Tryk på emnerne nedenunder eller scroll ned til sidste nye artikler. Det er bedre end facebook.
👀 23
Browser: Other
DB fylder 4.58 Mb.
Opdater⟳
Arbejderen.dk
Børsen finans
Børsen investor
Børsen ledelse
Børsen økonomi
Børsen virksomheder
DR Indland
DR nyheder
DR Penge
DR Politik
DR Udland
frihedsbrevet.dk
K_artikler
K_nyheder
Nielsen's nyheder
👀 23
DB fylder 4.58 Mb.
Opdater⟳
Arbejderen.dk
Børsen finans
Børsen investor
Børsen ledelse
Børsen økonomi
Børsen virksomheder
DR Indland
DR nyheder
DR Penge
DR Politik
DR Udland
frihedsbrevet.dk
K_artikler
K_nyheder
Nielsen's nyheder
Lørdag 14. December 2024 22:57
Nr. 1000 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 22:36:00
Nødstedt mand ved Skagen er død Tryk Her
Nr. 999 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 22:35:43
Fransk ø-territorie blev ramt af uventet voldsom tyfon Tryk Her
Tryk for at læse mere
Mayotte er blevet ramt af den værste cyklon i næsten et århundrede tidligt lørdag.
Det meddeler franske myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Stormen beskadigede regeringsbygninger, hospitalet og midlertidige boliger, oplyser den franske premierminister Francois Bayrou til den fremmødte presse lørdag.
- Alle forstår, at det var en cyklon, som var uventet voldsom, lyder det fra premierministeren.
Øen er et fransk oversøisk territorie, som ligger mellem Madagaskar og Mozambique.
Mayotte ligger næsten 8000 kilometer fra Paris, og er betydeligt fattigere end resten af Frankrig.
Ifølge franske medier er mindst fire døde i stormen. Men ifølge den franske indenrigsminister er det ikke muligt at komme med et officielt tal endnu.
Forud for stormen havde myndighederne udsendt varsler og bedt befolkningen om at blive indendørs.
/ritzau/
Nr. 998 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 21:52:12
Kvinde sigtet for dobbeltdrab i den norske by Ski Tryk Her
Tryk for at læse mere
To personer er lørdag eftermiddag fundet døde i den norske by Ski. Norsk politi antager, at de er blevet dræbt.
Det skriver NRK lørdag aften.
Politiet oplyser, at en person er blevet anholdt og sigtet for drab på de to personer.
Ifølge NRK's oplysninger er den sigtede en kvinde.
Politiet oplyser, at de involverede, som alle er over 18 år, kendte hinanden. Et motiv for drabene er dog ikke kommet frem.
Det vides heller ikke, hvordan drabene er sket.
Politiet fik lørdag eftermiddag lidt før klokken 17.30 anmeldelsen om hændelsen i Ski, som ligger omkring 25 kilometer fra Oslo.
Anmeldelsen kom fra en person, der var på gerningsstedet. Politiet vil dog ikke sige, om anmelderen er den sigtede kvinde.
Kort tid efter at politiet kom frem til Ski, blev der anholdt en person, siger indsatsleder Arve Hermansen til NRK.
- Vi får hurtigt fat i en gerningsperson - helt udramatisk - som vi knytter til hændelsen, siger han.
Politiet siger til NRK, at der på nuværende tidspunkt ikke vil blive oplyst nærmere om den sigtede.
Lørdag aften er politiet fortsat massivt til stede i Ski. Det siger indsatslederen Arve Hermansen til det norske nyhedsbureau NTB.
- Der er et stort politiopbud nu. Vi er ved at gennemføre en rundspørge, hvor vi går fra hus til hus og taler med folk. Samtidig er der kriminaltekniske undersøgelser i gang, siger han.
Han afviser at svare på, om der er blevet fundet et gerningsvåben.
Fra kommunen Nordre Follo, hvor Ski ligger, lyder det, at man er chokeret over drabene.
Det siger Knut Tønnes Steenersen, kommunens viceborgmester.
- Det er med stor sorg og chok, at vi har modtaget nyheden om dobbeltdrab i Ski her i aften. Ski og Nordre Follo er normalt et trygt sted at bo og arbejde. Vi er sikre på, at politiet nu vil håndtere det på en god måde, siger han.
Han tilføjer, at kommunen har rakt ud til politiet for at tilbyde sin hjælp i sagen.
/ritzau/
Nr. 997 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 21:50:00
'Det er en katastrofe': Georgiere spillede fodbold i gaden for at stoppe ny præsident Tryk Her
Han er ikke uddannet nok til at være præsident, siger demonstrant om tidligere fodboldspiller, der snart bliver præsident i Georgien.
Nr. 996 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 20:57:00
30-årig død efter redningsaktion ved Skagen Tryk Her
Nr. 995 DR Politik Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 20:19:00
Et dramatisk årsmøde endte med en storsmilende Dragsted og flere medlemmer på vej ud af Enhedslisten Tryk Her
Fraktion Rødt Venstre er blevet stemplet som partiskadelig.
Nr. 994 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 20:02:32
Rusland trækker styrker tilbage i Syrien efter Assads fald Tryk Her
Tryk for at læse mere
I kølvandet på Assads fald i Syrien er hans tætte allierede Rusland begyndt at trække styrker tilbage fra flere positioner i landet.
Det oplyser flere syriske embedsfolk.
Russiske soldater trækkes tilbage fra frontlinjer i det nordlige Syrien samt fra et bjergområde i den vestlige del af landet, siger embedsfolkene.
Samtidig har man på satellitbilleder kunnet se to store fragtfly stå klar på den russiske luftbase Hmeimim.
Flyene ser på billederne ud til at skulle lastes.
Mindst ét fragtfly forlod Hmeimim lørdag, oplyser en syrisk sikkerhedsvagt, der arbejder uden for luftbasen.
Kilderne understreger, at Rusland for nuværende ikke ser ud til at ville forlade sine to vigtigste baser i landet, hvoraf Hmeimim er den ene.
Den anden er flådebasen i Tartus ved Middelhavskysten.
En kilde fra det syriske militær siger, at russerne er gået i gang med at fragte militærgrej tilbage til Rusland.
Samtidig er nogle af de personer, der stod i spidsen for hæren under Bashar al-Assads styre, også på vej til Rusland, siger kilden.
Assad har mistet magten i Syrien efter mere end 20 år som præsident. Han overtog fra sin far, som var præsident i omtrent 30 år.
Rusland har været en vigtig allieret for Assad-regiment. Ikke mindst under borgerkrigen, som brød ud for over ti år siden.
En ny side blev skrevet i krigens historie, da det for nylig lykkedes oprørere at indtage hovedstaden Damaskus og smide Assad på porten.
Nu er det uvist, hvad der skal ske med de russiske baser i landet. De har særlig betydning for Rusland på grund af deres placering i Mellemøsten.
Fra Rusland har det lydt, at man er i kontakt med det nye styre i Syrien om baserne.
Det russiske forsvarsministerium har dog ikke ønsket at kommentere de nye oplysninger.
Efter oprørernes indtog i Damaskus var der meldinger om, at Rusland havde hjulpet Assad og hans familie med at komme ud af landet. Siden er det blevet bekræftet fra russisk side, at han opholder sig i landet.
/ritzau/Reuters
Nr. 993 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 20:00:00
Planteskoler afviser dødsdom: ”Stueplanten er kommet for at blive” Tryk Her
Tryk for at læse mere
Louise McLaughlin er i færd med at tælle.
”35 styk,” konstaterer hun. Det er antallet af stueplanter, hun bor med i sin lejlighed i Nordvest i København. Hun er 35 år og filmfotograf.
Blandt favoritterne er en hawaiiblomst og en flamingoblomst, som Louise McLaughlin har fået i gave. Og så er hun generelt glad for duftgeranium.
”Det giver mig en følelse af et fællesskab i mit lille hjem at gå og vande dem og passe på dem og give dem lidt kærlighed. Og så giver de mig lidt kærlighed tilbage,” siger hun og tilføjer:
”Vi siger også lige godmorgen til hinanden.”
Potteplanters storhedstid er ellers forbi, hvis man skal tro Søren Ryge, som tidligere på året i en klumme i denne avis hævdede, at unge menneskers vindueskarme efterhånden er blottet for grønt.
Men er stueplanter virkelig passé? Kristeligt Dagblad har ringet til planteskoler på tværs af landet for at gøre status.
Det grønne er in”Efterspørgslen har klart været stigende de seneste fem år,” lyder det Esbjerg Planteskole i Vestjylland, hvor Lars Nielsen er indehaver.
”Der er meget interesse, selv fra de helt unge, altså 16-18-årige, der bor hjemme endnu, og selvfølgelig også dem, der er flyttet hjemmefra. Vi køber hver uge mange indendørs planter, og det er i hvert fald meget de unge mennesker, der kommer efter dem.”
Samme konklusion når Erling Birk Jensen, der er medindehaver af Nylund Planteskole i Ry i Østjylland.
”Det er nok inden for de seneste to-tre år, at det har udviklet sig,” siger han om en stigende interesse for stueplanter blandt den yngre målgruppe.
Og i Bagsværd nordvest for København får Aldershvile Planteskole også besøg af den unge generation.
”Det er jo trendy at have alle mulige stueplanter, så jeg tænker, vi har fået et yngre publikum. Vi har drenge helt ned til 12-årsalderen, der kommer fra skolen og går og kigger på planter. Det synes jeg ikke, vi har set før,” siger stedets ejer, Pernille Friis Larsen.
Genkender hun slet ikke et fald i stueplanternes popularitet?
”Nej, det grønne er in. Men det kan også betyde noget, hvor vi er henne i landet,” siger hun.
TikTok-planterMen vurderingen rundt om på landets planteskoler er den samme: Stueplanter blandt unge er på mode.
Sådan lyder det fra Nørreballe på Lolland, hvor Steens Planteskole holder til, fra Balles Planteskole i Ølstykke i det nordsjællandske og fra Havero Planteskole midt på Østerbro i København.
På en linje fra Nordjylland konstaterer daglig leder af Brønderslev Planteskole Nygårdsminde, Inge Løgtholt:
”Jeg tror, at stueplanten er kommet for at blive.”
Den uofficielle rundspørge byder endda på enslydende bud, når det gælder, hvilke plantearter der er på mode.
”De ved, hvad de vil have. De vil have TikTok-planter,” siger Dorte Blumensaadt, som er ansat i Steens Planteskole i Nørreballe med henvisning til det sociale medie.
Særligt populær er den tropiske ”monstera”-plante, også omtalt som ”bloggerplanten”, der fremhæves af alle de planteskoler, Kristeligt Dagblad har talt med.
Generelt hitter det grønne, såsom planter fra slægten filodendron, violinfigen, fingerblad (kendt som kærlighedstræ) og arter fra kaktusfamilien.
”Det helt traditionelle, altså sådan nogle med nogle blomster i, det gider unge mennesker ikke,” siger Erling Birk Jensen fra Ry.
”De vil have stueplanter med specielle former og tegninger på bladene og så over i sukkulenttypen, altså nogle, der er nemme at passe.”
Der tegner sig også endnu et mønster, som flere planteskoler har lagt mærke til: Det er de såkaldte mormorplanter, der er tilbage. Monstera, violinfigen og paletblad for eksempel.
”Det er sjovt, at der er stueplanter, som gentrender,” siger Peter Friis Iversen, medindehaver af Havero Planteskole på Østerbro.
Søren Ryge slog i sin klumme et slag for væddeløberen, en plante fra aspargesfamilien, som ikke kræver ret meget lys. Men væddeløberen er allerede en af topsælgerne, fortæller Peter Friis Iversen.
”Det er jo en klassisk plante, man havde i alle 1980’er-hjem, men de er på vej ind igen. Også fordi folk er blevet bekendt med, at stueplanter renser luften. Så er der nogle planter, der er bedre til at omdanne co2 til ilt end andre, og der stikker væddeløberen helt af.”
Og her når vi til den tredje tendens, som flere nævner: Planternes positive effekt på indeklimaet.
”De unge er meget opmærksomme på, at de skal have stueplanter, der renser luften, og lige så snart du har en plante med nogle store bladflader, så er den med til det,” siger Dorte Blumensaadt fra Lolland.
Stikprøven blandt et udsnit af planteskoler viser, at stueplanten stadig er populær – også blandt de unge. Men trenden er ved at skifte, forklarer Peter Friis Larsen fra Havero på Østerbro.
”Bloggerplanterne er måske lidt på vej ud. Vi har dem stadig i butikken, men nu er det mere småbladede planter og hængeplanter, der trender.”
Peter Friis Larsen anbefaler for eksempel måneskin, slørasparges eller en venusbregne, hvis man er på udkig efter det nyeste nye.
Nr. 992 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 20:00:00
Forskere skal undersøge håbets kraft for personer med alvorlig sygdom Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Kære Erik, hvor er du henne? Er livet stadig livet værd?" stod der i beskeden.
Og Erik Lyhne svarede: "Livet er stadig livet værd."
Men hvorfor er det egentlig det, når Erik Lyhne hver dag mister mere muskelkraft, indtil han på et tidspunkt vil dø af sin sygdom?
Forskere vil nu undersøge "håb og handlekraft i voksenlivet med alvorlig sygdom", som et nyt forskningsprojekt hedder.
Vibeke Graven, seniorforsker ved REHPA – Videncenter for Rehabilitering og Palliation, leder projektet og siger:
"Når man får alvorlig sygdom, kan det føre til håbløshed og manglende lyst til at handle. Det ved vi allerede fra forskningen. Noget tyder tilsvarende på, at når man har et håbefuldt perspektiv på livet, så har man en øget handlekraft. Nu skal vi undersøge håbets betydning for handlekraften."
Projektets fokus er på patienter over 50 år, der lever med kræft, erhvervet hjerneskade eller Parkinsons sygdom, samt deres pårørende.
Antropolog Merete Tonnesen er post.doc. i forskningsprojektet og tilknyttet Region Midtjyllands forsknings- og konsulenthus Defactum.
Hun skrev ph.d. om "mål og håb" i rehabilitering af patienter med Parkinson og udførte feltarbejde på en rehabiliteringsinstitution, hvor hun lod sig indlægge.
Egentlig ville hun undersøge, hvorfor det er svært at sætte og opnå mål i rehabiliteringsarbejdet. Men et andet ord trængte sig på, når hun hver aften læste sine noter, mens hun sad på værelset.
"Der stod begrebet håb i forskellige afskygninger, og jeg spurgte mig selv: Hvor er håb i litteraturen om rehabilitering, på uddannelserne, i mine egne oplæg? Og så jeg gik ud i felten uden nogen teoretisk viden og spurgte de personer, jeg var indlagt med: Hvad er jeres håb? Hvordan forstår I ordet håb?".
Håb er et "komplekst" begreb, fandt hun.
Nogle havde konkrete håb: "Jeg håber, at jeg fortsat kan komme ned på gulvet, så jeg kan lege med kommende børnebørn" for eksempel.
Andre havde et såkaldt altruistisk håb: "Jeg har ingen forventning om, at en eventuel ny medicin kan nå at hjælpe mig, men jeg håber, at den kan hjælpe andre i fremtiden."
"Håb er også noget, man kan finde i andre, der klarer sig på trods, eller en fagperson, som siger: 'Du klarer dig godt'," siger Merete Tonnesen.
Formålet med rehabilitering er "at muliggøre et liv med mestring og livskvalitet", står der i den seneste hvidbog om emnet fra 2022. Her er også fem anbefalinger, og i den første står faktisk ordet "håb":
"Den enkelte persons behov, håb, ressourcer og hele livssituation skal danne afsæt for al aktivitet i rehabilitering," lyder anbefalingen.
Men, siger Merete Tonnesen: "Så ringer fagfolk til mig og spørger: 'Hvordan gør man det?'".
Og hun må svare: "Vi ved faktisk ikke, hvordan man arbejder med håb."
Hun fortsætter:
"Mange gør det, men usynligt eller underforstået. Vi vil gerne undersøge, hvordan man eksplicit kan gøre det. Vi regner med at få bedre greb om: Hvad er håbets kraft? Og hvordan kan den kraft bruges helt konkret i mødet med patient og pårørende på en rehabiliteringsinstitution?" siger hun.
I 2050 vil 10 procent af befolkningen være over 80 år, pointerer Vibeke Graven:
"Flere og flere vil leve og blive ældre med alvorlig sygdom, så det er vigtigt at have fokus på den her målgruppe."
Hensigten er at udarbejde et materiale, der skal gøre en håbsorienteret tilgang til en fast del af rehabiliteringsindsatsen. Det kan være i form af samtaleguides, øvelser eller fortællinger om håb, der inspirerer til håb – og sådan en har Vibeke Graven selv.
Noget at håbe påGennem sin forskning på hospice mødte hun en kvinde, som var døende af lungesygdommen kol. Det vidste kvinden godt, selvom hun sjældent talte om det.
En dag sagde den syge:
"Jeg glæder mig sådan til at komme hjem og så frø til valmuer, som jeg plejer at gøre mellem mine roser, for det er så smukt, når roser og valmuer blomstrer sammen."
Uden for stuen, da Vibeke Graven havde forladt kvinden, sagde en sygeplejerske:
"Men det er jo et falsk håb, for hun kommer aldrig mere hjem."
Håb og håbløshed vil altid gå hånd i hånd ved alvorlig sygdom, siger Vibeke Graven. Men:
"Pointen er, at den kvinde havde noget i sit liv, der hjalp hende med at bære håbet oppe. Det var en erindring om det skønne i livet, som stadig vil være der, når hun ikke var der mere."
Engang kunne als-patienten Erik Lyhne, 70 år, "alt": Han er musiker, cand.phil., var seminarielærer i over 40 år og både lastvognschauffør og havnearbejder, da han var ung.
Da præsten skrev sin sms til ham i det tidlige efterår, var musklerne så svage, at han kun akkurat kunne styre sin kørestol ved hjælp af et joystick.
I december er også muskelkraften i fingrene væk.
"Det går ned ad bakke hver dag, men vi tager stadig hver dag med højt humør og glæde," skriver han ved hjælp af øjnene i en sms til Kristeligt Dagblads journalist.
I telefonen siger han om sin forståelse af "håb":
"Der er ingen håb om bedring her, og selvfølgelig er der nedtur, mærkeligt hvis der ikke var."
Men håbet eksisterer i den betydning af forventning og lyst, som Merete Tonnesen fandt på sit feltarbejde.
Hver aften, når Erik Lyhne lægger sig til at sove, glæder han sig til næste dag. Til sin hustrus fødselsdag, til at blive passet af sin søn på fredag, til jul og nytår. Han glæder sig over den ven, der kom med mad i sidste uge, og kort- og badmintongutterne, der ugen før arrangerede en minijulefrokost hos ham.
Og over hans barnebarn på otte år, som på norsk har skrevet i et brev til julemanden:
"Kjøre juleniser. Jeg ønsker meg at bestefaren min blir frisk. Jeg vet at dei engklig er umulig, men jeg ønsker meg det alikavel."
Nr. 991 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 20:00:00
Ældre par trives, når de lever hver for sig Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men det gør alle ikke.
I Storbritannien bor 4 procent af kærestepar over 60 år hver for sig, og det er mest sandsynligt, at nye kærester i den aldersgruppe har hver sin adresse.
Og noget tyder på, at det kan være lige så sundt at bo hver for sig som at flytte sammen, når man er over 60 år og har fundet en ny partner.
I et studie med data fra næsten 100.000 personer konkluderer forskere fra to britiske universiteter, at forskellen på ældres mentale velvære er marginal, når man sammenligner dem, der er gift og samboende, og dem, som bor hver for sig.
”Det er på tide, at vi ser og anerkender styrken af ofte usynlige, intime bånd mellem folk uden for husholdningen, når det gælder om at opretholde ældres trivsel,” siger Yang Hu, som er professor i sociologi på Lancaster Universitet og medforfatter på studiet, i en pressemeddelelse.
Den type af parforhold har faktisk en betegnelse, på engelsk couples living apart eller bare ”cola”, som fænomenet, der også har været beskrevet i Kristeligt Dagblad, kaldes.
Forskerne fra Storbritannien har også forsøgt at finde en forklaring på, hvorfor ældre par vælger at bo hver for sig.
Deltagerne i studiet fortæller selv, at fordelene er, at man undgår friktioner og de ”intense daglige interaktioner”. Med andre ord undgår man mange uenigheder om praktik, for eksempel når det gælder rengøring.
Forskernes fund er interessant, lyder det fra Tine Rostgaard. Hun er professor på Roskilde Universitet og forsker i alderdom. Ifølge hende er det med til at rykke ved en gængs forestilling om den gode alderdom.
”Vi har en tendens til at betragte ægteskabet som et pejlemærke for den gode trivsel blandt ældre, og vi tillægger det rigtig meget værdi at være gift, når vi kigger på mental sundhed. Men studiet og anden forskning antyder, at det ikke er så sort-hvidt, som man ofte tror,” siger hun og tilføjer:
”Det gør det lidt vanskeligere for os forskere.”
Der findes nemlig ikke tal på, hvor mange cola-par over 60 år, der er i Danmark. Tal viser jævnligt, at flere bor for sig selv. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de er enlige, påpeger Tine Rostgaard.
I Storbritannien er cola-forholdet det mest almindelige valg for personer over 60 år, skriver de britiske forskere. Og mange danskere i samme aldersgruppe vil sandsynligvis også være tilbøjelige til vælge det frem for at rykke teltpælene op, vurderer den danske professor.
”Udviklingen mod cola-forholdet afspejler dels, at vi har bedre råd til at blive boende i egen bolig, hvis vi får en kæreste sent i livet. Og det afspejler nok også en individualisme, hvor man fortsat ønsker at have et sted, hvor man bare er sig selv. Det kan være to af årsagerne til, at nogle ældre ikke flytter sammen med deres nye kæreste,” siger Tine Rostgaard.
Nr. 990 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 19:55:00
Pelle Dragsted og hovedbestyrelsens flertal blev de entydige sejrherrer. Men ét spørgsmål bliver først besvaret senere Tryk Her
Tryk for at læse mere
Da røgen havde lagt sig, stod partileder Pelle Dragsted og hovedbestyrelsens flertal tilbage som entydige sejrherrer. Ikke alene havde de 318 delegerede stemt ledelsens forslag til en politisk udtalelse igennem uden at ændre så meget som et komma undervejs. Det endte også med grønt lys for samtlige fem forslag til vedtægtsændringer, herunder langt lempeligere muligheder for at ekskludere medlemmer for partiskadelig virksomhed.
Årsmødet var den foreløbige kulmination på flere måneders stridigheder om, hvordan partiet skulle forholde sig til Hamas' angreb på Israel den 7. oktober sidste år – om det skulle betragtes som et terrorangreb på civile eller et legitimt angreb på militære mål i Israel, som medlemmer af organisationen Rødt Venstre har argumenteret for.
Den organisation blev i udtalelsen kaldt partiskadelig, ligesom det blev slået fast, at Enhedslisten tager kraftigt afstand, både fra Israels terrorbombardementer og massedrab og fra massakrerne og gidseltagningerne af israelske civile den 7. oktober. Tilsvarende lagde man afstand til de organisationer, der deltog i planlægningen og udførslen af terrorangrebet, herunder Hamas, DFLP, PFLP med flere.
Lige siden det ordinære årsmøde i maj har der været debat og usikkerhed om, hvad Enhedslisten egentlig mente om sagen, og Pelle Dragsted blev konfronteret med, at nogle medlemmer af partiet forsvarede angrebet på Israel. Nu står det sort på hvidt, at der i partiet "ikke er plads til forsvar for krigsforbrydelser, eller for organisationer der deltager i dem."
Hvor det tidligere har krævet et flertal på fem sjettedele i hovedbestyrelsen at ekskludere et medlem, har man nu gjort det muligt med et flertal på blot to tredjedele.
Pelle Dragsted var ovenud lykkelig for udkommet af årsmødet, som og lagde ikke skjul på, at konflikten har været en stor belastning for ham og partiet.
Der er nu trukket en streg i sandet, og ingen af de oprørske medlemmer vil blive ekskluderet for, hvad de har sagt til og med årsmødet lørdag. Men fra søndag er det en anden sag.
Nu vil hovedbestyrelsen med to tredjedeles flertal kunne ekskludere medlemmer, hvis de offentligt går imod partiets formål og politiske grundlag.
Det åbne spørgsmål er, hvad det i praksis kommer til at betyde. Et af de kritiske medlemmer fra Rødt Venstre, Sejer Folke fra Stevns, meddelte allerede lørdag, at han frivilligt forlader Enhedslisten. Andre medlemmer vil formentlig gøre det samme, mens andre vil holde lav profil.
Tilbage står imidlertid, at mellem en tredjedel og fjerdedel af de delegerede stemte imod partiledelsens anbefalinger ved de utallige afstemninger om forslag og ændringsforslag, som årsmødet behandlede. Med andre ord er der stadig et stort mindretal, som ikke er enig i ledelsens linje.
I den daglige politik på Christiansborg bliver det næppe et problem, også fordi kritikerne internt er splittede og ikke virker særlig velorganiserede. Foreløbig virker det ikke sandsynligt, at de eksempelvis skulle kunne samles om at danne et nyt parti.
Men selv om partiledelsen sejrede på årsmødet, står den stadig med spørgsmålet om, hvordan den i praksis vil forvalte muligheden for at smide oprørske medlemmer ud. Ikke mindst på venstrefløjen har eksklusion altid været et kildent emne. Tilbage i 1958 blev den daværende kommunistiske frontfigur Aksel Larsen ekskluderet af Danmarks Kommunistiske Parti, efter at han havde kritiseret Sovjetunionens invasion af Ungarn. Aksel Larsen dannede kort efter Socialistisk Folkeparti.
Danmarks Kommunistiske Parti fastholdt sin hårde praksis med at ekskludere medlemmer, der afveg fra partilinjen, men da man i 1989 dannede Enhedslisten med Venstresocialisterne og Socialistisk Arbejderparti, var det afgørende, at der skulle være "højt til loftet og langt til døren", som Enhedslisten har fastholdt indtil i dag.
Formelt siger Pelle Dragsted stadig det samme, og han forestiller sig ikke, at man nu får en masse eksklusionssager. Han pointerer, at man ikke skal kunne ekskluderes for at være uenig om EU eller Nato, men kun hvis man går på kompromis, når det gælder menneskerettigheder, ligeværd og demokrati.
Politisk har Enhedslisten chancen for at komme ind i mere smult vande forud for kommunalvalget næste år, hvor et af de store mål er at erobre overborgmesterposten i København. Det var blevet noget vanskeligere, hvis partiledelsen havde tabt afstemningerne i Hafnia-Hallen i Valby.
En del af kritikken mod den fra Rødt Venstre har været, at den generelt er blevet for højreorienteret, og Pelle Dragsted er blevet kritiseret for at have talt om, at Enhedslisten en dag måske skulle kunne gå med i en regering. Efter årsmødet bekræftede han dog, at det fortsat er et mål for Enhedslisten, hvis muligheden og de rette betingelser for det skulle opstå. Mulighederne for det er i hvert fald ikke blevet ringere efter årsmødet.
Nr. 989 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 19:55:00
Brasiliens tidligere forsvarsminister anholdt Tryk Her
Nr. 988 DR Penge Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 19:47:00
Sidste års julegavehit ryger ned ad listen Tryk Her
Airfryeren forventes i år at få konkurrence fra andre køkkenmaskiner.
Nr. 987 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 19:38:23
Grundlægger af Mango-mærket er død efter fald fra klippe Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den ene af tøjkæden Mangos grundlæggere, 71-årige Isak Andic, er død i en ulykke nær Barcelona.
Det oplyser en polititalsperson ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Forretningsmanden faldt over 100 meter fra en klippe, da han var på vandretur med familie i Montserrat grotterne.
- Hans bortgang efterlader et stort tomrum, men vi er alle sammen på en måde hans arv og et bevis på hans bedrifter, siger Mangos administrerende direktør, Toni Ruiz, i en udtalelse.
Ifølge Ruiz skal mærket nu føres videre, som noget Isak Andic kan være stolt af.
Det britiske medie BBC citerer lokale medier for, at politiet blev tilkaldt til ulykken omkring klokken 13.00 lørdag eftermiddag.
Der blev både sendt en helikopter og en specialenhed til området.
Andics søn var til stede, da han faldt, lyder det.
Mango-kæden blev grundlagt i 1984, og den har ifølge BBC næsten 3000 butikker på tværs af 120 lande.
Ifølge det amerikanske medie Forbes havde Isak Andic en formue på omkring 31 milliarder kroner.
Isak Andic kommer oprindeligt fra Tyrkiet, men flyttede til Catalonien i det nordøstlige Spanien i 1960'erne sammen med sin familie.
Reuters skriver, at han blev set som værende en rival til Amancio Ortega, en anden spansk forretningsmand, som er ejer af Inditex. Inditex står blandt andet bag tøjmærket Zara.
/ritzau/
Nr. 986 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 19:04:00
Grundlægger af tøjkæden Mango død i bjergulykke Tryk Her
Nr. 985 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 19:02:00
Svinefarm op ad turist-attraktion på Vestkysten droppes efter hård kritik fra lokale Tryk Her
De to brødre bag har ikke søgt om miljøgodkendelse og gør det heller ikke.
Nr. 984 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 18:55:59
Fem personer skuddræbt nær nordfransk havneby Tryk Her
Tryk for at læse mere
Fem personer er lørdag blevet dræbt i området omkring den franske havneby Dunkerque.
Det oplyser fransk politi til nyhedsbureauet AFP.
En mand har meldt sig til politiet. Han siger, at han står bag alle fem drab.
Fire af drabene skete nær Dunkerque, mens det sidste skete i Wormhout omkring fem kilometer syd for byen, oplyser politiet.
Også den franske nyhedskanal BFMTV har beskrevet hændelsen med de fire drab nær Dunkerque. Mediet skriver, at de fire personer blev skudt.
To af dem var sikkerhedsvagter, mens de andre to var migranter, skriver flere franske medier.
Skudepisoden skal være sket i migrantlejren Loon-Plage. Her opholder der sig mange migranter, som forsøger at komme til Storbritannien.
Myndighederne i Frankrig har indledt en efterforskning af drabene, skriver AFP.
Det står ikke klart, hvad der nærmere er sket, eller hvilket motiv der ligger bag.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er den anholdte mand 22 år gammel. Der er ikke kommet flere oplysninger frem om ham, men politiet har fundet tre våben i hans bil, skriver nyhedsbureauet.
Dunkerque ligger i det nordvestlige Frankrig ved Den Engelske Kanal.
/ritzau/
Nr. 983 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 18:31:23
Glad Dragsted: EL-medlemmer har trukket klar streg i sandet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Politisk ordfører Pelle Dragsted er "utrolig glad" for resultatet af det ekstraordinære årsmøde i Enhedslisten.
Det siger han til pressen, efter medlemmerne blandt andet har stemt ja til at gøre det lettere at ekskludere medlemmer, der går imod partilinjen.
Han mener, at medlemmerne har "trukket en klar streg i sandet".
- De har sagt meget klart, at vi står entydigt og altid på menneskerettighedernes side og accepterer aldrig nogensinde vold eller terror rettet mod civile.
Men de nye eksklusionsmuligheder vil ikke have tilbagevirkende kraft.
- Det er en trukket streg i sandet, som betyder, at der er ikke er nogen, der vil blive vist døren for ting, de har sagt i går eller i forgårs eller på dagens møde.
- Til gengæld skal der heller ikke herske nogen tvivl om at fra i dag, hvis man ønsker at forblive en del af vores dejlige demokratiske fællesskab, så skal man respektere de beslutninger, vi har truffet i fællesskab, siger Dragsted.
Før skulle der er et flertal på fem sjettedele af hovedbestyrelsen til for at ekskludere. Frem over er det et flertal på to tredjedele, der kan ekskludere medlemmer, der "modarbejder Enhedslistens formål og politiske grundlag". Hovedbestyrelsen består af 25 medlemmer.
Omkring en fjerdedel af de 308 delegerede stemte imod hovedbestyrelsens forslag om at gøre det lettere at ekskludere medlemmer.
Pelle Dragsted mener dog, at der er tale om en "meget, meget klar opbakning" til hovedbestyrelsen.
- I Enhedslisten bliver vi nok aldrig sådan et parti, hvor alle går i takt, siger han.
Det ekstraordinære årsmøde var indkaldt af et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse efter længere tids uro i kølvandet på Hamas-angrebet 7. oktober 2023 på Israel.
Fraktionen Rødt Venstre, der ifølge en talsmand består af 100 til 200 nuværende og tidligere Enhedslisten-medlemmer, mener, at det er problematisk at kalde angrebet - hvor knap syv ud af ti dræbte var civile - for en terroraktion.
For selv om fraktionen tager afstand fra drab på civile, har palæstinenserne ret til at gøre oprør mod besætterne, lyder det.
Toppen i partiet mener, at det sår tvivl om, hvorvidt Enhedslisten tager afstand fra terror.
Tidligere lørdag blev en politisk udtalelse også vedtaget, hvor det lyder, at "Rødt Venstre agerer som en partiskadelig fraktion".
Pelle Dragsted vil dog ikke opfordre Rødt Venstre-medlemmer til at melde sig ud af Enhedslisten.
- Nej, jeg håber, at så mange som mulig bliver i vores parti.
- Men det er klart, at det kræver også, at man respekterer de demokratiske beslutninger, som vores medlemmer i dag har truffet. Det er ikke for sjovt, at vi har holdt et ekstraordinært årsmøde. Det har været en svær beslutning, det har været en svær tid, og nu skal vi videre.
Talsperson for Rødt Venstre Sejer Folke har dog allerede meddelt, at han nu vil melde sig ud af Enhedslisten. Han siger, at han har kendskab til "et par stykker" fra Rødt Venstre, der vil gøre det samme.
/ritzau/
Nr. 982 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 17:53:51
EL-medlemmer stemmer ja til at kunne ekskludere nemmere Tryk Her
Tryk for at læse mere
For første gang siden Enhedslistens dannelse i 1989 har medlemmerne ændret partiets vedtægter om eksklusion.
Et flertal har lørdag på et ekstraordinært landsmøde stemt for en vedtægtsændring, der gør det nemmere for partiets hovedbestyrelse at ekskludere medlemmer. Det sker efter intern uenighed om angreb på Israel.
Før skulle der er et flertal på fem sjettedele til. Frem over er det et flertal på to tredjedele, der kan ekskludere medlemmer, der "modarbejder Enhedslistens formål og politiske grundlag". Hovedbestyrelsen består af 25 medlemmer.
216 ud af 308 delegerede ved årsmødet i Hafnia-Hallen i København stemte for vedtægtsændringen. 90 stemte imod, mens 2 stemte blankt.
Trods vedtægtsændringen vil der fortsat være mulighed for at anke en beslutning om eksklusion til Enhedslistens årsmøde, der med simpelt flertal kan omgøre beslutningen.
Det ekstraordinære årsmøde var indkaldt af et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse efter længere tids uro i kølvandet på Hamas-angrebet 7. oktober 2023 på Israel.
Fraktionen Rødt Venstre, der ifølge en talsmand består af 100 til 200 nuværende og tidligere Enhedslisten-medlemmer, mener, at det er problematisk at kalde angrebet - hvor knap syv ud af ti dræbte var civile - for en terroraktion.
For selv om fraktionen tager afstand fra drab på civile, har palæstinenserne ret til at gøre oprør mod besætterne, lyder det.
Toppen i partiet mener, at det sår tvivl om, hvorvidt Enhedslisten tager afstand fra terror.
Tidligere under det ekstraordinære årsmøde lørdag blev en ny politisk udtalelse vedtaget.
224 af 310 delegerede stemte ja til udtalelsen, der blandt andet stempler fraktionen Rødt Venstre som "partiskadelig".
I udtalelsen, der var foreslået af et flertal i hovedbestyrelsen, lyder det blandt andet også, at "man ikke kan være medlem" af partiet, hvis "man forsvarer målrettet terror eller krigsforbrydelser mod civile eller organisationer, der har deltaget i krigsforbrydelser mod civile".
Udtalelsen konkluderer også, at Hamas-angrebet 7. oktober på Israel var et "terrorangreb".
/ritzau/
Nr. 981 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 17:30:00
Politiet undersøger omstændigheder ved toårigs død Tryk Her
Nr. 980 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 17:23:39
Zelenskyj melder om kampe med stort antal nordkoreanere i Kursk Tryk Her
Tryk for at læse mere
Rusland er i stor stil begyndt at bruge nordkoreanske soldater i kampe mod ukrainske styrker.
Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lørdag i sin daglige tale til ukrainerne.
- Vi har foreløbige oplysninger om, at russerne er begyndt at bruge nordkoreanske soldater i deres angreb - i et betydeligt antal, siger den ukrainske præsident.
Han siger videre, at nordkoreanerne er i kamp i den russiske region Kursk.
Ukrainske styrker gik i sommer ind i Rusland og fik kontrol over blandt andet Kursk.
Siden har Rusland sendt mange soldater til området for at presse ukrainerne tilbage. Herunder ifølge oplysninger fra USA 10.000 nordkoreanere, som siden ankomsten har modtaget træning.
Zelenskyj siger lørdag, at Ukraine har oplysninger, der tyder på, at de nordkoreanske styrker også vil blive sat ind andre steder end Kursk.
Han anklager samtidig Rusland og præsident Putin for at eskalere krigen ved at sende nordkoreanere til fronten.
- Moskva har trukket en anden stat ind i den her krig. Hvis det ikke er en eskalation, hvad er så den eskalation, som så mange har talt om?
- Det er Putin, som arbejder for at forlænge krigen. Det er ham, der skubber enhver mulighed for fred væk, siger Zelenskyj.
Han tilføjer, at Rusland vil fortsætte med at eskalere konflikten, hvis ikke det internationale samfund griber ind.
Fra russisk side er Ukraine omvendt blevet anklaget for at eskalere krigen ved at angribe mål i Rusland med langtrækkende missiler.
Det gjorde Ukraine for første gang i november med amerikanske missiler. Det skete efter tilladelse fra USA's præsident Biden, som ellers længe havde afvist den mulighed.
Senest har USA's kommende præsident, Donald Trump, kritiseret den beslutning.
Ifølge ham er det med til at eskalere krigen. Biden skulle aldrig have givet Ukraine tilladelsen, mener han.
/ritzau/
Nr. 979 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 17:19:00
Verdens største isbjerg er sluppet fri af roterende vandsøjle og på vej mod nord Tryk Her
Nr. 978 DR Politik Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 16:57:00
Talsperson for 'partiskadelig' fraktion melder sig ud af Enhedslisten Tryk Her
Sejer Folke åbner for, at der skal startes et nyt venstrefløjsparti.
Nr. 977 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 16:56:16
Politi undersøger to-årigt barns død Tryk Her
Tryk for at læse mere
Syd- og Sønderjyllands Politi undersøger omstændighederne ved et to-årigt barns død lørdag.
Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
- Vi har indledt en undersøgelse af dødsfaldet for at få afklaret de nærmere omstændigheder, siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi i pressemeddelelsen.
Det to-årige barn blev indlagt på et sygehus i Esbjerg natten til lørdag. Barnet blev siden overført til Odense Universitetshospital.
Her døde den to-årige lørdag omkring klokken 16.
Barnets pårørende er underrettet.
Ifølge politiet er man lørdag til stede på en adresse i Varde Kommune, ligesom man har foretaget afhøringer i relation til sagen.
Det fremgår ikke nærmere, hvad man undersøger i relation til sagen. Det fremgår heller ikke, om politiet har anholdt nogen.
Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer, lyder det i pressemeddelelsen.
/ritzau/
Nr. 976 DR Politik Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 16:43:00
EL-medlemmer i vedtaget udtalelse: Fraktion er partiskadelig Tryk Her
Fraktionen Rødt Venstre er partiskadelig, lyder det i politisk udtalelse vedtaget på Enhedslisten-årsmøde.
Nr. 975 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 16:33:00
Mindst fem migranter døde i forlis ved Kreta Tryk Her
Nr. 974 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 16:16:00
Amnesty: Anholdte demonstranter i Georgien udsat for særdeles brutal adfærd Tryk Her
Nr. 973 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 16:12:00
Klimakosttilskud til køer vækker bekymring: Vi kender ikke langtidseffekterne Tryk Her
Mens flere organisationer er kritiske over kemiske klimakrav i kostalden, lægger kvæglandmand hånden på kogepladen og glæder sig over nyt klimapulver.
Nr. 972 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 15:38:44
Amnesty: Mindst 300 georgiske demonstranter udsat for overgreb Tryk Her
Tryk for at læse mere
Amnesty International har indsamlet vidnesbyrd fra mennesker i Georgien, der under demonstrationer angiveligt er blevet udsat for brutal adfærd fra myndighedernes side.
Det oplyser Amnesty International i en pressemeddelelse.
Organisationen oplyser, at 460 mennesker er blevet anholdt, og 300 af dem har rapporteret om voldelige overgreb siden den 29. november 2024. I flere tilfælde er der angiveligt tale om tortur.
Ifølge rapporten er flere end 80 af de anholdte blevet indlagt på hospitaler med blandt andet skader i ansigtet, knoglebrud og slag mod hovedet, som har ført til hjernerystelse.
Derudover beskrives der, at georgiske specialstyrker har brugt vandkanoner blandet med kemikalier imod fredelige demonstranter, som blandt andet har givet dem forbrændinger.
Rapporten indeholder også vidnesbyrd fra journalister.
Over 50 journalister er blevet såret i demonstrationerne, har fået deres udstyr ødelagt af politiet eller er på anden måde blevet forhindrede i at udføre deres arbejde.
- Det var tydeligt, at de angreb mig, fordi jeg er journalist. Jeg har dækket krige og revolutionen, men aldrig har jeg følt mig mere truet. Jeg frygter for mig selv og min familie. Jeg ser mig over skulderen, for jeg følger mig overvåget, siger Davit Tsagareli, som er journalist for det georgiske medie Radio Liberty.
Tsagareli blev ifølge Amnesty angrebet af georgiske specialstyrker, imens han en live fra en demonstration.
Amnesty anklager det georgiske politi for at danne cirkler om demonstranter og slå dem med knytnæver og politistave og sparke dem.
Angiveligt har politiet også udøvet vold mod demonstranter, imens demonstranterne har været enten ude af stand til at forsvare sig eller bevidstløse.
- Det her er ikke enkeltstående eller spontane handlinger begået af enkelte politibetjente. Det er velorganiseret straf af demonstranter, som bliver udført af hundredvis af betjente, siger Lazara Maglakelidze, en 20-årig demonstrant som blev anholdt den 2. december 2024.
- Jeg hørte dem råbe, at det sjove begynder nu, imens de førte os hen til en varevogn, tilføjer han.
Det lille land i Kaukasus har oplevet stor uro, siden regeringspartiet, Georgiens Drøm, erklærede valgsejr med 54 procent af stemmerne i slutningen af oktober.
Efterfølgende har valget været omdiskuteret, og flere har nægtet at anerkende resultatet - herunder landets nuværende præsident.
/ritzau/
Nr. 971 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 15:22:00
Tilbage under bruseren: Badegæster vasker sig ikke godt nok Tryk Her
Svømmehallen i Gigantium i Aalborg har særligt fokus på, at gæsterne vasker sig grundigt.
Nr. 970 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 15:14:00
Person fundet i havet ud for Skagen og fløjet på sygehuset Tryk Her
Nr. 969 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 15:11:27
Redningsaktion i gang efter dødelig ulykke med migrantbåd nær Kreta Tryk Her
Tryk for at læse mere
Mindst fem migranter har lørdag mistet livet, efter at en båd sank ud for Kreta.
Det oplyser den græske kystvagt, skriver nyhedsbureauet AFP.
Imens savnes 40 personer fortsat, mens 39 overlevende er blevet reddet.
Båden sank lidt over 22 kilometer sydvest for øen Kreta, rapporterer det græske medie ERT News, der melder om de 40 savnede.
En stor redningsaktion med fly og fartøjer er i gang i havet syd for øen Gavdos, som ligger syd for Kreta.
Båden kæntrede kort efter midnat, oplyser kystvagten.
Den første døde blev fundet lørdag morgen.
Ifølge lokale medier blev en anden bragt på hospitalet på Kreta med helikopter. Her blev personen indlagt på intensivafdelingen.
Lørdag eftermiddag siger kystvagten til AFP, at antallet af migranter, som er fundet døde, er steget til fem.
Nyhedsbureauet dpa skriver, at der i løbet af få timer var fire forskellige redningsoperationer i græsk farvand natten til lørdag.
Omkring 200 migranter blev samlet set reddet ifølge kystvagten.
Grækenland har oplevet en stigning på 25 procent i antallet af migranter, der ankommer.
På Rhodos og i den sydøstlige del af Det Ægæiske Hav har der ifølge det græske migrationsministerium været en stigning på 30 procent. Det Ægæiske Hav er farvandet mellem Grækenland og Tyrkiet.
Foruden Tyrkiet stævner mange af migranterne også ud fra Libyen i det nordlige Afrika.
Ofte er bådene overfyldte og i dårlig forfatning.
Adskillige lignende bådulykker med migranter har fundet sted de seneste uger.
Sent i november mistede otte migranter, herunder seks mindreårige, livet. Det skete nord for øen Samos på en rute, som hyppigt anvendes af menneskesmuglere.
Ifølge FN's flygtningeorganisation, UNHCR, er der i løbet af i år ankommet knap 51.000 migranter med båd til Grækenland.
I 2023 var tallet knap 42.000, og i årene før var tallet endnu lavere.
Der er dog stadig et stykke vej fra den migrantstrøm, som Grækenland oplevede i 2015. Her ankom mere end 850.000 mennesker med båd til landet.
/ritzau/
Nr. 968 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 14:59:56
Person fundet i havet og fløjet til sygehuset Tryk Her
Tryk for at læse mere
En person er lørdag eftermiddag blevet fundet i havet ud for Skagen af Forsvarets redningshelikopter og bragt til Aalborg Sygehus, oplyser vagthavende ved Forsvarets Operationscenter til Ritzau.
Vagthavende oplyser ikke personens tilstand, men henviser til politiet.
Det har endnu ikke været muligt at komme i kontakt med vagtchefen hos Nordjyllands Politi.
På Facebook skriver Skagen redningsstation, at der er tale om en mand, og at han blev fundet livløs efter et par timers søgen.
Myndighederne modtog en anmeldelse lørdag klokken 13.25 om, at en vinterbader muligvis var i nød ved Skagen.
Der blev sendt både i vandet fra redningsstationen i Skagen, og fra Flyvestation Aalborg blev en Forsvarets helikoptere sendt i luften.
Og det var netop helikopteren, som fik øje på den nødstedte person. Det skete klokken 14.28, oplyser den vagthavende ved Forsvarets Operationscenter.
Fra helikopteren blev en redder derefter firet ned for at bjærge den nødstedte, og efter tre minutter var den pågældende om bord i helikopteren og på vej til Aalborg Sygehus.
/ritzau/
Nr. 967 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 14:32:16
Shahs konfiskerede ejendomme ligger på de dyreste adresser Tryk Her
Tryk for at læse mere
Flere boliger på nogle af de dyreste adresser i London er blandt de 25 ejendomme, som Retten i Glostrup har konfiskeret fra den bedrageridømte britiske finansmand Sanjay Shah og hans selskaber.
En række af ejendommen ligger i det mest eksklusive dele af den britiske hovedstad og når målt i danske kroner værdier på tocifrede millionbeløb.
Højest er vurderingen for en ejendom i det eksklusive Marylebone-område. Det var her den fiktive detektiv Sherlock Holmes residerede på den fiktive adresse Baker Street 221 B.
Men Shahs ejendom i nærheden er ikke fiktiv omend værdien for de fleste mennesker nok hører hjemme i et drømmeunivers. Ifølge boligportalen The Move Market har den 237 kvadratmeter store ejendom en værdi i omegnen af hele 43 millioner kroner.
Torsdag i denne uge blev Sanjay idømt 12 års fængsel i den hidtil største svindelsag herhjemme, og samtidig valgte retten at konfiskere mere end syv milliarder kroner hos Sanjay Shah.
Pengene stammer fra hans svindel med udbytteskat, hvor der fra statskassen forsvandt over ni milliarder kroner i perioden fra 2012-2015 som følge af Sanjay Shahs finansielle manøvrer.
Som led i at fremskaffe det for den almindelige eksorbitant høje beløb har retten konfiskeret værdier hos en række selskaber og hos Sanjay Shah selv, herunder de pågældende ejendomme.
Under sagen indrømmede Shah for de fleste ejendommes vedkommende, at de var købt for de penge, som han fik udbetalt fra skattevæsnet. Selv mente han, at han udnyttede et hul i loven og ikke var kriminel. Retten i Glostrup mener noget andet.
I andre tilfælde er ejendommene købt inden gerningsperioden, men fordi Sanjay Shah efter rettens opfattelse har brugt sit udbytte til at indfri lån i ejendommene, så bliver de også konfiskeret.
Konfiskationen rammer ikke kun Sanjay Shah selv. Flere af hans familiemedlemmer bliver også ramt.
Mest direkte går det ud over hustruen, Usha Shah. Hun ejer en ejendom nogle få hundrede meter fra det engelske nationalstadion i London-bydelen Wembley, som er anskaffet for penge, der stammer fra mandens bedrageri.
Ifølge The Move Market er værdien i omegnen af to en halv million kroner. Ushah Shah får desuden konfiskeret i omegnen af 1,1 million kroner i friværdien af naboejendommen, som hun ejer i fællesskab med sin mand.
Også Sanjay Shahs mor og søster rammes af konfiskationen. Under sagen er det blevet oplyst, at de har livslang brugsret til en ejendom i Marylebone-området. Ejendommen har ifølge The Move Market en værdi svarende til 18 millioner kroner.
Med rettens konfiskation skal ejerskabet af ejendommen overgå fra Shah til den danske stat, og det kan få betydning for brugsretten. Retten i Glostrup skriver imidlertid i dommens præmisser, at det spørgsmål vil skulle afgøres efter engelsk ret, men at det ikke har nogen betydning for, hvorvidt der kan ske konfiskation.
Syv af de i sagen konfiskerede ejendomme er lejligheder, som er ejet af forskellige selskaber. Fem af lejlighederne ligger i hjertet af London tæt ved Leicester Square og har en værdi af mere end otte millioner kroner stykket.
Ud over ejendommene er der i sagen konfiskeret indestående hos Shahs selskaber. Det beløb er langt højere end værdien af ejendommene og nærmer sig sammenlagt to milliarder kroner.
Endelig er der i selskaberne konfiskeret millioner af aktier i de tyske investeringsbanker Dero og Varengold.
Dommen over Sanjay Shah er anket til Østre Landsret, og hverken fængselsstraffen eller afgørelsen om konfiskation er derfor endelig. Det er endnu uvist, hvornår landsretten skal behandle sagen.
/ritzau/
Nr. 966 DR Politik Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 14:22:00
Hun mistede selvtilliden og erklærede sig færdig i politik - men nu stiller minister alligevel op til valg Tryk Her
Christina Egelund havde lagt sin politiske karriere i graven, men så ringede Lars Løkke Rasmussen.
Nr. 965 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 14:11:23
Brasiliens tidligere forsvarsminister er blevet anholdt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den tidligere forsvarsminister i Brasilien, Walter Braga Netto, er lørdag blevet anholdt.
Det skriver flere medier herunder Reuters og CNN Brasil, der har fået oplysningerne bekræftet af det brasilianske politi.
Ifølge CNN Brasil kommer anholdelsen som en del af politiets undersøgelser, hvor de anklager den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro for at planlægge et kup i landet.
Foruden præsidenten mener politiet også, at flere tidligere ministre og seniorrådgivere stod bag.
Jair Bolsonaro tabte i 2022 præsidentvalget til venstrefløjskandidaten Luiz Inácio Lula da Silva.
Få dage efter at Lula var blevet indsat som ny præsident 1. januar 2023, stormede Bolsonaros tilhængere landets parlament og højesteret.
Det er det, politiet har efterforsket som et kupforsøg, skrev Reuters i slutningen af november.
Et af de beviser, politiet bygger sin anklage på, er et møde, som Bolsonaro holdt i december 2022 med lederne af henholdsvis hæren, flyvevåbnet og flåden i Brasilien.
Her præsenterede Bolsonaro de tre militærchefer for konkrete planer for statskuppet og bad dem om at tage del i det.
Lederne af hæren og flyvevåbnet afviste at tage del i det, mens den daværende øverste chef for flåden, den nu pensionerede admiral Almir Garnier, var klar til at støtte planerne.
Derudover mener det brasilianske politi også, at Jair Bolsonaro havde kendskab til konkrete planer om et attentat på den nuværende præsident Luiz Inácio Lula da Silva.
Politiet mener, at Walter Braga Netto ligeledes skulle have spillet en central rolle i kupforsøget.
Den tidligere forsvarsminister har dog afvist alle former for involvering i sagen.
Det skriver Reuters.
Som tidligere forsvarsminister vil Braga Netto efter anholdelsen blive sat under hærens varetægt i Rio, oplyser politiet ifølge mediet.
/ritzau/
Nr. 964 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 13:51:00
Myndigheder i Gaza melder om knap 45.000 dræbte siden krigens begyndelse Tryk Her
Nr. 963 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 13:03:00
Satellitbilleder viser russisk militærudstyr på vej væk fra Syrien Tryk Her
Ruslands tilstedeværelse i Syrien er vigtig, hvis de vil være en stormagt, siger ekspert.
Nr. 962 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 13:00:03
Trods store aftaler må regeringen se langt efter flertal på toårsdag Tryk Her
Tryk for at læse mere
Søndag er det to år siden, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne dannede en flertalsregering hen over midten.
Flertal må regeringen dog spejde langt efter i dag, hvor meningsmålingerne viser opbakning fra omkring en tredjedel af vælgerne.
Ifølge politisk kommentator og tidligere forsvarsminister Hans Engell kan den dalende opbakning tillægges upopulære beslutninger i begyndelsen af regeringsperioden.
- Regeringen har gjort det modsatte af, hvad den var gået på valg på. Det gav en dårlig start, og den har regeringen haft meget svært ved at hale ind på.
Hans Engell nævner blandt andet afskaffelsen af store bededag, som årsag til at regeringen hurtigt tabte pusten.
Men også udtalelser fra daværende Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen har påvirket regeringens troværdighed.
- Vi skal ikke glemme, at det var en valgkamp, hvor man fra de blå partier ville have Mette Frederiksen i en rigsretssag. Og så endte Venstre med at gå i en regering, hvor hun blev statsminister.
- Jeg tror, at det er blevet oplevet som, at det var en regering, der fra start var præget af løftebrud, siger Hans Engell.
I en måling foretaget af Voxmeter svarer 17,2 procent af de adspurgte, at de ønsker, at den nuværende regering skal fortsætte efter valget.
Målingen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1007 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.
Vælgerne er som sådan ikke modstandere af en midterregering, idet 45 procent af respondenterne foretrækker en regeringen over midten.
Men regeringen har ifølge Hans Engell fået en hård medfart på grund af et for højt tempo.
- Regeringen har været rigtig dårlig til at holde spotlightet på de reformer, den har gennemført. Der har været så meget tempo på, at dagen efter, at en reform blev præsenteret, var den fuldstændig glemt igen.
- Politik består ofte af at gentage sig selv, og det har regeringen ikke været god til.
Hans Engell roser dog regeringen for at have undgået store konflikter i det offentlige, som det er set i tidligere midterregeringer.
Lidt stridighed kom dog i denne uge, da Socialdemokratiet udrullede en stor annonce om pension. Et emne, regeringspartierne er lodret uenige i.
Men det er nærmere et tegn på, at regeringen skal samle stemmer end konflikt, siger Jacob Bruun, som var særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, da Løkke var statsminister.
- En del af forklaringen på regeringens tilbagegang er, at der er en oplevelse af, at de politiske forskelle blandt regeringspartierne er blevet visket væk.
- Men forskellene findes, og der er pensionsdebatten lige nu det bedste eksempel på at illustrere, at selv om partierne er i regering med hinanden, så er der forskel på, hvad de mener, og hvordan de prioriterer, siger Bruun, der nu er indehaver af Bruun Advisory.
Hans Engell ser især Socialdemokratiets annonce som en charmeoffensiv over for de vælgere, der før har støttet partiets pensionspolitik.
- Det handler om, at Socialdemokratiet havde et elendigt EU-valg og står til at få et dårlig kommunalvalg næste år.
- Socialdemokraterne er før blevet valgt på Arne-pensionen, og nu vil de gerne vinde på folkepensionen. De føler, at de har fundet en vindersag, og det er så spørgsmålet, om de har det, siger han.
Hverken Bruun eller Engell tror på, at der venter et folketingsvalg næste år.
Men 2025 kan godt blive et udfordrende år for regeringen, spår Hans Engell.
- Regeringsgrundlaget er stort set udtømt, så det bliver et implementeringsår. Problemet er, at der er ikke mange vælgere i at implementere, siger han.
Der skal senest være valg til Folketinget i efteråret 2026.
/ritzau/
Nr. 961 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 12:52:00
Holland dropper national skønhedskonkurrence: Verden forandrer sig Tryk Her
Nr. 960 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 12:42:00
Nu skal halvdelen af Movias busser på Sjælland køre på strøm Tryk Her
Nr. 959 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 12:29:12
Pelle Dragsted ser frem til opgør med fraktion til fordel for reel politik Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er en skæbnestund for Enhedslisten, som lørdag er samlet til det første ekstraordinære årsmøde i partiets historie, hvilket sker for at få styr på intern uenighed om, hvorvidt angrebet mod Israel 7. oktober 2023 var terror.
Politisk ordfører Pelle Dragsted ser frem til at tage fat på reel politik fremfor intern ballade, som partiet lørdag er samlet for at håndtere.
- Jeg ser ufatteligt meget frem til, at vi efter det her årsmøde sammen kan komme i offensiven, hvor vi er bedst og har det bedst.
- Vi har et vigtigt kommunal- og regionalvalg i horisonten og vigtige overenskomstforhandlinger i foråret samt en regering, som det kun kan gå for langsomt med at få skiftet ud, siger han i sin tale som politisk ordfører.
Fordi sagen har fyldt alt for Enhedslisten, har partiet svært ved at komme i offensiven politisk set.
Et flertal i hovedbestyrelsen vil gøre det nemmere at ekskludere medlemmer, der fortsat sår tvivl om partilinjen efter angrebet mod Israel 7. oktober 2023, hvor over 1200 blev dræbt.
En fraktion i Enhedslisten kaldet Rødt Venstre mener, at det er problematisk at kalde angrebet - hvor knap syv ud af ti dræbte var civile - for en terroraktion.
For selv om fraktionen tager afstand fra drab på civile, har palæstinenserne ret til at gøre oprør mod besætterne, lyder det.
Toppen i partiet mener, at det sår tvivl om, hvorvidt Enhedslisten tager afstand fra terror, og ønsker derfor en bedre mulighed for at ekskludere medlemmer.
Et flertal i hovedbestyrelsen foreslår, at der fremover skal to tredjedele flertal til, og at ekskluderede medlemmer har ret til at få prøvet deres sag ved årsmødet, hvor de almindelige medlemmer kan omgøre beslutningen.
Som udgangspunkt skal ingen ekskluderes, har det lydt op til årsmødet. Men det kan komme på tale, har det lydt i en lækket mail til Ekstra Bladet.
Medlemmer af Rødt Venstre har taget entydigt afstand fra terror. Uenigheden bunder i støtten til organisationen Demokratisk Front for Befrielse af Palæstina, DFLP, der ifølge Human Rights Watch deltog i angrebet mod Israel.
DFLP består af flere dele, herunder en humanitær og en militær gren.
Rødt Venstre støtter den humanitære del, som laver hjælpearbejde på Vestbredden, og mener, at det er hovedløst at stoppe samarbejdet med den marxistisk-leninistiske organisation, der blev stiftet i 1968.
Det var den militære gren af DFLP, som deltog i massakren mod Israel, hvor der ifølge FN også fandt adskillige tilfælde af seksuel vold og misbrug sted.
Toppen og et forventeligt flertal i partiet mener dog, at man skal tage afstand fra det hele.
Det gælder også premierminister Benjamin Netanyahu fra Israel samt palæstinensiske Hamas, som var den primære drivkraft bag angrebet.
- Vi fordømmer imperialistiske angrebskrige uanset landet, derfor forsvarer vi undertryktes folks ret til at forsvare sig selv.
- Vi tager afstand fra enhver form for terror, uanset om den udføres af Netanyahu, Hamas eller DFLP, siger Pelle Dragsted fra talerstolen.
/ritzau/
Nr. 958 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 12:22:47
Trump foreslår at skyde droner over New Jersey ned Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den kommende præsident Donald Trump kastede sig fredag lokal tid ind i debatten om de mystiske droner, der i de seneste dage ifølge øjenvidne har floreret på New Jerseys nattehimmel.
Allerede torsdag havde de amerikanske myndigheder ellers meldt ud, at der ikke er nogen beviser for, at de rapporterede drone-observationer "udgør en national sikkerhed eller offentlig sikkerhedstrussel" for USA.
- Det ser ud til, at mange af de rapporterede observationer faktisk er bemandede fly, der opererer lovligt. Der er ingen rapporterede eller bekræftede droneobservationer i noget begrænset luftrum, skrev FBI og det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed, DHS, i en fælles pressemeddelelse.
Men i et opslag på sit sociale medie Truth Social, foreslår Trump at skyde dronerne ned.
- Mystiske drone-observationer over hele landet. Kan dette virkelig ske uden vores regerings viden. Det tror jeg ikke! Fortæl det til offentligheden, og gør det nu. Ellers skyd dem ned!!!, skriver han på mediet.
Tidligere på dagen havde John Kirby, som er talsmand for Det Hvide Hus' nationale sikkerhedsråd, overfor Fox News understreget, at de ikke har "nok konklusioner" til at skyde nogle af dronerne ned. Her kaldte han desuden situationen for "frustrerede" for både de amerikanske borgere og myndighederne.
Det skriver Politico.
Flere amerikanske politikere har i de seneste dage kommenteret på de formodede droneobservationer.
Diskussionerne er gået på, hvor dronerne kommer fra, hvad der skal gøres ved dem, og hvorvidt man kan stole på myndighedernes oplysninger om, at de ikke er en trussel.
Det republikanske kongresmedlem Jeff Van Drew udtalte onsdag, at dronerne kommer fra et iransk "moderskib", som skulle ligge et sted ud for den amerikanske kyst.
Noget der hurtigt blev afvist af det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.
- Der er intet iransk skib ud for USA's kyst, og der er ikke noget såkaldt moderskib, der sender droner mod USA, sagde talsperson for ministeriet Sabrina Singh.
Fredag lagde New Jerseys demokratiske guvernør Phil Murphy et billede af et brev adresseret til Præsident Joe Biden på X.
I brevet opfordrer han Biden til at instruerer de nationale myndigheder i at arbejde sammen, "indtil de finder svaret på, hvad der ligger bag observationerne".
/ritzau/
Nr. 957 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 12:22:00
Risikerer 15 års fængsel for trusler mod forsikringsselskab - brugte samme ord som drabsmand Tryk Her
Nr. 956 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 12:11:00
Georgiens nye præsident hedder Mikheil Kavelashvili Tryk Her
Nr. 955 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 12:03:40
Georgien vælger hård kritiker af Vesten som ny præsident Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den tidligere fodboldspiller Mikheil Kavelashvili er lørdag blevet valgt som præsident i Georgien af et valgmandskollegium.
Kavelashvili er en hård kritiker af Vesten. I taler har han flere gange beskyldt vestlige efterretningstjenester for at forsøge at presse Georgien ud i krig med Rusland.
Han tilhører partiet Folkets Magt, som er en udbrydergruppe fra regeringspartiet Georgisk Drøm.
Den 53-årige politiker, der som fodboldspiller blandt andet nåede at spille i Manchester City, skal afløse Georgiens nuværende EU-venlige præsident, Salome Zurabisjvili.
Hun har været landets præsident siden 2018.
Zurabisjvili mener ligesom den øvrige provestlige opposition, at der har været udbredt fusk ved et valg i oktober, som Georgisk Drøm vandt.
Lørdagens valg af præsident kan blive en yderligere kilde til politisk uro.
Zurabisjvili har nemlig sagt, at hun ikke vil anerkende afstemningen.
Ændringer i Georgiens forfatning har mindsket præsidentens indflydelse, og posten regnes i dag for hovedsageligt at være ceremoniel. Størstedelen af magten ligger i dag hos regeringslederen.
Tidligere blev landets præsident valgt via direkte valg.
Men denne gang er landets kommende præsident som noget nyt blevet udpeget af et kollegium bestående af 300 politikere.
Her stemte 224 for Kavelashvili. Han var den eneste kandidat.
Det lille land i Kaukasus har oplevet stor uro, siden regeringspartiet, Georgiens Drøm, erklærede valgsejr med 54 procent af stemmerne i slutningen af oktober.
Efterfølgende har valget været omdiskuteret, og flere har nægtet at anerkende resultatet - herunder landets nuværende præsident.
Regeringspartiet er af oppositionen blevet anklaget for at trække Georgien i en mere autokratisk retning og tættere på nabolandet Rusland.
Her har blandt andre Kavelashvili spillet en rolle. Han var medforfatter til en lov om såkaldte udenlandske agenter.
Den minder meget om den russiske måde at slå ned på modstandere på og medførte store protester.
Loven betyder, at organisationer, som modtager mere end 20 procent af deres finansiering fra udlandet, skal registreres som organisationer under udenlandsk påvirkning.
Georgien besluttede for nylig at sætte en foreløbig stopper for landets forsøg på at komme ind i EU. Optagelsesprocessen blev stoppet indtil 2028.
/ritzau/Reuters
Nr. 954 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 12:00:00
Savlende mænd i laksko og nervøsitet: Sådan foregår mytiske salgsrunder i pensionsbranchen Tryk Her
Savlende mænd i laksko og nervøsitet: Sådan foregår mytiske salgsrunder i pensionsbranchenDer er nog...
Nr. 953 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 11:50:12
Arkæologer afkoder ældste kristne fund nord for Alperne Tryk Her
Tryk for at læse mere
Arkæologer i Frankfurt har brugt den nyeste form for computertomografi, som også kaldes CT-scanning, til at afkode 18 linjer tekst, som er indgraveret i et arkæologisk sølvfund fra mellem år 230 og år 260.
Ifølge arkæologerne er fundet det tidligste eksempel på rendyrket kristendom nord for Alperne.
Det er ifølge arkæologerne unikt, at der i teksten ikke er henvisninger til andre trosretninger såsom jødedommen eller hedenske elementer som eksempelvis dæmoner.
Alle andre kristne fund fra området er omkring 50 år yngre end amuletten.
Det oplyser Archæologisches Museum Frankfurt i en pressemeddelelse.
Amuletten blev fundet i en grav og har fået navnet sølvinskriptionen fra Frankfurt.
Fundet består af en sølvamulet, som indeholder en 3,5 centimeter bred sammenrullet tynd sølvfolie, hvorpå teksten står.
Det er arkæologen Markus Scholz fra Frankfurter Goethe Universitetet, der har afkodet de 18 linjer.
- Nogle gange tog det uger endda måneder, inden jeg fik den næste idé. Jeg inddrog fagfolk, som har ekspertise inden for teologihistorie, og sammen analyserede vi teksten skridt for skridt, siger han.
Ifølge forskeren er det usædvanligt, at teksten er udelukkende på latin og ikke indeholder elementer af græsk og hebraisk.
- Teksten er derudover meget avanceret skrevet. Forfatteren må have været en dygtig skribent, siger Markus Scholz.
I omkring 1775 år har budskabet været gemt væk i den skrøbelige sølvrulle, som blev fundet for seks år siden.
Ved hjælp af CT-scanningen var det muligt for arkæologerne at få indblik i, hvad der stod på rullen, uden at de behøvede at rulle den ud.
Man har tidligere fundet tegn på, at de tidligste kristne befolkningsgrupper boede i det område, der nu hedder Gallien, i det andet århundrede.
Gallien omfatter i dag Frankrig, dele af Belgien, Tyskland og Norditalien.
Men de første entydige beviser på kristen liv nord for Alperne er først fra det fjerde århundrede.
/ritzau/
Nr. 952 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 11:40:40
Sydkoreas præsident om rigsret: Jeg vil aldrig give op Tryk Her
Tryk for at læse mere
Sydkoreas præsident, Yoon Suk-yeol, nægter "at give op".
Det siger han ifølge BBC i en meddelelse, efter at landets parlament lørdag stemte for at stille ham for en rigsret på grund af den kortvarige militære undtagelsestilstand, han erklærede tidligere i december.
Yoon er nu suspenderet, indtil forfatningsdomstolen har fældet en endelig dom over ham.
- Jeg stopper midlertidigt min rejse, siger Yoon.
- Selv om jeg stopper for nu, så må den rejse mod fremtiden, som jeg har været på de sidste to og et halvt år, ikke stoppe. Jeg vil aldrig give op.
- Jeg vil tage jeres kritik, ros og støtte til mig og gøre mit bedste for landet indtil slutningen.
Netop kritik har der været en hel del af efter de kaotiske timer med undtagelsestilstand.
Sent om aftenen den 3. december gav Yoon i en tale, som var et chok for Sydkorea og resten af verdenen, militæret omfattende magtbeføjelser.
I talen beskyldte præsidenten oppositionen for at sympatisere med Nordkorea, og han varslede, at han ville "tilintetgøre foragtelige pro-nordkoreanske anti-statslige styrker".
Mens ansatte i parlamentet kæmpede for at holde hæren væk, lykkedes det parlamentsmedlemmer at holde en afstemning, hvor de stemte for at ophæve den militære undtagelsestilstand.
Der er stadig stor uvished om præsidentens motivation for at indføre undtagelsestilstand. Yoon har fået et udrejseforbud og efterforskes af landets myndigheder for blandt andet oprør.
Yoon har efter undtagelsestilstanden undskyldt, men han sagde så sent som torsdag, at han ville "kæmpe til det sidste".
Yoon er stadig på posten, men da han er suspenderet, er premierminister Han Duck-soo blevet fungerende præsident.
/ritzau/
Nr. 951 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 11:28:00
Frederik Harhoff var med til at definere, hvad der er et folkedrab. Og det er spiralsagen ikke Tryk Her
Frederik Harhoff kalder den danske stats ageren under spiralsagen for dybt beklagelig. Men folkedrab var det ikke.
Nr. 950 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 11:18:00
Sydkoreas præsident reagerer på rigsretssag: 'Jeg stopper midlertidigt min rejse' Tryk Her
Nr. 949 DR Politik Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 11:15:00
Enhedslisten holder ekstraordinært årsmøde Tryk Her
Følg med her i livebloggen.
Nr. 948 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 10:49:39
Milei får tildelt italiensk statsborgerskab under besøg i Rom Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den argentinske præsident, Javier Milei, er blevet tildelt italiensk statsborgerskab.
Det skriver det italienske nyhedsbureau Ansa.
Milei befinder sig i Rom for at deltage i en årlig politisk festival arrangeret af premierminister Giorgia Melonis parti, Italiens Brødre.
Også nyhedsbureauet Reuters har fået tildelingen af statsborgerskab bekræftet af en kilde, der kender til forløbet.
Det er Mileis italienske rødder, der har givet ham mulighed for at blive italiensk statsborger.
Nogle politikere og folk på sociale medier har reageret med vrede på nyheden. De mener, at tildelingen af statsborgerskab er uretfærdig, set i lyset af at det er svært for børn født af migranter i Italien at få statsborgerskab.
De italienske statsborgerskabslove er baseret på slægtskab. Det betyder, at selv fjerne efterkommere af italienere kan få italiensk pas, skriver Reuters.
Imens er det sværere for udlændinge født i Italien eller personer, der indvandrer, at få statsborgerskab.
Ultraliberale Milei og konservative Meloni har et godt forhold. De mødtes i Buenos Aires - Argentinas hovedstad - sidste måned.
Her gav Milei den italienske premierminister en lille figur af sig selv med en motorsav i hånden.
Motorsaven har Milei taget til sig som et symbol på de besparelser, han går stærkt ind for.
Milei blev sidste år valgt på løfter om bekæmpelse af inflation samt at få de offentlige udgifter ned i Argentina, som længe har kæmpet med økonomien. Han har ført en hård sparepolitik.
Den argentinske præsident har beskrevet sig selv som anarkokapitalist.
Anarkokapitalisme lægger stor vægt på individuel frihed, markedskræfter og har rod i både klassisk liberalisme og individualistisk anarkisme.
/ritzau/
Nr. 947 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 10:33:00
En person død og 39 migranter reddet efter bådulykke Tryk Her
Nr. 946 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 10:09:00
Mouawiya startede revolutionen i Syrien for 13 år siden. Nu håber han, andre får den barndom, han selv drømte om Tryk Her
Mouawiya Syasneh gjorde som 16-årig oprør mod Assad-regimet, der nu er faldet.
Nr. 945 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 10:00:00
Søren Ryge: I Hirtshals fandt jeg Anne Margrethe og mit livs største kagehistorie Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det begyndte med det sædvanlige. At jeg skulle holde foredrag en aften i nærheden af Hirtshals og som altid gik i køkkenet først for at prøvesmage kagen til kaffen. Der lå en hel flok nybagte kringler på bordet, og endeskiverne var skåret af, så man kunne se det forjættende indre, fyldet, remoncen, som der var rigeligt af. Jeg prøvesmagte fem stykker, og de var guddommelige. Til kaffen spiste jeg yderligere fem stykker, og da jeg skulle hjem, kom kringlens bager, Anne Margrethe, lokal post- og kogekone, og gav mig en hel kringle med hjem. Den blev spist til natmaden.
Det blev indledningen til mit livs eneste kagehistorie og -venskab, for selvfølgelig måtte jeg have opskriften, der var så kompliceret, at jeg kørte til Hirtshals igen og sad bagevagt i køkkenet, mens hun lavede sin kringle og snakkede i et væk. Senere lavede vi fjernsyn om det, og det blev også mit livs største tv-succes med over en million seere. Her kommer den:
3 spiseskeer sukker, 3 æg, 1 pakke gær og 330 gram margarine hældes i en skål med en kop lunkent vand. Margarinen skæres i stykker og smuldres, og skålen sættes et lunt sted. "Den skal arbejde", sagde Anne Margrethe. Efter en halv time bobler det i skålen, og 450 gram mel, købmandens billigste, hældes i, hvorpå hun bruger fingrene, nulrer og ælter med 45 års fornemmelse for dej. Piskeris eller røremaskine bruges aldrig, fingrene er bedre, og efter kort tid har hun en blød, elastisk klump dej, der sættes til hævning i mindst en time. Det gør ikke noget, hvis der stadig er små klumper margarine i spredt i dejen.
Imens fortæller hun, at hun bagte den første gang, da hun som 20-årig arbejdede på Strandlyst Hotel i Tornby. Det var en opskrift fra et reklamekort for Amo-mel, og hun brugte vand, fordi hotelpigen ikke kunne tåle mælk. Nu har hun fem børn og 12 børnebørn.
Dejklumpen er blevet dobbelt så stor og plumpes ud på køkkenbordet, hvorpå kagerullen kommer frem, og hun ruller og folder og ruller igen, hele tiden med ekstra drys mel, så det ikke klistrer. Efter få minutter er det blevet til et cirka 50 gange 70 centimeter stykke, højest 3 millimeter tykt, som skæres i fire stykker, 15 centimeter brede.
Guldet: SnasketOg derpå guldet, remoncen, snasket. Den er gjort klar i en gryde i god tid af 225 gram margarine, 225 gram sukker, kardemomme eller kanel. Men her kan man forædle ved at bruge smør og tilsætte andet godt som hakkede mandler, sukat, kandiseret appelsinskræl med mere. Den skal være afkølet, tyktflydende, inden den hældes på de fire stænger, og til sidst drysses der masser af rosiner på, også helt ud til enderne, for ellers er der ingen, der vil have endestykkerne. Så foldes stængerne omhyggeligt sammen, som når man pakker en julegave ind, løftes op på bradepanden, pensles med æg og sættes hen til brændeovnen til en halv times efterhævning.
Sådan så vi ud for 13 år siden i Anne Margrethes køkken, da hun viste mig, hvordan man laver den bedste kringle. Jeg har skjorten endnu. Foto: Foto: Peter Wath Svend Aage kommer hjem fra arbejde. Lige så venlig og gennemsolid som sin kone og har arbejdet på værftet i Hirtshals i 36 år. Vi drikker kaffe, han henter brænde, lukker for hønsene, sønnen kommer forbi, og de kører til byggemarkedet i Hirtshals.
Og Anne Margrethe drysser sukker og hakkede nødder over sine kringler og sætter dem i ovnen, der er på 225 grader og sættes ned til 200 lidt efter. "De skal have et ordentligt skrald først", siger hun. Hvorpå hun bliver i nærheden og rydder op, for de skal kun have 14-15-16 minutter, og hun kigger til ovnen hele tiden. "Ulykken kan ske på et minut", siger hun.
Kringlerne var perfekte, da de kom ud tre en halv time efter start. Vi prøvesmagte efter et kvarter, og jeg er Anne Margrethe Høegh, dengang 62, nu 75 år, evigt taknemmelig.
