Jorgensen's nyheder


Tryk på emnerne nedenunder eller scroll ned til sidste nye artikler. Det er bedre end facebook.


👀 26

Browser: Other

DB fylder 4.58 Mb.

Opdater⟳

Arbejderen.dk

Børsen finans

Børsen investor

Børsen ledelse

Børsen økonomi

Børsen virksomheder

DR Indland

DR nyheder

DR Penge

DR Politik

DR Udland

frihedsbrevet.dk

K_artikler

K_nyheder

Nielsen's nyheder

 
 

Siden blev hentet:
Onsdag 25. Juni 2025 3:17


Nr. 1000 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 25. Juni, 2025 01:23:43

Florida bygger midlertidigt fængsel til migranter i sumpområde Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den amerikanske delstat Florida har skudt gang i opførelsen af et udrejsecenter, som har fået navnet Alligator Alcatraz på grund af dets afsides beliggenhed i vådområdet Everglades.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Everglades er kendt for at huse blandt andet alligatorer, krokodiller og pytonslanger.

Optagelser fra en lokal NBC-station viser, at byggeriet er gået i gang.

Store telte skal huse migranter, mens der skal opstilles campingvogne til medarbejdere.

I sidste uge sagde en lokal embedsmand, at det ikke bliver nødvendigt at investere tungt i sikkerheden omkring udrejsecenteret. Det skyldes de barske sumpede græsarealer, der fra naturens side omkranser området.

Navnet er en henvisning til det tidligere Alcatraz -fængsel, der ligger i Californien og er omgivet af vand.

USA's præsident, Donald Trump, har siden han tiltrådte i januar gjort en indsats for at skrue op for tilbageholdelser og deportationer af migranter.

Trump siger, at det er nødvendigt, fordi millioner af migranter ifølge ham på ulovlig vis krydsede grænsen til USA under hans demokratiske forgænger Joe Biden.

Der er med Alligator Alcatraz tale om et såkaldt detentionscenter, som er et fængsel til midlertidige tilbageholdelser. Her bliver migranter placeret af myndighederne - eksempelvis mens der træffes en beslutning om, hvilket land de skal deporteres til.

Antallet af personer, der befinder sig i denne slags fængsler i USA, er steget under Trump. Da han blev indsat i Det Hvide Hus gjaldt det 39.000, og den 15. juni lød tallet på 56.000.

Trumps administration har samtidig presset på for at finde mere plads til tilbageholdte borgere.

De nye faciliteter i Florida ventes at koste 450 millioner dollar årligt - 2,9 milliarder kroner. På sigt vil man her kunne huse 5000 personer, vurderer landets ministerium for indenlandsk sikkerhed.

I en video, som blev delt på sociale medier i sidste uge, sagde Floridas delstatslige justitsminister, James Uthmeier, at Alligator Alcatraz i løbet af de første 30-50 dage vil kunne huse 1000 mennesker.

/ritzau/


Nr. 999 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 25. Juni, 2025 00:57:00

Storbritannien vil købe kampfly, der kan bære taktiske atomvåben Tryk Her

Nr. 998 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 25. Juni, 2025 00:22:03

Storbritannien genanskaffer kampfly til atomforsvar Tryk Her

Tryk for at læse mere

Storbritannien planlægger at indkøbe kampfly, der kan affyre atomvåben.

Det meddeler den britiske regering i en pressemeddelelse tirsdag aften.

Planen er at købe 12 F-35A-fly. Flyene kan både have konventionelle våben og kernevåben med sig.

Storbritannien har tidligere haft fly, der kunne affyre atomvåben, men de blev udfaset efter Den Kolde Krig.

Nu skal piloterne i landets luftvåben igen spille en rolle i atomforsvaret, lyder det i pressemeddelelsen, hvor regeringen kalder investeringen den største styrkelse af atomprogrammet i en generation.

Kampflyene skal indgå i en Nato-mission, der handler om såkaldt nuklear afskrækkelse. Altså at afskrække fjender fra at angribe, fordi man besidder atomvåben.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, kalder indkøbet nødvendigt for national sikkerhed.

- I en tid med stor usikkerhed kan vi ikke længere tage fred for givet, hvilket er grunden til, at min regering investerer i vores nationale sikkerhed, siger han i pressemeddelelsen.

Forsvarsalliancen Nato holder i disse dage topmøde i den hollandske by Haag, hvor øgede investeringer i forsvar står øverst på dagsordenen. Det er især set i lyset af, at truslen fra Rusland er blevet større i de seneste år, og at USA med præsident Donald Trump i spidsen kræver, at de europæiske lande i højere grad kan beskytte sig selv.

Storbritannien har i forvejen ubåde, der kan bære atomvåben. Med tilføjelsen af fly kommer landet til at ligge mere på linje med USA og Frankrig, der kan affyre kernevåben fra både land, vand og i luften.

F-35A-flyene, som produceres i USA, kan bære taktiske atombomber. En unavngiven embedsmand siger til Reuters, at Storbritannien formentlig vil være nødt til at købe bomberne hos USA.

Et taktisk atomvåben er lavet til brug på slagmarken og er generelt mindre end strategiske atomvåben, hvis formål er at kunne angribe langt fra fronten. Det kan for eksempel være angreb på militærbaser og byer på fjendens territorium.

/ritzau/Reuters


Nr. 997 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 23:55:00

Det Hvide Hus afviser historie om minimal skade på Irans atomprogram Tryk Her
Flere store amerikanske medier har talt med anonyme kilder, der angiveligt fortæller, at en efterretningsrapport viser, at Irans atomprogram kun er blevet forsinket med nogle få måneder efter det amerikanske angreb.
Nr. 996 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 23:39:23

Medier: USA's angreb forsinker kun iransk atomprogram med måneder Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's angreb på tre iranske atomfaciliteter var måske ikke så ødelæggende, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har sagt.

Det fremgår af en foreløbig vurdering fra efterretningsenheden Defense Intelligence Agency (DIA) under USA's forsvarsministerium efter søndagens angreb på atomanlæggene Fordow, Isfahan og Natanz.

Det skriver CNN, New York Times og nyhedsbureauet Reuters. De henviser til unavngivne kilder med kendskab til rapporten.

Vurderingen er foreløbig og kan ændre sig. Men de tidlige resultater tyder på, at Irans atomprogram kun er blevet forsinket med få måneder, skriver medierne.

De unavngivne kilder beretter, at det af DIA-vurderingen fremgår, at kun indgangen til Fordow-anlægget, der er bygget ind i et bjerg, blev ødelagt, mens de underjordiske strukturer er intakte.

Desuden antydes det i vurderingen fra DIA, at Iran forud for angrebet havde fjernet beriget uran til andre lokationer, siger den ene af kilderne til CNN.

Efter weekendens amerikanske angreb, som blandt andet bestod af de kraftfulde bunker buster-bomber, sagde præsident Donald Trump, at det iranske atomprogram var "fuldstændig tilintetgjort".

Før angrebet vurderede amerikanske efterretningstjenester ifølge New York Times, at Iran ville være i stand til at lave en atombombe på tre måneder.

Rapporten fra DIA estimerer, at atomprogrammet er blevet forsinket med under seks måneder, skriver New York Times.

Det Hvide Hus bekræfter, at den foreløbige vurdering findes. Men talsperson Karoline Leavitt kalder den over for CNN "decideret forkert".

Den er ifølge Leavitt "klassificeret som tophemmelig, men er blevet lækket til CNN af en anonym og andenrangstaber fra efterretningsmiljøet".

Ifølge Reuters ventes det at blive en vanskelig opgave at vurdere skaderne på anlæggene.

Direktøren for Det Internationale Atomagentur (IAEA), Rafael Grossi, opfordrede tirsdag Iran til igen at tillade besøg fra agenturets inspektører på iranske atomanlæg.

Inspektørerne havde senest adgang til atomanlæggene i Iran få dage før Israels angreb på Iran den 13. juni.

/ritzau/


Nr. 995 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 23:04:23

Hedebølge i New York får folk til at bruge vifter og paraplyer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Millioner af indbyggere i USA søger tilflugt indendørs, efter at en hedebølge tirsdag har ramt den østlige del af landet med rekordhøje temperaturer.

Det ellers ofte hektiske Times Square i storbyen New York var midt på dagen tæt på mennesketomt, da temperaturen nåede 37 grader, hvilket er det højeste siden 2012.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det såkaldte heat index for byen - hvor faktorer som luftfugtighed er medregnet for at give et billede af, hvor høj temperaturen føles - lyder for New York City samtidig på 43,3 grader.

Her har nogle borgere brugt paraplyer, når de har bevæget sig gennem gaderne, mens andre har solbadet i byens parker.

- Det har været et lidt koldt forår. og så lige pludseligt, bum, så er den (varmen, red.) her, siger den 82-årige Eleanor Burke.

I byen Newark i New Jersey er temperaturen tirsdag eftermiddag nået op på 39,4 grader, oplyser Den amerikanske nationale vejrtjeneste (NWS).

I Philadelphia, som ligger i Pennsylvania, har den lydt på 38 grader.

De høje temperaturer kan belaste byens elnet, fordi flere skruer op får deres aircondition. I Bronx, som er en bydel i New York, har et strømsvigt, som efterlod flere end 34.000 hjem uden strøm, fået udbyderen Con Edison til at opfordre folk til at begrænse deres strømbrug.

NSW har i en varsling omtalt de høje temperaturer som ekstremt farlige.

- Ekstremt farlig varme fortsætter i den midtvestlige del af USA og ved østkysten. Det påvirker næsten halvdelen af den amerikanske befolkning, lyder det.

NSW opfordrer samtidig folk til at begrænse fysisk aktivitet på grund af dårlig luftkvalitet.

Ekstrem varme er den vejrrelaterede begivenhed med den højeste dødelighed i USA. Flere dør således under ekstrem varme i landet, end når det rammes af orkaner og tornadoer.

BBC omtaler den igangværende hedebølge i USA som sommerens første store hedebølge i Nordamerika.

Ifølge mediet ser hedebølgen ud til at kunne betyde, at temperaturrekorden for juni flere steder vil blive slået.

/ritzau/


Nr. 994 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 22:16:18

Aktieluk i USA: Våbenhvile gav investorerne appetit på risiko – Nasdaq tæt på rekord Tryk Her
Aktieluk i USA: Våbenhvile gav investorerne appetit på risiko – Nasdaq tæt på rekordEn våbenhvile i...
Nr. 993 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 22:00:00

Betal 750 kroner, og kom til lægen samme dag: Socialdemokratiet vil have undersøgt, om omdiskuteret konceptet er lovligt Tryk Her
Læger har indført en ordning, hvor patienter kan sikre sig en konsultation samme dag, hvis man betaler 750 kroner.
Nr. 992 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 21:44:00

Ifølge iransk stats-tv har Trump ‘bønfaldende tigget om en våbenhvile’, men iranske Maryam har mistet al tillid til de iranske statsmedier Tryk Her
Iransk stats-tv intensiverer brugen af propaganda og patriotisme på fladen i et forsøg på at styrke regimets støtter og samle nationen, vurderer seniorforsker.
Nr. 991 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 21:30:03

Anti Doping Danmark øger antal samarbejdscentre med gratis år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Klistermærker med Anti Doping Danmarks logo vrimler frem i landets trænings- og fitnesscentre.

Antallet af centre, som samarbejder med Anti Doping Danmark er nemlig steget markant siden oktober sidste år.

Her var der i alt 369 centre, som samarbejdede med organisationen. Siden er antallet vokset til 633, hvilket svarer til omkring 60 procent af landets fitnesscentre.

Det fortæller Kasper Skat Lundgaard Krøll, som er forebyggelseskonsulent i Anti Doping Danmark.

Han glæder sig over udviklingen, fordi det er et tegn på, at flere centre tager ansvar for at skabe træningsmiljøer uden doping.

- Samarbejdet kan være med til at skabe gode og sikre træningsmiljøer, og det kan også synliggøre over for nye medlemmer, at der er tale om et center, som ikke ønsker doping, siger han.

De mange nye samarbejdscentre er kommet om bord gennem en målrettet rekrutteringsindsats, lyder det.

En bevilling fra Kulturministeriet har nemlig gjort det muligt for Anti Doping Danmark at tage kontakt til alle trænings- og fitnesscentre i Danmark og tilbyde dem gratis samarbejde i 2025.

Blandt de nye samarbejdspartnere er blandt andet crossfitkæderne Arca og Butchers Lab.

Og netop centre med crossfit eller funktionel træning har i høj grad takket ja til et samarbejde med Anti Doping Danmark.

- De køber ind på historien om, at samarbejdet handler om at signalere udadtil, at her er et center, som tager ansvar, Kasper Skat Lundgaard Krøll.

Også træningskæden Loop har indledt et samarbejde med Anti Doping Danmark for nylig. Andre store fitnesskæder som Pure Gym og Sats har samarbejdet med organisationen i længere tid.

Samarbejdet består i, at konsulenter fra Anti Doping Danmark kan komme på uanmeldt besøg i samarbejdscentrene. Her vil de blandt andet tale med især unge mennesker om træning, kosttilskud og doping.

Konsulenterne har desuden mulighed for at lave dopingkontrol, hvis de ser noget mistænkeligt.

Ifølge Kasper Skat Lundgaard Krøll er et potentielt tegn på doping først og fremmest, hvis en person gennemgår en unaturlig hurtig fysisk udvikling.

Men andre ting som akne, rødme i ansigtet og visse adfærdsmæssige tegn kan også være tegn på doping.

Hvis en person tester positiv for doping, bliver vedkommende udelukket fra de centre, som samarbejder med Anti Doping Danmark, i to år.

Kasper Skat Lundgaard Krøll vurderer, at det er realistisk, at Anti Doping Danmark kan samarbejde med med omkring 80 til 90 procent af landets træningscentre.

- Vi forventer ikke, at vi kan nå op på 100 procent. Det er vigtigt for os, at der er tale om et frivilligt samarbejde, og der er centre, som har en mere liberal holdning til doping eller som ikke mener, at det er relevant for dem, siger han.

Det er lovpligtigt for kommercielle motions- og fitnesscentre at skilte med, om de har en samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark eller ej.

/ritzau/


Nr. 990 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 21:20:20

Analyse: Trump er ankommet i Haag. Nu skal europæerne bevise, han har grund til at blive Tryk Her
Analyse: Trump er ankommet i Haag. Nu skal europæerne bevise, han har grund til at bliveTirsdag afte...
Nr. 989 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 21:01:00

'De ved ikke, hvad fuck de laver': Trump i det røde felt over 'Mellemøstens realitet' Tryk Her
Mandag eftermiddag kunne Donald Trump ikke skjule sin frustration over Iran og Israel.
Nr. 988 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 20:48:00

Både Israel og Iran er klar til at overholde våbenhvile Tryk Her

Nr. 987 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 20:48:00

39-årig mand sigtet for drab på samlever fængsles i fire uger Tryk Her

Nr. 986 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 20:36:32

Både Israel og Iran melder sig klar til at overholde våbenhvile Tryk Her

Tryk for at læse mere

Både Iran og Israel melder sig klar til at overholde den skrøbelige våbenhvile, som tirsdag er begyndt at forme sig - så længe den anden part ikke bryder den.

Det siger henholdsvis Irans præsident og Israels forsvarsminister tirsdag.

I et opslag på X fortæller Israels forsvarsminister, Israel Katz, at han har haft en telefonsamtale med USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, hvor de talte om våbenhvilen.

- Jeg understregede, at Israel vil respektere våbenhvilen - så længe den anden side gør det, skriver Katz på X.

Lignende toner kommer fra Irans præsident, Masoud Pezeshkian.

- Iran vil ikke overtræde våbenhvilen, medmindre Israel gør det, siger Masoud Pezeshkian ifølge det iranske medie Nournews, skriver Reuters.

Ligeledes melder den iranske præsident sig klar "til at løse problemerne" ved forhandlingsbordet med USA.

Det siger han i et opkald med Mohammed bin Zayed, der er præsident for De Forenede Arabiske Emirater, skriver det officielle iranske nyhedsbureau Irna ifølge AFP.

Efter 12 dages luftangreb mellem de to lande, erklærede USA's præsident, Donald Trump, natten til tirsdag dansk tid, at begge parter havde sagt ja til en våbenhvile.

Om morgenen, hvor den skulle gælde fra, blev det også bekræftet fra både iransk og israelsk side.

Men bare et par timer senere anklagede Israel sin ærkefjende igennem mange år for at have brudt aftalen og meldte om angreb nær Teheran. Iran afviste at have brudt aftalen.

Tirsdag eftermiddag anklagede Trump begge lande for at have brudt våbenhvilen i noget tordnende vendinger.

Særligt Israel var Trump mærkbart utilfreds med.

- Jeg må få Israel til at slappe af nu, sagde han til fremmødte journalister foran Det Hvide Hus.

- Så snart vi lavede aftalen, gik Israel ud og smed en masse bomber i et omfang, som vi ikke har set før, lød det videre fra Trump, der tilføjede:

- Vi har i bund og grund to lande, der har kæmpet så længe, at de ikke selv ved, hvad fanden ("fuck", red.) de laver, sagde Trump, der kort efter satte kurs mod Haag i Holland, hvor der er Nato-topmøde.

/ritzau/


Nr. 985 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 20:30:00

Ny ballade om betting-regler: 'Ludomanen må vente endnu engang' Tryk Her
Regeringen har trods løfter ikke indkaldt til forhandlinger om regulering af blandt andet online spil og betting, og det får hård kritik fra SF.
Nr. 984 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 20:28:03

EU klar med gengældelsestold på amerikanske varer Tryk Her
EU klar med gengældelsestold på amerikanske varerEU planlægger at indføre gengældelsestold på import...
Nr. 983 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 20:04:00

Trump og Rutte taler højlydt om nyt Nato-mål på 5 procent. Men ifølge Løkke er det ikke helt korrekt Tryk Her
Udenrigsministeren kommer med stikpille til den spanske regering, som påstår, den har fået en særordning.
Nr. 982 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 20:02:00

'Før skulle vi kysse ringen': Storpolitisk stormvejr har gjort Danmark populær som aldrig før Tryk Her
Grønlands-krisen har gjort Danmarks ambassadør i USA's telefon rødglødende.
Nr. 981 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 20:00:00

Teologer kritiserer folkekirken.dk: Man ophøjer biskoppernes politiske ståsted Tryk Her

Tryk for at læse mere

I sidste uge bragte folkekirken.dk en erklæring fra 8 ud af 10 af folkekirkens biskopper, der kritiserede Israel og appellerede til den danske regering om at lægge yderligere pres på sine israelske kolleger. 

Biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær slog i Kristeligt Dagblad fast, at erklæringen udelukkende er et udtryk for biskoppernes egen holdning og ikke repræsenterer den danske folkekirke. 

“Folkekirken har ingen præsident. Vi udtaler os som dem, vi er. For mit eget vedkommende oplever jeg denne situation som ubærlig, og derfor bruger jeg min stemme til at sætte fokus på den," lød det fra biskoppen.

Det rejser det principielle spørgsmål, om folkekirkens fælles, officielle kommunikationskanal skal bruges til at eksponere biskoppernes egne politiske holdninger?

Biskopper har ingen særstatus Ifølge Jesper Bacher, der er sognepræst i Lolland-Falsters Stift og mediekommentator på Kristeligt Dagblad, er det "dybt problematisk", at erklæringen blev udgivet på folkekirken.dk. Hjemmesiden er ifølge ham til for at formidle fælles folkekirkelige anliggender. Ikke for at eksponere konkrete politiske meninger.  

"Det bidrager til signalforvirring og er en utidig ophøjelse af biskoppernes politiske ståsted. Man kan meget let få det indtryk, at biskoppernes ord har en særlig politisk vægt. Og det er forkert. Vi er lutheranere. Vi tror ikke på, at biskopperne har et særligt politisk klarsyn eller har ret i kraft af deres embede," siger han.  

Ifølge Jesper Bacher kan det ikke undgå at se ud, som om det er folkekirkens synspunkt, når erklæringen bliver udgivet på folkekirkens officielle kommunikationskanal.       

"Det ligner en udtalelse på folkekirkens vegne, når biskoppernes erklæring indtager en prominent plads på folkekirken.dk, selvom biskopperne bedyrer, at de kun udtaler sig i eget navn. De otte biskopper flyver i politisk flok i en ensidig udtalelse præget af politisk og teologisk tunnelsyn. Israel har gjort hele den civiliserede verden en kæmpe tjeneste ved at bekæmpe Hamas, Hizbollah og Iran. Jeg synes, det er ganske forbavsende, at højere gejstlige som biskopperne føler sig kaldet til at belære Israel om, hvordan man fører krig," siger han. 

Biskopperne er centrale skikkelser i den danske folkekirke. Er netop deres meninger ikke vigtige at få eksponeret på den officielle kommunikationskanal? 

"Nej. Biskoppernes politiske holdning har ingen særstatus i den danske folkekirke. Jeg vil skynde mig at sige, at jeg er stærk tilhænger af ytringsfrihed, også af biskoppernes ytringsfrihed, men når sådan en erklæring bliver udgivet på folkekirken.dk, får biskoppernes politiske synspunkt særlig betydning, om man vil det eller ej. Vi er et frit land. Biskopperne kunne have sendt deres indlæg til avisernes debatredaktioner, hvor det hører hjemme," mener Jesper Bacher. 

Han tilføjer: 

"I 2023 var vi 183 præster, der skrev under på en erklæring imod jødehadet. Det kunne jo være relevant at høre, om den også kunne blive udgivet på folkekirken.dk. I øvrigt var der ingen af de siddende biskopper, som fandt anledning til at støtte den erklæring."

Holdningssted frem for et trosstedAnna Helleberg Kluge er provst i Næstved Provsti. Heller ikke hun mener, at erklæringen burde bringes på folkekirken.dk.

"Det giver det indtryk, at det er den samlede folkekirke, der har én holdning, og det antyder, at folkekirken er et sted, hvor din holdning kommer til orde, hvis du har flertallet. Den skulle være bragt et andet sted. Det må vi lære noget af til eftertiden," siger Anna Helleberg Kluge.

Kirken skal stå på menneskets side, slår hun fast. Derfor skal biskopper ikke tage politisk stilling i en konflikt, der har mennesker på begge sider. Og derfor skal folkekirken.dk ikke eksponere denne stillingtagen.   

"Det er et meget politisk signal. Jeg håber ikke, at vi ser ind i en fremtid, hvor det bliver almindeligt, at biskopperne i næsten fælles front kommer med politiske holdninger. Det er ikke folkekirkens interesse. Så kommer kirken til at ændre karakter og blive et holdningssted frem for et trossted," siger hun. 

Kristeligt Dagblad har forelagt kritikken for chefredaktør på folkekirken.dk Ellen Aagaard og spurgt hende, om det er mediets opgave at eksponere biskoppernes egne politiske holdninger. Desuden er Ellen Aagaard blevet spurgt, om den føromtalte erklæring imod jødehadet kunne blive udgivet på folkekirken.dk.  

Det sidste spørgsmål svarer hun ikke på. Men i et skriftligt svar lyder det:  

"Folkekirken.dk's opgave er at kommunikere folkekirken til den brede befolkning. Når 8 ud af 10 biskopper henvender sig i en pressemeddelelse til regeringen, vurderer vi, at det har offentlighedens interesse. Har man hørt deres pressemeddelelse diskuteret, skal det være muligt at finde og læse dens ordlyd."

Ellen Aagaard har ikke haft mulighed for at medvirke i et mundtligt interview med Kristeligt Dagblad.


Nr. 980 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 20:00:00

Marie Bach Hansen: Jeg prøver mange ting i ét liv ved at spille forskellige karakterer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Marie Bach Hansen har altid haft en rig fantasi, også som barn, hvor hun godt kunne lide at forsvinde ind i en anden verden. Engang stak hun af fra sine forældre, mens familien var ude at gå tur i skoven, fordi hun blev opslugt af rollen som Ronja Røverdatter og ville udforske sig selv i  den – hendes første hovedrolle, som hun som tiårig spillede på byens lokale børneteater.

"Jeg var fuldstændig vild med at spille Ronja Røverdatter. Det var både fællesskabsfølelsen ved at lave teater, spændingen op til premieren og magien, når det hele gik op i en højere enhed. Det var der, jeg fandt glæden ved at stå på en scene," siger hun.

Marie Bach Hansen er født og vokset op i den lille landsby Borum vest for Aarhus. Der boede hun sammen med sin mor, der var pædagog, og far, der var tømrer, og så var der hendes to søskende – den 10 år ældre storebror og tre år yngre lillesøster.

Borum var på mange måder en meget klassisk landsby, hvor alle kendte alle, og byens børn var udenfor på gaden for at spille rundbold sammen. Det var en opvækst uden alt for mange regler, men med en tryg ramme, erindrer hun.

Hun kan ikke huske det selv, men hun har af sin mor fået fortalt, at hun i en alder af blot to eller tre år havde sagt, at hun gerne ville være "spilskuer". 

"Det er på en måde meget rammende, for jeg tror, at jeg er og altid har været 'spilskuer'. For lige så meget jeg kan lide at være totalt i midten af det hele, er jeg også meget registrerende og opmærksom på andre mennesker, og hvad de gør. På den måde er skuespil også et indadvendt fag," siger hun.

Interessen for menneskets indre havde hun allerede som barn, for hun har altid syntes, at det var spændende at betragte de voksnes interaktion med hinanden, når de talte sammen. Som ung søgte hun derfor ind på sociologistudiet på Aalborg Universitet samtidig med Statens Teaterskole i København og blev optaget begge steder.

"Så sad jeg som 20-årig med to breve i hånden. Det føltes som et skæbnevalg, men jeg var slet ikke i tvivl om, hvad jeg ville vælge. Jeg valgte selvfølgelig hjertets passion: teaterskolen. Jeg var megastolt over at være kommet ind i første hug," siger hun.

Siden har karrieren udviklet sig med roller på den danske teaterscene og i film og tv-serier, men interessen for at forstå menneskets indre har holdt ved. I de seneste år er hun i sin fritid begyndt at læse faglitteratur inden for sociologi og psykologi.

"Jeg har en nørd i mig, som kunne have haft det rigtig spændende på universitetet. I mit fag er det vildt interessant at komme ind i hovedet på forskellige mennesker. Jeg føler, at jeg prøver mange ting i ét liv ved at spille nogle forskellige karakterer," fortæller hun.

I takt med at Marie Bach Hansen fik tilbudt flere og større roller, særligt efter sit store gennembrud i hovedrollen som Signe Larsen i DR's dramaserie "Arvingerne" (2014-2017), begyndte hun at lægge mærke til, at nogle kunne genkende hende i det offentlige rum.

"Når jeg sad i toget, kunne jeg mærke, at nogen kiggede på mig, og jeg fik en selvbevidsthed, som jeg ikke kunne lide, og som jeg stadig ikke er vild med. Den kan gøre mig genert og være hæmmende. Jeg gad godt at være fri for min selvbevidsthed, men samtidig er jeg sindssygt glad og taknemmelig for at være et kendt ansigt. I dag har jeg fået mere ro med den," siger hun.

Når Marie Bach Hansen ser tilbage på sit liv, er der ingenting, hun ville gøre om. Hun elsker sit fag, at fordybe sig i en karakter og fællesskabet både på og uden for scenen — og så har det været et kæmpe privilegium for hende at lave noget, hun samtidig synes har været sjovt. 

Men hvis hun alligevel skulle give et godt råd til sit yngre jeg, ville det være at slappe lidt mere af og ikke tage så meget ansvar.

"Jeg har altid været den perfektionistiske, pligtopfyldende og ansvarsfulde pige, der var meget ambitiøs. Og nogle gange er det nok i sig selv at have det sjovt – det kan der komme lige så meget fantastisk ud af."


Nr. 979 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 20:00:00

Fattigdommens ulidelige svøbe varer ikke ved Tryk Her

Tryk for at læse mere

”Så døde den fattige Lazarus, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød.” 

Lukasevangeliet 16, 22

Vi er i gang med evangeliet fra i søndags – 1. søndag efter trinitatis – om den rige mand og den fattige Lazarus. Vi har i de første dage i denne uge set på det sociale misforhold mellem de to og dermed været ramt af evangelisten Lukas' sociale hammer.

Da jeg var ung teologistuderende i 1970'erne gik der en marxistisk bølge hen over os. "Religion er opium for folket," lød anklagen. Religion er med til at undertrykke de fattige ved at fokusere på livet efter døden i stedet for livet her. Der var noget rigtigt i det angreb, men alligevel ikke. Vores lignelse har givet trøst for fattigfolk, for der kommer en straf over den rige. Der er ikke uendelig uretfærdighed.

Lukas vil med sin lignelse, som han i øvrigt er ene om at berette, rejse en fane mod rigdommens svøbe og selvtilstrækkelighed. Han accepterer ikke den sociale ulighed ved blot at konstatere den. Han tager udgangspunkt i denne verdens vilde ulighed og uretfærdighed og vil åbne for en ny vej.

Når Per Fly i sin tankevækkende Netflix-serie "Reservatet" skildrer det rige Hellerup over for au pair-pigernes fattige baggrund i Filippinerne, rejser han jo en fane mod rigdommens fordummende adfærd og fortæller samtidig en anden historie om mangel på moral. Den serie vakte med rette stor diskussion. Er vi i vores rigdom blevet blinde over for andres fattigdom? Udnytter vi deres situation til selv at blive rigere? Har vi i jagten på rigdom glemt noget? Glemt medmenneskeligheden? Det er en væsentlig diskussion. Den må ikke stoppe.

Lukas vil den samme diskussion og noget mere. Hvad kan få folk til dels at ændre sig fra den selviske rigdom til næstekærlighed? Og hvad kan få os til at se, at der er kommet et utroligt budskab ind i verden, der får den gamle verden til at skælve?

Disse spørgsmål rejses i den sidste del af lignelsen om den rige mand og Lazarus, hvor rollerne byttes om og et håb forkyndes. Det ser vi på i morgen.

Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.


Nr. 978 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 20:00:00

5 stjerner: Ny udstilling lader os opleve den uendelige himmel over havet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvilken god timing af Den Hirschsprungske Samling i København at byde på en udstilling lige nu om strandliv, om stranden som naturfænomen og om stranden som en spændende og flydende overgangsmarkør mellem land og hav! Vi kan symbolsk tage den ene dukkert efter den anden i de skønne malerier, der præsenteres i udstillingens tætte salonophængning. Bagefter kan vi så fysisk kaste os i bølgen blå, for det er sommer, og badesæsonen er netop skudt i gang.

De fleste værker er i små formater med enkelte undtagelser, herunder P.S. Krøyers (1851-1909) berømte "Sommeraften ved Skagens Strand" (1899), hvor maleren promenerer med sin trofaste hund og sin smukke, men mindre trofaste, hustru på stranden i det perlemorsfarvede solnedgangslys: Kropssproget og blikretningen indikerer, at de er på vej væk fra hinanden. Også J.F. Willumsens (1863-1958) monumentale, koloristisk vovede og dramatiske "Naturskræk. Efter stormen 2" (1916), hvor en kvinde forsøger at flygte fra det stormfulde hav og den nådesløst brændende sol, sprænger salonformatet.

Ifølge kurator Rasmus Kjærboe var anledningen til udstillingen en henvendelse fra et spansk-dansk par, som ville høre, om Den Hirschsprungske Samling var interesseret i at låne deres 31 mindre skagensmalerier. En del af disse værker, som aldrig før er blevet vist på et dansk museum, hænger nu primært i den første del af udstillingen, som er inddelt i fem temaer: "Drømmenes strand", "Hårdt arbejde og fare på færde", "Danmark opdaget på stranden", "Strandture" og "Nye horisonter".

De tematiske kapitler er adskilt af skråthængte, transparente tekstiler i strandfarver, og sørme om ikke vi også får en videoprojektion af solen at se på en væg og også oplever brændingen, hvor bølgerne skyller ind på det sandfarvede gulvtæppe. De levende billeder ledsages af lydoptagelser af bølgeslag. Dette sanseforførende tilskud til udstillingen giver os oplevelsen af at være på stranden, mens vi tørskoede arbejder os igennem udstillingen.

Lær af litteraturenIndtil cirka 1830 havde stranden generelt spillet en mindre vigtig rolle i kunsten. Men herefter bliver kysten og det folkeliv, som udspiller sig på stranden, til et væsentligt motiv i mange danske kunstnerskaber.

Ud over malerierne oplever vi stranden, som den ses med både naturvidenskabens og klimakritikernes briller. Faktuelle oplysninger leveres i montrer og på monitorer: Danmarks kystlinje måler tilsammen 8750 kilometer, og vi kan aldrig være mere end 40 kilometer væk fra en kyst i vores lille land. I fremtiden vil vi derfor være ekstremt eksponeret for de stigende vandstande og for uforudsigeligt vejr med vilde storme og perioder med skybrud og oversvømmelser, som følger med klimaændringerne, oplyses det.

P.S. Krøyers "Sommeraften ved Skagens Strand. Kunstneren og hans hustru", 1899, markerer de første ti års ægteskab for Danmarks mest berømte kunstnerpar. Man bemærker de dramatiske undertoner: Midt på stranden er parret ved at glide fra hinanden, men den trofaste hund har Krøyer helt styr på. Foto: Den Hirschsprungske Samling Litteraturprofessor Søren Frank har finkæmmet skønlitteraturens beskrivelser af havet og menneskets omgang med det, for der kan vi rent faktisk hente megen konkret viden. I en lille video fortæller han, at vi mennesker har sat processer i gang, som viser, hvor dygtige vi har været til at tæmme naturen. Imidlertid har vi nu mistet kontrollen over disse processer, og i vores levetid vil det ikke være muligt at standse temperaturstigningerne. 

Det er næppe vejen frem at tro, at man kan tæmme havene ved at bygge diger og sluser, forlyder det. I stedet bør vi lade vandet opføre sig naturligt og give det plads til at løbe sig træt, inden det når civilisationen, mener han – stadig med afsæt i skønlitteraturens havskildringer.

Digteren og maleren Holger Drachmann (1846-1908) fik efter "hundredårsstormen" den 13. november 1872 i opdrag at skildre eftervirkningerne af denne altødelæggende stormflod i det københavnske Dagbladet. Især Lolland-Falsters østvendte kyster blev ramt – og blev det jo igen i efteråret 2023. Det var et skrækkeligt syn for den følsomme digter at besigtige ødelæggelserne og deres negative konsekvenser for mennesker, dyr, natur og bygninger i området. Under stormfloden havde jord og hav byttet plads mange steder, hvor ituslåede skibe lå langt inde på landet, og huse var endt i havet. Drachmanns maleri "Fra stormfloden 1872" skildrer netop de sønderslåede skibe på havet foruden skibe, der er skyllet ind på land.

Kunstnerne var reportereFlere anekdotiske malerier viser fiskernes – for byboerne – eksotiske og dramatiske liv. Ud over de kendte malere Michael Ancher (1849-1927) og P.S. Krøyer (1851-1909) gælder det især Carl Bloch (1834-1890), Martinus Rørbye (1803-1848) og Jørgen Roed (1808-1888), og flere andre kunstnere skildrer fiskerfamilier, der sidder inde på land og skuer med angst og bæven ud over havet for at få øje på kutteren med de mandlige familiemedlemmer mellem de frådende bølger.

Dengang havde man jo hverken tv eller radio, så kunstnerne var også en slags billedreportere, der fortalte dem derhjemme om livet i den store verden. Meget få mennesker havde mulighed for at rejse ud på den tid.

Hvem kan holde badeferie? Tjenestepigen, der bærer herskabets tunge kufferter? Næppe. Den lokale, som kigger på de fremmede, der invaderer hans hjemegn? Næppe. En veritabel folkevandring af repræsentanter fra middelklassen holdt fra 1870 og frem sommerferie ved de danske kyster. Her skildret at Bernhard Middelboe i hans maleri "De første sommergæster" fra 1882. Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner De danske havne kom sent til: Skagen fik først en fiskerihavn i 1907, hvorefter stranden forsvandt som arbejdsplads, da fiskerne nu arbejdede fra havnen. Nu var det badegæsternes tur til at indtage strandene. Bernhard Middelboes (1850-1931) maleri "De første sommergæster" (1882) viser, hvordan en lokal beboer iagttager et pænt og nydeligt par, som bevæger sig ned mod stranden, mens deres tjenestepige halter efter med bagagen. Nu skal de fine byboere "ligge på landet", som det hed dengang, det vil sige trække frisk luft ind og kaste sig i bølgen blå. Dette er dog hverken tjenestepigen eller den lokale mand forundt. Stadig flere velsituerede folk fra storbyerne søgte mod strandene fra 1870'erne og frem.

Hornbæk og Skagen blev populære badebyer, efter at kunstnerne som de første havde opdaget disse byers charme. Det går næsten altid sådan: Efter kunstnerne kommer trendsætterne i form af de intellektuelle, nysgerrige og kreative, dernæst de veluddannede fra middelklassen og til slut de kapitalstærke borgere. Herefter er vejen banet for masseturismen, og jagten går ind efter nye og mere upåagtede steder. 

Frants Henningsens motiv er et eksempel på valørmaleriet, hvor hele motivet males med ganske få farver, men i et bredt spektrum fra den lyseste til den mørkeste tone. Her er det hans "Strandparti fra Hornbæk", 1883. Foto: Den Hirschsprungske Samling Forfatteren Meïr Aron Goldschmidt (1819-1887) var indlogeret på et hotel ved Blokhus i 1865. Han var nærmest synsk i sin foregribelse af fremtidens masseturisme: Han frygtede, at "naar alt dette bliver bekjendt, gaaer idyllen af Blokhus – endskjøndt et lille tykke Klit kan man vel faae Lov at beholde i Ro".

Et sted for religiøse tankerDen gennemresearchede udstilling lader os gennem værkerne opleve himlen, som hvælver sig uendeligt over havet med horisonten, der er linjen mellem det dennesidige og kendte og det hinsidige og ukendte derude, hvor den synlige verden ender, og vores blikke kan indstilles på uendeligt. De danske kunstnere havde dog ikke samme sans for metafysikken og fortabelsen i naturen som eksempelvis den tyske universalromantiker Caspar David Friedrich (1774-1840). Imidlertid er de generelt brillante, når de gengiver den danske natur, så vi i dag kan opleve, hvordan mange af vores kyststrækninger så ud før industrialismen.

Stranden er et privilegeret sted for kontemplation og religiøse tanker. Den er et overgangssted mellem land og hav – en rand, en kant eller et skel, der forandrer form og "tekstur" på grund af tidevandet og stormene. Den ligger således ikke fast, men formes konstant af naturkræfterne. Imidlertid har kunstnerne fastholdt den for evigt i deres malede "snapshots". På stranden føler vi os ofte små. Det fremgår især af de malerier, som viser stranden, havet, himlen og horisontlinjen uden mennesker.

Lad os give Søren Kierkegaard (1813-1855) det sidste ord: "[...] midt i Naturen [...] træder Mennesket ud som Naturens Herre, men han føler ogsaa, at der i den viser sig noget Høiere, Noget, han maa bøie sig for; han føler en Nødvendighed af at hengive sig til den Magt, som styrer det Hele."

En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910. Den Hirschsprungske Samling. Til den 11. januar 2026. Efterfølgende bliver udstillingen vist på Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Katalog med forskningsbaserede artikler af Karina Lykke Grand, Rasmus Kjærboe, Lilian Munk Rösing, Karen-Lisbeth Göricke, Emmy Laura Pérez Fjalland, Siw Ranis og Carl Neumann.


Nr. 977 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 19:50:00

Krig og konflikt har fulgt Raja hele livet. Men krigen mod Iran har kostet ham dyrest Tryk Her
Den arabiske landsby Tamra i Israel blev hårdt ramt under andendagen af krigen mellem Israel og Iran.
Nr. 976 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 19:41:00

Sorg, tristhed og afmagt: Det er naturligt at blive påvirket af nyhedsstrømmen Tryk Her
Daglige nyheder om krig og kriser kan påvirke vores hjerne og krop. Psykolog giver sine bedste råd til at håndtere de svære følelser.
Nr. 975 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 19:39:00

Rutte har intet problem med, at Trump delte sms'er Tryk Her

Nr. 974 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 19:38:00

Brand i Viby J: Borgere i nærheden opfordres til at lukke vinduer Tryk Her

Nr. 973 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 19:30:00

Biskopper går ind ind i udenrigspolitik på et felt, hvor selv erfarne politikere har svært ved at skabe en konsistent linje Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når man går ind på folkekirken.dk, mødes man af en opfordring om at lægge pres på Israel. Den er skrevet af 8 ud af 10 biskopper og stilet til regeringen.

De fleste danskere, der besøger siden, vil opfatte det sådan, at det er kirkens holdning. For det står på folkekirken.dk og har den vægt, der kommer af, at så mange fra det øverste gejstlige lag har deres navne på erklæringen. 

Hverken folkekirken.dk eller biskopperne mener, at erklæringen taler på folkekirkens vegne. Men det kommer den nu alligevel til, også fordi man ikke har mange modsynspunkter på siden. 

Det er forfærdeligt, at der slås så mange civile ihjel i Israels krig mod terrororganisationen Hamas, og det har før været kritiseret på lederplads i Kristeligt Dagblad. Men det er alligevel et skråplan, bispekollegiet begiver sig ud på, når man udsender storpolitiske statements. 

De kan nemlig ikke undgå at polarisere, og den ene halvdel af kirken vil føle sig skubbet ud. Biskoppelig udenrigspolitik fører lige lukt ind i den kirkekultur, som vi kender fra de lutherske søsterkirker i Sverige og Tyskland. Det er en opskrift på tilbagegang.

Og når man først går ned ad den vej, åbner man også for en diskussion om kirkens politiske identitet: Hvilken profil har folkekirken? En profil, der kan rumme bispekritik? Islamkritik?

Og er det en profil, der kan rumme det jødiske perspektiv? Der er en ny antisemitisme, som gør det farligt at være jøde i Vesten igen. Men søger man på ordet "antisemitisme" på folkekirken.dk, så ser den debat ikke ud til at være så vigtig. 

Det betyder ikke, at biskopper støtter antisemitisme. Det betyder, at de har bevæget sig ind på et udenrigspolitisk felt, som selv erfarne politikere har svært ved at skabe en konsistent linje på.

Mest sandsynligt er det, at bispekollegiet vil holde sig på dette sporadiske spor og bare udsende udtalelser, når de føler stærkt nok for noget. 

For logikken er svær at få øje på. Udtalelserne ser ikke ud til at være drevet af mængden af liv eller lidelse. Mindst 200.000 mennesker er dræbt i Congos lange strid. Et sekscifret antal mennesker er døde i Tigray-krigen i Etiopien. Islamismen har kostet tusindvis af mennesker livet gennem årene. Ingen af disse fænomener har i nyere tid påkaldt sig klare biskoppelige fællesudtalelser.

Det bedste for folkekirken ville være ikke at føre udenrigspolitik. Folkekirken har ingen politisk ledelse, og det ville koste mange udmeldelser at få det.

Folkekirken er folkekirke, fordi den har undgået polarisering. Man burde holde fast ved den tradition. Vi kan tids nok få koncernkirken drevet af de politisk fromme. Men på det tidspunkt vil det så næppe være en folkekirke længere.


Nr. 972 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 19:20:00

'Det kan vi ikke acceptere': Danske Patienter kalder det bekymrende, at man kan købe lægetid til 750 kroner Tryk Her
Virksomheden bag konceptet siger, at de følger reglerne.
Nr. 971 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 19:14:00

Sol, sjus og skrald: Robot-sien fisker festen op Tryk Her
Siden 2021 har en skraldeopsamlingsrobot stået for den vigtige opgave at opsnappe affald i Aarhus Å, inden det flyder ud i Kattegat
Nr. 970 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 19:08:00

Bombefly-episode og Trumps signaler til Iran vækker frustration i Israel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Få timer efter, at våbenhvilen mellem Israel og Iran trådte i kraft klokken seks tirsdag morgen, affyrede Iran endnu et langtrækkende missil mod Israel. Et klart brud på våbenhvilen, der fik Israel til at sende jagerfly af sted for at bombe mål i Iran. Inden jagerflyene nåede frem til deres mål, sendte USA's præsident, Donald Trump, en utvetydig besked til Israel via sit eget sociale medie, Truth Social.

“Smid ikke bomberne. Hvis I gør det, vil det være et brud på aftalen. Bring piloterne hjem nu!”.

Ifølge det amerikanske medie Axios ringede Donald Trump til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, der endte med at kalde piloterne hjem, efter at de nøjedes med at ramme en radarstation ved Teheran.

Den episode skaber bekymring i Israel. Og det gør de signaler, Donald Trump sender til Iran også.

“For nogle dage siden talte Donald Trump om det iranske regimes ubetingede overgivelse og antydede et muligt regimeskifte i Iran. Nu har han givet regimet en våbenhvile uden at stille betingelser og styrer måske mod forhandlinger om en ny atomaftale,” siger den israelske analytiker Ohad Hemo på Israels Kanal 12.

En anden besked fra Donald Trump, der vækker frustration i Israel, er de ord, den amerikanske præsident skrev tirsdag eftermiddag på Truth Social på vej til Nato-topmødet i Haag.

“Kina kan nu fortsætte med at købe olie fra Iran,” skrev Donald Trump. 

Og netop sådan et skridt ses som en gave til det iranske regime, der nu, som før, kan fortsætte med at sælge sin olie til Kina og tjene store summer på det.

På det sociale medie X udtrykker Reza Pahlavi, søn af den afdøde tidligere iranske shah, netop også sin frustration over det internationale samfunds ageren i krigen mellem Israel og Iran.

“Til verden. Red ikke dette korrupte, smuldrende terrorregime. Stå sammen med det iranske folk i dette historiske øjeblik. Beskyt dem mod regimets desperate modreaktion. Støt ikke et regime, der snart igen vil rette sine våben, missiler og terror mod jer. Frygt ikke. Vær modige. Sejren er inden for rækkevidde,” skriver han.

Ifølge det israelske nyhedsmedie AG News på Telegram, planlægger det iranske regime en fejring af “Irans sejr” på Palæstina-pladsen i Teheran. Selvom det iranske atomprojekt menes at ligge i grus og mange missilbaser, kaserner og store dele af regimets militære infrastruktur er ramt, prøver regimet at fremstå som sejrherren. 


Nr. 969 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 19:02:00

Udlandsredaktør: USA’s bombning af Iran er godt nyt for NATO Tryk Her
Med søndagens bombning af Iran har Trump vist, at han er villig til at bruge militær magt mod USA’s og Europas fælles fjender, mener Weekendavisens udlandsredaktør, Anna Libak.
Nr. 968 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 19:00:03

Partier vil veksle udskudt CO2-afgift på fiskeriet til andre tiltag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Regeringen er i disse dage ved at forhandle en ny fiskeriaftale på plads, der endegyldigt vil vedtage udskydelsen af CO2-afgiften på fiskeriet med flere år.

Blandt de forhandlende partier er SF. Her forsøger klima- og miljøordfører Carl Valentin at veksle udskydelsen af CO2-afgiften til andre tiltag.

Det er afgørende, hvis det rødgrønne parti skal kunne forsvare at lægge stemmer til en udskydelse af CO2-afgiften,

- Det kan vi gøre, hvis vi får tilstrækkeligt med indrømmelser, der har lige så store eller større klima- og natureffekter, siger Carl Valentin.

CO2-afgiften på fiskeriet trådte i kraft fra den 1. januar 2025. Allerede efter en måned foreslog regeringen på et pressemøde i februar at udskyde. Nu er udspillet ved at blive til en endelig aftale.

I første omgang ville regeringen skyde afgiften til 2030.

Men nu fremgår det af et udkast til aftalen, som Ritzau har set, at man foreslår at indføre den fra 2029, hvor den begynder på halvt niveau det første år.

Det er ikke perfekt klimapolitik, men det kan blive nødvendigt at sige ja til udskydelsen, mener De Konservative.

- Det er vigtigt, at afgiften er et omstillingsværktøj og ikke en pisk, og derfor kan vi gå med til diskussionen, siger klimaordfører Frederik Block Münster.

Pisken opstår, fordi flere fiskere har advaret om, at man ikke havde mulighederne for at omstille sig til grønne brændsler endnu.

Resultatet ville derfor blive nedlagte frem for omstillede fiskekuttere, lyder det.

I SF synes man grundlæggende, at det er kritisabelt, at regeringen vil udskyde CO2-afgiften med flere år.

Men nu hvor SVM-regeringen i princippet kan vedtage aftalen uden andre partier, handler det for SF om at påvirke aftalen mest muligt.

For at opveje de tabte CO2-reduktioner fra den udskudte CO2-afgift, kan man udvide trawlforbuddet, så der kan spares CO2-udledning ved mindre sejlads, foreslår partiet.

- Hvis vi laver flere trawlfri områder, vil det have en klimaeffekt, siger Carl Valentin.

Samme princip gælder for De Radikale, der er ligeså kritiske over for den skudte afgift.

Politisk leder Martin Lidegaard forsøger derfor at få ændret på finansieringen i aftalen.

Her har regeringen nemlig foreslået at bruge penge fra Grøn Fond til at kompensere fiskerne for CO2-afgiften.

Det er i strid med hensigten, mener partiet.

- Vi skal ikke bruge det grønne råderum på det, fordi vi synes, vi skal bruge pengene på at omstille fiskeriet til at blive grønt, siger Martin Lidegaard.

I den anden side af sagen står Danmarksdemokraterne.

Her vil man slet ikke have indført en CO2-afgift, men pudsigt nok kommer udskydelsen af afgiften formentlig til at ske uden dem.

De er nemlig stadig så kritiske over for, at den bliver indført på et senere tidspunkt, at der er langt til enighed.

Kristian Bøgsted og partiet har ikke fået tilsendt det seneste udkast til en aftale, som andre partier har fået.

- Vi kan ikke tolke det på andre måder, end at vi er blevet smidt ud af forhandlingerne, uden at vi har fået besked om det, siger han.

/ritzau/


Nr. 967 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 19:00:00

Vi skal ikke acceptere, at vi bruger havet som fortyndingssted for kemikalier Tryk Her

Tryk for at læse mere

Havene omkring Danmark er langt mere forurenede, end Miljøministeriet hidtil har redegjort for. Det afslørede DR i sidste uge, og mediet fortæller nu, at ministeriet i mange år har ignoreret miljøreglerne af hensyn til erhvervslivet. Hvor elendigt har Danmarks havmiljø det rent faktisk? Kristeligt Dagblad har spurgt professor Henriette Selck.

Kan du forklare sagen kort?

Under EU's vandrammedirektiv har medlemsstaterne pligt til at udarbejde to tilstandsvurderinger for vandmiljøet. I den ene tilstandsvurdering skal medlemslandene måle på 45 miljøfarlige stoffer, men Danmark måler kun på på 17. Tyskland og Sverige måler på alle 45. I den anden tilstandsvurdering måles der på 14 stoffer. Disse 14 stoffer skal have et såkaldt miljøkvalitetskrav, også kaldet en grænseværdi. Grænseværdier fastslår, hvornår forureningen er til skade for havdyr. Grænseværdier er juridisk forpligtende. Det vil sige, at myndighederne er forpligtet til at handle, hvis en grænseværdi overskrides. I så fald skal forureningskilden opspores, udledningen mindskes, og der skal laves en plan for, hvordan man bringer forureningen ned under grænsen igen. Men i Danmark er det gået ualmindeligt langsomt med at fastsætte de her grænseværdier. Høringsrunden blev afsluttet fredag. Det betyder, at forurening med de pågældende kemiske stoffer hidtil ikke er taget med i tilstandsvurderingen.

Kort sagt: havet har det værre, end vurderingen hidtil har vist, og myndighederne har ikke været forpligtet til at gøre noget ved det?

Det er rigtigt.

Hvor elendigt står det så rent faktisk til?

Det står meget alvorligt til. Vandet ved vores kyster er meget kemisk forurenet. Det er ikke bare små overskridelser. Nogle af stofferne ligger flere hundrede gange over grænseværdierne. Mange af dem, der ligger over, bliver i miljøet, fordi det er metaller og såkaldte evighedskemikalier.

For eksempel?

Af metaller og halvmetaller er det for eksempel arsen, bly, cadmium, krom, kviksølv og nikkel. Blandt de menneskeskabte stoffer er PCB og TBT. PCB ophørte man med at anvende i 1980'erne, men vi finder det stadig i høje koncentrationer i miljøet, det forsvinder ikke. Nogle af de her stoffer indgår i pesticider, andre i for eksempel træbeskyttelse og batterier.  

Det lyder næsten, som om vi svømmer rundt i gift?

Det gør vi også.

Hvad betyder forureningen for havdyrene?

Alle de her stoffer øger dødeligheden for havets dyr. De påvirker deres evne til reproduktion og hæmmer deres vækst. Nogle af stofferne er kræftfremkaldende, og nogle gør immunsystemet svagere. Havets modstandsdygtighed forringes. Dyrene har mindre at stå imod med, når de stresses af for eksempel fiskeri.

Hvilke problemer har havet udover den kemiske forurening?

Den samlede pakke af problemer for havet er i rækkefølge: udledning af næringsstoffer fra landbruget, fiskeri med bundtrawl samt overfiskeri af visse arter, og så kommer kemisk forurening ofte på tredjepladsen. Det har vi forskningslitteratur, der fastslår.

Har du noget håb om, at Danmarks havmiljø får det bedre?

Ja, for nu kommer der fokus på det, og emnet betyder noget for mennesker i Danmark. Mit håb er, at der nu sker en hurtig implementering af de her miljøkvalitetskrav. Vi skal lukke for hanen med det samme. Vi skal ikke acceptere, at vi bruger havet som fortyndingssted for kemikalier.

Du bor ned til stranden i Køge Bugt. Tænker du ofte på, hvad der sker under vandoverfladen der?

Ja, det gør jeg hver dag. Jeg er glad for havet og det, det bringer os, men jeg bekymrer mig, når jeg ser, at der er masser af fedtemøg, eller at fiskene ikke gyder ved kysten, som de plejer. Men jeg bader stadig i det. 


Nr. 966 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 19:00:00

Fra varmerekord i weekenden til sankthans-fejring i regn og blæst. Hvad betyder det omskiftelige vejr for landmændene? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mens weekenden bød på sol og varmerekorder, måtte en lang række arrangører mandag aflyse deres sankthans-fejringer på grund af blæst og risiko for skybrud. Også temperaturen tog mandag et kraftigt dyk. Fra årets hidtidigt varmeste dage i weekenden og et termometer, der søndag viste 28,8 grader på Fyn og i Sønderjylland, måtte mange finde jakken frem mandag aften, hvor temperaturen var faldet til mellem 12 og 15 grader. 

Søren Gammelby Jensen driver sammen med sin bror et planteavlslandbrug ved Kalundborg. På lige knap 500 hektar jord dyrker de korn, rasp og græsfrø til golfbaner og græsplæner. Han er glad for det omskiftelige vejr med sol, regn og vind, vi ser i øjeblikket. 

"Vand og varme i en kombination, det er ikke helt ringe," siger han og tilføjer, at en varm dag som i søndags er god for afgrøderne, fordi de nu er selvforsynende med vand. Derudover bliver cellerne i en plante stærke, når det blæser, og derfor er blæsevejret med til at styrke afgrøderne. 

Det omskiftelige vejr er særligt kærkomment efter en maj måned, der var præget af tørke. Dengang fik det manglende regnvejr landmanden til at klø sig i hovedbunden, fordi tørt vejr betyder, at afgrøderne sætter færre sideskud. 

"Jeg var meget nervøs. Vi kunne godt se, at jorden manglede vand og afgrøderne begyndte at visne. Men i sidste øjeblik begyndte det at regne, og det har gjort, at afgrøderne har sat mange sideskud. Så derfor står afgrøderne rigtig fint derude lige nu," siger han. 

På grund af regnvejret i løbet af juni er jorden nu fugtig, og det skaber gode betingelser for afgrøderne. Og selvom landmanden som regel foretrækker, at regnen er spredt ud over længere tid, bekymrer det ham ikke, når der falder meget regn på kort tid. Som i mandags, hvor der i Kalundborg faldt omkring 14 millimeter fordelt over tre byger. 

"Jorden optager det meste af vandet, når det kommer. Så på nuværende tidspunkt er det ikke katastrofalt, at der kommer de her regnskyl," siger Søren Gammelby Jensen og tilføjer, at det bliver anderledes til august, når kornet begynder at modne. Der er kornet nemlig i risiko for at knække, når der kommer voldsomme regnbyger. 

"Alt i alt er jeg en glad landmand," siger Søren Gammelby Jensen, der mener, at årets høst ser lovende ud. 

Velsmagende æblerOgså frugtavler og indehaver af Hestehavegård Frugtplantage i Sønderborg, Henrik Petersen, er tilfreds med vejret. 

"Det omskiftelige vejr gør, at der kommer mere smag i vores æbler," siger Henrik Petersen. 

Sydlandske æbler, der gror i varme hele tiden, får ikke den samme syre og den smag, som danske æbler, der oplever skift i varme og kulde, siger Henrik Petersen. Også jordbærsæsonen tegner godt i år. Det skyldes blandt andet, at det meget varme sommervejr har ladet vente på sig. Så modnes jordbærrene nemlig langsommere, og markedet får en chance for at følge med.

Når Henrik Petersen skal beskrive de optimale betingelser for frugtavl, lyder det da også meget som en vejrudsigt fra juni: 

"Det er en god dansk sommer, hvor det varierer mellem sol, varme, lidt køligere temperaturer og regn. En god blanding af det hele," siger Henrik Petersen, der dog ikke regner med at høsten i år bliver mere prangende end normalt. 

Selvom vejret de sidste par dage har været omskifteligt, har vejret i juni på mange måder været gennemsnitligt, siger meteorolog ved DMI Sebastian Pelt. Både gennemsnitstemperaturen og nedbørsniveauet ligger lige omkring normalen. Vejret i juni skiller sig dog ud på to punkter: færre skybrud end normalt og flere dage med blæst.

"Fra midten af maj plejer vi at sige, at nu begynder skybrudssæsonen. Nu har vi den 24. juni, og der har kun været registreret en dag med skybrud. Det er ret usædvanligt. Det er 15 år siden, vi sidst har haft kun én dag med skybrud i slutningen af juni," siger Sebastian Pelt og tilføjer:

"Og så har mange nok bemærket, at det er ret blæsende udenfor. Vi har registreret kuling 16 ud af 24 dage i juni, og i går var der vindstød af stormstyrke. Vi er ikke i nærheden af en rekord, men der er ikke nogen tvivl om, at juni måned har budt på ret meget blæst."

Den drilske vindOg netop blæsevejret kan give en oplevelse af, at vejret er omskifteligt, siger Sebastian Pelt. Både fordi mange oplever, at luften er køligere, end termometeret viser, når det blæser, men også fordi skift i vindretningen kan bringe vidt forskelligt vejr med sig fra den ene dag til den anden. 

 "Grundlæggende er vores temperaturniveau dikteret af vindretningen. I søndags var det rigtig varmt, og i dag er det 15-18 grader og blæsende. Og det er et godt eksempel på, at det i weekenden var luftmasse fra syd, der kom ind over landet, og så skiftede vindretningen i løbet af mandagen, så den nu blæser fra vest, og det betyder, at det nu er køligere luftmasse, der blæser ind over landet," siger Sebastian Pelt. 

I løbet af sommeren vil udsvingene dog blive mindre. Lige nu henter vi særligt det varme vejr fra Sydeuropa, men de næste par måneder vil luftmassen nord for Danmark blive varmere, så temperaturen i mindre grad dikteres af vindretningen. 

Søren Gammelby Jensen er dog ikke bekymret for sine afgrøder, selv hvis sommervejret slår over, og der kommer en periode med mere stabil varme. 

"Jeg er tæt på at tro, at afgrøderne kan klare det, selv hvis der ikke kommer mere regn resten af sommeren," siger han og tilføjer: 

"Men jeg ved godt, at man skal passe på med at høste med øjnene," tilføjer han. 


Nr. 965 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 19:00:00

Bondegårdsbesøg hitter hos danskerne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Klap geder, rid på ponyer, og vær med til at fodre høns og kaniner. Det er noget af det, man kan opleve, hvis man i sommeren tager familien med forbi en af de mange bondegårde, som holder åbent for besøgende.

Rundt omkring i Danmark tilbyder både store og små gårde, at man kan komme på besøg eller overnatte og dermed komme tættere på livet på landet. Og den mulighed benytter mange sig af. Flere gårde melder om udsolgte arrangementer og en stigende efterspørgsel generelt.

Det fortæller Siobhan Kristensen, der er formand for Landsforeningen for Landboturisme, som siden 1988 har arbejdet for at fremme og forbedre vilkårene for danske bondegårdsferier.

"Der er mange i dag, der tilbyder bondegårdsferier og overnatninger på gårde, og vi oplever en stigende popularitet. Tidligere havde vi mange udenlandske besøgende fra Holland, Belgien, Sverige og Norge, men siden coronakrisen er antallet af danskere også steget," siger hun.

Landsforeningen for Landboturisme har ikke tal på antallet af besøgsgårde i Danmark eller antallet af besøgende, men på sociale medier melder flere af dem selv om travlhed.

I et opslag på Facebook i mandags meldte Nordgården ved Skibby i Nordsjælland for eksempel om en stort set fuldt booket sommersæson, som varer i to måneder. På Bækgården ved Glamsbjerg på Vestfyn, har der været udsolgt ved de seneste gårdbesøg omkring påske og pinse, og gården Nymarksminde nord for Aalborg kunne allerede melde om næsten udsolgt i maj måned. Hvis man vil besøge Tothavens besøgsgård i Nordsjælland opfordres man online også til at have købt billetten hjemmefra, da der ofte er udsolgt.

På samme vis møder andre store gårdarrangementer opbakning. Omkring 110.000 børn og voksne blev vurderet at deltage i Økodagen i april, hvor man kan overvære malkekøerne komme på græs på 41 økologiske gårde. Og godt 85.000 var sidste år med til det årlige Åbent Landbrug i september, hvor danskerne kan få indblik i moderne landbrug rundt omkring i landet.

Ifølge Siobhan Kristensen er der mange forskellige måder at tage på bondegårdsferie eller -besøg på. Det kan være på arbejdende gårde, hvor man er med til at dyrke eller høste afgrøder, eller gårde, hvor man rider på heste eller fodrer hobbydyr. Selv har hun Hveddegaard ved vestjyske Kibæk nær Herning, hvor de omkring 2000 årlige overnattende kan komme tæt på gårdens malkekvæg.

"Dem, der kommer ud til mig, vil gerne se, hvor mælken kommer fra, og de kan komme med ud at fodre og malke køer eller komme på traktorkøretur. Vi har typisk fyldt op i sommerferien, men også mange besøgende i maj og juni, hvor bedsteforældre for eksempel tager af sted med deres børnebørn," siger hun.

En forklaring på interessen kan ifølge hende være, at mange forældre føler sig langt væk fra landbruget.

"Mange fra den generation, der har mindre børn i dag, havde bedsteforældre, som boede på landet, og som de tilbragte tid hos i ferierne. Den forbindelse til landet har de ikke mere, og derfor må de finde andre steder, hvor deres egne børn kan få den oplevelse. Mange vil gerne lære om hverdagen på en gård, og der er en stor interesse for at se, hvor maden kommer fra," siger hun.


Nr. 964 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 18:51:00

Kampen mod Irans atomprojekt er lang. For knap 20 år siden kaldte Netanyahu det en eksistentiel trussel Tryk Her

Tryk for at læse mere

I den israelske premierminister Benjamin Netanyahus mangeårige politiske karriere har den iranske atomtrussel spillet en central, ja ofte afgørende rolle på vejen til endnu en valgsejr. Selv i sin bog “Fighting Terror” (Bekæmpelsen af terror), der udkom året før, han blev premierminister for første gang i 1996, beskriver Netanyahu det iranske atomprojekt som en eksistentiel trussel mod Israel. I bogen vurderer han, at Iran på daværende tidspunkt ville være i stand til at producere en atombombe inden for fem til syv år. 

Lige siden har Benjamin Netanyahu gentaget sine advarsler. Nogle gange fra talerstolen i det israelske parlament, Knesset. Andre gange, som i 2012, fra scenen i FN's Generalforsamling. Og igen i 2018 ledsaget af et fyldigt arkiv, der angiveligt indeholdt bunkevis af det iranske atomprograms tophemmelige dokumenter, som Israels efterretningstjeneste havde fået fat i. For Netanyahus vedkommende har den iranske atomtrussel fyldt hele hans karriere. Og fredag den 13. juni gav han Israels hær, jagerpiloter og efterretningstjenester grønt lys til at angribe det iranske atomprojekt. Med alvorlig mine sagde Benjamin Netanyahu denne gang, at Israel havde informationer om, at Iran var tæt på at kunne udvikle en eller flere atombomber. Dagen forinden havde FN's atomagentur, IAEA, sagt, at Iran ikke overholder sine ikke-spredningsforpligtelser i forhold til atomprojektet.

Mens mange, heriblandt nogle israelere, beskylder Benjamin Netanyahu for at være en alarmist, der bevidst overdriver Irans nukleare intentioner, har mange eksperter med styr på detaljerne en anden opfattelse.

En af dem er Ayelet Savion, mangeårig analytiker ved det israelske institut Memri, der oversætter og analyserer medier og begivenheder fra Iran og de arabiske dele af Mellemøsten. Hun har fulgt det iranske atomprojekt i årevis og har en meget ligefrem forklaring på, hvordan Benjamin Netanyahu i mere end to årtier stort set har sagt det samme: At Iran snart kan blive en atommagt.

“Iran har fremmet sit atomprogram i 20 år. Gennem årene har der været sabotage og angreb på fysiske steder og forskere for at hindre fremskridt,” siger hun med henvisning til en række angreb, som Israel menes at stå bag.

Disse angreb omfatter likvidering af atomforskere og sabotage mod missilfabrikker. Men også det omfattende Stuxnet-cyberangreb i 2010, der angiveligt ødelagde store dele af de nu sønderbombede centrifuger i Natanz.

Ingen fatwa mod atomvåbenHelt tilbage i slutningen af 1990'erne indledte Iran ifølge Organisationen Iran Watch, der følger landets atomprogram, det såkaldte Amad-projekt med henblik på at udvikle atomvåben. I 2003 menes Iran at have stoppet dette projekt. Men i IAEA-rapporter i 2011 var konklusionen baseret på en række landes efterretninger, at Irans atomprojekt “har en mulig militær dimension”.

Da Benjamin Netanyahu i 2018 afslørede indholdet af “de hemmelige iranske dokumenter”, var konklusionen entydigt, at Iran har “glemt” at fortælle IAEA om sit atomprojekts militære side.

I årevis insisterede Iran på, at atomprojektet kun var til civil brug. Da Irans tidligere præsident Hassan Rouhani var en del af Irans hold til atomforhandlinger, sagde han endda, at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, havde udstedt en fatwa mod atomvåben. Det argument er blevet brugt af Iran og mange andre lige siden som bevis på, at Iran ikke kan have et militært atomprojekt. I et interview til BBC i 2012 indrømmede Hassan Rouhani, at der ikke var nogen fatwa mod atomvåben. Han havde selv fundet på idéen i årene, hvor verdenssamfundet var optaget af spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben i nabolandet Irak.

“Under den amerikanske Joe Biden-regering fik Iran tilladelse til at berige uran til 60 procent efter at være blevet taget i at berige til 84,7 procent. Et niveau på 60 procent er et særligt mistænkeligt niveau, når man ikke har faciliteter til at tage imod mængderne af uran på sådan et niveau. Iran har kun atomreaktoren i Bushehr til elproduktion, og her skal man bruge beriget uran på 3,75 procent, som leveres af Rusland,” siger Ayelet Savion.

Ført bag lysetEfter årevis med kendskab til det iranske atomprojekts detaljer er hun ikke et øjeblik i tvivl om, at Iran har ført det internationale samfund bag lyset, løjet og arbejdet på at fremstille atomvåben. Nogle gange har saboteret forsinket projektet nogle måneder eller år, men kursen har altid været den samme.  

“Hvilket civilt formål har dette uranlager på et meget højt berigelsesniveau? At drive ubåde, at transportere tomater?”, spørger hun med tydelig ironi.

Resultatet af de seneste 12 dages israelske og amerikanske angreb mod atomprojektet i Fordo, Natanz og Isfahan vurderer IAEA til at være “omfattende”. Det vides på nuværende tidspunkt ikke, om hele atomprojektet vil blive afviklet som en del af en aftale, eller om Iran, som tidligere, langsomt vil vende tilbage og genoprette atomprojektets komponenter. En for en. 


Nr. 963 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 18:43:00

Mand sigtet for fremstilling af eksplosivstoffer i Silkeborg Tryk Her

Nr. 962 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 18:41:27

Mette Frederiksen: Forsvarsindustri skal arbejde døgnet rundt året rundt Tryk Her
Mette Frederiksen: Forsvarsindustri skal arbejde døgnet rundt året rundtEU skal grundlæggende gentæn...
Nr. 961 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 18:21:00

Dansk-iraner: Det islamiske regime har aldrig været mere svækket end nu Tryk Her
Irans atomprogram er bombet, og deres venner er enten stærkt svækket eller helt udryddet. Regimeskiftet skal ske nu, mener dansk eksil-iraner.
Nr. 960 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 18:03:00

Hother Petersen havde kaffetanter i hele landet. Han blev 73 år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Engang sagde politiassistenten Hother Petersen:

"Alle drenge med respekt for sig selv tuner da deres knallert."

Det hørte hans bonussøn, som så strøg ud i garagen og skruede løs. 

Men drengen vidste også, at faderen gik meget ind for lov og orden, så da Hother Petersen en dag nogen tid senere ville låne hans knallert for at hente et rugbrød nede i Løgumkloster, gav knægten ham lidt modvilligt sine nøgler. 

Da Hother Petersen returnerede fra sin tur, forløb samtalen nogenlunde sådan her: 

Far: "Det har du klaret godt. Jeg sladrer ikke til mor. Men du skal bare vide, at hvis jeg møder dig i patruljebil på den knallert, så stopper jeg dig."

Søn: "Så kører jeg fra dig."

Far: "Jeg ved, hvor du bor."

Søn: "Jeg ved, hvornår du har fri fra arbejde."

Far: "Jeg tager dig, hvis det endelig er. Men det er godt klaret."

Det er mange år siden, men samtalen er sigende for Hother Grothe Petersen. Han var myndig og temperamentsfuld, men han havde et blødt hjerte. 

I perioder var han så firkantet, at han faldt ud af kontakt med nogle af sine nærmeste. Samtidig følte andre, at de altid kunne komme til ham. 

Der gik betændelse i en hjerteklap, mens hjertet var ved at blive rigtig blødt. Og Hother Grothe Petersen døde efter kort tids sygdom den 4. maj i år. Han blev 73 år.

Han satte sig for at blive god til jagthorn – og lykkedes med det.
Han satte sig for at blive god til jagthorn – og lykkedes med det. Foto: Privatfoto

Han blev født i Svendborg og var en med egne ord en "forkælet efternøler", der fik kælenavnet "Pussi". Forældrene var arbejdsfolk og flyttede efter, hvor der var arbejde. Det blev særligt i sønderjyske byer som Vojens, Gabøl, Nustrup og Gram, at han voksede op. Når han siden kørte forbi sine mange hjemsteder, holdt han gerne ind.

"Her boede vi i et tofamiliers hus med gruekedel i midten," kunne han finde på at sige. Eller:

"Her lå der et stoppested. Og her kørte jeg engang til i snevejr for at møde hende, jeg var lidt kærester med. Så holdt vi i hånd i 10 minutter, inden jeg kørte hjem igen. "

Som ung stod han i lære som maskinarbejder på hvidevarefabrikken Brødrene Gram i Vojens, og han brugte sin første månedsløn på som 14-årig at få rettet sine tænder. Sådan noget var meget typisk for ham gennem hele livet.

Om det var at blive politiassistent, tage efteruddannelse og blive motorsagkyndig, om han ville dygtiggøre sig som lystfisker eller jæger eller gå ind i et lokalt projekt om at føre Brede Å tilbage til sit naturlige forløb. 

Hother Petersen på jagt.
Hother Petersen på jagt. Foto: Privatfoto

Om han ville blive dygtig til at skyde lerduer eller spille på jagthorn. Han gik efter det, og når han havde nået sit mål, fandt han et nyt. En ny hobby, en ny gammel bil, der skulle fikses, eller noget nyt ved huset, der skulle bygges om.

Sammen med sin første tilkomne tog han i 1970'erne til København. Han var i Livgarden og uddannede sig siden til politibetjent. De boede i Glostrup, da de fik deres datter i 1975, og de var flyttet tilbage til Sønderjylland, Bylderup-Bov, da de fik deres søn i 1979.

De blev skilt, og han mødte sin anden hustru, der havde en søn på to år, som Hother Petersen hurtigt og siden da altid følte sig som far for. 

Familien tog gerne på ture rundt i landet til alle Hother Petersens "kaffetanter", som han kaldte dem. For fra sin læretid, fra tiden i København og fra arbejdet på politigården i Tønder kendte han helt ufatteligt mange mennesker, som han holdt kontakten med og prioriterede at besøge til en kop kaffe. 

Han kunne huske navne og tilhørsforhold, og han kunne ikke tage noget sted hen uden at møde folk, han kendte og hilste hjerteligt på. 

Det erfarede senest Karin. I 2020 var Hother Petersen blevet skilt fra sin anden kone og havde bosat sig i sit sommerhus ved Skarrev nær Aabenraa. På en datingside traf han siden Karin, og folk omkring ham så, at det var, som om noget ændrede sig. 

Hother Petersen havde været en egenrådig og stædig mand, der sommetider kunne have svært ved at tage politikasketten af, når han kom hjem. Nu mildnedes han. Karin bad ham om at blive 100 år gammel, for hun ville godt nå mindst 30 år sammen.

"Ja ja," sagde han.

"Men lad os nu nyde nuet."

Så det gjorde de. 

Hother Petersen.
Hother Petersen. Foto: Privatfoto

Han fortalte hende om alle de mennesker, han kendte. Om hvor stolt han var over at have været sommervikar hos politiet i Uummannaq i Grønland i 2006. Han fortalte om sine fortrydelser. De to hjalp hinanden, indtil den dag han døde.

Familien bad forud for hans bisættelse om, at deltagende ikke tog blomster med. I stedet ønskede de tilskud til gravøllet. Det skulle være hans sidste store grillfest. Og sådan blev det. 

Det blev holdt ved hans sommerhus, og vejret var fortræffeligt. Der kom venner helt tilbage fra hans ungdom, og hans kammerat, den lokale slagter, serverede grillpølser. 

På et tidspunkt løb de tør for sennep, hvilket ellers kan være en katastrofe i Sønderjylland. Men folk tog det i stiv arm. Som en sagde:

"Det havde ikke været Hothers fest, hvis der ikke var gået et eller andet lidt skævt."


Nr. 959 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 18:00:00

Teologer: Casper Christensens gendåb bør føre til klare retningslinjer i frikirkerne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det Nye Testamente kender kun til én dåb (Efeserbrevet 4 ,5), og den kristne kirke har gennem 1700 år altid kun bekendt sig til én dåb (den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse). Derfor undrer det os, hvorfor Thomas Hansen, præst i Hillsong-kirken i København, kunne gennemføre Casper Christensens dåb i 2024 i Øresund. Thomas Hansen gjorde dette vel vidende om, at Casper Christensen få år forinden (2020) var blevet døbt i folkekirken. Vi har i den seneste uge set reaktioner på dette. Yderligere forvirrer det os, at FrikirkeNets generalsekretær, Michael Wandt Laursen, hjalp med neddykningen, selvom han var der "som ven".

Det ærgrer os, at Thomas Hansen og Michael Wandt Laursen ikke var vidende om den potentielle negative opmærksomhed, der er kommet om Casper Christensens forhold til folkekirken. Vi mener ikke, at man som kirkeledere forsvarligt kan "praktisere kirke", som om ingen andre kirker findes.

Det er næppe nogen overraskelse, at lutherske regner en barnedåb for en gyldig dåb, hvorfor en senere dåb ikke bør ske. Og selvom pentekostale frikirker som udgangspunkt ikke ser barnedåb som en gyldig dåb, fordi den ikke beror på egen personlig bekendelse, vil pentekostale heller ikke mene, at en personligt bekendt dåb skal gentages.

Vi forfattere – med hver vores kirkelige baggrund – vil betegne denne dåb som en "gendåb". For Casper Christensen var jo netop ikke barnedøbt, men døbt som voksen. Men nu bliver vi i tvivl om, hvad disse frikirker mener om dåb.

Det er et faktum, at kristne i dag bevæger sig mellem kirkeretninger og søger et åndeligt hjem i andre traditioner end den, man begyndte i. Der er barnedøbte, som har deres gang i frikirkerne, og omvendt er der frikirkelige, der har deres gang i lutherske kirker. Sommetider vil de barnedøbte i frikirkerne døbes igen. Tit er deres forklaring, at de anser deres barnedåb som et udtryk for dansk tradition og ikke for kristen praksis. Og da det i frikirkerne som regel ikke anses for en "gendåb" eller som en medlemsoptagelse, bliver de barnedøbte døbt på egen anmodning. For frikirkerne er en bekendelsesdåb blot en gyldig dåb. Vi forfattere oplever en større accept af barnedøbte, der ikke ønsker at blive døbt igen, selvom de er i frikirkerne. Den tidligere hårde linje mellem frikirkerne og lutherske er blødt op.

Fællesskab på tværs af kirkeskel er altså en realitet i dag. Evangelisk Alliance og dennes bedeuge i mange byer samt Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde eksemplificerer dette. Af denne grund stilles vi som kirkesamfund over for vigtige teologiske og praktiske spørgsmål – ikke mindst om dåbssynet.

Det er nødvendigt, at de forskellige kirkesamfund forstår hinanden og ved, hvor man har hinanden. Dette må ske for at skabe et frugtbart miljø for gensidig anerkendelse og tværkirkeligt samarbejde i Kirkedanmark. Desværre mener vi, at frikirker ikke er tydelige nok om deres dåbssyn. Der findes større netværk og noget, der ligner konfessionelle sammenslutninger på tværs af frikirkerne. Alligevel finder vi ikke disse præcise nok.

Vi vil bruge denne anledning til at rejse spørgsmålet offentligt til det større frikirkelige landskab i Danmark: Hvad er deres dåbssyn? Vi efterspørger et fælles dokument eller erklæring, der udpensler dåbsforståelsen – særligt med et kirkelandskab in mente, hvor medlemmer indgår i fællesskab med hinanden på tværs.

Vi oplever det som et problem, at frikirker ikke har et omfattende fælles teologisk dokument om dåben. Der er ikke klare retningslinjer.

Vi mener, at der kan opstå to faldgruber for menigheder uden konfessionelle dokumenter med positive udlæg af troen, men også af negative grænser: 

For det første kan troslæren – det, der læres om visse punkter – blive uklart for menighedens medlemmer og for besøgende eller samarbejdspartnere. Enhver kirke bliver dermed sin egen fortolker af eksempelvis dåbens betydning og praksis ud fra Skriften. Hvis intet derfor siges – eller ikke meget siges – eksplicit om dåben eller andet, skal menigheden famle sig frem til, hvad man bør mene. Ikke at have en "konfessionalitet" tvinger desuden præster ud i at skulle være eksperter på hele den dogmatiske troslære ud fra Bibelen. Som teologer ved vi, at der kun findes få, der har et sådant overblik inden for en given kirkelig tradition.

For det andet er frikirker uden klare konfessionelle grænser ikke væbnet til at kunne afvise misforståelser, falsk lære eller kætteri angående troslære. Man har ikke en referenceramme for det, der er rigtig eller forkert – ud over egen fortolkning af Bibelen.

For eksempel har Mosaik – et større netværk af evangelikale og pentekostale kirker i Danmark – en fælles troserklæring. Men kun ét kortfattet punkt taler om dåben. Der står positivt: 

"Vi tror på dåben i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Dåben sker som troende ved fuld neddykkelse i vand og er starten på et nyt liv i efterfølgelse af Jesus." 

En mere detaljeret fælles erklæring eller udlægning ville give præcise afgrænsninger til dialog og hjælp for den enkelte menighed.

I lyset af denne situation savner vi et fælles dokument, da det kunne skabe sammenhæng mellem de danske frikirker og hjælpe dem til tværkirkeligt samarbejde. For eksempel når lutherske og romersk-katolske indgår i samtale, samarbejde eller fælleserklæringer som "Fælleserklæringen om Retfærdiggørelseslæren" eller ved Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde kan dette gøres ud fra deres dokumenter om troslære.

Men når de danske frikirker ikke har et fælles udførligt dokument om dåben, er samtalen kompliceret. Konsekvensen er, at enhver frikirkelig samtalepartner skal opfinde egne formuleringer i stedet for at kunne henvise til noget fælles, som er formuleret på dansk jord med udblik til den danske kirkelige kontekst.

Vi forestiller os, at frikirkerne samler forskere og teologer fra deres bagland og teologiske centre for at lave sådan et dokument. Denne situation afspejler, at det er vigtigt, at disse har kapacitet med udblik til det tværkirkelige Danmark. Forhåbentligt kunne mange danske frikirker tilslutte sig.

Vi ønsker i den sammenhæng at rejse, hvad vi vurderer som vigtige spørgsmål, der kan hjælpe til at udpensle de danske frikirkers dåbsforståelse, og som kan bidrage til frugtbar tværkirkelig dialog:

  • Er dåben en engangshandling, eller står den teologiske dør åben for gendåb?
  • Hvilke kriterier (alder, bekendelse, fuld neddykning) afgør dåbens gyldighed?
  • Hvad er dåbens gavn?
  • Hvad er forholdet mellem dåb og frelse?
  • Hvordan bør man håndtere henholdsvis barnedøbte og bekendelsesdøbte, som ønsker dåb?
  • Hvordan bør man reagere på eller afgrænse misforståelse, falsk lære eller kætteri inden for disse konfessionelle sammenslutninger?

Ligesom man på reformationstiden sagde, siger vi i dag: "Bed kejseren om at indkalde til koncil!".


Nr. 958 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 18:00:00

Studerende: Det går ud over min generation, at maskulinitet blev gjort toksisk Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når jeg som barn besøgte mine bedsteforældre, sprang deres hunde tit over hegnet og løb hen til det ene sted i Karlebo, mine bedsteforældre ikke ville lade mig besøge. Hundene løb altid de samme 600 meter ned ad Avderødvej og drejede ind på en grussti, hvor husnummeret var malet på et rødt hjerte.

Stien førte ind til en gård, hvor en motor brølede bag træerne og nogle mænd skreg. Skuddene fra et paintballgevær hang over markerne som et ekko. Her boede en galning, en vild mand. Kongen af Karlebo. Her boede sexologen Carl-Mar Møller.

Carl-Mar Møllers gård gav et fristed til mænd, som ikke vidste, hvordan man var mand. Med bukkede nakker slæbte mændene sig ned ad grusstien til sexologen, der med åbne arme stod klar til at give dem et mandekursus.

Han strippede mændene for deres tøj, spændte dem på taget af sin firhjulstrækker, ræsede rundt på ujævnt terræn og skød deres nøgne kroppe med paintballgeværer for at jage den sidste rest af dreng ud af kroppen. Mændene skulle lære at være mænd. De skulle lære at sige deres mening – også selvom det ikke faldt i god jord hos kvinderne. Mændene skulle med andre ord være mænd i egen ret, ikke en undskyldning for deres køn.

Brune af mudder og leopardplettede af blå mærker sendte Carl-Mar Møller mændene tilbage i verden med oprejst pande, mens de bankede sig selv på brystet. Mændene havde fundet deres indre mand.

Men Carl-Mar Møllers mandeideal, der gav mændene oprejste pander, førte med tiden igen til bukkede nakker. Nu blev det kaldt "toksisk". Og hvis der var noget, samfundet ikke så mildt på, var det toksisk maskulinitet. Det blev mere pinligt at indrømme, at man var til mandekursus i Karlebo, end at man spiste pølser for smagen af tarm.

Med tiden forsvandt motorbrølet og skrigene fra Avderødvej. De nøgne, mudrede mænd blev fortid. Med dem forsvandt også snakken i samfundet om, hvad rigtig maskulinitet er. Tilbage stod vi – en generation af unge mænd, hvor ingen lærte os, hvordan rigtig maskulinitet ser ud, når den ikke er toksisk.

Problemet med mænd uden mandlige forbilleder åbenbarede sig for nylig i DR-programmet "Prinsesse i Alanya". De unge kvinder i programmet søgte af nød til Tyrkiet for at finde rigtige mænd, der for eksempel turde fortælle en kvinde, at hun var smukkere end sin tvillingesøster, selvom søsteren stod lige ved siden af.

Mine bedsteforældre fandt aldrig ud, hvorfor hundene løb over til Carl-Mar Møller. Måske ønskede de brændende, at min farfar meldte sig til et mandekursus. Eller også er forklaringen langt mere syret.

Der findes dem, der mener, at hunde fornemmer verden anderledes end mennesker. De mener, at hunde fornemmer tsunamien, længe inden den rammer stranden, og at de fornemmer, når et gammelt menneske er tæt på at ånde ud for sidste gang.

Måske fornemmede mine bedsteforældres hunde noget, vi mennesker glemte i løbet af de sidste 20 år: at Carl-Mar Møller altid havde fat i den lange ende.

Marcus Wehage er journaliststuderende.


Nr. 957 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 18:00:00

Nordiske naboer er skeptiske over for Mette Frederiksen: Vi behøver ikke diskutere, hvad vi kæmper for Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det stormer i Norden, og hvad gør man så?

Grænsen mod Rusland både til lands og til havs har affødt en veritabel omkalfatring af forsvarspolitikken i de nordiske lande: ud med forbehold, på med spenderbukserne. Der er enighed om, at truslen fra øst er reel, og at amerikanernes hjælp ikke længere kan tages for givet.

Men ét er fælles nordisk Nato-medlemskab og svulmende forsvarsbudgetter fra Gedser til Nordkap, noget andet er det, vi herhjemme kalder åndelig oprustning; spørgsmålet om, hvad vi slås for?

”Det, der virker mindre klart for mig, og for mange af Europas indbyggere også, tror jeg, er, hvad det egentlig er, I forsvarer jer selv for. Hvad er den positive vision, der ligger til grund for sikkerheden, som vi alle mener, er så vigtig?”, spurgte den amerikanske vicepræsident J.D. Vance i en opsigtsvækkende tale på sikkerhedskonferencen i München i februar.

Vances tale blev hurtigt udlagt som endnu et af tidens outrerede amerikanske rablerier, men ikke desto mindre fik temaet kort efter mediemæssig medvind. For hvad var egentlig svaret på J.D. Vances spørgsmål? Det er der uenighed om, selv i et Norden, der for første gang længe ser ens på truslen udefra.

I Danmark har begrebet ”åndelig oprustning” optrådt 745 gange i danske medier det seneste halve år. Både statsminister Mette Frederiksen (S) og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er gået i brechen for en samtale, hvor antallet af rekrutter og raketter ikke er svar nok. Også fædrelandskærlighed, bevidsthed om fællesmængden, de kulturelle rødder, må der til. Eller hvad?

En åben pladsIkke nødvendigvis, lyder det rundt om fra vores nordiske naboer. I norske Morgenbladet går Ingeborg Bergem, redaktør for Ideer og debat, i rette med opfordringer til åndelig oprustning og kulturkanoner.

Europa er først og fremmest demokrati og borgerrettigheder, mener hun.

”En god oversigt som en kulturkanon har for eksempel ikke hindret Mette Frederiksen i (…) at videreføre den såkaldte ghetto-lov, som ifølge EU’s generaladvokat indebærer direkte etnisk diskriminering.”

Morgenbladet-redaktøren mener derimod – med inspiration fra historikeren Patrick Boucheron – at Europa først som sidst er uenighed.

”Det moderne Europa voksede frem efter religionskrigene i 1600-tallet, som en slags erstatning for forestillingen om en kollektiv, forenet kristenhed. Europa begynder altså med uenighed. Det har ingen geopolitisk, moralsk eller kulturel kerne, men er en tom, åben plads, det romerne kaldte res publica,” skriver Bergem og fortsætter:

”At kunne mødes på den måde, afhænger af institutioner, som har bygget pladsen, af rettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, som gør det lovligt at mødes, men også af, at borgerne har noget, de ønsker at diskutere – at de kan noget, mener noget og vil noget.”

Andre steder i den norske debat møder idéen om åndelig og kulturel oprustning større opbakning. Faktisk skrev Eirik Løkke fra den norske liberale tænketank Civita allerede i 2024 sådan her:

”Vi har behov for kulturel og åndelig oprustning. Når man sammenligner dagens nordmænd med tidligere tiders generationer, er kontrasten ekstrem. Det er på tide, at vi tager os sammen.”

Ifølge Løkke har ”svaghedens moral” for længe været dyrket af politikerne. Skal reel resiliens – modstandskraft – opnås, må dyder som ansvar og autoritet dyrkes på ny. 

I avisen Vårt Land minder tidligere Kirkens Nødhjælp-chef Dagfinn Høybråten om, at militær oprustning ikke kan stå alene:

”Vi har også brug for en samtale om, hvordan vi kan opruste værdimæssigt og møde truslerne af ikke-militær art,” lyder det.

Hos Fædrelandsvennen beskriver forfatteren Svein Inge Olsen, hvordan han oplevede en dyb genklang, da han hørte Mette Frederiksen (S) tale om åndelig oprustning.

”Til efteråret er der parlamentsvalg [i Norge]. Tør vi håbe på, at de, som skal lede landet, også tør sætte ord på den længsel, mange bærer med sig? En længsel efter 'åndelig oprustning' – samt en ny bevidsthed om værdier, fællesskab og måske også tro?”

Finsk ophavDen danske historiker Michael Böss har i nærværende avis mindet om, at den finske præsident, Alexander Stubb, allerede i sin seneste nytårstale efterlyste en ”mental oprustning”. Og det vel at mærke inden, Mette Frederiksen begyndte at tale om åndelig ditto.

"Et uenigt folk kan ikke forsvare sig selv. (…) Lykke kommer fra følelsen af, at vort liv har en mening. Og mening får vi ofte af at være til for hinanden,” lød det fra den finske præsident ifølge Böss. Men faktisk er finnerne ikke så optagede af åndelig oprustning, hævder andre. I hvert fald ikke på overfladen.

I Weekendavisen går finske Emma Vasström, produktudvikler og barnebarn af krigsveteranen Erkki Kuoppamäki i rette med den danske regerings diskurs:

”Åndelig oprustning? Med al respekt – begrebet gør mig lidt mat. Der ligger et krav om noget højtideligt, uopnåeligt og ærefuldt i opfordringen,” skriver hun.

”Som finne må jeg forholde mig mere ydmygt, når jeg skal forsøge at forstå min egen overbevisning og drivkraft. Når medborgere skal forsvare deres land, drejer det sig ikke om store og ædle tanker. Det er ikke de modige medborgere med de mest oprustede sind, der går i krig og stiller op. Det er noget, vi alle sammen må gøre, selvom vi ikke har lyst – selvom vi er feje, mistrøstige, skeptiske og umotiverede.”

Ifølge Lena Skogberg, der Norden-korrespondent på den svensksprogede finske avis Hufvudstadsbladet og i øjeblikket bosat i København, er åndeligt beredskab stort set ikke til debat i Finland.

”Der findes selvsagt debat i visse kredse om, at samfundet militariseres uden diskussion, men i det store hele er det et ikke-spørgsmål,” forklarer hun.

”Værnepligten er så omfattende og betyder, at alle har berøringsflade med forsvaret. Vi har bedsteforældre eller forældre, som har oplevet to krige mod Rusland, så vi behøver ikke diskutere, hvad det er, vi forsvarer. Det findes i vores kollektive minde, i vores dna, nærmest.”

Svensk udvandingEt kig i historiebøgerne viser dog, at Finland faktisk tjente som inspiration for nabolandet Sverige, hvad angår åndelig oprustning under Anden Verdenskrigs begyndelse.

I en tekst fra 2023 redegør Ida Olenius, dr.theol. ved Uppsala Universitet med ekspertise i den svenske kirkes åndelige beredskab under Anden Verdenskrig, for, hvordan det såkaldte åndelige beredskab i Finland var en vigtig inspiration for oprettelsen af tre organisationer i Sverige, der skulle ”styrke civilbefolkningens indre styrke og ”åndelige beredskab” i 1940. Det gjaldt Folkeberedskabet, Komiteen for Kristent Beredskab og Diakonistyrelsens udvalg for åndeligt beredskab.

I netop Sverige er synet på åndeligt beredskab i dag ambivalent. I magasinet Axess anerkender Susanne Wigorts Yngvesson, professor i etik ved det teologiske fakultet i Stockholm, det svenske beredskab, hvad angår materielle, sociale og informationsmæssige aspekter.

”Men intet nævnes om det mentale – eller det åndelige – beredskab,” tilføjer hun.

”Hvordan ruster vi os mentalt og åndeligt mod den trussel, der kan berøve os alt det, som vi (mere eller mindre) tager for givet? Spørgsmålet er bredt, og svaret er ikke øget produktion af våben.”

Det handler om et århundredes løbende nedrustning af værdier og en sekulariseringsiver, skriver Yngvesson og henviser til forskeren Katarina Barrling, der har sammenlignet beredskabsbrochurerne i Sverige fra henholdsvis 1961 og i dag. Dagens brochure mangler, ifølge Barrling, ”noget, der findes i de ældre versioner: symboler, følelser, menneskelig nærvær”, konstaterer hun i Svenska Dagbladet. Eller med Yngvessons ord: Den gamle beredskabsbrochure har både hjerte og hjerne, dagens kun det sidste.


Nr. 956 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 18:00:00

Naturbranden ramte Valparaiso i 2024. I dag er nætterne stadig lange Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det var apokalyptisk, da en skovbrand sidste år bredte sig og hærgede store beboelseskvarterer og industriområder omkring Viña del Mar i Valparaiso-regionen i Chile og bragte landet i undtagelsestilstand. Branden krævede mindst 136 dødsofre og ødelagde flere end 3000 boliger. Infernoet endte med at blive det næstmest dødelige af sin slags i hele verden i det indeværende årti.

Et af de mest ødelagte nabolag var Viña del Mar-forstaden El Olivar, som efter branden lignede en krigszone med rygende ruiner, murbrokker og bunker af affald overalt. Få dage efter branden var bydelen fyldt af frivillige, som hjalp med oprydning med skovle, trillebøre og nødhjælp. 

Bunker af indsamlet og doneret tøj og sko lå i den brandruin, som Juana Ketterer havde boet i. Charito, som alle i kvarteret kalder hende, stillede allerede inden, ilden var helt slukket, sit nedbrændte hus til rådighed for uddeling af nødhjælp til naboerne.

”Vi chilenere har altid været solidariske. Vi er forenede, og vi er et kristent land. Vi tager hinanden i hånden og hjælper og løfter os i ånden for at mobilisere vores kræfter, så vi alle kan komme videre. Mere end en gang tidligere har vi været i situationer, hvor det var nødvendigt at gå sammen for at klare os,” fortalte hun dengang.

Allerde inden, branden var slukket, stillede Juana Ketterer, også kaldet Charito, sit nedbrændte hus til rådighed for uddeling af nødhjælp til naboerne. Foto: Martin Hammer Nu, over et år efter branden, er sporene efter den hærgende ild stadig tydelige på vejen til El Olivar. Den botaniske nationalpark, som forstaden grænser op til, er stadig afsvedet og sort af sod, og overalt står afbrændte træer. 

De samme gader, som sidste år emmede af et mylder af beboere og frivillige, er nu tomme og øde. Bunkerne med affald er væk, men ruinen, hvor Charito uddelte tøj og sko, ligger blandt snesevis af andre ruiner.  Et enkelt hus midt i kvarteret har på mirakuløs vis undgået ilden. Her bor Leonel Diza Canales.

”Myndighederne har lovet, at husene ville blive genopført, men det har hidtil kun været tomme ord. Alt drukner i bureaukrati, og der kommer ingen handling eller resultater,” siger han. 

Charito bor i dag hos sin datter og dennes familie. Før branden arbejdede hun med at køre skolebus. Skolen brændte ned, så hun mistede sit arbejde. Nu har hun solgt bussen for at hjælpe sin søn, der også mistede sit hus. 

Charito er vred på myndighederne, som hun synes lader brandofrene i stikken. Men hun har ikke mistet modet.

”Håbet gør, at vi kan rejse os igen. Men jeg savner at have et hjem, og jeg savner mine naboer meget,” siger hun og tilføjer, at sammenholdet stadig er stærkt.

”Vi deler det, vi har, og vi organiserer os i boligkvarteret og prøver at holde humøret oppe. Det har ikke ændret sig. Men det er svært for de gamle, og det gør mig rasende at se, at de ikke bliver hjulpet. Vi er ikke de rigeste i landet og prioriteres ikke af regeringen, men solidariteten imellem os er intakt.”

Med stilheden kom den svære tidBeboerne i El Olivar har organiseret sig i forskellige foreninger, og der foregår stadig solidaritetsarbejde. I den første tid efter branden handlede det ifølge René Flores, som er formand for beboerforeningen Kriseforeningen El Olivar, mest om at få den basale hjælp såsom mad, vand og tøj frem til alle, men også at få et overblik over, hvem der boede i området. 

Så var der oprydningen efter branden. Mængder af murbrokker og affald, der flød overalt. Derefter kom et hav af praktiske ting, der skulle ordnes. Mange havde mistet deres papirer, identifikationskort, skøder på ejendomme, kreditkort og andet, som skulle genskaffes. Der var også syge og tilskadekomne, der behøvede hjælp med at komme til lægebesøg.

”De første 15 dage, hvor vi lavede decideret nødarbejde, og hvor frivillige kom fra nær og fjern for at hjælpe, var den letteste tid. Vi følte os på en eller anden måde oppe at køre. Efterfølgende kom stilheden og ensomheden med de søvnløse nætter, hvor vi måske kun havde de allernærmeste at græde ud med, og alle mulige følelser af ubehag, vrede, pres, angst og forladthed vældede op,” fortæller René Flores.

Den tid var hård, og nu er der gået et år, og folk føler stadig, at intet er kommet på plads. René Flores uddyber:

”Mange er gået helt ned, og vi har alle haft brug for psykologisk hjælp, og det har vi fået. Hele 20 i vores lille område har truffet den uigenkaldelige beslutning at tage deres eget liv, fordi de ikke magtede det mere.”

Overalt i den nedbrændte bydel har beboerne et stort behov for at fortælle om deres traumatiske oplevelser under branden og dele deres oplevelser.

”Jeg flygtede med mine to små børn i en korridor af flammer,” fortæller Lorena Inzunza for eksempel.

”Nogle gamle mennesker tryglede mig om hjælp, men jeg vidste, at jeg ikke både ville kunne redde dem og mine børn,” fortsætter hun og siger, at hun indtil for nyligt ikke har kunnet tale om oplevelserne. 

Mange fortæller tilsvarende historier.

”Vi har et presserende behov for at få genopbygget El Olivar, så vi endelig kan få tid og finde ro til at bearbejde sorgen,” siger Caceres Bustamente, som leder sammenslutningen af naboer i La Tirana del Olivar. 

Hun nævner som eksempel, at en kvinde midt i 70’erne vågner hver morgen sort af sod, fordi det stadig drysser med aske fra hendes nedbrændte hus, hvor der hverken er vand eller elektricitet.

Ladt i stikken af myndighederne Sammen med choktilstanden og sorgen findes også en vrede vendt mod politikerne og de ansvarlige myndigheder.

”Folk føler sig ladt i stikken og glemte. Husene er alle privatejede, og det har måske taget folk 20 år at købe det. 70 procent af beboerne i området er over 60 år og kan ikke bare starte på en frisk,” siger René Flores.

”Min vigtigste lære af alt dette er, at selvom det er svært at komme igennem sammen, havde det været helt umuligt alene. Uden solidariteten og organiseringen i lokalsamfundet var det ikke gået,” siger René Flores, der er formand for en beboerforening i forstaden El Olivar Foto: Martin Hammer Martin R Hammer Præsidenten lovede økonomisk støtte til midlertidige lejeudgifter, indtil brandofrene havde fået deres boligsituation løst permanent. Men det er ikke sket.

”Hjælpen har været mangelfuld, og meget af den bevilgede hjælp er simpelthen sporløst forsvundet,” siger René Flores.

På baggrund af sine erfaringer ønsker René Flores at give sine råd til andre, der måtte havne i en lignende tragedie.

”Min vigtigste lære af alt dette er, at selvom det er svært at komme igennem sammen, havde det været helt umuligt alene. Uden solidariteten og organiseringen i lokalsamfundet var det ikke gået,” siger han.

Efter jordskælvet i Chile i 2010 ydede René Flores selv frivillig katastrofehjælp, men dengang havde han ingen anelse om, hvor svært det var på den anden side – som offer.

”Nætterne er stadig så lange. Men nogen omkring dig har det måske endnu værre, så du er nødt til at være stærk, også over for din familie. På den måde kan du komme til at glemme dig selv og din smerte lidt, og det er en måde at overleve på og måske endda komme lidt videre.” 


Nr. 955 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 18:00:00

Endnu et storstilet fjernvarmeprojekt droppes: Mads må nu finde en dyrere varmeløsning Tryk Her
Fjernvarmeprojekt i Dragør bliver lagt i graven på grund af manglende tilslutning fra borgere og en usikker økonomi.
Nr. 954 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 17:55:00

Sørine Gotfredsen: Et sundt legeme er ikke altid lig med en sund sjæl. Se bare på Holger Rune Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er næppe mange, der i dag forestiller sig, at eliteidræt er ubetinget sundt. 

Én ting er, at presset på kroppen kan være så stort, at vi er hinsides grænsen for gavnlig motion, mens noget andet er, at man i den isolerede eliteboble, hvor stort set alt hver dag handler om at præstere, kan udvikle mindre charmerende træk. 

En af tidens store danske sportsstjerner er tennisspilleren Holger Rune, der forleden som optakt til årets Wimbledon spillede Queens-turneringen i London og midt i kvartfinalen snerrede ad sin træner Lars Christensen. Denne kunne ikke lige på stående fod råbe de magiske ord ind på banen, der kunne forbedre Holger Runes spil, og Holger Rune udbrød derfor: "Okay, så du er her for hvad?".

Dette er af nogen blevet tolket som en spontan trussel om fyring, og Lars Christensen forlod da også kort efter sin plads ved sidelinjen, mens Holger Rune som det første bagefter meddelte, at man jo ikke altid får den hjælp, man har brug for. 

En hurtig undskyldning til træneren og en beklagelse af egen opførsel havde nok været passende. 

Det er ikke første gang, Holger Rune opfører sig en smule uheldigt, og mens alle ved, at manden er under voldsomt pres og sikkert jævnligt føler sig indespærret på den uendelige tennisrejse, er spørgsmålet jo, hvordan sjælen i både ham og de andre store sportsfolk i dag formes. 

Naturligvis bliver et menneske præget af de mange penge og den ekstreme ophøjelse, hvilket blandt andet anes i en vis verdensfjernhed og et sprog ofte stivnet i mekaniske talemåder. Tidligere hed det, at der inde i et sundt legeme eksisterede en sund sjæl, og da idrætsbevægelsen omkring 1900-tallet voksede frem, blev idrætsmanden set som et lysende forbillede for ungdommen. 

Han besad styrke og selvdisciplin, og den sydafrikanske videnskabsmand og maratonløber Tim Noakes har perspektiveret tankegangen sådan her: 

"Løb har lært mig, hvem jeg er – lige så vigtigt – at jeg er nogen [...] den fysisk perfektionerede krop viste mig, at jeg var omsorgsfuld, og at jeg havde sans for min egen værdi og, hvilket er endnu vigtigere, selvdisciplin." 

Han kalder det "sund narcissisme", hvilket er et begreb, der nok kan sættes spørgsmålstegn ved i takt med sportshistoriens intensivering. 

Når man er blevet mangemillionær og på sin isolerede livsbane kan iagttages af alle, kniber det utvivlsomt af og til med at bevare sansen for sin trods alt begrænsede betydning på kloden. 

Fra 1960'erne og frem, hvor folk fik mere fritid og dermed mulighed for både selv at dyrke idræt og se andre gøre det, er sport blevet en kolossal global forretning og kilde til underholdning. Fællesskabet omkring det er for mange mennesker af stor værdi, og der er også noget eventyrligt ved den gentagne fortælling om menneskets kamp og sejr. For eksempel når Tour de France-feltet for 112. gang her den 5. juli sætter af sted igen. 

Men når man ser en dansk tennisspiller opføre sig som et uopdragent barn, mindes man om, at den sunde sjæl i eventyret kan få det svært.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.


Nr. 953 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 17:49:55

Norsk ægtepar påkører kirkemur i Hirtshals Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et norsk ægtepar kørte tirsdag eftermiddag ind i en mur ved en kirke i Hirtshals, da de forsøgte at undvige en lastbil.

Politiet formoder umiddelbart, at parret ikke har overholdt deres vigepligt, da de mødte lastbilen. Det fortæller Martin Møller, vagtchef hos Nordjyllands Politi.

- For at undvige lastbilen, så har man gasset op og forsøgt at dreje til højre. Så kommer man ud og rammer en mur tilhørende en kirke, siger han.

Parret blev kørt til behandling på Hjørring Sygehus, men vagtchefen har ikke meldinger om, at de to kom alvorligt til skade.

Uheldet skete i krydset mellem Lillehedenvej og Margrethevej i Hirtshals.

Trafikuheldet blev anmeldt til politiet klokken 14.21.

Selv om en mur blev ramt, er der ingen meldinger om nedstyrtningsfare, lyder det.

/ritzau/


Nr. 952 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 17:46:18

Analyse: Trump solgte bjørnens skind, mens de skød Tryk Her
Analyse: Trump solgte bjørnens skind, mens de skødMarine One, præsidentens helikopter venter i baggr...
Nr. 951 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 17:43:07

Danmark og Ukraine laver aftale om våbenproduktion i Danmark Tryk Her
Danmark og Ukraine laver aftale om våbenproduktion i DanmarkUkrainske våbenproducenter kan nu opstar...
Nr. 950 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 17:25:47

Mette Frederiksen mener ikke lande må undtages fra Nato-mål Tryk Her

Tryk for at læse mere

Statsminister Mette Frederiksen (S) mener ikke, at det skal være muligt for Nato-medlemslande at blive undtaget fra at nå målet om at bruge fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvarsudgifter.

Det siger hun mandag under en paneldebat på førstedagen af Nato-topmødet i Haag.

Tidligere har Spanien indikeret, at landet ønsker en undtagelse fra at leve op til målet, som forventes at blive vedtaget på topmødet.

- Det handler om, at det er Europa, der skal kunne forsvare sig selv – ikke Polen, ikke Tjekkiet ikke de baltiske lande, men hele Europa, siger Mette Frederiksen.

- Det er en tid, hvor Europa skal rejse sig op, og alle skal bidrage, siger hun.

Ifølge statsministeren handler krigen i Ukraine ikke om Ukraine, men om Rusland.

Tidligere har det spanske argument for at bruge mindre på forsvar lydt, at landet geografisk ligger langt væk fra Rusland.

Spanien er ifølge premierminister Pedro Sánchez blevet enig med de øvrige medlemslande om at sætte landets mål for forsvarsbudgettet på 2,1 procent af bruttonationalproduktet.

Sánchez siger selv, at det skyldes, at Spanien med det beløb kan opnå Natos styrkemål.

Ifølge Natos generalsekretær, Mark Rutte, er det ikke muligt for lande at blive undtaget fra Natos målsætning. Det sagde han på et pressemøde mandag.

USA's præsident, Donald Trump, har også udtrykt, at han er utilfreds med Spaniens særønske.

- Spanien er et problem, når det kommer til Natos udgifter, sagde præsidenten tidligere tirsdag.

På Nato-topmødet ventes Nato-landene at blive enige om en ny målsætning for landenes forsvarsudgifter.

Målet ligger på fem procent af bruttonationalproduktet (bnp).

Heraf skal 3,5 procent af bnp bruges direkte på forsvar.

De resterende 1,5 procent af bnp består af udgifter til eksempelvis cyberforsvar og infrastruktur.

Ifølge Mette Frederiksen er det godt, at det ser ud som om, landene bliver enige om målsætningen.

Men det er ikke nok, mener Mette Frederiksen.

/ritzau/


Nr. 949 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 17:20:03

Nato mangler modsvar over for lande der blæser på nyt forsvarsmål Tryk Her

Tryk for at læse mere

Holland har udkommanderet 27.000 betjente og 10.000 soldater til at passe på USA's præsident, Donald Trump, statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige stats- og regeringsledere, som onsdag på Nato-topmødet i Haag vil opstille et nyt stort mål for alliancen.

Fremover skal alle 32 Nato-lande bruge i alt fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

På papiret får Trump dermed en set med amerikanske briller stor udenrigspolitisk sejr, efter at skiftende amerikanske præsidenter i årtier har presset på for, at Europa skal tage ansvar for sin egen sikkerhed.

- Jeg glæder mig til at se alle mine gode europæiske venner og andre. Forhåbentlig bliver der udrettet meget!, skrev Trump tirsdag inden afrejsen på sit sociale medie, Truth Social.

Allerede før topmødeerklæringen er vedtaget, bliver det dog stadig mere tydeligt, at der er så mange udveje, smutveje og elastik i målet om de fem procent, at det er et åbent spørgsmål, om Nato-landene kommer til at indfri det.

- Man skal nok komme igennem topmødet, men Natos generalsekretær har dækket op til, at der kan komme en konflikt senere, siger professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen.

Der er grundlæggende to store udfordringer indbygget i målsætningen.

Den første er tidsplanen.

Mens Mette Frederiksen vil op på de fem procent senest i 2030, er det økonomisk pressede Storbritannien kommet igennem med, at Nato-landene igen skal have ti år.

Det vil sige, at målet først skal nås i 2035.

Samtidig har Nato-landene afvist generalsekretær Mark Ruttes forslag om, at de skulle lade forsvarsudgifterne stige med et fast interval årligt for at undgå, at investeringerne bliver udskudt.

Sporerne fra Wales-topmødet i 2014 burde ellers være en advarsel.

Dengang opstillede Nato-landene en målsætning om, at man ti år senere skulle være på to procent af bruttonationalproduktet.

Det skete bare ikke.

Og allerede før Trumps Airforce One ankom til Europa, fastslog det første Nato-land, at man vil dreje ind på slæbesporet.

Slovakiets premierminister, Robert Fico, forbeholder sig retten til at prioritere investeringer i veje og hospitaler før investeringer i militært udstyr:

- Slovakiet har andre prioriteter end oprustning i de kommende år, sagde Fico med henvisning til, at Slovakiet halter efter andre EU-landes levestandarder.

Nato har ikke mulighed for at gribe ind i landenes budgetlægning. Og der findes ingen mulighed for at ekskludere medlemslande.

Så politisk pres er Natos bedste håb. Men det er svært, som erfaringerne fra Wales-målsætningen viser:

- Standardløsningen i Nato er, at man siger ja til topmålet, og så når man det aldrig i længden, siger Mikkel Vedby.

Det andet store problem er, hvordan man vil måle, om Nato-landene indfrir målet.

Spanien er ifølge premierminister Pedro Sánchez blevet enig med de øvrige medlemslande om at sætte deres mål for forsvarsbudgettet på 2,1 procent af bruttonationalproduktet.

Det mener Spanien er nok til at indfri de konkrete styrkemål, som Nato-landenes forsvarsministre blev enige om på et møde den 5. juni.

Styrkemålene viser, hvor mange soldater, kampvogne og andre militære kapaciteter Nato-lande som Spanien skal levere.

Nato har dog hemmeligstemplet styrkemålene. Så offentligheden kan ikke følge med i, om målene bliver indfriet.

Det kan ramme Nato som en boomerang:

- Hvis man hemmeligholder, hvad pengene skal bruges på, så gør man det nemt for folk som Sánchez, der siger: "Hey, vi har ikke brug for så mange penge til forsvar, jeg vil hellere bruge pengene på noget andet", siger Mikkel Vedby.

På sigt er risikoen, at andre lande beslutter sig for at følge Spaniens eksempel, hvis der for alvor skal vælges mellem forsvar og velfærd.

- Den debat får vi ikke lige med det samme. Men det er der, vi er på vej hen, siger Mikkel Vedby.

Og der hjælper politisk pres ikke, hvis den spanske premierminister kan se en vælgerfordel i et åbent opgør med Trumps krav om penge til forsvar.

- Det var præcis det, Merkel gjorde i Trumps første periode. Hun brugte konflikten med en upopulær amerikansk præsident til at løfte sin egen popularitet, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

/ritzau


Nr. 948 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 17:19:00

Ekstra forsvarsmilliarder glider ned politisk, fordi de ikke kan mærkes. Endnu Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fem procent af bruttonationalproduktet, bnp. Så meget forventes Nato i dag på topmødet i Haag i Holland at enes om, at i hvert fald 30 af de 32 medlemslande i løbet af nogle år skal bruge på forsvar og sikkerhed. Fordelt med 3,5 procent til deciderede militære udgifter og 1,5 procent til "modstandsdygtighed" i bredere forstand. Island har ikke eget forsvar, og Spanien har som eneste land undslået sig den fælles målsætning på grund af stor folkelig modstand i befolkningen.

Herhjemme skal man lede længe efter nogen tilsvarende protest, politisk som folkeligt. På Christiansborg er der fuld opbakning fra SF til Dansk Folkeparti, og selv Enhedslisten er åben for at bruge flere penge på det danske territorialforsvar, om end partiet ikke vil bruge fem procent af bnp.

SVM-regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) har været blandt Europas ivrigste fortalere for at øge forsvarsudgifterne, og Danmark vil gerne selv gå i front. Det handler om at styrke sine argumenter over for USA's præsident Donald Trump, som har presset Europa til at investere så voldsomt i sit eget forsvar, og det handler om at overbevise Ruslands præsident Vladimir Putin om, at Europa og Nato mener støtten til Ukraine, til de baltiske lande og til andre tidligere Sovjetrepublikker alvorligt.

Et særligt dansk mål er, at regeringen vil gøre det troværdigt for USA, at Danmark fortsat er "en god allieret". Et land, som strækker sig meget langt for at imødekomme amerikanske ønsker om danske bidrag til forsvaret af Grønland, Arktis og Nordatlanten. Med den underliggende dagsorden, at Danmark vil blokere for Donald Trumps mål om at gøre Grønland til et amerikansk territorium – med økonomiske eller militære midler.

Netop på det område forhandler regeringen med den amerikanske for at finde ud af, hvad USA konkret ønsker af Danmark. Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger er forhandlingerne inde i en god gænge.

Danmark har imidlertid et særligt problem her. Regeringen ønskede, at forsvaret af Arktis udtrykkeligt blev nævnt som et af Natos styrkemål for Danmark, men det er tilsyneladende ikke sket i denne omgang. Politisk ville et Nato-styrkemål for Arktis have gavnet rigsfællesskabet og forpligtet andre Nato-lande på at hjælpe, hvis USA skulle gøre alvor af sit overtagelsesforsøg i Grønland. Økonomisk betyder det, at nogle af Danmarks forsvarsudgifter i Arktis ikke tæller med i Nato-regnskabet. Samlet kan Danmark derfor komme til at bruge endda mere end fem procent af bnp på forsvar og sikkerhed i hele kongeriget.

Dansk Folkepartis forsvarsordfører Alex Ahrendtsen siger til Kristeligt Dagblad, at det "irriterer" ham, men det er regeringens opgave at sørge for, at forsvarsudgifter i Arktis tæller med i Nato - på samme måde, som det tidligere lykkedes at få Nato til at acceptere, at Danmarks støtte til Ukraines forsvar kunne regnes ind i forsvarsudgifterne.

SF's forsvarsordfører Anna Valentina Bertelsen mener, at det går i den rigtige retning med at få styrkemål for Arktis medregnet, og hun forventer, at det i højere grad bliver tilfældet, næste gang Nato skal forhandle styrkemål.

På topmødet i Haag vil den danske regeringstop lytte nøje efter, om generalsekretær Mark Rutte nævner Arktis eller Nordatlanten, eventuelt i svar til pressen, fordi det kan tolkes som et signal om, at området senere kan få sine egne styrkemål.

Liberal Alliances forsvarsordfører Carsten Bach peger på, at problemet med at investere mere i forsvaret af Grønland til dels drejer sig om grønlandsk indenrigspolitik, hvor det fortsat er højst uklart, hvad den grønlandske regering, Naalakkersuisut, konkret ønsker. Det får den danske regering til at holde igen.

Men hvorfor er der generelt bred politisk og folkelig opbakning til forsvarsinvesteringer i milliardklassen herhjemme?

Først og fremmest er forklaringen, at fem procent er et abstrakt tal, som de færreste forbinder ret meget med. Det gør de næppe heller med 145 milliarder kroner, som er det beløb, staten årligt skal bruge på forsvar og sikkerhed tilsammen, hvis Natos mål skal.

Når det ikke vækker noget ramaskrig, er det blandt andet fordi to af de partier, som taler højst om offentlig velfærd, SF og Dansk Folkeparti, er overbeviste om, at forsvarsinvesteringerne ikke behøver at ramme velfærden. SF havde tidligere bekymringen, men Finansministeriet har siden opjusteret det såkaldte økonomiske råderum flere gange, så det nu er 100 milliarder kroner større, end da regeringen trådte til.

Desuden har partiet sit forslag til en såkaldt sikkerhedsskat til en del af den ekstra regning på forsvarsområdet. Dansk Folkeparti vil finde penge til velfærd andre steder, for eksempel ved at skære ned på den offentlige administration og hjemsendelse af udlændinge uden ret til ophold i Danmark. Ifølge Alex Ahrendtsen er der "masser af penge" at spare på i det offentlige, hvis man vil.

Det samme mener Liberal Alliance, men Carsten Bach peger på andre muligheder som for eksempel en dagpengereform eller udgifterne til DR.

Hvad der også gør oprustningen mere overkommelig i en dansk sammenhæng, er de 1,5 procent, som skal gå til sikkerhed i en bredere forstand. Det kan for eksempel være det civile forsvar. Vurderingen fra en central regeringskilde er, at der er så meget elastik i den del af oprustningsmålet, at det reelt ikke vil koste Danmark mere, end det gør i dag. Man vil kunne indregne en række udgifter til hospitaler, databeskyttelse, civilforsvar og meget andet, som allerede betales.

Så den samlede forklaring på, at de store udskrivninger til forsvaret glider ned politisk er, at de ikke kan mærkes. Ikke endnu i hvert fald. Kommer der et stort økonomisk tilbageslag, kan det se helt anderledes ud, men foreløbig er der ingen bekymringer at spore.


Nr. 947 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 17:14:00

Har du også lagt mærke til det? Det blæser mere end normalt Tryk Her
Juni har været usædvanligt blæsende ifølge DMI. Det mærkes rundt omkring i landet.
Nr. 946 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 17:10:48

Stor kursstigning til GN: Her er tre aktier i fokus Tryk Her
Stor kursstigning til GN: Her er tre aktier i fokusHer er tre C25-aktier, som var i fokus tirsdag: G...
Nr. 945 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 17:06:00

Flertal i Det Etiske Råd vil tillade urner i stuen og aske i smykker Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danskerne skal fremover have en større frihed til at vælge, hvad der skal ske med asken fra deres afdøde pårørende.

Det mener et flertal af medlemmerne i Det Etiske Råd, der tirsdag har præsenteret deres anbefalinger i forhold til at lempe de nuværende regler for begravelsesritualer og omgangen med aske. 

Anbefalingerne kommer på foranledning af kirkeminister Morten Dahlin (V), der "som udgangspunkt er positiv over for at modernisere lovgivningen, der er meget gammel", men de mange etiske overvejelser gør, at han gerne ville have Det Etiske Råd og biskopperne til at forholde sig til forslagene.

De fire konkrete forslag går ud på at give mulighed for at dele asken fra afdøde op i flere dele, at sprede asken andre steder end ud over åbent hav, at placere urner i eget hjem og lave mindesmykker med afdødes aske.

Et snævert flertal på 9 ud af 16 rådsmedlemmer anbefaler at tillade alle fire praksisser, som i dag er ulovlige eller kræver en særlig tilladelse fra biskopperne.

Seks medlemmer anbefaler, at deling af asken fra afdøde og spredning andre steder end på åbent hav tillades, men de er imod, at urner kan placeres i eget hjem, eller at der kan laves smykker med asken fra afdøde. Et enkelt rådsmedlem er imod alle forslag undtagen spredningen af aske andre steder end ud over havet.

Frihed til sorgbearbejdelseEn af dem, der er for en liberalisering af både begravelsesritualet og brugen af aske i for eksempel smykker, er sognepræst Mikkel Wold.

"Jeg synes, at det er mærkeligt at have et smykke med afdødes aske i, men for nogle er det et stort ønske, og jeg vil ikke være med til at forbyde det, hvis det kan hjælpe nogen igennem en svær sorg," siger han og tilføjer:

"Men den frihed skal have nogle grænser, og det mener jeg godt, man kan tage højde for rent lovgivningsmæssigt. Asken er noget, der skal behandles med stor varsomhed og respekt. Jeg synes for eksempel ikke, at man må sælge smykket videre," siger han.

Et andet rådsmedlem, sociologen Rasmus Willig, er omvendt imod alle forslagene om liberalisering undtagen at tillade spredning af aske andre steder end ud over havet.

Ifølge ham er de eksisterende begravelsesritualer allerede velfungerende, og han ser derfor ikke nogen grund til at lave noget om, der virker.

"Begravelsesritualer har en rituel betydning, og derfor er det vigtigt, at de fortsat kan være genkendelige og konservative nok til, at vi alle kan genkende os selv i dem," siger han.

Han har flere bekymringer, når det kommer til forslaget om at gøre det lovligt for pårørende at bære aske i smykker.

"Hvordan skal man gennem lovgivning kunne sikre sig mod, hvor det konkrete smykke havner henne i første, anden og tredje generation? Desuden stiller man efterkommerne i en svær situation, hvis der er en i familien, der gerne vil lave et mindesmykke, men de andre ikke vil. Jo flere valgmuligheder man giver familien i en svær tid, des flere potentielle konflikter åbner man også op for," siger han.

Et svært spørgsmålDet har ikke været nemt at tage et stilling til dette spørgsmål, siger rådsmedlem Stefan Hermann, der er direktør i Life Fonden. 

Han har sammen med fem andre rådsmedlemmer valgt at støtte op om at gøre det lovligt at dele og sprede afdødes aske på andre steder end ud over åbent hav, som han mener er "helt inden for skiven", så længe det sker med et forudgående accept fra den afdøde. 

Men han anbefaler ikke at give tilladelse til, at man kan opbevare urner i private hjem eller lave smykker med aske fra afdøde.

"Når jeg stiller mig der, er det fordi jeg tillægger hensynet til afdøde og sømmelighed i omgangen med aske en stor vægt. For der er en stor sandsynlighed for, at der med tiden vil være brug af elementer af afdøde, som opfattes som uønsket af afdøde selv eller andre pårørende — for eksempel hvis nogen senere vil forsøge at sælge smykket på en auktion. Der er ikke nogen stærk retshåndhævelse i disse spørgsmål i dag, og derfor er jeg forbeholden," siger Stefan Hermann.

Flertallet af Det Etiske Råds anbefalinger stemmer overens med kirkeminister Morten Dahlins (V) ønske om at liberalisere området. Han er som tidligere beskrevet i Kristeligt Dagblad positiv over for idéen om at tillade aske i smykker. Ligeledes ønsker folkekirkens biskopper blandt andet at tillade askedeling, så afdøde kan blive begravet på to gravsteder i Danmark, hvilket ikke er muligt i dag. Tidligere har biskoppen i Ribe Stift, Elof Westergaard, dog kaldt aske i smykker "et rigtigt dårligt forslag".


Nr. 944 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 16:57:56

Atomaktier steget 40 pct. på ét år: For sent at investere? Tryk Her
Atomaktier steget 40 pct. på ét år: For sent at investere?Atomaktier har en fortid med vandrette kur...
Nr. 943 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 16:55:00

Motorvej ved Aarhus lukker i aften- og nattetimerne fra torsdag Tryk Her

Nr. 942 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 16:42:25

Tilliden dykker hos amerikanske forbrugere Tryk Her
Tilliden dykker hos amerikanske forbrugereDen amerikanske forbrugertillid overraskede klart negativt...
Nr. 941 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 16:40:07

Trump deler privat besked fra Natos generalsekretær Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, har delt, hvad der ifølge ham er en privat besked fra Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Beskeden er blevet delt i et screenshot på Trumps sociale medie Truth Social.

Her lykønsker Rutte Trump med hans "beslutsomme handling i Iran" og kalder den for "i sandhed ekstraordinær" og noget, som "ingen af os andre turde gøre".

USA sendte lørdag en række militærfly mod Iran og angreb landets atomanlæg.

- Det giver os alle mere sikkerhed, skriver han og tilføjer, at han nu flyver ind til Nato-topmødet i Haag til "endnu en stor succes".

Succesen er ifølge beskeden fra Rutte, at Nato-landene på topmødet vil blive enige om at bruge fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

- Du vil opnå noget, som ingen amerikansk præsident i årtier har kunnet få gjort. Europa vil yde et stort bidrag, som de burde, og det vil være din fortjeneste, skriver Rutte i opslaget.

Op til dagens topmøde har der ellers været flere meldinger om, at Spanien ikke vil gå med til en Nato-målsætning på fem procent.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, fastslog søndag ifølge Reuters, at landet ikke vil "tvinges til at øge sit forsvarsbudget til fem procent af bnp".

Derfor er Spanien ifølge Sánchez blevet enig med de øvrige medlemslande om at sætte deres mål for forsvarsbudgettet på 2,1 procent af bnp.

Det mener Spanien er nok til at indfri de konkrete styrkemål, som Nato-landenes forsvarsministre blev enige om på et møde den 5. juni.

- Spanien tror, at de kan nå styrkemålene med 2,1 procent. Nato er overbevist om, at det vil kræve 3,5 procent, sagde Mark Rutte under et pressemøde i Haag mandag og anerkendte dermed udfordringen.

De resterende 1,5 procent op til 5-procentmålet består af udgifter til eksempelvis cyberforsvar og infrastruktur, som mange lande allerede bruger i forvejen.

- Nu skal hvert land jævnligt rapportere, hvad de bruger på forsvar, og hvad de gør for at nå målene. Så må vi se, sagde Mark Rutte mandag.

/ritzau/


Nr. 940 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 16:23:00

Enhedslisten bringer sag om kemikalier i havet op i EU Tryk Her

Nr. 939 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 16:22:55

Spar Nord siger endeligt farvel til topchef og bestyrelse efter Nykredit-overtagelse Tryk Her
Spar Nord siger endeligt farvel til topchef og bestyrelse efter Nykredit-overtagelsePosen er blevet...
Nr. 938 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 16:21:23

Ekstremistgruppe tager skylden for kirkeangreb i Damaskus Tryk Her

Tryk for at læse mere

En mindre kendt sunnimuslimsk ekstremistgruppe ved navn Saraya Ansar al-Sunna har tirsdag taget skylden for et selvmordsangreb i en kirke i Syriens hovedstad, Damaskus.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Under angrebet blev mindst 25 personer dræbt og 63 såret ifølge landets sundhedsministerium.

Landets myndigheder har ellers bebrejdet Islamisk Stat for angrebet, og mandag oplyste Syriens indenrigsministerium, at man havde anholdt "et antal kriminelle involveret i angrebet".

Ministeriet har ikke umiddelbart kommenteret på, at Saraya Ansar al-Sunna har taget skylden for angrebet.

Ifølge ministeriet var anholdelserne sket i forbindelse med en sikkerhedsoperation nær Damaskus "mod celler tilknyttet Daesh-terrorgruppen (Islamisk Stat, red.)".

Ifølge BBC oplyste Saraya Ansar al-Sunna i april i en udtalelse, at gruppen arbejder selvstændigt.

- Vi er ikke tilknyttet nogen gruppe eller organisation, og vi modtager ingen støtte fra nogen part, skrev gruppen.

I udtalelsen understreger gruppen desuden, at de på daværende tidspunkt ikke arbejder for Islamisk Stat, og at der ikke er nogen koordinering mellem de to grupper.

- Det kan ændre sig i fremtiden, og hvis det sker, vil vi straks meddele det, skrev gruppen ifølge BBC.

Angrebet skete søndag i Sankt Elias-kirken i Dweila-nabolaget. Kirken er græsk-ortodoks.

I en udtalelse fra ministeriet oplyses det, at den formodede gerningsmand gik ind i kirken og åbnede ild, hvorefter han detonerede sin bombevest, skriver Reuters.

Den nye syriske præsident Ahmed al-Sharaa, som stod i spidsen for den lynoffensiv, der væltede Assad, har gentagne gange sagt, at han vil beskytte landets minoriteter.

Syriens udenrigsministerium kaldte efterfølgende angrebet på kirken for "et desperat forsøg på at underminere den nationale sameksistens".

Pave Leo siger i en udtalelse tirsdag, at han er "dybt bedrøvet" over angrebet på kirken og "udtrykker sin dybfølte solidaritet med alle berørt af tragedien".

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, Sohr, der overvåger situationen i Syrien fra Storbritannien, var angrebet det første selvmordsangreb mod en kirke i Syrien siden borgerkrigen brød ud i 2011.

/ritzau/AFP


Nr. 937 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 16:13:00

Fjerkræ aflivet i massevis: 'Det er ikke bare sådan, at man kvaser dem. De bliver gasset' Tryk Her

Nr. 936 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 16:07:27

42-årig mand sigtet for to voldtægter med måneders mellemrum Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 42-årig mand, der er sigtet for to voldtægter begået med mere end syv måneders mellemrum, er tirsdag blevet fængslet i 27 dage efter et grundlovsforhør i Københavns Byret.

Manden nægter sig skyldig.

Han blev anholdt mandag klokken 08.21.

Det er omkring en time efter, at den ene voldtægt skal have fundet sted.

Ifølge sigtelsen fra grundlovsforhøret fandt voldtægten sted klokken 07.15 i et parkeringshus på Vesterbro i København.

Her skal han have udsat en kvinde for grov vold samt voldtægt. Af sigtelsen fremgår det, at han også tog halsgreb på kvinden, så hun mistede bevidstheden.

Manden er også sigtet for en voldtægt begået på et tidspunkt mellem midnat 2. november og 4. november klokken 08.30 på en adresse i Kastrup.

Sigtelsen mod manden for dette forhold lyder også på vold og voldtægt. Den 42-årige skal også i dette tilfælde have taget halsgreb på kvinden.

/ritzau/


Nr. 935 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 16:04:00

Tysk domstol ophæver forbud mod højreekstremt magasin Tryk Her

Nr. 934 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 15:49:31

Fjerkræ aflivet i massevis ved politiaktion nær Viborg Tryk Her

Tryk for at læse mere

900 fasaner, fasankyllinger og ænder er tirsdag blevet aflivet på en adresse nær Tjele ved Viborg. Derudover er yderligere 1400 æg blevet destrueret.

Det oplyser politikommissær Mads-Peter Jeldtoft Larsen.

Tirsdag morgen mødte politiet op på to adresser nær Tjele sammen med Fødevarestyrelsen.

Det skete på baggrund af anmeldelser og egne observationer, som havde givet mistanke om, at der blev holdt fjerkræ ulovligt på adresserne.

Politiet ankom på adresserne omkring klokken 07 tirsdag morgen og fandt massevis af æg og fugle, der blev holdt uden tilladelse.

Her kunne Mads-Peter Jeldtoft Larsen bekræfte, at fuglene skulle aflives og æggene tilintetgøres.

- Det er ikke bare sådan, at man kvaser dem. De bliver gasset, forklarer han.

Senere kunne han fortælle, at de godt 900 aflivede fugle og 1400 destruerede æg var blevet fjernet fra stederne.

Det er ansatte fra Fødevarestyrelsen, som står for den veterinære del af indsatsen.

Aflivningen af fuglene er nødvendig, fordi det på grund af veterinære forholdsregler ikke er tilladt at fjerne dyrene fra adressen. Formålet er at forebygge udbrud af fugleinfluenza.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at ejeren af det ulovlige vildt vil blive sigtet for at have overtrådt sin rettighedsfrakendelse. Strafferammen går fra bøde og til fængsel i op til seks måneder.

Politiet vil på nuværende tidspunkt ikke komme nærmere ind på, hvem de mistænkte er.

Arbejdet på adresserne blev afsluttet klokken 14.

/ritzau/


Nr. 933 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 15:48:00

Da Nordea-chef satte sig i vidneskranken, hev anklager DR-artikel frem: 'Det er ikke underligt, at han reagerer sådan' Tryk Her
Retssagen mod den nordiske storbank går ind i en ny fase.
Nr. 932 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 15:46:59

Eksperter om Tesla-optur: Derfor adskiller aktien sig fra andre Tryk Her
Eksperter om Tesla-optur: Derfor adskiller aktien sig fra andreForventningerne var ikke til at tage...
Nr. 931 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 15:44:00

11 dræbt og mindst 153 såret i russisk angreb i Ukraine Tryk Her

Nr. 930 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 15:42:27

Husker du skænderiet for åben skærm? I det øjeblik ændrede den tyske kansler syn på USA Tryk Her
Husker du skænderiet for åben skærm? I det øjeblik ændrede den tyske kansler syn på USABaseret på re...
Nr. 929 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 15:25:00

Ægtepar blev dømt for at ødelægge beskyttet natur – nu skal de fjerne græsplæne og jord Tryk Her
Kolding Kommune har sendt et varsel om påbud afsted til hærværksdømt ejer af ejendom ved Donssøerne.
Nr. 928 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 15:23:00

Tusinder vil have fjernet Kanye West fra plakaten til europæisk musikfestival Tryk Her

Nr. 927 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 15:22:00

Slagelse-politiker vil give plads til Palæstina-debat til skolevalg Tryk Her

Nr. 926 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 15:19:55

Politi og ammunitionsryddere arbejder nær Silkeborg Station Tryk Her

Tryk for at læse mere

Midt- og Vestjyllands Politi undersøger tirsdag formiddag et mistænkeligt forhold på Jernbanevej i Silkeborg. Ammunitionsryddere fra Forsvaret bistår politiet i aktionen.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på X.

På grund af politiforretningen er en del af Jernbanevej spærret.

Jernbanevej går langs Silkeborg Station. Præcis hvor på vejen, politiet arbejder, er ikke blevet oplyst.

- Vi arbejder på stedet, men det er muligt at komme rundt ad andre veje, skriver politiet på X.

Politiet oplyser, at borgere kan færdes trygt uden for afspærringen.

Der vil være afspærret på stedet i flere timer, oplyser politiet omkring klokken 15.00.

TV Midtvest skriver, at politiets arbejde ikke påvirker togtrafikken.

/ritzau/


Nr. 925 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 15:19:00

Vingegaard er officielt klar til Tour de France Tryk Her

Nr. 924 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 15:18:00

Våbenhviler er 'i sagens natur meget skrøbelige', siger fredsforsker efter israelske anklager Tryk Her
Israel mener, at Iran har brudt aftalen - Iran afviser. Trump mener, at begge lande har dummet sig.
Nr. 923 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 15:07:35

EU-kommissionsformand håber at USA følger trop på Rusland-sanktioner Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den 18. sanktionspakke mod Rusland er på vej.

Det siger EU's præsident, Antonio Costa, på et pressemøde på Nato-topmødet i Haag.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som også deltager i pressemødet, siger, at hun håber, at G7-landene vil følge trop.

Mandag meddelte Ungarn og Slovakiet, at landene har tænkt sig ikke at bakke op om sanktionspakken, som skal vedtages enstemmigt blandt EU-medlemslandene.

Ifølge kommissionsformanden skal EU vedtage den 18. sanktionspakke for at tvinge Rusland til forhandlingsbordet.

- Vi bliver nødt til at presse Putin. Det er derfor, at den 18. sanktionspakke er en, der bider, siger Ursula von der Leyen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltager også på mødet.

- Du er her blandt venner. Vi har stået ved Ukraines side fra første dag, siger Ursula von der Leyen til den ukrainske præsident.

G7-landene er USA, Tyskland, Frankrig, Italien, Japan, Canada og Storbritannien. G7 er en forkortelse for "The Group of Seven".

Den 18. sanktionspakke mod Rusland er målrettet russiske indtjeninger på energiområdet, russiske banker og den russiske militærindustri.

Forslaget lyder blandt andet at begrænse virksomheder, som er forbundet til de to Nord Stream-gasrør, og at sænke olieprisloftet.

Ungarn og Slovakiet risikerer at blokere for sanktionspakken.

Ifølge Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, skyldes landenes beslutning om at stå i vejen, at EU-Kommissionen har planer om at forbyde import af russisk gas fra 2028.

Denne plan er landene imod, da de mener, at det bliver for dyrt for deres befolkning at udfase russisk energi.

Ursula von der Leyen sagde tidligere i juni, at hun håbede, at EU og USA kunne arbejde sammen om at indføre sanktioner mod Rusland.

Det skal ifølge von der Leyen øge presset yderligere på Rusland.

Antonio Costa siger, at han er dybt skuffet over, at Rusland ikke ønsker at indgå i forhandlinger.

- Imens præsident Zelenskyj allerede har sagt ja til en våbenhvile, øger Rusland angrebenes intensitet, siger Costa på pressemødet.

/ritzau/


Nr. 922 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 15:05:59

Nato-chef lover Ukraine støtte på topmøde med Trump Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ukraine vil få opbakning på Nato-topmødet i Haag. Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Udmeldingen kommer på Nato-topmødets første dag, inden USA's præsident, Donald Trump, er ankommet.

- Støtten til Ukraine vil være der, siger Mark Rutte på et fælles pressemøde med Zelenskyj samt EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU's præsident, António Costa.

Meldingen faldt altså, uden at Trump var i rummet.

Derfor er det uklart, om Natos generalsekretær også talte på USA's vegne.

Ukraine er ikke medlem af Nato, og derfor deltager Zelenskyj ikke på linje med de 32 Nato-landes stats- og regeringsledere.

Op til Nato-topmødet har der været bekymring for, at Trump helt ville holde Ukraine ude af erklæringen fra topmødet i et forsøg på at holde et godt forhold til Rusland.

Til stor frustration for Ukraines europæiske allierede tøver Trump - trods fortsatte russiske angreb på Ukraine - også med at gennemføre nye sanktioner mod Rusland.

Dagen før erklæringen skal vedtages, ser det dog ud til, at støtten til Ukraine vil blive omtalt i erklæringen.

Også Rusland ventes at blive omtalt som årsagen til, at Nato-landene på topmødet ventes at sige ja til et nyt mål om forsvarsudgifter på fem procent af bruttonationalproduktet (bnp).

Til gengæld har Ukraine undladt at presse Trump og Nato-kredsen for det, man drømmer allermest om: Et løfte om Nato-medlemskab.

- Det vigtigste for os er enigheden blandt Nato-landene og EU-landene. Det giver mulighed for stærk støtte til Ukraine, siger Zelenskyj.

Det er en helt ny situation i forhold til sidste års Nato-topmøde i Washington, hvor den amerikanske præsident hed Joe Biden.

Dengang fik Ukraine løfte om en "irreversibel" vej til Nato-medlemskab. Uden at Ukraine fik en dato for, hvornår det skulle ske.

Trump-administrationen har afvist Nato-medlemskab som del af en fredsaftale med Rusland.

/ritzau/


Nr. 921 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 15:04:00

To teenagere anholdt for medvirken til drab på 21-årig somalisk kvinde Tryk Her

Nr. 920 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 15:03:00

Drenge idømt fængsel for vold mod homoseksuelle Tryk Her

Nr. 919 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 15:01:00

LIVE Nato-topmøde i Haag Tryk Her
Nato-landenes ledere mødes tirsdag og onsdag til topmøde i Holland.
Nr. 918 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 15:00:00

”Det er sløseri”: Knap hver fjerde trossamfund overskrider tidsfrist Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmarks trossamfund får en række fordele, når de modtager statens anerkendelse, men det stiller også en række krav til dem. Et af dem er, at de skal indberette årsregnskaber. 

Men en stor del af dem gør det ikke til tiden. I alt 99 trossamfund og menigheder, som udgør 23 procent af landets 432 anerkendte trossamfund og menigheder, har stadig ikke afleveret deres årsregnskaber for sidste år. Det skriver Radio IIII på baggrund af en aktindsigt i Kirkeministeriet.

Derudover har 16 trossamfund afleveret regnskaberne for sent, på trods af at ministeriet sendte i februar i år sendte en påmindelse til trossamfundene om, at fristen var den 31. maj.

Ministeriet oplyser til Radio IIII, at man er ved at undersøge, om forsinkelsen skulle skyldes tekniske problemer. Ministeriet vurderer dog, at det i så fald ville være tilfældet for ganske få af de trossamfund, som har overskredet tidsfristen.

Både kristne og islamiske trossamfund har overskredet tidsfristen, men Carl Andersen, som er kirkeordfører for Liberal Alliance, hæfter sig ved, at over halvdelen af de islamiske trossamfund ikke har overholdt fristen.

"Det er sløseri," siger han til Radio IIII.

Trossamfundsloven blev vedtaget i 2017 og havde til formål at sikre mere kontrol – især med de islamiske trossamfund. Formålet med årsregnskaberne er således at skabe gennemsigtighed.

Når trossamfund får statslig anerkendelse, får de ret til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Udover det opnår de skattefordele, og derfor skal de oplyse om, hvor deres penge kommer fra, og hvordan de bliver brugt. Et krav er, at antallet af donationer og størrelsen på disse fremgår af regnskabet.

Kirkeministeriet påpeger, at et trossamfund kan miste anerkendelsen, hvis det efter to påmindelser og et varselsbrev ikke har indberettet sit regnskab. Flere trossamfund har mistet anerkendelse, blandt andet på grund mindre regnefejl og oversete breve fra ministeriet, skrev Frihedsbrevet sidste år.

Det er heller ikke første gang, at adskillige trossamfund slet ikke afleverer årsregnskaber eller gør det for sent. I 2021 gjaldt det  ifølge Berlingske i alt 52 trossamfund og menigheder.


Nr. 917 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 14:57:15

To anholdt for medvirken til drab på somalisk kvinde i Herning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Knap tre måneder efter at en 21-årig somalisk kvinde blev stukket med kniv og dræbt i Herning, har politiet anholdt to personer i sagen.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Der er tale om en 17-årig dreng og en 18-årig mand, som politiet har sigtet for medvirken til drab.

Politikommissær Theis Thylstrup, der er efterforskningsleder, siger i pressemeddelelsen, at han ikke kan komme nærmere ind på, hvilken rolle politiet mener, at de anholdte har haft.

- Det eneste, jeg kan sige på nuværende tidspunkt, er, at vi har sigtet dem begge for medvirken til drab, lyder det.

Den 21-årige kvinde blev stukket med kniv 7. april på Gormsvej i Herning.

Det skete omkring klokken 21 i et område, hvor der ligger flere boligblokke.

Forbipasserende slog alarm til politiet og ydede førstehjælp til den unge kvinde, men hendes liv stod ikke til at redde.

En ung mand blev set løbe fra stedet. Det står ikke umiddelbart klar, om politiet vurderer, at den person er en af de anholdte.

De to anholdte skal nu afhøres. Tirsdag eftermiddag står det ikke klart, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

Begge de anholdte er fra lokalområdet, oplyser politiet.

Ritzau talte med efterforskningslederen, da der var gået 30 dage siden kvindens død.

På daværende tidspunkt kunne han oplyse, at politiet havde fået mange henvendelser fra offentligheden i sagen.

Han kunne også fortælle, at National enhed for Særlig Kriminalitets (NSK) afdeling for kvalitetssikring af drabssager bidrog med sparring. Det er standard i drabssager.

/ritzau/


Nr. 916 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 14:56:00

DBU tillader rekruttering af børn ned til ti år Tryk Her

Nr. 915 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 14:40:00

Kan den eksilerede ”kronprins” blive Irans fremtid? Det mener han selv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Med israelske og amerikanske angreb på Iran er spekulationerne om et potentielt regimeskifte taget til i styrke. Et scenarie, den amerikanske præsident ikke gør noget for at mane i jorden.

”Det er ikke politisk korrekt at bruge udtrykket regimeskifte, men hvis det nuværende iranske regime er ude af stand til at gøre Iran stort igen [Make Iran Great Again], hvorfor skulle der så ikke ske et regimeskifte,” skrev Donald Trump på det sociale medie Truth Social natten til mandag.

Men ét er ayatollah-styrets mulige fald. Noget andet er, hvad der eventuelt skal komme i stedet.

I disse dage træder eksiliranere frem i medier både herhjemme og i udlandet. Og blandt flere af dem er der et navn, som dukker op igen og igen: Reza Pahlavi. Eller ”Irans kronprins”, som hans tilhængere kalder ham.

Mandag udtalte Pahlavi, at regimet i Teheran står over for et ”Berlin mur-øjeblik,” og ifølge magasinet Politico tilbød han fra sit eksil at ”lede dem [iranerne] ned ad fredens vej”.

”Det her er vores tid. Jeg er her sammen med jer. Lad os bygge det nye Iran sammen,” sagde Pahlavi på en pressekonference.

64-årige Reza Pahlavi har befundet sig i eksil i adskillige årtier.

Da den islamiske revolution med Ruhollah Khomeini i spidsen i 1979 vendte op og ned på Iran, blev Reza Pahlavis far, shah Mohammad Reza Pahlavi, tvunget i eksil i Egypten.

Eksiliranere i Los Angeles i Californien demonstrerer mod præstestyret og for Reza Pahlavi Foto: Mario Tama/AFP/Ritzau Scanpix Året forinden var sønnen Reza blevet sendt til USA for at fortsætte sin uddannelse til pilot. Siden studerede han i Egypten, men ved udbruddet af den iransk-irakiske krig i 1980 tilbød han sig som pilot til det iranske flyvevåben. En gestus, som dog blev afvist.

I 1981 tager det, der skal blive Reza Pahlavis livsprojekt, sin begyndelse: at samle modstanderne af Irans præstestyre bag sig. Men selvom eksiliranske monarkister, højtplacerede støtter i Israel såvel som Saudi-Arabien samt fremtrædende medlemmer af det republikanske parti i USA bakker op om Pahlavi, går det trægt med at blive den samlende oppositionsfigur, han drømmer om at være.

”Der findes en opbakning til Pahlavi blandt eksiliranere, men han har ikke en slagkraftig organisation bag sig, og senest, han forsøgte sig med at samle en form for koalition, faldt den fra hinanden i løbet af kort tid på ganske spektakulær vis,” siger Rasmus Elling, lektor på Københavns Universitet og forfatter til bogen ”Irans moderne historie”.

”Vi ved intet om, hvordan opbakningen ser ud i Iran. Og årsagen til, at vi ikke hører noget om potentielle lederskikkelser internt i Iran, er jo, at advokaterne, aktivisterne, oppositionspolitikerne og lederne af studenterbevægelser og fagforeninger sidder fængslet. Vi kan til gengæld med sikkerhed sige, at der blandt iranerne findes en udtalt nostalgi efter tiden før præstestyret. Mange iranere hader præstestyret og alt, hvad det repræsenterer, men det betyder ikke, at man nødvendigvis ønsker Pahlavi.”

Inden revolutionen i 1979 havde Pahlavi-dynastiet regeret landet siden 1925. Særligt under Mohammad Reza Pahlavis ledelse (1941-1979), var Iran inde i en rivende udvikling, hvor økonomi såvel som uddannelsessektoren udviklede sig enormt.

Et foto fra 1960'erne viser den daværende shah, Mohamed Reza Pahlavi, og hans kone, Farah, sammen med deres to børn, prinsesse Farahnaz og prins Reza, i en park i den iranske hovedstad, Teheran Foto: Askari/AFP/Ritzau Scanpix Shahen var i den forstand en dygtig leder, understreger Rasmus Elling fra Københavns Universitet.

”Men samtidig blev han også i stigende grad en paranoid autokrat, en diktator. Han indførte etparti-system, han undertrykte oppositionen med hård hånd, og selvom han skabte stor fremgang, holdt han også bevidst dele af landet tilbage – særligt der, hvor de etniske mindretal boede. Så da den iranske revolution, der ikke var islamisk i begyndelsen, brød ud, var det på baggrund af en bred utilfredshed med shahen og monarkiet,” siger han.

”Resultatet af revolutionen var forfærdeligt og noget, mange iranere ikke ønskede. At visse monarkister blandt eksiliranerne nu forsøger at få opstanden til at se ud som en vestlig sammensværgelse, det er dog historisk revisionisme. Men ikke desto mindre en fortælling, der især trives blandt de højreorienterede eksiliranere i blandt andet USA, der er pro-Trump, pro-Israel og anti-arabiske. Og som i forlængelse deraf forsøger at mobilisere omkring religionsskepsis og sågar den islamofobi, der findes blandt nogle iranere, og som på den ene side er et resultat af præstestyret, men også udtryk for den islamkritik, der findes i den sekulære iranske nationalisme.”

På Reza Pahlavis hjemmeside kan man læse, at han kæmper for et ”sekulært, demokratisk Iran”, og at han ikke agter at give sig, før hans hjemland har ”en national, demokratisk valgt regering”. Spørgsmålet er, hvilken plads, religionen kan få i et Iran uden ayatollah-styre. Har en moderat shia-islam en fremtrædende plads efter et eventuelt regimeskifte?

”Jeg tror, en del af den iranske befolkning har fået nok af præstestyret og islamisme og kommer til at kræve et sekulært styre – hvis det altså bliver aktuelt,” siger Rasmus Elling.

Og hvad monarkiets rolle angår i et fremtidigt Iran, vil Reza Pahlavi, ifølge Politico, lade det være op til befolkningen at beslutte:

”Det er ikke op til mig at bestemme. Min rolle vil være at sørge for, at ingen stemmer bliver overhørt. At alle holdninger skal komme til orde – uanset om de er republikanere eller monarkister, uanset om de er venstreorienterede, centrum- eller højreorienterede,” siger han.


Nr. 914 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 14:39:47

Drenge dømt for grov vold - lokkede homoseksuelle i fælde Tryk Her

Tryk for at læse mere

To drenge på henholdsvis 15 og 16 år er tirsdag fundet skyldige i at have udøvet grov vold mod tre homoseksuelle mænd i Odense.

Dommen er afsagt ved Retten i Odense.

Drengene udsatte tre mænd for slag og spark efter at have lokket mændene til at møde op ved hjælp af en falsk profil på en datingapp.

Overfaldene fandt sted 17. september sidste år ved Assistens Kirkegård, Hunderupskolen og ved fodboldklubben OB's klubhus i Ådalen.

Et af ofrene, en midaldrende mand, pådrog sig ifølge anklageskriftet flere mindre hjerneblødninger og syningskrævende skader i hovedet.

Under overfaldene blev der ifølge anklageskriftet råbt ord som "pædofil", "homo" og "bøsse".

Drengene er idømt fængsel i henholdsvis syv og otte måneder. I begge tilfælde er én måned af straffen gjort ubetinget, mens resten er betinget med en prøvetid på to år.

Det oplyser specialanklager ved Anklagemyndigheden i Fyns Politi Christian Nielsen.

To andre jævnaldrende var også tiltalt for at tage del i ét af overfaldene, men blev frifundet.

De to dømte drenge erkendte sig delvist skyldige, men argumenterede med, at de var mødt op for at konfrontere pædofile.

Der er dog ifølge anklageren intet, der underbygger, at ofrene er eller var pædofile.

Ofrene har samstemmende forklaret, at de troede, at de skulle mødes med en voksen person, sådan som det var angivet i profilen på datingappen.

Anklageren havde argumenteret for, at de tiltalte skulle idømmes en ungdomssanktion grundet deres unge alder.

Det er et toårigt behandlingsforløb tilrettelagt af de sociale myndigheder.

Subsidiært krævede anklageren den 15- og den 16-årige idømt 14-15 måneders fængsel.

Retten har fundet, at en kombination af en betinget og ubetinget fængsel er en passende straf.

- Jeg hæfter mig ved, at retten har fundet de to skyldige i at have begået grov vold mod tre forurettede, og at der er udmålt en straf af en vis længde, siger Christian Nielsen.

Drengene var tiltalt for at have begået en såkaldt hadforbrydelse med rod i ofrenes seksualitet. Men det har efter rettens vurdering ikke været tilfældet.

Både de dømte og anklagemyndigheden har nu to uger til at overveje, om sagen skal prøves i landsretten.

/ritzau/


Nr. 913 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 14:39:28

Bocian: Frygt en krig i Mellemøsten – ikke krigens økonomiske betydning Tryk Her
Bocian: Frygt en krig i Mellemøsten – ikke krigens økonomiske betydningNatten til tirsdag blev der t...
Nr. 912 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 14:33:59

29 meldes dræbt af Israels militær under uddeling af nødhjælp i Gaza Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mindst 29 palæstinensere er tirsdag blevet dræbt af israelske soldater og droner under uddeling af nødhjælp i Gaza.

Det fortæller lokale læger til Reuters.

Nyhedsbureauet AP skriver om mindst 25 dræbte og henviser til oplysninger fra de lokale hospitaler i Gaza.

Øjenvidner fortæller, at israelske soldater og droner åbnede ild mod hundredvis af mennesker, der var samlet for at få udleveret nødhjælp, skriver AP.

Det er det seneste af en lang række angreb, som Israels militær beskyldes for at have begået mod palæstinensere ved de centre i Gaza, hvorfra der uddeles nødhjælp.

Det er organisationen Gaza Humanitarian Foundation (GHF), der har uddelt nødhjælp der, hvor der er blevet skudt mod civile.

GHF har stået for uddelingen af nødhjælp siden slutningen af maj.

Siden er flere end 410 personer blevet dræbt af israelsk militær i forbindelse med nødhjælpsuddelingerne, oplyste en talsperson for FN's kontor for menneskerettigheder tidligere tirsdag ifølge Reuters.

- Desperate, sultne mennesker i Gaza står fortsat over for det umenneskelige valg mellem enten at sulte ihjel eller risikere at blive dræbt, mens de forsøger at få fat i mad, sagde talsperson Thameen al-Kheetan på et pressemøde.

GHF er finansieret af Israel og USA og har fået til opgave at uddele nødhjælp i det krigshærgede område, men organisationen er blandt andet blevet kritiseret for kun at være til stede få steder i Gaza.

Dermed risikerer palæstinensere at skulle rejse langt for at få fat i basale fornødenheder.

Forskellige FN-agenturer og ngo'er har nægtet at samarbejde med GHF, da de frygter, at organisationen tjener israelske militære formål.

Ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder har krigen i Gaza kostet omkring 56.000 mennesker livet.

Israel iværksatte krigen efter den militante bevægelse Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023. Her blev cirka 250 personer taget som gidsler, og 1200 blev slået ihjel. Gidslerne og de dræbte var overvejende israelere, men der var også en række andre nationaliteter blandt dem.

I marts indførte Israel en blokade, der betød, at intet nødhjælp nåede ind til befolkningen i Gaza. Blokaden blev ophævet i maj.

/ritzau/


Nr. 911 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 14:27:52

Nordeas chefjurist vidner i hvidvasksag: Derfor var banken klar på forlig for syv år siden Tryk Her
Nordeas chefjurist vidner i hvidvasksag: Derfor var banken klar på forlig for syv år sidenChefjurist...
Nr. 910 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 14:23:00

19-årig dømt for at dele sexvideo på socialt medie Tryk Her

Nr. 909 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 14:20:00

Sognepræst: Herhjemme lader vi os ikke slynge rundt i en frygtspiral Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jeg sad forleden i min egen verden, da det pludselig ringede på døren. "Det er sikkert russerne!", råbte den niårige afslappet fra førstesalen. Uden for døren stod en PostNord-medarbejder, der nok ville betakke sig, hvis vedkommende vidste, at hun var blevet forvekslet med russerne.

Herhjemme holder vi verdens trusler ud i strakt arm. Så længe russerne ikke ligger i Køge Bugt, er kælderen forbeholdt julepynten og de arvede mors dag-platter. For er det ikke begrænset, hvor meget frygt på forskud sindet kan klare? Og kan for meget frygt ikke ende ud i handlingslammelse?

Hvis man vil se et lidt pudsigt eksempel på, hvad frygt i metermål kan gøre ved mennesker, skal man bare gå tilbage til april. Her bragte en avis nemlig en artikel under overskriften "To drenge sad oppe i træ i halvanden time af frygt for ulv". Altså kan man næsten forestille sig noget værre i disse hysteriske ulvetider? En problemulv og to drenge i et træ? Nej, hændelsen er jo nærmest dét, ethvert mareridt er gjort af. Men. Åh jo, for der var et men. Denne her ulv, som drengene med deres egne øjne selv havde set, og som de med deres egne telefoner tilmed havde taget billeder af – ja, den viste sig at være en kat. Jo, en kat, simpelthen. Det kunne eksperter og alle over konfirmationsalderen da tydeligt se. En halvfed huskat, der luskede rundt dér i det halvlange forårsgræs. Når en kat bliver til en ulv – og det tilmed bringes som en nyhed i en avis – så siger det altså noget om, at frygten kan tage overhånd.

"Det er for meget af det gode," sagde min morfar ofte – og vi vidste, hvad han mente. Sidenhen har jeg tænkt, at man også sagtens kan tale om "for meget af det onde". For når frygten for krig konstant næres via medierne, risikerer man vel at ende som to drenge i et træ? Katten bliver til en ulv – og man ender med at sidde hjælpeløs og handlingslammet tilbage.

Nej, herhjemme lader vi os ikke slynge rundt i en frygtspiral. Vi forsøger derimod efter bedste evne at holde den værste frygt fra livet. Måske er det en dårlig strategi? Måske er det en forkælet strategi? Jeg ved det ikke. Men måske vi kunne kalde det en håbs-strategi?

"Håb er ikke en strategi," blev der engang sagt. Og nej, det er det nok ikke, hvis man er regeringsleder eller forsvarschef. Men for alle os andre er håb måske den eneste strategi. Og med håb mener jeg ikke, at man skal sidde derhjemme i kælderen med to liter vand og dåsebønner – alt imens man lukker øjnene for verden, der er af lave og krydser fingre. Nej, ægte håb det er så sandelig ikke for bangebukse. For ægte håb – det er, når man ser alt det værste i øjnene – og håber alligevel. Håber på en fremtid; håber på, at verden fortsat er i farver, selvom det hele ofte tegnes sortere end sort. Håb er simpelthen dét, der bærer; dét, der gør, at frygten ikke æder én op.

Lige så lidt bønder ved om agurkesalat – lige så lidt ved en præst fra Vandborg om krig og forsvarsstrategi og international krisepolitik. Jeg ved absolut intet om det. Men jeg ved noget om frygt. Og jeg ved noget om håb. At frygt uden en vis portion håb tynger – og fører mismod med sig.

"Det ender godt," siger jeg derfor til mig selv. Igen og igen. For det er dét, håbet hvisker mig i øret. Og skulle russerne virkelig en dag banke på døren, lover jeg at søge tilflugt i kælderen. Men indtil da. Ja, så må julepynten og mors dag-platterne altså undvære mit selskab.


Nr. 908 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 14:16:00

Danmark kommer med i særligt Nato-samarbejde Tryk Her

Nr. 907 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 14:09:33

Stop drabene! Afslut krigen nu! Tryk Her

Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler. Tudeh-partiet i Iran og Israels Kommunistiske Parti fordømmer på det kraftigste Israels fortsatte aggression i regionen og dets seneste angreb på Iran, som er en direkte overtrædelse af folkeretten. Vi kræver øjeblikkelig stop for alle …


Nr. 906 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 14:06:00

Nicklas var så afhængig, at han drømte om spil om natten: 'Spillet var min bedste ven' Tryk Her
Særligt unge mænd benytter sig af muligheden for at udelukke sig selv fra pengespil, viser nye tal.
Nr. 905 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 13:58:23

Israel melder om angreb nær Teheran trods våbenhvile Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israelsk militærradio rapporterer, at militæret har angrebet en iransk radar nær Teheran, den iranske hovedstad.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Meldingerne om angreb kommer, mens der er stor usikkerhed om en våbenhvile, som USA's præsident, Donald Trump, erklærede natten til tirsdag - og som ifølge præsidenten fortsat er gældende.

De iranske medier Mizan og Shargh melder om lyden af to eksplosioner i Teheran, skriver Reuters.

Også i den nordligt beliggende by Babolsar melder iranske medier om angreb.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sendt kort inden det mulige angreb en bredside afsted mod både Iran og Israel for ikke at overholde våbenhvilen.

- Vi har i bund og grund to lande, der har kæmpet så længe, at de ikke selv ved, hvad fanden ("fuck", red.) de laver, sagde han.

Kort efter hævdede Trump, at Israel ikke ville angribe Iran.

Men Israel har altså ikke helt afblæst et angreb. I stedet har der tilsyneladende været tale om et nedjusteret angreb efter et opkald mellem Trump og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Det israelske premierministerkontor bekræfter således ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det israelske luftvåben ødelagde et radaranlæg nær Teheran.

Det skete som modsvar på, at Iran i israelske øjne brød våbenhvilen.

Efter opkaldet mellem Netanyahu og den amerikanske præsident vil Israel dog afstå fra yderligere angreb, lyder det fra premierministerkontoret.

/ritzau/


Nr. 904 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 13:54:47

Danmark kommer med i Nato-samarbejde om lufttankning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmark er tirsdag blevet en del af forsvarsalliancen Natos samarbejde om lufttanknings- og transportkapacitet.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Konkret betyder det, at Danmark indtræder i Nato-samarbejdet Multinational Multi Role Tanker Transport Fleet (MMF). Også Sverige indtræder i samarbejdet.

MMF består i forvejen af Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Luxembourg, Holland og Norge.

Med Danmarks indtræden anskaffer MMF sig yderligere to lufttanknings- og transportfly. Det er af typen Airbus A330. De to fly skal placeres på en flystation i Danmark. Det gælder også personel. Hvor oplyses ikke i pressemeddelelsen.

- Lufttankning er en vigtig kapacitet, som vil kunne styrke luftforsvaret af kongeriget og øge kampkraften for det danske forsvar. Lufttankningskapacitet skaber eksempelvis forudsætningen for operationer med kampfly i Arktis og Nordatlanten, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen.

Danmarks samlede udgift ventes at blive cirka 7,4 milliarder kroner i perioden 2025-2037, hvilket har været meldt ud tidligere.

- MMF-samarbejdet er en vigtig del af Natos europæiske lufttankningskapacitet. Med adgang til flyvetimer allerede fra i dag, tilgangen af de to yderligere flystel og placeringen af en såkaldt "Forward Operating Base" i Danmark øger vi nu denne kapacitet markant, siger Lund Poulsen.

MMF råder i øjeblikket over ti fly af typen Airbus A330.

/ritzau/


Nr. 903 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 13:41:19

Nordeas chefjurist erkendte utilstrækkelig kontrol af hvidvask i 2018 Tryk Her

Tryk for at læse mere

Under en afhøring tilbage i 2018 erkendte Nordeas chefjurist Anders Holkmann Olsen, at bankens overvågning og kontrol af hvidvask var utilstrækkelig.

Det er kommet frem under et retsmøde tirsdag i Københavns Byret. Her er Nordea tiltalt for omfattende brud på hvidvaskloven i en periode fra 2012 til 2015.

Banken er blandt andet anklaget for at forsømme at kontrollere transaktioner for 26 milliarder kroner.

Nordea nægter sig skyldig i samtlige anklagepunkter og dermed også i brud på hvidvaskloven.

Tirsdag afhøres Anders Holkmann Olsen som det første vidne i retssagen.

Her har anklagemyndigheden dokumenteret, at han under en politiafhøring i januar 2018 erkendte flere af de forhold, som Nordea nu er tiltalt for.

Dengang erkendte han blandt andet, at banken ikke har ført tilstrækkelig overvågning af transaktioner i perioden fra 2012 til 2015.

Men Anders Holkmann Olsen mener ikke, at afhøringen kan bruges som en reel erkendelse.

- På det tidspunkt har vi ikke modtaget en endelig sigtelse eller et anklageskrift, så det her møde er en afsøgning af, om der er mulighed for at indgå et forlig og lukke sagen med en bøde.

- Hvis der skal findes en forligsmæssig løsning, skal der jo også være en erkendelse af noget, siger han under sin forklaring.

Flere gange under vidneforklaringen bryder en af bankens forsvarere, advokat Jacob Skude Rasmussen, ind.

- Man har ikke været klar over, at der var tale om en egentlig afhøring, og på tidspunktet foreligger der heller ikke en endelig sigtelse, lyder det fra forsvareren.

Jacob Skude Rasmussen spørger ligeledes, om Anders Holkmann Olsen havde myndighed til at acceptere et eventuelt forlig på vegne af Nordea.

- Nej, den beslutning vil skulle træffes i en bestyrelse, svarer chefjuristen.

Retssagen mod Nordea ventes at strække sig over 70 retsmøder, og dommen kommer i efteråret 2026.

Det er første gang, at en bank retsforfølges for brud på hvidvaskloven. I tidligere sager om hvidvask har bankerne indgået forlig med de danske myndigheder.

/ritzau/


Nr. 902 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 13:31:15

Russiske missiler dræber mindst syv og sårer 70 i ukrainsk storby Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et russisk missilangreb på den ukrainske storby Dnipro har tirsdag dræbt mindst syv personer. Omkring 70 personer er såret.

Det oplyser guvernøren i regionen Dnipropetrovsk, Serhij Lysak, på beskedtjenesten Telegram.

- Civil infrastruktur blev ramt. Herunder et kollegium, et gymnasium og en administrativ bygning, skriver han.

Guvernøren tilføjer, at et passagertog også blev ramt i angrebet, og flere passagerer kom til skade.

Blandt de sårede i Dnipro er ti børn.

- Tallene er stadig ved at blive verificeret. Desværre stiger antallet af personer, der er berørt af angrebet, hele tiden. Men der kunne være mange flere.

- Mange af indbyggerne i de berørte områder befandt sig i beskyttelsesrum på tidspunktet for angrebet. Dette reddede mange liv, skriver Serhij Lysak.

Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, skriver på X, at skoler, børnehaver og et hospital også er blevet ramt i angrebet på Dnipro.

- Mens ledere er samlet til Nato-topmøde i Haag, sender Rusland et budskab om terror og om afvisning af fred. Hvorvidt de allierede øger presset på Moskva, er et spørgsmål om troværdighed, skriver han.

Han henviser til den vestlige forsvarsalliances igangværende topmøde i Holland, hvor Natos udenrigsministre og regeringsledere deltager.

Dnipro ligger i det østlige Ukraine, og regionen Dnipropetrovsk grænser op til Donetsk-regionen, som Rusland hævder at have annekteret.

Tidligere i juni meddelte Rusland, at landets offensiv i Ukraine var på vej ind i Dnipropetrovsk, og at en kampvognsenhed var nået til regionen.

Rusland vurderes dog kun at kontrollere små lommer i regionen.

Angrebet på Dnipro finder sted efter et angreb natten til tirsdag, hvor den ukrainske Sumy-region blev ramt. Her mistede tre personer livet.

Der har været meldinger om, at en af de dræbte i Sumy er et barn.

Foruden de tre dræbte blev tre personer såret i angrebet.

/ritzau/


Nr. 901 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 13:30:12

Lokal chef for USA's centralbank har tid til at vente med rentenedsættelser Tryk Her
Lokal chef for USA's centralbank har tid til at vente med rentenedsættelserDer er ingen grund til at...
Nr. 900 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 13:17:00

Trump til Israel: 'Kast ikke de bomber. Hent jeres piloter hjem, nu' Tryk Her

Nr. 899 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 13:09:03

Lukkethed om juridiske notater om baseaftalen Tryk Her

Folketinget skal ikke regne med at få indsigt i de juridiske notater, som Justitsministeriet har udarbejdet, om baseaftalen med USA er i overensstemmelse med grundloven. Det fremgår af et svar fra justitsminister Peter Hummelgaard til medlem af Folketinget Theresa Scavenius. “Den nuværende regering er – ligesom tidligere regeringer – ud fra et hensyn til regeringens interne …


Nr. 898 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 13:05:00

Flere partier bakker op om ekstern undersøgelse af Miljøministeriet Tryk Her

Nr. 897 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 13:03:00

Dumpet partner svarer igen: Novo Nordisk prøver at kue os Tryk Her
Begge parter anklager hinanden for at spille med fordækte kort.
Nr. 896 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 13:00:03

Persisktalende israelere gav Irans topgeneraler 12 timer til at flygte Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det var en varm dag i Iran, og det var fredag. Efter den traditionelle bøn var der demonstrationer mod Israel landet over.

Militærets mest slagkraftige styrke, Revolutionsgarden, viste missiler frem på en plads i Teheran, skrev nyhedsbureauet Tasnim.

På Palæstinapladsen, en anden plads i hovedstaden, blev et ur afsløret.

To år forinden havde Irans øverste leder, Ali Khamenei, forudsagt, at Israel ikke længere vil eksistere, når vi når 2040.

Nu var det den 23. juni 2017, og det digitale nedtællingsur blev afsløret på Palæstinapladsen. Et dommedagsur for den jødiske stat med udløb i 2040.

Iran var og er opbygget til at se USA som "den store Satan" og Israel som "den lille Satan". Fjendskabet er sat i system, og selv om der tirsdag blev indgået en skrøbelig våbenhvile mellem Iran og Israel, er fjendskabet intakt.

Imidlertid har Israel gjort sit til at vise Iran, at "den lille Satan" ikke er sådan at have med at gøre.

Mandag rapporterede Times of Israel, at dommedagsuret på Palæstinapladsen er væk.

Israel Katz, Israels forsvarsminister, sagde, at angreb på "regimemål og regeringens undertrykkende organer" også ramte uret, som var et symbol på regimets fjendskab over for Israel.

Israel har ramt mere i Iran end blot symboler.

Atomanlæg og militære mål er ramt, men israelerne har også vist, at deres efterretningstjeneste Mossad kan trænge dybt ind i det iranske system via teknologi og spionage.

Israels presse har skrevet, at angrebet på Iran den 13. juni blev forberedt i flere år med skjulte dronebaser, der kunne ramme Irans luftforsvar, og likvidering af topfolk i militæret.

En operation, der fik Irans regering til at beordre højtstående embedsmænd og sikkerhedsfolk til ikke at bruge mobiltelefoner, skriver al-Jazeera.

Mediet fra Qatar skriver også, at sikkerhedstjenesten skal have bedt offentligheden om at rapportere om udlejning af bygninger til firmaer eller enkeltpersoner inden for de seneste år.

Der begynder også at komme andre oplysninger frem.

Washington Post skriver, at persisktalende israelere ringede til iranske topgeneraler.

Det var efter, at Israel havde likvideret militærchefer, og der skulle udpeges nye.

Avisen citerer tre kilder med kendskab til opkaldene for at sige, at de var en del af en kampagne for at destabilisere regimet.

Washington Post citerer fra et opkald, som avisen har lyttet til. Her siger den israelske efterretningsmand til en iransk general:

- Jeg har et råd til dig. Du har 12 timer til at flygte med din kone og dit barn. Ellers … du er på vores liste nu. Vi er tættere på dig end din halspulsåre. Få det ind i hovedet. Må Gud beskytte dig.

Det var et af angiveligt 20 opkald til højtstående iranske officerer. Ifølge oplysningerne fra avisen overlevede generalen fra optagelsen, men andre gjorde ikke.

I begyndelsen af opkaldet mindede israeleren generalen om, at de tre højtstående militærledere Hossein Salami, chef for Revolutionsgarden, generalmajor Mohammad Bagheri, Irans militærchef, og Ali Shamkhani, toprådgiver for den øverste leder, Ali Khamenei, var blevet dræbt under krigen.

Stemmen i telefonen identificerede sig som en person, der kommer fra det land, som "sendte Salami, Bagheri og Shamkhani til helvede".

Målet var at skabe frygt blandt de officerer, der lå til at blive forfremmet efter de faldne øverstkommanderende.

Israelerne skal også have afleveret trusler via breve til generalernes hjem.

Times of Israel har haft fat i Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor. Det har ikke kommenteret oplysningerne fra Washington Post.

/ritzau/


Nr. 895 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 12:55:47

Trump: Israel og Iran ved ikke hvad fanden de laver Tryk Her

Tryk for at læse mere

Både Israel og Iran har brudt en våbenhvile, som USA natten til tirsdag offentliggjorde.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, tirsdag ved middagstid dansk tid, mens der er stor usikkerhed om våbenhvilen.

Trump er hverken tilfreds med Iran eller Israel, siger han, men han er især utilfreds med Israel.

- Jeg må få Israel til at slappe af nu, siger han på vej væk fra Det Hvide Hus.

- Så snart vi lavede aftalen, gik Israel ud og smed en masse bomber i et omfang, som vi ikke har set før, lyder det videre Trump, inden han sætter kursen mod Haag i Holland, hvor der er Nato-topmøde.

Han fortsætter:

- Vi har i bund og grund to lande, der har kæmpet så længe, at de ikke selv ved, hvad fanden ("fuck", red.) de laver, siger Trump.

Både Israel og Iran har beskyldt hinanden for brud på våbenhvilen, og Israel har truet med angreb på Teheran.

De israelske trusler kom, efter at israelsk militær havde registreret missiler fra Iran, og luftforsvar var blevet aktiveret.

På det sociale medie Truth Social skriver Trump direkte til Israel:

- Israel. Smid ikke de bomber. Hvis I gør det, er det et kæmpe brud. Få jeres piloter hjem nu!

Trump siger, at det muligvis ikke var meningen, at våbenhvilen blev brudt.

Kort efter at Air Force One lettede, har Trump skrevet på Truth Social, at våbenhvilen fortsat er gældende.

- Israel kommer ikke til at angribe Iran. Alle fly kommer til at vende om og hjemad, mens de sender en venlig "flyhilsen" til Iran, skriver han.

/ritzau/Reuters


Nr. 894 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 12:52:55

Flertal i Etisk Råd vil lempe regler for spredning af aske Tryk Her

Tryk for at læse mere

Smykker med aske fra kremerede mennesker.

Et ønske om at få delt asken, så man kan blive bisat to steder, eller opbevarelse af en urne derhjemme.

Forskellige ønsker, til hvad der skal ske med vores jordiske rester, er piblet frem, og en lempelse af reglerne kan være på vej.

Et flertal af medlemmerne i Etisk Råd anbefaler nu, at det tillades at sprede aske på landjorden, opbevare en urne i eget hjem og at anvende asken til at lave smykker.

Det skriver Etisk Råd i en pressemeddelelse.

Flere af medlemmerne peger på, at en mere individuel tilgang til håndtering af aske kan fremme "sorgbearbejdelse og respekt for forskellige livsværdier", lyder det.

Som lovgivningen ser ud, må aske ikke spredes over land, og den må heller ikke deles op for at blive begravet på forskellige kirkegårde.

Asken må heller ikke opbevares i hjemmet eller blive brugt til at være en del af et smykke.

Tidligere på året erklærede kirkeminister Morten Dahlin (V), at han var åben for at gøre det lovligt at bruge aske i smykker.

