjeld Holm sagde ved et interview i tv i forbindelse med sin bispevielse i 1994, at hvis man skal forstå den kristne tro, må man forstå, hvad skyld er. Vi mennesker kommer så let til i vores omgang med andre at pådrage os skyld. Uanset om det er tiltænkt eller ej, kommer vi i gæld. Spørgsmålet er, hvad vi gør ved den skyld.
Hovedtemaet i Zakarias' lovsang er en glæde over, at Gud frelser. Det er det, Zakarias ser i sin søns fødsel. At Gud griber ind og frelser. For i grunden skylder mennesket Gud livet. Et liv, som vi så let lægger øde – både for os selv og for næsten.
Skal vi rigtigt forstå Guds tilgivende storhed, må vi begynde med at se indad og opdage vores egen utilstrækkelighed – det, der gør os skyldige. Det giver den rette baggrund for at se det store i Guds givende og tilgivende generøsitet.
At se sig selv som skyldig, som synder, er ofte det, der får mennesker til at bevæge sig væk fra den kristne tro. Men det er ikke Guds ønske at fastholde os i det. Han ønsker at forløse os fra skylden. Det er på en måde, som det gamle ordsprog siger: Man bør bøje sig i støvet, når man har begået en fejl – men man bør ikke blive dér. For Gud rejser os op igen og frelser.
Tak Gud, for din frigørende kærlighed.
Lars Kruse er sognepræst.
Nr. 802 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 18:00:00
DR-program viser, hvorfor vi ikke skal sløse med arkitektur Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nu har Cortzen fået kig på nyere kirkearkitektur i DR2-serien "Guddommelig arkitektur", hvor hun i tre afsnit tager turen omkring Grundtvigskirken i Københavns Nordvestkvarter, Bagsværd Kirke og Enghøj Kirke i Randers.
Første stop er Grundtvigskirken, "kronjuvelen i dansk murværk", som P.V. Jensen-Klints kirke beskrives i programomtalen. Her er blikket ikke kritisk, men vel nærmest måbende over for det, denne kirke er: en vild idé og et kæmpe, imponerende bygningsværk. Samtidig en ualmindeligt fotogen kirke, hvilket uden tvivl har medvirket til, at kirken også er kendt uden for landets grænser. Hvor kirken umiddelbart efter sin indvielse i 1940 blev kritiseret som en pastiche, en overdimensioneret landsbykirke, anerkendes den nu som et arkitektonisk mesterværk. Storheden i kirkerummet kommer tydeligt frem i programmets billedside, lyssætningen, der understreger katedralstemningen, og droneoptagelser fra hvælvet, der illustrerer de enorme dimensioner i kirkerummet. Digteren Jeppe Aakjær omtalte Grundtvigskirken som "et digt i kalk og sten".
Vekslende med optagelserne fra kirken sidder Ane Cortzen ved et lysbord og gentegner kirken ud fra arkitektens tegninger. Det rum, der virker så intuitivt overbevisende, når man træder ind i det, er også resultatet af omhyggelige beregninger af murværk. På arkitektens tegninger er mål ikke angivet i meter, men i murstensskifter. Hver enkelt af de mange millioner af mursten er håndslebet, så de fremstår skarpt, og de er sat i et forbandt over 10 skifter. Murværket er som en strikkeopskrift, hvor en murer har skullet holde tungen lige i munden.
Materialiteten er vigtig i dette Guds hus, ja, helt afgørende. Undervejs interviewes en af kirkens præster, en arkitekturprofessor og Line Marschner, der har en ph.d. om kirkebygninger. Hun beskriver fint, hvordan man i rummet "trænes i dybdesyn og modtagelighed, i at lukke livet ind og lade os udvikle og transformere af bygninger, af hinanden, af tekstlæsninger, af musikken, af alt muligt, at vi faktisk får noget ud af en gudstjeneste".
Rum er betydningsfulde og gør noget ved os. Det gør kirkerum, og det gør også alle andre rum. Derfor skal man ikke sløse med arkitektur. Det er Ane Cortzen med til at åbne danskernes øjne for i sine arkitekturprogrammer – og dejligt, at hun nu også sætter fokus på nyere kirkearkitektur. Jeg ser frem til besøgene i Bagsværd og Randers.
Nr. 801 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 18:00:00
”Jøder er desværre vant til truslen”: Danske jøder holder fast i fejringer af hanukkah trods terrorangreb Tryk Her
Tryk for at læse mere
Her åbnede to mænd ild mod de forsamlede jøder og dræbte 15 mennesker og sårede mange flere, inden den ene gerningsmand selv blev dræbt af skud.
Kort efter meddelte de danske myndigheder, at sikkerheden ved jødiske lokaliteter herhjemme er blevet skærpet i lyset af weekendens hændelser. Og trods terroren holder Chabad Danmark fast i lystændingen på Rådhuspladsen i centrum af København tirsdag aften. Det siger rabbiner Yitzi Loewenthal, der forklarer, at det var den australske afdeling af organisationen Chabad, der stod bag det angrebne arrangement i Sydney.
"Vi er meget chokerede. Jeg kender en rabbiner, der blev dræbt, og hans bror er en af mine gode venner. Rabbineren er gode venner med min bror og svoger, der bor i Australien. Det er meget forfærdeligt, at en gruppe mennesker var samlet for at fejre den jødiske højtid hanukkah og blev angrebet, kun fordi de er jøder. Det er frygteligt," siger Yitzi Loewenthal og fortsætter:
"Jeg var ikke helt overrasket, fordi jeg har hørt om Australien, at myndighederne ikke tager situationen alvorligt, og at man i de sidste to år har set en meget ophidset stemning mod Israel og jøder, og det har desværre påvirket det jødiske samfund derude."
Ifølge Yitzi Loewenthal retter Chabad Danmark sig efter de sikkerhedsvurderinger, der kommer fra Københavns Politi og PET.
"Der har været to gange, hvor de har aflyst arrangementer, så vi står ikke helt fast på, at arrangementet i morgen gennemføres, hvis de fraråder det. Men i denne situation tror jeg, at det er vigtigt, at vi står frem og står sammen, for terror vil gerne have os til at vige tilbage," siger rabbineren, der kalder det en tradition, at "højtiden også fejres offentligt med lystænding i vinduet eller udendørs".
"Den offentlige fejring af hanukkah på Rådhuspladsen er derfor ikke en protest, men en manifestation og fejring af højtiden," siger Yitzi Loewenthal, der understreger, at "når vi laver noget offentligt, så tænker vi os om tre gange".
Overrabbiner i Det Jødiske Samfund i Danmark Jair Melchior kalder terrorhandlingen i Australien utrolig trist. Han forklarer, at Chabads hanukkah-fejringer i offentligheden er en ret ny tradition, og at hanukkah egentlig skal fejres i hjemmet med lys ud mod gaden.
I morgen dukker han dog op på Rådhuspladsen i København.
"Jeg kan ikke skjule, at det er svært, men vi bukker os ikke. Vi fortsætter, vi mødes, også selvom stemningen ikke bliver så glædelig, som den skulle have været. Jeg tror endda, flere dukker op nu."
Overrabbineren kender om nogen til sikkerheden og forholdene for jøder i Danmark, som han kalder "meget bedre end i Australien".
"Vi står et helt andet sted i Danmark. Her tager man det meget alvorligt. Vi kan også se, at folk her ikke undgår at dukke op til arrangementer."
Nogle siger, at jøder i vestlige lande må leve på en helt anden måde, fordi truslen mod dem stiger. Hvad tænker du om det?
"Jøder er desværre vant til truslen. Jeg håber, der kommer en dag, hvor vi kan vænne os til tider uden trusler. Alle skal kunne leve i tryghed, det er en del af hanukkahs budskab. For 2100 år siden blev templet i Jerusalem genindviet, lyset vandt. Det samme lys fra dengang skal fortsætte."
Emma Klose Gorodkin er kunstner og opvokset i en jødisk familie, og hun har hele livet fejret højtiden. Hun havde i år glædet sig meget til, at hendes barn skulle opleve sin første hanukkah, og kalder hændelsen i Australien umådelig trist og tragisk, hvorfor højtiden i disse dage er et "lys i mørket".
"Det gør mig utrolig trist, at man stadig ikke bare kan fejre højtider åbent. Jeg husker, at vi i min barndom trak gardinerne for af frygt for at vise, at vi var jøder. Nu har jeg blandt andet undervist i synagogen [i København] i flere år, så jeg er vant til at tage del i de her arrangementer," siger hun.
I hendes familie er der både jøder, kristne og muslimer, og hun ærgrer sig ligeledes over det fokus, som mange har på gerningsmændenes baggrund.
"Det gør mig også trist, at mange hurtigt kigger på bagmændenes baggrund, som så bliver til et generaliseret had mod muslimer. Vi fejrer også ramadan og jul i vores familie. Polariseringen gør mig enormt trist. Det er ikke én med en religiøs baggrund, der begår det. Det er ekstremisme, og den findes inden for alle religioner," siger Emma Klose Gorodkin.
Nr. 800 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 18:00:00
"Det gør jeg aldrig igen," hørte jeg mig selv sige efter besøg på julemarked Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det lå nord for København i et købestærkt område og lignede mest af alt et stormagasin på decemberspeed. Man skulle købe billetter for at komme ind, ikke noget med at komme dryssende, det var alvor, det her. Og dekorationsvirksomheden Sirius havde sponsoreret lyssætningen, som der stod på reklameskiltene.
Vi lagde ud med æbleskiver, der imponerende nok var både gummiagtige og frosne i midten. Derefter ville barnet have et kandiseret æble og en ridetur på en pony. Ponyerne havde nissehuer på og var efter et par dage på pladsen forståeligt nok blevet juleskeptikere. Derefter skulle hun på toilettet.
For at komme hen til de fem festivaltoiletter skulle man gennem flere lange hvide telte med julemerchandise, og her taler jeg ikke om hjemmehæklede juleduge eller trænisser snittet af en rar Emil fra Lønneberg-type. Det hele var topprofessionelt skruet sammen efter mottoet, at julen varer længe og forhåbentlig koster mange penge.
I teltene var der sort af mennesker, så farten kunne måles i museskridt, og den lille kom på armen for ikke at blive væk. Udsigten fra fars favn viste sig genial til at spotte tingeltangel, og vi måtte gøre holdt ved en stand med krystaller og polerede sten. Så vidt jeg kunne se nede fra mængden, havde de heldigvis alle sammen en stressnedsættende og sindsopløftende virkning.
Man må tage hatten af for damen med krystallerne, hun kendte sine kunder på travet (undskyld, museskridtene). For efter 30 minutter på julemarkedet ville folk give deres gamle mor for en genvej til fred og ro. Selv investerede vi prompte i en ametyst, som er "en beskyttende, balancerende og kraftfuld krystal med en høj vibrationsfrekvens, der virker beroligende og giver en følelse af ro og omsorg".
For en sikkerheds skyld skovlede sønnen to vidundersten mere i posen. Man kunne godt mærke, at han var til fals for hvad som helst, der lovede at balancere følelser, dulme stress og imødegå overvældethed. På det tidspunkt havde vi alle brug for sjælefred uanset prisen.
I køen til festivaltoiletterne stod en dame med en ugle, som brugte samtlige instinkter på at holde øje med alle de store hunde, der også var på julemarked. Det kan godt være, at turister tager selfies med dopede tigerunger i Thailand og rider elefanter til lirekassemænd i Sri Lanka, men i Danmark kan vi også være med på trenden med at røre ved vilde dyr: At klappe og få knipset fotos sammen med levende ugler var et tilløbsstykke.
Efter de 20 minutter, det tog at få barnet ud og ind af sin flyverdragt hen over et snasket wc-gulv, behøvede vi ingen ord. Det var hver mand for sig mod udgangen.
Da vi igen kunne trække vejret uden at hive røgen fra de friturestegte churros med ned i lungerne, hvæsede min søn:
"Det gør jeg ikke igen."
"Det gør jeg heller ikke," hvæsede jeg tilbage.
"Hvorfor hvæser vi?", spurgte han.
"Vi skal vel lige falde ned," svarede jeg.
"Se!", udbrød barnet i samme øjeblik med ægte julemagi i stemmen og pegede på en lysning i skoven, som var fuld af mørke muldvarpeskud. Bagefter balancerede hun på nogle kampesten og hvinede af grin, da hun legede tagfat med sin far den lange kilometer, der var hen til bilen og herredets sidste p-plads. Og så blev det trods alt alligevel jul.
Nr. 799 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 17:58:00
Region lancerer hjemmeside for folk med selvmordstanker Tryk Her
Nr. 798 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 17:48:49
EU sætter yderligere 40 skibe fra russisk skyggeflåde på sanktionsliste Tryk Her
EU sætter yderligere 40 skibe fra russisk skyggeflåde på sanktionslisteEU har sat yderligere 40 skib...
Nr. 797 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 17:39:00
Kæmpe flyshow vender tilbage i en mere alvorlig udgave Tryk Her
Nr. 796 DR Politik Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 17:34:00
Finansminister vil give soldater mere i løn ved overenskomstforhandlinger, men han har ikke ekstra penge med Tryk Her
Nicolai Wammen kalder lønløft til soldater for 'meget, meget vigtigt' overenskomstkrav.
Nr. 795 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 17:33:00
Kvinde tiltalt for at have fået våbentræning og støtte Islamisk Stat Tryk Her
Den 28-årige kvinde nægter sig skyldig i anklagerne om, at hun skulle have støttet Islamisk Stat.
Nr. 794 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 17:25:18
Kaja Kallas tør ikke sige om det lykkes at lave omstridt lån til Ukraine Tryk Her
Kaja Kallas tør ikke sige om det lykkes at lave omstridt lån til UkraineDet er fortsat uvist, om EU-...
Nr. 793 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 17:23:07
Rødskægget mand og kraftig fyr med strikhue efterlyses i knivsag Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 792 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 17:20:00
Østjyllands Politi har fundet en håndgranat i Randers Tryk Her
Nr. 791 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 17:17:08
DSV dykker over 3 pct. – sådan lukker markedet Tryk Her
DSV dykker over 3 pct. – sådan lukker markedetUgens første handelsdag er gået på hæld, og for de dan...
Nr. 790 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 17:16:00
Når julens magi koster kassen: Fredensvej går all in Tryk Her
Nr. 789 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 17:10:09
Mand lavede falske fakturaer for en halv million og får betinget dom Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 788 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 17:07:00
Fra første januar kan unge fritidsjobbere sætte sig bag maskiner i industrien Tryk Her
Fra første januar skal unge fritidsjobbere ikke længere være forment adgang til at arbejde med maskiner.
Nr. 787 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 17:03:19
Søn af afdød Hollywood-instruktør anholdt og sigtet for drab Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 786 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 17:01:33
Australsk familiefars handlinger får verden til at tale om nødværge Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 785 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 17:00:00
Filminstruktøren Rob Reiner blev fundet død - nu er sønnen anholdt Tryk Her
Nr. 784 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 16:45:00
Said er muslim og har modtaget julehjælp: Vi tror jo på mange af de ting, der står i Bibelen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Til Kristeligt Dagblad har Adnan Bacak siden udtalt, at selve ordlyden er problematisk for ham:
"Det ville ikke på samme måde være noget problem, hvis man kaldte det noget andet end julehjælp, men fordi det hedder julehjælp, forbinder jeg det med en kristen højtid, som vi muslimer ikke fejrer."
Det afviser dansk-marokkaneren Said Mo El Idrissi, der selv er muslim. Han har sin egen køreskole og sad for nogle år siden i byrådet i Brøndby for Radikale Venstre.
Said Mo El Idrissi synes ikke, det giver mening at råde andre muslimer til at afstå fra julehjælp. Og han har selv fået denne type hjælp tidligere.
"Julehjælpen er til de mennesker, der af den ene eller anden grund har svært ved at komme igennem julemåneden, uanset om man fejrer den på samme måde som flertallet," forklarer han og siger, at de i hans barndomshjem brugte juledagene på at samle den udvidede familie.
Der er ikke noget galt med at modtage julehjælp som muslim. Det siger dansk-marokkaneren Said Mo El Idrissi, der har siddet i byrådet i Brøndby for Radikale Venstre Foto: Privatfoto En muslimsk læserbrevsskribent mener, at det er uetisk af muslimer at tage pladsen fra kristne i ansøgningerne. Har han ret?
"Jeg synes ikke, det handler om, hvorvidt man er kristen eller ej. Julehjælpen handler derimod om at hjælpe folk godt igennem de helligdage, som vi jo allesammen har. Men det er selvfølgelig helt fair, hvis man som organisation kun vil uddele julehjælp til kristne."
Når nu det hedder julehjælp, bør det så ikke gå til folk, der fejrer jul?
"Det hedder også feriepenge. Det betyder jo ikke, at du skal bruge pengene på at betale for en ferie. De går oftere til noget helt andet som for eksempel en ny bil. Når muslimer indsamler til ramadanhjælp, så går det i øvrigt også ofte til ikke-muslimer."
Er det ikke et problem for muslimer at associere sig med velgørenhed, der knytter sig til en kristen højtid?
"Som dansk muslim må man acceptere julen. Vi tror jo på Jesus som profet og i øvrigt på mange af de samme ting, som står i Bibelen. Selvom juleaften ikke er en hellig dag for muslimer, så synes jeg, at de kan anse den for at være en særlig dag. Julen handler for mig også om at hjælpe, så dem, der har brug for hjælp, skal selvfølgelig modtage den."
Da Said Mo El Idrissi voksede op i København i 1970'erne og 1980'erne, havde hans familie ikke meget at rutte med.
"Min far kom til Danmark i 1969 fra Marokko, og vi andre fulgte med i 1972. Mine forældre, tre søskende og jeg boede i Sydhavnen, som dengang var en af landets fattigste bydele. Begge mine forældre var fabriksarbejdere op gennem min barndom, og midlerne var derfor generelt små – også i juledagene," mindes han.
I omkring 10 år modtog familien julehjælp fra forskellige organisationer. For Said Mo El Idrissi og hans søskende betød det meget, at de ikke kom tomhændede tilbage fra juleferien.
"De fleste af vores klassekammerater fejrede jul, og når vi kom tilbage i skole, kunne de fortælle om de mange gaver, de havde fået. Det havde mine forældre i udgangspunktet ikke råd til at give os," fortæller han og tilføjer:
"Vi ville jo gerne være en del af fællesskabet og prøvede at gøre julen til en del af os, selvom vi ikke fejrede den på samme måde som klassekammeraterne. Når vi så med julehjælpen fik et gavekort til Bilka eller Magasin, kunne mine forældre købe noget nyt tøj til os i julegave."
Julehjælpen kom i mange forskellige afskygninger. Det kunne være alt fra gavekort til kurve med mad. Nogle år indgik der en flæskesteg i julehjælpen, men "så blev den givet væk til naboen eller byttet til noget andet, som vi kunne spise," forklarer Said Mo El Idrissi.
Nr. 783 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 16:44:11
FBI afværger bombeplan i Los Angeles Tryk Her
FBI afværger bombeplan i Los AngelesUSA's justitsminister, Pam Bondi, siger på X, at en række bombea...
Nr. 782 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 16:40:00
Midt i mørket viser mennesket sig fra sin bedste side Tryk Her
Tryk for at læse mere
Midt på dagen, mens folk slappede af ved stranden Bondi Beach, begyndte to gerningsmænd, en far og en søn på 50 og 24 år, at skyde ind i en menneskemængde fra en gangbro. Motivet var had: Angrebet var rettet mod australske jøder, der fejrede højtiden hanukkah. I skrivende stund er 16 mennesker meldt dræbt, heriblandt en af gerningsmændene, over 40 personer er såret.
Men midt i mørket var der også lys.
Der var grønthandleren ved navn Ahmed al-Ahmed, der satte livet på spil og fik fravristet en af gerningsmændene hans skydevåben. Der var lange køer af mennesker, der ønskede at donere blod til de kritisk sårede. Og der var mennesker i alle egne af verden, der udtrykte deres sorg over dødsfaldene og hyldede de heltemodige, for eksempel ved at dele videoen af al-Ahmeds heltedåd.
Det er mere end bare symbolske markeringer. Det er et udtryk for et kollektivt, menneskeligt behov.
Det siger Christian Rønlev Berwald, der er præst i Den Danske Kirke i Australien.
"Mørket er ikke til at forstå, det er uforklarligt og uhåndgribeligt. Man spørger: 'Hvordan kan man finde på det?'"
"I den situation har vi behov for at fremhæve dem, der kæmper mod mørket. Og vi har behov for at søge fællesskabet, fordi det er lettere at bære sorgen sammen."
Menneskets iboende empatiDet er ikke usædvanligt, at mennesket viser sig fra sin bedste side i kriser og katastrofer. Mennesker er konfigurerede til at sætte sig i andres sted. Empatien bor i de fleste.
Det siger Kristoffer Albris, katastrofeforsker og lektor ved institut for antropologi på Københavns Universitet.
Det gælder i den fase, hvor faren er akut. De fleste vælger instinktivt flugten, når skud bliver affyret i deres nærhed, men der er også altid dem, der hjælper. Det er der faktisk evidens for.
Det gælder også i det, lektoren kalder den terapeutiske fase: Folk tager fri fra arbejde og tilsidesætter egne behov for at deltage i mindeceremonier og lægge blomster ved gerningsstedet, også selvom de ikke kendte nogen af ofrene.
Det ser vi lige nu i Australien, hvor et blomsterhav dækker sandet på Bondi Beach. Og det har vi også set i Danmark, for eksempel efter terrorangrebene ved Krudttønden og synagogen på Krystalgade i København i 2015.
"Når man manifesterer sig kollektivt i byrummet, lægger blomster ved gerningsstedet eller deler billeder på sociale medier, er det et udtryk for støtte og omsorg, men det er også en politisk manifestation, hvor man viser, hvem der har retten til at være her," siger Kristoffer Albris.
"Man forsøger at skabe nogle modfortællinger til det, der er sket, og griber ud efter en eller anden måde, hvormed man kan indgyde håb, både i sig selv og i andre."
Dvæler ved lysetDet er det, der sker i Australien lige nu, fortæller præst Christian Rønlev Berwald. Tag den heltemodige grønthandler, der selv blev ramt af skud og derfor er indlagt på hospitalet. Avisforsider er blevet ryddet til ære for ham, en delstatsminister har besøgt ham ved hospitalssengen, og i løbet af det første døgn blev der indsamlet over seks millioner danske kroner til ham.
Det er en måde at bearbejde det chok, der har ramt samfundets fundament: Man fremhæver lyset, og man rækker ud efter hinanden.
Og man understreger dermed, at hændelsen ikke er sandheden om mennesket eller samfundet. Jo, det var en hadforbrydelse begået mod jøder, men terroristerne handlede alene, de var undtagelser, sprækker af mørke i et ellers medmenneskeligt samfund, siger Christian Rønlev Berwald.
Det har han selv lagt vægt på i de samtaler, han har haft med bekymrede danskere, bosat i Australien, der har kontaktet ham efter terrorangrebet. Og et lignende budskab gennemsyrede det arrangement på hans børns skole, uden for Sydney, hvor alle elever og lærere bearbejdede terrorangrebet i fællesskab.
Det er i det hele taget det, der kendetegner den australske samtale lige nu, siger præsten: Man adskiller tragedien fra det generelle og dvæler ved lyset:
"Selvfølgelig skal vi anerkende, at mørket findes, men hvis frygten ikke skal vinde indpas, må vi minde hinanden om, at det generelle billede er, at vi står sammen og passer på hinanden. Det er flagene, der står på halv, og blomsterne på stranden håndgribelige beviser på," siger Christian Rønlev Berwald.
Det kunne lige så godt være herChokket er naturligvis kolossalt i det australske samfund. Men man kan spørge: Hvorfor er vi også i Danmark optagede af et terrorangreb, begået på den anden side af kloden?
Det skyldes blandt andet, at vi ikke kan afvise den australske hændelse som fjern og abstrakt, siger katastrofeforsker Kristoffer Albris. Vi husker terrorangrebet mod synagogen og Krudttønden i København, vi ved, at bevæbnede politifolk holder vagt ved Den Jødiske Skole, og at der er et forøget trusselsbillede mod jødiske befolkninger lige nu.
"Det kunne lige så godt være sket her," siger man til sig selv.
Men det skyldes også et forandret mediebillede. Tidligere dækkede man primært katastrofer i andre lande, når de var enorme. Tag tsunamien i 2004, der fik en række danske musikere til at lave en støttesang til ofrene med titlen "Hvor små vi er".
I dag har særligt sociale medier sænket barren for, hvilke katastrofer der kommer til at fylde i en dansk offentlighed. Fordi billeder og videoer cirkulerer på tværs af landegrænser, blot minutter efter begivenheder udfolder sig.
"Når sådan noget sker, skaber det store bølgeskvulp. Det ryster ikke bare lokalsamfundet, men også nationalsamfundet, og i vores medietidsalder ryster det også det globale samfund," siger Kristoffer Albris.
Små lysglimt med stor virkningAngrebet rystede også den 51-årige lægesekretær og forfatter Stinemaria Mollie Jensen.
Da hun læste om hændelsen i Australien, var det, som om hun blev katapulteret tilbage til storcentret Field's, hvor et skyderi fandt sted i sommeren 2022. Dengang var hun en af de gæster, der hørte skuddene, og som flygtede fra gerningsmanden og gemte sig uden at vide, hvad der skete – og ville ske. Ville hun forblive skjult? Ville en bombe springe?
Hun ved, hvor afgørende selv små glimt af medmenneskelighed kan være, både under og efter tragedien.
Skyderiet rystede noget i hendes grundvold. Det faktum, at hun en dag skal dø, gik fra at være en fjern, abstrakt erkendelse til noget konkret. Og i den efterfølgende tid var det, som om hun befandt sig i et konstant alarmberedskab. I en lang periode var hun bange for at gå ud ad døren.
Eftervirkningerne er ikke forsvundet. Men når frygten i dag sjældent overmander hende, handler det ikke mindst om den støtte, hun mærkede i timerne og dagene efter skyderiet.
Allerede da hun blev reddet ud fra storcentret og indkvarteret på et nærliggende hotel, tog personalet hånd om hende. De spurgte, om hun ville have chips og sodavand, de tilbød hende at bruge toilettet, de viste hende omsorg.
Efterfølgende bekræftede de mange mindeceremonier indtrykket: Ja, hun havde oplevet, at en person ville hende det ondt. Men det var undtagelsen.
Når hun i dag mærker et stik af frygt i menneskemylderet på Nørreport Station i København – hvad nu hvis terroren rammer? – finder hun tryghed i den overbevisning.
"Jeg er omgivet af mennesker, der vil mig det godt. Som vil hjælpe mig, lytte til mig, følge mig ind i toget, hvis jeg har brug for det. Selvom de ikke kender mig," siger hun.
Det er den samme erfaring, som hun ser brede sig i Australien midt i tragedien:
"Vi er ikke alene."
Nr. 781 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 16:39:45
Hjemmerøvere udgav sig for at være pizzabude Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 780 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 16:34:39
Minister: FBI afværger bombeplan i Los Angeles Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 779 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 16:32:00
Nedtur for kolonister: Først måtte de vente, og siden tabte de Tryk Her
Vejle Kommune kan fortsætte arbejdet med at få for store byggerier revet ned efter dom i kolonihavesag.
Nr. 778 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 16:30:00
USA's justitsminister: Flere bombeangreb mod flere mål i Californien er blevet afværget Tryk Her
Nr. 777 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 16:25:37
Wammen kalder lønløft til soldater for meget vigtigt overenskomstkrav Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 776 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 16:15:55
Nobelprismodtager fik brud på ryghvirvel under farefuld flugt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 775 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 16:15:00
Han så det som en samvittighedssag at ”bære korset” frem Tryk Her
Tryk for at læse mere
Inden da havde dommer Toh givet et resume af den 855 sider lange dom, der indeholdt alle anklagemyndighedens beviser på, at Jimmy Lai havde udgjort en direkte trussel mod Folkerepublikken Kina og Hongkong. Blandt andet sagde hun:
"Der er ingen tvivl om, at Lai aldrig vaklede i sin hensigt om at destabilisere Kinas Kommunistpartis styre."
Der er næppe nogen tvivl om, at den 78-årige Lai kommer til at tilbringe resten af sit liv bag tremmer. Strafudmålingen bliver dog først fastsat efter en høring midt i januar.
Stod frem med Kina-kritikHovedpersonen i retssagen, der har trukket overskrifter i hele verden, begyndte sit liv i beskedne kår. Han blev født i en fattig familie i Guangzhou i det sydlige Kina i 1947 og blev som 12-årig sendt alene af sted til Hongkong. Her fandt han arbejde på en tekstilfabrik og sov ofte på fabriksgulvet. Selvom han ikke gik i skole, lærte han sig engelsk og arbejdede sig op til fremtrædende positioner i tekstilindustrien. I 1981 grundlagde han sit eget tøjfirma, Giordano, som gjorde ham til multimillionær.
Massakren omkring Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989 blev et vendepunkt for Jimmy Lai, der besluttede sig for at bruge sin formue på at gå aktivt imod det kinesiske styre. Det førte til boykot af hans tøjmærke i Kina, men på det tidspunkt var Lai begyndt at interessere sig mere for medier, og hvordan man kunne bruge dem politisk. I 1995 grundlagde han avisen Apple Daily, en folkelig og konfrontatorisk avis, der ikke veg tilbage fra at kritisere magthaverne både i Beijing og Hongkong.
I modsætning til mange andre forretningsfolk i Hongkong lagde Jimmy Lai på intet tidspunkt skjul på sin modstand mod Kinas Kommunistparti. Og efter at Storbritannien i 1997 havde overdraget Hongkong til Kina, blev han en stadig mere markant stemme imod Beijings voksende indflydelse på den tidligere britiske koloni, hvor man havde haft udstrakt presse- og ytringsfrihed. Da millioner af hongkongere i 2019 gik på gaden for at protestere mod lokalregeringen, var Jimmy Lai ofte med, og han støttede demokratibevægelsen både moralsk og økonomisk. Lai rejste flere gange til USA for at opfordre medlemmer af den amerikanske regering til at indføre sanktioner mod både Kina og Hongkong. Lige præcis hans tætte forbindelser til USA var et centralt element i dagens redegørelse for dommen, og her brugte dommer Esther Toh en opsigtsvækkende sammenligning:
"Lais vedvarende opfordringer til USA kan sammenlignes med, at en amerikaner beder Rusland om at vælte USA's regering under påskud af at hjælpe delstaten Californien."
Katolsk tro som holdepunktEfter de massive protester i 2019 besluttede Beijing at sætte en stopper for urolighederne. Den 30. juni 2020 blev den nationale sikkerhedslov indført i Hongkong, og det betød, at enhver form for opfordring til oprør og kritik af styret herefter var bandlyst. Ikke overraskende var Jimmy Lai en af de første, der blev arresteret i august 2020, og hans avis blev lukket året efter. Han kunne være flygtet til udlandet, som andre systemkritikere havde gjort, men det ville han ikke. Lai har gennem årene åbent talt om sin katolske tro og beskrevet den som et moralsk holdepunkt. Og som han selv har forklaret, var det da også hans tro, der har været afgørende for hans beslutning om ikke at flygte. Han så det som en samvittighedssag at blive og at "bære korset" frem for at tænke på sin egen overlevelse.
Den stærke katolske menighed i Hongkong spillede også en ganske betydelig rolle under protesterne, hvor præster og frivillige støttede demokratitilhængerne med både mad og penge. Det var da heller ingen tilfældighed, at Hongkongs tidligere biskop, den 93-årige Joseph Zen, også var til stede i retten mandag sammen med Jimmy Lais hustru og ene søn. Dem nikkede Lai til, da han efter domsafsigelsen blev ført ud af retssalen af vagterne.
Der var også diplomater fra både USA, Canada og Storbritannien til stede under domsafsigelsen. Adskillige vestlige regeringer og menneskeretsorganisationer har gentagne gange kritiseret retsforfølgelsen af Jimmy Lai.
USA's præsident Donald Trump har oplyst, at han tog sagen op med Xi Jinping, da de to præsidenter mødtes til et topmøde i oktober. Og den britiske premierminister Keir Starmer har sagt, at hans regering har gjort løsladelsen af Lai, der er britisk statsborger, til en prioritet. Men der er ikke meget, der tyder på, at Beijing bøjer sig i denne sag – dertil er den alt for principiel.
Nr. 774 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 16:12:00
Regeringen dropper dele af lovforslag om VPN-forbindelser Tryk Her
Nr. 773 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 16:02:59
Politiet undersøger fund af håndgranat i Randers Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 772 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 16:01:00
Thailand afholder valg i februar efter opløsning af parlament Tryk Her
Nr. 771 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 16:00:35
Forbud mod VPN-forbindelser bliver fjernet fra lovforslag Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 770 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 16:00:00
Spotify har tekniske problemer Tryk Her
Nr. 769 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 16:00:00
Rabbiner stod på scenen, da skyderiet begyndte Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den 41-årige britiskfødte rabbiner var med til at arrangere søndagens hanukkah-arrangement på Bondi Beach, den nok mest kendte strand ved den australske storby Sydney. Et arrangement for både unge og ældre, der gik under navnet "hanukkah ved vandet".
Hvad der skulle være begyndelsen på fejringen af den festlige jødiske højtid, endte i stedet blodigt, da to terrorister åbnede ild mod de over 1000 mennesker forsamlet på stranden.
Blandt de mindst 15 ofre var Eli Schlanger, der var kendt under navnet "Bondi-rabbineren". Han var assisterende leder af den lokale Chabad-Lubavitch-mission, som er en gren af en global hasidisk jødisk bevægelse med hovedsæde i bydelen Brooklyn i New York.
Eli Schlanger stod på scenen og styrede begivenhedernes gang, da skyderiet begyndte. Hans død blev bekræftet på Instagram af hans familiemedlemmer.
Eli Schlanger havde været rabbiner i Sydney i de seneste 18 år. Den jødiske tro og identitet var ikke noget, som han ønskede at skjule, selvom han også mærkede en stigende antisemitisme i det australske samfund. Som han sagde i et interview til Chabad-organisationens hjemmeside forud for hanukkah-fejringen på Bondi Beach i fjor, skal jøder ikke skjule sig, men i stedet sprede lys.
"Vær mere jødisk, optræd mere jødisk og se mere jødisk ud," lød hans råd og filosofi.
Mandag morgen blev han hyldet af Alex Ryvchin fra rådet af australske jøder, der mødte pressen ved gerningsstedet.
"Han var det mest gudfrygtige, humane, venlige og taknemmelige menneske, som jeg vist har mødt," sagde Alex Ryvchin ifølge nyhedsstationen BBC.
Nærmest fra barnsben stod det klart, at Eli Schlanger skulle være rabbiner. Faderen var også rabbiner, og flere af hans brødre er ligeledes rabbinere. Familien var en integreret del af det hasidiske miljø i det nordvestlige London.
Ifølge mediet The Jewish Chronicle var faderens onkel Leslie Olsberg mangeårig rabbiner ved synagogen Heaton Park i Manchester, hvor to jødiske mænd mistede livet i oktober ved et antisemitisk terrorangreb.
Netop det angreb fik Eli Schlanger til at skrive et åbent brev på sociale medier til den australske premierminister, Anthony Albanese, med en opfordring til at ophøre med at give næring til terrorisme ved at legitimere, at folk spreder hadefulde budskaber.
"Dette angreb må virke som et alarmsignal," skrev rabbineren for blot to måneder siden.
Eli Schlanger fik sin uddannelse ved tora-skolen Yeshiva Tomchei Tmimim i franske Brunoy, før han blev ordineret som rabbiner ved Chabads verdenshovedkontor i New York.
"Jeg husker ham som passioneret og energisk, han havde en glad personlighed," siger en af hans klassekammerater fra tora-skolen, Zalmy Fogelman, til Chabads hjemmeside.
Rabbi Eli Schlanger med sin hustru og fire ud af deres fem børn. Den yngste på blot to måneder er ikke fotograferet Foto: Chabad.org Efter ordineringen blev Eli Schlanger gift med Chayale Ulman, der er datter af rabbiner Yehoram Ulman, der sammen med hustruen Shternie er leder af Chabad-synagogen i Bondi-bydelen.
I oktober kunne parret byde deres femte barn, en dreng, velkommen. Parret havde i forvejen to piger og to drenge.
Eli Schlangers arbejde rakte også ud over synagogen, og han gjorde blandt andet tjeneste ved fængselsvæsenet og var tilknyttet et lokalt hospital.
Eli Schlanger vil ifølge Chabad-organisationen blive stedt til hvile i Jerusalem i Israel.
Nr. 768 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 16:00:00
Europæere fordømmer Trumps nye strategi Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ja, som Luc de Barochez skriver i sin leder, så betragter Washington nu det gamle kontinent som "en ideologisk modstander". De Barochez har nærlæst dokumentet og konstaterer – at med undtagelse af Iran og diverse islamiske terrorbevægelser – så er Europa ifølge strategipapiret USA's eneste fjende. Hele 48 gange bliver Europa nævnt.
Lederskribenten bemærker samtidigt, at dokumentet er sært modsætningsfyldt. Der bliver talt om fejlslagen indvandringspolitik, skønt USA aktuelt har flere borgere født i udlandet end hele Den Europæiske Union sammenlagt.
Strategipapiret annoncerer, at man vil søge samarbejde med "patriotiske" partier i Europa. Som redaktør Thomas Mayer skriver i en kommentar i østrigske Der Standard, er det imidlertid "forrykt", at nationalt sindede med begejstring tiljubler en målrettet svækkelse af deres egen hjemstavn:
"Er her tale om en selvafsløring eller måske ligefrem selvhad?".
Lederen af det franske parti National Samling, Jordan Bardella, er dog ingen blåøjet original, som alt for villigt underkaster sig andres vilje. Han forstår udmærket, at hvis man følger Trump på samme underdanige måde som visse kolleger i de europæiske højrepartier gør det, tilsidesætter man sine egne nationale interesser. Derfor understreger Bardella i den britiske avis The Telegraph:
"Jeg er franskmand, så jeg bryder mig ikke om underkastelse, og jeg har ikke brug for en storebror som Trump til at afgøre mit lands fremtid."
Militærhistorikeren Max Boot skriver i The Washington Post, at bulletinen fra Det Hvide Hus er et hårdt bundet råbåndsknob af svært forenelige anskuelser:
"I kapitlet om Mellemøsten, står der i den nationale sikkerhedsstrategi, 'at vi bør opmuntre og bifalde reformer, når og hvor de opstår organisk uden at øve pres udefra.' I Europa er Trump-administrationen til gengæld vildt optaget af at skabe politiske ændringer udefra – når blot de går i antiliberal retning."
Mod slutningen af sin klumme minder Max Boot om, at USA gik ind i Anden Verdenskrig efter angrebet på Pearl Harbor: "For første gang siden den 7. december 1941 betragter USA ikke længere sig selv som lederen af den frie verden."
Chefredaktør på tyske Tagesspiegel, Anja Wehler-Schöck, skriver i en kommentar, at Trumps mål er at få opløst EU:
"Et enigt handlende EU kan med eftertryk modsætte sig Washington, hvorimod USA uden besvær kan tryne de enkelte medlemslande."
I den konservative amerikanske avis Wall Street Journal vånder man sig over de tåbeligheder, strategipapiret indeholder:
"Det vil behage Kina og Rusland, men vække ubehag hos Amerikas allierede."
Helt igennem idiotisk bedømmer lederartiklen Det Hvide Hus' ruslandspolitik:
"Dokumentet anbefaler 'strategisk stabilitet' med den stat, som har invaderet Østeuropa og har fremsat atomtrusler mod USA og Nato. Jamen, tillykke med at gøre Ukrainekrigen endnu sværere at slutte. Putin vil se strategien som et bevis på, at Nato-udvidelse og europæisk dekadence retfærdiggør hans imperialisme."
Lederartiklen slutter af med at konstatere, at da Trump blev valgt i 2016, var det, fordi folk ikke brød sig om tidligere præsident Barack Obamas udenrigspolitiske naivitet:
"Gåden er nu, hvordan det kan være, at Trump genopliver denne fejlslagne politik i sin anden regeringsperiode."
Men afspejler strategipartiet overhovedet amerikanerne? Der er grund til at stille det spørgsmål, eftersom en spritny måling fra Ronald Reagan Institute viser, at 79 procent af erklærede MAGA-tilhængere mener, at USA skal involvere sig mere i udenrigspolitik. 76 procent af amerikanerne mener, at deres militær skal bringes i anvendelse, såfremt et Nato-medlem bliver angrebet.
Jeg skal ikke trætte læserne med flere tal, blot vil jeg nævne, at opinionsundersøgelsen også viser, at et overvældende flertal af amerikanerne håber på ukrainsk sejr og kun et lille mindretal stoler på, at Putin vil overholde en eventuel fredsaftale.
Meningsmålingen viser med andre ord, at såvel demokrater som republikanere befinder sig i et radikalt modsætningsforhold til deres præsident, når det gælder den udenrigspolitik, han netop har lanceret.
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af professor i global politisk sociologi ved Roskilde Universitet Bjørn Thomassen og sognepræst Kristian Østergaard.
Nr. 767 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 15:40:00
Professor: Danmark testede for længe og for meget under coronapandemien Tryk Her
Nr. 766 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 15:40:00
'Levende' nisser vækker bekymring: Ubudne gæster i børnenes hjerner Tryk Her
Mange forældre bruger kunstig intelligens til at lave videoer med drillenissen.
Nr. 765 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 15:37:00
Kampfly vil flyve over København i juletræsformation Tryk Her
Nr. 764 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 15:30:01
Frigivelse af Epstein-dokumentar kan få nye detaljer frem i lyset Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 763 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 15:17:05
Kampfly i juletræsformation flyver tirsdag over København Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 762 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 15:10:00
Lad os stille de ubekvemme spørgsmål efter terrorangrebet i Sydney Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ifølge australske medier er de to gerningsmænd Sajid Akram på 50 år, som blev dræbt på gerningsstedet, og hans søn Naveed Akram på 24 år. En efterretningstjeneste har tidligere undersøgt sidstnævnte, fordi man havde mistanke om, at han havde en forbindelse til Islamisk Stat, skriver Sydney Morning Herald, men man mente ikke, at han udgjorde en overhængende fare. Det var en fatal vurdering.
Desværre har man hørt den historie før. Politiets Efterretningstjeneste var for eksempel blevet oplyst om, at Omar Abdel Hamid El-Hussein, der begik terror i København i 2015, var farlig. Og der er en vis sandsynlighed for, at morgendagens terrorister i dag går frit rundt i Danmark, selvom myndighederne allerede har sat dem i forbindelse med en form for tænkning, der kan føre til drab med ideologiske eller religiøse motiver.
Drabene i Sydney er en god anledning til at stille de ubekvemme spørgsmål: Hvordan kan efterretningstjenester og politi blive bedre til at stoppe terrorister, før de begår terror? Hvordan kan vi slå ring om de mest udsatte grupper? Og i særdeleshed hvordan kan vi beskytte jøderne?
For det er et genkommende vilkår i Vestens multikulturelle samfund, at jøder bliver en sårbar gruppe, når vestlige lande bringer mennesker fra hele verden sammen. Alt for mange drab og alt for meget vold rammer dette mindretal.
Bondi Beach er et eksempel på dette. Mange australiere har talt om, hvor tolerant og åbent et samfund de har opbygget. Men man formår ikke at beskytte sine jødiske borgere, når de fejrer deres højtid hanukkah i det offentlige rum.
Ret hurtigt fortalte australske medier, hvad navnene på gerningsmændene var. På det punkt har noget ændret sig. De studentikose indvendinger om, at det ingen betydning har, hvor terrorister og andre kriminelle kommer fra, er blevet sjældnere.
Terrorforsker Magnus Ranstorp havde søndag i Kristeligt Dagblad den rigtige pointe, at man reelt opfordrer til vold mod uskyldige mennesker, når man opfordrer til at "globalisere intifadaen", som det har lydt ved demonstrationer for palæstinensere. Man kan naturligvis godt kritisere krigsførelsen i Gaza, men man skal passe meget på, at man ikke gør den krig til en global etnisk, kulturel og religiøs konflikt. For terror kan vise sit grimme ansigt i alle vestlige samfund – det er angrebet i Sydney en påmindelse om.
Nr. 761 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 15:02:33
Tyskland styrker sin indsats for Ukraines forsvar Tryk Her
Tyskland styrker sin indsats for Ukraines forsvarTyskland og Ukraine er blevet enige om en ny tipunk...
Nr. 760 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 15:00:01
Fremtidens jul bytter frost og sne ud med store mængder regn Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 759 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 14:56:59
Tømmermændsplaget vært udskiftes på P3-program Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 758 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 14:36:05
Ekspertgruppe lægger op til fire faglinjer på ny gymnasieuddannelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 757 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 14:34:26
Overblik: Danske Banks hvidvasksag har haft voldsomme konsekvenser Tryk Her
Overblik: Danske Banks hvidvasksag har haft voldsomme konsekvenserDet er en transformeret Danske Ban...
Nr. 756 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 14:33:00
Chiles nye præsident vil deportere migranter og har hyldet brutal diktator Tryk Her
José Antonio Kast vandt i nat præsidentvalget i Chile med 58 procent af stemmerne.
Nr. 755 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 14:22:00
Danmarks håndtering af corona var overordnet set vellykket, fastslår rapport Tryk Her
Nr. 754 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 14:10:00
Blot 35 lande deltager i Eurovision i 2026 Tryk Her
Nr. 753 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 14:09:30
Nye tal: Privatøkonomien skuffer i Kina Tryk Her
Nye tal: Privatøkonomien skuffer i KinaDet er ikke alt, der går efter planen i det topstyrede kommun...
Nr. 752 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 14:09:30
Kinas privatforbrug skuffer: “Stærkt bekymrende for den kinesiske ledelse” Tryk Her
Kinas privatforbrug skuffer: “Stærkt bekymrende for den kinesiske ledelse”Det er ikke alt, der går e...
Nr. 751 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 14:01:00
Politi til julemarkedsgæster: I kan roligt komme Tryk Her
Rigspolitiet har bedt landets politikredse om at øge opmærksomheden på jødiske lokaliteter og julemarkeder efter angrebet i Australien.
Nr. 750 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 13:48:27
Uafhængig chefredaktør og kommunikationschef på samme tid: “Vi har stadig redaktionel frihed” Tryk Her
Nr. 749 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 13:43:07
Landsret stadfæster frifindelse af advokat i sag om vidnetrusler Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 748 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 13:42:04
Sådan beskytter investorer sig imod AI-boble Tryk Her
Sådan beskytter investorer sig imod AI-bobleInvestorer afdækker sig lige nu mod en mulig gældskrise...
Nr. 747 DR Politik Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 13:39:00
Ny måling: Løkke i farlig leg med spærregrænsen Tryk Her
Ifølge Jens Ringberg kan 2026 blive vind eller forsvind for Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen.
Nr. 746 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 13:30:01
43-årig grønthandler overmandede gerningsmand og hyldes som helt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 745 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 13:12:00
Esbjerg Sygehus får formentligt et kirkeligt rum - men skal de også have et neutralt rum? Tryk Her
Et kirkeligt rum kan være på vej til sydvestjysk sygehus, men der er uenighed om, hvorvidt der i samme forbindelse bør laves et ekstra 'neutralt' rum, som giver plads til alle uanset trosretning.
Nr. 744 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 13:02:17
Coronarapport: Der manglede bedre forberedelse og tydeligere faser Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 743 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 13:00:31
Dansende pirattaxachauffør stjal telefon fra passager Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 742 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 13:00:01
Den nye chef for MI6 advarer om aggressivt Rusland og en front overalt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 741 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 12:57:25
Gruppen Pussy Riot stemples som ekstremistisk organisation i Rusland Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 740 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 12:56:37
Walter Salles er tilbage med film om et politisk mord Tryk Her
Den brasilianske instruktør Walter Salles forhaster sig ikke. I 1998 slog han igennem med Central Station om de fattige i Latinamerika, i 2004 kom Motorcykeldagbog om Che Guevara, i 2012 On the Road, baseret på Jack Kerouacs beatroman, og først nu er han igen aktuel med I’m Still Here, der har modtaget årets Oscar som …
Nr. 739 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 12:56:32
Ekspert: Smart af Zelenskyj at tilbyde at droppe Nato Tryk Her
Ekspert: Smart af Zelenskyj at tilbyde at droppe NatoDet var et snarrådigt politisk træk, da præside...
Nr. 738 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 12:55:00
Gåture hitter som motion: Er blevet større end cykling på populær app Tryk Her
På appen Strava er det nu gåture, der bliver tracket næstmest af alle motionsformer.
Nr. 737 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 12:46:11
EU's udenrigschef: Forhandling om lån til Ukraine er blevet vanskeligere Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 736 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 12:37:45
Røde faner markerer opstart på OK26 Tryk Her
Overenskomstforhandlingerne for cirka 800.000 ansatte i stat, regioner og kommuner er skudt i gang. Mandag mødes parterne på det statslige område til et såkaldt sættemøde i Finansministeriet. Det markerer det tværfaglig samarbejde Skulder ved Skulder med en fanemarkering klokken 14 foran Finansministeriet. Sættemødet gør os allesammen klogere på, hvilken økonomisk ramme der lægges ned over …
Nr. 735 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 12:33:00
For første gang i Nordjylland: Organer fra død person doneret Tryk Her
Nr. 734 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 12:29:00
15 betjente fra Kosovo er nu uddannet i dansk fængselspraksis Tryk Her
Nr. 733 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 12:07:39
Iransk nobelmodtager: Har været på hospitalet efter voldelig anholdelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 732 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 11:54:00
Cliff Richard ramt af prostatakræft Tryk Her
Nr. 731 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 11:41:00
51-årig knallertfører i kritisk tilstand Tryk Her
Nr. 730 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 11:32:42
Tryg lancerer ny dækning til svindelofre Tryk Her
Tryg lancerer ny dækning til svindelofreForsikringsselskabet Tryg vil nu gøre det muligt for virksom...
Nr. 729 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 11:30:00
Spanien giver Airbnb tårnhøj millionbøde Tryk Her
Nr. 728 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 11:24:00
Viktor Hald Thorup er klar til vinter-OL Tryk Her
Nr. 727 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 11:21:56
Knallertkører er i kritisk tilstand efter påkørsel i Grindsted Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 726 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 11:21:20
Dansk fintech kommer i Apple Pay Tryk Her
Dansk fintech kommer i Apple PayDanske forbrugere med Viabill Mastercard kan nu splitte regninger op...
Nr. 725 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 11:14:54
Politiet bruger hunde i eftersøgningen af 27-årig mand Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 724 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 11:08:00
Kunstmuseet Louvre holder lukket på grund af strejke Tryk Her
Nr. 723 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 11:08:00
Kommune frikendt i sag om kolonihaver Tryk Her
Nr. 722 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 11:06:00
Ung mand havde kniv og sabel med i byen Tryk Her
Nr. 721 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 11:03:00
Forskere genopdager ærtesorter med hjælp fra kunstig intelligens Tryk Her
Nr. 720 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 11:00:00
Han er far til to, grønthandler og var i Bondi for at drikke kaffe. Nu hyldes han over hele verden Tryk Her
Tryk for at læse mere
I videoen ser man en mand stå duknakket bag en bil få meter fra en bevæbnet mand, der affyrer skud mod mennesker i en park ved byens ikoniske strand, Bondi Beach. Manden bag bilen, den 43-årige Ahmed al-Ahmed, løber op på forsiden af bilen og kaster sig over manden bagfra.
Den bevæbnede mand prøver at vriste sig fri, men ender med at blive slået omkuld, mens Ahmed al-Ahmed får fat i hans riffel og retter den mod ham. Gerningsmanden kravler væk, og Ahmed al-Ahmed løfter en arm i vejret.
Ved en pressekonference søndag aften hyldede førsteministeren i New South Wales, Chris Minns, Ahmed al-Ahmed for hans gerning.
"Det er den mest utrolige scene, jeg nogensinde har set ... han satte sit eget liv på spil for at redde utallige andre menneskers liv. Den mand er en ægte helt, og jeg er ikke i tvivl om, at der er mange, mange mennesker, der er i live i aften som følge af hans mod," lød det fra Chris Minns, der sidenhen har besøgt Ahmed al-Ahmed på hospitalet, hvor han er indlagt, fordi han blev ramt af flere skud under episoden.
Også den australske premierminister, Anthony Albanese, og USA's præsident, Donald Trump, har omtalt Ahmed al-Ahmed som en "helt" og "meget, meget modig mand". Også den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, lovpriser den 43-årige grønthandler.
"Vi så en modig mands handlinger – det viser sig at være en muslimsk modig mand, og jeg hylder ham – som standsede en af disse terrorister i at dræbe uskyldige jøder," siger Netanyahu ifølge NBC News.
Men hvem er den 43-årige mand, der nu bliver udråbt til helt?
Ahmed al-Ahmed er grønthandler og driver en lille butik i forstaden Sutherland i det sydlige Sydney, skriver flere medier. Han er far til to døtre på tre og seks år og har boet i Australien i knap 20 år.
I 2006 kom han til Sydney fra Idlib i Syrien, hvor hans forældre, Mohamed Fateh al-Ahmed og Malakeh Hasan al-Ahmed, har boet indtil for få måneder siden, hvor de efter flere årtiers adskillelse blev genforenet med deres søn. Parrets to andre sønner – Ahmed al-Ahmeds brødre – bor i henholdsvis Tyskland og Rusland.
Søndag mødtes Ahmed al-Ahmed ifølge forældrene med en af sine venner i Bondi Beach for at drikke kaffe, da de blev afbrudt af skudsalver. Kort tid efter lykkedes det ham at overmande og afvæbne den ene gerningsmand. I et interview til ABC Australia fortæller forældrene, at de er meget stolte af deres søn.
"Min søn er en helt. Han har tjent i politiet og i de centrale sikkerhedsstyrker, og han har en trang til at beskytte mennesker. Da han så mennesker liggende på jorden og blodet overalt, tvang hans samvittighed og hans sjæl ham til straks at kaste sig over en af terroristerne og fratage ham hans våben," siger faderen.
"Jeg er stolt af min søn. Han har reddet liv. Gud beskyttede ham, fordi han er et godt menneske. Min søn har altid været modig og hjulpet mennesker," siger Ahmed al-Ahmeds mor.
Mandag eftermiddag australsk tid oplyste Ahmed al-Ahmeds fætter, Hozay Alkanj, at Ahmed al-Ahmed havde gennemgået sin første operation, men skulle opereres flere gange. Hans tilstand var stabil.
Til nyhedsmediet ABC Australia fortæller forældrene, at de frygter, at de ikke kan hjælpe sønnen med at komme på benene igen, fordi de er ældre og svækkede. I stedet håber de, at den australske regering vil hjælpe hans to brødre med at rejse til Australien, så familien kan være samlet.
Det seneste døgn er over seks millioner kroner blevet indsamlet til Ahmed al-Ahmed gennem den digitale indsamlingsplatform GoFundMe. Den amerikanske rigmand William Ackman står bag den største donation på 99.999 australske dollars svarende til 423.000 danske kroner.
Nr. 719 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 11:00:00
Forstander reagerer på Stoklund-kommentar om julehjælp: Den socialpolitik minder om 1930'erne Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er ikke første gang, og det bliver nok heller ikke sidste gang, at en politiker benytter julen til at fremme sit politiske budskab.
For mig bærer julen festens og fredens budskab. Som leder af de sociale tilbud Mændenes Hjem og det sociale tilbud Kofoeds Skole har jeg holdt juleaften den 24. december med socialt udsatte og hjemløse mennesker de seneste 33 år. Jeg har holdt jul med tusindvis af mennesker fra alle dele af verden. Jeg har holdt jul med mennesker med stort set alle religiøse og sociale baggrunde. Jeg har skullet genoplive mennesker under julemiddage. Jeg har set mennesker græde stille for sig selv. Jeg har set mennesker spise alt for meget og blive syge og dårlige. Og jeg har glædet mig over, at 350 mennesker på Kofoeds Skole med alle disse baggrunde kan sidde sammen fredeligt og holde en julefest.
Til juleaften på Kofoeds Skole er alle inviteret, og alle får en gave. Ligemeget om det er mennesker, som lige har brugt de sidste penge på stoffer eller spillet pengene op. Ligemeget om det er mennesker med en muslimsk baggrund, eller – som de fleste i salen – det er mennesker, som ikke har en tro.
Flere sociale institutioner som Kofoeds Skole holder juleaften med alt, hvad der hører sig til af sang, oplæsning af Juleevangeliet, flæskesteg, andesteg og risalamande. Og for at alle kan være med, er der også vegetarisk mad. Sådan som julen også rykker sig lidt i en helt almindelig familie, hvor det ene barn er vegetar, og det andet barn får en kæreste fra Indien. Verden ændrer sig, og vi må finpudse vores vaner og traditioner for at kunne byde alle velkomne indenfor.
Men for mig er der noget, der ikke ændrer sig, og det er de kristne værdier. En hurtig AI-søgning gav dette klare svar på 0,1 sekunder:
"Juleaften handler om grundlæggende principper som ligeværd, næstekærlighed, omsorg og tilgivelse, der bygger på troen på, at ethvert menneske er skabt i Guds billede. Disse værdier indebærer også et ansvar for hinanden, for én selv og for planeten samt respekt for frihed og forskellighed."
Selv AI har forstået essensen af de grundlæggende kristne værdier. Disse værdier er årsagen til, at vi på Kofoeds Skole har 350 gæster til bords juleaften. Vi sorterer ikke efter religion, baggrund eller efter, om man – som det hed i gamle dage – er "værdigt trængende" eller "uværdigt trængende".
Det er vigtigt at huske på, at vi har sociale tilbud, fordi mange mennesker oplever at leve i fattigdom og ensomhed.
Juleaften er aftenen, hvor ensomheden – som er stigende i vores samfund – får os til at søge mod de fællesskaber, som julen også handler om. Mange mennesker oplever ekstra stærkt juleaften at stå uden for et fællesskab, og følelsen bliver ikke mindre af, at mange af de tilbud, som de kan benytte sig af i hverdagen, lukker, og der ikke er en familie eller ven at holde jul med.
Juleaften er fællesskabernes fest, hvor vi kan være sammen med andre og feste, synge og danse om juletræet. Sidste juleaften på Kofoeds Skole kom en glad muslimsk mand hen til mig, da vi dansede om juletræet. Det var hans første juleaften, og han var glad og taknemmelig og ville spørge mere til festen og til, hvorfor vi fejrede jul. Det blev der en fin og følsom snak ud af, som ikke var blevet til noget, hvis han var blevet lukket ude af fællesskabets fest. Det var ikke, fordi jeg missionerede. Det var brobygning.
Der er også mennesker, som kommer til julehjælpsuddeling eller kun kommer til Kofoeds Skoles juleaften for at få en gave med hjem eller venter på, at deres barn får en gave med hjem. Det er mennesker uden nok penge til at få hverdagen til at hænge sammen – af mange forskellige årsager. Jeg skal ikke gå ind i en længere polemik om fattigdom, men blot konstatere, at oplevelsen af fattigdom er reel hos mange udsatte og hjemløse i dag.
Oplevelsen er nok blandt mange modtagere af julehjælp, at når en minister mistænkeliggør dem, så bliver de udskammet for deres fattigdom og "udenforskab". Mennesker med magt skal forvalte deres magt på en måde, så det ikke bliver opfattet, som at man slår på mennesker, som i forvejen har det svært og "ligger ned".
Når politikere skyder på de sociale tilbud og organisationer og siger, at man ikke skal dele julehjælp ud til mennesker, der ikke fejrer jul, er det næsten som at gå tilbage i socialpolitikken i 1930'erne og igen skulle til at vurdere, hvem der er "værdigt trængende", og hvem der er "uværdigt trængende".
Vi skal huske på, at det ikke er de sociale tilbud og organisationer, der har bestemt, hvem der må opholde sig i Danmark, eller for den sags skyld, hvor meget man får udbetalt i sociale ydelser. Det har politikerne bestemt.
I de sociale organisationer tager vi udgangspunkt i det menneske, der står ved døren.
Robert Olsen er forstander for Kofoeds Skole, tidligere forstander for Mændenes Hjem og KFUM's sociale arbejde på Artillerivej. Han har siddet i talrige råd og bestyrelser på det sociale område.
Nr. 718 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 11:00:00
Flere grønlændere skal i Sirius: Første hold unge har fået en forsmag på livet som patruljefører Tryk Her
Efter politisk ønske er Slædepatruljen Sirius for første gang kommet på skemaet på Forsvarets arktiske uddannelse. Ambitionen er at få flere grønlændere til at søge ind i patruljen.
Nr. 717 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 11:00:00
Digital post drukner i spørgeskemaer: ”Jeg synes, det forurener” Tryk Her
Tryk for at læse mere
Opslaget handler om antallet af spørgeskemaundersøgelser, som Mette Will modtager i sin e-Boks – en af de digitale postkasser, som det offentlige og forskningsinstitutioner bruger til post til borgerne.
"Jeg synes, det forurener indbakken, særligt når de rykker for svar. Jeg forventer, at beskederne handler om noget vigtigt, jeg skal tage stilling til, som indkaldelse til en screening på hospitalet, eller at min forskudsopgørelse er klar," siger Mette Will til Kristeligt Dagblad.
På LinkedIn blev Mette Will bekræftet i, at hun ikke er alene om at være "en sur gammel dame". I skrivende stund er der 496 reaktioner på hendes opslag og 219 kommentarer. Andre brugere har skrevet lignende opslag, og e-Boks, Digitaliseringsstyrelsen og Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er bekendte med kritikken, fortæller de til Kristeligt Dagblad.
Jacob Brøndum Pedersen, medstifter af Center for Digital Dannelse, forklarer, at borgerne ikke kan vælge spørgeskemaerne fra det offentlige fra, hvilket de er vant til i andre lignende sammenhænge.
"Lad os tage udgangspunkt i ens e-mailkonto: Her kan man bestemme, hvad der ryger i hoved- og spamindbakken."
Det er altså manglende brugervenlighed og muligheden for at tilpasse kommunikationen, der er årsag til frustrationerne, vurderer Jacob Brøndum Pedersen.
For Mette Will er det netop den manglende kontrol over, hvad hun modtager i sin indbakke, der er irritationsfaktoren. Hun har flere løsningsforslag.
"Mulighed for, at vi kan 'klikke nej tak' til nogle henvendelser, er en løsning. En anden er, at myndighederne kun må sende spørgeskemaundersøgelsen én gang, og hvis man ikke svarer, så svarer man nej. Det kunne også blive markeret, hvilken post der er vigtigst, og hvad der er frivillige undersøgelser, man kan deltage i," siger hun.
Mette Will understreger, at hun "intet har imod, at der bliver lavet undersøgelser og forskning":
"Det er en rigtig god og vigtig samfundskanal til det. Men vi skal passe på, at det ikke bliver for støjende, så vi holder op med at tage kanalen alvorligt."
E-Boks' kommunikationschef, Susanne Søndahl Wolff, fortæller, at de er bekendt med, at nogle borgere er trætte af at få spørgeskemaundersøgelser i deres e-Boks.
"Vi anerkender frustrationerne, men det er desværre ude af vores hænder, da vi ikke har kontrol over, hvad offentlige myndigheder kan sende i Digital Post-løsningen, som e-Boks er en del af. Vi er i dialog med Digitaliseringsstyrelsen om problemstillingen. Vi henviser til den for yderligere kommentarer," siger Susanne Søndahl Wolff.
Digitaliseringsstyrelsen anerkender og forstår den oplevelse, som nogle borgere har.
"Vi er meget optagede af, at borgerne oplever, at de modtager meddelelser fra det offentlige via Digital Post, der er relevante og vigtige for dem," siger Agnes Egsgaard, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.
Hun forklarer, at man får spørgeskemaundersøgelser i sine digitale postkasser, da nogle offentlige myndigheder har spørgeskemaundersøgelser som led i deres myndighedsudøvelse.
"Det er op til de offentlige myndigheder selv at vurdere, hvad der er den mest hensigtsmæssige kanal til at nå borgerne. Men digital post er en sikker platform i forhold til at beskytte borgernes data," siger Agnes Egsgaard.
Borgeren kan heller ikke fravælge specifikke afsendere, eksempelvis et hospital eller en forskningsenhed, der udsender spørgeskemaundersøgelser. Årsagen er, at man ved en afmelding kan risikere at blokere for anden vigtig post som en indkaldelse til en undersøgelse, forklarer vicedirektøren.
Den forklaring køber Mette Will dog ikke.
"Det er pærenemt at lave den slags løsninger. Et hospital kunne eksempelvis have én afsender til indkaldelser og en anden til spørgeskemaundersøgelser. Så kan man sige nej tak til spørgeskemaundersøgelser helt uden problemer," siger hun.
Styrelsen er i gang med at undersøge omfanget af spørgeskemaer. Herefter vil den vurdere, hvad man kan gøre ved det og gå i dialog med de relevante myndigheder.
VIVE er en uafhængig statslig institution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som sender spørgeskemaer ud til borgerne i de digitale postkasser.
"Vi tager borgernes frustrationer meget alvorligt. Vi vil drøfte, hvad vi gør ved det, for det er helt afgørende for forskningskvaliteten at danne velvilje. Hvis man får ødelagt den, kommer man til at ødelægge den kanal, ad hvilken man kan komme i kontakt med folk," siger forskningsdirektør Torben Tranæs.
Det er vigtigt, at man i forskningsverdenen taler om, hvordan man bedst håndterer udfordringen, mener han:
"Det er et kollektivt problem. Vi vil undersøge, om man skal lave en form for rationering eller fælles koordinering."
Digitaliseringsstyrelsen understreger, at man altid kan klage til myndigheden, hvis man mener, at man har modtaget noget, der ikke er relevant.
Nr. 716 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 11:00:00
De 10 vigtigste ting at vide om hanukkah Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tempel-menorahen (tempellysestagen) skulle være tændt konstant og symboliserede jødernes uslukkelige tro på Gud.
Menorahen blev tændt ved genindvielsen og brændte på mirakuløs vis i otte dage, præcis tids nok til at udvinde ny olie til lyset.
Det er denne begivenhed, som fejres til hanukkah, og det er derfor, hanukkah varer otte dage. Det fejres ved at tænde lys på en niarmet lysestage: otte lys for hver af de otte dage, og et niende lys, som kaldes tjeneren, der bruges til at tænde de andre lys.
2. Hanukkah er ikke en stor jødisk festIndtil det 19. århundrede levede hanukkah et meget stille liv. Det var de færreste, der overhovedet fejrede hanukkah. I løbet af det 19. århundrede vandt julen mere og mere frem i USA. Rabbinerne blev angiveligt bange for, at deres menigheder ville blive distraheret af julen, og de satte derfor større fokus på hanukkah.
Hanukkah er altså ikke en af de mest betydningsfulde højtider i jødedommen, men en højtid, der har vundet popularitet for at give juletiden en mere jødisk kant og for at fejre troens frihed og opretholdelsen af jødisk identitet trods mange forsøg på at ramme jøder og jødedom gennem tiden.
3. Hanukkah fejres med fritureNår jøder verden over fejrer hanukkah, spises der ofte retter stegt i masser af olie. Retterne bliver tilberedt på denne måde til minde om oliemiraklet i templet. Populære retter er latkes, kartoffelpandekager med æblemos og cremefraiche, og retten sufganiyot, der minder om friturestegte berlinere.
4. Hanukkah falder forskelligt hvert årDe jødiske helligdage følger en lunisolar-kalender. Det betyder, at helligdagene falder i forhold til solens og månens omløb. Derfor falder hanukkah aldrig den samme dag som sidste år, men flytter sig hvert år ligesom muslimernes ramadan og de kristnes påske. Et år i den hebraiske kalender kan vare mellem 353 og 385 dage.
5. Hanukkah-menorahenMenorahen er den syvarmede lysestage, der stod i jødernes tempel i Jerusalem, inden dette blev destrueret. Det er også denne, som på mirakuløs vis holdt sig tændt i otte dage på trods af den sparsomme mængde olie.
Men til hanukkah tændes der lys i en særlig niarmet lysestage kaldet hanukkiah eller hanukkah-menorah. Lysestagen har en arm for hver dag, flammen brændte i templet, og en ekstra i midten, som bruges til at tænde de andre lys. Hver dag i løbet af hanukkah samles familien om at tænde et nyt lys i hanukkiahen, indtil alle otte lys er tændt på den sidste dag af hanukkah. Traditionelt blev der brugt olivenolie til hanukkiahen, men olien er i dag erstattet af stearinlys, der bliver sat i lysestagen fra højre til venstre og tændt fra venstre til højre.
6. Hanukkah findes ikke i mange skrifterI forhold til hvor populær en højtid hanukkah er blevet, står der ikke meget om den i de jødiske skrifter. Den er ikke nævnt i Det Gamle Testamente, da begivenheden finder sted, efter at bogen er samlet. Begivenheden er dog beskrevet i Makkabæerbøgerne.
7. Ved hanukkah leger man med snurretopEn fast del af hanukkah-fejringen for mange jøder er dreidel. Dreidel er en snurretop med de jødiske bogstaver nun, gimel, hay og shin på hver side. På hebraisk giver bogstaverne sætningen: Her skete et stort mirakel. Til hanukkah konkurrerer man mod hinanden med snurretoppene. Hver deltager har en pulje penge eller slik, som de enten taber eller forøger alt efter, hvilket bogstav der vender op, når snurretoppen stopper sin snurredans.
8. Hanukkah i IsraelI Israel fejres hanukkah på en ganske bestemt måde. På bedste olympiadevis konkurrerer løbere om at komme først fra byen Modi'in til Jerusalem med en brændende fakkel. Distancen er cirka 32 kilometer, og faklen bruges til at tænde en gigantisk hanukkiah (niarmet lysestage) ved Grædemuren.
9. Til hanukkah får man mønterI middelalderen opstod traditionen med at give gelt (jiddisch for mønter) til hanukkah. Gelt blev dengang givet til lærere og efterhånden omfattede traditionen også børn. Det blev forventet af børnene, at de gav nogle af pengene videre til velgørenhed. I 1958 begyndte nationalbanken i Israel at lave særlige mønter til højtiden. Trykket på mønterne varierer fra år til år og viser forskellige jødiske samfund. Chokolade bliver også brugt som gelt, og nogle mener, at de kendte chokolademønter indpakket i guldfolie kan spores tilbage til denne tradition.
10. Dans og fest på RådhuspladsenI Danmark fejrer de danske jøder hanukkah ved at tænde en gigantisk niarmet lysestage på Rådhuspladsen. Lystændingen ledsages af dans og fest.
Nr. 715 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 10:59:00
Europa går ind i afgørende uge for at modbevise Trumps EU-kritik Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 714 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 10:50:59
Milliardær og selverklæret trumpist: Her er Tjekkiets nye premierminister Tryk Her
Milliardær og selverklæret trumpist: Her er Tjekkiets nye premierminister“En gammel allieret er vend...
Nr. 713 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 10:49:58
Løkke ser ingen alternativer: EU skal enes om omstridt lån til Ukraine Tryk Her
Løkke ser ingen alternativer: EU skal enes om omstridt lån til UkraineEU skal blive enige om et erst...
Nr. 712 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 10:45:54
Topchef i Aarhus Havn stopper med øjeblikkelig virkning Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 711 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 10:43:58
Lillejuleaften og 2. juledag byder på mest trængsel i trafikken Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 710 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 10:43:51
Prodemokratisk mediemogul dømt i Hongkong Tryk Her
Prodemokratisk mediemogul dømt i HongkongJimmy Lais fremtid har længe været et internationalt strids...
Nr. 709 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 10:42:37
Tre personer tiltalt for svindel i konkursramt forsikringsselskab Tryk Her
Tre personer tiltalt for svindel i konkursramt forsikringsselskabTre personer med relation til et ko...
Nr. 708 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 10:42:37
Tre personer tiltalt for svindel i konkursramt forsikringsfirma Tryk Her
Tre personer tiltalt for svindel i konkursramt forsikringsfirmaTre personer med relation til et konk...