Bøvlet første gangeFor selvfølgelig har jeg bagt Anne Margrethes kringle siden, mange gange. Dog var der lidt bøvl de første gange, fordi jeg brugte smør i stedet for margarine, hvilket altså ikke dur. Da jeg spurgte Anne Margrethe om det, svarede hun lakonisk, at "smør er til rundstykker om søndagen". Jeg husker også at undlade rosiner på en af stængerne, fordi Cathrine ikke kan lide dem. Desuden forsøder jeg det hele med glasur til sidst, og det eneste negative, jeg kan sige om dem, er, at de altid bliver spist alt for hurtigt. Alle spiser to-tre-fire stykker, og jeg skal gemme en stang for også at have til i morgen.
Resten er dyb tilfredshed over at have medvirket til landsdækkende udbredelse af noget så banalt som den hjemmebagte kringle. Utallige kvinder og enkelte mænd har takket mig for det. Alle kalder det Søren Ryges kringle, men jeg husker hver gang at rette dem til Anne Margrethe kringle, den brave kvinde fra Asdal lidt uden for Hirtshals.
Nr. 944 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 10:00:00
Læser til havebrevkassen: Hvornår skal jeg klippe Hebe til? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Jeg har en flot stor Hebe. Men den fylder for meget. Hvornår kan/skal jeg klippe den til?
Venlig hilsen,
Edith
Kære Edith
Min erfaring med beskæring af Hebe er ikke stor, mest fordi de efter min opfattelse sjældent har behov for det. Men det kan jo ske, at de kommer lidt ud af form eller bliver for store som i dit tilfælde. Og så må man i gang med beskæresaksen.
Det rette tidspunkt for beskæring af Hebe vil være i sensommeren til det tidlige efterår. Her er blomstringen slut eller ved at aftage, tilvæksten meget lille, og den smule nye skud, der skulle komme efter en beskæring, kan nå at hærde inden vinteren og frosten sætter ind. Alternativt kan planten klippes i foråret, når risikoen for hård frost er overstået. Dette kan dog medføre en mindre blomstring.
Pas på med at klippe hele planten for meget tilbage på en gang. Hebe kan have en tendens til at have svært ved at skyde fra de grove og forveddede, (træagtige) grene, lidt som man ser det på blandt andet lavendel. Samtidig kan en for kraftig beskæring af hele planten betyde, at blomstringen vil udeblive en sæson. Hvis du kan nøjes med det, ville en udtynding af plantens tykkeste grene være det optimale.
De afklippede skud kan du med fordel bruge til stiklinger, så du kan lave nye små planter.
Mange hilsner,
Berit Rørbøl
Foto: Camilla Stephan
Nr. 943 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 09:08:47
Sydkoreas præsident stilles for rigsret efter undtagelsestilstand Tryk Her
Tryk for at læse mere
Sydkoreas præsident Yoon Suk-yeols fremtid ligger i hænderne på landets forfatningsdomstol, efter at han overraskende erklærede militær undtagelsestilstand i Sydkorea tidligere i december.
Med 204 stemmer ud af i alt 300 mulige har landets parlament således lørdag stemt for, at Yoon skal suspenderes fra sin post som præsident, og at der skal være en rigsretssag. Anklagen lyder på oprør.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Dermed mister Yoon sin magt, indtil landets forfatningsdomstol har taget endeligt stilling i sagen. Her skal seks ud af ni dommere stemme for, at han skal afsættes, hvis præsidenten skal fjernes endeligt fra posten.
Den sydkoreanske opposition kalder det "en sejr for folket", skriver nyhedsbureauet AFP.
Da resultatet blev meddelt, udbrød der jubel blandt oppositionsmedlemmer. Imens forlod medlemmer af regeringspartiet i stilhed parlamentssalen.
Det var 3. december, at Yoon indførte en kortvarig militær undtagelsestilstand i landet.
I kølvandet på de kaotiske timer under undtagelsestilstanden har sydkoreanske parlamentsmedlemmer diskuteret, om præsidenten skulle afsættes.
Særligt i regeringspartiet Folkets Magt (PPP) - Yoons parti - har der været uenighed.
Yoon trak ganske vist undtagelsestilstanden tilbage efter omtrent seks timer.
Men i nogle timer befandt landet sig i en forfatningsmæssig krise, som blev afværget ved, at parlamentsmedlemmer stemte for at ophæve undtagelsestilstanden.
Undervejs har der været afholdt demonstrationer, hvor folk har krævet Yoons afgang. Yoon har tidligere overlevet en rigsretsafstemning.
Stemmer den sydkoreanske forfatningsdomstol for at afsætte Yoon, skal der være præsidentvalg i løbet af 60 dage.
Premierminister Han Duck-soo er nu fungerende præsident.
Det krævede 200 stemmer for, at der skulle indledes en rigsretssag. 85 stemte imod, 3 afstod fra at stemme, og 8 stemmer blev erklæret ugyldige, skriver AFP.
/ritzau/
Nr. 942 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 09:04:00
Sydkoreas præsident skal stilles for en rigsret Tryk Her
Det sydkoreanske parlament stemmer for en rigsret mod præsidenten.
Nr. 941 DR Politik Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 09:02:00
35 år med interne kampe og slagsmål: 8 nedslag i Enhedslistens turbulente historie Tryk Her
Enhedslisten er igen havnet i en intern strid, der splitter partiet.
Nr. 940 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 09:00:00
Investoranalysen: Kursraketter i sigte – opkøbsbølgen ruller ind i 2025 Tryk Her
Investoranalysen: Kursraketter i sigte – opkøbsbølgen ruller ind i 2025Nedtællingen til 2025 er begy...
Nr. 939 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 08:58:52
Novo får godkendt gigaopkøb Tryk Her
Novo får godkendt gigaopkøbDanmarkshistoriens største opkøb er få dage fra at blive en realitet.&nbs...
Nr. 938 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 08:56:00
Novo Nordisk får grønt lys til kæmpeopkøb Tryk Her
Nr. 937 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 08:38:00
Russiske regioner angrebet af ukrainske droner Tryk Her
Nr. 936 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 08:27:12
Myndigheder giver grønt lys til Novo Nordisks kæmpeopkøb Tryk Her
Tryk for at læse mere
Novo Holdings har nu fået de sidste grønne lys til kæmpeopkøbet af den amerikanske lægemiddelproducent Catalent.
Det oplyser Novo Nordisk lørdag morgen i en børsmeddelelse.
Alle regulatoriske betingelser for gennemførelsen af opkøbet af nu faldet på plads, hvilket blandt andet indebærer godkendelse i EU, af konkurrencemyndigheder og i USA.
- Parterne er nu frie til at afslutte transaktionen samt Novo Nordisks efterfølgende køb af tre Catalent-produktionsfaciliteter fra Novo Holdings A/S.
- Novo Nordisk forventer, at opkøbet vil være afsluttet i løbet af de kommende dage, skriver Novo Nordisk i en skriftlig kommentar.
Novo Holdings meddelte i februar, at det havde indgået aftale om at købe Catalent. Her lød det, at opkøbet har en værdi på cirka 113 milliarder kroner.
I børsmeddelelsen skriver Novo, at videresalget af de tre fabrikker har en værdi af 11,7 milliarder dollar, hvilket svarer til cirka 83 milliarder kroner.
Ifølge mediet Finans er opkøbet danmarkshistoriens største.
Aftalen skal muliggøre, at Novo Nordisk kan øge sin produktionskapacitet med de tre nye produktionsfaciliteter.
Novo Nordisk kan i øjeblikket ikke følge med den enorme efterspørgsel på selskabets diabetes- og vægttabsmedicin - Ozempic og Wegovy.
Catalent fylder medicin på emballage for en række medicinalselskaber herunder Novo Nordisk.
Det er en af verdens største underleverandører til medicinalindustrien med 50 faciliteter i en række lande verden over.
I forbindelse med opkøbet har en række virksomheder og organisationer udtrykt bekymring over konsekvenserne for konkurrencen, hvis myndighederne giver handlen grønt lys.
Det er blandt andet Novo Nordisk-konkurrenten Eli Lilly, en række forbrugerorganisationer og to fagforeninger.
Myndighederne har dog givet Novo Holdings grønt lys, hvorfor handlen inden for få dage er en realitet.
Novo Holdings ejer aktier i Novo Nordisk, som svarer til 28 procent af aktiekapitalen og 77 procent af stemmerne.
/ritzau/
Nr. 935 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 08:03:00
Christian Friis Bach stiller op for Venstre i Sjællands Storkreds Tryk Her
Nr. 934 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 07:44:00
Nu skal danske malkekøer spise pulver, som får dem til at bøvse mindre Tryk Her
Fra 1. januar skal alle konventionelle køer fodres, så de udleder 8 procent mindre metan.
Nr. 933 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 07:39:00
Midt i politisk uro udpeges Georgiens nye præsident i dag Tryk Her
En tidligere fodboldspiller og regeringsstøtte bliver efter alt at dømme i dag valgt som landets nye præsident.
Nr. 932 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 07:14:00
Texas sagsøger læge i New York for at sende abortpiller Tryk Her
Nr. 931 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 07:00:04
Flere idømmes forvaring og de sidder inde længere tid Tryk Her
Tryk for at læse mere
I denne uge er to sager blevet afgjort med en forvaringsdom.
Tirsdag blev den såkaldte TikTok-mand dømt for voldtægter og overgreb, og dagen efter blev en tidligere ansat i en fritidsklub dømt for seksuelle overgreb.
20 personer har i år fået en forvaringsdom, viser en opgørelse fra 6. december, som Ritzau har fået af Rigsadvokaten. De to ovennævnte domme kommer altså oveni.
De dømte skriver sig ind i en udvikling, hvor flere får forvaring.
I en udtalelse, som Straffelovrådet kom med torsdag, fremgår det, at der er sket mere end en fordobling i det årlige antal af forvaringsdømte hen over en årrække.
I de ni år i perioden 2006-2014 blev i alt 32 personer idømt forvaring. De efterfølgende ni år er 67 blevet idømt forvaring.
Samtidig sidder forvaringsdømte længere tid inde end tidligere. Den gennemsnitlige tid, før en forvaringsdømt bliver prøveudskrevet, er senest opgjort til 15 år og to måneder.
Straffelovrådet kommer ikke med noget klart svar på, hvad stigningerne skyldes.
Men rådet peger på, at stigningen i antallet forvaringsdømte kan skyldes ændringer i kriminalitetsbilledet. Desuden er der stadig så få domme, så selv få ekstra dømte rykker meget ved statistikken.
Heller ikke Julie Laursen, der er ph.d. og lektor i kriminologi på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og har forsket i forvaring, har noget entydigt svar på, hvad stigningen skyldes.
Et bud er, at flere af dem, der tidligere havde fået en tidsbestemt straf - eksempelvis 16 års fængsel - i dag får forvaring.
Ifølge Julie Laursen går der længere tid, før forvaringsdømte får adgang til udgang, og det handler blandt andet om, at det afvises automatisk med henvisning til retsfølelsen.
- Forvaring blev indført for at fremme folks lyst til at lade sig behandle og samarbejde med systemet. Jeg tror bare, at den berettigelse i det bliver mere vaklende, hvis man ikke også får noget igen for sit samarbejde.
- Hvis man oplever, at man samarbejder på alle mulige måder i årevis, men ikke rykker sig nogen steder alligevel, får vi nogle indsatte, som bliver opgivende og ikke bidrager, siger lektoren.
Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning, der idømmes, når den dømte anses for at være særligt farlig.
Retten sætter ingen slutdato. Men en forvaringsdømt kan blive prøveudskrevet, som det kaldes, når en domstol vurderer, at personen ikke længere er farlig for samfundet.
/ritzau/
Nr. 930 DR Politik Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 07:00:00
Inden dagens dramatiske årsmøde møder Enhedslistens top modstand om kontroversiel rød fraktion Tryk Her
En lang række Enhedsliste-byrådsmedlemmer mener, det er godt, at den interne kritiske fraktion Rødt Venstre er der til at udfordre partitoppen.
Nr. 929 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 06:52:00
Donald Trump vil afskaffe sommertid i USA Tryk Her
Nr. 928 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 06:34:00
Ikke-udgivne Michael Jackson-sange fundet i Los Angeles Tryk Her
Nr. 927 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 06:30:00
Trump som diplomat og kampen om den retfærdige fred Tryk Her
Nr. 926 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 06:11:39
Pensionist finder uudgivne Michael Jackson-sange i Los Angeles Tryk Her
Tryk for at læse mere
En pensioneret politibetjent er kommet i besiddelse af 12 uudgivne sange af den afdøde sanger Michael Jackson. De sange kommer offentligheden sandsynligvis aldrig til at se.
Det skriver The Hollywood Reporter.
Gregg Musgrove fik adgang til de båndindspillede sange, da han købte en lagerhal i Van Nuys, der er en forstad til Los Angeles.
Lagerhallen har tidligere tilhørt musikproduceren Bryan Loren, som også har arbejdet med kunstnere som Whitney Houston og Sting. Det er uklart, hvor han befinder sig.
I lagerhallen fandt Gregg Musgrove kassettebånd og digitale lydbånd med 12 uudgivne numre, som Jackson havde arbejdet på, før han udgav sit Grammy-nominerede "Dangerous"-album i 1991.
Gregg Musgrove har hyret en advokat, som har kontaktet The Estate of Michael Jackson. Det er en juridisk enhed etableret med det formål at føre tilsyn med Jacksons ejendom og indkomst efter hans død.
Enheden har oplyst, at den ejer ophavsretten til alle den afdøde sangers musikalske optagelser og kompositioner. Dermed må de ikke udgives.
Nogle af sangene havde der kun været rygter om, mens andre er blevet delvist lækket, siger Musgrove til Hollywood Reporter.
- Et par af dem har verden slet ikke set noget til, tilføjer han.
På nogle bånd kan man høre Jackson og Bryan Loren, der diskuterer sangene. Samtidig kan man høre dem gennemgå den kreative proces bag at skrive en sang.
- Det var virkelig fedt at høre Michael Jackson tale og joke frem og tilbage, siger Musgrove.
Blandt numrene er et med titlen "Don't Believe It", som ifølge mediet henviser til rygter om Jackson, der handler om seksuelle overgreb mod mindreårige.
I et andet nummer kaldet "Truth on Youth" rapper både Jackson og rapperen LL Cool J, der er kendt for numre som "I Need Love" og "Mamma Said Knock You Out".
Musgrove fortæller, at han vil sælge sangene til auktionshuse.
Michael Jackson, der døde i 2009 af en overdosis af narkosemedicin, blev kaldt for "kongen af pop".
Selv efter hans død er hans sange populære, og selv fornyede anklager om pædofili i dokumentaren "Leaving Neverland" fra 2019 har ikke kostet synderligt på populariteten.
Kunstneren har knap 45 millioner månedlige afspilninger på musiktjenesten Spotify.
/ritzau/AFP
Nr. 925 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 06:00:03
Yoon kan blive Sydkoreas anden præsident til at stå for en rigsret Tryk Her
Tryk for at læse mere
Lørdag skal medlemmerne af Sydkoreas parlament for anden gang stemme om, hvorvidt præsident Yoon Suk-yeol skal stilles for en rigsret på baggrund af hans mislykkede forsøg på at erklære militær undtagelsestilstand.
Det sker i løbet af lørdag morgen dansk tid.
For en uge siden mislykkede oppositionens forsøg på at stille Yoon for en rigsret, da næsten alle 108 medlemmer af regeringspartiet, PPP, udvandrede under afstemningen.
Der er 300 medlemmer i Sydkoreas parlament, og der er brug for to tredjedele af stemmerne for at stille præsidenten for en rigsret. Dermed skal oppositionen overbevise otte medlemmer af Yoons parti om at skifte side.
Syv fra partiet har allerede lovet at støtte forslaget. Lokale medier skriver, at flere stadig er ved at tage stilling.
Yoon har udtalt, at han vil "kæmpe til det sidste" og har underskrevet de påstande, som han fremlagde, da han erklærede militær undtagelsestilstand for knap to uger siden.
Han mener, at oppositionen - der efter få timer lykkedes med at blokere for undtagelsestilstanden i landet - står i ledtog med nordkoreanske kommunister.
Han hævder, at Nordkorea muligvis har udført hackerangreb under det seneste valg i Sydkorea. Og han kalder den kortvarige militære undtagelsestilstand for et lovligt skridt, der blevet taget for at beskytte det sydkoreanske demokrati.
Han mener desuden, at den sydkoreanske opposition har skubbet landet ud i en national krise.
- Nationalforsamlingen, som er domineret af det store oppositionsparti, er blevet et monster, som ødelægger det liberale demokratis forfatningsmæssige orden, siger Yoon.
Under den kortvarige undtagelsestilstand brugte personale i parlamentet brandslukkere til at holde udsendte soldater ude af bygningen. Billeder viste, hvordan flere soldater havde ødelagt døre i forsøget på at tvinge sig ind i bygningen.
Yoons beslutning har medført international såvel som national kritik og demonstrationer.
Ifølge sydkoreansk politi ventes mindst 200.000 mennesker at demonstrere i hovedstaden, Seoul, lørdag.
Hvis der er flertal for en rigsretssag, vil Yoon blive suspenderet fra sit embede, mens Sydkoreas forfatningsdomstol behandler sagen. Han vil samtidig blive den anden præsident i Sydkoreas historie til at blive stillet for en rigsret.
Yoon har fået et udrejseforbud og efterforskes af landets myndigheder for blandt andet landsforræderi.
/ritzau/AFP/
Nr. 924 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 05:30:04
Georgiens næste præsident skal udpeges midt i politisk uro Tryk Her
Tryk for at læse mere
Georgien har været præget af protester, siden regeringspartiet Georgisk Drøm udråbte sig til sejrherre ved et omstridt parlamentsvalg i slutningen af oktober.
Lørdag skal et valgmandskollegium udpege, hvem der bliver landets kommende præsident.
Tidligere blev landets præsident valgt via direkte valg.
Denne gang udpeges landets kommende præsident som noget nyt i stedet af et valgmandskollegium bestående af 300 udvalgte politikere og embedsfolk.
Det skyldes, at Georgiens Drøm i 2017 ændrede landets forfatning og afskaffede det direkte valg til præsidentposten.
Indtil videre har kun én person meldt sit kandidatur til præsidentposten.
Der er tale om den 53-årige tidligere professionelle fodboldspiller Mikheil Kavelashvili fra regeringspartiet Georgiens Drøm. Han blev første gang valgt til parlamentet i 2016.
Ændringer i Georgiens forfatning har udvandet præsidentens indflydelse. Størstedelen af magten ligger i dag hos regeringslederen.
Georgiens nuværende EU-venlige præsident, Salome Zurabisjvili, har været landets præsident siden 2018.
Hun mener ligesom den øvrige provestlige opposition, at der har været udbredt fusk ved valget.
Zurabisjvili har bedt Georgiens forfatningsdomstol om at annullere resultatet.
Præsidenten har op til udpegningen af den nye præsident meddelt, at hun ikke agter at træde tilbage, når hendes embedsperiode udløber.
Det lille land i Kaukasus har oplevet stor uro, siden regeringspartiet, Georgiens Drøm, erklærede valgsejr med 54 procent af stemmerne i slutningen af oktober.
Efterfølgende har valget været omdiskuteret, og flere har nægtet at anerkende resultatet - herunder landets nuværende præsident.
Regeringsparitet er af oppositionen blevet anklaget for at trække Georgien i en mere autokratisk retning og tættere på nabolandet Rusland.
Der har siden valget i oktober været utallige demonstrationer, hvor adskillige personer er kommet til skade, og flere hundrede demonstranter er blevet anholdt.
Politiet er desuden blevet beskyldt for at udsætte de anholdte for tortur, skriver nyhedsbureauet dpa.
Georgisk Drøm planlægger at indsætte landets nye præsident ved en indsættelsesceremoni den 29. december.
/ritzau/
Nr. 923 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 05:11:40
Texas sagsøger læge i New York for at sende abortpiller til kvinde Tryk Her
Tryk for at læse mere
Justitsministeren i den amerikanske delstat Texas har lagt sag an mod en læge i New York, som ministeren mener, har sendt abortpiller til en kvinde i Texas.
Texas er en af de amerikanske delstater, der har den strengeste abortlovgivning i USA.
Søgsmålet er rettet mod lægen Margaret Carpenter.
Hun er grundlægger af organisationen Abortion Coalition for Telemedicin (ACT). Det er en interesseorganisation, der arbejder for at fremme adgangen til medicinsk abort i USA.
Ifølge statsadvokaten i Texas har Carpenter forsynet en 20-årig kvinde fra delstaten med "abortfremkaldende stoffer, der har afsluttet et ufødt barns liv og resulteret i alvorlige komplikationer hos kvinden".
Det er et brud på lovgivningen i Texas, hvis en læge eller en leverandører af medicin sender abortpiller til delstaten, lyder det videre fra statsadvokatens kontor.
Statsadvokatens kontor tilføjer, at ingen læge må behandle eller ordinere medicin til indbyggere i Texas via post, medmindre lægen har en licens til at arbejde som læge i delstaten.
Carpenter har ikke autorisation til at arbejde som læge i Texas.
Den republikanske justitsminister i Texas, Ken Paxton, vil derfor give lægen et forbud mod i fremtiden at kunne praktisere medicin i delstaten.
Et sådant forbud vil også betyde, at Carpenter fremover ikke vil kunne udskrive recepter på abortpiller til indbyggere i Texas.
Paxton kræver desuden, at lægen skal idømmes en bøde på 100.000 dollar - hvilket svarer til 710.000 kroner - for hver af forseelserne.
- I Texas værner vi om mødres og spædbørns liv og sundhed, og derfor må læger uden for staten ikke ulovligt og på farlig vis ordinere abortfremkaldende medicin til indbyggere i Texas, siger Paxton.
Texas har et forbud mod abort, og der er ingen undtagelser - hverken ved graviditet, efter voldtægt eller ved incest.
/ritzau/AFP
Nr. 922 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 04:36:00
Frankrigs økonomi får et hak i tuden efter måneders politisk krise Tryk Her
Nr. 921 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 02:34:00
Kronprinsesse Mette-Marits søn efterforskes for brud på tilhold Tryk Her
Nr. 920 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 01:54:57
Kronprinsesse Mette-Marits søn efterforskes for tredje brud på tilhold Tryk Her
Tryk for at læse mere
Norsk politi efterforsker kronprinsessesønnen Marius Borg Høiby for at have overtrådt et polititilhold, som hans ekskæreste havde imod ham.
Det oplyser politiet fredag til den norske avis Aftenposten.
- Politiet bekræfter over for Aftenposten, at det er blevet underrettet om en ny mulig overtrædelse af tilholdet, lyder det fra politiadvokat Andreas Kruszewski.
Marius Borg Høiby mener ikke, at han har overtrådt noget tilhold, siger han gennem sin forsvarsadvokat, Øyvind Bratlien.
Ekskærestens bistandsadvokat, Mette Yvonne Larsen, bekræfter forløbet over for Aftenposten.
- Jeg kan bekræfte, at hun er blevet afhørt, og at dokumentationen er sikret, siger hun.
Ekskæresten er den forurettede i én af de mest alvorlige sager, som politiet er i gang med at efterforske Marius Borg Høiby for.
Han er sigtet for kropskrænkelse, mishandling i nære relationer og hærværk ved at have været voldelig mod hende i en lejlighed i Oslo-bydelen Frogner i starten af august i år.
Knap to uger efter indrømmede Høiby ifølge mediet NRK, at han i en alkohol- og kokainrus havde udøvet kropskrænkelser mod kvinden og ødelagt genstande i lejligheden i Frogner. Han beklagede sin opførsel.
I begyndelsen af september fik han et tilhold mod kvinden. Forbuddet gælder frem til marts 2025.
Politiet mener, at Høiby har brudt dette tilhold tre gange. Det skete blandt andet 13. september, da politiet anholdt ham i en hytte i Gausdal for at have brudt tilholdet.
27-årige Marius Borg Høiby er sigtet for flere lovovertrædelser. De mest alvorlige drejer sig om to tilfælde af voldtægt uden samleje af to kvinder og tre tilfælde af vold eller mishandling i nære relationer.
Han nægter sig skyldig i disse, men har erklæret sig skyldig i hensynsløs adfærd, hærværk, trusler, overfald og en dødstrussel.
Efter en uges varetægtsfængsling blev han den 27. november løsladt. Derefter gik han ifølge sin advokat direkte i behandling for sit narko- og alkohol misbrug.
Marius Borg Høiby har ingen officiel titel, men er som søn af kronprinsesse Mette-Marit del af den norske kongefamilie. Hun fik ham, før hun mødte prins Haakon.
/ritzau/NTB
Nr. 919 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 00:51:49
Paramilitær gruppe har angrebet hospital i Sudan Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ni personer er blevet dræbt, og 20 er såret, efter at den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) har angrebet et hospital i byen al-Fashir i delstaten Norddarfur i Sudan.
Det oplyser delstatens sundhedsminister, Ibrahim Khatir, og al-Fashir-modstandsgruppen.
Ifølge Khatir affyrede en drone fire missiler mod hospitalet. Dette ødelagde flere afdelinger, venteområder og andre faciliteter på hospitalet.
Al-Fashir-modstandsgruppen er en aktivistisk gruppe, som er for demokrati og fører tilsyn med volden i området.
Billeder, som gruppen har delt, viser murbrokker spredt ud over hospitalssenge samt beskadigede lofter og vægge.
RSF har sagt, at man ikke målretter sine angreb civile. Gruppen er umiddelbart ikke vendt tilbage på Reuters' henvendelse om en kommentar.
Sudans hær og RSF har været i konflikt med hinanden i over 18 måneder, hvilket har medført en humanitær krise i landet. Over 12 millioner mennesker er drevet på flugt som følge af konflikten.
FN har kaldt situationen i Sudan for verdens største krise målt på antallet af fordrevne.
Flere tusinde mennesker er blevet dræbt siden krigens udbrud i april sidste år.
Al-Fashir er én af de frontlinjer, som der har været mest aktivitet omkring under konflikten. Sudans hær kæmper for at bevare det sidste af deres fodfæste i Darfur-regionen.
Hospitaler i al-Fashir har jævnligt været under beskydning i løbet af konflikten. Ét hospital er det sidste fungerende i området.
Zamzam-lejren, der ligger tæt på al-Fashir, er også kommet under beskydning i løbet af de sidste to uger. Dette har tvunget tusindvis af mennesker til at forlade lejren.
Konflikten mellem RSF og Sudans militær bunder i en strid mellem hærchefen, Abdel Fattah al-Burhan, og hans tidligere næstkommanderende Hamdan 'Hemedti' Dagalo.
Både hæren og RSF er blevet beskyldt for at begå krigsforbrydelser ved blandt andet at udføre tilfældige henrettelser og systematisk plyndre civiles ejendom.
/ritzau/Reuters
Nr. 918 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 14. December, 2024 00:50:33
Donald Trump vil forsøge at afskaffe sommertid i USA Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA's nyvalgte præsident, Donald Trump, vil forsøge at afskaffe sommertid i USA.
Det skriver Donald Trump fredag aften på sit sociale medie, Truth Social.
- Det Republikanske Parti vil gøre sit bedste for at afskaffe sommertid, som en lille, men stærk vælgerskare forsøger at holde fast i.
- Sommertid er ubelejligt og meget dyrt for vores nation, skriver den kommende præsident.
Sommertid - hvor uret bliver stillet en time frem i sommerhalvåret - blev indført i store dele af USA i 1960'erne. Det skete blandt andet for at sikre mere lys om aftenen og dermed spare på strømmen i husstandene.
Det halvårlige tidsskifte har været genstand for debat i landet de seneste år.
Mens nogle politikere ønsker at forblive på standardtid året rundt, har andre opfordret til at forblive på sommertid hele året. Andre ønsker at bevare det halvårlige skifte mellem standard- og sommertid.
I 2022 stemte et enstemmigt flertal af Senatet for et lovforslag, der skulle indføre permanent sommertid i USA.
Lovforslaget skulle efterfølgende godkendes af Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus. Her kunne politikerne dog ikke nå til enighed om lovforslaget, og dermed gik processen i stå.
Kongressen har ikke holdt nye høringer om emnet i mere end to år. Det betyder, at Senatet vil skulle tage spørgsmålet op på ny, før debatten kan gå videre til Repræsentanternes Hus.
Også på EU-plan har der været diskussioner om ordningen.
EU-Parlamentet stemte i 2019 faktisk for afskaffe ordningen. Forslaget gik dog efterfølgende i hårdknude i EU-Ministerrådet.
Sommertid blev første gang indført i Danmark i 1916 under Første Verdenskrig. Formålet var at få mere ud af dagslyset og dermed spare på elektriciteten.
Under Anden Verdenskrig blev der igen indført sommertid i Danmark. Tredje gang var i 1980, og siden har den ikke været afskaffet.
/ritzau/Reuters
Nr. 917 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 23:18:00
Tyrkiet genåbner ambassade i Damaskus efter 12 år Tryk Her
Nr. 916 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 22:48:27
Tyrkiet vil genåbne ambassade i Syrien lørdag Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tyrkiet forventer at have en operativ ambassade i Syriens hovedstad, Damaskus, allerede lørdag.
Det fortæller den tyrkiske udenrigsminister, Hakan Fidan, til mediet NTV ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den tyrkiske ambassade i Syrien har været lukket siden 2012, men fredag er det sendt en midlertidig udsending og andet personale til landet.
Samtidig med nyheden om ambassadens snarlige genåbning, fortæller Hakan Fidan, at den tyrkiske regering havde møder med Iran og Rusland om at holde sig militært ude af oprøret i Syrien.
I en offensiv på cirka to uger lykkedes det oprørsgrupper at vælte Syriens mangeårige præsident Bashar al-Assad. Han har været tæt allieret med både Rusland og Iran.
Den tyrkiske udenrigsminister siger til NTV, at både Rusland og Iran forstod beskeden. Tyrkiets mål var at redde liv i konflikten, lyder det.
Fidan mener også, at de to lande hurtigt indså, at det ikke var værd at investere i Assad.
Det er Burhan Koroglu, der det sidste år har været den tyrkiske ambassadør i Mauretanien, som bliver den nye chargé d'affaires i Syrien. Det er en diplomat, som er lavere rangeret end en ambassadør.
Ifølge AFP står der ikke klart, hvor længe Koroglu skal sidde på posten, eller hvornår Tyrkiet forventer at udpege en ambassadør til landet.
Tidligt søndag oplyste oprørsgrupper, at de havde væltet Assad. Det skete efter 13 år med borgerkrig i landet.
Den meste prominente oprørsgruppe er den islamistiske gruppe Hayat Tahrir al-Sham (HTS). Gruppen var indtil 2016 affilieret med al-Qaeda. Det har bekymret flere i regionen.
Men ifølge den tyrkiske udenrigsminister er det noget, som Tyrkiet siger videre til HTS, og som gruppen tager skridt for at adressere.
/ritzau/
Nr. 915 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 22:14:20
Aktieluk i USA: Aktier endte i nul trods Broadcoms kursraket Tryk Her
Aktieluk i USA: Aktier endte i nul trods Broadcoms kursraketDe amerikanske aktier vekslede på ugens...
Nr. 914 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 21:58:00
Kæde af ubemandede kiosker lukker Tryk Her
Nr. 913 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 21:55:00
Grønlands regering har ikke lagt sig fast på erstatning i spiralsagen Tryk Her
Nr. 912 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 21:35:14
Volkswagen-ejer advarer om muligt tab på 20 mia. euro Tryk Her
Volkswagen-ejer advarer om muligt tab på 20 mia. euroPorsche Automobil Holdings SE (Porsche SE) har...
Nr. 911 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 21:20:00
Tysk kansler til syriske flygtninge: Velkommen til at blive Tryk Her
Nr. 910 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 21:14:03
Storbritanniens prins Andrew har afbrudt kontakt med mulig spion Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den britiske prins Andrew har afbrudt al kontakt med en kinesisk forretningsmand, som mistænkes for at være spion for Kina.
Det oplyser prinsens sekretariat fredag i en pressemeddelelse. Det skriver Sky News.
Den kinesiske forretningsmand har været nægtet indrejse i Storbritannien siden 2023. Ifølge indenrigsministeriet havde han deltaget i lyssky aktiviteter på vegne af det kinesiske kommunistparti.
Torsdag afgjorde en domstol i Storbritannien, at indrejseforbuddet er lovligt.
Navnet på forretningsmanden er ikke kommet frem. Han omtales som H6.
I pressemeddelen fredag lyder det, at den britiske regering har opfordret prinsen, der også har titlen hertug af York, til at afbryde kontakten med kineseren.
- Hertugen af York har fulgt rådet fra regeringen og har afbrudt kontakt med vedkommende, efter at der var blevet rejst bekymringer.
- Hertugen mødte vedkommende gennem officielle kanaler. De har aldrig diskuteret noget af følsom karakter, står der i pressemeddelelsen.
Prins Andrew har allerede et blakket ry. Det skyldes forbindelsen til den nu afdøde amerikaner Jeffrey Epstein. Ifølge myndighederne stod han bag omfattende menneskehandel med mindreårige piger, som han og andre forgreb sig på.
Prins Andrew trak sig fra sine royale forpligtelser i slutningen af 2019. Det skete i kølvandet på et stort tv-interview med BBC. Her forsvarede han venskabet med Epstein.
Det står ikke klart, hvornår han indledte forbindelsen til den kinesiske forretningsmand.
Men de har i hvert fald kendt hinanden tilbage i 2020, hvor prinsens rådgiver Dominic Hampshire skrev et brev til kineseren.
Det kom frem i retten torsdag, skriver Reuters.
I brevet fortæller Dominic Hampshire kineseren, at han ses som et tæt bekendtskab.
- Ud over hans tætteste fortrolige sidder du allerøverst i et træ, som rigtigt mange mennesker gerne vil sidde i, lød det i brevet fra 2020.
Kineseren har også været inviteret til prins Andrews fødselsdag, skriver Reuters.
Den 64-årige prins er søn af afdøde dronning Elizabeth. Han er lillebror til Storbritanniens nuværende regent, kong Charles.
/ritzau/
Nr. 909 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 21:12:16
Grønlandsk regering går i rette med historie om erstatning i spiralsag Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den grønlandske regering har ikke lagt sig fast på, hvor mange kvinder, der skal have erstatning for at have fået sat spiral op fra 1992 og frem uden samtykke.
Det skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.
Diskussionen udspringer af en artikel i mediet KNR fra slutningen af november, hvor den grønlandske minister for finanser, Erik Jensen, blev interviewet.
Her lød det, at 15 kvinder kunne se frem til 300.000 kroner hver. Men det er en misforståelse, mener Naalakkersuisut.
To undersøgelser af den såkaldte spiralsag er i gang.
En undersøgelse er Danmark og Grønland fælles om, imens Grønland selv undersøger sager, hvor grønlandske piger og kvinder fik sat spiral op uden samtykke fra 1992 og frem. En spiral er en form for prævention.
Det skyldes, at Grønland fik ansvaret for sundhedsområdet fra 1992.
Begge undersøgelser ventes færdige til september næste år. Men i ventetiden har de grønlandske politikere afsat 4,5 millioner kroner, som de forventer at skulle bruge på erstatninger, på finansloven for 2025.
- Denne beslutning afspejler, at vi anerkender det presserende behov for at belyse og håndtere denne alvorlige sag med respekt og ordentlighed, lyder det i pressemeddelelsen.
Beløbet er beregnet ud fra et overslag, hvor 15 kvinder ville kunne få 300.000 kroner hver. Men da undersøgelsen endnu ikke er afsluttet ved den grønlandske regering ikke, om der kommer flere sager til.
Derfor afviser regeringen, at man kan sige noget om beløbets størrelse eller antallet af sager på nuværende tidspunkt.
Naalakkersuisut beklager i pressemeddelelsen over for de berørte kvinder og opfordrer til, at sagen behandles sagligt.
Spiralsagen dækker over, at grønlandske piger og kvinder fra 1960'erne og frem til 1991 fik sat spiral op af danske læger.
Ifølge mange af kvinderne skete det uden samtykke og uden, at de vidste det.
/ritzau/
Nr. 908 DR Politik Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 20:55:00
Mette Frederiksen tegner dystert verdensbillede - tre eksperter vurderer, om hun har ret Tryk Her
Den aktuelle verdenssituation er værre, end statsminister Mette Frederiksen nogensinde har oplevet, siger hun.
Nr. 907 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 20:20:00
Risiko for børnehandel og svindel i samarbejdslande får flere partier til at tvivle på adoption Tryk Her
Et notat afslører problematiske forhold i Thailand, Filippinerne, Taiwan og Tjekkiet.
Nr. 906 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 20:17:00
Unge, der har løjet sig ældre på Instagram, undgår nye restriktioner Tryk Her
De teenage-profiler, som fra i dag rulles ud på Instagram i Danmark, kritiseres for at være mangelfulde.
Nr. 905 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 20:00:00
Stærke mænd står bag skrøbelig glaskunst Tryk Her
Tryk for at læse mere
Her er David Sevcik på hjemmebane, og han trækker sikkert den gruppe, han har med på slæb, hen i det hjørne, hvor det lige nu er mest interessant - og ufarligt - at opholde sig.
Her står to store og barskt udseende mænd og lytter tålmodigt, ja nærmest andægtigt, til en ganske lille kvinde. Arbejdsfordelingen er klar: Hun er chefen, og de adlyder ordrer. Kort efter sætter den ene af mændene sig på hug og begynder meget forsigtigt at blæse luft ind i den kolde ende af det rør, der netop er hentet ud fra ovnen, mens hans makker begynder at bearbejde og forme den rødglødende masse i rørets modsatte ende efter kvindens anvisninger.
”40 procent af vores opgaver kommer fra designere, der lejer sig ind og meget ofte bruger det samme team gang på gang,” forklarer David Sevcik og tilføjer, at kvinden er en kendt tjekkisk glaskunstner.
I kælderlokalerne på Museet for Glas og Smykker i byen Jablonec nad udstilles verdens efter sigende største samling af julepynt i glas. Foto: Thomas Andreasen Et besøg på et glasværk er en fascinerende modsætning af delikat teknik, rå muskelkraft, glassets skrøbelighed og skønheden i slutresultatet. Således også på glasværket Ajeto, hvor David Sevcik ikke blot er guide, men også direktør. Han har i øvrigt tidligere arbejdet et par år som glasmager i Thyborøn og kan stadig enkelte danske ord.
Og der er faktisk endnu en dansk forbindelse. For det er Ajeto, der fremstiller de glastrofæer, som Jonas Vingegaard to gange har kunnet løfte i triumf som vinder af cykelløbet Tour de France.
Visitten hos glasmagerne er sidste stop på en oplysende rundvisning, hvor David Sevcik har vist de mange forskellige trin i produktionen af glas, men besøget behøver ikke slutte her. For i en sidebygning til fabrikken kan man både spise et solidt måltid og selv få lov at prøve kræfter med at puste glas.
Ajeto ligger nærmest midt i ingenting i det område, som Tjekkiet markedsfører som landets ”krystaldal” i Liberec-regionen tæt på grænsen til Tyskland og godt 100 kilometer nord for landets hovedstad, Prag.
Området strækker sig mellem de mindre byer Kamenicky Senov i vest og Harrachov i øst. Her går traditionen for glasmageri århundreder tilbage og er stadig særdeles levende - og den gode nyhed for glasinteresserede turister er, at fleste glasværker gerne viser besøgende rundt.
Det gælder både større og lidt mere industrielle foretagender som Ajeto og mindre og mere kunstnerisk-orienterede glasproducenter som for eksempel Jiri Pacinek i landsbyen Kunratice u Cvikova.
Her viser David Sobotka, der udover at være guide er projektleder på glasværket, rundt. Også her er det muligt selv at forsøge at puste glas, men ellers er det primære at se nærmere på kreationerne fra Jiri Pacinek, der som glaskunstner er kendt langt ud over Tjekkiets grænser. For her er på ingen måde tale om traditionelle glasgenstande - var det for eksempel noget med et hvidt hestehoved i glas eller en kvindekrop i glas med et tyrehoved? Her er også en udendørs have, hvor man næsten kan forveksle en række glasfigurer med rigtige planter.
Ikke nok med det. Bevæbnet med en stor, gammel metalnøgle åbner David Sobotka døren til den lokale landsbykirke lige ved siden af glasværket og viser indenfor. Der holdes stadig ved særlige lejligheder gudstjenester i kirken, men ellers fungerer den nu under navnet Krystalkirken primært som et udstillingsrum for religiøst inspireret glaskunst.
En helt anden historie fremgår af et stort tysksproget mindesmærke foran kirken for faldne soldater i Første Verdenskrig. Tjekkiets krystaldal ligger nemlig i Sudeterlandet - et tidligere primært tysksproget område, der frem til 1918 var en del af Østrig-Ungarn, og som Tjekkoslovakiet i 1938 blev tvunget til at afstå til Nazityskland. Efter afslutningen på Anden Verdenskrig blev områdets tysktalende indbyggere fordrevet.
Den historie fremgår også indirekte af udstillingen på Museet for Glas og Smykker i byen Jablonec nad Nisou. I al fald er det påfaldende, hvor mange tyskklingende navne der er nævnt, både når det drejer sig om fabriksejere og glaskunstnere, på museet, som blev grundlagt i 1906.
Museets helt særlige trækplaster skal man ned i kælderen for at finde. Her udstilles verdens største samling af julepynt i glas - en i sandhed ganske overvældende oplevelse.
Det er i samme by, man selv kan skabe sine egne smykker mod beskeden betaling. Det sker i Kristalovy raj (Krystalparadiset), der ellers primært er et udsalgssted for områdets forskellige glasproducenter.Den tjekkiske tradition med håndlavet glas - og tilsvarende traditioner i fem andre europæiske lande - blev i 2023 optaget på FN-organisationen Unescos liste over immateriel verdensarv. På en måde underligt nok, tre år efter at en mindre og specifik tjekkisk del af samme tradition, nemlig at lave julepynt af glasperler, blev optaget på listen.
Kristeligt Dagblad var inviteret af det tjekkiske turistråd, Czech Tourism, der har betalt turen.
Nr. 904 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 20:00:00
Søren Meinertz har cerebral parese: Det hjælper ingenting at svælge i selvmedlidenhed Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Det føltes somme tider som et dobbeltarbejde. Jeg skulle løse mine abejdsopgaver, men fysisk var min krop også hele tiden på job," siger han.
Søren Meinertz, der er 38 år og har en mild form for cerebral parese, brokkede sig ikke. Langt om længe var han nemlig havnet i et godt, fast job som uddannelsesvejleder i Odsherred Kommune. Til jobsamtalen tilbage i 2022 havde arbejdsgiveren spurgt ham, om man kunne gøre noget for at støtte ham, hvortil Søren Meinertz svarede nej.
"Jeg havde ikke lyst til at være til besvær og ville gerne fremstå ydmyg. Jeg ved jo godt, at man tager en chance ved at ansætte en person med et fysisk handicap, for eksempel fordi vedkommende kan blive mere syg med tiden," siger han.
Fra 2015, hvor Søren Meinertz blev kandidat i engelsk og medievidenskab ved Aalborg Universitet, og frem til 2022 var han ansat i forskellige tidsbegrænsede undervisningsstilliger. Sjældent nævnte han i ansøgningerne, at han fra tid til anden aflastede sin krop ved at sidde i en kørestol, og til jobsamtalerne var hans handicap kun et samtaleemne, hvis han selv bragte det på banen.
"Det var noget, vi vendte ganske kort, hvor vi typisk blev enige om, at jeg uden problemer kunne gå rundt i et undervisningslokale," siger han.
I 2022 blev han han ansat som uddannelsesvejleder i Odsherred Kommune, og først efter et år, i 2023, prikkede han sin leder på skulderen. Det var nødvendigt at bede om hjælp.
"Jeg skulle tage tilløb til den samtale. Jeg fortalte ham, at det ville lette mit arbejdsliv helt enormt, hvis der kom døre, der automatisk åbnede, en rampe og en særlig stol på kontoret. Hans respons var noget i stil med: 'Selvfølgelig skal vi have det, det havde jeg overvejet, men jeg tænkte, at du selv ville sige til, hvis du havde behov'."
I dag er arbejdsdagene derfor mindre fysisk krævende, og i stedet kan Søren Meinertz koncentrere sig om sit job som uddannelsesvejleder.
"Jeg tror, jeg har en særlig indgangsvinkel til de unge, der har synlige eller usynlige handicap, og jeg håber da også, at de kan spejle sig i mig," siger han.
Søren Meinertz mener, at det både er lederens og medarbejderens ansvar at tale mere frit om det at have et handicap.
"Jeg har til tider gjort tingene besværlige for mig selv og nedtonet mit handicap, fordi jeg har været stolt, eller fordi jeg godt ved, at mennesker med handicap i nogle tilfælde først og fremmest opfattes som en udgift. Omvendt har jeg også nogle gange svælget i selvmedlidenhed, og det hjælper altså heller ingenting. Det har været tilfælde, hvor jeg burde have bedt om hjælp," siger Søren Meinertz.
Han oplever, at det har haft en positiv påvirkning på andre dele af tilværelsen, at han har "øvet sig" i at bede om hjælp i forbindelse med sit job:
"Nu har jeg øvet mig i at række ud, og det har givet mig mod til også at bede om mere hjælp derhjemme."
Nr. 903 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 20:00:00
Kirkeklokken i Vesterbølle inspirerede præsten til at skrive en ørehænger Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Der er revner i klokken, som gør, at vi ikke så godt kan bruge den mere. Derfor fik vi også en aflastningsklokke i 2008. Men til bryllupper, konfirmationer og de store højtider ringer vi med både den gamle og den nye klokke. Og til hver eneste juleaftensgudstjeneste synger vi 'Det kimer nu til julefest'," fortæller præsten.
At netop denne klokke og netop denne julesalme har en ganske særlig status i Vesterbølle, er der en rigtig god grund til. For den melodi, alle i dag synger Grundtvigs julesalme fra 1817 på, er komponeret af en af Thomas Gjedboe Felters forgængere i præstegerningen i Vesterbølle. Nemlig Carl Christian Nicolaj Balle, som beklædte embedet 1845-1854.
Pastor Balle var født i København i 1805, blev student i Horsens 20 år senere, og efter at have taget teologisk kandidateksamen i hovedstaden og arbejdet som lærer fik han i 1836 sit første embede i Thyregodlund Sogn, hvor Grundtvig havde boet i sine unge år. Han døde som 49-årig i 1855 af en nyrelidelse, han havde pådraget sig under en jagt.
Balle var en foretagsom mand, der komponerede flere andre melodier, herunder melodien til Brorsons "I denne søde juletid". Som komponist var han amatør. Men en dygtig amatør.
Han var også skribent og havde i en periode posten som medredaktør af Skanderborg Avis og forsøgte sig desuden som dramatiker med skuespillet ”Theodor og Amalie”, der dog ikke opnåede at blive opført på et teater. Også på det familiemæssige område var pastor Balle en foretagsom mand, idet han var far til 11 børn.
Grundtvigs salme om de kimende klokker, om julenatten i Davids stad Betlehem og om Jakobs stjerne, der blev en sol, var inspireret af en ældre salmetekst af Martin Luther. Da Balle fik den idé at komponere sin melodi, kom inspirationen så vidt vides fra den gamle klokke i Vesterbølle.
"Vi går ud fra, at det var den gamle klokke, der netop ikke har en klang, men nærmere en kimen, der var inspirationskilde," fortæller Thomas Gjedboe Felter.
Balles melodi var jævn, folkelig og usentimental. Det særlige ved melodien er, at den næsten hele vejen holder sig inden for et snævert toneområde, indtil den i næstsidste takt springer op på én høj tone. I første vers er det y'et i ordet "nytårsgaver", og i andet vers y'et i "hyrder", den høje tone synges på.
Om netop dette signifikante tonespring er inspireret af den gamle klokke, er muligt, men ikke sikkert. Tonespringet giver i hvert fald salmen mere pondus, og det har måske bidraget til, at "Det kimer nu til julefest" her i avisen i 2017 blev udpeget som en af de 12 mest sungne julesalmer i Danmark.
Det er med andre ord langtfra kun i Vesterbølle Sogn, at "Det kimer nu til julefest" er på repertoiret juleaftensdag. Det er over hele Danmark. Men det er kun i Vesterbølle, at en linje fra salmen er indgraveret i den lokale kirkeklokke.
"Der er en tradition for, at man skriver et lille ord på en ny kirkeklokke. Og da vi skulle indvie den nye aflastningsklokke i 2008, kom jeg i tanker om historien om pastor Balle. Derfor foreslog jeg, at den nye klokke skulle forsynes med sangens anden linje, 'Det kimer for den høje gæst'," fortæller Thomas Gjedboe Felter.
Sådan gik det til. Den gamle kirkeklokke førte til en salmemelodi, hvorefter salmens tekst havnede på den nye kirkeklokke. Og begge klokker kan høres hvert år i december, når det endnu engang kimer til julefest.
Nr. 902 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 20:00:00
Fra overlæge til kunstens verden: Det er en gave at få lov at foretage sådan et spring i min alder Tryk Her
Tryk for at læse mere
At skifte branche og lave noget helt andet. Jeg gik fra mit sikre faste overlæge-job i Kræftens Bekæmpelse til at blive galleriejer sammen med min mand. Siden han blev udlært for over 50 år siden, har han som selvstændig lavet kunst i form af smykker og større sølvting. Fordi han sad i en baggård på tredje sal, har vi altid vist tingene frem på udstillinger, og det har jeg altid været en stor del af. Men for ni år siden fik vi så mulighed for at overtage et erhvervslejemål ud mod gaden og fik den ide, at her kunne jeg modtage kunderne, vise tingene frem og i det hele taget lave alt det praktiske med regnskaberne og den slags. Det er en gave at få lov at foretage sådan et spring i min alder.
Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?
Det er svært at svare på. Det var jo vidunderligt at være ung, fuld af drømme og håb og glæde over fremtiden. Men det er også fantastisk at kunne se tilbage på så mange gode, sjove oplevelser og nære venskaber. Jeg har lige genoptaget to gamle venskaber, efter at jeg var til 50-års studenterjubilæum. Livet forandrer sig, og forandringer kan være vidunderlige. Så der er ikke en fase, der var den bedste, men en række forandringer, der var gode.
Hvilke personer – udover din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
I dag tænker jeg nogle gange, at min mormor, der voksede op i den yderste fattigdom, men som kæmpede sig op, var et forbillede. Hun drev hotel sammen med sin mand, men han døde som 60-årig, og fra den ene dag til den anden – og fra at have haft 30 mennesker under sig – måtte hun med sin handicappede søn rykke i en etværelses lejlighed. Det har været så voldsomt, men hun klarede det og skabte sig et helt nyt liv. Hun har nok lært mig glæden ved forandringer, for selv de værste ting kan man vende til noget godt.
Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?
Der ligger selvfølgelig et tab i, hvor aktiv man kan være med alderen. Men så giver det andre glæder, og man kan tage sig lidt bedre tid til tingene.
Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?
Som ung begyndte jeg med at læse til cand.polit., men tog så den beslutning at skifte til medicin. I dag lyder det nok mærkeligt, men det var meget svært at få det sagt hjemme. Både familie og venner syntes, at det gjorde man bare ikke. Måske fordi jeg var den første pige, der blev student og gik på universitetet, gjorde det, at jeg sprang fra et studie, at alle syntes, at jeg måske slet ikke skulle have en lang uddannelse. Det krævede stor viljestyrke og en fantastisk god vejleder på universitetet at turde skifte.
Hvor ser du dine forældre i dig selv?
Fysik ligner jeg min mor meget, og jeg kan blive fuldstændig lige så begejstret, som hun kunne. Jeg prøver at dæmpe mig lidt, men kan blive utroligt begejstret og meget gerne på andres vegne, hvis jeg synes, det går dem godt eller de har fået en god ide. Så kommer jeg til at bruge meget store ord.
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
Jeg ville gerne have haft flere børn, men det var det ikke tid til, når jeg kom så sent i gang. Det kræver jo også lige, at man finder den mand, der skal være far til dem.
Hvad tror du på?
Jeg tror på, at der også efter mig findes erantis og solsorte, der synger. At tingene bliver ved. Og så tror jeg helt sikkert på, at der er maser, man kan få hjælp af, hvad enten det er fra en man beder til, andre mennesker eller bøger, man læser.
Beskriv en scene fra din barndom.
Den allerførste scene, jeg husker fra min barndom, er en handling, jeg har fortrudt lige siden. Jeg er vel tre-fire år og sidder og leger med en mariehøne. Jeg elskede mariehøns. Men så blev jeg så forfærdelig nysgerrig efter at vide, hvad der var indeni, og så slog jeg den ihjel. Det kan pine mig den dag i dag, jeg kan stadig huske, at der kom noget gult ud af den, hvordan det lugtede, og fornemmelsen af, hvorfor gjorde jeg dog det. Det har siden voldt mig store problemer at slå selv en myg ihjel. Jeg gør det, men jeg kan ikke lide det.
Nr. 901 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 20:00:00
Flere mennesker med handicap er kommet i job. Alligevel er langt fra alle arbejdspladser handicapvenlige Tryk Her
Tryk for at læse mere
Og hvordan kan det så være?
"En del af forklaringen er, at vi har økonomisk opsving og mangel på arbejdskraft. Derfor kigger arbejdsgivere sig om efter medarbejdere, som de muligvis ikke hidtil har haft øje for," siger Vibeke Jakobsen, seniorforsker hos VIVE.
Det er positivt, at flere mennesker med handicap får job. Sådan lyder det fra Thomas Bredgaard, professor i arbejdsmarkedspolitik på Aalborg Universitet:
"Det er gavnligt for både arbejdsmarkedet og den enkelte, at man kigger på den individuelle ansøger. Ellers risikerer man at gå glip af ressourcer og talenter. Vi ved også, at mennesker med visse handicap, der får job, er gode ambassadører for arbejdspladserne. De udtrykker stolthed og taknemmelighed over at have opnået noget, de måske ikke troede, de kunne, og det smitter af på arbejdsglæden hos kollegerne."
Arbejde blev ret og pligtSelvom flere er blevet en del af arbejdsmarkedet, oplever mange mennesker med fysiske handicap stadig diskrimination. Thomas Bredgaard henviser til en undersøgelse fra 2023, som viste, at chancen for at blive indkaldt til jobsamtale halveres, hvis man i ansøgningen skriver, at man er kørestolsbruger – uanset om jobbet kan varetages af personer i kørestol eller ej.
Også Thomas Bredgaard peger på økonomi som hovedårsagen til, at flere mennesker med handicap er kommet i job. Det betyder dog ikke, at der er kommet flere målrettede indsatser imod diskrimination af mennesker med fysiske handicap. I 2020 var det kun halvdelen af alle arbejdspladser, der var handicapvenlige, siger Thomas Bredgaard.
Men han påpeger, at der er sket en forandring i synet på personer med handicap:
"I lang tid var mennesker med handicap ikke en del af arbejdsmarkedet. I begyndelsen af 1900-tallet fik de mindre arbejdsopgaver på fabrikkerne, og med den aktive arbejdsmarkedspolitik i 1990'erne blev arbejdet både en ret og en pligt for gruppen. I slutningen af 1990’erne igangsatte man en fleksjobordning, der betød, at mange fik bedre muligheder for at arbejde."
Kan være nødvendigt med hjælpemidlerÉn af de arbejdspladser, der har haft et fokus på mennesker med handicap er Grundfos. I 1968 oprettede virksomheden såkaldte "flexafdelinger", der var en slags beskyttede værksteder, hvor medarbejdere med handicap stod for en sideproduktion, for eksempel montagearbejde. Det siger Mogens Lindhard, der er Head of Social Responsibility (leder for social ansvarlighed) hos Grundfos:
"Flexafdelingerne findes stadig, men i de seneste år har vi haft fokus på at skabe rammer, så folk med fysiske handicap kan udføre deres arbejde på lige fod med andre. Vi har eksempelvis særlige stole og borde," siger han og tilføjer, at omtrent ni procent af de ansatte hos Grundfos på globalt plan har en form for handicap.
Nogle mennesker med handicap får følgesygdomme. Løber Grundfos en risiko ved at ansætte denne gruppe?
"Det har vi ikke fokus på. En del af befolkningen har et handicap, og potentielt mister vi talentmasse, hvis ikke vi inkluderer dem, så det er vores formål," siger Mogens Lindhard.
Ifølge VIVE benytter en tredjedel af mennesker med handicap sig af hjælpemidler. Spørger man Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, bør det dog ikke skræmme arbejdspladser.
"Vi skal fjerne fordomme om, at det altid er besværligt at ansætte mennesker med handicap. Det kan være nødvendigt med hjælpemidler, men arbejdspladser skal ikke bygges fuldstændig om eller investere i dyre domme, som nogle tror. Ofte er det også muligt at få økonomisk støtte fra kommunerne," siger Thorkild Olesen.
"Desuden kan mange arbejdsgivere med fordel åbne dialogen til ansættelsessamtalerne og spørge ind til, hvad vedkommende egentlig har brug for støtte til."
Nr. 900 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 20:00:00
Advokat og menighedsrådsformand: Der ligger et stykke arbejde i at tro Tryk Her
Tryk for at læse mere
Først havde jeg mange spørgsmål. Hvem er Johannes Døberen? Hvad skal han fortælle os? Og hvorfor er han i fængsel? Men så gravede jeg lidt og fandt frem til to hovedpointer i teksten. Først tvivlen, som vi ser hos Johannes Døberen, som har brug for at spørge Jesus, “er det dig?”. Og så at handlinger er vigtigere end ord. Det er ikke nok at sige, at man er god. Jesus siger heller ikke i teksten, ‘ja det er mig, tro nu bare på det’. Han siger, ‘se hvad jeg har gjort’.
Hvis du skulle prædike over bibelstykket, hvem ville du så lade teksten handle om?
Jeg ville prøve at besvare nogle af de spørgsmål, jeg selv havde. Hvad betyder det, at Johannes Døberen er en profet, som går forud for Jesus? Og hvad er det, han skal fortælle os? Alternativt ville jeg tale ind i de to temaer fra før, for det er lidt mere jordnært, og det passer godt til min facon, når en prædiken er mere håndgribelig. Jeg er meget logisk tænkende, så det kan godt blive lidt for filosofisk og akademisk for mig nogle gange.
Fortæl en historie fra dit eget liv, som du tænker på, når du læser dagens tekst?
Det er måske ikke en konkret fortælling, men generelt går jeg og bakser med tvivlen i forhold til min tro. I en bibelstudiekreds i kirken med andre lægfolk gik det op for mig, at de overnaturlige ting, som jeg har svært ved at tro på, som at Jesus virkelig er en gudeskikkelse, var bredt accepteret af de andre, og at jeg har et stykke vej igen. Det fik jeg også at vide af både præsten Sørine Gotfredsen, der ledte studiekredsen, og min mand, som læser teologi. Det var lidt hårdt at få at vide, fordi jeg anser mig selv som kristen, men jeg kan sagtens se det, de siger, og man skal jo netop arbejde med at overgive sig. Der ligger et stykke arbejde i at tro, det er ikke bare hyggeligt at gå i kirke om søndagen og drikke kaffe sammen med dem, der er i menighedsrådet.
Hvem har lært dig mest om Bibelen og kristendommen i dit liv?
Min bedstemor, som er min helt store inspirationskilde og har været menighedsrådsformand i over 40 år. Hun er lige blevet valgt ind i menighedsrådet igen som 86-årig. Hun tog mig altid med i kirke, så takket være hende kender jeg salmerne og er ikke fremmed for kristendommen. Vi har ikke læst Bibelen sammen, for sådan er hun ikke. Det er lige så meget det hyggelige fællesskab, hun kommer i kirken for. Jeg boede i udlandet i mange år i min opvækst, men hvis jeg havde boet i Danmark, er jeg sikker på, at jeg selv havde haft en naturlig tilknytning til kirken tidligere. Den fik jeg, da min mand og jeg for fem-seks år siden aktivt opsøgte kirken og begyndte at komme i Jesuskirken. Da jeg mødte min mand, arbejdede han inden for finansverdenen, men nu læser han teologi, så han har lagt sit liv helt om. Det er også i samtaler med ham, at Bibelen og kristendommen udfolder sig. Det har jeg lovet ham at sige.
Hvorfor begyndte I at opsøge kirken aktivt?
Efter at have boet i udlandet og flyttet hvert fjerde år savnede jeg at mærke mine rødder, og at der var noget, der stod mere fast. I en flyvsk tid, hvor man kan definere sig selv som en havfrue, kat eller hvad du vil, står kirken fast og kan fortælle os nogle eviggyldige sandheder. I begyndelsen fyldte prædikenerne derfor også mere for mig, men nu fylder roen ved at være i kirkerummet, hyggen og menighedsrådsarbejdet mere.
Hvilken bibelsk fortælling eller sætning har haft størst betydning for dig?
Lignelsen om de betroede talenter. Jeg synes, at den passer godt med, at jeg er opvokset med, at den der har evnen, har pligten. Man skal ikke hvile på laurbærrene. Vi skal gøre noget med alt det, vi er blevet givet. Jeg er sund og rask og har lige fået en søn, så nu handler det om at give tilbage.
Hvornår var du sidst i kirke?
Det var første søndag i advent, og det var første gang, siden jeg blev mor for to og en halv måned siden. Min søn Elias var med og var helt stille. Det var dejligt at være tilbage i kirkerummet og med til gudstjenesten med alt, hvad det indebærer. Jesuskirken er ikke en børnekirke, og man skal respektere dem, der har brug for fordybelsen og roen. Derfor er det også så ærgerligt, når der er barnedåb, og børnene løber rundt. Vi vil prøve at tage Elias med, men det må ikke ødelægge det for andre. Det bliver noget med, at vi sidder på den bagerste række, så vi kan gå, hvis han vågner og er utilfreds.
Hvad har været den bedste gudstjeneste, du har deltaget i?
Uden at det skal lyde som om, vi har det så godt, så vil jeg sige, at de bedste gudstjenester er dem, vi har i Jesuskirken, når kirken er fyldt, og der er rigtig mange fra menigheden, der synger med på de store salmer. Det er højdepunktet for mig, når alle synger “Se, nu stiger solen” eller “Hil dig frelser og forsoner”. Alle de virkelig store salmer, som vi heldigvis synger ret ofte.
Hvad har været din værste oplevelse med en gudstjeneste?
Vi var en del i kirke, inden vi fandt Jesuskirken, og kommer også engang imellem i andre kirker, men det falder altid lidt til jorden. Det er ikke lige så storslået. Det kan føles som om, det bliver hastet lidt igennem, og at præsten hellere vil hjem og drikke kaffe. Eller prædikenen kan blive lidt for dagligdagsagtig. Jeg har for eksempel ikke brug for, at de taler om klimaforandringer eller krigen i Ukraine fra prædikestolen. Det skal jeg nok blive bombarderet med fra andre kilder. Jeg vil hellere have, at de snakker om værdier og det, vi skal have med hjem i dag, som er eviggyldigt. Vi har også haft en vikar i Jesuskirken, som kun talte til dåbsforældrene i sin prædiken og ikke sagde trosbekendelsen i sin fulde ordlyd under dåben, og det irriterede mig.
Nr. 899 DR Politik Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 19:50:00
ANALYSE: En usædvanligt dyster statsminister forbereder os på en mørk verden Tryk Her
Mette Frederiksen forsøger at lave en sortsynet forventningsafstemning med danskerne.
Nr. 898 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 19:48:40
Præsident Lula deler video fra hospitalet efter operationer Tryk Her
Tryk for at læse mere
Brasiliens præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, siger fredag, at han føler sig stærk efter at have gennemgået to operationer tidligere på ugen.
Præsidenten har delt en video på det sociale medie X, hvor han går rundt på et hospital i São Paulo med en af sine læger.
- Vær bare rolig, jeg er stærk og stabil, skriver Lula i en tekst til videoen.
Han skriver videre, at han snart er klar til at vende tilbage til arbejdet.
Lula henvendte sig mandag på hospitalet med hovedpine. En MR-skanning viste, at han havde en blodansamling i hjernen.
Dagen efter blev han akut opereret, hvor blodansamlingen blev drænet.
Torsdag udførte lægerne endnu en operation, denne gang med formålet at mindske risikoen for fremtidige blødninger.
Ved et pressemøde tirsdag efter den akutte operation sagde lægepersonalet, at Lula ikke havde fået hjerneskader efter operationen.
Fredag siger præsident Lula, at han spiser godt og taler en masse.
Han benytter samtidig lejligheden til at takke personalet på hospitalet og de mennesker, der har ønsket ham god bedring.
- Jeg er taknemmelig for hver en bøn og trøstende ord, som jeg har modtaget i de sidste par dage. Janjinha har givet alle beskederne videre til mig, skriver Lula med henvisning til sin hustru.
Nyhedsbureauet AFP skriver, at Lula fredag ikke længere modtager intensivpleje. Forventningen er, at han kan blive udskrevet i begyndelsen af næste uge.
Lægerne mener, at blodansamlingen skyldes, at præsidenten i oktober faldt i hjemmet. Lula kaldte ulykken "alvorlig" over for en embedsmand fra sit parti.
Den 79-årige præsident aflyste efter faldet flere rejser til udlandet.
I midten af november vendte han tilbage til arbejdet, og han var blandt andet vært for et G20-topmøde i Rio de Janeiro.
Lula blev taget i ed som præsident i begyndelsen af 2023. Han overtog posten fra Jair Bolsonaro.
/ritzau/
Nr. 897 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 19:35:00
Padelfirma forlader Danmark - der er for mange padelbaner Tryk Her
Nr. 896 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 19:17:35
Sydbank erstatter Torm i C25-indekset Tryk Her
Sydbank erstatter Torm i C25-indeksetDen 23. december starter handelen med et opdateret OMX Copenhag...
Nr. 895 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 19:10:00
Hans hadeord bruges i flæng blandt mellemledere: 'Det er blevet verdens største kliché' Tryk Her
Adrian Hughes har netop været med til at kåre årets ord for 2024.
Nr. 894 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 19:03:00
McKinsey undskylder efter milliardforlig i sag om rådgivning om opioider Tryk Her
Nr. 893 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 19:00:00
Så længe jeg husker, har jeg drømt om stabilitet. Men jeg har frygtet, at det stabile liv ville være kedeligt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kun de stedsegrønne står fuldt påklædte og træder frem i landskabet. De stive grantræer, der i sommertiden har virket usynlige blandt de mere bevægelige, hurtigtvoksende og omskiftelige sidekammerater i skovbrynet, viser nu deres styrke som stabile, ranke og robuste helårsgrønne, mens de skaber liv i landskabet. De virker nu slet ikke så kedelige, som jeg på en sommerdag engang kunne have beskyldt dem for at være.
Jeg skubber til gyngen, så den snart fireårige drengekrop flyver grinende gennem den kølige luft.
Så længe jeg husker, har jeg drømt om stabilitet, mens jeg har frygtet, at det stabile ville være sidestillet med det kedelige. "Kedelig", har jeg lært hjemmefra, er noget af det værste, man kan være. "Kedelige, det bliver vi i hvert fald aldrig," sagde min kære bedstemor stolt.
Lindetræerne kan virke prangende i sommertiden set i forhold til grantræet, men netop nu viser grantræet sin karakter i det blivende, vedholdende og bestandige, mens lindetræet må tåle sine op- og nedture med årstidsskiftene.
Jeg drages af tanken om grantræets værdigrundlag og tænker på, hvor sundt det ville have været for min bedstemor at have fundet værdien i det langsomme uden at sidestille det med det kedsommelige. Kontakt, nærvær og forbindelse har dårlige vækstbetingelser, hvor der er stress, tænker jeg, mens jeg giver gyngen endnu et skub.
På marken er julegæsterne landet. I hobetal fylder de jordstykket med deres fremmede sprog, mens de gør den øde muddermark levende. Det er gæssene, der holder pitstop i min baghave.
Jeg har nu kendt dem gennem mine syv år på øen og ved, at de holder af at planlægge deres vinterretreat hos mig. De lader op og suger den mønske sundhed dybt ned i lungerne, før de begiver sig videre. Netop som øen er gået helt i dvale, gør de deres indtog.
Selvom de ikke har i sinde at slå sig ned, virker de på ingen måde, som om de er på vej videre, mens de er her. De er, hvor de er, og der er deres fokus. Ingen planlægning, ingen refleksion over det allerede levede liv, men udelukkende et "her og nu" i flokken. Rent instinkt, der leder an og får dem til at følges uden at se sig tilbage eller kigge frem.
"Er de i familie, alle sammen?", spørger min søn, mens han peger ud over gæssene. Han er lige så meget til stede i nuet som dem, tænker jeg, mens jeg roder mig ud i en forklaring om, at flokmentalitet blandt trækfugle nok mere er instinkt end en oplevelse af følelsesmæssig samhørighed.
Jeg har altid selv følt, at jeg var på vej videre, altid identificeret mig med det omskiftelige – som trækfuglen, der flytter sig, når forholdene ikke føles optimale, og nye horisonter trækker.
Eller lindetræet, der forvandler sig fire gange om året – fra hun iklæder sig sin prangende bladdragt om foråret, en dragt, der synger med vinden hele sommeren, til hun transformerer sig til en kraftfuld, farverig karakter gennem efteråret, for så at lande nøgen i vinteren. Det er mange overgange, hun tåler. Det ser råt ud, set i forhold til grantræets stabile livsvej.
Min søn synger en sang på gyngen under det nøgne træ, mens jeg tænker tilbage på, hvordan mit drive mod omskiftelighed har stået i skarp kontrast til hverdagens mange rutiner med børn, som begynder forfra hver eneste dag.
Inden længe inviteres grantræerne ind i stuerne som centrum for dage, hvor der tændes lys i mørket. Gæssene vil flyve mod nye horisonter. Lindetræet vil sende sine mange kræfter ned i rødderne og tage en pause fra det sprudlende, mens jeg fortsætter med at skubbe til gyngen dag efter dag i en vandring mellem omskiftelighed og stabilitet.
"Familieliv" skrives på skift af sognepræst i Gentofte Adam Garff, født i 1990 og far til to, podcaster Josephine Kuhn, født i 1993 og mor til en, naturhotelejer og psykoterapeut Anna Falch, født i 1985 og mor til fire samt to bonusbørn, og museumsdirektør David Holt Olsen, født i 1980 og far til to.
Nr. 892 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 19:00:00
Kristeligt Dagblad mener: Der er håb for Afrika med ny udvikling Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det ligner jo næsten amerikanske og europæiske tilstande, hvor raten nogle steder er under 2,1. Og som tidligere skrevet på denne plads er et scenarie, der kan opsummeres med ordene fra en stor artikelserie om emnet, desværre sandsynligt: Europas tomme vugger. Det faldende fødselstal i den vestlige verden er en civilisatorisk krise, og det kan ikke siges ofte nok, at når flere og flere vælger slet ikke at få børn, ja, så nærer man potentielt en nihilisme. Det er så grundlæggende en tanke i menneskelig selvforståelse, at livet er værd at give videre, men hvis denne tro på fremtiden forvitrer, skuer vi inden længe ind i en stor krise.
Den store forskel på Europa og Afrika er imidlertid årsagerne til det faldende fødselstal. Når Alice Mbitirus børn bliver gravide markant færre gange end tidligere i deres slægt, skyldes det primært oplysning. Viden om prævention og familieplanlægning har mange steder været næsten ikkeeksisterende, og det er positivt, at flere afrikanske borgere nu er i stand til at forholde sig rationelt til alle aspekter af graviditeten. Igen: ikke fordi "Europas tomme vugger" er et ideal, slet ikke, men fordi det er positivt, at myndige borgere kan tage hånd om deres eget liv og få det antal børn, der passer dem bedst.
Samtidig skjuler der sig bag de faldende børnetal den glædelige nyhed, at børnedødeligheden i Afrika er stærkt faldende. Det er indiskutabelt godt, at livet i dette tilfælde vinder over døden, og sammenholdt med det voksende oplysningsniveau tegner fremtiden lys. Derfor er der heller ingen grund til at overveje en tobørnspolitik, som stemmer i Afrika advokerer for. Det er langt bedre, at folk selv bestemmer, hvad der passer til deres familieforhold og økonomi og andre faktorer af betydning for familieforøgelse, end at myndighederne skærer alle over én kam og ensretter et så individuelt og dybest set livsbekræftende valg, som størrelsen på en familie er.
Der er masser af grund til pessimisme, når man betragter de aktuelle udenrigspolitiske forhold, men håb spirer også frem, og det er værd at have med i det samlede billede.
Nr. 891 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 19:00:00
International domstol kan bane vejen for nye klimaforpligtelser Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Verdens største klimaretssag", er høringerne for de 15 dommere i Den Internationale Domstols (ICJ) imposante retslokale i Haag i Holland blevet kaldt. Og hvis dommerne anerkender argumenterne fra de klimasårbare og fattige lande, der står bag den skelsættende sag, kan det åbne op for en stribe retssager mod de rige lande med den højeste udledninger af klimagasser.
”For næsten 10 år siden vedtog 196 lande Parisaftalen, der skulle redde både planeten og mennesker. Men de manglende fremskridt i klimaforhandlingerne tvinger os til at gå andre juridiske veje,” sagde Tuvalus særlige klimaudsending, Ralph Regenvanu, da høringerne begyndte den 2. december.
Den lille stillehavsnation har været drivkraften i den sag, som nu verserer for ICJ. Det hele begyndte på universitetet i hovedstaden Port Vila i 2019, da en gruppe studerende fra de små stillehavsnationer begyndte at undersøge, om især menneskerettighedskonventionerne kan bruges til at straffe de lande, der slæber på fødderne i klimakampen.
Og i 2022 vedtog FN’s Generalforsamling blandt andet på Tuvalus foranledning en resolution, der beder ICJ, FN’s højeste retsinstans, om at afklare, hvad de internationale klimaforpligtelser egentlig går ud på.
Det er det, som frem til fredag har udspillet sig under de blyindfattede ruder i det statelige fredspalæ i Haag. Og selv om det kun er en vejledende udtalelse, som vogteren af FN-Charteret og den samlede internationale retsorden kommer med, kan det få afgørende betydning. Det siger Lee-Anne Sackett, som er juridisk leder af klimaprogrammet under Tuvalus Justitsministerium.
”Den Internationale Domstols vurdering kan komme til at veje tungt i kommende retssager, der anlægges af stater i [Det Globale] Syd eller civilsamfundsorganisationer mod andre stater eller mod for eksempel olieselskaber. Det kan blive nemmere at gå rettens vej med krav om erstatning eller forbud mod nye licenser for udvinding af fossile brændstoffer,” siger Lee-Anne Sackett.
Høringerne i Haag har vist den samme kløft mellem de velstående, industrialiserede lande med høje CO2-udledninger og de fattigere, klimasårbare lande, som har præget de internationale klimakonferencer.
Verden er tæt på overskride den grænse for den globale opvarmning på 1,5 grader, som Parisaftalen fastsætter. Og mens de fattige landes behov for klimafinansiering til at tilpasse sig de mere og mere intense klimakatastrofer er blevet vurderet til op til 1300 milliarder dollars om året, ville de rige lande kun op med 300 milliarder dollars ved COP29 i sidste måned.
Brud på børns rettighederDet går ud over menneskerettighederne, mener Polly Banks.
Hun er landechef for Red Barnet i Tuvalu. Og hun observerer, hvordan de rettigheder, børn har i henhold til Børnekonventionen, som for eksempel retten til at gå i skole, bogstaveligt talt fejes til side af de stadig voldsommere cykloner, der rammer den lille østat.
”Klimakrisen er en børnerettighedskrise. Børnekonventionen giver børn ret til at gå i skole, leve i sikkerhed med deres familier og få tilstrækkelig og nærende mad. Men de to alvorlige cykloner, der ramte Tuvalu i marts sidste år, ødelagde store dele af infrastrukturen, herunder skolerne, og mange elever må stadig gå i skole i telte. De køkkenhaver, som sikrer en stor del af familiernes fødevarer, blev ødelagt, og næsten hver anden husstand er nu ramt af fødevaremangel. Det er i sidste ende et brud på børns rettigheder, når de lande, der kan forhindre denne situation, ikke gør det,” siger Polly Banks.
De små østater, der risikerer at forsvinde under en stigende vandstand og voldsommere oversvømmelser, har under høringerne insisteret på, at kommende generationer vil miste deres hjemland og deres kulturarv.
”Og Den Internatonale Domstol er netop blevet bedt om at vurdere, om folkeretten også beskytter kommende generationer,” påpeger Myriam Cullen, som er lektor i europæisk komparativ forfatningsret ved Københavns Universitet.
Hun understreger, at der allerede er flere eksempler på, at mangelfuld klimaindsats er blevet dømt som brud på menneskerettighederne.
FN’s Menneskerettighedskomité har således konstateret, at Australien har forbrudt sig mod FN-konventionen om borgerrettigheder og politiske rettigheder ved ikke at begrænse CO2-udledningerne og sørge for tilstrækkelige tilpasningsforanstaltninger.
Og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gav i april en gruppe schweiziske kvinder medhold i, at den schweiziske stats mangelfulde klimaindsats er en overtrædelse af deres menneskerettigheder.