I den forbindelse bad Morten Dahlin Etisk Råd om at forholde sig til askesmykker og spredning af jordiske rester.

Medlemmerne af Etisk Råd fastslår i vurderingen, at de forskellige praksisser med aske bør ske med samtykke fra den afdøde.

Rådet lægger op til, at eventuelle lovændringer bør gennemføres med omtanke og klare retningslinjer for at undgå utilsigtede konsekvenser.

Respekten for den afdødes ønsker bør være grundlæggende, men ikke ubegrænset, lyder det.

For nogen kan det virke "mærkeligt" at bære et smykke med aske fra en afdød.

- Men vores omgang med sorgen er meget forskellig. Der bør være plads til forskellige måder at tage afsked og holde fast i minder på, så længe det sker med omtanke og værdighed, siger rådsmedlem Mikkel Wold, der ligesom flertallet er åbne for en mere lempelig omgang med aske.

/ritzau/


Nr. 893 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 12:48:07

Dommer var inhabil trods ukendt juridisk tvist Tryk Her

Tryk for at læse mere

Selv om en byretsdommer ikke vidste, at der verserede en civil retssag mellem hendes søster og en voldstiltalt mands mor, var hun inhabil, da hun afgjorde voldssagen.

Det er Højesteret nået frem til tirsdag.

Et flertal af dommerne, som har behandlet sagen i Højesteret, vurderer, at der kunne rejses tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed.

Vurderingen sker ud fra det tillidshensyn, som retsplejelovens paragraf 61 skal varetage lyder det.

Ifølge retsplejeloven må man ikke være dommer i en sag, hvis der foreligger omstændigheder, som kan rejse tvivl om ens fuldstændige upartiskhed.

Dermed er dommerne uenige med Østre Landsret og sender sagen retur til byretten.

Byretten behandlede første gang sagen, hvor manden var tiltalt for vold og blufærdighedskrænkelse, i 2023.

Men imens verserede sagen, hvor den tiltaltes mor havde sagsøgt blandt andre dommerens søster, som er advokat.

Den tiltaltes mor krævede 34 millioner kroner i erstatning.

Højesteret skriver i dommen, at byretten havde indkaldt en sættedommer fra en anden ret, til at vurdere søgsmålet.

Det skyldtes, at byretten vurderede, at dommerens kolleger var inhabile.

Da manden ankede sagen til landsretten, gjorde han gældende, at byrettens dommer var inhabil, og at sagen skulle retur til byretten.

Ifølge dommen på Højesterets hjemmeside bragte den tiltalte og hans forsvarer ikke dommerens habilitet op i byretten.

Forsvareren har dog oplyst til Højesteret, at den tiltalte angiveligt konstaterede, at der var et sammenfald mellem dommerens efternavn og den person, den tiltaltes mor havde sagsøgt, inden domsafsigelsen.

Østre Landsret valgte ikke at sende sagen tilbage til byretten og stadfæstede i stedet dommen.

I Højesteret giver fire ud af fem dommere imidlertid manden ret.

/ritzau/


Nr. 892 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 12:37:00

ANALYSE Et historisk topmøde venter Nato-landene. Hvis altså ikke præsident Trump kommer på andre tanker Tryk Her
Nato-landene er på forhånd blevet enige om at hæve deres forsvarsudgifter markant. Men Spaniens premierminister kan blive en joker, der spolerer freden.
Nr. 891 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 12:29:09

Folkefest for fred, velfærd og klimahandling når EU-toppen kommer til Aarhus Tryk Her

Når Aarhus den 3 juli står på den anden ende og inviterer til “europæisk gadefest” for at markere, at Danmark overtager formandskabet i EU, så bliver der ikke langt derfra – i Mølleparken – afholdt en folkefest for fred, velfærd og klimahandling. De to fester står i skærende kontrast til hinanden. Mens der bliver brugt …


Nr. 890 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 12:00:00

Må du lave et smykke af asken fra din døde mor? Etisk Råd anbefaler at lempe reglerne Tryk Her
Størstedelen af Det Etiske Råd er åbne for, at du kan lave smykker med afdøds aske, hvis afdøde har givet sit samtykke.
Nr. 889 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 11:51:31

Nu kan inderne også tabe sig med Wegovy Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et nyt stort marked er åbnet for medicinalvirksomheden Novo Nordisk.

Her har man nemlig lanceret vægttabsmidlet Wegovy i Indien. Det skriver Reuters, der har talt med Novos landechef i Indien, Vikrant Shrotriya.

Produkterne fås i fem forskellige doser og er på vej ud til apotekerne, hvor de vil kunne købes inden månedens udgang.

De første tre doser vil ifølge Reuters koste knap 4400 rupees, hvilket svarer til omkring 320 kroner.

Herefter vil det koste omkring 1300 kroner om måneden at fortsætte behandlingen med de tre laveste doser.

Indien er med 1,4 milliarder indbyggere verdens største land målt på befolkningstal.

Ifølge The New Indian Express er 24 procent af befolkningen enten overvægtige eller svært overvægtige.

Lanceringen i Indien var oprindeligt først planlagt til 2026, men Reuters fortalte tilbage i december, at Novo Nordisk var i gang med at accelerere tidsplanen.

Det skyldtes udsigten til, at konkurrenten Eli Lilly ville få et forspring på et vigtigt marked med sin lancering af vægttabsmidlet Mounjaro.

Mounjaro blev tilgængeligt for inderne i marts, og i sidste uge gav Eli Lilly udtryk for, at modtagelsen havde været positiv.

Novo Nordisk står også over for en anden trussel mod indtjeningen i Indien.

Selskabets indiske patent på det aktive stof i Wegovy, semaglutid, udløber til næste år.

Dermed vil lokale medicinalvirksomheder få mulighed for at sende tilsvarende produkter på markedet, og flere er allerede i fuld gang med at udvikle alternativer.

/ritzau/


Nr. 888 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 11:49:56

Aktiestatus: Skrøbelig våbenhvile under lup Tryk Her
Aktiestatus: Skrøbelig våbenhvile under lupComebacket er intakt på det danske aktiemarked tirsdag mi...
Nr. 887 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 11:47:03

Anklager vil have oprørstiltalt ekspræsident anholdt i Sydkorea Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sydkoreas særlige anklager har anmodet om en arrestordre mod landets tidligere præsident Yoon Suk-yeol.

Anklageren efterforsker en kortvarig undtagelsestilstand, som blev erklæret af den daværende leder i december sidste år.

Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap ifølge Reuters.

Yoon er tiltalt for oprør i forbindelse med undtagelsestilstanden. Han blev anholdt i januar, men blev løsladt 52 dage senere efter en retskendelse.

Forud for anholdelsen havde Yoon barrikaderet sig i præsidentboligen, mens hans vagter og politiske støtter forsøgte at hindre politiet i at nå præsidenten.

Denne gang vil anklagemyndigheden have ham anholdt på baggrund af en anklage om, at Yoon har forhindret myndighederne i at udføre deres arbejde i forbindelse med retssagen mod ham.

Sydkoreas forfatningsdomstol afgjorde i april i en rigsretssag, at Yoon forsømte sine præsidentielle pligter, da han 3. december sidste år indførte militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Yoon indførte ifølge eget udsagn undtagelsestilstanden, fordi pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser inden for landets grænser.

Efterfølgende stemte parlamentet for, at Yoon skulle stilles for en rigsret.

Rigsretssagen, som blev ført ved forfatningsdomstolen, endte med, at Yoon blev afsat fra præsidentembedet.

Den særlige anklager, som står i spidsen for den aktuelle efterforskning, leder et hold bestående af flere end 200 anklagere og efterforskere. De er alle involveret i efterforskningen af sagerne mod Yoon.

Reuters har forsøgt at få en kommentar til anmodningen om arrestordren fra både anklagemyndigheden og Yoons advokat. Det er endnu ikke lykkedes at få nogen af parterne i tale.

/ritzau/


Nr. 886 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 11:42:00

Frankrig opfordrer Iran til atomforhandlinger Tryk Her

Nr. 885 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 11:41:00

GOG og Ikast får Champions League-billet Tryk Her

Nr. 884 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 11:40:00

Israelere i videohilsener til iranere: Vi vil se jer danse i gaderne og være frie Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Jeg håber, vi kan møde hinanden i fred i en nær fremtid og kan lægge alt dette bag os." 

Ordene kommer fra en ung mand i shorts, sort T-shirt og en kasket omvendt på hovedet. Han optræder på en video optaget i den israelske storby Tel Aviv. Bygninger bag ham er ødelagt efter en iransk raket, og på videoen kan man se lastbiler og mænd med gule veste rydde op. 

Mens Iran og Israel sendte ødelæggende og dræbende missiler mod hinanden den seneste uge, blev almindelige israelere optaget på en video, hvor de sender fredelige hilsner til den iranske befolkning. Her lyder budskabet, at krigen ikke er mod iranerne, men mod præstestyret, og at man håber, befolkningen snart bliver frie. 

Videoerne er delt på Instagram på profilen "Lets do something" (Lad os gøre noget). Bag profilen står en nonprofitorganisation, der blev etableret efter den 7. oktober af fem israelere, som mistede deres ven David Newman på Nova-festivalen, da den blev angrebet af Hamas. Over 70.000 brugere "synes godt" om opslaget med videohilsnerne. 

På videoen siger en ung kvinde med langt sort hår: 

"Vi vil se iranske kvinder danse i gaderne uden tildækket hår. Det israelske folk elsker jer." 

På videoen fra "Lets do something", som også har en hjemmeside, lyder beskeden, at man støtter iranernes egen kamp mod regimet, og at den seneste tids angreb har handlet om landets atomprogram.

En anden kvinde siger: 

"Vi er ikke jeres fjender. Vi håber, I kan blive fri for regimet" med henvisning til præstestyret. 

Der er mange kommentarer til videoen, hvor folk støtter disse budskaber. Det gælder også iranere, der takker for støtten. Men selvom de fleste er positive, så er der også dem, der kalder det for "propaganda", selvom de egentlig også gerne vil af med præstestyret. Det skal bare ikke være USA og Israel, der gør det: 

"Vi har ikke brug for at blive reddet af jer. Vi, iranere, har ikke bedt jer om at befri os. Frihed bragt med bomber og ødelæggelse af civiles liv er ikke andet end en ond vittighed," skriver Samira Rastegarpour i sin kommentar. 

På videoen ser man en tredje kvinde, som formentlig har iransk baggrund, sende luftkys mod kameraet med ordene:

"Sender kærlighed til mine med-iranere."

Manden ved siden af hende siger efterfølgende: 

"Vi ses i Teheran."

Et par sender hilsner og kys til iranerne. (Skærmfoto) Foto: Lets do something / Instagram Søndag dansk tid angreb amerikanske bombefly tre atomanlæg i Iran. Og i går svarede Iran igen med et angreb mod en amerikansk base i Qatar, som dog blev afværget. Tirsdag morgen dansk tid kunne den amerikanske præsident, Donald Trump, melde ud, at der er indgået en våbenhvile mellem parterne. Der gik dog ikke mange timer, så meldte Israels militær om missiler affyret fra Iran.  

Ifølge israelske medier bakker israelere i stor stil op om krigen mod Iran. Premierminister Benjamin Netanyahu og den amerikanske præsident Trump har flere gange understreget, at krigen alene er rettet mod præstestyrets atomprogram.


Nr. 883 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 11:37:43

Analyse: Har Trump oversolgt sin våbenhvile? Tryk Her
Analyse: Har Trump oversolgt sin våbenhvile?Flyver præsident Donald Trump tirsdag aften til Holland...
Nr. 882 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 11:37:07

30-årig partisekretær bliver leder for svensk regeringsparti i krise Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det svenske regeringsparti Liberalerna har tirsdag valgt ny leder ved et ekstraordinært landsmøde.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Den nye leder bliver 30-årige Simona Mohamsson, som tidligere i år blev valgt som partisekretær.

- Tak til alle, som har vist mig tillid i dag, sagde hun, inden hun senere tirsdag skulle holde sin første partiledertale på det svenske folkemøde i Almedalen i Visby på øen Gotland.

Her blev hun kortvarigt forstyrret af en aktivist, der blev ført væk. Undervejs betonede hun blandt andet, at hun ønsker sænket skat på arbejde og mere orden på friskolesystemet.

Partiet, som har ideologiske rødder i klassisk liberalisme og blev dannet i 1934, har kæmpet med tilslutningen i meningsmålingerne.

Målingerne har peget på, at partiet kan ende under spærregrænsen på 4,0 procent.

Ved seneste valg fik Liberalerna 4,6 procent af stemmerne og 16 mandater og blev en del af regeringen under statsminister Ulf Kristersson fra Moderaterna.

Den seneste leder for Liberalerna, Johan Persson, meddelte i slutningen af april, at han ville gå af, når der var fundet en ny leder.

Kristersson har på sociale medier ønsket Mohamsson tillykke med valget som partileder.

- For næsten tre år siden fik vores partier til opgave af vælgerne at få orden på Sverige. Vi er kommet langt, men vi er ikke færdige, skriver han ledsaget af et fælles billede.

Det vides endnu ikke, hvilken ministerpost Simona Mohamsson får i den svenske regering, skriver SVT.

/ritzau/


Nr. 881 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 11:27:00

410 palæstinensere dræbt nær uddelingssteder i Gaza Tryk Her

Nr. 880 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 11:21:50

Aktiesalg i verdens ældste bank undersøges efter udelukkelse af investorer Tryk Her
Aktiesalg i verdens ældste bank undersøges efter udelukkelse af investorerEU-Kommissionen har indled...
Nr. 879 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 10:41:25

Lækkede planer: Tyskland skruer op for oprustning Tryk Her
Lækkede planer: Tyskland skruer op for oprustningTyskland skruer nu op for oprustningen. Sådan lyder...
Nr. 878 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 10:37:46

Fransk Mærsk-rival sætter kolorit på forventningerne til 2025 Tryk Her
Fransk Mærsk-rival sætter kolorit på forventningerne til 2025Det franske containerrederi CMA CGM kan...
Nr. 877 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 10:37:23

Flere meldes dræbt i israelsk angreb på berygtet iransk fængsel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Både ansatte og indsatte blev såret, og flere blev dræbt, da Israels militær mandag angreb Evin-fængslet i den iranske hovedstad, Teheran.

Det siger en talsperson for fængslet Asghar Jahangir ifølge Reuters.

- Som følge af skaderne blev nogle administrative og juridiske kolleger såvel som indsatte og deres familiemedlemmer såret, siger Jahangir og tilføjer, at "der var martyrer, men antallet er endnu ikke opgjort".

Ifølge talspersonen blev dele af fængslets administrative bygning beskadiget i det israelske angreb.

Iran anklages af flere lande og organisationer for at have placeret politiske fanger i Evin-fængslet.

Blandt de politiske fanger, der har været indsat i fængslet, er den iranske aktivist og modtager af Nobels fredspris Narges Mohammadi.

Hun blev indsat i fængslet i 2021 og løsladt midlertidigt i december sidste år på grund af sygdom. Mohammadi modtog Nobels fredspris i 2023 blandt andet for sin kamp mod undertrykkelse af kvinder i Iran.

Narges Mohammadi befinder sig fortsat i Iran, men hun er ikke vendt tilbage til fængslet. Hun har kritiseret den igangværende konflikt mellem Iran og Israel over for Time Magazine.

Det er uvist, om der er politiske aktivister blandt de dræbte efter angrebet på Evin-fængslet.

Den israelske udenrigsminister, Gideon Saar, offentliggjorde efter angrebet mandag en optagelse på det sociale medie X. Optagelsen viste ifølge ham, at indgangen til Evin-fængslet blev sprængt i luften.

Det iranske retsvæsen bekræftede også, at angrebet havde fundet sted.

Det er først tirsdag kommet frem, at angrebet kostede menneskeliv.

Irans retsvæsen skriver via mediet Mizan, at de indsatte i Evin-fængslet er blevet flyttet til andre fængsler efter angrebet.

/ritzau/


Nr. 876 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 10:36:00

Iran har to militære styrker, men Israel går særligt efter én af dem Tryk Her
Præstestyret skabte efter revolutionen i Iran sit eget militær, som Israel nu særligt forsøger at ramme.
Nr. 875 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 10:30:22

Droppet Novo-partner: “De vildleder offentligheden” Tryk Her
Droppet Novo-partner: “De vildleder offentligheden”Den amerikanske medicinsælger Hims & Hers tag...
Nr. 874 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 10:28:35

39-årig mand sigtet for drab på kvindelig samlever i Tranbjerg J Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tidligt tirsdag morgen blev en 50-årig kvinde fundet død på en adresse i Tranbjerg J i det sydlige Aarhus.

En 39-årig mand, som kvinden boede sammen med, blev kort efter anholdt og sigtet for drab på kvinden.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 39-årige mand ringede selv til politiet klokken 04.53 og oplyste, at hans kvindelige samlever var afgået ved døden.

Flere patruljer og en ambulance nåede frem til stedet, men kvindens liv kunne ikke reddes.

Tirsdag morgen er politiet fortsat på stedet, hvor undersøgelser er i gang.

Den 39-årige bliver tirsdag på et endnu ukendt tidspunkt fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Det fremgår ikke, hvordan han forholder sig til sigtelsen.

De pårørende til den afdøde kvinde er underrettet.

Nær samme område blev en kvinde også fundet dræbt søndag.

Østjyllands Politi modtog søndag eftermiddag klokken 16.31 en anmeldelse om, at en person i Viby J i det sydlige Aarhus var blevet stukket med en skarp genstand.

Her blev en 29-årig kvinde anholdt og sigtet for drabet på den 50-årige. Hun nægter sig skyldig.

Mandag 16. juni blev en 47-årig kvinde dræbt af skud på åben gade på Frederikssundsvej i Brønshøj i København. Kvindens eksmand, en 61-årig mand, er sigtet for drabet.

Dagen efter blev en mand og kvinde i 40'erne fundet døde i Nørresundby. Senere lød det fra politiet, at den indledende efterforskning peger på, at manden dræbte kvinden, han havde boet med, og derefter sig selv.

Samme dag blev en 55-årig og en 84-årig mand anholdt og sigtet for drab på en 71-årig kvinde i Esbjerg. Den 84-årige mand er senere blevet løsladt, mens den 55-årig blev fængslet efter et grundlovsforhør.

/ritzau/


Nr. 873 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 10:27:31

Politi finder ulovlige fugle - 1000 er aflivet Tryk Her

Tryk for at læse mere

I omegnen af 1000 fasaner, fasankyllinger og ænder er tirsdag blevet aflivet på en adresse nær Tjele ved Viborg.

Det oplyser politikommissær Mads-Peter Jeldtoft Larsen til Ritzau.

Han er leder af afdelingen for særlov ved Midt- og Vestjyllands Politi, som sammen med Fødevarestyrelsen tirsdag troppede op på to adresser nær Tjele.

Adresserne tilhører personer, som er frakendt retten til at holde fjerkræ og fjervildt, og politiet har på baggrund af dels anmeldelser og dels egne observationer haft en mistanke om, at de pågældende brød det forbud.

Mads-Peter Jeldtoft Larsen vil over for Ritzau ikke komme nærmere ind på, hvem de mistænkte er.

- Vi var derude lidt efter klokken 07 her til morgen, og vi forventer at være færdige i løbet af eftermiddagen, fortæller Mads-Peter Jeldtoft Larsen tirsdag formiddag.

Det præcise antal ulovlige fugle er derfor endnu ikke gjort endeligt op.

- Vi er ikke færdige med at tælle endnu. Men ud over fuglene er der også 500 æg, fortæller politikommissæren og tilføjer, at æggene også bliver tilintetgjort.

- Men det er ikke bare sådan, at man kvaser dem. De bliver gasset, forklarer han.

Det er ansatte fra Fødevarestyrelsen, som står for den veterinære del af indsatsen.

Aflivningen er nødvendig, fordi det på grund af veterinære forholdsregler ikke er tilladt at fjerne dyrene fra adressen. Formålet er at forebygge udbrud af fugleinfluenza.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at ejeren af det ulovlige vildt vil blive sigtet for at have overtrådt sin rettighedsfrakendelse. Strafferammen går fra bøde og til fængsel i op til seks måneder.

Netop fjerkræ var i centrum i en retssag, som blev afgjort tidligere på året. Sagen udspillede sig i samme område, som den nye sag.

To mænd blev ved Vestre Landsret idømt fængsel i fire måneder for brud på dyreværnsloven og frakendt retten til at holde fjerkræ og fjervildt i fem år.

Mændene blev dømt for dyrplageri ved blandt andet at have brugt gråænder som levende lokkemad. De blev desuden fundet skyldige i at have givet flere end 1000 fasaner næbringe på for at forhindre fuglene i at pille fjer.

Sagen udløste derudover bøder på sammenlagt 153.000 kroner til tre selskaber, som var ejet af de dømte.

/ritzau/


Nr. 872 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 10:24:00

Kvinde død ved Aarhus: Samlever sigtet for drab Tryk Her

Nr. 871 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 10:22:59

Irakiske militærbaser er blevet angrebet af droner Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere irakiske militæranlæg er blevet ramt af droneangreb. To radarsystemer skal have fået større skader.

Det siger en talsperson for det irakiske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Alle de steder, der er blevet angrebet, tilhører irakiske sikkerhedsstyrker, lyder det.

Talspersonen siger, at de "kriminelle handlinger" ikke vil gå ustraffet hen. Det fremgår ikke umiddelbart, hvem der skal have angrebet anlæggene, eller hvem der mistænkes for det.

Dronerne var små og kom fra områder tæt på. Der er stadig en efterforskning i gang. Sådan lyder det fra anonyme kilder inden for sikkerhedsområdet til Reuters.

Også nyhedsbureauet AFP skriver om meldingerne om droneangreb. Det sker med henvisning til anonyme kilder på sikkerhedsområdet.

Kilderne siger, at et første angreb ramte Taji-basen nord for Bagdad, og nogle timer senere blev Imam Ali-luftbasen også ramt.

Der er kun meldinger om materielle skader. Der er ikke meldinger om sårede eller tilskadekomne.

Fire andre steder i Irak blev angreb angiveligt afværget, inden dronerne kunne nå frem.

Den irakiske premierminister, Mohammed Shia' Al Sudani, har igangsat en omgående efterforskning, siger talspersonen for det irakiske militær.

/ritzau/


Nr. 870 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 10:20:57

Svendborg gik på gaden og krævede, at Danmark anerkender Palæstina Tryk Her

Solen står højt og bader trapperne foran Vor Frue Kirke på Torvet i Svendborg. På hver sin side af trapperne står et palæstinensisk flag og blafrer i vinden. Nederst ved trappen sætter aktivister plastikborde op, som hurtigt fyldes med klistermærker, flyers og palæstinensiske Kuffiyeh-tørklæder. Dagen er fredag den 20. juni, klokken er næsten 17, og …


Nr. 869 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 10:16:00

Mindst 40 dræbte i angreb på hospital i Sudan Tryk Her

Nr. 868 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 10:15:09

Anders Fogh langer ud efter uenighed i Nato: “Det er usolidarisk” Tryk Her
Anders Fogh langer ud efter uenighed i Nato: “Det er usolidarisk”Tirsdag begynder Nato-topmødet i Ha...
Nr. 867 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 10:15:00

Novo bringer Wegovy til Indien Tryk Her

Nr. 866 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 10:15:00

Casper Christensen: Jeg har brug for en kirke med folk og sang Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danskerne har fulgt Casper Christensens trosrejse med interesse. I 2020 fandt den landskendte komiker Gud og blev døbt i folkekirken. Blot fire år senere blev han døbt i pinsekirken Hillsong.

Og det har skabt debat om forholdet mellem folkekirken og frikirkerne, hvor synet på dåb er forskelligt. I folkekirken er gendåb nemlig ikke tilladt, og biskopper har ment, at det var respektløst af frikirkerne at døbe komikeren på ny.

Andre udtrykte, at man formentlig vil se flere som Casper Christensen, der bevæger sig mellem de to slags kirker, og at man i stedet for at fokusere på forskellige dåbssyn burde fokusere på det, som kirkerne har til fælles.

Casper Christensen har ikke haft lyst til at fortælle om de to dåb til Kristeligt Dagblad, men i samtaleprogrammet "Den røde stol" på TV Midtvest fortæller han nu om rejsen fra folkekirke til frikirke.

Den begyndte umiddelbart efter, at han fandt troen i en skov og blev døbt i folkekirken:

"Så begyndte jeg at lede efter – og det er jo så min sag – hvor jeg vil dyrke den tro. For jeg er klar over, at for mig er tro noget, jeg skal holde ved lige. Jeg kan ikke bare læne mig tilbage, jeg skal aktivt være i gang. Det er ikke nemt at være troende. Så man skal finde et sted, hvor man kan møde nogle mennesker og synge lovsang på en måde, hvor man giver noget til Herren," sagde Casper Christensen, der begyndte at frekventere den danske afdeling af den internationale kirke Hillsong. I 2024 blev døbt i Øresund af Hillsongs ledende præst, Thomas Hansen.

I samtaleprogrammet gav Casper Christensen også udtryk for, at danskere fejlagtigt opfatter folkekirken og frikirkerne som to meget forskellige størrelser.

"Det, der er forvirrende herhjemme – føler jeg i hvert fald – er, at der er et meget stort skel mellem, om man går i folkekirken, for så er man én type, eller om man vælger en frikirke, for så er man noget helt andet. Men det er den samme bog [vi læser i], og det samme, vi tror på. Den samme Gud," sagde Casper Christensen.

I samtaleprogrammet fortalte komikeren også om at læse Bibelen og bede flere gange dagligt og om, at hans datter læser teologi.


Nr. 865 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 10:14:22

Novo lancerer Wegovy i Indien Tryk Her
Novo lancerer Wegovy i IndienNovo Nordisk har tirsdag indledt salget af fedmemidlet Wegovy i Indien,...
Nr. 864 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 09:58:00

Trump om våbenhvile mellem Iran og Israel: 'De har så meget at vinde, men også så meget at tabe' Tryk Her
Både Israel og Iran har bekræftet våbenhvileaftale, men nu beskylder Israel Iran for nye angreb.
Nr. 863 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 09:41:19

Israel beskylder Iran for våbenhvilebrud - Iran afviser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Blot timer efter at en våbenhvile mellem Iran og Israel trådte i kraft, er der skabt alvorlig tvivl om den.

Israels militær siger, at det registrerede missiler affyret fra Iran mod Israel, og at forsvarssystemer blev aktiveret. Nu vil Israel svare igen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag formiddag.

Generalstaben i Irans hær afviser dog at have affyret missiler mod Israel i de seneste timer. Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Nournews ifølge Reuters.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, siger, at han har beordret militæret til "på kraftfuld vis" at svare igen efter meldingerne om iranske missiler. Israel vil således fortsætte angreb i den iranske hovedstad, Teheran.

- Jeg har beordret det israelske militær - i koordinering med premierministeren - til at fortsætte den intense angrebsaktivitet mod Teheran, siger Katz.

Det sker ifølge forsvarsministeren "i lyset af Irans totale brud på den våbenhvile, der blev erklæret af den amerikanske præsident, og affyringen af missiler mod Israel".

Han siger også, at det er "i overensstemmelse med regeringens politik om at svare kraftfuldt igen på ethvert brud".

Ifølge det israelske militær blev der affyret to missiler efter våbenhvilens start, skriver det israelske medie The Times of Israel. Borgere melder ifølge mediet, at luftforsvaret i flere tilfælde lykkedes med afværge missilerne.

Det var USA's præsident, Donald Trump, der ved midnatstid dansk tid i første omgang sagde, at en aftale om en våbenhvile var indgået mellem Israel og Iran. Ved 07.00-tiden sagde han, at den var trådt i kraft.

Også iransk stats-tv meddelte tidligere på morgenen, at en våbenhvile var gået i gang.

Der har undervejs været forvirring om de præcise betingelser i aftalen og tidslinjen.

Fra israelsk side er aftalen blevet godkendt, meddelte den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor kort efter klokken 08.00.

/ritzau/


Nr. 862 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 09:30:39

Ombudsmand ønsker andet end juleklip som cellearbejde for indsatte Tryk Her

Tryk for at læse mere

Indsatte i visse danske arrester bliver primært tilbudt arbejde med at flette julestjerner og folde musetrapper, som ofte bliver smidt ud efterfølgende.

Det skaber utilfredshed hos de indsatte, der ønsker et arbejde med en reel værdi.

Sådan lyder det i en temarapport fra Folketingets Ombudsmand, der har været på besøg i danske arrester og fængsler.

- De indsattes beskæftigelse skal være med til at give indhold og struktur i en hverdag som frihedsberøvet, lyder det fra ombudsmand Christian Britten Lundblad i forbindelse med rapporten.

Han fremhæver, at det derfor vil være gavnligt, hvis arresterne kan tilbyde arbejde i cellerne, der i "højere grad har en nytteværdi og ikke blot efterfølgende kasseres".

Ombudsmanden har givet tre arrester en anbefaling om, at de løbende skal være opmærksomme på karakteren af det cellearbejde, de tilbyder.

I forbindelse med den årlige temarapport på voksenområdet for 2024 besøgte Ombudsmanden syv arrester - herunder arresthuset Vestre Fængsel - og tre fængsler.

Arresthusene er for varetægtsfængslede, som endnu ikke er dømt, mens fængslerne er for dømte.

I praksis er der dog arrestafdelinger i flere fængsler, ligesom et antal dømte afsoner i arresthuse.

Besøgene viste, at der generelt var et bredere udbud af arbejde i fængslerne end i arresterne. Ombudsmandens overordnede indtryk var også, at de indsatte i fængslerne var tilfredse med arbejdsudbuddet.

Flere af de besøgte arrester oplyste under besøgene, at det kunne være vanskeligt og ressourcekrævende at skaffe tilstrækkeligt værkstedsarbejde fremfor arbejde i cellerne.

Temarapporten havde foruden fokus på indsattes mulighed for arbejde også fokus på adgang til besøg.

Her lyder hovedkonklusionen, at afviklingen af besøg bliver tilrettelagt på en "tilfredsstillende og hensigtsmæssig måde".

Der var dog nogle besøgslokaler, der ikke fremstod indbydende, hyggelige eller børnevenlige.

Derfor anbefaler ombudsmanden, at fængsler og arrester sikrer, at lokalerne, hvor der afholdes besøg med børn, er indbydende og giver mulighed for aktiviteter mellem indsatte forældre og børn.

/ritzau/


Nr. 861 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 09:25:07

God start til C25 i dagens handel: Her er tre aktier i fokus Tryk Her
God start til C25 i dagens handel: Her er tre aktier i fokusDagens aktiehandel er i gang, og de dans...
Nr. 860 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 09:01:00

Tidligere Vendsyssel-angriber bomber Porto ud af klub-VM Tryk Her

Nr. 859 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 09:00:00

Tysk forsikringskæmpe træder ind i Danmark Tryk Her
Tysk forsikringskæmpe træder ind i DanmarkDanmarks ældste rejseforsikringsselskab forsvinder som sel...
Nr. 858 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 09:00:00

Grænsekonflikt mellem Thailand og Cambodja spidser til og kan skabe udfordringer for turister Tryk Her
I går lokal tid trådte restriktioner, der i store træk blokerer turister i at krydse grænseovergange fra Thailand til Cambodja, i kraft.
Nr. 857 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 08:56:50

Sparekasse øger ejerskab i ombejlet bank Tryk Her
Sparekasse øger ejerskab i ombejlet bankMiddelfart Sparekasse har købt yderligere op i Nordfyns Bank...
Nr. 856 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 08:46:00

OL i Paris blev meget dyrere end lovet Tryk Her

Nr. 855 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 08:45:55

Anklager lukker efterforskning af kvindes død ned Tryk Her

Tryk for at læse mere

Anklagemyndigheden lukker nu ned for efterforskningen af et dødsfald, hvor en 38-årig kvinde i februar sidste år blev fundet død på en adresse på Lyngvej i Esbjerg, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Efterforskningen har ikke kunnet godtgøre, at der ligger noget strafbart bag kvindens død, lyder det fra specialanklager Annemarie Haahr.

- Vi har foretaget en grundig juridisk vurdering af efterforskningsresultaterne, og vi har nu afsluttet sagen. Vi har ikke ved gennemgangen af sagens materiale fundet grundlag for, at der skulle ligge et strafbart forhold bag den 38-årige kvindes død.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi har efterforskningen været "grundig og længerevarende". Der har ikke været rejst sigtelser i forløbet.

Det var om eftermiddagen mandag den 27. februar 2024, at den afdøde kvinde blev fundet. Den efterfølgende morgen meldte politiet ud, at man iværksatte en undersøgelse af dødsfaldet, og der blev foretaget en retsmedicinsk obduktion.

Allerede samme dag meldte Syd- og Sønderjyllands Politi ud, at obduktionen ikke havde kastet nærmere lys over, hvordan kvinden var død. Heller ikke hvorvidt der var tale om en naturlig død eller en forbrydelse kunne fastslås.

Politiet oplyste dengang, at man afventede svar på yderligere undersøgelser.

En måned efter fundet af kvinden var politiet igen til stede på adressen. I den forbindelse oplyste politiet, at det var som led i en fortsat efterforskning af sagen.

Politiet ønskede i den forbindelse ikke at indvie offentligheden yderligere i, hvad der var op og ned i sagen. Blot kunne man oplyse, at der ikke var fastslået en dødsårsag.

/ritzau/


Nr. 854 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 08:45:00

Arbejdernes Landsbank overtager Pensam Bank Tryk Her

Nr. 853 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 08:36:31

Før markedet åbner: Grøn start i vente efter meldinger om våbenhvile Tryk Her
Før markedet åbner: Grøn start i vente efter meldinger om våbenhvileDer er efterhånden meget, der ty...
Nr. 852 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 08:35:19

Olieprisen dykker igen efter nyhed om våbenhvile Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er kun et lille døgns tid siden, at den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs advarede om, at olieprisen på sigt kunne ryge op over 110 dollar per tønde, hvis Iran blokerede Hormuzstrædet.

Men realiteten i dag er, at prisen på Brent-olie fra Nordsøen handles til omkring 67 dollar.

Det er cirka ni procent lavere end for et døgns tid siden.

Prisfaldet er en markedsreaktion på de seneste hændelser i konflikten mellem Iran og Israel.

Først og fremmest blev det set som positivt, at Irans angreb mod amerikanske baser i Qatar var særdeles afmålte og endda var varslet på forhånd.

Og siden fulgte så Donald Trumps udmelding om, at en fredsaftale var lige om hjørnet.

Chefanalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea konstaterer, at de finansielle markeder reagerede positivt på nyheden på et tidspunkt, hvor den ikke engang var bekræftet fra nogen af stridens parter.

Frygten for en eskalering af konflikten fik ellers olieprisen til at tage et midlertidigt hop i opadgående retning mandag.

Hormuzstrædet er et smalt farvand mellem Iran og Oman, og hvis Iran beslutter sig for at lukke det for skibstrafik, vil det blokere for transport af omkring 20 procent af den olie, der produceres i verden.

Investeringsøkonom Per Hansen mener dog, at risikoen for en iransk blokade af Hormuzstrædet er meget lille.

- Det giver heller ikke så meget mening, fordi det også vil pacificere deres egen livsnerve og indtægtskilde for den olie, som de ikke mindst sælger til Kina, vurderer han.

/ritzau/


Nr. 851 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 08:30:00

750 kroner for en lægetid: Politikere vil have undersøgt koncept Tryk Her
Regionsrådspolitikere vil have undersøgt, om lægetilbud er overenskomststridigt.
Nr. 850 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 08:26:23

Israel bekræfter våbenhvile med Iran Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israel har godkendt den amerikanske præsident Donald Trumps forslag om en våbenhvile med Iran.

Det siger den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Fra kontoret lyder det videre, at Israel vil svare kraftfuldt igen, hvis våbenhvilen bliver brudt.

Den israelske regering hævder, at "alle mål" er blevet opnået i løbet af dagene med krigshandlinger.

Både iranske statsmedier og Trump har tidligere sagt, at våbenhvilen er gået i gang. Det var Trump, der ved midnatstid dansk tid første gang kom med en melding om en aftale i det, som han døbte 12-dageskrigen.

- Israel takker præsident Trump og USA for deres forsvarsstøtte og deres deltagelse i elimineringen af den iranske atomtrussel, står der i en meddelelse fra kontoret.

- I lyset af at operationens mål er blevet opnået - og i fuld koordinering med præsident Trump - har Israel godkendt præsidentens forslag om en fælles våbenhvile, står der videre.

Netanyahu vil komme med en udtalelse senere.

Det var Trump, der ved midnatstid meddelte, at der var kommet en aftale mellem de to lande. Siden har også iransk stats-tv meddelt, at en våbenhvile er gået i gang. Det skriver nyhedsbureauet AP.

I løbet af weekenden angreb USA iranske atomanlæg og involverede sig dermed direkte i konflikten.

Iran afviser, at formålet med anlæggene er at opnå atomvåben. Blandt andet Det Internationale Atomagentur har kritiseret Iran for ved flere lejligheder ikke i tilstrækkelig grad at have oplyst om sine nukleare materialer og aktiviteter.

/ritzau/Reuters


Nr. 849 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 08:26:00

Ministre vil kortlægge manosfæren i Danmark Tryk Her

Nr. 848 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 08:09:00

Nu kan Mette Frederiksen støde ind i Trump: 'Voldsom' uenighed Tryk Her
Både Mette Frederiksen og Donald Trump skal i disse dage til Nato-topmøde i Haag.
Nr. 847 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 08:00:00

Hvilket Nato-land har ikke noget militær? Hvad står der ude foran hovedkvarteret? Test din viden om forsvarsalliancen Tryk Her

Nr. 846 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 07:59:55

Bilister kan forvente kø og lange bilture hver lørdag i sommerferien Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når klokken på de danske folkeskoler ringer ud fredag, er der udsigt til nogle af årets travleste dage på vejene, når danskerne drager på ferie.

Vejene ventes særligt at være belastet hver lørdag i de seks uger, som skolernes sommerferie strækker sig over.

Dermed er der allerede lørdag mellem klokken 11 og 15 stor risiko for kødannelser og forlænget rejsetid.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikprognose for sommerferien.

På søndag ventes der også tæt trafik. Her er der risiko for færre kødannelser. Ligeledes ser det ud for de kommende søndage fra uge 27 til og med uge 31.

- Til gengæld er der godt nyt til dem, der skal på arbejde. For skal man ud at køre i hverdagene i sommerferien, kan man generelt set forvente mindre trafik på vejene og kortere rejsetid i myldretiden, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Den største del af trafikken vil som udgangspunkt bevæge sig på tværs af landet mellem Sjælland og Jylland.

Desuden forventer Vejdirektoratet, at der vil være ekstra trafik til og fra de dansk-tyske grænser.

- Derudover kan der også opleves mere trafik end sædvanligt omkring de store sommerhusområder rundt om i landet, lyder det.

I de første weekender vil trafikken primært bevæge sig fra øst mod vest.

Mod slutningen af sommerferien forventer Vejdirektoratet, at det vender, og trafikken vil være tættest fra vest mod øst, når mange tager hjem fra ferie.

Det gælder særligt 10. august mellem klokken 12 og 16.

Vejdirektoratet råder til, at man kører uden for de mest trafikerede tidsrum og sætter god tid af til rejsen.

Derudover bør man holde sig informeret på Trafikinfo.dk samt lytte til P4 Trafik under køreturen.

Herudover lyder anbefalingen, at man har mad og drikkevarer med i bilen og har sin GPS tændt.

/ritzau/


Nr. 845 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 07:53:00

Våbenhvile kommer bag på Trumps egne embedsmænd Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mange har frygtet en årelang storkrig i Mellemøsten, men den er nu blevet afværget. Sådan lyder det fra Donald Trump i et opslag på præsidentens eget sociale medie Truth Social. 

Højtstående embedsmænd i Det Hvide Hus blev ifølge The New York Times taget på sengen, da Trump annoncerede våbenhvilen ved midnat dansk tid. Aftalen var ifølge avisen resultatet af intense forhandlinger mellem Trump selv, udenrigsminister Marco Rubio og Trumps særlige udsending Steve Witkoff.

Trioen havde hele dagen haft direkte kontakt med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Qatars emir, der ifølge flere kilder pressede Iran til at acceptere aftalen. Israel har endnu ikke officielt bekræftet våbenhvilen, men en kilde i Det Hvide Hus oplyser, at landet vil acceptere den, så længe Iran afholder sig fra angreb.

Alt dette er sket i løbet af en nat med voldsomme angreb og forvirring. Læs mere om forløbet i denne artikel af Kristeligt Dagblads korrespondent Allan Sørensen.

Alle øjne er rettet mod TrumpI dag begynder Nato-topmøde i Haag, der er nøje planlagt for at holde Donald Trump tilfreds, når han for første gang møder sine europæiske allierede. Trump skal kunne udråbe den europæiske oprustning som en personlig sejr, og mødet er skåret ned til under 24 timer med kun en middag i kongepaladset og en kort arbejdssession onsdag. Alt er koreograferet for at undgå drama, siger en Nato-diplomat til Jyllands-Posten.

Dagsordenen var i forvejen nøje tilrettelagt efter Trump, men efter weekendens aktion har han sat en ny ramme for mødet. I dagens avis kan du læse, hvordan papirarbejdet er tilrettelagt for ikke at trætte Trump med for meget læsestof, og hvordan et af hovedpunkterne – forslaget om at hæve forsvarsudgifterne fra 2 til 5 procent af bnp – kan skabe uenighed. 

Partier kræver uvildig undersøgelseI gårsdagens Morgensamling kunne man læse, at Miljøministeriet har handlet i strid med reglerne, når det kommer til kemikalier i havet. Men hvem har ansvaret? Der bør undersøges, mener Enhedslisten og SF. Derfor rejser de to partier nu et krav om en ekstern undersøgelse. Det skriver DR.

"Vi bliver nødt til at finde ud af, hvor det er gået galt, hvor systemisk det er, og hvor dybt det stikker – om det er på embedsmandsniveau, eller om de her beslutninger kan spores direkte tilbage til de ansvarlige ministre," siger Enhedslistens miljøordfører, Leila Stockmarr.

Dansk satellit sendt i kredsløb om JordenI går aftes var det ikke kun røgen fra de sankthansbål, der stadig blev tændt, der steg til vejrs. En mikrosatellit, udviklet af danske Space Inventor, blev nemlig sendt i kredsløb om Jorden. Satellitten var ombord på en SpaceX-raket fra Vandenberg, Californien, og den skal bruges af det danske forsvar til at overvåge uønskede skibe i Arktis og Grønland ved hjælp af kamera eller udstyr, der kan opfange skibsradarer. Det skriver TV 2. Projektet har været syv år undervejs. 


Nr. 844 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 07:43:51

Meldinger om våbenhvile vender billedet: Sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Meldinger om våbenhvile vender billedet: Sådan bliver handelsdagenTirsdag tegner til en dag med soli...
Nr. 843 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 07:43:51

Meldinger om våbenhvile i Mellemøsten vender billedet: Sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Meldinger om våbenhvile i Mellemøsten vender billedet: Sådan bliver handelsdagenTirsdag tegner til e...
Nr. 842 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 07:35:00

Ferieweekender giver tæt trafik Tryk Her

Nr. 841 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 07:30:00

”Gud velsigne verden!”: Trump erklærer våbenhvile mellem Israel og Iran Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kun få timer efter Irans gengældelsesangreb mod en amerikansk militærbase i Qatar meddelte USA's præsident Donald Trump, at Israel og Iran har accepteret en våbenhvile efter 12 dages krig. 

Meddelelsen blev offentliggjort på mediet Truth Social to minutter over midnat dansk tid og planen er, indtil videre, at erklære krigen for afsluttet tidligt onsdag morgen. 

Ifølge Donald Trumps udtalelse på Truth Social vil våbenhvilen blive implementeret gradvis. Først skal Iran stoppe sine angreb fra klokken 6 tirsdag morgen. 12 timer senere, klokken 18 tirsdag aften, skal Israel stoppe sine angreb mod Iran, og klokken 6 onsdag morgen vil krigen officielt blive erklæret for afsluttet. 

"Under antagelsen af, at alt fungerer, som det skal, hvilket det vil, vil jeg gerne lykønske begge lande, Israel og Iran, med at have udholdenheden, modet og intelligensen til at afslutte det, der burde kaldes ‘12-Dages Krigen’. Dette er en krig, der kunne have varet i årevis og ødelagt hele Mellemøsten, men det gjorde den ikke, og det vil den aldrig gøre! Gud velsigne Israel, Gud velsigne Iran, Gud velsigne Mellemøsten, Gud velsigne Amerikas Forenede Stater, og Gud velsigne verden!" skriver Donald Trump på Truth Social. 

Hele natten mellem mandag og tirsdag angreb parterne hinanden. Et iransk missil ramte en syv etagers bygning i den israelske by Beersheva. Fire personer blev dræbt i dette angreb. Efter klokken 6 tirsdag morgen fortsatte Iran sine missilangreb mod Israel, hvilket skaber forvirring om Irans intentioner i forhold til våbenhvilen. Omkring klokken 6.30 tirsdag morgen meddelte iransk stats-tv at våbenhvilen var trådt i kraft. Først klokken 6.45 meddelte den israelske hjemmefront, at befolkningen ikke længere bør opholde sig i beskyttelsesrum. På det tidspunkt var våbenhvilen stadig ikke blevet accepteret fra officielle kilder i hverken Israel eller Iran. Klokken 7.08 tirsdag morgen bad Donald Trump parterne om at overholde våbenhvilen i endnu en besked på Truth Social. 

"Våbenhvilen er nu trådt i kraft. Vær venlig ikke at bryde den. Donald J. Trump, USAs præsident."

Lidt mere end en time senere kom der en officiel meddelelse fra Israels premierministerkontor, hvori man bekræfter våbenhvilen og erklærer, at alle Israel mål med offensiven mod Iran er opnået:

"Israel har fjernet en dobbelt umiddelbar eksistentiel trussel – både inden for atom- og ballistiske missilområder. Israel takker præsident Trump og USA for deres støtte til forsvaret og deres deltagelse i at eliminere den iranske atomtrussel," lyder det. 

I lyset af, at operationens mål er opnået og i fuld koordinering med præsident Trump, har Israel accepteret præsidentens forslag om en bilateral våbenhvile, står der i meddelelsen.

Abbas Araghchi, Irans udenrigsminister, var blandt de eneste, der reagerede på Donald Trumps meddelelse i løbet af natten. Først skrev han på mediet X, at Irans angreb først vil stoppe, når Israel stopper sine angreb. 

Få øjeblikke senere skrev Abbas Araghchi endnu en opdatering på X, hvori han roste Iran for at fortsætte til sidste øjeblik. 

"Vores magtfulde væbnede styrkers militære operationer for at straffe Israel for dets aggression fortsatte indtil sidste øjeblik," skrev han. 

I Israel er der tirsdag morgen en heftig debat om våbenhvilens betydning. På den ene side, fordi det er en pludselig udvikling, som det officielle Israel endnu ikke har kommenteret på. På den anden side, fordi det er en udbredt fornemmelse i Israel, at det iranske ayatollahstyre stadig er i stand til at true Israel og stadig ønsker Israels udslettelse. 

Nir Dvori, israelsk militæranalytiker siger på Israels Kanal 12, at han ikke på nuværende tidspunkt ved, om våbenhvilen virkelig signalerer krigens afslutning, eller om der er tale om en taktisk israelsk-amerikansk handling over for Iran. Han kritiserer de israelske myndigheder for ikke at informere befolkningen om Israels officielle standpunkt og hensigt.  

Ifølge The Times of Israel, der citerer en unavngiven kilde i Det Hvide Hus, er våbenhvilen kommet i stand med hjælp fra Qatar. Mandag aften angreb Iran en amerikansk base i Qatar som gengældelse for USA's tidligere angreb mod Irans atomprojekter i Isfahan, Fordow og Natanz. Det iranske angreb mod USA opfattes som symbolsk, fordi USA var advaret på forhånd. Men også fordi det gav Iran muligheden for at sige, at man har hævnet sig på USA uden egentlig at hævne sig. 

"Verden og Mellemøsten er de virkelige vindere," skriver Donald Trump på Truth Social og fortsætter: "Begge nationer vil se en enorm kærlighed, fred og velstand i deres fremtid. Fremtiden for Israel og Iran er ubegrænset og fyldt med store løfter. Gud velsigne jer begge."


Nr. 840 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 07:14:31

Ministre vil undersøge kvindehad og skæve mandeidealer på nettet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hadefulde ytringer om kvinder og urealistiske mandeidealer omtales i højere grad end tidligere som indhold, man møder på mainstream sociale medier - og ikke blot i internettets afkroge.

Men der er begrænset viden om det i en dansk kontekst.

Det mener ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) og digitaliseringsminister Caroline Stage (M), som vil kortlægge den såkaldte manosfære.

Det skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.

Manosfæren er en fællesbetegnelse for digitale rum, hvor mænd mødes og diskuterer køn og maskulinitet.

Den omtales ofte som en gruppe, der blandt andet dyrker bestemte maskulinitetsidealer, kritik af ligestilling og hadefulde ytringer om kvinders ret til for eksempel egen krop.

Ministrene vil undersøge, hvordan unge mænd og drenge eksponeres for urealistiske mandeidealer og kvindehadsk indhold på nettet.

- Det er næsten blevet daglig kost, at unge drenge og mænd i deres feed bliver eksponeret for indhold, hvor kvinder bliver omtalt som sexobjekter, mindre værd end mænd og andre kvindehadske vendinger, lyder det fra Caroline Stage i meddelelsen.

Her lyder det også fra Heunicke, at det er "afgørende" at kunne sætte ind over for problemerne på den rette måde. Ellers står Danmark med et dobbelt ligestillingsproblem:

- Kvinder bliver omtalt sexistisk og kvindehadsk. Samtidig bliver mænd og drenge eksponeret for urealistiske mandeidealer og udskamning af dem, der ikke passer ind i idealet, siger han.

I Irland har man forsøgt at kortlægge samme problematik i en undersøgelse fra DCU Anti-Bullying Centre på universitetet i Dublin.

Her undersøgte forskerne blandt andet, hvor hurtigt unge mandlige profiler på TikTok og YouTube blev eksponeret for antifeministisk og andet ekstremistisk indhold - uanset om man opsøgte det eller ej.

Det tog 23 minutter.

De to danske ministerier afsætter sammenlagt 700.000 kroner til undersøgelsen, der ventes færdig til foråret næste år.

Miljø- og Ligestillingsministeriet oplyser skriftligt til Ritzau, at det indhenter tilbud på gennemførelsen af undersøgelsen hos Center for Digital Pædagogik, Cybernauterne og Analyse og Tal.

Undersøgelsen skal ifølge ministeriet definere og afgrænse manosfæren, kortlægge dens omfang i Danmark, identificere centrale aktører, influencere og netværk i Danmark og beskrive fremherskende temaer.

- Kortlægningen kan - udover at give ny viden - også danne grundlag for eventuel udvikling af nye initiativer på området, lyder det fra ministeriet.

/ritzau/


Nr. 839 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 07:14:02

Arbejdernes Landsbanks overtagelse af Pensam Bank er godkendt Tryk Her
Arbejdernes Landsbanks overtagelse af Pensam Bank er godkendtArbejdernes Landsbank overtager Pensam...
Nr. 838 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 07:05:00

Flere aflyste tog mellem Københavns Lufthavn og Slagelse Tryk Her

Nr. 837 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 07:00:00

Hun var USA’s ambassadør i Nato: Trump får et succesfuldt topmøde i Haag Tryk Her
Hun var USA’s ambassadør i Nato: Trump får et succesfuldt topmøde i HaagDet er USA’s præsident, Dona...
Nr. 836 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 07:00:00

Hendes første sorg indtraf, 48 timer efter hun var blevet mor Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mit første hjem er jo i virkeligheden mange hjem. Der var min barndoms første hjem, som både var det parcelhus, jeg voksede op i, men også nabolaget med de første stier, jeg cyklede ad, og de første huler, jeg byggede i parkens krat. Der var også mit første hjem som voksen, hvor jeg ikke følte mig hjemme: en etværelses lejlighed i Gellerupparken, jeg flyttede ind i som 19-årig, hvor der var kakerlakker over det hele, hvor min kærestes cykel blev piftet, når han kom på besøg, og hvor jeg skændtes med naboerne, fordi jeg ikke syntes, de behandlede deres børn og særligt døtrene ordentligt. Og så er der det hjem i Stensballe, jeg bor i nu, hvor jeg måske for første gang for alvor har fundet hjem. Det er her, jeg oplever, at jeg bor i egen ret og hører til. Herfra kan jeg se udover Horsens Fjord, og hver dag gør tætheden til naturen mig glad. Jeg har altid haft en udlængsel, og udsigten over vandet minder mig om, at vi er forbundet til alle egne af kloden.

Min første sorg var sorgen over min mormor, der døde, lige efter jeg havde født min datter. Bare 48 timer, efter jeg var blevet mor for første gang, døde hun. Det føltes, som om hun lige havde holdt, til hun havde hørt, at det hele endte godt. Vi vidste godt, at hun var gammel og syg, men jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle gå efter min mormors kiste med mit nyfødte barn i armene.

I den tid var der mange stemninger, der passerede gennem min krop. Det var voldsomt, for jeg holdt meget af min mormor. På trods af mange års aldersforskel havde vi nærmest haft et venskab. Men midt i al sorgen gav det på en måde meget klar mening for mig. Der var noget stærkt og livsbekræftende i det. Det er jo livets gang: De gamle falder fra og nye kommer til. Så jeg valgte, tror jeg simpelthen, at se den smukke symbolik i det.

Min første oplevelse af livets storhed kom, da jeg mellem 1. og 2.g for første gang rejste ud på en større rejse til Filippinerne og endelig havde følelsen af at forfølge den udlængsel, jeg altid har haft. Jeg kunne simpelthen ikke vente med at komme ud og opleve verden. Siden har det at rejse betydet rigtig meget for mig. At dykke med en tank på ryggen i Filippinerne og opleve verdenen under havoverfladen. At krydse Nordatlanten i vikingernes fodspor. At sejle i kanoer i Papua Ny Guinea. At kravle i huler i Rumænien på jagt efter bronzealderskatte. Lige dér har verdens storhed åbnet sig for mig. 11 måneder efter, jeg havde fået konstateret kræft, stod jeg derfor også på toppen af en pyramide i Mexico. Jeg var pilskaldet og stakåndet efter stråleskader. Men jeg skulle simpelthen ud og mærke verden igen. Det er, når jeg er derude, jeg føler, at jeg lever. 


Nr. 835 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 07:00:00

Flere unge mænd blokerer sig selv fra pengespil Tryk Her
Spillemyndigheden har i år ramt en ny milepæl i Rofus, hvor over 60.000 personer nu frivilligt har udelukket sig selv fra diverse spiltjenester.
Nr. 834 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 06:59:00

Danmarks forsvarsudgifter er firdoblet på ti år Tryk Her

Nr. 833 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 06:58:00

Grotesk rigdom kontra velfærd i frit fald Tryk Her

Rigdommen er pilskæv. Der tjenes penge som aldrig før, men indkomstgabet mellem de allerrigeste og den almindelige dansker er vokset med stor fart. I de sidste 10 år er indkomstfremgangen for de rigeste én procent vokset med 60 procent, i modsætning til en fremgang på ni procent for en gennemsnitsdansker. Selv i inflationsåret 2023 havde …


Nr. 832 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 06:30:00

Tyskerne mangler én vigtig ting til 'Europas mægtigste hær' Tryk Her
De har milliarderne til nye våben med til Nato-topmøde i dag – men Tyskland har 100.000 soldater for lidt.
Nr. 831 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 06:26:00

Gammel Estrup afslører tjenestefolkenes “usynlige verden” i ny udstilling Tryk Her

Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum har den 21. juni åbnet en ny loftsudstilling, der for første gang giver offentligheden adgang til herregårdens loftsrum. Udstillingen, med titlen ”Tjenestefolkenes usynlige verden”, kaster lys over de knap så glamourøse aspekter af herregårdslivet for 100 år siden, hvor lofterne fungerede som tørreloft, pulterkammer og et sjældent frirum for både børn …


Nr. 830 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 06:21:29

Tre personer meldes dræbt i droneangreb mod ukrainske Sumy Tryk Her
Tre personer meldes dræbt i droneangreb mod ukrainske SumyRussiske droneangreb har i den ukrainske S...
Nr. 829 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 06:01:03

Iransk statsmedie: Våbenhvile mellem Iran og Israel er trådt i kraft Tryk Her

Tryk for at læse mere

Iransk stats-tv rapporterer tirsdag morgen, at en aftale om våbenhvile mellem Israel og Iran er trådt i kraft.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Meldingen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, ved midnat meldte, at der var indgået en aftale om våbenhvile mellem Iran og Israel.

Kort efter klokken 07 tirsdag morgen skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at våbenhvilen er trådt i kraft.

- Lad venligst være med at bryde den, skriver han.

Indledningsvist havde præsidenten meddelt, at våbenhvilen ville træde i kraft omkring seks timer efter hans første udmelding om aftalen - det vil sige omkring klokken 06 dansk tid.

Trump forklarede det i opslaget således, at Iran vil være den første part til at indlede våbenhvilen. Efter 12 timer vil det angiveligt være Israels tur.

- Ved den 24. time vil verden hylde en officiel afslutning på 12-dages krigen, skrev Trump ved midnat.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagde natten til tirsdag, at der endnu ikke var truffet nogen beslutning om en sådan aftale.

Ministeren tilføjede, at Irans endelige beslutning om at indstille landets militære operationer først ville blive truffet på et senere tidspunkt.

Fra Israel er der tirsdag morgen ikke umiddelbart kommet nogen bekræftelse af, at der skulle være indgået en aftale om en våbenhvile.

Iran sendte ifølge det israelske militær i de tidlige morgentimer tirsdag seks bølger af missiler ind over Israel.

Et af de iranske missiler ramte ifølge den israelske redningstjeneste Magen David Adom en boligblok i byen Beer Sheva, der ligger i den sydlige del af Israel.

Mindst fire personer blev dræbt i angrebet, lyder det fra redningstjenesten, mens to personer fik moderate skader. Yderligere 20 er blevet lettere såret, skriver Times of Israel.

Der var i morgentimerne desuden meldinger om eksplosioner over blandt andet Tel Aviv og nær Jerusalem.

Israels militær oplyser tirsdag morgen, at det i de seneste timer har angrebet det vestlige Iran med missiler.

Viceguvernøren for provinsen den nordvestiranske provins Gilan siger, at ni personer har mistet livet i et israelsk angreb tidligt tirsdag morgen på beboelsesejendomme. Det meddeler nyhedsbureauet Tasnim ifølge Reuters.

/ritzau/


Nr. 828 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 06:00:00

Kokainbagmand skulle tage sig af anbragte børn hos Moderaternes velfærdsbaron Tryk Her

Nr. 827 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 05:54:00

Tre personer dræbt i russisk droneangreb Tryk Her

Nr. 826 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 05:40:00

Unge skal lettere kunne starte egen virksomhed Tryk Her

Nr. 825 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 05:30:03

Mette Frederiksen om Trump: Der er en ret voldsom og fundamental uenighed Tryk Her

Tryk for at læse mere

De har talt i telefon sammen, men har endnu til gode at møde hinanden fysisk, statsminister Mette Frederiksen (S) og Donald Trump, efter at Trump tidligere i år for anden gang blev indsat som USA's præsident.

Men måske sker det i forbindelse ved forsvarsalliancen Natos topmøde i hollandske Haag tirsdag og onsdag. Både Frederiksen og Trump deltager. Mandag bekræftede Det Hvide Hus Trumps deltagelse.

Dermed er der en chance - eller risiko - for, at de to støder ind i hinanden.

Forholdet er formentlig en anelse anstrengt i øjeblikket, efter at Trump gentagne gange har ytret ønske om at ville overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet. Trump har endda ikke afvist at bruge militær magt for at få Grønland under USA.

Da Trump vandt præsidentvalget sidste år, sagde Mette Frederiksen ganske klart, at "jeg har en god relation til Trump".

Spørgsmålet er, om det fortsat gælder?

- Når jeg siger, at jeg har en god relation til Trump, så er det fordi, at jeg er en af de europæiske ledere, der lærte ham at kende allerede i hans første præsidentperiode. Vi er i en vigtig transatlantisk relation, og jeg har haft et fint samarbejde med præsident Trump, men der er en uenighed lige nu, siger Frederiksen.

Ordene falder i forbindelse med et interview med Ritzau i sidste uge. Mette Frederiksen tilføjer:

- Har jeg en dårlig relation til ham? Det vil jeg ikke sige. Men der er en uenighed mellem os på det her spørgsmål.

Spørgsmål: Så citatet "jeg har en god relation til Trump" vil ikke lyde som det samme i dag?

- Jeg er generelt varsom med at ændre på citater, for citater kan være taget ud af en sammenhæng, og citater passer jo til den tid, der er. Det er klart, at som tingene står lige nu, så har præsidenten meldt ud, at han ønsker at tage en del af det danske kongerige og ikke vil afvise, at han vil gøre det med militær magt. Det overskygger andre diskussioner mellem os, siger statsministeren.

Spørgsmål: Så I har en god relation, men lidt mindre god relation end før?

- Der er en ret voldsom og fundamental uenighed, siger Frederiksen.

/ritzau/


Nr. 824 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 05:30:03

Hver anden vil sænke promillegrænsen til 0,2 for alle bilister Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når nye bilister fra 1. juli sætter sig bag rattet, må de slet ikke have drukket noget som helst alkohol.

Fremover gælder nemlig en promillegrænse på 0,2 i de første tre år, man har sit kørekort, mod de 0,5, der gælder for alle i dag.

Det svarer i praksis til, at der bliver nultolerance over for alkohol for nye bilister.

I en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, svarer otte ud af ti, at de bakker op om den nye og lavere promillegrænse.

Omtrent hver anden mener samtidig, at promillegrænsen på 0,2 procent bør gælde alle bilister - også de erfarne.

Det kommer ikke bag på direktør i Rådet for Sikker Trafik Jakob Bøving Arendt.

- Vi ved, at danskerne generelt bakker op om, at der skal være skrappe sanktioner i trafikken, og at der skal være et politi derude til at sikre, at reglerne bliver overholdt, siger han.

Ændringen har længe været på Rådet for Sikker Trafiks ønskeliste.

- Det, vi historisk har anbefalet i Rådet for Sikker Trafik, er en lavere promillegrænse for unge, men også for tunge. Det vil sige dem, der kører i rigtig store og tunge køretøjer, der kan forvolde store skader i trafikken, siger Jakob Bøving Arendt.

Ifølge direktøren er det klogt at indføre nul tolerance netop over for de unge, fordi de er overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne.

- Et af dem er i forhold til spritkørsel. Samtidig ved vi fra vores undersøgelser, at de unge har en mere risikovillig adfærd end andre grupper i trafikken også i forhold til alkohol. Det er de kurver, vi håber på at kunne få knækket.

- Så får vi forhåbentlig opdraget en hel generation til at have en fornuftig alkohol- og trafikkultur, som de så kan tage med sig videre i livet, siger han.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik har en lang række andre europæiske lande tilsvarende særlige promillegrænser for nye bilister.

I Voxmeters undersøgelse er 1057 repræsentativt udvalgte personer over 18 år blevet spurgt, om de mener, at promillegrænsen bør sættes ned til 0,2 for alle bilister, eller om den fortsat skal være 0,5.

48,2 procent svarer, at den bør sættes ned, mens 44,9 procent svarer, at den fortsat bør være 0,5 promille. 6,9 procent svarer "ved ikke".

Transportminister Thomas Danielsen (V) sagde tidligere i juni, at den nye promillegrænse er det samme som nul tolerance.

- Derved er der én ting mindre at forholde sig til som ny bilist, lød det fra ministeren i en pressemeddelelse.

Han er ikke er stemt for at brede den nye promillegrænse ud til alle bilister.

- Langt de fleste kan godt finde ud af at drikke en øl til en frokost og køre hjem bagefter, sagde han til TV 2 tidligere på måneden.

Voxmeter har lavet undersøgelsen fra 18. til 22. maj.

/ritzau/


Nr. 823 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 05:00:03

Trepart fylder år med de største udfordringer forude Tryk Her

Tryk for at læse mere

Aftalen om Grøn Trepart fylder tirsdag et år og er fortsat uden fortrydelser for den blandede kreds, der står bag en af flere årtiers mest uventede politiske aftaler.

Trepartsminister Jeppe Bruus (S) har kaldt det Danmarks største demokratiprojekt.

Det gødede jorden for en uset forskel for det danske landskab til gavn for vandmiljø, klima og biodiversitet.

Samtidig skal der sikres ny vækst i landbruget på et mindre areal.

- Vi lavede en historisk aftale sidste år, som vi skal flere hundrede år tilbage for at finde mage til, siger Jeppe Bruus.

- Vi har på utrolig kort tid fået mere gang i de 23 lokale treparter, end nogen af os havde forestillet os, siger han.

Han anerkender, at der stadig er udfordringer ikke mindst med kapaciteten til at gennemføre projekterne i kommunerne og staten. Men han glæder sig også over, at markant flere lodsejere nu er med end tidligere.

- Desuden har vi en arealfond på 43 milliarder kroner, og heraf 20 milliarder kroner til, at staten kan købe op, når landmænd går på pension og lave noget arealbytte i nærheden.

Også præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, er optimistisk på trepartens etårs fødselsdag.

- Jeg er sindssygt imponeret over den dedikation, som de lokale grønne treparter har lagt for dagen, siger hun.

- Der var store krav til færre husdyr, CO2-afgifter, natur- og biodiversitetskrav og grundvandsparker. Så vi var glade for aftalen og et fokus på, at derfra skulle det foregå lokalt, siger han.

Han mener, at det nogle steder går rigtigt godt, mens man andre steder bøvler mere med det.

/ritzau/


Nr. 822 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 05:00:03

Regeringen vil se på mulighed for at give unge lov til at stifte virksomhed Tryk Her

Tryk for at læse mere

Regeringen vil undersøge en løsning, der gør det muligt for unge under 18 at oprette deres egen virksomhed.

Det fremgår af et svar til Folketingets Erhvervsudvalg fra erhvervsminister Morten Bødskov (S).

De nuværende regler for børn og unges oprettelse af virksomheder kan påvirke deres lyst til at være iværksættere negativt, skriver Morten Bødskov i svaret til udvalget.

- Som reglerne er i dag, kan børn og unge under 18 år ikke stifte eller drive et aktie- eller anpartsselskab, men de kan oprette enkeltmandsvirksomheder med tilladelse fra Familieretshuset. Tilladelsespraksissen er dog restriktiv og forudsætter normalt, at den unge har en uddannelse, som er relevant i forhold til virksomheden.

- Det kan have en negativ indvirkning på børn og unges lyst til at starte deres egen virksomhed.

I den løsning, som regeringen undersøger, kan de unge oprette virksomheder som en del af et uddannelsesforløb.

Denne type af virksomheder vil have juridisk status af "junior virksomhed", inspireret af løsninger fra Norge og Sverige, hvor unge under 18 kan få dispensation til at oprette en virksomhed.

Hos Dansk Erhverv er det bedre sent end aldrig, at regeringen nu undersøger mulige løsninger for unge iværksættere.

- Vi er glade for, at Erhvervsministeriet vil kigge på det nu. Vi havde lidt håbet på, at det kom med i iværksætterstrategien sidste år. Så vi ser frem til, at vi finder nogle gode løsninger, siger Freja Brandhøj, chef for iværksætteri og regelforenkling i Dansk Erhverv.

Det er vigtigt, at den mulige løsning giver de unge optimale rammer for ikke at havne i virksomhedsrelaterede problemer, siger hun.

- Selv om det er unge, der skal have ansvar og give den gas, så skal vi skabe nogle voksenrammer, så de ikke står i en gældssituation eller lignende, og det gør man ved at holde dem i hånden hele vejen.

Og får de unge gode rammer, kan det styrke fremtidens iværksætteri i Danmark, skriver Freja Brandhøj i en pressemeddelelse.

- Potentialet er enormt. Når unge får mulighed for at starte virksomhed i trygge og klare rammer, styrker vi ikke bare fremtidens iværksætteri - vi styrker deres motivation, læring og evne til at omsætte idéer til handling, skriver Freja Brandhøj i en pressemeddelelse.

Dansk Erhverv foreslår, at virksomheder oprettet af unge under 18 år bør udstyres med et særligt CVR-nummer, så det er tydeligt for alle, at det er en mindreårig, der driver virksomheden.

/ritzau/


Nr. 821 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 05:00:00

Stop løgnen – sig nej til krig mod Iran! Tryk Her

Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler. “Sandheden er krigens første offer.” Historien gentager sig. Når imperier vil føre krig, starter de med en løgn. Vi så det i Irak: “Saddam har masseødelæggelsesvåben” – det var løgn. Vi ser det igen nu: …


Nr. 820 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 03:52:00

Dansk satellit sendt i kredsløb om jorden Tryk Her

Nr. 819 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 03:15:42

Iran: Ingen beslutning er truffet om en våbenhvileaftale Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er tidligt tirsdag morgen uklart, hvorvidt Iran har stoppet landets angreb mod Israel.

I et opslag på det sociale medie X skriver Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at Irans militæroperationer mod Israel fortsatte indtil klokken 02.30.

- Vores magtfulde væbnede styrkers militæroperationer for at straffe Israel for dets aggression fortsatte indtil allersidste øjeblik, klokken 04.00 (klokken 02.30 dansk tid, red.), skrev udenrigsministeren omkring klokken 03.

- Sammen med alle iranere takker jeg vores modige væbnede styrker, som fortsat er klar til at forsvare vores kære land indtil deres sidste bloddråbe, og som reagerede på ethvert angreb fra fjenden indtil allersidste øjeblik, skriver udenrigsministeren.

Israels militær siger dog omkring klokken 04 på beskedtjenesten Telegram, at missiler er blevet affyret fra Iran mod landet "for kort tid siden".

Det skriver AFP.

Der har i den forbindelse lydt sirener flere steder i Israel. Det står ikke klart, hvornår missilerne skal være blevet affyret, og altså om det er sket før eller efter udtalelsen fra Araghchi.

Meldingerne fra de to lande kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, omkring midnat meddelte, at Iran og Israel var blevet enige om en aftale om en våbenhvile.

Ifølge Trump skulle den første fase af våbenhvilen træde i kraft omkring klokken 06 tirsdag morgen dansk tid.

Fra hverken Israel eller Iran kom der dog umiddelbart nogen bekræftelse af en sådan aftale.

Mens Israel stadig ikke har kommenteret Trumps udtalelser, lød det tidligere på natten fra Iran, at landet ikke havde truffet en endelig beslutning om en aftale.

Klokken 02.45 dansk tid skrev Aragchi således på X, at der på daværende tidspunkt ingen aftale var.

Hvis Israel stoppede landets angreb mod Iran, ville Iran dog heller ingen planer have om at fortsætte, lød det.

Reuters skrev tidligere på natten, at der frem til 02.30 ingen meldinger var om angreb fra Israel mod Iran.

- Lige nu er der ingen aftale om våbenhvile eller ophør af militære operationer, men hvis det israelske regime stopper dets ulovlige aggression mod det iranske folk seneste klokken 04.00 (02.30 dansk tid, red.), har vi ikke nogen hensigt om at forsætte vores modsvar, skrev Aragchi.

Den iranske udenrigsminister sagde samtidig, at en endelig beslutning om, hvorvidt landets militære operationer skal indstilles, først vil blive truffet på et senere tidspunkt.

/ritzau/


Nr. 818 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 00:18:00

USA: Iran og Israel indgår våbenhvile Tryk Her

Nr. 817 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 00:16:15

Trump: Israel og Iran har indgået aftale om våbenhvile Tryk Her

Tryk for at læse mere

Iran og Israel er blevet enige om en aftale om våbenhvile.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, omkring midnat dansk tid på sit sociale medie, Truth Social.

Ifølge Trump vil den første fase af våbenhvilen træde i kraft om cirka seks timer - det vil være omkring klokken 06 tirsdag morgen dansk tid.

- Det er blevet fuldt ud aftalt mellem Israel og Iran, at der vil være en fuldstændig og total våbenhvile (om cirka seks timer fra nu, når Israel og Iran har afviklet og afsluttet deres igangværende sidste missioner) i 12 timer, hvorefter krigen vil blive betragtet som slut, skriver Trump i sit opslag.

Ifølge Reuters bekræfter en højtstående iransk embedsmand, at Iran giver grønt lys til aftalen. Hverken Iran og Israel har dog endnu officielt kommenteret meldingen fra den amerikanske præsident.

Trump forklarer det i opslaget således, at Iran vil være den første part til at indlede våbenhvilen. Efter 12 timer bliver det så Israels tur.

- Ved den 24. time vil verden hylde en officiel afslutning på 12-dages krigen, skriver Trump.

- Under antagelse af at alt går, som det skal, hvilket det vil gøre, vil jeg gerne lykønske begge lande, Israel og Iran, med at have udholdenheden, modet og intelligensen til at afslutte det, der bør kaldes "12-dages krigen".

De igangværende krigshandlinger mellem Iran og Israel begyndte, da Israel 13. juni gennemførte angreb på atomanlæg, militære mål og militære ledere i Iran.

Siden har begge lande angrebet modparten med gentagne luftangreb.

I weekenden kastede USA sig ind i konflikten og udførte luftangreb på tre atomanlæg i Iran.

Mandag har Iran svaret igen på de amerikanske angreb ved at angribe amerikanske mål i regionen.

Trump skriver i sit opslag, at krigen kunne være fortsat i årevis, og at den kunne have ødelagt hele Mellemøsten.

- Men det gjorde den ikke, og det vil den aldrig! Gud velsigne Israel, Gud velsigne Iran, Gud velsigne Mellemøsten, Gud velsigne USA og Gud velsigne verden, slutter præsidentens opslag.

Ifølge CNN udtalte USA's vicepræsident, J.D. Vance, sig kort efter meldingen fra Trump til Fox News.

- Vi arbejdede faktisk på det, lige da jeg forlod Det Hvide Hus for at komme herover. Så det er gode nyheder, at præsidenten lykkedes med at få det over målstregen, siger han.

Det Hvide Hus er ikke umiddelbart vendt tilbage på CNN's henvendelse om yderligere oplysninger om aftalen.

En unavngiven qatarsk embedsmand med kendskab til forhandlingerne siger til Reuters, at det var Qatars premierminister, Mohammed bin Abdulrahman al-Thani, som sikrede, at Iran sagde ja til det amerikanske forslag om våbenhvile.

Det skal være sket under et telefonopkald med iranske embedsmænd mandag.

Inden da havde Trump ifølge kilden fortalt til emiren af Qatar, Tamim bin Hamad Al Thani, at Israel havde givet grønt lys til aftalen. Trump bad angiveligt derfor Qatar om hjælp til at overtale Iran til at gøre det samme.

/ritzau/


Nr. 816 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 24. Juni, 2025 00:09:40

Kontakt til den danske satellit Bifrost lykkes i første forsøg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er opnået kontakt til den danske satellit Bifrost, der natten til tirsdag er blevet sat i kredsløb om Jorden.

Det oplyser Dennis Bo Hansen, der er konsortiechef for Bifrost ved Space Inventor, til Ritzau.

Kontakten blev opnået klokken 02.09 dansk tid.

- Vi fik radiokontakt til den allerede under den første overflyvning af vores antennestation, lyder det fra konsortiechefen.

Satellitten Bifrost blev mandag aften sendt ud i rummet på ryggen af en SpaceX-raket. Efterfølgende er den blevet skubbet fri fra raketten og er nu i kredsløb.

- Vi er blevet sat af i en bane, der er lidt højere end forventet, men det er ikke noget, der er et problem, fortæller Dennis Bo Hansen.

Bifrost skal overvåge de danske arktiske farvande omkring Grønland ved hjælp af sensorer og kunstig intelligens, som kan se radarsignaler fra skibe, der sejler i området.

Det er første gang, at en satellit sendes i kredsløb med henblik på at overvåge Grønland og Arktis.

Bag Bifrost står oprindeligt virksomheden Space Inventor, som gik i gang med projektet for syv år siden.

Siden har Terma, Gatehouse SatCom, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og svenske Unibap Space Solutions tilsluttet sig.

Under satellittens første overflyvning over konsortiet bag Bifrosts antennestation blev det konstateret, at de elektriske systemer virker, og at batterierne bliver ladet op, fortæller Dennis Bo Larsen.

- Vi begynder nu på en fase, hvor vi skal tjekke, at hver af delsystemerne virker som de skal. Det kommer der til at gå nogle dage med, siger han.

Testene af satellitten vil blive foretaget, hver gang der etableres radiokontakt med Bifrost.

En operatør vil blandt andet kigge på parametre som strømme, spændinger og temperaturer for at sikre sig, at alt fortsat arter sig som forventet.

- Den største forhindring er overstået. Fra nu af er det bare det lange seje træk, siger Dennis Bo Knudsen.

/ritzau/


Nr. 815 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 22:59:40

USA's højesteret tillader hurtige deportationer til tredjelande Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's højesteret har mandag banet vejen for, at landets præsident Donald Trumps administration kan genoptage deportationer af migranter til andre lande end deres hjemlande - uden at migranterne først får krav på en chance for at rejse påstande om risiko for eksempelvis tortur.

Det skriver Reuters.

Højhedsretten har således ophævet en kendelse, der krævede, at migranter - som skal deporteres til såkaldte tredjelande - får en "meningsfuld mulighed" for at fortælle myndighederne, at de i det pågældende land risikerer at blive forfulgt, tortureret eller dræbt.

Det landsdækkende påbud blev udstedt 18. april af den føderale dommer Brian Murphy.

Reuters beskrive mandagens beslutning fra højesteretten som en sejr til Trump og hans ønske om massedeportationer fra USA.

Rettens tre liberale dommere - Sonia Sotomayor, Elena Kagan og Ketanji Brown Jackson - var uenige i afgørelsen, skriver Reuters.

I februar skruede USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed op for tempoet i deportationer fra USA til tredjelande. Det medførte, at flere rettighedsgrupper gik sammen om et gruppesøgsmål på vegne af en række migranter.

Migranterne ønskede at forhindre, at de kunne blive udvist til et tredjeland uden varsel og uden en chance for at påberåbe sig de skader, de risikerede at blive udsat for.

21. maj vurderede Brian Murphy, at hans påbud var blevet overtrådt. Det skete, da en gruppe migranter blev sendt til Sydsudan, som USA's udenrigsministerium selv har fraråder rejser til.

Murphy mente ikke, at migranterne havde fået mulighed for at give udtryk for eventuelle bekymringer for deres sikkerhed, og de blev derfor tilbageholdt i Djibouti.

Det Hvide Hus har i en udtalelse tidligere kaldt Murphy for en aktivistisk dommer fra den yderste venstrefløj.

Den 27. maj anmodede Trumps administration så om en ophævelse af påbuddet til højesteretten. Administrationen sagde, at kendelsen forhindrede op til tusindvis af igangværende deportationssager.

Deportationer af folk til tredjelande er et afgørende tiltag for at fjerne migranter, der begår alvorlig kriminalitet, mener administrationen.

Deres egne lande er nemlig ofte ikke villige til selv at tage imod dem, lyder argumentet.

Ifølge CNN har højesteretten ikke begrundet mandagens beslutning.

/ritzau/


Nr. 814 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 22:27:59

Forsvaret: Danske soldater i Qatar er i god behold Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmark har et mindre antal soldater i Qatar.

Det oplyser Forsvaret i et opslag på X mandag aften.

- Forsvaret monitorerer løbende situationen og har ikke yderligere at tilføje, skriver Forsvaret i opslaget.

Meldingen kommer, efter at Iran mandag aften angreb en amerikanskledet militærbase i Qatar.

Angrebet kom som et modsvar på, at USA i weekenden angreb flere iranske atomfaciliteter.

USA's præsident, Donald Trump, har mandag aften i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, takket Iran for at give en tidlig advarsel om angrebet.

Han tilføjer, at advarslen gjorde det muligt at sørge for, at ingen blev dræbt eller såret i angrebet.

Det er uvist, hvorfor de danske soldater befinder sig i Qatar. Ritzau har rakt ud til Forsvaret og spurgt til sagen.

Det er også uklart, præcis hvor mange danske soldater der befinder sig i landet.

Både Qatars udenrigsministerium, det amerikanske forsvarsministerium og Irans sikkerhedsråd har bekræftet, at Iran mandag sendte flere missiler mod den amerikanskledede base Al-Udeid i Qatar.

I Trumps opslag på Truth Social skriver han, at 14 missiler blev affyret.

Af dem blev 13 ifølge den amerikanske præsident nedskudt, mens et enkelt blev "sat fri", fordi det fløj i en "ikke-truende" retning.

I et opslag på X skriver Qatars forsvarsministerium, at et missilangreb mod Al-Udeid er blevet afværget, og at ingen er blevet dræbt eller såret i angrebet.

En talsperson for Qatars udenrigsministerium oplyser desuden, at Qatar fordømmer angrebet.

- Vi anser dette for en åbenlys krænkelse af staten Qatars suverænitet, skriver talspersonen Majed al-Ansari i et opslag på X og tilføjer:

- Vi bekræfter, at Qatar forbeholder sig retten til at besvare direkte på en måde, der svarer til karakteren og omfanget af denne uforskammede aggression, skriver han.

/ritzau/


Nr. 813 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 22:22:00

Trump takker Iran for advarsel om angreb Tryk Her

Nr. 812 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 22:08:47

Trump takker Iran for advarsel om angreb: Næsten ingen skade Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, kalder Irans angreb på en amerikanskledet militærbase i Qatar for "et meget svagt svar".

Det gør han i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Ifølge Trump kom ingen amerikanere til skade i angrebet og "næsten ingen skade skete".

- Vigtigst af alt er, at de har fået det hele ud af deres "system", og forhåbentligt vil der ikke være mere had, skriver præsidenten.

I samme ombæring takker han Iran for at give USA en tidlig advarsel om angrebet.

- Måske kan Iran nu bevæge sig videre mod fred og harmoni i regionen, og jeg vil med stor entusiasme opfordre Israel til at gøre det samme, skriver Trump.

Ifølge Trump blev der affyret 14 missiler, hvoraf 13 blev skudt ned, mens en blev "sat fri", fordi dens kurs ikke udgjorde en trussel.

- Tillykke verden, det er tid til fred!, lyder det i et nyt opslag fra Trump delt otte minutter efter det første.

Qatars udenrigsministerium meldte mandag ud, at Iran havde angrebet en amerikansk militærbase i Qatar. Også det amerikanske forsvarsministerium bekræftede, at Iran havde sendt flere missiler mod basen Al-Udeid.

Irans angreb kommer som et svar på, at USA lørdag sendte en række militærfly mod Iran og angreb landets atomanlæg.

Anonyme embedsfolk sagde også tidligere til The New York Times og Reuters, at Iran varslede både USA og Qatar forud for angrebet.

Ifølge Reuters siger en talsperson for Qatars udenrigsministerium, at landet har dybe bånd med Iran, men at angrebet kræver et "oprigtigt" møde.

Talspersonen siger også, den seneste tids eskalering af konflikten i regionen begyndte med Israels "uansvarlige praksis" i Libanon, Syrien og Iran og i de palæstinensiske områder Gaza og Vestbredden.

Der er sent mandag aften dansk tid forskellige meldinger om Qatars luftrum. Mens den qatarske talsperson siger, at en genåbning af luftrummet snart vil blive meddelt, siger USA's udenrigsministerium, at det vil forblive lukket.

Den amerikanske ambassade i Qatar vil genåbne tirsdag, lyder det videre fra det amerikanske udenrigsministerium.

/ritzau/


Nr. 811 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 21:40:00

Britisk tech-milliardærs yacht bjærget efter dødsulykke i Middelhavet Tryk Her

Nr. 810 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 21:00:00

'Længe leve friheden': Israel angriber iransk fængsel, der huser politiske fanger Tryk Her
Israel håber at skubbe til den utilfredshed med regimet, der eksisterer blandt den iranske befolkning, vurderer tidligere mellemøstkorrespondent.
Nr. 809 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 20:45:00

Lige nu bugner det med penge i statskassen. Men om fem år kan det se helt anderledes ud, advarer professor Tryk Her
Om fem til ti år kan Danmark risikere at forvandle statens store overskud til underskud, vurderer økonomiprofessor.
Nr. 808 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 20:33:00

Tre politibetjente sigtet for bloggers død i Kenya Tryk Her

Nr. 807 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 20:32:00

Tysk politi skyder kæmpemalle, som angreb badegæster Tryk Her

Nr. 806 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 20:26:00

Det ved vi: Iran angriber amerikansk luftbase i Qatar Tryk Her
Mandag aften har Iran sendt missiler mod en amerikansk luftbase nær Doha.
Nr. 805 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 20:20:59

Atomaktie oppe med 542 pct. på ét år: Investor advarer om boble Tryk Her
Atomaktie oppe med 542 pct. på ét år: Investor advarer om bobleAtomaktier har i årevis været ude i k...
Nr. 804 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 20:20:00

Aktivister spraymalede militærfly. Nu vil britisk minister stemple gruppen som terrororganisation Tryk Her
Planen om at forbyde gruppen 'Palestine Action' har udløst protester i London.
Nr. 803 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 20:10:55

Talsperson: Israel har udført massive angreb i Teheran Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israels militær, IDF, har mandag udført den mest omfattende bølge af angreb i Teheran nogensinde.

Det siger en talsperson for det israelske militær ifølge Reuters.

Teheran er hovedstaden i Iran.

Tidligere mandag udstedte det israelske militær en evakueringsadvarsel til borgere i Teheran. Her lød det ifølge Reuters, at befolkningen skulle holde sig væk fra lokationer med våbenproduktion og militærbaser.

En journalist fra nyhedsbureauet AFP har mandag aften lokal tid hørt en række eksplosioner i det nordlige Teheran.

Journalisten melder ifølge AFP om gule lysglimt på himlen kort før klokken 21.00 lokal tid. Det er ifølge nyhedsbureauet karakteristisk for Irans luftforsvar.

Israel har tidligere mandag ramt Evin-fængslet i Teheran. Her holder Iran ifølge en lang række lande og organisationer politiske fanger, herunder flere udenlandske statsborgere.

De igangværende krigshandlinger mellem Iran og Israel begyndte, da Israel 13. juni gennemførte angreb på atomanlæg, militære mål og militære ledere i Iran.

Siden har begge lande angrebet modparten med gentagne luftangreb.

I weekenden kastede USA sig ind i konflikten og udførte luftangreb på tre atomanlæg i Iran.

Mandag har Iran svaret igen på de amerikanske angreb ved at angribe amerikanske mål i regionen.

Ifølge Qatars udenrigsministerium har Iran angrebet en amerikansk luftbase i landet. Missilangrebet skal dog ifølge Qatars forsvarsministerium være blevet afværget, og ingen er meldt dræbt eller såret.

Ifølge det iranske nyhedsbureau Tasnim, har Iran sendt missiler mod både Irak og Qatar, skriver Reuters.

Luftforsvaret på militærbasen Ain al-Asad i Irak er ifølge en militærkilde blevet aktiveret, skriver Reuters. Det skyldes frygt for potentielle angreb.

Men ifølge en embedsmand fra det amerikanske militær er der ikke blevet opsporet angreb på andre militærbaser end den i Qatar. Det skriver Reuters.

/ritzau/


Nr. 802 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 20:10:23

Løkke om iranske angreb i Qatar: Fuldkommen uacceptabelt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), tager skarp afstand fra, at Iran mandag har angrebet amerikanske militærbaser i Qatar.

Det udtaler Løkke på Udenrigsministeriets X-profil.

- Irans angreb mod amerikanske baser i Qatar er fuldkommen uacceptabelt. Iran bør vende tilbage til forhandlingsbordet, afstå fra yderligere aggression og stoppe med at sprede ustabilitet i Mellemøsten, lyder det fra Løkke.

Det er mandag aften dansk tid uklart, hvor mange baser der er tale om. Qatars udenrigsministerium bekræfter i et opslag på X, at Iran har angrebet en amerikansk militærbase i Qatar. Løkke taler om baser, hvilket andre medier også melder om.

Ifølge det iranske nyhedsbureau Tasnim har Iran både sendt missiler mod Irak og Qatar. Det skriver Reuters. Det samme skriver det amerikanske medie Axios.

Mediet skriver, at langt størstedelen af de affyrede missiler skulle være sendt mod Qatar.

Irak har ikke bekræftet, at et iransk missil skulle være sendt mod en amerikansk base i landet.

Det iranske angreb kommer som et svar på, at USA lørdag blandt andet sendte en række militærfly mod Iran og angreb landets atomanlæg.

Netop USA's angreb på Iran efterlader EU i tilskuerens rolle. Det sagde Løkke tidligere mandag forud for et udenrigsministermøde i Bruxelles.

Han sagde, at EU ikke kan gøre andet end at notere, at USA har udført angrebet.

- Uanset, at vores vurdering nok var, at der skulle gøres et forsøg ved forhandlingsbordet, så valgte den amerikanske præsident at udføre et angreb, lød det fra Løkke.

Han tilføjede, at EU har forhold til både Israel, Iran og USA og derfor kunne være behjælpelig som mægler.

/ritzau/


Nr. 801 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 20:00:00

Sognepræst forsvarer ”paragraf-præster”: Vi mangler ikke tyngde, men tid Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den 18. juni havde sognepræst Maria Harms et indlæg i denne avis, hvor hun forsøgte at argumentere for, at paragraf-præster i folkekirken nødvendigvis vil mindske den samlede "teologiske kapital" i præstestanden, og da jeg selv hører til blandt disse paragraf-præster, der således er ankommet med et dårligere "økonomisk udgangspunkt", vil jeg tillade mig at komme med en replik hertil.

For der er næppe nogen som helst blandt paragraf-præsterne, der vil være uenige i, at den teologiske kandidatuddannelse altid må være førstevejen til præsteembedet af alle de grunde, der er så indlysende, at de ikke behøver at blive nævnt endnu en gang.

Men den allerstørste udfordring for niveauet af den såkaldte teologiske kapital i folkekirken er ikke paragraf-præsternes lavere "økonomiske udgangspunkt" (for nu at blive i billedet), men derimod noget andet, som Maria Harms lige berører – nærmest en passant – nemlig at der i en travl præstehverdag er meget lidt tid til at studere.

Sandheden om, at paragraf-præster skulle have et forspring, når det drejer sig om at gøre budskabet tilgængeligt og forståeligt i mødet med mennesker, mens præster med den klassiske uddannelse derimod skulle have en fordel, når det drejer sig om besiddelse af teologisk kapital, er ikke en sandhed, men en forestilling, der hverken er erfaringsmæssigt eller logisk belæg for. 

Paragraf-præster er ikke nødvendigvis bedre til at kommunikere relevant end ikke-paragraf-præster. Og hvis det forholder sig med teologiuddannelsen, som det gør med alle andre uddannelser, så kan der jo som bekendt godt være en niveauforskel studerende imellem, så en paragraf-præst godt – på en god dag i medvind, og når alle de andre er gået hjem – kan nærme sig niveau med en ikke-paragraf-præst. Men grundlæggende er dette en både håbløs og unødvendig diskussion, dels fordi den savner nuancer og er uden belæg, dels fordi den ud fra et kollegialt perspektiv er ganske ufrugtbar. Ja, måske endda en anelse ukultiveret, når det kommer til stykket.

Den største udfordring mod den "teologiske kapital" er derfor ikke paragraf-præsterne, men langt snarere den af Maria Harms omtalte "travle hverdag", som skulle vanskeliggøre den stadige fordybelse i eksegese, sjælesorg, kirkehistorie, dogmatik, religionsfilosofi og så videre.

Min egen oplevelse af overgangen fra at være seminarielektor til at være sognepræst var, at det med tiden førte til en langsom intellektuel deroute. Det er naturligvis helt selvforskyldt, og det har absolut intet at gøre med de forskellige uddannelsesveje til præsteembedet, men det kan måske godt have at gøre med strukturer og gamle forventningsmønstre i sogne og provstier. Som underviser i sin tid var det daglige krav om fordybelse og ajourføring højt, fordi man hver dag skulle formidle og diskutere fagligt indhold med både studerende og kolleger. 

Dette daglige krav er for så vidt ikke mindre i præsteembedet, men hvis embeder ikke giver den fornødne tid til fordybelse, og hvis de bliver fyldt med opgaver, hvor teologien ender med at træde for meget i baggrunden, så vil selv en i udgangspunktet mere solid "teologisk kapital" ikke kunne forhindre fraser og klichéer fra prædikestolen og et muligt fald i relevans og kvalitet i det øvrige præstearbejde. For kapital kan som bekendt også sættes over styr, hvis den ikke bliver plejet.

Så måske vil det være mere relevant og også mere interessant at bruge tiden på at forholde sig til, hvordan man sikrer, at de seriøse studier ikke slutter ved uddannelsen til præst, men først for alvor begynder, når man begynder som præst i folkekirken.

Henrik Vestergaard Jørgensen er sognepræst i Taps Sogn, Hejls Sogn og Vejstrup Sogn. Uddannet cand. pæd. i religion og har en ph.d. i teologi. 


Nr. 800 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 20:00:00

Overblik: Netanyahu har beskyldt Iran for at være tæt på en atombombe i årtier Tryk Her
Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu har råbt vagt i gevær om Iran i over 30 år.
Nr. 799 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 20:00:00

Morten Messerschmidt vil kræve kulturarv hjem: ”Sverige holder vores nationale symboler som trofæer” Tryk Her

Tryk for at læse mere

For nylig blev enkelte stykker af dansk krigsbytte efter mere end 360 år leveret hjem fra Sverige. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at der skulle gå så lang tid. For den dag i dag sidder Sverige fortsat på hundredvis af danske faner, ordensbånd, medaljer, liturgiske tekstiler og andre kulturhistoriske genstande, som retteligt tilhører Danmark. Genstande, der blev taget som krigsbytte i en blodig og brutal periode, hvor vores land blev hærget, vores byer brændt, og vores stolthed såret. En periode, der står i kontrast til det broderlige forhold i dag, hvor vi begge både er i Nato og EU. 

Var det ikke på tide at rette op på historiens fejl?

Det, vi taler om, er ikke bare gamle stykker stof eller museumsnips. Det er fortællinger. Faner fra danske regimenter. Symboler, som blev båret i krig af unge mænd i kamp for Gud, konge og fædreland. Artefakter, som blev syet og foræret af landsbyer og sogne, der bidrog med deres bedste sønner til Danmarks forsvar. Disse genstande har ingen værdi for svenskerne, men fortæller en vigtig historie for og om os som danskere. Ikke bare om Danmark som militær magt – men om Danmark som folk, som kultur og som levet liv. At de stadig er gemt væk i svenske magasiner, langt fra de danske børn og borgere, der burde have ret til at se og røre dem – det er en historisk uret.

I årevis har danskere – forskere, lokalhistorikere, politikere – forsøgt at råbe myndighederne op. De har dokumenteret, at disse genstande stadig eksisterer, sendt forespørgsler og søgt at hjemtage det stjålne. Og gang på gang har man fået at vide, at ”der ikke er juridisk præcedens”, at det ”kan skade diplomatiske relationer”, at ”det er en kompliceret sag”. Men det er ikke sandheden. Sandheden er, at vi ikke har turdet stå ved vores egen historie. Vi har valgt at gemme os bag jura og diplomati – mens Sverige uden blusel udstiller vores faner og fortæller vores historie med deres stemme.

Det er sket før, at kulturarv er blevet tilbageleveret – uden tvang, uden konflikter, men med værdighed. Vi har selv sendt islandske håndskrifter tilbage til Reykjavik. Vi har modtaget svenske udstillinger og artefakter til lån og visning. Så hvorfor gælder principper om gensidighed og respekt ikke, når det er Danmarks tur til at kræve? Hvorfor accepterer vi, at Sverige holder vores nationale symboler som trofæer?

Dette handler ikke om hævn. Jeg vedstår mig gerne danmarkshistorien i dens helhed – både de glade og de triste stunder. Men det handler om ansvar. Det handler om, at vi som nation tager vores historie alvorligt. At vi viser, at dansk kulturpolitik ikke kun handler om samtidskunst og internationale festivaler, men også om at værne om den arv, som er blevet os betroet af dem, der gik før os. Det handler om, at børn og unge i Danmark skal kunne stå foran en ægte krigsfane og mærke den historie, de selv er en del af. Ikke se en kopi på en skærm. Ikke læse om det i en brochure. Men mærke stoffet. Se blodpletterne. Forstå, hvad Danmark har været – og hvad det kræver at være dansk. Dengang som nu.

Derfor må vi ikke lade dette emne dø hen igen. Vi må kræve en officiel opgørelse over, hvad der stadig befinder sig i svensk eje. Vi må udarbejde en strategi for forhandling, diplomati og kulturel udveksling. Og vi må forankre det hele i den danske offentlighed – i vores museer, i vores skoler, i vores nationale bevidsthed. 

Vi skylder det ikke kun os selv. Vi skylder det også dem, der bar fanerne, og dem, der mistede alt under krigene mod Sverige. Vi skylder det fremtidige generationer, så vi genskaber forbindelsen mellem dem, der var, er og kommer. Og vi viser, at vi stadig tager os selv alvorligt som nation.

Morten Messerschmidt er formand for Dansk Folkeparti.


Nr. 798 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 20:00:00

Alle øjne er rettet mod Trump på topmøde: Vender han tommelfingeren op eller ned? Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA’s præsident, Donald Trump, har slået det udenrigspolitiske brød stort op siden sin indsættelse den 20. januar i år. Listen med ønsker og gøremål har været nærmest uendelig – Panamakanalen, Canada, handelskrige i øst såvel som i vest, Ukraine, Putin, Grønland, Iran, Israel og listen kan fortsættes. Resultatlisten er derimod yderst beskeden.

I international politik var den tidligere amerikanske præsident Theodore Roosevelts diktum "speak softly and carry a big stick" (tal sagte, men bær på en stor stav), med tilføjelsen "så vil du nå langt". Trump har hidtil vendt det diktum på hovedet og talt meget højt om alt samtidig med, at han udsteder trusler til højre og til venstre, til fjender såvel som venner. 

Det ændrede sig med bombetogtet over Iran natten til søndag. Trump fik vist vilje til at anvende hård magt. De langsigtede geopolitiske konsekvenser heraf kendes af gode grunde ikke endnu, men hvad de kommende dage angår, vil Trump stå som en handlekraftig leder.

Når den vestlige forsvarsalliances regeringsledere tirsdag og onsdag samles i Haag til årets store Nato-topmøde, har den amerikanske præsident med weekendens aktion sat en ny ramme for mødets dagsorden. En dagsorden, der i forvejen var nøje tilrettelagt efter netop Trump.

De øvrige ledere ser – måske med bæven – frem til onsdag, hvor Trump er programsat til at holde sin tale. Her vil han forholde sig til mødets konklusioner. Vender han tommelfingeren op eller ned? Det er allerede givet, at mødets slutdokument vil vedtage, at forsvarsudgifterne blandt de enkelte lande skal stige fra det nuværende krav på 2 procent til 5 procent af bruttonationalproduktet (bnp). Det fordeles med 3,5 procent på militær og 1,5 procent på andre former for sikkerhed – kritisk infrastruktur, cybersikkerhed, civilt beredskab med meget mere. Det står på forhånd ikke klart, hvad tidshorisonten for at nå op på kravet bliver. Det kan blive en anstødssten for Trump.

Papirarbejdet er også tilrettelagt efter Trump. Ved forrige Nato-topmøde var slutdokumentet på 12-13 sider, denne gang ventes det at blive ikke meget mere end én side. Dels for ikke at trætte Trump med for meget læsestof, men også dels for at forhandlingerne om lange sætningers konkrete formuleringer ikke kommer til at fylde på topmødet og udstille de europæiske landes indre uenigheder for tydeligt. Det er en mødestrategi fastlagt af Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Finansieringen er ikke det eneste substantielt vigtige på dagsordenen. Mindst to andre punkter er lige så vigtige. Det ene er, hvilke kapaciteter landene køber ind til og bygger op. Det, der også kaldes Natos styrkemål. Her ligger konfliktlinjerne mellem alliancens fælles interesser og landenes egen- og særinteresser. Det sidste fylder traditionelt mere end det første i det indre samspil. Næppe detaljer, der interesserer Trump så meget, men helt afgørende for Natos fremtidige forsvarsevne, hvor Rusland er defineret som den primære trussel.

Det andet er engagement. I hvilket omfang stiller de enkelte lande op til og i internationale operationer. Også her er der internt i Nato ikke tradition for at gå i takt.

Sætter man det lange lys på efter mødet, så handler det om fornyelsen af alliancen – der skal ikke blot etableres en ny byrdefordeling, men også justeres på samarbejdets væsentligste indre tandhjul.

USA har længe haft kurs mod en ny, anderledes og mindre rolle i Nato. Det er en uregelmæssighed, at USA siden Natos grundlæggelse har sørget for europæernes sikkerhed. For Europa er det vigtigste at have garanti for den amerikanske atomparaplys fortsatte tilstedeværelse. For Europa kan ikke selv etablere troværdig afskrækkelse over for Ruslands omfattende atomarsenal. 

Et rimeligt sandsynligt scenarie er, at man vil se en regionalisering af de europæiske Nato-landes samarbejde i Nato – defineret af geografi og af trusselsvurdering. Spanien er endnu ikke kommet op på kravet om at bruge 2 procent af sit bnp på forsvar og ønsker en særordning i forhold til det nye 5-procents-krav. Geopolitisk forståeligt, da Spanien er så langt væk fra at være en frontlinjestat over for Rusland på det europæiske kontinent, som man kan komme. Men samtidigt også uantageligt for helheden.

I Nordeuropa – omkring Nordsøen og Østersøen – ser vi en stadig mere samlet gruppe af samarbejdende Nato-lande. Man kan tale om Natos nordlige geografi.

Hvilken geografi bliver ellers nævnt i slutdokumentet? Arktis? Kina? Iran? Ukraine nævnes formodentlig ikke, men Rutte har forsikret, at det ikke vil være et udtryk for en kursændring, når det gælder støtten til landet.

Slutdokumentet skal vurderes i sin helhed – kurs mod rettidig europæisk omhu eller knæfald for Trump?

Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Skt. Petersborg for Udenrigsministeriet og har fulgt udviklingen i Europa og Rusland tæt siden Berlinmurens fald i 1989. Han analyserer udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik i Kristeligt Dagblad.


Nr. 797 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 20:00:00

”Vor tids største vidunder”: Derfor blev danskerne et cyklende folk Tryk Her

Tryk for at læse mere

”Cyklen er vor Tids største Vidunder.” Sådan skrev en højstemt dansk journalist i 1895, nærmest profetisk, for cyklen er sidenhen blevet kronet som en af verdenshistoriens største opfindelser. Og noget tyder på, at særligt vi danskere nærer en dybfølt passion for det simple apparat. 

Vi er en cykelnation, en stolt miniputstat af jernheste-vridende individer, der i over 150 år har tæmmet skærveknuseren iboende vildskab og asende og masende, pustende, stønnende og stampende, på dens ryg har overbragt nyt om krigens fronter og kærlighedens væsen, forkortet afstande mellem unge, eventyr og lærdom, spredt poetiske, religiøse og politiske strømninger. 

Johannes V. Jensen var ikke bange for de store ord. Der var noget særligt ved cyklen, skrev han i 1916, noget ved dens natur, der passede til den danske folkekarakter. I sin stil var den nemlig ”demokratisk”, ligesom os, ”typisk dansk,” som Martin Zerlang har refereret i sin smukke bog om dansk cykelkultur. 

Kaj Munk stemte i. Cyklen gjorde noget godt for os:

 ”Jo jo, Cyklen og Danmark de klæder hinanden. Danmark er lige af Cykleformat, et lille glad og muntert og energisk Land, der kan komme frem alle Vegne og aldrig giver op og aldrig lader sig gaa paa af noget,” skrev han muntert i 1940. 

Jojo, vi kan slet ikke få nok. Er vi ikke selv på vej et sted hen – til bageren, skolen, kæresten, til den nye, sundere og slankere version af os selv, og helst i lycra – følger vi i timevis farvestrålende små mænd og kvinder i jagten på flere bjergpoint og flere runder på brostensbelagte dødsruter. Foråret rimer på cykling, hvad er en sommer uden? Milano-San Remo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix. Liège-Bastogne-Liège, Giro d'Italia og Vuelta a España. Tour de France, naturligvis, og vores egen sværvægter, PostNord Danmark Rundt og spritnye Copenhagen Sprint, hvoraf sidstnævnte netop er blevet afviklet. Foruden alle de små løb, der dog ikke er mindre målt på passion. Hadsted Gadeløb. Campione Fjordløbet Randers. Ærø Rundt. 

Vi er så stolte af Vingegaard, Cort, Norsgaard, Pedersen, Norman Hansen, Mørkøv, Skjelmose, Dideriksen, Uttrup Ludwig. Vi har været stolte i generationer. 

Vi var stolte af den smukke Willy Falck Hansen, da han i 1920’erne og 1930’erne bjergtog alle og hentede OL- og VM-medaljer hjem til Danmark. Vi elskede Kay Werner Nielsen, Ewan Klamer, Palle Lykke, Gert Frank, Hans-Henrik Ørsted, symfoniske variationer over par nummer 7, der næsten ikke kunne tabe de ikoniske seksdagsløb i 1950’erne, 60’erne, 70’erne, 80’erne. Fascinationen for den cyklende gennemsyrede samfundet. 

Storm P. tegnede fra 1910’erne og frem over 100 forskellige og stærkt alternative cykler, den ene mere forrykt end den anden. Cykler med påmonterede vindmøller og snurrige snoretræk, tandemer med pistoler og caféborde, aggregater med et utal af hjul i forskellige størrelser, der alle havde en tæt på ubetydelig funktion. Det var skægt, men også en spids kommentar til menneskets opfindsomhed i jagten på evig (selv-)optimering. 

Cykelrytteren blev til flyvende og udflydende motiver i ekspressionistiske malerier i 1930’erne, til selve billedet på den danske ungdom i et frit og fredeligt Danmark på vej ud i sommerlandet i fotografen Sven Türcks samtidige billedserier. Cykelløb blev til halv-dokumentarer af Erik Balling i 1950’erne, til kunstfilm af Jørgen Leth årtiet senere. Cyklen og rytteren blev til hovedpersoner i sportsdigte, poesi og vers, til vigtige karakterer i Finn Søborgs humoristiske, dog samfundsrevsende univers. 

For cyklen var og er en skøn blanding af en simpel teknologi, som vi alle har et forhold til, og et strømlinet symbol på det moderne menneskes stræben – mere eller mindre forpustet og mere eller mindre bevidst – efter perfektion, rationalisering, forbedring. Groft sagt. 

Det ville alt sammen havde glædet cykelsportens tidlige pionerer, dem, der fra slutningen af 1800-tallet talte cyklen frem som netop verdens ottende vidunder. De besang det accelererende samfund og mulighederne i det. Idealet var det hurtige, dynamiske, stålsatte og effektive menneske – eller mand, mere præcist – der forstod at komme frem i livet og karrieren, som idrætshistoriker Hans Bonde har beskrevet det. 

En af de tidlige ildsjæle var C.E. Staal, formanden for Dansk Bicycle Club (stiftet allerede i 1881). I 1898 skrev han i en salgstale for det stadig ret nye transportmiddel, at cykling ikke kun minimerede antallet af usle ”Ølmaver” og ”Fedtbjerge”, som man efterhånden så overalt i det danske samfund. Den højnede også Danmarks position i det internationale hierarki, hvor særligt ”Den engelske Race” havde haft utrolig succes med at udrydde alle ”blegfede eller ranglede, nærsynede, skaldede eller paa anden Maade mangelfulde Individer” ved cykelsportens messianske mellemkomst. 

Dermed motiveret til en frisk tur på jernhesten. Om ikke andet, så for at bidrage til et unikt stykke danmarkshistorie på hjul. Og bare rolig: Det er lige så dansk bare at se på.


Nr. 796 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 19:39:00

Iran har angrebet amerikansk luftbase i Qatar Tryk Her

Nr. 795 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 19:13:00

USA brød folkeretten i Iran, siger ekspert. Venstre vil hverken støtte eller kritisere USA Tryk Her
I weekenden bombede USA Irans atomanlæg. For partiet Venstre er det uklart, om folkeretten er brudt, og man er hverken parat til at udtrykke støtte eller kritik af USA’s angreb.
Nr. 794 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 19:09:07

Iran angriber amerikansk base i Qatar Tryk Her

Tryk for at læse mere

Iran har mandag angrebet en amerikansk militærbase i Qatar.

Det bekræfter Qatars udenrigsministerium i et opslag på X.

Ligeledes bekræfter det amerikanske forsvarsministerium i en udtalelse, at Iran har sendt flere missiler mod basen Al-Udeid i Qatar, skriver The New York Times.

Irans nationale sikkerhedsråd har ifølge nyhedsbureauet AFP også bekræftet angrebet.

Tidligere lød meldingen fra det iranske nyhedsbureau Tasnim, at Iran skulle have sendt missiler mod amerikanske baser i både Irak og Qatar, skrev Reuters.

Samme melding kom fra det amerikanske medie Axios.

Hverken Irak eller andre har bekræftet mediernes meldinger.

Militærbasen Ain al-Asad i Irak aktiverede ifølge anonyme militærkilder sit luftforsvar af frygt for angreb, skriver Reuters.

Ifølge kilderne er der dog kun registreret iranske angreb på basen i Qatar, skriver mediet.

Irans angreb kommer som et svar på, at USA lørdag sendte en række militærfly mod Iran og angreb landets atomanlæg.

Ifølge en udtalelse fra Irans væbnede styrker har Iran angrebet den amerikanskledede militærbase Al-Udeid i Qatar "med et ødelæggende og kraftigt missilangreb", skriver Reuters.

I et opslag på X skriver Qatars forsvarsministerium, at et missilangreb mod Al-Udeid er blevet afværget, og at ingen er blevet dræbt eller såret i angrebet.

En talsperson for Qatars udenrigsministerium oplyser desuden, at Qatar fordømmer angrebet.

- Vi anser dette for en åbenlys krænkelse af staten Qatars suverænitet, skriver talspersonen Majed al-Ansari i et opslag på X og tilføjer:

- Vi bekræfter, at Qatar forbeholder sig retten til at besvare direkte på en måde, der svarer til karakteren og omfanget af denne uforskammede aggression, skriver han.

USA's forsvarsministerium bekræfter ligeledes, at ingen blev såret under angrebet, skriver The New York Times.

Både The New York Times og Reuters skriver baseret på anonyme embedsfolk, at Iran varslede både USA og Qatar forud for angrebet.

Nabolandet Bahrain har efter angrebet lukket sit luftrum, oplyser landets luftfartsministerium i en udtalelse, skriver Bahrain News Agency.

Bahrains indenrigsministerium har desuden i et opslag på X opfordret alle borgere til at udvise øget forsigtighed og følge sikkerhedsprotokoller i tilfælde af eksplosion eller ved luftalarm.

Kuwait har ligeledes lukket sit luftrum, skriver Reuters.

/ritzau/


Nr. 793 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 19:00:00

Partier kræver uvildig undersøgelse af det politiske ansvar for 'skandale' i Miljøministeriet Tryk Her
Miljøministeriet har handlet i strid med reglerne, når det kommer til kemikalier i havet. Det har ministeren erkendt, men nu vil partier have undersøgt, hvem der har ansvaret.
Nr. 792 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 18:59:00

Kallas vil præsentere kritisk rapport for Israel Tryk Her

Nr. 791 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 18:49:49

Storaktionær i skarp kritik af bestyrelsen i ombejlet bank Tryk Her
Storaktionær i skarp kritik af bestyrelsen i ombejlet bankEn af de mest vokale kritikere af en poten...
Nr. 790 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 18:49:40

Analyse: Fynsk opkøbskamp kan sprænge en bestyrelse Tryk Her
Analyse: Fynsk opkøbskamp kan sprænge en bestyrelseBegejstringen var stor, da Fynske Bank og Nordfyn...
Nr. 789 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 18:38:15

Medier: Reel trussel mod amerikansk base i Qatar Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er en reel trussel mod den amerikanskledede militærbase Al Udeid i Qatar.

Det oplyser anonyme kilder til både Reuters BBC.

Vestlige diplomater oplyser til Reuters, at truslen har været en realitet siden mandag middag.

Ifølge BBC er luftbasen derfor i "højt beredskab". Mediet skriver ligeledes, at truslen forventes i form af et iransk missilangreb.

Qatar har mandag lukket landets luftrum.

AFP-journalister har hørt flere eksplosioner over Qatars hovedstad, Doha, skriver nyhedsbureauet.

Reuters beretter ligeledes om vidner, der har hørt eksplosioner over hovedstaden.

/ritzau/


Nr. 788 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 18:33:00

Dansk landsholdsspiller skifter til italiensk fodbold Tryk Her

Nr. 787 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 18:30:00

Historikeren græder, når hun læser om fortidens hekseprocesser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hun har grædt tårer, når hun har studeret de originale kilder fra 1500-1600-tallets trolddomsprocesser, historiker Louise Nyholm Kallestrup.

Først må hun afkode den gotiske håndskrift og fatte, hvad der egentlig står. Når det sker, kan det være "meget voldsomt", siger hun.

For eksempel gemte en mistænkt heks på Djursland sig dybt i en mødding for at undslippe sine forfølgere. En anden flygtede ud i gadekæret. De anklagede tog livet af sig selv i fængslet, og når torturen blev ført til protokols, kan man læse, hvordan de græd og bad om nåde. 

Det var brutalt, men det er det også i dag, når mennesker udpeger andre som deres fjende, siger hun:

"Fornuften sætter ud, så snart vi er bange for, at nogen er ude på at ødelægge os. Jeg er fascineret af at forstå den her eksplicitte skabelse af fjendebilleder og skruppelløse forfølgelse af dem, man tror, vil ødelægge én." 

Louise Nyholm Kallestrup er historieprofessor ved Syddansk Universitet. Fredag fylder hun 50 år. 

Hun er vokset op i Horsens, mor var jurist, far var shippingmand, og datteren Louise var "altid" interesseret i gamle dage. Hun var også tiltrukket af det, der var fremmed i hjemmet, nemlig religion. 

Hun overvejede at læse teologi, men ville ikke være præst, så hun tænkte på kunsthistorie, men adgangskravet var for højt, og så på religionsvidenskab, men det manglede historiedimensionen.

"Jeg var interesseret i tro, overtro og kirkens magt," sammenfatter hun. 

Sådan endte hun lidt tilfældigt på historiestudiet på Aalborg Universitet, hvor hun nærmest straks forfulgte sin interesse. 

Hun skrev speciale og siden ph.d. om den romerske inkvisition sat over for den danske reformerte trolddomsforfølgelse. I den forbindelse fik hun adgang til den katolske inkvisitions arkiv i Vatikanet og påviste, at de danske domstole sendte hekse på bålet i langt højere grad end den berygtede inkvisition.

Siden har hun skrevet en række bøger om trolddomsprocesser både videnskabelige og mere populære. 

For Christian IV handlede processerne om kampen mellem Djævelen og den kristne civilisation. For "Maren i kæret" havde forfølgelserne et meget konkret formål: Almindelige mennesker forsøgte at vægre sig mod det uforudsigelige, der hele tiden skete og på et splitsekund kunne ødelægge alt: dårlig høst, sygdom, dødsfald og så videre. 

På begge niveauer er kernen:

"Mørket. Hvad gemmer sig i mørket? Man ved det ikke, kun at det kan være rigtig meget. Det kan vælte samfundet eller livet for den enkelte. Når trolddomsprocesserne for alvor ruller, så smitter det. Pludselig ser man enhver hændelse med trolddomsbriller."

Det er de mekanismer, som kan føres op gennem historien og genkendes i alverdens nådesløse forfølgelser af udvalgte grupper. 

"Sådan er historien vores fælles hukommelse," siger Louise Nyholm Kallestrup.

I mange år troede hun, at hun havde historieinteressen fra sin far. Efterhånden tænker hun, at det er fra moderen.

"Jeg er interesseret i menneskene i de politiske systemer, ikke i de politiske systemer i sig selv. Jeg arbejder med de sociale og kulturelle kontekster, mennesker indgår i. Jeg vil gerne forstå, hvorfor folk handlede og agerede, som de gjorde. Den interesse har min mor også."

Hun valgte selv at blive døbt og konfirmeret som 13-årig og betragter sig selv som kulturkristen. Det er ikke Gud, hun tror på, men – igen:

"Historiens kraft. Jeg tror på, at mennesker lever videre gennem andre mennesker. At erindringer og minder former, hvem vi er både personligt og som samfund."

Forstår man endnu ikke helt hendes fascination af middelalder og trolddomstanker, så kan man læse Umberto Ecos krimiklassiker "Rosens Navn" eller se filmatiseringen fra 1986 med Sean Connery og Christian Slater. 

Det gjorde Louise Nyholm Kallestrup selv som ung. "Rosens Navn" handler som bekendt om giftmord i et italiensk kloster i 1327. Det viser sig, at de myrdede har læst i forbudte bøger.

"Tanken om, at idéer kan sprede sig og gøre skade, gjorde bare indtryk. Og så er der hele uhyggen. Munkene og det kolde kloster, de er i."

"Det lille gys", siger hun om den spændende rædsel, der klæber til epoken. 

Louise Nyholm Kallestrup er gift med Morten og har døtrene Dicte og Anna på 22 og 20 år. Sin fødselsdag skal hun tilbringe med sin familie og derudover fejre med forskellige mindre sammenkomster. 


Nr. 786 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 18:30:00

Ekspert: Løgstrup bruger ikke udtryk som arvesynd, når han taler om ondskab. Men det er en klar kristen tankegang Tryk Her

Tryk for at læse mere

Løgstrup og ondskaben. Det er emnet for et kursus i denne uge på Hadsten Højskole nord for Aarhus. Fra mandag til søndag vil en række foredragsholdere for de 45 tilmeldte kursister behandle emnet ondskab – med inspiration fra den danske teologs tanker. Og op til forløbet har Kristeligt Dagblad besøgt stedet for at tale med Løgstrup-kender Bjørn Rabjerg, der venter et pænt fremmøde.

"De fleste af kursisterne tilhører nok den ældre del af befolkningen, men der kommer faktisk også nogle yngre deltagere, blandt andet studerende ved Aarhus Universitet," siger Bjørn Rabjerg, mens han viser rundt i en stor, veloplyst foredragssal på højskolen.

Salen, der normalt fungerer som undervisningslokale for eleverne, vil i ugens løb lægge rum til foredrag om emner som psykopatologi, syndsbegreber, nazisme og den russisk-amerikanske forfatter Vladimir Nabokovs bog "Lolita".

Bjørn Rabjerg har arrangeret kurset sammen med sin kollega Steffen Jonassen og er en af ugens foredragsholdere. Før han for to år siden blev højskolelærer, forskede han i netop Løgstrups filosofi og har undervist på universiteter i ind- og udland.

Med de aktuelle krige i Europa og Mellemøsten skulle man tro, at der var rigeligt med håndgribelige manifestationer af ondskab at tage fat i for ugens talere og kursister. Men Løgstrup var ikke så interesseret i, hvordan ondskaben udspiller sig i verdenshistorien. Derimod var han optaget af den subtile ondskab, som bor i hvert enkelt menneske.

"Det er jo nemt nok at pege på de store, onde begivenheder eller på mennesker som Adolf Hitler. Løgstrup var dog mere interesseret i at pege på den lille ondskab, som han mener, vi alle sammen rummer. Den ondskab, der sniger sig ind hos os alle sammen og på den måde forurener vores måde at være sammen på," fortæller Bjørn Rabjerg.

I en opholdsstue på en af Hadsten Højskoles ældste fløje fortæller han begejstret om den teolog, hvis tænkning han har dedikeret det meste af sit arbejdsliv til.

"Ondskaben kommer ifølge Løgstrup fra os mennesker og udspringer af vores selviske interesser. Den kommer til udtryk i meget af det, vi gør, også når vi render rundt og mener, at vi faktisk gør gode ting," fortæller Bjørn Rabjerg, der understreger, at Løgstrup på den måde ser ondskaben som en uomgængelig del af tilværelsen.

Var Løgstrup mere humanist?Da teologen K.E. Løgstrup ville være fyldt 100 år, lavede DR et hyldestprogram for ham. Et af de mennesker, der blev bedt om at udtale sig, var den nu afdøde Dansk Folkeparti-politiker og præst Søren Krarup, der bemærkede, at nok havde Løgstrup været et sympatisk menneske, men ærligt talt havde han nu altid syntes, at Løgstrup var lidt smådum.

Højskolelæreren Bjørn Rabjerg griner lidt ad Søren Krarups karakteristiske bryskhed, mens han opsummerer interviewet i DR's gamle udsendelse. Han samler tankerne et øjeblik, før han gengiver Søren Krarups videre udtalelse fra programmet:

"Løgstrup er ikke teolog. Ja, jeg havde nær sagt, at han ikke er kristen. Han er humanist."

Her er Bjørn Rabjerg uenig:

"For mig er det en total misforståelse at kalde Løgstrup for humanist. Når for eksempel Søren Krarup kalder Løgstrup for humanist, så mener han én, der tror, at mennesket er herre i eget hus eller selv er i stand til at få det bedste frem i sig selv. Men Løgstrup ville netop sige, at mennesker er dybt afhængige af hinanden og ikke kan klare sig selv," siger Bjørn Rabjerg, der heller ikke mener, Løgstrup fjernede Gud fra ligningen.

"Det er rigtigt, at Løgstrup forsøger at udtrykke sig rent 'humant', som han selv siger, og derfor ikke bruger udtryk som arvesynd, når han taler om ondskab. Neden under det hele ligger dog en klar kristen tankegang om, at mennesket står i synd, og for Løgstrup er selviskheden indbegrebet af synd."

Bjørn Rabjerg mener endda, at Løgstrups filosofi langt hen ad vejen også var et kristent trosforsvar. I kølvandet på Anden Verdenskrig led kristendommen et alvorligt knæk, da mange spurgte sig selv, hvordan en god Gud kunne tillade ondskab som Holocaust og atombomber. 

Løgstrup havde selv studeret i 1930'ernes Tyskland under den berømte tyske filosof Martin Heidegger, der siden er blevet kritiseret for sin relation til nazismens tankegods, og den danske teolog blev siden en arg modstander af Tysklands udvikling i 1940'erne. I tiden efter krigen, hvor ateistiske og antikristne bølger skyllede ind over universitetsverden, forsvarede Løgstrup ifølge Bjørn Rabjerg en grundlæggende kristen tilgang til verden.

Løgstrups uenighed med KierkegaardIkke desto mindre tog Løgstrup efterhånden markant afstand fra den pietistiske kristendom, der betoner den personlige relation til Gud, og som han genfandt hos Kierkegaard og i tidens kierkegaardianisme. Denne afstandtagen kulminerede i hans værk "Opgør med Kierkegaard" fra 1968.

"Man plejer at skitsere den etiske forskel på Kierkegaard og Løgstrup med en trekant," siger Bjørn Rabjerg, imens han i luften tegner en opretstående trekant med pegefingeren og forklarer, at man skal se Gud for sig i det øverste hjørne og jeg'et og du'et i de to nederste hjørner.

"Kierkegaard mener, at den rigtige måde for jeg'et at forholde sig til du'et på er ved først at se mod Gud. Vejen til medmennesket skal så at sige altid gå over Gud," forklarer han og gestikulerer med pegefingeren.

"Det er Løgstrup helt uenig i. Han mener, at vores forhold til Gud alene afgøres i vores forhold til næsten, og at vi kun gennem kærlighed til næsten opfylder lovens ord om at elske Gud og vores næste som os selv. Hans kritik af Kierkegaard går på, at du'et eller næsten i Kierkegaards trekant blot bliver et middel til at sikre dit eget gudsforhold. Det er jo, hvis jeg skal være lidt polemisk, en direkte ukristelig tilgang," lyder det fra Bjørn Rabjerg, der, at dømme ud fra hans intensiverede stemmeføring, selv er rygende uenig i Kierkegaards syn på næsten.

Et realistisk blik på mennesketOpholdsstuen på Hadsten Højskole er tæt pakket med møbler, der alle er som taget ud af Varnæs-familiens stue i tv-serien Matador. Bjørn Rabjerg introducerer rummet som "Strikkeriet". Bløde, polstrede lænestole, skamler og sofaer er arrangeret i en rundkreds rundt om et par sofaborde i en form for institutionshjemlighed. 

Det vidner om det, der altid har været de danske højskolers sigte, nemlig at forberede det hele menneske til livet – også det der leves uden for foredragssalen.

Løgstrup selv sad i en årrække med i bestyrelsen for Askov Højskole og argumenterede i artiklen "Højskolens nye fronter" fra 1961 for vigtigheden af at bevare netop et dannelsesideal, hvor det hele menneske er i centrum.

Langt fra vores hjemlige uddannelsestradition, hvor demokratisk dannelse og livsoplysning vejer tungt, har Løgstrups tanker også vundet indpas. Bjørn Rabjerg har selv undervist i Løgstrups idéer i både Australien og Kina.

"Det var en helt speciel følelse at stå og tale om Løgstrups kritik af ideologier på et kinesisk universitet. Godt nok handlede det konkret om nazismen, men alle i salen vidste udmærket, at kritikken lige så godt kunne rettes mod det kinesiske styre," mindes han.

Med den ene drabelige krig efter den anden og kriser, der lurer i horisonten, kan man godt få den fornemmelse, at det fredelige åndehul, der har eksisteret siden Anden Verdenskrig, er ved at lukke. At ondskaben på en vis måde har fået tag i verden igen. Men spørger man Bjørn Rabjerg, ville Løgstrup sige, at dette er en illusion.

"Jeg tror, han ville sige, at det er en forkert måde at beskrive verden på. Verden og mennesker er dybest set altid de samme, og verden har ikke været fredfyldt siden 1945, hvis vi tænker os om," siger han og tilføjer:

"Der har længe eksisteret en tanke om, at vi som kultur og mennesker kan forbedre os i en uendelighed. Den fandtes også på Løgstrups tid og var særligt udtalt i Tyskland frem mod både Første og Anden Verdenskrig. Det kan være, at de mange konflikter, vi ser i samtiden, vil være med til at lukke den idylliske varme luft ud af den ballon, vi har pustet op. At vi begynder at se mere realistisk på, hvad mennesket er og har været til alle tider."


Nr. 785 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 18:26:23

FN-mission: Israelske angreb i Iran kan være brud på folkeret Tryk Her

Tryk for at læse mere

En undersøgelsesmission med mandat fra FN siger, at nogle af Israels angreb på Iran kan have brudt med folkeretten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters henviser undersøgelsesmissionen til drab på civile i et lejlighedskompleks og tre hjælpearbejdere i den iranske hovedstad Teheran.

- Blandt de dræbte i Teheran var dusinvis af beboere i et lejlighedskompleks og tre humanitære medarbejdere fra iranske Røde Kors, mens ødelagte steder inkluderede en klinik for børn med autisme og et hospital i Kermanshah, lyder det fra det undersøgende organ i en udtalelse.

- Dette, og den indrapporterede mangel på effektiv varsling fra Israel på forhånd, hvilket kan påvirke befolkningens mulighed for at nå sikkerhed, rejser alvorlige bekymringer i forhold til principperne om proportionalitet, sondring og forsigtighed under folkeretten, lyder det videre.

Konflikten mellem Israel og Iran brød ud, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran - ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Morgenen efter svarede Iran tilbage, og siden har landene angrebet hinanden gentagne gange.

Natten til søndag meldte USA sig direkte ind i krigshandlingerne og udførte flere angreb fra luften på iranske atomanlæg.

Efterforskerne fra undersøgelsesmissionen har mandat fra FN, men taler ikke på vegne af FN. De giver ifølge nyhedsbureauet AFP udtryk for særlig bekymring for de risici, som indsatte i et fængsel står over for.

Undersøgelsesmissionen opfordrer alle parter til at respektere folkeretten og beskytte civile, skriver AFP. Desuden opfordres iranske myndigheder til at flytte indsatte væk fra lokationer, som er i risiko for luftangreb.

Mandag har iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP rapporteret, at Evin-fængslet i Teheran er blevet ramt i et angreb.

Iran beskyldes af en lang række lande og organisationer for at tilbageholde politiske fanger i Evin-fængslet herunder en række udenlandske statsborgere.

Israelske angreb i Iran har indtil videre dræbt over 400 personer ifølge det iranske sundhedsministerium, skriver AFP.

Irans angreb i Israel har ifølge officielle tal dræbt 24 personer.

/ritzau/


Nr. 784 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 18:14:23

EU-udenrigschef vil præsentere Israel for vurdering af brud på aftale Tryk Her

Tryk for at læse mere

EU's udenrigschef, Kaja Kallas, vil præsentere Israel for resultaterne fra en undersøgelse af, om landet bryder sin associeringsaftale med EU.

Det siger hun på et pressemøde efter et udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.

EU's udenrigstjeneste (EEAS) konkluderede fredag, at der var indikationer på, at Israel har overtrådt menneskerettigheder og dermed brudt artikel to i associeringsaftalen med EU.

EU's associeringsaftale med Israel er en aftale, der omhandler samhandel.

Målet med at revurdere aftalen er ifølge Kallas at presse på for, at der kommer humanitær hjælp ind i Gaza. Noget som Israel har blokeret for.

Kallas har mandag diskuteret rapportens resultater med de europæiske udenrigsministre.

- I dag er starten på debatten og ikke afslutningen, siger hun.

En revidering af aftalen har mødt kritik fra blandt andet Tyskland og Italien.

Den tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, sagde mandag, at han fraråder, at man afholder flere formelle diskussioner om rapportens konklusioner.

- Vi har brug for denne associeringsaftale og burde ikke sætte spørgsmålstegn ved den på nogen måde, sagde Wadephul forud for ministermødet.

17 EU-lande - heriblandt Danmark - har efterspurgt en undersøgelse af associeringsaftalen.

Det skete efter beretninger om, at befolkningen i Gaza led under hungersnød.

Det er ikke helt klart, hvad en revidering af associeringsaftalen vil føre til.

Mulighederne spænder fra at suspendere aftalen til økonomiske sanktioner.

Mandag inden udenrigsministermødet sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at han endnu ikke ved, hvilke konsekvenser, han synes, undersøgelsen skal føre til.

- Alene det, at der nu ligger en vurdering af, at der er indikationer på, at Israel ikke lever op til paragraf to, må jo bruges som en løftestang, siger Lars Løkke Rasmussen.

Israel har også sendt en vurdering af landets overholdelse af aftalen med EU til de europæiske medlemslande.

/ritzau/


Nr. 783 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 18:00:00

Lukas’ sociale boksehandske rammer os stadig – også i Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

"[Lazarus] ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår."

Lukasevangeliet 16, 21

I dag fortsætter vi, hvor vi slap i går. Den rige lever i sin rigdoms pragt uden at ænse den fattige Lazarus lige uden for døren. Lukas har sympati for den fattige og skildrer dette sociale misforhold lige på og råt. Vi tænker måske, at sådan var det i oldtiden hos Lukas – og sådan er det også andre steder i dag i Langtbortistan. Ikke hos os!

Nå!

Jeg må sige, at jeg ofte rammes af denne tekst, når jeg efter mine indkøb i MENY, slæbende på mine indkøbsposer, ser tiggeren stå med bladet Hus Forbi. Han taler et kaudervælsk og smiler, mens jeg haster forbi. Jeg er den rige mand i Lukas' lignelse.

Jeg besøgte for nogle år siden, mens jeg stadig var sognepræst, Fedtekælderen på Christianshavn i København med mine konfirmander fra det pæne Sorgenfri. Stedet er drevet af Kirkens Korshær og er en varmestue, hvor der kommer 50-80 mennesker hver dag. Her kan man få et måltid mad, et bad og en kop kaffe. Det er mennesker, der kæmper med sociale problemer som hjemløshed, misbrug og psykiske lidelser, men her bliver man set som et menneske.

Vi sad så engang lige og summede over besøget ude i solen ved kanalen, da en hjemløs kom gående med alt sit habengut i store poser. Jeg sagde hej til ham, og han satte sig mellem konfirmanderne, der først var generte, men lidt efter vovede sig ud med spørgsmål så som:

"Hvordan er det at ligge og sove lige midt i byen i et indhak i en bygning? Er det ikke hårdt?".

Han kiggede på dem og sagde blandt andet:

"Det værste er, når der kommer nogle unge, fulde mænd, der stopper op og begynder bogstaveligt at pisse på én. Det er nedværdigende."

Jeg tænkte, at det er lige ud af lignelsen om den rige mand og den fattige Lazarus, hvor den rige er blind og dum. I Fedtekælderen er der folk, der ser den moderne Lazarus som et menneske. Vi fortsætter i morgen med lignelsen, der nu skifter karakter. Bare vent.

Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.


Nr. 782 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 18:00:00

I 20 år har den sociale mobilitet nærmest været frosset fast for dem, der har mindst Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er dem, der bliver født med et solidt forspring i livet. Der er også dem, der bliver født et sted, hvor verden ligger åben, og mulighederne er mange.

Og så er der dem, der helt fra start er så langt bagude, og hvor stærke kræfter fastholder dem nede på samfundets bund.

I årtier har Danmark brystet sig af den sociale mobilitet, der giver borgere mulighed for at bevæge sig fra bund til top og tage opgør med deres sociale arv. Det er billedet på "et idealsamfund," siger Sune Caspersen, der er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Men efter årtier med fremgang har den sociale mobilitet de seneste 20 år nærmest været frosset fast for dem, der har mindst.

"Af de børn, der vokser op i de fattigste familier, er der stor sandsynlighed for, at de selv havner blandt de fattigste, når de bliver voksne. Det rykker sig simpelthen ikke, og det er en udfordring, som vi skal forsøge at løse," siger chefanalytikeren på baggrund af en ny analyse, som tænketanken, der arbejder for social retfærdighed i Danmark, har udarbejdet.

Analysen viser, at den sociale arv vejer tungest blandt de børn, der kommer fra de ringeste kår. 

For mere end hvert tredje barn, der voksede op i de fattigste familier, er selv i samme gruppe som voksne. Tallene tegner et billede af den sociale mobilitet i 2023, men hvis man går 20 år tilbage i tiden, er billedet det samme. 

I den store middelklasse, derimod, er der nærmest "perfekt mobilitet" – og danskerne, der begynder livet her, er ikke bundet af deres forældres sociale klasse. 

Det er resultatet af en af sidste århundredes store politiske ideer. 

Hjernereserven på landetGennem 1900-tallet gennemgik Danmark en spektakulær udvikling. Fra at være et samfund med ringe muligheder for at stige op gennem samfundslagene til at være noget nær et pragteksempel på et land, hvor ens ophav for de fleste ikke udgjorde en naturlig barriere for, hvad man kunne opnå.

Spørgsmålet er imidlertid, hvorfor udviklingen er gået i stå for de fattigste i befolkningen.

Svaret er komplekst, men en del af det skal findes ved at gå tilbage til et bestemt efterkrigstidsår, der skulle vise sig at være ganske skelsættende for det danske samfund.

Indtil midten af sidste århundrede var der i landskolerne formentlig børn, der havde hovederne skruet godt nok på, men det var ikke givet, at de fik meget uddannelse. Syv år, hvor nogle skoleuger tilmed var godt hullede, fordi børnene også skulle hjælpe forældrene i landbruget.

"Man kaldte dem for intelligensreserven," fortæller Kristian Bernt Karlson, der er professor ved sociologisk institut på Københavns Universitet og forsker i social arv.

Men i 1958 skete det, som professoren kalder "en af de største velfærdsreformer", hvor landskolerne blev nedlagt, og der blev bygget rigtige skoler og uddannet massevis af lærere. Intelligensreserven skulle mobiliseres.

"Det betød, at børnene, der blev født efter reformen, fik nogle helt andre muligheder. Det løftede bunden helt enormt meget, ikke kun ved, at de fik mere uddannelse og øget indkomst senere i livet, men fra sessionsregistrene kan vi se, at det også styrkede deres kognitive evner," siger han og tilføjer:

"Vi gik fra at være et land, hvor vi var meget immobile til efter reformen at være et af de mest mobile."

Mindre og mere kvikke børnØnskværdigt var det, fordi det gavnede den enkelte, hvis liv blev løftet. Også produktiviteten i samfundet drog nytte deraf, og så harmonerede det med et moralsk og demokratisk princip om lige muligheder.

Men når forbedringen af den sociale mobilitet i dag lader til at være gået i stå, kan en årsag være, at man dengang plukkede mange af de lavthængende frugter. Ved at mobilisere reserven.

Dem, der har mindst i dag, er udsatte på en anden måde, fortæller professoren.

Det kan handle om boglige evner, adfærdsvanskeligheder eller personlighedsmæssige træk. Mennesker, hvoraf nogle måske har vanskeligere ved at klatre op ad den sociale stige.

"Man ved, at der er en koncentration af udfordringer der. Derfor bliver det et politisk spørgsmål om, hvor stor gruppen med lav social mobilitet i bunden skal være. Konsekvensen er jo, at det mindre kvikke middelklassebarn får bedre muligheder end det mere kvikke arbejderbarn," siger han.

Det er imidlertid ikke enkelt at øge den sociale mobilitet. Men i analysen kan man læse, at én faktor er uomgængelig, når den sociale arv i dag bliver brudt for de fattigste.

S: Løses ikke ved fingerknipsBørnene fra de fattigste familier, der bryder med deres arv, gør det især ved at læse til pædagog, til sosu-medarbejder eller korte handelsuddannelser, viser analysen. Dem, der ender som ufaglærte, kommer ingen vegne, hvad angår deres socialklasse.

"Med det arbejdsmarked, vi har i dag, er det vigtigere end nogensinde at sikre et godt fundament fra grundskolen og have gode muligheder for at tage en uddannelse. Det er allerede i grundskolen, at man er nødt til at sætte ind, hvis man skal gøre sig håb om at mindske den sociale arv," siger chefanalytikeren.

I Socialdemokratiet har spørgsmålet om social mobilitet været centralt, siden partiet i sit første principprogram fra 1876 skrev, at det stod for "udryddelsen af alle sociale og politiske uligheder". Naturligt er det derfor også, at beskæftigelsesordfører Jens Joel (S) finder det bekymrende, at den sociale arv fortsat vejer tungt for børn fra de fattigste familier.

"Jeg synes jo, at idealet skal være, at vi kan blive til noget andet end vores forældre, og at det ikke er deres baggrund, der bestemmer, hvor vi kan komme hen i livet," siger han og argumenterer for, at SVM-regeringen har adresseret udfordringen gennem flere uddannelsesreformer og det såkaldte Ungeløftet, der retter sig mod de omtrent 43.000 unge uden job eller uddannelse. 

"Men selvfølgelig er der ikke nogle af de her ting, der virker som ved et fingerknips," siger han.


Nr. 781 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 18:00:00

Dansk-iranere samles i modstand mod regimet: Farshad Kholghi har ventet på præstestyrets fald i 40 år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Komiker Farshad Kholghi har øjnene stift rettet mod Iran i disse dage. Han var kun 13 år, da hans familie efter den islamiske revolution flygtede til Danmark fra Iran. Siden da har han håbet på et regimeskift.

"Ligegyldigt, om jeg har lavet skuespil, om jeg har været i gang med en film eller sammen med en kæreste har der ikke været en dag de seneste 40 år, hvor jeg ikke har tjekket nyhederne for at se, om styret skulle være i gang med at blive væltet."

Nu kan det så endelig være ved at ske. Natten til lørdag gik USA ind i den krig, som Israel begyndte, da de bombede Irans atomanlæg, og den politiske og religiøse leder, ayatollah Ali Khamenei, sidder isoleret og afskåret fra verden og magten i et beskyttelsesrum dybt under jorden.

"Jeg tror på det. Der er en stemning i befolkningen af oprør, det var lige ved at ske for tre år siden, da Mahsa Amini blev tævet ihjel for en hijab, der sad lidt forkert. Nu har de regimekritiske iranere en støtte i Trump, og styret er svagt," siger han, men skynder sig at tilføje, at han ikke ønsker en gentagelse af Irak-krigen, og at det er iranerne selv, der skal styrte præstedømmet.

Et splittet miljøNår man lytter til Farshad Kholghi, kan man få et indtryk af, at alle 28.000 iranere og efterkommere som ham er sekulariserede, velintegrerede og sidder klinet til skærmen og beder for styrets snarlige fald. Men Rasmus Christian Elling, Iran-forsker og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet advarer imod at tegne et for ensartet billede af gruppen.

"Mange tvivler på, at krigen vil gavne såvel civilbefolkningen som systemkritikere, og nogle frygter, at krigen kan føre til, at regimet strammer grebet om det iranske samfund," siger han, men tilføjer så:

"Men der er nok nogle blandt monarkisterne, der støtter krigen i håbet om et regimeskifte. Der findes et segment blandt monarkisterne, der er højreorienterede og pro-Trump, og som er ekstremt antiarabiske i deres holdning, hvilket man kan se på, at de også er kritiske over for den palæstinensiske sag."

Han understreger, at det dansk-iranske miljø er splittet. Også langt mere, end mange af deres aktivistiske stemmer kan lide at skilte med.

"Miljøet er splittet på grund af socioøkonomiske, etniske og ideologiske forskelle. De iranske kurdere udgør deres eget miljø. Nogle iranere har været medlemmer af de venstreorienterede grupperinger i Iran. Nogle iranere er monarkister, det vil sige, at de støtter shahens styre og håber på, at hans søn vil blive genindsat. Og så er der til slut de sekulære nationalister, som kan have det svært med monarkister. Slutteligt er der nogle grupperinger, som de andre ikke vil have noget med at gøre," siger Rasmus Christian Elling og tilføjer, at andre igen frygter spioner fra præsteregimet.

Frygter islamister og agenterParanoiaen kan 34-årige Nena godt genkende. Hun er selvstændig smykkedesigner og optræder anonymt i denne artikel, fordi hun har familie i Iran, hvis sikkerhed hun frygter for.

"Jeg har før oplevet at blive overvåget og intimideret. I 2022 og 2023, da jeg demonstrerede for kvinders rettigheder under bevægelsen 'Kvinde. Liv. Frihed', kunne jeg se, at vi rent fysisk blev overvåget. Det tror jeg var agenter fra regimet."

Men på det seneste har hun oplevet en anden form for pres, fortæller hun.

"Jeg støtter Israel i krigen mod Iran, og det får jeg en masse hadbeskeder for fra falske profiler. Jeg kan se, at det er islamister," fortæller hun.

Det er heller ikke alle iranere, der er flygtet fra præstestyret, ligesom Nenas og Farshad Kholgis familie. Nogle er kommet som almindelige arbejdstagere eller med flygtningestrømmen efter Golfkrigen i 1980'erne eller krigen i Syrien. 

Henrik Kokborg, som blandt andet rådgiver kommuner i integrations-spørgsmål, fortæller, at selvom iranerne som gruppe er både fleksible og sekulære og derfor lette at integrere, så findes der også et lille islamistisk miljø.

"Den konservative gruppe er meget mindre og primært centreret omkring Imam Ali-moskéen i København. De udøver et stort pres på andre via de sociale medier og forsøger hele tiden at implementere konservative religiøse normer," siger Henrik Kokborg.

Gamle sår heles med ny generationPå nogle punkter går det dog den rigtige vej, og en del gamle sår ser ud til at være ved at heles. Det fortæller forsker Rasmus Christian Elling og peger på, hvordan sociale mediers kampagner om regimets brutale behandling af især unge kvinder har gjort en forskel.

"Jeg tror, at kvindebevægelsen i 2022 og 2023 ændrede meget. 'Kvinde. Liv. Frihed'-demonstrationerne mobiliserede en yngre generation, som er født i Danmark og har en mere nuanceret holdning til tingene. De kigger ud over det partipolitiske og deres forældres holdninger."

Nena bekræfter, at hun har set det samme som aktivist. Hendes familie tilhører gruppen af veluddannede og velstående iranere, der var fjendebilleder for både kommunister og islamister. Men det betyder mindre, end det gjorde før.

"Jeg oplever 100 procent, at den unge generation er mere samlet. Det oplevede jeg især under 'Kvinde. Liv. Frihed'. Pludselig gik jeg side om side med unge, hvis forældre var kommunister, som var med til at styrte shahen. Det havde jeg aldrig troet ville ske. Men vi fandt sammen om at støtte kvindernes kamp og kunne pludselig dele vores viden og erfaringer," fortæller hun.

Hun mener, at det store flertal af unge iranere ønsker et regimeskift ligesom hun selv.

"Der er nogle få venstreorienterede, der mener, at Iran er tappert, bare fordi de kæmper mod Israel. Jeg mener, at Israel er tappert, at de tør tage kampen op mod Iran. Lige nu følger jeg med i, hvordan Israel bomber Basij, det er den styrke, der går på gaden og slår folk ned for at demonstrere. Det er helt ufatteligt," siger hun og fortsætter:

"Jeg har meget frygt og meget håb. Til dem, der ikke ønsker krig, vil jeg bare sige, at frihed kræver ofre."


Nr. 780 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 18:00:00

Biskop: Lovændring vil give folkekirken mulighed for at styrke sammenhængskraften Tryk Her

Tryk for at læse mere

Folkekirken er med til at binde Danmark sammen, og for mig handler det om respekt for menneskers kultur og tradition. I København er 23 procent af befolkningen ikke født i Danmark. De fleste nye medborgere stammer fra andre kristne kulturkredse. På landsplan er tallet knapt så højt, men dog 16 procent.

Vi har altid været et spejl af det danske samfund. Dette håber jeg vil fortsætte i fremtiden, og derfor håber jeg, at Folketinget vil gøre det muligt for de kristne af andre traditioner, som anerkender den evangelisk-lutherske folkekirkes frie bekendelse, at blive medlemmer.

Selv begyndte jeg som præst i en sømandskirke i England. Vores medlemmer opfattede sig selv som loyale borgere i England, men de ville gerne have et stykke Danmark i deres engelske hverdag – et sted at gå hen og være tæt på modersmål og hjemland. Det var ikke en sentimental protest mod det engelske. Det var blot en erkendelse af, at et menneske sagtens kan bære på flere kulturer og sprog og samtidig føle sig hjemme og være fremmed. Mange af dem havde i øvrigt også et nært forhold til deres lokale kirker, og jeg mærkede det aldrig som kontroversielt.

Det spændende ved kristendommen er, at den aldrig bliver til noget væsentligt, hvis den ikke bliver en del af den kultur, som den tros ind i. På den anden side bliver den et forræderi, hvis ikke den hele tiden minder de troende om, at Helligånden nedbryder grænser, kulturer og sprog og skaber et universelt fællesskab.

Det er allerede nu et faktum, at der er borgere, som er medlem af andre trossamfund og folkekirken, selvom det egentlig ikke er muligt.

Jeg vil gerne understrege, at det drejer sig om et tilbud til den myndige borger, der, i kirkelig som i andre sammenhænge, sagtens kan holde styr på sin identitet, der ikke så sjældent indeholder flere kulturer, traditioner, indsigter. Selvfølgelig skal man heller ikke være medlem af folkekirken for at være rigtig dansk.

Jeg møder ikke den nye kristne medborger med en mistanke om, at vedkommende måske vil kuppe folkekirken, men med en tillid til, at man kommer med en anden kristen tradition, der kan være med til at berige min tradition, og det ville glæde mig, hvis den nye borger ville finde et kirkeligt hjem i folkekirken. Samtidig ved jeg af egen erfaring, at det andet sprog og den anden kultur ikke kan slettes af menneskets liv, og at det ikke er en byrde, men en berigelse at bidrage med i den nye tilværelse i den anden kultur og i det andet sprog.

Åbenhed og frihed karakteriserer den kristne tro. Derfor hører det også til folkekirkens kendetegn at være åben og være en institution, hvor den frieste tanke, nemlig tanken om Gud, er i centrum. Væsentligst for os er forkyndelsen af den radikale gudskærlighed, som rammer mennesket med tilgivelse og barmhjertighed som kendetegn, som det blandt andet udtrykkes i spædbarnsdåben.

I forkyndelsen og i dåben og nadveren tror vi, at Gud giver sig til kende. Det er kærlighedserklæringer mod os som mennesker, og håbet vækkes og omsætter sig i handlinger, tanker, i musik og kunst, i stilhed og nødskrig, og vi får ansvar for verden, for familie og for nationen.

At tro er ikke at trække sig tilbage i ophøjet ro og færdes uden for verden. At tro er at vende ansigtet mod musikken og være til stede i verden med håb, der både indeholder fortrøstning og protest.

Som præst i folkekirken har jeg aldrig forholdt noget menneske hverken dåben eller nadveren, og jeg aner ikke, hvad der skulle til for at gøre det. Jeg er dybt overbevist om, at sakramenterne er Guds og ikke kirkens. Jeg tror, at Guds kærlighedserklæring altid vil sætte sig igennem i ethvert menneskes liv.

Hvis Folketinget tillader den nye lovgivning, kunne det blive et væsentligt mellemkirkeligt skridt. Vi lever ganske vist i en økumenisk istid, hvor meget dystert, forstokket og evigt reaktionært dukker op. Moderniteten har det med at forskrække mennesker, der så længes efter det hedengangne, der naturligvis aldrig mere vil dukke op. Der rejses hele tiden konfessionelle mure.

Den Augsburgske Bekendelse fylder 500 år i 2030. Det er en af vores reformatoriske hovedbekendelser, som er en norm i udlægning af evangeliet. Det er en bekendelse, der ikke opfatter sig selv som kirkesplittende. Tværtimod, er den skrevet ud fra overvejelsen om, hvad der skal til for at bevare den kirkelige enhed. Selvfølgelig har den i årenes løb været anvendt som en udelukkelsesmetode for at sikre den rette lære; men det kan vi ændre.

Måske kunne dette skridt være med til at bløde samtalerne mellem kirkerne op. Jeg er ubekymret for folkekirkens institutionelle fremtid. Jeg er dybt taknemmelig for de bekendelser, som kirkehistorien har frembragt, og lever også med en bevidsthed om, at de skal tages med ind i fremtiden, fortolkes, forklares, opleves.

Biskopperne kunne have foreslået, at det kun var protestantiske borgere, der var velkomne. Det gjorde vi ikke, for vi deler trosbekendelser med romersk-katolske og ortodokse, og det ville være mærkeligt at skulle sige nej til nye borgere af for eksempel ukrainsk eller syrisk herkomst. Desuden er det vores dybe overbevisning, at dåben samler os. Det er frie borgere, der frit vælger at være en del af den evangelisk-lutherske folkekirke.

Vi protestanter lever med en høj bevidsthed om at være med i en protestbevægelse, og protesten er også rettet mod os selv. Vi ved godt, at vi skal pege på det helliges tilsynekomst i historien, i kirken, i kultur og natur og hele tiden skal udfolde og fortolke tilværelsens dyb, også kaldet evangelium, ind i samtiden. Vi skal protestere mod det banale og det letkøbte (Jörg Lauster).

Når lovgivningen skal udformes, vil det selvfølgelig være nødvendigt at gøre sig overvejelser, der forhindrer et eventuelt misbrug.

Det dobbelte medlemskab er ment som en udstrakt hånd og et velkommen. Der vil også fremover være mennesker, der vil betakke sig for at være med i folkekirken af teologiske grunde. Det vil også være vores medansvar fremover at være med til at skabe gode rammer for andre kristne trossamfund.

Nu håber jeg, at Folketinget på baggrund af en indstilling fra et flertal af biskopperne vil slippe den frie ånd løs, som protestanter er karakteriseret ved, og på den måde gøre os i stand til at være kirke for flere mennesker, og på den måde leve op til den evangelisk-lutherske åbenhed.


Nr. 779 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 17:51:00

Politiet leder efter opioider hos studenter: 'De her stoffer ødelægger liv' Tryk Her

Nr. 778 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 17:50:00

App hjælper Josefine med eksamensangst: 'Jeg bliver mindet om, at jeg godt kan klare det' Tryk Her
App, der skal modarbejde stress og pres hos unge, er downloadet knap 57.000 gange.
Nr. 777 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 17:48:00

Ungarn og Slovakiet blokerer for sanktionspakke mod Rusland Tryk Her

Nr. 776 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 17:44:11

Danske investorer holder vejret efter angreb i Iran: Disse muligheder holder vi øje med Tryk Her
Danske investorer holder vejret efter angreb i Iran: Disse muligheder holder vi øje medDanske invest...
Nr. 775 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 17:35:00

Fra højskoler til håndboldhaller: Her er de nye bud på den danske kulturarv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvor andre steder i verden finder man en højskolekultur som den danske? Hvor finder man et sted, hvor advokaten deler en ristet med det hele med taxachaufføren? Og hvor i verden finder man så mange håndboldhaller og et så stærkt foreningsliv, der samler og begejstrer millioner af mennesker?

Sådan lød spørgsmålene fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Mod), da han mandag præsenterede de fem vinderforslag på dansk kulturarv på Suhrs Højskole i det indre København. I foråret igangsatte Kulturministeriet en afstemning om, hvad det vil sige at være dansk, og hvad der gør de levende danske traditioner til noget særligt. Og nu er danskernes stemmer talt op.

Førstepladsen går til de danske højskoler, og herefter følger de danske pølsevogne, håndbold, foreningslivet og tillidssamfundet. Alle fem forslag vil nu blive optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur – og i fremtiden vil de få mulighed for også at blive optaget på Unescos liste over immateriel kulturarv.

Det var med begejstring i stemmen, at Lisbeth Trinskjær, der er Højskolernes formand, tog ordet på mandagens pressemøde. I sin tale gjorde hun det klart, at højskolens fornemmeste opgave er at danne mennesker til et myndigt og selvbestemmende liv i tilværelsen. Men hun lod også de fremmødte vide, at nok er opgaven vigtig – endnu vigtigere er det, at den ikke tages for givet:

"De værdier, som vi bygger vores samfund på i Danmark, er aldrig sikret for altid, fordi vi er ikke født demokrater. Det at blive et demokratisk menneske er noget, man bliver dannet til igennem tilværelsen."

Foreningsdanmark, Frivilligdanmark og HøjskoledanmarkMen hvad siger det om danskerne som folk og nation, at vores syn på den danske kultur spænder fra højskoler til håndboldhaller?

Ifølge tidligere kulturminister Bertel Haarder (V), som selv er vokset op på Rønshoved Højskole i Sønderjylland, passer danskernes vinderbud på den danske kulturarv godt sammen. Og det gør de, fordi den danske kultur i hans optik kan sammenfattes i ordene tillid, oplysning og foreningsliv. Men også fordi det moderne Danmark er funderet på tre grundpiller: Foreningsdanmark, Frivilligdanmark og Højskoledanmark, siger han og henviser til perioden efter 1864, hvor den danske nation "blev opbygget på ny":

"Dengang var der tale om en folkelig rejse, hvor andelsbevægelsen opstod, og det kunne kun lade sig gøre i et tillidssamfund og i et oplyst samfund. Hvis man skulle sammenfatte Danmark og det danske samfund i ét ord, så er tillidssamfundet det mest nærliggende. På den måde hænger det hele sammen."

Til gengæld har han én anke – og den er rettet mod pølsevognene. For selvom de er hyggelige og har været fast inventar i gaderne herhjemme i mere end 100 år, så hører pølsevognen absolut ikke til på en liste over den danske kulturarv:

"Tillid, højskoler, foreningslivet og håndbold hænger vældigt godt sammen. Men jeg ville absolut ikke tage pølsevognen med. Det er en god spøg, men det får man altså ikke Unesco til at tage alvorligt," siger Bertel Haarder.

Han så i stedet gerne, at pølsevognene blev erstattet af de dansk-tyske mindretalsordninger, der ifølge ham har et langt mere globalt budskab:

"Tænk, hvor mange problemer vi havde undværet, hvis vi i Europa kunne fastlægge grænser på den måde, vi har gjort det mellem Danmark og Tyskland. Hvis man går ind for fred i verden, behøver man bare at rette blikket mod det dansk-tyske grænselands udvikling fra krig til samarbejde og til noget, der nærmer sig gensidig kærlighed."

Det, der holder os sammenDiskussionen og afstemningen om den danske kulturarv giver blik for alt det, der binder os sammen som folk, og det, der gør danskerne særligt danske. Det mener kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M). Til Kristeligt Dagblad siger han, at det er særligt vigtigt at værne om de levede traditioner set i lyset af den tid, vi lever i.

"Det var verdensudviklingen, der inspirerede mig til at se indad efter den kulturelle styrke, vores samfund har.  Når man siger immateriel kulturarv, falder de fleste i søvn. For mig handler det om de levede traditioner. Det kit, der holder os sammen som folk, og det, der gør os danskere særligt danske."

Hvad vil du selv fremhæve som det særlige ved at være dansk og leve i Danmark?

"Noget af det vigtigste for et folk er samhørigheden. Det er de uskrevne regler, og den tillid, vi har til hinanden. Det er måden, vi organiserer os på i foreninger og forretninger. Det er det, at vi kan være enige og uenige, uden at det går ud over vores glæde ved at være sammen. Det synes jeg er særligt dansk."

Også Lisbeth Trinskjær mener, at det er vigtigt at beskytte den danske kulturarv. Hun fortæller, at det i en tid, hvor kriser og konflikter skaber usikkerhed og opbrud, er højskolernes opgave at forene og forsamle.

"I den tid, vi lever i, er højskolerne forpligtet til at være med til at slå bro over nogle af de polariserende kræfter, der er i vores samfund. På et tidspunkt hvor de politiske tektoniske plader er under stor forandring, og hvor det, vi troede, var aftalt for altid, og de værdier, vi regnede for sikre, forandres med overraskende hast, er det vigtigt, at vi ved, hvem vi er, og hvad vi tror på," siger hun og understreger:

"Derfor har højskolerne en særlig opgave i at række ud og invitere ind. Både til de unge, men også til seniorerne, som nok er dem, der synes, at samfundet udvikler sig hurtigt og derfor kan have svært ved at se sig selv i det."


Nr. 774 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 17:35:00

Ekspert om bomberegn i Mellemøsten: Krige udvikler sig aldrig, som de ”burde” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Både Teheran og Tel Aviv er arrede af omfattende angreb, og natten til søndag sluttede USA sig til det, der har potentialet til at blive en ny, omfattende konflikt i Mellemøsten, med bombardementer af iranske atomanlæg.

I Iran, Israel og omverdenen breder frygten sig. Det samme gør usikkerheden. For som Donald Trump sagde inden weekendens amerikanske bombardementer: ”Ingen ved, hvad jeg vil gøre.”

Og selvom uforudsigeligheden næppe er blevet mindre under den nuværende amerikanske administration, er fasen på tærsklen til en potentiel storkrig altid spækket med ubekendte. Begyndelsen på enhver krig er som at åbne døren ind til et mørkt rum, konstaterede Adolf Hitler. Ingen ved, hvad der gemmer sig i mørket.

Ifølge Morten Dige, lektor ved institut for kultur og samfund på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet har beskæftiget sig med pacifisme, krig og retfærdighed, er den preussiske general og militærteoretiker Clausewitz et godt sted at starte, hvis man vil forstå det mørke rum, som findes ved krigens begyndelse.

”Det er mørkt, fordi det er fuld af potentiel lidelse og ondskab, men også fordi, det er enormt uoverskueligt. Vi kan simpelthen ikke orientere os i det. En generel karakteristik ved krige er, at de aldrig udvikler sig, som de ’burde’. Og det forklarer Clausewitz med, at krige har deres egen logik. Du kan forsøge at forudsige krigens gang ud fra en militær logik – hvordan er styrkeforholdet på slagmarken, hvem har de største bomber og den bedste evne til at mobilisere – men som regel går det anderledes, end den logik tilsiger,” siger Morten Dige, der snart er aktuel med bog om krigens natur og pacifisme som politisk filosofi.

”Krig er uforudsigelighed. Krigens gang bestemmes af konkrete, omskiftelige omstændigheder, der er svære at kontrollere. Som vejret, for eksempel. Ofte fremhæves Napoleons felttog mod Rusland som et eksempel på dette. Han stillede med en overmægtig hær, men kom igennem krigen med 10.000 ud af 600.000 mand, resten blev i vid udstrækning ofre for omstændighederne snarere end egentlig kamp.”

En anden afgørende faktor er krigens politiske indramning, fortæller lektoren.

”Clausewitz' udsagn om, at krig er videreførelse af politik med andre midler, fortolkes ofte som udtryk for politikkens kynisme, men en lige så vigtig pointe er, at krig altid føres af politiske grunde. Og politik er i sit væsen omstridt, uforudsigeligt og præget af magtkampe, uklare motiver og ustabile alliancer. Dét påvirker krigens forløb, og det er en god idé at huske på,” siger Morten Dige.

Kvinder i Irans hovedstad, Teheran, viser billeder af landets religiøse overhoved, ayatollah Ali Khamenei, i kølvandet på amerikanske bombardementer Foto: Sobhan Farajvan/Zuma/Ritzau Scanpix Vil ikke vinde fredenSpørger man Gorm Harste, ekspert i krigshistorie og lektor emeritus ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet, findes en række perspektiver, som er relevante i den aktuelle konflikt, og som har betydning for, hvordan det kan udvikle sig.

”For det første findes det religiøse perspektiv, en jødisk-zionistisk dogmatik i Netanyahus regering og blandt de partier, han er afhængig af, og på den anden side en shiamuslimsk dogmatik hos præstestyret i Teheran. Dét skal man have med i sine overvejelser. Det næste perspektiv er det folkeretlige, strider angrebet mod folkeretten om krigens love? Israel og dernæst USA har handlet præventivt, og det må man ikke. Dernæst følger det retsstatslige – findes en tilregnelighed og ansvarlighed i regeringsførelse og andet, som gør, at der er grobund for forhandlinger? Dér står man både i Iran og Israel igen ret dårligt – præstestyret i Iran som det værste eksempel, men i Israel er det også gået gevaldigt ned ad bakke, hvad retsstaten angår. Heller ikke den tredje aktør, Trumps USA, er her på en kurs, vi i vores del af verden bryder os om,” siger han.

”Et tredje og afgørende perspektiv er det militære – og her må vi bare erkende, at trods diverse erfaringer fra tidligere, så findes en logik i det amerikanske militær, som tilsyneladende stadig er stærk: har vi våben, så skal de bruges. Det er en logik, der – til manges overraskelse – har fået lov at leve videre under Donald Trump. En klassisk amerikansk tilgang, hvor man reagerer hurtigt og effektivt, men ikke har ambitioner om at vinde krigen for slet ikke at tale om freden.”

En sidste faktor, der ifølge Gorm Harste er central for det videre forløb, er Irans handlemuligheder. De kan næppe genvinde luftherredømmet, vurderer han, men de har en stor hær, ”som har potentialet til at give USA større hovedpine end Irak og Afghanistan til sammen”.

Et oplagt skridt for Iran kan være en lukning af Hormuz-strædet, hvilket vil forårsage store problemer for verdensøkonomien. En ulempe for iranerne er dog, at det vil være til gene for Kina.

Alle parter opfatter krigen som retfærdigEn måde, verdenssamfundet har forsøgt at bringe lys ind i det mørke rum – eller i hvert fald regulere krigen, når først den er brudt ud – er ved at definere rammerne, fortæller lektor Morten Dige.

”Det sker via bestemmelser omkring krigsforbrydelser, folkedrab og så videre. Det er et forsøg på at begrænse ødelæggelserne, som krig altid forvolder, men det er værd at bemærke, at det samtidig har den dobbelte funktion, når man udformer en krigens etik, at der med ønsket om en begrænsning samtidig eksisterer en iboende legitimering – hvis man overholder krigens love, kan det være ok. Altså findes der i krigens etik en afvisning af den absolutte afvisning.”

Det, der i øjeblikket sker i Iran og Israel, forsøges legitimeret fra begge sider som retfærdigt. Hvad betyder det for en eventuel udvikling?

”Alle, der deltager i en krig, opfatter den som retfærdig, og det kan have den effekt, at man er klar til at gå længere, end man burde. Som når vi i disse dage hører angrebene på Iran retfærdiggjort med, at nogen skal gøre det beskidte arbejde. Fordi vi anser os selv som de retfærdige, er det mere i orden at gøre noget, vi godt ved, er beskidt.”

I skrivende stund hersker usikkerheden fortsat, mens meldinger om nye angreb ruller ind. Indtil videre adskiller situationen sig dog fra andre skelsættende begivenheder, vurderer Anna Sofie Hansen Schøning, adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier ved Forsvarsakademiet, hvor hun blandt andet forsker i militær erfaringsudnyttelse.

”Til forskel fra tidligere – den 11. september 2001, hvor vi instinktivt fornemmede, at verden var forandret sikkerhedspolitisk, eller den 7. oktober 2023, hvor det hurtigt stod klart, at der ville komme voldsomt modsvar fra Israel, så er disse dage forbundet med enorm usikkerhed. Vi har hidtil set præcisionsangreb, men vi hører samtidig tale om muligt regimeskifte. Det er for tidligt at drage konklusioner – for det første er Irans muligheder relativt begrænsede, for det andet findes mange steder en mæthed, hvad angår krig,” siger hun.

”Jeg tror, jeg vil tillade mig at være en smule optimistisk, hvad angår mulighederne for at undgå en storkrig.”


Nr. 773 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 17:30:03

Nato-lande vakler under nyt mål for hastig oprustning i Europa Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mark Rutte havde egentlig et budskab, som burde få skuldrene til at falde ned af bare lettelse for enhver Nato-generalsekretær:

- Alle Nato-lande har sagt ja til at bruge fem procent af bruttonationalproduktet på forsvar, lød det på et pressemøde i Haag mandag fra Mark Rutte.

Og dermed havde han på papiret løst sin opgave, inden USA's præsident, Donald Trump, tirsdag ankommer til Nato-topmøde i Haag.

Alligevel endte Rutte pressemødet med gentagne gange at luftslå sin knytnæve i pressepulten.

Det skete i et forsøg på at få pressen til at forstå, at alle Nato-lande vil leve op til målet.

Truslen fra Kina og Rusland er ganske enkelt for alvorlig, lød det fra Rutte:

- Det er derfor, Nato ikke har forbehold eller sideaftaler. Vi er alle nødt til at bidrage, sagde Rutte, mens han foroverbøjet slog hånden ned i pressepulten.

Virkeligheden er dog noget mere mudret.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, fastslog søndag ifølge Reuters, at landet ikke vil "tvinges til at øge sit forsvarsbudget til fem procent af bnp".

Derfor er Spanien ifølge Sánchez blevet enige med de øvrige medlemslande om at sætte deres mål for forsvarsbudgettet på 2,1 procent af bnp.

Det mener Spanien er nok til at indfri de konkrete styrkemål, som Nato-landenes forsvarsministre blev enige om på et møde den 5. juni.

- Spanien tror, at de kan nå styrkemålene med 2,1 procent. Nato er overbevist om, at det vil kræve 3,5 procent, sagde Mark Rutte, som dermed erkender udfordringen.

- Nu skal hvert land jævnligt rapportere, hvad de bruger på forsvar, og hvad de gør for at nå målene. Så må vi se, sagde Mark Rutte.

Med andre ord: Spanien har ikke planer om at nå op på de fem procent, som Sánchez tidligere har kaldt "urimeligt" for Spanien.

For at få Spanien med er erklæringen ændret, siger en Nato-embedsmand til netmediet Politico.

I stedet for "vi forpligter os" - forstået som alle 32 Nato-lande - er teksten ifølge Politico ændret til "allierede forpligter sig" til at bruge fem procent på forsvar.

Det kan sende et giftigt signal til andre Nato-lande om, at de måske også kan krybe uden om at bruge 3,5 procent direkte på forsvar.

De resterende 1,5 procent op til 5-procentmålet består af udgifter til eksempelvis cyberforsvar og infrastruktur, som mange lande allerede bruger i forvejen.

For Danmarks vedkommende svarer de 3,5 procent til, at der årligt skal bruges 108 milliarder kroner på forsvar.

Til sammenligning ventes det nye supersygehus i Odense at koste omkring 10 milliarder kroner. Selv efter forsinkelser og store budgetoverskridelser.

Det vil sige, at Danmarks forsvarsbudget på sigt ville kunne betale ti supersygehuse. Om året.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har dog usædvanlig stærk opbakning fra de danske vælgere, når det gælder forsvar.

Det viser en meningsmåling i 12 lande, som tænketanken European Council on Foreign Relations har fået udarbejdet sammen med Tænketanken Europa.

Ifølge målingen støtter 25 procent af danskerne "i høj grad" en stigning i det danske forsvarsbudget, mens yderligere 45 procent støtter det "i nogen grad".

Billedet ser til gengæld helt anderledes ud i flere sydeuropæiske lande.

Særligt Italien stikker ud i målingen med sammenlagt 57 procent af vælgerne, der siger nej til stigende forsvarsudgifter.

- Man kan godt se, hvorfor det har været svært for Europa at blive enige om stigningen i forsvarsudgifterne, siger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa.

Også i det økonomisk udfordrede Frankrig er befolkningen langt mere tilbageholdende end danskerne.

På grund af stor gæld og fortsatte underskud skal Frankrig årligt spare 40 til 60 milliarder euro.

Det er vel at mærke blot for at få de fortsatte underskud så langt ned, at Frankrig ikke kommer i nye problemer med EU-reglerne for uansvarlig budgetførelse.

Spørgsmål: Kommer Nato-landene til at sige ja til en målsætning på papiret, som måske ikke bliver til noget?

- Den risiko er der. I samtlige lande, nok også i Danmark, vil der komme en diskussion af, om det nu virkelig skal være fem procent, og hvordan man gør det op.

- Men i denne måling er der fuld opbakning til Mette Frederiksen, siger Lykke Friis.

/ritzau/


Nr. 772 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 17:12:00

USA og Storbritannien advarer borgere i Qatar Tryk Her

Nr. 771 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 17:02:55

USA og Storbritannien sender advarsel til borgere i Qatar Tryk Her

Tryk for at læse mere

Både USA og Storbritannien har udsendt en advarsel til borgere, som befinder sig i Qatar.

Det skriver Reuters.

Ifølge advarslen skal borgerne "blive hvor de er" indtil andet meddeles.

Begge lande understreger, at advarslen kommer for at udvise "maksimal forsigtighed".

De uddyber dog ikke, hvad der ligger til grund for forsigtigheden.

Også Kinas ambassade i Qatar har mandag sendt en påmindelse til kinesiske borgere i landet om, at "øge deres sikkerhedstiltag".

Advarslerne kommer, efter at USA lørdag sendte en række militærfly mod Iran og angreb landets atomanlæg.

Trump siger, at Irans atomfaciliteter nu er "fuldstændigt tilintetgjort", men der er stadig uklarhed om, hvor hårdt det iranske atomprogram blev ramt.

Samtidig er forventningen, at Iran vil komme med et gengældelsesangreb mod USA - i hvilken form er dog stadig uklart.

I kølvandet på advarslerne understreger Qatar mandag, at sikkerhedssituationen i landet er "stabil".

Det skriver en talsperson for landets udenrigsministerium Majed al-Ansari i et opslag på X.

- Vejledninger fra et antal af ambassader til deres borgere afspejler ikke eksistensen af specifikke trusler, skriver han.

Senere samme dag oplyser udenrigsministeriet i landet dog, at man midlertidigt vil lukke Qatars luftrum "for at sørge for sikkerheden for borgere, beboere og gæster".

Det skriver ministeriet på X.

I Qatar ligger USA's største base i Mellemøsten, Al Uldeid luftbase. Ifølge Reuters har basen plads til cirka 10.000 soldater.

Det er ikke kun Qatar, der huser amerikanske militærbaser i regionen. Også i Saudi-Arabien, Bahrain, Irak, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Jordan har det amerikanske militær tilstedeværelse ifølge Reuters.

Nyhedsbureauet beskriver, hvordan flere af landene efter amerikanernes angreb derfor er i "højt beredskab".

Det gælder blandt andet Bahrain, hvor myndighederne opfordrer bilister til at undgå hovedveje. Samtidig er størstedelen af Bahrains offentlige ansatte blevet bedt om at arbejde hjemmefra.

/ritzau/


Nr. 770 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 17:02:24

Novo-forvirring presser aktien – sådan lukker C25 Tryk Her
Novo-forvirring presser aktien – sådan lukker C25Der var få lyspunkter i form af stigende C25-aktier...
Nr. 769 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 17:00:00

Razzia på KFC-restauranter: Kontant afslører ommærkning af kylling Tryk Her
Intern undersøgelse har vist brud på fødevaresikkerhedsstandarderne i danske restauranter, oplyser KFC’s vesteuropæiske kontor.
Nr. 768 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 16:50:00

Planteskole må kassere over en million planter: ”Politikerne gør ikke deres arbejde færdigt” Tryk Her

Tryk for at læse mere

I dag kan den grønne trepart fejre et års fødselsdag. Den politiske aftale, der blev indgået mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening i sommeren 2024, indebar blandt andet, at der skal plantes 250.000 hektar skov inden 2045. Alligevel må Højgård Planteskole tæt på Limfjorden nu kassere over én million træer og buske. 

"Skovrejsningen er gået i stå," siger Erik Andersen, der driver Højgård Planteskole med sin søn Chris Andersen. Opbremsningen skyldes, at lovgivningen og de økonomiske incitamenter for, at landmænd skal vælge at omlægge landbrugsjord til skov, endnu ikke er forhandlet på plads, skriver Jyllands-Posten. 

Erik Andersen, hvorfor skal I kassere over en million træer og buske? 

Det skal vi, fordi skovrejsningen er blevet halveret på et år. Dem, der ønsker at rejse skov, holder sig tilbage, fordi de muligvis kan få et større tilskud på grund af trepartsforliget. Så det har udskudt skovrejsningen med i hvert fald et år. De seneste par år er der blevet plantet 2000 til 2500 hektar skov, men i år er det kun cirka 1000 hektar. 

Hvorfor gemmer I ikke bare planterne til næste år?

De har den størrelse, de skal have for at være egnede til skovrejsning. Hvis vi lader dem stå i marken et år mere, bliver de for store, og så er de uanvendelige. Så bliver de for høje og får for store rodnet til, at de kan gå i plantemaskinerne. 

Hvor mange træer og buske kasserer I normalt? 

Hvis det havde været et normalt år, havde vi måske leveret til 400 hektar yderligere. Man kan ikke undgå at skulle kassere nogle planter, men i år er der ekstraordinært meget i overskud. Vi har kunder, vi har kontraktproduktioner med, og de har været nødt til at sige, at de ikke kan modtage hele deres ordre. Det er synd. Det er god dansk genetik på skovplanter som eg og bøg, der går til spilde. Med regeringens ambitioner for, hvor meget skov vi skal plante i de kommende år, så er der en risiko for, at der kommer mangel på planter, fordi der ikke er nok frø at så. Så vores holdning til skovrejsning er, at man skal finde noget areal og finde ud af, hvad der skal plantes på de arealer. Så tror vi på, at vi kan nå at lave det. Men lige nu går det baglæns. 

Der er en del detaljer i aftalen, der endnu ikke er forhandlet på plads. Har I ikke godt vidst, at der var en vis usikkerhed i markedet?