Nr. 707 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 10:39:26
Tag fredens parti Tryk Her
Så sker det igen. Som i Irak, Syrien og Libyen har USA nu rettet blikket mod et nyt land. Denne gang er det Venezuela. USA forbereder sig på indgriben, muligvis en invasion, støttet af vestlige allierede. USA lægger knap nok skjul på, hvad det handler om. De vil have adgang til Venezuelas olie – også …
Nr. 706 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 10:37:00
Putin-kritisk punkband er blevet dømt som ekstremistisk organisation Tryk Her
Nr. 705 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 10:35:00
Mindst 37 døde efter oversvømmelser i Marokko Tryk Her
Nr. 704 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 10:24:45
Chile tager højredrejning med ny præsident Tryk Her
Chile tager højredrejning med ny præsidentChile har fået en ny præsident. Søndag vandt højrefløjskan...
Nr. 703 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 10:12:50
Over fire millioner kroner indsamlet til skudramt Bondi-helt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 702 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 10:07:00
Administrerende direktør i Aarhus Havn stopper øjeblikkeligt Tryk Her
Nr. 701 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 09:59:00
Rekordmange seniorer har et job Tryk Her
Nr. 700 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 09:45:44
For første gang nogensinde er over 100.000 seniorer i job Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 699 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 09:38:00
Prognose varsler juletrafik uden trængsel eller alarm Tryk Her
Juleaften falder i år på en onsdag, og det kan få betydning for juletrafikken.
Nr. 698 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 09:37:58
760.000 DR-radioudsendelser fra 90'erne og 00'erne bliver tilgængelige Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 697 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 09:37:00
Pandora får ny administrerende direktør tidligere end planlagt Tryk Her
Nr. 696 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 09:29:00
Formodede gerningsmænd var far og søn: Det ved vi om dem Tryk Her
En 50-årig mand og hans 24-årige søn menes at stå bag angrebet.
Nr. 695 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 09:26:00
Friluftsrådet har anmeldt 1.000 'skræmmeskilte' i naturen Tryk Her
Nr. 694 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 09:20:28
Dagens analytikerændringer: Demant og Pandora får sænket anbefaling Tryk Her
Dagens analytikerændringer: Demant og Pandora får sænket anbefalingHer ser du de nuværende kursmål....
Nr. 693 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 09:20:00
760.000 radioudsendelser fra DR's arkiv bliver tilgængelige Tryk Her
Nr. 692 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 09:08:58
Pandora skifter topchef tidligere end planlagt Tryk Her
Pandora skifter topchef tidligere end planlagtPandoras nye topchef, Berta de Pablos-Barbier, overtag...
Nr. 691 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 09:07:31
Danske Bank og FLS-aktien stiger – sådan åbner markedet Tryk Her
Danske Bank og FLS-aktien stiger – sådan åbner markedetSå er der taget hul på en ny handelsuge, hvor...
Nr. 690 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 09:00:00
Skønhedsklinikker bryder loven i stort omfang, når de sælger botox og nye bryster Tryk Her
Ifølge eksperter lokker landets største skønhedsvirksomheder kunder i butikken med klart ulovlige metoder.
Nr. 689 DR Penge Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 09:00:00
Skønhedsklinikker bryder loven i stor stil, når de sælger botox og nye bryster Tryk Her
Ifølge eksperter lokker landets største skønhedsvirksomheder kunder i butikken med klart ulovlige metoder.
Nr. 688 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 08:57:54
68-årig mand har mistet livet i efter brand i Roskilde Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 687 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 08:56:00
Midlertidigt militært område oprettet ved banegård i Holstebro Tryk Her
Nr. 686 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 08:55:00
Israelsk ekspert: ”Jøder i vestlige lande må leve på en helt anden måde” Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men angrebet i Sydney vækker også en langt dybere frygt, som især israelske kommentatorer sætter ord på. En frygt, der ikke længere går på, at de forskellige jødiske samfund er mål for terrororganisationer i de fleste vestlige lande. Det er en kendsgerning, der efterhånden er almen viden.
Opfattelsen er i stedet, især i kølvandet på Sydney-angrebet, at de vestlige landes myndigheder som resultat af naivitet og manglende forståelse ikke er i stand til at dæmme op for den vold og terror, der truer de jødiske menigheder i storbyer fra Sydney til Berlin og fra Marseille til Manchester.
"Det er ikke længere forsvarligt at fejre jødiske højtider på offentlige steder i Australien og andre vestlige lande. Det er bare et faktum, vi er nødt til at indse. I lande som Australien, Frankrig og Storbritannien findes der så omfattende antijødiske og antivestlige netværk, at offentlig fejring af højtider automatisk bliver terrormål," siger den israelske mellemøstekspert Uzi Rabi.
Indoktrinering og had mod jøder i muslimske kredse i vestlige lande er iføkge Uzi Rabi blevet så omfattende, at det skaber grobund for terror.
"Jeg opfordrer jøder i vestlige lande til at leve på en helt anden måde. Ikke mindst fordi myndighederne i flere af de vestlige lande nægter at indse situationens alvor," siger han og indikerer, at jøder ikke kan stole på vestlige landes myndigheder, når det gælder sikkerhed.
På sin sociale medieplatform på beskedtjenesten WhatsApp taler den israelske kommentator, foredragsholder og forfatter Tzvi Yehezkeli om "et naivt verdenssyn" i en række vestlige lande.
"De australske myndigheders reaktion på angrebet afspejler ikke kun manglende beredskab, men også et naivt verdenssyn. Man ser ikke truslerne, fordi man tror, at det handler om en mellemøstlig konflikt, og at problemet altid er jøderne eller Gaza," lyder det fra Tzvi Yehezkeli.
I lighed med Uzi Rabi er det Tzvi Yehezkelis opfattelse, at vestlige lande står over for en enorm trussel i forhold til netværk, som fremmer jihad og terror.
En af hans pointer er, hvordan de mange forskellige videooptagelser af angrebet i Sydney, der blev delt på sociale medier, bliver modtaget i muslimske kredse. I nogle muslimske nabolag i Sydney blev terrorangrebet fejret med fyrværkeri natten til mandag.
"Videooptagelserne signalerer, at det er muligt," skriver Tzvi Yehezkeli.
Han henviser til, at myndighederne ikke var i stand til at forhindre angrebet, og at det tog mange minutter at få nedkæmpet gerningsmændene, efter at angrebet var begyndt. Ifølge Tzvi Yehezkeli er dette med til at fremme idéen om, at islam og jihad sejrer over Vesten.
Israel og Australiens jøder har med bekymring fulgt den eksplosive stigning i antallet af antisemitiske ytringer mod jøder på sociale netværk i Australien siden Gaza-krigens begyndelse for mere end to år siden. De israelske myndigheder hjalp for nylig de australske myndigheder med at optrevle en formodet iransk terrorcelle, der planlagde angreb mod jødiske institutioner. Og ifølge det israelske medie Kanal 12, der citerer en højtstående israelsk sikkerhedskilde, har Israels sikkerhedstjeneste også på det seneste advaret de australske myndigheder om mulige angreb mod jødiske mål.
Mens mange i Vesten forsøger at kæde stigningen i antisemitiske ytringer og handlinger sammen med Israels krigsførelse i Gaza, er konsensusanalysen i Israel, at jøder og kristne er i samme båd, når det gælder den væbnede jihad. Forstået på den måde, at de kræfter, der udfører terrorangreb mod jødiske mål i Sydney, rent ideologisk er nøjagtig de samme kræfter, som eksempelvis de tyske myndigheder i sidste uge pågreb under mistanke om at planlægge et terrorangreb mod et julemarked i den sydlige del af delstaten Bayern.
Nr. 685 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 08:50:48
Område nær banegård i Holstebro skal bruges til militær brug Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 684 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 08:49:00
1.700 personer risikerer at stå uden indtægt som følge af reform Tryk Her
Nr. 683 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 08:40:00
Togpassagerer kan komme hurtigere til Københavns Lufthavn Tryk Her
Nr. 682 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 08:37:00
Det Jødiske Samfund: 'Det kan også ske her' Tryk Her
To gerningsmænd angreb søndag en fejring af den jødiske højtid hanukkah i Australien.
Nr. 681 DR Politik Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 08:33:00
Statsministeriet fandt backup af central embedsmands telefon under minksagen Tryk Her
I stedet for at sende computer med backup af en telefon til politiet, undersøgte Statsministeriet den selv.
Nr. 680 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 08:29:00
Flere indvandrere fra ikke-vestlige lande er i arbejde Tryk Her
Nr. 679 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 08:23:00
Danske Banks prøvetid er slut efter hvidvask-sag Tryk Her
Nr. 678 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 08:22:00
Rusland: Har forpurret 130 ukrainske droner - flere lufthavne blev lukket Tryk Her
Nr. 677 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 08:19:07
Morgenmyldretiden udfordret af uheld landet over Tryk Her
Nr. 676 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 08:16:18
Danske film trak i stor stil biografgængere ind i salene i 2025 Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 675 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 08:07:24
Havareret lastbil skaber problemer i morgentrafikken Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 674 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 08:05:25
Velhavende bankkunder er godt tilfredse Tryk Her
Velhavende bankkunder er godt tilfredseDer er rift om de velhavende kunder blandt de danske banker.&...
Nr. 673 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 08:05:25
Tilfredsheden stiger blandt eftertragtede bankkunder Tryk Her
Tilfredsheden stiger blandt eftertragtede bankkunderDer er rift om de velhavende kunder blandt de da...
Nr. 672 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 08:03:41
Danske investorer sælger ud af investeringsfonde Tryk Her
Danske investorer sælger ud af investeringsfondeDet lader til, at de danske investorers interesse fo...
Nr. 671 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 08:00:00
Fra i dag kan du købe raketter og heksehyl. Men du må holde lighteren i ro en del dage endnu Tryk Her
Sidste år blev reglerne lavet om, så det kun er lovligt at bruge fyrværkeri nytårsaftensdag og nytårsdag.
Nr. 670 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 07:59:46
Danske Bank sætter punktum i hvidvasksag med amerikanske myndigheder Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 669 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 07:56:00
Danske film har haft rekordår Tryk Her
Nr. 668 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 07:48:44
Investorer går usikker handelsuge i møde Tryk Her
Investorer går usikker handelsuge i mødeSelvom aktiefutures indikerer en stigning på 0,3 pct. til de...
Nr. 667 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 07:35:05
Danske Bank sætter vigtigt punktum i hvidvasksag Tryk Her
Danske Bank sætter vigtigt punktum i hvidvasksagDet amerikanske justitsministerium holder ikke længe...
Nr. 666 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 07:30:24
1700 personer på ressourceforløb risikerer at stå uden indtægt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 665 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 07:30:00
Blev hentet hjem fra fangelejr i Syrien: Nu er hun tiltalt for at have fået våbentræning af Islamisk Stat Tryk Her
Den 28-årige tiltalte kvinde nægter sig skyldig i anklagerne mod hende.
Nr. 664 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 07:00:00
Ministeren vil uddele bøder til sommerdæk i snevejr, men politiet kan sjældent løfte sagerne Tryk Her
Politiet vil ikke udstede bøder, så længe du kører pænt i frost og snevejr.
Nr. 663 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 07:00:00
Australiens premierminister: Efterretningstjenesten har tidligere undersøgt den ene gerningsmand Tryk Her
Tryk for at læse mere
Vi lægger ud med alvorlige meldinger fra Bondi Beach i Australien, hvor en far og en søn søndag morgen klokken 8.45 dansk tid åbnede ild.
I skrivende stund er 16 mennesker døde som følge af skyderiet, som politiet betegner som et terrorangreb rettet mod de jøder, der fejrede hanukkah på stranden. Den ene gerningsmand blev skudt og dræbt af politiet, mens den anden, hans søn, er i kritisk tilstand. Motivet bag angrebet er ukendt. Ifølge ABC blev der fundet to flag fra Islamisk Stat i de to formodede gerningsmænds bil ved Bondi Beach, og den australske premierminister har bekræftet, at efterretningstjenesten tidligere har haft den yngste gerningsmand i kikkerten, skriver DR.
Sørgende samlet ved Bondi Beach for at mindes ofrene for terrorangrebet Foto: David Gray/AFP/Ritzau Scanpix Herhjemme er opmærksomheden omkring jødiske lokationer blevet skærpet efter angrebet, men Det Jødiske Samfund i Danmark har stadig i sinde at gennemføre planlagte hanukkah-arrangementer – og det er det rigtige valg, siger terrorforsker Magnus Ranstorp til Kristeligt Dagblad.
1700 borgere risikerer at stå uden ydelse med ny reformFor nogle får det omfattende konsekvenser, når regeringens reform af beskæftigelsessystemet træder i kraft den 1. februar 2026.
Med den skal borgere i såkaldte ressourceforløb i stedet omdirigeres til fleksjob, førtidspension eller kontanthjælp. Sidstnævnte er underlagt reglerne om gensidig forsørgerhjælp og formueloftet, hvilket betyder, at kontanthjælpsmodtagerens ægtefælle ikke må have en indtægt, der er højere end det dobbelte af kontanthjælpen.
Beregninger fra Beskæftigelsesministeriet viser, at den regel vil omfatte omkring 1700 personer, hvis ressourceforløbsydelse på 12.000 kroner om måneden vil falde bort. En af dem er Anne Kaaring, der grundet psykiske og fysiske problemer har været i ressourceforløb de sidste 12 år. Hun fortæller til Politiken, at det vil opløse familiens liv.
Opsigtsvækkende melding til fredsforhandlinger i BerlinAmerikanske og ukrainske embedsmænd mødtes i weekenden i den tyske hovedstad, Berlin, for at deltage i forhandlinger om en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland. Med til mødet var blandt andet den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og USA's særlige udsending, Steve Witkoff, og Donald Trumps svigersøn Jared Kushner. Den amerikanske præsident deltog ikke.
Det er i Berlin, at fredsforhandlingerne løber af stablen. Her ses Zelensky og den tyske kansler, Friedrich Merz, på et pressemøde til et af præsidentens tidligere besøg i byen i maj i år. Foto: Kira Hofmann/AP/Ritzau Scanpix Ifølge Witkoff blev der gjort store fremskridt under mødet, der fortsætter i dag. Inden mødet meddelte præsident Zelenskyj, at Ukraine har droppet håbet om et medlemskab af Nato – en forhandlingsstrategi, der skal få Rusland til at komme med indrømmelser, skriver TV 2.
Julen er højsæson for børn i landets kirkerJulen er som bekendt hjerternes tid, men den er altså også kirkernes.
I hvert fald er december måned den tid på året, hvor der kommer absolut flest børn i folkekirken. Her fyldes kirkebænke landet over af børn fra de lokale skoler, børnehaver og vuggestuer, der skal synge julesange, bede Fadervor og høre Juleevangeliet.
Børn fra børnehaver, skoler, vuggestuer og dagplejer kommer på skift forbi Haldum Kirke til julegudstjeneste. Foto: Martin Dam Kristensen Alene i Haldum Kirke nord for Aarhus regner sognepræst Iben Albeck med, at 1600-1700 børn i løbet af december skal forbi på julebesøg. Det fortæller hun til Kristeligt Dagblad.
Spørger man lektor i religionspædagogik Stinna Ahrenst, er det et vigtigt led i at danne de relationer, folkekirken skal overleve på.
Slut med huer til nyfødtePå Regionshospitalet Viborg vil det fremover ikke være rutine, at nyfødte børn får udleveret en hue. Det har ellers været praksis i mange år for at hjælpe de små med at holde varmen efter fødslen. Nu er det ikke nødvendigt, fortæller hospitalets chefjordemoder, Marie Krag, i en pressemeddelelse.
I stedet vil hospitalet nu læne sig op ad ny forskning, der viser, at hud-mod-hud-kontakt – vel at mærke uden hue – er med til at styrke tilknytningen mellem mor og barn efter fødslen. Det øger blandt andet sandsynligheden for vellykket amning.
Det vil dog stadig være muligt for nybagte forældre at få en hue, hvis de ønsker det.
Fik du læst weekendens julegaveanbefalinger til åndelig oprustning?Jeg ved ikke med dig, kære læser, men jeg er ved at være en smule presset på julegavefronten, mens julen nærmer sig med hastige skridt. Derfor var det en lettelse, da jeg lørdag kunne læse kulturredaktionen på Kristeligt Dagblads anbefalinger til årets julegaver.
Der er hele 21 af slagsen, og de er altså garant for både ånd og dannelse. Mangler du lidt inspiration – eller en anbefaling til din egen næste læseoplevelse – kan du finde artiklen her.
Nr. 662 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 06:52:21
Zelenskyj genoptager våbenhvileforhandlinger mandag i Berlin Tryk Her
Zelenskyj genoptager våbenhvileforhandlinger mandag i BerlinDer er søndag blevet taget hul på en ny...
Nr. 661 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 06:49:18
Australsk leder vil skærpe våbenlov efter masseskyderi i Sydney Tryk Her
Australsk leder vil skærpe våbenlov efter masseskyderi i SydneyVåbenlovgivningen i den australske de...
Nr. 660 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 06:46:00
Kendt Hongkong-aktivist dømt for brud på kinesisk sikkerhedslov Tryk Her
Nr. 659 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 06:45:00
Person anholdt for skyderi på Brown bliver løsladt Tryk Her
Nr. 658 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 06:45:00
Analyse: Merz satser på meget mere end fred i Ukraine Tryk Her
For den tyske kansler er denne uges topmøder afgørende for Tysklands og Europas fremtid.
Nr. 657 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 06:39:00
DSB-ansatte advarer ledelsen om arbejdsforhold, der kan bringe ansatte og passagerer i fare Tryk Her
“De forhold, vi arbejder under, udgør ikke kun en risiko for vores psykiske arbejdsmiljø – de udgør også en reel risiko for sikkerheden og en stabil togdrift.” Sådan skriver de ansatte i DSB’s klargøring i en henvendelse stilet til DSB’s ledelse og offentligheden. Ansatte i klargøringen sørger blandt andet for, at der er diesel og …
Nr. 656 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 06:33:14
Mildt vintervejr fortsætter langt ind i denne uge Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 655 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 06:28:54
Ung mand løsladt efter skyderi på eliteuniversitet i USA Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 654 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 06:28:00
Morgenpost fra Europa: De indefrosne russiske penge. Hvor kommer de fra, hvor ender de henne? Tryk Her
Torsdag i denne uge løber årets sidste EU-topmøde af stablen. Det helt store tema bliver de indefrosne russiske penge.
Nr. 653 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 06:05:38
Hollywood-instruktør og hustru fundet døde - efterforskes som drab Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 652 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 06:05:00
“Han gik under øgenavnet H.C. Andersen”: Tidligere HA-rocker beskylder ‘Tupac’ for at lyve Tryk Her
Nr. 651 DR Politik Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 06:03:00
Ny måling er grum læsning for Socialdemokratiet: Nu er 'lillesøster' SF lige så stor Tryk Her
På regeringens tre års fødselsdag rammer endnu en dårlig måling for Socialdemokratiet, der nu er på størrelse med SF.
Nr. 650 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 06:01:52
Amerikansk udsending melder om fremskridt i Ukraine-forhandlinger Tryk Her
Amerikansk udsending melder om fremskridt i Ukraine-forhandlingerUSA's særlige udsending Steve Witko...
Nr. 649 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 06:00:01
Hver fjerde lønmodtager i København er fra udlandet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 648 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 06:00:00
Rigshospitalet skal lede projekt om infektioner og kræft Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 647 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 05:53:00
Filminstruktøren Rob Reiner fundet død med hustru i fælles hjem i LA Tryk Her
Politiet efterforsker dødsfaldene som drab, men ikke mange oplysninger er frigivet.
Nr. 646 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 05:24:00
Minister vil undersøge forbud mod bønnekald, som i forvejen er sjældne Tryk Her
Nr. 645 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 05:16:48
Såret gerningsmand bag Sydney-skyderi er australsk statsborger Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 644 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 05:00:01
Minister vil undersøge forbud mod bønnekald selv om det ikke er udbredt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 643 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 04:39:10
Australiere sørger ved berømt Sydney-strand efter masseskyderi Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 642 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 04:21:34
Mediemogul kendes skyldig for brud på omstridt kinesisk sikkerhedslov Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 641 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 04:20:44
Titusindvis i Brasilien går på gaden mod lavere straf til Bolsonaro Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 640 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 02:15:04
21 personer er døde efter oversvømmelser i marokkansk kystby Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 639 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 01:56:28
32-årig mand stukket flere gange med kniv i Esbjerg Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 638 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 00:51:00
Højrefløjskandidat vinder valget i Chile Tryk Her
Nr. 637 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 15. December, 2025 00:11:04
59-årig højrefløjskandidat vinder præsidentvalg i Chile Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 636 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 23:13:38
Statsministeriet fandt backup af telefon under Minksagen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 635 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 22:20:30
Jødisk forening holder fast i fejring på Rådhuspladsen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 634 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 21:48:00
43-årig grønthandler og far til to stoppede en af gerningsmændene på Bondi Beach Tryk Her
Ahmed al Ahmed, der tog geværet fra en af gerningsmændene, er indlagt på hospitalet.
Nr. 633 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 21:42:44
Far og søn er udpeget som gerningsmænd ved skudangreb i Sydney Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 632 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 21:34:00
Fredsforhandlinger i Berlin forbi for i aften Tryk Her
Nr. 631 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 20:39:00
Syrien anholder fem i sag om drab på amerikanske soldater Tryk Her
Nr. 630 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 20:32:00
15 voksne og et barn er bekræftet døde efter skudangreb i Sydney Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 629 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 20:30:00
Afsked med 45-årig legende får verdensmestrenes øjne til at løbe i vand Tryk Her
45-årige Katrine Lunde kommer ikke til at spille flere mesterskaber for det norske landshold.
Nr. 628 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 20:27:44
Ny viden får hospital til at droppe hue til nyfødte Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 627 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 20:08:00
Anden runde af præsidentvalget i Chile i gang Tryk Her
Nr. 626 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 20:06:54
Syrien anholder fem mistænkte i sag om drab på soldater fra USA Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 625 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 20:00:00
Tidligere ukrainsk økonomiminister: 'Ukraine kan ikke tillade sig flere dårlige nyheder om korruption' Tryk Her
'Korruptionssagen i atomsektoren viser, at den hidtidige indsats mod korruption ikke er god nok.’
Nr. 624 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 20:00:00
Kim Sjøgren spiller Jens Vejmand og Mozart med samme seriøsitet: Jeg kan slet ikke forestille mig at gøre andet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Allerede dengang var det hans drøm at spille violin. Men det instrument, hans forældre – musik- og dansepædagog Adelheid Skov Nielsen og musiker Edmund Sjøgren – havde købt til ham, var for stort. Året efter tog han dog revanche, afslører andre af de spolebånd, som Kim Sjøgren er lykkelig for, at han har beholdt. Der passede "den kvarte" violin bedre, og han havde modtaget undervisning af moderen.
På onsdag fylder han 70 år, og gennem 67 år har violinen hvilet mellem hans hage og venstre skulder i et ufatteligt antal timer.
"Jeg har et avisudklip, hvor jeg åbenbart har givet et nummer som treårig i Brædstrup Bio. Der står: 'Kim gjorde sin entre på en trehjulet cykel, mens violinen lå på ladet'," siger Kim Sjøgren og griner.
Han var omkring syv år, da han fornemmede, at han kunne blive noget ved musikken. Han havde været på tv med selveste Jørgen Clevin, og det havde efterfølgende givet point i skolegården, selvom violinen ellers ikke stod i høj kurs blandt de øvrige elever. Indslaget med Clevin skulle blive det første af snesevis af tv-optrædener for Kim Sjøgren gennem livet.
Midtjyden blev optaget på Det Jyske Musikkonservatorium i en alder af 12 år. Det følgende år nægtede skoleinspektøren at give ham fri fra to idrætstimer, hvilket betød, at han missede noget af sin musikundervisning.
"Jeg diskuterede det med min mor, og hun sagde: 'Så Kim, nu må du selv bestemme: Vil du satse på konservatoriet eller på skolen?'," fortæller Kim Sjøgren, der ikke var i tvivl.
"Så siger du bare i morgen på skolen, at nu kommer du ikke mere," havde moderen fortalt ham, og således blev 8. klasse endestation for den 13-årige. Samme år flyttede han fra Bryrup til Aarhus. Han blev færdig på konservatoriet som 17-årig og spillede i flere forskellige orkestre.
Som 20-årig vandt han konkurrencen om en plads i graven på Det Kongelige Kapel, og blot to år senere blev han den yngste koncertmester i orkestrets mere end 500 år lange historie. Kim Sjøgren var et fænomen.
Men på trods af at han holdt af Bach og Mozart og de øvrige store komponister, elskede han også de danske sange, og ikke mindst Højskolesangbogen. 14 år efter havde han forladt Det Kongelige Teaters orkester og var begyndt at indspille adskillige af sine danske yndlingsmelodier. Men det ærgrer ham stadig i dag, hvor hurtigt man bliver dømt ude af "det fine selskab", blot fordi man også vil noget andet end de klassiske koncerter og kammermusikken.
"Fra den dag jeg forlod Det Kongelige Teater, blev jeg en enfant terrible. De, der ikke allerede havde glemt mig, huskede mig som vidunderbarnet, der ikke gad spille klassisk mere. Men det er ikke sandt. Jeg ønskede bare at spille virkelig mange forskellige ting," siger Kim Sjøgren.
I dag mener han, at kultursynet er mindre firkantet. Han ser sig selv som en slags forgangsmand til dette, da han udvidede sit repertoire fra klassisk musik til flere end 150 danske sange.
"Engang blev der virkelig rynket på næsen over, at jeg kunne finde på at spille 'Jens Vejmand'. Så var man ikke en seriøs musiker. Det irriterede mig, for jeg forsøger altid at være så seriøs som muligt i det arbejde, jeg laver," siger han og tilføjer:
"Hvis jeg fortolker 'Jens Vejmand' eller 'I skovens dybe, stille ro', higer jeg efter at spille det lige så smukt, som var det en violinkoncert af Mozart. Jeg kan slet ikke forestille mig at gøre andet end det. At det skulle være venstrehåndsarbejde at spille vores danske sangskat, er mangel på respekt," siger Kim Sjøgren.
Han mener, at når det handler om at fortolke en melodi, så er violinen det ypperste musikinstrument af alle. Man former selv sin klang, sin tone. Det er et yderst personligt melodiinstrument, der i den henseende kun overgås af en sangers stemme, siger han.
"Lige siden jeg var tre år, har jeg fokuseret på at spille melodierne så smukt som muligt, og det bliver jeg ved med. Indtil videre har jeg indspillet 150 sange fra Højskolesangbogen – dem, jeg kendte på forhånd – men jeg vil gerne nå alle 601. Det er mit mål."
I dag bor Kim Sjøgren i København, nær Gentofte Kirke. Han er far til fire – to døtre på 40 og 39 år fra første ægteskab og en søn på 22 og en datter på 15 fra andet ægteskab. Han har i alt seks børnebørn og kan inden længe fejre sølvbryllup med sin hustru.
Nr. 623 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 20:00:00
85 procent af mennesker, som dør ved selvmord, fik aldrig hjælp. Nu kommer den Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hvad er "Mit Liv"?
Det er en hjemmeside til personer med selvmordstanker, hvor man ved at løse opgaver kan blive bedre til at få kontrol over tankerne. Det er et selvhjælpsværktøj, så du er alene om det. Vi har testet det i forskning, og det virker.
Hvem har især brug for sådan et program?
Det er til alle, som har selvmordstanker. Når det er sagt, er vi meget bevidste om, at der er mange mennesker, som har selvmordstanker, men ikke fortæller det til nogen. Vi mener, at vi her kan række ud til dem, som ikke taler med andre om deres selvmordstanker. Det er især mænd og særligt ældre mænd. Vores forskning viser, at 50 procent af alle mennesker, som dør af selvmord, aldrig har været i behandling i psykiatrien. 85 procent har ikke fået hjælp i psykiatrien de seneste seks måneder, inden de dør af selvmord. Hvis man er så alvorligt selvmordstruet, at man dør af det, så burde man have fået faglig hjælp forinden.
Er det godt nok, at folk "bare" får et onlineprogram?
Vi håber, at programmet kan være en brobygger til, at man søger hjælp i psykiatrien. For det virker jo faktisk. Vi håber, at når man indser, at man kan gøre noget alene, så kan man gøre meget mere sammen med en fagperson.
Hvad viste jeres resultater om virkningen?
Vi udførte et såkaldt randomiseret studie, som er første klasse, hvad angår forskningskvalitet. 402 personer med selvmordstanker deltog. Halvdelen fik programmet, og halvdelen fik først adgang seks måneder senere. Når vi sammenlignede de to grupper, kunne vi se, at alvorlighedsgraden af selvmordstanker var markant lavere i den første gruppe. Er tankerne mindre alvorlige, betyder det også, at personerne ikke handler på dem, og at man ikke dør af selvmord.
Hvor mange selvmord kan forhindres med programmet, tror du?
Det bliver gætværk. Men hvis vi kan få det ud til alle, som har selvmordstanker, så tror jeg, at cirka hvert femte selvmord kan forhindres, altså 20 procent.
Kan du give et par eksempler på opgaver i programmet?
Det er baseret på såkaldt kognitiv adfærdsterapi, som handler om, at man lærer at forstå, hvordan ens tanker og adfærd hænger sammen. Der er blandt andet hjælp til at udfylde en kriseplan, hvor man skal skrive strategier ned, der før har været hjælpsomme, når man har haft det svært. Det handler i bund og grund om, at man arbejder med den måde, man tænker om sig selv og sine problemer på, og prøver at tænke på en anden måde.
I 2022 kom en national handlingsplan for selvmord, og 10-årsplanen for psykiatrien er ved at folde sig ud. Er det bedre at være selvmordsforsker nu, end det var engang?
Ja, det er det helt klart. Du kan lægge oveni, at Danmark har forpligtet sig til at nedbringe antallet af selvmord med 33 procent, som er et af FN's verdensmål. Her i landet er der cirka 600 årlige selvmord, og sådan har det været i mange år. Men vi har viden om, hvad der virker, og nu er der pludselig lydhørhed. Det er meget glædeligt, for vi kan virkelig gøre noget.
"Mit liv" er tilgængelig her: psykiatri-regionh.dk/mit-liv.
Har du selvmordstanker, kan du også kontakte Livslinien på 70 201 201
Nr. 622 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 19:10:00
Julebryg i nye smage og stilarter Tryk Her
Der er flere julebryg og flere forskellige smage
Nr. 621 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 19:00:00
Pædagog med børn til julegudstjeneste: De forbinder det med tradition og taler meget om det Tryk Her
Tryk for at læse mere
For krogen, der skulle holde hele molevitten fast, er knækket under vægten. De elektriske lys er faldet af og triller rundt på gulvet, mens nogle af messinglysholderne står bøjet tilbage i kransen. Nu skal der handles hurtigt, før børnene kommer.
Iført overalls og englevinger hjælper kirke- og kulturmedarbejder Trine Hilligsøe og kirkemusiker Jeanette Bonde sognepræsten med at få flyttet adventskransen ud til siden og samlet den igen.
"Vi er sådan en kirke, der har adventskransen på gulvet," griner Iben Albeck. De når lige at få ryddet op og står smilende og lader som om, at alt er, som det skal være, da de første børn kommer ind i kirken uden at vide, hvad der lige er sket. Og mens en af pædagogerne tysser på dem, sætter børnene sig på bænkene, klar til at høre om den første jul.
Juleaften bliver ofte beskrevet som det tidspunkt på året, hvor kirken for alvor kommer i kontakt med det danske folk.
Men kontakten er der i høj grad allerede i begyndelsen af december, i hvert fald for børnenes vedkommende. I Hinnerup Kirke, som udgøres af de tre kirker i Haldum, Grundfør og Vitten nord for Aarhus, har præsterne forsøgt at tælle, hvor mange børn de har forbi kirken i løbet af julemåneden, og de vurderer, at det formentlig er et sted mellem 1600 og 1700.
Denne tirsdag formiddag er der 60 børn og deres pædagoger og medhjælpere fra den lokale institution Fuglereden. Kirkemusiker Jeanette Bonde har sat sig bag klaveret for at spille præludium, men det er hverken Grundtvig eller Ingemann, der bruser ud af højtalerne. Det er titelnummeret fra tv-julekalenderen "Tinka", som tilsyneladende rammer målgruppen lige i øregangene.
Børnene synger allerede godt med, men volumen får et nøk opad, da kirkemusikeren råber et "må jeg høre jer!", før det andet omkvæd går i gang. Tilhørerne skråler:
"Tinka, du drømmer. Tror du vi kan, finde tilbag' til magi-øøhn!".
Det er vigtigt, at en børnegudstjeneste rammer en balance mellem kristendommens mystik og børnenes hverdag. Det hjælper med fagter, når børnene skal lære salmer Foto: Martin Dam Kristensen Pædagog Jane Jørgensen har arbejdet i Fuglereden i 21 år, og alle de år har børnehaven i december været forbi kirken til en julegudstjeneste.
"Vi plejer at tage i kirke hvert år. Selv under corona kom præsten ud og holdt en gudstjeneste på legepladsen. Børnene forbinder det med tradition, og de taler meget om det. Det fylder nok også, at de skal køre med bus herhen. Men mange har også et forhold til kirken, fordi det er her, de er blevet døbt," siger hun.
Da "Tinka"-sangen er færdig, bryder børnene ud i en spontan klapsalve, før præst Iben Albeck byder dem ordentligt velkommen til julegudstjeneste og fortæller dem, at de i dag skal høre verdens bedste historie. Så synger de "Dejlig er den himmel blå". En pædagog læner sig ind over en bænk med syv urolige drenge og fortæller dem, at nu skal de "sætte sig ned på nummeren".
Fra tirsdag til fredag i begge de seneste uger har der været børnehaver forbi til gudstjeneste i Haldum Kirke. Derudover har der været dagplejegudstjenester i sognegården, og fra i næste uge er der skolegudstjenester for de to lokale skoler, hvor der går henholdsvis 700 og 650 børn.
Ingen af børnene ved, at adventskransen hang under kirkens bue, men faldt ned, kort før de satte fod i kirken Foto: Martin Dam Kristensen At lave en god børnegudstjeneste er ifølge Iben Albeck en balancegang mellem genkendelighed og mystik. Det er vigtigt, at der er indslag, som tager udgangspunkt i børnenes verden, som for eksempel en sang fra en julekalender. Men børnene skal også folde hænderne og bede Fadervor, hvor Iben Albeck endda insisterer på at bruge det ældre ord "vorde" i stedet for "blive".
For hende gør det egentlig ikke noget, at der bliver snakket lidt på bænkene undervejs.
"Børnene er jo ikke dumme. De kan godt fornemme, at der er et andet rum her, som på en eller anden måde er helligt. Det betyder ikke, at de ikke må snakke undervejs eller synge nogle skøre sange. Det må man godt. Men det er også et rum, hvor man beder en bøn," siger Iben Albeck og fortsætter:
"Der er altid nogle af børnene, der snakker, og det må de også godt. For det er jo heller ikke sådan, at man ikke må tale, når man er til gudstjeneste. Eller at der ikke må ske fejl. For uanset om det er for børn eller voksne, er gudstjenesten ikke et teaterstykke. Det er noget, vi har sammen og er i et fællesskab omkring."
Og så skal kvaliteten være i top. Det har taget lang tid at forberede den gudstjeneste, som børnene er til i dag, forklarer hun.
Engledukken "Gabriella" fortæller dukken Maria, at hun skal føde Guds søn. Foto: Martin Dam Kristensen "Kvaliteten skal være præcis lige så god, som hvis man holder en almindelig gudstjeneste. Og jeg tror, de fleste præster egentlig synes, at det kan være mere udfordrende at lave en god børnegudstjeneste end bare at lave en højmesse. Det skal tages alvorligt," siger Iben Albeck.
Efter 20 minutter i kirken fornemmer man, at de unge tilhøreres koncentration er ved at være brugt. Men gudstjenesten er også ved at være slut. Børnene har hørt om den første jul, hvor englen "Gabriella" kom til Maria. De har sunget "Et barn er født i Betlehem" og en Iben Krogsdal-salme, mens kirke- og kulturmedarbejder Trine Hilligsøe har uddelt juleklokker og hjerter, som børnene har hængt på kirkens juletræ. Og så har de rejst sig op, mens præsten lyste velsignelsen over dem.
"Fra Gud til os, og fra dig til mig," siger Iben Albeck, mens hun laver korsets tegn oppefra og ned og fra side til side. Børnene laver fagterne sammen med hende.
Så sætter kirkemusiker Jeanette Bonde sig ved klaveret igen og slutter af med endnu en segment-basker: "På loftet sidder nissen med sin julegrød". Den går rent ind hos de 60 Fuglereden-børn, der som små vrede nisser hopper siddende på bænkene, mens de synger godt med.
Iben Albeck hilser god jul til de 60 børn fra den integrerede institution Fuglereden. I løbet af december er der mellem 1600 og 1700 børn forbi kirken nord for Aarhus. Foto: Martin Dam Kristensen Efterfølgende trasker de muntert ud af kirken og går hånd i hånd til busserne, som stadig venter på dem. De skal hjem til børnehaven og spise madpakker.
Oplandet omkring Aarhus er ifølge sognepræsten kendetegnet ved, at mange børnefamilier flytter dertil inde fra byen, når de skal til at have barn nummer to. Iben Albeck oplever tit, når hun er ude til dåbssamtaler med forældre, at så kan det godt være, de ikke selv har været forbi kirken, men det har deres ældste barn med børnehaven eller skolen.
"Man kan fornemme på forældrene, at det er noget, børnene kan huske. At det betyder noget for børnene, at de kender kirken," siger præsten.
Kirkemusiker Jeanette Bonde siger farvel, før hun skal videre og spille til en plejehjemsgudstjeneste. Fra den ene yderlighed til den anden. Imens kan Iben Albeck gøre sig mentalt klar til endnu to børnehavegudstjenester dagen efter og dagen derefter igen.
Nr. 620 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 19:00:00
Mads gemte sig i timevis under skoleskyderi på Brown University: 'Vi var meget bange' Tryk Her
To studerende er blevet dræbt og ni er alvorligt såret efter et skyderi på Brown University i USA.
Nr. 619 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 18:56:00
43-årig grønthandler stoppede gerningsmand under skudangreb i Sydney Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 618 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 18:50:00
Mange er usikre på, hvad beredskab egentlig er. Lav en national beredskabsdag Tryk Her
Tryk for at læse mere
Usikkerheden er reel. For mens trusselsbilledet bliver skarpere, bliver svarene ikke nødvendigvis klarere.
Vi ved, at klimaforandringer, cybertrusler, hybridkrig og geopolitiske spændinger – ikke mindst fra Rusland – øger presset på vores samfund.
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at sabotage og destruktive cyberangreb kan ramme Danmark. Senest har utallige droner fløjet over vores lufthavne og skabt stor utryghed.
Samtidig er den danske sommer blot endnu et eksempel på konsekvenserne af ekstremt vejr, der kan lamme vores infrastruktur.
Hvis – eller når – truslerne bliver til virkelighed, og situationen måske eskalerer, kan vi stå foran længere perioder med energi- og forsyningsudfordringer, hvor vand, mad, medicin og elektricitet kan blive en mangelvare.
Det stiller krav til os alle. Og det stiller dermed også nye krav til folkeoplysningen. Vi kan ikke længere betragte beredskab som noget, myndigheder og eksperter tager sig af.
Med nye trusselsbilleder bliver der brug for, at civilsamfundet og folkeoplysningen tager et større ansvar og engagerer sig aktivt i at styrke det folkelige beredskab.
For beredskab handler ikke kun om teknik, sandsække og retningslinjer. Det handler også om menneskelig dømmekraft, kollektiv handlekraft og evnen til at stå sammen. Det kræver læringsrum, hvor vi trygt kan stille de "dumme" spørgsmål, fejle, øve os og tilegne os ny viden.
For hvordan laver man egentlig mad til 100 højskoleelever uden el og gas? Hvordan underviser man en friskoleklasse eller en gruppe ungdomsskoleelever en vinterdag uden lys og varme? Og hvordan gør man rent på en efterskole eller en fri fagskole, når der ikke er vand i hanerne?
Den slags spørgsmål kræver ikke kun svar – de kræver, at vi øver os i fællesskab. Og det er præcis det, folkeoplysningen kan: at skabe lokale fællesskaber, hvor vi bliver klogere, handlekraftige og tager ansvar – ikke bare for sig selv – men for hinanden og det samfund, som vi er en del af.
De læringsrum skaber friskoler, højskoler, efterskoler, ungdomsskoler og frie fagskoler hver eneste dag over hele landet. Rum, hvor borgerne opbygger en demokratisk sammenhængskraft, der ikke kan måles i antallet af batterier og dåsetun, men som er mindst lige så vigtig for Danmarks nationale sikkerhed og frihed.
Derfor tager vi nu første skridt og inviterer alle interesserede til at deltage i Folkeoplysningens Nationale Beredskabsdag den 6. maj 2026 klokken 12.00 – når sirenerne lyder.
Her opfordrer vi skoler, foreninger og lokalsamfund i hele landet til at sætte fokus på beredskab. Det kan være med debatter, rollespil, førstehjælp, træning i lokal handlekraft, uanset hvordan en potentiel krise kan se ud.
Det bliver ikke perfekt, men det skaber i bedste fald en fornemmelse for handlingskompetence for den enkelte elev og den enkelte skole.
Og det er måske det vigtigste: at vi øver os og bliver klogere sammen med andre mennesker. Sammen kan vi styrke den kollektive handlekraft.
Per Paludan Hansen er formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd, Torben Vind Rasmussen er formand for Efterskolerne, Lisbeth Trinskjær er formand for Højskolerne, Peter Bendix er formand for Friskolerne, Mikkel Villadsen er formand for Ungdomsskoleforeningen, og Jens Beermann er formand for Frie Fagskoler.
Nr. 617 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 18:45:00
Tidligere diplomat: I mit livs værste krise lå jeg på et kontorgulv i Kina og bad en bøn Tryk Her
Tryk for at læse mere
På et tidspunkt stod det klart, at virksomheden næppe var til at redde og ville gå fallit. Jeg havde absolut ingen penge og havde længe udskudt betalingen til den privatskole, min søn gik på. Jeg var blevet skilt undervejs, og moderen til mine tre børn var rejst tilbage til Danmark, men min søn var kommet til Kina for at bo hos mig. I sommeren 2015, mens min søn var i Danmark, gav skolen mig besked om, at jeg skyldte dem så mange penge, at min søn ikke kunne få lov at fortsætte efter ferien. Jeg forsøgte at få dem i tale, men der var ingen mulighed for at forhandle om det. Jeg følte mig som jordens største taber og dårlige far. Jeg sov på en rullemadras på gulvet på mit kontor og var helt presset i bund af stress.
En søndag vågnede jeg, og liggende på rullemadrassen foldede jeg mine hænder og bad til Gud. Så kom jeg på benene og søgte efter en international kirke i nærheden. Jeg fandt en, Shanghai Community Fellowship Church, og tog derhen. Det var et stort kirkerum, som var fyldt. Jeg satte mig op på balkonen og sad for mig selv og følte mig som det mest uværdige menneske i verden. Men under gudstjenesten var det, som om en stemme talte til mig på en måde, jeg ikke har oplevet før eller siden, om, at jeg skulle ringe til skolen. Næste formiddag ringede jeg til skolen og blev inviteret til en samtale. Ved samtalen åbnede de for at finde en ordning, så min søn kunne fortsætte.
Fra det øjeblik vidste jeg, at Gud var der, og at han er med os, uanset hvad der sker. Jeg begyndte at gå i kirke hver søndag, og sideløbende begyndte flere ting at falde på plads. Min virksomhed overlevede mod alle odds, og min hustru, som var gået fra mig midt i nedturen, kom tilbage. I kirken hørte jeg om et Alpha-kursus, som jeg besluttede at deltage i, og da kurset sluttede, spurgte en af underviserne, om jeg ville med i en gruppe, der mødtes hver fredag. Til at begynde med forstod jeg ikke, hvorfor nogen ville bruge en fredag aften på at bede og tale om Gud. Men efter et par måneder var fredagens møde blevet ugens højdepunkt for mig sammen med søndagsgudstjenesten. Kirken og især fredagsgruppen blev en familie. Den reddede mit liv, ganske enkelt.
Jeg havde erfaret, hvad kirke kan være. Det er ikke kun det, der foregår om søndagen, men også et fællesskab, hvor man genuint er der for hinanden. Derfor blev jeg skuffet, da jeg efter min hjemkomst til Danmark ikke fandt noget lignende i mine første møder med folkekirken. Jeg kom lidt i forskellige frikirker, og en dag fik jeg den tanke, at jeg ville være præst for at give noget af det tilbage, jeg havde fået. Jeg var dog i tvivl om, om jeg kunne finde mig til rette i folkekirken, men min daværende hustru gav mig en opsang. Hun sagde, at hvis jeg blev præst i en frikirke, kunne jeg sikkert have det fint sammen med andre, der troede på samme måde som mig – og imens kunne folkekirken forfalde om ørerne på de fleste danskere. Det fik mig på andre tanker. I 2024 blev jeg færdig på Pastoralseminariet, og efter en vikarstilling i Næstved-området fik jeg i september fast embede i Tersløse ved Dianalund nær Sorø. Her møder jeg mange mennesker, der tror eller længes efter at tro, og jeg håber, at jeg kan hjælpe til, at nogle af dem møder det i kirken, som de længes efter.
Hvad har udfordret din tro?
Siden jeg blev troende, har jeg ikke tvivlet et sekund på, at Gud findes og er en aktiv kraft i livet. Men indimellem har jeg tænkt, hvad Gud har gang i. Jeg finder imidlertid stor trøst i fortællingen om Job. Den siger mig, at uanset hvor lidt vi forstår, og hvor urimeligt det, der sker, måtte forekomme, er Gud hos os – i det hele.
Hvad er det bedste åndelige råd, du har fået?
Den amerikanske vækkelsesprædikant Billy Graham (1918-2018) blev kort før sin død spurgt, om der var noget, han ville have gjort anderledes i sit liv. "Bede mere," svarede han. Det tror jeg, at der er meget sandhed i.
Nr. 616 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 18:45:00
Tåbelig Narnia-julemand minder os om den godhjertede gavebringer Tryk Her
Tryk for at læse mere
Lewis' Narnia-bøger har opnået enorm succes. De er oversat til 47 sprog og solgt i mere end 100 millioner eksemplarer. Det havde han næppe forestillet sig før sin død i 1963, omend bøgerne allerede dengang opnåede ganske god salgssucces.
Hans gode ven Tolkien, hvis bøger har opnået mindst lige så stor succes, ville næppe have rost ham for det. Da de mødtes i skriveklubben The Inklings, og Lewis læste op af den første Narnia-bog, han havde skrevet, "Løven, heksen og garderobeskabet", fandt Tolkien historien meget uduelig. Den var for ham at se et rodet sammensurium af skikkelser fra myter og sagn. Tolkiens reaktion var tæt på at få Lewis til at droppe bøgerne, men da andre af hans venner tværtimod var begejstrede, vovede han alligevel at give det et forsøg, og fortsatte efterfølgende med de andre bøger.
En af Tolkiens mange kritiske reaktioner drejede sig om, at Lewis inddrog julemanden i "Løven, heksen og garderobeskabet". Det var i Tolkiens øjne noget af det tåbeligste i alt det rodede myte-virvar, bøgerne leverede.
Tolkien er ikke den eneste, der har reageret på det med julemanden. Mange Narnia-begejstrede læsere finder også dette lille indspil i bogen lidt for kikset og ude af trit med resten af historien. Jeg er selv en af dem, der, første gang jeg hørte bogen læst af min mor, reagerede lidt skeptisk over dette besynderlige indspil i et ellers for mig at se vidunderligt sammenhængende eventyr.
Det ændrede sig dog, da jeg for ikke så længe siden læste en bog af den for tiden måske mest indsigtsfulde Narnia-fortolker, Michael Ward. I hans bog "The Narnia Code" åbner han for et hidtil fuldstændig ukendt perspektiv for de syv Narnia-bøger. Og det perspektiv forklarer også Lewis' besynderlige julemandsindspil.
Michael Wards fortæller i bogen om, hvordan han i lang tid ledte efter noget, der kunne forbinde bøgerne gennem de syv meget forskellige historier. Umiddelbart er de primært forbundet af geografi og nogle få tilbagevendende skikkelser, hvor løven Aslan som den eneste dukker op i alle syv historier.
Michael Ward er langtfra den første, der har ledt efter en dybere, sammenbindende tråd. Gennem årene har der været en række forskellige forsøg på mere dybtborende fortolkninger af Narnia-bøgerne, ofte koblet sammen med personlighedstræk hos Lewis selv som forklaring på den dybere årsag til hans eventyrfortællinger. Deriblandt er ikke så få kritiske fortolkninger, som mener at have fundet tragiske personlighedstræk ved Lewis, såsom ulykkelig, indadvendt og skyldbetonet, samt sadomasochistiske fantasier.
Betydelig mere interessant og overbevisende er den vinkel på bøgerne, som Michael Ward er nået frem til: At Lewis formede sine syv Narnia-bøger over en astrologisk kode.
Det tog Michael Ward mange år at nå frem til koden. Han var til sidst tæt på at opgive at finde noget mere sammenbindende med de syv bøger, men så åbnede døren sig pludselig helt overraskende for ham. Faktisk efter at han en aften var gået til køjs og lå og læste et langt digt af Lewis fra 1935 kaldet "The Planets". Dér var nøglen, der åbnede det hele sig for Ward.
Digtet handler om middelalderens idé om de syv dengang kendte planeters indflydelse på Jorden og dens mennesker. Lewis' dybe indsigt i middelalderlig engelsk litteratur, som var hans professorfag, bekræfter denne opfattelse. "Guder og gudinder kunne også anvendes i en kristen betydning", noterede Lewis.
For Ward blev det samlet set til en kæmpe øjenåbner for hele Narnia-serien. "Jeg var paf. Hvordan kunne ingen have set dette før? Det var så indlysende, fra det øjeblik jeg opdagede det!", skriver han.
Ward noterer også, at Lewis allerede som 10-årig var fascineret af planeterne. De havde "en ejendommelig, berusende tiltrækning" på ham.
I "The Narnia Code" skriver han overbevisende om, hvordan de syv Narnia-bøger er baseret på de syv planeter, der var viden om i det middelalderlige kosmos. Indtil teleskopets opfindelse for 400 år siden regnede man med, at der fandtes syv planeter. Foruden Månen og Solen var det: Mars, Merkur, Venus, Jupiter og Saturn. Disse syv omgav Jorden som en slags himmel, så man talte om syv himle.
Man mente, at disse himle havde indflydelse på Jorden, og middelalderens kristne kunne forbinde det med det forhold, at Gud havde skabt forskellige slags åndskræfter, hvorigennem Gud også påvirkede denne synlige verden. De blev betegnet med begreber som guder, engle, intelligenser og andet.
Man anså syv af disse åndskræfter som noget, Gud havde forbundet med de syv planeter. Det havde i middelalderens litteratur udviklet sig til, at hver planet havde en omfattende symbolsk betydning.
Ifølge Ward mente Lewis stadig, at de åndelige symboler forbundet med de syv planeter var af varig værdi, også den dag i dag.
Wards tese er så, at hver af de syv Narnia-fortællinger er styret af en planets egenskaber. Pågældende planet afstikker både plottets forløb i den enkelte bog og alle de detaljer, som fortællingen består af.
Ward angiver en række grunde til, at Lewis valgte planeterne som et skjult motiv for bøgerne. Han nævner blandt andet Lewis' spøgefuldhed. Og det fik han bekræftet af en god ven og kollega af Lewis, da Ward fortalte om sin opdagelse af Lewis' skjulte planet-baggrund i bøgerne. "Arh, det ville ligne Jack [C.S. Lewis' kælenavn] fuldstændigt! Det er præcis den slags, jeg ville forvente, at han kunne finde på. Han må have brølet af latter, da han lavede det!", lød det fra Lewis' ven.
Wards øjenåbner er som sagt meget overbevisende, og sjovt nok begrunder det også den uforståelige passage med julemandens pludselige indtræden i "Løven, heksen og garderobeskabet".
Bogen kobles til Jupiter, og i Lewis' digt "The Planets" fremgår det, at Jupiter medfører vinterens ophør. Ward noterer, at det samme kommer frem i Lewis' fagbog "The Allegory of Love" og den tredje bog i science fiction-serien, "Den frygtelige kraft".
Netop det samme er på spil i "Løven, heksen og garderobeskabet", hvor Narnia er bragt ind i permanent vinter af den hvide heks. "Altid vinter, aldrig jul", som faunen Tumnus siger. Men da så Aslan begynder at nærme sig, kommer tøvejret, og snart er det forår og sommer.
Tumnus giver også i sit første møde med et menneske – Lucy – udtryk for længslen efter gamle dage, hvor "hele skoven festede flere uger i træk". Det engelske ord for festede er jollification – et ord som på flere måder er tæt forbundet med Jupiter. Blandt andet i den store komponist Gustav Holsts værk "The Planets Suite", hvor det siges: "Jupiter, the Bringer of Jollity". Lewis elskede det værk.
Oveni dette fremgår det også meget klart, at Aslan ankommer som konge til Narnia. Det er det første, der siges om Aslan, da børnene kommer i samtale med bæverparret om Aslan. "Hvem er han?", spørger Susan. "Aslan?", sagde hr. Bæver. "Ved du ikke det? Det er kongen."
Jupiter var jo netop de syv planeters konge jævnfør Lewis' introduktion til middelalder- og renæssancelitteratur, "The Discarded Image", hvor han konstaterer, at Jupiters indflydelse er "kongelig".
Og hvor er så julemanden i det med Jupiter? Ward fortæller, at Lewis i sin universitetsundervisning sagde, at den, der var født under Jupiter, er egnet til at være højrøstet og rødfjæset (jævnfør planetens enorme røde plet), med en karakter af glæde og festlighed. Præcis sådan skildres Father Christmas i "Løven, heksen og garderobeskabet". Ward skriver, at julemanden er det nærmeste, vi kan komme "en Jupiter-karakter i vores folkelige, moderne kultur".
Måske kan det også inspirere os til at kaste nyt lys over den lidt flade, intetsigende julemand i nutidens julefejring. Måske skal han igen få lov at føjes sammen med julens kristne rødder. Father Christmas, den godhjertede, gavebringer, med rødder helt tilbage til den gavmilde biskop Sankt Nikolaus fra Myra i 300-tallet.
Henrik Højlund er valgmenighedspræst og forfatter til "Jeg vil bo i Narnia" om C.S. Lewis' Narnia-bøger.
Nr. 615 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 18:30:00
To anmeldere udpeger årets bedste film: En af dem kan man virkelig 'spise popcorn til' Tryk Her
To anmeldere udpeger 2025's bedste film efter et år, hvor især to asiatiske film har sat sit aftryk.
Nr. 614 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 18:30:00
En juleoverraskelse: Ny bog fra afdød forfatter er baseret på et efterladt manuskript Tryk Her
Tryk for at læse mere
En juleoverraskelse er en ny julebilledbog af afdøde Gunilla Bergström: "Alfons Åberg til julefest". Den er baseret på et efterladt manuskript, som forfatterens søn og hendes redaktør har arbejdet videre på og færdiggjort.
Alfons' farmor har inviteret til julefest, og Alfons og det lille barn Spirrevip skal sidde ved voksenbordet. Alfons får som opgave at tage sig af Spirrevip. De to børn er de eneste med nissehue, og da de voksne begynder at synge "På loftet sidder nissen ...", græder Spirrevip og løber sin vej, fordi han tror, de voksne driller ham. Den situation håndterer Alfons flot, men de voksne forstår simpelthen ikke, hvad der fik den lille til at græde. Der er en fin dybde og indsigt i historien, og så præcise situationsbeskrivelser, at det imponerer. Der bliver ikke gjort grin med hverken børn eller voksne, men som læser får man konstateret, hvordan ens perspektiv på en given situation afhænger af ens erfaring og synspunkt.
Et klassisk, men lidt kedeligt eventyrEt nyt oplæsningseventyr i klassisk stil er svenske Elfgrens eventyr, "Julestjernen", som naturligvis er inddelt i 24 kapitler.
En kold vinteraften falder en stjerne ned fra himlen og bliver fundet af de tre børn Anders, Stina og Lille Marta. Den onde troldmand Corvius Craxus stjæler dog stjernen. Børnene må derfor rejse til hans sorte slot, som ligger østen for solen og vesten for månen for at redde stjernen. Det er en fin fortælling, som dog låner lige lovligt meget fra andre eventyr, og som aldrig for alvor bliver helt uhyggelig. Egerkrans' illustrationer er meget søde og holder den klassiske juleeventyrtradition i hævd.
En anden traditionel fortælling er danske Tove Krebs Langes "Nisserne i 1.B", som handler om nisserne Sofus og hans lillesøster, der rejser til byen for at skabe julestemning. Her flytter de ind på byens skole og gemmer sig i 1.B's klasseværelse. Næsten alle deres forsøg fejler, og børnenes julehumør er helt i bund. Det retter sig til sidst, men først må såvel nisser som børn gå en gruelig masse igennem. En hyggelig historie i 24 afsnit.
De moderne tider præger i høj grad også julens udtryk. Sophie Souid og Thomas Hjorthaabs voldsomme og aldeles uhøjtidelige Møgmis, som i sit syvende selvstændige bind om møgkatten kaster sig over julen i sin "Bjældeklang, klagesang & en meget død julebuk".
Her har Møgmis massakreret rocker-naboens halmbuk og må nu flygte for livet. Et rambuktyveri med Siverts temmelig bramfrie bedstemor skal sikre, at de kan genoprette julefreden på bekostning af det indkøbscenter, der står for skud. Det er en vanvittig historie! Makkerparret har solgt 80.000 eksemplarer af Møgmis-serien i Danmark alene og er udkommet i otte lande. Juleglæden kan komme i mange skikkelser! Målgruppen er syv plus for historien, og måske er det i virkeligheden barnet, der her skal læse op for den voksne.
Ingen jul, men meget sneHvis man er til den mere saglige underholdning, kan man eventuelt læse Vibe Termansens "Knud Rasmussens: Sne og hunde" op, som er en velskrevet, medrivende og solid børnebiografi om Knud Rasmussen og hans begivenhedsrige liv. Der er ganske vist ikke meget jul over bogen, men en hel del sne. Morsomt og lærerigt er det at vandre over Grønlands indlandsis med Rasmussen og Termansen som kyndige guider. Rikke Bisgaards illustrationer er også en nydelse, som giver en rigtig fin indflyvning til rejserne, Rasmussens rastløshed og Grønlands natur.
For de lidt ældre kan jeg anbefale at se på Mette Vedsøes Bluebell-serie, hvoraf seneste bind foregår netop i december og slutter med bragende juleglæde, selvom alt tydede på det stik modsatte. Bluebell-serien handler om pigen Babett, som har købt et lille bed and breakfast i Skotland. Hvert bind indeholder et mysterium, der skal opklares. I "Et liv i skjul i Bluebell" er der dukket en lidt besynderlig gæst op på hotellet, der graver i landsbyens grumme fortid, og noget tyder på, at dette har noget at gøre med en af Babetts klassekammerater. Lettere bliver det ikke af, at Babetts veninde Polly fra byen er kommet på besøg. Hun passer ikke helt så godt til landlivet, synes Babett pludselig. Det er mesterligt skrevet, og forfatteren har et stort og solidt overblik over plottet og følelsernes op- og nedture. Det er en ren nydelse at læse for såvel børn som voksne.
Årets juleudgivelser minder os om, at december både rummer eftertanke, eventyr og forrygende ballade. Det vigtigste er måske ikke, hvilken bog man vælger, men at man vælger én – og deler ud af sin glæde og sit engagement.
Gunilla Bergström: Alfons Åberg til julefest. 32 sider. 259,95 kroner. Gyldendal.
plus: Fint, varmt børneperspektiv med stor psykologisk indsigt.
minus: Man skal kende lidt til Alfons Åbergs velkendte univers for helt at påskønne bogen.
6 ud af 6 stjerner
Sara B. Elfgren og Johan Egerkrans (ill.): Julestjernen. Oversat af Lene Ewald Hesel. 112 sider. 269,95 kroner. Carlsen.
plus: Klassisk, hyggeligt juleeventyr med smukke illustrationer.
minus: Låner meget fra kendte fortællinger og mangler reel spænding.
2 ud af 6 stjerner
Tove Krebs Lange: Nisserne i 1.B. 128 sider. 265 kroner. Eudor.
plus: Nostalgisk, hyggelig decemberfortælling i klassisk kalenderformat.
minus: Lang række gentagne uheld kan føles forudsigelige.
3 ud af 6 stjerner
Sophie Souid og Thomas Hjorthaab (ill.): Møgmis 7: Bjældeklang, klagesang & en meget død julebuk. 88 sider. 179,95 kroner. Gad.
plus: Vild, morsom og fuld af energi – jul med attitude.
minus: Kaos-niveauet kan blive for voldsomt for nogle læsere.
5 ud af 6 stjerner
Vibe Termansen og Rikke Bisgaard (ill.): Knud Rasmussens: Sne og hunde. 64 sider. 299,95 kroner. Gad.
plus: Velskrevet og medrivende biografi med flotte illustrationer.
minus: I denne sammenhæng ikke særligt julet og måske tung for yngre børn.
5 ud af 6 stjerner
Mette Vedsøe: Bluebell 3: Et liv i skjul i Bluebell. 120 sider. 199 kroner. Gyldendal.
plus: Stærkt plot, gode karakterer og flot følelsesmæssigt overblik.
minus: Krimielementet kan virke komplekst for enkelte læsere.
6 ud af 6 stjerner
Nr. 613 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 18:14:00
PET efter terrorangreb i Sydney: Øger opmærksomhed omkring jødiske interesser og julemarkeder Tryk Her
Terrortrusselsniveauet i Danmark forbliver dog uændret efter terrorangrebet ved Bondi Beach.
Nr. 612 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 18:10:00
Undrede du dig også over kongeligt porcelæn i video? Kongehuset 'skal passe på' Tryk Her
Det er en hårfin balance, når Royal Copenhagens produkter vises i julevideo, lyder det fra kongehusekspert.
Nr. 611 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 18:02:00
Kæmpe mavepuster til Frank og Tottenham: 'Enormt skuffende' Tryk Her
Nr. 610 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 18:00:00
Sørine: Der var et uventet brud på et tabu i DR's juleshow Tryk Her
Tryk for at læse mere
Når det er sagt, kunne jeg skrive længe om det ret trættende ved den dyrkelse af værtsrollen, som man vist skal være DR-medarbejder for at se det sjove ved. For slet ikke at tale om de engelsksprogede julesange som ”Let it snow” og ”All I want for Christmas”, som man allerede i november har hørt i så mange butikker, at man er ganske ør i hovedet. Hertil bemærkes, at ikke en eneste julesalme havde fået plads i programmet, skønt man havde DR's smukt syngende juniorkor på scenen.
Men så standser jeg i øvrigt mig selv, idet jeg med glæde konstaterede, at det undervejs lykkedes at berøre et interessant tabu. På et tidspunkt stillede Lise Baastrup nogle spørgsmål til publikum angående julevaner og spurgte til sidst, om nogen af de tilstedeværende nogensinde har været alene juleaften. Et par stykker meldte sig, herunder en kvinde ved navn Dorthe, der fortalte, at omstændighederne et år i hendes familie førte til, at hun sad alene. Hun var blevet skilt, børnene var der ikke, og det var hårdt, idet hun også følte, at der var skam forbundet med at være alene netop den aften.
Muligvis var samtalen mellem Dorthe og Lise Baastrup ikke helt spontan, men uanset hvad var det opbyggeligt at få sat ord på fænomenet. Skammen ved at sidde alene juleaften eller nytårsaften er så dybt integreret, at selv folk, der gør det af fri vilje, ofte ikke tør sige det af frygt for at blive opfattet som stakler.
I P1-programmet ”Damerne først”, som jeg selv medvirker i, fik vi forleden en mail fra en lytter, der foretrækker at tilbringe juleaften kun i selskab med sin hund. Også for ham er det stort set umuligt at få folk til at tro på, at han gør det frivilligt, og denne maniske idé om, at alle dybest nede ønsker samme mængde selskabelighed, vidner ikke blot om mangel på fantasi. Den modsiger også den overbevisning, der ellers præger tiden – nemlig, at den store forskellighed skal æres. Angående juleaften og nytårsaften er der pludselig ikke længere plads til særlig meget forskellighed, og jeg ved det, da jeg adskillige gange har været alene nytårsaften, idet denne ifølge mit temperament kalder mindst lige så meget på fred og ro som fis og ballade.
Vores skræk for ensomhed og ophøjelse af det udadvendte sind har klart karakter af ensretning, og mens jeg håber, at alle, der ønsker selskab på de store aftener, også får det, er det godt at blive mindet om, at enhver pludselig kan havne i eget selskab. At man kan overleve det, og at nogen ligefrem foretrækker det på den måde. For så stor er forskelligheden nemlig mellem os.
Det er ikke hvert år, at DR's juleshow sætter sig tankevækkende spor, men det klæder forestillingen. Væsentligt mere end de samme tre-fire udslidte amerikanske julesange.
Nr. 609 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 18:00:00
Kristeligt Dagblad mener: Mange skoler giver kun børn en fattig forståelse af kristendommen. Men i sognene ydes en prisværdig indsats Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er ikke nogen let opgave at holde styr på børn i alle aldre. Derfor tror man det gerne, når en præst i dagens avis siger, at det kan være mere udfordrende at planlægge en god børnegudstjeneste end en højmesse. Men det er en indsats, man næsten ikke kan overvurdere betydningen af.
Tiltagene findes i næsten alle hjørner af landet. Da Kristeligt Dagblad ringede rundt til 90 skoler i en stikprøve i 2023, var det cirka 9 ud af 10 skoler, der mødte kirken i julen på den ene eller anden måde. Og dertil kommer børnehaver, dagplejehold og sågar vuggestuer.
Der findes ikke tal på, hvor mange børn der kommer igennem kirkerne i december, men hvis der kommer op imod 1700 børn bare i Haldum Kirke, må man formode, at det er et pænt sekscifret antal børn. Og man når dem i den alder, hvor de former identitet.
Man må værdsætte indsatsen. Ikke bare fra præster, men også fra organister, kulturmedarbejdere og mange andre. Og her skal man ikke glemme lærere og pædagoger, der står fast på, at børn skal have lov at besøge en kirke, også efter årtier med indsigelser fra politikere og religionskritikere, der har ment, at det var upassende at lade børnene komme i kirke.
Det er – må man huske – ude på den lokale skole, man afgør, om børnene overhovedet skal i kirke. Det er ikke noget, barnet kan regne med, heller ikke selvom vi har haft højlydt debat om åndelig oprustning og for år tilbage intense protester fra daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (dengang Venstre), da en skole i Græsted på Sjælland aflyste kirkebesøg i julen.
Der er en ny interesse for kristendom i disse år. Så det er væsentligt, at børn klædes religiøst på. I Danmarks tid som kristent land har vi næppe tidligere haft en mere lemfældig omgang med den kristelige dannelse end i dag.
Mange hjem og skoler giver kun de unge et begrænset kendskab til landets centrale trosretning med i bagagen. Og er man uheldig som elev, hører man udelukkende om kristendom som gold religionssociologi i stedet for som muligt ståsted i livet.
Den fattige forståelse af kristendom, som skolen typisk giver, gør kun sognenes prægning af børnene vigtigere. Og denne har de bedste kår i december, hvor danskernes åbenhed for kirke og tro kulminerer. Derfor er det bare at takke sognene og ønske alt det bedste med det gode og hen ad vejen nok også frugtbare arbejde.
Nr. 608 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 18:00:00
Hundredetusinder af børn har kontakt med folkekirken i december: Det er afgørende for folkekirkens fremtid Tryk Her
Tryk for at læse mere
Iben Albeck, der er sognepræst i kirken, har sammen med en kollega lavet en opgørelse, der viser, at 1600-1700 børn i løbet af december er i kirken og hører Juleevangeliet.
"Det betyder, at børnene lærer kirken at kende og får et forhold til den. Det er jo ikke sikkert, at man kommer i kirke med sine forældre til jul. Men fordi vi inviterer institutionerne, får vi børnene ind i kirken, også selvom forældrene ikke tager dem med," siger hun.
I år har alle sognets seks børnehaver sagt ja til at bruge en formiddag i kirken. Denne dag, hvor Kristeligt Dagblad er med i den østjyske middelalderkirke, gælder det 60 vuggestue- og børnehavebørn fra den lokale institution Fuglereden, der både skal synge "Dejlig er den Himmel blå", høre Juleevangeliet fortalt med dukker og bede Fadervor.
Et knokkelstort stykke arbejdeOmtrent hver fjerde dansker siger hvert år, at de skal i kirke i julen. For mange såkaldte kulturkristne er juleaften den ene gang på året, hvor de får noget for deres kirkeskat, og af den grund siger man ofte, at juleaftens gudstjenester udgør den bredeste kontaktflade mellem kirke og folk.
Men kontakten begynder allerede i begyndelsen af december, når kirker i hele landet fyldes med børn fra institutioner, der kommer forbi den lokale kirke og hører Juleevangeliet.
Ifølge Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter er antallet af institutionsgudstjenester et mørketal, da disse sjældent eller aldrig opgøres som gudstjenester i almindelig forstand.
En rundringning, som Kristeligt Dagblad foretog i 2023, viste dog, at fire ud af fem skoler holder juleafslutningsgudstjenester i løbet af december. Og på nogle af de skoler, hvor man ikke er i kirke, kommer præsten i stedet på besøg.
Ifølge lektor i religionsvidenskab ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen stemmer det tal overens med undersøgelser, han selv har lavet for nogle år siden. Hans vurdering er, at flere hundredtusinder børn i løbet af december har en eller anden forbindelse til folkekirken.
“Børnehaverne og skolernes besøg i kirken er blevet mere og mere udbredt i løbet af 2000’erne, 2010’erne og 2020’erne,” siger Brian Arly Jacobsen, der kalder det en af de vigtigste aktiviteter for folkekirken i forhold til at være i kontakt med folket.
I Aarhus Stift er der især tryk på kirkerne i oplandet op til jul, forklarer biskop Henrik Wigh-Poulsen.
"Vi er et stift, der er meget præget af forstæderne, hvor børnefamilierne bor, fordi de ofte ikke har råd til at bo i de større byer. Her har præsterne i den grad travlt med at være der på mange forskellige måder," siger han og fortsætter:
"Der er vuggestuebørn, dagplejebørn, børnehavebørn, skolebørn, børn med særlige behov. Og dem vil vi som kirke gerne kunne møde der, hvor de er. Det kræver, at der gøres en stor indsats på det religionspædagogiske område, hvor der virkelig sker en udvikling i de her år. Det kræver meget af præsterne, og de gør et knokkelstort stykke arbejde, men hold da op, hvor er det også et vigtigt arbejde, de gør," fortsætter han.
Er det vigtigere end juleaften?
"Nej, det tror jeg nok ikke, jeg skal sige. For juleaften er sandelig også vigtig. Men det er helt klart, at det er det brede møde mellem kirke og folk, som i den grad bliver varetaget her inden og i løbet af julen. Det betyder voldsomt meget. Men præsterne er også trætte, når det hele er overstået. De ser lidt skeløjede ud med røg ud af ørerne, når de når til anden juledag," lyder det fra biskoppen, der kalder det "uvurderligt," at børnene får lagt en tidligt folkekirkelig grund.
For tiden er der nemlig politisk bevågenhed på folkekirken og dåbsprocenten. Nogle af Folketingets kirkeordførere mener, at kirken bør gøre mere for at nå ud til befolkningen.
Og det gør en forskel at have en løbende kontakt med sognets institutioner, vurderer lektor i religionspædagogik ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Stinna Ahrenst.
"Målet med at invitere børnene ind i juletiden er, at de får hørt Juleevangeliet i en eller anden form, men også at de får en oplevelse af at føle sig velkomne i kirken, og at der dannes en relation mellem kirken og barnet, skolen og familien," siger hun.
Hun er enig med biskoppen i, at resultatet er uvurderligt. For i længden betyder arbejdet med børnene, at folkekirken kan blive ved med at have den opbakning i folket, som den har, mener Stinna Ahrenst.
"Danskerne er ikke dem, der kalder sig selv de mest kristne. Men alligevel har folkekirken en høj medlemsprocent. Der er en høj grad af velvillighed og en udbredt brug af kirkens ritualer og deltagelse ved lejlighedsgudstjenester. Det tror jeg i høj grad skyldes, at fortroligheden med kirken for manges vedkommende dannes i en meget tidlig alder," siger hun.