Lande slår sig i tøjretMen denne såkaldte dynamiske fortolkning, der anvender Menneskerettighedskonventionens paragraffer i stadig flere sammenhænge, møder også kritik. Den schweiziske regering har nægtet at anerkende Menneskerettighedsdomstolens afgørelse.
Og i Haag har lande som USA og Kina samt Saudi-Arabien argumenteret for, at FN’s Rammekonvention, UNFCCC fra 1992, og Parisaftalen fra 2015 er det eneste juridiske grundlag, landene kan stilles til ansvar på.
Hvert land sætter sine egne, frivillige klimamål, og intet land har pligt til at opnå resultater. Ingen kan stilles til ansvar, hvis målet om at begrænse den globale opvarmning ikke nås, understregede også de nordiske lande i deres fælles høringssvar for ICJ.
De afviste også, at anden international lovgivning kan udvide forpligtelserne ud over Parisaftalen og FN’s Rammekonvention og benyttes til at straffe staterne for utilstrækkelig klimaindsats,
Det gælder sædvanerettens princip om ikke at forvolde skade, som ifølge nogle jurister kan anvendes i forhold til CO2-udledninger. Alle lande har en pligt til at forhindre, at deres handlinger skader andre, og det gælder uanset om de er en del af Parisaftalen eller ej. Også FN’s Havretskonvention nævnes som en retskilde i klimasager, fordi landenes CO2-udledninger forsurer havene og dermed skader andre landes havmiljø.
Også disse argumenter har de nordiske lande sammen med andre afvist, blandt andet med henvisning til, at retspraksis gælder de bilaterale forhold mellem landene, og at det er umuligt at udrede, hvilke landes udledninger der har forårsaget hvilke skader i hvilke lande.
Det argument forventer professor i miljøret ved Aarhus Universitet Ole Windahl Pedersen ikke, at dommerne i Haag vil købe.
”Men min fornemmelse er, at domstolen, såfremt den finder, at der er et ansvar, vil nå frem til at det skal fortolkes i forhold til målene i UNFCCC og Parisaftalen. Man kan sige, at det udvidede ansvar ud over klimatraktaterne så alligevel leder tilbage til netop disse traktater og de frivillige nationale løfter om CO2-reduktioner. Men det ville ikke desto mindre være en betydelig udvikling,” siger Ole Windahl Pedersen.
Nr. 890 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 19:00:00
Direktør kom i hjem med partnervold: "Jeg ville ønske, at jeg havde vidst mere" Tryk Her
Tryk for at læse mere
Elsebeth Kirk Muff, direktør i Lev Uden Vold, overrasker det dig, at så mange har været udsat for partnervold inden for det sidste år?
Nej. Undersøgelsen har inkluderet et nyt, selvstændigt spørgsmål om partnervold, som lyder: "Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for, at din nuværende eller tidligere partner med vilje har skubbet dig hårdt, slået, sparket eller på anden måde udsat dig for fysisk vold?". Det kan have ført til, at flere personer på tværs af køn genkender og angiver oplevelser som partnervold, men ikke nødvendigvis, at omfanget af partnervold er hverken steget eller faldet.
43 procent af ofre er mænd. Hvilken type vold udsættes de typisk for?
I november udgav Lev Uden Vold en undersøgelse om partnervoldens karakter. Den viste, at kvinder generelt udsættes for grovere vold samt flere forskellige voldstyper, det vil sige psykisk, fysisk samt seksualiseret vold. Det gør nogle mænd også, men jo grovere volden er, jo større er forskellen mellem kønnene. Når volden bliver fatal, er der også flere kvinder, som dræbes af mænd end omvendt. Ifølge Justitsministeriets seneste undersøgelse om drab var 83 procent af ofre for partnerdrab kvinder, der blev dræbt af mænd. Resten var omvendt. Vi kan fra vores undersøgelse se, at psykisk vold er den voldsform, som flest mænd udsættes for.
Lev uden vold har et samarbejde med politiet om at opdage partnervold. Hvad går det ud på?
Hver gang politiet bliver tilkaldt til en episode i et hjem, spørger de både den voldsudsatte og voldsudøveren, om de må videregive deres navne og telefonnumre til os. Også selvom den voldsudsatte ikke ønsker at anmelde volden. Så ringer vi til dem og gennemfører en rådgivningssamtale. Ti politikredse deltager, og de fortæller, at de oplever færre gentagne udrykninger til personer, der har taget imod tilbuddet. Foreløbig har næsten 600 personer modtaget rådgivning.
En fjerdedel af ofrene oplyser, at de var hos lægen eller på skadestuen som følge af volden. Hvad kan sundhedspersonalet gøre?
Netop i går fik vi afslag på en fondsansøgning om midler til at afprøve et partnerskab mod vold – ligesom det vi har med politiet – på akutmodtagelserne i Region Hovedstaden. For hvis en voldsudsat afviser at anmelde, når de kommer til sundhedsvæsenet med deres skader, så sker der ikke mere. Der er meget, der tyder på, at der kan være et kæmpe potentiale for at forebygge både i akutmodtagelserne og hos de praktiserende læger.
Regeringen varsler en strafskærpelse på baggrund af de nye tal. Vil det hjælpe?
Justitsminister Peter Hummelgaard har lige udgivet en bog med 21 forslag til, hvad man kan gøre for at forebygge vold mod børn, og der er utrolig mange andre gode forslag end det, der handler om at skærpe straffen, og som også kan have en forebyggende effekt i forhold til partnervold.
Har du selv haft partnervold inde på livet?
Jeg kan huske som teenager at komme i hjem, hvor stemningen var meget mærkelig og ubehagelig. Det sted, jeg husker tydeligst, blev manden fængslet nogle år efter, at jeg holdt op med at komme der. Han havde forsøgt at dræbe kvinden. Et er hvad politi og læger kan gøre. Noget andet er, at vi rent privat også skal turde reagere på de fornemmelser, vi har. Jeg ville ønske, at jeg havde vidst mere om partnervold dengang.
Elsebeth Kirk Muff Foto: Pressefoto
Nr. 889 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 19:00:00
Det afrikanske babyboom aftager: ”Jeg er glad for, at mine børn ikke har gjort som mig” Tryk Her
Tryk for at læse mere
”Det er hårdt og dyrt at have seks børn, så jeg er glad for, at mine børn ikke har gjort som mig,” fortæller 63-årige Alice Mbitiru, som har huset fuld af børnebørn, da Kristeligt Dagblad besøger hende i landsbyen Irikia, der ligger en times bilkørsel fra den kenyanske hovedstad, Nairobi.
Landsbyen er omringet af grønne te-marker, der bølger sig smukt i landskabet.
Her knoklede Alice Mbitiru som teplukker i årevis, og det var ofte med et spædbarn på ryggen, for med seks små børn, der blev født mellem 1981 og 1992, var der ikke råd til, at hun kunne være hjemmegående. Familiens ve og vel var afhængig af, at hun også arbejdede.
Egentlig var det slet ikke planen, at hun skulle have seks børn, men manglende viden betød, at familien endte med fire drenge og to piger, fortæller Alice Mbitiru.
”Jeg ville kun have tre børn, men vi vidste intet om familieplanlægning, og hvornår man kunne blive gravid, og vi vidste heller ikke noget om, hvordan man aborterede, så derfor beholdte vi dem og endte med seks børn.”
Men konsekvensen blev, at der ikke var råd til uddannelse.
”Det er sværere at brødføde seks end tre børn, og derfor kunne vi heller ikke betale for skolegang og uddannelse for dem alle, og flere af dem er arbejdsløse i dag,” fortæller hun.
Familien Mbitiru illustrerer – på godt og ondt – hvordan der i disse år udspiller sig en demografisk transition på hele det afrikanske kontinent, hvor især fødselsraterne taler sit tydelige sprog.
Tager man udgangspunkt i Kenya, hvor Alice Mbitiru er fra, fødte en kvinde her i 1980 i gennemsnit 7,6 børn. Ifølge Verdensbanken var det tal i 2020 raslet ned, så en kenyansk kvinde i gennemsnit fødte 3,4 børn, og tendensen ventes at fortsætte, så fødselsraten i 2030 vil nærme sig 2,6.
Med andre ord: Alice Mbitirus familie er et statistisk mønstereksempel, da ingen af hendes børn har fået mere end tre børn pr. husstand.
Overalt i Afrika ser man samme tendens, forklarer etiopiske Yohannes Wabo, der forsker ved det kenyanske forskningsinstitut, African Population and Health Research Center (APHRC).
”Kigger vi på data for hele Afrika, kan vi se, at kvinder i gennemsnit i 1980’erne fik syv børn eller flere. I 1990’erne lå tallet på seks, og nu er vi nede på cirka 4,5, så tendensen er meget klar: Kvinder i Afrika får færre og færre børn,” konkluderer Yohannes Wabo, der forsker i fertilitet, familieplanlægning og reproduktiv sundhed.
Flere lyspunkter i udviklingHistorien om de faldende fødselsrater i Afrika er samtidig historien om et kontinent, som har gennemgået store samfundsudviklinger.
For mens fødselsraterne i Europa også er raslet ned i de senere år og har medført bekymringer om en fertilitetskrise, så er der en anderledes positiv forklaring på, at kvinder i Afrika får færre børn, forklarer Yohannes Wabo.
”Børnedødeligheden er reduceret kraftigt, adgangen til prævention og hjælp til familieplanlægning er forbedret, kvinder har bedre muligheder for uddannelse og arbejde, de udsætter ægteskab, og generelt får kvinder børn på et senere tidspunkt end tidligere,” siger forskeren og peger på, at der er store socioøkonomiske gevinster ved, at kvinder i Afrika føder færre børn:
”Kvinderne bliver i langt højere grad en del af arbejdsstyrken, og det betyder samtidig, at familier får flere midler mellem hænderne, så de for eksempel kan investere og kan betale for deres børns uddannelse.”
Og selv om fødselsraterne er faldet og vil fortsætte med at falde, er den afrikanske udvikling ikke alarmerende på samme måde, som den man ser i Europa, lyder det fra Yohannes Wabo.
”Med en fødselsrate på 4,5 er kontinentet langt fra det, man ser i Europa, Nordamerika, Asien og Australien, hvor man flere steder er under 2,1, som er det antal børn, kvinder skal have, for at et lands befolkning opretholdes. Den slags er man langt fra i Afrika. Der kan gå 50 år eller mere, før det sker.”
Alice Mbitiru med sin mand og to børnebørn. Hun har levet hele sit liv i den kenyanske landsby Irikia, hvor hun knoklede som teplukker i årevis. Det skete ofte med et spædbarn på ryggen, for med seks små børn, der alle blev født mellem 1981 og 1992, var der ikke råd til, at hun kunne være hjemmegående. Foto: Thomas Foght Tid til en to-barnspolitik?Ikke desto mindre tog en række forskere og politikere spørgsmålet op til debat under en befolkningskonference i Malawi tidligere på året: Er det Afrikas tur til at indføre en to-barnspolitik?
Det skyldes, at Afrikas samlede befolkning stadig stiger år efter år, og frygten er, at overbefolkningen vil æde den økonomiske vækst, som kontinentet har udsigt til.
Ifølge det kenyanske medie Daily Nation, som var til stede under debatseancen på konferencen, pegede flere på, at en fertilitetspolitik som den, man eksempelvis har set i Kina, vil være i strid med de familieværdier, som flere afrikanske lande værner om.
I stedet skulle man lade naturen og den igangværende udvikling gå sin gang, indtil man når de 2,1 fødsel pr. kvinde, før man begynder at lovgive, lød det.
”Vi skal ikke fokusere på at reducere fødselsraterne, men koncentrere os om at forbedre mulighederne for uddannelse, skabe mere ligestilling og prioritere fattigdomsbekæmpelse,” argumenterede Nyovani Madise, direktør for det Malawi-baserede udviklingsinstitut The African Institute for Development Policy.
Andre mente imidlertid, at Afrika burde tage den accelererende befolkningsvækst alvorligt og skæve til velstående lande som Singapore og Hongkong, der har haft forskellige former for fertilitetspolitikker.
”Lad os ikke få flere børn, end vi kan rumme – så vil vores økonomi også forbedre sig. Lige nu kan mange i Afrika ikke tage vare på sig selv, og vi er blevet nogle tiggere. Når først vi får styr på vores kontinent, kan vi nemt overhale Europa,” lød det fra den malawiske politiker Ben Malunga Phiri.
Yohannes Wabo fra forskningsinstituttet APHRC har dog svært ved at se, at idéen om en to-barnspolitik for alvor kan vinde indpas i Afrika.
”Mange afrikanske lande har i disse år meget fokus på reproduktive rettigheder, og samtidig har Kina gennem årene fået voldsom kritik fra en række internationale aktører for deres et-barnspolitik, som anses for at være en menneskerettighedskrænkelse. Derfor har jeg svært ved at se den slags materialisere sig i Afrika,” vurderer han.
63-årige Alice Mbitiru fra Irikia har svært ved at svare på, om en fødselslovgivning er vejen frem for Kenya.
Men hun er glad for, at hendes egne børn og landsbyens øvrige indbyggere ikke længere får seks eller syv børn pr. husstand. Også selv om det betyder, at Irikia ikke længere summer af børneliv.
”Det er tydeligt, at folk her i området får færre børn. Der er slet ikke så mange børn, som der engang var. Men det er godt,” siger hun:
”Man kan ikke både få en uddannelse, bo i Nairobi og have seks børn. Det er umuligt, for det vil være meget dyrt. Heldigvis har de unge i dag mere viden, og de vil ikke begå samme fejl som os.”
Nr. 888 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 18:58:00
Padelfirma vil trække sig ud af Danmark grundet overkapacitet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Koncernen Ledap, som står bag en række centre, hvor man kan spille padel, vil forlade det danske marked og lukke sit danske selskab.
Det siger administrerende direktør Mads Ryder til Finans.
Koncernen kom ind på det danske marked i 2021. Men direktøren forklarer til Finans, at der er en overkapacitet i Danmark.
- Der har jo været den vildeste hype overhovedet, da den her sport blev etableret. Det har skabt så meget overkapacitet, at vi har besluttet, at vi hellere vil ud af det, siger Mads Ryder til Finans.
Ledaps danske centre hedder We Are Padel. Ifølge kædens hjemmeside har den centre på 11 forskellige lokationer - blandt andet i Dragør, Kolding, Svendborg og Randers.
Ifølge Finans er ni af kædens centre allerede solgt - de fleste til andre, som vil drive padelcentre.
Padel spilles altid af fire spillere. I modsætningen til eksempelvis tennis eller badminton spiller man med et bat, og bolden er mindre end en tennisbold.
Antallet af baner, hvor man kan mødes om padelsporten, er de seneste år vokset kraftigt i Danmark.
Ifølge Dansk Padel Forbunds tal var der sidste år lidt over 1000 padelcentre i Danmark. Forbundet inkluderer kun offentligt tilgængelige centre, som det er bekendt med.
Til sammenligning var der ifølge tallene fra forbundet omkring 70 offentligt tilgængelige centre i 2019. Den første bane, som lever op til sportens officielle regler, blev bygget i Danmark i 2012.
Ifølge selskabets hjemmeside har Ledap også centre i blandt andet Sverige, Norge, Storbritannien, De Forenede Arabiske Emirater og Polen.
Mads Ryder afviser over for Finans at svare på, om Ledap også vil trække sig fra de markeder.
/ritzau/
Nr. 887 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 18:32:00
Grønlandsordfører: Mute B. Egedes beskyldning om folkedrab er helt ude af proportioner Tryk Her
Nr. 886 DR Politik Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 18:30:00
Nu er hun regeringens mest populære minister Tryk Her
Vælgernes dom over de enkelte ministre er hård. Kun få ministre bedømmes positivt.
Nr. 885 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 18:30:00
Hans ansigt er blevet vist verden over igen og igen. Syriens nye håb er tidligere al-Qaeda terrorist Tryk Her
Tryk for at læse mere
I den forgangne uge er Abu Muhammed al-Jolanis ansigt blevet vist verden over igen og igen. Fra hans besøg i Umayyade-Moskeen i Damaskus. Og fra højdedraget uden for Damaskus, hvor han nyklippet og med trimmet islamist-skæg står og betragter den syriske hovedstad med erobrerens fremadskuende og tænksomme mine.
Mere end nogen anden får Abu Muhammed al-Jolani, der nu insisterer på at blive omtalt med sit rigtige navn, æren for de syriske oprøreres sejr over Bashar al-Assads diktatur. Han er en af de få oprørsledere, der har været med fra borgerkrigens begyndelse. Inden krigen kæmpede han mod den amerikanske tilstedeværelse i Irak. Først sammen med al-Qaeda-lederen Abu Musab al-Zarqawi og sidenhen med Abu Bakr al-Baghdadi, der med tiden blev Islamisk Stats selverklærede kalif i Syrien og Irak.
Foto: Aref Tammawi/AFP/Ritzau Scanpix Ikke mindst derfor tales der, i kølvandet på det syriske regimes fald, meget om Abu Muhammed al-Jolani. Hvem er han, og hvor står han rent ideologisk nu, hvor der er gået 11 år siden hans interviewdebut hos al-Jazeera?
Abu Muhammed al-Jolani blev født i Riyadh i Saudi-Arabien i 1982. Hans far arbejdede som ingeniør i oliebranchen, og først i 1989 flyttede familien tilbage til Syrien i nærheden af Damaskus. I 2003, to år efter al-Qaedas 11. september-angreb og samtidig med USA's invasion af Irak, krydsede al-Jolani som 21-årig grænsen til Irak og sluttede sig til al-Qaeda. Hans krigernavn al-Jolani betyder "ham, der kommer fra Golanhøjderne". En reference til det høje plateau, som har været under israelsk kontrol siden krigen i 1967.
Mange kalder ham for en kamæleon, der skifter farve i forhold til omgivelserne. En navneskifter, der nu kyler krigernavnet i skraldespanden for at lægge afstand til rollen som guerilla-leder. Og en klædeskifter, der skjuler sig bag et tørklæde hos al-Jazeera, men tager jakkesæt på hos vestlige medier og nu, siden befrielsen af Damaskus, mest bruger en khaki-farvet knappe-skjorte.
I et interview til magasinet Foreign Policy beskriver Aaron Zelin, der forsker i jihad-grupper, Abu Muhammed al-Jolanis organisation Hayat Tahrir al-Sham som en størrelse, der er vanskelig at definere.
“De er ikke liberale demokrater, men de er heller ikke en del af den globale jihadi-bevægelse længere. De er dog stadig konservative islamister,” siger han til Foreign Policy.
Det er en øvelse i relativisme at placere en organisation som Hayat Tahrir al-Sham på en skala for ekstremisme. For næsten alle, der sammenlignes med Islamisk Stat og al-Qaeda, vil fremstå mindre ekstreme.
“Men,” siger Aaron Zelin, “Hayat Tahrir al-Sham er stadig ekstrem, sammenlignet med de fleste mennesker.”
En påmindelse om Abu Muhammed al-Jolanis meget ekstreme fortid er den amerikansk udstedte dusør på 10 millioner dollars, cirka 70 millioner kroner, som stadig er aktuel.
Siden 2021, hvor Abu Muhammed al-Jolani lod sig interviewe af USA's statsfinansierede medie PBS, har han kaldt stemplingen af Hayat Tahrir al-Sham for “uretfærdig”.
I samme periode, hvor han indtil for nylig kun kontrollerede en del af den syriske Idlib-provins, har al-Jolani, ifølge Aaron Zelins beskrivelse i en rapport for tænketanken Washington Institute, “forsøgt at forbedre sit omdømme i Vestens øjne”.
Det autonome styre, som Abu Muhammed al-Jolani stod i spidsen for i Idlib, beskriver Aaron Zelin som islamistisk, hvor det dog stadig var tilladt at ryge offentligt, og hvor kvinder ikke blev tvunget til at dække ansigtet bag et slør. Det vil sige blødere end Taleban, men stadig mere konservativt end mange andre steder i regionen.
Britiske BBC omtaler Abu Muhammed al-Jolani som en person, der har genopfundet sig selv. “En mand, der er gået fra at være en jihad-leder til at være oprørspolitiker".
Forklaringen er, at Abu Muhammed al-Jolani siden tiden i Idlib-provinsen ikke kun har bekymret sig om guerillakrig, men også om politik og administration.
“Ved at prioritere stabilitet, offentlige tjenester og genopbygning sigtede han på at fremvise Idlib som en model for succes,” skriver BBC.
En model, der måske nu skal implementeres i hele Syrien.
Den knap så succesrige del af Abu Muhammed al-Jolanis Idlib-projekt kommer til udtryk i beskyldninger mod ham for at knuse enhver opposition, true folk til at tie og i sidste ende være lige så autoritær som Bashar al-Assad. Tiden, og især Abu Muhammed al-Jolanis beslutninger, vil vise, hvilken retning Syrien bevæger sig i.
Nr. 884 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 18:30:00
Danskerne er blandt verdens mest juleglade musik-lyttere Tryk Her
Tryk for at læse mere
Sammen med indbyggerne i Island, Sverige og Finland er det danskerne, som lytter til den største andel af julemusik. Allermest bliver der lyttet den 24. december. I 2022 var 48 procent af alle sange, der blev afspillet på Spotify, en julesang. Det gav danskerne en global andenplads, viser en global opgørelse på hjemmesiden Every Noise at Once, der måler folks lyttevaner på Spotify over hele verden.
"Man kan se, at vi lytter mest til julemusik fredag, lørdag og søndag. Det udvikler sig, så vi lytter mere og mere i løbet af december, og så kommer der en stor eksplosion frem mod den 24. december," siger Rasmus Rex Pedersen, lektor ved Roskilde Universitet, som forsker i digitalisering af kulturindustrierne.
Lyttevanerne viser, at julemusikken allerede begynder at fylde godt i løbet af november. Den 19. november sidste år var hver 10. sang, der blev afspillet på Spotify, en julesang.
Det er især i de kolde lande mod nord, at folk søger indendørs og mødes til julearrangementer, hvor julemusikken hører sig til, forklarer Henrik Smith-Sivertsen, populærmusikhistoriker og seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek.
"Der, hvor der er mørkt og køligt i vinterhalvåret, har vi også en tendens til at høre den julemusik, der handler om, at man rykker sammen. Selvom australierne eksempelvis kan ligne os kulturelt, hører de slet ikke lige så meget julemusik," siger han.
Særligt nyklassikere fra tv-julekalendere som "Tinka" og "Julehjertets hemmelighed" udgør en stor del af de juletoner, der kommer ud ad danskernes højttalere. Halvdelen af sangene i top 10 på "Hitlisten.NU", der er de danske musikselskabers officielle hitliste, kom i uge 49 fra en tv-julekalender.
Netop musikken fra tv-julekalenderne betyder, at repertoiret af julesange bliver opdateret år for år, og det kan være med til at forklare, hvorfor julesangene er særligt populære i Skandinavien og Nordeuropa, hvor man har tradition for tv-julekalendere, mener Henrik Smith-Sivertsen.
I USA er det eksempelvis gamle julehits som Brenda Lees "Rocking Around the Christmas Tree" og Bobby Helms' "Jingle Bell Rock", der er de højst placerede julesange.
"Når julekalenderen fylder så meget i vores børnefamiliehverdag, kommer der en gradvis fornyelse i julerepertoiret. Det er aldeles tydeligt, at julekalendersangene har overtaget meget af danskernes lytning af julemusik de seneste 10 år," siger Henrik Smith-Sivertsen.
Der er dog også en mere teknisk forklaring på, hvorfor streamningtallene er så juleprægede i de skandinaviske lande.
"Det er lande, hvor streamingtjenesterne er blevet meget integreret i vores måde at høre musik på. I andre lande bruger man stadigvæk cd'er og endda kassettebånd, så det kan sagtens være, at man der sætter den samme cd på hvert år, når man skal høre julemusik," siger Henrik Smith-Sivertsen.
Nr. 883 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 18:18:00
Trump gør tidligere svigerdatter til ambassadør i Grækenland Tryk Her
Kimberly Guilfoyle skal snart et smut til den græske hovedstad Athen i diplomatiets tegn. Som tidligere forlovet til Donald Trump Jr. virker udnævnelsen ikke helt tilfældig.
Nr. 882 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 18:05:46
DSV har store udskiftninger på vej i bestyrelsen – tre er på vej ud Tryk Her
DSV har store udskiftninger på vej i bestyrelsen – tre er på vej udDer er efter et ekstraordinært be...
Nr. 881 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 18:00:00
Ukrainske mænd bryder tavshed om seksuel tortur: Mange er stadig i fangenskab. Jeg bruger min stemme for deres skyld Tryk Her
Tryk for at læse mere
I seks måneder drev han et suppekøkken for ældre beboere og tilbragte nætterne med at plastre byen til med ukrainske flag og bannere med den nationale trefork, der spiddede den dobbelthovede russiske ørn. En dag brasede russiske soldater ind i hans lejlighed og tævede ham, gennemsøgte hans hjem og førte ham ned i en iskold kælder. De anklagede ham for terrorisme og for at have samlet en gruppe ældre kvinder som agenter og købt oplysninger af dem i bytte for mad. I flere uger blev Oleksii Sivak udsat for forhør og tortur, som kulminerede med elektriske stød på hans kønsdele.
“De brugte det som regel i de værste faser af torturen, for hvad kunne være værre end det her – kun døden,” siger han til den britiske avis The Guardian.
Efter befrielsen af Kherson i efteråret 2022 søgte Oleksii Sivak hjælp for de fysiske og psykiske skader, han havde lidt, men blev mødt med tavshed fra det ukrainske samfund, for "ingen havde tænkt på mandlige ofre for seksuel vold", siger han. Han oprettede Ukraines første støttenetværk for mandlige ofre, dels for at hjælpe det voksende antal mænd, som er blevet udsat for seksuel tortur af russiske bødler, dels for at bryde det tabu, som omgærder seksuel vold mod mænd.
”Hvis jeg forbliver tavs, er det, som om det aldrig er sket, og det betyder, at det ikke sker lige nu,” siger Oleksii Sivak til The Guardian.
“Men virkeligheden er, at mange mænd stadig sidder i kældre. Hvis jeg ikke bruger min stemme, hvordan skal de så blive hørt,” spørger han.
Seksuel tortur systematiskOleksii Sivak er blot en af hundredvis af ukrainske mænd, som er blevet udsat for seksuel vold af russiske tropper siden invasionen af Ukraine i februar 2022. Ifølge FN’s seneste rapport har hovedparten, to tredjedele, af mændene i russisk varetægt i Rusland eller de besatte områder i Ukraine været udsat for seksuel vold. Tilfældene omfatter voldtægt, voldtægtsforsøg, vold mod kønsdelene i form af slag, elektricitet og forbrænding og trusler om beskadigelse af kønsdelene, herunder kastration. Rusland anvender systematisk seksuel tortur mod ukrainere, både civile og krigsfanger, i "næsten alle" detentionscentre, hvor de holdes fanget, konkluderer FN.
Målet med torturen er, at ofret via lidelse bliver bragt i en fuldstændig magtesløs situation og frataget enhver menneskeværdighed – og til tider endda identitet og virkelighedsopfattelse – og bødlen udnytter denne magtesløshed til at opnå hævn, informationer eller en tilståelse. Det fortæller Jens Modvig, overlæge i organisationen Dansk Institut Mod Tortur, DIGNITY, og formand for bestyrelsen for FN's frivillige fond for torturofre.
"Seksuel tortur er torturbødlens invasion ind i det mest intime og private rum, vi har, både kropsligt og mentalt. Den er dybt ydmygende og et angreb på personens integritet og autonomi. Seksuel vold har – formentlig på grund af den stærkt ydmygende nedgørelse af ofrene – igennem tiderne været et systematisk magtmiddel i væbnet konflikt," siger han.
I Ukraine er der klare tegn på, at den seksuelle vold er organiseret og systematisk, bekræfter Jens Modvig og påpeger, at russerne betragter ukrainerne som nazister og dermed en uønsket gruppe, som det er moralsk rigtigt at bekæmpe og nedgøre.
"Ofte ser torturbødlerne ikke de personer, de udsætter for tortur, som mennesker med værdighed, men snarere som dyr eller laverestående væsener. Dermed 'fortjener’ de den nedværdigende behandling, og torturen får en moralsk iklædning, som skal dække over den dybt umoralske handling,” siger han.
Nyankomne ukrainske fanger i russiske fængsler og detentioner bliver også tvunget til at løbe nøgne igennem grupper af vagter, som slår på ofrenes kroppe og kønsdele, påpeger Jens Modvig.
Seksuel tortur er generelt underbelyst både hos mænd og kvinder. Det er ydmygende og traumatiserende at skulle fortælle andre, især fremmede, om den totale underkastelse, man har været udsat for, tilføjer overlægen.
"Måske har mænd sværere ved at overvinde ydmygelsen og skammen og berette, hvad de var udsat for,” siger han.
Støtte fra medfanger afgørende Den seksuelle tortur af mænd skriver sig ind i et allerede massivt og voksende antal russiske krigsforbrydelser, som har til hensigt at gøre verden immun over for ondskaben, sagde den 41-årige ukrainske menneskerettighedsadvokat og nobelprisvinder Oleksandra Matviychuk sidste år til Kristeligt Dagblad.
"Rusland bruger ikke bare krigsforbrydelser som en taktik i krigen, sådan som Rusland altid har gjort det. Når russiske soldater hele tiden voldtager, hele tiden dræber og hele tiden bortfører mennesker, når forbrydelserne konstant er så intense, så er der en fare for, at det internationale samfund begynder at vænne sig til Ruslands opførsel,” sagde hun.
Organisationen All Survivors Project støtter mænd og drenge, der har været udsat for seksuel vold, og har en global database over sager, der strækker sig tre årtier tilbage. Omfanget af nye overgreb registreret i Ukraine er uden fortilfælde, siger direktør Charu Lata Hogg til The Guardian.
Støttegrupper med mennesker, der selv har været udsat for seksuel vold, er afgørende for, at ofrene formår at bearbejde deres traumer og bryde tabuet, betoner den danske overlæge Jens Modvig.
"Seksuelle tabuer fjerner vi ikke med et fingerknips. Men jeg tror, at vi er godt på vej i den rigtige retning med den stigende opmærksomhed på og dokumentation af seksuel vold og tortur, som vi har set i de seneste årtier,” siger han.
Tilbage i Kherson fortæller Oleksii Sivak, at hans medfanger var nøglen til hans overlevelse og helbredelse efter den seksuelle tortur. Fangerne, som talte læger og psykologer, knyttede tætte venskaber i fængslet. Efter løsladelsen genoptog de kontakten, og deres samtaler førte til støttegruppen "Alumneforeningen for mænd i Ukraine, der er blevet holdt fanget og tortureret”. Navnet kommer af en sort vittighed fra Sivaks hustru Tamara. Hun så sin mand føre samtale med en tidligere cellekammerat og spurgte: ”Forstyrrer jeg klassens genforening?” Derfor begyndte de at kalde sig “alumner”.
”Vi siger, at vi er studenter uden eksamensbevis, for vores erfaringer er indgraveret i vores kroppe og sjæle,” siger Sivak.
Nr. 880 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 18:00:00
Sørine Gotfredsen: Kan medlidenhed med dyr bare dø? Tryk Her
Tryk for at læse mere
To eksperter i programmet, Lene Juul Pedersen og Hanne Kongsted, mener, at reglerne ikke blot negligeres, men grundlæggende er for slappe. For eksempel er det lovligt at holde grise på så lidt plads, at de ikke alle kan ligge ned, hvilket kan føre til frustration, slåskampe og åbne sår.
Dyrlæge Astrid Ruegaard Hansen forlod i sin tid Fødevarestyrelsen, fordi hun ikke kunne stå inde for manglende konsekvenser for at misrøgte grisene, og man får ikke i dette program indtryk af, at ret mange for alvor kæmper deres sag. Heller ikke i det etablerede system.
Det mest chokerende ved dette indblik i svinekødsproduktionen er imidlertid at erfare, hvordan menneskene kan miste sans for, hvordan levende, sansende og tilmed intelligente dyr skal respekteres. Det er, som om medlidenheden bare dør. På den ene side hævder griseavlerne typisk, at de elsker dyr og vil dem alt godt, og på den anden side synes nogen af dem med fuldt overlæg at gå på kompromis i indtjeningens navn.
Man skal som bekendt være på vagt over for tv-dokumentarens mulighed for at manipulere, men en del af vidnesbyrdet taler her for sig selv. Et sted hører man på skjulte optagelser, hvordan det planlægges at udsætte nogle grise for sult og tørst, så deres brok svinder ind til reglementeret størrelse før slagtning.
Dyrene omtales som komplet sjælløse genstande, og mens jeg lyttede til denne hjerteløse samtale, kom jeg i tanke om teolog Ole Jensens overvejelser i bogen "På kant med klodens klima" fra 2011. Her spørger han, om dette at føle agtelse og skam i livet ikke har at gøre med – som han kalder det: ”Grundforhold, givet med tilværelsen, det man kalder ontologiske grundforhold – af før-kulturel art? Det vil jeg mene. I så fald kan de glemmes – men ikke 'ætses bort', ikke forsvinde for stedse”.
Findes der dybt nede i de mest forhærdede griseavlere et minde om, hvordan man agter det levende? Man kan håbe, og under alle omstændigheder må det i høj grad være afsløring og diskussion, der kan minde dem om det. Og minde os alle om det, for indirekte bidrager jo enhver ”konventionel” svinekødsspisende person til de sørgelige tilstande.
”Hvem passer på grisene?” er en hjerteskærende tv-dokumentar, der afslører, at der er brug for strammere regler, bedre kontrol og hårdere konsekvens. Og mere besindelse på evnen til at føle agtelse og skam. Denne dokumentar vil måske få betydning for mængden af flæskestege på danskernes juleborde i 2024, men skal grisene i fremtiden få et bedre liv, skal en meget mere basal medlidenhed vækkes til live.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.
Nr. 879 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 18:00:00
Rapport: Britiske skatteydere er med til at finansiere patriark Kirill Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det paradoks er genstand for en ny rapport af den relativt nye britiske udenrigspolitiske tænketank Forum for Foreign Relations.
Forskningsdirektør Stepan Stepanenko fremhæver, at patriark Kirill har givet sin velsignelse af den russiske krigsførelse i Ukraine.
“Krigen bliver set som en hellig krig af kirken. Som noget, der er moralsk rigtigt. Men det stemmer ikke overens med britisk politik, samt at manden, som siger det, er ansvarlig for en kirke med velgørende status her i Storbritannien. Det bør give anledning til alvorlige og moralske bekymringer, at en sådan organisation er støttet af de britiske skatteydere,” fastslog Stepan Stepanenko under en præsentation onsdag i det britiske parlament.
Den britiske velgørenhedslov siger klart, at velgørende organisationer skal være politisk neutrale.
Labours parlamentsmedlem Fred Thomas erkender, at det er en udfordring, når det kommer til den russisk-ortodokse kirke.
“Brugen af velgørenhedsstatus har været stærkt diskuteret i de seneste 20 år. Det eneste værktøj, vi har, er den tilsynsførende velgørenhedskommission, som er meget presset og har været det længe,” siger Fred Thomas.
Den britiske journalist og forfatter Lucy Ash, der har arbejdet i Rusland og taler flydende russisk, er aktuel med bogen “The Baton and the Cross”, (Dirigentstokken og korset), som sætter fokus på den tætte forbindelse mellem kirke og stat, mellem Putin og Kirill, og hvordan der slås hårdt ned på folk i kirken, som ikke deler de to lederes vision.
“Når man besøger katedralen her i London, så behøver man bare at se på de dyre biler, overvejende store Mercedes-biler, der kommer. Det er folk med penge, der kommer i kirken, så den behøver ikke en skattefri status,” fastslår hun.
Et af paradokserne er, at stort set alle vestlige russisk-ortodokse kirker siden 2007 har refereret til Moskva-Patriarket og dermed patriark Kirill.
Økonomisk fordelI Danmark er den russisk-ortodokse Alexander Nevskij Kirke i København et statsgodkendt trossamfund, som dermed er omfattet af reglerne om, at gaver er fradragsberettigede, samt mulighed for fritagelse af ejendomsskat og grundskyld. Det seneste regnskab viser, at kirken betalte 14.140 kroner i ejendomsskat, men ikke grundskyld.
Trods forbindelsen til Moskva, så har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) tidligere i år modsat sig en indstilling fra Udlændingestyrelsen om at sætte kirken på forbudslisten over trossamfund.
I Sverige blev den russisk-ortodokse kirke i marts frataget sin statsstøtte for 2024 som følge af kontakt med russisk efterretningstjeneste.
“Jeg er sikker på, at det også er tilfældet i andre lande i EU, at kirkens holdning simpelthen ikke stemmer overens med kriterierne for velgørenhed,” siger Stepan Stepanenko.
Han understreger, at han ikke er imod kirken som sådan, og at han selv er døbt og gift i den russisk-ortodokse kirke. Problemet er, hvordan kirken er blevet politiseret og støtter Putin-styret – hvilket den britiske arm af kirken åbenlyst støtter.
Såvel i Danmark som Sverige har der været tilfælde, hvor der har været sammenhæng mellem den russiske ortodokse kirke og det russiske efterretningsvæsen.
Tilsvarende har Bulgarien tidligere udvist tre ortodokse præster, to belarussere og en russer, med henvisning til den nationale sikkerhed.
Tjekkiet har udvist en russisk præst, og landet har sanktioneret patriark Kirill. I august skærpede tjekkerne også kursen – uden dog at forbyde kirken.
“Jeg betragter ikke den russisk-ortodokse kirke under Moskva-Patriarkatet som en kirke, og ikke dets repræsentanter som gejstlige. De er en del af Kremls undertrykkende maskine, som involveret i operationer for at fremme russisk indflydelse,” sagde den tjekkiske udenrigsminister Jan Lipavsky dengang ifølge mediet CTK.
Gradbøjet religionsfrihedIfølge Annika Hvithamar, ekspert i ortodoks kristendom og institutleder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, så er det forskellige principper, der er i spil.
“Hvis der er religionsfrihed, så gælder det både for Loke og Thor; både dem, man sympatiserer med, og dem, man ikke sympatiserer med. Det er den samme debat, som vi har haft om Jehovas Vidner. Ellers starter vi en glidebane, for hvis religionsfriheden er absolut, så skal vi også acceptere det utolererbare,” fremhæver hun.
Hun peger videre på, at det ikke er alle i den russisk-ortodokse kirke, der er enige i den officielle holdning, men at det samtidig er problematisk, at kirken skal offentliggøre prædikener fra Moskva, som også står for udpegning af præster og biskopper. Men det handler ikke om religionsfrihed, hvis de personer også handler på vegne af styret i Moskva.
”Jeg er ikke jurist, men hvis der er mistanke om, at det ikke kun er en kirke, så skal det naturligvis efterforskes. Enkeltpersoner skal efterforskes, og viser det sig, at det er en rotterede, så skal de straffes efter straffeloven. Men hvis vi straffer kollektivt, så bliver det sindelagskontrol,” siger Annika Hvithamar.
Nr. 878 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 18:00:00
Lars Sandbeck: Mens vi venter på lyset, må kirken først og fremmest være en håbets kirke Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er velvalgte billeder. De knytter ikke kun an til menneskelige erfaringer af dystre psykologiske tilstande, mørke tanker for eksempel, men også til de kosmiske modsætninger mellem nat og dag og vinter og sommer. Det er derfor meget heldigt for os nordboere, der skal gennemleve lange, mørke vintermåneder, at Jesus netop blev født på den tid af året, hvor lyset langsomt vender tilbage og begynder at fortrænge mørket.
Fordi livet er godt trods alt, skildrer den første skabelsesberetning i Bibelen skabelsens første dag som lysets tilblivelse, som en adskillelse af lys og mørke: ”Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket.” Først efter, at Gud skaber lys, kan livet blomstre. Vi hører et ekko af skabelsesberetningen i begyndelsen af Johannesevangeliet, hvor det hedder om Kristus, at ”i ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke”.
Det er næppe tilfældigt, at en anden nytestamentlig forfatter erklærer, at ”Gud er lys, og der er intet mørke i ham”, ligesom vi også i Bibelens sidste skrift får at vide, at der i Guds evige rige ”ikke mere skal være nat”, og at der ikke længere vil være brug for lamper og sol, fordi Guds egen herlighed skinner på og oplyser alt.
Lyset er kristendommens store og gennemgående håbsmetafor. Stjernen over Betlehem julenat – vores ledestjerne, som den også kaldes i Grundtvigs populære julesalme ”Dejlig er den himmel blå” – peger os med sit lys i retning af håbets kilde: det lille nyfødte barn, som hele guddomsfylden tager bolig i.
Når Gud selv træder ind i vores verden og fødes som menneske, er det netop for at besejre mørket og sprede sit lys i verden, for at sprede håb, mod og livsglæde iblandt os. Og hvor Gud er, skriver den store kirkefader Gregor af Nyssa, kan lysets og livets modsætning ikke også samtidig være, ”for mørket kan ikke eksistere, når lyset er der, og døden kan ikke bestå, når livet er virksomt”.
Jeg tror, at kirken i dag først og fremmest må være en håbets kirke. Jeg har hørt om unge mennesker, som har valgt ikke at få børn, fordi de mener, at det på de nuværende vilkår ville være decideret uansvarligt. På et kursus i efteråret blev jeg præsenteret for en ny undersøgelse, der viser, at omkring en tredjedel af alle unge frygter, at verden går under i deres egen levetid på grund af klimaforandringer, krige eller pandemier – eller måske en skæbnesvanger kombination af det hele. I en tid, der hjemsøges af en så udpræget grad af håbløshed og dommedagsstemning, må det være kirkens vigtigste opgave i ord og handling at være med til at indgyde mennesker håb.
Det giver sig selv, at vi ikke skal give mennesker falske forhåbninger og udbrede en naiv optimisme eller urealistisk fremskridtstro. Så længe vi lever, vil der opstå kriser og indtræffe katastrofer. I sidste ende er mørkets totale forsvinden en eskatologisk hændelse, der henviser til et rige af en anden verden. Men kirken skal allerede nu tage del i det lys, Gud i det hinsides fuldender, for selv at være et lys i verden og give mennesker modet til at tro på, at Gud aldrig forlader os, og at det nytter at bekæmpe det onde.
Den katolske teolog Johann Baptist Metz blev engang spurgt om, hvorfor kirken findes. Han svarede: ”Kirken er der, fordi et menneske ikke kan håbe nok alene.” Det var godt svaret, synes jeg. Kirken er et håbsfællesskab, hvor vi bærer med på hinandens håb, for hvis vi står alene med vores bekymringer over klodens og menneskehedens fremtid, hvis vi står alene med alle vores sorger og mørke tanker, kan vi umuligt håbe nok til, at vi kan holde ud at være her.
Mens vi venter på, at himmellyset kommer, sender Gud kirken til verden for at stråle for alle de mennesker, der sidder i mørket. Og til sidst skal vi alle komme til at skinne som sole i Faderens rige.
Kirkeligt set skrives på skift af kirkeminister for Venstre Morten Dahlin, jesuiterpræst Daniel Nørgaard, leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Grundtvigsk Tidende Ingrid Ank, pastor emeritus Jens Ole Christensen, forfatter og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbeck og sognepræst Marie Høgh.
Nr. 877 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 18:00:00
Kønsbaseret vold stiger globalt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kronisk underrapporteretMørketallet for kvinder, der oplever seksuel vold, er enormt. Generelt er det et kronisk underrapporteret problem, og det går særligt ud over sårbare grupper, såsom kvinder og piger med handicap, dem, der lever i fattigdom, og dem med andre end heteroseksuelle orienteringer.
En ud af tre i EuropaDet er ikke kun i konfliktfyldte områder, at volden hersker. EU's kønsbaserede voldsundersøgelse, der omfatter kvinder i alderen 18-74 fra hele EU, afslører, at en ud af tre kvinder har oplevet fysisk, seksuel eller psykisk vold.
Online voldPå internettet mangedobles den kønsbaserede vold. I den arabiske verden viser undersøgelser, at 60 procent der har oplevet overgreb online.
Strafbart i flere landeHvert år udsættes milliarder verden over for partnervold, og her er kvinderne de mest udsatte. Undersøgelser viser, at vold ofte bliver begået af bekendte. Globalt set har næsten hver tredje kvinde oplevet en form for vold fra enten kæresten eller ægtefællen. I 1990 var kun 1 procent af verdens befolkning beskyttet af love mod partnervold, men i dag er det 90 procent. Over 150 lande har kriminaliseret partnervold.
Kilder: FN’s flygtningeorganisation, EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Verdens Bedste Nyheder, Globalnyt
Nr. 876 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 18:00:00
Kathrine Maria Amann: I mørke mistrøstige tider er det godt, vi har disse gamle julevers Tryk Her
Tryk for at læse mere
Alligevel kan det være svært at forsage pessimismen og finde håbefuldheden frem i en tid, hvor bekymringerne synes endeløse. Krige, klimakatastrofer, storpolitisk ustabilitet og almen mistrivsel. Der er nok af grunde til at forskanse sig i kulkælderen.
Jeg kom til at tænke på alt dette forleden dag, da jeg sad på kirkebænken og kvidrede med på Ingemanns "Dejlig er jorden", alt imens eftermiddagsmørket stod massivt for ruderne, og den råkolde vind peb ude i våbenhuset. Et øjeblik syntes det næsten uanstændigt verdensfjernt at sidde der og synge den fine, løfterige hyldest til skaberværket med naiv forvisning om, at alting nok skal gå.
For skal det nu også det? Er jorden så dejlig endda, og er der overhovedet grund til at håbe?
I Ingemanns salmer, som vi synger så flittigt her i december, skorter det ikke på den rene, ubesmittede optimisme, på lysets sejr over mørket og på en grundfæstet håbefuldhed, som måske kan synes fremmed for os i dag, hvor man opfattes som noget nær ignorant, hvis man ser med fortrøstning på fremtiden.
Bare her i avisen debatteres jo den svære håbefuldhed intensivt for tiden, når sognepræst Sørine Gotfredsen tørner sammen med journalist Iben Maria Zeuthen. Er håbet et fælles ansvar, vi skylder hinanden? Eller er den rå realitetssans, ja, sortsynet, en vigtig drivkraft?
For B.S. Ingemann var juleglæden og lyssynet imidlertid heller ikke så ligetil.
I salmedigterens erindringsværk ”Af Bernhard Severin Ingemanns levnetsbog” mindes den aldrende Ingemann sin barndoms idylliske juledage i et lykkeligt præstehjem på Falster. Han genkalder sig vinterens fredsommelige stilhed, som kun blev afbrudt af juleballernes muntre postyr i præstegårdene og den barnlige forventnings glæde. Men julen blev også tidligt forbundet med sorg for den lille Bernhard. Hans karismatiske gamle bedstemor blev pludselig syg og døde julemorgen – og dér i de kolde og stille juledage så han for første gang, hvad døden gør ved et ansigt.
Endnu større indtryk gjorde det dog nogle jule senere, da hans far denne gang lå for døden. Ingemann var bare 10 år, og det ellers så livlige hus var henlagt i en knugende gravstilhed. Alle holdt vejret i bevidstheden om, at husets overhoved lå dødeligt syg i sit værelse. På årets sidste dag – det var i 1799 – udåndede faderen, mens sønnen stod for fodenden af dødslejet opløst i tårer. Den jul forandredes Ingemanns verden. Barndommens trygge paradis var styrtet i grus.
B.S. Ingemann kendte om nogen til, at juleglæde kan være blandet med sorg. En juledag døde hans bedstemor, og nogle jule senere, i 1799, var det hans far, der var døende. Foto: Nf/Ritzau Scanpix På trods af – eller måske i virkeligheden på grund af – de tidlige smertefulde erfaringer med julesorgen, skulle Ingemann ikke desto mindre senere forfatte nogle af salmebogens allermest sangvinske og sorgløse julesalmer. For er der ikke en næsten insisterende, ja, trodsig håbefuldhed i lovsangen til den dejlige jord? Et lys, der stædigt finder vej? Eller som digteren Thorkild Bjørnvig så smukt skriver det i sit digt om den mørke novembertid:
Synge vil vi, legen er magt
mer end beregning, forstand og foragt
værn mod det sorte og tomme.
Ingemanns lyse, uhøjtidelige salmer var netop et sådant værn mod det store mørke, som på hans tid hed statsbankerot, landbrugskrise og alskens politisk tumult. Og de er det vel endnu.
For nylig bragte dagbladet Information et interessant interview med den tyske filosof Peter Sloterdijk. Her argumenterer Sloterdijk for, at vi befinder os i en ny kynisk højkonjunktur som følge af en udbredt decivilisering og et dannelsestab. Alligevel nægter han at hengive sig til melankolien, for nok kommer filosoffen fra melankoliens grundstemning, som han siger, men han udtrykker den ikke, han overvinder den.
Et vigtigt våben i overvindelsen findes, skal man tro Sloterdijk, i sproget, i poesien. ”Hvad ville vi være uden hjælp fra det, som ikke findes?” spørger han med et citat fra digteren Paul Valéry og fortsætter:
”Jeg vedgår gerne, at det nu ligger mig meget på sinde at mindes de førkyniske tider, om jeg så må sige, og forsvare et ganske naivt borgerligt begreb om dannelse. Det forekommer mig i dag vigtigere end nogensinde, det samme gør læsefærdigheden. Man skal lære Goethes 'Faust' udenad, man skal læse Schiller igen og bemærke, hvor alle de bevingede ord forekommer hos dem, og i hvilken sammenhæng de optræder.”
For ”uden de højere sprog har de lavere sprog heller ikke noget at sige. Derfor er det nok meget godt, hvis man lader noget fra poesisiden flyde ind i sit sprog, ikke? I øvrigt også fra det religiøse sprog, så de højere toner kan fremkalde en videre resonans i talesproget. Folk er trætte af deres egne banaliteter, de søger forløsning fra banaliteten, og det er jo egentlig et berettiget ønske.”
En forløsning. En sprække af lys i den lange nat. Sådan føltes det i hvert fald for en stund på kirkebænken med vinterstormen susende derude.
Nr. 875 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 18:00:00
Juletræet med sin pynt: Venter ikke på, vi får begyndt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er mørkt, da dørene ind til stuen åbnes, og det lysende træ stråler og er så stemningsfuldt, at du næsten taber kæben af ren glæde.
Det kan Katrine Winkel Holm, der er sognepræst i Sankt Mikkels Kirke i Slagelse. Og derfor undrer hun sig også over, at hun ser flere og flere tage juletræet ind allerede den 1. december eller den første søndag i advent.
"Jeg synes jo, at noget af det smukkeste ved juleaften er kontrasten mellem mørket og lyset, når lysene på juletræet bliver tændt første gang, og det er ved at forsvinde nu, fordi lysene er tændt hele december. Det er en tendens, hvor julen flytter sig væk fra den kristne jul, som først begynder den 24. december og slutter til helligtrekonger," siger Katrine Winkel Holm, der har klare minder om det lysende juletræ fra sin barndom.
"Dørene var lukkede, og det var helt mørkt, og når de åbnede, var det faktisk det største øjeblik i julen. Større end gaverne, selvom de var dejlige."
Poul Joachim Stender, der er sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogn på Midtsjælland, er enig.
Han mener, at et juletræ skal sættes ind i stuen lillejuleaften, men ikke pyntes før juleaftensmorgen, og så skal det stå til Helligtrekongersaften, selvom nålene falder af.
"Jeg kan huske fra min barndom, hvordan det blev mere og mere jul, mens man nærmede sig den 24. december, hvor det eksploderede og festen gik i gang," siger Poul Joachim Stender og fortsætter:
"Julen har allerede nu været i gang længe, og ender for de fleste familier den 25. december, hvor det hele bliver pakket ned igen, og man begynder at tænke på nytår. Men julen varer fra den 23. og 24. december og slutter den 5. og 6. januar," siger Poul Joachim Stender.
Han er derfor glad for at se, at man i mange kirker lader juletræet stå indtil Helligtrekongersaften, selvom det også stilles ind i kirkerne tidligere og tidligere.
"Jeg synes, at adventskransen er fin i sig selv, og da jeg lige var blevet præst, så kunne man tælle ned til julegudstjenesterne, hvor juletræerne kom ind. Det var et drama, der blev bygget langsomt op ligesom i film og romaner. Nu er det som om, at klimaks kommer først, og så ebber det ud."
Derhjemme har han dog tabt kampen, indrømmer han.
"Min hustru er juletræsnarkoman. Sidste år havde vi tre i præstegården. Så der har jeg fuldstændig overgivet mig. Men man må jo gå på kompromis i et ægteskab, og hun elsker at pynte op, og det gør børnebørnene også. Det er bare mig, der sidder som en sur gammel mand og siger, at det hele først skal ske senere," griner Poul Joachim Stender.
Hjemme hos Birgitte Kragh Engholm, der er sognepræst i Sankt Matthæus Kirke på Vesterbro i København, kommer juletræet først ind i stuen, når vi nærmer os juleaften.
"Jeg har et almindeligt juletræ med levende lys, og det kommer først indenfor den 23. december. Men jeg tror, det er en generationsting," siger Birgitte Kragh Engholm og fortsætter:
"Der er ingen tvivl om, at der er en tendens til, at vi tager juletræet tidligere og tidligere ind i vores private hjem. Da jeg boede i Australien var jeg meget forbavset over, at man allerede havde juletræ i start eller midt november, men det har bredt sig," siger Birgitte Engholm Kragh og fortsætter:
"Det er typisk børnefamilier, der gør det, og så er det også dem, der har købt et juletræ af plastic eller har LED-lys på juletræerne, for de kan jo stå længe."
Ifølge Katrine Winkel Holm er det ikke kun juletræerne, der kommer ind tidligere og tidligere.
"Vi tager hele tiden forskud på glæderne," siger Katrine Winkel Holm, der sagtens kan forstå, at det er hyggeligt med julelysene i en mørk tid.
"Det er en lille ting, men det er et eksempel på, at julens kristne indhold fortaber sig. Hvis man har set juletræer hele december, tror man måske, at julen begynder den 1. december, men det er adventstiden," siger hun.
Der er dog også en anden grund til, at juletræerne kommer ind tidligere, mener Birgitte Kragh Engholm.
"Der er et behov i tiden for at trække hyggen og lyset ind. Måske fordi vi lever i en mørk tid. Også i overført betydning, så jo mere lys, hygge og nærhed, jo bedre."
I kirken foregår diskussionen om, hvornår juletræet skal ind også.
"Nogen vil sige, at det først skal ind den 24. december, men kirken er jo også af denne verden, så vi bevæger os mod at tage juletræerne ind tidligere," siger Birgitte Kragh Engholm, der tror, at det også skyldes, at folk forventer det.
"Den forventning møder vi glade og gerne. Vi har jo rigtig mange julearrangementer i december, og det gerne må være en stemningsfuld oplevelse. Så jeg vil til hver en tid være en af dem, der siger, at juletræet ikke behøver sættes ind den første søndag i advent, men det må gerne dukke op i løbet af december. Det synes jeg ikke, der er noget som helst problematisk eller teologisk forkert."
Nr. 874 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 18:00:00
I julen kan de voksne lege sig tilbage i børnehøjde og glemme verden et kort øjeblik Tryk Her
Tryk for at læse mere
Julen er nemlig præget af nostalgi, lyder den samstemmige påstand blandt kilderne i denne artikel. Og i december banes der vej for at flygte væk fra virkeligheden og ind i et nisselandskab dækket af vat.
Rejsen dertil kan fremprovokeres på forskellig vis: Frem mod den 24. december er det for eksempel muligt at genbesøge "Tinkas juleeventyr" (2017) og "Krummernes jul" (1996) på TV 2, mens TV 2 Charlie viser "The Julekalender" (1991) for Gud ved hvilken gang. På kanalens streamingtjeneste er "Alletiders nisse" (1995) på programmet, og DRTV ruller hele julekalender-arsenalet ud med "Nissebanden" (1984), "Jul på slottet" (1986), "Bamses julerejse" (1996) med flere.
Hopper man over på det sociale medie TikTok, har videoer, der afbilder julen omkring årtusindskiftet, millioner af visninger. De udgør et virvar af kulørte lyskæder, overpyntede juletræer, mælkechokolade i kilovis og skærmfrit samvær.
I den litterære sfære er der for nylig udkommet bøger med titler som "Den gamle jul – forberedelser og fejringer" og "Bogen om vores jul – en særlig bog om julens traditioner". De skal henholdsvis transportere læseren "tilbage i tiden" og give plads til at "dyrke mens-vi-venter-følelsen".
Nostalgi er en af de store trends inden for årets julepynt, og på julemarkedet i H. C. Andersens fødeby, Odense, står tiden angiveligt stille "på den helt rigtige, nostalgiske måde". Længslen mod en svunden tid er her, der og alle vegne, men hvad skyldes denne virkelighedsflugt, og hvorfor er der brug for den lige nu?
Selv julepynten skal være nostalgisk. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix Akut hjemveBetegnelsen "nostalgi" kommer af de græske ord nostos (hjemkomst) og algos (smerte). I slutningen af 1600-tallet dannede lægen Johannes Hofer termen til at beskrive en lidelse, mange af hans schweiziske landsmænd led af, mens de fungerede som lejesoldater i udlandet. De mindedes slet og ret deres hjemland, står der i Danmarks Nationalleksikon, som "en slags bagudvendt utopi kendetegnet ved værdier som oprindelighed, rodfæstethed, ægthed og harmoni".
Dengang var savnet rettet mod et bestemt sted, forklarer postdoc ved Syddansk Universitet Christian Dam, som har skrevet ph.d. om nostalgi i forbrugerkultur. I dag er det mere diffust og knytter sig snarere til et tidspunkt, man kan orientere sig efter, i og med den givne periode fremstår som en tryg tidslomme.
"Vi filtrerer fortiden meget strategisk og fjerner alt det, der ikke lige passer ind i det rosenrøde billede, vi gerne vil have af den. På den måde har vi en tendens til at idealisere og romantisere det, vi husker. Og eftersom vi ikke rigtig har mulighed for at faktatjekke det, opstår der ofte en myte om, at fortiden var bedre. Simpelthen fordi vi har konstrueret den," siger han.
I krisetider vokser behovet for sådanne myter. Det skyldes, uddyber han, at der indtræffer en usikkerhed om, hvordan fremtiden arter sig – og hvad det kommer til at betyde for det enkelte menneske. Fortidens forestillede ubekymrethed bliver derved et pejlemærke, man kan navigere efter i nutiden, som omvendt er nem at fare vild i.
Når der i tillæg kommer adventskalendere for voksne, nisse- og pakkelege samt runddans om juletræet oven i hatten, tydeliggør det for forskeren at se noget om, at jul er lig med leg. Den er et frirum, hvori man kan være irrationel i en ellers rationel verden.
De fleste lege er ikke desto mindre ritualiserede i kraft af visse regler, nuancerer han og henviser til den amerikanske professor Dennis W. Rook, som tidligere har skrevet om ritualers evne til at opretholde sociale relationer. Et ritual er, noterer amerikaneren, sammensat af fire elementer: artefakter, nogle roller, et publikum og en drejebog.
En af julens artefakter er nissehuen. Med en sådan på hovedet kan voksne gå i barndom. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Alle er til stede, når det vedrører julen, hvor især sidstnævnte er interessant, mener Christian Dam. I december foregår tingene tit i en på forhånd given rækkefølge med småkagebagning, julefrokost, luciaoptog og gudstjeneste. Og måneden skal helst forløbe på samme måde år efter år.
"Ritualer er altid blevet brugt til at markere overgange til nye roller. Det gælder både konfirmationen og brylluppet. Men ritualer kan måske også sende os tilbage i gamle roller: I julen genopleves barndommen, som vi har iscenesat den, fordi ritualerne tilbyder en ramme, hvor vi kan lege fortiden frem. Det ville være mærkeligt at gøre et hvilket som helst andet tidspunkt i løbet af året, men med en nissehue på hovedet er det mere naturligt," fortæller han.
Væk er pludselig minderne om stress og skænderier. Tilbage står kun magien og fortryllelsen. I modsætning til alle de uoverskuelige begivenheder, der udspiller sig for tiden, er idéen om barndommens jul med Christian Dams ord "let at forholde sig til", idet den i manges øjne er frigjort fra alvoren.
"I en kompleks verden er det betryggende at klynge sig til nogle simple fortællinger, som skitserer tilværelsen ud fra et naivt perspektiv. Mennesket har en iboende tro på, at det gode kan adskilles fra det onde – og at førstnævnte altid sejrer. Det er grundformen i stort set alle myter, og jo flere gange vi repeterer dem, desto mere resonerer de i os. Når ydre omstændigheder så ødelægger det billede, gør vi alt for at genoprette det."
Det dobbelte kærlighedsbudI bund og grund var det også sådan, fortællingen om "den gode gamle jul" indfandt sig herhjemme, og et sted, hvor den holdes i live, er på Frilandsmuseet i Lyngby nord for København. Her er det muligt at opleve julen, som den så ud i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
Museumsinspektør Anja Jørgensen, der er uddannet etnolog, kalder julen for "nostalgiens højborg", eftersom de færreste er i tvivl om, hvad den indebærer – i modsætning til andre højtider. Julen er "ægte dansk"; også selvom den egentlig er et fletværk af tyske og svenske skikke.
Denne forestilling, pointerer hun, skyldes blandt andet en fortælling, der udbredtes, efter Danmark i 1814, 1848 og 1864 led store krigsnederlag, som resulterede i tab af landområder. Det gik ud over nationalfølelsen. Af den grund var der brug for noget, som på ny kunne genskabe folkesjælen og statuere nationens dybe rødder. Et af de knudepunkter blev julen, fordi den i en blanding af arbejdsmoral og -ro samlede kernefamilien om nogle traditioner, man kunne blive ved med at gentage og gengive. Målet var at fremme en ellers glemt sammenhængskraft, der både pegede bagud og fremad.
At være der for sin næste er julen skåret ind til benet, eksempelvis symboliseret ved julehjælp. Foto: Julie Meldhede Kristensen Julen var dog ikke god for alle: Tilbage i tiden var de frostkolde veje fyldt med tiggere, som havde ret til at bede om mad og penge, hvilket de mere velstående gav dem. Det er ikke tilfældet i dag, indvender Anja Jørgensen, men det er værd at huske på, at julen stadig kan være en ensom og sorgfuld tid, hvis man falder uden for kernefamiliens idealtilstand.
"Barmhjertigheden blev en vigtig del af julens essens og er det fortsat. Det hedder 'julehjælp' og ikke 'påskehjælp', og julen handler netop om at være der for næsten. Man kan justere hist og her – på menuen, sangene, antallet af gaver eller lignende – men i sin grundkerne er julen den samme. Ikke kun som en række traditioner, men også en filosofisk idé om, hvem vi bør være som mennesker."
Og det skete i de dage …Hvis julens budskaber og genopbygning af en mistet folkeånd allerede i 1800-tallet var medvirkende til at sende de mildest talt fortumlede danskere på rette spor, giver det måske fin mening, at den også kan gøre noget tilsvarende i nutidens Danmark. I hvert fald hvis man spørger sognepræst i Tagensbo Kirke i København, Mads Graves Pedersen.
Han anser regelmæssigheden i såvel kirken som hjemmet som noget af det smukkeste ved højtiden. Den afføder forbundethed på tværs af generationer; en kæde af mennesker, som i bogstavelig forstand er slået sammen om juletræet.
"Traditioner får os til at indse, at vi aldrig har været eller vil være alene. De bibringer en fornemmelse af samhørighed og dermed mening, hvilket harmonerer med en nutidig higen efter 'noget større' end selvet. Her er mange formentlig lidt bange for at sige 'Gud', men man kunne også bruge ordet 'rodfæste', idet vi ret beset forsøger at genetablere forbindelsen til vores rødder," fastslår han.
I en metafysisk forstand kan det ske ved, at det enkelte menneske nærer tillid til, at verden trods alle mulige genvordigheder består. En af de hyppigst fortalte beretninger i denne måned, Juleevangeliet, læser han i forlængelse heraf: som en samlende håbsfortælling om Guds barmhjertighed og kærlighed samt verdens frelse. Den virker som et værn mod frygten for det uvisse ved at påminde om, at også i mørket kan et nyt liv spire og ændre hele historiens gang.
Mere konkret bliver det i kirkerummet: Selv hvis man kun besøger det én gang i løbet af et år, kan det, fremhæver sognepræsten, vække stor genkendelighed at sidde på kirkebænken i løbet af julemåneden. Måske ser man et velkendt ansigt i form af en gammel skolekammerat eller nabo, samtidig med at man ved og således ikke skal tænke over, hvordan det hele begynder og slutter. Alt er, som det plejer.
Sådan er det også i mange hjem i løbet af december. Traditionerne illuderer, hvor man kommer fra, og de tvinger en til at glemme sig selv for en stund. Det er der i Mads Graves Pedersens optik brug for, da der i vore tider er et stort fokus på, at alle har en unik identitet, som skal passes og plejes.
"Men efterhånden er det ved at gå op for folk, at jagten på autenticitet er meningsløs. Derfor kan det være trygt at acceptere, at ens identitet også hviler i at være et led i en tradition, en bevægelse og en historie. Og at det ikke gør en mindre autentisk, men i virkeligheden mere autentisk, når man slutter fred med, hvad man er rundet af."
Der er imidlertid også en slagside ved alle julens mange gentagelser, indskyder han: Traditionerne kan hurtigt føles enormt kvælende, såfremt det ikke er muligt at udfordre dem. Hvis man tvinges ind i dem samt hele det teaterstykke, to-tre dage i "familiens trygge skød" også kan være, bliver julen nemt et fængsel.
Familier forbindes på tværs af generationer rundt om juletræet, men traditionerne brænder ud, hvis ikke de fornyes en gang imellem. Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix At sammenligne indelukketheden med en snekugle ligger lige for, synes Mads Graves Pedersen. Derinde præserveres fortidens umiddelbare fryd og gammen. Men det er også ganske klaustrofobisk, understreger han, at lade sig fange under kuplen og det evige snefald.
"Hvis traditionerne skal kunne gives videre til dem efter os, bør man efterlade rum for fortolkning og forandring. Alt dør uden ilt."
Den udlægning kan overføres til Juleevangeliet, tilføjer han – og kristendommen i det hele taget: Man er nødt til at tro og håbe på, at det næste, der kommer, altid er en forbedring af det nuværende. Julemiraklet i stalden var en ting, men det kan ske igen, hvorfor en længsel efter at opholde sig i fortiden aldrig må distancere mennesket fra nutiden og fremtiden.
Nr. 873 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 18:00:00
Hele det arbejde, Pelle Dragsted har lavet siden 2007, risikerer at falde på gulvet lørdag Tryk Her
Tryk for at læse mere
Enhedslistens topfolk på Christiansborg er forholdsvis trygge ved det ekstraordinære årsmøde, som partiet holder lørdag i København.
Der er blevet indkaldt til mødet, efter at en mindre gruppe i baglandet, der kalder sig Rødt Venstre, har skabt tvivl om, hvordan Enhedslisten skulle forholde sig til terrorgruppen Hamas' angreb på Israel den 7. oktober sidste år. Var det faktisk et terrorangreb, eller var det et legitimt led i palæstinensernes frihedskamp over for en besættelsesmagt?
Det sidste mener man i Rødt Venstre, som består af personer både i og uden for Enhedslisten. Herfra har det blandt andet lydt, at angrebet på Israel ikke primært var rettet mod civile, men mod militære mål. Politisk ordfører Pelle Dragsted tog i et interview med Information den 2. oktober afstand fra den udlægning og sagde, at personer med den holdning ikke "hørte hjemme" i Enhedslisten.
I praksis kunne hverken han eller partiets hovedbestyrelse skaffe sig af med de oprørske medlemmer. Helt fra stiftelsen i 1990 har man ønsket, at der skulle være højt til loftet og langt til døren, og derfor kræver eksklusion af et medlem fortsat fem sjettedeles flertal i hovedbestyrelsen, hvilket har vist sig meget svært at skaffe.
Det ene af de to forslag, baglandet lørdag skal tage stilling til, handler om at gøre det nemmere at ekskludere medlemmer. Hovedbestyrelsen har foreslået at gøre det muligt for to tredjedele af hovedbestyrelsen, mens et ændringsforslag lyder på, at der skal være tre fjerdedeles flertal.
Det andet forslag er en udtalelse om, at Enhedslisten forsvarer menneskerettighederne, fordømmer terror og tager skarp afstand fra fraktionen Rødt Venstre, der kaldes partiskadelig.
Alt det vil de godt 300 delegerede næppe få svært ved at bruge seks timer på at diskutere og måske vedtage på årsmødet. Debatten har allerede bølget frem og tilbage i flere måneder, og umiddelbart har det efterladt et billede af, at hovedbestyrelse og folketingsgruppe har stået tæt sammen over for den forholdsvis beskedne gruppe af oprørere.
Partitoppen er ret overbevist om, at den kan få et pænt flertal af de delegerede til at stemme for udtalelsen, der tager afstand fra Rødt Venstre. Det er ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger en gruppe på under 100 personer ud af de omkring 8500 medlemmer.
Mere spænding er der om skæbnen for forslaget om at gøre eksklusioner nemmere. Det forslag rører ved partiets DNA, da de tre oprindelige partier bag Enhedslisten – Venstresocialisterne, Danmarks Kommunistiske Parti og Socialistisk Arbejderparti – havde vidt forskellig praksis for eksklusioner. Man var tilbage i 1989 meget opmærksomme på, at den nye liste skulle kunne rumme forskellige syn på, hvad socialisme går ud på.
Hvis partiledelsen taber den afstemning, går Enhedslisten nogle meget svære måneder i møde. Uden at risikere eksklusion vil Rødt Venstre kunne fortsætte med at forsvare Hamas og den venstreorienterede palæstinensiske organisation DFLP, som Enhedslisten har afvist at samarbejde med, fordi den medvirkede ved angrebet på Israel. Men nok så alvorligt vil Enhedslisten få sværere ved at agere som en troværdig samarbejdspartner for en senere socialdemokratisk ledet regering.
Hele det arbejde fra 2007 og frem, som Pelle Dragsted sammen med den daværende politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen intensiverede for at gøre Enhedslisten til et bredere og større parti, risikerer at falde på gulvet. Uanset hvor mange ændringsforslag og ændringsforslag til ændringsforslag, de delegerede drøfter og stemmer om i dag, er årsmødet i praksis en tillidsafstemning for både hovedbestyrelse og folketingsgruppe.
Partiledelsen har ikke kunnet leve med, at det ulmende oprør på den yderste venstrefløj fortsætter, og derfor har den sat alt på et bræt i opgøret med den.
En række medlemmer har forud for mødet blandt andet til dagbladet Politiken udtrykt frygt for, at det kan ende med en langvarig og dyb splittelse af partiet.
Internt har man overvejet, om medlemmerne af Rødt Venstre senere vil stifte det som et parti, hvis de taber afstemningerne i dag, men det betragtes som forholdsvis usandsynligt. Det er en svær proces, og allerede i dag er der en række andre partier til venstre for Enhedslisten, de kan tilslutte sig, som for eksempel Frie Grønne, Kommunistisk Parti og Revolutionært Kommunistisk Parti.
Nr. 872 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 18:00:00
Gør det let: Enkel december-bagværk til mange Tryk Her
Tryk for at læse mere
Jeg tænkte på hendes overlegne håndelag, da jeg sidste weekend lavede vaniljekranse. De blev gode, men jeg bagte halvt så mange, som min svigermor ville have bagt på samme tid. Hun var mor til fem, organist og bondekone, og hun kunne virkelig få noget fra hånden.
Sidste weekend havde jeg også planlagt at bage æbleskiver til gode venner, som kom på besøg. Men jeg blev småtræt ved tanken om, hvor mange æbleskiver der skal bages til otte personer. Og så kom jeg i tanke om en julet ølkage, som jeg nogle gange har bagt. Man skal servere den med smør, som er rørt med lidt appelsinskal og eventuelt lidt appelsinsaft. Idéen til appelsinsmørret har jeg fra Cathrine Brandts glimrende bog "Bagværk".
Ølkagen er velsmagende, og så er det tilmed en enkel kage at bage. Den legendariske kogebogsforfatter Kirsten Hüttemeier skrev om den i hæftet "Bag selv" fra 1944, fordi det var en kage, som kunne laves i en tid, hvor man måtte spare på smør og sukker, men dagens opskrift er ikke nogen sparekage.
Man skal bruge en hvidtøl og mikse farin med den intense mørke muscovadosukker, som har en noget højere kilopris end farin. Det er rørsukker, der ikke er blevet raffineret, og det har en nærmest karamelagtig smag. Har man ikke muscovadosukker, kan man bage kagen med farin.
Nr. 871 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 18:00:00
Er vores moral i forfald, når vi forsvarer butikstyverier? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Næsten 4 ud af 10 danskere accepterer butikstyveri, og hele 10 procent mener, at butikstyveri i særlige tilfælde ligefrem kan forsvares. Det viser en ny undersøgelse fra De Samvirkende Købmænd (DSK), hvori det også fremgår, at antallet af butikstyverier er steget med over 60 procent i løbet af de seneste to år.
Men undersøgelsen kritiseres for at være mangelfuld af Pelle Guldborg Hansen, der er adfærdsforsker ved Roskilde Universitet.
Pelle Guldborg Hansen, inden for de seneste to år er antallet af butikstyverier steget med over 60 procent, samtidig med at stadig flere danskere accepterer butikstyveri. Er vores moral i forfald?
Jeg mener ikke, at man i undersøgelsen kan måle et skred i danskernes holdning til butikstyveri, for det er en spørgeskemaundersøgelse, og de kan variere enormt. Det samme med folks forståelse af spørgsmålene. Der ligger meget i, hvordan vi spørger, og hvilken kontekst spørgsmålene falder i. Folk kan fortolke spørgsmålene vidt forskelligt, og derfor er det svært at kæde stigningen i butikstyverier sammen med en faldende lovmoral hos danskerne, som De Samvirkende Købmænd ellers forsøger. Det er ikke moralen, der nødvendigvis er skredet. Det kan lige så vel være, at folk fortolker spørgsmålene anderledes end tidligere.
Hvorfor fortolker folk spørgsmålene anderledes end tidligere?
Det kan være, at man fortolker det i lyset af inflationen, og at man derfor er mere tilbøjelig til at mene, at det er okay for de svagest stillede at stjæle, fordi pengene ikke længere slår til. Men hvad nu hvis den markante stigning i antallet af butikstyverier er en direkte konsekvens af mere organiseret kriminalitet? Så ender folk i spørgeskemaundersøgelserne jo med at legitimere organiseret kriminalitet, selvom det formentlig ikke har været deres hensigt. Derfor skal man være varsom med at drage konklusioner på baggrund af spørgeskemaundersøgelser. Sidste gang, der var fokus på problemet med butikstyverier, sagde flere købmænd, at de kunne se en stigning i den organiserede kriminalitet. Meget af det, der blev stjålet, var til videresalg. Den her tendens skal muligvis findes inden for kriminelle miljøer og ikke i en faldende lovmoral hos danskerne.
Butikstyvene forsvarer sig med, at det ikke principielt er moralsk forkert at stjæle, hvis man for eksempel gør det mod Danmarks største dagligvarekoncern, Salling Group. Kan du forstå dem?
Ja, de prøver at legitimere det. Det er, hvad vi kalder motiveret tænkning. Hjernen begynder at lede efter grunde til, at noget forkert er i orden. Der kan givetvis være nogle antikapitalistiske diskurser mod store dagligvarekæder, som er med til at legitimere tyveri. Man kan sagtens arbejde med hypoteser om, at unge, venstreorienterede dæmoniserer de store internationale virksomheder og derfor synes, at det er mere okay at stjæle fra dem. Men det kan lige så vel være organiserede kriminelle, der stjæler for at sælge videre. Pointen er, at man ikke kan lave de sammenkædninger ud fra denne undersøgelse, og det er vigtigt at forstå.
Så du er ikke bekymret for, at danskernes moral er tyndslidt?
Jo, absolut, men ikke på baggrund af undersøgelsen fra De Samvirkende Købmænd. Jeg tror faktisk, at der er indtruffet en tilstand med både værdiernes og manerernes forfald. Det er som om, at alle gør deres, og så finder de hver især en undskyldning for, at det er okay. Skal man rejse sig op for en gravid kvinde i bussen? Nææh. Er det okay at sniffe lattergas på en tirsdag? Selvfølgelig er det det. Kan man tillade sig at plagiere sin opgave på universitetet? Absolut.
Kunne man ikke tænke sig, at dette grundlæggende moralske forfald også spiller en rolle i stigningen i antallet af butikstyverier?
Jo, men det siger undersøgelsen intet om. Desværre ser vi tit hos interesseorganisationer og politikere, at man kæder to forhold sammen og kalder dem årsag og konsekvens, uden at de nødvendigvis har noget med hinanden at gøre. Og det er også tilfældet her. Medmindre man er en kedelig forskertype, så er de fleste tilbøjelige til at løbe med på disse konklusioner. Jeg kan godt forstå, at købmændene er interesserede i at finde årsager og løsninger på det her problem. Men at skyde i blinde på baggrund af et mangelfuldt spørgeskema er desværre ikke en konstruktiv vej at gå. Det giver dårlige løsninger, som ingen er godt tjent med.