For to-tre år siden, da vi såede planterne, var der ikke noget, der hed trepartsforliget. Det er kommet til siden. Og den opbremsning, vi ser nu, skyldes alene, at politikerne ikke gør deres arbejde færdigt. Det er skudt ud til hjørne. Nu ligger det ude ved kommunerne og landboforeninger at forsøge at klargøre, hvilke arealer der kan plantes skov på. 

Er der ikke også tale om komplicerede forhandlinger, som ganske naturligt tager tid? 

Jeg ved ikke, om det er naturligt. Det er, fordi man ikke tænker tingene til ende. Man har ikke spurgt dem, der sidder med jorden, hvad der skal til for, at de vil plante. Nu er vi en planteskole, men hvis jeg spørger mine landmandskolleger her i området, så siger de, at de ikke vil plante skov. De skal bruge deres jord til at producere foder til deres dyr. Samtidig er de tvunget til at lave blomsterbrak. Vi har 70.000 hektar blomsterbrak i Danmark, og det ligger lige til højrebenet, at man konverterer de arealer om til skov. 

Har du en yndlingstræsort, du drømmer om at se mere til i det danske landskab? 

Nej, det har jeg ikke. Det skal være en blanding af løv og nål. Det er det, der giver de mest robuste skove og sikrer dem mod forskellige sygdomme og insektangreb. 


Nr. 767 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 16:32:55

Analyse: Verden venter på Irans gengældelse – ultimativt lukker de Hormuzstrædet Tryk Her
Analyse: Verden venter på Irans gengældelse – ultimativt lukker de HormuzstrædetUsikkerheden om Iran...
Nr. 766 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 16:32:55

Analyse: Ultimativt vil Iran lukke afgørende stræde Tryk Her
Analyse: Ultimativt vil Iran lukke afgørende strædeUsikkerheden om Irans svar på USA’s angreb i week...
Nr. 765 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 16:30:00

Neil Youngs koncerter føles stadig nødvendige Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Oh, this old world keeps spinnin' 'round / It’s a wonder, tall tress ain’t layin’ down" ("Denne gamle verden bliver bare ved at dreje rundt / Det er et under, at høje træer ikke lægger sig ned"). Sådan lød det i aftensolen fra en mand, der har set verden snurre i snart otte årtier. Neil Young åbnede sin koncert på Amager ved København med sangen "Comes a Time", og måske var det netop tidens kredsløb, han kredsede om hele aftenen. Ikke med resignation, men med et næsten barnligt gåpåmod.

På scenen stod en rocklegende, der ikke søgte hverken nostalgi eller perfektion, men liv. En ufortrøden lyst til at spille videre på de sange, han engang sendte ud i verden, og som han siden er vendt tilbage til igen og igen. Turnéen hedder "Love Earth World Tour", så budskabet er klart. Men hvorfor spillede han ikke et eneste nummer fra det spritnye album "Talkin’ to the Trees"? Det er jo virkelig dårlig markedsføring – eller snarere endnu et udtryk for Youngs livslange skepsis over for alt, der minder om strategi.

Naturen var dog alligevel til stede. "Be the Rain" blev fremført med ildhu, og "Sun Green" – han har ikke spillet sangen i 20 år – føltes ikke som et klimaaktivistisk efterladenskab fra 00’erne, men som klangbund for en nutid i ubalance. En stor fredsdue udskåret i træ hang over Youngs nye band "The Chrome Hearts", som dansede sig igennem de lange passager med en blanding af klodsethed og intensitet. Sådan lyder et garageband. Bassen gjorde dog en del af numrene decideret banale.

Amager-koncerten var præget af stærke kontraster. Youngs stemme er mærket af tiden, ja, men den bar alligevel "Harvest Moon" og "The Needle and the Damage Done" med værdighed. De lød tyste, rørende, næsten visne. De stod som påmindelser om, at autenticitet ikke behøver volumen, og at skrøbelighed kan bære en tyngde, der overgår det mest perfekte vibrato. "​​F*!#in' Up" blev leveret med vrede og støj, men endte alligevel med at føles hul – som et ekko af noget, der engang brændte stærkere. 

Anderledes vital og nærværende var "Hey Hey, My My (Into the Black)", der stadig bærer på en af rockens mest enkle, men måske mest slagkraftige sandheder: "Rock’n’roll can never die." ("Rock'n'roll kan aldrig dø"). Guitaren jamrede, snerrede og brummede som et ældgammelt træ i storm.

Men man skulle ikke langt væk fra scenen, før vinden tog lyden. Det var en helt anden koncert for dem, der ikke havde billet til området tættest på scenen, inner circle. Peter Sommer havde åbnet koncerten som "sommernattens trubadur" og virkede oprigtigt benovet over at varme op for sin helt. Young spillede en koncert, der ikke forsøgte at imponere, men blot at være. Det er, som om han der i Tiøren spillede for at bevare forbindelsen til det, der stadig ånder.

Og aftenen blev rundet af med klassikere: "Old Man", "Down by the River" og selvfølgelig "Rockin’ in the Free World". Sidstnævnte lød ikke som en protest, men snarere som en spørgen. Hvad vil det sige at høre til i en verden, der både er ved at smuldre og blomstre? Neil Young har engang sagt: "All of my music is just one song." ("Al min musik er bare én sang"). På Tiøren lød det, som om han stadig er i færd med at skrive den færdig. Han leder stadig. Det gør hans musik til én lang, vedvarende bevægelse – og hans koncerter til noget, der stadig føles nødvendigt.

Neil Young & The Chrome Hearts, Tiøren, København, søndag den 22. juni.


Nr. 764 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 16:25:00

Videoer viser politiske fanger vandre frit i iranske gader: Det virker som et ”Bastille-øjeblik” Tryk Her

Tryk for at læse mere

På en kort dramatisk video offentliggjort på sociale medier mandag middag ses porten til det berygtede iranske regimes Evin-fængsel i hovedstaden, Teheran, blive sprængt i stykker af et israelsk missil. Få øjeblikke senere kunne tv-stationer i hele Mellemøsten vise, hvordan nogle af Evin-fængslets omkring 15.000 politiske fanger frit og ubesværet vandrede ned ad gaden.

"Min første indskydelse er, at det virker som et Bastille-øjeblik," siger Mehdi Mozzafari, forfatter og professor emeritus på Aarhus Universitet med henvisning til franske oprøreres storm på Bastillen i Paris i 1789, der blev startskuddet på den franske revolution.

Han vurderer, at Israel med sine angreb på Iran har til hensigt at ødelægge mere end præstestyrets atomprojekt. 

"Jeg er sikker på, at det er Israels mål at vælte regimet," siger Mehdi Mozzafari og understreger, at han ikke er i stand til at vurdere, om det vil lykkes Israel og den iranske befolkning at opnå dette. 

De iranske myndigheder melder, at alt er under kontrol, men også det israelske nyhedsmedie Kanal 12 omtaler angrebet som et muligt "Bastille-øjeblik". Kanal 12 sammenligner det også med øjeblikket, hvor de syriske oprørere sidste efterår befriede fangerne i det berygtede Saydnaya-fængsel i Damaskus. Og endelig tolkes bombardementet af Evin-fængslet også som en del af et mere omfattende angreb rettet mod det iranske regimes institutioner og symboler. Angreb, der antyder, at Israel bevidst forsøger at svække det iranske regimes fundament.

"Angrebet på Evin-fængslet er en antydning til den iranske ledelse om, at den er meget tæt på at miste kontrollen," skriver det israelske nyhedsmedie Arutz 7.

Ifølge en meddelelse fra den israelske hærs talsmand affyrede israelske jagerfly flere end 150 missiler mod mål i Teheran mandag middag.  

På X siger Israels forsvarsminister, Israel Katz, at angrebene vil fortsætte.  

“I overensstemmelse med premierminister Benjamin Netanyahus og mine egne direktiver angriber [det israelske militær] IDF med hidtil uset styrke regimemål og regeringens undertrykkelsesorganer i hjertet af Teheran. Den iranske diktator vil blive straffet for ethvert angreb mod den israelske hjemmefront, og angrebene vil fortsætte med fuld kraft,” skriver Israel Katz.

I angrebet blev de iranske Basij-styrkers hovedkvarter ramt. Billeder, der siden er blevet delt på sociale medier, viser Basij-hovedkvarteret ligge i ruiner. Basij-styrkerne er blandt det iranske regimes mest berygtede paramilitære grupper. Basij har til rolle at nedkæmpe enhver form for oprør og demonstrationer mod det iranske regime. Sammen med Basij-hovedkvarteret bombede Israel også den særlige Thar-Allah-enhed.  Thar-Allah har til opgave at forsvare Teheran mod enhver trussel indefra eller udefra. Ligesom Basij spiller Thar-Allah en central rolle i undertrykkelsen af den folkelige iranske opposition.

Bygninger og kontorer, der tilhører Irans revolutionære garde, blev også ramt i bølgen af angreb. Ifølge AG-News, en israelsk nyhedskanal på Telegram, vurderer de israelske myndigheder, at mange hundrede medlemmer af Revolutionsgarden er omkommet i angrebene.

Dansk-iranske Mariam Fathi følger udviklingen tæt i øjeblikket og kommenterer dagligt på sociale medier. Hun føler glæde ved at se Israel ramme det iranske regime.

“De fleste iranere er glade for, at Israel nu dræber de mennesker, der har undertrykt og dræbt det iranske folk i så mange år,” siger hun.

Mariam Fathi håber at se det iranske regime kollapse i nær fremtid. Men hun er skuffet over at se, hvordan EU-lande stadig foretrækker forhandlinger med ayatollah-styret.

“De vestlige regeringer bør stå på folkets side og de bør ikke forhandle med regimet. De skal vide, at der findes et stærkt alternativ til det iranske regime,” siger Mariam Fathi. 

Personligt foretrækker hun at se Reza Pahlavi, den afdøde iranske shahs søn, tage magten som alternativ til det islamiske regime. I en tale mandag middag opfordrede Reza Pahlavi den nuværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, til at gå af.

Mens den amerikanske regering har fastholdt, at USA ikke har en målsætning om regimeskifte i Iran, luftede præsident Donald Trump natten til mandag muligheden med et opslag på det sociale medie Truth Social.

"Det er ikke politisk korrekt at bruge betegnelsen 'Regimeskifte', men hvis Irans nuværende regime ikke kan MAKE IRAN GREAT AGAIN [gøre Iran mægtigt igen], hvorfor skulle der så ikke være et regimeskifte??? MIGA!!!," skrev han.

I et angreb mod endnu et af det iranske regimes symboler bombede Israel også ayatollah Ali Khameneis ur på Palæstina-pladsen i den iranske hovedstad. I 2015 beordrede Irans åndelige leder et stort digitalt ur anbragt på pladsen, hvor en nedtælling til Israels udslettelse i 2040 kunne ses. Lige indtil mandag middag, hvor det også var blandt de israelske jagerflys mange mål.  


Nr. 763 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 16:17:11

Storbritannien vil forbyde aktivistgruppe under terrorlovgivning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Regeringen i Storbritannien vil forbyde aktivistgruppen Palestine Action.

Det skriver flere britiske medier herunder The Guardian og BBC.

I en skriftlig udtalelse fra Storbritanniens indenrigsminister, Yvette Cooper, uddyber hun, at regeringen den 30. juni vil fremsætte et forslag i det britiske parlament om at forbyde gruppen under terrorlovgivningen.

Beslutningen kommer, efter at to medlemmer af gruppen i sidste uge brød ind på en luftbase og overmalede to militærfly med spraymaling.

Den britiske indenrigsminister beskrev efterfølgende den aktion som "skammelig", mens hun i samme ombæring understregede, at gruppen havde "en lang historie med uacceptable kriminelle ødelæggelser".

- Det britiske forsvar er afgørende for nationens sikkerhed, og regeringen vil ikke tolerere dem, der bringer den sikkerhed i fare, sagde hun dengang ifølge BBC.

Hvis loven bliver stemt igennem i parlamentet, vil det blive en strafbar handling at tilhøre eller støtte gruppen.

Ifølge de britiske medier vil straffen kunne lyde på op til 14 års fængsel.

I den skriftlige udtalelse understreger Yvette Cooper, at beslutningen om et forbud er specifikt for Palestine Action.

- Det påvirker ikke lovlige protestgrupper eller andre organisationer, der kæmper for sager relateret til Palæstina eller Mellemøsten, siger hun ifølge BBC.

I et brev til indenrigsministeren fra et britisk advokatfirma, som repræsenterer gruppen, kaldes forslaget om et forbud for "helt uden fortilfælde".

Det skriver The Guardian, som har set brevet.

- Forslaget udgør et ulovligt, farligt og tankeløst angreb på ytrings- og forsamlingsfriheden, skriver advokatfirmaet ifølge mediet.

/ritzau/


Nr. 762 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 16:15:00

Indien: Tre militante fra Pakistan stod bag dødeligt angreb i Kashmir Tryk Her

Nr. 761 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 16:14:51

Syvmandsgruppen Kokoroko erstatter Shaboozey på Roskilde Festival Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den britiske syvmandsgruppe Kokoroko erstatter sangeren Shaboozey på årets Roskilde Festival.

Det oplyser Roskilde Festival på sin hjemmeside.

Kokoroko er en fusionsjazz-gruppe fra London, og den afløser Shaboozeys optræden ved åbningen af Arena-scenen onsdag.

Shaboozey aflyste sin optræden på Roskilde Festival 2025 efter "uforudsete omstændighederne", skrev Roskilde Festival i maj.

- Kokoroko er et af de mest overbevisende livebands, der er opstået fra Londons pulserende jazzscene, kendt for deres smittende blanding af afrobeat, highlife, soul og funk-drevne rytmer, skriver Roskilde Festival om gruppen på sin hjemmeside.

I 2020 vandt Kokoroko prisen for bedste gruppe ved den britiske prisuddeling Urban Music Awards.

De udgav deres debutalbum "Could We Be More" i 2022, og deres næste album "Tuff Times Never Last" udkommer den 11. juli 2025.

Navnet Kokoroko betyder "vær stærk" eller "svær at knække" på det sydnigerianske sprog Urhobo.

Gruppen består af Sheila Maurice-Grey, Onome Edgeworth, Noushy Nanguy, Yohan Kebede, Duane Atherley, Tobi Adenaike og Ayo Salawu

Årets Roskilde Festival finder sted fra 28. juni til 5. juli.

Også i 2024 var Roskilde Festival ramt af aflysninger. Her var det blandt andet sydafrikanske Tyla, som aflyste dagen før sin koncert på grund af ”uforudsete omstændigheder".

Men festivalgæster, som blev skuffede over Tylas aflysning i 2024, kan se frem til årets festival, hvor hun igen er på plakaten.

Tyla er blandt andet kendt for hittet "Water", der udkom i 2024.

Blandt hovednavnene på årets Roskilde Festival er Olivia Rodrigo, Stormzy, Charli XCX og Nine Inch Nails.

/ritzau/


Nr. 760 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 16:11:59

Nato-lande tæt på at nå milliardmål om Ukraine-støtte for i år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nato-landene har allerede øget den militære støtte til Ukraine til 35 milliarder euro i år.

Pengene kommer fra Canada og Europa.

Nato har en målsætning om at donere støtte for 40 milliarder euro om året i militærstøtte til Ukraine.

Det oplyser Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde forud for Nato-topmøde i Haag mandag.

Alliancen bør kunne nå målet igen i år, da der kun er gået omkring halvdelen af året.

Nato tror fortsat, at Ukraines vej til Nato er "irreversibel", siger generalsekretæren.

- Det er stadig sandheden i dag, og det vil stadig være sandt på torsdag efter dette topmøde.

- Vi skal sikre os, at Ukraine har, hvad det har brug for.

De trusler, Natos medlemslande oplever i dag, afkræver øget forsvar, mener Mark Rutte.

Han understreger, at et Nato-modsvar ville være "ødelæggende", i tilfælde af at Rusland angreb et land i alliancen.

Tidligere har det lydt, at Ukraine ikke kommer til at spille lige så stor en rolle på årets Nato-topmøde, som det tidligere har gjort.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ventes at deltage i en middag med den hollandske konge i løbet af de to dage, topmødet varer.

Derudover ventes hans deltagelse i de officielle møder at være begrænset.

Dermed er situationen en meget anden end sidste år, hvor Ukraine fik lov til at fylde meget i alliancens topmøde.

Sidste år efter topmødet meldte landene i fællesskab ud, at de ønskede at støtte Ukraine militært på lang sigt.

Derudover erklærede alliancemedlemmerne, at Ukraine var på en "irreversibel" vej mod selv at opnå medlemskab.

Nu bliver Ukraines medlemskab vetoet af USA, og det er uvist, hvor længe det vil vare.

Ifølge generalsekretær Mark Rutte er Europa allerede i gang med at gøre sig klar til at fylde det hul, som USA efterlod ved at minimere den amerikanske støtte til Ukraine.

/ritzau/


Nr. 759 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 16:09:00

Brødre får livstidsdomme for drabsforsøg mod rockere Tryk Her

Nr. 758 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 16:00:47

Jeff Bezos’ luksusbryllup vækker vrede i Venedigs gader Tryk Her
Jeff Bezos’ luksusbryllup vækker vrede i Venedigs gaderHvad har Oprah Winfrey, Mick Jagger, Katy Per...
Nr. 757 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 15:30:00

Kvinde varetægtsfængslet for drab på anden kvinde i Viby J Tryk Her

Nr. 756 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 15:29:00

Kong Frederik besøger landsstævnet Tryk Her

Nr. 755 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 15:25:00

Avis skrotter ældgammel genre Tryk Her

Tryk for at læse mere

Traditioner skal kun bevares, hvis de stadig giver mening i nutiden. Det mener Børsens ansvarshavende chefredaktør Nikolaj Sommer, som mandag aflivede dagbladets hundredårige tradition med at bringe en avisleder, der giver udtryk for dagbladets holdning til et aktuelt emne.

Dermed vil Børsen fra nu af være det eneste større danske dagblad uden en leder, som chefen mener er en genre, der hører fortiden til.

"Avislederen er et levn fra tider, hvor medier var tæt knyttet til politiske partier eller andre samfundsinteresser; et levn fra en tid, hvor medier aktivt stræbte efter at blive en del af den politisk-ideologiske kamp om indretningen af vores samfund," skriver han blandt andet i avisens sidste leder, hvor han peger på USA som skrækeksemplet på et land, hvor medier optræder ideologisk.

Børsens beslutning overrasker docent i medievidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Søren Schultz Jørgensen. Han forklarer, at der igennem mange år har været en debat om, hvordan medierne skal prioritere henholdsvis views og news – altså holdninger og nyheder – men han mindes ikke, at nogen avismedier i nyere tid har sat spørgsmålstegn ved lederens betydning og funktion.

"Hvis man vil have en loyal kundebase, er det afgørende at vise sin identitet – altså løbende signalere, hvad man står for. Det kan også være en service til læserne, at de får indblik i, hvad der ligger bag mediets prioritering af stof, hvilke artikler de skriver og så videre," siger han og undrer sig derfor over, hvorfor Børsen helt skiller sig af med genren.

"At Børsen ikke vil markere sig politisk er også en position. Det er en særlig publicistisk position. Det neutrale ståsted er en illusion, og når de skrotter lederen, opgiver de en vigtig talerstol at kommunikere deres publicistiske position og holdninger fra."

Hos Kristeligt Dagblad kommer man ikke til at nedlægge lederen, fortæller ansvarshavende chefredaktør Jeppe Duvå. Tværtimod betragter man lederen som en genre, der kun bliver vigtigere i en fremtid med en mere kaotisk informationsstrøm.

"Det er en vigtig del af at være et klassisk medie, at vi – på basis af faktiske kendsgerninger og ikke halve sandheder og ureflekteret viden – kan bringe vores fortolkning af virkeligheden. Det kan være en holdning, læserne er uenige i eller en holdning, der inspirerer dem. Vores læsere reagerer ofte på ledere, så intet tyder på, at de er ligeglade med dem."

Jeppe Duvå tilføjer, at ledere desuden er med til at deklarere avisens ståsted over for læserne.

"Alle aviser har et værdisæt, som – uanset hvor meget man prøver at benægte det – afspejler sig i avisens prioriteringer. Man kan lade som om, at det ikke er tilfældet, men i bund og grund er en velredigeret kvalitetsavis et holdningsmedie. Det store spørgsmål er, om man står ved det eller ej."


Nr. 754 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 15:24:00

Tauson tager endnu en sejr i Wimbledon-forberedelserne Tryk Her

Nr. 753 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 15:16:13

Chefstrateg: Derfor stiger aktier efter USA's bombning Tryk Her
Chefstrateg: Derfor stiger aktier efter USA's bombningUSA har med bombningen af iranske atomanlæg me...
Nr. 752 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 15:16:13

Chefstrateg: Derfor er investorer helt rolige efter USA’s bombning Tryk Her
Chefstrateg: Derfor er investorer helt rolige efter USA’s bombningUSA har med bombningen af iranske...
Nr. 751 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 15:13:40

Nato-lande vil sige ja til mål på fem pct. Tryk Her
Nato-lande vil sige ja til mål på fem pct.Nato-landene vil på denne uges topmøde i Haag blive enige...
Nr. 750 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 15:13:40

Nato-lande vil sige ja til fem procent mål Tryk Her
Nato-lande vil sige ja til fem procent målNato-landene vil på denne uges topmøde i Haag blive enige...
Nr. 749 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 15:11:00

Rutte: Nato-lande vil sige ja til fem procent-mål Tryk Her
En historisk oprustning er på vej i Nato. Der er enighed om at bruge fem procent af bnp, siger Rutte.
Nr. 748 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 15:10:47

Rutte: Nato-lande vil sige ja til mål på fem procent Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nato-landene vil på denne uges topmøde i Haag blive enige om at bruge fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte.

- Nato-landene vil tage modige beslutninger om at øge investeringerne i forsvar inklusive et mål om at bruge fem procent af bnp på forsvar, siger Mark Rutte.

Udmeldingen kommer på et pressemøde mandag, forud for at Nato-topmødet i Haag begynder tirsdag.

Allerede i år vil landene nå målet om at bruge to procent af bnp, siger Rutte.

Han understreger også, at Nato vil beskytte "hver en tomme af alliancens territorie".

Landene er tidligere blevet enige om mål for, hvad udgifterne skal gå til - de såkaldte styrkemål. Rutte understreger, at styrkemålene er klassificerede.

Han løfter sløret for, at der er tale om en femdobling af luftforsvaret, derudover skal tusinde kampvogne og pansrede køretøjer kunne beskytte Natos soldater på slagmarken.

Fra Spaniens side lyder det, at man kan nå styrkemålene ved at bruge 2,1 procent af bnp på forsvar. Tidligere har Spanien udtrykt, at det er urimeligt, at landet skal opruste så meget.

Ifølge Mark Rutte er det nødvendigt med de 3,5 procent.

- Nato tror ikke på aftaler, siger Mark Rutte og understreger dermed, at det ikke er muligt for enkelte medlemmer af alliancen at lave særaftaler.

Men landene har selvfølgelig en suveræn ret til at bestemme, hvor meget de bruger i det enkelte år.

Medlemslandene skal årligt rapportere, hvor meget de bruger på forsvar, og i 2029 vil der være en gennemgang om, hvordan sikkerhedssituationen ser ud til den tid.

Det kan ifølge Rutte være tilfældet, at der er brug for flere penge.

Oprustningen af Nato handler både om at bygge et stærkere og et mere fair Nato, mener Mark Rutte.

Problemet med oprustningen kommer ifølge generalsekretæren til at være, at forsvarsindustrien ikke kan følge med.

- Vi har brug for, at industrien svarer hurtigt.

- Det er også et enormt økonomisk potentiale for vores samfund, siger Mark Rutte.

/ritzau/


Nr. 747 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 15:00:00

Tesla lancerer selvkørende taxier – investorer håber på aktieoptur Tryk Her
Tesla lancerer selvkørende taxier – investorer håber på aktieopturDet skal puste nyt liv i et selska...
Nr. 746 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 15:00:00

Flåt smittede Andreas med borrelia-gigt – hans knæ føltes som en pølse, der var ved at sprænges Tryk Her
Andreas Rauch gik i månedsvis med smerter og sygemeldinger, indtil lægerne fandt ud af, hvad han fejlede.
Nr. 745 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 14:55:40

Kvinde fængsles for drab på anden kvinde i Viby J Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 29-årig kvinde, der søndag blev anholdt og sigtet for drab på en 50-årig kvinde i Viby i Aarhus, varetægtsfængsles i fire uger.

Det er blevet besluttet i et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus mandag, oplyser Østjyllands Politi på X.

Kvinden nægter sig skyldig og har kæret kendelsen.

Østjyllands Politi modtog søndag eftermiddag klokken 16.31 en anmeldelse om, at en person i Viby J i det sydlige Aarhus var blevet stukket med en skarp genstand.

Syv minutter senere blev den 29-årige anholdt ikke langt fra gerningsstedet.

Ifølge TV 2 Østjylland, der har været til stede på Grøndalsvej ved Grøfthøjparken i Viby efter episoden, omfatter gerningsstedet en parkeringsplads.

Politiet mistænker, at den 29-årige har stukket den 50-årige flere gange i brystet og på overkroppen med en skarp genstand.

Offeret døde senere samme dag af sine kvæstelser.

Begge kvinder er fra Aarhus-området, og det er politiets formodning, at de ikke havde kendskab til hinanden.

/ritzau/


Nr. 744 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 14:55:00

Politiet advarer mod ulovlig badning i København Tryk Her

Nr. 743 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 14:50:03

Israels mål med krigen mod Iran er et regimeskifte. Men hvad vil USA? Tryk Her

Da USA lørdag den 21. juni gennemførte et bombeangreb mod Iran, var målet begrænset til tre kendte iranske atomanlæg i Isfahan, Natanz og Fordow. Anlæggene blev ramt af en kombination af krydsermissiler affyret fra en ubåd samt strategiske B-2 fly, der kastede store bomber, særligt bygget til at trænge dybt ned i jorden før de …


Nr. 742 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 14:38:27

Finansministeriets regnemaskine er blevet fintunet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når Finansministeriet mandag har kunnet fortælle, at det såkaldte finanspolitiske råderum er opjusteret med 58 milliarder kroner, så handler det ikke kun om den positive økonomiske udvikling, som Danmark befinder sig i.

Det er også et resultat af, at den model, der benyttes til at beregne råderummet, er blevet opdateret og forbedret, så den gerne skulle ramme bedre plet.

Det forklarer Martin Kirk Bonde, der er projektchef hos Dream-gruppen, som vedligeholder den økonomiske model ved navn Makro, der nu og fremover vil blive brugt til beregningerne.

Her har man kigget i maskinrummet og sammenlignet med data fra virkeligheden for at se, om man kunne skærpe modellens evne til at se ind i fremtiden.

Det har betydet, at der er foretaget en række justeringer, og særligt to af disse har haft betydning for opjusteringen af råderummet og for den ekstra budgetbuffer på 58 milliarder kroner, som beregningerne har åbenbaret.

- Det har vist sig, at danskerne i mange år har købt flere aktier, end den gamle model forudsatte, og derfor har den undervurderet statens indtægter på aktiebeskatning.

- På samme måde har selskabsskatterne også konsekvent overgået prognoserne, og derfor har vi også justeret modellen på det punkt, siger Martin Kirk Bonde.

Endelig har modellen også indeholdt et skøn for normalbeskæftigelsen, som konsekvent har været for lavt. Det er også rettet til.

- På den måde har vi nu en model, som efter min vurdering er bedre til at forudsige økonomiens udvikling, end man tidligere har været i stand til.

- Omvendt skal man også huske, at beregningerne af råderummet hviler på nogle grundlæggende antagelser, som Finansministeriet fodrer modellen med.

- Hvis de ikke holder, vil beregningerne heller ikke gøre det, siger Martin Kirk Bonde.

Han nævner selv tilgangen af udenlandsk arbejdskraft som en faktor, der har udviklet sig langt mere positivt end forudset, og som derfor har medvirket til de hyppige opjusteringer af råderummet, vi har set de senere år.

Omvendt er det også et område, hvor en pludselig tilbagegang vil kunne påvirke råderummet i negativ retning, fordi der så forsvinder en række skatteindtægter.

Det finanspolitiske råderum er en beregning af statsfinansernes udvikling på mellemlang sigt, hvilket vil sige de kommende fem-ti år.

Det er et pejlemærke til politikerne på Christiansborg, som de kan bruge, når de tilrettelægger den økonomiske politik.

/ritzau/


Nr. 741 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 14:37:00

Verdens største digtale kamera med første detaljerede billeder af universet Tryk Her

Nr. 740 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 14:27:00

55-årig mand omkommet efter fald i lagerbygning Tryk Her

Nr. 739 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 14:23:55

Højesteret siger nej til udlevering af mistænkt russisk spion Tryk Her

Tryk for at læse mere

En russisk statsborger, der er mistænkt for at have spioneret mod Ukraine, skal ikke udleveres til strafforfølgning i det krigsramte land.

Det har Højesteret afgjort.

Højesteret er nået frem til, at russeren tilhører en særligt udsat gruppe, og at en paragraf i udleveringsloven står i vejen for at udlevere manden.

I paragraffen lyder det, at der ikke kan ske udlevering, hvis der er fare for, at den udleverede bliver udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf efter udlevering.

Kendelsen fra Højesteret er ikke blevet offentliggjort. Derfor er rettens nærmere begrundelse for afgørelsen ukendt.

Samtidig med kendelsen i spionsagen har Højesteret taget stilling til en sag om udlevering af en anden ukrainsk statsborger, der er mistænkt for at have begået flere indbrud i sit hjemland.

Højesteret er her - i modsætning til i sagen om den russiske statsborger - nået frem til, at ukraineren godt kan udleveres til strafforfølgning.

I den sag er kendelsen offentliggjort. Her fremgår det blandt andet, at der på baggrund af garantier givet af Ukraine og landets bestræbelser på at sikre passende forhold for udleverede personer.

I september tog Vestre Landsret stilling til sagerne og nåede frem til, at begge mænd risikerede at blive udsat for nedværdigende behandling eller tortur og derfor ikke kunne udleveres.

Men den øverste anklagemyndighed i Danmark insisterede på sit ønske om udlevering og fik tilladelse til ekstraordinært at indbringe sagerne for Højesteret, der altså er nået frem til et andet resultat i det ene tilfælde.

Sagen om russeren er blevet mørklagt. Med henvisning til statens forhold til fremmede magter har landsretten afvist at give Ritzau adgang til Vestre Landsrets afgørelse.

Mandens advokat, Ib René Laursen i Holstebro, siger, at han på grund af de lukkede døre ikke kan udtale sig.

Han siger dog, at han mener, at Højesteret er nået frem til det rigtige resultat.

- I relation til sager med en vis alvor, må man sige, at Højesteret nu har lagt sig på linje med den franske, svenske og finske højesteret. Så det er fint, siger han.

De øverste domstole i de tre EU-lande har tidligere sagt nej til Ukraines ønsker om udlevering.

I begge de danske sager har Ukraine givet såkaldte diplomatiske garantier for, at de to ikke vil blive udsat for tortur eller få deres menneskerettigheder krænket.

Men i det ene tilfælde har Højesteret altså ikke fundet, at garantierne var nok til at tillade udlevering.

/ritzau/


Nr. 738 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 14:22:56

Før markedet åbner i USA: Pilen peger svagt ned i USA efter angreb Tryk Her
Før markedet åbner i USA: Pilen peger svagt ned i USA efter angrebGule breaking-bjælker og amerikans...
Nr. 737 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 14:08:03

Kæmpeteleskop offentliggør første billeder af galakser og stjernetåger Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et kraftfuldt teleskop i Chile har mandag offentliggjort de første, længe ventede billeder.

Billederne kommer fra Vera Rubin-observatoriet, som er udstyret med verdens største digitale kamera og et teleskop på 8,4 meter.

De første billeder er af blandt andet fjerne galakser og områder, hvor stjernedannelse finder sted.

Observatoriet ligger på toppen af bjerget Cerro Pachón centralt i Chile, hvor der er en særligt klar nattehimmel.

Et af de første billeder er sammensat af 678 billeder taget på syv timer. Det viser Trifid- og Lagunetågen, som begge ligger flere tusinde lysår fra Jorden.

Det store observatorium er blevet til med amerikansk finansiering, og Michael Kratsios, som er direktør for kontoret for videnskab- og teknologipolitik i Det Hvide Hus, har store forventninger.

- Rubin-observatoriet er en investering i vores fremtid. Den vil blive en grundpille i vores viden, siger han.

Ud over sit teleskop og store digitale kamera har observatoriet et kraftfuldt databehandlingssystem.

Alene på de første ti timer med observationer har det fundet 2104 nye asteroider i vores solsystem, heriblandt syv nærjordsobjekter. Ingen af dem vurderes at være en trussel.

Til sammenligning finder alle andre jord- og rumbaserede observatorier tilsammen omkring 20.000 nye asteroider årligt.

Flere billeder ventes at blive offentliggjort i løbet af mandagen.

Senere i år begynder observatoriet sit store projekt ved navn The Legacy Survey of Space and Time (LSST) - altså en undersøgelse af tid og rum, der skal have varig videnskabelig værdi.

I løbet af det næste årti skal der tages billeder af nattehimlen hver nat, og de mindste forskelle skal registreres.

Data fra de mange billeder vil kunne bruges til en række forskellige formål, men håbet er, at billederne vil kunne gøre forskere klogere på mørkt stof og mørk energi.

Der er omfattende evidens for, at mørkt stof, som en ganske stor del af universet udgøres af, eksisterer. Men alligevel har det ikke været muligt at fastslå, hvad det består af.

/ritzau/AFP


Nr. 736 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 14:04:52

Novo Nordisk dropper partner efter 56 dage Tryk Her
Novo Nordisk dropper partner efter 56 dageDe var konkurrenter, så var de samarbejdspartnere, og nu e...
Nr. 735 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 14:04:52

Novo dropper partner efter 56 dage – aktien dykker Tryk Her
Novo dropper partner efter 56 dage – aktien dykkerDe var konkurrenter, så var de samarbejdspartnere,...
Nr. 734 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 14:04:00

Lufthavn ved Aarhus skal kunne huse kampfly i krigstid Tryk Her

Nr. 733 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 14:00:04

USA gik efter Irans tre vigtigste atomanlæg i storstilet angreb Tryk Her

Tryk for at læse mere

Donald Trump kalder det for en "spektakulær militær succes". Andre kalder det en kæmpe satsning.

Lørdag sendte USA's præsident en række militærfly mod Iran, hvor de blandt andet kastede bunker buster-bomber - hvad der regnes for at være det kraftigste konventionelle våben - på Fordow, som er et af Irans tre vigtigste atomfaciliteter.

De to øvrige anlæg blev angrebet med Tomahawk-missiler.

Trump siger, at Irans atomfaciliteter nu er "fuldstændigt tilintetgjort", men der er stadig uklarhed om, hvor hårdt det iranske atomprogram blev ramt.

Læs her mere om det iranske atomprogram og de tre anlæg, der blev ramt i det amerikanske angreb.

* Hvor er Irans atomfaciliteter?

Irans atomprogram er spredt over mange lokationer. Af frygt for angreb mod dem er nogle af dem bygget under jorden.

USA ramte lørdag tre af de vigtigste - Fordow, Natanz og Isfahan - efter at Israel siden 13. juni har angrebet Iran og dets atomfaciliteter.

* FORDOW

Det mest omtalte anlæg, hvor Iran beriger uran.

Det er bygget ind i siden på et bjerg for at beskytte det. Oppe fra og ned til anlægget er der 80-90 meter.

Trump skrev på sociale medier efter det amerikanske angreb, at "Fordow er væk".

Før de israelske og siden amerikanske angreb mod anlægget havde det omkring 2000 centrifuger i drift med 350 af dem i stand til at berige uran med en renhed på op til 60 procent.

Uran, der er beriget til omkring 90 procent, kan bruges til fremstilling af kernevåben.

* NATANZ

Er det ældste anlæg til berigelse af uran i Iran. Det beskrives af Reuters som "hjertet i Irans program for berigelse af uran".

Natanz har to anlæg til berigelse af uran. Det største ligger under jorden, mens det andet er over jorden.

Anlægget under jorden har en kapacitet til 50.000 centrifuger. Før angrebene mentes 13.000 af de 16.000 installerede at have været i drift.

De beriger uran til en renhed på fem procent. Det siges at være omkring tre etager højt.

Anlægget over jorden har til sammenligning kun et par hundrede centrifuger i drift. Til gengæld beriger de uran til 60 procent.

* ISFAHAN

Får ikke lige så meget opmærksomhed som de to andre, men det er ifølge New York Times faktisk her, at Iran opbevarer den uran tættest på at være beriget nok til at blive til en atombombe.

Derudover beskrives Isfahan som en stor atomteknologisk facilitet, hvor der blandt andet bliver produceret dele til de centrifuger, som beriger uranen på andre faciliteter.

* Hvor langt er Iran i sit atomprogram?

Før angrebene berigede Iran uran til op mod 60 procent. Hvis det blev beriget yderligere, var der potentielt nok af det til ni atomvåben ifølge et skøn fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).

Analytikere har vurderet, at Iran kunne producere nok og tilstrækkeligt beriget uran, så det var klar til at bruge i en atombombe, på næsten ingen tid.

Det ville være et spørgsmål om dage eller lidt mere end en uge, siger analytikere til Reuters.

Det er imidlertid ikke lig med, at Iran ville kunne producere en atombombe på så kort tid.

Også resten af atomvåbnet ville i givet fald skulle laves. Det er uklart, hvor stort kendskab Iran har til resten af processen.

De fleste vurderinger lyder, at Iran før angrebet kunne have et atomvåben klar til brug på mellem nogle måneder og op til omkring et år.

Iran afviser, at det nogensinde har haft et atomvåbenprogram eller har haft planer om at få et.

* Hvad med strålingen?

Eksperter siger, at militære angreb mod Irans faciliteter til berigelse af uran udgør en begrænset risiko for kontamination. Der er foreløbig ikke registreret øget stråling.

/ritzau/


Nr. 732 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 14:00:00

Sørine Gotfredsen om ”Hotel Romantik”: DR-værter taler til voksne mennesker, som var de børnehavebørn Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jeg tillader mig at tage tråden op fra mediekommentaren i gårsdagens avis af mine gode kollega Jesper Bacher. For han har fat i noget vigtigt angående den nye programserie, "Hotel Romantik", der vises på DR1. 

Her indlogeres 20 midaldrende mænd og kvinder på et stort og smukt hotel i Schweiz, hvor de med udsigt til sneklædte alper skal lære hinanden at kende og forhåbentlig for nogens vedkommende blive kærester. 

I første afsnit bydes de velkommen af værtsparret, Sofie Linde og Joakim Ingversen, og ligesom Jesper Bacher undrer jeg mig kraftigt over, hvordan der tales til modne mennesker. Det fænomen bør undersøges yderligere. Hvis man fulgte de første scener i "Hotel Romantik" med lukkede øjne, ville man tro, at det drejede sig om en reportage fra en børnehave. 

For eksempel da kvinderne til indledning skal undersøge mændenes kufferter og udvælge den mest interessante. Værterne styrer de kaotiske løjer med anmassende pædagogisk stemmeføring og kunne lige så godt sige: "Har alle fået flyverdragten på?", eller: "Så går vi ud til bussen to og to." 

Tonen er visse steder decideret tåkrummende, og spørgsmålet er, hvorfor modne og ældre mennesker så ofte tales ned til. En ting er vores forkrampede tilgang til alder, der synes at lokke en del til at føle lidt medlidende overbærenhed med de ældre fremfor at respektere deres perspektivrige placering i det store livsforløb. Noget andet handler formodentlig om epokens dyrkelse af den overfladiske følelsesfulde kommunikation. 

Sofie Linde og Joakim Ingversen appellerer konstant til de medvirkendes umiddelbare tilstand med spørgsmål som: "Er I glade, er I mætte?". Igen, nogenlunde som i en børnehave, og "Hotel Romantik" viser, hvad der sker, når den mere formelle etikette mellem os – og ikke mindst mellem generationer – for længst er ramlet sammen. Så strander alle i den samme konstante undersøgelse af flygtig stemning, som fjernsynsmediet har gjort til genre. 

Værterne i programmet appellerer konstant til de medvirkendes (billedet) umiddelbare tilstand med spørgsmål som: "Er I glade, er I mætte?". Nogenlunde som i en børnehave. Foto: Simon Linnemann/DR I denne flygtighed er vi som bekendt – som vi lærer i Jakobsbrevet – overladt til evig "skygge af omskiftelse", og "Hotel Romantik" videregiver en nærmest parodisk fremstilling af menneskeligt fællesskab. Klichéerne står i kø, alle forventes at være glade, mens alle nok samtidig godt ved, at meget er tomt. 

Lidt af æren reddes ved de mere seriøse interviews, hvor deltagerne præsenterer sig selv med deres livsbagage. 67-årige Lars savner samhørighed efter et kræftforløb, der fik ham til at trække sig lidt tilbage, Jeanne på 63 år vil ikke sidde og visne alene, og Bente fra Rønne citerer de berømte ord om, at mennesket ikke er skabt til at være alene. 

Det er der faktisk muligvis nogen, der er, men den tager vi en anden gang. 

På "Hotel Romantik" handler det om at komme i stemning og blive forelsket, og går det, som plejer, vil de medvirkende sikkert snart erkende, at det alligevel ikke var så ubetinget morsomt at bidrage til underholdningen. Og at der er noget uværdigt ved som voksen at blive bragt tilbage til børnehaven.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.


Nr. 731 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 14:00:00

DM-ugen er i gang: De små sportsgrene skal frem i lyset Tryk Her
125 nye danmarksmestre bliver kåret i løbet af den kommende uge i Aalborg.
Nr. 730 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 13:59:11

55-årig mand omkommer efter fald i lagerbygning Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 55-årig mand er omkommet i en arbejdsulykke ved autoudstyrsforhandleren Thansen i Thisted.

Det oplyser vagtchef Simon Stage fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Ifølge vagtchefen arbejdede manden på lageret, da ulykken fandt sted.

Den 55-årige er fra Fredericia og var ikke ansat hos Thansen, men han arbejdede for en anden virksomhed, der var i gang med at montere et reolsystem på lageret.

- Det, vi ved lige nu, er, at han er faldet og har ramt gulvet fra mindst 2,5 meters højde.

- Vi har en formodning om, at han nok er kommet derop på en lift eller noget lignende, og så er der så gået et eller andet galt, der gjorde, at han faldt, siger Simon Stage.

Han oplyser, at politiet ikke har yderligere information om ulykken på nuværende tidspunkt, og at Arbejdstilsynet i øjeblikket er til stede ved butikken.

Ifølge TV Midtvest, der er til stede, holder butikken lukket resten af dagen, og medarbejderne tilbydes krisehjælp.

Vicedirektøren hos Thansen fortæller mediet, at alle er dybt berørte af ulykken, og at medarbejderne får al den hjælp, de har brug for.

Arbejdstilsynet kan for nuværende ikke give flere oplysninger, før det er klarlagt, hvad der forårsagede ulykken.

De pårørende er underrettet.

/ritzau/


Nr. 729 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 13:58:00

Novo Nordisk dropper USA-aftale efter to måneder Tryk Her

Nr. 728 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 13:57:15

Trusselstiltale hænger over musiknavn før sommerfestivaler Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når sommerens festivaler i de kommende måneder løber af stablen, vil musikpublikummet til en af koncerterne være ganske uvidende om, at en af de optrædende er tiltalt i en straffesag om knivtrusler.

Retssagen skulle efter planen have været behandlet tilbage i november, men her meldte musiknavnet sig syg. Retten på Frederiksberg fastsatte en ny dato i begyndelsen af maj, men også det blev aflyst. Årsagen er ikke oplyst.

Og nu oplyser Københavns Politi, som er den politikreds, hvor anklagemyndigheden har rejst tiltale, at sagen først kommer for retten den 2. februar.

Musiknavnet er beskyttet af et navneforbud, og dermed er det strafbart at offentliggøre oplysninger, som kan identificere vedkommende.

Sagen drejer sig om en episode den 8. marts 2024. Det var en fredag formiddag foran en legeplads ved en skole i Københavns Sydhavn.

Her skulle musiknavnet ifølge anklagemyndigheden have trukket en kniv med et blad længere end 12,5 centimeter og have truet sin modpart under et skænderi.

Musiknavnet skulle herefter have punkteret et dæk på den bil, som modparten var kørende.

Der er i den forbindelse rejst tiltale efter straffelovens bestemmelse om trusler og for overtrædelse af knivloven.

Men anklagerne mod musiknavnet stopper ikke her. For ifølge anklageskriftet blev der senere samme dag fundet flere våben i lejligheden hos ham. Det drejer sig blandt andet om en såkaldt totenschlæger, altså en form for knippel.

Derudover fandt politiet to knive med klinger på mere end 12 centimeter og en kastestjerne med tre blade, som kunne foldes ud og fastlåses. Hvert blad var på seks centimeter.

Den slags må man i udgangspunktet ikke være i besiddelse af. Kun hvis det er til et såkaldt anerkendelsesværdigt formål. Og det var efter anklagemyndighedens opfattelse ikke tilfældet.

Om der er hold i anklagerne eller ej, bliver ikke afklaret, førend at musiknavnet indtager den danske sommerfestivalscene.

På grund af navneforbuddet er Ritzau afskåret fra at forelægge sagen for de pågældende festivalarrangører.

Musiknavnets advokat har tidligere over for Ritzau oplyst, at han ikke har nogen bemærkninger til sagen. Heller ikke til, hvordan hans klient forholder sig til anklagerne mod sig.

/ritzau/


Nr. 727 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 13:53:47

Novo afbryder kortlivet samarbejde med amerikansk onlineapotek Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når det ikke er muligt at skaffe patentbeskyttet medicin, er det ifølge amerikanske regler lovligt for andre at sælge kopier af de pågældende produkter.

- Når patienter får recept på semaglutid-behandling af deres læge eller et onlineapotek, har de krav på at få ægte, godkendt og kontrolleret Wegovy, som lever op til vores engagement i patientsikkerhed, lyder det fra Dave Moore, der er landechef for Novo Nordisk i USA.

Derfor har dagens kedelige nyhed medvirket til, at Novo-aktien mandag ved 14-tiden er faldet med 4,5 procent sammenlignet med fredagens lukkekurs.

/ritzau/


Nr. 726 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 13:50:03

Amerikansk storbank rygtes interesseret i fusion med Northern Trust Tryk Her
Amerikansk storbank rygtes interesseret i fusion med Northern TrustDen amerikanske storbank Bank of...
Nr. 725 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 13:43:00

Greenpeace demonstrerer mod Jeff Bezos' bryllup i Venedig Tryk Her

Nr. 724 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 13:41:54

Sparekasse om opkøb: Vil bringe aktierne tilbage til Fyn Tryk Her
Sparekasse om opkøb: Vil bringe aktierne tilbage til FynDet er drømmen om en større forretning på Fy...
Nr. 723 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 13:39:48

Starlink og spionage: Israels højteknologiske frontlinje i Iran Tryk Her

I Israels uprovokerede angreb mod Iran blev avanceret teknologi sat i sving fra første fløjt. Det føltes som at nappe fjenden i nakken – med en usynlig hånd, der pegede bomber direkte mod målet.  Israel trykkede på teknologiudløsere, og Iran svarede igen med internetblackout. Iran har bedt befolkningen om at droppe beskedtjenesten WhatsApp og udråbte …


Nr. 722 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 13:37:34

Aktier i Europa: Stellantis og uro i Mellemøsten i fokus Tryk Her
Aktier i Europa: Stellantis og uro i Mellemøsten i fokusAlles øjne er rettet mod Mellemøsten, og det...
Nr. 721 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 13:35:00

23-årig mand idømt fængsel efter livsfarligt knivstik Tryk Her

Nr. 720 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 13:32:00

Putin møder iransk minister efter angreb: Vi gør en indsats for at hjælpe Tryk Her

Nr. 719 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 13:20:00

ANALYSE Efter USA's bombninger af Irans atomanlæg står præstestyret med et svært valg: Skal give Iran oprejsning, men også sikre regimets overlevelse Tryk Her
Ayatollah Khamenei skal nøje vægte næste skridt, så gengældelsen ikke bliver en boomerang, der ender med at tage livet af styret, der er truet af israelske bombardementer mod regimemål.
Nr. 718 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 13:19:22

Nordea når milepæl i oprydning af gældssag Tryk Her
Nordea når milepæl i oprydning af gældssagNordea er godt i gang med at rydde op i de gældssager, hvo...
Nr. 717 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 13:14:35

Alle danske KFC-restauranter får smiley med sur eller lige mund Tryk Her

Tryk for at læse mere

Alle 11 danske Kentucky Fried Chicken-restauranter har fået besøg af Fødevarestyrelsens rejsehold på et kontrolbesøg i begyndelsen af juni.

Og det har affødt 11 sure smileys eller smileys med lige mund til restauranterne fra den amerikanske fastfoodkæde. Det skriver DR.

I alt har styrelsen tildelt fire sure smileys og syv med lige mund. Dermed har ingen af restauranterne fået en glad smiley ved besøget 2. juni.

Siden 2001 har Fødevarestyrelsen udstyret caféer, butikker og restauranter med en smiley med det formål at gøre det nemmere for forbrugerne at se, hvor godt der er styr på blandt andet hygiejnen.

Styrelsen laver hvert år cirka 60.000 kontroller, som udløser et smileymærke.

Mærket er en smiley med en glad, lige eller sur mund. En lige mund betyder, at der var nogle mindre alvorlige overtrædelser. Og en sur mund betyder, at der var alvorlige eller gentagne overtrædelser.

Kentucky Fried Chicken, KFC, har restauranter i Rødovre, Greve, Tilst, Horsens, Vejle, Herning, to i Odense og tre i København.

Ved et opfølgende besøg 3. juni formår KFC i Field's i København at vende smileyen fra lige til glad, hvilket betyder ingen anmærkninger.

I rapporten fra KFC i Odense fremgår det blandt andet, at der ses skimmellignende vækst, støvansamlinger og spindelvæv.

- Køleskab til opbevaring af kylling fremstår urengjort med marinade eller produktrester på overflader og bakker til opbevaring, lyder det også.

Virksomheden bemærker selv, at det "ikke er ok", og at rengøringen skal gøres bedre fremover.

Ved restauranten på Amager har Fødevarerejseholdet målt temperatur på kylling i poser ved siden af virksomhedens opvaskeområde.

Der står tre halvt fyldte poser med kyllingebryst, hotwings og kyllingeinderfilet, lyder det i rapporten.

Der er målt temperaturer på henholdsvis 13,1 grad, 13,7 grader og 14,9 grader.

Temperaturen i lokalet er målt til 24,2 grader, er det noteret i kontrolrapporten.

Her svarer restauranten styrelsen med, at kødet bliver kasseret med det samme.

I kontrolrapporten henvises der også til beskedtråde mellem medarbejdere og ledere hos KFC.

Billeder i beskedtrådene viser blandt andet, at kyllingekød optøs uden for køl i kasser på virksomhedens gulv, selv om virksomhedens officielle retningslinjer er, at det ikke må optøs på andre måder end på køl.

- Derudover sender en medarbejder i en besked to billeder af salat, der er udløbet, og spørger direkte ledelsen, om det skal smides ud eller ommærkes, hvortil ledelsen svarer, at de venter med udsmidning til dagen efter, bemærker styrelsen.

/ritzau/


Nr. 716 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 13:13:00

25 år gammel sag om drabsforsøg på 11-årig pige er berammet Tryk Her

Nr. 715 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 13:07:11

Livsfarligt knivstik udløser straf på halvandet års fængsel Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 23-årig mand er mandag idømt halvandet års fængsel for grov vold, efter at han i maj sidste år deltog i et overfald på en 27-årig mand i Frodesgade i Esbjerg og stak voldsofferet i maven med en kniv.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor det desuden fremgår, at tre andre mænd også blev dømt i sagen.

To af dem fik tre måneders ubetinget fængsel, mens den sidste blev idømt samfundstjeneste.

En lang række personer blev sigtet, og flere af dem blev også varetægtsfængslet i dagene efter overfaldet. Da den dømte mand, som førte kniven, blev anholdt, var der allerede to fængslet i sagen, mens yderligere syv var sigtet.

Sigtelserne lød dengang på forsøg på manddrab, men Retten i Esbjerg har fældet dom efter straffelovens grove voldsbestemmelse.

Sagens 27-årige offer var i livsfare efter overfaldet, som kulminerede med, at han fik stukket en kniv i maven. Inden da var han blevet udsat for flere slag og spark.

- Jeg er meget tilfreds med, at de alle fire bliver dømt, og at den 23-årige bliver dømt for knivstikket, da der er tale om en meget grov voldssag, hvor fire mænd i fælles forståelse overfalder en mand på åben gade og bringer ham i livsfare, siger anklager Pernille Heiss i pressemeddelelsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

/ritzau/


Nr. 714 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 13:00:03

Trump skifter mening og vil nu gerne vælte ayatollah Khamenei Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efter Donald Trumps tiltrædelse som USA's præsident i januar har der ofte lydt modstridende meldinger fra hans administration.

Det gør der også nu, selv om det gælder liv og død og risiko for mere krig i Mellemøsten.

Pludselig er Trump begyndt at tale om et nyt regime i Iran.

Op til USA's angreb på de iranske atomanlæg natten til søndag dansk tid sagde han ellers, at Iran skulle til forhandlingsbordet, så det kan sikres, at Iran ikke udvikler atomvåben.

Da USA havde bombet anlæggene sagde han, at nu må Iran slutte fred. For anlæggene er nu fuldstændig "udslettet".

Det var natten til søndag dansk tid, men siden er der kommet modstridende meldinger ud af Trumps administration.

Hans vicepræsident, J.D. Vance, og hans udenrigsminister, Marco Rubio, har i interviews fastholdt linjen. USA er ikke ude på at ændre regimet i Iran.

- Vi vil afslutte atomprogrammet, og så vil vi tale med iranerne om en langsigtet løsning, sagde Vance søndag til NBC.

Rubio talte med CBS.

- Rundt om i verden er der mange regimer, som vi ikke kan lide. Okay? Men i denne særlige sag er vi ikke fokuseret på at ændre regimet.

Så blev det søndag aften i USA, natten til mandag i Danmark, og Trump satte sig til tasterne for at skrive på sit sociale medie, Truth Social.

- Det er ikke politisk korrekt at bruge betegnelsen "Regimeændring", men hvis Irans nuværende regime ikke kan MAKE IRAN GREAT AGAIN (gøre Iran stort igen, red.), hvorfor skulle der så ikke være en regimeændring??? MIGA!!!

Der var mandag ikke tegn på, at Irans præstestyre under ledelse af ayatollah Ali Khamenei frivilligt afgiver magt eller sætter sig til forhandlingsbordet.

En kilde i det iranske centralstyre siger til Reuters, at hvis nogen går direkte efter Khamenei, så vil døren til en aftale lukke endeligt. I stedet vil der komme "et ubegrænset svar".

Der er snarere tegn på, at Iran vil hævne de amerikanske angreb.

Der er i øvrigt også usikkerhed om, hvorvidt de tre atomanlæg, der blev angrebet, er "udslettet", som Trump siger.

Iranske myndigheder har talt om delvise ødelæggelser, men der er hverken uafhængige oplysninger til at bekræfte de iranske meldinger eller de amerikanske.

Reuters citerer en unavngiven, højtstående iransk kilde for at sige, at det meste højt berigede uran i atomanlægget Fordow blev flyttet inden USA's angreb.

Fordow er det anlæg, som Iran har bygget dybt inde i et bjerg, og som USA brugte de særlige bunker-buster bomber til at nå.

Ifølge regimet bruges atomanlæggene udelukkende til fredelige formål.

Men FN's kontrollører, Israel og USA siger, at Iran har beriget uran så meget, at det ikke kan bruges fredeligt. Så er der kun militær anvendelse tilbage, og derfor kom det amerikanske angreb.

Israel begyndte for halvanden uge siden omfattende angreb på de iranske atomanlæg, militære mål og også på militære ledere.

Det har fået Iran til at sende missiler mod Israel. Krigen er stadig i gang, men Irans militær er hårdt ramt, og det står hen i det uvisse, hvordan hævnen mod USA vil udfolde sig.

Og hvornår.

Irans parlament har godkendt, at Iran kan blokere for Hormuzstrædet, der er ind- og udsejlingen til Den Persiske Golf.

Det kan ramme den globale oliehandel hårdt og gøre det dyrt, når Trumps vælgere skal tanke pickuptrucken op i Pennsylvania.

Iransk tv siger, at Irans sikkerhedsråd skal godkende en lukning, der eventuelt kan ske ved, at Iran truer med at sænke olietankere eller udlægger miner.

USA har også mange militærbaser rundt omkring i Mellemøsten, men om Iran har kapacitet til at angribe dem nu, er uklart.

/ritzau/


Nr. 713 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 12:57:47

Ungarn og Slovakiet blokerer for 18. sanktionspakke mod Rusland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ungarn og Slovakiet har besluttet ikke at bakke op om den 18. sanktionspakke mod Rusland.

Det siger Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, ifølge Reuters. Han sagde det i en pressebriefing, som han udsendte på det sociale medie Facebook.

Ifølge ministeren skyldes landenes beslutning, at EU-Kommissionen har planer om at forbyde import af russisk gas fra 2028. Denne plan er landene imod.

Forbuddet er en del af kommissionens RepowerEU-plan, som den danske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen, har stået i spidsen for.

Kommissionens forslag skal vedtages af medlemslandene med kvalificeret flertal, hvorimod sanktioner kræver, at alle medlemslande er enige.

Ungarn og Slovakiet bruger altså kravet om enstemmighed med henblik på sanktioner som forhandlingsstrategi i forbindelse med kommissionens plan for at udfase russisk gas.

Landene mener, at det bliver for dyrt for deres befolkning at udfase russisk energi.

Dan Jørgensen har tidligere forsøgt at berolige landene og sagt, at EU-Kommissionen ikke lader landene i stikken.

- Det er klart, at vi ønsker at gøre det på en måde, så ingen medlemslande vil få problemer med deres forsyningssikkerhed. Og vi ønsker at holde priserne så lave som muligt, sagde han på et pressemøde i juni.

De beroligende ord kom som svar til, at Slovakiets premierminister, Robert Fico, truede med ikke at støtte den 18. sanktionspakke.

Fico krævede, at kommissionen fandt en løsning på den "krise", som Slovakiet står over for, hvis importen af russisk energi udfases fuldstændigt.

Den 18. sanktionspakke mod Rusland er målrettet Ruslands indtjeninger på energiområdet, russiske banker og den russiske militærindustri.

Blandt andet lyder et af forslagene til sanktionspakken at sænke prisloftet på russisk olie for at få den russiske indtjening til at falde.

Mandag morgen forud for et EU-udenrigsministermøde i Bruxelles lagde EU's udenrigschef, Kaja Kallas, op til, at landene kunne diskutere sanktionspakken på mødet.

- Vi bliver nødt til at bibeholde presset på Rusland. Det er derfor, at vi presser på for den 18. sanktionspakke, sagde Kallas.

/ritzau/


Nr. 712 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 12:36:07

USA's ambassadør: Nato-lande bliver enige om målsætning på fem procent Tryk Her

Tryk for at læse mere

På topmødet i Haag vil Nato-landene blive enige om at bruge i alt fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

Det siger USA's Nato-ambassadør, Matthew Whitaker.

- Det bliver et historisk Nato-topmøde, som markerer en milepæl i Natos historie, siger Matthew Whitaker.

Ifølge den amerikanske Nato-ambassadør vil alle 32 Nato-landes ledere - inklusive Donald Trump - deltage i topmødet i Haag.

Dermed ser USA's angreb på iranske atomfaciliteter ikke ud til at ændre på Trumps rejseplaner.

Det skyldes muligvis også, at Trump ser ud til at kunne indfri et mål, som amerikanske præsidenter har haft i årtier: At få Europa til at betale mere for eget forsvar.

- Topmødet handler om Natos troværdighed, siger Matthew Whitaker, der giver Trumps "lederskab" æren for, at Nato-landene vil forpligte sig på den markante stigning i forsvarsudgifterne.

Ifølge Whitaker er de fem procent "mere end bare et tal".

- Det repræsenterer en fornyelse af Natos relevans. Og det viser, at alliancen står samlet over for tidens sikkerhedsudfordringer, siger Matthew Whitaker.

Han nævner "Ruslands aggression" som en af truslerne.

Op til topmødet har et af spørgsmålene været, om Trump vil holde Rusland ude af konklusionerne fra topmødet.

Til stor skuffelse for de europæiske allierede har Trump trods fortsatte russiske angreb på Ukraine holdt igen med at kritisere Rusland og indføre nye sanktioner, der måske kunne presse Ruslands ind i reelle forhandlinger.

- Forhandlingerne om den konkrete tekst er fortsat i gang, så jeg kan ikke kommentere på den specifikke sprogbrug. Men jeg forventer, at teksten vil være direkte og afspejle de allieredes vurdering af truslerne.

- Det er ubestridt, at grunden til, at vi er så fokuserede på at øge forsvarsudgifterne til fem procent er på grund af Rusland og den trussel, Rusland gør over for Nato-landenes sikkerhed, siger Matthew Whitaker.

Konkret vil landene samles om at bruge 3,5 af bnp direkte på forsvar.

Yderligere 1,5 procent af bnp skal gå til sikkerhed mere bredt. Eksempelvis cybersikkerhed, infrastruktur og forsvar mod hybridangreb.

I timerne op til topmødet er der dog ifølge den amerikanske ambassadør fortsat uenighed om, hvor hurtigt målet skal nås.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har talt for 2030 i lyset af truslen fra Rusland.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, har foreslået 2032, mens nogle Nato-lande ønsker 2035 for at give mere tid til omstillingen.

- Målet er, at det skal ske så hurtigt som overhovedet muligt. Men vi skal balancere forståelsen af, at det haster med, hvad der er realistisk for de allierede, siger Matthew Whitaker.

Han lader forstå, at det afgørende for Trump bliver, at Nato-landene nu begynder at øge deres investeringer i forsvar.

Det vil USA holde øje med via opgørelserne i Nato-regi over de enkelte landes forbrug.

- Vores modstandere venter ikke på, at vi bliver klar. Så vi forventer meningsfulde og troværdige stigninger i forsvarsbudgetterne år efter år, siger Matthew Whitaker.

Han understreger, at Nato-landene ikke må gøre som efter topmødet i Wales i 2014.

Her blev alliancens medlemmer enige om at bruge to procent af bnp på forsvar senest i 2024.

Mange europæiske Nato-lande - inklusive Danmark - begyndte dog først reelt at forsøge at indfri målsætningen efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

/ritzau/


Nr. 711 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 12:34:51

Skjulte fly og skiftende meldinger: Sådan ramte Trump Irans atomanlæg Tryk Her
Skjulte fly og skiftende meldinger: Sådan ramte Trump Irans atomanlægDet lød egentlig som noget, Don...
Nr. 710 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 12:34:51

Skjulte fly og skiftende meldinger: Sådan ramte Trump Iran Tryk Her
Skjulte fly og skiftende meldinger: Sådan ramte Trump IranDet lød egentlig som noget, Donald Trump h...
Nr. 709 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 12:29:42

Putin: Vi gør en indsats for at hjælpe Iran Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ruslands præsident, Vladimir Putin, holder mandag møde med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Det sker i Ruslands hovedstad, Moskva. Til stede ved mødet er flere repræsentanter for de to lande.

- Vi har et langvarigt, godt og pålideligt forhold til Iran. Vi gør en indsats for at hjælpe det iranske folk, siger Putin ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Mødet finder sted, efter at USA i weekenden angreb det iranske atomprogram.

- Dette fuldstændig uprovokerede angreb mod Iran er grundløst og kan ikke retfærdiggøres, siger Putin.

Det står ikke umiddelbart klart, på hvilken måde Rusland vil hjælpe.

Rusland har blandt andet tilbudt at mægle i konflikten mellem Israel og Iran, fremhæver Putins talsmand, Dmitrij Peskov, ifølge Tass.

- Det kommer alt sammen an på, hvad Iran har brug for, siger Peskov.

Russisk mægling er imidlertid en idé, som EU fuldstændigt har afvist, da man fra europæisk side ikke ser Rusland som en neutral mægler. Rusland og Iran underskrev tidligere i år en strategisk partnerskabsaftale.

Der er dog ikke tale om en aftale med fælles militære forsvarsforpligtelser.

Den iranske udenrigsminister takker Rusland for at fordømme USA.

- Rusland står i dag på den rigtige side af historien og folkeretten, siger Araghchi ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han overbringer også varme hilser fra Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, til Putin.

Den russiske præsident siger til udenrigsministeren, at han er "meget glad" for at kunne mødes i Moskva.

- Dette vil give os mulighed for at diskutere alle disse påtrængende emner og sammen tænke over, hvordan vi kan komme ud af den nuværende situation, siger Putin.

/ritzau/


Nr. 708 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 12:29:35

Aktiestatus: Novo Nordisk er bundprop i negativt marked Tryk Her
Aktiestatus: Novo Nordisk er bundprop i negativt markedWeekendens amerikanske bombninger af tre atom...
Nr. 707 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 12:14:00

Løkke ser enighed om markant oprustning inden Nato-topmøde Tryk Her

Nr. 706 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 12:13:27

Berygtet fængsel i Teheran mål for israelske angreb Tryk Her

Tryk for at læse mere

Indgangen til det berygtede Evin-fængsel i Teheran er mandag blevet ramt i et formodet israelsk angreb.

Det rapporterer iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP, mens der er meldinger om en række israelske luftangreb i og omkring Teheran. Også flere steder med tilknytning til Irans Revolutionsgarde meldes ramt af angreb.

Det er i Evin-fængslet, at Iran af en lang række lande og organisationer beskyldes for at tilbageholde politiske fanger.

Den israelske udenrigsminister, Gideon Saar, har på det sociale medie X delt billeder af fængslet og det, der tilsyneladende er et israelsk angreb. Han skriver "længe leve frihed" på spansk.

Tidligere har Israels forsvarsminister, Israel Katz, sagt, at Israel mandag angriber mål i Teheran med "hidtil uset kraft".

Det er uvist, hvor store skader fængslet har fået.

Det iranske retsvæsen skriver ifølge nyhedsbureauet AFP på hjemmesiden Mizan:

- I det zionistiske regimes seneste angreb på Teheran ramte projektiler desværre Evin-fængslet og forårsagede skader på dele af anlægget.

Retsvæsnet siger videre, at alle tilgængelige ressourcer er blevet udstationeret til fængslet, og at situationen er under "kontrol".

Angrebet får dog også kritik fra et familiemedlem til en fransk indsat.

Fra Noemie Kohler, som er søster til fængslede Cecile Kohler, lyder det, at angrebet er "fuldstændig uansvarligt".

Det sætter "vores kære i dødelig fare", siger Noemie Kohler til nyhedsbureauet AFP.

- Vi har ikke fået nogen nyheder. Vi ved ikke, om de stadig er i live. Vi er ved at gå i panik, siger hun og opfordrer franske myndigheder til at fordømme de "ekstremt farlige" angreb.

/ritzau/


Nr. 705 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 12:10:07

Selverklærede pædofiljægere kræves straffet for overfald på homoseksuelle Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tre homoseksuelle mænd troede, de skulle mødes med en ligesindet.

Men de blev i stedet udsat for slag og spark, da de 17. september sidste år troppede op på tre forskellige adresser i Odense.

Sagen oprulles i Retten i Odense, hvor fire drenge i alderen 15-16 år er tiltalt for blandt andet grov vold.

De beskyldes for at have oprettet en falsk profil på en datingapp, der primært anvendes af homoseksuelle.

Profilen - en 24-årig mand - søgte sex med mænd i Odense.

Men da mændene troppede op, blev de mødt af maskerede unge, der væltede ofrene omkuld og overfaldt dem.

I ét tilfælde blev der ifølge anklagen skudt plastikkugler fra en softgunpistol mod en midaldrende mand, mens drengene råbte ”pædofil”, ”homo” og ”bøsse”.

Manden pådrog sig ifølge anklageskriftet flere mindre hjerneblødninger og syningskrævende skader.

Han blev efterladt bevidstløs og kort tid efter fundet af en forbipasserende løber.

Specialanklager Christian Nielsen kalder i retten overfaldene ”grove” og ”nøje planlagt”.

- De tre forurettede blev lokket i baghold, hvor de fuldstændig umotiveret blev overfaldet af en gruppe drenge.

- De troede, de skulle mødes med en yngre mand, siger anklageren.

Flere af drengene har forklaret, at de mødte op i den forventning, at de skulle konfrontere pædofile.

Men ofrene har samstemmende fortalt, at de troede, at de skulle mødes med en voksen person som angivet i profilen på datingappen.

Der er ifølge anklageren ikke grundlag for at mistænke ofrene for at være pædofile.

Overfaldene blev filmet og efterfølgende delt mellem flere af deltagerne.

Et af overfaldene fandt sted ved fodboldklubben OB's klubhus i Ådalen, og det var videoovervågning herfra, der førte Fyns Politi på sporet af de tiltalte.

Anklageren vil have alle fire dømt for at have udøvet grov vold i forening og for uberettiget at have delt optagelser af overfaldene.

Kravet er, at de unge idømmes en ungdomssanktion, som er et toårigt behandlingsforløb tilrettelagt af de sociale myndigheder.

Den første del af forløbet er på en sikret institution, mens den sidste del foregår på en almindelig døgninstitution.

Subsidiært lyder kravet på 14-15 måneders fængsel til de to drenge, der ifølge anklagen medvirkede i alle tre overfald. For de to andre er kravet 8-10 måneders fængsel.

Efter de afsluttende bemærkninger fra anklager og forsvarere ventes retten at afgøre sagen senere mandag.

/ritzau/


Nr. 704 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 12:09:00

Landsdækkende kontrolaktion udløser sure smileyer hos kendt fastfoodkæde Tryk Her
Ingen af restauranterne fik en glad smiley.
Nr. 703 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 12:02:11

Topembedsmand kritiseres for at være i ledtog med lobbyister under kommunalt prestigeprojekt Tryk Her

Nr. 702 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 12:00:00

Kristeligt Dagblad mener: USA's bombetogt i Iran er højt, men nødvendigt spil Tryk Her

Tryk for at læse mere

Uforudsigelighed i udenrigspolitikken er den amerikanske præsident, Donald Trumps, varemærke, og generelt er den et stort problem for hele verden. Men der er undtagelser. En af dem viste sig søndag, hvor amerikanske bombefly fløj til Iran og bombede landets atomanlæg i Fordow, Natanz og Isfahan. Der oparbejder man uran med henblik på at skaffe sig atomvåben. Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, har kaldt angrebet en "utrolig og overvældende succes", fordi det er lykkedes at "smadre det iranske atomprogram".

Man må håbe, at han har ret. Foreløbig er det småt med sikre efterretninger om, hvad angrebet reelt har medført. Der er rygter om, at Iran allerede på forhånd skulle have fjernet over 400 kilo beriget uran, som teoretisk kan sætte det i stand til senere alligevel at producere en eller flere atombomber. Produktionsanlæggene har befundet sig helt op til 100 meter inde i bjerge, og de 14 højteknologiske amerikanske såkaldte bunker buster-bomber, der er brugt i angrebet, kan gennembryde et betondæk på 18 meter eller et jordlag på 60 meter. Så er de nået helt igennem? Det får vi næppe svar på foreløbig.

Iran har dog lidt så mange andre nederlag det seneste halvandet år, at landets trusler mod den demokratiske verden i øvrigt er svækket markant. Israel har ødelagt den iranskstøttede terrorbevægelse Hizbollah i Libanon, og i Gaza er Hamas om ikke uskadeliggjort så i hvert fald blevet svækket betydeligt. Ulykkeligvis med store menneskelige omkostninger for palæstinenserne. Irans ven diktatoren Bashar Al-Assad er fjernet i Syrien, og foreløbig har landets venner i Rusland og Kina ikke haft travlt med at komme Iran til undsætning. Rusland har stadig travlt med sin rædselsfulde krig mod Ukraine og vil formentlig og forhåbentlig nu få sværere ved at få leveret iranske droner til krigen.

Det betyder ikke, at USA's angreb er uden risiko. Vesten har de seneste 25 år haft særdeles dårlige erfaringer med at ville styre Mellem- og Nærøstens udvikling med militære midler. Det kan bestemt heller ikke udelukkes, at Iran vil benytte sig af terror mod vestlige mål for at få hævn over USA, som det shia-muslimske præstestyre i Teheran har råbt på i 46 år. Den voldsomme svækkelse af Iran kan måske også føre til nye konflikter eller krige mellem shia- og sunni-muslimske regimer i Mellemøsten.

Bundlinjen er imidlertid, at Vesten må gøre, hvad der er muligt for at forhindre Iran i at få atomvåben. Med præstestyrets svækkelse opstod det gunstige øjeblik for at gøre forsøget militært, som ingen amerikansk præsident ville have kunnet lade gå fra sig. Selv ikke fredspræsidenten Donald Trump. Han bedyrer, at målet ikke er at få et regimeskifte i Iran, og det ville sikkert også være naivt at håbe på med alle de dårlige erfaringer med at gennemføre det med våben. For de over 90 millioner iraneres skyld ville det alligevel være fantastisk, hvis de nu griber chancen for omsider at skaffe sig af med det religionsfrihedsfjendtlige, kvindeundertrykkende og menneskerettighedsfornægtende diktatur.


Nr. 701 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 12:00:00

Hvad er Hormuzstrædet, og hvad sker der, hvis Iran lukker det? Tryk Her
En blokade af Hormuzstrædet kan være under opsejling.
Nr. 700 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 11:46:00

Advarer mod MobilePay-svindel: Unge ned til 13 år lokkes i fælde Tryk Her

Nr. 699 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 11:45:00

Mystisk mand med kiste og præstekjole vækker opsigt Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Kan nogle fortælle hvorfor der går en præst rundt med en kiste ved Strandvejen og Netto på Tarphagevej?", lød det søndag fra en bruger på Facebook.

Her florerede efterlysninger, billeder og videoer af en mand i præstekjole, som søndag trillede af sted med en kiste på gaderne i Sædding ved Esbjerg.

Nogle var chokerede over synet:

"Det er spooky," skrev én bruger på Facebook.

Men de fleste brugere troede tilsyneladende ikke, at det var en ægte præst, eller at der var nogen i kisten. De skrev i stedet morsomheder:

"Der er bare for mange, som tager arbejdet med sig hjem," skrev én.

"Bedemanden strejker, så præsten måtte selv hente," mente en anden.

Nogle undrer sig over, at "præsten" ikke fragtede kisten i en rustvogn:

"Bilen er vel løbet tør for benzin," lød det fra en tredje.

"Det er den grønne omstilling! Hvad man ikke gør for at spare på CO2'en!", forklarede en fjerde synet.

En enkelt borger tog kontakt til manden i præstekjolen, som tilsyneladende afslørede formålet:

"Han skulle ned i skoven og optage en film, sagde han."

Men om det var en præst eller en udklædt person, der skulle optage en film, har Kristeligt Dagblad ikke fået opklaret.

Der har tidligere været eksempler på præster, der har fået kritik for at bære præstekjole uden for kirkelige handlinger. Det forklarer retsteolog Kristine Garde:

”Der er klare regler for præstens brug af tjenestedragt. Den må kun bruges til gudstjenester og kirkelige handlinger. Demonstration med videre iført præstekjole er en forseelse, præsten skal sanktioneres for, jævnfør Orla Villekjær-sagen”, siger Kristine Garde.

Hun henviser til at sognepræsten Orla Villekjær i 1990'erne fik en påtale fra Kirkeministeriet for at demonstrere i præstekjole.

Over for Kristeligt Dagblad afviser begge præster i Sædden Kirke imidlertid, at de er indblandet:

"Måske er det en happening. Han gik vist rundt i hele byen i går," siger sognepræst Tage Kristian Kristensen.

Men selv hvis der ikke er tale om en præst, kan det også være problematisk, siger Kristine Garde.

”En borger kan godt klæde sig ud som præst, men vedkommende må ikke udføre egentlige kirkelige handlinger, så han eller hun forveksles med en ordineret præst. Det vil muligvis være strafbart at agere som præst”, siger Kristine Garde.

Straffeloven § 131 siger nemlig, at det kan give bøde eller fængselstraf offentligt at udgive sig for at have en offentlig myndighed eller offentlig bemyndigelse.


Nr. 698 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 11:44:47

Hver femte i tv- og filmbranchen oplever uønsket seksuel opmærksomhed Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er tilsyneladende blevet luget ud i uønsket seksuel opmærksomhed i den danske tv-, film- og scenekunstbranche de seneste fem år.

Det viser en ny rapport på baggrund af en undersøgelse fra Norstat om grænseoverskridende adfærd i branchen.

Undersøgelsen er udført for 13 organisationer. Der er blandt andet tale om Dansk Skuespillerforbund, Producentforeningen, Dansk Scenekunst og Danske Filminstruktører.

I undersøgelsen fremgår det, at 19 procent af branchens medlemmer har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed i arbejdslivet de seneste fem år. I en lignende undersøgelse fra 2019 lød tallet på 44 procent.

Udviklingen i forhold til mobning i arbejdslivet er derimod gået den anden vej.

Hver tredje - 33 procent - har ifølge undersøgelsen følt sig mobbet i arbejdslivet inden for de seneste fem år. I 2019 var der tale om 28 procent.

I rapporten gør brancheorganisationer selv opmærksom på, at tendensen i forhold til mobning går igen på tværs af branchen.

Her lyder det, at det kan bunde i "en generelt øget opmærksomhed på uhensigtsmæssig adfærd i arbejdslivet, hvor det i dag er blevet mere legitimt at sige fra over for krænkelser, såvel store som små".

Brancheorganisationerne fremhæver selv, at der er "sket noget i de fem år, der er gået" siden første undersøgelse.

Men det er ikke nok, lyder det.

- Der er stadig 19 procent, der oplever uønsket seksuel opmærksomhed - det er alt for mange. Flere har oplevet mobning og chikane end for fem år siden. Og de løst ansatte og performerne er stadig de mest udsatte. Derfor er arbejdet ikke slut, tværtimod, lyder det fra organisationerne i rapporten.

Organisationerne vil fortsætte arbejdet, som har pågået siden 2019. Arbejdet går ud på at skabe et tryggere arbejdsmiljø for alle under det samlede initiativ "Stregen i sandet".

Konkrete tiltag fremgår ikke af rapporten.

I undersøgelsen fremgår det også, at 89 procent af de adspurgte oplever, at der tales mere om grænseoverskridende adfærd, end der blev gjort for fem år siden.

Selv bemærker organisationerne, at "meget tyder på" et begyndende opgør med tavshedskulturen i branchen.

/ritzau/


Nr. 697 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 11:39:03

Lars Løkke: USA får EU til at stå på sidelinjen i Iran-forhandlinger Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's angreb på Iran efterlader EU i tilskuerens rolle.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forud for et udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.

Han siger, at EU ikke kan gøre andet end at notere, at USA har udført angrebet.

- Uanset, at vores vurdering nok var, at der skulle gøres et forsøg ved forhandlingsbordet, så valgte den amerikanske præsident at udføre et angreb, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Nu hvor det så er sket, må man jo håbe, at det har haft en effekt, siger han.

Samtidig siger han, at EU har forhold til både Israel, Iran og USA og derfor kunne være behjælpelig som mægler.

Selv om EU har gode relationer til Israel, må de europæiske ministre ikke glemme at øge presset på Israel for at forhindre en forværring af den humanitære krise i Gaza, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Vi kan jo ikke tillade, at den ene konflikt skygger over den anden, siger udenrigsministeren.

Mandag skal ministrene tale om, hvorvidt Israel har brudt artikel to i EU's associeringsaftale med Israel, som handler om, at begge parter i konflikten skal overholde menneskerettigheder.

Lars Løkke Rasmussen vil ikke drage konklusioner om aftalens resultat endnu, siger han.

Danmark er klar til at sanktionere yderligere mod ekstremistiske bosættere på Vestbreden og mod de mest "ekstreme ministre", siger Lars Løkke.

Ifølge udenrigsministeren har Danmark ud over en grundlæggende sympati for Israel også en sympati for det palæstinensiske folk.

- Det, at Iran har brugt Hamas, Hizbollah og houthierne som proxyer, må jo ikke gøre, at vi så bare ser på en palæstinensisk civilbefolkning, som lider på en måde, som man skal et stykke tilbage i verdenshistorien for at se som tilsvarende, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han er ikke sikker på, hvad han mener, at et brud på artikel to af associeringsaftalen burde føre til af konsekvenser.

- Alene det, at der nu ligger en vurdering af, at der er indikationer på, at Israel ikke lever op til paragraf to, må jo bruges som en løftestang, siger Lars Løkke Rasmussen.

Israel har også sendt en vurdering af landets overholdelse af aftalen med EU til medlemslandene.

Italien meldte mandag morgen ud, at man ikke støtter en suspendering af associeringsaftalen.

/ritzau/


Nr. 696 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 11:38:27

Politiet advarer børn mod at medvirke til MobilePay-svindel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere børn og unge falder for svindelnumre, hvor de bliver lovet betaling for at stille deres MobilePay-konto til rådighed, mod betaling.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi mandag i en pressemeddelelse, hvor politiet advarer mod fænomenet, der bruges af kriminelle til at begå svindel og hvidvask.

Advarslen rettes i særdeleshed til helt unge, som svindlerne lokker ind i sager om økonomisk kriminalitet.

- Skruppelløse gerningspersoner lokker de helt unge drenge og piger med gyldne løfter om hurtigt tjente penge, skriver politiet.

Svindlen sker ved, at de unge bliver bedt om at lave lidt om i indstillingerne i deres MobilePay-konto og derefter slukke telefonen.

Når telefonen tændes igen er der ingen penge på kontoen som lovet, men i stedet beskeder og opkald fra andre forurettede, der har opdaget, at de er blevet snydt.

Ved at sætte MobilePay-kontoen til rådighed for svindlerne, sætter de unge sig i en position, hvor de gør sig potentielt medskyldige i økonomisk svindel, bedrageri og hvidvask.

- De kriminelle går målrettet efter helt unge personer, som de narrer til at skifte kontonummeret bag telefonnummeret på MobilePay-kontoen.

- Derefter sender svindlerne store pengebeløb igennem MobilePay-kontoen i forbindelse med bedragerier. Den unge står tilbage som medvirkende til kriminalitet, siger politikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi Susanne Kiel Nielsen.

Politiet opfordrer forældre til at tage en snak med deres børn om faren ved at lade fremmede få adgang til deres MobilePay-konto.

- Det vi ser, er helt unge, der lokkes af udsigten til at tjene 3-4.000 kroner bare ved lige at lave lidt om i indstillingerne i deres MobilePay-konto, siger Susanne Kiel Nielsen.

I pressemeddelelsen har politiet skrevet nogle råd, hvis man ikke vil risikere at falde for svindelnumrene.

Her står der blandt andet, at man ikke skal give sine oplysninger til eksempelvis MobilePay og MitID til andre, samt aldrig at tilknytte et andet telefonnummer til MobilePay end sit eget.

/ritzau/


Nr. 695 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 11:31:15

Farligt opioid kostede to personer livet på bosted i Fredericia Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det var et meget stærkt syntetisk opioid, der kostede to personer livet på et bosted i Fredericia 3. april i år.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag formiddag.

De to personer havde indtaget det syntetiske opioid N-Desethyl-isotonitazen, der er meget stærkt og kan være dødeligt selv i meget små doser.

To mænd på henholdsvis 24 og 26 år blev i april fundet døde på et bosted på Jupitervej i Fredericia.

Dødsfaldene blev indledningsvist efterforsket som mistænkelige, men efter godt en måned oplyste politiet, at man ikke mente, at der lå en kriminel handling bag.

Retsmedicinske undersøgelser har nu vist, at de to personer havde indtaget opioidet, inden de afgik ved døden.

Torben Simonsen, der er vicepolitiinspektør i Sydøstjyllands Politi, advarer i pressemeddelelsen om at indtage ulovligt indkøbte opioider.

- Det her stof er så farligt, at vi ikke kan sige det tydeligt nok: Hold jer langt, langt væk. Man kan dø af at indtage det.

Han tilføjer, at man grundlæggende skal undgå at købe og indtage ulovlige stoffer.

- Vi bruger de stærkeste advarsler, vi overhovedet har til rådighed, omkring disse højpotente opioider og det at købe stoffer uden reelt at vide, hvad man modtager og indtager.

Torben Simonsen siger til Ritzau, at politiet er i gang med at efterforske, hvem der forsynede de to mænd med opioidet.

Han forklarer også, at politiet ikke har set lignende stoffer i omløb i politikredsen op til eller umiddelbart efter dødsfaldene.

N-Desethyl-isotonitazen tilhører gruppen af såkaldte nitazaner.

Nitazaner er ifølge en advarsel fra Sundhedsstyrelsen i maj en gruppe af opioider, der er hundrede gange stærkere end morfin.

Symptomerne efter indtagelse af nitazaner er eufori, nedsat bevidsthedsniveau, kvalme, opkastninger, lavt blodtryk, langsom puls og hæmmet vejrtrækning.

Sundhedsstyrelsen beskriver også nitazaner som ekstremt farlige at indtage.

/ritzau/


Nr. 694 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 11:30:23

Atomvagthund forventer store skader på iransk atomanlæg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der må forventes at være meget markante skader på uranberigelsesanlægget Fordow i Iran efter et amerikansk angreb i weekenden.

Det skyldes, at centrifugerne i Fordow er meget vibrationsfølsomme.

Det siger direktøren for Det Internationale Atomagentur, Rafael Grossi, ved et hasteindkaldt bestyrelsesmøde i organisationen, der ofte kaldes FN's atomvagthund.

- Med tanke på den sprængladning, der blev anvendt, og centrifugernes ekstremt vibrationsfølsomme natur må det forventes, at der er sket meget markante skader, siger han.

Grossi siger dog også, at ingen på nuværende tidspunkt kan sige, hvor omfattende skaderne er under jorden på Fordow-anlægget.

Samtidig med at Grossi udtaler sig, er der mandag meldinger om, at Israel ligesom USA har slået til mod anlægget. Det oplyser en lokal embedsmand ifølge det iranske nyhedsbureau Tasnim.

Israelske medier skriver dog med henvisning til en anonym embedsmand, at det ikke er anlægget i sig selv, men en adgangsvej, der mandag har været under angreb.

Fordow-anlægget er bygget ind i et bjerg og befinder sig op til 100 meter under jorden.

Der har efter et amerikansk angreb på tre iranske atomanlæg i weekenden rettet sig opmærksomhed mod, i hvor høj grad USA er lykkedes med at ødelægge anlæggene.

USA's præsident, Donald Trump, har hævdet, at atomprogrammet er blevet helt ødelagt. Eksperter siger dog ifølge Reuters, at der er uvished om blandt andet Fordow-anlæggets præcise tilstand.

Kommercielle satellitbilleder peger ifølge Reuters på omfattende skader.

USA har sagt, at der under angrebet på Iran blev anvendt 14 såkaldte bunker buster-bomber, over 125 militærfly og over to dusin Tomahawk-missiler.

De såkaldte bunker buster-bomber er lavet til at trænge dybt ned under jordens overflade.

/ritzau/


Nr. 693 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 11:30:00

Sankthansvejret kan få gløder til at vandre, advarer beredskab Tryk Her

Nr. 692 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 11:27:00

Politiet advarer efter to dødsfald: 'Det her stof er så farligt' Tryk Her

Nr. 691 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 11:23:17

Ny Stellantis-topchef klar med nyt ledelseshold Tryk Her
Ny Stellantis-topchef klar med nyt ledelsesholdAktien i bilgiganten Stellantis blev midlertidig hand...
Nr. 690 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 11:21:58

Mindst syv meldes dræbt i russisk droneangreb mod Kyiv Tryk Her
Mindst syv meldes dræbt i russisk droneangreb mod KyivMindst syv personer er blevet dræbt i et russi...
Nr. 689 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 11:17:09

Topchef i fintech-bank kan få gigantisk bonus ved tredobling af værdien Tryk Her
Topchef i fintech-bank kan få gigantisk bonus ved tredobling af værdienHvis han lykkes med at tredob...
Nr. 688 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 11:16:47

Moderaterne rykker tættere på spærregrænse efter Fonseca-sag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Moderaterne og formand Lars Løkke Rasmussen har i den seneste uge befundet sig i et politisk stormvejr, og det afspejles i meningsmålinger.

Kun 2,9 procent af vælgerne ville sætte deres kryds ved regeringspartiet, hvis der var folketingsvalg i morgen, viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

For partiet er resultatet et lavpunkt, da de 2,9 procent er den laveste måling for Moderaterne i denne regeringsperiode i Voxmeters målinger. Det vil sige siden november 2022.

Ved valget i 2022 sikrede Moderaterne sig 9,3 procent af vælgerne.

Moderaternes historik gennem det meste af valgperioden har været ramt af intern ballade og udsmidning af folketingsmedlemmer.

I den forgangne uge afslørede mediet Frihedsbrevet lydfiler, som er optaget af Moderaternes tidligere folketingsmedlem Mike Fonseca.

I en lydoptagelse hører man Lars Løkke Rasmussen tilbyde Fonseca seks måneders løn for at overdrage hans mandat. Det skete, efter at Fonseca fortalte om sit forhold til en 15-årig pige.

Beløbet svarer til omkring 370.000 kroner. Ud over det blev han også tilbudt psykologhjælp og krisehåndtering. Tilbuddet fra Moderaterne blev afvist af Mike Fonseca.

Lars Løkke Rasmussen har afvist at have gjort noget ulovligt ved at tilbyde Mike Fonseca penge for at afgive mandatet i Folketinget.

Otte partier uden om regeringen vil dog have undersøgt Lars Løkke Rasmussens tilbud til Fonseca nærmere.

I et brev til Folketingets ledelse lyder det fra partierne, at det skal undersøges, "om der har været tale om et forsøg på at bryde med Grundlovens ånd".

Dengang fik Moderaterne 16 mandater, mens partiet i den dugfriske måling står til fem mandater.

Der er en statistisk usikkerhed på 1,0 procentpoint for Moderaterne i mandagens Voxmeter-måling.

Målingen er foretaget fra mandag 16. juni til og med søndag 22. juni blandt 1052 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.

/ritzau/


Nr. 687 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 11:15:00

Danske skolebørn har mindre ferie end andre europæiske lande. Burde de have mere? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Snart ringer det ud til sommerferie i landets skoler. Mens klasselokalet kan nå at blive et fjernt minde for mange andre europæiske skolebørn, er ferien en noget kortere fornøjelse for danskerne.

I Italien holder skolerne sommerferie fra starten af juni til midten af september. De har den længste sommerferie i Europa på 13 uger. Grækenland og Portugal får andenpladsen med 12 ugers ferie.

Bundrekorden går til Danmark med kun seks ugers ferie. Det betyder, at danske skolebørn både får senere ferie og samtidig også starter tidligere i skole efter ferien end italienerne. Danskerne deler sidstepladsen med lande som Tyskland og Storbritannien. I Tyskland er ferien også på seks uger, men i dele af landet ligger den til gengæld langt senere. I Bayern og Baden-Württemberg har man eksempelvis sommerferie fra starten af august til midten af september.

Men hvorfor er den danske sommerferie så kort sammenlignet med de fleste andre steder i Europa? 

Flere årsager spiller ind, men en del af forklaringen på den danske sommerferie ligger i historien, fortæller skolehistoriker Ning de Coninck-Smith, der er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

I år starter sommerferien i Danmark den 27. juni og slutter den 11. august. Tidspunktet for, hvornår sommerferien begynder, har ændret sig gennem tiden. Da Danmark i 1814 fik skoleloven, som betød, at alle børn skulle gå i skole, faldt sommerferien i august. Det var en høstferie, hvor børnene var nødt til at holde fri for at hjælpe til med høsten. 

I 1950'erne begyndte skoler i byerne at holde ferie i juli. Man lagde i stigende grad vægt på, at børn havde brug for at slappe af og holde arbejdsfri ferie. 

Længden af ferien har også ændret sig i årenes løb. I 1970'erne blev ferieugerne forøget, og i 1979 gik det fra at være to uger til fem uger. 

Men hvorfor skiller længden på nutidens sommerferie sig ud sammenlignet med vores nabolande Norge og Sverige, som har henholdsvis otte og 10 ugers sommerferie? 

Det korte svar er, at det handler om prioritering og organisering. Skoleåret i Danmark har flere ferier i løbet af året, mens Norge og Sverige har færre, men længere ferieperioder. 

"Børnene har jo meget ferie i Danmark, det er bare fordelt anderledes hen over året," siger Ning de Coninck-Smith.

Der er 200 skoledage om året. Det vil sige, at hvis man tæller weekender, ferier og helligdage sammen, så har danske skolebørn 165 fridage.

"De normerede timer skal jo presses ind, og da skolereformen trådte i kraft i 2014, var der ballade, fordi forældrene ikke ville have, at børnene gik længere tid i skole. I andre lande som Frankrig går de i skole hele dagen. At sommerferien ikke er lige så lang, er fordi, der skal hentes timer et andet sted," siger Ning de Coninck-Smith.

Hvor lang sommerferien er i Danmark, kan man godt skrue på, fortæller Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved VIA University College.

"Man kan gøre den danske sommerferie længere på bekostning af andre feriedage."

I 2023 blev planen for skolernes ferie revideret, og de fleste skoler foretrak en længere sommerferie. Det blev på bekostning af en kortere juleferie.

Men det er i højere grad placeringen af ferien frem for længden, der er blevet diskuteret. Det skyldes klimaændringer, og vejret var hovedargumentet, da forligspartier flyttede sommerferien med virkning fra 2008.

"Ferien blev rykket ind i august for at give eleverne fri, hvor det var varmest. Diskussionen er opstået igen som følge af, at temperaturen de sidste 13 somre har været varmest i de sidste fire uger af skolernes sommerferie," siger han og tilføjer:

"Det blev diskuteret op til sommerferien sidste år og er en debat, der stadig er i gang på grund af de klimaforandringer, vi ser."

Det er også netop varme temperaturer, der forklarer Sydeuropas lange sommerferier. 

Selv hvis ferien bliver rykket, ændrer det ikke på, at de danske skolebørn stadig kan kigge misundeligt mod de lange ferier rundt i Europa. Men ligesom i alle andre sager, er der både for og imod:

"Det er vigtigt at have ferie, koble af og foretage sig andre ting, som man også lærer af og bliver dannet af. Samtidig kan et langt afbræk fra skolen gøre det vanskeligere at komme i gang igen. Det vil også blive en udfordring for ressourcesvage grupper, hvis ferien bliver længere," siger Andreas Rasch-Christensen. Han fortæller også, at der ikke findes forskning, der kan underbygge, hvad den ideelle ferielængde er. 

"Det vigtigste er, at man over et samlet skoleår får skabt en god balance. Der er brug for en vis mængde skoledage, og det er ikke kun i forhold til færdigheder og kundskaber. Gode fællesskaber kræver sammenhængende tid sammen," siger han.

Spørgsmålet er så, om de seks ugers sommerferie skaber denne balance.

"Der er ikke noget, der tyder på, at der er behov for mere ferie for danske skolebørn, men der skal heller ikke skæres i sommerferien. Jeg synes, at der er større behov for at kigge på, om sommerferien skal rykkes på grund af klimaet," lyder det fra Andreas Rasch-Christensen.


Nr. 686 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 11:14:00

Snart kan man igen købe konfiskerede biler fra vanvidsbilister Tryk Her

Nr. 685 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 11:12:00

Politiet vil forhindre rockerklub i at åbne klubhus Tryk Her

Nr. 684 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 11:01:00

Mand idømt tre års fængsel for overgreb på prostituerede Tryk Her

Nr. 683 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 10:55:00

Farvel til klippekort i Midtjylland Tryk Her

Nr. 682 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 10:54:28

Tyske tal overrasker: Gang i økonomien Tryk Her
Tyske tal overrasker: Gang i økonomienDer er højere temperaturer i Tysklands økonomi, end mange økon...
Nr. 681 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 10:52:00

Flyt sankthansbålet, inden du sætter ild til det Tryk Her

Nr. 680 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 10:50:59

Beredskaber advarer om brandfare fra sankthansbåls gløder i blæst Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sankthansaften mandag bliver ifølge vejrprognoser en blæsende en af slagsen.

Netop det skal man være opmærksom på, hvis man har tænkt sig at tænde op for det store sankthansbål.

Det varsler flere beredskaber rundtom i landet.

- Lige nu er der varsel om både regn og blæst. Udebliver regnen, vil den kraftige blæst medføre en øget risiko for brandspredning, når gløder og varme bæres med vinden, skriver Hovedstadens Beredskab på X.

Her lyder opfordringen, at man skal tænke sig om, før man tænder.

Danske Beredskaber minder også om afstandskrav i forhold til sankthansbål som følge af vinden.

- Med mulighed for kraftig vind sankthansaften er det ekstra vigtigt at overholde afstandskravene for bålet, lyder det i et opslag på X.

Der skal være 30 meter fra bål til bygninger med hårdt tag, 60 meter til marker og 200 meter til stråtag og letantændeligt materiale.

- I vindens retning bør afstandene være dobbelte, skriver Danske Beredskaber.

Man skal ikke ansøge om tilladelse fra brandvæsenet til at afbrænde et sankthansbål.

Men man skal sikre, at afbrændingen sker kontrolleret og under passende opsyn, indtil ild og gløder er slukket, fremgår det af Hovedstadens Beredskabs hjemmeside.

Derudover har beredskabet en række forholdsregler ved sankthansbål.

Det tæller blandt andet, at man aldrig skal bruge brandfarlige væsker, først skal forlade bålet, have rigeligt med vand i nærheden til at slukke med og at være opmærksom på børn og dyr nær bålet.

Derudover lyder det også, at man skal bruge tørt og rent træ. Det er forbudt at bruge affald, trykimprægneret træ og andet overfladebehandlet træ i bålet.

Hvis det er meget tørt eller blæser kraftigt, kan der være afbrændingsforbud.

/ritzau/


Nr. 679 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 10:46:00

Brandfolk kæmper med naturbrande på græske øer Tryk Her

Nr. 678 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 10:45:00

Løkke om USA's bombeangreb i Iran: Det løser ikke den iranske atom-trussel Tryk Her
Europa befinder sig "i tilskuerens rolle" efter det amerikanske angreb i weekenden, siger den danske udenrigsminister.
Nr. 677 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 10:40:00

LIVE: Wammen finder 58 milliarder kroner mere i statskassen Tryk Her
Danmarks økonomi er markant stærkere end hidtil forventet.
Nr. 676 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 10:31:00

Præst får kritik for valg af Inger Støjberg som båltaler: Kirken skal undgå at fremstå politisk farvet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mandag aften vil danskere landet over samles om sankthansbålet ved grønne arealer, kyster eller kirker til sang og båltaler.

I Gladsaxe på Sjælland har der dog i den forgange dage været debat om valget af årets båltaler ved kirken, og det viser sig, at præst og menighedsråd ikke er enige.

Gladsaxe Kirke blev i første omgang kritiseret af en borger for at vælge partileder Inger Støjberg (DD) som årets båltaler i et debatindlæg i Gladsaxe Bladet.

Det fik sognepræst i kirken Roar Tuxen Lavik til at forsvare valget i Sjællandske Nyheder, hvor han skriver, at han som initiativtager og arrangør af arrangementet gennem årene har inviteret mange forskellige slags politikere til at tale.

"Det har i den forbindelse været vigtigt at spørge politikere med forskellig observans for netop at vise, at vi ikke profilerer et bestemt politisk parti og udelukker andre. Vi har derfor benyttet politikere fra seks forskellige partier," skriver han i Sjællandske Nyheder, hvor han pointerede, at politikerne aldrig har udnyttet båltalen til at fremsætte "egne politiske kæpheste".

Men i menighedsrådet i selvsamme kirke ønskede man ikke at forsvare valget.

Tværtimod følte menighedsrådsformand Jens Aaman Holzher sig nødsaget til at skrive sit eget debatindlæg i Sjællandske Nyheder.

Her gør han opmærksom på, at "et stort flertal i menighedsrådet" ikke ønsker skarpe partipolitiske profiler som Inger Støjberg til at holde båltale ved deres kirke:

"Det er menighedsrådets opfattelse, at kirken bør være et samlende rum – et sted hvor mennesker med forskellige holdninger og baggrunde kan mødes i respekt og fællesskab. Når kirken inviterer til åbne arrangementer som sankthans, bør det derfor ske med særlig opmærksomhed på at understøtte netop dette fællesskab – og undgå tiltag, der kan opleves som ekskluderende eller politisk farvede," skriver formanden.

Formanden skriver videre, at menighedsrådet ikke har haft tilstrækkelig indsigt i planlægningen af årets arrangement, før det var for sent.

Kristeligt Dagblad har bedt præst Roar Tuxen Lavik om en kommentar til menighedsrådets kritik. Præsten er endnu ikke vendt tilbage på avisens forespørgsel.


Nr. 675 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 10:30:50

Havnearbejdernes kamp er hele arbejderklassens kamp Tryk Her

Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler. Medlemmer af Havnearbejdernes Losseklub af 1944 i Esbjerg udtrykker vores fulde opbakning til Erik Helgeson, der uretfærdigt er blevet fyret i hans virke som næstformand for det svenske havnearbejderforbund og talerør for de svenske havnearbejdere. …


Nr. 674 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 10:25:03

Statens ventede overskud vokser markant frem mod 2030 Tryk Her

Tryk for at læse mere

Regeringen opjusterer det økonomiske råderum med 58 milliarder kroner frem mod 2030. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Finansministeriet mandag formiddag.

Råderummet er statens forventede overskud, hvis prognoserne for økonomien holder de næste fem år.

Flere medier har tidligere erfaret tallet, men nu har finansminister Nicolai Wammen (S) fremlagt det officielt.

Finansministeren kalder det en "meget markant opjustering af det økonomiske råderum".

- Fremover skal vi betale væsentligt mere til vores forsvar og sikkerhed. Derudover kommer udgifter til den grønne omstilling, klimasikring og til at sikre vores velfærdssamfund, siger finansministeren.

Det er den femte opjustering af tallet i denne valgperiode.

Det er uvist, hvad pengene skal bruges på, men snart skal forsvarsudgifterne hæves markant.

- Der bliver ikke frit valg på alle hylder, men vi har et rigtigt stærkt økonomisk fundament, siger Wammen.

Det er kendt, at statens økonomi er inde i en stor vækst, da beskæftigelsen udvikler sig langt bedre end ventet.

Det er især antallet af udenlandske medarbejdere i Danmark, der er vokset markant mere end ventet. De bidrager til statens økonomi ved at betale skat.

Det har længe stået klart, at det går godt i dansk økonomi, og råderummet er de seneste år blevet forhøjet igen og igen med en del milliarder kroner.

Opjusteringen sker, dagen før en lang række stats- og regeringschefer skal deltage i et topmøde i Nato, hvor de vil lægge sig fast på markant højere forsvarsudgifter.

Det hidtidige mål har været to procent af bnp, men forsvarsalliancen ventes at blive enige om fem procent. Det betyder, at landene skal bruge fem procent af bnp, som er et udtryk for værdien af alle varer og tjenester produceret i et land på et år.

Blandt andet på grund af de mange opjusteringer vil Finansministeriet opjustere sine regnemodeller, så de bliver mere retvisende.

Det Økonomiske Råds formandskab har tidligere sagt, at dansk økonomi står på et solidt grundlag, selv om der er høj usikkerhed om den internationale udvikling.

/ritzau/


Nr. 673 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 10:05:11

Meldinger om nedslag i Israel under nye angreb fra Iran Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israelske medier melder om mindst ét muligt nedslag i det sydlige Israel, efter at Iran har affyret missiler ad flere omgange mandag.

Times of Israel skriver mandag, at redningstjenester reagerer på meldinger om et nedslag i Ashdod-området. Der er ikke meldinger om sårede.

Enten et missil eller missilrester har ifølge det israelske medie ramt tæt på et et elværk, og der er strømnedbrud i nærliggende byer, oplyser Israels største elselskab.

Vidner melder over for nyhedsbureauet Reuters om lyden af brag i Jerusalem.

Det vides ikke, hvad der har forårsaget bragene, men det kan også skyldes det israelske luftforsvars reaktion på angrebet.

Samtidig lyder der ifølge journalister fra nyhedsbureauet AFP også brag i den iranske hovedstad, Teheran.

Meldingerne kommer efter en morgen, hvor Iran og Israel på ny har angrebet hinanden, efter at USA i løbet af weekenden for første gang involverede sig i krigshandlingerne og angreb det iranske atomprogram.

Ebrahim Zolfaqari, der er talsperson i det iranske militær, sagde tidligere mandag til USA, at angrebet vil få store konsekvenser. Han kom også med en direkte besked til USA's præsident, Donald Trump.

- Hr. Trump, gambleren, du har muligvis startet denne krig, men det bliver os, der slutter den, lød det fra ham i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Israel sagde tidligere mandag, at det havde angrebet seks lufthavne i Iran. Det skrev det israelske militær på sociale medier ifølge BBC.

I opslaget står der, at 15 fly skulle være blevet ødelagt i angrebene.

Det er uvist, hvornår disse angreb skulle være sket. Iran har ikke umiddelbart udtalt sig om de meldinger.

/ritzau/


Nr. 672 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 10:04:03

EU's udenrigschef: Lukning af Hormuzstrædet er ekstremt farligt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvis Iran lukker Hormuzstrædet, kan det blive "ekstremt farligt", og det ville "ikke være godt for nogen".

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, forud for et udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.

Hormuzstrædet mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten er et af de mest trafikerede stræder i verden og et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt.

Udenrigsministrene skal derudover diskutere situationen i Gaza, og hvorvidt Israel overholder sin del af landets associeringsaftale med EU.

Til det formål har Kallas igangsat en undersøgelse, som nu ligger klar, og som EU-medlemslandene har fået forelagt.

Udenrigschefen siger derudover, at Israel har sendt egne svar til overholdelsen af aftalen.

Dem har EU-medlemslandene også fået tilsendt, oplyser Kaja Kallas.

EU's associeringsaftale med Israel er en handelsaftale. Ministrene skal tage stilling til, om Israel overholder artikel to af aftalen, som omhandler, at begge parter skal overholde menneskerettigheder.

Undersøgelsen blev igangsat, efter at der kom beretninger om hungersnød i Gaza, som følge af at Israel blokerede for, at nødhjælp kunne komme ind i Gaza.

Kallas skrev søndag på det sociale medie X om konflikten mellem Iran og Israel, at alle parter burde vende tilbage til forhandlingsbordet for at undgå yderligere eskalering.

Hun understregede samtidig, at Iran ikke skal have lov til at udvikle atomvåben, eftersom det ville være en trussel mod international sikkerhed.

Ud over Mellemøsten skal udenrigsministrene diskutere både Ukraine og Kina.

- Imens alle øjne er rettet imod Iran og Mellemøsten, dør mennesker i Kyiv, fordi Rusland bliver ved med at bombe Ukraine hver eneste dag. Vi bliver nødt til at bibeholde presset på Rusland, siger Kaja Kallas.

Ifølge Kaja Kallas presser hun derfor på for en 18. sanktionspakke mod Rusland.

- Jeg kan med glæde fortælle jer, at 80 procent af ammunitionsinitiativet allerede er opnået, siger Kaja Kallas.

Men der skal mere militærstøtte til, mener hun.

/ritzau/


Nr. 671 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 10:04:00

Unge skal få andre unge til at stemme ved kommunalvalget Tryk Her

Nr. 670 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 10:04:00

Ny beregning afsløret: Kæmpe stigning i det økonomiske råderum Tryk Her
Det økonomiske råderum er blevet hævet flere gange. Nu sker det igen.
Nr. 669 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 09:57:23

Måling: Danske vælgere støtter oprustning mens sydeuropæere er skeptiske Tryk Her

Tryk for at læse mere

Statsminister Mette Frederiksen (S) har opbakning fra de danske vælgere, når hun i denne uge tager til Nato-topmøde for at sige ja til et af de dyreste løfter, nogen dansk statsminister i nyere tid har afgivet.

Det viser en meningsmåling i 12 lande, som tænketanken European Council on Foreign Relations har fået udarbejdet sammen med Tænketanken Europa.

- Når man sammenligner med resten af Europa, så lægger Danmark i top. 70 procent af danskerne ønsker øgede forsvarsudgifter, så Danmark er en høg, når det gælder forsvar.

- Vi har et klart synspunkt, hvilket også er vigtigt op til det kommende danske EU-formandskab, siger direktør i Tænketanken Europa Lykke Friis.

Ifølge målingen støtter 25 procent af danskerne "i høj grad" en stigning i det danske forsvarsbudget, mens yderligere 45 procent støtter det "i nogen grad".

På Nato-topmødet i Haag ventes de 32 lande i alliancen at blive enige om at øge det direkte forbrug på forsvar til 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp).

Yderligere 1,5 procent af bnp skal gå til sikkerhed mere bredt - det kan være infrastruktur.

Det vil koste milliarder af kroner for Danmark i de kommende år.

Men selv den meget høje målsætning bliver støttet af et flertal på 57 af de danske vælgere i målingen.

Samtidig siger samlet 78 procent af de danske vælgere i målingen, at man ønsker at fortsætte støtten til Ukraine, selv om USA måske på et tidspunkt stopper sin militære hjælp.

Billedet ser til gengæld helt anderledes ud i flere sydeuropæiske lande.

Særligt Italien stikker ud i målingen med sammenlagt 57 procent af vælgerne, der siger nej til stigende forsvarsudgifter.

- Man kan godt se, hvorfor det har været svært for Europa at blive enige om stigningen på forsvarsudgifterne. Der er spændinger mellem EU-landene, siger Lykke Friis.

Også i det økonomisk udfordrede Frankrig er befolkningen langt mere tilbageholdende end danskerne, mens Spaniens regering har været mest vokal om, at man hellere vil bruge pengene på andre udfordringer som sundhed og uddannelse.

Spørgsmål: Kommer Nato-landene til at sige ja til en målsætning på papiret, som måske ikke bliver til noget?

- Den risiko er der. I samtlige lande, nok også i Danmark, vil der komme en diskussion af, om det nu virkelig skal være fem procent, og hvordan man gør det op.

- Men i denne måling er der fuld opbakning til Mette Frederiksen. Det bemærker man i udlandet, siger Lykke Friis.

Målingen er gennemført online i maj måned i 12 europæiske lande. Den samlede stikprøve omfattede 16.440 respondenter.

Meningsmålingen i Danmark omfattede 1.015 respondenter.

/ritzau/


Nr. 668 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 09:40:51

Sydøstjyllands Politi: Comanches vil åbne klubhus i Hedensted Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et medlem af rockerklubben Comanches har lejet en bolig i Hedensted Kommune, og Sydøstjyllands Politi er ikke tvivl om, at adressen er udset som et fremtidigt klubhus for rockerklubben.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse mandag morgen.

I et tæt samarbejde med kommunen arbejder politiet for at forhindre rockergrupperinger i at etablere sig i politikredsen, lyder det.

- Vi accepterer ikke, at rockergrupperinger forsøger at få fodfæste. Vores opgave er at sikre borgernes tryghed - og vi handler, siger politiinspektør Jacob Ulvedal i pressemeddelelsen.

I et forsøg på at forhindre rockerklubben i at etablere sig, vil politiet benytte de tilgængelige værktøjer i de bandepakker, som Folketinget har vedtaget.

Blandt værktøjerne er udvidet mulighed for økonomisk efterforskning, dobbeltstraf for økonomisk kriminalitet med relation til bander og udvidet konfiskering af formuegoder.

Ole Vind (V), der er borgmester i Hedensted Kommune, udtaler i pressemeddelelsen, at kommunen og politiet samarbejder tæt.

- Vi vil bruge alle de midler og muligheder, vi har - både som kommune og i samarbejde med politiet - for at sikre, at rockere ikke slår sig ned her, siger han.

Hvis borgere oplever mistænkelig eller utryghedsskabende adfærd fra rocker- eller bandegrupperinger i politikredsen, opfordres de til at kontakte politiet på 1-1-4.

- Når en borger ringer og fortæller os om rockerkriminalitet, herunder Comanches MC's aktiviteter, bidrager vedkommende aktivt til at forebygge organiseret kriminalitet, siger Jacob Ulvedal.

Ekstra Bladet skriver i mandagens avis, at tre nye afdelinger af Comanches blev indviet i forrige weekend. Der er tale om afdelinger i Horsens, Roskilde samt Viby ved Aarhus.

Avisen skriver om de nye klubhuse på baggrund af unavngivne kilder.

I 2023 skiftede en række medlemmer af rockerklubben Satudarah til Comanches. I samme omgang nedlagde Satudarah sig selv i Danmark.

/ritzau/


Nr. 667 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 09:37:00

Pølsevogne og håndbold kæmper om at komme på UNESCO-liste over kulturarv Tryk Her

Nr. 666 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 09:36:47

Højskoler slog lige akkurat pølsevogne i afstemning om dansk kulturarv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det bliver højskoler, pølsevogne, håndbold, foreningsliv og tillidssamfundet, som får mulighed for at blive optaget på Unescos liste over levende kulturarv.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kulturministeriet efter en afstemning blandt danske borgere, hvor knap 59.000 hver især har stemt på deres favorit.

- Vores kulturarv binder os sammen som folk. Det er livsvigtig eliksir, der skaber glæde, fællesskab og samhørighed i vores land, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

De fem bud kommer nu på den nationale fortegnelse, som er første skridt mod at komme på den prestigefyldte liste over immateriel kulturarv.

Den udarbejdes af Unesco, der er en del af FN, der arbejder for at fremme internationalt samarbejde.

- Cubanerne har rumbaen, franskmændene har baguetten, og japanerne har fået sakebrygning optaget på Unescos liste. Jeg håber, vi snart ser pølsevognen på Unescos liste sammen med de andre gode danske bud, siger kulturministeren.

Højskoler fik 7176 stemmer, mens pølsevogne fik 6952 stemmer, håndbold fik 5762 stemmer, foreningsliv fik 5613 stemmer, og tillidssamfundet fik 4345 stemmer.

De fem vindere vil nu blive optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur, som er første indledende skridt mod at blive optaget på Unescos liste over immateriel kulturarv.

Næste skridt er at udvælge de ansøgere, der skal lave en ansøgning, som herefter skal sendes til Unesco.

Unesco vil herefter tage stilling til, om forslagene skal optages.

/ritzau/


Nr. 665 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 09:32:59

190 brandfolk kæmper med naturbrand på græsk ø Tryk Her

Tryk for at læse mere

Brandfolk forsøger mandag for anden dag at få styr på naturbrande på den græske ø Chios, hvor flere landsbyer er blevet evakueret.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Omkring 190 brandfolk er sat ind og får hjælp fra luften af fly og helikoptere.

Brandvæsnet forsøger at holde ilden væk fra både boliger og flere områder, som er kendt for produktion af mastiks. Det er harpiks fra mastiktræet, der blandt andet kan anvendes i kosmetikindustrien og til madlavning.

Vindstød er mandag med til at komplicere slukningsarbejdet. Både skove og græsarealer er brændt ned.

En person i det græske brandvæsen, der kræver at være anonym, siger til Reuters, at "dusinvis" af landsbybeboere har måttet forlade deres hjem, mens der også er strømafbrydelser.

Chios, som ligger i Det Ægæiske Hav tæt på den tyrkiske kyst, har omkring 50.000 indbyggere.

De græske myndigheder har i år hyret et rekordstort antal brandfolk i forventning om en svær brandsæson.

Det sker efter flere år, hvor landet har mærket både de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af hyppige skovbrande, som klimaforandringer ifølge forskere har været med til at puste til.

Grækenland har brugt hundredvis af millioner af euro for at kompensere husholdninger og landbrug for skader forårsaget af det ekstreme vejr.

Også indkøb af nyt udstyr til bekæmpelse af brande har været en stor udgift i Grækenland.

/ritzau/Reuters


Nr. 664 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 09:24:47

Ny aktør melder sig på banen i spillet om fynsk bankfusion Tryk Her

Tryk for at læse mere

Historien om den kuldsejlede fusion mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank har mandag taget en ny drejning.

Middelfart Sparekasse har meddelt, at den har købt SJF Banks ejerandel i Nordfyns Bank og dermed sidder på omkring en fjerdedel af aktiekapitalen.

Overtagelsen er sket med henblik på at fusionere Middelfart Sparekasse med Nordfyns Bank.

- Et fælles institut vil få en solid position på Fyn, og selv om der er tale om en bank og en sparekasse, drives Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse ud fra nogle principper, der minder meget om hinanden, siger administrerende direktør Martin Baltser fra Middelfart Bank i en pressemeddelelse.

Det var oprindeligt tanken at fusionere Fynske Bank og Nordfyns Bank, og der var allerede udarbejdet en aftale og en model, hvor Fynske Bank skulle være den fortsættende bank.

I forbindelse med fusionen ville aktionærerne i Nordfyns Bank få vekslet deres aktier til aktier i Fynske Bank.

Men en gruppe af aktionærer i Nordfyns Bank - med SJF Bank i spidsen - afviste tilbuddet, og derfor blev de ekstraordinære generalforsamlinger, der skulle have behandlet fusionen, aflyst i sidste uge.

Tilbuddet svarede til, at Nordfyns Banks aktionærer ville få omkring 380 kroner per aktie.

Middelfart Sparekasse har købt SJF Banks aktiepost for en pris, der svarer til 510 kroner for en aktie.

Middelfart Sparekasse driver 14 filialer primært på Fyn og i Jylland, men også med en afdeling i København.

Den er blandt Danmarks største sparekasser og har mere end 400 ansatte.

Nordfyns Bank har sit ophav i Bogense ikke langt fra Middelfart. Den har otte filialer på det nordlige Fyn og har både hovedsæde og et erhvervscenter i Odense.

/ritzau/


Nr. 663 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 09:14:00

29-årig kvinde sigtet for drab på 50-årig kvinde: 'Tilfældigt møde' Tryk Her
Drabet skete ved et boligbyggeri i Aarhus-forstaden Viby J.
Nr. 662 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 09:13:00

Chefstrateg tvivler på iranske trusler om Hormuzstrædet: 'Det vil ramme deres venner mere end deres fjender' Tryk Her
Ingen af de Golfstater, der dagligt sejler olie ud gennem strædet, har interesse i at se det lukket, siger chefstrateg.
Nr. 661 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 09:08:31

Endnu en sparekasse vil købe eftertragtet fynsk bank Tryk Her
Endnu en sparekasse vil købe eftertragtet fynsk bankMiddelfart Sparekasse har meldt sig på banen som...
Nr. 660 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 09:05:35

Olieprisen kan presse Mærsk: Her er fire aktier i fokus Tryk Her
Olieprisen kan presse Mærsk: Her er fire aktier i fokusEfter en uge, hvor pilen pegede nedad for de...
Nr. 659 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 09:05:35

Olieprisen kan påvirke Mærsk: Her er fire aktier i fokus Tryk Her
Olieprisen kan påvirke Mærsk: Her er fire aktier i fokusEfter en uge hvor pilen pegede nedad for de...
Nr. 658 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 09:03:19

29-årig kvinde er sigtet for drab på 50-årig kvinde i Viby J Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det var en 50-årig kvinde, der søndag eftermiddag blev stukket med en skarp genstand i Viby J ved Aarhus og efterfølgende afgik ved døden.

Det skriver Østjyllands Politi på X.

En 29-årig kvinde er anholdt i sagen og vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus mandag klokken 10.30.

Den afdødes pårørende er underrettet.

Den 29-årig kvinde er sigtet for drab, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Begge kvinder er fra Aarhus-området.

Søndag eftermiddag fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en person i en bil i Viby J var blevet stukket med en skarp genstand og senere var afgået ved døden.

Anmeldelsen om hændelsen kom klokken 16.31.

Syv minutter senere, klokken 16.38, blev den 29-årige kvinde anholdt ikke langt fra gerningsstedet.

Politiets mistanke går på, at hun har dræbt den 50-årige kvinde ved at have stukket hende flere gange i brystet og på overkroppen med en skarp genstand.

Ifølge TV 2 Østjylland var politiet til stede på Grøndalsvej i Viby, og gerningsstedet omfatter blandt andet en parkeringsplads.

- Det er vores umiddelbare vurdering, at der er tale om et tilfældigt møde mellem de to kvinder, men der venter os fortsat et stort efterforskningsarbejde med at få sagen endeligt belyst, siger Anders Uhrskov, der er politiinspektør hos Østjyllands Politi.

Ved grundlovsforhøret i Retten i Aarhus vil anklagemyndigheden anmode om lukkede døre.

Når et grundlovsforhør foregår bag lukkede døre, afskæres offentligheden fra at få at vide, hvad den sigtede eventuelt måtte forklare, og hvilke beviser politiet har mod personen.

Anklagemyndigheden læser dog sigtelsen op, inden dørene lukkes.

/ritzau/


Nr. 657 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 09:02:00

Mystiske kanyleangreb under gadefestival i Frankrig Tryk Her

Nr. 656 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 09:00:03

Merrild-ejer runder milliardsalg i år med stigende kaffepriser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kaffeproducenten Lavazza Danmark har for første gang rundet en milliard kroner i omsætning.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse i forbindelse med regnskabet for 2024.

I løbet af året har Lavazza Danmark omsat for 1,24 milliarder kroner, hvilket er 32 procent mere end året før.

Samtidig er kaffeproducentens indtjening øget med 41 procent til 49,1 million kroner.

Hvis man spørger den administrerende direktør i Lavazza Danmark, Tom Faurschou, har 2024 været et godt år set ud fra resultaterne.

Men det har også været et år præget af uro, usikkerhed og stigende kaffepriser, fortæller han.

- Det har været et turbulent år med høje prisstigninger på råkaffe kombineret med geopolitiske udviklinger, som har haft stor effekt på dollarkursen, siger Tom Faurschou.

Råkaffe handles i dollar, og derfor betyder dollarkursen meget for et selskab som Lavazza Danmark, der videresælger kaffe.

Selskabet forhandler kaffemærkerne Lavazza og Merrild i Danmark og eksporterer også kaffe til de nordiske og baltiske lande.

Prisstigningerne på råkaffe har Lavazza Danmark forsøgt at sende videre ved også selv at hæve priserne. Og det er lykkedes uden at tabe kunder i detailhandlen, lyder det.

- På trods af høje prisstigninger har vi vundet markedsandele. Vi er hjulpet af, at trenden inden for kaffe går mod kvalitetskaffe som helbønner og kapsler, siger Tom Faurschou.

Det er primært prisstigninger, som har drevet selskabets vækst i 2024.

Overordnet sælger Lavazza Danmark dog mindre kaffe end tidligere. Det skyldes, at en nedgang i salget af filterkaffe ikke helt bliver opvejet af øget salg af helbønner og kapsler, siger Tom Faurschou.

Derfor vil Lavazza Danmark fremover blandt andet fokusere på at udvikle nye produkter i kvalitetssegmentet.

I år har selskabet eksempelvis lanceret en iskaffe, som kan drikkes direkte fra dåsen.

- Det er en hel ny kategori for os, som kan få unge mennesker ind i kaffekategorien. Det er gået rigtig godt, og salget ligger noget over vores forventninger, siger Tom Faurschou.

Merrild Kaffe blev stiftet af Møller Merrild, der købte en kafferister i 1960 og solgte sin hjemmeristede kaffe i sin egen købmandsbutik i Kolding.

I 1970'erne begyndte han og konen Vera også at sælge kaffen til supermarkeder i resten af landet, og Merrild Kaffe blev landskendt.

Merrild Kaffe blev senere solgt til hollandske Douwe Egberts, inden italienske Lavazza købte Merrild-brandet i 2015.

/ritzau/


Nr. 655 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 08:51:42

DSV-topchef pressede på for at overtage toppost op til direktørfyring Tryk Her
DSV-topchef pressede på for at overtage toppost op til direktørfyringDet kom som et chok for aktiema...
Nr. 654 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 08:46:47

Festival vil knokle videre for at sikre god stemning efter dødsfald Tryk Her

Tryk for at læse mere

Copenhell er stadig en musikfestival, hvor der er fokus på sikkerhed og god stemning, og det vil festivalen arbejde for at efterleve næste år.

Det udtaler festivalchef Jeppe Nissen i et skriftligt svar til Ritzau, efter at en mand lørdag døde som følge af en voldsepisode begået på Copenhell fredag.

En 64-årig mand afgik lørdag ved døden efter en voldsepisode ved indgangen til rock- og metalfestivalen, der blev afholdt på Refshaleøen i København.

En 20-årig mand er sigtet for vold med døden til følge og er varetægtsfængslet.

- Lige nu er vi dybt berørte af situationen. En tragisk hændelse som den i fredags giver selvfølgelig et hak i billedet af Copenhell som en fredelig festival, siger Jeppe Nissen.

- Men vi er stadig en festival med stort fokus på sikkerhed og god stemning, og det knokler vi videre på at efterleve næste år også.

Spørgsmål: Er festivalen blevet for stor i antal gæster i forhold til at sikre en fredelig afvikling?

- Vi har gennem en årrække haft et sted mellem 34.000 og 38.000 gæster på Copenhell. Vi har altid haft et stort fokus på publikums sikkerhed og en fredelig afvikling, og vi har gennem tiden gjort et godt arbejde på den front.

- Men det er ikke muligt at gardere sig hundrede procent mod enkeltpersoners handlinger, og det fik vi desværre at mærke i år, lyder det fra festivalchefen.

Ifølge Ekstra Bladet fremgår det af sigtelsen mod den 20-årige mand, at han fredag aften omkring klokken 22.10 skal have tildelt den 64-årige mand et hårdt knytnæveslag i hovedet.

Den 64-årige mand faldt omkuld, mistede bevidstheden, fik brud på flere knogler i ansigtet og en blødning i højre side af hjernen.

Den 20-årige nægtede sig i et grundlovsforhør skyldig i sigtelsen om vold med døden til følge.

Festivalchefen udtaler, at festivalen stiller alle ressourcer til rådighed for at hjælpe politiet i efterforskningen af hændelsen.

- Vi tager hændelsen meget alvorligt og vil selvfølgelig vende alle aspekter af forløbet i vores dialog med politiet.

Festivalchefen understreger i det skriftlige svar, at en enkelt hændelse ikke vil ændre på, at Copenhell har et fantastisk publikum.

- Vi har eksisteret siden 2010, og selvfølgelig ændrer sammensætningen sig over årene, i takt med at nogle trækker sig, og nye kommer til.

- Vores publikum er der for musikken, stemningen og fællesskaberne, og det er vi meget taknemmelige for.

/ritzau/


Nr. 653 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 08:38:22

Før markedet åbner: Fokus på Novo og Irans svar på USA-angreb Tryk Her
Før markedet åbner: Fokus på Novo og Irans svar på USA-angrebWeekendens amerikanske bombninger af tr...
Nr. 652 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 08:38:11

Storaktionær sælger ud af Nordfyns Bank-aktier efter vingeskudt fusion Tryk Her
Storaktionær sælger ud af Nordfyns Bank-aktier efter vingeskudt fusion SJF Bank, tidligere Spar...
Nr. 651 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 08:38:11

Storaktionær sælger ud af Nordfyns Bank efter vingeskudt fusion Tryk Her
Storaktionær sælger ud af Nordfyns Bank efter vingeskudt fusion SJF Bank, tidligere Sparekassen...
Nr. 650 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 08:38:11

Bekymret forsker advarer om mangel på 13.000 lærere i 2030 Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der vil ifølge fremskrivninger mangle omkring 13.000 uddannede lærere i folkeskolen i 2030, og derfor er det stærkt bekymrende, at blot fire ud af ti lærerstuderende har folkeskolen som førsteprioritet i arbejdslivet.

Sådan lyder det fra Andreas Rasch-Christensen, forskningschef hos VIA University College i Aarhus, efter en ny undersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds.

- Vi ved, at lærernes kvalifikationer isoleret set er meget betydningsfulde for ikke bare elevernes faglige udvikling, men også deres trivsel.

Respondenterne i undersøgelsen angiver forskellige årsager. Nogle har ikke fået tilstrækkelig vejledning i praktikken. Andre har ikke følt sig som en del af lærerfællesskabet på den skole, de har været i praktik på.

Andreas Rasch-Christensen siger, at det for mange kan være et praksischok at komme ud i virkeligheden.

- Nogle oplever en folkeskole, der er meget presset, og så tænker de, at det bliver svært.

Han påpeger også, at lærerstuderende har en klar forventning om at komme ud og fokusere på forskellige fagligheder - de skal være matematiklærere eller musiklærere eller dansklærere.

- Og hvis de så føler, at de primært er socialpædagoger, er der et misforhold mellem forventninger og den praksis, de møder, siger han.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har fulgt de lærere, der blev uddannet i 2015, i fem år.

Her var konklusionen, at der fem år senere var seks ud af ti, der arbejdede i folkeskolen. De andre arbejdede på private grundskoler, var ikke i job eller var helt uden for grundskoleområdet.

Andreas Rasch-Christensen nævner også en række andre tal, der vækker bekymring. Eksempelvis er der et frafald på 35-45 procent på læreruddannelsen.

Det er egentlig, mener han, en god ting, at læreruddannelsen er mangfoldig og kan få den uddannede mange forskellige steder hen.

Men med den aktuelle udvikling er det et problem for folkeskolen.

- Så det er selvfølgelig et bekymrende tal, siger han.

/ritzau/


Nr. 649 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 08:32:19

Manglende efterspørgsel rammer dansk industri Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danske industrivirksomheder mangler i stadigt stigende grad ordrer.

Det fremgår af Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for juni, som er resultatet af en rundspørge blandt en række erhvervsvirksomheder i forskellige brancher.

De bliver blandt andet spurgt om, hvad der forhindrer dem i at producere mere.

Her svarer hele 51 procent af industrivirksomhederne, at de er påvirket af mangel på efterspørgsel.

Det er en stigning på fem procentpoint i forhold til maj, og det er samtidig den højeste andel i de 35 år, hvor statistikken er lavet.

Går man bare nogle år tilbage, var det ellers mangel på materialer og udstyr, der var den største udfordring for industrien. Det gav 65 procent udtryk for i april 2022.

Nogenlunde samtidig gav mere end 40 procent udtryk for, at manglende arbejdskraft satte en begrænsning på, hvad de kunne producere.

I den seneste undersøgelse er det kun henholdsvis 13 og 9 procent, der angiver disse to årsager som begrænsende.

Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv, mener, at årsagen til den manglende efterspørgsel skal ses i sammenhæng med de bebudede amerikanske toldstigninger.

De fik mange virksomheder til at fylde op på lagrene, som de siden har tæret på.

- Her og nu er jeg ikke super bekymret over for udviklingen i efterspørgslen efter danske industrivarer, og vi forventer overordnet en fortsat fornuftig udvikling i industriproduktionen over de kommende måneder.

- Men det er klart, at vi følger udviklingen tæt, og at en forværring i handelskrigen med USA er en stor usikkerhed, siger han.

Danmarks Statistik beregner også en samlet erhvervstillidsindikator på baggrund af besvarelserne. Den steg svagt fra 103,0 til 103,3 i juni.

Billedet flugter godt med de tilbagemeldinger, som Dansk Industri får fra deres medlemmer.

- Der er fortsat lidt flere, som melder om gode frem for dårlige vækstudsigter, men usikkerhed fylder meget og er aktuelt den største barriere for vækst i det kommende år, siger Morten Granzau, der er vicedirektør i Dansk Industri.

En erhvervstillidsindikator over 100 er et udtryk for, at der generelt er positive forventninger til fremtiden.

/ritzau/


Nr. 648 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 08:26:00

DM i 35 sportsgrene skydes i gang samtidigt Tryk Her

Nr. 647 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 08:14:51

Irans øverste leder: Israel har begået stor fejl Tryk Her

Tryk for at læse mere

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, lader til at være kommet med sin første udtalelse efter det amerikanske angreb på iranske atomanlæg.

På X udtaler Khamenei sig ikke umiddelbart om USA's angreb i weekenden, men fordømmer mandag i stedet de israelske angreb på Iran.

- Straffen fortsætter, skriver Khamenei ledsaget af en grafik af et dødningehoved midt i en mørk by, mens ildkugler falder ned fra himlen.

Han fortsætter:

- Den zionistiske fjende (iranske myndigheders typiske måde at henvise til Israel på, red.) har begået en alvorlig fejl, en stor forbrydelse. Den skal straffes - og den bliver straffet. Den bliver straffet lige nu.

USA's angreb ramte tidligt søndag dansk tid tre atomanlæg. Der var tale om Fordow-anlægget og to yderligere anlæg, som ligger ved byerne Natanz og Isfahan.

Det var den første direkte amerikanske involvering i konflikten mellem Iran og Israel.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, kaldte angrebene en "stor succes", og både han og forsvarsminister Pete Hegseth hævder at have ødelagt atomprogrammet. Men der er stadig uklarhed om, hvor hårdt det iranske atomprogram blev ramt.

Siden det amerikanske angreb har Iran og Israel fortsat angrebene mod hinanden. Tidligt mandag har der igen været luftangreb mellem de to lande.

Verden venter dog stadig på, om Iran har andre modsvar klar på USA's angreb, hvor der blandt andet blev anvendt 14 såkaldte bunker buster-bomber, der kan trænge dybt ned i jorden.

Analytikere peger på, at Irans modsvar eksempelvis kunne blive et angreb på amerikanske baser i regionen eller et forsøg på at lukke Hormuzstrædet, der har stor betydning for den globale oliehandel.

Sidstnævnte er allerede blevet godkendt af Irans parlament søndag. Men det statsejede Press TV rapporterer, at den endelige beslutning ligger hos Det Øverste Nationale Sikkerhedsråd i Iran. Det ledes ifølge nyhedsbureauet Reuters af en person udpeget af ayatollah Ali Khamenei.

/ritzau/


Nr. 646 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 08:00:00

Skovflåt kan smitte med smertefuld sygdom: 'Vi ved ikke, hvor mange der bliver syge i Danmark' Tryk Her
Et treårigt forskningsprojekt om borrelia-gigt går i gang nu.
Nr. 645 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 07:57:00

Mand meldes henrettet i Iran efter anklage om israelsk spionage Tryk Her

Nr. 644 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 07:47:00

Dansk Folkeparti kritiserer 8 ud af 10 biskopper efter pres på regeringen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ugens Morgensamling starter, hvor den sluttede i sidste uge: med Iran, Israel og Donald Trump. I fredags lød meldingen, at den amerikanske præsident gav sig selv to uger til at beslutte, hvorvidt USA skulle involveres i krigen mellem Iran og Israel eller ej – men to ugers betænkningstid blev det alligevel ikke til.

Natten til søndag udførte USA et bombeangreb mod tre iranske atomanlæg, og det har placeret det iranske regime i en exceptionelt sårbar position, lyder det i en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad. Det iranske regime står nu over for et valg mellem total overgivelse eller hævnaktioner, der kan resultere i regimets eget forfald. 

I dagens avis kan du også læse, hvordan tidligere udenrigsminister Per Stig Møller mener, at det grundlæggende er positivt, at Iran nu er sat ud af spillet, samt et interview med feltpræsten Kristine Krarup Ravn, der mener, at USA's angreb på Iran bør få danskerne til at føle sig særligt taknemmelige. 

Biskopper får kritik efter opfordring til regeringen8 ud af landets 10 biskopper kritiseres nu – især af Dansk Folkeparti – for at blande sig i udenrigspolitik. Det skriver Berlingske. De otte biskopper opfordrer i en fælles udtalelse regeringen til at "lægge pres" på Israel for at få stoppet krigshandlinger i Gaza. 

"Man har en forpligtelse til at være bevidst om sin rolle som biskop, og det er man ikke ved at bruge sin titel til at lægge pres på regeringen," lyder det fra kirkeordfører Mikkel Bjørn (DF). 

Men opfordringen er ikke underskrevet af alle landets biskopper, for nogle af dem mener, at indholdet og budskabet er alt for politisk og får det til at fremstå, som om den udtrykker hele den danske folkekirkes holdning til situationen i Mellemøsten. Udtalelsen blev forleden offentliggjort på folkekirkens egen hjemmeside.

Miljøminister tilstår regelbrudMiljøministeriet har siden 2011 brudt miljøreglerne ved at undlade at indføre grænseværdier for miljøfarlige stoffer i fisk, muslinger og havbund, selvom embedsmænd i mindst 14 år har advaret om det. Det betyder, at forureningen i de danske farvande reelt ikke er blevet målt eller håndteret, skriver DR. 

Miljøminister Magnus Heunicke (S) erkender nu, at det er i strid med EU-reglerne og kalder det en "stor undladelsessynd". Han mener, det politiske niveau bærer ansvaret og kalder forvaltningen af vandmiljøet "dybt elendig".

En million træer og buske kasseresOver en million planteklare træer og buske kasseres nu på planteskoler, fordi skovrejsningen er gået i stå. Lovgivning og økonomiske incitamenter for landmænd er nemlig endnu ikke på plads, selvom den grønne trepartsaftale skal sikre 250.000 hektar ny skov. Målet er 70.000 hektar allerede i 2030, men direktør for planteskole kalder det for "utopi". 

I Ministeriet for Grøn Trepart kalder minister Jeppe Bruus (S) det "rigtig ærgerligt", at planteskoler nu destruerer over en million planter, alt imens ambitionen er at rejse mere skov – men han er positivt stillet over for 2030-målsætningen. 

Vi vil fred her til lands Vi runder dagens Morgensamling af omkring bålet. I dag er det sankthans, og selvom de færreste har styr på, hvad vi egentlig fejrer til sankthans, så står traditionen stærkt i en tid med længsel efter ritualer. 

Lysten til at fejre sankthansaften er nemlig stor – også selvom datoen i år falder på en mandag. Men faktisk er det ikke helt korrekt at sige, at vi "fejrer sankthans". Det er nemlig slet ikke derfor, at der tændes for bålene og skrues op for fællessangen. Læs mere om, hvorfor man holder sig vågen og tænder bål her.


Nr. 643 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 07:46:32

Investorer har skarpt fokus på svar fra Iran efter angreb: Sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Investorer har skarpt fokus på svar fra Iran efter angreb: Sådan bliver handelsdagenHvilken gengælde...
Nr. 642 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 07:46:32

Investorer har fokus på svar fra Iran efter angreb: Sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Investorer har fokus på svar fra Iran efter angreb: Sådan bliver handelsdagenHvilken gengældelse kom...
Nr. 641 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 07:43:00

Demonstrant om Trumps bombetogt i Iran: 'Vi har åbnet Pandoras æske' Tryk Her
Rundt om i USA demonstrerer folk på gaden - både for og imod USA's involvering i Israels krig mod Iran.
Nr. 640 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 07:35:07

Mand meldes henrettet af Iran efter anklage om israelsk spionage Tryk Her

Tryk for at læse mere

I Iran er en mand blevet henrettet, efter at han var blevet dømt til døden for angiveligt at have samarbejdet med den israelske efterretningstjeneste.

Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Tasnim mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Manden blev anholdt i slutningen af 2023.

Ifølge Tasnim var han leder af en cybergruppe, der havde tilknytning til efterretningstjenesten Mossad.

- Mohammad-Amin Mahdavi Shayesteh blev hængt denne morgen for et efterretningssamarbejde med det zionistiske regime, lyder det ifølge AFP fra det iranske retssystem, der bruger Irans betegnelse for Israel.

Shayesteh blev også dømt for at samarbejde med tv-kanalen Iran International. Det er en tv-kanal med base i London, der sender nyheder på persisk og er kritisk over for den iranske regering.

Iran anser kanalen for at have forbindelser til Israel og har ifølge AFP også kaldt den en "terrororganisation" under de landsdækkende protester i 2022.

Israelske medier har også tidligere i juni berettet om iranske henrettelser af personer, der var dømt for at spionere for Israel.

Senest skrev nyhedsbureauet AFP søndag, at Iran samme dag havde henrettet en mand, der ved en iransk domstol var blevet fundet skyldig i at være spion for Mossad. Det oplyste det iranske retsvæsen på sin hjemmeside ifølge AFP.

- Majid Mosayebi blev i morges hængt efter at have gennemgået hele strafprocessen, og efter at hans dom var blevet stadfæstet af højesteret, skrev retsvæsnet.

Iran har optrappet jagten på personer, der mistænkes for at spionere for Israel, siden Israel for cirka halvanden uge siden indledte en operation i Iran, og konflikten mellem de to lande brød ud.

/ritzau/


Nr. 639 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 07:30:35

Bocian: USA’s angreb på Iran behøver ikke at få store økonomiske effekter Tryk Her
Bocian: USA’s angreb på Iran behøver ikke at få store økonomiske effekterEfter en weekend med spekul...
Nr. 638 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 07:24:00

Fire dræbte og flere sårede efter russisk luftangreb Tryk Her

Nr. 637 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 07:07:31

Ministerium har brudt regler for havmiljø trods advarsler år tilbage Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) en undladelsessynd, at man i årtier ikke har haft indført grænseværdier på en række miljøfarlige stoffer i muslinger, fisk og havbund.

Og så er det i strid med reglerne for havmiljø.

Det erkender ministeren til DR, efter at mediet har foreholdt ham dokumenter fra embedsmænd i ministeriet med advarsler, der går mindst 14 år tilbage.

Helt konkret er der tale om, at man fra dansk side ikke har indført grænseværdier for en række forurenede stoffer i fisk, muslinger og havbund.

Miljøfarlige stoffer er blandt andet tungmetaller og kemikalier såsom nikkel, arsen og PCB.

Grænseværdierne skal bruges til at kunne se, om havmiljøet er forurenet og dermed kunne igangsætte tiltag for at nedbringe en forurening.

Målingerne af miljøfarlige stoffer i havet er i årevis primært blevet foretaget i muslinger, fisk og havbundsmateriale.

Men størstedelen af målingerne er ikke blevet regnet med i Miljøministeriets tilstandsvurderinger af vandmiljøet på grund af manglende grænseværdier.

Det har haft betydning for vurderingen af kystvandenes tilstand. Det kunne DR berette torsdag efter at have fået aktindsigt i et udkast til en ny vurdering.

Her skrev mediet, at stort set alle 123 vandområder langs de danske kyster er forurenede med flere miljøfarlige stoffer, end Miljøministeriet hidtil har fortalt.

I de nuværende tilstandsvurderinger er 9 ud af 123 vandområder så forurenede med mindst fem miljøfarlige stoffer, at tilstanden er for dårlig for dyr og planter.

Hvis de nye grænseværdier indføres, vil tallet være 75 i stedet for 9.

Ministeriet lægger ifølge DR nu op til at indføre nye grænseværdier for flere miljøfarlige stoffer i netop muslinger, fisk og havbund.

Og det er derfor, at de danske kyster kommer til at fremstå langt mere forurenede end hidtil.

/ritzau/


Nr. 636 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 07:06:00

57 soldater bortført i Colombia Tryk Her

Nr. 635 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 07:00:03

Dansk EU-formandskab vil fremme nye teknologier og grøn landbrugsstøtte Tryk Her

Tryk for at læse mere

Europæisk landbrugsstøtte skal målrettes grønne initiativer, og nye genomteknikker skal udbredes.

Det vil minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V) arbejde for, når Danmark overtager EU-formandskabet fra den 1. juli 2025.

Regelforenkling kommer til være i højsædet under det danske formandskab generelt, og det kommer også til at spille en stor rolle i landbrugssektoren, siger Jacob Jensen.

Ofte handler landbrugsdebatten ifølge ministeren om, at reglerne skal udformes til fordel for enten landmændenes økonomi eller til fordel for at beskytte klima og miljø.

Men Jacob Jensen mener, at der godt kan være plads til begge dele.

- Der har vi i Danmark fundet en model for, at det kan være både og, fordi der gives økonomisk støtte og de rigtige incitamenter til, at landmanden kan se sig selv i en produktionsomlægning.

Han mener, at der en risiko for, at den europæiske produktion af fødevarer overhales af producenter fra andre kontinenter, hvis EU's landbrug ikke bliver mere effektiv og konkurrencedygtig.

Ifølge Jensen kan EU-Kommissionen og de andre EU-lande finde inspiration i Danmarks oprettelse af grøn trepart sidste år.

Forhandlingerne om EU's landbrugsstøtte er en del af den såkaldte MFF - EU's flerårige budget.

Budgetforhandlingerne forventes at begynde i EU-Ministerrådet under det danske formandskab, efter at EU-Kommissionen har præsenteret sit udspil i juli.

Landbrugsstøtten udgør omkring en tredjedel af EU's mangeårige budget.

Det er ikke sandsynligt, at budgettet bliver forhandlet færdigt under dansk formandskab.

Ifølge ministeren er det til gengæld muligt at komme i mål med forhandlinger om brugen af nye genomteknikker (NGT) i EU.

Teknologien kan blandt andet bruges til at gøre planter mere resistente over for tørke og svampeangreb.

Men det kan blive en udfordring i forhandlingerne, at der i andre europæiske lande er store bekymring for, at teknologien manipulerer planterne i for høj grad.

- Det er et faktum, at hvis ikke vi gør det i Europa, så er der andre, der gør det – ikke mindst USA. Og så mister det danske og europæiske landbrug konkurrenceevnen. Det har vi ikke råd til, siger Jacob Jensen.

Det er ifølge ministeren et af de områder, han vil lægge mange kræfter i at forhandle videre.

Ifølge Jacob Jensen kan det komme ham til gode i sin rolle som leder af forhandlingerne, at Danmark er et land, der er kendt for at være effektivt.

- Det kan blive en fordel, at vi også kommer fra det høje nord, hvor vi faktisk har leveret nogle gode resultater - ikke mindst på grøn trepart og mange andre steder, siger Jensen.

/ritzau/


Nr. 634 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 07:00:00

Kun én storbank giver dig positiv rente på din lønkonto Tryk Her
Kun én storbank giver dig positiv rente på din lønkontoRenterne er kun gået i én retning, det senest...
Nr. 633 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 07:00:00

I skyggen af trusler mod Grønland arbejder prins Joachim på at styrke forsvarssamarbejdet med USA Tryk Her
Ifølge prinsen kan forsvarsindustrien være en vej til at mildne det kriseramte forhold mellem Danmark og USA.  
Nr. 632 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:51:14

Trump: Iran og Israel er enige om våbenhvile – få overblikket her Tryk Her
Trump: Iran og Israel er enige om våbenhvile – få overblikket her  window.addEventListener('...
Nr. 631 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:51:14

Trump om angreb: Vi ramte “bullseye”– få seneste nyt her Tryk Her
Trump om angreb: Vi ramte “bullseye”– få seneste nyt her  window.addEventListener('message',...
Nr. 630 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:51:14

Trump om angreb: Vi ramte “bullseye” – følg med her Tryk Her
Trump om angreb: Vi ramte “bullseye” – følg med her  window.addEventListener('message', (eve...
Nr. 629 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:51:14

Trump melder om våbenhvile – Iran afviser: Få seneste nyt her Tryk Her
Trump melder om våbenhvile – Iran afviser: Få seneste nyt her  window.addEventListener('mess...
Nr. 628 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:51:14

Qatar lukker sit luftrum – følg med her Tryk Her
Qatar lukker sit luftrum – følg med her  window.addEventListener('message', (event) => {...
Nr. 627 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:51:14

Oliepriser dykker efter iransk angreb på amerikanske baser – få seneste nyt her Tryk Her
Oliepriser dykker efter iransk angreb på amerikanske baser – få seneste nyt her  window.addE...
Nr. 626 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:51:14

Oliepriser dykker efter Irans angreb – få overblikket her Tryk Her
Oliepriser dykker efter Irans angreb – få overblikket her  window.addEventListener('message'...
Nr. 625 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:51:14

Medier: Eksplosioner kan høres i Qatar– få seneste nyt her Tryk Her
Medier: Eksplosioner kan høres i Qatar– få seneste nyt her  window.addEventListener('message...
Nr. 624 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:51:14

Israel bomber fængsel og Fordow – følg med her Tryk Her
Israel bomber fængsel og Fordow – følg med her  window.addEventListener('message', (event) =...
Nr. 623 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:51:14

Israel bomber fængsel og andre symbolske regimemål – følg med her Tryk Her
Israel bomber fængsel og andre symbolske regimemål – følg med her  window.addEventListener('...
Nr. 622 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:51:14

Israel angriber Iran med “hidtil uset kraft” – følg med her Tryk Her
Israel angriber Iran med “hidtil uset kraft” – følg med her  window.addEventListener('messag...
Nr. 621 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:51:14

Iran angriber amerikanske militærbaser – oliepriser falder – få seneste nyt her Tryk Her
Iran angriber amerikanske militærbaser – oliepriser falder – få seneste nyt her  window.addE...
Nr. 620 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:51:14

Iran angriber amerikanske militærbaser – få seneste nyt her Tryk Her
Iran angriber amerikanske militærbaser – få seneste nyt her  window.addEventListener('messag...
Nr. 619 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:51:14

Iran angriber amerikansk base – oliepriser dykker – få seneste nyt her Tryk Her
Iran angriber amerikansk base – oliepriser dykker – få seneste nyt her  window.addEventListe...
Nr. 618 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:51:14

Danskere iler til benzintanken i frygt for olieprisen – følg med her Tryk Her
Danskere iler til benzintanken i frygt for olieprisen – følg med her  window.addEventListene...
Nr. 617 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:51:14

Bombefly lander i USA efter 36 timer i luften – følg med her Tryk Her
Bombefly lander i USA efter 36 timer i luften – følg med her  window.addEventListener('messa...
Nr. 616 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:43:47

Sankthansaften bliver blæsende med risiko for byger Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efter en varm og solrig weekend vender vi denne uge vejrmæssigt tilbage til noget, der minder lidt mere om det normale danske sommervejr.

Det fortæller Lars Henriksen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

I løbet af mandag vil flere byger trække ind over hele landet.

- Det giver muligvis skybrud, der kan komme med hagl, torden og også nogle kraftige vindstød, siger Lars Henriksen.

Derfor har DMI mandag udsendt et varsel om risiko for voldsomt vejr.

Et skybrud betyder, at der falder mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.

Når rækken af byger efterhånden har passeret ind over landet, vil vinden tage til fra vest. Vinden bliver jævn til hård. Ved kysterne kan vinden blive af kulingstyrke.

Om aftenen vil der være risiko for byger, mens temperaturerne vil ligge mellem 12 til 15 grader.

- Det bliver en lidt typisk sankthansaften, hvor vi flere steder får godt gang i vinden, og hvor byger kan forstyrre det hele lidt, siger Lars Henriksen.

Han anbefaler, at man forbereder sig på vejrforholdene, hvis man har planer om at skulle udendørs og tænde bål mandag aften.

- Man skal nok klæde sig godt på og have en paraply og noget regntøj med for en sikkerheds skyld.

- Blæser det for meget, kan man nok også frygte, at man nogle steder tænker, at det ikke går at sætte gang i bålet. Men det må man jo holde øje med, tilføjer meteorologen.

Det ustadige vejr fortsætter efter mandag.

De kommende dage vil nemlig være præget af perioder med byger og sol, mens temperaturerne i dagtimerne vil ligge mellem 15 og 22 grader. Det bliver varmest i den østlige del af landet.

/ritzau/


Nr. 615 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:31:00

Det er på tide at sende NATO på historiens losseplads Tryk Her

Mens NATO’s næste topmøde nærmer sig – på baggrund af en eskalerende stedfortræderkrig i Ukraine og en folkemordslignende rædsel i Gaza – må den fornuftige og moralske verden rejse sig i trods og sprænge de ideologiske lænker. NATO er en zombiealliance, der vakler fremad trods sin irrelevans, med hugtænderne dryppende af blodet fra de nationer, …


Nr. 614 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:12:02

Mindst fire meldes dræbt i russisk droneangreb mod Kyiv Tryk Her
Mindst fire meldes dræbt i russisk droneangreb mod KyivMindst fire personer er blevet dræbt efter et...
Nr. 613 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:12:02

Fem civile meldes såret i russisk droneangreb på Kyiv Tryk Her
Fem civile meldes såret i russisk droneangreb på KyivEt russisk droneangreb har natten til mandag ra...
Nr. 612 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:05:14

Trump: Israel og Iran har begge brudt våbenhvile – følg med her Tryk Her
Trump: Israel og Iran har begge brudt våbenhvile – følg med her  window.addEventListener('me...
Nr. 611 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:05:14

Trump: “Våbenhvilen er nu trådt i kraft. Lad venligst være med at bryde den!” Tryk Her
Trump: “Våbenhvilen er nu trådt i kraft. Lad venligst være med at bryde den!”  window.addEve...
Nr. 610 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:05:14

Trump raser mod Israel og Iran: “De ved ikke, hvad f... de laver” – følg med her Tryk Her
Trump raser mod Israel og Iran: “De ved ikke, hvad f... de laver” – følg med her  window.add...
Nr. 609 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:05:14

Trump melder om våbenhvile – Iran afviser: Følg med her Tryk Her
Trump melder om våbenhvile – Iran afviser: Følg med her  window.addEventListener('message',...
Nr. 608 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:05:14

Netanyahu bekræfter våbenhvile: Vi har opnået “alle mål” i Iran Tryk Her
Netanyahu bekræfter våbenhvile: Vi har opnået “alle mål” i Iran  window.addEventListener('me...
Nr. 607 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:05:14

Israel beskylder Iran for brud på våbenhvile – følg med her Tryk Her
Israel beskylder Iran for brud på våbenhvile – følg med her  window.addEventListener('messag...
Nr. 606 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:05:14

Israel bekræfter våbenhvile: Vi har opnået “alle mål” Tryk Her
Israel bekræfter våbenhvile: Vi har opnået “alle mål”  window.addEventListener('message', (e...
Nr. 605 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:05:14

Israel bekræfter våbenhvile med Iran – følg med her Tryk Her
Israel bekræfter våbenhvile med Iran – følg med her  window.addEventListener('message', (eve...
Nr. 604 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:05:14

Iransk statsmedie: Våbenhvile er trådt i kraft – følg med her Tryk Her
Iransk statsmedie: Våbenhvile er trådt i kraft – følg med her  window.addEventListener('mess...
Nr. 603 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:05:14

Iran bryder våbenhvile og angriber med missiler – følg med her Tryk Her
Iran bryder våbenhvile og angriber med missiler – følg med her  window.addEventListener('mes...
Nr. 602 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:05:14

Iran bryder våbenhvile – Israel lover “intenst” og “kraftigt” modsvar Tryk Her
Iran bryder våbenhvile – Israel lover “intenst” og “kraftigt” modsvar  window.addEventListen...
Nr. 601 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 06:01:00

Eksperter: Prisen for erhvervslivet har været med til at afgøre, om Miljøministeriet ville følge miljøreglerne for havet Tryk Her
Gentagne beregninger af prisen for erhvervslivet har i årevis fastholdt Miljøministeriet i at bryde miljøreglerne, vurderer eksperter.
Nr. 600 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 05:28:35

Beboere i Sønderborg blev evakueret efter lækage fra gasflaske Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tidligt mandag morgen blev beboere på Æblegade i Sønderborg evakueret efter en anmeldelse om gaslugt.

Det skrev Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X klokken 05.09.

En time senere skriver politiet, at beboerne igen er vendt retur til deres lejligheder.

Evakueringen har omhandlet to opgange, hvor der er tilmeldt 14 personer på de berørte adresser.

Anmeldelsen om kraftig gaslugt fik politiet klokken 04.13.

Beboerne blev bedt om at åbne deres vinduer og derefter forlade bygningen.

- Lækagen er lokaliseret og stammer fra en gasflaske, der blev opbevaret i en baggård bag ejendommene, skriver politiet klokken 06.07 på X.

Politiet oplyser, at det mandag morgen fortsat er på stedet "lidt endnu".

Samtidig bliver der holdt øje med, om der er nogen, der begynder at udvise symptomer på, at de har indåndet for meget gas.

/ritzau/


Nr. 599 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 05:00:03

Seks ud af ti lærerstuderende vil gå andre veje end folkeskolen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ifølge en ny undersøgelse vil over halvdelen af landets lærerstuderende forsøge at få job andre steder end folkeskolen, når de er færdige med uddannelsen.

Fire ud af ti lærerstuderende svarer i undersøgelsen, der er lavet af Lærerstuderendes Landskreds og har 938 respondenter, at deres førsteprioritet er at søge et job i folkeskolen.

Det får advarselslamperne til at blinke kraftigt hos Danmarks Lærerforening, hvor formand Gordon Ørskov Madsen ser flere årsager.

- Noget af årsagen ligger i dårlige erfaringer med praktikperioder i folkeskolen. Vi ved, at det, de studerende oplever i praktikperioden, har stor betydning for deres motivation for at søge i folkeskolen efterfølgende.

I undersøgelsen er det 21 procent, der svarer, at de ikke har fået tilstrækkelig vejledning i praktikken.

Herudover siger over 40 procent, at de ikke har følt sig som en del af lærerfællesskabet i perioden.

Ifølge Gordon Ørskov Madsen kan der i folkeskolen opleves et arbejdspres, der er for stort, og en opgave, der er for kompliceret, og som den nyuddannede står for alene med.

Spørgsmål: Det er jo unge mennesker, der svarer her. Er det ikke meget naturligt, at de ikke helt har fundet ud af, hvad de vil?

- Jeg kan godt forstå, man måske ikke er helt afklaret med, hvor man vil søge hen. Jeg synes bare, at tallet er så lavt. Det er et advarselssignal.

Lærerformanden påpeger, at der altid vil være en stor gruppe af nyuddannede lærere, som ønsker at prøve en friskole eller efterskole først.

Her vil der typisk være lidt bedre rammer, lidt færre elever i klasserne og ikke helt så store inklusionsudfordringer som i folkeskolen.

- Og det ville jo være fint nok, hvis de startede der og søgte ind i folkeskolen efter. Det er bare ikke det, der sker. Der er for mange, der ikke søger job i folkeskolen, og for mange, der ikke bliver der ret længe, siger Gordon Ørskov Madsen.

Han bakkes op af tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har fulgt de lærere, der blev uddannet i 2015, i fem år.

Her var konklusionen, at seks ud af ti fem år efter arbejdede i folkeskolen. De andre arbejdede på private grundskoler, var ikke i job eller var helt udenfor grundskoleområdet.

/ritzau/


Nr. 598 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 04:17:47

Olieprisen tager et hop efter amerikanske angreb mod Iran Tryk Her

Tryk for at læse mere

Olieprisen stiger i kølvandet på USA's angreb på tre atomanlæg i den olieproducerende stat Iran i weekenden.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til mandag dansk tid.

Da handlen åbnede efter weekenden, steg priserne med mere end fire procent på både den europæiske Brent-olie og den amerikanske WTI-olie.

Prisen nåede ved børsåbningen det højeste niveau siden januar i år.

Siden er priserne faldet en smule.

Natten til mandag ligger prisen på en tønde Brent-olie således 2,2 procent højere end ved børsåbning, mens prisen på en tønde WTI-olie er steget med 2,1 procent, siden handlen åbnede.

Iran er verdens niende største producent af olie. Landet producerer omkring 3,3 millioner tønder olie om dagen. Halvdelen af olien eksporteres, mens landet beholder den anden halvdel til eget forbrug.

Prisen på olie bevæger sig typisk, når der udspiller sig en konflikt i den del af verden.

Spændinger i Mellemøsten kan nemlig skabe bekymring for, at det får en betydning for olieforsyningerne - og dermed prisen.

Iagttagere af oliemarkedet frygter, at Iran som modsvar på de amerikanske angreb vil lukke Hormuzstrædet.

Søndag var der meldinger om, at Irans parlament vil lukke Hormuzstrædet.

Den endelige beslutning ligger dog angiveligt hos Irans Øverste Nationale Sikkerhedsråd.

Strædet, der ligger mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten, er et af de mest trafikerede i verden. En femtedel af verdens olie transporteres ad denne rute.

Økonomer hos banken MUFG advarer ifølge AFP om stor usikkerhed i udviklingen af olieprisen. I en analyse fra økonomerne lyder det, at olieprisen kan stige med op til 10 dollar per tønde.

/ritzau/


Nr. 597 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 04:00:00

Nu er den her: Teslas robottaxaer på gaden i Austin, Texas Tryk Her
De selvkørende robottaxa blev præsenteret i oktober sidste år. I første omgang er det et begrænset antal, som i går blev sat på gaden.
Nr. 596 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 03:52:55

Aviser: Europa skal træde i karakter i lyset af krig i Mellemøsten Tryk Her

Tryk for at læse mere

Europa skal spille en større rolle, når det kommer til international sikkerhed, set i lyset af den seneste udvikling i Mellemøsten, hvor USA i weekenden angreb tre iranske atomanlæg.

Det mener både Jyllands-Posten og Politiken, som i mandagens avis har sat lederplads af til at opfordre til en mere proaktiv europæisk linje.

Hvordan den linje konkret skal se ud, er de to aviser dog mindre enige om.

Jyllands-Posten lægger vægt på, at atomforsvaret i Europa skal styrkes.

Det skyldes, at atomvåben - og atomoprustning - spiller en væsentlig rolle i konflikter både i Mellemøsten og på europæisk jord, lyder det fra avisen.

Det er samtidig uklart, i hvor stor grad Europa kan blive ved med at læne sig op ad USA, når det kommer til atomforsvar, mener Jyllands-Posten. Derfor må Europa træde i karakter.

- Realistisk set må en sådan slagstyrke basere sig på Storbritanniens og Frankrigs eksisterende arsenaler, men med en bredere europæisk dimension og nye investeringer særligt i taktiske atomvåben.

Politiken lægger omvendt vægt på, at EU i fællesskab med FN skal sætte alt ind på at få parterne til at indstille angrebene.

- Danmark har en nøglerolle begge steder. Om lidt over en uge overtager vi formandskabet i EU, og vi er medlem af Sikkerhedsrådet. Den rolle forpligter, både til at insistere på at håndhæve folkeretten og til at arbejde for fred, står der i avisens leder.

Også Berlingske har sat lederplads af til det amerikanske angreb på Irans atomprogram.

Her lyder det, at USA har taget et historisk vigtigt skridt.

- Vi kender ikke det fulde billede af, hvilke implikationer USA's angreb på Iran får i Mellemøsten og for resten af verden. Men for nu ser det ud til, at Israel og USA i fællesskab har formindsket Irans militære og politiske magt og sat atomprogrammet væsentligt tilbage.

Det er isoleret set svært at være ked af, lyder det afslutningsvist i lederen.

/ritzau/


Nr. 595 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 03:42:00

Avisen Børsen nedlægger lederformat Tryk Her

Nr. 594 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 02:37:31

Børsen dropper avistradition og nedlægger lederformatet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Lederartikler vil fremover ikke være at finde i avisen Børsen.

Avisen har besluttet sig for at nedlægge formatet.

Det skriver Børsens ansvarshavende chefredaktør, Nikolaj Sommer, i det, som han omtaler som avisens sidste leder.

Børsen har i et århundrede - ligesom mange andre danske aviser - dagligt udtrykt avisens holdninger til både aktuelle danske og udenlandske spørgsmål i lederartikler.

Men Sommer mener ikke længere, at formatet giver mening.

Han kalder avislederen et levn fra tider, hvor medier var tæt knyttet til politiske partier eller andre samfundsinteresser.

Chefredaktøren har kigget til USA, hvor han mener, at nogle medier er ulideligt politiske.

- Politiserede medier skaber ekkokamre og gør medierne til lette ofre for populistiske politikere, der ønsker at underminere den journalistiske troværdighed generelt, skriver han.

Han understreger, at danske medier ikke befinder sig samme sted som USA, men mener alligevel ikke, at udviklingen er fuldstændig fremmed i Danmark.

Samtidig mener han, at det vil styrke mediernes demokratiske legitimitet, hvis de flytter sig længere væk fra at kunne opfattes som politiske magtspillere.

Mens Børsen har valgt at nedlægge lederformatet, vil avisen i stedet skrue op for avisens øvrige opinionsstof, hvor mennesker mener noget under eget navn.

Det vil sige, at avisen fremover vil bringe flere kommentarer og debatformater.

Her vil kvalificerede og indsigtsfulde stemmer ifølge chefredaktøren dele deres analyser og vurderinger.

Børsen vil i de kommende måneder præsentere en række profiler, som får debut som kommentarskribenter i Børsen, skriver Nikolaj Sommer.

Han sætter ikke navne på disse personer, ligesom han heller ikke kommer nærmere ind på, hvilke type profiler der er tale om.

Nikolaj Sommer er forholdvis ny i rollen som ansvarshavende chefredaktør på Børsen. Han overtog posten, efter at Bjarne Corydon i april meddelte, at han bliver generaldirektør i DR 1. august.

/ritzau/


Nr. 593 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 23. Juni, 2025 01:52:31

Trump: Hvorfor skulle der ikke ske et regimeskifte i Iran Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, lufter natten til mandag dansk tid tanker om et regimeskifte i Iran.

Det gør han i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

- Det er ikke politisk korrekt at bruge udtrykket regimeskifte, men hvis det nuværende iranske regime er ude af stand til at gøre Iran stort igen (Make Iran Great Again, red.), hvorfor skulle der så ikke ske et regimeskifte, skriver Trump.

Hans kommentar kommer, efter at USA natten til søndag dansk tid angreb tre atomanlæg i Iran.

Efterfølgende afviste den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, at formålet med den amerikanske operation var et regimeskifte i Iran.

- Præsidenten gav grønt lys til en målrettet operation, der skulle neutralisere truslerne mod vores nationale interesser fra det iranske atomprogram samt beskytte vores soldater og vores allierede Israel.

- Missionen handlede ikke om - og har ikke handlet om - et regimeskifte, sagde han.

Iran var tidligere en vigtig allieret for USA i Mellemøsten. Men efter den islamiske revolution i 1979, som førte til etableringen af det nuværende præstestyre, har de to lande i høj grad set hinanden som fjender.

Nogle dage før de amerikanske angreb skrev Trump på Truth Social, at USA for nuværende ikke havde planer om at dræbe Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

- Vi ved, præcis hvor den såkaldte øverste leder gemmer sig. Han er et nemt mål, men han er i sikkerhed der, skrev Trump også.

14 såkaldte bunker buster-bomber, over 125 militærfly og over to dusin Tomahawk-missiler blev anvendt i det amerikanske angreb på Iran.

Tre atomanlæg blev ramt. Der var tale om Fordow-anlægget og to yderligere anlæg, som ligger ved byerne Natanz og Isfahan.

Der er stadig stor usikkerhed om det faktiske omfang af skader på atomanlæggene, da der er få uafhængige meldinger. Iran har meldt om langt mindre omfattende skader end USA.

/ritzau/


Nr. 592 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 23:31:23

Israel angriber radarstationer i det vestlige Iran Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israels militær siger søndag, at det har angrebet og ramt flere militære mål i Iran.

Herunder i de vestlige byer Kermanshah og Hamedan, hvor der foregår overvågning ved hjælp af satellitter og radarer, siger militæret, IDF, ifølge CNN.

Det har også angrebet faciliteter, hvor missiler opbevares, og hvorfra der kan affyres missiler, lyder det.

Det står ikke klart, hvilke skader der er sket, eller om der er sårede og dræbte.

Det iranske nyhedsbureau ISNA rapporterer, at tre mennesker er blevet dræbt søndag i et israelsk angreb, der har ramt en ambulance i det centrale Iran.

- Ambulancen var på vej til at overføre en patient, da den blev kraftigt beskadiget af et droneangreb, siger guvernøren Hamidreza Mohammadi Fesharaki.

- Alle i ambulancen - føreren, patienten og en ledsager - led martyrdøden. Droneangrebet fik ambulancen til at vige fra sin vejbane og køre ind i et andet køretøj, tilføjer han.

Angrebet skete i Najafabad, som ligger i den centrale provins Isfahan.

Der er også søndag aften dansk tid meldinger om angreb i det nordvestlige Iran.

Ifølge ISNA har to steder i byen Tabriz, der har omkring to millioner indbyggere, været mål for angreb.

Det står ikke klart, om der er sket skader, eller om der er tilskadekomne. Luftforsvaret blev aktiveret under angrebet, siger en chef for kriseberedskabet i provinsen.

Israel har ikke kommenteret meldingen om et angreb på en ambulance.

Iran og Israel har udvekslet angreb i over en uge. Natten til søndag meldte USA - Israels allierede - sig direkte ind i konflikten og udførte flere angreb på iranske atomanlæg.

Det var Israel, der i første omgang eskalerede en årelang konflikt med Iran ved at udføre en stribe af angreb den 13. juni, hvor atomanlæg blev ramt, og hvor højtstående militærfolk blev dræbt.

Israel hævdede, at det var nødvendigt for landets sikkerhed, fordi Iran var tæt på at udvikle atomvåben. En påstand, som det iranske styre har afvist.

Søndag siger den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at Israel er tæt på at have opnået sine mål i Iran efter de amerikanske angreb.

Han har her gentaget, at ambitionen er at ødelægge Irans atomprogram såvel som landets mulighed for at angribe med missiler.

- Vi bevæger os skridt for skridt mod at opnå de her målsætninger. Vi er meget, meget tæt på at komme i mål, siger Netanyahu.

Han tilføjer, at Israel vil indstille angrebene i Iran, når målene er nået.

/ritzau/AFP


Nr. 591 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 21:23:00

Person stukket ihjel i Viby J: 'Hændelsen er ikke banderelateret' Tryk Her

Nr. 590 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 21:15:23

Person stukket med skarp genstand er død Tryk Her

Tryk for at læse mere

Østjyllands Politi modtog søndag eftermiddag en anmeldelse om, at en person i en bil i Viby ved Aarhus var blevet stukket med en skarp genstand.

Personen er afgået ved døden, oplyser politikredsen på det sociale medie X søndag aften.

Politiet har anholdt en formodet gerningsmand, og der foretages massiv efterforskning i de kommende timer, lyder det.

Det understreges, at hændelsen ikke er banderelateret.

I opslaget kommer Østjyllands Politi ikke med nærmere informationer om hverken den afdøde eller den anholdte.

Yderligere oplysninger vil blive givet mandag formiddag, hedder det.

Anmeldelsen kom klokken 16.31. Siden har ordensmagten været massivt til stede på Grøndalsvej i Viby.

Også en ambulance og en lægebil ankom til området, som er afspærret, skriver TV2 Østjylland.

Ifølge mediet har politiet haft en drone i luften, og politiet har også gjort brug af politihunde.

Gerningsstedet omfatter blandt andet en parkeringsplads ved boligområdet, lyder det.

Omkring klokken 18 skrev politiet i første omgang på X, at betjente var rykket ud til stedet efter en anmeldelse om knivstikkeri.

- Der foretages kriminaltekniske undersøgelser, og efterforskning pågår, lød det.

/ritzau/


Nr. 589 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 21:07:00

Russisk missilangreb rammer ukrainsk øvelsesplads – mindst tre dræbt Tryk Her

Nr. 588 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 21:01:00

Embedsmand står frem: Advarede allerede i 2011 om problemer i Miljøministeriet Tryk Her
I tre årtier arbejdede Jens Brøgger Jensen i Miljøministeriet. I dag deler han sin undren over, at der ikke er blevet gjort mere for at komme forurening af havet til livs.
Nr. 587 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 20:16:00

Advarsel om kraftig blæst på Storebæltsbroen Tryk Her

Nr. 586 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 20:05:00

36 år efter overgreb vender Rikke nu frygten til styrke med hjælp fra Medusa Tryk Her
Der er kvinder verden over, der snakker om, hvor vigtige de her tatoveringer er for at hele efter overgreb, fortæller sociolog.
Nr. 585 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 20:04:00

Knivstikkeri anmeldt i Viby: Politi arbejder på stedet Tryk Her

Nr. 584 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 20:00:00

Nu begynder Kristeligt Dagblads store sommerkonkurrence: Test din viden om europæiske byer Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Så ta'r vi til Prag / Og kysser på Moldau / Og følger vejene til Rom / Danser rundt i Colosseum med tusind lys påSmiler over glas / Som vi skåler i Alsace / Får det nice i Nice / Og spiser pindeis  / På molen."

Det er sommer i Europa, og det synger Rasmus Nøhr om i sit glade sommerhit fra 2006. 

Europa tales der især meget om for tiden, hvor verdens uro har fået danskerne til at søge mod europæisk kultur. Og derfor handler årets sommerkonkurrence netop om noget mere nærliggende, nemlig kontinentets byer. 

Men hvor godt kender du Europas byer? Vi hjælper med ledetråde på Bagsiden, og gætter du korrekt, er du med i konkurrencen om fine daglige præmier og ikke mindst hovedpræmien. 

Fra i dag og de næste fem uger bringes der alle hverdage en ny ledetråd på bagsiden af avisen. Og glem ikke at læse avisen den følgende lørdag, hvor ugens by afsløres. Dit svar skal afgives på  k.dk/sommer

Redaktionen håber, I får fornøjelse af konkurrencen. Held og lykke!

Sommerkonkurrence: Gæt en europæisk byHvor mange ledetråde skal du bruge til at gætte ugens by? En ny ledetråd bringes på Bagsiden hver dag fra mandag til fredag, og lørdag offentliggøres det rigtige svar. Svaret skal gives digitalt. 

Svarer du rigtigt på ugens destination i sommerquizzen, får du 1 lod i lodtrækningen om hovedpræmien på 5000 kroner til dagligvarer (Salling Group). Svarer du rigtigt to dage, har du 2 lodder i lodtrækningen og så fremdeles. Bonus: Svarer du rigtigt på ugens destination, er du også med i lodtrækningen om dagens præmie. 

Giv dit bud på ugens by på k.dk/sommer

Dagens ledetråd 1 ud 5Ugens by har et indbyggertal på omkring 800.000 og har tidligere været hovedstad.


Nr. 583 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 19:53:00

Danmarks U21-herrer er ude af EM efter to franske mål på to minutter Tryk Her

Nr. 582 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 19:38:00

Mindst 20 døde efter bombeangreb på kirke i Syrien Tryk Her

Nr. 581 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 19:17:00

Minut for minut: Amerikansk forsvarschef gennemgår 'historisk' overraskelsesangreb mod Iran Tryk Her
14 bomber på i alt 190 ton blev i nat kastet ned over tre iranske atomanlæg under missionen 'Midnight Hammer'.
Nr. 580 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 19:16:00

Skudepisode ved kirke i USA: Mistænkt dræbt af sikkerhedsvagt Tryk Her

Nr. 579 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 19:12:07

Mindst 20 døde efter bombeangreb i kirke i Syrien Tryk Her

Tryk for at læse mere

En kirke i Syriens hovedstad, Damaskus, er søndag blevet udsat for et angreb af en selvmordsbomber.

Det oplyser landets indenrigsministerium ifølge Reuters.

Sundhedsmyndigheder og sikkerhedskilder oplyser, at mindst 20 mennesker er blevet dræbt.

Syriens statslige nyhedsbureau citerer sundhedsministeriet for at oplyse, at 52 personer er blevet såret.

Den formodede gerningsmand var ifølge indenrigsministeriet medlem af Islamisk Stat.

I en udtalelse fra ministeriet oplyses det, at han gik ind i kirken og åbnede ild, hvorefter han detonerede sin bombevest, skriver Reuters.