Nr. 607 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 18:00:00
Bornholmere håber, at oprustning kan løse et andet stort problem på øen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Øens strategiske placering i Østersøen betyder hyppige besøg fra regeringstoppen, og at et nyt regiment, der skal forsvare Bornholm, er i gang med at blive etableret på øen efter 25 års fravær.
Men der er noget andet, som er højst på dagsordenen i Klemensker, en by med 600 indbyggere i midten af øen. Nemlig at tiltrække flere til Bornholms små byer, meget gerne unge børnefamilier med lidt "drive", siger 40-årige Louise Nissen.
"Jeg plejer at joke med, at når der sker noget i København, så går der fem år, før det sker her, og vi vil jo gerne have folk herover," siger Louise Nissen, som lige nu er sygemeldt fra arbejdsmarkedet og mor til en syvårig pige.
"Ja, det er svært," istemmer hendes mand Jacob Nissen.
"Den største udfordring er, at der ikke er nogen skole, for det påvirker mange andre ting i byen også," siger Jacob Nissen, der har sit eget gartnerfirma.
Ægteparret Louise og Jacob Nissen bor i et gråt hus på den sidste del af hovedvejen, før Klemensker bliver til mark og landevej. Det kostede i sin 300.000 kroner, og nu renoverer parret det. Foto: Jesper Westley/Jesper Westley 2025 Men måske kan oprustningen på øen vende udviklingen. Det håber den pensionerede tysklærer Christine Holst, som bor på hovedgaden i Klemensker i en murermestervilla fra 1902.
"Jeg var med i Kvinder for Fred [organisation, der advokerede mod oprustning under den kolde krig], så jeg synes, det er lidt tosset, hvad jeg siger nu. Men vi vil gerne have 1000 mand i regimentet, som kommer med ægtefæller. Der skal også nogen til at passe papirerne og pudse kanonerne engang imellem," siger hun.
Laveste antal i 120 årFor selvom tusinder af danskere ferierer i klippelandskabet i sommermånederne, har antallet af fastboende været faldende længe.
Ved indgangen af 2025, havde 38.966 mennesker folkeregisteradresse på Bornholm. Det er det laveste i 120 år, viser tal fra Danmarks Statistik.
Og det rammer særligt hårdt i små byer såsom Klemensker langt fra den populære bornholmske kystlinje.
Klemensker Skoles gamle gymnastikhal er skimmelsvampsbefængt og kan derfor ikke benyttes. I stedet har lokale oprettet et fitnesscenter i bymidten drevet af frivillig arbejdskraft. Foto: Jesper Westley/Jesper Westley 2025 Christine Holst og hendes mand har boet her siden 1978, hvor Christine Holst fik job på den nu lukkede Klemensker Skole. I 1979, da hendes søn blev født, blev der født 850 børn på Bornholm. Sidste år blev der født 230.
"Der var en lille stigning på otte fra året før, og alle var jublende lykkelige," siger hun.
Et af problemerne i Christine Holsts perspektiv er dem, som arbejder på Bornholm, men bor i andre dele af landet. For eksempel påpeger Christine Holst, at den nye oberst for Bornholms Regiment, Lars Nygaard, ikke bor fast på øen, ligesom at Bornholms Hospital ledes af en hospitalsdirektør på Hvidovre Hospital.
Et stolt folkMen historien om Klemensker kan ikke skrives udelukkende som en beretning om forfald i udkantsdanmark.
Der er bopælspligt i ejendommene i Klemensker, og derfor er der liv på alle årstider, og de indbyggere, Kristeligt Dagblad taler med, kalder sig selv "stolte folk".
Da byens omdrejningspunkt, Klemensker Skole, blev lukket i 2011, var det en håndfuld frivillige, inklusiv Christine Holst, der stod i spidsen for at rive 1530 kvadratmeter udbygninger ned og plante træer i stedet.
På den gamle skole har frivillige også kæmpet for et fælleshus for lokale foreninger, såsom "nørkleklubben", som Christine Holst er med i hver torsdag.
Men foreningslivet kan ikke modvirke alt.
I de seneste år har Klemensker Skoles tilbageværende lokaler været brugt et par gange om ugen som ungdomsskole og specialtilbud for børn med særlige behov. Men det er slut nu.
Ungdomsskolen og specialtilbuddet flytter til Bornholms største by, Rønne. Det besluttede en næsten enig kommunalbestyrelse i juni.
Nr. 606 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 18:00:00
Bettina Post: 2025 var et dårligt år for de mindre privilegerede Tryk Her
Tryk for at læse mere
Noget af det, som blev gennemført i årets løb, var den politiske aftale på handicapområdet, som blandt andet medførte, at socialtilsynet fremover skal have "en mere risikobaseret tilgang" og kun udføre ordinært tilsyn i botilbud for mennesker med handicap hvert tredje år.
Argumentet var effektivisering, mens de utallige indsendte høringssvar påpegede, at det burde handle om beskyttelse af en stor gruppe af yderst sårbare mennesker. Men til trods for høringssvarene, og at medierne samtidig flød over med historier om voldsomme omsorgssvigt på nogle af landets botilbud, trykkede politikerne på den grønne knap.
Også førtidspensionsordningen har været under angreb fra flere sider. Op til de konservatives årsmøde tænkte partiformanden højt alle vegne om, at der er masser af førtidspensionister, som slet ikke burde have fået tilkendt pension. En måned senere kom lovprogrammet, hvor det blev annonceret, at en række førtidspensionssager skal åbnes igen med henblik på frakendelse. Meldingerne er så tilpas uklare, at masser af førtidspensionister nu bæver for, om de står til at miste deres sparsomme forsørgelse.
Man er allerede i fuld gang med at tage førtidspensionen fra mennesker, som har begået kriminalitet, men er fundet så sindssyge i gerningsøjeblikket, at de er dømt til behandling i stedet for straf. Indsigtsfulde høringsparter har gjort opmærksom på, at disse mennesker er patienter og ikke hårdkogte kriminelle, men det gør ikke det mindste indtryk.
Til overflod sker det alt sammen nogenlunde samtidig med, at Folketingets Præsidium uden videre har tilkendt "førtidsfolketingspension" til en tidligere minister, som afsoner fire måneders fængsel for at besidde voldsomme mængder af overgrebsmateriale mod børn.
Og så var der kontanthjælpsreformen, som blandt andet indførte et nyt opholdskrav, som skal indfris for, at man kan få fuld kontanthjælp. Med ét slag blev internationalt adopterede dermed behandlet som indvandrere stik imod alt, hvad de hidtil har fået at vide.
Beskæftigelsesministeren måtte beklage, og en hurtig lovændring undtog herefter både adopterede og diplomatfamilier fra det problematiske opholdskrav. For alle andre målgrupper blev det dog fastholdt.
En anden del af reformen, som alle advarede imod i høringsfasen, var de nye kontanthjælpssatser og afskaffelsen af støtten til kontanthjælpsmodtagernes høje boligudgifter. Men her holdt ministeren fast. "Det skal kunne betale sig at arbejde", lød det, men for dem, som har uendeligt meget mere på spil end økonomiske incitamenter, er det bare endnu et gok i nødden, og for nogle af dem slutter året i hjemløshed.
Både social- og beskæftigelsesministeren afviser, at det kan tilskrives deres politik, men hårdt presset er der blevet afsat et beløb, som dog først fra februar 2026 kan benyttes i 38 kommuner til at lappe på problemet. For dem, som bor i resten af landet, og dem, som allerede er sat på gaden, er det en ringe trøst. Samtidig vokser køerne til gratis overskudsmad, og samtlige organisationer, som uddeler julehjælp, melder om endnu en rekord i antallet af ansøgere.
Og således gik 2025 på socialområdet. Det Økonomiske Råd vurderer, at dansk økonomi er i særdeles god form, alt imens de mindst bemidlede igen og igen får begrænset deres hjælp. Det er ikke et Danmark, vi kan være bekendt.
Nr. 605 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 18:00:00
"Raserimadding", "6-7" og "jernmarker". Her er årets ord fra ind- og udland Tryk Her
Tryk for at læse mere
Begge ord blev betegnet som sprogligt kreative, og selvom Inger Støjbergs negative rammesætning af solcelleanlæggene er udtryk for en bevidst polemisering, udmærker ordet "jernmark" sig ved at være en ægte hjemlig orddannelse modsat "skyggeflåde", der har paralleller i flere andre sprog.
Ude omkring i verden har man også gjort status og kåret årets ord.
For eksempel har det britiske Oxford University Press allerede for et stykke tid siden udnævnt "rage bait" til "Word of the Year". Det kan oversættes med raserimadding og kan forklares som "online indhold, der har som erklæret mål at skabe vrede og ramaskrig og dermed tiltrække sig klik".
Vi har allerede i en 10-års tid kendt til "clickbait", altså klikmadding, i form af overskrifter, der vækker nysgerrighed og får én til at klikke sig videre, og der er jo ikke noget som vrede, der kan få internetkrigerne til tastaturet.
Hvad er "6-7"Folkene bag den amerikanske ordbogshjemmeside dictionary.com er gået en anden vej og har valgt "6-7" (udtalt six-seven) som deres årets ord. Man skal nok have børn, der bruger TikTok for at vide, hvad det er for noget, for udtrykket har bredt sig overalt på kloden siden sommeren 2025 ad netop den kanal. Det er ikke helt klart, hvad det betyder, men det bruges tilsyneladende til at sige, at noget er usikkert eller nogenlunde i orden.
Lidt tættere på os har man i Tyskland valgt ordet "KI-Ära" som "Wort des Jahres". "KI" står for "Künstliche Intelligenz", altså kunstig intelligens, som vi herhjemme oftest betegner med den engelske forkortelse AI for Artificial Intelligence, og der er da heller ingen tvivl om, at vi lever i en KI-æra. Inden for samme boldgade faldt valget i Norge på ordet "tekoligark" (altså tech-oligark) med henvisning til techmilliardærer som Elon Musk, Mark Zuckerberg og Jeff Bezos.
Når man skal vælge, hvilke ord der siger mest om året, der snart er gået, kan man bruge forskellige metoder.
I Sverige er Språktidningen ved at vælge Sveriges bedste ord 2025, og ud fra 8000 læseres bidrag har redaktionen nomineret 10 kandidater, hvoraf én vil løbe af med sejren efter en læserafstemning. I toppen finder man "allemansrätt" (retten til at være på andres grund), "dagsmeja" (sne der tør i solskin) og "fika" (kaffe med kage), karakteristisk nok tre ord, der alle giver en umiskendelig duft af Sverige.
Hvad er populært?I "Klog på Sprog" brugte man som udgangspunkt indstillinger fra lytterne, som så behandles af en jury på fem personer. Med de store mængder sprog, der findes digitalt, er det også oplagt at udføre statistiske analyser for at komme nærmere, hvad året har handlet om i ord.
Min kollega på Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Kirsten Appel har foretaget beregninger, som udpeger ord, der optræder signifikant hyppigere i tekster fra 2025 end i tekster fra de foregående år. Det skal siges, at teksterne i den nyeste del af Den Danske Ordbogs store tekstkorpus er domineret af journalistisk materiale. Derfor kommer det næppe bag på nogen, at ord og begreber, der er relateret til Donald Trump og hans første år i præsidentembedet, ligger i toppen af hitlisten.
Trumps yndlingsord "told" dominerer i forskellige afskygninger: toldkrig, toldsats, straftold, toldmur, gengældelsestold, og det beslægtede emne "international handel" er også repræsenteret med handelskrig, verdenshandel og handelsaftale.
Selvom Trump hævder, at han er god til at afslutte eller ligefrem forhindre krige, går det desværre ikke så godt med det i hverken Ukraine eller Gaza, og det afspejles også i toppen af listen i form af ord som folkedrab, våbenhvile, frontlinje, annektere, missil.
Den hjemlige opfattelse af større usikkerhed reflekteres i ord som forsvarsudgift, luftforsvar, drone, beskyttelsesrum, hybridkrig, sabotage. At den verdensorden, som Vesten etablerede efter Anden Verdenskrig, er åbenlyst udfordret og måske ligefrem står for fald, fremgår af hyppige ord fra listen såsom regelbaseret, retsorden og retsstatsprincip.
Bør være positiv oprustningSelvom de statistisk udregnede lister domineres af storpolitiske ord, dukker andre samtaleemner dog også frem lidt længere nede på listerne. Vi genfinder temaer som køn og identitet med blandt andet diversitet, pride, transkønnet, manosfære og partnerdrab, mens sundhed og sygdom er repræsenteret ved vægttabsmedicin, fentanyl og opioider.
Ord som havvind, solcellepark og biodiversitet vidner om, at der til stadighed er en debat om klima og energi (jf. jernmarkerne), selvom den har tendens til at blive trængt i baggrunden af de sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Hvis jeg selv skal pege på et vigtigt ord fra 2025, vil jeg foreslå det trælse ord "oprustning", men give det en positiv drejning, så det bliver til "åndelig oprustning", som også var med i opløbet i "Klog på Sprog" uden dog at nå helt frem til målstregen.
Nr. 604 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 17:25:04
Zelenskyj møder USA's delegation til våbenhvilemøde i Berlin Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 603 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 17:22:00
Zelenskyj og USA fredsforhandler i Tyskland Tryk Her
Nr. 602 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 17:04:12
Kongeparret sender kondolence til Australien efter angreb i Sydney Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 601 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 17:00:00
Trækker støtte til ekstra klimamål: 'Det vil ikke blive retvisende' Tryk Her
Socialdemokratiet og Moderaterne vil ikke længere have et særskilt klimamål for vores forbrug.
Nr. 600 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 16:49:00
Terrorforsker kæder Bondi-angreb sammen med hadsk retorik mod jøder: Man legitimerer vold som politisk virkemiddel Tryk Her
Tryk for at læse mere
Inden den ene gerningsmand selv blev dræbt og den anden blev pågrebet, nåede de at dræbe mindst 11 mennesker og såre 29 andre. De australske myndigheder erklærede hurtigt angrebet for terror.
Reaktionen fra det jødiske samfund i Australien var prompte – og præget af skarp kritik af myndighederne, som ifølge flere jødiske organisationer har undervurderet terrortruslen mod jøder.
"Jeg er forfærdet og knust over, at dette er sket, men jeg er ikke chokeret," udtalte Lynda Ben Menashe, formand for Det Nationale Råd for Jødiske Kvinder i Australien, til The Times of Israel.
"De sidste to år har antisemitismen været stigende måned for måned, og regeringen har ikke lyttet til vores bønner. Når der ikke er nogen synlig konsekvens af at opfordre til det vold, vil volden altid følge," siger hun.
Ifølge Det Australske Jødiske Samfunds Ledende Råd er antallet af antisemitiske hændelser steget fra omkring 200 om året i 2015 til flere end 2000 sidste år. En stigning, der kædes sammen med terrorangrebet 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig mellem Israel og Hamas.
Magnus Ranstorp, der er Sveriges førende terrorforsker, deler den analyse, der ligger bag kritikken af de australske myndigheder.
"Vi ser en normalisering af antisemitisme i Australien, blandt andet fordi myndighederne ikke i tilstrækkelig grad har slået ned på det. Når regeringer og andre ikke reagerer, flytter grænsen for, hvad der er acceptabelt," siger han.
"Der er sket en brutalisering af den offentlige debat. For nylig så jeg en sag i Australien, hvor en kvinde talte om at gasse jøder. Det er meget åbenlys og ekstrem antisemitisme."
Kampråb legitimerer had og voldIfølge Magnus Ranstorp er udviklingen ikke begrænset til Australien, men kan genkendes i flere vestlige lande – også i Europa og Norden. Her peger han på, at bestemte paroler og symboler i den offentlige debat kan være med til at legitimere had og i sidste ende vold mod jøder.
"Når man begynder at sige ting, der er moralsk forkastelige, bliver vold mod jøder mere tænkelig. Det er en mekanisme, vi ser igen og igen," siger han.
Kampråb som globalize the intifada (globalisér intifadaen) og from the river to the sea (fra floden til havet) er ifølge Magnus Ranstorp ikke neutrale, men bærer en historisk og ideologisk betydning, som ofte overses.
"Den første intifada var i høj grad civil ulydighed, men den anden var rendyrket vold med selvmordsbomber, angreb og drab. Når man i dag taler om at 'globalisere intifadaen', siger man i praksis, at den form for vold skal udbredes globalt – og dermed legitimerer man vold som politisk middel."
Kampråbene bruges ofte af mennesker uden voldelige intentioner. Ifølge Magnus Ranstorp ændrer det dog ikke ved, at sproget i sig selv kan flytte grænser.
"From the river to the sea er en del af Hamas' charter fra 1988 og indebærer i praksis, at Israel ikke har ret til at eksistere. I den kontekst bliver sproget ikke bare retorik, men en del af en ideologisk legitimering af konflikt og vold."
Bestemte aktivistmiljøer på venstrefløjen og personer med personlig tilknytning til den palæstinensiske sag spiller ifølge terrorforskeren en rolle i den eskalerende retorik.
"Man ser en alliance. På den ene side personer, som er personligt berørt og har mistet familiemedlemmer eller har en direkte tilknytning til Palæstina. På den anden side dele af venstrefløjen, der ser konflikten gennem en postkolonial ramme, hvor Israel og Vesten opfattes som imperialister. De finder sammen i en fælles fortælling om undertrykker og undertrykt," siger han.
Den forenklede fortælling skubber ifølge Ranstorp mere moderate stemmer til side.
Sikkerheden øges omkring danske jøderI kølvandet på skyderiet har Rigspolitiet opfordret landets politikredse til øget bevågenhed på jødiske lokaliteter i Danmark. Samtidig har forperson for Det Jødiske Samfund i Danmark, Ina Rosen, meldt ud, at kommende hanukkah-arrangementer vil blive gennemført som planlagt med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
"Jeg mener, det er nødvendigt at øge sikkerheden omkring jødiske mål. Det handler både om at forhindre copycat-angreb og om at give tryghed til Det Jødiske Samfund," siger Magnus Ranstorp med henvisning til, at andre gerningsmænd kan blive inspireret til lignende angreb.
Han har selv planer om at deltage i et hanukkah-arrangement i Sverige for at vise sin støtte til Det Jødiske Samfund.
"Det er afgørende, at hanukkah-fejringerne gennemføres. Hvis de ikke gør, har terroristerne vundet," siger han.
Nr. 599 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 15:40:00
Børn trodsede regnvejr og samlede skrald ind i naturen - fandt poser med hundelort og slikpapir Tryk Her
Projektet Ren Natur har på landsplan samlet over 12 tons affald.
Nr. 598 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 15:01:00
Politiet efterlyser 27-årig mand fra Nordvest Tryk Her
Nr. 597 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 15:00:01
Partier ærgres over voksende regning til Unicef-lager Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 596 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 14:50:13
Statsminister kalder angreb i Sydney for rystende Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 595 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 14:48:05
Politiet beder om oplysninger om Ibrahim på 27 år fra København Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 594 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 14:47:49
Medie: Ukraine tilbyder at opgive krav om Nato-medlemskab Tryk Her
Medie: Ukraine tilbyder at opgive krav om Nato-medlemskabNoget for noget. Ukraines præsident,...
Nr. 593 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 14:29:00
Mindst 12 døde efter terrorangreb ved Bondi Beach i Australien Tryk Her
Skudangrebet var rettet mod australske jøder, lyder det fra politiet.
Nr. 592 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 14:26:00
Dansk politi øger fokus på julemarkeder og jødiske lokaliteter Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 591 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 14:15:00
Rigspolitiet skærper opmærksomheden på jødiske lokationer i Danmark Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det oplyser Rigspolitiet til blandt andet Berlingske og DR.
Den øgede opmærksomhed følger af terrorangrebet i Australien tidligere i dag, hvor mindst 12 blev dræbt i et skyderi på Bondi Beach nær en fejring af den jødiske højtid hanukkah.
Også i Sverige er har politiet skærpet opmærksomheden på jødiske institutioner og lokationer, skriver Expressen.
Nr. 590 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 14:11:00
Person tilbageholdt i forbindelse med skyderi på Brown University Tryk Her
Nr. 589 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 13:33:03
Person tilbageholdt i forbindelse med skyderi på amerikansk universitet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 588 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 13:08:03
Video viser vidne tackle formodet gerningsmand bag skyderi Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 587 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 13:07:10
Medie: Topboss i USA’s største bank udtrykker støtte til en af to favoritter til Fed-toppost Tryk Her
Medie: Topboss i USA’s største bank udtrykker støtte til en af to favoritter til Fed-toppostJamie Di...
Nr. 586 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 13:05:48
Nobelprisvinder i økonomi er dybt bekymret: “USA stikker hovedet i sandet” Tryk Her
Nobelprisvinder i økonomi er dybt bekymret: “USA stikker hovedet i sandet”<h3 style="position: re...
Nr. 585 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 13:00:02
Milliardær og Trump-støtte skal styre Tjekkiet de næste fire år Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 584 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 13:00:01
Offentligt ansatte vil have mere frit valg mellem løn og frihed Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 583 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 12:49:00
Australsk politi efterforsker eksplosiver og mulig tredje gerningsmand Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 582 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 12:37:00
Politiet efterforsker skyderi i Sydney som et terrorangreb Tryk Her
Nr. 581 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 12:18:03
Australsk politi betegner skyderi med 12 dræbte som terrorangreb Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 580 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 11:57:00
OVERBLIK Det ved vi om skyderiet ved Bondi Beach Tryk Her
Skyderiet i Australien var ifølge politiet et terrorangreb målrettet jøder.
Nr. 579 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 11:25:33
Øjenvidner så to mænd affyre skud mod menneskemængde i Sydney Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 578 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 11:22:00
Ålen er truet - så drop den til julefrokosten Tryk Her
Mængden af åle-yngel i Europa faldet med 90 procent over de seneste 30 år.
Nr. 577 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 11:21:00
Mindst 12 er døde efter skyderi ved Bondi Beach Tryk Her
Nr. 576 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 11:17:19
Oppositionsparti i Hongkong opløser sig selv Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 575 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 11:00:00
Broderi er tilbage - men din bedstemor ville nok tabe nål og tråd, hvis hun så det Tryk Her
Strikketøj og hækling har allerede fået en revival. Nu er turen kommet til broderi, men det sker med et twist.
Nr. 574 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 11:00:00
Bornholms regiment er endnu ikke på plads. Indtil da forsvares øen med "det, vi har" Tryk Her
Tryk for at læse mere
Han sidder i sit landkøkken få kilometer fra Bornholms militære samlingspunkt, Almegårds Kaserne, og her hersker indbegrebet af idyl. På et støbejernskomfur ligger en favnfuld af kantareller fra skoven, og alle ledige hylder er dækket af græskar fra køkkenhaven. Selv er den 62-årige soldat iført en norsk strik og på syngende bornholmsk opremser han et muligt krisescenarie, der kunne udspille sig på Bornholm:
En brand bryder ud på et russisk skib lige ud for Rønne Havn. Skibet bliver nødt til at lægge til havn. Besætningens omtrent 100 russere evakueres. Men her viser det sig, at russerne ikke bare er civile sømænd men ansatte i det russiske forsvar.
Pludselig begynder russiske diplomater og eksperter at give udtalelser til verdenspressen om, at de har ret til at være på Bornholm. De var der jo også under den sovjetiske besættelse af Bornholm mellem 1945 og 1946.
Hvad vil den danske regering og Nato-alliancen så stille op?
Det er ikke en decideret krigshandling, og det gør den svær at håndtere for selv de mest garvede politikere.
En version af scenariet er første gang udlagt af historikeren Jakob Seerup, og det er helt realistisk, siger Jesper Larsen:
"Alle ingredienserne ligger klar til det her. Og vi ved, at historien betyder noget for Ruslands præsident Vladimir Putin, og derfor er det i den kontekst vigtigt, at russerne har været her før," siger Jesper Larsen.
Han skiftede egentlig soldaterlivet ud med et liv i civil som højskolelærer ved årtusindskiftet. Men da fuldskalainvasionen af Ukraine begyndte i 2022, blev Jesper Larsen aktiv i forsvarets reservestyrker. Nu har hans deling takket ja til at melde sig under fanerne hos Bornholms nye hær, Bornholms Regiment, fra årsskiftet.
"Vi befinder os lige nu det mest skrøbelige tidspunkt, man overhovedet kan forestille sig," siger han om forsvarets store omstrukturering.
I foråret blev det annonceret, at Bornholm som en del af en større milliardindsprøjtning i forsvaret fik sit eget regiment for første gang i 25 år. Beslutningen er truffet i en tid, hvor risiko- og trusselsbilledet i Danmark ifølge regeringen er det mest alvorlige siden Anden Verdenskrig, samtidig med at vi står med et svækket forsvar.
Forandringerne mærkes særligt på klippeøen, der er isoleret fra resten af landet, og som med sin strategiske placering i Østersøen også er den del af Danmark, som er tættest på Rusland.
En oberst, et geværManden, der står i spidsen for hele foretagendet, er oberst og Afghanistan-veteran, Lars Nygaard.
Da Lars Nygaard trådte ind på sit nye kontor i en rød barak den 12. juni 2025, var noget af det første, han gjorde, at kigge på et organisationsdiagram over sit nye regiment.
Oberst én, gevær ét, skrev han på whiteboardet foran sit skrivebord.
De fleste bygninger på Almegårds Kaserne stammer fra 1946, hvor Bornholm blev befriet fra Sovjetunionens besættelse. Foto: Jesper Westley/Jesper Westley 2025 Nu er der gået et halvt år, og Lars Nygaard er ikke længere alene i organisationsdiagrammet.
Obersten vil dog ikke løfte sløret for, hvor mange, der officielt hører under Bornholms Regiment, da Kristeligt Dagblad besøger Almegårds Kaserne i Rønne i november.
I slutningen af oktober skrev den lokale avis, Bornholms Tidende, at regimentet blot bestod af "en håndfuld personer", men det er ikke rigtigt, siger Lars Nygaard.
"Hvad havde folk regnet med?", spørger han retorisk og svarer selv:
"At der stod et regiment i Oksbøl, der bare kunne blive fragtet ind? Opgaven er at opbygge et regiment. Det er et rigtig stort og omfattende arbejde. Jeg har haft en del forskellige stillinger, og jeg må bare sige, det er aldrig nogensinde gået så hurtigt med at bygge en grundstruktur op med kompetente medarbejdere."
At der sker noget på Almegårds Kaserne er helt tydeligt. Ved siden af de klassiske røde barakker fra 1946 er et byggehold i gang med at opføre tre moderne bygninger, som skal huse både regimentets nye materiel og mandskab.
Spørgsmålet er, hvor mange soldater der skal benytte bygningerne. Ingen vil sætte et præcist tal på ambitionerne, heller ikke obersten:
"Hvis vi begynder at lægge de ting ud, så er der jo nogle, der begynder at læse med, og det ønsker jeg ikke. Så kan man sige, at man kan overvåge med satellitter, og det gør de bare. Jeg kommer ikke til at bekræfte det."
Som en del af oprustningen af forsvaret, har Bornholms Regiment fået nye pansrede mandskabsvogne fra Finland. Foto: Jesper Westley/Jesper Westley 2025 Oprustningen på Bornholm er dog allerede blevet bemærket på den russiske ambassade i København. Den russiske ambassadør Vladimir Barbin har ad flere omgange sagt, at Rusland følger situationen på øen og vil udvikle "nødvendige militær-tekniske modforanstaltninger for at imødegå mulige trusler mod Ruslands sikkerhed".
"Bornholm bliver i stigende grad brugt som en Nato-forpost i Østersøen mod Rusland," sagde Vladimir Barbin til det russiske medie Ria Novosti i juli.
Et grundproblem for forsvaretInden Bornholms Regiment blev oprettet, husede kasernen en opklaringsbataljon på cirka 300 soldater, skrev DR i foråret. Opklaringssoldater er uddannet i at indhente efterretninger og bruger det meste af deres karrierer i udlandet.
Fordi opklaringsbataljonens opgaver sjældent var på Bornholm, og man ønskede et fast forsvar af øen i tilfælde af en krise, valgte forsvaret i omstruktureringen at erstatte bataljonen med mekaniserede infanterister i stedet. Mekaniserede infanterister er soldater i klassisk forstand, der bevæger sig til fods og med pansrede køretøjer.
De tidligere opklaringssoldater fik mulighed for at blive på øen og blive omskolet til mekaniserede infanterister i det nye regiment.
Men Lars Nygaard vil ikke oplyse, hvor mange soldater, der har valgt at gøre brug af tilbuddet om at blive på øen.
Udover de professionelle soldater kommer der også to hold af hver cirka 130 værnepligtige hvert år, ifølge DR, og nogle af dem kommer også til at indgå i regimentet.
Men det er alligevel muligt at få en idé om forsvarets ambitioner på Bornholm, hvis man læser et referat fra et møde i Bornholms Politis Lokale Beredskabsstab den 11. marts, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.
Af referatet fremgår det, at "kapaciteten på Bornholm vil blive forøget med cirka en tredjedel. Både med flere værnepligtige og flere konstabler med specialkompetencer". En tidshorisont fremgår ikke. Hvis man antager, at kapaciteten skal øges fra cirka 300 professionelle soldater samt cirka 260 værnepligtige, vil tallet lande på cirka 750. Oberst Lars Nygaard kan ikke bekræfte tallet.
Foto: Jesper Westley/Jesper Westley 2025 Til sammenligning begyndte Sverige i 2024 en storstilet oprustning med et mål på 4500 soldater på Bornholms naboø Gotland, ifølge DR.
Uanset hvor mange soldater regeringen har ambitioner om at få til Bornholm, står Lars Nygaard over for et landsdækkende problem med rekruttering og fastholdelse i forsvaret.
"Det er et grundproblem for os, at vi ikke kan holde på vores soldater i længere tid, og det kan det også blive her," siger han.
Og her kommer en ekstra bornholmerkrølle på. Unge skal flytte til en ø med minimum tre timers køre- og sejletid til det øvrige Danmark, hvis ikke de kommer fra Bornholm, for at få en uddannelse som infanterist, som man også kan få i resten af landet.
Indtil regimentet er fuldstøbt på et tidspunkt i fremtiden, som Lars Nygaard ikke vil afsløre, så forsvares Bornholm af dem, der er.
"Hvis der sker noget nu, så trykker vi på knappen og kæmper med det, vi har", siger han.
Konstabel "Hvid" er en af dem, der skal forsvare Bornholm i det nye regiment. Foto: Jesper Westley/Jesper Westley 2025 En rask lille krigDet er en af de dage, hvor solen aldrig rigtig bryder gennem den mørkegrå dyne af skyer, da Kristeligt Dagblad besøger Almegårds Kaserne. I stedet hagler og regner det dramatisk ned over det i forvejen sjappede mosegrønne skov- og markområde, hvor både værnepligtige og professionelle øver sig på krig – både regulær og hybrid af slagsen.
En gruppe unge mænd i camouflagetøj kører ad en grussti i en af de nye mandskabsvogne, som ankom til øen i september fra den finske producent Patria, og længere nede ad vejen er nogle værnepligtige i gang med at gøre klar til en øvelse.
En seniorsergent har gemt sit 25 år gamle emblem fra Bornholms Værn på indersiden af hatten. Foto: Jesper Westley/Jesper Westley 2025 Men her på kasernen findes også folk, som husker dengang Bornholm sidst havde sin egen hær under den kolde krig.
En seniorsergent, der ikke ønsker at have sit navn i avisen, tager sin baret af og viser indersiden af hatten, hvor han i 25 år har gemt emblemet fra sit gamle regiment, Bornholms Værn, som blev lukket i 2000.
"Intet som en rask lille krig kan få bevillingerne til at rulle," siger han tørt til Kristeligt Dagblad, adspurgt hvad han mener om besparelserne i Bornholms forsvar siden da.
Fra den 1. januar overgår seniorsergenten til Bornholms Regiment, og det gamle emblem skal atter frem.
Nr. 573 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 10:34:45
Sag om svindel i forsvaret har ligget hos politiet i tre år Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 572 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 10:00:00
Politisk prestigeprojekt for fødende ligger i ruiner: ’Det er vanvittig trist’ Tryk Her
Årsagen er en blanding af besparelser og rekrutteringsproblemer.
Nr. 571 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 09:45:00
LIVE: Mindst 16 er dræbt i terrorangreb ved Bondi Beach i Sydney Tryk Her
Mindst 16 personer er døde - heriblandt en af de to udpegede gerningsmænd.
Nr. 570 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 09:41:00
Ti personer er døde efter skudepisode ved strand nær Sydney Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 569 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 09:05:00
Tre personer kom til skade ved eksplosionsbrand til julefrokost i hal Tryk Her
Nr. 568 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 09:04:33
Enormt Unicef-lager ventes at blive 1,5 milliarder kroner dyrere Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 567 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 09:01:37
Brand i gård spærrer vej syd for Hornbæk Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 566 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 08:37:01
Stor eksplosion under julefrokost i sportshal Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 565 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 08:10:00
Borgmester vil styrke naturvidenskaben med nyt oplevelsescenter i Kalundborg Tryk Her
Nr. 564 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 08:08:00
Patienter i Nordjylland kan få tid til en øjenoperation – om tre år Tryk Her
Nr. 563 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 08:00:00
Aarhus Kommune beklager: Der skete fejl, da 65 børn med skolevægring mistede støtten Tryk Her
Det var i strid med loven, hvordan Aarhus Kommune stoppede hjælpen til en række familier, vurderer professor. Kommunen lover, at familier ikke overlades til sig selv.
Nr. 562 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 07:43:13
Thailand indfører udgangsforbud i provins ved grænsen til Cambodja Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 561 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 07:12:00
Trump opfordrer Thailand og Cambodja til at overholde våbenhvile Tryk Her
Nr. 560 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 07:12:00
Pakistan får dansk milliardlån til at rense spildevand Tryk Her
Nr. 559 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 07:00:00
Kæmpe Unicef-lager i Nordhavn bliver 1,5 milliarder kroner dyrere Tryk Her
De forventede omkostninger af den 30-årige lejeperiode er markant højere end først antaget. Pengene tages fra udviklingsbistanden.
Nr. 558 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 06:43:27
Studerende gemte sig under skriveborde efter skyderi på universitet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 557 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 06:00:01
Danmark giver milliardlån til at rense forurenet vand i Pakistan Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 556 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 06:00:00
Når Søren Orbán taber, er det en glædens dag for den frie presse Tryk Her
Nr. 555 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 06:00:00
Fred og dialog er den nordiske vej Tryk Her
Vi appellerer til vores regeringer og parlamenter om: • At indlede direkte forhandlinger med Rusland for at afslutte krigen i Ukraine, som foreslået af Finlands tidligere præsident Sauli Niinistö. • At europæiske stater indtager en mere aktiv fredsorienteret rolle i sikkerhedsspørgsmål med Rusland. • At gøre vores yderste for atomnedrustning og aktivt arbejde for en …
Nr. 554 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 05:45:00
Myndigheder frigiver video af eftersøgt efter universitetsskyderi Tryk Her
En massiv menneskejagt er i gang omkring Brown University i Providence i delstaten Rhode Island. Her er to blevet dræbt og yderligere otte alvorligt såret i et skyderi.
Nr. 553 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 05:23:05
Tre unge mænd kører ind i mur ved Aars - 21-årig i kritisk tilstand Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 552 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 05:00:00
Udtalelse om lærlinge og elever Tryk Her
Dokumentaren “Bare en lorte lærling” viser alvorlige problemer i lærlinges hverdag i byggebranchen, hvor korttidskontrakter og usikre forhold gør unge bange for at sige fra. Vi kræver, at skolerne fra første dag sætter klare forventninger til adfærd og respekt, og at arbejdsgiverne tager ansvar for trivsel, dialog og håndtering af psykisk og fysisk vold. De …
Nr. 551 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 03:29:39
Trump sår tvivl om republikansk sejr til midtvejsvalget Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 550 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 02:27:25
Greta Thunberg tiltalt i Finland for at nægte at adlyde politiet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 549 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 01:58:00
Fem mænd anholdt i Tyskland for at planlægge angreb på julemarked Tryk Her
Tyske myndigheder mener at have afværget et angreb på et julemarked i Bayern og anholdt fem mænd.
Nr. 548 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 01:39:11
Fem mænd anholdt i Tyskland for formodet angreb på julemarked Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 547 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 14. December, 2025 00:16:00
To studerende er døde efter skyderi på Brown University i USA Tryk Her
Yderligere ni er såret, heraf flere alvorligt. Myndighederne leder fortsat efter en mistænkt efter en skudepisoden. Det fortalte de på en pressekonference.
Nr. 546 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 23:59:11
To studerende dræbt af skud på prestigefyldt universitet i USA Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 545 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 23:11:27
Statens administrative ansatte bliver flere trods spareplan Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 544 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 23:01:00
FN-chef: Seks fredsbevarende FN soldater dræbt i droneangreb i Sudan Tryk Her
Nr. 543 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 22:14:35
Seks fredsbevarende FN-soldater er dræbt i droneangreb i Sudan Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 542 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 21:30:00
Dansk fotograf har besøgt Vestbredden: Børn må gå 12 kilometer for at komme i skole Tryk Her
Situationen på Vestbredden er blevet langt værre de seneste år, fortæller fotojournalist Lasse Bak Mejlvang.
Nr. 541 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 20:53:00
Trump truer med gengældelse efter angreb i Syrien Tryk Her
Nr. 540 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 20:17:31
Politi dropper efterforskning af ordre fra prins Andrew til livvagt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 539 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 20:10:00
Demonstration i Budapest mod overgrebsskandale Tryk Her
Nr. 538 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 20:00:00
Analyse: Velkommen i Trumps tidsmaskine Tryk Her
Angreb på speedbåde fyldt med narko. En latinamerikansk oppositionspolitiker, der smugles til Europa af amerikanske agenter. En mand med tråde til diktatoren Pinochet på vej til magten i Chile. Er der nogen, der har pillet ved en tidsmaskine, eller vi midt i et kæmpe globalt deja-vu?
Nr. 537 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 19:51:00
'Under al kritik': Forening er dybt bekymret over fortsat fangst af torsk i Nordsøen Tryk Her
Mens frustrationen er stor i Danmarks Naturfredningsforening, bakker Danmarks Fiskeriforening op om ny aftale om fiskekvoter.
Nr. 536 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 19:21:00
Trængsel ved kajaklucioptog i København Tryk Her
Nr. 535 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 19:00:00
To måneder gamle Taims kropstemperatur dalede, indtil hans lille hjerte gik i stå Tryk Her
Mindst 12 palæstinensere meldes døde efter uvejr i Gaza.
Nr. 534 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 19:00:00
Lyt for at forstå. Drik alkohol i de rette mængder. Og husk, at du ikke er alene. Her er seks råd til at overleve julemåneden Tryk Her
Tryk for at læse mere
I fem år har jeg lavet og solgt et kalenderlys med tips og tricks til at komme gennem december. Det var en af mine venner, som foreslog, at jeg skulle gøre det, og så sagde jeg for sjov, at hvis jeg skulle lave sådan et lys, så ville der ikke komme til at stå de sædvanlige hyggelige ting på, men derimod råd som "træk vejret" hver dag – og det var egentlig en sjov idé.
Et af mine yndlingsråd fra dette års kalenderlys er tip nummer 16: Lad ham gøre det. Ligesom meget andet kan julen ofte blive lagt på moderens skuldre. Et eksempel – og en tilbagevendende frustration for mig – er "nissen". Det er et kæmpe stykke arbejde, og så er det ovenikøbet en eller anden lille, usynlig mand, der skal have æren for alt det, jeg roder rundt og laver om natten.
Så, lad ham gøre det – eller træk æren tilbage. I år har jeg for eksempel sagt til mine børn, at nissen har ringet og fortalt, at han skal videre til nogle yngre børn, men at han i stedet har spurgt, om jeg ville gøre det. Nu behøver jeg ikke længere prøve at skrive et eller andet med venstre hånd, og jeg kan pakke gaverne ind i vores eget gavepapir.
Husk, at du ikke er alene
Da jeg begyndte at lave kalenderlyset, var det nærmest som en slags personlig overlevelsesguide. I processen fandt jeg heldigvis ud af, at der var flere, der ligesom jeg synes, at det er svært at leve op til de krav, der bliver stillet til en i december.
Jeg tror, det handler om måden, vi lever vores liv på i dag, særligt i byerne. Jeg havde virkelig svært ved at leve op til alle de fællesskaber, jeg skulle være nærværende i, da vi boede i København. Så var der skolen, haveforeningen, spejderholdet – og det var en ny gruppe mennesker hvert sted. Nu er vi flyttet på landet, og her er det stort set de samme mennesker, vi ses med i forsamlingshuset, i skolen og til gymnastik. Det føles som om et ægte fællesskab, og dermed bliver mange af de ting, vi skal, faktisk også ægte hyggelige.
Man kan selvfølgelig melde afbud, og det råder jeg også folk til at gøre på kalenderlyset, men jeg ved, at det er lettere sagt end gjort. Så måske er det bedste råd: Husk, at du ikke er alene med at synes, at det hele er lidt uoverskueligt.
David Holt Olsen, direktør for Industrimuseet i Horsens, familielivsskribent ved Kristeligt Dagblad og far til to David Holt Olsen. Fotograferet i sit hjem i Åbyhøj Foto: Johanne Teglgård Olsen Hav et stort og tidskrævende projekt
Vi går ofte ind i julen med alt for høje forventninger. Dette bliver julen, hvor fællesskabet åbenbares, tænker vi. Men det sker bare aldrig, hvis det er det, man fokuserer på. Fællesskabet er en bieffekt af andre aktiviteter eller projekter, så man kan ikke bare sidde og vente passivt på, at nu bliver det hele beåndet og beriget. Derfor er det utrolig vigtigt for mig at have et stort og tidskrævende projekt i julen. Og det er altid sovs.
Når jeg holder jul hjemme, laver jeg altid en meget prætentiøs og tidskrævende sovs. Det tager to dage, og på den tid kan man lære sin 9- og 11-årige rigtig meget.
At lave en sovs handler jo om at koge rigtig meget ned til utrolig lidt. Det handler om at ofre og ofre, indtil man står tilbage med noget, der bare smager supergodt – det er der nærmest lidt protestantisk pligtetik i.
Selvom en todages-sovs godt kan være en lidt udfordrende smagsoplevelse for børn, så bliver traditionen og den kraftige sovs forhåbentlig et dejligt juleminde for dem engang.
Alkohol i de rette mængder
Jeg må jo nok indrømme, at alkohol er en smuk forløser. Også i julen. Men ikke i alt for store mængder. Som med alt andet er også det en balance, og er alkoholen passende draperet hen over julen, så kan den give en rigtig god stemning. Der kan komme en utrolig mildhed over folk, når først de får et glas gløgg i hånden.
Så skal jeg forsøge at koge mine to råd helt ind til benet, må det være: sovs og alkohol.
Mie Marcussen, cand.merc.jur. og master i konfliktmægling fra Københavns Universitet Foto: Martin Thaulow Lyt og spørg for at forstå
Vi lytter ganske ofte for at forsvare os selv eller for at prøve at overbevise den anden. Men det er helt misforstået, hvis vi vil løse konflikter. I stedet bør vi lytte for at forstå, hvad det er, der er så vigtigt for den anden. Det er nok det allervigtigste råd, man kan give overhovedet, når det drejer sig om konflikthåndtering.
Når jeg siger det, så plejer folk at tænke, at det betyder, at man bare skal sidde og tage imod og ikke stille spørgsmål. Men vi skal også blive bedre til at spørge for at forstå. Og vi skal huske, at der er mange lag i en enkelt sætning. "Jeg vil gerne, at vi holder jul hos min familie" kan være det, man kalder standpunktet, men hvad er det for et behov, der ligger under? Det skal man være oprigtigt nysgerrig på.
Se det i det større perspektiv
Konflikt er et menneskeligt vilkår, og det kan vi blive bedre til at acceptere. I juletiden, hvor der ofte er meget på spil, dukker konflikterne op. Sådan er det. Det er imidlertid ikke et særligt handlingsrettet råd, så derfor vil jeg i stedet sige, at man skal huske det større perspektiv, når tingene ikke lige arter sig, som man troede, håbede eller forventede.
Jeg har mødt mange familier, som har brudt med hinanden på grund af konflikter, der er opstået i juletiden. Før man når dertil, skal man måske prøve at spørge sig selv: Er det dét værd i det større perspektiv? Er det ikke vigtigere, at vi alle kan sidde sammen til en fødselsdag i det nye år, end at denne jul bliver lige akkurat, som jeg drømte om? Og så skal man selvfølgelig altid huske at spørge sig selv, om det, man gør lige nu, er det, man har lyst til at give videre til sine børn.
Nr. 533 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 19:00:00
Er det blevet pinligt for kvinder at have en kæreste? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men noget i den fortælling er ved at ændre sig. Det kan man i hvert fald få indtrykket af, hvis man har fulgt med i den debat, der på det seneste har fundet sted i både danske og internationale, traditionelle og sociale medier, og som blev sparket i gang af en artikel i det internationale livsstilsmagasin Vogue. Her blev det slået fast, at en kæreste ikke længere er værd at stræbe efter. Faktisk er det ligefrem blevet pinligt for kvinder at have en kæreste, fordi det angiveligt udviser en mangel på selvstændighed.
Artiklen blev også delt som en video på det sociale medie TikTok, hvor den inden for et døgn var blevet set 5,7 millioner gange på tværs af lande.
Ifølge Dorthe Chakravarty, der er historiker og særligt har beskæftiget sig med kvindehistorie, viser debatten, at der er to lejre, når det handler om kvinder og kærester.
"På den ene side er der de kvinder, der ønsker økonomisk og politisk selvstændighed, og som gerne vil fremstå stærke og uafhængige. På den anden side er der dem, der vægter ægteskab og familieliv højt," siger hun.
Når nogle kvinder netop nu fravælger at have en kæreste, skyldes det, at der er et stort pres på de traditionelle kønsroller, og at polariseringen mellem kønnene er vokset, vurderer Dorthe Chakravarty. Lige nu er der også flere enlige i Danmark — 943.189 kvinder og 852.363 mænd for at være præcis — end der nogensinde har været før.
Stigningen kan selvfølgelig ikke kun tilskrives, at kvinder aktivt fravælger at have en kæreste. Men selv hvis det skulle gøre sig gældende for nogen, er det ikke et nyt fænomen. Det så man blandt andet under kvindebevægelsen i 1960'erne og 1970'erne, siger Dorthe Chakravarty, men også endnu tidligere end det. Et af de tidlige eksempler er Danmarks første kvindelige læge, Nielsine Nielsen (1850-1916), som hun har skrevet en bog om.
"Der er ingen tvivl om, at det var et bevidst fravalg, at hun ikke blev gift. Hun italesatte på et tidspunkt, at den personlige udvikling stoppede hos hendes søstre, som blev gift og fik børn. Hun så, at de mistede deres selvstændighed," siger historikeren.
Personligt kan Dorthe Chakravarty bedre forstå en kvinde som Nielsine Nielsen, der trods alt levede i en tid, hvor forskellen mellem kønnene var stor. Hun har sværere ved at forstå det, når kvinder i dag ikke vil have en kæreste for at fremstå selvstændige.
"Sagen er jo, at alle mennesker er dybt afhængige af hinanden. Ikke på nogen usund måde. Vi vil jo alle gerne elskes," siger hun.
Men man skal dog også huske, at det er ekstremerne, der bliver trukket op i debatten, mener Dorthe Chakravarty.
"Langt de fleste lever jo bare helt almindelige gennemsnitlige liv, hvor det hverken er pinligt eller det modsatte at have en kæreste."
Nr. 532 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 18:43:00
Britt Bager stopper som Moderaternes partisekretær Tryk Her
Nr. 531 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 18:23:21
Mand kommer alvorligt til skade i ulykke på fynsk motorvej Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 530 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 18:10:27
Sygemeldt Britt Bager stopper som Moderaternes partisekretær Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 529 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 18:05:00
Tre amerikanere dræbt under patrulje i Syrien Tryk Her
Nr. 528 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 18:00:00
På toppen af et globalt kokainimperium mistænker politiet en 37-årig mand. Og hans pas er dansk Tryk Her
Manden har siddet varetægtsfængslet i Danmark siden november.
Nr. 527 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 18:00:00
Julen er madspildets højtid. Men måske bliver det anderledes i år Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Der er virkelig sket meget på de år. Dengang jeg begyndte, var madspild knap et ord, man brugte. I dag har danskerne en helt anderledes bevidsthed om madspild," siger hun.
Men der er fortsat mange danskere, der har svært ved at få brugt resterne. I 2021, hvor den seneste opgørelse er fra, anslog Miljøstyrelsen, at de danske husholdninger står for omtrent 235.000 tons madspild hvert år. Tallet kan imidlertid ikke sammenlignes med tidligere målinger, fordi metoden er blevet ændret.
Også i detailhandelen og i fødevareproduktionen er madspildet fortsat stort. I detailhandelen, hvor spildet blandt andet udgøres af for gamle varer, steg madspildet fra 97.711 tons i 2019 til 103.906 tons i 2023. Og i fødevareproduktionen, hvor spildet ofte opstår som konsekvens af overproduktion, emballeringsfejl eller kosmetiske krav til produkterne, steg madspildet fra 385.000 tons i 2018 til 457.172 i 2022.
For både produktion og detailhandel gælder det, at en del af stigningen skyldes bedre datamonitorering. Alligevel udtalte Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, tidligere på året om madspildsstigningen i detailhandlen:
"De seneste tal tyder desværre på, at vores madspild ikke er blevet mindre, og det ærgrer mig naturligvis som landets fødevareminister. Mindre madspild er godt for både klima og pengepung – og kan samtidig være med til at styrke Danmarks fødevareforsyningssikkerhed. Men det kræver, at vi tager skeen i den anden hånd."
Hvorfor er det så svært for danskerne at få bugt med madspildet?
Forskel på generationerneDet er i hvert fald ikke de gode intentioner, den er gal med. Tværtimod viser en analyse fra oktober i år fra Madkulturen, at 9 ud af 10 danskere mener, at det er vigtigt at undgå madspild i madlavningen. Det er en lille stigning i forhold til sidste år.
"For de fleste føles det ikke rart at smide mad ud, som kunne være blevet brugt. For nogle kobles det til klima eller miljø, men for mange strider madspildet også bare generelt imod en husholdningslogik og selvfølgelig en økonomisk logik," siger Hannibal Hoff, som er videnschef hos Madkulturen.
"Hvor gode vi så i realiteten er til at lykkes med at reducere madspild, det er der lidt forskel på," fortsætter han.
I Madkulturens meningsmåling fra efteråret svarede 41 procent af de adspurgte mellem 18 og 25 år, at de savner hjælp eller inspiration til at reducere madspild i hverdagen, mens det kun gør sig gældende for syv procent i aldersgruppen 65 til 80 år.
"Der er nogle ældre generationer, som simpelthen er vokset op med en anden forståelse for maden og råvarerne og det arbejde, der ligger i det, og dermed også er vokset op med andre erfaringer og teknikker til at undgå madspild," siger Hannibal Hoff.
Men også de unges hverdagsliv spiller ind:
"Mange unge i dag lever et liv, hvor spild er svært at undgå. De har svært ved at lægge en madplan, fordi de typisk ikke ved, hvor de skal spise om aftenen, eller hvad de laver om tre timer," siger han.
Det lange seje trækI detailhandelen har man ellers forsøgt sig med lidt af hvert over de seneste år i et forsøg på at mindske madspildet. Prisreduktioner tæt på udløbsdatoen, fjernelse af mængderabatter og donationssamarbejder med lokale madspildsgrupper eller velgørende foreninger for bare at nævne nogle eksempler. Hvorfor har det ikke haft større effekt?
Anne Louise Dannesboe Nielsen er institutleder på institut for fødevarer på Aarhus Universitet. Hun siger:
"Butikkerne har jo, lige såvel som forbrugerne, en interesse i at reducere madspildet. Dels bliver de målt mere og mere på deres udledninger og deres madspild, og produkter, der ryger i skraldespanden, har jo ikke tjent nogen penge. Så når man ikke har formået at nedbringe spildet mere, end man har, så tror jeg ikke, man kan komme udenom, at en del af ansvaret ligger hos forbrugeren."
Hun nævner et eksempel fra et studium, hvor man i en række Netto-butikker forsøgte at lade være med at udskifte bananerne dagligt, så der også indimellem lå et par brune bananer imellem de gule.
"Og salget af bananer faldt markant," siger hun.
"Så vi har jo som forbrugere også en eller anden forventning om, at alle hylder hele tiden skal være helt fyldt med helt friske varer. Og det er jo i virkeligheden lidt noget pjat. Nogle gange går man jo hjem og bruger den banan med det samme eller lægger den i køleskabet og glemmer den i 14 dage, og så er det slet ikke nødvendigt, at det lige akkurat var den nyeste, friskeste banan, man valgte."
Skal man for alvor madspildet til livs, handler det derfor om langt mere og andet end nye emballagetyper og kampagner, siger Anne Louise Dannesboe Nielsen:
"Vi mennesker er mere komplekse, end vi selv forstår, og mindre rationelle, end vi tror. Især når vi handler i supermarkedet – så for at forstå madspildet bør vi nok i højere grad forsøge at forstå mennesket."
Hannibal Hoff peger på maddannelsen som en vigtig faktor i kampen mod madspild:
"Det lange seje træk handler om at få et skærpet fokus på madens værdi. Mange af os har ikke længere en fornemmelse af, hvad det vil sige at dyrke fødevarer, og det er bare nemmere at smide en kylling ud, hvis ikke du har en forståelse af, hvad det har krævet at få den på tallerkenen i første omgang."
Nøjsomheden kan vende returNetop fokus på madens – økonomiske – værdi kan imidlertid være på vej tilbage … på en trist baggrund. Selina Juul siger:
"Maden er simpelthen blevet så vanvittigt dyr, og det skærper helt automatisk folks bevidsthed om madspild."
Normalt er juletiden ellers madspildets højtid, hvorfor organisationen Stop Spild Af Mad også normalt lancerer en kampagne mod julemadspildet. Men i år forventer Selina Juul, at det er en helt anden tendens, der kommer til at fylde, hvorfor de heller ikke kommer til at lave deres årlige julekampagne.
"Alt imens der stadig er danskere, der smider enormt meget mad ud i julen, så er der også rigtig mange, som faktisk kommer til at mangle mad i julen i år. Derfor passer vi også rigtig meget på med at gå ud med løftede pegefingre og agere madpoliti," siger hun, der i stedet bruger kræfterne på at sprede ordet om organisationens portal for overskudsmad, hvor udsatte danskere kan få madhjælp.
"Det nytter ikke noget at gå ud og lave skræmmekampagner, og i virkeligheden tror jeg også, at flere og flere får øjnene op for, at de skal undgå madspild. Ikke for nogen andres skyld, men for deres egen."
Nr. 526 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 17:55:27
To amerikanske soldater og en tolk er dræbt i bagholdsangreb i Syrien Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 525 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 17:49:00
Hamas-chef meldes dræbt i Gaza Tryk Her
Nr. 524 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 17:33:00
Messis besøg på indisk stadion var så kort, at fansene besluttede sig for at smadre det Tryk Her
En flok indiske fodboldfans blev lørdag så vrede over ikke at kunne se Lionel Messi ordentligt, at de besluttede sig for at vandalisere stadion.
Nr. 523 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 17:30:00
Unge i landsby har skabt deres egen ungdomsklub: "Onsdag skal jeg bare hygge mig" Tryk Her
Fire unge fik idéen om at skabe en ungdomsklub, og nu bakker over halvdelen af landsbyens unge op hver onsdag
Nr. 522 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 17:26:00
Slut med at blive hentet af mor - snart kan Oliver og Emilie tage toget hjem fra fest Tryk Her
Nr. 521 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 16:45:00
Ukrainske flygtninge strømmer til nordjysk kommune: 'Når det brænder på, står vi sammen om opgaven' Tryk Her
Flere kommuner har udfordringer med at finde bolig til de mange ukrainske flygtninge. Men ikke i Hjørring Kommune.
Nr. 520 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 16:35:00
Politiet dropper sag mod tidligere prins Andrew om Giuffre-information Tryk Her
Nr. 519 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 16:18:13
Chef for Hamas' våbenproduktion er dræbt i israelsk angreb på Gaza Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 518 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 16:10:00
Smørproduktion på højtryk: Arla mærker stigende efterspørgsel Tryk Her
Nr. 517 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 15:42:12
Belarus frigiver 123 fanger – herunder nobelprismodtager Tryk Her
Belarus frigiver 123 fanger – herunder nobelprismodtagerBelarus har lørdag løsladt 123 fanger, herib...
Nr. 516 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 15:30:01
Nye fiskekvoter kaster den truede torsk under bussen mener marinbiolog Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 515 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 15:24:05
Medie: Amerikanske og syriske soldater såret under patrulje i Palmyra Tryk Her
Nr. 514 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 15:23:00
Mand fængslet i sag om falske mønter for 40.000 kroner Tryk Her
Nr. 513 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 15:22:00
Over en million er uden strøm i Ukraine efter angreb Tryk Her
Over en million er uden strøm i Ukraine efter angrebEt russisk angreb fredag har efterladt over en m...
Nr. 512 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 15:22:00
Belarus frigiver 123 fanger efter samtaler Tryk Her
Nr. 511 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 15:14:55
Belarus frigiver 123 fanger - herunder nobelprismodtager Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 510 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 15:00:00
Kina vil støtte sin chipindustri med op til 445 mia. kr. Tryk Her
Kina vil støtte sin chipindustri med op til 445 mia. kr.Det kræver kun et kig mod Nvidia for at fors...
Nr. 509 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 15:00:00
Kina vil støtte egen chipindustri med op til 445 mia. kr. Tryk Her
Kina vil støtte egen chipindustri med op til 445 mia. kr.Det kræver kun et kig mod Nvidia for at for...
Nr. 508 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 14:41:05
40.000 kroner i falske mønter afsløret hos nordsjællandsk mand Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 507 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 14:30:00
Topofficerer raser efter spare-konsulenters comeback i militæret: En hån mod soldater og befolkning Tryk Her
Forsvarsministeriet har hyret omstridt konsulenthus til at hjælpe med militær genopbygning
Nr. 506 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 14:03:29
Tidligere rocker i Bandidos tiltales for hvidvask af 70 millioner Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 505 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 13:41:11
Spansk politi stopper helikoptersmuglere i razzia Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 504 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 13:34:00
Mens Kina fortsat bøvler med fertilitetsraten, lanceres afgift på prævention Tryk Her
Fra nytår indføres en skat på kondomer og andre præventionsmidler i Kina.
Nr. 503 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 13:19:00
Dansk bataljon vender hjem til jul Tryk Her
Nr. 502 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 13:06:00
Over en million er uden strøm i Odesa efter angreb Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 501 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 13:00:01
Partier har forladt en ruinhob og rider nu på den blå bølge Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 500 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 13:00:00
Dyk ned i 60 års julekalenderhistorie: Fra Bamses juleslæde til skelettet fra Absalons hemmelighed Tryk Her
I anledningen af DR´s 100 års fødselsdag er DR og Museet Enigma i København er gået sammen om særudstillingen ’Jul på skærmen’.
Nr. 499 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 12:40:11
TV 2 får afslag på at få sag om udlevering af råbånd for Højesteret Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 498 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 12:29:00
TV 2 tager opgør om journalisters sms'er til Menneskerettighedsdomstolen Tryk Her
Nr. 497 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 12:15:00
Listen vokser med mennesker, der ikke ved, hvor de skal holde jul Tryk Her
Selvom flere melder sig som både julegæster og -værter, er der brug for flere, der vil lægge hus til julen.
Nr. 496 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 12:09:00
Erdogan vil tale om krigen i Ukraine med Trump Tryk Her
Nr. 495 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 12:08:00
Vold på skoler i Aarhus: 15-årig varetægtsfængslet efter machete- og knivoverfald Tryk Her
Nr. 494 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 11:51:25
800 soldater fra Letland vender hjem i weekenden Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 493 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 11:47:57
Politiet har i flere timer undersøgt mistænkeligt forhold i København Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 492 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 11:33:06
Trumps folk skal mødes med Zelenskyj i Berlin Tryk Her
Trumps folk skal mødes med Zelenskyj i BerlinUSA's særlige udsending Steve Witkoff skal i denne week...
Nr. 491 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 11:23:00
Første tilfælde af spedalskhed i EU i over 40 år Tryk Her
Nr. 490 DR Penge Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 11:15:00
Millioner Milliarder: Sølv slår guld. Forstå hvorfor sølvprisen når helt nye højder Tryk Her
'Millioner Milliarder' samler op på endnu en hæsblæsende uge i pengenes verden. I denne uge med et fokus på sølv.
Nr. 489 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 11:13:00
Odsherred Kommune risikerer millionregning efter brud på varmeforsyningsloven Tryk Her
Nr. 488 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 11:12:15
Børsens aktieportefølje rammer 27 pct. i afkast: Her er de tre bedste aktier i 2025 Tryk Her
Børsens aktieportefølje rammer 27 pct. i afkast: Her er de tre bedste aktier i 2025Børsens All Star-...
Nr. 487 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 11:12:15
Børsens aktieportefølje når 27 pct. i afkast: Her er de tre bedste aktier i 2025 Tryk Her
Børsens aktieportefølje når 27 pct. i afkast: Her er de tre bedste aktier i 2025Børsens All Star-akt...
Nr. 486 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 11:01:38
Trump om billeder med Epstein: Det er ikke et stort problem Tryk Her
Trump om billeder med Epstein: Det er ikke et stort problemUSA's præsident, Donald Trump, mener ikke...
Nr. 485 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 11:00:49
EU-land registrerer spedalskhed for første gang i 40 år Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 484 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 10:59:00
Zelenskyj melder om stort angreb i Ukraine i nat Tryk Her
Nr. 483 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 10:58:47
Dreng fængsles efter overfald på uddannelsessteder i Aarhus Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 482 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 10:57:56
Israelere bosætter sig på Vestbredden som aldrig før Tryk Her
Israelere bosætter sig på Vestbredden som aldrig førAntallet af israelske bosættelser på Vestbredden...
Nr. 481 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 10:45:00
Influenzaen har slet ikke toppet endnu Tryk Her
Når vi er sammen henover jul og nytår, smitter vi også hinanden.
Nr. 480 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 10:44:32
Over 1000 dræbt i oversvømmelser i Indonesien Tryk Her
Over 1000 dræbt i oversvømmelser i IndonesienDødstallet stiger til over 1000, efter at voldsomme ove...
Nr. 479 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 10:32:43
Siden 1900 har der været hvid jul i hele landet ni gange Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 478 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 10:20:00
Flere fædre tager barsel efter nye regler Tryk Her
Nr. 477 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 10:13:49
Regeringen vil forbyde brug af VPN til at tilgå utilgængeligt indhold Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 476 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 10:00:00
Søren Ryge: Jeg glemmer aldrig min første havørn Tryk Her
Tryk for at læse mere
Jeg vil hellere minde om de gode fuglehistorier, og dem har vi faktisk et par stykker af i disse år, endda om nogle store fugle, som alle kan få øje på, havørnen og tranen.
Og lige i disse dage er jeg lidt misundelig. Jeg ville gerne bo i nærheden af Tønder og gøre ligesom Harry Antonisen. For hver morgen ved 7-tiden, mens det endnu er mørkt, kører han ud til en lille granplantage i nærheden og står der med sin kikkert. Og så, mens det lysner, letter først to, så fem, så 10 havørne fra granerne og flyver ud mod havet. En morgen var der 43! På én gang, fantastisk!
Det er også en stor nyhed i ornitologiske kredse. Man har haft helt styr på de danske havørne, siden de kom tilbage i 1996. De tælles og registreres, og kurven har været flot og stejl lige siden, så at vi nu har over 186 ynglepar i Danmark, og at de i år har fået 231 unger, det højeste antal nogensinde.
Man har også vidst alt om, at især de unge havørne uden for yngletiden strejfer rundt i hele landet på jagt efter føde og et sted, hvor de måske skal yngle. Men man har aldrig vidst, at de laver kollektive overnatninger, hvor ørne fra et større område samles. På nøjagtig samme måde som råger, alliker, ravne og glenter.
Og det bedste: Man ved ikke, hvorfor de gør det. Ikke engang Kim Skelmose, leder af Dansk Ornitologisk Forenings "Projekt Ørn", som kan snakke om sine ørne i time- og dagevis, han vidste det ikke. For det er afgjort ikke beskyttelse – havørnen har ingen fjender. Derfor gætter han, og vi gør også. At de sidder i deres graner den lange, mørke nat og på ubegribelig vis udveksler gode erfaringer om gode steder for jagt, følges ad næste dag. Eller at det er et ørne-dating-center, hvor damerne holder øje med de flotteste hanner med de største næb.
Lagde døde grise udDer er ynglende havørne i hele Danmark nu, dog flest mod øst. At Sønderjylland her om vinteren tiltrækker så mange, hænger utvivlsomt sammen med det kære Vadehav, der er et fantastisk spisekammer for alverdens ænder, gæs og vadefugle og dermed også for ørnene. Som bonus kan de jævnligt finde døde sæler, der ædes med glæde.
Det var også metoden i 1990'erne derovre i Skåne, hvor de havde mange havørne, men hvor en stor del af ungerne døde af sult om vinteren. Da begyndte man at lægge døde grise ud til dem på udvalgte steder, og ørnene elskede det selvfølgelig. Og overlevede vintrene og blev flere og flere. Da de også dukkede op i Danmark, brugte man samme model, og det er sikkert grunden til, at vi så hurtigt har fået en så stor bestand af havørne i lille Danmark. Tænk, at vi – på trods af konstant jammer over alt for lidt natur og alt for meget landbrug – er kommet dertil.
For det er jo det samme med tranerne. Dem har svenskerne også haft eneret på i mange år, men her har vi oplevet samme mirakel som med havørnene. At der bliver flere og flere – at de efterhånden yngler i hele landet, selv i de mindste moser. At jeg kan høre traner hele sommeren, når vort lokale ynglepar gjalder med deres trompet. Man regner med over 1000 ynglepar, flest i Jylland og på Bornholm.
Tranerne overnatter også i store, samlede flokke. Inderst i Vadehavet på ganske lavt vand. Om dagen flyver de ud til markerne med deres foretrukne mad, majs og kartofler. Foto: Harry Antonisen Harry dernede i Tønder ser dem også, for de overnatter også i flok her om vinteren. Han har set flokke på flere tusind stå i det lave vand inderst i Vadehavet, tæt sammen og ræve-sikkert. Og han har set dem flyve af sted om morgenen for at finde mad, og det finder de ikke i en fornem nationalpark med en masse vild natur, men på de kæmpemæssige majs- og kartoffelmarker, der er høstet for længst, men hvor der er spildt en masse kolber og kerner og skæve kartofler, som er den bedste mad i verden for en sulten trane. Det lever op til det gamle mundheld om, at "intet er så skidt, at det ikke er godt for noget".
De jyske traner bliver her om vinteren. Når man om efteråret ser de store flokke af svenske traner flyve sydpå – nogen gange endda ind over selve København, er de på vej til Spanien, hvor de overvintrer, for Sverige er for koldt om vinteren for en trane. Vore egne bliver hos os, for her er ikke så koldt og masser af gratis mad på markerne.
Mit livs første havørnJeg så mit livs første havørn for 30 år siden. For da kørte danske fugletosser til Skåne om vinteren for at se de ørne og glenter, vi ikke havde i Danmark, og Jens tog mig med. Da kørte alle til den legendariske Fyledalen, hvor man vidste, at glenterne samledes til kollektiv overnatning, og det var næsten religiøst, når sådan en flok danske drenge stod dér med kikkerter i skumringen og spejdede efter de lydløse fugle, som pludselig dukkede op fra alle verdenshjørner, kredsede lidt rundt og derefter satte sig i de samme træer. Hundreder af glenter.
Men det var også den dag, at der pludselig kom en kæmpe havørn glidende igennem dalen, og alle holdt vejret, ørn, ørn, ørn, hviskede de, og så pludselig klappede den vingerne sammen og styrtede mod jorden og snuppede en svensk hare. Mit livs første havørn. Nu ser jeg den jævnligt svæve over mine marker.
For en ordens skyld. De er nemme at kende for alle. Havørnen, meget brede vinger, dobbelt så stor som musvågen, "den flyvende ladeport". Tranen, den højeste af vore fugle. Flyver med strakt hals. Og glenten. Størrelse som musvågen, men med tydelig kløft i halen.
Nr. 475 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 10:00:00
Er du rigtig smørklog? Test din viden om det gule guld her Tryk Her
Nr. 474 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 09:44:00
Elprisen lander på 61 øre i gennemsnit Tryk Her
Nr. 473 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 09:29:31
Pia Olsen Dyhr blev rasende på Socialdemokratiet under kommunalvalget Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 472 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 09:15:00
Det skal ikke automatisk kunne ses på straffeattesten, at man har karantæne fra fodboldkampe, siger minister Tryk Her
Fremover skal man have haft sin sag for en dommer, inden eventuel karantæne fra fodboldkampe kan ses på straffeattesten.
Nr. 471 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 09:00:00
Guldur og kuffert med kontanter: Dømt leasingdirektør svindlede forsikringen for en kvart mio. kr. Tryk Her
Guldur og kuffert med kontanter: Dømt leasingdirektør svindlede forsikringen for en kvart mio. kr.4,...
Nr. 470 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 08:45:57
Markant flere mænd er på barsel efter tre år med øremærkning Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 469 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 08:39:53
Elprisen har i gennemsnit kostet 61 øre i 2025 Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 468 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 08:35:00
Lesbisk bar i København lukker efter 21 år Tryk Her
Nr. 467 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 08:30:00
Kommer bedstemors gamle krystalglas eller porcelæn frem til jul, så pas på Tryk Her
Bly giver krystalglasset sin dybe klang og blå farve. Men det gør det også farligt at bruge.
Nr. 466 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 08:15:00
Fiskeriforening bakker op om nye torskekvoter Tryk Her
Nr. 465 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 08:00:00
Venstre: Trosfrihed skal være en central del af den danske udviklingspolitik Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hvorfor er det vigtigt at give fem millioner kroner til arbejdet med tros- og religionsfrihed?
Religions- og trosfriheden er meget stærkt presset i mange lande, og presset er stigende. Retten til at tro og udøve sin religion uden forfølgelse er en helt fundamental menneskerettighed. Derfor skal det være og er en central del af det danske udviklingspolitik.
I den nye finanslov for 2026 er der ikke opprioritering af initiativer, der er målrettet tros- og religionsfrihed. Er det ikke et svigt? Nu bliver der jo udmøntet fem millioner i en ekstra bevilling til arbejdet, og der ligger i forvejen femten millioner til det samme i næste års finanslov.Men jeg vi vil da meget gerne arbejde for at se, om vi kan styrke det endnu mere. Der skal jo også være en kapacitet og mulighed for at udmønte det fornuftigt, så man ikke sætter penge af i blinde.
Finansloven for 2026 giver 23,3 milliarder kroner til udviklingsbistand, hvilket er et løft på 848 millioner kroner. I den sammenhæng er det vel et vel et meget begrænset beløb, der specifikt er målrettet arbejde med tros- og religionsfrihed?
Jamen, der er noget, der bliver udmøntet til arbejdet med tros- og religionsfri helt specifikt. Men derudover indgår det jo i den strategiske dialog med mange andre organisationer, at man skal understøtte menneskerettighederne og dermed tros- og religionsfrihed.
Men hvis du og Venstre vil arbejde for, at specifikt arbejde med tros- og religionsfrihed skal styrkes, er det så ikke, fordi det ikke er prioriteret højt nok i dag?
Venstre vil arbejde for, at indsatsen for tros- og religionsfrihed styrkes. Det har vi sagt før, og jeg siger det gerne igen.
Et er konkrete projekter. Men italesætter man fra dansk side problemer med tros- og religionsfrihed i tilstrækkelig grad over for lande som Nigeria og Indien, hvor problemerne er store?
Ja, det sker med sikkerhed og meget konkret. Det er jo ikke mig, men Udenrigsministeriet, der fører den konkrete dialog. Men jeg ved, at det sker.
Kan du nævne et eksempel på det?
Udenrigsministeren var i Syrien i november. Jeg ved, at netop hensynet til religiøse og etniske mindretal var en afgørende del af dialogen med de syriske myndigheder, da man skulle beslutte, om man skulle øge det danske engagement i Syrien. Og sådan er det jo hele vejen rundt. Det bliver indskrevet i de aftaler og den støtte, der bliver givet til alle lande, vi opererer i.