Nr. 870 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 17:42:00
Oprørsleder skal gå en svær balancegang, når regnskabet efter Assad-regimet skal gøres op Tryk Her
Abu Mohammad al-Jolani skal gå en svær balancegang, siger forsker.
Nr. 869 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 17:24:12
McKinsey indgår milliardforlig i sag om rådgivning om opioider Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det skriver nyhedsmediet CNBC.
Som led i forliget skal McKinsey betale 650 millioner dollar. Det svarer til 4,6 milliarder kroner.
Sagen omhandler konsulentvirksomhedens rådgivning af Purdue Pharma, hvis smertemiddel OxyContin anses for at være en af de helt store syndere bag opioidkrisen.
Konkret gav McKinsey den skandaleramte medicinalvirksomhed rådgivning i, hvordan salget af OxyContin kunne øges.
Blandt andet vildledte Purdue amerikanerne ved at få OxyContin til at fremstå som mindre vanedannende, end lægemidlet egentlig er.
I en udtalelse undskylder McKinsey for sin rolle.
- Vi burde have forstået den skade, opioider forårsagede i vores samfund. Vi burde ikke have påtaget os arbejde inden for salg og markedsføring for Purdue Pharma.
- Den frygtelige folkesundhedskrise og vores tidligere arbejde for opioidproducenter vil altid være noget, vi fortryder dybt, lyder det fra konsulentvirksomheden.
Foruden den store sum penge er det også en del af forligsaftalen, at McKinsey ikke må arbejde med markedsføring og salg af receptpligtige lægemidler.
En tidligere partner i firmaet har desuden sagt, at han ved et retsmøde i januar vil tilstå at have slettet dokumenter fra sin computer for at besværliggøre efterforskningen.
McKinsey har talrige gange i de senere år indgået forlig i sager om rådgivningen af Purdue Pharma og andre medicinalvirksomheder.
Samlet set indeholder de tidligere forlig betalinger fra McKinsey på næsten en milliard dollar.
McKinsey har i de tidligere sager fastholdt, at forligene ikke var et udtryk for, at virksomheden havde gjort noget forkert.
OxyContin kom på markedet i USA i 1990'erne. Lægemidlet har spillet en afgørende rolle i udbredelsen af afhængighed af opioider.
Mere end 500.000 mennesker i USA er ifølge de amerikanske myndigheder døde i en overdosis, der involverer opioider.
/ritzau/
Nr. 868 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 17:18:00
Kampen mod havet: Nu deler regeringen millioner ud Tryk Her
150 millioner kroner bliver fordelt til otte projekter, der kæmper med at holde vandet væk.
Nr. 867 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 17:02:00
19-årig varetægtsfængslet i fire uger efter skudepisode i Ishøj Tryk Her
Nr. 866 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 17:01:30
Opkøb sender bankaktie tilbage mod rekordkurs – her er aktierne i fokus Tryk Her
Opkøb sender bankaktie tilbage mod rekordkurs – her er aktierne i fokusDe danske eliteaktier har end...
Nr. 865 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 17:00:00
Instagrams nye teenage-profiler får dumpekarakter Tryk Her
Udrulningen af de såkaldte teenage-profiler er begyndt i Danmark. Men organisationer tvivler på effekten.
Nr. 864 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 16:54:31
19-årig mand er varetægtsfængslet efter skudepisode i Ishøj Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 19-årig mand er varetægtsfængslet i fire uger efter en skudepisode i Ishøj den 6. december.
Det skriver Vestegnens anklagere på det sociale medie X.
Politiet mistænker manden for drabsforsøg, men retten har vurderet, at der blot er grundlag for at varetægtsfængsle ham for grov vold.
Den mistænkte meldte sig selv til politiet fredag formiddag, efter at politiet har ledt efter ham.
Den 6. december blev tre unge mænd ramt af skud i et område omkring Jægerbuen i Ishøj.
De tre skudsårede mænd blev kortvarigt anholdt, men de blev hurtigt løsladt igen. De tre forurettede var desuden forbi hospitalet, hvor de blev meldt uden for livsfare.
- Vi var fredag aften talstærkt til stede i Ishøj i forbindelse med en episode, hvor tre mænd blev ramt af skud.
- Alle tre blev bragt til hospitalet og er uden for livsfare, skrev Københavns Vestegns Politiet på X dagen efter skudepisoden.
Hverken politiet eller Vestegnens anklagere oplyser, hvordan den 19-årige mand forholder sig til politiets sigtelse for drabsforsøg.
/ritzau/
Nr. 863 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 16:31:00
Lars Løkke Rasmussen skifter valgkreds Tryk Her
Nr. 862 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 16:30:00
Kan Macrons nye premierminister redde regeringen? De franske vælgere er langt fra overbeviste Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kun fem procent af vælgerne bakker op om den løsning. Men det er lige præcis den, som Macron har valgt med fredagens udpegelse af premierminister nummer to siden parlamentsvalget i juli.
Den første, tidligere EU-kommissær og Brexit-forhandler Michel Barnier, blev efter kun tre måneder på posten væltet den 4. december med en mistillidsafstemning og ved venstrefløjens og Marine Le Pens højrenationale troppers fælles indsats.
Nu skal 73-årige Francois Bayrou forsøge at holde sig i sadlen i den rodeo-konkurrence, fransk politik har udviklet sig til, siden Emmanuel Macrons mislykkede forsøg på at vinde et lynvalg i utide efter europaparlaments-valget i sommer.
Francois Bayrou, som har været Macrons tro væbner siden hans sejr ved præsidentvalget i 2017, har en midtsøgende profil med et kristent ståsted. I årtier har den tidligere lærer i græsk og latin været krumtappen på Frankrigs politiske midte, grundlægger af partiet Moderate Demokrater, MoDem, og tre gange undervisningsminister, inden han blev medlem af Europa-Parlamentet.
En sag om misbrug af EU-midler kostede ham posten som justitsminister i Macrons allerførste regering, og siden har han helliget sig sin post som borgmester i den sydvestfranske by Pau og spillet rollen som grå eminence.
En socialistisk premierminister var også på tale, men endnu en gang har Macron vægret sig ved at udpege en premierminister fra venstrefløjen, som ellers repræsenterer den største gruppering i Parlamentet.
Derfor har iagttagerne ikke den store tiltro til, at Francois Bayrou vil klare sig bedre end sin forgænger.
”Jeg kan ikke se, hvordan det kan gå godt. Så længe Emanuel Macron ikke har afprøvet hypotesen med en venstrefløjsregering, er et nyt mistillidsvotum muligt. En sådan regering [der ikke har flertal], ville næppe være levedygtig, men symbolsk er det vigtigt, at det afprøves. En regeringsleder fra hans egen midterblok er i hvert fald dømt til at mislykkes,” vurderer politologen Rémy Lefebvre fra universitetet i Lille i avisen Ouest-France.
Francois Bayrou skal nu til at sammensætte en ny regering, og hans mission, ifølge en pressemeddelelse fra præsidentens Elysée-palæ, er at sondere alle partier fra National Samling og Marine le Pen til Jean-Luc Mélenchon på den yderste venstrefløj.
Forude ligger også en ny forhandlingsrunde om næste års finanslov, som var den sten, der væltede Michel Barniers læs.
Hverken regeringsdannelsen eller finansloven er blevet nemmere. Bayrou skal stadig løse cirklens kvadratur med offentlige besparelser for at bremse det galopperende offentlige underskud uden flertal bag sig i et genstridigt parlament. Og den alliance henover midten fra Socialistpartiet til Republikanerne, som Emmanuel Macron har ønsket, vil få svært ved at se dagens lys.
Socialistpartiets leder har allerede forud for udpegelsen af Francois Bayrou erklæret, at der ikke bliver socialistiske ministre i den nye regering. Og De Grønne advarer om, at hvis Bayrou fortsætter den foregående regerings linje med stram indvandringspolitik, vil det få de samme konsekvenser: et mistillidsvotum.
Nr. 861 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 16:30:00
Grønlands regeringschef har fået nok af rigsfællesskabet og kigger nu mod naboen mod vest Tryk Her
Et tættere samarbejde med USA er kun naturligt, siger Múte B. Egede.
Nr. 860 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 16:30:00
Dansk Erhverv: Omstridt lovforslag kræver blødere krav til uddannelse Tryk Her
Dansk Erhverv: Omstridt lovforslag kræver blødere krav til uddannelseEt omstridt lovforslag er i dis...
Nr. 859 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 16:25:00
Krisestatsministeren er tilbage med et dystert billede. Men vi skal også huske håbet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der er nok at være urolig over, og det er Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) bestemt også. I interviews med landets store aviser, herunder Kristeligt Dagblad, tegnede hun fredag et særdeles dystert billede og varsler befolkningen om, at de kommende år bliver svære. Verden er urolig, og den tid er for længst slut, hvor landets kaserner blev nedlagt, og forsvaret primært var noget, der foregik langt væk. Fremover er Danmarks forsvar ikke koncentreret i Helmand-provinsen, men i Østersøen og Grønland. Og vi skal investere mere militært, end vi har gjort i nyere danmarkshistorie.
Statsministeren har sandsynligvis ret i sine dystre forudsigelser, selvom vi også ved, at verdenshistorien er uforudsigelig, og at de største forandringer – også de positive – indimellem er kommet pludseligt. Hvem havde få år forinden forudset Sovjetunionens fald eller for bare to måneder siden gættet på, at 2024 ville blive året, hvor Syrien endelig slap af med sit rædselsregime?
Mette Frederiksen gentager sit synspunkt om, at Ukraine skal vinde for at bremse Ruslands ekspansionsdrømme, og kritiserer samtidig Morten Messerschmidt (DF) for at bedrive indenrigspolitik, når han siger, at vi skal tale om en fredsaftale, der indebærer, at Ukraine må afgive territorium, og Danmark sænke sit økonomiske bidrag til landet.
Det kan meget vel være, at Morten Messerschmidt tænker indenrigspolitisk. Men det er svært ikke at se Mette Frederiksens egen stort anlagte krisefortælling som også værende præget af et element af vælgeroptimering. Samtidig med at hun tegner de meget alvorlige globale perspektiver op, kører Socialdemokratiet således en massiv annoncekampagne, hvor partiet lover et opgør med noget så nært som den stigende pensionsalder.
Mette Frederiksen er kendt for at trives i de store kriser og høstede i begyndelsen af coronapandemien gode meningsmålinger. De alvorsfulde pressemøder har de fleste fortrængt, men i april 2020 kom statsministeren med den dystopiske udtalelse om, at vi ”måske for altid” skulle vænne os til at være sammen på en ny måde.
Heldigvis viste det sig at være lodret forkert, og der er også nu grund til at nære en vis skepsis over for det entydigt sorte og ikke mindst definitive billede, statsministeren tegner dette efterår.
Under pandemien lærte vi, at håb ikke er en strategi. Det er sandt, hvad enten det drejer sig om sygdomsbekæmpelse eller sikkerhedspolitik. Men omvendt er håb helt nødvendigt for mennesker. Vi må aldrig miste troen på, at det kan blive bedre, og at ting kan forandres. Også verdenspolitik kan udvikle sig positivt. Det er set før.
Nr. 858 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 16:22:12
Løkke skifter valgkreds og retter blikket mod Østjylland Tryk Her
Tryk for at læse mere
Udenrigsminister og Moderaternes politiske leder Lars Løkke Rasmussen skifter valgkreds. Fra Sjællands Storkreds til Østjyllands Storkreds.
Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.
- Der er et stort flueben, jeg mangler at sætte i mine 40 år i politik, nemlig at stille op og forsøge at blive valgt i hovedlandet.
- Det glæder jeg mig til at forsøge ved næste valg, så jeg håber, østjyderne vil tage godt imod mig, siger Løkke i pressemeddelelsen.
Løkke har været folketingsmedlem siden 1994. I langt de fleste år for Venstre. To gange har han været statsminister, mens han var formand for Venstre.
Efter 2022-valget fik han Moderaterne i regering sammen med Socialdemokratiet og Venstre, selv om det var første gang, at Moderaterne stillede op til et valg.
Det er første gang, at Løkke ikke skal kæmpe om stemmer på Sjælland. Nu gælder det om at arbejde og kæmpe for østjyderne, siger han.
Moderaternes formand i Østjylland Storkreds, Gitte Møller Højlund, kalder det en stor ære, at partistifteren stiller op i kredsen.
- I sine 40 år i dansk politik har han været arkitekt til en lang række løsninger fra kræftpakkerne og det frie sygehusvalg til dannelsen af det kommunale danmarkskort, siger hun i pressemeddelelsen.
Kredsskiftet betyder også, at han ikke skal op i en direkte duel om stemmer mod SF-formand Pia Olsen Dyhr og Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som begge er skiftet til Sjællands Storkreds tidligere i år.
Der er dog andre markante profiler, som er valgt ind i Østjyllands Storkreds. Eksempelvis Venstres formand, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, og finansminister Nicolai Wammen (S). Det samme er De Konservatives formand, Mona Juul, samt Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh.
Næste valg skal senest afholdes 31. oktober 2026.
/ritzau/
Nr. 857 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 16:15:00
18-årig varetægtsfængslet for at gå rundt med pistol i Hvidovre Tryk Her
Nr. 856 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 16:06:00
Udrydningstruede kæmpemaller observeret i Mekong-floden Tryk Her
Nr. 855 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 16:00:00
Halter efter USA: Biotekfirmaer ønsker superfond Tryk Her
Halter efter USA: Biotekfirmaer ønsker superfondUSA løber med væksten i life science, og Europa tabe...
Nr. 854 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 15:55:59
Zelenskyj mødes med EU-ledere efter spekulationer om fredsstyrker Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skal onsdag mødes med ledere fra EU-lande i Bruxelles.
Det oplyser unavngivne kilder til nyhedsbureauet Reuters.
Det er blandt andet lederne af Tyskland, Frankrig og Polen, der deltager i mødet, som ligger dagen før det planlagte EU-topmøde for stats- og regeringschefer i Bruxelles torsdag.
Chefen for forsvarsalliancen Nato, Mark Rutte, ventes at være vært for mødet onsdag, skriver Reuters.
På dagsordenen er støtten til Ukraine, siger de unavngivne kilder.
Det står ikke klart, hvad der nærmere skal diskuteres.
I den seneste tid er det blevet beskrevet i internationale medier, at der blandt EU-lande er overvejelser om at sende fredsbevarende styrker til Ukraine i forbindelse med en eventuel våbenhvile med Rusland.
Senest har Polens premierminister, Donald Tusk, kommenteret spekulationerne.
Han havde torsdag Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på besøg i Warszawa. Her var spørgsmålet oppe at vende, sagde Tusk.
Han afviste, at Polen har planer om at sende fredsbevarende styrker til Ukraine.
Mødet kommer på et tidspunkt, hvor Ukraine er presset ved fronten.
Rusland har på det seneste erobret land med en hastighed, der ikke er set siden 2022, hvor Rusland indledte sin invasion af nabolandet.
Ukraine har samtidig haft svært ved at rekruttere nye soldater. Historier om korruption i hæren og mangelfuld træning af nye soldater har fået flere til at vægre sig.
Militæret har ligeledes set en stigning i antallet af soldater, der deserterer.
Fredag har den nyligt udpegede chef for Ukraines landsstyrker meldt ud, at hans gren af militæret skal "transformeres".
- Styrkerne har brug for forandringer, ny energi blandt soldaterne og en moderne tilgang til udviklingen af deres evner, siger Mykhailo Drapatyi.
Det er blandt andet træningen af soldater, der skal have en overhaling, siger han.
/ritzau/
Nr. 853 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 15:45:52
Vaccineskeptisk advokat rådgiver Robert F. Kennedy Jr. Tryk Her
Tryk for at læse mere
Advokat og rådgiver Aaron Siri, der hjælper Robert F. Kennedy Jr., Trumps kandidat på posten som sundhedsminister, er med i ansættelsesprocessen af nye embedsmænd i Sundhedsministeriet.
Det skriver The New York Times.
Men advokaten har ikke en hvilken som helst jobhistorik.
Han en lang historik med antivaccine arbejde.
Aaron Siri er ifølge The Guardian i centrum for bestræbelserne på at få USA's føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed (FDA) til at tilbagekalde godkendelsen af polio- og hepatitis B-vaccinerne.
Ligeledes har advokaten søgt om at få distributionen af 13 andre vacciner sat på pause og udfordret visse staters krav om vaccination.
Anmodningen om at få omstødt poliovaccinen indgav Aaron Siri i 2022 på vegne af den amerikanske ngo Informerede Samtykke Handlings Netværk.
Det er under samme organisation, at han har indgivet mange af sine andre vaccineindbegæringer til de amerikanske myndigheder.
Organisationen betegner sig selv som en nonprofit for "medicinsk frihed" og blev startet af Del Bigtree.
Samme mand var tidligere Kennedys kommunikationsdirektør under hans præsidentkampagne.
Kennedy har før understreget, at han trods sine vaccineskeptiske udmeldinger ikke vil tage vacciner fra de mennesker, der gerne vil have dem.
Det samme gælder for Aaron Siri.
- Hvis du vil have vaccinen, så er det Amerika, et fri land, sagde han ifølge The New York Times sidste år til lovgivere fra Arizonas sundhedsmyndigheder under en høring.
Senest er 75 tidligere nobelprisvindere gået sammen om at skrive et brev, hvori de advarer mod Trumps udpegelse af Robert F. Kennedy Jr. som sundhedsminister.
Nobelprismodtagerne mener, at USA med Kennedy som sundhedsminister vil "bringe offentlighedens sundhed i fare".
Derfor opfordrer gruppen de amerikanske senatorer til ikke at godkende Donald Trumps nominering af ham.
Nr. 852 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 15:33:00
Mor dømt for at slå sit spædbarn ihjel Tryk Her
Nr. 851 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 15:30:00
Martin og Kevin bakser dagligt med deres elbiler: 'Jeg er nødt til at starte min arbejdsdag på en tankstation' Tryk Her
Bor du i lejlighed og har elbil, kan det give store udfordringer.
Nr. 850 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 15:15:04
Syriens oprørere afslører Assad som verdens største narkobaron Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kassevis med beige piller, der er efterspurgt på slagmarker rundt om i Mellemøsten.
Sække og flasker med ingredienser til at lave pillerne.
Forfalskede penge.
En uge efter at Syriens diktator blev væltet, har oprørerne bag Bashar al-Assads fald fået adgang til de mørkeste afkroge i det faldne styre.
Det gælder blandt andet produktionen af det forbudte narkotika captagon, der har gjort Syrien til verdens største narkostat.
Nu har de sejrrige krigere fra den islamistiske gruppe Hayat Tahrir al-Sham (HTS) indtaget narko- og distributionscentrene.
Og her har de fundet store mængder af captagon-piller samt ingredienser til methamfetamin.
Det skriver nyhedsbureauet AFP, der har besøgt en narkofabrik i nærheden af Syriens hovedstad, Damaskus.
Ifølge bureauet har oprørerne lovet at destruere de beigefarvede piller.
Captagon har været Syriens største eksportvare, og det har i høj grad været med til at finansiere Assads regering i de sidste 13 år.
Stoffet er primært bragt til Saudi-Arabien og Irak, hvor der er et narkoboom.
Det er også blevet brugt i forbindelse med krig, da stoffet virker opkvikkende. Blandt andet har Islamisk Stat brugt det.
Caroline Rose er direktør på New Lines Institutes projekt om captagon. Det sporer alle beslaglæggelser og laboratorierazziaer i forbindelse med stoffet.
Caroline Rose fortæller til Reuters, at den globale handel med stoffet anslås at have en årlig værdi på omkring ti milliarder dollar, omkring 70 milliarder kroner.
Assad-regimet menes at have haft en årlig fortjeneste på cirka 2,4 milliarder dollar.
Eksporten af captagon overgår ifølge et skøn fra AFP al Syriens lovlige eksport tilsammen.
På lageret i Damaskus er der opbevaret tusindvis af captagon-piller.
Pillerne er skjult i kobberspiraler på nye elektriske apparater. Andre steder er pillerne gemt i for eksempel frugt eller møbler.
- Vi har fundet et stort antal apparater, der var fyldt med pakker med captagon-piller, som skulle smugles ud af landet.
- Det er en enorm mængde. Det er umuligt at sige hvor mange, siger krigeren Abu Malek al-Shami til AFP.
Øverst i lagerhallen står papkasser klar til at forklæde smuglergodset som almindelige standardvarer.
Sammen med kasserne står også sækkevis af kaustisk soda. Det er hovedingrediensen til methamfetamin.
Og ifølge mærkaterne på sækkene stammer det fra Saudi-Arabien.
Captagon har næret en epidemi af stofmisbrug i Golfstaterne.
Flere eksperter mener, at Assad har brugt handlen med stoffer til at lægge pres på de rige lande, heriblandt Saudi-Arabien.
Han menes at have brugt sin narkomagt til at true med at udløse uro for at få Syrien med i Den Arabiske Liga igen.
Syrien kom med i 2023.
Fabrikken i Damaskus menes at tilhøre Maher al-Assad, bror til ekspræsident Assad.
Maher Assad menes at være på flugt nu.
Han var generalmajor og kommandant for en elitestyrke. Han mistænkes for at være hjernen bag den lukrative handel med captagon.
Oprørerne har også fundet mindre lagre af det stimulerende stof på militærbaser, der hører under Assads kommando.
Ved luftbasen i byen Mazzeh fandt AFP et bål af captagon-piller.
Og i en plyndret luftvåbenbygning i nærheden fandt man flere af de forbudte piller sammen med andre ulovlige eksportvarer, heriblandt kopi-Viagra og forfalskede pengesedler.
- Vi har brændt det og ødelagt det, fordi det skader mennesker. Det skader naturen og mennesker, siger en HTS-kriger, der bruger navnet Khattab.
Khattab fortæller, at HTS ikke ønsker at skade landets naboer ved at fortsætte milliardforretningen med eksport af narkotika.
/ritzau/
Nr. 849 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 15:07:44
Mor dømt for at slå sin seks uger gamle datter ihjel Tryk Her
Tryk for at læse mere
En lille pige var ikke mere end seks uger gammel, da hendes mor i 2022 slog hende ihjel.
Fredag idømmer Østre Landsret den 22-årige mor June Gry Sørensen fra Lolland 12 års fængsel for drabet.
Samtidig bliver den 23-årige stedfar Mikkel Storm Sørensen, som også havde forældremyndighed, idømt seks måneders fængsel for medvirken til grov vold ved at have forholdt sig passiv.
Dermed ændres dommen fra Retten i Nykøbing Falster, hvor de begge i maj blev dømt for grov vold med døden til følge og fik fire års fængsel.
Anklagemyndigheden havde anket byrettens dom, da den mente, at moren skulle dømmes for drab og stedfaren for medvirken hertil.
Sagen begyndte, da June Gry Sørensen fra parrets lejlighed i en lille by på det sydlige Lolland selv ringede 112 om aftenen den 7. september 2022.
Hun meldte, at hendes datter virkede bleg og livløs.
Pigen havde fået flere kraniebrud, adskillige brækkede ribben, en afrevet overlæbe og blødninger, da hun ankom til hospitalet.
Selv om babyen blev fløjet til Rigshospitalet i København med lægehelikopter, stod barnets liv ikke til at redde.
Landsretten mener, at moren må have fundet det overvejende sandsynligt, at datteren ville dø af volden og dømmer hende for drab.
Specialanklager Linda Margrethe Hesselberg argumenterede i retten for, at der var flere skærpende omstændigheder.
Hun lagde blandt andet vægt på den periode, som barnet var udsat for vold og de mange kraniebrud, hvoraf et var helet igen.
Også morens manglende handling, da hun mødte op i et kommunalt mor-barn-tilbud 7. september 2022, var ifølge anklageren skærpende.
- Da hun fik at vide, at barnet skulle til læge, vidste hun godt, hvad der var sket med barnet. Alligevel lader hun faren bestille en tid til barnet dagen efter og sørger ikke for, at barnet kommer til læge med det samme, siger anklageren.
Ifølge landsretten forholdt stedfaren sig passivt i en afgrænset periode i dagene op til indlæggelsen af spædbarnet.
Han har siddet varetægtsfængslet i sagen i over to år og er fredag blevet løsladt. Det skriver Folketidende.
Landsrettens dommere og nævninger var enige om, at June Gry Sørensen er skyldig i drab, mens der var uenighed i forhold til stedfaren.
Én nævning ville frifinde ham, en anden ville dømme ham for medvirken til drab, mens resten - og dermed flertallet - vurderede, at der var tale om medvirken til grov vold.
Der var enighed om, at moren skulle idømmes 12 års fængsel og stedfaren fængsel i seks måneder.
Parret har i sagen nægtet sig skyldige. Ifølge Folketidende er de blevet skilt.
/ritzau/
Nr. 848 DR Penge Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 15:01:00
24 sider langt dokument afslører Sanjay Shahs 22 ejendomme og to milliarder i banken - men hvor er resten af pengene? Tryk Her
Sanjay Shah skal have konfiskeret over syv milliarder kroner, men indtil videre har dansk politi ikke engang fundet halvdelen.
Nr. 847 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 15:00:04
Flere kriminelle idømmes forvaring og de sidder i længere tid Tryk Her
Tryk for at læse mere
Bag murene i Herstedvester Fængsel sidder nogle af de mennesker, der har begået de alvorligste forbrydelser i Danmark.
Nogle af dem er vurderet så farlige for samfundet, at de i retten har fået en forvaringsdom, som sætter dem bag lås og slå på ubestemt tid.
Flere kriminelle idømmes forvaring, og i år har 20 personer fået en forvaringsdom i by- eller landsretten. Det viser tal fra Rigsadvokaten, som er opdateret 6. december.
- Det er godt nok vildt, siger Julie Laursen, der er ph.d. og lektor i kriminologi på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, da hun umiddelbart hører tallet.
Hun har i et forskningsprojekt set nærmere på brugen af forvaring og blandt andet observeret retssager og interviewet 35 forvaringsdømte i Herstedvester Fængsel.
Derfor ved hun, hvor indgribende dommen føles for de dømte.
- Det er den der følelse af håbløshed. Mangel på vished i forhold til fremtiden. Det er voldsomt ikke at vide, hvornår man kommer ud igen, siger Julie Laursen.
Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning, der idømmes, når den dømte anses for at være særligt farlig. Forinden er den kriminelle blevet mentalundersøgt, og Retslægerådet kommer med en udtalelse.
Retten sætter ingen slutdato. Men en forvaringsdømt kan blive prøveudskrevet, som det kaldes, når en domstol vurderer, at personen ikke længere er farlig for samfundet.
Det er i sager om grov vold og seksualforbrydelser, at en anklager overvejer at kræve forvaring.
- De fleste, der får forvaring har mange gange gentaget vold og voldtægter, siger Anne Birgitte Stürup, der har ført et utal af sager som anklager, men nu er pensionist.
- Jeg tror, at man er blevet opmærksom på, at man skal stoppe dem lidt før, man ellers skulle have gjort, siger hun om stigningen.
Torsdag kom Straffelovrådet med en udtalelse om forvaring. Ifølge rådet er der sket mere end en fordobling i det årlige antal af forvaringsdømte.
I de ni år i perioden 2006-2014 blev i alt 32 personer idømt forvaring. De efterfølgende ni år er 67 blevet idømt forvaring.
Samtidig sidder forvaringsdømte længere tid inde end tidligere. Den gennemsnitlige tid, før en forvaringsdømt bliver prøveudskrevet, er senest opgjort til 15 år og to måneder.
Straffelovrådet kommer ikke med noget klart svar på, hvad stigningerne skyldes.
Men rådet peger på, at stigningen i antallet forvaringsdømte kan skyldes ændringer i kriminalitetsbilledet. Desuden er der stadig så få domme, så selv få ekstra dømte rykker meget ved statistikken.
Heller ikke Julie Laursen har noget entydigt svar på, hvad stigningen skyldes. Et bud er, at flere af dem, der tidligere havde fået en tidsbestemt straf - eksempelvis 16 års fængsel - i dag får forvaring.
Hun peger generelt på, at der er brug for mere statistik om forvaring. Hun ønsker blandt andet statistik over, hvornår dømte får adgang til diverse frihedsgoder som udgang.
Ifølge hende går der længere tid, før forvaringsdømte får adgang til udgang, og det handler blandt andet om, at det afvises automatisk med henvisning til retsfølelsen.
- Forvaring blev indført for at fremme folks lyst til at lade sig behandle og samarbejde med systemet. Jeg tror bare, at den berettigelse i det bliver mere vaklende, hvis man ikke også får noget igen for sit samarbejde.
- Hvis man oplever, at man samarbejder på alle mulige måder i årevis, men ikke rykker sig nogen steder alligevel, får vi nogle indsatte, som bliver opgivende og ikke bidrager, siger lektoren.
Straffelovrådet lægger umiddelbart ikke op til store ændringer for forvaring. Rådet har blandt andet set på, om man skal indføre en længstetid for forvaring.
Men det vil der ikke være vundet noget væsentligt ved, lyder det. For det skal man alligevel kunne fravige, hvis betingelserne for ophævelse af forvaring ikke er opfyldt i den enkelte sag.
Julie Laursens forskning konkluderer blandt andet, at der er brug for mere statistik om forvaring, og hvornår forvaringsdømte opnår frihedsgoder.
- Jeg siger ikke, at forvaring ikke kan være en relevant foranstaltning. Men man skal dømme med åbne øjne, siger hun.
/ritzau/
Nr. 846 DR Politik Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 14:45:00
Hård kritik af Mette Frederiksens dystre melding: 'Hun håber at meningsmålingerne kan rette sig' Tryk Her
Både Morten Messerschmidt (DF) og Martin Lidegaard mener, at der mangler handling bag statsministerens ord.
Nr. 845 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 14:26:24
Tusindvis af syrere flygter til Libanon på grund af uvished Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tusindvis af syrere, hovedsageligt shiamuslimer, er flygtet til Libanon, efter at sunnimuslimske islamister har taget magten i landet.
Det oplyser en libanesisk embedsmand til nyhedsbureauet Reuters.
Mange af dem frygter forfølgelse på trods af forsikringer fra de nye magthavere om, at de vil være i sikkerhed.
På grænsen til Libanon har Reuters interviewet over ti personer.
Flere fortæller, at de er blevet truet - nogle af dem personligt, men hovedsageligt på sociale medier.
Deres udtalelser viser, at nogle grupper frygter forfølgelse i det nye Syrien, hvor meget endnu er uvist.
Den frygt er der, på trods af at den sunnimuslimske islamistiske gruppe Hayat Tahrir al-Sham (HTS) har lovet dem beskyttelse.
HTS er i løbet af de seneste uger blevet den dominerende magtfaktor i Syrien, men den er langt fra den eneste væbnede fraktion i det borgerkrigshærgede land.
Den libanesiske embedsmand, som arbejder på sikkerhedsområdet, siger, at over 100.000 mennesker har krydset grænsen til Libanon siden søndag.
Men vedkommende kan ikke give et præcist tal. Mange af dem har nemlig krydset grænsen på ulovlig vis.
Ved hovedgrænseovergangen mellem Syrien og Libanon fortæller Samira Baba om de overvejelser, hun har haft.
Hun har ventet i tre dage for at få lov til at komme ind i Libanon sammen med sine børn.
- Vi ved ikke, hvem der har sendt disse trusler på WhatsApp og Facebook, siger hun.
- Oprørerne, der har taget styringen, har ikke åbent truet os, så det kan være andre grupperinger. Vi ved det simpelthen ikke. Men vi ved, at det er tid til at tage afsted, fortsætter hun.
Hayat Tahrir al-Sham har rødder i Jabhat al-Nusra, som var tæt allieret af den militante gruppe al-Qaeda, der blev grundlagt af Osama bin Laden og har udført flere angreb mod Vesten.
HTS betragtes af USA som en terrorgruppe, men gruppens leder, Abu Mohammed al-Jolani, har forsøgt at lægge afstand til al-Qaeda og gruppens rødder.
/ritzau/Reuters
Nr. 844 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 14:22:00
Visitationszoner i København bliver ikke forlænget efter fire måneder Tryk Her
Nr. 843 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 14:20:00
28-årig kvinde dræbt i trafikulykke - vanvidsbilist får seks års fængsel Tryk Her
Nr. 842 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 14:19:51
En mand fra rockermiljøet sigtes for kokain og hvidvask Tryk Her
Tryk for at læse mere
En mand fra rockermiljøet sigtes af politiet for at have handlet med otte kilo kokain og for at have hvidvasket 800.000 kroner. Det oplyser politiet.
Fredag har en dommer i Retten i Nykøbing Falster besluttet at varetægtsfængsle manden frem til 9. januar.
Fængslingen skyldes hensynet til politiets fortsatte efterforskning, oplyser advokaturchef Skipper Falsled fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Desuden har retten besluttet at nedlægge navneforbud for den sigtede, som altså ikke må omtales nærmere.
Manden nægter sig skyldig, er det kommet frem i retsmødet, som i øvrigt er holdt bag lukkede døre.
Under politiets aktion med anholdelser og ransagninger blev der fjernet mange genstande, oplyste politiet torsdag.
I sagskomplekset har der været i alt 17 varetægtsfængslede, hvoraf de fleste har fået dom.
I en pressemeddelelse torsdag hentydede politiet til forbindelser til Bandidos.
- Vi har et særligt fokus på den kriminalitet, der udspringer fra personer med tilknytning til den nu forbudte rockergruppering, udtalte politiinspektør Kim Kliver.
Ved torsdagens aktion blev såvel rockeren samt to virksomhedsejere fra Næstved og København anholdt.
Både Skattestyrelsen, forsvaret og Hjemmeværnet deltog i aktionen.
/ritzau/
Nr. 841 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 13:51:00
Korrespondent om en million internt fordrevne i Syrien: 'De er bange for, at de vil blive ofre for oprørenes hævn' Tryk Her
Steffen Kretz befinder sig i Damaskus, hvor han har mødt nogle af de internt fordrevne, der frygter det nye syriske regime.
Nr. 840 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 13:49:16
Ét diktatur udskiftes med et andet Tryk Her
I dag, 12. december 2024, afholdt den samlede kurdiske bevægelse en demonstration foran Christiansborg. Som I alle nok ved, er der sket en udvikling i Syrien. En udvikling vi alle er begejstrede for. Assad er væk. Det er et farvel til årtiers undertrykkelse, ikke mindst af kurderne. Desværre ser det ud til, at ét diktatur …
Nr. 839 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 13:30:39
Stærkt beruset mand i varebil kørte 28-årig mor ihjel Tryk Her
Tryk for at læse mere
En mor på 28 år mistede livet i en trafikulykke i Høje Taastrup i februar. Fredag er vanvidsbilisten idømt fængsel i seks år. Han var fuld, da han i en varebil med høj fart påkørt kvinden.
Det oplyser Retten i Glostrup på sin hjemmeside.
Kvinden var mor til en datter, der var et år. Den aften i februar havde hun netop besøgt sine forældre og ville køre ud for tage sol. Samme ønske havde hendes lillesøster og kusine, der dog kørte i en anden bil.
Men i krydset ved Halland Boulevard var der rødt lys. Den 28-åriges Toyota Aygo blev ramt bagfra af varevognen, som kørte mindst 90 kilometer i timen.
Den lille Aygo blev skubbet frem og landede på den anden side af krydset. Kvinden døde af de skader, hun blev påført.
Andrei-Vlad Cojocariu, der sad ved rattet i firmavarevognen, var stærkt beruset. Promillen var 2,18. Han havde netop fejret sin fødselsdag, da han blev årsag til dødsulykken.
Retten i Glostrup har fredag fundet den 22-årige skyldig i såkaldt vanvidskørsel.
Manden, der er rumænsk statsborger, udvises af Danmark. Inden ulykken havde han været halvandet år på dansk jord. I retten har han nægtet sig skyldig, fordi han ikke kunne huske, hvad der skete.
I forbindelse med afgørelse er den 22-årige dømt til at betale i alt cirka 1,3 million kroner i erstatning til kvindens ægtemand samt barnet.
I øvrigt dømmes den 22-årige også for vold. Han slog et vidne, der forsøgte at tilbageholde ham efter ulykken. Senere truede han politifolk.
Sagen er blevet afgjort af et nævningeting, det vil sige af tre juridiske dommere og af seks lægdommere.
De har også bestemt, ligesom det er fast praksis i sager om vanvidskørsel, at bilen skal konfiskeres. Den ejes af et leasingselskab.
/ritzau/
Nr. 838 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 13:23:07
Støtte til det syriske folk Tryk Her
Lederne af de palæstinensiske fraktioner i Den Arabiske Republik Syrien, med deltagelse af lederen af Den Palæstinensiske Befrielseshær, holdt et møde på Den Palæstinensiske Stats ambassade i Syriens hovedstad, Damaskus. På mødet blev den aktuelle situation i det broderlige Syrien drøftet, og følgende erklæring blev udstedt: Det blev besluttet at danne et fælles nationalt palæstinensisk …
Nr. 837 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 13:23:00
Klimaaktivister får bøder for at blokere veje Tryk Her
Nr. 836 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 13:18:57
Er Donald Trump en antielitær kriger eller de riges ven? Tryk Her
Nr. 835 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 13:15:03
Forbundsdagen i Berlin er klar med kold skulder til Scholz og nyvalg Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Ordnung muss sein", og det gælder også, når tyskerne skal til valg i utide.
Det kommer ikke bare som en politisk bombe.
Valget er ikke udskrevet endnu, og der er klare regler for, hvordan det skal ske.
Der er stadig en regering i den tyske hovedstad, Berlin, og formelt er der ikke fastsat en valgdato.
Men alligevel står det klart for alle, at regeringen falder på mandag, og der udskrives valg til den 23. februar 2025.
Det næste ordinære valg skulle ellers først holdes den 28. september 2025.
* Hvad er der sket?
Sagen er den, at koalitionsregeringen under ledelse af forbundskansler Olaf Scholz er kollapset. Det lille parti De Frie Demokrater (FDP) fremsatte krav om besparelser, skattelettelser og udskydelse af klimamål under forhandlinger om finansloven.
Det kunne socialdemokraten Scholz og De Grønne ikke acceptere, så nu er der en mindretalsregering bestående af Socialdemokratiet (SPD) og De Grønne. Den kan ikke arbejde effektivt.
Når den ikke kan det, kan kansleren fremsætte en tillidsafstemning i parlamentet, og det er det, der sker mandag den 16. december.
Det regnes for givet, at regeringen stemmes ned.
Så opløser præsident Frank-Walter Steinmeier forbundsdagen og udskriver valg. De store partier har på forhånd peget på den 23. februar som en god valgdag, og Steinmeier har sagt, at han er enig.
* Kender vi præcise tidspunkter for begivenhederne?
Mere eller mindre.
Mandag klokken 13 går Scholz på talerstolen og fortæller om den politiske situation. Hans regering kan ikke få sin politik igennem, vil han sige.
Der kommer en debat, skriver tv-stationen ZDF og nyhedsbureauet dpa.
Derefter skrider Forbundsdagen til tillidsafstemning. Et resultat kan være klar omkring klokken 15.30.
Hvis regeringen som ventet falder, opløser præsidenten forsamlingen.
* Hvad med valget?
Steinmeier oplyser valgdatoen i forbindelse med opløsningen af parlamentet. Valget skal afholdes senest 60 dage efter opløsningen.
Fra nu af er regeringen en fungerende regering, der sidder, indtil en ny kansler og en ny regering er på plads efter valget.
* Hvordan står partierne?
Den borgerlige opposition står bedst. De Kristelige Demokrater (CDU) og søsterpartiet CSU i Bayern ligger ifølge instituttet Insa til 31,5 procent af stemmerne, skriver Reuters.
Alternative für Deutschland (AfD) fra det yderste højre er stormet frem ved delstatsvalg og i meningsmålinger. Det ligger til at få 19 procent af stemmerne.
SPD ligger nummer tre med 17 procent, De Grønne med 11,5 procent, og venstrepartiet Sahra Wagenknecht Alliance (BSW) ligger til otte procent, nogle gange under fem procent.
FDP og det venstreorienterede Die Linke får i målingerne ikke nok stemmer til at klare spærregrænsen på fem procent.
Analytikere siger dog ifølge Reuters, at vælgerne er mindre loyale end før. Der kan pludselig ske forandringer i målingerne.
* Hvem er favorit til at blive ny kansler?
Lederen af CDU, Friedrich Merz, regnes for favorit, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Han og CDU's søsterparti, CSU, har i et stykke tid ført i meningsmålingerne.
/ritzau/
Nr. 834 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 13:08:35
21 aktivister får bøder for at blokere for trafikken Tryk Her
Tryk for at læse mere
En gruppe klimaaktivister slipper ikke for bødestraf, fordi de forstyrrede trafikanter på veje og motorvejsafkørsler i Nordsjælland.
Retten i Lyngby har fredag straffet alle 21 personer med bøde. Retten har afvist deres påstand om, at de ikke skulle straffes, fordi de handlede i nødværge på grund af klimakrisen.
Det oplyser retten på sin hjemmeside.
Aktionerne skete fra november 2023 og frem til marts i år både på Strandvejen og på afkørsel 17 og 18 på Motorring 3.
Bilister i myldretiden blev forsinket, da aktivisterne stod på kørebanen eller simpelthen satte sig ned.
Under sagen er en stribe politividner blevet afhørt, og også aktivisterne har forklaret sig.
De tiltalte talte om retten til at demonstrere og henviste også til nødværge og nødret på grund af den omfattende klimakrise.
Men dommeren er nået frem til, at handlingerne ikke er straffri. Færdselsloven og ordensbekendtgørelsen er overtrådt.
Bøderne er fastsat til mellem 1250 kroner og 8300 kroner, alt afhængigt af hvor mange episoder de tiltalte deltog i.
Godt halvdelen fik nedsat bøden, fordi de har lav indkomst.
Jævnligt har aktivister fra bevægelsen med navnet Nødbremsen forsinket trafikanter. Det skete så sent som fredag morgen ved København.
/ritzau/
Nr. 833 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 13:06:00
Miljøstyrelsen har sendt advarsler til 1.000 kinesiske virksomheder Tryk Her
Nr. 832 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 13:00:07
Kinesiske virksomheder får advarsel om miljøansvar i Danmark Tryk Her
Tryk for at læse mere
Miljøstyrelsen har fredag sendt advarselsbreve ud til omkring 1000 kinesiske virksomheder om deres producentansvar.
Det skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.
Ingen kinesiske virksomheder har ifølge Miljøstyrelsen tilmeldt sig det danske producentansvarsregister, selv om kinesiske varer hver dag strømmer ind i Danmark.
- Miljøstyrelsen har en begrundet mistanke om, at mange af disse virksomheder burde være registreret og bidrage til at betale regningen for affaldshåndteringen.
- Det skyldes at de kinesiske virksomheder sælger pakker direkte til forbrugere eller virksomheder i Danmark, og ifølge lovgivningen er de dermed pålagt et eller flere producentansvar, skriver Miljøstyrelsen.
Advarselsbrevene er første skridt i en håndhævelsesproces, der kan føre til påbud, bøder eller politianmeldelser.
Affaldet kan bestå af alt fra batterier til elektronik og emballage.
I november oplyste fragtfirmaet Dao, der er en forkortelse for Dansk Avis Omdeling, til TV 2, at antallet af pakker afsendt fra Kina er steget med 50 procent i 2024.
Ifølge TV 2 håndterer Dao knap en kvart million pakker fra kinesiske virksomheder om ugen.
Erhvervsministeriet bad i oktober Sikkerhedsstyrelsen om at skærpe indsatsen mod ulovlige produkter fra onlineplatforme som eksempelvis Temu, der især har været i vælten.
- Desværre ved vi, at der på flere onlineplatforme fra udlandet, såsom Temu, bliver solgt produkter, der kan være sundhedsfarlige og skadelige for danskerne og deres børn.
- Det er for dårligt, og vi vil ikke tolerere det i Danmark, sagde erhvervsminister Morten Bødskov dengang.
/ritzau/
Nr. 831 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 13:00:04
Russisk missilekspert er fundet likvideret i sneen i en park i Moskva Tryk Her
Tryk for at læse mere
En af Ruslands førende eksperter i styresystemer til russiske missiler, der bruges til at bombardere Ukraine, er blevet likvideret.
Der er Mikhail Sjatskij, der var vicedirektør i firmaet Mars Design og leder af dets softwareafdeling.
Firmaet arbejder med at udvikle og fremstille styresystemer for Ruslands militær og rumfartsindustri. Siden 2017 har det hørt under det statslige selskab Rosatom.
Oplysningerne kommer fra Astra Telegram-kanalen på beskedtjenesten Telegram og fra andre russiske og ukrainske kilder, skriver flere medier.
Sjatskij skal have haft en central rolle, når det gælder brug af kunstig intelligens i droner, missiler og rumfartøjer.
Newsweek skriver, at Sjatskij var involveret i udvikling af droner til Ruslands militær. Han arbejdede også med at modernisere missiler af typerne Kh-59 og Kh-69.
Det er krydsermissiler, som Rusland bruger mod Ukraine.
Der er forskellige oplysninger om, hvornår han blev skudt.
Nogle kilder rapporterer om skyderi i parken Kusminskij Skoven den 10. december, og at han blev fundet liggende i sneen, skudt og død.
Andre siger den 11. december.
Det officielle Rusland havde fredag eftermiddag endnu ikke bekræftet likvideringen.
Avisen Kyiv Independent skriver, at en kilde i Ukraines forsvarsministerium torsdag den 12. december bekræftede over for avisen, at Sjatskij er dræbt.
Kilden sagde også, at HUR, Ukraines militære efterretningstjeneste, har likvideret ham i parken.
Det lykkedes gerningsmanden at forsvinde. Der er i hvert fald ikke meldinger om anholdte i sagen.
Netavisen The Moscow Times skriver, at liget blev fundet blot ti minutters gang fra Sjatskijs bolig i Kotelniki godt 20 kilometer fra Moskvas centrum.
Avisen citerer flere ukrainske medier for at rapportere, at Sjatskij blev skudt i forbindelse med en specialoperation.
Kilderne til oplysningerne er ukrainske, men de er alle anonyme. Kilderne præsenteres som sikkerhedskilder eller fra efterretningstjenesten.
- Enhver, der er involveret i at udvikle Ruslands militærindustrielle kompleks, og som dermed støtter Ruslands aggression mod Ukraine, er et legitimt mål for Ukraines forsvarsstyrker, siger en anonym sikkerhedskilde til mediet Hromadske.
Anton Herasjtsjenko, rådgiver i Ukraines indenrigsministerium, har indirekte også kommenteret sagen ved at skrive på X:
- Oplysningerne er endnu ikke bekræftet, men den 10. december var der rapporter om et skyderi, der efterlod en midaldrende mand død, i en forstad til Moskva. Videoer af en ambulance, der kommer til stedet, er postet online.
/ritzau/
Nr. 830 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 12:55:00
Et gammelt ord har fået ny betydning: Her er årets ord i 2024 Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Jeg synes faktisk, det ville klæde os at have det her ord, som viser os, at vi i den grad er begyndt at svine vores egen baghave og vores egne have omkring os til," sagde Adrian Hughes som begrundelse for årets vinderord.
Kåringen af årets ord fandt sted på Sct. Knuds Gymnasium i Odense og blev sendt live i radioudsendelsen "Klog på Sprog" på DR P1 fredag formiddag.
"Fedtemøg" er et fantastisk konkret ord for et meget stort begreb og for nogle store tendenser, der ses i hele verden, konkluderede direktør for Dansk Sprognævn Thomas Hestbæk Andersen, der kårede årets ord i samråd med Adrian Hughes, Andrea Alberte Stengaard fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Sarah Glerup Kristensen, der er kommunikationsmedarbejder og forhenværende folketingskandidat for Enhedslisten, og Katrine Tabita Daugaard Christensen, som er folketingsmedlem for Liberal Alliance.
"Jeg mindes i min opvækst på Lolland, at ordet er blevet brugt i en anden sammenhæng. Mere som en suppedas. Men det er måske meget sjovt, at et gammelt ord har fået en ny betydning," siger Sarah Glerup Kristensen, der satte sin sidste stemme på ordet "fedtemøg".
I ugerne op til kåringen har det været muligt at foreslå kandidater til Årets Ord på Dansk Sprognævns hjemmeside, og det resulterede i over 150 forskellige nominerede ord ifølge Thomas Hestbæk Andersen.
Ud fra de 150 nominerede ord har juryen valgt 11 ord, der var med i formiddagens udsendelse og dermed kampen om årets ord. Foruden de 11 ord har hvert jurymedlem taget to selvvalgte ord med som såkaldte "wildcards", og således er årets ord blevet kåret blandt 21 nominerede ord.
Kriterierne for årets ord er ikke, at ordet nødvendigvis skal være nyt i det danske sprog. Det kan også være et ord, der har fået en ny betydning. Men for Thomas Hestbæk Andersen skal årets ord afspejle en markant del af den danske samfunds- og kulturforståelse, siger han til Kristeligt Dagblad.
Årets ord blev sidste år "ChatGPT", men i år løb et dansk ord med sejren, og det huer direktør for Dansk Sprognævn.
"Det ville ikke gøre mig noget, hvis det var et ensidigt dansk klingende ord for et fænomen, der har betydet noget i Danmark, der vinder," sagde Thomas Hestbæk Andersen, da Kristeligt Dagblad snakkede med ham før udsendelsen.
Nr. 829 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 12:52:23
Leder af midterparti får svær opgave som ny fransk premierminister Tryk Her
Tryk for at læse mere
73-årige François Bayrou bliver premierminister i Frankrig.
Det oplyser det franske præsidentkontor fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters, efter at det splittede franske parlament på blot få måneder mistede tilliden til præsident Emmanuel Macrons seneste udpegning, Michel Barnier.
Bayrou er partileder for centrumpartiet MoDem - på dansk Demokratibevægelsen - og regnes som en nær allieret af Macron.
MoDem blev grundlagt i 2007 af netop Bayrou, som siden da har været leder for partiet.
- Republikkens præsident har udpeget hr. François Bayrou som premierminister og givet ham til opgave at danne en regering, står der i en kortfattet meddelelse fra præsidentkontoret.
Den nye premierminister vil hurtigt stå over for store udfordringer.
Således skal han forsøge at få en finanslov stemt igennem i parlamentet. Det var netop den opgave, der førte til Barniers fald. Frankrig er under stort pres fra EU for at spænde livremmen.
Den 73-årige partileder er klar over, at det bliver svært at blive regeringsleder.
- Alle ved, at vejen bliver lang, siger Bayrou ifølge Reuters til franske journalister.
Bayrou er ikke nødvendigvis yndlingskandidaten på nogen af fløjene, skriver det franske nyhedsbureau AFP.
Til venstre for Macron løfter man øjenbrynene, da Bayrou står for mere af det samme, lyder analysen, mens den indflydelsesrige tidligere præsident Nicolas Sarkozy til højre for Macron ikke bryder sig om MoDem-lederen.
Det er det noget rodede resultat af sommerens parlamentsvalg, som har ført til de store problemer med at danne en stabil fransk regering.
Tre grupperinger – højrefløjen, venstrefløjen og midten – blev alle magtfulde, men stod uden en vej til et flertal.
Efter måneders dødvande udpegede Macron centrumhøjrepolitikeren Michel Barnier som et kompromis, men hans tid på posten blev kort.
Fredag morgen holdt Bayrou og Macron ifølge franske medier et næsten to timer langt møde.
Der var ifølge BFMTV en "anspændt" stemning.
Siden Macron i 2017 blev fransk præsident, har han haft i alt seks premierministre.
Alene i år har fire forskellige personer siddet på posten, nemlig Barnier, Gabriel Attal og Élisabeth Borne.
Senere fredag ventes der at blive afholdt en ceremoni. Her skal Barnier overdrage magten til sin efterfølger. Det oplyser ministeriekilder til AFP.
/ritzau/
Nr. 828 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 12:52:00
73-årig centrumpolitiker bliver ny premierminister i Frankrig Tryk Her
Macron har valgt politikeren, efter den daværende premierminister blev væltet ved en mistillidsafstemning i sidste uge.
Nr. 827 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 12:50:00
Nej, du kan ikke danse dig mere ædru Tryk Her
Rådet for Sikker Trafik frygter, at misforståelsen kan få nogle til at sætte sig bag rattet, selvom de stadig har for meget alkohol i blodet.
Nr. 826 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 12:46:37
Hvornår er ankesagen, og hvad med vores 7,2 mia. kr.? Seks spørgsmål om Shahs dom Tryk Her
Hvornår er ankesagen, og hvad med vores 7,2 mia. kr.? Seks spørgsmål om Shahs dom1. Hvornår skal sag...
Nr. 825 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 12:37:03
Brødre får lange straffe efter tip fra borgere i Grindsted Tryk Her
Tryk for at læse mere
Politiet kommer fredag med "en stor tak" til de borgere, der i Grindsted i begyndelsen af året kom med tip om sag af narko og støjende kriminelle. Resultatet er blevet domme på mellem 11 og 9 års fængsel.
To brødre fra Ølgod blev torsdag af Retten i Kolding dømt for handel med lidt over 12 kilo amfetamin, og en tredje mand blev dømt både for narkotikaen og for fem våben.
Sidstnævnte, Daniel Gosmann fra Kolding, er blevet straffet med fængsel i 11 år. Brødrene, Per og Jacob Topgaard Sørensen, er begge idømt fængsel i ni år.
Efter dommen kvitterer vicepolitiinspektør Jens Lyng Michelsen for hjælpen.
- Vi er meget tilfredse med resultatet og med at få fjernet våben fra gaden samt sat en stopper for de store mængder amfetamin, der blev solgt. Der skal også lyde en stor tak til de borgere, som i første omgang var med til at tippe os, udtaler han i en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.
Den afgørende aktion fra politiets side fandt sted i marts, da der skete ransagning af flere adresser på samme vej i Strellev ved Ølgod, har det regionale medie jv.dk rapporteret.
Ifølge samme medie har de to brødre været kendte ansigter i Ølgod, fordi de drev spisestedet Pagoden på torvet i byen.
De tre dømte har på stedet anket dommen. De ønsker frifindelse i Vestre Landsret, har jv.dk oplyst.
Tidligere i forløbet valgte en 25-årig mand at tilstå.
/ritzau/
Nr. 824 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 12:35:43
Bavarian lukker forskningshus i USA og fyrer ansatte Tryk Her
Bavarian lukker forskningshus i USA og fyrer ansatte“Der er helt udramatisk.” Sådan siger Rolf Sass...
Nr. 823 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 12:30:00
Amerikansk pilgrim er fundet efter fangenskab i Syrien Tryk Her
Tryk for at læse mere
”Da vi kom ud, var der ingen modstand, der var ingen kampe,” siger han til CBS.
29-årige Travis Timmerman er fra Missouri i USA og kristen. Han rejste til Libanon på en pilgrimsfærd, men da han krydsede grænsen til Syrien for syv måneder siden, blev han anholdt og senere fængslet. Det fortæller han til flere medier efter frigivelsen fra fængslet i Damaskus, og efter han blev hjulpet i sikkerhed af to syriske mænd.
Efter Bashar al-Assads fald er tusinder af fanger blevet løsladt fra de syriske fængsler, som har været berygtede for deres brutalitet. Kristeligt Dagblad besøgte det mest berygtede af fængslerne tidligere på ugen. I ”Menneskeslagteriet”, som det kaldes, er flere end 30.000 fanger døde som følge af tortur siden borgerkrigens begyndelse i 2011 ifølge menneskerettighedsorganisation SOHR.
Travis Timmerman opholdt sig ikke i ”Menneskeslagteriet”. Han fortæller, at hans tid i fængsel ”ikke var så slem”.
”Jeg blev aldrig slået. Den eneste meget slemme del ved det var, at jeg ikke kunne gå på toilet, når jeg ville. Jeg fik kun lov at komme ud tre gange om dagen, så jeg kunne komme på toilet,” siger han til CBS.
Han kalder frigivelsen en ”velsignelse” over for nyhedsbureauet AP, som også har talt med hans mor. Han fortæller, at han rejste til Tjekkiet og Ungarn tidligt på året for at skrive om landenes kirker. Siden hørte familien ikke noget fra ham, indtil familien for tre uger siden talte i telefon med ham. Han fortæller selv til AP, at rejsen til Syrien var en pilgrimsfærd.
Da Travis Timmerman blev anholdt i Syrien, blev han efter eget udsagn afhørt af syriske myndigheder under mistanke om, at han var spion.
Udenrigsminister Antony Blinken vil ikke sige meget om sagen, men han fortæller, at de amerikanske myndigheder forsøger at indgå en aftale med oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham om at få ham udleveret til USA.
Efter frigivelsen fra fængslet vandrede Travis Timmerman barfodet rundt i nærheden af Damaskus. Men nu har han det bedre, fortæller han til CBS.
”Jeg har fået mad og vand, så jeg har det godt”
Nr. 822 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 12:27:51
Oprørsleder opfordrer syrere til at fejre Assads fald Tryk Her
Tryk for at læse mere
Syrere opfordres fredag til at fejre Assad-styrets fald, og folkemængder er gået på gaden på tværs af landet.
Opfordringen kommer fra den islamistiske gruppe Hayat Tahrir al-Shams leder, Abu Mohammed al-Jolani.
- Jeg vil gerne lykønske det syriske folk med den velsignede revolutions sejr, og jeg opfordrer dem til at gå på gaden for at udtrykke glæde, siger al-Jolani på beskedtjenesten Telegram.
Han ventes at møde op ved fredagsbøn ved Umayyadmoskéen i Syriens hovedstad, Damaskus.
Her befinder sig tusindvis af mennesker i forbindelse med den første fredagsbøn efter regimets fald, rapporterer flere medier.
Nogle af dem råber:
- Et, et, et, det syriske folk er ét.
Hayat Tahrir al-Sham indtog på kort tid landets største byer, inden gruppen i weekenden nåede til Damaskus.
Den afsatte præsident, Bashar al-Assad, flygtede fra Syrien, og dermed var årtiers Assad-styre slut.
Under den nu afsatte præsident blev modstandere af styret dræbt og fængslet, og i løbet af næsten 14 års borgerkrig er over 500.000 mennesker blevet dræbt, mens millioner er blevet fordrevet.
Hayat Tahrir al-Sham har rødder i Jabhat al-Nusra, som var tæt allieret af den militante gruppe al-Qaeda, der blev grundlagt af Osama bin Laden og har udført flere angreb mod Vesten.
HTS betragtes af USA som en terrorgruppe, men al-Jolani har forsøgt at lægge afstand til al-Qaeda og gruppens rødder.
/ritzau/AFP
Nr. 821 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 12:22:00
Kronprinsen deltager for første gang i nytårskur Tryk Her
Nr. 820 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 12:21:00
Antonsen klar til semifinale ved sæsonfinalen i badminton Tryk Her
Nr. 819 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 12:11:00
Horestas administrerende direktør fyret med øjeblikkelig virkning Tryk Her
Nr. 818 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 12:09:24
Fedtemøg er kåret som Årets ord Tryk Her
Tryk for at læse mere
Flere ord har beskrevet året 2024. Både ord som klovnebus, tronskifte, ladestress, neurodivergent og abdikation har været med i puljen af ord, som en jury har skullet udvælge et bestemt fra og kåre til at være Årets ord.
Men et ord for tang og alger, som ligger og rådner i vandkanten og tager ilt og lys fra den danske havbund, tog sejren.
"Klog på Sprog" på DR P1 og Dansk Sprognævn har fredag offentliggjort, at Fedtemøg er blevet kåret som det ord, der bedst karakteriserer 2024.
Det skriver både DR og Dansk Sprognævn på deres hjemmesider.
Fedtemøg har særligt været på manges læber i forbindelse med fokus på iltsvind i de danske fjorde, der har ramt det værste niveau i 22 år - kun overgået af år 2002.
Det har blandt andet givet tykke lag af fedtemøg og døde fisk og hummere i fjordene.
Dansk Sprognævn har stået for at indsamle nomineringerne, som danskerne har stået for.
Derudover har jurymedlemmerne selv haft ti ord med, hvoraf et ord blev udvalgt: neurodivergent.
Årets jury bestod af direktør for Dansk Sprognævn Thomas Hestbæk Andersen, redaktør Andrea Alberte Stengaard, som repræsenterer Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, værten på "Klog på Sprog", Adrian Hughes, politiker og kommunikationsmedarbejder Sarah Glerup Kristensen, og sangerinde og politiker Katrine Tabita Daugaard Christensen.
Fedtemøg blev udvalgt på baggrund af en række dueller mellem jurymedlemmerne, der over for hinanden argumenterede for ordene på skift.
Ordet vandt i sidste ende over ordene hjemmeberedskab og neurodivergent, som var de to ord, der også var kommet til finalen.
Sidste år blev ChatGPT kåret som årets vinder. Året forinden var det Kyiv, Ukraines hovedstad, der løb med sejren.
Årets ord kan være et nyt ord, men det behøver det nødvendigvis ikke at være. Det kan også være et gammelt ord, som har fået fornyet aktualitet eller en ny betydning i løbet af året.
/ritzau/
Nr. 817 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 12:03:40
Horesta-topchef fyret efter anklager om brutal ledelsesstil Tryk Her
Tryk for at læse mere
Horestas topchef Pia E. Voss er blevet fyret med "øjeblikkelig virkning".
Det skriver Berlingske fredag.
Fyringen kommer i kølvandet på Berlingskes artikel om den nu tidligere chefs "brutale" ledelsesstil.
- Vi har på den baggrund konstateret, at vores administrerende direktør ikke har levet op til sit vigtigste ansvar, oplyser Horestas bestyrelsesformand, Mads Friis, i en skriftlig kommentar til mediet.
I artiklen fortæller 20 nuværende og tidligere ansatte i Horesta uafhængigt af hinanden om alvorlige problemer med Pia E. Voss' ledelse.
De fortæller blandt andet om "grænseoverskridende, barsk, brutal" adfærd og en arbejdsplads, hvor ansatte bryder grædende sammen efter overfusninger fra den nu tidligere chef.
- Efter nogle gode år i Horesta søgte jeg nyt job på grund af Pia E. Voss. Hendes ledelsesstil gav et giftigt og utrygt arbejdsmiljø, der var ved at nedbryde mig, siger en anonym medarbejder til Berlingske.
Horesta er en brancheorganisation og dets over 2200 medlemmer beskæftiger flere ansatte i hotel- og restaurationsbranche.
Pia E. Voss blev organisationens administrerende direktør i 2022. Før da var hun juridisk chef og ifølge Berlingskes kilder, går den dårlige ledelsesstil næsten et årti tilbage.
Samtidig skulle forskellige chefer i brancheorganisationen flere gange være blevet gjort opmærksom på de ansattes dårlige oplevelser med Pia E. Voss.
At der skulle være problemer med arbejdsmiljøet i Horesta, er bestyrelsen ifølge bestyrelsesformand Mads Friis bekendt med.
Derfor ansatte brancheorganisationen i starten af 2024 en HR-chef, der "fik som sin vigtigste opgave at gennemføre en omfattende medarbejdertilfredshedsundersøgelse".
Det oplyser bestyrelsesformanden til Berlingske i en skriftlig kommentar.
I samme ombæring erkender Mads Friis, at fyringen af Pia E. Voss ikke er nok til at løse problemerne i organisationen, og at de derfor har tilknyttet eksterne eksperter.
- Bestyrelsen og jeg kommer personligt til at følge den proces meget tæt, og det er afgørende for os, at medarbejderne hurtigt oplever positive fremskridt, skriver han i udtalelsen.
/ritzau/
Nr. 816 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 12:00:00
Tryg forlænger aftale med FDM Tryk Her
Tryg forlænger aftale med FDMFDM – den danske medlemsorganisation for bilejere og bilister – har for...
Nr. 815 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 12:00:00
Her er 'Årets ord' 2024 Tryk Her
Dansk sprognævn og P1-programmet 'Klog på sprog' har traditionen tro kåret 'Årets ord'.
Nr. 814 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 11:57:20
Kronprinsen deltager i traditionsrig nytårskur for første gang Tryk Her
Tryk for at læse mere
På den første dag i det nye år afholdes de traditionsrige arrangementer, som kaldes nytårskure.
Kong Frederik skal dermed afholde sin første nytårskur på årets første dag, den 1. januar 2025, og så er der også en ny person på gæstelisten.
Kronprins Christian vil deltage i nytårskuren 1. januar, når kongeparret inviterer regeringen, Folketingets formand, repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet til nytårskur.
Det fremgår af kongehusets kalender.
Traditionen med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.
Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.
Her stillede folk sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.
Kongeparret kommer til at ile fra nytårskur til nytårskur i de første dage af 2025. Kong Frederik og dronning Mary inviterer også til to kure mandag 6. januar.
Den ene for Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets officerskorps og den anden for det diplomatiske korps.
Dagen efter, tirsdag 7. december, inviterer kongeparret igen til nytårskur for blandt andet officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.
Kronprinsen Christian har opholdt sig i flere måneder i Østafrika, hvor han blandt andet har arbejdet med naturbevarelse og bygget huse.
Han har dog meldt ud, at han holder jul hjemme i Danmark. Herefter har han besluttet at aftjene sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse til februar.
Der er tradition for, at kongefamiliens medlemmer tilbringer en periode af deres liv i Forsvaret.
Kronprinsens oldefar, Frederik 9., gik på Søværnets Kadetskole og blev senere kontreadmiral.
Og hans far, Frederik 10., fik sin militære uddannelse ved Den Kongelige Livgarde, inden han blev en del af Frømandskorpset.
Også hans onkel, prins Joachim, har gennemført en militær lederuddannelse og er i dag forsvarsattaché ved den danske ambassade i Washington.
/ritzau/
Nr. 813 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 11:43:00
Tre idømt fængsel mellem 9 og 11 år for besiddelse og salg af amfetamin Tryk Her
Nr. 812 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 11:42:38
Horesta-topchef fyret Tryk Her
Horesta-topchef fyretHorestas topchef Pia E. Voss er blevet fyret med øjeblikkelig virkning. Det opl...
Nr. 811 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 11:42:38
Horesta fyrer topchef Tryk Her
Horesta fyrer topchefHorestas topchef, Pia E. Voss, er blevet fyret med øjeblikkelig virkning. Det o...
Nr. 810 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 11:36:15
Tysk centralbank forventer andet år i træk med negativ vækst Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den tyske centralbank, Deutsche Bundesbank, forventer, at tysk økonomi vil vokse i mindre grad næste år end tidligere antaget.
Samtidig forventer centralbanken, at Tysklands bruttonationalprodukt (bnp) vil skrumpe med 0,2 procent i år.
Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
I den seneste prognose fra centralbanken fra juni lød forventningen, at tysk bnp ville vokse 0,3 procent i år.
Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.
I 2023 faldt Tysklands bnp 0,3 procent. Dermed forventer centralbanken nu, at Tysklands økonomi for andet år i træk vil skrumpe.
Når et land i en periode oplever makroøkonomisk nedgang, kaldes det en recession.
Ifølge den tyske centralbankchef, Joachim Nagel, er det især industrien og eksporten samt investeringer, som er påvirket af den pressede tyske økonomi.
- Den tyske økonomi kæmper ikke kun mod økonomisk modvind, men også strukturelle problemer, siger han ifølge dpa.
Nagel siger desuden at også arbejdsmarkedet begynder at reagere "mærkbart" på den økonomiske situation.
Centralbanken forventede tidligere en vækst på 1,1 procent i 2025. Nu ventes en vækst på 0,2 procent. Forventningen til 2026 er også blevet skåret fra en vækst på 1,4 procent til 0,8 procent, skriver dpa.
Centralbankens forventning om, at den tyske økonomi skrumper igen i år er på linje med den tyske regerings forventning.
Spørger man Allan Sørensen, som er cheføkonom i Dansk Industri, er der udbredt krisestemning i Tyskland, når det kommer til økonomi.
- Tyskerne har utrolig svært ved at få gang i økonomien. Det er især tysk industri som ikke får mange nye ordrer og skruer ned for produktionen, skriver han i en kommentar.
Og når den tyske økonomi er presset, rammer det de danske eksportvirksomheder. I 2023 faldt den danske eksport til Tyskland således med 2,5 procent.
- Prognosen for næste år peger på endnu et år uden fremgang for tyskerne. Tyskland er et af vores allervigtigste eksportmarkeder, så det rammer også Danmark, skriver Allan Sørensen.
/ritzau/
Nr. 809 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 11:33:23
Rusland roser Trumps forståelse af Ukraine-krig efter missilkritik Tryk Her
Tryk for at læse mere
Donald Trump har lovet hurtigt at få afsluttet Ukraine-krigen, og allerede inden han for anden gang tages i ed som amerikansk præsident, får han ros fra russisk side.
Trump forstår nemlig "præcis", hvad der fører til optrapning i Ukraine.
Sådan lyder det fra Dmitrij Peskov, som er talsmand den russiske præsident, Vladimir Putin.
Den russiske udmelding er en reaktion på, at Trump torsdag kritiserede ukrainske angreb ind på russisk område.
- Udmeldingen er fuldstændig på linje med vores holdning, vores syn på årsagerne til optrapning, siger Peskov fredag ifølge AFP.
- Det er åbenlyst, at Trump forstår præcis, hvad der optrapper situationen, fortsætter han.
Trumps udtalelse torsdag kom i forbindelse med et stort interview med Time Magazine, i anledning af at magasinet havde kåret ham som Årets Person.
Her sagde Trump, at USA ikke skulle have givet Ukraine lov til at angribe mål i Rusland med langtrækkende missiler.
- Det er skørt, det der finder sted. Det er skørt. Jeg er meget imod at sende missiler flere hundrede kilometer ind i Rusland. Hvorfor gør vi det? Vi eskalerer krigen og gør den værre. Der skulle ikke være givet tilladelse til at gøre det, sagde Trump.
Beslutningen om Ukraines missiltilladelse fra den nuværende præsident, Joe Biden, kom, efter at Nordkorea havde sendt soldater til fronten i Rusland.
Fredagens russiske ros falder sammen med, at Rusland igen har udført et stort missil- og droneangreb på Ukraines energisystemer. Derudover meldes der om russisk fremrykning i Østukraine.
Trump har tidligere kritiseret USA's omfattende støtte til Ukraine.
Republikaneren var mellem 2017 og 2021 præsident for USA. Han tabte valget i 2020 til Joe Biden, men blev genvalgt i år den 5. november.
Trump bliver indsat den 20. januar.
/ritzau/
Nr. 808 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 11:33:16
150 millioner kroner skal sikre danske borgere mod stormflod Tryk Her
Tryk for at læse mere
Regeringen og aftalepartierne bag Grøn Fond er blevet enige om at fordele knap 150 millioner kroner fra statens kystpulje. Det meddeler Miljø- og Ligestillingsministeriet fredag i en pressemeddelelse.
Pengene går blandt andet til stormflodsbeskyttelse af Vejle by og havn med blandt andet en højvandsmur, en højvandsport i Nakskov og til at forstærke diger i Køge Bugt Strandpark.
- Alle fremskrivninger og scenarier, vi arbejder med, fortæller entydigt, at vi vil få flere kraftige nedbørshændelser og et stigende havniveau, som især truer vores kystområder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.
- Stormfloder, som statistisk forekommer hvert 20. år, bliver en hændelse, der kan ske hvert eller hvert andet år i slutningen af århundredet. Derfor støtter vi en række projekter, som vil hjælpe kommunerne til at beskytte udsatte områder lokalt mod oversvømmelser, siger han.
I alt otte projekter får støtte fra kystpuljen.
Blandt andet modtager Dragør Kommune 30 millioner kroner frem mod 2030 til at lave et projekt til kystbeskyttelse langs den 13 kilometer lange kyst ved Dragør.
I samme område som Køge får Stevns Kommune 25,9 millioner kroner til at lave erosions- og højvandssikring af Strøby Egede og Strøby Ladeplads.
Her skal der bygges diger og laves hævninger af terræn, og der skal lægges sand for at beskytte områder med skråninger.
Kystpuljen har haft ry for at være for lille til at imødekomme alle behov.
I år var der ansøgninger om 11 projekter i 16 kommuner om at få tildelt midler fra puljen. I år blev der ansøgt om projekter for omkring en milliard kroner.
Kystpuljen støtter kystbeskyttelsesprojekter som diger, sandfodring og højvandsmure, der skal dæmme op for oversvømmelser og erosion, hvor havet gnaver af kysten.
Også projekter i Fanø Kommune, Hjørring Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune har fået støtte. Det samme har et fælles projekt i Vallensbæk, Greve, Brøndby og Ishøj Kommuner.
/ritzau/
Nr. 807 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 11:21:43
Danske Fragtmænd henter ny topchef efter dødsfald Tryk Her
Tryk for at læse mere
Direktørstolen i Danske Fragtmænd kan igen blive besat, efter at vognmandsvirksomheden mistede sin mangeårige administrerende direktør Jørn P. Skov i marts.
Det skriver Danske Fragtmænd i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at Jakob Flyvbjerg Christensen bliver ny topchef i virksomheden.
Flyvbjerg Christensen har erfaring fra flere store virksomheder som A.P. Møller-Mærsk og Aarhus Havn. Han tiltræder som administrerende direktør senest 1. juni 2025.
- Hans erfaring fra både store nationale og internationale virksomheder gør ham ideel til at lede en virksomhed som Danske Fragtmænd, lyder det fra Bjarne Krogh Jensen, der er formand i bestyrelsen, som har ansat Flyvbjerg Christensen.
Den tidligere topchef gik bort i marts i en alder af 58 år efter kort tids sygdom. Han havde arbejdet i organisationen i næsten 30 år.
Herefter overtog Bjarne Krog Jensen jobbet som administrerende direktør, indtil der blev fundet en langsigtet løsning.
- Jakob vil spille en nøglerolle i at fastholde vores markedsposition, samtidig med at han bygger videre på vores stolte historie og stærke værdier, lyder det videre fra bestyrelsesformanden i pressemeddelelsen.
Den nye direktør ser også frem til at sætte sig for bordenden i firmaet.
- Danske Fragtmænd er en virksomhed med stærke værdier og en central rolle i dansk erhvervsliv, siger han.
- Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med medarbejdere, fragtmænd, kunder og samarbejdspartnere om at udvikle virksomheden yderligere og sikre, at vi står stærkt i en branche i forandring.
På nuværende tidspunkt er Jakob Flyvbjerg Christensen administrerende direktør i energi- og forsyningskoncernen Verdo Holding.
Han har tidligere været havnedirektør for Aarhus Havn. Foruden det har han mange års erfaring med godstransport, logistik og lager fra forskellige roller hos A.P. Møller-Mærsk i Danmark, Norge, Sverige, Holland og Italien.
/ritzau/
Nr. 806 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 11:21:07
Prisen for at køre over Storebæltsbroen falder fra nytår Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kontantprisen for at køre over Storebælt for person- og varebiler falder fra årsskiftet med 45 kroner.
Det skriver Transportministeriet fredag på sin hjemmeside.
Ministeriet oplyser, at et EU-direktiv bestemmer, at den nuværende prisforskel mellem automatiske betalinger og kontantpriserne er for stor. Den må maksimalt være på 13 procent.
Samtidig anvender størstedelen af bilisterne de automatiske betalingsløsninger.
- Derfor har regeringen besluttet at sætte prisen ned ved kontantbetaling for person- og varebiler, så prisforskellen mellem de to billettyper bliver mindre.
- Det er godt nyt for dem, der kun sjældent skal over broen i bil og derfor ikke har en automatisk betalingsløsning, siger transportminister Thomas Danielsen.
Fra januar 2025 vil det koste 230 kroner at passere Storebæltsbroen i personbil, hvis betalingen foregår kontant.
Benytter man de automatiske betalingsløsninger med registrering af nummerplade eller brobizz koster det 201 kroner at køre fra Sjælland til Fyn eller omvendt.
Justeringen af priserne betyder, at der fra årsskiftet vil være en rabat på 12,6 procent ved at benytte de automatiske betalingsløsninger. I 2024 har rabatten været på 28,75 procent.
Den store rabat i 2024 strider mod EU's såkaldte Eurovignetdirektiv, lyder det fra Transportministeriet
Prisændringen betyder, at gælden i A/S Storebælt forlænges med et år. Forventningen er, at Storebæltsbroen vil være gældfri i 2035.
Transportministeriet skriver, at alle priser for at køre over Storebælt er blevet nedsat med i alt 25 procent siden 2018.
Ændringen af kontantprisen gælder kun for køretøjer, der er mindre end seks meter i længden og 2,7 meter i højden.
/ritzau/
Nr. 805 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 11:21:00
Trump kritiserer ukrainske angreb i Rusland - helt på linje med Putins position, siger Kreml Tryk Her
Nr. 804 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 11:20:00
Nu bliver det billigere at køre over Storebæltsbroen - men kun, hvis du betaler kontant Tryk Her
Nr. 803 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 11:20:00
Folkekirken mister en stor del af sin eksistensberettigelse, hvis præster ikke kan nås Tryk Her
Tryk for at læse mere
Har du nogen grænser for, hvornår du ikke tager telefonen i forbindelse med arbejde?
Det lyder ikke akademisk, men jeg tager den ikke med på toilettet. Ellers har jeg den stort set altid med mig. Der er selvfølgelig dage, hvor jeg er et sted henne eller sammen med nogle, hvor det bliver forventet, at jeg er nærværende. Der tager jeg den ikke, men ringer tilbage hurtigst muligt efter. Ellers tager jeg altid min telefon.