Angrebet skete i Sankt Elias-kirken i Dweila-nabolaget.

Ifølge en sikkerhedskilde har to mænd været involveret i angrebet, heriblandt selvmordsbomberen.

Episoden er det første selvmordsangreb i Damaskus siden den tidligere præsident Bashar al-Assad blev væltet i december 2024.

Den nye syriske præsident Ahmed al-Sharaa, som stod i spidsen for den lynoffensiv, der væltede Assad, har gentagne gange sagt, at han vil beskytte landets minoriteter.

Syriens udenrigsministerium kalder ifølge AFP angrebet på kirken for "et desperat forsøg på at underminere den nationale sameksistens".

I slutningen af maj sagde Islamisk Stat, IS, at den militante gruppe havde udført gruppens første angreb mod syriske regeringsstyrker siden Assads fald.

IS sagde i en udtalelse, at gruppen anbragte en eksplosiv anordning på et af de syriske styrkers køretøjer i den sydlige syriske provins Sweida.

Udtalelsen blev opfanget af den amerikanskbaserede Site Intelligence Group, som er en ngo, der overvåger jihadistiske medier, skrev AFP.

Både Site og Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr) sagde den gang, at det var første gang, at IS hævdede at stå bag et angreb målrettet Syriens nye regering.

Efter magtskiftet i Syrien har der været bekymring for, at de små grupper af IS, som er tilbage i Syrien, igen vil blusse op.

/ritzau/


Nr. 578 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 19:01:16

Derfor er Hormuzstrædet så vigtigt Tryk Her
Derfor er Hormuzstrædet så vigtigtHormuzstrædet mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten er et af de m...
Nr. 577 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 19:00:00

Sprogforsker: Rejse er blevet så belastet et ord, at mange dropper det Tryk Her

Tryk for at læse mere

Så er det ved at være sommerferietid, og for mange betyder det afslapning, helt andre daglige rutiner og ikke mindst udsigten til at komme på rejse.

Men rejse har de senere år fået en belastet klang. Så belastet, at nogle ligefrem viger tilbage fra at bruge ordet.

For fra at betegne selve det "at bevæge sig fra ét sted til et andet over forholdsvis lang afstand" er det blevet et begreb for nærmest alt, hvad nogle foretager sig, altså det, som ordbogen forklarer som "hændelsesforløb, der opfattes som skelsættende og forandrende for den eller de involverede".

Der findes for eksempel næppe den deltager i en talentkonkurrence som X Factor, der ikke på et eller andet tidspunkt har udtalt noget i retning af, at oplevelsen – selve det at deltage og måske endda nå ret langt, inden man bliver valgt fra – har været en helt fantastisk, vidunderlig, spændende, interessant, måske endda ligefrem vild eller sindsoprivende rejse.

"Din rejse starter her", lyder de lokkende toner for tiden fra et privat indkøbsfirma, der leder efter en praktikant.

Jeg hører, hvad du sigerMed jævne mellemrum bliver medlemmerne af fagforeningen Djøf spurgt, hvilke ord og udtryk fra dagligdagen, de bryder sig mindst om. For tre år siden strøg netop "rejse" til tops og blev i Djøfbladet udråbt til intet mindre end "klassikeren for rejsemetaforer og tumpet X Factor-sprog".

I bladet lød det: "Vil du med på en spændende vækstrejse? Nej tak, for at arbejde er ikke en rejse, det er at arbejde. Vi vil altid gerne med på en ferie med afslapning og drinks ved poolen, men hvorfor prøve at eventyrliggøre det at gå på arbejde? Det virker banalt og manipulerende."

Da Djøf-bladet igen spurgte medlemmerne for et halvt år siden, var "rejse" røget ned fra første- til fjerdepladsen, overgået af "jeg hører, hvad du siger", "spille hinanden gode" og "kigge ind i/se ind i". (At mange bliver topscoreren i øvrigt opfattet nedladende og som slags omskrivning af "jeg anerkender, at der kommer lyd ud af dig").

Fjerdeplads eller ej, ganske mange – også en del ikke-Djøf-medlemmer – har det da stadig svært med, at "rejse" bliver brugt som metafor for nærmest alle tænkelige processer og forløb.

Det skal på ingen måde holde stribevis af virksomheder fra at bruge betegnelsen kunderejse, og nogle taler også om brugerrejse, borgerrejse, patientrejse eller medlemsrejse.

Kunderejse har endnu ikke fundet vej til Den Danske Ordbog (ordnet.dk), men på hjemmesiden for et ledelsesrådgivningsfirma ved navn Waspcph bliver ordet forklaret som "en liste af faser, handlinger og kontaktpunkter, dine kunder går igennem før, under og efter de bliver kunder i din virksomhed".

Her fremgår det også, at såvel kunderejse som kontaktpunkter naturligvis er inspireret af de engelske begreber customer journeys og touchpoints.

Vi ønsker lykke på rejsenAt vi er et rejselystent folk kan alene ses af de mange orddannelser, som ordbogen er parat til at stille med – såsom rundrejse, drømmerejse, luksusrejse, opdagelsesrejse, dannelsesrejse og forretningsrejse, ligesom vi jo taler om både rejsefeber og at være rejsetræt. Vi ønsker hinanden lykke på rejsen og opererer endda med begrebet "den sidste rejse".

Umiddelbart ligger det lige for at bruge rejse som et billede på et forløb, fordi de fleste forbinder rejse med noget positivt, måske især andre oplevelser og tiltrængt brud på daglige rutiner. Der ligger også en høj grad af bevægelighed, handlekraft og dynamik i ordet, og det tiltaler tydeligvis mange virksomheder.

Men det er gået for rejse som for så mange andre begreber. Det har været brugt i for mange sammenhænge – også for at give udsigten til et stillesiddende arbejde en klang af noget mere spændende.

"Rejse" brugt i overført betydning har lidt samme skæbne som eksempelvis "række ud til" som omskrivning af enhver form for kontakt med andre. Man kan næsten høre afdelingschefen bede medarbejderne om endelig at række ud, hvis de har problemer eller spørgsmål, og efterhånden er det blevet mere reglen end undtagelsen, at oplæseren i Radioavisen siger: "Vi har rakt ud til ministeren for at få en kommentar", når man mener "har kontaktet" eller "har henvendt os".

Og så har vi slet ikke fået åbnet for posen med hadeord, der dækker alt muligt fra "læne sig op ad" eller "læne sig ind i" (når det ikke bare er rent fysisk), onboarde, genbesøge, udbore, står på skuldrene af, tappe ind i og holde folk i loop på. For slet ikke at tale om "det er i proces" eller "vi er i proces". 


Nr. 576 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 19:00:00

Prins Joachim om familien, arbejdet og livet i USA: 'Det tror jeg, at de vil sige tak for – en dag' Tryk Her
I seks år har prinsen været bosat i udlandet sammen med familien.
Nr. 575 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 19:00:00

Per Stig Møller har aldrig stolet på Iran: Det er godt nyt for Vesten, at Iran nu er langt mindre farlig Tryk Her

Tryk for at læse mere

I sine knap 10 år som udenrigsminister fra 2001 til 2010 skete det jævnligt, at Per Stig Møller (K) endte i diskussioner om, hvad man skulle stille op med Iran. Var det islamiske regime i gang med at fremstille atombomber, eller var det ikke?

"Min vurdering var, at iranerne forhandlede i ét lokale og fremstillede bomben i et andet, og en skønne dag ville de åbne døren fra forhandlingslokalet ind til lokalet med bomben og sige: 'Vi behøver ikke snakke mere, bomben står her'," siger den tidligere udenrigsminister for De Konservative.

"Så jeg har aldrig stolet på dem."

Netop på grund af sit kendskab til regionen kalder Per Stig Møller USA's angreb mod tre iranske atomanlæg i weekenden for sidste udkald i forhold til at undgå, at iranerne, som er den nation i Mellemøsten, der foruden Israel er tættest på at udvikle en anvendelig atombombe, nåede målstregen.

Alligevel blev han overrasket, da han søndag morgen vågnede til nyheden om, at den amerikanske præsident, Donald Trump, havde føjet Israels ønske og besluttet sig for at bombe de tre iranske atomanlæg i Fordow, Natanz og Isfahan.

"Jeg troede ærlig talt ikke, han tog sig sammen til at gøre det. Han truer ofte med en masse ting, som han så ikke gør. Også over for Rusland, men han har aldrig indfriet nogle af truslerne," siger Per Stig Møller.

Lige indtil nu altså. Og at amerikanerne skulle angribe de iranske atomanlæg, har hele tiden været en del af Israels masterplan, mener den tidligere udenrigsminister.

"Først sørger Israel for, at de hverken kan blive faldet i ryggen af Hizbollah eller Hamas. Hvis landet var gået i gang med at angribe Iran, før de havde udslettet de to militante bevægelser, ville de blive ramt af en masse terror," siger Per Stig Møller med henvisning til, at Israel siden Hamas' angreb den 7. oktober 2023 har gået målrettet efter at ramme de to militser hårdest muligt.

Ifølge ham står Iran efter USA's angreb alene i regionen.

"Iran er en del af modstandsaksen med Kina, Nordkorea og Rusland, men ingen af de lande kommer Iran til undsætning. Kina vil ikke rodes ind i sådan noget, og Rusland har ikke nogen interesse i at genere Trump. Hvis Putin ved at hjælpe Iran prøver at ødelægge det, Trump tror, han har opnået, så kan det godt være, at Trump ikke vil være så forstående i forhold til Ruslands krig i Ukraine, som han er lige nu."

At Israel har fået elimineret "alle deres farlige modstandere" er godt nyt for Vesten, mener Per Stig Møller.

"Det er positivt for os. Iran skal nok gå i gang med at bygge en bombe igen, men de er blevet sat langt tilbage. Det vil sige, at vi kan sove roligt om natten, fordi Iran er blevet langt mindre farlig, end de har været indtil nu. Iranerne kan søge at aktivere terrorbevægelser rundt omkring, men lige nu har de ikke mange muskler," siger han.

Weekendens begivenheder kan også ende med at udløse et regimeskifte, vurderer Per Stig Møller.

"Hvis præsteskabet bliver væltet, så er revolutionsgarden klar til at etablere et militærdiktatur. Eller også kan der komme en demokratisk omvæltning. Det sidste er det mindst sandsynlige, for intet tyder på, at der er stærke demokratiske kræfter på spil."

Og et militærdiktatur vil efter alt at dømme fortsætte præstestyrets antivestlige tilgang, siger Per Stig Møller.

"Men et sådant diktatur ville ikke længere have mulighed for at true os og skræmme os."

Tror du på det?

"Ja, nu har Israel og USA fået banket Iran, Hizbollah og Hamas, så det kan være, at vi kan nå til opbygnings- og fredsfasen," siger Per Stig Møller, som dog ikke vil kalde sig selv direkte optimistisk i forhold til sin vision.

"Jeg er nærmere ikke-deprimeret. Der er ikke mere at slås om for Hamas og Hizbollah, for nu har de jo opdaget, at de ikke kan få hjælp fra Iran, og det kan de ikke i rigtig lang tid. Spillet er ude, og de arabiske lokalbefolkninger kan ikke blive ved med at lade sig diktere af de to bevægelser, når de står så svagt og har skabt så mange ulykker for dem. Der vil være basis for at kunne lave en fornuftig afslutning på det hele, som de alle sammen kan leve med," siger Per Stig Møller, der mener, at man bør trække i arbejdstøjet i de europæiske udenrigsministerier.

"Man har jo også Saudi-Arabien og Emiraterne, som meget gerne vil have en fredelig afslutning på det hele."


Nr. 574 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 19:00:00

Kristeligt Dagblad mener: Vi længes efter glimt af oldtidsdage Tryk Her

Tryk for at læse mere

"De higer og søger, i gamle bøger, i oplukte høje". For et par generationer siden kunne en god andel af landets skoleelever recitere Oehlenschlägers "Guldhornene", som siden udgivelsen i 1803 har været toppen af dansk nationallyrik. Det har digtet både fordi det indvarslede romantikkens guldalder i dansk kunst- og litteraturhistorie, men også fordi det handler om en afgørende kamp i den danske folkesjæl, nemlig længslen efter sammenhæng og samtidens tilbøjelighed til at glemme den. 

Hvor kendskabet til Oehlenschlägers smukke og patosfyldte vers nok er på retur, er længslen efter historiens dybe sammenhæng intakt. Måske er den endda stærkere end længe. I hvert fald er interessen for fortiden stor, som det blandt andet ses med TV2-dramaserien “Danefæ”, der næppe havde været tænkelig som bred underholdnings-satsning for 30 år siden. Dybest set fortæller "Danefæ" og "Guldhornene" den samme historie. Historien om, at tusindvis af genstande lige under vores fødder lader os ane den tid og de mennesker, der er gået forud. Hvis vi kigger efter.  

Med hvert sit formsprog og til forskelligt publikum fortæller de om, hvordan oldtidsfundene kan meddele sig ind i en ny tid. Og "Danefæ" udfolder, hvordan historie og arkæologi nok er videnskaber, men også rummer ideologiske kampe om forståelsen af fortid og nutid. Hvornår blev Danmark til som samlet rige? Hvordan var magtforholdet mellem mænd og kvinder? I oldtiden. I dag?

Som Kristeligt Dagblad fortæller på forsiden af dagens avis, er interessen for den danske oldtid nærmest eksploderet, og der bliver indleveret så mange danefæ i disse år, at Nationalmuseets fagfolk knapt kan følge med. Sidste år blev over 22.000 genstande indleveret til museet. Det er mere end tre gange så mange, som for 10 år siden.

De seneste år har budt på et stort antal spektakulære fund. Mange har nok hørt om Stenmoseskatten, Danmarkshistoriens største møntskat, som blev fundet en januarlørdag ved Sønder Rind syd for Viborg for fire år siden. Muligheden for den slags små sensationer vil altid være en del af den arkæologiske fascination. 

Men for langt hovedparten af de mange, der går rundt derude på landets marker med metaldetektoren svingende frem og tilbage hen over mulden, og for alle os andre, der følger nysgerrigt med, handler det sjældent om det ultimative fund, som fortæller hele historien. 

Snarere handler det om den stille og opbyggelige glæde ved at føje endnu en brik til det puslespil, som danmarkshistorien er. Som vi aldrig bliver færdige med, men hvor selve opgaven med at lægge puslespillet er udtryk for en kærlighed til landets historie, til vores natur og til vores kulturelle ophav. 

Det handler ikke om en nostalgisk længsel efter en fortid, hvor alt åndede fred og ro. For det gjorde det sjældent. Vores fælles historie er fyldt med ufred, vold, territoriale kampe og hverdagslig brutalitet på et niveau, vi ofte fortrænger.

Snarere handler det om at have blik for de svundne tider, om at kunne se ånden i det mindste og i det største, som Oehlenschläger digtede om. Først og sidst er de mange fund fra oldtiden glimt af mennesker, som hele tiden føjer nye aspekter til den fortsatte gåde, det menneskelige er.


Nr. 573 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 19:00:00

En vanskelig, men vigtig og vægtig bog i Kierkegaards forfatterskab Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den utrættelige Søren Kierkegaard-udgiver Jens Staubrand har udsendt "Filosofiske smuler eller en smule filosofi" på nudansk med omfattende kommentarer og illustrationer. Det er der god grund til, idet bogen er svær at læse, skønt temaet er nemt at forstå.

Kierkegaard er en dogmatisk teolog, der i "Filosofiske smuler" tager udgangspunkt i anden trosartikel – Jesus Kristus – og aldrig forlader den. Ja, han hævder, at kristendommen ville eksistere, selv om vi ikke havde andet vidnesbyrd fra en menighed end disse ord: "Vi har troet, at guden anno det og det har vist sig i en tjeners ringe skikkelse, har levet og lært iblandt os og er derpå død."

Helt så lidt nøjes Kierkegaard dog ikke selv med. Et sted indleder han en passus med ordene: "Vi vil give os lidt god tid, og det har jo heller ingen hast." Det er en bemærkelsesværdig sætning i en tid med breaking news, men også en god læsestrategi for dette værk, hvor pseudonymet Johannes Climacus reflekterer over, om sandheden er inde i os (Sokrates), eller om vejen, sandheden og livet er i Kristus.

Sokrates afviser, at man kan modtage sandheden fra en anden, eftersom den anden ikke er nogen gud. Men det er han jo netop i kristendommen, hvor Jesus meddeler os sandheden og tillige udstikker betingelsen for at modtage sandheden – troen. Det paradoksale er, at den almægtige skaber kommer til verden som et foragtet, korsfæstet menneske "ikke til at skelne fra andre mennesker, end ikke for de utallige legioner af engle, som han lod tilbage, da han forringede sig selv". Hvordan kan det være? Jo, skulle Kristus nå ethvert menneske, så var hans eneste mulighed at gøre sig lig med den ringeste.

"Filosofiske smuler" viser, at Kierkegaards grundlag ikke var videnskab, men snarere lidenskab. Paradokset er "tankens lidenskab, og den tænker, som er uden paradokset, han er ligesom den elsker, der er uden lidenskab: En mådelig patron". Her kunne vi jo godt have brugt en ordforklaring fra Staubrand: "En mådelig patron" er ikke et stykke ammunition, men et sølle skrog.

Fem år senere skriver Kierkegaard i øvrigt i sin dagbog: "Tag paradokset bort fra en tænker – så har du en professor." Fordi? Ja, fordi professoren kommer til at repræsentere menneskeforstandens narrebjælde over for kristendommens gåde, der er hinsides den menneskelige forstand. På trods af sit snurrige sprog er man aldrig i tvivl om, hvad endestationen hedder hos Kierkegaard: "Vi vil kalde den: Tro."

Med "Filosofiske smuler" fokuserer Kierkegaard på den kristne tro, som man kun kan tilegne sig ved at engagere sig lidenskabeligt i budskabet og ikke ved at træde et skridt tilbage og henholde sig til fornuften alene.

"Filosofiske smuler" er en vanskelig, men vigtig og vægtig bog i Kierkegaards forfatterskab.

Søren Kierkegaard: Filosofiske smuler eller en smule filosofi. Illustreret og kommenteret af Jens Staubrand. 143 sider. Stauer Publishing.


Nr. 572 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 19:00:00

Der findes café latte og cappuccino. Men har du hørt om babyccinoen? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Café latten og cappuccinoen har fået selskab af en ny dreng i klassen: babyccinoen. En mælkedrik med sirup og toppings som skumfiduser, kakaopulver og drys. Drikken henvender sig til børn og serveres i en kaffekop eller takeaway-kop, så barnet ikke skal føle sig udenfor, mens forældrene nyder en kop kaffe.

Kaffebarskæden Espresso House har ikke babyccinoen på menukortet, men baristaen ved straks, hvad det er, og tilbyder at lave en, da Kristeligt Dagblads journalist forsøger at bestille en babyccino på en af kædens kaffebarer. Samme historie gør sig gældende i kaffebaren Kaffe på Vesterbro i København. Her laver de også drikken, når der “en gang imellem er nogen, der kommer og spørger om det”. Selvom babyccinoen endnu ikke er sneget sig ind på caféernes menukort, er den alligevel - i det stille - blevet et alternativ til en juicebrik eller mælkekarton til de mindste. 

Ifølge livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg skal babyccinoen ses som en del af en større tendens, hvor børn og unge lærer at udnytte de muligheder, byen har, tidligere end de generationer, der i dag er voksne. Det gælder både generation Alpha, der er født mellem 2010 og 2024 og generation Beta, der bliver født i de kommende år. 

“Det er nogle generationer, der bliver tidligere og tidligere udviklet i forhold til at tilpasse sig den moderne bys livsstil,” siger Mads Arlien-Søborg. 

Det er dog ikke kun caféerne, der har fået sig en ny ung målgruppe. Mads Arlien-Søborg nævner de seneste års debat om unge pigers brug af skønheds- og hudplejeprodukter som en del af den samme tendens. 

“De unge vælter ind i beauty-butikker og flår produkter ned af hylderne. Det er en moderne livsstilskultur, som de får smag for i en meget tidlig alder. Er det godt eller dårligt? Det er jo så det store spørgsmål. Er det godt for et barn at blive introduceret til en babyccino som tre-fireårig?”.

Årsagen? Først og fremmest sociale medier som TikTok. Men forældrene er den næststørste faktor, understreger Mads Arlien-Søborg. Det kan da også være ganske harmløst at bestille en babyccino til sit barn, siger Mads Arlien-Søborg. Forældrene gør det, fordi det er hyggeligt eller sjovt at være med på ny trend. Alligevel mener Mads Arlien-Søborg, at der er grund til at kritisere tendensen. 

“Det her er med til at gøre, at det er små superforbrugere, der kommer ud af den her generation, fordi de bliver eksponeret så voldsomt til forbrug,” siger Mads Arlien-Søborg og tilføjer:

"Babyccinoen en bagatel, men det skriver sig ind i en ekstremt kommerciel forbrugsbølge. Man skal lære den her nye generation af Alpha'er og Beta'er at være kritiske forbrugere, for alt er tilgængeligt for dem." 


Nr. 571 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 19:00:00

Bettina Post: De voksne har fejlet i folkeskolen, men børnene betaler prisen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da mine sønner var små, var der et barn i den enes klasse, som i løbet af indskolingen ændrede sig fra at være en helt almindelig glad dreng til at blive mere og mere udadreagerende. I 4. klasse havde forældrene til klassens piger fået nok. De skrev et fælles brev til skolen, hvor de klagede over, at drengen generede deres døtre i en grad, så de ikke havde lyst til at komme i skole. 

Klasselæreren slog ud med armene og mente ikke, at hun kunne gøre noget. Hun havde forsøgt sig med at hænge en stor planche op på væggen med en liste over, hvad denne – navngivne – dreng måtte og ikke måtte i både timerne og i frikvartererne, og det var det. Hun foreslog dem at sende brevet til kommunen. Jeg var rasende.

Det, ingen sagde højt, men som alle vidste, var nemlig, at dette 10-årige barn for nylig både havde mistet en af sine søskende i en ulykke og sin far, som var forsvundet ud af hans liv uden nærmere forklaring. Det stakkels barn bar altså på en kæmpe, ubearbejdet sorg, og hans vedvarende og stadigt grovere drillerier var et råb om hjælp. Men i stedet for at bade ham i omsorg, blev han udskammet af ignorante voksne. 

Det er 20 år siden nu, og historien ender ulykkeligvis i et ungdomsfængsel. Man skulle tro, at vi i mellemtiden var blevet bedre til at se og støtte sådan et ulykkeligt barn, men nej. Nærmest tværtimod. I begyndelsen af juni åbnede Odense Kommune landets første ”akutskole”, hvor udadreagerende børn som min søns klassekammerat kan blive sendt i ”timeout” i op til 15 dage. Så kan de lære det. Eller hvad? 

Hverken eksperterne i Børnerådet eller hos Børns Vilkår bakker op om akutskolen – eller om andre former for eksklusion af børn for den sags skyld. Det hænger blandt andet sammen med, at kriminologisk forskning viser, at kriminel adfærd ofte netop starter med eksklusion i folkeskolen. Så formentlig vil akutskolen virke lige så godt som at tisse i bukserne for at holde varmen.

Børne- og skoleforsker Louise Klinge, som også er medlem af Børnerådet, beretter i et større interview på Videnskab.dk også om, at hun i forbindelse med sin egen forskning har oplevet pædagoger og lærere, som selv har en konfliktoptrappende adfærd for eksempel ved, at de ydmyger et barn foran hele klassen eller, at de i en ophedet situation bliver ved med at råbe barnet ind i hovedet, når det i stedet har brug for at komme væk og få luft. 

Det er, hvad der sker, når afmagt møder magtesløshed. Sådan en lærer burde retfærdigvis blive sendt akut af sted på 15 dages intensiv pædagogisk efteruddannelse, men det sker selvfølgelig ikke. 

Det er ikke svært at forstå frustrationerne over, at ét barn formår at gøre skoletiden til et mareridt for de øvrige 27 børn i klassen. Den nye akutskole synes da også i høj grad at være et svar til alle de andre børns forældre, som med rette ikke vil finde sig i det. Men hos mig vækker den mindelser om forne tiders ydmygende skammekrog, som harmonerer virkelig dårligt med en moderne, værdibåret og værdibærende dannelsesanstalt, som trods alt fortsat har en formålsparagraf, som betoner, at skolen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Hvor er alle de fine tanker forsvundet hen?

Jeg skal ikke kunne sige, om udviklingen skyldes, at vores værdier er i opløsning, den totalt forfejlede folkeskolereform fra 2013 eller de lammende besparelser over hele linjen. Men jeg ved, at børn ikke er født uartige og grænseoverskridende. De reagerer på deres omgivelser. I dette tilfælde reagerer de på, at de voksne har gjort alting forkert i flere årtier. Og så er det stadig børnene, der bliver udpeget som problemet. 

Med en let parafrasering af salig Svend Aukens ord: Først pisser vi på dem, og så siger vi, at de lugter. Sikke en falliterklæring.


Nr. 570 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 18:30:00

Medlem af Den Ortodokse Kirke: Kirken handler om alt andet end maskulinitet Tryk Her

Tryk for at læse mere

I begyndelsen af marts kunne man i Kristeligt Dagblad læse en fin lille rejseberetning om Poul Joachim Stenders tur til munkerepublikken Athos i Grækenland, som kulminerede i en udmærket opskrift på rød linsesuppe med æbleeddike.

Jeg læser jo ikke alt, der skrives her, men så vidt jeg har kunnet skønne, var det sidste gang, man i Kristeligt Dagblad kunne læse en positivt vinklet historie om Den Ortodokse Kirke – og dét på bagerste side af avisen.

Derimod har der de seneste uger været afsat en del spalteplads til artikler om en påstået maskulinitetskult i den Ortodokse Kirke, herunder om den (meget) amerikanske præst Moses McPherson, der med bodybuilding og heavy metal har skabt et brand på Youtube, hvor han dyrker en verdslig maskulinitet, fjernt fra kirkens idealer. Jeg ved af egen erfaring og fra andre i min menighed, at mange ortodokse oplever fremhævelsen af bodybuilding og heavy metal som særligt egnede aktiviteter for kristne mænd som en fjern og uvedkommende karikatur af kirkens syn på dét at være mand.

Der er utvivlsomt nogle, der har den slags macho-holdninger, i kirken såvel som uden for kirken, og der har også været enkelte unge mænd, som har forladt vores menighed, fordi de ikke fandt os tilpas rigide. Imidlertid har jeg endnu ikke hørt så meget som én eneste ung mand i vores kirke (Gudsmoders Beskyttelses Menighed – Den Ortodokse Kirke i Danmark), som fandt ortodoksien dragende af den grund.

I et kirkeligt landskab domineret af folkekirken er manglende kendskab til ortodoks kirke og teologi almindeligt, ikke af ond vilje, men fordi vi er så få, og derfor ærgrer det mig, at den slags polemik får lov til uimodsagt at præge avisens læsere.

For eget vedkommende var det, der drog mig mod kirken, at de hellige mysterier (sakramenter) stadig er hellige og ubegribelige, at liturgien stadig er dyb og smuk, at teologien og traditionen stadig taler levende til os fra apostlenes tid. I forlængelse heraf kan nævnes, at Guds helgener ikke blot hører fordums tid til. A propos Athos kan tre helgener af nyere tid nævnes, som alle var rundet af Athos' stilhed og fordybelse. Eksempler som Hellige Porfyrios, som blev kanoniseret i 2013, og hvis bog "Wounded by Love" burde være pensum for enhver kristen. Eller Hellige Paisios, som kendte enhver, der besøgte ham, ved navn, førend de havde introduceret sig. Eller tag eksempelvis Hellige Sophrony af Essex (kanoniseret i 2019), som grundlagde et kloster i Essex, man kan besøge i dag. Læser man bare lidt af, hvad de hellige har skrevet, de fyrtårne i troen, vi stadig har i den ortodokse kirke, for at finde maskulin selvhjælp, ville man blive svært skuffet - ja, man ville måske forstå, at det handler om alt andet end maskulinitet.

Da min hustru og jeg sammen med vores lille datter her i foråret besøgte Hellige Porfyrios' nonnekloster ved Chania, Kreta, blev vi ved overskridelse af dørtærsklen øjeblikkeligt ramt af en helt vild stilhed. Særligt kontrastfyldt blev det, da vi trådte tilbage ud i "verden" - den almindelige larm, vi alle er så vant til, var øredøvende. Men hvorfor nævne dette? Jo, fordi der i den ortodokse kirke ikke ses ned på kroppen, sanserne og det intuitive. Det er ikke blot en gold højt hævet rationel teologi, der tjener som troens grundlag, men hele den menneskelige oplevelse og tilstand, der informerer og nærer vores tro og livsførelse. Det er ikke et tørt usyret fladbrød, men et fuldt hævet og syrnet brød, der kan mætte hele sjælen. Det er dét, man finder i den ortodokse kirke.

Under antagelsen af, at de nævnte grunde snarere end bodybuilderpræster og disses fantasier er grundene til, at unge mænd kommer i kirke, til at unge mænd tager til to-timers stående liturgier klokken 9.30 om morgenen, til at de lader sig belære af kirkens tradition og evangeliets kærlighed; hvis dét er grundene, hvorfor så trampe rundt i, hvad et Youtube-brand af en amerikansk præst laver et sted i Texas?

Skal vi da helt affeje spørgsmålet omkring unge mænds identitet? Er det slet ikke vigtigt? Jo, selvfølgelig er det vigtigt - det er jo en del af deres oplevede virkelighed. Og de har om nogen været under pres fra et samfund, der ofte har negligeret og misforstået dem. Jeg vil dog vove den påstand, at det sjældent er en søgen efter det maskuline, der fører dem til kirken, og det er slet ikke grunden til, at de bliver.

Når de unge mænd kommer til og bliver i kirken, tror jeg snarere, det har at gøre med, at de i kirken har fundet et sted, hvor livet ikke er meningsløst, hvor hvert menneske, mand som kvinde, har et formål, hvor hvert menneske er skabt i Guds billede, og hvor det søger at vende tilbage til en tilstand, hvor det ligner Ham.

Det sker imidlertid ikke ved at være "maskulin", hvad de da også hurtigt finder ud af, hvis de bliver hængende. Vil man være en leder for sin familie i en kristen forstand, må man blive en tjener. Vil man være den første, må man over for sine medmennesker blive den sidste. Det handler ikke om selvhævdelse, men om selvglemsel - ikke en udviskning eller falsk ydmyghed, men om at sætte andre før sig selv. Hvis man vil kalde dét lige lovlig maskulint, så ved jeg ikke, hvilken målestok man bruger. Kom eksempelvis på besøg i vores kirke, og se de unge "maskuline" mænd tage opvasken af sig selv, uden at drage opmærksomhed til sig og uden opfordring.

Nu er jeg ikke purung længere, men jeg er omvendt heller ikke meget gammel. Som en mand i starten af 30'erne føler jeg, at jeg hviler godt i min maskulinitet, men det gør jeg jo ikke som en flue i et vakuum. Det betyder heller ikke, at dét at være mand handler om at føle sig "mandig", jeg ved end ikke, hvad særligt "mandige" følelser overhovedet skulle være. Hvis jeg hviler i min maskuline identitet, gør jeg i og gennem de relationer, jeg har til andre; som mand til min hustru, som far til min datter, og uden at det skal lyde for fromt, som tjener for min Gud. Disse relationer udfoldes og næres som nævnt ikke i et vakuum, men i et rum, og et af de vigtigste rum er min ortodokse menighed og kirke.

Derfor synes jeg, vi skylder de unge mænd, der endnu har til gode at slå rødder i den slags dybe meningsfulde relationer, en tålmodighed og overbærenhed, når de, måske fejlagtigt, tror, at den ortodokse kirke kan hjælpe deres maskuline identitet.

Ironisk nok er det ikke helt forkert af dem at tro, at kirken kan hjælpe med deres maskulinitet, det er bare af helt andre årsager, end de måtte have troet – for dét at de finder en menighed, hvor de kan danne meningsfulde relationer til Gud og til deres medmennesker, kan meget vel være måden, de på sigt kan komme til at hvile i deres identitet. Ikke gennem et fokus på deres maskulinitet, snarere gennem det diametralt modsatte - ved at glemme sig selv og komme andre i hu.

I kirken finder de et fællesskab på tværs af aldersgrupper, køn og etnicitet, et sted hvor de forpligtes til at glemme sig selv og huske deres næste. Det er svært, men det skal lykkes, for den, der siger, de elsker Gud, men ikke elsker sin næste, elsker ikke Gud.

Kirken tilbyder ikke maskulinitet på flaske. Den tilbyder fast grund under fødderne og dermed muligheden for at slå dybe rødder. Og lad os ikke glemme, at dybe rødder ikke er et mål i sig selv, men har til formål, at kronen må kunne strække sig højt mod den himmel blå.


Nr. 569 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 18:16:00

Journalist med 1,5 millioner følgere på Youtube anholdt i Tyrkiet Tryk Her

Nr. 568 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 18:09:56

Medie: Nato-lande enige om nyt mål for forsvarsbudgetter Tryk Her
Medie: Nato-lande enige om nyt mål for forsvarsbudgetterIfølge flere unavngivne diplomater er Nato-l...
Nr. 567 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 18:06:43

Medier: Nato-lande enige om nyt mål for forsvarsbudgetter Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ifølge flere unavngivne diplomater er Nato-landene søndag blevet enige om en fælles udtalelse med et nyt mål for landenes forsvarsbudgetter.

Det skriver nyhedsbureauerne dpa, Reuters og AFP.

I den sætter Nato-landene det som mål årligt at bruge fem procent af bnp på forsvars- og sikkerhedsrelaterede udgifter inden 2035.

Udtalelsen har ifølge diplomaterne fået grønt lys fra alle 32 medlemslande.

Kort efter meldingen om den fælles udtalelse understreger Spaniens premierminister, Pedro Sánchez dog, at landet ikke vil "tvinges til at øge sit forsvarsbudget til fem procent af bnp".

Det siger han ifølge Reuters og tilføjer, at Spanien vil "respektere de andre medlemslandes legitime ønske om at øge forsvarsbudgettet".

Derfor er Spanien ifølge Sánchez blevet enige med de øvrige medlemslande om at undtage Spanien fra den ellers fælles målsætning på fem procent.

I stedet vil Spanien sætte deres mål for forsvarsbudgettet på 2,1 procent af bnp, siger han.

Spanien har tidligere talt imod et Nato-mål på fem procent og kaldt det "urimeligt" for Spanien.

Det sagde Sánchez i et brev til Natos generalsekretær, Mark Rutte, skrev nyhedsbureauet AFP tidligere i juni.

Her advarede premierministeren om, at det kan risikere at gå ud over andre områder som sundhed og uddannelse, hvis forsvarsbudgettet øges til fem procent.

Før et eventuelt øget mål for forsvarsbudgettet bliver officielt, skal det først godkendes af landenes ledere på et Nato-topmøde i Haag, der finder sted tirsdag og onsdag i den kommende uge.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange understreget, at han vil have, at de andre Nato-lande løfter en større byrde og øger deres forsvarsudgifter til fem procent af bnp.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Flere lande har allerede sagt ja til den nye målsætning - heriblandt Danmark.

/ritzau/


Nr. 566 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 18:02:00

'En stor undladelsessynd': Heunicke erkender, at Miljøministeriet i årevis har brudt regler Tryk Her
Eksperter vurderer, at Miljøministeriet i flere år bevidst har brudt regler om forurening af havet
Nr. 565 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 18:00:00

Trinitatis-tiden begynder med en rigtig nyser Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår."

Lukasevangeliet 16, 19-20

Så er vi inde i trinitatistiden. Tiden med de store fester er forbi. Jul, påske og pinse ligger bag os. Nu skal vi se, hvad det hele betyder – og der lægges ud med en rigtig nyser, som vi vil beskæftige os med resten af ugen.

I søndags handlede evangelieteksten om den rige mand og den fattige Lazarus. Det er en voldsom tekst, der afspejler nogle sociale misforhold her, men den rummer også et opgør med denne verdens ulighed.

Lad os begynde i det sociale. En rig mand uden navn – han kunne være os. Han lever i sus og dus uden at ænse den fattige lige udenfor sin dør. Han iklæder sig sin Hugo Boss-habit om morgenen og skifter om aftenen til Lacoste, drikker sin dyre vin og spiser sin kaviar. Han er omgivet af pragt og luksus, mens den fattige mand ligger lige udenfor og intet har. Hundene, der ikke er søde bedårende golden retrievere, slikker hans sår. Dybere kan man ikke falde. Han er helt nede på bunden af systemet. Ham giver Lukas et navn, Lazarus. Man kan godt se, hvor sympatien ligger. Det er en boksehandske lige i synet på os rige.

Der er noget af et socialt misforhold. Sådan var samtiden for Lukas. Der var kolossale forskelle på rige og fattige. Sådan er det ikke helt hos os her et par tusind år efter. Her har vi et velfærdssystem, der kunne være modelleret efter N.F.S. Grundtvigs ord i "Langt højere bjerge", at "få har for meget og færre for lidt". På Lukas' tid var det snarere, at få har for meget, men mange flere har alt for lidt.

Lukas er i sit evangelium nok den kraftigste sociale indignations stemme blandt evangelierne. Han langer ud efter rigdommen og dens privilegieblindhed. Den rige mand ser ikke mennesket lige udenfor. Det er bare en tigger.

Ham ser Lukas og rejser ham op. Vi fortsætter i morgen. Der bliver det værre med os.

Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.


Nr. 564 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 18:00:00

Thomas Bank Møller voksede op på et soldaterhjem: "Hvis jeg ville se mine forældre, måtte jeg dele opmærksomheden med de mange soldater" Tryk Her

Tryk for at læse mere

Thomas Bank Møller blev født i den sønderjyske by Aabenraa, men boede der kun ganske kort – for barndommen bød på mange flytninger fra by til by som resultat af at være barn af forældre, der bestyrede forskellige soldaterhjem. 

"Det var en barndom, hvor mine forældres privatliv og arbejdsliv var vævet ind i hinanden, og hvor jeg boede samme sted, som soldaterne kom ind og fik deres aftensmad," siger Thomas Bank Møller, som onsdag fylder 50 år.

Det var ikke det gennemsnitlige familieliv – på godt og ondt.

"Mine forældre havde lange arbejdsdage. Et soldaterhjem lukker først ved 23-tiden om aftenen, og hvis jeg ville se mine forældre, måtte jeg dele opmærksomheden med de mange soldater, som kom ind og ud ad døren," siger han.

Men når Thomas Bank Møller fortæller om sin opvækst, er det tydeligt, at fordelene fylder mest.

"Det var en hverdag fyldt med liv, hvor der altid var meget gang i den for en lille knægt som mig. Der var altid nogle at spille bordtennis med eller udfordre i Ludo," siger han og fortæller, at gæstfriheden og hjemmets åbne døre har formet det menneske, han er i dag:

"Jeg er et socialt væsen, og det er noget, jeg har fået ind med modermælken."

En åben tilgang til livet har også været afgørende for Thomas Bank Møllers karriere, som har budt på mange skift – for både lysten og evnerne har været mange. Der har dog været en rød tråd: Interessen for kirken og kommunikation og et behov for at kombinere de to verdener.

Rummeligheden som en central værdi gik hånd i hånd med troen. I 1997 begyndte Thomas Bank Møller på teologistudiet, og senere tog han en tillægsuddannelse på Journalisthøjskolen i Aarhus. Derefter fulgte et job på Kristeligt Dagblad, hvor han fik titlen som internetchef. Han har også arbejdet som sognepræst i Sunds, og i dag er han udviklingsdirektør ved Mediehusene Midtjylland.

"Jeg har fået et blik for verden og for menneskelivet. Både verden, som den er, og den verden, som vi som mennesker oplever den. Det eksistentielle spor har jeg i den grad brugt i mit arbejdsliv,” siger han og tilføjer: 

"Det gælder for alle de jobs, jeg har haft."

Thomas Bank Møller har taget meget med sig fra teologistudiet, men hans tro har ændret karakter, siden han første gang satte sig på skolebænken.

"Det er de mennesker, jeg har mødt gennem livet, som har formet min tro. Den er blevet mere nuanceret for mig, siden jeg læste teologi. Et levet liv gør troen tydeligere, vigtigere og større."

Inden Thomas Bank Møller begyndte at læse teologi, gik han på højskole. Her mødte han sin hustru, og to år efter opholdet blev de gift. Sidste år kunne de fejre sølvbryllup.

Når man spørger, hvad Thomas Bank Møller er mest stolt over, kommer svaret hurtigt og klart: Familien.

"Jeg er utrolig taknemmelig for at have fået en familie at komme hjem til efter en arbejdsdag."

Men det er mere end kun hans egen familie, der er vigtig for ham. Thomas Bank Møller sidder nemlig i bestyrelsen i ngo’en Styrk Familierne.

"Det ligger mig på sinde, fordi det er en vigtig sag – både for familierne selv, men også for samfundet generelt. Alt for mange forældre har det svært i parforholdet og kæmper en drøj kamp med at holde sammen på det. Det går udover familiens trivsel."

Thomas Bank Møller har sammen med sin hustru skabt sin egen familie med tre døtre. 

"De har også flyttet med rundt i landet, og vi har på den måde budt dem meget, men vi har holdt sammen," fortæller han. Han har lært af sine egne forældre, at et hjem skal være et sted, hvor man altid kan komme, og hvor der skal være rart og sjovt at være.

Nu bor familien i Herning og har ikke planer om at forlade byen lige foreløbig. Det er også her, den runde dag skal markeres sammen med både venner og familie.

"Jeg kan godt lide, når der er anledning til at samle gode folk, som jeg holder af. Fejringen bliver ad flere omgange med havefester."


Nr. 563 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 18:00:00

På bare fem minutter havde Sidse fundet 13 mønter: Fund af fortidsminder eksploderer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nationalmuseet får nu så mange fortidsgenstande ind, at det kan tage mere end to et halvt år at få tingene vurderet. Sidste år blev der således modtaget 2673 sager, indeholdende 22.445 genstande, mens der til sammenligning var 1034 sager indeholdende 7176 genstande for 10 år siden, i 2014.

Det er især, fordi der bliver flere amatørarkæologer, som synes, det er spændende at afsøge mulden for mulige skatte og de spor fra fortiden, der sætter fantasien i gang hos de fleste. Og så bliver metaldetektorerne bedre og bedre, siger museumsinspektør ved Danefæsekretariatet på Nationalmuseet, Kirstine Pommergaard.

"Jeg har lagt mærke til, og elsker, at detektorførerne automatisk kigger ned i deres hånd, når man spørger til deres fund. De er simpelthen tilbage til den dag, hvor de første gang stod med det i hånden, når de fortæller. Det engagement kan jeg vildt godt lide," siger hun.

Også TV 2-dramaserien "Danefæ" med Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen i hovedrollerne, trækker interesserede seere og vækker øget interesse for fortidsfund og danmarkshistorien. Andet afsnit blev sendt i går.

Endnu en årsag til de mange fund er landbruget, som pløjer og harver forhistorien op fra de dybere lag i større grad end i for eksempel 1980'erne, fortæller Kirstine Pommergaard. Også i den sammenhæng er Nationalmuseet glad for de mange amatørarkæologer, som med deres detektorer redder, hvad reddes kan.

"Det er dejligt, at der er nogle, som vil være med til at redde kulturarven, for de her genstande har ikke godt af at ligge i pløjelaget," siger hun.

Eva Therkelsen, der er formand for foreningen Harja, som har hjemme i Odense og tæller op mod 300 amatørarkæologer, hæfter sig også ved, at der bliver flere detektorarkæologer. 

"Det er især de yngre medlemmer. Det er også en fantastisk hobby at have, at gå der i frisk luft sammen med kammerater og måske finde et vikingesmykke," siger hun.

Foreningen er i øvrigt opkaldt efter det navn, Harja, der var indridset med runer på en kam fra romersk jernalder, som blev fundet i Vimose på Fyn.

Almindelige mennesker laver videnskabDanmarkshistoriens største møntskat fundet med metaldetektor hedder Stenmoseskatten og er opdaget af Sidse Stephensen fra Thele en lørdag i januar 2021. 

"Jeg gik på en mark ved Sønder Rind syd for Viborg, som jeg ved et tilfælde havde fået lov at søge på. Der var intet, og jeg var på vej tilbage til bilen, da min detektor slog så meget ud, at jeg troede, den var i stykker," siger hun.

På bare fem minutter kunne Sidse Stephensen samle 13 mønter op, og så ringede hun til Viborg Museum, og spurgte, hvad hun skulle gøre. De ville komme mandag, men efter aftale med den danefæansvarlige begyndte hun og en detektorven, Rasmus Søndergaard, at afmærke skatten. Hver gang de fandt en mønt, gav de den et nummer, og satte samme nummer fast på findestedet. 

Stenmoseskatten viste sig at bestå af 6673 mønter fra 1300-tallet, som lå spredt, fordi en plov havde ødelagt det lerkar, de var i. Men mest stolt er Sidse Stephensen altså af det system, der gav overblikket, og alle de timer, hun og hendes hjælpere lagde i det.

"Vi var almindelige mennesker, der lavede videnskab godt guidet af arkæologen fra museet, og systemet fungerede upåklageligt. Det tog 1400 mandetimer at få skatten samlet, det er et årsværk og kunne kun lade sig gøre, fordi vi var frivillige der hjalp. Dét er jeg stolt af."

Over fem millioner kroner i danefægodtgørelseI 2024 udbetalte Nationalmuseet i alt 5,58 millioner kroner i danefægodtgørelse. Når beløbet til den enkelte finder skal fastsættes, tages der hensyn til sjældenhed, materialeværdi, kulturhistorisk værdi og den omhu, som personen har vist over for genstanden, oplyser Kirstine Pommergaard.

"Vores indtryk er dog, at findelønnen ikke har den største betydning for dem, der indleverer genstandene, men de går med metaldetektor for at sikre den fælles kulturarv, men der er også prestige i at finde noget vigtigt fra ens hjemegn."

Også Eva Therkelsen mener, at selv om danefælønnen er rar at få, betyder den kulturhistoriske del også meget for mange af detektorfolkene. 

"Der findes også pirater, der ikke følger reglerne og som kan komme til at skade tingene, men de er ikke medlemmer her," siger hun

To gange om året får foreningen Harja, som er medlem af Danske Amatørarkæologer, besøg af museumsfolk fra de fynske museer, som vurderer, hvad der skal sendes videre til Nationalmuseet.

Eva Therkelsen tilskriver endvidere de flere fortidsfund, at der bygges så meget nyt i Danmark.

"Der er så stor byggeaktivitet, og arkæologerne skal jo ud hver gang," siger hun.

De mange nye fund giver nye brikker til puslespillet om danmarkshistorien, pointerer Kirstine Pommergaard.

"Det skubber hele tiden til det, vi troede, vi vidste og underbygger det, vi vidste i forvejen. Jeg tror, at alle synes, det er spændende at vide, hvad og hvem, der var her før os, der lever i dag," siger hun. 

På et tidspunkt vil man ramme loftet og fundene vil blive færre, men ingen ved hvornår. Og lige nu bliver de afdækket som aldrig før. 


Nr. 562 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 18:00:00

Journalist: Da jeg var allermest syg af kræft, så jeg min egen begravelse for mig og fandt fred Tryk Her

Tryk for at læse mere

For fire år siden fik jeg konstateret tarmkræft. Det var et chok, for jeg har altid levet sundt – spist sundt, dyrket motion, aldrig røget og ikke drukket ret meget alkohol. Det havde været lettere at forstå, hvis jeg aldrig havde taget et par løbesko på og havde levet af fastfood og røget og drukket meget. Men at det skulle ramme mig, føltes underligt. 

Jeg har altid troet på Gud, men da jeg blev ramt af kræft, skulle troen virkelig stå sin prøve. Ikke mindst da jeg et halvt år efter operationen fik at vide, at kræften havde spredt sig – stik imod hvad lægerne havde forudset. 

Jeg blev kaldt ind på sygehuset, og der blev lagt en plan. Det skulle gå stærkt. Først kemobehandling for at forsøge at formindske metastaserne, så operation og så kemobehandling igen. Jeg reagerede ikke ret meget. Efter den første operation var det, som om jeg havde indstillet mig på, at alt kunne ske – at der ikke længere skulle være noget, der kunne komme bag på mig.

Men min kone og mine sønner, som dengang var 14 og 16 år, reagerede voldsomt på det. De blev meget bange, og min kone blev også vred på Gud. En morgen vågnede jeg ved, at hun lå og græd i sengen ved siden af mig og sagde: "Jeg vil ikke miste dig".

Jeg sagde til hende: "Det gør du heller ikke. Vi klarer det her, for vi har Gud, og Gud hjælper os." 

Jeg havde fra begyndelsen valgt at være åben og fortælle kollegaer, venner og familie om min sygdom. Jeg bad de af mine venner, der er troende, om at bede for mig, og jeg sagde til de andre, at de gerne måtte krydse fingre. Der var utrolig mange, som bad for mig og hjalp os, også med praktiske ting, både tidligere kollegaer og venner fra vores kirke. Nogle fra kirken lavede  en madordning, hvor de skiftedes til at komme med mad til os gennem flere måneder. Det betød utrolig meget.

Men den største forskel var det billede, som Gud gav mig en dag, da jeg lå og hvilede mig midt på dagen, kort inden at jeg skulle have den første kemobehandling. Jeg lå med lukkede øjne på sengen, og så fik jeg et billede af en stor vold, hvor der stod tusindvis af mennesker med fakler, som var klar til at hjælpe og bakke op og stå fast i troen og håbet på, at vi ville klare det. De stod i mørket og var som en hær, der ville bære det her sammen med mig.

Det billede ændrede alt for mig. Jeg anede jo stadig ikke, om metastaserne ville blive mindre. Men jeg var helt i fred og sikker på, at jeg nok skulle komme igennem det her. Gud gav mig en tryghed og en ro med det billede, som blev en helt fysisk fornemmelse. Selv når det så værst ud, kunne jeg hente det billede frem og finde tryghed og fred. 

Nogle uger inde i behandlingen begyndte mine tanker alligevel at kredse om døden. Men så gav Gud mig endnu et billede, mens jeg lå og hvilede. Jeg så min egen begravelse. Den foregik i det store kirke- og kulturcenter, som Apostolsk Kirke i Kolding har bygget for nogle år siden, hvor der er plads til 800-900 mennesker. Der var helt fyldt, og der blev sunget de salmer og lovsange, som jeg havde valgt. En af lovsangene, "Tag mit hjerte som bolig", sang vi også, da min kone og jeg blev viet. Og Jakob Knudsens "Se, nu stiger solen", som er min absolutte yndlingssalme, var selvfølgelig også med. Det billede gav mig en tryghed i, at der intet var at frygte. Selv hvis jeg skulle dø, ville det blive en smuk afsked, og jeg ville få det evige liv.

Jeg bliver stadig fulgt nøje af sygehuset. De seneste scanninger har set fine ud, så det hele tegner positivt. Men det vigtigste for mig er, at jeg ved, at Gud er med, både når det går godt, og når det går mindre godt.

Hvad har udfordret din tro?

Det udfordrer min tro, når børn eller helt unge mennesker bliver ramt af sygdom og dør. Der er en årsag til alt her i livet. Når nogen dør, er der en årsag til det. Men det er ikke det samme som, at der er en mening i det. Og når den slags sker, kan jeg ikke finde nogen mening med det. 

Hvad er det bedste åndelige råd, du har fået?

Det må være, hvad Paulus skriver i Bibelen: ”For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk”. Når jeg er magtesløs, kan Gud virkelig komme til sin ret. Gud bliver stor, når jeg bliver lille.


Nr. 561 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 18:00:00

Flere får pollenallergi, og samtidig bliver det værre at være pollenallergiker Tryk Her

Tryk for at læse mere

Werner Heisenberg lignede ikke en, der snart ville lægge grundstenen til en videnskabelig landvinding, da han mødte op på et herberg på øen Helgoland i juni 1925. Den 23-årige tyske fysikers ansigt var så opsvulmet, at kroejeren troede, at han havde været oppe at slås.

Men det var ikke tørre tæsk, der havde fået ham til at søge tilflugt på øen i Nordsøen, hvor han få dage senere ville udvikle fundamentet for kvantemekanikken. Det var høfeber. Werner Heisenberg var så plaget af pollenallergi, at han denne måned for 100 år siden ikke så andre udveje end at søge asyl fra det fine plantestøv, vi kender som pollen, på den golde ø næsten uden træer.

I disse dage kan mange formentlig sætte sig ind i nobelpristagerens situation. Det er højsæson for græspollen, og flere og flere bliver plaget af det, fortæller professor Torben Sigsgaard, der blandt andet forsker i høfeber og allergi på institut for folkesundhed på Aarhus Universitet.

"Der har været en dramatisk stigning i forekomsten af pollenallergi i befolkningen. Der er fire gange så mange pollenallergikere blandt folk, der er født i 1990'erne, end blandt folk, der er født i 1950'erne. Desværre ved vi ikke, hvad det skyldes," siger han.

Faktisk står det ikke engang klart for forskningen, hvorfor man i det hele taget udvikler høfeber, tilføjer lægen. Pollenallergi er dybest set en overreaktion på noget, der ikke burde være et problem. Man ved dog, at det er arveligt, og at miljø spiller ind.

Hvis begge ens forældre har høfeber, er man i markant større risiko for selv at være pollenallergiker. Det samme gælder, hvis man er født i en by i stedet for på landet. Er man opvokset på en gård med dyr, vil man kun være halvt så tilbøjelig til at udvikle allergi, fortæller Torben Sigsgaard.

"Vi ved ikke hvorfor, men en nærliggende teori er den, vi kalder hygiejnehypotesen. Den handler om, at hvis man ikke er udsat for tilstrækkeligt diverse miljøer som barn, så modnes immunsystemet forkert," siger han. 

Græspollensæsonen er på sit højeste disse uger i juni, men den fortsætter helt til slutningen af juli og nogle gange indtil august. Og det er dårligt nyt til det stigende antal pollenallergikere. Pollensæsonen bliver nemlig både længere og kraftigere i takt med, at vejret bliver varmere.

"Der er simpelthen mere pollen i luften i længere tid ad gangen end tidligere," siger professoren.

Heldigvis er der også godt nyt til pollenallergikere. For selvom pollensæsonerne bliver længere og kraftigere, behøver de færreste søge tilflugt på Helgoland eller andre steder med sparsom bevoksning for at slippe for symptomerne på høfeber.

I dag er der nemlig lettere måder at lindre sin høfeber på.

"Høfeber har udviklet sig til en folkesygdom, men det bliver ikke taget så alvorligt. Det skyldes nok, at de fleste har det fint med at tage antihistamin og slippe for de værste symptomer," siger Torben Sigsgaard, som tilføjer, at der er andre løsninger som for eksempel såkaldt hyposensibilisering ved hjælp af gentagne indsprøjtninger eller piller, som man lægger under tungen.

"Man kan også købe små næsefiltre, der placeres yderst i næseborene, og som forhindrer, at pollen kommer ind ved vejrtrækningen."

Er det ikke nok, kan man i sidste instans lade sig inspirere af kvantemekanikkens fader og tage flugten. I så fald har Torben Sigsgaard også gode forslag:

"Hovedreglen er, at man skal tage sydpå om sommeren, for der slutter pollensæsonen lidt tidligere. Hvis man bliver i Danmark, kan man tage til vandet – helst til Vesterhavet, hvor der ikke kommer megen pollen, når vinden er vestlig. Ellers er mit råd, at man holder sig indendørs sidst på dagen, hvor det er varmest, og hvor der er flest pollen i luften, i hvert fald hvad græs angår."


Nr. 560 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 17:25:00

Pave Leo reagerer på USA's angreb: 'Krig løser ikke problemer' Tryk Her

Nr. 559 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 17:12:24

Danske Bank: Sådan reagerer markederne på globale kriser Tryk Her
Danske Bank: Sådan reagerer markederne på globale kriserFinansmarkeder hader uforudsigelighed. Især...
Nr. 558 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 17:12:24

Danske Bank: Finansmarkeder ryster oftest globale kriser af sig hurtigt Tryk Her
Danske Bank: Finansmarkeder ryster oftest globale kriser af sig hurtigtFinansmarkeder hader uforudsi...
Nr. 557 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 17:00:31

FN's atomvagthund: Uvished om skader efter angreb på iransk atomanlæg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Omfanget af skaderne på det underjordiske atomanlæg Fordow i Iran er stadig uklart.

Det oplyser Rafael Grossi, direktøren for Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, i et interview med CNN ifølge Reuters.

- Selv om det er klart, at amerikanske luftangreb natten over ramte Irans berigelsesanlæg Fordow, der er bygget inde i et bjerg, er det endnu ikke muligt at vurdere skaderne under jorden, siger Grossi søndag.

Agenturet, der ofte omtales som FN’s nukleare vagthund, har ikke haft mulighed for at inspicere Irans atomanlæg siden Israels første omfattende angreb 13. juni.

Atomchefen siger til CNN, at han håber, det vil være muligt at vende tilbage til Fordow og de andre atomanlæg så hurtigt som muligt, skriver Reuters.

Natten til søndag dansk tid angreb USA flere iranske atomanlæg.

Iran og USA har givet forskellige meldinger om omfanget af skaderne fra bombeangrebet.

Donald Trump har sagt, at Fordow-anlægget er "fuldstændigt tilintetgjort", imens en iransk politiker siger, at der kun er sket mindre skader.

Både IAEA og Irans Atomenergiorganisation, AEOI, oplyser desuden søndag, at der ikke er tegn på øget stråling efter USA's angreb på atomanlæggene i Iran.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Der er ikke blevet registreret nogen forurening, skriver AEOI og tilføjer:

- Der er ikke nogen fare for de indbyggere, der bor omkring anlæggene.

Direktøren for IAEA, Rafael Grossi, skriver i et opslag på det sociale medie X, at der vil være krisemøde i organisationens bestyrelse mandag "i lyset af den presserende situation i Iran".

Udenrigsministeriets Borgerservice skriver tidligt søndag morgen, at Beredskabsstyrelsen i Danmark vurderer, at strålingen fra den type nukleart materiale, der findes på nukleare anlæg, der er blevet angrebet, vil være beskeden.

- Selv i tilfælde af fortsatte, voldsomme angreb og eksplosioner på de pågældende anlæg, er det ikke sandsynligt, at det vil medføre en større nuklear risiko uden for lokalområdet, fremgår det af ministeriets rejsevejledning for Iran.

Udenrigsministeriet fraråder i øjeblikket alle rejser til Iran.

/ritzau/


Nr. 556 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 17:00:00

Sogne- og feltpræst: Jeg håber, at USA's angreb i Iran gør danskerne mere taknemmelige Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kristine Krarup Ravn, hvor bekymrede skal danskerne være lige nu? 

Det er alvorlige begivenheder, og det er svært at spå om, hvad der kommer til at ske. Det er jo et tegn på, at der er grund til stor bekymring. Der var engang, hvor man bedre kunne gætte på, hvilket modsvar et angreb som det, USA netop har gennemført mod Irans atomanlæg, ville fremkalde. Men den sikkerhed findes ikke længere. Et modsvar kan blive rigtig stort, og det kan blive rigtig småt. Det gør, at man uvægerligt bekymrer sig. 

Er du selv bekymret? 

Jeg blev meget bekymret, da jeg hørte om angrebet. Men det er også væsentligt at nævne, at jeg lige nu [søndag eftermiddag] er i Gilleleje, om lidt skal jeg på stranden, og jeg har lige spist frokost med min familie og været til gudstjeneste. Og det er måske et meget godt tegn på, at man hele tiden skal huske på, at livet går videre.

Hvad er det for en sommer, danskerne kigger ind i med USA involveret i en storkrig i Mellemøsten? 

Som det ser ud lige nu, er det ikke livsomvæltende for danskerne. Det varme vejr og sommerferien, der nærmer sig, er også vores virkelighed. 

Men jeg vil håbe, at danskerne på grund af det, der sker ude i verden, kan være mere taknemmelige denne sommer. Taknemmelige over, at vi kan spise is i fred og ro, og over, at vi stadig oplever fred, ro og stabilitet, som egentlig er en parentes i verdenshistorien. Krig har været hverdag for mange generationer før os. Danskerne har bare været forvænte med fred. 

Kan man midt i oprustning og krig overhovedet tænke på at holde sommerferie uden at virke naiv og virkelighedsfjern? 

Her har vi evangeliet til at hjælpe os og til at sige, at det kan man faktisk godt. Martin Luther er tit blevet citeret for at sige: 'Hvis verden går under i morgen, så vil jeg plante et æbletræ i dag'. Det er vores pligt at være der, hvor vi er, og det kan vi gøre, fordi vi har et håb, som rækker ud over nuet. For mig består håbet i, at hvis nu verden gik under i morgen, så tror jeg stadig på, at Gud holder hånden under os. 

Hvordan undgår man, at verdens tilstand formørker ens sind? 

Det er vigtigt at sætte grænser for sig selv i forhold til, hvor meget man følger med. Det har hjulpet mig at sige, at jeg ikke behøver at følge med i alt, hvad der sker hele tiden. Det bliver jeg bims af. Så sæt nogle klare grænser for, hvor meget man vil lade det fylde i ens liv. 

Bør man ikke forholde sig til i en vis grad? 

Jo, man skal selvfølgelig holde sig orienteret. Det kan jo komme dertil, at Danmark bliver impliceret, og at der er et ansvar, vi skal tage. Men for mig at se er det uproduktivt at tænke på det hele tiden, for så kan jeg ikke være der for mine børn, min familie og mit arbejde. 

Hvad kan man gøre, hvis man føler sig magtesløs over for de ting, som sker i verden lige nu? 

Hvis man bekymrer sig for meget, kan man strande i sig selv. Et godt råd er altid at finde noget andet at gå op i. Jeg har lige været i kirke, hvor der var to ukrainere til stede. Der er en masse ukrainere i Danmark, som har været her i mange år nu, og som stadig bor i barakker, som man kan hjælpe. Spørg dig selv: Kan jeg være noget for dem? Eller kan jeg være noget for mine børnebørn? Eller være noget for nogle andre end mig selv? Peg passerspidsen efter et andet menneske. 


Nr. 555 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 17:00:00

På ”Hotel Romantik” er der kåde seniorer og friske værter på. Og det må indrømmes, at kærlighed er god underholdning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når man er livslang læsehest, får man en tendens til at se verden gennem de bøger, man har læst. Således kan jeg ikke se et schweizisk alpehotel uden at tænke på Berghof-sanatoriet i Thomas Manns mesterlige ”Trolddomsbjerget”. Men det er nu ikke altid, at litteraturen passer til livet. Således er der umiddelbart langt fra Berghof til DR1's nye datingprogram ”Hotel Romantik”, selv om det også finder sted på et underskønt beliggende alpehotel i Schweiz. I ”Hotel Romantik” er det nemlig ikke filosoferende skønånder og tuberkuløse melankolikere, som mødes, men en række danske seniorer mellem 62 og 78 år i jagten på den sidste store kærlighed.

Værtsparret er ægteparret Sofie Linde og Joakim Ingversen, som er permanent friskfyragtige og ikke optræder meget anderledes over for det modne publikum, end når de er værter i "Børnenes MGP", "X- Factor" eller "Den store juniorbagedyst". Det er mig en kilde til lettere sproglig irritation, at Sofie Linde omtalte mændene som ”megasøde” og erklærede til de festklædte deltagere: 

”Hvor ser I ægte vidunderlige ud alle sammen”.

Er det en nu måde at tale til voksne mennesker?  Tja, det var i hvert fald i pagt med den ungdommelige stemning på ”Hotel Romantik”, som alle deltagerne syntes at sætte pris på. De over 60-årige fremstod friske, frejdige og kåde. Det var ikke just, fordi ”Hotel Romantik” var seniorudgaven af ”Paradise Hotel”. Der var en ganske anden grad af værdighed og stil, men ”Hotel Romantik” var et farverigt genmæle mod alle fordomme om den grå alderdom og kedelige seniorer. Livsmodet og livslysten var lige så høj som de omgivende bjerge, og som en af deltagerne sagde, var ”det forrygende at mærke, at der er liv i gamle klude”. Sofie Linde måtte også konstatere, at hun ”var blevet udfordret på nogle fordomme, Jeg anede ikke, hvor meget seksuel tension, der gemmer sig i plus 60-årige”.  

Også i dette tilfælde kan man ganske vist undre sig over, at mennesker helt frivilligt gør deres kærlighedsliv til tv-underholdning og tv-værter til Kirsten Giftekniv. Til gengæld kan man søge kærlighed i udsøgte rammer på DR's regning, og det kan også have sin charme. Og kærlighed, det må indrømmes, er god underholdning. Måske fordi ingen har ganske styr på kærligheden. Som Kaj Munk siger det: ”På kærlighedens område forbliver vi børn hele livet igennem. Værgeløse, jublende og fortvivlede som børn.”

”Hotel Romantik” var præget af de samme forsøgsvise tilnærmelser og mere eller mindre vellykket kurmageri, som også kendes fra andre datingprogrammer, men programmet hævede sig i kraft af deltagernes bevægede beretninger om deres levede liv. Om glæder og velsignelser, om tab og sorg.  Erfarne folk er gode at gæste og lytte til.

Jeg vil altid være mere til ”Trolddomsbjerget” end til ”Hotel Romantik”, og man kunne godt savne bare én sur, gammel m/k som havkatten i hyttefadet på sidstnævnte. Men der var alligevel noget over livsfortællingerne fra det amorinomsværmede alpehotel.

Jesper Bacher er sognepræst.


Nr. 554 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 17:00:00

Hverken rimeligt, retfærdigt eller realistisk. Krav om at alle arbejder, indtil de er 70 år, er en ommer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at Folketinget for nyligt besluttede at hæve pensionsalderen til 70 år, og alle er nok enige i, at der skal være dækning for stigende omkostninger, når vi nu lever længere. Men Danmark har i forvejen en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser i EU, og vores økonomiske råderum blev opjusteret med over 20 milliarder kroner tidligere på året. Der er heldigvis også mange, der både kan og vil arbejde. Så er det virkelig nødvendigt at tvinge alle til at blive på arbejdsmarkedet, til de fylder 70 år?

Og er det rimeligt, at for eksempel folkeskolelærere skal stå foran ofte uregerlige klasser i den alder? Eller at håndværkere kravler rundt på stiger og stilladser med tunge redskaber, i hvad der indtil for nyligt ville have været deres tredje alder? Jeg synes, det er meget at forlange.

For at finansiere vores længere levetid kunne man i stedet kigge på et bredere spektrum af potentielle lønmodtagere i stedet for som hidtil kun på den ældre del af befolkningen.

For eksempel kunne man måske få flere arbejdsår ud af folk i begyndelsen af deres arbejdsliv, når de er unge og friske, i stedet for når de nærmer sig de 70 år: Den gennemsnitlige danske universitetsstuderende begynder først sit studium i 23-25-års-alderen, altså omkring fem år efter at være blevet student. I lande som Belgien og England begynder studerende derimod typisk på universitetet, når de er 18-19 år. De bliver derfor kandidater – og skatteydere – adskillige år tidligere end danske kandidater.

Der gøres allerede en indsats for at mindske forskellen i beskæftigelse mellem indvandrere og folk af dansk oprindelse, men der er stadig hængepartier, og især ikke-vestlige kvinder og efterkommere halter bagud. Også her virker det, som om der er et uopfyldt potentiale af ekstra skatteydere. Med en støt voksende andel af indvandrere i befolkningen vil det være af stigende betydning at rette op på denne skævhed.

En tredje mulighed for at finansiere vores øgede levetid kunne være at trække et lidt højere beløb af folks løn til pensionsbidrag end nu, for eksempel omkring 0,5 procent mere, men så i en kortere årrække, eller at man kunne undersøge muligheden for, at ansatte på deltid eller barsel kan vælge at betale fuldt pensionsbidrag i stedet for at straffe dem, der får børn ved at ramme dem på deres pension.

Der er sikkert andre tiltag, der også kunne overvejes, men at forlange at alle arbejder til de er 70 år, er hverken rimeligt, retfærdigt eller realistisk.

Udover et bredere spektrum af bidragsydere synes jeg, man skulle overveje større fleksibilitet generelt omkring pension, da der er stor forskel på, hvor længe man har lyst til og kan arbejde. I USA kan man for eksempel selv vælge, hvornår man starter sin Social Security [svarende til folkepension], fra man er 62 til 70 år. Det er en lidt lavere sats, hvis man starter tidligere, men muligheden foreligger altså.

Jeg tror, en højere grad af fleksibilitet ville appellere til mange og samtidigt være mere realistisk end en one-size-fits-all-løsning, hvor alle tvinges til at arbejde til de fylder 70 år eller til at være aktivt jobsøgende. Det er desværre velkendt, at ældre jobsøgere tit sorteres fra før ansættelsessamtaler, og det er efter min mening ydmygende, at de skal sende snesevis af ansøgninger om året til jobs, de i praksis ikke får.

Jeg synes derfor, regeringen burde revurdere sin pensionspolitik, sådan at

Ingen tvinges til at arbejde til længere end 67 år – men at muligheden foreligger.Der finder en bredere byrde-fordeling sted til finansiering af vores allesammens længere gennemsnitslevetid.Der introduceres en højere grad af fleksibilitet for at imødekomme individuelle forhold.Anne-Mette Foreman bor i Wezembeek-Oppem i Belgien.


Nr. 553 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 16:42:43

Udenrigsministeriet varsler mulig spredning af konflikt i Mellemøsten Tryk Her

Tryk for at læse mere

Krigshandlingerne mellem Iran og Israel fortsætter, og konflikten kan sprede sig til andre steder i Mellemøsten.

Det vurderer Udenrigsministeriets Borgerservice, der varsler danskere i Mellemøsten om en mulig spredning. Det skriver borgerservice på det sociale medie X og i rejsevejledninger på hjemmesiden.

- Der er risiko for, at situationen kan sprede sig til andre dele af Mellemøsten. Flytrafikken kan blive påvirket med aflysninger eller forsinkelser til følge, lyder det.

Udenrigsministeriets Borgerservice har skrevet opslag og opdateret rejsevejledninger for Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Jordan, Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar og Irak.

Opfordringen lyder, at man skal holde sig opdateret gennem medier, lokale myndigheder, hotel eller rejsebureau.

Derudover bør man følge anvisninger fra lokale myndigheder, lyder det.

Ministeriets borgerservice informerer yderligere om, at man kan kontakte Udenrigsministeriets vagtcenter alle døgnets timer i tilfælde af akut behov for rådgivning.

USA involverede sig natten til søndag dansk tid direkte i konflikten mellem Israel og Iran, som eskalerede efter et israelsk angreb fredag i sidste uge.

USA angreb tre atomanlæg. Der er tale om Fordow-anlægget, som ligger ved byen Qom, og to yderligere anlæg, som ligger ved byerne Natanz og Isfahan.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har efterfølgende sagt, at angrebene var succesfulde.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, har søndag kaldt begivenhederne "skandaløse" og varslet, at det vil få konsekvenser.

Trump har advaret Iran imod at svare igen.

Han har sagt, at USA kan ramme flere mål i Iran, hvis USA ønsker det.

/ritzau/


Nr. 552 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 16:38:00

Mistænkeligt dødsfald ved sø i nærheden af Ringsted Tryk Her

Nr. 551 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 16:38:00

Kristeligt Dagblads korrespondent: På 10 dage har Mellemøsten ændret sig dramatisk. Nu står regimet i Iran med et valg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efter årtier, hvor Irans ayatollahregime har spredt religiøs og militant fundamentalisme i regionen, båret på et vedvarende løfte om Israels udslettelse, blæser vinden nu i en anden retning. Israels massive offensiv, der begyndte tidligt fredag den 13. juni, og USA's bombeangreb natten til søndag mod tre iranske atomanlæg har placeret det iranske regime i en exceptionel sårbar position. Den iranske ledelses næste skridt er et valg mellem mere krig, en diplomatisk løsning eller en mellemvej.

I øjeblikket truer ayatollahstyret med hævnaktioner, der omfatter spærring af al sejlads i Hormuz-strædet, angreb mod amerikanske militærbaser, og endda eventuelle angreb mod flere af de arabiske lande i regionen. En iransk spærring af Hormuz-strædet, kombineret med angreb mod eksempelvis saudi-arabiske oliefelter, vil få ødelæggende indflydelse på verdens skibsfart og få oliepriserne til at stige drastisk. 

Omtrent 35 procent af verdens olie, der fragtes med skibe, passerer gennem Hormuz-strædet. Søndag eftermiddag godkendte det iranske parlament beslutningen om at lukke strædet, men den endelige beslutning ventes at blive taget af Irans øverste sikkerhedsråd. En lukning af strædet eller et angreb på et saudi-arabisk oliefelt kan betyde, at det iranske regime kollapser, fordi USA og Israel vil svare hårdt igen.

Skulle Iran vælge diplomatiets vej, ventes USA at forlange Irans totale overgivelse og nedlukning af Irans atomprojekt. Mens det iranske regime vil få lov til at overleve i dette tilfælde, vil USA ikke tillade nogen som helst form for berigelse af uran for at sikre, at Iran ikke genoptager sit atomprojekt. Mens Irans regime ikke kan lide denne løsning på det ideologiske plan, menes det at være dets bedste mulighed for at undgå et internt iransk kollaps.  

Den tredje mulighed, den såkaldte mellemvejs-løsning, er en kombination af diplomati og begrænset brug af militær magt. Her vil Iran indlede forhandlinger med USA og trække samtalerne i langdrag, fordi man antager, at USA ikke ønsker at optrappe sine angreb mod Iran. Det vil resultere i langtrukne forhandlinger og en slags udmattelseskrig, hvor det iranske regime sideløbende med forhandlingerne bliver ved med at angribe Israel med et begrænset antal missiler hver eller hver anden dag.

Det klart mest bekymrende scenarie er af flere årsager en langtrukken konflikt. Israel er bange for en langtrukken konflikt, fordi det på sigt vil skade den israelske økonomi og svække moralen i den israelske befolkning, da enhver affyring af missiler fra Iran sender næsten hele Israels 10 millioner store befolkning i beskyttelsesrum. Israel er et lille land og derfor har næsten alt været lukket de seneste 10 dage, inklusive skoler, arbejdspladser og fabrikker. Hvis den situation forlænges i månedsvis, vil det israelske samfund og dets befolkning betale en høj pris.

En langtrukken konflikt, der bølger frem og tilbage, har også større potentiale til at hive flere aktører ind i konflikten på forskellige niveauer. Og her er frygten naturligvis, at lande som Kina og Rusland med tiden vil blive indblandet i krigen på den ene eller anden måde. Begge lande har omfattende interesser i Iran og en trussel om amerikansk overtagelse af Irans oliefelter kan blive opfattet som en strategisk trussel af både Kina og Rusland.

Hvis konflikten udvikler sig i den retning, kan USA's allierede i Nato hen ad vejen blive mødt med krav fra USA om, at de lader sig involvere. Da den iranskstøttede Houthi-bevægelse begyndte at true skibsfarten ved indsejlingen til Det Røde Hav i november 2023, etablerede USA en international koalition til at tage sig af denne trussel. Hvis truslerne pludselig kommer fra Rusland og Kina, får USA brug for at aktivere Nato og ikke “bare” en koalition af villige lande.

På nuværende tidspunkt siger USA ikke, at man ønsker et regimeskifte i Iran. Dette signal kan være med til at berolige det iranske regime og skubbe det i retning af en diplomatisk løsning, fordi man i det mindste bevarer magten i Iran. Men i lyset af Irans manglende evne til at afkode Israels og USA's signaler de seneste måneder, er der en reel mulighed for, at Irans regime stadig undervurderer sine fjenders evner.

Ordet skakmat stammer fra det persiske udtryk Shah-mat (Kongen er død). Både i Israel og USA er opfattelsen, at man på 10 dage har sat det iranske regime i skakmat. Derfor forbereder man sig både på, at Iran vil acceptere udfaldet, men også på et scenarie, hvor regimet vil forsøge at tage så store dele af regionen som muligt med sig i faldet. 


Nr. 550 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 16:31:00

Risiko for skybrud, hagl og torden i aften og nat Tryk Her

Nr. 549 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 16:30:00

Konservativ tænker vil genoplive begrebet dyd. Men hans bog svær at læse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det kan være svært at bruge ordet dyd uden at trække på smilebåndet og tænke på knibske jomfruer. Med sin nye bog henter den 42-årige Alexander Sokol imidlertid begrebet tilbage til nutiden: "Dydsetikken fremfører, at vi skal udvikle os til væsener, der egenhændigt kan finde svar. Den fortæller, at vi gennem øvelser skal indlejre dyden i vores karakter – i vores følelser, tanker, værdier, begreber og kognitioner – så den er parat, når vi skal handle." 

Vi skal nemlig også have en holdning til den viden, vi tilegner os, tilkendegiver forfatteren i sin bog, der placerer sig et sted mellem afhandling og frit fabulerende essay. En gennemskrivning og forkortelse kunne have gjort underværker, så var man sluppet for sætninger som denne: "Med tanke på dydsetikkens iboende pluralisme, jf. afsnit 2.6, vil jeg anse påstanden om en irreducibel konflikt mellem retfærdighedens og solidaritetens krav som korrekt, og med tanke på dydsetikkens afvisning af etikkens kodificerbarhed, jf. afsnit 1.3, vil jeg ikke anse det som plausibelt, at dydsetikken kan anvendes til at fremsætte et ultimativt svar på, hvordan afvejningen mellem retfærdighed og solidaritet bør foretages." 

Hvad Sokol mener med ordene? Tja, han påpeger såmænd blot, at dydsetik ikke leverer grydeklare svar på tilværelsens mange dilemmaer. Et eksempel på at tilværelsen ofte er mere kompleks, end politikerne beskriver den, finder han således i reaktionerne på Maj My Humaidans bog "Ærø Manifestet". Humaidan flyttede til Ærø, brugte sin tid på familien i stedet for på arbejdsmarkedet, idet hun dog samtidig benyttede sig af velfærdsstatens goder. 

Det fik Kaare Dybvad Bek til at anklage hende for at være gratist. Men Sokol tager Humaidan i forsvar og peger i lighed med feministen Emma Holten på, at omsorgsarbejdet har reel værdi: "Humaidan arbejder hårdt, uagtet at hendes arbejde ikke ses i Danmarks bnp, og hendes arbejde kommer fællesskabet til gode, fordi hendes arbejde resulterer i fremtidige borgere, der er vokset op under behørig omsorg og kærlighed." 

Sokol mener, at den liberale forestilling om en neutral stat er en umulighed, og i stedet slår han til lyd for en "konservativisme, der sikrer kontinuitet for de institutioner, der agerer dydigt og fremmer karakterdyd, men som reformerer de institutioner, der ikke er dydsetisk forsvarlige". Derfor foreslår han, at dele af kulturstøtten bliver underlagt et nyt princip, som sikrer, at der bliver givet støtte til værker, som fremmer etiske idealer. 

Det får Sokol næppe meget held med, men der er mange skægge, udfordrende og spændende tanker i "Dyd", og selv om de fleste virker umulige at realisere, så er det ikke hver dag, man får en bog i hånden, der udfordrer det bestående samfund så engageret som her. Desværre er bogen også vanskelig at læse. Forfatteren nøjes ikke med et "oprids af en værdibaseret samfundsorden", der er tværtimod tale om en detalje- og informationsmættet manual, hvor en del læsere nok vil stå af undervejs. 

Alexander Sokol: Dyd. Oprids af en værdibaseret samfundsorden. 326 sider. 300 kroner. Munch & Lorenzen. 


Nr. 548 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 16:23:00

Vikinger er her, der og alle vegne: ’Jeg har nok fået vikinge-OD’ Tryk Her
Rane Willerslev og andre giver deres bud på, hvilke tidsperioder vi kan kaste os over som det næste.
Nr. 547 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 16:21:00

Alle nyfødte i England skal have kortlagt deres DNA for sygdomme Tryk Her

Nr. 546 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 16:07:00

Tre døde efter tribuneulykke i Algeriet Tryk Her

Nr. 545 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 15:45:00

Udenrigsministeriet advarer danskere i en række mellemøstlige lande Tryk Her

Nr. 544 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 15:45:00

Hvad kommer USA's angreb i Iran til at få af betydning? Steffen Gram forsøger at give dig svaret Tryk Her
DR's internationale korrespondent forsøger at give svar på en række spørgsmål, efter USA i nat har angrebet tre centrale atomanlæg i Iran
Nr. 543 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 15:24:00

Tre gode råd til at fjerne ukrudt uden ukrudtsbrænder Tryk Her

Nr. 542 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 15:24:00

Beredskab med klar opfordring: Lad den brandfarlige ukrudtsbrænder blive i garagen Tryk Her
Mange brande er forårsaget af ukrudtsbrændere.
Nr. 541 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 15:23:00

Seks læger fanget i kontrol - skal betale 89.000 kroner tilbage Tryk Her

Nr. 540 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 15:12:00

OVERBLIK Sådan reagerer resten af verden på USA's angreb Tryk Her
Det er ikke kun Iran og deres nabolande i Mellemøsten, der har reageret på amerikanernes bombning af iranske atomanlæg. Få overblikket her.
Nr. 539 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 15:09:31

Medie: Irans parlament godkender lukning af vigtigt stræde Tryk Her

Tryk for at læse mere

Irans modsvar på de amerikanske bombeangreb mod deres atomprogram begynder at udforme sig yderligere.

Søndag eftermiddag godkender Irans parlament at lukke Hormuzstrædet.

Det melder det iranske statsejede Press TV ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den endelige beslutning om at lukke strædet, som er af afgørende betydning for verdens oliehandel, skulle dog ligge hos Irans Øverste Nationale Sikkerhedsråd.

Natten til søndag dansk tid angreb USA flere iranske atomanlæg, og en lukning af strædet har af analytikere været fremhævet som en af flere iranske muligheder for at reagere.

Strædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd.

Det forbinder flere af landene i Golfen: Irak, Kuwait, Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.

Iran og USA har givet forskellige meldinger om omfanget af skaderne fra bombeangrebet.

Donald Trump har sagt, at Fordow-anlægget er "fuldstændigt tilintetgjort", imens en iransk politiker siger, at der kun er sket mindre skader.

Iran har søndag morgen angrebet Israel igen, mens de konkrete planer om et modsvar mod USA stadig er usikre.

Skridtet med at lukke Hormuzstrædet er i første omgang et modsvar, der først og fremmest vil ramme den internationale handel og gas- og oliepriserne.

Bombeangrebene mod de iranske atomanlæg kan have sat Irans atomprogram flere år tilbage.

Men selv om der er påført stor skade mod atomprogrammet, er det ikke totalt elimineret, og arbejdet med at udvikle en atombombe vil med en forsinkelse kunne fortsætte.

Det har Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, fortalt Ritzau søndag.

- Jeg ser det som et forsøg på at skære kapaciteten ned og hæmme iranernes evne til at bruge militærmagt uden for deres eget territorium.

/ritzau/


Nr. 538 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 14:51:36

Lektor: Iransk atomprogram kan leve videre trods USA's bombeangreb Tryk Her
Lektor: Iransk atomprogram kan leve videre trods USA's bombeangrebBombeangrebene mod de iranske atom...
Nr. 537 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 14:41:00

Lektor: Iransk atomprogram kan leve videre trods USA's bombeangreb Tryk Her

Tryk for at læse mere

Bombeangrebene mod de iranske atomanlæg kan have sat Irans atomprogram flere år tilbage.

Men selv om der er påført stor skade mod atomprogrammet, er det ikke totalt elimineret, og arbejdet med at udvikle en atombombe vil med en forsinkelse kunne fortsætte.

Sådan lyder vurderingen fra Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.

- Jeg ser det som et forsøg på at skære kapaciteten ned og hæmme iranernes evne til at bruge militærmagt uden for deres eget territorium.

Natten til søndag har USA angrebet tre iranske atomanlæg. Der er tale om Fordow-anlægget samt anlæggene ved Natanz og Isfahan.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har efterfølgende sagt, at angrebene var succesfulde. Ifølge ham er Irans atomanlæg "fuldstændigt ødelagte", imens en iransk politiker siger, at der kun er sket mindre skader.

Det er første gang, at USA involverer sig direkte i konflikten, efter at Israel natten til fredag i sidste uge angreb flere militære mål i Iran - ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en atommagt.

Angrebene kan ses som et direkte forsøg på at stække Irans magt i Mellemøsten.

- Iranerne har blandet sig meget i regionen, hvor de har haft opbygget styrkepositioner gennem væbnede grupper, siger Peter Viggo Jakobsen.

Grupperinger som Hamas, Hizbollah og houthierne er blevet støttet af Iran, mens de har skabt ustabilitet.

- Det, der er ved at ske i øjeblikket, er at man i samarbejde med Israel skader Irans evne til at påvirke regionen. Det kan man godt komme et stykke med, siger Peter Viggo Jakobsen.

Men selv om bombeangrebene på Iran har været omfattende, vil landets atomprogram ikke være totalt ødelagt.

Iranske embedsfolk har meddelt, at man har flyttet dele af uranen fra anlæggene forud for angrebene.

Selve strukturen i landets atomprogram bygget op omkring, at det skal kunne forsvares mod luftangreb ved at være spredt over landet.

Og dertil har Iran opbygget en solid viden forskning i området, som ikke vil forsvinde ved bombeangrebene.

- Man kan fjerne anlæg, der skal til for at bygge atombomben, men du kan ikke fjerne viden og viljen, siger Peter Viggo Jakobsen.

/ritzau/


Nr. 536 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 14:32:27

USA brugte 14 bunker buster-bomber i angreb på Irans atomprogram Tryk Her

Tryk for at læse mere

14 såkaldte bunker buster-bomber, over 125 militærfly og over to dusin Tomahawk-missiler blev anvendt i det amerikanske angreb på Iran natten til søndag dansk tid.

Det siger den øverste general i det amerikanske militær, Dan Caine, på et pressemøde om angrebet, der blev kaldt "Operation Midnight" - og som ramte tre atomanlæg.

Der var tale om Fordow-anlægget og to yderligere anlæg, som ligger ved byerne Natanz og Isfahan.

Der er stadig stor usikkerhed om det faktiske omfang af skader på atomanlæggene, da der er få uafhængige meldinger. Iran har meldt om langt mindre omfattende skader end USA.

Dan Caine siger, at det endnu er for tidligt at oplyse om de præcise konsekvenser af angrebet. Men han taler om "meget alvorlige skader" på alle tre anlæg.

Han siger også, at der var tale om den første operationelle brug af bunker buster-bomberne, som er et navn givet til bomber, som er lavet til at penetrere dybt under jordens overflade.

De har blandt andet været brugt med det formål at ramme Fordow-anlægget, som er bygget ind i et bjerg og befinder sig op til 100 meter under jorden.

Caine siger, at USA havde relativt frit spil til at angribe.

- Irans kampfly var ikke i luften, og det lader til, at Irans jord til luft-missilsystemer ikke så os i løbet af missionen. Vi bevarede overraskelseselementet, siger Caine.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, der også deltager ved pressemødet, opfordrer Iran til nu at vælge fredens vej, for ellers vil USA angribe yderligere.

Han hævder også, at USA søger freden.

- Missionen var og er ikke en, der handler om regimeskifte, siger Hegseth.

Samtidig kalder han det amerikanske angreb en "utrolig" og "overvældende" succes.

- Vi smadrede det iranske atomprogram, siger Hegseth.

Han siger, at tidligere præsidenter har ønsket at gøre det samme, men at ingen har været i stand til det før den nuværende præsident, Donald Trump.

- Når denne præsident taler, så bør verden lytte, siger Hegseth.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, har beskyldt USA for at forråde diplomatiet efter forhandlinger mellem de to lande.

- Diplomatiets dør bør altid være åben, men det er ikke tilfældet lige nu, sagde Araghchi tidligere søndag.

/ritzau/


Nr. 535 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 14:22:31

Benzinpriser i Danmark kan stige markant efter USA’s angreb i Iran Tryk Her
Benzinpriser i Danmark kan stige markant efter USA’s angreb i IranDet kan i næste uge blive betydeli...
Nr. 534 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 14:19:00

OVERBLIK Irans og Israels naboer er dybt bekymrede for den kommende tid Tryk Her
Fra Qatar til Saudi-Arabien frygter man, at krigen breder sig og skaber mere uro i Mellemøsten.
Nr. 533 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 14:05:47

Belarusisk oppositionsprofil: Trump kan befri alle politiske fanger Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den tidligere belarusiske oppositionsleder Sergej Tikhanovskij blev lørdag løsladt efter omkring fem år i fængsel.

Nu vil han have USA's præsident, Donald Trump, til at sikre frihed til alle politiske fanger i Belarus.

Det siger en følelsesladet Tikhanovskij søndag - dagen efter sin løsladelse - ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Præsident Trump har magten til og muligheden for at befri alle politiske fanger i Belarus med et enkelt ord, og jeg opfordrer ham til at gøre det - til at sige det ord, siger han på et pressemøde i den litauiske hovedstad, Vilnius, hvor han befinder sig.

Ifølge den belarusiske menneskerettighedsgruppe Viasna sidder mere end 1000 politiske fanger stadig i fængsel i Belarus.

Efter Tikhanovskijs løsladelse takkede hans hustru, oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja, USA for landets rolle i løsladelsen.

Blot timer inden løsladelsen var Trumps udsending til Ukraine-konflikten, Keith Kellogg, på besøg i Minsk - hovedstaden i Belarus. Her mødtes han med den belarusiske præsident, Aleksandr Lukasjenko.

Efter løsladelsen blev Tikhanovskij og 13 andre befriede fanger flyttet fra Belarus til Litauen.

Ifølge Litauens udenrigsministerium er de alle i sikkerhed.

Sergej Tikhanovskij siger, at han håber på at kunne vende tilbage til Belarus en dag.

- Selvfølgelig vil jeg tilbage til Belarus, ja. Men jeg ved ikke hvornår, siger han ifølge AFP.

- Man bliver nødt til at forstå, at jeg har tilbragt mere end fem år alene i en ensom fængselscelle.

- Jeg var fuldstændigt isoleret. Jeg har meget lidt information, og nu er der en masse ting, jeg skal finde ud, siger han.

Ved hans side til pressemødet står Svetlana Tikhanovskaja.

Hun tog styringen for oppositionen mod præsident Aleksandr Lukasjenko efter fængslingen af sin mand. Hun stillede op til præsidentvalget i 2020, men tabte.

- Lederen af oppositionen er Svetlana Tikhanovskaja, min hustru. Og det kommer jeg ikke til at udfordre, siger Sergej Tikhanovskij.

Præsident Lukasjenko har siddet på magten i Belarus siden 1994. I landet er alle oprigtige oppositionspartier ulovlige, og det er det eneste europæiske land, der stadig har dødsstraf.

Den 46-årige Sergej Tikhanovskij er tidligere youtuber og kritiker af regeringen i Belarus.

Han havde planer om at stille op imod Lukasjenko til præsidentvalget i 2020, men blev fængslet kort før valget.

I 2021 blev Tikhanovskij idømt 18 års fængsel for at "organisere optøjer" og "opildne til had". Derefter blev han idømt 18 måneders fængsel mere for "insubordination".

/ritzau/


Nr. 532 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 13:36:00

Lars Løkke om amerikansk angreb i Iran: 'Vi må ikke miste fokus' Tryk Her

Nr. 531 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 13:32:00

Israelsk militær henter tre døde gidsler ud af Gaza Tryk Her

Nr. 530 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 13:24:39

Ukraine hævder at kontrollere Kursk-område på størrelse med Ærø Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ukrainske soldater forsvarer stadig et mindre område i den russiske Kursk-region.

Det siger Ukraines forsvarschef, Oleksandr Syrskyj. Det skriver nyhedsbureauet Reuters søndag.

Rusland har ellers igennem et stykke tid hævdet at kontrollere hele regionen, hvor Ukraine sidste år gik til angreb.

- Vi kontrollerer omkring 90 kvadratkilometer i Glusjkovo-distriktet i Kursk-regionen i Den Russiske Føderation, siger Syrskyj.

Det svarer cirka til størrelsen på den danske ø Ærø.

Han siger også ifølge BBC, at Ukraine vil "udvide omfanget og dybden af angreb på Rusland".

- Selvfølgelig vil vi fortsætte, siger han.

I sensommeren sidste år begyndte Ukraine en offensiv i Kursk-regionen i Rusland på grænsen til Ukraine.

En række landsbyer blev overtaget af Ukraine, men Rusland sendte forstærkninger til regionen - heriblandt nordkoreanske soldater - og i løbet af foråret meldte Rusland på ny at have fuld kontrol over Kursk.

Den melding kom, efter at Ukraine i længere tid havde været presset i defensiven.

Nu kæmper omkring 10.000 russiske soldater mod Ukraine i Kursk, siger Syrskyj.

Den ukrainske hær siger, at militærets aktiviteter i Kursk forhindrer Rusland i at sende et markant antal soldater til Ukraines østlige Donetsk-region, hvor nogle af de hårdeste kampe finder sted.

Ukraine har tidligere sagt, at en del af formålet med Kursk-offensiven var, at områder i regionen kunne bruges til at styrke den ukrainske position i forhandlinger med Rusland.

Rusland har besat omkring en femtedel af Ukraines territorie.

/ritzau/


Nr. 529 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 13:03:39

Opgør om politiets efterforskning i stor svindelsag skal til Højesteret Tryk Her

Tryk for at læse mere

En juridisk armlægning om politiets hemmeligholdte materiale i den hidtil største straffesag om hvidvask og skattesvindel har været i gang i månedsvis i Østre Landsret.

Sagen blev tidligere af politiet kaldt "Operation Greed", men nu bruges den mere neutrale betegnelse faktura-sagen.

I en kontorcontainer i Brøndby blev der fremstillet omkring 5.000 falske fakturaer, der skulle dække over sort arbejde, og der skete hvidvask af godt en halv milliard kroner, lyder det blandt andet i tiltalen. 13 mænd og et selskab er under anklage.

I landsretten har især to af de tiltalte kæmpet for at få fuld adgang til politiets materiale om efterforskningen. Anklagemyndigheden har strittet imod.

Nu er det klart, at opgøret skal fortsætte i Højesteret. Såvel anklagemyndigheden som to forsvarere har fået tilladelse til at gå videre. Højesteret skal vurdere to af landsrettens kendelser, har Procesbevillingsnævnet oplyst på sin hjemmeside.

Bag striden ligger den mistanke, som to tiltalte og deres forsvarere har rejst. Nemlig at politiets samarbejde med en kvinde var så vidtgående, at det var i strid med reglerne.

Kvinden er en jurist, der blev landskendt i TV 2's dokumentar "Den sorte svane". Her talte hun med Amira Smajic om de store penge, der kan scores ved at oprette bosteder for autister.

I landsretten har slagsmålet blandt andet drejet sig om adgang til lydfiler fra en episode i Rødovre 13. december i 2019.

Diskret optog politiet samtaler mellem den hovedtiltalte i sagen og kvinden. En forsvarer mener, at hun bar en skjult mikrofon på vegne af politiet.

Oprindeligt udleverede anklagemyndigheden tre lydfiler. Samtidig lød det, at forsvaret havde fået "alt det materiale, som forsvaret har krav på at få udleveret."

På trods af landsrettens forespørgsel nægtede anklagemyndigheden at oplyse, om der var flere lydfiler, som forsvarerne ikke havde fået udleveret.

Derefter hævede dommerne i en kendelse 6. februar stemmen: De forlangte en redegørelse om spørgsmålet.

Kravet blev først efterkommet 25. april. Men den blev kun sendt til dommerne. Og efter endnu en juridisk duel blev anklagemyndigheden 15. maj pålagt også at give den til forsvarerne.

Det har så vist sig, fremgår det af en senere retsbog, som landsretten har udleveret til Ritzau, at en dommer i Københavns Byret tidligere har bestemt, at nogle lydfiler skal hemmeligholdes og undtages fra forsvarerens almindelige ret til aktindsigt.

I øvrigt har anklagemyndigheden forsikret, at kvinden ikke har været såkaldt civil agent, hvilket da også var ulovligt, dengang mødet i Rødovre fandt sted. Man har endda med store bogstaver skrevet, at hun "IKKE" var civil agent.

Forløbet illustrerer, at politi og anklagemyndighed gør alt for at holde samarbejdet med meddelere under låg.

Det har også vist sig i politiets reaktion på de seneste udgaver af "Den sorte svane", som handler om Amira Smajics samarbejde med ordensmagten:

- Politiet udtaler sig aldrig om spørgsmål, der vedrører vores konkrete arbejde på kildeområdet, har politidirektør i NSK, Lasse Boje, udtalt.

Hvornår Højesteret kommer med en melding om aktindsigt, vides ikke. I landsretten er det planen, at anklagere og forsvarere i efteråret skal komme med deres afsluttende indlæg, og derefter kan dommen afsiges.

/ritzau/


Nr. 528 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 13:00:03

Italien vil trodse udbredt skepsis og bygge verdens længste hængebro Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der skal ske store ting i løbet af sommeren i Italien.

I hvert fald hvis det står til den italienske regering, som sigter efter, at arbejdet med at bygge verdens længste hængebro skal begynde, inden sommeren går på hæld.

Broen skal forbinde Sicilien med det italienske fastland.

Broen vil strække sig over 3,3 kilometer mellem de to bropiller, hvilket ifølge AFP vil gøre det til den længste hængebro i verden.

Der skal være seks kørebaner, så biler kan krydse Messinastrædet på 15 minutter. Der skal desuden kunne køre tog over broen.

Det store projekt har en prislap på 13,5 milliarder euro - godt 100 milliarder kroner.

Premierminister Giorgia Meloni fra højrefløjen og hendes regering håber og tror, at projektet vil give et rygstød til økonomien i den fattige region.

Men kritikere siger, at der er bedre måder at gøre det på. Og mange tvivler stærkt på, at broen nogensinde bliver bygget, fordi der har været årtiers tilløb og flere fejlslagne forsøg på at få projektet i gang.

Der er da også udfordringer for byggeprojektet.

Der er bekymring for, at det vil påvirke beskyttede havmiljøzoner og vigtige migrationsruter for fugle.

Desuden kan vindene på vandet mellem den østlige spids af Sicilien og den sydvestlige del af Calabrien-regionen, som broen skal forbinde, nå mere end 100 kilometer i timen.

Samtidig er det i et område, hvor der er reel risiko for jordskælv, fordi det ligger på tværs af to tektoniske plader.

Regeringen er dog ikke bekymret. Broen vil være topmoderne og kan stå imod både vind, stærke strømme og jordskælv, lyder det.

Kritikere peger også på, at Italien har en lang historik med offentlige projekter, som bliver fremlagt og finansieret, men aldrig færdiggjort.

Om det så har været på grund af korruption eller politisk ustabilitet, har det ført til enorme tab for skatteyderne.

- Befolkningen stoler ikke på politikerne og disse projekter, som bliver til evige byggepladser, siger Luigi Storniolo, medlem af protestgruppen No Ponte (ingen bro, red.), til AFP.

Minister for infrastruktur og vicepremierminister Matteo Salvini er en af de store fortalere for projektet. Han insisterer på, at broen bliver en gamechanger for den lokale økonomi.

- Broen vil være en katalysator for udvikling, sagde han under et nyligt besøg i Reggio di Calabria, som er byen på fastlandet, hvorfra broen skal begynde.

Han siger, at broen vil skabe 120.000 job i Calabrien og Sicilien, som er nogle af de områder i Italien med højst arbejdsløshed blandt unge.

Melonis regering ventes at give det endelige grønne lys til projektet, som staten finansierer, senere på måneden.

Salvini holder fast i, at arbejdet med at bygge broen begynder denne sommer.

Egentlig skulle det være begyndt sidste sommer, men det blev udsat.

Det er sket flere gange, siden idéen om broen opstod, da Italien blev samlet i slutningen af det 19. århundrede.

Den første lov om projektet blev vedtaget i 1971.

Siden har forskellige regeringer enten lagt projektet i graven eller genoplivet det, uden at det dog nogensinde er kommet til selve byggefasen.

- De vil have hele området til at tro, at vores eneste håb er denne bro, men så kommer broen aldrig, siger Storniolo.

Der er også spørgsmålet om den berygtede sicilianske mafias mulige involvering. Rigsadvokaten i Messina på Sicilien advarede for nylig om, at organiseret kriminalitet kan drage fordel af projektet.

Det blev bemærket, at "mafiaens magt er skjult bag offentlige kontrakter".

Salvini mener, at broen kan hjælpe med at bekæmpe mafiaen, fordi den "skaber job og giver håb til unge mennesker".

/ritzau/AFP


Nr. 527 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 12:53:00

Irans udenrigsminister: 'Mit land er under angreb, vi bliver nødt til at svare igen' Tryk Her
Irans atomprogram kan ikke ødelægges med angreb, siger Irans Revolutionsgarde.
Nr. 526 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 12:45:26

Lars Løkke efterlyser diplomati i Iran-krise efter amerikansk angreb Tryk Her
Lars Løkke efterlyser diplomati i Iran-krise efter amerikansk angrebSituationen i Iran bliver fulgt...
Nr. 525 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 12:15:00

ANALYSE EU's tålmodighed med Israel svinder ind. Men israelerne har ingen grund til bekymring nu og her Tryk Her
EU-toppen har gransket, om israelerne stadigvæk lever op til den aftale, de har med EU-landene. Men spørgsmålet om Israel splitter fortsat medlemslandene.
Nr. 524 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 12:11:00

Dansk satellit sendes i rummet for at overvåge arktiske skibe Tryk Her

Nr. 523 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 12:05:10

EU-ledere vil have Iran tilbage til forhandlingsbordet Tryk Her
EU-ledere vil have Iran tilbage til forhandlingsbordetEU's udenrigsministre vil mandag mødes og disk...
Nr. 522 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 12:04:31

Irans udenrigsminister beskylder USA for at forråde diplomatiet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, siger ved et pressemøde i Istanbul, at "diplomatiets dør" altid bør være åben, men lige nu er den det ikke.

Det skriver mediet Al Jazeera søndag.

Natten til søndag dansk tid angreb USA tre iranske atomanlæg.

Det var første gang, at USA involverede sig direkte i konflikten mellem Israel og Iran.

Iran og USA var i måneder i forhandlinger om det iranske atomprogram, som ifølge Iran har et fredeligt sigte, hvilket mange lande dog tvivler alvorligt på.

Araghchi beskylder USA for at have "forrådt" diplomatiet.

- Diplomatiets dør bør altid være åben, men det er ikke tilfældet lige nu, siger Araghchi.

- Mit land har været under angreb, og vi må svare igen baseret på vores legitime ret til selvforsvar.

Han siger videre, at han til eftermiddag tager til Moskva for mandag at mødes med den russiske præsident, Vladimir Putin. Her skal de to have "alvorlige" drøftelser.

De to lande har et strategisk partnerskab.

Den iranske udenrigsministers udtalelser om mulighederne for diplomati kommer, efter at blandt andet EU og Storbritannien har opfordret til en diplomatisk løsning.

- USA viste, at de ikke har respekt for folkeretten. De forstår kun magtens og truslernes sprog, siger Araghchi ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han har tidligere på det sociale medie X skrevet, at både USA og Israel har "sprængt" de diplomatiske bestræbelser i "luften" med deres angreb.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har advaret Iran imod at svare igen.

Han har sagt, at USA kan ramme flere mål i Iran, hvis USA ønsker det.

/ritzau/


Nr. 521 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 12:00:03

50 kilo dansk satellit sendes i rummet for at overvåge skibe i Arktis Tryk Her

Tryk for at læse mere

For første gang sendes en satellit specifikt i kredsløb med henblik på at overvåge Grønland og Arktis.

Det sker søndag aften på klokkeslættet 23.18, når satellitten Bifrost sendes ud i rummet på ryggen af en SpaceX-raket.

Bag Bifrost står oprindeligt virksomheden Space Inventor, som gik i gang med projektet for syv år siden.

Siden har Terma, Gatehouse SatCom, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og svenske Unibap Space Solutions tilsluttet sig.

Bifrost skal overvåge de danske arktiske farvande omkring Grønland ved hjælp af sensorer og kunstig intelligens, som kan se radarsignaler fra skibe, der sejler i området.

Det forklarer stifter af og administrerende direktør i Space Inventor Karl Kaas.

- Satellitten skal som det første aktiv i det område være med til at sikre, at der ikke sejler skibe igennem Arktis, som ikke har lov til at være der.

- Den kan overvåge alle skibe. Der er også kamera på, men når vi taler Arktis, er det nat halvdelen af tiden og skyet 90 procent af tiden. Så kameraet kan kun se ting, når man er rigtig heldig, så den primære opgave er at se på radar, forklarer han.

Satellitten vejer cirka 50 kilo og har et vingefang på fem meter. Den er en forløber for, hvad Karl Kaas håber kan blive en større operationel flåde af satellitter.

Bifrost kan nemlig kun overvåge Arktis i ti minutter ad gangen, før den flyver videre med omkring 30.000 kilometer i timen.

Vurderingen er, at der skal omkring 20 satellitter til, hvis man vil have 24 timers realtidsovervågning af området, forklarer Karl Kaas.

Det vil koste en lille milliard kroner, lyder det.

- Potentialet for Danmark er, at vi kan overholde vores pligt til at overvåge vores farvande.

- Derudover kan netværket udbygges med mere end skibsovervågning. Man kan også få et kommunikationssystem, der altid er oppe og ikke afhængigt af andre satellitter eller jordbaseret kommunikation. Man kan sikre, at forsvaret kan kommunikere uden strøm på jordkloden, siger han.

Man kan sætte en radar på satellitten, så den også kan se skibe, der ikke udsender signaler. Men prisen stiger så også med en faktor ti, forklarer Karl Kaas.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig til at følge projektet.

- De her løsninger gør det muligt for os at holde øje med alle hjørner af rigsfællesskabet, og de vil bidrage med betydningsfuld viden til Forsvaret, lyder det i en pressemeddelelse.

Projektet har fået økonomisk støtte fra styrelser under de danske og svenske forsvarsministerier.

Lørdag har Space Inventor en masse mennesker på arbejde i Aalborg, mens der også er ansatte med hos Vandenberg Space Force Base i Californien, hvorfra opsendelsen foregår.

/ritzau/


Nr. 520 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 11:54:40

Tennisstjernes nye selskab skal sælge led-lys til dansk landbrug Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den serbiske tennisstjerne Novak Djokovic er for anden gang gået ind i dansk erhvervsliv.

Det sker med det nystartede selskab QBL.

Det fortæller selskabets administrerende direktør og medstifter, Ivan Loncarevic, til Finans.

QBL skal producere og sælge led-lys til vertikalt landbrug.

Ivan Loncarevic siger til Finans, at formålet er at energieffektivisere produktionen af planter.

Han tilføjer, at makkerparret har patent på teknologien.

Djokovic og hustruen Jelena har tidligere investeret i selskabet QuantBioRes.

I januar 2022 ejede parret 80 procent af aktierne i QuantBioRes. Investeringen vakte dengang opsigt, da selskabet arbejdede med behandling af coronavirus.

B.T. kunne beskrive investeringen fra tennisstjernen, kort efter at hans manglende vaccination mod coronavirus havde været et emne i forbindelse med Australian Open.

På daværende tidspunkt var en vaccine et krav, hvis man ville rejse ind i Australien.

Dengang blev det afkræftet, at selskabet arbejdede på en coronavaccine. Selskabet ville i stedet lave en behandling, som kunne blokere infektionsmekanismen mellem virusset og menneskers celler, lød det.

Ifølge Finans har QuantBioRes haft flere millionunderskud siden grundlæggelsen i 2020, men selskabet foretog i april en kapitalforhøjelse på mere end 10 millioner kroner.

38-årige Novak Djokovic er en af historiens mest vindende tennisspillere.

Han har blandt andet vundet 24 Grand Slam-titler i karrieren.

/ritzau/


Nr. 519 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 11:37:00

Militærekspert: Trump ved ikke med sikkerhed, om iranske atomanlæg er ødelagte Tryk Her
Der kommer formentlig flere amerikanske angreb, siger lektor Peter Viggo Jakobsen.
Nr. 518 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 11:30:00

USA's udenrigsminister: "Det her er ikke en krig mod Iran" Tryk Her

Tryk for at læse mere


Nr. 517 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 11:10:00

18-årig sparket ned på skinnerne på Nørreport Station Tryk Her

Nr. 516 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 11:09:00

Larven fra helvede spreder sig, og nu er den i et træ i Maries have Tryk Her
Egeprocessionsspinderen er nu spottet i store dele af Odense, oplyser kommunen. Hold fingrene fra den, lyder rådet til private
Nr. 515 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 11:05:43

Politi: 18-årig blev sparket ned på skinner på station i København Tryk Her

Tryk for at læse mere

En potentielt farlig episode udspillede sig ved fem-tiden søndag morgen på Nørreport Station i København, oplyser politiet.

En 18-årig mand blev overfaldet med spark på perronen og faldt derefter ned på skinnerne.

Han kom dog op igen og undgik at blive ramt af et S-tog.

Kort efter blev en mand på 35 år anholdt i sagen, og han sigtes for at have bragt den yngre i livsfare.

I Københavns Politi oplyser den centrale efterforskningsleder, at flere personer overværede optrinnet.

Nogle rejsende hjalp politiet med at holde øje med den 35-årige, som rejste videre med et tog, og derfor kunne han anholdes på en anden station.

Sigtelsen handler om, at han på hensynsløs måde skal have udsat den 18-årige for livsfare. Dermed overtrådte han - ifølge politiet - straffelovens § 252.

Hvad den anholdte siger til sigtelsen, og hvad der gik forud for episoden, kan den centrale efterforskningsleder søndag ikke oplyse. Men han siger, at de to umiddelbart ikke kendte hinanden i forvejen.

I et retsmøde i Københavns Byret har en dommer besluttet at varetægtsfængsle den 35-årige i 22 dage.

/ritzau/


Nr. 514 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 10:55:58

Overblik: Det ved vi om USA's angreb i Iran Tryk Her
Overblik: Det ved vi om USA's angreb i IranNatten til søndag har USA udført luftangreb på tre atoman...
Nr. 513 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 10:55:58

Overblik: Det ved vi om USA’s angreb mod Iran Tryk Her
Overblik: Det ved vi om USA’s angreb mod IranNatten til søndag har USA udført luftangreb på tre atom...
Nr. 512 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 10:54:11

Udenrigspolitisk formand: Eskalering skal forhindres i Iran Tryk Her

Tryk for at læse mere

Iran bør ikke have atomvåben.

Men det er afgørende, at situationen ikke eskalerer til en storkrig.

Det siger Christian Friis Bach (V), formand for Udenrigspolitisk Nævn, efter at USA natten til søndag dansk tid har bombet flere iranske atomfaciliteter.

- Der må ikke ske en yderligere optrapning, og konflikten bør ikke sprede sig, for det kan blive destabiliserende for hele regionen og verden, lyder det.

Det er første gang, at USA direkte involverer sig i konflikten mellem Israel og Iran, som eskalerede efter et israelsk angreb fredag i sidste uge.

Det er Fordow-anlægget samt anlæggene ved Natanz og Isfahan, der er ramt.

Christian Friis Bach vil gerne understrege, at Irans atomprogram ikke bør accepteres.

- Vi kan ikke acceptere, at Iran og Irans Revolutionsgarde, som spiller en meget destabiliserende rolle i hele regionen og har været med til at skubbe til og skabe en række konflikter, får atomvåben, siger han.

Men nu skal der sættes aktivt ind med yderligere diplomati og forhandling for at undgå en eskalering, siger han.

- Derfor er det helt afgørende, at EU nu spiller den rolle, jeg tror, EU kan - nemlig som en forhandler og fredsskaber.

Samme linje kommer fra EU's udenrigschef, Kaja Kallas.

- Jeg opfordrer alle parter til at træde tilbage, vende tilbage til forhandlingsbordet og forhindre yderligere eskalering, skriver hun.

Ifølge den amerikanske præsident Donald Trump er der brugt 30 Tomahawk-missiler og seks af de såkaldte bunker-buster-bomber i angrebet.

Sidstnævnte bombe er særligt skabt til at kunne bryde gennem hårde overflader og ramme underjordiske mål.

Iran og USA har givet forskellige meldinger om omfanget af skaderne. Donald Trump har sagt, at Fordow-anlægget er "fuldstændigt tilintetgjort", imens en iransk politiker siger, at der kun er sket mindre skader.

/ritzau/


Nr. 511 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 10:53:00

FN's atomvagthund holder hastemøde i morgen - ingen spredning af radioaktivitet Tryk Her

Nr. 510 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 10:34:00

Irans udenrigsministerium kalder USA for et 'krigsliderligt regime' Tryk Her

Nr. 509 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 10:26:00

Storbritannien blev på forhånd informeret om USA's angreb på Iran Tryk Her

Nr. 508 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 10:24:00

Forsikringsselskab advarer: Brandrisiko er høj under sankthans Tryk Her

Nr. 507 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 10:16:00

Vent med hækklipperen: Biodiversitet og klima ændrer på havekalenderen Tryk Her
Det er tid til at ændre vaner i haven, hvis man vil gøre noget godt for insekter og fugle.
Nr. 506 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 09:48:00

Telegram-stifter vil dele sin formue mellem over 100 donorbørn Tryk Her

Nr. 505 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 09:20:51

Skeptiske Maga-folk viser forståelse for USA's angreb i Iran Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den hårde kerne af Donald Trump-støtter - Make America Great Again-bevægelsen (Maga, red.) - lader for nu til at støtte op om USA's angreb på iranske atomanlæg.

Men ikke uden forbehold.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt Axios og NBC News.

Op til angrebene var der splittelse i Maga-bevægelsen om, hvorvidt USA skulle gribe ind.

Præsident Donald Trump har i løbet af sin politiske karriere været stor modstander af, at USA skulle involvere sig i krige rundtomkring i verden, og kritikere har sagt, at et angreb ville stride imod "America First"-kursen.

Den tidligere Trump-rådgiver Steve Bannon, der har podcasten "War Room", tror dog, at præsidentens stærkeste støtter nu vil blive overbevist om, at angrebene var et rigtigt valg.

- Han er nødt til at tale med Maga. Der er mange i Maga, som ikke er glade for det, siger Bannon efter angrebene i sin podcast.

- Jeg tror, at han får Maga med om bord på det hele, men han må forklare det omhyggeligt og gå igennem det hele.

Den konservative politiske aktivist Charlie Kirk - der tidligere har markeret sig som en stemme imod amerikansk involvering i krige i udlandet - skriver på det sociale medie X, at Iran ikke gav Trump "noget valg".

- I et årti har han stået fast på, at Iran aldrig må få et atomvåben. Iran besluttede sig for at opgive diplomati i jagten på en bombe. Dette er et kirurgisk angreb, udført til perfektion, skriver han.

Ryan Girdusky - der har arbejdet for en interesseorganisation, som støttede J.D. Vances senatskampagne i 2022 - tror, også at Maga-bevægelsen vil vise forståelse for angrebet.

- Folk ønsker ikke en optrapning, hvor soldater sendes ind på landjorden, men dette er ikke Irak, siger han ifølge NBC News.

Langt de fleste republikanere i Kongressen har støttet op om Trumps kurs - med undtagelse af nogle få.

Imens har der været bred fordømmelse fra Demokraterne, og kongresmedlemmet Alexandria Ocasio-Cortez, der tilhører partiets venstrefløj, mener, at der bør føres en rigsretssag mod Trump for ikke i tilstrækkelig grad at have involveret Kongressen inden angrebet.

/ritzau/


Nr. 504 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 08:59:00

Københavns Politi: USA's angreb mod Iran ændrer ikke trusselsniveau Tryk Her

Nr. 503 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 08:54:00

Esbjerg Havn skal igen tage imod amerikansk krigsmateriel Tryk Her

Nr. 502 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 08:40:00

Liberal Alliance vil bruge øget råderum på skattelettelser Tryk Her

Nr. 501 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 08:36:50

Analyse: USA er nu i krig mod Iran – store kursdyk i vente Tryk Her
Analyse: USA er nu i krig mod Iran – store kursdyk i ventePræsident Donald Trump ventede ikke i to u...
Nr. 500 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 08:36:50

Analyse: Trump tager skridtet – sender USA i krig mod Iran Tryk Her
Analyse: Trump tager skridtet – sender USA i krig mod IranPræsident Donald Trump ventede ikke i to u...
Nr. 499 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 08:30:00

Iran har angrebet Israel med mindst 27 missiler: Meldinger om mindst 16 sårede Tryk Her
Israel har allerede svaret igen på nye iranske angreb, oplyser israelsk militær.
Nr. 498 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 08:27:00

Staten inddriver mere gæld fra virksomheder end tidligere Tryk Her

Nr. 497 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 07:20:47

Houthier vil besvare USA's angreb på Iran Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er kun et spørgsmål om tid, før Houthi-bevægelsen i Yemen vil komme med et svar på USA's angreb på Iran.

Det siger Houthi-bevægelsens medlem, Mohammed al-Bukhaiti, til tv-stationen Al Jazeera. Det skriver Reuters.

Den pro-iranske bevægelse betegner ifølge dpa USA's angreb på tre iranske atomanlæg som en brutal og kujonagtig aggression.

I begyndelsen af maj indgik USA en våbenhvile med houthierne, efter at bevægelsen havde angrebet amerikanske skibe nær Yemen. USA svarede igen ved at bombe mål i Yemen.

Mohammed al-Bukhaiti siger søndag til Al Jazeera, at våbenhvilen med USA blev indgået før krigen mod Iran.

Det fremgår ikke tydeligt, om al-Bukhaiti dermed mener, at våbenhvilen er blevet brudt.

Våbenhvilen blev annonceret 6. maj, efter at Oman havde været med til at forhandle en aftale på plads mellem de to parter.

- Vi vil stoppe bombardementerne, sagde Trump dengang.

- De har kapituleret, men endnu mere vigtigt, så vil vi tro på deres ord, lød det videre.

Allerede lørdag havde Houthi-bevægelsen advaret USA om gå ind og støtte Israel med at udføre angreb mod Iran.

- Hvis USA involverer sig i angreb mod Iran sammen med den israelske fjende, vil væbnede styrker (houthierne, red.) angribe deres skibe i Det Røde Hav, sagde gruppens militære talsmand, Yahya Saree, lørdag i en videoudtalelse.

USA's angreb på atomanlæg er søndag morgen blevet fordømt af Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

- USA, der er et permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd, har foretaget en alvorlig overtrædelse af FN's charter, international lov og NPT (traktat om ikke-spredning af atomvåben, red.) ved at angribe Iran s fredelige atominstallationer, skriver Abbas Araghchi.

- Begivenhederne denne morgen er skandaløse og vil få evige konsekvenser, tilføjer ministeren.

/ritzau/


Nr. 496 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 07:17:00

ANALYSE Netanyahu har drømt om det her i flere årtier Tryk Her
Mellemøsten holder vejret efter USA's angreb på Iran, siger Puk Damsgård.
Nr. 495 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 07:16:00

Fredsmageren Trump angriber Iran: Bliver det et punktum eller begyndelsen på en uoverskuelig væbnet konflikt? Tryk Her

Tryk for at læse mere

I årevis har USA og Iran holdt hinanden i skak i det, mellemøst- og sikkerhedspolitiske eksperter altid har vurderet som en af verdens potentielt mest sprængfarlige konflikter. Ikke mindst fordi Iran er det land i Mellemøsten – ud over Israel – der i agt og gerning er tættest på at udvikle en anvendelig atombombe.

Derfor kan omfanget af den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning om at føje Israels ønske og sende bomber mod Irans atomanlæg ikke overvurderes.

Trump udlagde det i en tv-tale til nationen natten til søndag dansk tid som, at det nu er op til Iran at vælge mellem fred og krig. 

Den amerikanske præsident holder af at beskrive sig selv som en fredsmager og at prale af, at han aldrig har indledt nogen krige.

Men spørgsmålet er, om det amerikanske angreb faktisk sætter en slags punktum for mange årtiers ulmende konflikt. Eller om det er begyndelsen på en helt uoverskuelig væbnet konflikt, som ikke nødvendigvis bliver geografisk begrænset til Mellemøsten. Eller kan det i virkeligheden give den iranske opposition mod til at forsøge at vælte deres eget styre, sådan som en tidligere amerikansk Israel-ambassadør forleden skrev om i den israelske avis Haaretz? 

Trump har helt åbenlyst tøvet med at sætte USA’s militær ind på Israels side. Og der er folk i hans egen inderkreds og i hans republikanske bagland, der har talt meget højlydt imod det. En krig mod Iran er ikke en prioritet for Trumps typiske kernevælger.

Men præsidenten har været under markant pres fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, som han ifølge medier har talt med dagligt den seneste halvanden uge.

Så hvad gør Iran nu? Ifølge Trump er det iranske atomprogram sat ud af spillet. Skal man tro den amerikanske præsident, er de tre primære, underjordiske atomanlæg i Natanz, Fordow og Isfahan blevet smadret af de kraftfulde amerikanske bomber, der kan trænge ned dybt under jorden.

Præsident Donald Trump holdt sent lørdag amerikansk tid en kort tv-tale flankeret af vicepræsident J.D. Vance, udenrigsminister Marco Rubio og forsvarsminister Pete Hegseth. Foto: Carlos Barria/EPA/Ritzau Scanpix Præsidenten varsler, at der i de kommende dage kan følge flere, mindre angreb. Men han får det til at lyde, som om det afgørende slag er overstået. 

Så målet er altså at bombe iranerne til forhandlingsbordet med sigte på at få faste rammer om deres berigelse af uran til fredelige formål.

Men vil de det? Eller slår de igen? Og i givet fald hvor og hvordan?

Præstestyret har de seneste dage sagt, at det ikke har nogen grund til at stole på Trump. Det tyder ikke på den store forhandlingsvilje. Og efter først at have benægtet Trumps udsagn om angrebet sendte Irans revolutionsgarde derpå en erklæring ud om, at “krigen er begyndt”. Og en fremtrædende rådgiver for Irans ayatollah Ali Khamenei, chefredaktør Hossein Shariatmadari fra avisen Kayhan, skrev ifølge CNN på beskedtjenesten Telegram, at Iran øjeblikkeligt skal sende missiler mod amerikanske flådefartøjer i Bahrain. 

Der er masser af amerikanske militære mål i regionen – i Irak, i Bahrain, Qatar, Jordan, Emiraterne, Kuwait, Saudi-Arabien og Syrien.

Men der er også amerikanere som mål i hele verden. Og med Irans tradition for både direkte og indirekte støtte til såvel organiserede som selvbestaltede terrorister, er der en reel fare for, at der kan komme reaktioner langt fra Mellemøsten.

USA har formentlig en ganske fintmasket overvågning af folk, der vil USA det ondt. Men som terrorangrebene den 11. september 2001 viste, og flere angreb i Vesten i årene efter har vist, er overvågningen ikke i sig selv nok. Og der er lige nu også grund til at tro, at USA’s evne til at beskytte sig selv lige for tiden er noget vingeskudt efter en periode med masser af uro omkring USA’s militær, efterretningstjenester og regeringsapparat.

I Israel er trusselsniveauet skruet helt op. I nogle af USA’s største byer er sikkerheden også blevet optrappet. Politiet i både forbundshovedstaden Washington D.C. og i storbyen New York har udsendt erklæringer om, at man – for en sikkerheds skyld – har øget beredskabet, blandt andet omkring religiøse, politiske og diplomatiske institutioner.

Søndag understregede den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at "dette ikke er en krig mod Iran". Og forsvarsminister Pete Hegseth sagde, at formålet med aktionen "ikke var og ikke har været regimeskifte i Iran". 

Donald Trump har takket det amerikanske militær for aktionen og siger, at der forhåbentlig ikke bliver yderligere brug for det i denne omgang. Han gør det også klart, at hans næste skridt afhænger af Irans reaktion, og at det bliver “enten fred eller tragedie for Iran”.


Nr. 494 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 07:15:00

Iran sender nye missiler mod Israel efter amerikansk angreb Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israels militær har søndag morgen sat ind over for et nyt iransk missilangreb.

Det oplyser militæret (IDF) i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- For kort tid siden kunne sirener høres flere steder på tværs af Israel, efter at missiler affyret fra Iran mod staten Israel blev identificeret, lyder det.

Ifølge det israelske militær blev der affyret to bølger af missiler mod Israel.

Kort efter klokken 07.15 dansk tid er meldingen til israelerne dog, at det igen er sikkert at forlade beskyttelsesrum.

Det israelske medie Kan skriver ifølge nyhedsbureauet Reuters, at mindst ti missiler har ramt søndag morgen.

Ifølge israelske medier skal der være tale om, at missiler har ramt i det nordlige og centrale Israel.

Missilerne har ramt i Nes Ziona, Rishon Lezion-området og Tel Aviv, lyder det.

Der har også været meldinger om et nedslag i byen Haifa.

Men ifølge IDF er der formentlig tale om, at en del af Israels luftforsvar har fejlet og skudt forkert og derfor er slået ned i byen. Det viser en indledende efterforskning ifølge The Times of Israel.

Blandt andet er en bygning blevet ramt i det centrale Israel.

Ifølge en udtalelse fra den israelske redningstjeneste Magen David Adom er mindst 11 kommet til skade.

I et opslag på X skriver tjenesten, at ti er kommet lettere til skade, og en er kommet moderat til skade.

På iransk stats-tv er det blevet oplyst, at der er sat gang i et angreb. Med henvisning til kilder, siger en vært ifølge AFP, at 30 missiler er blevet affyret fra Iran.

Det iranske angreb kommer i kølvandet på et amerikansk luftangreb på tre iranske atomanlæg natten til søndag.

Det er første gang, at USA involverer sig direkte i konflikten, efter at Israel natten til fredag i sidste uge angreb flere militære mål i Iran - ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en atommagt.

Siden har Israel og Iran gentagne gange angrebet hinanden.

USA's præsident, Donald Trump, sagde i en tv-transmitteret tale natten til søndag, at Iran nu må slutte fred. Ellers vil USA gå efter andre mål i Iran, lød det fra præsidenten.

/ritzau/


Nr. 493 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 07:00:03

Staten øger gældsinddrivelse fra virksomheder med styrket indsats Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det offentlige kradsede i 2024 flere gældskroner ind fra virksomheder sammenlignet med tidligere år.

I alt har Gældsstyrelsen inddrevet cirka 4,5 milliarder kroner i 2024 fra virksomheder med gæld til det offentlige gennem en særlig screeningindsats.

Det skriver styrelsen i et notat.

Året før blev der med den særlige indsats inddrevet omkring 4,3 milliarder kroner, mens der i 2022 blev inddrevet cirka 3,4 milliarder kroner.

Dermed er der inddrevet cirka 32 procent mere i 2024 sammenlignet med to år tidligere.

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) glæder sig over, at flere virksomheder får betalt deres gæld til statskassen.

- Det viser, at Gældsstyrelsens tidlige indsats virker, og det er endnu et tegn på, at det går den rigtige vej med gældsinddrivelsen, siger han i en pressemeddelelse.

Screeningindsatsen fungerer, ved at Gældsstyrelsen ser nærmere på virksomheder, som ikke har betalt eksempelvis skat eller moms og derfor har en gæld til det offentlige.

Styrelsen vurderer, hvordan gælden kan blive betalt. Det kan være gennem vejledning, men det kan også være, ved at styrelsen foretager udlæg i virksomhedens værdier eller indleder en konkurssag.

En virksomheds værdier kan være eksempelvis maskiner eller biler.

Hvis der bliver gjort udlæg i værdier, må virksomheden ikke sælge dem. Hvis virksomheden ikke kan betale sin gæld, kan Gældsstyrelsen sælge værdierne på tvangsauktion og bruge pengene til at betale af på gælden.

I 2024 udgjorde provenuet fra udlæg omkring 2,3 milliarder kroner. Det er cirka 23 procent mindre end året før.

Men mens gældsinddrivelsen fra udlæg er faldet, er inddrivelsen gennem konkurssager steget.

I 2024 hentede styrelsen 1,9 milliarder kroner fra konkurssager. Året før lød tallet på 1 milliard, mens der i 2022 blev hentet 0,4 milliarder kroner.

Ifølge Gældsstyrelsen peger udviklingen på, at flere virksomheder betaler gæld efter at have modtaget et varsel om konkurs for dermed at undgå en egentlig konkursbehandling.

Indsatsen med screeninger er målrettet alle virksomheder med en betydelig gæld uanset virksomhedens størrelse.

/ritzau/


Nr. 492 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 07:00:03

Fire af fem er tilfredse med hjemmeplejen i ny undersøgelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fra tid til anden får hjemmeplejen kritik på baggrund af skrækhistorier om borgere, der ikke får den service og behandling, de har krav på.

Men mange er rigtig godt tilfredse med den hjælp, de får.

Det viser den første brugertilfredshedsundersøgelse, som er gennemført på landsplan.

Her er alle 123.000 hjemmehjælpsmodtagere blevet tilbudt at svare på en række spørgsmål om deres oplevelse, og det har 53.000 - svarende til 43 procent - benyttet sig af.

78 procent af deltagerne i undersøgelsen er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får, og 30 procent er endda meget tilfredse.

Seks procent er utilfredse, og én procent er meget utilfreds.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) hæfter sig ved den høje tilfredshedsprocent.

- Det er en kæmpe og velfortjent ros til alle medarbejderne i ældreplejen.

- Vores alder og livskvalitets betydning for tilfredshed sætter en stor streg under, at ældrepleje handler om den ældres hele liv og ikke alene, om spejlene skinner, siger hun i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser dog også, at der er områder, hvor hjemmehjælpen kan forbedres.

Kun hver tredje af besvarelserne giver udtryk for, at det er muligt at få indflydelse på, hvordan eller hvornår hjælpen gives.

Og så oplever hver fjerde kun i lav grad eller slet ikke, at det er de samme medarbejdere, der kigger forbi. Især det sidste ærgrer ministeren.

- Når det er de samme personer, der kommer hos den ældre borger, øger det chancen for, at den medarbejder, der kommer om morgenen, ved, hvad der blev gjort aftenen før, siger hun.

1. juli træder en ny ældrelov i kraft. Den betyder blandt andet, at de ældre i højere grad skal have mulighed for selv at vælge, hvem der skal stå for plejen.

Men den stiller også krav om, at private udbydere af hjemmehjælp skal kunne levere samtlige ydelser til den enkelte borger som eksempelvis gulvvask, genoptræning eller personlig pleje.

En rundspørge foretaget af KL i maj viste dog, at der i hver fjerde kommune i dag ikke findes nogen private leverandører af hjemmehjælp.

Det er som nævnt første gang, at man gennemfører en brugerundersøgelse af hjemmeplejen. Planen er at gentage øvelsen hvert andet år.

/ritzau/


Nr. 491 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 07:00:00

Iran kalder USA's angreb på atomanlæg for chokerende: 'Det vil få evige konsekvenser' Tryk Her
USA's angreb på Irans "fredelige nukleare aktiviteter" er et brud på international lov, mener Iran.
Nr. 490 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 07:00:00

Afsløring: Embedsmænd har i 14 år advaret om, at Miljøministeriet skjuler forurening af havet Tryk Her
Interne papirer viser, at embedsmænd forgæves har bedt om lov til at vise havets reelle tilstand.
Nr. 489 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 06:51:14

USA's udenrigsminister holder nu pressemøde: Få seneste nyt om USA's angreb i Iran her Tryk Her
USA's udenrigsminister holder nu pressemøde: Få seneste nyt om USA's angreb i Iran her  wind...
Nr. 488 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 06:51:14

USA's forsvarsminister holder nu pressemøde: Få seneste nyt om USA's angreb i Iran her Tryk Her
USA's forsvarsminister holder nu pressemøde: Få seneste nyt om USA's angreb i Iran her  wind...
Nr. 487 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 06:51:14

USA har angrebet Iran – få seneste nyt her Tryk Her
USA har angrebet Iran – få seneste nyt her  window.addEventListener('message', (event) => {...
Nr. 486 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 06:51:14

USA er i krig mod Iran – få seneste nyt her Tryk Her
USA er i krig mod Iran – få seneste nyt her  window.addEventListener('message', (event) => {...
Nr. 485 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 06:51:14

USA er i krig med Iran – få seneste nyt her Tryk Her
USA er i krig med Iran – få seneste nyt her  window.addEventListener('message', (event) => {...
Nr. 484 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 06:51:14

Operationen hed "Midnight Hammer": Få seneste nyt om USA's angreb i Iran her Tryk Her
Operationen hed "Midnight Hammer": Få seneste nyt om USA's angreb i Iran her  window.addEven...
Nr. 483 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 06:51:14

Israel angriber igen Iran efter USA’s angreb – få seneste nyt her Tryk Her
Israel angriber igen Iran efter USA’s angreb – få seneste nyt her  window.addEventListener('...
Nr. 482 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 06:51:14

Irans udenrigsminister skal mødes med Putin: Få seneste nyt om USA's angreb i Iran her Tryk Her
Irans udenrigsminister skal mødes med Putin: Få seneste nyt om USA's angreb i Iran her  wind...
Nr. 481 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 06:51:14

Irans parlament vil lukke vigtigt stræde ifølge medie: Få seneste nyt om USA's angreb i Iran her Tryk Her
Irans parlament vil lukke vigtigt stræde ifølge medie: Få seneste nyt om USA's angreb i Iran her&nbs...
Nr. 480 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 06:51:14

Irans parlament vil lukke Hormuzstrædet – få seneste nyt her Tryk Her
Irans parlament vil lukke Hormuzstrædet – få seneste nyt her  window.addEventListener('messa...
Nr. 479 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 06:51:14

Få seneste nyt om USA's angreb i Iran her Tryk Her
Få seneste nyt om USA's angreb i Iran her  window.addEventListener('message', (event) => {...
Nr. 478 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 06:37:00

Iransk minister: Det vil få evige konsekvenser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Iran forbeholder sig alle muligheder for at forsvare landets suverænitet, interesser og befolkning efter USA's angreb på iranske atomanlæg natten til søndag.

Det skriver Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, søndag morgen i et opslag på det sociale medie X.

- USA, der er et permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd, har foretaget en alvorlig overtrædelse af FN's charter, international lov og NPT (traktat om ikke-spredning af atomvåben, red.) ved at angribe Irans fredelige atominstallationer, skriver han.

- Begivenhederne denne morgen er skandaløse og vil få evige konsekvenser, tilføjer ministeren.

USA udførte natten til søndag luftangreb mod de tre atomanlæg Fordow, Natanz og Isfahan i Iran.

Det er første gang, at USA involverer sig direkte i konflikten, efter at Israel natten til fredag i sidste uge angreb flere militære mål i Iran - ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en atommagt.

USA's præsident, Donald Trump, sagde i en tv-transmitteret natten til søndag, at Iran nu må slutte fred. Ellers vil USA gå efter andre mål i Iran, lød det fra præsidenten.

- Enten bliver der fred, eller også bliver det en langt større tragedie for Iran, end vi har været vidne til i de sidste otte dage. Husk, at der er mange mål tilbage.

- Hvis ikke, der kommer fred hurtigt, vil vi gå efter de andre mål med præcision, hurtighed og dygtighed, sagde Trump.

USA og Iran har de seneste måneder forhandlet om at lande en aftale om Irans atomprogram.

USA's mål med forhandlingerne var at forhindre, at Iran gennem uranberigelse bliver i stand til at producere atomvåben.

Aftalen skulle erstatte en tidligere atomaftale fra 2015, som USA's præsident, Donald Trump, trak USA ud af i sin første embedsperiode i 2018.

Siden konflikten brød ud mellem Israel og Iran er forhandlingerne mellem USA og Iran gået i stå.

/ritzau/


Nr. 477 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 06:30:00

OVERBLIK Det ved vi om USA's angreb på Irans atomanlæg Tryk Her
USA har i nat udført luftangreb mod de tre atomanlæg i Iran.
Nr. 476 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 06:07:47

Iran melder ingen tegn på forurening efter angreb på atomanlæg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er ikke nogen tegn på forurening efter USA's angreb på tre atomanlæg i Iran natten til søndag.

Det oplyser Irans Atomenergiorganisation (AEOI) ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Der er ikke blevet registreret nogen forurening, skriver organisationen og tilføjer:

- Der er ikke nogen fare for de indbyggere, der bor omkring anlæggene.

Heller ikke FN's atomvagthund (IAEA) ser nogen tegn på øget stråling. Det oplyser organisationen i en udtalelse søndag morgen.

USA udførte natten til søndag luftangreb mod de tre atomanlæg Fordow, Natanz og Isfahan i Iran.

Donald Trump har i en tv-transmitteret tale efter angrebet meldt Irans vigtigste anlæg til atomberigelse fuldstændig tilintetgjort.

En unavngiven iransk politiker har dog ifølge det iranske nyhedsbureau Fars hævdet, at anlægget ikke har fået alvorlige skader. De fleste af skaderne er ifølge politikeren sket over jorden.

Dele af atomanlægget Fordow ligger omkring 100 meter under jordens overflade.

Termiske billeder fra rumfartsorganisationen Nasa's satellitter viser ifølge dpa betydelig termisk aktivitet i området. Det kan tyde på, at der er udbrudt brand på anlægget.

Udenrigsministeriets Borgerservice skriver tidligt søndag morgen, at Beredskabsstyrelsen i Danmark vurderer, at strålingen fra den type nukleart materiale, der findes på nukleare anlæg, der er blevet angrebet, vil være beskeden.

- Selv i tilfælde af fortsatte, voldsomme angreb og eksplosioner på de pågældende anlæg, er det ikke sandsynligt, at det vil medføre en større nuklear risiko uden for lokalområdet, fremgår det af ministeriets rejsevejledning for Iran.

Udenrigsministeriet fraråder i øjeblikket alle rejser til Iran.

AEOI siger natten til søndag, at Iran planlægger at fortsætte sine atomaktiviteter på trods af de amerikanske angreb.

- Irans Atomenergiorganisation forsikrer den store iranske nation om, at den på trods af fjendens onde planer ikke vil lade udviklingen af denne nationale industri stoppe, skriver AEOI i en udtalelse, der er blevet bragt af flere iranske statsmedier.

/ritzau/


Nr. 475 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 06:00:03

Liberal Alliance vil bruge det forhøjede råderum på skattelettelser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Dansk økonomi står over for endnu en væsentlig opjustering af, hvor godt det faktisk går.

Når finansminister Nicolai Wammen (S) inden længe ventes at præsentere et forhøjet råderum i en stor milliardklasse, har Liberal Alliance et klart bud på, hvordan pengene bør bruges:

De skal sendes tilbage til virksomheder og borgere i form af en omfattende omgang skattelettelser.

- Det er vores ønske, at man skal bruge hele det kommende, meget større råderum, der er på trapperne, til at gennemføre den skattereform, man godt ved, at man bør gennemføre, siger Ole Birk Olesen, finansordfører i Liberal Alliance.

Det går så godt for dansk økonomi, at Finansministeriets regnemodeller gang på gang er blevet positivt overraskede over fremtidens økonomiske råderum.

Betegnelsen dækker over forskellen mellem de forventede udgifter og indtægter for staten i fremtiden. Og her har finansminister Nicolai Wammen flere gange i denne regeringsperiode kunne meddele, at man nu forventer endnu flere indtægter i forhold til udgifter i fremtiden.

Det frigør milliarder af kroner, som politikerne kan bruge - eksempelvis er de seneste opjusteringer af råderummet blevet brugt på forsvarsinvesteringer.

Men hvis man spørger Liberal Alliance, er den kommende opjustering en oplagt anledning til at tage livtag med strukturelle skatteudfordringer, der hæmmer den danske konkurrenceevne.

- Vi skal have ryddet op i nogle af de skævheder og tåbeligheder, vi har i vores skattesystem, som man ikke hidtil har taget fat om, fordi man ikke syntes, man havde råd til det, siger Ole Birk Olesen.

Han peger på tre steder, der skal sættes ind:

Det skal være billigere at investere i Danmark, og derfor bør selskabsskatten og kapitalskatter sænkes.

Indkomstskatten skal være lavere.

Og så skal der foretages en oprydning i "gakkede" afgifter, der ikke er tidssvarende længere.

Det er vigtigt for Liberal Alliance at sige, at det kan tjene som eksempler. Hvis andre partier har andre idéer til skattelettelser, er man åben for det.

- Det afgørende er, at det ekstra råderum bør bruges på at lave den skattereform, vi alle ved er rigtig, siger Ole Birk Olesen.

Om "alle" er enige i, at skattelettelser er den rette vej frem, er usikkert.

Forslaget fra Liberal Alliance falder ingenlunde i god jord hos Nicolai Wammen, der i en skriftlig kommentar siger, at "det er noget af det dummeste og mest uansvarlige, jeg længe har hørt".

- Vi har en gigantisk regning, der skal betales, i forhold til forsvar og sikkerhed, og vi har også et velfærdssamfund, som skal udvikles.

- Så at fyre det hele af på skattelettelser er dybt uansvarligt, mener finansministeren.

Han har tidligere fremhævet, at der er brug for nye investeringer i "oprustningen af forsvaret og Natos styrkemål" på en "ansvarlig og retfærdig måde".

/ritzau/


Nr. 474 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 06:00:00

Vold som serviceydelse Tryk Her

Nr. 473 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 05:30:03

Esbjerg Havn modtager amerikansk krigsmateriel i stor skala Tryk Her

Tryk for at læse mere

Militært materiel fra USA kommer atter til at indtage Esbjerg Havn, der er i spil til at blive stedet, hvor Danmarks nye krigsskibe for milliarder af kroner skal bygges.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at der fra søndag og frem til 16. juli etableres et midlertidigt militært område på Esbjerg Havn.

Området etableres som en del af Danmarks bidrag til såkaldt værtsnationsstøtte til partnere i forsvarsalliancen Nato.

Det amerikanske materiel sejles til Esbjerg, inden det fragtes videre til aktiviteter på forsvarsalliancens østlige flanke, oplyser Forsvaret.

Denne gang bliver det en af de største opgaver, som enheder fra Forsvaret og Hjemmeværnet nogensinde har håndteret.

Generelt har særligt USA brugt Esbjerg Havn som et knudepunkt, når militært materiel skal flyttes.

Området vil blive bevogtet af soldater fra Hjemmeværnet, og ifølge politiet forventes det, at der i perioder vil være øget trafik til og fra havneområdet.

Det militære område vil være inden for den del af havnen, hvor der i forvejen ikke er offentlig adgang.

I en del af perioden frem til 16. juli vil området også omfatte en del af havnebassinet, lyder det.

Ifølge Forsvaret er hurtig transport af materiel afgørende for, at Nato-landene kan demonstrere deres evne til at forstærke sig i Østeuropa.

Med den nuværende sikkerhedssituation forventer Forsvaret, at opgaverne vil blive større og skal løses hyppigere.

I den seneste tid har der været en helt anden årsag til, at Esbjerg Havn - og i særdeleshed havnens bestyrelsesformand - har været i fokus.

Bestyrelsesformanden er Venstres Søren Gade, der også er formand for Folketinget.

Han er blevet kritiseret for, at de to formandsroller kan skabe tvivl om hans habilitet.

Det skyldes særligt, at Esbjerg Havn kan komme til at spille en rolle i den politiske ambition om, at en stor grad af produktionen af krigsskibe til den danske flåde kan ske i Danmark.

I maj genbekræftede et flertal i Folketingets Udvalget for Forretningsordenen, at Søren Gade fortsat kan være Folketingets formand og bestyrelsesformand for Esbjerg Havn.

/ritzau/


Nr. 472 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 05:17:23

FN-chef: USA's angreb er en farlig eskalering Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's angreb på iranske atomfaciliteter natten til søndag er en farlig eskalering af situationen i Mellemøsten.

Det siger generalsekretær for FN, António Guterres, som reaktion på USA's målrettede angreb på tre atomanlæg i Iran.

- Det er en øget risiko for, at konflikten hurtigt kan komme ud af kontrol med katastrofale konsekvenser for civile, regionen og verden, siger António Guterres ifølge nyhedsbureauet Reuters i en udtalelse.

- På dette farefulde tidspunkt er det afgørende at undgå en kaosspiral. Der findes ingen militær løsning. Den eneste vej frem er diplomati. Det eneste håb er fred, siger han videre.

Det er første gang, at USA involverer sig direkte i konflikten, efter at Israel natten til fredag i sidste uge angreb flere militære mål i Iran - ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en atommagt.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, oplyser natten til søndag, at USA's angreb er blevet fuldt koordineret med Israel.

Netanyahu mener, Trump har hindret det, som Netanyahu betegner som verdens farligste regime, i at få verdens farlige våben.

Det fortæller han i en video, han har delt på det sociale medie X.

- Hans lederskab i dag har skabt et omdrejningspunkt for historien, som kan lede Mellemøsten og andre mod en fremtid med rigdom og fred, siger premierministeren.

/ritzau/


Nr. 471 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 04:52:00

USA har 'totalt tilintetgjort' vigtige iranske atomlæg: Flere angreb kan komme, hvis ikke Iran slutter fred Tryk Her
Ifølge USA's præsident, Donald Trump, var målet med nattens angreb at stoppe atomtruslen fra Iran.
Nr. 470 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 04:37:03

Netanyahu: Trumps beslutning vil ændre historien Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident Donald Trumps beslutning om at angribe atomanlæg i Iran natten til søndag vil ændre historien.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i en video delt på det sociale medie X.

- Tillykke præsident Trump.

- Din modige beslutning om at angribe Irans nukleare faciliteter med USA's store magt vil ændre historien, siger Benjamin Netanyahu i videoen.

Premierministeren siger, at Israels eget militær har opnået utrolige ting, siden landet natten til fredag i sidste uge indledte de første angreb på Iran - ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en atommagt.

- Men i aftenens angreb på iranske atomfaciliteter har USA været uovertrufne, siger Netanyahu.

- Det har gjort, hvad intet andet land i verden kan gøre, lyder det videre.

Benjamin Netanyahu mener, at Trump har hindret det, som Netanyahu betegner som verdens farligste regime, i at få verdens farlige våben.

- Hans lederskab i dag har skabt et omdrejningspunkt for historien, som kan lede Mellemøsten og andre mod en fremtid med rigdom og fred, siger premierministeren.

Klokken 04.00 natten til søndag fortalte Trump i en tale til den amerikanske nation, at Irans vigtigste anlæg til atomberigelse er blevet fuldstændig tilintetgjort.

En unavngiven iransk politiker har dog ifølge det iranske nyhedsbureau Fars hævdet, at det underjordiske anlæg Fordow ikke har fået alvorlige skader. De fleste af skaderne er ifølge politikeren sket over jorden.

Generalsekretær for FN, António Guterres, betegner i en udtalelse natten til søndag den amerikanske involvering som en farlig eskalering af situationen i Mellemøsten.

- Der er en øget risiko for, at konflikten hurtigt kan komme ud af kontrol med katastrofale konsekvenser for civile, regionen og verden, siger António Guterres ifølge Reuters i en udtalelse.

/ritzau/


Nr. 469 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 04:17:47

Trump melder iranske atomanlæg totalt tilintetgjort Tryk Her

Tryk for at læse mere

Irans vigtigste anlæg til atomberigelse er blevet fuldstændig tilintetgjort ved USA's angreb på tre atomanlæg i Iran.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, i en tv-transmitteret tale natten til søndag dansk tid.

- Luftangrebene var en storslået militær succes. Irans vigtigste atomberigelsesanlæg er blevet fuldstændig og totalt tilintetgjort, siger præsidenten.

USA har tidligere på natten udført luftangreb mod de tre atomanlæg Fordow, Natanz og Isfahan i Iran.

Det er første gang, at USA involverer sig direkte i konflikten, efter at Israel natten til fredag i sidste uge angreb flere militære mål i Iran.

En unavngiven iransk politiker siger tidligt søndag morgen ifølge det halvofficielle iranske nyhedsbureau Fars, at atomanlægget Fordow ikke har fået alvorlige skader ved angrebet.

Politikeren tilføjer, at de fleste af skaderne er sket over jorden, og at skaderne kan udbedres.

Trump siger i sin tale natten til søndag, at Iran nu må slutte fred. Ellers vil USA gå efter andre mål i Iran, lyder det fra præsidenten.

- Enten bliver der fred, eller også bliver det en langt større tragedie for Iran, end vi har været vidne til i de sidste otte dage. Husk, at der er mange mål tilbage, siger Trump og tilføjer:

- Hvis ikke, der kommer fred hurtigt, vil vi gå efter de andre mål med præcision, hurtighed og dygtighed.

Trump advarer efter talen Iran mod at gøre gengæld mod USA.

- Enhver form for gengældelse fra Irans side mod USA vil blive mødt med langt større styrke end det, som vi var vidne til i aften, skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Tidligere på natten sagde den amerikanske præsident til Fox News, at USA under angrebet brugte seks såkaldte bunker buster-bomber på atomanlægget Fordow, mens 30 Tomahawk-missiler blev brugt mod de andre atomanlæg.

USA's bunker buster-bomber vejer 13,6 ton og kan trænge 61 meter ned i jorden, inden den eksploderer. Bomben regnes for at være det kraftigste konventionelle våben.

Donald Trump kom under den knap fire minutter lange tale ikke med yderligere detaljer om angrebene på de tre atomanlæg.

Han meddeler dog, at der søndag eftermiddag klokken 14.00 dansk tid vil blive afholdt et pressemøde i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, om angrebet.

- I morgen klokken 08.00 vil general Caine og forsvarsminister Pete Hegseth holde en pressekonference i Pentagon, siger Trump.

USA og Iran har de seneste måneder forhandlet om at lande en aftale om Irans atomprogram. Siden konflikten brød ud mellem Israel og Iran er forhandlingerne mellem USA og Iran gået i stå.

/ritzau/


Nr. 468 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 03:26:11

Johnson: Iran nægtede at forpligte sig til atomnedrustning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Iran nægtede ifølge den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, at forpligte sig til en aftale om atomnedrustning.

Det skriver Johnson natten til søndag i et opslag på det sociale medie X, hvor han kommenterer på, at USA natten til søndag har angrebet tre atomanlæg i Iran.

- De militære operationer i Iran bør tjene som en klar påmindelse til vores modstandere og allierede om, at præsident Trump mener, hvad han siger.

USA og Iran har de seneste måneder forhandlet om at lande en aftale om Irans atomprogram. Trump trak sig under sin første embedsperiode ud af en tidligere atomaftale mellem de to lande.

Med den tidligere aftale forpligtede Iran sig til nedbringe sin mængde af beriget uran, mens blandt andet USA til gengæld fjernede sanktioner mod Iran.

Israel og Iran har udvekslet gensidige luftangreb, siden Israel i sidste uge indledte en operation i Iran - ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Forhandlingerne mellem USA og Iran er efterfølgende gået i stå.

- Præsident Trump gav Irans leder alle muligheder for at indgå en aftale, men Iran nægtede at forpligte sig til en aftale om atomnedrustning, skriver Johnson og tilføjer:

- Præsident Trump har været konsekvent og klar i mælet om, at et atombevæbnet Iran ikke ville blive tolereret. Den holdning nu blevet håndhævet med styrke, præcision og klarhed.

Flere republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus har dog en noget anden reaktion på angrebene i Iran.

- Det er ikke i overensstemmelse med forfatningen, skriver Thomas Massie, der er valgt i delstaten Kentucky, i et opslag på det sociale medie X.

Republikanske Marjorie Taylor Greene, der er valgt i delstaten Georgia, advarede kort før meldingerne om angrebet, USA om at gå ind i konflikten mellem Iran og Israel.

- Hver gang USA står på tærsklen til storhed, bliver vi involveret i endnu en krig i udlandet.

- Det er ikke vores kamp, skrev hun i et opslag på X.

/ritzau/


Nr. 467 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 02:50:21

Trump: Vi har angrebet Irans atomanlæg Tryk Her
Trump: Vi har angrebet Irans atomanlægUSA har angrebet tre af Irans vigtigste atomanlæg. Det skriver...
Nr. 466 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 02:36:00

Trump: Amerikanske bombefly har angrebet tre atomanlæg i Iran Tryk Her

Nr. 465 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 02:06:59

USA har udført angreb på tre atomanlæg i Iran Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA har gennemført luftangreb på tre atomanlæg i Iran.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, natten til søndag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Vi har afsluttet vores meget vellykkede angreb på de tre atomanlæg i Iran, skriver præsidenten.

De tre atomanlæg, der har været mål for de amerikanske angreb, er ifølge præsidenten anlæggene Fordow, Natanz og Isfahan.

- En fuld last med bomber blev smidt på det primære anlæg, Fordow. Alle fly er sikkert på vej hjem, skriver Trump.

Trump har desuden delt et opslag på Truth Social, hvor der fremgår at atomanlægget Fordow skulle være taget ud (Fordow is gone, red.).

Den israelske tv-station KAN citerer en unavngiven israelsk embedsmand for, at det amerikanske angreb skete i fuld koordination med Israel.

Unavngivne iranske embedsmænd bekræfter ifølge statslige iranske medier, at de tre atomanlæg er blevet angrebet. Iranske medier rapporterer desuden, at anlæggene ikke indeholdt materiale, der kan forårsage stråling.

En unavngiven amerikansk embedsmand siger til nyhedsbureauet Reuters, at USA's B-2 bombefly blev taget i brug under angrebet.

Flyene er de eneste, der har kapacitet og er godkendt til at flyve med og kaste USA's bunker buster-bomber.

Sådan en bombe vejer 13,6 ton og kan trænge 61 meter ned i jorden, inden den eksploderer. Bomben regnes for at være det kraftigste konventionelle våben.

De amerikanske angreb i Iran, sker få dage efter at pressesekretæren i Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, på et pressemøde fortalte, at Donald Trump inden for to uger ville træffe en beslutning om, hvorvidt USA skulle involvere sig i konflikten mellem Israel og Iran.

Israel og Iran har i mere end en uge udvekslet gensidige luftangreb. Angrebene begyndte, da Israel natten til fredag i sidste uge indledte et stort angreb på Iran - ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Trump annoncerer i et opslag på Truth Social, at han klokken 04.00 natten til søndag dansk tid vil holde en tale til nationen.

- Dette er et historisk øjeblik for USA, Israel og verden. Iran må nu gå med til at afslutte denne krig, skriver præsidenten.

USA og Iran har de seneste måneder forhandlet om at lande en aftale om Irans atomprogram. Trump trak sig under sin første embedsperiode ud af en tidligere atomaftale mellem de to lande.

Med den tidligere aftale forpligtede Iran sig til nedbringe sin mængde af beriget uran, mens blandt andet USA til gengæld fjernede sanktioner mod Iran.

Siden konflikten brød ud mellem Israel og Iran er forhandlingerne mellem USA og Iran gået i stå.

/ritzau/


Nr. 464 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 01:20:19

Israel og Iran udveksler gensidige angreb natten til søndag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Luftforsvaret over den iranske hovedstad, Teheran, og den iranske storby Tabriz er ifølge det iranske nyhedsbureau Mehr travlt optaget tidligt natten til søndag.

Det skriver mediet CNN.

Ifølge det iranske nyhedsbureau Nour News kan der høres eksplosioner i både Tabriz og den østlige del af Teheran.

Israel har lørdag aften udført luftangreb flere steder i Iran.

Det israelske luftvåben har oplyst, at man har indledt angreb i området Bandar Abbas, der ligger i den sydlige del af Iran. Angrebene er ifølge luftvåbnet rettet mod et våbendepot og flere lagre med droner.

Ifølge Mehr indledte Israel lørdag aften desuden et luftangreb i byen Shiraz, der ligeledes ligger i den sydlige del af Iran.

- Luftforsvaret i Shiraz er blevet aktiveret i nogle områder af byen og har været involveret i at bekæmpe fjendtlige objekter og zionistiske fly, rapporterer Mehr.

Ifølge nyhedsbureauet AFP ligger der flere militærbaser i området omkring Shiraz.

Irans Revolutionsgarde oplyste sent lørdag aften, at man har sendt droner i retning mod Israel.

- En stor bølge af angrebs- og selvmordsdroner har i timevis været på vej mod strategiske mål i hele regimets territorium fra nord til syd i de besatte områder, siger Ali Mohammad Naini, der er talsmand for enheden til statslig iransk tv ifølge AFP.

Det israelske luftvåben oplyser tidligt natten til søndag, at det har opsnappet en drone over et område nær Golanhøjderne. Det fremgår ikke, om dronen er opsendt fra Iran.

Det er tidligt på natten ikke umiddelbart nogen meldinger om, hvorvidt der er dræbte eller tilskadekomne i forbindelse med aftenens gensidige angreb.

Lørdag sagde Israel, at man havde angrebet Irans atomanlæg i Isfahan for anden gang, siden Israel i sidste uge indledte sin operation i Iran.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) oplyste lørdag aften, at et værksted til fremstilling af centrifuger var blevet ramt under det seneste angreb på atomanlægget.

Konflikten mellem Israel og Iran brød ud, da Israel natten til fredag i sidste uge indledte et stort angreb på Iran - ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Morgenen efter svarede Iran tilbage, og siden har landene angrebet hinanden gentagne gange.

/ritzau/


Nr. 463 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 01:17:00

Holland afleverer over 100 bronzeskulpturer tilbage til Nigeria Tryk Her

Nr. 462 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 22. Juni, 2025 00:01:00

U21-EM: England slår Spanien og spiller sig i semifinale mod Holland Tryk Her

Nr. 461 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 20:59:00

Se billederne: Hunde viser sig frem på surfbrættet Tryk Her
Der var gang i den, da den årlige surf-konkurrence for hunde blev afholdt i Californien.
Nr. 460 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 20:43:00

I skyggen af Trump: Grønlands nationaldag fejret kongeriget over Tryk Her
Både i Grønland og Danmark er dagen blevet markeret med alt fra taler til fest og konkurrencer.
Nr. 459 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 20:13:00

20-årig varetægtsfængslet, efter 64-årig afgik ved døden Tryk Her

Nr. 458 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 20:01:00

Strømsvigt, panik og teltlejre: 31-årige Bahar fortæller om hverdagen i et krigsramt Iran Tryk Her
Israels angreb mod Iran har udløst panik, frygt og uvished blandt den iranske befolkning. DR har talt med en iransk kvinde, der oplever krigen på tæt hold.
Nr. 457 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 19:37:00

Israels udenrigsminister: Angreb mod israelske borgere i Cypern afværget Tryk Her

Nr. 456 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 19:26:28

Israel: Irans revolutionsgarde ville angribe israelere i Cypern Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israels udenrigsminister, Gideon Saar, mener, at den iranske revolutionsgarde har forsøgt at angribe israelske borgere i Cypern.

Det skriver udenrigsministeren i et opslag på X lørdag.

- Takket være de cypriotiske sikkerhedsmyndigheder i samarbejde med den israelske efterretningstjeneste blev terrorangrebet afværget, skriver ministeren.

Han anklager desuden det iranske styre for med vilje at målrette angreb mod israelske civile både i Israel og i udlandet.

- Israel vil fortsætte med at agere for at fjerne den eksistentielle trussel fra det iranske terrorregime, skriver Saar i opslaget.

Cypriotisk politi oplyste tidligere lørdag, at de har arresteret en person under spionage- og terroranklager.

Ifølge mediet Sky News har de cypriotiske myndigheder bekræftet, at der er tale om en britisk mand.

Det er uvist, om der er en forbindelse mellem anholdelsen af den britiske mand og Israels anklager.

Ifølge cypriotiske medier og britiske Sky News har den anholdte mand bånd til Iran.

Det er dog ikke blevet bekræftet fra officielt hold.

Siden Israel fredag i sidste uge iværksatte et stort angreb mod Iran, som skulle ramme landets atomprogram, har de to lande på skift angrebet hinanden.

Cypern i Middelhavet er ifølge nyhedsbureauet AFP hjem for mange israelere og en populær feriedestination.

Mens konflikten mellem Israel og Iran er gået ind i sin ottende dag, er Cypern ligeledes blevet en form for mellemstation for israelere, der forsøger at vende hjem til Israel efter at være strandet i udlandet.

Den første båd fra Cypern til den israelske havn Ashdod afgik fredag med 1500 israelere om bord.

Ifølge det israelske transportministerium er op mod 150.000 israelere strandet i udlandet.

/ritzau/AFP


Nr. 455 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 19:25:00

Parterapeut ser samme problem gå igen: 'Man skal være hinandens bedste forsvarsadvokater' Tryk Her
Psykologen kommer med råd til en konkret øvelse, til når kommunikationen går i knude.
Nr. 454 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 18:58:00

Er populær ferieø blevet israelernes tilflugtssted under krigen med Iran? 'Det er totalt blæst op' Tryk Her
På sociale medier florerer rygter om tusinder af israelere på flugt til Cypern. Men de er overdrevne, mener udlandsredaktør.
Nr. 453 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 18:26:00

Ung mand i faldskærmsulykke Tryk Her

Nr. 452 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 18:13:00

Utraditionel verdensrekord sat med 200 kilo nye Samsø-kartofler Tryk Her

Nr. 451 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 18:00:00

Luthersk Mission: Folkekirkens forståelse af mission kan minde om en actionfilm Tryk Her

Tryk for at læse mere

Missionsarbejdet i folkekirken varetages i dag i høj grad af folk, der ikke kalder sig missionske. Og man taler i dag mere om at gøre det attraktivt for danskerne at være medlem af folkekirken end om tro. Sådan lød det for nylig fra Anna Helleberg Kluge, der er provst i Næstved, i en kirkeanalyse i Kristeligt Dagblad. Peter Rask, som er formand for Luthersk Mission og frimenighedspræst, er enig i dele af analysen. 

Peter Rask, hvor er du enig i Anna Helleberg Kluges analyse?

Jeg er enig i den forstand, at der set udefra er sket en stor fokusforskydning i folkekirken fra at udbrede troen til at hverve og fastholde medlemmer. Man vil holde sig relevant og sikre, at man fortsat har mange medlemmer. Men jeg mener ikke, at det er reelt missionsarbejde. 

Hvorfor kan det ikke kaldes missionsarbejde?

At sikre medlemstallet kan jo godt være en mission. Men hvis man skal være lidt polemisk, så er det jo en mission som i en actionfilm, hvor hovedpersonen skal gennemføre noget. Det handler om at sikre folkekirkens overlevelse som institution ved at tilbyde folk en god behandling og nogle tilbud, som de finder relevante. Kristent missionsarbejde er i min optik noget helt andet og langt bredere. Det drejer sig i sin essens om hele tiden at have fokus på at udbrede evangeliet, for at de, der endnu ikke er kristne, kan komme til kristentroen.

Hvad er konsekvensen af denne "fokusforskydelse" for folkekirken?

Når man har så stort fokus på at bevare folkekirkens relevans som institution, mere end som en forkynder af kristentroen, kan man jo ende med at sætte sin eksistensberettigelse på spil. For den venlighed og omsorg, som folkekirken gerne vil udvise for at gøre kirken relevant og indbydende for danskerne, har kirken jo ikke patent på. Det kan man finde mange steder. Det særegne ved kirken er, at man udbreder den kristne tro, men det glider i baggrunden. Og så ligner tænkningen mere noget, man vil kende fra CBS end fra teologiuddannelsen. Jeg tror, det er helt afgørende, at der kommer mere fokus på den klassiske missionske tankegang i folkekirken. Det mest afgørende er ikke, hvor mange man er, men om det, man siger og lærer, er det rigtige. 

Du er selv præst i en frimenighed og ikke medlem af folkekirken, ligesom mange andre missionsfolk. Er der en udvikling mod, at Luthersk Mission rykker væk fra folkekirken?

Der er stadig mange gode missionsfolk fra forskellige selskaber, der støtter op om og er aktive medlemmer i folkekirken. Det gør de blandt andet netop for at bevare det missionske arbejde i folkekirken. Men der har igennem en årrække været en tendens til, at flere hos os i Luthersk Mission tilknytter sig frimenigheder. Den tendens, tror jeg, vil fortsætte, selvom der selvfølgelig også om mange år vil være folk fra Luthersk Mission i folkekirken. 

Men hvis flere og flere missionske trækker sig væk fra folkekirken, bliver det så ikke sværere at få det øgede fokus på det klassiske missionske arbejde, som du efterspørger? 

Jo, det er en helt legitim indvending. Men jeg tror, at det blandt andet er et spørgsmål om, hvorvidt der er plads til det missionske i folkekirken. Vi siger nej til nogle ting og har nogle overbevisninger, for eksempel om, hvad missionsk arbejde er. De missionske i folkekirken vil gerne være aktive medlemmer, der arbejder for at udbrede troen. Det stemmer ikke altid overens med, hvordan den lokale folkekirke og dens menighed tænker og agerer, og så er det svært. 


Nr. 450 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 18:00:00

Fugle dominerer vejskilte: Flere kan nok se sig selv på Solsortevej end på Skovflåtvej Tryk Her

Tryk for at læse mere

Viben har 143 veje opkaldt efter sig. Fasanen har 139. Og lærken 136.

Det er de tre fuglearter, som har lagt navn til allerflest veje i Danmark.

Det viser et særudtræk, som Peter Brodersen, der er udvikler og drivkraft bag et helt nyt vejkortlægningsprojekt, har foretaget for Kristeligt Dagblad. Projektet indbefatter "kun" 40.000 ud af i alt 110.000 veje, men de undersøgte data er ifølge Peter Brodersen repræsentative for hele Danmark.

"Det mest pudsige fund ved det her udtræk har sit udspring i den nordiske mytologi. Odins ene ravn Hugin har nemlig 22 veje opkaldt efter sig, mens Munin kun har én. Hvad årsagen er til det, er en gåde," siger han.

Ser man på top-10-listen blandt de undersøgte vejnavne, er det utvivlsomt træer, der forgrener sig ud over danmarkskortet. 7 ud af 10 vejnavne har rod i en træsort. Der er eksempelvis 350 veje, som stammer fra sorten "birk", mens pileslægten og egen har henholdsvis 278 og 257 veje opkaldt efter sig.

Har man hørt en fugl synge om, at Lærkevej er det mest populære vejnavn i Danmark, er den skam god nok. Men da der er kategoriseret to kilder til vejnavnets ophav – nemlig træsorten lærk og spurvefuglefamilien lærken – rangerer Lærkevej lavere på listen.

Ser man bort fra træerne, er én ting dog sikkert. Med omtrent 3000 veje har ingen dyreart i kongeriget sat sit præg på det danske vejnet som fuglen, viser de nye data.

Og det er lidt skørt, mener Peter Brodersen. Især når man tænker på, at puljen af mulige navne kunne have været markant større, hvis man havde skævet til insekternes verden. Der findes også langt flere fiskearter end fuglearter. Og hunden, der som bekendt er menneskets bedste ven, er stort set glemt i vejnettet.

Der findes ganske vist Hundens Kvarter i Ballerup, Hundeklemmen i Aalborg samt Polarhundsvej og Hyrdehundsvej, der begge ligger i Hjørring. Men ingen veje er opkaldt efter klassiske familiehunde såsom pudler, bulldogs, golden retrievere, labradorer eller corgier, oplyser Peter Brodersen.

Line Sandst, der er ekstern lektor ved institut for kommunikation og humanistisk videnskab på Roskilde Universitet, og som i 2016 forsvarede sin ph.d.-afhandling om urbane stednavne, har en forklaring.

"Når der opføres nye, store byområder, som vi især så under industrialiseringen, med mange unavngivne veje, griber man ofte til et genkendeligt, praktisk system. Samtidig er der nok en tendens til at vælge navne, som ikke støder folk. Der er nok flere, der kan se sig selv på Solsortevej end eksempelvis Stinktægevej eller Skovflåtvej," siger hun og uddyber:

"At der er så mange fugleveje må i høj grad være en direkte konsekvens af byudvidelser, hvor der ikke er tid til lange demokratiske drøftelser om, hvad hvert enkelt vej skal hedde."

I en række danske byer findes der større områder og kvarterer, hvor alle vejene er opkaldt efter fugle. Tendensen ses i Viborg, Hinnerup, Marielyst, Odense og København.


Nr. 449 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 18:00:00

Er det frisindet at bade nøgen? Både ja og nej Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nøgenbadning og fri porno er eksempler på det danske frisind. Eller er det?

"Frisindet er jo lidt besværligt," siger Tobias de Fønss Wung-Sung, der er historiker og postdoc ved Københavns Universitet og forsker i frisind.

Sammen med kollegaen Detlef Siegfried står han bag udstillingen "Frisind? Nøgenhed i dansk kulturhistorie", som åbner på museet KØN i Aarhus den 25. juni. Udstillingen undersøger, hvordan nøgenhed og frisind er blevet forstået og forhandlet gennem det 20. århundrede.

Allerede før Tobias de Fønss Wung-Sung i 2024 begyndte sin forskning i frisind, opdagede han, at begrebet vækker følelser.

"Når jeg fortalte andre om projektet, kunne det faktisk være lidt svært at få et ord indført. Mange gik i gang med at tale om, hvad de mente, frisindet var og ikke var. Og det viser jo, at det betyder noget for folk. Frisind er vigtigt – vi er bare ikke enige om, hvad det er."

Siden har han gennemgået over 400 debatindlæg fra de seneste 20 år og lånt alt, hvad han kunne søge frem om "frisind" på Det Kongelige Bibliotek. Og selvom konklusionerne er mange, er der især én:

"Dansk frisind er et begreb, hvis betydning er i konstant forandring. Efter Anden Verdenskrig handler det meget om forholdet til tyskerne og det tyske mindretal. Senere kommer kulturradikalismen tilbage, så det kønnede og seksuelle i 60'erne, og efter Anders Fogh bliver statsminister, rykker begrebet især over i de borgerlige partier. Frisind kan betyde mange forskellige ting, og det mest stabile ved begrebet er måske, at det er så ustabilt."

I begyndelsen af 1900-tallet opstod naturismen, hvor nøgenhed blev forbundet med sundhed og naturlighed snarere end erotik. Badetøj blev set som skadeligt for kroppen, som i stedet skulle dyrkes i solen med gymnastikøvelser og plantebaseret kost.

Senere blev nøgenheden politisk. Fra slutningen af 1960'erne brugte kvinde- og mandebevægelserne nøgenhed som en del af deres opgør med patriarkalske og kapitalistiske normer. Den nøgne krop skulle ikke længere skjules, men frisættes.

Og i 1969 blev Danmark det første land i verden til at frigive billedporno – hvilket ofte bliver fremhævet som et bevis på det danske frisind. Men ifølge Tobias de Fønss Wung-Sung er det ikke så enkelt.

"Nogle vil sige, at fri adgang til porno er frisind. Andre vil sige, at industrien bygger på udnyttelse af især kvinder, og dermed er det ikke frisind, men tværtimod kommerciel undertrykkelse," siger han.

I det lange løb er der nok kommet mere nøgenhed i offentligheden, vurderer Tobias de Fønss Wung-Sung. Men er mere nøgenhed lig med mere frisind?

"Det vil vores udstilling påstå, at det ikke altid er. Og det kan måske også forklare, hvorfor der i dag er nogle yngre danskere, som ikke er så begejstrede for den nøgenhed, som samfundet ofte fortæller dem, at de skal være begejstrede for," siger han.

Han giver et eksempel: Nogle gange hører man ældre generationer undre sig over, at nutidens unge er kropsforskrækkede. Hvorfor ligger de ikke topløse på stranden? Hvorfor vil de ikke gå i bad efter gymnastik? Men måske kan det være udtryk for andet end snerpethed, siger Tobias de Fønss Wung-Sung.

"Unge danskere er vokset op i en verden, hvor især idealiserede kvindelige kroppe er blevet brugt til at sælge produkter. Kvinder, som er fuldstændigt idealiserede og ekstreme i forhold til, hvordan en almindelig krop ser ud. Det kan måske forklare, hvorfor man ikke selv har lyst til at være nøgen."

Frisindet bliver også udfordret i konkrete hverdagssituationer. I 2023 var der for eksempel debat om nøgenbadning ved Almindsø i Silkeborg, hvor forældre, der gik forbi med deres børn, fandt det upassende.

"Her er spørgsmålet: Er det et udtryk for manglende frisind, hvis man siger, at disse mennesker ikke bør nøgenbade? Eller er det grænseoverskridende at nægte at tage badetøj på?" siger han.

Og senest i 2024 blev det debatteret politisk, om kønsopdelt svømning er udansk og truer det danske frisind – eller om det netop er en krænkelse af frisindet, at politikere blander sig i, hvordan folk bruger deres fritid.

For Tobias de Fønss Wung-Sung er målet ikke at definere én rigtig version af frisind, men at nuancere debatten.

"I stedet for at fare i ringhjørnet og sige: 'Du er ikke frisindet på den rigtige måde', kunne man spørge: 'Nå, har frisind virkelig betydet forskellige ting gennem tiden? Og kan nøgenhed betyde noget forskelligt for forskellige mennesker?'. For den nøgne krop er ikke et neutralt fænomen," siger han.

Udstillingen slutter da også med et åbent spørgsmål, som publikum inviteres til at svare på:

Hvad forbinder du med dansk frisind?

Udstillingen kan opleves på museet KØN i Aarhus fra den 25. juni til og med den 23. august 2025. Forskningsprojektet om frisind på Københavns Universitet er finansieret af Augustinusfonden.


Nr. 448 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 18:00:00

”To sange, en forkølet tale og syv kasser øl”: Derfor fejrer vi sankthans Tryk Her

Tryk for at læse mere

Midsommervise, tale og måske en øl eller to. Når mørket falder på den 23. juni, samles naboer, familiemedlemmer og borgerforeninger ved bålpladser over hele landet.

For lysten til at fejre sankthansaften er stor – selv når datoen som i år falder på en mandag, fortæller Morten Warmind. Han er religionssociolog og lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet, hvor han forsker i førkristne nordeuropæiske religioner.

"Skikken er stadig vældig udbredt. Og det er jo heller ikke særligt svært eller dyrt at fejre sankthans," siger han.

Morten Warmind har også et bud på, hvorfor den gamle tradition stadig lever. Det lyder:

"Sankthans kan noget af det samme som andre store folkelige begivenheder: Det giver fællesskab."

Vi længes efter ritualerIfølge sociolog Eva Steensig skyldes den fortsatte opbakning til sankthans blandt andet, at skikken ikke har fået en amerikansk afløser, som eksempelvis halloween i nogen grad har overtaget fastelavns rolle. Men vigtigere endnu: Vi har et stigende behov for ritualer.

"I gamle dage kunne man blandt andet strukturere hverdagen med flow-tv – man lavede for eksempel mad, mens der var børnefjernsyn. Vi har ikke længere særligt meget af den slags til at strukturere en hverdag eller et år," siger hun.

Her kan en tradition som sankthans fungere som et ankerpunkt i tilværelsen, vurderer sociologen. Et holdepunkt, hvor man kender formen ud og ind og derfor ikke behøver at "finde på". Eva Steensig siger:

"Der er en tryghed i de der traditioner og ritualer. De er også ofte forbundet med samvær med nogle mennesker, man holder af. Og tryghed og samvær er to ting, som mange længes efter i øjeblikket."

Dertil kommer, at når "verden er i brand", som Eva Steensig siger, kan en form for nynationalisme komme til udtryk. Ikke i politisk forstand, men som en folkelig fejring af det gode ved at være dansk.