Vil det sige, at det er et krav til eksempelvis Nigeria, hvor der er udbredte kristenforfølgelser, at de forbedrer vilkårene for kristne, for at de kan modtage udviklingsbistand?
Det er et krav til landene, at det skal arbejde med det her, når vi har en landebaseret dialog. Og så må man jo vurdere de fremskridt, som landene gør, og udforme sin støtte derefter. Det betyder jo ikke, at man skal trække sig, hvis det ikke sker. Så kan det bare være, at man skal udforme støtten på en anden måde.
Nr. 464 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 08:00:00
Antisemitisme er blevet en del af USA’s nye normaltilstand Tryk Her
Tryk for at læse mere
“Og hun havde ret,” siger Oppenheimer i dag, hvor han har skrevet flere bøger om antisemitisme og underviser i krydsfeltet mellem religion og politik på Washington Universitetet i St. Louis i delstaten Missouri.
Der har i USA i den seneste tid været flere angreb og hændelser vendt mod jøder og Israel, blandt andet de voldsomme studenterprotester på flere amerikanske universiteter i kølvandet på Hamas-angrebet i Israel den 7. oktober 2023. I maj i år blev blev to unge ansatte på Israels ambassade skudt uden for et jødisk museum i forbundshovedstaden Washington, og i juni blev én person dræbt og 12 andre såret i Boulder, Colorado, da der blev kastet en brandbombe mod en støttedemonstration for israelske gidsler i Gaza.
Flere målinger og statistikker viser, at antisemitismen er taget til, og at amerikanske jøder i stigende grad frygter for deres sikkerhed. Og i slutningen af oktober var der en ophedet debat i konservative kredse, da den fremtrædende tv-vært Tucker Carlson interviewede den åbent antisemitiske højreekstremist Nick Fuentes.
Bekymrende ligegyldighedMark Oppenheimer siger, at der er “reel antisemitisme” på venstrefløjen, hvor mange amerikanske jøder ellers traditionelt hører til politisk. Mens jødehadet på højrefløjen ifølge Oppenheimer får lov til at trives, fordi præsident Donald Trump er ligeglad med principper og betragter politik som en handelsvare til egen fordel.
“Trump og [vicepræsident] J.D. Vance har udtrykt stor bekymring over det, der foregår på de liberale og venstreorienterede universiteter. Det kan virke ret kynisk. Men de har ikke været særlig optaget af – om overhovedet – hvad der foregår i højreorienterede talkshows, podcasts og blogger. Og det er ekstremt bekymrende,” siger han.
Mark Oppenheimer mener ikke, at præsident Trump har nogen særlig nuanceret forståelse af antisemitisme. Mens Vance efter Oppenheimers opfattelse meget kalkuleret forsøger at undgå at have en holdning, mens han forsøger at positionere sig som republikansk præsidentkandidat med øje på valget i 2028.
“Han har lige nu en ret høj stjerne blandt de traditionelle republikanere. Og han er også ganske vellidt på den yderste højrefløj. Selv nynazisterne ser positivt på ham og fornemmer, at han er på deres side, selv om han ikke har sagt det direkte. Så jeg tror, han forestiller sig, at han kan bygge en koalition, der rummer så godt som alle konservative. Og det øjeblik, han udpeger antisemitisme som et problem, vil han begynde at miste opbakning fra det yderste højre,” siger Oppenheimer.
Han minder om, at den jødiske befolkning kun udgør 2 procent i USA. Det er ikke en stor vælgerblok, og de fleste jøder bor i demokratiske storbyer som New York, Boston, Philadelphia og Los Angeles.
Debatten om Tucker Carlsons interview med Nick Fuentes var interessant, fordi hverken præsident Trump eller vicepræsident Vance hævede stemmen og tog afstand fra Fuentes, der blandt andet udnævnte “organiseret jødedom” som det største problem for amerikansk sammenhold.
Trump havde selv Nick Fuentes til middag i sin private golfklub og residens Mar-a-Lago i Florida for tre år siden. Han har sagt, at Carlson “gennem årene har sagt pæne ting om mig”, og at han da skal have lov til at interviewe, hvem han vil. Fuentes kvitterede på det sociale medie X med beskeden “Tak, hr. præsident”.
J.D. Vance har ikke ytret nogen klar holdning. Men i sidste uge sagde han til tv-stationen NBC News, at han i sine samtaler med unge konservative "ikke ser ulmende tegn på, at antisemitismen er ved at eksplodere". Han kaldte det “antiamerikansk og antikristent at dømme nogen alene ud fra deres hudfarve eller uforanderlige karakteristika”. Men tilføjede, at Det Republikanske Parti ikke er “markant mere antisemitisk, end det var for 10-15 år siden”.
Mark Oppenheimer ser ikke Trumps vage melding som udtryk for en sammenhængende politisk strategi. Men han giver heller ikke meget for præsidentens forsøg på at stå som religionsfrihedens beskytter.
“Trump er jo ikke religiøs. Han opdagede bare kristendommen, da det gik op for ham, at han kunne få konservative kristne vælgere til at stemme på ham. Hans datter og svigersøn er jøder, og han har jødiske venner. Jeg tror såmænd ikke, han har noget personligt imod jøder. Men han har det med at se os som stereotyper,” siger Oppenheimer.
Normerne er skredetI hans optik er det både beregnende, bekymrende, skadeligt og hadsk, når USA’s præsident ser potentielle vælgere overalt og derfor ikke trækker principielle streger i sandet ved for eksempel at nægte at spise middag med en kendt antisemit. Så Oppenheimer synes ikke, det største problem er, at antisemitismen er mere udbredt. Men at grænsen for, hvad man kan sige højt, er rykket.
“Problemet med Trump er ikke, at han føler, at visse befolkningsgrupper er affald. Problemet er, at han føler sig helt fri til at sige det. Han ved, han ikke kommer til at betale for det politisk, fordi vores normer er skredet så meget. Vi lever i en tid, hvor politikere – og ikke kun de konservative – ikke holder igen med at generalisere om grupper af mennesker. Og det er virkelig et tilbageskridt i forhold til den form for offentlig debat, jeg er vokset op med,” siger Oppenheimer.
Han oplever en amerikansk ungdom, der får deres viden fra de sociale medier TikTok og Instagram. Og som ikke ved meget om holocaust, jøder og den israelske stat. Men han vil ikke ikke pålægge allerede pressede amerikanske lærere at undervise specifikt i de emner og forvente, at skolerne kan løse større samfundsproblemer som antisemitisme og racisme.
“Man skal bare lære ikke at være uforskammet. Ikke tale ondt om andre. At være venlig og ikke nedgøre hele samfundsgrupper baseret på race, religion, nationalitet, køn eller andet," siger Oppenheimer.
Ligesom sin gamle universitetsprofessor tror han, at antisemitismen altid vil findes. Men han håber, det kan lade sig gøre at genskabe normen mod at handle antisemitisk.
“Alle har ret til at mene, hvad de mener. Men man kan håbe på et samfund, hvor vi er enige om, at man skal holde visse holdninger for sig selv. Og at man ikke er egnet til offentligt embede, hvis man ikke kan finde ud af dét.”
Nr. 463 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 07:49:00
Regeringen vil etablere nyt situationscenter, der skal opdage hybridangreb døgnet rundt Tryk Her
Danmark skal blive bedre til at opdage cyber- og droneangreb efter hændelser, hvor Danmark blev overfløjet.
Nr. 462 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 07:40:00
'Urimeligt høje' VM-priser vækker vrede: Fans kræver billetsalg øjeblikkeligt stoppet Tryk Her
Billetpriserne ved VM i 2026 er bestemt efter dynamisk prissætning.
Nr. 461 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 07:23:00
Trump om nye billeder med Epstein: Hundredevis har fået taget billeder med ham Tryk Her
Nr. 460 DR Politik Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 07:11:00
Regeringen vil forbyde VPN'er til at streame udenlandsk tv og åbne ulovlige hjemmesider Tryk Her
Forbuddet skal gælde indhold, som ellers ikke ville være tilgængeligt i Danmark, eller som er ulovligt, fremgår det af et udkast til en ny lov.
Nr. 459 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 07:00:01
Nyt situationscenter skal opdage hybridangreb døgnet rundt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 458 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 06:49:11
Danmarks Fiskeriforening bakker op om nye torskekvoter fra EU Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 457 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 06:29:00
De lagde planen, der var med til at spare Forsvaret i stykker – nu er konsulenterne tilbage Tryk Her
McKinsey & Company skal levere en analyse, der skal være med til, at Forsvaret får 'mest muligt ud af eksisterende kapabiliteter'.
Nr. 456 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 06:00:00
Forfatter: USA’s krigsmaskine er hele tiden på jagt efter et monster Tryk Her
Nr. 455 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 05:40:00
Cambodja beskylder Thailand for at fortsætte luftangreb Tryk Her
Trods melding fra Trump, om at landene vil stoppe kampene, vil Thailand fortsætte sine militære aktioner mod Cambodja, siger landets premierminister.
Nr. 454 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 05:00:00
Kommunistisk Parti fordømmer USA’s angreb på Venezuela Tryk Her
Kommunistisk Parti fordømmer USA’s angreb mod Venezuela og udtrykker sin fulde solidaritet med det venezuelanske folk og dets ret til selvbestemmelse. Med sine uprovokerede bombninger af civile både i Det Caribiske Hav truer USA ikke blot Venezuela, men selve freden i Caribien. USA skyer intet middel for at fastholde sine imperialistiske ambitioner om at beherske hele …
Nr. 453 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 04:59:52
Nobelprisvinders redningsmand kalder flugten yderst vanskelig Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 452 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 03:59:14
EU beskytter torsken i den sydlige Nordsø i ny kvoteaftale Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 451 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 03:58:00
Dansk formandskab sikrer aftale om fiskekvoter for 2026 Tryk Her
Nr. 450 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 03:31:00
Trump åbner for landbaserede angreb mod narkosmuglere uden for Venezuela Tryk Her
Nr. 449 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 03:26:00
Trumps Ukraine-forhandler mødes i weekenden med Zelenskyj Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 448 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 03:09:06
Nordkoreanske soldater har ryddet miner i Ruslands Kursk-region Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 447 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 02:21:00
Taylor Swift brød sammen efter møde med familier til knivdræbte piger Tryk Her
I en ny dokumentarserie giver Taylor Swift et indblik bag kulisserne på "The Eras Tour" og fortæller om sin frygt efter de forpurrede terrorplaner i Wien.
Nr. 446 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 01:28:52
Styrelse brugte et år på at ændre praksis for forkerte boligvurderinger Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 445 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 13. December, 2025 00:14:44
Hundredvis af storke døde af fugleinfluenza i Madrid Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 444 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 23:56:00
Hollandsk genistreg var tæt på at koste en brækket ryg... eller var den nu også det? Tryk Her
Hollandske Estevana Polman scorede et flot mål i VM-semifinalen mod Norge.
Nr. 443 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 22:56:23
Trump har to favoritter til toppost i Fed Tryk Her
Trump har to favoritter til toppost i FedDet lader til, at Donald Trump har særligt to favoritter ti...
Nr. 442 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 22:25:34
Anmelder: Taylor Swift går ind i ny æra med dokumentarserie Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 441 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 21:46:42
Cannabis-aktier ryger i vejret – Trump vil lempe reglerne Tryk Her
Cannabis-aktier ryger i vejret – Trump vil lempe reglerneDen amerikanske præsident, Donald Trump, ov...
Nr. 440 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 21:42:00
Skisportslegende med knæprotese tager første sejr i seks år Tryk Her
Nr. 439 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 21:30:00
Kong Charles deler god nyhed om sin kræftbehandling på tv Tryk Her
Kongens kræftbehandling er forløbet så godt, at lægerne forventer at kunne reducere den i det nye år, fortæller han.
Nr. 438 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 21:24:46
Læger skruer ned for behandling af kong Charles' kræftsygdom Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 437 DR Penge Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 21:20:00
Pilen peger i den rigtige retning for danskernes økonomi, vurderer privatøkonom Tryk Her
Danmarks Statistisk årlige levevilkårsundersøgelse viser, at 8,3 procent af danskerne er økonomisk sårbare.
Nr. 436 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 20:23:46
Direktør og formand stopper i Aalborg Zoo Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 435 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 20:01:00
Præst kalder det hjerteløst, at Anja ikke frit kan besøge afdød datters gravsted Tryk Her
Præster kritiserer, at Holmens Kirkegård har inddraget Anja Hougaards nøgle, der gav fri adgang til afdød datters gravsted udenfor åbningstid.
Nr. 434 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 20:00:00
5 stjerner: Hun har skrevet en bog, man bør læse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Sådan lyder det fra jeg-fortælleren i den dystopiske "Jeg som aldrig har kendt mænd". Romanen er fra 1995, skrevet af den belgiske forfatter Jacqueline Harpman, og ifølge forlaget blev den ved genudgivelsen i 2022 hurtigt et TikTok-fænomen, ikke mindst blandt unge læsere. Men den kan og bør læses af alle på grund af sin knivskarpe prosa, fordansket med usvigelig sikker hånd af François-Eric Grodin, sine universelle spørgsmål til begrebet eksistens, næsten og ensomhed og sine overvejelser om fortællingens betydning.
Romanens unge jeg-fortæller er spærret inde i en fængselslignende celle sammen med 39 andre kvinder. Hun er den yngste – "alene over for et kobbel selv om vi alle var fanger og lige magtesløse" – og har kun kendt det meningsløse. Det har gjort hende anderledes end de andre, der kan huske tiden, før den unavngivne katastrofe indtraf. Det kan hun ikke, og de lever alle uden at have noget at se frem til, bortset fra den smule mad, som fangevogterne kaster ind til dem. De har ikke længere nogen skæbne, de er reduceret til den skrabede, rene og skære eksistens. Men hvorfor egentlig? Hvad laver de der? Og hvorfor bliver de overhovedet holdt i live?
"Jeg som aldrig har kendt mænd" har en ganske besynderlig fremdrift, som en hårdt plottet krimi, og man læser med tilbageholdt åndedræt, selvom der faktisk ikke sker alverden – og det, der sker, ville det være forkert at afsløre her. Men Jacqueline Harpman (1929-2012), der med romanen introduceres for danske læsere, doserer begavet og foregriber sin handling med en kløgt så stor, at et enkelt adjektiv slynger læseren videre i jagten på mening; på at forstå verden, både den i bogens univers og i den virkelige.
Det unge "jeg" fortæller historier, og i hendes historier sker der altid noget, modsat i hendes statiske liv og nærmest rene væren i cellen. "At tale er at være til," konstaterer hun, men modsat sine medfanger, der har mistet deres historie – eller måske snarere dygtigt fortrængt den, for med erindringen følger også sorgen over det tabte – forsøger hun at skabe én ud fra de andres ved at fortælle og prøve at forstå verden. Men de tilbageholder oplysninger for hende, hun mangler ord og forstår ikke, hvorfor det er så vigtigt for dem ikke at fortælle hende noget.
Romanen begynder med det ældre jegs overvejelser om netop fortælling og erindring: "Er arbejdet med ens erindringer en tilfredsstillelse i sig selv? Og er det man husker, mindre vigtigt end selve det at huske? Endnu et spørgsmål der aldrig bliver besvaret – det er som om jeg ikke består af andet."
Netop sådan efterlader "Jeg som aldrig har kendt mænd" sin læser: sitrende fuld af spørgsmål, der måske aldrig finder svar. Og netop sådan er skønlitteraturen, når den er smukkest og allerbedst.
Jacqueline Harpman. "Jeg som aldrig har kendt mænd". På dansk ved François-Eric Grodin. 248 sider. 229,95 kroner. Gads Forlag.
Nr. 433 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 19:55:00
Det Hvide Hus raser over nye frigivne Epstein-fotos Tryk Her
Nr. 432 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 19:37:00
Overkonstabel efter 18 år i Forsvaret: 'Jeg kan ikke få lov til at købe et hus' Tryk Her
Et markant lønløft på 5.000 kroner om måneden er nødvendigt, mener overkonstabel.
Nr. 431 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 19:23:30
Trump melder om våbenhvile mellem Thailand og Cambodja Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 430 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 19:16:00
Er Jes Dorphs navn renset efter afgørelse i Højesteret? Ja, lyder det klare svar fra ham selv Tryk Her
Advokat Yvonne Frederiksen skal betale knap to millioner i erstatning til Jes Dorph. Det er en 'kæmpe lettelse', lyder det.
Nr. 429 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 19:10:00
12 døde eller forsvundet efter oversvømmelser i Gaza Tryk Her
Nr. 428 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 19:00:00
I tre år har vi haft en kulturminister, der kan skaffe penge, politiske aftaler – og opmærksomhed om sig selv Tryk Her
Tryk for at læse mere
Idéen med ministerens "stjernespækkede morgensangskorps" var, at en række kendte mennesker fra musikkens verden skulle være med til at "vække sangglæden til live" blandt danske skolebørn. Missionen, som ministeren kaldte det, var udtænkt sammen med dirigenten og komponisten Phillip Faber. Teenageidolet Christopher, "X Factor"-dommer Oh Land og hitmageren Malte Ebert, tidligere kendt som Gulddreng, var blandt de navne, som skulle drysse stjernestøv over de støvede morgensangsinstrumenter.
Indsatsen blev af ministeren selv bogført som en succes, som ganske vist kostede 15 millioner kroner, men ledte til, at mere end halvdelen af alle danske skoler kom til at synge morgensang. Der var bare, som flere kritikere påpegede, ingen dokumentation for, om missionen reelt førte til mere morgensang på skolerne, end der havde været, før stjernerne kom forbi.
Dette er et portræt af Danmarks kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, der er valgt til Folketinget for Moderaterne og mandag kan fejre treårsdagen for, at han blev minister. På de tre år har han positioneret sig som kulturpolitikkens succesrige gulddreng – med hang til selvsmagende prestigepolitik.
Han er politikeren, der kan få de forlig og aftaler i hus, som hans forgængere er fejlet med. Ikke mindst den museumsreform, som kom på plads i foråret 2024 til relativt bred enighed og tilfredshed hos politikere og museumsfolk. Han har også i 2023 gennemført både en filmaftale, som den danske filmbranche er overordentlig tilfreds med, og et medieforlig. Og i forhandlingerne om finansloven for 2026 har han medvirket til at skaffe kulturen 340 millioner ekstra kroner om året, ved at bogmomsen bliver afskaffet. Disse penge vil blive delt mellem forfattere, forlag, boghandlere og læsere. Alle er tilsyneladende glade.
Men som flere iagttagere påpeger, findes der også en anden historie. Den handler om en politiker, som ikke helt forstår værdien af det lange, seje træk og af at gå dybt i substansen, men som er meget bedre til at kommunikere historien om egne bedrifter ud på alskens medieplatforme. En af dem, der repræsenterer dette synspunkt, er den tidligere formand for De Konservative og mangeårige politiske kommentator Hans Engell.
"Jakob Engel-Schmidt er en dygtig forhandler, som gennem tre år har været god til at gøre kulturpolitikken synlig. Han har et omdømme som en omgængelig, men også meget mediesyg person. Han kan godt virke så overivrig for at gøre opmærksom på sig selv og have en mening om alt, at han fremstår som en politisk letvægter," siger Hans Engell, der også anvender ord som "banale" og "oversmarte" om nogle af Jakob Engel-Schmidts mediepåfund.
Netop morgensangskorpset er et eksempel på, at jagten på synlighed kan gå ud over substansen i kulturministerens tiltag, mener Katrine Daugaard, kulturordfører for Liberal Alliance.
"Jeg synes, at den politik, han får igennem, er meget overfladiske og lette løsninger på ellers rigtige problemer. Det er et helt konkret problem, at der ikke er nok veluddannede musiklærere i folkeskolerne, og så forsøger Jakob Engel-Schmidt at rose sig selv for at have løst problemet, selvom han ikke kan dokumentere, at der er kommet mere morgensang ud af det," siger hun.
En del af morgensangspuljen var også, at skoler kunne søge penge til opkvalificering af lærere og pædagoger.
Alt andet end en bænkevarmerKatrine Daugaard hæfter sig ved, at der bliver brugt millioner og atter millioner på kulturområdet. Det kan hun godt forstå, hvis kulturlivet glæder sig over, men det er ikke alle bevillingerne, hun selv støtter.
"Hvis man er en af dem, der har gået og savnet flere penge til kultur, så må man jo bare sige, at han har været en strålende kulturminister," siger hun.
Så måske svinger kulturministeren mellem politisk gulddreng og politisk letvægter. Men ingen kan beskylde ham for at forvalte sin post som en politisk bænkevarmer. Han vil noget. Og han har fået politik igennem, kulturlivet har ventet på i mange år, siger Lene Struck-Madsen, direktør for organisationen Applaus, som arbejder med analyse af danskernes kulturbrug.
"Vi har med en kulturminister at gøre, som virkelig har haft en vision, og som vil noget med den ministerpost. Han har ønsket at skabe forandring, og den forandring giver også nogle gange bagslag, fordi han stikker hånden lidt ind i en hvepserede. Men det har han ikke været bange for," siger Lene Struck Madsen, som fremhæver museumsreformen, kulturpasset og senest den scenekunstreform, der bliver præsenteret i det nye år, som vigtige resultater.
I kulturministrenes top-femPoul Bache har en lang karriere som kulturministeriel embedsmand bag sig, som sluttede med jobbet som direktør i Kulturstyrelsen frem til 2015. Han er også forfatter til bogen "Finkultur og mangfoldighed. 60 års kulturpolitik" fra 2021.
Han vurderer, at de mest markante kulturministre har været den første, Julius Bomholt (S), der havde posten 1961-1964, samt Niels Matthiasen (S, 1975-1980) og Brian Mikkelsen (K, 2001-2008). Men set i forhold til at han kun har siddet i tre år, har Jakob Engel-Schmidt opnået en del resultater, og sammen med Jytte Hilden (S, 1993-1996) er han kandidat til en plads i kulturministrenes top-5.
"Jakob Engel-Schmidts største bedrift er efter min mening museumsreformen, som hans forgængere havde fejlet med at kunne gennemføre i 15 år, inden han fik den på plads. Det har også givet tilfredshed og respekt i kulturverdenen, at han ikke er begyndt med at sige, hvad han mener om kunstens inderste kerne, men faktisk har lyttet til folk på området, inden han kom med bombastiske udmeldinger," siger Poul Bache.
Den mere knubbede del af hans kritik handler om, at kulturministerens fokus har været rettet imod kulturen som oplevelse frem for bevaring af kulturarven. Mens pengene er flydt i stride strømme til at sende udsatte unge i teatret eller til sport med kulturpas, at producere flere danske spillefilm og at give boghandlere mulighed for at sænke bogpriserne, så er hæderkronede institutioner for at bevare nationens kulturarv som Rigsarkivet og især Det Kongelige Bibliotek blevet beskåret, påpeger han.
"Disse institutioner har traditionelt været ledet af stærke personligheder som Erland Kolding-Nielsen [direktør for Det Kongelige Bibliotek 1995-2016], der gik i medierne, hvis de blev ramt. I dag ledes institutionerne af mennesker med baggrund som embedsmænd, der er vant til at holde kæft," siger Poul Bache.
Men det er langtfra alle i kulturens verden, der bare lader grønthøsteren køre over deres område med besparelser, uden at de råber op. Hans Engell betegner kulturområdet som særligt vanskeligt at administrere økonomien over, fordi det er befolket af "landets største koncentration af folk, der har en mening om alt".
Det sidste fik Jakob Engel-Schmidt at mærke dette efterår, hvor han fik stor kritik op til årets finanslovsforhandlinger. I regeringens udspil til Danmarks store budget for 2026 var der nemlig ikke fundet penge til at redde de fortsatte opdateringer af Den Danske Ordbog, der ifølge Dansk Sprog- og Litteraturselskab, som står bag ordbogen, manglede omkring 6 millioner kroner i 2026 og 8 millioner kroner året efter – altså mindre end en morgensangsmission – for at kunne overleve.
Hvis ikke det relativt beskedne beløb kunne findes, måtte Jakob Engel-Schmidt og resten af regeringen i hvert fald aldrig tale om åndelig oprustning igen, lød kritikken. Først nogle uger efter at finansloven var landet uden penge til ordbogen, fandt Kulturministeriet pengene.
En ubagt kronprinsDen tidligere formand for Venstres Ungdom begyndte sin folketingskarriere i 2013 som innovationsordfører for Venstre. I 2018 fik karrieren et knæk, da det kom frem, at han året forinden havde mistet kørekortet for at køre bil i stofpåvirket tilstand. Han tog orlov og satte den politiske karriere på pause.
Men da Lars Løkke Rasmussen i 2021 forlod Venstre og dannede Moderaterne, gav det mulighed for et comeback til Engel-Schmidt, som fulgte med over i det nye parti. Med 4252 personlige stemmer ved folketingsvalget den 1. november 2022 opnåede han valg, og siden dannelsen af SVM-regeringen den 15. december samme år har han været ikke alene kulturminister, men også medlem af regeringens magtfulde koordinationsudvalg og stedfortræder for Lars Løkke Rasmussen, der som udenrigsminister er en del væk fra Christiansborg.
"Det er Løkke, der er partiejer, men når han er mellem 200 og 300 dage i udlandet hvert år, er der brug for en driftssikker politiker, der kan tage over for ham. Det er helt tydeligt Jakob Engel-Schmidt, der har den opgave," siger Hans Engell.
Kun få kulturministre har siddet længe på posten. Kulturministeriet ligger sædvanligvis lavt i ministeriernes hakkeorden, så klarer en minister sig godt, avancerer han eller hun til et finere ministerium. Er præstationen ringe eller farveløs, bliver karrieren også kort.
Den nuværende kulturministers karriere trues mest af, at alle tre regeringspartier står til et valgnederlag. Det parti, han repræsenterer, ryger måske endda under spærregrænsen ved næste valg. Men kulturverdenen er tilfreds med ham, og internt hos Moderaterne er det åbenlyst ham, der som kronprins skal tage over, hvis "Lars Løkke trækker stikket og bliver dansk ambassadør i Seoul", som Hans Engell formulerer det med henvisning til udenrigsministerens gode forhold til Sydkorea. Han siger:
"Spørgsmålet er bare, om Jakob Engel-Schmidt formår at være stemmesluger, at stå i spidsen for et parti og at være med helt fremme og bide skeer med landets mest erfarne politikere som Mette Frederiksen (S) og Troels Lund Poulsen (V). Det vurderer jeg ikke. Han virker endnu ubagt som politiker."
Kulturministeren har ikke ønsket at kommentere artiklens indhold.
Nr. 427 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:57:46
EU-lande godkender langtidsindefrysning af russiske midler Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 426 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:57:00
Jazz-legenden Marilyn Mazur er død Tryk Her
Nr. 425 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:52:00
EU indefryser russiske værdier - uden udløbsdato Tryk Her
Nr. 424 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:40:32
Hædret jazzkomponist død efter længere tids sygdom Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 423 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:37:00
Halsnæs Kommune har skaffet tag over hovedet til Daniil og Valeriia: 'Men det har sin grænse' Tryk Her
Det er et stor puslespil at finde boliger nok til flygtninge fra Ukraine. I Halsnæs gør de, hvad de kan.
Nr. 422 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:12:00
800.000 i teltlejre risikerer oversvømmelser efter uvejr i Gaza Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 421 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:06:00
Oprensning af forurenet strand forsinkes igen, igen Tryk Her
Først om fire år forventes stranden at være ufarlig at bade ved.
Nr. 420 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:02:02
Cypern vil fortsætte Danmarks fokus på migration under EU-formandskab Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 419 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:02:00
Politi anholder 34 efter tyveri af 10.000 arkæologiske fund i Italien Tryk Her
Blandt værdierne fra tyverier er 7.000 mønter udstedt af græske bystater.
Nr. 418 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:00:00
Sørine Gotfredsen: Mette Frederiksen er kåret som en af Europas mest magtfulde. Men magt falder ikke i god jord i Danmark Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nok har hun lagt et stort engagement i støtten til Ukraine, og nok har hun – hvilket også kræver stor respekt – styrket den voksende europæiske realitetssans angående asylpolitik og konventioner. Men næstmest magt? Det er alligevel noget.
Det er det politiske medie Politico, der står bag vurderingen, men hvad man end mener om den, kommer positionen næppe til at styrke Mette Frederiksen herhjemme.
Som kommentator Noa Redington udtalte forleden på TV 2, skal Socialdemokratiet nok ikke forsøge at bedre partiets situation ved at promovere Mette Frederiksen som Europas næstmest magtfulde person. Vi står nemlig konfronteret med den interessante mulighed, at mange socialdemokratiske vælgere slet ikke ønsker en leder, der har den form for magt.
Ikke kun fordi den enkelte ofte – og med god grund – er optaget af det nære og gerne vil stole på, at folkeskolen fungerer, og at der er regelmæssige busforbindelser. Men også fordi en politiker med magt i Europa kan synes at tilhøre en type mennesker, der er kommet for meget på afstand af den oprindelige sag.
I sit bidrag til festskriftet i anledning af præst Søren Krarups 70 årsfødselsdag i 2007 skrev forfatter Ole Hyltoft om Socialdemokratiets gradvise adskillelse fra den brede befolkning.
Der står: "Socialdemokratiets eksistensberettigelse har været, at partiet var i opposition til overklassen, de reelle magthavere. Men ved siden af den økonomiske overklasse udviklede der sig i den sidste fjerdedel af 1900-tallet på grundlag af tv en medieoverklasse, som mere og mere slog tonen an."
Det er et tankevækkende syn på mediekraften, som medvirkende til at ophøje bestemte personer som meget synlige og feterede og dermed mulige at forveksle med berømtheder generelt, der er mere privilegerede end de fleste.
Medieeliten er blevet sin egen klasse, og Ole Hyltoft har ret i, at den meget magtfulde socialdemokrat med tiden i højere grad er blevet en elitær mediefigur, hvilket helt kulminerede med den tidligere socialdemokratiske statsminister, Helle Thorning-Schmidt.
Så når Socialdemokratiet advares mod at markedsføre Mette Frederiksen som en succes i Europa, hænger det sikkert også sammen med en udvikling frem mod denne mere glimmerbestrøede fremtoning, som mange danskere ikke i særlig grad kan forholde sig til. Og måske slet ikke i sidste ende bryder sig om.
For hvert kindkys statsministeren modtager i de fine franske saloner, kan hun rykkes endnu et skridt væk fra sine vælgere, og det er ikke retfærdigt, for selvfølgelig skal en dansk statsminister være engageret i Europa, og jeg er personligt ret stolt over Mette Frederiksens indsats der.
Men det er ikke enhver form for magt, der falder i god jord i Danmark. Mette Frederiksen har lige nu næstmest af den forkerte.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.
Nr. 417 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:00:00
Solopgangen fra det høje Tryk Her
Tryk for at læse mere
Lukasevangeliet 1, 67-80
Det er Luciadag, og de seneste dage har der landet over været luciaoptog med hvidklædte piger og drenge med lys i hænder og hår. Der er noget rørende og meget stemningsfuldt over sådanne optog, og man kan næsten ikke andet end blive bevæget. Børnenes ansigter i stearinlysenes skær og mørket, der brydes af sang og lys.
Luciadag ligger velplaceret i adventstiden, hvor mørket kan synes tæt, og dagene korte. Lucialegenden er knap så romantisk, men holder os fast på, at kristendommen har brug for mennesker, for at budskabet kan leve og gives videre.
Og netop det er også pointen i evangelieteksten, der kaldes for Zakarias' lovsang. Den gamle og barnløse Zakarias blev mødt af englen Gabriel, der fortalte, at han og hans hustru, Elisabeth, skulle blive forældre til en søn, selvom de egentlig var for gamle til at få børn. Zakarias stillede sig lidt tvivlende over for englen og den forjættelse, som den bragte med. Konsekvensen deraf var, at han blev stum. I tavshed måtte han opleve den glæde, som Elisabeths voksende mave skabte i ham.
Først da de bærer deres lille dreng Johannes ind i templet på ottendedagen for hans fødsel, får Zakarias sin stemme tilbage og bryder ud i en lovsang til Gud. Som i én lang udånding bliver der sat ord på den store glæde, der er blevet ham til del, men mere end det, også den store glæde, som han nu ikke længere tvivler på snart, vil indfinde sig. Lovsangen er en hilsen til den ventede Messias, der er på vej, som solopgangen fra det høje.
Det store, der er ved at ske, kan ikke holdes inde, og den stummes tunge bryder ud i jubel.
Forventningen til det, der skal komme, får vi også lov til at mærke i adventstiden. For vi skal også fejre og markere det store lys, som Gud sendte til verden. Vi forbereder os; tænder lys og bærer lys, vi synger lovsange og fortæller igen og igen om den julenat, hvor lyset tog bolig i et lille barn. For glæden må deles og spredes, og budskabet om Guds søn fortælles videre også ved os.
Søndagsordet skrives på skift af domprovst i Ribe Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor emeritus, cand.theol. Leif Andersen og pastor emeritus Lisbeth Smedegaard Andersen.
Nr. 416 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:00:00
Optiker: Blændende billygter og vintermørket sætter store krav til dit syn i trafikken. Tjek det, før det er for sent Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hele 88 procent af bilister oplever ofte eller nogle gange, at de har svært ved at få øje på cyklister og fodgængere uden reflekser eller lygter i mørket. Det viser en YouGov-undersøgelse for Codan og Børneulykkesfonden fra september 2025.
Udfordringen vokser i takt med, at nye biler udstyres med LED-forlygter, der giver et kraftigere, bredere og mere hvidt lys end traditionelle halogenpærer. Det forbedrer førerens eget udsyn, men øger samtidig risikoen for at blænde modkørende.
Alligevel får alt for få deres syn tjekket, før de sætter sig bag rattet. Der bliver skiftet til vinterdæk og sænket fart for at mindske risikoen i mørke og glatte perioder, men synet – vores vigtigste trafiksans – bliver alt for ofte overset.
Omtrent 70 procent af danskerne har i dag synsproblemer. Allerede fra 40-årsalderen mister øjets linse sin elasticitet, og det gør os mere følsomme over for blænding fra sol og modkørende biler. Med alderen bliver vi også dårligere til at se kontraster og langsommere til at genvinde orienteringen efter at være blevet blændet.
Selv mindre synsfejl kan få betydning i mørke, og vinterens lysforhold gør dem ofte lettere at opdage. Oplever man besvær med at fokusere, behov for mere lys, eller at man kniber øjnene sammen ved læsning og skærmarbejde, kan det være tegn på ændret syn. Det samme gælder hovedpine, nakke- og skuldersmerter eller tørre øjne. I de tilfælde er det vigtigt at reagere.
I en tid, hvor trafikken stiller stadig større krav til vores orienteringsevne, er det afgørende, at synet følger med. Enkle vaner som pudsede briller, korrekt indstillede billygter og opmærksomhed på blænding kan gøre en reel forskel i trafikken. Et synstjek hvert andet år kan samtidig sikre, at man ser tilstrækkeligt og kan færdes sikkert på vejene – også når forholdene er mest udfordrende.
Per Michael Larsen er optometrist og formand i Optikerforeningen.
Nr. 415 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:00:00
Ny lov skal give private vagter mulighed for at udøve tvang i psykiatrien: Det er for at passe på personalet Tryk Her
Tryk for at læse mere
I lyset af flere tragiske hændelser i psykiatrien over de seneste år står det klart, at trygheden og sikkerheden skal forbedres.
Hvad angår løsningen, bliver fronterne imidlertid trukket op, fordi det berører et af velfærdsstatens mest ømtålige emner: Hvem må udøve magt over borgerne?
Som et led i et nyt lovforslag, der skal øge trygheden for både patienter og personale i psykiatrien, vil sundhedsminister Sophie Løhde (V) give vagter fra private vagtfirmaer mulighed for at deltage i udøvelse af magt og tvangsfiksering.
"Der kan efter ministeriets opfattelse opstå situationer, hvor det kan være nødvendigt at have mulighed for bistand fra private vagter i forbindelse med anvendelse af fysisk magt eller tvangsfiksering af en patient, hvis personalet vurderer det nødvendigt," lyder det i lovforslagets bemærkninger.
Det kan være i "potentielt farlige situationer", hvor patienter er "udadreagerende eller opkørte", dog kun efter instruks fra personalet, lyder det.
Fra et etisk perspektiv er det "drønbekymrende", mener Jane Alrø Sørensen, generalsekretær i Bedre Psykiatri. Magtanvendelse må aldrig tages let på, og i denne sammenhæng er der tale om "meget syge mennesker" på hospitaler, lyder det.
"Hvordan sikrer man, at vagterne har den rette etik i magtanvendelserne? Det står ikke klart med lovforslaget," siger hun.
I lovforslaget noterer Indenrigs- og Sundhedsministeriet sig, at det "bør" sikres "visse mindstekrav for private vagter" som ren straffeattest og nødvendige kompetencer vedrørende deeskalering og tvang.
I Psykiatrifonden ser formand Torsten Bjørn Jacobsen ser tiltaget som en akutløsning for enden af en hel stribe svigt, hvor patienter indlægges for sent, og hvor situationerne bliver mere tilspidsede, end de behøvede at blive.
"Vi ved fra forskning, at det, der nedbringer trusselsbilledet generelt, er, at man har veludannet personale, og at man har nok af det. Private vagter er ikke en varig løsning, men en nødløsning, mens vi håber på bedre tider. Og håb er som bekendt ikke en strategi."
Dørmand og vagt i psykiatrienDe tragiske hændelser, der henvises til i lovforslaget, har der været en del af de seneste år. Siden 2012 er 10 personer, der arbejder med psykiske lidelser, blevet dræbt, viser en gennemgang af mediedækningen siden da. Konsekvensen er, at mennesker med psykiske lidelser stigmatiseres, men også at medarbejdere kan vælge psykiatrien fra, vurderer Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Det er situationer af den slags alvor, hvor private vagtværn i psykiatrien kan være en hjælp.
Som vagt i psykiatrien skal man have begge fødder på jorden, holde hovedet koldt og vigtigst af alt være god til at kommunikere, mener Firat Kandemir, administrerende direktør i det private vagtfirma Security Agency, der flere gange har leveret vagter til psykiatriske afdelinger.
Selv har han både været dørmand i nattelivet og været vagt i psykiatrien. Arbejdet som dørmand har lært ham at læse folk, mener han.
"I psykiatrien har vi pludselig oplevet, at patienter bliver voldsomme og mega aggressive. Dem skal man kunne læse. Personalet har os jo, fordi de føler sig utrygge," siger han.
Hvis private vagter med lovforslaget får hjemmel til at anvende magt, bør vagtuddannelsen styrkes, mener Firat Kandemir. Som den er i dag, bliver man ikke i tilstrækkelig grad rustet til den type opgaver.
Men er det ikke stadig problematisk, at I ikke har psykiatrisk uddannelse?
"Nej, tværtimod. Jeg har tit oplevet, at vores vagter har sagt til personalet, at man burde gøre tingene på en anden måde. De er kommet med nogle gode forslag, som personalet ikke har tænkt over," siger han.
Når magtanvendelser i det hele taget er et prekært emne, skyldes det, at det angår balancen mellem omsorg og magt, som findes i velfærdsstaten, fortæller Stine Grønbæk Jensen, der er ph.d. og antropolog og har forsket i, hvordan magt påvirker mennesker med kognitive handicap.
"Der kan være noget dybt nedværdigende i at blive holdt fast, som også sætter sig i kroppen og væver sig sammen med tidligere erfaringer," siger hun.
Afgørende at passe på personaletTvangsindgreb skal altid være så skånsomme som muligt, og i de situationer er fagligheden "afgørende", og det skal tilstræbes, at tvang foretages af psykiatrisk personale, lyder det fra Danske Regioner i en skriftlig kommentar.
"Men det er også afgørende at passe på personalet i psykiatrien, og der kan opstå ekstraordinære og farlige situationer, hvor det kan være relevant at lade en privat vagt bistå med en fastholdelse eller en tvangsfiksering," skriver Danske Regioner, der tilføjer, at det vil være afgørende, at private vagter gennemgår relevant uddannelse.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) kan godt forstå organisationernes bekymring for, at forslaget kan legitimere brug af tvang. Hun understreger, at tvang kun skal bruges, når alle øvrige muligheder er udtømte, og at vagter ikke skal erstatte sundhedspersonalet.
"Med 10-årsplanen investerer vi massivt i psykiatrien med henblik på, at man kan oprette flere sengepladser og ansætte flere medarbejdere, så behandlingskvaliteten bliver løftet, og brugen af tvang forhåbentlig kan nedbringes," lyder det i en skriftlig kommentar fra ministeren.
Nr. 414 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:00:00
Klippeduen flyver efter sin egen indre gps – nu har forskere fundet frem til, hvor den sidder Tryk Her
Tryk for at læse mere
En fugl, der er elsket af hobbyavlere for sit kapflyvningstalent – og hadet af fortravlede byfolk, der må vifte fugleflokke væk fra fortovet og dukke hovedet for baskende vinger. I vejen? Ofte. Irriterende? Måske. Men dum, det kan man ikke klandre den for at være.
Klippeduen er ikke den mest almindelige dueart i Danmark, men det er den mest menneskebegejstrede. Derfor er det også den due, man ofte ser på offentlige pladser.
Ikke nok med, at klippeduen er i stand til at løse små, matematiske opgaver, som tidligere forskning har vist. Klippeduen kan, ligesom andre fugle- og dyrearter som ørne, flagermus, skildpadder og falke, også orientere sig i luften ved at sanse Jordens magnetfelt.
Hvad der gør den i stand til det, har længe været et mysterium for forskerne. Men nu kan et studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science have fundet svaret.
I studiet brugte forskerne 13 forsøgsduer, som én ad gangen blev sat ind i et særligt apparat, som kunne lukke al form for naturskabt magnetfelt ude og indsætte skiftende magnetiske felter. Duerne blev derefter aflivet, hvorefter forskerne indsprøjtede et antistof i deres hjerner, som kunne fremhæve de celler, der havde reageret med de magnetiske felter. Resultaterne pegede på, at det var de vestibulære kerner – et område i hjernestammen, der modtager information fra det indre øre – som blev aktiveret, hvorefter signalerne gik videre til nøgleområdet i hjernen for orientering og navigation.
Fuglenes naturlige gps viser sig at skyldes duernes evne til at registrere bittesmå elektriske strømme i det indre øre.
Studiet udelukker ikke, at andre faktorer også spiller ind. Men det er et nyt skridt på forskernes vej til at forstå, præcist hvordan nogle dyr kan orientere sig over lange afstande.
Af alle duer i Danmark er nogle standfugle, mens andre er trækfugle. Cirka halvdelen af vores duer vælger at flyve sydpå til varmere himmelstrøg om vinteren, men resten står kulden igennem og får endda selskab af duer, der kommer længere nordfra for at søge den mildere danske vinter.
Det fortæller Knud Flensted, biolog og naturpolitisk rådgiver hos DOF BirdLife, også kendt som Dansk Ornitologisk Forening. Når man taler om duer, er det dog nødvendigt at nævne, at en due ikke bare er en due, siger han.
"Man kan spotte flere forskellige duearter i Danmark, og fem af dem yngler i Danmark. Den mest almindelige er ringduen, men derudover har vi også hulduen og tyrkerduen, som er en mindre art, samt den nært beslægtede turteldue, som er sjældnere set." Og så er der altså klippeduen, fortæller han.
Foruden duens veludviklede evne til at orientere sig, har fuglen også andre evner, der adskiller den fra de fleste andre fuglearter, siger Knud Flensted.
"Den får små kuld – aldrig mere end højst to unger i hvert kuld – til gengæld får den gerne flere kuld i løbet af året. Og så kan duer producere det, man kalder 'duemælk', som ungerne lever af den første tid. Det er ikke som sådan mælk, men en substans, den udskiller fra svælget," siger han.
Reder er duer til gengæld dårlige til at bygge, og de består ofte af relativt få pinde. Det resulterer i, at rederne ofte blæser ned i stormvejr.
"Duer er ikke kendt for at være specielt intelligente. Men som med så mange andre fugle, er de nok alligevel smartere, end man skulle tro," siger Knud Flensted.
Nr. 413 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:00:00
Jane Austen fylder 250 år. Sørine Gotfredsen portrætterer kvinden, der lærte generationer at elske. Med fornuften i behold Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der findes en moderne forestilling om, at man på den måde har mulighed for at opnå kontakt med sit eget autentiske jeg, og midt i en sådan mentalitet er det klogt at lade sig belære af den engelske forfatter Jane Austen.
Den 16. december ville hun være fyldt 250 år, og det jubilæum skal markeres. Skønt Jane Austens forfatterskab i høj grad forbindes med en følelsesfuld og romantisk tilgang til livet, rummer hendes romaner i allerhøjeste grad en hyldest til det fornuftige og selvbeherskede menneske.
I løbet af sit korte liv fra 1775 til 1817 skrev Jane Austen flittigt, og en række romaner, der også er udødeliggjort gennem utallige filmatiseringer og tv-serier, står i dag som hendes litterære livsværk. Hun voksede op i byen Steventon i Hampshire sammen med en ældre søster, Cassandra, og seks brødre og forblev ugift. Hun og søsteren holdt sammen hele livet, og søsterrelationen er i udpræget grad i centrum i forfatterskabet.
Deres far var præst, og Jane Austen var barn af den patriarkalsk formede middelklasse, hvor hendes forældre stræbte efter at uddanne deres sønner til en intellektuel position. Det var også et kreativt hjem med sans for sprog og teater, og Jane Austen blev tidligt inspireret til at skrive. Hendes mest berømte romaner er "Fornuft og Følelse" (1811), "Stolthed og fordom" (1813), "Emma" (1816) og "Overtalelse" (1817), hvoraf førstnævnte for mit vedkommende har sat sig de dybeste spor.
Det skyldes, at de to søstre i "Fornuft og Følelse", Elinor og Marianne Dashwood, på interessant vis repræsenterer de to begreber, der ikke alene udgør romanens titel, men også en rød tråd i Jane Austens menneskesyn.
Den ældste, Elinor, er den personificerede fornuft, der ikke lader lidenskaberne løbe af med sig, men bevarer overblikket og accepterer de givne vilkår. Marianne, derimod, lever i hektisk længsel efter den eneste ene, der skal fuldkommengøre hendes væsen. Da arven i familien ikke falder deres vej, flytter søstrene med deres mor til beskedne rammer på landet, hvor jagten går ind på fordelagtige ægtemænd. Marianne falder for den flotte Mr. Willoughby, mens Elinor udvikler et roligt og hengivent venskab med Edward Ferrars, og mens Marianne helt knækker halsen på sin betingelsesløse forelskelse, er det Elinor – den kontrollerede – der får sit hjertes udkårne.
Marianne ender med "fornuftigt" at gifte sig med den trofaste, men også lidt kedelige, oberst Brandon, som hun så at sige vænner sig til, og vi lærer her, at fornuften og tålmodigheden ad omveje kan bringe mennesket frem til tilfredshed på et dybere niveau end den hovedkuldse følelse. Det udadvendte og spontant styrede "X Factor"-menneske, der i dag er i høj kurs, er hos Jane Austen et enten alt for sårbart menneske, som i tilfældet med Marianne, eller et ulideligt opmærksomhedssøgende menneske, som i tilfældet med et par af søstrene i familien Bennet i "Stolthed og fordom", der ganske falder igennem i deres selvudleverende stræben efter at gøre indtryk på omgivelserne. Specielt mændene.
At forholdet mellem søstre er et gennemgående omdrejningspunkt hos Jane Austen ses ikke mindst i en bestemt scene i "Fornuft og Følelse". Marianne er i kraft af sit knuste hjerte og et voldsomt regnskyl blevet dødeligt syg, og Elinor sidder ved hendes seng og ønsker inderligt, at hun overlever.
Scenen er dobbelttydig. Den kan tolkes som storesøsterens isnende frygt for at blive ladt alene tilbage som aldrende pebermø, men den kan også ses som billede på den ubetingede kærlighed mellem søstrene, der trods deres forskelligheder er sjælevenner. Da Marianne til sidst bliver rask, beskrives Elinors reaktion sådan her: "At Marianne var vendt tilbage til livet, helbredet, vennerne og til sin tilbedende mor, var en tanke, som fyldte hendes hjerte med en følelse af usigelig trøst og inderlig taknemmelighed, men det medførte ingen ydre tilkendegivelse af glæde, ingen ord, ingen smil. Elinors bryst rummede en tavs og stærk tilfredshed." Dette er en kvinde efter Jane Austens hoved. Hun behersker sig, holder værdigt de største følelser indenbords og kan derfor være i verden uden konstant at blive kastet hid og did af livets uforudsigelighed.
Den store respekt for fornuftens loyale fællesskab mellem kvinder menes delvist at være blevet grundlagt i Jane Austens barndom, hvor hun ikke blot var tæt på sin søster, men også beundrede en ældre kusine, Eliza, og generelt blev inspireret af modne kvinder med et selvstændigt – og også lidt ironisk – livssyn. Eliza tog efter sigende ikke tingene så højtideligt og beskrev sit eget bryllup som "en tåbelig affære". Den tone har præget Jane Austen, der altid var på vagt over for overstrømmende idealisering af det romantiske og følelsesfulde, og adskillige kvinder i hendes romaner er eksalterede karikaturer. Forfatterkollega Virginia Woolf citeres da også i Austen-biografien "Jane Austen at Home" for at karakterisere den gennemgående stemning i Jane Austens skrivestil som "lyden af latter".
Skønt Jane Austen som hovedregel lader de elskende få hinanden til sidst, er hendes beskrivelse af kærlighed af en stille art. Det mest afgørende er at være tro mod sig selv og skabe sig et liv, hvor man så vidt muligt kan blive forskånet for falskhed og tom konvention. Søskendeflokken, som fyldte så meget i Jane Austens eget liv, beskrives ofte enten – som i "Stolthed og fordom" – som noget, man skal frelses fra, hvilket Elizabeth bliver gennem ægteskabet med Mr. Darcy, eller som noget man længes efter som en base af harmoni.
I "Overtalelse" trækkes hovedpersonen Anne Elliot med en hysterisk og hypokondrisk søster, og i sammenligningen med en anden familie i nabolaget konkluderes det om Anne: "... hun misundte dem ikke andet end den tilsyneladende fuldkomne gode forståelse og enighed, de havde indbyrdes, den godmodige gensidige hengivenhed, som hun selv havde kendt så lidt til med begge sine søstre."
En del af teorien om Jane Austens egen ugifte stand er, at hun opbyggede en så stærk identitet i sin egen søskendeflok, at hun ikke havde det store behov for at bevæge sig alt for langt ud i verden. Der findes ikke udelt enighed om, hvorvidt Jane Austens familie virkelig var et ubetinget godt sted at befinde sig, og en bemærkning i "Stolthed og Fordom" – "Døtre er aldrig særlig vigtige for deres far" – kunne muligvis indikere lidt bitterhed.
Men sikkert er det, at Jane Austen trods ægteskabstilbud til det sidste fulgtes med sin mor og sin søster, indtil hun blev stedt til hvile i Winchester Cathedral. Det betyder dog som sagt på ingen måde, at hun ikke havde sans for forelskelse.
Følelsen er der også – Elizabeth Bennet, Elinor Dashwood og Anne Elliot – de vidunderligt fornuftsstyrede kvinder, der iagttager verden med et vist rationelt overblik – er skam oprigtigt forelskede. Men de tillader ikke det flygtige følelsesliv at blive et tyrannisk kompas i tilværelsen. For Jane Austen er kvindens selvstændighed og gode brug af den urokkeligt sunde fornuft en vigtig forudsætning for et godt liv, og intet er i hendes romaner så smukt beskrevet som loyaliteten og kærligheden mellem fornuftige kvinder. Og fornuftige søstre.
Som sagt ved jeg godt, at det romantiske skær ofte som det første falder mange ind ved lyden af Jane Austens navn, men selv fascineres jeg mest af hendes indsigt i, hvad kvinder kan betyde for hinanden. Og hvordan en kvinde, både dengang i en tid med langt snævrere kønsroller end i dag og i denne tid, må stræbe efter at gå sin egen vej med sjælelig styrke og ikke mindst veludviklet indsigt i forskellen mellem fornuft, følelse og dårskab.
Elizabeth Bennet siger i "Stolthed og Fordom" nogle ord, som man sandsynligvis godt kan tillade sig at tilskrive Jane Austen selv: "Jeg håber, at jeg aldrig gør nar af det gode eller det kloge. Dårskaber og dumheder, luner og hyklerier morer mig, det må jeg indrømme, og jeg ler ad dem ved enhver given lejlighed."
Nr. 412 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:00:00
Ingrid Ank: Vi har glemt, at trossamfund er en del af civilsamfundet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det var den 3. december 2025, og jeg var til høring i Proviantsalen ved Christiansborg om tros- og livssynssamfunds bidrag til beredskabet. Høringen var arrangeret af Nationalt Forum for Tros- og Livssynssamfund i samarbejde med Folketingets Kirkeudvalg. Nationalt Forum for Tros- og Livssynssamfund havde med denne høring samtidig premiere. Nu findes det.
Inspirationen til dette forum kommer blandt andet fra Finland, hvor præsidenten efter den 11. september 2001 så nødvendigheden af, at der er god kontakt til og mellem tros- og livssynssamfund i Finland, og at de kan trækkes på i spørgsmål om alt fra eksport af varer til hinduistiske lande til problemer med stigende antisemitisme.
Erkendelsen i Proviantsalen falder sammen med, at vi i år har kunnet fejre 200-året for Grundtvigs såkaldt mageløse opdagelse, som kort fortalt går ud på, at kristne menigheders fællesskab om dåb og nadver fandtes, før der var en bibel eller et organiseret præsteskab.
Det er med andre ord forsamlingen af tosser, tvivlende og troende, der udgør kontinuiteten i kristendommen, og ikke Bibelen eller præsterne. Denne tanke om menigheden som det bærende blev blandt andet videreført af J.C. Christensen (V), der som kirke- og kulturminister i 1903 stod bag loven om menighedsråd, hvortil både tosser, tvivlende, troende – og kvinder – havde stemmeret.
Men nu har vi altså glemt alt om det. Nu kommer det bag på os, at religion er en del af civilsamfundet. Og det er ikke så mærkeligt, for som Heidi Bank pegede på, så taler vi alt for meget om tro. Ikke tro som noget, man går ned og gør med de andre, men tro som et identitetsanliggende.
Tro er blevet en identitet. Man kæmper for sin ret til at være som en ret til at være sig selv, snarere end noget, man går ned og gør om fredagen, lørdagen eller søndagen, afhængigt af om det er moskéen, synagogen eller kirken, man kommer i.
Jeg vil gerne slå et slag for vanekristendom. Gør tro til en vane, snarere end en identitet. Ikke en "god vane", som at lufte ud og spise sundt, men en "stor vane". Smut forbi kirken og hør store ord og syng med på store salmer til stor musik – og smut så hjem og luft ud, eller ud og spis brunch.
Jeg mener ikke dermed, at man skal slå hovedet fra. Jeg tror heller ikke, der er en større tænksomhed blandt dem, der gør tro til et identitetsprojekt, end blandt dem, der vanemæssigt går i kirke. Snarere har de sidste måske erkendt, at de ikke bliver færdige med livets og kærlighedens mysterium, og derfor er det godt at have det indbygget i sine livsrutiner, at man skal ned i kirken og grunde over det. Nogle gange grunder man måske mere end andre, men man går sjældent derfra uden at have fået en ny tanke foræret. Og gid nogle flere rutinemæssigt ville tage imod en ny tanke, og nogle færre ville klamre sig til en trosidentitet!
Men godt er det selvfølgelig, at erkendelsen af trossamfund som civilsamfund ramte Proviantsalen den 3. december. Trist er det dog, at denne erkendelse først opstår i forbindelse med diskussionen af beredskab. Pludselig gik det op for forsamlingen, at trossamfund også er fysiske steder, som kan have et lager af madrasser og dåsemad og være tilflugtssteder, hvis stormfloden rammer eller strømmen svigter. Og pludselig gik det op for forsamlingen, at trossamfund er fællesskaber, der taler med hinanden, hvilket – ifølge katastrofeeksperter – er noget af det mest afgørende, når man som samfund skal klare sig godt gennem en krise.
Og her får jeg lyst til at skifte til bakgear. For det ville være vældig godt, hvis der kunne brede sig en større forståelse af religion som noget, man går ned og gør, snarere end en identitet, man forskanser sig bag. Men det er ikke dermed bare godt, hvis trossamfund bliver statens varmestuer og kommunikationskanaler.
Selvfølgelig – jeg håber, det er en selvfølge – skal kirker slå dørene op for huslidende, når og hvis der er behov for det. Men i et oplysningssamfund må det altid være en ambition, at oplysning kan nå ud til folket, også selvom vi ikke længere alle sammen ser det samme i fjernsynet hver aften. Selvom dette bliver sværere og sværere i en ny medievirkelighed og demografisk virkelighed, så er det ikke fra medkirkegængeren eller fra sladderen i synagogen, man skal høre beredskabsministerens budskab om at købe sandsække og dåsemakrel.
Og måske er medkirkegængeren ikke enig med beredskabsministeren. Det er også okay. Det har man sin frihed til – som del af civilsamfundet.
Kirkeligt set skrives på skift af kirkeminister for Venstre Morten Dahlin, leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Grundtvigsk Tidende Ingrid Ank, sognepræst Jens Ole Christensen, forfatter og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbeck og sognepræst Marie Høgh.
Nr. 411 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:00:00
Et helt liv på Det Kongelige Teater: Hvis jeg skulle begynde forfra, ville jeg gøre det samme, for det har været fantastisk Tryk Her
Tryk for at læse mere
Anne Marie Vessel Schlüter har gemt de allerførste sko, hun bar på scenen. Foto: Leif Tuxen To år senere – som syvårig – blev hun optaget på balletskolen, og siden da har teatret på Kongens Nytorv i København været en konstant i hendes liv. Et hjem. Denne weekend fejrer Anne Marie Vessel Schlüter 60-årsjubilæum som ansat på Det Kongelige Teater.
"Hvis jeg skulle begynde forfra, ville jeg gøre det samme, for det har været fantastisk," siger 76-årige Anne Marie Vessel Schlüter, mens vi finder hver vores stol at sidde på i den garderobe, der i disse år er hendes.
"Det er jo min livsstil at komme på teatret. Selv når jeg ikke har noget på programmet, tager jeg alligevel herind og træner og følger med i hverdagen. For alt går jo så hurtigt på teatret i dag, at jeg bliver nødt til at følge med."
På opslagstavlen – rundt om skoene – hænger snesevis af billeder. Både fra hendes egen karriere som balletbarn, som danser i korpset, som underviser og som leder af Det Kongelige Teaters Balletskole fra 1988 til 2006. Her er også et par fotografier af den tidligere konservative statsminister Poul Schlüter, som hun var gift med i 32 år frem til hans død i 2021. Han blev 92 år.
Et væld af af minder pryder Anne Marie Vessel Schlüters garderobe. Foto: Leif Tuxen Adskillige af billederne strækker sig også endnu længere tilbage i tiden, end Anne Marie Vessel Schlüters egen hukommelse rækker, for begge hendes forældre var balletdansere. De mødte hinanden på Det Kongelige Teater og tilbragte årtier herinde. De fortsatte med at arbejde tæt på hinanden på trods af, at de blev skilt. Den slags fortællinger er der mange af i teatrets historie.
"Se! Det er min mor," siger hun og peger på en elegant danser i et sort-hvidt foto. Så griner hun og siger: "Ja, hvem ved? Måske er jeg undfanget herinde."
Bournonville lever gennem hendeHun har adskillige opgaver på Det Kongelige Teater. Sidste år instruerede hun en opsætning, hun underviser stadig, og for få uger siden rejste hun til Hamborg med tidligere balletmester Frank Andersen. Her skulle de undervise 86-årige John Neumeiers kompagni i trinene og visionerne, der blev skabt af koreografen August Bournonville (1805-1879). Netop hans arbejde har Vessel Schlüter dedikeret tusindvis af timer til gennem årene.
I Hamborg er man i færd med at opsætte "Sylfiden" baseret på Bournonvilles version fra 1836. Det er en af de ældste bevarede koreografier og et lille stykke af Danmark, der stadig bjergtager publikum i hele verden.
"I Hamborg havde de brug for mit Bournonville-blik. Det er jeg glad for, jeg kunne hjælpe med. Og det er vigtigt, at vi, der har viden, sørger for at give den videre, så den ikke forsvinder med tiden," siger hun.
Det, der gør Bournonvilles balletter til noget særligt, er måden, hvorpå handlingen er indvævet i dansernes trin og mimen, forklarer hun.
"Det sikrer en totaloplevelse, hvor der ikke er kunstige ophold mellem dans og skuespil, og historien bliver taget meget seriøst," siger Anne Marie Vessel Schlüter.
"Selvom tyskerne er umådeligt flittige og dygtige, så er det svært for dem at mime naturligt. De stiller sig op på sådan en 'over-balletagtig' måde, og heri ligger arbejdet for dem: De skal lære, at udtrykket skal være naturligt og nærværende."
Hun glæder sig over, at hun for 20 år siden var med til at optage seks af Bournonvilles "trinskoler" på video. Så er den viden sikret, når hun og andre eksperter i den verdensberømte koreograf forlader Den Kongelige Ballet.
Nøddeknækkerens bedstemorMen endnu har hun ingen planer om at trække sig tilbage. Og netop nu kan publikum opleve Anne Marie Vessel Schlüter på Gamle Scene, da hun spiller rollen som bedstemoderen i den aktuelle opsætning af "Nøddeknækkeren". Det er "overhovedet ikke hårdt, at stå på scenen", bedyrer hun. "Det er skønt!"
Anne Marie Vessel Schlüter deltager også i år i "Nøddeknækkeren". I dag spiller hun bedstemoderen, men første gang hun var med, spillede hun Klara, den lille pige. Det var i 1971, og det var i hendes yndlingsversion af værket, opsat af Flemming Flindt. Foto: Leif Tuxen Med sig på scenen har hun flere end 30 børn pr. forestilling. Noget, der virkelig glæder den tidligere leder af balletskolen. Samtidig lægger hun ikke skjul på, at håndteringen af de purunge dansere er blevet for omstændelig. I dag er der stramme regler for, hvor mange shows børnene må deltage i, hvor mange timer de må være på teatret og så videre.
"Alt sammen er blevet sat mere i system, men jeg vil ikke sige, at det kunstneriske niveau er blevet mere fantastisk af den grund," siger hun.
Da hun selv var barn, var teatret hele hendes verden. Hun sad på gangene og lavede sine lektier. Hun gik ned og lyttede til opera eller fulgte teatergruppens arbejde. Hun sugede dannelsen til sig, og af og til fik hun lov at deltage i stykkerne. Hun dansede ofte i to balletforestillinger om dagen, uden at nogen rynkede på næsen af det.
"Som balletbørn knoklede vi løs, men vi led ingen nød, for det var som en stor legeplads for os. I dag må børnene hverken dit eller dat. Jeg gad nok vide, om børnene har det lige så sjovt, når der findes så mange regler? Jeg tvivler lidt på det nogle gange," siger hun.
Hun mener, at hvis man elsker at arbejde med kunsten, så må man overgive sig til den. Så skal man ikke tænke på, at man kun bør arbejde et særligt antal timer, og at man skal holde faste fridage. Omvendt skal man vælge noget andet at bruge timerne på, hvis man ikke forelsker sig helt og holdent i balletten. Ellers bliver livet for hårdt, understreger hun.
Den lykkeligste tid Hun har dog haft en enkelt længere pause fra Det Kongelige Teater. Det var under coronakrisen. Her "flygtede" hun og husbonden Poul Schlüter fra lejligheden på Frederiksberg Allé i København til Nordsjælland til deres sommerhus. Og pludselig havde de to travle mennesker al tid i verden til hinanden.
Hun husker månederne som en fantastisk tid, hvor hun stod tidligt op og vinterbadede og måske spillede en runde golf. Så var hun hjemme til frokosttid, hvor hendes mand var stået op og klar til at spise morgenmad. Om bordet talte de altid mere om ballet end om politik, for den tidligere statsminister (1982-1993) holdt meget af kunsten. Fra han var helt ung, gik han på Det Kongelige Teater og købte billetter for småpenge til Galleriet – Gamle Scenes øverste balkon, hvor historiske malerier pryder loftet.
"Han spillede også klaver og havde et godt øre for det. En af vores yndlingsbeskæftigelser de sidste år var at se musikquiz på tv. Så sad vi jo og konkurrerede om, hvem der kunne svare. Jeg tror faktisk, at coronanedlukningen blev Pouls lykkeligste tid – for der var ingen af os, der skulle noget. Jeg fór ikke af sted på teatret, som jeg plejede at gøre, og han skulle heller ikke noget," siger balletdanseren.
Selvom hun blev enke i foråret 2021, mangler hun ikke noget at tage sig til. Hun har en søn fra sit forhold med tidligere balletdanser Alexander Kølpin i 1980'erne, og først på året blev hun bedstemor. Derudover tilbringer hun mange dage i sommerhuset, men også på at besøge og hjælpe syge venner og familiemedlemmer.
Interviewet lakker mod enden, og Anne Marie Vessel Schlüter begynder atter at fortælle om nogle af minderne på opslagstavlen. Hun peger på det ene billede efter det andet.
"Jeg elsker dette sted," siger hun så. "Den dag, jeg ikke skal være herinde længere, bliver helt forfærdelig."
"Nøddeknækkeren" spiller på Gamle Scene til og med den 21. december. I Musikhuset Aarhus er der forestillinger den 29. og 30. december.
Nr. 410 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:00:00
En boghandel i Holbæk er blevet til byens bodega: Det er en form for eskapisme Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kaffemaskinen kværner konstant, og samtaler summer i sofaerne. Lige meget hvor man ser hen, er man omringet af bøger pakket tæt sammen på høje, brune hylder med små skilte, der viser vej hen til gæsternes foretrukne genre. På gulvet står kasser og kurver med de billige bøger, mens førsteudgaver af Dan Turèll og Tintin til flere tusinde kroner er udstillet i en montre.
"Der er mange, der siger, at bogen er død, men det oplever vi ikke," siger Rikke Colburn, den ene af to medejere her i bogcaféen.
Lige netop her får bogen da også nyt liv. De sælger brugte bøger, der ofte ellers var havnet på lossepladsen. På disken, som Rikke Colburn står bagved, ligger en stak af forfatteren Ida Jessen, som en lokal netop er kommet forbi med.
Der er bøger overalt i Bogcaféen Bogart i Holbæk. Foto: Emil Nicolai Helms På den måde rummer Bogart flere dele af bogens livscyklus. Her sælges, læses og genbruges bøger. En gang om måneden holder de litterær åben mikrofon, hvor alle kan komme forbi og læse en tekst højt for publikum.
Caféens anden ejer, Mathilde Sørine Poulsen, siger, at caféen næsten er blevet til byens bodega, hvor lokale hænger ud blandt bøger i stedet for bajere.
Kammeratligt sammenholdSom i hjørnet, hvor tre mænd sidder ved siden af juletræet og diskuterer livets store spørgsmål. Svend "Svenne" Anderson kalder sig selv "den stammeste af alle stamgæster", og han kommer her næsten hver dag, siger han:
"Fordi det er en fantastisk oase her i Holbæk, og hvem kan ikke lide bøger?"
Han indrømmer, at han nok ikke køber en ny bog hver eneste dag, men samtalerne får ham til at komme igen.
"Man er her jo for hyggens skyld, og fordi man kommer til at møde en strøm af mennesker, som man måske aldrig har talt med tidligere," siger Svend Anderson.
Svend "Svenne" Anderson kommer forbi Bogcaféen Bogart næsten hver dag. Foto: Emil Nicolai Helms "Ja, vi har et meget kammeratligt sammenhold hernede, men vi er også lidt rå over for hinanden," indskyder Ole Hald, der sidder på den anden side af bordet.
For der er noget ved omgivelserne, der giver anledning til at komme ind på de lidt dybere emner, tilføjer han. Som "livet og alt, hvad det gør ved os".
Bag baren laver Rikke Colburn en "svenne" mere til bordet. Stamgæsten vil gerne have sin kaffe på en bestemt måde, så nu er en latte macchiato opkaldt efter ham.
"Det er nogle skønne gæster, vi har," siger hun og skifter en vinylplade, der er gået i hak.
Og hvis Rikke Colburn skal sætte ord på, hvordan man er en god boghandler i 2025, handler det også netop om det sociale.
Folk vil gerne have en anbefaling til, hvad de skal læse, og hvorfor netop den bog er den rette til dem, så det gælder om at kunne tale sig frem.
Op til jul kommer mange dog forbi med ønskelister og leder efter bestemte titler, og ofte står klassikerne øverst på listen, siger Mathilde Sørine Poulsen:
"Det er Tove Ditlevsen, og det er Ernest Hemingway eller James Joyce. Der er også mange, der er interesserede i filosofi eller historie, for eksempel er der stor interesse for Anden Verdenskrig. Vi kan mærke, at der er kommet en ny bevidsthed om, at vi ikke skal glemme vores historie."
Bogcaféen er også populær blandt unge, selvom de typisk har andre læsevaner, siger Mathilde Sørine Poulsen.
"De kommer og læser tegneserier, og mange spørger efter manga og anime fra det japanske univers. Jeg siger bare 'køb det, læs'. Det er den vej, det skal gå, og på et eller andet tidspunkt kan det være, de synes, at det er for nemt og har lyst til at læse noget, der har lidt mere dybde," siger hun.
Rikke Colburn ved lige, hvordan stamgæsterne vil have deres kaffe. Foto: Emil Nicolai Helms Hvis ikke Bogart har den rette bog til kunden blandt deres enorme samling, sender de folk ned til Bog & Idé på hovedvejen i Holbæk, der faktisk er Danmarks største af slagsen. Sammen med biblioteket har de to boghandlere også lavet et samarbejde ved navn "Holbæk læser" for at sætte fokus på læsning i lokalsamfundet.
Bøger er kistevigtigeJannik Landt Foght er forfatter og mikroforlægger, og han bruger nogle gange caféen her som arbejdsplads. Han får dog ikke bestilt så meget de dage, fordi der er så mange mennesker at falde i snak med, siger han. Eller så falder han over en ny bog, som han må have fingrene i; som i dag, hvor han netop har købt "Georg-komplekset" af Kirsten Hammann. Men bøger er ikke det værste, man kan lade sig distrahere af, mener han:
"Vi lever i et samfund, der på mange måder er skruet meget, meget op i tempo, men bøger har evnen til at sænke tempoet. I den her tid taler vi jo om åndelig oprustning, og der er bøgerne kistevigtige, selvom de fylder mindre og mindre i mediefladerne."
Jannik Landt Foght er glad for, at der kommer mere fokus på læsning i lokalområdet. Foto: Emil Nicolai Helms Men bøger får lov at fylde i Holbæk, og det gør noget særligt ved lokalmiljøet, siger Jannik Landt Foght.
"Holbæk kan nok ikke kvalificere sig som Danmarks Kulturhovedstad, men der er bare nogle ting her, der fungerer," siger Jannik Landt Foght.
I 2017 var Holbæk landets fattigste kommune, men siden da er der kommet flere penge i kassen, og byen har oplevet en stor vækst i tilflyttere.
Alligevel er Svend Andersons bud på, hvorfor læsere strømmer til en lille bogcafé i byen, der har udvidet to gange siden sin åbning i 2020, at det er en pause fra virkeligheden.
"Det er en form for eskapisme, ligesom fjernsyn kan være eskapisme for nogle andre. Her kan alle mødes på tværs af alting, af alder, køn, religion," siger han.
Svend Anderson tilføjer, at man ligefrem kan kalde caféen et fristed – og det samme er bøgerne.
Nr. 409 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:00:00
Dy Plambeck: Da min veninde lå for døden, lærte jeg noget nyt om håbet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Her i Norden har vi en særlig bevidsthed om, at når dagene er korte og mørke som nu, så kommer lyset listende med sine florlette skridt lige om lidt. Den erfaring, vi gør os med lys og mørke, betyder noget for vores opfattelse af verden, af livet og os selv. Selv på den mørkeste nat kender vi lyset. Ikke bare lyset, der kommer med længere dage, men også lyset i os selv og i verden. Det sidder i kroppen, mens mørket sniger sig op af en skovbund, der lugter surt og vådt af forrådnelse, men som også minder os om, at vi har længtes efter mørket og trætheden på en kold vinterdag. Lysten til bare at krybe sammen under en tung dyne og sove. Vi har lyst til at trække indenfor, gå i hi og lave gløgg af de sidste vinteræbler.