Hvorfor er det så vigtigt?
Min mor døde, da jeg var ganske ung. Jeg sad på hospitalet og anede ikke, hvad jeg skulle stille op. Jeg ringede til min konfirmationspræst klokken 6 om morgenen. Og han tog telefonen og hjalp mig, både med at tale og med praktiske ting i forbindelse med dødsfaldet. Det betød utrolig meget for mig, at han trådte til på den måde i lige præcis den situation. Og betydningen af, at en præst, også på skæve tidspunkter af døgnet, tager telefonen og hjælper bedst muligt, har jeg taget med mig i mit eget arbejde.
Hvad tror du, er grunden til, at præster kan være svære at få fat på, ud over at der nogle steder ganske enkelt er præstemangel?
Jeg er ikke sikker på, at præster nødvendigvis er mindre villige til at være tilgængelige i dag end førhen. Jeg tror ikke nødvendigvis, at kaldstanken og idéen om, at en præst skal kunne være der for sine sognebørn, har ændret sig. Men omstændighederne har. Førhen var henvendelser til præsten ofte ved fysisk fremmøde i præstegården. Nu kan man kontakte præsten på flere måder. Og folk kan måske finde på at "shoppe" præster på den måde, at man henvender sig til en præst, der hører til langt fra én rent geografisk, fordi man har hørt eller læst om vedkommende. De udviklinger kan nok gøre det sværere for nogle at finde rundt i, hvornår man skal være tilgængelig og for hvem.
Mener du, at andre præster bør følge dit eksempel og være mest muligt tilgængelig for henvendelser?
Jeg mener i hvert fald ikke, at man kan betragte præsteembedet som et 8-16-job. Sammen med forkyndelsen er det vigtigste for os som præster at være til stede i folks liv på de tidspunkter, hvor det virkelig gælder. Dødsfald og livskriser kan ikke passes ind i et skema. Når det er sagt, er vi præster også mennesker med både familie og udfordringer, som alle kan have i livet, der kan gøre, at man er nødt til at sætte grænser for, hvornår man kan træffes. Men man kan ikke vælge at være præst og dermed sjælesørger, hvis man ikke er villig til, at arbejdstiderne i hvert fald i en vis grad er flydende. Det er en del af embedet.
Hvilke konsekvenser kan det få for kirken generelt, hvis præster er eller bliver mindre tilgængelige?
Så mister folkekirken en stor del af sin eksistensberettigelse. For mig og for kirken er noget af det vigtigste at være tilgængelig for sjælesorg, når sognebørnene behøver det. Så det er helt centralt, at sjælesorgen bliver ved med at være nemt tilgængelig. Men jeg tror, at formerne vil forandre sig i nogle sammenhænge. Allerede nu ser vi blandt andet online sjælesorg, sjælesorgsgrupper og lignende, hvor man ikke i klassisk forstand går til sin sognepræst. Den slags kan sikkert komme til at fylde mere i fremtiden, men tilgængeligheden til sjælesorg skal altid være der.
Nr. 802 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 11:19:42
Folkets Konference om Palæstina i København gav mod og viden Tryk Her
Internationalt Forum Palæstina inviterede til Folkets Konference om Palæstina i weekenden den 7. og 8. december. Op mod 200 mennesker deltog over de to dage. En gruppe aktivister sørgede for mad, kage og drikke til de fremmødte, og der var styr på både rengøring og en kammeratlig atmosfære. Aktivister forbereder en opbyggelig velkomst lørdag morgen …
Nr. 801 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 11:16:41
Arbejdernes Landsbank får ny overenskomst hos Finansforbundet Tryk Her
Arbejdernes Landsbank får ny overenskomst hos FinansforbundetNår det meste af finanssektoren til apr...
Nr. 800 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 11:07:12
Grønlændere ville stemme ja til optagelse i EU Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et flertal i Grønland ville stemme ja til optagelse i EU, hvis der blev afholdt en afstemning om medlemskab.
Det viser en meningsmåling foretaget af Epinion for Grønlands Universitet i foråret 2024, skriver mediet KNR.
60 procent af de adspurgte ville stemme ja, mens 40 procent ville sætte kryds ud for nej.
Den pludselige opbakning til et EU-medlemskab er overraskende, mener Rasmus Leander Nielsen, der er leder for center for udenrigs- og sikkerhedspolitik hos Grønlands Universitet.
I 2021 viste en meningsmåling, at 60 procent ville stemme nej til EU-medlemskab.
- Det er et overraskende resultat, at der nu er et relativt stort flertal i den grønlandske befolkning, der mener, at Grønland burde melde sig ind i EU, siger centerlederen til KNR.
Han fortæller, at EU fik en del omtale i den periode i foråret, hvor meningsmålingen blev foretaget.
Blandt andet var EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i midten af marts i Grønland for at åbne et EU-kontur i Nuuk.
Grønland trådte i 1985 ud af EU, der dengang hed EF, skriver KNR.
Grønland har ikke kappet båndene helt til EU, da der er indgået samarbejdsaftaler på flere området. Blandt andet omkring fiskeri og uddannelse.
Det er flere år siden, at Grønland har haft en diskussion om optagelse af EU på politisk niveau, siger Rasmus Leander Nielsen.
Partiet Demokraterne bragte spørgsmålet op for seks-syv år siden, fortæller centerlederen. Dengang blev der talt om at lave en analyse omkring fordele og ulemper ved EU-medlemskab.
Epinion-målingen har haft deltagelse af 702 personer. Den statistiske fejlmargin ligger er på mellem 2,5 til 3 procent, skriver KNR.
/ritzau/
Nr. 799 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 11:02:00
18-årig anholdt - gik rundt med ladt pistol i Hvidovre Tryk Her
Nr. 798 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 10:55:59
Anklager kræver Vibeke Manniche idømt betinget fængsel Tryk Her
Tryk for at læse mere
Lægen Vibeke Manniche nægter sig i Retten i Lyngby skyldig i at have udfærdiget lægeerklæringer til fritagelse for covid-19-test, selv om hun ikke havde autorisation til at udfærdige disse.
Det er dog ikke, hvorvidt de omtalte erklæringer er blevet udfærdiget, der er uenighed om. Tvisten består i erklæringernes karakter.
For mens anklagemyndigheden mener, at der var tale om egentlige lægeerklæringer, som Manniche ikke har autorisation til at lave, mener Manniche selv, at der var tale om tro- og loveerklæringer.
Flere gange i løbet af retsmødet fredag formiddag gentog Vibeke Manniche, at hun ikke agerede som læge, når hun lavede erklæringerne.
Anklager Maria Amsinck procederede for, at Vibeke Manniche skal idømmes betinget fængslet imellem 14 og 20 dage og en bøde på 50.000 kroner.
Vibeke Manniches forsvarer, Kåre Pihlmann, argumenterede for frifindelse.
Konkret er lægen tiltalt for overtrædelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og for straffelovens paragraf 130, der handler om at udføre en myndighed, man ikke har tilladelse til.
I retten forklarede Manniche, at personer henvendte sig til hende med det formål at få udarbejdet lægeerklæringer, der fritog dem fra at blive testet for covid-19.
Hun fortalte, at hun sørgede for at gøre det klart for personerne, der kontaktede hende, at der var tale om tro- og loveerklæringer.
- Jeg skulle slet ikke agere som læge. Jeg skulle bare underskrive dem, sagde hun.
Det er dog anklagemyndighedens opfattelse, at der var tale om lægeerklæringer, da Manniche underskrev sig som læge på erklæringerne.
Ifølge anklageskriftet er gerningsperioden hele 2021.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der i oktober 2021 meldte Manniche til politiet. Det skete, efter at styrelsen havde fået 16 anmeldelser om, at Vibeke Manniche udfærdigede lægeattester.
I oktober 2021 blev Vibeke Manniche sat under skærpet tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed. Da oplyste hun selv, at det drejede sig om, at hun havde udstedt attester, der undtog borgere fra at blive testet for covid-19 uden at have autorisation.
Vibeke Manniche udtalte sig under coronapandemien flere gange kritisk om regerings coronahåndtering og om vaccinerne mod virusset.
Der afsiges dom i sagen fredag i næste uge.
/ritzau/
Nr. 797 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 10:48:00
Salg af fyrværkeri begynder søndag - men du må ikke fyre det af endnu Tryk Her
Nr. 796 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 10:44:26
RFK taler vægttabsmedicin ned – Novo-aktien falder Tryk Her
RFK taler vægttabsmedicin ned – Novo-aktien falderEn stor kritiker af medicinalindustrien, Robert F....
Nr. 795 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 10:44:26
Kennedy taler vægttabsmedicin ned – Novo-aktien falder Tryk Her
Kennedy taler vægttabsmedicin ned – Novo-aktien falderEn stor kritiker af medicinalindustrien, Rober...
Nr. 794 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 10:27:35
Ung mand anholdt med ladt pistol i Hvidovre Tryk Her
Tryk for at læse mere
En ung mand sigtes for at gå rundt på offentligt sted i Hvidovre med en pistol torsdag aften.
I en tunnel blev han og andre unge stoppet af betjente, der derefter fandt våbnet, oplyser Københavns Vestegns Politi. Episoden skete lidt efter klokken 18.
Den unge, der er 18 år, blev anholdt, og fredag skal en dommer i Retten i Glostrup afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle ham.
Politiet oplyser, at våbnet var ladt.
/ritzau/
Nr. 793 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 10:27:00
Amerikansk gigant inden for havvindmøller: Økonomien hænger ikke sammen Tryk Her
Amerikansk gigant inden for havvindmøller: Økonomien hænger ikke sammen"Realiteten er, at økonomien...
Nr. 792 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 10:25:35
Israelske soldater har fået ordre til at blive i syrisk bufferzone Tryk Her
Tryk for at læse mere
Israelske soldater har fået besked på være klar til at blive vinteren over på Hermonbjerget, som ligger i en FN-patruljeret demilitariseret zone, der ellers skal adskille israelske og syriske styrker.
Det oplyser den israelske forsvarsminister, Israel Katz, ifølge Reuters i en meddelelse.
Israelske soldater gik søndag ind i bufferzonen, kun timer efter at oprørere i Syrien havde afsat det mangeårige Assad-styre.
De indtog blandt andet den syriske side af Hermonbjerget, som ligger i den nordlige del af Golanhøjderne.
Israels indtog i bufferzonen har fået kritik fra blandt andre FN's generalsekretær, António Guterres.
Men Israel mener, at det er vigtigt at blive i området for nu.
- På grund af det, der sker i Syrien, har det enorm sikkerhedsmæssig betydning, at vi holder fast i toppen af Hermonbjerget, står der i en meddelelse fra Katz' kontor.
Golan er et strategisk beliggende, bjergrigt område, der ligger i Syrien med grænse til Libanon, Jordan og Israel. Hermonbjerget ligger omkring 50 kilometer fra den syriske hovedstad, Damaskus.
Bufferzonen blev oprettet af FN efter Yom Kippur-krigen i 1973.
Det er en stribe land i den østlige del af Golanhøjderne, som patruljeres af FN-soldater. Hensigten er at forhindre sammenstød mellem Syriens hær og Israels.
Men den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor sagde torsdag, at Assad-styrets kollaps havde skabt et "vakuum på Israels grænse og i bufferzonen".
Israel besatte det meste af Golanhøjderne under Seksdageskrigen i 1967 og har siden kontrolleret området.
/ritzau/AFP
Nr. 791 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 10:23:31
Ukraine trænede os online før Assads fald siger syrisk oprører Tryk Her
Tryk for at læse mere
I al hemmelighed har Ukraine hjulpet syriske oprører med blandt andet dronekendskab kort før Assad-styrets fald.
Det skriver både the Kyiv Post, The Washington Post og Sveriges Radio.
- Vi har samarbejdet med ukrainske specialstyrker, fordi vi har en fælles fjende, siger den syriske oprører Suheil Hammoud ifølge Sveriges Radio fredag.
Hvordan denne hjælp skulle være blevet udført, er der dog forskellige meldinger om.
Suheil Hammoud er en del af oprørsgruppen Den Frie Syriske Hær (FSA).
Han fortæller til mediet, at ukrainske specialister skulle have hjulpet gruppen med viden om brugen af militærdroner, og træningen af oprørerne skulle være foregået online.
Ifølge the Washington Posts skulle Ukraine være gået skridtet videre og have sendt omkring 20 erfarne droneoperatører til oprørenes hovedkvarter i Idlib sammen med 150 droner.
Her skulle de have hjulpet oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS).
Det skrev avisens klummeskribent på udlandsredaktionen, David Ignatius, tirsdag.
Her citerer han anonyme kilder ”bekendte med ukrainske militæraktiviteter i udlandet”.
De ukrainske droneoperatører skulle være ankommet til landet for fire til fem uger siden, ifølge kilderne.
Avisen skriver desuden, at ”hjælpen fra Kyiv kun spillede en beskeden rolle i at vælte den syriske præsident” ifølge vestlige efterretningskilder.
I stedet skal det ses som en bredere angrebsindsats fra Ukraine mod russiske operationer. Det gælder både i Mellemøsten, Afrika og i Rusland.
Den analyse går igen hos The Kyiv Post, der kalder den ukrainske involvering ”en del af en bredere tendens”.
Allerede i starten af december beskrev mediet, at oprørsgrupper i Idlib-regionen ifølge islamitiske sociale medier modtog ”operativ træning” fra ukrainske specialstyrker.
Det gælder blandt andet i brugen af droner.
Mediet beskriver dog ikke, hvordan denne træning skulle være fundet sted.
Syriske oprørsgrupper skulle desuden siden starten af året have udført angreb på russiske militærfaciliteter i landet ”støttet af ukrainske agenter”.
Det skriver mediet baseret på efterretningskilder.
/ritzau/
Nr. 790 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 10:20:00
Fordobling i antal idrætsbørnehaver: 'Børn er født med en glæde ved at bevæge sig' Tryk Her
Antallet af børnehaver med en idrætsprofil er fordoblet de sidste 10 år. Når børnene bruger deres krop, styrker det deres generelle trivsel - også senere i livet, forklarer ekspert.
Nr. 789 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 10:15:00
Rusland sender igen missiler og droner mod Ukraine i stort angreb: 'Vi har brug for yderligere luftforsvar' Tryk Her
Rusland har igen udset sig Ukraines energi-infrastruktur som mål for deres angreb.
Nr. 788 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 10:08:00
Amazon donerer én million dollar til Donald Trumps indsættelse Tryk Her
Nr. 787 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 10:06:00
Arla dropper produktion af babyprodukter Tryk Her
Nr. 786 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 10:00:00
Forbudt i Danmark: Pensionskæmper investerede i omstridt energi Tryk Her
Forbudt i Danmark: Pensionskæmper investerede i omstridt energiForan et tv-hold fra amerikanske CBS...
Nr. 785 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 09:55:07
Første 3D-printet metal fra rummet lander ved kyststrækning på Jorden Tryk Her
Tryk for at læse mere
Natten til søndag lander der en helt særlig forsendelse fra rummet ved kysten ud for Florida.
Her lander de første metalobjekter, der nogensinde er blevet fremstillet under vægtløse forhold i rummet, på Jorden.
Det skriver Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i en pressemeddelelse.
Forsendelsen indeholder objekter, der er blevet fremstillet i metal ved hjælp af en 3D-printer på rumstationen. To af objekterne er blevet fremstillet efter design og anvisninger fra DTU Space.
Objekterne bliver sendt fra ISS mod Jorden lørdag med en såkaldt Dragon-rumkapsel fra rumfartsvirksomheden SpaceX.
Fra kysten ud for Florida bliver forsendelsen af i alt fire metalobjekter hentet af et skib og fragtet til Den Europæiske Rumorganisation, ESA, og efterfølgende til DTU, hvor indholdet skal analyseres.
Det ventes, at et af metalobjekterne når frem til DTU i begyndelsen af det nye år. Her skal det sammenlignes med et tilsvarende objekt, der er blevet 3D-printet på Jorden.
Viser det sig, at objektet, der er blevet fremstillet i rummet, har samme eller måske bedre egenskaber end det, der er printet på Jorden, kan det åbne for en ny måde at arbejde i rummet på.
Det siger John Leif Sørensen, der er professor ved DTU Space og videnskabelig leder af den danske del af forsøget, i en kommentar.
- Det er et vigtigt skridt mod at skabe autonomi i rummissioner, hvor astronauter i fremtiden måske vil kunne printe nødvendige dele i stedet for at vente på forsyninger fra Jorden, lyder det fra ham.
Selve forsøget med 3D-printede objekter er et af de forsøg, som den danske ESA-astronaut, Andreas Mogensen, var en del af, da han rejste til ISS sidste år i seks måneder.
Han monterede en 3D-printer på rumstationen under sin mission, og eksperimentet blev efterfølgende afsluttet af de astronauter, som afløste ham på ISS.
/ritzau/
Nr. 784 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 09:49:00
Manden bag ikoniske Lars Larsen-reklamer er død Tryk Her
Nr. 783 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 09:12:32
Landevej spærres efter alvorlig ulykke Tryk Her
Tryk for at læse mere
En strækning på en nordsjællandsk landevej er fredag morgen blevet spærret for trafik efter en trafikulykke, som politiet betegner som alvorlig.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
Indgrebet gælder på rute 6 mellem Hillerød og Helsingør. Ulykken er sket mellem Kongevejen og Hornbækvej.
Politiet fik besked om sagen klokken 8.21.
I en melding på det sociale medie X understreger politiet kort efter klokken ni, at de pårørende endnu ikke er blevet underrettet.
/ritzau/
Nr. 782 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 09:02:56
Bank halverer forventning: Her er aktierne i fokus i dag Tryk Her
Bank halverer forventning: Her er aktierne i fokus i dagDe danske aktier i form af C25 åbner ugens s...
Nr. 781 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 08:57:00
Jyske Bank får millionbøde for brud på hvidvaskloven Tryk Her
Nr. 780 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 08:51:47
Jyske Bank får hvidvaskbøde på 24 millioner kroner Tryk Her
Tryk for at læse mere
Jyske Bank har fået en bøde på knap 24 millioner kroner for ikke at leve op til hvidvaskloven mellem marts 2010 og september 2021.
Det skriver banken i en selskabsmeddelelse.
Jyske Bank accepterer bødeforlæg.
Banken har ikke levet op til kravene i hvidvaskloven, der vedrører kundekendskabsprocedurer og undersøgelsespligt på 35 kunder med boliglån i Sydeuropa, lyder det.
- Vi rettede straks op på de specifikke mangler i håndteringen af boliglånene, da de blev kendt. Generelt har vi et stærkt og omfattende fokus i koncernen på bekæmpelse af finansiel kriminalitet og hvidvask, siger bankdirektør i Jyske Bank Peter Schleidt i meddelelsen.
- Gennem hele forløbet har vi samarbejdet med National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK, red.), og vi er tilfredse med, at sagen nu er afsluttet, lyder det videre.
Jyske Bank pointerer i meddelelsen, at der er tale om en "mindre afviklingsportefølje", og at lånene er etableret før 2012.
De 35 kunder har kun et boliglån og har ikke adgang til betalingskonti eller andre produkter i banken, lyder det.
Jyske Bank har ikke flere kommentarer til sagen, skriver banken.
Bøden kommer, på baggrund af at Finanstilsynet politianmeldte banken i 2022 for overtrædelse af hvidvaskloven.
Anmeldelsen omfattede tre forhold, der blev konstateret ved to hvidvaskinspektioner tilbage i efteråret 2021.
Advokaturchefen hos NSK, Nathalie Ghiorzi Elias, understreger, at sagen mod Jyske Bank ikke har samme størrelse, som andre sager om bankers overtrædelse af hvidvaskloven.
- Det er dog fortsat vigtigt at understrege, at alle overtrædelser af hvidvaskloven svækker det samlede værn mod hvidvask, siger hun i en pressemeddelelse.
Flere andre danske banker har eller har haft hvidvasksager hængende over hovedet.
I juli blev Nordea således tiltalt for en række omfattende brud på hvidvaskloven, som ifølge NSK er sket mellem 2012 og 2015.
Tiltalen dækker forhold, der samlet omfatter transaktioner for godt 26 milliarder kroner.
Nordea er ikke enig i NSK's vurdering af sagen, men har erkendt, at der var mangler i bankens systemer og processer til et bekæmpe økonomisk kriminalitet.
Desuden har Danske Bank været del af en omfattende hvidvasksag, som Berlingske afdækkede i 2017.
Her lød det, at der fra 2010 til 2014 var blevet ført omkring 140 milliarder kroner ulovligt ud af Rusland med henblik på hvidvaskning. Heraf var en del af transaktionerne sket gennem Danske Banks estiske filial.
Danske Bank har siden erkendt, at den ikke har levet op til sine forpligtelser i forhold til at forhindre hvidvask.
I december 2022 indgik banken en aftale med de amerikanske og danske myndigheder om at betale sammenlagt 15,3 milliarder kroner i bøder og konfiskation.
/ritzau/
Nr. 779 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 08:47:00
Demonstrationer spærrer flere steder morgentrafikken i København Tryk Her
Nr. 778 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 08:46:00
Black friday er indtil videre årets største rejsedag for S-toget Tryk Her
Nr. 777 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 08:39:31
S-toget havde næsten en halv million rejsende på Black Friday Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hundredtusindvis er hoppet på de røde S-tog i år, hvor særligt en dag gjorde sig bemærket som en stor rejsedag.
S-toget havde knap en halv million rejsende fredag 29. november, der både er kendt for en stor julefrokostdag og som Black Friday.
Det skriver DSB i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at det er den dag i år, hvor der har været allerflest rejsende med S-togene, der kører i København og nærområderne.
Allerede inden året er omme kan DSB konstatere, at 2024 har været det travleste år for de røde tog siden 2019.
Alene i november var der ti millioner rejser, hvilket er 270.000 flere rejser end samme måned sidste år.
- S-toget er især et attraktivt transportmiddel, når der for eksempel er koncerter og større sportsbegivenheder som fodbold eller løb i gaderne i København, skriver DSB.
Den tredjestørste rejsedag i år er da også 30. august, hvor der både var motionsløbet DHL Stafetten i Fælledparken i København, koncert med Suspekt på Refshaleøen og fodboldkamp mellem Lyngby og Vejle.
Den dag bliver dog slået af 6. december, som var S-togets andenstørste rejsedag og som er kendt som en dag, hvor særligt mange arbejdspladser afholder julefrokoster.
Allerede i årets begyndelse havde de røde S-tog rejsedage, der var særligt bemærkelsesværdige.
Et mylder af mennesker stod stimlet sammen ved slotspladsen foran Christiansborg, da Danmarks nye konge, kong Frederik, blev udråbt fra balkonen på Christiansborg.
Og det satte øjensynligt også sit aftryk i rejsetallene hos DSB.
Dagen for tronskiftet, den 14. januar, var en historisk travl søndag for S-togene, hvor der blev foretaget 238.710 rejser i løbet af dagen, hvilket er meget for en søndag, skriver DSB.
/ritzau/
Nr. 776 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 08:39:28
Jyske Bank får hvidvaskbøde på 24 mio. kr. Tryk Her
Jyske Bank får hvidvaskbøde på 24 mio. kr.Jyske Bank skal betale en hvidvaskbøde på 24 mio. kr. Det...
Nr. 775 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 08:35:15
Ukraine melder igen om stort angreb på energiforsyning Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et stort angreb er i gang på den ukrainske energisektor.
Det oplyser den ukrainske energiminister, German Galusjtsjenko, ifølge nyhedsbureauet AFP fredag morgen.
Der er luftalarmer i hele landet, skriver Reuters, og der har været advarsler om russiske missiler.
Over 90 missiler, hvoraf størstedelen blev skudt ned, blev ifølge den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, brugt i angrebet. Næsten 200 droner blev anvendt, lyder det videre.
- Fjenden fortsætter med sin terror. Igen er energisektoren under omfattende angreb, siger Galusjtjenko.
Det ukrainske energiselskab oplyser, at der er blevet indført strømafbrydelser i visse områder for at stabilisere elnettet.
Luftalarmen blev meddelt omkring klokken 07.00 om morgenen lokal tid.
Officielle opgørelser viser ifølge AFP, at der har været mindst 11 storskala-angreb på det ukrainske elnet siden begyndelsen af året.
Den russiske regering har erkendt, at den går efter den ukrainske energiforsyning med sine angreb. Den hævder, at det er legitime mål, da elnettet "støtter den ukrainske forsvarsindustri".
Lige netop dette angreb var et modsvar på ukrainske angreb med vestlige ATACMS-missiler. Det siger det russiske forsvarsministerium ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax.
Ukraine har flere gange bedt om mere vestlig støtte i form af luftforsvar.
Det ønske gentager udenrigsminister Andrij Sybiha på det sociale medie X fredag som reaktion på angrebet.
- Massivt russisk missilangreb på denne morgen - primært rettet mod energisystemet, skriver han.
- Rusland forsøger at frarøve os energi. I stedet må vi frarøve dem deres midler til at udøve terror, fortsætter han og beder om luftforsvarssystemer.
Meldingerne om et storstilet angrebet på elforsyningen kommer, samtidig med at Rusland fra syd er rykket frem mod byen Pokrovsk i Østukraine.
Det skriver Reuters på baggrund af oplysninger fra en fremtrædende prorussisk blogger.
Byen beskrives som et knudepunkt for jernbane- og vejtrafik.
Ifølge Reuters viser åbent tilgængelige kortdata, at Rusland rykker frem med en hastighed, som ikke har været højere siden tidligt i invasionen, der begyndte i februar 2022.
/ritzau/
Nr. 774 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 08:33:00
Ukraine: Rusland med stort angreb på energiinfrastruktur Tryk Her
Nr. 773 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 08:31:31
Fransk våbenproducent dropper søgsmål mod Danmark i Elbit-sag Tryk Her
Tryk for at læse mere
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og den franske våbenproducent Nexter Systems har indgået et forlig i sagen om Forsvarets indkøb fra den israelske våbenproducent Elbit sidste år.
Det skriver Altinget fredag. Netmediet har fået oplysningen bekræftet fra begge parter.
Det betyder, at Nexter Systems ikke vil gå videre med den sag, som franskmændene i begyndelsen af i år anlagde mod FMI.
Parterne oplyser ikke indholdet af forliget, og hvorfor det blev indgået.
- KNDS (Nexter Systems moderselskab, red.) har ikke yderligere kommentarer til denne sag og har besluttet at fokusere på sit gode samarbejde med Danmark til støtte for Ukraine, meddeler KNDS' talsperson, Gabriel Massoni, til Altinget i en mail.
Nexter Systems mente, at Danmark overtrådte EU's regler om ligebehandling og gennemsigtighed i Elbit-sagen, da den israelske våbenproducent Elbit Systems i januar 2023 blev tildelt en kontrakt på levering af 19 artillerisystemer og otte raketkastere til 1,7 milliarder kroner.
Nexter Systems havde aldrig afgivet et tilbud på den konkrete ordre på nye våben, selv om FMI og Forsvarsministeriet over for Folketinget havde givet indtryk af det modsatte.
Kun Elbit Systems og koreanske Hanwha Systems var blevet kontaktet af FMI.
FMI og Forsvarsministeriet valgte alligevel på den baggrund at anbefale medlemmerne af Forsvars- og Finansudvalget, at de skulle sige ja til, at Danmark købte artillerikanoner og raketkastere fra Elbit Systems.
Hvis sagen var kommet for Retten i Glostrup, ville der ifølge Altinget være gået en rum tid, inden sagen kunne gå i gang.
Ifølge en aktindsigt baseret på dokumenter mellem FMI, Retten i Glostrup og Kammeradvokaten, der er statens advokat, havde sidstnævnte først tid til at møde op i retten og repræsentere FMI i begyndelsen af 2027.
/ritzau/
Nr. 772 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 08:20:06
Færre viser interesse for omlægning af lån efter fristudløb Tryk Her
Færre viser interesse for omlægning af lån efter fristudløbAntallet af lånetilbud falder i november,...
Nr. 771 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 08:20:00
'Det kommer til at slå Hanstholm ihjel': Auktionsmester frygter konsekvenserne af ny afgift Tryk Her
Fiskerierhvervet mødes i dag med skatteministeren for at få udskudt afgiften.
Nr. 770 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 08:12:00
Amerikaner løsladt fra syrisk fængsel fundet gående mod Jordan: 'Jeg blev behandlet godt, men kunne høre andre få tæsk' Tryk Her
Travis Timmerman blev fængslet for omkring 7 måneder siden efter at have gået til fods ind i Syrien fra Libanon.
Nr. 769 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 08:05:00
Esbjerg lægger havn til transport af Nato-udstyr Tryk Her
Nr. 768 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 08:00:05
Eli Lilly-chef: Vi kan holde trit med efterspørgsel Tryk Her
Eli Lilly-chef: Vi kan holde trit med efterspørgselInvesteringerne har betalt sig, og Eli Lilly vurd...
Nr. 767 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 08:00:00
Netflix og 100 ladetimer i arbejdstiden fik Thomas til at hive montør tilbage i dieselbilen Tryk Her
Mangel på ladestandere ved etagebyggeri rammer virksomheders klimamål.
Nr. 766 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 07:55:19
Eli Lilly-chef driller Novo Nordisk med vægttabspille Tryk Her
Eli Lilly-chef driller Novo Nordisk med vægttabspilleMed en rivalisering, der går mere end 100 år ti...
Nr. 765 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 07:55:00
Enhedslistens bagland frygter opløsning efter årsmøde Tryk Her
Tryk for at læse mere
I et interview med Kristeligt Dagblad deler Mette Frederiksen (S) i dag sine tanker om, hvor verden er på vej hen. Og det er et dystert billede, statsministeren tegner.
Bashar al-Assads fald i Syrien har givet statsministeren anledning til at tænke over Ruslands rolle på verdensplan – for ifølge hende har Rusland haft en destabiliserende rolle i Afrika og Mellemøsten som led i en strategi om at ekspandere og definere Europa.
Derfor er det også essentielt for statsministeren, at Ukraine vinder krigen mod Rusland. Hun tror nemlig hverken på en retfærdig fredsaftale mellem de to lande eller på, at den vil føre til en mere fredelig udvikling, hvad Rusland angår.
Enhedslistens bagland frygter opløsningEnhedslisten har årsmøde i weekenden – og her skal partiets fremtid afgøres, udtaler flere kilder til Politiken.
Dele af partiets bagland har stillet en masse ændringsforslag til en politisk udtalelse, som flertallet i partiets hovedbestyrelse har stillet. Udtalelsen skal vise, at Enhedslisten forsvarer menneskerettigheder, fordømmer terror og tager skarp afstand til fraktionen Rødt Venstre, som flertallet betegner som "partiskadelig". Fraktionen beskyldes for at sympatisere med den palæstinensiske DFLP, der deltog i Hamas-angrebet.
Hovedbestyrelsen lægger op til at forkaste ændringsforslagene. Det opgør kan dog splitte partiet yderligere, udtaler flere kilder. Flere frygter ligefrem, at partimedlemmer ville melde sig ud af Enhedslisten, hvis hovedbestyrelsen får sin vilje.
Næsten ni ud af ti danskere kremeres I 2023 blev 87 procent af alle afdøde i Danmark kremeret. Det er en stigning på næsten 30 procentpoint inden for de sidste fire årtier.
Tom Olsen, der er formand for Danske Krematoriers Landsforening, mener, at en udbredt grund til at vælge kremering er, at man ikke vil belaste de efterladte med et stort gravsted.
"Der er ingen tvivl om, at den nuværende trend har noget at gøre med økonomi. Tidligere var der en meget større tradition for, at familien selv passede gravstedet, og det gør en enorm forskel, om du skal betale kirkegården for at holde et gravsted, eller om man gør det selv," fortæller han til Kristeligt Dagblad.
Det skal du også have med I går faldt dommen mod Sanjay Shah. Sanjay Shah var anklaget for at have svindlet Danmark for milliarder, men nægtede sig skyldig i anklagerne. I retten blev han idømt 12 års fængsel – den maksimale straf. USA sender militær støtte for omkring 3,6 milliarder danske kroner til Ukraine, oplyser udenrigsminister Antony Blinken ifølge DR. Støtten skal udruste Ukraine, inden Donald Trump indtager Det Hvide Hus til januar. Han har nemlig antydet, at Ukraine måske skal forvente mindre hjælp fra USA på hans vagt. Over en million syrere er fordrevet, siden oprørsgrupper indledte en offensiv mod Assad-regimet den 27. november. Det oplyser FN, skriver The Guardian.Julespøg kører på 12. år Siden 2012 har ægteparret Lone Overgaard og Knud Hansen fra Karup fået julekort fra to venner, de ikke kender. Det skriver TV Midtvest.
De mystiske julekort ankommer hvert år og er underskrevet "Svend og Doris" – men Lone Overgaard og Knud Hansen kender ikke nogen med de to navne. Ægteparret er overbevist om, at der er tale om en spøg – men nysgerrigheden har nu fået dem til at efterlyse de hemmelige venner på Facebook.
“Det er sjovt, at man kan køre sådan en prank helt ud. Men jeg tænker også, at vi nok aldrig nogensinde finder ud af, hvem de er,” fortæller Lone Overgaard.
Nr. 764 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 07:30:00
Flere penge til beskyttelse af rent drikkevand Tryk Her
Nr. 763 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 07:11:25
Stimulipakke og øgede investeringer – sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Stimulipakke og øgede investeringer – sådan bliver handelsdagenInvestorerne i Europa vågner op til t...
Nr. 762 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 07:09:00
Gavekort på 700 kroners julehjælp på vej til 10.000 trængte familier Tryk Her
Nr. 761 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 07:00:00
Quiz: Test din viden om årets film og tv 2024 Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der er ingen præmier på højkant i denne quiz – det er blot for fornøjelsens skyld, så kulturelskere og læseheste kan få lov at prøve deres viden af (og måske blive klogere).
Tilmeld dig Kristeligt Dagblads Spil&Quiz-nyhedsbrevPå hjemmesiden udgiver vi jævnligt sjove og udfordrende quizzer. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få en mail, hver gang en ny af slagsen er klar. Tilmeld dig her.
Kristeligt Dagblads spiluniversVidste du, at du også kan finde sudoku, krydsord og andre spil på hjemmesiden? Gå på opdagelse i hele Kristeligt Dagblads spilunivers her.
På hjemmesiden kan du finde mange flere quizzer. Du kan for eksempel prøve kræfter i vores ugentlige paratvidensquiz. Se alle quizzer her.
God fornøjelse!
Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke.
Nr. 760 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 07:00:00
Quiz: Test din paratviden 93 Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tilmeld dig Kristeligt Dagblads Spil & Quiz-nyhedsbrevPå hjemmesiden udgiver vi jævnligt sjove og udfordrende quizzer. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få en mail, hver gang en ny af slagsen er klar. Tilmeld dig her.
Kristeligt Dagblads spiluniversVidste du, at du også kan finde Wordle, krydsord og en masse andre sjove spil på hjemmesiden? Gå på opdagelse i hele Kristeligt Dagblads spilunivers her.
På hjemmesiden kan du finde mange flere quizzer. Du kan for eksempel prøve kræfter i vores ugentlige kulturquiz. Se alle quizzer her.
God fornøjelse!
Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke.
Nr. 759 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 07:00:00
Kære brevkasse: Min ægtefælle er død og jeg har ingen børn. Men jeg har det godt på mine gamle dage Tryk Her
Tryk for at læse mere
Mit brev er et spontant indlæg i forhold til de triste toner, der kan være fra folk, der er ældre, og som der også har været nogle af i brevkassen for ikke så længe siden. Jeg ved, at det er guld værd at have det så godt, som jeg har det, og jeg er også så heldig, at jeg igennem mange år har boet et trygt og godt sted sammen med gode naboer.
Jeg tænker nemlig selv ganske anderledes. Vi bor i Danmark, vi må køre bil, vi har god mulighed for at holde os i gang, der er god hjemmepleje og så videre.
Jeg synes, at vi er privilegerede i forhold til den store verden. Jeg kan naturligvis sagtens, for selvom jeg er 89 år, er jeg stadig rørig, og jeg har et godt humør. Og jeg har mulighed for selv at købe ind. Og jeg har glæde af at kunne køre af sted i min bil.
Jeg har ingen børn, og min ægtefælle gennem næsten 20 år døde for rigtig mange år siden. Jeg har en slægtning, der også er ved at være højt oppe i alderen, som besøger mig hver uge.
Jeg har også tidligere haft et arbejdsliv, som jeg holdt af, og hvor jeg havde med mennesker at gøre, og hvor jeg fik lov til at prøve forskellige arbejdsområder inden for mit fag. Jeg har også brugt noget tid på at dyrke min interesse for musik. Og det gav mig også mulighed for på et tidspunkt at virke som organist på deltid.
Måske har det haft stor betydning, at jeg i mange år har skrevet dagbog og skrevet mine bønner til Gud ned? Det har været naturligt for mig, da jeg godt kan lide netop at formulere ting på skrift.
Venlig hilsenAsta
Kære Asta
Det er en lidt speciel dag for os, for som det fremgår andetsteds i avisen, bliver denne brevkasse den sidste, hvor det er os, der besvarer eller kommenterer et brev, som vi har modtaget. Og så passer det på en måde rigtig godt med brevet fra dig, som emmer af taknemlighed, liv og håb.
For det er værd at tage ind og lade sig inspirere af, uanset om man er brevkasseredaktører eller alt muligt andet og i alle aldre, og ikke mindst når vi kommer op i årene.
Som du skriver, er du heldig med et godt helbred og godt humør. Det er jo alt sammen gaver fra din skaber, og vi kan forestille os, at du også har haft nogle trygge opvækstvilkår, som har givet dig kræfter og mod til at leve, selvom du blev enke i forholdsvis ung alder.
Måske kan dine ord bruges til at bevare eller tænde håbets flamme lidt hos andre. For uanset alder, så trænger vi nogle gange til at blive mindet om at sætte ting i perspektiv, for eksempel når du med få ord understreger, hvor meget vi har at være taknemlige for i vores lille og på mange måder trygge land.
Naturligvis kan man ikke sige til andre mennesker, som må kæmpe med sygdom og mange sorger, at de bare skal være glade. Det ville være helt ufølsomt.
Men til indvortes brug er det værd at minde sig selv om, at der ofte midt i det hele er ting at være taknemlig over, og at det er værd at fokusere på og dvæle ved og lade sine tanker og sit hjerte fyldes af for ikke at blive slidt ned af repeterende tanker om det, som er svært.
Vi har tidligere skrevet om udviklingspsykologen Erik Erikson, som har beskrevet farer og muligheder i de forskellige aldre, som vi mennesker går igennem.
Om livets sidste kapitler nævnes faren for fortvivlelse og bitterhed på den ene side. På den anden side beskrives muligheden for visdom, hvor man så at sige integrerer sin historie, erfaring og viden, sorger og glæder gennem sit lange liv.
Det er godt at møde et ældre menneske, der trods sårbarhed og svære ting alligevel er positiv at gæste, og hvor taknemligheden skinner igennem.
Tak også, fordi du nævner det med at skrive dagbog og din glæde ved at skrive. En dagbog kan have to formål. Det ene formål er den mere konkrete dokumentation af, hvad der er sket den pågældende dag eller uge, hvis man skriver en gang om ugen.
En sådan dokumentation kan man ofte have glæde af mange år senere, når man måske ikke kan huske, hvornår eller hvad der egentlig skete i en vigtig sag eller i ens liv generelt på det pågældende tidspunkt.
Det andet formål med dagbogen er at få tanker, sorger og glæder nedskrevet. For når man gør det, uanset om det er på papir eller pc, så bliver tingene ofte tydeligere og nogle gange mere håndterbare. Man kan på den måde få lidt mere afstand til sine egne tanker og gøre dem mere konkrete, end når de blot rumsterer og myldrer frem og tilbage oppe i vores hjerne.
Der kan også ad den vej dukke nye og mere konstruktive tanker op, fordi man så at sige har skabt lidt plads til dem, når de hidtidige tanker blev taget ud og skrevet ned. Så skriveprocessen og dagbogen kan være med til at lære sig selv bedre at kende og bruges som lindring og selvhjælp til ting, som ikke er så lette.
I forlængelse af det synes vi, det er så fint at læse, at du nedskriver dine bønner til Gud. Han hører sikkert bøn, uanset om de formuleres med suk og små tavse tanker inde i et sind, eller om de står med tydelige bogstaver på papir – eller pc.
Men den måde, som du praktiserer, kan hjælpe til, at man bliver endnu mere klar over, hvad og hvem det er, man vil bede for, og hvad man vil takke for.
Dine ord minder os om at træne taknemlighedens muskel og at lægge sit liv i en større hånd end vores egen. Det er noget centralt, som vi selv kan have brug for at tage med videre i vores liv, og det er gode råd til mange af brevkassens læsere uanset alder. Og så er det på en måde en enkel og velvalgt måde at afslutte denne allersidste brevkasse fra os på.
I næste uge besvarer vi som anført ikke noget brev, men vi vil skrive en julehilsen, som vi plejer på denne tid hvert år og samtidig udtrykke vores store taknemlighed for alle de personlige breve, der er kommet til os igennem alle årene og for den meningsfulde opgave, som vi har fået lov til at varetage igennem 25 år.
Mange hilsenerAnnette og Jørgen
Nr. 758 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 07:00:00
Fortroligt notat om adoptioner afslører: Risiko for børnehandel i lande, som Danmark overvejer at samarbejde med Tryk Her
Der tegner sig, ifølge en professor, et billede af, at der ikke er noget land, Danmark kan hente børn fra på betryggende vis.
Nr. 757 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 06:57:40
10.000 økonomisk pressede familier får 700 kroner i julehjælp Tryk Her
Tryk for at læse mere
Mere end 21.000 familier har søgt om at få en økonomisk håndsrækning til juletiden, der står for døren.
Det er det højeste antal af ansøgere, som den sociale organisation Blå Kors nogensinde har modtaget, skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Knap halvdelen af ansøgerne har fået opfyldt juleønsket.
Over 10.000 økonomisk pressede familier kan nemlig se frem til at modtage julehjælp fra Blå Kors, hvilket er rekord.
Det har kunne lade sig gøre på grund af ekstra donationer fra private, virksomheder og fonde, lyder det i meddelelsen.
- Vi er overvældede af den enorme gavmildhed, vi har oplevet i år, siger generalsekretær i Blå Kors Morten Skov Mogensen i en kommentar.
Hver familie kan se frem til at modtage et gavekort på 700 kroner til juleindkøb i en af dagligvarekæden Lidls butikker.
- Det varmer at se så stor opbakning, for behovet er stort. Mange familier kæmper økonomisk – ikke kun i juletiden, men året rundt, siger generalsekretæren.
Blå Kors uddeler julehjælp til familier på overførelsesindkomst, der har hjemmeboende børn under 18 år.
Antallet af ansøgere til julehjælp slår gang på gang rekord. Sidste år modtog Blå Kors 18.426 ansøgninger om julehjælp, hvilket var en stigning på 52 procent i forhold til året før.
Blå Kors Danmark er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper børn, unge og voksne i udsatte positioner.
Arbejdet spænder vidt fra væresteder og botilbud til støtte og terapi til børn og unge af forældre med misbrug og lejrture for udsatte børn.
Blå Kors er langt fra den eneste danske organisation, der uddeler julehjælp til økonomisk trængte familier.
Det gør organisationer som Frelsens Hær, Røde Kors, Mødrehjælpen og flere andre også.
/ritzau/
Nr. 756 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 06:50:00
Udredning på sygehuse tager nu lige så lang tid som før corona Tryk Her
Nr. 755 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 06:46:00
Rekordhøje priser på ejerlejligheder: Én kvadratmeter i Region Hovedstaden koster over 50.000 kroner Tryk Her
Nr. 754 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 06:33:59
Region slår rekord med dyreste kvadratmeterpris nogensinde Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hvis man vil købe en ejerlejlighed i Region Hovedstaden, skal man være klar til at lægge mere end 50.000 kroner per kvadratmeter.
Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på en ejerlejlighed har nemlig for første gang passeret 50.000 kroner i en hel region - Region Hovedstaden.
Det viser tal fra Boligsidens Markedsindeks for november, skriver Boligsiden i en pressemeddelelse.
Salgsprisen på ejerlejligheder steg 1,2 procent fra oktober til november i Region Hovedstaden, og det har været nok til at få kvadratmeterprisen op over den magiske grænse.
Fredensborg kommune er den billigste i regionen og er med til at trække gennemsnittet ned med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 22.071 kroner.
I den anden ende af spektret finder man Frederiksberg Kommune, hvor prisen lyder på 61.689 kroner.
Birgit Daetz, der er boligøkonom hos Boligsiden, pointerer, at det er dyrt at købe bolig i hovedstaden, og mange derfor naturligt søger udad til omegnskommunerne, hvor priserne er lavere.
- Det øger til gengæld presset på lejlighederne der, og priserne er begyndt at følge med uden for København, siger hun i en kommentar.
Lejlighedspriserne er generelt i 2024 steget mere end umiddelbart forventet ved årets begyndelse.
Det vurderede Brian Friis Helmer, privatøkonom ved Arbejdernes Landsbank, i kølvandet på Boligsidens markedsrapport fra november torsdag.
- Det var jo overgangen til de nye boligskatter, og der var spørgsmålet, hvor meget bump det ville give på vejen.
36.588 kroner per kvadratmeter kostede en ejerlejlighed i gennemsnit i hele landet i november. Det er en stigning på én procent fra forrige måned.
Sammenlignet med november 2023 er det en stigning på 6,2 procent.
Boligskatterne trådte i kraft 1. januar 2024, og reglerne betyder, at særligt boliger i København bliver beskattet hårdere, mens det omvendte er tilfældet i andre dele af landet.
Men ifølge Brian Friis Helmer har en faldende rente, generelle lønstigninger og høj beskæftigelse betydet, at lejlighedspriserne alligevel er steget. Folk har enkelt sagt fået flere penge mellem hænderne.
/ritzau/
Nr. 753 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 06:32:35
Tredje søndag i advent bliver lunere med mere omskifteligt vejr Tryk Her
Tryk for at læse mere
Weekendens vejr bliver mere blæsende og omskifteligt, end det har været den forløbne uge.
Det vurderer Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.
- Fredag bliver den sidste grå og stille dag, før vi får et vejrskifte med varmere temperaturer og mere ustadigt vejr.
- Der bliver også mulighed for at se lidt sol, så alt i alt kommer der mere dynamik i atmosfæren i forhold til en stille gråvejrsdag, siger hun.
Der kommer til at være lidt huller i skydækket fredag og også lidt risiko for rimglatte veje i Nordjylland, Sydjylland og på Bornholm. Temperaturen bliver mellem 1 og 4 grader.
- Vinden vil ligger i det svage til jævne hjørne mellem syd og sydvest, men i nord vil den i løbet af dagen stedvis stige til frisk. I løbet af natten vil den ved kysterne stige til stedvis hård vind, siger Mette Wagner.
Der vil falde regn natten over i det nordjyske, men lørdag vil koldfronten passere, og det vil klare op i det nordjyske.
- Der bliver faktisk mulighed for at se solen!, siger Mette Wagner.
Temperaturen stiger til mellem 3 og 7 grader, mens vinden tiltager yderligere og bliver jævn til hård.
Det er kysterne, som først vil mærke vejrskiftet, fortæller hun, og på et tidspunkt vil vindstyrken stige til en stedvis kuling.
- Man skal ikke tage sin paraply med. Det er spild af penge, for den går bare i stykker, siger Mette Wagner.
Tredje søndag i advent starter med nogen sol i den østlige del af landet.
- Men igen: Så bliver det skyet, og der kommer stedvis regn i de vestlige egne. Med den nye front kommer der også varme - mellem fire og ni grader - hvilket er relativt lunt på denne her årstid.
Det er også det, der tegner vejret for den kommende uge.
- Det bliver lunt regnvejr, som vi skal se på den næste uges tid, siger hun.
Da Mette Wagner kun kan se på vejrforholdene frem til 20. december, kan hun endnu ikke sige, om det bliver en hvid jul i år.
- Men idet jeg kan se temperaturer mellem 6 og 10 grader, ser det på nuværende tidspunkt ikke ud til det, siger hun.
/ritzau/
Nr. 752 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 06:24:00
Elon Musk vil gøre rumbase i Texas til en by Tryk Her
Nr. 751 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 06:22:03
Svensk politi anholder to teenagere efter eksplosion i Malmø Tryk Her
Tryk for at læse mere
To drenge i slutningen af teenageårene er blevet anholdt efter en eksplosion i Malmø natten til fredag.
Kort efter klokken to modtog politiet en anmeldelse om en eksplosion i boligområdet Rosengård i Malmø. Det skriver mediet Sydsvenskan ifølge nyhedsbureauet TT.
Politiet formoder, at eksplosionen stammer fra en håndgranat.
Det fortæller Thomas Paulson, der er vagthavende ved politiets kommandocentral, til Sydsvenskan.
- Vi har fundet spor, som tyder på, at der er blevet kastet en håndgranat. Vi har endnu ikke fundet det sted, hvor håndgranaten ramte, og håndgranaten er væk, siger han.
Politiet kunne efter kort tid anholde de to teenagedrenge, der formodes at stå bag eksplosionen. De er begge blevet sigtet for hærværk.
Der er ingen meldinger om nogen tilskadekomne efter eksplosionen.
I slutningen af oktober skrev det svenske medie SVT, at det er blevet mere almindeligt, at svenske kriminelle bruger håndgranater.
Allerede i begyndelsen af oktober var antallet af eksplosioner med håndgranater i kriminel sammenhæng mere end fordoblet i 2024 i forhold til sidste år.
Toldvæsenet har ved Sveriges grænser beslaglagt 30 håndgranater i år sammenlignet med 0 sidste år, oplyser Stefan Granath, der er vicekontrolchef i det svenske toldvæsen.
De seneste år har der været store problemer med især bandekriminalitet i Malmø. Også i Danmark er flere svenske unge mistænkt for at have deltaget i grov kriminalitet.
I mindst 13 sager i år er svenske statsborgere blevet anholdt, sigtet og i nogle tilfælde tiltalt for alvorlig kriminalitet i Danmark. Det spænder fra drab til våbenovertrædelser og sprængninger.
I starten af oktober blev to svenskere fængslet efter sprængning af to håndgranater nær Israels ambassade.
Det har ført til, at Danmark har øget grænseindsatsen på blandt andet Øresundsbroen. Flere tog og færger, der ankommer til Sverige, bliver desuden kontrolleret.
/ritzau/
Nr. 750 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 06:10:00
Morgenpost fra USA: Joe Biden har benådet flere end 1.500 forbrydere på en dag. Og han er ikke færdig Tryk Her
Den hidtil største "nådeshandling på en dag i moderne historie", lyder det fra Det Hvide Hus.
Nr. 749 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 06:03:00
Ridser i lakken: Kramer Vs. Kongen Tryk Her
Det skabte postyr og uro helt ind i de kongelige gemakker, da journalist og forfatter Peter Kramers bog, Ridser i lakken, udkom i september. I bogen gennemgår forfatteren systematisk og grundigt det danske kongehus’ tætte relationer med den tyske nazistiske elite op igennem 30’erne. Et samkvem, der blot synes at blive forstærket og udbygget helt …
Nr. 748 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 06:00:03
Ventetid til udredning på sygehusene er igen som før corona Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ventetiden for udredning på sygehusene er tilbage på et niveau som før coronapandemien.
Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet baseret på nye tal for udredning af patienter på sygehusene.
Knap otte ud af ti patienter - 79 procent - bliver nu udredt inden for udredelsesretten, der giver patienter ret til at få undersøgt, hvad de fejler inden for 30 dage.
Til sammenligning var det tilfældet for 71 procent af patienterne ved udgangen af 2022.
Under corona voksende ventetiderne til udredning på sygehuset, og det er blandt andet den pukkel, sygehusene nu ser ud til at være kommet ud på den anden side af.
Målet på minimum 79 procent er en del af regeringen og Regionernes akutplan fra 2023. Det er den der skal sikre kortere ventetider på sygehusene. Ifølge planen skulle målsætningen allerede have været opfyldt for et år siden, ved udgangen af 2023.
Men det lykkedes ikke.
- Oven på covid-19 er det en milepæl, at vi nu har fået normaliseret ventetiden til udredning på sygehusene. Det er en meget positiv udvikling, og jeg er utrolig tilfreds med, at det er lykkedes at nedbringe ventetiden, skriver indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse, hvor hun ligeledes roser sundhedspersonalet.
Også hos Danske Patienter, ser man med positive øjne på udviklingen.
- Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at det går den rigtige vej, og at man er på niveau med før coronakrisen, siger direktør i Danske Patienter Morten Freil.
Han kalder det ”helt afgørende” for patienter at få en hurtig udredning.
- Det er super belastende i patienternes hverdag at vente på at få en afklaring på, hvad man fejler, siger han og påpeger, at patienten også risikerer at sygdommen forværres under ventetiden.
Udviklingen betyder ifølge direktøren, at det virker at have et målrettet fokus på området.
- Der er stadigvæk to ud af ti, der ikke bliver udredt inden for rettighederne. Derfor er det stadig vigtigt, at man fortsætter det fokus. Niveauet før corona var jo heller ikke helt optimalt, siger Morten Freil.
Ud over ventetiden på udredning giver ministeriets nye tal også et kig på, hvordan det står til med ventetiden til selve behandlingen på sygehusene.
Her er ventetiden faldet fra 44 dage i starten af året til 38 dage i tredje kvartal i år. Her lyder regeringens målsætning på en ventetid på 37 dage plus/minus to dage. Det endelige tal forventes først at være klart i starten af 2025.
/ritzau/
Nr. 747 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 06:00:03
Ny lov i Iran kan straffe kvinder uden hijab med pisk og dødsstraf Tryk Her
Tryk for at læse mere
Dødsstraf, pisk, fængsel og rejseforbud.
Det er blot et udpluk af de straffe, som lovovertrædere i Iran kan risikere, hvis de overtræder en ny lov om "beskyttelse af familien gennem fremme af kyskhedskulturen og hijab".
Loven træder i kraft fredag og handler om straffe for ikke at overholde krav om påklædning - primært kvinders.
Kvinder må ikke gå i stramt tøj og ikke fremvise andet hud end ansigt, hænder og fødder. De skal desuden bære et klæde, der dækker deres hoved som hijab eller chador. Mænd må ikke fremvise skuldre, hud over knæene og hud under brystet.
Den nye lov indeholder 74 bestemmelser om, at de, der bryder loven, kan straffes med pisk, bøder, fængsel og rejseforbud. Kvinder, der overtræder sløringslovgivningen, risikerer restriktioner på uddannelse og beskæftigelse.
Hvis en kvinde sender billeder eller videoer af sig selv uden slør til medier uden for Iran, kan hun ifølge organisationen Amnesty International dømmes til døden.
Samtidig giver loven tilladelse til, at man må udføre sin "religiøse forpligtelse" til at angribe kvinder og piger, der ikke overholder loven om at bære hovedbeklædning. Hvis man griber ind over for overfaldet, kan man også blive idømt fængsel eller en bøde.
Diana Eltahawy, der er Amnesty Internationals regionale vicedirektør for Mellemøsten og Nordafrika, mener, at loven understreger, at staten har et politi, som vil undertrykke kvinder.
- Denne skammelige lov skærper forfølgelsen af kvinder og piger, som tør at stå op for deres rettigheder efter oprøret "Kvinde, Liv, Frihed".
- Myndighederne forsøger at styrke det allerede kvælende undertrykkelsessystem mod kvinder og piger og samtidig gøre deres hverdag endnu mere utålelig, siger Eltahawy i en udtalelse.
I slutningen af 2022 oplevede Iran nogle af de største protester mod landets præstestyre, siden det tog magten i forbindelse med en revolution i 1979. De varede flere måneder og blev kaldt "Kvinder, Liv, Frihed"-bevægelsen.
Protesterne begyndte efter den 16. september 2022, da 22-årige Mahsa Amini døde efter at have mistet bevidstheden i det iranske moralpolitis varetægt.
Amini blev anholdt, fordi hendes hijab ifølge de iranske myndigheder ikke dækkede håret godt nok.
Ifølge FN er over 500 mennesker blevet dræbt i myndighedernes efterfølgende indgreb, skriver CNN.
/ritzau/
Nr. 746 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 06:00:00
Problemer hos DSB’s leverandør udløser togkaos: Kortere togsæt og 136 aflyste afgange på fire dage Tryk Her
Nr. 745 DR Politik Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 06:00:00
Ny måling: Ingen fødselsdagsgave til regeringen Tryk Her
Regeringen kan stadig ikke få fat i de vælgere, de har mistet siden valget.
Nr. 744 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 06:00:00
Det er en kold tid, som vi lever i Tryk Her
Aldrig har så mange familier søgt de private hjælpeorganisationer om julehjælp som i 2024. Det er i gruppen af økonomisk sårbare, at man skal finde de mange tusinder af familier, som for at sikre julemad og julegaver har søgt om julehjælp. Samtidig har Danmarks 100 rigeste familier øget deres formue med over 100 milliarder kroner …
Nr. 743 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 05:59:00
'Astro Bot' kåret som Årets Spil Tryk Her
Nr. 742 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 05:57:00
Fire ud af ti ofre for partnervold er mænd Tryk Her
Nr. 741 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 05:45:00
'De fattiges kokain' flyder i Syrien Tryk Her
Video og billeder viser, at der angiveligt blev produceret enorme mængder af narkotika under Bashar al-Assads styre.
Nr. 740 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 05:31:19
PlayStation-spil om lille robot kåres som Årets Spil Tryk Her
Tryk for at læse mere
Platformspillet "Astro Bot" tildeles prisen Årets Spil ved årets Game Awards i Los Angeles.
Det fremgår af arrangørens hjemmeside i forbindelse med prisuddelingen natten til fredag.
Platformspil er en genre inden for computerspil, hvor spilleren typisk fører en figur igennem en bane ved at springe mellem platforme eller passere forhindringer.
"Astro Bot", der handler om den lille robot Astro, løb desuden med prisen som Bedste Action-Adventure Spil, Bedste Spilinstruktion og Bedste Familiespil.
Spillet er udviklet af Team Asobi og udgivet af Sony Interactive Entertainment. Det er udviklet til spilkontrollen PlayStation 5.
I spillet er selve PS5-moderskibet blevet beskadiget, hvilket har spredt robotten Astro og resten af moderskibets robotbesætning ud over alle galakser.
Derfor er det op til Astro at rejse på tværs af over 50 planeter i forsøget på at samle sit hold af robotter.
Undervejs støder den lille robot på flere kendte karakterer fra PlayStation-universet.
Prisen for Årets Spil er uddelingens hovedpris. Den regnes for at være en af branchens fineste.
Den internationale prisuddeling har til formål at hædre de bedste videospil, der kom på markedet i 2024.
I alt var seks videospil nomineret til prisen Årets Spil.
De øvrige nominerede i kategorien var spillene: "Balatro", "Black Myth: Wukong", "Elden Ring: Shadow of the Erdtree", "Final Fantasy VII Rebirth" og "Metaphor: ReFantazio".
I alt 29 priser blev uddelt ved prisuddelingen, der blev afholdt i The Ballroom i Los Angeles. Det var 11. gang, at uddelingen fandt sted.
Tidligere er spil som "The Wither 3: Wild Hunt", "The Legend of Zelda: Breath og the Wild" og "The Last of Us Part II" løbet med prisen som årets spil ved den årligt tilbagevendende prisuddeling.
/ritzau/
Nr. 739 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 05:30:03
Hver anden mangler klare retningslinjer for AI på arbejdspladsen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Mere end hver anden, der har benyttet generative sprogmodeller som for eksempel ChatGPT på sit arbejde, har ikke modtaget klare retningslinjer for brugen af dem.
Det fremgår i en ny undersøgelse fra Analyse Danmark foretaget på vegne af Ingeniørforeningen, IDA.
2285 personer har i oktober besvaret undersøgelsen om "befolkningens brug af og holdninger til sprogmodeller".
I undersøgelsen svarer 38,7 procent af de adspurgte, at der slet ikke er nogen retningslinjer om brugen af sprogmodeller på deres arbejde, mens 13,3 procent svarer, at der er retningslinjer, men at de er uklare.
Det til trods for, at Digitaliseringsstyrelsen i januar udsendte en guide til virksomheder om ansvarlig anvendelse af generativ kunstig intelligens. AI.
I guiden anbefalede Digitaliseringsstyrelsen blandt andet, at virksomhederne tager stilling til, hvilke AI-værktøjer virksomheden ønsker at anvende og at opstille klare retningslinjer for at bruge værktøjerne.
Laura Klitgaard, der er formand for IDA, er ærgerlig over, at virksomhederne ikke tager nok ansvar.
- Jeg synes, det er ærgerligt, fordi der har været den her kæmpestore hype omkring alt det, man kan bruge det (AI, red.) til, og alle de døre det skulle åbne.
- Og så viser det sig, at man lader medarbejderne sidde og fedte med det selv i stedet for at tage tyren ved hornene og lave nogle gode retningslinjer, siger Klitgaard.
Hun synes, det er dybt problematisk, at nogen potentielt kan komme til at give et AI-værktøj oplysninger, som det ikke må få.
- Det problematiske er, at man kan komme til at give værktøjet noget viden, som det reelt ikke må have - for eksempel personfølsomme oplysninger eller konkurrencehemmeligheder for virksomheden.
- AI lærer jo af det input, som det får, og så kan det udbrede oplysningerne til andre steder eller hackere, som ikke vil os det godt, siger Klitgaard.
Det kunne for eksempel være, hvis man arbejder med HR eller sundhedsdata, siger hun.
Hun påpeger også, at AI ikke er et værktøj til alting. For hvis man bruger det til "alt mulig sjov", er der et energiforbrug, der "stikker fuldstændig af", siger hun.
I undersøgelsen fremgår det også, at de fleste, der bruger "sprogmodeller" i professionel sammenhæng, bruger det til inspiration eller til at skrive tekstpassager.
Ingeniørforeningen, IDA har mere end 166.000 medlemmer, der er ingeniører, uddannet inden for tekniske eller naturvidenskabelige uddannelser eller studerende fra disse uddannelser.
/ritzau/
Nr. 738 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 05:02:00
Biden sender mere støtte til Ukraine forud for Trumps indsættelse Tryk Her
Nr. 737 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 05:00:04
Ny undersøgelse: Fire ud af ti ofre for partnervold er mænd Tryk Her
Tryk for at læse mere
Cirka 50.000 danskere var sidste år udsat for vold begået af nuværende eller tidligere partnere.
Det viser den årlige offerundersøgelse, som Justitsministeriet offentliggør fredag.
Her spørges et udsnit af befolkningen om, hvorvidt de inden for det seneste år har været udsat for partnervold.
Hovedparten af ofrene - 57 procent - er kvinder, mens 43 procent er mænd.
- Det kan måske overraske nogle, at fire ud af ti ofre er mænd, siger sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd Anne-Julie Boesen Pedersen.
Det hører ifølge sekretariatschefen med til billedet, at volden, som kvinder udsættes for, angives som værende grovere, end den vold mænd udsættes for.
Tidligere undersøgelser har vist større forskelle mellem mænd og kvinder, når det gælder partnervold.
Men i den seneste undersøgelse er forskellen mellem kønnene indsnævret, når det gælder andelen, der angiver sig udsat for vold.
Uanset om det er mænd eller kvinder, der udsættes for vold, er 50.000 ofre for mange, lyder det fra Anne-Julie Boesen Pedersen.
- Det kan have konsekvenser både for den, der udsættes for volden, men også for børn i familien, hvis de bliver vidne til det.
- Vi ved fra undersøgelser, at børn, der har oplevet partnervold, har en forøget risiko for selv at udøve partnervold senere i livet.
Der skal ifølge sekretariatschefen større fokus hos politiet på partnervold, da politiet ofte er de første til at opdage, at der er noget galt i et parforhold.
- Der har vi set et godt eksempel med organisationen Lev Uden Vold, der har lavet et samarbejde med politiet.
- Så når politiet for eksempel er ude i hjem, og der er mistanke om partnervold, så kan de sætte offer og gerningsperson i kontakt med Lev Uden Vold. Så får de en hurtigere hjælp og rådgivning, end hvis offer eller gerningsperson selv skulle opsøge hjælp.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) siger i en kommentar, at der er "alt for mange der udsættes for partnervold". Han lægger op til, at straffen for grov vold skal skærpes.
- Det kan have altødelæggende konsekvenser at blive udsat for vold, og jeg mener, at straffen for blandt andet grove voldsforbrydelser i dag er for mild, siger han.
Ud over strengere straffe for vold vil ministeren nedsætte en kommission, der skal se på mulighederne for at forhindre vold og overgreb i hjemmet.
/ritzau/
Nr. 736 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 04:00:31
Musks SpaceX anmoder om at gøre Starbase-facilitet til en by Tryk Her
Tryk for at læse mere
Elon Musks rumfartsvirksomhed, SpaceX, har natten til fredag indsendt et brev til de lokale myndigheder i Texas, hvori virksomheden anmoder om en afstemning, der skal gøre virksomhedens Starbase-facilitet i Texas til en by.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
SpaceX-faciliteten Starbase ligger på den sydlige spids af delstaten Texas ved Boca Chica Beach nær den mexicanske grænse.
- For at kunne fortsætte med at øge den arbejdsstyrke, der er nødvendig for hurtigt at kunne udvikle og fremstille Starship, har vi brug for at kunne udvide Starbase som samfund, skriver Kathryn Lueders, der er daglig leder af Starbase, i brevet.
Starship er en af SpaceX's rumraketter.
- Derfor anmoder vi Cameron County om en afstemning, der skal gøre Starbase til en by i Rio Grande Valley, tilføjer Lueders.
Det er langt fra første gang, at Musk barsler med ideen om at gøre Starbase til en by.
I 2021 skrev han i et opslag på X - der dengang hed Twitter - at han ville skabe en by rundt om SpaceX, der skal inkludere Boca Chica og det omkringliggende område.
I juli meddelte techmilliardæren, at han vil rykke både platformen X og SpaceX's hovedkvarterer ud af delstaten Californien. I stedet skal de nye hovedkvarterer flyttes til Starbase.
Elon Musk, der er verdens rigeste mand, sagde i den forbindelse, at det var en ny lov omhandlende transkønnede børn, der havde fået ham til at træffe beslutningen om at flytte hovedkvartererne.
Loven, som Musk kaldte "den sidste dråbe" fjernede et krav til skolelærere om, at de skal underrette et barns forældre, hvis barnet begynder at identificere sig som et andet køn, end det er født med.
- På grund af denne lov - og de mange andre, der gik forud for den - der angriber familier og virksomheder, vil SpaceX flytte hovedkvarter fra Hawthorne i Californien til Starbase i Texas, skrev Musk dengang på X.
Samtidig meddelte han, at X vil flytte hovedkvarter til storbyen Austin, der ligeledes ligger i Texas.
/ritzau/
Nr. 735 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 03:22:00
Israelske angreb i Gaza dræber over 50 personer, herunder børn Tryk Her
Et af angrebene var rettet mod flygtningelejren Nuiserat i det centrale Gaza.
Nr. 734 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 03:09:39
Kendt skuespiller opfordrer Danmark til at løslade Paul Watson Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den amerikanske skuespiller Martin Sheen vil have Danmarks regering og den danske justitsminister, Peter Hummelgaard (S), til at løslade miljøaktivisten Paul Watson.
Det siger han i en video udgivet på både YouTube og TikTok.
- Hej, jeg hedder Martin Sheen, og med al respekt adresserer jeg dette budskab til den danske regering såvel som den højtærede Peter Hummelgaard, indleder Martin Sheen videoen.
- Forestil jer den helende effekt, som det ville have på vores skrantende klode, hvis alle nationer kunne producere mindst én miljøaktivist med samme mod og dedikation som Paul Watson.
- Og forestil jer så vores planet uden den eneste: Paul Watson selv, siger Martin Sheen i videoen.
Videoen er udgivet på organisationen Captain Paul Watson Foundations officielle YouTube- og TikTok-konti.
Martin Sheen er blandt andet kendt for sin rolle som Captain Williard i den amerikanske krigsfilm "Apocalypse now" - på dansk "Dommedag nu".
Med støtten til Paul Watson tilslutter han sig tusindvis af mennesker, der har krævet Paul Watson løsladt. I august nåede en underskriftindsamling, som kræver hans løsladelse, 50.000 underskrifter.
- Forestil jer den ufattelige gave, som vores klode og Pauls familie vil få, når han ankommer sikkert til Paris til jul. Forestil jer det - og tak, siger Martin Sheen i videoen.
Siden en anholdelse i juli har den canadisk-amerikanske aktivist Paul Watson været frihedsberøvet. Årsagen er, at Japan har forlangt ham udleveret til en straffesag på grund af en hændelse i 2010.
74-årige Paul Watson menes at have været med til at beskadige et hvalfangerskib, ligesom han skal have hindret hvalfangere i at udføre deres arbejde.
Justitsministeriet i Danmark ventes snart at afgøre, om begæringen om udlevering skal efterkommes eller ej.
Hvis ministeriet siger ja, kan Watson indbringe afgørelsen for domstolene.
I et svar til Folketingets retsudvalg mandag oplyser justitsminister Peter Hummelgaard (S), at ministeriet forventer at træffe beslutning "inden for kort tid".
Han er foreløbig frihedsberøvet til 18. december.
/ritzau/
Nr. 733 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 02:34:07
USA anklager tidligere leder af syrisk fængsel for tortur Tryk Her
Tryk for at læse mere
En amerikansk domstol anklager en tidligere embedsmand i den syriske regering for at have udsat personer for tortur under Bashar al-Assads styre.
Det oplyser det amerikanske justitsministerium natten til fredag på sin hjemmeside.
Der er tale om den 72-årige Samir Ousman Alsheikh, der har opholdt sig i USA siden 2020.
Ifølge retsdokumenter var Alsheikh leder af Adra-fængslet i årene fra 2005 til 2008. Fængslet ligger i den nordøstlige del af Syriens hovedstad, Damaskus.
I rollen som fængselsleder skal Alsheikh havde beordret ansatte til at påføre blandt andet politiske fanger alvorlig fysisk og psykisk tortur.
I retsdokumenterne lyder det desuden, at fængselslederen i flere tilfælde selv har ageret torturbøddel.
Angiveligt skal Alsheikh blandt andet have beordret til, at fanger skulle udsættes for en torturmetode, der kaldes "det flyvende tæppe".
Her blev fangerne midt på kroppen fastspændt til en træramme. Torturmetoden fører ikke blot til enorme smerter, men har også flere gange forårsaget brud på fangernes rygsøjler.
- Samir Alsheikh er anklaget for at have udsat politiske modstandere og andre fanger for tortur med det formål at skræmme modstandere af Assads styre, siger lederen af det amerikanske justitsministeriums kriminalafdeling, Nicole M. Argentieri, i en udtalelse.
Hun beskylder desuden den tidligere fængselsleder for at have forsøgt at gemme sig i USA.
- Han løj om sine forbrydelser for at få green card (arbejds- og opholdstilladelse, red.) i USA, tilføjer hun.
Alsheikh har ifølge det amerikanske justitsministerium haft flere forskellige stillinger i det syriske politi og landets sikkerhedstjeneste, der var knyttet til den syriske regering.
Den tidligere syriske præsident Bashar al-Assad udnævnte i 2011 Alsheikh til guvernør i provisen Deir el-Zor, der ligger i den østlige del af Syrien.
/ritzau/
Nr. 732 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 02:08:29
30 palæstinensere dræbt på postkontor i flygtningelejr Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et israelsk angreb har dræbt mindst 30 palæstinensere og såret 50 andre, som søgte ly på et postkontor i flygtningelejren Nuseirat.
Det oplyser militærlæger til nyhedsbureauet Reuters.
Nuseirat ligger i den centrale del af Gazastriben.
Oplysningen er ikke bekræftet fra israelsk side, da Israels hær ikke umiddelbart er vendt tilbage på Reuters henvendelser.
Ifølge Reuters er mindst 66 personer døde i Gazastriben torsdag. Tidligere på dagen ramte to israelske angreb det sydlige Gaza og dræbte 13 palæstinensere.
Militærlæger i Gaza og repræsentanter for den militante Hamas-bevægelse, som holder til i Gazastriben, oplyste, at de dræbte var del af en gruppe, som bevogtede nødhjælpslastbiler.
Israels hær har oplyst, at de dræbte var Hamas-soldater, som prøvede at kapre lasten.
Også de sydlige byer Rafah og Khan Younis blev udsat for angreb tidligere torsdag. Mange af de dræbte i disse angreb havde tilknytning til Hamas, oplyser unavngivne kilder tæt på gruppen til Reuters.
Nuseirat er en af Gazastribens otte lejre, som oprindeligt var tildelt palæstinensiske flygtninge i kølvandet på krigen, der brød ud som følge af oprettelsen af staten Israel i 1948.
I dag er Nuseirat en del af et tæt befolket byområde, der er overfyldt med fordrevne mennesker fra hele Gaza, skriver Reuters.
Angrebene fandt sted, få timer efter at FN's Generalforsamling stemte for en resolution, som kræver en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza.
I resolutionen opfordrer landene til en "øjeblikkelig, uforbeholden og permanent våbenhvile" og en "uforbeholden og øjeblikkelig frigivelse af alle gidsler".
158 medlemslande stemte for. Israel og USA var blandt de lande, der stemte imod. USA støtter Israel militært.
USA har insisteret på at gøre en våbenhvile betinget af, at alle gidsler i Gaza frigives.
Det er uklart, præcis hvor mange gidsler der holdes fanget i Gaza, efter at Hamas den 7. oktober sidste år angreb Israel og tog 240 mennesker til fange.
Sidste år i november blev 105 gidsler frigivet af Hamas. Til gengæld blev 240 palæstinensere fra israelske fængsler frigivet.
Israelske tal viser ifølge BBC, at der stadig er 101 gidsler i Gaza, hvoraf to menes at være døde.
/ritzau/
Nr. 731 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 00:58:29
USA sender støtte til Ukraine for 3,5 milliarder kroner Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA sender militær støtte for 500 millioner dollar - 3,5 milliarder danske kroner - til Ukraine.
Det oplyser udenrigsminister Antony Blinken i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.
- USA leverer endnu en vigtig pakke med våben og udstyr til vores ukrainske allierede, mens de forsvarer sig mod Ruslands løbende angreb, siger Blinken i udtalelsen.
Ifølge AFP er støtten en del af planen om at udruste Ukraine bedst muligt, før Donald Trumps administration overtager styringen i januar i det kommende år.
Republikanske Donald Trump blev valgt som USA's næste præsident 5. november og slog dermed demokratiske Kamala Harris, der er vicepræsident i Joe Bidens regering.
Han indsættes som præsident 20. januar.
Trumps sejr har skabt usikkerhed om fremtiden for amerikansk bistand til Ukraine.
Søndag sagde han i et interview med CBS News, at Ukraine "muligvis" skal forvente mindre militær hjælp fra USA, når han overtager magten. Han har desuden tidligere kritiseret de mange milliarder dollar, som USA har sendt til Ukraine.
Så sent som lørdag præsenterede USA endnu en militær hjælpepakke til Ukraine. Værdien lyder på 988 millioner dollar. Det svarer til knap syv milliarder danske kroner.
USA har siden krigens begyndelse i februar 2022 sendt bidrag til Ukraine for mere end 62 milliarder dollar.
Det svarer til 437 milliarder kroner og overstiger blandt andet EU's militære bidrag, som står på 331 milliarder kroner.
Som præsident har Joe Biden "gjort det klart, at vi vil fortsætte med at levere yderligere pakker med militær hjælp, helt frem til denne administrations periode slutter".
Det sagde John Kirby, der er talsmand for det nationale sikkerhedsråd i Det Hvide Hus, tidligere torsdag.
USA har stået i spidsen for at få international støtte til Ukraine, siden Rusland invaderede landet 24. februar 2022.
/ritzau/
Nr. 730 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 13. December, 2024 00:17:00
Mangel på russisk gas får Moldova til at gå i kriseberedskab Tryk Her
Nr. 729 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 23:50:31
Forventet ophør af russisk gas får Moldova til at gå i kriseberedskab Tryk Her
Tryk for at læse mere
Landet Moldova går i kriseberedskab fra 16. december, fordi forsyninger af russisk gas ventes afbrudt fra årsskiftet.
Det har et flertal af landets parlament sent torsdag aften besluttet.
Kriseberedskabet vil blive indført i foreløbig 60 dage.
Der er 101 medlemmer i parlamentet i Moldova. 56 af dem stemte torsdag aften for at gå i nationalt kriseberedskab.
Moldova modtager i øjeblikket russisk gas, der passerer gennem Ukraine. Ukraine ligger mellem Moldova og Rusland.
Det er muligt for Moldova at modtage russisk gas, fordi Ukraine og det russiske gasselskab Gazprom tidligere har underskrevet en kontrakt, der sikrer passage gennem Ukraine.
Ukraine har meldt ud, at man ikke kommer til at forlænge kontrakten, der udløber den 31. december.
Ifølge Moldovas premierminister, Dorin Recean, erklærer man kriseberedskab for at sikre, at den prorussiske udbryderregion Transnistrien får den gasforsyning, som den har behov for.