"Og sankthans er jo en oplagt måde at finde det positive ved at bo i Danmark. Vi fejrer, at vi har årstidernes skiften. Sankthans er startskuddet på en sommerperiode med ferier og dejlige lyse nætter. På den måde kan man sige, at sankthans er en rituel indgang til sommeren."

Derfor betyder det ifølge Eva Steensig ikke det store, at højtiden er et sammensurium af traditioner, som mange ikke kender i detaljer.

"Lidt kækt vil jeg sige: Det betyder overhovedet ikke noget! Det er mere ritualet som sådan, der er interessant," siger hun.

Flere kirker genopliver sankthansFlere kirker har i de senere år genoptaget traditionen med at holde sankthansgudstjenester, står der på folkekirkens hjemmeside.

Ifølge Hans Raun Iversen, lektor emeritus ved afdeling for systematisk teologi på Københavns Universitet, er udviklingen et udtryk for det, han kalder "tempelkirken", hvor folk kommer i kirke, når der er en konkret anledning til det.

"Nu er det sankthans – det handler om Johannes Døber og om, at året vender. Det giver mening for mange at fejre. Hvis du derimod bare siger: 'Der er gudstjeneste', så siger folk: 'Nå, og hvad så?'. Det er det, jeg kalder tempelkirken: Man kommer, når der er noget at komme efter," siger han.

Og det er da fornuftigt nok at videreudvikle sankthansskikken, for eksempel ved at tilføre den gudstjeneste, mener Hans Raun Iversen:

"Vores sankthans-tradition er jo et udmærket eksempel på noget, der er lidt rudimentært: to sange, en forkølet tale og syv kasser øl. Der er sådan set nok at opritualisere, hvis man vil bruge det ord."

Hvad fejrer vi?Og hvad er det så egentlig, vi fejrer om aftenen den 23. juni? Det kan Morten Warmind svare på:

Sankt Hans er Johannes Døberen, Jesu fætter, som ifølge evangelierne blev født et halvt år før Jesus – altså omkring den 24. juni. Han var en ørkenprofet, der døbte Jesus og prædikede, at folk skulle forbedre sig.

Fejringen af Johannes Døberen kom til Norden med kristendommen omkring det 9. århundrede, men er med tiden smeltet sammen med ældre forestillinger om solens gang og naturens kræfter.

"Germanske folk fra Norden, de angelsaksiske områder og langt ned i Østrig og Schweiz har en tendens til at synes, at solyderpunkterne er vigtige – at det er dér, tiden ligesom drejer. Det sker fire gange om året, at den drejer, men allervigtigst er de to yderpunkter: vintersolhverv og sommersolhverv."

Når "tiden er tynd", som Morten Warmind udtrykker det – altså når det hverken er rigtig dag eller nat, vinter eller sommer – mente man, at verden var særligt sårbar over for ondskab og kaos. Derfor er det måske også forkert at sige, at vi "fejrer" sankthans.

"Man fejrer faktisk ikke – man holder øje med, at alting går, som det skal, og det er en af grundene til, at man holder sig vågen og tænder bål," siger han.

I nyere tid begyndte man så at sætte heksedukker på toppen af bålet. Skikken kom hertil fra Tyskland, men er i de senere år mange steder forsvundet. Blandt andet er den blevet kaldt kvindefjendsk. Men ifølge Morten Warmind gør heksedukkernes forsvinden ingen forskel for sankthans.

"At brænde hekse på sankthansbålet er en nyere opfindelse – og har ikke rødder i den historiske heksejagt i Danmark. Det begyndte man først på i 1800-tallet, længe efter at den sidste officielle heks var brændt i 1693. Heksene var altså kun et sekundært element i sankthansskikken," siger han.

Tværtimod afspejler heksenes forsvinden, at sankthans i dag ikke længere handler om at skræmme det onde væk, men om noget andet: at stå sammen i sommernatten og fejre det lyse og fælles.

Også på andre måder end blot placeringen i kalenderåret er sankthans julens modsætning, siger Morten Warmind:

"Til jul lukker vi os inde med dem, vi kender. Til sankthans går vi ud, står lidt generte omkring et bål, forsøger at synge og skåler i øl. Det er ikke et dybt fællesskab – men det er alligevel noget."


Nr. 447 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 17:40:00

DR var med til italiensk demonstration mod øgede militærudgifter: 'Nok er nok' Tryk Her
Mens Nato-alliancen skal drøfte nye oprustningsmål på topmøde i den kommende uge, vokser skepsissen mod de øgede militærudgifter i flere sydeuropæiske lande, deriblandt Italien.
Nr. 446 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 17:38:00

64-årig mand død efter 'voldsforhold' under afholdelsen af Copenhell Tryk Her

Nr. 445 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 17:36:59

64-årig mand er død efter voldsepisode ved festival Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 64-årig mand er lørdag afgået ved døden som følge af en voldsepisode begået fredag på Refshaleøen i København.

Det oplyser Københavns Politi på det sociale medie X.

Politiet anholdt fredag en formodet gerningsmand. Manden er 20 år gammel.

Han er blevet varetægtsfængslet i ni dage efter et grundlovsforhør lørdag aften i Dommervagten i København.

Ifølge Michael Andersen, vagtchef ved Københavns Politi, fandt voldsepisoden sted ved indgangen og udgangen til musikfestivalen Copenhell, der i disse dage afholdes på Refshaleøen.

Under grundlovsforhøret kom det ifølge Ekstra Bladet frem, at den 20-årige er sigtet for vold med døden til følge.

Ifølge sigtelsen skulle den 20-årige fredag aften omkring klokken 22.10 have tildelt den nu afdøde mand et hårdt knytnæveslag i hovedet.

Den 64-årige mand faldt omkuld, mistede bevidstheden, fik brud på flere knogler i ansigtet og en blødning i højre side af hjernen.

Den 20-årige nægter sig skyldig i sigtelsen, skriver Ekstra Bladet.

Dommeren har valgt at nedlægge navneforbud for både den sigtede og den afdøde mand.

Trods protester fra fremmødte journalister valgte dommeren også at lukke dørene til retsmødet, efter at sigtelsen var blevet læst højt.

Det betyder, at det ikke er muligt for offentligheden at få et indblik i, hvad manden eventuelt har forklaret, og hvilke beviser politiet har mod ham.

Anklageren fortalte under retsmødet, at der fortsat er flere vidner, som mangler at blive afhørt og genafhørt.

Den afdøde mands pårørende er blevet underrettet.

Jeppe Nissen, festivalchef for Copenhell, skriver i en mail til TV 2, at festivalen stiller alle ressourcer til rådighed for at hjælpe politiet i efterforskningen.

- Vi er helt knuste og sender først og fremmest vores tanker til offerets familie og pårørende, skriver han.

/ritzau/


Nr. 444 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 17:31:00

Svensker løsladt fra fængsel i Belarus Tryk Her

Nr. 443 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 17:22:20

Minister bliver mødt af protester ved ny naturnationalpark Tryk Her

Tryk for at læse mere

Miljøminister Magnus Heunicke (S) blev afbrudt af buhråb og protester, da han lørdag indviede den første naturnationalpark i Danmark i Fussingø.

Det skriver TV 2.

Ifølge mediet drejede protesterne sig om både dyrevelfærd, skove og et hegn, der er blevet sat op rundt om naturnationalparken.

- Uden hegn, råbte de fremmødte i kor, da ministeren stod på en scene og talte til forsamlingen.

- Nu har I råbt "uden hegn", og det har vi hørt, svarede Heunicke blandt andet tilbage.

Det er Naturstyrelsen, der har rejst et 14,5 kilometer langt hegn omkring parken, der ligger ved Randers.

Ikke alle var lige tilfredse under indvielsen, hvor der også blev råbt:

- I hegner dyrene ude af skovene, hvad tænker I på?

Hegnet er blevet sat op for at sikre, at blandt andet stude og kronhjorte forbliver inde i parken, så naturen bliver vildere.

Indvielsen kommer i lyset af, at Danmark er et af de lande i Europa, hvor biodiversiteten er i den ringeste forfatning.

Parken er den første af sin slags og dækker et område på over 1100 fodboldbaner.

Lokale protester forsinker fortsat de næste 14 projekter flere steder.

Seneste afrapportering til EU viste, at 95 procent af de vurderede naturtyper i Danmark er i dårlig bevaringstilstand.

Mange arter er fortsat i risiko for at uddø i Danmark. De mangler især sammenhængende naturområder, hvor de kan leve på egne præmisser.

De 15 naturnationalparker, som skal åbnes i de kommende år på statsejede arealer, vil samlet bidrage med under en procent mere vild natur.

Til sammenligning udgør landbruget cirka 60 procent.

Magnus Heunicke forventer, at naturnationalparker ved Gribskov, Tranum, Stråsø og Almindingen kan åbne i løbet af de kommende år

De ti efterfølgende parker kan åbne fra 2028 og frem.

/ritzau/


Nr. 442 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 16:44:44

Ung mand i kritisk tilstand efter faldskærmsulykke Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 21-årig mand fra Gentofte er i kritisk tilstand efter en faldskærmsulykke lørdag ved Skinderholm Flyveplads nær Herning.

Manden er overført til Aarhus Universitetshospital, oplyser Andreas Andersen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.

Ifølge vagtchefen gik der noget galt under udspringet, så faldskærmen og nødfaldskærmen blev viklet ind i hinanden.

Manden var sammen med en gruppe, da han sprang ud fra 1000 meters højde.

- Det var muligt at tale med ham, før han blev kørt af sted mod hospitalet, siger vagtchefen til mediet.

Politiet har sikret udstyret og skal nu undersøge, om alle forholdene levede op til reglerne.

Politiet fik anmeldelsen klokken 12.12. Den 21-åriges familie er blevet underrettet.

Dropzone Denmark, firmaet bag faldskærmsudspringet, oplyser ifølge mediet i en pressemeddelelse, at ulykken skete i forbindelse med et uddannelsesforløb.

Ejer Peter Svalø oplyser, at den 21-årige sprang på egen hånd, og det er endnu for tidligt at sige, om ulykken kommer til at medføre ændrede procedurer.

Ifølge meddelelsen skete ulykken, da den 21-årige fik viklet foden om en line, da han sprang ud af flyvemaskinen, som havde fragtet ham op i luften.

Det medførte, at faldskærmen kun var to tredjedele bærende, lyder det.

/ritzau/


Nr. 441 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 16:38:24

Michelin-kok runder vild uge af med bornholmsk trofæ Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ejer og køkkenchef Allan Schultz fra restauranten Parsley Salon i Hellerup har haft en uge, han formentlig ikke glemmer foreløbig.

I mandags blev hans restaurant hædret, da den blev tildelt en stjerne i årets udgave af Michelin-restaurantguiden.

Og lørdag lykkedes det så for Schultz at opnå ny hæder, da han vandt kokkekonkurrencen ved madfestivalen "Sol over Gudhjem" på Bornholm.

Allan Schultz kalder det en "lettelse og forløsning" at vinde konkurrencen.

- Det kommer jo ikke af sig selv, og jeg har trænet absurd meget. Jeg kender jo også mange af dommerne, vi har fulgtes i mange år, og jeg respekterer dem helt vanvittigt højt.

- Det betyder næsten mere for mig at få anerkendelse fra dem, siger han i en pressemeddelelse.

Dommerkvartetten bestod af kokkene Pet Thøstesen, Nicolai Nørregaard, Kenneth Toft Hansen og Brian Mark.

De øvrige deltagere i konkurrencen var Hampus Risberg fra Punk Royale, Trille Lasse fra Alchemist og Nicolas Min Jørgensen fra Restaurant Tri.

Den vindende kok er en erfaren kok, der allerede i 1990'erne satte sit præg på den københavnske madscene.

Efter en periode, hvor han helt var ude af rampelyset og restaurationsbranchen, vendte den 58-årige kok for nogle år siden tilbage og åbnede restaurant på Hellerup Parkhotel.

Allan Schultz klarede sig næstbedst af de fire deltagere i første delkonkurrence af "Sol over Gudhjem", hvor det gjaldt om at lave en forret.

Men med hele 180 point af 240 mulige for sin hovedret overgik han alle konkurrenterne og satte sig solidt på førstepladsen i konkurrencen.

Ligesom de øvrige deltagere i konkurrencen skulle han anvende en række obligatoriske råvarer i sin hovedretsservering.

De omfattede blandt andet kyllingevinger, jomfruhummer og kartofler.

Der blev givet point for blandt andet smag, præsentation og rettens tilknytning til Bornholm.

/ritzau/


Nr. 440 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 16:37:00

Tidligere oppositionsleder i Belarus løsladt fem år efter masseprotester Tryk Her
Sergej Tikhanovskij har siddet fængslet siden 2020, efter han stillede op mod præsident Lukasjenko i en periode med masseprotester i landet.
Nr. 439 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 16:25:47

Belarusisk oppositionsleder er løsladt fra fængsel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den tidligere belarusiske oppositionsleder Sergej Tikhanovskij er lørdag blevet løsladt fra fængsel.

Det skriver oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja, der ligeledes er Tikhanovskijs kone, i et opslag på X.

- Min mand Sergej er fri. Det er svært at beskrive glæden i mit hjerte, skriver hun.

Sergej Tikhanovskij blev sammen med mange andre oppositionsledere fængslet forud for valget i Belarus i 2020.

Sergej Tikhanovskij blev idømt 18 års fængsel.

Tikhanovskaja overtog efterfølgende posten som oppositionsleder fra sin mand og stillede op til præsidentvalget.

I 2020 flygtede hun fra Belarus til Litauen, hvor hun i dag lever i eksil.

I opslaget på X takker Tikhanovskaja USA for landets rolle i løsladelsen.

Hun takker blandt andet den amerikanske præsident, Donald Trump, Trumps udsending til Ukraine-konflikten, Keith Kellogg samt EU-allierede for "alle deres bestræbelser".

- Vi er ikke færdige. 1150 politiske fanger er stadig bag tremmer. Alle skal løslades, skriver hun.

I et opslag på X bekræfter Litauens udenrigsminister, Kestutis Budrys, at 14 fanger - inklusiv Sergej Tikhanovskij - er blevet løsladt.

De er ifølge udenrigsministeren alle "i sikkerhed i Litauen".

Han kalder i opslaget USA's rolle i løsladelserne for "afgørende". Budrys understreger dog, at arbejdet endnu ikke er ovre.

- Over 1000 gidsler sidder stadig i fængsel i Belarus. De skal alle løslades uden forsinkelser, skriver han.

Blandt de løsladte fanger er fem fra Belarus, tre fra Polen, to fra Letland, to fra Japan, en fra Estland og en fra Sverige.

Det oplyser en talsperson for Litauens premierminister ifølge Reuters.

Belarus' præsident, Aleksandr Lukasjenko, har ledet landet med hård hånd i over 30 år.

Efter valget i august 2020 har Lukasjenko og hans styre slået hårdt ned på al politisk modstand.

Han blev i marts taget i ed til sin syvende periode i spidsen for landet.

Den 70-årige Lukasjenko regnes for at være blandt den russiske præsident, Vladimir Putins, nærmeste allierede.

/ritzau/


Nr. 438 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 15:43:00

Luftballon med 22 mennesker ombord er styrtet ned i Brasilien Tryk Her

Nr. 437 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 15:42:40

Otte meldes dræbt efter luftballonstyrt i Brasilien Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mindst otte personer meldes dræbt, efter en luftballon med 21 mennesker om bord er styrtet ned i delstaten Santa Catarina i Brasilien lørdag morgen lokal tid.

Det oplyser delstatens guvernør, Jorginho Mello, i et opslag på X.

Her skriver han, at der ud over de otte bekræftede dødsfald er blevet fundet 13 personer i live.

Tidligere lød det fra guvernøren, at 22 mennesker var om bord på den forulykkede luftballon, men det tal er efterfølgende justeret.

- Vores team fortsætter med at give den nødvendige støtte til familier og ofre, skriver han i opslaget.

Jorginho Mello oplyser desuden, at myndighederne fortsat overvåger situationen.

Luftballonen var fyldt med turister, da den brød i brand under en flyvning i de tidlige morgentimer ifølge de lokale brandmyndigheder, skriver Reuters.

Herefter styrtede ballonen ned i byen Praia Grande.

13 overlevende er ifølge oplysningerne fra brandmyndighederne blevet bragt til omkringliggende hospitaler, skriver nyhedsbureauet.

Meldingen om ulykken i Brasilien sker, efter at en person søndag i sidste uge mistede livet i en luftballonulykke i Tyrkiet.

Her var to luftballoner involveret i en ulykke i området Kappadokien, der besøges af mange turister fra Tyrkiet og resten af verden.

Det meddelte den tyrkiske tv-station TRT ifølge nyhedsbureauet dpa.

Yderligere 19 personer blev kvæstet efter ulykken, lød det. Alle 19 er indonesiske turister.

Det var angiveligt en af luftballonernes skippere, der afgik ved døden ifølge nyhedsbureauet.

Det fremgår ikke, hvordan ulykken helt konkret skete.

Kappadokien i det centrale Tyrkiet er særligt kendt for at være et sted, hvor turister tager til netop for at flyve i luftballoner.

/ritzau/


Nr. 436 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 15:37:00

Martinus fanger de guldfisk, vi forsøger at skille os af med Tryk Her
- Der findes ikke en bynær sø i Aalborg uden en guldfisk, siger lokal naturvejleder, som er bekymret for påvirkningen af vandmiljøet.
Nr. 435 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 15:30:04

Nyt vægttabsmiddel fra Novo Nordisk viser lovende testresultater Tryk Her

Tryk for at læse mere

Stoffet amycretin kan blive en vigtig brik i Novo Nordisks fremtid.

Senest har det lovende vægttabsmiddel hjulpet patienter med at tabe sig op til 24 procent i de første testfaser.

Det viser testresultater fremlagt af Danmarks største medicinalfirma fredag i Chicago, USA.

Det vil investorerne se som opløftende, og det bør give Novo Nordisk øget anerkendelse, mener Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

- Disse data tegner ikke kun lovende, men meget lovende, skriver han.

De første testfaser viser ifølge Novo Nordisk, at overvægtige og svært overvægtige patienter uden diabetes efter 36 uger tabte sig 22 procent med en ugentlig indsprøjtning på 20 milligram.

Ved en højere dosis på 60 milligram, lyder vægttabet på 24,3 procent efter 36 uger.

Stoffet er også blevet testet i pilleform. Her har patienter tabt sig mellem 10,4 og 13,1 procent over 12 uger afhængigt af dosis.

Det er dog ikke nødvendigvis kun størrelsen på vægttabet, der bliver afgørende for vægttabsmedicinen i fremtiden.

Det mener Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker hos Sydbank med speciale i medicinalindustrien.

- Der vil være nogle, som er ganske tilfredse med et vægttab på mellem 10 og 20 procent, siger han.

Han påpeger, at patienter vil have forskellige behov. Mens nogle måske foretrækker en ugentlig indsprøjtning, vil andre foretrække en daglig pille.

- Amycretin taler rigtig godt ind i det her med bekvemmelighed. Fordi man har forskellige valgmuligheder. Så man har både et effektivt vægttab, men man har også forskellige måder at administrere det på, siger Søren Løntoft Hansen.

Bivirkninger - og minimeringen af dem - kan også få stor betydning for amycretins succes.

De fremlagte testresultater fredag viser, at antallet af patienter med bivirkninger er til "den høje side", siger Søren Løntoft Hansen.

- Det er især blandt dem, der har fået medicinen med injektion, at der er en høj andel, som oplever bivirkninger som kvalme, opkast og så videre, siger han.

- Men det er noget, man typisk ser i de tidlige udviklingsstudier. Den måde, man prøver at adressere det på, er ved at justere dosis over tid.

- Det er noget, som vi skal holde øje med, og det er selvfølgelig noget, som Novo Nordisk vil forsøge at adressere i de fase 3-studier, der kommer i 2026, siger Søren Løntoft Hansen.

Fase 3 er den sidste forsøgsfase for lægemidler. Martin Lange, der er forskningsdirektør i Novo Nordisk, oplyste på mødet i Chicago, at fasen ventes at fortsætte i et par år.

Man kan forvente, at der vil gå yderligere nogle år, før amycretin endeligt når markedet.

Amycretin er baseret på både GLP-1 og amylin. Storsællerterne Ozempic og Wegovy er alene baseret på GLP-1-receptoragonisten semaglutid.

Novo Nordisk har patent på semaglutid, men det gælder ikke for evigt.

Det udløber først i 2031 i Europa og i 2032 i USA, mens det i Kina og Canada allerede udløber i 2026.

Og selv om det ikke bare er ligetil for konkurrenter at lave kopiprodukter, er det vigtigt for Novo Nordisk at fortsætte med at udvikle nye lægemidler.

- Når man er et medicinalselskab, så skal man være i stand til at forny sig, siger Søren Løntoft Hansen.

- Det er jo innovation, som Novo Nordisk lever af, og amycretin er et eksempel på innovation. Derfor er det selvfølgelig rigtig vigtigt.

Han vurderer derfor, at vægttabsmidlet bliver et stof, som Novo Nordisk satser på i fremtiden.

Sideløbende med studierne af amycretin arbejder Novo Nordisk også på at udvikle lægemidlet Cagrisema. Det kombinerer semaglutid med det nye stof cagrilintid.

Cagrisema er i fase 3 af udviklingsstudierne.

/ritzau/


Nr. 434 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 15:15:00

Assads fætter anholdt i Syrien for narkosmugling Tryk Her

Nr. 433 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 15:00:55

Nordea ændrer kurs: Vil yde lån til olieboringer i Arktis Tryk Her
Nordea ændrer kurs: Vil yde lån til olieboringer i ArktisHidtil har Nordea afvist at ville yde lån t...
Nr. 432 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 14:35:19

Fremmed mand fængsles for at trænge ind hos kvinde i Kalundborg Tryk Her

Tryk for at læse mere

En dommer i Holbæk har besluttet at varetægtsfængsle en mand, som politiet sigter for at have forsøgt at voldtage en kvinde i en lejlighed i Kalundborg tidligt lørdag morgen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet fik klokken tre opkaldet fra en kvinde i begyndelsen af 20'erne. En mand var trængt ind i hendes lejlighed og var begyndt at befamle hende, har vagtchefen oplyst.

Efter blot to minutter kunne en patrulje anholde en mistænkt i sagen.

Manden, der er 39 år, er blevet sigtet for forsøg på voldtægt, oplyser anklager Louise Varberg.

Manden har i den åbne del af retsmødet nægtet sig skyldig. Dommeren er dog nået frem til, at mistanken er begrundet, og at manden af hensyn til politiets efterforskning skal være varetægtsfængslet frem til 15. juli.

/ritzau/


Nr. 431 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 14:30:00

Opjustering på vej? Novonesis har gang i vild optur inden for særlig felt Tryk Her
Opjustering på vej? Novonesis har gang i vild optur inden for særlig feltNovonesis kan stå foran et...
Nr. 430 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 13:49:00

Naturbrand raserer nær turistby i Kroatien Tryk Her

Nr. 429 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 13:19:59

Pakistan vil nominere Trump til Nobels fredspris Tryk Her
Pakistan vil nominere Trump til Nobels fredsprisPakistan har planer om at nominere USA's præsident,...
Nr. 428 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 13:04:43

Millionoperation bringer luksusyacht til overfladen i Italien Tryk Her

Tryk for at læse mere

Luksusyachten "Bayesian", som under stor opmærksomhed sank i august 2024, er blevet løftet til overfladen, hvor vand lørdag pumpes ud af den.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Skibet lå 50 meter under havoverfladen ud for Sicilien.

Arbejdet med at få yachten op af vandet har været særdeles komplekst, og ifølge The Guardian har det kostet over 160 millioner kroner.

Efterforskere håber på at få ny viden om forliset ved at kunne undersøge yachten.

"Bayesian" havde blandt andre den britiske tech-milliardær Mike Lynch og hans datter om bord, da den sank under et uvejr.

De to var blandt de syv personer, som mistede livet.

I løbet af weekenden vil fartøjet blive holdt løftet over vandet, mens der gøres forberedelser til, at det flyttes. Det oplyser TMC Marine, som har stået for at hæve yachten sammen med hollandske specialister.

Herefter ventes den at blive transporteret til den nærliggende havn Termini Imerese, hvorefter den overleveres til de myndigheder, som undersøger forliset.

Anklagere har åbnet en efterforskning af forliset på baggrund af mistanke om uagtsomt manddrab. Kaptajnen og to britiske besætningsmedlemmer er under efterforskning. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de vil blive sigtet.

Der var i alt 22 mennesker om bord på yachten, da den begyndte at synke. Ni besætningsmedlemmer og seks gæster blev reddet i live.

Undervejs i bjærgningen af luksusyachten har der blandt andet været brugt et fjernstyret redskab til at skære den enorme, 72 meter høje mast af skibet. Det har skullet lette processen.

En midlertidig rapport om forliset, som er udarbejdet af britiske myndigheder, pegede sidste måned på, at fartøjet kan have været mere vindfølsomt, end besætningen ventede, når det brugte motoren.

/ritzau/


Nr. 427 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 12:48:03

Helikopter og redningsbåd leder efter savnet dykker Tryk Her

Tryk for at læse mere

En redningsaktion er i gang lørdag ved middagstid i Lillebælt. En dykker savnes, oplyser politi og andre myndigheder til blandt andre det regionale medie fyens.dk.

Det var klokken 11.42, at der fra Fredericia blev slået alarm om, at en dykker ikke var vendt tilbage til land.

Såvel en redningshelikopter som en båd er sat ind i operationen, og også politiet er til stede, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til Ritzau.

/ritzau/


Nr. 426 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 12:46:19

Advokater ønsker hurtig politireaktion efter dødstrusler Tryk Her

Tryk for at læse mere

Landets advokater håber, at politiet vil være villig til at rykke hurtigt ud med en markant løftet pegefinger, når borgere har truet advokater på livet.

Også mæglingsmøder kan være med til at trappe konflikterne ned.

Det siger formanden for Advokatrådets strafferetsudvalg, advokat Mikael Skjødt.

En undersøgelse sidste efterår har kortlagt fænomenet.

Cirka hver tredje af de advokater, der beskæftiger sig med familiesager eller straffesager, fortalte, at de inden for de seneste to år har oplevet trusler og chikane.

For nylig blev en nordvestsjællandsk mand for tredje gang dømt for at chikanere og true en advokat, der tidligere havde været hans beskikkede forsvarer.

Manden ville "slagte" advokaten, dennes hustru og deres børn, lød det blandt andet.

- Problemet er mere alvorligt, end vi tidligere har troet, så vi bliver nødt til at gøre noget, siger Mikael Skjødt.

En af idéerne er et forsøg på at indføre en slags hotline hos politiet, hvilket også folketingsmedlemmer benytter sig af.

- Nogle personer er formentlig uden for pædagogisk rækkevidde. Men andre kan måske bremses, hvis de mødes af en politimand, der hurtigt rykker ud og på en myndig måde fortæller dem, at de er på gale veje, og om hvad konsekvenserne kan være, siger Mikael Skjødt.

Netop den hurtige reaktion kan muligvis have en større præventiv effekt end en straffesag, som ofte er meget lang tid undervejs.

Endnu har Advokatrådet ikke kontaktet politiet om forslaget.

Også et tilbud om en form for mægling mellem advokaten og den vrede tidligere klient kan tænkes at nedtrappe konfliktniveauet, mener Mikael Skjødt.

Problemet er taget op politisk. På Christiansborg har De Konservative og flere andre partier ment, at advokater skal have samme status som dommere, anklagere og andre, der deltager i retsmøder.

Men regeringen har sammen med SF og Enhedslisten indtil videre afvist forslaget om, at beskikkede advokater skal være omfattet af straffelovens § 119.

Paragraffen drejer sig om trusler og vold mod den, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.

I den kommende straffereform har regeringen varslet, at straffen for trusler mod denne persongruppe skal stige. Men dermed udstilles forskelsbehandlingen i forhold til advokater blot yderligere, mener Mikael Skjødt.

I et debatindlæg i Berlingske lørdag argumenterer han og formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater for politisk handling.

I de fleste familiesager og straffesager er advokater udpeget af retten, forpligtet til at tage sagerne og bliver betalt af det offentlige.

/ritzau/


Nr. 425 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 12:35:00

Henrik Sass Larsen er blevet smidt ud af Socialdemokratiet Tryk Her
Den tidligere s-minister, som er tiltalt i straffesag, kan ikke længere være medlem af partiet.
Nr. 424 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 12:28:35

Socialdemokratiet udelukker Henrik Sass fra partiet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiet har lørdag udelukket Henrik Sass Larsen fra partiet.

Dermed er den tidligere minister ikke længere medlem af det parti, han i årtier var med til at styre.

- Jeg kan bekræfte, at hovedbestyrelsen på baggrund af den offentligt kendte sag om Henrik Sass Larsens køb af børneovergrebsmateriale har besluttet at udelukke ham fra Socialdemokratiet, siger partisekretær Lasse Ryberg i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Henrik Sass Larsen har fået beskeden overleveret lørdag.

Socialdemokratiet har tidligere bedt ekspolitikeren om at forlade partiet, efter at sagen om besiddelse af børneovergrebsmateriale kom frem.

Det har Henrik Sass Larsen selv berettet om. Partiet står ham dog så nært, at han ikke ville imødekomme beskeden, og han valgte at blive som medlem.

Den løsning var partiformand og statsminister Mette Frederiksen dog ikke tilfreds med.

Til pressen bekræftede hun for nylig, at hun ville have Sass Larsen til at melde sig ud.

- Det er det, vi har vurderet er det mest rigtige, sagde Mette Frederiksen kortfattet til pressen.

Nu har partiets hovedbestyrelse selv taget et skridt og aktivt udelukket Henrik Sass Larsen fra partiet.

Sass er tiltalt for blandt andet at være i besiddelse af materiale med overgreb mod børn.

Det drejer sig om over 6200 billeder og 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale.

Han er derudover tiltalt for at være i besiddelse af en barnedukke konstrueret med et seksuelt formål for øje, "idet den var opskåret i skridtet og tilknyttet en elektronisk betjening", lyder det i anklageskriftet.

Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig i tiltalen. Sagen skal for retten i august, og han er altså derfor ikke dømt for noget endnu.

Han var en central figur i Mette Frederiksens første tid som formand for Socialdemokratiet. Han var eksempelvis gruppeformand for partiet fra 2015 til 2019, da Socialdemokratiet sad i opposition.

Henrik Sass Larsen trak sig fra dansk politik i 2019, kort efter at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen var kommet til magten.

/ritzau/


Nr. 423 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 12:15:39

Erstatningssag mod psykiater skal til tops i retssystemet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Højesteret kommer til at afgøre, om en psykiater skal betale cirka 7,3 millioner kroner til Region Nordjylland. Kravet er rejst mod den omstridte psykiater Arne Mejlhede.

Det er Procesbevillingsnævnet, der på sin hjemmeside netop har oplyst, at regionen har fået tilladelse til at indbringe retssagen for landets øverste domstol.

Regionen er ikke tilfreds med en dom, som Vestre Landsret afsagde i november sidste år. Her sagde landsretten kun ja til en del af kravet.

Psykiateren drev i mange år klinik i Hobro, men solgte den i 2014 til sin hustru.

I sagen slog landsretten fast, at behandlingerne i nogle tilfælde var forsømmelige, og desuden var journalføringen så utilstrækkelig, at man ikke kunne vurdere grundlaget for behandlingerne.

Men i forbindelse med et såkaldt regreskrav nåede landsdommerne frem til, at man ikke kunne fastslå, at psykiateren havde handlet groft uagtsomt i den forstand, som fremgår af klage- og erstatningsloven.

Om regionens såkaldte tilbagesøgningskrav nikkede landsretten kun ja til den del af kravet, som fremgik af en skønsmands undersøgelse.

Oprindeligt var byretten kommet til et andet resultat. Nemlig at Mejlhede skulle betale hele kravet på 7,3 millioner kroner.

Tidligere har regionens praksischef luftet sin frustration over landsrettens krav til bevisførelse.

- Det gør det fuldstændig umuligt at påvise grov uagtsomhed i den slags sager, har praksischef Carsten Haugaard Kvist sagt til DR i foråret.

Da regionen i april oplyste, at man ville gå til Procesbevillingsnævnet i et forsøg på at komme til Højesteret, udtalte Mejlhede til DR, at han med sindsro så frem til en eventuel ny omgang i retssystemet.

- Jeg har allerede én gang fået medhold både fagligt og økonomisk, sagde han.

Hvornår Højesteret tager fat på sagen, vides endnu ikke.

/ritzau/


Nr. 422 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 12:10:00

Kongerigets 'skønneste plet' vokser Tryk Her

Nr. 421 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 12:00:00

Skulle føre kontrol i kriseramt solcellefond: Lukkede efter tilsynsbesøg Tryk Her
Skulle føre kontrol i kriseramt solcellefond: Lukkede efter tilsynsbesøgDer var kun en enkelt kunde...
Nr. 420 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 11:59:00

Pakistan indstiller Trump til Nobels Fredspris for mægling med Indien Tryk Her

Nr. 419 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 11:52:15

Israel hævder at have dræbt to militære ledere i Iran Tryk Her
Israel hævder at have dræbt to militære ledere i IranSaeed Izadi, som stod i spidsen for den iranske...
Nr. 418 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 11:43:55

Badning frarådes på tre nordsjællandske strande hele weekenden Tryk Her

Tryk for at læse mere

I weekenden kan man møde et "badning frarådes"-skilt, hvis man sætter kursen mod Gilleleje Veststrand, Tinkerup Strand eller Udsholt Strand i Nordsjælland.

Det skyldes et spildevandsudslip, skriver Gribskov Kommune i en pressemeddelelse.

Pålandsvind øger risikoen for, at det forurenede vand kan skylle ind imod strandene, lyder det.

Rådet om at holde sig fra badevandet gælder også på alle private strande, som ligger inden for strækningen.

Kommunens andre strande er ikke påvirket.

Til TV 2 oplyser Gribskov Forsyning, at udslippet er stoppet, og at man har genetableret normal drift.

- Vi har rettet den fejl, der var, og så analyserer vi for, at der ikke sker en lignende hændelse, siger Mette Therkildsen, som er presseansvarlig hos Gribskov Forsyning, til TV 2.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er der udsigt til en weekend med godt vejr, hvor temperaturen lørdag kan snige sig op på mellem 20 og 25 grader.

Det sagde Mette Wagner, som er vagthavende meteorolog hos DMI, til Ritzau fredag.

/ritzau/


Nr. 417 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 11:17:00

Første endelige ejendomsvurderinger for 2022 sendes ud inden sommerferie Tryk Her

Nr. 416 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 11:17:00

Aarhus Byråd afsætter 55 millioner til uforudsete udgifter til stadion Tryk Her

Nr. 415 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 11:12:00

Økonomien er på vej i bakgear, siger russisk minister - det er ikke krigens skyld, mener Putin Tryk Her
Rusland og Putin kan ikke længere skjule landets dårlige økonomi, siger ekspert.
Nr. 414 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 11:11:59

Rentemelding får Trump til genoplive trussel mod bankchef Tryk Her
Rentemelding får Trump til genoplive trussel mod bankchefUSA's præsident, Donald Trump, meddeler fre...
Nr. 413 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 11:07:39

Flere meldes dræbt i natlige israelske angreb i Iran Tryk Her
Flere meldes dræbt i natlige israelske angreb i IranIsraels luftvåben har natten til lørdag indledt...
Nr. 412 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 11:05:41

Israelsk minister: Vi har forsinket iransk atombombe med to til tre år Tryk Her
Israelsk minister: Vi har forsinket iransk atombombe med to til tre årIsraelske angreb i Iran har fo...
Nr. 411 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 10:32:31

Sidste medlem af populær K-pop-gruppe afslutter værnepligt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det sidste medlem af den syv mand store K-pop-gruppe BTS har lørdag aftjent sin værnepligt.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, mens forventningerne om et snarligt comeback til den populære gruppe tiltager.

Lørdag er således den dag, hvor rapperen Suga officielt fritages for tjeneste. Suga har gjort civil tjeneste som et alternativ til at tjene i det sydkoreanske militær.

Værnepligt er obligatorisk for alle raske mænd mellem 18 og 28 år i Sydkorea. Tjenesten kan vare 18 måneder eller mere. Sugas civile tjeneste skyldes angiveligt en skulderskade, melder lokale medier.

Der er ikke planlagt nogen offentlig markering af Sugas afsluttede tjeneste, som det ellers var tilfældet for andre BTS-medlemmer.

Det skyldes bekymringer for, hvor mange der kunne tænkes at møde op ved en sådan begivenhed.

- Vi bekræfter, at Suga i praksis afsluttede sin alternative tjeneste 18. juni ved at bruge sin tilbageværende orlov, skriver BTS' pladeselskab, Big Hit Music, i en meddelelse.

- Hans officielle dato med fritagelse for tjeneste er 21. juni.

K-pop er en af Sydkoreas største kulturelle eksportvarer.

Både nationalt og internationalt er BTS blevet en enorm succes og er kendt for sange som "Dynamite" og "Butter".

Boybandet har holdt pause siden 2022, fordi alle bandets syv medlemmer har måttet aftjene værnepligt.

Da to andre medlemmer af gruppen tidligere i juni afsluttede deres værnepligt, havde hundredvis af fans og en række journalister samlet sig nær de baser, hvor de havde gjort tjeneste.

Flere fans var ifølge nyhedsbureauet AP rejst fra lande som Mexico, Tyrkiet og Brasilien for at få et glimt af deres idoler, og der udbrød jubel, da BTS-medlemmerne ankom.

Det er uvist, præcis hvornår BTS gør comeback. Flere unavngivne kilder siger til The Korea Herald, at det kan ske i marts 2026.

/ritzau/


Nr. 410 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 10:25:00

DSB viser spritnye togvogne frem i dag Tryk Her

Nr. 409 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 10:14:03

De første endelige ejendomsvurderinger fra 2022 sendes ud Tryk Her

Tryk for at læse mere

Inden sommerferien vil de første boligejere få deres endelige ejendomsvurdering fra 2022.

Det skriver Vurderingsstyrelsen lørdag i en pressemeddelelse.

Når man har modtaget sin vurdering, vil der ske en efterregulering af boligskatten fra 2024.

- Vi arbejder hele tiden på at forbedre vurderingerne. Derfor vil der være boligejere, der oplever ændringer fra den foreløbige vurdering.

- De ændringer medfører, at boligskatterne for 2024 bliver efterreguleret, men boligejerne vil fortsat være beskyttede af skatterabatten, siger direktør for Vurderingsstyrelsen Anne-Sofie Jensen i pressemeddelelsen.

Hvis ens vurdering er højere, kan det betyde, at boligskatten stiger. Man vil dog stadig være beskyttet af skatterabatten.

Falder vurderingen, vil det omvendt betyde, at skatten falder.

På den anden side af sommerferien vil en større udsendelse af vurderinger blive sat i gang.

I pressemeddelelsen gør Vurderingsstyrelsen opmærksom på, at man har foretaget en række ændringer i, hvordan ejendommene bliver vurderet.

Blandt andet har det tidligere fået kritik, at nogle grunde er blevet vurderet meget højere end ejendommen på grunden.

Derfor har Vurderingsstyrelsen nu justeret sin fremgangsmåde, så vurderingen afspejler grundens reelle anvendelsesmuligheder.

Det betyder, at styrelsen forventer færre tilfælde, hvor grundværdien er større end ejendomsværdien.

Vurderingsstyrelsen har også forbedret sin beregningsmodel, lyder det.

Samtidig tager de nye vurderinger også højde for, at boligpriserne er steget fra 2020, hvor de seneste endelige vurderinger er fra til 2022.

Desuden har boligejerne fået en såkaldt deklaration med oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret, som boligejeren kan se igennem.

I pressemeddelelsen opfordrer Anne-Sofie Jensen til, at man kontakter Vurderingsstyrelsen, hvis man har spørgsmål.

Vurderingsstyrelsen gør også opmærksom på, at det er muligt at klage, hvis man er uenig i vurderingen.

/ritzau/


Nr. 408 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 10:10:00

Danmarks første naturnationalpark: Varmesøgende drone holder øje med dyrevelfærden Tryk Her
Inden 2030 har Danmark 21 nationalparker.
Nr. 407 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 10:00:00

Søren Ryge: Mig bekendt er der ingen andre blomster, der i løbet af så kort tid gennemgår et sådant mirakel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et af mine største problemer med denne ugentlige klumme er, at jeg jo først og fremmest skriver om haven, naturen og årstiderne – især den, jeg bor midt i. Det er simpelthen min aftale med avisen.

Det har jeg  gjort i over tre år nu, med glæde, men problemet er, at næsten alt derude jo gentager sig år efter år, og dermed kommer jeg uvægerligt også til at gentage mig selv, hvilket er næsten en dødssynd for både forfattere og journalister.

Fuglene og blomsterne er det værste, for jeg holder så meget af begge dele. De er det første, jeg hører og ser, og tænk, det er de samme hvert år. Og tænk, min glæde over dem bliver bare større og større. For eksempel nu, hvor valmuetiden er inde, og jeg kigger på dem mange gange om dagen. Derfor vil jeg bede læserne om at glemme alt, hvad jeg har fortalt om valmuerne tidligere, for nu står de i fuldeste, rødeste flor igen, og glæden starter forfra.

For allerede når jeg træder ud af døren om morgenen, kan jeg jo se dem dernede bag hækkene – at nu er endnu 1000 valmuer sprunget ud i min 144 kvadratmeter store firkant i køkkenhaven. Plus 100 kornblomster og fløjlsgræs og hejregræs. Og så går jeg ned og kigger på herlighederne i modlys og medlys og forfra og bagfra, og jeg gør det igen og igen hele dagen – på nøjagtig samme måde, som når jeg hører et stykke yndlingsmusik igen og igen. 

Dagen før mirakletGlæden kan ikke beskrives, men valmuen kan. Den er nemlig mere rød end nogen anden blomst, og når den springer ud, er det et rent mirakel. For de store kronblade ligger krøllet, foldet sammen inde i knoppen og holdes på plads af to grønne bægerblade, der bliver gule dagen før miraklet. 

Da er kronbladene begyndt at svulme, og på et tidspunkt inden solopgang sprænger de indpakningen, der falder til jorden, og derpå det, som jeg aldrig rigtig har set, men som må ske i løbet af et par timer. At kronbladene bogstavelig talt folder sig ud. At der pumpes luft og saft ud i de røde blade og hvert eneste krøl og fold forsvinder. Det samme sker med en nyfødt sommerfuglevinge. Eller når man stryger en krøllet skjorte. Mig bekendt er der ingen andre blomster, der i løbet af så kort tid gennemgår et sådant mirakel.

Som selvfølgelig har et næsten profant formål: Bestøvning! Kronbladene vender sig opad mod himlen og solen, lukker op til de indre, ædlere dele, og den røde farve lyser så langt væk, at alle humlebier og svævefluer og andet flyvende kravl  må kigge nærmere og kravle ned i herligheden til festlig, summende bestøvning og befrugtning.

Det sker samme dag. Allerede til aften er festen forbi og de røde kronblade falder til jorden, visner og forgår. Men pyt med det, for 1000 andre er på spring og gentager miraklet i morgen og resten af måneden. (Og ja, jeg har skam talt dem. Noget fornuftigt skal man jo lave, mens man bare sidder der på sin havestol og glor på dem.)

Indvandrer fra sydMine valmuer er den art, der hedder kornvalmue. Den er indvandrer sydfra, for da de første bønder kom til Danmark fra Sydeuropa for 5000 år siden, havde de jo korn med i krukker og sække. Dengang levede de få danskere af at samle og jage, men nu lærte de at dyrke jorden. At så kornet om foråret og høste det om efteråret. At samle forråd til en vinter. Jægerstenalderen blev til bondestenalderen. Det var en revolution af de helt store.

Men der var jo ukrudtsfrø med i kornet fra Italien og Anatolien, blandt andet de bittesmå sorte valmuefrø. De spirede også på de små kornmarker, og de voksede og blomstrede og smed en masse frø. Således blev den danske agerjord fyldt med valmuefrø, der stortrivedes sammen med kornet og blev et forhadt ukrudt indtil for cirka 50 år siden, da den kemiske ukrudtsbekæmpelse blev opfundet. 

Kornblomst og klinte lavede samme nummer. Valmuefrøene har endda den egenskab, at de beholder spireevnen i mange år. Hvis de bliver pløjet ned, går de bare i dvale, og venter med at spire til bonden har harvet og bragt dem op til overfladen igen.

Vokser løs tulipanpark  Hvilket er nøjagtig hvad der sker herude i min firkant i køkkenhaven. Her har jeg igennem alle årene hygget mig med cirkler og spiraler af spinat, solsikker, jordbær, zinnia og andet hyggeligt, men nogle år kom der også valmuer, der fik lov til at blomstre. Og smide frø! Og hvert efterår har jeg fjernet det hele, fræset grundigt og lagt mine 2-3000 tulipanløg. Og ved samme lejlighed lavet det fineste spirebed til valmuerne, der spirer så smukt i den bare jord og endda er så venlige at overvintre.

Og derpå forår endnu engang, mens tulipanerne leger tulipanpark, og valmuer og diverse andet vokser løs imellem dem, for i denne del af haven hverken hakkes eller luges der, og hokus-pokus er det blevet sommer, og tulipanparken blevet til min valmuemark, helt gratis og uden at røre en finger. Jeg elsker det.

Alle haveejere kan gøre ligeså, og det er blevet meget moderne at få mere natur, flere vilde blomster i haven. Men valmuen er speciel. Den spirer kun i bar jord. Hvis man sår en pose blandede frø af vilde blomster i et område af haven, vil valmuerne blomstre fint første sommer, men allerede året efter har de flerårige plus det evindelige græs overtaget pladsen, og så har nyspirede valmuer ikke en chance.  I min have er der kun valmuer de steder, hvor jeg holder jorden bar med fræser og hakkejern år efter år.

Lidt bonus om valmuerEn enkelt valmueblomst producerer 1000 frø. Der laves altså en million frø om dagen i min firkant, svimlende. I  oldtiden var den symbol for kornets gudinde, Ceres. Efter Første Verdenskrig blev den symbol på krigens rædsler, for i store områder af Vesteuropa blev markerne smadret af granater, og året efter blomstrede der valmuer over det hele. 

Desuden har det danske navn sin egen hyggelige historie, for planten stammer jo sydfra – fra det man i gamle dage kaldte Vælskland. Da den kom til Tyskland, kaldte de den Mohn (jeg ved ikke hvorfor), men da den så endte i lille Danmark, blev det til den vælske Mohn, valmue. Valnød tog på samme sproglige rejse: En nød fra Vælskland., hvor man snakkede kaudervælsk.


Nr. 406 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 10:00:00

Læser til havebrevkassen: Hvad er der sket med lammeøre? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kære brevkasse

Hvad er der sket med mine lammeøre? De bliver udsuget, skifter farve og visner. Hvad er det, og hvad kan jeg gøre ved det?

Venlig hilsen,Inga 

Kære Inga

Det er ikke helt nemt at se ud fra dit medsendte billede, men jeg fornemmer, at der er nogle udposninger eller galler på bladene. Sammen med din beskrivelse får det mig til at mistænke et angreb af galmyg af en art.

Galmyg lægger deres æg på eller i forskellige plantedele, afhængig af hvilken art, der er tale om. Ved æglægningen udskiller myggen et kemisk stof, der får bladene til at danne galler, som er de udposninger, der ses på bladene. Inde i gallen lever en lille larve, der senere vil komme frem, og det er muligvis dem, der spiser af dine lammeøre.

Der er mig bekendt ingen effektiv bekæmpelse mod galmyg, men angrebene er også sjældent fatale for den enkelte plante, selvom det ser både grimt og voldsomt ud. Fjern de ramte blade, og lad nye skyde frem. Der er god chance for, at de nye blade ikke rammes af angreb, da galmyggen muligvis er færdig med at lægge æg. 

Mange hilsner, Berit Rørbøl

Foto: Camilla Stephan


Nr. 405 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 09:55:00

Politi: 30-årig forsøgt dræbt med skarp genstand nær Odense Banegård Tryk Her

Nr. 404 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 09:39:00

Nationaldag i Grønland fejres med sælfangst og musik Tryk Her

Nr. 403 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 09:34:19

Politi: Mand blev forsøgt dræbt ved banegården i Odense Tryk Her

Tryk for at læse mere

En cirka 30-årig mand blev forsøgt slået ihjel nær banegården i Odense fredag aften.

Det mener Fyns Politi, hvor vagtchefen til Ritzau oplyser, at en anholdt mand er blevet sigtet for forsøg på manddrab.

Forbrydelsen blev begået med en "skarp genstand", meddeler politikredsen lørdag formiddag på det sociale medie X.

I et retsmøde midt på dagen lørdag skal en dommer afgøre, om der er grund til at varetægtsfængsle den anholdte, der ifølge vagtchefen er cirka 30 år.

I forbindelse med overfaldet ved Odense Banegård Center foretog politiet afspærringer, og det betød også, at letbanen i et stykke tid var forhindret i at køre.

Et vidne har fortalt til TV 2 Fyn, at han var med til at give livreddende førstehjælp til den sårede mand, der lå på fortovet. Han blødte fra kraveben- eller halsregionen, har vidnet oplyst.

Fra politiet lyder meldingen lørdag formiddag, at sagen ikke umiddelbart har noget med bander at gøre.

/ritzau/


Nr. 402 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 09:25:47

Takeaway-emballage kan returneres under Copenhagen Sprint Tryk Her

Tryk for at læse mere

Med et nyt forsøg skal skraldet - i hvert fald noget af det - helst ikke ende i skraldespanden til Copenhagen Sprint.

I stedet vil man nu kunne returnere sin takeaway-emballage ved standere i København i forbindelse med weekendens store cykelløb.

Det skriver Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning i en pressemeddelelse.

- Klimaet venter ikke på os, og derfor er det en rigtig god nyhed, at vi nu får mulighed for at genbruge emballagen i stedet for blot at smide det til forbrænding, siger Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune i meddelelsen.

Emballagen kan afleveres ved standere, der er placeret 21 steder på cykelruten. Det omfatter både mad- og drikkeemballage.

Retursystemet i København adskiller sig fra modellen i blandt andet Aarhus, hvor der indtil videre kun indsamles kopper.

Der vil være standere ved Statens Museum for Kunst, Rådhuspladsen og Nørrebros Runddel.

Initiativet fortsætter i København efter sommeren. Til september kommer der et lignende forsøg, hvor der vil blive sat 32 standere op i Indre By.

Det er virksomheden New Loop, der står for at sætte standerne op.

For at returnere emballagen skal man først scanne sin kop og så aflevere emballagen. Herefter får man penge tilbage.

Ved to af standerne er det også muligt at donere sin emballage. Pengene går til Danmarks Naturfredningsforening.

I finansloven for 2025 blev det aftalt, at der skulle etableres et partnerskab for genbrug af takeaway-emballage.

Der er bevilget fem millioner kroner om året fra 2025 til 2027. De skal gå til at udvikle løsninger, blandt andet til pant- og retursystemer.

Til Copenhagen Sprint forventes det, at 20.000 deltagere vil være til stede per dag. Det store cykelløb finder sted 21. og 22. juni.

Lørdag, der er den første dag, cykler kvinderne. Søndag er det herrerne, der skal ud på ruten.

Begge ruter starter ved Vikingemuseet i Roskilde, går op gennem Nordsjælland og slutter ved Statens Museum for Kunst i København.

/ritzau/


Nr. 401 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 09:19:19

Chauffør i lastvogn gav klart signal om kæmpe brandert Tryk Her

Tryk for at læse mere

En lastvognschauffør er tidligt lørdag morgen blevet afsløret med en gevaldig promille i Odense.

Manden, der er fra Ukraine, sigtes for vanvidskørsel, og den litauisk indregistrerede lastvogn er blevet beslaglagt.

Inden anholdelsen havde politiet fået melding om lastvognens bemærkelsesværdige kørsel, og det var ikke svært for patruljen at finde frem til den formodede spritbilist på Middelfartvej i Blommenslyst.

Lastvognen var kørt ind til siden med katastrofeblinket tændt. Her havde chaufføren lagt sig til at sove, oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

Anholdelsen skete godt 20 minutter over tre lørdag morgen.

Ved den første kontrol i alkometertesten viste promillen sig at være over 2,3.

I færdselsloven står, at en promille på 2,0 og derover anses for at være så alvorlig overtrædelse, at der er tale om såkaldt vanvidskørsel.

Og det giver adgang til, at politiet kan beslaglægge et køretøj, så retten senere kan afgøre, om køretøjet skal konfiskeres.

I den aktuelle sag er chauffør, der er sidst i 40'erne, frihedsberøvet som følge af sagen, og politiet skal undersøge sagen nærmere.

Tidligere i denne måned blev en anden østeuropæisk trafikant af Retten i Glostrup udvist af Danmark, efter at han var blevet afsløret med en promille på 3,62.

På Motorring 4 ved Ishøj havde han påkørt en anden bilist.

I en såkaldt straksdom blev manden udvist med forbud mod at indrejse i fire år. Oveni kom 30 dages betinget fængsel.

/ritzau/


Nr. 400 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 09:14:07

Grønlændere fejrer nationaldag med sælfangst og fejring af flag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Lørdag er det nationaldag i Grønland, og det markeres flere steder med sælfangstkonkurrencer og musik.

Det sker blandt andet i Nuuk, hvor Arktisk Kommando sender fangerne afsted med kanonsalut klokken 12 dansk tid ifølge programmet for fejringen fra Sermersooq Kommune.

Grønlands nationaldag blev indført i 1985, og årets udgave er dermed også 40-året for dagen.

Det er ifølge Sermersooq Kommune derfor også 40 år siden, at det grønlandske flag blev hejst for første gang.

- Om eftermiddagen samles vi til et særligt program, hvor vi hylder vores flag og den betydning, det har haft gennem årene, lyder det.

I Grønlands næststørste by, Sisimiut, skydes dagen i gang med en sælfangstkonkurrence.

Herefter vil der være flaghejsning og fællessang ved kommunekontoret i byen, hvor sangen "Nuna Asiilasoq" (Et vældigt klippeland red.), som er en grønlandsk pendant til "Der er et yndigt land", vil blive sunget.

Det skriver Qeqqatta Kommune på Facebook.

I Narsaq, som er Grønlands niendestørste by, starter lørdagen med et optog med flag og fællessang, inden der senere på dagen er sælfangstkonkurrence.

Det fremgår af et opslag på Facebook.

Også en række andre byer og bygder markerer dagen. Det fremgår af en liste over fejringerne, som det grønlandske medie KNR har samlet.

Lørdag har grønlænderne også fået en hilsen fra kong Frederik og dronning Mary i anledning af nationaldagen.

- Vi sender de hjerteligste hilsner til hele det grønlandske folk og ønsker alle en god dag - i by, bygd, og hvor I ellers markerer dagen, lyder det i en hilsen fra kongeparret på Instagram.

Nationaldagen blev indført af det tidligere hjemmestyre, og det var samtidig også 21. juni 2009, at Grønland officielt fik selvstyre.

Dagen er samtidig årets længste dag, da det er sommersolhverv.

Siden 2016 har dagen været en flagdag i Danmark, hvilket betyder, at statslige myndigheder flager lørdag.

Derfor vil man kunne se det grønlandske flag hejst mange steder i Danmark.

/ritzau/


Nr. 399 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 09:13:00

Trump afviser at presse Israel til våbenhvile: 'Israel klarer sig godt, Iran klarer sig mindre godt' Tryk Her
Præsidenten mener, at Iran var "uger eller måneder" fra at have atomvåben.
Nr. 398 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 09:05:31

Trump-rådgiver giver historisk radiostation muligt dødsstød Tryk Her

Tryk for at læse mere

Trump-administrationen fortsætter med at svinge sparekniven over tv- og radiostationen Voice of America, som i sin tid blev oprettet for at imødegå nazipropaganda og fremme amerikanske værdier.

Yderligere 639 ansatte har nemlig fredag lokal tid fået at vide, at de afskediges inden for Voice of America og den myndighed, der fører tilsyn med mediet.

Dermed bliver radio- og tv-kanalen reduceret til en brøkdel af sin tidligere størrelse.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kan det meget vel blive Voice of Americas dødsstød.

De seneste afskedigelser betyder, at i alt 1400 mennesker er blevet fyret på Voice of America og i myndigheden Det Amerikanske Agentur for Globale Medier (USAGM) siden marts.

Det siger Kari Lake, som er den amerikanske præsident Donald Trumps ledende rådgiver i USAGM.

- I årtier har amerikanske skatteydere været tvunget til at finansiere et agentur, som har været plaget af dysfunktionalitet, ensidighed og ressourcespild. Det slutter nu, siger Lake.

Regeringen under Donald Trump har beskyldt både Voice of America og en række andre skattefinansierede medier for at være partiske og imod konservative værdier.

Besparelserne er også et led i at nedbringe offentlige udgifter, lyder det.

Lake siger, at i alt 250 ansatte fortsætter i USAGM, Voice of America og The Office of Cuba Broadcasting (OCB), som sender nyheder til det kommunistiske Cuba. Ifølge Lake vil ingen af de 33 ansatte i OCB blive fyret.

Det var i 1942, at USA oprettede Voice of America med nyheder, der ikke var kontrolleret af censurmyndigheder i Japan eller Nazityskland. De blev sendt til befolkningerne i de to lande via sendere fra BBC.

Derfra bredte USA's berømte radioprogrammer fra den frie verden sig til verdens lukkede lande.

Nu kan det meget vel være slut for Voice of America, som ifølge sin hjemmeside når ud til over 350 millioner lyttere og brugere verden over og sender på næsten 50 forskellige sprog.

/ritzau/


Nr. 397 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 09:00:00

Vær klar til de store kursudsving i sommerens aktiemarked Tryk Her
Vær klar til de store kursudsving i sommerens aktiemarkedInvestorer gør klogt i at planlægge deres s...
Nr. 396 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 08:59:00

Israel: Militære ledere med tråde til Hamas dræbt i Iran Tryk Her

Nr. 395 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 08:59:00

Få penge retur for dit takeaway-affald i København Tryk Her

Nr. 394 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 08:53:00

Masseslagsmål ved bowlingcenter: Én knivstukket, to anholdt Tryk Her

Nr. 393 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 08:50:00

Badeforbud ved tre strande i Gribskov Tryk Her

Nr. 392 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 08:21:12

Slagsmål ved bowlingcenter førte til stor udrykning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et større slagsmål på en parkeringsplads nær et bowlingcenter i Slagelse fredag aften fik politiet til at gribe ind med afspærringer og anholdelser.

En person blev stukket med kniv i nederste del af ryggen, oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lørdag.

Desuden undersøger politiet oplysninger om, at der blev slået med en flaske.

Fredag aften lød politiets besked om udrykningen med adskillige patruljevogne til Bredgade i byen, at der var tale om et "mistænkeligt forhold".

Omkring 20 personer skal have været involveret i opgøret. To blev anholdt, har politiet tidligere lørdag oplyst til B.T.

Disse to personer vil ikke blive stillet for en dommer med krav om varetægtsfængsling, oplyser vagtchefen sidst på formiddagen lørdag.

Han kan ikke sige noget nærmere om årsagen til sammenstødet. Efterforskerne vil i de kommende dage forsøge at danne sig et overblik over, hvad der skete, og hvem der gjorde hvad.

/ritzau/


Nr. 391 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 08:12:00

Israel dræber leder i Quds-styrken i Iran Tryk Her

Tryk for at læse mere

Saeed Izadi, som stod i spidsen for den iranske elitestyrke Quds-styrkens palæstinensiske afdeling, er blevet dræbt i et israelsk angreb på Iran.

Det hævder den israelske forsvarsminister, Israel Katz, lørdag ifølge Reuters.

Izadi er ifølge Israel blevet ramt i et angreb på en lejlighed i den iranske by Qom.

Quds-styrken hører under Irans Revolutionsgarde, og den står for operationer i udlandet. Den står også for forbindelser til militser, som er allieret med Iran forskellige steder i Mellemøsten.

Blandt andet har Quds-styrken støttet Hamas-gruppen i Gazastriben, ligesom den iranske revolutionsgarde spillede en rolle, da Hizbollah i Libanon blev dannet i 1982.

Irans Revolutionsgarde har ikke bekræftet, at angrebet fandt sted.

Den israelske forsvarsminister siger lørdag i en udtalelse, at Saeed Izadi har været med til at finansiere og skaffe våben til Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Derfor kalder han angrebet et stort resultat for den israelske efterretningstjeneste og luftvåben.

Izadi var underlagt sanktioner fra USA og Storbritannien. Han blev sanktioneret grundet påståede forbindelser til Hamas og til en anden militant gruppe, Islamisk Jihad, som også deltog i angrebene 7. oktober.

I otte dage har Israel og Iran på skift angrebet hinanden. Det er sket, efter at Israel fredag i sidste uge iværksatte et stort angreb, som ifølge Israel skulle ramme Irans atomprogram.

Mandag morgen meddelte Israels militær, at man havde angrebet bygninger i Teheran, hvor Quds-styrken har hovedkvarter.

/ritzau/


Nr. 390 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 08:05:00

Unge trodser anbefalinger og jagter højt UV-indeks: 'Det er federe at være brun nu' Tryk Her
Det er blandt andet en trend på TikTok at sole sig, når UV-indekset er højest, fortæller ekspert.
Nr. 389 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 08:00:00

Nye revner i Rigsfællesskabet: På et lukket møde blev Mette Frederiksen mødt af færøsk krav om snarlig løsrivelse Tryk Her

Nr. 388 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 08:00:00

Margrethe Kähler: Ligesom man må tage livet på sig, må man også tage døden på sig Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der har altid været noget ved Margrethe Kählers øjne. De var usædvanligt blå og lige så levende som hendes væsen. Alle, der har mødt hende, vil sige, at det var hendes øjne, der mødte dem først.

Kristeligt Dagblad mødte hende til et interview, der efter aftale med Margrethe Kähler og hendes familie bringes efter hendes død. Det er nu. Margrethe Kähler døde i går, fredag den 20. juni. Hun blev 83 år.

Det her er et sidste interview med ét af de mennesker, der har optrådt hyppigt i avisen de seneste par årtier. Ikke mindst i de år, hvor hun var chefkonsulent i Ældre Sagen og ekspert i blandt andet ældreliv og døden. Siden 2019 har hun desuden været klummeskribent for avisen og delt ud af sit eget liv, gode råd og holdninger. 

Hun ligger på Rigshospitalets 11. etage. For svækket til at komme på hospice. For livskraftig til at give slip, inden hun har sagt ordentligt farvel. Smerterne hiver i hende det meste af tiden, og medicinen får indimellem de blå øjne til at sejle og ordene til at glide ind over hinanden. Hov, nu vrøvler jeg vist, siger hun så, smiler og begynder forfra.

Vi skal ikke tale om hendes liv, har vi aftalt. Meget af det er allerede beskrevet i store portrætter. Vi skal tale om hendes død. Den er kommet susende ind fra højre, helt uventet. Indtil for to måneder siden havde hun det strålende. Cyklede stadig rundt til alting. Var en aktiv del af sine børn og især børnebørns liv. Alle forventede, at hun havde mindst 10 gode år endnu. Så begyndte hun at bløde fra underlivet og fik at vide, at det var kræft. Yderligere undersøgelser viste, at hendes venstre nyre ikke længere fungerede.

Det er lidt mærkeligt at være så tæt på sin egen død, når hun har talt så meget om andres, erkender hun. Og alt er ikke som forventet.

"Døden bliver noget mere konkret, når man mærker den på egen krop," siger hun. "Der er smerte. Der er blod. Usikkerhed. Sorg og længsel. Døden er en uskøn affære, sådan er det bare. Det helt klart værste er dog at skulle slippe mine nærmeste." 

At miste sit dnaDet er på mange måder en uvant situation, hun befinder sig i. Man er som regel kun døende én gang, men det er også nyt at skulle afgive både kontrol og en hel del værdighed, siger hun. Meget af hendes liv har gået med at holde netop de to ting i hævd, for hun er opdraget til at tage ansvar for sit eget liv. 

"Min far havde et digt af Goethe, han gerne citerede på tysk. På dansk lyder det noget i retning af dette: 'Du må stige eller synke, du må herske og vinde eller tjene og tabe, lide eller triumfere, være ambolt eller hammer.' Jeg har altid gjort en dyd ud af at sige tingene, så alle kan forstå dem, så jeg vil hellere citere jungledyret Hugo, der siger: 'Jeg er snedig og sej. Der er ingenting, der kan vælte mig.' Essensen er, at vi alle har pligt til at tage livet på os. Det har jeg gjort, men det er ikke muligt længere. Mit inderste dna er hevet ud af mig, og det er svært at acceptere."

Sygdommen har tvunget hende til at give slip på sit behov for kontrol. Og smide al forfængelighed ud af vinduet. 

"Når man skal mades og bades, nytter det ikke noget at sidde tungt på sin stolthed. Jeg har overgivet mig fuldstændigt til omstændighederne, og det er der en vis befrielse i, har det vist sig." 

Hvor finder du styrken til at give slip?

"Jeg er så utrolig heldig at være omgivet af et fantastisk omsorgsfuldt personale, og det gør det nemmere. Jeg har en uendeligt kærlig familie, som fortæller mig, at jeg stadig er sej, selvom jeg ingenting kan. Og så er jeg opdraget til ikke at søbe rundt i egen selvmedlidenhed. Det kommer der aldrig noget godt ud af. Den anden dag endte min søn med at made mig, fordi jeg ikke havde kræfterne, og så kom vi til at grine højt, for det var da komisk, at rollerne nu er byttet om så direkte. At have humor er helt afgørende, når der ikke er ret meget at grine af."

Er du bange for døden? 

"Nej, og det hænger nok sammen med, at jeg har haft døden tæt inde på livet siden barndommen. Min far var aktiv modstandsmand og døjede voldsomt med traumer fra sin tid i kz-lejr. Han endte med at tage sit eget liv. Min søn Jacob døde som 19-årig, og jeg tror, at den modstand har givet mig en bevidsthed om, at døden er en del af livet. Desværre viser meningsmålingerne, at stadig flere danskere er bange for døden og går ind for aktiv dødshjælp. Jeg har altid været en arg modstander, og det slog mig forleden, at jeg nu er blevet et glimrende eksempel på mit eget argument. Selvom jeg har smerter, er lægerne så dygtige til at gøre overgangen mellem liv og død så gnidningsløs som muligt. Desuden vil det være urimeligt at lægge ansvaret for min død over på lægen. Ligesom man må tage livet på sig, må man også tage døden på sig."

Laika og ShakespeareEt lyn af smerte skærer sig hen over Margrethe Kählers ansigt, og hun tilkalder en sygeplejerske for at få noget smertestillende. Mens hun venter, fortæller hun om portøren, som den anden dag kørte hende gennem lange gange, mens han citerede Shakespeare frit fra hukommelsen.

"Er det ikke fantastisk at møde sådan et menneske på vej til en alvorlig operation," siger hun, ler hjerteligt og giver sig til at genfortælle handlingen i én af sine yndlingsfilm, "Mit liv som hund". Her sendes den 12-årige dreng Ingemar væk fra sin alvorligt syge mor, men finder trøst i tanken om, at der trods alt er andre, der har det værre end ham. Ikke mindst hunden Laika, der er fanget i en rumraket ude i rummet. 

"Det er en god huskeregel, når man forfalder til at få lidt ondt af sig selv," siger hun. "Der er altid nogen, der har det værre."

Sygeplejersken kommer. Stikker nålen ind i huden, og Margrethe Kählers ansigt glatter sig mere ud. Vi taler om, hvorvidt hun ser på nogle af sine tidligere udtalelser om døden på en anden måde nu, hvor det er hende, den rækker ud efter. Og det gør hun, erkender hun.

"Jeg har blandt andet sagt: 'Frygt ikke døden, tag hvad der kommer'. Og det var måske lidt overfrisk. Jeg kan godt stå inde for sætningen, for der er en god selvopholdelsesdrift i den, men jeg må også bare sige, at det er hårdt arbejde at tage, hvad der kommer. Det er også en surrealistisk oplevelse at være så tæt på døden. Jeg har hele tiden fornemmelsen af, at alt det her ikke handler om mig, det er min tvillingesøster, det sker for. Det er ikke en strategi, det sker helt automatisk, at jeg skubber et led ind mellem mig selv og mig selv. Jeg ser mig selv udefra og tænker: Er det virkelig mig, der er døende? Det er, som om jeg ikke helt tror på det, og den distance gør det lidt nemmere at holde det hele ud."

At finde styrken gennem GudMargrethe Kählers far var kommunist og ateist. Tro var ikke-eksisterende i hendes barndomshjem, men inde i hende havde troen alligevel sit eget liv. Hver gang der skete noget slemt i hendes liv, knælede hun og bad om hjælp.

"Min barndom og dele af min ungdom var barske løjer, og der var tidspunkter, hvor jeg tænkte, at livet ikke var værd at leve. I de mørke stunder har jeg altid mærket Guds tilstedeværelse. Han gav mig mulighed for at hive kræfter ud af mig selv, og jeg tror helt ærligt ikke, jeg havde overlevet uden min tro på ham," siger hun.

Hvordan mærker du Gud i disse sidste dage?

"Jeg mærker ham meget stærkt og taler med ham hele tiden. Jeg beder ham om at passe på min familie og mine venner. Og på verden, som jo ikke er for godt kørende. Og så beder jeg om styrke til at give slip på det hele. Åh, det sidste er svært. Det er blevet stadig mere klart for mig, hvor meget jeg betyder for mine børn og børnebørn. Jeg er nok opdraget til ikke at tro for godt om mig selv, men ligesom jeg har overgivet mig til personalets omsorg, bliver jeg også bedre til at overgive mig til min families kærlighed. Jeg tager bare imod uden forbehold, når de tager sig af mig og siger så mange søde ting."

Hvad tror du, der venter dig efter døden?

"Jeg håber og tror, at jeg vil møde min søn Jacob. I månederne efter hans død drømte jeg om ham så skarpt, så virkeligt. Han stod der mellem bløde, græsdækkede bjerge og havde et brugt guldur på, jeg havde givet ham. Han stod bag en stor smedejernsport for enden af en tunnel, og han så glad ud. Jeg beder ofte Gud om at være sammen med Jacob igen. Så vil jeg sige: 'Hvor er det dejligt at se dig igen. Jeg har sådan længtes efter dig.'"

Nyd livetDet er tid til afsked. En særlig afsked, fordi det er den sidste. Hun retter lidt på hårbåndet, der som altid er i klare farver. Man kan godt tage sig godt ud, selvom man ikke ses igen, siger hun. Vi taler om den tale, hun holdt til sin afsked fra jobbet som chefkonsulent i 2017. Stol på al fryd, sagde hun. Frygt ikke døden. Gør dig klar til at blive 100 år. De råd står hun stadig ved.

"Selv når jeg ligger her og næsten ingenting kan, er verden stadig dejlig. Jeg møder stadig vidunderlige mennesker. Livet er stadig smækfyldt med gode oplevelser. Der er stadig meget at være taknemmelig for, så ja, du kan roligt stole på al fryd. Jeg vil også holde fast i, at vi ikke skal frygte døden. Den kommer, når den kommer, og der venter noget godt på den anden side. I forhold til at tilrettelægge sit liv, som om man bliver 100 år, så var min pointe, at livet aldrig må gå i stå. Hold hoved og krop i gang. Men der er også en bagside ved den opfordring, som jeg ikke har haft nok opmærksomhed på, nemlig at det kan være anstrengende hele tiden at udfordre sig selv. At udvikle og optimere. Brug i stedet kræfterne på at leve livet, mens du har det. Nyd det, som om i morgen er den sidste dag." 


Nr. 387 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 07:05:00

Iran anholder 22 personer for relation til israelske spiontjenester Tryk Her

Tryk for at læse mere

Siden Israel i sidste uge indledte en operation i Iran, har politiet i provinsen Qom anholdt 22 personer, som det mener har forbindelse til israelske efterretningstjenester.

Det skriver det halvofficielle iranske nyhedsbureau Fars lørdag morgen ifølge AFP.

Provinsen Qom ligger syd for Irans hovedstad, Teheran. Iran er inddelt i 30 provinser.

- 22 personer er blevet identificeret og anholdt på baggrund af anklager om at være knyttet til det zionistiske regimes spiontjenester, forstyrre den offentlige debat og støtte det kriminelle regime, skriver Fars med henvisning til politiet i Qom.

Iran har i de seneste dage optrappet jagten på personer, der spionerer for Israel. Det har flere internationale medier som CNN og Newsweek rapporteret i denne uge.

Det er sket efter Israels store angreb med blandt andet 200 fly natten til fredag i sidste uge.

Ikke kun i Qom er jagten på israelske spioner blevet skruet op på de seneste.

Tirsdag skrev CNN, at 28 personer siden storangrebet er blevet anholdt for at være spioner i Irans hovedstad, Teheran.

Andre er desuden blevet anholdt for at dele artikler, "der støtter det zionistiske regime", online.

Daily Telegraph har rapporteret, at yderligere 14 personer sidste lørdag blev anholdt i den sydlige del af Iran. De har ifølge oplysningerne bånd til Israel og var involveret i det, som Iran kalder terrorangreb.

Myndighederne i Iran har ifølge CNN opfordret befolkningen i landet til at rapportere om mistænkelig adfærd.

Det kan være, hvis folk bærer beskyttelsesbriller eller en maske, kører pickup, bærer store tasker eller filmer ved militære, industrielle eller beboelsesmæssige områder, fremgår det af en erklæring.

Konflikten mellem Israel og Iran brød ud, da Israel natten til fredag i sidste uge indledte et stort angreb på Iran - ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Dagen efter svarede Iran tilbage, og siden har landene angrebet hinanden gentagne gange.

/ritzau/


Nr. 386 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 07:03:00

Iran om USA: 'Vi ved ikke, hvordan vi kan stole på dem længere' Tryk Her

Nr. 385 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 07:01:00

J.D. Vance: Der er stadig brug for soldater i Los Angeles Tryk Her

Nr. 384 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 07:00:00

Ny app skal hjælpe læger med at opdage hudkræft: ”Det giver mig ro på bagsmækken” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Opsøger man sin læge med bekymring for et modermærke, kan lægerne i fremtiden bruge appen Dermloop til afgøre, om der er grund til at henvise patienten til en hudlæge. 

Det digitale værktøj skal gøre det nemmere og hurtigere at opdage hudkræft. Vurderer lægen, at modermærket er mistænkeligt, kan lægen sætte et dermatoskop fast på sin smartphone, tage et billede og sende det til en hudlæge. Hudlægen vurderer så, om der er grund til at henvise patienten til en hudlæge eller ej, og sender svar retur inden for en dag eller to. Sidste år skulle danskerne i gennemsnit vente 18 uger på at få en tid hos en hudlæge. 

Niels Ulrich Holm er praktiserende læge og næstformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Desuden har han været en del af styregruppen for projektet Digital Hudkræftsdiagnostik, der står for udrulningen af Dermloop i almen praksis. 

Niels Ulrich Holm, hvad kommer den nye app til at betyde for dit arbejde? 

Jeg tror, den kvalificerer mit arbejde. Ofte kan vi se på et modermærke, at det er ganske fredeligt, og så er det bare et spørgsmål om at berolige patienten. Andre gange er der pigmentforskelle eller nogle kar eller andre mulige tegn på, at der kan være noget galt. Og så i stedet for bare at sende en henvisning til en hudlæge, så kan jeg tage et billede ogtypisk to hverdage senere få svar på, om jeg har ret i min formodning. Hvis det er noget farligt, kan jeg sørge for at patienten får en akut tid hos hudlægen og nogle gange kan jeg også sende dem direkte til plastikkirurg. Det giver mig ro på bagsmækken, og det er faktisk også en stor hjælp for patienten. 

Hvorfor er det en stor hjælp for patienten? 

Det er længe at gå at vente i 15 eller 20 uger for at blive set af en hudlæge. Og nogle gange skal man også rejse langt. Men her bliver det ved egen læge, og både lægen og patienten får hurtigt afklaret, om det er noget, der skal undersøges nærmere.

Kan dermatologerne lave en lige så god vurdering ud fra et billede, som de kan, hvis de står overfor patienten i virkeligheden? 

Ja, i begyndelsen af projektet lavede man et forsøg med den her metode og sendte billedet frem, og ved siden af sendte man alligevel patienterne til hudlæge. Og man fandt nøjagtig det samme antal farlige og normale tilfælde. 

Dansk Dermatologisk Selskab har sendt et bekymringsbrev til danske regioner. Her mener man, at der er behov for at kigge på det modermærke, patienten er bekymret for, og er derfor kritisk over for det nye værktøj. Hvad tænker du om det?

Hvis Dansk Dermatologisk Selskab er bekymret, så må du spørge dem, hvorfor de er det, fordi projektet har vist, at det synes der ikke at være grundlag for. Hvis det alligevel viser sig, at de kan finde en række patienter, hvor det her system har fejldiagnosticeret eller forsinket diagnostikken, så må vi kigge på det. For mig at se kommer folk langt hurtigere i behandling, når de er alvorligt syge, og det er en kæmpe gevinst.

Flere danskere får hudkræft. Husker du selv solcremen? 

Jeg tror ikke, at de to ting nødvendigvis hænger sammen. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at man opfører sig fornuftigt, når man er i solen. Man skal ikke være for længe i solen, når UV-indekset er for højt. Selvfølgelig bruger jeg solcreme, men der er også en vis forskrækkelse omkring at være i solen. Solen gør jo også nogle gode ting for krop og sjæl. 


Nr. 383 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 07:00:00

Ekspert: Sydeuropa kan blive udstillet som efternølere på Nato-topmøde Tryk Her
I Sydeuropa er debatten om oprustning noget anderledes end herhjemme. I dag er der både arrangeret demonstrationer i Rom og Madrid mod øgede forsvarsudgifter.
Nr. 382 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 06:00:00

Putins historiefilosofiske opgør med Vesten Tryk Her

Nr. 381 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 05:00:03

Naturnationalparker skal give den pressede natur ny ilt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den danske natur og biodiversitet skulle efter planen med nye naturnationalparker have haft en i manges øjne tiltrængt iltmaske for flere år siden.

Men først lørdag klipper miljøminister Magnus Heunicke (S) snoren til Fussingø Naturnationalpark tæt på Randers som Danmarks første af slagsen.

Indvielsen af den første af foreløbigt 15 planlagte naturnationalparker kommer i lyset af, at Danmark er et af de lande i Europa, hvor biodiversiteten er i den ringeste forfatning.

Seneste afrapportering til EU viste, at 95 procent af de vurderede naturtyper i Danmark er i dårlig bevaringstilstand.

Mange arter er fortsat i risiko for at uddø i Danmark. Især fordi de mangler sammenhængende naturområder, hvor de kan leve på egne præmisser.

De 15 naturnationalparker, som skal åbnes i de kommende år på statsejede arealer, vil samlet bidrage med langt under en procent mere vild natur.

Til sammenligning udgør landbruget cirka 60 procent.

Carsten Rahbek er professor i biodiversitet på Københavns Universitet og ofte kritisk over tempoet, når det gælder dansk naturbeskyttelse.

- Men det er glædeligt, at det skrider fremad trods forsinkelser, som typisk skyldes lokale protester over hegn og store græssende dyr, siger han.

I de nye naturområder skal der genskabes flere våde områder, udsættes store græssende dyr, og det er slut med skov- og landbrugsdrift.

De lokale protester forsinker fortsat de næste 14 projekter flere steder.

Miljøminister Magnus Heunicke forventer, at Gribskov, Tranum, Stråsø og Almindingen kan åbne i løbet af de kommende år, mens de 10 efterfølgende naturnationalparker kan åbne fra 2028 og frem.

- Jeg ved, at mange ønsker, det skal gå hurtigt. Jeg deler ambitionen, og jeg så gerne, at vi kunne komme hurtigere ud over stepperne og gøre en forskel for vores natur og biodiversitet, der er presset, siger han i en skriftlig kommentar.

Ministen henviser til respekt for de lokale processer, og at inddragelse af offentlighed, eksperter og interessenter tager tid.

/ritzau/


Nr. 380 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 05:00:00

Er Iran og Israel virkelig “ærkefjender”, eller skjuler der sig et større geopolitisk spil? Tryk Her

Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler. Det er altid sundt at forholde sig kritisk til alt det, man får serveret via medierne og politikerne. Derfor mener jeg også, at man lige skal slå koldt vand i blodet, før man panikker i …


Nr. 379 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 04:34:00

Novo fremlægger testresultater af nyt vægttabsmiddel Tryk Her

Nr. 378 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 03:49:00

På trods af krig mod Iran fortsætter Israels angreb i Gaza Tryk Her

Nr. 377 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 03:42:11

Vance: Soldater er fortsat nødvendige i Los Angeles Tryk Her

Tryk for at læse mere

I Los Angeles er der fortsat behov for de soldater, der tidligere på måneden blev indsat af den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det siger USA's vicepræsident, J.D. Vance, natten til lørdag dansk tid, under et besøg i den amerikanske storby, der ligger i delstaten Californien.

Trump har indsat 4000 soldater fra Nationalgarden og 700 marineinfanterister i Los Angeles, efter at demonstrationer opstod i kølvandet på amerikanske immigrationsmyndigheders talrige razziaer og anholdelser i byen.

- Soldaterne og marineinfanteristerne er desværre fortsat en nødvendig del af, hvad der foregår her, fordi de er bekymrede for, at det skal blusse op igen, siger Vance til journalister.

Ifølge AFP er den seneste uge i Los Angeles forløbet relativt roligt.

Billeder fra nyhedsbureauet fredag, viser dog fortsat at der anvendes tåregas mod personer, der forsøger at forhindre den amerikanske told- og grænsemyndighed U.S. Customs and Border Protection (CBP) i at foretage razziaer i byen.

Den amerikanske vicepræsidents besøg i Los Angeles sker, dagen efter at en amerikansk appeldomstol besluttede, at Trump indtil videre kan beholde kontrollen over Californiens Nationalgarde.

Den demokratiske guvernør i Californien, Gavin Newsom, har i kraftige vendinger kritiseret, at Trump har taget Nationalgarden i brug. Ifølge guvernøren er det et brud på ytringsfriheden.

Ordrer om at indkalde Nationalgarden skal normalt gå gennem delstatens guvernør, medmindre der er oprør eller fare for et oprør mod regeringsmyndighederne.

Demonstrationerne har stort set været fredelige bortset fra enkelte episoder med vold og hærværk i en lille del af storbyen.

- Hvis du lader voldelige urostiftere brænde amerikanske storbyer ned til grunden, så sender vi selvfølgelig føderale retshåndhævende myndigheder ind for at beskytte de mennesker, som præsidenten blev valgt til at beskytte, siger Vance.

Han tilføjer, at præsident Trump igen er klar til at indsætte soldater, hvis det bliver nødvendigt.

Vicepræsidenten siger ikke noget om, hvor længe de soldater, der i øjeblikket opholder sig i Los Angeles, skal blive i byen.

/ritzau/AFP


Nr. 376 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 03:16:11

Novo fremlægger testresultater af nyt vægttabsmiddel i USA Tryk Her

Tryk for at læse mere

Novo Nordisk har fredag i Chicago i USA fremlagt de fulde resultater af de første testfaser af vægttabsstoffet amycretin.

På et årsmøde i den amerikanske diabetesforening berettede Novo Nordisk, at amycretin har hjulpet patienter med at tabe sig mere end 24 procent.

De første testfaser viser ifølge Novo Nordisk, at overvægtige og svært overvægtige patienter uden diabetes på 36 uger tabte sig 22 procent med en ugentlig indsprøjtningsdosis på 20 milligram.

Med en øget indsprøjtningsdosis på 60 milligram, lyder vægttabet på 24,3 procent efter 36 uger.

Amycretin er også blevet testet i pilleform, hvor patienter over en periode på 12 uger er blevet givet en stigende dosis fra 3 til 100 milligram.

De patienter, der i slutningen af forsøgsperioden var nået op på 50 milligram, havde et gennemsnitligt vægttab på 10,4 procent.

De patienter, der endte forsøgsperioden på 100 milligram, tabte sig i gennemsnit 13,1 procent.

Novo Nordisk sagde på fredagens møde i Chicago, at vægttabet i forsøgene ikke udjævnede sig, hvilket betyder, at en længere behandling muligvis kan føre til et endnu større vægttab.

Registrerede bivirkninger ved behandlingen er hovedsageligt koncentreret omkring mavetarm systemet. Novo Nordisk oplyser, at bivirkningerne er på et sammenligneligt niveau med andre nyere vægttabsprodukter.

Forskningsdirektør Martin Lange fortalte, at Novo Nordisk vil igangsætte fase 3 af udviklingen af amycretin i 2026 med henblik på at opnå godkendelse til behandling af både overvægt og svær overvægt.

Fase 3, der er den sidste forsøgsfase for lægemidler, ventes at fortsætte i et par år, tilføjede Martin Lange.

Sideløbende med studierne af amycretin arbejder Novo Nordisk også på at udvikle lægemidlet Cagrisema, som kombinerer semaglutid - det virksomme stof i Novo Nordisks produkter Wegovy og Ozempic - med det nye stof cagrilintid.

I december viste fase 3-data for cagrisema, at det var muligt at opnå et vægttab på 22,7 procent.

/ritzau/Reuters


Nr. 375 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 02:52:00

Propalæstinensisk studerende løsladt efter måneder bag tremmer i USA Tryk Her
Mahmoud Khalil blev anholdt efter protester mod Israel på Columbia University.
Nr. 374 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 02:15:59

Propalæstinensisk Columbia-studerende er blevet løsladt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den propalæstinensiske aktivist og studerende Mahmoud Khalil er blevet løsladt.

Det skriver det amerikanske medie NBC News natten til lørdag dansk tid.

Khalil blev anholdt af de amerikanske myndigheder 8. marts, efter at udenrigsministeriet trak hans opholdstilladelse tilbage. Siden har han været i immigrationsmyndighedernes varetægt i delstaten Louisiana.

Khalil var en af lederne bag det anerkendte Columbia Universitets Gaza-demonstrationer.

Han blev løsladt fredag aften klokken 18.30 lokal tid. Kort forinden havde en føderal dommer givet ordre om løsladelsen.

- Selv om retfærdigheden sejrede er det på høje tid. Det burde ikke have taget tre måneder, siger Khalil ifølge NBC News efter løsladelsen.

Den 30-årige Columbia-studerende fortæller, at han nu vil tage til New York for at blive genforenet med sin kone og sin søn, der blev født, mens Khalil var i immigrationsmyndighederne varetægt.

- Trump og hans administration har valgt den forkerte person til det her. Det betyder ikke, at der er en rigtig person til det. Ingen bør tilbageholdes for at protestere mod et folkemord, for at protestere mod deres universitet, tilføjer Khalil.

Ved anholdelsen af Khalil blev en sjældent anvendt bestemmelse i den amerikanske udlændingelov taget i brug.

Bestemmelsen giver den amerikanske udenrigsminister beføjelse til at forsøge at udvise enhver ikke-statsborger, hvis tilstedeværelse i landet anses for at være i strid med USA's udenrigspolitiske interesser.

Khalil er den første kendte udenlandske studerende, der er blevet anholdt som led i den republikanske præsident Donald Trumps forsøg på at udvise udenlandske studerende, som har deltaget i propalæstinensiske demonstrationer.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, har i et retsdokument tidligere givet udtryk for, at Khalil bør deporteres på grund af hans påståede rolle, i hvad han betegner som antisemitiske demonstrationer og forstyrrende aktiviteter, som skaber et fjendtligt miljø for jødiske studerende i USA.

/ritzau/


Nr. 373 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 21. Juni, 2025 00:52:00

Trump øjner mulig aftale med Harvard inden for en uge Tryk Her
Ifølge Donald Trump har Harvard opført sig "yderst passende" under forhandlingerne.
Nr. 372 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 23:23:15

Trump varsler mulig aftale med Harvard inden for en uge Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration vil muligvis i løbet af den kommende uge annoncere en aftale for at afslutte en igangværende konflikt med USA's ældste og mest velhavende universitet, Harvard University.

Præsidenten skriver i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at Harvard har handlet "yderst passende under disse forhandlinger og ser ud til at være engageret i at gøre det rigtige".

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Hvis der indgås et forlig på det grundlag, der i øjeblikket diskuteres, vil det være tankevækkende historisk og meget godt for vores land, skriver Trump.

Konflikten mellem Det Hvide Hus og universitetet handler kort sagt om Harvards muligheder for at optage udenlandske studerende.

Harvard har anlagt to separate retssager.

Den ene for at få adgang til omkring 2,5 milliarder dollar i indefrosne midler, og den anden for at forhindre den amerikanske regering i at blokere for udenlandske studerendes mulighed for at gå på Harvard.

Tidligere i juni underskrev Trump en bekendtgørelse, som skal suspendere visa for nye studerende fra udlandet på Harvard.

Ordren skal gælde i seks måneder, medmindre den forlænges.

Internationale studerende, der allerede er startet på universitetet, risikerer desuden at få deres visa ophævet, lød det.

Ifølge Harvard er Trumps ønske om at afholde udenlandske studerende fra at komme ind i USA ulovligt.

I en klage har universitetet kaldt det for et "åbenlyst brud" på en række amerikanske love.

Samtidig har det "umiddelbare og ødelæggende konsekvenser" for universitetet og over 7000 personer med visum.

Omkring 27 procent af de studerende på Harvard kommer fra udlandet.

Hundredvis af studerende på Harvard har tidligere samlet sig for at udtrykke deres modstand mod regeringen.

/ritzau/


Nr. 371 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 23:08:00

Mistænkeligt forhold spærrer vej centralt i Slagelse Tryk Her

Nr. 370 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 22:59:00

Letbanen i Odense kører igen efter slagsmål på banegården Tryk Her

Nr. 369 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 22:36:03

Trump afviser europæisk løsningsrolle i konflikt mellem Iran og Israel Tryk Her
Trump afviser europæisk løsningsrolle i konflikt mellem Iran og IsraelEuropæiske lande kommer ikke t...
Nr. 368 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 22:22:00

Trump går imod egen efterretningschef: Iran var meget tæt på at udvikle atomvåben Tryk Her

Nr. 367 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 21:58:00

Fem eksperter kalder Gaza-krig for folkedrab: Danske politikere er splittede Tryk Her
På Christiansborg er politikerne uenige om, hvorvidt Israels angreb på Gaza kan kaldes 'folkedrab'.
Nr. 366 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 21:43:00

Superservende spanier sender Rune ud af Wimbledon-optakt Tryk Her

Nr. 365 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 21:34:00

Amerikansk dommer: Propalæstinensisk aktivist skal løslades Tryk Her

Nr. 364 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 21:13:52

Facebook-ejers nye briller kan forklare omgivelser og oversætte Tryk Her

Tryk for at læse mere

Techgiganten Meta, der blandt andet står bag Facebook, har offentliggjort en ny serie af briller, som bruger kunstig intelligens.

Det skriver tech-mediet The Verge.

Brillerne er lavet i samarbejdet med det amerikanske brand Oakley og kan blandt andet tage billeder og optage video.

Via kunstig intelligens kan de også svare på spørgsmål om ens omgivelser.

Det er anden generation af såkaldte smartbriller fra Meta. Første generation blev i første omgang lanceret i 2021 i samarbejde med Ray-Ban.

Første udgave var ingen succes, men anderledes var det med anden udgave, som blev lanceret i 2023.

- Det var vildt. Populariteten kom en smule bag på os, siger Alex Himmel, der er vicedirektør i Meta, til Bloomberg News ifølge MarketWire.

Ifølge The Verge kan en særudgave af de nye briller forudbestilles fra 11. juli til en pris på 499 dollar - svarende til omkring 3200 kroner.

Andre Oakley-modeller med Metas teknologi vil være tilgængelige fra 399 dollar - svarende til omkring 2500 kroner - senere på sommeren.

Særudgaven vil være tilgængelig i Danmark, skriver Meta i en pressemeddelelse.

Ligesom med de eksisterende Ray-Ban-briller er de nye briller udstyret med et frontvendt kamera, højttalere og mikrofoner, der er indbygget i stellet.

Når brillerne er forbundet til en telefon, kan de bruges til at lytte til blandt andet musik og føre telefonsamtaler.

Ifølge The Verge kan brillerne også oversætte sprog.

Bloomberg News skriver ifølge MarketWire, at de nye produkter henvender sig til sportsfolk.

Meta har planer om at introducere flere modeller i samarbejde med Oakley i løbet af de kommende år.

/ritzau/


Nr. 363 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 21:10:00

EU's rolle skal ikke undervurderes i forhandlinger med Iran Tryk Her

Nr. 362 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 20:59:00

Camilla fik i dag besked om, at hendes gener indgår i forskning: Jeg følte mig overrumplet Tryk Her
140.000 personer har fået brev i e-boks om, at deres gener er kortlagt til psykiatrisk forskning uden deres viden.
Nr. 361 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 20:30:00

'Stæjk' eller 'stiik'? Hvordan udtaler du de ord, der deler danskerne? Tryk Her
Den Danske Ordbog på nettet har tilføjet tusindvis af lydeksempler på udtale af danske ord. Også dem, der kan være uenighed om.
Nr. 360 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 20:26:00

Liverpool hapser tysk profil i Bayer Leverkusen Tryk Her

Nr. 359 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 20:15:59

Estisk kok laver hattrick ved bornholmsk madfestival Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den estiske kok Artur Kazaritski kan kalde sig tredobbelt Sol over Gudhjem-vinder, efter at han sammen med Freja Krarup fredag blev kåret som vinder af madfestivalens dessertkonkurrence.

Det skriver arrangøren i en pressemeddelelse.

Artur Kazaritski, souschef på michelinrestauranten Geranium i København, vandt hovedkonkurrencen ved den bornholmske madfestival i 2023 og 2024.

Da han blev udråbt som vinder sammen med Freja Krarup, chefkonditor på Hotel d'Angleterre, pegede kokken på konditoren for at indikere, at det var hendes fortjeneste, lyder det.

Det var første gang, at dessertkonkurrencen rykkede op på niveau med kokkekonkurrencen.

Dessertkonkurrencen havde således sin egen dag på madfestivalens hovedscene på havnen i Gudhjem.

Ifølge dommer Kenneth Toft-Hansen var "en masse små overraskelser" - eksempelvis røget sild i chokolade - med til at give makkerparret lidt ekstra point.

Han er tidligere vinder af det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst, Bocuse d’Or, og var en del af dommerpanelet ved konkurrencen.

- De tog smagene helt til kanten med teknisk overskud til også at blære sig lidt en gang imellem, siger han.

Vinderholdets dessert bestod af citrusfrugten cedrat med grillede figner, grønne jordbær, urter, kaviar og pisket havre.

Fire hold med både danske og internationale navne dystede om at vinde konkurrencen, hvor deltagerne skulle præsentere en lille dessert.

Den skulle baseres på en såkaldt "mystery box" og en servering med enkelte bundne råvarer.

Artur Kazaritski og Freja Krarup fik af dommerpanelet, som også bestod af Anne Bruun, Jesper Koch og Jakob de Neergaard, en samlet score på 271 ud af 320 mulige point.

Foruden titlen får makkerparret 20.000 kroner hver i præmiepenge og to uger bag rettet i en Audi Q4 e-tron.

Det var på tide, at konditorfaget fik sin egen scene, mener Mikkel Marschall, grundlægger af madfestivalen.

- Med et setup af stjernespækkede deltagere har vi i år virkelig mærket, hvor højt niveauet er i det søde køkken, og hvad konkurrencen kan trække af både deltagere og publikum, siger han.

Madfestivalen fortsætter lørdag med kokkekonkurrencen.

/ritzau/


Nr. 358 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 20:10:51

Amerikanske hjertelæger anbefaler Wegovy i sygdomsbehandling Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vægttabsmidler som Novo Nordisks Wegovy skal i langt højere grad bruges til at forebygge hjerte-kar-sygdomme.

Sådan lyder det fra den amerikanske sammenslutning for hjertelæger, American College of Cardiology, der fredag er kommet med nye anbefalinger.

Det skriver mediet Bloomberg News ifølge MarketWire.

Organisationen anbefaler nu, at vægttabsmidler skal bruges som den første behandlingsmetode, når det kommer til at forebygge hjerte-kar-sygdomme hos overvægtige.

Både Wegovy fra Novo Nordisk og konkurrenten Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound nævnes i hjertelægernes nye retningslinjer som midler, der bør overvejes.

Både Wegovy og Zepbound er GLP-1-midler, der efterligner virkningen af naturlige tarmhormoner, som regulerer appetitten.

De nye retningslinjer er ifølge MarketWire et brud med organisationens tidligere anbefalinger, der forsøgte at fremme livsstilsændringer som motion og sundere kost.

Nu mener hjertelægerne, at vægttabsmidlerne er mere effektive end livsstilsændringer og samtidig er det forbundet med færre risici end en operation.

Et studie fra 2023 har vist, at Wegovy kan reducere risikoen for alvorlige hjerte-kar-tilfælde med 20 procent.

De nye anbefalinger stiller vægttabsmidlerne over for et paradigmeskift, vurderer Evan Seigerman, der er analytiker i det amerikanske børshus BMO.

- Ændringen i anbefalingen åbner potentielt døren for bredere dækning af disse medikamenter uden livsstilsændrende skridt først, skriver han ifølge MarketWire.

Wegovy er Novo Nordisks næstmest solgte produkt - kun overgået af diabetesmidlet Ozempic.

I 2024 landede salget af Wegovy på 58,2 milliarder kroner.

/ritzau/


Nr. 357 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 20:00:00

Europæiske udenrigsministre: Vigtigt, at USA er med i forhandlinger med Iran Tryk Her

Nr. 356 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 20:00:00

Den var populær i 1980'erne. Nu er yoyoen tilbage Tryk Her

Tryk for at læse mere

Først kan man gå en "tur med hunden". Derefter går turen måske op og ned med "elevatoren" og til sidst hele vejen "rundt om jorden". 

Yoyo-tricks kommer i mange former og med mange navne. Og lige nu bliver de formentlig lavet af flere mennesker rundt om i Danmark, end det har været tilfælde i flere årtier. Legetøjet, der ikke består af andet end en lille trisse og en lang snor, som trissen kan løbe op og ned af, er nemlig igen populært. 

Mange vil sikkert huske yoyoen fra 1960'erne og 1970'erne, hvor sodavandsgiganten Coca-Cola satte sit logo på legetøjet og gjorde det populært i hele verden. Nu kan man, hvis man køber den rette mængde sodavand på 7-Eleven, få en sådan Coca-Cola-yoyo igen. Men markedsføringsstuntet er faktisk bare en del af en langt større tendens, mener Jørn Martin Steenhold, der i en lang årrække har forsket i og skrevet bøger om legetøj. 

"Yoyoens genfundne popularitet ses over hele verden. Mit bedste bud er, at den især er blevet vakt, fordi man i Australien over de seneste år har arrangeret store yoyo-mesterskaber i Australien, hvor der dystes i forskellige discipliner."

Netop Australien er et interessant sted, når det gælder yoyoen og dens historie. En Google-søgning vil vise, at der findes en række teorier om, hvor yoyoen stammer fra. Et bud er, at dens oprindelse er i Kina. Andre kilder nævner, at den første skriftlige beskrivelse af yoyoen er fra Grækenland cirka år 500 f.Kr. 

Men Australien er altså også værd at kigge på, hvis man vil vide, hvor yoyoens historie begynder, siger Jørn Martin Steenhold. 

"Der findes antropologiske beskrivelser af, at det oprindelige folk i Australien, aboriginerne, meget tidligt har udviklet et redskab, der minder om yoyoen. Det har ligesom boomerangen været brugt som jagtredskab. Langt senere har englændere, der var i Australien, taget det med hjem til England, hvor man så er begyndt at bruge det som et legetøj."

Når redskaber, der intet har med leg at gøre, pludselig bliver et legetøj, har det en simpel forklaring, fortæller legetøjsforskeren. Det ligger i vores natur, at børn skal lære at håndtere eksempelvis jagtredskaber for senere at kunne bruge dem. 

Af samme årsag vil legetøj som yoyoen, der umiddelbart kan virke som meget simpelt, stadig i moderne tid være populært i perioder, selvom børn i dag har langt mere avancerede underholdningskilder som computerspil. 

Således var 1960'ernes og 1970'ernes yoyo-mani langt fra den første. Men det er svært at forudse, præcis hvornår et legetøj får en genfødsel. Til gengæld kan Jørn Martin Steenhold med sikkerhed sige, hvorfor lige netop yoyoen har en særlig tiltrækningskraft på os mennesker. 

"Man kan optræde og vise sig frem, hvis man bliver dygtig til at lave tricks med en yoyo. På den måde kommer man i centrum og bliver genstand for andres beundring. Det er en meget stærk drivkraft for mennesker, og derfor spreder yoyoen sig."


Nr. 355 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 20:00:00

'Russerne har en idé om, at sommeroffensiven bliver afgørende. Jeg tror ikke, det er tilfældet' Tryk Her
Rusland mener, at landet lige nu har en "strategisk fordel".
Nr. 354 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:58:46

Europæiske lande opfordrer Iran til at genoptage atommøder med USA Tryk Her
Europæiske lande opfordrer Iran til at genoptage atommøder med USAFlere europæiske udenrigsministre...
Nr. 353 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:46:00

Under den islamiske fernis lever et moderne, sekulariseret og nationalistisk Iran Tryk Her

Tryk for at læse mere

De første luftangreb på Teheran siden krigen mod Irak i 1988 har fået de gamle reflekser frem. De, der ikke forsøger at forlade den iranske hovedstad, klistrer vinduerne til for ikke at blive ramt af glasskår, hvis israelske raketangreb skulle få vinduerne til at eksplodere.

På de sociale medier kalder den iranske regering til patriotisk modstand mod Israel, og tilhyllede kvinder har protesteret på gaden med billeder af de militære topledere, som er blevet dræbt under de israelske angreb.

Den amerikanske tv-station Christian Broadcasting Network (CBN) melder omvendt om "vilde oplysninger om iranere, der fejrer angrebet" i håb om det regimeskifte, som den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har udpeget som endemålet for Israels overraskelsesangreb.

Men iranerne sidder som lus mellem to negle: mellem det brutale styre og de dødelige israelske angreb, som den fransk-iranske sociolog Azadeh Kian fra Université Paris Cité udtrykker det over for Vatikanets radiostation, Vatican News.

"Ingen græder over de højtstående ledere, som er blevet dræbt i de israelske angreb. Men følelserne ændrer sig i takt med, at antallet af civile, uskyldige ofre stiger," siger Azadeh Kian.

Islamisk fernis46 år efter indførelsen af den Islamiske Republik i 1979 er Iran stadig et teokrati, hvor kvinderne risikerer dødsstraf for at overtræde reglerne om tilsløring, og hvor fængslerne bugner af politiske fanger. Det shiamuslimske præsteskab holder landet og befolkningen i en moralsk og politisk skruestik.

Ved revolutionen i 1979 gjorde den verdslige og islamiske opposition i fællesskab en ende på det pro-amerikanske regimes politiske undertrykkelse og det brutale hemmelige politi Foto: Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix Men Iran har aldrig overgivet sig med hud og hår til den islamiske revolution, som kvindernes modige demonstrationer mod den obligatoriske hijab (hovedtørklæde) og den brutale nedkæmpelse af dem viser. Kradser man i overfladen, skaller den islamiske fernis hurtigt af, understreger Chahla Shafiq.

Hun var 25 år, da revolutionen i 1979 sendte den forhadte shah Reza Pahlavi i eksil. Den verdslige og islamiske opposition gjorde i fællesskab en ende på det pro-amerikanske regimes politiske undertrykkelse og det brutale hemmelige politi, SAVAK. Men det var ayatollah Khomeini, som fra sit eksil i Frankrig vendte tilbage som den politiske sejrherre, udråbte oprettelsen af Den Islamiske Republik Iran og fortsatte undertrykkelsen af den verdslige opposition.

Men den islamiske revolution er mislykkedes, og Iran er gennempløjet af indre, næsten skizofrene selvmodsigelser, siger Chahla Shafiq.

Bag det islamiske slør er Iran blevet moderniseret. Kvindernes uddannelsesniveau er vokset, og børnetallet er faldet, i strid med præstestyrets patriarkalske familiesyn.

"Udadtil er Iran en streng, islamisk republik, som den tager sig ud i gadebilledet. Der findes selvfølgelig en konservativ, religiøs og regeringstro befolkning, især på landet, og en kaste, som lukrerer økonomisk på korruption og nepotisme og derfor er loyale mod regimet. Men i privatsfæren lever iranerne et helt andet liv, der tillader meget af det, som præstestyret forbyder og ikke vil se. Man fester, man morer sig, og et sekulariseret verdenssyn og et krav om adskillelse af politik og religion er udbredt, også blandt troende."

"Kvinderne har aldrig accepteret den rolle og den familiemodel, det islamiske styre ville påtvinge dem. Derfor er kontrollen med kvinderne også blevet symbolet på kontrollen med befolkningen, som nedkæmpelsen af kvindernes demonstrationer efter Mahsa Aminis død i politiets varetægt for at have sjusket med hovedtørklædet viser," siger den iranskfødte sociolog med henvisning til den 22-årige kvinde, hvis død førte til en bølge af protester mod regimet i 2022:

Demonstranter protesterer i Teheran i 2022 over den 22-årige Mahsa Aminis død. Den unge kvinde døde, efter at hun var blevet tilbageholdt og mishandlet af det religiøse sædelighedspoliti i Teheran, formentlig fordi hendes hijab, eller hovedtørklæde, dækkede for lidt af hendes hår Foto: Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix "Men det fører ikke til vestliggørelse, men tværtimod en forankring i den præ-islamiske, tusindårige persiske kultur, som er en kilde til stolthed i befolkningen og et fundament for den nationale identitet."

Et unikt kulturelt rumSom den franske Iran-specialist Thierry Coville skriver i sin bog om "Iran, en magt i bevægelse" udgør Iran "et unikt kulturelt rum, der hviler på det persiske sprog, et af de ældste indoeuropæiske sprog i verden. Den persiske kultur blev kendt fra Venedig til Kina takket være lærde som lægen og filosoffen Avicenne".

Persien var en frodig civilisation og en politisk stormagt, der satte sit sproglige og kulturelle aftryk i for eksempel centralasiatiske lande som Tadsjikistan og i det mongolske Indien gennem århundreder.

Og denne tusindårige historie binder iranerne sammen i en form for nationalisme og patriotisme, som alle deler, uanset hvordan de forholder sig til præstestyret, siger også lektor i mellemøststudier ved Københavns Universitet Rasmus Christian Elling.

"Iranerne er knyttet sammen af forestillingen om, at Iran er en gammel nation, knyttet sammen af det persiske sprog og en rig kulturarv. Sprogligt og kulturelt adskiller Iran sig dermed fra både tyrkerne og Det Osmanniske Rige og fra den arabiske kultur, og ønsket om at udskille Persien som politisk magt var også en af årsagerne til, at safavide-dynastiet gjorde shiaislam til statsreligion i 1501," forklarer Rasmus Christian Elling.

"De mytiske fortællinger fra før islamiseringen og religionen væves sammen til en national fortælling. De religiøse magthavere vil gerne have, at islam trumfer kulturen, hvorimod opposition til præstestyret vil hævde, at mullaherne åndeligt set er arabere. Der er en fortløbende diskussion om dette skisma."

Dan han steg til magten i 1979, lykkedes det ayatollah Khomeini at fremstille islam som svaret på den udenlandske indflydelse og støtten til den forhadte shah Foto: Gabriel Duval/AFP/Ritzau Scanpix Men den iranske nationalisme næres af denne tusindårige kultur, og for eksempel det episke værk fra 1000-tallet, "Shâhnâmeh eller Kongebogen", indeholder utallige fortællinger om, hvordan Iran er blevet angrebet af udefra kommende magter.

"Den britiske imperialismes indflydelse på Iran i 1800-tallet og frem til USA's politiske dominans efter Anden Verdenskrig skrives ind i denne historie om fremmede magter, der vil tilegne sig Irans ressourcer og forhindre landet i at indtage den plads i verden, der tilkommer det. Argumentet blev benyttet under nationaliseringen af olieselskabet Anglo-Iranian Oil Company, som førte til et statskup og afsættelsen af premierminister Mohammad Mossadeq på initiativ af USA. Og det var også den baggrund, og forestillingen om en amerikansk kulturimperialisme, som gjorde det muligt for ayatollah Khomeini at fremstille islam som svaret på den udenlandske indflydelse og støtten til shahen i 1979," siger Rasmus Christian Elling, som er forfatter til den første danske bog om det moderne Iran med inddragelse af iranske kilder.

Oprør og patriotismeOg nu spiller denne nationalisme ind i iranernes reaktioner på det israelske angreb, påpeger han.

"Meget betegnende taler præstestyret ikke om et angreb på islam, men forsøger netop at mobilisere nationalismen ved at tale om angrebet på fædrelandet og en trussel mod suveræniteten, der er truet. Systemkritikerne vil sige, at den største fjende lige nu er præstestyret, ikke israelerne. Men en del af oppositionen mener, at umiddelbart er den ydre aggressor den største fjende, og at Israels mål ikke så meget er at fjerne præstestyret som at forhindre Iran i at spille sin naturlige rolle som regional magt og selv dominere regionen," siger den danske Iran-specialist.

Regimet satser på "den stærke iranske nationalisme i kampen mod Israel, og der er en nationalistisk reaktion på angrebet. Men det styrker ikke præstestyret," siger også Chahla Shafiq.

Det Iran, som nu frygter de israelske missiler, er på den ene side bundet tæt sammen af en fælles identitet og mistro mod resten af verden. Men bag præstestyrets undertrykkelse og tilsyneladende totale kontrol over befolkningen slår den Islamiske Republik revner.

"Iran befinder sig i en alvorlig social og økonomisk krise. Uligheden er vokset, fattigdommen er blevet mere synlig, og det er overfloden i regeringsklanen også. Og en del af befolkningen holder regeringen ansvarlig for det israelske angreb," siger Chahla Shafiq.


Nr. 352 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:30:00

Romanen “Eva & Jeanne” er momentvis sjov, men mest af alt virker den useriøs Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er på ingen måde noget nyt at inddrage historisk og mytisk materiale i fiktion, men jeg tror alligevel, at det er første gang, jeg er stødt på den model, man finder i Ditte Holm Bros nye roman "Eva & Jeanne". Det er der måske en grund til.

I romanen optræder Paradisets Eva og Jeanne d'Arc sammen og hver for sig i en nutidig kontekst. Eva kan godt lide badminton og er (stadig) bosat i "parken" sammen med Adam og en Gud, der trængte til noget nyt og er blevet chefkonsulent i en verdensomspændende virksomhed. Jeanne er en slags reinkarnation af den historiske skikkelse, eller måske har hver tid bare sin Jeanne: en kvindeskikkelse, som gør op med forestillinger og normer og kategorier for, hvad det overhovedet vil sige.

Man ved ikke rigtig, hvor de to kvinder kender hinanden fra, men de har en kortvarig flirt, hvorefter Eva sender en masse beskeder til Jeanne, som den udkårne ikke svarer på. Det er første gang, Eva kaster sig ud i noget romantisk med en anden kvinde, og denne handling sætter en masse refleksioner i gang om hendes rolle i Paradis og forholdet til Adam og Gud.

Jeanne kommer i militæret forklædt som mand og boltrer sig dér, men til sidst kan hun alligevel ikke identificere sig med mændenes krig. Så hun kommer hjem igen og begynder på universitetet, hvor hun skriver kønskritiske opgaver og finder ligesindede normkritiske. Og så vil hun måske godt se Eva lidt igen, og så alligevel ikke, og dog.

Handlingen er på en måde ikke så vigtig. Romanen virker mest som et søgt forsøg på at sige noget om kønsidentiteter og begærsdynamikker ved på en meget besynderlig måde at inddrage to historiske/mytiske kvindeskikkelser som en slags arketyper inden for det kvindelige begær og dets historiske strukturelle udfordringer set fra et nutidigt woke perspektiv.

Det kunne der måske være kommet et meget spændende essay ud af, men i Ditte Holm Bros roman er det hele så overfladisk, og pointerne så påklistrede, at projektet falder til jorden. Fortællingen er for spinkel og usammenhængende til at bære romanen igennem i sig selv, og der præsenteres ikke for alvor nogen perspektiver på køn og begær, jeg ikke på en eller anden måde er stødt på i andre sammenhænge på mere gennemførte og overbevisende måder.

Bogen er momentvis sjov, men mest af alt virker den useriøs: i sin brug af det historiske og religiøse stof, men også i sin karakterfremstilling. Personerne virker smålatterlige og flade og har ikke rigtig nogen indre retning, men er styret af den pointe, de nu er bestemt af forfatteren til at skulle sige højt eller repræsentere.

Det stilforvirrede udtryk, hvor forfatteren ikke rigtig kan beslutte sig for en linje, men sakser ind og ud mellem et fladt, ungdommeligt hipt talesprog og et sprog, som vil noget mere litterært og poetisk, fuldender indtrykket af en bog, der mere virker som et tidligt idéstadie end som noget, der skulle være udgivet som færdig roman.

Ditte Holm Bro: "Eva & Jeanne". 107 sider. 199,95 kroner. Lindhardt og Ringhof.

Foto: Sofie Amalie Klougart


Nr. 351 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:30:00

Mads Langer ville opleve hele verden med sin engelske musik. I dag er han "nyforelsket" i at skrive sange på dansk Tryk Her

Tryk for at læse mere

De dansksprogede sange vinder frem. Det viser en ny opgørelse fra organisationen Gramex, som varetager musikeres økonomiske rettigheder. Sidste år var 8 ud af de 10 mest radioafspillede sange af danske artister nemlig på dansk. I 2020 så billedet noget anderledes ud. Her var kun 1 ud af 10 på dansk. 

En af de danske musikere, der i dag udgiver dansksproget musik, er Mads Langer. Han begyndte ellers sin karriere med en ambition om at ville opleve hele verden med sin musik og guitar under armen – og derfor blev de første mange sange skrevet og fremført på engelsk. 

Han fortæller, at mødet mellem ord og toner på dansk har været særligt for ham at opleve i en tid, hvor de alliancer eller tråde af forbundethed, der har været, føles tyndere, end de har gjort tidligere. 

Danske musikere har succes med at synge på dansk. Hvordan mærker du den tendens i branchen og blandt dine kolleger? 

Jeg har fået lov til at være i branchen i så mange år nu, at jeg har oplevet de forskellige tendenser og bølger, der på en eller anden måde har været dominerende for tidsånden. Og det er klart, at lige nu kan man ikke undgå at lægge mærke til, at det er den dansksprogede musik, der er dominerende. 

Hvorfor tror du, at det danske sprog i musikken vinder frem? 

Der skal jo et publikum til, at der er noget, der bliver stort. Og jeg ved ikke, om det er, fordi der er flere, der skriver på dansk i dag, eller om det bare er publikum, der i højere grad drages mod de kunstnere, der skriver på dansk. Det er, som om man i højere grad vender blikket ind mod sit eget dna som land. Jeg tror, vi har mindre udlængsel, end vi havde for 10 år siden, og det, tror jeg, har indflydelse på, at meget af det musik, vi lytter til, er på dansk.

Dit første album "Attention Please" fra 2006 er udgivet på engelsk. Hvorfor begyndte du din karriere med at skrive og synge på engelsk? 

Det skyldes, at meget af den musik, jeg lyttede til i min barndom og ungdom, var engelsksproget. Men også at jeg havde en eventyrlyst og ambition om at ville opleve verden med min musik og min guitar under armen, så da jeg startede min professionelle karriere var det også med henblik på at spille koncerter i hele verden. 

Sidste år udgav du albummet "Kærlighed & Frygt", der kun indeholder sange på dansk. Hvad fik dig til at udgive musik på dansk? 

I 2021 var jeg lige blevet far, og jeg kan huske, at jeg en dag får et opkald fra et amerikansk pladeselskab, mens jeg sidder med mit spædbarn på armen. De fortæller, at de tror, at jeg har mulighed for at få et seriøst gennembrud i USA. Men jeg kunne straks se, at det ville kræve, at jeg skulle være på farten i det meste af et år – og der kunne jeg bare mærke, at det ikke var min drøm længere. Jeg skulle ikke være væk fra mit barn. 

Da jeg blev far, gik det op for mig, at indre fred bor i hjertet. Det er ikke noget, der bor i verden udenfor eller i anerkendelse udefra – og i takt med, at jeg havde sagt nej til gennembruddet og besluttet mig for at blive hjemme, begyndte det at flyde med danske tekster.  

Har du lettere ved at udtrykke dig på dansk? 

Med frygt for at lyde irriterende har jeg aldrig haft svært ved at skrive sange. Det er altid kommet let til mig. Men jeg har på mange måder en oplevelse af at starte en ny karriere i karrieren eller et nyt liv i livet, hvor det danske sprog har været en katalysator for den oplevelse. Jeg er helt klart nyforelsket i at skrive på dansk. Jeg synes virkelig, det er inspirerende, hvordan det danske sprog åbner sig mere og mere, jo mere jeg dykker ned i at skrive på det. 

Hvad har du lært af dit skifte fra at udgive musik på engelsk til dansk? 

Det er meget anderledes at skrive på dansk. Poetisk set ligger det danske sprog simpelthen i et andet lag af æteren. Det er, som om der er nogle ting, der er poetiske på engelsk, som ikke er det på dansk og omvendt. Og det er ret interessant at iagttage og opdage. Jeg vil også sige, at jeg er meget bevidst om, at jeg står oven på en gigantisk sangskat i Danmark. Uanset om man er troende eller ej, tror jeg ikke, der er nogen, der kan vokse op i Danmark uden at stifte bekendtskab med Højskolesangbogen eller nogle af de store salmer. Jeg kan tydeligt mærke, at der er noget i forhold til poesi og melodik på dansk, der er nedarvet i generationer. Mødet mellem ord og toner på dansk er særligt. 

Har skiftet ændret måden, du ser på dig selv som kunstner?

Jeg er den samme kunstner, men det har givet mig en følelse af, at jeg nu har flere lag. Jeg er blevet mange erfaringer og en del kriser rigere. Jeg kan mærke, at det er i de store kriser, både i ens eget liv og i ens omverden, at der virkelig er mulighed for at tage nogle store udviklingsspring – både bevidsthedsmæssigt, men også fagligt. Selvom jeg har gået igennem nogle kriser, har jeg insisteret på at holde hjertet og øjnene åbent, og i den åbenhed har der åbenbaret sig det smukkeste og klareste lys. 

Er du kommet tættere på dit publikum herhjemme, nu hvor du udgiver musik på dansk? 

Jeg tror nærmere, at jeg vil sige, at jeg har en oplevelse af, at mit publikum er kommet tættere på mig. Jeg har haft publikummer i både England og USA, og der har jeg på nogle måder følt, at de har været tættere på mig end mit danske publikum, fordi der ikke har været en sprogbarriere imellem os. I dag står jeg det samme sted som kunstner, men jeg tror, at mit danske publikum er trådt et skridt nærmere, fordi der ikke længere er en sprogbarriere. 

Ser du dig selv vende tilbage til at synge på engelsk, eller er det planen at holde fast i at udgive musik på dansk?

Jeg tror ikke, der behøver at være et enten-eller. Det store paradigmeskifte i mig som kunstner handler ikke så meget om at udgive musik på dansk eller engelsk. Jeg har en klar bevidsthed om, at jeg er her i tjeneste for noget, der er større end mig selv, så hvis de højere magter vil, at jeg skal skrive sange på engelsk igen, så står jeg til rådighed for det. 


Nr. 350 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:30:00

Kolossale danske gobeliner udstilles i Paris. Markant og enestående Tryk Her

Tryk for at læse mere

En udstilling med 15 danske gobeliner, der er vævet på nogle af de mest traditionsrige franske væverier, er netop åbnet i det prestigefyldte udstillingssted Grand Palais i Paris. 

Motiverne til gobelinerne er skabt af de fire danske kunstnere Bjørn Nørgaard, Kirstine Roepstorff, Tal R og Alexander Tovborg, som har tegnet forlægget til gobelinerne i skalaen 1:1, og derefter er gobelinerne vævet i de nationale værksteder Gobelins og Beauvais samt private værksteder i Aubusson. 

Gobelinerne kan beses i Paris indtil den 17. august, og næste gang de kan ses i offentligheden, bliver formentlig i 2028, når de i alt 16 gobeliner flytter ind på Koldinghus, hvor de skal pryde slottets historiske sale Riddersalen og Dansesalen. 

Bjørn Nørgaard har illustreret tre forskellige fremtidsscenarier som cirkler i sine gobeliner. Cirklerne skal symbolisere barnet, det sorte hul og den store katastrofe. Denne tre gange seks meter store gobelin, "L’Origine du futur", er vævet i uld og hør, og der er brugt 58 farver til værket Foto: Sylvie Chan-liat/Adrien Didierjean Projektet har været undervejs i flere år og er en donation fra Ny Carlsbergfondet i anledning af Koldinghus' 750-års jubilæum i 2018. Dets størrelse og kunstneriske ambition gør det til "et af de mest markante udsmykningsprojekter i Danmark i nyere tid". Det siger Thomas C. Thulstrup, der er museumsdirektør for Den Kongelige Samling, som Koldinghus hører under:

"Der er tale om 108 kvadratmeter, der skal væves i alt. Det er helt enestående, at der er blevet sat en så stor bestilling i gang."

Det tager en væver ét år at væve én kvadratmeter, og derfor har der været 40 forskellige vævere tilknyttet projektet. Der er tale om fire store gobeliner på hver 18 kvadratmeter og 12 mellemstykker, såkaldte entre-fenêtres, der hver er tre kvadratmeter. Ifølge Thomas C. Thulstrup vil gobelinerne blive en del af den danske kollektive historie, fordi de ligesom gobelinerne på Kronborg Slot, Christiansborg Slot og Rosenborg Slot skal hænge der permanent. 

"I Danmark har vi haft stor tradition for at benytte os af gobeliner på landets slotte, og gobelinerne har altid afspejlet deres samtid. Jeg synes ikke, at de nye gobeliner er for moderne til et gammelt slot, fordi de jo netop taler ind i traditionen for, at gobeliner afspejler deres tid," siger Thomas Thulstrup.

De fire kunstnere har hver især fået tildelt et tema, der relaterer sig til Koldinghus, og på den måde er de forskellige gobeliner forbundet til slottets sted og historie. 

Koldinghus blev opført i 1200-tallet som en fæstning for at forsvare landets sydlige grænse mod hertugdømmet Slesvig. I middelalderen og renæssancen blev slottet udbygget og fungerede som kongelig residens for flere danske konger, mens det i dag danner ramme om et museum med forskellige udstillinger.

"Koldinghus' historie har været den overliggende ramme for hver kunstner, men derfra har de haft frie tøjler til at fortolke de forskellige temaer. Så når Kirstine Roepstorff fik temaet "Grænseborg", er det ikke, fordi hun én til én har illustreret Koldinghus som en grænseborg. Hun har kigget på grænser i en videre forstand: blandt andet personlige grænser og nationale grænser. På den måde synes jeg, at kunstnerne formår at aktualisere nogle emner, som er universelle snarere end direkte forbundet til Koldinghus," siger Thomas C. Thulstrup.

Uden fortiden ingen fremtid I gruppen af de fire danske kunstnere er det Bjørn Nørgaard, der har været tovholder på projektet. Og det er derfor også ham, der har skabt gobelinernes bordurer. En bordure er en form for ramme, der er vævet omkring motivet. Kunstnerne har selv valgt farverne, men det geometriske mønster, som er ens for alle bordurer, er lavet af Bjørn Nørgaard. 

"Når den yderste ramme om alle gobelinerne har fælles træk, vil man opfatte en sammenhæng, selvom man har at gøre med fire meget forskellige kunstnere," siger han. 

Det er ikke første gang, at Bjørn Nørgaard tager del i et gobelinprojekt. I anledning af dronning Margrethes 50-årsfødselsdag i 1990 var han med til at skabe 17 moderne gobeliner. Hans tegninger, som gobelinerne er vævet efter, fortæller 1000 års danmarkshistorie med udgangspunkt i den danske kongerække – og netop fordi han tidligere har beskæftiget sig med fortiden, var det nærliggende for ham, at han denne gang skulle kaste et blik på fremtiden. 

Derfor har han illustreret tre forskellige fremtidsscenarier i de tegninger, der i dag er blevet til gobeliner. De tre scenarier er afbildet som cirkler, der henholdsvis skal symbolisere barnet, det sorte hul og den store katastrofe. 

Det sorte hul er placeret centralt, da det er den måde, alle solsystemer ender deres liv på. Men indtil den dag opstår, står vi som mennesker over for et vigtigt valg, mener Bjørn Nørgaard. 

"Det sorte hul kommer på et eller andet tidspunkt, men det ligger uden for menneskets måde at fatte verden på. Vi kan ikke undgå det sorte hul, og derfor er det placeret i midten. Til gengæld har vi som mennesker i vores historiske tid valget mellem fremtiden, som er barnet, og krigen, som er destruktionen. Og det er de to yderste cirkler. Det er der, vi har det hele og fulde ansvar for den fremtid, der kommer," siger han og spørger:

"Vi har et meget alvorligt valg. Vil vi børnene og fremtiden? Eller vælger vi krigen og destruktionen?"

Trods forskellige fremtidsscenarier fortæller Bjørn Nørgaard, at han i sine tegninger har forsøgt at understrege, at fremtiden er afhængig af fortiden:

"Hvis vi ikke har fortiden med os, så har vi heller ikke en fremtid. Hvis vi ikke ved, hvor vi kommer fra, kan vi blive forført til, hvad som helst."

"Vertical Time: Catching Release", en skitse til en gobelin på tre gange en meter af Kirstine Roepstorf. Motivet er inspireret af Apokalypsens Gobeliner fra Angers, er en komposition i tre dele, der antyder en mytisk dimension, som kosmiske vibrationer svæver over. Gobelinen forventes at være færdig i 2028. Foto: Mobilier National/Isabelle Bideau En invitation til fordybelse Selvom Grand Palais' museumsgæster først har kunnet se og opleve den dansk-franske gobelinserie i denne uge, var der allerede en formel åbning af udstillingen i sidste uge. Her deltog blandt andre prinsesse Marie og den franske kulturminister, Rachida Dati.

Også den 42-årige billedkunstner Alexander Tovborg var sammen med de tre øvrige danske kunstnere til stede. Han fortæller, at det var en "kæmpe kulmination" at stå side om side med de franske vævere og se gobelinerne, der har været undervejs i flere år.

Det tætte samarbejde mellem ham selv, hans kolleger og væverne har lært ham om kvalitet og dedikation, men også at det i en digitaliseret verden er vigtigt at værne om gamle håndværk.

Han mener nemlig, at udstillingen bærer præg af en langsommelighed og detaljerigdom, der viser det særlige og unikke ved at oversætte et værk til et andet:

"Jeg brugte et år på at lave min skitse af det værk, der skulle væves til en gobelin. Mit maleri indeholder 15 lag af akrylmaling, og det giver en automatisk dybde, men en vævet tråd er kun et lag, så det har været en lang proces at oversætte et værk til et andet – og det er vel i virkeligheden nok kernen i projektet."

Også museumsdirektøren for Den Kongelige Samling deltog i åbningen af udstillingen, og efter at have set gobelinerne tvivler han ikke på, at det vil “transformere oplevelsen" for dem, der besøger Koldinghus, når gobelinerne bliver placeret i slottets sale.

Udstillingen inviterer nemlig til fordybelse i en tid, hvor alting går hurtigt, og hvor indtrykkene konstant flimrer for øjnene af os, mener Thomas C. Thulstrup:

"Man kunne også bare have bestilt 16 malerier, men det, at værkerne er vævede, indbyder til en langt større grad af interaktion med beskuerne. Det er jo enormt taktilt at stå foran et vævet stykke gobelin. Det indgyder til en langsommelighed, fordi man går på opdagelse på en anden måde. Gobelinerne får os til at stoppe op og kontemplere over forskellige temaer og emner og os selv og vores plads i verden."

Over 40 vævere fra tre forskellige atelierer har arbejdet med værkerne. Foto: Camille Gasser


Nr. 349 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:30:00

Jeg anbefaler altid denne festival til alle, der gider høre på mig, og nu gør jeg det igen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Med ro i sindet er jeg begyndt at anbefale alle, der gider høre på mig, at besøge den bedårende kammermusikfestival Festival & Friends på Nørrebro i København. For der er noget i luften her, som får gamle klavertrioer, violinsonater og strygekvartetter til at tage sig ud fra deres bedste side. Simpelthen.

Årets åbningskoncert var et godt eksempel. Først satte tre af de mest talentfulde unge musikere i landet – violinisten Anna Agafia, cellisten Jonathan Swensen og pianisten Gustav Piekut – sig og spillede Schuberts første klavertrio fra 1828. Eller nej, det er forkert. De spillede den ikke bare, de levede den.

Agafia, rank og stolt, prentede et dramatisk spændt staccato ind i første sats, mens Piekut, hoppende på klaverbænken, kanaliserede al sin energi ind i en blød, sværmerisk rislen bag hende. En langsomt opbygget inderlighed tog form, og Swensen, cellisten med de lidende romantikerøjne, lod et svulmende vibrato vokse frem af strengene. Her kunne en enkelt tone blive til en hel rejse i dynamiske nuancer.

Så fulgte den følsomme andante. Og hvordan skal man sige dette: Jeg tror ikke, man rigtig har levet, før man har hørt Jonathan Swensen spille en langsom andensats. Som en elskende i syv sind fik han i løbet af en enkelt frasering sin cello til at skifte fra hul, opgivende klang – som en vinduespolering – til snerrende smerte.

Sekundet efter fortrak han ømt til baggrunden og overlod fokus til Anna Agafia, der kvitterede med en tilbageholdt violinsolo rig på underspillede detaljer, inden musikken tonede nøgent og vibratoløst ud. Unge musikere, der giver sig totalt hen til 1800-tals-romantik – findes der noget skønnere og mere rørende?

Som festivalnavnet antyder, havde trioen taget deres venner med til koncerten. Efter pausen hørte vi DR Symfoniorkestrets nyeste koncertmester, Ludvig Gudim, formidle et isklart lys i Germaine Tailleferres første violinsonate fra 1921.

Gudims slanke klang var raffineret, ét øjeblik autoritativ, det næste hvislende som et frostbid af lyse triller, mens han med hjælp fra David Munk Nielsens livfulde akkompagnement på flyglet trådte ind i franske, impressionistiske rum, men også fandt ud af dem igen med kække omslag til drilsk dans og en kantet modernisme, der ville fremad.

Til sidst var der gensyn med Agafia og Munk Nielsen, der spillede Faurés første klaverkvartet fra 1880 i selskab med Andreas Brantelid på cello og årets gæst fra New York, Yura Lee, på bratsch. Først med en vidunderligt behersket og afstemt klang, siden med kolossal dramatisk fylde.

Så godt burde man jo egentlig ikke kunne smelte sammen, når man ikke spiller sammen til daglig. Men det er den slags magi, der opstår, når Festival & Friends samler cremen af unge danske solister – og deres venner – og spiller klassisk musik, så man ikke forstår, hvorfor man nogensinde lytter til andet.

Festival & Friends: Schubert, Tailleferre, Fauré. KoncertKirken, København, onsdag den 18. juni. Til og med 21. juni.


Nr. 348 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:30:00

Bjørn Thomassen: I USA er forestillinger om racemæssig overlegenhed ved at blive legitime. Trist og forstemmende Tryk Her

Tryk for at læse mere

Min kære onkel, en tidligere forsvarsadvokat, har altid sagt, med et glimt i øjet, at "forbrydelse betaler sig". Når nogen begår en forbrydelse, skal der hyres en advokat. Og sådan skal det jo være. Men i de seneste uger er et andet mere alvorligt fænomen kommet til debat. Det handler ikke om den økonomi, der indirekte affødes af kriminalitet, men om hadforbrydelser, der forvandles til pengemaskiner, som direkte kommer forbryderne til gode.

The Guardian bragte i weekenden en analyseartikel, der beskriver, hvordan racistisk adfærd kan være vejen til rigdom.

Artiklen tager udgangspunkt i Shiloh Hendrix, en hvid kvinde fra Minnesota i USA. Hun gik viralt efter at have indrømmet i en video, at hun kaldte et femårigt sort barn for n-ordet, mens hun befandt sig i en lokal park. Selvom Hendrix blev mødt med udbredt fordømmelse efter hændelsen, indsamlede hun næsten fem millioner kroner via crowdfundingwebstedet GiveSendGo.

Kampagnen for Hendrix blev oprettet for at "beskytte hendes familie". Mange bidragydere brugte racistiske bemærkninger og nazisymboler i deres donationsnavne eller tilhørende beskeder. Organisationen Anti-Defamation League, der har til formål at stoppe antisemitisme, skriver på sin hjemmeside, at mange beskeder knyttet til donationerne direkte opfordrede til drab eller deportation af ikke-hvide og jøder. Snesevis af bidragsydere brugte deres donationskommentar til at fremmane antisemitiske konspirationsteorier.

Over 30.000 mennesker har i skrivende stund doneret til Hendrix' kampagne. En tilsyneladende uforbederlig racist forvandles dermed til en slags frygtløs helt, hvis mod skal belønnes. Og Hendrix selv kan grine hele vejen til banken.

Historien er blot den seneste af slagsen. Den tidligere marinesoldat, Daniel Penny, indsamlede sidste år cirka 25 millioner kroner via GiveSendGo, knyttet til en juridisk forsvarsfond oprettet af hans forsvarsadvokater. Penny stod anklaget for at have dræbt den sorte hjemløse mand, Jordan Neely, i New Yorks undergrundsbane. Neely døde, efter Penny havde holdt ham i et kvælergreb i seks minutter. Penny blev under processen til en højreorienteret hvidmagtsfolkehelt og siden frifundet. Kort derefter lod Donald Trump sig offentligt vise ved hans side, blandt andet til en tv-transmitteret fodboldkamp. Som The Nation skrev ved den lejlighed: "Trump inviterer en morder til sin luksusloge. De højreorienterede fejringer af Penny afspejler en voldelig, racistisk fortid."

En lignende kampagne blev startet for Kyle Rittenhouse, der skød og dræbte to demonstranter i Kenosha, Wisconsin, under en demonstration i 2020 mod politiets nedskydning af Jacob Blake, en sort mand. Ifølge en rapport fra Anti-Defamation League indsamlede organisationer og enkeltpersoner, der eksplicit støtter hvidt overherredømme, anti-lgbtq+ og QAnon-konspirationsteorier, over seks millioner dollars på fundraisingsider, herunder GiveSendGo, mellem 2016 og 2022.

Disse former for crowdfunding er ikke ulovlige, men de rejser nogle alvorlige etiske spørgsmål. Det amerikanske online magasin Essence bragte i sidste måned en artikel baseret på et interview med den sorte kvinde, iværksætter fra Atlanta, Kiandria Demone, der i disse måneder forsøger at tage kampen op, ikke blot mod de enkelte kampagner, men mod selve den finansielle infrastruktur, der gør disse kampagner mulige. For Demone handler det dybest set om at "skabe præcedens for ansvarlighed i den digitale tidsalder". Derfor er det nødvendigt at konfrontere platforme som GiveSendGo. At profitere på had skal ganske enkelt ikke være lovligt.

Den større debat vedrører derfor den rolle, som finansielle og sociale platforme kan spille i at forstærke had. Men når debatten lige nu er blusset op via sagen om Hendrix, er det også fordi sagen er et tydeligt tegn på, at fortalere for racisme og hvidt overherredømme ikke længere holder deres ytringer i lukkede fora. Støtten til Hendrix signalerer stigningen i en mere åbenlys, offentlig støtte til racistiske handlinger.

Sagen om Hendrix er et trist og forstemmende billede på en dybt splittet amerikansk folkesjæl. Black Lives Matter-kampagnen førte til en øget bevidsthed om vold og racisme rettet mod sorte mennesker. Nu er forestillinger om racemæssig overlegenhed og fjendtlighed over for immigranter og minoriteter ved at blive legitime holdninger. Hvide kvinder som Hendrix bliver symboler på myten om et hårdt presset hvidt flertal, der forsvarer sin magt og retten til fri tale. Og den utilslørede racisme vinder åbenlyst frem.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af professor i global politisk sociologi ved Roskilde Universitet Bjørn Thomassen og sognepræst Kristian Østergaard.


Nr. 347 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:30:00

500 afslag og stadig ledig. Arbejdsløse bebrejder let sig selv Tryk Her

Tryk for at læse mere

På boligmarkedet er det almindeligt kendt, at et hus med lang liggetid er svært at få solgt.

"Liggepest" kalder ejendomsmæglere det, når forbeholdene hos potentielle købere bliver flere: Er der mon fugt i kælderen? Er taget utæt?

Det samme kan siges om datingmarkedet. Har man været single for længe, vil en date sikkert stille sig selv spørgsmålet:

"Hvad er der galt med hende eller ham, siden alle er gået en bue udenom?".

Når noget eller nogen kontinuerligt er blevet valgt fra, undrer omverdenen sig, og det gælder også på arbejdsmarkedet: Jo længere, du har stået uden job, jo sværere er det at skaffe et. En sammenhæng, du bliver bekendt med, så snart du bliver ledig, fortæller Sabina Pultz, som er socialpsykolog og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet.

Allerede til velkomstmøder på jobcentret gøres jobsøgende nemlig opmærksomme på, at deres chance for at komme i arbejde falder markant efter fire måneder, fortæller hun:

"Hurtigt siger man til folk: 'Det kan godt være, du lige er begyndt på din ledighedsperiode, men hvis du ikke når det inden for de første fire måneder, så daler sandsynligheden for succes'."

En ubegrundet mistænkeliggørelseLige nu er der 86.300 fuldtidsledige i Danmark, viser tal, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering netop har offentliggjort.

I det danske beskæftigelsessystem er arbejdsløshed ikke kun et økonomisk eller strukturelt problem, men også et moralsk anliggende, vurderer Sabina Pultz, som særligt forsker i arbejdsløshed.

Hvis væggene på jobcentrene kunne tale, ville de måske spørge:

"Er du doven?".

"Kan du ikke nok?".

"Er der noget i vejen med dig?".

Sabina Pultz beskriver en "underliggende mistænkeliggørelse" af ledige som en gruppe, der ikke automatisk tager initiativ.

"Tanken er, at hvis ikke man tvinger folk til at leve op til krav, vil de ikke gøre noget af sig selv," siger hun.

I sin forskning har hun fundet en slagside ved det "aktiveringsparadigme", hvor tvivl og selvbebrejdelse installeres i den jobsøgende.

"Man begynder ligesom at lede efter fejl ved en selv, der kan forklare, hvorfor man ikke er lykkedes med at komme i arbejde, nu hvor det lykkes for alle mulige andre."

Ikke alene går mistænkeliggørelsen ud over den lediges selvbillede – den er også ubegrundet, for, som Sabina Pultz siger, "typisk vil ledige rigtig, rigtig gerne i job".

Stress, bekymringer og savnEn ledig, der "rigtig, rigtig gerne vil i job", er 34-årige Andreas Støckel Strøe fra Valby. Han blev bachelor i digital konceptudvikling i 2019, men de seneste fem måneder har han været ledig.

Er der én ting, han gerne vil have, så er det et arbejde, forsikrer han. Stod det til ham, arbejdede han faktisk så meget som muligt.

"Jeg vil helst ud af det her system hurtigst muligt. Jeg hader det bogstaveligt talt, og jeg elsker at arbejde og være en del af samfundet og bidrage."

Derfor går han også struktureret til værks og søger omkring otte jobs om ugen. Han er far til to børn og har økonomiske forpligtelser, men det er ikke kun pengene, der plager ham:

"Det er også mentalt hårdt hele tiden at have i baghovedet, at jeg ikke har noget arbejde, og jeg skal gøre alt, hvad jeg kan, for at få det."

I 2020 gennemførte brancheorganisationen for arbejdsløshedskasser, Danske A-kasser, en spørgeskemaundersøgelse blandt 6000 ledige om personlige og psykiske følger af ledighed.

Resultatet taler sit klare sprog: Ledighed slider på folks sindstilstand, og mens selvtilliden daler, stiger stress, bekymringer og savn af kolleger i takt med antal fraværsdage.

71 procent af dem, der har været ledige i under to måneder det seneste år, svarer, at de til tider "i høj grad" eller "i nogen grad" føler sig stressede. Efter et halvt til et helt års ledighed er andelen oppe på 85 procent.

Noget, der særligt har overrasket Sabina Pultz, er, hvor hårdt ledighed kan ramme folks identitet – selv de mest ressourcestærke dele af befolkningen kan fundamentalt tvivle på, om de overhovedet dur til noget.

I sin ph.d.-afhandling talte Pultz blandt andet med nyudklækkede jurister uden et job på hånden. Deres første tanke var typisk: "Jeg kan slet ikke bruges til noget" eller "jeg søger bare sekretærstillinger".

Den professionelle tro på egne evner svinder hurtigt ind, når omverdenen ikke kan få øje på selvsamme evner, og det gør ondt, forklarer Sabina Pultz. Vi tildeler nemlig status og værdighed på baggrund af, hvilket lønnet arbejde vi har, siger hun.

Det genkender 39-årige Ditte Jakobsen fra Tølløse. Hun er kontoruddannet og leder efter jobs som administrativ medarbejder og koordinator.

Da hendes seksårige datter for nylig skiftede børnehave, var det første, alle forældrene spurgte om: "Nå, hvad laver du så til daglig?".

Fordomme om ledige lever i bedste velgående, mener Ditte Jakobsen: Mange tænker, at det ikke er meget anderledes end at holde lidt fri. At det egentlig bare kræver et knips med fingrene at lande et job. At det ikke er et arbejde at søge arbejde.

"De mennesker skulle prøve det og se, hvor sjovt de ville synes, det var i længden. Man skal ikke tage fejl – det kræver blod, sved og tårer at være ledig," siger Ditte Jakobsen.

Hun tænker sig om en ekstra gang for at huske, hvornår hun egentlig sidst var i arbejde.

"November 2023, kan det passe?".

Siden da har hun søgt flere end 500 stillinger, vurderer hun. I begyndelsen søgte hun et nyt job hver eneste dag, men med tiden har hun lært, at det oftere fører til en samtale at lægge flere kræfter i færre ansøgninger."De seneste tre måneder har jeg været til 15 samtaler. Der har jeg været heldig, kan man sige, for der er jo mange, der slet ikke oplever at komme til samtale."

Ditte Jakobsen forstår godt, at nogle knækker nakken på systemet, siger hun. Hun kender flere, der har måttet sygemelde sig med depression eller stress undervejs. Så hvorfor bliver hun ved med at have kræfter?

"Jeg er bare mega stædig. Det har jeg været hele livet."

For eksempel har hun nok ringet til flere end 200 virksomheder for at komme i virksomhedspraktik eller løntilskud. 

"Og hver gang er det et nej."

Moralsk fordærvetDen eksistentielle udfordring ved arbejdsløshed pægede også mennesker, hvis vi spoler tiden 135 år tilbage:

"Gud ved, tænkte jeg, om det aldrig mere skal lykkes mig at finde et arbejde! Disse mange afslag, disse halve løfter, lodrette nejer, forhåbninger der blev skuffede, nye forsøg som hver gang løb ud i ingenting, havde fået mig til at tabe modet."

Ordene stammer fra åbningen af norske Knut Hamsuns roman "Sult" fra 1890, hvor en navnløs jegfortæller, journalist og forfatterspire, forsøger at holde sammen på sig selv og sit værd – i en verden, hvor ingen synes at have brug for ham. På den tid blev mennesker, der ikke var driftige, anset for at være "moralsk fordærvede", fortæller Sabina Pultz.

I takt med at arbejderbevægelsen vandt frem i begyndelsen af 1900-tallet, vendte ansvaret: Det var ikke længere op til den enkelte, hvis man stod uden job – det var samfundets skyld. Med velfærdsstaten voksede solidaritet – indtil 1980'ernes økonomiske krise og høje arbejdsløshed, hvor "aktivering" blev det nye politiske buzzword.

"Herfra blev det entydigt den enkeltes skyld, og det paradigme har man arbejdet ret ensidigt på at udbygge lige siden," siger Sabina Pultz.

Respektløse standardsvarSom det var tilfældet for Hamsuns fattige flanør, er det også i 2025 nærliggende at tabe modet – for eksempel når man åbner sin mailindbakke:

"Vi må desværre oplyse dig om, at vi har valgt at gå videre med en anden kandidat."

"Idet vi takker for din ansøgning til stillingen, skal vi meddele, at stillingen er besat med en anden ansøger."

"Du meddeles afslag på baggrund af, der i ansøgerfeltet vurderes at være en bedre kvalificeret ansøger, som ledelsen ønsker at tilbyde stillingen."

Tre varianter af standardiserede svar, der sendes til samtlige afviste ansøgere såsom Andreas Støckel Strøe og Ditte Jakobsen.

"Det er mangel på respekt fra virksomhedens side," siger Andreas Støckel Strøe og forklarer:

"Jeg ved godt, at virksomhederne ikke decideret kan give hver enkelt en forklaring på, hvorfor der var en bedre kandidat, men de fleste bruger virkelig tid på at sætte sig ind i tingene, inden de sender en ansøgning – og jeg savner virkelig, at virksomhederne gør mere ud af det."

Indimellem får man aldrig et svar, fortæller han. Andre gange går der flere måneder, inden du får beskeden: Du har ikke fået jobbet.

"Ja tak, det havde jeg gættet, jeg har ikke hørt fra jer i tre måneder," siger Andreas Støckel Strøe.

I hans øjne er det værste, når virksomhederne finder på at eftersende et spørgeskema i håb om at få feedback på processen.

"Der kunne du lige så godt give mig et slag i ansigtet. Du har lige fået en skuffelse, og så skriver de: 'Er du ikke sød at gøre os bedre ved at besvare de her spørgsmål?'."

De seneste 10 gange, Ditte Jakobsen har været til samtale, har hun fået samme besked: 

"Det kunne lige så godt være blevet dig – havde du bare haft lidt mere erfaring."

"Det er hårdt at høre. Du får at vide, du har gjort alt til UG, men vi har stadig valgt at gå med en anden. Hvordan skal jeg få erfaring, hvis der ikke er nogen, der giver mig muligheden for at få et ben indenfor?"


Nr. 346 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:20:00

Jesper Bacher: Vejen frem for Danmark er samhørighed uden ensretning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det har vakt meget opsigt, debat, bestyrtelse og kritik, at Rune Lindahl-Jacobsen, professor i epidemiologi og statistik ved Syddansk Universitet, har lavet en befolkningsfremskrivning for Politiken, som viser, at borgere med dansk oprindelse vil være i mindretal i 2096, hvor et flertal vil bestå af indvandrede og efterkommere.

Det har fået alarmklokkerne til at ringe på såvel den ene som den anden fløj. På højrefløjen ser man enden på den nationale enhed, hvis der ikke gribes effektivt ind, og på venstrefløjen ser man en konspirationsteori med racistisk potentiale.

Der har været en del diskussion om den forudsigelse, og andre fagfolk har anfægtet, at danskere vil komme i mindretal i 2096. Det er derimod en ubetvivlelig kendsgerning, at Danmark har undergået en betragtelig demografisk forandring, og der findes områder, hvor danskerne allerede er i mindretal. Og det rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvordan vi bevarer sammenhængskraften i et stadig mere broget samfund?

Ligesom mennesker har brug for et hjem, så har folk det også, men hjemligheden går fløjten, hvis vi i stigende grad føler os fremmede i eget hjem. Der er selvfølgelig den vigtige forskel, at det nationale hjem er meget mere rummeligt end vores private hjem. Vores landsmænd og -kvinder kan være meget forskellige fra os, samtidig med at vi er "forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark", som det hedder i monarkens valgsprog.

I B.T.'s podcast "Borgerlig Tabloid" med bladets debatredaktør, Joachim B. Olsen, som vært var Dansk Folkepartis udlændingeordfører Mikkel Bjørn inviteret i studiet på baggrund af befolkningsfremskrivningen fra Politiken. Mikkel Bjørn betonede vigtigheden af en bærende enhedskultur og talte varmt for et samhørigt folk, "der deler en fællesmængde af værdier, begivenheder, sprog, kultur, vaner, skikke, referencerammer og så videre".

Joachim B. Olsen bekendte, at når han kommer i storcentret Field's på Amager blandt mange mennesker af mellemøstlig oprindelse med islamisk klædedragt, havde han "lidt følelsen af ikke at være i Danmark". Det handler ikke om, at vi skal ligne hinanden. Der er mange, som ikke ligner Joachim B. Olsen hverken af fysisk statur eller politisk holdning. Det handler om, at vi kan genkende det danske flertal som bærere og medlemmer af samme kultur. Netop som landsmænd og ikke som medlemmer af fremmede kolonier.

Mikkel Bjørn fremførte nødvendigheden af remigration, hvis udviklingen skulle vendes, og hans parti vil gøre det "så tæt på umuligt, som det overhovedet er muligt politisk inden for rammen af Grundloven, at leve en islamisk tilværelse i Danmark".

Man forstår til fulde den resolutte afvisning af islam som politisk og social magtfaktor. Muslimer skal ikke kræve, at resten af samfundet bøjer sig mod Mekka – og de skal bøje sig for dansk lov og skik – men det bør også være muligt at være praktiserende muslim i Danmark. Når det handler om behandlingen af religiøse mindretal, er de muslimske lande dårlige eksempler til efterfølgelse.

Jesper Bacher er sognepræst.


Nr. 345 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:15:00

Kristeligt Dagblad mener: Regeringen normaliserer rugemoderskab. Det er problematisk Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvis nogen skulle have været i tvivl om, hvorvidt vi ikke allerede er langt ude på det etiske overdrev, når det kommer til rugemoderskab, kunne man læse statsminister Mette Frederiksens (S) opslag på sociale medier på fars dag tidligere på måneden. Her skrev den selvudnævnte børnenes statsminister med begejstring om de mange forskellige måder at blive far på i dag: "Nogle bliver fædre på traditionel vis. Andre gennem adoption eller surrogati. Og nogle børn er så heldige at have to fædre."

Jamen, det er da et synspunkt. Men et tæt på ubegribeligt et af slagsen. For er man ligefrem heldig, hvis man eksempelvis er født af en udenlandsk rugemor og vokser op i en familie med to fædre, der har betalt for ydelsen? Hvilke eksistentielle spørgsmål får det barn senere? Det er ikke nogen menneskeret at få børn, og når man tænker på de mange sager, der i dag er kommet frem om international adoption, hvor alt mildest talt ikke er gået efter reglerne, er det løjerligt, at den danske regering bid for bid normaliserer rugemoderskab. 

Selvom man ikke (endnu) accepterer kommercielt rugemoderskab, må mennesker, der ønsker at bruge en rugemoder typisk i udlandet, se det som en slags blåstempling, at det siden årsskiftet har været mere enkelt at få det juridiske forældreskab over børn, der er født af en rugemoder. Som Kristeligt Dagblad for nylig kunne dokumentere, har 106 danskere siden nytår søgt om forældreskab til børn født i udlandet af rugemødre, der typisk mod betaling har båret og født et barn for de danske forældre. Og disse kvinder gør det naturligvis ikke af næstekærlighed til danske barnløse par, som de overhovedet ikke kender. Det er en transaktion, hvor et kommercielt firma formidler kontakt mellem de barnløse, men købestærke danskere og fattigere og mere udsatte kvinder i eksempelvis Ukraine, hvor pengene går til et hus, en bil eller forsørgelse af familien. Som tidligere formand for de danske jordemødre Lillian Bondo skrev for nylig i herværende avis: "Forbrugersynet på det at få børn er ved at vinde."

Næste skridt bør ifølge Moderaternes sundhedsordfører, Rosa Eriksen, være at gøre altruistisk rugemoderskab til en mulighed på danske hospitaler og fertilitetsklinikker. Hun kalder det en "kærlighedsgerning" at melde sig som rugemoder for et barnløst par, og det skal således være muligt at stifte familie for mennesker, "som ikke lige har en million kroner på kontoen". Igen ser man, hvordan økonomiske argumenter lægger sig tæt op ad det at få et barn. Forbrugersynet på barnet, om man vil.

Men uanset hvor meget regeringspartierne taler om barnets tarv, kærlighedsgerninger og velsignelsen ved at have to fædre, kommer man ikke uden om etikken. Den udenlandske kvinde, der bærer et barn i ni måneder og siden føder det, er barnets mor og ikke en graviditetsvært, som nogle debattører goldt kalder det. Og når hun efter fødslen i overensstemmelse med en forudindgået aftale overdrager barnet til et dansk par, modtager hun et honorar. Der er tale om et pekuniært bytteforhold. At kalde det noget andet er uærligt. Og dansk lovgivning bør ikke tilskynde eller understøtte dette menneskesyn.


Nr. 344 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:12:00

Norsk efterretningstjeneste: Flere børn radikaliseres og involveres i terroraktivitet Tryk Her

Nr. 343 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:04:59

Flere børn i Norge bliver radikaliseret og involveret i terror Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den norske efterretningstjeneste, PST, har set en markant stigning i antallet af mindreårige, der radikaliseres og bliver involveret i terroraktiviteter.

Det skriver Aftenposten.

Den norske efterretningstjeneste siger, at den har forpurret et terrorplot, hvor mindreårige var tiltænkt at spille en rolle.

- Der er sket en markant ændring. Vi har set en betydelig stigning i antallet af mindreårige, som er involveret i ekstrem islamisme, siger Lars Lilleby, chef for terrorbekæmpelsesafdelingen i PST (Politiets Sikkerhetstjeneste).

Det kan dreje sig om alt fra at sprede propaganda til at planlægge og udføre terrorangreb. Det er ikke en ny trend, men PST ser et markant skift efter den militante Hamas-bevægelses angreb på Israel 7. oktober 2023.

I juni 2025 er der næsten 200 børn i Norge, som efterretningstjenesten er bekymret for. I 2023 var tallet omkring 150, skriver Aftenposten.

De radikaliserede børn er ikke begrænset til én region i Norge. De findes over hele landet. Mange af dem er en del af internationale digitale netværk, oplyser efterretningstjenesten.

Flere andre lande i Europa oplever også en stigning i antallet af børn, der radikaliseres.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) i Danmark har tidligere advaret om, at unge under 18 år i stigende grad bliver radikaliseret på internettet.

/ritzau/NTB


Nr. 342 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:02:00

Tidligere patruljefører i Sirius: Grønlands selvstændighedsdrøm er utopisk Tryk Her
USA står klar til at overtage, om Grønland vil det eller ej, mener Asger Fredslund.
Nr. 341 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:01:00

Mette Frederiksen har et standpunkt, til hun tager et nyt. Det har sikret hende magten Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mette Frederiksen har på fredag været formand for Socialdemokratiet i 10 år, heraf seks år som statsminister. Efter så lang tid har ingen dansk statsminister, i hvert fald siden Anden Verdenskrig, siddet så sikkert i stolen, som hun gør, endda uden nogen modkandidat i oppositionen.

Jubilæet blev fejret på forskud ved en reception på Hotel- og Restaurantskolen i Valby i København i går, fredag, hvor der var et hul i den ellers tætpakkede kalender, og mulige gratulanter endnu ikke var taget på ferie.

Men hvordan har Mette Frederiksen fået en så næsten enevældig magtposition? Et kort blik på historien viser, at efter seks til otte år ved magten melder konflikterne og trætheden sig normalt for de fleste danske statsministre.

Det har de foreløbig ikke gjort for Mette Frederiksen, selvom både hun og Socialdemokratiet har været nede i flere bølgedale, siden hun dannede S-regeringen i 2019. Da coronakrisen brød ud året efter, høstede hun umiddelbart enorm folkelig succes på sin håndtering af krisen. Da hun senere på året lukkede minkerhvervet uden lovhjemmel, lagde det imidlertid grunden til en politisk nedtur, der er blevet definerende for resten af hendes regeringstid indtil i dag.

Umiddelbart er der flere årsager til Mette Frederiksens magtposition, som ikke har noget med hende selv at gøre. Det gælder for eksempel atomiseringen af den borgerlige blok, der begyndte i 2014 med magtopgøret mellem Venstres daværende formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen. Den blev accelereret af flygtninge- og emigrantstrømmene fra Syrien, Afghanistan og Afrika i 2015, som VK-regeringen ikke anede, hvordan man skulle håndtere, og som forstærkede spliden mellem regeringen og dens støttepartier. Interne person- og magtopgør i de borgerlige partier har siden beseglet den borgerlige handlingslammelse.

En anden faktor, som Mette Frederiksen ikke har haft direkte indflydelse på, er sammenbruddet i den internationale verdensorden. Ruslands krig i Ukraine, USA's præsident Donald Trumps forræderi mod Europa og trang til at overtage Grønland har skabt en helt usædvanlig situation, også indenrigspolitisk. Selvfølgelig er det langt fra givet, at en dansk statsminister kan holde sammen på sit land i så vanskelige tider, men ligesom under coronakrisen har der været en bred, politisk forståelse for, at de svære tider kræver sammenhold. Derfor er det indtil nu lykkedes Mette Frederiksen at få eksempelvis meget bred opbakning til de kolossale investeringer i forsvaret.

Her kommer den tredje faktor ind, som statsministeren ikke alene har haft noget at gøre med, nemlig at Danmark har en så stærk økonomi, at man kan købe skibe, kanoner og raketter i lange baner, uden at det i hvert fald i første omgang kan mærkes på velfærden eller levevilkårene i Danmark. Den stærke økonomi er et resultat af den politik, der har været nogenlunde konsensus om i Folketinget siden midten af 1980'erne.

Når alt det er sagt, er Mette Frederiksens magtposition stadig bemærkelsesværdig. Internt har Socialdemokratiet stadig sine kaffeklubber, men politisk er de betydningsløse. Tidligere tiders fløjkrige er væk. I regeringssamarbejdet er der ingen tvivl om, hvem der sidder ved bordenden, og i international sammenhæng er Mette Frederiksen efterhånden en af de længst siddende regeringschefer, som også kan skabe nye alliancer for eksempel i forsøget på at bremse Rusland i krigen i Ukraine.

For nylig lykkedes det hende at få den franske præsident Emmanuel Macron til at besøge Grønland og markere opbakning til kongeriget over for USA.

Risikoen ved et stort internationalt engagement er for enhver statsminister, at der begynder at florere rygter om, at hun er på vej til en toppost og dermed ud af dansk politik. Det skete allerede for to år siden for Mette Frederiksen med posten som generalsekretær for Nato, og igen sidste år blev der spekuleret i, om hun skulle være formand for Det Europæiske Råd.

Nato-rygtet fik den interne arvefølgekrig i Socialdemokratiet til at flamme voldsomt op for to år siden, og kaffeklubberne blev kortvarigt spillevende, men lige så pludseligt blev konflikterne lagt ned, da det stod klart, at hun alligevel ikke var på vej væk. Normalt ville alene rygterne have svækket enhver statsminister og partiformands autoritet, men det er ikke sket for hende.

Hvorfor ikke? Det kyniske svar er, at hun aldrig har været bange for at skifte holdning, hvis det magtpolitisk gav mening. Hun har i den grad fulgt sin afdøde forgænger, statsminister Jens Otto Krags ord fra 1966 om, at man har et standpunkt, til man tager et nyt. Det sagde han til Ekstra Bladet, da Socialdemokratiet dannede regering med SF, selvom han i valgkampen havde afvist muligheden blankt.

For Mette Frederiksen er der eksempler nok at tage af. Som ung tilhørte hun Svend Auken-fløjen og var i valgkampen i 2000 stærk modstander af partifællen Karen Jespersens indvandrerkritiske linje. Selv har hun senere forklaret, at særligt som beskæftigelsesminister fra 2011 til 2014 blev hun klar over, hvor dårligt det stod til med integrationen af udlændinge, og at der var behov for at stramme op, hvis velfærdssamfundet skulle overleve.

Når det handler om EU, var hun som ung stærkt engageret i det europæiske samarbejde og agiterede hårdt for, at Danmark skulle afskaffe alle fire forbehold fra Edinburgh-aftalen i 1993. Men da flygtningene gik på motorvejene i 2015, kritiserede hun EU for ikke at imødekomme befolkningens forventninger til samarbejdet. Som statsminister var hun under coronakrisen også forbeholden over for EU og i 2020 stod Danmark sammen med Østrig, Sverige og Holland som "de sparsommelige fire", der ikke ville udvide EU's langtidsbudget og ville have rabat på deres egne kontingenter til samarbejdet.

Nu har piben fået en anden lyd, og nu er der igen fuldtonet opbakning til, at Europa skal spille en langt større rolle for at løse de internationale problemer. Selv vil Mette Frederiksen selvfølgelig forklare holdningsændringerne med, at verden har ændret sig, og derfor er der brug for andre svar i dag end for fem år siden.

Tilsvarende har hun sendt flere forskellige signaler om miljø- og klimapolitikken. I valgkampen i 2019 fik hun sagt, at hun var "mere rød end grøn", men alligevel gik hendes regering efterfølgende ind på venstrefløjens krav om en klimalov med krav om 70 procents reduktion af CO2-udledninger i 2030. Man kan stadig i dag finde et klip på Facebook, hvor Mette Frederiksen siger, at hun var bange for, at det høje klimamål ville ramme vækst og beskæftigelse, men hun er blevet overbevist om det modsatte, så det var godt, at Socialdemokratiet lod sig presse til klimaloven af De Radikale og venstrefløjen. Så i dag er hun vel mere grøn end rød.

I den økonomiske politik vil venstrefløjen kritisere hende for at have accepteret Venstres krav om skattelettelser også til de mest velhavende. Socialdemokratiet har jo ellers i valgkamp efter valgkamp sagt, at valget stod mellem velfærd og skattelettelser. Man kunne ikke få begge dele, men det kan man åbenbart nu.

Anskuet på lidt større afstand har Mette Frederiksen flyttet sit parti langt til højre med flere symbolske markeringer. Som at hun har erklæret sig selv som royalist og gerne tager imod kongelige ordener. Og senest at hun har kaldt til åndelig oprustning parallelt med den militære oprustning, hvis omfang overstiger alt, hvad nogen tidligere socialdemokratisk statsminister har argumenteret for.

Hendes forsvarere vil her pege på, at socialdemokratiske statsministre og partiledere dog også efter Anden Verdenskrig bakkede op om en massiv oprustning over for Sovjetunionen, så helt nyt er det ikke.

I dag ligger Socialdemokratiet i meningsmålingerne stadig et stykke under det gode valg, partiet fik i 2022 på løftet om at arbejde for en bred regering over midten. Tilslutningen er ikke prangende, men Socialdemokratiet er stadig Folketingets klart største parti.

Det kyniske svar på, hvordan Mette Frederiksen har sikret sig en så klar magtposition er, at det i høj grad skyldes hendes vilje til at skifte standpunkt, når det var nødvendigt for at få eller bevare magten.

Det beskrives i øvrigt glimrende i portrætbogen "Mette F." af Berlingskes journalister Bent Winther og Peter Burhøi fra 2016. Den fortæller blandt andet, hvordan Mette Frederiksen i 2015 jævnligt diskuterede med sine nærmeste rådgivere, hvordan partiet kunne være "i sync" (på linje med) sine vælgere uden at blive populistisk. "Som socialdemokrat mente hun, at det var hendes pligt at være der, hvor vælgerne var flest, men det skulle samtidig ikke være en strategi, der udelukkede andre og skabte større skel, end der allerede var i befolkningen. En meget svær balancegang," hedder det i bogen.

De linjer fortæller imidlertid også, hvad det er, der i så høj grad er lykkedes for Mette Frederiksen i de første 10 år af hendes tid som socialdemokratisk partiformand.


Nr. 340 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:00:03

Cykelløb skaber store udfordringer for sjællænderes weekendtrafik Tryk Her

Tryk for at læse mere

Overborgmester i København Lars Weiss (S) fastholder, at det trods trafikale udfordringer og forsinkelser er mest optimalt, at cykelløbet Copenhagen Sprint afholdes i det centrale København.

- Det er Københavns hjerte. Det ville ikke være det samme at lægge sådan et cykelløb ude i et industrikvarter med al respekt for omegnskommunerne, siger han.

Det sker i weekenden, at det nye internationale cykelløb indtager flere sjællandske byer som Roskilde, Frederikssund og Hillerød i Danmark.

Løbet har angiveligt kastet trafikselskabet Movia ud i selskabets mest udfordrende trafikale ændringer til dato.

Både i kompleksitet og omfang overgår det situationen ved Tour de France i 2022, har det lydt fra Movia.

Men for Lars Weiss var der ingen tvivl om, hvorvidt løbet var en god idé for København.

- Jeg har svært ved at forestille mig et event, der passer bedre til byens DNA. Det her er en mulighed for at tiltrække verdens opmærksomhed til cykling, som ligger så dybt rodfæstet i københavnernes hverdag, tilføjer han.

Flere veje bliver spærret under afviklingen af løbet. I København vil ruten allerede være lukket fra lørdag klokken 05.00 til søndag klokken 22.00.

Målområdet omkring Sølvgade afspærres dog allerede fredag 20. juni klokken 18.00.

- Der skal opsættes 22 kilometer hegn, parkerede biler skal fjernes, og vi skal sikre, at nye biler ikke parkeres på ruten. Det er afgørende for sikkerheden - både for cykelrytterne og publikum, siger direktør for Copenhagen Sprint Tobias Hoff.

Desuden afholdes der inden Copenhagen Sprint et folkecykelløb lørdag og et løb for fremtidens cykelstjerner med løbet Future Racing, oplyser løbet.

Selv om Copenhagen Sprint skaber de største trafikale udfordringer i København, er andre byer også påvirkede.

Løbet indledes ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

De kvindelige ryttere kører lørdag, og de mandlige søndag.

På ruten kommer de forbi Frederikssund, Hillerød, Fredensborg, Humlebæk, Allerød, Farum, Værløse, Ballerup, Rødovre, inden det sluttes af ved Statens Museum for Kunst i København.

I rutens resterende byer vil vejene være spærret fra omkring middag til eftermiddag lørdag og søndag.

Vejene spærres en time inden, at feltet ankommer, skriver løbet på sin hjemmeside.

Løbet har udviklet en tidsplan, hvor man kan se, hvornår feltet forventes at ramme de forskellige destinationer på ruten.

/ritzau/


Nr. 339 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:00:00

Ukrainere tæt på frontlinjen: “Vi er stadig i live, og det er en sejr” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da en russisk bombe ramte Oleksandrs pizzarestaurant i den østukrainske by Kramatorsk tidligere på året, tænkte den 40-årige ukrainer sig godt om – og genåbnede restauranten. Trods truslerne fra himlen over byen skal beboerne stadig kunne gå ud og spise regionens bedste pizzaer, mener den ukrainske far til to.

“Lige efter angrebet var mange kunder bange for at besøge os, men lidt efter lidt vendte vores stamgæster tilbage,” siger han.

“Lige efter angrebet var mange kunder bange for at besøge os, men lidt efter lidt vendte vores stamgæster tilbage,” siger den 40-årige Oleksandr, som har genåbnet sin bombede pizzarestaurant Foto: Tobias Stern Johansen Pizzarestauranten i Kramatorsk, knap 20 kilometer fra frontlinjen, var en mangeårig drøm for den ukrainske far. I årevis havde han forfinet sine egne opskrifter og sparet op til en kuppelformet stenovn. Men bedst som Oleksandr havde åbnet sin restaurant og “opnået et vist omdømme”, blev drømmen reduceret til støv og murbrokker. Kun ydermurene i den toetagers ejendom stod tilbage. Resten – vinduer, vægge og inventar – var væk. Eller næsten væk.

“Pizzaovnen stod der stadig,” siger han og vender tommelfingeren i vejret.

Kramatorsk er kendt som sidste stop inden fronten. Byen har i godt et århundrede udgjort et af Ukraines sværindustrielle kraftcentre, støbt i stål, skabt af ilden fra de sorte miners trækul. I dag er Kramatorsk et vitalt militært knudepunkt og en af Ukraines sidste frie bastioner i den østlige Donbas-region. I takt med at den russiske hær kæmper sig tættere på byen, er befolkningen skrumpet fra 150.000 til 30.000. Hvis Kramatorsk falder, risikerer Ukraine at miste hele Donbas. Trods daglige luftangreb forsøger de tilbageværende indbyggere at opretholde et værdigt liv for sig selv og hinanden. Kristeligt Dagblad er taget til byen for at se, hvordan man lever med en overhængende trussel for at blive tilintetgjort af russerne.

Serverer pizza i bombet bygning Oleksandr serverer pizzaer ud gennem det eneste vindue i den ødelagte restaurant, som ikke er dækket af spånplader og presenninger. Bygningen blev bombet sent om aftenen, og ingen blev dræbt, men velbesøgte restauranter har før vist sig dødsensfarlige. I juni 2023 slog et russisk missil ned i et andet pizzeria i byen, Ria Pizza, og dræbte 13 mennesker og sårede 64. Oleksandrs gæster lader sig ikke mærke af faren, men sætter sig ved bænke under et birketræ i gårdhaven. Den mest populære pizza er “super meaty”. Kød med kød på.

“Det gør mig glad at se folk komme og spise vores pizza. Efter angrebet følte jeg mig deprimeret og havde ikke lyst til at arbejde. Men min hustru fik mig i gang igen,” siger han.

Oleksandr drømmer om at genåbne hele restauranten, og familien er i færd med at renovere de udbombede lokaler. Men først vil han være sikker på, at russerne ikke rykker for tæt på byen.

“Hvis det ser okay ud ved fronten til efteråret, indretter vi restauranten, så folk har et sted at gå ud at spise til vinter,” siger han.

Den ukrainske far er dog bange for, at Kramatorsk vil falde, og at familien bliver nødt til at flygte. Hans 17-årige datter er stresset, og hans 11-årige søn er begyndt at stamme.

“Jeg tror, at russerne vil blive ved, indtil de kommer her. Det er kun et spørgsmål om tid. Vi ved ikke, hvor vi skal tage hen. Jeg vil savne vores hjem. Alt vil blive ødelagt. Russerne ødelægger alt,” siger han.

Kører ældre til hospitalet I en hospitalsseng ikke langt derfra ligger Grisha, en 76-årig mand med et indsunket ansigt under den grønne uldhue. Hans hustru, Natasiia på 73 år, sidder ved hans side og holder hans hånd. De to har været sammen i 45 år. Tidligere var Grisha rask og fyrig, nu bliver han behandlet for kredsløbsforstyrrelser og kan ikke gå. Siden Ruslands invasion har han været helt overladt til mennesker som Ibrahim, en 37-årig tidligere ambulancefører, som arbejder for Social Taxi, et frivilligt netværk, der hjælper ældre og handicappede rundt, hvis de skal på hospitalet, flytte eller besøge pårørende. Ibrahim skubber en ambulancebåre ind ved siden af Grishas seng, og med et rask tag løfter han den ældre herre over på båren. Nu skal han hjem. 

“De er som sendt fra Gud,” siger hustruen Natasiia om det frivillige netværk, mens Ibrahim bakser Grisha ind i en gammel ambulance, en donation fra Tjekkiet, gasser op og kører zigzag hen over den hullede vej. 

Ibrahim har en grøn tingest stående ved siden af rattet, som ligner en lille radio, og som begynder at bippe, når en drone nærmer sig. Russerne sender dagligt droner ind over Kramatorsk, de ligner legetøj, men kan snildt sprænge en bil i luften.

“Byen er blevet så tom, efter at folk rejste, men der er stadig liv, caféerne er åbne, folk mødes i parkerne, russerne har ikke formået at dræbe os. Det er ellers det eneste, de er gode til. De hærger og brænder ned, hvor de kommer frem,” siger han.

Da folk begyndte at flygte efter invasionen, brød en stor del af byens offentlige system sammen, og de tilbageværende beboere udviklede et uofficielt system, hvor alle hjælper hinanden, fortæller Ibrahim.

“Vi ville bukke under uden sammenhold. Det er min by, og jeg kan ikke vende ryggen til folk, som har brug for hjælp,” siger han, mens han tumler båren med Grisha ud af bilen og hen over stien i parrets have og bærer den ældre herre op ad tre trappetrin i en sæk.

“Tak, tak, tak”, siger den ældre herre, da han ligger på sengen, mens hans hustru lægger hånden på brystet, og Ibrahim tager afsked.

“Jeg mærker deres taknemlighed, og det glæder mig altid. Men jeg må bevare et køligt hjerte, ellers ville jeg ikke have nerverne til at håndtere det,” siger han.

Siden invasionen i 2022 har Ibrahim haft sine ting pakket og klar til flugt, hvis russerne skulle komme til Kramatorsk.

“Kun Gud ved, hvordan denne krig ender, men uden Europas hjælp ville det være meget svært for os at fortsætte. Der er mange, der siger, at hjælpen ikke er stor nok, men det er ofte folk, der ikke selv gør nok,” siger han.

Børn vant til luftalarm  I en tidligere købmandsbutik i den anden ende af byen står børn i kø for at bytte deres tegninger til legetøj. Valerya, en 30-årig skolelærer og leder af hjælpeorganisationen “Godhedens vej”, tager smilende imod børnene mellem stabler af bleer, bunker af genbrugstøj og papkasser med plysdyr og skumgummibolde. Temaet for tegningerne er ”gode minder”, men forleden kom en niårig pige med en tegning af en drone, der fløj hen over familiens hus. Andre kommer med tegninger af et udbombet hus. Når det sker, taler Valerya med forældrene og forsøger at finde psykologhjælp til barnet.

30-årige Valerya, som leder en hjælpeorganisation, er overbevist om, at russerne ikke kan indtage hendes fødeby Kramatorsk. ”Vi er mindre og færre, men vi har hjerte og snilde, og vi stopper dem,” siger hun Foto: Tobias Stern Johansen “Jeg foreslog pigen, at hun gav mig sine dårlige minder, og at hun til gengæld fik en bamse og legetøj, som kunne beskytte hende mod dårlige tanker. Hun gav mig et smil tilbage,” siger Valerya.

Dagen forinden har en drone slået hul i byens centrale plads et par minutters gang fra børnene i købmandsbutikken. Husene knirker under hvert nedslag. Som om hele byen vånder sig.Oksana, en syvårig pige med glasklare, lyseblå øjne og fletninger til lænden, bytter sine tegninger til en lilla bold og lyserød modellervoks, for hun “kan godt lide at skabe med hænderne”.

Syvårige Oksana har netop besøgt en hjælpeorganisation, hvor hun kan bytte sine tegninger til legetøj. Luftalarmen generer hende ikke, “men eksplosionerne gør mig bange, og så går jeg ud i entréen,” siger hun Foto: Tobias Stern Johansen “Det er som fødselsdag,” siger hun om gaverne og hæver stemmen, da luftalarmen begynder at tude.

“Sirenen er normal, men eksplosionerne gør mig bange, og så går jeg ud i entréen,” siger Oksana.

De fleste af hendes venner er evakueret, “men Katja og Nastya er her stadig,” siger hun om to veninder, inden genertheden tager over, og hun gemmer sig bag sin mor.