Det giver god mening, at lyset i kunst- og kulturhistorien stort set kun bliver skildret som det gode, og mørket som det onde, fordi lyset er livgivende. Uden lys intet liv. Men det er alligevel en interessant skelnen, for det første sted, hvor vi mennesker har været trygge, er mørkt. Livmoderen i vores mors mave er et dunkelt rum fyldt med vand. Vi kommer fra mørket og fødes ind i lyset.
Vi kan ikke undsige os, at der findes en vækst i mørket, i spædbarnets mange timers søvn, i alt det, der sker i naturen, mens mørket lægger sig tungt over kloden, og vi samler kræfter i søvnen. Er det ikke altid, når vi vågner om morgenen, at vintergækkerne er spiret op af den råkolde jord, og katten har født sine killinger på køkkengulvet? At vi nu forstår, hvordan vi skal løse den opgave, som syntes som en blindgyde aftenen før? Vi ved, at hvis træerne blev udsat for sollys hele døgnet rundt, ville de uddø. Hvis der kun var lys, ville der heller ikke være nogen jord eller menneskehed. Det er i sammenspillet mellem lys og mørke, at vi lever. I skønheden i den lave vintersol, der dukker op over skoven som en rødglødende kugle og hænger dér, som om den blev holdt op af træerne, indtil den går ned igen tidligt på eftermiddagen. Den dag, hvor lyset lige viser os, at det stadig findes, før mørket kommer krybende igen. Vi lever i et både-og.
Julen er også et spændingsfelt, en fest, en fejring af lyset og livet, men midt i mørket. Det er en tid, hvor alting er til stede i dets modsætningsfuldhed. Lyset og mørket. Det gode og onde. Samvær og ensomhed. Døden og livet. Alt bliver ligesom trukket frem i en sær form for fremkaldervæske og står og sitrer mere stærkt og sart end ellers i løbet af året. Julen er en tid, der er fyldt op af spænding og forventning om alt det, der skal komme, men også af frygt for skuffelsen og afvisningen. For hvad nu, hvis der ikke kommer noget som helst, og man må traske med tomme skridt ind i det nye år?
I julen mærker vi vores afmægtighed. Der er så mange ting, vi mennesker ikke kan kontrollere, men vi mærker også vores forbindelse til andre mennesker. At gå forbi et oplyst vindue på en mørk landevej, hvor en mor spiller mus med pebernødder med sine børn ved spisebordet. Så står man pludselig og tænker: Jeg vil gerne derind.
Julen afspejler nogle eksistentielle længsler ved at være menneske. Ønsket om at høre sammen med andre mennesker og høre sammen med et sted, have et hjem, så man kan nynne med på "Driving Home for Christmas". Men det er også en tid, hvor vi bliver påmindet om, hvad vi ikke har eller er ved at miste, og hvad vi er nødt til at kæmpe for. I naturen, i verden og i os selv.
Mørket er ikke kun forbundet med årstiden. Det lever også i verden og i os selv. Lige nu lever vi i krigenes og klimaforandringernes tid. Vi er i gang med at sige farvel til verden og naturen, som vi kender den. Hvor det er nogle helt andre kræfter, der er på spil. Et svært gennemskueligt og utilregneligt fjendebillede. Nye krigsformer. "Det er kun begyndelsen," sagde statsminister Mette Frederiksen (S) efter den første droneaktivitet over danske lufthavne. Hvad enden så er, sagde ingen noget om, selvfølgelig ikke, for ingen ved det.
Mange mennesker synes skræmte og splittede over, hvad man kan gøre, hvad man skal kæmpe med, hvad våbenet er mod en fjende, der kommer pludseligt og i forklædning. Der ikke kun arbejder på jorden, men også i cyberspace og under vandet.
I 2036 skal der komme en ny autoriseret udgave af Bibelen. Arbejdet er allerede i gang, og jeg sidder for tiden med to teologer og ekstremt dygtige græskkyndige og oversætter Paulus' Første Brev til Korintherne. Snart nærmer vi os det ikoniske sted, hvor Paulus skriver, at de tre største er: tro, håb og kærlighed. Jeg har kendt den tekst, siden jeg begyndte at synge i kirkekor i Slagslunde Kirke, da jeg var omkring 12 år. Jeg har altid syntes, at håbet stod lidt klemt inde mellem troen og kærligheden. Håbet fortjener sin egen plads. For håbet er en stærk drivkraft i menneskers liv. Måske den stærkeste. Hvis vi håber, kan vi handle!
I 2015 skrev jeg salmen "Hold håbet op". Den handler om, at der kommer tidspunkter for os alle i vores liv, hvor vi ikke selv kan holde håbet oppe. Men hvis vi ikke magter det, kan en anden holde håbet op for os. Så vi kan blive ved med at lyse til og for hinanden.
I håbet er en udsathed, som er vigtig. Håbet er til det, der rækker ud over os selv. Hvis man bare kan få det, man håber på, behøver man jo ikke håbe på det. Vi kan ikke tvinge nogen til at elske os, men vi kan håbe på, at de gør det. Vi kan håbe på, at sygdommen forsvinder, at vi får fred i verden, en kæreste, et nyt job, men vi kan ikke kontrollere det. Håbet kræver, at vi stiller os ud i den udsathed, det er at være menneske, i en venteposition, hvor vi mærker, hvor afmægtige, vi er, men også at vi er forbundet.
Jeg tror, at håbet er et vigtigt våben mod mørket. Ved at lade håbet lyse i os selv og i hinanden kan vi slukke mørkets lange skygger – både de skygger der findes i os selv og i verden.
Forrige sommer mistede jeg en veninde, som jeg havde kendt i 12 år. Vi var lige gamle, 44 år på det tidspunkt og havde været højgravide samtidig. Vores førstefødte var lige fyldt 10 år. Jeg fik en datter, hun en søn.
Vi var en gruppe kvinder, der besøgte min veninde på hospice. Hun ville gerne have, at vi skulle synge "Hold håbet op". Vi vidste alle, at hun skulle dø, at der højst ville gå en måneds tid. Også hende selv. Vi sang "Hold håbet op", og jeg kunne næsten ikke være i det. Jeg var lige ved at rejse mig og gå. Pludselig forekom salmen mig falsk. Jeg følte, at jeg stak hende blår i øjnene ved at have skrevet den. For der var jo ikke noget håb. Hun vidste det. Vi vidste det.
Men min veninde lærte mig noget om håbet – og om at være menneske. For hun insisterede på at være et menneske i live til det allersidste, indtil døden indtraf, et menneske med længsler, frygt og håb. Mennesket har håbet i sig, ikke alle dage, men det lever derinde som en lysende kugle. Det så jeg i min veninde. Selvom hun måske skulle dø om en uge, ville hun alligevel synge "Hold håbet op" den dag. Håbet er livskraften, det er, at selvom dommedag, krigen eller katastrofen kommer i morgen, så planter vi alligevel et træ i dag, som Martin Luther ville sige. Håbet er aldrig dømt ude, før døden eller katastrofen er indtruffet.
Kære læsere, jeg vil holde håbet op for jer og ønske jer tro, kærlighed og lidt julefred, inden vækkeuret igen ringer i en stjerneklar mørk morgen, juletræet segner under mængden af kugler og knas, og byttemærkerne mangler, inden fjenden igen flyver rundt over os, Nets går ned, julegavehandlen bukker under, og Storebæltsbroen lukker. Midt i alt dette, husk: Hold håbet op! Lad det lyse i dig selv og for andre. Rigtig glædelig jul.
Dy Plambeck er forfatter.
Nr. 408 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 18:00:00
Chefredaktør: Matthæuseffekten styrer mediedækningen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Sven Johannesen, chefredaktør for Globalnyt, overrasker tallene dig?
Nej. Det ligger i tråd med en analyse, vi selv lavede tidligere på året. Den viste tydeligt, at udlandsdækningen i høj grad er koncentreret om den vestlige verden. Uden for Vesten er det kun ganske få lande, der for alvor fylder – typisk når der er en konflikt. Gaza er et klart eksempel, men ellers er store dele af verden næsten fraværende i dækningen. Det gælder især det globale syd, som er markant underrepræsenteret i danske medier.
Hvorfor får de store flygtningekriser så lidt opmærksomhed i medierne?
Der er en udbredt antagelse på redaktionerne om, at man i befolkningen kun kan forholde sig til et begrænset antal store konflikter ad gangen. Lige nu fylder Gaza og Ukraine så meget, at andre kriser bliver skubbet ud.
Der er også en selvforstærkende mekanisme, man i sociologien kalder Matthæuseffekten, baseret på sætningen fra samme evangelium: "For den, der har, til ham skal der gives." I mediedækningen kommer det til udtryk ved, at det, der allerede fylder meget, bliver lettere at dække videre. Det, der er velkendt, kræver mindre forklaring end konflikter i lande, hvor man skal begynde med Adam og Eva. Fordi det kræver mere, giver det konformitet i mediebilledet
Dertil kommer så, at når medierne ikke følger et land i hverdagen – dets politik, samfund og kultur – bliver det også langt sværere at skabe opmærksomhed, når der opstår en krise.
Hvorfor er det vigtigt at dække, hvad der sker i eksempelvis Sudan eller Syrien?
Hvorfor skal vi overhovedet vide, hvad der sker uden for vores egen baghave? Fordi verden findes, og fordi vi har brug for at forstå den, også for at forstå os selv.
Mange af de her konflikter har faktisk en tæt forbindelse til Danmark, også selvom den ikke er synlig med det samme. Flygtninge bliver i første omgang i nærområderne, men hvis konflikter trækker ud, og levevilkårene er for dårlige, bevæger de sig videre. Det så vi eksempelvis med Syrien.
Hvad betyder den her skæve opmærksomhed så for vores forståelse af verden?
Det har stor betydning for, hvilke problemer vi overhovedet opfatter som vigtige, og hvilke der bliver ignoreret.
Vi lever i en tid med et historisk højt antal flygtninge, samtidig med at mange af de konflikter, der driver mennesker på flugt, er massivt underfinansierede i forhold til behovet for at løse dem. Det er på grund af manglende politisk bevågenhed, der måske hænger sammen med et manglende folkeligt pres.
Her spiller medierne en afgørende rolle. De kan skabe den opmærksomhed og forståelse, der er forudsætningen for politisk handling. Hvis vi ikke forstår verden, kan vi heller ikke forandre den.
Er det et medieproblem, eller handler det også om mediernes publikum?
Journalister har et ansvar for ikke kun at dække det samme igen og igen, men også insistere på det svære, også selvom det ikke nødvendigvis bliver klikket på med det samme. Det kræver rygrad i et medielandskab, hvor klik og algoritmer styrer enormt meget.
Men publikum har også et ansvar. Det, man klikker på, er det, man får mere af. Det er en misforståelse, at journalistik om verden kun er tungt pligtstof. Der findes masser af både spændende og vedkommende journalistik om verden derude.
Nr. 407 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 17:54:00
EU lægger told på Temu-pakker Tryk Her
Nr. 406 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 17:46:00
Kristeligt Dagblad mener: Myndigheder skal beskytte danskerne mod svindel Tryk Her
Tryk for at læse mere
Blandt de seneste eksempler er en sag, som TV 2 har beskrevet indgående. Her er en 71-årig kvinde blevet lokket til at omsætte sin opsparing til guldbarrer i selskab med en tillidsvækkende kvinde, der kaldte sig Helle. "Men hvordan når man dertil? Det kunne aldrig ske for mig", kan man måske tænke. Men svindlerne er i dag så dygtige, at ingen kan vide sig sikre.
I den 71-årige kvindes tilfælde rummer persongalleriet blandt andet en dansk bagmand, der sidder i Thailand, en autoritativ mand i røret, en anden, der samtidig ringer på ved hoveddøren og udgiver sig for at være betjent, og ikke mindst en omsorgsfuld kvinde. Dertil kan føjes en fortælling om en større igangværende politimission, der skal fange svindlere, og en instruks om tavshedspligt – også over for familiemedlemmer.
Nu, knap et år efter hændelsen, står den 71-årige tilbage med økonomisk usikkerhed og en recept på antidepressiv medicin mod angstanfald, mens Arbejdernes Landsbank, som godkendte, at hun kunne overføre penge til firmaet, der omsatte dem til guldbarrer, har afvist at kompensere hende.
En fordom er, at det kun er ældre mennesker, der ryger i fælden. Men sådan forholder det sig ikke. Danskerne er et tillidsfuldt folk, hvilket vi normalt bryster os af, og svindlerne er dygtige. I Kristeligt Dagblad kunne man tidligere på ugen læse, hvordan seniorforeninger, idrætsforeninger og lokale ngo'er også udsættes for svindel. Her går de kriminelle efter kasserere og formænd, der ringes op af en person, som udgiver sig for at være fra banken eller politiet. Foreningens penge skal bringes i sikkerhed, det haster, og i en digitaliseret verden kræver det kun få klik, før pengene er væk. Men i sikkerhed er de ikke. Tværtimod. Og fredag var det så Danske Bank og Nets, der advarede om et nyt svindelnummer, hvor folk bliver bedt om at donere penge til velgørenhed via håndholdte kortterminaler. Men i virkeligheden bliver de snydt for ofte store beløb.
I en digital tid, hvor de færreste sætter deres fødder i banken, er vi alle ekstra udsatte. Derfor er det også helt forkert, at der ikke gøres mere fra myndighedernes, bankernes og forsikringsselskabernes side mod den svindel, der har store menneskelige konsekvenser. Mens banken fralægger sig ansvaret, sidder mange tilbage med en følelse af skyld, skam og frygt foruden de økonomiske konsekvenser.
At ansvaret lægges over på det enkelte individ, hvor det pludselig bliver en opgave for børn og børnebørn at gøre ældre familiemedlemmer modstandsdygtige over for svindelforsøg, er ikke godt nok for et samfund som det danske. Vi lever i en ny virkelighed, hvor helt almindelige mennesker i stor stil udsættes for organiseret kriminalitet. Det kræver, at myndigheder og banker træder i karakter.
Nr. 405 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 17:43:00
Israel flytter fokus fra Gaza til Libanon Tryk Her
Tryk for at læse mere
Angrebene kommer i kølvandet af en "skarp” amerikansk advarsel til Hizbollah, som ifølge Israels Kanal 14 indeholder en trussel om brug af militær magt mod Hizbollah, medmindre den shiitiske organisation lader sig afvæbne inden begyndelsen af 2026. Mere end et år er gået, siden Israel og Hizbollah i november 2024 accepterede en våbenhvileaftale, der dikterer, at den libanesiske hær skal være den eneste væbnede styrke i Sydlibanon. I stedet for afvæbning indikerer israelske militærkilder over for Jerusalem Post, at Hizbollah er i færd med at genopbygge sine militære kapaciteter i hele Libanon, inklusive de sydlige områder, der grænser op til de nordlige dele af Israel.
"Radwan-styrken er i gang med at genopbygge sine kapaciteter. Selvom den ikke længere har den samme infrastruktur som tidligere, fremmer den aktivt planer mod Israel med støtte fra Iran," citerer Jerusalem Post en unavngiven israelsk kommandant for at sige.
Den 8. oktober 2023, dagen efter Hamas' angreb på Israel, begyndte Hizbollah at angribe nordisraelske byer med daglige raketaffyringer og droner. Israel rømmede dengang flere end 100.000 af sine borgere fra grænseområdet. Først efter en massiv israelsk offensiv, der dræbte Hizbollahs generalsekretær Hassan Nasrallah i september 2024 og kulminerede med en landoffensiv i Libanon, indstillede Hizbollah sine angreb.
Til forskel fra den våbenhvile, der afsluttede krigen mellem de to parter i 2006, er der i dag politisk konsensus i Israel om for enhver pris ikke at lade Hizbollah vende tilbage til grænseområdet. Hamas' overraskelsesangreb i 2023 er et sikkerhedsmæssigt traume for Israel, der siden har arbejdet målrettet for at nedkæmpe alle terrorgrupper i området.
Siden våbenhvilen i november 2024 har Israel ifølge dagbladet Yediot Ahronot dræbt omkring 360 Hizbollah-medlemmer, svarende til et medlem om dagen.
Med trusler og de seneste angreb signalerer både Israel og USA, at man måske er i færd med at forberede en omfattende militær operation mod Hizbollah.
I slutningen af december flyver Israels premierminister Benjamin Netanyahu til Washington for at holde et eller flere møder med præsident Donald Trump. På dagsordenen er, ifølge den israelske kommentator Amit Segal, et enkelt og yderst kritisk emne. Det siger han i det israelske tv-program "Mød Pressen” med henvisning til, at det er, hvad han hører fra de inderste kredse omkring Benjamin Netanyahu selv.
Men spørgsmålet, som ingen, inklusive Amit Segal selv, kan svare på, er, hvilket af de mange presserende regionale emner, der denne gang er "det yderst kritiske emne”?
Det kan være våbenhvilen i Gaza og USA's intention om at bevæge sig fra fase et til fase to. Det kan være samtalerne mellem Israel og Syrien. Det kan være en normalisering af forholdet mellem Israel og Saudi-Arabien, og det kan være relateret til det iranske ayatollah-styres nyligt genstartede missilproduktion. Eller også er det kritiske element ved mødet mellem Donald Trump og Benjamin Netanyahu netop relateret til koordinering af en offensiv mod Hizbollah i Libanon. Ingen har et klart svar på nuværende tidspunkt. Den store interesse og de mange spekulationer skyldes især, at emnerne på dagsordenen, når Donald Trump og Benjamin Netanyahu mødes, plejer at være kendte for offentligheden. Denne gang er det ikke tilfældet, og det antyder en mulig dramatisk udvikling.
En analyse i mediet The Arab Weekly antyder, at Israel nærmer sig en krig mod Hizbollah. Forklaringen er, at et slag mod Hizbollah, ifølge analysen, også vil være et slag mod Iran.
Mediet argumenterer, at Hizbollah er blevet vigtigere for Iran, måske endda kritisk for styrets egen overlevelse, i kølvandet af 12-dages krigen mellem Israel og Iran i juni 2025.
“Før juni var Hizbollah et sværd til at projicere magt, men i dag er det måske det sidste tilbageværende skjold for Den Islamiske Republiks egen overlevelse,” skriver The Arab Weekly.
Hvis dette også er Israels analyse og opfattelse, vil det ikke komme som en overraskelse, hvis Benjamin Netanyahu drager til Washington for at få Donald Trumps grønne lys til en ny direkte offensiv mod Hizbollah, der også vil være en indirekte offensiv mod Iran.
Nr. 404 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 17:40:00
Over to millioner følger med, når 'Julemanden fra Skive' er på TikTok Tryk Her
Penti Olesen oprettede sin TikTok-profil tilbage i 2019 - på én nat fik han 250.000 følgere.
Nr. 403 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 17:17:00
De danser for at redde liv Tryk Her
Elever fra Balletskolen i Holstebro har vundet en pris for at kombinere dans med et alvorligt budskab om førstehjælp.
Nr. 402 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 17:15:00
Momsændring kan få konsekvenser for danske øer Tryk Her
Nr. 401 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 17:05:21
Vestas-aktien fortsætter sit kursridt: Her er tre aktier i fokus Tryk Her
Vestas-aktien fortsætter sit kursridt: Her er tre aktier i fokusHer er tre aktier, som var i fokus f...
Nr. 400 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 17:03:16
Trump og Andrew figurerer på frigivne Epstein-billeder Tryk Her
Trump og Andrew figurerer på frigivne Epstein-billederDemokraterne fra et tilsynsudvalg i Repræsenta...
Nr. 399 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 17:00:00
Nye billeder fra Epstein-sagen offentliggjort Tryk Her
Nr. 398 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 16:56:00
Musik i Vordingborg gav klingende mønt i kassen – festugen sikrer endnu en sommer Tryk Her
Nr. 397 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 16:54:00
Region Sjælland siger farvel til deres mammografibusser Tryk Her
Nr. 396 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 16:54:00
Bulgariens regering går af efter massedemonstrationer: 'Vi hører borgernes stemmer – og vi hører dem tydeligt' Tryk Her
Efter masseprotester på tværs af landet er Bulgariens regering trådt tilbage. Det sker kun få uger før landet skal tilslutte sig eurozonen.
Nr. 395 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 16:43:08
Thomas Heurlin forlader forlag efter rockerbogsballade Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 394 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 16:35:00
Letbane slår rekord i antal påstigninger på en måned Tryk Her
Nr. 393 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 16:28:00
USA kalder til kulturkamp: Trump udpeges som den mest indflydelsesrige politiker – i Europa vel at mærke Tryk Her
Tryk for at læse mere
Årets galamiddag blev holdt torsdag aften. Men uden listens nummer ét. For den mest betydningsfulde politiker i Europa i 2026 vil ikke være en europæer, men i stedet Donald Trump, vurderer Politico.
Den amerikanske præsident har domineret den globale scene, siden han tiltrådte i januar, men USA's opsigtsvækkende nye nationale sikkerhedsstrategi, som blev offentliggjort i sidste uge, slår fast med syvtommersøm, at han rent faktisk er den definerende kraft i europæisk politik.
Står det til USA, skal Europa omkalfatres for at undgå at blive "udvisket som civilisation", som sikkerhedsstrategien formulerer det.
Og gallamiddagen for udvalgte diplomater, politikere og lobbyister torsdag aften var netop første gang, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalte sig direkte om den amerikanske sikkerhedsvision.
"Det er vælgerne og ingen andre, der bestemmer, hvem der skal lede deres land. Det skal ingen blande sig i, det er deres nationale suverænitet," sagde Ursula von der Leyen.
Et meget høfligt svar fra kommissionsformanden, som selv rangerer som nummer syv på Politicos rangliste. For den mest indflydelsesrige europæiske politiker er ifølge Politico hverken EU's topledere, den tyske forbundskansler eller den franske præsident. Men den danske statsminister, Mette Frederiksen (S).
Man skal ikke overdrive betydningen af ranglisten, siger professor Marlene Wind fra center for europæisk politik ved Københavns Universitet, som netop har deltaget i en europæisk konference i Luxembourg.
"Men det er noget, man taler om lige nu. Det kan forklares med, at Mette Frederiksen har fået migration højt op på den europæiske dagsorden, og med hendes markante støtte til Ukraine. Men det skal måske især ses som et signal om, hvor svage de store europæiske landes ledere er, og hvor svag den fransk-tyske akse er. Sikkerhedspolitisk er den amerikanske strategis krav om regimeskifte og tilbagerulning af EU en krigserklæring. Men de europæiske ledere er rædselsslagne for, at Donald Trump skal trække stikket ud til Ukraine eller forlade Nato, hvilket man sagtens kan forestille sig," siger Marlene Wind.
Politisk korrekte europæereTidligere på ugen bekræftede den amerikanske præsident i et tv-interview med Politico sikkerhedsstrategiens syn på Europa som et kontinent på kanten af et civilisationsmæssigt sammenbrud på grund af indvandring fra lande uden for EU.
"Lederne er svage. De ved ikke, hvad de skal gøre. De er så politisk korrekte," sagde Donald Trump.
I USA spørger iagttagere nu, om Europa vil blive genstand for den meget direkte indblanding, som i de seneste måneder er blevet udøvet over for latinamerikanske lande som Argentina, hvor Trump lovede en massiv økonomisk støtte under forudsætning af, at præsident Javier Milei vandt midtvejsvalget.
"Spørgsmålet er, om vi nu ser startskuddet til en lignende linje ved kommende europæiske valg i for eksempel Tyskland, eksempelvis i et parløb med [techmilliardær og ejer af X] Elon Musk, som har været meget klar i sin hensigt om at benytte X til at støtte Europas højrepopulistiske partier. Der er masser af plads til optrapning her. Spørgsmålet er, hvor stor modstand mod USA det vil skabe i Europa," sagde Rebecca Lissner, der er seniorforsker i amerikansk udenrigspolitik ved det amerikanske Council of Foreign Relations, ved en online-debat om den nye sikkerhedsstrategi.
De partier, som ifølge strategien bør overtage regeringsmagten i Europa, har ikke entydigt bakket op om de amerikanske toner.
I Tyskland har partiet Alternativ for Tyskland, AfD, som tidligere har fået både Elon Musks og vicepræsident J.D. Vances støtte, via sin udenrigspolitiske talsmand, Markus Frohnmaier, glædet sig over, at "AfD kæmper sammen med sine internationale venner for en konservativ renæssance".
I Frankrig, hvor Marine Le Pens parti, National Samling, ligger i spidsen til præsident- og parlamentsvalget om 18 måneder, har partiformand Jordan Bardella erklæret, at han "overvejende deler de bekymringer om Europas fremtid, som udtrykkes i den amerikanske sikkerhedsstrategi".
Men linjen er også overvejende, at "Frankrig skal forsvare sine egne interesser, ikke USA's".
Og selvom også Ungarns Viktor Orbán har udtrykt enighed med visionen om et Europa i civilisationsmæssigt forfald, er spørgsmålet, om en aggressiv amerikansk politik er en ulempe for de højrenationale partier i Europa.
Modvilje mod Trumps USADen morgenluft, de højrenationale partier vejrede efter Trumps indsættelse i Det Hvide Hus, som flere af deres ledere overværede, fortog sig efter Donald Trumps udfald mod Ukraine og Grønland, der blev opfattet som fjendtligtsindede over for Europa.
Ifølge en ny undersøgelse foretaget i december af analyseinstituttet Public First mener 53 procent af tyskerne og 54 procent af briterne, at valget af Donald Trump har haft større betydning end deres hjemlige valg. Og de mener også, at deres hjemlige politikere overvejende har været for bløde over for den amerikanske præsident.
Under 10 procent af danskerne har tillid til den amerikanske præsident, viser en anden meningsmåling fra YouGov, som også peger på, at Trump til gengæld nyder opbakning blandt mellem 25 og 30 procent af befolkningen i lande som Polen, Italien og Ungarn, hvor højrenationale partier er eller har været ved magten.
Jim Cloos, tidligere EU-diplomat og nu tilknyttet tænketanken European Policy Institute, ser den nye amerikanske udenrigspolitiske linje som "en udvidelse til Europa af Monroe-doktrinen fra 1823, der førte til den holdning, at ingen andre magter måtte blande sig i Latinamerika".
"Den orden, der ligger til grund for den nye sikkerhedsstrategi, er en opdeling af verden i en russisk, kinesisk og amerikansk indflydelsessfære, hvor USA vil have frie hænder i Latinamerika og Europa og i øvrigt drive handel uden de reguleringer og begrænsninger, ikke mindst af techsektoren, til fordel for miljøet og forbrugerne, som EU er i stand til at opretholde. USA har indledt en kulturkamp mod Europa, som er det eneste kontinent, der kan tilbyde et alternativ til den model, USA er ved at udvikle," siger Jim Cloos.
Men den kulturkamp kan vise sig at give bagslag, mener også Marlene Wind:
"USA ønsker en europæisk vasal, der lægger sig fladt ned. Det forudsætter et Europa kun med nationalstater, uden EU, og derfor støtter han de partier i Europa, der har en nationalistisk dagsorden. Men det kan også give bagslag for den amerikanske udenrigspolitik."
Nr. 392 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 16:27:41
EU-lande er enige om ny afgift på pakker fra Temu og Shein Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 391 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 16:21:00
Vil du til USA? Så skal du måske aflevere din Instagram-historik først Tryk Her
Udtalelser kan i fremtiden blive brugt som grundlag for at stoppe folk, der vil ind i landet, hvis de opfattes som kritiske over for USA, mener juridisk analytiker.
Nr. 390 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 16:12:41
SSI kommer med opfordring inden forventet stigning i influenzasmitte Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 389 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 16:00:02
Rektor tog 11 elever i AI-snyd på én dag og advarer om tendens Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 388 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 15:57:00
Nye penge til ulvehegn Tryk Her
Nr. 387 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 15:57:00
Iran anholder fredsprisvinder Tryk Her
Nr. 386 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 15:45:27
Ny fredsplan: Ukraine skal med i EU om et år Tryk Her
Ny fredsplan: Ukraine skal med i EU om et årUkraine som medlem af EU allerede om et år. Udsigten til...
Nr. 385 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 15:44:00
Tyskland beskylder Rusland for cyberangreb mod flykontrol Tryk Her
Nr. 384 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 15:43:00
Med 50.000 underskrifter kæmper Jonas mod EU-regler: 'Nu bliver det dyrere at være sund' Tryk Her
Et borgerforslag om at fritage fitnesshold som crossfit, spinning og yoga for moms har netop rundet 50.000 underskrifter.
Nr. 383 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 15:26:56
Iransk politi anholder nobelprismodtager under mindeceremoni Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 382 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 15:15:00
Inger Støjbergs udtryk er kåret som Årets Ord Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 381 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 15:12:00
Udenrigsministeriet til danskere i Venezuela: Overvej at forlade landet Tryk Her
Nr. 380 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 15:00:02
Gennemblødte palæstinensere kæmper forgæves mod voldsom regn Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 379 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 14:57:35
Tyskland beskylder Rusland for cyberangreb mod flykontrol i 2024 Tryk Her
Tyskland beskylder Rusland for cyberangreb mod flykontrol i 2024Tyskland beskylder Rusland for en ræ...
Nr. 378 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 14:36:24
Danskere opfordres til at overveje at forlade Venezuela Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 377 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 14:30:30
15-årig anholdt for trusler på uddannelsesinstitution Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 376 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 14:30:00
Enhedslisten er færdig med at være et lydigt lam over for Mette Frederiksen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det spørgsmål har runget i hovedet på Enhedslistens frontfigur, Pelle Dragsted, gennem længere tid. For han er stadig ikke kommet sig over, at statsministeren valgte at fortsætte på sin post med blå og lilla bonkammerater efter det seneste valg, hvor Mette Frederiksen dannede sin midterregering på trods af, at den røde blok havde flertal i Folketinget.
Men som med så meget andet kommer alt til den, der søger. Derfor kunne Dragsted i denne uge meddele offentligheden og Mette Frederiksen, at Enhedslisten er færdig med at være lydige lam over for hende. De peger simpelthen på SF's Pia Olsen Dyhr som ny statsminister.
Han har dog indbygget et forbehold i sin straf, der derfor måske nærmere er en trussel: Enhedslisten peger på SF – medmindre Mette Frederiksen vil gå efter en ren rød regering igen. Med den hastige omstrukturering af dansk politik, der foregår i disse uger, kan man ikke afvise, at både straf og trussel vil afmontere sig selv, når valget er holdt.
Men lad os for analysens skyld antage, at Mette Frederiksen holder alle døre åbne, og at Pelle Dragsted og Enhedslisten efter det kommende folketingsvalg rent faktisk går til Kongen på Amalienborg og peger på SF-formand Pia Olsen Dyhr som leder af regeringsforhandlingerne. Det kan få enorm betydning.
For selv med et rødt flertal kan Venstres formand Troels Lund Poulsen ende som forhandlingsleder. Hvis vi forestiller os et snævert rødt flertal på 90 mandater, og at Enhedslisten får omkring 10 mandater, vil der pludselig være flest mandater bag Venstre-formanden. Hvis de røde partier ikke er enige om at pege på Mette Frederiksen som leder af regeringsforhandlingerne, vil Kongen så pege på Troels Lund Poulsen. Da der næppe umiddelbart vil være flertal for en regering ledet af ham, vil der komme flere runder med anbefalinger hos Kongen. Spillet er altså åbent.
To gange i nyere tid har vi haft hele fire dronningerunder på Amalienborg, selvom begge eksempler dog ligger tilbage i 1975 og 1988.
Det seneste eksempel er fra det såkaldte atomvalg i 1988. Dengang var den borgerlige regerings støtteparti, De Radikale, enige med oppositionen til venstre i Folketinget om, at man skulle afkræve svar fra amerikanske krigsskibe, der anløb dansk havn, om, hvorvidt de medbragte atomvåben. Valgresultatet gav opbakning til regeringen og dens støttepartier, men problemet var, at De Radikale stadig havde flertal med S og SF i atomvåbenspørgsmålet.
Først Folketingets formand, Svend Jakobsen, og derefter den radikale leder Niels Helveg Petersen forhandlingsledere, før den konservative statsminister Poul Schlüter fik stafetten i de to sidste runder. Schlüter overlevede – men kun ved at tage De Radikale med i regering. Næppe en løsning Mette Frederiksen kan tilbyde Enhedslisten efter næste valg.
I 1975 var det endnu vildere. Venstre-statsminister Poul Hartling var blevet væltet kort efter valget, og også her blev Folketingets formand, den radikale Karl Skytte, udpeget i første runde, men han blev hurtigt afløst af statsminister Hartling som undersøger. Han glemte dog undervejs at tage Fremskridtspartiets Mogens Glistrup i ed, som blev rasende, og så faldt en ny borgerlig firkløverregering på gulvet. Forhenværende statsminister Anker Jørgensen (S) kunne derfor kort efter genindtage Statsministeriet i spidsen for en socialdemokratisk mindretalsregering. På trods af et stort borgerligt flertal.
Så galt går det vel næppe for Mette Frederiksen, men det kan være, at Dragsteds tricks kan få Troels Lund Poulsen og Mette Frederiksen til at se hinanden dybt i øjnene under regeringsforhandlingerne og få dem til at konkludere, at de skal prøve en omgang mere med en midterregering. Troels Lund Poulsen har under alle omstændigheder grund til at smile. Han har fået bedre kort på hånden.
Pelle Dragsted har haft travlt i denne uge og kom med endnu en nyhed: Enhedslisten kan nu leve med en regering med Moderaternes deltagelse. Da SF allerede har givet samme melding, og Alternativet kort efter meldte sig på med samme budskab, har udenrigsministeren også grund til smil på læben. Nu har han udsigt til at sikre magten både med midten og som noget nyt med de røde partier.
Selv Mette Frederiksen kan vende mundvigene lidt opad i en for hende ellers tung tid, for ugens sidste spektakulære melding kom fra stifteren af Borgernes Parti, Lars Boje Mathiesen. Han peger på sig selv som statsminister! Og med ét blev det lige et nøk sværere at få en borgerlig forhandlingsleder, endsige statsminister efter valget. De smiler i regeringen. Ikke sammen, men hver for sig.
Nr. 375 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 14:28:52
Ny storbank puster Jyske Bank i nakken på fondsbørsen Tryk Her
Ny storbank puster Jyske Bank i nakken på fondsbørsenFusionsbanken AL Sydbank nærmer sig den større...
Nr. 374 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 14:26:00
Vestegnens Politi undersøger mistænkeligt forhold på uddannelsesinstitution Tryk Her
Nr. 373 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 14:26:00
15-årig anholdt efter trusler med kniv på skole Tryk Her
Nr. 372 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 14:25:53
Epstein rådgav magteliten om oliepriser, chikanesager og dating: Her er nogle af hans mest bizarre mails Tryk Her
Nr. 371 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 14:25:01
Tidligere Nasdaq-ansat får fængsel for læk af insiderinformation Tryk Her
Tidligere Nasdaq-ansat får fængsel for læk af insiderinformationEn tidligere ansat på fondsbørsen i...
Nr. 370 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 14:18:00
Arrangør efter opildnet debat om integration med Ida Auken: Bekymret for, vi skaber 'mere radikalisering' Tryk Her
Tre drenge nægtede at give Ida Auken hånden inden et arrangement på gymnasie. Det ærgrer arrangør, at det er den historie, der får opmærksomhed.
Nr. 369 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 14:13:57
Ægtepar solgte villa og blev eksklusive kunder i banken Tryk Her
Ægtepar solgte villa og blev eksklusive kunder i bankenÆgteparret Anne Dalgas Bjerre og Torben Jetsm...
Nr. 368 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 13:54:00
Politiet undersøger 'mistænkelige forhold': Elever sendt hjem fra uddannelsessted i Hellerup Tryk Her
Nr. 367 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 13:45:20
Politiet rykkede ud til to skoler i Hovedstadsområdet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 366 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 13:36:20
Ukraine melder om fremskridt ved frontlinjeby i Kharkiv Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 365 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 13:33:20
Pulje med 38 millioner kroner skal sikre flere hegn mod ulve Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 364 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 13:33:00
Person brændt inde fundet i hus Tryk Her
Nr. 363 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 13:30:02
Trumps politiske bagland er dybt splittet om USA's udenrigspolitik Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 362 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 13:30:02
En halv million flere har tjekket næste års forskudsopgørelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 361 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 13:21:12
Den københavnske musikfestival AiaSound går konkurs Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 360 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 13:20:00
Tidligere betjent dømt for chikane af statsministeren Tryk Her
Nr. 359 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 13:17:00
Dansk festival går konkurs Tryk Her
Nr. 358 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 13:13:14
Indiske diabetespatienter kan nu få fingre i Novo Nordisk-middel Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 357 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 13:12:11
3FU kræver fuld arbejdstager-beskyttelse – nej til lov 222 Tryk Her
Lov 222 giver ministre magt til at fjerne helt almindelige arbejderrettigheder. 3FU fordømmer loven, fordi den giver mulighed for at tilsidesætte regler, der normalt beskytter os, helt uden normal demokratisk kontrol. Derfor opfordrer vi FH og alle medlemsorganisationer til åbent og samlet at modsætte sig lov 222. Bekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i loven, …
Nr. 356 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 13:11:20
SF giver sig og siger ja til penge fra erhvervsklub Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 355 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 13:09:28
Eksperter: Ukraine har foretaget et smart træk Tryk Her
Eksperter: Ukraine har foretaget et smart trækDet har altid stået klart, at det ikke er en beslutnin...
Nr. 354 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 13:05:00
Kong Charles vil i tv-program fortælle om kræftsygdom og sygdomsforløb Tryk Her
Nr. 353 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 13:00:02
Chile kan få højreorienteret præsident og fortsætte tendens i regionen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 352 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 12:56:32
Asbestsag var fire uger undervejs mellem myndigheder Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 351 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 12:51:26
Mange organisationer om huslejetilskud: For lidt og for kortsigtet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 350 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 12:42:56
Eksbetjent får otte måneders fængsel for chikane og bestikkelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 349 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 12:38:00
Årets ord er "jernmarker". Det kan virke dystert, uhyggeligt og mørkt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Valget faldt på "jernmarker", der har været et centralt begreb i den politiske debat om placeringen og opførelsen af danske solceller.
De fleste fra sprogjuryen var enige om, at det afgørende slag skulle stå mellem "skyggeflåde" og "jernmarker". Ordene er vellykkede, nærmest poetiske og litterære, lød det undervejs. Efter to stemmer på hvert ord afgjorde programmets vært, Adrian Hughes, kåringen med en tredje stemme på "jernmarker".
"Som politisk kommunikation er det fremragende. Det er den bæredygtige udvikling af energi i et ord. Det er et smukt ord, jeg associerer til jernalder," sagde han om sit valg.
"Det er en genuin dansk orddannelse," tilføjede Lars Trap-Jensen, seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Kandidatlisten med ord afspejlede ifølge Adrian Lloyd Hughes, at "det er meget mørke tider, vi lever i, og det tror jeg, at vi alle sammen langsomt er i færd med at erkende".
Således var ord som "antisemitisme", "skyggeflåde", "drone", "hybridkrig" og "preppe" blandt de ord, der var med i opløbet, men altså kom til kort undervejs.
Direktør for Dansk Sprognævn og medlem af sprogjuryen, der kårer årets ord, Thomas Hestbæk Andersen, sagde da også få sekunder før programmets afslutning, at "det har været en mørk og tung liste. Jeg håber ikke, udsendelsen har været for traurig".
Over for Kristeligt Dagblad uddyber han sine tanker om årets kandidatliste:
"Det var mørke ord. Der var ord, der signalerede konflikter på den internationale og nationale scene. Vi lever i en verden i konflikt med sig selv. Alle på tværs af generationer, landsdele og politiske overbevisninger har lagt mærke til disse ord, der kan være vanskelige at tale om, uden man bliver følelsesmæssigt påvirket."
Hvad er dine tanker om årets ord, "jernmarker"?
"Det er et klimaord, der blev nævnt første gang af Inger Støjberg i slutningen af 2024 og er blevet heftigt debatteret lige siden. En sproglig maggiterning, der kondenserer en masse abstrakte begreber som grøn omstilling, klima og miljøbevidsthed ned i en meget konkret, næsten sanselig fornemmelse. Orddannelsen er en god, dansk sammensætning. Jern og marker. Det skaber billeder og tanker. Det kan virke dystert, uhyggeligt og mørkt."
"Åndelig oprustning" var med på kandidatlisten. Hvad mener du om det?
"Det var rigtigt, at det røg ud. Det er ikke et begreb, der er blevet brugt i lige så mange sammenhænge som nogle af de andre på listen. Jeg ser det ikke som et favnende begreb for 2025. Mange af de andre kandidater indrammer 2025 bedre."
Hvorfor er det vigtigt at kåre årets ord?
"Sprog er kultur, kultur er identitet. Kåringen er ikke sprogvidenskabelig, men er mere et vidnesbyrd om, hvor vi har været i 2025. Hvad vi har talt om, hvad der har betydet noget for os. Det er en sociologisk og kulturel debat, mere end det er en sprogfaglig debat. Hvad påvirker os som mennesker? Hvilke ord karakteriserer den verden, vi lever i? Det er vigtigt, at vi har ord for det."
Inger Støjberg er den politiker, der oftest har brugt ordet "jernmarker" i forbindelse med sin politik.
Om kåringen af årets ord udtaler hun til Ritzau:
"Det er jeg virkelig glad for. Jeg synes, at det betegner solceller rigtig godt som det, det er. En rigtig kedelig omgang jern, der generer øjet og i virkeligheden ikke bidrager med det store".
Samtidig slår hun fast, at det ikke er hende, men derimod partiets politiske ordfører, Susie Jensen, som hun tror har opfundet ordet.
Ud over Adrian Hughes og Thomas Hestbæk Andersen bestod sprogjuryen af Christoffer Emil Bruun, der er tidligere vært på "Sproglaboratoriet" på P1, Lars Trap-Jensen, der er seniorredaktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, og Helle Solvang, der er tidligere vært på "Sproglaboratoriet" på P1.
Nr. 348 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 12:26:00
Ny aftale skal sikre kortere sagsbehandling i huslejenævn Tryk Her
Nr. 347 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 12:17:12
Mand tiltalt i ti år gammel voldtægt af 89-årig Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 346 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 12:15:48
Jernmarker er blevet kåret som Årets ord Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 345 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 12:11:00
Københavns Kommune tror ikke på, at Sikandar Siddique reelt er flyttet Tryk Her
Nr. 344 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 12:08:00
Forsvaret offentliggør nu prisen for købet i Aarhus Airport Tryk Her
Nr. 343 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 12:05:00
Mand på flugt fra politiet lod, som om han var del af julekrybbe Tryk Her
Tryk for at læse mere
Historien begyndte lørdag, da borgmesteren i den syditalienske by Galatone, Flavio Filoni, gik forbi byens julekrybbe, der var lavet i naturlig størrelse.
Ved siden af figurerne af Jesusbarnet, Maria og Josef stod en figur af en hyrde, der fremstod så levende, at borgmesteren stoppede op.
Den lokale avis Lecce Prima skriver, at borgmesteren fik lyst til at lykønske kunstneren bag julekrybben for dets livagtighed, indtil han opdagede, at der var tale om et levende menneske.
Manden, en 38-årig ghaneser, påstod, at julekrybben var hans eget hjem. Det fik borgmesteren til at ringe til kulturrådsmedlemmet Francesco Danieli for at få hjælp.
Sammen fik de ført den 38-årige ind i en nærliggende kirke for at få en forklaring. Her begyndte manden, der virkede forvirret, at klæde sig af. Derefter blev det lokale politi tilkaldt.
Politiet opdagede, at manden var flygtet fra Bologna i Norditalien, hvor han skulle have afsonet en dom på ni måneder og 15 dage for at have modsat sig en offentlig tjenestemand og for groft overfald. Han blev derfor arresteret og ført til det nærmeste fængsel.
Nr. 342 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 12:03:00
'Jernmarker' bliver 'Årets Ord 2025' Tryk Her
Nr. 341 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 12:00:16
Musk giver kraftigt vink om kommende børsnotering af SpaceX Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 340 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 11:52:10
Medie: Japans centralbank vil varsle flere renteforhøjelser Tryk Her
Medie: Japans centralbank vil varsle flere renteforhøjelserCentralbanken Bank of Japan, der sætter d...
Nr. 339 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 11:50:00
Jeg var på gymnasiet sammen med Ida Auken. Billedet er langt fra så enkelt, som hun beskriver Tryk Her
Tryk for at læse mere
Vi havde en god dialog om politik, medier og klima, indtil Auken, som er teolog og kristen, og en ung mand med muslimsk baggrund, endte i en heftig meningsudveksling om religion og demokrati. Diskussionen er fortsat på sociale medier og i medierne, og den er efter min mening endt et uhensigtsmæssigt sted. Derfor vil jeg nuancere oplevelsen.
Auken og jeg deler bekymringen for, at vores fællesskaber er under pres, og vi deler et ønske om mere åndelighed. Men vi er uenige om strategien. Ida Auken vil konfrontere de ekstreme holdninger. Jeg mener, at vi skal lade yderpolerne ligge og i stedet løfte de mange konstruktive kræfter, som faktisk ønsker fællesskab. Hvis vi vil styrke fællesskabet, må vi fokusere mere på håndsrækninger og mindre på håndtryk.
Det stod mig ikke så klart den dag på gymnasiet. Mit ståsted blev udfordret. Jeg blev provokeret og syntes, den unge mand havde skyklapper på. Det, han sagde, skulle have en skarp replik retur. Men de følgende dage har eftertænksomheden rykket mig. Hvor stort et ansvar har en teenagedreng for at skabe en god debat, og hvilken rolle spiller Ida Auken og politikerne generelt? Hvor meget skal vi lytte og være nysgerrige, og hvor meget skal vi angribe? Kan oplysning og medmenneskelighed spille en større rolle? Det er spørgsmål, jeg bakser med.
I mediedækningen kan det se ud, som om den unge mand nærmest helt ud af den blå luft begyndte at råbe og gå til ekstremer, og at alle de andre unge i klassen var enige. Så enkelt var billedet langtfra. Der var en hel del af de andre unge, som gerne ville debattere konstruktivt. Og Ida Auken, og jeg selv, var jo naturligvis også en aktiv del af, hvordan situationen udviklede sig. Der skal mindst to til at skabe en heftig debat.
Sammen med en række frivillige ildsjæle har jeg brugt en årrække på at etablere Duckling, som er et nyt medie, hvor unge kan finde deres stemme og få et nuanceret verdenssyn. Vi skaber rammen, hvor unge kan tænke selv, og hvor de får fair og faktuel journalistik målrettet unge. Netop derfor vil jeg gerne understrege, at vi er utroligt glade for, at Ida Auken bruger tid på at involvere sig i Duckling og på at skabe dialog med vores unge. Vi har brug for forskellige synspunkter og forskellige strategier for at udvikle ordentlige svar på fremtiden.
Oplevelsen med gymnasieklassen har imidlertid givet mig en lektion i, hvor let det er at lade ekstreme synspunkter dominere, og hvor hurtigt man kan miste nuancerne. Sociale medier forstørrer i forvejen konflikter og had. Hver gang vi fokuserer på det, der adskiller os, giver vi det mere plads.
Modtrækket er at fremhæve de mennesker, som faktisk vil hinanden. Dem, der møder andre halvvejs. Dem, som står for nuancerne og fællesskabet. De unge var der masser af i klassen den dag. Flere forsøgte faktisk at tage ordet og skabe forsoning, men blev overdøvet af konfrontationen. Det er deres stemmer, vi skal styrke.
Fremtidens fællesskaber bliver skabt i midten. Ikke den politiske midte, men den menneskelige midte. De bliver skabt blandt alle dem, der ærligt forsøger at forstå hinanden på tværs af religion, værdier og baggrunde. Jeg møder dem overalt, og de er langt flere end de ekstreme.
Det betyder ikke, at vi skal acceptere alt, men at vi skal holde fast i medmenneskelighed, nysgerrighed og oplysning. Vi skal fokusere på det, som vi har til fælles. Vi skal lytte, før vi råber. Vi skal forklare nuancerne i stedet for at gøre enkelthændelser til symboler. Vi skal insistere på, at samtalen foregår på en måde, hvor mennesker mødes som mennesker.
Bjarke Winding er administrerende direktør og stifter af Duckling.
Nr. 338 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 11:49:23
Ny DNA-metode gav gennembrud: Nu er 50-årig tiltalt for voldtægt af "særlig farlig karakter" Tryk Her
Nr. 337 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 11:42:18
Ventetiden i fremtidens huslejenævn skal nedbringes med ny aftale Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 336 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 11:35:52
Staten betaler 70 millioner kroner for dele af Aarhus Airport Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 335 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 11:32:00
Iraks tidligere præsident udpeget til en af FN’s vigtigste poster Tryk Her
Nr. 334 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 11:27:00
Voldsomme støjgener fra defekt sporskifte: 'Vi lever i konstant beredskab' Tryk Her
Banedanmark håber at kunne udbedre støjgenerne til januar.
Nr. 333 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 11:19:19
Profileret advokat træder ind i slagsmål om negative renter Tryk Her
Profileret advokat træder ind i slagsmål om negative renterForbrugerombudsmanden får nu opbakning fr...
Nr. 332 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 11:17:12
FN peger på tidligere irakisk præsident som flygtningehøjkommissær Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 331 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 11:05:25
Kommune varsler annullering af Siddiques bopælsregistrering Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 330 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 11:05:00
Forskere frygter for sjælden menneskeabe efter oversvømmelser Tryk Her
Nr. 329 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 11:03:00
Borgerforslag om momsfritagelse på motion runder 50.000 underskrifter Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 328 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 11:02:00
Er auberginen ude? Og hvad med det røde hjerte? Her er årets nye emojis på Tinder Tryk Her
Bag de nye emojis findes nogle særlige tendenser. For unge er begyndt at date på en anderledes måde, lyder det fra Tinder.
Nr. 327 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 10:55:00
DMI: 2025 er det fjerdevarmeste år nogensinde i Danmark Tryk Her
Nr. 326 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 10:53:45
Eurovision-vinder returnerer trofæ i protest over Israels deltagelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 325 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 10:53:00
Statsansatte vil have ret til tre dages fri ved børns sygdom Tryk Her
Nr. 324 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 10:49:53
Mærsks nye kassemester er “ikke født finansdirektør” Tryk Her
Mærsks nye kassemester er “ikke født finansdirektør”En ny styrmand skal stå i spidsen for A.P. Mølle...
Nr. 323 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 10:45:00
'Vanvittig' engelskprøve sendte elever i knæ i Sydkorea. Nu har ansvarlig taget konsekvensen Tryk Her
Nr. 322 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 10:41:21
Statsansatte vil have tre fridage med deres syge børn Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 321 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 10:36:24
2025 skriver sig ind som det fjerdevarmeste år i Danmark Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 320 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 10:00:00
Oktober satte rekord i antallet af desertører fra den ukrainske hær Tryk Her
- Kampgejst varer ikke uendeligt, siger højtstående rådgiver for præsident Zelenskyj.
Nr. 319 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 09:43:33
Beboer frygtes at være i brændende hus Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 318 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 09:42:19
Forbrugerrådet advarer mod indhold i ansigtsmasker Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 317 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 09:40:47
OK26: En arbejdsgiver-overenskomst? Tryk Her
Op til overenskomstfornyelsen OK26 på det offentlige område er det arbejdsgiverne, som har sat dagsordenen. De centrale elementer er den fleksible løndannelse, flere penge til de ansatte i Forsvaret og spørgsmålet om øget fritvalg. Arbejdsgivernes dagsorden splitter lønmodtagernes organisationer. Det politiske bagtæppe Den danske økonomi beskrives igen og igen som værende i topform. Høj beskæftigelse, …
Nr. 316 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 09:38:29
Danmark ser lån fra russiske midler som bedste løsning for Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 315 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 09:33:00
Fiskernes fangst af blæksprutter fra den nordlige del af Nordsøen er tredoblet på et år Tryk Her
Ifølge Jyllandsakvariet betyder højere vandtemperaturer, at Nordsøen er blevet et mere behageligt sted for blæksprutter at være.
Nr. 314 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 09:30:42
Her er tre aktier i fokus: Vestas stiger igen Tryk Her
Her er tre aktier i fokus: Vestas stiger igenFredagens børshandel er i gang. De største danske aktie...
Nr. 313 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 09:24:00
Lille elefant er blandt 600 genstande stjålet fra britisk museum Tryk Her
Nr. 312 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 09:02:55
Færre danskere har svært ved at få pengene til at række Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 311 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 08:53:28
Dagens analytikerændringer: Vestas løftes til “køb” Tryk Her
Dagens analytikerændringer: Vestas løftes til “køb”Her ser du de nuværende kursmål. Klik på et selsk...
Nr. 310 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 08:51:00
Dansk biotekselskab gennemfører milliardkøb Tryk Her
Nr. 309 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 08:50:19
Dansk biotikselskab køber hollændere for 51 milliarder kroner Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 308 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 08:47:00
Forbrugerråd advarer: Pas på unødig kemi i ansigtsmasker - særligt til børn Tryk Her
Forbrugerrådet Tænk har testet 55 ansigtsmasker. Knap hver tredje indeholder uønsket kemi.
Nr. 307 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 08:39:00
Storbritannien skal forberede sig på krig, advarer minister Tryk Her
Nr. 306 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 08:38:00
Seks mænd sigtet for at sprænge bil i luften Tryk Her
Nr. 305 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 08:31:31
Comanches-medlemmer sigtet for grov afpresning og bileksplosion Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 304 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 08:27:00
Flere byer skruer ned for gadelygterne til fordel for fugle og flagermus Tryk Her
Særlige biodiversitetslys med rød-orange toner bliver nu indført i flere kommuner, hvor by- og naturområder mødes.
Nr. 303 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 08:19:00
Mærsk-chef træder tilbage Tryk Her
Nr. 302 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 08:17:19
Verdenskendt DJ gæster jysk musikfestival Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 301 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 08:12:33
Mærsks finansdirektør siger farvel efter en håndfuld år Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 300 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 08:06:00
Ruslands centralbank kalder EU-forslag for ulovligt Tryk Her
Nr. 299 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 08:00:02
Dansk tv-serie kunne kun ses i udlandet - nu har TV 2 købt den Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 298 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 07:56:01
Interessen for lånetilbud i år ligger et stykke over 2024 Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 297 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 07:50:28
Sådan bliver handelsdagen: Aktiestigninger på vej Tryk Her
Sådan bliver handelsdagen: Aktiestigninger på vejDe første børshandler fredag styrer mod plus. I Syd...
Nr. 296 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 07:49:51
To 13-årige veninder er fundet efter efterlysning Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 295 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 07:49:00
Efterlyste 13-årige fundet i god behold Tryk Her
Nr. 294 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 07:46:00
Snoop Dogg bliver ærestræner for Team USA ved Vinter-OL Tryk Her
Nr. 293 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 07:39:33
Ruslands centralbank anlægger sag om indefrosne midler Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 292 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 07:39:00
Flere arbejder på fuldtid i børnehaver og vuggestuer Tryk Her
Nr. 291 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 07:32:00
Der mangler boliger til ukrainske flygtninge: 'Må opkøbe parcelhuse for millioner' Tryk Her
Kommunerne vil have staten til at dække boligudgifter til ukrainske flygtninge. Ellers kan det gå ud over velfærden, lyder det.
Nr. 290 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 07:30:00
Calvin Harris kommer til Jelling Musikfestival Tryk Her
Nr. 289 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 07:23:45
Soldaterformand vil have lønløft på 5000 kroner Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 288 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 07:21:25
Pædagoger på fuldtid vinder frem i børnehaver og vuggestuer Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 287 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 07:00:00
Test din paratviden: I hvilken film ses Morgan Freeman i rollen som politibetjenten Somerset? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nye quizzer hver ugeHver uge udkommer Kristeligt Dagblad med helt nye quizzer. Prøv kræfter med vores populære paratvidensquiz, eller lad Kristeligt Dagblads kulturredaktion udfordre dig i den ugentlige kulturquiz.
Timevis af quiz-underholdningHer på hjemmesiden har vi et stort arkiv af quizzer. Gå på opdagelse i quiz-arkivet, og bliv udfordret og måske endda klogere. Med tusindvis af quiz-spørgsmål, løber du ikke tør for underholdning. Se alle quizzer her.
Tilmeld dig Kristeligt Dagblads Spil & Quiz-nyhedsbrevVil du have besked, når vi udgiver nye quizzer? Så tilmeld dig Kristeligt Dagblads ugentlige Spil & Quiz-nyhedsbrev og få besked direkte i din mail-indbakke, når nye quizzer ligger klar på hjemmesiden. Tilmeld dig her.
Kristeligt Dagblads Spil & QuizVidste du, at du også kan finde Wordle, Ordret, krydsord og mange andre sjove spil på hjemmesiden? Gå på opdagelse i hele Kristeligt Dagblads spilunivers her.
God fornøjelse!
Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke.
Nr. 286 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 07:00:00
Kristeligt Dagblads kulturquiz: Test din viden om hjerter i kulturen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nye quizzer hver ugeHver uge udkommer Kristeligt Dagblad med helt nye quizzer. Prøv kræfter med kulturquizzen, eller se, om du kan gætte svarene i den populære paratvidensquiz.
Timevis af quiz-underholdningHer på hjemmesiden har vi et stort arkiv af quizzer. Gå på opdagelse i quiz-arkivet, og bliv udfordret og måske endda klogere. Med tusindvis af quiz-spørgsmål, løber du ikke tør for underholdning. Se alle quizzer her.
Tilmeld dig Kristeligt Dagblads Spil & Quiz-nyhedsbrevVil du have besked, når vi udgiver nye quizzer? Så tilmeld dig Kristeligt Dagblads ugentlige Spil & Quiz-nyhedsbrev og få besked direkte i din mail-indbakke, når nye quizzer ligger klar på hjemmesiden. Tilmeld dig her.
Kristeligt Dagblads Spil & QuizVidste du, at du også kan finde Wordle, Ordret, krydsord og mange andre sjove spil på hjemmesiden? Gå på opdagelse i hele Kristeligt Dagblads spilunivers her.
God fornøjelse!
Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke
Nr. 285 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 06:56:00
De to piger, der blev påkørt af bus i Gentofte, er uden for livsfare Tryk Her
Nr. 284 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 06:55:00
TV 2 ændrer nu begrundelse for fyring af Jes Dorph-Petersen Tryk Her
Tryk for at læse mere
I dag begynder Morgensamling i Ukraine, hvor præsident Volodymyr Zelenskyj er kommet med en overraskende udmelding.
Han har nemlig åbnet op for, at der i Ukraine kan blive holdt en folkeafstemning om en mulighed for at finde en løsning på krigen med Rusland, der vedrører territorium. Det skriver The Guardian.
Udmeldingen kommer i kølvandet på, at USA har intensiveret sin indsats for at skabe en fredsplan. Som en del af planen vil USA ifølge Zelenskyj have, at Ukraine skal trække sig væk fra Donbas-regionen. Det er Zelenskyj ikke meget for, men hvis det skal ske, kommer det til at ske efter en folkeafstemning, må man altså forstå.
Lige nu befinder støtten til Ukraine sig på det laveste punkt siden Ruslands invasion i 2022. Til Kristeligt Dagblad forklarer Taro Nishikawa, som er projektleder for Ukraine Support Tracker, hvorfor støtten halter.
Ny forklaring på Dorphs fyringDa journalist Jes Dorph-Petersen blev fyret fra TV 2 i 2020, lød forklaringen, at han blev fyret på grund af den advokatundersøgelse, der var blevet foretaget, og som viste, at han havde haft en grænseoverskridende adfærd.
Men den forklaring har TV 2 nu ændret. I stedet lyder det nu, at fyringen skyldes en "helhedsvurdering". Det skriver Weekendavisen.
Den nye forklaring kommer, efter at Højesteret tirsdag slog fast, at advokatundersøgelsen, der i første omgang blev brugt som fyringsgrundlag, var fyldt med fejl. Og ifølge juraprofessor Frederik Waage går TV 2 direkte imod den dom med den nye forklaring.
TV 2's direktør, Anne Engdal Stig Christensen, har ikke ønsket at udtale sig til Weekendavisen.
Udenlandske sælgere i Hus ForbiI de seneste uger har man i Kristeligt Dagblad kunnet læse beretninger om, at udenlandske sælgere har overtaget en stor del af salget af Hus Forbi. Hjemløseavisen har afvist kritikken og hævdet, at kun 15 til 20 procent af sælgerne har en anden oprindelse end dansk.
Men nu er Kristeligt Dagblad kommet i besiddelse af en intern rapport, der viser, at 71 af de 100 mest aktive sælgere i 2021 havde udenlandske navne, særligt rumænske.
Hus Forbi har ikke ønsket at forholde sig til rapportens indhold over for Kristeligt Dagblad, da foreningen bag hjemløseavisen ikke vil kommentere oplysninger om sælgere såsom religion, private forhold og oprindelse.
Socialdemokrater går i rette med ministerJo, muslimer har lov til at få julehjælp.
Det er budskabet fra flere socialdemokrater, der nu går i rette med udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S), som i en video på Facebook har kaldt det for "dårlig stil", hvis muslimer søger julehjælp. Det skriver TV 2.
Blandt socialdemokraterne, der tager afstand fra deres minister, er eksminister Trine Bramsen, socialordfører Camilla Fabricius og børneordfører Sara Emil Baaring.
Også i Kristeligt Dagblad har en socialdemokrat for nylig sat sig op imod ministeren, mens en muslim til gengæld har ytret, at det er uetisk af muslimer at tage imod julehjælp.
"Man skal ikke bekende sin tro på julemanden for at få julehjælp," skriver Trine Bramsen i et opslag. Foto: Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix Årets ord bliver fundet i dagHvad har fedtemøg, ChatGPT, Kyiv, coronapas og samfundssind tilfælles?
Det lyder måske som starten på en dårlig vittighed, men svaret er simpelt: De fem ord er nemlig alle blevet kåret som "Årets ord" inden for de seneste år. Og i dag finder Dansk Sprognævn sammen med P1-programmet "Klog på sprog" årets ord for 2025. "Ånedlig oprustning", "Drone" og "Hybridkrig" er blandt de nominerede ord.
Samme tradition har man også i nogle af vores nabolande, som har været lidt på forkant. I Norge har man allerede kåret "tekoligark" (tech-oligark) som årets ord, og i England er valget faldet på "rage bait", hvilket er, når man bruger raseri som lokkemad i en diskussion.
Det danske ord bliver kåret ved middagstid i dag. Hvad mon det bliver?
God dag!
Nr. 283 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 06:52:05
Weekenden byder på mildt vejr med chance for blå himmel lørdag Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 282 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 06:49:00
USA indfører yderligere sanktioner efter beslaglæggelse af olietanker Tryk Her
Nr. 281 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 06:46:32
Aktier i Asien: Ugen afsluttes med pæne stigninger Tryk Her
Aktier i Asien: Ugen afsluttes med pæne stigningerDe asiatiske aktiemarkeder ligger med ganske pæne...
Nr. 280 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 06:02:00
Snart kommer der skat på kondomer i Kina Tryk Her
Nr. 279 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 06:00:00
Skræk-beretninger fra bitcoin-bosted: Læs de uhyggelige advarsler Tryk Her
Nr. 278 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 06:00:00
Flere danskere bliver millionærer – nu kæmper bankerne om dem Tryk Her
Flere danskere bliver millionærer – nu kæmper bankerne om demBankerne har sat jagten ind på en særli...
Nr. 277 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 06:00:00
Er du god for et millionbeløb? Så vil bankerne gerne have fat i dig Tryk Her
Er du god for et millionbeløb? Så vil bankerne gerne have fat i digBankerne har sat jagten ind på en...
Nr. 276 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 05:50:00
Morgenpost fra Europa: Ungarn og Danmark er raget uklar, når det kommer til Ukraine. Dansk minister hænges ud af ungarsk kollega på Facebook Tryk Her
Viktor Orban, stiller sig igen og igen i vejen for EU, når det kommer til at støtte Ukraine.
Nr. 275 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 05:41:00
Fantasyspil snupper otte priser ved awardshow Tryk Her
Nr. 274 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 05:25:00
Japan advarede om risiko for tsunami efter nyt jordskælv Tryk Her
Nr. 273 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 05:20:59
Fantasyspil får hovedpris ved uddeling i Los Angeles Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 272 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 04:56:00
Reddit sagsøger Australien for forbud mod sociale medier for børn og unge Tryk Her
Reddit mener, at Australiens nye lov rejser alvorlige spørgsmål om både privatlivets fred og politisk ytringsfrihed online.
Nr. 271 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 04:16:19
Japan udsender varsel om tsunami efter andet jordskælv på få dage Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 270 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 03:37:39
Kina indfører skat på kondomer for at få flere kinesiske børn Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 269 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 03:22:00
Fagforeninger kræver milliardløft til soldaternes løn: 'Den afspejler ikke alvoren' Tryk Her
Soldaternes fagforeninger kræver et markant lønløft for at fastholde personale. Villigheden til at sætte livet på spil skal også afspejles i lønnen, siger officerformand.
Nr. 268 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 01:42:51
Zelenskyj afslører central detalje i fredsplan: USA fastholder Donbas-krav Tryk Her
Zelenskyj afslører central detalje i fredsplan: USA fastholder Donbas-kravSiden forhandlingerne om e...
Nr. 267 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 01:42:23
Maduro beskylder USA for pirateri efter beslaglæggelse af olieskib Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 266 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 01:33:00
Dommer beordrer øjeblikkelig løsladelse af Garcia i spektakulær amerikansk udlændingesag Tryk Her
Kilmar Abrego Garcia er på mange måder blevet billedet på Donald Trumps hårde linje over for migranter.
Nr. 265 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 01:12:37
En mand er fløjet på hospitalet efter påkørsel af parkeret lastbil Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 264 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 01:08:19
Reddit lægger sag an efter australsk forbud mod sociale medier Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 263 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 00:51:00
Indiana stemmer nej til nye valgkort trods pres fra Trump Tryk Her
Over halvdelen af republikanerne i Indianas senat stemte sammen med Demokraterne nej til nye valgkort.
Nr. 262 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 00:41:00
Ruslands ambassade anklager FE for at manipulerer med fakta Tryk Her
Nr. 261 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 00:32:05
Salvadoransk mand i centrum af Trumps hårde migrantpolitik er løsladt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 260 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 12. December, 2025 00:06:00
Thailand opløser parlamentet og udskriver valg Tryk Her
Midt i konflikt med Cambodja udskriver Thailands premierminister valg, der skal afholdes inden for to måneder.
Nr. 259 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 23:52:00
Ukraine har brug for penge og sikkerhedsgarantier nu, siger præsident Zelenskyj Tryk Her
Præsidenten understregede også, at han er klar til at arbejde sammen med USA’s præsident Donald Trump og sagde, at Ukraine venter på svar på en revideret udgave af den fredsplan, der bliver arbejdet hårdt på.
Nr. 258 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 23:43:00
Dartstjernen Luke Littler får stærk start på VM-forsvar Tryk Her
Nr. 257 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 23:12:06
Trumps nye plan for USA bekymrer ekspert: Et “markant brud” Tryk Her
Trumps nye plan for USA bekymrer ekspert: Et “markant brud”Der kan ske meget på otte år. Det e...
Nr. 256 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 23:12:06
Ekspert er bekymret over Trumps nye plan for USA: Et “markant brud” siden sidst Tryk Her
Ekspert er bekymret over Trumps nye plan for USA: Et “markant brud” siden sidstDer kan ske meget på...
Nr. 255 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 22:44:01
En partners død rammer hårdere hvis økonomien samtidig vakler Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 254 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 22:15:45
Forskning forklarer stor årsag til lønforskel mellem mænd og kvinder Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 253 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 22:11:00
Musk bekræfter rygter om børsnotering af SpaceX Tryk Her
Nr. 252 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 21:46:00
Gaseksplosion sårer seks personer i San Francisco Tryk Her
Nr. 251 DR Penge Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 21:38:00
Han har været tæt på centralbankcheferne: Nu frygter Jesper Berg, at Trump stjæler magten over renten Tryk Her
Donald Trump skal snart udnævne en ny centralbankchef. Det kan føre til et opgør med centralbankens uafhængighed.
Nr. 250 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 21:28:00
Det Hvide Hus: Trump er træt af møder, der ikke kaster noget af sig Tryk Her
Nr. 249 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 21:10:00
USA border skib i det Caribiske Hav - er det lovligt? Tryk Her
Beslaglæggelsen er muligvis lovlig, men af en anden grund end den, USA angiver, siger ekspert.
Nr. 248 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 21:00:50
Senatet i USA nedskyder forslag om sundhedstilskud Tryk Her
Senatet i USA nedskyder forslag om sundhedstilskudSenatet i USA har torsdag afvist to forslag – et d...
Nr. 247 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 20:56:33
USA's Senat nedskyder forslag om sundhedstilskud Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 246 DR Politik Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 20:43:00
S-politikere kritiseres for at svigte deres nyvalgte mandater på Københavns Rådhus: 'Det er vælgerbedrag' Tryk Her
Tre ud af otte nyvalgte S-kandidater søger orlov fra Københavns Borgerrepræsentation. Liberal Alliance mener, at det svækker tilliden til politikerne.
Nr. 245 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 20:33:00
33-årig fængslet: Tog kniv med på psykiatrisk afsnit Tryk Her
Nr. 244 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 20:22:02
Von der Leyen: Vi bevæger os fremad mod erstatningslån til Ukraine Tryk Her
Von der Leyen: Vi bevæger os fremad mod erstatningslån til UkraineForhandlingerne om et erstatningsl...
Nr. 243 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 20:22:00
Drømmen om skov bliver til virkelighed: Par får 275.000 kroner til grøn omlægning Tryk Her
I dag er de første fem tilskud givet til omlægning af landbrugsjord til skov.
Nr. 242 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 20:10:00
Natos generalsekretær advarer: 'Vi er allerede i farezonen' Tryk Her
Rusland er blevet mere hensynsløs, siger Mark Rutte. "Vi er det næste mål", siger han.
Nr. 241 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 20:00:00
Gamle stjerner vender tilbage i ny Hunger Games-film Tryk Her
Nr. 240 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 19:55:00
Sporene i Viborg skræmmer: Datacenter levede ikke op til drømmene Tryk Her
Viborg Kommune drømte om 10.000 arbejdspladser, flere teknologiarbejdspladser og billig overskudsvarme fra Apples datacenter i Foulum - ingen af delene er lykkedes.
Nr. 239 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 19:39:00
Virksomhederne taber penge, når du lægger dig syg med influenza: 'Bliver til rigtig mange' Tryk Her
Tre ud af fire virksomheder i Rockwool Fondens undersøgelse ville have haft et større overskud, hvis medarbejderne var vaccineret.
Nr. 238 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 19:35:00
IOC giver unge atleter fra Rusland og Belarus grønt lys Tryk Her
Nr. 237 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 19:33:23
Zealand-boss vil både være Henry Ford og Muhammad Ali Tryk Her
Zealand-boss vil både være Henry Ford og Muhammad AliBiotekselskabet Zealand Pharmas topchef, Adam S...
Nr. 236 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 19:26:31
Champagne fra royalt bryllup var på auktion uden hammerslag Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 235 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 19:24:39
EU-kommissær: Aftale om russiske midler øger chance for lån til Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 234 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 19:12:03
92-årig kvinde er død efter brand på Falster Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 233 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 19:00:00
'Hvad fanden, kan I ikke finde ud af at købe ordentligt ind?' Kamp om flæskestegen giver julestress i butikkerne Tryk Her
Skilte i butikken opfordrer kunderne til at holde den gode tone og finde smilet frem under juleindkøbsturen.
Nr. 232 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:58:00
Ingen bud var høje nok, da champagneflaske fra royalt bryllup var på auktion Tryk Her
Nr. 231 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:45:00
Corydon: Jeg har været kendt som ”Blå Bjarne”, så hvis DR havde en venstreorienteret slagside, skulle jeg vel om nogen have været udsat for den Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Jeg har været helt. Jeg har været skurk. Jeg har været taber. Jeg har været vinder. Jeg har været ekspert. Jeg har været den, der blev belært af eksperterne. Jeg har været i alle roller. Jeg har optrådt i alle studier. Jeg har optrådt på alle scener."