Kriseberedskabet gør det i højere grad muligt for den moldoviske regering at kontrollere energieksporten.
Moldovas premierminister beskylder desuden Rusland for det, som han kalder "gasafpresning".
Rocean siger, at den russiske præsident, Vladimir Putin, "ønsker at efterlade befolkningen i Transnistrien uden gas og elektricitet for at destabilisere situationen i Moldova".
Han siger desuden, at spørgsmålet om passage af russisk gas gennem Ukraine er "et kunstigt problem", og at gassen vil kunne transporteres ad andre veje.
Moldova modtager hvert år omkring to milliarder kubikmeter gas fra Rusland. Siden 2022 har aftalen mellem Transnistrien og regeringen i Moldova været, at al den modtagne russiske gas skal bruges i udbryderregionen.
I sidste uge afskedigede Rocean landets energiminister, lederen af det statslige energiselskab, Energocom, og et bestyrelsesmedlem i gasleverandøren Moldovagaz. Det skriver mediet Bloomberg.
Revean begrundede afskedigelserne med, at de tre ikke havde sikret tilstrækkelige energiforsyninger over vinteren til konkurrencedygtige priser i løbet af sommeren.
/ritzau/Reuters
Nr. 728 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 23:45:00
FN: Over en million syrere er blevet fordrevet Tryk Her
Nr. 727 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 23:17:00
Martin Sheen kaster sig ind i kampen om at få løsladt hvalaktivist Tryk Her
Nr. 726 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 23:09:03
FN: Over en million er fordrevet siden offensiv i Syriens start Tryk Her
Tryk for at læse mere
1,1 millioner syrere er blevet fordrevet, siden oprørsgrupper indledte en offensiv mod præsident Bashar al-Assad 27. november.
Det skriver FN's Humanitære Kontor (Ocha) i en udtalelse ifølge AFP.
Der er primært tale om kvinder og børn, lyder det videre.
I en udtalelse på sin hjemmeside melder Ocha om, at den seneste tids uroligheder har ført til, at bagerier i den syriske by Aleppo har måttet lukke på grund af mangel på mel og diesel.
Der er også begrænset med grøntsager, ligesom der fortsat er strømafbrydelser.
FN og deres partnere forsøger at operere i det omfang, sikkerhedssituationen tillader det.
Det er lykkedes for nogle af FN's samarbejdspartnere at genoptage deres arbejde i Damaskus, Tartus, Lattakia og Raqqa i et begrænset omfang, lyder det.
Ifølge FN-kontoret er humanitær adgang og levering af nødhjælp stadig udfordrende i dele af det nordøstlige Syrien.
Blandt andet er der stadig checkpoints og desuden rapporter om tyverier i flere byer.
Søndag meldte oprøret, som blev anført af den islamistiske gruppering HTS, at det havde væltet den mangeårige præsident Assad.
Assad-familien har siddet på magten i Syrien i over 50 år. Hafez al-Assad tog magten ved et militærkup. I 2000 blev han efterfulgt af sin søn - Bashar al-Assad.
Der har været krig i Syrien, siden Bashar al-Assad i 2011 slog ned på protester for demokrati.
Med dette fulgte kampe, som både har involveret udenlandske kræfter og jihadister. Knap en halv million mennesker har mistet livet.
Efter at oprørerne tog kontrollen med Syriens hovedstad, Damaskus, flygtede den mangeårige præsident ud af landet.
Det er senere kommet frem, at han er blevet tilbudt asyl i Rusland.
/ritzau/
Nr. 725 DR Politik Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 22:56:00
Statsminister taler om mørke kræfter i fire store avisinterview Tryk Her
Regningen bliver høj, hvis Danmark skal kunne forsvare sig selv, siger Mette Frederiksen i nyt interview.
Nr. 724 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 22:16:35
Slovakker anklager kulturminister for at ødelægge kulturliv Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tusindvis af slovakker er torsdag gået på gaden for at vise deres utilfredshed med landets kulturminister, Martina Simkovicova.
Protesterne kommer, efter at der i den seneste tid er blevet fyret flere ledere for slovakiske kulturinstitutioner. Ifølge dem fordi de ikke deler ministerens holdninger til kulturpolitik.
Samtidig er kulturinitiativer ledet af LGBT+-foreninger blevet stoppet.
Ministeren selv har sagt, at hendes mål er et styrke den "slovakiske kultur".
- Slovakkernes kultur bør være slovakisk. Slovakisk og intet andet, har hun sagt tidligere.
Simkovicova har været en kontroversiel figur i slovakisk politik, siden hun for lidt mere end et år siden blev kulturminister.
Hun har en baggrund som tv-vært på kanalen Slovan, der er blevet anklaget for at sprede konspirationsteorier, fremmedfjendske synspunkter og prorussiske holdninger.
Særligt det sidste fremhæver en af deltagerne i demonstrationen i den slovakiske hovedstad, Bratislava.
- Jeg er frustreret og meget vred over, at kultur bliver ødelagt, og at institutioner falder fra hinanden.
- Det der sker i Slovakiet, er det samme som i Georgien, Ungarn og andre lande, hvor mennesker, der samarbejder med og danser efter Ruslands pibe, kommer til magten og forsøger at undertrykke demokrati og kultur, siger Svetlana Fialova, der arbejder som billedkunstner og underviser.
En af de ledere i Slovakiets kultursektor, der er blevet fyret, er Alexandra Kusa.
Hun var indtil august direktør for Det Slovakiske Nationalgalleri.
Ifølge hende har kulturministeriet indledt en "æra af mobning og intimidering".
- Det er ren og skær destruktion og magtdemonstration.
- Vi er ikke kompatible med ministeriet. Deres opfattelse af kultur er helt anderledes end vores, siger Alexandra Kusa.
Foruden hende er blandt andre direktøren for Nationalteatret blevet afskediget.
/ritzau/AFP
Nr. 723 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 22:09:15
Aktieluk i USA: Faldt tilbage – pres på chipaktier og skuffelse fra Adobe Tryk Her
Aktieluk i USA: Faldt tilbage – pres på chipaktier og skuffelse fra AdobeDe amerikanske aktier faldt...
Nr. 722 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 21:15:00
OVERBLIK: Disse EU-lande sætter syrisk asyl på standby Tryk Her
Danmark har valgt at standse behandlingen af asylsager. Det har mange andre EU-lande også.
Nr. 721 DR Penge Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 21:09:00
Elprisen er på sit højeste siden energikrisen i 2022 Tryk Her
Ingen sol og vind i store dele af Europa sender prisen i vejret.
Nr. 720 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 21:02:00
Frisk finhval solgt i Japan for første gang i 50 år Tryk Her
Nr. 719 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 20:49:51
Opråb fra nordjyske borgmestre: Udsæt CO2-afgift for fiskeriet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Udskyd CO2-afgiften for landets fiskere, indtil erhvervet har et grønt alternativ til de dieseldrevne fartøjer.
Sådan lyder det torsdag i et opråb fra fem borgmestre og en viceborgmester fra henholdsvis Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Morsø og Læsø kommuner.
De har sendt et åbent brev til fiskeriminister Jacob Jensen (V) med et fælles opråb om at udsætte afgiften, der ellers står til at blive indfaset fra årsskiftet.
- CO2-afgiften er jo tiltænkt, at man skal motivere fiskerne til at søge alternative brændstoffer.
- Men problemet er bare, at de brændstoffer findes ikke. Der er ikke en dråbe af de grønne brændstoffer, man alternativt skulle sejle på.
- Og så bliver det jo bare en skjult ekstra skat, siger borgmester i Hjørring og formand for Nordjyske Fiskerikommune Netværk Søren Smalbro (V).
Afgiften træder i kraft fra årsskiftet og vil frem mod 2030 betyde en afgift på 750 kroner per ton CO2.
I fiskeriet kommer udledningerne hovedsageligt fra dieselbrændstof til fiskefartøjerne.
- Da man aftalte CO2-afgiften var håbet jo, at der ville komme et brændstofalternativ. Men det er der ikke endnu. Og derfor mener vi, at man bør udskyde afgiften for fiskeriet, siger Søren Smalbro.
Sker det ikke, forudser borgmesteren, at dele af erhvervet enten må dreje nøglen om eller flytte til udenlandske havne. Med tab af arbejdspladser i forarbejdningsindustrien og på danske havne til følge.
Spørgsmål: Andre erhverv pålægges jo også CO2-afgiften. Nogle vil sikkert mene, det er ren klynk fra fiskerne at bede om en udsættelse?
- Men det er bare ikke rigtigt. For afgiften er ment som et incitament til at gå over til andre brændstoffer. Problemet er bare, at de andre brændstoffer ikke eksisterer for fiskeriets vedkommende endnu.
- Derfor mener vi, at man bør udskyde afgiften, til man enten har et system, der kan kompensere fiskerne, eller til man reelt har et alternativ til de sorte brændstoffer. Det sidste vil være det bedste, siger Søren Smalbro.
Fiskeriminister Jacob Jensen siger i en kommentar, at han "lytter til og forstår fiskernes frustration".
Han siger også, at han ser frem til snarlige forhandlinger med erhvervet.
- Jeg er klar over, at erhvervet er udfordret, så det er også vigtigt for mig, at vi i forhandlingerne drøfter løsninger, som kan understøtte fiskeriet på det kortere sigt, siger ministeren.
/ritzau/
Nr. 718 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 20:45:00
Kaldte omdiskuteret drab 'en advarsel' - nu er amerikansk toppolitiker kommet i modvind Tryk Her
Drabet på en direktør bliver både hyldet og fordømt.
Nr. 717 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 20:45:00
FC København sparker sig tæt på europæisk avancement Tryk Her
Nr. 716 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 20:30:00
Zelenskyj om bortførte ukrainske børn: 'Det er meget svært, for vi kan ikke udveksle børn med børn. Vi fanger ikke russiske børn' Tryk Her
Rusland lægger ikke skjul på, at de tager børn fra Ukraine, vurderer eksperter.
Nr. 715 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 20:08:00
Macron udpeger ny premierminister i Frankrig fredag Tryk Her
Nr. 714 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 20:06:39
Macron vil sætte navn på ny premierminister fredag morgen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil fredag morgen udnævne en ny premierminister.
Det oplyser Élysée-palæet torsdag aften.
Tirsdag sagde franske partiledere efter møder med Macron, at han havde sat sig selv et mål om at kunne pege på en ny premierminister inden for 48 timer, altså senest torsdag.
Det bliver i stedet fredag morgen.
I sidste uge blev den hidtidige premierminister, Michel Barnier, væltet. Det skete ved en mistillidsafstemning den 4. december.
Det var partier på venstrefløjen, som gik sammen med højrefløjspartiet National Samling om at vælte regeringen.
Premierministeren havde omvendt opbakning fra Macrons midteralliance og fra det konservative parti Republikanerne.
Til drøftelserne tirsdag havde Macron inviteret partiledere fra samtlige partier bortset fra to. Det var Det Ukuelige Frankrig, som er placeret yderst på venstrefløjen, samt National Samling.
Den såkaldte republikanske front, hvor midterpartier og venstrefløjen historisk set har holdt sammen for at holde det yderste højre fra magten, har fået det gradvist sværere under Macrons tid som præsident.
Efter det seneste valg i sommer er det kun blevet mere mudret. Ingen partier eller koalitioner kan mønstre et flertal.
I september pegede præsidenten så på Michel Barnier, som var den femte premierminister i rækken.
Han lagde op til en stramning af finanspolitikken i Frankrig, som har en stor statsgæld.
Det nylige mistillidsvotum blev udløst, da Barnier sagde, at han var klar til at tvinge en finanslov for næste år igennem.
På trods af den seneste tids udviklinger er der for fortsat dele af parlamentet, der tror på den republikanske front.
En samling af omkring 30 parlamentsmedlemmer, herunder socialister og medlemmer fra midterkoalitionen, sagde i en fælles udmelding tidligere torsdag, at det er muligt at samle et flertal i den republikanske front.
/ritzau/AFP
Nr. 713 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 20:00:00
Sognepræst: Sproget kan fylde tomrummet mellem mennesker Tryk Her
Tryk for at læse mere
To kvinder med hver deres ubærligt tunge livsbagage af sorg, svigt og skyld møder hinanden og oplever, at det gør en verden til forskel at have ét menneske at dele sine byrder med. Handlingen er enkel, men baggrunden er tung og kompliceret. Astrid er en ældre kvinde, der bor alene i sit forfaldne barndomshjem. Hun isolerer sig fra omverdenen, og folk i byen tror, hun er skør. Veronika, en ung forfatter, der netop er hjemvendt fra New Zealand, flytter ind i nabohuset for at finde ro til at skrive.
Den unge Veronika er fyldt af en stor sorg over at have mistet sit livs kærlighed. Hun havde satset alt og var flyttet til New Zealand for at være sammen med ham. De drømte om børn, familie og en fremtid sammen, men efter et år dør han i en tragisk drukneulykke. Kort tid efter aborterer Veronika deres fælles barn, og alt, hvad der har bundet hende til livet, forsvinder.
Hun føler sig fremmed, frygteligt ensom og har ingen livslyst, da hun flytter ind i det lille hus i Sverige. Hun fortrænger alt, hvad der minder hende om ham, som døde. Hun ser lys i vinduet hver dag hos den gamle kvinde i nabohuset, men hende selv ser hun ikke. Så går der et par dage, hvor hun ikke ser lys, og hun bliver bekymret for kvinden. Og det er den bekymring, den omsorg for naboen, der bliver første skridt tilbage til livet for Veronika.
Den gamle kvinde, Astrid, er sky. Hun har vænnet sig til at være overladt til sig selv og forventer sig ikke noget godt af livet. Hendes mor begik selvmord, da Astrid var barn, og efterlod hende alene tilbage med en far, der aldrig talte med hende. Som ung oplevede hun én gang kærligheden, men den unge mand døde i en arbejdsulykke, og hun lukkede derefter ned for alle følelser. Hun indgik i et arrangeret og kærlighedsløst ægteskab.
Astrid hadede sin far og hader sin ægtemand, og da hun bliver gravid og føder en datter, står hadet i vejen for, at hun kan lade barnet leve. Hun slår sit eget barn ihjel, og derefter er der kun stilheden tilbage, som hun siger. Hun har aldrig lukket nogen mennesker ind og har isoleret sig med sine traumer og hemmeligheder.
Da Veronika banker på hendes dør, bliver det første skridt ud i livet for Astrid.
De nærmer sig langsomt hinanden og deler deres historier. Astrid har aldrig før fortalt om sit liv eller om den skyld, hun bærer, og hun siger på et tidspunkt meget rammende: ”Jeg tror, at hvis vi kan finde ordene, og hvis vi kan finde nogen at sige dem til, så kan vi måske se anderledes på det hele. Men jeg havde ingen ord, og jeg havde ingen at sige dem til.”
De to kvinder udfylder et tomrum hos hinanden og udvikler, på trods af deres forskellige alder og erfaringer, et dybt venskab. "Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov," skriver Paulus, og det er præcis, hvad de to kvinder gør. De bærer hinandens byrder og finder ind til kærlighedens kilde.
Som læser kender man ikke kvindernes historie fra begyndelsen, men får den fortalt i samme tempo, som de deler den med hinanden. Måske tænker du, at det ikke kan betale sig at læse bogen, nu hvor jeg har afsløret en del af deres hemmeligheder. Men det er ikke hemmelighederne, der gør bogen interessant. Det er derimod sproget, der sætter dem fri til at kunne leve og elske igen. Det er sproget, der giver dem adgang til minderne om den kærlighed, som var til dem, der er døde, og som stadig er. Det er nødvendigt ikke at fortrænge den kærlighed, hvis man skal leve helt.
En tanke, man finder i Astrids efterrationaliseringer af sit liv, og som minder om det kendte citat af Søren Kierkegaard: ”Den kærlighedens gerning at erindre en afdød er således en gerning af den uegennyttigste, den frieste, den trofasteste kærlighed. Så gå da hen og udøv den; erindre den afdøde, og lær just derved at elske de levende uegennyttigt, frit, trofast.”
Bogen slutter med, at Astrid er død og efterlader sig et brev til Veronika, der viser, at hun døde levende. Hun skriver smukt om kærligheden, og vi aner de bibelske dimensioner om, at kærligheden er størst:
”Kærligheden kommer til os uden varsel, og når den først er givet os, kan den aldrig tages fra os. Det må vi huske. Den kan aldrig mistes. Kærlighed kan ikke måles. Den kan ikke tælles i år, minutter eller sekunder, kilo eller gram. Den kan ikke kvantificeres på nogen måde. Ej heller kan man sammenligne kærlighed. Den er bare. Det korteste strejf af sand kærlighed kan nære én for livstid.”
Nr. 712 DR Politik Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 20:00:00
Regeringsparti er ikke afvisende efter Konservativt ja tak til atomkraft Tryk Her
Moderaterne "ser fordomsfrit" på kernekraft. Udmeldingen kommer efter konservativt ønske om at ophæve atomforbud.
Nr. 711 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 20:00:00
Pia Kjærsgaard om DR's nye bestyrelse: Jeg savner almindelige mennesker Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den skal ledes af formand Lars Gert Lose, tidligere ambassadør, departementschef og fra maj næste år direktør i Finans Danmark, og i øvrigt bemandes af blandt andre Anders Dam, tidligere ordførende direktør i Jyske Bank, og det professionelle bestyrelsesmedlem Sarah Skade.
Derudover er der to tidligere ministre, en sekretariatsleder, en tidligere forlagschef, to DR-medarbejdere og en virksomhedsleder. Det ligner en utrolig stærk bestyrelse, mener Mette Bock, der er sognepræst og tidligere kirke- og kulturminister for Liberal Alliance.
“Jeg kan godt lide, at der ikke er proppet så mange eks-politikere ind, som vi har været vant til. Den tendens havde jeg frygtet ville fortsætte i en uendelighed i og med, at partierne stadig er med inde over,” siger hun om den kommende bestyrelse, hvor kun Christine Antorini (S) og Helge Sander (V) tidligere har siddet i Folketinget.
Mette Bock er mest bekymret for den store udskiftning i bestyrelsen, hvor kun få medlemmer af den nuværende bestyrelse fortsætter i den nye. Til gengæld tager hun det ikke så tungt, at det kirkelige ikke er repræsenteret i den kommende bestyrelse modsat.
“DR’s bestyrelse er ikke det samme som det gamle radioråd, der havde fingrene helt nede i programlægningen. Det er der ikke tale om her.”
I den nuværende bestyrelse finder man både Erik Bjerager, tidligere chefredaktør for Kristeligt Dagblad, og sognepræst Katrine Winkel Holm. I den kommende bestyrelse er der ingen, der har haft megen berøring med dansk kirkeliv. Christiane Vejlø, administrerende direktør, Elektronista Media, har dog lavet en podcast i samarbejde med folkekirken.dk om de syv dødssynder, og Ronnie Hansen, vicedirektør ved Storytel, fik i 2021 en betinget dom for ikke at have navngivet sit barn. Han nægtede af princip at gøre det, fordi folkekirken står for personregistrering.
I retten sagde han ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad:
”Der er social kontrol i kirken, og den vil vi bekæmpe,” da han blev bedt om at redegøre for sin egen families brud med kristendom.
Mere professionelI den nye medieaftale er det blevet besluttet, at DR's bestyrelse skal være professionel. Det betyder, at medlemmerne skal leve op til en række krav om blandt andet ledelsesmæssige og faglige kompetencer.
Og det kan forhåbentligt varsle om nye og bedre tider, mener skribent på Dagbladet Information Georg Metz.
“Man må jo håbe, at den også kommer til at agere mere professionelt, for den nuværende bestyrelse og de forhenværende har jo været håbløst usynlige. Man kan håbe, at den bliver mere aktiv, så den også kan reagere på kritik,” siger den tidligere DR-medarbejder, som savner repræsentanter fra det kunstneriske i den kommende bestyrelse:
“DR er en kunstnerisk institution, og derfor undrer det mig, at dens bestyrelse kan være blottet for det kunstneriske, udfarende og utraditionelle. Det vil jeg håbe, at de til gengæld vil prioritere i den kommende generaldirektør. Her har vi i lang tid savnet en, der kunne gøre DR mindre forudsigelig og give det en større horisont. Det har været et meget fladt foretagende under Maria Rørbye Rønn.”
Dansk Folkeparti har fra begyndelsen været kritisk over for at professionalisere DR’s bestyrelse. Og kulturordfører Pia Kjærsgaard er ikke blevet mindre kritisk efter at have set den nye sammensætning.
“Jeg savner almindelige mennesker i den bestyrelse. For mig at se ligner det en bestyrelse af eliten. Vi må håbe, at det ikke bare er elitens synspunkter, den vil kæmpe for. Jeg vil opfordre dem til at kæmpe for mere åbenhed. DR får et stort milliardbeløb, så befolkningen har krav på at vide mere om, hvordan bestyrelsen arbejder, og hvad den planlægger. Og det skal være muligt for det enkelte medlem at udtale sig offentligt om arbejdet uden at blive irettesat af resten af bestyrelsen.”
Nr. 710 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 20:00:00
Mette Frederiksen tror ikke på en retfærdig fred for Ukraine: Rusland har meget større ambitioner Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men Kristeligt Dagblad har bedt statsminister Mette Frederiksen (S) om et interview for at gøre læserne klogere på, hvor verden er på vej hen, set fra hendes kontor i Statsministeriet på Christiansborg.
"Det korte svar er, at det ved vi ikke endnu," lyder hendes indledende ord om, hvor det stiller Danmark og Vesten, at Bashar al-Assad overraskende er blevet væltet i Syrien.
Det er godt, at syrerne er sluppet af med en af de værste diktatorer, hvis gerninger i disse dage afsløres af rystende billeder fra hans fængsler og torturkamre, og det er godt, at Iran og Rusland er blevet svækket, men hvad det derudover betyder, er svært at sige for Mette Frederiksen.
Hun forstår godt bekymringen for, at der kommer et nyt islamistisk styre, fordi oprørerne i HTS har rødder i terrorbevægelsen al-Qaeda. Men europæerne bestemmer ikke, hvad der kommer til at ske, understreger hun.
"Vi må gøre, hvad vi kan for at presse på for, at der bliver holdt valg, at der bliver taget hensyn til minoriteter, og at kvinders rettigheder kommer på dagsordenen. Men der er mange ubekendte."
Mange analytikere ser Assads fald som et kæmpe nederlag for Rusland og Putin, men nu har Putin vel fået endnu mere grund til at ville vinde over Ukraine for overhovedet at kunne beholde sin magt. Hvor stiller det dit stærke ønske om, at Ukraine skal vinde?
"Jeg har ikke på noget tidspunkt troet eller tænkt, at denne krig først og fremmest var en konflikt mellem Rusland og Ukraine. Jeg har hele tiden set det primært som et spørgsmål om et Rusland, der ønsker at ekspandere, som har imperiale drømme, som er voldsparat og er villig til at sætte handling bag," siger Mette Frederiksen.
Hun mener, at de næsten tre års krig har understreget de pointer, og at Rusland har haft en destabiliserende rolle i både Afrika og Mellemøsten.
"Vi ser påvirkning af demokratiske valghandlinger i andre europæiske lande med misinformation, cyberangreb, hybridangreb og brug af migranter ind over andres landegrænser. Det er et væld af destabiliserende aktiviteter fra Ruslands side. Derfor er jeg af den overbevisning, som jeg ikke har lagt skjul på på noget tidspunkt, at Ukraine skal vinde denne krig. Og at vi som europæere skal have viljen til at presse Rusland tilbage. Fordi Rusland i mine øjne ikke må have lov at definere, hvad der foregår i Europa."
Som statsministeren selv nævner, er det ikke helt nye synspunkter. Hun sagde noget lignende i et interview med denne avis for knapt to år siden. Men det kan være synspunkter, som kommer under pres af, at Ukraine er i tilbagegang på slagmarken, det samme er Vestens donationer, og af, at der nu tales åbent om, at Ukraine kan blive nødt til at opgive det land, Rusland har besat, for at få en fredsaftale og sikkerhedsgarantier fra Vesten.
Senest har Dansk Folkepartis leder, Morten Messerschmidt, argumenteret for, at Ukraine må afgive land for at få fred. Og for, at enten må andre Nato-lande give lige så meget i støtte til Ukraine som Danmark, eller også må Danmark mindske sin støtte til gennemsnittet af støtten fra Nato-landene.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) var meget skuffet over de udtalelser, som han mente, gik Putins ærinde. Også Mette Frederiksen kritiserede dem i Folketingets spørgetime i tirsdags.
Hvorfor er Morten Messerschmidts synspunkter så kritisable, når selv Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, har åbnet for, at det kan blive nødvendigt at afgive land for at få en eller anden form for fredsaftale?
"For det første er der ikke noget kritisabelt i at ønske fred. Det gør vi allesammen. Og alt, hvad vi har gjort i EU og Nato, i Rammstein-formatet og i andre sammenhænge, har handlet om én ting. At bringe os derhen, hvor Ukraine kan vinde, og vi kan få fred i Europa igen. Men der er ikke noget godt argument for at foreslå afgivelse af territorium, og så sige, at Danmark skal bruge færre penge på Ukraine [som Messerschmidt har gjort]. Jeg synes, det sidste afslører sig selv. At det handler ikke om Ukraine eller freden, det handler om noget mere indenrigspolitisk. Man skal ikke tage fejl af, at der i Ukraine er et ønske om, at man bevarer sit eget land. Det er heller ikke rigtigt, at Volodymyr Zelenskij har sagt, at vi bare lige kan gøre sådan og sådan, for han har haft en række betingelser, som jeg ikke har hørt, for eksempel fra Dansk Folkepartis side. Blandt andet om ukrainsk Nato-medlemskab som noget helt afgørende."
Mette Frederiksen vender tilbage til perspektivet for Europa på længere sigt, hvis man indgår en fredsaftale nu.
"Hvis man ikke laver en retfærdig fred, bliver det et svækket Europa, og det kan jeg ikke anbefale. Jeg kan ikke anbefale danskerne, at vi skal svække os selv og det kontinent, vi tilhører."
"Kan man forestille sig en retfærdig fred med et Rusland, der ikke ønsker fred? Det er det første spørgsmål, man skal stille sig selv. Og hvis jeg må være lidt direkte, tror jeg ikke, at Ukraine, som er dem, der kæmper på slagmarken, har brug for, at alle mulige europæere melder ud, hvad man er villig til og ikke villig til at give Rusland. Der er også noget taktik og strategi i det her. Derfor har vi fra dansk side været uenige i det med at opstille røde linjer undervejs i krigen, for det har givet Rusland et godt kort på hånden. Det er der ikke nogen grund til at give dem," siger statsministeren.
USA og Tyskland har sat nogle af de røde linjer op og lagt begrænsninger på, hvad ukrainerne må bruge donerede våben til. Især USA har villet sikre sig mod at eskalere krigen ud af kontrol, fordi Rusland har atomvåben. Hvorfor deler du ikke bekymringen for, at det kan udarte til en atomkrig?
"Jeg køber grundlæggende ikke præmissen om, at det er os, der eskalerer. Nu har krigen stået på i snart tre år. I virkeligheden begyndte den nok i 2014, hvor vi burde have sat foden ned som europæere og som vestlig alliance. Men det har været sagt igen og igen og igen fra den russiske propagandamaskine, at nu er der en rød linje, og nu og nu og nu. Altså det er en del af den verbale konflikt, der også foregår. Men det bliver nødt til at være Europa, der selv definerer, hvad der er det rigtige for Europa," siger Mette Frederiksen, som medgiver, at der er grund til at være bekymret for "mange ting", men at Danmark ikke har villet sætte røde linjer op for Ukraine, fordi det ville forsinke krigen unødigt.
Du siger, at du gerne vil have fred, men samtidig, at hvis man indgår en fredsaftale nu, så fortsætter Rusland bare med at opruste. Hvordan hænger det sammen?
"Jeg tror ikke selv på, at hvis vi får en eller anden fredsaftale, så vender vi tilbage til det Europa, vi kendte, fra før krigen begyndte. Tilbage til den fredelige periode. Desværre, kan man sige, men alt, hvad jeg ser i Ruslands opførsel, indikerer det modsatte. Derfor abonnerer jeg heller ikke selv på en forestilling om, at en fredsaftale, næsten ligegyldigt hvad den måtte få Ukraine til at gøre, vil indebære, at vi får en mere fredelig udvikling, hvad angår Rusland."
Statsministeren køber ikke synspunktet om, at Europa og Nato står meget splittet om Ukraine-krigen, selvom de enkelte landes økonomiske bidrag til den har været meget forskellige. Og hun mener, at i hvert fald Vladimir Putin er blevet overrasket over sammenholdet og over, at krigen nu har varet i næsten tre år.
"Jeg tror ikke, Putin havde forestillet sig den form for unity [enhed], der har været i resten af Europa," siger hun.
Det kan godt være, der er enighed om at støtte Ukraine, men bidragene er meget forskellige, og det er stadig heller ikke alle lande, der bruger to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvaret, som er Natos målsætning. Donald Trump har igen i et interview efter sit valg truet med at trække USA ud af Nato, hvis europæerne ikke "betaler deres regning".
Skal vi være bekymrede over det?
"Hvis man har en Gud, må man gerne bede til, at USA aldrig forlader Nato. Nato er den vigtigste og stærkeste forsvars- og sikkerhedspolitiske alliance, der nogensinde har været i verden, og den er garanten for den enkelte danskers tryghed. Det har den været siden afslutningen på Anden Verdenskrig," siger Mette Frederiksen.
"Men jeg mener, at president-elect [Donald Trump] har ret. Ikke i potentielt at ville forlade Nato, men i lighed med demokratiske præsidenter i at sige, at Europa har gjort for lidt og gør for lidt. Langt hovedparten af midler til at forsvare os i Europa kommer fra lande uden for Europa, og det er skævt. Det er også i det lys, man skal se, at vi selv opruster i Danmark fra 1,3 procent af bnp til nu 2,4 procent af bnp i år."
Der har været talt om at etablere en alliance af villige i Nordvesteuropa, som vil støtte Ukraine. Er det ikke en farlig tanke i lyset af Europas historie for splittelser?
"Jamen, jeg har da en klar forventning om, at Italien og Frankrig bliver ved med at bakke aktivt op om Ukraine, og det vil jeg også arbejde for. Men det er jo rigtigt, at man kan se konturerne af et sikkerhedspolitisk mønster, nærmest som en hestesko fra Holland op til Storbritannien til Danmark, Norge, Sverige og Finland, de tre baltiske lande, Polen og Tjekkiet, og jeg er meget, meget stolt af, at Danmark er det rigtige sted. At vi er en del af den hestesko. Men jeg har intet ønske om andet, end at Nato og EU fortsætter så godt som samlet. Ingen i Europa vil ikke opleve en markant svækket fremtid for deres befolkninger, hvis den sikkerhedspolitiske udvikling fortsætter som hidtil," siger Mette Frederiksen.
Nr. 709 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 20:00:00
Kristian Østergaard: Marxister i frontalangreb på en af venstrefløjens kæpheste Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hun noterer til sin undren, at bogens forfattere fortrinsvis har et marxistisk ståsted. Ikke desto mindre befinder de sig i et radikalt modsætningsforhold til det venstresnoede begreb afkolonisering. Hvorfor? Bastie forklarer:
”Afkoloniseringsideologien påstår, at afkoloniseringen i det globale syd endnu ikke er afsluttet. Man skal nemlig iværksætte en mental afkolonisering, hvor man driver klapjagt på de tankemønstre, som udgår fra det hvide overherredømme. Denne dekonstruktion indebærer en afvisning af rationalitet, fornuft, logik, objektive målestokke, der jo alt sammen karakteriserer videnskaben, men nu bliver betragtet som kendetegnede for en forbryderisk vestlig mentalitet […] For afkoloniseringstilhængerne er alt forbundet: kapitalisme, kolonialisme, imperialisme, racisme, udnyttelse af naturen, forurening og patriarkatet. Alt stammer fra den hvide mand, der bliver udstillet som et ondskabsfuldt monster, hvorimod de indfødte er helt igennem uskyldige ofre.”
Bastie lægger ikke fingrene imellem, men konstaterer, at afkoloniseringsideologien er ”une véritable escroquerie intellectuelle”, hvad der på godt dansk betyder, at vi har at gøre med et fænomen, som slet og ret er intellektuelt svindel.
Som Bastie gør opmærksom på, har vi hos filosoffen Karl Popper lært, at en videnskabelig teori kun kan gøre krav på at være sand, hvis man kan efterprøve påstanden og eventuelt afsløre den som falsk. Men nutidens afkoloniseringstilhængere fordømmer Popper over en bred bank og smider hans pointe på møddingen. Den erklærede tolerance er skånselsløs intolerant, man tåler ingen indvendinger, endsige kritik. Som en af bidragyderne til bogen udtrykker det:
”Hvis jeg forsvarer Descartes [fransk rationalistisk filosof], så beskylder man mig straks for at være koloniseret."
Medforfatteren Pierre Gaussens har til Le Monde givet et debatinterview, hvor han skoser afkoloniseringstænkningen som en indskrænket ideologi, der har fatale konsekvenser. Afkoloniseringsideologien dyrker nemlig Rousseaus forestilling om ”den ædle vilde”, der er uberørt af civilisationen og i besiddelse af en iboende godhed. Men dermed henviser man jo hele folkeslag til at leve på et førmoderne stadie, hvor de i realiteten bliver en slags ”levende fossiler".
Afkoloniseringsideologien er efter Gaussens' skøn i det hele taget en frodig yngleplads for åndelig humbug. Her regerer slagordene, og fraserne spiller på bordet. Her fejrer propagandaen og hykleriet nye triumfer, mens tingene mister kontur og tydelighed. Bogens forfattere er fortrinsvis bosat i det globale syd og klandrer universiteterne i Vesten for at fostre afkoloniseringsideologien.
Af en omtale i magasinet Marianne forstår man, at tilhængerne af afkolonisering er i fuld gang med at begå den samme fejl, som venstreintellektuelle gjorde op igennem det 20. århundrede. De fremstillede sig selv som repræsentanter for arbejderklassen, skønt de levede et behageligt liv langt væk fra industriarbejderens hverdag. På samme måde sidder der en række akademikere på vestlige universiteter og docerer afkolonisering, skønt de ingen forbindelse har med de indfødte og heller ikke taler deres sprog. Det er eftersnakkerne, kleresiet, den toneangivende middelmådighed, der tjener deres brød ved at mene noget til venstre for midten.
Bag det hele lumrer den nemlig betændte form for humanitet, der giver den såkaldt svage part vide rammer i brugen af grimme påfund: Undertrykte folkeslag har således ret til at undertrykke kvinder, når blot den undertrykkende tilbøjelighed er en del af den oprindelige kultur.
Som Pierre Gaussens forklarede i Radio France, så er afkoloniseringsideologien konsekvensen af en kulturrelativisme, hvor det handler om at gøre skrabud for alle oprindelige kulturmønstre – uanset hvor tåbelige, skadelige eller tankeløse de i praksis måtte være.
Et traumatisk kapitel i verdenshistorien bliver brugt i politiserende øjemed, og en række marxister har i et anfald af selvstændig tænkeevne afsløret miseren.
Undertiden må man korrigere sine fordomme.
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet Bjørn Thomassen og sognepræst Kristian Østergaard.
Nr. 708 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 20:00:00
Danmarks mest indflydelsesrige økonom fylder 90: Privilegium at beskæftige mig med min hobby Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men der er ingen grund til bekymring. Den nu 90-årige professor i økonomi og mest indflydelsesrige danske økonom nogensinde har nemlig ikke siddet og visnet i hjemmet i København. Tværtimod har han haft næsten lige så travlt som altid og først for ganske nylig har han kunnet gå på pension som formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd (EFB), der er Europa-Kommissionens uafhængige rådgivende organ.
Først nu har han tid til at beskæftige sig med andet end de hyppige rejser til Bruxelles og et enormt læsepensum, som han blev pålagt i rådet. Men han kommer ikke til at bruge tid på så meget andet end det, han plejer.
“Jeg burde måske have udviklet andre interesser, for jeg må jo indrømme, at det stadig er økonomien, jeg kommer til at bruge min tid på. Jeg skal have skrevet nogle ting, jeg skal til konferencer, og jeg skal holde kontakt med tidligere kollegaer. Det er et privilegium for mig, at jeg har kunnet beskæftige mig fuld tid med det, der er min hobby,” siger han.
Niels Thygesen er født i København, og han kalder det også et privilegium, at han har boet i sin hjemby hele sit liv, selvom han har arbejdet i udlandet i perioder. Han blev uddannet fra Københavns Universitet og blev professor i økonomi samme sted i 1971.
Gennem det meste af sit liv har han arbejdet med pengepolitik og international økonomi både akademisk og i en række internationale organer. Mest kendt er han formentlig fra sin deltagelse som det eneste akademiske medlem af den såkaldte Delors-komité, en gruppe, der rådgav kommissionsformand Jacques Delors (formand 1985-1994) om ØMU’en, det europæiske samarbejde om økonomiske og monetære forhold, der blev vedtaget i 1988.
Han er i folkemunde blevet kaldt euroens fader og har flere gange ærgret sig over, at Danmark stemte nej til at indføre euroen som møntfod i 2000. Af Kristeligt Dagblad blev han for eksempel spurgt om det forhold, at mange danskere formentlig afviste euroen, fordi man ville bevare dronning Margrethe på mønterne.
”Det siger mig ikke ret meget. Det må jeg sige ligeud. Det er en uhensigtsmæssig holdning, i hvert fald ud fra et økonomisk synspunkt,” sagde han.
Selvom han nu runder de 90 år, er han stadig aktiv. I tirsdags var en lang række læsere og økonomer mødt op til et arrangement med Berlingske for at høre ham tale om Europas økonomi. Tænketanken Europa har også set sig lun på hans ekspertviden og indlemmede ham for nylig i sit Advisory Board, der er en rådgivende ekspertgruppe.
Han føler sig stadig rask og rørig. Han arbejder lidt langsommere, men til gengæld har han tillært sig mere disciplin i arbejdet.
Hvad er det bedste ved at blive ældre?
“At man ikke længere er forpligtet på de rutineprægede ting, man ikke har kunnet undgå tidligere i livet. Nu kan jeg koncentrere mig mere om min egen lille tilværelse og min familie.”
Hvad er det værste ved at blive ældre?
“Det er nok, at mange venner og tidligere kollegaer forsvinder. Man har ikke den kreds, man har været vant til at have.”
Tror du, at du kommer til at se nogle af dem igen i et efterliv eller noget, der ligner?
“Jeg må desværre sige nej. Det gør jeg nok ikke. Men jeg tænker meget på dem. De er meget levende for mig.”
Den 90-årige økonom er til gengæld håbefuld, når det drejer sig om Europas økonomi. Han deler den generelle bekymring over Europas svindende konkurrenceevne over for især Kina og USA. Men sortsynet kan til tider tage overhånd, mener han.
“Der er alt for meget pessimisme. Jeg har set værre situationer for Europa, for eksempel i 1970’erne. Vi har meget at lære af USA’s evne til at udvikle virksomheder, særligt inden for deres teknologisektor. Der halter vi meget bagefter, men vi klarer os fortræffeligt på andre områder, som også vedrører Danmark, for eksempel de medicinale og farmaceutiske industrier. Der er vi helt på niveau med USA.”
Som ung blev Niels Thygesen Danmarksmester i golf seks gange. Han fortsatte med at spille golf langt op i sit voksenliv og stoppede først for 12 år siden på grund af slidgigt i knæet. Han går lidt langsommere og kan ikke længere lave de rotationer og bevægelser med kroppen, som er nødvendige for at lave et ordentligt golfsving.
“Det savner jeg meget. Jeg brugte meget tid på at spille. Jeg blev nok draget af golf, fordi det er en kamp inde i én selv. Man skal overvinde sit temperament, og man kan ikke skyde skylden på andre end sig selv, når det går dårligt. Der var hele tiden en særlig inspiration til at blive bedre.”
Den 90-årige økonom skal fejre dagen med sin familie.
Nr. 707 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 20:00:00
Allan Otte maler Danmark, som det er, og Dronningen, som hun ser sig selv Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men det afviser kunstmaleren selv.
Ifølge ham er sandheden blot, at han vælger motiver, de færreste har haft lyst til at male, og at det derfor er lykkedes ham at finde sin egen niche inden for malerkunsten, hvor han frit kan boltre sig.
For landsskabsmaleren, der er opvokset på en gård nær Aars i Nordjylland, er formentlig den eneste, der afbilder traktorer, mejetærskere, kælvende køer, gylletanke, Arla-lastbiler på motorvejen, en bunke af døde grise, broer af jern og beton, der skærer gennem Danmarks landskaber, og en aldrende gård, hvor staldene er ved at blive revet ned af nutidige maskiner.
"Slut scene". 86, 6 x 115, 5 cm. akryl på plade. Malet af Allan Otte i 2017. Foto: Allan Otte Af de grunde får kunstneren med de snorlige penselstrøg og den – på afstand – fotorealistiske stil skudt i skoene, at han må være i gang med et større opgør mod det moderne landbrug. At han kritiserer det land, Danmark har udviklet sig til.
"Hvis mine malerier indeholder en kritik, så er det snarere en kritik af den slags automatreaktioner. Der er intet opgør. I stedet zoomer jeg ind på verden, som den er. Hvis jeg laver et tidssvarende billede af en ko indenfor i en stald, så handler det ikke om, at jeg kritiserer landbruget, men om, at det er billeder, vi mangler at se inden for kunstens verden," siger Allan Otte.
Når man kører ind ad hans indkørsel i flækken Glim – nær Lejre, sydvest for Roskilde – kan man nemt gøre sig skyldig i endnu en automatreaktion. Nemlig tanken om, at det hyggelige hus med udsigt over marker og plads til et rummeligt atelier må være drømmen for en landskabsmaler som Allan Otte, der så ofte vælger landbruget og de øde landeveje som motiv.
Ej heller dette holder stik.
Han elskede at bo på Frederiksberg i København, fortæller han på den nordjyske dialekt, han aldrig har lagt bag sig. Til gengæld havde hans kone – antropologen Janne – og de to døtre en drøm om at flytte på landet, og for tre år siden lod han sig overtale. Allan Otte er dog atter begyndt at nyde tilværelsen uden for stenbroen. Ikke mindst sammen med den tennisboldgnaskende hund Pelle, der er hans tro følgesvend i dagtimerne, hvor pigerne er i skole og konen på arbejde.
Selve atelieret er rummeligt og overraskende pletfrit.
"Jeg havde besøg af Anders Lund Madsen på tidspunkt. Han sagde, at mit atelier ligner et privathospital," siger Allan Otte og forklarer, at hans påføring af maling på lærrederne er meget kontrolleret, meget systematisk. Faktisk bruger han en lang lineal, når han laver sine lige horisontale eller vertikale striber, der er ét af hans særkender.
"Hvis du virkelig ser efter, så spilder jeg altså lidt på gulvet," siger han og peger mod nogle enkelte pletter.
"Men jeg trives ikke godt i meget rod. Det må jeg bare sige."
Allan Otte har formået at finde en helt unik malestil, som han har holdt fast i gennem 20 år Foto: Leif Tuxen På den ene endevæg hænger et maleri fra 1904 i primært brunlige nuancer af en grusgrav. Det er skabt af et af Ottes store forbilleder og en primær inspirationskilde, L.A. Ring (1853-1933). På den anden væg hænger det maleri, han er i gang med netop nu. Motivet er fra lokalområdet ved Lejre og viser det sted, hvor Kong Skjold ifølge sagnet kom flydende i en snekke – en middelalderlig båd – inden han voksede op og blev helt og forfader til den første danske kongeslægt. Et sagn, der blandt andet er beskrevet i digtform af N.F.S. Grundtvig og Johannes V. Jensen.
"Man kalder stedet for Danmarks vugge. Og så synes jeg, det var spændende at male stedet nu, når der går en motervejsbro henover," fortæller maleren.
Væk med den stive højtidelighedAllan Ottes særlige blik for Danmark og evne til at finde små visuelle skatte i vores landskaber tiltrak sidste år en royal kunde, der – i modsætningen til Kong Skjold – er særdeles ægte. Hendes Majestæt dronning Margrethe ønskede at få lavet et portræt til et af sine yndlingsværelser på Gråsten Slot, hendes sommerresidens.
Maleriet blev færdigt tidligere på året og pryder i dag omslaget af Peter Michael Hornungs nye bog "En dronnings portrætter". Og indtil 23. februar 2025 kan portrættet ses af alle interesserede på udstillingen "Nål & tråd – håndarbejde i kunsten", der vises på Kunstmuseum Brandts i Odense.
Allan Otte glæder sig over alle de reaktioner, der i disse uger strømmer ind angående maleriet, der afbilder dronning Margrethe i et privat øjeblik, hvor hun er opslugt af at brodere.
"Først og fremmest er Dronningen glad for det. Hun føler sig virkelig set og forstået. Og så synes hun, det er et morsomt og anderledes portræt af hende, hvilket også var meningen. Jeg har været superglad for at kunne få lov at male den private dronning Margrethe frem for majestæten dronning Margrethe."
"Dronning Margrethe". 2023-2024. 110,6 x 90,5 cm. Akryl på plade. Maleriet kan ses på Kunstmuseum Brandts i Odense frem til 23. februar. Foto: Allan Otte Det passede Allan Otte perfekt, at han kunne omgå den stive højtidelighed, der ofte kendetegner officielle portrætter.
"Jeg har fået lov til at zoome ind på selve mennesket, jeg viser dronning Margrethe, som hun er, når hun er sig selv. Der er noget vildt sympatisk og fint ved, at det, hun har brug for, når hun alene, ikke er alle mulige mærkelige, store, eksotiske ting. Men bare helt ydmygt at sidde i fred og brodere."
"Jeg har forsøgt at male et billede af hende, hvor hun slet ikke virker klar over, at der er nogen, der kigger på hende – hvilket jo er paradoksalt, fordi det er lige præcis det, vi gør. Men det skal udstråle, at hun er i sit eget rum, at der er fred og ro, at ingen har hendes opmærksomhed i netop dét øjeblik," siger Allan Otte.
Da han besøgte hende første gang på Gråsten Slot i sommeren 2023, tænkte han, at motivet skulle være Dronningen udenfor. For han vidste, at slotshaven har en særlig betydning for hende. Et eller andet sted ville det jo give god mening for en landskabsmaler med et udendørs motiv, understreger han.
"Men da jeg begyndte at forberede dét billede, kunne jeg ikke se, hvad pokker hun skulle lave derude? Så bliver det nemt bare sådan et billede, hvor hun sidder og glor ud i luften."
Allan Otte tog adskillige fotografier af hende ude i haven, men billederne bar netop præg af en passiv kvinde, placeret i smukke omgivelser.
"Da jeg delte mine overvejelser med hende, sagde hun: 'Nej, jeg sidder aldrig og glor'. Dér vidste jeg, at hun skulle foretage sig noget kreativt, for det er mit indtryk, at hun er myreflittig. Og selv når hun har mulighed for at holde fri og slappe af, så vil hun alligevel altid foretage sig noget. Såsom at læse eller brodere."
Sådan maler Allan OtteDronning Margrethe har selv i en nytårstale understreget vigtigheden af, at mennesket foretager sig noget unyttigt. Det forstår Allan Otte som noget, der er til glæde for en selv, og ikke noget, hvor man skal måles på resultater eller præstationer.
"Det er der noget skønt ved. Det er noget, jeg selv kan relatere til. Glæden ved at have et redskab i hænderne, der ikke er den forbandede telefon, som så mange af os er slaver af," siger han.
Dronning Margrethe var særdeles optaget af hans metode, og hun besøgte ham to gange i atelieret i Glim for at følge med i det kreative arbejde. Det var ikke, fordi hun skulle sidde model, for Allan Otte arbejder udelukkende ud fra fotografier, som han tager i rigelige mængder, inden malerarbejdet begynder.
"Hun ønskede simpelthen at forstå, hvordan jeg gør. Dels min tilgang til stoffet, men også helt konkret, hvordan jeg maler."
Som nævnt skaber Allan Otte først sit motiv af digitale fotografier. Men der findes ikke ét billede, der ligner det, der er blevet malet. Det er en i stedet et væld af fotos, han har sat sammen.
Foto: Leif Tuxen Herefter tegner han en uhyre præcis en skitse på lærredet af sin digitale collage, hvorefter han maler alle de individuelle felter. Inden penslen rører lærredet, har han afdækket de felter, der ikke skal males af netop denne farve, med malertape. Han arbejder langsomt, koncentreret, men præcist. Ofte med lineal. Det var en metode, han udviklede, da han gik på Det Kongelige Danske Kunstakademi for 20 år siden.
"Der viste sig at være et slægtskab med hendes måde at brodere på og min måde at male på. For hun er i gang med at udfylde et hvidt klæde, og når det sidste korssting er sat, så er broderiet færdigt. Det er det samme med den mosaikstruktur, jeg har på lærredet."
Metoden er omstændelig, men samtidig frigørende for landskabsmaleren.
"Jeg bygger ikke mine malerier op i mange lag maling, hvor jeg ender med at skulle stå og lytte til min elendige intuition, der skal fortælle mig, at 'nu er det færdigt'. Når sidste felt i mosaikken er malet og udfyldt, så er det slut. Jeg bestræber mig på altid på at klare det hele i første forsøg. Og det lykkedes også denne gang," siger Allan Otte.
Han tier et øjeblik, mens han kigger på et print af maleriet, der ligger imellem os.
"Jeg havde da håbet på, at jeg kunne hæve mig op til at lave et portræt over middel, men folk fortæller mig igen og igen, at de synes, det er det bedste, der er nogensinde lavet af hende."
"En kæmpe sjus"Det var en sjov og hyggelig oplevelse at være vært for Dronningen i privaten, fortæller han så. Konen og døtrene på 11 og 13 år var hjemme. Naturligvis. De skulle "ligesom ikke misse chancen for at have en dronning på besøg", siger han.
"Man kunne tydeligt mærke, at kunst optager hende, og det skabte en afslappet atmosfære, at vi kunne tale om for eksempel L.A. Ring, som hun også er begejstret for. Jeg har det ligesom hende, tror jeg. Jeg har også svært ved bare at sniksnakke om løst og fast."
"NEDBRYDNING". 150 x 450 cm. akryl på plade. I 2019 malede Allan Otte dette billede, hvor hans fødegård delvist bliver revet ned. Det er hans far, der står i midten af maleriet. Foto: Allan Otte Han håber, at beskuerne, der når at se maleriet, mens det er tilgængeligt for offentligheden, fornemmer dets private, afslappede stemning. Den lette, farvestrålende sommerkjole, hun har på. Den store ring om fingeren, der er gledet ud af position, fordi hun er så optaget af at brodere. Det store glas æblejuice ved hendes side, som Dronningen selv synes ligner en "kæmpe sjus". Broderisaksen, der hænger om armen på hende, så hun altid ved, hvor den er.
"Det med ringen synes jeg selv er en lille sjov detalje. Fordi den fortæller noget vigtigt om situationen, hun sidder i: At man ikke kan holde fuldstændigt på formerne, når man sidder og passer sig selv og er opslugt af sit kreative arbejde."
Efter 23. februar skal portrættet igen hænge i Havesalen i Gråsten Slot, som også er selve rummet, hun er afbildet i. Allan Otte bad forud for arbejdet en sønderjysk maler om at måle farven på væggen i rummet helt præcist og sende en RAL-kode, så han kunne ramme samme nuance på lærredet. På den bliver portrættet ét med rummet.
"Jeg har malet det sådan, at man ville kunne stå og kigge på maleriet, og så sige, at 'det er jo derovre, lige til venstre for, hvor maleriet hænger, at hun sidder, når hun er her'," siger Allan Otte, inden han tilføjer:
"Maleriet vil også gøre hende nærværende i rummet, når hun en dag – lad det ske sent – ikke er her længere."
Nr. 706 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 20:00:00
”Jeg er blevet mere rolig i december, efter min familie og jeg er stoppet med at give hinanden gaver” Tryk Her
Tryk for at læse mere
Selvom det måske er lidt stressende, fylder det mig også med fred at være sammen med mine venner og min familie. Jeg nyder at stå på skøjter og lave juledekorationer og havregrynskugler – alle de ting, jeg forbinder med julen.
Min mor og jeg har en tradition, hvor vi mødes hver adventssøndag. Mest af alt bare for at være sammen. Første søndag i advent laver vi juledekorationer, hvor vi har været ude at samle mos og alt sådan noget, og så gør vi dem klar til juleaften. Det er også der, vi laver havregrynskugler.
Frem mod den 24., som jeg glæder mig enormt meget til, har jeg et par julefrokoster med nogle venner, som jeg ser frem til. Og forleden spiste min familie flæskesteg med søde kartofler og brun sovs hjemme hos min mor.
Jeg ses generelt meget med min mor, så det er ikke, fordi det kun er i julen, det sker. Men der indfinder sig en særlig stemning i den her tid. Og det er en anden måde, vi bliver tætte på. Det handler nok om, at vi har nogle traditioner, som føles genkendelige.
De seneste par år har jeg virkelig fundet juleglæden frem igen. Jeg er på mange måder begyndt at gå op i den, som da jeg var barn. Måske har det noget med coronapandemien at gøre. I de år fandt jeg på ny ud af, hvad julen rent faktisk betyder for mig.
Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg, at jeg kunne være i julestemning det meste af året. Men så havde den jo nok heller ikke været så speciel, som den er. Derfor er det måske meget godt, at den i en lille måned er så intens, som tilfældet er.
Når der begynder at blive pyntet op rundtomkring, sker der noget inde i mig. Det kan næsten ikke blive for meget. Det hele gør mig glad. Julemaden i særdeleshed. Jeg er meget madglad. For mig er det en ret stor ting, som jeg glæder mig til. Men generelt er det hele måneden, jeg forbinder med ro og hygge.
Jeg tror også, at jeg er blevet mere rolig i december, efter min familie og jeg er stoppet med at give hinanden gaver. I stedet for køber vi nogle små gaver til en pakkeleg, og så hygger vi os på den måde. Det betyder, at al stressen over, at jeg skal finde julegaver, er forsvundet, både økonomisk og tidsmæssigt. Der er jo i forvejen så meget andet, man skal nå.
Nu er vi bare sammen om pakkelegen. Og samtidig skaber det en sjov konkurrence, fordi vi spiller om gaverne juleaften, hvor man potentielt også kan vinde sin egen gave.
I mange år oplevede jeg gang på gang, at jeg ikke rigtig havde nogle ønsker. Og så skulle jeg ligesom finde på noget. Men det er der jo ikke rigtig nogen grund til. Derfor kan jeg bedre lide vores idé med pakkelegen.
Jeg arbejder med børn som pædagogmedhjælper, og jeg holder meget af at finde min barnlige side frem. Det kan jeg, når det er jul. Og i sidste ende elsker jeg julen med alt, hvad den indeholder. I sig selv giver dét mig en ro, der langsomt opstår hen over hele måneden.
Nr. 705 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 19:47:44
Løkke varsler tiltag mod undertrykkelse af georgiske demonstranter Tryk Her
Tryk for at læse mere
Demonstranter i Georgien har i dagevis samlet sig i store forsamlinger, der er blevet mødt med vold.
Det får nu udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til at lange hårdt ud efter de kræfter, der udsætter demonstranter og journalister i Georgien for vold og undertrykkelse.
I et opslag på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter, varsler han handling.
- Akut behov for internationale tiltag, der kan stoppe den brutale vold mod georgiske demonstranter og journalister, skriver han.
Løkke varsler videre, at der netop nu arbejdes på at skride ind.
- Sammen med vores partnere arbejder Danmark på konkrete tiltag.
Udenrigsministeren beskriver ikke, hvilke tiltag der planlægges, eller hvordan det skal gøres.
Ritzau arbejder på at få meldingen uddybet.
Regeringspartiet Georgisk Drøm udråbte sig til vinder af parlamentsvalget den 26. oktober, men det resultat anerkender den provestlige opposition ikke.
Den mener, at der har været fusk ved valget.
Oppositionen boykotter det nyvalgte parlament, og landets EU-venlige præsident, Salome Zurabisjvili, har bedt Georgiens forfatningsdomstol om at annullere resultatet.
Tusindvis af mennesker har flere aftener i træk været på gaden i Georgiens hovedstad, Tbilisi, for at vise deres modstand mod valgresultatet og beslutningen om at trække landet væk fra EU.
I forbindelse med de proeuropæiske demonstrationer har georgisk politi affyret tåregas og vandkanoner for at sprede de tusindvis af mennesker, der var samlet uden for parlamentet i Tbilisi for at kræve et nyt valg og at EU-forhandlingerne genoptages.
Ydermere er der voldelige bander på spil.
Maskerede mænd har de seneste dage overfaldet aktivister, oppositionspolitikere og journalister.
En politiker, der er blevet overfaldet, er Koba Khabazi, medlem af partiet Koalitionen for Forandring.
Han har fået omfattende skader i hovedet.
Nyhedsbureauet Reuters er i besiddelse af overvågning, der viser overfaldet på Khabazi.
Her ser man 15 sortklædte mænd, der skubber politikeren ned ad en trappe, hvorefter de slår og sparker ham.
Ifølge Koba Khabazi er der ingen tvivl om, hvem der står bag angrebet, lyder det.
- Det er regeringen. Den her regering bygger udelukkende på vold, siger han til Reuters.
/ritzau/
Nr. 704 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 19:42:27
Landsstyreformand kalder spiralsag for et folkedrab Tryk Her
Tryk for at læse mere
Spiralkampagnen, hvor grønlandske piger og kvinder i 1960'erne og 1970'erne uden samtykke fik lagt spiral op af danske læger, var et folkedrab.
Det siger landsstyreformand Múte B. Egede (IA) i et interview med DR-programmet "Deadline".
- Det er direkte folkedrab, der er foregået fra den danske stats side over for den grønlandske befolkning. Det er der grundlag for at sige nu, siger han.
En undersøgelse er i gang af sagen, ligesom 143 af kvinderne har sagsøgt den danske stat.
Kvinderne kræver samlet 43 millioner kroner af staten for krænkelse af deres menneskerettigheder.
Múte B. Egede tilføjer over for DR, at han mener, at der er grundlag for en undskyldning over for de ramte kvinder.
Der blev under spiralkampagnen opsat spiral på omkring 4500 grønlandske kvinder og piger helt ned til 13 år - mange uden samtykke. En spiral er en form for prævention.
Flere grønlandske kvinder er senere stået frem i medierne og har fortalt, at spiralen blev opsat uden deres vidende.
I juni 2022 blev det muligt for ofrene at få gratis behandling af en psykolog eller psykoterapeut.
Den igangværende undersøgelse af spiralsagen er aftalt mellem den danske regering og Naalakkersuisut og forventes færdig i 2025.
Den skal udrede, hvilke politiske initiativer der lå bag spiraloplægningerne, ligesom den skal undersøge, hvordan spiralopsætninger i Grønland foregik, og tvungen prævention på grønlandske piger på danske efterskoler.
Det grønlandske Naalakkersuisut har desuden selv sat gang i en undersøgelse, som handler om nyere sager efter 1992. Den ventes også færdig næste år, skriver KNR.
Sagen er blandt andet blevet beskrevet af DR i podcasten "Spiralkampagnen" samt i flere artikler. Her fremgår det, at spiralerne var myndighedernes strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
/ritzau/
Nr. 703 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 19:12:00
Lars Løkke opfordrer til beskyttelse af demonstranter mod vold og overgreb i Georgien Tryk Her
Nr. 702 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 19:11:59
Rekordmange mennesker i Canada får aktiv dødshjælp Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et stigende antal dødsfald i Canada sker som følge af aktiv dødshjælp.
Det viser en ny rapport fra Canadas sundhedsstyrelse, skriver avisen The Guardian.
Rapporten beskriver brugen af aktiv dødshjælp i 2023. Lidt over 15.000 personer fik aktiv dødshjælp sidste år, det højeste antal siden vedtagelsen i 2016.
Aktiv dødshjælp udgør nu 4,7 procent af dødsfaldene i Canada.
Tallet er steget løbende. I 2023 steg antallet af personer, der fik aktiv dødshjælp, med 16 procent. Det er en mindre stigning, end man har set i de foregående år.
Det er dog for tidligt at konkludere, at antallet af personer, der får aktiv dødshjælp, er ved at stabilisere sig, står der i rapporten.
Foruden Canada er aktiv dødshjælp lovligt i blandt andet Australien, Holland og Belgien.
I Danmark er det ulovligt, men spørgsmålet har flere gange været oppe at vende i den offentlige debat.
Aktiv dødshjælp betyder i praksis, at en læge eller sygeplejerske giver en dødelig dosis medicin til et menneske, som har bedt om det.
I Canada er det et krav, at man har en alvorlig fysisk sygdom. I de fleste tilfælde - knap 96 procent - var det ældre, terminalt syge patienter, der i 2023 fik aktiv dødshjælp.
Den mest udbredte sygdom blandt modtagerne var kræft.
I de resterende fire procent af tilfældene var modtagerne ikke terminalt syge, de var altså ikke uafvendeligt døende.
Her har man ifølge en rapport fra en ekspertgruppe i Ontario set eksempler på, at ensomhed og frygt for at blive hjemløs har spillet en rolle.
Ontario er den mest folkerige provins i Canada. Her ligger både storbyen Toronto og den canadiske hovedstad, Ottawa.
Indtil videre er det kun fysiske sygdomme, der kan ligge til grund, når myndighederne skal godkende ansøgninger om aktiv dødshjælp.
Men fra 2027 vil også psykiske lidelser efter planen være omfattet. Det har været udsat i flere år.
Samtidig overvejer regeringen i Canada, om rammerne skal udvides yderligere. Her kan der blive tale om at lade mennesker med demenssygdomme få aktiv dødshjælp, før sygdommens symptomer for alvor sætter ind.
/ritzau/
Nr. 701 DR Politik Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 19:04:00
Grønlands regeringschef beskylder Danmark for folkedrab: 'Min tålmodighed er sluppet op' Tryk Her
Spiralsagen var et folkedrab, som Danmark bør undskylde for, lyder det fra landsstyreformand Múte B. Egede i Deadline.
Nr. 700 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 19:00:00
Nu kremeres næsten ni ud af ti afdøde. Hvorfor? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men hvorfor er det sådan?
Det spørgsmål er især interessant, når historien tages i betragtning.
Danmark fik en lov om ligbrænding i 1892. Dengang var jordfæstelsen altdominerende, siden er omvæltningen blevet næsten total. Men sådan har det faktisk været i årtusinder, siger Mogens Bo Henriksen, museumsinspektør ved Museum Odense og specialist i ligbrændingsskikke:
"Det er et mærkeligt fænomen, hvordan ligbrænding og jordfæstelse gennem historien på skift er fremherskende. Hvad angår det store 'hvorfor', så afhænger det af tid, sted, kultur og følelser."
På verdensplan har kremering været praktiseret i mindst 40.000 år og herhjemme i 10.000 år, forklarer han. I yngre bronzealder og første del af jernalderen fra cirka 1000 f.Kr. til 200 e.Kr. blev de fleste afdøde brændt, men samtidig er det den periode, hvorfra man har fundet flest nedlægninger af hele moselig i moserne.
Og sådan er der "ikke noget tidspunkt siden ældre stenalder, hvor man kun har gjort det ene eller det andet," siger Mogens Bo Henriksen – som i dag, hvor 13 procent stadig begraves.
Historisk har skikke varieret regionalt, og sådan er det også i dag, hvor 89 procent af afdøde øst for Storebælt i 2023 blev kremeret mod 84 procent vest for Storebælt.
Desuden var det i fortiden som i dag udtryk for en nøje overvejelse, om et menneske blev brændt eller begravet, fortsætter Mogens Bo Henriksen. Moseligene var for eksempel sat uden for det herskende brandbegravelsesfællesskab, mens det i middelalderen var omvendt: Her blev personer, som var dømt for trolddom, mordbrand og sodomi, henrettet ved bålstraf og nægtet den almindelige begravelse i ubrændt tilstand.
"En religionshistoriker vil sige, at der er så radikal forskel på kremering og jordfæstelse, at de to skikke må være udtryk for to forskellige religiøse tilgange til livet," siger Mogens Bo Henriksen og peger på, at det da også er en del af forklaringen på den nuværende tendens; for eksempel kremeres muslimer så godt som aldrig.
Hvad angår det flertal, som i dag vælger kremering, har de "lige så mange grunde, som der er individer".
"Men jeg tror, at en vigtig grund er, at man ikke vil belaste de efterladte med et stort gravsted," siger Mogens Bo Henriksen.
Det samme mener Tom Olsen, formand for Danske Krematories Landsforening:
"Der er ingen tvivl om, at den nuværende trend har noget at gøre med økonomi. Tidligere var der en meget større tradition for, at familien selv passede gravstedet, og det gør en enorm forskel, om du skal betale kirkegården for at holde et gravsted, eller om man gør det selv."
Personligt er Tom Olsen "tiltalt" af nye tiltag i København, hvor han bor, når han en dag er død:
"Et individuelt gravsted, men ikke stort, med en plade med mit navn og betalt up front for 10 år, så der ikke er udgifter for mine efterladte," forklarer han.
Kremering skal det helt sikkert være:
"Jeg skal ikke begraves, for jeg har set, hvordan man ser ud, når man har ligget der i jorden et stykke tid," siger Tom Olsen.
Og sådan inkarnerer han "tid, sted, følelser og kultur", som ifølge arkæolog Mogens Bo Henriksen har bestemt, hvordan døde mennesker er håndteret gennem årtusinder.
Én omstændighed er dog usædvanlig i den vestlige kultur for kremering i dag, siger han. I Danmark er det bisættelsen, som markerer afskeden.
"Det er i skarp modsætning til, hvordan en ligbrænding foregik i oldtiden og stadig foregår i andre dele af verden, blandt andet i Indien. Her praktiseres den under åben himmel, og det er i høj grad en familiehandling. Man ser, mens den døde forsvinder, sorterer ligbålet og samler resterne op. Mens vi betaler andre for det og ikke vil have med det at gøre."
Nr. 699 DR Penge Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:54:00
'En helt central og kontrollerende rolle': 24 sider afslører, hvorfor Sanjay Shah fik historisk svindeldom Tryk Her
Den 54-årige brite fik her til eftermiddag 12 års fængsel for udbyttesvindel.
Nr. 698 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:45:00
Sydkoreanerne håber på snarlig afslutning af landets politisk kaos Tryk Her
Tryk for at læse mere
”Folk er nervøse og bekymrede, fordi alting er så usikkert lige nu. De sydkoreanske myndigheder har tilbageholdt en minister og flere højtstående ledere fra både politi og militær. I princippet er det stadig præsidenten, der har magten, men reelt ved vi ikke, hvem der trækker i trådene, så det har været nogle nervepirrende døgn,” siger professor Benjamin Engel og tilføjer:
”Folk prøver at leve med det og tage det roligt, men mest af alt håber alle selvfølgelig på, at dette politiske kaos må få en ende så hurtigt som muligt. Det kan meget vel ske lørdag, når parlamentet skal tage stilling til, om præsident Yoon skal stilles til ansvar for sine handlinger og altså stilles for en rigsret.”
Hvis man netop nu lavede en folkeafstemning, ville op mod 80 procent af befolkningen stemme for en rigsretssag mod deres præsident. Det viser flere meningsmålinger, der er foretaget de sidste par dage. Ifølge den koreanske avis JoonAng Daily viser en frisk måling fra Hangill Research, at 76,1 procent af de adspurgte støtter en rigsretssag, mens 21,9 procent er imod den. I forvejen var præsidentens popularitet dalet betydeligt på grund af mistanke om magtmisbrug og korruption, og nu er den helt nede på lavpunktet, efter at det er kommet frem, at det var på præsidentens direkte ordre, at de udkommanderede soldater skulle ”smadre porten ind til parlamentet” og trække politikerne ud, så de ikke kunne gennemføre afstemningen om at blokere undtagelsestilstanden.
Det var et direkte anslag mod Sydkoreas ellers stabile demokrati. Og netop derfor har tusindvis af sydkoreanere siden da været på gaden for at protestere mod præsidenten og forlange ham stillet for en rigsret. Ifølge Benjamin Engel, der har boet og arbejdet 14 år i Sydkorea, går folk i Seoul stadig ud i gaderne hver aften for at demonstrere og stiller sig op med deres skilte foran både parlamentsbygningen og hovedkvarteret for regeringspartiet PPP. De er vrede over, at præsidentens konservative parti ved afstemningen sidste lørdag udvandrede, så forslaget om en rigsretssag ikke kunne vedtages. Denne gang ser billedet dog noget anderledes ud, eftersom Yoons partifælle og lederen af regeringspartiet, Han Dong-hoon, nu opfordrer partimedlemmerne til at stemme ja. Og det gør han, fordi præsidenten er løbet fra et løfte om at fratræde frivilligt.
”At suspendere Yoon fra præsidentembedet gennem en rigsretssag er nu den eneste måde, hvorpå vi kan beskytte vores demokratiske republik,” sagde partilederen på et pressemøde torsdag.
Og kort tid efter bekræftede hovedpersonen selv i en tv-tale, at han ville kæmpe til det sidste og ikke forlade sin post frivilligt, men ville dog acceptere at blive stillet for en rigsret, hvis det endte med at blive resultatet af lørdagens afstemning.
”Den tale, præsidenten holdt, var ret langt ude, fordi han prøvede at retfærdiggøre sin beslutning om at erklære militær undtagelsestilstand og dermed have sendt landet ud i politisk kaos. Det er kun få dage siden, at Yoon lovede sit parti at træde tilbage, hvis det var deres ønske. Men nu da han slår sig i tøjret og pure nægter at trække sig, så har hans parti, PPP, ikke noget andet valg end at støtte en rigsretssag,” lyder vurderingen fra professor Benjamin Engel.
Det skal så vise sig, om medlemmerne af PPP følger partileder Han Dong-hoons opfordring, for det er op til folks egen samvittighed, har han understreget. Hvis forslaget om en rigsretssag skal vedtages, kræver det et kvalificeret flertal – altså to tredjedele af parlamentets 300 stemmer. Oppositionen kan selv mønstre de 192, så det kræver blot, at mindst otte fra regeringspartiet stemmer ja ved lørdagens afstemning.
Nr. 697 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:34:41
Shah anker historisk dom Tryk Her
Shah anker historisk domDet var en Sanjay Shah iført rød nissehue og til tider smil, der torsdag kor...
Nr. 696 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:34:41
Juraprofessor om historisk straf til Sanjay Shah: “Helt logisk, at retten træder speederen helt i bund” Tryk Her
Juraprofessor om historisk straf til Sanjay Shah: “Helt logisk, at retten træder speederen helt i bu...
Nr. 695 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:34:27
Karsten Lauritzen så Sanjay Shah få sin dom: Jeg ville gerne opleve det Tryk Her
Karsten Lauritzen så Sanjay Shah få sin dom: Jeg ville gerne opleve detHan var skatteminister med ku...
Nr. 694 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:04:48
Han er blandt Danmarks rigeste: Øgede salget i faderens firma 22.000 gange Tryk Her
Han er blandt Danmarks rigeste: Øgede salget i faderens firma 22.000 gangeKun en uge efter at den un...
Nr. 693 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:03:00
Jacob fik job i stedet for førtidspension Tryk Her
Flere under 40 år med psykiske diagnoser får førtidspension. Men det kan måske undgås, siger ekspert.
Nr. 692 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:00:00
Tyskerne ser ham som det store orakel. Habermas’ tænkning kan dog ikke forklare nutidens kriser Tryk Her
Tryk for at læse mere
Siden sit store gennembrudsværk fra 1962 ”Strukturwandel der Öffentlichkeit”, på dansk ”Borgerlig offentlighed”, har Jürgen Habermas været optaget af at formulere og beskrive det potentiale, som menneskets rationalitet ifølge ham rummer. Hvor målet i vores politiske samliv, som han ser det, må være at nå hinanden gennem en herredømmefri samtale, hvor den fælles søgen efter det bedste argument er i alles interesse. Begrebet konsensus er derfor den tyske filosofis grand old mans vigtigste ledestjerne og ifølge ham demokratiets afgørende fundament.
Habermas har som den universelle fornufts fortaler i mere end 60 år været den stemme, man i den tyske offentlighed især har ønsket at lytte til og bedt om at kommentere på stort set alle slags udfordringer i samfundet. Også selvom han ikke altid har svarene.
Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man spørger Wilm Hüffer, der selv har en ph.d.-grad i filosofi, er forfatter til flere filosofiske bøger og i dag arbejder som radiovært, kritiker og formidler af filosofi ved mediet SWR, Südwestrundfunk. Han har da også for nylig anmeldt den nye samtalebog, der foreløbig kun er udkommet på tysk, hvor Habermas interviewes af sociologen Stefan Müller-Doohm og filosoffen Roman Yos.
I sin anmeldelse anerkender Wilm Hüffer da også Habermas for at være en slags nestor for tysk filosofi i efterkrigstidens Tyskland. Og helt afgørende for den demokratiske tænkning, der skulle oparbejdes i Tyskland efter nazitiden. Men Hüffer skriver samtidig, at Habermas, der altid har tænkt som en ”forandrer” med et ønske om at gøre verden bedre, nok i virkelighedens verden ikke har forandret ret meget. Denne ”dom” skal han selvfølgelig have mulighed for at udfolde, men via videoforbindelsen til delstaten Baden-Württemberg i det sydvestlige Tyskland bliver 52-årige Wilm Hüffer i første omgang bedt om at sætte nogle ord på, hvad man som læser bliver klogere på i den nye samtalebog.
”Bogen bliver beskrevet som en samtalebog, og så forestiller man sig jo, at der er tale om en form for dialog. Men det meste af korrespondancen mellem interviewerne og Habermas er foregået pr. e-mail, hvor de har skrevet deres spørgsmål, og så har han sendt sine svar,” siger Wilm Hüffer, der mener, at netop dialogen ville have været at foretrække, ”for det kunne have gjort bogen mere levende – og lettere – at læse, og man ville i højere grad have mødt mennesket Habermas. Nu møder vi endnu engang filosoffen, som jo ikke har skrevet de mest tilgængelige værker.”
I stedet for en mere levende samtale præges bogen derfor ifølge Hüffer af meget lange passager, hvor Habermas udfolder og kommenterer på sine egne filosofiske værker, ”og det bliver simpelthen for teknisk, som er den anke, jeg altid har, når det gælder Habermas’ bøger. De er ganske enkelt for svære at forstå. Og det sker så også her,” siger han.
Det mest interessante og nye i bogen er derfor ifølge Hüffer de afsnit, hvor Habermas ser tilbage på sit liv og for eksempel reflekterer over, hvad der har motiveret ham til overhovedet at begynde at interessere sig for filosofi og sociologi.
”Han beskriver blandt andet, at han som ung mand var meget frustreret over efterkrigstidens Tyskland. Han oplevede, at mange, selv blandt politikerne, stadig syntes at have et nært forhold til en nationalistisk ideologi. Og han blev tændt af et ønske om at bidrage til en ægte demokratisering af landet. Filosofien og sociologien var derfor ikke mål i sig selv for Habermas. Det var aldrig hans ønske kun at beskrive og betragte. Han ville med sin tænkning være med til at skabe blivende sociale forandringer for samfundet,” siger Wilm Hüffer.
Et urealistisk ideal?Og det ville da også være forkert at sige, at hans tænkning ikke har gjort en forskel, mener Hüffer.
”For han gav os blandt andet den fundamentale erkendelse, at et demokratisk samfund behøver en stærk offentlighed med en tydelig beslutningsstruktur – og pegede dermed på, at den politiske vilje ikke kun handlede om en regering, der dikterede, hvad der skulle ske, som man havde været vant til i et autoritært styre. Så hele pointen med at få det politiske ud i offentligheden har i den grad været Habermas’ centrale tema, og det var både nyt og tiltrængt,” siger Wilm Hüffer.
Habermas’ bidrag har derfor været vigtige, men især i en politisk sammenhæng, mener Wilm Hüffer. Hans teorier om netop en herredømmefri samtale og processen med at nå frem til en konsensus i et politisk fællesskab har i den grad præget ikke mindst den tyske politiske kultur i 1980’erne og 1990’erne, siger Hüffer. Men ofte som populære referencer i politiske hovedtaler.
”For spørgsmålet er jo, om Habermas’ teori nu også virkelig forklarer, hvad der reelt sker i den politiske beslutningstagen, eller om det på en måde bare er en teori, der får de demokratiske processer til at se ’pæne’ ud. Hvor teorien om, at vi kan nå frem til de bedste argumenter og til konsensus, hvis vi fjerner al tvang fra den politiske kultur, er et ideal, der er endda meget svært at leve op til,” siger Wilm Hüffer, der mener, at man blot behøver at kaste et blik på nutidens politiske landskaber for at se dette.