Spørger man Valerya, hvorfor folk bliver i byen, svarer hun, at “Kramatorsk er vores hjerte og vores sjæl“.

“Europa gør, hvad Europa mener er nok for at hjælpe os,” siger Valerya diplomatisk, “men europæerne har bare ikke forstået, at hvis russerne lykkes her, så vil de fortsætte.”

En sejr at være i live Ukraines storstilede droneangreb på russiske kampfly for nylig viser dog, at ukrainerne er russerne overlegne, mener Valerya.

“Jeg har en blind tro på, at russerne ikke kan indtage os. Vi er mindre og færre, men vi har hjerte og snilde, og vi stopper dem,” siger hun.

Den 52-årige feltpræst Oleksandr har gennemført en gudstjeneste under et bombardement uden for Kramatorsk. “Jeg finder trøst i, at jeg er i live, at jeg stadig kan udføre mit arbejde og give andre støtte,” siger han Foto: Tobias Stern Johansen Ruslands præsident, Vladimir Putin, ville erobre Ukraine på tre dage, men ukrainerne kæmper på fjerde år, og fronten uden for Kramatorsk rykker sig så langsomt, at man ikke kan tale om russisk fremgang. Det mener den 52-årige protestantiske feltpræst Oleksandr, som tilbyder sjælesorg til soldaterne i skyttegravene og gennemførte en gudstjeneste under et bombardement i en lille by syd for Kramatorsk. Mens han prædikede, kunne hans trænede øre høre, hvor tæt på bomberne slog ned.

“Jeg siger til vores soldater, at de skal finde en indre styrke, så de fortsat kan forsvare vores land, og hvis bøn ikke hjælper dem, opmuntrer jeg dem til at finde noget positivt i det, de står i lige nu. Hvis russerne rykker lidt frem, må de måske rykke lidt tilbage, men de er stadig i live, og det er en sejr. For hovedmålet for dem er at overleve, så de kan fortsætte med at udføre deres mission. Mit eget hus er omgivet af skyttegrave, men det står stadig. Jeg er i live og kan stadig give andre støtte. Det finder jeg trøst i, og jeg forsøger at lære soldaterne det samme. Jeg siger til dem, ‘hold jer i live, giv ikke op, gør det, I skal, så får vi den sejr, vi fortjener’,” siger han.


Nr. 338 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:00:00

Poul Joachin Stender: Fejr midsommer med den perfekte indledning Tryk Her

Tryk for at læse mere

I retorikken, kunsten at være veltalende, er indledningen til en tale vigtig. Man har nogle få sekunder til at få fat i tilhørerne. Det drejer sig derfor om at få sagt nogle ord, der er skæve, interessante og gerne provokerende. 

Præster, der indleder prædiken med "Søndagens evangelium, der er hentet fra Lukasevangeliet kapitel 16, vers 19-31", har mistet kirkegængernes opmærksomhed. Til gengæld kan menighedens lydhørhed vindes med ordene "Denne prædiken er ikke skrevet med kunstig intelligens og Præsteforeningens anbefalede AI-prædiken". 

Når man serverer et måltid, er indledningen også vigtig. Det er midsommer. Man skal have gæster til sankthans. Det kunne være nærliggende at give dem velkomstdrikken Aperol Spritz. Alle elsker den røde, forfriskende drink. 

Aperol er fremstillet af blandt andet appelsin og bliver så mikset med mousserende tør hvidvin og lidt danskvand.  Men hvorfor i alverden skulle man gøre det, når hylden dufter i stuen ind? 

Indledningen er vigtig. Gæsterne skal have en Hyldeblomst Spritz lavet på hyldeblomstsaft og prosecco. Det er midsommeren på glas. 

I retorikken er en stærk afslutning på en tale også afgørende. Det samme gælder for en god sankthansmiddag. Giv gæsterne en affogato, hvor man lader et shot varm espressokaffe drukne en kugle god vaniljeis. Affogato betyder drukne. Det er en lige så god afslutning, som når en præst, efter at have indledt sin prædiken med at sige, at den ikke er skrevet med kunstig intelligens, afslutter sådan: 

"Hvis man efter denne prædiken ville ønske, at den havde været skrevet med kunstig intelligens, tja, så er det ikke andet at sige, end at vi præster er blevet lige så uåndelige som resten af den danske befolkning."

Hyldeblomstsaft45-50 hyldeblomstskærme

4 usprøjtede citroner

1 brev citronsyre

1½ kilo melis

2 liter vand

Kog vand og melis sammen, så sukkeret bliver opløst. Hæld det brandhede sukkervand over hyldeblomstskærmene, citronsyren og citronerne, der er skåret i skiver. Lad det trække tre dage i køleskabet. Si herefter saften gennem et viskestykke.

Hyldeblomst Spritz (også kaldet Hugo Spritz)O,5 deciliter koncentreret hyldeblomstsaft

2 deciliter prosecco eller tør cava

1 deciliter danskvand

1 skive lime

Mynteblade

Isterninger

Fyld et vinglas med isklumper. Tilsæt hyldeblomstsaft, den mousserende vin og danskvand. Rør rundt. Sæt en skive lime på glassets kant, og kom mynteblade i drinken. Kan serveres med et sugerør.

Affogato0,5 deciliter varm espressokaffe

Vaniljeis

Revet mørk chokolade

Espresso laves på en espressomaskine eller i en mokkakande. Men har man ikke det, så brug ( med et suk) instant  espressokaffe, og lav den stærk.

Lav en hjemmelavet vaniljeis eller køb en god vaniljeis. Det er en fordel, hvis man med sin isske laver nogle pæne kugler af is, og så fryser kuglerne ned. Isen skal nemlig være hård, når espressoen hældes over den.

Kom isen i et glas. Drys med den revne chokolade. Når glasset er stillet frem til gæsterne, hælder man fra en kande espressoen over isen.

Affogato er en espresso hældt over en kugle god vaniljeis.  Foto: Poul Joachim Stender


Nr. 337 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:00:00

Nu åbner landets første naturnationalpark. "Debatten ryger hurtigt op i diskant" Tryk Her

Tryk for at læse mere

Naturen skal have mere plads og mere tid. Det lyder nemt nok, når man skærer princippet bag Danmarks første naturnationalpark ind til kernen, men da Kristeligt Dagblad mødte projektlederen bag Fussingø Naturnationalpark ved Randers, ville hun nok ikke bruge det ord.

For der var travlt hos Naturstyrelsen i Kronjylland, da Kristeligt Dagblad mødte den næsten forpustede Matilde Raahede forleden. Der var kun to dage til den store åbning af det 833 hektar store område i dag, og lederen var allerede overvældet af opgaver fra morgenen af.

"Har vi nogen biler til rådighed?", spurgte hun i receptionen, for hun ville gerne vise så meget af det store område som muligt.

Det er fem års forberedelser, der kulminerer i dag, hvor miljøminister Magnus Heunicke (S) er med til indvielsen af området, der over tid skal blive til mere vild natur. Der skal være mindre menneskelig indgriben, mere tid og mere plads til, at naturen kan udfolde sig.

"Det har været en lang proces, og vi er blevet sat i stå ad flere omgange. Der har været klager, der skulle behandles i forskellige klagenævn, men nu er vi endelig klar. Og jeg er da stolt over, at vi nu når frem til mål. Det er meget spændende at være med til," sagde hun kort efter ude i parken.

Vilde dyrPå vej ind i Fussingø Naturnationalpark kører man over færiste og forbi et to meter højt hegn, der strækker sig over 14,5 kilometer. Rist og hegn skal sikre, at stude og krondyr i parken ikke forlader deres område, hvor de nu skal befinde sig alle årets dage. Forleden blev der sat krondyr ud til at græsse i arealet, mens 40 stude stadig befinder sig i en indhegning, indtil Fødevarestyrelsen har truffet afgørelse om Naturstyrelsens ansøgning om at føre tilsyn med studene på bestandsniveau.

Studene hører til kreaturracen Galloway og er ifølge Naturstyrelsen en robust race, som kan klare vejrforholdene året rundt. Men det har alligevel vakt opsigt, at dyrene nu skal gå frit i området. Nogle har været nervøse for dyrenes ve og vel, andre har været bekymrede ved udsigten til at møde vilde stude – kastrerede tyre – på deres gåtur i den smukke skov.

"Hvis vi vil have vild natur, så har vi brug for de her store græssende dyr, som vi for længst har fjernet fra vores natur. De skaber levesteder for dyr og planter ved at være på arealet hele året rundt," siger projektlederen, som understreger, at det er planen, at dyrene tilses minimum fem dage om ugen og en gang om måneden af en dyrlæge. De får adgang til mineraltilskud, frostfrit vand og foder i for eksempel perioder med særligt hård frost.

"Og så er der naturligvis stor forskel på at gå ind i en almindelig landbrugsmæssig indhegning med kvæg eller heste og så en naturnationalpark, hvor der går langt færre dyr, fordi de netop skal gå her hele året. Men både i naturnationalparken og alle de andre steder, vi har græssende dyr, skal hunden altid være i snor. Og man skal følge vores gode råd: Hold afstand til dyrene, vær rolig omkring dyrene og kom ikke imellem voksne dyr og unger."

Det er ikke nyt for naturfolk, at deres valg og fravalg kan skabe vrede reaktioner. De seneste års ulvedebatter har understreget, hvor meget konflikt der kan komme ud af forskellige natursyn. Det samme gælder Molslaboratoriet, hvor man lavede de første forsøg med at lade vilde heste og køer leve vildt bag en indhegning.

Der har også været vrede reaktioner ved Fussingø, og der har længe været anmeldt en demonstration ved indvielsen i dag. Dyrevelfærd vækker stærke følelser, og det har man også mærket her, fortæller Matilde Raahede.

"Men når debatten sker på sociale medier, ryger den hurtigt op i diskant," siger projektlederen, der stopper os ved et vandløb for at fortælle om, hvordan naturen er mere vild her.

Fussingø Naturnationalpark er den første af sin slags i Danmark. Foto: Lars Ostenfeldt Vildere"Her har vi en møllebæk fra helt tilbage fra vandmølledriften på godset. Dengang lagde man vandløbet lidt højere oppe, så der var et større fald i en lige linje ned mod møllen. Det lavede vi om, så vi får genskabt et mere naturligt vandløb med dette omløbsstryg."

Projektlederen fortæller, at Naturstyrelsen i fremtiden vil lave endnu flere af den slags indsatser. Der skal graves dræn op og fjernes grøfter. De skal genoprette vandløb, stoppe træproduktion og sikre bedre betingelser for flere arter. Matilde Raahede peger for eksempel på en skov af yngre bøgetræer, der står tæt i lige rækker.

"Du kan godt se, at de står og dominerer? Der er kun bøgetræer i samme alder, og der kommer ingen lys ind, og derfor er der heller ingen vegetation i skovbunden," siger hun og kalder det et eksempel på, at det meste af vores natur i landet ikke er vild, men plantet.

"Det er flot skovdyrkning, de har lavet her. Men nu har tiden ændret sig. Man ønsker ikke længere det snorlige, men det vilde. Derfor fælder vi nogle af disse træer for at lave en lille lysbrønd, så andre arter kan komme til hurtigere. De her træer er hjemmehørende, og derfor lader vi dem ligge i skovbunden."

Men også træfældningen har vakt kritik, fortæller projektlederen. Mange har en instinktiv modstand mod at fælde træer. Hun forstår til dels reaktionen.

"Det er godt og forståeligt, at naturen vækker følelser hos os alle. Bortset fra de mest skingre debatter på sociale medier synes jeg også, at det har været en god dialog," siger hun og nævner, at de derfor har holdt flere workshops og møder.

"Det fungerer meget godt, når vi er fysisk sammen. For når det handler om noget som natursyn, så fungerer det bedst, når man sidder sammen og forsøger at forstå hinandens etiske grundlag."

Ved dagens indvielse vil alle kunne deltage i en såkaldt bioblitz, hvor man går rundt i parken og registrerer så mange arter som muligt.

Matilde Raahede er projektleder på Fussingø Nationalpark. Foto: Foto: Naturstyrelsen


Nr. 336 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:00:00

Lad os få en sankthans-tale uden fjendebilleder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvert år holdes der i Danmark hundredvis af sankthanstaler. De er som regel folkelige, poetiske og livsfilosofiske. Men hvad nu, hvis vi i kirkerne genopfandt sankthanstalen som en prædiken med rødder i kristen tradition og blik for nutidens udfordringer?

Det er nemlig ikke første gang, man har brugt netop denne dag, Johannes Døberens dag, til at sige noget samfundsrelevant fra prædikestolen. Historisk blev sankthansdag brugt til at prædike imod gendøberne. Hvad ville det sige at bruge den nu til at prædike for noget?

I århundreder efter Reformationen var prædikestolen ikke kun et sted for forkyndelse af evangeliet, men også et politisk redskab. Med "Kirkeordinansen" af 1537/1539 blev den lutherske tro cementeret som statsreligion, og enhver afvigelse fra den rette lære blev forbudt. Præsterne fik besked på at bekæmpe falsk lære, hvilket i praksis især betød en kamp imod katolikker, kalvinister og gendøbere eller anabaptister. Anabaptisterne blev betragtet som farlige for kirken og samfundsordenen, især efter anabaptisternes blodige oprør i Münster år forinden, der sendte chokbølger gennem Europa.

Den Augsburgske Bekendelse (1530) lagde da heller ikke fingrene imellem: "Vi fordømmer gendøberne," fastslog den lutherske bekendelse – en formulering, der stadig er folkekirkens bekendelsesgrundlag. Faktisk kræver folkekirken den dag i dag af sine præster, at de prædiker i overensstemmelse med den bekendelse. At dette virker utidssvarende, siger sig selv. Der har tidligere været forslag om at fjerne netop den type formulering fra bekendelsen, omend der tøves med at rette i så gamle dokumenter.

Dengang var det ikke nok at ignorere kætterne. kirken skulle prædike imod dem. Ifølge "Kirkeordinansen" skulle præsten på sankthansdag – Johannes Døberens dag den 24. juni – prædike imod gendøberne og det, de stod for. Med andre ord skulle prædikestolen bruges politisk til at advare om anabaptisternes tro og tanker.

Meget er heldigvis ændret siden 1500-tallet. I dag er det utænkeligt, at folkekirken skulle udpege andre kristne som fjender, der skal fordømmes fra prædikestolen. Tværtimod dyrker kirkerne dialog og fællesskab på tværs af tidligere skel. Et tydeligt eksempel så vi for nylig på Himmelske Dage. Her mødtes tusindvis fra vidt forskellige kirkesamfund, lutheranere, katolikker, baptister og så videre til fælles gudstjenester, samtaler og samvær.

Tænk engang: De baptister, som er åndelige arvtagere af de forfulgte og fordømte gendøbere, står i dag side om side med lutherske præster i venskabeligt fællesskab. Det, der før blev anset som en truende kættersk sekt, er nu blot en anden kristen kirkeforståelse, man åbent kan tale med. Hvor man i 1539 beordrede præsterne til at prædike imod "de andre", forsøger vi i dag at forstå hinanden. Den udvikling er værd at glæde sig over.

Men betyder denne økumeniske konsensus så, at religion og politik nu er adskilt? Og at teologi ikke længere bliver brugt som kampmiddel? Langtfra! Evangeliet er stadig politisk sprængstof om end på en anden måde end i reformationstiden. Det ser vi tankevækkende eksempler på i disse uger.

For få uger siden blussede debatten op om, hvorvidt danske soldater i krig i grunden "kæmper for kristendommen". Anledningen var et interview, hvor kirkeminister Morten Dahlin (V) argumenterede for, at kirken bør spille en central rolle i den åndelige oprustning af Danmark. Ifølge Dahlin er det nemlig "i kristendommen, troen og den kristne kulturarv, at man finder den kampvilje", som vi skulle mangle for tiden. Med andre ord: Det kristne værdisæt skal styrke viljen til at kæmpe. Det handler dog ikke om, at alle danskere behøver at blive personligt troende eller kunne deres bibel, men blot om at forstå den kristne arv.

Det er bemærkelsesværdigt, at vi i en moderne stat som Danmark har højtstående politikere, der stadig taler om tro som noget, man skal være parat til at kæmpe for med våben. Religion bliver brugt til at mobilisere folkelig kampvilje, næsten som i gamle dages religiøse krige, om end retorikken nu handler om værdier snarere end om dogmer. Troen er altså fortsat dybt politisk. Spørgsmålet er, om det er den rette måde at politisere kristendommen på i dag.

Historien har vist os, at når kirken prædiker imod bestemte grupper eller kirkeretninger, kan det få voldsomme konsekvenser. Fra kætterforfølgelser til støtte af forfærdelige regimers krigshandlinger samt kulturelle kløfter og skel. Den slags burde høre fortiden til.

Men hvad nu hvis vi vendte konceptet på hovedet? I stedet for at udpege fjender, man skal prædike imod, kunne vi udpege værdier og visioner, vi vil prædike for. Vi kunne begynde med sankthansdag.

Tænk på de udfordringer, verden og vores samfund står over for i dag. Burde kirkerne, måske ligefrem i fællesskab på tværs af kirkesamfund, markere særlige prædikedage for nogle af de gode sager? Man kunne forestille sig:

En fredsdag: En dag, hvor alle landets kirker prædiker om fred, forsoning og ikke-vold i en verden præget af konflikt.

En ligeværdsdag: Hvor fokus er på næstekærlighedens radikale ligeværd. Prædikenerne kunne fremhæve kamp mod fattigdom og ulighed og understrege, at alle mennesker har lige stor værdi i Guds øjne.

En gæstfrihedens dag: En dag dedikeret til at prædike om næstekærlighed i praksis – med vægt på mødet med de fremmede og dem, der søger ly i landet.

En skabelsesdag: En dag til at prædike om ansvar for skaberværket, vores klima og miljø og opfordre til at værne om Jorden som Guds gode gave.

Flere af disse temaer prædikes der selvfølgelig allerede om rundt om i kirkerne. Det særlige ville være, hvis man som i 1539, blot med modsat fortegn, koordinerede en fælles prædiken på samme dag. Ikke som styring, men som en opmuntring til at lade evangeliets budskab lyde i kor.

Man kunne begynde med sankthans. Hvor præsterne engang blev sat til at prædike imod gendøberne, kunne kirkerne i dag genindtage dagen med en prædiken for noget: for fred, for gæstfrihed, for Guds Rige i en urolig verden. Det ville være en ny slags sankthanstale, ikke båret af nationalromantik eller båltaleretorik, men af evangeliets håb og kald.

Man kunne indvende, at dette vil gøre prædikenen politisk. Ja, men evangeliet har altid været politisk. Jesus selv prædikede for noget: Guds Rige, hvor fred, retfærdighed og kærlighed råder. Han prædikede imod hykleri og uret, men altid med en større vision for øje. Jesus var politisk, ikke partipolitisk, men bestemt politisk.

Når kirkeministeren taler om at bruge kristendommen i en kamp, er det så ikke værd at spørge: Hvad er det egentlig, vi som kristne skal kæmpe for?

Måske er svaret, at vi ikke skal puste til en eller anden form for religiøs nationalisme eller åndelig krigsretorik. Måske skal kirken snarere kæmpe på sin egen måde ved at prædike klart og stærkt for evangeliets værdier, som verden har hårdt brug for. I stedet for at skabe fjendebilleder eller mobilisere til kulturel kamp, kan vi bruge vores gamle prædikestole til at male evangeliets visioner for menneskehedens fælles bedste.

Dengang i 1539 blev præsterne sat til at angribe andre fra prædikestolen. I dag står vi skulder ved skulder til kirkelige festdage. Lad os bruge den enhed konstruktivt. Lad os, billedligt talt, prædike for freden frem for at gå i krig for troen. Det er det, kirken er kaldet til.


Nr. 335 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:00:00

Ingrid Ank: Der bor mennesker i Gaza. Det er ikke kompliceret Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er et tegn på en vis mængde visdom, når et menneske kan få øje på nuancer. Når hun kan tvivle og tøve og tænke og ikke bare inddeler verden i forsimplede modsætninger, der tilslører, at tilværelsen er kompliceret. Og der er akut brug for, at vi ikke forsimpler det komplicerede. Der er brug for, at mennesker med magt ikke forsimpler det komplicerede. At vi ikke reducerer virkeligheden til A versus B, land versus by, elite versus folk, traditionalister versus liberale, kvinder versus mænd, Israel versus Palæstina, EU versus USA. Og så videre.

Det hører med til tilværelsens kompleksitet, at kristendom og politik hører sammen – på en indirekte måde. Det er kun dem, der forsøger at forsimple tilværelsen, der bilder sig ind, at man kan skille det fuldstændig ad. "Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er," siger de og tror, de dermed har sat trumf på. Og overser, at bibelcitatet overhovedet ikke gør det lettere at være menneske. Det havde været meget enklere, hvis Jesus havde sagt: Lad være med at betale skat, og vend verden ryggen. I stedet fik vi en kirke, der forkynder, at det hellige er kommet til verden, er kommet ind i verden.

Så: De vise er dem, der forstår, at tilværelsen er kompliceret. De dumme er dem, der laver forsimplede modsætninger.

Men kan det også være omvendt? Kan det også være en flugt fra virkeligheden at kalde den kompliceret? Det hævder den palæstinensiske præst i den lutherske "Julekirke" i Betlehem, Mitri Raheb. Han skriver sådan her:

"Vestlige politikere og kirkeledere tør ikke støtte Palæstina. [...] De opfatter den russiske invasion i 2022 som en klar og grusom handling, der kræver støtte til det ukrainske folk, men samtidig beskriver de den israelske besættelse som kompliceret og ignorerer sagens klarhed i international ret. Beskrivelsen kompliceret bruges til at sløre den palæstinensiske sag og fremstille den som undtagelsen fra reglen" (Mitri Raheb, "Afkoloniser Palæstina", på dansk i 2024).

Det, der ifølge Mitri Raheb ikke er kompliceret, er, at Israel-Palæstinas historie er parallel til Canadas, USA's og Australiens i den forstand, at der i alle tilfælde er tale om lande, der ikke var øde og ubeboede på det tidspunkt, hvor en ny befolkning flyttede ind. Der boede mennesker. Men mens man i de øvrige lande jo efterhånden er begyndt at diskutere den kolonialistiske fortid, så opfattes Israel-Palæstina som noget andet. Her lyder svaret ofte, at det er "kompliceret".

Det er det også. Og staten Israel har – selvfølgelig – en anden historie end USA. Men spørgsmålet er alligevel, om henvisningen til "komplikation" er en undvigemanøvre. Om det er en fribillet til at slippe uden om virkeligheden. Det er det spørgsmål, Mitri Raheb rejser.

Og undviger man derved den ægte komplikation? For ligesom alle amerikanere, der er kommet til efter Columbus, jo ikke skal forlade landet, så er det heller ikke Rahebs pointe, at alle tilflyttere efter 1948 skal forlade Israel. Men vi skal kunne se, at området har en lang historie, og at der hele tiden har boet mennesker. Disse mennesker er ikke "de andre", "de fremmede". De er der. Og vi skal ikke – skriver Raheb – levere "teologisk software", der bidrager til at legitimere en brutal fremfærd eller gør det mere "kompliceret" at sige fra over for den. Eller som bidrager til at tilsløre det faktum, at området på intet tidspunkt i historien har været ubeboet. Og vi skal ikke, vil jeg tilføje, lade en fornemmelse af, at "det er kompliceret" bidrage til, at menneskeliv – ethvert og hver eneste menneskeliv – mister sin uendelige betydning og dermed lige så gyldige betydning som ethvert andet menneskeliv. Vi skal ikke bidrage til, at menneskeliv bliver vejet på forskellige vægte.

Og det er jo netop her, kirke og kristendom har noget at sige. Og måske er det "kompliceret" at finde politiske løsninger, der vil holde i fremtiden. Det er jeg ikke den, der kan svare på. Men uanset dette, har vi ingen gode grunde til at gemme os bag komplikationens maske i forhold til den enfoldige virkelighed: Der bor mennesker i Gaza. De udsættes for en helt ekstrem brutalitet. Og nu kigger hele verden et andet sted hen – mod Iran. Og der bor stadig mennesker i Gaza.

Det er den enfoldige virkelighed, der skal ses i øjnene: Der bor mennesker i Gaza. Det er ikke kompliceret.

Kirkeligt set skrives på skift af kirkeminister for Venstre Morten Dahlin, leder af Grundtvig-Akademiet og

redaktør af Grundtvigsk Tidende Ingrid Ank,

pastor emeritus Jens Ole Christensen, forfatter og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Lars Sandbeck og sognepræst Marie Høgh.


Nr. 334 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:00:00

Hvis livet ikke handler om retfærdighed, hvad handler det så om? Tryk Her

Tryk for at læse mere

1. søndag efter trinitatis

Lukasevangeliet 16, 19-31

De fleste mennesker kender til den følelse, at livet skal være nogenlunde retfærdigt. De fleste kender derfor sikkert også følelsen af, at livet ikke har givet en det, man forventede. Livet føles derfor uretfærdigt. Spørgsmålet er, om man skal finde sig i det.

I fortællingen om den rige mand og den fattige Lazarus hører vi, hvordan uretfærdigheden måske bliver udlignet efter døden. Den fattige Lazarus bliver båret hen i Abrahams skød. Den rige mand vågner i dødsriget, hvor han pines. Således vil det hele ende med, at retfærdigheden sker fyldest.

Karl Marx kaldte den slags fortællinger for opium for folket. Fortællingerne fik folk til at udholde uretfærdigheden her på Jorden. Men i virkeligheden gav fortællingen dem måske snarere en følelse af, at retfærdigheden skulle ske fyldest allerede nu. For med fortællingen er det nemt her på Jorden at udpege denne verdens rige mænd, der er ligeglade med denne verdens Lazarusser.

Længslen efter retfærdighed kan således slå om i en selvretfærdighed, hvor man allerede nu fjerner bestemte mennesker fra Jordens overflade. Det kan være en politiker, skuespiller eller anden, som i de selvretfærdiges øjne ligner den rige mand. Konsekvenserne af selvretfærdighedens hævn kan være frygtelige. Mon det er derfor, at Abraham ikke vil sende nogen, der kan advare den rige mands brødre, inden de dør? Fordi han ikke vil, at retfærdigheden skal være målestokken i livet her på Jorden? Fordi han ved, at trangen til retfærdighed lynhurtigt kan slå om i selvretfærdighed?

Men hvis livet på Jorden ikke handler om retfærdighed, hvad handler det så om? Det handler om Guds kærlighed, som gennemstrømmer alt levende. I stedet for at stræbe efter retfærdighed, skal vi derfor elske på trods af uretfærdigheden. For Guds kærlighed ender med at sejre over uretfærdigheden på korset. Kærligheden viser sig på korset at være retfærdigheden. I denne kærlighed vil vi få nye øjne at se med. I denne kærlighed vil den rige mand få øje på Lazarus og Lazarus vil få øje på den rige mand, og de vil se sig selv i hinandens blik. Deri ligger en ny begyndelse.

Søndagsordet skrives på skift af

domprovst i Ribe Morten Thaysen,

sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard,

lektor emeritus, cand.theol. Leif Andersen og

pastor emeritus Lisbeth Smedegaard Andersen.


Nr. 333 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:00:00

Grønlands nationaldag er et kulturelt samlingspunkt i en svær tid Tryk Her

Tryk for at læse mere

Avaaraq Olsen er borgmester for de 25.000 indbyggere i Sermersooq Kommune, der er mere end 10 gange større end Danmark og strækker sig fra østkysten til vestkysten af Grønland. Lørdag den 21. juni er Grønlands nationaldag, og fra morgenstunden går borgmesteren fra det venstreorienterede parti IA (Inuit Ataqatigiit) på talerstolen i Kolonihavnen i Nuuk. Kort efter vil der blive affyret tre kanonskud, og den traditionelle konkurrence, hvor sælfangere skal dyste om, hvor hurtigt de kan sejle ud og skyde en sæl, går i gang. Ikke blot i Nuuk, men overalt i byer og bygder i Grønland vil nationaldagen blive fejret med sælfangstkonkurrencer, kulturelle arrangementer og fester.

Den første grønlandske nationaldag blev indført af det daværende hjemmestyre i 1985, og traditionen fortsatte efter indførelsen af Grønlands Selvstyre i 2009. Det er blevet en stor folkefest, der holdes på årets længste dag i Grønland. En dag, der også blev fejret i den oprindelige inuitkultur, inden kristendommen kom til Grønland. I år markeres det også, at det er 40 år siden, at det grønlandske flag, Erfalasorput blev hejst for første gang.

"Nationaldagen er for grønlænderne ligesom jul uden julestress med formelle og uformelle indslag. Jeg voksede op i Narsaq i Sydgrønland, og der løber en lille å gennem byen. Min familie plejede at samles ved åen og spise grønlandsk mad, og den tradition har mange. Lige den dag er der ekstra stolthed over at være grønlænder," fortæller den 40-årige Avaaraq Olsen, der understreger, at dagen først og fremmest er en fejring af grønlandsk kultur, traditioner og sprog og ikke en partipolitisk markering.

Avaaraq Olsen vil i sin tale understrege alt det, der samler grønlænderne.

"Dagen minder os om, at vi er en del af noget større end bare at være enkeltindivider, " siger Avaaraq Olsen. 

Hun agter ikke at nævne den amerikanske præsident Donald Trump og hans ambitioner om at annektere Grønland.

"Jeg vil mene, at frygten for amerikanerne var meget stor i begyndelsen af året. Det har været opslidende for folk. Nu vil vi bare gerne nyde sommeren. Vi ved godt, at situationen ikke bliver lige så fredelig som for et halvt år siden, men vi vil gerne tilbage til den stille og rolige rytme. Det har givet os mere ro på at erfare, at verden støtter os. Det har været med til at sætte en dæmper på mange af de angsttanker, der kom i løbet af vinteren," siger Avaaraq Olsen blandt andet med henvisning til den franske præsident Emmanuel Macrons besøg i Grønland sidste weekend. 

Glade for EU's støtteOmkring 300 kilometer nord for Nuuk i byen Sisimiut vil borgmester i Qeqqata Kommune Malik Berthelsen fra det socialdemokratiske parti Siumut også betone betydningen af grønlandsk national identitet i sin tale. Borgmesteren gjorde sig tidligere på året bemærket ved at afslå et møde med den amerikanske vicepræsidents hustru, Usha Vance, under vicepræsidentparrets meget omtalte besøg i Grønland i foråret.

"I år vil jeg også nævne Donald Trumps adfærd i forhold til Grønland. USA plejer at værdsætte og værne om demokrati. Jeg håber, at Trump forstår, at grønlænderne som andre folkeslag har et ønske om at bevare selvstændighed uden undertrykkelse," skriver Malik Berthelsen i en e-mail.

Ifølge formanden for Grønlands Forfatterforening, Juaaka Lyberth, har den grønlandske nationaldag karakter af en samlende folkefest, der minder mere om nationaldagen den 17. maj i Norge end om den danske grundlovsdag.

"Ingen partiformænd eller repræsentanter for den grønlandske regering holder taler den dag. Det er primært kommunalpolitikere, der taler om lokale forhold og kulturel identitet mere end om forholdet til rigsfællesskabet og ønsket om selvstændighed. Men mon ikke Donald Trumps forsøg på at annektere Grønland får en indirekte betydning ved, at der kommer flere mennesker til morgensamlingerne. På den måde vil folk vise, at de står sammen og ikke ønsker, at Grønland skal være en del af en fremmed stat," lyder det fra Juaaka Lyberth.

For den 44-årige konsulent og tidligere politiker fra det danskvenlige Samarbejdspartiet, Tillie Martinussen, er nationaldagen også noget særligt. Hun skal hjælpe til, når en frivillig forening, hun er med i, arrangerer en alkoholfri fest for børn og voksne.

Tillie Martinussen understreger, at de amerikanske trusler om at annektere Grønland er et konstant underliggende bagtæppe. Lige nu er hun stærkt bekymret over den aktuelle amerikanske beslutning om at underlægge Grønland USA's nordlige kommando frem for den europæiske kommando. Men hun oplever også, at det seneste halve års krise har styrket den grønlandske identitet, sammenholdet med Europa og opbakning til rigsfællesskabet. 

"Mit indtryk er, at mange er meget glade for, at EU viser interesse og solidaritet med Grønland med besøg fra Emmanuel Macron og formanden for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen. Statsminister Mette Frederiksens (S) besøg var også populært, selvom mange syntes, det kom lidt sent. Mange håber, at præsident Trump har så travlt med andre konflikter, at han glemmer Grønland," siger Tillie Martinussen.

Også de fire grønlandske huse i Danmark fejrer den grønlandske nationaldag, og den grønlandske folketingspolitiker Aaja Chemnitz fra IA mener, at det amerikanske pres gør markeringen særlig vigtig.

"Vores nationaldag er en glædelig begivenhed, og i år bliver den kun mere vigtig at fejre. Den ydre trussel fra USA om at købe, kontrollere eller annektere vores land, handler også om at true vores kultur," skriver Aaja Chemnitz i en sms.


Nr. 332 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:00:00

De mest lyttede danske sangere synger ikke længere på engelsk, men dansk. "Det er tættere på hjertekulen" Tryk Her

Tryk for at læse mere

Siden 1990'erne har danske pop- og rockmusikere set det som en genvej til succes at synge på engelsk. Det har på få år ændret sig. 

I 1997 erobrede Aqua alverdens hitlister med "Barbie Girl", og i 2016 var det Lukas Graham, som med sangen "7 Years" opnåede at blive streamet over 100 millioner gange. Også på det danske hjemmemarked har sange på engelsk domineret indtil for ganske nylig. I 2020 var kun én ud af de 10 mest radioafspillede sange af danske kunstnere i Danmark på dansk, resten var på engelsk. Men i 2023 var der fem sange på hvert sprog, og i 2024 var 8 ud af 10 på dansk, viser nye tal fra organisationen Gramex, som varetager musikeres økonomiske rettigheder.

Også på den mest populære streamingtjeneste, Spotify, har dansksproget pop stjålet rampelyset. Lige nu er samtlige 50 mest populære sange af danske kunstnere i Danmark på dansk. Listen toppes af Annika og Lamin med "Stolt" og "En drøm om et menneske" med gruppen Aphaca.

"Det er et fantastisk skifte, der er sket," erklærer Frank Birch Pontoppidan, direktør i foreningen Spil Dansk, som siden 2001 har arbejdet for at få danske sangere og musikere udbredt i radioen og til koncerter. Han sammenligner de seneste års udvikling med årene fra omkring 1968 og 20 år frem, hvor dansksproget rockmusik slog igennem.

"Lige nu står vi i den anden guldalder for popsange på dansk," siger direktøren.

Ifølge Gramex er det syv af de 10 mest spillede danske kunstnere i 2024, Andreas Odbjerg, Blæst, Uro, Medina, Mumle, Mads Langer og Tobias Rahim, der synger på dansk, mens kun listens nummer 4, 6 og 10, Jonah Blacksmith, Christopher og Lukas Graham, synger på engelsk. 

Mads Langer er en af de kunstnere, der tidligere sang mest på engelsk, men sidste år skiftede han til rent dansksprogede album, fordi han oplever, at modersmålet tilfører sangene noget værdifuldt.

"Der er noget, der er anderledes. Det danske sprog er lige det tættere på min egen hjertekule, end jeg havde regnet med," siger Mads Langer, som tilføjer, at publikum i Danmark ser ud til at have fået den samme oplevelse af værdi i det danske sprog.

"Jeg kan forestille mig, at det taler ind i en nærhed i en globaliseret verden, hvor de alliancer eller tråde af forbundethed, der har været, føles tyndere, end de har gjort tidligere. Det er, som om man i højere grad vender blikket ind mod sit eget dna som land," siger han.

Henrik Marstal er musikforsker, musiker og forfatter til en række bøger om musik. Han ser også popmusikkens sprogskifte som udtryk for, at det nationale, nære og personlige i dag tillægges større værdi, mens 1990'ernes og 2000'ernes kultur var mere præget af globalisering og mere engelsksproget musik.

“Dansksproget musik er nemmere at relatere sig til rent emotionelt for mange lyttere. Det er mere umiddelbart, fordi det er vores modersmål. Og når man har en periode med et stort nationalt tryghedsbehov, så er det klart, at sange på dansk vinder frem,” siger Henrik Marstal og tilføjer:   

"I en uforudsigelig verdensorden, der er præget af uroligheder og kriser, har man et psykologisk behov for større tryghed og genkendelighed i hverdagen. Der er en fortrolighed i at omgive sig med dansksprogede kulturprodukter, og for mig at se er det en form for hverdagsnationalisme. Det at være dansk er ikke bare noget, vi er, det er også noget, vi lytter os frem til at være."

Samtidig peger Henrik Marstal også på, at der står i Danmarks Radios public service-kontrakt, at stationen skal tilstræbe, at mindst halvdelen af den musik, der spilles på  P3 og P4, er danskproduceret. Indtil for 10 år siden var det kun 30 procent.

Direktør Frank Birch Pontoppidan fra Spil Dansk fremhæver dansk kulturpolitik, DR's programlægning og især danske sangskriveres appetit på at bruge modersmålet som centrale forklaringer på popmusikkens nye sproglige vending:

"Jeg tror ikke, det handler så meget om verdenssituationen, som det handler om en ny, ung generation af sangskrivere, som skriver mere fra hjertet frem for at bruge de popmusik-skabeloner, branchen i mange år har dikteret," siger han og tilføjer:

"Mange af de yngre musiknavne har meget personligt at sige, og sangskrivere som for eksempel Guldimund er jo fantastiske med ord."


Nr. 331 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 19:00:00

Countrymusik har altid været "hvid" musik. Tryk Her

Tryk for at læse mere

I mit Facebook-feed dukkede der for kort tid siden et foto op med nogle af countrymusikkens gamle stjerner og et par stykker, der næsten kunne være deres døtre. Her sidder Linda Ronstadt, der lider af en neurologisk sygdom, i kørestol, Lucinda Williams ser ud til at være kommet sig lidt efter sit slagtilfælde, og Emmylou Harris smiler spagt gennem sine ansigtsløftninger. Bonnie Raitt sidder der også med en grå stribe i det røde hår.

Fotoet minder mig om, at det er musikere, som jeg har lyttet en hel del til gennem årene – her mangler bare en som K.D. Lang. Men den minder mig også om, at det er en musik med fremtiden bag sig. Det er en epoke, der er ved at rinde ud med disse musikere. Det er heller ikke noget, mine børn lytter til, selvom de er vokset op med den.

I sin grund er countrymusikken også noget bedaget, for selve dens livsnerve, der har rødder i det sentimentale og det nostalgiske, er måske heller ikke super aktuelt? I hvert fald er det årtier siden, at Ronstadt sang om længslen efter "Blue Bayou", hjemstavnen, som hun har lagt bag sig. Det er altid noget med at vende hjem til lykkelige dage – det kan være ved "Blue Bayou", eller det kan være i himlen ved Guds bord, når Harris synger "Orphan Girl" om den forældreløses længsler.

Countrymusikken har aldrig været bange for at rime hjerte og smerte og give den hele armen med violin og steelguitar. K.D. Lang sjæler den helt ud på overdrevet, når hun synger "I'm down to my last cigarette" om sorgen over at blive forladt af den elskede og bare sidde og vente forgæves en hel nat igennem.

Countrymusik har været den hvide befolkningsgruppes musik, som det så tydeligt fremgik af fotoet med lutter hvide kvinder af den gamle garde. Netop deres versioner af countrymusikken har dog været præget af både blues og rock, så helt ren i kanten har deres hvide musik ikke været. Sort musik har sat sit præg på den hvide, og det er der kommet masser af god musik ud af. Det er også godt sådan, for ellers havde den endnu lydt som dengang, Patsy Cline sang i 1950'erne. Der er sket noget med musikken, og det gør der også netop nu.

Beyoncé, der er sort, har skabt både ravage og begejstring med albummet "Cowboy Carter" med hittet "Texas Hold 'Em". Hun, der ellers har fået et hav af priser, blev ikke nomineret til Country Music Awards. Her brød man sig åbenbart ikke om hendes album og måske heller ikke om, at hun er sort. Eller i hvert fald farvet og udklædt som hvid.

Vi er så vant til, at trafikken går den anden vej: at hvide musikere bliver inspireret af sorte. Sådan har det været med både blues, soul, jazz og rap. Vi har også hørt Paul Simons stadig ubegribeligt gode album "Graceland", hvorpå han mikser amerikansk musik med sydafrikanske rytmer og særpræget sang.

Det gjorde han dengang, der endnu var apartheid i Sydafrika. Musikken vidner om, at åbenhed og gensidig inspiration gør musikken større og bedre. Det betyder ikke, at alle forskelle skal udviskes, og alt skal blandes sammen i en stor grå grød. Man må gerne rendyrke en stil, så der opstår en spænding mellem den og andre stilarter. Men på et tidspunkt må den også sættes på spil for at kunne bevare sig gennem fornyelse. Det er sådan, traditioner lever og består.

Men denne gang er det altså en sort, der trænger ind på et traditionelt hvidt område. Hendes udgave af Dolly Parton-klassikeren "Jolene" giver hun med en kraft, så den forsmåede kvinde ikke står tilbage som en noksagt, når Jolene er ved at løbe med hendes mand. Beyoncé tilføjer den gamle og hensygnende countrymusik en ny energi, der kan revitalisere den. Vi kan stadig høre Cline, Ronstadt og Lang. De bliver ikke overflødiggjorte, fordi de bliver ældre eller er døde for længst. Men nye generationer må også sætte deres præg på musikken, hvis ikke den skal ende på frilandsmuseum et sted i Texas eller Nashville, Tennessee.


Nr. 330 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 18:51:00

Politi beslaglægger bus efter vanvidskørsel: 'Det er for stor en straf' Tryk Her
Der er tale om en bus til fire millioner kroner, oplyser Umove, som driver Sydtrafiks busser.
Nr. 329 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 18:30:00

Historisk skifte: Britisk Underhus stemmer for at indføre assisteret selvmord Tryk Her

Tryk for at læse mere

Medfølelse.

Det var et af de centrale ord, da britiske parlamentarikere fredag stemte for en lov, som skal gøre det muligt for dødeligt syge at afslutte deres liv med lægeordineret medicin.

Medfølelsen handler på den ene side om, at uhelbredeligt syge med en forventet levetid på mindre end seks måneder skal have lov til at gøre ende på deres lidelser.

På den anden side handler medfølelsen om at give de samme dødeligt syge den bedste palliative pleje, indtil livet af sig selv rinder ud.

Over fire timers følelsesladet debat i Underhuset viser et dybt splittet parlament. Men i sidste ende stemte 314 for forslaget, mens 291 stemte imod. Dermed er flertallet svundet ind fra 55 til 23 i forhold til afstemningen ved andenbehandlingen i november.

Forslaget, som formelt hedder "Loven om hjælp til at dø", går nu til Overhuset, som nok kan foreslå ændringer, men ikke har de store muligheder for at stoppe loven, som dog først forventes at træde i kraft om fire år.

En stor del af fredagens debat handlede om lovens sikkerhedsmekanismer. Det førte blandt andet til den markante ændring, at folk, som vil dø, fordi de ikke spiser eller drikker, ikke vil kunne gøre brug af loven om assisteret selvmord. Ændringen skal specifikt forhindre, at loven benyttes af personer, der lider af anoreksi.

Muligheden for at gøre brug af loven vil kun være for personer over 18 år, som lægerne vurderer har mindre end seks måneder at leve i, og som mentalt er i stand til at tage den definitive beslutning.

Loven gælder kun for England og Wales, og man skal have været registreret hos en læge i England eller Wales i mindst et år. Det skal forhindre, at folk fra Skotland og Nordirland kan bruge loven ved at flytte til en anden del af det britiske rige.

Rent praktisk vil det foregå således, at patienten, der ønsker at gøre brug af loven om assisteret selvmord, skal rådføre sig med to læger med en uges mellemrum, og herefter er der 14 dages betænkningstid, efter der er givet tilladelse af et panel af tre andre eksperter.

Personen skal fysisk selv være i stand til at tage den lægeordinerede og endnu ikke definerede mikstur, som vil afslutte deres liv.

Hvis personer presser en anden til at tage sit eget liv, så kan de straffes med op til 14 års fængsel.

Lovforslaget bliver af flere i parlamentet set som et af de mest afgørende etiske og moralske lovforslag i årtier, på linje med indførelsen af aborten og afkriminaliseringen af homoseksualitet.

Debatten i parlamentet fredag afspejlede også, at det er op til hvert enkelt parlamentsmedlem at følge sin egen overbevisning, og den sædvanlige partidisciplin var således ophævet.

Becky Cooper fra Labour-partiet er selv læge, og hun forklarede fredag, hvorfor hun støtter loven.

"En god død er, hvad vi alle ønsker for os selv og for vore kære," sagde hun.

Argumentet imod handler blandt andet om, at det vil være starten på en glidebane, hvilket blandt andre blev fremført af den konservative Tom Tugendhat, der ligeledes føler, at lovens noget kliniske titel, "Loven om uhelbredeligt syge voksne (Afslutning på livet)", ikke helt fortæller, hvad der er på spil.

"Vi har alle i dag muligheden for at begå selvmord. Men når staten tager et liv, selv med personens accept, så er det en markant magtforskydning. Vi er heller ikke ærlige nok om ordvalget, når vi kalder det 'en assisteret død'. Det er 'assisteret drab' eller 'assisteret selvmord'," lød det moralske modargument fra Tom Tugendhat, som endte med at være en del af mindretallet.


Nr. 328 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 18:07:00

12 drab på kvinder bare i år: Forstå de otte faser, der ofte fører til partnerdrab Tryk Her
Forskning peger på otte faser, som kan lede op til det øjeblik, hvor en kvinde bliver dræbt.
Nr. 327 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 18:00:00

Trump skal træffe et valg om Mellemøsten. Og der er meget mere på spil end et muligt angreb på et iransk atomanlæg Tryk Her

Tryk for at læse mere

På blot en uge har Israel formået at ændre balancen i Mellemøsten og skabe en helt ny situation, hvor Rusland og Kina potentielt står til at miste afgørende interesser, hvis det iranske regime vælter. Det er denne delikate situation, der sent torsdag fik USA's præsident, Donald Trump, til at sige, at han vil beslutte sig for sine kommende skridt i løbet af de kommende to uger. 

Der er nemlig meget mere på spil end et muligt amerikansk angreb mod det underjordiske atomprojekt ved byen Fordow syd for Teheran. Uanset hvad USA vælger at gøre i forhold til Iran, har det allerede en enorm betydning for den geopolitiske situation og magtforholdet mellem USA, Rusland og Kina. For i modsætning til tiden før det israelske angreb, hvor både Rusland og Kina nød godt af Irans olieressourcer, er det nu blevet et realistisk scenarie, at USA får adgang til Irans olie. Præcis det er anledningen til de enorme regionale og internationale spændinger, frygten for en mere omfattende krig og Donald Trumps tøven med at bombe atomanlægget ved Fordow, som han uden besvær kunne have gjort for flere dage siden.

En uge efter Israels overraskelsesangreb mod Iran fortsætter den israelske hær med at svække Irans evne til at affyre missiler. Det iranske regimes militære infrastruktur rammes hårdt og det israelske flyvevåbens dominans af luftrummet over Iran betyder, at Israel i øjeblikket angriber det iranske atomprojekts forskellige installationer, når man vil. Den eneste undtagelse er det underjordiske atomprojekt ved Fordow, syd for hovedstaden Teheran. Her, siges det, har Israel brug for amerikansk hjælp, da Israel ikke selv råder over de tunge bomber, der kan ødelægge projektet ved Fordow.

Men Fordow er blevet en slags casus belli, en årsag til krig, for Kina og Rusland ud fra den betragtning, at hvis USA bomber Fordow, så risikerer ayatollahstyret at falde, og dermed vil Rusland og Kina miste deres dybe interesser i Iran. For Ruslands vedkommende vil det være intet mindre end en katastrofal udvikling. Så sent som i slutningen af april forhandlede Iran og Rusland om en olieaftale til en værdi af knap 30 milliarder kroner. Rusland har i årevis selv tjent penge på at købe og sælge billig iransk olie, ligesom Rusland også har importeret store mængder af iranske droner til krigen mod Ukraine. 

Hvis Rusland på sigt afskæres fra Irans olie og droner står Rusland ikke kun til at tabe krigen i Ukraine, men også til at blive ramt hårdt økonomisk og på energifronten. Det samme gælder Kina, der i årevis har nydt at købe Irans olie til underpris. Ifølge Wall Street Journal sælger Iran 90 procent af sin olie til Kina.

På den måde har Israels omfattende angreb på Iran ikke kun svækket det iranske regime, men også skabt en situation, hvor USA og især præsident Donald Trump får en strategisk fordel serveret på “et israelsk sølvfad”. En strategisk fordel som han nu skal beslutte sig for, hvad han ønsker at bruge til.

I det regionale perspektiv kan USA bruge sin fordelagtige position og et svækket Iran til at styrke og udbygge handelsalliancen mellem Indien, Golfstaterne, Israel og USA. Et svækket Iran vil også gøre det lettere at fremme en normaliseringsproces mellem Israel og Saudi-Arabien.

Præsident Donald Trump har også muligheden for at udnytte sin strategiske tyngde i den nyskabte situation i Iran til at presse Rusland, måske endda til at stoppe krigen i Ukraine. Truslen om, at USA kan afskære Rusland fra Irans olie, droner og lukrative aftaler, vejer tungt. Det er ikke noget tilfælde, at Ruslands præsident Vladimir Putin på det seneste har tilbudt sig selv som mægler mellem Israel og Iran. Han forstår, at der er meget på spil, at Rusland har meget at miste.

I marts 2025 holdt Rusland, Kina og Iran en fælles flådeøvelse. Man sendte et signal om øget samarbejde mellem de tre lande. Militært, økonomisk og strategisk samarbejde. Ingen af de tre lande havde forestillet sig, at Israel tre måneder senere ville ændre den geopolitiske magtbalance ved at overlade beslutningen om det iranske regimes fremtid - og dermed også de russisk-kinesiske interesser i Iran - til USA's præsident Donald Trump. 


Nr. 326 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 18:00:00

Nanna Thorhauge gjorde karriere i it-branchen, men så førte længslen hende til poesien, kirken og keramikken Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når Nanna Thorhauge tænker tilbage på sine 13 år i it-branchen, ser hun et effektivt menneske for sig. En nærmest maskinelt arbejdende kvinde, der gjorde alting i højt tempo og ikke havde tid til at lade livet forstyrre sig.

"Jeg har et billede for mit indre øje af mig selv, der cykler hen over Langebro i København i fuld fart og har fingeren konstant på ringeklokken for at få alle de cyklende turister ad vejen. Et par sekunder føltes som irriterende spild," siger hun.

Nanna Thorhauge smiler og tager en slurk af den kaffe, hun har stillet frem i Galleri Nygade 26A i centrum af Silkeborg, hvor hun for tiden udstiller nogle af sine nyere værker i keramik og tekstil. 

"Jeg arbejder stadig meget, men tjener betydeligt mindre, for nu at sige det mildt. Til gengæld arbejder jeg langsommere og er ikke i tvivl om, at jeg gør det, jeg skal gøre. Jeg kan godt sige, at jeg har fundet et kald – et kærlighedskald formet i ler og ord," siger hun.

Kærlighedsdigte til Gud

Udstillingen, der har titlen "BED" og undertitlen "Lad os alle bide" – med et citat fra den nu afdøde digter Simon Grotrian – består af keramikrelieffer og -skulpturer samt dåbsfade og dåbskander.

Derudover er der et par tekstilophæng med strikkede citater af Simon Grotrian fra hans posthume digt "Marianergravens brud". På relieffer, fade og kander er der også skrevet tekster i ler, både bibelvers og sentenser fra Simon Grotrians salmer og digte. Nanna Thorhauge har for eksempel sat sentensen "mørket greb det ikke" (Joh. 1, 5) sammen med Grotrians ord "Jeg tror på miraklerne". Og hun kombinerer "Da han grundfæstede himlen, var jeg der allerede" (Ordsprogenes Bog 8,27) med Grotrians ord "Gungrende som sølv igennem vand står månen op".

Hun opfatter Simon Grotrians salmer og digte "som kærlighedsdigte til Gud", og hun tror, at mange oplever, at deres tro og kærlighed kan finde en plads i salmerne.

"Jeg vil gerne gøre det samme med min keramik," siger hun.

Udstillingen består blandt andet af dåbsfade og dåbskander.
Udstillingen består blandt andet af dåbsfade og dåbskander. Foto: Tor Birk Trads

Nanna Thorhauge er vokset op i Aalborg med forældre, der begge arbejdede i det offentlige, og som blev skilt, da hun var lille. Der var kreativitet og fokus på fællesskab. Hendes bror havde stort talent for at tegne og valgte tidligt at gå kunstens vej, men Nanna Thorhauge følte sig mindre sikker på, om det kreative felt var hendes. Hun tog ganske vist på billedskole efter gymnasiet, men mest som en form for afstikker fra det fornuftige og mere målrettede uddannelsesvalg, som kom til at bestå i en uddannelse i humanistisk informatik og humanistisk datalogi fra Aalborg Universitet, suppleret af kurser på Handelshøjskolen og senere Journalisthøjskolen.

"Jeg blev færdiguddannet, da it-boblen var i gang med at vokse sig rigtig stor, så jeg fløj nærmest ind i branchen og blev headhuntet til det ene job efter det andet – med tiden også til mellemlederstillinger. Jeg tænkte ikke så meget over, om det nu også var det rigtige for mig, for det var enormt sjovt, og der var også noget eventyrligt over det, fordi det lå milevidt fra min opvækst i bofællesskaber i Aalborg," siger hun.

Burn rates og bonusser

Nanna Thorhauge arbejdede nogle år i USA og derefter i København, og der var masser af opgaver, penge og bonusser i omløb. 

"Vi talte om burn rates, som handlede om, at jo flere penge, du brugte, jo mere effektiv var du, og om vækstprognoser, som kunne basere sig på, at vi fra en måned til den næste var gået fra et salg på nul til et. Der var så mange ord og så meget bullshit, og med tiden blev jeg træt af det, men uden rigtig at mærke det," siger hun.

Nanna Thorhauge skiftede job i forsøget på at genfinde mening og arbejdsglæde, men det hjalp ikke for alvor, og da en tidligere chef headhuntede hende til en lederstilling, hvor hun fik eget kontor, havde hun mest af alt lyst til at lukke døren for at holde andre mennesker ude.

"Jeg orkede ikke mere og havde bare lyst til at være alene. Så sagde jeg op, selvom jeg måske burde have sygemeldt mig. Først siden kunne jeg se, at jeg havde tydelige stress-symptomer," siger hun.

Hun flyttede til Nordjylland, hvor hun i Løkken fandt sammen med et par lokale kunstnere, og sammen udviklede de idéen til at bruge de gamle bunkere på stranden til at skabe en form for spirituel sammenhængskraft. De fik midler til projektet, som de kaldte BunkerLove, og som resulterede i, at en lang række bunkere blev transformeret ved hjælp af malerier, lydinstallationer og performance. 

"Jeg tænkte mest mig selv som projektansvarlig, men i virkeligheden havde jeg en stærk længsel efter det poetiske og kunstneriske rum, hvor tvetydigheden kan få plads. Jeg sugede kunst og poesi til mig, og længslen efter selv at skabe noget med mine hænder voksede," siger Nanna Thorhauge.

I 2014 flyttede hun til Silkeborg og fik et job som fundraiser i Blå Kors. Hun var stadig ikke sikker på, hvilken vej hendes længsel efter poesi og kunst skulle føre hende, og hun tænkte, at hun i en kirkelig organisation kunne bruge sine erfaringer i en god sags tjeneste. Det oplevede hun også, at hun kunne, men jobbet var krævende og efterlod ikke energi til, at hun kunne udfolde sig mere kreativt formende, for eksempel med ler.

"Så da projektansættelsen var gennemført, sagde jeg ja til det, der kaldte på mig," siger hun.

Nanna Thorhauge i galleriet.
Nanna Thorhauge i galleriet. Foto: Tor Birk Trads

I faldskærm og i graven

I galleriet står en række små lerfigurer, som indgår i serien Christo – små figurer, som er skabt til, at de kan ligge i lommen og give tryghed og trøst. Eller blive lagt i en kiste eller en grav. Figuren er skabt med inspiration fra en italiensk kunstner i Assisi, hvis Maria-figur til at holde i hånden havde betaget den lokale sogne- og sygehuspræst Anette Kortegaard. Hun ville gerne have noget lignende, som hun kunne have med til sine samtaler og møder med patienter og pårørende og eventuelt forære dem. Derfor bad hun i 2021 Nanna Thorhauge om at formgive en figur, der kunne bruges til det formål.

Det blev Christo, en figur, som Nanna Thorhauge har lavet i mange eksemplarer – genkendelige, men alle forskellige, og som gives af hospitalspræster på regionshospitaler i Silkeborg, Aalborg, Randers og Horsens. 

Hun har også udviklet en variant af den med to figurer i en lille håndbroderet stofpose. Denne variant er lavet på efterspørgsel fra Aalborg Universitetshospital som ønskede noget, de kunne give til forældre, der får et dødfødt barn.

"Christo-figuren bliver virkelig brugt i langt større omfang og på mange flere måder, end jeg kunne drømme om. Jeg har hørt fra folk, der har haft den med i faldskærm i Australien eller har lagt den i graven til en ægtefælle eller har givet den til en døende, som kunne holde den i hånden i sine sidste timer. Jeg tænker, at det er en måde, mange mennesker deler det samme kærlighedsdigt, som netop kan være alles," siger hun.

Nanna Thorhauges Christo-figurer.
Nanna Thorhauges Christo-figurer. Foto: Tor Birk Trads

I den forreste del af galleriet står to dåbssæt, hvor der er indarbejdet dråber af sølv, og ord fra Bibelen og Simon Grotrian. Dem har Nanna Thorhauge udviklet i samarbejde med smykkekunstner Louise Nordvig, som hun fortsat eksperimenterer sammen med. Til Christo-figurerne har den lokale digter og forfatter Ingrid Mejer Jensen skrevet to korte tekster, der kan læses som bønner eller digte, og en anden lokal, Berit Stubkjær, har lavet grafisk design. Nanna Thorhauge lægger stor vægt på, at hendes værker er skabt i et organisk samspil med mennesker, hun har mødt og har mærket, at hun og hendes kunst skulle lade sig berige af.

"Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle være kunstner og havde ikke tænkt, at jeg skulle lave kunst til kirken eller udtrykke tro med min kunst. Men så lærte jeg den lokale festival for lirke, kultur og kristendom i Silkeborg, KK44 Festival, at kende. Her fandt jeg rum til fortolkninger i troens univers, som jeg syntes, var lidt i tråd med BunkerLove-projektet," siger hun.

Hun lærte den daværende koordinator for KK44 Festival, Ingrid Mejer Jensen, at kende, og det blev grundlaget for et samarbejde blandt andet omkring Christo-figurerne. Det var også via Ingrid Mejer Jensen, at hun begyndte at forstå kristendommen og folkekirken.

"I Silkeborg Kirke mødte jeg to ord og et punktum, som for alvor sendte mig ud på en ny livsbane," siger hun – med henvisning til det nye alterparti til kirken, som kunstneren Peter Brandes skabte i 2017. På alterbordet står ordene "Nåden er.", forfattet af digteren Simon Grotrian, som Nanna Thorhauge på det tidspunkt ikke kendte noget til.

"Ordene ramte mig med stor styrke. Så jeg gik på biblioteket og lånte alle de bøger, jeg kunne finde af Simon Grotrian. Og i hans tekstunivers var det, som om troen blev tilgængelig for mig igen," siger Nanna Thorhauge.

Kirke og kristendom fyldte ikke meget i hendes opvækst, omend hendes farmor af og til tog hende med i kirke og også bad fadervor med hende.

"Jeg er sikker på, at det er min farmors fortjeneste, at mit nervesystem stadig bliver beroliget, når jeg beder fadervor. Hun gav mig en fornemmelse for troen, som jeg er meget taknemlig for. Dengang førte det til, at jeg af egen drift blev døbt og konfirmeret som 13-årig, og selvom jeg siden gled væk fra kirken, tror jeg, at der har ligget et kim, som kunne vokse, da jeg mødte Grotrians digte," siger hun.

I årene i it-branchen var Gud og kirke helt fraværende, og Nanna Thorhauge følte sig ikke fortrolig med hverken gudstjeneste eller salmesang. Derfor havde hun heller ikke selv tænkt på, at hun skulle forme tro i ler. Men det ændrede mødet med Simon Grotrians ord ved.

"Jeg blev så inspireret og gik i gang med at lave nogle relieffer med hans tekster. Først bagefter slog det mig, at jeg nok burde spørge ham om lov. Så jeg kontaktede ham, og sådan begyndte et venskab, som var præget af Simon Grotrians meget store generøsitet og åbenhed. Han sagde ofte, at han ikke kunne andet end at skrive, og hvis nogen kunne bruge hans ord til noget, var han glad," siger Nanna Thorhauge.

Kristendommen fyldte ikke i Nanna Thorhauges barndom, men i dag fylder den i hendes kunst.
Kristendommen fyldte ikke i Nanna Thorhauges barndom, men i dag fylder den i hendes kunst. Foto: Tor Birk Trads

Ringen blev sluttet

Siden sit første møde med Grotrians ord i Silkeborg Kirke har ord fra hans digte og salmer sammen med korte uddrag af bibeltekster været gennemgående i hendes kunst, og den eksperimenterende åbenhed i hans form har givet hende en følelse af også at kunne arbejde frit – uden at være bundet af bestemte normer og traditioner inden for kirkekunsten.

Allerede i 2017, da hun gik på et keramikkursus i Silkeborg, foreslog en af de andre deltagere på kurset, at Nanna Thorhauge skulle forsøge sig med et dåbsfad. 

"Jeg forstod ikke, hvor hun fik den idé fra, men blev grebet af tanken og lavede et dåbsfad, som siden er blevet købt af Væggerskilde Kirke. Så min medkursist så nok noget, jeg ikke selv kunne se dengang. Og sådan er det i høj grad med min kunst. Jeg former det, jeg ikke kan sige på andre måder – og som jeg ofte ikke selv kan forstå, før jeg har skabt det."

Flere har påpeget, at hendes formsprog kan minde om kalkmaleriernes, og en stor drøm er, at der en dag er en kirke, som allerede har nogle flotte kalkmalerier, der henvender sig for at få nyt kunstnerisk inventar til kirken.

"Jeg vil elske at gå i samtale med kalkmalerierne, sådan som jeg er i samtale med Grotrians salmer," siger hun.

Om der har ligget en form for plan med Nanna Thorhauges vej fra it-branchen til livet som kunstner, er hun ikke så sikker på. Men over de sidste par år har hun fundet ro i, at hun skal lade sine hænder forme det, som længslen og lysten fortæller hende – uden at have en stringent strategi for det.

"Jeg har ofte hørt, at det ikke er specielt smart for en kunstner at lave religiøs kunst. Og jeg har også tænkt, om jeg ikke snart er færdig med at lave Jesus-figurer. Men jeg lader det, som vil ud, komme ud – og er undrende og taknemlig over, at det bliver taget imod med åbenhed," siger hun.

Og da den præst, der konfirmerede hende for over 35 år siden, under Himmelske Dage i Silkeborg, stod i galleriet sammen med sin mand, føltes det, som om en ring blev sluttet. 

"Det, der fik mig til at blive døbt og konfirmeret dengang, var nok i bund og grund den samme længsel, som fik mig til at gå ind i kirken og stoppe op foran Simon Grotrians ord, og som får mig til at forme mine egne digte til livet og kilden til det," siger hun.

Foto: Tor Birk Trads

Nr. 325 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 18:00:00

Lars Christian Lilleholt: Jeg er glad for, jeg voksede op på en kristen institution Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvad er det første, der falder dig ind, når du læser søndagens tekst?

At det er en voldsom og også provokerende tekst. Hvad i alverden vil evangelisten Lukas med den? Hvad handler den om? Min umiddelbare reaktion er, at den afspejler en tidløs interesse for, hvad der sker, når vi dør. Den har Jesus og hans tilhørere også kendt til. Og de jødiske farisæere har vendt spørgsmålene: Hvem fører de døde videre til graven, og kan de tale? Får de det i døden, de fik i livet, og kan man nå at advare sine nærmeste? Det, jeg læser, at Lukas i virkeligheden vil sige, er: Hold nu op, I ved, hvad Guds vilje er. I ved, hvad meningen er, og hvad I skal, for Guds ånd bor i jer. Og det er for eksempel at tage sig af den fattige og give ham noget at spise og drikke. Det er en spændende tekst, og fortællingen om Lazarus er den første i en række af tekster, som de kommende søndage kommer til at handle om griskhed, grådighed, pengerigelighed og vellevned.

Hvis du skulle prædike over bibelstykket, hvem ville du så lade teksten handle om?

Så ville jeg tage fat i, at vi har et ansvar for vores medmennesker og for vores verden. Det er ikke længe siden, at det var pinse, hvor vi fejrede den ånd, der bor i os. Vi ved, hvad Gud vil. Men lever vi op til det, når mulighederne og chancen er der, eller opdager vi det for sent ligesom den rige mand i teksten?

Fortæl en historie fra dit eget liv, som du tænker på, når du læser dagens tekst?

Jeg er vokset op på en kristen døgninstitution under det, der engang hed Ungdommens Vel, nu KFUM og KFUK. Der var opgaven at tage ansvar for nogle af de unge, som ikke havde haft de samme muligheder, som jeg og andre børn og unge fra velfungerende familier måske havde. Under min opvækst blev jeg særlig opmærksom på det at tage et ansvar for de mennesker, som har det svært. Vi boede på døgninstitutionen, hvor min far var leder, og som hvilede på et kristent grundlag. Jeg var glad for at vokse op der, fordi det gav mig indsigt i nogle menneskers liv, som havde brug for, at samfundet gav dem en hjælpende hånd for at komme videre i tilværelsen. Det, der glædede mig mest, var, når det gik godt, og selv den dag i dag, møder jeg folk, der dengang boede på institutionen, som fortæller mig, hvor glade de var for at være der. Værdierne derfra har jeg taget med mig videre også i mit politiske arbejde.

Hvem har lært dig mest om kristendommen i dit liv?

Det har mine forældre, men jeg har også lært meget gennem mit mangeårige engagement i FDF og FPF. Der tilbragte jeg mange timer som barn, hvor der både var plads til fritidsliv og en forening.

Hvilken bibelsk fortælling har haft størst betydning for dig?

Der er ikke en speciel tekst, der har stor betydning for mig. Det har de alle, for jeg er et grundlæggende kristent menneske.

Hvornår var du sidst i kirke?

Jeg var til andagt i Folketinget så sent som i sidste uge, hvor hospitalspræst Lotte Mørk prædikede. Sammen med Søren Gade (V) og Ida Auken (S) var jeg medinitiativtager til at genindføre andagten på Christiansborg. Og det gjorde vi, fordi Danmark er et kristent land, og fordi andagterne giver anledning til, at folketingsmedlemmer og ansatte i Folketinget, som har lyst til at høre det kristne budskab, har muligheden for det. Og så er det et rigtig godt frirum fra en travl hverdag at mødes om Guds ord. Jeg går også i kirke, men jeg kunne godt være en mere flittig kirkegænger.

Hvad har været den bedste gudstjeneste, du har deltaget i?

Den gudstjeneste, hvor mit barnebarn Karl blev døbt i Odense Domkirke, og hvor den nye biskop over Fyns Stift Mads Davidsen prædikede. Det var en god oplevelse. Biskoppen talte meget direkte til dåbsforældrene og til de mange unge, der var i kirke den dag, om betydningen af barnedåben, og det var godt, at han understregede betydningen af, at børn bliver en del af det kristne fællesskab, synes jeg.

Hvad har været din værste oplevelse med en gudstjeneste?

Jeg har aldrig oplevet sådan en gudstjeneste. Når jeg har deltaget i gudstjenester eller begivenheder i kirken har jeg som oftest fået et godt indtryk. Det er ikke altid, jeg er enig med præsten, men man skal kunne lade sig udfordre, og jeg synes, det er godt, når præsterne giver deres prædikener et indhold, som man kan forholde sig til. Jeg bryder mig måske ikke så meget om, når præsten begynder at fordømme eller gerne vil tages til indtægt for, at kirken mener noget bestemt, men præster og kirker har forskellige tilgange, og det er positivt. Det er forskelligheden, der er folkekirkens styrke. Gudstjenester skal ikke være ens.

Hvad er højdepunktet ved gudstjenesten?

Jeg ser altid frem til prædikenen. Som politiker er det rart engang imellem bare at lytte og lade sig inspirere og få mulighed for at tænke over nye perspektiver, som man ikke var opmærksom på. Jeg får god energi til gudstjenesten.


Nr. 324 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 18:00:00

Hospitalspræst: Når patienterne oplever dæmoner, er jeg ikke nærig med Guds velsignelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det sker, at patienter i psykiatrien fortæller sogne- og hospitalspræst Dorte Østergaard Christensen om oplevelser af noget dæmonisk. Af onde stemmer eller djævelske væsner, der kravler ud af væggene. I de situationer gør hun sig umage for at lytte mere, end hun taler. Hun forsøger at møde det lidende menneske med rummelighed og accept – også af dette menneskes sygdomserfaring.

"Jeg har ikke gjort det i eksorcisme, og jeg er bevidst om, at det er sygdommen, der taler, når patienterne beskriver den slags for mig. At det er nogle forestillinger, som sygdommen frembringer. Men det er ikke min opgave at afvise, at det er virkeligt for dem, for i det øjeblik er det deres virkelighed, at der er en djævel, eller at noget ondt er ude efter dem," siger hun.

Dorte Østergaard Christensen er vokset op med kirke og kristendom som et nærværende element i tilværelsen. Det meste af sit liv har hun været engageret i spejderarbejde, og i gymnasietiden var hun aktiv i Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse. Hun var dog ikke overbevist om, at hun skulle vælge teologien, men overvejede både dansk og litteratur. Under et højskoleophold fangede teologien imidlertid hendes interesse på en dybere måde, med stor inspiration fra den dengang nyuddannede teolog Inge Lindhardt, der engageret underviste i faget livsoplysning og etik.

På studiet på Aarhus Universitet var hun begejstret for både fagene og fællesskabet med de andre studerende, men et helt særligt fællesskab fik hun med en teologistuderende fra Københavns Universitet, som senere blev hendes mand. Deres forhold fik hende til at flytte til København.

"I løbet af de næste år færdiggjorde vi begge studiet, og i samme periode fik vi vores to første børn og arbejdede på skift som blandt andet konfirmandunderviser, kirketjener og kordegn. Så da jeg blev færdig, havde jeg et ret godt kendskab til kirken," siger Dorte Østergaard Christensen.

Hun blev cand.theol. i 2009 og fik samme år ansættelse som sognepræst i Præstebro Sogn i Herlev. Her var hun frem til 2019, hvor hun blev ansat i sin nuværende stilling som sogne- og hospitalspræst i Gentofte. Her bruger hun halvdelen af sin tid i sognet på blandt andet gudstjenester, vielser, barnedåb og bisættelser, og halvdelen i den afdeling af Psykiatrisk Center København, som har til huse på Gentofte Sygehus.

Hun er uddannet teolog fra Aarhus og Københavns Universiteter og har siden taget efteruddannelse inden for sjælesorg og senest traumeorienteret yoga. Hendes erfaringer og kompetencer bruger hun i arbejdet som hospitalspræst. Fælles for hendes aktiviteter er, at hun gerne vil formidle det særlige, som kristendommen ifølge hende kan bibringe i en tung livssituation.

"Mange af de mennesker, jeg møder, har været selvmordstruede, er dybt depressive eller har mange brudte relationer i deres liv, og jeg ser det som min fornemste opgave at lytte og at formidle Guds nærvær midt i lidelsen og håbet om, at der stadig er muligheder for nye opstandelser i deres liv," siger hun.

Hun taler med patienter med meget forskellig baggrund, og langtfra alle kalder sig kristne. Men mange vil gerne tale om åndelige emner, og ganske mange vil også gerne have, at præsten beder en bøn for eller med dem.

"Især når vores egne ord kommer til kort, kan bøn og velsignelse være stærke ritualer."

Hun tilføjer, at især velsignelsen kan virke stærkt og være "som en hånd på et brudt menneskes sjæl, der varmer og letter lidt, fordi man mærker, at man ikke skal bære det hele alene".

Dorte Østergaard Christensen oplever, at kristendommen kan være med til at give mennesker en anerkendelse af den brudthed, de fleste erfarer i livet, og samtidig formidle et håb og en tro på genoprettelsens mulighed, helbredelse og trøst.

"Det bedste ved at være præst er at være med til at formidle, at vi har brug for føde til ånden, ikke kun til kroppen og fornuften, og at vi har brug for at mærke kærlighedens og fællesskabets styrke. Det sværeste er, når man er nødt til at skuffe folk, fordi tiden ikke slår til," siger hun.

Fritiden bruger Dorte Østergaard Christensen blandt andet på samvær med sin mand og parrets fire børn, hvoraf en bliver student på hendes runde fødselsdag, på gåture med hunden, på haven og på at bade i havet.


Nr. 323 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 18:00:00

Fra kul til kultur: Nordengelsk by har undergået en spændende forvandling Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når man i dag går en tur langs Newcastles flodpromenade, er det svært at forestille sig, at dette sted engang var domineret af talrige skibsværfter og fabrikker og var centrum for udskibning af store mængder kul.

I dag er tidligere tiders forurening og sværindustri nemlig afløst af kultur og folkeliv i den nordengelske metropol, hvis officielle navn er Newcastle upon Tyne.

Navnet indikerer, at byen ligger langs Tyne-flodens bredder, men i daglig tale kaldes byen blot Newcastle. Tyne-floden er cirka 100 kilometer lang og udmunder i Nordsøen. Newcastle ligger på den sidste del af strækningen, og fra centrum er der cirka 12 kilometer ud til havet.

Newcastle lå oprindelig kun på den nordlige side af floden, mens den selvstændige by Gateshead lå syd for floden. I dag er de to byer dog vokset sammen, og Gateshead er en integreret del af Newcastle.

Området omkring floden har forvandlet sig fra et trist industriområde til et af byens mest attraktive. Det gælder ikke mindst for Quayside, der er et dejligt sted at spadsere en tur.

Her vrimler det med restauranter og barer, og i sommerhalvåret er der udendørs servering, som de lokale flittigt benytter, hvis det da ikke lige regner. Især fredag eftermiddag og aften samt lørdag er der liv og glade dage. Der er opstillet diverse bænke langs promenaden, hvor man kan sidde og nyde udsigten over floden og det forbipasserende liv.

Grainger Market rummer et utal af små forretninger og madboder med fødevarer, blomster og andre varer. Foto: Jesper Møller Om søndagen lokker det store udendørs Quayside Sunday Market, hvor småhandlende sælger hjemmelavede varer og andre lokale produkter.

Spektakulære broerEt kapitel for sig selv ved Tyne-floden er de syv broer, der forbinder Newcastle og Gateshead. De adskiller sig meget fra hinanden, og flere af dem er ganske spektakulære.

Det gælder blandt andet den store grønne Tyne Bridge, hvis sjove lille rød-hvide nabo er den såkaldte Swing Bridge. Denne fodgængerbro fra 1876 er ganske lav, og derfor kan den svinge til siden, når større skibe skal sejle op eller ned ad floden. I øjeblikket er denne funktion dog ude af drift, men hvis alt går efter planen, vil broen atter kunne svinge til siden, når den næste år kan fejre 150-årsjubilæum.

Så er der broer for alle pengene. Her fire af de syv broer over Tyne-floden samt flodpromenaden Quayside til venstre. Foto: Jesper Møller Den flotteste bro er også den nyeste af slagsen – Gateshead Millennium Bridge. Den skulle have åbnet i 2000 – heraf navnet – men det skete dog først året efter. Broen har vundet flere arkitektoniske priser for sit specielle design. Den kombinerede fodgænger- og cykelbro kan nemlig vippe op, så også den giver adgang for forbipasserende skibe. Den 126 meter lange bro er særdeles spektakulær – både i vippet og ikke-vippet tilstand – og den er på rekordtid blevet et af byens vartegn.

Nutidskunst og koncerterGateshead på den modsatte flodbred er bestemt også værd at besøge, og her venter blandt andet store kulturelle oplevelser.

Det gælder ikke mindst Baltic, som er et af verdens største udstillingsområder for nutidskunst. Det er indrettet i en gammel kornsilo og huser diverse skiftende udstillinger af moderne kunst. Som en ekstra bonus er der gratis adgang.

Ganske tæt på Baltic ligger en anden kulturmastodont i form af The Glasshouse. Det er et stort koncertcenter i glas og stål, der er tegnet af stjernearkitekten Norman Foster. Koncertcentret danner ramme om alverdens musikalske oplevelser, ligesom der på pladsen udenfor fra tid til anden er gratis friluftskoncerter.

The Glasshouse er specielt imponerende om aftenen, når bygningen er lyst op og reflekteres i floden.

Kristeligt Dagblad var inviteret af Norwegian og Newcastle Gateshead Initiative, der har betalt turen.


Nr. 322 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 18:00:00

Der er altid vindere og tabere ved pølens kant Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vi er netop vendt hjem fra en uge i Nice. Det helt store udtræk i en generøs venindes hus, hvor en håndfuld vennepar skulle feriere for fjerde år i træk. Denne gang var der føjet to spædbørn til børneflokken, der således var røget op på otte. Desuden var der lagt et par ekstra varmegrader til, hvorved dagtemperaturen landede på lige over de 30 i skyggen.

Det er den stillestående varme, hvor et menneske hele tiden sveder en anelse over hele kroppen, og hvor enhver anstrengelse fører til et svedbad. Og glemmer man sin sodavandsis i solen, er den smeltet på sekunder. Det er ikke som på en junidag i Danmark, hvor sådan en trekantsis snildt kan ligge 10 minutter i blæsten uden at ændre form.

Den dundrende varme sløvede de voksnes bevægelser, men virkede omvendt som dynamit på de yngstes leg. Der opstod faste ritualer og lege i den lyseblå svømmepøl, særlige beskyttede domæner i huset og indforståede ejerforhold til de oppustelige badedyr, der lå og stirrede på en. Ved denne slags sociale begivenheder, er der ting, man åbenhjertigt deler med andre voksne, ligesom der er ting, man gør klogt i at holde for sig selv. Andres frustrationer og suk tåles i begrænset omfang, deciderede udbrud tolereres ikke. Børn må gerne bryde ud i gråd, imens de voksne må gemme deres tårer til børnene er puttet.

Det med at være 17 sjæle under samme tag stiller krav, ikke mindst når der er skruet så meget op for det hele, som der er: varmen, lydniveauet, de mange børns ønsker, der blander sig i en kakofoni af skuffelse og begejstring, når ikke alle kan få den samme is – eller når den er smeltet. Der er altid vindere og tabere ved pølens kant.

Jeg måtte selvfølgelig arbejde med mig selv, så jeg kunne fremstå diplomatisk og i faderlig øjenhøjde i den her kompakte sociale arena. Overskud er familieferiens supervåben. Der var dog øjeblikke, hvor angstens sved fik samlet sig på min soltørre overlæbe. Når andres børn fik kastet en madraspumpe ned over ens tæer med en kolossal kraft, helt uden at forholde sig til den tindrende smerte dette overfald måtte medføre. Øjeblikke, hvor låget hoppede og dansede ovenpå min tålmodighed, der skiftede form i varmen, fra fast til sprutkogende damp.

Man rammes af tanker om ensom flugt til det nærmeste bytorv, hvor man så kan sidde og skumle over sin avis og med en kølig pastis. Som franske fædre sikkert har gjort i 200 år, når alt sejlede derhjemme.

Jeg valgte faktisk også at flygte, dog med min søn i hånden. Huset lå for foden af et massivt bjerg, Baou de Saint-Jeannet, som kunne bestiges på et par timer. Så med vand i flasken og søde sager i tasken, begyndte opstigningen i det uvejsomme terræn. Den ene dag med vores mellemste, den anden med den ældste. Den yngste opførte sig eksemplarisk hjemme i moders favn.

Jeg kom flere gange til at tænke på Abrahams ofring af Isak på Morijas Bjerg, ikke fordi jeg følte mig kaldet til at ofre min søn, men fordi vi steg mod toppen på hemmelighedsfuld vis. Vi gik der, prustende i heden, far og søn, spiste lune karameller og talte om citronsommerfugle, fossiler og lidt om Guds almagt. På vandringen opstod omsider den fred, vi havde manglet nede i huset. Pulsen steg godt nok, men roen sænkede sig tiltrængt.

Den kontrollerede flugt kan noget. Vi lærer livet igennem at indgå i fællesskaber på kryds og tværs. Og fællesskaber ér uvurderlige og livsnødvendige. Alligevel er det sært forfriskende at gøre som ørkenfædrene og trække sig tilbage fra verden. Om ikke andet så bare for en stund, når ens tålmodighed er brugt op. Så klarer man snildt et par larmende timer i pølen bagefter med badedyrene flyvende om ørerne.


Nr. 321 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 17:44:00

Mette Frederiksen har fået et æsel i jubilæumsgave: Gæster fra nær og fjern deltog i fejringen Tryk Her
Statsministeren fejrede i dag sit 10-årsjubilæum som formand for Socialdemokratiet.
Nr. 320 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 17:40:00

Partier vil have sproglov: 'Skal vi kalde en airfryer for en luftfritøse eller en babylift for en spædbarnskurv?' Tryk Her
Når krisen kradser, går vi mere op i at værne om vores sprog, mener ekspert.
Nr. 319 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 17:39:27

To mænd sigtes for at levere håndgranat til attentat mod Global Aktion Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da organisationen Global Aktions lokaler på Wesselsgade på Nørrebro i København 13. januar blev udsat for et brandattentat, blev der efterfølgende fundet en u-detoneret håndgranat på fortorvet.

Håndgranaten blev angiveligt leveret af to mænd, som tidligere på året blev varetægtsfængslet i en anden sag om fire håndgranater, der blev opbevaret i Glostrup.

Det kan Sjællandske Nyheder fredag fortælle efter oplysninger fra Københavns Politi.

Ifølge mediet mener Københavns Politi, at de to sigtede fra håndgranat-sagen forinden brandattentatet har overdraget håndgranaten, som blev fundet på fortorvet.

De to er henholdsvis 27 og 32 år, og sidstnævnte har ifølge Sjællandske Nyheder begået sig i bandemiljøet.

Mændene er ikke sigtet for selve brandattentatet, og mediet har ikke kunnet få svar på, om de har overdraget håndgranaten direkte til en eller flere af de personer, som politiet har sigtet for selve angrebet.

I sagen om selve brandattentatet sidder to mænd - en 19-årig britisk mand og en 20-årig somalisk mand - varetægtsfængslet for alvorlig brandstiftelse. De nægter sig skyldige.

Ved brandattentatet blev der kastet en brosten gennem vinduet til Global Aktion og sat ild til lokalerne med brændbare væsker. Beboere kom i overhængende livsfare, lyder det i sigtelsen.

Politiet har tidligere oplyst, at det er en af politiets hypoteser, at der er personer, som har "bestilt" eller på anden måde har fået andre til at udføre attentatet.

Den anden sag om håndgranater, som den 27-årige og 32-årige er fængslet i, omhandler ifølge Sjællandske Nyheder fire håndgranater, som angiveligt blev gemt i et grønt område ved Tavleholmsvej i Glostrup.

Den ene, der var en attrap, blev overdraget til en mand på en villavej.

I den sag er der retssager på vej mod to andre sigtede, som er sigtet for at overdrage attraphåndgranaten. De ventes at tilstå. En femte i den sag er blevet løsladt. Det er uvist, om sigtelsen bliver droppet mod vedkommende.

/ritzau/


Nr. 318 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 17:36:00

Nykåret Champions League-vinder skifter til dansk oprykker Tryk Her

Nr. 317 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 17:34:22

Danmark og 13 andre lande vil stramme grebet om russisk skyggeflåde Tryk Her
Danmark og 13 andre lande vil stramme grebet om russisk skyggeflådeDanmark er sammen med flere andre...
Nr. 316 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 17:18:00

Havn genopstår efter stormfloden i 2023 Tryk Her

Nr. 315 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 17:05:01

Lav likviditet i aktiemarkedet – sådan lukker de danske aktier Tryk Her
Lav likviditet i aktiemarkedet – sådan lukker de danske aktierInvestorerne holdt sig langt væk fra d...
Nr. 314 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 17:02:00

Nabokommuner strides om vindmølleprojekt: 'Vi er enige om at være uenige' Tryk Her
Tre vindmøller på grænsen mellem Aarhus og Syddjurs har sat sindene i kog i Østjylland.
Nr. 313 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 16:38:23

Flere lande lukker ambassader i Iran og evakuerer ansatte Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere lande har midlertidigt valgt at lukke deres ambassader i Irans hovedstad, Teheran, og evakuere ansatte på grund af den væbnede konflikt mellem Israel og Iran.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Schweiz, Slovakiet og Australien siger fredag, at de lukker ambassaderne midlertidigt og evakuerer ansatte fra Iran.

- Alle udstationerede medarbejdere har nu forladt Iran og er i sikkerhed, lyder det fra det schweiziske udenrigsministerium i en erklæring og tilføjer, at medarbejderne ville vende tilbage til Teheran, så snart situationen tillader det.

Australien siger, at de lukker ambassaden på grund af et "forværret sikkerhedsmiljø".

- Den australske regering har beordret alle australske embedsmænd og pårørende til at forlade landet, siger Australiens udenrigsminister, Penny Wong, ifølge Reuters.

Storbritannien siger fredag, at landet midlertidigt fjerner britisk personale fra ambassaden i Teheran. Ambassaden bliver dog fortsat drevet på afstand.

Flere andre lande har allerede suspenderet deres arbejde på landets ambassader i den iranske hovedstad. Det gælder Bulgarien, Tjekkiet, New Zealand og Portugal, skriver Reuters.

Konflikten mellem Israel og Iran blev udløst af israelske angreb på Iran natten til fredag i sidste uge. Siden da har de to lande angrebet hinanden dagligt.

Udenrigsministeriet i Danmark oplyste tidligere på ugen til Ritzau, at Danmark ikke har iværksat evakueringer af danskere fra hverken Israel eller Iran.

Udenrigsministeriet oplyser fredag eftermiddag til Ritzau, at den danske ambassade fortsat er åben i Teheran.

Det samme er den norske ambassade, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Fredag mødes udenrigsministrene fra Storbritannien, Frankrig og Tyskland med Irans udenrigsminister i Genève i Schweiz til forhandlinger om Irans atomprogram.

/ritzau/


Nr. 312 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 16:34:00

Fik Jon Stephensen også tilbudt penge for at opgive Folketinget? Nej, siger Moderaterne Tryk Her
Ny bog rejser spørgsmålet, men Moderaterne afviser at kende til, at Jon Stephensen fik tilbudt penge.
Nr. 311 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 16:30:00

Robot scanner gravide maver: Jordemødre slipper for ømme arme Tryk Her
I Nordjylland har man udviklet verdens første scanningsrobot.
Nr. 310 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 16:28:03

Britisk underhus stemmer ja til aktiv dødshjælp Tryk Her
Britisk underhus stemmer ja til aktiv dødshjælpStorbritannien har fredag taget et historisk skridt i...
Nr. 309 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 16:26:28

EU forbyder minkavl fra 2027 – Danmark søger om særordning Tryk Her
EU forbyder minkavl fra 2027 – Danmark søger om særordningMink kommer på EU's liste over invasive ar...
Nr. 308 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 16:24:00

Aarhus vil bygge ny specialskole: Færre med handicap skal være på 'tålt ophold' i folkeskolen Tryk Her
Aarhus Kommune vil bruge 700 millioner kroner på anlægsprojekter. Næsten halvdelen går til ny specialskole.
Nr. 307 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 16:07:11

Mette Frederiksen får æselgavekort og kram for 10 år som formand Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiet har kvitteret med et gavekort til et levende æsel for statsminister Mette Frederiksens ti år i toppen for partiet.

Det viser billeder fra en reception for jubilæet, der afholdes fredag eftermiddag på Hotel- og Restaurantskolen i Valby.

- Mette har købt en gård nede på Møn. Vi har opfanget, at hun godt kunne tænke sig nogle flere dyr. Blandt andet et æsel. Det er sjovere end et mågestel eller en bogsamling, siger partisekretær i partiet Lasse Ryberg.

- Hun var meget overrasket, tilføjer han.

Ifølge partisekretæren skal hun have spurgt, om det kunne blive til et føl.

- Det æsel kommer helt sikkert til at stå på Møn, siger Lasse Ryberg.

Mette Frederiksens jubilæum er formelt set først 28. juni, men der er hun ifølge partisekretæren til et Nato-møde.

Gæstelisten for jubilæumsfejringen fredag er sammensat af Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

Og den røde løber er rullet ud i dagens anledning, hvor hun med kram blandt andre har taget imod regeringskollegerne Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen.

Men gæstelisten rummer ikke alene kollegerne fra Christiansborg.

Mette Frederiksen har også inviteret tv-læge Peter Qvortrup Geisling, musiker Anne Linnet og skuespiller Merete Mærkedahl, der har lavet parodier på statsministeren i Cirkusrevyen.

- Hun har lige lavet en parodi, fortæller partisekretæren.

Mette Frederiksen har været statsminister for Socialdemokratiet siden 2019.

Forinden var hun næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe fra 2005 til 2011.

Derefter blev hun udnævnt som beskæftigelsesminister fra 2011 til 2014. Hun var justitsminister fra 2014 til 2015, hvorefter hun blev formand for partiet.

Mette Frederiksen har været folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden 2001.

/ritzau/


Nr. 306 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 16:03:00

Beskæftigelsen brager derudad: 'Det er positivt hele vejen rundt' Tryk Her
Cheføkonomer forudser endnu flere rekorder i dansk beskæftigelse.
Nr. 305 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 15:52:00

Polak sender irritabel Tauson ud af Wimbledon-optakt Tryk Her

Nr. 304 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 15:43:00

EU trækker greenwashing-lov tilbage Tryk Her

Nr. 303 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 15:34:43

Hedebølger har ramt flere steder i Sydeuropa Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sydeuropa har den seneste uge været ramt af meget høje temperaturer, og det ser ud til at fortsætte hen over weekenden.

Det skriver en række europæiske medier, heriblandt Euronews og The Journal.

Fredag har den spanske vejrtjeneste Aemet varslet temperaturer på op mod 40 grader flere steder i Spanien.

Det gælder blandt andet byerne Sevilla og Córdoba. I juni bliver det normalt ikke varmere end 33 grader i de to byer.

- Selv om disse dele af Spanien er vant til hedebølger om sommeren, så er der en stigende tendens til, at høje temperaturer kommer tidligere, og samtidig bliver de mere intense og længerevarende.

- Det er noget, der helt klart kan tilskrives klimaforandringer, siger Lars Lowinski, der er meteorolog ved den tyske vejrtjeneste WetterOnline, til Euronews.

I Frankrig, Italien og Portugal bliver det mellem 35 og 38 grader de varmeste steder i løbet af weekenden.

Også Storbritannien vil blive ramt af ekstrem varme de kommende dage. Lørdag kan temperaturer nå op på 34 grader i det sydlige England, skriver The Journal.

Samtidig advarer den britiske vejrtjeneste Met Office om kraftigt tordenvejr.

Det varme vejr har samtidig medført en stigning i antallet af skovbrande i Storbritannien.

I år har der været mere end 500 skovbrande i Storbritannien. Det er en stigning på 717 procent sammenlignet med 2024.

Også i Danmark kan man forvente varmt vejr i weekenden.

Lørdag bliver det op mod 25 grader, mens temperaturer søndag kan snige sig op på 30 grader. Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Sidste år var det varmeste år nogensinde i Europa, og ekstrem varme har medført tusindvis af dødsfald de seneste år.

I 2022 døde flere end 60.000 mennesker i Europa som følge af ekstreme temperaturer, mens der i 2023 blev registreret mere end 47.000 dødsfald.

/ritzau/


Nr. 302 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 15:32:51

Iransk udenrigsminister tordner mod Israel før atomforhandlinger Tryk Her

Tryk for at læse mere

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, siger i en tale til FN's Menneskerettighedsråd, at Israels angreb på atomanlæg i Iran er "alvorlige krigsforbrydelser".

Det sker forud for atomforhandlinger mellem Irans udenrigsminister og udenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien i den schweiziske by Genève. Med til forhandlingerne er også EU's udenrigschef, Kaja Kallas.

Abbas Araghchi kalder de israelske angreb, som begyndte natten til fredag i sidste uge, et "forræderi mod diplomatiet". Iran er fast besluttet på at forsvare sig med al magt, lyder det.

Udenrigsministeren fortæller, at Iran og USA skulle have mødtes i søndags til endnu en runde af forhandlinger om at lande en aftale om Irans atomprogram.

Forhandlingerne stoppede dog, efter at Israel havde angrebet Iran i fredags.

USA's mål med forhandlingerne var at forhindre, at Iran gennem uranberigelse bliver i stand til at producere atomvåben. For at kunne producere en atombombe, skal man bruge uran med en berigelse på mindst 90 procent.

Aftalen skulle erstatte en tidligere atomaftale fra 2015, som USA's præsident, Donald Trump, trak USA ud af i sin første embedsperiode i 2018.

Med den daværende aftale fjernede en række vestlige lande deres sanktioner mod Iran, mens Iran lovede at begrænse sin berigelse af uran til under fire procent.

Kort før fredagens atomforhandlinger i Schweiz er der meldinger om iranske missiler, der er slået ned i Israel.

Ifølge Israels hær blev der affyret omkring 25 ballistiske missiler mod Israel, skriver Times of Israel.

Ifølge mediet er to personer alvorligt såret i den israelske by Haifa, heriblandt en 16-årig dreng. Den israelske redningstjeneste Magen David Adom siger, at man har behandlet i alt 17 sårede personer.

/ritzau/Reuters


Nr. 301 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 15:31:00

Et af danmarks største feriecentre åbner dørene Tryk Her
Nordborg Resort byder i dag velkommen til de første betalende gæster.
Nr. 300 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 14:57:31

EU-Kommissionen trækker anti-greenwashing direktiv tilbage Tryk Her

Tryk for at læse mere

EU-Kommissionen trækker et direktiv tilbage, som har til formål at bekæmpe virksomheders forsøg på såkaldt greenwashing - altså at man markedsfører produkter som mere bæredygtige, end de egentlig er.

Det oplyser en talsperson for EU-Kommissionen på et pressemøde fredag.

Direktivet har den engelske titel "green claims".

Tilbagetrækningen sker kort forinden, at forslaget skal gennem den sidste runde forhandlinger mellem medlemslandene og EU-Parlamentet.

Kommissionen vil ikke oplyse, hvorfor man har valgt at trække forslaget tilbage.

Kommissionen ønsker heller ikke at oplyse, hvorfor tilbagetrækningen sker kort inden, at sidste runde af forhandlingerne ventes at gå i gang.

Onsdag kunne mediet Politico afsløre, at den borgerlige EU-parlamentsgruppe EPP havde sendt et brev til miljøkommissær Jessika Roswall, hvori gruppen bedte kommissionen om at trække forslaget tilbage.

Samtidig truede EPP-gruppen med ikke at støtte forhandlingernes resultat.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har sit politiske ståsted i EPP-gruppen.

I sjældne tilfælde kan kommissionen tilbagetrække forslag til direktiver, skriver Politico.

Det sker normalt kun, hvis medlovgiverne, EU-Parlamentet og EU-Ministerrådet, ikke kan blive enige ved forhandlingsbordet, eller hvis kommissionen er af den opfattelse, at det nye kompromis er for langt fra det oprindelige forslag.

Direktivet handler om at gøre produktmarkeringer mere ensartede på tværs af EU. Det skal føre til mere gennemsigtighed for forbrugeren og mere lige konkurrencevilkår for virksomhederne.

Ifølge SMVdanmark er det en god ting, at direktivet skrottes, og at kommissionen har lyttet til virksomhedernes bekymringer.

- Intentionen bag direktivet er rigtig, men direktivet har i sin nuværende udformning været alt for komplekst og tungt. Særligt for små og mellemstore virksomheder, siger Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark.

Beinov mener, at mange virksomheder ønsker at markere deres bæredygtige initiativer.

- Men det kan de ikke, når de mødes af krav, der i praksis kræver både jura- og revisionshjælp for at lave en grøn udmelding. Det kvæler initiativ og hæmmer i praksis den grønne omstilling.

/ritzau/


Nr. 299 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 14:49:46

Bare rolig: Godt badevand over hele Europa Tryk Her
Bare rolig: Godt badevand over hele EuropaEr du ved at pakke feriekufferten til en sommerferie i udl...
Nr. 298 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 14:40:00

Avl og produktion af mink bliver forbudt i hele EU Tryk Her

Nr. 297 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 14:30:03

Svækket Nato-familie vil forsøge at samle sig på topmøde med Trump Tryk Her

Tryk for at læse mere

En pinlig påskefrokost i familien, der skal overstås så hurtigt som muligt.

Sådan betegner professor i statskundskab magt Mikkel Vedby Rasmussen næste uges Nato-topmøde i Haag.

Topmødet skal samle de 32 Nato-lande og endegyldigt få dem til at bekræfte, at Nato er en familie, der står sammen, selvom Europa i årevis har forsømt sine familieforpligtelser.

Samtidig har USA's præsident, Donald Trump, skadet familiens troværdighed ved at sætte spørgsmålstegn ved, om han som familiens overhoved i det hele taget gider forsvare familiens medlemmer over for fjender som Rusland.

- Alle kommer. Ingen har store forventninger. Man sørger for, at den gamle onkel ikke drikker for meget snaps, og så kommer alle hjem så hurtigt som muligt, siger Mikkel Vedby Rasmussen om den anspændte stemning før topmødet.

Trods de knubbede ord, sårende bemærkninger og efterhånden årelange skuffelser mellem Trump og Europa, er der stigende håb om, at familien denne gang kan slæbe sig helskindet igennem familiemødet.

For det første er dagsordenen gjort så kort som overhovedet muligt for at mindske risikoen for ballade.

En statsmiddag tirsdag aften skal give plads til, at den fjerne slægtning, Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kan sidde med ved bordet - uden reelt at være del af familien.

Så har man i hvert fald vist gæstfrihed, selvom Ukraines drøm om at komme helt ind i Nato-familien bliver gemt langt væk under mødet for at få tid til at løse de grundlæggende stridigheder.

- I disse tider skal man ikke undervurdere værdien af noget, der ikke går i stykker, siger Mikkel Runge Olesen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og fortsætter:

- Jeg tror, det bedste, Ukraine kan håbe på, er, at der ikke sker noget negativt til topmødet. Der kan være et godt rationale i at forsøge at undgå Ukraine-emnet, da det er noget af det, der splitter USA og Europa, siger han.

Derefter skal Trump reelt kun deltage i et enkelt arbejdsmøde med statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige stats- og regeringschefer.

Det er onsdag fra 10.30 til 13.00.

To en halv time, hvor de 32 lande ventes at blive enige om at øge deres forsvarsbudgetter til 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp). Og bruge yderligere 1,5 procent på sikkerhed mere generelt.

Dermed vil Europa love onkel Trump den ønskede oprustning til fem procent af bnp.

Som den umulige lillebror er Spanien sidste land, der ikke mener, at man behøver leve op til den "urimelige" målsætning, som resten af familien er ved at enes om.

Spanien vil hellere bruge pengene på uddannelse og sundhed.

Som udglattende mellembarn har Norge foreslået at løse det ved at give Spanien længere tid til at nå målet.

Det afgørende bliver dog at få de europæiske storebrødre Tyskland, Frankrig og Storbritannien til at sige ja.

Som ansvarlig storebror - men med dybe lommesmerter - vil Frankrig gerne.

Spørgsmålet bliver, om Frankrig kan i praksis. Frankrig skal årligt spare mellem 40 og 60 milliarder euro blot for at køre med et underskud, der ikke får landet i nye problemer med EU-reglerne for uansvarlig budgetførelse.

Også Storbritannien kæmper med økonomien, men vil gerne være med i målsætningen for den transatlantiske familie.

Det samme vil Tyskland, som har fundet pengene og sammen med Norden og Østeuropa kan levere den reelle slagkraft, der skal til for at afskrække Rusland.

Med hvad får Europa så igen for endeligt at love familiens overhoved at betale for egen sikkerhed?

- Europæerne ville allerhelst have, at Trump holdt en Clinton-agtig tale på halvanden time om det tætte forhold mellem USA og Europa siden Anden Verdenskrig. Men det får de ham aldrig til.

- Den forventning er der heller ikke længere i Europa. Så man vil stille sig tilfreds med langt mindre, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Reelt er håbet, at Trump erklærer sig tilfreds med oprustningen og ikke vil forlange mere, så længe Europa kan stille med soldater og ildkraft nok til at forsvare sig selv.

- Europæerne har indset det, men de har ikke rykket hurtigt nok.

- Derfor er de interesseret i tidsplanen. De ønsker, at USA giver tid til, at de europæiske forsvarsinvesteringer får effekt, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Dermed kan europæiske lande gradvist tage over for de omkring 80.000 amerikanske soldater, som 80 år efter Anden Verdenskrig fortsat befinder sig i Europa.

Til gengæld vil Trump lade USA's atomvåben blive i Europa. Og en amerikansk general vil fortsat være den øverste militære leder af Nato-styrkerne i Europa.

Lykkes det, er familiestridighederne formelt bilagt. Men det vil tage tid og oprustning at genopbygge familiens troværdighed.

Det er dog det, Donald Trump i virkeligheden ønsker, fastslog Kurt Volker, USA's Nato-ambassadør fra 2008 til 2009 og Donald Trumps særlige repræsentant for Ukraine fra 2017 til 2019 for nylig.

- Nogle europæere tror, at Trump ønsker at svække Nato. Det modsatte er tilfældet.

- Hans pres på allierede for at bruge mere på forsvar handler om, at USA skal gøre relativt mindre og Europa mere, skriver Kurt Volker i en artikel publiceret af den London-baserede tænketank Chatham House.

/ritzau/


Nr. 296 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 14:30:00

Stetoskop, skalpel og apps. Fremover bliver lægetasken også digital Tryk Her
Fremover kommer du højst sandsynligt til at møde flere digitale løsninger hos lægen, anslår eksperter og PLO.
Nr. 295 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 14:29:40

EU forbyder minkavl fra 2027 - Danmark søger om særordning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mink kommer på EU's liste over invasive arter.

Det har et flertal af EU's medlemslande fredag besluttet, skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på sin hjemmeside.

Som en konsekvens af EU-forordningen vil avl og produktion af mink være forbudt i hele EU, når ændringen træder i kraft i 2027.

Medlemsstaterne har herefter to år til at udfase avl og produktion af mink, fremgår det af meddelelsen.

Danmark har stemt imod EU-forordningen, og regeringen vil nu ansøge om en særordning for de danske minkavlere, skriver Miljøstyrelsen.

En særordning skal gøre det muligt at drive og videreføre minkproduktion herhjemme.

Det er kun muligt at søge om en særordning for eksisterende minkvirksomheder, lyder det i nyheden.

SF har kaldt minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) i samråd og ønsker, at ansøgningen om en dansk særordning stoppes. Det oplyser dyrevelfærdsordfører Carl Valentin (SF).

- Når hovedparten af europæiske lande har taget afstand til minkavl, kan det simpelthen ikke være rigtigt, at vi vil insistere på dispensation, så man fortsat kan pine dyr i små bure, lyder det.

Der er otte lande tilbage i Europa, der fortsat har minkproduktion.

- Det her viser også, hvor absurd det er, at regeringen insisterede på at genåbne minkproduktionen, selv om vi advarede om, at mink kunne komme på denne liste. Tænk engang, at man nu skal til at kompensere minkavlere igen, siger Carl Valentin.

Herhjemme blev alle mink aflivet i forbindelse med coronaepidemien i 2020.

Efterfølgende blev der indgået en aftale om erstatning til minkbranchen.

Dengang i 2021 var forventningen, at den samlede regning ville blive mellem 15,6 og 18,8 milliarder kroner.

Den forventede regning lyder nu på 29,2 milliarder kroner, og erstatningen er fortsat ved at blive udbetalt.

Minkproduktion er dog blevet genstartet i Danmark.

Den seneste opgørelse fra Fødevarestyrelsen viser, at der er 12 minkvirksomheder fordelt på fem minkfarme.

Hos Dyrenes Beskyttelse er der tilfredshed med det kommende EU-forbud mod avl og produktion af mink.

- Minkavl er en af de mest dyrefjendske produktioner, vi overhovedet har. Derfor er det en stor lettelse og en kæmpe sejr for dyrevelfærden, at minkavl nu bliver forbudt i Europa uagtet baggrunden for beslutningen. Det burde være sket for længe siden, siger direktør hos Dyrenes Beskyttelse Britta Riis i en pressemeddelelse.

/ritzau/


Nr. 294 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 14:07:39

Politiet beslaglægger bus efter påkørsel af lygtepæl og fodgænger Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tilbage i april påkørte en rutebus i Tønder først en lygtepæl og siden en fodgænger og en scooter.

Politiet blev tilkaldt, og en patrulje kunne konstatere, at chaufførens promille var for høj.

Chaufføren, der havde en promille på over 2,00, blev sigtet for vanvidskørsel, og i juni er bussen blevet beslaglagt med henblik på konfiskation.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Hændelsen fandt sted 22. april, og 16. juni har Retten i Sønderborg afsagt en kendelse, der tillader beslaglæggelsen.

JydskeVestkysten, der beskrev hændelsen i april, skriver, at det var en 57-årig buschauffør, der sad bag rattet.

Det var en 17-årig dreng, der sad på den knallert, bussen ramte. Fordi bussen kørte med lav hastighed, slap drengen uden skader.

Men en 16-årig pige, der blev ramt af bussen, måtte på hospitalet medmindre skader.

Det var ifølge JydskeVestkysten en bus fra Sydtrafik, der var involveret i ulykken.

Umove, der står for at køre Sydtrafiks busser, har sagt til mediet, at chaufføren blev bortvist efter hændelsen.

Bussen, der er blevet beslaglagt, koster over fire millioner kroner og er under et år gammel. Det oplyser Johnny Bek, der er regionschef hos Umove, til JydskeVestkysten.

Han siger, at man umiddelbart har tænkt sig at lave et sagsanlæg mod chaufføren, hvis bussen konfiskeres.

- Det har været en bevidst handling fra chaufføren, som har tilsidesat vores alkoholpolitik, sikkerheden og færdselslovgivningen. Gør man det, må man også tage straffen, siger Johnny Bek til JydskeVestkysten.

Når der er mistanke om vanvidskørsel, kan politiet beslaglægge køretøjet. Hvis retten efterfølgende beslutter, at køretøjet skal konfiskeres, tilhører det staten og kan sælges på auktion.

Der er en række lovovertrædelser, der betragtes som vanvidskørsel - heriblandt kørsel med en promille på over 2,00 og kørsel med 200 kilometer i timen eller derover.

I Danmark er promillegrænsen for kørsel 0,5.

/ritzau/


Nr. 293 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 14:02:31

Iransk embedsmand: Iran er åben for at begrænse uranberigelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Iran er åben for at diskutere en begrænsning af landets uranberigelse, fortæller en højtstående iransk embedsmand til nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer, samme dag som udenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien skal holde atomforhandlinger med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Det sker i Genève i Schweiz.

Med til forhandlingerne er også EU's udenrigschef, Kaja Kallas.

Den iranske embedsmand påpeger, at de europæiske lande spiller en vigtigere rolle nu end tidligere, da Iran ikke vil forhandle med USA, så længe Israel, der er USA's nære allierede, angriber mål i Iran.

Embedsmanden siger videre, at der ikke kan blive tale om "nul berigelse" - "især ikke nu under de israelske angreb".

Lavt beriget uran bruges i atomkraftværker til at producere elektricitet, mens højt beriget uran kan bruges til militære formål.

For at kunne producere en atombombe, skal man bruge uran med en berigelse på mindst 90 procent.

Uran beriges, når man øger andelen af isotopen U-235 i stoffet.

USA og Iran forhandlede indtil for nylig om en ny atomaftale. Forhandlingerne stoppede dog, efter at Israel natten til fredag i sidste uge angreb adskillige atomanlæg og militære anlæg i Iran.

Siden har Israel og Iran angrebet hinanden dagligt.

USA's mål med forhandlingerne var at forhindre, at Iran gennem uranberigelse bliver i stand til at producere atomvåben.

Aftalen skulle erstatte en tidligere atomaftale fra 2015, som USA's præsident, Donald Trump, trak USA ud af i sin første embedsperiode i 2018.

Med den daværende aftale fjernede en række vestlige lande deres sanktioner mod Iran, mens Iran lovede at begrænse sin berigelse af uran til under fire procent.

Siden natten til fredag i sidste uge har Israel angrebet flere iranske atomanlæg og dræbt en række atomforskere og højtstående militærfolk.

Ifølge Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er Iran tæt på at kunne producere atomvåben, hvilket vil udgøre en trussel mod Israels eksistens. Derfor målretter det israelske militær mod Irans atomprogram.

Iran har svaret igen på de israelske angreb med drone- og missilangreb på blandt andet boligblokke og et hospital i Israel.

/ritzau/


Nr. 292 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 13:48:00

Mangeårig skoleleder på Nørrebro: Undervisningsfriheden er truet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Lige siden den franske skolelærer Samuel Paty i 2020 blev halshugget af en muslimsk flygtning for at have vist satiremagasinet Charlie Hebdos Muhammedtegninger i klassen, har danske skolelæreres sikkerhed og undervisningsfrihed været et varmt emne. Men en ny rapport fra Vive - det nationale forsknings- og videncenter for velfærd om problemets omfang er kommet under skarp kritik.

De fire kritikere er alle fagfolk, der selv har haft en rådgivende funktion i processen. De konkluderer samstemmende, at rapporten ikke opfylder formålet og ikke får afdækket problemer med selvcensur blandt lærere i folkeskolen. Blandt de fire stemmer er Lise Egholm. 

Hun er selv tidligere lærer og mangeårig skoleleder på Rådmandsgade Skole på Nørrebro i København, en skole kendt for at have en stor overvægt af muslimske elever.

Hvad er din kritik af rapporten?

Jeg tilslutter mig de fem punkter, som Sofie Danneskiold-Samsøe har formuleret. De er, at spørgeskemaet ikke afdækker, hvor mange lærere, der er holdt op med at vise Muhammedtegningerne efter tidligere at have gjort det. Der er også brugt fokusgrupper med lærere, og det er et problem, fordi mange ikke er ærlige over for deres kolleger. Man har heller ikke oplyst skolernes elevgrundlag, altså om der er mange indvandrerelever. Den afdækker heller ikke omfanget af selvcensur, den spørger i stedet ind til, hvor mange der er blevet direkte opfordret til at undgå kontroversielle emner. 

Hvorfor er det vigtigt?

 Jeg er ikke den store teoretiker. Jeg har arbejdet i skolevæsenet i 42 år i København og set rigtig mange børn, hvoraf mange har været tosprogede børn af muslimsk baggrund. Jeg tror meget på direkte kontakt med mennesker, og jeg tror meget på, at undervisningsfriheden er forudsætningen for et demokratisk, åbent samfund. Det generer mig, at den er truet, og det skal vi have bugt med.

Du er sikker på, at problemerne især er på skoler med mange muslimske elever?

Ja, for det vil typisk være muslimske, lidt ældre elever, der føler sig provokerede af det her. Så er det ikke spor uinteressant, hvor stor en andel man har. Der er forskel på at undervise i Vollsmose og at undervise i Gentofte.

Er der brug for en ny rapport?

Ja. For vi er dårligt blevet klogere, når den ikke belyser hvorfor, man undlader at undervise i tegningerne eller Israel-Palæstina-konflikten.

Hvad ville du sige til en lærer, der er bange for at vise Muhammedtegningerne?

Som skoleleder ville jeg tage det meget alvorligt. Som det første ville jeg tage et møde med klassen, for der er formentlig tale om lidt større børn. Jeg ville selv gå med til mødet og forklare dem, at det er sådan noget, vi taler om i Danmark, og at man ikke behøver sige noget dårligt om Muhammed for at fortælle om, hvordan historien er. Og til forældrene ville jeg sige, at hvis de ikke kunne acceptere det, så måtte de finde en anden skole.

Hvordan håndterede du selv de svære emner?

På Rådmandsgade Skole blev det i min tid sådan, at næsten alle børn deltog i kristendomsundervisning, selvom man gerne måtte være fritaget. Netop fordi vi gik i dialog med forældrene og forklarede, at man ikke bliver kristen af at deltage i undervisningen, og at deres dreng ikke skulle være dum, bare fordi han er muslim, fordi kristendommen er forudsætningen for at forstå litteratur, billedkunst og musik. Så sagde vi, at forældrene selv måtte komme til undervisningen og se, hvad de lavede, inden de sagde nej.


Nr. 291 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 13:37:50

Grim kinesisk dukke er gigantisk blockbuster Tryk Her
Grim kinesisk dukke er gigantisk blockbusterLabubu?  Hvis du aldrig har hørt navnet før, er det...
Nr. 290 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 13:32:03

Løkke afviser at svare på spørgsmål om muligt køb af Stephensen-mandat Tryk Her

Tryk for at læse mere

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, afviser fredag at svare på, om hans parti har forsøgt at købe folketingsmandater.

Helt specifikt afviser han at forholde sig til, hvor meget han er villig til at betale for et folketingsmandat.

- Det forekommer mig ikke at være et spørgsmål, der retter sig til det, vi holder pressemøde om nu, siger Lars Løkke Rasmussen ved et pressemøde uden for Udenrigsministeriet i København.

Her har han netop fremlagt Danmarks nye udviklingspolitiske strategi.

Spørgsmål: Har du givet Jon Stephensen penge for at forlade Folketinget?

- Er der nogen, der har nogle spørgsmål, siger Løkke, inden han bliver afbrudt af endnu et spørgsmål om et muligt køb af mandater.

Berlingske kunne torsdag berette, at det tidligere medlem af Moderaterne Jon Stephensen blev tilbudt én million kroner for at forlade partiet og opgive sit mandat til Moderaterne.

Det hævder anonyme kilder over for Berlingske og i bogen "Nu skal det handle om nogen" om Jon Stephensens exit fra partiet i 2023.

Det tidligere hovedbestyrelsesmedlem i Moderaterne Carsten Damgaard Møller fortæller ifølge Berlingske i bogen, at han halvt i spøg foreslog, at Jon Stephensen blev tilbudt én million kroner.

To unavngivne kilder bekræfter over for Berlingske, at Stephensen selv har omtalt Moderaternes milliontilbud over for dem.

Jon Stephensen ønsker over for Berlingske ikke at bekræfte, om tilbuddet blev fremsat, eller under hvilke omstændigheder det i givet fald skete.

Det er allerede et faktum, at Moderaterne tilbød et andet tidligere folketingsmedlem af partiet, nemlig Mike Fonseca, cirka 370.000 kroner for at afgive sit folketingsmandat.

Det fremgår af lydoptagelser fra et møde, hvor Lars Løkke Rasmussen deltog.

Det skete, i forbindelse med at Moderaterne i 2023 kylede Fonseca ud af partiet, fordi han var kæreste med en 15-årig pige og således brød partiets interne adfærdskodeks.

Lars Løkke Rasmussen bliver adskillige gange spurgt på fredagens pressemøde om, hvorvidt partiet har tilbudt folketingsmedlemmer penge for at afgive deres mandat.

- Det er et ret spændende spørgsmål. Men det handler ikke om det, vi holder pressemøde om nu, siger udenrigsministeren.

Både Jon Stephensen og Mike Fonseca er i dag løsgængere i Folketinget.

Jon Stephensen har indgået en stemmeaftale, så han stemmer med regeringen.

Det kom for nylig klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til gode, da han med hjælp af Jon Stephensens stemme akkurat kom helskindet igennem en mistillidsafstemning i Folketinget.

Kort tid efter kom det frem, at Jon Stephensen igen er velkommen til at deltage i Moderaternes gruppemøder, selv om han altså ikke er medlem af partiet længere.

/ritzau/


Nr. 289 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 13:32:00

Partier er enige om en ny strategi for Danmarks udviklingspolitik Tryk Her

Nr. 288 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 13:30:03

Ukraine frygter at blive glemt midt i ny konflikt i Mellemøsten Tryk Her

Tryk for at læse mere

De er splittede i Ukraine.

På den ene side er det positivt, at Israel udfører omfattende angreb mod Iran.

Iran er en af Ruslands tætteste allierede og har blandt andet leveret våben og droner i massevis til landets krig mod Ukraine.

På den anden side er der bekymring for, at den eskalerende konflikt i Mellemøsten mellem Iran og Israel, to gamle ærkefjender, stjæler den globale opmærksomhed, så Ukraines behov for hjælp fra Vesten bliver glemt.

Det siger anonyme ukrainske embedsmænd til AFP.

Samtidig vækker det ukrainsk bekymring, at konflikten presser oliepriserne i vejret.

Olie er en afgørende indtjeningskilde for Rusland til at finansiere krigen mod Ukraine.

- For Ukraine er udfordringen olieprisen. Hvis priserne forbliver høje længe, vil russerne tjene mere, siger en højtstående politisk ukrainsk kilde til AFP.

Israel begyndte fredag i sidste uge at angribe Iran, der prompte svarede igen.

Frygten internationalt er, at konflikten tager til og spreder sig i den i forvejen urolige region.

Flere højtstående iranske militærfolk er meldt dræbt i angrebene, som presser Irans militære kapacitet. Det sætter sandsynligvis en begrænsning for, hvor meget Iran kan støtte Rusland.

Israel hævder at have angrebet flere steder for våbenproduktion i Iran.

Desuden angriber Iran Israel med missiler, som dermed ikke kan sendes til Rusland.

- Det iranske regime er Ruslands allierede. Jo mere, de taber, desto bedre.

- Overordnet set gør Israel hele verden en tjeneste. Det er et faktum, siger en ukrainsk kilde.

Risikoen for endnu mindre støtte og opmærksomhed fra USA, Israels vigtigste allierede, giver imidlertid panderynker i Kyiv, den ukrainske hovedstad.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration har gjort det klart, at dens sikkerhedsprioriteter ligger i Mellemøsten og Asien. Europa er længere nede på listen.

Det øger risikoen for, at russiske fremskridt på slagmarken eller dødelige luftangreb bliver mødt med stilhed fra Det Hvide Hus, der i forvejen mest af alt ser krigen i Ukraine som Europas problem.

Ukraine forsøger at indynde sig hos USA for at få mere støtte. Men det er blevet udfordret af, at forholdet mellem Trump og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er anspændt.

Zelenskyj erkendte for nylig, at konflikten mellem Iran og Israel medfører risici for Ukraine.

- Ingen påstår, at vi har et vigtigere forhold, end Amerika og Israel har. Men vi ser gerne, at støtten til Ukraine ikke falder på grund af det, sagde han.

Han pegede på, at Israels krig mod Hamas i Gazastriben har haft netop den konsekvens.

Da krigen brød ud i Gaza i oktober 2023, halvandet år efter krigens begyndelse i Ukraine, fik det Ukraine til at øge fokus på at skrue op for sin egen produktion af våben. Det siger embedsmænd fra Zelenskyjs kontor.

Han sagde tidligere på måneden, at USA måske kan finde på at sende tusindvis af missiler til Mellemøsten i stedet for til Ukraine, som har brug for dem til at nedskyde russiske droner.

Rusland har sendt droner og missiler, herunder iranskproducerede, i massevis mod Ukraine siden krigens begyndelse.

- Lad os håbe produktionen eller forsendelsen af våben til Rusland vil dale. Det vil hjælpe Ukraine, siger Zelenskyj.

Det britiske forsvarsministerium peger i nye efterretninger på, at Irans forsendelser af våben til Rusland kan falde på grund af Irans konflikt med Israel.

Det peger dog også på, at det globale fokus på Mellemøsten vil hjælpe Rusland.

- Rusland drager næsten helt sikkert nogen fordel af konflikten, fordi den distraherer det internationale fokus fra landets krig mod Ukraine.

/ritzau/AFP


Nr. 287 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 13:01:15

FLSmidth sælger cementforretning og stiger på børsen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den danske industrikoncern FLSmidth har indgået aftale om salg af sin cementforretning.

Det skriver FLSmidth i en selskabsmeddelelse.

Salget sker til et datterselskab under kapitalfonden Pacific Avenue Capital Partners, og prisen lyder på op til 1,1 milliard kroner.

FLSmidth får i første omgang omkring 550 millioner kroner for forretningen. Oveni prisen kan der dog komme yderligere op til 550 millioner kroner, hvis visse ikke offentliggjorte resultater er opnået, lyder det.

FLSmidth meddelte i januar 2024, at man aktivt ledte efter en køber til den del af forretningen, som leverer til cementindustrien.

Efter det indledende arbejde lød det fra selskabets finansdirektør, Roland Andersen, at man håbede, at der kunne være underskrevet en salgskontrakt inden slutningen af 2024.

Senere lød det, at forventningen var, at et salg kunne ske tidligst i slutningen af 2024.

Efter at salget er blevet offentliggjort fredag eftermiddag, stiger aktien over seks procent.

Salget skal give FLSmidth mulighed for at øge sit fokus på den del af forretningen, som sælger teknologi og serviceydelser til mineindustrien.

- Frasalget giver os mulighed for at skærpe vores fokus på vores kerneforretning inden for minedrift og positionere FLSmidth som en rendyrket leder i mineindustrien, siger topchef Mikko Keto i meddelelsen.

Handlen inkluderer alle relevante medarbejdere, aktiver, intellektuelle rettigheder og teknologi.

FLSmidth forventer, at handlen kan blive gennemført i anden halvdel af 2025.

I forlængelse af meddelelsen om salgsaftalen har FLSmidth desuden oplyst, at man igangsætter et aktietilbagekøb for op til 1,4 milliarder kroner. Tilbagekøbet vil ske inden næste generalforsamling, som ventes 24. marts 2026.

FLSmidth har ikke igangsat et aktietilbagekøbsprogram siden 2012.

Aktietilbagekøb er en måde for en virksomhed at fordele overskud til aktionærerne på linje med udbytte.

Det fungerer ved, at virksomheden køber aktier på børsen og derefter annullerer dem. På den måde bliver værdien af de tilbageværende aktier mere værd, fordi kagen bliver mindre.

/ritzau/


Nr. 286 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 13:00:04

Iranerne lever med bomber og frygt og manglende informationer Tryk Her

Tryk for at læse mere

På en uge er iranernes dagligdag forvandlet til en tilværelse, hvor usikkerhed om liv og død er kommet helt ind på livet.

Hvor frygten er en ledsager døgnet rundt.

Krigen er kommet til Iran.

Fredag var det en uge siden, at Israel indledte sit store angreb med 200 fly og masser af missiler for at knuse Irans atomanlæg.

Ifølge de iranske myndigheder er mellem 600 og 700 iranere dræbt under angrebene, men oplysningerne er ikke til at kontrollere.

Udenlandsk presse har ikke adgang til Iran på samme måde, som pressen kan komme til Israel, og restriktionerne på oplysninger i Iran er langt skrappere end i Israel.

Og befolkningen er bange. Bange for at tale. Internettet er ustabilt, når det virker.

Nyhedsbureauet AP skriver, at myndighederne har forbudt regeringsansatte og deres livvagter at bruge telefoner og computere, der har forbindelse til internettet.

Der er ikke givet nogen forklaring, men det halvofficielle iranske nyhedsbureau Fars antyder, at Israels målrettede angreb mod militærledere og atomforskere i Iran sættes i forbindelse med elektronisk sporing.

Almindelige iranere kan bruge telefoner og computere, men internettet har det med at falde ud. Og når det virker, er det tungt, siger iranere, som en række vestlige medier har været i kontakt med.

Ingen af iranerne vil have deres navne frem.

Heller ikke den afghaner, som har boet i Irans hovedstad, Teheran, i fire år, og som AP har talt med.

- Politiet tillader ikke, at vi forlader byen. Alle har forbud mod at tage fotos eller video. Jeg er i en krigszone, siger han.

CNN har talt med en 27-årig værnepligtig soldat. Det lykkedes ham at besøge sin familie i Karaj 50 kilometer fra Teheran. Nu er han tilbage, og han er bange.

- Jeg har det, som om et missil forfølger mig. Jeg tager til Karaj, så bomber de der. Jeg kommer tilbage til Teheran, så bomber de her.

Manden er i militæret og har forbud mod at bruge sin telefon.

- Jeg kan ikke engang tjekke nyhederne, siger han.

CNN har også været i kontakt med en 58-årig mand, der fortæller, at Irans dagligliv er kommet ind i en krigsrytme.

Lokale butikker er stadig åbne, men betalingen er et problem, for det er ikke til at få fat på kontanter. Så nogle butikker giver kredit.

Manden fortæller, at han og hans familie ikke har forladt deres hjem i dagevis. De sidder og ser ulovligt iransk tv, som sendes fra London.

- Vores dagligliv er nu fyldt med frygt og mistillid.

The Guardian har været i kontakt med en iransk kvinde i 30'erne. Hun fortæller, at priserne på mad er eksploderet.

- Priserne på alle madvarer er fordoblet og i nogle tilfælde endda tredoblet. Og der er ikke engang gået en uge, siden krigen begyndte.

The Guardian var i kontakt med hende torsdag.

- Mange fødevarer er ikke til at få lige så let, som det var før. For eksempel frugt, der kommer til Teheran fra provinsen. Ingen lastbilchauffører vil køre på vejene. Ris, kylling, kød og frugt er blevet dobbelt så dyrt.

- Da firmaer holder lukket, er der en stor risiko for, at vi ikke får udbetalt løn. Min største frygt er høje leveomkostninger og for få penge.

Kvinden fortæller, at krigens største effekt er frygt og bekymring.

- Vi ved ikke, om denne situation varer i uger, måneder eller år.

Videre siger hun, at mange iranere er imod Irans præstestyre. De har i årevis kæmpet for at ændre regeringen, der har svaret igen med undertrykkelse, anholdelser, henrettelser.

- Men samtidig ønsker vi absolut ikke krig. Krig dræber civile, ødelægger vores infrastruktur, skaber fattigdom og inflation og sætter landet tilbage.

/ritzau/


Nr. 285 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 12:52:40

Danmark vil prioritere egne interesser i udviklingspolitisk strategi Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmark skal fortsat bidrage med at skabe udvikling i samfundets fattige lande. Men det skal også ske med fokus på Danmarks egne interesser.

Sådan lyder det i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi, der bærer navnet "Verden i opbrud - partnerskaber i udvikling".

- Vi er ikke, og skal ikke være enige om alt, men vi skal finde fællesmængden mellem egne og vores partneres interesser. Det er kernen af ligeværdige partnerskaber, står der i strategien.

Regeringen og SF, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet er med i aftalen.

Danmark vil holde fast i, at 0,7 procent af bruttonationalproduktet (bnp) skal bruges på udviklingsbistand. Det svarer til FN's målsætning.

- Den strategi, vi nu har lavet, tager afsæt i, at vi fortsat gør det, og det har Danmark gjort i omkring 45 år i træk, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) foran Udenrigsministeriet i København.

- Vi er åbne for, at udviklingsbistanden repræsenterer en form for blød magt eller at gøre sin indflydelse gældende. Man kan se udviklingsbistanden sammen med sikkerheds,- eller udenrigspolitik, siger han.

Lars Løkke Rasmussen har i løbet af processen inviteret blandt andre interesseorganisationer, erhvervslivet og andre interessenter og borgere til at komme med input til strategien.

Netop erhvervslivet ses som et aktiv i forbindelse med strategien, idet "danske virksomheder har løsninger og teknologier, der allerede bidrager til bæredygtig social og økonomisk udvikling".

- Men potentialet er større. Hvis danske virksomheder skal engagere sig, kræver det en aktiv indsats, hvor Danmarks udviklingspolitiske engagement kan være døråbner.

- Risici skal reduceres, og potentialet på markederne skal synliggøres og aktiveres gennem partnerskaber, pilotprojekter og erhvervsinstrumenter, står der i strategien.

Hos Dansk Industri er der glæde over den nye strategi.

- Nu venter der et stort arbejde for at sikre, at de politiske intentioner bliver implementeret og bidrager til, at flere danske virksomheder engagerer sig i det globale syd i de kommende år.

- Først dér er strategien en reel succes, siger chef for DI Global Udvikling og Bæredygtighed Marie Gad i en skriftlig kommentar.

Den seneste udviklingspolitiske strategi fra 2021, som udløber med udgangen af juni, hedder "Fælles om verden".

Den blev udformet, inden Rusland invaderede Ukraine, inden dele af Mellemøsten stod i flammer, og inden Donald Trump igen genindtog Det Hvide Hus som USA's præsident.

/ritzau/


Nr. 284 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 12:49:24

Strid om penge er hovedtema i sag om drab og ligafbrænding Tryk Her

Tryk for at læse mere

En strid om et pengebeløb i underkanten af en halv million kroner spillede ifølge en række vidner ind i forholdet mellem Jimmi Steffen Lillelund og de tre familiemedlemmer, som i disse uger sidder tiltalt for at have dræbt ham.

Jimmi Lillelund forsvandt i april 2020 og havde længe status af at være savnet, indtil politiet sidste sommer anholdt hans storesøster, svoger og nevø. De er alle siden blevet tiltalt i sagen.

Lillelund boede til leje på en gård på Holmevej i Gundsømagle nord for Roskilde. Gården var ejet af svogeren og storesøsteren, og nevøen boede der også.

Det var i et område på gården, at politiet sidste sommer fandt spor, af hvad der formodes at være Jimmi Lillelunds jordiske rester. De var afbrændt og gravet ned.

Nevøen hævder, at det var hans stedfar - altså Jimmi Lillelunds svoger - som begik drabet. Omvendt beskylder svogeren nevøen for at have trykket på aftrækkeren.

Ved Retten i Roskilde er sagen fredag nået til det stadie, hvor den lange række af vidner skal afgive forklaring. Fire af dem nåede i vidneskranken, inden retsformanden dømte frokostpause.

Blandt dem er Jimmi Lillelunds ældre halvbror. Han fortæller, hvordan han i perioder talte med sin lillebror nærmest dagligt, mens der i andre perioder ikke var megen kontakt mellem de to.

I tiden op til Jimmi Lillelunds forsvinden talte de en del sammen. Jimmi havde til at begynde med sagt, at han var glad for at bo hos sin søster og svoger. Men noget var gået galt. Der var kommet penge imellem dem.

- Jimmi sagde, at de skyldte ham firehundrede-nogleoghalvfems-tusinde kroner. Han havde noget løn til gode, og så var der noget med en skurvogn og 300.000 kroner i kontanter, fortæller halvbroren, som ikke er til stede i retssalen, men afgiver forklaring via en videoforbindelse.

Også en veninde til Jimmi - ifølge hende selv var de begyndt at småkæreste lidt, da Jimmi forsvandt - fortæller om pengene, som Jimmi Lillelund angiveligt havde lånt til sin søster og svoger.

Det samme gør en mand, som i dag er gift med Jimmi Lillelunds ekskone, og som Jimmi Lillelund tidligere har udført blandt andet brolæggeropgaver for.

Allerede da retssagen blev indledt for et par uger siden, var penge et tema. Her kom det frem, at politiet ved en ransagning efter hans død fandt lige knap to millioner i kontanter skjult i et hulrum i bilen.

Det var også allerede på førstedagen fremme, at der muligvis var et økonomisk mellemværende i sagen.

Et andet tema er narko. På gården blev der ved en ransagning i juli 2020 fundet flere hundrede gram kokain, nogle tusinde piller og noget hash. Det udløste en retssag mod svogeren og nevøen.

Nevøen blev i den sag idømt tre års fængsel, mens svogeren blev frifundet. Det de færreste, som har store pengebeløb i kontanter - det er derimod ikke helt unormalt i miljøer, hvor der handles med narko.

Flere af fredagens vidner afviser imidlertid, at Jimmi Lillelund - så vidt de ved - skulle have været involveret i narkohandel.

Ekskonens nye mand forklarede derimod, at Jimmi havde tjent mange penge ved at bygge fire kolonihavehuse i Ishøj Landsby, som han havde solgt.

Ved tidligere retsmøder i sagen har det derudover været fremme, at svogeren har en tilknytning til rockergruppen Bandidos, hvor han angiveligt tidligere har været fuldgyldigt medlem.

Sagen ventes afgjort i næste uge.

/ritzau/


Nr. 283 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 12:47:00

EU vil investere mere i infrastruktur og grøn energi i Afrika Tryk Her

Nr. 282 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 12:41:19

Bred politisk aftale sikrer ny specialskole til 327 millioner i Aarhus Tryk Her

Tryk for at læse mere

Byrådet i Aarhus har indgået en aftale om 700 millioner kroner, der blandt andet skal bruges til opførelsen af en ny specialskole i bydelen Lisbjerg.

Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

- Det er der brug for, fordi presset på vores nuværende specialskoler er stort og stigende, siger rådmand for børn og unge Thomas Medom (SF).

Der afsættes 327 millioner kroner til skolebyggeriet, der ifølge TV2 Østjylland skal have plads til 180 elever.

Der har ifølge mediet gennem flere år været mangel på pladser på specialskolområdet i landets næststørste by.

Det skyldes, at antallet af elever med behov for ekstra støtte i undervisningen er stigende.

Det er et enigt byråd, der står bag aftalen, som udover et nyt skolebyggeri sikrer penge til et generelt løft på skoleområdet i Aarhus Kommune.

Blandt andet afsættes 165 millioner kroner til bedre idrætsfaciliteter og 108 millioner kroner til bedre faglokaler på folkeskolerne.

Aftalen afsætter også 80 millioner kroner til renovering af folkeskoler og dagtilbud.

- Elever, forældre og medarbejdere på byens skoler og dagtilbud vil opleve et løft med bedre indeklima, moderne faglokaler og en helt ny specialskole til børn med særlige behov, siger Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S).

Aftalen er ifølge pressemeddelelsen en "tidlig tillægsaftale til efterårets budgetforhandlinger for 2026".

Kommunernes budgetaftaler for det kommende år skal være på plads i midten af oktober.

Det er uvist, hvornår opførelsen af den nye skole i Lisbjerg begynder.

/ritzau/


Nr. 281 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 12:36:40

Chris Brown afviser at have overfaldet producer med tequilaflaske Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den amerikanske r'n'b-sanger Chris Brown nægter sig skyldig i en sag, hvor han er sigtet for at have overfaldet en musikproducer med en tequilaflaske på en natklub i London for to år siden.

Det er kommet frem under et retsmøde ved Southwark Crown Court i den britiske hovedstad fredag, skriver Reuters.

Han er sigtet for at have forsøgt at påføre offeret svære fysiske skader, da han - ifølge anklagemyndigheden - "uprovokeret" overfaldt produceren Abraham Diaw på natklubben Tate Mayfair i 2023.

Under retsmødet bekræftede Brown sit navn og sin fødselsdato, hvorefter han nægtede sig skyldig.

- Nej, frue, svarede sangeren på dommerens spørgsmål om, om han erkender at have overfaldt produceren.

Brown er sigtet sammen med rapperen Omolulu Akinlolu, som også nægter sig skyldig.

Chris Brown blev anholdt i Manchester, da han i maj var ankommet til Storbritannien for første gang siden 2023. En uge senere blev han løsladt mod en kaution på fem millioner pund. Det svarer til cirka 43 millioner kroner.

Med løsladelsen kunne Chris Brown - som planlagt - begynde sin turné "Breezy Bowl XX" få uger senere i Storbritannien.

Retssagen mod Chris Brown og Omolulu Akinlolu er planlagt til at begynde 26. oktober 2026.

Chris Brown har siden midten af 00'erne været kendt for numre som "Run It", "With You", "Kiss Kiss" og "Forever".

Det er ikke første gang, at han er i søgelyset for vold.

I 2009 blev Brown idømt en betinget straf og samfundstjeneste for at have begået vold mod sin daværende partner, sangeren Rihanna.

Tidligere er han også blevet beskyldt for at have voldtaget en kvinde på et luksushotel i Paris. Brown afviste anklagen og blev aldrig sigtet.

/ritzau/


Nr. 280 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 12:25:28

Derfor stiller jeg op til formandsposten i vores almene boligforening fsb Tryk Her

Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler. Det var en stor sejr for alle os, der arbejder for eller bare har brug for vores rettigheder som almene beboere i fsb, at repræsentantskabet 27. maj undlod at genvælge to af de fire organisationsbestyrelsesmedlemmer, …


Nr. 279 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 12:13:21

Hiphop-pioner vender tilbage: Grandmaster Flash i Pumpehuset Tryk Her

Den legendariske DJ Grandmaster Flash vender tilbage til København den 5. oktober med sit nye show The Four Elements. Denne gang indtager han Pumpehuset – en mere intim scene end de tidligere optrædener i Store VEGA og Amager Bio. Da han sidst gæstede Pumpehuset i 2017, blev begge aftener udsolgt. Grandmaster Flash er Barbadiansk-amerikansk musiker …


Nr. 278 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 12:11:12

Betjent får bøde for at skyde kollega under øvelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det havde nær kostet en mandlig politibetjent livet, da en procedure blev glemt under en træningsøvelse i Taastrup den 7. november sidste år.

Under øvelsen skulle den mandlige betjent simulere et knivangreb på en 29-årig kvindelig betjent.

Da hun trykkede på aftrækkeren på sin pistol, viste den sig ved en fejl at være ladt, hvilket resulterede i, at den mandlige kollega blev skudt på kroppen fra klos hold.

Ulykken resulterede i livstruende skader på betjenten, der overlevede ulykken, men risikerer varige mén.

Fredag har Retten i Glostrup dømt den 29-årige betjent for pligtforsømmelse, og hun straffes med en bøde på 9000 kroner.

Retten lægger ved domsafsigelsen vægt på, at hun har udvist uagtsomhed ved ikke at være fuldkommen sikker på, at pistolen ikke var ladt, inden hun og de andre betjente gik ind på træningsbanen.

Under domsafsigelsen siger dommeren, at retten er klar over, at der er tale om en tragisk ulykke, og at det ikke var en bevidst handling fra den 29-åriges side, men at det i sidste ende var hendes ansvar at sørge for, at pistolen var sikker.

Den dag ulykken skete var den 29-årige betjent med tre andre kolleger på øvelsesbanen, hvor de alle glemte at udføre det såkaldte "makkertjek".

Det er en procedure, hvor betjentene tjekker og ombygger hinandens pistoler for at sikre, at de ikke er ladt.

At ombygge en pistol består typisk i, at man indsætter en sikkerhedspind, som blokerer løbet og forhindrer det i at affyre, når man trykker på aftrækkeren.

Hendes pistol viste sig at være ladt ved en fejl, og hun kom derfor til at skyde den mandlige betjent i maven.

Forsvareren sagde under retsmødet, at hendes klient aldrig ville have trykket på aftrækkeren, hvis hun havde været den mindste smule i tvivl om, hvorvidt pistolen var ladt.

- Jeg vil bare gerne lige sige, at jeg simpelthen er så ked af det, der er sket, sagde hun, da hun blev spurgt, om hun ville udtale sig.

Det er ikke blevet oplyst om den 29-årige betjent fortsat er ansat i politiet.

/ritzau/


Nr. 277 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 12:08:00

29-årig betjent får bøde for at skyde sin kollega ved en fejl Tryk Her

Nr. 276 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 11:58:03

Tidligere Lunar-topchef får nyt job Tryk Her
Tidligere Lunar-topchef får nyt jobDen tidligere topchef i banken Lunar Vibeke Bak Solok har fået ny...
Nr. 275 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 11:56:23

Investorer står til massive tab på børsfirmas kollaps Tryk Her
Investorer står til massive tab på børsfirmas kollapsEndnu et grønt selskab har nået kulminationen a...
Nr. 274 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 11:54:00

FN advarer om dødelig tørke i Gaza Tryk Her

Nr. 273 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 11:53:00

Flere er kommet til skade efter frontalt sammenstød Tryk Her

Nr. 272 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 11:52:23

Han har holdt 500 møder med globale topchefer – her er, hvad han lærte Tryk Her
Han har holdt 500 møder med globale topchefer – her er, hvad han lærteKære læser Jeg mødte James All...
Nr. 271 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 11:50:06

Analyse: Trump tøver – vil Israel nu selv smadre atomanlæg? Tryk Her
Analyse: Trump tøver – vil Israel nu selv smadre atomanlæg?Forsøger præsident Donald Trump med en fa...
Nr. 270 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 11:50:06

Analyse: Sådan kan Israel smadre Irans atomanlæg Tryk Her
Analyse: Sådan kan Israel smadre Irans atomanlægForsøger præsident Donald Trump med en falsk tryghed...
Nr. 269 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 11:41:40

Frederikssundsvej var spærret efter frontalt sammenstød Tryk Her

Tryk for at læse mere

Frederikssundsvej ved Ølsted var omkring middagstid fredag spærret i begge retninger efter et frontalt sammenstød mellem to personbiler.

Det skriver Nordsjællands Politi på X.

Politiet skriver også, at flere kom til skade.

Til Ritzau oplyser politikredsen, at tre personer var involveret i ulykken, og at ingen af dem umiddelbart er kommet alvorligt til skade.

De er kørt til tjek på sygehuset.

Vejen var spærret i omkring en time, inden afspærringen blev ophævet.

/ritzau/


Nr. 268 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 11:35:40

Hovedmistænkt er anholdt i Holland for knivstik i Herning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hollandsk politi har torsdag anholdt en af de hovedmistænkte i en sag om et alvorligt knivstikkeri i et solcenter i Herning.

Ved knivstikkeriet, der fandt sted mandag aften, blev en 16-årig dreng overfaldet og stukket flere gange med kniv.

Den anholdte i Holland er en 23-årig mand fra Herning-området, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Han blev torsdag aften anholdt i Holland på baggrund af en europæisk arrestordre fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Med anholdelsen har politiet anholdt samtlige mistænkte for knivstikkeriet.

I forvejen sidder en 16-årig pige varetægtsfængslet i sagen.

Desuden er en 21-årig mand anholdt i Tyskland. Både han og den 23-årige mand blev onsdag varetægtsfængslet in absentia af Retten i Herning, hvilket betyder, at de kan blive krævet udleveret til Danmark.

- Efter en intens efterforskningsindsats mandag-tirsdag fik vi identificeret de to hovedmistænkte fra drabsforsøget.

- Vi havde en formodning om, at de var flygtet til udlandet, og det glæder mig, at vi i samarbejde med myndighederne i Tyskland og Holland er lykkedes med at få dem anholdt så hurtigt, siger politikommissær Lars Boe Larsen, der er efterforskningsleder ved lokalpolitiet i Herning, i pressemeddelelsen.

Han fortæller, at efterforskningen af sagen nu fortsætter.

- Vi mener, vi har fat i de personer, der har haft en rolle i forbindelse med drabsforsøget mandag. Men efterforskningsarbejdet fortsætter naturligvis, og derfor kan jeg heller ikke udelukke, at der kan komme flere sigtelser.

- Jeg vil i den forbindelse også gerne takke offentligheden for den hjælp, vi har fået - både i forhold til videooptagelser, vidneforklaringer og opkald til 114, siger han.

Når de to mænd, der er anholdt i henholdsvis Tyskland og Holland, bliver udleveret til Danmark, vil de blive stillet for retten i et grundlovsforhør.

Her vil de få mulighed for at fortælle, hvordan de forholder sig i sagen.

/ritzau/


Nr. 267 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 11:34:27

Kina har brugt sit supervåben i toldkrigen Tryk Her
Kina har brugt sit supervåben i toldkrigenKineserne havde sagt det. Og nu ved vi, at de også mente d...
Nr. 266 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 11:19:59

FN advarer om dødelig tørke i Gaza: Vandsystemer er ude af drift Tryk Her

Tryk for at læse mere

Befolkningen i Gaza står på randen af en menneskeskabt tørke, da størstedelen af områdets vandsystemer er ude af drift.

Det siger en talsmand for FN's børneagentur, Unicef, på et pressemøde i Genève i Schweiz ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Børn vil begynde at dø af tørst. Kun 40 procent af drikkevandsanlæggene er fortsat i drift, siger talsmand James Elder.

Manglen på drikkevand bliver forværret af, at vejret i Gaza er præget af høje temperaturer, og at titusindvis af indbyggere er fordrevet fra deres hjem.

Den kommende tid er der ifølge vejrudsigterne mellem 30 og 33 grader i Gaza.

Foruden drikkevand mangler indbyggerne i Gaza mad. Det har de gjort længe.

I begyndelsen af marts iværksatte Israel en blokade af Gaza, hvilket betød, at ingen nødhjælp måtte fragtes ind i det palæstinensiske område.

Mere end to måneder senere blev der åbnet for nødhjælp, men mange kæmper fortsat for at få fat i mad og andre fornødenheder.

Kort tid inden genåbningen i maj udgav Unicef en rapport om fødevaremanglen i Gaza. Her fremgik det, at 470.000 mennesker stod over for "katastrofal sult", og at 71.000 børn i Gaza var i fare for akut underernæring.

Organisationen Gaza Humanitarian Foundation (GHF) har fået til opgave at uddele nødhjælp, men kritiseres for kun at være til stede få steder i Gaza.

Dermed risikerer palæstinensere at skulle rejse langt for at få fat i nødhjælp.

Flere gange er der opstået uroligheder i forbindelse med uddelingen af nødhjælp, og israelsk militær har afgivet skud, hvilket ifølge de palæstinensiske myndigheder flere gange har kostet palæstinensere livet.

GHF er finansieret af USA og Israel.

Forskellige FN-agenturer og ngo'er har nægtet at samarbejde med GHF, da de frygter, at organisationen tjener israelske militære formål.

/ritzau/


Nr. 265 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 11:17:00

Mærsk stopper med at sejle til israelsk havn Tryk Her

Nr. 264 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 11:10:00

Beredskabsminister nedsætter ekspertpanel, der skal rådgive regeringen Tryk Her

Nr. 263 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 11:07:52

Mærsk pauser sejlads til Israels største containerhavn Tryk Her
Mærsk pauser sejlads til Israels største containerhavnMærsk stopper midlertidigt med at sende skibe...
Nr. 262 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 11:04:00

Kronprinsen lover med underskrift at overholde Grundloven Tryk Her

Nr. 261 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 11:02:48

Mærsk pauser sejlads til israelsk havn grundet konflikt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mærsk stopper midlertidigt med at sende skibe til den israelske havn Haifa som følge af konflikten mellem Israel og Iran.

Det oplyser Mærsk i en skriftlig udtalelse.

Pausen gælder for alle skibe, som bliver drevet af Mærsk.

Rederiet har taget beslutningen efter en grundig analyse af trusselsrapporter med særligt fokus på risici ved at anløbe israelske havne, lyder det.

Haifa er den største containerhavn i Israel.

- Vores umiddelbare prioritet er at sikre vores medarbejderes sikkerhed og velbefindende på de berørte steder, skriver Mærsks presseafdeling.

Mærsk oplyser, at alle medarbejdere i øjeblikket er i sikkerhed, og at selskabet har sat procedurer i gang for at sikre minimal påvirkning af driften.

- I øjeblikket oplever vi ikke yderligere forstyrrelser i vores planlagte drift i regionen, lyder det.

I en opdatering til kunder på Mærsks hjemmeside lyder det, at der er tale om et præventivt skridt for at beskytte medarbejdere, aktiver og kunders last.

Israel og Iran har angrebet hinanden siden natten til fredag i sidste uge, hvor Israel gennemførte et storstilet angreb på iranske atom- og militæranlæg.

Lørdag morgen svarede Iran tilbage, og siden har landene angrebet hinanden gentagne gange.

Angrebene skriver sig ind i en større konflikt i regionen, hvor Iran støtter flere militante bevægelser, som Israel er i krig med. Herunder Hamas-bevægelsen i Gazastriben og houthierne i Yemen.

Houthi-bevægelsen angreb for mere end et år siden vestlige fragtskibe i Det Røde Hav.

Det fik mange rederier herunder Mærsk til at indstille fragten via Suezkanalen og dermed også Det Røde Hav. I stedet har fragtskibene sejlet en længere omvej syd om Afrika.

Den længere rute har sendt fragtpriserne i vejret, hvilket har bidraget positivt til indtjeningen hos Mærsk.

I 2024 endte det danske rederi med et overskud på 45 milliarder kroner.

/ritzau/


Nr. 260 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 10:58:51

Svensk pige kræves udleveret for drabsmission i Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den danske anklagemyndighed er kommet et skridt tættere på at få retsforfulgt en svensk pige, som mistænkes for at være hyret til at begå et drab på dansk jord.

Retten i Herning har fredag afsagt en fængslingskendelse mod den 16-årige pige, som er sigtet for drabsforsøg. Kendelsen gør, at Danmark nu kan begære hende udleveret, fortæller anklager Christian Skov Poulsen.

I Sverige sidder hun nu tilbageholdt i en anden sag.

Pigen var bare 15 år, da hun ifølge politiet sammen med en 14-årig svensk pige tog til Danmark.

Ifølge sigtelsen indfandt de sig tidligt om morgenen 10. juni 2024 ved et hus i Lind ved Herning. Med sig havde de en pistol.

Hensigten var at skyde og dræbe en mand, men da han ikke var til stede på adressen, mislykkedes drabet, lyder det i sigtelsen.

Den dengang 14-årige pige er for ung til at blive straffet i sagen.

Det er uvist, hvordan pigerne forholder sig i sagen.

Ifølge anklageren er der i sagen tale om det fænomen, som i politiet kaldes "crime as a service", som dækker over, at især unge svenskere bliver rekrutteret til at begå kriminalitet i Danmark.

Retsmødet i Herning om fængslingskendelsen er foregået for lukkede døre, hvilket betyder, at politiets beviser i sagen hemmeligholdes.

Det er derfor uvist, hvorfor nogen ville slå manden i Herning ihjel. Manden havde umiddelbart ikke relationer til en bande.

Anklager Christian Skov Poulsen har tidligere fortalt, at der efterforskes mod flere personer i sagen.

En 28-årig mand blev i januar varetægtsfængslet i sagen i Herning og tilstod at have medvirket til drabsforsøget med planlægning og koordinering.

Hans sag er efterforsket færdig og ligger til vurdering i anklagemyndigheden hos Midt- og Vestjyllands Politi. Anklageren skal vurdere, om der skal skrives et anklageskrift, eller om sagen kan behandles som en tilståelsessag.

Også en anden mand er i kikkerten i sagen om drabsforsøget i Herning.

Samtidig med, at den 28-årige blev varetægtsfængslet, blev en 22-årig svensk mand sigtet for også at have været med til at koordinere drabsforsøget i Herning. Han sidder også varetægtsfængslet.

Den 22-årige er siden blevet tiltalt for i fem tilfælde at have rekrutteret især svenske teenagere til at forsøge at begå drab i Danmark. Hans sag kommer for retten næste år.

/ritzau/


Nr. 259 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 10:50:03

Mænd sigtes for at have affyret 17 skud med AK-47 mod lejlighed Tryk Her

Tryk for at læse mere

Politiet mener, at der natten til 2. juni blev affyret mindst 17 skud med en automatriffel mod en lejlighed i Sydhavnen, hvor en mand og en kvinde befandt sig.

Det er kommet frem i et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg fredag formiddag.

To mænd er sigtet for at have forsøgt at dræbe de to i lejligheden samt for at have besiddet en AK-47-riffel med tilhørende ammunition.

Kvinden og manden i lejligheden blev ramt af skud, men blev meldt uden for livsfare den følgende formiddag. Der er tale om en 39-årig mand og en 20-årig kvinde.

Via deres forsvarere nægter de to mænd, der er henholdsvis 20 og 31 år, sig skyldige.

De sigtede blev anholdt onsdag aften og blev ført ind i retten af personer i Kriminalforsorgens uniformer.

I grundlovsforhøret kræver anklagemyndigheden de to mænd varetægtsfængslet.

Skyderiet skete klokken 00.30 natten til 2. juni på Teglholmsgade i Sydhavnen.

Inden da var de to sigtede angiveligt kommet i besiddelse af automatriflen, som de ifølge sigtelsen bragte med sig flere forskellige offentlige steder.

Efter skyderiet oplyste politiet, at en af hovedteserne i efterforskningen er, at skyderiet har relation til rocker- og bandemiljøet.

Ekstra Bladet har skrevet, at den mand, der blev ramt af skud, er et prominent medlem af rockerklubben Hells Angels.

Politiet mener ikke, at de to mænd handlede alene. I sigtelsen lyder det nemlig, at drabsforsøget skal være sket i forening eller efter forudgående aftale med ukendte gerningsmænd.

Derudover skal ukendte gerningsmænd også have hjulpet de to mænd med at komme i besiddelse af det våben, der blev brugt til skyderiet.

Af hensyn til sagens efterforskning har dommeren fulgt anklager Alexander Scheels anmodning om, at grundlovsforhøret skal foregå bag lukkede døre.

Når et grundlovsforhør foregår bag lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre, hvad de sigtede eventuelt måtte forklare, og hvilke beviser politiet har mod dem.

De sigtede er desuden blevet beskyttet af et navneforbud, der gør det forbudt at offentliggøre oplysninger, der vil kunne identificere dem.

/ritzau/


Nr. 258 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 10:50:00

To sigtet for skud mod Hells Angels-medlem og hans kæreste - konflikt i rockerklubben Tryk Her

Nr. 257 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 10:44:12

Canada vil hæve ståltold overfor USA og andre lande Tryk Her
Canada vil hæve ståltold overfor USA og andre landeCanada, der er voldsomt presset af USA's told på...
Nr. 256 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 10:44:12

Canada vil hæve ståltold over for USA og andre lande Tryk Her
Canada vil hæve ståltold over for USA og andre landeCanada, der er voldsomt presset af USA’s told på...
Nr. 255 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 10:34:24

Beredskabsminister må vente mens eksperter ser på hans magtbeføjelser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) har kaldt det for "helt centralt" at få styr på sit ministeriums magtbeføjelser.

Men han må vente til udgangen af året med at få anbefalinger, og først derefter skal der tages stilling til sagen politisk. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Beredskabsministeriet om nedsættelsen af et nyt ekspertpanel.

- Samarbejdet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber er vigtigt for et velfungerende samlet dansk beredskab. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi har sammensat et bredt ekspertpanel, siger ministeren i meddelelsen.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab blev i august 2024 under en regeringsrokade født med en væsentlig uklarhed.

Det stod ikke klart, om ministeriet har lovhjemmel til at kræve eller blot anbefale noget, når og hvis det skal pålægge myndigheder eller andre at styrke deres beredskab.

Det kan gøre forskellen for, om Danmark er sikkert eller ej, hvis krisen rammer, har kritikken lydt fra Danske Beredskaber, der er en sammenslutning af kommunale beredskaber.

Torsten Schack Pedersen har tidligere påtalt uklarheden, som har været kendt i årevis, og at emnet skulle undersøges af en kommission. Men den blev ikke til noget, for det ville tage for lang tid, så i stedet nedsættes der nu et panel.

Ekspertpanelet består af otte medlemmer med operativ erfaring fra redning, politi, krisestyring samt organisering.

De forventes at afrapportere inden nytår 2025.

/ritzau/


Nr. 254 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 10:31:00

Norge forpligter sig til at bruge fem procent af bnp på forsvar Tryk Her

Nr. 253 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 10:28:00

Svenske piger bestilt til drab i Herning vendte patroner forkert - 16-årig fængslet og skal udleveres til Danmark Tryk Her
I Sverige er pigen allerede straffet for et andet drabsforsøg.
Nr. 252 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 10:27:59

Norge følger Trumps krav og vil bruge fem procent af bnp på forsvar Tryk Her

Tryk for at læse mere

Norges regering er indstillet på at bruge fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på landets forsvar.

Det siger statsminister Jonas Gahr Støre på et pressemøde fredag formiddag, skriver det norske medie NRK.

- Europa må tage større ansvar for egen sikkerhed, og vi skal gøres vores del for dette, siger Støre.

Investeringerne i forsvaret skal opdeles, så 3,5 procent af bnp bruges på militæret, mens 1,5 procent bruges på det civile beredskab.

- Dette kan for eksempel være udgifter til drift og investeringer i infrastruktur, civilt beredskab, energi- og forsyningssikkerhed, øget kapacitet i forsvarsindustrien og tiltag, der skal beskytte os mod hybride trusler og cybertrusler, siger den norske statsminister ifølge NRK.

Dermed vil Norge leve op til et krav fra USA's præsident, Donald Trump, om at Nato-landene skal bruge fem procent af deres bnp på forsvar.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, har annonceret, at han støtter målsætningen, og målet skal diskuteres af Nato-landene på Natos topmøde, som afholdes i slutningen af juni.

Jonas Gahr Støre siger ikke, præcist hvornår Norge skal nå målet, men han forventer, at det sker "et stykke ind i 2030'erne".

I år kommer Norge til at bruge 3,3 procent af bnp på forsvar, skriver nyhedsbureauet NTB. Landets militære støtte til Ukraine er omfattet heraf.

Meldingen fra den norske statsminister kommer, dagen efter at samtlige otte partier i Riksdagen i Sverige blev enige om, at Sverige vil bruge fem procent af bnp på investeringer i forsvaret.

Ligesom Norge deler Sverige udgifterne op, så 3,5 procent skal bruges direkte på militæret, mens 1,5 procent bruges på det civile forsvar. Sådan opdeles udgifterne også i udspillet fra Nato.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), sagde i begyndelsen af juni, at hun støtter forslaget fra Mark Rutte.

Samtidig sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at han forventer, at Nato-landene vil leve op til målet om at bruge fem procent af bnp i begyndelsen af 2030'erne.

/ritzau/


Nr. 251 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 10:18:44

Finanstilsynet politianmelder forsikringsselskab Tryk Her
Finanstilsynet politianmelder forsikringsselskabOpdateret 10:50 med kommentar fra Storstrøm Forsikri...
Nr. 250 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 09:48:00

140.000 danskere får besked i e-boks i dag: Dine gener indgår i psykiatrisk forskning Tryk Her
Omstridt forskningsprojekt på Aarhus Universitet informerer nu forsøgsdeltagere om, at deres arvemateriale er kortlagt, uden de vidste det.
Nr. 249 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 09:44:00

Ingen tog mellem Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn Tryk Her

Nr. 248 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 09:37:00

Iran er ikke klar til at forhandle, så længe Israel angriber Tryk Her

Nr. 247 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 09:30:47

Nedreven køreledning aflyser tog til og fra Københavns Lufthavn Tryk Her

Tryk for at læse mere

En nedreven køreledning aflyser tog mellem Københavns Hovedbanegård og lufthavnen i Kastrup.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Metro og bus kører fortsat til og fra Københavns Lufthavn.

DSB skriver, at Banedanmarks teknikere arbejder på at få køreledningen på plads igen ved Tårnby Station, hvor den er revet ned.

- Vi forventer først at kunne køre togene på den strækning i morgen (lørdag, red.) klokken cirka 04.00, skriver DSB klokken 10.33.

En time forinden lød en "forsigtig prognose" fra Banedanmark omkring klokken 13.30 fredag.

Tidligere fredag morgen var Øresundstoget mellem Danmark og Sverige også aflyst som følge af den nedrevne køreledning.

Ved 10-tiden fredag er Skånetrafikken igen begyndt at køre tog mellem Københavns Lufthavn, Malmø Hyllie og Malmø C.

Der ventes dog forsinkelser og enkelte aflysninger på strækningen.

/ritzau/


Nr. 246 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 09:30:25

Kapitalfond øjner exit og løfter sløret for pris på TDC Tryk Her
Kapitalfond øjner exit og løfter sløret for pris på TDCMan har endnu ikke den fulde kontrol, men all...
Nr. 245 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 09:30:11

Dansk brintfirma med ATP i ejerkredsen indgiver konkursbegæring Tryk Her

Tryk for at læse mere

Brintselskabet Green Hydrogen Systems kaster håndklædet i ringen og indgiver en begæring om konkurs.

Det meddeler Green Hydrogen Systems i en selskabsmeddelelse fredag.

De seneste måneder har selskabet forsøgt at finde en bæredygtig løsning for fremtidig drift i en rekonstruktionsproces.

Det har ikke været muligt, lyder det.

Ledelsen forventer ikke, at der vil blive udbetalt noget til selskabets aktionærer, som blandt andet tæller pensionsselskabet ATP og energiselskabet Norlys.

Green Hydrogen Systems producerer elektrolyseanlæg til produktion af brint.

Da selskabet i marts gik i rekonstruktion, tabte aktien omkring 90 procent af sin værdi.

Op til rekonstruktionen havde selskabet i månedsvis været på jagt efter ny kapital via udstedelse af nye aktier. Men det lykkedes ikke.

ATP investerede ifølge Børsen 200 millioner kroner i Green Hydrogen Systems, da selskabet blev børsnoteret i 2021.

Green Hydrogen Systems vil indlevere en konkursbegæring til Skifteretten i Kolding hurtigst muligt, lyder det.

Selskabet oplyser desuden, at det har lavet en betinget aftale om overdragelse af en del af selskabet til det tyske selskab Thyssenkrupp Nucera.

Aftalen omfatter ikke hele Green Hydrogen Systems eller alle selskabets aktiver, lyder det.

Den betingede aftale om at afhænde dele af virksomheden ændrer ikke på, at det ikke ventes, at der vil være udbytte tilovers til aktionærer.

Green Hydrogen Systems tabte i 2023 406 millioner kroner ud af en omsætning på 42 millioner kroner.

Selskabet har ikke offentliggjort et regnskab for 2024. Men i regnskabet for tredje kvartal fremgår det, at selskabet tabte næsten 300 millioner kroner i kvartalet.

Begrundelsen for de store tab har været, at det har været sværere end ventet at finde købere til selskabets produkter, fordi markedet for grøn brint har udviklet sig langt svagere end forventet.

/ritzau/


Nr. 244 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 09:08:04

Konkursramt aktie i forlænget åbning – her er aktierne i fokus Tryk Her
Konkursramt aktie i forlænget åbning – her er aktierne i fokusDet danske eliteindeks C25 har haft en...
Nr. 243 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 09:08:04

Aktionærer mister alle penge på konkursramt aktie – sådan åbner de danske aktier Tryk Her
Aktionærer mister alle penge på konkursramt aktie – sådan åbner de danske aktierDet danske eliteinde...
Nr. 242 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 08:59:00

To personer sigtet for drabsforsøg Tryk Her

Nr. 241 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 08:45:03

Novo Nordisk gør klar til sin største firmaskovtur nogensinde Tryk Her

Tryk for at læse mere

Novo Nordisk er blandt de største arbejdsgivere i Danmark, og derfor kræver det et stort setup, når man inviterer alle ansatte til sommerfest.

Medicinalgiganten har derfor igen booket Dyrskuepladsen i Roskilde til sin årlige medarbejderfest, der afholdes 22. august og endnu en gang ser ud til at blive den største nogensinde.

Novo Nordisk, der oplever stor efterspørgsel på vægttabsmidlet Wegovy, udvidede sidste år sin danske medarbejderstab med mere end 5000 personer.

Derfor forventer Mille Borchorst, der er HR-direktør i Danmark, at der potentielt dukker mere end 20.000 op til festen i Roskilde.

- Med omkring 34.000 medarbejdere vil der være mulighed for at samle rigtig mange i år.

- Vi har en intern ambition om, at 70 procent af vores medarbejdere deltager i festen. Det er højt ambitionsniveau, men vi lykkedes med det sidste år, fortæller hun.

Fordi Novo er ekspert i medicin og ikke i planlægning af store fester, har man hyret Roskilde Festivals konsulentfirma, RFX, til at stå for det praktiske omkring den årlige sammenkomst.

- Vi har valgt dem igen i år, fordi de både er bæredygtige, når det gælder mad og leverandører, men også fordi de bruger frivillige fra lokale foreninger til at servicere gæsterne.

- De scorer højt på parametre som kvalitet, bæredygtighed og social ansvarlighed, som vi egentlig synes er i overensstemmelse med det, vi også gerne vil stå for i det danske samfund, siger Mille Borchorst.

Kigger man på listen over de optrædende, som er sendt ud til de ansatte fredag morgen sammen med invitation til festen, finder man næsten udelukkende danske topnavne.

Andreas Odbjerg, Aqua og dj'en Morten Breum kommer alle og optræder, og så er der til lejligheden sammensat et band kaldet Novo Family Orchestra, hvor medlemmerne blandt andet tæller Christopher, Tessa, Mads Langer og Lis Sørensen.

- Det er fuldstændigt bevidst. Vi har vores kerne i Danmark, og halvdelen af de ansatte arbejder her. Derfor vil vi gerne støtte de danske kunstnere og dansk kulturliv, siger Mille Borchorst.

Foruden det musikalske program og en festmiddag får deltagerne blandt andet også mulighed for at opleve gadeteater, linedance, styltekunst og for at synge karaoke.

Alle ansatte bliver tilbudt fællestransport til festen, som for de flestes vedkommende vil foregå med bus.

Novo Nordisk er ikke den eneste danske virksomhed, der fejrer gode resultater med sine mange medarbejdere.

Salling Group holdt 8. juni personalefest for omkring 25.000 medarbejdere i blandt andet Bilka, Føtex og Netto ved hovedkvarteret i Årslev ved Aarhus.

Og dagen forinden fejrede Bestseller-koncernen sit 50-års jubilæum med en fest for omkring 10.000 ansatte ved Egeskov Slot på Fyn.

Her optrådte store, internationale kunstnere som Elton John, Bruno Mars og Swedish House Mafia sammen med danske Mø.

/ritzau/


Nr. 240 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 08:41:00

I april var der 3.055.700 lønmodtagere i Danmark Tryk Her

Nr. 239 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 08:40:00

Flere passagerer end forventet bruger nye metrostationer Tryk Her

Nr. 238 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 08:38:00

I årtier har forskere siddet med nøglen til at kende havets tilstand. Først nu får deres arbejde 'reel betydning' Tryk Her
Havet viser sig at være forurenet med dobbelt så mange miljøfarlige stoffer, som Miljøministeriet hidtil har fortalt.
Nr. 237 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 08:36:59

To mænd sigtet for drabsforsøg i muligt bandeopgør Tryk Her

Tryk for at læse mere

To mænd er blevet anholdt og sigtet for et drabsforsøg begået på Teglholmsgade i Sydhavnen i København natten til 2. juni.

Det skriver Københavns Politi på X fredag morgen.

Mændene, der er henholdsvis 20 og 31 år gamle, fremstilles i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg fredag klokken 10.00.

2. juni klokken 01.33 fik Københavns Politi en anmeldelse om et skyderi. En mand og en kvinde blev ramt af skud.

Politiet meldte ud, at der var iværksat en bred efterforskning, men at en af hovedteserne var, at der var tale om et opgør i rocker- og bandemiljøet.

Manden, der blev ramt, er 39 år, mens det kvindelige offer er 20 år.

Ekstra Bladet har desuden skrevet, at det mandlige offer er et prominent medlem af rockerklubben Hells Angels.

Begge anholdte er danske statsborgere.

Når de to mænd fredag fremstilles i grundlovsforhør, kommer anklagemyndigheden til at bede om lukkede døre.

Derfor ønsker Københavns Politi ikke at dele flere oplysninger om sagen.

/ritzau/


Nr. 236 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 08:30:59

Russisk droneangreb dræber en og sårer 14 i ukrainsk havneby Tryk Her

Tryk for at læse mere

En person er blevet dræbt, og mindst 14 personer er blevet såret i russiske droneangreb på den ukrainske havneby Odesa natten til fredag.

Det oplyser Odesa-regionens guvernør, Oleg Kiper, på beskedtjenesten Telegram ifølge Reuters.

- På trods af vores luftforsvarsstyrkers aktive indsats er der sket skade på civil infrastruktur - herunder beboelsesejendomme, en videregående uddannelsesinstitution, en gasledning og private biler, skriver han.

Ifølge Reuters er der også sket skade på jernbanenettet.

Det lokale beredskab oplyser, at der blev gennemført mindst ti droneangreb på beboelsesejendomme, som derefter brød i brand.

Billeder fra Odesa viser, at brandfolk natten til fredag har reddet beboere ud af deres lejligheder i de brændende boligblokke.

Det ukrainske medie Kyiv Independent skriver, at én af de bygninger, der blev ramt, er et højhus med 23 etager. Det brød i brand mellem 18. og 20.-etage, og flere end 600 beboere måtte evakueres.

Ifølge Ukraines flyvevåben sendte Rusland i alt 86 droner ind over Ukraine i løbet af natten. Det lykkedes skydevåbnet at skyde 34 droner ned.

Havnen i Odesa er den største ukrainske havn ved Sortehavet, og byen er derfor et vigtigt knudepunkt for import og eksport til og fra Ukraine.

Odesa har gentagne gange været mål for russiske luftangreb siden krigens begyndelse i februar 2022.

Ud over Odesa er Kharkiv i det nordøstlige Ukraine blevet ramt i natten angreb, meddeler myndighederne i Kharkiv.

Her blev flere huse og boligblokke ramt. Der er ingen meldinger om tilskadekomne i Kharkiv.

/ritzau/


Nr. 235 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 08:24:03

Minister får for stor magt til at bygge og renovere mener organisationer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) erkender selv, at han skal være meget varsom med et nyt lovforslag, som skal sætte fart under Forsvarets byggeprojekter, som ofte strander i bøvl og bureaukrati.

Men trods erkendelsen mener en række organisationer, at forsvarsministeren får for meget magt, når hensyn til miljø, planlov og borgernes ret til at klage vil kunne tilsidesættes. I særlige tilfælde i fuld fortrolighed.

Det fremgår af en række høringssvar.

- Med lovforslaget overlades beslutningskraften dog til et lukket kredsløb, hvor det reelt bliver regeringen selv, der vurderer, hvornår der kan ses bort fra almindelige retssikkerhedsmæssige garantier, skriver Justitia.

Tænketanken kalder det en bekymrende tendens, hvor "centrale retssikkerhedsgarantier og retsstatsprincipper begrænses med henvisning til nødvendighed og sikkerhed".

På grund af truslen fra Rusland haster det med at få opgraderet Forsvarets faciliteter ved at bygge og renovere faldefærdige kaserner og andet, som i årevis er blevet forsømt.

Men hensyn til miljø, støj og borgere forsinker for ofte processen, mener regeringen.

Danske Advokater, der repræsenterer de danske advokatvirksomheder, er også bekymret for det nye lovforslag.

- Statsforfatningsretligt vil ordningen give vedkommende minister hjemmel til intensive indgreb i borgernes frihed og ejendom gennem beslutninger, skriver Danske Advokater i deres høringssvar.

Lovforslaget giver vide beføjelser til at fravige gældende lovgivning uden offentlighedens kendskab, hvilket Green Power Denmark kritiserer.

- Det efterlader en retlig usikkerhed om omfanget og dybden af disse muligheder, idet gennemførelsen potentielt kan varetages af "vedkommende minister", skriver talerøret for den danske energisektor.

Organisationen fremhæver en risiko for forsyningssvigt og forsinkelser og foreslår en tæt dialog mellem bygherrer og ledningsejere, da arbejdet med elnet kræver høj faglig ekspertise.

Troels Lund Poulsen erkendte selv ved fremlæggelsen i maj, at forslaget er "meget vidtgående".

- Vi vil selvfølgelig bruge den her lov med meget, meget stor varsomhed. Det siger sig selv. Det er ikke noget, vi nogensinde før har haft erfaringer med, sagde forsvarsministeren.

På grund af lovforslagets vidtgående karakter indeholder det en solnedgangsklausul, der betyder, at den udløber i 2028.

Folketinget er helt ekstraordinært indkaldt til førstebehandling af lovforslaget 14. august, og håbet er at vedtage det inden for et par uger.

/ritzau/


Nr. 234 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 08:22:43

Før markedet åbner: Mærsk, Demant og Novo i fokus Tryk Her
Før markedet åbner: Mærsk, Demant og Novo i fokusDer er ratenyt til Mærks, en hævet anbefaling til D...
Nr. 233 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 08:13:03

Beskæftigelsen fortsætter rekordstime med stigning på over 5000 Tryk Her

Tryk for at læse mere

Beskæftigelsen fortsætter op og stiger med 5400 personer i april. Nu er beskæftigelsen steget 21 måneder i træk.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Der var dermed 3.055.700 lønmodtagere i Danmark i april. Det er endnu en rekord.

Steen Nielsen, som er vicedirektør i Dansk Industri, mener, at den stadigt stigende beskæftigelse vidner om et stærkt arbejdsmarked, hvor der skabes masser af nye job.

- Det er meget imponerende, men det er efterhånden svært at blive overrasket. I de seneste ti år har der i gennemsnit kun været en måned om året, hvor beskæftigelsen ikke er steget, skriver han i en kommentar.

Fra april i 2024 til april i år er der kommet 35.200 flere lønmodtagere i Danmark. Det svarer til en stigning på 1,2 procent, skriver Danmarks Statistik.

Stigningen på 5400 personer i april er samtidig den største stigning i en måned siden juni 2023. Her steg beskæftigelsen med knap 5700 personer.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede i april øgede toldsatser på en lang række lande.

Efterfølgende satte han toldsatserne på pause, hvorefter en lavere basistold på ti procent blev gældende for de fleste lande.

Det har skabt stor usikkerhed og uro på de internationale markeder og for virksomheder, som handler med USA.

Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv, hæfter sig ved, at den danske jobvækst er sket midt i toldkrigen.

- Det danske arbejdsmarked skyder en enorm høj fart, der trodser både handelskrigen og de mildt sagte pessimistiske forbrugere, skriver han i en kommentar.

Men selv om det danske arbejdsmarked ser robust ud, medfører handelskrigen en usikkerhed, som er "ekstraordinært stor", mener Tore Stramer.

Alligevel forventer han som udgangspunkt, at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige. Men hvis handelskrigen eskalerer, vil det danske arbejdsmarked ifølge Stramer også blive påvirket.

- Vi kan således ikke udelukke, at jobvæksten bremser op, hvis flere virksomheder vælger at holde igen med nyansættelserne som følge af en eskalering i handelskrigen, skriver han.

/ritzau/


Nr. 232 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 08:04:00

En dræbt og 14 personer såret i angreb fra russiske droner Tryk Her

Nr. 231 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 08:00:00

Nu stiger kravene til batteriet i din smartphone Tryk Her
En række krav fra EU skal blandt andet sikre længere batterilevetid på smartphones og tablets.
Nr. 230 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 07:55:00

Feriedestinationer i Caribien og Mexico truet af kæmpe tangophobning Tryk Her
Et rekordstort bælte af gult sargassotang driver mod kysterne i blandt andet Caribien og Mexico.
Nr. 229 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 07:54:59

Sult efter lejligheder har presset priserne ti procent op på et år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der bliver solgt flere lejligheder, og det sker til højere priser end sidste år.

I første kvartal skiftede 4081 ejerlejligheder ejer. Det svarer til 32 procent flere end i samme periode i 2024.

Det viser en opgørelse fra Finans Danmark.

Det er især tempoet i København, der er med til at drive den samlede udvikling. Her er der i første kvartal solgt knap 30 procent flere ejerlejligheder end året før.