I dag sidder Bjarne Corydon i hjørnekontoret på DR's direktionsgang. Siden han satte sig i stolen som generaldirektør den 1. august 2025, er en række sager om DR's troværdighed og habilitet væltet ind på hans skrivebord. Ikke mindst kritikken, der lyder, at DR har venstreorienteret slagside.
Bjarne Corydon mener, at han har gode forudsætninger for at vurdere, hvorvidt DR har denne slagside, og her kommer hans anekdotiske bevisførelse ind i billedet:
"Jeg har været over det hele og har aldrig mødt den bias. Og jeg har været kendt som 'Blå Bjarne', så hvis den var der, skulle jeg vel om nogen have været udsat for den," fortsætter Bjarne Corydon.
Så du ser ikke en grundlæggende slagside i verdenssynet på DR?
"Nej, det gør jeg ikke," svarer Bjarne Corydon.
2025 har ellers været et år, hvor den gamle fortælling om de røde lejesvende er blusset op igen. Det begyndte for alvor i foråret med dokumentaren "Grønlands hvide guld", som DR afpublicerede efter massiv kritik. Folketingets Kulturudvalg kaldte i november kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Mod) i åbent samråd om "DR's habilitetsproblem", som de mener blandt andet har vist sig ved ansættelsen af venstrefløjsdebattøren Harald Toksværd. Han blev fyret, fordi han tidligere åbent havde fejret politiske modstanderes død og hyldet politidrab.
Habilitetsproblemet viste sig også, mener kritikerne, da flere redaktionelle medarbejdere underskrev en erklæring til støtte for pressens adgang til Gaza i en tekst, som også henviste til folkemordsbeskyldninger mod Israel. Også DR's mangfoldighedskvoter, der holder øje med køn og geografi blandt kildevalg og medvirkende, har fået kritik. Efter samrådet erklærede kulturministeren, at han vil have undersøgt, hvorvidt der findes en politisk slagside hos DR for at trykteste kritikken. Ministeren har dog allerede tilkendegivet, at han ikke selv abonnerer på det synspunkt.
I foråret fejrede DR 100-årsjubilæum, og her viste en undersøgelse lavet af Voxmeter for Ritzau, at knap 7 ud af 10 danskere har en positiv eller meget positiv holdning til DR. De fleste svarer, at DR’s troværdighed som medie på en skala fra 0 til 10, ligger på 7, 8 eller 9.
En rolig håndKommentatorer og eksperter roste valget af Bjarne Corydon som ny generaldirektør for DR, og han anerkendes ofte for sin rolige hånd på rettet og et køligt, faktabaseret overblik. Men det ville være forkert at sige, at kritikken mod DR er stilnet af siden hans tiltrædelse.
Det store spørgsmål for dagens interview, som altså udløste en opremsning af Bjarne Corydons mange roller igennem årene hos DR, er, om denne kritik handler om "enkeltsager", som Bjarne Corydon gentagne gange kalder dem, eller om det er udtryk for et grundlæggende problem hos koncernen. Eller med mere maleriske ord: Er kritikken bare bølgeskvulp, eller viser det tektoniske forskydninger i DR's troværdighed?
"Jeg synes bestemt ikke, at man skal negligere nogen af forløbene, men der er ikke noget tektonisk i noget af det for mig at se overhovedet," svarer Bjarne Corydon.
"Jeg har brugt tid på alle sagerne og synes, at jeg har været meget omhyggelig i håndteringen af dem. Men de mennesker, vi egentlig står til regnskab for, er jo den danske befolkning og ikke magthaverne, så det er dér, man skal kigge efter de tektoniske skift i henholdsvis positive og negative retninger, og der er udgangspunktet helt enormt stærkt," fortsætter han.
Hvis man lægger alle forløbene i 2025 sammen, anerkender du så stadig ikke, at der er et strukturelt problem, som du kan risikere at negligere som enkeltsager?
"Jeg tror, at det strukturelle omkring enkeltsager er, at dem vil man vedvarende have. Dem har man også vedvarende haft bagud i tiden. Det er absolut ingen undskyldning for ikke at tage dem alvorligt. Det er ingen undskyldning for ikke at være lyttende i forhold til kritik. Men man skal ikke lade sig distrahere væk fra det, der for alvor afgør fremtiden både for vores institution og for vores land," svarer han.
Kritik fra begge siderEt andet argument for, at DR ikke har en slagside, er, at koncernen oplever kritik fra venstrefløjen i lige så høj grad som fra højrefløjen, siger Bjarne Corydon. For eksempel når det gælder gazadækningen. Og man bør derfor ikke tage kritikken fra højrefløjen som mere reel end kritikken andre steder fra, siger han.
"Jeg synes i stedet, at vi er et mere troværdigt medie end det vel mest erklærede borgerlige medie, som er Berlingske, og det må da give et eller andet stof til eftertanke eller være et input til en saglig debat om, hvad der reelt er stort og småt," siger han.
Da du var chefredaktør på Børsen, igangsatte du en kampagne om, at Børsen var en avis uden ideologisk grundlag. Synes du, at det er forkert som medie at stille sig åbent på et ideologisk udgangspunkt?
"Det er et vigtigt spørgsmål at svare nej til. Jeg er pluralist, og det er en værdi i et demokrati, at der faktisk er forskellige holdninger og forskellige interesser. Men der savner jeg, at der så var en respekt fra den anden side af, at der også er brug for medier med en særlig forpligtelse på det tilstræbt objektive."
Men er danskerne og politikerne ikke netop kritiske, fordi de ikke oplever den objektivitet hos DR?
"Nu er det vel primært politikerne lige for øjeblikket snarere end danskerne, der er utilfredse. Og med al respekt for at andre har lyst til at leve deres publicistiske liv på en anden måde, så synes jeg, at det mest ædle sted at stille sig er et sted, hvor man siger ja til at være tilstræbt objektiv. At sige: Jeg gør efter fattig evne mit allerbedste sammen med mine dygtige kolleger for så vidt muligt at rapportere en objektiv og i øvrigt både væsentlig og relevant og perspektiverende version af virkeligheden, som gør gavn i forhold til nogle dybe formål i vores samfund. Det er en ædel opgave, og det er klart, at når du prøver at løse den opgave, skal du ikke bilde dig selv ind, at det sker, uden at nogen sætter spørgsmålstegn ved, om man så lykkes med det. Det kommer med opgaven."
Synes du, at DR har løst den opgave i 2025 i tilstrækkelig høj kvalitet?
"Det synes jeg grundlæggende, at vi har, når du nøgternt, sagligt, ordentligt kigger på summen af, hvad vi har leveret. Vi har lige leveret en fænomenal dækning af kommunalvalget, en stor demokratisk begivenhed i vores land. Vores trafiktal på valgdagen slog alle rekorder. Det er en kæmpe præstation, og dem har der været masser af hen over året, og det synes jeg langt overskygger de enkeltsager, du har peget på. Negligerer jeg så de enkeltsager og siger, at de er små og ligegyldige? Overhovedet ikke. Du skulle bare vide den mængde arbejdstid, jeg har brugt på ikke bare at håndtere dem, men også på at arbejde strukturelt med, hvordan vi kan gøre det bedre fremadrettet. Jeg har for eksempel præciseret vores habilitetsregler, og vi arbejder med, hvordan vi overhovedet håndterer hele dokumentargenren. Vi er ikke færdige på det punkt. Så nej, ingen skødesløshed, ingen arrogance, men når jeg skal give det balancerede billede, så synes jeg, at svaret er et stolt ja."
Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen Hvordan sørger du alligevel for, at det bliver endnu bedre i 2026?
"Det interessante er jo ikke, om DR holder skansen i 2026 måske med færre enkeltsager. Det, der er interessant i 2026 og 2027 og 2028, og hvor lang tid vi nu skal videre ned ad vejen med mig, er, om DR flytter sig nok fremad i forhold til, hvordan verden udvikler sig. Det er den kurve, man hver dag skal have sit blik på, og det synes jeg ikke, at vi i tilstrækkelig grad taler om i den offentlige debat om DR," svarer Bjarne Corydon.
Nu vil kulturministeren undersøge, hvorvidt DR har en politisk slagside. Hvad tænker du om det?
"Det tager jeg med sindsro ved at tænke på, at politikerne bestemmer vores rammevilkår, og det synes jeg, at vi skal overlade til dem. Og så kender jeg jo de tal, der findes i forvejen. De er meget stærke."
Men hvis undersøgelsen konkluderer, at der er en gruppe danskere, der oplever, at DR har en politisk slagside, er det så noget, der ville kræve konkrete forandringer?
"Man kan være helt sikker på, at der er nogen, der oplever det sådan. Det kan vi se på de henvendelser, vi får. Sådan vil det være. Det er illusorisk at forestille sig en tilstand, hvor der ikke er dele af befolkningen, som vil have en kritik eller mistro til noget af det, vi laver. Jeg synes, at den ordentlige måde at løse den opgave på er at sige: Har man det store flertal af danskernes tillid, og håndterer man den kritik og den mistro, man må blive mødt med, ordentligt, grundigt, oprigtigt, interesseret? Det er det, man skal måles på. Og så tror jeg, det er rigtig vigtigt at huske, at det her drejer sig vel om samfundsinstitutioner i noget bredere forstand.
Det drejer sig om public service-institutioner i hele Europa, det drejer sig om medieinstitutioner i hele Europa. Og så drejer det sig om institutioner i demokratier. Nu er der et stykke vej fra DR til den amerikanske centralbank eller til BBC eller til domstole i en række lande. Men mønstret er umuligt at tage fejl af. Ingen bærende samfundsinstitution i 2025 kan tage sin troværdighed og legitimitet for givet. De skal slås for det."
Tryk avler altid modtryk. Kan det ikke være, at der har været nogle år, hvor de institutioner måske netop har taget troværdigheden for givet og haft en venstreorienteret eller woke slagside, som nu får en kritik til at blusse op?
"Det er en bredere samfundsanalyse, som skal dokumenteres ret præcist for at kunne gøre sig gældende. Men jeg er ikke i tvivl om, at når du kigger på de brede bevægelser i vores samfund, så er der en reaktion på nogle bevægelser, som var meget markante for ganske få år siden. Men jeg synes ikke, der er ført rimeligt bevis for, at DR har ladet sig forføre eller manipulere, eller at DR har skubbet de her svingninger ud på overdrev, hvor de ikke skulle befinde sig. Hvis det havde været tilfældet, ville du vel kunne se det i tallene."
Så der er ikke bare så meget som en dråbe af den kritik, DR oplever nu, der er selvforskyldt?
"Det er der, i og med at hver enkeltsag skal vurderes på sine egentlige saglige præmisser. Jeg er efterhånden citeret en million gange for at sige, at DR har skidt i nælderne, når det gælder 'Grønlands hvide guld'. Og jeg vil godt sige det igen. Derfor ville jeg være så ked af, hvis det indtryk, der stod tilbage for læserne, var en hånlig afvisning af kritik. Jeg synes bare ikke, der er en dokumentation for, at det er et mønster i forhold til, hvad vi samlet set leverer, som man med nogen rimelighed kan identificere som en systemisk bias," svarer han.
Ny strategiI 2026 vil Bjarne Corydon præsentere DR's nye flerårige strategi. Indtil videre kan han kun løfte sløret for, at der vil være stort fokus på troværdighed, og hvordan DR kan være noget for alle danskere, især i en usikker verden. En af hans målsætninger for sit arbejde er – på den helt store klinge – at Danmark klarer sig bedre igennem en krisetid på grund af DR's rolle i samfundet, siger han.
Bjarne Corydon, ser du egentlig DR som en del af en åndelig oprustning i samfundet?
"Det korte svar er: Ja. Uden dermed at stille mig og DR bag selve udtrykket," svarer han.
Men han insisterer også på at give et langt svar. For denne sommer var Bjarne Corydon for første gang på Kulturmødet Mors, hvor samtalen om åndelig oprustning, ifølge ham, var alle steder. Her oplevede han tre strømninger i diskussionen, som har præget hans synspunkt i debatten.
Det første var en udtalt frygt fra kulturlivet for instrumentalisering.
"Den mistanke trives i diskussionen, og det synes jeg, at man skal have respekt for," siger Bjarne Corydon.
Den anden tendens var pekuniær, nemlig spørgsmålet: "Kan jeg kan få noget ud af det her?".
Men for det tredje mærkede han en bred besindelse på, at lige meget hvordan man præcist definerer åndelig oprustning, eller hvordan det skal udmønte sig i samfundet, er der ingen seriøse aktører, der helt kan afvise en analyse af, at vores nye samfundssituation er alvorlig og kræver handling, siger han.
"Så derfor tør jeg godt svare ja, uden at jeg har meldt mig ind i noget terminologi eller projekt, som ikke er tro mod, at vi er en uafhængig institution i DR," siger Bjarne Corydon.
Nu er han i gang med at finde ud af, hvordan åndelig oprustning så konkret skal se ud for ham og DR. Hvilke knapper, der skal skrues på i maskinrummet.
Hvordan kommer man konkret til at kunne se på DR, at vi lever i en krisetid – kommer der mere historieformidling, flere nyheder, mere kultur, mere kristendom?
"For det første holder vi med denne strategi fast i, at public service er et bredt anliggende. Det vil sige, at vi ikke foretager en evakuering og siger, at der er ting eller emner, der ikke længere har public service-relevans. Det er endog meget relevant at beskæftige sig med musik, med kultur, med tro, med historie. Der er gode grunde til, at man har holdt fast i det i 100 år."
Bjarne Corydon tilføjer, at hvordan strategien konkret kommer til at kunne mærkes for danskerne, får man svar på i det nye år.
Nr. 230 DR Politik Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:40:00
Møder nul opbakning - partier langer ud efter Messerschmidts 'bluffnummer' Tryk Her
Dansk Folkeparti vil stoppe de danske donationer til Ukraine og i stedet gøre hjælpen til lån.
Nr. 229 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:30:00
Gammel skrifttype er et nyt våben i amerikansk værdikamp Tryk Her
Tryk for at læse mere
I 2023 havde den daværende Biden-regering ellers skiftet Times New Roman ud med den nyere skrifttype Calibri, der er lettere at læse, ikke mindst for mennesker med nedsat syn eller dysleksi, og som egner sig bedre til læsning på skærm end Times New Roman, hvis "fødder" og varierende stregtykkelser kan få den til at fremstå gnidret. Men "ved at gå over til Calibri opnåede man alene at degradere afdelingens officielle korrespondance," mener Marco Rubio ifølge avisen The New York Times, og henviser til den genindførte skrifttypes rødder i antikken som en kvalitet, der er i tråd med Trump-regeringens generelle ønske om at udtrykke "tradition, formalitet og højtidelighed" i arkitektur og formgivning.
De fleste vil sikkert huske Times New Roman som den skrift, der automatisk trådte frem på skærmen, når man påbegyndte et dokument i computerprogrammet Microsoft Word, der i en årrække var altdominerende på markedet og fortsat er verdens mest udbredte tekstbehandlingsprogram. PC-brugere verden over blev så vant til at se på Times New Roman, at skrifttypen – der oprindelig blev tegnet til den britiske avis The Times i 1931 – efterhånden nærmest blev synonym med "computerskrift".
I 2007 ændrede Microsoft imidlertid indstillingerne i Word, så den på det tidspunkt nytegnede Calibri blev såkaldt "default", og det har den været indtil 2024, hvor den blev afløst af den endnu nyere Aptos. Begge skrifttyper har mere åbne bogstavformer og mindre forskel i stregtykkelsen end Times New Roman, hvilket gør dem lettere at læse, ikke mindst på skærmen.
Desuden er både Calibri og Aptos såkaldte groteskskrifter, altså skrifter uden de ”fødder” – eller seriffer, som de hedder i fagsproget – der blandt andet ses i Times New Roman og i Kristeligt Dagblads egen brødskrift, der hedder Meta Serif.
Serifferne blev indført af stenhuggere i det antikke Rom, fordi de havde svært ved at afslutte stregen i et bogstav på en pæn måde uden at skære et lille snit på tværs. Traditionen blev genoplivet i renæssancen, hvor de tidlige bogtrykkere lod sig inspirere af skriften på de romerske søjler, da de skulle formgive de såkaldte versaler – det, der populært kaldes "store bogstaver". Nu har Times New Roman så fået sin egen renæssance … til glæde for de amerikanske konservative værdikrigere, men altså til gene for ordblinde og svagtseende.
Nr. 228 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:30:00
Begge sider af MeToo-debatten undsiger advokatundersøgelser i krænkelsessager Tryk Her
Tryk for at læse mere
Netop advokatundersøgelser har virksomheder og partier ofte brugt de seneste fem år for at få afklaret såkaldte MeToo-sager, men flere aktører i den kønspolitiske debat håber, at undersøgelserne nu bliver droppet som arbejdsredskab.
Rådgiver Camilla Søe var for fem år siden som medlem af Venstre en af initiativtagerne til en protest mod sexisme i de politiske partier. I et debatindlæg skrev hun og 321 andre medlemmer af otte partier et opråb mod sexismen.
I dag vurderer Camilla Søe, at højesteretsdommen er et tilbageslag for MeToo-sagen generelt, men hun understreger, at dommen først og fremmest handler om dårlig advokatskik.
"Jeg tror, at den vigtigste lære af sagen er, at advokatundersøgelser ikke er vejen frem. Nogle af de forhold, der gør sig gældende i krænkelsessager, kan man ikke sætte en advokat til at undersøge. Hvis ikke der er foregået noget ulovligt, er det op til arbejdsgiverne at have udstukket et adfærdskodeks, og hvis man overtræder det, har det nogle bestemte konsekvenser. For mig at se er advokatundersøgelser et greb, som mange virksomheder har tyet til i mangel af bedre," siger Camilla Søe.
Hun peger på, at krænkelsessager handler om magtrelationer på arbejdspladsen. For eksempel det at tage en medarbejder på låret er ikke ulovligt, og derfor bør man ikke gøre det til et juridisk spørgsmål.
En slags domstolTidligere folketingsmedlem Naser Khader måtte i august 2021 træde ud af Det Konservative Folkeparti, efter at fem kvinder havde beskyldt ham for at have begået seksuelle krænkelser mellem fem og tyve år tidligere. Partiet gennemførte en advokatundersøgelse af sagen, som den daværende partiformand Søren Pape Poulsen henviste til, da han på et sommergruppemøde fortalte, at Naser Khader stod til eksklusion.
I dag siger Naser Khader, at han har talt med sin advokat om, hvad konsekvensen af Jes Dorph-Petersens sejr i Højesteret kunne være for ham selv, men han har besluttet at lade sagen ligge. Han kalder det en "rigtig god dom", fordi den sætter spørgsmålstegn ved advokatundersøgelserne som metode.
"Man bruger de her advokatundersøgelser som en slags domstol, og sådan bør det ikke være i et retssamfund. Det skal være domstolene, der afgør sagerne," siger han.
"I en advokatundersøgelse sidder der en advokat, som agerer både forsvarer, anklager og dommer på samme tid. Det minder mig faktisk om en shariadomstol. I advokatundersøgelser er der også omvendt bevisbyrde. Du bliver konfronteret med anklager, som du skal modbevise for at blive frikendt. Ved domstolene er det modsat," tilføjer han.
Dr. jur. professor Frederik Waage fra juridisk institut ved Syddansk Universitet peger på, at netop spørgsmålet om advokatens rolle har været vigtig i Jes Dorph-Petersen-sagen. Østre Landsret frifandt advokaten og nåede dermed frem til det modsatte resultat af Højesteret. Men i domsudskriften fra landsretten findes en udskrift af et onlinemøde i december 2020, det vil sige under corona-nedlukningen, som er central.
Løber koldt ned ad ryggenI mødet deltog blandt andre advokat Yvonne Frederiksen og Jes Dorph-Petersen, og advokaten siger flere gange ligeud, at hun tror på de personer, der anklagede Jes Dorph-Petersen for at have begået seksuelle overgreb mod to praktikanter tilbage i 2001 og 2003. Og hun sammenligner sin opgave med den, en dommer har i en retssag.
"Normalt har man jo ikke udskrifter af den slags samtaler, men når man læser denne samtale igennem som jurist, løber det en koldt ned ad ryggen. For det fremstår nærmest, som om advokaten sidder på denne måde og afsiger en dom," siger Frederik Waage.
"Det virker, som om Højesteret er blevet provokeret af, at advokaten på en mavefornemmelse siger, at hun har tillid til noget, der er sagt om noget, som sket 17 år tidligere," siger Frederik Waage.
Han mener dog, at advokatfirmaerne vil tage ved lære af Højesterets afgørelse, så processen for advokatundersøgelser vil være anderledes i fremtiden.
Formand for Transparency International Danmark Jesper Olsen ser heller ikke for sig, at undersøgelserne nu nødvendigvis er dømt ude som arbejdsredskab i krænkelsessager.
"Med et fortærsket udtryk var det en anden tid i 2020. Blandt andet Jes Dorph-sagen har siden fået Advokatsamfundet til at lave nye retningslinjer for advokatundersøgelser," siger Jesper Olsen.
De advokatetiske regler gør meget ud af at understrege, at hvis en advokat bliver bedt om at komme med en retlig vurdering, skal vedkommende forklare, hvilken juridisk målestok han eller hun bruger. Ligesom forsigtighedsprincippet i bevisvurderinger indskærpes.
"Mit store kritikpunkt har været, hvorfor man vil bruge en advokatundersøgelse med en retlig vurdering for at handle ledelsesmæssigt i MeToo-sager. En ledelse bør ikke gemme sig bag retlige vurderinger i en advokatundersøgelse for at kunne træffe en beslutning. Det må da være TV 2, der bestemmer, hvem der skal være med på skærmen. Jeg forstår godt, at det har været et svært valg for TV 2, om det var deres renommé eller deres guldfugl, de skulle smide på porten, men det er jo det, man har en ledelse til at afgøre," siger Jesper Olsen.
Nr. 227 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:24:00
Sidste års Eurovision-vinder afleverer trofæet tilbage på grund af Israels deltagelse Tryk Her
Nr. 226 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:10:00
'Det virker tåbeligt': Værnepligtige mangler plads, men må ikke bo i tomme studieboliger Tryk Her
Himmerland Boligforening synes selv, at de er kommet med en rigtig god løsning på Forsvarets pladsmangel. Men det går ikke, lyder det nu fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Nr. 225 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:00:00
Sørine Gotfredsen om autofiktion: Klaustrofobisk at blive konfronteret med forfatteres selvfremstilling Tryk Her
Tryk for at læse mere
Begrebet er ekstra aktuelt i disse dage, hvor vi venter på dom i sagen om Thomas Bobergs roman "Insula", som foregår på en unavngiven ø, som alle ved er Fejø, eftersom forfatteren i en periode selv boede der. En af øens beboere har lagt sag an, fordi han føler sig udstillet i romanen, og spørgsmålet er, hvor meget en forfatter egentlig kan tillade sig at bruge andre menneskers liv.
Det er indlysende moralsk interessant, men vigtigt er det også at overveje, hvad der i en autofiktiv roman sker mellem forfatteren og læseren.
Her ser Jens Christian Grøndahl meget klart. Det at være forfatter, siger han, er som udgangspunkt et egocentrisk projekt, og som kollega Kirsten Thorup engang sagde til ham, er der ikke noget værre end at være i tvivl om, hvorvidt man overhovedet har mere at skrive om.
Det er vel også denne frygt, der kan friste forfatteren til at skrive intenst om eget liv, stoffet ligger lige for, men ifølge Jens Christian Grøndahl kan det medføre, at litteraturen bliver ufri. Forfatteren er for bundet af sit intime perspektiv, og læseren tages som gidsel i forfatterens blanding af skriftemål og forsvarstale. Det er, som om der fra hver side råbes – med Grøndahls ord: "Vil du ikke nok bekræfte min selvforståelse!".
Netop sådan kan det føles at læse en del af de romaner, der udkommer i disse år af folk som Thomas Boberg og Iben Mondrup, der har udgivet romanen "Hvordan kan vi" om sit meget private livsforløb.
Det er en lille smule klaustrofobisk så direkte at blive konfronteret med et menneskes fremstilling af sig selv, og som Jens Christian Grøndahl fik understreget i P1, kan der opstå et element af selvretfærdiggørelse, når en forfatter måske endda føler trang til at hævne sig på udvalgte personer i sit liv.
Sagen er nemlig også, at en roman bør rumme omsorg. Jens Christian Grøndahl henviser til et citat af den brasilianske forfatter Clarice Lispector, der lyder: "At skrive er også at velsigne et menneske, der ikke er blevet velsignet."
Med de ord forsynes forfatteren med et ansvar, der rækker ud over egen personlige stræben efter at blive forstået og minder os om, at i litteraturen er det mennesket som sådan, der skal forstås. Også den, der muligvis ikke altid har opført sig, som man kunne ønske, for hvis man ikke i en eller anden grad vil forsøge at forstå andre mennesker, skal man nok slet ikke skrive om dem.
Vi har som sagt i denne selvkredsende epoke brug for en diskussion om, hvad litteratur overhovedet er, og Jens Christian Grøndahls bidrag fra denne uge udgør et vigtigt bidrag. Et vigtigt forsvar for romanen.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.
Nr. 224 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:00:00
Sognepræst: Jeg har afprøvet nyt dåbsritual. Det giver overskud af liv Tryk Her
Tryk for at læse mere
Jeg har i prøveperioden anvendt model 3, hvis store styrke er betoningen af troen på den treenige Gud. Hermed afhjælpes en mangel i det nuværende ritual, som fokuserer mere snævert på den anden trosartikel.
For eksempel begynder en af de indledende bønner i model 3 med en tak for livet til "Gud vor Far, himlens og jordens skaber". Der takkes for dåben, "der giver os liv på ny", og der bedes om, at Helligånden må "føre os til fællesskab med dig og med hinanden".
Dåbens nyskabelse beskrives med dynamiske, organiske billeder med en bøn om, at dåbsvandet må blive "en kilde fuld af nåde", samt om at Helligånden må "føre os til fællesskab med dig og med hinanden".
Hermed bliver det tydeligere, hvori det nye liv som døbt består. Nemlig, at blive knyttet til Guds livgivende kilde, der er en kilde til "at leve i tro, håb og kærlighed", som det hedder i den afsluttende dåbsbekræftelse.
Ved korstegnelsen, hvor præsten tegner korset for barnets (eller konfirmandens/den voksnes) ansigt og bryst, nævnes ikke kun "den korsfæstede", men "den korsfæstede og opstandne Herre Jesus Kristus".
I det nuværende ritual synes dåbens nyskabelse at være begrænset til tilgivelsen af vores synder, som den korsfæstede Herre tog på sig. Det nye ritual fremhæver derimod også det overskud af liv, som udgår fra dåben.
Det samme er tilfældet i tekststykket fra Paulus' Andet Brev til Korintherne, kapitel 5, vers 17, som jeg har valgt som den ene læsning. Paulus skriver her: "Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!".
Som den nye Paulus-forskning har vist, fylder nyskabelsen i troen mere hos Paulus, end Luther er opmærksom på. At Dåbskommissionen bidrager til at imødegå denne mangel ved Luthers Paulus-læsning, hilser jeg velkommen. For ellers ville man jo gå imod Luthers eget princip om at sætte Skriften højere end menneskelige autoriteter.
Det nuværende rituals mere snævre fokus på Jesus Kristus og spørgsmålet om frelse afspejles også i dåbsdebatten. Her har især udeladelsen af én bestemt formulering i den indledende takkebøn været i fokus. Nemlig ordene, hvor man takker Gud for dåben, "hvori du gør os til dine børn".
Det er tankevækkende, hvor voldsom kritikken af denne udeladelse har været, uden at nogen af kritikerne, mig bekendt, har gjort rede for de skabelsesteologiske konsekvenser af formuleringen. Hvis man hævder, at vi først bliver Guds børn i dåben, hvad er vi så som gudsskabninger før dåben? Ufærdige skabninger eller djævelens børn? Hvordan formulerer man sammenhængen mellem første og anden trosartikel, hvis vi først bliver Guds børn i dåben?
Det skylder Dåbskommissionens kritikere at svare på. For med den nuværende takkebøn fremstår dåben som en ny skabelse af mennesket fra grunden af. Hvis vi først bliver Guds børn i dåben, må den første skabelse jo enten være mislykket eller fuldstændig ødelagt, så Gud må begynde forfra med mennesket i dåben.
Dette strider vel også mod det nuværende rituals udsagn om, at vi i dåben bliver genfødt "ved vand og Helligånden", hvor der drages en parallel mellem dåben og den legemlige fødsel. Dette kan ses som en understregning af, at der ikke skabes noget helt nyt i dåben, men at dåben snarere er en frisættelse af det gudgivne skabte liv, vi modtog ved fødslen. Altså, at dåben ikke er en helt ny skabelse, men en nyskabelse, hvor mennesket – skabt i Guds billede – føres fra en bunden til en fri tilstand. Det betyder ikke, at synden nu er forsvundet, men at den er forvundet.
Der er dog en bestemt formulering i takkebønnen, som jeg savner i Dåbskommissionens forslag. En formulering foreslået af Niels Henrik Gregersen, der lyder således: "Vi takker dig, himmelske Fader, fordi du ved din enbårne Søn har givet os den hellige dåb, hvori du tager imod os som dine børn".
I stedet for helt at undlade at tale om Guds barn, som Dåbskommissionen gør, så holder Gregersen fast i dette stærke billede. Dog med den afgørende ændring, at vi ikke først i dåben gøres til Guds børn, men her modtages som Guds børn.
Påstanden om, at dåbens sakramente reduceres til en velsignelse, hvis dåben ikke længere er det, der gør os til Guds børn, kan jeg ikke følge. Det, der adskiller et sakramente fra en velsignelse, er, at der i sakramentet skabes en særlig forbindelse mellem Gud og den troende. En forbindelse, som skænker mennesket en ny begyndelse i kraft af et nyt og nært fællesskab med Gud.
I nadverens sakramente får vi helt konkret del i Guds livgivende kraft ved at indtage Jesu legeme og blod. Eller som Simon Grotrian har beskrevet det: "Vi har Kristus indenborde / som en himmel til sin kant / det var nadveren, der gjorde / mig til himlens diamant."
I dåben skabes der ligeledes en radikalt ny forbindelse til Gud. En forbindelse, der ikke afhænger af, om vi først bliver Guds børn i dåben eller ej, da den består i noget andet. Nemlig i en befrielse fra syndens og dødens magt over vores liv samt i en mulig vækst i kraft af nyt nært livgivende fællesskab med Gud.
I dåben podes vi på Kristus ligesom grene, der suger nyt liv fra den stærke livskraftige stamme. For "overladt til os selv kan vi ikke leve", som der står i en af de nye takkebønner. Derfor er tilføjelsen, om at vi skal tilhøre "den korsfæstede og opstandne Herre Jesus Kristus", også afgørende, da den understreger den nyskabende livgivende kraft, som udgår fra den døbtes nye relation til Kristus.
Jeg har selv svært ved at tro på en Gud, der ikke betragter alle mennesker som sine børn, uanset om de har vendt ham ryggen eller ej. For det første fremstår det uevangelisk, da Jesus netop kæmpede for at nå ud til dem, andre dømte uværdige til at kaldes "Guds børn". For det andet ville det gøre Gud til en mere smålig forælder end mange af os mennesker.
Dermed udfordres det mest centrale gudsbillede af dem alle, Gud som far. Lignelsen om den fortabte søn, som Luther satte højt, beskriver netop forholdet til Gud som en søns forhold til sin far.
Der er flere væsentlige ting om troen, man kan diskutere i den lignelse. Hvad betyder det, at sønnen kaldes "fortabt"? Er sønnens fortrydelse og bevægelse hjemad lige så vigtig som farens løbende bevægelse mod sønnen i det fjerne? Men én ting er ikke til diskussion i lignelsen. Nemlig spørgsmålet om, hvorvidt hovedpersonen stadig er sin fars søn, selvom han har vendt sin far ryggen. Ude i det fjerne er han "den fortabte søn", men sin fars søn er og bliver han.
Sønnen har med andre ord ikke selv magten til at gøre sig helt fri af sit bånd til faren, uanset hvor langt væk han går, og hvor forkert han lever. Faren vil altid betragte ham som sin søn, fortabt eller ej (hvilken forælder ville ikke det?).
Lignelsen om den fortabte søn er for mig et godt billede på, hvad der sker i dåben. Det, Gud dybest set ønsker, er, at alle hans fortabte sønner og døtre kommer hjem til hans hus i et nært og livgivende fællesskab med deres far og med hinanden.
I dåben bliver vi en del af dette fællesskab. Her tager Gud imod os som sine børn, ligesom faren tager imod sin fortabte søn.
Bo Bergholt Grymer er sognepræst i Vojens-Jegerup-Maugstrup.
Nr. 223 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:00:00
Politikere er chokerede over tyveri af handicapkort: Vores system fungerer ikke Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Det er ufatteligt frækt at stjæle fra mennesker med handicap," som det lyder fra Marlene Harpsøe, handicapordfører i Danmarksdemokraterne.
Andre bliver nærmest lamslåede:
"Hvad er det, der sker? Det er vanvittigt. Hvem vil gøre sådan noget?", som Erik Veje Rasmussen, socialordfører i Venstre, udbryder.
Reaktionerne kommer i kølvandet på, at Kristeligt Dagblad torsdag beskrev, hvordan 762 handicapparkeringskort er blevet meldt stjålet siden den 1. januar 2024. Tallene kommer fra Danske Handicaporganisationer, der bevilger kortene. Organisationen frygter, at misbrug vil underminere den ordning, der skal hjælpe mennesker med reduceret gangdistance til at have liv som andre.
På sociale medier er der illegal handel med parkeringskortene.
Det får nu ordførere fra flere partier til at erklære, at der skal ske forandringer for at dæmme op for misbruget af ordningen. Men konkrete løsninger lader imidlertid vente på sig.
En bunden opgaveFrederik Vad, folketingsmedlem for Socialdemokratiet, har i et stykke tid fulgt det illegale salg af parkeringskort på internettet. Fordi ordningen med handicapparkeringskort følger fælles retningslinjer i EU, er det begrænset, hvad man egentlig kan gøre, siger han.
"Men jeg er ved at få afklaret, hvad vores mulighedsrum er med hensyn til at gøre det sværere at snyde," siger han og tilføjer, at det er en bunden opgave "at lave et andet system".
"Vi bliver nødt til at erkende, at det her fysiske kort, der følger personen og ikke bilen, og som er svært at personliggøre, fordi billede og identifikation er på kortets bagside, ikke lader til at fungere."
Det oplagte ville være en digital løsning – som med en app – men det skal man være varsom med, påpeger socialdemokraten.
"I forvejen laver vi alt for mange digitale løsninger, hvor den ældre del af befolkningen bliver koblet af. Man skal tænke sig godt om her," siger han.
Enhedslistens handicapordfører Rosa Lund kan ikke lade være med at tænke, at problemet på et mere grundlæggende plan handler om mentalitet – og at det er denne, man skal sætte ind overfor.
"Det er ikke en menneskeret at have en parkeringsplads til sin bil, og hvis man snyder egentligt gangbesværede for at komme foran i parkeringskøen selv, så har man virkelig et problem. Spørgsmålet er så, hvordan man skaber en mentalitetsændring, og det har jeg ikke svaret på på stående fod," siger hun.
Justitsminister: Åben for ideerHos Danmarksdemokraterne mener handicapordfører Marlene Harpsøe, at man bør overveje en anden løsning end det nuværende fysiske kort.
"I dag er det meget nemt at slå hul i bilruden, stjæle et kort og løbe med det. Jeg er ikke ekspert på løsningerne, men jeg appellerer virkelig til, at man fra justitsministerens side tager en dialog med Danske Handicaporganisationer om, hvordan man kan løse det her."
Men hvis du går op i det, må du da have et bud på en løsning selv?
"Jeg har ikke et decideret bud. Jeg ved ikke, hvad der giver mest mening – om det skal være en app eller noget andet. Det skal være mindst muligt bøvlet for dem, der skal bruge handicapkortet, og det er jo ret ubøvlet at have det i forruden, men det signalerer desværre bare til nogle helt forkerte typer, at det er alt for nemt at stjæle og sælge videre," siger hun.
Hos Danske Handicaporganisationer har man et eget bud på, hvad der kan bidrage til, at "snyd og svindel bliver langt sværere", som det lyder i en skriftlig kommentar til Kristeligt Dagblad fra direktør Katrine Mandrup Tang.
Man sætter sin lid til en løsning på EU-plan, hvor man netop nu drøfter et direktiv fra sidste år. Her fremgår det, at der i en ny udgave af det fysiske kort skal indarbejdes en QR-kode, som man kan scanne med en telefon, og at man også kan bruge andre digitale tiltag, som kan "forebygge og bekæmpe svig", som det lyder i teksten.
"Der ligger nu en reel mulighed for at forbedre sikkerheden, fordi EU-landene skal indføre et nyt og forbedret europæisk handicapparkeringskort. Men netop derfor skal løsningen også kunne fungere i alle landene. Det stiller krav til udformningen af kortet, som jo netop skal være med til både at styrke sikkerheden og gøre kontrollen mere effektiv," skriver direktøren.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) åbner for, for at der skal gøres mere for at forhindre at "nogle af de mest sårbare" i samfundet bliver udnyttet og snydt, og han er lutter øre for "gode idéer", lyder det i en skriftlig kommentar.
"Derfor vil jeg invitere Danske Handicaporganisationer til et møde, hvor vi kan drøfte, hvad der skal til for at komme problemet til livs," lyder det.
Nr. 222 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:00:00
Pelle Voigt: Man kan ikke pantsætte sin sjæl for at frelse hele menneskeheden Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det vigtigste for mig de senere år er erkendelsen af, at man ikke behøver at gå i stå. Man kan faktisk blive ved med at udvide sit livsgrundlag og forstå nye ting gennem hele livet. Jeg har ellers været i tvivl om, hvorvidt det var muligt, for der har været pauser i min egen udvikling og i min forståelse af, hvad der sker i verden. Men nu kan jeg se, at det faktisk ikke er så håbløst – tværtimod.
Jeg lever mit liv for at lære og få noget, jeg selv opfatter som nye erkendelser. Hvis ikke det sker, så bliver jeg deprimeret og tænker, at alt er noget skidt. Så læringen er helt afgørende for mig.
Hvilke personer har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
Der er mange efterhånden. Naturligvis min familie, især min far og min mor. Min far var modstandsmand under krigen, blev kommunist og var journalist på Land og Folk indtil 1956, da russerne gik ind i Ungarn. Han var med til at stifte SF, og det har spillet en utrolig stor rolle for mig. I SF har Gert Petersen og mit nære samarbejde med ham spillet en meget stærk rolle.
Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få den tilværelse, du gerne ville have?
Næsten alt det, jeg er blevet til, er ikke noget, jeg selv har valgt. Det er noget, nogen har bedt mig om at gøre, og så har jeg tænkt: "Det kan jeg da godt bruge et års tid på." Det har ført mig til at være centerleder i Røde Kors, til at være folketingsmedlem og til at være formand for forskellige organisationer. Det er ikke noget, jeg har efterstræbt, men noget der er kommet til mig, fordi jeg har arbejdet med ting, jeg syntes var vigtige.
Men det handler også om at forstå, at man ikke er alene i verden. Alt, hvad vi gør, gør vi i samarbejde med nogen. Derfor er det utroligt vigtigt at vælge de rigtige mennesker og være sammen med nogen, der vil det samme som én selv – så vidt muligt. Fordi vi kan ingenting alene.
Beskriv en scene fra din barndom.
Jeg kan huske i 1956, da russerne gik ind i Ungarn. Min far, min familie og jeg opholdt os meget i Land og Folks hus, fordi det var en del af jobbet, og man kunne spise i kantinen. Jeg var kun seks år, men et meget opvakt barn. Jeg husker de kæmpe diskussioner, der var i huset, og de biler, man kørte avisen ud med, blev knust af folk, der smed sten ude i Dronningens Tværgade. Min far blev overfaldet af sine egne kammerater inde på avisen, der spurgte, om han ville solidarisere sig med rudeknuserne udenfor.
De mekanismer var en væsentlig grund til, at jeg – før jeg blev politisk bevidst og teoretisk marxist – var fuldstændig imod stalinismen og den måde, de kommunistiske partier var bygget op på. Jeg fandt det helt forkert.
"Jeg tror på livet før døden," siger Pelle Voigt, der fylder 75 år på søndag og stadig søger nye erkendelser og nye måder at forstå verden på. Foto: Leif Tuxen Hvor ser du dine forældre i dig selv?
Mine forældre var meget forskellige, men gav en interessant blanding af ting videre til mig.
Min far var teoretisk skarp og gik meget langt for at afgøre, hvad der var rigtigt og forkert. Han var meget principiel.
Min mor var langt klogere, end hun blev anset for at være, og udviklede sig til at blive en betydelig pædagog. Hun har lært mig meget om menneskelighed. Hun var meget optaget af, at hvis du ikke kan gøre noget for dig selv, så kan du ikke gøre noget for andre. Så selvom solidaritet var en del af min families dna, så var der fokus på at finde en balance, så jeg ikke endte med at pantsætte min sjæl for at frelse hele menneskeheden. Fordi så ville jeg i virkeligheden ikke kunne forstå eller gøre noget som helst.
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
Mange ting. Jeg lavede sammen med en af mine venner, De Grønne i Tyskland og nogle andre et fremragende projekt, hvor vi – før murens fald – besluttede at anskaffe et meget stort antal eksemplarer af Gorbatjovs bog om glasnost, som var forbudt i DDR. Planen var at kaste bøgerne ind over grænsen med katapulter. Ulykkeligvis syntes en af mine nære venner, at det var så vanvittigt, at han fik talt mig fra det. Det ærgrer mig den dag i dag; det kunne måske have fremskyndet noget. Grundlæggende ville det nok ikke have ændret det store, men sådan er der masser af småting, man kan fortryde. På de store linjer er der ikke noget, jeg fortryder.
Hvad tror du på?
Jeg tror på livet og på idéen om at opretholde livet. Jeg tror ikke på, at der er et liv efter døden. Men jeg tror på livet før døden. I den udstrækning, jeg er religiøs – hvad jeg egentlig ikke tror, at jeg er – føler jeg mig forbundet med alle små levende skabninger, der kribler og krabler rundt omkring. Jeg synes, at alle dyr har ret til at være her, lige så meget ret som vi mennesker har.
Ødelæggelsen af jorden, som skrider frem nu, er ved at fjerne grundlaget for livet. Livet er noget ret enestående, så jeg synes, at vi har en forbandet forpligtelse til at passe på det. Det kræver en meget stor indsats. Mange religioner har den idé, at vi mennesker er skabningens herre. Jeg tror ikke på, at det er vejen frem.
Nr. 221 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:00:00
Kristeligt Dagblad mener: Også i MeToo-sager skal der være retssikkerhed Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen blev for præcis fem år siden fyret som vært på TV 2's program "Go' Aften Live" efter en advokatundersøgelse, der beskrev seksuelle krænkelser. Nu har studieværten imidlertid Højesterets ord for, at der var tale om en yderst fejlbehæftet undersøgelse, der ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at han havde begået krænkelser mange år tidligere, ligesom han ikke i tilstrækkeligt omfang var blevet oplyst om, hvad han blev beskyldt for at have gjort.
MeToo-debatten har været voldsom. Og på sin plads. Mange steder har der været en usund kultur, hvor der er sket grænseoverskridende ting, der ikke hører til på en arbejdsplads. Men det har også været et lovløst område, hvor mennesker, der har følt sig krænkede, alene har kunnet henholde sig til egne følelser og erindring, og hvor den, der er blevet beskyldt for at have opført sig upassende, har stået i et vakuum af retsløshed. Og hvor begge parter har risikeret folkedomstolens volatilitet. Hvor virksomheder i iver efter at vise handlekraft og gøre det rigtige har hyret advokater og er skredet til afskedigelser på et – viser det sig nu – tvivlsomt retsgrundlag. Til stor skade for selve sagen, nemlig at stoppe upassende og grænseoverskridende adfærd på arbejdspladser.
I den konkrete sag står såvel TV 2 som advokatfirmaet ganske forpjuskede tilbage. TV 2's direktør står ved opsigelsen i sin tid, og advokatfirmaet er "overraskede" over dommen. En undskyldning skal Jes Dorph-Petersen, hvis arbejdsliv stoppede for fem år siden som følge af sagen, altså ikke vente.
Med højesteretsdommen siger vi forhåbentligt endegyldigt farvel til en periode med folkedomstol og gabestok, og en tid hvor enkeltpersoner – ofre som krænkere – har bødet for en oftest usund virksomhedskultur, hvor alt fra dumsmarte bemærkninger til egentlige straffelovsovertrædelser har fået lov at passere. Nu gælder det næste fase af MeToo, hvor der skal et større fokus på nødvendige kulturforandringer, og det kan ikke overlades til eksterne konsulenthuse og advokater.
Det gælder selvsagt alle arbejdspladser, herunder ikke mindst de mere upåagtede dele af det danske arbejdsmarked, der ikke på samme måde som politikere, kulturpersoner og andre kendte tiltrækker sig mediernes opmærksomhed, men hvor arbejdsmiljøet kan være særdeles groft.
Nr. 220 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:00:00
Kære brevkasse. Min verden gik under efter skilsmissen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Jeg er en moden kvinde, der er vokset op i en kristen familie. Jeg er også selv troende. Da jeg mødte min eksmand, var jeg skilt og havde et lille barn. Jeg blev forelsket og drømte om at skabe en ny kernefamilie med kærlighed og en ny tilværelse til mit barn med en mand, som kunne være en omsorgsperson og far.
Mit barn blev glad for min mand og knyttede sig til ham. Jeg havde altid en følelse af, at der har været noget "mystisk" med ham, som jeg ikke kunne forklare. Det var, som om han havde to personligheder. Nogle gange var han rar og sød, andre gange kunne jeg ikke genkende ham.
Vores forhold ændrede sig meget, efter at vi fik et barn sammen. Han ville have, at jeg fik en abort, det ville jeg ikke. Så ændrede han sig til det værre og begyndte at mobbe mit store barn og var indimellem vred og kold over for mig. Vi skændtes tit, og alt, hvad jeg gjorde, var forkert. Han kritiserede mig for de mindste bagateller. Det var meget ubehageligt at være hjemme. Jeg var desperat og kæmpede for vores familie og ægteskabet, fordi jeg var blevet skilt før, og det var traumatisk. Jeg ville ikke give op. Jeg ville gøre alt for at lykkes, og jeg bad hver dag Gud om et mirakel.
I den periode behandlede min eksmand mit ældste barn endnu dårligere og mobbede. Han nedgjorde mit barn og sagde, at hans eget barn var flottere og mere intelligent, fordi barnet lignede ham mere. Jeg kunne ikke stoppe ham. Jo mere jeg bad ham stoppe, jo værre blev han. Alt var sort og negativt, og jeg blev mere og mere psykisk syg.
Jeg kunne ikke klare mine arbejdsopgaver, glemte helt almindelige ting og var helt kørt ned. Vi blev skilt, og derefter fik jeg stress og blev sygemeldt. Inden skilsmissen var vi til forskellige samtaler hos psykoterapeut, præst og læge og hos venner, men intet hjalp. Hos den sidste terapeut, vi gik hos, aflyste min eksmand ofte vores terapi. Han var meget nærig og syntes, det var spild af penge.
Med psykoterapeutens og gode venners hjælp flyttede jeg fra vores hus til en veninde. Han blev rasende og beskyldte mig for at have stjålet hans ting. Det havde jeg ikke og var chokeret over hans beskyldninger. Han var ligeglad med at have mistet os og tænkte kun på det materielle, imens jeg og børnene var helt opløst over situationen. Jeg følte det, som om jeg var blevet kørt over af en lastbil.
Mit store barn fik det dårligt psykisk, og i forbindelse med det kom det frem, at mit barn som lille var blevet misbrugt seksuelt af min eksmand. Min verden gik under. Jeg følte mig afskyelig, vred, hadefuld og skyldig. Forholdet til mit barn gik i stykker. Og forholdet mellem mine børn er heller ikke så godt. Mit ældste barn fortalte mit yngste barn om overgrebet. Den yngste blev chokeret, for barnet elsker sin far og har svært ved at tro på noget, det ikke selv har set. Det virker, som om den yngste lukker øjnene for at have det godt med sin far. Det har jeg det svært med, for jeg synes ikke, han fortjener den kærlighed.
Vores liv er ikke det samme mere. Jeg er i en vanskelig situation og ved ikke, hvad jeg skal gøre for at hjælpe mit barn, som nu bor med en kæreste, er sygemeldt og har svært ved at komme videre. Jeg får hjælp hos en psykoterapeut, men jeg kan ikke hjælpe mit barn. Kæresten er sød, men jeg ser nogle træk i ham, som jeg genkender fra min eksmand.
Det her er et resumé af vores historie. Jeg håber, I kan forstå det, og at I med jeres kristne tro, professionalisme og visdom kan tænde for et håb, så vi kan finde et lys for enden af tunnelen. Hvad skal jeg gøre?
Vi er i en situation, som man tror kun findes i film eller på forsiden af formiddagsbladene. Men nej, det er virkeligt, og vi lider under det.
Kærlige hilsner
Lisbeth
Kære Lisbeth
Tak for dit brev, som vi bringer i forkortet form. Din beskrivelse af, at din fortælling lyder som noget fra en film, har vi hørt flere gange før i læge- og præsteværelset. Det er fortællinger, der ofte indledes med formuleringen om, at "du vil nok ikke tro på det, jeg fortæller dig". Den, det er gået ud over, har selv vanskeligt ved at tro på, at det virkelig er sket, og det samme har omgivelserne. Den grænseløse ondskab føles uvirkelig. Derfor er den, der er ramt, ofte ensom med sine erfaringer og føler sig handlingslammet, hjælpeløs og forladt. Heraf følger følelser af skam og skyld. Det siger sig selv, at det er en vanskelig situation.
Et fællestræk er, at den, det går ud over, ofte har en fornemmelse af, at der er "noget" ved den anden. Du kalder det noget "mystisk". Der er noget, der er galt, men man kan ikke forklare det. Med tiden har man fået en hel del brikker, som man undrer sig over, men man tør ikke sætte dem sammen af frygt for det samlede billede. Derfor håber man inderligt og vedholdende og lukker delvis øjnene for virkeligheden. Oftest betaler man en meget dyr pris for dette, sådan som du også beskriver det. Man kan gå så meget i stykker, at det kan være svært at blive helet igen.
En vigtig del af helbredelsesprocessen er at få viden om, hvad det er, man har været igennem. Vi kan spejle os i viden og opleve os forstået og dermed mindre forladt. Blandt mange gode bøger om emnet kan vi nævne "Charmør og Tyran" (Alv A. Dahl og Aud Dalsegg) og "Forklædt" (Irene Rønn Lind). Her beskrives og analyseres din eksmands måde at være på, og du kan læse om den manipulation, som du har oplevet med skiftevis kærlig varme og seksuel og psykisk vold. Du kan også læse om, hvad manipulation består i. Mens nogle oplever volden, oplever andre mest beundring og varme. Det skaber splittelse mellem søskende, venner og familier. Nogle vil ikke tro på det, og flere ofre oplever, at deres omgivelser ikke forstår den adfærd, der udspiller sig i de nære relationer. Der er ingen tvivl om, at det er godt, du får kvalificeret hjælp fra en, du har tillid til, og den hjælp har dine børn formentlig også brug for.
Med tid og hjælp fra andre kan du bedre adskille dig fra din eksmands opførsel og dermed fra den skam, han har påført jer. Erkendelsen kan medføre, at du bedre kan mærke dit eget livsmod, og at tilliden til livet kan spire og vokse, så du kan åbne dig for sunde og gode relationer. Vi ønsker for dig, at du må se på dig selv med et medfølende blik. Du havde oprigtigt og inderligt håbet på et godt familieliv og en god faderfigur for din ældste. Desværre er det netop dit inderlige håb, der har åbnet en uhindret adgang til dit inderste for et menneske, der var uden medfølelse, og som skadede dig og dine børn.
Vi kan ikke leve uden håb, men vi kan heller ikke leve uden at se på virkeligheden med åbne øjne. I takt med en øget viden, gode menneskers bistand og medfølelse med dig selv håber vi for dig, at du med tiden kommer til kræfter og får overskud til også at reparere relationen til dine børn. Der er håb, for sår kan heles, og nye, gode relationer kan opstå og leve. Det ved vi, for vi har set og bevidnet det flere gange. Vi ønsker dig alt godt med din og dine børns helbredelse.
Venlig hilsen Inger og Lone
Nr. 219 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:00:00
Investorer: Ny bestyrelse er afgørende for Bavarian nu Tryk Her
Investorer: Ny bestyrelse er afgørende for Bavarian nuEfter måneders opkøbsdrama om Bavarian Nordic...
Nr. 218 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:00:00
Intern opgørelse viser: Rumænere har domineret Hus Forbi-salget Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hus Forbi har afvist kritikken og hævdet, at kun 15 til 20 procent af de aktive sælgere i løbet af et kalenderår har anden oprindelse end dansk.
Men nu er Kristeligt Dagblad kommet i besiddelse af en opgørelse, der viser, at udenlandske sælgere sad tungt på salget af hjemløseavisen i 2021. I opgørelsen over knap 830 sælgere kan man se, at 71 ud af de 100 mest sælgende i perioden har udenlandske navne – stort set alle rumænske, vurderer Ota Tiefenböck, der som journalist i mange år har dækket Central- og Østeuropa.
Billedet er kun blevet mere udtalt i de efterfølgende år, vurderer kilder med kendskab til Hus Forbi, som Kristeligt Dagblad har talt med. De fortæller, at en stor del af foreningens indtægter fra avissalg er afhængig af de mest produktive sælgere.
Udlændinge mest aktiveOg det er et problem, mener Peter Skaarup, der er udlændingeordfører for Danmarksdemokraterne.
"Hus Forbi er jo tiltænkt danske hjemløse og udsatte mennesker, der ikke kan passe et 8-16-job og har brug for at tjene lidt til dagen og vejen. Det forbinder jeg i hvert fald med Hus Forbi. De her tal vidner jo om, at der er en gruppe rumænere, der kommer herop og har det som et reelt fuldtidsarbejde," siger han.
Opgørelsen over de meget aktive rumænske sælgere stemmer overens med, hvad kritikere gennem de seneste uger har sagt til Kristeligt Dagblad om udviklingen i Hus Forbi. Foreningen bag hjemløseavisen er blevet beskyldt for at have udstedt sælgerkort til udlændinge med for løs hånd ved blandt andet at have set bort fra krav om, at sælgere af avisen skal kunne forklare foreningen og dens formål på dansk.
Foreningen bag hjemløseavisen får 25 kroner per solgt avis, mens 25 kroner går til sælgeren selv.
Hus Forbi bestrider kritikken og hævder som nævnt, at 80-85 procent af de aktive sælgere er danskere. Foreningens opgørelse indbefatter imidlertid alle, som har solgt minimum én avis i løbet af et kalenderår, mens Kristeligt Dagblad har fokuseret på de mest sælgende.
Og tendensen er klar: Jo højere på listen over mest aktive sælgere man kigger, desto mere dominerer rumænere billedet.
Gruppe af rumænere solgte mestBlandt de 25 mest driftige sælgere i 2021 er 21 af dem rumænere. Flere af dem deler efternavne, og på deres sociale medier fremgår det, at flere af dem ses privat både i Rumænien og Danmark og har familiemæssige bånd. Mange af dem kommer i øvrigt fra samme mellemstore by i det østlige Rumænien.
Ser man nærmere på deres profiler, vil man opdage, at deres tilværelser i hjemlandet ikke ligner hverdagen for en dansk hjemløs eller udsat. Det gælder især den mest sælgende rumæner, som på sin Facebook-profil deler opslag om restaurantbesøg, drinks på stranden og fester i jakkesæt og kjole i Rumænien.
Sælgerens hustru sælger også Hus Forbi, og deres sociale medier viser, at parret jævnligt flyver hjem til Rumænien, hvor de spiser ude og lader sig fotografere med børnebørn. En enkelt gang har parret ifølge deres sociale medier også fløjet til Tyrkiet for at få foretaget en fedmeoperation.
Det får Venstres socialordfører Erik Veje Rasmussen til at bekymre sig. Han har tidligere til Kristeligt Dagblad manet til besindighed i kølvandet på kritikken af Hus Forbis brug af udenlandske sælgere.
"Det er fundamentalt et kæmpe problem, hvis sælgerne af Hus Forbi ikke er socialt udsatte. Udlændinge kan i mine øjne godt sælge Hus Forbi, hvis de holder til i Danmark og er udsatte. Men hvis salget domineres af folk, der har det som en hovedindtægtskilde, der skal finansiere en middelklassetilværelse i et andet land, så hænger det ikke sammen. Folk køber jo avisen for at støtte en god sag," siger socialordføreren, som understreger, at han vil lade tvivlen komme Hus Forbi til gode.
"Jeg vil gerne høre deres forklaring og få indsigt i, hvordan det ser ud i dag. Mange folk køber Hus Forbi, fordi de vil støtte socialt udsatte. Jeg mener, at folk har krav på at vide det, hvis dele af sælgerkorpset ikke lever op til den gængse definition af at være udsat."
Hus Forbi kommenterer ikke oprindelseKristeligt Dagblad har forelagt kritikken og oplysningerne for Hus Forbi og spurgt, hvor stor andelen af udenlandske sælgere blandt de mest aktive er i dag. I en e-mail skriver sekretariatsleder Lærke Demant-Ladefoged, at foreningen ikke kan kommentere Kristeligt Dagblads data, da den ikke er blevet informeret om, hvordan det er kommet avisen i hænde, og hvordan det er blevet udarbejdet.
Hun tilføjer dog, at foreningen bag hjemløseavisen ikke vil kommentere oplysninger om sælgere såsom religion, private forhold og oprindelse. Hun skriver videre:
"De geopolitiske forhold og den frie bevægelighed i EU åbner ikke kun for økonomisk velstand, den betyder også, at mennesker i udsatte livssituationer søger mod steder, hvor de håber, at de kan forsørge sig selv. Hus Forbi bygger på princippet om, at mennesker i udsatte positioner, inden for foreningens målgruppe – uanset baggrund – har lige adgang til at blive sælgere. Hus Forbi forholder sig altså ikke til nationalitet; vi møder mennesker dér, hvor de er, og tilbyder en lovlig og værdig indtægtsmulighed – på lige vilkår for alle. Målgruppen defineres som personer, der er hjemløse, tidligere hjemløse eller er socialt udsat," skriver hun og tilføjer, at udenlandske sælgere ofte er nødt til at lægge flere timer i at sælge avisen, da de modsat danske sælgere ikke har adgang til blandt andet sociale ydelser.
Hun understreger, at alle sælgere bidrager til fællesskabet. Og jo flere aviser man sælger, desto flere midler kan bruges på at servicere alle de andre sælgere.
"Den måde, som Hus Forbi er organiseret på, bygger på et solidaritetsprincip, hvor de sælgere, der kan lægge flest timer i avissalget, også er med til at løfte fællesskabet. Når en sælger sælger en avis, går halvdelen af prisen direkte til sælgeren selv, mens den anden halvdel går til Hus Forbi og bruges på at støtte sælgerne som helhed – blandt andet gennem sælgerudstyr, sælgeruniformer, medicin, hundeforsikringer og andre nødvendige indsatser."
"Det betyder, at de mest aktive sælgere ikke tager noget fra andre. Tværtimod er de med til at sikre, at også de sælgere, som af helbredsmæssige, sociale eller personlige årsager ikke kan være lige så aktive, fortsat kan få støtte og være en del af fællesskabet."
Nr. 217 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:00:00
Iben Krogsdal: Når vi synger en salme nok gange, bliver den til en katedral Tryk Her
Tryk for at læse mere
Som barn tænkte jeg, at jo ældre en salme er, jo smukkere er den. Det hænger sammen med, at en salme bliver større af at blive sunget.
Jeg plejer at forestille mig, at alle salmer begynder deres liv som små, tynde sølvtråde af tekstlinjer. De er som nyfødte næsten ingenting.
Men så, når nogen begynder at synge den lille teksttråd, udvider den sig. Hver gang, et nyt menneske synger med, og hver gang, teksten synges ind i krop og sjæl, bliver den lidt større. Og til sidst, når en salme er blevet sunget titusinder af gange af hundredtusinder af mennesker gennem måske flere generationer, er den blevet lige så stor som en katedral.
Vi har alle prøvet at sidde inde i en varm, usynlig salmekatedral; man ved, at man er midt i sådan én, når man er i kirke og begynder at synge en elsket salme.
Pludselig hører man, at man ikke bare synger sammen med dem, man sidder ved siden af. Man synger ligesom sammen med alle, der nogensinde har sunget salmen – alle de døde synger lyslevende med.
Ja, nogle gange, hvis man lytter ekstra godt efter, kan man endda høre stemmerne fra alle dem, der engang skal synge med på salmen, og som ikke engang er født endnu.
For mig er især julesalmerne åndelige katedraler, og derfor fejrer jeg altid jul med hele menneskeheden på jorden – den svundne og den kommende – i sjælenes skønne pilgrimssang.
Som barn tænkte jeg, at jo ældre en salme er, jo smukkere er den. Det hænger sammen med, at en salme bliver større af at blive sunget, skriver Iben Krogsdal. Foto: Privatfoto
Nr. 216 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:00:00
Herre, du våger i verdens nat Tryk Her
Tryk for at læse mere
Matthæusevangeliet 25,13
Vi kørte hjemover fra sommerhuset en søndag aften. Pludselig fortalte bilens skærme, at der kun ville være to procent strøm tilbage på batteriet ved ankomsten. Med det samme greb rækkeviddeangsten os: Kan vi klare det?
Nu er denne angst nok at betegne som et første-verdens-problem. Millioner af mennesker ud over kloden lever i angst for krig, sult og katastrofer. Mennesker vil i grunden blot leve livet i al sin skønhed. Leve livet i tillid. Og dog må alt for mange kæmpe en helt anden kamp for livet end os, der taler dansk. Angsten kan gribe os alle.
En stor udfordring, der også mærkes i disse år i vores verden, er kampen for freden og miljøet samt afgrænsningen af den grænseoverskridende teknologi. Også her kommer spørgsmålet: Kan vi klare det?
Sidste søndags prædiketekst var lignelsen om de 10 brudepiger, der var gået brudgommen i møde. Nu gik naturen over optugtelsen for de 10. De faldt i søvn. Men ved midnatstid kom brudgommen, og kun de fem af dem var klar til at følge med ham til festen. De fem andre fik intet festivalbånd på armen, fordi de ikke havde olie nok på kanden.
Lignelsen taler alvor til os. Den kristne tro kalder os til at leve i forpligtelse over for hinanden. Årvågent, holdende sig vågen eller med et engelsk ord "alert". Før sin tilfangetagelse i Getsemane Have udfordrede Jesus Peter, Jakob og Johannes til at holde sig vågne, mens han gik dybere ind i havens mørke for at bede. Disse disciple faldt også i søvn.
Der er noget særligt menneskeligt over dette at falde hen, gå i frø eller blot være optaget af sin egen glæde. – Våg, siger Jesus. Fang an. Grib livet i fællesskab. Og vi kunne tilføje: Vær beredt, grib udfordringerne. Og stol så på, at Gud rækker det, der skal til for dagen og vejen. Med Himmeriget er det sådan, at det rækkes os i bøn og tillid. Svein Ellingsen beder i salmen "Nogen må våge i verdens nat":
"Herre, du våger i verdens nat,
Herre, du bor i mørket,
Herre, du viser os Kristi dag!
Selv under livets hårde slag
er vi hos dig, du vor Gud."
Lars Kruse er sognepræst.
Nr. 215 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:00:00
Flæskesteg, smør og rødkål: December er eldorado for forbrugerne Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hvad kendetegner tilbuddene i juletiden?
Produkterne er udvalgt med udgangspunkt i, at de indgår i forbrugerens indkøbslister, når de skal handle til julebordet. Derfor sætter butikkerne priserne ned, og den ene kæde forsøger at overgå den anden med lave priser for at få kunderne ind, så de kan få den størst mulige andel af julehandlen. Det er en priskrig mellem kæderne.
Tilbuddene er typisk på varer fra mejerisektoren som smør og mælk, kød, både flæskesteg og and – og selvfølgelig rødkålen.
Hvordan kan det betale sig for en supermarkedskæde at sælge eksempelvis et halvt kilo flæskesteg til 6,95 kroner frem til den 23. december?
Det kan det heller ikke ud fra en normal forretningsmæssig kalkulation. Det er et spørgsmål om, hvor meget det koster at få kunderne i butikken, og hvad de kan tjene på det.
Så juletilbuddene er et trækplaster for at få kunder i butikken?
Det er helt klart et trækplaster. Erfaring viser, at størstedelen af de produkter, der er i bæreposen, når man går ud af supermarkedet, er et resultat af en beslutning, man har truffet inde i butikken. Man bliver påvirket til at købe varer, man ikke på forhånd havde tænkt sig at købe, når man spadserer rundt i butikken og ser varer og tilbud.
Kan man som forbruger reelt spare noget ved at gå efter juletilbud?
Det er – undskyld udtrykket – en slags eldorado for forbrugerne i december måned. Hvis man går fra kæde til kæde efter tilbud, kan man spare en masse penge på fødevarer i øjeblikket.
Hvem er vinderne og taberne i priskrigen?
Hvis målestokken er vindere og tabere, er vinderne de forretninger, hvor flest kunder lægger deres køb. I den anden ende finder man taberne.
Forbrugerne er også vindere. Gennem lang tid har fødevarepriserne været stigende på grund af en voldsom inflation. Det har gjort ondt på mange af forbrugerne. Derfor er det forbrugerne, der står tilbage som vindere, når kæderne siger: "Vi har nogle gode tilbud til julehandlen på de produkter, I vil købe."
Er det ikke bedre for forbrugerne, at priserne er stabile hele året rundt uden store udsving ved højtider?
Der er sikkert mange forbrugere, der kunne ønske sig det. Men den danske mentalitet er således, at vi ønsker tilbud.
Da Aldi-kæden blev lanceret i Danmark i 1977, var deres princip at have lave priser hver dag. Der var ikke nogen sjakren med tilbud. Men forbrugerne ønskede at handle i butikker, hvor de kunne gøre en god handel engang imellem. Det ligger til den danske mentalitet, at vi godt kan lide tilbudsvarer.
Bliver priskrigen større eller mindre år for år?
I år er den voldsommere end tidligere. Kæderne går hårdere til værks med slagtilbud, fordi fødevarepriserne generelt har været højere. De vil gerne vise, at de kan komme forbrugerne i møde med lave priser.
Hvad spiser du juleaften?
Det er meget traditionelt. And, flæskesteg, rødkål og brunede kartofler.
Nr. 214 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:00:00
Dansk præstepar i Jerusalem: Her er der virkelig brug for det kristne budskab om fred og forsoning Tryk Her
Tryk for at læse mere
Udsigten er noget anderledes end den, de kom fra i Danmark. Her boede parret i den østjyske by Hedensted, hvor Hans Jørgen Hansen var præst i Hedensted Valgmenighed og egentlig havde besluttet sig for at gå på pension forrige sommer, fordi alderen nærmede sig de 65 år. Han og Anna-Marie havde talt om, at de herefter ville bruge resten af livet som frivillige. Et eller andet sted. Og så ringede telefonen.
"Israelsmissionen kontaktede os for at høre, om vi mon kunne tænke os at være det nye præstepar ved Den Danske Kirke i Jerusalem. Og vi var slet ikke i tvivl. Det ville vi meget gerne," fortæller Hans Jørgen Hansen med et stort smil, der går tydeligt igennem på videoopkaldet til lejligheden i Jerusalem, hvor han og Anna-Marie sidder tæt sammen foran computerskærmen.
Aftalen var, at parret skulle ankomme til kirken og deres nye arbejdsliv i august sidste år. Men på grund af krigen mellem Israel og Hamas frarådede Udenrigsministeriet på det tidspunkt al indrejse til Israel, og der skulle gå næsten et år, før landet ikke længere var rød, men orange zone, hvor nødvendige ophold accepteres.
"Så vi kom først hertil i maj," fortæller Anna-Marie Hansen, "og så nåede vi at være her en måned, før Iran-krigen begyndte. Fra terrassen kunne vi endda se missilerne hen over himlen, og vi måtte flere gange i døgnet løbe ud fra lejligheden og søge ly i beskyttelsesrummene."
Irans missilangreb mod Israel var den iranske reaktion på et israelsk angreb, hvor Israel sendte 200 militærfly ind over Iran og angreb 100 mål. Ifølge den israelske regering skulle angrebet forhindre Iran i at producere atomvåben - hvilket Iran dog nægter at være i gang med.
Parret tog derfor tidligere end planlagt på sommerferie i Danmark og vendte så endeligt tilbage til Jerusalem den 1. september og skal foreløbigt være der et år frem.
For tiden er opgaverne i Den Danske Kirke noget udfordrede på grund af den højspændte situation, men hver tredje uge afholder Hans Jørgen Hansen gudstjeneste i kirken, der ligger midt i Den Gamle Bydel i Jerusalem. Foto: Privatfoto Troen får mere krop og sjælSom præstepar ved Den Danske Kirke er den vigtigste arbejdsopgave at være kirke for de danskere, der opholder sig i Israel, men derudover skal parret også arbejde på at øge kendskabet til evangeliet blandt især jøder, men også palæstinensere. Og meget gerne også etablere møder på tværs.
Alle opgaver er dog noget udfordrede i dagens Israel, fortæller Hans Jørgen Hansen, for der er kun få danske turister, studerende og volontører i landet for tiden, og krigen kaster også lange skygger over muligheden for at etablere møder med jøder og palæstinensere. Men hver tredje uge afholder han gudstjeneste i kirken, der ligger midt i Den Gamle Bydel, hvor man finder både Gravkirken, Grædemuren og Tempelbjerget.
Da byen rummer så mange af både den jødiske og muslimske tros helligste steder, regner begge befolkningsgrupper, jøder og palæstinensere, da også Jerusalem for at være deres respektive hovedstad. Og for Anna-Marie og Hans Jørgen Hansen har det i den grad også været en kæmpe oplevelse at komme så tæt på den kristne tros centrale steder, fortæller de.
"Vi har for eksempel lige været på en lille tur, hvor vi blandt andet besøgte Nazaret og så stedet, hvor ærkeenglen Gabriel viste sig for Jomfru Maria og fortalte, at hun skulle føde Guds søn. Og vi var i Betlehem og så stedet, hvor Jesus blev født. Så troen får på den måde mere krop og sjæl her," siger Anna-Marie Hansen.
Men mens de sædvanlige opgaver for et dansk præstepar er noget forandrede på grund af den højspændte konflikt mellem Israel og Hamas, har de fundet andre måder at lade deres kristne livsforståelse komme til udtryk. Blandt andet ved at leve efter reglen: "Uanset om det er en jøde, en araber eller en kristen, så skal vi møde den enkelte som den, han eller hun er. Og hvis nogen har lyst til at mødes med os, så står også vores hjem åbent," fortæller Hans Jørgen Hansen.
For nylig var det naboerne fra opgangen, der fandt vej til sofabordet og den varme kaffe hos Anna-Marie og Hans Jørgen Hansen. De havde mødt hinanden i et beskyttelsesrum under luftalarmerne i juni, "og da vi vendte tilbage hertil i efteråret og spurgte naboerne, om de havde lyst til at komme på besøg, blev de meget glade og overraskede. De havde boet i opgangen her i 30 år, men havde ikke tidligere været sammen på denne måde," siger Anna-Marie Hansen.
Uanset hvem de møder, oplever det danske præstepar dog, at stemningen er trykket og paraderne oppe. Også hos den sekulære jøde fra Rusland, den ortodokse jøde fra Vestbredden og den kristne palæstinenser, de for nylig har talt med.
"Næsten alle, vi har mødt, pålægger sig selv en form for selvcensur for at undgå at havne i en eller anden utilsigtet konflikt. De er bange for at blive misforstået eller tillagt nogle holdninger alene i kraft af deres tro eller nationale tilhørsforhold," fortæller Hans Jørgen Hansen.
Og ikke mindst minoritetsgrupper som de Jesus-troende jøder og kristne palæstinensere hører til dem, der for alvor føler sig pressede for tiden, siger han.