Wilm Hüffer kalder derfor Habermas’ ideal for ”åbenlyst urealistisk” og peger blandt andet på, at selv den tyske regering lige nu er ved at kollapse, og at man flere steder, både i Europa og USA, ser flere eksempler på massive politiske kriser, ”og en politisk kultur, der er meget langt fra at være præget af netop gode argumenter,” som Hüffer formulerer det. ”I stedet oplever vi en tendens til, at man for eksempel ikke længere accepterer videnskabelige facts som en uundværlig del af den politiske diskurs. Flere siger, at de slet ikke er interesseret i videnskabelighed længere, og det er derfor for eksempel blevet mere udbredt at hævde, at klimakrisen ikke eksisterer,” siger han og sammenfatter udviklingen som en stigende grad af populisme og ekstremisme. Og denne udvikling kan ifølge Wilm Hüffer ikke længere forklares gennem Habermas’ teorier.
Historiens ironiHan kalder det på mange måder ret ironisk, at Habermas alligevel bliver kontaktet gang på gang af de tyske medier for at give svar på alverdens udfordringer. At hans stemme på den måde har fået en ganske særlig autoritet i den tyske offentlighed, hvor han med Hüffers ord har fået status af et orakel.
Han ønsker dog på ingen måde at klandre Jürgen Habermas selv for denne orakelstatus. Men ser det i stedet som et udtryk for et særligt træk ved den tyske offentlighed.
”I dag er man selvfølgelig langt fra at have et tysk samfund, hvor troen på et autoritært styre er udbredt i offentligheden. Men jeg tror, der er en længsel efter en form for filosofisk orakel, der har en eller anden form for hemmelig viden og på den måde kan oplyse verden for os. Og det fører så til denne dyrkelse eller ’helgenkåring’ af Habermas. Det er på så mange måder historiens ironi, at man netop tildeler Habermas den rolle, når han netop selv i sin tænkning har opponeret så meget imod autoritær magt. Og jeg tænker faktisk også, at det irriterer Habermas selv.”
Når Wilm Hüffer til sidst bliver bedt om at fremhæve, hvad han i særlig grad mener, man fremover kommer til at hylde Jürgen Habermas for, siger han:
”Han er filosoffen, der reetablerede filosofien i det tyske samfund som en støtte til et demokratisk samfund og et demokratisk liv. Og han har selv været villig til at bidrage til demokratiet ved blandt andet at gå ind i diskussioner med folk fra både den ideologiske højre- og venstrefløj. Så han har i den grad været en afgørende politisk tænker – og nok i højere grad end en filosofisk tænker.”
Nr. 691 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:00:00
Sørine Gotfredsen: Har vi virkelig brug for, at en journalist udsætter sig selv for åndedrætsbesvær i Georgien? Nej Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det så ildevarslende ud, og næppe havde jeg overvejet, om journalisten mon kunne trække vejret frit, før han pludselig fik kvaler med åndedrættet og hurtigt satte en maske for ansigtet og talte videre gennem den.
Det var ikke blot ubehageligt at overvære, men også en lille smule latterligt, idet det jo syntes ret unødvendigt, at han så ubetinget tog del i andre menneskers drama. Men Claus Borg Reinholdt er journalist, og disse kan have for vane at træde helt ind i begivenhederne for så intenst som muligt at videregive, hvad der sker. Også med dårlig vejrtrækning til følge.
Man kunne formode, at man bagefter på TV 2-redaktionen konkluderede, at tingene her skred en smule ud af kontrol, da det jo næppe kan være meningen, at reporteren på den vis skal stjæle billedet, mens seerne bruger mere energi på at bekymre sig om den udsendtes helbred end på at forstå optøjernes kerne. At der med andre ord var tale om et uheld for åben skærm. Men nej. Billederne af Claus Borg Reinholdt med masken for ansigtet er siden blevet brugt som blikfang og reklame for TV 2's tilstedeværelse i verden, og man er tilsyneladende ret stolt af episoden.
Den stolthed fremstår sært gammeldags. Det er, som om journalisten stadig ses som en person, der skal udleve dramaet på andres vegne, alt imens vi sidder hjemme og i spænding følger ham gennem ild og vand.
Den legendariske journalist Henrik Cavling beskrev engang denne mentalitet som journalistens ”ophidsende arbejde” og som følelsen af at leve ”en dag, men det er Bibelens dag, den vidunderlige, der er fortættede tusinde år [...]”
Sådan føler mange journalister det formodentlig stadig, når de farer rundt mellem brændpunkter, men hele klodens drama er med årene og teknikken og den digitale kraft kommet så tæt på enhver, at journalisten af og til kan fremstå som et levn fra fortiden, der stadig tror, at han har til opgave at bane vej, så andre kan sanse, hvad der sker.
Deraf det lidt latterlige, for hele verden maser sig ad alle kanaler konstant på, døgnet rundt, og vi har ikke for alvor brug for, at en journalist udsætter sig selv for åndedrætsbesvær i Georgien. Tilsyneladende opfatter man dog på TV 2 den slags som så fremragende fjernsyn, at man bevidst promoverer sig selv gennem det, alt imens sagen nok er, at journalisten som dramatisk helt langt hen ad vejen er blevet en kliché. Og at mange nok i dag foretrækker, at han eller hun står i mere trygge rammer og rapporterer fremfor at styrte rundt i gaderne som en aldrende Tom Cruise.
Vi ved godt, hvilket kaos, der raser ude i verden, og vi bliver ikke stort klogere af at se en journalist tumle stakåndet rundt i det. Men på TV 2 dyrker man stadig klichéen. Det er virkelig sært gammeldags.
Nr. 690 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:00:00
SF bakker op om mere brug af fodlænker: Det vil skabe flere fængselspladser Tryk Her
Tryk for at læse mere
Sådan lyder anbefalingen fra Straffelovrådet, der netop er landet hos justitsminister Peter Hummelgaard (S) og som sammen med rådets øvrige anbefalinger skal indgå i arbejdet med regeringens kommende straffereform.
I dag er det kun kriminelle med fængselsstraffe på op til et halvt år, der kan afsone med fodlænke. Men bliver anbefalingerne fulgt til dørs, vil det betyde, at kriminelle med en fængselsstraf på op til et år kan ansøge om at afsone deres straf med fodlænke.
Karina Lorentzen, du er retsordfører for SF, hvad tænker du om de nye anbefalinger om brugen af fodlænke?
Jeg bakker op om fodlænke som et godt og relevant redskab, fordi fodlænken bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet, og det har en stor betydning for resocialiseringen. Men vi skal også få skabt nogle vilkår om ordningen, så folk rent faktisk får lyst til at ansøge om en fodlænke, for i dag er der et stramt regime i forhold til, hvornår du må bevæge dig væk fra din bopæl.
Hvorfor er en udvidet brug af fodlænke en god idé?
Fordi det vil skabe plads i fængslerne, og det har vi rigtig meget brug for. Vi har også brug for, at folk ikke mister deres arbejde – så kan vi bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet og afsone samtidig, giver det rigtig god mening.
Men er en udvidelse af brugen af fodlænke ikke bare en spareøvelse, fordi der er mangel på fængselspladser?
Jo, det er klart en spareøvelse. Vi har ikke pladserne. Antallet af fængselsbetjente er faldet til et historisk lavt niveau. Men for mig er det også urkomisk, at man vil hæve de personfarlige straffe for at legitimere, at vi skaffer pladser fra bunden eller andre steder. Hvis man skal hæve straffene, kommer der flere i fængslerne, og så er man nødt til at få andre ud – og det er et paradoks.
Hvorfor bygger man ikke bare nogle flere fængsler?
Man kan sagtens bygge flere fængsler, men det tager mange år og er dyrt. Og selv hvis vi havde alle pladserne, så har vi ikke nogle til at passe på dem.
Kan du forstå, hvis en udvidelse af brugen af fodlænke vækker bekymring blandt danskerne?
Jeg kan sagtens forstå, hvis det giver anledning til en form for bekymring. Man skylder befolkningen, at der falder en straf – om det så er fængsel eller fodlænke, kan man diskutere. Det væsentlige er, at den kriminelle afsoner sin straf, og at man retter op i forhold til ofrene. Hvis det ikke sker, tror jeg, at mange ofre vil blive krænket på deres retsfølelse. Derfor bliver vi også nødt til at kigge på, om der er nogle grupper af kriminelle, der skal undtages denne udvidelse.
Hvilke grupper kunne det være?
Hvis man eksempelvis er dømt for stalking, kan det skabe fred og ro for offeret at vide, at gerningspersonen bliver sat i fængsel, så vedkommende ikke har adgang til en computer og på den måde kan sende beskeder til offeret.
Mener du, at det er bedre at afsone sin straf derhjemme frem for i fængslet?
Fodlænken gives kun efter ansøgning. Og her er der typisk tale om mennesker, der i forvejen har en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket giver mulighed for at fastholde dem i et godt spor. Jeg synes, det er indbygget i fodlænken, at den bidrager til det resocialiserende. Men jeg ved, at der er folk, der fravælger at søge om en fodlænke, fordi man i høj grad bliver konfronteret med sine begrænsninger. Det kan lyde som et luksusproblem, men der er faktisk nogle, der synes, at det er så stressende, at de fravælger fodlænken.
Nr. 689 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:00:00
Min mor ville tage sin hemmelighed med sig i graven. Men ved et tilfælde blev det ikke sådan Tryk Her
Tryk for at læse mere
Slår man op i en nudansk ordbog, er definitionen af fortielse, at man med vilje ikke omtaler noget bestemt. Fortielse kan forekomme i vores relationer til familie, venner, kolleger med videre, og det kan komme til udtryk på et utal af måder og have forskellige bagvedliggende motiver og grunde. Vi har alle prøvet at fortie noget og været den, der er blevet fortiet for. Med andre ord er fortielse alment menneskeligt.
Måske er det tanker og oplevelser i hverdagslivet mellem venner eller kollegaer, som ikke siges højt, men som burde komme ud i det åbne? For eksempel ”det, du sagde, gjorde mig ked af det” eller ”undskyld, du har noget siddende mellem tænderne”. Men det kan også være fortielse af emner, som rummer langt større alvor og tyngde.
I alle familier er der hemmeligheder. Både dem, som ingen kender til – og dem, som alle kender til, men som ingen taler om. Familiehemmelighederne kan være mange:
Morfar gik over på tyskernes side, far har været i fængsel, din far er ikke din rigtige far, din farfar har misbrugt mig, mor er psykisk syg, far og mor drikker ... Men det taler vi ikke om."
De fleste vil nok mene, at det er et klassisk psykologtræk at hævde, at man bør tale alt til døde. Men nej, det er ikke mit budskab. Det er jo langt fra sådan, at det i alle situationer er fordrende at bryde tavsheden, hverken for os selv eller for andre.
Der, hvor fortielse i min optik får en skyggeside, er, når det usagte får en negativ konsekvens for den enkelte og i den medmenneskelige relation. For eksempel når jeg ikke får sagt det, som jeg ved, at jeg bør sige, og at det suger min energi og vanskeliggør relationen til den, jeg fortier overfor. Med andre ord: Når tavshed skaber afstand til den eller dem, jeg holder af. Da bør alarmklokkerne ringe, og vi bør handle og reagere i stedet for at forblive tavse og passive.
Det er en tung byrde at bære, når man har hemmeligheder eller ønsker at fortie bestemte ting. Som barn og ung brugte jeg selv meget energi på selv at fortie et skjult synshandicap. Det var min oplevelse, at jeg ikke havde et valg. Det var, sagt ligeud, en overlevelsesstrategi. Heldigvis er vi mennesker i stand til at udvikle sådan nogle, og som ordet ”overlevelsesstrategi” siger, var det for mig nødvendigt at fortie for at overleve. Men fortielsen kommer med en pris.
I mit arbejde har jeg set, hvordan fortielse kan medvirke til ensomhed og anden psykisk mistrivsel. For eksempel kan depression og angst ofte forstås i lyset af, at personen i mange år ikke har talt med andre om oplevelser, der har været skamfulde, måske fordi der ikke har været en, man har været tryg ved at betro sig til. Disse skamfulde oplevelser kan spænde meget bredt. Lige fra mobning i folkeskoletiden, alkoholisme i familien til seksuelt misbrug.
Men det kan også få store konsekvenser, når sandheden kommer frem. Både for dem, der har fortiet, og for dem, der har levet i fortielsens skygge. Det oplevede jeg selv den dag for fem år siden, hvor min mor brød tavsheden og efter 43 år fortalte mig, at den far, jeg er vokset op med, ikke er min biologiske far.
Egentlig var det en hemmelighed, hun ville tage med sig i graven. Men en lang række begivenheder og tilfældigheder ledte til, at hun var nødt til at fortælle mig sandheden. Da hun tog bladet fra munden, satte hun sig selv i en utrolig sårbar position. For hvordan ville jeg reagere på sandheden? Der var ingen garanti for, at jeg ville gribe den på en nænsom, forstående og omsorgsfuld måde. Ville jeg blive vred, sur, skuffet, rasende, ked af det, lettet eller noget helt andet? I værste fald kunne jeg afvise hende, og ved at fortælle mig sandheden risikerede hun at miste sin relation til mig.
Hun ringede til mig og fortalte, at min far ikke var min biologiske far. Og da hun senere samme dag i silende regn hentede mig i sin Citroën Berlingo, var det som et point of no return. Herfra tog mit liv en drejning, som jeg ikke havde forudset.
Det er ingen hemmelighed, at min mors og min relation ændrede sig efter den samtale. Og det skulle vise sig at være en kæmpe befrielse, at tavsheden endelig blev brudt. Med min nye viden blev jeg nærmest oversvømmet af et hav af spørgsmål. De mest åbenlyse omhandlede naturligvis min biologiske far. Men jeg begyndte snart at reflektere over den fortielse, jeg havde oplevet fra min mor – og den hemmelighed, min mor havde båret på siden en sommeraften i 1975.
Mine egne oplevelser fik mig for alvor til at få øje på, hvor vigtigt det er, at vi tør gøre op med fortielse. Men hvordan bryder vi fortielsen? Hvilke konsekvenser har det, når tavsheden får sit greb i os? Er det sandt, at sandheden sætter os fri? Disse spørgsmål og mange flere har jeg stillet til en række mennesker, der har haft fortielse helt tæt inde på livet, enten personligt eller fagligt.
Samtalerne har resulteret i en podcastserie, der forhåbentlig vil inspirere andre mennesker til at bryde tavsheden. Det er nemlig sådan, at mod smitter. Fortielse er en naturlig og menneskelig reaktion på at undgå følelsesmæssigt ubehag. Men når vi tør tale højt om det, der gør ondt, bliver vi mindre alene med det, vi oplever som skamfuldt, og pludselig har vi besteget et bjerg af tavshed.
I podcasten har jeg valgt åbent og ærligt at dele ud af mine egne personlige erfaringer. Både de pinlige historier om, hvordan det har været at leve i en fortielse, og fortællingen om dagen, hvor jeg mødte min biologiske far for første gang. Et møde, der fandt sted på toppen af Himmelbjerget.
Efter længere betænkningstid har min mor også valgt at sige ja til at deltage i podcasten, og hun sætter ord på, hvordan det har været at fortie min biologiske oprindelse i 43 år.
Dybest set er jeg overbevist om, at vi alle gør det bedste, vi kan og har lært. Det forsøger jeg at minde mig selv om, når jeg føler mig ramt af andres tavshed og fortielse. Vi skal være forsigtige med at dømme andre, der fortier. Men vi har alle et ansvar i forhold til at øve os i at bryde tavsheden. Gør vi ikke det, risikerer vi både at skabe afstand til os selv og dem, der betyder noget for os.
Nr. 688 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:00:00
Livets Gud har jo mine hænder Tryk Her
Tryk for at læse mere
Salme nummer 886 i "100 salmer" af Lars Busk Sørensen
Inden vi forlader denne genkomstuge og lader tredje søndag i advent slå nye toner an, lader vi salmedigteren Lars Busk Sørensen, der døde for et år siden, runde ugen af med sin genkomstsalme ”Du venter at finde os vågne”. I den håber han, at Jesus ikke forventer mirakler af os, for det er for stort. Ja, det er møj for møj, som min jyske familie i Hjørring ville sige. Vi skal da ikke stå med guldmedaljer om halsen for at blive kaldt ind i Guds rige. Salmen udtrykker håb om, at vores liv på kærlighedsvejen mod korset har dagfriske spor.
Lars Busk Sørensens salmer er jyske i deres lavmælthed og almene i deres omgang også med det svære i livet. Det går undertiden mod korset. Han håber, at den Kristus, der såede kærlighedsfrøet i verden, nu vil høste, og vi bliver kaldt ud under hans nye himmel og ind i hans fred.
Salmen ånder i tillid til, at Jesu genkomst bliver med nænsomhed og forståelse for vores svaghed. Der er ikke meget bulder og brag, dommedagsrystelser og tænderskærende angst. Alt det er væk. Når Herren kommer, jubler mit hjerte på en stille jysk måde.
Kaj Munk skrev et sted, som jeg ikke lige husker, om en forårsdag, eller var det en sommermorgen, at han bag sig hørte en høj altfyldende lyd, som kun kunne være ét. Herrens komme! Nu kommer han, og det hele folder sig ud i skønhed og fryd. En uudsigelig glæde fyldte ham.
Når man synger salmen, kommer man hurtigt til at spørge sig selv, om man selv har sløvet Guds kærlighed væk i sit liv? Hvis ja, så må man ind og genopfriske kærlighedsfrøet og vande det, for at det kan vokse og sætte blomst. Ikke fordi jeg så står bedre på den morgen, han kommer, men fordi mit medmenneske bliver kønnere af det.
Livets Gud har mine hænder, digter Lars Busk Sørensen i en anden salme, og så kan man begynde at bruge dem fornuftigt.
Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.
Nr. 687 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:00:00
Kritikere: Adventstid glemmes på DR og TV2 Tryk Her
Tryk for at læse mere
“Jeg savner at se noget om advent på skærmen. Julen fylder meget i medierne, men adventstiden bliver der ikke sat fokus på. Danskerne bliver ikke gjort klogere på, hvad advent overhovedet er for en størrelse,” siger han.
Mikael Arendt Laursen roser DR’s tilbagevendende program “Før søndagen”, hvor de to kendte ansigter Katrine Muff og Mathias Hammer i år synger en udvalgt salme med DR Pigekoret. Det er dog også det eneste program, han har set på den landsdækkende sendeflade, der særligt sætter fokus på adventssøndagene.
“Advent er blevet en del af året, vi nemt springer over. Danskerne drøner lige fra Black Friday og så ind i jul, og medierne følger direkte efter. Dækningen handler meget om det kommercielle ved højtiderne, og der savner jeg en større grad af tid til refleksion og fordybelse,” siger han.
DR sender i år julekalenderen Tidsrejsen 2, der, som navnet antyder, handler om en tidsmaskine. Brødrene Price sætter fokus på julemad i fjernsynet, og programmet "Fællessang synger julen ind" har julesangene som omdrejningspunkt. I sidstnævnte eftersøgte Mikael Arendt Laursen dog flere af de gamle salmer.
Men især refleksion og ro er det, Mikael Arendt Laursen savner, når han følger DR og TV 2’s dækning af juletiden. For det er blandt andet her, kirken har noget helt særligt at byde ind med, som mange mennesker har brug for at høre i dag, mener han.
“Der er så mange vigtige tanker, man kunne dyrke i adventstiden. Medierne kunne sige ‘prøv lige at stoppe op, og lad være med at bruge seks timer om dagen på streaming og sociale medier – overvej hvad dit liv ellers kunne indeholde.’ Der kunne især DR tage mere ansvar,” siger han med henvisning til DR's rolle som licensfinansieret public service-medie.
I DR's kontrakt med Kulturministeriet står der:
"DR skal have fokus på dansk kunst og kultur i hele landet og på formidlingen af den danske kultur, historie, natur og klima og kulturarv, herunder den kristne kulturarv."
Men også TV 2, hvis slogan er “Alt det vi deler”, svigter, siger Mikael Arendt Laursen. Han mener, at mediet grundlæggende har berøringsangst over for kristendommen. På TV 2 består juledækningen i år af særligt genudsendelser af julekalenderne "Tinkas juleeventyr" fra 2017 og "Krummernes jul" fra 1996.
TV 2 svarer på kritikken fra Mikael Arendt Laursen, at man typisk dækker kirkelige emner og kristendom ved at inddrage emnerne i kendte og populære formater, og at det, de definerer som smallere emner, ikke får selvstændige programmer, men indgår i deres brede aktualitetsprogrammer.
Provst i Næstved Provsti Anna Helleberg Kluge savner også adventstiden, når hun følger med hos DR og TV 2. Hun er efterhånden holdt op med at forvente, at de overhovedet nævner advent. Men danskerne går dermed glip af noget utroligt vigtigt, mener hun.
“Vi kunne gøre juleglæden større, hvis vi også gav os tid til at fordybe os i livet, som det er. Og det er adventstiden oplagt til. Men man kan jo ikke nå det i et hurtigt, hyggeligt program. Den fordybelse tager lidt længere tid, og der er selvfølgelig risiko for, at man får ødelagt den gode stemning,” siger hun.
Anna Helleberg Kluge siger, at DR og TV 2 bærer en del af ansvaret for, at mange danskere har glemt adventstidens betydning:
“Vi har alle sammen et kollektivt tab af bevidsthed omkring kirkeåret. Advent er noget, mange danskere fejrer, men man fejrer det blot som en forlænget jul i stedet for at blive opmærksom på, hvad advent egentlig er."
Redaktionschef for DR specialiseret kultur & tro Ida Holten Ebbesen er ikke enig i kritikken og nævner blandt andet "Pejs & pigekor", hvor man kan se en julepejs og samtidig lytte til sange og salmer med DR Pigekoret.
"Julen og det kristne budskab er i allerhøjeste grad prioriteret på DR i hele december. Ud over ’Før Søndagen’ og gudstjenester på både radio og tv synger for eksempel DR Pigekoret, DR Juniorkoret og DR Børnekoret sammen med et hold af musikere salmer på DRTV, Katrine Muff og Johannes Langkilde er aktuelle i ’Fællessang synger julen ind’, og så har vi mere end tyve programmer på P2 i december med fokus på julen og højtidens musik," udtaler Ida Holten Ebbesen i et skriftligt svar.
Nr. 686 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:00:00
Kirker i den vestlige verden taber autoritet. Det skyldes ikke mindst deres håndtering af misbrugssager Tryk Her
Tryk for at læse mere
Samtidig diskuteres følgerne af den misbrugsrapport i Church of England, der førte til ærkebiskop Justin Welbys afgang. Han vidste noget, men holdt det inden for vesten. Også andre biskopper i kirken opfordres til at træde tilbage, fordi de mistænkes for at have været medvidende om overgreb.
I den katolske kirke er der kommet den ene misbrugssag efter den anden de seneste 25 år. Nogle har været håndteret med vægt på åbenhed. Andre har været lukket behandlet.
Det samme gælder folkekirken. I Tømmerup-sagen, hvor en præst blev fængslet for overgreb på børn og unge, var man relativt åben. Men der findes også eksempler inden for folkekirken på, at man efter misbrugsanklager ikke har ladet offentligheden vide, hvad der er sket.
Kigger man på den eksplosion af historier om misbrug, der har været de seneste 25 år, er der flere pointer, som falder i øjnene, selvom det er meget forskellige sager, der kaldes misbrug.
For det første ser udviklingen ikke ud, som om misbrugssagerne er på vej til at blive mindre farlige for religiøse ledere. På nogle felter snarere tværtimod. Det er påfaldende, at den mest magtfulde kirkeleder, der har måttet gå på en misbrugssag, først skulle falde i 2024, selvom emnet fyldte mere for 10 år siden.
For det andet er der et mønster i, hvilke kirkeledere der har det sværest. De, der dumper, er som regel dem, der sidder på viden, som de ikke handler på. For den slags har det med at komme ud til offentligheden før eller siden.
For det tredje er mange religiøse ledere ikke villige til at udarbejde og offentliggøre overblik over problemet. Det kan være svært at få troværdige tal. Den katolske kirke har arbejdet med eksterne undersøgere om at skabe overblik over overgreb i for eksempel delstater i Tyskland. Folkekirken kunne godt lære noget på det punkt.
For det fjerde kommer det tilbage som en boomerang, hvis man laver overbliksrapporter, der glemmer noget. En tidligere rapport fra den anglikanske kirke kom til at virke utroværdig, da den seneste rapport sagde, at ærkebiskoppen havde kendt problemerne uden at handle.
For det femte peger de enkelte forløb på, at kirkelig autoritet er et tveægget sværd. Det gav i Tømmerup-sagen præsten mulighed for at have unge overnattende. Forældrene stolede på, at præstegården var et sikkert sted. Kirker og præster kan ikke undgå at få en særlig autoritet, heller ikke i en luthersk kultur, og det rummer potentielle udfordringer. For et brud på tilliden koster hele institutionen autoritet. Og når kirker overalt i den vestlige verden har tabt autoritet de seneste 25 år, skyldes det ikke mindst håndteringen af misbrugssager.
Nr. 685 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:00:00
I DR’s julekalender rejser to børn i tiden. Men er tidsrejser overhovedet muligt? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Selvom tv-julekalendere traditionelt set har budt på nisser og magi, så har de sommetider også budt på rejser i tiden. For eksempel DR's "Tidsrejsen" fra 2014 og TV 2's "Jesus og Josefine" fra 2002.
Og i år er der så igen tidsrejser på programmet med DR's "Tidsrejsen 2". Det er et science-fiction juleeventyr, der handler om de to børn Romeo og Holly, der forsøger at finde beviser på, at tidsrejser har fundet sted i Dragør.
Det lykkes, da de opdager, at deres lærervikar rejser tilbage i tiden – børnene begiver sig ud på den farefulde færd, som det viser sig at være, at rejse i tiden.
Men kan det virkelig lade sig gøre at bøje tid og sted, som Romeo og Holly gør?
Spørger man Peter Laursen, der er astrofysiker ved Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet, er svaret ja – men nej. Ja, vi kan teoretisk set rejse i tiden. Men i praksis kan vi ikke.
"Fysikkens love tillader i princippet, at man kan rejse tilbage i tiden. Samme fysiske love ville dog tillade, at man kunne bevæge sig hurtigere end lyset, og dét har vi aldrig nogensinde set," siger Peter Laursen og forklarer, at hvis noget alligevel kunne bevæge sig så hurtigt, ville tidsrejser være en mulighed.
Men hvis tidsrejser var en mulighed, så ville paradokserne stå i kø. I "Tidsrejsen 2" kommer Romeo og Holly til at forstyrre fortiden i en sådan grad, at Hollys forældre går fra hinanden, før hun bliver født. Det ville i virkeligheden igangsætte et virvar af paradokser, siger Peter Laursen:
"Hvis man tager tilbage i tiden og gør noget, der får ens forældre til at gå fra hinanden, så forårsager man sin egen ikke-eksistens. Men fordi man ikke er født, kan man heller ikke tage tilbage og forårsage, at de går fra hinanden. Og hvis man ikke forårsager det, så finder de sammen – og så eksisterer man. Det ender i en uendelig løkke af paradokser," siger han.
“Derfor er det mest fornuftige svar at sige, nej, tidsrejser er ikke mulige. Men der er nogle loopholes [smuthuller] i fysikken,” siger han.
Man kan i teorien nemlig godt gå frem og tilbage mellem forskellige tidspunkter i universets historie ved hjælp af ormehuller.
“Men det volder forskellige problemer. Selvom det er fysisk muligt, så ville du blive mast, hvis du gik ind i et ormehul,” forklarer Peter Laursen.
Men det er ikke kun ormehuller og hastighed, der skal til, for at tidsrejser bliver en realitet. Der findes en anden måde at rejse i tiden på. Ikke tilbage – kun frem.
“Jo større tyngdefelt man er i, jo langsommere går tiden. Måler du forskellen på et ur, der er nede på jorden i forhold til et ur, der er oppe på 5. sal, så er uret på jorden en smule langsommere, fordi tyngekraften er større. Man kan altså godt rejse frem i tiden. Vi gør det hele tiden. Mens vi to snakker, rejser vi et sekund frem i tiden hvert sekund," siger Peter Laursen.
Nr. 684 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:00:00
Geeti Amiri Kjær: Kravet om at flygtninge skal hjem kan man altid regne med. Men Syriens fremtid er uvis Tryk Her
Tryk for at læse mere
Som et menneske født i Afghanistan ved jeg alt for godt, at ingen (borger)krig varer for evigt. Men jeg ved også, at ingen revolution kommer med fred. Tværtimod. Der venter den syriske befolkning en uvis fremtid. Og folk, som kun har kendt til undertrykkelse, skal først lære at kravle, før de kan gå som en samlet flok.
Men siden søndag morgen har højrefløjens tordenskjoldssoldater Morten Messerschmidt og Mikkel Bjørn (begge fra Dansk Folkeparti) haft travlt med at tale om, hvor meget de ønsker at sende syriske flygtninge hjem. Fordi, som deres logik foreskriver, der ikke længere er en krig.
Men selv som en ret indvandringskritisk person kan man godt blive træt af højrefløjens evige jammer om, at flygtninge skal hjem. Hvornår forstår førnævnte politikere, at når mennesker flygter fra krig, bliver de også nulstillet. De mennesker, de var inden krigen, findes ikke længere. Dem, de er i dag efter krigen, er endnu ikke landet.
Og i al stilfærdighed vil jeg gerne påpege, at det vil klæde to mænd, der har deres på det tørre, at afvente situationen en smule. Der er nemlig stor sandsynlighed for, at Syrien kastes ud i en eller anden form for borgerkrig inden længe, hvis de forskellige fraktioner ikke kan nå til enighed om forvaltning af magten. Og i tilfælde af, at Syrien igen står i flammer, vil det nok være træls, at de knap 40.000 syrere igen skal gå på de danske motorveje.
Rød løber til SisiApropos bødler, der udøver diktatur over for egen befolkning, blev der i sidste uge rullet en rød løber ud for Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi.
Kongeparret og statsministeren stod klar med stive smil og poserede sammen med bødlen, hvis cv er imponerende. For det første fik han 90 procent af stemmerne ved det seneste valg i 2023. Det er så imponerende, at selv Vladimir Putin kan blive misundelig. Så er al-Sisi også kendt for at se stort på fængsling af politiske modstandere, journalister og systemkritikere. Måske er al-Sisi inspireret af Bashar al-Assads Sednaya-fængsel, siden han har så travlt med at frihedsberøve sine modstandere, som anslås til at tælle 60.000 personer.
Og så er al-Sisi nok en af de værste typer af ledere, et land kan blive budt på. Han tog nemlig magten med et militærkup i 2013, og i dag er landet med pyramiderne et militærdiktatur. Men selvfølgelig skal vi som nation gnubbe os op ad al-Sisi. For at kunne sælge vindmøller, men endnu vigtigere for at få Egypten til at sætte en barrikade op, så der ikke kommer klimaflygtninge fra det øvrige Afrika.
Ja, den danske stat med statsministeren og kongeparret gik så langt i deres forsøg på at lefle for tyrannen, at al-Sisi ved besøget blev tildelt den fornemste orden, nemlig Elefantordenen. Og jeg er godt klar over, at det er kutyme at uddele ordener ved sådanne besøg. Ligesom jeg også ved, at manglende tildeling af en kongelig orden ville blive tolket politisk, men hvorfor var det så farligt, hvis vores moderne kongepar, der gør tingene på deres egen måde, faktisk insisterede på værdier, som ikke kan sælges for en pakke smør?
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Ordener skal der tilMen det er ikke kun diktatorer som al-Sisi, der tildeles ordener. Herhjemme er Dannebrogsordenen blevet uddelt til politikere i en sådan grad, at der er gået inflation i den. Særligt socialdemokratiske politikere må være glade for, at partiet i sommer besluttede at stoppe reglen om ikke at tage imod kongelige ordener. For så snart reglen var væk, var principperne det også.
Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten i Københavns Borgerrepræsentation, Pernille Rosenkrantz-Theil, skrev selv på sin Facebook, at hun sikkert ville have vendt øjne af det i sine unge dage. Men i dag bliver hun bare ret glad for den anerkendelse, det er at modtage kommandørkorset fra kongehuset.
De ord minder mig om en underviser på statskundskab, som engang sagde, at jo ældre man er, des mere borgerlig udvikler man sig til at blive.
Ugens debat skrives på skift af sognepræst Kristian Bøcker, journalist og forlægger Jakob Kvist og forfatter og skolelærer Geeti Amiri Kjær.
Nr. 683 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:00:00
Esben Kjær: Woke-bevægelsens død bør få os andre til at vågne op Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men woke var allerede for nedadgående: Tilbage i september tog det ansete tidsskrift The Economist temperaturen på wokeismen på en lang række målbare parametre – og konklusionen var entydig: Efter at have peaket i 2021 var bevægelsens tankegods i betydelig tilbagegang overalt.
Så er woke død, eller lugter den bare underligt – for nu at parafrasere Frank Zappas berømte citat om jazzmusik? Jeg er ikke så sikker. For på den ene side skal vi huske, hvordan samfundets magthavere af enhver art stod klar til at sælge ud af både samfundsværdierne og deres egen rygrad til wokeismens totalitære sider. Men på den anden side er de samme menneskers rygrad sikkert til salg igen, nu da tidevandet åbenbart flyder udad igen og skyller wokeismen med sig.
Wokeisme består jo i den pæne definition i kampen mod racisme og social uretfærdighed – og lad os ikke glemme, at bevægelsen faktisk har skærpet vores alle sammens radar over for racisme og kønsdiskrimination. I den grimmere version er woke en gruppetænkningsbaseret tro på, at alting bestemmes af (racistiske) strukturer, der skal bekæmpes med illiberale midler som kvoter, tankekontrol, udrensning og offentlig udskamning af mennesker med de ”forkerte” meninger. I folkemunde betyder woke blot ”alt hvad der er ekstremt venstreorienteret, totalitært og skørt”.
Som Søren Jacobsen Damm skrev i en klumme i Berlingske:
”Er man 'woke', så bør man selvsagt bestemme alt – for alle. For er man woke, så ved man altid bedst. Tidens generation af 20-årige er ikke så meget anderledes end tidligere generationer af selvindbildte og frelste 20-årige. Dog ejer denne generation en særlig udtalt hoven bedreviden, hvor man finder det helt unødvendigt at skulle argumentere eller forklare sig, når man fremturer med radikale synspunkter.”
De, der var unge i 1970'erne, kan genkende denne illiberale gruppetænkning fra munkemarxismen, der brugte samme midler til at få andre til at rette ind. Og derfor er jeg ikke sikker på, at man skal afskrive wokeismen endnu: Strømningen har altid eksisteret, og de unge fra dengang har magten nu.
Tag for eksempel Folkemødets daværende direktør, der chokerede alle arrangørene af debatarrangementer med et dekret om, at hvis deres arrangementer blev afbrudt af for eksempel højtråbende propalæstinænsiske demonstranter, skulle man kortslutte alle regler for demokratisk samtale og lade dem op på scenen og give dem taletid:
”Personligt synes jeg jo, at de har en meget, meget ædel sag,” sagde han til Berlingske.
Ideologisk forblændede folk som ham giver platform til metoder og værdier, som de fleste anser som norm- og værdinedbrydende – og måske ligefrem udemokratiske. Og derfor kan vi andre ikke nøjes med at diskutere de sunde elementer i wokeismens samfundskritik, men tvinges i stedet til at diskutere nonsens som 57 valgfrie køn, forskere, der bliver cancelled for ”forkerte” meninger, at kvinder skal omtales som ”mennesker, der menstruerer”, at biologiske mænd kan komme i kvindefængsler, eller at man kan ”rematerialisere kolonialistiske statuer” ved at smide dem i havnen (en aktion støttet af 700 kunstnere). Vi tvinges til at diskutere den slags normskred, fordi de risikerer at blive en realitet – som meget få ønsker sig.
Men når tidevandet hos mennesker med magt hurtigt kan vende igen, skyldes det, at mange af disse mennesker ikke gav wokeismen en platform af ægte overbevisning, men af frygt for at fremstå intolerante, frygt for karrieremæssige konsekvenser, frygt for at fremmedgøre indflydelsesrige grupper eller – værst af alt – blive offentligt udskammet. Man må formode, at deres manglende rygrad både flyder med ind og med ud igen.
Det så vi hos levnedsmiddelproducenten Christian Hansen, som ikke kunne få nok af regnbueflag og inklusion – lige indtil stemningen vendte på det vigtige amerikanske marked: Så kan det nok være, at regnbueflagene blev rullet sammen. Mange af tiltagene virkede ellers sunde, og måske derfor protesterede flere hundrede medarbejdere over beslutningen. Man må håbe, at wokeismens positive effekter ikke rulles tilbage i et erhvervsliv med dokumenterede glaslofter og lønforskelle i forhold til køn.
Men eksemplet viser, hvor hurtigt tidevandet trækker én med ned, når man driver rundt i en grumset pøl af opportunisme og frygt i stedet for at stå på en fast grund af klare værdier. Det kan vi alle sammen lære noget af – nu da woke måske er død, men helt sikkert lugter underligt.
Refleksion skrives på skift af sognepræst Sørine Gotfredsen, tv- og radiovært Iben Maria Zeuthen, professor emeritus Per Øhrgaard, journalist og forfatter Esben Kjær og forfatter og salmedigter Iben Krogsdal.
Nr. 682 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:00:00
En konflikt om et flysæde udstillede mit hykleri Tryk Her
Tryk for at læse mere
Min hustru og jeg sad på rækken bag dem i flyet og begyndte straks at skumle. Det amerikanske par skulle jo ikke engang sove! Nej, de ville bare sidde lidt mere behageligt, mens de så film på deres skærme – endda den samme film, som vi selv så (med titlen – og hold nu fast – "The Kingdom of the Planet of the Apes").
Kunne de ikke vise lidt mere hensyn? De kunne da vel se, at pladsen i forvejen var trang for to relativt høje skandinavere, der i øvrigt aldrig kunne forestille sig at lægge deres sæder ned af hensyn til passagererne bag sig?
Skulle vi sige noget? Nej, konflikten ville ikke være rar at tage på en syv timer lang flytur fra New York til København.
Så vi valgte at hviske lidt muggent til hinanden og acceptere situationen. Lige indtil vi fik serveret mad og drikke, og manden foran min hustru lagde sædet yderligere ned, så det fyldte tekrus var lige ved at styrte i skødet på hende.
Så gik låget af trykkogeren.
"Ej, hun sidder her med varme drikke!", udbrød jeg.
"Undskyld," sagde manden.
"Du kan da lige spørge, før du gør det."
"Undskyld."
"Det er faktisk virkelig irriterende."
"Jeg sagde: Undskyld!".
Jeg svarede ikke, kiggede bare væk som et fornærmet barn.
Nå, fem timer tilbage af flyturen. Nu kunne jeg ikke rigtig koncentrere mig om de computeranimerede, talende aber på skærmen, havde travlt med at genspille situationen i mit hoved. Jeg kom først til at tænke på kulturforskelle: Her sad vi, to danskere rundet af foreningskultur og velfærdsstat, og var ofre for en brovtende amerikansk her kommer jeg-attitude.
Intet under, at de valgte Trump!
Så pudsede jeg helteglorien: Det var godt, at jeg sagde noget. Man må stå op for sine værdier og ikke lade sig kue, også selvom resultatet er dårlig stemning.
Da jeg havde genspillet situationen tilpas mange gange, begyndte jeg dog at tænke på noget andet. Eller rettere på én anden: den svenske filminstruktør Ruben Östlund.
Hans film er stopfyldt med den slags små konflikter i hverdagslivet. Han sætter fingeren på det skandinaviske hykleri: Vi fortæller os selv, at vi er frie og moralsk overlegne, men når det kommer til stykket, er vi forfængelige og smålige, og når vores værdier bliver tryktestet af virkeligheden, har de det med enten at fremstå tåbelige eller punktere totalt.
Der er den kvindelige skuespiller, der i frygt for at tabe ansigt lader et barn tage faldet for en ødelagt gardinstang, da buschaufføren nægter at køre videre, før synderen er trådt frem ("De ufrivillige"). Der er den moderne familiefar, der redder sin mobiltelefon, men ikke sin kone og sine børn, da en lavine truer med at vælte ind over dem ("Force Majeure"). Og så videre.
Östlunds karakterer har høje tanker om sig selv og deres moralske beskaffenhed, men i virkeligheden lader de sig styre af andres blikke og forventninger og egen forfængelighed, og så snart de står i tilspidsede situationer, stemmer deres handlinger ikke overens med deres idealer.
I flyet kunne jeg med det samme, venligt og roligt, have spurgt amerikanerne, om de ville rykke deres sæder frem, men det gjorde jeg ikke, fordi jeg frygtede deres reaktion. I stedet mistede jeg besindelsen nogle timer senere, nægtede at modtage en undskyldning og diskuterede i timevis med mig selv, om jeg mon havde gjort det rigtige.
Jeg, der ynder at se mig selv som rummelig, ligevægtig og ikke mindst hævet over den slags smålige opgør.
Hvad kan man lære af det? Jeg er ikke bedre end Ruben Östlunds latterlige filmkarakterer. Derfor må jeg gøre det, de ikke er i stand til: grine af mig selv. Det er der jo også noget frigørende i.
I øvrigt har jeg læst mig til, at Östlunds næste film kommer til at foregå på et fly.
Nr. 681 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:00:00
Det frodige og livlige nordlige Portugal Tryk Her
Tryk for at læse mere
Dato: 17.-24. maj 2025
Pris: 13.595 kroner. Enkeltværelsestillæg koster 1.245 kroner.
Inkluderet i prisen: fly, 4-stjernet hotel alle nætter, 7 x morgenmad, 6 x middag, 2+1 frokost, alle udflugter, alle entréer og rundvisninger, turistskat og erfaren rejseleder.
Tilmelding og yderligere info: Mols Rejser, telefon 75 87 12 12 eller molsrejser.dk
Oplys venligst, at det er en Kristeligt Dagblad-læserrejse.
Portugal er et af de mest fremgangsrige lande i Europa. Det sydvestlige land er gået fra at være et diktatur og et af Europas fattigste lande med en massiv udvandring til at være et spirende forholdsvist rigt demokrati med masser af arbejde i de nye industrier og turismen.
Portugals historie er fuld af kontraster – fra ludfattig provins til stenrig kolonimagt med utallige besiddelser over hele verden. Fra diktatur til demokrati. Landets storhedstid opstod med søfarerne, der i 1400- og 1500-tallet koloniserede lande verden over, blandt andet Angola, Brasilien, Macao og Newfoundland. En stor del af verdenshandlen lå i Portugals hænder. Indtægterne var enorme, og udgifterne det samme. Andre nationer tog over på verdensscenen, og langsomt forsvandt Portugals magt.
Portugal sidder på cirka 60 procent af verdenshandlen af kork – naturens flamingo. De store plantager med korkege ligger i det sydlige Portugal, men en stor del af forarbejdningen foregår på korkforædlingsfabrikkerne ved Porto. På læserrejsen besøges en korkfabrik, og der gives et spændende indblik i produktionen. Der er møde med lokal landmand på stranden, der viser, hvordan man i dette område gennem generationer har samlet og håndteret tang til brug som gødning på de kystnære grøntsagsmarker.
Læserrejsen byder blandt andet på udflugter til Douro-floden med vinstokke på stejle terrassemarker, til Portos gamle bydel Ribeira, til småbyer med den særprægede portugisiske byggeskik med kakkelfacader, historiske besøg ved Portugals vugge i Guimarães, den gyldne San Francisco-katedral, baroktrappen Bom Jesus, der illustrerer Via Dolorosa, og meget andet.
Velkommen til en interessant læserrejse til Portugal med historisk og kulturelt indblik.
ProgramDag 1: Udrejse Billund-Porto
Dag 2: Velkomst. Guimarães (Unesco) og Bom Jesus
Dag 3: Korkproduktion og Vila Nova da Gaia
Dag 4: Viana do Castelo
Dag 5: Dourodalen (Unesco). Sejlads på Douro-floden og portvinssmagning
Dag 6: Tanghøst, markedet i Barcelos og vingårdsbesøg med Vinho Verde
Dag 7: Bytur i Porto (Unesco). Børsen, Ribeira, San Francisco-kirken. Middag med musik
Dag 8: Lokalt kirkebesøg og hjemrejse Porto-Billund.
Nr. 680 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:00:00
Alle i Bruxelles snakker om rapport, der sætter konkurrenceevne over alt andet Tryk Her
Tryk for at læse mere
I september afleverede han en rapport til EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet med dystre europæiske fremtidsudsigter. Den rapport har fået så kolossal betydning, at erfarne folk i Bruxelles ikke kan huske, at nogen anden rapport, bog eller lignende har haft en større indflydelse på, hvad der bliver gjort og sagt i EU.
"Det her er den mest overbevisende og detaljerede rapport de seneste mange, mange år om, hvordan man skal tilgå økonomisk politik i EU," siger Philipp Lausberg, der er politisk analytiker ved tænketanken European Policy Center, som holder til i Bruxelles.
Kristeligt Dagblad har talt med den tyske økonom om, hvor kolossal indflydelse rapporten og konkurrenceevne har fået i europæisk politik.
Herhjemme har man blandt andet kunne høre statsminister Mette Frederiksen (S) tale om behovet for at øge Europas konkurrenceevne, og hun har argumenteret for, at europæerne skal følge nogle af rapportens mere kontroversielle forslag.
Optaget af industriens vilkårSøndag den 1. december tiltrådte den nye EU-kommission, og da kommissærerne skulle høres i Europa-Parlamentet for at blive godkendt til deres poster, blev Draghi-rapporten nævnt igen og igen. Rapporten er blevet helt central for kommissærernes arbejdsopgaver, for Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har overført rapportens vigtigste pointer til de nye kommissærers to do-lister, fortæller Philipp Lausberg.
Rapporten konstaterer, at Europa har et alvorligt problem, når det kommer til konkurrenceevne. Techindustrien i Kina og USA er milevidt foran den europæiske teknologiindustri. De bedste europæiske talenter forsvinder væk fra kontinentet, og der bliver ikke investeret nok i fremtidens innovation. Tilmed betaler europæerne dobbelt så meget for energi som i de konkurrerende lande, vi bøvler med unødvendigt bureaukrati, og vi er blevet så afhængige af råstoffer fra andre lande, at det udgør en alvorlig sikkerhedstrussel.
"Med tiden vil vi ubønhørligt blive mindre velstående, mindre lige, mindre sikre og som følge heraf mindre frie til selv at vælge vores skæbne," sagde Mario Draghi, da han i september præsenterede rapporten.
Industriens vilkår, konkurrenceevne og sikkerhed er på kort tid blevet de altafgørende parametre, som udstikker rammen for europæisk politik. Den er særligt drevet af den samlede fremgang til Europas borgerlige ved europaparlamentsvalget i juni, og at hele 13 af de 27 medlemmer af den nye kommission kommer fra den konservative EPP-gruppering. De er særligt bekymret over industriens vilkår, mener Philipp Lausberg:
"Her i Bruxelles fornemmer man, at forretningslivet aldrig tidligere har været mere negativt over for EU. Den seneste kommission var meget optaget af den grønne dagsorden og arbejdede med reguleringer. Det oplevede man som pisk, der gjorde livet mere besværligt for virksomheder. Nu har Kommissionen forstået, at man snarere skal finde guleroden frem," siger Philipp Lausberg.
For at give industrien en hjælpende hånd har Mario Draghi blandt andet foreslået, at man skal investere massivt i det europæiske erhvervsliv. Finansieringsbehovet er op mod 800 milliarder euro, og han opfordrer EU-landene til at tage fælleslån for at finansiere en del af investeringerne.
Det er en tanke, der ellers mødte massiv politisk modstand, inden EU-landene for første gang nogensinde optog fælles gæld under coronakrisen i begyndelsen af årtiet. Men nu er idéen ikke straks blevet skudt ned. Blandt andre har Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), sagt til Ritzau, at fælles gæld kan være en måde at finansiere Europas forsvar og forbedring af konkurrenceevnen.
Overtrumfer klima og socialpolitikDet massive fokus på konkurrenceevne og sikkerhed kommer til at overskygge andre politikområder i EU, mener Philipp Lausberg.
"I øjeblikket står idéer om et mere socialt Europa lidt i skyggen af diskussionen om konkurrenceevne. Når det gælder målene om at blive klimaneutrale, vil man nok skifte fokus mod konkurrenceevne og væk fra bæredygtighed."
Så hvis konkurrenceevne får forrang, kan det så blive et problem at nå til enighed om at reducere udledninger af drivhusgas med 90 procent i 2040, som EU-Kommissionen foreslog tidligere i år?
"Ja, det vil jeg mene. Hvis du vil nå målene for den grønne omstilling, må du have strenge regler og investeringer. Men jeg ser ikke viljen til at føre det igennem. Du ser mange i EPP, der snarere vil tilbagerulle reguleringer, der blev indført i sidste periode."
Tilmed er det slet ikke sikkert, at andre EU-lande er lige så indstillede på grøn omstilling som i Danmark, hvis landene stadigvæk har en stor industri, der er baseret på fossile brændstoffer.
"Det er en nødvendig omstilling, men den betyder også, at mange vil miste deres arbejde og identitet. Det kan give et stort bagslag, som Draghi-rapporten ikke taler om.
Hvis man følger anbefalingerne i rapporten, ser du det som en sandsynlig konsekvens, at vi eksempelvis vil se gule veste i gaderne, når folk falder bag udviklingen?
"Protesterne har hovedsageligt været imod restriktive reguleringer, når landmænd eksempelvis har skullet reservere 10 procent af deres jord til naturgenopretning. Protesterne har især været rettet mod piskens politik, og hvis du forsøger at nå målene gennem regulering, kan man sagtens forestille sig, at der vil komme flere demonstrationer. I den ideelle verden vil man investere sig ud af problemerne. For uden vækst bliver det sværere at indfri velfærdsløfterne, som medlemslandene har givet deres borgere."
Svær opgave for Dan JørgensenEn af de centrale udfordringer, som rapporten behandler, er, at energipriserne er to-tre gange højere i Europa end i USA og Kina. Det giver en åbenlys ulempe for europæiske virksomheder, der gør deres produktion meget dyrere.
Dan Jørgensen (S) er som EU's nye energikommissær udset til at få en nøglerolle i at bringe energipriserne ned. Men han er sat på en svær opgave, mener Philipp Lausberg.
"Når det handler om energi, ligger magten primært i medlemslandene. Især hos de store lande som Tyskland og Frankrig, der næppe er villige til at afgive kontrollen over energipolitikken."
Det kan spænde ben for Dan Jørgensen, mener den tyske økonom. Udfordringen er ellers at forbinde energinettet i Europa, så spaniere kan nyde godt af dansk vindkraft, når vinden blæser, og danskere omvendt kan nyde godt af spansk solenergi, når solen skinner sydpå.
"Det er essentielt for at bringe energipriserne ned. Men alle er nødt til at blive enige om at lave måder at transportere energien fra der, hvor solen skinner, og vinden blæser."
Problemet er, at de forskellige EU-lande har vidt forskellige prispolitikker, når det kommer til energi, og det bliver bestemt ikke let at indrette fælles prispolitikker, der kan skabe et mere samlet, europæisk energimarked.
Er du generelt set optimistisk, når vi taler om Europas konkurrenceevne?
"Jeg ville ønske, at jeg kunne være optimistisk. Når EU har gjort store fremskridt, har det været på baggrund af en kriser. Da euroen var ved at kollapse, sagde Mario Draghi som formand for Den Europæiske Centralbank, at man vil gøre, 'hvad end det kræver'. Min bekymring er, at de kriser, vi står overfor nu, udfolder sig langsomt. Derfor er det ikke et enkeltstående moment, hvor du er nødt til at handle, for at tingene ikke kollapser i morgen. I stedet ser du en langsom aftagning af Europas konkurrenceevne, der kan blive en trussel mod demokratiet og stabiliteten."
Nr. 679 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 18:00:00
Adventskalender med kunst og bibelord: Forløsning er hårdt arbejde Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Velkommen til dagens lågeåbning. I dag skal vi byde særligt velkommen til Birgitte Clausen, der om lidt vil tale med udgangspunkt i Jakobs kamp — det billede, som er oplyst allerede," siger hun.
Birgitte Clausen, dagens lågeåbner er direktør i en konsulentvirksomhed i sognet.
Bag hende ses 24 glasmosaikruder, skabt af billedkunstneren Bjørn Nørgaard. Ruderne er sat op, så der er 12 på hver side af midteraksen, og de passer sammen to og to. På venstre side er der motiver, der refererer til gammeltestamentlige fortællinger, og de passer sammen med motiverne på højre side, der henviser til fortællinger fra Det Nye Testamente. Det vindue, som skal "lukkes op" i dag, forestiller Jakobs kamp, som beskrives i Første Mosebog, og det danner par med et vindue i højre side, som viser Jesus og Satan fra historien om fristelsen i ørkenen. Tilsvarende spejles fortællingen om manna fra himlen i bespisningsunderet, og historien om Babelstårnet modsvares af et motiv, der er inspireret af pinseunderet.
Christianskirkens adventskalender knytter an til Bjørn Nørgaards arbejde i kirke, der har givet rummet 24 glasruder, der bruges som låger, man kan åbne. Foto: Michael Drost-Hansen "Det er et fabelagtigt kunstværk, Bjørn Nørgaard har lavet, som gør bibelfortællingerne nærværende og levende på en ny måde — både for børn og voksne i menigheden, og mange er kommet til at kende billederne og har fået et nyt forhold til fortællingerne bag ved at komme til vores 17.17-kalender," siger Ninna Tofte Rasmussen, der er tidligere mangeårigt menighedsrådsmedlem og siden 2009 har været med til at arrangere kirkens adventskalenderarrangementer.
Det var Ninna Tofte Rasmussen, der fik ideen til arrangementet, efter hun havde været med i processen omkring Bjørn Nørgaards værk, der blev indviet i december 2007.
"Jeg læste om en kirke, hvor man havde et julekalenderarrangement hver dag i december. Det slog mig, at vi jo havde 24 låger i form af glasruder, som kan lyses op individuelt med LED-lys," siger hun.
Arrangementet består i, at der hver dag fra første søndag i advent frem til 23. december åbnes en ny låge i det store kunstværk. Lågeåbningen begynder klokken 17.17 og forløber altid på samme måde: Der indledes med et stykke musik, herefter bydes velkommen, der synges en salme fra salmebogen, og så kommer dagens taler på i 5-7 minutter.
Siden synges en salme fra en lille salmebog med 25 salmer, som præst og salmedigter Holger Lissner har skrevet til samme temaer som de 24 glasruder plus altertavlen, der er et guldbelagt relief af den sidste nadver, også lavet af Bjørn Nørgaard. Derefter beder man Fadervor og bliver sendt af sted med et bibelord.
"Jeg tror, at mange kommer her for at få et afbræk fra alt det, man skal i en travl tid. Her skal man bare lytte og tage imod," siger Xenia Svensson, der er med som sanger denne aften.
Også for to veninder, der går til konfirmandundervisning, er det korte forløb på 17 minutter noget af det, der tiltrækker.
"Når det ikke varer så længe, er det lettere at koncentrere sig og få det hele med. Fortællingerne bliver også lettere at huske, når man ser på de oplyste billeder," siger Carla Blaaberg.
Hun og veninden sidder næsten bagerst i højre side af kirken og synger med på "Vær velkommen, Herrens år". Herefter lytter de opmærksomt til lågeåbner Birgitte Clausen.
Hun taler om Jakob, der har alt, men også har gjort alt det, man ikke må. Om en mand, der er snedig og driftig, er et skridt foran andre og også spænder ben for dem. Om hvordan han står ved et vadested, hvor han ikke kan blive eller gå tilbage, men må gå frem — vel vidende at hver skridt vil koste smerte. Hun refererer her til den salme, som forsamlingen skal synge efter hendes salme, og hvor første vers lyder:
Han stod i flodens vadested,
og hver en vej var lukt,
han var alene med sin angst,
forbi var hver en flugt.
Han skulle se den bror igen,
som han for arven snød,
hvad ville mødet føre til:
forsoning eller død?
"Jakob ved, at der må komme en forløsning, og forløsning er hårdt arbejde. Det ved enhver, som har født børn," fortsætter Birgitte Clausen og fortæller om Jakobs kamp med en skikkelse, der slår ham så hårdt på hoften, at den brækker.
"Der må slås revner i den formørkede Jakob, for at den nye Jakob kan se dagens lys. Nu er han alt, men mere hel, og han bliver budt velkommen af Esau," siger hun og slutter efter en kort pause med konstateringen: "Og på den måde kom Jakob både hjem og et helt andet sted hen."
Lyset i kirkerummet spiller en særlig rolle i den kalender, som Christianskirken kalder 17.17, fordi tallet 17 bruges på flere måder i forløbet. For eksempel begynder aktiviteten hver dag kl. 17.17. Foto: Michael Drost-Hansen Da forsamlingen har sunget Holger Lissners salme, beder Ninna Tofte Rasmussen for på Fadervor og læser dagens gå-ord: "Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig". Så afslører hun, at navnet på næste dags lågeåbner er byens borgmester, socialdemokraten Christian Bro. Også tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, en lokal journalist, en pædagogisk afdelingsleder fra byens katolske skole, landsformanden for Danmarks Veteraner, en efterskolelærer, en musicalperformer og entertaineren Jakob Haugaard er på årets liste over lågeåbnere. Hvert år er der som regel også en af kirkens grupper med, for eksempel årets konfirmander, babysalmesangsgruppen eller en spejdergruppe. Over 300 forskellige lågeåbnere er det blevet til siden 2009.Både lokale navne og landskendte personer kan tiltrække deltagere, fortæller Ninna Toft Rasmussen.
"Vi har haft fra 15 op til næsten 300 deltagere, og det laveste tal var under en snestorm. De, der kommer til 17.17, kommer ofte igen år efter år, og nogle begynder også at komme til andre ting. De første to år kom to kvinder, der ikke plejede at komme i kirken, og nu er de med til at lave kirkefrokost og deltager også i flere andre grupper," siger hun.
Omtrent 17 minutter efter arrangements begyndelse bliver deltagerne sendt ud ad døren med musik fra Den Danske Salmeduo, mens Ninna Tofte Rasmussen fra en iPad sørger for, at de vinduer, der allerede har været åbnet, bliver oplyst ét efter et.
"Her er 17 nærmest et magisk tal," lyder det fra en af deltagerne.
Nr. 678 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 17:45:00
USA's sikkerhedsrådgiver om gidsler i Gaza: 'Det er på tide at gøre arbejdet færdigt og få alle gidslerne hjem' Tryk Her
Nr. 677 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 17:42:47
Ministre er tilfredse med dommen mod Sanjay Shah for skattesvindel Tryk Her
Tryk for at læse mere
Flere af regeringens ministre udtrykker tilfredshed med dagens resultat i Retten i Glostrup, hvor Sanjay Shah blev idømt 12 års fængsel for svindel med dansk udbytteskat.
Både skatteminister Rasmus Stoklund (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) har fulgt domsafsigelsen.
- Jeg har med tilfredshed noteret mig, at der nu efter godt et år efter udleveringen af Sanjay Shah til Danmark fra De Forenede Arabiske Emirater kan sættes et første punktum i straffesagen mod den formodede hovedmand i en af danmarkshistoriens største bedragerisager, lyder det fra Rasmus Stoklund i en kommentar.
Samme melding kommer fra justitsministeren.
Han har løbende fulgt og kommenteret sagen, og dommen glæder hans retfærdighedssans.
- Det er godt for vores retsfølelse, at der er faldet en afgørelse her godt et år efter udleveringen af Sanjay Shah til Danmark fra De Forenede Arabiske Emirater, siger Peter Hummelgaard i en skriftlig kommentar.
Sanjay Shah ankede dommen på stedet.
De 12 års fængsel betragtes som den hårdeste straf for økonomisk kriminalitet nogensinde, mens Shah selv kæmpede for frifindelse.
Peter Hummelgaard balancerer derfor sine udtalelser, fordi sagen vil fortsætte.
- Jeg har noteret mig, at Sanjay Shah er blevet dømt, men kan også forstå, at sagen er anket til landsretten. Jeg har derfor ikke yderligere kommentarer til sagen, når den ikke er endelig afgjort af domstolene, lyder det fra ministeren.
Sanjay Shah har tidligere forsøgt at bruge netop Peter Hummelgaards løbende udtalelser til at argumentere for en frifindelse.
Justitsministeren og en række andre toppolitikeres udtalte forargelse krænkede hans ret til en fri retssag, lød det.
Forsøget blev dog afvist.
Sagen kom frem i 2015 under daværende skatteminister Karsten Lauritzens (V) vagt.
Han var derfor mødt op i retten for at bevidne den foreløbige slutning på en sag, der dominerede hans ministertid.
- Det har forfulgt mig gennem min politiske karriere, været definerende for mine fire år som skatteminister og taget tid fra andre ting. Vi har brugt enorme ressourcer på den sag, siger han.
- Jeg er meget tilfreds med dommen, og jeg tror, at de fleste i Danmark også er det.
/ritzau/
Nr. 676 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 17:25:03
Danmarks Nationalbank sænker renten yderligere Tryk Her
Tryk for at læse mere
Danmarks Nationalbank følger torsdag Den Europæiske Centralbank og sænker renten med 0,25 procentpoint, meddeler Nationalbanken.
- Dermed holdes det pengepolitiske rentespænd uændret, skriver Nationalbanken i pressemeddelelsen.
Renten nedsættes med virkning fra fredag 13. december.
Nationalbankens rentesatser er herefter 2,60 procent for foliorenten, 2,60 procent for renten på indskudsbeviser, 2,75 procent for udlandsrenten og 2,60 procent for diskontoen.
Tidligere torsdag nedsatte Den Europæiske Centralbank (ECB) den ledende rente med 0,25 procentpoint til 3,0 procent.
Det er fjerde gang i år, at Nationalbanken følger ECB's rentejustering og nedsætter renten, siden at den blev nedsat første gang i juni.
Nedsættelsen af renten overrasker ikke Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.
- Med fastkurspolitikken over for euroen vil vi typisk se, at Nationalbanken følger med ECB, når renten ændres.
- Det er en kærkommen begivenhed for mange boligejere med variabel rente, som de seneste år har oplevet mærkbart stigende renteudgifter. Der er nu udsigt til, at en hel del boligejere får en lavere rente, når der igen fastsættes rente, siger Friis Helmer.
/ritzau/
Nr. 675 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 17:15:27
Forsvarer er skuffet over historisk hård dom til Sanjay Shah Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kåre Pihlmann, der er advokat for den nu bedrageridømte brite Sanjay Shah, siger foran Retten i Glostrup, at han er skuffet over dommen til hans klient.
- Når man har været forsvarer for manden og efter otte år står med en historisk hård dom, er det skuffelse, der står som den dominerende følelse, siger han til en journalist fra TV 2.
Sanjay Shah er torsdag ved Retten i Glostrup blevet idømt 12 års fængsel. Han ankede dommen på stedet.
Det var ifølge Kåre Pihlmann ikke en svær beslutning, om dommen skulle ankes.
- Han har ikke noget at tabe - det kan ikke blive værre, siger han.
Retten har vurderet, at Sanjay Shah havde en helt central rolle i et svindelnummer, som lænsede statskassen for milliarder af kroner.
Ud over fængselsstraffen blev Shah udvist af Danmark og frakendt retten til at indgå i erhvervsmæssig ledelsessammenhæng.
Han fik derudover konfiskeret et beløb på mere end syv milliarder kroner. Det nøjagtige beløb er 7.220.184.697.
Anklager Marie Tullin fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) er i modsætning til forsvareren tilfreds med dommen.
- Vi fik medhold i både skyld og udmåling af straffen og de øvrige ting, der var påstået med konfiskation og så videre. Så det er svært at sige andet, end at vi er rigtig tilfredse med dommen i dag, og med at vi har nået den her milepæl i det store ubbytteskatkompleks, vi har arbejdet med i mange år, siger hun foran Retten i Glostrup.
- Der er ikke set lignende tilfælde på grund af omfanget og beløbet. Så derfor har vi også ment, at hvis man skulle udnytte hele strafferammen, så var det her.
Hun forklarer, at de mange penge, som Shah er dømt for at svindle statskassen for, først kan inddrives, når der er en endelig dom.
- Når sagen er afgjort, kan man forsøge at inddrive pengene. Det er politiets sporingsenhed, der står for det, siger hun.
En anden af Shahs forsvarere, Mikael Skjødt, fortæller, at der var nogle vidner, som de gerne vil have haft i sagen i Glostrup, men ikke fik. Han håber, at de kan komme i landsretten.
- Der går nogle år, inden landsretten finder tid til denne sag. Der kan vi håbe, at de forhindringer, der gjorde, at nogle vidner ikke dukkede op, måske gør, at vidnerne kan komme og kaste lys over sagen, siger han til Ritzau.
/ritzau/
Nr. 674 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 17:15:00
Transkønnede Nata blev angrebet med en mursten: Gerningsmænd som dem føler, at Georgiens nye lovgivning giver dem grønt lys Tryk Her
Tryk for at læse mere
Menneskeslangen bevæger sig langsomt fremad mod indgangen til natklubben, mens klokken for længst har passeret midnat i Georgiens hovedstad, Tbilisi.
Store dele af køen bliver dog afvist og af dørmanden gelejdet ud ad en skjult udgang, der leder dem tilbage ud i natten. På Tbilisis største natklub, Bassiani, er der i aftenens anledning arrangementet Wings of Desire, en halvårlig fest for Georgiens seksuelle minoriteter, men som dørmanden – en skægget mand med brede skuldre og et stift blik – forklarer: ”Vi er ekstra påpasselige i aften. Det politiske klima i Georgien er lige nu så højspændt, og vi anser det ikke for usandsynligt, at stedet kan blive angrebet i nat.”
Regeringspartiet Georgiens Drøm har vundet en kontroversiel parlamentsvalgsejr over en samlet opposition, og som et af valgkampens tiltag har regeringen underskrevet en ny lovpakke med titlen ”Angående familieværdier og beskyttelse af mindreårige”, og som i folkemunde går under navnet ”lgbt+-propaganda-loven”.
Lovpakken indeholder en ny lov og ændringer af 18 eksisterende love, der alle begrænser rettighederne for lgbt+-personer, og som blandt andet forbyder forsamlinger, der promoverer rettigheder for personer, der identificerer sig som andet end ”hans eller hendes biologiske køn”. Loven er underskrevet, men endnu ikke effektueret.
Inde i klubmørket er dansegulvet sløret af røg. Lysstråler i grønne farver skyder ned fra loftet, og videokunst-installationer, der forestiller androgyne væsner, er projekteret op på gangene, der leder ind mod dansegulvet. Bassen fra højtalerne vibrerer inde i brystkassen.
Et sted i mørket på Bassiani er en af Georgiens mest prominente transaktivister, Nata Talikisjvili, på arbejde. Det til trods for den hjernerystelse, hun for 14 dage siden pådrog sig, da en mursten kastet af en fremmed ramte hende i baghovedet på åben gade.
Legitimerer vold
Den nye lovpakke blev underskrevet den 3. oktober af parlamentets formand, efter at Georgiens mere provestlige præsident, Salome Zurabisjvili, nægtede at sætte sin underskrift på lovdokumentet.
Kun få dage efter underskriften blev Georgiens bedst kendte og rigeste transkvinder, Kesaria Abramidze, stukket ihjel med kniv af sin kæreste.
”Hun var den første transkvinde, der blev vist på georgisk fjernsyn. Hun var et ikon, for hun havde opnået alt. Så hvis hun blev myrdet, så prøv at forestille dig, hvilken skæbne andre vil kunne lide,” fortæller Nata Talikisjvili dagen derpå fra sin lejlighed i Tbilisis Saburtalo-kvarter.
Klokken er nu over middag. En dåse Coca-Cola Zero står på stuebordet.
”Allerede inden loven blev gennemført, var situationen i Georgien meget tilspidset og stressende.”
Lejligheden er trang med køkken og stue i samme rum, og et hængende tæppe adskiller soveværelset fra resten af lejligheden. Nata Talikisjvili tænder en røgelsespin, der fylder lejligheden med en krydret duft.
Hun tager sig til det sted, hvor murstenen ramte hende for to uger siden. De lange røde negle berører den sorte paryk bag på hovedet.
”Det skete så uventet, at jeg ikke engang kunne skrige. Der foregik intet forud for angrebet. Der var intet skænderi. Det skete om eftermiddagen ved et busstoppested, hvor murstenen blev kastet mod mig bagfra,” siger hun og fortsætter:
”Efter jeg blev ramt, kunne jeg høre, hvordan nogen råbte til gerningsmanden, at han skulle slå mig ihjel.”
Men gerningsmanden løb sin vej, og en tilfældig taxachauffør hjalp Nata Talikisjvili.
”Jeg har oplevet vold mange gange i mit liv, men det er første gang, at det er en, der angriber mig bagfra. Så kan man ikke forsvare sig selv,” siger hun og fortsætter:
”Dem, der laver disse overgreb, føler, at de ikke vil blive straffet for deres gerninger. De føler, at den nye lovgivning giver dem grønt lys.”
Georgien befinder sig netop nu i en kamp mellem liberale og konservative værdier.
Parlamentsvalget, der sikrede regeringspartiet sejren, er blevet kaldt et valg mellem Europa og Rusland. Men i det konservative sydkaukasiske land er skillelinjerne mellem de provestlige og -østlige kræfter til tider mudrede.
Dæmonisering
I skødet på Nata Talikisjvili spinder katten Azona, mens hunden Tsutsa døser hen i den røde sofa.
Til trods for at Georgien har en forhistorie med mord på transpersoner og voldelige angreb på Pride-arrangementer, var der ifølge Nata Talikisjvili en bevægelse i samfundet mod en gradvis øget accept af landets seksuelle minoriteter. En udvikling, som hun mener, at regeringen har rullet tilbage.
”Store dele af Georgiens Drøms valgkampagne har drejet sig om disse lgbt+-tiltag. De har brugt denne strategi som et værktøj til at vinde stemmer. Et af deres hovedbudskaber var, at de blev nødt til at beskytte den georgiske familie.”
Smædekampagnen har ikke kun vundet stemmer i Georgiens landdistrikter, men har også ændret forholdene for lgbt+-personer i landets store byer.
”Vi har mærket denne forandring. Vi har følt den tiltagende negative attitude. Overfaldene. Vi mærker det på gaden, fra folk i den offentlige transport, på cafeer, restauranter og i vores egne nabolag. Jeg kan ikke længere gå nogen steder uden en peberspray. Vi er almindelige mennesker, men vi bliver dæmoniseret,” siger hun.
Til trods for hjernerystelsen bliver Nata Talikisjvili nødt til at gå på arbejde for at betale for sin husleje. De tre lgbt+-organisationer, hun arbejder for, betaler ikke nok, og derfor supplerer hun sin indkomst ved at prostituere sig på Tbilisis gader. Et erhverv, hun har bedrevet, siden hun var 14 år gammel.
Nata Talikisjvili voksede op hos sine bedsteforældre i landsbyen Norio, efter at hendes far døde i en ung alder, og moren stiftede ny familie. Det var ikke altid nemt at vokse op som transperson i Georgiens landområder.
”Dele af min egen familie vil ikke have noget med mig at gøre. Min tante anser mig for død,” siger Nata Talikisjvili.
”Jeg har altid følt mig anderledes. Jeg følte mig ikke som en bøsse, men jeg vidste ikke, hvad jeg var. Hjemme hos mine bedsteforældre kunne jeg dog sige alt. Og da jeg var otte år gammel, spurgte min bedstemor, om jeg helst ville være en pige. Det ville jeg. Hun var den første, der gav mig kjole på. Jeg kunne være fuldstændig åben hos dem og behøvede ikke at skjule noget.”
Men da hun var 12 år gammel døde bedstemoren, og to år efter mistede hun også sin bedstefar.
”Jeg blev fuldstændig ladt alene i verden, og derfra havde jeg ikke andre muligheder end sexarbejde.”
Væk fra Georgien
På grund af en anden af regeringspartiets nye lovgivninger, nemlig loven om såkaldte ”fremmede agenter”, som Georgiens Drøm indførte i forsommeren, går to af de organisationer, som Nata Talikisjvili arbejder for, en usikker fremtid i møde. Begge bliver nemlig finansieret med over 20 procent uden for Georgiens grænser. I så fald ser Nata Talikisjvili ikke mange alternativer end at forlade landet.
”Jeg kan ikke blive ved med at leve i det her kaos. Hvis jeg tager af sted, kommer jeg aldrig tilbage til Georgien. Jeg ønsker ikke at tage af sted, men denne situation påvirker alt,” siger hun.
Med sejren til Georgiens Drøm er mulighederne for Nata Talikisjvili ved at slippe op:
”Min eneste mulighed er at forlade landet, men jeg forsøger at gribe fast i noget.”
Ifølge lgbt+-paraplyorganisationen Ilga-Europe lå Georgien i 2024, altså før indførelsen af den nye lovgivning, som det bedst placerede land i regionen, hvad angår rettigheder for seksuelle mindretal – altså sammenlignet med Aserbajdsjan, Armenien og Rusland. Men med den nye lovgivning og med det generelle stemningsskifte i landet, ser fremtiden ikke lys ud for lgbt+-personer i Georgien.
”Georgien kommer i fremtiden til at blive som Rusland,” siger Nata Talikisjvili.
Nr. 673 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 17:15:00
Sydbank sætter jagten ind på de større erhvervskunder Tryk Her
Sydbank sætter jagten ind på de større erhvervskunderDe danske banker har sat jagten ind på flere er...
Nr. 672 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 17:13:00
Denne strækning i Aarhus har krævet endnu et dødsfald Tryk Her
Strækningen på fem kilometer er skyldig i cirka 10 procent af alle dødsfald og alvorligt tilskadekomne i trafikulykker i hele Aarhus Kommune.
Nr. 671 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 17:06:00
Nationalbanken nedsætter renten for fjerde gang i år Tryk Her
Nr. 670 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 17:05:06
Dansk aktie blandt de mest stigende i Europa – Her er aktierne i fokus Tryk Her
Dansk aktie blandt de mest stigende i Europa – Her er aktierne i fokusModvinden fortsætter på det da...
Nr. 669 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 17:02:00
Trump kritiserer grønt lys for langtrækkende missiler mod Rusland Tryk Her
Nr. 668 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 16:57:19
Shah må vente lang tid på ny sag i landsretten Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der kan gå to år, før landsretten kan behandle sagen mod Sanjay Shah, og det er meget lang ventetid.
Det siger den ene af finansmandens forsvarere i retsmødet torsdag, da retten skal afgøre, om varetægtsfængslingen skal fortsætte eller ej efter domsafsigelsen, som lyder på fængsel i 12 år.
Men udsigten til den lange ventetid gør ikke, at fængslingen vil komme ud af proportioner, fastslår to juridiske dommere.
Derfor køres den 54-årige brite torsdag eftermiddag tilbage til sin celle i Vestre Fængsel.
Her har han siddet siden udleveringen til Danmark 6. december sidste år. Og forud for det tilbragte han halvandet år i et fængsel i Dubai.
Den fortsætte fængsling begrunder retten med risikoen for, at Shah vil stikke af.
Forsvarerne har ellers bedt om løsladelse, så Shah kan rejse til London for at opholde sig der, hvor der verserer en større civil retssag imod ham. Han vil så rejse til Danmark i forbindelse med ankesagen i Østre Landsret, lyder oplægget fra den anden forsvarer, Kåre Pihlmann.
I England er han villig til at deponere sit pas, anfører forsvareren, og der er ingen grund til at tro, at Shah vil flygte, lyder det.
- Der er et fortræffeligt samarbejde mellem myndighederne i England og Danmark, siger advokaten.
Men retten er altså ikke overbevist.
/ritzau/
Nr. 667 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 16:55:47
EU-lande er uenige om digital overvågning for at bekæmpe børneporno Tryk Her
Tryk for at læse mere
EU-landene er fortsat uenige om et forslag fra EU-Kommissionen, der vil gøre det muligt at påbyde digitale tjenester at scanne alt digitalt indhold for børneporno.
Det står klart, efter justitsminister Peter Hummelgaard (S) og de øvrige EU-landes ministre på området torsdag mødtes i Bruxelles.
Her var der håb om, at landene endelig ville samle sig om en indstilling til forslaget, men det lykkedes ikke:
- Det synes jeg, er umådeligt skuffende, siger Peter Hummelgaard.
Han er selv en af de stærkeste fortalere for forslaget om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Det kaldes også CSA-forordningen.
Forslaget har til gengæld fået kritik fra en række organisationer for at gå for vidt i overvågningen.
Forslaget vil betyde, at alle e-mail, tekstbeskeder, billeder og lydopkald kan blive tjekket - også på krypterede tjenester som Signal og Telegram.
Det er tidligere blevet betegnet som "totalovervågning", en "glidebane" eller blot "bekymrende" af kritikere.
Blandt de skeptiske røster har både været Teleindustrien, Ingeniørforeningen og IT-Politisk Forening.
Peter Hummelgaard står dog fast på sit ønske om at gennemføre forslaget:
- Jeg mener, at konsekvenserne af forslaget bliver overdrevet fra kritikernes side.
- For hver dag, der går, hvor vi ikke regulerer den enorme deling af seksuelt misbrugsmateriale, svigter vi ikke bare de børn og unge, der bliver udsat for de seksuelle overgreb, men også børn og unge i almindelighed, siger Peter Hummelgaard.
Selv om det ikke lykkedes at nå til enighed torsdag, så er forslaget ikke dødt. Det vil nu blive taget op på et kommende ministermøde.