København er det største marked for ejerlejligheder i landet.

I begyndelsen af 2024 faldt handelsaktiviteten. Det skyldtes formentlig effekter fra det nye boligskattesystem, forklarer Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark.

Mange købere valgte nemlig at fremrykke deres boligkøb til før 2024, så de kunne sikre sig en skatterabat, lyder det.

Men selv når man tager højde for det, mener Peter Jayaswal, at der i år er tale om en "solid efterspørgsel".

- Vi har i år set en tydelig stigning i handelsaktiviteten - det højeste niveau siden 2021. Flere ejerlejligheder bliver nu solgt allerede inden for de første to uger, siger han i en pressemeddelelse.

Og salgspriserne er fulgt med efterspørgslen op.

I første kvartal blev en lejlighed i gennemsnit solgt for 36.658 kroner per kvadratmeter. Det er over ti procent mere end i første kvartal året før.

Ser man alene på priserne i København, har stigningen været endnu mere markant.

Her blev en lejlighed i gennemsnit solgt for 57.823 kroner per kvadratmeter i første kvartal, hvilket er en stigning på over 14 procent på et år.

/ritzau/


Nr. 228 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 07:40:00

Én million for et mandat? Ny bog kaster lys over Jon Stephensens exit Tryk Her

Tryk for at læse mere

Godmorgen.

Gennem hele ugen er Morgensamling blevet indledt med Iran, Israel og Donald Trump. I dag er ingen undtagelse. 

Den amerikanske præsident har givet sig selv to uger til at tage en beslutning: Skal USA involveres i krigen eller ej? 

Han mener, at der stadig er en "betydelig chance" for forhandlinger, som måske, måske ikke finder sted i den nærmeste fremtid, lød det fra Trumps pressesekretær i går aftes dansk tid. Den britiske udenrigsminister, David Lammy, som var på visit i Det Hvide Hus, tror på en diplomatisk løsning.

I dag skal han mødes med kolleger fra Tyskland, Frankrig og EU i Geneve i Schweiz, skriver The Independent. På gæstelisten er også den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Pressesekretær Karoline Leavitt gav præsidentens besked videre på et møde med pressen i Det Hvide Hus. Foto: Shawn Thew/EPA/Ritzau Scanpix Én million for et mandat?Otte partier kræver nu, at Lars Løkke Rasmussens tilbud til Mike Fonseca undersøges, skriver TV 2. Men noget tyder på, at det ikke var et enkelttilfælde, da han blev tilbudt omtrent 370.000 kroner af Moderaterne for at opgive sit mandat i Folketinget. I en ny bog, som udgives den 26. juni, fremgår det, at et lignende tilbud har været på bordet.

Denne gang drejer det sig om Jon Stephensen og én million kroner ifølge Berlingskes oplysninger. Han ønsker ikke at bekræfte, at han skulle have fået et sådant tilbud, men to uafhængige kilder bekræfter det over for Berlingske. Carsten Damgaard Møller, tidligere hovedbestyrelsesmedlem, siger, at han fik idéen til tilbuddet, og at han har det "skidt med det" i dag.

Moderaterne vil ikke kommentere påstandene. Partisekretær Britt Bager påpeger over for Berlingske, at den ene af bogens to forfattere er ekskone til det tidligere medlem Jeppe Søe, og at bogen baseres på anonyme kilder.

Akademikerbørn bliver håndværkereSelvom forældrene har arbejdet ved et skrivebord, er det ikke sikkert, at deres børn vil det. Tal viser, at flere akademikerbørn vælger at gå en praktisk vej, når de skal vælge uddannelse:

Hver tredje studerende, som begyndte på en erhvervsuddannelse i 2023, havde mindst én forælder med mellemlang eller lang videregående uddannelse. I 2003 gjaldt det kun for lidt over hver sjette studerende i 2003.

Det er intet mindre end en "kulturrevolution", siger minister Mattias Tesfaye (S). Han har også et bud på, hvorfor det sker netop nu. Læs hele historien på k.dk.

Støtteerklæring til kommunistpartietVi bliver blandt de studerende, men tager en tur til Kina.

Når unge danskere har rejst til Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) nord for Beijing på udveksling, er de blevet afkrævet at erklære troskab over for Det Kommunistiske Parti i Kina. Det skriver Weekendavisen, som har talt med 26-årige Casper Øhlers, der også blev bedt om at "promovere patriotisme".

Det er "100 procent uacceptabelt", siger minister Christina Egelund (Mod), der kritiserer SDC. I øjeblikket venter hun på en bekræftelse på, at danske studerende fremover ikke vil blive udsat for et politisk pres fra den kinesiske regering.

København siger ja til Palæstina-debatSammenligningen er måske ikke helt rimelig. Men nogle mener, at danske skoler blev udsat for et politisk pres, da Folketinget besluttede at forbyde debat om Palæstina til næste års skolevalg.

I København besluttede en række partier at opponere mod forbuddet, og i går aftes stemte et flertal i Borgerrepræsentationen for at tillade debat om emnet "Anerkend Palæstina som selvstændig stat", skriver DR. Dermed har flertallet pålagt forvaltningen at udsende et brev, som gør skolerne opmærksomme på, at de må debattere de emner, som de har lyst til ved skolevalget.

59 gravsteder udsat for hærværkIkke langt fra hovedstaden blev 33-årige Angela mødt af et trist syn, da hun besøgte sin mors grav i onsdags. Udsmykningerne på gravstenen var væk. Det fortæller hun, som ikke optræder med efternavn, til Ekstra Bladet.

Men hun var ikke alene. I alt er 59 gravsteder på kirkegården blevet skændet, fortæller menighedsrådsformand i Greve Sogn, Claus Hjort. Han oplyser, at man nu overvejer at installere videoovervågning for at undgå noget lignende.

Endnu en soldat identificeret ved LangelandDet er ikke længe siden, at Kristeligt Dagblad fortalte om den amerikanske krigsskytte John Danneker, som omkom i et flystyrt i havet syd for Langeland den 20. juni 1944. Det var lykkedes at identificere soldaten ved hjælp af dna-analyser.

DPAA, en afdeling under det amerikanske militær, har foretaget dna-analyser, som har identificeret den Milton L. Hymes. Foto: DPAA Han var ikke den eneste, der døde, og nu har man identificeret endnu en person – 22-årige Milton L. Hymes. Det skriver Langelands Museum i en pressemeddelelse, hvor der også står, at han forventes at blive begravet i byen Thunderbolt i delstaten Georgia.

Således er det tredje af otte besætningsmedlemmer udpeget. 


Nr. 227 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 07:36:59

140.000 uvidende forsøgspersoner informeres om gemte prøver Tryk Her

Tryk for at læse mere

Op mod 140.000 borgere bliver fredag kontaktet, fordi de uforvarende indgår i et omfattende projekt, hvor forskere kortlægger deres biologiske byggesten.

Det sker med en besked i e-Boks, skriver Sundhedspolitisk Tidsskrift fredag.

Der er tale om 140.000 danskere i alderen 17 til 44 år, der får at vide, om de indgår i et omfattende forskningsprojekt, der hedder "iPsych".

Projektet blev startet for over ti år siden af en gruppe forskere på Aarhus Universitet.

Forskerne har fået udleveret rester af hælprøver, som er et tilbud til samtlige nyfødte i Danmark. Prøverne bliver gemt i Danmarks Nationale Biobank.

Det er fra de prøver, forskerne har udvundet de genetiske oplysninger, har DR tidligere beskrevet.

Formålet er at forske i årsagerne til autisme, adhd eller en række psykiske sygdomme, og hvordan behandling virker.

De genetiske data er blevet koblet sammen med en række oplysninger.

Det er alt fra personernes helbred, psykisk eller fysisk sygdom i familien, sociale og økonomiske forhold, uddannelse og beskæftigelse til for eksempel skolekarakterer og sessionsdata.

Data i projektet er pseudonymiserede. Det betyder, at forskerne ikke kan identificere de enkelte personer uden yderligere oplysninger.

For godt et år siden meddelte Aarhus Universitet, at det ville undersøge, om man kunne kontakte de 140.000 danskere.

Det skete, efter at universitet modtog kritik fra en række organisationer til patienter og pårørende.

Kritikken lød blandt andet på, at de deltagende skulle have mulighed for at frabede sig at være en del af projektet.

Det får man nu muligheden for i det brev, som bliver udsendt fredag. Det siger professor Anders Børglum, der er en af projektets stiftere, til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

- Hvis man siger nej tak, vil ens data blive slettet, så de ikke indgår i nye projekter. Hvis mange siger nej tak, vil det have negativ betydning for fremtidige projekter, siger han til mediet.

Han håber derfor ikke, at der er mange, der melder sig ud, da det vil gå ud over repræsentativiteten i projektet.

/ritzau/


Nr. 226 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 07:24:01

Sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Sådan bliver handelsdagenFredag ser ud til at blive en tvedelt dag på de globale aktiemarkeder. I As...
Nr. 225 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 07:10:00

Er det hudkræft? Fremover kan du få en vurdering efter én dag Tryk Her
Ny app, som skal gøre det hurtigere at opdage hudkræft, rulles lige nu ud til landets lægeklinikker. Nogle hudlæger er dog bekymrede.
Nr. 224 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 07:00:00

Test din paratviden: I hvilken italiensk region ligger Det skæve tårn i Pisa? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Paratvidensquiz nummer 118Gæt med i Kristeligt Dagblads paratvidensquiz, hvor du kan teste din almenviden inden for kultur, historie, mad, geografi, samfund og alt derimellem.

Nye quizzer hver ugeHver uge udkommer Kristeligt Dagblad med helt nye quizzer. Prøv kræfter med vores populære paratvidensquiz, eller lad Kristeligt Dagblads kulturredaktion udfordre dig i den ugentlige kulturquiz.

Timevis af quiz-underholdningHer på hjemmesiden har vi et stort arkiv af quizzer. Gå på opdagelse i quiz-arkivet, og bliv udfordret og måske endda klogere. Med tusindvis af quiz-spørgsmål, løber du ikke tør for underholdning. Se alle quizzer her.

Tilmeld dig Kristeligt Dagblads Spil & Quiz-nyhedsbrevVil du have besked, når vi udgiver nye quizzer? Så tilmeld dig Kristeligt Dagblads ugentlige Spil & Quiz-nyhedsbrev og få besked direkte i din mail-indbakke, når nye quizzer ligger klar på hjemmesiden.  Tilmeld dig her.

Kristeligt Dagblads Spil & QuizVidste du, at du også kan finde Wordle, Ordret, krydsord og mange andre sjove spil på hjemmesiden?  Gå på opdagelse i hele Kristeligt Dagblads spilunivers her.

God fornøjelse!

Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke.


Nr. 223 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 07:00:00

Nye krav strammer skruen for særlig felt i banksektoren Tryk Her
Nye krav strammer skruen for særlig felt i banksektorenRettet kl. 09:21. Det skulle være en lettelse...
Nr. 222 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 07:00:00

Kristeligt Dagblads kulturquiz: Test din viden om bål og brand i kulturen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kulturquiz uge 25Lad Kristeligt Dagblads kulturredaktion udfordre dig i den ugentlige kulturquiz, og test din viden i 12 spørgsmål om kunst, litteratur, musik og alt derimellem.

Nye quizzer hver ugeHver uge udkommer Kristeligt Dagblad med helt nye quizzer. Prøv kræfter med kulturquizzen, eller se, om du kan gætte svarene i den populære paratvidensquiz.

Timevis af quiz-underholdningHer på hjemmesiden har vi et stort arkiv af quizzer. Gå på opdagelse i quiz-arkivet, og bliv udfordret og måske endda klogere. Med tusindvis af quiz-spørgsmål, løber du ikke tør for underholdning. Se alle quizzer her.

Tilmeld dig Kristeligt Dagblads Spil & Quiz-nyhedsbrevVil du have besked, når vi udgiver nye quizzer? Så tilmeld dig Kristeligt Dagblads ugentlige Spil & Quiz-nyhedsbrev og få besked direkte i din mail-indbakke, når nye quizzer ligger klar på hjemmesiden.  Tilmeld dig her.

Kristeligt Dagblads Spil & QuizVidste du, at du også kan finde Wordle, Ordret, krydsord og mange andre sjove spil på hjemmesiden?  Gå på opdagelse i hele Kristeligt Dagblads spilunivers her.

God fornøjelse!

Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke.


Nr. 221 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 07:00:00

Bankerne strammer skruen for særligt felt: Kan blive sværere at låne penge Tryk Her
Bankerne strammer skruen for særligt felt: Kan blive sværere at låne pengeDet skulle være en lettels...
Nr. 220 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 07:00:00

Bankerne strammer skruen for særligt felt Tryk Her
Bankerne strammer skruen for særligt feltDet skulle være en lettelse. Mindre papirarbejde. Færre kra...
Nr. 219 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 07:00:00

”Når jeg viser filmen rundt omkring i verden, er mange målløse over, at ældreplejen ikke varetages af familien” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Stomiposen skulle helst sættes lidt skævt på, forklarede den 90-årige kvinde tålmodigt, da filminstruktøren Frelle Petersen kastede sig ud i sit livs mest grænseoverskridende researchopgave. Han havde taget job som ufaglært sosu-assistent i den sønderjyske hjemmepleje, fordi han havde en filmidé med en hjemmehjælper i hovedrollen. Men først ville han selv vide, hvordan det var at være hjemmehjælper. Og nu stod han pludselig over for den 90-årige kvinde, der sad afklædt på sit toilet og skulle have skiftet sin stomipose.

"Aldrig havde jeg prøvet noget lignende før, men jeg er glad for, at min bror er læge, min søster er sygeplejerske, og min ven er paramediciner, for da jeg tog job i hjemmeplejen, sagde de alle tre alvorligt til mig, at jeg altid skulle huske på, at de opgaver, jeg måske ville finde grænseoverskridende, var langt mere grænseoverskridende for dem, der skulle hjælpes. For det var jo dem, der var nøgne, sårbare og afhængige af fremmede mennesker, der gik lige ind i deres hjem," siger 44-årige Frelle Petersen og ser op, inden han tilføjer: "Men da jeg kom ud fra den venlige 90-årige kvinde, som jeg havde gjort mit bedste for at hjælpe, vidste jeg også, hvordan min film skulle starte."

Landskaber af levet livI Frelle Petersens nye allerede prisvindende spillefilm "Hjem kære hjem", der havde premiere i torsdags og fik strålende anmeldelser, er det den unge, fraskilte hjemmehjælper og enlige mor Sofie (Jette Søndergaard), der på sin første dag i hjemmeplejen bliver sat til at skifte en stomipose på en ældre dame. Det klarer Sofie fint. Og hun viser hurtigt, at hun har et naturligt talent for at tage sig af de ældste, som hun behandler med sand "bedstekærlighed", som om hun var de ældres rigtige barnebarn.

Filmen kan sine steder næsten virke som en dokumentarfilm, fordi de medvirkende – mestendels helt uerfarne skuespillere fra Sønderjylland – ublufærdigt lader kameraet fange deres afklædte kroppe, der åbenbarer sig som rynkede landskaber af levet liv i de mest intime plejesituationer. 

"Ud af dem, vi castede, var der faktisk kun én, der ikke havde lyst til at optræde nøgen. Det forundrede mig, at de ældre, der medvirker i filmen, var så frimodige, men jeg synes, at det er meget livsbekræftende, at de medvirkende deler en holdning om, at deres kroppe ikke fejler andet end at være blevet brugt gennem lange liv, så det ser de ikke nogen grund til at skamme sig over," siger Frelle Petersen, der i forvejen er kendt for sit ultranaturalistiske filmsprog, der her i filmen er parret med sønderjyske gloser. 

"Selvom jeg har boet i København det meste af mit voksenliv, er jeg stadig sønderjyde med stort S," siger Frelle Petersen, der afslutter sin Sønderjyllandstrilogi med "Hjem kære hjem". Foto: Leif Tuxen Sønderjysk behøvede han dog ikke at lære sig. For han er vokset op i Aabenraa, og "Hjem kære hjem" afslutter hans hjemstavnstrilogi, der begyndte med hans gennembrudsfilm, "Onkel", og blev efterfulgt af den selvstændige sorgfilm "Resten af livet". Og de tre film er alle kendetegnet ved at have Jette Søndergaard i hovedrollen over for stort set uprøvede lokale sønderjyske skuespillere.

"Det er et sidemål med mine film at gøre mit for at bevare den sønderjyske dialekt, der som alle andre dialekter desværre er hårdt presset, fordi mange unge ikke vil tale det mere. Men selvom jeg har boet i København det meste af mit voksenliv, er jeg stadig sønderjyde med stort S. Da jeg i sin tid kom på efterskole i 10. klasse, blev jeg endda bedt om at tale rigsdansk, så de andre kunne forstå mig, og siden har jeg været tosproget," siger Frelle Petersen på dialektløst dansk, men når han sidder sammen med sin familie, slår han straks over i "synnejysk". Ellers spørger hans far bare, om han har glemt "e språk".

"Jeg elsker alt ved Sønderjylland og den sønderjyske kultur, hvor man ikke nødvendigvis siger så meget til hinanden, men alligevel godt kan føle stor gensidig kærlighed og respekt," siger han.

MetodeskrivningSelv flyttede Frelle Petersen som 20-årig alligevel til København med en drøm om at lave film. 

"Dengang ville jeg gerne ind på filmskolen. Man skulle have lavet to kortfilm for at komme til adgangsprøve, men jeg havde aldrig prøvet at lave film, så jeg sendte mine små manuskripter til Erik Clausen, der gerne ville mødes med mig. Han var det første kendte menneske, jeg havde set i virkeligheden – ud over dronning Ingrid, som jeg havde vinket til på afstand. Men Erik Clausen tog mig under sine vinger, da jeg ikke kom ind på filmskolen, så jeg i stedet blev den eneste elev på Erik Clausens autodidakte filmskole. Jeg fulgte hans råd og arbejdede mig op fra bunden, så jeg nærmest har arbejdet i filmbyen lige siden," siger Frelle Petersen, der både har fungeret som instruktørassistent og fotograf, før han selv blev instruktør. 

"Min første spillefilm, "Hundeliv", var en almindelig konstrueret fiktionshistorie, men jeg kunne allerede under klipningen mærke, at det kedede mig. Det er virkelighedens dramaer, der optager mig," siger Frelle Petersen, der arbejder lidt som en antropolog, før han laver sine film, der netop handler om den virkelighed, han først har undersøgt selv.

Før han skabte "Onkel", der udspiller sig på en sønderjysk gård, boede han således selv fire måneder på gården. Og da han lavede sin næste film, "Resten af livet", om et sønderjysk par, der mister deres voksne søn, besøgte han mange familier, der havde mistet et ungt menneske. Og han kunne heller ikke have lavet sin nye film, hvis han ikke havde prøvet at arbejde i hjemmeplejen.

"Nogle vil måske kalde det 'method writing' ligesom 'method acting', hvor man selv prøver det, man skal spille, men for mig handler det bare om, at jeg gerne vil observere, hvad jeg vil filme. For forbilledet for filmen er den virkelighed, jeg selv mødte i hjemmeplejen, men den færdige film er selvfølgelig en konstruktion, der i øvrigt er spækket med symbollag, hvis man kigger efter," siger Frelle Petersen og afslører, at der er et paradismotiv på en af de ældres puslespil i filmen.

Hverdagens helteEn anden scene skildrer den skilsmisseramte Sofie og hendes ulykkelige datter, mens de sidder og spiser i dårlig stemning, fordi de begge er tydeligt tynget af livet. I begyndelsen af filmen rejser Sofie sig ellers overskudsagtigt op for en ældre medpassager i bussen på vej hjem fra arbejde, men efter at hun modtager en uretfærdig klage fra en pårørende i hjemmeplejen, ser man hende senere blive siddende i bussen, selvom der går en ældre passager forbi, men nu er Sofie selv helt udkørt.

"Det er sådan, jeg gerne vil vise handlingen i stedet for at fortælle den, men historien handler både om omsorg og selvomsorg, fordi man kan glemme omsorgen for dem, der hele tiden er der for andre, som Sofie," siger Frelle Petersen, der gennem filmen beskriver Sofies vanskelige hverdag, hvor hjemmeplejens ansatte bliver målt og vejet af både ledelsen og de pårørende, der ikke altid har forståelse for, hvor pressede hjemmehjælperne er.

"Det er jo meget klassisk, at det er kvinden eller manden på gulvet, der må tage skraldet for nedskæringsbeslutninger, de ikke har været med til at træffe, så det skal man måske tænke på, før man skælder sin mors hjemmeplejer ud," siger Frelle Petersen.

Det kan i filmen ses med de virkelighedstro detaljer om, at der for eksempel ikke er tid til at tørre opvasken af, mens hjemmehjælperne til gengæld ikke har lov til at lave et spejlæg til de ældre "af sikkerhedshensyn". Men det omgår Sofie og hendes kolleger, fordi de hele tiden sætter de ældre først. 

"De var også sådan, jeg oplevede det med nogle af de ansatte, da jeg fulgte i hjemmeplejen i Aabenraa. Og det vil jeg også gerne have frem i debatten om ældreplejen, hvor man tit kun hører om omsorgssvigt og skandaler. Men de hjemmeplejere, jeg mødte, var virkelig hverdagens helte."

Flere af dem, der er med i filmen, er faktisk også hjemmeplejere i virkeligheden. Og han blev selv lært op af en af filmens medvirkende, der i virkeligheden har været sosu-assistent i 34 år. 

"Hun kendte alt til udviklingen eller afviklingen af hjemmeplejen i den periode, hvor de ansatte har skullet løbe stærkere og stærkere, mens de var udsat for mere og mere kontrol. Men samtidig var det, som om de fik hvert eneste minut til at tælle for de ældre. Og det handler slet ikke om intimpleje, men om at møde den ældre, hvor han eller hun er, så samtalen næsten fortsatte fra sidste besøg. På den måde oplevede jeg meget mellemmenneskelig omsorg i hjemmeplejen. Jeg vil faktisk kalde det kærlighed, men det er igen meget de ansattes fortjeneste," siger Frelle Petersen, der allerede har høstet international anerkendelse for filmen, der blandt andet har modtaget publikumsprisen på filmfestivalen i Berlin.

"Når jeg viser filmen rundt omkring i verden, er mange målløse over, at ældreplejen ikke varetages af familien. Og det kan også vække til eftertanke hos mange af os, der har prøvet at sidde til en begravelse og fortryde, at man ikke besøgte sin bedstemor noget mere," siger han og tøver.

"Jeg har også tænkt meget over livets afslutning, mens jeg lavede filmen. For jeg har efterhånden nået en alder, hvor døden fylder mere og mere i tankerne. Sidste år fik jeg kikkertundersøgelser både for- og bag, fordi lægerne frygtede, at jeg havde tarmkræft. Det havde jeg heldigvis ikke, men det er blevet klart for mig, at det ikke er en selvfølge, at jeg bliver gammel," siger han, mens et smil gør hans ansigt en smule rynket: "Men jeg drømmer selvfølgelig om at blive det sønderjyske svar på Clint Eastwood, der laver film som 90-årig. Og selvom jeg har sagt, at "Hjem kære hjem" afslutter min sønderjyske trilogi, kan det sagtens være, at der kommer flere sønderjyske film." Læs Kristeligt Dagblads anmeldelse af “Hjem kære hjem” på k.dk


Nr. 218 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 06:55:07

Robbie Williams' besøg fra danske Aqua får lunken modtagelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den britiske popsanger Robbie Williams brugte ikke kun mikrofonen til at synge, da han torsdag aften optrådte i Parken. Den 51-årige hitmager havde også en del at fortælle publikum.

Ifølge anmeldere talte han "utroligt meget mellem numrene", mens der også var meget "sniksnak".

- Til at starte med var monologerne sjove. Til sidst var de pinlige. Spil og syng nu bare, for pokker, skriver Berlingskes anmelder.

Ekstra Bladet, der kalder Williams for et "charmerende kaosmenneske", savnede, at briten sang mere til koncerten - det, som publikum var kommet for.

Berlingske og Ekstra Bladet kvitterer med to ud af seks stjerner, mens Politikens anmelder er en anelse mere positiv og giver tre ud af seks hjerter.

- Der var noget forpustet over koncerten, der aldrig fandt fodfæste, men buldrede rundt som en gammel partybus, skriver Politikens anmelder.

Som en overraskelse hev Williams det danske band Aqua på scenen til at synge verdenshittet "Barbie Girl".

Det var ikke just en succes ifølge anmeldere hos Ekstra Bladet, Berlingske og Politiken. Sidstnævnte noterer blot, at "det lød forfærdeligt", mens Ekstra Bladet skriver, at der var manglende interesse fra publikum, og at indslaget faldt til jorden.

- Det var simpelthen noget værre rod, især for det kunne have været så meget bedre, skriver Berlingske.

Det var dog ikke opfattelsen hos anmelderen ved B.T., der skriver, at der "var gåsehud og kæben i gulvet for alle pengene".

B.T. giver koncerten fire ud af seks stjerner og beskriver Williams som værende tilbage i topform.

Williams startede koncerten ud med sangene "Rocket" og "Let Me Entertain You".

Efter det indledte den britiske sanger en blanding af blandt andet sangene "Seven Nation Army" og "Livin' on a Prayer", som han ikke selv står bag.

Ekstra Bladet noterer, at det fik det næsten udsolgte Parken til at synge med.

- Billigt kopitrick, men det virkede.

Herfra lyder det, at det gik ned ad bakke.

- Siden er superstjernen endt med at ævlebævle som en sær blanding mellem en slags langtrukken publikumsopvarmer og halvdårlig standupkomiker. Det var nærmest skizofrent at høre på, skriver mediets anmelder.

B.T. mente derimod, at Williams virkede mere i balance og "fuld af overskud".

- Han talte meget, men aldrig for meget. Han var selvironisk uden at blive for ironisk, skriver anmelderen.

/ritzau/


Nr. 217 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 06:49:00

Var Løkkes tilbud til Fonseca lovligt? Det kræver en samlet opposition nu svar på Tryk Her
Samtlige oppositionspartier vil have afklaret, om udenrigsministerens tilbud strider imod ånden i Grundloven.
Nr. 216 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 06:45:28

Domstol forlænger Trumps kontrol over Nationalgarden Tryk Her
Domstol forlænger Trumps kontrol over NationalgardenEn amerikansk appeldomstol har natten til fredag...
Nr. 215 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 06:33:58

Brintfirma går konkurs – 1,25 mia. kr. tabt Tryk Her
Brintfirma går konkurs – 1,25 mia. kr. tabtDa brintfirmaet Green Hydrogen Systems for fire år siden...
Nr. 214 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 06:31:19

Israel angriber påstået atomforskningscenter i Iran Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israel har natten til fredag udførte flere målrettede angreb i Irans hovedstad, Teheran.

Det oplyser det israelske militær, IDF, ifølge Reuters.

Et af de mål, som Israel er gået efter, er organisationen SPND's hovedkvarter.

SPND hører under Irans forsvarsministerium og bedriver blandt andet forskning.

Ifølge USA og Israel drejer dele af organisationens forskning sig om udvikling af atomvåben.

- SPND fungerer som et knudepunkt for forskning og udvikling af avancerede teknologier og våben til det iranske regimes militære kapaciteter, lyder det ifølge det israelske medie Times of Israel i en udtalelse fra IDF.

- Det blev etableret i 2011 af Mohsen Fakhrizadeh (iransk atomforsker, red.), grundlæggeren af Irans atomvåbenprogram, lyder det videre.

Hverken Iran eller SPND har umiddelbart reageret på den israelske melding om angreb.

Der er ingen meldinger om, i hvilket omfang angrebet har beskadiget hovedkvarteret.

Ifølge Israels militær er flere end 60 jagerfly blevet benyttet i nattens angreb, og de skal have sendt omkring 120 projektiler ned over Iran.

Ud over SPND-hovedkvarteret har Israel i løbet af natten rettet angreb mod flere steder, hvor Iran angiveligt producerer missiler.

- Blandt målene var militære industrianlæg til produktion af komponenter til missiler og faciliteter til fremstilling af råmaterialer, der anvendes til støbning af missilernes motorer, siger IDF ifølge Times of Israel.

Israel har også tidligere meldt om angreb mod SPND. Natten til søndag bekræftede landets luftvåben således også at have udført angreb mod organisationens hovedkvarter.

Konflikten mellem Israel og Iran har stået på, siden Israel natten til fredag i sidste uge indledte et stort angreb på Iran - ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Iran har afvist, at landet forsøger at blive en atommagt .

/ritzau/


Nr. 213 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 06:30:11

Otte partier kræver redegørelse af Løkkes forsøg på at købe mandat Tryk Her

Tryk for at læse mere

Otte partier uden om regeringen vil have undersøgt, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har forsøgt at betale Mike Fonseca for at forlade Folketinget.

Det fremgår af et brev fra partierne til Folketingets ledelse.

- Det er vigtigt at få undersøgt, om der har været tale om et forsøg på at bryde med grundlovens ånd, står der i brevet, som Ritzau har modtaget.

Der er allerede blevet besluttet, at Folketingets ledelse, som består af en række partier, skal diskutere sagen. Oppositionspartierne hilser det velkommen og har input til emner.

De vil have en redegørelse fra Moderaterne og undrer sig over, hvor partiet skulle få pengene fra. Desuden vil de have undersøgt, om det er et brud på loven at betale nogen for at nedlægge sit mandat.

Mike Fonseca fortalte Moderaterne om sit forhold til en 15-årig pige, hvorefter partileder Lars Løkke Rasmussen forsøgte at købe mandatet for seks måneders vederlag samt psykologhjælp og hjælp til krisekommunikation.

Det skyldes, at regeringen stod til at miste sit indenrigspolitiske flertal. Mike Fonseca afslog tilbuddet og blev siden løsgænger.

Tirsdag kom det frem i bogen "Det koster et mandat", at Løkke havde tilbudt 370.000 kroner, hvilket fremgik af lydoptagelser fra Mike Fonseca af et kældermøde mellem Løkke og Fonseca.

På baggrund af Folketingets ledelses vurdering vil partierne tage stilling til, om der er behov for at få gennemført en juridisk vurdering af lovligheden af tilbuddet til Mike Fonseca.

Professor i forfatningsret Jørgen Albæk Jensen og juraprofessor Frederik Waage ser ikke noget direkte ulovligt i det, men har sagt, at tilbuddet om penge er i strid med "ånden i Grundloven".

Udlændingeordfører Peter Skaarup (DD) er bekymret for, om penge tæller højere end vælgernes dom.

- Man kan ikke udelukke på forhånd, at lovgivningen skal opdateres, eller der skal laves nogle nærmere spilleregler for partierne. Det er helt vildt at forestille sig, hvis partierne skal til at konkurrere om at købe deres mandater ud, fordi der foregår noget, som de ikke kan lide, siger han.

Lars Løkke Rasmussen kritiseres for at forsøge at omgøre valget, mens hans tilhængere fremhæver, at det ikke er ulig, hvad man ville gøre i det private erhvervsliv.

Men det afviser Peter Skaarup, for en politiker er ikke ansat, men valgt af vælgerne, og vedkommende får ikke løn, men vederlag.

- Det er at sammenligne æbler og pærer. Selvfølgelig vil man forsøge at hjælpe medlemmer, men man passerer en afgørende grænse, som er udansk. Man betaler selvfølgelig ikke folketingsmedlemmer for at komme ud af diverse situationer, siger han.

/ritzau/


Nr. 212 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 06:30:00

Milliardforvaltere: Her finder du de bedste afkast de næste fem år Tryk Her
Milliardforvaltere: Her finder du de bedste afkast de næste fem årAmerikanske aktier har domineret d...
Nr. 211 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 06:27:23

Solrig weekend kan lokalt give 30 graders varme Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vejret bliver i denne weekend både smukt, solrigt og sommerlunt med temperaturer, der søndag lokalt kan snige sig op på 30 grader.

Det fortæller Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Fredag bliver en smuk dag med tørt vejr og en del sol. Temperaturerne stiger stille og roligt til op mellem 19 og 24 grader. Ved landets vestvendte kyster bliver det dog en smule køligere, siger meteorologen.

Vinden bliver svag til jævn i vestlig retning. I det nordjyske vil vinden tage til i styrke i løbet af aftentimerne, så vinden bliver jævn til hård.

Det solrige vejr fortsætter hele aftenen. Om natten kan det en overgang blive mere skyet.

- Det byder jo op til, at fyraftenen kan foregå udenfor, siger Mette Wagner.

Lørdag fortsætter det flotte solskinsvejr. Temperaturerne stiger en smule, så de når op på mellem 20 og 25 grader. Vinden vil fortsat være til den milde side.

Igen søndag tager temperaturerne et lille nøk op, så det bliver mellem 23 og 28 grader.

- I Sønderjylland kan vi lokalt få den første dag i år med over 30 grader, siger meteorologen.

Årets hidtidige varmerekord blev sat sidste lørdag ved DMI's målestation i Borris, der ligger i Vestjylland. Her nåede temperaturen 25,4 grader.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen, for det solrige sommervejr holder ikke ved.

I løbet af søndag bevæger en front sig ind over den vestlige del af Jylland med skyer. Det betyder, at der i løbet af eftermiddags- og aftentimerne stedvis kan falde regn, ligesom der er risiko for torden.

- Det vejr, som vi har i weekenden, er højtryksbaseret. Søndag vil højtrykket ligge sydøst for os. Det åbner op for, at flere fronter i den kommende uge kan komme ind over landet fra vest, siger Mette Wagner.

/ritzau/


Nr. 210 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 06:22:00

Nyt dansk cykelløb femdobler kvindernes præmiepenge Tryk Her
Det danske cykelløb Copenhagen Sprint, som køres lørdag og søndag, har som et af få World Tour-løb indført lige præmiepenge hos mænd og kvinder.
Nr. 209 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 06:10:00

Internationale forskere vurderer, at Israel begår folkedrab Tryk Her
Fem internationale forskere, som DR har talt med, vurderer, at Israel begår folkedrab i Gaza. Israel afviser anklagerne, som skal afgøres ved Den Internationale Domstol i Haag.
Nr. 208 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 05:50:00

Trumps kontrol over Nationalgarden forlænges Tryk Her

Nr. 207 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 05:18:35

Appeldomstol forlænger Trumps kontrol over Nationalgarden Tryk Her

Tryk for at læse mere

En amerikansk appeldomstol har natten til fredag besluttet, at USA's præsident, Donald Trump, indtil videre kan beholde kontrollen over Californiens Nationalgarde.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Beslutningen er en forlængelse af en beslutning fra appeldomstolen i sidste uge. Afgørelsen satte dengang en tidligere afgørelse fra dommer Charles Breyer på pause.

Breyer havde kort forinden beordret, at Californiens Nationalgarde skulle tilbage under delstatens kontrol, og at Trump i en periode ikke skulle kunne aktivere Nationalgarden i Los Angeles.

Breyers afgørelse kom, efter at den demokratiske guvernør i delstaten Californien, Gavin Newsom, havde lagt sag an mod både Trump og den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth.

Los Angeles har været præget af demonstrationer, som opstod, efter at de amerikanske immigrationsmyndigheder har lavet talrige razziaer og anholdelser i byen.

Det er sket som led i præsident Donald Trumps plan om at deportere migranter uden opholdstilladelse.

Det fik tidligere i juni den amerikanske præsident til at indsætte 4000 soldater fra Nationalgarden i Los Angeles. Han har desuden indsat 700 marineinfanterister.

Uroen i Los Angeles fik i sidste uge byens borgmester, Karen Bass, til at indføre et midlertidigt udgangsforbud fra klokken 20.00 til 06.00. Udgangsforbuddet blev ophævet igen tirsdag i denne uge.

Donald Trump kalder i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, fredag morgen appeldomstolens beslutning for en stor sejr. Samtidig langer han ud efter Gavin Newsom, som han kalder inkompetent og dårligt forberedt.

- Men dette er meget større end Gavin. Hvis folk og byer i USA har brug for beskyttelse, er det os, der skal give den til dem, hvis staten og det lokale politi af en eller anden grund ikke får arbejdet gjort, skriver Trump.

Også Newsom har fredag morgen kommenteret appeldomstolens beslutning.

- Denne kamp slutter ikke her, skriver han i et opslag på det sociale medie X.

/ritzau/


Nr. 206 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 05:00:00

Tankepolitiet – statsarkivet over sjælen Tryk Her

Dette er et debatindlæg fra 20. maj 2025. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler. Forestil dig, at staten beslaglægger dine private dagbøger. Forestil dig, at du aldrig bliver dømt, men alligevel bliver gemt – på mikrofilm, i et arkiv, langt fra offentlighedens indsigt og uden …


Nr. 205 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 04:51:00

Vold mod børn i konflikt-zoner sætter kedelig rekord Tryk Her
FN har netop offentliggjort en rapport, der viser, at børn i verdens konfliktområder er udsat for mere vold end nogensinde. Gaza er blandt de værst ramte områder.
Nr. 204 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 03:39:31

FN: Vold mod børn i konfliktzoner når hidtil uset niveau Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vold mod børn i konfliktzoner nåede i 2024 et hidtil uset niveau på verdensplan.

Det oplyser FN ifølge AFP torsdag i en rapport.

Her fremgår det, at der blev registreret 41.370 tilfælde af det, som FN definerer som alvorlige overtrædelser mod børn.

Det er en stigning på 25 procent i forhold 2023, som også satte rekord for vold mod børn.

FN har i rapporten indsamlet data om vold begået mod personer under 18 år i omkring 20 konfliktzoner i verden.

De fleste overtrædelser foregik i 2024 ifølge rapporten i de palæstinensiske områder, hvor der blev begået mere end 8.500 alvorlige overtrædelser. De fleste tilskrives israelske styrker.

FN oplyser, at 1259 palæstinensiske børn blev dræbt sidste år i Gaza.

Derudover er FN i gang med at få verificeret oplysninger om, at yderligere 4470 børn blev dræbt i det krigshærgede område i 2024.

Rapporten giver desuden israelske militærangreb i Libanon en stor del af skylden for, at mere end 500 børn enten blev dræbt eller kom til skade sidste år i Libanon.

Efterfulgt af de palæstinensiske områder foregik de fleste overtrædelser mod børn i Den Demokratiske Republik Congo, Somalia, Nigeria og Haiti.

Ny på listen over det, som FN betegner som "skammens liste" over udøvere af alvorlige overtrædelser mod børn, er den haitianske bande Viv Ansanm. Banden beskyldes for at rekruttere børn, udøve massevoldtægter og drab.

Også det colombianske narkokartel Clan del Golfo er på grund af rekruttering af børn kommet på FN-listen.

Af de 41.370 alvorlige overtrædelser, som FN har registreret mod børn i 2024, er 36.221 tilfælde foregået sidste år. De øvrige 5149 tilfælde er begået tidligere, men først blevet bekræftet i 2024.

FN har indsamlet data om vold mod børn i konfliktzoner i næsten 30 år.

/ritzau/


Nr. 203 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 02:13:00

Mindst otte tilskadekomne efter sporvognsulykke i Göteborg Tryk Her

Nr. 202 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 01:57:27

Britisk udenrigsminister tror på diplomatisk løsning med Iran Tryk Her

Tryk for at læse mere

Storbritanniens udenrigsminister, David Lammy, tror fortsat, at det er muligt at nå frem til en diplomatisk løsning med Iran om landets atomprogram.

Det siger Lammy i en udtalelse efter at have taget del i et møde i Det Hvide Hus med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, og USA's særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff.

- Situationen i Mellemøsten er fortsat farefuld. Vi er fast besluttede på, at Iran aldrig må komme i besiddelse af atomvåben, skriver Lammy i udtalelsen og fortsætter:

- Vi har diskuteret, hvordan Iran er nødt til at indgå en aftale for at undgå en forværring af konflikten. Der er nu et vindue inden for de næste to uger til at finde frem til en diplomatisk løsning.

Den britiske udenrigsministers besøg i Det Hvide Hus sker, før han fredag rejser til Genève for at mødes med Irans udenrigsminister, Abbes Aragchi. Også den franske og tyske udenrigsminister deltager i mødet.

Her skal ministrene blandt andet diskutere Irans atomprogram.

- Nu er det tid til at sætte en stopper for de alvorlige begivenheder i Mellemøsten og forhindre en regional optrapning, der ikke vil gavne nogen, siger Lammy.

Konflikten mellem Israel og Iran har nu varet i en uge, efter at Israel natten til fredag i sidste uge indledte et stort angreb på Iran - ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Lørdag morgen svarede Iran tilbage, og siden har landene angrebet hinanden gentagne gange.

USA har foreløbig ikke involveret sig direkte i konflikten, men torsdag aften sagde USA's præsident Donald Trumps pressesekretær, at Trump inden for to uger vil træffe en beslutning om, hvorvidt det vil ske.

Ifølge pressesekretæren mener Trump også, at der er "en betydelig chance for forhandlinger, som måske eller måske ikke finder sted med Iran i den nærmeste fremtid".

/ritzau/AFP


Nr. 201 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 01:50:55

Sporvogn brager ind i pizzeria i Göteborg - flere tilskadekomne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mindst otte personer er natten til fredag kommet til skade i en sporvognsulykke i den svenske by Göteborg.

Det oplyser politiet i Göteborg til den svenske nyhedsbureau TT.

Sporvognen kørte af sporet og ramte et pizzeria i det centrale Göteborg klokken 00.52.

Ulykken skete i krydset mellem Vasagatan og Avenyn.

En stor redningsindsats er natten til fredag i gang, mens politiet har afspærret området.

- Vi arbejder på stedet sammen med politi og ambulancer, siger Bosse Florell, der er alarm- og kontroloperatør ved redningstjenesten ifølge TT.

Foreløbig er otte personer bragt på hospitalet med skader, oplyser politiet. Det er endnu uklart, hvor alvorlige skader de har pådraget sig. Blandt de tilskadekomne er føreren af sporvognen.

Hele bygningen, hvor pizzeriaet ligger, meldes ødelagt, efter at sporvognen ramte med stor kraft.

- Hastigheden var så høj, at sporvognen ikke bare afsporede, men fortsatte med at køre ligeud på asfalten.

- Den fortsatte et godt stykke op på fortovet på den modsatte side og derefter kørte den ind i et pizzeria, siger vagthavende ved politiet Morten Gunning til TT.

Arnan Duzic befandt sig på pizzeriaet, hvor han var i gang med at spise, da han hørte sporvognen nærme sig.

- Ledningerne begyndte at knirke, og man kunne høre lyden af metalliske knirkelyde, som om den var ved at køre af.

- Bagefter kørte den lige ind i pizzeriaet, siger Arnan Duzic til Göteborgs-Posten.

Politiet har i forbindelse med ulykken indledt en forundersøgelse omkring grov uagtsomhed i trafikken.

Politiet forventer at være til stede omkring ulykkesstedet i de næste timer.

/ritzau/TT


Nr. 200 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 20. Juni, 2025 00:00:00

Vind flotte præmier i Kristeligt Dagblads sommerquiz Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vind præmier hver uge i Kristeligt Dagblads sommerkonkurrenceDer er præmier på højkant hele juli. Hver uge trækkes der lod om ét gavekort på 1000 kroner til dagligvarer, og når konkurrencen er slut, findes vinderen af hovedpræmien på et gavekort på 5000 kroner til dagligvarer.

Sådan spiller du Hver mandag til fredag præsenteres en ny ledetråd, som du skal bruge til at gætte ugens by. Skriv dit svar i boksen på siden og tryk på "SVAR". Du kan også se ugens tidligere ledetråde. Hver dag, du gætter med, modtager du ét lod i lodtrækningen - så jo mere du spiller med, jo højere er dine chancer for at vinde. 

Ugens by afsløres hver lørdag, hvor du desuden kan teste din viden om den pågældende by i Kristeligt Dagblads kulturquiz. 

Konkurrencen kører fra den 23. juni til og med den 25. juli. 

Kristeligt Dagblads spiluniversVidste du, at du også kan finde Wordle, krydsord og en masse andre sjove spil på hjemmesiden? Gå på opdagelse i hele Kristeligt Dagblads spilunivers her.

På hjemmesiden kan du finde mange flere quizzer. Du kan for eksempel prøve kræfter med vores ugentlige kulturquiz. Se alle quizzer her.


Nr. 199 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 23:58:11

Kilder: Moderaterne tilbød Stephensen penge for at opgive mandat Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det tidligere medlem af partiet Moderaterne Jon Stephensen blev tilbudt én million kroner for at forlade partiet og opgive sit mandat til Moderaterne.

Det hævder anonyme kilder over for Berlingske og i bogen "Nu skal det handle om nogen" om Stephensens exit fra partiet i 2023.

Det tidligere hovedbestyrelsesmedlem Carsten Damgaard Møller fortæller ifølge Berlingske i bogen, at han halvt i spøg foreslog, at Jon Stephensen blev tilbudt én million kroner.

To unavngivne kilder bekræfter over for Berlingske, at Stephensen selv har omtalt Moderaternes milliontilbud over for dem.

Jon Stephensen ønsker over for Berlingske ikke at bekræfte, om tilbuddet blev fremsat, eller under hvilke omstændigheder det i givet fald skete.

Sagen kommer, kort efter at et andet tidligere medlem af Moderaterne, Mike Fonseca, har fortalt, at han på et møde i 2023 blev tilbudt cirka 370.000 kroner af Lars Løkke Rasmussen for at opgive sit mandat og give det til Moderaterne.

Mødet fandt sted, fordi Moderaterne var blevet bekendt med, at Mike Fonseca var i et forhold med en dengang 15-årig pige og dermed havde brudt partiets interne adfærdskodeks.

Medstifter af Moderaterne og nu løsgænger i Folketinget Jeppe Søe, hvis ekskone og tidligere assistent er medforfatter til bogen om Jon Stephensen, hævder, at pengetilbuddet har fundet sted.

Det fortæller Jeppe Søe til Berlingske, efter at han er blevet forelagt oplysningerne i bogen.

- Jeg er sikker på og har fået bekræftet af helt håndfaste kilder, at dette er foregået.

- Jeg vil ikke oplyse, hvem mine kilder er, men jeg kan fortælle, at de er meget troværdige, siger Jeppe Søe til avisen.

I september 2024 meldte Jeppe Søe sig ud af Moderaterne efter uro på de indre partilinjer - blandt andet uenighed med partiformand Lars Løkke Rasmussen.

Moderaternes partisekretær, Britt Bager, vil ikke kommentere, om partiet i 2023 tilbød Jon Stephensen penge for at forlade partiet og opgive sit mandat til Moderaterne.

Britt Bager bemærker, at der i bogen er brugt anonyme kilder, og at forfatterne til bogen er Jeppe Søes ekskone og en tidligere assistent til Jeppe Søe. Hun mener ikke, at mange "medier ville acceptere de arbejdsmetoder".

Forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch mener, at det udgør et "potentielt stort demokratisk problem", hvis partier betaler medlemmer for at opgive deres mandat.

Det sagde han til Ritzau tidligere på ugen, da sagen med Mike Fonseca kom frem.

/ritzau/


Nr. 198 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 23:21:00

Eksplosion ved norsk ambassadørs bolig i Tel Aviv Tryk Her

Nr. 197 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 23:20:00

Ekstra Bladets breaking-konto på X blev hacket Tryk Her

Nr. 196 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 22:03:47

Danske Alchemist er verdens femtebedste restaurant Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danske Alchemist i København kåres som verdens femtebedste restaurant ved prisuddelingen World's 50 Best Restaurants.

Det viser direkte billeder fra uddelingen i Torino i Italien.

- Det er nærmest en Oscar i vores branche. Det var dejligt at kravle lidt op ad listen, siger køkkenchef bag restauranten Rasmus Munk.

Restauranten stiger tre pladser fra sidste års placering, hvor den fik en ottendeplads.

Ud over Alchemist kommer danske Kadeau ind på listen på en 41.-plads.

Den peruanske restaurant Maido fra Lima kåres som verdens bedste.

Asador Etxebarri i Spanien indtager ligesom sidste år en andenplads.

Restauranten Quintonil i Mexico kravler ligesom Alchemist op ad listen og skifter sidste års syvendeplads ud med en tredjeplads.

Troen på, at Alchemist kan kravle yderligere op ad listen er lille hos restaurantens køkkenchef, Rasmus Munk.

- Det kræver, at jurymedlemmerne kan få bord på restauranten. Det er en negativ konsekvens ved Alchemist. Vi bliver fuldt booket på et par minutter, når vi åbner for nye bookinger, siger han.

Det er World Best Restaurant Academy, der hvert år rangerer verdens bedste restauranter.

Akademiet består af over 1000 medlemmer, som er udvalgt på baggrund af deres kendskab til den internationale madscene.

En tredjedel af dem er kokke og restaurantører, mens de andre to tredjedele udgøres af henholdsvis madskribenter og berejste gastronomer.

En aften hos Alchemist, der ligger på Refshaleøen i København, varer fire til seks timer, og priserne begynder ved 5400 kroner, skriver restauranten på sin hjemmeside.

Til den 50-retters menu kan gæster tilvælge vinmenu eller en alkoholfri menu.

Rasmus Munk, der står bag projektet, som med hans egne ord tilbyder en oplevelse, hvor man bliver guidet "gennem Alchemists unikke fysiske rum, såvel som gennem dine egne sanser".

- Kom venligst med et åbent sind, og vær klar til at udvide din idé om kulinarisk kunst sammen med os, lyder det blandt andet på restaurantens hjemmeside.

Men selv om, at Alchemist både kan kalde sig verdens femtebedste og mandag fik lov til at beholde sine to michelinstjerner, viste restaurantens seneste regnskab, at det er dyrt at drive en restaurant i verdensklassen.

Det har i hvert fald kostet Alchemist et underskud på mere end ti millioner kroner, skrev Ekstra Bladet tidligere på måneden.

Årets underskud er således større end sidste år, hvor det lød på 9,7 millioner kroner i runde tal.

Danske restauranter har flere gange toppet listen over verdens 50 bedste restauranter.

I 2022 indtog den danske restaurant Geranium førstepladsen. Og året forinden var det Noma i København, der blev kåret som verdens bedste restaurant for femte gang.

Men siden 2022 har der været en regelændring i kåringerne - en tidligere vinder kan ikke blive nummer et igen. De optages i stedet på listens "hall of fame".

Derfor figurerer hverken Noma eller Geranium på listen over verdens 50 bedste restauranter 2025.

Sidste års førsteplads gik til den spanske restaurant Disfrutar, der er lokaliseret i Barcelona.

/ritzau/


Nr. 195 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 22:03:00

Alchemist kåret som femtebedste restaurant i verden Tryk Her

Nr. 194 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 21:40:00

Krigen mellem Israel og Iran sår splittelse blandt Trumps mest trofaste støtter Tryk Her
MAGA-fløjen har delt sig i to, og "nu begynder de simpelthen at æde deres egne", forklarer Mads Dalgaard Madsen.
Nr. 193 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 21:35:01

EU-kommissær ser fremskridt i handelsforhandlingerne med USA Tryk Her
EU-kommissær ser fremskridt i handelsforhandlingerne med USAEU fortsætter intensive handelsforhandli...
Nr. 192 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 21:32:00

Bankoforeninger føler sig presset af nye regler: ’Politikerne har ikke sat sig ind i spillet’ Tryk Her
Spillemyndigheden opfordrer til, at bankoforeninger, der har svært ved at leve op til økonomi-krav i de nye regler, søger råd hos dem.
Nr. 191 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 21:18:00

’Vi skal tage disse tal utroligt alvorligt’: 23 procent af lærerne har undladt at undervise i kontroversielle emner Tryk Her
23 procent af de lærere, der undlader kontroversielle emner, gør det af frygt for deres egen eller familiens sikkerhed.
Nr. 190 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 21:17:00

Palæstinenser på Vestbredden: Ingen beskytter os Tryk Her
Palæstinenserne på den besatte Vestbred er ikke beskyttet af Israels luftforsvar, Iron Dome.
Nr. 189 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 21:14:01

Tidligere hovedbestyrelsesmedlem i Moderaterne: Jeg er 100 procent sikker på, at Jon Stephensen fik tilbudt en pengeaftale Tryk Her

Nr. 188 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 21:12:56

Amerikanske flyselskaber pauser flyvninger til mellemøstlande Tryk Her
Amerikanske flyselskaber pauser flyvninger til mellemøstlandeStigende bekymringer for sikkerheden so...
Nr. 187 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 20:59:00

Palæstina må gerne debatteres til skolevalg i København Tryk Her

Nr. 186 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 20:39:00

Trumps beslutning om USA's involvering i krigen sker inden for to uger Tryk Her

Nr. 185 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 20:16:00

Zelenskyj besøger ruinerne efter dødelige angreb i Kyiv Tryk Her

Nr. 184 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 20:03:00

Kinesisk ph.d.-studerende idømt livstid for voldtægter i London og Kina Tryk Her

Nr. 183 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 20:00:00

Russiske droner jager civile ukrainere Tryk Her
I byen Kherson ser folk nervøst mod himlen, når de vover sig udenfor. For russiske droner angriber civile
Nr. 182 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 20:00:00

Lene Anita Eltviks filterløshed gjorde indtryk. Hendes kærlighed satte aftryk Tryk Her

Tryk for at læse mere

Lene Anita Eltvik var filterløs. Der var ikke langt fra tanke til tale, og hun var ikke bange for at råbe op, hvis klaveret ikke spillede, som hun ville have det. Men det filterløse i hende skabte ofte en forbindelse til det filterløse, som andre bar på. Når man mødte Lene Anita Eltvik, tabte man noget af sit eget forsvar.

Det var livets knubs, der gjorde Lene filterløs, umiddelbar og skarp i kanten. Hendes opvækst i den norske landsby Eltvik var både hård og dramatisk. Hun fik en hjerneskade efter et cykelstyrt som 15-årig, flyttede hjemmefra som 16-årig, fordi hun ikke følte sig accepteret i hjemmet, og da hun var 20 år, døde hendes mor af kræft.

Da hun i sine tidlige 20'ere sad på et værtshus i Bergen, mødte hun en mand, der viste sig at være lastbilchauffør. Han skulle til Danmark, og hun sprang med på vognen. Hun var alene i det københavnske, men mødte hurtigt en mand, der tog hende til sig. Ham levede hun med på Vesterbro i København, indtil han døde for 12 år siden.

Hans død skulle vise sig at blive starten på et nyt kapitel i Lene Anita Eltviks liv. Selvom samlivet mellem de to på lange stræk var svært, følte hun sig alene og ensom efter hans død. Præsten Niels Nymann Eriksen, der stod for mandens begravelse, foreslog derfor, at hun kunne tale med en fra Apostelkirken, som kun lå et stenkast fra hendes lejlighed. Det blev begyndelsen på et venskab med Inger Dahl, der varede ved, indtil Lene Anita Eltvik døde påskemorgen den 20. april. Hun blev 65 år.

Inger Dahl inviterede Lene Anita Eltvik til juleaften hos hende selv og sin mand og tog ligeledes Lene Anita Eltvik med ind i kirkens rum. Her voksede hendes tilknytning til Apostelkirken, og det udviklede sig til daglige besøg, en fast plads på anden række, hvor hun ofte løste kryds og tværs og talte med Gud, men også med hvermand.

De 12 år, Lene Anita Eltvik kom i Apostelkirken, arbejdede hun frivilligt i kirken, hvor hun hjalp til, hvor hun kunne. Men Apostelkirken blev meget mere end blot et frivilligt arbejde for Lene Anita Eltvik. I kirken fandt hun sit hjem, og hun fandt et fællesskab og en accept, hun aldrig rigtig havde oplevet før.

Selvom hun slog sig på livets kanter, var Lene Anita Eltvik ikke hård. Der var en form for sårbarhed og umiddelbarhed i hendes spontane måde at udtrykke, hvad hun tænkte og følte, og hun var meget villig til at sige undskyld, når hun havde forløbet sig.

Det var også i Apostelkirken, at hun manede sine egne fordomme til jorden. I starten var hun nemlig skeptisk over for de mange mellemøstlige kirkegængere, og der var folk, hun ikke ville hilse på. De var fremmede, og det lagde hun ikke skjul på.

Men efterhånden som hun begyndte at lære menneskerne bag at kende, begyndte hun at forstå, at uanset hvilken kultur man kom fra, var man blot et menneske – og hun knyttede bånd til mennesker, hun ellers aldrig ville være kommet i kontakt med.  Lene Anita Eltviks fødselsdag fandt sted blot en uge inden hendes død, og da en af de iranske kirkegængere fik nys om fødselsdagen, gik han i Føtex efter Othellolagkage, dannebrogsflag og lys. 

Hun var barnlig og tillidsfuld i sin måde at være i verden på, og det smittede af på både hendes tro og omgivelser. Lene Anita Eltvik elskede at fortælle historier om de fortællinger, hun læste i Bibelen, og hun var især glad for at læse og genfortælle både brødrene Grimms og norske eventyr. 

Hun var en god fortæller med sans for detaljer, og selvom hun var omstændig, var der også nerve og fremdrift i fortællingerne. Hun faldt altid i snak med folk, og begravelsen bar da også præg af de mange forskellige grupperinger, Lene Anita Eltvik berørte i løbet af sin tid på Vesterbro. 

Rummet var fuldt af blomster og hilsener, og kirkebænkene var fulde af naboer fra opgangen, frivilliggrupper, kirkegængere og venner, der var mødt op for at sende hende hjem til Gud. 

Lene Anita Eltviks filterløshed gjorde indtryk, mens hendes sårbarhed og kærlige væsen satte aftryk.


Nr. 181 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 20:00:00

Konflikt i Mellemøsten: Disse C25-aktier er udsatte Tryk Her
Konflikt i Mellemøsten: Disse C25-aktier er udsatteFortsætter konflikten mellem Israel og Iran med a...
Nr. 180 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 20:00:00

78-årig organist har arbejdet i folkekirken i 50 år: Salmerne er blevet en del af min livsfilosofi Tryk Her

Tryk for at læse mere

I en alder af 10 år blev Hans Christian Magaard for første gang introduceret for korsang, da hans gudmor insisterede på, at han skulle søge optagelse i det lokale drengekor i Vor Frelsers Kirke i Vejle.

"Det var med bævende stemme og skælvende ben, at jeg tog til optagelsesprøve og sang nogle vers af 'I østen stiger solen op'. 14 dage efter kom der brev med besked om, at jeg var blevet optaget," siger han. 

Det blev startskuddet til en lang karriere inden for kirkemusik, som altså begyndte med optagelsen i drengekoret i 1957, og hvor det sidste punktum endnu ikke er sat. I en alder af 78 år er Hans Christian Magaard nemlig stadig aktiv som organistvikar i Mølholm Kirke i Vejle, hvor han netop har fejret sit 50-årsjubilæum i folkekirken.

Hans Christian Magaard kom til verden den 4. maj 1947, blot to år efter de tyske tropper kapitulerede i Danmark. Han voksede op med sin far, der havde sin egen slagterbutik i byen, sin mor og sin 10 år ældre storebror.

"Min far sang utroligt flot, og han sang altid, mens han arbejdede på pølsemageriet. Min mor havde ikke en tone i livet, men lærte senere at spille klaver," siger han.

Begge hans forældre var glade for musik og gjorde noget ud af, at også Hans Christian Magaard skulle få et godt forhold til musikken. De har støttet ham i hans musikalske drømme, selvom hans far dog også har haft sin skepsis.

"Da jeg fortalte dem, at jeg ville læse musik på universitetet, kan jeg huske, at min far sagde: 'Kan man leve af det?'. Han var måske lidt betænkelig, fordi han selv kom fra et meget materielt håndværk. Men han bakkede op og støttede mig på alle måder," siger han. 

Musikken har altid været en stor del af Hans Christian Magaards liv. Som barn begyndte han ved siden af sit medlemskab i drengekoret at gå til klaverundervisning. Han spillede også på blæserinstrumentet euphonium, var med i skoleorkesteret og FDF seniororkester, som han senere blev dirigent for. 

Han husker stadig den første gang, han begyndte at spille på orgel, da han som 15-16-årig vikarierede for organisten i Gauerslund Kirke uden for Vejle.

"Der var grundig evaluering efter hver gudstjeneste. Enten fik jeg at vide af præsten og hans kone, at jeg spillede for hurtigt, eller også spillede jeg for langsomt," fortæller Hans Christian Magaard grinende og tilføjer, at han med tiden fik en større ballast.

I løbet af sine mange års ansættelser i folkekirken er der flere gode minder, der træder frem, blandt andet fra diverse koncertturnéer i udlandet og hjemme i Danmark, hvor hans hustru gennem snart 60 år ofte har ledsaget ham. Men der har også været perioder med modgang, for eksempel da han tidligt i sin karriere som leder af drengekoret i Herning Kirke blev ramt af præstationsangst.

"Jeg var frygteligt bange, når jeg sad ved orglet. Jeg blev nervøs, min puls blev ekstremt høj, og jeg tænkte, at det hele bryder sammen omkring mig," siger Hans Christian Magaard.

Han søgte hjælp hos sin praktiserende læge og senere også en psykiater, der gav ham nogle redskaber til at håndtere angsten. Men gennembruddet skete først, da Hans Christian Magaard opsagde sit job i kirken og takkede ja til en ny stilling som underviser på Løgumkloster Kirkemusikskole, hvor han holdt en pause fra at spille på orgel. Efter et halvt år kom lysten til orgelspillet tilbage.

"Det var en fantastisk dag, da jeg endelig kunne glæde mig til at spille på orgel igen," siger han.

De mange år bag orglet har gjort, at Hans Christian Magaard kender salmeteksterne ud og ind.

"Jeg tager tit mig selv i at citere dem, og salmerne er blevet en del af min livsfilosofi. De er små prædikener i sig selv," siger han.

78-årige Hans Christian Magaard bliver ofte spurgt, hvor længe han vil blive ved med at arbejde som organist. Faktisk havde han planlagt at stoppe i forbindelse med sit 50-årsjubilæum, fortæller han. Senere har han tænkt, at det måske alligevel vil blive for brat en afslutning, og han har derfor besluttet sig for gradvist at trappe ned.

"Jeg har ikke sat en endelig dato på. Det er afhængigt af min hørelse, mine hænder og mine fødder," siger han. "Hvis jeg begynder at lave for mange fejl, vil jeg nok mene, at tiden er inde til at sætte mig ned på forreste række i stedet for at spille på orglet." 


Nr. 179 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 19:47:00

Børnehave sender Lone til VM i bowling Tryk Her
Europamester i kategorien 50+ i bowling, Lone Toft, måtte melde fra til VM, hvis ikke det var for en stor donation.
Nr. 178 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 19:46:49

Trump vil tage beslutning om Iran-angreb inden for to uger Tryk Her
Trump vil tage beslutning om Iran-angreb inden for to ugerUSA's præsident, Donald Trump, vil inden f...
Nr. 177 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 19:30:00

Kristian Ditlev Jensen: Jeg kender næsten ingenting, der lyder hæsligere end kristen rock Tryk Her

Tryk for at læse mere

Heldigvis er det mest, hvis man kommer til at slå over på en lokal tv-station, eller hvis man færdes meget i decideret frikirkelige miljøer eller ligefrem i den helt hjernevaskede, udgrænsede kristendom – at man støder på det. Kristen rock. Alene ordene kan give én kuldegysninger. 

Jeg kender næsten ingenting, der lyder hæsligere end kristen rock. Det slår blege, blævrende middelklassekvinders gospel, med perfekt dansk udtale af alle de engelske ord, med flere længder. Ja, selv de ”moderne” salmefortolkere, der giver de smukke gamle lovsange totalt udknaldede synkoperinger og malplaceret swing fra en sangerinde, der har en fuld højskoleuddannelse i Hanne Boel-fraseringer, kan slet ikke være med. Den mest bovlamme dansktopmusik, hvilket jo er cirka det hele, lyder som den sarteste sonate af Beethoven til sammenligning. Kristen rock er virkelig grimt.

Det er normalt teknisk elendigt. Vi snakker gymnasieband – bare fuld af helt skjulte talenter. Oftest har kristne rockbands påfaldende dårligt samspil, som alle, desværre, giver sig helt hen til, omend i hver sin retning. Sangerinderne har hjertet på rette sted, og det er normalt helt uden på skjorten eller kjolen. Det kan i vildeste fald tangere tungetale, så inderligt og grådlabilt er det. Men frygteligt er det stadig.

Kristen rock er på den måde, og det er så også den eneste måde, fascinerende. For det er virkelig helt fra første anslag, at alle ti tæer krummer sig sammen nede i snøreskoen. Ej, ej, ej, tænker man – vantro! – imens de, formentlig virkelig søde, unge mennesker giver alt på deres lille bitte spånpladescene i et håbløst hjemmelavet tv-studie et sted i provinsen.

Måske har det at gøre med postulering? At man siger, at noget er noget, endnu før det faktisk er noget? For er det ikke næsten, som om kristen rock bliver mindre kristen ved at sige, at dét er den altså. Noget kunne tyde på det. For når man ser dens sproglige modbillede, så ændrer alt sig jo på et splitsekund.

Vi har nemlig virkelig mange eksempler på rock-, country- og beatmusik, der – uden at påstå at være det – faktisk er kristen. 

For mange år siden begyndte den gamle outlaw country-sanger Johnny Cash at brede sig mere ud i den fede genre, man kalder "americana" – en slags kombination af både country, folk, gospel, blues, rockabilly og også egentlig rock’n’roll i de tidlige år. Men hans tekster har nærmest kun berørt kristne emner. Perlen i min samling er stadig den komplette version af hans egen indlæsning af Det Nye Testamente med fuldtonet Arkansas-accent. Så kristen er han. Sange som ”The Man Comes Around” eller ”He Turned the Water Into Wine” er klassikere. Men karrieren kulminerede med Depeche Mode-hittet ”Your Own Personal Jesus” og ”Hurt” af Nine Inch Nails – forsangeren Trent Reznor har i øvrigt afvist, at det er Jesu Kristi nitommersøm i bandnavnet. Det lød bare sejt.

Elvis Presley, som var i direkte opposition til det bibelbælte, han selv voksede op i, trak ikke desto mindre hæmningsløst på sin barndoms kirkegang og gospelsangen i de sortes kirker. Og han har en forrygende maskulin kristendomsudlægning. Prøv at finde Elvis-sangen ”Run On”, der handler om, at en gammeltestamentlig Gud, med sin storsvingende le, ”skærer dig ned”. Uanset, hvor længe de løber, vil Guds retfærdighed nemlig indhente synderne – både two-timers, longtime liars, midnight riders, ramblers, gamblers og back biters. Elvis citerer, løseligt, Galaterbrevet 6,7: Som man sår, høster man. Og det er bare én ud af tonsvis af gospelsange fra Elvis’ helvibrerende, halvguddommelige stemme.

I nyere tid kan man jo kunnet sætte sange som ”When Love Comes to Town”, ”Gloria” eller ”One” med U2 på anlægget. Man kan også streame Nick Cave & The Bad Seeds og deres ”The Boatman’s Call” og ”Ghosteen”. 

Leonard Cohen var heljøde, men samtidig fuldtidszenbuddhist. Ingen af delene forhindrede ham i at skabe vidunderlige sange med kristne knogler. Både ”If it Be Your Will” og især den moderne salme ”Hallelujah” – helst liveudgaven fra London hvor han flankeres af The Webb Sisters – er blevet folkeeje. Også i dansk oversættelse. 

Herhjemme har vi i øvrigt også Jonas H. Petersens skønne sange i konstellationen Hymns from Nineveh. Bandet er jo simpelthen opkaldt efter byen, som i dag ligger i det nordlige Irak, men som i Bibelen ligger mellem siderne i Jonas’ Bog. Sangene er en auditiv Kristus-krans af vellyd, som er svær ikke at gå og pille ved.

Country-traditionen med sit grundevangeliske "take" på hele menneskelivet, ikke mindst kærlighedslivet, er per definition gennemkristent – prøv at høre Iris DeMent, Emmylou Harris, Gillian Welch eller bare Willie Nelsons gospelalbums. 

Så hvor den kristne rock er en dødsdal af musikalsk støvtørke og forstadshelvede på jord, er rock- og country-musik, med kristen inderside som at opleve selve Himmeriget falde lige ned om ørerne på én. 


Nr. 176 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 19:28:00

Filminstruktør Ali Abbasi er både modstander af præstestyret og Israels krig Tryk Her
Den internationalt anerkendte filminstruktør Ali Abbasi ser gerne, det iranske regime vælte. Men han mener ikke, at Israels krig er måden at gøre det på.
Nr. 175 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 19:08:00

Adidas sprøjter tre milliarder kroner i italiensk fodboldklub Tryk Her

Nr. 174 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 19:01:00

Donorbørn hiver staten i retten: Jeg kan ikke svare på, hvor jeg kommer fra Tryk Her
Har man som barn i Danmark krav på at kende sit genetiske ophav? Og krænker det ens ret til familieliv? Det vil Nete Eldrup have rettens ord for.
Nr. 173 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 19:00:00

Engang stod Pixar for nyskabende og tænksomme animationsfilm. Nu har de så absolut taget et par skridt tilbage Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sjældent har en film forklaret sine intentioner så tykt som i slutningen af "Elio". Netop som historien om den kvikke knægt Elio, der drømmer om at møde rumvæsner, er slut, understreger en voksen herrestemme, at mennesket til alle tider og i alle trosretninger har fantaseret om at møde andre væsener mellem stjernerne. Og han tilføjer, at aldrig før har vi haft så stor en chance for at få kontakt takket være vores avancerede moderne teknologi.

Det er mildt sagt ikke nogen elegant måde at afslutte en film på.

Det giver selvfølgelig mening, eftersom vi helt fra begyndelsen af filmen ved, at Elio er dybt optaget af at finde liv mellem stjernerne. Det begynder den dag, han hører om rumsonderne Voyager 1 og 2, der i 1977 blev sendt ud af Jordens solsystem og ud blandt stjernerne. Snart ligger Elio på stranden med ordene "Vær så venlig at bortføre mig, rumvæsner" skrevet i sandet. Fra da af bliver hans fantasier kun vildere. Det går helt galt, da han er skyld i et strømnedbrud på sin tante Olgas arbejdsplads, fordi han sender en besked ud til nogle væsner, der muligvis har forsøgt at få kontakt med Jorden.

Hvorfor han er skyld i et strømnedbrud, står aldrig klart, men hans besked til rummet giver pote. "Elio" er altså en film om at få kontakt med rumvæsner. Men den er mere end det. Det er også en fortælling om sorg. Allerede i de første sekunder af filmen får vi at vide, at Elio har mistet begge sine forældre. Vi ved ikke hvorfor, men vi opfatter hurtigt, at Elios fantasi om rumvæsner skyldes et savn – et ønske om at finde en ny mening efter at have mistet den gamle på brutal vis.

Derudover er "Elio" beretningen om venskab, eftersom Elio finder sig en perleven ved navn Glordon. Og det er fortællingen om familier, takket være tante Olga, der forsøger at forsørge Elio midt i hans enorme appetit på udenjordiske skabninger.

Men herrestemmen slår altså fast til sidst, at "Elio" mest af alt er et håb om, at vi da snart må få kontakt med nogen derude. Hvorfor i alverden nogen har ønsket at påklistre filmen den erklæring, er lidt af en gåde, men det understreger så glimrende den udvikling, Pixar-studierne har taget.

Fra at være pionerer inden for digital animation og garant for høj kvalitet med film som "Toy Story 1-4", "Find Nemo 1-2", "Wall-E", "Op", "Inderst inde" og "Ratatouille", er Pixar blevet bare endnu et selskab, der laver animation. De kan stadig være filmisk komplekse og eftertænksomme på et niveau, hvor ingen andre kan følge med, for eksempel med "Coco" (2017) og "Soul" (2020), men "Elio" er så absolut et par skridt tilbage.

Det begynder ellers godt. Der bliver leget med billedvinkler og opfindsom klipning, mens tante Olga forsøger at holde styr på ustyrlige Elio. Især en montage, der viser Elios forsøg på at udtænke noget udstyr, der kan kommunikere med rumvæsner, er sjov og opfindsom.

Ironisk nok går "Elio" i stå, så snart Elio faktisk får kontakt med noget eller nogen derude. Det burde ellers netop være et godt udgangspunkt for at slippe fantasien løs, men uvist af hvilken grund ender "Elio" med at bruge løs af alle de tykkeste klichéer om livet i rummet. Nogen hos Pixar har afgjort set for mange dårlige superheltefilm om magtsyge herskere i andre galakser.

Da "Elio" til sidst lukker op for alle klichéerne om, hvor vigtigt det er med godt venskab og velfungerende familiesammenhold, går det hele i stå i manglen på originalitet. Og netop som man sidder og tænker, at nu kan det da ikke blive mere kluntet og uopfindsomt, dukker herrestemmen op, og kvæler enhver fornemmelse af, at man må have lov at opfatte "Elio" præcis som man selv har lyst.

Elio. Instruktion: Adrian Molina, Madeline Sharafian og Domee Shi. Manuskript: Julia Cho, Mark Hammer og Mike Jones. 99 minutter. USA 2025. 


Nr. 172 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 19:00:00

Drømmen om livet på landet ender ikke altid lykkeligt. Flere kendisser flytter tilbage til storbyen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er mange grunde til at flytte ud af storbyen: at få mere bolig for pengene, at give børnene en opvækst i naturen, at stå af ræset, finde fællesskab og ro i små samfund og få luft under vingerne.

Men særligt ét segment har i de senere år i bøger, medier og på Instagram italesat drømmen om en alternativ tilværelse på landet: ressourcestærke kulturpersonligheder fra samfundets højere hylder.

"Her er udsigt. Et gigantisk hav, en kæmpe horisont og lille mig, der står her," sagde musikeren Simon Kvamm således i et stort interview i magasinet Euroman, da han flyttede fra Frederiksberg til Klitmøller i Thy. 

Men måske er livet på landet ikke så nemt, som det ser ud til, for i dag er flere af dem tilbage i storbyen. I dag bor Simon Kvamm i Dragør ved København, forfatter Thomas Boberg bor efter tre år på Fejø igen i storbyen, skuespiller Molly Egelind er også retur på stenbroen efter to år på en bondegård ved Hillerød, fordi det simpelthen føltes "for ensomt", som hun sagde til Berlingske. Og Stine Pilgaard, som i "Meter i sekundet" skrev om at flytte til Vestjylland, bor i dag i Vanløse. 

Til august rykker også den måske mest kendte fortaler for at flytte på landet, Maj My Humaidan, tilbage til København. Hun blev kendt i den større offentlighed med "Ærø Manifestet" (2023), hvor hun skrev om de personlige valg, der fik hende og hendes familie til at vende normerne ryggen og skabe et mere bæredygtigt familieliv på Ærø. 

Med den humor, danskerne nu har, kan det faktum godt kalde på et smil, for var den landlige idyl ikke, hvad man forventede? Således skriver Politikens satiriske spalte Listen om Maj My Humaidans retur til storbyen, at den sker "efter at have fremhævet det langsomme Ærø-liv som den nødvendige modvægt til en verden, hvor succes måles i penge og ikke ligeværd, nysgerrighed og omsorg. Men provinsen er jo nederen uden for sæsonen".

Det kan Maj My Humaidan godt selv grine af, men siger, at familien, der tæller hendes mand, lyddesigner Kristian Humaidan, der producerer podcasts samt på et tidspunkt arrangerede manderetreats, og deres fire børn rejser fra Ærø, fordi den ældste skal i gymnasiet.

"At vi flytter til København, skyldes ikke, at vi har ændret os, men at vores børn er blevet store og gerne vil til byen."

Men hvad er det, der sker med de kreatives drøm om et enklere liv på landet? Det har historiker, direktør for Industrimuseet i Horsens og familielivsskribent i Kristeligt Dagblad David Holt Olsen et bud på.

"Man håber at finde alt det, man går og længes efter, og så bliver man skuffet over, at provinsen alligevel er provinsen. Det kunne faktisk være sjovt, hvis nogle af dem ville sætte ord på, hvad det så var, der trak dem tilbage til storbyen. Alle slår det stort op, når de flytter ud, men det er ikke helt så almindeligt at trutte i trompeten, når man flytter tilbage. Det ville jeg ellers gerne læse om," siger han.

Gør man sig lidt lystig på bekostning af dem, der vender tilbage til storbyen, bunder det ikke i "de største menneskelige egenskaber", medgiver David Holt Olsen. 

"Men når man sætter sig på den høje hest og offentligt siger, at man har fundet et mere autentisk og etisk sandt liv med fuld resonans og langsommelighed, og det så viser sig, at der måske alligevel kom lidt ridser i lakken, kræver det alligevel noget at tage den modsatte vej. Hvis det afkræver et smil er det nok også, fordi man kan få det bedre med det valg, de fleste af os har taget: Ikke at realisere os selv ude på et nedlagt landbrug," siger David Holt Olsen og kommer til at bruge udtrykket "Instagram-udflyttere".

"Tit og ofte er de rundet af den øvre middelklasse, og det er realisering af sig selv på et meget højt niveau. Det er ikke bistandsklienten, der har en drøm om at få et hus til 150.000 kroner, det er mennesker, der har alle muligheder i verden og lige skal klemme det sidste ud af eksistensen. Det er nok derfor, de kan blive lidt ramt af at flytte tilbage."

På spørgsmålet om hun vil skrive et "København Manifest", når familien flytter hjem til august, svarer Maj My Humaidan:

"Jeg ved ikke, om jeg skriver en bog, men jeg tror da, at jeg mere eller mindre bevidst kommer til at formidle, hvordan man lever et nærværende liv i København. Vi har fået alt det, vi drømte om på Ærø. Men vi elsker også storbyens puls, og vores netværk er i København."


Nr. 171 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 19:00:00

De kendte er begyndt på det igen: Rygning er (desværre) blevet smart Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et moderne mundheld siger, at alt er yt, indtil Beyoncé siger noget andet. Derfor har The New York Times lagt mærke til (røg)signalværdien i, at den amerikanske popstjerne har tændt en cigaret på scenen under sin koncertrække, Cowboy Carter Tour, for at fyre op under publikum.

I et tilfælde kastede hun ifølge avisen ligefrem en tændt cigaret mod et klaver, der blev antændt som en del af showet. Og hun er ikke det eneste teenageidol, der nu ryger offentligt igen. En anden populær popprinsesse, Sabrina Carpenter, bruger for eksempel en gaffel som cigaretholder i musikvideoen "Manchild", hvor hun minsandten også ligger og ryger på taget af en bil i fart.

I den biografaktuelle film "Materialists" om det 21. århundredes datingkultur elsker den 25-årige skuespiller Dakota Johnson for eksempel at ryge og vifte med dem overalt. Musikerne Addison Rae og Lorde nævner begge rygning i deres nye singler. Tendensen har også sneget sig langsomt ind på de store streamingtjenesters serier. Det var ikke overraskende, at de storpulsede i 1950'er-serien "Mad Men" og narkoserier som "Narcos", men der bliver også røget i "Stranger Things", "Westworld", "The Handmaid's Tale" og "The Idol". Og sådan skulle flere og flere kendte igen være begyndt at kæderyge både på og uden for musikscener og biograflærreder, hvor vor tids idoler altså (heller) ikke er bange for at skilte med deres dårlige vane.

Det må ses som et tilbageslag for Kræftens Bekæmpelse i en tid, hvor vi herhjemme i denne uge diskuterede, om det bør forbydes at ryge på stranden eller andre offentlige steder. Det skabte i ugens løb en glødende debat, hvor forslaget blandt andet delte danskerne i TV Avisens voxpop, hvor de adspurgte var rygende uenige. Nogle sugede idéen til sig, mens andre syntes, at man skulle passe på med at begrænse den personlige frihed ved ligefrem at gøre det ulovligt at ryge på en tom strand. I Norge og Frankrig har man allerede hårdere rygelovgivning, mens meget som bekendt også er sket, siden man sad og røg i familieunderholdningsprogrammer i bedste sendetid.

Engang røg selv børnene i "Min søsters børn på bryllupsrejse" (1967), og det 20. århundredes største teenageidoler fra James Dean til James Bond stod som regel med en cigaret i hånden på selve filmplakaten, så enhver ung fan blev bildt ind, at det var sejt at ryge. Men så røg cigaretten ud af det gode selskab, mens røgtågerne langsomt lettede i tidens film og serier, men på de store streamingtjenester er der stadig ingen rygeforbud. Og nu er rygning for alvor kommet tilbage i tidens populærkultur. For som The New York Times skriver, "ved man, at det er nået op til (populær)kulturens top, når Beyoncé gør det".

Måske skyldes rygningens comeback ligefrem, at verden alligevel er ved at gå op i røg, foreslår avisen, der peger på, at rygning nu igen er blevet et symbol på oprør mod den amerikanske drøm, som popidolerne gerne vil brænde ned. Med lunger og det hele.


Nr. 170 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:55:00

Tauson spiller sig i karrierens første græs-kvartfinale Tryk Her

Nr. 169 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:54:00

Meldinger om flere dræbte under israelsk beskydning ved nødhjælpsuddeling i Gaza Tryk Her

Nr. 168 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:30:00

Folkekirkens Nødhjælp om ny udviklingspolitisk strategi: Vi kan ikke tage opbakningen for givet Tryk Her

Tryk for at læse mere

I dag fremlægger regeringen sin nye udviklingspolitiske strategi. Det sker i en tid, hvor USA har nedlagt 83 procent af programmerne hos det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USAID, og lande som Storbritannien, Holland og Frankrig har meldt ud, at de vil skære i udviklingsbistanden. 

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) har tidligere på foråret givet udtryk for, at Danmark fortsat kommer til at leve op til FN-målet om at bruge 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) på udviklingsbistand. 

Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, hvilke ønsker har I haft til den nye strategi? 

Vi vil meget gerne holde Folketinget fast på fortsat at bruge 0,7 procent på det humanitære udviklingsarbejde. Derudover er det vigtigt, at de midler også bliver brugt til fattigdomsbekæmpelse. Selvom vi selvfølgelig skal forholde os til, at verden er foranderlig, og at udviklingspolitikken er et instrument i Danmarks udenrigspolitik, så må det ikke være på bekostning af fattigdomsbekæmpelsen. 

Udenrigsministeren har tidligere meldt ud, at udviklingspolitikken skal være mindre værdibaseret og mere pragmatisk. Er den danske udviklingspolitik på vej i en ny retning? 

Det er noget af det, jeg vil kigge særligt efter i den nye strategi. Vi håber, at der stadig er fokus på nogle fundamentale værdier og principper, men vi er også enige i den analyse, der handler om, at vi går ind i en ny tid og verdensorden, hvor det overhovedet at kunne have samtaler og dialog er vigtigt. Freds- og stabiliseringsarbejdet bliver enormt vigtigt at kigge på. Hvem er aktørerne, der faktisk kan få parterne til bordet og snakke? 

Er det også jeres opfattelse, at den værdibaserede tilgang er forældet?

Jeg tror ikke, den er forældet. Jeg tror, at man skal være meget skarp og klar på sine værdier, men at udfoldelsen af dem i den verden, vi er i nu, kommer til at se anderledes ud, end den har gjort før. Et lille land som Danmark har et ekstremt behov for, at der er en regelbaseret verdensorden, og derfor har vi behov for konventionerne. Men det kan godt være, at vi, i arbejdet for at de ikke forsvinder helt, skal lytte mere til andres behov. 

Nogle vil mene, at man hellere skulle bruge pengene på forsvaret i en tid, hvor verden føles mere og mere usikker. Hvorfor er det vigtigt fortsat at bruge penge på udviklingsbistand?

Det er det, fordi behovene i verden er voksende. De konflikter, der er nu, er menneskeskabte, og der er desværre flere og flere krige. Ofrene for det er de civile, der enten er internt fordrevne eller flygtninge. Og hvis vi vender ryggen til dem, kan det gå hen og blive et sikkerhedsproblem, både for den region de er i, men på sigt også for Danmark og Europa. Men vi kan ikke tage for givet, at politikerne fremadrettet vil bakke op om de 0,7 procent, så der ligger en stor udfordring i forhold til at sikre os, at der er en bred opbakning i den danske befolkning til det her.

Hvordan sikrer man en bred opbakning til fortsat at bruge penge på udviklingsbistand?

I går var der en stor demonstration ved Christiansborg, der havde fokus på de humanitære behov i Gaza. Derudover holder vi blandt andet fredsgudstjenester og foredrag, involverer danske virksomheder og organisationer i projekter og driver vores genbrugsbutikker. Der er tale om virkelig mange forskellige initiativer, der engagerer danskerne, og vi tror på, at det er med til at sikre fortsat opbakning til de 0,7 procent.


Nr. 167 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:25:00

Sådan banker du din skærmtid ned: Apps og gode vaner er nogle af svarene Tryk Her
DR har spurgt en ekspert i forbrugeradfærd, hvordan vi kan mindske den tid, vi bruger på sociale medier.
Nr. 166 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:15:00

Jacob Bruun: Nu vil Wammen skære i bureaukratiet. Men tvivlsomt om det lykkes Tryk Her

Tryk for at læse mere

Finansminister Nicolai Wammen (S) minder ikke meget om Elon Musk, men alligevel kom jeg til at tænke på Musk, da jeg satte mig til tastaturet for at skrive denne klumme om regeringens seneste reformudspil: et opgør med det statslige bureaukrati.

I en dansk sammenhæng har Wammen nemlig sat sig selv i spidsen for et projekt, som vel kan sammenlignes med den opgave, som Elon Musk kortvarigt havde i Trump-administrationen, nemlig afbureaukratisering med det formål at spare milliarder og overflødiggøre tusindvis af jobs i den statslige administration.

Elon Musk måtte sande, at selv verdens rigeste mand, som er vant til at lykkes med de forehavender, han kaster sig over, stod over for en opgave, som viste sig at være ganske svær. Musk endte med at give op, ikke alene på grund af sin manglende succes, men også fordi hans bromance med præsident Trump viste sig at være et overstået kapitel.

Men hvad skulle tale for, at Wammen bliver mere succesfuld, når han kaster sig over afbureaukratisering?

Først skal vi lige have kridtet banen op: Hvorfor er vi overhovedet nået dertil, hvor regeringen nu mener, at der er behov for et opgør med det statslige bureaukrati? Det er der flere grunde til.

For det første er antallet af statsligt ansatte bureaukrater vokset år for år, så det nu har passeret 200.000 personer. Alene siden Mette Frederiksen (S) blev statsminister i 2019, er antallet af statsligt ansatte vokset med flere end 18.000 personer, og flere end 13.500 af disse er administrativt personale og ledere. Det koster enormt mange penge.

For det andet er væksten af statsligt ansatte (i hvert fald til dels) et udtryk for, at der er flere opgaver, som skal løses. Disse opgaver er måske hver især relevante, men de fører også til, at papirarbejdet for danskere, virksomheder og organisationer opleves som en stadigt større bureaukratisk gene.

Og for det tredje er beskæftigelsen rekordhøj og ledigheden lav. Det betyder, at der er mangel på arbejdskraft i rigtigt mange dele af samfundet, og hvis staten lægger beslag på stadigt flere medarbejdere, risikerer vi at mangle hænder og hoveder andre steder på arbejdsmarkedet.

På den måde er det betimeligt, at regeringen med finansminister Wammen i spidsen nu lancerer sit eget opgør med det statslige bureaukrati. Eller som det hedder på bureaukrat-sprog: "Et nyt og langsigtet statsligt arbejdsprogram".

Det lyder kedeligt, men det kan godt give ramasjang alligevel. Regeringen lægger nemlig op til, at der skal gennemføres besparelser for i alt 5,5 milliarder kroner frem mod 2030, hvilket vil svare til en reduktion i medarbejderantallet på cirka 6500 ansatte. Det skal blandt andet ske ved færre regler og tilsyn, bedre prioritering af opgaver og mere effektiv drift. Det skal ske ved en fælles indsats i staten, regionerne og kommunerne i løbet af en flerårig periode.

Men hvis jeg skal være helt ærlig, tvivler jeg på, at de ambitiøse mål nogensinde bliver til virkelighed.

Vi står nemlig med en situation, hvor det er nemmere at blive enige om problemet end om at finde løsningerne.

De fleste kan sikkert på overfladen blive enige om, at det sejler i SKAT. Historierne om kuldsejlede it-projekter, forfejlede ejendomsvurderinger og urimelige enkeltsager står nærmest i kø. Derfor er SKAT den enkeltstående statslige enhed, hvor medarbejderantallet er løftet mest. Men tror vi virkelig på, at skatteopkrævningen bliver bedre og mere velfungerende, hvis vi skærer ned igen? Næppe.

Konsekvenserne af coronaepidemien satte sig også spor i den statslige administration. Der skulle udbetales støtteordninger, kompensation og ryddes op i mink-erhvervet. Corona er for længst glemt, men mange af sagerne ligger endnu uafsluttede i bunkerne, og der skal jo stadig være nogen til at arbejde sig igennem disse bunker, så for eksempel minkavlerne kan få deres længe ventede kompensation.

Og lad os tage den grønne trepart som et tredje eksempel. Når Folketinget, landbruget og miljøets organisationer har aftalt en historisk stor omlægning af det danske areal, hvor mange tusinde kvadratkilometer skal omlægges fra landbrugsjord til natur, er det ikke alene en krævende opgave for folk, som går i gummistøvler, men også for de embedsfolk, som skal få styr på alt papirarbejdet, dokumentationen og kompensationen. Den opgave forsvinder jo heller ikke lige foreløbig.

Sådan kunne man blive ved og ved. For selvom man nok synes, at det virker voldsomt, at der er behov for så mange tusinde statsligt ansatte bureaukrater, møder de fleste faktisk ind på arbejde for at løse nogle opgaver, vi som samfund har behov for. Hvis Wammens spareplan reelt skal lykkes, skal han og kollegaerne, som har fundet på alle disse opgaver, også have modet til at fjerne nogle opgaver igen. Det vil jeg se, før jeg tror det ...

Det bringer mig tilbage til Elon Musk. Missionen i DOGE, Department of Government Efficiency,  var oprindeligt at spare to billioner dollars, men ved udgangen af april 2025 har uafhængige fakta-tjekkere alene kunnet identificere besparelser på langt under 1 procent af det beløb. Ikke på grund af manglende vilje, men fordi det, selv i USA med en karakter som Elon Musk i spidsen, er en utroligt vanskelig øvelse.

Medmindre vi pludselig skal indstille os på at opleve godmodige Nicolai Wammen med en motorsav, som han bruger til at skære det offentlige bureaukrati ned i knæhøjde, tror jeg ikke, at hans mission kommer til at lykkes. Selv hvis det skulle lykkes Wammen og kollegerne at finde nogle konkrete opgaver, som falder bort, skal de nok straks derefter lykkes med at finde noget nyt, som de selvsamme bureaukrater kan kaste sig over. Og det kommer der jo ikke færre statsligt ansatte af ...

Politisk set skrives på skift af Jacob Bruun, direktør i rådgivningsvirksomheden Bruun Advisory og tidligere Venstre-rådgiver samt Simon Emil Ammitzbøll-Bille, direktør i mediebureauet New Old Media samt tidligere folketingsmedlem og minister.


Nr. 165 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:01:00

Irans angreb på Soroka-hospitalet rammer lige i hjertet af jødisk-arabisk sameksistens. “Jeg er ikke naiv længere“ Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det kunne have udviklet sig til et dommedagslignende scenarie, da et iransk missil bankede ind i en af de øverste etager på Soroka-hospitalet i den israelske by Beersheva tidligt torsdag morgen. Men takket være rømningen af den kirurgiske afdeling og hele patientetagen tidligere på ugen slap både personale, patienter og besøgende med skrækken. Enkelte blev såret i den store eksplosion, der også forvoldte omfattende skader på den gamle bygning. Men et blodbad blev afværget.

Ifølge nyhedsmediet Jerusalem Post var det sundhedsministeriets chef, Bar Siman Tov, der tog beslutningen forleden, efter at andre iranske missiler har ramt boligblokke og civile områder. Siden krigens begyndelse fredag i sidste uge har Iran været i stand til at ramme en række forskellige militære mål i Israel med temmelig stor præcision. Kraftværket ved Haifabugten er blevet ramt. Det samme gælder det israelske forsvarsministerium i Tel Aviv og andre militære installationer. Men civile områder er også blevet ramt igen og igen. Fornemmelsen blandt mange israelere er derfor, at hvis Iran sigter mod Soroka-hospitalet, så bliver det ramt. Og hvis man i virkeligheden sigter efter en militærbase uden for byen, så vil hospitalet ikke blive ramt.

Derfor er der konsensus omkring den opfattelse, at Iran ønskede at ramme hospitalet, der til hverdag er et af de største israelske symboler på sameksistens mellem jøder og arabere. På Soroka er omkring 20 procent af alle læger arabere, og det samme gælder en endnu højere procentdel blandt hospitalets sygeplejersker. Ligesom Israels andre hospitaler er Soroka et sted, hvor alle dele af det israelske samfund mødes. Hvor muslimer redder jøders liv, og omvendt.

“Selvfølgelig sigtede Iran efter hospitalet,” siger 46-årige Shmuel Gefen, på en telefonforbindelse fra sit hjem i Tel Aviv. Han er gift og far til to børn. 

Men han er også blandt de mange israelere, der har flyttet sig rent ideologisk, siden den Iran-støttede islamistiske organisation Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023.

“Jeg er ikke naiv længere. Jeg ved, de ønsker at dræbe os, så mange som muligt. Hamas, Hizbollah, Iran. De er villige til at ramme et hospital og så opdigte en historie om, at de sigtede mod et militært mål i nærheden,” siger han.

I et angreb tidligere på ugen mod den israelske by Bat Yam døde fire personer. Men angrebet var så omfattende, at 1500 af byens beboere fik deres hjem totalt ødelagt.  

En halv times tid efter angrebet på hospitalet delte en iransk Telegram-kanal en kort video fremstillet med hjælp fra kunstig intelligens på det sociale medie, hvor man kan se rækker af israelske kampvogne parkeret i Soroka-hospitalets kælder. Dette forsøg på at gøre hospitalet til et legitimt mål får det officielle Israel og store dele af befolkningen til at reagere med afsky.

Under et besøg på hospitalet torsdag eftermiddag gentog Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i en truende tone, at han “ikke vil afvise at gå efter Khamenei” i en hentydning og direkte trussel mod Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, besøger Soroka hospitalet efter det iranske missilangreb torsdag Foto: Marc Israel Sellem/EPA/Ritzau Scanpix Sundhedsminister Uriel Buso reagerede på angrebet med at sige, at Iran har “krydset en rød linje”.

“Det er en krigsforbrydelse fra det iranske regimes side at angribe uskyldige civile og personale, der har til opgave at redde liv,” siger sundhedsministeren ifølge Times of Israel om angrebet.  

Israels viceudenrigsminister, Sharren Haskel, kalder også angrebet mod Soroka for et “bevidst” angreb.

“Dette er det primære hospital i hele Israels Negev-region. Bevidst. Kriminelt. Et civilt mål,” skriver hun på X.

Israels præsident, Isaac Herzog, betegner angrebet på Soroka som et angreb mod “spædbørn, mødre og ældre.”

“Vi ved, hvad der er på spil,” siger han ifølge Times of Israel med en direkte hentydning til det iranske regime og fortsætter:

“Vores værdier, menneskehedens og medmenneskelighedens værdier, civilisationens værdier, er under angreb fra et jihadistisk regime, der ønsker at ødelægge os."

Isaac Herzog kaldte samtidig Soroka-hospitalet for “et af de bedste hospitaler i Israel, hvor det dedikerede hospitalspersonale – jøder og arabere – arbejder skulder ved skulder i ekstraordinær harmoni.”


Nr. 164 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:00:00

Vi sendes ud i en verden, hvor Kristus stadig vil lyse for os Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Vågn op du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig."

Lisbeth Smedegaard Andersen

Omkvæd fra salmen "Herre, vi tror at i alt hvad du skabte"

I dag ender vi denne uges refleksioner over Treenigheden, og herefter kan trinitatistiden begynde. Fortegnet er sat. Gud som Fader, Søn og Helligånd vil kaste skær over vort menneskeliv. Vi har god tid. Trinitatistiden varer lige til advent – dog med et par afbrydelser.

Jeg nævnte i mandags den nikænske trosbekendelse, som i år fylder 1700 år. Den blev formuleret i år 325 under kejser Konstantin, og det er den første trinitariske trosbekendelse. Den er stadig led i vores kirke, og den inspirerer endnu.

I 2015 skrev Lisbeth Smedegaard Andersen salmen "Herre, vi tror at i alt hvad du skabte". Hun kalder den også for "Salme over den nikænske trosbekendelse". De første tre vers handler om henholdsvis Skaberen, Kristus og Helligånden. Klassisk trinitarisk. De sidste to vers handler henholdsvis om dåben og nadveren. Så går vi klassisk luthersk.

Hvert vers har det omkvæd, som står over klummen i dag. Det er en hymne fra Paulus' brev til Efeserne 5, 14, og den har nok været sunget ved dåb eller forkyndelsen. Paulus skrev sit brev cirka i år 50.

Det er fascinerende, at den moderne salme tager en ældgammel salme ind i sig og kombinerer den med en 1700 år gammel trosbekendelse. Man bliver helt høj. Treenigheden lever i dåb og nadver. Det har den gjort gennem århundreder, ja årtusinder. Mærk lige suset. Hvor kommer man andre steder end i salmerne ind i tidens magiske spændvidde?

Lisbeth Smedegaard skriver selv: "Nu lyder den til os og sender os ud i den verden, vi skal leve i, og hvor Kristus stadig vil lyse for os."

Salmen har en skøn melodi af den mesterlige organist Willy Egmose. Man kan mærke tidens bølger i den, og på den bliver vi Guds folk og hans kirke netop i vores egen tid med alle tidligere tider i os. Det er helt vildt. Vi kan nu gå ind gennem Trinitatis-porten, og så vågner vi, så står vi op, og Kristus vil lyse for os – hele vejen.

Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.


Nr. 163 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:00:00

Skal man kunne rykke begravelser ud i haven? Biskop er uafklaret Tryk Her

Tryk for at læse mere

I de senere år har kirkelige vielser i det fri vundet indpas blandt danskerne. Men også begravelseshandlingen skal lovligt kunne rykkes uden for kirkens rum.

Det mener folkekirkens biskopper, som drøftede emnet på det seneste bispemøde, forklarer Elof Westergaard, biskop i Ribe Stift og formand for Foreningen for Kirkegårdskultur.

"Der er tilfælde, hvor særlige forhold gør det nødvendigt, at præsten, med biskoppens tilladelse, rykker det til eksempelvis hjemmet. Vi skal så ramme balancen mellem, at begravelsen foregår med værdighed, og at vi er så imødekommende som muligt," siger biskoppen.

Egentlig sker det allerede, at præster undtagelsesvist forestår begravelseshandlinger i ukonventionelle rammer. Det gælder eksempelvis, hvis afdødes legeme er doneret til videnskaben, og der derfor ikke er tid til en gudstjeneste.

I den nuværende lovgivning er der dog teknisk set ikke lovgrundlag til at foretage handlingen uden for kirkens rum – i modsætning til, hvad der er tilfældet for dåb, konfirmation og vielse – og det vil man gerne have lavet om. 

Spørgsmålet er, i hvilke situationer man så vil tillade at rykke præst, pårørende og måske korsangere ud af kirken?

Det kan eksempelvis være, hvis sygdom hos en nær pårørende gør det vanskeligt at få vedkommende ind i kirken, eller hvis afdøde har haft en særlig forbundenhed med sin have, foreslår Elof Westergaard. Sidstnævnte har han ikke selv fået forespørgsler på, og han er uafklaret om, hvorvidt han selv vil give grønt lys.

"Vi er åbne for, at særlige livsforhold skal åbne den mulighed, men det skal være en individuel vurdering hver gang. Med sygdom vil jeg nok lade det sjælesørgeriske gå foran, men med haven har jeg ikke reflekteret nok over det. Principielt kunne det godt lade sig gøre, men om det er en god idé, ved jeg ikke," siger han.

Afklaret modstander af begravelser i haven er Victor Graeser-Greve, sognepræst ved Skuldelev og Selsø kirker syd for Frederikssund. Han har været udsendt som feltpræst og derfor forestået flere kirkelige handlinger uden for kirkens rum. Han mener dog altid, at de bør finde sted i kirken, hvis det lader sig gøre.

"Der er altid undtagelser, men med gudstjenester og vielser i det fri bliver folkekirken mere velvillig, end hvad godt er. Hvad hvis vejret eller andet på dagen gør det svært at høre evangeliet og spille musikken, og de sorgramte pårørende pludselig skal fokusere på det? Vi går langt for at møde folks ønsker, af og til for langt," siger sognepræsten, der i stedet foreslår, at man sender direkte fra et kamera eller telefon, hvis pårørende ikke kan komme hen i kirken.

"Vores liturgi og ritualer er stærke, og rammerne er vigtige. I kirken er der noget fast og forudsigeligt, og man giver køb på traditionen, hvis individets ønsker står over forkyndelsen af evangeliet. Det er en glidebane og kan i øvrigt føre til et pres på de præster og biskopper, der er tilbageholdende, hvis folk ser, at andre i landet får lov til alt muligt," siger Victor Graeser-Greve.

Heller ikke Christian von Tangen Sivertsen, sognepræst ved Vor Frue Kirke i Nyborg, er tilhænger af kirkelige handlinger i det fri. Han påskønner dog de muligheder, der er for at fravige reglerne, når det sker af de rette årsager.

"Det må ikke blive normen at holde begravelsen uden for kirken, men at rykke ritualerne hjem til afdøde, fordi ægtefællen måske er syg, er fornuftigt. Det ligger i folkekirkens dna at kunne gøre undtagelser af sjælesørgeriske grunde, men at bryde rammerne skal være en undtagelse, som biskopperne også lægger op til," siger han og modsætter sig dog idéen om begravelseshandlinger i en have.

"Gudstjenester i naturen er hensynsløst over for de pårørende. Det er meget svært at tale en forsamling i det fri op, og rigtig meget kan gå galt. Det er slemt nok under vielser, hvor man dog kan grine ad det efterfølgende. Ved begravelser er der en anden alvor, så vi beskytter faktisk de pårørende ved at invitere dem ind i kirken. Når man skal dispensere, skal det være af sjælesørgeriske grunde, ikke af sentimentale grunde, som et forhold til en have vil være. Ellers er der ingen ende på, hvad man kan forestille sig af skrækscenarier."

Er der ikke et overlap mellem det sjælesørgeriske og det sentimentale?

"Det er altid en skønssag, og man må kigge på tilfældene individuelt. Man bør ikke være alt for rigid, men for mig er forbundethed til et sted ikke nok til at trække gudstjenesten ud i det fri."

Ifølge Elof Westergaard handler drøftelserne i høj grad om at sætte fokus på de muligheder, man har, og som nok snart bliver ajourført i loven.

"Der kan være forskellig praksis i de 10 stifter, men vi er enige om, at åbningen for at rykke begravelseshandlingen ud af kirken skal være der. Vi vil tydeliggøre vejledningen og klæde sognepræsterne godt på til opgaven," siger han.

Om sit teologiske syn på sagen siger Elof Westergaard, at vi skal turde håbe på, at vi er i Guds hænder, hvor end vi dør. Personligt kunne biskop Elof Westergaard ikke forestille sig sin egen eller en pårørendes begravelse uden for kirkens rum.

"Kirken og kirkegården er vigtig, det er en slags knudepunkt med forbindelser både opad, nedad og ud. Dåbs- og begravelsesritualet har samme indledning, så ordene binder vores liv sammen. Vi er givet en langt større fortælling ved at være i kirkens rum, men det er bare ikke alle, der har det sådan i dag. Andre ønsker og forhold kan fylde, og der skal loven give plads til den skønsomhed, som allerede findes i praksis, og det skal vi hjælpe præsterne med at forvalte."

Hvad så, hvis der kommer en liberal biskop, som har meget vide grænser med hensyn til, hvad han tillader?

"Det er jeg ikke bekymret for. Vi er alle optaget af de her balancer, når det gælder døde. Alternativet – en meget rigid lov – ville jeg synes var enormt trist. Så bliver det en ufolkelig statskirke."


Nr. 162 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:00:00

Psykolog: De største glæder i livet kommer ikke gennem konkurrence. Men hvorfor sammenligner vi os så med dem, der har det, vi ikke har? Tryk Her

Tryk for at læse mere

En dag bladrede jeg i et studentermagasin og faldt over en artikel, hvori to kandidatstuderende beskrev den diffuse følelse af konkurrence om de gode og relevante studiejobs. De skrev blandt andet:

"Interessant nok har vi haft svært ved at definere, hvem 'de andre' i cv-ræset er. De har sjældent et ansigt, men munder mere ud i en diffus tanke om, at der nok er nogen, som har mere erfaring og derfor er mere kvalificeret end en selv. Således får ræset god grobund, da det føles som om, at hvis man ikke er med i det, så er man nok chanceløs."

Artiklen fik mig til at tænke på en af Søren Kierkegaards opbyggelige taler, i hvilken han fortæller om en lilje og en fugl.

Forestil jer den smukkeste lilje, der står ved en rislende kilde. Og se for jer, at liljen er glad og sorgløs, som dagen er lang. Men en dag får liljen besøg af en fugl. Fuglen kommer igen dagen efter, så bliver den væk i flere dage og pludselig dukker den op igen. Det er en lunefuld og utilregnelig fugl, og liljen forelsker sig håbløst i den.

Problemet er bare, at fuglen ingen glæde føler ved liljens bekymringsløse væren-i-verden. Tværtimod så mærker den en trang til at betone det, som den selv besidder, og som liljen mangler. Nemlig friheden til at flytte sig. Fuglen fortæller liljen om de mange spændende ting, den har oplevet, og den fortæller, at den har set langt smukkere liljer andre steder. Ofte tilføjer den nærmest i en sidebemærkning, at liljen i sammenligning med de her andre smukke liljer knapt nok fortjener betegnelsen lilje.

Nu sker der noget med liljen. Dens ubekymrede sind forsvinder. Den bliver ramt af uro. Og uroen vokser dag for dag. Liljen drømmer uden ophør om at blive som en af de helt særlige liljer, som fuglen har fortalt om.

Til sidst er liljen så fortvivlet, at den beder fuglen om at hugge dens stilk over og flyve den et andet sted hen, hvor den kan blomstre som en bedre udgave af sig selv. Fuglen adlyder. Men … Under flyveturen visner den smukke lilje.

Jeg vender selv tilbage til Kierkegaards fabel igen og igen. For liljen er et billede på mig, på mennesket. Og fuglen er et billede på det, som Kierkegaard kalder sammenligningens urolige tanke. Det er den tanke, der vækker uro ved at gnave i et menneskes sind og føre det bort fra dets umiddelbare glæde og ind i en opslidende opmærksomhed på sig selv i forhold til andre.

Det er en eksistentiel lovmæssighed, at der, hvor der er forskelle, der trives sammenligningens urolige tanke.

Måske du synes, andre virker målrettede, mens du ikke rigtig helt selv ved, hvad du vil.

Måske du synes, at andre virker bekymringsløse, mens du selv ængstes for fremtiden. For hvad kommer der til at ske?

Måske dine to bedste studievenner allerede har fået arbejde, og du prøver at glæde dig på deres vegne, mens du samtidig tænker på, hvad der skal blive af dig.

Eller måske du allerede er i arbejde, men føler, du famler dig frem blandt nye dygtige kolleger.

Og sammenligningens urolige tanke opstår ikke kun i relation til "konkrete andre". Den opstår også i relation til det, psykoanalytikeren Lacan kaldte den "Store Anden". Det vil sige de sociale forventninger og idealer, man måler sig op imod. Det kan være idealet om:

1 At der findes det helt "rigtige job".

2 Idealet om det perfekte arbejdsliv.

3 Idealet om at have partner, børn og arbejde, når du er 30 år. I hvert fald 35!

Sammenligningens urolige tanke kender ingen alder. Ingen faglige grænser eller social status. I min praksis taler jeg med mange ledere fra både offentlige og private organisationer. De er ofte højtuddannede, højtlønnede og indflydelsesrige. Men de kan pines lige så meget af sammenligningsuro som en 17-årig gymnasieelev.

Som en leder for nylig sagde til mig: "Hver gang en af mine kolleger bliver forfremmet, så føler jeg det som et personligt nederlag".

Vi kommer ikke af med sammenligningsuroen. Selv et forbud mod sociale medier kan ikke fjerne den. Måske hjælpe, men ikke fjerne den. Sammenligningens urolige tanke er en eksistentiel følgesvend.

Men jeg tror alligevel godt, vi kan kortslutte den. I hvert fald en smule. Vi kan nemlig vende den mod sig selv og gøre den til "Sammenligningens beroligende tanke".

Hvad mener jeg med det? Jeg mener, at hvis den benzin, som sammenligningens urolige tanke kører på, er vores forskelle fra hinanden. Så er den benzin, som sammenligningens beroligende tanke kører på omvendt alt det, vi er fælles om. Det vil sige det almene frem for det, der er særligt for den enkelte.

Det beroligende ligger i den dybe bevidsthed om, at alle kender til at føle sig i tvivl, føle sig usikker, angst, fortvivlet og utilstrækkelig. Det er der ingen, der er alene om. Det er at almengøre frem for at særliggøre det svære i livet.

At yde sammenligningens urolige tanke modstand betyder altså ikke at stoppe med at sammenligne sig. Som psykolog ved man om nogen, at mennesker er sociale væsner, og derfor er det umuligt. Men kuren ligger i at sammenligne sig med det, vi er fælles om, frem for der, hvor vi er forskellige.

Måske du sidder og tænker, der er et problem her. At der mangler noget. For er det, jeg taler for, ikke bare en filosofi, der skal dulme ubehagelige følelser hos den, der ikke føler sig på højde med de andre? Med andre ord en filosofi for tabere. For hvad nu med den (eller hvad nu med dig), der ikke føler ubehag, når du sammenligner dig med andre, men derimod får en berusende følelse af at være ovenpå. Er det ikke den bedste kilde til glæde og tilfredshed i livet? At føle sig bedre, dygtigere, klogere end andre.

Nej. Det er det ikke. For problemet med den følelse, selvom den kan være nok så behagelig, er, at den er flygtig og skrøbelig.

Et menneske, der kan bekræfte det faktum, er en af historiens mest succesfulde popstjerner. Hun hedder Madonna. Prøv at høre, hvad hun sagde i et interview, da hun var på toppen af sin karriere:

"Det, der driver mig i mit liv, er en frygt for at være middelmådig. Den hjemsøger mig hele tiden. Jeg kan arbejde mig igennem et anfald af denne frygt, komme ud på den anden side og føle mig som et ganske særligt menneske, men straks føler jeg mig igen som middelmådig og uinteressant, medmindre jeg finder på noget andet, noget nyt".

Madonna har ret. Luften siver hurtigt ud af glæden ved at føle sig som et ganske særligt menneske, der er bedre end de andre.

Derfor kommer de største glæder i livet og i arbejdslivet ikke gennem konkurrence, ikke ved at optimere sit cv, ikke ved at komme først i et diffust kapløb for hovedløse kyllinger. Det er glæder, der er flygtige og skrøbelige og som hele tiden kræver nye succeser.

De største og mest vedvarende glæder er sjovt nok tilgængelige for langt de fleste af os. De er ikke eksklusive. De bliver ikke mindre af, at andre også oplever dem: Det kan være et klientforløb, hvor man pludselig oplever, at noget letter sig i et andet menneske. En supervision, der vibrerer af nysgerrighed. At fordybe sig i et fagligt emne. Det øjeblik, hvor ens kollega bidrager med et perspektiv på en sag, hvor man selv er kørt fast. At læse en bog, der sætter ord på noget, man har fornemmet, men endnu ingen begreber har for. Eller en middelmådig mandag, hvor ens kollega har bagt fastelavnsboller.

Og jeg kan supplere mine eksempler med forskning fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der peger på, at nogle af de vigtigste faktorer for arbejdsglæde er: Mening, social støtte og tryghed.

Hverken mening, social støtte eller tryghed bliver en mindre kilde til glæde ved, at andre også oplever dem.

Tværtimod. For det er svært at opleve mening, hvis andre oplever meningsløshed. Og det er nok nærmest umuligt at opleve tryghed og social støtte, hvis alle andre oplever sig utrygge og alene.

Jeg kan sammenfatte det i en enkel sætning: "Delt lidelse er halv lidelse. Delt glæde er dobbelt glæde".


Nr. 161 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:00:00

På et øjeblik kulminerer sommeren. Og så er Solen allerede vendt igen. Igen. Tryk Her

Tryk for at læse mere

Natten til den 21. juni 2023 sov Ole Eggers Bjælde kun et par timer. Og det foregik i en gammel Volkswagen Polo.

Så stod han op og gik ud i mørket. Vandrede halvanden kilometers penge hen over markerne i Wiltshire, Sydengland. Han skulle nå til Stonehenge før solopgang.

Aftenen før havde han allerede besøgt det forhistoriske stenmonument sammen med tusindvis af andre. Det er nemlig kun den 20. og 21. juni hvert år, man må komme helt tæt på de gigantiske sten og røre dem. Der havde været lyrespil og dunk på trommer, dans og bare tæer, for den store forsamling havde delt en fælles forventning, som skulle forløses ved solopgang.

Stonehenge er en samling af enorme stenpiller, nogle af dem med overliggere på, og bygningsværket menes at være påbegyndt for cirka 5000 år siden. Mennesker har troet på, at stenene besidder en helende kraft, og Stonehenge har været brugt ceremonielt – blandt andet i forbindelse med begravelser. Men en af de største fejringer, der har været ved Stonehenge hvert år, og som fortsat holdes, er altså sommersolhvervsfejringen.

Så denne tidlige morgen for to år siden stod Ole Eggers Bjælde ved stenene og betragtede dem. 

"Gad vide, om jeg kan se det," tænkte han.

Der havde været gang i festen hele natten. Larm og latter og halløj. Men da klokken blev omkring 4.30, erstattedes det festlige kaos af et fælles, langt og mere lavmælt:

"Wooooooow."

Her står solen op ved Stonehenge 21. juni 2024. Foto: Privatfoto For nu stod Solen op af morgendisen – lige præcis over en sten kaldet hæl-stenen. Og Solen sendte dagens første stråler hen over den såkaldte slagtersten og ind på den største sten i bygningsværkets stencirkel: en sten på omtrent 40 tons.

"Det var bare lige her, der skete et eller andet magisk," siger Ole Eggers Bjælde.

Den eksakte bevægelse af lyset over stenene sker nemlig kun på årets længste dag.

"For mig personligt var det stort at opleve himmellegemerne folde sig ud tredimensionelt. Med egne øjne at opleve årstiderne skifte."

Museumsinspektør Ole Eggers Bjælde oplevede sommersolhverv ved Stonehenge sidste år. Foto: Privatfoto Den 21. juni er det sommersolhverv, den 23. er det sankthansaften. Det er nu, det er midsommer. Og det er nu, vi endnu engang oplever, at sommer kommer, og sommer lakker. For så snart Solen står højest på himlen, og dagen er længst, vender det igen, og vi går mod mørkere tider. Men måske bor evigheden i årstidernes skiften.  

Sommersolhverv markerer den dag hvert år, hvor Solen står højest på himlen, forklarer Ole Eggers Bjælde. Han er museumsinspektør og astrofysiker ved Science Museerne på Aarhus Universitet og skriver astronomiklummen "Et blik på himlen" for Kristeligt Dagblad.

Den 21. juni er også den dag, hvor Solen har sin længste bane og står højest på himlen: omkring 57 graders højde over horisonten midt på dagen i Danmark. Og dagen er årets længste: cirka 17,5 timer.  

"I dag er der ret meget af det mystiske ved årets længste dag, som er forsvundet," oplever Ole Eggers Bjælde.

Simpelthen fordi vi i dag kender til himmellegemernes baner og forstår, hvorfor de bevæger sig, som de gør.

"Men det er alligevel utrolig fascinerende at se det ske."

Tusindvis af mennesker er samlet for at opleve årstiderne skifte ved Stonehenge i Sydengland. Foto: Privatfoto En særlig kraftSolens vending er gennem århundrederne blevet fejret på forskellige måder verden over, og ofte har netop mystik og magi fyldt i fejringen. I Norden har folk ofte fejret med bål og med druk, og i folketroen har forestillingen levet om, at naturen er særligt kraftfuld og magisk ved sommersolhverv.

Forelskede piger kunne efter sigende hænge sankthansurt i loftsbjælken for at se ind i fremtiden. 

En tro på, at kilder havde en særligt helbredende kraft ved midsommer, førte til, at der flere steder i landet opstod kildemarkeder med boder og festligheder ved sommersolhverv.

Og så er der jo sankthansaften, som markeres den 23. juni, hvor kristen fejring af Johannes Døbers fødselsdag møder afbrænding af heksedukker og frygt for det onde.

I dagens Danmark er det ikke almindeligt at fejre sommersolhverv den 21. juni. Det vurderer Astrid Krabbe Trolle, der som adjunkt i religionssociologi ved Københavns Universitet har undersøgt forekomsten af vintersolhvervsfejringer. Mens antallet af dem ser ud til at være i vækst, ser hun umiddelbart ikke det samme, når det kommer til sommersolhverv.

"Det er selvfølgelig, fordi sommersolhvervet ligger et par dage før sankthans, hvor man i forvejen har en fejring med bål. Derfor tror jeg stadig, at sommersolhverv som sin egen størrelse er et randfænomen," siger hun.

Dog er der eksempler: I Løkken i Vendsyssel er der ved både vinter- og sommersolhverv fest ved en solhvervssøjle. Det er en skulptur på en hvid søjle, der ligner byens vandtårn, som det står lige foran. Skulpturen er lavet af kunstner Bodil Dam, og på toppen har hun skabt en gruppe mennesker, som ser solnedgang. De er placeret på en kopi af et vikingekompas, som viser, hvor Solen går ned ved sommer- og vintersolhverv. 

Og jævndøgn og solhverv er også noget, som optager en del spirituelle danskere. 

Mens nogle måske er optaget af nordisk kulturhistorie, er andre måske optaget af asatro eller af en spiritualitet med fokus på Moder Jord, siger Astrid Krabbe Trolle. Og hun forklarer, at særligt yngre generationer i dag er optaget af naturen, af lyset og elementerne som noget, man kan finde mening og forankring i og føle sig forbundet med.

"Og hvis man ikke føler sig knyttet til traditioner, der har rod i det kirkelige, er det almindeligt at gribe fat i andre ting, når man laver ritualer. Det kan for eksempel være årstidernes skiften, og at det vender ved sommersolhverv."

En af dem, der skal fejre sommersolhverv i år, og som har gjort det i mange år efterhånden, er 47-årige Susanne Schmidt fra Falster. Hun er selvstændig spirituel vejleder og kunstner med rødder i nordisk shamanisme, og for hende er det vigtigt at hylde Solen som livgivende kraft.

"For mig er Solen den store ånd – nogle kalder den faderen, fordi den bringer liv på Jorden. Og sommersolhverv er den dag, hvor det kulminerer. Hvor dagen er længst, og hvor Solens kraft er stærkest. Så det er en dag, hvor jeg bliver mindet om, hvordan det hele hænger sammen, og det er også en påmindelse om årshjulet og om, at alt er en cyklus."

Susanne Schmidt bor på Falster Foto: Ann-Louise Lorentzen Susanne Schmidt tror på, at tærsklerne mellem verdener er tyndest ved jævndøgn, solhverv og fuldmåne. At det er på disse tidspunkter, at man bedst kan mærke magien: kræften i urterne, træerne og kilderne. Og at det er her, man også bedst mærker sine forfædre.

"For mig er det også en dag, hvor vi kan skåle med vores aner og sige 'hej, nu er vi her igen'. For mig er det en måde at have kontakt med mine rødder på."

I år er hun medvært for en sommersolhvervsfest ved Ovstrup Spejdercenter på Falster, hvor hele arrangementet foregår udenfor – under Solen. Man kan synge, danse, lave ansigtsmaling, hvile og tale, fortæller hun.

"Og noget af det vigtigste er, at vi mødes i en kreds. Vi sidder og står i en cirkel. Det er fællesskabets kreds, hvor alle er lige og har brug for hinanden, ligesom vi har brug for Solen og Månen og Jorden og er en del af deres cyklus."

I midten af cirklen vil der være et bål, der repræsenterer Solen og dens livgivende kraft, og det vil blive muligt at springe over bålet i et ritual, hvor man højt siger, hvad man gerne vil springe ind i eller væk fra. 

Susanne Schmidt laver ofte ceremonier med bål og instrumenter. Foto: Ann-Louise Lorentzen Susanne Schmidt har endnu ikke besluttet sig for, hvilken intention hun vil springe over bålet med i år, men tidligere har hun for eksempel efterladt sin indre kritiker i et spring og sprunget ind i tillid. Hun har også et år efterladt offerrollen og er sprunget ind i mere kraft og styrke.

I takt med kloder"Midsommerteltet, de lyse nætter, står tjældet over de danske sletter," skrev Johannes V. Jensen i 1936.

Det er første linje i digtet "Sommersolhvervssang", der blev udgivet første gang i Politiken det år til sankthans.

I digtet skildres naturen ved midsommer og den festlige bålfejring. Og kender man sangen, hører man nok for sig Åge Nielsens melodi fra 1971, der er i mol og spejler den melankoli, som følger med erkendelsen af, at Solen nu er vendt.

Kigger man nærmere på digtet, ser man også Johannes V. Jensens dybeste længsel klart.

Det mener Anders Thyrring Andersen. Han er sognepræst ved Vor Frue Kirke i Aarhus og skriver klummen "Kristen kultur" her i avisen. Og så er han litterat og medlem af Johannes V. Jensen Forum ved Aarhus Universitet, ligesom han i 2006 var en af redaktørerne bag Johannes V. Jensens "Samlede Digte". 

Anders Thyrring Andersen forklarer, at "Sommersolhvervssang" var et af mange digte, Johannes V. Jensen skrev i forsøget på at skabe årstids- og højtidssange, der var løsrevet fra kristendommen. Det paradoksale ved Johannes V. Jensen er ifølge Anders Thyrring Andersen, at han har en uudslukkelig evighedslængsel.

"Hans officielle holdning er, at han vil afvikle religion og dermed enhver forestilling om opstandelse og evigt liv. Men hele hans forfatterskab handler om, at han ikke kan glemme, at man lovede ham evigheden."

I midsommersangen ser man det ved, siger Anders Thyrring Andersen, at Johannes V. Jensen forsøger at finde andre ting, der bliver ved og ved.

Stærkest ses det i fjerde strofe, hvor han skriver:

At sommer kommer, og sommer lakker,så tit vi oplever det, vi takker.For årets genkomst, for årets vaner,og soles vandring på stjernebaner,for himmellegemers faste gang,en glædesild og en solhvervssang!

"Hvert eneste år sker det samme," siger Anders Thyrring Andersen.

"Han ser en evig genkomst i naturen. Og så får den en tand til i sidste strofe, hvor hans perspektiv ikke kun er jordisk, men bliver kosmisk."

Johannes V. Jensen skriver nemlig:

Dit timeglas er i takt med kloder.Dit sommerblus, som kun stakket blænder,er ild af altets, der aldrig ender.

"Ganske vist forsvinder vi," forklarer Anders Thyrring Andersen. 

"Vores timeglas løber hurtigt ud, det enkelte menneske dør. Men i et kosmisk perspektiv varer det hele meget længe. Han skriver endda, at det aldrig holder op. I dag ved vi, at det ikke er sandt. Men han siger altså: Javist skal du dø, men det skal det hele til gengæld ikke."

Udesidning aleneDenne artikel begyndte kort før solopgang. Nu er den på vej ned med Solen. 

For sidste år besluttede den spirituelle vejleder Susanne Schmidt at fejre sommersolhvervet på en anden måde, end hun plejer. 

Susanne Schmidt. Foto: Ann-Louise Lorentzen Sidste år ville hun markere det alene. Med en såkaldt udesidning.

"Det er en gammel tradition i nordisk shamanisme, hvor man sidder ude en hel nat. Alene med naturen," fortæller hun.

Så der sad hun. I et skovbryn ved københavnerforstaden Taastrup, hvorfra hun kunne se Solen gå ned over markerne. Hun skulle intet. Der var ingen forstyrrelser. Hun sad bare der. Det var hende og Solen. Og så gik den lige så stille ned. Hun så, hvordan skyerne ændrede former og farver. Hun så, at mørket kom, og hun hørte, at dyrene blev stille.

Hun sad i natten og følte sig set af store kræfter. Hun følte sig til stede i livet. Det døgn var Solen vendt.

Og næste morgen sad hun der stadig, da Solen stod op igen.


Nr. 160 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:00:00

Ny forskning: Naturen hjælper børn med at lære Tryk Her

Tryk for at læse mere

Måske kan en fodboldkamp i frikvarteret eller en idrætstime med rundbold give mere end bare sved på panden og et smil på læben. Især hvis det foregår udenfor. Ny britisk forskning konkluderer i hvert fald, at fysisk aktivitet udenfor øger børns kognitive indlæring – for eksempel deres hukommelse og opmærksomhed – mere end fysisk aktivitet indenfor. 

I det psykologiske tidsskrift "Physiology & Behavior" kan man læse, at forskere allerede vidste, at fysisk aktivitet og tid i naturen har en positiv effekt på indlæringen. Men det er første gang, at man undersøger kombinationen af de to ting. 

I studiet skulle skolebørnene igennem en række tests af deres indlæring efter 30 minutters basketball, både indenfor og udenfor. Selvom deres aktivitetsniveau var højere indendørs, klarede børnene sig bedre i testene efter den udendørs basketball. 

Forskerne konkluderer derfor, at kombinationen af fysisk aktivitet og at være udenfor er særligt god for børns indlæring. 

Denne forskning bygger videre på en lang række andre studier, der viser, at tid i naturen er gavnligt for mental energi, hjernen og generel tilfredshed. Det skriver nyhedssiden Psypost.org, som holder øje med psykologisk forskning.

Hverken børn eller voksne tager altså skade af en tur i skoven – tværtimod. 


Nr. 159 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:00:00

Kristeligt Dagblad mener: Fonseca-affæren handler om folkestyret, hverken mere eller mindre Tryk Her

Tryk for at læse mere

De senere dage har åbenbaret noget, der næsten er værre end formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussens forsøg på at købe sig til et mandat: Den relativt afdæmpede reaktion på affæren. En trækken på skuldrene ad den mandat-sjakren, der er blevet eksponeret af mediet Frihedsbrevet. Det er jo bare Lars Løkke. Og er det ikke den slags, der sker hele tiden?

Hertil må man for demokratiets skyld håbe, at svaret er nej. Hvis det er – eller med sagen om prisen for Mike Fonsecas medlemskab af Folketinget bliver – accepteret, at et parti med tilbud om penge kan købe sig til at bevare en regerings flertal i Folketinget, så er folkestyret ilde ude. Debatten har vist, at det desværre ikke står klart for alle, at det netop er, hvad der i yderste instans er på spil – folkestyret.

Når man vælges til Folketinget, behøver man på ingen måde blive puritaner. Man kan pleje særinteresser og have økonomiske ben og lukrative poster ved siden af. Det er helt legalt og almindeligt. Og man kan ivrigt forfægte det hele fra Folketingets talerstol og i de folketingsudvalg, den valgte måtte få sæde i.

Hvis bare vælgerne har tillid til politikerens integritet, er det fint. Det er også i orden, hvis de ikke helt stoler på politikeren, men af andre grunde synes så godt om ham eller hende, at de stemmer vedkommende ind i Folketinget alligevel.

Men vælgerne har netop fået et stykke anskuelsesundervisning i, hvor grænsen går. Og hvor den forhåbentlig bliver trukket med stor tydelighed, når Folketingets præsidium efter sommerferien har gransket affæren Fonseca.

Affæren går i al sin enkelhed ud på, at Moderaternes ledelse for halvandet år siden gav Mike Fonseca, der havde gjort sig selv umulig med et forhold til en 15-årig pige, et tilbud om en halv årsløn for at forlade Folketinget og dermed sikre, at hans mandat fortsat kunne besættes med et medlem af Lars Løkkes parti.

Var handelen gået igennem som ønsket af Lars Løkke, havde det betydet, at den regering, som Moderaterne indgår i, ikke mistede sit flertal. Om regeringen bevarede sit flertal eller ej er i øvrigt kun en kuriositet ved forløbet, som ikke ændrer det principielle.

Det principielle er derimod, at det mandat, et medlem af Folketinget sidder på, er vælgernes og vælgernes alene. Det er ikke Moderaternes. Vælgerne har, sådan som det danske folkestyre er indrettet, stemt en person ind, ikke et parti.

Perspektivet er svimlende i, at et tilbud om penge kan få lov at ændre den beslutning, som vælgerne på valgdagen har truffet om, hvem der skal repræsentere dem i Folketinget. Det åbner vide muligheder ikke bare for partier med etisk råd i toppen, men også for danske modstykker til Elon Musk, hvis pengegaver må bruges til at påvirke mandatfordelingen imellem valgene.

Om et mandat skal beklædes af den, der har fået det af vælgerne, eller sædet skal overlades til en anden, skal alene afgøres af den valgtes overbevisning, ikke afgøres af en transaktion af penge eller andre goder.

Det må være en indlysende konsekvens af Grundlovens kapitel 5 om Folketinget, selvom det ikke fremgår eksplicit af lovens tekst. Problemet er, at dette synspunkt åbenbart ikke deles af en partiformand, der i øvrigt beklæder den næstvigtigste ministerpost i regeringen. Det er så slemt, at ingen bare bør trække på skuldrene ad det.


Nr. 158 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:00:00

Journalist: Jeg lider af anti-renoveringstrang. Hvor får folk overskuddet fra? Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Har nogen set mine dykkerbriller?", råber min mand, efter han har hentet vinkelsliberen.

Den gamle dør til mellemgangen nægter at slippe sine metalhængsler, og de kan heller ikke skrues af, og så må der åbenbart skrappere metoder til. Og en slags sikkerhedsudstyr.

Jeg forsøger nervøst at redde, hvad reddes kan af letantændelige nylonjakker og kondisko i entréen, før gnisterne begynder at fyge om ørerne på os. Jeg har også fyldt en vandkande og står parat til at slukke en ildebrand, hvis den opstår. Jeg kan ikke lide det her. 

Men min mand er urokkelig, og døren ligeså.

"Det var da utroligt," siger han efter et par minutter, hvor det ikke er lykkedes at skære sig gennem hængslet. 

Grunden til, at døren skal af, er, at den er fuldkommen gennemtæret af borebiller, og i nogen tid har der ligget en lille bunke af savsmuld under den, hver gang vi har slået den op. I sidste uge faldt en hel plade i døren ud af sig selv. Hvilket, ret skal være ret, også kan skyldes, at mine børn er kommet i den alder, hvor de lægger gode kræfter i, når de smækker med dørene.

Egentlig kunne man have argumenteret for, at den skulle være røget dét øjeblik, vi flyttede ind. Den er ikke ligefrem noget æstetisk vidunder med dens underlige okseblodsfarve kombineret med det nikotingule glas i dens lille vindue. Eller dens hesteskoformede dørhammer med afskallet sort maling. 

Læg dertil dens bagsidedekoration af en aflang lyserød malingsklat, et resultat af min søns raserianfald for et par år siden (altid noget, at han ikke ramte sin storesøster).

Men altså, hjemme hos os er vi gode til at leve med ting. For gode.

Tag nu køkkenet: Da vi flyttede ind for otte år siden, flyttede vi ind i et hus indrettet til en person, der sad i kørestol, og derfor var alting meget lavt. Køkkenbordet er også markant lavere end et normalt køkkenbord, men det går.

Ovnen af ældre dato fungerer stadig fint, man skal bare lige huske, at grill og varmluft er no go. Så slår relæet fra. Skufferne gør egentlig det, skuffer skal, undtagen når bunden ryger ud af dem, og indholdet transporterer sig ned i skuffen nedenunder. Men så skubber og mingelerer og maser vi lidt, og så hænger det hele vel sammen i yderste led. 

Indtil det altså ikke gør det mere. Og denne sommerferie sker det uafvendelige: Det er tid til at tage hul på en mere omfattende renovering, vi længe har holdt ud i strakt arm. 

Måske fordi det har føltes, som om der var vigtigere ting at tage sig af, børn, parforhold og arbejde for eksempel. Måske fordi vi er ret dårlige til at spare op. Måske fordi vi bare ikke nyder tanken om forandring helt lige så meget som andre mennesker. 

Det kan virkelig overraske mig, hvor renoveringsglade folk er. 

"Har I tænkt mere over det nye køkken?", spørger min svigerinde glædesstrålende og klapper i hænderne. 

Brødebetynget må jeg svare, at jeg helt ærligt ikke har lyst til at tænke på det. 

Det handler ikke kun om farerne ved renoveringen: overskårne ledninger, vandskader og snitsår. Gnister fra det elektriske værktøj, der bliver til livsfarlige, slumrende gløder. Uforudsete udgifter og bunden ud af økonomien. 

Det handler også om trygheden ved det kendte, hvor faldefærdigt det end måtte være. Renovering er eksistentiel turbulens, og det kan man hurtigt få for meget af. 

Jeg elsker virkelig mit dumme, gamle hus og min dumme, gamle ovn. Min dumme, gamle, gennemhullede dør. 

Og jeg elsker ham, der nu står og bakser med den. Nu har han fået en ny idé. 

"Hvis jeg saver hjørnet af, tror jeg godt, jeg kan få den ud!"

Ud i skuret, nyt elektrisk værktøj, knap så mange gnister. Og til sidst giver den gamle dør slip på hængslerne. Det er faktisk en lettelse at bære den ud af huset, dryssende et spor af savsmuld efter sig. Den havde vist også lidt længe nok.

Da den ligger i al sin afskyelighed ude på græsset, et hjørne fattigere, bliver vi enige om, at dørhammeren med hesteskoen alligevel kan et eller andet. Min søn skruer den af, så den kan blive sat på en ny mellemgangsdør, når denne renoveringsrunde er ved at være overstået. 

Nu ligger den i en plasticpose i mellemgangen – et forsigtigt løfte om, at det nok skal blive godt igen.


Nr. 157 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:00:00

Jesper Bacher: Kan man holde sommerferie fra verden? Måske på Æbelø Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, men kan man holde ferie i år? Det er jo én ting at holde ferie fra sine sædvanlige arbejdsopgaver, noget andet at holde ferie helt ind i hjertekulen. Det kan have sine vanskeligheder i denne tid. Den gamle verdensorden er under opbrud. Krige hærger, usikkerhed hersker, rådvildheden er udbredt.

"Det vil ikke undre mig, hvis sommeren 2025 bliver vores sidste fredssommer," lød det for nylig fra den bornholmske museumsinspektør Jakob Seerup til Weekendavisen.

Er det pessimistisk økuller fra Bornholm, eller er det en reel risiko? Det siger i hvert fald noget om stemningen og de urolige tider, vi lever i. Jeg kommer ofte til at tænke på folkevandringstiden, hvor den gamle orden i form af Romerriget faldt fra hinanden. Dengang var der nogle, som gik i krig, andre gik i kloster, og nu er vi mange, som snart går på sommerferie.

Men hvad skal vi gøre? Vi kan støtte det ydre og indre værn om Danmark, men hvad kan vi almindelige mennesker gøre ved verdens skæve gang? Ja, selv de magtfulde mennesker oplever, at kontrollen glider dem af hænde. Der findes ikke et kommandorum for verdenshistorien. I hvert fald ikke på jorden.

Men måske giver det særlig mening også at unde sig en mental sommerferie i denne tid. At holde lidt sommerferie fra den urolige verden, ikke ved at vende verden ryggen, men ved at vinde lidt distance til verden og finde sig en oase på ørkenvandringen. Lidt skygge, lidt solskin, lidt skønhed og lidt fred, og så kan man jo passende tænke på de kendte salmelinjer "Lad verden ej med al sin magt, os rokke fra vor dåbes pagt."

Verden er ikke det hele. Og til at komme i den rette stemning tilbyder DR sin hjælp i form af den lettere bedagede programserie "Danske vidundere". En DR2-serie om Danmarks naturskabte vidundere. Ikke al det rod, som mennesker laver, men al den skønhed, som er naturens og selvfølgelig Guds. Man kan for eksempel se programmet om Æbelø med Ann Marker. En nu ubeboet og fredet naturperle nordøst for Bogense kendt for sit ler og sin uberørte skov. Æbelø har heddet Æbelø siden 1200-tallet på grund af øens mange vilde æbletræer. Et dejligt slentrende program med en geolog fra det, som engang hed Fyns Amt og en kvinde, som havde tilbragt lyse barndomsår på Æbelø. Intet menneske er en ø, og slet ikke på de små øer, hvor man lever i små og tætte samfund. Det var således morsomt at høre, hvordan ankomsten af et klaver til Æbelø optog den samlede befolkning. Jeg kom til at tænke på filmen "The Piano", hvor en kvinde medbringer sit klaver fra Skotland til New Zealand.

Men hvad er det for noget at se, mens Israel bomber Iran? Man må da sandelig ønske Israel al mulig held med at bombe Irans atomprogram ud af verden og måske bringe mullahernes afskyelige terrorregime til fald, men Æbelø og sommerferie har også deres ret. Selvom verden er af lave, er det sundt for en stund at lave ingenting. Også for verden.

Jesper Bacher er sognepræst.


Nr. 156 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:00:00

Geeti Amiri: En fremskrivning af Danmarks befolkning bør få politikere og alle andre til at tænke over, hvem vi er blevet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jeg var ellers endnu i gang med at fordøje, hvad det var for et tåkrummende show, Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen fik demonstreret på Folkemødet, da han under sin tale inviterede såkaldte expats, der alle har slået stærke rødder i det danske samfund, op på scenen. Men så kom skandalen om Moderaternes Mike Fonseca – der fik tilbudt penge for at forlade Folketinget – hvilket fik Løkkes folkemødestunt til at blegne i sammenligning.

Jeg er dog ikke overrasket. Vi har trods alt at gøre med den mest magtfulde mand i dansk politik, som gang på gang overlever og dermed vel nok må ses som en af årsagerne til politikerleden.

Så lad mig dvæle ved, hvor stort et selvmål det var for argumentet om, at udenlandsk arbejdskraft kun er en fordel for Danmark. Løkkes intention var at tysse på "den hårde tone i udlændingedebatten", der ifølge Løkke er "ved at stikke sit grimme hoved frem igen".

Forud for Folkemødet rasede ellers debatten om, at den pæredanske borger i fremtiden kan komme i mindretal.

Men Løkke veg ikke fra muligheden for at anvende diskussionen om sammensætningen af borgere i Danmark til at slå et slag for Moderaternes syn på en pragmatisk udlændingepolitik. Alligevel fik Løkke også overbevist den danske befolkning om, at arbejdskraft fra forskellige dele af verden, som det danske arbejdsmarked har brug for, adskiller sig meget fra hinanden. Og dertil også integrationspotentialet – eller integrationsudfordringerne om man vil.

For eksempel er en veluddannet og velformuleret kinesisk kvinde, som var en af de naive stakler, der blev gjort til statist for Løkkes agenda, ikke en, der belaster Velfærdsdanmark. Men på samme scene stod en ufaglært nepalesisk medarbejder fra et Danish Crown-slagteri. Og det er altså faktisk en, der kommer til at trække på ressourcerne i mødet med pædagogen, læreren, socialrådgiveren og sygeplejersken. Jeg er godt klar over, at nu vil nogen anklage mig for at være snobbet og fordomsfuld, men jeg kan leve med doven kritik.

Derimod kan jeg ikke leve med, at udenlandsk arbejdskraft inviteres uden omtanke for, hvor vanskeligt det er at integrere nogle kulturer i den danske. Tilmed skal systemet løfte disse menneskers socioøkonomiske udfordringer.

Man skulle tro, at sidst Danmark inviterede udenlandsk arbejdskraft, lærte det os, at folk ikke kun kommer iført en arbejdsuniform, men også med en identitet, som har formet dem på godt og ondt. At de er mennesker med en tro og visse traditioner, som ikke nødvendigvis rimer på frisind og frihed. At de faktisk ikke ser sig selv som en del af Danmark, uanset hvor mange år de har tilbragt her til lands. Men det er næppe Lars Løkke eller hans familie, der møder konsekvenserne af sådan en arbejdskraft, men netop de danskere, der ikke har råd til at bo i en velhavervilla. Og måske er det kimen til romantisering af udenlandsk arbejdskraft. Man møder ikke den del af Danmark, man er ved at forandre totalt.

Danmark år 2096

Og nu til snakken om et forandret Danmark i fremtiden. For det har fyldt en del i det nationalistiske politiske segment. Egentlig er det tankevækkende, at det kan vække stærke følelser og furore, især hos højrefløjen, når Danmarks Statistik fremskriver, at danskerne vil komme i mindretal i 2096, hvis det nuværende fertilitetsniveau og den nuværende indvandring fortsætter. For hvis der har været en debat, der har vakt genlyd de senere år, er det den om mangel på balance i familie- og arbejdslivet. At der ikke er et arbejdsmarked, som udviser forståelse for, at livet og dertil prioriteterne ændrer sig, når tilværelsen beriges af børn, mens pensionsalderen sågar hæves for den almene dansker. Men netop den debat er blevet taget mindst alvorligt af højrefløjen.

Hvis højrefløjens politikere er bekymrede for, at danskerne kommer i mindretal, grundet den lave fertilitet og indvandringen, der varetager jobs, danskerne ikke selv gider at have, kunne man blot justere på forholdene. Giv bedre forhold for børnefamilier. Gør det attraktivt at føde børn i stedet for, at det skal være en kamp om overlevelse.

Besøg et plejehjem

Og hæv lønningerne for de jobs, man efterspørger arbejdskraft fra udlandet til at besætte. Det kan ikke komme på tale, hører man så de samme sige, og dermed klinger forargelsen hul. Men måske hænger den manglende vilje til at gøre noget ved udsigten til, at danskerne kommer i mindretal i fremtiden, sammen med, at politikere heller ikke befinder sig, hvor indvandringen for alvor tegner et billede af et nyt Danmark. Nemlig i ældresektoren.

Hvis man besøger et vilkårligt plejehjem, særligt på Sjælland, vil man opleve, at majoriteten af de ansatte er folk fra udlandet. Vi er altså ikke kun for dårlige til at få børn, men vi gider åbenbart heller ikke at tage os af dem, der har knoklet for samfundet. Egentlig bør en fremskrivning af Danmarks befolkning få politikere og alle andre til at tænke over, hvem vi er blevet. Der er nemlig plads til forbedring.

Ugens debat skrives på skift af sognepræst Kristian Bøcker, journalist og forlægger Jakob Kvist og forfatter og skolelærer Geeti Amiri Kjær.


Nr. 155 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:00:00

Frederikke og Jonas har begge gået på universitetet. Men nu vil de være håndværkere Tryk Her

Tryk for at læse mere

Frederikke Sæthre og Jonas Michell Nielsen er ved at sætte et vindue i en model af en gavl på værkstedet i Rødovre, der er en del af uddannelsesinstitutionen Next. Gavlen er bevidst bygget skævt som mange gamle bygninger, og de to lærlinge måler med vaterpas for at få det til at sidde helt lige. 

De to lærlinge har netop afsluttet sidste dag af et fem uger langt fagkursus, og kaffekander og småkager står på en stol i det store værkstedslokale. De andre elever på holdet er gået ud i en park for at fejre afslutningen.

"Træ er et levende materiale, også efter at træet er blevet fældet. Derfor er der en masse teori for, hvordan man bruger træ og skærer det op. Det er en kæmpe verden, der åbner sig, når man arbejder med træ," siger den 28-årige Frederikke Sæthre.

Ligesom den 30-årige Jonas Michell Nielsen har hun taget springet fra en akademisk uddannelse til en erhvervsskole. Går alt som planlagt, har de begge et svendebrev som bygningssnedker om godt et år. Efter afslutningen af fagkurset skal Jonas Michell Nielsen tilbage til sin læreplads, hvor han er i gang med at opføre en tilbygning af træ til et parcelhus. Han arbejder i Byggeselskabet Maj – en håndværksvirksomhed med selvstyrende teams og meget selvstændighed. De tidlige mødetider i byggebranchen kan være en barriere, men Jonas Michell Nielsen møder som regel klokken otte i stedet for klokken syv.

Frederikke Sæthre er i skolepraktik i Next Skoleoplæring i Herlev, og hendes næste projekt er at være med til at bygge en midlertidig togterminal af træ på Roskilde Festival.   

"Der er brug for en ny generation af håndværkere, der kan være med til at ændre kulturen i branchen," mener den 28-årige Frederikke Sæthre, der her ses sammen med Jonas Michell Nielsen. Foto: Johanne Teglgård Olsen Frederikke Sæthre har en bachelor i arkitektur fra Kunstakademiets Arkitektskole i København, mens Jonas Michell Nielsen har en kandidat i pædagogisk filosofi fra Aarhus Universitet.

Ifølge Ole Heinager, direktør for Next, vælger flere studenter og universitetsstuderende i disse år at kvitte bøgerne for i stedet at gå i gang med en håndværksuddannelse. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at hver tiende student går i gang med en erhvervsuddannelse. 

"Vi ser især tendensen inden for snedkeruddannelsen og medieuddannelserne, hvor flere elever har en studentereksamen eller en uafsluttet og nogle gange også en afsluttet universitetsuddannelse, " siger Ole Heinager.

Væk fra skærmenFrederikke Sæthre understreger, at hun har været meget glad for arkitektuddannelsen.

"Men jeg kunne også se, at der var meget underbetaling af bachelorarkitekter. Virkeligheden som arkitekt er ikke at tegne i frihånd og bygge modeller. En stor del af jobbet foregår bag en computerskærm i et kontorlandskab, og jeg vil gerne skabe noget med mine hænder," siger Frederikke Sæthre.

Jonas Michell Nielsen oplevede, at der var kamp om jobbene, da han i 2022 havde taget sin kandidat i pædagogisk filosofi. Han kunne se frem til et konkurrencepræget arbejdsliv, hvor han i høj grad skulle skabe sit eget job, der ville foregå foran en computer. Siden han var barn, har han kunnet lide praktisk arbejde. Han har for eksempel repareret mange cykler og bygget ting, og lige efter studentereksamen tog han grundforløbet som snedker.

"Jeg var glad for at studere og elsker at researche og stille spørgsmål, som man gør på filosofistudiet. Men som nyuddannet mødte jeg en virkelighed, som jeg slet ikke var blevet forberedt på af universitetet. Jeg stoppede op og overvejede, hvad jeg skulle: Ville jeg kæmpe for at få et job, hvor jeg kunne bruge min kandidatgrad i filosofi, eller var det bedre med en mere konkret faglighed," siger Jonas Michell Nielsen.

Han håber stadig at kunne bruge sine akademiske kompetencer og kombinere dem med sin håndværksmæssige kunnen. Måske som underviser på en erhvervsskole på et tidspunkt.

"Som håndværker vil jeg også gerne være med til at stille spørgsmålstegn ved de traditionelle måder at gøre tingene på. Som for eksempel om det virkelig kan passe, at vi skal arbejde med byggematerialer fyldt med sundhedsskadelige stoffer og have et nedslidende arbejdsmiljø. At stille spørgsmål er noget af det, jeg har lært på universitetet," siger Jonas Michell Nielsen.

Familie og venner har bakket op om Jonas Michell Nielsen og Frederikke Sæthres valg af en håndværkeruddannelse.

"Mine forældre støtter mig i alt, hvad jeg gør. De går op i, at jeg tager en uddannelse. Så længe jeg er glad, er de glade. Min mor er billedkunstner og har oprindelig en uddannelse som snedker, og min far er ingeniør, så de synes, det er sjovt, at jeg får en uddannelse, der har lidt at gøre med det, de laver," siger Jonas Michell Nielsen.

Frederikke Sæthre, fortæller også, at hendes forældre glæder sig over, hvor godt hun trives med sin nye uddannelse. Hendes far er ejendomsmægler og moderen selvstændig, men hendes morfar og oldefar var møbelsnedkere, så på den måde er håndværk ikke fremmed for familien.

"Jeg har altid været meget kreativ, bygget underlige ting som barn og strikket og hæklet. Det falder mig naturligt at bruge mine hænder og skabe ting. Flere af mine kammerater fra arkitektskolen siger, at de ville ønske, at de havde gjort det samme," fortæller Frederikke Sæthre.

I det hele taget oplever hun stor respekt for håndværksmæssig kunnen i sin omgangskreds.

"Jeg tror, mange universitetsuddannede kan føle, at der ligger en frihed i selv at skabe noget. Mange af mine venner udtrykker respekt for mennesker, der kan bruge deres hænder og bygge, for det kan de ikke selv," siger Frederikke Sæthre.

Frederikke Sæthre og Jonas Michell Nielsen i gang med at sætte et vindue i i en af modellerne på snedkerværkstedet i Rødovre, der er en del af uddannelsescentret Next i København. Foto: Johanne Teglgård Olsen Drop romantiseringenDe to lærlinge understreger, at det er vigtigt ikke at romantisere håndværksfagene.

"Håndværkerfagene kan være konservative i forhold til kønsroller. Der kan også være hård jargon, og man skal være indstillet på, at den ikke altid er helt sober uden at tage det personligt. Men selvfølgelig skal man ikke acceptere grænseoverskridende opførsel. Det er en hårfin balance," siger Frederikke Sæthre.

På uddannelsen har Frederikke Sæthre og Jonas Michell Nielsen talt med andre lærlinge om, hvor vigtigt det er at gøre noget ved arbejdsmiljøproblemerne i byggefagene.

"Der er et ligestillingsproblem i branchen. Som lærling kan det også være svært at stille sig op og kræve alle sikkerhedsforanstaltninger opfyldt, hvis ikke det understøttes af kulturen på arbejdspladsen," siger Jonas Michell Nielsen.

Frederikke Sæthre håber og tror, at kulturen i snedkerfaget vil ændre sig, efterhånden som der kommer nye generationer til faget.

Hendes egen drøm er at blive selvstændig bygningssnedker.

Jonas Michell Nielsen er meget glad for sin læreplads og kunne godt tænke sig at fortsætte på sin nuværende arbejdsplads.

Generelt kunne de to lærlinge godt ønske sig en større anerkendelse af de håndværksmæssige fag.

"Det føles nedprioriteret økonomisk at gå på denne her skole i forhold til universitetet. Vi har rigtig gode lærere, men i nogle tilfælde kunne vi godt ønske, at de fik flere ressourcer og kurser i formidling af stoffet. Vi mangler også ordentlig udsugning og ordentlig støjafskærmning," siger Jonas Michell Nielsen.

Jonas Michell Nielsen var glad for at læse filosofi på universitetet. Men da han skulle søge job, mødte han et konkurrencepræget arbejdsmarked, som han ikke var blevet forberedt på af universitetet. Foto: Johanne Teglgård Olsen Frederikke Sæthre fortæller, hvordan to helt essentielle maskiner var i stykker på et kursus, og det gik ud over indlæringen.

Et flertal i Folketinget har besluttet at give erhvervsskolerne en økonomisk saltvandsindsprøjtning, der skal være med til at styrke uddannelsen og hæve håndværksfagenes prestige. Samlet vil der blive afsat en milliard kroner til erhvervsskolerne årligt fra 2030. 

De to lærlinge hilser den politiske medvind velkommen. 

"Men samtidig kan politikerne ikke snige sig udenom, at håndværksfagenes lave status hænger sammen med løn og arbejdsvilkår," siger Jonas Michell Nielsen.

En af udfordringerne er ifølge Frederikke Sæthre, at samfundet stadig betragter boglighed som den korrekte form for intelligens: 

"Håndværkere er også kloge og intelligente på en anden måde. Og det er svært at rykke på. Jeg ved ikke, om man politisk kan gøre noget. Det handler om samfundssynet. Det er svært at gøre noget ved, at det er dem, der læser de store bøger, som regnes for de mest værdifulde."


Nr. 154 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:00:00

For at forstå den aktuelle fermenteringsbølge skal vi tilbage til Mosebøgerne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der ligger hele to laboratorier for fermentering på Aarhus Havn. De er aflejret af den bølge af fermentering, som de seneste 10-20 år er skyllet hen over Danmark. De tidlige skvulp var ren avantgarde: sofistikeret kogekunst og nye mageløse fødevarer og smagsoplevelser. Pionerer på restauranter som Noma og Amass i København eksperimenterede sig frem til at lave miso på byg og gule ærter, garum på bipollen, soya på kaffe, brød af fermenterede kartofler – det hele udviklet i egne laboratorier til et kræsent globalt publikum og drysset med Michelin-stjerner. 

Så kom pandemien og udløste den store surdejsfeber blandt alle de hjemsendte, og mange blev for første gang indført i fermenteringens delikate processer. Fermentering blev en folkesport. Man ser det ikke mindst på udbuddet af kogebøger, som kan hjælpe enhver til at producere sin egen sauerkraut eller kefir – eller mere avancerede sager, hvis man griber ud efter Nomas store guide til feltet. Bliver man bidt af det, vil man muligvis meget hurtigt komme til at udvide køkkenbeholdningen med glaskrukker, japanske fermenteringskar i træ, ph-meter eller varmekasse. 

De nye virksomheder, som de senere år arbejder videre med fermentering, forener den nørdede søgen efter ny smag med folkelige interesser. Hos Nocla i Grundfør vil man have storkøkkenerne til at udskifte hønsebouillonen med en kornfond af byg fermenteret med asiatisk skimmel. Loop Food Lab i Aarhus fermenterer svampe og korn til produkter med intens umami-smag – altså den fornemmelse af fylde og dybde i smagen, som ellers kan være svær at få frem i rent plantebaseret mad. I dag kan visitkortet snildt bære stillingsbetegnelser som fermenteringschef eller plantehvisker. 

Det føles, som om vi lever i fermenteringens epoke, men i virkeligheden har vi bare forladt en ganske kort periode, hvor fermentering fyldte mindre end ellers i menneskehedens køkkenhistorie. Kombucha, miso, kimchi lyder eksotisk – men at syrne grøntsager, frugtsaft, bælgfrugter eller dej er lige så lokalt, som det er globalt.

Jord til maveMadhistorikeren Michael Pollan kalder fermentering for ”den kolde ild”. Uden brug af energi til at stege eller koge kan man på magisk vis fuldstændig forandre råvarers tekstur og smag, blot ved at lade allestedsnærværende bakterier og svampesporer gøre deres sædvanlige arbejde på en lidt mere kontrolleret måde. Fermentering er at holde naturens store nedbrydningsarbejde så tilpas i tømme – ofte med salt – at råvaren i stedet for at blive opløst og genforenet med verdensaltet bliver konserveret. En slags lille død for råvaren, som samtidig producerer velsmag – vin, øl – eller i hvert fald en ny smag – ost, surkål – og ofte endda gør råvaren mere fordøjelig, end den var før. Oliven bliver først spiselige, når de er fermenteret. Jern, zink og kalk i korn og bælgfrugter kan lettere optages af kroppen efter fermentering. Kaffe og kakao skal fermenteres, inden de bliver til de produkter, vi kender

Alt levende bærer på sine egne opløsningsbakterier. De er gæster fra den dybe jord, som alt engang skal vende tilbage til, men bakterier og svampesporer bor i små mængder overalt på overfladerne i vores liv. Ikke mindst lever de i os selv. Vores tarmsystem rummer omkring et kilo bakteriekulturer og diverse typer af svampe, som er vores eget indre nedbrydningssystem. Det er overvældende at gøre sig klart, hvor tæt forbundet vi er med bakterier, og hvor afgørende de er for både vores sundhed og en optimal udnyttelse af de dyrebare fødevarer. Der er et delikat samspil mellem vores eget mikrobiom og de stadig levende bakterie- eller svampekulturer, vi indtager i små mængder fra for eksempel yoghurt eller kombucha. Vi har nærmet os hinanden igennem tusindvis af år. 

Fermentering er en oldgammel teknologi, som har konserveret og optimeret alverdens fødevarer. Forskellige kulturer har ad forskellige veje udviklet de samme processer: Man bryggede øl i både det præ-colombianske Sydamerika og oldtidens Ægypten, og sumerisk ølbrygning vandrede videre østpå til Asien. Det er også på en cirka 4000 år gammel sumerisk lertavle, at man finder den første opskrift på et gæret brød af byg, mens Mosebøgerne gør en større historie ud af, at de flygtende israelitter på vej ud af Ægypten ikke kunne nå at lade brøddejen syrne. De måtte bage den rå, og resultatet var det usyrede brød, som alverdens jøder stadig spiser hvert år til pesach-festen for på den måde at transportere sig selv tilbage i tiden. 

Denne bibelske myte indfanger på sin egen måde, at det syrnede, gærede og fermenterede hørte til den nye fastboende landbrugskultur, som israelitterne netop forlader, da de drager ud i ørkenen og bliver kvægnomader de næste 40 år. Fermentering blev en vigtig støttedisciplin for landbruget, fordi den dels gjorde det muligt at konservere frugt og grønt og mælk, så man havde noget på lager til alle de magre måneder – dels kunne tilføre ny smag til de forholdsvis få typer af lokale korn og bælgfrugter, som ellers kunne blive ret så ensformige at spise året rundt. 

Asien er forblevet tro mod de traditionelle produkter, man tidligt udviklede. Soya og tofu baseret på soyabønner eller kimchi baseret på kål er bare de mest berømte. I alle de asiatiske køkkener har man fermenteret alt fra auberginer, majroer og græskar til alle former for bladgrønt og kål til langtidsholdbare pickles, som samtidig stimulerer mavens egne biokulturer. Koji-svampen, også kendt som aspergillus oryzae, regnes for Japans nationalsvamp, der anvendes til at fermentere både sake, soya og miso. Og eftersom disse teknikker hele tiden har været i brug, har Asien ikke oplevet den samme påfaldende genoplivning af fermentering, som nu sker i Vesten.

Nordisk vinterforrådI Norden havde man særligt behov for at konservere mad, fordi så lidt kunne skaffes i vintersæsonen. Det høstede, sankede og fangede måtte præpareres, så det kunne supplere den slunkne kost igennem de kolde måneder. Ymer, ost, spegepølser, surkål, øl og rugbrød er alle helt traditionelle langtidsholdbare danske produkter, hvor man med held har fået bakterier til at trylle om på tekstur og smag. Og det er netop fordi man genopdagede sæsonerne inden for ny nordisk kogekunst, at fermenteringen også meldte sig så stærkt igen. 

Hos Domestic.Lab i Sojahuset på Aarhus Havn lever man videre i den gamle årsrytme, fordi man udelukkende anvender lokale råvarer. Det er en radikal beslutning – ud med olivenolie, citroner, soya og peber! I stedet bearbejder man så byg, knoldselleri eller rabarber for via fermentering at opnå de syrlige, intense eller dybe smage, som gør mad interessant. Og samtidig konserverer man igennem sommeren og høsten alle de grøntsager og frugter, som skal indgå i vintersæsonens menuer. 

På tilsvarende vis er fermentering i dag med til at gøre linser, ærter og hestebønner spændende igen. Det er arter, som traditionelt har været dyrket i Danmark, men som gled ud af brug og i dag ikke længere har en oplagt plads i køkkenet – medmindre man stadig husker, hvordan man laver en gang gule ærter. Firmaet Contempehrary i Odsherred har krydset den oprindeligt indonesiske tempeh – en fast blok af fermenterede soyabønner – med danske råvarer som flækærter, hestebønner og dansk tang, og på den måde udvider man det danske køkkenrepertoire med en plantebaseret smagsbombe af helt lokale råvarer. 

Norden har sine helt lokale teknikker inden for fermentering: På Færøerne har man ladet den salte vind gøre meget af arbejdet. Man lader blot kød og fisk hænge ude, så sørger saltet i luften for at regulere de flittige bakteriers arbejde. 

Engang var alt dette teknikker, som mange beherskede: at bage surdejsbrød, at lave surmælk eller surkål, at brygge øl, at konservere fisk og kød. Men to ting ændrede meget hurtigt på det: Det store ryk til byerne fra slutningen af 1800-tallet, som betød, at mange flere blev forbrugere frem for hjemmeproducenter – og den voksende viden om bakterier og hygiejne. Nye typer af konservering vandt frem, og det bakteriefrie blev det nye ideal.

Sund genopvækkelse I dag er fermenterede madvarer ofte pasteuriserede, så bakteriekulturen ikke længere er levende i produktet. At sylte med eddike eller bage brød med gær er samtidig processer, som er meget lettere at kontrollere. Fermentering lader sig ikke udøve præcist og med samme resultat igen og igen, det er en dans med større kræfter, hvor mennesket aldrig har fuld kontrol. Grænserne udviskes mellem menneskelig kreativitet og naturens processer – og af og til ender man med et fordærvet eller ulækkert produkt. 

Mange af de klassiske fermenteringsprodukter er i Vesten også blevet forbundet med noget lidt fattigt og gammeldags: rugbrød, salte sild, surkål. Men nogle gange skal ting have lov at gå ud af brug, så de kan genopdages igen, og den nye begejstring for fermentering kobler med nogle af tidens store tendenser: jagten på sundhed og det nye fokus på plantebaseret kost. 

Mange af de store folkesygdomme skyldes inflammation i kroppen, og fermenterede fødevarer ser ud til at spille en positiv rolle for kroppens eget mikrobiom, som så igen kan regulere inflammationen. Vi har med andre ord brug for det, som vi i hygiejnens navn udrensede. 

Fermentering er både "high tech" og "big business" i dag. Novozymes udvikler for eksempel ”præcisionsfermentering” af dyrefoder til at øge proteinindholdet i kød og mælk, og der er stort fokus på sunde tarme og fermenterede fødevarer inden for medicinsk forskning. Et andet spor i ny forskning er at skabe mere intens smag i planteprodukter, så man som forbruger får den samme oplevelse af smagsfylde, som kød og andre animalske produkter giver. 

Som altid når en ny trend slår igennem, er det ikke alle fermenterede produkter, der er lige sunde. Yoghurt og kombucha med masser af tilsat sukker eller kunstige sødemidler kan let markedsføres som det nye grønne alternativ uden at være det. Men så kan man jo kaste sig ud i egen produktion hjemme på køkkenbordet. 


Nr. 153 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:00:00

Engang forlød det, at sekulariseringen og afkristningen af samfundet ikke kunne standses. Nu er Gud tilbage Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jeg har i stigende grad et stort behov for at gå i kirke om søndagen. På de andre kirkegængere har jeg i mange år kunnet se, at det er et aldersrelateret fænomen. Som mand nu i 60'erne har jeg hørt til blandt de yngste i de kirker, hvor jeg er kommet til gudstjeneste.

For nogle uger siden gik jeg til fromesse klokken 9 søndag morgen i en landsbykirke på Bornholm. Disse tidlige gudstjenester har vist aldrig været godt besøgt, og vi var da også kun fire på kirkebænkene. De fleste søndage går jeg i kirke i København og meget ofte i forskellige kirker. Her er menigheden af gode grunde næsten altid markant større end i landsbykirkerne, men der har i årevis heller ikke her været problemer med at få plads på kirkebænkene, og de unge har glimret ved deres fravær. Men noget tyder på, at vi alle må indstille os på en glædelig forandring. Selvom kirkegang ikke er blevet en ny folkebevægelse, sker der noget interessant i disse år.

Engang forlød det, at sekulariseringen og afkristningen af samfundet ikke kunne standses. Religion ville blive udryddet af moderniseringen. Tro var umoderne. I dag tyder meget på, at det ikke er troen, men sekulariseringen, der er i aftagende. Således kunne Kristeligt Dagblad for nylig fortælle, at flere unge mellem 18 og 34 er mere troende end generationen før dem. "Det er overraskende tal," siger en adjunkt på institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, der har set på tallene.

Ja, det er både overraskende og glædeligt.

Mange statistikker om den religiøse udvikling i ikke bare Danmark, men også i den øvrige vestlige verden viser det samme billede. The Economist skriver om en stigning i antallet af unge og især unge mænd, der vender sig mod kristendommen. Søgningen på internettet på bøn og religiøs praksis steg voldsomt under coronapandemien i alle lande.

For nylig bragte Kristeligt Dagblad en artikel om, at flere unge mænd også går ind i den ortodokse kirke. Både i England og Frankrig går flere unge i kirke, men vælger typisk kirkeretninger med en konservativ teologi.

Krige og uro, de sociale medier, eftervirkninger efter corona. Der kan være mange forklaringer. Men ét står klart: Mange mennesker, og herunder altså også et stigende antal unge, står tilbage med en længsel efter mening og retning.

Vi taler måske ikke om en ny vækkelse, hvor mennesker vil strømme til gudstjeneste i alle kirker søndag morgen, selvom det ville være vidunderligt. Det drejer sig nok snarere om en ny besindelse på kristendom som modkultur til tidsånden. Og tidsånden synes at nære både ensomhed og tomhed. I en tid, hvor alting synes at forandre sig, er kristendommen et fundament under fødderne på os og et svar på den længsel, som langt de fleste mennesker nærer efter kærlighed, mening og at høre til.

Den nye åbenhed over for kristendom ses også i det politiske liv. For ikke så lang tid siden var det en politisk trosbekendelse at hævde, at "religion er en privatsag". I dag er det ikke længere tilfældet. Statsminister Mette Frederiksen har sagt, at hun er "hardcore tilhænger af folkekirken" og har senest talt om behovet for åndelig oprustning. Kirkeminister Morten Dahlin har talt om, at danske soldater skal kæmpe for kristendommen. Begge udsagn er blevet kritiseret, men udsagnene rummer også en åbning, som jeg mener, kirken skal tage mod med kyshånd.

Noget tilsvarende sker i kulturlivet. Komikeren og skuespilleren Casper Christensen fortæller om sin omvendelse til kristendommen og har skrevet, at han "takker Jesus for tilstedeværelsen i mit liv, og hver gang man takker for noget, bliver man skarpere på, hvad ens værdisæt i virkeligheden er". Ifølge Weekendavisen er der flere som ham. Yngre mænd, der ligesom Casper Christensen opsøger kirken, omend der i dette tilfælde er tale om en frikirke.

Det er er også sigende, at medierne dækker trosstoffet på en ny, åben og mere fordomsfri måde. Et væld af podcasts handler om tro. Aviserne bringer i dag alle livssynsartikler, hvor de interviewede kendte mennesker også fortæller om det, de tror på. Og hvem skulle have troet, at et program som "Bibelen Leth fortalt", hvor to mænd taler om Bibelen i en time en gang ugen, skulle blive et af DR's mest populære trosprogrammer?

Ja, Gud er tilbage, selvom Gud jo sådan set har været her hele tiden. Jeg glæder mig til at møde de unge på kirkebænken i fremtiden.


Nr. 152 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:00:00

En ny klasserejse er begyndt. Flere akademikerbørn bliver håndværkere Tryk Her

Tryk for at læse mere

Som lærling blev Carl Emil Lind Christensen ofte spurgt, hvorfor han valgte at spilde sit gode studentereksamensgennemsnit på en erhvervsfaglig uddannelse.

"Jeg har nærmest skullet undskylde til familiefester og over for gamle gymnasiekammerater, at jeg tog en erhvervsuddannelse. Det ligger dybt i kulturen, at akademiske uddannelser er finere end håndværksfag. Medierne skriver portrætter af de nyudklækkede studenter, men hvor er portrættet af den nybagte håndværker," siger den 26-årige Carl Emil Lind Christensen, der er uddannet industritekniker og næstformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).

For tre år siden var han med til at starte lærlingeoprøret, der kræver bedre forhold på erhvervsskolerne og et opgør med tankegangen om, at boglige uddannelser regnes for finere end de faglige. 

Tusindvis af unge skal netop disse uger vælge uddannelse, og Carl Emil Lind Christensen opfordrer til, at forældre og de unge dropper, hvad han betegner som uddannelsessnobberi. 

"Der er brug for en kulturrevolution, så det at vælge en håndværksmæssig uddannelse ikke regnes for at gå ned ad den sociale rangstige, mens det at vælge universitetet er at gå op," siger Carl Emil Christensen. 

Regeringen har indført en række uddannelsesreformer, og et af målene er at gøre op med forestillingen om, at nogle uddannelser er finere end andre. Blandt andet skal folkeskolen være mere praktisk, og en ny mere praktisk gymnasieuddannelse, epx, er på vej. Samlet afsættes der en milliard kroner årligt fra 2030 og frem for at øge kvaliteten på erhvervsuddannelserne.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der selv er uddannet murer, mener, at den kulturrevolution, som Carl Emil Christensen efterlyser, er i fuld gang. Han henviser til tal fra Undervisningsministeriet. De viser, at hver tredje studerende, som begyndte på en erhvervsuddannelse i 2023, havde mindst én forælder med mellemlang eller lang videregående uddannelse, hvor det kun gjaldt for lidt over hver sjette studerende i 2003.

"Det er helt nyt i Danmark. Den gamle forestilling om, at vi skulle bliver mere og mere bogligt uddannede bliver brudt af den næste generation. Der er masser af unge, som ønsker at arbejde med deres hænder, selvom forældrene arbejder ved et skrivebord," siger Mattias Tesfaye, der mener, at stadig flere unge de kommende år kommer til at tage en ny klasserejse fra et advokathjem til et håndværkermiljø. 

Ministeren fremhæver, at alt for mange forældre stadig hænger fast i en opfattelse af, at en lang boglig uddannelse baner vej for det gode liv. 

"Der er et ungdomsoprør i gang. Det kan godt være, at en lang uddannelse var en adgangsbillet til det gode liv i 1980'erne, men sådan er det ikke nødvendigvis i dag. Det afgørende er at være god til sit job. Hellere en god frisør end en dårlig filosof. I den gammeldags opfattelse bevægede en kok med akademikerforældre sig ned ad den sociale rangstige, men sådan tror jeg ikke, de unge opfatter det i dag. De udlever en drøm," siger Mattias Tesfaye, der afviser, at han "romantiserer" arbejdsforholdene for frisører og kokke. 

"En del af nutidens akademikere er almindelige lønmodtagere, der også kan opleve et presset arbejdsmiljø," lyder det fra undervisningsministeren. 

Holdningsændring på vejOle Heinager er direktør for Next Uddannelse København, der rummer over 30 erhvervsuddannelser og seks gymnasier. Han mærker, at det stadig betragtes som et skridt opad på den sociale rangstige at tage en boglig uddannelse. Men samtidig er der et opbrud på vej, og 10 procent af studenterne begynder på en erhvervsuddannelse. 

"I generationer har danske familier haft drømmen om den første student i familien. Min egen familiehistorie er, at min mormor var syerske, min mor blev lærer, og jeg blev den første student i familien. Men vi mærker også en ændret holdning, og vi ser i øjeblikket flere studenter på især vores træuddannelser," siger Ole Heinager.

Forfatteren Lars Olsen, der i en række bøger har beskæftiget sig med det klasseopdelte samfund, ser også et gryende oprør mod forestillingen om, at universitetsstudier er vejen til det gode liv.

"Det gamle paradigme om, at man skulle uddanne sig opad, har haft absurde konsekvenser. Personligt har min datter præsteret negativ social mobilitet i forhold til mig, fordi hun er folkeskolelærer, og jeg er akademiker, og det er jo helt skørt, " siger Lars Olsen.

Det afgørende er ifølge Lars Olsen, at alle unge får en uddannelse, hvad enten det er som håndværker eller læge. 

"Regeringens uddannelsespolitik skal følges op af en kulturrevolution, hvor man genskaber respekten for praktiske jobs og uddannelser. Det kommer til at tage lang tid, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Med den nye uddannelsesreform vil der blive uddannet færre akademikere, og det vil nok betyde, at flere i fremtiden vil være stolte over, at deres børn bliver lærere eller industriteknikere," lyder det fra Lars Olsen.

Professor Kristian Bernt Karlson fra sociologisk institut på Københavns Universitet forsker i social arv. Han fremhæver, at idéen om, at næste generation skulle uddanne sig længere end sine forældre, har været indgroet i uddannelseskulturen de seneste 60 år. 

"Tankegangen er, at længere uddannelse giver bedre liv. Og man skal ikke glemme, at lange uddannelser har givet det danske samfund et stort afkast," siger Kristian Bernt Karlson. 

En af årsagerne til de faglige uddannelsers lavere status er ifølge Kristian Bernt Karlson, at 70 procent af en ungdomsårgang i dag går i gymnasiet. 

"Den udvikling har i høj grad udvandet de faglige uddannelser. Den elev, der i dag vælger en faglig uddannelse, har måske ikke helt de samme ressourcer som for 30 år siden," lyder det fra Kristian Bernt Karlson.

Ifølge professoren er det sundt for den sociale mobilitet, at unge bevæger sig fra et akademikerhjem til et håndværkermiljø og omvendt. 

"Forældre vil deres børn det bedste, og de ved godt, at livet som håndværker kan være hårdt. Selvom nogle håndværkere kan tjene det samme som humanister, så er deres livsløn i gennemsnit lavere end mange akademikeres," siger Kristian Bernt Karlson.

Derudover er det ifølge professoren vanskeligt at gøre op med indgroede forestillinger om status.

"Man har prøvet at gøre det i Sovjetunionen og under kommunismen i Østeuropa. Dengang blev de intellektuelle frataget mange af deres privilegier, men i dag er den tidligere elite tilbage i toppen af samfundet. Der er noget omkring den måde, status går i arv på, som er meget dybtliggende. Vi kan godt ønske, at statushierarkiet i et samfund skulle være anderledes, men det kan være rigtig svært at ændre på. Selvom det er et drømmescenarie, at social- og sundhedsassistenten får samme status som advokaten, så er virkeligheden, at sosu-jobbet er fysisk hårdt og relativt lavt betalt," siger Kristian Bernt Karlson.


Nr. 151 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:00:00

Direktør om danskernes rejselyst: Det kan lyde kynisk, men folk har vænnet sig til ulykker Tryk Her

Tryk for at læse mere

Egentlig var det de fornøjelsessyge og noget historieløse amerikanere, som H.C. Andersen skrev om i fortællingen "Om Aartusinder" fra 1863. Men i dag vil nogle nok finde det vanskeligt at læse teksten uden at tænke på tidens masseturisme.

Dengang skrev han, at amerikanerne om årtusinder ville komme på "Dampens Vinger igjennem Luften", overfyldt med rejsende, for på blot otte dage at se et gammelt, hensygnende Europa.

Paris er nu "Europas Krater", og "det gamle evige Roma" er udslettet, ja, ét murstykke af Peterskirken står endnu, men "man tvivler om dens Ægthed", skrev forfatteren.

Snart er det sommerferietid, og mens Paris og Rom endnu står, går der ikke længe, før solhungrende turister rejser ud på kontinentet. Også danskerne. Københavns Lufthavn har til Jyllands-Posten oplyst, at man forventer, at cirka 9,5 millioner passagerer vil rejse af sted fra terminalerne i sommermånederne. Og sidste år havde lufthavnen sin mest travle rejsedag nogensinde. 

Lignende meldinger lyder fra Billund Lufthavn og landets rejseselskaber, der nærmest unisont kan berette, at danskerne rejser akkurat, som de plejer. Bemærkelsesværdigt, kunne man tænke, for verden er ikke, som den plejer. 