Til gengæld oplever parret, at glæden er så meget større, når møderne på tværs endelig lykkes, og de mere frie samtaler finder sted. Som det for eksempel sker i organisationen Musalaha, der forsøger at skabe møder mellem jøder, kristne og palæstinensere – med den kristne forsoningstanke som bærende idé.
"Vi havde en stor oplevelse for et par uger siden, hvor vi mødte nogle af de unge, der har været med i et konkret forsoningsprojekt. De havde tidligere været på en ørkentur og mødtes nu en gang om måneden for at tale videre. De fortalte om, hvor vigtigt det er at skabe et forum, hvor man får mulighed for at tale uforstyrret og fordomsfrit sammen. De oplevede, at deres Musalaha-gruppe er det eneste sted, hvor de kan mødes helt legitimt, som situationen er lige nu," fortæller Hans Jørgen Hansen.
Ikke nok at tale om Gud som kærlighedHan fortæller, at parret har fået bekræftet, at det israelske samfund er meget mangfoldigt, og pointerer, at jøder ikke bare er jøder, men en meget blandet gruppe af mennesker med vidt forskellige holdninger – og at det samme gælder palæstinenserne.
"Der er jo for eksempel hele tiden demonstrationer i Tel Aviv, hvor det nogle dage er dele af den jødiske befolkning, der kritiserer premierminister Netanyahu, mens det andre dage kan være en protest fra de ortodokse jøder, der er imod værnepligt for religiøse jøder. Og den slags hører vi ikke så meget om i Danmark, så vi har fået et mere nuanceret billede af konflikten ved at være her."
"Ja, meget," tilføjer Anna-Marie Hansen, "og det har blandt andet betydet, at jeg har svært ved at se, hvordan konflikten kan løses. Min drøm om 'det forjættede land', hvor jøder og palæstinensere lever fredeligt side om side, er nok bristet lidt. Ari Shavit, der har skrevet en bog med titlen 'Mit forjættede land', peger på to uløselige problemer: israelernes bosætningspolitik på Vestbredden og palæstinensernes terrorgrupper og mangel på demokratiske processer i det hele taget."
For parrets eget vedkommende træder både den kristne insisteren på fred og budskabet om forsoning da også tydeligere og tydeligere frem som det helt afgørende, kristendommen har at bidrage med i den ulykkelige konflikt.
"For mennesker er jo rigtig gode til at skabe konflikter. Men vi har brug for Gud til at skabe fred," siger Hans Jørgen Hansen.
"Og den fred, der bliver udråbt, da Jesus bliver født, er jo netop meget mere radikal end den, der ofte tales om i de politiske udgaver," supplerer Anna-Marie Hansen.
"Ja, for bare at sige, at Gud er kærlighed – den holder altså ikke her," tilføjer Hans Jørgen Hansen, "der skal noget mere radikalt evangelisk til. Det var blandt andet også den pointe, Desmond Tutu gjorde klart, da han i forbindelse med Sandheds- og Forsoningskommissionens arbejde i Sydafrika sagde, at kommissionen ikke skulle ses som en form for Nürnberg-proces, hvor målet var en form for retfærdighed. Det handlede i stedet om forsoning. Hvor målet var at kunne leve sammen – med værdier som netop forsoning og nåde som de bærende, og i lyset af, at Jesus selv har gået den vej for os."
At tage lærdom med tilbageMen selvom parret lige nu befinder sig i en del af verden, hvor kristendommen ikke er den bærende tro, så har den kristne højtid, vi nærmer os, alligevel sat sit mere materielle aftryk i Israels byer. Også i Jerusalem ser man rensdyr, nisser og julelys, "og foran Fødselskirken i Betlehem er der rejst et 40 meter højt kunstigt juletræ", fortæller Hans Jørgen Hansen.
Selv rejser de dog hjem og fejrer kristendommens fødsel i Danmark og vender først tilbage den 4. januar. Men selvom livet her i landet hverken er hærget af tilbagevendende konflikter, krige og en meget sårbar våbenhvile, så tager det danske præstepar alligevel en indsigt fra frontlinjen med sig hjem.
"Nødvendigheden af at møde anderledes tænkende og være åben og lyttende – dén lære tager vi i den grad med tilbage herfra. For i Danmark er der jo også en tendens til at tale med dem, man i forvejen er enig med," siger Hans Jørgen Hansen.
Når flyttekasserne skal pakkes igen om et år, kommer et par af sofapuderne fra lejligheden i Jerusalem også med igen. Det var nogle, Anna-Marie Hansen selv syede og tog med, da de flyttede fra Danmark, og på den ene står der: Peace on earth, på den anden Peace of mind (fred på jord og fred i sindet).
Og som hun selv siger, er det nogle håb, hun bliver ved med at bære med sig, selvom de nok er blevet lidt vingeskudte i den aktuelle konflikt mellem Israel og Hamas. Og de kan garanteret finde en ny plads i en sofa et sted i verden, hvor der også er brug for håb.
Nr. 213 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 18:00:00
Biskopper afviser teologers kritik: Dobbelt medlemskab er ikke en trussel mod folkekirken Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nu svarer to biskopper på kritikken. Elof Westergaard, biskop i Ribe Stift, mener, at det handler om rummelighed:
”Jeg ser ikke dobbelt medlemskab som en trussel mod folkekirken, men som et vidnesbyrd om dens evangeliske frihed og evnen til at kunne rumme mennesker i et moderne Danmark. Vi ser for eksempel mange østarbejdere med ortodoks baggrund, der ønsker deres børn døbt, og som kommer til babysalmesang og i det hele taget søger kirken lokalt."
Biskoppen anerkender dog, at det kan give problemer for eksempelvis ortodokse kristne, hvis de melder sig ind i folkekirken, idet de så sandsynligvis må forlade deres oprindelige kirkesamfund.
”Det er helt afgørende, at mulighed for dobbelt medlemskab følges op af et udvidet tilsyn i folkekirken. Præster, provster og biskopper må være klædt ordentligt på – både af hensyn til folkekirkens identitet og af hensyn til dem, der søger om medlemskab, som man må gøre klart, hvilke konsekvenser det kan få for deres forhold til den menighed, de allerede er en del af,” siger han. Biskop i Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden siger, at hun har haft nogle af de samme overvejelser og betænkeligheder, som de fire teologer giver udtryk for. Men efter at have sat sig ind i emnet har hun ændret synspunkt, så hun tilslutter sig anbefalingen af et åbent medlemskab af folkekirken.
”For mig er det vigtigt at have for øje, at folkekirken ikke er defineret af sine ydre grænser, men af sit centrum – Kristus. Det er den kilde, som kirken henter sin åndskraft og inspiration fra. Så jeg ønsker som udgangspunkt en folkekirke, der både er åben over for mennesker, der søger Kristus, og som er forankret i evangelisk-luthersk teologi,” siger hun.Hun vurderer ikke, at folkekirkens bekendelsesgrundlag vil blive svækket eller stærkt udfordret, hvis der indføres dobbelt medlemskab.
”Folkekirken hviler på fem bekendelsesskrifter, hvoraf tre er fra oldkirken. Dem deler vi med både den ortodokse og den katolske kirke. Så det teologiske spørgsmål er, om der i folkekirkens to øvrige bekendelser, Den Augsburgske og Luthers lille Katekismus, står noget, der adskiller en evangelisk-luthersk kirke fra kirkesamfundene. I Den Augsburgske Bekendelses artikel 7 står der om kirken, at det er evangeliets forkyndelse, samt dåb og nadver, der konstituerer kirken. Og da folkekirken i forvejen anerkender dåben i andre kristne kirkesamfund, er det ikke i sig selv en hindring for et åbent kirkefællesskab,” vurderer hun.Formand Anton Pihl fra Landsforeningen af Menighedsråd tilslutter sig imidlertid kritikken fra de fire universitetsteologer:
”I udgangspunktet er dobbelt medlemskab en sympatisk tanke. Men i foreningen synes vi, at det er naturligt at begynde med dobbelt medlemskab for kirkesamfund, som folkekirken kan indgå en gensidig aftale med – og som vi har fælles dåbs-, menigheds- og embedssyn med."
Derfor foreslår Landsforeningen af Menighedsråd, at man til at begynde med åbner for dobbelt medlemskab af andre lutherske kirker eller eventuelt for medlemmer af de kirkesamfund, der er en del af de såkaldte Porvoo- og Leuenberg-fællesskaber.
”Åbner man for dobbelt medlemskab for alle kristne i Danmark, kan personer, der også er aktive i den katolske kirke eller en afrikansk pinsekirke, stille op til og stemme ved menighedsrådsvalg og dermed få direkte indflydelse på for eksempel valget af præst. Det kan risikere at gøre folkekirken til en mere lukket kirke, og der kan komme konflikter omkring dåbssyn og for eksempel synet på kvindelige præster,” siger han.
Anton Pihl er bekymret for, om man ved dobbelt medlemskab kan bevare folkekirken som et bredt folkeligt fællesskab og som luthersk-evangelisk:
”Folkekirken er i høj grad et folkeligt og kulturelt fællesskab, hvor vi ikke møder mennesker med konfessionelle testspørgsmål. Noget af det, der karakteriserer mange menighedsrådsmedlemmer, er netop, at vi opfatter os selv som en del af en stor bred menighed, der rækker langt ud over dem, der går i kirke hver søndag, og jeg tror, at mange medlemmer af andre kirkesamfund har et kirkesyn med stærkere fokus på, hvem der er inden for, og hvem der er udenfor.”
Folkekirken har faldende dåbstal og medlemsprocent. Kunne det ikke være en vej frem at åbne for dobbelt medlemskab i troen på, at dem, der vælger dobbelt medlemskab, med tiden vil blive formet af folkekirkens folkelige og evangelisk-lutherske præg?
”Folkekirken er allerede et meget åbent fællesskab, hvor alle har adgang til dåb og også kan gå til nadver. Vi må imidlertid tage hensyn til, at medlemmer af for eksempel katolske og ortodokse kirkesamfund kan komme i klemme, hvis de formelt bliver medlem af folkekirken. Det vil i praksis betyde, at de blive udelukket af deres oprindelige kirkesamfund,” siger Anton Pihl.
Men biskop Marianne Gaarden mener, at dobbelt medlemskab vil styrke folkekirkens profil som økumenisk.
”Det er ikke teologien, der spænder ben for et åbent medlemskab. Det er traditionen og overvejelserne om, hvordan det kan udfoldes i praksis,” siger hun.
Elof Westergaard tilslutter sig denne vurdering og tilføjer, at han glæder sig over, at der også blandt kritikerne er åbenhed over for at indføre dobbelt medlemskab for visse grupper af kristne.
”Jeg tror, at vi er enige om, at virkeligheden – med en stor mangfoldighed af kristne i Danmark – kalder på en ændring. Spørgsmålet er, hvor langt vi er parate til at række ud til at begynde med,” siger han.
Nr. 212 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 17:50:00
For første gang beskylder Amnesty Hamas for forbrydelser mod menneskeheden Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tidligere har Amnesty International brugt ordet "krigsforbrydelse" om Hamas' overraskelsesangreb på Israel, der kostede omkring 1200 mennesker livet, og hvor 251 blev kidnappet og bragt til Gaza. Men i en 173 sider lang rapport, der blev offentliggjort torsdag, beskylder Amnesty International for første gang Hamas for en lang række forbrydelser, der omfatter "forbrydelser mod menneskeheden, systematisk udryddelse, mord, tortur, voldtægt, seksuel mishandling og tvungen forsvinden (kidnapning) af civile".
"Vores forskning bekræfter, at forbrydelser begået af Hamas og andre palæstinensiske væbnede grupper under deres angreb den 7. oktober 2023 og mod dem, de tilfangetog og holdt som gidsler, var en del af et systematisk og udbredt angreb mod civilbefolkningen og udgør forbrydelser mod menneskeheden," udtaler Agnès Callamard, der er Amnesty Internationals generalsekretær, i en pressemeddelelse.
I sin rapport udpeger Amnesty International Hamas som hovedansvarlig for de forbrydelser, der blev begået i angrebet den 7. oktober 2023. Blandt de andre palæstinensiske terrorgrupper, der nævnes som medansvarlige, er Islamisk Jihad og al-Aqsa Martyrernes Brigader.
Hamas har gennem de seneste to år gentagne gange benægtet overgreb mod civile israelere i 7. oktober-angrebet. Dette til trods for, at Hamas selv filmede og transmitterede disse overgreb, mens de stod på, samt bevismateriale i form af optagelser fra overvågningskameraer og en alenlang række af vidnesbyrd fra overlevende israelere. Det er stadig meget udbredt at høre og læse klokkeklare benægtelser af Hamas' overgreb.
Ifølge den israelske journalist og kommentator Haviv Rettig Gur har Amnesty Internationals rapport været færdig i mindst tre måneder. I sin podcast "Ask Haviv Anything" siger han, at årsagen til, at Amnesty International ikke offentliggjorde rapporten forud for markeringen af toårsdagen for 7. oktober-angrebet, var, at man ikke ønskede at placere al opmærksomheden på Hamas på det tidspunkt. Den israelske journalist siger også, at der endda har været en intern debat i Amnesty International om, hvorvidt rapporten overhovedet skulle omfatte de stærke anklager mod Hamas.
I december 2024 anklagede Amnesty International Israel for at udføre et "folkedrab" mod palæstinenserne i Gaza i den krig, som begyndte den 7. oktober 2023. Sent i sidste måned udtalte menneskerettighedsgruppen, at Israel "stadig udfører et folkedrab" trods den våbenhvile, der begyndte den 10. oktober. Disse anklager afvises på det kraftigste af den israelske regering.
Torsdag eftermiddag havde hverken Hamas eller Israel reageret officielt på rapporten fra Amnesty International. Hamas forventes at afvise anklagerne, og de reaktioner, der indtil videre er kommet fra pro-israelske aktører, kan ikke beskrives som begejstrede.
Arsen Ostrovsky er advokat med ekspertise i international lov, og han er en central stemme i den internationale debat om konflikten i Gaza. Han er ikke imponeret over de nye anklager mod Hamas og mener, at Amnesty International har været alt for lang tid om at nå til denne konklusion.
"Det tog Amnesty International over to år endelig at anklage Hamas for forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med angrebene den 7. oktober. Det er helt meningsløst, efter at de [Amnesty International] har brugt al denne tid på at forsvare netop disse handlinger og gentagne gange bagvaske Israel og sprede had," skriver han i en reaktion på rapporten på det sociale medie X.
Nr. 211 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 17:48:00
Ukraine har sendt USA et opdateret udspil til en fredsplan Tryk Her
Nr. 210 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 17:46:37
Zelenskyj åbner for folkeafstemning om territorier Tryk Her
Zelenskyj åbner for folkeafstemning om territorierUkraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, foreslår...
Nr. 209 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 17:45:00
Håndsprit er ikke nok: Statens Serum Institut deler råd inden 'højsæson for maveonde' Tryk Her
Statens Serum Institut anbefaler, at man vasker hænderne grundigt med sæbe, inden man hopper i buffeten.
Nr. 208 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 17:41:00
Millionbyen Sao Paulo ramt af massive strømsvigt Tryk Her
Nr. 207 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 17:40:00
Fyret DI-direktør trækker sig fra bestyrelsespost Tryk Her
Nr. 206 DR Politik Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 17:35:00
Moderaterne går solo - vil fjerne moms på frugt og grønt helt Tryk Her
Det vil koste 5,4 milliarder kroner om året at fjerne momsen på frugt og grønt. Moderaterne har ikke taget de andre regeringspartier med på råd.
Nr. 205 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 17:30:05
Paul Simon kommer til Danmark under europaturné Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 204 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 17:14:49
Chatbot får lov til at bruge Disney-karakterer de næste tre år Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 203 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 17:09:19
Statsministeren kritiserede SF's overborgmester - nu har de mødtes Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 202 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 17:05:36
Fristet af billig Novo-aktie? Lad være, siger analytiker Tryk Her
Fristet af billig Novo-aktie? Lad være, siger analytikerTorsdag var C25-indekset malet i grønt. Her...
Nr. 201 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 16:55:26
EU omgår Ungarn i slagsmål om russiske milliarder Tryk Her
EU omgår Ungarn i slagsmål om russiske milliarderI Bruxelles bliver der disse dage udkæmpet flere st...
Nr. 200 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 16:45:00
Skolebiblioteket vender tilbage på landets folkeskoler Tryk Her
Nr. 199 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 16:42:00
Korrespondent: I Ukraine føler man sig glemt og svigtet efter faldende støtte Tryk Her
Nye tal viser, at den samlede støtte til Ukraine er på det laveste niveau siden Ruslands fuldtonede invasion i 2022.
Nr. 198 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 16:40:00
Portugal ramt af omfattende strejke Tryk Her
Nr. 197 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 16:31:00
Venstre-politiker vender tilbage til Christiansborg som integrationsordfører Tryk Her
Nr. 196 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 16:30:00
Analyse: Aktiecasen i Nilfisk er metaltræt – opkøb er den bedste nyhed længe Tryk Her
Analyse: Aktiecasen i Nilfisk er metaltræt – opkøb er den bedste nyhed længeEn ny dansk aktie er ble...
Nr. 195 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 16:16:50
EU-lande tager nyt skridt mod lån fra russiske midler til Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 194 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 16:13:55
Generalstrejke i Portugal lammer tog og fly og lukker skoler Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 193 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 16:00:33
Topfigur i Bandidos løsladt af dommer efter retsmøde Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 192 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 16:00:00
Advokater efter Kvinfo-direktørs udmelding: Dommernes køn spiller ingen rolle i Jes Dorph-sag Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det hæftede direktøren for interesseorganisationen Kvinfo, Henriette Laursen, sig ved:
"Er det bare mig, der ikke forstår, hvorfor man ikke i netop denne sag, som handler om køn, har forsøgt at sammensætte et mere mangfoldigt dommerpanel? Hvorfor udsætte sig selv for denne risiko for kritik?", spurgte hun i et opslag på Facebook.
Højesteret vurderede, at der var blevet begået fejl i den advokatundersøgelse, TV 2 bestilte, efter at Jes Dorph-Petersen blev beskyldt for krænkende adfærd. Yvonne Frederiksen skal betale to millioner kroner i erstatning.
Kvinfos direktør skriver i sit opslag, at dommen ikke nødvendigvis var faldet ud på en anden måde, hvis der havde været kvinder blandt dommerne.
"Men kan vi ikke forlange, at en af landets bærende institutioner også har øje for al den forskning og alle de analyser, der viser, at mangfoldigt sammensatte teams præsterer bedre?", skrev hun videre.
Noget pjatDen holdning er Kirsten Reimers-Lund dog slet ikke enig i. Hun er tidligere advokat, der har haft tilladelse til at føre sager i Højesteret siden slutningen af 1980'erne, og kalder debatten "noget pjat".
"Højesteretsdommere udpeges på baggrund af deres kompetencer, og det er simpelthen nogle af de bedste jurister, du kan komme i nærheden af. Jeg har da også været uenig i afgørelser fra Højesteret, men jeg har aldrig spekuleret i, om dommeres køn har haft nogen betydning," siger hun, der også har været medlem af Advokatrådet, som lægger linjen for advokater i Danmark.
Kirsten Reimers-Lund mener desuden, at den afsluttede sag i Højesteret slet ikke drejede sig om køn, men om hvorvidt advokatundersøgelsen af Jes Dorph-Petersen var mangelfuld eller ej.
Hun påpeger også, at der i flere af landets byretter er en overrepræsentation af kvinder. Helt præcist var 68 procent af alle dommerfuldmægtige ved byretterne i Danmark kvinder i 2022 ifølge Dommerstyrelsen. I Aarhus var 12 ud af 13 af byrettens dommere i 2021 kvinder.
Heller ikke advokat Poul Hauch Fenger, der ligeledes har ret til at føre sager for Højesteret, mener, at kritikken fra Kvinfos direktør har nogen gang på jord.
"Det er fuldstændig uproblematisk, at der udelukkende har været mandlige dommere. Dommere vurderer helt nøgternt ud fra loven, og det er ikke en vurdering, der har noget med køn at gøre," siger han.
I andre erhverv er det efterhånden en udbredt opfattelse, at det er godt at sikre diversitet, også når det kommer til køn. Bør det ikke også gælde i den juridiske verden?
"Ikke i samme omfang, fordi jura er jura. På samme måde som medicin er medicin for en læge. En rigtig dygtig jurist, som enhver højesteretsdommer jo er, læser ikke sin egen kønsidentitet ind i juridiske spørgsmål og forholder sig udelukkende objektivt og habilt," siger Poul Hauch Fenger.
Mangler kvinderJytte Lindgård er advokat og tidligere formand for Danske Kvinders Nationalråd. Hun tror heller ikke, at resultatet ville være anderledes, hvis de fem højesteretsdommere havde været kvinder.
Hun deler imidlertid Kvinfo-direktørens ønske om mere ligevægt mellem kønnene blandt højesteretsdommerne. Der er i dag 18 højesteretsdommere, hvoraf fire af dem er kvinder. Den ene kvinde er lige nu på orlov.
"Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis kun ældre mænd træffer afgørelser. Det er nemlig vigtigt, at man føler sig repræsenteret i de vigtige institutioner som for eksempel Højesteret, ligesom det er fornuftigt, at der er ligestilling i bestyrelser og virksomhedsledelser."
Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, kalder dommen mod Yvonne Frederiksen historisk og bemærkelsesværdig, fordi man gør op med den gråzone, der har været omkring retssikkerheden i MeToo-sager.
Han synes derfor, at det er ærgerligt, at Kvinfos direktør bruger anledningen til at kommentere på højesteretsdommernes køn.
"Vigtigheden af den her dom må ikke drukne i en debat om dommernes køn," siger han.
Frederik Waage mener dog, at der burde være flere kvindelige højesteretsdommere.
"Jeg er fuldstændig enig i, at de danske domstole med Højesteret i spidsen generelt skal sikre en bedre kønssammensætning, som afspejler en befolkning, hvor halvdelen er kvinder. Der har været visse initiativer ved domstolene i retning af en bredere rekruttering, men jeg mener bestemt, man kan gøre mere for at sikre en bedre balance," siger han.
I en mail til Kristeligt Dagblad påpeger Højesteretspræsident, Jens Peter Christensen, at dommerfordelingen sker "uafhængigt af køn, etnicitet, religion mv.".
"Efter Grundlovens paragraf 64 har dommerne alene at rette sig efter loven, og sådan foregår det," skriver han.
Kristeligt Dagblad har forsøgt at få en kommentar fra Kvinfos direktør, Henriette Laursen, men hun er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser. Til Berlingske siger hun dog om samme sag, at hun ikke ønsker "at drage hverken afgørelsen eller institutionen i tvivl", men:
"Der er en risiko for, at man ikke får nogle perspektiver med, når man har samme køn, samme uddannelses- og ansættelsesbaggrund og er i samme aldersgruppe."
Nr. 191 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 15:57:00
Disney åbner for AI-genererede videoer med deres egne figurer Tryk Her
Nr. 190 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 15:56:49
Pokémon vælger København som værtsby til globalt arrangement Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 189 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 15:50:00
To 13-årige veninder efterlyses af politiet Tryk Her
Nr. 188 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 15:45:13
Time Magazine har kåret “årets person” – og valget vækker opsigt Tryk Her
Time Magazine har kåret “årets person” – og valget vækker opsigtSidste år var det Donald Trump. Før...
Nr. 187 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 15:32:35
Se hele interviewet: Fortællingerne fra Ukraines skyggeverden Tryk Her
Nr. 186 DR Politik Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 15:32:00
Politikerne har varslet lønløft til soldater: Nu peger lækket analyse på de største skævheder Tryk Her
Snart starter armlægningen om, hvor meget og hvordan soldaternes løn skal hæves.
Nr. 185 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 15:15:25
Dømt eksdirektør i DI siger farvel til bestyrelsespost Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 184 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 15:12:00
Kvinfo-direktør afviser at ville så tvivl om Dorph-dom, da hun undrede sig over dommeres køn Tryk Her
Kvinfo selv har kun tre mandlige ansatte. Men det skyldes - modsat dommerstanden - at der ikke er nok arbejdskraft at rekruttere fra, siger direktør.
Nr. 183 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 15:04:22
Venstre-politiker gør comeback i Folketinget som integrationsordfører Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 182 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 15:00:01
Mange udfordringer står i vejen for at afholde valg i Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 181 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 15:00:00
Feds medlemmer er rygende uenige: Det betyder det for centralbanken Tryk Her
Feds medlemmer er rygende uenige: Det betyder det for centralbankenDer var dyb uenighed rundt om bor...
Nr. 180 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 15:00:00
Dyb uenighed blandt Fed-medlemmer: Det betyder det for centralbanken Tryk Her
Dyb uenighed blandt Fed-medlemmer: Det betyder det for centralbankenDer var dyb uenighed rundt om bo...
Nr. 179 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 14:52:00
Time Magazine kårer folkene bag kunstig intelligens som Årets Person Tryk Her
Nr. 178 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 14:52:00
Dansk donor leverede sæd med risiko for kræft - nu råbes der efter nye regler Tryk Her
Der er brug for et nationalt register og et fælles europæisk loft, lyder det.
Nr. 177 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 14:45:00
Efter cykeltur med alkohol i blodet: Hundredevis i Japan får frataget kørekortet Tryk Her
Nr. 176 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 14:36:50
Politiet bekræfter: Danske mænd fængslet i spansk drabssag Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 175 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 14:31:23
Time kårer skaberne af AI som Årets Person Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 174 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 14:28:28
Jyske Bank legede Kirsten Giftekniv for investorer og iværksættere en regnfuld novemberaften Tryk Her
Jyske Bank legede Kirsten Giftekniv for investorer og iværksættere en regnfuld novemberaftenTætte bå...
Nr. 173 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 14:20:00
Miamis nye borgmester trodser næsten tre årtiers republikansk dominans Tryk Her
Eileen Higgins er både den første demokratiske borgmester i Miami i 28 år og byens første kvindelige borgmester nogensinde.
Nr. 172 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 14:18:00
Efter store protester: Bulgariens premierminister går af Tryk Her
Nr. 171 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 14:13:22
Politi efterlyser to 13-årige veninder fra Aarhus Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 170 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 14:06:37
Europas mægtigste banktilsyn spiller ud med forslag til enklere regler Tryk Her
Europas mægtigste banktilsyn spiller ud med forslag til enklere reglerEfter at have tænkt sig om i s...
Nr. 169 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 14:03:08
Samsam-dækning og dokumentar om skolebørn kan få Cavling Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 168 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 14:00:02
Flyproducent skal lukke overvågningshul i luftrummet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 167 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 14:00:01
Mange julehjælpsmodtagere føler sig uden for resten af samfundet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 166 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 13:50:00
Tre DR-projekter er blandt de nominerede til Cavlingprisen Tryk Her
Nr. 165 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 13:39:00
Indiske natklubejere anholdt i Thailand efter dødelig brand Tryk Her
Nr. 164 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 13:36:17
Nedtur for J.P. Morgan efter høj omkostningsprognose Tryk Her
Nedtur for J.P. Morgan efter høj omkostningsprognoseEt mindre plus på 1,1 pct. blev tirsdag forvandl...
Nr. 163 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 13:34:15
Topfigur i Bandidos anholdt for at bryde forbud Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 162 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 13:32:32
Bulgariens premierminister går af efter store protester Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 161 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 13:30:52
22-årig mand varetægtsfængsles i surrogat for knivdrab på sin far Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 160 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 13:30:01
Sarkozy udgiver dagbog fra sine 20 dage som fange nummer 320535 Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 159 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 13:30:00
Muhammed voksede op under Assads bomber: Jeg tilbragte næsten al min tid under jorden Tryk Her
Tryk for at læse mere
Muhammed Anwar Kamel-vejen, der skærer gennem bydelen Jobar i det østlige Damaskus, er indhyllet i ruiner. Etagebygninger står som gigantiske skeletter på begge sider af vejen, så langt øjet rækker. Cementblokke hænger dinglende i jernstænger, og hele facader, mure, tage og husgavle er sprængt i stumper og stykker. De vægge, der stadig står, er sodet til eller gennemhullet af skudvekslinger og luftbombardementer.
Jobar, eller "standhaftighedens palads", som bydelen kaldes på arabisk, er blandt de områder, den syriske hær ikke var i stand til at erobre under krigen. Først da regimet og oprørerne i 2018 indgik en aftale, der tillod oprørerne at flytte til Idlib-provinsen i det nordlige Syrien, lykkedes det den daværende diktator Bashar al-Assads hær at indtage området. Efterfølgende blev hvert eneste hus, hver eneste lejlighed ribbet for ejendele, indtil alt var væk. Selv ved resterne af den 2700 år gamle Profeten Elias (Eliyahu Ha'Navi) synagoge er der dybe udgravninger at finde. Rygtet i Jobar lyder, at Bashar al-Assads hær ledte efter synagogens torarulle og den guldskat, man mente, den jødiske menighed gemte.
En syrisk jødisk mand betragter ruinerne af den 2700 år gamle Profeten Elias (Eliyahu Ha'Navi) synagoge i Damaskus-bydelen Jobar Foto: Louai Beshara/AFP/Ritzau Scanpix Ved vejsiden står 18-årige Muhammed og sælger kaffe til forbipasserende. Blandt dem er nogle af de meget få familier, der er vendt tilbage til Jobar.
Muhammeds far lapper cykler, og familien – i alt seks børn og forældre – sover på en etage, hvor muren, der peger ud til gaden, er bombet i stykker. Hver aften klatrer Muhammed op på taget. Som han selv siger, er det bedste, han ved, at sidde helt stille i mørket oppe på taget og betragte lysene i det fjerne.
"Jeg elsker stilheden om natten," siger han.
Levede i tunnelerneMuhammed var ikke engang fyldt fire år, da krigen begyndte i marts 2011. Det meste af sin barndom tilbragte han i bogstavelig forstand under jorden. I et tunnelnetværk på omkring 40 kilometer, der strækker sig på kryds og tværs under Jobar. Ligesom i Gaza søgte mange af de bevæbnede krigere tilflugt her, når Bashar al-Assads kampvogne eller fly bombede området. I modsætning til Gaza havde de civile – heriblandt Muhammeds familie – også adgang til tunnelerne.
Under borgerkrigen tilbragte mange af Jobars familier en stor del af deres tilværelse i tunnelerne under bydelen Foto: Allan Sørensen "Vi gik i skole i tunnelerne og havde en stor legeplads dernede. Her spillede vi fodbold, legede tagfat og sloges for sjov," fortæller Muhammed, mens han skænker kaffe i et plastickrus.
"Under krigen tilbragte jeg næsten al min tid under jorden."
Med den sætning bliver han en anelse fjern i blikket. Han holder en kort pause og kigger til siden. Sammen med familien var han blandt de sidste, der forlod Jobar i 2018. For to måneder siden var han blandt de første, der vendte tilbage. Minderne om krigen vækker dybe følelser.
"Hvis jeg skal mindes alt det, der skete under krigen, begynder jeg at græde," siger han, mens hans hænder flytter et af de små krus frem og tilbage på den trævogn, varerne står på.
Muhammed tror på en bedre fremtid og håber at komme ind på universitetet for at studere fysik om et år eller to.
En midaldrende mand svinger forbi kaffeboden på en knallert. Med et ansigt, der både lyser af stolthed og forventning, inviterer han til fredagsbøn i den store moské.
"Du er nødt til at komme med. Der kommer folk fra hele verden. Altså syrere, der er vendt hjem fra udlandet. Fra Sverige, Tyskland, Holland," siger han med et smil.
En pige med blomster i hænderne besøger de ødelagte gravsteder på en begravelsesplads i bydelen Jobar i det østlige Damaskus. Jobar blev under den syriske borgerkrig udsat for voldsomme bombardementer Foto: Zohra Bensemra/Reuters/Ritzau Scanpix Den sætning forklarer hans stolte udtryk. Det gamle regime er væk, og selvom Jobar er en samling ødelagte huse og ruiner, går det fremad. Betonrester, murbrokker og skrald er blevet fjernet fra gaderne. Indgangene til de fleste af tunnelsystemerne er blevet forseglet af sikkerhedshensyn. Og den lokale moské er blevet sat i stand indvendig med et blødt rødt tæppe og endda et billede af Jerusalems Klippemoské og dens gyldne kuppel på kvindeafdelingen på første sal. I minutterne op til bønnens start er det et rørende syn at se de første 100-200 hjemvendte hilse på hinanden, kindkysse og give lange krammere med tårer i øjnene. De er her ved moskéen, midt i ruinerne, fordi det – mod forventning – lykkedes dem at overleve.
Da de kemiske angreb komZaher Bardawi, en 50-årig Jobar-borger, er også blandt de tilbagevendte. Han blev såret seks gange i løbet af krigen og viser sine skader og ar frem til enhver, der viser interesse. Han er for stolt til at tigge, og derfor har han gjort sig til en slags turguide, hvis nogen skulle ønske at se de tunnelsystemer, der var med til at redde store dele af civilbefolkningen.
Zaher Bardawi trækker en cykel igennem ruinerne i Jobar Foto: Allan Sørensen I foråret 2013 blev Jobar ifølge Muhammed, Zaher Bardawi og alle de fremmødte ved moskéen ramt af krigens første kemiske angreb. Disse to april-angreb er ikke officielt bekræftet af FN.
Men fire måneder senere ramte krigens mest omfattende kemiske angreb en anelse længere mod øst i Ghouta-området. Angrebet, der fandt sted den 21. august 2013, menes at have dræbt adskillige tusinde. Missilerne med nervegassen sarin blev ifølge FN og USA affyret af det syriske regime og fløj den nat hen over Jobar og ramte forstæderne Zamalka, Ghouta og Ain Tarma.
Dette kemiske angreb var et af krigens helt store vendepunkter. USA's daværende præsident, Barack Obama, truede med at rette et militært angreb mod det syriske regime som straf, men endte med at foretrække en aftale, hvor Syrien skulle skille sig af med sine kemiske våben.
Det skjulte kommer fremFares al-Monajed var på arbejde i Jobar-området som ambulancefører den nat, det kemiske angreb ramte Zamalka. I dag er han menneskerettighedsaktivist og en af personerne bag den første officielle udstilling om det kemiske angreb. For sagen er den, at mens det kemiske angreb var en stor sag på den internationale dagsorden, var der ikke mange syrere uden for Zamalka-Ghouta-området, der kendte til angrebet. Det tidligere diktaturs massive censur lagde et tungt tæppe over hændelserne i de syriske medier.
"Det kemiske angreb fandt sted i 2013, for mere end 12 år siden. Nu er vi endelig nået til det punkt, hvor vi får hjælp til at retsforfølge de ansvarlige," siger Fares al-Monajed Foto: Allan Sørensen Udstillingen i Zamalka, der har fået navnet "Kvæl ikke sandheden", omfatter en række forskellige syriske kunstneres malerier, der alle tager udgangspunkt i det kemiske angreb.
"Jeg har mødt syrere, som slet ikke har hørt om det kemiske angreb i august 2013. Derfor er det vigtigt at oplyse om angrebet. Men der er også et andet aspekt, der handler om anerkendelse. For det er helt afgørende, at vores krigshistorie, lidelser og følelser bliver anerkendt, således at vi er i stand til at komme videre," siger Fares al-Monajed.
Regimets fald for et år siden betyder, at det nu er muligt at holde konferencer, oplyse og åbne udstillinger, der har med krigens lidelser at gøre.
"Det kemiske angreb fandt sted i 2013, for mere end 12 år siden. Nu er vi endelig nået til det punkt, hvor vi får hjælp til at retsforfølge de ansvarlige," siger Fares al-Monajed med henvisning til den efterforskning, der foretages af Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) og en juridisk proces i Frankrig mod de formodede gerningsmænd.
"Og vi er samtidig glade for, at vi også kan sprede budskabet om, hvad der egentlig skete dengang i 2013."
Nr. 158 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 13:30:00
22-årig nægter sig skyldig i drab på familiemedlem Tryk Her
Nr. 157 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 13:29:00
Østrig godkender forbud mod tørklæder for piger i skoler Tryk Her
Nr. 156 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 13:27:00
Landsret finder to mænd skyldige i drab på 54-årig ved Dragør Fort Tryk Her
Nr. 155 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 13:22:28
Indiske natklubejere er anholdt i Thailand efter dødsbrand Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 154 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 13:14:12
Nets og banker ser stigende kortsvindel ved grænsen i den tyske julehandel Tryk Her
Nets og banker ser stigende kortsvindel ved grænsen i den tyske julehandelMindst 50 danskere, der ha...
Nr. 153 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 13:12:00
Trump vil fremme 'Europas storhed': En håndsrækning til højrefløjen, siger ekspert Tryk Her
USA’s nye sikkerhedsstrategi giver medvind til den europæiske højrefløj og fordrer en ny europæisk forsvarsstrategi.
Nr. 152 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 13:00:01
Forhandlinger om fred i Ukraine er gået ind i et afgørende stadie Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 151 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 12:55:00
Gotta catch 'em all: Verdensomspændende Pokémon GO-event kommer til Danmark Tryk Her
- Det er det største, der kan ske indenfor Pokémon-GO, siger megafan.
Nr. 150 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 12:51:54
23-årig mødtes med dømt i bombesag kort før sprængningsforsøg Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 149 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 12:51:00
Østrigske politikere godkender tørklædeforbud for piger i skoler Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 148 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 12:50:00
Hvorfor viser muslimer ikke samme tolerance for homoseksuelle, som de kræver i stillerumsdebatten? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er lidt dramatisk sat op – jeg ved det godt. Men når man ser rundt i debatlandskabet, så råder der ofte et sandt raseri – både analogt og digitalt.
Højrefløjen raser mod indvandrere af enhver slags, al tale om ligestilling bortvejres som latterligt woke. Klimabekymrede mennesker er pr. definition klimatosser.
Raseriet er ikke mindre på den modsatte fløj: Bønderne – og bønderne alene – er skyld i dårlig dyrevelfærd, enhver sympati med andre end palæstinenserne udløser tale om at være på den "forkerte side af historien". Bekymringen vedrørende foreneligheden af muslimsk-arabisk kulturbaggrund med kristen-europæisk ditto affærdiges som racisme.
Raseriet mod "de andre" betragtes som den naturlige tilstand. Raseriet vokser, næres – hvor ender det?
Men enkelte debatindlæg med rolig stemmeføring kan man dog støde på. I Politiken skriver Laeth Shir-Ali, der er muslim og homoseksuel, roligt til sine muslimske medborgere, at når muslimer beklager lukningen af stillerum på flere universiteter og i tolerancens navn ønsker dem genåbnede, så må man vise samme tolerance indadtil.
"Som muslim, og som en der mener, at folk skal have mulighed for at praktisere deres religion, bliver jeg ked af, at KU [Københavns Universitet]-studerende mister muligheden for at bede på universitetet."
Shir-Ali forstår, at lukningen opleves som diskrimination. Men så meget mere undrer han sig over, at den samme tolerance ikke møder ham som muslimsk homoseksuel:
"De eneste, der nogensinde har råbt ad mig, når jeg har holdt min mandlige kæreste i hånden, har været andre minoritetsetniske." Og han fortsætter: "Når vi afviser samtalen om homofobi, social kontrol eller social udstødelse af eks-muslimer, svækker vi vores egen legitimitet. Vi kan ikke tillade os at beskylde andre for diskrimination, når vi selv diskriminerer."
Tag den med ro i byrådssalenePå netmediet Altinget kan man læse en velovervejet opfordring til kommunalpolitikerne. Professor Ulrik Kjær slår indledningsvis fast, at vi har haft et forbilledligt kommunalvalg: "Ingen tumult eller demonstrationer på valgstederne, ingen tekniske nedbrud forårsaget af hverken maskiner eller fremmede magter, ingen vind i sejlene for sofavælgerne."
Men: "Alligevel bliver helhedsindtrykket ødelagt lidt her til allersidst, når der i forhold til nogle konstitueringer tegnes et mindre rosenrødt billede: Der tales om kup, svigt, rævekager, dolkninger i ryggen, vælgersvigt og så videre."
Demonstration mod konstitueringsforløbet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix Kjær opfordrer derfor til, at kommunalpolitikerne tager den lidt med ro, når det gælder konstitueringen: "Måske skal politikerne lade være med at melde noget endeligt ud, før det er vedtaget på det konstituerende møde."
Kjær stiller det oplagte spørgsmål: "Hvorfor er det nu lige, at vi har så travlt? Hvorfor ikke vente med at melde ud, til man er helt sikre? Til man har sovet på det? [...] Ja, vælgerne og medierne vil gerne have besked. Men politikerne burde jo have mulighed for at være lidt mere fornuftige og lige være helt sikre, inden de spiller med på melodien om, at 'nu har vi en borgmester'."
Statsministerens piruetTilbage til raseriet – eller dets årsager: Ekstra Bladet bruger i en leder udtrykket "ideologisk fleksibel" om de politikere, der tilsyneladende kun har et standpunkt, indtil et nyt og mere brugbart byder sig til.
Det er statsminister Mette Frederiksens (S) nyvakte interesse for SF, lederen hentyder til. Statsministeren vil nu "igen lave politiske piruetter og danse mod SF efter kommunalvalgets forsmædelige nederlag".
Lederen er ellers ikke tynget af nuancerede beskrivelser af statsministeren: "Hun higer narkotisk efter magten for magtens skyld, og hun har ikke noget egentligt politisk projekt."
Pia Olsen Dyhrs SF får tilnærmelser af statsminister Mette Frederiksen (S). Her ses de under statsministerens spørgetime i Folketingssalen tirsdag den 9. december 2025. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Sådan kan medierne også puste til raseriet, men problemet er vel, at ledende politikere også nærer raseriet ved alt for voldsom og udspekuleret "ideologisk fleksibilitet".
Som nu Mette Frederiksen. Som tidligere Jakob Ellemann-Jensen (V). Og senest – og måske allerværst – Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der med en af årtiers mest selvforherligende og løgnagtige bemærkninger – "jeg går selv ud med affaldet" – i virkeligheden forlod skidtet, lod andre klare oprydningen og ikke bare gik sin vej, men åbenlyst sin egen vej.
Når det så om et par uger oplyses, at Rosenkrantz-Theil er ansat som vellønnet leder i en meget humanistisk organisation, er bevægelsen fuldendt. Og raseriet kan få et nøk mere.
Ugens debat skrives på skift af sognepræst Kristian Bøcker, journalist og forlægger Jakob Kvist og forfatter og skolelærer Geeti Amiri.
Nr. 147 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 12:43:35
Novo-investor er ikke bekymret: “Markedet er enormt” Tryk Her
Novo-investor er ikke bekymret: “Markedet er enormt”Er Novo Nordisk i stand til at vækste på volumen...
Nr. 146 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 12:43:35
Novo-investor er ikke bekymret for vægttabskonkurrenter: “Markedet er enormt” Tryk Her
Novo-investor er ikke bekymret for vægttabskonkurrenter: “Markedet er enormt”Er Novo Nordisk i stand...
Nr. 145 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 12:43:35
Konkurrencen på vægttabsmarkedet spidser til, men Novo-investor er ikke bekymret Tryk Her
Konkurrencen på vægttabsmarkedet spidser til, men Novo-investor er ikke bekymretEr Novo Nordisk i st...
Nr. 144 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 12:29:08
Landsretten finder to mænd skyldige i drab ved Dragør Fort Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 143 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 12:22:57
AL Sydbank har udnævnt 47 områdedirektører Tryk Her
AL Sydbank har udnævnt 47 områdedirektørerDen nye fusionsbank AL Sydbank offentliggør efter en inten...
Nr. 142 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 12:17:19
Første nogensinde: Det italienske køkken optaget af Unesco Tryk Her
Første nogensinde: Det italienske køkken optaget af UnescoDet italienske køkken har beundrere verden...
Nr. 141 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 12:17:10
Bavarian-formand: Mængden af uro har overrasket os Tryk Her
Bavarian-formand: Mængden af uro har overrasket osDet er kommet bag på bestyrelsen i Bavarian Nordic...
Nr. 140 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 12:14:00
770 personer bortvist for at snyde med AI i Sverige Tryk Her
Nr. 139 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 12:06:00
Interpol melder om rekordhøjt antal ulovlige smuglinger af eksotiske dyr Tryk Her
Nr. 138 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 12:04:58
Sædbank politianmeldes efter historier om donorsæd med kræftrisiko Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 137 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 12:00:01
I utålmodighed foreslår Moderaterne at fjerne momsen på grønt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 136 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 11:51:00
Den danske sædbank European Sperm Bank er blevet politianmeldt Tryk Her
Styrelsen for Patientsikkerhed vil ikke uddybe, hvorfor de har politianmeldt European Sperm Bank.
Nr. 135 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 11:38:46
Vestas er steget mere end 70 procent på børsen i år Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 134 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 11:29:00
Præst skal i retten tiltalt for at trække kvinde ud af butik og tage hendes telefon Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ifølge anklageskriftet havde præsten i oktober 2024 grebet fat i en kvinde i en købmandsbutik i en landsby i Nordjylland og trukket hende ud på gaden, hvor han "ved vold" fravristede hendes telefon.
Kvinden havde ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger været tilknyttet den frikirke, hvor tiltalte er præst. Hvorfor præsten ønskede at tage kvindens telefon, står ikke klart
Avisen kender navnet på frikirkepræsten, der ikke har svaret på en henvendelse om den aktuelle sag.
Sagen skal for Retten i Hjørring senere på måneden. Overtrædelse af straffelovens § 260, der omhandler ulovlig tvang, kan straffes med bøde eller fængsel.
Tvang ved vold eller vold begået af præster hører til sjældenhederne, men er ikke et ukendt fænomen. En sognepræst fra Ejstrupholm i Midtjylland blev sidste år dømt for vold mod en 13-årig pige og fik en straf på 10 dagsbøder af 500 kroner.
Præsten havde under konfirmandundervisningen ifølge dommen slået en bibel hårdt ned i skødet på pigen, der ifølge præsten var uopmærksom.
Nr. 133 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 11:26:18
Nobelprismodtager kalder gensyn med børn et af livets store øjeblikke Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 132 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 11:26:00
Hvert fjerde barn synes, deres forældre har for travlt i julen: Tre råd til en mindre presset jul Tryk Her
27 procent af de 9-14-årige synes, deres forældre plejer at have for travlt i julen, viser en ny undersøgelse.
Nr. 131 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 11:22:34
770 personer er blevet bortvist for AI-snyd i Sverige Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 130 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 11:22:00
Alle tilladelser i hus: Undersøgelser af undergrund til CO2-lagring kan starte Tryk Her
Nr. 129 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 11:19:00
Støtte til Ukraine på vej mod lavpunkt: ”Rusland vil fortsætte, indtil Ukraine kapitulerer” Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men virkeligheden ser tilsyneladende anderledes ud: Støtten til Ukraine falder og befinder sig nu på det laveste niveau siden Ruslands invasion i 2022. Det viser tal fra det tyske økonomiske forskningsinstitut Kiel Institut, der med sit værktøj Ukraine Support Tracker følger støtten til Ukraine fra verdens lande. De nye tal viser, at den samlede støtte i september og oktober næsten blev halveret sammenlignet med samme periode sidste år. Europa formår ikke at kompensere for den manglende amerikanske støtte til Ukraine, konkluderer instituttet i en ny rapport. I alt gav de europæiske lande godt 31 milliarder kroner i militær støtte til Ukraine, og det er alt for lidt til at opveje den manglende amerikanske støtte, lyder det.
“Europa har faktisk øget sin militære bistand i 2025 som reaktion på, at USA ikke har tildelt nye pakker med militær bistand siden Trumps tiltrædelse,” siger Taro Nishikawa, som er projektleder for Ukraine Support Tracker.
“Men den vigtigste pointe er, at denne stigning ikke har været tilstrækkelig til fuldt ud at udligne underskuddet fra USA, og det har resulteret i et samlet fald i den militære bistand,” siger han.
Ukrainske soldater gemmer sig fra en russisk angrebsdrone i frontlinjebyen Kostiantynivka i Donetsk-regionen Foto: Anatolii Stepanov/Reuters/Ritzau Scanpix Taro Nishikawa peger på flere årsager: Selvom store europæiske økonomier som Frankrig, Tyskland og Storbritannien har øget deres militære bistand betydeligt i forhold til de seneste tre år, er deres støtte stadig ikke på samme høje niveau som de nordiske landes målt i forhold til bnp. Italien og Spanien har ligefrem sænket deres militære bistand i forhold til perioden 2022-2024.
“Det understreger behovet for en mere afbalanceret byrdefordeling mellem de europæiske lande,” siger han.
Støtte splitter Europa Den faldende støtte til Ukraine sker på et tidspunkt, hvor den vestlige Nato-alliance virker mere død end nogensinde før. USA’s præsident, Donald Trump, præsenterede i sidste uge en ny national sikkerhedsstrategi, hvori EU beskyldes for at blokere USA's bestræbelser på at afslutte krigen, mens Rusland ikke betragtes som en trussel mod USA. Ifølge dokumentet skal USA “genoprette den strategiske stabilitet over for Rusland”, mens Europa står over for en “civilisatorisk udslettelse”. Trump kalder Europas politiske ledere for “svage” ifølge nyhedsmediet Politico. Og Kreml hilser den amerikanske sikkerhedsstrategi velkommen og kalder den “stort set i overensstemmelse” med Moskvas vision.
Når den militære støtte til Ukraine fra de europæiske lande er så forskellig, skyldes det forskellige opfattelser af truslen, påpeger Thomas Jäger, professor i international politik ved Köln Universitet.
“Mens landene i Øst- og Nordeuropa støtter Ukraine meget kraftigt, er de sydeuropæiske lande mindre tilbøjelige til at gøre det, og Spanien gør det faktisk slet ikke, fordi Rusland er langt væk, og den europæiske solidaritet ikke er til stede,” siger han.
Den britiske premierminister, Keir Starmer, tog imod den ukrainske præsident, Volodymyr Zelensky, i Downing Street 10 mandag i denne uge. De europæiske ledere har svoret, at de vil fortsætte støtten til Ukraine Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix Mens Tyskland, Frankrig og Storbritannien nu følger op på deres offentligt erklærede støtte til Ukraine med handling, er de ikke i stand til at kompensere for USA's tilbagetrækning, bekræfter Thomas Jäger. Udgifter til andre opgaver og voksende statsgæld afholder de tre store europæiske økonomier fra at øge deres militære støtte til Ukraine yderligere.
“Men de bliver nødt til at gøre mere for at øge støtten til Ukraine i den udmattelseskrig, som Rusland vil fortsætte, indtil Ukraine kapitulerer. Massive russiske kampagner med desinformation forsøger at påvirke den offentlige mening til at tro, at støtten til Ukraine er spild af penge, fordi landet alligevel vil tabe krigen, og de har indtil videre været meget succesrige. I modsætning hertil skulle man regne på, hvad en russisk sejr over Ukraine ville koste – fra modtagelse af ukrainske flygtninge til militær oprustning. Det ville være langt dyrere end at støtte Ukraine mere nu,” siger han.
Modstanden mod at bidrage til Ukraines militære forsvar vokser i mange europæiske lande. Ungarn arbejder på at danne en Ukraine-skeptisk alliance i EU sammen med Tjekkiet og Slovakiet. Både Alternativ for Tyskland (AfD), som for tiden i meningsmålinger er Tysklands mest populære parti, og Marine Le Pens National Samling i Frankrig vil stoppe våbenleverancer til Ukraine. Herhjemme vil Dansk Folkeparti ikke længere donere penge til Ukraine, men fremover kun yde det krigsramte land lån, siger formand Morten Messerschmidt ifølge DR.
Ukraines droner bringer håb Den faldende militære støtte er ikke Ukraines eneste problem. Russerne rykker frem ved fronten, og udmattelse præger store dele af den ukrainske hær, fornemmer Artem, en 47-årig antikvitetshandler og far til fire fra den ukrainske storby Kharkiv, som frivilligt yder førstehjælp til sårede ukrainske soldater tæt på fronten.
“For at være helt ærlig er mange trætte af at kæmpe, men der er også dem, der nu betragter det som et almindeligt job,” siger han.
Ukraine kan ende med at blive slidt op på slagmarken, men landet har samtidig vist, at det er i stand til at slå tilbage især ved hjælp af sin egen produktion af millioner af droner, påpeger Jesper Hein Olsen, som er major og militæranalytiker ved Center for Landmilitære Operationer, Forsvarsakademiet.
“Ukraine og Rusland udkæmper en nedslidningskrig, og det er kampen om militære ressourcer, der vil afgøre udfaldet på slagmarken. Våben bliver nedslidt, og kanoner skal skiftes ud efter et vist antal skud. Og jo mindre Ukraine modtager fra Europa og USA, desto mere skal de selv producere for at kunne modsvare de leverancer, de ikke længere får,” siger han og fortsætter:
“Hvis Europa ikke kan matche de leverancer, som USA har givet hen over årene, så ser det ikke godt ud for Ukraine. Ukrainerne forsøger derfor i højere grad at producere deres egne droner for at undgå at slide unødigt på kanoner. Ukrainerne er til dels begyndt at kompensere for tabet af langtrækkende missiler fra USA ved at bygge langtrækkende droner. De kan til en vis grad udjævne den russiske overlegenhed i forhold til ressourcer ved at ramme strategiske lufthavne, fabrikker og brændstofdepoter inde i Rusland. Men det er svært at sige, om ukrainernes egen kapacitet er stor nok til at kunne blive ved med at forsvare sig.”
Nr. 128 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 11:12:16
Trump vil have indsigt i turisters historik på sociale medier Tryk Her
Trump vil have indsigt i turisters historik på sociale medierOvervejer du at rejse til USA? Så skal...
Nr. 127 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 11:05:52
Landsret hæver straffen for dødsulykke med tre ofre Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 126 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 11:02:00
Smukfest udvider med 13.000 kvadratmeter Tryk Her
Nr. 125 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 10:59:00
Vi må gøre op med ”forskningsfetichismen” og stoppe med at bruge videnskab som en evigt objektiv sandsigerske Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men der er også mange ting her i livet, som ikke kan opgøres og afgøres med data, statistik og sandsynlighedsberegninger. Det ved Kristeligt Dagblads læsere formentlig bedre end de fleste. Alligevel forlader vi os, efter min mening, lidt for ofte på videnskaben.
Tag bare diskussionen om smartphones og sociale medier, og hvorvidt det er skadeligt for børn og unge at bruge så meget tid på at stirre ind i skærmene. Her støder man gang på gang på argumentet, at der ikke findes nok evidens for, at det er skadeligt, så dermed er det det sikkert ikke.
Det kan meget vel være, at videnskaben ikke har kunnet kvantificere tilstrækkeligt, at børn har bedre af at lege i haven og bruge deres fantasi end at sidde indenfor og se på korte videoer, men det er også fuldstændig ligegyldigt. For de fleste af os er intuitionen i dette tilfælde nemlig fuldt ud tilstrækkelig: Selvfølgelig har børn bedre af at lege og bruge kroppen og hovedet. Det ved vi blandt andet, fordi vi selv har været børn engang.
Eller tag debatten om forbrydelse og straf. Her hører man også ofte, at der ikke findes evidens for, at længere eller hårdere straffe fører til mindre kriminalitet, og derfor er der ikke nogen grund til at indføre det. Men heller ikke her kan den evidensbaserede tilgang stå alene, for den overser jo andre væsentlige menneskelige aspekter ved straffelovgivningen som følelsen af tryghed og retfærdighed.
Et tredje eksempel finder man i den del af videnskaben, hvor man vitterligt forsøger at kvantificere og videnskabeliggøre noget meget uhåndgribeligt: menneskets lykke. Her har man i årevis hørt fra lykkeforskere, at barnløse er lykkeligere end forældre, hvilket nok virker kontraintuitivt for de fleste af os.
Det har da også vist sig at være en særdeles mangelfuld analyse. Lykkeforskningen bygger nemlig på spørgeskemaer, hvor man opererer med et meget reduktionistisk lykkebegreb. Et enkelt spørgsmål som "Har du primært følt dig glad i dag?" kan således være udslagsgivende for, om man kategoriseres som lykkelig i videnskaben.
Det er næppe overraskende, at trætte småbørnsforældre scorer lavere på netop den slags øjebliksbaseret lykke. Spørger man til gengæld, hvem der oplever størst mening i livet, er det klart børneforældrene, der indtager førstepladsen.
Lykkeforskning kan såmænd være interessant nok, men pointen er selvfølgelig, at intet tal eller spørgeskema kan indfange en så kompleks og menneskelig størrelse som lykke. Derfor er det både ærgerligt og misvisende, når man støder på artikler med overskrifter som "Drop børnene og bliv lykkelig i stedet".
I samme boldgade læste jeg for nylig i Weekendavisen, at der altså ikke findes nogen evidens for, at det er bedre for børn at have søskende end at være enebørn. I hvert fald ikke, hvis man kigger på statistikker om intelligens, skolepræstation, personlighedstræk og helbred.
Hermed kunne man altså affeje alle fordomme om det forkælede enebarn og hele idéen om, at det skulle være bedre med en børneflok. Men hvad med alt det, man ikke lige kan måle på skolepræstationer og helbredsstatistikker? Vi er jo komplicerede væsener, og mennesket er et flokdyr. Måske er det vores intuition, der siger os, at det alligevel er godt at være flere? Og måske gør den det af en god grund, vi ikke helt forstår?
Der er tale om en slags moderne forskningsfetichisme, hvor vi klamrer os til tal, fordi de føles trygge og håndgribelige, og fordi de lover os et liv, der kan måles, beregnes og optimeres. På den måde kommer vi til at reducere hele tilværelsens kompleksitet til spørgsmål om evidens og empiri, som om videnskaben alene kan fortælle os, hvad der er godt og sandt her i livet.
Dermed bliver tendensen også et udtryk for den samme åndelige fattigdom, vi kredser så meget om for tiden. For hvis man ikke kan finde meningen i hverken kultur, tradition, intuition eller tro, så er det klart, at man må finde svar i tallene i stedet.
Alt dette er naturligvis ikke en kritik af videnskab som sådan, som har sin helt åbenbare berettigelse, men af vores misbrug af videnskaben som objektiv sandsigerske i alle livets forhold.
Det er i hvert fald en dårlig strategi at bruge den metodiske tvivl som kompas for menneskelivet. Når vi, som i eksemplet med børn og smartphones, ikke handler, før vi har fået endegyldig evidens for, at noget er skadeligt, gør vi os selv dummere, end vi behøver at være. Ja, måske behøver vi ikke altid spørge videnskaben først.
Refleksion skrives på skift af sognepræst Sørine Gotfredsen, geografistuderende og debattør Signe Wolff Ravneberg, professor emeritus Per Øhrgaard, journalist og forfatter Esben Kjær og forfatter og salmedigter Iben Krogsdal.
Nr. 124 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 10:58:42
Hellig-Frandsen: Moderaterne-profil tordnede mod forhold i grisedokumentar – blev selv beskyldt for “uforsvarlig behandling” af svin Tryk Her
Nr. 123 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 10:40:00
Red Barnet om overset krise: 'Haitis fremtid er på spil' Tryk Her
Situationen for civile i verdens brændpunkter er desperat efter et år med massive nedskæringer i nødhjælp. Nu råber FN og flere nødhjælpsorganisationer op.
Nr. 122 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 10:38:00
Konkursramt møbelhus solgt og fortsætter som webshop Tryk Her
Nr. 121 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 10:37:43
Mexico sætter tårnhøj toldmur op over for Kina Tryk Her
Mexico sætter tårnhøj toldmur op over for KinaNej tak, vi vil ikke risikere at være en bagdør, som I...
Nr. 120 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 10:37:00
Sikahjorten betragtes nu som invasiv art Tryk Her
Nr. 119 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 10:34:00
Finansloven for 2026 er stemt igennem Tryk Her
Nr. 118 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 10:33:58
Sikahjort erklæres uønsket trods mere end 100 år i Danmark Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 117 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 10:29:50
Forsvarsminister skyder DF-forslag om lån til Ukraine helt ned Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 116 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 10:26:58
FN-mission: Venezuelas nationalgarde begår forbrydelser mod menneskeheden Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 115 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 10:20:58
Konkursramte Paustian er solgt og skal drives videre som webshop Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 114 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 10:19:46
Afgift på el lempes og sukkerafgift fjernes med ny finanslov Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 113 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 10:15:45
Blackrock-topchef og Trumps svigersøn i møde med Zelenskyj Tryk Her
Blackrock-topchef og Trumps svigersøn i møde med ZelenskyjSelvom fredsforhandlingerne efter alt at d...
Nr. 112 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 10:15:45
Blackrock-chef og Trumps svigersøn drøfter Ukraines genopbygning med Zelenskyj Tryk Her
Blackrock-chef og Trumps svigersøn drøfter Ukraines genopbygning med ZelenskyjSelvom fredsforhandlin...
Nr. 111 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 10:13:58
Sigtet for drabsforsøg: Truede ansat på psykiatrisk afdeling med kniv Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 110 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 10:11:00
Frafaldsprocent på erhvervsskole rammer 0: Uddannelseschef peger på særligt værktøj Tryk Her
På det første grundforløb på erhvervsuddannelsen CELF i Nakskov har man fået frafaldsprocenten til at falde fra 21 procent i 2024 til 0 procent i efteråret 2025.
Nr. 109 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 09:42:00
Ny aftale forkorter beskyttelse af nye lægemidler Tryk Her
Nr. 108 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 09:36:45
“En dominoeffekt risikerer at udløse et ukrainsk sammenbrud. Derfor må EU skifte spor” Tryk Her
“En dominoeffekt risikerer at udløse et ukrainsk sammenbrud. Derfor må EU skifte spor”I EU står spør...
Nr. 107 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 09:30:00
Tysk selskab vil købe Nilfisk Tryk Her
Nr. 106 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 09:27:00
58-årig mand dræbt af knivstik i Hornslet: Familiemedlem sigtet Tryk Her
Nr. 105 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 09:25:45
Kommuner i Storkøbenhavn sætter penge af til pædagogisk forberedelse Tryk Her
Arbejdet med børn i dagtilbud har de seneste år fået øget politisk fokus i flere storkøbenhavnske kommuner. Kigger man på budgetterne for 2026 i Herlev, Brøndby, Albertslund, Glostrup og Rødovre, så indeholder de alle øget forberedelsestid til pædagoger eller pædagogiske medarbejdere. Eksempelvis afsætter lokalpolitikerne i Albertslund Kommune 1,763 millioner kroner til en ugentlig forberedelsestime til …
Nr. 104 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 09:23:00
Amerikansk skift i skrifttype: 'Fejlagtigt forsøg' på at være mere inkluderende Tryk Her
Nr. 103 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 09:19:06
Dansk aktie i kæmpe kurshop efter købstilbud: Her er tre aktier i fokus Tryk Her
Dansk aktie i kæmpe kurshop efter købstilbud: Her er tre aktier i fokusDe danske eliteaktier stiger...
Nr. 102 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 09:08:08
58-årig mand dræbt med kniv - familiemedlem er anholdt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 101 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 09:05:03
Kakerlakker og mørke finanshuller: Vild udvikling minder eksperter om tiden op til finanskrisen Tryk Her
Kakerlakker og mørke finanshuller: Vild udvikling minder eksperter om tiden op til finanskrisenArtik...
Nr. 100 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 09:05:03
Kakerlakker og mørke finanshuller: Er det her, den næste finanskrise opstår? Tryk Her
Kakerlakker og mørke finanshuller: Er det her, den næste finanskrise opstår?Artiklens hovedpointerUf...
Nr. 99 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 08:51:00
Overlevende efter tyfon i Filippinerne sagsøger Shell Tryk Her
Nr. 98 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 08:49:10
Trump: USA har beslaglagt olietanker ud for Venezuelas kyst Tryk Her
Trump: USA har beslaglagt olietanker ud for Venezuelas kystUSA har beslaglagt en olietanker ud for V...
Nr. 97 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 08:48:22
Times New Roman gør comeback i USA's udenrigsministerium Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 96 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 08:47:00
Therese Philipsen reagerer på Jes Dorph-dom Tryk Her
Nr. 95 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 08:46:18
Dansk Folkeparti vil ændre Ukraine-støtte til lån Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 94 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 08:46:00
Tidligere undervisningsminister vil tilbage i Folketinget Tryk Her
Nr. 93 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 08:42:00
Lovindgreb barberer over 10.000 kroner af indtægten for retspsykiatriske patienter Tryk Her
Fagfolk og flere partier forsøger at få stoppet lovforslag, som vil skære kraftigt i indtægterne for retspsykiatriske patienter.
Nr. 92 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 08:39:34
Tidligere minister vil tilbage i Folketinget for Liberal Alliance Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 91 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 08:34:03
Finanshuse: Novo Nordisk kommer på skrump i 2026 Tryk Her
Finanshuse: Novo Nordisk kommer på skrump i 2026Modvind har blæst Novo Nordisks aktie omkuld i 2025,...
Nr. 90 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 08:34:03
Analytikere: Novo Nordisk skrumper i 2026 Tryk Her
Analytikere: Novo Nordisk skrumper i 2026Modvind har blæst Novo Nordisks aktie omkuld i 2025, og i f...
Nr. 89 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 08:33:28
Dagens nye kursmål: Analytiker skærer 10 pct. af Novo-kursmålet Tryk Her
Dagens nye kursmål: Analytiker skærer 10 pct. af Novo-kursmåletHer ser du de nuværende kursmål. Klik...
Nr. 88 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 08:30:34
Tyskere vil købe danske Nilfisk for 3,8 milliarder kroner Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 87 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 08:21:00
Dansk selskab får bøde på 140.000 for greenwashing Tryk Her
Nr. 86 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 08:17:06
Tysk militær er med til at fordoble dansk it-selskabs overskud Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 85 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 08:14:00
Svindeltendens breder sig ved grænsebutikker Tryk Her
Nr. 84 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 08:12:12
EU giver grønt lys til forkortet beskyttelse af lægemidler Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 83 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 07:57:30
Oracle ødelægger aktieoptur trods rentedyk Tryk Her
Oracle ødelægger aktieoptur trods rentedykEn positiv stemning på aktiemarkedet drevet af en ny rente...
Nr. 82 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 07:57:30
Aktieoptur ødelagt trods nyt rentedyk: Sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Aktieoptur ødelagt trods nyt rentedyk: Sådan bliver handelsdagenEn positiv stemning på aktiemarkedet...
Nr. 81 DR Politik Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 07:52:00
DF vil ikke donere flere penge til Ukraine: Fremover må vi give dem lån Tryk Her
Det skal frigøre penge til at sænke fødevaremomsen, siger Morten Messerschmidt. Men han bliver afvist af sine "blå venner".
Nr. 80 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 07:46:00
Amnesty i ny rapport: Væbnede grupper begik forbrydelse mod menneskeheden ved terrorangreb 7. oktober Tryk Her
Nr. 79 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 07:45:00
De første lodsejere får tilskud til at plante skov på landbrugsjord Tryk Her
Nr. 78 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 07:18:00
Thailand melder om ni dræbte soldater nær Cambodja Tryk Her
Nr. 77 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 07:17:00
Nu er Trumps 'guldkort' landet: Lover opholdstilladelse i USA på 'rekordtid' Tryk Her
Trump havde allerede kort efter sin indsættelse varslet, at han ville indføre et nyt, gyldent visum.
Nr. 76 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 07:04:12
Første lodsejere får statsstøtte til at plante skov på landbrugsjord Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 75 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 07:01:00
Tre nye datacentre kan være på vej til Danmark Tryk Her
Microsoft vil lave tre nye datacentre i Sydvestjylland.
Nr. 74 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 07:00:00
Microsoft vil opføre yderligere tre datacentre i Danmark Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 73 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 06:58:48
Mette F. efterspørger plan B i lækket samtale med EU-top om Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 72 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 06:57:00
Morgenpost fra Europa: Portræt af noget så usexet som det belgiske værdipapirdepot Euroclear Tryk Her
DR's erhvervskorrespondent hjælper med at forstå, hvad Euroclear laver, og hvordan de mange russiske milliarder endte netop dér.
Nr. 71 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 06:52:00
Syriske flygtninge indkaldes nu til samtale Tryk Her
Tryk for at læse mere
María Corina Machado var ikke til stede, da Nobels fredspris blev overrakt i Oslo i går. I stedet tog hendes datter imod prisen.
Men ved midnatstid landede et fly i den norske hovedstad, og ud af flyet trådte den venezuelanske oppositionspolitiker. Efter en hemmelighedsfuld og farlig rejse blev hun genforenet med sin familie og modtaget af jubel af en mindre menneskemængde, da hun trådte hun på balkonen på Grand Hotel.
Senere i dag vil den norske statsminister deltage i et pressemøde med Machado, der nu risikerer at blive tvunget i eksil, skriver Ritzau.
Machado er kendt som en af de store politiske rivaler og kritikere af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, i hjemlandet. Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix I hendes hjemland bliver der skruet op for presset på præsident Nicolás Maduro. USA har gennemført adskillige angreb på såkaldte "narkobåde" ved landets kyst, og i nat dansk tid meddelte Donald Trump, at USA nu har beslaglagt en venezuelansk olietanker, skriver CNN.
Nicolás Maduro har reageret på beslaglæggelsen og kræver et stop for USA's "brutale interventionisme" i Latinamerika.
Tyve begår indbrud i handicapbilerDe fleste ved, at det kan være svært at finde en parkeringsplads i landets største byer. Det ved også kriminelle. Så de har fundet en ny fidus, der går ud på at hugge handicapparkeringskort fra biler og sælge dem videre på sortbørsgrupper på sociale medier. I en salgsannonce lyder det sådan:
"Dette er den bedste investering, du kan lave som bilejer, især dig som arbejder eller går i skole i en betalingszone."
762 kort er således meldt stjålet i løbet af de seneste to år, oplyser Danske Handicaporganisationer, der ligesom justitsminister Peter Hummelgaard (S) mener, at fænomenet er bekymrende.
I denne artikel kan du blandt andet læse om Caroline Julie Brandt, der oplevede et indbrud i den handicapbil, som hun bruger til at transportere sin søn med cerebral parese.
Syrere indkaldes til samtaleStøtten til den danske asylpolitik vokser. Regeringen har nu fået opbakning fra 26 EU-landene til at udfordre den europæiske menneskerettighedsdomstols praksis i et forsøg på at få udvist flere kriminelle udlændinge.
I det hele taget håber regeringen, at flere, også ikke-kriminelle udlændinge, vil vende hjem. Det gælder for eksempel syrere i Danmark.
Flere syriske asylsager blev sat i bero sidste år, men nu bliver de første syrere indkaldt til samtale, skriver Berlingske. Udlændingestyrelsen skal vurdere, om de fortsat skal have opholdstilladelse - set i lyset af den nye situation i Syrien.
Får syriske flygtninge afslag på asyl, vil deres sager blive taget op i Flygtningenævnet, der træffer endelig afgørelse.
Julehjælp-modtagere skammer sig80.000 mennesker har i år søgt julehjælp hos organisationer som Blå Kors, Mødrehjælpen og Frelsens Hær. Mange af dem søger hjælp, fordi de har svært ved at få pengene til at slå til, og mange af dem er flove eller skammer sig over deres økonomiske situation.
Frelsens Hær uddeler julehjælp i København, onsdag den 18. december 2024. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix Det svarer 67 procent af 6000 adspurgte julehjælp-modtagere i en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foretaget for Dansk Folkehjælp. 40 procent svarer, at de ikke fortæller andre, at de modtager økonomisk hjælp.
"De er bange for reaktionen, hvis de siger, at de har brug for en håndsrækning," siger Mirka Mozer, som er generalsekretær i Dansk Folkehjælp, til Politiken.
Plejehjem prepperSom man kunne læse i Kristeligt Dagblad i går, har knap hver femte dansker ikke planer om at preppe. En af dem, den 75-årige Ingolf Andersen fra Ærø, regner med, at lokalsamfundet vil stå sammen i en krisesituation.
Det har dog været en smule uklart, hvordan for eksempel plejehjem skal forberede sig på krisen. Men et sted i landet er de beredt.
Odense Kommune har indkøbt nødradioer, pandelamper og gasblus, og det betyder, at samtlige døgninstitutioner, herunder plejehjem, nu er kriseklar.
"De kan helt sikkert godt klare sig i tre døgn nu," siger beredskabskoordinator Anders Lolk Vestergaard til Fyens Stiftstidende.
Han påpeger dog, at de skal stadig skal "forfine" planerne og lave øvelser.