Sommer efter sommer har det populære Sydeuropa været plaget af voldsomme hedebølger, af oversvømmelser og af skovbrande. Sidste år var det varmeste i Europa hidtil, og fra en EU-myndighed blev der gang på gang udsendt advarsler om ekstrem risiko for naturbrande i flere lande. Tilmed kan man nogle steder opleve frustrerede lokale, der med vandpistoler sprøjter på turisterne, der har indtaget – og i nogle tilfælde overtaget – deres byer.

Kan det virkelig passe, at alt det ikke kan aflæses i rejsebureauernes Excel-ark?

Glemsomme turister?"Ja, det kan det," svarer Jakob Hahn, der er direktør i brancheforeningen Rejs. 

Måske vidner det om, at danskerne er blevet mere "hårdføre", mener han.

"Vi ser nærmest ikke nogle ændringer overhovedet. Det virker til, at det at udvise større forsigtighed efter bestemte begivenheder er noget, der så at sige ligger fortiden lidt til. Efter 11. september 2001 var det meget tydeligt, at folk ikke ville af sted. Men nu ser vi, at turisterne vender relativt hurtigt tilbage. Måske kan det lyde kynisk, men jeg tror, at folk har vænnet sig til, at ulykker sker," siger han. 

Den forklaring er imidlertid lige enkel nok, lyder det fra John Thøgersen, der er professor i økonomisk psykologi ved Aarhus Universitet. Snarere tyer han til en psykologisk forklaringsmodel, fordi mennesker har det med at opfatte begivenheder som tilfælde. 

"Det er ikke sådan, at de ikke kan se, at der kommer flere større klimahændelser, men det kan virke tilfældigt, hvor de rammer og uden noget fast mønster. Så man kan ikke sige, at en bestemt by i Grækenland er særligt udsat. Men man er altså villig til at påtage sig risikoen for vejrfænomener," siger han. 

Danskernes rejsetrang er omtrent som før covid-19, og det vidner ifølge professoren om en "meget basal og stærk lyst til at komme ud og opleve noget, der er fremmed og eksotisk," som han siger. Samtidig har vi trods turbulens i luftrum, der er international politik, råd til at flyve – rekordmange penge har danskerne stående på deres bankkonti, fortæller han.

Ikke USA  Samtidig er der i dag nye kræfter, der kan påvirke retningen af menneskets udlængsel. Turismeforskere taler om "TikTok-turisme", hvor andres rejser fungerer som digital inspiration til ens egen, og det kan få opmærksomheden på meget specifikke steder til at blive mildest talt intens. 

I Danmark oplevede man det sidste år, da Grundtvigskirken i København gik viralt på sociale medier, og man måtte ansætte ekstra personale for at holde turister ude under bisættelser. 

"Hvis man er blevet eksponeret for et sted før på sociale medier, øger det sandsynligheden for, at man selv får lyst til at tage derhen på ferie, og dermed får det en selvforstærkende effekt," siger han. 

Der er dog alligevel visse begivenheder, der kan skræmme turister væk, fortæller branchedirektør Jakob Hahn. Mellemøsten og Israel, for eksempel, er ikke populært i øjeblikket. Også ferierejser til USA har taget sig et dyk, efter at Donald Trump i vinter atter tiltrådte som præsident, har nyhedsbureauet Reuters beskrevet.

"Men det kan tælles på en hånd, hvor mange mennesker der har henvendt sig til bureauerne med spørgsmål om hedebølger og lokale protester. Det holder altså ikke nogen tilbage. Men det kan selvfølgelig udvikle sig over årene, hvis det bliver alment gældende, at hedebølgerne runder de 50 grader fremover," siger Jakob Hahn. 

Gider ikke regnvejrNår man imidlertid spørger danskerne, hvilke usædvanlige vejrhændelser der har påvirket deres ferier i udlandet negativt, svarer flest: "Ekstrem varme". Det gjaldt 19 procent af de adspurgte i en undersøgelse fra sidste år, som VisitDenmark står bag.

14 procent af de udenlandsrejsende nævner "store mængder regn", mens tredje flest svarer, at ustabilt eller køligt vejr påvirkede ferien negativt. 

"Hverken i Danmark eller i udlandet gider vi på ferie i regnvejr. Alting bliver så bøvlet," siger Anne Villemoes, der er kommunikations- og udviklingsdirektør i VisitDenmark. 

De usædvanlige vejrhændelser kommer for 4 ud af 10 af de udenlandsrejsende danskere til at påvirke deres fremtidige ferieplaner i et eller andet omfang, fremgår det af spørgeskemaundersøgelsen. 

Vejret spillede ingen rolle, da H.C. Andersen i 1863 skrev om amerikanernes rejser "til Fædrenes Land, Mindernes og Phantasiens deilige Land, Europa" i en fjern fremtid. Han skrev:

"Der og der daler Luft-Karavanen og løfter sig igjen."


Nr. 150 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:00:00

Det er den mørkegule trylledriks tid: I silende sommerregn står jeg bag Netto og nipper blomster Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er en søndag eftermiddag midt i juni, varmen er trykkende, og tøjet klistrer til kroppen. Der er et skybrud på vej. Min datter og jeg er på jagt efter hyldeblomster til saft, inden træerne afblomstrer, og det er for sent for i år.

Nu breder hylden de svale hænder mod sommermånen, som Johannes V. Jensen digter, men de får ikke lov at hænge længe, for der er rift om hyldens skærme. Smagen af sommer er smagen af hyldesaft. Ikke den søde, grøngule udgave, man kan købe sig til, men den mørkegule, kraftfulde trylledrik, som man selv kan brygge her i juni.

Selvom vi bor tæt ved skov og krat, er det småt med hyldetræer i nærområdet, men vi har spottet et pragteksemplar med store skærme helt ned i klippehøjde. Problemet er bare, at der vokser brændenælder og brombærranker tæt rundt om træet. Det er sikkert derfor, ingen har været forbi for at ribbe det for blomster endnu. For hver skærm, det lykkes at få klippet ned, inkasserer jeg mindst en rift fra brombærrene. Det kræver sit offer at plukke hyld.

Til sidst må jeg lade de sidste flotte skærme hænge og strække våben. Lidt længere nede af vejen ligger kvarterets fornemme golfklub, og halvvejs oppe ad deres allé kan vi se et ensomt hyldetræ. Det bliver vi nødt til at gå efter, hvis vi skal have nok med hjem, golfklub eller ej. Vi slentrer stille og roligt op ad alléen og forsøger at ligne nogen, der er på vej til et slag golf, indtil vi står foran træet. Vi kigger til hver side, kysten er klar. Det må være sådan, en graffitimaler har det foran et DSB-tog, tænker jeg.

Behændigt går vi i gang. Det kræver en vis teknik på en gang at krænge en gren ned og få fat om en skærm, uden at grenen svipper tilbage, når skærmen er klippet af. Pludselig kommer en bil kørende imod os. Pulsen stiger, og vi fryser, men bilen passerer, uden at chaufføren så meget som kigger vores vej. "Jeg tror, de går mere op i at spille golf end i at plukke hyld," resonerer min datter.

Da jeg var barn, var jeg selv af sted hver juni med min mor for at plukke, og opskriften, vi laver saft fra nu, er stadig hendes håndskrevne. Frem mod sommer er min datter i huset og passer børn hos en familie, der bor ude i en skov, og forleden sendte hun et billede af, at det nu er hende, der plukker hyld med familiens to små drenge. Det hele går i arv.

Der er ikke den helt store gevinst at hente på golfbanens enlige træ, men regnen er på vej, så vi må gå hjem med det, vi har. Det blev så den høst i år. Inden skal vi lige nå i Netto efter citroner til saften. Da vi holder ind på parkeringspladsen, falder de første tunge regndråber – og samtidig får vi øje på det fineste hyldetræ bag butikken med store, tætte skærme lige i plukkehøjde. Det er for godt til at lade stå.

"Hvis du løber ind og finder citroner, plukker jeg", halvråber jeg ekstatisk til min datter.

I silende sommerregn står jeg bag Netto og nipper hyldeblomster direkte ned i et indkøbsnet. Ikke ligefrem et syn, der egner sig til Instagram, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. Det føles som et lille mirakel. Kort efter er nettet ved at være fyldt. Vi mødes i bilen og skynder os hjem, våde og glade.

Nu står der et par spande på køkkenbordet med sukker, citron og hyldeblomster og trækker til saft. Om resten af sommeren bliver solrig eller regnfuld er lige meget, bare der er hyldedrik nok til hele ferien.


Nr. 149 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:00:00

Da Bjarne Corydon gik rundt i Bilka, fik han fornemmelsen af, at livet passede ham som en skræddersyet habit Tryk Her

Tryk for at læse mere

En konstant forhandling i Bjarne Corydons liv er, hvilken af hans to store kærligheder han skal prioritere: familien eller samfundet.

For selvom familien er hans førsteprioritet, så har arbejdet de facto været det, som har taget mest af Bjarne Corydons tid i flere år. I de fire år, han var finansminister og far til tre små børn, spiste han kun aftensmad hjemme én gang om ugen.

Lyt i Kristeligt Dagblads app

Lyt på Apple Podcast

Lyt på Spotify

Hans rolle som far er en gennemgående tematik for samtalen, hvor Corydon fortæller om, at han gerne ville have været en mildere og bedre forælder – som når han kommer til at skælde sine børn ud over en dårlig meningsmåling.


Nr. 148 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:00:00

Angrebet var et ”kæmpe chok”: Med Koreakrigen blev den kolde krig global Tryk Her

Tryk for at læse mere

Konflikten mellem Nord- og Sydkorea er en af de mest dødbringende krige siden Anden Verdenskrig. Og den fik afgørende betydning for verdens politiske udvikling i årene derefter. Det forklarer den norske historiker Stein Tønnesson:

"Med Koreakrigen bredte der sig en frygt for, at kommunismen skulle blive ekspansionistisk – og det fik meget stor betydning for den måde, den kolde krig udviklede sig."

Ved afslutningen af Anden Verdenskrig i 1945 blev Korea, der indtil da havde været en del af det japanske imperium siden 1910, inddelt i to okkupationszoner. Den nordlige del af landet, der på dette tidspunkt var mere industritungt og industrialiseret, kom under Sovjetunionens kontrol, mens landbrugssamfundet i den sydlige del af landet kom under amerikansk kontrol.

Skellet gik ved den 38. breddegrad, og mens USA indsatte den antikommunistiske Syngman Rhee i spidsen for regeringen i syd, indsatte Sovjetunionen Kim Il-Sung, der var kommunistisk oprørsleder, i nord.

"Planen var egentlig, at de to zoner på sigt skulle samles til ét land igen – men spændingen og uenigheden mellem Sovjet og USA var så stor, at de ikke kunne nå til enighed," forklarer Stein Tønnesson og fortsætter:

"I 1948 erklærer både Nord- og Sydkorea sig derfor for uafhængige stater, og de gør begge krav på at repræsentere hele Korea."

Nordkoreansk bagholdsangrebTemperaturen på den koreanske halvø nåede kogepunktet den 25. juni 1950, da den nordkoreanske hær, Koreas Folkehær, indledte et pludseligt og uventet angreb mod Sydkorea.

Angrebsplanen, som havde været under forberedelse i en længere periode, blev autoriseret af både Stalin i Sovjetunionen og Mao i Kina. Da Nordkorea gik over den 38. breddegrad, var det med våben fra Sovjet og med militær træning fra kinesiske soldater.

Hverken sydkoreanere eller amerikanere var forberedte på det pludselige angreb, og det sås klart i krigens første dage. Kun tre dage efter angrebets begyndelse faldt Sydkoreas hovedstad, Seoul, den 28. juni – og i slutningen af august havde nordkoreanerne besat næsten hele Sydkorea, så kun en lille enklave omkring havnebyen Busan holdt stand. Spørger man Stein Tønnesson, var overraskelsesmomentet afgørende for den nordkoreanske fremgang de første dage af krigen.

"USA havde på ingen måde forestillet sig, at der ville komme et angreb – faktisk var de i 1949 begyndt at trække deres tropper ud af Sydkorea. Derfor var det et kæmpe chok. Sydkoreanerne var totalt uforberedte og blev meget hurtigt nedkæmpet og trængt langt tilbage," fortæller historikeren.

Kampen om den 38. breddegradHjælpen ankom da også til de nødstedte sydkoreanere. Allerede på krigens første dag vedtog FN's Sikkerhedsråd enstemmigt Resolution 82, der fordømte nordkoreanernes angreb. Den handling var kun mulig, fordi Sovjetunionen, der havde vetoret i rådet, havde boykottet dets møder siden januar samme år på grund af den nye kinesiske folkerepubliks udelukkelse.

To dage senere, den 27. juni 1950, vedtog Sikkerhedsrådet Resolution 83, hvori de anbefalede medlemsstaterne at tilbyde militær assistance til Sydkorea. Samme dag befalede den amerikanske præsident Harry S. Truman, at amerikanske tropper skulle komme sydkoreanerne til undsætning. Allerede ved Slaget ved Osan den 5. juli spillede disse tropper en rolle. Den amerikanske general Douglas MacArthur blev øverstkommanderende for de allierede og planlagde nu et modangreb.

Flere af FN's medlemslande bidrog med assistance til sydkoreanerne under Koreakrigen. Her ses et britisk fly i 1951. Foto: War/TOPFOTO/Ritzau Scanpix Da disse FN-sanktionerede tropper den 15. september igangsatte et angreb ved havnebyen Incheon nær Seoul, vendte magtbalancen mellem de stridende lande hurtigt. Kun ti dage senere genindtog de allierede Seoul den 25. september – og de stoppede ikke der.

"Så snart USA greb ind og afskar deres forbindelseslinjer, brød den nordkoreanske hær mere eller mindre sammen, hvilket tillod amerikanske og sydkoreanske tropper at trække langt op mod den kinesiske grænse," fortæller Stein Tønnesson.

På trods af advarsler fra den kinesiske regering om, at amerikanerne ikke kunne krydse den 38. breddegrad uden kinesisk indtræden i konflikten, trådte tropperne officielt over grænsen den 7. oktober. Tre uger senere, da de indtog Kyongyang og nærmede sig den kinesiske grænse, gik Kina aktivt ind i krigen på Nordkoreas side – med 250.000 tropper.

Med den kinesiske invasion blev de allierede igen sendt på tilbagetog. I januar 1951 var de tvunget tilbage over den 38. breddegrad, og samme måned faldt Seoul igen. Først i marts lykkedes det de amerikansk ledede styrker at gå til modangreb og vinde hovedstaden tilbage – og efter mange måneders frem og tilbage, stabiliserede fronterne sig omkring den 38. breddegrad i juli 1951.

En konflikt bliver globalMens Koreakrigen i dag kaldes "Den glemte krig" af flere, havde konflikten ifølge Stein Tønnesson stor betydning, da den fandt sted. Ifølge historikeren markerede den nemlig en "total forandring" af den kolde krig.

"Inden Koreakrigen havde den kolde krig været et europæisk fænomen – men det øjeblik, Nordkorea angriber Sydkorea, globaliseredes og intensiveredes konflikten, og linjerne mellem de to blokke blev tegnet meget tydeligt op," siger Stein Tønnesson, der forklarer, at Vestens frygt for kommunismens fremtog under den kolde krig var afgørende for den amerikanske beslutning om indgriben:

"I Europa og Vesten var man belært af erfaringerne fra Hitler og Anden Verdenskrig, og der herskede frygt for, at Sovjetunionen ville gøre det samme i Europa, som Nordkorea havde gjort i Sydkorea."

En amerikansk soldat tages til fange af kinesiske kommunister. Foto: War/TOPFOTO/Ritzau Scanpix Med Kinas indtræden i konflikten blev Koreakrigen også den første stedfortræderkrig under den kolde krig, hvor de stridende parter var USA og Kina. Krigen havde ikke kun politiske implikationer – endnu større var de menneskelige omkostninger, fortæller Stein Tønnesson:

"Den førte til enorme tab på begge sider. Koreakrigen er en af de største krige siden Anden Verdenskrig, hvad angår tab af menneskeliv."

Genfærd hjemsøger stadigDen omkostningsrige krig mellem Nord- og Sydkorea, der først endte i 1953, kostede særligt koreanske liv. Det anslås, at lige under en million sydkoreanere mistede livet, og selvom de officielle dødstal fra Nordkorea aldrig er blevet offentliggjort, er de fleste historikere enige om, at omkring halvanden million nordkoreanere mistede livet. Af samme årsag hjemsøger krigen stadig mange på den koreanske halvø.

"Det var en helt forfærdelig krig, og mange er stadig forsvundne og aldrig blevet begravet – i Sydkorea siges det, at de tabte genfærd stadig hjemsøger deres familier," fortæller Stein Tønnesson.

Koreakrigen endte med en våbenstilstandsaftale den 27. juli 1953, hvor der blev oprettet en demilitariseret zone ved grænsen mellem de to lande. Fredsforhandlingerne var ellers begyndt allerede i juli 1951, men parterne var langt fra hinanden, og alt imens fortsatte den væbnede konflikt. Selv da aftalen var forhandlet på plads, underskrev Sydkorea den aldrig officielt, fortæller Stein Tønnesson.

"I Sydkorea blev man på mange måder tvunget til at acceptere aftalen. Det var på ingen måder den optimale løsning, men det var den bedste, der var – og selvom krigen aldrig formelt er blevet afsluttet, har våbenstilstanden holdt i 72 år. På den måde har den været meget vellykket."

Foto: War/TOPFOTO/Ritzau Scanpix Hvis delingen af den sydkoreanske halvø, der fandt sted efter Anden Verdenskrig, var grundlaget for, hvordan Nord- og Sydkorea efterfølgende skulle udvikle sig, blev udfaldet af Koreakrigen cementeringen, mener historikeren. Herfra bevægede landene sig i hver deres politiske retning – og den afstand er kun blevet større.

"Siden er Sydkorea blevet en af Asiens tigre, og på den anden side af grænsen lever nordkoreanerne i et af verdens fattigste og mest autoritære diktaturer. På den måde må man konstatere, at kapitalismen i Sydkorea blev den store vinder i konflikten – og befolkningen i Nordkorea den store taber," fastslår Stein Tønnesson.

Ifølge historikeren fik Koreakrigen dog også stor betydning uden for det asiatiske kontinent. Krigen kostede 36.000 amerikanske soldater livet – og det påvirkede landets optræden på den internationale scene længe efter:

"Det skabte en overbevisning blandt amerikanske ledere om, at man måtte undgå at komme i krig med Kina, som har holdt lige siden," fortæller Stein Tønnesson, der tilføjer, at også frygten for en lignende ekspansionistisk kommunisme fik indflydelse på hele den kolde krigs forløb:

"Det førte både til, at man oprustede gedigent i Europa, og at Nato gik fra at være en traktat til at blive en fasttømret organisation med kommandostruktur – og det var frygten for Sovjet, Kina og Nordkorea, der førte til det våbenkapløb, vi kender fra perioden."

Et observatørhold af allierede tropper og nordkoreanske styrker inspicerer våbenstilstandslinjen. Foto: Pana/Ritzau Scanpix


Nr. 147 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 18:00:00

5 stjerner: En grum og brutal, men hele tiden overraskende, oplevelse. Ingen ved, hvad der venter om hjørnet Tryk Her

Tryk for at læse mere

De fleste mennesker ville tage benene på nakken, hvis de så 10-12 blodtørstige zombier komme drønende mod sig. Men ikke præsten i åbningssekvensen af "28 Years Later". "Det er de frelstes dag – Dommens dag", erklærer han over for sin otteårige søn Jimmy, mens han knæler foran alteret i sin kirke. Og da zombierne trænger ind i kirken og bider ham til blods, rejser han sig i begejstring og rækker armene mod himlen.

På det tidspunkt har lille Jimmy for længst valgt den mere konventionelle løsning over for en flok zombier: Han er flygtet ud ad døren i kirkens kapel. Væk. Drønende ned ad vejen et sted i Skotland.

Kort efter skifter filmen fokus til en anden ung mand, 12-årige Spike (Alfie Williams), der bor på en lille ø ud for Skotland, hvor beboerne har holdt stand over for de zombier, der nu hersker over hele Storbritannien. Sammen med sin far (Aaron Taylor-Johnson) skal Spike på besøg på fastlandet for at lære at slå zombier ihjel. Og mens Spike og hans far drager gennem fjendeland, serverer filmen en besynderlig lydside, der ikke umiddelbart giver mening i forhold til zombier, nemlig Rudyard Kiplings digt "Boots" fra 1903, indlæst i 1915 af skuespilleren Taylor Holmes.

"Boots" blev oprindeligt skrevet for at beskrive det helvede, de britiske soldater gik igennem, da de marcherede ind i Sydafrika under Boerkrigen. Men i samspil med "28 Years Later" og præstens forestilling om dommedag skaber digtet en besynderlig ildevarslende stemning. Det er, som om noget grumt, noget, vi mennesker ikke har set magen til før, er sluppet løs.

Den slags er den engelske filmmager Alex Garland en mester i: intensitet. Der er kun gået et par måneder, siden hans "Warfare", der forsøgte at genskabe en håndfuld amerikanske soldaters oplevelse under Irakkrigen, fik dansk premiere. Den var så intens, at man næsten fik kvalme i selskab med den. Og inden da, i april sidste år, forsøgte Garland i "Civil War" at forestille sig, hvordan det kunne se ud, hvis der udbrød borgerkrig i det nuværende splittede USA. Det var mildt sagt også en oplevelse med en helt særlig intensitet.

Garland er ikke instruktør, men manuskriptforfatter på "28 Years Later". I stedet har Danny Boyle, der har stået bag succeser som "Trainspotting" (1996) og "Slumdog Millionaire" (2008), siddet i instruktørstolen, men Garlands fingeraftryk er over det hele. Som tilskuer sidder man med fornemmelsen af, at der gemmer sig en hidtil uset ondskab bag hvert et græsstrå.

Danny Boyle bidrager selvfølgelig også til intensiteten. Det samme gør den britiske fotograf Anthony Dod Mantle, der huserede i dansk film i 1990'erne, ikke mindst i Lars von Triers film, og lyddesigneren Johnnie Burn. Mantles fotografering er næsten dogmeagtig i sin konstante bevægelighed. Kameraet sejler rundt, som om det hele tiden er angst for, at noget blodtørstigt kommer løbende rundt om det næsten hjørne. Og Johnnie Burn, der skabte et særligt lydunivers til holocaustfilmen "The Zone of Interest" (2023), viser sig endnu engang at være en mester i at rode i vores underbevidsthed. Det er, som om alle lyde er fjendtlige. Græsset hvisler ikke i vinden, som det plejer. Det kribler og krabler. Noget er på spil.

Undervejs er der også plads til fjollerier blandt zombierne, men i almindelighed er "28 Years Later" en forrygende knugende oplevelse. Grum og brutal, men hele tiden overraskende. Ingen ved, hvad der venter om hjørnet ...

"28 Years Later". Instruktion: Danny Boyle. Manuskript: Alex Garland og Danny Boyle. Kamera: Anthony Dod Mantle. 115 minutter. England/USA 2025. 


Nr. 146 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 17:55:00

Trump forlænger TikTok-deadline endnu en gang Tryk Her

Nr. 145 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 17:53:35

Trump forlænger fristen for Tiktok-salg med 90 dage Tryk Her
Trump forlænger fristen for Tiktok-salg med 90 dageUSA's præsident, Donald Trump, har underskrevet e...
Nr. 144 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 17:45:47

Canadisk selskab får lov til at udvinde kritisk metal i Grønland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Grønland har ikke haft specielt stor succes med at udvikle minedrift de seneste mange år, men nu ser der ud til at komme skred i tingene.

Det canadiske selskab Greenland Resources har fået en 30-årlig licens til at udvinde metallet molybdæn fra Malmbjerg-minen i det østlige Grønland.

Det fremgår af en fælles pressemeddelelse fra selskabet.

- Vores team kan fremvise gode resultater fra tidligere bæredygtige mineprojekter, hvor vi har bidraget med velstand og fremgang til lokalsamfundene.

- Malmbjerg har potentiale til at generere op mod én milliard dollar (6,5 milliarder kroner, red.) i skatter i løbet af sin levetid, kan skabe kritisk infrastruktur på østkysten og kan give lokalbefolkningen nye kompetencer, siger han.

Greenland Resources og projektet støttes af EU, der forventer at 25 procent af Europas forbrug af molybdæn kan hentes op af den grønlandske mine hvert år.

Molybdæn er et metal med et højt smeltepunkt og en varmebestandighed, som gør det velegnet til at indgå i stål, der skal bruges i for eksempel vindmølle- og våbenproduktion.

Kina står for næsten halvdelen af verdens produktion af molybdæn, men har i forbindelse med toldkrigen mod USA indført eksportbegrænsninger på stoffet.

Foruden molybdæn forventer Greenland Resources at udvinde magnesium som biprodukt. Magnesium buges blandt andet i bil- og rumfartsindustrien.

Greenland Resources har allerede lavet aftaler med en finsk og en italiensk stålproducent om at aftage noget af den molybdæn, som Malmbjerg-minen vil producere.

Aftalen forudsætter, at udvindingen senest begynder ved udgangen af 2028, og der er en indbygget mulighed for at forlænge den med yderligere 20 år.

I sidste måned udstedte Grønland en 30-årig tilladelse til et dansk-fransk selskab ved navn Greenland Anorthosite Mining, der vil udvinde bjergarten anorthosit.

Anorthosit kan bruges til produktion af aluminium, men det kan også erstatte lerarten kaolin ved fremstilling af glasfiber.

/ritzau/


Nr. 143 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 17:34:00

Fokus på oprustning og justering af landbrugsstøtte: Her er regeringens prioriteter for det kommende danske EU-formandskab Tryk Her
Forsvar og sikkerhed ligger i top, når skiftende danske ministre skal lede møderne under det kommende EU-formandskab.
Nr. 142 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 17:25:00

Mineselskab skal udvinde metaller i Nordøstgrønland Tryk Her

Nr. 141 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 17:04:27

32-årig far dømt for voldtægtsforsøg mod spæd søn Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 32-årig mand fra Horsens er torsdag blevet dømt for seksuelle krænkelser og overgreb mod sin egen mindreårige søn.

Manden er blandt andet kendt skyldig i voldtægtsforsøg mod drengen, da barnet var halvandet år gammel.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Faren filmede og fotograferede overgrebene på sønnen, der ifølge tiltalen fandt sted i perioden mellem oktober 2022 og juni 2024, og delte materialet med andre.

Han er idømt fængsel i fem år og seks måneder i Retten i Horsens. Han ankede dommen på stedet.

Manden er uddannet pædagog og var ansat på et bosted for børn og unge med mentale og kognitive udfordringer.

Han er også dømt for at have udsat en omkring 10-årig dreng for voldtægtsforsøg ved andet seksuelt forhold end samleje.

Også det overgreb blev filmet og delt, skriver mediet.

Den 32-årige er samtidig kendt skyldig i blufærdighedskrænkelse, da han onanerede i en minibus og filmede det, mens en anden 10-årig dreng fra institutionen sad på bagsædet.

Manden har delvist erkendt overgrebene. Han nægter voldtægtsforsøget mod sønnen, skriver mediet.

Den dømtes forsvarer, Jørn Brandenhoff Schmidt, sagde blandt andet i retten, at manden, der "erkender og angrer", har forklaret, at han "tænder på at tænde andre".

Forklaringen er ifølge advokaten troværdig, da de forurettede ikke har kunnet afgive forklaring.

- Han forklarer også, at sønnen ikke vidste, hvad der foregik, og det gjorde de andre drenge heller ikke. Derfor er det selvfølgelig en strafovertrædelse, men det er positivt, at de forurettede ikke forstår alvoren af det, sagde forsvareren.

Manden er desuden indtil videre frakendt retten til at arbejde med børn og unge.

Anklager Michelle Jønsson mente i retten, at den 32-årige skulle idømmes 5 år og 11 måneders fængsel.

/ritzau/


Nr. 140 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 17:03:58

Nyt dyk til danske aktier: Her er tre aktier i fokus Tryk Her
Nyt dyk til danske aktier: Her er tre aktier i fokusHer er tre aktier, som var i fokus torsdag: DSV:...
Nr. 139 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 17:00:00

Politikerne måber over nye forureningstal: 'Det kommer bag på os alle sammen, at det er så voldsomt' Tryk Her
Partierne uden for regeringen vil have svar på, hvor grelt det egentlig står til med forureningen i de danske farvande.
Nr. 138 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 16:50:00

Beboere flytter hjem efter over et års genhusning Tryk Her

Nr. 137 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 16:47:00

Orkanen Erick er gået i land i Mexico Tryk Her

Nr. 136 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 16:45:00

Litauiske jægere nægter at dræbe bjørn, der går rundt i byen Tryk Her
De lokale myndigheder mangler en plan for at håndtere bjørne-besøg, siger Vilnius' viceborgmester.
Nr. 135 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 16:31:00

Spanien vil undtages fra Nato-mål om forsvarsudgifter Tryk Her

Nr. 134 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 16:30:00

Betjent øvede sig til særlig uddannelse i politiet, da hun ved et uheld skød kollega i maven Tryk Her
I forbindelse med en øvelse internt i politiet kom en 29-årig betjent til at skyde sin kollega i maven.
Nr. 133 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 16:29:00

14-årig svensker fik et løbehjul, en pistol og 25.000 kroner Tryk Her

Nr. 132 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 16:26:00

Mike Fonseca: Lavede skjulte optagelser med Løkke af egen drift Tryk Her
Lars Løkke Rasmussen tilbød seks måneders løn i bytte for Fonsecas mandat, da det kom frem, at han havde en 15-årig kæreste.
Nr. 131 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 16:13:35

Jyske Bank sænker renter Tryk Her
Jyske Bank sænker renterFremover får nogle af kunderne en lavere rente på at have deres penge ståend...
Nr. 130 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 16:13:35

Jyske Bank sænker indlånsrenter Tryk Her
Jyske Bank sænker indlånsrenterFremover får nogle af kunderne en lavere rente på at have deres penge...
Nr. 129 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 16:08:00

Drabstiltalt slog 13-årig ekskæreste ihjel: 'Det slog klik for mig' Tryk Her
19-årig erkender at have tævet ekskæreste ihjel i frustration over brudt kæresteforhold. Han nægter voldtægt.
Nr. 128 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 16:01:00

Lærere undgår at undervise i ”kontroversielle emner”. Minister kalder det et samfundsproblem Tryk Her

Tryk for at læse mere

Visse emner er så kontroversielle, at danske lærere holder sig fra dem. Det gælder især Muhammedkrisen, konflikten mellem Israel og Hamas og kønsidentitet.

I en ny undersøgelse lavet af Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd svarer næsten hver fjerde lærer, at han eller hun har undladt at undervise i et eller flere emner, som de finder kontroversielle.

"Den her undersøgelse viser, at det er ikke nogle enkelte lærere, der er nogle slapsvanse. Det er et samfundsproblem, vi står over for," siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), som har ønsket en undersøgelse af fænomenet, til Politiken.

Forskerne fra Vive har spurgt i alt 721 lærere på en række folkeskoler, frie grundskoler og gymnasier. Derudover er 127 ledere blevet spurgt.

På listen over kontroversielle emner finder man Muhammedkrisen. 43 procent af de lærere, som har undladt at undervise i kontroversielle emner, svarer, at de har holdt sig fra netop det emne. Dernæst kommer krigen mellem Hamas og Israel efterfulgt af kønsidentitet.

Flere kilder, som Jyllands-Posten har talt med, mener, at det er dybt problematisk.

"Vi er nødt til at have et samfund og en skole, hvor man kan undervise i vanskelige emner. Det er særligt bekymrende, at lærerne føler sig utrygge ved at undervise i Muhammedkrisen," siger formand for Skolelederforeningen, Dorte Andreas til avisen.

Forskerne har også undersøgt, hvorfor lærerne har undladt at undervise i emnerne. Størstedelen gør det af hensyn til elevernes trivsel, nogle gør det på grund af faglig usikkerhed. 23 procent svarer, at det skyldes en bekymring for deres egen sikkerhed.

En sag fra Frankrig gjorde den bekymring meget virkelig. I 2020 blev den 47-årige historielærer Samuel Paty dræbt og halshugget i nærheden af hovedstaden Paris, efter at han havde vist Muhammedtegningerne, som først blev bragt i Jyllands-Posten i 2005.

Siden er det i både ud- og indland blevet diskuteret, hvorvidt undervisningen i Muhammedkrisen fremover skulle være obligatorisk. Det mente en række borgerlige partier i 2023, men forslaget blev aldrig vedtaget. 

Til Politiken siger Mattias Tesfaye, at han nu er åben for at diskutere, om Muhammedtegningerne skal på pensum.


Nr. 127 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 15:57:00

Folkemøde-succes bliver i Nykøbing Falster Tryk Her

Nr. 126 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 15:55:00

Mbappé indlagt på hospitalet Tryk Her

Nr. 125 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 15:55:00

Eksperiment får unge til at skære ned på TikTok og Instagram: 'Det er mest bare en overspringshandling' Tryk Her
De unge brugte i gennemsnit tre timer og 19 minutter dagligt på sociale medier inden forsøget.
Nr. 124 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 15:53:00

Efter kritik fra medarbejdere: DSV-topchef vil ændre sin kommunikation Tryk Her

Nr. 123 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 15:52:24

Spansk premierminister kalder Nato-mål urimeligt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, mener, at ethvert Nato-mål om at bruge fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar er "urimeligt" for Spanien.

Det siger han i et brev til Natos generalsekretær, Mark Rutte, skriver nyhedsbureauet AFP.

- For Spanien ville det ikke kun være urimeligt, men også kontraproduktivt at forpligte sig til et mål på fem procent, lyder det fra Sánchez i brevet.

Han advarer om, at det kan risikere at gå ud over andre områder som sundhed og uddannelse.

NATO-topmødet begynder 24. juni i Haag, og USA's præsident, Donald Trump, kræver, at andre Nato-lande løfter en større byrde og øger deres forsvarsudgifter til fem procent af bnp.

Natos generalsekretær har tidligere sagt, at han formoder, at Natos medlemslande på det kommende topmøde vil acceptere en målsætning om at bruge fem procent af deres bnp på forsvarsudgifter.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Spaniens premierminister beder i stedet Natos chef om en "mere fleksibel" form, der enten gør udgiftsmålet valgfrit eller udelukker Spanien fra at anvende det. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Sánchez bør hvert Nato-land investere forskellige beløb for at opfylde sit militære mål.

Det spanske militær vurderer, at 2,1 procent vil være tilstrækkeligt for Spanien, siger premierministeren.

Sidste år var Spanien det Nato-medlemsland, der brugte den mindste andel af sin årlige økonomi på forsvar, og landet blev mål for Trumps vrede.

Sánchez har annonceret nye investeringer i forsvaret på over 10 milliarder euro for at nå målet på to procent i år.

/ritzau/AFP


Nr. 122 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 15:30:03

Minister om EU-formandskab: Europa skal være en global magtfaktor Tryk Her

Tryk for at læse mere

Rusland rykker frem, klimaskepsis breder sig blandt medlemslande, og EU sakker bagud i den globale konkurrence.

I det geopolitiske stormvejr sætter Danmark sig i formandsstolen for EU om to uger med en stor mulighed for at præge unionen.

Torsdag lancerede det danske EU-formandskab sine prioriteter, hvor forsvar og konkurrenceevne er de to vigtigste, mens irregulær migration og den grønne omstilling også fylder.

- Europa skal være en global magtfaktor. Derfor skal vi have et stærkere Europa i en verden af forandring, siger europaminister Marie Bjerre (V) på et pressemøde.

Danmark overtager formandskabet 1. juli efter Polen, som havde fokus på sikkerhed efter Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine i 2022.

Det bliver Danmarks opgave i et halvt år at sætte retning, sikre fremdrift og styrke sammenholdet i en skæbnestund for Europa. Det sker blandt andet ved at lede møderne, når medlemslandene samles.

Formandskabet udgør ifølge Udenrigsministeriet den største udenrigspolitiske opgave for Danmark i dette årti og er en mulighed for at præge EU.

Udfordringerne tårner sig op. Europa sakker bagud på konkurrenceevne, Rusland har invaderet Ukraine, klimamålene er igen til diskussion, og migration er et problem.

- Det er nu vores opgave at gå forrest og skabe et markant stærkere Europa. Politisk, økonomisk og militært. For kun sådan kan Europa forsvare sig selv.

- EU er først og fremmest bygget på tanken om at fordele magt. Nu er tiden til, at vi skal opbygge magt, ellers kan vi ikke spille en rolle i verden, som den ser ud i dag eller give hinanden den sikkerhed, som er forudsætningen, siger Bjerre.

Desuden skal Danmark forhandle EU's nye klimamål for 2040 på plads på blot lidt over to måneder - og det i en tid med voksende klimaskepsis i unionen.

Danmark har opfordret EU til at vedtage et klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 90 procent i 2040 sammenlignet med niveauet i 1990.

Det skulle allerede være vedtaget, men det polske EU-formandskab udskød opgaven - til stor frustration for den danske regering.

- Det bliver en hård politisk forhandling, vi skal igennem, og der er ingen garanti for succes. Men der er garanti for, at vi gør vores bedste, siger klimaminister Lars Aagaard (M).

Det er en prioritet for Danmark at få åbnet flest mulige forhandlinger om optagelse for flest mulige lande, særligt fordi det har en betydning for sikkerheden af Europa. Jo flere lande, desto stærkere er unionen, lyder det.

Særligt Ukraine er en prioritet efter invasionen, men Ungarn blokerer for, at det krigstrængte land kan optages på sigt.

- Vi forsøger at lægge pres på, så meget som vi kan. Det er også for, at ukrainerne laver det nødvendige reformarbejde, siger Marie Bjerre.

- Det er urimeligt, at de (forhandlingerne, red.) ikke er blevet åbnet. Ukraine er helt klar til det og har lavet de nødvendige reformer til at åbne det første skridt.

Danske ministre skal lede møder mellem medlemslandene samt prioritere, hvilke sager der skal fremmes og repræsentere landene over for de andre EU-institutioner.

/ritzau/


Nr. 121 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 15:23:40

Drabstiltalt slog 13-årig ekskæreste ihjel efter brud: Det slog klik for mig Tryk Her

Tryk for at læse mere

- Det slog klik for mig. Min hjerne kortsluttede.

Sådan lyder det torsdag i Retten i Hjørring fra en 19-årig mand, der erkender at have tævet sin 13-årige ekskæreste ihjel bag varmeværket i Hjallerup.

Det skete 11. marts sidste år, efter at pigen, som han havde været kæreste med siden sommeren 2023, ugen forinden havde slået op med ham.

Den tiltalte, der var 17 år på daværende tidspunkt, har forklaret, at han fortsatte kontakten til pigen trods bruddet.

Han fornemmede en chance for, at pigen ville genoptage forholdet. Men han kunne ikke få et klart svar fra hende.

På vej til ungdomsklub i Hjallerup kulminerende frustrationerne. Han konfronterede hende og ville have et klart svar.

Det kom til skænderi mellem de to, forklarer han i retten.

Da pigen nævnte noget om hans barndom og hans far - den tiltalte kan ikke huske præcist hvad - slog det med tiltaltes ord "klik for ham".

Han greb hende om halsen og klemte, samtidig med at han slog hende i ansigtet.

Ifølge retsmedicinernes undersøgelse døde pigen af en kombination af kvæstelser i hovedet og kvælning.

- Var det meningen, hun skulle dø?, spørger specialanklager Mette Bendix.

- Nej, det var det ikke. Så meget ved jeg i hvert fald, siger den tiltalte. Han vipper uroligt med fødderne og svarer med lav stemme.

Selv om hensigten ikke var at slå ihjel, var han "klar over, at det nok kunne blive konsekvensen" af den vold, han udsatte hende.

Den 13-årige pige blev fundet livløs af sin mor samme aften. Pigen var kun iført bh, en top og strømper og havde ingen bukser på.

Anklagemyndigheden mener, at den tiltalte voldtog den 13-årige pige, inden hun blev dræbt. Men det afviser han.

Pigens blodtilsmudsede bukser og trusser blev fundet i en nærliggende affaldscontainer.

Den tiltalte fortæller, at han efter hændelsen ved varmeværket købte en cola, som han hældte ud over liget.

Hvorfor han gjorde det, kan han ikke forklare.

- Var det for at fjerne spor af sæd på pigen, spørger anklageren.

- Nej, lyder det prompte.

Efter hændelsen ved varmeværket forlod den tiltalte stedet, og han opsøgte den 13-åriges veninde.

Både den tiltalte og veninden blev kort tid efter anholdt. Pigen blev dog hurtigt løsladt igen, da det viste sig, at hun intet havde med sagen at gøre.

Retssagen fortsætter på mandag, og der forventes dom i begyndelsen af juli.

/ritzau/


Nr. 120 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 15:10:00

Er det farligt at spise fisk og bade, når der er flere miljøfarlige stoffer i havet? Få svarene her Tryk Her
Selvom miljøfarlige stoffer kan være skadelige i høje koncentrationer, er der ifølge en ekspert som udgangspunkt ikke noget i vejen for at tage en dukkert i sommervarmen.
Nr. 119 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 15:02:00

26-årig kvinde får seks års fængsel for at stikke mand ihjel på Amager Tryk Her

Nr. 118 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:55:00

Børns Vilkår anmelder AI på Snapchat til Forbrugerombudsmanden Tryk Her
Ifølge Børns Vilkår er det et brud på markedsføringsloven, at Snapchats chatrobot anbefaler specifikke produkter til mindreårige.
Nr. 117 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:51:19

DSV-topchef vil ændre sin kommunikation efter kritik Tryk Her

Tryk for at læse mere

DSV's administrerende direktør, Jens Lund, skriver til Børsen, at han anerkender, at hans kommunikation kan opleves som ubehagelig, og at han vil arbejde på at ændre den.

De sker, efter at Børsen i onsdags viderebragte vidnesbyrd fra 14 nuværende og tidligere medarbejdere, der anonymt fortalte om deres oplevelser med topchefen.

- Jeg er meget direkte i min kommunikation til ledere på de øverste niveauer, både om det, som er godt, og det, som skal blive bedre.

- Jeg anerkender, at det af nogen kan opleves som ubehageligt. Det er bestemt ikke mit mål, og derfor noget, jeg tager til mig og arbejder med at gøre anderledes, lyder det i en skriftlig kommentar, som er sendt til Børsen.

Beretningerne fra DSV-medarbejderne har tegnet et billede af en temperamentsfuld leder, der blandt andet har overfuset og ydmyget medarbejdere offentligt og i det hele taget har optrådt grænseoverskridende.

Jens Lund forklarer sine handlinger med sit store engagement i virksomhedens drift og med, at han stiller store krav til sig selv og til den øvrige ledelse.

Han peger også på, at DSV ifølge egne medarbejderundersøgelser har en højere medarbejdertilfredshed og loyalitet end mange andre.

DSV er en dansk transport- og logistikvirksomhed grundlagt i 1976 af ni vognmænd i Skuldelev.

Hovedkontoret ligger i Hedehusene nær København. DSV tilbyder vej-, luft-, sø- og jernbanetransport samt kontraktlogistik i over 90 lande.

Virksomheden er børsnoteret og er den næstmest værdifulde af slagsen herhjemme efter Novo Nordisk, men foran Novozymes, Danske Bank og Mærsk.

DSV har omkring 160.000 ansatte efter overtagelsen af tyske DB Schenker og omsatte for 167,1 milliarder kroner sidste år.

/ritzau/


Nr. 116 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:48:14

Investorer: Aktier har været skånet for uro – men én ting kan skabe chok Tryk Her
Investorer: Aktier har været skånet for uro – men én ting kan skabe chokDer er blevet føjet endnu et...
Nr. 115 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:42:23

72 personer meldes dræbt af israelske skud i Gazastriben Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mindst 72 personer er blevet dræbt i israelske angreb i Gazastriben torsdag.

Det oplyser det palæstinensiske civilforsvar i området ifølge nyhedsbureauet AFP.

21 af de dræbte befandt sig angiveligt ved et sted i Netzarim-korridoren, hvor der blev uddelt nødhjælp. Her blev adskillige personer også såret.

Israels militær (IDF) siger til AFP, at det har affyret "varselsskud" mod "mistænkte", der nærmede sig militæret i området.

Det har ikke været muligt for AFP at få verificeret dødstallet uafhængigt.

Der er israelske begrænsninger på mediedækningen i Gazastriben, og det er meget vanskeligt at få adgang til visse områder i det palæstinensiske selvstyreområde.

De seneste uger har der adskillige gange været meldinger om, at Israels militær har afgivet skud i forbindelse med uddeling af nødhjælp.

Skuddene er blevet affyret ved organisationen Gaza Humanitarian Foundations (GHF) nødhjælpsdistribution.

Det skal også være tilfældet denne gang.

GHF er en relativt ny organisationen, som er støttet af både USA og Israel.

Organisationen har fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være neutral og for at gå uden om det normale nødhjælpssystem i Gazastriben - samt for ikke at være tilstrækkelig forberedt til opgaven.

FN-agenturer og ngo'er har nægtet at samarbejde med GHF, da de frygter, at organisationen tjener israelske militære formål.

Krigen i Gazastriben begyndte efter den 7. oktober 2023, hvor Hamas angreb Israel og dræbte omkring 1200 mennesker. 251 blev taget som gidsler.

Under Israels militære offensiv i Gazastriben er flere end 54.000 palæstinensere blevet dræbt, oplyser sundhedsmyndighederne i Gazastriben.

FN har advaret om, at størstedelen af Gazas 2,3 millioner indbyggere er i risiko for hungersnød.

/ritzau/


Nr. 114 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:41:27

26-årig kvinde dømmes for at stikke mand ihjel på Amager Tryk Her

Tryk for at læse mere

En uoverensstemmelse endte fatalt for en 28-årig mand, der sidste år mistede livet efter at være blevet stukket flere gange med en kniv af en kvinde på Amager.

Knivstikkeriet fandt sted 3. juli kort efter midnat. De to var kommet i konflikt ud for en parkeringsplads på Amagerfælledvej, hvilket endte med, at kvinden stak manden flere gange med en kniv.

Københavns Byret idømte torsdag den i dag 26-årige kvinde seks år og tre måneders fængsel for grov vold med døden til følge.

Kvinden erkendte at have stukket manden, men forklarede, at hun handlede i nødværge, fordi hun gik i panik og frygtede for sit liv.

De havde kendt hinanden i godt tre uger forud for episoden, hvor manden ved en lejlighed havde slået hende i ansigtet efter en diskussion og stjålet hendes telefon.

Kvinden havde efterfølgende givet udtryk for, at hun ville gengælde det. En aften, hvor de mødtes i hans lejlighed, sagde hun, at hun ville hæve 5000 kroner for at få sin telefon tilbage.

Ud for en parkeringsplads slog hun ham med en knytnæve i baghovedet, hvilket fik manden til at tage kvælertag på hende, så hun ikke kunne få luft.

Herefter trak hun instinktivt en kniv op af lommen og stak ham i låret og brystet.

Den 28-årige slap sit greb og løb cirka 100 meter, før han faldt om. Kvinden stak ham derefter i ryggen, fordi hun ifølge egen forklaring frygtede, at han ville prøve at tage fat i hende igen.

Kort efter forlod hun stedet.

Retten lægger vægt på, at kvindens overfald ikke kan takseres som selvforsvar, og at hendes handlinger var med til at eskalere situationen unødvendigt.

Derudover mener retten, at hun ikke gjorde nok for at hjælpe den 28-årige mand, da han befandt sig en hjælpeløs tilstand efter at have været blevet udsat for flere knivstik.

Kvinden overvejer, om hun vil anke dommen.

I retten undskyldte hun over for den afdødes pårørende og forklarede, at det ikke var hendes hensigt at slå ham ihjel, men at hun gik i panik og ikke vidste, hvad hun skulle gøre.

/ritzau/


Nr. 113 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:36:47

Minister vil lægge pres på Ungarns EU-blokade mod Ukraine Tryk Her

Tryk for at læse mere

Som det eneste EU-medlemsland blokerer Ungarn for, at processen om Ukraines optagelse i EU kan finde sted.

Det er både "skuffende og urimeligt", siger europaminister Marie Bjerre (V) i forbindelse med præsentationen af Danmarks prioriteter til det kommende formandskab i EU torsdag.

- Det er urimeligt, at forhandlingerne om Ukraines medlemskab ikke er blevet åbnet. Ukraine er helt klar til det og har lavet de nødvendige reformer til at tage de første skridt.

- Det er skuffende, at det ikke har kunnet lade sig gøre, og at Ungarn blokerer for det. Det er ikke noget, det polske formandskab kan gøre for. 26 lande bakker op, men et enkelt medlemsland blokerer, siger Bjerre.

Ministeren erkender, at hun havde håbet, at Polen, som Danmark efterfølger med formandskabet, var lykkedes med at åbne de første forhandlinger.

I løbet af foråret stemte 26 ud af 27 EU-lande for at åbne de første forhandlinger med Ukraine om et medlemskab i unionen.

Men Ungarn har stemt imod, og derfor blokeres processen. Under Danmarks formandskab bliver man "nødt til at fortsætte presset".

- Vi vil særligt prioritere Ukraine. Der er ikke åbnet forhandlinger med Ukraine om et medlemskab, men det vil vi under formandskabet lægge pres på for at gøre, siger europaministeren.

Det er generelt en prioritet fra dansk side at udvide EU, så Europa får en "større geopolitisk vægt", lyder det.

Foruden Ukraine håber Danmark på "markante fremskridt" i processen for mulige medlemskaber til Moldova og lande på Vestbalkan.

- Der kommer ikke flere medlemslande under vores formandskab, men vi vil gerne skubbe på for processen, siger Marie Bjerre.

Torsdag lancerede det danske EU-formandskab prioriteterne "Sikkert Europa" og "Konkurrencedygtigt og grønt Europa" for det næste halve år.

Foruden forsvar og konkurrenceevne vil Danmark fokusere på irregulær migration og den grønne omstilling.

Danmark overtager formandskabet 1. juli efter Polen, som havde fokus på sikkerhed, efter Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine i 2022.

Det bliver Danmarks opgave i et halvt år at sætte retning, sikre fremdrift og styrke sammenholdet i en skæbnestund for Europa. Det sker blandt andet ved at lede møderne, når medlemslandene samles.

/ritzau/


Nr. 112 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:34:51

Rente på nul vender tilbage til Schweiz som første land i Europa Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den schweiziske centralbank, SNB, har torsdag sænket sin rente med 0,25 procentpoint til nul procent.

Det oplyser SNB i en pressemeddelelse.

Dermed bliver Schweiz det første land i Europa, som igen har en rente på nul procent.

Modsat mange andre centralbanker kæmper den schweiziske med, at inflationen i landet er for lav.

Centralbanken påpeger i forbindelse med rentesænkningen, at inflationspresset er aftaget sammenlignet med det foregående kvartal.

I februar var inflationen op 0,3 procent, mens den lød på minus 0,1 procent i maj, skriver SNB. Faldet skyldtes især prisudviklingen på turist- og olieprodukter.

Ved at sænke renten ønsker SNB, at imødegå det lavere inflationspres.

Ifølge seniorøkonom i Sydbank Kim Blindbæk bliver inflationen i Schweiz trukket ned af importerede varer, fordi schweizerfrancen er stærk.

- Schweizerfrancen fungerer som en sikker havn på finansmarkederne, og investorerne søger derfor mod Schweiz, når bølgerne går højt på markederne, skriver han i en kommentar.

Den seneste tids uro og usikkerhed i forbindelse med Trumps toldtrusler og situationen i Mellemøsten har derfor fået investorer til at købe op i schweizerfranc, forklarer Kim Blindbæk.

Når schweizerfrancen bliver styrket over for andre valutaer, bliver importerede varer billigere at købe for borgere i Schweiz.

Kim Blindbæk påpeger også, at Schweiz har en lang historie med lav inflation. I 2022, hvor Europa var præget af høj inflation, toppede inflationen i Schweiz på 3,5 procent.

I Danmark toppede inflationen i oktober 2022 på 10,1 procent.

/ritzau/


Nr. 111 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:31:59

Fonseca: Optog samtaler med Løkke fordi ingen ellers ville tro mig Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det var frygten for ikke at blive taget alvorligt, der fik Mike Fonseca til at optage samtaler med topfolk i Moderaterne, herunder formand Lars Løkke Rasmussen.

Mike Fonseca var bange for, at ingen ellers ville tro på, at partiet forsøgte at købe hans folketingsmandat, siger han torsdag til Frihedsbrevet.

- Det er lidt fyfy i min bog.

- Men jeg tror simpelthen ikke, at nogen ville have troet mine sagte ord eller den fortælling, jeg havde fortalt, hvis jeg ikke havde en eller anden form for dokumentation for, hvad der foregik, siger Mike Fonseca til mediet.

Han optog blandt andet en samtale, hvor han sad i en kælder med Lars Løkke Rasmussen samt Moderaternes nu forhenværende kommunikationschef, Ulla Østergaard, og partiets daværende partisekretær, Kirsten Munch Andersen.

De tilbød ham cirka 370.000 kroner samt psykologhjælp og krisehåndtering for at nedlægge sit folketingsmandat og dermed give det videre til sin suppleant.

Mødet fandt sted, fordi Moderaterne var blevet bekendt med, at Mike Fonseca var i et forhold med en dengang 15-årig pige, og dermed havde brudt partiets interne adfærdskodeks.

- Så er vi enige om, at du får løn i seks måneder, siger Lars Løkke blandt andet på lydoptagelsen.

- Og så er vi enige om, at hvis vi får gjort det her med det samme, så er der ikke nogen bombe, der er eksploderet, og vi skal ikke tage stilling til, at du har brudt nogen "code of conduct" (adfærdskodeks, red), for du har allerede meldt dig ud af Folketinget.

Tilbuddet fra Moderaterne blev afvist af Mike Fonseca. Han er i dag løsgænger i Folketinget.

Der har efter offentliggørelsen af lydoptagelserne været lidt uklarhed om, hvem der egentlig i første omgang kom med idéen om, at Mike Fonseca kunne få penge for at smutte fra Moderaterne og Folketinget.

Moderaterne har den opfattelse, at det var Mike Fonseca, der kom med idéen, mens han selv har en anden opfattelse.

- Det blev præsenteret fra deres side. Det er sådan, jeg erindrer det, i hvert fald, Og så fik jeg en mail efterfølgende, oven på det de havde fortalt og præsenteret.

- Jeg tror faktisk, de pakkede det ind i, at det var noget, vi havde aftalt. Det var noget, de tilbød, det var noget, jeg ikke havde bedt om, siger han Frihedsbrevet.

/ritzau/


Nr. 110 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:29:48

DSV-topchef svarer på kritik: For nogle kan det opleves ubehageligt Tryk Her
DSV-topchef svarer på kritik: For nogle kan det opleves ubehageligtOnsdag kunne Børsen berette om en...
Nr. 109 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:29:48

DSV-topchef svarer på kritik: For nogen kan det opleves ubehageligt Tryk Her
DSV-topchef svarer på kritik: For nogen kan det opleves ubehageligtOnsdag kunne Børsen berette om en...
Nr. 108 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:26:55

Bandidospræsident: Vi bedriver ikke inkassovirksomhed Tryk Her

Tryk for at læse mere

Rockerklubben Bandidos bedriver ikke inkassovirksomhed, og man kan ikke låne Bandidos' muskler til at inddrive penge.

Sådan lyder det torsdag i Retten i Helsingør klart fra Pelle Lindberg, der fungerede som danmarkspræsident for rockerklubben, inden den sidste år blev underlagt et midlertidigt forbud.

Danmarkspræsidenten sidder torsdag i vidneskranken i den såkaldte forbudssag, hvor anklagemyndigheden forsøger at bevise, at Bandidos er en forening med et ulovligt øjemed.

Pelle Lindberg er partsrepræsentant i forbudssagen. Derfor har han i praksis en tiltalts rettigheder, selv om han ikke er tiltalt i sagen. Det betyder, at han i modsætning til sagens vidner ikke har pligt til at udtale sig.

Anklagemyndigheden fremlægger under torsdagens retsmøde tidligere sager, hvor personer er dømt for at bruge, opkræve eller afpresse sig til penge og i den forbindelse har nævnt rockerklubbens navn.

Men det er ikke noget, de personer har gjort i kraft af Bandidos, siger Pelle Lindberg.

Faktisk er det noget, man slet ikke må, og man kan blive ekskluderet for det, siger han.

Hvis medlemmer af klubben har begået kriminalitet, har de gjort det for egen regning og ikke i kraft af klubben, forklarer danmarkspræsidenten.

Specialanklager Halit Sert fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) vil vide, hvordan Pelle Lindberg selv har det med kriminalitet.

- Det er jo ikke særlig smart, siger han.

Og det har også været oppe at vende på møder i klubben, at nogle medlemmer er dømt for alvorlig kriminalitet, forklarer Pelle Lindberg.

Flere medlemmer af Bandidos er dømt for drab og anden personfarlig kriminalitet.

Men det at blive dømt for drab betyder ikke, at man ikke kan være medlem af Bandidos.

- Bag selv den værste handling er et menneske, siger Pelle Lindberg, da anklageren vil vide, hvorfor drabsmænd ikke bliver smidt ud af klubben.

Mens anklagemyndighedens påstand er, at Bandidos har et ulovligt formål, argumenterer Bandidos selv for, at klubben har til formål at mødes om motorcykler.

Torsdag morgen fremlagte Michael Juul Eriksen, der er forsvarsadvokat for Bandidos videoer og billeder fra mange forskellige motorcykeltræf og jubilæer for klubbens medlemmer.

Der er også blevet fremvist billeder af artikler, hvor det fremgår, at Bandidos har doneret penge til Knæk Cancer-indsamlinger.

Torsdag er den 31. retsdag i sagen. Der er fire regulære retsdage og tre reservedage tilbage af sagen.

Der ventes dom i sagen til efteråret.

/ritzau/


Nr. 107 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:22:47

PFA åbner krisetelefon for kunder berørt af situation i Mellemøsten Tryk Her

Tryk for at læse mere

Pensionsselskabet PFA åbner en hotline med gratis psykologisk rådgivning til kunder, som er berørt af de igangværende krigshandlinger mellem Israel og Iran.

Det fortæller Rikke Bay Haaber, som er chef for strategisk sundhed hos PFA.

- Størstedelen af vores kunder har også adgang til en sundhedsforsikring, og sundhed og trivsel fylder meget sammen med en pensionsordning. Derfor er det helt naturligt for os at reagere på det, når der er noget ude i verden, som kan påvirke vores kunders sundhed og trivsel, siger hun.

Rådgivningstilbuddet er blandt andet henvendt til kunder, som har rødder i Iran eller Israel og som måske har pårørende i området.

For dem kan det være en stor mental belastning at se, hvordan situationen udvikler sig i øjeblikket, fortæller Rikke Bay Haaber.

Også tillidsvalgte, HR-ansatte eller ledelsesmedlemmer kan få rådgivning til, hvordan de bedst kan støtte en medarbejder, som har konflikten tæt på.

PFA er det største pensionsselskab i Danmark med cirka 1,3 millioner kunder.

Selskabet har etableret kriserådgivningen i samarbejde med Dansk Krisekorps. Ifølge PFA er telefonen bemandet døgnet rundt.

PFA har tidligere oprettet lignende hotlines i forbindelse med krigen mellem Israel og Hamas, krigen i Ukraine, jordskælv i Tyrkiet og skyderiet i Fields i 2022.

Ifølge Rikke Bay Haaber fortæller erfaringen, at tilbuddene er med til at skabe tryghed.

- Der er ikke nødvendigvis hundredtusindvis af kunder, som har brug for at ringe ind. Men bare det, at de ved, at de kan få hjælp, giver en tryghed og kan være med til at sænke deres bekymringsniveau, siger hun.

Et tilbud om gratis psykologhjælp i forbindelse med den nuværende situation i Mellemøsten kommer med en regning. Men der er ifølge Rikke Bay Haaber ikke tale om en stor en af slagsen.

- Vi skal holde omkostningen op mod den risiko, der er ved, at vores kunder ikke får hjælp. Vores vurdering er, at det godt kan betale sig for os at oprette sådan en krisehotline, når verdenssituationen er, som den er, siger Rikke Bay Haaber.

Israel og Iran har angrebet hinanden siden natten til fredag i sidste uge, hvor Israel gennemførte et storstilet angreb på iranske atom- og militæranlæg.

/ritzau/


Nr. 106 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:20:00

Forskere tester tømmermænds-behandling på Copenhell Tryk Her
Metoden med de lange vatpinde og lokalbedøvelse skal hjælpe på hovedpine.
Nr. 105 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:18:00

Norsk public service-medie laver nyhedstilbud på TikTok Tryk Her

Nr. 104 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:10:47

Orkanen Erick rammer stillehavskysten i det sydlige Mexico Tryk Her

Tryk for at læse mere

Orkanen Erick er gået i land i delstaten Oaxaca i det sydlige Mexico torsdag eftermiddag dansk tid.

Det oplyser USA's Nationale Orkancenter (NHC) ifølge Reuters.

Vindstyrken er tæt på 205 kilometer i timen med endnu kraftigere vindstød. Der er foreløbigt tale om en kategori 3-orkan.

Orkanen ventedes at gå i land som en kategori 4-orkan, men den er altså lidt mindre kraftig end ventet.

Kategori 3-orkaner har vindhastigheder på mellem 178 og 208 kilometer i timen, mens kategori 4-orkaner i gennemsnit har vindstyrker på mellem 209 og 251 kilometer i timen.

Erick er opstået over Stillehavet og bevæger sig mod øst ind over Mexico.

NHC forventer, at orkanen bliver ledsaget af op til 41 centimeter regn i Oaxaca og nabostaten Guerrero.

- Kraftig regn kan medføre livstruende oversvømmelser og mudderskred, især i områder med stejlt terræn, advarede NHC tidligere torsdag.

/ritzau/


Nr. 103 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:10:47

Markedet i USA er lukket torsdag Tryk Her
Markedet i USA er lukket torsdagTorsdag er helligdag i USA på grund af “Juneteenth”, hvor befrielsen...
Nr. 102 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:06:35

Visa gnaver i Nets’ dominans – laver aftale med Lunar Bank Tryk Her
Visa gnaver i Nets’ dominans – laver aftale med Lunar BankBetalingsgiganten Nets er på vej til at mi...
Nr. 101 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:00:04

Putin og Rusland vil svare igen på Natos varslede oprustning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er helt hen i vejret at tale om, at Rusland vil angribe europæiske lande og medlemmer af Nato. Det er løgn, og det er nonsens.

Sådan lyder det fra Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Han har holdt pressekonference med cheferne for en række nyhedsbureauer i anledning af konferencen Sankt Petersborg Internationalt Økonomisk Forum (SPIEF).

Og her har han kommenteret, at Nato-landene på deres topmøde i næste uge ventes at blive enige om, at hvert land skal øge sine forsvarsudgifter til fem procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Ruslands angreb på Ukraine i 2022 har fået europæiske lande til at sætte fart på oprustning af frygt for, at Rusland vil gå videre med sin aggression.

Samtidig har USA's præsident, Donald Trump, opfordret til, at forsvarsudgifterne skal i vejret.

Men Putin hævder, at europæerne ser spøgelser.

- Legenden om at Rusland har i sinde at angribe Europa og Nato-lande er den mest utrolige løgn, som folk i vesteuropæiske lande tvinges til at tro på. Vi ved alle, at det er nonsens, siger han ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Putin slår også fast, at Rusland vil følge med op, hvis Nato øger forsvarsudgifterne.

- Vi ser ikke Nato-oprustning som en trussel for Rusland. For vi er selvforsynende og kan sikre os selv, siger han.

Ifølge Tass slår Putin fast, at Rusland vil imødegå alle trusler ved hele tiden at forbedre sin forsvarskapacitet.

Putin beskylder desuden Vesten for at blæse truslen fra Rusland op af hensyn til indenrigspolitik. Og det er ifølge præsidenten noget, der har stået på i mange år.

- Igennem århundreder, uheldigvis, i Vesten, fra tid til anden, i årtier er spørgsmål om truslen fra Rusland altid blevet rejst. Det var så bekvemt for den vestlige elite at opbygge indenrigspolitik, for på grund af en imaginær trussel fra øst kunne den afpresse penge fra skatteyderne. Og den kunne hele tiden forklare egne økonomiske fejltagelser med truslen fra øst, citerer Reuters ham for at sige.

Nato og vestlige ledere siger, at de hæfter sig ved Putins handlinger og hans udtalelser om, at det gamle Sovjetunionens sammenbrud var en stor geopolitisk katastrofe.

Han er modstander af, at østeuropæiske lande, som Rusland før havde kontrol over, nu er Nato-lande eller gerne vil være det - som for eksempel Ukraine.

Det er en af årsagerne til, at der skal oprustes, for Rusland udviser aggressivitet, lyder Vestens forklaring.

Putin har afvist at indgå våbenhvile med Ukraine. Rusland har også fremsat hårde krav for at gå med til at slutte krigen, som Rusland selv indledte.

Blandt andet skal Ukraine afgive territorium til Rusland og afvise vestlig militærhjælp.

Ifølge AFP afviser Putin på pressemødet også, at der er civile tab ved Ruslands daglige angreb i Ukraine.

I Ukraine siger de noget andet. Her rammes boligblokke ofte af russiske missiler.

Putin gentog, at Volodymyr Zelenskyj efter Putins mening ikke er Ukraines legitime præsident, fordi et planlagt valg er udskudt.

Ukraine siger, at valget ikke kan holdes på grund af undtagelsestilstanden under krigen.

/ritzau/


Nr. 100 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:00:04

Aagaard forventer hård og hastig kamp om EU's nye klimamål Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det danske klimadiplomati får en travl sommer.

Som del af EU-formandskabet skal klimaminister Lars Aagaard (M) og hans embedsfolk forhandle EU's nye klimamål for 2040 på plads på blot lidt over to måneder - og det i en tid med voksende klimaskepsis i unionen.

Risikoen for fiasko og et - i dansk optik - uambitiøst mål er stor.

- Det bliver en hård politisk forhandling, vi skal igennem, og der er ingen garanti for succes. Men der er garanti for, at vi gør vores bedste, siger Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister.

Indgåelsen af det nye klimamål er den helt store prioritet på det grønne område for Danmark under EU-formandskabet. Det skal samtidig lede videre til et nyt mål, som unionen skal indlevere til FN forud for klimatopmødet COP30 i efteråret.

Danmark har opfordret EU til at vedtage et klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 90 procent i 2040 sammenlignet med niveauet i 1990.

Det var oprindeligt planen, at målet skulle være vedtaget i det forgangne halvår, men det polske EU-formandskab syltede opgaven - til stor frustration for den danske regering.

EU-Kommissionen har ligeledes ikke præsenteret sit bud på et nyt mål endnu.

Det vil ske den 2. juli, og allerede i september skal EU indlevere et klimamål til FN forud for de internationale klimaforhandlinger til COP30.

At opnå enighed om målet ventes at blive svært, og positionerne er trukket hårdt op i unionen.

Spørgsmålet om et nyt klimamål i EU er blevet et stort stridspunkt, hvor flere og flere EU-lande er skeptiske.

- Flere lande kan mærke en stigende bekymring for, at klimapolitikken rammer befolkningerne. At det bliver dyrere at tanke bilen og varme huset op. Der er lande, der har store industrier, der stadig bruger meget fossilt brændsel, siger Lars Aagaard.

De seneste års energikrise og inflation har gjort flere lande bekymrede for, om klimapolitiske tiltag som udfasning af gas og dyrere kød vil ske på bekostning af trængte borgere.

- Det er at fokusere på en kortsigtet smerte frem for de langsigtede gevinster, siger Lars Aagaard.

Ministeren har en klar præference - målet skal lande på mindst 90 procent. Men det vil ikke være en decideret skuffelse for Danmark, hvis ikke det lykkes.

- Opgaven som formandskabsland er at prøve at lave en aftale, der er så tilstrækkelig bred, at den kan vedtages, og samtidig er så ambitiøs som mulig.

/ritzau/


Nr. 99 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 14:00:03

Forskere giver verden tre år til at begrænse den globale opvarmning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tiden er ved at løbe ud.

Næsten 200 af verdens lande har i Parisaftalen fra 2015 aftalt at sigte efter at holde den globale opvarmning under 1,5 grader sammenlignet med det førindustrielle niveau, hvor man begyndte at brænde fossile brændsler af.

Men det ser sværere og sværere ud at leve op til målet.

Et mål, der er sat for at mindske konsekvenserne af klimaforandringerne, som bliver voldsommere for hver en decimal, den globale temperatur stiger med.

Mere end 60 af verdens førende forskere på klimaområdet advarer i en ny rapport om, at der skal handles.

Udledningen af CO2 skal ned. Og det skal gå hurtigt.

- Med den nuværende retning er der en meget høj risiko for, at vi når og endda overstiger 1,5 grader og også endnu højere niveauer af opvarmning, siger professor Joeri Rogelj fra det britiske klimaforskningsinstitut Grantham Research til AFP.

I den årlige rapport, der bliver anset som den mest opdaterede status på global opvarmning, har forskerne set på det såkaldte CO2-budget.

Ifølge det kan verden udlede 130 milliarder ton CO2 fra begyndelsen af 2025 og frem, hvis kloden skal have en chance på 50 procent for at holde den globale opvarmning under 1,5 grader.

På det nuværende niveau udleder verden cirka 40 milliarder ton CO2 om året.

Forskningen viser dermed, at budgettet vil være udtømt om tre års tid, hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgasser som nu.

Det betyder, at verden i så fald ikke kan undgå at overstige grænsen.

Hvis der i stedet skal være 66 procent chance for at leve op til målet, vil CO2-budgettet være udtømt allerede om to år.

- Det tilbageværende CO2-budget mindskes hurtigt. Den primære årsag er, at verden ikke formår at stoppe de globale udledninger af CO2, siger Rogelj.

Hvis grænsen på 1,5 grader overskrides, øger det for eksempel risikoen for ekstreme vejrhændelser og klimarelaterede katastrofer.

Rapporten advarer samtidig om, at CO2-budgettet for 1,6 eller 1,7 grader kan være udtømt inden for ni år. Det vil gøre vejret og katastroferne endnu voldsommere.

- Det bedste øjeblik til at være begyndt at tage klimahandling alvorligt var i 1992, da FN's klimakonvention blev vedtaget. Men nu er hvert år det bedste år til at begynde at tage det alvorligt at mindske udledninger.

- Det skyldes, at hver en decimal af opvarmning, som vi kan undgå, vil resultere i mindre skade og mindre lidelse. Særligt i den fattige og udsatte del af befolkningen, siger Rogelj.

Professor Piers Forster, hovedforfatter af rapporten, "plejer at være en optimistisk person", siger han selv.

Men rapporten viser, at udledningen af CO2 stiger, mens vandstandene bliver højere, og den globale opvarmning tager til.

- Hvis man ser på dette års opdatering, går alt i den forkerte retning.

- Disse forandringer er blevet forudset i et godt stykke tid, og vi kan forbinde dem direkte til de meget høje niveauer af udledninger, siger han ifølge AFP.

I begyndelsen af 2020 vurderede forskere, at vi kunne udlede 500 milliarder ton CO2 mere og stadig have en 50 procent chance for at holde den globale opvarmning til 1,5 grader.

Men på fem år er CO2-budgettet skrumpet til 130 milliarder ton CO2.

2024 var første år, hvor den globale gennemsnitstemperatur var mere end 1,5 grader højere end det førindustrielle niveau.

Parisaftalen bliver dog ikke betragtet som brudt, fordi det kræver, at grænsen overskrides igennem en årrække.

Forskere vurderer, at udledningen af CO2 skal falde med mindst 43 procent inden 2030 for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.

Desuden vil det kræve, at store mængder drivhusgasser bliver fjernet fra atmosfæren.

/ritzau/


Nr. 98 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 13:59:47

Aktier i Europa: Tredje dag i træk med fald Tryk Her
Aktier i Europa: Tredje dag i træk med faldFor tredje dag i træk søger de europæiske aktier nedad må...
Nr. 97 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 13:55:00

Kristian Ditlev Jensen: Hvornår begynder man at headhunte præster? Tryk Her

Tryk for at læse mere

For nylig så jeg en præsentationsvideo af en kirke og en præstegård, som var lavet så professionelt, at den lignede noget fra TV 2 eller fra et stort firma. Med kække klip viste man den smukke middelalderkirke frem, den labre præstebolig og den smukke, ældgamle have. Og man forsikrede om, at menigheden havde både en stor kærlighed til den klassiske højmesse og en voldsom iver efter total liturgisk revolution.

Efterhånden er det på samme måde standard, at der i embedsbeskrivelserne – de mere konkrete opslag om ledige præstestillinger – gøres noget ud af området ved præsteboligen, dens klimavenlighed eller dens komfort. Og man tænker, at det kun er et spørgsmål om tid, før et desperat menighedsråd tilbyder en tjeneste-Tesla, en swimmingpool i baghaven, et engelsk orangeri med snirkler af jern og måske endda også en au pair – bare for det tilfældes skyld, at præsten var enlig mor eller far.

Lyder det vildt?

Sandheden er, at forkælelse af præster allerede er en ting. Jeg kender præster, som har fået særlige løntillæg af biskoppen, som har klippet en hæl og hugget en tå, så det gik igennem. Eller også har de fire masteruddannelser fra universitetet – som en slags intellektuel frøns. Der er præster, som har fået snedkerbyggede reoler i kontoret, arkitekttegnede "læsestole" eller nye Apple-computere til 30.000 kroner. Der bliver bygget udestuer og anlagt franske haver for at holde på Betina og Hanne, og der bliver ansat timelærere til at tage konfirmanderne og "præstesekretærer", som kører kalender og svarer på de mest almindelige mails, for at holde på Svend-Erik og på Jonas. For nylig skulle jeg skille mig af med et gammelt flygel, som vi – mod alle drømme og forhåbninger – ikke rigtig fik spillet på, og jeg smed det derfor op på nettet. "Til gratis afhentning." Der gik kun 10 minutter, før en kollega bad mig reservere det. Inden dagen var omme, havde menighedsrådet i hendes sogn dækket alle præstens udgifter til klaverstol, transport og et par klaverstemninger. Den slags løber let op i 10.000 kroner – og det manglede da bare, for hvis ikke præsten er tilfreds, er der et hav af andre embeder, hun kan søge.

Vi mangler nu sådan set bare, at der bliver lavet egentlige headhuntninger af præster. At folk går på præstehugst i andre stifter og provstier ligesom man gør i erhvervslivet, hvor gode hoveder er noget, man henter selv. Og det findes på en måde allerede. For allerede i dag kan man komme ud for en provst, der "gør opmærksom" på et embedsopslag. Eller en biskop, som "meget gerne ser en ansøgning". Det er nemlig så langt, de kan gå. Biskopper kan jo ikke sidde dér og love embeder væk. De skal ikke snuppe medarbejdere fra hinanden. Og en provst må altså ikke fiske. Men hvis man selv igennem sin karriere har vist bare en my interesse, så kan man i dag mærke nogle meget positive reaktioner. Ofte fordi kirkernes menighedsråd ellers simpelthen står mere eller mindre uden ansøgere.

Indtil nu har vi mest set de opgejlede annoncer, hvor præster forsikres om, at både menighedsråd og præstegård er uden skimmel. Men det at vende hele gamet om, og gå ud og prikke en præst, giver måske faktisk en helt anden dynamik?

Jeg har selv én enkelt gang oplevet, at et menighedsrådsmedlem skrev til mig, og spurgte – egentlig ret raffineret – om jeg mon kendte en god præst, som kunne tænkes at ville søge en stilling, som snart blev opslået? Det endte selvfølgelig med, at jeg selv søgte den – og fik den. Og for mig som præst var det faktisk den bedste indgang til et nyt embede. For ved at være valgt – og naturligvis dermed også kaldet – følte jeg mig ikke bare velkommen, men faktisk på forhånd elsket. Og så bliver det jo nærmest helt bibelsk.

Med de nærmest endeløse sager om konflikter mellem stride præster og uduelige menighedsråd, med det notorisk dårlige arbejdsmiljø i hele folkekirken, som for eksempel DR har dækket til skammelighed ad flere omgange, og med folkekirkens generelle problemer med at se sine egne medarbejderes uudnyttede potentialer, kunne det, at et menighedsråd simpelthen selv "hentede" den præst, man nu ønsker sig, måske være en meget bedre løsning for alle parter?

Men ville det ikke være tarveligt over for det menighedsråd, der så mangler en præst? Tjo. Men det hedder vist udbud og efterspørgsel. Og i krig og kærlighed og kirke gælder alle kneb.

Alternativet kunne være endnu mere brutalt. For det er vel også kun et spørgsmål om tid, før nogen får den idé at etablere et vikarbureau for præster, som vi kender det fra sygeplejerskerne. Så kan man købe en præst til højmessen. Ikke for de småpenge, man i dag giver de pensionerede præster. Men for den løn, markedet dikterer. En sygeplejerske ansat i et vikarbureau tjener typisk op mod det dobbelte af en almindeligt ansat sygeplejerske.

Allerede nu kan man tilmed i en analyse fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) læse, at der er en tendens til, at præster i dag skifter langt hurtigere end for bare 15 år siden. Unge præster bliver i gennemsnit kun i to til fire år. Især ude på landet, hvor de ofte tager deres første embede, som de så bor i – og er på årelang barselsorlov i – inden de to år senere får deres drømmejob i storbyen. Læg dertil, at ganske mange præster i dag simpelthen holder helt op med at være præster – fordi de ikke føler sig ordentligt behandlet.

Da jeg for nylig bemærkede over for en præst, som fik "særbehandling" af sit menighedsråd i form af nye, lækre investeringer til præstegården, at det da lød, som om de ikke var blege for at hoste op, når hun havde ønsker, smilede hun bare.

"De får også meget for pengene," lød det lakoniske svar.

Amen.

Kristian Ditlev Jensen er præst og forfatter.


Nr. 96 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 13:52:00

Trafikuheld efterlader mere end ti kilometer kø på den Sønderjyske Motorvej Tryk Her

Nr. 95 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 13:50:00

Elever storforbruger ChatGPT skoleåret rundt, men AI er fyfy til eksamen: 'Svarer til at nægte os lommeregner eller excel' Tryk Her
Skoler, elever og undervisningsministeren mener alle, at eksamen bør nytænkes, så den passer ind i en tid med kunstig intelligens.
Nr. 94 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 13:49:19

Sort svane-råband ligger hos norsk co-producent Tryk Her

Tryk for at læse mere

De omstridte råband fra tv-dokumentarserien "Den sorte svane" ligger hverken hos TV 2 eller hos det danske produktionsselskab Wingman Media, som producerede serien.

Råbåndene - som både indeholder de skjulte optagelser fra serien, der er blevet vist, men også dem, som ikke er blevet vist - ligger hos det norske produktionsselskab Von Mørner, som hører hjemme i Stavanger.

Det er kommet frem torsdag i Københavns Byret, hvor både anklagemyndigheden og advokaten Lise Roulund, som er blevet tiltalt for hvidvask i forlængelse af dokumentaren, kræver at få adgang til optagelserne.

Selv om oplysningen om råbåndenes fysiske placering har været fremme ved tidligere retsmøder i en parallel sag, er det første gang, at det kommer frem offentligt. De tidligere retsmøder har nemlig kørt for lukkede døre.

TV 2 har modsat sig at udlevere sit researchmateriale og vil have retten til at underkende kravet fra anklagemyndigheden og den tiltalte Lise Roulund.

Anklagemyndigheden mener på den anden side, at optagelserne bør indgå, så sagen kan blive belyst bedst muligt, og Lise Roulund mener, at der må være oplysninger på optagelserne, som hun kan bruge i sit forsvar.

Hun nægter sig nemlig skyldig og afviser, at hun har gjort noget strafbart.

Netop hvor optagelserne befinder sig, har efter TV 2's opfattelse betydning i sagen. Samme synspunkt blev fremført i en parallel sag, der for nylig blev afgjort i Østre Landsret.

I den sag fik advokaten Nicolai Dyhr, der ligesom Lise Roulund medvirker i en skurkerolle i dokumentaren, medhold i, at TV 2 skal udlevere de råoptagelser, som handler om ham.

Advokat Morten Boe Jakobsen, der repræsenterer TV 2, siger, at retten ikke kan afsige kendelse om edition - altså give anklagemyndigheden og Lise Roulund selv adgang til båndene - fordi reglerne kræver, at TV 2 rent faktisk råder over optagelserne.

- Hverken TV 2 eller Wingman Media har fysisk eller retlig adgang til råbåndene, lyder det fra Morten Boe Jakobsen.

Men det afviser både Konrad Joe Frank, der er senioranklager hos National enhed for Særlig Kriminalitet og advokat Anders Riisager, som repræsenterer Lise Roulund.

De henviser blandt andet til, at der så sent som i denne måned er udkommet nye afsnit i "Den sorte svane", som indeholder optagelser, der ikke tidligere har været vist. Det indikerer efter deres opfattelse, at TV 2 rent faktisk råder over dem.

Og både Retten i Lyngby og Østre Landsret var enige i, at TV 2 har rådighed over optagelserne. Dermed bliver det juridisk set næppe afgørende.

Men optagelsernes placering er ikke den eneste grund til, at TV 2 mener, at optagelserne ikke skal udleveres.

For ifølge Morten Boe Jakobsen er det nemlig uklart, hvorvidt TV 2 eller Wingman Media har status af mistænkt eller sigtet i sagen.

Efter at dokumentaren så dagens lys i foråret 2024 politianmeldte advokat Anders Riisager nemlig TV 2. Han mente, at folkene bag dokumentaren havde anstiftet kriminalitet.

I første omgang kunne Konrad Joe Frank ikke helt afvise, at TV 2 eller Wingman havde status af sigtet eller mistænkt. Men mod retsmødets slutning havde han fået en af de tilstedeværende efterforskere til at undersøge det. Og trods anmeldelsen er der hverken mistanke eller sigtelse i sagen.

Helt overordnet handler spørgsmålet imidlertid for TV 2 om at beskytte sin journalistiske research, som efter tv stationens opfattelse ikke bør være tilgængelig for politiet.

I forbindelse med torsdagens retsmøde afgav Lise Roulund en længere forklaring. Den er imidlertid omfattet af et referatforbud, ligesom de øvrige oplysninger fra sagens efterforskning, der er kommet frem under søgen.

Først i den kommende uge træffer Københavns Byret afgørelse i sagen.

/ritzau/


Nr. 93 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 13:47:51

Frisør hvidvasker sig til stor bøde og tre års fængsel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Politiet kunne hurtigt konstatere, at der blev vasket andet end hår i en frisørsalon på Nørrebro i København, da de besøgte den en eftermiddag i september 2021.

Det var en af frisørens venner, der ledte politiet i retning af salonen, da han blev stoppet med en rygsæk, der indeholdt 578.000 kroner i kontanter.

Ved ransagningen blev der blandt andet fundet 400.000 kroner i kontanter svøbt i en Louis Vuitton-stofpose, 14.500 kroner gemt under et ringbind i en skuffe og adskillige pengebundter med 500- og 1000-kronesedler.

Politiet fandt desuden store kontantbeløb i en bil.

Onsdag blev den 43-årige frisør idømt tre års fængsel for grov hvidvask af Retten på Frederiksberg. Han får også en bøde på cirka 29 millioner kroner - svarende til det beløb, som blev hvidvasket i salonen.

Der er tale om en bøde på 23,6 millioner kroner og 704.235 euro - svarende til 5,2 millioner kroner. Det oplyser retten til Ritzau.

Ved et retsmøde i maj i Retten på Frederiksberg forklarede frisøren, at det var almindeligt, at hans kunder betalte kontant, og at han ikke havde indsat pengene i banken, fordi han vidste, at den ville afvise dem.

En del af kontanterne var ifølge ham tiltænkt at åbne et pizzeria.

Den forklaring købte retten ikke.

Nu er den 43-årige blevet idømt tre års fængsel og en bøde for grov hvidvask og hæleri. Han slipper for udvisning, men får en advarsel.

Han kom for 15 år siden til Danmark fra Syrien, hvor han fik arbejde i frisørsalonen, som han overtog nogle år senere.

Ifølge skatteoplysninger havde frisørsalonen i 2021 sikret ham en skattepligtig indkomst på knap 125.000 kroner.

Det skyldes, at frisøren kun indberettede og betalte moms af penge, der blev betalt via MobilePay og kort, fortalte han i retten.

Han erkendte ved den lejlighed, at det var forkert af ham, at han ikke indberettede moms af de klipninger, der blev betalt kontant.

Ifølge ham var det på ingen måde unormalt, at folk betalte med 500 og 1000-kronesedler i salonen.

Han forklarede også, at han havde sendt penge ud af landet til familie i Syrien ved at give kontanter til andre, som sendte pengene videre.

Hertil sagde han, at han godt vidste, at det var hvidvask at sende kontanter ud af landet uden om pengeoverførselsfirmaet Western Union.

Manden har under retssagen været omfattet af navneforbud, og det er fortsat uvist, hvorvidt det er blevet udstrakt til også at gælde under en eventuel ankesag.

Mandens forsvarer fortæller, at han på nuværende tidspunkt ikke kan kommentere på sagens udfald, da han endnu ikke har modtaget dommen fra retten.

/ritzau/


Nr. 92 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 13:45:54

Fonseca fastholder i stort interview: “Det handlede ikke om penge” Tryk Her

Nr. 91 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 13:39:00

Næsten hver fjerde lærer har undladt at undervise i kontroversielle emner Tryk Her

Nr. 90 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 13:38:32

Analyse: Trump klar til at kaste den største bombe – men så er USA i krig Tryk Her
Analyse: Trump klar til at kaste den største bombe – men så er USA i krigOpdateret den 20. juni kl....
Nr. 89 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 13:29:19

Rusland indrømmer: Vi er tæt på recession Tryk Her
Rusland indrømmer: Vi er tæt på recessionRuslands økonomi er gået kold, her tre år efter at landet h...
Nr. 88 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 13:28:32

Aktiestatus: Zealand og Carlsberg blandt få plusser Tryk Her
Aktiestatus: Zealand og Carlsberg blandt få plusserZealand Pharma og Carlsberg er torsdag middag bla...
Nr. 87 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 13:17:00

Iben Maria Zeuthen: Min frygt for at blive tilfældigt offer for vold er vokset med alderen. Hvorfor er det sådan? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efter en lang dag på folkemødet i Allinge tog jeg en natbus til Rønne, hvor jeg skulle sove.

Da jeg fandt ud af, at bussen ikke gik hele vejen til mit hotel, havde jeg bestilt en taxa fra stoppestedet i frygt for at stå alene på havnen i mørket.

Da bussen nåede Rønne, var taxaen der ikke.

Den havde været der, og chaufføren kunne ikke finde mig og var kørt igen. Jeg bestilte en ny, der ville ankomme et kvarter efter. Helt i orden, sagde jeg i telefonen.

Men en stille frygt begyndte at rulle i min krop. Frygten for at blive overfaldet og voldtaget.

Torvet var fuldkommen mennesketomt, og pludselig virkede alt helt forkert.

De, der kender til angst, ved, at når den går i land, forvandler den omgivelserne. Pludselig ser alt underligt ud, og man får en fornemmelse af, at intet er, hvad man troede, det var. Jeg ringede op til centralen igen, men nu var der kø.

Jeg stod på det svagt oplyste torv og gik i panik.

Hvornår begyndte denne frygt for at blive overfaldet? Jeg er aldrig blevet overfaldet og har ikke en eneste negativ oplevelse at hægte min frygt op på.

Jeg kan huske at rejse med min veninde i Spanien og tage med til fester med gud og hvermand, som vi mødte, drikke hjemmerørte drinks i underlige kældre og uden at vide, hvordan vi skulle komme hjem. Måske det blev bag på en scooter. Måske i en pirattaxa. Jeg bliver nærmest bange i retrospekt, når jeg tænker på det. Jeg forestiller mig, at det så nemt som ingenting kunne være endt fatalt. Men kunne det nu også det?

Jeg levede bekymringsløst og forblev uskadt, men i mine slut-tyvere tiltog frygten, og jeg begyndte at gå med mine nøgler mellem fingrene, når jeg gik hjem. Jeg håbede, at enhver modgående mand ville gå over på den anden side af gaden for at vise, at han ikke ville noget ondt. Hvis ikke han gjorde det, var jeg ekstra på vagt, når vi krydsede hinanden. De seneste år er frygten kun tiltaget yderligere.

Hvis ikke årsagen til frygten skal findes i min personlige historie, kan det være, at den skal findes i verden omkring mig.

I 2021 blev den britiske kvinde Sarah Everard dræbt af en politibetjent. I timevis var hun frihedsberøvet og endte sine dage som offer for en fuldkommen ubegribeligt makaber, pervers og gennemtænkt plan.

Sagen fik stor mediebevågenhed, og den medførte store demonstrationer i England. Kvinder i alle aldre viste deres sorg og frustration over, at der ikke bliver gjort mere for at få bremset volden mod kvinder. "Vi er de 97 procent", stod der på skilte, et mantra der refererede til en britisk undersøgelse, som anslog, at 97 procent af britiske kvinder har oplevet overgreb. Pludselig var kvindevold på dagsordenen.

Jeg kan huske, at DR's korrespondent i England, Tinne Hjersing Knudsen, i primetime fortalte, at kvindedrab sker ofte, også i lande som England, og at Labour-parlamentarikeren Jess Phillips havde taget ordet i det britiske underhus og læst navnene op på alle de kvinder, der det seneste år var blevet dræbt af en mand.

"Det tog fire minutter," som Tinne Hjersing Knudsen lakonisk tilføjede.

Sagen dengang fik mig ansporet til at dykke dybere ned i den strukturelle del af den kvindevold, der finder sted. Også i Norden.

Blandt andre arbejder Amnesty med ordet "femicide", en udgave af ordet "homicide", men ordet lægger vægt på, at der er tale om et kvindeligt offer, og at ofret bliver dræbt, fordi hun er kvinde.

I Danmark bruger vi desværre termerne "familietragedie" og "husspektakler", begreber som er skadeligt misvisende, idet de ikke holder drabsmanden ansvarlig, men sprogligt spreder ansvaret ud på hele familien eller sågar italesætter hændelsen som noget trist, men ufravigeligt.

Der er forskel på partnerdrab og drab med en af offeret ukendt gerningsmand, og mens de sidste ikke i samme grad kan forudsiges, har kriminologen Jane Monckton-Smiths kortlagt, hvilke syv udviklingstrin der leder op til drabet på en partner. Trin, der, hvis vi kendte bedre til dem, måske kunne forhindre relationer i at ende fatalt.

Nu er sagen om Sarah Everard gået i mediernes glemmebog, og verden taler om andre ting. Men jeg er ikke sikker på, at sagen er gået i hver enkelt kvindes glemmebog. Måske vi ikke husker navnet på Sarah, måske vi ikke ved, hvorfor vi er bange, men historien er printet i nervesystemet.

Når jeg står en nat på torvet i Rønne og bliver virkelig bange, er det ekkoet fra fortællingen om Sarah og alle de andre fortællinger i rækken af kvindedrab. Historier, som jeg intet havde hørt om, da jeg var ung i de ubekymrede 1990'ere.

Men hvilken Iben har egentlig mest ret ud fra en samlet trusselvurdering? Hende, der kørte med fremmede på en scooter i et fremmed land midt om natten, eller hende der ringer til Bornholms Taxa igen og igen for at høre, hvor langt vognmanden er nået?

Kvindedrab er et reelt og voldsomt problem, som ikke bliver håndteret godt nok.

Men historien fortæller også noget om mediernes magt til at skabe bestemte følelser i befolkningen. Og måske får disse følelser en forkert konsekvens, når jeg lader min egen frihed kue. Måske er det noget andet, vi skal lære af de forfærdelige drab på kvinder. Nemlig det at tage historierne alvorligt nok til, at vi forebygger vold i højere grad, end vi frygter vold. Det er nemt at være bange og svært at ændre verden.

Jeg kom godt hjem den juninat på Bornholm. Chaufføren var blevet orienteret om mine mange opkald og min bekymring og fortalte hele vejen, hvor vi var, og hvor vi skulle hen.

Og han holdt udenfor med slukket taxameter, indtil jeg havde bippet mig ind i receptionen.

Refleksion skrives på skift af sognepræst Sørine Gotfredsen, tv- og radiovært Iben Maria Zeuthen, professor emeritus Per Øhrgaard, journalist og forfatter Esben Kjær og forfatter og salmedigter Iben Krogsdal.


Nr. 86 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 13:14:37

Medie: EU overvejer at æde USA-told på 10 pct. Tryk Her
Medie: EU overvejer at æde USA-told på 10 pct.Måske ender toldkrigen mellem USA og Europa med en ame...
Nr. 85 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 13:13:00

“En krænkelse af det hellige”: Pengeskab er blevet stjålet fra kirke Tryk Her

Tryk for at læse mere

I den midtjyske Isenvad Kirke er et fyldt pengeskab blevet stjålet.

Det var sognepræst Thomas Johannes Forum Lollike, der opdagede tyveriet. Da han tirsdag dukkede op i kirken til en vielsessamtale, så han i første omgang, at døren ind til sakristiet, hvor kirkens pengeskab stod, var åben. Han tænkte dog ikke mere over det.

Men kort efter lagde han mærke til, at nogle af møblerne fra sakristiet var flyttet ud af rummet. Han tænkte dog bare, at det nok var kirketjeneren, der var gået i gang med at rydde op.

Først da han efter vielsessamtalen så nærmere på døren, gik virkeligheden op for ham.

"Jeg kigger efter og kan se, at der er nogen, som er gået til den med et koben. Så forstår jeg, at der har været et indbrud," siger han.

Da Thomas Johannes Forum Lollike gik ind i sakristiet, kunne han se, at det omtrent halvanden meter høje pengeskab ikke var der mere. I pengeskabet lå kanden og skålen til døbefonten, nadverbægere og kalken, som bruges til nadveren.

Det er ærgerligt, at tingene er væk, for nogle af dem har formentlig været i kirken, siden den blev opført i slutningen af 1800-tallet, siger Thomas Johannes Forum Lollike.

Men tyvene har nok alligevel fået sig en skuffelse, hvis de troede, at pengeskabet indeholdt guld.

"De havde nok ikke brugt så meget krudt på det pengeskab, hvis de vidste, at det var fuldt af sølv og messing," siger han.

Lokalmedier i og omkring Isenvad har beskrevet, at det var et Franz Jäger-pengeskab, der blev stjålet. Oprindeligt var Franz Jäger et fiktivt firma, som instruktør Erik Balling og scenograf Henning Bah opfandt og brugte i filmene om Olsen-banden. Senere blev pengeskabe med Franz Jäger-navnet sat i produktion af en pengeskabsvirksomhed, og på forskellige forhandleres hjemmesider kan man se, at skabene koster mellem 5000 og 22.000 kroner alt efter størrelse.

Men Thomas Johannes Forum Lollike afviser, at det var sådan et pengeskab, der stod i kirken. Han fortæller, at han bare i en spøg havde sammenlignet pengeskabet med et Franz Jäger-pengeskab.

"Jeg ved ikke, om Franz Jäger overhovedet er et mærke, eller om det bare er noget, som eksisterer i Olsen-banden," siger han.

Tyveriet blev kort efter opdagelsen anmeldt til politiet, og så vidt Thomas Johannes Forum Lollike ved, er der hverken mistænkte eller anholdte i sagen endnu.

"Jeg ved, at der har været indbrudsforsøg i nabokirken for en måned siden. Der er tilsyneladende en eller anden bande, som kører rundt i Jylland og stjæler i kirker lige nu. Pengeskabet er formentlig kørt ud af Danmark for lang tid siden. Jeg tror, det er organiseret på en eller anden måde," siger han.

Det er heller ikke første gang, at der har været indbrud i Isenvad. Tidligere er der ifølge Thomas Johannes Forum Lollike blevet stjålet tagrenderør i kobber og lysestager.

"Det er bare træls. Det er fuldkommen respektløst. Det er en krænkelse, ikke bare af kulturen, men også af det hellige og det kirkelige. Tingene er jo forsikrede, og det er ikke store værdier, vi har mistet, men det er kulturelle ting, som ikke kan erstattes," siger han og fortsætter:

"Det gør mig vred og irriteret. Men samtidig er jeg også glad for, at der ikke er større skader. Det er jo ikke, fordi dørene er kørt ind med en bulldozer eller sådan noget."

Kirken har endnu ikke taget stilling til, om der skal gøres noget for at forhindre fremtidige indbrud.

"Måske skal vi tage et ekstraordinært menighedsrådsmøde og evaluere. Måske skal vi have et alarmsystem, men det er for tidligt at sige," siger præsten.


Nr. 84 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 13:01:35

Flere lande støtter indsats mod planlagte lejemord i Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

En specialgruppe i det internationale politisamarbejde Europol støtter efterforskningen af en række sager, hvor unge bestilles til at begå lejemord i Danmark.

Politifolk fra Belgien, Frankrig, Tyskland, Holland, Norge, Island samt Sverige og Danmark er knyttet til specialgruppen, oplyser Europol i en pressemeddelelse torsdag.

Siden 1. maj er der foretaget syv anholdelser i sagerne, oplyste National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) onsdag.

Tre af de syv mistænkes for at have faciliteret drabsforsøgene ved at skaffe våben og lejligheder til de tilrejsende attentatmænd.

Blandt de syv er to 18-årige, der blev anholdt i det vestlige Sverige. De mistænkes for at have rekrutteret andre til at udføre drab både i Sverige og Danmark, oplyser Europol.

Anholdelserne er sket i Sverige og Marokko. Også politiet i Australien er involveret.

En af sagerne drejer sig om et drabsforsøg begået 7. maj i Kokkedal.

Fænomenet med grov kriminalitet på bestilling har været kendt i Danmark siden april sidste år.

De kaldes ofte "svenskersagerne". Typisk er det nemlig ganske unge svenske statsborgere, der med tog eller fly tager til Danmark efter at være blevet lovet store pengebeløb.

Opgaven i Danmark er at begå drab. Adskillige er blevet anholdt, og enkelte er blevet dømt.

Kontakten etableres på krypterede kommunikationstjenester, og det er netop denne tendens, specialgruppen i Europol, som kaldes "OFT Grimm", skal forsøge at imødegå.

Europol skriver i torsdagens pressemeddelelse, at flere anholdelser af personer, der har rekrutteret de unge til at begå drab i Danmark, er sket efter en koordineret indsats under ledelse af NSK i Danmark og svensk politi.

Hos NSK taler en vicepolitiinspektør om "vanvittige voldshandlinger".

- Jeg kan heldigvis melde, at vi er på omgangshøjde med de kriminelle, og at vi er i stand til at finde og anholde de ansvarlige, har Lars Feldt-Rasmussen sagt i en pressemeddelelse.

En anden chef i NSK advarer om hårde straffe:

- Vi har i politiet en god viden om, hvad de kriminelle fortager sig, så lad det her være en advarsel til særligt unge, der på sociale medier støder på annoncer med tomme løfter om store summer af penge for at udføre et attentat: I kan se frem til langvarige fængselsstraffe, hvis I kommer til Danmark med hensigt om at begå drab, siger politiinspektør Torben Svarrer.

/ritzau/


Nr. 83 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 13:00:03

Shahens søn bejler til tronen under missilkrigen mellem Iran og Israel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Reza Pahlavi var 19 år, da hans liv og fremtid ændrede sig fuldstændig. Den islamiske revolution løb shah-styret over ende i Iran, og hans fars styre kollapsede.

Det var i 1979. Siden har Reza Pahlavi levet i eksil.

Nu er han blevet 64 og melder sig på banen, mens præstestyret i den iranske hovedstad, Teheran, er på hælene.

Israel har ramt Iran med et stort antal missiler siden fredag i sidste uge og taler åbent om et regimeskifte i Iran.

USA's præsident, Donald Trump, siger, at USA ved "præcis", hvor den iranske leder, ayatollah Khamenei, "gemmer sig".

- Han er et nemt mål, men han er i sikkerhed, har Trump skrevet på sit sociale medie, Truth Social.

I de seneste dage har Pahlavi flere gange henvendt sig til de 90 millioner iranere fra sit eksil nær USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

- Fremtiden er lys, og sammen vil vi vende en side i historien. Nu er tiden kommet, hvor vi skal rejse os. Tiden til at genindtage Iran er kommet. Forhåbentlig er jeg snart med jer, skrev han den 17. juni på X.

Ifølge den israelske avis Jerusalem Post har Pahlavi forberedt en overgangsperiode på 100 dage efter regimets fald. Der skal dannes en national og demokratisk regering for alle iranere, siger han.

Han er imidlertid ikke ene om at ville styre Iran. Der er en broget opposition, som er splittet.

Læs mere om Pahlavi og resten af oppositionen.

* Reza Pahlavi

Hans bedstefar Reza Shah grundlagde Shah-dynastiet i 1925 ved at vælte Qajar-dynastiet, der havde haft magten siden 1789.

Reza Shahs søn Mohammad Reza Pahlavi blev shah i 1941 og sad på troen til revolutionen i 1979. Han ledte et autoritært styre.

Det er 46 år siden nu. En stor del af de 90 millioner iranere levede ikke i shahens tid.

Det er uklart, om der er opbakning til en ny shah. Han støttes i visse eksilkredse, som ikke vil nøjes med reformer af det religiøse styre.

Reuters påpeger, at Iran i dag er meget anderledes end i 1979. Nogle, der husker tiden før revolutionen, ser på perioden med nostalgi. Andre husker undertrykkelsen.

* Mujahedin

Folkets Mujahedin er en militant, venstreorienteret iransk oprørsgruppe. Irans regime regner den for en terrorgruppe.

Irans Nationale Modstandsråd (NCRI) er Mujahedins politiske gren, og Maryam Rajavi, leder af NCRI, har holdt pressekonference i Strasbourg.

Hun siger ifølge AFP, at det er Irans folk og modstandsbevægelsen, som skal vælte regimet.

Gruppen bekæmpede også shah-styret. Det er uvist, hvor stor støtte gruppen har i Iran.

Mange iranere husker, at Mujahedin allierede sig med Irak i krigen mellem Irak og Iran fra 1980 til 1988.

* Etniske minoritetsgrupper

Revolutionen i 1979 var shiamuslimsk, og staten er shiamuslimsk. Der er en række minoriteter, som føler sig undertrykt af regimet.

Det gælder blandt andre sunnimuslimer, kurdere, balucher og pashtuner.

Reuters skriver, at i provinsen Baluchistan ved Irans grænse til Pakistan er der flere oppositionsgrupper, herunder jihadister med tilknytning til al-Qaeda.

Også i de kurdiske områder er der oppositionsgrupper, men i ingen af de forskellige regioner er der én samlet bevægelse til at forene modstand mod regimet.

* Folkelige protester

Igennem de seneste årtier har der været folkelige protestdemonstrationer i Teheran og andre byer. Som i 2009, da regimet blev beskyldt for at have snydt ved præsidentvalget for at få Mahmoud Ahmadinejad valgt.

I 2022 var der store demonstrationer for kvinders rettigheder.

Demonstrationerne fortsatte i flere måneder, men der var ingen samlet organisation. Det endte med, at mange blev anholdt og fængslet.

/ritzau/


Nr. 82 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 12:58:35

Ungarns politi forbyder planlagt prideoptog i Budapest Tryk Her

Tryk for at læse mere

Politiet har nedlagt forbud mod en pridemarch, som Ungarns LGBTQ-samfund har planlagt at afholde 28. juni i den ungarske hovedstad, Budapest.

Det meddeler ungarsk politi i en udtalelse ifølge Reuters.

Ungarns parlament vedtog i marts en lov, der giver politiet juridisk grundlag for at forbyde LGBTQ-optog. Formålet skulle være at beskytte Ungarns børn.

Budapests liberale borgmester, Gergely Karácson, sagde mandag, at Budapest vil afholde prideparaden til trods for lovgivningen.

- I denne by er der ingen første- eller andenrangsborgere. I denne by ved vi, at kun sammen kan vi være frie.

- Så i denne by kan hverken frihed eller kærlighed forbydes, og Budapest Pride kan heller ikke forbydes, sagde borgmesteren ifølge Reuters.

Borgmesteren gentager budskabet mandag.

Han mener ikke, at loven om forbud mod LGBTQ-optog gælder arrangementer, som er organiseret af bystyret.

- Budapest rådhus vil arrangere Budapest Pride-march 28. juni som et byarrangement. Punktum, skriver Karácson på Facebook.

Ifølge Reuters ventes titusindvis at deltage i pridemarchen.

Premierminister Viktor Orbans nationalkonservative parti, Fidesz, sidder på et stort flertal af pladserne i parlamentet.

Orbans regering fører en restriktiv kurs over for LGBTQ-samfundet, og allerede i februar sagde premierminister, at arrangørerne bag Budapest Pride ikke skulle gøre sig den ulejlighed at arrangere pridemarchen i år.

Ud over at forbyde LGBTQ-optog har politiet med den nye lovgivning fået lov til at bruge ansigtsgenkendelse for at identificere personer, der deltager i prideparader.

/ritzau/


Nr. 81 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 12:56:00

Rwanda og DR Congo nærmer sig fredsaftale Tryk Her

Nr. 80 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 12:41:00

Alle taler om det underjordiske atomanlæg: Vil USA bombe det? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvorfor samler opmærksomheden sig nu om Fordow?

Dybt inde i et bjerg ved den hellige by Qom har iranske videnskabsfolk i flere år beriget uran, som potentielt kan bruges til at udvikle atomvåben.

Israel betragter anlægget Fordow som en trussel, og derfor har man længe haft et ønske om at destruere det. Israel har dog et problem. Af alle Irans atomanlæg er det det bedst beskyttede, og det israelske militær har ikke den bombe, som det kræver at ødelægge anlægget.

Men det har USA. Den specialiserede bunker-buster-bombe er ifølge eksperter i stand til at gennemtrænge bjerget, betonen og med stor sandsynlighed eliminere de centrifuger, som beriger uran.

Atomanlægget er hemmeligt, men satellitbilleder og israelske og vestlige efterretninger kan hjælpe med at tegne et billede af Fordow.

Hvad ved vi om anlægget?

Det blev bygget i 00'erne, består af underjordiske tunneler og er bygget i et bjergrigt område ved byen Qom, som ligger syd for Teheran, skriver CNN. Hovedbygningen er placeret mellem 80 og 90 meter under jorden af hensyn til sikkerhed – det gør det sværere at ødelægge anlægget ved hjælp af bomber. 

Iran fortalte offentligt om anlægget i 2009 og oplyste, at det kan rumme op mod 3000 centrifuger, der bruges til at berige uran.

Det Internationale Energiatomagentur besøgte anlægget i november sidste år. Den tidligere FN-inspektør David Albright fra Institute for Science and International Security analyserede tallene og konkluderede følgende:

"Iran kan konvertere sit nuværende lager af 60 procent beriget uran til 233 kilogram våbenanvendeligt uran på anlægget i Fordow på tre uger. Det er nok til ni atombomber, hvis man regner med 25 kilogram våbenanvendeligt uran pr. bombe."

Irans Organisation for Atomenergi delte dette billede, som angiveligt stammer fra Fordow-anlægget i 2019. Foto: AFP/Ritzau Scanpix Hvorfor er Fordow et vigtigt mål for Israel?

Israel har de seneste dage likvideret militære ledere og bombarderet luftforsvarssystemer i Iran, men nogle af de vigtigste mål er de iranske atomanlæg, som er spredt rundt om i landet. Satellitbilleder viser, at anlæggene ved byerne Natanz og Isfahan har lidt store skader.

Angrebene sker netop nu, fordi det israelske forsvar, IDF, vurderer, at Iran har nået et kritisk stadie i sin udvikling af atomvåben. Generalstabschef Eyal Zamir har omtalt det som et "point of no return", ingen vej tilbage, skriver The Times of Israel.

Premierminister Benjamin Netanyahu er i det hele taget bekymret for, at Iran har udviklet eller vil udvikle atomvåben, som kan bruges mod Israel. Hvis atomtruslen helt skal afværges, kræver det, at de vigtigste anlæg destrueres, herunder Fordow.

Hvordan kan anlægget ødelægges?

Ifølge The Jerusalem Post har Israel en plan. Med præcisionsbomber, der vejer mellem et og to et halvt tons, kan man forsøge gradvist at "grave" sig ind i atomanlægget for til sidst at destruere det. Det kan dog gøres mere effektivt, men det kræver, at USA er villig til at involvere sig direkte i krigen. 

Den såkaldte bunker-buster-bombe måler seks meter og vejer omtrent 13,6 tons, og det eneste fly, som kan transportere den, er det amerikanske bombefly B-2, skriver ABC News. Den fungerer ved at gennemtrænge hårde konstruktioner og sprænges først, når den er nået langt under overfladen.

Eksperter vurderer, at bomben er den eneste, som vil være i stand til at destruere det underjordiske anlæg.

Bombeflyet B-2 blev for første gang brugt i Kosovo i 1999 og har siden været anvendt i Afghanistan, Irak og Libyen. Foto: Tim Sloan/AFP/Ritzau Scanpix Hvad vil der ske, hvis USA bomber anlægget?

Bunker-buster-bomben er aldrig blevet brugt i "rigtig krig", påpeger den amerikanske militærhistoriker Robert Pape over for Financial Times.

Ifølge Robert Pape kræver det to bomber at ødelægge anlægget fuldstændigt, og det er muligt, hvis Donald Trump altså er villig til bruge bomberne.

Indtil videre har den amerikanske præsident ifølge flere medier godkendt angrebsplaner, men har ikke sat dem i værk. Hvis det amerikanske militær angriber anlægget, er USA pludselig en del af krigen og kan forvente et modangreb. Ayatollah Ali Khamenei har i hvert fald understreget, at ethvert amerikansk angreb vil få "uoprettelige konsekvenser". Heller ikke han har specificeret hvordan.


Nr. 79 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 12:40:19

Hver femte lærer har fravalgt et muligt kontroversielt emne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Knap hver femte lærer i udskolingen i folkeskolen har på et tidspunkt undladt at undervise i et eller flere emner, fordi de vurderer, at det er kontroversielt.

Det viser en ny undersøgelse, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet.

Konkret viser undersøgelsen, at 19 procent af lærerne i udskolingen i folkeskolen har fravalgt mindst et emne. Det samme gælder for lærerne i 7.-9. klasse i den frie grundskole.

Ifølge en pressemeddelelse fra ministeriet er det hyppigst fravalgte emne Muhammedkrisen og Muhammedtegningerne.

- Jeg er glad for, at langt de fleste lærere mener, at man skal undervise i et emne, selv om det kan medføre kraftige reaktioner fra eleverne. Det er også min egen holdning. Det bekymrer mig derfor også, at næsten hver fjerde lærer undgår bestemte emner i undervisningen, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i pressemeddelelsen.

For gymnasiet er andelen af lærere, som har fravalgt et eller flere emner, 28 procent ifølge undersøgelsen.

Også her er det oftest Muhammedkrisen, der bliver fravalgt. 46 procent af de lærere, som har fravalgt at undervise i et eller flere emner, har fravalgt at undervise i tegningerne.

I alt 721 lærere er blevet spurgt. De er fordelt på 233 lærere i udskolingen i folkeskolen, 167 lærere i udskolingen i de frie grundskoler og 321 i gymnasiet.

Det er kun lærere, der underviser i dansk, historie, samfundsfag, religion, biologi og bioteknologi, som er blevet spurgt.

Omkring en tredjedel af lærerne, som har svaret, at de har fravalgt et eller flere emner, begrunder det med, at de ikke har følt sig tilstrækkeligt fagligt klædt på.

Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvilke emner de pågældende lærere har fravalgt.

Mattias Tesfaye understreger i pressemeddelelsen vigtigheden af, at ytringsfriheden i skolen forsvares.

/ritzau/


Nr. 78 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 12:32:00

Ungarns politi forbyder Pride-parade i Budapest Tryk Her

Nr. 77 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 12:28:00

Putin og Xi har talt i telefon: Fordømmer Israels angreb på Iran Tryk Her

Nr. 76 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 12:21:00

Løkke er blevet politianmeldt for bestikkelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Udenrigsminister og partiformand Lars Løkke Rasmussen (Mod) er blevet politianmeldt.

Derfor skal Københavns Politi og Anklagemyndigheden nu undersøge, om der er grundlag for at rejse en straffesag. 

Anmeldelsen handler om, hvorvidt der kan have været tale om bestikkelse, da Lars Løkke Rasmussen tilbød Mike Fonseca 370.000 kroner (svarende til seks måneders løn) for at trække sig fra politik. Det skriver Ekstra Bladet.

Bag politianmeldelsen står advokat Klaus Ewald, der er tidligere medlem af Nye Borgerlige, som meldte sig ud i 2021. 

I et længere opslag på Facebook skriver Klaus Ewald om sin politianmeldelse, at et folketingsmedlem ifølge ham ikke uden videre kan "stilles for retten i en straffesag eller fængsles i samme anledning". 

Der er dog en enkelt undtagelse, mener han:

"Hvis et folketingsmedlem bliver taget på fersk gerning, for i så fald kan medlemmet uden videre stilles for retten eller fængsles. Det er netop denne undtagelse, jeg vil anmode politi og anklagemyndighed om at foretage en undersøgelse af, altså om den er til stede i relation til den nu offentliggjorte lydfil fra mødet, som blev afholdt for to år siden mellem anmeldte og folketingsmedlemmet Fonseca."

Her skriver Klaus Ewald også, at Lars Løkke Rasmussens adfærd "minder om italienske mafiametoder, som kan visualiseres i en af Godfather-filmene".

Politianmeldelsen kommer, efter at netmediet Frihedsbrevet i tirsdags offentliggjorde en lydfil.

Som tidligere beskrevet i Kristeligt Dagblad er den timelange lydfil en samtale mellem tidligere medlem af Moderaterne Mike Fonseca, der i dag er løsgænger, og Lars Løkke Rasmussen.

Samtalen, der fandt sted i 2023, kredser om Mike Fonsecas mulige udtræden af Folketinget, fordi han på det tidspunkt havde et forhold til en 15-årig pige.

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen via Moderaternes pressetjeneste. Hverken han eller andre fra partiet er vendt retur til avisen.

Lars Løkke Rasmussen har i TV 2 News-programmet "Lippert" sagt, at der "selvfølgelig" ikke er "noget ulovligt i det her".

To juridiske eksperter, som Frihedsbrevet har talt med – og som Kristeligt Dagblad skrev om onsdag – har ligeledes svært at se, at der skulle være tale om decideret strafbart. 


Nr. 75 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 12:16:39

Løkke under lup: Partier vil undersøge, om andre har fået et Fonseca-tilbud Tryk Her

Nr. 74 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 12:15:18

NATO-topmøde bliver mødt af omfattende protester Tryk Her

Når NATO’s stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Haag i næste uge, mødes freds- og klimaaktivister til en række paneldebatter, happenings og en stor demonstration. NATO-toppen vil blive mødt af et folkeligt modtopmøde lørdag den 21. juni og en stor demonstration søndag den 22. juni i Haag. På programmet er blandt andet en række …


Nr. 73 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 12:07:00

Halshugget skelet fundet i Viborg Tryk Her

Nr. 72 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 12:03:07

Mange tusinde satte en rød streg mod folkemordet i Gaza Tryk Her

Onsdag samledes mange tusinde demonstranter på Christiansborg Slotsplads. Her viste de deres støtte til palæstinenserne og deres modstand mod Israels fortsatte overtrædelse af krigens love. Demonstrationen var indkaldt af Red Barnet, Amnesty International Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Greenpeace, International Media Support og Oxfam Danmark. De syv danske organisationer bag demonstrationen havde opfordret deltagerne til …


Nr. 71 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 12:00:23

13-årig pige slog op med drabstiltalt ugen før hun blev dræbt Tryk Her

Tryk for at læse mere

En uge før en 13-årig pige fra Hjallerup blev dræbt i marts sidste år, havde hun slået op med sin dengang 17-årige kæreste.

Det er torsdag kommet frem under den nu 19-årige mands forklaring i Retten i Hjørring, hvor han er tiltalt for at have voldtaget og dræbt pigen.

- Det var træls. Jeg blev ked af det og lidt frustreret, forklarer den tiltalte om sin reaktion på kærestens brud med ham.

Han er iført en mørkerød polo, lyse bukser og hvide sneakers. Han sidder i vidneskranken i midten af retssal A, der er fyldt med tilhørere og journalister.

Den tiltalte har forklaret, at han ikke er helt sikker på, hvorfor pigen slog op med ham.

- Jeg tror, det hænger sammen med, at vi ofte skændtes. Det kunne være om alt og ingenting, siger han.

Han blev kæreste med pigen, da hun var 12 år gammel, forklarer han. De begyndte at have sex, da hun fyldte 13, lyder det.

Den tiltalte erkender ifølge sin forsvarsadvokat, Mette Grith Stage, at have dræbt pigen, men han nægter at have voldtaget hende.

Manden har i sin forklaring endnu ikke forklaret, hvad der præcist skete den skæbnesvangre aften i marts sidste år, og hvorfor han tog livet af ekskæresten.

Men det ligger fast, at den 13-årige pige havde været i ungdomsklub i Hjallerup, da hun pludselig forsvandt.

Det var pigens mor, der fandt pigen stærkt kvæstet nær byens varmeværk.

Hun blev fundet livløs på græsset kun iført en bh, en top og strømper. Der var lagt en jakke hen over hendes underliv, men hun havde hverken bukser eller trusser på.

Det har specialanklager Mette Bendix oplyst under forelæggelsen af sagen.

Selv om genoplivning blev påbegyndt, stod pigens liv ikke til at redde.

Hun var ifølge retsmedicinernes undersøgelse død som følge af en kombination af slag mod hovedet - blandt andet med en belægningssten - og kvælning.

Den tiltalte blev anholdt kort tid efter. Han befandt sig hos den dræbte piges veninde. Han havde blod på tøjet, da han blev anholdt.

Veninden blev også anholdt, men kort efter løsladt igen, da det viste sig, at hun intet havde at gøre med den 13-åriges død.

Torsdag er afsat til den tiltaltes forklaring. Der er afsat i alt ni retsdage til behandling af sagen, der ventes afsluttet i begyndelsen af juli.

/ritzau/


Nr. 70 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 12:00:11

Tidligere FH-formand får job i 3F-lokalafdeling i Nordsjælland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den tidligere formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard er blevet ansat som faglig medarbejder i en lokalafdeling i fagforbundet 3F.

Det bekræfter Claes Rask Poulsen, som er formand for afdelingen 3F Mølleåen, over for mediet A4 Medier.

Han oplyser til mediet, at Lizette Risgaard er blevet ansat til at arbejde i afdelingen nogle dage om ugen.

- Vi er meget glade for at have ansat Lizette Risgaard, siger Claes Rask Poulsen til A4 Medier.

Derudover ønsker han ikke at kommentere ansættelsen. Lizette Risgaard ønsker ikke at kommentere sit nye job over for mediet.

Lizette Risgaard trak sig som formand for FH i april 2023. Det skete efter dage med uro og krisemøder, efter at Risgaard var blevet anklaget for en række upassende berøringer.

En advokatundersøgelse fandt efterfølgende frem til, at Lizette Risgaard i tre tilfælde havde rørt ved personer på intime steder, og at berøringerne havde haft seksuelle undertoner.

Lizette Risgaard har benægtet, at hun havde seksuelle intentioner med berøringerne.

3F Mølleåen har ifølge 3F's hjemmeside omkring 3100 medlemmer fra kommunerne Lyngby-Tårbæk, Rudersdal og Gentofte.

A4 Medier skriver, at stillingen som faglig medarbejder, som Lizette Risgaard har fået, har været slået op offentligt.

Af stillingsopslaget fremgår det ifølge mediet, at Risgaard blandt andet skal lave sagsbehandling, tegne overenskomster, organisere medlemmer og køre konkurssager.

Det var også i 3F Mølleåen, at tidligere 3F-formand Per Christensen blev ansat som faglig sekretær i 2023.

Per Christensen trak sig som formand for 3F i januar 2022, efter at B.T. beskrev, at han i flere år havde ført et dobbeltliv med kærester, der ikke kendte til hinanden.

I dag arbejder Per Christensen ifølge A4 Medier i 3F Storkøbenhavn.

/ritzau/


Nr. 69 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 12:00:00

Her er de områder, hvor havet er forurenet med flest miljøfarlige stoffer Tryk Her
Før var ingen, men nu står 106 vandområder til at være så forurenede med metallet arsen, at det kan være skadeligt for dyr, planter og mennesker.
Nr. 68 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 12:00:00

Den danske stat bliver medejer af datterselskab af norsk ammunitionsfirma Tryk Her

Nr. 67 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 11:59:00

Flere børn blev kørt til kontrol på skadestuen efter at have spist slik med THC Tryk Her

Nr. 66 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 11:56:47

Staten bliver medejer af ammunitionsfirma i jagt på oprustning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den danske stat bliver medejer i et nyt datterselskab under den norske ammunitionsproducent Nammo.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Norske Nammo skal producere ammunition i nordjyske Elling. Derfor oprettes et dansk datterselskab, hvori den danske stat bliver medejere.

Staten får en minoritetsejerandel af det danske datterselskab i Nammo, lyder det.

- Ammunitionsfabrikken sikrer adgang til en strategisk vigtig kapacitet og mindsker Danmarks afhængighed af andre landes forsyningskæder, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

- Danmark skal kunne mere selv som en del af den europæiske oprustning, og med et statsligt medejerskab i en ammunitionsfabrik tager vi endnu et stort skridt i retning af styrket forsyningssikkerhed, siger ministeren.

Forløbet om ammunitionsproduktion i Danmark har været en langstrakt proces.

Det er mere end to år siden, at Troels Lund Poulsen første gang fortalte, at Danmark skulle sætte skub i en national ammunitionsproduktion.

Udgifterne til etableringen af datterselskabet finansieres gennem den såkaldte Accelerationsfond, der stiller milliarder til rådighed i forsvarsinvesteringer.

Nammo er Nordens største producent af ammunition. Virksomheden blev i slutningen af februar udpeget til at skulle starte ny ammunitionsproduktion op i Danmark.

Det skal ske i den tidligere ammunitionsfabrik "Krudten" i Elling ved Frederikshavn.

Her havde Danmark i århundreder produceret krudt og kugler, indtil stedet blev solgt til spanske Expal i 2008.

I 2020 lukkede produktionen imidlertid ned, men i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine og et øget behov for at kunne forsvare Danmark blev det aktuelt at starte produktionen op igen.

Det forventes, at man i sommeren 2027 igen vil være i stand til at producere ammunition på fabrikken i det nordjyske.

/ritzau/


Nr. 65 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 11:51:32

Kryptobørs har tabt over en halv mia. kr. i cyberangreb Tryk Her
Kryptobørs har tabt over en halv mia. kr. i cyberangrebDen iranske kryptobørs Nobitex har tabt omkri...
Nr. 64 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 11:44:00

Finland trækker sig fra landmineaftale Tryk Her

Nr. 63 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 11:43:47

Stort flertal sender Finland ud af konvention mod landminer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et stort flertal i Finlands parlament har torsdag stemt for, at landet skal forlade Ottawa-konventionen, der forbyder antipersonelminer.

Det skriver Reuters og det finske medie Yle.

Dermed bliver det tilladt for Finland i fremtiden at anvende, producere og opbevare landminer, som er udviklet til at skade mennesker.

Baggrunden for Finlands exit fra konventionen er, at nabolandet Rusland anvender landminer.

Det fortæller Finlands præsident, Alexander Stubb.

- Realiteten er i sidste ende, at vi har et naboland, der er en aggressiv, imperialistisk stat ved navn Rusland, som ikke selv er medlem af Ottawa-konventionen, og som selv nådesløst bruger landminer, siger han.

Rusland har brugt landminer i krigen i Ukraine.

Flere end 160 lande er ifølge Reuters med i landminekonventionen.

Også Polen, Litauen, Letland og Estland har meldt ud, at de ønsker at trække sig fra konventionen.

Ligesom Finland grænser de fire lande op til Rusland.

- De militære trusler for Nato-medlemslande, der grænser op til Rusland og Belarus, er øget markant, sagde landenes forsvarsministre i en fælles udtalelse i marts som begrundelse for ønsket om at forlade konventionen.

Finland er det Nato-land, der har den længste grænse mod Rusland.

Landet vil kunne begynde at opbygge et lager af landminer, seks måneder efter at det har annonceret sin udtrædelse af Ottawa-konventionen.

FN's generalsekretær, António Guterres, opfordrede mandag alle medlemmer af eksisterende konventioner mod oprustning til at efterleve konventionerne.

- Jeg er dybt bekymret over de seneste erklæringer fra adskillige medlemsstater og skridt, som de har taget for at trække sig fra konventionen for et forbud mod antipersonelminer, sagde Guterres ifølge Reuters.

I et svar til generalsekretæren siger Finlands forsvarsminister, Antti Hakkanen, at formålet med at forlade Ottawa-konventionen er et beskytte civile.

- Jeg mener, at vores regering og parlament har en pligt til at tage forholdsregler, som mindsker Finlands risiko for at blive angrebet, skriver den finske forsvarsminister på X.

Med andre ord vil Finland udnytte muligheden for at bruge og opbygge et lager af antipersonelminer som et afskrækkende middel mod Rusland.

/ritzau/


Nr. 62 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 11:32:00

Politiet indkalder til pressemøde: Advarer unge mod tilbud om at begå vold og drab 'på bestilling' Tryk Her
I alt syv personer i alderen 14 år til 26 er siden 1. maj blevet anholdt i sag om bestilte drab.
Nr. 61 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 11:31:47

Børn endte på hospitalet efter have spist cannabis-vingummi Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere børn har været på hospitalet, efter at de onsdag aften i Allerød spiste vingummibamser, som viste sig at indeholde stoffet THC. Det skriver Ekstra Bladet.

I alt seks børn blev kørt på hospitalet, oplyser politiet til Ritzau. Natten til torsdag var status i sagen, at to børn var blevet udskrevet, mens fire var indlagt til observation.

Ingen af børnene, der er i alderen fra seks til 12 år, har været i livsfare.

THC er det aktive stof i cannabis.

Det var ved 19.30-tiden, at børnene fandt en sportstaske med slikket ved nogle affaldscontainere ved Teglskoven.

Nordsjællands Politi arbejder nu videre med sagen, i et forsøg på at opklare hvor vingummibamserne stammer fra.

/ritzau/


Nr. 60 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 11:06:08

Norge overrasker med rentedyk Tryk Her
Norge overrasker med rentedykDen norske centralbank, Norges Bank, har taget fusen på markedet – og s...
Nr. 59 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 11:04:35

Aarhus Kommune vil politianmelde læk af notat om lufthavn Tryk Her

Tryk for at læse mere

Aarhus Kommune vil indgive en politianmeldelse som følge af et læk af et internt notat vedrørende mulige scenarier for Aarhus Airport.

Det siger Jesper Kjeldsen (S), som er formand for økonomi- og erhvervsudvalget, til TV2 Østjylland og DR.

Onsdag kunne både TV2 Østjylland og Din Avis Aarhus beskrive indholdet af en orientering, som er sendt til alle byrådsmedlemmer i Aarhus Kommune.

Her fremgik det blandt andet, at der bliver kigget på mulige scenarier for en nedlukning af lufthavnen, som ligger på Djursland.

- Det er ikke bare utilgiveligt - det er også dybt ulovligt, og derfor kommer vi i eftermiddag til at anmelde det her læk, så politiet kan undersøge, hvad der er sket, og hvem der har brudt tilliden, siger Jesper Kjeldsen til TV2 Østjylland.

Aarhus Kommune forhandler i øjeblikket med selskabet Fairchild Denmark, som overvejer at investere i lufthavnen.

Men forhandlingerne trækker ud, og i notatet fremgår det ifølge TV2 Østjylland, at "der er rettet henvendelse til staten i forhold til at afsøge muligheder for nationalt engagement i den videre drift af Aarhus Airport".

Sagen skulle diskuteres i byrådet onsdag, og derfor blev der sendt en intern orientering til byrådsmedlemmerne inden mødet, forklarer Jesper Kjeldsen.

Aarhus Airport har i flere år kæmpet med dårlig økonomi.

Lufthavnen er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. Kommunerne har flere gange postet penge i lufthavnen for at understøtte driften.

Ifølge DR har kommunerne samlet set givet 600 millioner kroner til lufthavnens drift.

Ejerkommunerne gav i 2022 et tilskud på 200 millioner kroner under forudsætning af, at lufthavnen skulle finde en privat investor, der vil stille med yderligere kapital.

I november sidste år oplyste lufthavnen så, at den havde indgået en betinget aftale med en "international investor", der ønskede at overtage aktiemajoriteten i lufthavnen.

Men den aftale blev aldrig underskrevet, og i maj kom det så frem, at lufthavnen er i forhandlinger med Fairchild Denmark, som er ejet af amerikanske Fairchild Aerospace Corporation.

På det tidspunkt lød det, at aftalen endnu ikke var på plads. Dog sagde Fairchild Denmarks direktør til mediet Finans, at man ønskede fuld kontrol over driften af lufthavnen.

- Vi skal have minimum 51 procent af aktierne og have fuld kontrol over ejerskabet, driften og udviklingen af Aarhus Airport, sagde Hans-Henrik Danielsen som er administrerende direktør i Fairchild Denmark.

/ritzau/


Nr. 58 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 11:00:00

Må man ryge på din kommunes legepladser? Se Danmarkskort over røgfri udearealer her Tryk Her
I Danmark er det op til kommuner at indføre røgfrie udearealer. De fleste er godt i gang.
Nr. 57 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 11:00:00

Flere lande indfører rygeforbud på udendørsarealer: Ekspert kalder ideen fremragende Tryk Her
Det er dog ikke alle politikere og danskere, der vil gøre det forbudt at ryge på strande og i parker herhjemme.
Nr. 56 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 10:53:00

Iran-krigen er et nederlag for Putin: Regnskabet er fuld af minusser. Og kun to plusser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Moskva er jo altid sig selv. Topstyret og – når det gælder mediebilledet – Kreml-kontrolleret. Den sandhed har sine egne myter. For selv i sovjettiden var der sprækker, der gav offentligheden nøgterne indsigter. Således også nu med krigen mellem Iran og Israel.

Avisen Kommersant er et barn af den sovjetiske planøkonomis sammenbrud og den nye, gryende markedsøkonomi. Der, i 1992, fødtes Kommersant, et dengang nyt og uafhængigt medie. I dansk sammenhæng er det Ruslands svar på dagbladet Børsen.

Hvad har det med Iran at gøre? Nogle tråde skal samles, inden vi når så langt.

Kommersant, der ejes af en af Ruslands allerstørste oligarker, Alisher Usamnov, har overlevet til i dag, om end med et skarpt blik for grænserne for mediefrihed i dagens Rusland. Det gør den ikke blot i kraft af egen evne til at navigere, men fordi den også er en brugbar megafon for de kræfter i den russiske top, der tror mere på privatkapitalisme end statskapitalisme. Begge retninger findes i den russiske præsidentadministration og kæmper fra dag til dag deres kampe, men for os udenforstående undviger den politiske konflikt typisk vores opmærksomhed. Men ikke i denne uge.

Derfor næste mellemregning går via Andrej Kortunov, der er direktør for den udenrigspolitiske tænketank Russian International Affairs Council (RIAC). Inden den russiske fuldskala-invasion af Ukraine i 2022 var han en flittig gæst i internationale medier og har blandt andet optrådt flere gange på DR. Han taler Vestens sprog, når vi forsøger at begribe verden og Ruslands rolle heri.

RIAC har kontor på Moskva-flodens sydlige side med direkte udsigt til Kreml. RIAC er en del af det russiske udenrigspolitiske økosystems fødekæde. I filosofi tættere knyttet til udenrigsministeriet og dets tænkning om Ruslands rolle i verden end til Kreml. Kortunov blev blandt andet kendt for sine kommentarer lige efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Han var ikke blot overrasket, men fundamentalt rystet og fik med sine første udtalelser indirekte sagt, at udenrigsministeriet dengang ikke var taget i ed. Han beskrev udenrigstjenesten som værende i chok. Og så blev han for en stund tavs, mens han som mange andre med et mere liberalt internationalt udsyn end Kreml indrettede sig på de nye meget mere autoritære tider.

Vi er stadig ikke nået til Iran, så her følger den sidste omvej. Politik og debat om samme var statskontrolleret i sovjettiden. Men der var områder, der af det totalitært styrende kommunistparti blev opfattet som "ikke-politik". I ikke-politikkens rum var ordet friere og debatten mere åben. Det gjaldt eksempelvis miljødebatten, der blev en platform for intellektuelle, forfattere og andre til at udtrykke generel opposition og selvstændige positioner mod kommunistpartiet.

Nu kan vi komme til Iran. Ukraine kan man ikke tale frit om i Rusland, medmindre man taler Kreml entydigt efter munden. Mellemøsten er noget andet og et frirum for at tale mere åbent om det gamle imperies tab af geopolitisk magt. Kortunov skrev forleden i Kommersant, at krigen mellem Iran og Israel indebærer betydelige og omkostningsfulde risici for Rusland. Dermed taler han tydeligt om Ruslands tab af magt i Mellemøsten og Kaukasus under præsident Vladimir Putins ledelse.

Tillader man sig at tolke Kortunov, så er dagens regnskab fuld af minusser med kun to plusser, der begge er midlertidige. De to plusser er, at internationalt fokus – for en stund – er fjernet fra krigen i Ukraine. Dernæst at prisen på olie stiger – også for en stund. Olie er Ruslands absolut væsentligste indtægtskilde.

På minussiden er der flere noter. Ruslands geopolitiske indflydelse i Mellemøsten har siden 2015 bygget på opretholdelsen af det tidligere regime i Syrien, hvorfor alle i Mellemøsten ville tale med Rusland – Tyrkiet, Israel, Saudi-Arabien og partneren, Iran. Men styret faldt i december 2024. Iran, der også holdt hånden under det syriske regime, er for Rusland netop en partner, ikke en allieret. Moskva og Teheran har en forsvarsaftale, men den – erkender man i Moskva – rummer ikke legitimitet til at intervenere i Iran-Israel-krigen militært. Moskva er på det punkt handlingslammet. Iranske muslimer, der frygter for israelske missiler, tager blandt andet til det kristne Armenien i det sydlige Kaukasus. Rusland har siden Sovjetunionens kollaps været landets sikkerhedsgaranti, men det bristede med udbruddet af den anden Nagorno-Karabakh-krig i 2020. I Jerevan, den armenske hovedstad, stoler man ikke på Moskva, Rusland har også mistet Armenien.

Både Kortunov og Kommersant udtrykker sig antydningsvist, men klart. Putins generelle geopolitiske kurs er specifikt en katastrofe, når det gælder Mellemøsten og Kaukasus. Det er et udtryk for tavse stemmer i den politiske elite i Rusland, der vil en anden kurs. Dem hører vi sjældent fra – men det gjorde vi i denne uge.

Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Skt. Petersborg for Udenrigsministeriet og har fulgt udviklingen i Europa og Rusland tæt siden Berlinmurens fald i 1989. Han analyserer udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik i Kristeligt Dagblad.


Nr. 55 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 10:52:00

Lizette Risgaard får nyt job i fagbevægelsen Tryk Her

Nr. 54 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 10:36:00

Hijab i bedste sendetid? Norge debatterer tv-værter og hovedtørklæder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Har det islamiske hovedtørklæde en plads i norsk nyhedsformidling på tv?

Det spørgsmål har de seneste uger optaget nordmændene, efter at Yasmin El Mousaoui, der i dag er presseansvarlig hos Amnesty International, i avisen VG langede ud efter sin tidligere arbejdsgiver NRK – Norges svar på DR.

El Mousaoui er kritisk over for den besked, hun modtog på sin nu tidligere arbejdsplads efter ”to år med hårdt arbejde og gåpåmod”: I rollen som nyhedsvært på NRK er det ikke tilladt at iklæde sig religiøse symboler – heller ikke hijab.

For El Mousaoui var det ikke bare en drøm, der blev knust, skriver hun. Det handler om, ”hvilke reelle muligheder, norske kvinder med hijab har i mediebranchen?”. Og så handler det om, hvad neutralitet egentlig dækker over.

”Min hijab er et personligt valg, en del af, hvem jeg er, ikke en politisk erklæring eller et journalistisk standpunkt,” skriver El Mousaoui og fortsætter:

”Hvad sker der, når mangfoldighed møder grænserne for, hvad der anses som ’neutralt’? (…) Handler neutralitet om udseende eller om journalistisk etik og praksis?”.

Hun konstaterer, at Norge bliver stadig mere mangfoldigt.

”Men hvis mediebranchen mener det alvorligt, at man vil spejle samfundet, kan vi ikke stoppe op halvvejs.”

Har før vakt debatDebatten stoppede dog ikke med El Mousaouis indlæg. Tværtimod. Public service-stationen NRK har nemlig i samme avis givet svar på tiltale. Her skriver Marius Tetlie, der er konstitueret nyhedsredaktør:

”For NRK handler det om at sikre en uafhængig nyhedsformidling, hvor publikum ikke skal kunne få den tanke, at NRK’s nyhedsudsendelser er påvirket af noget andet end redaktionelle prioriteringer.”

Som vært på NRK’s nyhedsudsendelser repræsenterer man ikke sig selv eller sin egen identitet, understreger Tetlie, men derimod NRK. Samtidig understreger han, at der ikke er forbud mod at bære kors, hijab eller andre religiøse symboler hos NRK – ”heller ikke som vært på andre typer af programmer”.

Nyhedsredaktøren nævner programmet ”Faten tar valget”, hvor en 22-årig kvinde med hijab i 2017 gik på jagt efter det politiske parti, som repræsenterede hende bedst. Et program, der resulterede i mere end 3000 klager til NRK. Nyhedsudsendelserne er dog noget andet, tilføjer redaktøren:

”I nyhedsformidlingen tager vi med jævne mellemrum politiske, religiøse og kulturelle temaer op, som af mange opleves som kontroversielle. Det er helt afgørende for vores troværdighed, at vi kan gå ind i betændte temaer i samfundet med en åben og uafhængig tilgang.”

Ifølge Hanne Jørndrup, lektor ved Institut for kommunikation og humanistisk videnskab på RUC, hvor hun blandt andet har forsket i etniske minoriteter og danske nyhedsmedier, findes – bevidst såvel som ubevidst – et normalitetsbegreb blandt journalister og redaktører, som handler om, hvad man tror, seerne kan forholde sig til, og hvad de eventuelt opfatter som støj, der risikerer at stå i vejen for selve historien.

”Medierne gør sig løbende en række overvejelser, for at seerne ikke skal slå sig på nyhedsformidlingen, og jeg husker et eksempel, hvor der til en historie om kontanthjælpsloftet ikke måtte indgå en person, der var for tyk og røg, fordi seerne risikerede at bebrejde kvinden selv sin situation. Det interessante er dog, at mediernes normalitetsbegreb ofte er smallere end seernes, lytternes og læsernes, hvilket går ud over alt fra kvinder over folk med for spraglet tøj, en for tyk dialekt eller anden etnisk baggrund,” siger hun.

”I Sverige er der lavet studier af, hvordan man langt oppe i tiden ikke ville have, at kvinder læste nyheder op i radioen, fordi de ikke havde samme troværdighed som mænd. Men grænserne flytter sig løbende, og ligesom de færreste for et par årtier siden ville have forestillet sig, at vi ville have værter med anden etnisk baggrund på tv, så har vi jo nu for eksempel Erkan Özden på DR og Abdel Aziz Mahmoud på TV 2. Alligevel kan jeg godt forestille mig, at der går en grænse ved hijabben, fordi det alt andet lige er et symbol, der sætter følelser i gang hos mange. Men lad os se, det kommer næppe i år, men måske om fem år?”.

Pressetik i beholdI Norge er debatten fortsat efter NRK’s svar. I VG kommer Rabia Musavi, daglig leder i organisationen Ligestilling, Inklusion og Netværk, samt skuespilleren Iman Meskini og venstrefløjspolitikerne Sofia Rana og Attia Mehmood Yasmin El Mousaoui til undsætning:

”Når mennesker må vælge mellem deres tro og deres arbejde, mellem religionsudøvelse og drømmejobbet, har vi ikke integration – så har vi et assimileringsprojekt,” skriver de.

”Neutralitet er et fagligt ideal, ikke et krav om at udviske, hvem man er. Vi spørger: Er der plads til os? Er vi kun velkomne, så længe vi skjuler en del af, hvem vi er?”.

For Sarah Gaulin, daglig leder i den norske ngo Ligestilling, Integration og Mangfoldighed, der arbejder for indvandreres deltagelse i samfundet, forvrænger El Mousaoui dog debatten. Det er nemlig ikke tv-stationen NRK, der står i vejen for fremtidsdrømmene.

”Det er hendes eget ønske om at sætte en religiøs markør foran fællesskabets behov for neutral og troværdig nyhedsformidling.(…) Det er ikke et hijab-forbuddet, der lukker døren – det er hijabben selv, der gør det umuligt at gå ind ad den med presseetikken i behold.”

Sidste år oplyste TV 2 i Danmark til fagbladet Journalisten, at man ikke må bære beklædning med politisk eller religiøst islæt, ”når man formidler journalistisk indhold direkte til danskerne”.


Nr. 53 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 10:31:00

Elof Westergaard mener ikke, at biskopper skal lægge pres på Israel: Her er vi ude i storpolitik Tryk Her

Tryk for at læse mere

Som den ene af to biskopper har Elof Westergaard ikke ønsket at underskrive den appel om at lægge større politisk pres på Israel, der kom fra 8 ud af 10 af folkekirkens biskopper onsdag. 

"Når det drejer sig om udtalelser om, hvad Israel skal gøre, og hvad palæstinensere og det internationale samfund skal gøre, så har jeg naturligvis mine egne holdninger til det. Jeg synes blot ikke, at, dette skulle have været en fællesudtalelse fra biskopperne, fordi kompleksiteten i Mellemøsten er så stor og uden enkle løsninger," siger han i et interview med Kirke.dk. 

Elof Westergaard understreger, at hændelserne i Gaza berører ham dybt og bakker også op om opfordringen til humanitær hjælp.

Men det er ifølge ham ikke den rigtige vej at gå, at landets biskopper som samlet gruppe blander sig i et emne, der er så polariserende som dette. Det kunne give mening med fælles udtalelser fra biskopperne om store bededag eller andre kirkelige emner, men "her er vi ude i storpolitik", siger han om konflikten i Mellemøsten.

"Vi ved alle, at konflikten har mange arnesteder, og at konflikterne både knytter sig til historien, strukturer, kultur og internationale magtforhold. Derfor finder jeg det ikke hensigtsmæssigt, at vi som biskopper sammen peger på enkeltløsninger," siger Elof Westergaard.

Det har ikke været muligt for Kristeligt Dagblad at få et interview med Elof Westergaard.

Biskop over Roskilde Stift Ulla Thorbjørn Hansen har ligeledes valgt ikke at underskrive udtalelsen. Hun siger:

"Jeg deler sorgen over den forværrede situation i regionen, men kompleksiteten i konflikterne er for stor til, at jeg vil være med i et officielt dokument fra os biskopper herom."


Nr. 52 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 10:26:00

Otte mænd kendt skyldige i drabsforsøg på Bandidos-medlemmer Tryk Her

Nr. 51 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 10:26:00

Kommune politianmelder læk om lufthavn Tryk Her
Et lækket notat om Aarhus Lufthavn viser, at en lukning af lufthavnen er en af de muligheder, som Aarhus Kommune arbejder med.
Nr. 50 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 10:24:47

Svenske partier aftaler lynoprustning for at nå Nato-mål om forsvar Tryk Her

Tryk for at læse mere

Samtlige otte partier i Riksdagen er blevet enige om, at Sverige skal bruge mindst 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) på det militære forsvar og 1,5 procent af bnp på det civile forsvar.

Det fortæller den svenske forsvarsminister, Pål Jonson, på et pressemøde torsdag ifølge nyhedsbureauet TT.

- Det er virkelig godt for Sverige, at vi i dag kan præsentere en bred og langsigtet politisk aftale om en meget stærk satsning på forsvaret de kommende år.

- Den brede enighed i Sveriges rigsdag er nærmest unik i international sammenhæng, siger forsvarsministeren.

Partierne er blevet enige om en lynoprustning, der skal ske ved hjælp af lån, som anslås at ville løbe op i 300 milliarder svenske kroner.

Af de 300 milliarder kroner reserveres 50 milliarder til det civile forsvar.

Midlerne til det civile forsvar kan eksempelvis gå til svensk infrastruktur og til fødevare-, medicin- og brændstofdepoter.

Ifølge finansminister Elisabeth Svantesson handler oprustningen grundlæggende om at beskytte Sverige mod Rusland.

- Vi skal beskytte vores land og opbygge vores forsvarsevne sammen med andre. I bund og grund handler det også om, at vores børn og børnebørn ikke skal være tvunget til at lære russisk, siger hun ifølge TT.

Sveriges mål om at bruge samlet fem procent af bnp på forsvar stemmer overens med den målsætning, som Natos generalsekretær, Mark Rutte, for nylig har fremlagt.

Rutte har foreslået, at 3,5 procent af bnp skal bruges på det militære forsvar og 1,5 procent på samfundsberedskab. Det er altså samme model, som partierne i Riksdagen er enige om.

Nato-landene skal diskutere målene på et topmøde i næste uge.

Sverige er Natos nyeste medlem. Landet søgte om optagelse i forsvarsalliancen efter Ruslands invasion af Ukraine og blev medlem i 2024.

/ritzau/


Nr. 49 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 10:20:19

Så er renten nul igen ét sted i Europa Tryk Her
Så er renten nul igen ét sted i EuropaHvis du går og længes efter de tider for fem år siden, hvor bo...
Nr. 48 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 10:18:00

Norges centralbank sænker renten for første gang i fem år Tryk Her

Nr. 47 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 10:17:00

Sverige opruster forsvaret med 300 milliarder Tryk Her

Nr. 46 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 10:15:40

Fire Bandidos-folk blev forsøgt dræbt med skud og bombe Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fire medlemmer af banden Bandidos blev i 2021 forsøgt slået ihjel af folk med tilknytning til den rivaliserende bande NNV.

Torsdag har Københavns Byret kendt otte mænd skyldige i et eller flere af de fire drabsforsøg.

Syv af de dømte havde ifølge retten tilknytning til NNV, og ifølge anklagemyndigheden er fire af dem ledende medlemmer.

To af de højtstående NNV-folk er brødre, og de er kendt skyldige i at have forsøgt at dræbe henholdsvis to og tre mænd fra Bandidos. De to andre er begge skyldige i et drabsforsøg.

Drabsplanerne blev lagt, i kølvandet på at NNV-medlemmet Cem Kaplan 2. januar 2021 blev skudt og dræbt af Bandidos-rockeren Jess Brønnum.

Cem Kaplan blev dræbt, da han sad i en bil i Hillerød, og i bilen sad også to af de mænd, som nu er dømt for drabsforsøg.

Byretten skriver i sin skyldkendelse, at skudepisoden afstedkom "frustration, frygt og vrede i miljøet omkring NNV-gruppen."

Desuden opstod der et særligt pres på en af de højtstående NNV-folk, da den ene mand i bilen var hans lillebror.

Drabsforsøgene omfatter både skudplaner og planer om, at den ene skulle dræbes med en bilbombe. Derfor er flere tiltalte også dømt for besiddelse af skydevåben og forsøg på at besidde sprængstof.

Drabsplanerne blev koordineret på krypterede SKY-telefoner, som dansk politi fik adgang til, efter at franske og hollandske myndigheder knækkede koden til SKY ECC i 2021.

Blandt andet skrev en af de tiltalte med flere svenske SKY-profiler om, at han skulle bruge sprængstof, som ifølge den engelske besked var klargjort til at blive placeret i en bil.

- It's ready to put in one car, lød det blandt andet i en besked om planlægningen af at dræbe den ene med en bombe.

En anden plan gik ud på at skyde Bandidos-medlemmet Claus Palermo. To af de dømte delte på krypterede SKY-telefoner oplysninger om hans bopæl og køretøj. Det blev beskrevet, at der skulle "falde svineblod".

Den ene indfandt sig også ved Palermos hjem for at skyde ham. Men drabet mislykkedes, da han ikke var der.

I sagen var et af de ledende NNV-medlemmer også tiltalt for at have en plan om at bombe et Bandidos-klubhus. Den tiltale blev han dog frifundet for.

Drabsforsøg i bandemiljøet kan straffes med livstid. Det er endnu uvist, hvad kravet vil være i denne sag.

I alt er ni mænd tiltalt, og de har alle nægtet sig skyldige under retssagen.

Den sidste, der som den eneste ikke er skyldig i nogen af drabsforsøgene, er kendt skyldig i besiddelse af skydevåben og i at have modtaget 15 kilo amfetamin.

/ritzau/


Nr. 45 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 10:15:00

Gader på Amager udpeges som straffrit område Tryk Her

Nr. 44 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 10:11:00

Lars Løkke Rasmussen kalder iransk angreb på hospital 'komplet uacceptabelt' Tryk Her

Nr. 43 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 10:02:00

Kan det virkelig være lovligt? Forening vil have undercover-agenter afprøvet i retten Tryk Her
Retten i Sønderborg tager i dag stilling til Sikkerhedsstyrelsens brug af mindreårige kontrollanter.
Nr. 42 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 10:00:00

Supersprintere kommer til Copenhagen Sprint Tryk Her
Flere store stjerner stiller til start i weekendens Copenhagen Sprint.
Nr. 41 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 09:59:53

DSV-topchef uddeler røde kort i ugentlig fællesmail Tryk Her
DSV-topchef uddeler røde kort i ugentlig fællesmailDSV’s øverste ledergrupper møder hver mandag ind...
Nr. 40 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 09:56:00

Mindst 47 såret i Israel efter iranske missilangreb Tryk Her

Nr. 39 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 09:52:00

Norges svar på DR lukker for tekst-tv Tryk Her

Nr. 38 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 09:47:53

Netflix vil sende flow-tv Tryk Her
Netflix vil sende flow-tvMan skal kunne se klassisk flow-tv uden at forlade Netflix-platformen. Netf...
Nr. 37 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 09:41:00

Danmark hjælper kun med evakuering i 'helt særlige tilfælde' Tryk Her

Nr. 36 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 09:30:00

Novo Nordisk får medhold i sag om kopimedicin i USA Tryk Her

Nr. 35 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 09:16:38

Sur stemning i C25 - kun én aktie stiger: Disse aktier tager fokus Tryk Her
Sur stemning i C25 - kun én aktie stiger: Disse aktier tager fokusTorsdagens handel er blevet ringet...
Nr. 34 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 09:16:38

Kun én aktie i C25 stiger – disse aktier tager fokus Tryk Her
Kun én aktie i C25 stiger – disse aktier tager fokusTorsdagens handel er blevet ringet i gang på Køb...
Nr. 33 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 09:12:27

Ledighed holder sig i ro i maj med lille fald Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ledigheden faldt i maj med 300 personer til 86.300 fuldtidsledige.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star).

Dermed er ledighedsprocenten uændret på 2,9. Ledighedsprocenten angiver den andel af arbejdsstyrken, som er ledige.

Ifølge Star har ledighedsprocenten været uændret siden december 2023, hvor den steg fra 2,8 til 2,9.

Forinden var den krøbet gradvist op, siden den ramte bunden på 2,4 procent i foråret 2022.

Arbejdsmarkedsøkonom i 3F Jesper Grunnet-Lauridsen hæfter sig ved, at ledigheden ligger stabilt på trods af den amerikanske præsident Donald Trumps annoncering af forhøjede toldsatser.

- Mens mange havde frygtet, at handelskonflikten ville sætte en kæp i hjulet for arbejdsmarkedet, er der fortsat ingen tegn på tilbagegang at spore, skriver han i en kommentar.

Selv om ledigheden længe har ligget stabilt, er beskæftigelsen steget og har gang på gang sat rekord.

I marts steg antallet af lønmodtagere i Danmark med 3200. Dermed var der 3.050.200 lønmodtagere.

Det er særligt indvandrere og ældre, som går senere på pension, som har trukket beskæftigelsen op.

Også Jeppe Juul Borre, som er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, fremhæver også, at de seneste måneders usikkerhed ikke har sat sig i det danske arbejdsmarked.

- De seneste måneders massive usikkerhed har ikke for alvor givet rystelser på jobmarkedet. Usikkerheden er stadig stor, men udgangspunktet for arbejdsmarkedet er bundsolidt, skriver han i en kommentar.

Det var i begyndelsen af april, at Donald Trump annoncerede øgede toldsatser for en lang række lande.

Efterfølgende satte han toldsatserne på pause, hvorefter en lavere basistold på ti procent blev gældende for de fleste lande.

I øjeblikket forhandler USA med blandt andet EU for at lande en handelsaftale.

Jeppe Juul Borre understreger, at det endnu er usikkert, hvor det hele lander. Men han understreger, at der lige nu er tale om risici snarere end realiteter.

/ritzau/


Nr. 32 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 09:06:00

Israel: Vi har ramt iransk atomprogram Tryk Her

Nr. 31 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 08:58:40

30 ballistiske missiler rammer Israel: Mindst 47 personer er såret Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mindst 47 personer er blevet såret som følge af Irans angreb på Israel natten til torsdag. Blandt dem er tre alvorligt sårede.

Derudover er 18 kommet til skade, da de var på vej i beskyttelsesrum.

Det oplyser den israelske redningstjeneste Magen David Adom på det sociale medie X.

Israels militær (IDF) vurderer ifølge mediet Times of Israel, at Iran angreb Israel med 30 ballistiske missiler.

Missilerne ramte et hospital i Beersheba i det sydlige Israel samt byerne Holon og Ramat Gan i den centrale del af landet.

Hospitalsdirektøren på Soroka Medical Center, som blev angrebet, fortæller til Times of Israel, at alle patienter og ansatte befandt sig i beskyttelsesrum, da et missil ramte hospitalet.

- Et missil ramte den gamle operationsgang på Soroka. Det er en relativt gammel bygning, som er blevet evakueret inden for de seneste dage.

- Der er sket omfattende skade på andre af hospitalets bygninger. Alle patienter og al personale var i beskyttelsesrum.

- De adskillige sårede, som vi har, er lettere sårede - primært som følge af trykbølgen, siger hospitalsdirektøren, professor Shlomi Kodesh.

Samtidig med Irans angreb på Israel har det israelske militær natten til torsdag angrebet en stribe militæranlæg og atomanlæg i Iran.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, har sammen med premierminister Benjamin Netanyahu givet militæret ordre til at intensivere angrebene på strategiske mål samt regeringsmål i den iranske hovedstad, Teheran.

Det skriver Katz på X.

- Den kujonagtige iranske diktator sidder i dybet af den befæstede bunker og affyrer målrettede skud mod hospitaler og beboelsesejendomme i Israel.

- Det er krigsforbrydelser af den mest alvorlige slags - og Khamenei vil blive holdt ansvarlig for sine forbrydelser, skriver Katz og henviser til Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Angrebene mellem Israel og Iran begyndte med Israels omfattende angreb på iranske militær- og atomanlæg natten til fredag i sidste uge.

/ritzau/


Nr. 30 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 08:55:54

Israels brug af nødhjælp som våben bør fordømmes af alle Tryk Her

Palæstinensere skudt og dræbt da de ventede på nødhjælp. Overskrifter som den er dukket op nærmest dagligt i medierne, siden den såkaldte Gaza Humanitarian Foundation (GHF) overtog distributionen af nødhjælp i Gaza sidst i maj. Organisationen er støttet og godkendt af USA og Israel og bliver af flere humanitære organisationer beskrevet som “et forsøg på …


Nr. 29 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 08:40:00

LIVE 13-årig pige dræbt: Nu begynder retssagen Tryk Her
En nu 19-årig mand erkender, at han dræbte pigen i foråret 2024.
Nr. 28 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 08:39:48

Stop Israels krig mod Iran Tryk Her

Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler. Kommunistisk Parti fordømmer på det kraftigste det USA-støttede israelske krigsangreb mod Iran. Dette seneste angreb var fuldstændig uprovokeret og udgør et brud på international lov. Alligevel valgte danske medier at fremstille Irans fuldt lovlige svar …


Nr. 27 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 08:38:15

Israel angriber missilfabrikker og atomreaktor i Iran Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israels militær har natten til torsdag angrebet en atomreaktor i Arak i det centrale Iran og et atomanlæg nær Natanz længere mod øst.

Det oplyser det israelske militær (IDF) på det sociale medie X.

Derudover har IDF ramt anlæg, hvor der angiveligt produceres ballistiske missiler og luftforsvarsskyts, samt iranske radarsystemer og missildepoter.

- Disse anlæg understøtter Irans bestræbelser på at udvikle atomvåben og dets angreb på israelske civile.

- IDF vil fortsætte med at operere for at eliminere trusler og forsvare staten Israel, skriver militæret.

Det er torsdag morgen uklart, om nogen personer er kommet til skade i forbindelse med angrebene.

Samtidig med at Israel har angrebet Iran, har Iran angrebet flere mål i Israel - herunder et hospital i byen Beersheba.

I alt meldes mindst 47 personer såret i Israel.

Efter de iranske angreb har Israels forsvarsminister, Israel Katz, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, givet Israels militær ordre om at intensivere angrebene mod Iran. Det skriver Katz på X.

- Den kujonagtige iranske diktator sidder i dybet af den befæstede bunker og affyrer målrettede skud mod hospitaler og beboelsesejendomme i Israel.

- Det er krigsforbrydelser af den mest alvorlige slags - og Khamenei vil blive holdt ansvarlig for sine forbrydelser, skriver Katz og henviser til Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Han uddyber, at han og Netanyahu har instrueret IDF i at øge angrebene mod strategiske mål i Iran og mod regeringsmål i den iranske hovedstad, Teheran.

Det sker for at fjerne trusler mod staten Israel og underminere det iranske regime, lyder det fra Israels forsvarsminister.

Israel og Iran har angrebet hinanden siden natten til fredag i sidste uge, hvor Israel gennemførte et storstilet angreb på iranske atom- og militæranlæg.

Ifølge Netanyahu er angrebene rettet mod Irans atomprogram, og de skal forhindre, at Iran udvikler en atombombe.

/ritzau/


Nr. 26 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 08:31:00

Musik i Lejet har købt campingplads Tryk Her

Nr. 25 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 08:30:00

SpaceX-raket eksploderer under test Tryk Her

Nr. 24 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 08:25:52

Før markedet åbner: Zealand Pharma i fokus Tryk Her
Før markedet åbner: Zealand Pharma i fokusEndnu en rød dag truer for C25-indekset, hvor krigen melle...
Nr. 23 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 08:11:00

Orkan på vej mod Mexico opgraderes til 'ekstrem farlig' Tryk Her

Nr. 22 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 08:10:15

Sampo fuldender lukningen af sit finansielle supermarked Tryk Her
Sampo fuldender lukningen af sit finansielle supermarkedDet er måske nok mest symbolsk, men symboler...
Nr. 21 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 08:10:15

Analyse: Ny topchef sætter punktum for Sampos kursskifte Tryk Her
Analyse: Ny topchef sætter punktum for Sampos kursskifteDet er måske nok mest symbolsk, men symboler...
Nr. 20 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 07:47:00

Dataetisk Råd: Sådan kan kunstig intelligens bruges i sundhedssektoren Tryk Her

Nr. 19 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 07:45:00

Europaministeren: 'Danmark ville stå et meget, meget skidt sted, hvis ikke vi var en del af EU' Tryk Her
Danmark har brug for et stærkt EU, siger europaminister Marie Bjerre (V), som i dag præsenterer, hvad der skal være fokus på under det danske EU-formandskab.
Nr. 18 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 07:42:27

Trykket stemning på aktiemarkedet: Pilen peger ned Tryk Her
Trykket stemning på aktiemarkedet: Pilen peger nedDet tegner til en torsdag med trykket stemning på...
Nr. 17 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 07:32:00

Hospital i Israel ramt af iranske missiler Tryk Her

Nr. 16 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 07:13:00

FN-rapport: Iran henrettede sidste år 975 personer Tryk Her

Nr. 15 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 07:03:00

Salget af alle typer boliger steg i maj Tryk Her

Nr. 14 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 06:58:39

Patienter var sendt i beskyttelsesrum før iransk angreb på hospital Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et hospital i det sydlige Israel er blevet ramt af et missil affyret fra Iran.

Der er tale om hospitalet Soroka, som ligger i byen Beersheba.

Det skriver det israelske medie Times of Israel.

Israels udenrigsministerium bekræfter i et opslag på det sociale medie X, at hospitalet er blevet angrebet.

Det iranske angreb var "bevidst", "kriminelt" og ramte et "civilt mål", tilføjer Israels viceudenrigsminister, Sharren Haskel, i et separat opslag.

- Dette er det primære hospital i hele Israels Negev-region.

- Bevidst. Kriminelt. Et civilt mål, skriver hun på X om angrebet.

Der har været missilangreb flere steder i Israel natten til torsdag.

Ifølge den israelske redningstjeneste Magen David Adom er mindst 47 personer såret på tværs af landet. Af dem er mindst tre personer i kritisk tilstand.

På hospitalet i Beersheba fortæller hospitalsdirektør Shlomi Kodesh, at der er sket omfattende materielle skader, men at alle patienter og personale var i beskyttelsesrum, da et missil ramte hospitalet.

- De adskillige sårede, som vi har, er lettere sårede - primært som følge af trykbølgen, siger Shlomi Kodesh til mediet Times of Israel.

Den amerikanske nonprofitorganisationen American Friends of Soroka Medical Center, som støtter forskning på hospitalet, beskriver på sin hjemmeside Soroka som et af Israels førende og største hospitaler.

Israel og Iran har natten igennem udført militære angreb mod hinanden.

Angrebene på Israel har ramt Tel Aviv, Ramat Gan og Holon.

De gensidige angreb mellem Iran og Israel har foreløbigt stået på i seks døgn og begyndte, da Israel natten til fredag i sidste uge indledte et stort angreb på Iran - ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

/ritzau/


Nr. 13 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 06:57:40

Havet er forurenet med langt flere kemikalier end man troede Tryk Her

Tryk for at læse mere

Stort set alle 123 vandområder langs de danske kyster er forurenede med flere miljøfarlige stoffer, end Miljøministeriet hidtil har fortalt.

Det skriver DR på baggrund af tal bag ministeriets udkast til en ny vurdering af kystvandenes tilstand. DR har fået aktindsigt i udkastet.

I de nuværende tilstandsvurderinger er 9 ud af 123 vandområder så forurenede med mindst fem miljøfarlige stoffer, at tilstanden er for dårlig for dyr og planter.

Hvis de nye grænsevurderinger indføres, vil tallet være 75 i stedet for 9.

Tallene bekymrer professor i miljøbiologi- og forurening ved Roskilde Universitet Henriette Selck, der også er seniorkonsulent i Tænketanken Hav.

- Der er stor risiko for, at den samlede forurening - den her cocktail af kemikalier - vil påvirke havet. Fordi når kemikalier er sammen, så kan de øge hinandens negative effekt, siger hun til DR.

Miljøfarlige stoffer er blandt andet tungmetaller og kemikalier såsom nikkel, arsen og PCB.

Målingerne af miljøfarlige stoffer i havet er i årevis primært blevet foretaget i muslinger, fisk og havbundsmateriale.

Ministeriet lægger dog ifølge DR nu op til at indføre nye grænseværdier for flere miljøfarlige stoffer i netop muslinger, fisk og havbund. Og det er derfor, at de danske kyster kommer til at fremstå langt mere forurenede end hidtil.

At havet er langt mere forurenet med kemikalier, end man troede, er "dybt alvorligt", lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke (S).

- Det viser jo, at vi i Danmark har et gigantisk problem med vores havmiljø, siger han til DR.

Indføres de nye grænseværdier, vil danske kystvande være forurenet med dobbelt så mange miljøfarlige stoffer, som ministeriets hidtidige tilstandsvurderinger har vist.

Ministeren kalder det ifølge DR kritisabelt, at der ikke før har været grænseværdier for en lang række miljøfarlige stoffer i muslinger, fisk og havbund. Det er vigtige målinger, som danner grundlag for, hvordan vandmiljøet forbedres, tilføjer han.

/ritzau/


Nr. 12 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 06:56:07

Forskere snyder kroppen til bedre immunitet med vaccine i forklædning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Før corona ramte verden, havde de færreste hørt om mRNA-vacciner. Men det lavede pandemien om på.

En af de store fordele ved mRNA-teknologien er, at man meget hurtigt kan opdatere vaccinerne uden at skulle udvikle en helt ny vaccine fra bunden.

Til gengæld aftager den beskyttende immunitet hurtigt.

Men det problem arbejder forskere fra Københavns Universitet på at løse.

Københavns Universitet skriver i en pressemeddelelse, at et hold forskere har fundet ud af at gøre teknologien mere effektiv.

Gruppen består af forskere fra Københavns Universitet og biotekvirksomheden AdaptVac, som udspringer af universitetet.

Til forskel fra traditionelle vacciner adskiller mRNA-vaccinen sig ved, at antigenet dannes inde i kroppen.

Vaccinen består af en lille bid genetisk kode. Det er dét, man kalder mRNA. Det er det, som kroppens immunsystem reagerer på.

Forskerne fra Københavns Universitet har nu kombineret to typer af genetiske koder i samme vaccine.

Den ene omsætter kroppen til et vaccine-antigen. Den anden koder for en viruslignende partikel.

Når de samler sig i cellerne, skaber de partikler, som ligner virus, men hvis overflade er tæt dekoreret af vaccine-antigenet.

For kroppen ligner antigenet derfor en rigtig virus. Det aktiverer immunsystemet.

- Ved at få mRNA-vaccinen til at producere viruslignende partikler, snyder vi mus' immunsystem til at tro, at det bliver udsat for en virusinfektion.

- Musenes immunsystem reagerer ved at give et kraftigt og langvarigt repons, som er det, vi ønsker, udtaler studiets førsteforfatter Cyrielle Fougeroux, der er seniorforsker i AdaptVac, i pressemeddelelsen.

Studiets sidsteforfatter Adam Sander kalder det en "væsentlig forbedring af den nuværende mRNA-teknologi, som vil have stor betydning for udviklingen af fremtidens vacciner".

Adam Sander er professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi. Han er også videnskabelig direktør hos virksomheden AdaptVac.

Det er stadig ikke klart, hvor meget den nye teknologi kan forlænge immunresponset hos mennesker.

Det kan formentlig blive klar til test på mennesker inden for de næste år.

Det sker, i forbindelse med forskernes konkrete arbejde med at udvikle en effektiv vaccine mod Nipahvirus.

Det er en zoonose, som smitter fra dyr, primært flagermus og svin, til mennesker. Nipahvirus er på Verdenssundhedsorganisationens liste over potentielle fremtidige pandemier.

/ritzau/


Nr. 11 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 06:45:15

Danskere advares om orkan med kurs mod Mexico Tryk Her

Tryk for at læse mere

Udenrigsministeriet har torsdag opdateret sin rejsevejledning til Mexico, så danskere nu opfordres til at være ekstra forsigtige, uanset hvor i landet de færdes.

Hele Mexico er i rejsevejledningen således i den gule kategori.

- Orkanen Erick forventes at ramme Mexicos sydlige Stillehavskyst, især delstaterne Oaxaca og Guerrero, i aften eller i morgen tidlig torsdag den 19. juni lokal tid, lyder det.

Danskere, som opholder sig i Mexico, opfordres til at holde sig opdateret via medier, lokale myndigheder og deres hotel og rejsebureau.

- Følg altid de lokale myndigheders anvisninger. Kontakt dine pårørende, så de ved, om du er i god behold.

Orkanen Erick nåede onsdag til Mexicos Stillehavskyst. Det skete, efter at den var blevet opjusteret til en kategori-3-orkan, oplyste USA's Nationale Orkancenter (NHC) ifølge nyhedsbureauet AFP. Skalaen går fra et til fem.

NHC advarer om, at der i forbindelse med orkanen er risiko for dødelige oversvømmelser.

Erick ventes at bringe potentielt ødelæggende vinde og livstruende stormfloder til dele af det sydlige Mexico sent onsdag og i løbet af torsdag lokal tid, lyder det.

Der er også blevet meldt om risiko for mudderskred.

Der har fra meteorologer i Mexico lydt advarsler om voldsom regn, der vil ramme delstaterne Oaxaca og Guerrero. Myndigheder i landet har desuden sagt, at der også ventes voldsom regn i Chiapas.

Landets præsident, Claudia Sheinbaum, har opfordret indbyggere til at holde sig indenfor. Personer, der bor i lavtliggende områder eller i nærheden af floder, bør desuden søge mod beskyttelsesrum, siger hun.

Inden orkanen går i land, ventes den at tage til i styrke.

Ifølge AFP er der i nogle butikker blevet sat brædder for vinduerne. Turistvirksomheder har desuden taget deres både op på land.

/ritzau/


Nr. 10 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 06:40:00

Nu starter retssagen om drab på 13-årig pige: 'Det ryster et lokalsamfund’ Tryk Her
Borgerne i Hjallerup håber, at retssagen kan give familien til den 13-årige pige fred.
Nr. 9 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 06:30:00

Investorer lægger pres på DSV-formand Tryk Her
Investorer lægger pres på DSV-formandEn skarp kritik af DSV-topchef Jens Lunds ledelsesstil har fået...
Nr. 8 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 06:15:29

USA vil igen give visum til udenlandske studerende Tryk Her
USA vil igen give visum til udenlandske studerendeUdenrigsministeriet i USA genoptager behandlingen...
Nr. 7 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 06:08:00

Tjekkisk politi knalder falsk tandlæge: Havde læst instruktioner på nettet Tryk Her

Nr. 6 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 06:01:00

Se kortet: Så mange miljøfarlige stoffer er havet nær dig forurenet med Tryk Her
Se antallet af miljøfarlige stoffer som tungmetaller og kemikalier, der står til at overskride grænseværdier i dit vandområde.
Nr. 5 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 06:00:04

Tidligere jurymedlem tror på dansk restaurant som verdens bedste Tryk Her

Tryk for at læse mere

Michelinstjernerne blev uddelt mandag aften.

Men det er ikke slut med at give priser og titler til de bedste restauranter.

I Torino i Italien bliver det torsdag aften klokken 20 klart, hvilke restauranter der får plads på listen World's 50 Best Restaurants.

Bent Christensen, der er tidligere jurymedlem, mener, at en dansk restaurant kan gå hele vejen.

Det gælder den eksperimentelle restaurant Alchemist i København, der lige nu indtager en ottendeplads på listen.

- Den rykker op. Jeg kan ikke forestille mig andet. Der er ikke andre restauranter i verden, der kan det, Alchemist kan, siger Bent Christensen.

- Alchemist leverer ikke bare madidéer og forståelser, der er unikke. Den leverer en sanseoplevelse ud over det sædvanlige. Jeg kan ikke se, at de ikke stemmer den ind på en førsteplads, tilføjer han.

Juryen består af over 1000 medlemmer, som er udvalgt på baggrund af deres kendskab til den internationale madscene.

En tredjedel af dem er kokke og restauratører, mens de andre to tredjedele udgøres af henholdsvis madskribenter og berejste gastronomer.

Ifølge det tidligere jurymedlem Bent Christensen ser det sort ud for de danske chancer i år - med undtagelse af Alchemist.

- Konkurrencen er kanonstor især fra den asiatiske side. Der er også kommet mange spillere fra Afrika og Latinamerika.

- Vi har mange restauranter i Danmark, der er fantastisk gode, men de skal ikke bare være gode, de skal tiltrække "foodies" fra hele verden. De skal kunne byde på noget andet, siger Bent Christensen.

Og det er en skam, mener han. En placering på listen kan nemlig føre flere besøg fra turister med sig.

- Listen betyder ikke det store herhjemme, medmindre man har førstepladsen. Men personer, der skal rejse til Danmark, kan finde på at slå op i den for at finde ud af, hvilke restauranter de skal besøge.

Sidste år løb den spanske restaurant Disfrutar, der er placeret i Barcelona, med titlen som verdens nummer et.

Men den placering besættes af en anden i år. I 2022 blev der nemlig indført en regel, der gør, at tidligere vindere ikke kan optræde på listen igen.

I 2022 lå den danske restaurant Geranium på førstepladsen. Og året forinden var det Noma i København, der blev kåret som verdens bedste restaurant for femte gang.

Men med regelændringen optages de i stedet på listens "hall of fame".

/ritzau/


Nr. 4 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 06:00:03

Rekordmange hushandler i Odense og Aarhus i maj Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er slet ikke usædvanligt, at antallet af bolighandler stiger i takt med temperaturen i forårsmånederne, men boligmarkedet var ekstraordinært varmt i maj måned.

Tal fra boligportalen Boligsiden viser, at der blev solgt 9238 boliger i hele landet i løbet af måneden, hvor af de 5507.

Det er 4,8 procent flere end i april, når man korrigerer for sæson, og visse steder ligger salget af huse højere, end det nogensinde har gjort på en enkelt måned.

Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit, konstaterer i hvert fald, at der aldrig tidligere har været så mange huse i Odense og Aarhus, der har skiftet ejere.

- Begge byer oser af storbycharme, og samtidig er priserne lidt lavere end i København. Derfor har mange unge familier stadig mulighed for at være med, hvis de er villige til at gå på kompromis med andre forhold i deres privatøkonomi, siger hun.

Lise Nytoft Bergmann mener, at dansk økonomi lige nu byder på noget nær perfekte forudsætninger for et levende og aktivt boligmarked.

- Arbejdsmarkedet er stærkt for tiden, og renterne er lave. Godt nok er de lange renter ikke faldet meget, men det er de korte, og renterne er også faldet på det, vi kalder efterfinansieringen, og som dækker alt ud over 80 procent af ejendomsværdien.

- Og så spiller det selvfølgelig også ind, at inflationen er faldet, samtidig med at lønningerne stiger, siger hun.

De mange handler har været medvirkende til at hive boligpriserne opad. Men Nordea-økonomen mener dog ikke, at prisernes himmelflugt vil fortsætte på samme måde fremover.

- På lang sigt kan boligpriserne altså ikke stige mere end udviklingen i den disponible indkomst. Så vi skal forvente, at priserne går lidt ned i gear. Men når det så er sagt, har vi svært ved at se, hvad der for alvor skulle stikke en pind i hjulet på boligmarkedet, siger hun.

Også antallet af handler med ejerlejligheder og sommerhuse steg i maj.

Tallene voksede med henholdsvis 8,3 procent og 2,5 procent, når man korrigerer for den normale udvikling i handelstallene fra april til maj.

/ritzau/


Nr. 3 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 06:00:00

Whistleblower: Corona-koncern har fået skattekroner, de ikke skulle have haft Tryk Her

Nr. 2 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 06:00:00

Havet er forurenet med langt flere kemikalier, end Miljøministeriet har fortalt Tryk Her
Ministeriet har i årevis ikke medregnet målinger af de fleste miljøfarlige stoffer i muslinger, fisk og havbund.
Nr. 1 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 19. Juni, 2025 05:40:00

Israels militær sender hasteadvarsel til indbyggere i to iranske byer Tryk Her


Vent...