Nr. 70 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 06:40:20
Thailand melder om ni dræbte soldater i kampe med Cambodja Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 69 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 06:30:00
Svindeltendens spreder sig ved grænsebutikker op til jul Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 68 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 06:30:00
Pizzeriaejer brugte både kone og kæreste til kreditbedrageri: Sagen trækker tråde til bitcoin-bosted på Vestegnen Tryk Her
Nr. 67 DR Politik Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 06:30:00
Mette Frederiksen i lækket samtale med EU's top om Ukraine: 'Hvad er vores plan b?' Tryk Her
Den danske statsminister udfordrede sine europæiske kolleger på møde, viser lækket referat: Har Europa en plan, hvis vi ikke kan stole på USA i en aftale med Rusland om Ukraine?
Nr. 66 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 06:20:00
FN advarer om forværrede forhold for gravide i Ukraine Tryk Her
Nr. 65 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 06:16:58
Maduro-kritiker vil tilbage til Venezuela efter uddeling af fredspris Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 64 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 06:15:00
Fælles gæld i EU: Motor for mere union, dyr fornøjelse for Danmark Tryk Her
EU står over for investeringer for op mod 15.000 milliarder kroner i oprustning og opbygning af fælles militær, støtte til Ukraine, styrkelse af virksomheders konkurrenceevne og grøn omstilling. For at føre EU’s rekordstore budget for perioden 2028-2034 ud i livet skal landene optage fælles lån, som alle medlemslandene hæfter for. Budgettet er endnu ikke vedtaget …
Nr. 63 DR Penge Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 06:01:00
Økonom taber kæben over nye boligtal: 'Intet er normalt i øjeblikket' Tryk Her
Boligpriserne brager opad. November bød på de højeste prisstigninger på huse siden pandemien.
Nr. 62 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 06:00:00
Boligpriserne stiger mere end de har gjort i årevis Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 61 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 05:53:00
'Star Wars'-maleri indbringer knap 25 millioner på auktion Tryk Her
Nr. 60 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 05:47:28
Kommission i Honduras' kongres påstår valgkup Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 59 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 05:04:00
Honduras' kongres nægter at anerkende omstridt valg Tryk Her
Nr. 58 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 04:50:22
31 meldes dræbt efter militært angreb på hospital i Myanmar Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 57 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 04:14:18
Overlevende efter filippinsk tyfon sagsøger britisk oliegigant Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 56 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 03:42:00
Venezuela beskylder USA for tyveri efter beslaglæggelse af olietanker Tryk Her
I en erklæring lyder det fra den venezuelanske regering, at årsagerne bag USA's "langvarige aggression mod landet endelig er blevet afsløret".
Nr. 55 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 03:36:00
Dansk dokumentarserie udtaget til Sundance filmfestival Tryk Her
Nr. 54 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 03:00:50
Trump åbner for guldkort til hurtigere visumbehandling Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 53 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 02:30:00
FN slår alarm over Ukraine-krigens konsekvenser for gravide Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 52 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 01:38:00
Modtager af Nobels fredspris har været ude på en 'ekstrem farefuld' rejse for i sidste ende at stå med prisen i hånden Tryk Her
Der var stor usikkerhed om, hvorvidt den venezuelanske oppositionsleder, María Corina Machado, ville nå frem til Oslo.
Nr. 51 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 00:37:50
Tidligere præsident i Bolivia er anholdt for korruption Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 50 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 11. December, 2025 00:17:22
Trump vil næste år løfte sløret for medlemmer af Gaza-komité Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 49 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 23:41:00
Mette Frederiksen om udlændinge-erklæring: Et gennembrud for strammere udlændingepolitik Tryk Her
Nr. 48 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 23:15:44
Humoren svigter i komedie om mandekamp mod kvindelig dominans Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 47 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 22:20:18
Trump lancerer guldvisum: 6,5 mio. kr. for amerikansk statsborgerskab Tryk Her
Trump lancerer guldvisum: 6,5 mio. kr. for amerikansk statsborgerskabHvis du er rig og drømmer om at...
Nr. 46 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 21:59:57
Over 700 handicapkort til parkering meldt stjålet på to år Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 45 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 21:54:00
USA har beslaglagt tankskib ud for Venezuelas kyst Tryk Her
Nr. 44 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 21:49:00
Israel giver grønt lys til at bygge 764 huse på den besatte Vestbred Tryk Her
Nr. 43 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 21:41:00
Trump lancerer sit gyldne visum - velhavendes 'direkte vej til statsborgerskab' Tryk Her
Nr. 42 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 21:34:00
Tidligere præsident i Bolivia meldes anholdt Tryk Her
Nr. 41 DR Politik Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 21:30:00
Nu kan Elisa og tusindvis af andre få godtgørelse i spiralsagen: 'Nu kan jeg trække vejret' Tryk Her
Omkring 4.500 grønlandske kvinder han være berettiget til en godtgørelse på 300.000 kroner.
Nr. 40 DR Penge Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 21:29:00
Trump kalder ham en stædig og tumpet fladpande: Nu sænker han renten i USA igen Tryk Her
Nr. 39 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 21:23:07
Nobelprismodtager forlader skjulested og viser sig offentligt i Oslo Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 38 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 21:00:00
Nyhed om salget af dansk sæd med farlig genmutation trækker overskrifter i udlandet Tryk Her
Salget af sæd fra en dansk donor med sjælden genfejl fylder i udenlandske medier.
Nr. 37 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 20:41:06
Israel godkender opførelse af hundredvis af boliger på Vestbredden Tryk Her
Israel godkender opførelse af hundredvis af boliger på VestbreddenIsrael har givet den endelige godk...
Nr. 36 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 20:19:26
USA's ambassade peger på fælles mål med Danmark efter trusselsrapport Tryk Her
USA's ambassade peger på fælles mål med Danmark efter trusselsrapportUSA's ambassade i Danmark har o...
Nr. 35 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 20:11:25
USA's centralbank sænker renten for tredje gang i år Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 34 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 20:10:00
USA's ambassade kommenterer ny trusselsrapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste Tryk Her
Nr. 33 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 20:10:00
Forsker har fundet en komet, der kan være den stjerne, som ledte de vise mænd til Betlehem Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er en planetforsker fra det amerikanske rumagentur Nasa, som har regnet videre på kinesiske observationer fra år fem f.Kr., som nogle historikere tror er Jesu fødeår og baseret på, hvornår kong Herodes døde.
De kinesiske observationer var en komet, og det passer med, at kometen på grund af afstanden til Jorden og klodens rotation kunne se ud, som om den hang over det samme sted, hvis den blev set fra den rette vinkel.
Faktisk så kineserne lyset i hele 70 dage, og det var, fordi kometen passerede Jorden i en relativt kort afstand af knap 400.000 kilometer.
"Mens de tre vise mænd rejste mod syd mod Betlehem, så ville det have været et umiskendeligt objekt, som ville være højere og højere på himlen. Eftersom kometen passerede så tæt på jordkloden, så ville den også være synlig i dagslys. Den ville have været helt ekstraordinært lysende," forklarer planetforskeren Mark Matney ifølge avisen The Times.
Selvom han er tilknyttet Nasa, så er det forskning, som han har foretaget i sin fritid. Det er dog ikke alle, der køber den teori.
Det gælder blandt andre astrofysikeren Ralph Neuhäuser fra Friedrich Schiller Universität i tyske Jena, hvor han ligeledes forsker i historiske observationer. Han giver ikke meget for at lægge så stor vægt på de over 2000 år gamle kinesiske observationer.
"Jo ældre observationerne er, jo mindre information har vi generelt om dem," siger han til onlinemagasinet American Scientific.
Nr. 32 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 20:10:00
Caroline fandt bilruden knust og handicapparkeringsskortet væk. Det har hundreder andre også prøvet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Oppe fra lejligheden på Amager havde Caroline Julie Brandt, 35 år, en hverdagsmorgen i november kastet et blik ned mod familiens mørkeblå handicapbil, der stod parkeret. Det køretøj, som hendes 15-årige søn, der har cerebral parese, sidder i kørestol og næsten er blind, er afhængig af. For at komme ud, for at have et liv.
"Da jeg så derned, manglede det blå handicapparkeringskort i forruden. Det kunne ikke passe, så jeg gik derned, og da så jeg, at der var knust glas over det hele. Og kortet var væk," siger hun.
Det er "tæt på bunden", at nogen kan finde på at stjæle handicapparkeringskort, ja, faktisk er det moralsk på niveau med at svindle ældre mennesker, mener Caroline Julie Brandt.
Men nye tal viser, at familiens oplevelse på ingen måde er enestående.
Til Kristeligt Dagblad har Danske Handicaporganisationer, der bevilger kortene, trukket tal over antallet af handicapparkeringskort, der er blevet meldt stjålet. Her fremgår det, at 762 kort er blevet meldt stjålet siden den 1. januar 2024.
Det er et "stærkt bekymrende tal", mener Katrine Mandrup Tang, direktør i organisationen.
"Det er jo med til at underminere ordningen. Nogle tror sikkert, at de snyder p-vagten med et sådan kort, men dem, de faktisk snyder, er mennesker med handicap, der har brug for en p-plads for at få deres hverdagsliv til at fungere. Jeg savner respekten for ordningen, og det er nødvendigt, at kontrollen med kortene øges," siger hun.
Parkeringskortene er personlige og skal følge ejeren. Misbrug er med til at mistænkeliggøre dem, der bruger parkeringskort, fordi man ikke nødvendigvis kan se på folk, om de er berettiget til et sådant, mener Katrine Mandrup Tang.
Et blomstrende sort markedPå sociale medier findes et sort marked for salg af handicapparkeringskort, hvor anonyme brugere udbyder både forfalskede og ægte af slagsen. Kristeligt Dagblad har i flere lukkede Facebook-grupper set eksempler på, at profiler både søger at købe og sælge disse.
"Handicap parkeringskort haves smid en kommentar," som det lyder i et opslag i en sortbørsgruppe.
"Søger handicap parkerings tilladelse, har set nogen tidligere der var til salg her," lyder det i en anden gruppe.
"Sælger et HC-parkeringsskilt," lyder det i en tredje, hvor profilen reklamerer med, at parkeringskortet giver gratis parkering på kommunale parkeringspladser. 1400 kroner skal det koste ifølge opslaget, der videre lyder:
"Dette er den bedste investering, du kan lave som bilejer, især dig som arbejder eller går i skole i en betalingszone."
Sidstnævnte har Kristeligt Dagblad formået at få kontakt til, men vedkommendes identitet er ikke kendt. Bagmanden påstår, at "det var bare et social eksperiment, jeg var i gang med, den er dog afsluttet", som det direkte gengivet lyder i en besked.
Rasmus Munksgaard, der er lektor ved Aalborg Universitet og siden 2014 har forsket i illegale markeder på nettet, monitorerer sorte markeder. Her er han de seneste år begyndt at støde på parkeringskortene.
"Det hører til nogle af de mest unikke produkter, jeg finder. Men faktisk dukker der rigtig ofte trafikprodukter op, hvor folk eksempelvis betaler nogen for at sige, at det er dem på et blitzet billede, der ellers ville gøre, at man ville miste kørekortet," siger han.
Generelt finder lektoren det interessant, at det sorte marked i høj grad har bevæget sig fra det utilgængelige – og for de kriminelle mere sikre – mørkenet og over til hyppigt brugte sociale medier som Facebook, hvor de nærmest bider sig fast "som parasitter".
Minister: Man skal bare lade væreDet centrale spørgsmål for Rasmus Munksgaard er, hvorfor Facebook ikke tager problemet mere seriøst, end de gør.
"Hvis jeg havde et internetforum, hvor folk byttede ulovlige ting, ville politiet jo komme og banke på min dør. Det er paradoksalt, at den her økonomi blomstrer på sociale medier og ikke bliver reguleret for alvor," siger han.
På Christiansborg vækker historierne om tyveri og salg af parkeringsskilte vrede. Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn finder det "skandaløst, at der drives rov på de mest udsatte i vores samfund", og han mener, at problemet må tages langt mere alvorligt.
"I dag er det totalt det vilde Vesten. Det er umuligt at kontrollere misbrug, medmindre en politibetjent specifikt bevidner en med handicaptilladelse parkere og i samme øjeblik spørger dem, om de egentlig har et handicap," siger han.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) kalder i en skriftlig kommentar snyd med handicapparkering for "forkasteligt".
"Det kan forhindre de mennesker, som har et reelt behov, i at have muligheden for at komme let rundt og få en hverdag til at hænge sammen. Og hvis bilister benytter sig af et falsk eller en anden persons handicapparkeringstilladelse, kan de blive sigtet for dokumentfalsk. Man skal kort sagt bare lade være," lyder det.
Kristeligt Dagblad har forsøgt at få en kommentar fra Meta, moderselskabet bag Facebook, men det har ikke været muligt før avisens deadline.
Nr. 31 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 20:05:00
Centralbank i USA sænker renten på ny Tryk Her
Nr. 30 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 20:00:00
Jodie Foster er et solidt anker i en kulørt, naturgæret og hjemmebrygget krimi Tryk Her
Tryk for at læse mere
Franske "A Private Life" er sådan en af slagsen: Nogen har tilsyneladende slået en kvinde ihjel. Finurligt nok er instruktøren Rebecca Zlotowski revnende ligeglad. Hun sender sin hovedperson, psykiateren Lilian Steiner (Jodie Foster), af sted på en detektivopgave, der går ud på at finde ud af, hvem der myrdede hendes kunde, Paula Cohen-Solal (Virginie Efira). Men da vi endelig får et svar, har både vi, tilskuerne, og Lilian Steiner mere eller mindre mistet interessen. Vi er nemlig blevet opslugt af noget helt andet, af alt det, Lilian Steiner finder ud af om sig selv, mens hun forsøger at opklare mordet.
Gamle Alfred Hitchcock slog for mange år siden fast, at en god spændingsfilm ikke handler om, hvem der slog nogen ihjel, men hvorfor. "A Private Life" har altså et helt tredje omdrejningspunkt: Hvorfor er detektiven overhovedet interesseret i at opklare mordet?
Det lyder muligvis som en kunstfærdig og meget fransk konstruktion. Det er det også. Det er forholdsvis tæt på at være så konstrueret, at det ikke hænger sammen. Men den store charme – og den er virkelig stor – ved "A Private Life" er, at Zlotowski og hendes to medforfattere, Anne Berest og Gaël Macé, har skabt et konstant overraskende og utroligt finurligt figurgalleri omkring Lilian Steiner, den amerikanske psykiater med det tyske navn i Paris.
Den mest farverige i selskabet er Lilians eksmand, den fnisende øjenlæge Gabriel (Daniel Auteuil). Lilian har ingen særlige planer om at se Gabriel igen, men da hun har været til afdøde Paulas jødiske begravelse, strømmer tårerne pludselig ned ad hendes kinder – og hun kan ikke stoppe dem. Hendes første indskydelse som et rationelt menneske er at opsøge en øjenlæge. Og da det ikke virker, går hun til en anden af filmens kulørte personager: en hypnotisør, der kan lidt af hvert, for eksempel sende Lilian på en rejse tilbage til et tidligere liv, hvor hun spillede i strygergruppen i et orkester sammen med Paula. Og i øvrigt var hendes elsker.
Det er ikke så forvrøvlet, som det lyder. Limen i historien er, at Lilian som psykiater er konstant beskæftiget med at vikle andre menneskers psyke ud, men reelt er hun den af alle, der har mest brug for det. Forholdet til såvel eksmand som søn og kunder er kringlet og knudret, og hendes forsøg på at gå rationelt og analytisk til sine problemer virker ikke det mindste. Det gør til gengæld detektivarbejdet.
Det kræver en alternativ krimilogik at følge med i "A Private Life" – en tankegang, der er mere i familie med brødrene Ethan og Joel Coen end med inspektør Barnaby. Men er man i besiddelse af den logik og en lyst til selv at digte med på figurerne og fortællingen, er "A Private Life" en befriende selvstændigt tænkt krimi og en utrolig kulørt, naturgæret og hjemmebrygget fortælling. Og hvis man synes, det hele er lidt for underligt, er der heldigvis gode gamle og altid solide Jodie Foster til at holde det hele sammen i rollen som Lilian Steiner.
Foto: Pressefoto A private life (Une vie privée). Instruktion: Rebecca Zlotowski. Manuskript: Anne Berest, Rebecca Zlotowski & Gaëlle Macé. Kamera: George Lechaptois. 103 minutter. Frankrig 2025.
Op: Befriende anderledes krimi, der bryder alle regler
Ned: En anelse kunstfærdig og fortænkt
Nr. 29 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 19:55:09
USA's ambassade peger på fælles mål med Danmark efter trusselsrapport Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 28 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 19:30:00
Snart kan sundhedspersonale hjælpe en rugemor med at blive gravid Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det var budskabet fra regeringspartierne samt Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Konservative, som tirsdag aften behandlede et borgerforslag om legalisering af "hjælp til befrugtning ved altruistisk surrogasi", som forslaget hedder.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) sagde, at regeringen nu tager "det næste og naturlige og vigtige skridt", hvad angår mulighederne for at få barn med rugemoder for barnløse danskere.
Men spørgsmålet er, om flere skridt vil følge i kølvandet på den legalisering af visse forhold omkring rugemoderskab, der for nylig er kommet og nu er på vej.
Malene Tanderup er læge på fertilitetsklinikken i Skive og afleverede sidste år sin ph.d.-afhandling om rugemoderskab.
Hun siger:
"Der er en hårfin balance mellem at åbne for det her og begrænse det, så det på den ene side bliver brugt, men på den anden side er noget, vi etisk kan stå inde for."
Alle partier, som deltog i folketingsdebatten, er imod aftaler, hvor der er penge involveret, såkaldt kommercielt surrogasi. De vil alene gøre det lovligt for dansk sundhedspersonale at befrugte en kvinde, som vil være rugemoder af altruistiske årsager.
Liberal Alliances Sólbjørg Jakobsen sagde om de kommercielle aftaler:
"Vi har set eksempler på, at kvinder i økonomisk nød presses ind i surrogasi på uacceptable vilkår. Og lad os kalde det, hvad det er. Det er handel med menneskeliv."
Det Etiske Råd støtter en dansk model for altruistisk rugemoderskab.
Sådan en har de haft i Holland siden 2006, men den har ikke bremset trafikken til udenlandske kommercielle arrangementer, siger Malene Tanderup, som har studeret Holland som led i sin ph.d.-afhandling.
Således var der de seneste fem år cirka 20-25 sager om året i det etablerede hollandske system mod et estimat på 150-200 barnløse personer om året, som tog til udlandet.
Blandt forhindringerne er, at forældreskabet til et barn født af en rugemoder stadig er svært at få anerkendt i Holland trods den offentlige hjælp. Sådan er det faktisk også i Danmark, selvom loven i år blev lempet.
Familieretshuset anerkender i dag kun forældreskabet, hvis der er en nær relation mellem surrogatmor og de tiltænkte forældre.
Det er i Holland som i Danmark heller ikke muligt at annoncere efter en rugemoder.
"Tal fra Canada og England viser, at omtrent 95 procent af alle aftaler indgås mellem personer, der ikke kender hinanden i forvejen," siger Malene Tanderup.
Hvis en ordning skal dæmpe trafikken til udlandet, må politikerne være villige til at se på yderligere aspekter af den danske lovgivning og for eksempel tillade en ordning, hvor rugemødre matches med barnløse, selvom de ikke har en nær relation, siger Malene Tanderup.
Det kan godt indføres, samtidig med at man beskytter rugemoderen og barnet, mener hun:
"I dag har en dansk altruistisk rugemoder allerede ret til at fortryde efter fødslen og beholde barnet. Men vi mangler en model for screening inden graviditeten af både rugemoderen og de intenderede forældre."
Leif Vestergaard var formand for Det Etiske Råd, da rådet i 2023 anbefalede, at sundhedsvæsenet kan bistå i altruistiske aftaler.
Han ser ikke noget problem i, at for eksempel fertilitetsklinikken også kan formidle aftaler mellem mennesker, der ikke kender hinanden på forhånd.
Men hensigten med en lovændring er næppe at skaffe rugemødre til alle, som har behov, siger han:
"Det er jo simpelthen at løse det absurde forhold, at dem, som faktisk har en søster eller kusine, der gerne vil lægge liv og krop til, ikke behøver at rejse til udlandet."
Borgerforslaget skal nu behandles i Folketingets sundhedsudvalg.
Nr. 27 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 19:10:00
Rusland er blevet mere truende og aggressiv over for Nato-lande i Østersøområdet Tryk Her
Østersøregionen er det område, hvor der er størst risiko for, at Rusland vil bruge militær magt overfor Nato, vurderer FE.
Nr. 26 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 19:00:00
Turister drages af dystre turistmål Tryk Her
Tryk for at læse mere
Folk vil ved selvsyn se resterne af oasebyen Palmyra, hvor store dele blev sprængt i luften af jihadister.
Andre steder poserer folk på de rustne og udbrændte rester af russiske kampvogne – eller forsøger at besøge Saidnaya, fængslet i udkanten af Damaskus, som også går under tilnavnet "det menneskelige slagterhus". Det er principielt lukket, men guider ved, hvilke vagter der kan bestikkes.
Velkommen til det voksende fænomen, som går under navnet dark tourism, dyster turisme.
Markedet omsætter årligt for 35 milliarder dollars – svarende til 225 milliarder kroner, og prognosen er ifølge et amerikansk analyseinstitut, at det bare vil stige.
Magasinet The Economist sætter fokus på fænomenet. I Israel besøger turisterne stederne, hvor 1200 mennesker mistede livet den 7. oktober 2023. Andre drages af lande som Iran, Nordkorea, Sydsudan og Ukraine, hvor også atomkraftværket ved Tjernobyl er en attraktion.
Britiske Harry Taggard har gjort det til sin levevej at rejse til farlige og konfliktfyldte områder. Hans syv dage lange opsigtsvækkende besøg i Afghanistan er set over 4,6 millioner gange på YouTube. Han beskriver eksempelvis Taleban som venlige, "trods piskeafstrafning og henrettelser", samt at de afghanske kvinder "virker glade", selvom de ikke må gå i skole, efter at de er blevet teenagere.
En ekspert i dyster turisme, Peter Hohenhaus, har udgivet et atlas over destinationer.
"Dyster turisme handler om respektfuld og oplysende turisme, som engagerer med nutidig historie og dens mørke side på en sober, uddannende og ikke-sensationel måde. Der er egoistiske idioter, og så er der dystre turister," siger han til The Economist med henvisning til, hvordan nogle eksempelvis tager upassende fotos på steder som den tidligere koncentrationslejr Auschwitz i Polen.
Lektor Rami Isaac er forsker i turisme ved universitetet i hollandske Breda og har blandt andet set på motivationen bag besøg i transitlejren Westerbork, hvorfra hollandske jøder blev sendt videre til koncentrationslejre.
"Resultaterne viste, at de besøgendes motivation handler om 'mindet', 'få viden' og 'kendskab' samt 'eksklusivitet'," forklarer Rami Isaac.
Han sondrer også mellem, om turisten har en forbindelse til stedet, eller om folk kommer, fordi det er noget, man skal se.
"Pilgrimsfærd kan være en del af oplevelsen, men det hele afhænger af stedet. Forskellige mennesker kommer af forskellige årsager, for eksempel besøger vestlige turister øen Robben Island for at opleve Nelson Mandelas fængsel, mens sydafrikanere besøger øen som en dagstursdestination, hvor de holder picnic," siger han.
Antropologiprofessor Tom Selwyn forsker i turisme ved universitetet SOAS i London, og han er skeptisk over for at kalde dyster turisme for et fænomen.
"Jeg tror, at nogle af de steder i Frankrig, som er mest besøgte af britiske turister, er strandene i Normandiet – og min fornemmelse er, at folk ikke besøger de gamle slagmarker fra Anden Verdenskrig på grund af den dystre historie, men fordi de mindes familiemedlemmer, der tog del i kampene i de områder," fremhæver Tom Selwyn.
Nr. 25 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 19:00:00
Svindlere ringer til kassereren og forsøger at lokke penge ud af foreninger. Bankerne må gøre noget Tryk Her
Tryk for at læse mere
I øjeblikket er foreningslivet hårdt ramt, og svindlernes jagtsæson på kasserere er helt åbenlyst gået ind. Der vises ingen nåde, og boligforeninger, seniorforeninger, idrætsforeninger og andre lokale ngo'er får tømt kontoen.
Det foregår efter en fast skabelon. Kassereren eller formanden ringes op af en person, der påstår at være fra politiet eller banken. Denne person advarer om, at foreningen er ved at blive svindlet, og at det haster med at bringe pengene i sikkerhed. Det kan den rare politi- eller bankmand naturligvis hjælpe med, og så er pengene pludselig væk, og en forening står tilbage uden de surt opsparede kontingentkroner.
Banken fralægger sig ansvaret, og tilbage sidder en skyldbetynget kasserer og en forening, der ikke længere kan betale for lokaleleje, udstyr, foredragsholdere eller trænere.
Men hvorfor kan det overhovedet lade sig gøre? Når den digitale kriminalitet i øjeblikket eksploderer, er det ikke kun kasserernes skyld. Det skyldes også, at netbanker og it-systemer fungerer på en måde, der gør det let for svindlere at tømme kontoen i foreningsdanmark.
Bankernes it-systemer er designet til straksoverførsler, hurtige transaktioner og at gøre det nemt for folk at flytte store summer hurtigt. Det er der sikkert dele af det ærlige og almindelige erhvervsliv, der er glade for og har brug for, men det har gjort foreningsdanmark til lerduer, som det er alt for nemt for svindlere at skyde ned.
Det er naturligvis ikke noget, bankerne har gjort med fuldt overlæg. Der er ingen banker i Danmark og ingen bankansatte, der har haft intention om at lave snyd-let-banker. Men det er ikke desto mindre det, der er sket.
Der er jo løsninger, som bankerne bør gribe til, og som politikerne bør holde dem op på, hvis bankerne ikke af sig selv vil svindelsikre deres systemer. Her er to konkrete forslag:
For det første skal det være muligt for foreninger at kunne fravælge straksoverførsler. Altså at udbetalinger fra foreningskontoen som udgangspunkt først kan finde sted 24 timer efter, de er sat til betaling og godkendt i banken. En 24-timers forsinkelse vil betyde, at de svindlede kan nå at blive mistænksomme, og at bankerne kan identificere svindelkontoen.
For det andet bør to personers godkendelse af overførsler i banken være standard for foreninger. Hvis en forening ønsker, at kun én person skal kunne lave overførsler, skal det være et aktivt tilvalg for foreningen, og foreningen skal oplyses om den øgede risiko, der følger med. Det vil gøre det dobbelt så svært for svindlerne at sætte snarer op for foreningens kasserer og formand.
De to forslag vil tilsammen være effektive tiltag for at forhindre svindel mod foreninger. Det er nødvendigt, at bankerne tager et medansvar for at stoppe svindlerne. Det er ikke nok med velmenende oplysningskampagner på den ene side og svindelvenlige it-systemer på den anden.
Katrine Lester er direktør i Danske Seniorer.
Nr. 24 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 19:00:00
Mænds kamp mod kvinder har bredt sig fra internettet til kulturen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Sådan lyder vurderingen fra Maia Kahlke Lorentzen, der arbejder som specialist i internetkultur og digitale hadfællesskaber i foreningen Cybernauterne og har beskæftiget sig med området i 20 år.
"I de seneste år er mænds vrede mod kvinder og følelser af at være udenfor blevet mainstream og er blevet noget, vi taler om bredt i samfundet, og det afspejler sig nu i kulturen," siger hun.
Allerede i 2022 blev en 27-årig mand fra Hobro dømt for at have planlagt et skoleskyderi i Nordjylland motiveret af vrede mod kvinder. Umiddelbart derefter havde Aarhus Teater premiere på forestillingen "The Supreme Gentleman", som byggede på en virkelig begivenhed i Isla Vista, Californien, i maj 2014. Den da 22-årige Elliot Rodger skrev et kvindefjendsk manifest, hvorefter han dræbte seks, sårede 14 og begik selvmord.
I foråret 2025 udkom den første danske ungdomsroman om en dreng, der påvirkes til vrede mod kvinder via internettet, "Hvis hadet vinder" af Salina Schjødt Larsen og Nicole Boyle Rødtnes. Kort forinden havde streamingtjenesten Netflix premiere på den britiske tv-serie "Adolescence" om en 13-årig dreng, der på nettet er blevet radikaliseret til kvindehad og siden begår drab mod en jævnaldrende pige. Serien er en af de mest sete på Netflix nogensinde med 114 millioner visninger på verdensplan og blev set som et gennembrud for en bred debat om emnet.
Og i dag har den første danske spillefilm om tidens mandekamp premiere. Det er den sorte komedie "Mand Op!", der har idé og manuskript af Lars Husum og er instrueret af Frederikke Aspöck.
"Vi forsøger at tage fat om et fænomen, der har været tabuiseret, men som alle efterhånden kender til. Nemlig at der findes fora på nettet, hvor mænd kan have et fællesskab om vrede mod kvinder og kan få et dopaminfix ved at læse, skrive og like hinandens opslag. Og det har været vigtigt for os at vise det gennem nogle helt almindelige mænd, der har almindelige jobs og pæne hjem og ikke er udskud. De har det til fælles, at de har vendt deres smerte over et forlist forhold til vrede mod hele kvindekønnet," siger Frederikke Aspöck og tilføjer:
"Vi har stor empati med mændene i 'Mand Op!', selvom vi tager afstand fra deres handlinger og holdninger. Vi håber med filmen at kunne hjælpe til at få hul på en svær samtale om, hvorfor nogle mænd mistrives."
Sandra Halskov er fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og risikoadfærd og arbejder i øjeblikket på en kortlægning af manosfæren i unge danske mænds feeds. Manosfæren er onlinefora og -indhold, der dyrker kvindehad, modstand mod kønsligestilling og hypermaskulinitet. En underkategori er incelsfæren, som er en ekstremistisk underkategori for mænd, der føler sig fravalgt af alle kvinder og dømt til et liv uden kærlighed og sex.
"Det er umuligt at sige, hvor mange danskere der indgår, for incelsfæren eksisterer primært via internationale fora på engelsk, og deltagerne er som udgangspunkt anonyme. Men internationalt set er der kommet markant flere medlemmer, og vi kan samtidig se, at nogle idéer, begreber og diskurser herfra smitter af på sociale medier som TikTok," siger Sandra Halskov.
Selvom der er kommet større fokus på manosfæren og incels på det seneste – nu også på tv og film – skal man ikke tro, at store dele af den opvoksende ungdom af hankøn er udartet til at bestå af sårede, forsmåede eksistenser, der er lige ved at gribe til våben og gå amok. Sandra Halskov påpeger, at det drab begået af en 13-årig, som "Adolescence" beskriver, ikke direkte spejler noget, der er sket i virkeligheden.
"Incels er mænd, der mener, at de er undertrykte af kvinders frigørelse, fordi et mere frit partnervalg gør, at de fravælges af kvinder. Denne voksende gruppe tror ikke på, at det kan ændre sig, medmindre verdensordenen ændrer sig. Mange reagerer ved at dyrke håbløsheden. Det kan komme til udtryk i selvskade, men også i vold mod eller ligefrem drab på kvinder," siger hun.
Både Sandra Halskov og Maia Kahlke Lorentzen påpeger, at medier let kommer til at overdrive, hvor farligt et fænomen manosfæren er. Dette begreb spænder fra politiske grupper på højrefløjen, der ønsker et mere traditionelt kønssyn, over far-rettighedsgrupper og maskulinitetsdyrkende mandegrupper til de langt mere ekstreme incels.
"Manosfæren består af mange forskellige og indbyrdes uenige grupper. Ligesom de feministiske grupper," siger Maia Kahlke Lorentzen.
Nr. 23 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 19:00:00
Det danske mindretal holder fast i at gå Lucia, selvom resten af Tyskland ikke gør det Tryk Her
Tryk for at læse mere
Præst Preben Mogensen veksler mellem dansk og tysk under de liturgiske indslag, men hans prædiken er mest på dansk. Vi befinder os i landsbykirken i Bøglund, eller Böklund som det hedder her syd for den dansk-tyske grænse. Dansk Kirke i Sydslesvig låner en gang om året bygningen af den lokale tyske menighed for at holde gudstjeneste med luciaoptog. Traditionen med de lysbærende børn i hvide kjoler, der synger om den romerske helgen sankta Lucia, stammer fra Norden og er ikke udbredt i Tyskland. I det danske mindretal holder man dog fast i juleritualet.
Denne søndag er der en jævn fordeling af mindretalsdanskere og tyskere blandt de omtrent 50 fremmødte. På bænkene bliver der hvisket på begge sprog blandt småbørnsfamilier og ældre, og i salmebogen kan man følge med i de tyske oversættelser af Ingemanns og Grundtvigs julesalmer.
Efter indgangsbønnen og en enkelt salme bliver de elektriske lys dæmpet, og de første antydninger af den velkendte luciamelodi begynder at lyde fra våbenhuset. Et otte piger langt optog bevæger sig taktfast op ad kirkegulvet og gennemskærer med de hvide kjoler og håndholdte led-lys kirkerummets halvmørke.
Lige før de når alteret, skifter de formation, vender sig mod menigheden og fremfører et potpourri af danske julesalmer, den tyske originalversion af "Glade Jul" med et enkelt vers på dansk og et par verdslige julesange på engelsk.
Børnene går på Treja Danske Skole, som ligger en halv times kørsel herfra. De bliver ledt an af deres lærer Dagny Møller, som selv har været luciapige, da hun gik i dansk skole som barn i Sydslesvig. Siden har hun i 19 år ledt forskellige luciakor.
"Det er en populær tradition blandt vores børn, og i år har vi skiftet de levende lys ud med elektriske, så nogle af de yngre også kunne være med," siger hun til Kristeligt Dagblad.
Op til gudstjenesten har flere af kormedlemmerne desværre meldt sig syge, men der kommer heldigvis flere chancer i løbet af december. Dagny Møller fortæller, at hendes kor går luciaoptog ikke mindre end 18-20 gange i løbet af julemåneden, og det er heller ikke kun i mindretalssammenhænge, de optræder.
"Vi har en del danske arrangementer, som for eksempel gudstjenesten her, men oftere er det faktisk i en rent tysk sammenhæng, vi optræder, og derfor har vi også typisk nogle tyske sange med i repertoiret," siger hun og forklarer, hvad traditionen betyder for hende og eleverne:
"Jeg forklarer altid for mine elever, at vi med luciakoret bringer lyset ind i mørket og ringer juletiden ind."
Efter gudstjenesten taler Kristeligt Dagblad med Anke Erichsen, der er vokset op i Sydslesvig som en del af mindretallet. Hun forklarer på et gebrokkent, men sammenhængende dansk, at hun hvert år tager til luciagudstjeneste i en af de danske kirker.
"Det har jeg jo gjort lige siden barndommen, så det holder jeg fast i," som hun siger.
Ellers kommer hun ikke så tit i dansksprogede sammenhænge, så det kan knibe lidt med at forstå det højtidelige og formfuldendte dansk, der typisk bliver talt til en gudstjeneste:
"Jeg mærker jo, at jeg ikke hører dansk så ofte længere, så der er mange ord, jeg ikke kan genkende."
En anden af dagens kirkegængere, Susan Schirm, er ikke selv en del af det danske mindretal. Alligevel har hun som sydslesviger følt en vis tilknytning til Danmark og har nu valgt at sende sin datter i en dansk skole. Luciagudstjenesten er også for hende et fast tilbagevendende indslag i juletiden.
"Det er en skøn fest, der bringer hjertevarme. Jeg forbinder ganske enkelt traditionen med ro og fred," fortæller hun.
Nr. 22 DR Politik Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 18:56:00
Kritik: Hvorfor imødekommer venstrefløjen islamiske krav? Tryk Her
Bederum, kønsadskilt svømning, modstand mod parallelsamfundspakker og bekæmpelse af social kontrol. Det er ifølge kommentator nogle af eksemplerne på, at den yderste venstrefløj danner fælles front med konservative muslimer.
Nr. 21 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 18:30:00
Omstridt menneskerettighedsdomstol skal til eftersyn. Men de 46 medlemslande er uenige Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er meldingen fra den ministerkonference om migration, som onsdag fandt sted i Strasbourg. Fra Danmark deltog indvandrings- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S), som kom lige fra et møde i Bruxelles, hvor EU-landene lagde op til en betydelig stramning af de europæiske udvisningsprocedurer, blandt andet med oprettelsen af udrejsecentre uden for Europa.
Og nu er det så fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der skal ses efter i sømmene, var de 46 lande enige om. Konventionen forvaltes af domstolen i Strasbourg.
"Det er nødvendigt at diskutere, hvordan menneskerettighedskonventionen kan tilpasses udfordringerne omkring migration. Den proces begynder i dag," sagde Europarådets generalsekretær, Alain Berset, efter mødet.
Processen skal munde ud i en politisk deklaration, som skal vedtages ved et møde i Molodovas hovedstad, Chisinau, til maj næste år.
"Deklarationen vil for det første bekræfte pligten til at sikre en effektiv beskyttelse af rettigheder og friheder. For det andet vil den anerkende regeringernes fundamentale pligt til at beskytte vitale nationale interesser, især den offentlige sikkerhed. Og det er ikke modstridende principper," sagde Alain Berset.
Hvad deklarationen mere præcist skal beskæftige sig med, var der ikke enighed om blandt de 46 lande.
27 lande med Danmark i spidsen har imidlertid i forlængelse af mødet udsendt en fælles udtalelse, der kræver en strammere fortolkning af menneskerettighedskonventionens artikel 8, der handler om retten til privat- og familieliv. Det er det argument, der især benyttes i klager til menneskerettighedsdomstolen over udvisningssager.
Behov for balanceDet var det, statsminister Mette Frederiksen (S) og den italienske regeringsleder, Giorgia Meloni sammen med syv andre europæiske stats- og regeringschefer understregede i maj sidste år i et åbent brev, som er den direkte årsag til ministerkonferencen.
Nu bakker 27 lande op om brevets indhold, og i fællesudtalelsen efter ministerkonferencen kræver de også en afklaring af artikel 3 om forbud mod umenneskelig og nedværdigende behandling, som de vil begrænse til de mest alvorlige forhold, så den ikke står i vejen for udvisningssager, for eksempel med henvisning til fængselsforhold.
De bakker op om både konventionen og domstolen.
"Men der må findes den rette balance mellem migranternes individuelle rettigheder og interesser og de tungtvejende offentlige interesser i at forsvare frihed og sikkerhed i vores samfund," skriver de 27 lande.
At 27 ud af de 46 medlemslande udsender deres egen udtalelse efter mødet tyder på, at der er uenighed om, hvor den kommende deklaration skal lande til maj næste år, vurderer professor emeritus Jens Vedsted-Hansen fra Juridisk Fakultet ved Aarhus Universitet.
"En ny erklæring kan ganske rigtigt understrege, at hensynet til staternes sikkerhed skal have større vægt i afvejningen med hensynet til den enkeltes rettigheder. Men hvis man begynder at pille ved artikel 3 om umenneskelig behandling, så er man inde i kronjuvelerne, som også er beskyttet af international ret. Der er grænser for, hvor meget regeringerne kan påvirke domstolen uden at ændre konventionen. Og fem måneder er kort tid. Det tog markant længere tid at få København-erklæringen vedtaget i 2018," pointerer Jens Vedsted-Hansen.
Denne erklæring tillader nationale domstole at tage hensyn til særlige nationale forhold i afgørelser, hvor menneskerettighedskonventionen er relevant.
Erklæringen var et resultat af den kritik af menneskerettighedsdomstolens såkaldte dynamiske fortolkning af konventionen, som Danmark allerede dengang var med til at føre frem. Siden har dommerne i Strasbourg fulgt en hovedregel om, at de ikke underkender de nationale domstoles afgørelser, herunder i udvisningssager, så længe konventionens bestemmelser er blevet grundigt undersøgt og omhyggeligt afvejet af de nationale dommere.
Siden september 2023 har dommerne i Strasbourg afsagt domme i 18 danske udvisningssager, hvor de danske dommere har fået medhold i de 13. I november sidste år fik Danmark medhold i tre ud af fire sager.
Angreb på konventionProfessor Mads Bryde Andersen fra Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet har argumenteret for, at Danmark skal træde ud af menneskerettighedskonventionen og derefter vende tilbage med forbehold mod dele af den. Og han har ikke den store tiltro til den nye erklæring, som skal vedtages enstemmigt af de 46 lande.
"Nogle eksperter hævder, at de foregående erklæringer har ført til ændringer af retspraksis. Men man skal være meget tæt på området for at kunne konstatere dem, og mit gæt er, at en ny erklæring ikke vil føre til noget afgørende nybrud. For i bund og grund mener domstolen, at der er støtte til dens fortolkninger," siger Mads Bryde Andersen.
Jens Vedsted-Hansen kalder ministerkonferencen for Europarådets forsøg på "damage control", eller forsøg på at begrænse skaderne, efter de voksende angreb på menneskerettighedsdomstolen. For 75 år efter menneskerettighedskonventionens vedtagelse i 1950 vokser kravet nu i flere lande om helt at træde ud af den igen.
"Der er generelt en bekymring i Europarådet for, at nogle lande er ved at undergrave de instanser, de selv har oprettet til at varetage en funktion som kontrolorganer over for regeringerne. Nu har generalsekretæren fået diskussionen ind i Europarådets ramme, så det er her, man taler sammen, og ikke i åbne breve som det fra maj, der ikke var stilet til nogen præcist," siger Jens Vedsted-Hansen.
Nr. 20 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 18:30:00
Morten Dahlin tager fejl. Middelalderen var ikke mørk, tilbagestående og uoplyst Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ministeren tager fejl: Middelalderen er den tid i Europas og islams udvikling, hvor der skete en åbning til viden og til menneskerettigheder. Vores parlamentariske system har sit ophav i middelalderen, og respekt for individets integritet har sin begyndelse for eksempel i Englands erklæring kendt som Magna Carta (1215). Hvis dannelsen af repræsentative forsamlinger er "middelalderlig", må vi i dag sige tak til middelalderen.
For islams vedkommende oprettes det første universitet i verden i Kairo før år 1200. Ministeren behøver kun besøge Davids Samling i Kronprinsessegade for at se, hvordan muslimske kunstnere med stor kærlighed viste menneskekroppen.
Det er korrekt, at aspekter af islam de sidste hundrede år er blevet mere fundamentalistiske og mindre progressive, men islam i sig selv, som man finder det i Koranen, har mange sider og behøver ikke undertrykke menneskerettigheder. Det er forkert at reducere islam til noget entydigt, på samme måde som med kristendommen, der har haft sine mørke århundreder, men som i vor tid søger at befrie mennesker og ikke undertrykke dem.
I mere end et halvt århundrede har jeg undervist og skrevet bøger for at vise, at den europæiske middelalder ikke var mørk. Middelalderens kristne kultur er ophavet til, hvad vi er. Ministeren behøver kun kigge omkring i det danske landskab for at få øje på hundreder af middelalderkirker. I den kommende tid bliver disse middelalderbygninger fyldt med familier med børn, der gerne vil opleve julens ankomst. Den danske sognekirke er et produkt af middelalderens byggekunst og tro.
Den opfattelse og praksis af venskab, der opstod i oldtiden, fik en blomstring i middelalderens klosterliv. Munkene og nonnerne var troende mennesker, der tilhørte middelalderen, men de var ikke "middelalderlige" i ministerens optik. De var oplyste og kendte til deres ophav i antikkens kultur.
Hvorfor er det sådan, at ministeren og hans ligesindede har tilsidesat deres arv og ophav i et forsøg på at udelukke en del af vor kultur?
Nr. 19 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 18:30:00
Jens Kristians skæbne blev afgjort af et enkelt brev. Og det blev kun sendt på grund af en misforståelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Året inden var jeg begyndt at samle på sommerfugle. Jeg boede i Randers, var 15 år, utålmodig og ihærdig, og jeg samlede så mange sommerfuglearter som overhovedet muligt.
Derfor skrev jeg til andre samlere i det ganske land for at tigge diverse eftertragtede arter. Jeg fandt deres navne og adresser i medlemslister fra naturhistoriske foreninger og sammenholdt deres bopæle med de ønskede sommerfugles geografiske forekomster.
På det tidspunkt ønskede jeg mig brændende en natsommerfugl med navnet Lasiocampa trifolii, som fandtes i Nordvestjylland.
Så jeg fandt et medlem, Kresten Møller Hermansen, der havde sommerfugle som speciale, og som boede i en by, der hed Skodborg, der efter min opfattelse netop lå i det nordvestlige Jylland.
Der gik ikke mange dage, før jeg fik et meget venligt brev retur. Den 7. september 1962 skrev Kresten Møller Hermansen til mig:
"Nu ligger Skodborg jo ikke i Vestjylland, men nærmere Midtjylland, så jeg antager, at også vi ligger for østlig."
Kresten Møller Hermansen havde ikke den ønskede sommerfugl, han boede i en anden Skodborg, end jeg havde troet. Jeg havde altså set forkert på landkortet, og her kunne historien sagtens være slut.
Men i brevet skrev han, at han gerne ville aflægge mig et besøg for at se min samling.
Jeg kan ikke huske, hvordan jeg reagerede på hans forespørgsel, men siden har jeg gjort som ham og inviteret mig selv på besøg hos andre sommerfuglesamlere. Det har ført til livslange venskaber.
Jens Kristian Overgaard, 79 år, er pensioneret skolelærer og bor i Klarup i Himmerland. Foto: Privat Tilbage i oktober 1962 ringede det en dag på døren hjemme hos mine forældre, hvor jeg stadig boede. Det kom noget bag på den noble, ældre herre på 72 år, at det ikke var en jævnaldrende sommerfuglesamler, men en 16-årig knægt, han var kommet for at besøge.
Alligevel faldt vi hurtigt i snak. Jeg er ikke sikker på, at han havde så mange sommerfuglevenner at omgås, så vores brevudveksling – med det altoverskyggende emne sommerfugle – fortsatte den følgende vinter.
Og så i forsommeren 1963 inviterede Kresten mig på besøg hjemme hos sig selv og hustruen Anna.
Kort efter fik han arrangeret, at jeg også kunne besøge hans datter og svigersøn, Gudrun og Bendiks, der som jeg boede i Randers.
I begyndelsen kom jeg i Gudrun og Bendiks' hjem for at lyslokke efter natsommerfugle i haven. Men hurtigt blev jeg inviteret på te indenfor. Igen og igen og igen.
Det var de sødeste og mest fantastiske mennesker. Og så havde de et inspirerende hjem med moderne kunst på væggene og klassisk musik på anlægget.
De præsenterede mig for en lang række perler inden for klassisk musik, og det var dem, som antændte min interesse for selvsamme, for jeg havde ikke mødt den slags kultur i mit eget hjem.
Jeg lærte at spille på klaver og på valdhorn, og i mange år eksperimenterede jeg også med at male billeder i den moderne stil.
I 1969 besluttede Gudrun og Bendiks at flytte fra Randers til Aalborg. Jeg stod selv over for et opbrud i mit eget liv, jeg var droppet ud af mit studie på Aarhus Universitet for at blive lærer og regnede egentlig med, at jeg skulle begynde på seminariet enten i Silkeborg eller Aarhus.
Det var her, Gudrun og Bendiks sagde de magiske ord: Havde jeg nogensinde tænkt på at søge mod Aalborg Seminarium? Den nordjyske læreruddannelse havde et godt ry, og ville det ikke være godt med lidt luftforandring?
Man kan ikke sige, at de valgte for mig, men hvis jeg ikke havde valgt at søge optagelse på Aalborg Seminarium, som Gudrun og Bendiks anbefalede mig at gøre, så havde jeg ikke fået det liv, jeg har haft.
Jeg har boet i Nordjylland i 55 år. Det er her, jeg har mødt langt de fleste mennesker, som jeg i dag kalder mine venner, det er her, jeg har arbejdet som lærer på Klarup Skole i 32 år. Tænk, hvis jeg ikke havde sendt det brev!
Jeg bevarede kontakten med Kresten resten af hans liv, og vores korrespondance fortsatte alle årene, det blev til syv år og en kæmpe stak breve. Dem forærede jeg til Gudrun. Selv beholdt jeg et eneste: Hans allerførste brev til mig.
Gudrun og Bendiks forblev mine nære venner, til de døde, hun i 2020 som 91-årig, og han i 2024 som 95-årig.
For mig vil de altid være blandt de højest værdsatte mennesker, jeg har mødt.
Nr. 18 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 18:30:00
Hans Raun Iversen: De fire teologer tager fejl. Dobbelt medlemskab er ikke en fare for menighedsråd Tryk Her
Tryk for at læse mere
Jeg gad vide, hvor mange af dem, der har læst udredningerne om forslaget fra Det Mellemkirkelige Råds første rapport om sagen den 21. december 2016 til biskoppernes udvalgsindstilling af 14. maj 2025, hvor alle otte indvendinger er behandlet.
Dogmatikernes hovedargument er, at et medlem med dobbelt medlemskab kan stille op til menighedsrådsvalg med fatale følger. For det første skal de jo lige vælges, for det andet står der i lov om valg til menighedsråd, at et menighedsrådsmedlem, der modarbejder folkekirkens grundlag, mister sin valgbarhed.
Hertil kommer, at vi, ifølge en undersøgelse fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i 2020, allerede har cirka 50.000 medlemmer i folkekirken, som angiver, at de har dobbelt medlemskab. Ingen af dem har prøvet at kuppe sig til magt i folkekirken. De har blot været glade for, at de for eksempel kan være aktive i Frelsens Hær og samtidigt blive gift og begravet i folkekirken.
Angrebet på biskoppernes indstilling bunder øjensynligt i et kirkesyn, der i praksis er folkekirken fremmed. Den anglikanske og til dels den svenske kirke er kirkecentrerede, mens især den danske folkekirke er folkecentreret.
Folkekirken har et stærkt centrum i sin bekendelse og teologiske ledelse, men samtidigt vidt åbne døre for alle, der vil komme i den og bruge den. Det er dens styrke som kirke i mission! Alt for mange flygtninge på landets asylcentre har mødt en lukket dør, når de har opsøgt den lokale folkekirke. Det er på tide at sende et klart signal om, at de er velkomne, selv om de måske også kommer i en migrantkirke.
Folkekirken bliver en kulturforening, lyder det. Det er lige det, den er, og landets bedste af slagsen. Alt i kirken er kultur, men naturligvis kultur med et evangelisk sigte. Folkekirken er åben for alle, der vil deltage og gå ind under det kristne vidnesbyrd, der ligger i kirkens mange kulturelle aktiviteter, som sang, musik, dåb og nadver, sjælesorg, forkyndelse, undervisning, diakoni, dialog og så videre. Som enhver anden kulturforening står og falder kirken med, at den har et klart budskab. Præster og menighedsråd og biskopper ved udmærket, hvad kirken står for.
Gennem 200 år har folk vandret mellem folkekirken og frikirkerne. En stor del af folkekirkens aktive præster og menighedsrådsmedlemmer har historisk haft og har den dag i dag deres baggrund i frikirkerne. Op mod halvdelen af mine bedste studerende gennem 36 år på Københavns Universitet kom i frikirker og frimenigheder.
Det har jeg altid støttet dem i – med den tilføjelse, at jeg håbede, at rigtigt mange af dem ville ende op som aktive præster i folkekirkens mission, hvor der er brug for al deres flid og ildhu. Det håb har rigtigt mange af dem opfyldt.
En ny undersøgelse er just antaget til ph.d.-forsvar i Amsterdam. Sognepræst Henrik Holmgaard, der er tidligere frikirkepræst, har lavet dybdegående interviews med 10 udvalgte, meget sekulære danskere, der har været gennem en stærk kristelig opvækkelse i en frikirke. 9 ud af de 10 var folkekirkemedlemmer, og de er fortsat medlemmer af folkekirken efter tilknytningen til en frikirke. Og tak for det, for man skal vel ikke meldes ud af folkekirken, bare fordi man er blevet omvendt til tro på Kristus.
Hans Raun Iversen er lektor emer. ved afdeling for systematisk teologi på Københavns Universitet.
Nr. 17 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 18:27:13
FN: Israelske soldater har skudt mod fredsbevarende styrke i Libanon Tryk Her
FN: Israelske soldater har skudt mod fredsbevarende styrke i LibanonI lighed med Enhedslisten vil Al...
Nr. 16 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 18:20:00
Kristeligt Dagblad mener: Kina skal holdes ude af Grønland Tryk Her
Tryk for at læse mere
Netop derfor er den historie, som Altinget også onsdag kunne fortælle om kinesiske interesser i den nordligste del af rigsfællesskabet, bekymrende. For ifølge netmediet arbejder to indflydelsesrige danskere, den forhenværende udenrigsminister Jeppe Kofod og den tidligere danske topdiplomat Friis Arne Petersen, for en virksomhed, der netop kan hjælpe Kina ind i Grønland.
Konkret handler det om, at de to danskere i november blev ansat som lobbyister for den australske virksomhed Energy Transition Minerals (ETM), der vil udvinde sjældne jordarter fra Kvanefjeld-plateauet i Grønland. Kvanefjeldet menes at rumme en af verdens største forekomster af uudnyttede reserver af kritiske mineraler, der har afgørende betydning i produktionen af en lang række moderne teknologier, heriblandt solceller, vindmøller og lasersystemer i kampfly. Ifølge Altinget viser en gennemgang af mineselskabets ejerforhold, at flere investorer har forbindelser til den kinesiske stat, og at disse investorer har indgået en ikke-bindende aftale med ETM om, at sjældne jordarter udvundet fra Kvanefjeld skulle eksporteres og forarbejdes i netop Kina. En af investorerne samarbejder tilmed med et andet selskab, der er kommet på en amerikansk sanktionsliste over kinesiske virksomheder med forbindelser til det kinesiske militær.
De to udenrigspolitiske sværvægtere skal angiveligt hjælpe ETM med en strid med det grønlandske selvstyre, der handler om, at selskabet efter årelange forundersøgelser i 2023 fik endeligt afslag på at gennemføre et enormt mineprojekt på Kvanefjeld. Det skete, da et flertal i det grønlandske parlament med henvisning til sundheds- og miljømæssige problemer vedtog et forbud mod udvinding af uran. Mistanken om, at selvstyret af politiske grunde kan have vedtaget forbuddet alene for at stoppe mineprojektet, har fået ETM til at rejse en voldgiftssag og et krav på knap 80 milliarder kroner.
FE slår i den nye trusselsvurdering fast, at kineserne generelt forbereder sig på en skærpet konflikt med Vesten og forsøger at gøre andre lande mere afhængige af Kina, blandt andet på områder som sjældne jordarter. Det gør Kina især for at øge sin indflydelse, men også for at det skal være svært for andre lande at pålægge Kina sanktioner og afbryde samhandlen. Afhængigheden af kinesisk teknologi kan også gøre vestlige landes militære opbygning vanskelig.
Både Jeppe Kofod og Friis Arne Petersen afviser over for Altinget, at deres rådgivning gavner Kinas position i Grønland. Og de må arbejde for hvem, de vil. Men det ændrer ikke ved det grundlæggende problem: I en verden med støt stigende geopolitiske spændinger skal Kina ikke, som Jeppe Kofod kort tid efter sin afgang fra dansk politik selv har pointeret, kontrollere kritiske værdikæder, der kan sætte Vestens produktion af grønne teknologier på pause og udfordre vores militære sikkerhed.
Nr. 15 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 18:20:00
Københavnsk borgmester vil stramme særloven for ukrainere. Men ordførere er ikke helt enige Tryk Her
Tryk for at læse mere
Skal den lov ændres, er det op til medlemmerne af Folketinget, og det er der behov for ifølge Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V). Han ønsker, at særloven kun skal gælde ukrainere fra de direkte krigsramte områder, fordi Københavns Kommune har udfordringer med at finde indkvarteringspladser til de især mange unge mænd, som ankommer i disse måneder, som beskrevet i Kristeligt Dagblads interview med ham.
Men det ønske møder ikke umiddelbart opbakning på Christiansborg.
Steffen Larsen, integrations- og udlændingeordfører for Liberal Alliance, mener, at man bør være varsom med at stramme særloven.
"Min mistanke er, at selv hvis vi ændrer særloven, vil ukrainere fra andre [end de krigsplagede] områder stadig søge hertil. Den kontrol, der skal til for at finde ud af, hvor folk reelt er fra, og hvor de skal returnere til, kan blive meget besværlig," forklarer han.
Hvis særloven skal strammes, er der brug for "en grundig overvejelse af", hvordan udfordringerne ellers kan løses, siger han og peger på muligheden for at fordele flygtningene anderledes mellem kommunerne.
Enhedslistens udlændingeordfører, Søren Søndergaard, mener også, at man bør se på fordelingen. Samtidig afviser han blankt, at loven skal strammes, "fordi der ingen sikre områder er i Ukraine".
"En af de ting, som ukrainere har ret til, er at bosætte sig, hvor de vil. Det kan være, at det giver problemer i København. Men derfor behøver man ikke at lave hele loven om. I første omgang kunne man lave en anden fordelingsordning," siger Enhedslistens ordfører.
Derudover foreslår Søren Søndergaard, ligesom Jens-Kristian Lütken, at man kunne udvide repatrieringsordningen, så den også gælder ukrainere. Ordningen gør, at man som flygtning kan få et beløb til at rejse hjem og genoptage sin tilværelse.
"Der kan være ukrainere, som siger: 'Hvis jeg kan få hjælp til at genetablere mig, vil jeg gerne hjem' på trods af den fare, der er for, at en drone pludselig falder ned i det hus, man bor i, og man bliver slået ihjel," siger han.
Også Venstres integrations- og udlændingeordfører, Hans Andersen, er imod en stramning af loven. I et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad siger han:
"Jeg anerkender, at der i kommunerne er et stort arbejde i at finde indkvarteringsmuligheder til fordrevne ukrainere, der er flygtet fra Ruslands angrebskrig. Når det er sagt, så ser vi i øjeblikket ikke for os, at vi skal ændre særloven, for vi står last og brast med Ukraine, der også kæmper for vores frihed."
Mohammad Rona, Moderaternes integrations- og udlændingeordfører siger, at kommunerne kan have udfordringer med håndteringen af de ukrainske flygtninge, selvom de "gør en stor indsats for at løfte opgaven".
"Vi kan ikke bare sidde på Christiansborg og sige: 'Nå, det er bare ærgerligt for jer'. Vi skal lytte til kommunerne og finde ud af, hvordan man bedst håndterer problemet," siger han.
Han vil ikke svare på, hvorvidt Moderaterne mener, at loven bør ændres.
"Det første skridt er dialog," siger han.
Derfor vil han tage spørgsmålet op med udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) med det samme.
"Vi lytter til kommunernes bekymringer og overvejer også, om det giver anledning til yderligere initiativer fra regeringens side," lyder det fra Rasmus Stoklund i et skriftligt svar til DR.
Mohammad Rona var ikke klar over, at Københavns Kommune, ifølge Jens-Kristian Lütken, ser ud til at løbe tør for indkvarteringsmuligheder til marts.
"Det er en helt reel og konkret bekymring. Der skal være styr på infrastrukturen, når man får folk til landet," siger Mohammad Rona.
Han oplever også andre udfordringer som beskæftigelse, integration og sammenhængskraft i lokalområderne. Alt det skal diskuteres i samråd med udlændinge- og integrationsministeren.
Nr. 14 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 18:13:00
Naturstyrelsen: Hold snitterne fra døde sæler langs Grenen Tryk Her
Nr. 13 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 18:12:00
FN's fredsbevarende styrker melder om israelsk beskydning af patrulje Tryk Her
Nr. 12 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 18:09:13
Meldinger fra EL om Frederiksen og Løkke sætter tanker i gang hos Alternativet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 11 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 18:02:00
Ikke alle mødre har fået at vide, at deres donorbarn kan udvikle kræft Tryk Her
Nogle mødre blev advaret ved et tilfælde, mens andre stadig ikke ved besked.
Nr. 10 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 18:00:00
Lotte Rømer: Døden er et livsvilkår for os alle. Men det er trist at nå en alder, hvor flere falder fra Tryk Her
Tryk for at læse mere
I 2020 blev jeg på eget initiativ lokalformand i Høreforeningen København, og det har fyldt meget for mig. Det er et større arbejde, men det er til gengæld også en glæde, at jeg kan gøre noget godt for mennesker, der hører skidt. Jeg har selv progressivt høretab, hvilket vil sige, at det bliver værre og værre med årene. Der er rigtig mange danskere, der har høreproblemer, og det hænger desværre stadig ved, at dem med dårlig hørelse er tungnemme og langsomme i opfattelsen.
Jeg har desuden et tæt forhold til min søn og mine to søskende, hvilket betyder meget.
Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?
I slutningen af 1980'erne havde jeg bandet, der hed Lotte Rømer and Her One Man Low Budget Backing Band, hvor min kammerat Robert Stang og jeg spillede landet tyndt. Vi var nogle af de første, som fik musik ind på caféer. De to år med Robert Stang var noget helt særligt. Det var sjovt og skørt, men det var også givende, fordi han var min rigtig gode ven. Han hørte også halvdårligt, så vi var to dårligt hørende, som rejste rundt, og det fik vi meget sjov ud af.
Hvilke personer har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
På musiksiden har jeg været meget glad for musikere som Jimi Hendrix, Peter Gabriel, Prince og Sting, og så syntes jeg jo også, at Tina Turner kunne noget. Jeg har lyttet meget til dem, og de har været med til at præge min musik og det, jeg brændte for.
Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få den tilværelse, du gerne ville have?
Jeg er fra et hjem med klaver, men jeg er ikke født med en sølvske i munden. Jeg har selv gjort rigtig meget. Det har været min egen energi, der har drevet mig frem og fået ting til at ske. Der er selvfølgelig op- og nedture i livet, men jeg er god til at rejse mig, når livet slår knuder. Det er vigtigt at fokusere på det, man kan, frem for det, man ikke mere kan.
Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?
Noget af det, der har påvirket mig mest, var, da min gode ven Robert Stang gik bort i 1997. Men jeg har også haft mange andre musikkolleger, der er faldet fra, og selvom jeg ikke har været lige så tæt med dem alle, er det trist at nå en alder, hvor flere falder fra. Og døden er jo et livsvilkår for os alle, men det er trist, når der er flere, der på pludselig vis falder fra. Det har fået mig til at glæde mig over hver dag og bruge den tid, jeg har tilbage, på den bedste måde.
Beskriv en scene fra din barndom
Jeg voksede op med musikken. Min mor spillede klaver, og min far spillede violin og guitar. Jeg spillede violin, og jeg kan huske, at det ikke var særligt smart at spille violin. Det gjaldt om at snige sig ud af døren, når jeg skulle til violinspil, så jeg ikke blev opdaget. Men det var en herlig, ældre mand, der underviste mig, og han har sat stort præg på mit liv. Når jeg havde øvet mig, var jeg hans bedste elev, og når jeg ikke havde øvet mig, var jeg hans dårligste elev, men han havde kun mig. Jeg blev en slags reservebarn for ham og hans kone, og jeg var altid hos dem i flere timer ad gangen. Når vi var færdige med violinspillet, skulle jeg lede efter chokolade, som han havde gemt rundt omkring, og bagefter læste han historier for mig. Til sidst gik vi tur i hans fantastiske have, og han fortalte om alle planter og blomster.
Hvor ser du dine forældre i dig selv?
I deres glæde for have og blomster. Jeg kommer fra et godt hjem, og mine forældre var stolte af mig. Min far havde også høretab, og det påvirkede ham meget. Han havde det svært, og det var, som om han gav op. Han mistede jo musikken, og det kom han sig nok aldrig over. Siden jeg fandt ud af, at jeg har et høretab, har jeg alle dage tænkt, at jeg ikke ville gøre som min far. Jeg ville ikke gå ned med flaget.
Hvad tror du på?
Jeg er vokset op i et kristent hjem, men troen fyldte ikke så forfærdeligt meget. Jeg er medlem af folkekirken, men jeg er for længst gået væk fra tanken om, at Vor Herre sidder oppe i Himlen. Jeg ser mere Gud som en kraft og en styrke. Alle religionskrigene og slåskampene i dagens verden er jo dybest set spildte kræfter. Der skal være plads til os alle sammen.
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
Intet. Det er, som det er, og det bliver, som det bliver. Jeg prøver så vidt muligt at gøre mit bedste, og hvis jeg uforvarende kommer til at gøre noget dumt eller såre nogle, prøver jeg at rette op på det. Livet er for kort til at holde fast i de dårlige ting.
Nr. 9 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 18:00:00
Hold håbet op Tryk Her
Tryk for at læse mere
Matthæusevangeliet 25,7
"Selv om jeg vidste, at dommedag kom i morgen, ville jeg stadig plante et æbletræ i dag." Sådan skulle Martin Luther have sagt i 1500-tallet. Mange kender sikkert fortællingen i utallige udgaver. Jeg husker, at jeg i min studietid hørte en lærer sige, at der ikke er belæg for, at Luther har sagt sådan.
I Bertel Nygaards gode tænkepause om "Håb" fortæller han, at en historiker har sporet udsagnet til en kreds af tyske lutheranere, der i 1944 lagde ordene i munden på deres åndelige forbillede, der var død 400 år tidligere. Og der var gode grunde til at fremsige dette "fake" luther-citat. De levede midt i krigens kaos med sovjetiske styrker uden for døren. Derfor var der grund til at holde håbet op for hinanden.
Denne forklaring giver udsagnet et ekstra lag for os historienørder. Samtidig lærer det os om håbets natur. Måske havde disse tyskere mere grund til at bruge udsagnet end Luther selv.
De 10 brudepiger havde grund til at skærpe sig og tænde lamperne eller faklerne. Ligesom vi i dag har gode grunde til at berede os både fysisk, mentalt og åndeligt på det, der kan ske i morgen.
Da er det godt med en vis form for klarsyn. Hvis dommens dag er forestående, da vil jeg i dag holde fast i den tro, der kan hjælpe mig gennem det, der måtte komme. Og jeg vil i dag prøve at holde håbet op for min næste. Det er det billede, der kommer til mig i Dy Plambecks vidunderlige salme:
"Hold håbet op og hold det udstrakt foran mig,
her er en fremtid, her er liv, han er på vej.
Se, snefnug ligner noder i en symfoni,
jeg ser på himlen over det, jeg lever i."
Et digt kan male et billede, der siger mere end 1000 ord. Jeg har brug for, at nogen holder håbet op for mig. Og jeg skal holde det op for andre. Dér kaldes jeg til at se det nære i snefnuggets symfoni – og æbletræets blomst. Da vokser livskraften ud af håbet.
Kunne dagens bøn være: Hold håbet op og hold det udstrakt foran mig.
Lars Kruse er sognepræst.
Nr. 8 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 17:58:45
Voldsom brand i centrum af Slagelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 7 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 17:40:29
Brutal drabssag i Spanien trækker tråde til Danmark Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 6 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 17:38:11
Island slutter sig til boykot af Eurovision med israelsk deltagelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 5 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 17:35:00
I lang tid styrede hans breve hendes indre liv: ”Jeg havde det nærmest, som om jeg havde influenza” Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der var trykt et embedsstempel i kuvertens hjørne, som fortalte mig, at brevet var fra Thomas, der, som jeg, var præst. Det er løgn, tænkte jeg: Han skriver!
Brevet var udformet som en sang på seks vers på melodi fra salmen "Herre, jeg har handlet ilde". Mit yndlingsvers lød:
Blindtarm, styr dig i din smerteLunge, tag en ekstra smøgMavesæk, fordøj din tærteHjerte, dæmp din uros støjHun er hos os i mine tankerDagligdagens redningsplanke
Jeg befandt mig i en rus. Efter at have læst brevet igen og igen, ringede jeg til ham. Han ville bare sige tak for sidst, sagde han.
Jeg havde mødt Thomas et par dage inden, jeg modtog brevet, på et præstekursus i Ry. Om aftenen skulle vi lave revy, han spillede Bubber, og jeg spillede biskop. Senere blev vi småfulde, gik en tur, satte os på en bænk. Snakkede og snakkede. Jeg nåede at sige til ham, at jeg ikke ville i seng med ham, og nu skulle han ikke tro noget, bare fordi vi var på kursus.
Jeg var 40, han var 43 år, vi var begge to gift og havde børn med andre.
Alligevel endte det med et kys. Og i det øjeblik var det, som om horisonten stod i flammer. Som at drikke og tørste på samme tid.
Derfor var det både lykkeligt og forfærdeligt, da jeg modtog hans brev nogle dage senere. Hvad var det? En afslutning eller noget mere? Det viste sig hen over de næste to måneder, hvor vi sendte to-tre breve til den anden om ugen.
Han foreslog, at vi skulle skrive håndskrevne breve. Ikke på computer, nej, de skulle være håndskrevne. Med blæk og på brevpapir.
Hans far var sømand, og hans mor var stuepige. Via en brevklub skrev de sammen, længe før de mødte hinanden. Så Thomas havde set, hvad breve kan udøve af magi.
Hvis han ikke havde insisteret på, at vi skulle skrive håndskrevne breve, tror jeg ikke, at det var blevet til noget, for jeg var hundeangst. Vi havde begge to forpligtelser, og så var han på mange punkter et rodehoved, som ikke passede til mit behov for orden og struktur.
Anne Kirstine Langkjer, 72 år, er pensioneret præst og bor i Kolind på Djursland. Foto: Privat De første breve var fulde af lange litterære citater, blandt andet en længere analyse af Sophus Claussens digt "Afrodites Dampe", hvor der gøres grin med dem, der vil have styr på det hele. Og gensvaret var fra Selma Lagerlöfs fortælling om at få fantasiens kæmpebier ind i virkelighedens kube. Vi ville vise hinanden, hvor dygtige vi var. Men engang imellem blev det også lidt lummert fra min side, fordi jeg havde læst, at det kunne mænd godt lide.
I et brev skrev han: "Jeg ... dig".
Det var umuligt at se, hvad der gemte sig under blækklatten mellem "jeg" og "dig". Jeg læste det igen og igen. Analyserede resten af indholdet. Holdt det op mod lyset. Turde han skrive, at han elskede mig?
Det var mærkeligt at gå rundt i dagligdagen og være hemmeligt forelsket. Det var som at leve et dobbeltliv. Min veninde sagde, at det måtte føltes dejligt, men jeg havde det nærmest, som om jeg havde influenza. Hans breve styrede hele mit indre liv. På samme tid havde jeg dårlig samvittighed, vores situation taget i betragtning.
Vi nåede hver især at skrive 42 breve til hinanden, inden vi mødtes igen, to måneder efter den aften på præstekurset. Han havde lidt dårligere tænder, end jeg huskede, og så var han frygtelig tynd. Men det eneste, jeg kunne tænke på, var at få snakken overstået, så vi kunne kysse.
Vi fik hinanden til at blomstre. Tre år efter, han sendte mig det første brev, blev vi gift i Tamdrup Kirke. Under kjolen var min mave stor, jeg ventede vores fælles barn.
Thomas døde i 2024. Til hans begravelse sagde jeg, at jeg har ondt af alle dem, som kun har oplevet at få kærestebreve på sms. Han nævnte aldrig, at han havde gemt de breve, jeg sendte til ham, men efter hans død fandt hans datter dem på hans kontor, sorteret i rækkefølge.
Kort tid efter han døde, læste jeg alle brevene igen og blev nyforelsket. Når man læser et brev, er det ligesom at komme i sommerhus. Tiden har stået stille, fra du var der sidst. Og du er i situationen med det samme.
I dag tør jeg næsten ikke se på dem længere. Det er for hårdt. Jeg arbejder på, at mit savn bliver afløst af taknemmelighed over den kærlighed, vi nåede at opleve.
Nr. 4 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 17:29:00
Island boykotter også Eurovision Tryk Her
Nr. 3 DR Penge Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 17:15:00
Der er så få kvinder i danske bestyrelser, at økonomiprofessor ryster på hovedet: 'Det er jo dumt' Tryk Her
Under hvert femte bestyrelsesmedlem i danske virksomheder er en kvinde. Et kæmpe tab, lyder det.
Nr. 2 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 17:07:27
Vestas i stort kurshop: Her er aktierne i fokus Tryk Her
Vestas i stort kurshop: Her er aktierne i fokusOnsdagens handel er overstået på Københavns Fondsbørs...
Nr. 1 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 10. December, 2025 17:05:45
Minister forventer domstol retter ind efter ønske om flere udvisninger Tryk Her
Tryk for at læse mere