- Jeg har stor forhåbning og tiltro til, at landene vil forsøge at bøje sig mod hinanden. Men jeg må også sige, at nogle af de bekymringer, der bliver rejst, overser potensen i de teknologier, vi har med at gøre.
- Vi taler om, at der hvert eneste sekund bliver delt to videoer eller billeder, hvor børn bliver seksuelt udnyttet eller misbrugt. Det stiger og stiger. Dermed stiger misbruget af børn også. Og imens så sovser vi rundt i fine principper om, at vi er imod overvågning, siger Peter Hummelgaard.
/ritzau/
Nr. 666 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 16:42:00
Ny forskning: Gravide, som stopper med at tage antidepressiv medicin, oplever færre helbredsproblemer hos deres nyfødte Tryk Her
Nr. 665 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 16:29:35
ALK får godkendt husstøvmidetablet til børn: De første lanceringer er på vej Tryk Her
ALK får godkendt husstøvmidetablet til børn: De første lanceringer er på vejALK har torsdag fået grø...
Nr. 664 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 16:14:00
12 års fængsel til Sanjay Shah Tryk Her
Tryk for at læse mere
Sanjay Shah idømmes 12 års fængsel for milliardbedrageri begået mod den danske statskasse. Dommen er afsagt torsdag ved Retten i Glostrup.
Den 54-årige brite var iført nissehue, da han trådte ind i retslokalet kort før klokken 16 torsdag. Men det var ikke en domstol i gavehumør, han blev mødt af.
Ud over fængselsstraffen blev shah udvist af Danmark og frakendt retten til at indgå i erhvervsmæssig ledelsessammenhæng.
Han fik derudover konfiskeret et beløb på mere end syv milliarder kroner. Det nøjagtige beløb er 7.220.184.697.
Sanjay Shah valgte på stedet at anke dommen. Han vil frifindes eller have en mildere straf, oplyser advokat Kåre Pihlmann.
Retten har vurderet, at Sanjay Shah havde en helt central rolle i det svindelnummer, som lænsede statskassen for milliarder af kroner, fortæller retsformand Nanna Blach i forbindelse med domsafsigelsen.
- Domsmandsretten har lagt vægt på lovovertrædelsens karakter og udstrækning over cirka tre år, hans centrale og kontrollerende rolle i udførelsen af kriminaliteten, der var nøje planlagt, lyder det fra Nanna Blach.
Inden hun og rettens øvrige medlemmer kom ind i lokalet, havde Sanjay Shah taget nissehuen af, og hans indledende stunt blev dermed ikke bemærket af retsformanden.
Sanjay Shah har designet og udført en finansiel manøvre, hvor de danske skattemyndigheder blev narret til at udbetale over ni milliarder kroner til en gruppe af selskaber, som Shah kontrollerede.
Selv har han til det sidste nægtet sig skyldig og hævdet, at han blot har udnyttet et hul i lovgivningen.
- Det er min overbevisning, at skattelovgivningen i mange lande er fyldt med smuthuller, og det er derfor, der findes tusindvis af skatteadvokater verden over, sagde Shah, da han i september fik det sidste ord, inden retten trak sig tilbage for at votere.
De Shah-kontrollerede selskaber, den såkaldte Solo-gruppe, hævdede i årene 2012-2015 mere end 3000 gange at have pengene til gode efter nogle særlige regler om refusion af skat fra aktieudbytte.
Når en virksomhed i Danmark udbetaler en del af sit overskud som udbytte til sine aktionærer, ryger en del af det automatisk i statskassen i form af udbytteskat.
Men nogle udenlandske investorer kan have krav på at få det udbytte refunderet, så de ikke skal betale skat i to lande. Og det var de regler, som Shah udnyttede.
Investorerne i Solo-gruppen havde dog reelt aldrig modtaget noget udbytte og dermed var der heller ikke flydt en eneste krone ind i statskassen. De flød kun ud.
Den dokumentation, som de danske skattemyndigheder modtog og blev overbevist af, var baseret på fiktive handler. Og sådan blev statskassen lænset for milliarder af kroner.
Det var en bevidst vildledning fra Shahs side og dermed en overtrædelse af straffelovens bedrageribestemmelse. Beløbets størrelse taget i betragtning er der tale om bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Maksimumstraffen for den slags er otte års fængsel, men i helt særlige tilfælde, hvor der er tale om såkaldt særdeles skærpende omstændigheder, så kan strafferammen forhøjes til fængsel i 12 år.
Det er det absolutte maksimum for økonomisk kriminalitet i Danmark. Den højest udmålte straf indtil nu er ni års fængsel. På anden pladsen ligger Anthony Mark Patterson, som tidligere i år blev idømt otte års fængsel for at have medvirket til Sanjay Shahs svindel.
Ved slutningen af torsdagens retsmøde besluttede retten, at Sanjay Shah skal sidde fængslet frem til ankesagens afgørelse. Shah selv ønskede at tilbringe ventetiden på fri fod, men det imødekom retten ikke.
Trods den hårde dom - den strengest mulige - forlod Sanjay Shah retslokalet med et smil på læben. Og nissehuen, den tog han på igen.
/ritzau/
Nr. 663 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 16:11:03
Trump kritiserer angreb i Rusland med langtrækkende missiler Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA skulle ikke have givet Ukraine lov til at angribe mål i Rusland med langtrækkende missiler.
Det mener USA's kommende præsident, Donald Trump.
Han kritiserer torsdag beslutningen i et stort interview med Time Magazine, i anledning af at magasinet har kåret ham som Årets Person.
Det var i november, at Ukraine for første gang brugte langtrækkende missiler produceret i USA til at angribe mål i Rusland.
- Det er skørt, det der finder sted. Det er skørt. Jeg er meget imod at sende missiler flere hundrede kilometer ind i Rusland. Hvorfor gør vi det? Vi eskalerer krigen og gør den værre. Der skulle ikke være givet tilladelse til at gøre det, siger Trump.
Beslutningen fra den nuværende præsident, Joe Biden, kom, efter at Nordkorea havde sendt soldater til fronten i Rusland.
Ukraine har længe efterspurgt at få lov til at bruge langtrækkende missiler til at angribe inde i Rusland, frem for kun at kunne angribe russiske mål i Ukraine.
Flere anonyme embedsfolk har sagt til nyhedsbureauet Reuters, at beslutningen også hang sammen med Donald Trumps valgsejr i begyndelsen af november.
Trump har tidligere kritiseret USA's omfattende støtte til Ukraine.
Med tilladelsen til at bruge de langtrækkende missiler, vil Ukraine stå stærkere over for Rusland, i tilfælde af at Trump skærer i støtten, lød det.
I interviewet med Time Magazine bliver Donald Trump spurgt, om han vil opgive Ukraine.
Til det svarer Trump, at han vil have en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland.
Han siger videre, at krigen aldrig var begyndt, hvis han havde været præsident i stedet for Joe Biden.
Trump afviser at gå i detaljer om sine planer for fred i Ukraine. Herunder om han vil indstille den økonomiske og militære støtte til Ukraine, hvis landet afviser en fredsaftale.
Donald Trump var mellem 2017 og 2021 præsident for USA. Han tabte valget i 2020 til Joe Biden, men blev genvalgt i år den 5. november.
Han bliver indsat den 20. januar.
/ritzau/
Nr. 662 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 16:07:51
Torturkomité: Dansk politi videofilmer nøgen kropsvisitering Tryk Her
Nr. 661 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 16:02:00
Nato-chef opfordrer til højere forsvarsudgifter for at modstå truslen fra Rusland Tryk Her
Nr. 660 DR Penge Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 16:00:00
Historisk dom: Sanjay Shah får 12 års fængsel for udbyttesvindel Tryk Her
Der er faldet dom i danmarkshistoriens største bedragerisag.
Nr. 659 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 15:57:43
Folketinget afsætter millioner til solceller på byernes tage Tryk Her
Tryk for at læse mere
Solceller i marker og enge har skabt debat og opstandelse som et forgrimmende led i omstillingen.
Nu afsætter Folketinget nye millioner til at hjælpe solceller op på lejligheders tage.
Fra 2025 til 2030 vil der være gennemsnitligt omkring 8,6 millioner kroner årligt i puljen, som kan søges fra næste år.
- Det er arealer, der står uudnyttet hen, og hvor det kan give mening at opsætte solceller til lokal elproduktion tættere på, hvor energiforbruget er, siger Linea Søgaard-Lidell, klimaordfører for Venstre.
Hun beretter om, at partiet har presset på siden SVM-regeringens indgåelse for, at der skulle afsættes midler til at støtte solceller på byens tage.
Med sit encifrede millionbeløb er puljen ikke enorm, og politikerne har ikke noget overblik over, hvor meget grøn strøm det kan resultere i, anerkender Linea Søgaard-Lidell.
- Det er ikke noget, der redder vores mål om vedvarende energi, men det kan blive et bidrag, siger hun.
Hun betragter puljen som investeringsstøtte, der skal kunne give et blidt skub på en markedsdrevet udvikling.
Det private marked har i højere grad skelet mod marker, enge og store, flade tage på eksempelvis lagerbygninger eller industri. Taget på en etageejendom kan ofte være for ukurant med sine kviste og skorstene til, at der for alvor er god forretning i at etablere solceller.
- Vi vil gerne tilskynde, at man kommer mere med i byerne, siger Linea Søgaard-Lidell.
Projekterne vil i sagens natur blive små, fordi tagarealerne på eksempelvis lejlighedsbygninger tæller få kvadratmeter.
Der er derfor en sandsynlighed for, at Folketinget med puljen støtter en dyrere form for grøn strøm, end hvis man lavede færre, men større projekter.
- Det er helt sikkert, at det er mere ineffektivt at sætte solceller op på etageejendomme i forhold til på en mark eller storskala havvindproduktion, erkender Linea Søgaard-Lidell.
- Men vi synes, det er vigtigt, at man politisk kan sætte mere skub på at få mere lokal energiproduktion.
Pengene kommer fra tidligere klimaaftaler om grøn strøm fra 2022 og 2023.
/ritzau/
Nr. 658 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 15:47:09
Dansk Apple-forhandler solgt Tryk Her
Dansk Apple-forhandler solgtDen italienske butikskæde C&C køber den danske Apple-forhandler Huma...
Nr. 657 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 15:42:36
29-årig får over seks års fængsel for sprængning ved HA-klubhus Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 29-årig mand er torsdag fundet skyldig i en sag om en bombesprængning ved et klubhus i Københavns Nordvestkvarter, der tilhører Hells Angels.
Det skriver Ekstra Bladet.
Han er ifølge avisen blevet idømt seks år og seks måneders fængsel ved Retten på Frederiksberg.
Det var 9. september klokken 05.35 sidste år, at sprængningen ved rockerklubhuset skete. Sprængningen medførte blot materiel skade.
Det var to ukendte medgerningsmænd, der placerede bomben på Svanevej tidligt om morgenen.
Den 29-årige modtog 6. september 2023 bomben ved shoppingcentret Field's på Amager. Derefter koordinerede han, at de to uidentificerede medgerningsmænd placerede bomben og bragte den til sprængning.
I tiltalen mod den 29-årige fremgår det, at sprængningen skal være sket som et led i en konflikt mellem Hells Angels og den forbudte bande Loyal To Familia.
Derfor var den 29-årige tiltalt efter den såkaldte bandeparagraf. Dømmes man efter bandeparagraffen, som kan fordoble straffen.
Den 29-årige var ifølge anklagemyndigheden en del af LTF.
Ifølge Ekstra Bladet forklarede den 29-årige selv under sagen, at han ikke var tilknyttet banden.
Retten fandt det ikke bevist, at han var en del af LTF på gerningstidspunktet, hvorfor han ikke blev dømt efter bandeparagraffen, skriver avisen.
Som led i dommen blev manden, der har kurdisk baggrund, udvist af Danmark. Han ankede dommen på stedet, skriver Ekstra Bladet.
Bomben var ifølge anklagemyndigheden hjemmelavet.
Undersøgelser har vist, at den bestod af en nitratforbindelse og en perchloratforbindelse.
Siden sprængningen sidste år har politiet indført et opholdsforbud på adressen.
I november kom det frem, at Hells Angels har forladt klubhuset på Svanevej i Københavns Nordvestkvarter.
/ritzau/
Nr. 656 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 15:30:03
Gisèle Pelicot smed de store solbriller og blev et feministisk ikon Tryk Her
Tryk for at læse mere
Gisèle Pelicot er kvinde, hun er mor, og hun er bedstemor.
Det var i 1971, at hun mødte Dominique Pelicot, som hun siden giftede sig med.
Men han blev ikke kun hendes ægtemand og faren til hendes børn.
Han blev også hendes voldtægtsmand, og hun blev hovedpersonen i en sag om massevoldtægt, der har rystet Frankrig og resten af verden.
Hendes eksmand, Dominique Pelicot, sidder på anklagebænken for at have arrangeret, at fremmede mænd kunne voldtage Gisèle Pelicot i deres fælles hjem.
Han har tilstået alle anklager. Og afgørelsens time nærmer sig for ham og resten af de anklagede mænd. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Gisèle Pelicot er blevet et feministisk ikon efter tre måneders opslidende høringer.
Her har grafisk materiale vist, hvordan 50 fremmede mænd i alderen 26 til 74 år hen over en periode på knap ti år har voldtaget den franske kvinde.
Da retssagen i september gik i gang i retten i Avignon, dukkede hun op gemt bag et par store solbriller.
Men hun nægtede at skamme sig.
Hun gav afkald på sin ret til anonymitet, og hun krævede, at offentligheden fik adgang til retssagen.
Hun ønskede at skabe opmærksomhed om brug af stoffer til at begå overgreb.
- Jeg ønskede, at alle kvinder, der har været ofre for voldtægt, kunne sige til sig selv: "Fru Pelicot stod frem, så kan vi også", sagde hun i retten i oktober.
- Det er ikke os, der bør skamme os, det er dem, tilføjede hun med henvisning til gerningsmændene.
Det udløste en strøm af kunst og demonstrationer til støtte for Gisèle Pelicot.
Samtidig har BBC optaget hende på sin liste over 2024's 100 mest indflydelsesrige kvinder.
Og på et tidspunkt var hun færdig med at gemme sig bag solbrillerne.
Sagen har forløbet siden sensommeren, og afgørelsen forventes at falde enten den 19. eller den 20. december.
Strafferammen for den mest alvorlige voldtægtsanklage, som størstedelen af de tiltalte står overfor, er 20 år.
Den franske kvinde har i hele forløbet været en smule tilbageholdende i forhold til at udtale sig til pressen.
Men i midten af september fortalte hun om sin vrede mod flere af de anklagede mænds forsvarsadvokater.
Hun følte sig ydmyget, efter at flere af dem havde antydet, at hun selv havde været en del af arrangementet med de mange mænd.
Flere af de anklagede har påstået, at de troede, at de blot var en del af et pars seksuelle fantasier, og at Gisèle Pelicot havde givet samtykke via sin daværende mand.
- Voldtægt er voldtægt, lød det hertil fra den franske kvinde.
Ifølge Gisèle Pelicot har de maratonlange høringer været en udstilling af "fejheden" hos de mænd, der har taget del i overgrebene på hende.
Flere af de 50 mænd, der er på anklagebænken, har forgrebet sig på Pelicot ad op til seks omgange.
Og hun har udtrykt vrede over, at ingen af overgrebsmændene har tippet politiet i årrækken, der løber fra 2011 til 2020.
Hun har fortalt om, hvor "ødelagt" hun er, men at hun hele tiden har været fast besluttet på at ændre samfundet.
Ifølge hende er det på tide, at et "macho, patriarkalsk" samfund ændrer holdning, når det kommer til voldtægt.
Dominique Pelicot tilstod tilbage i september. Her bad han også om sin families tilgivelse og fortalte, at han håbede at vinde sin ekskone tilbage.
- Min ekskone fortjente ikke det her. Jeg er en voldtægtsmand ligesom alle andre i dette rum, lød det dengang.
Men der findes ingen tilgivelse.
- Jeg hører undskyldningerne, men de (mændene, red.) forsøger kun at undskylde sig selv, har hun sagt.
- Det her er ikke kun min kamp. Det er en kamp for alle voldtægtsofre.
/ritzau/
Nr. 655 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 15:20:31
Polen vil samarbejde med Trump og skærpe migrationspolitik Tryk Her
Tryk for at læse mere
EU's nye migrationspagt er ikke nok. De ydre grænser skal beskyttes bedre, og der skal sættes gang i langt flere hjemsendelser af afviste asylansøgere.
Sådan lyder det fra Polens EU-ambassadør, Agnieszka Bartol.
Hun vil fra 1. januar få en central rolle, når Polen overtager formandskabet for EU fra Ungarn.
Det sker med løftet om at sætte fokus på "sikkerhed" på syv forskellige områder under det seks måneder lange formandskab.
De to første områder er for kendere af Polen måske ikke overraskende "forsvar og sikkerhed" og "beskyttelse af borgere og grænser".
- Vi overtager EU-formandskabet i en tid med ekstreme udfordringer. Vi har en krig tæt på EU's grænser og en krig lidt længere væk. Vi står over for regeringsændringer i lande både i og uden for EU. Der er mange ubekendte.
- I den situation vil borgere have sikkerhed og stabilitet. Derfor vil vores formandskab fokusere på sikkerhed i syv dimensioner, siger Agnieszka Bartol på et møde med den internationale presse torsdag i Bruxelles.
Polen er det land i Nato, der bruger allerflest penge på forsvar. Næste år ventes EU's femtestørste land målt på befolkning, at bruge 4,7 procent af bruttonationalproduktet på forvar. Det er mere end selv USA.
Til sammenligning bruger Danmark ifølge en opgørelse fra Nato 2,37 procent i 2024.
Samtidig har Polen markeret sig som en hardliner, når det gælder migration.
Polen har eksempelvis presset på for at få lov til at suspendere retten til asyl for migranter, der ifølge Polen og EU-Kommissionen presses ind over Polens grænse af Rusland og Belarus som del af "hybridkrigen" mod Europa.
Det ønske fik Polen opfyldt onsdag i denne uge, da EU-Kommissionen åbnede for at begrænse retten til at søge asyl i særlige situationer, hvor et medlemsland vurderer, at sikkerheden er truet.
Polen var også modstandere af EU's asyl- og migrationspagt, som ellers i andre dele af Europa blevet set som svaret på udfordringerne med migration.
Den position har ikke ændret sig, selv om Polen har fået en ny regering med den ellers mere EU-venlige Donald Tusk i spidsen.
- Migrationspagten blev skabt 2016 og siden udviklet til sin endelige form. Men den svarer ikke på de nuværende udfordringer, som er på EU's ydre grænser. Herunder Polens ydre grænser, siger Agnieszka Bartol.
Polen er ligesom Danmark et blandt 15 lande, der har skrevet under på et brev til EU-Kommissionen, hvor man fastslår, at asyl- og migrationspagten kun er begyndelsen på at løse migrationsudfordringen.
Ud over styrkelse af de ydre grænser vil Polen under formandskabet prioritere at skabe enighed blandt EU-landene om markant flere hjemsendelser af afviste asylansøgere.
- Vi venter på et udspil fra EU-Kommissionen. Jeg kan endnu ikke sige, hvornår det kommer, men vil meget hurtigt sætte det på dagsordenen, når det kommer, siger Agnieszka Bartol.
Forholdet til USA efter Donald Trumps indsættelse som præsident den 20. januar vil også præge Polens EU-formandskab. Her vil Polen lægge op til samarbejde med Trump.
- Der er især to områder, der er i fokus for EU. Det er handel, hvor vi i stedet for handelskrig skal sikre gode handelsrelationer.
- Og så er det sikkerhed, hvor vi skal undgå uenighed om, hvad sikkerhed er, og i stedet fokusere på at sørge for den, siger Agnieszka Bartol.
Ud over forsvarsparathed og en styrkelse af den europæiske forsvarsindustri vil Polen arbejde videre på udvidelse af EU med blandt andet lande fra Vestbalkan som del af den eksterne sikkerhed, siger hun.
Det polske EU-formandskab varer frem til 1. juli, hvorefter Danmark overtager opgaven frem til 1. januar 2026.
/ritzau/
Nr. 654 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 15:13:14
Europæiske sundhedsmyndigheder: Novo-storsællert har effekt mod nyresygdom Tryk Her
Europæiske sundhedsmyndigheder: Novo-storsællert har effekt mod nyresygdomNovo Nordisks storsælgende...
Nr. 653 DR Penge Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 15:07:00
LIVE: Dom i danmarkshistoriens største bedragerisag mod Sanjay Shah Tryk Her
Nr. 652 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 15:02:31
Hun leder Nvidias mere ukendte konkurrent – nu er hun kåret til årets topchef Tryk Her
Hun leder Nvidias mere ukendte konkurrent – nu er hun kåret til årets topchefDe fleste har hørt om c...
Nr. 651 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 15:00:00
Svensk firma vil skifte ”glædelig jul” ud med ”god weekend” Tryk Her
Tryk for at læse mere
Virksomhedens HR-afdeling har på intranettet skrevet følgende:
"Det er vigtigt at indse, at vores kolleger kan fejre forskellige højtider. December er en måned fyldt med forskellige kulturelle, religiøse og sekulære højtider, der fejres over hele verden. Ved at bruge 'god weekend' eller både sige 'glædelig jul og god weekend', kan vi sikre, at alle føler sig inkluderede og respekterede, uanset hvad de tror på.”
Virksomhedens pressesekretær, Anna Molin, understreger, at det ikke er en ordre eller et forbud mod at sige “glædelig jul”, men en anbefaling, der tager højde for mangfoldigheden blandt medarbejderne.
I kølvandet på opfordringen er der kommet blandede reaktioner. På sociale medier er brugere begyndt at skrive kommentarer, hvor der netop står “glædelig jul” på SSAB's opslag.
Hos virksomhedens medarbejdere i Luleå er forslaget blevet mødt af kritik.
“Hvis det er december, siger jeg glædelig jul,” udtaler en af medarbejderne, mens en anden kalder det hele “lidt latterligt”.
Fra en tredje medarbejder lyder det, at den slags regler er overflødige.
“Svensk sund fornuft behøver ingen hjælp med etikette,” siger han og mener, at “glædelig jul” godt kan inkludere alle uanset baggrund, skriver den svenske avis Aftonbladet.
Partiet Sverigedemokraterne har også taget del i debatten og kritiserer SSAB for at svigte svensk kultur, beretter den svenske avis Expressen. Partiet kalder det et “forræderi” og insisterer på, at “i Sverige siger vi god jul. Punktum”.
Til trods for modvind fastholder SSAB, at initiativet er en måde, hvorpå de kan sikre sig, at alle føler sig inkluderede. Internationalt har opfordringen ifølge Anna Molin fået overvejende positive reaktioner. Virksomheden har 14.500 ansatte fordelt på 50 lande.
Nr. 650 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 14:57:48
Virksomhedsejere og tidligere rockermedlem anholdt i hvidvasksag Tryk Her
Tryk for at læse mere
To virksomhedsejere fra henholdsvis København og Næstved og en 41-årig mand, der er tidligere ledende medlem af en forbudt rockergruppering, er torsdag blevet anholdt.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Den 41-årige er sigtet for narkohandel og hvidvask, mens de to virksomhedsejere er sigtet for hvidvask.
Beløbet for hvidvasken er endnu ikke opgjort.
De tre personer er blevet anholdt i det, politiet omtaler som en stor aktion. Aktionen er sket i et koordineret samarbejde med blandt andet Forsvaret, Hjemmeværnet, Skattestyrelsen, flere politikredse og vurderingseksperter.
Et større efterforskningsarbejde gik forud for anholdelsesaktionen.
Den 41-årige blev anholdt i Næstved torsdag klokken 10.00.
Politiet oplyser ikke, hvilken rockergruppe han har været medlem af, men der har siden maj været nedlagt et midlertidigt administrativt forbud mod Bandidos.
Det kan heller ikke udelukkes, at flere personer bliver anholdt i sagen, lyder det i pressemeddelelsen.
- Vi har et særligt fokus på den kriminalitet, der udspringer fra personer med tilknytning til den nu forbudte rockergruppering, og jeg er i den forbindelse yderst tilfreds med dagens aktion, som er forløbet planmæssigt, siger politiinspektør Kim Kliver i pressemeddelelsen.
- Vi har beslaglagt en betydelig mængde data samt en hel del genstande fra flere af de steder, hvor vi har slået til, og der forestår nu et større arbejde med at gennemgå det hele.
Den 41-årig ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster fredag. Her vil anklagemyndigheden begære lukkede døre.
Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer. Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvareren kan fortælle, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen.
/ritzau/
Nr. 649 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 14:57:00
Seks nordiske organisationer går sammen for at 'beskytte børnene mod techgiganternes overgreb' Tryk Her
Sammenslutningen skal give større muskler i forhold til at beskytte børn nationalt og i EU.
Nr. 648 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 14:54:00
Lisbeth Bech Nielsen bliver ny politisk ordfører for SF Tryk Her
Nr. 647 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 14:36:16
Sådan kan Nykredits partnere vise deres utilfredshed med stort opkøb Tryk Her
Sådan kan Nykredits partnere vise deres utilfredshed med stort opkøbUtilfredshed. Bekymring for, at...
Nr. 646 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 14:36:16
Potentiel alliance kan afsløre Nykredit-partneres utilfredshed med stort opkøb Tryk Her
Potentiel alliance kan afsløre Nykredit-partneres utilfredshed med stort opkøbUtilfredshed. Bekymrin...
Nr. 645 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 14:35:53
Julebrev fra tilsynet: Banker rammes af flere krav og sanktioner i 2025 Tryk Her
Julebrev fra tilsynet: Banker rammes af flere krav og sanktioner i 2025Den årlige julehilsen fra Fin...
Nr. 644 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 14:35:53
Julebrev fra tilsynet: Banker rammes af flere krav i 2025 Tryk Her
Julebrev fra tilsynet: Banker rammes af flere krav i 2025Den årlige julehilsen fra Finanstilsynet er...
Nr. 643 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 14:32:00
Den Europæiske Centralbank sænker renten Tryk Her
Nr. 642 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 14:23:15
ECB sænker renten for fjerde gang i år Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den Europæiske Centralbank (ECB) sænker for fjerde gang i år sin ledende rente.
Renten sænkes med 0,25 procentpoint til 3,0 procent.
Det oplyser centralbanken torsdag på sin hjemmeside.
ECB satte også renten ned i juni, september og oktober, hvilket også har medført faldende renter i Danmark.
Chefanalytiker hos Danske Bank Frederik Rommedahl forventer, at ECB allerede om halvanden måned vil sænke renten yderligere.
Som årsager peger han på, at europæisk økonomi er i modvind, og at inflationen ikke er bekymrende.
- Vi forventer, at ECB-renten næste år vil nå et niveau på omkring halvanden procent mod tre procent i dag, skriver Frederik Rommedahl i en kommentar.
Den danske nationalbank følger stort set altid i hælene på ECB med en tilsvarende ændring af renterne. Det ventes at ske senere torsdagen.
Tendensen med fortsatte rentenedsættelser betyder, at flere danskere kan se frem til en lavere rente på deres realkreditlån.
Det fortæller privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer.
- Sammenlignet med ved rentefastsættelsen i sommer er den bagvedliggende rente faldet med cirka et procentpoint. Og det betyder, at der er udsigt til et fald i renten for mange boligejeres lån ved årsskiftet, skriver han i en udtalelse.
Flere analytikere peger på, at især boligejere med F-kort lån vil nyde godt af torsdagens rentenedsættelse.
- Vi forventer, at F-kort-renten falder til 2,7 procent i januar fra det nuværende niveau på 3,9 procent fra den seneste rentefastsættelse i juli, skriver chefanalytiker hos Totalkredit Sune Malthe-Thagaard i en udtalelse.
Selv om ECB nu har sænket den ledende rente fire gange i år, er der fortsat et godt stykke vej til det rekordlave niveau i 2022, hvor renten var på -0,5 procent.
/ritzau/
Nr. 641 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 14:20:00
Donald Trump kåret som 'Årets Person' Tryk Her
Nr. 640 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 14:16:04
Hvert tredje stykke fyrværkeri dumper Sikkerhedsstyrelsens tjek Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hvert tredje stykke fyrværkeri, som Sikkerhedsstyrelsen har tjekket forud for nytåret, er fejlbehæftet.
Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
- Det er alt for mange fejl, som vi finder i vores kontroller, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Nicoline Zederkof Jensen.
Ud af 76 testede produkter har 24 af dem haft så alvorlige fejl, at styrelsen har givet påbud om tilbagetrækning.
Fejlene er blandt andet, at fyrværkeriet knalder for højt, raketter flyver for lavt, eller batterier der brænder for længe.
De testede produkter er dels fyrværkeri, der stod til at skulle sælges fra 15. december, dels lagervarer fra 2023, som styrelsen har fået anmeldelser på.
- Det understreger endnu en gang, hvor vigtigt det er, at der bliver udført kontrol, og at forbrugerne bliver ved med at anmelde fyrværkeri med fejl, siger Nikoline Zederkof Jensen.
Det er ifølge kontorchefen umuligt at kontrollere hvert eneste stykke fyrværkeri på markedet.
Kontrollen af fyrværkeriet sker derfor efter en såkaldt risikobaseret overvågning.
Produkterne er udvalgt på baggrund af erfaringer, indsigt i skadestatistikker og anmeldelser fra forbrugere.
- Vi bruger vores viden og erfaring til at kontrollere, der hvor risikoen er størst, men det er fabrikantens og importørens ansvar at det fyrværkeri, der kommer på markedet, overholder kravene om sikkerhed, for der kommer nye produkter hvert år, siger Nicoline Zederkof Jensen.
Fra søndag 15. december kan man købe fyrværkeri til nytårsaften, men det er kun tilladt at fyre det af fra 31. december til 1. januar.
Sidste nytårsaften kom 192 personer til skade i forbindelse med fyrværkeri nytårsaften.
34 af de 192 personer fik alvorlige fyrværkeriskader, fremgår det af en opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital (OUH).
/ritzau/
Nr. 639 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 14:15:35
Kurdere hejser syrisk oppositionsflag som symbol på ny fase Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den kurdiske administration i den nordøstlige del af Syrien har besluttet sig for at bruge det trestjernede syriske oppositionsflag.
Det oplyser lokale myndigheder torsdag, i kølvandet på at oprørere har smidt præsident Bashar al-Assad på porten.
I en meddelelse står der, at den kurdiske myndighed har besluttet at hejse uafhængighedsflaget i alle rådsforsamlinger, institutioner, administrationer og anlæg knyttet til den kurdiske administration.
Den kurdiske administration beskriver flaget som "et symbol på denne nye fase".
Det er ifølge administrationen et udtryk for "det syriske folks forhåbninger om frihed, værdighed og nationalt sammenhold".
Flaget blev brugt undervejs i den syriske borgerkrig af oppositionsgrupper, som ønskede at lægge afstand til Assad-styret.
Det har også været brugt i de seneste ugers lynoffensiv, der kulminerede i weekenden med præsident Assads flugt ud af Syrien.
Nu kontrollerer den islamistiske bevægelse Hayat Tahrir al-Sham (HTS) Syriens største byer. Dermed er over 50 års Assad-styre slut.
Assad-regeringen stod også i opposition til den kurdiske administration, som blev beskyldt for at gøre oprør.
De syriske kurdere etablerede et begrænset selvstyre, efter at syriske regeringsstyrker forlod nordlige og nordøstlige dele af landet. De har i et årti flaget med det røde, hvide, grønne og gule kurdiske flag i de områder, som de kontrollerede.
Søndag sagde lederen af de kurdiske Syriens Demokratiske Styrker (SDF), at Assads fald er "en mulighed for at bygge et nyt Syrien".
De syriske kurdere har dog også været under pres efter styrets fald.
Efter HTS' lynoffensiv har tyrkiskstøttede syriske oprørsgrupper indtaget Manbij og Tal Rifaat - to kurdiskkontrollerede områder i landets nordlige områder.
De kurdiskkontrollerede områder grænser op til henholdsvis Tyrkiet og Irak.
Der er fortsat stor usikkerhed om, hvilken retning det nye styre i Syrien tager. Torsdag har den nye syriske regeringstalsmand sagt, at landets forfatning og parlament er suspenderet i en overgangsperiode på tre måneder. Mohammed al-Bashir er indsat som en overgangspremierminister i regeringen.
/ritzau/AFP
Nr. 638 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 14:00:10
Sanjay Shah idømt 12 års fængsel – læs reaktionerne her Tryk Her
Sanjay Shah idømt 12 års fængsel – læs reaktionerne herSanjay Shah har torsdag modtaget dom i en sag...
Nr. 637 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 14:00:10
Sanjay Shah idømt 12 års fængsel – her er det vigtigste fra retten Tryk Her
Sanjay Shah idømt 12 års fængsel – her er det vigtigste fra rettenSanjay Shah blev torsdag dømt skyl...
Nr. 636 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 14:00:10
Sanjay Shah idømt 12 års fængsel – følg med live her Tryk Her
Sanjay Shah idømt 12 års fængsel – følg med live herSanjay Shah har torsdag modtaget dom i en sag, h...
Nr. 635 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 14:00:10
Sanjay Shah får sin dom – følg med live her Tryk Her
Sanjay Shah får sin dom – følg med live herI dag får Sanjay Shah, som anklages for at have svindlet...
Nr. 634 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:54:12
Drabssigtet får støtte til juridisk forsvar gennem indsamling Tryk Her
Tryk for at læse mere
Donationerne strømmer ind til en indsamling, der skal sikre et juridisk forsvar til den drabssigtede Luigi Mangione i USA.
En indsamling på hjemmesiden GiveSendGo har torsdag klokken 13.30 rundet 45.000 dollar svarende til 320.000 kroner.
Foreløbig har indsamlingen modtaget mere end 1400 donationer.
26-årige Mangione blev natten til tirsdag anholdt og sigtet for drabet på sundhedsforsikringschefen Brian Thompson i New York i sidste uge.
Luigi Mangione blev anholdt på en McDonald's-restaurant i delstaten Pennsylvania, hvor en ansat havde identificeret ham ud fra de billeder, som politiet har delt af ham.
Den dræbte Brian Thompson var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealthcare.
Flere donorer har også efterladt beskeder på hjemmesiden, når de bidrager med penge til indsamlingen.
Flere beskeder er kritiske over for sundhedsforsikringsindustrien, som beskyldes for at være styret af grådighed. I andre beskeder omtales Mangione som en patriot.
I gadebilledet i New York er der også støtte til den drabssigtede, skriver Reuters.
Der er blandt andet ophængt plakater, der viser ansigterne på flere direktører. Hen over plakaterne er der skrevet "Wanted" - eller på dansk "efterlyst".
Derudover sælges der ifølge Reuters Mangione-merchandise på internettet.
/ritzau/
Nr. 633 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:53:00
Fandt 24 farlige produkter i fyrværkeri-test Tryk Her
Nr. 632 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:43:00
Dansk badmintonduo slår olympiske mestre ved sæsonfinalen Tryk Her
Nr. 631 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:35:08
Aarhus-firma sætter rekord på ryggen af europæisk oprustning Tryk Her
Aarhus-firma sætter rekord på ryggen af europæisk oprustningKrigen i Ukraine, en stigende russisk tr...
Nr. 630 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:30:00
Brasiliens præsident har overstået endnu en vellykket operation Tryk Her
Nr. 629 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:26:19
Tre tidligere Børsen-ansatte dømt for coronasvindel Tryk Her
Tre tidligere Børsen-ansatte dømt for coronasvindelTre tidligere ansatte på Dagbladet Børsen findes...
Nr. 628 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:22:00
Tre tidligere medarbejdere på dagbladet Børsen dømt for coronasvindel Tryk Her
Nr. 627 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:19:27
Præsident Lula er vågen og taler efter endnu en vellykket operation Tryk Her
Tryk for at læse mere
Torsdag morgen har Brasiliens præsident, 79-årige Luiz Inacio Lula da Silva, været igennem endnu en operation, efter at han tidligere på ugen blev opereret akut.
Operationen gik godt, oplyser hans læge.
- Præsidenten er vågen og taler, siger Roberto Kalil Filho, som er læge for Lula, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Lægerne udførte tirsdag en akut operation på præsidenten for at dræne en blodansamling i hjernen.
Operationen tog omkring to timer.
Blodansamlingen viste sig ved en MR-skanning, efter at præsidenten mandag havde henvendt sig på hospitalet med hovedpine.
Lægerne mener, at blodansamlingen skyldes, at præsidenten i oktober faldt i hjemmet. Lula kaldte ulykken "alvorlig" over for en embedsmand fra sit parti.
Det andet indgreb, som blev udført torsdag morgen, havde til formål at mindske risikoen for fremtidige blødninger.
- Indgrebet var succesfuldt, siger Roberto Kalil Filho.
Ved et pressemøde tirsdag efter den akutte operation lød det fra sundhedsansatte, at Lula ikke havde fået hjerneskader efter operationen.
Efter faldet i oktober aflyste præsidenten i de efterfølgende flere planlagte udlandsrejser, inden han i midten af november igen var i stand til fuldt ud at vende tilbage til sit arbejde.
Blandt andet var han den 18. og 19. november vært for G20-topmødet i Rio de Janeiro.
Venstreorienterede Lula blev taget i ed som præsident tidligt i 2023.
/ritzau/
Nr. 626 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:16:41
Ansatte på medievirksomhed straffes for svindel under coronakrisen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tre tidligere ansatte på Dagbladet Børsen findes torsdag skyldige i at have overtrådt straffeloven, da de ansøgte staten om kompensation for påståede tab under coronakrisen.
Københavns Byret idømmer mændene fængsel i ti måneder hver. Men de skal ikke bag tremmer. Straffen gøres betinget af, at de udfører samfundstjeneste i 150 timer.
Desuden straffes de med tillægsbøder på hver 570.000 kroner.
Under sagen, der har været behandlet på en række retsmøder, har de tre krævet frifindelse.
Men det er altså blevet til en domfældelse. Retsformanden oplyser, at han og de to lægdommere er enige om resultatet.
- Vi er tilfredse med, at retten har fundet det bevist, at de tre tidligere ansatte har snydt med coronamidler ved at have påvirket Børsens annonceindtægter negativt i kompensationsperioden, så virksomheden fik udbetalt mere i kompensation, end den var berettiget, siger senioranklager Rizwan Khan fra Nation enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
I august 2023 vedtog virksomheden Dagbladet Børsen en bøde på 325.000 kroner.
Men denne erkendelse betyder ikke, at de ansatte er fri for ansvar, har retten bestemt.
De tiltalte er fundet skyldige i svig for 144.000 kroner. Efter de særlige strafferegler, der blev indført i forbindelse med de mange hjælpepakker, skal der gives dobbelt op med hensyn til fængsel og ske en firedobling af tillægsbøden ved tilfælde af svig.
Slots- og Kulturstyrelsen er offer i sagen.
Anklagemyndigheden tiltale handler om, at myndigheden fik urigtige oplysninger, da Børsen ansøgte om kompensation efter en ordning, som sikrede medievirksomheder kompensation for tab af annonceindtægter.
To af de dømte anker på stedet dommen til Østre Landsret, mens den tredje tager betænkningstid.
Mændene har under sagen været beskyttet af et navneforbud. Det udstrækkes under anken, bestemmer retten.
Et stort antal vidner er blevet afhørt i retten, ligesom beviserne består af en række dokumenter. Dommen er afsagt på det 13. retsmøde.
Sidste år kom Børsens chefredaktør og administrerende direktør med en undskyldning:
- Jeg vil gerne endnu en gang på Børsens vegne beklage sagen. Vi har fra starten gjort alt, hvad vi kunne, for at rette op på de fejl, der er blevet begået hos os, udtalte Bjarne Corydon.
Det var et tip givet til avisens whistleblower-ordning, der førte til afdækning af forholdene. Sagen blev i første omgang undersøgt af advokatfirmaet Plesner. Derefter kom politi og anklagemyndighed på banen.
/ritzau/
Nr. 625 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:16:00
Patienter er glade for udsigten til flere læger i udvalgte kommuner Tryk Her
Mens kommende praktiserende læger forholder sig skeptisk til ny delaftale om lægefordeling, er patienterne langt mere positivt stemte.
Nr. 624 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:15:04
Syriske flygtninge i Europa frygter at blive tvunget hjem Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det var ikke kun i Syrien, at jublen brød ud, efter at oprørsstyrker i weekenden væltede præsident Bashar al-Assad og hans regime.
Også rundtom i Europa blev det fejret af mange syrere, der er blevet tvunget på flugt fra Assad-regimet og den næsten 14 år lange borgerkrig.
Men hos de syriske flygtninge i europæiske lande er glæden hurtigt blevet afløst af bekymring.
Kort tid efter at Assad faldt, begyndte en lang række af europæiske politikere at tale om, hvad der nu skal ske med de syriske flygtninge.
De risikerer ikke længere at blive forfulgt af Assad-regimet i Syrien, så måske er det tid til, at de vender hjem, lyder overvejelsen.
36-årige Najem al-Moussa fulgte spændt med i udviklingen i Syrien i weekenden på tv fra sin lille lejlighed i Athen, Grækenland.
Først blev han glad, da det var en realitet, at Assad var fortid. Men så ramte tanken ham: Risikerer han og hans familie at blive tvunget tilbage til det hærgede land, som de flygtede fra for ni år siden?
- Mit liv er her. Ikke bare mit liv, men også mine børns, siger Al-Moussa til Reuters.
- Det liv, som vi har fået i Grækenland, kunne mit eget land ikke tilbyde.
Al-Moussa flygtede med sin kone og børn fra Damaskus, efter at de havde fået deres andet barn. De brugte alle deres penge på den toårige rejse, der førte dem forbi Sudan, Iran og Tyrkiet før endestationen, Grækenland.
De har nu fem børn, som alle går i skole og taler flydende græsk. Ingen af dem taler arabisk som i Syrien.
I dagene efter at oprørsstyrkerne havde sendt Assad på flugt, sagde en række EU-lande, heriblandt Grækenland, Belgien, Tyskland, Italien, Holland og Danmark, at de ville sætte behandlingen af asylansøgninger fra syrere i bero.
I Østrig har indenrigsministeren, Gerhard Karner, allerede bedt sit ministerium om at forberede et "velordnet program for hjemsendelser og deportationer til Syrien".
I Danmark siger statsminister Mette Frederiksen (S), at hun forventer, at syrere vil begynde at rejse hjem for at genopbygge Syrien.
Hun understreger, at flygtningene skal være i Danmark, mens de har et beskyttelsesbehov - og når det ikke længere er tilfældet, skal de rejse hjem igen.
Politico har talt med den 29-årige syrer Osama Sabsasi, som bor i Berlin. Han har bestilt en flybillet hjem.
- Jeg glæder mig virkelig meget til at se de medlemmer af min familie, der stadig er i live, siger han.
Han vil besøge sin fars gravsted og hjælpe med at genopbygge familiehjemmet i byen Homs. Men han har et privilegie, som mange af de næsten 500.000 syrere, der ankom til Tyskland under flygtningekrisen i 2015, ikke har.
Han er blevet tysk statsborger, så han kan vende hjem, hvornår det skulle være.
Andre syrere uden det sikkerhedsnet er meget bekymrede over udsigten til måske at skulle tilbage, når Syriens fremtid stadig er så uvis.
Tareq Alaows, som arbejder for en tysk organisation, der hjælper asylansøgere, fortæller, at han har fået en lang række af beskeder fra bekymrede syrere.
- De har en følelse af, at Olaf Scholz (Tysklands forbundskansler, red.) vil komme i morgen og tage deres opholdstilladelse fra dem. Eller at indenrigsministeren vil sætte dem om bord på et deportationsfly.
- Mange er ikke bare urolige og bange, men er også skuffede over debatten, siger Alaows, som selv er flygtning fra Syrien, til Politico.
Tysklands indenrigsminister, Nancy Faeser fra socialdemokratiske SPD, har imidlertid advaret om konsekvenserne ved at sende syrere hjem.
Det kan have store konsekvenser for det tyske arbejdsmarked. Særligt sundhedssektoren, der er blevet dybt af afhængig af syriske sygeplejersker og læger.
/ritzau/
Nr. 623 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:10:00
Børn ned til ti år kan blive straffet som voksne efter ny lov i australsk delstat Tryk Her
Nr. 622 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:00:59
Enighed om lille rentedyk i ECB - følg med live her Tryk Her
Enighed om lille rentedyk i ECB - følg med live herDen Europæiske Centralbank (ECB) sænker renten me...
Nr. 621 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:00:59
ECB sætter sin rente – følg med live her Tryk Her
ECB sætter sin rente – følg med live herDen Europæiske Centralbank (ECB) holder i dag rentemøde, og...
Nr. 620 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:00:59
ECB sænker renten – nu taler Lagarde – følg med live her Tryk Her
ECB sænker renten – nu taler Lagarde – følg med live herDen Europæiske Centralbank (ECB) holder i da...
Nr. 619 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:00:59
ECB sænker renten – følg med live her Tryk Her
ECB sænker renten – følg med live herDen Europæiske Centralbank (ECB) sænker renten med 0,25 procent...
Nr. 618 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:00:59
ECB og Nationalbanken sænkede renten – her er det vigtigste fra rentemødet Tryk Her
ECB og Nationalbanken sænkede renten – her er det vigtigste fra rentemødetDen Europæiske Centralbank...
Nr. 617 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:00:59
ECB og Nationalbanken satte renterne ned - få overblikket her Tryk Her
ECB og Nationalbanken satte renterne ned - få overblikket herDen Europæiske Centralbank (ECB) sænked...
Nr. 616 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 13:00:40
Orban og Putin talte om fangeudveksling og julevåbenhvile i Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, talte onsdag i telefon om en våbenhvile i julen i Ukraine og en mulig fangeudveksling.
Det oplyser talsmænd for begge parter torsdag.
- I løbet af en telefonsamtale foreslog Orbán at gennemføre en stor fangeudveksling og meddele en julevåbenhvile i Ukraine, siger Putin-talsmand Dmitrij Peskov ifølge nyhedsbureauet AFP.
Orbans stabschef, Gergely Gulyas, kommer med en lignende udmelding. Han melder også, at Orbán kom med to forslag.
- Det ene (våbenhvilen, red.) blev anset for at være værd at overveje - hvad angår det andet emne, fangeudvekslingen, var Putin støttende, siger Gulyas ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Betingelserne for en sådan våbenhvile kendes ikke.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, udtalte sig stærkt kritisk om samtalen.
- Vi håber alle, at Viktor Orbán i det mindste ikke ringer til Assad i Moskva for også at høre på hans timelange belæringer, skrev Zelenskyj i et opslag på X med henvisning til den afsatte syriske præsident, der er rejst i eksil i den russiske hovedstad.
- Ingen bør styrke deres personlige image på bekostning af enighed. Alle bør fokusere på fælles succes. Enighed i Europa har altid været nøglen til at opnå dette, skrev Zelenskyj videre.
- Der kan ikke være nogen diskussioner om den krig, Rusland fører mod Ukraine, uden Ukraine.
Orbán kaldte det "trist, at præsident Zelenskyj klart har afvist og udelukket" en sådan våbenhvile.
Men ifølge Ukraine er spørgsmålet aldrig blevet drøft med dem.
- Som sædvanligt drøftede den ungarske side intet med Ukraine. Som sædvanligt advarede den ungarske side ikke os om kontakten med Moskva, sagde Zelenskyjs rådgiver Dmytro Lytvyn i en skriftlig udtalelse.
/ritzau/
Nr. 615 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 12:45:00
DR i Tyrkiet: I grænsebyen håber folk på gaden, at de syriske flygtninge rejser hjem nu Tryk Her
I Gaziantep består over 21 procent af befolkningen i dag af syriske flygtninge.
Nr. 614 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 12:34:27
Dansk nøglerolle i ny erstatning af Europas hurtigste supercomputer Tryk Her
Tryk for at læse mere
Danmark skal være med til udvikle en ny supercomputer og etablere en såkaldt fabrik for kunstig intelligens, der forener regnekraft, data og kompetencer.
Det skriver Danish e-infrastructure Consortium, Deic, der udvikler og koordinerer samarbejde om digital forskningsinfrastruktur mellem universiteter.
Den nye supercomputer skal i 2027 erstatte supercomputeren Lumi, der er Europas hurtigste supercomputer og blandt de fem hurtigste i verden.
Danmarks rolle i udviklingen og driften af den nye supercomputer vækker begejstring hos uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).
- Det siger noget om, at vi har en forskningskultur, som er helt rustet til at tage imod og gøre brug af ny teknologi, siger hun i en kommentar.
Supercomputeren etableres gennem samarbejde i EuroHPC, der har udvalgt værtslokationerne for den næste generation af EuroHPC-supercomputere.
Her er Finland valgt som værtslokation og skal i samarbejde med Danmark, Tjekkiet, Estland, Norge og Polen drive og udvikle computeren. Den bliver også derfor placeret i Kajaani i Finland.
EuroHPC er et europæisk initiativ mellem EU, europæiske lande og private partnere med det formål at udvikle et supercomputerøkosystem i Europa.
Danske forskere har gennem det danske Deic adgang til en række supercomputere gennem EuroHPC-samarbejdet, herunder supercomputeren Lumi og den nye erstatning, der ventes klar i 2027.
- Ved at samle ressourcer og værktøjer, som er nødvendige for at arbejde med AI, sikrer man, at teknologien bliver tilgængelig for langt flere forskere og andre aktører, og at den udvikles i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Det skaber et stærkt fundament for fremtidens forskning og innovation, siger direktør i Diec Gitte Kudsk i en kommentar.
Sideløbende med etableringen af supercomputeren vil landene samarbejde om at opbygge en fabrik for kunstig intelligens - nærmere bestemt en AI Factory.
Det er et økosystem, der er designet til at understøtte udvikling og anvendelse af kunstig intelligens ved at tilbyde forskere og udviklere en samlet adgang til regnekraft, data og kompetencer.
/ritzau/
Nr. 613 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 12:30:00
Ny bestyrelse i DR på plads Tryk Her
Nr. 612 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 12:30:00
De nominerede til Cavlingprisen er fundet Tryk Her
Nr. 611 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 12:24:00
Joe Biden benåder 39 og forkorter straffen for 1.500 dømte Tryk Her
Nr. 610 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 12:18:18
Ny DR-bestyrelse på plads Tryk Her
Ny DR-bestyrelse på pladsDR har fået ny bestyrelse. Det oplyser Kulturministeriet på sin hjemmeside....
Nr. 609 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 12:15:56
Tidligere topdiplomat bliver bestyrelsesformand for DR Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tidligere departementschef i Udenrigsministeriet og eksambassadør i USA Lars Gert Lose bliver ny bestyrelsesformand for DR. Det skriver Kulturministeriet på sin hjemmeside.
- Med Lars Gert Lose i spidsen får DR en formand, der har stor erfaring med topledelse og strategisk udvikling, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i pressemeddelelsen.
Det er kulturministeren, som har udpeget 54-årige Lars Gert Lose til posten.
Lars Gert Lose er afgående partner hos den grønne kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners. I sidste måned kom det frem, at han fra 1. maj 2025 skal være administrerende direktør for interesseorganisationen Finans Danmark, altså bankernes talerør.
- Det er et stort privilegie at få mulighed for at bidrage til den fortsatte udvikling af DR, siger Lars Gert Lose i en pressemeddelelse fra DR.
Han afløser Marianne Bedsted. Hun har været bestyrelsesformand siden 2018.
- Det har været seks spændende år for mig i DR, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke DR's bestyrelse og direktion for det gode samarbejde. Det glæder mig, at jeg skal give stafetten videre til Lars Gert Lose, siger hun i pressemeddelelsen fra DR.
Bestyrelsen i DR er mediets øverste ledelse. Bestyrelsen består af 11 medlemmer. Tre medlemmer udpeges af kulturministeren, seks af kulturministeren og Folketingets seks største partier i fællesskab. Desuden udpeges der to medlemmer af de fastansatte medarbejdere i DR.
Tidligere i år enedes et bredt politisk flertal om at ændre udpegelsen af medlemmer til bestyrelsen i DR. Den skal sikre, at "DR har en fagligt stærkere og mere uafhængig bestyrelse". Og den stiller skærpede krav til bestyrelsesformanden om blandt andet topledelseserfaring i større organisationer. De nye krav træder dog først i kraft i 2027.
Ifølge kulturministeren er den nye bestyrelses første store opgave nem at få øje på: Nemlig at finde en ny generaldirektør.
Maria Rørbye Rønn, som har været DR's generaldirektør siden 2010, stopper nemlig på posten i løbet af 2025, når den nye bestyrelse har fundet en efterfølger. Hun meddelte sin afgang i oktober.
Der er nogle prominente navne fra dansk politik i den nye bestyrelse. Der er tale om Helge Sander, tidligere minister for Venstre, samt Christine Antorini, der er tidligere minister for Socialdemokratiet og i dag er sygeplejerskestuderende. Hun er indstillet af Socialdemokratiet. Helge Sander er indstillet af Venstre.
Blandt de to bestyrelsesmedlemmer, som de fastansatte i DR har udpeget, er journalist Jens Ringberg, som er DR's politisk analytiker.
/ritzau/
Nr. 608 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 12:00:25
Aktiestatus: Zealand Pharma stiger Tryk Her
Aktiestatus: Zealand Pharma stigerZealand Pharma ligger ved middag som det suveræne lyspunkt i et el...
Nr. 607 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 12:00:00
To årtier med spørgsmål om livet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nr. 606 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 12:00:00
Nordmand i Sverige trækker spor af mystiske dødsfald efter sig Tryk Her
Tryk for at læse mere
Politiet mente dengang, at der var tale om selvmord. Man fandt blandt andet et afskedsbrev i lejligheden, hvori det ifølge den svenske avis Expressen lød:
"Jeg har efter lang tids sygdom taget mit eget liv (...). Ring efter en ambulance. Vi ses i himlen."
Men brevet blev intet punktum i sagen. For nu har svensk politi anholdt en norsk mand, der i skrivende stund er mistænkt for drab.
Ifølge norske VG er manden, der nægter sig skyldig, 53 år og bosat i Norge.
Tidligere i år blev han idømt otte års fængsel for såkaldt medvirken til selvmord. Dommen blev anket, og den 13. december skulle sagen prøves på ny.
Men i mellemtiden har manden altså ifølge de svenske myndigheder gjort sig skyldig i drab.
I sagen, hvor den 53-årige nordmand blev fundet skyldig tidligere i år, tog en kvinde i 70’erne sit eget liv ved hjælp af en såkaldt pille-cocktail. Piller, som den 53-årige nordmand skal have hjulpet med at skaffe.
Kvinden blev fundet død på et hotel i Sverige på grænsen til Norge. I Sverige er assisteret selvmord – i modsætning til i Norge – ikke ulovligt.
Men ifølge dommen havde nordmanden presset kvinden til "at tage skridtet, inden hun var klar". Han skal blandt andet have foreslået, at han kunne kvæle eller drukne hende, skriver avisen Expressen. Han skal desuden have foreslået hende at lime læberne sammen, så hun ikke kunne kaste den overdoserede mængde morfin op.
Den 53-årige nordmand, der ifølge VG havde mødt kvinden for første gang tidligere samme dag på den norske side af grænsen, var angiveligt til stede på hotelværelset, indtil kvinden var død.
Forud havde de haft kontakt på Facebook, hvor kvinden skal have udtrykt ønske om at få hjælp til at dø.
Nordmanden, der tidligere er blevet dømt for såkaldt anden alvorlig kriminalitet, skal ifølge norske og svenske medier gennem flere år have engageret sig i spørgsmålet om aktiv dødshjælp. Blandt andet skal han angiveligt have fortalt, at han har hjulpet flere mennesker med at tage deres liv. Ifølge det svenske medie TTELA drejer det sig ifølge manden selv om seks personer.
Hos svenske Dagens Nyheter omtales nordmanden som "dødshjælps-aktivist”, og til mediet TTELA udtaler Anna Kirah fra den norske Foreningen retten til en værdig død, at hun i flere år har været urolig over den norske mands ageren.
Har du selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 20 12 01.
Nr. 605 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 11:53:31
Joe Biden benåder 39 og forkorter straffen for omkring 1500 dømte Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA's præsident, Joe Biden, sætter straffen ned for omkring 1500 personer, der under coronapandemien blev løsladt fra fængslet for at afsone i hjemmet.
Derudover benådes 39 personer, som er dømt for ikke-voldsrelaterede forbrydelser.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Om de 1500 i hjemmeafsoning skriver Det Hvide Hus, at de på "succesfuld vis er blevet reintegreret i deres familier og lokalsamfund". De har allesammen afsonet i hjemmet, mindst et år efter at de blev løsladt fra fængsel.
Det Hvide Hus kalder torsdagens tiltag for den hidtil største "nådeshandling på en dag i moderne historie".
For nylig benådede Joe Biden sønnen Hunter Biden, der stod foran straffe i to sager.
Joe Biden havde inden benådningen flere gange insisteret på, at han ikke ville benåde sin søn.
Men her foretog præsidenten en kovending, som han forklarede med, at der "gik politik i processen", hvilket gik ud over hans søn.
Blandt andet på grund af de tidligere så kategoriske udmeldinger har Biden fået kritik for beslutningen. Benådningen var "fuld og ubetinget" og dermed ikke alene målrettet de omtalte straffesager.
Der er tradition for, at USA's præsident benåder og forkorter straffe for borgere, kort tid inden vedkommende giver nøglerne til Det Hvide Hus videre til den næste præsident.
Republikaneren Donald Trump tages 20. januar i ed som USA's præsident, efter at han i november vandt præsidentvalget over demokraten Kamala Harris.
Om torsdagens benådning siger Biden i en pressemeddelelse:
- Som præsident har jeg det store privilegie at kunne udvise nåde over for mennesker, som har vist, at de angrer og er blevet resocialiseret, og jeg kan genskabe muligheder for amerikanere, så de igen kan deltage i det daglige liv og bidrage til deres lokalsamfund.
/ritzau/
Nr. 604 DR Politik Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 11:46:00
Intern splid i regeringen: To personer må vente på svar efter skæbnesamtaler Tryk Her
Skal to udlændinge, der har været til 'sindelagssamtaler' i Folketinget, have dansk pas? Svaret trækker ud, mens regeringen forhandler.
Nr. 603 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 11:43:00
Britiske veteraner, der blev fyret på grund af seksualitet, får nu erstatning Tryk Her
Nr. 602 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 11:40:00
Rapport: Danske børn kom ikke ordentligt op i skilift, og derfor faldt de 10 meter ned Tryk Her
Ulykken fandt sted i Norge i januar i år, mens børnene var på skiskole.
Nr. 601 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 11:33:03
Australien tilbyder ønation plads i rugbyliga for at holde Kina væk Tryk Her
Tryk for at læse mere
Papua Ny Guinea får lov til at stille med et rugbyhold i den australske rugbyliga som led i en sikkerhedsaftale.
Det sker i et australsk forsøg på at begrænse Kinas påvirkning af Papua Ny Guinea, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
Den australske rugbyliga er yderst populær i Papua Ny Guinea, og det har længe været et stort ønske for nationen at få et hold med i ligaen.
De to landes regeringer præsenterede torsdag rugbyaftalen på et pressemøde i Sydney.
- Vi er forenet omkring vores kærlighed til rugbyligaen.
- Det er derfor med stor glæde, at jeg kan annoncere, at Australiens regering vil støtte, at et hold fra Papua Ny Guinea kan deltage i ligaen, siger Australiens premierminister, Anthony Albanese.
Australien vil finansiere rugbyholdet med 600 millioner australske dollar svarende til 2,7 milliarder kroner over en tiårig periode.
Rugbyholdet, der indtræder i ligaen fra 2028, får base i Papua Ny Guineas hovedstad, Port Moresby.
Papua Ny Guineas premierminister, James Marape, mener, at det kommende rugbyhold kan forene ønationen, hvor der tales mere end 800 forskellige sprog.
Aftalen er samtidig blevet afstemt med den australske rugbyliga.
Rugbyaftalen er blevet forhandlet sideløbende med en sikkerhedsaftale, der betyder, at Australien blandt andet skal hjælpe Papua Ny Guinea med træning af politi og forbedring af retssystemet.
Kina har ifølge AFP også gjort tilnærmelser til Papua Ny Guinea for at fremme kinesiske interesser i landet.
Tidligere har Kina brugt samme fremgangsmåde som Australien, skriver nyhedsbureauet.
For få år siden stod Kina for opførelsen af et nyt stadion på Salomonøerne. Efterfølgende valgte Salomonøerne i 2022 at indgå en sikkerhedsaftale med Kina.
/ritzau/
Nr. 600 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 11:32:23
Landsret nedsætter straf til avler dømt for at holde mink og ræve Tryk Her
Tryk for at læse mere
Straffen til en minkavler fra Løvel ved Viborg, der er dømt for ulovligt at have holdt 233 mink og 64 ræve på sin farm, er blevet nedsat i Vestre Landsret.
I stedet for ubetinget fængsel i tre måneder idømmes den i dag 67-årige mand 60 dages betinget fængsel.
Landsretten var dog enig med byretten i, at manden havde overtrådt forbud mod at holde mink og ræve.
Mandens virksomhed, der også var tiltalt i sagen, blev i Retten i Viborg i oktober 2023 desuden idømt en bøde på 150.000 kroner.
Vestre Landsret har valgt at nedsætte den bøde til 120.000 kroner.
Dyrene blev opdaget af Fødevarestyrelsen ved et kontrolbesøg 22. december 2021. På det tidspunkt havde det i et år været forbudt at holde mink med et erhvervsmæssigt sigte.
Privatpersoner kunne lovligt holde op til fem tamme mink.
Forbuddet mod minkhold blev indført under coronaepidemien. Det havde i flere år inden da været ulovligt at holde ræve.
Det var i november 2020, at et flertal i Folketinget besluttede at indføre et midlertidigt forbud mod minkhold i Danmark af hensyn til folkesundheden.
På et pressemøde krævede statsminister Mette Frederiksen (S) alle mink aflivet.
Det skete, da der var fundet muterede varianter af covid-19 i mink, og der var frygt for, at de nye varianter ville sprede sig fra mink til mennesker.
Forbuddet betød, at minkavlere blev tvunget til at aflive alle deres dyr.
Forbuddet blev ophævet med udgangen af 2022.
Den 67-årige avler er ikke den eneste, der er blevet dømt for ulovligt hold af mink.
En vestjysk minkavler blev i marts i år i Vestre Landsret idømt to måneders fængsel, mens et firma, han er direktør for, skulle betale en bøde på 100.000 kroner.
/ritzau/
Nr. 599 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 11:12:19
Danske børn faldt fra skilift da de ikke kom ordentligt op på sædet Tryk Her
Tryk for at læse mere
To danske børn kom ikke ordentligt op i en stolelift på et skisportssted i Norge i januar og endte derfor med at falde ud af liften i ti meters højde.
Sådan lyder det i en rapport fra havarikommissionen i Norge.
Havarikommissionen har undersøgt hændelsesforløbet og årsagerne til ulykken.
Det var 23. januar, at de to danske børn på fire og seks år faldt ud af liften på SkiStars skisportssted i Hemsedal.
Først lød det, at det ene barn var kommet alvorligt til skade. Siden blev det dog meddelt, at begge børn var sluppet med lettere skader.
Børnene var på en skiskole med seks andre børn, da ulykken skete. Skilæreren var sammen med børnene i skiliften.
Da de to børn ikke kom ordentligt op i skiliften, forsøgte skilæreren at holde fast i dem. Derfor fik læreren ikke taget sikkerhedsbøjlen ned.
På et tidspunkt var det ikke længere muligt for skilæreren at holde fast i de to børn, og de faldt ned med kort tids mellemrum fra cirka ti meters højde.
Ifølge havarikommissionen bidrog det til ulykken, at skilæreren havde et barn på hver side, og dermed ikke havde mulighed for at give tilstrækkelig hjælp til, at børnene kom ordentligt op i liften.
Det var også en faktor, at liftpersonalet ikke gav skiskolen med små børn særlig opmærksomhed i forbindelse med påstigning, samt at liftføreren ikke opdagede, at børnene ikke var kommet ordentligt op, og at sikkerhedsbøjlen ikke var nede.
Desuden var der fra skisportsstedets side ikke i tilstrækkelig grad fokus på at kommunikere, at man straks bør lade sig glide ud af liften, hvis man ikke kommer ordentligt op i liftstolen.
I januar skete der også en anden ulykke, hvor et barn faldt fra en skilift fra SkiStars skisportssted i Trysil i Norge.
Her faldt en seksårig pige ned fra skiliften efter ikke at være kommet ordentligt op i sædet.
Pigens mor og søster kom ordentligt op i liften, mens den seksårige hang med albuerne på sædet og aldrig kom på plads i stolen. Derfor endte hun med at falde ned fra liften i omkring 14 meters højde.
Også her har den norske havarikommission konkluderet, at skisportsstedets gæster kun i mindre grad bliver informeret om, at man skal lade sig glide ned af liften, hvis man ikke kommer ordentligt på.
Både den seksårige pige og de to danske børn blev udskrevet fra hospitalet efter et til to døgn.
- Begge disse ulykker kunne have fået et endnu mere alvorligt udfald, hvis de ikke var faldet så "gunstige" steder - hvor det ene barn landede på en jakke, faldt de to andre i blød sne, siger Ida Hogganvik Grøndahl, som er afdelingsdirektør i den norske havarikommission, i en pressemeddelelse.
Ida Hogganvik Grøndahl siger, at flere risikofaktorer er knyttet til børns højde.
- Ved påstigning kan barnet være så lavt at det har brug for hjælp til at komme ordentligt op i sædet og få sikkerhedsbøjlen ned, siger hun.
/ritzau/
Nr. 598 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 10:54:28
Folketinget vedtager finanslov med gratis skolemad fra næste sommer Tryk Her
Tryk for at læse mere
Finansloven for 2025 er - helt som ventet - blevet vedtaget torsdag.
Finansloven er statens budget for det kommende år, og 94 stemte for, og 16 stemte imod. Det var Liberal Alliance og Enhedslisten, der stemte imod.
Selve aftalen om næste års finanslov blev indgået i slutningen af november mellem regeringen, SF og De Radikale.
Den betyder blandt andet, at der fra næste skoleår - altså fra august 2025 - indføres gratis skolemad som forsøgsordning for over 20.000 elever landet over.
Gratis skolemad var ikke noget, som regeringen selv spillede ud med i august, da den præsenterede sit forslag til en finanslov. Det var SF og De Radikale, som har fået ordningen om skolemad med i aftalen.
Det er ikke alle landets skoleelever, der kan se frem til gratis skolemad. Men både folkeskoler og friskoler vil kunne søge om at blive omfattet af forsøgsordningen.
Finansloven blev vedtaget, efter at der onsdag var en længere debat om dens indhold i Folketingssalen. Debatten begyndte klokken 08.30, og den sluttede først lidt over klokken 15. Til gengæld foregik torsdagens afstemning uden debat, hvilket også er helt normalt.
Med næste års finanslov indføres der også et grønt håndværkerfradrag, mens et eksisterende servicefradrag udvides.
Det betyder blandt andet, at man kan få hulmurisoleret sit hus, renset tagrende, fældet træer eller repareret vaskemaskine og samtidig trække en del af udgiften fra i skat.
Der indføres et grønt håndværkerfradrag på 8600 kroner. Det dækker udgifter til håndværkernes løn, når der laves energirenovering og klimasikring i hjemmet eller sommerhuset. Det svarer til en skattebesparelse på i omegnen af 2240 kroner.
Servicefradraget gælder i dag for rengøring, havearbejde og børnepasning i hjemmet. Flere tjenester bliver nu omfattet fra 2025. Eksempelvis træfældning, fjernelse af væltede træer og anlæg af ny græsplæne. Beløbet er på 11.900 kroner i år, men stiger nu til 17.500 kroner i 2025.
Servicefradraget udvides til også at omfatte reparation af hårde hvidevarer i hjemmet. Det skal forlænge levetiden for vaskemaskinen eller køleskabet til gavn for klima og miljø.
Værdien af servicefradraget er omkring 26 procent. Det giver altså en besparelse på omkring 4500 kroner, hvis hele fradraget udnyttes.
/ritzau/
Nr. 597 DR Penge Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 10:47:00
Får Sanjay Shah danmarkshistoriens hårdeste straf for bedrageri? Her er argumenterne, der kan frifinde ham eller give ham 12 år i fængsel Tryk Her
Nr. 596 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 10:44:00
Rosendahl sikrer første danske finaleplads ved VM i svømning Tryk Her
Nr. 595 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 10:43:03
Økonomiprofessor bliver ny rektor på Københavns Universitet Tryk Her
Tryk for at læse mere
En enig bestyrelse på Københavns Universitet har valgt en ny rektor fra 1. marts 2025.
Det bliver professor og prorektor David Dreyer Lassen, der besætter posten.
Det skriver universitetet i en pressemeddelelse torsdag.
- Vi skal på Københavns Universitet være bedre til at bringe de ting, vi er gode til, længere ud i verden, siger han i pressemeddelelsen om sine ambitioner som kommende rektor.
- Vi skal også være et universitet for dem, der skal tanke ny viden i løbet af livet. Og forskning skal, uanset hvor god den er, nogle gange hjælpes på vej for at blive til konkrete løsninger eller innovation. Mange af de universiteter, vi gerne vil sammenligne os med, har vist, at verdensklasseforskning, uddannelse, innovation og samfundsaftryk går hånd i hånd.
Ifølge Uniavisen har 51-årige David Dreyer Lassen en ph.d. i økonomi. Senest har han været prorektor for forskning på Københavns Universitet siden 2021.
Bestyrelsesformand for KU og formand for ansættelsesudvalget Merete Eldrup beskriver i pressemeddelelsen den kommende rektor som en "visionær og stærkt strategisk tænkende leder" og "en bredt anerkendt forsker og højt respekteret".
Hun fremhæver desuden både hans internationale erfaring og "indgående kendskab til universitetets virke" og "samspillet med det omgivende samfund".
Ud over sit arbejde på Københavns Universitet, er Davis Dreyer Lassen medlem af Konkurrencerådet, formand for et Advisory Board, et rådgivende panel, for Videnskab.dk og næstformand i Danmarks Statistiks bestyrelse.
I 2016 vandt han Uddannelses- og Forskningsministeriets Eliteforskerpris.
David Dreyer Lassen overtager jobbet fra Henrik C. Wegener, der har siddet på universitetets øverste post i otte år siden 1. marts 2017.
Han får overdraget rektorkæden den 4. marts.
/ritzau/
Nr. 594 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 10:36:00
Rumænien og Bulgarien bliver fuldgyldige medlemmer af Schengen Tryk Her
Nr. 593 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 10:35:00
Københavns Universitet har fået ny rektor: 'Skal være et førende universitet' Tryk Her
Nr. 592 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 10:29:13
“Skræmmende” asbestkaos på minkfarme: Nedrivningsfirma har fået stribevis af strakspåbud Tryk Her
Nr. 591 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 10:16:00
Dom må vente i sag om drab i Kødbyen i 2012 Tryk Her
Byret afsiger alligevel ikke dom torsdag i sag om knivstik, der i 2012 kostede en 21-årig mand livet.
Nr. 590 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 10:14:00
Kandidat udfordrer Martin Henriksen som formand i Nye Borgerlige Tryk Her
Nr. 589 DR Politik Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 10:13:00
Konservative klar til atomkraftværker i Danmark Tryk Her
Kernekraft skal have den samme støtte som sol -og vindenergi, og forbuddet mod at producere atomkraft skal ophæves, mener Mona Juul.
Nr. 588 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 10:11:35
Advokat om Marius-sag: Kvinde oplever ikke at være blevet voldtaget Tryk Her
Tryk for at læse mere
En af kvinderne, som kronprinsessesønnen Marius Borg Høiby er sigtet for at have voldtaget, mener ikke selv, at hun blev voldtaget.
Det oplyser en bistandsadvokat for kvinden til det norske medie VG.
Borg Høiby er blevet underlagt et polititilhold og må dermed ikke kontakte hende. Det tilhold ønsker kvinden ophævet.
- Politiet definerer dette som en voldtægt uden samleje. Hun oplever ikke selv at være blevet voldtaget af Marius Borg Høiby, siger bistandsadvokat Gunhild Vehusheia.
- På vegne af hende har jeg bedt om, at anklagemyndighederne skal revurdere polititilholdet. Det er blevet pålagt af almene hensyn og ikke efter hendes ønske. Hun ønsker, at forbuddet skal ophæves.
Politiet oprettede selv en anmeldelse om voldtægt på baggrund af videomateriale, skriver VG.
Den 20. november blev Marius Borg Høiby varetægtsfængslet i en uge, da sigtelsen mod ham blev udvidet til at omfatte to voldtægter.
Høiby nægter sig skyldig i begge sager.
27. november blev han løsladt, og efterfølgende er han gået i rehabilitering, har forsvarer Øivind Bratlien oplyst til nyhedsbureauet NTB.
Ifølge Bratlien ønsker Høiby ikke at udtale sig om sagen i forbindelse med udtalelserne fra kvinden.
Borg Høiby er søn af den norske kronprinsesse, Mette-Marit. Han blev født, inden Mette-Marit blev gift med den norske kronprins, Haakon. Han er ikke formelt en del af det norske kongehus.
Det var i august, at Marius Borg Høiby blev anholdt og sigtet for vold og mishandling. Han er blandt andet blevet sigtet for vold, voldtægt, brud på polititilhold og trusler.
Torsdag oplyser politiadvokat Andreas Kruszewski, at politiet efterforsker et muligt nyt brud på et polititilhold, skriver Aftenposten ifølge NTB.
/ritzau/
Nr. 587 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 10:08:59
EU ophæver tjek ved grænserne til Rumænien og Bulgarien Tryk Her
Tryk for at læse mere
EU-landene har besluttet at fjerne tjek af personer ved de indre grænser til Bulgarien og Rumænien fra 1. januar 2025.
Dermed bliver de to lande fuldgyldige medlemmer af Schengen. Det oplyser EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
- Fuldt ud med i Schengen - hvor I hører hjemme, skriver Ursula von der Leyen på det sociale medie X.
Det to lande har begge været med i EU siden 2007, men har de hidtil ikke været fuldt med i Schengen-samarbejdet.
Det skyldes, at der har været tvivl om, hvorvidt de kunne leve op til reglerne, der skal sikre de åbne grænser i Schengen-området. De åbne, indre grænser stiller en række krav til sikring af de ydre grænser i Schengen-området.
Et spørgsmål, som har længe har været ømtåleligt for EU, hvor EU-landene er delte om, hvordan man skal håndtere migranter, som kommer ind over EU's ydre grænser.
Siden deres tiltrædelse af EU har Bulgarien og Rumænien anvendt dele af Schengen-reglerne. Det gælder blandt andet reglerne for kontrol ved de ydre grænser. Samt politisamarbejde og brug af Schengen-informationssystemet.
Nabolandet Ungarn - der i øjeblikket har formandskabet for EU - har kæmpet for, at de to lande nu også skal have lov til at få del i den frie bevægelighed internt i Schengen-området.
Det siger Ungarns indenrigsminister, Sándor Pintér.
Som formandskabsland for EU sidder Ungarn i øjeblikket for bordenden i Ministerrådets forhandlinger.
- Det er et historisk øjeblik endelig at kunne byde Bulgarien og Rumænien velkommen som fuldgyldige Schengen-medlemmer.
- Dette skridt vil ikke kun være til gavn for borgere fra Rumænien og Bulgarien, men til gavn for hele EU, siger Sándor Pintér.
Schengen er det største område med fri bevægelighed i verden og anses for at være et af de vigtigste resultater af europæisk samarbejde.
Det begyndte i 1985 som et mellemstatsligt samarbejde mellem Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland og Luxembourg, der aftalte at afskaffe grænsekontrollen mellem landene.
Nu dækker Schengen-området 29 lande - inklusive Danmark - med tilsammen 420 millioner indbyggere.
/ritzau/
Nr. 586 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 10:02:48
Martin Henriksen bliver udfordret på formandsposten i Nye Borgerlige Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nye Borgerlige har været i krise siden folketingsvalget for lidt over to år siden.
Først var Pernille Vermund formand, så var Lars Boje Mathiesen formand, så var Vermund det igen, nu er Martin Henriksen det, men måske bliver han i 2025 vippet af pinden.
Partifællen Carsten Kudsk, som fra 2015 til 2019 flere gange var midlertidigt folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, skriver nemlig på Facebook, at han på Nye Borgerliges næste årsmøde går efter formandsposten.
- Jeg har efter lang tids overvejelser og efter flere opfordringer fra formænd og medlemmer i Nye Borgerlige valgt at stille mit kandidatur til rådighed som formand i Nye Borgerlige til næste årsmøde, skriver Kudsk på Facebook.
Det er ikke optimalt for Nye Borgerlige, lyder det fra Henriksen.
- Selvfølgelig giver det noget uro, når der bliver sat spørgsmålstegn ved den øverste post i partiet. Men alle kan stille op, og det er der ikke noget forkert i.
- Et formandsvalg er ikke det bedste for partiet, men Carsten må gerne gøre det, og det er inden for vedtægterne, siger Henriksen.
Kudsk er tidligere 1. viceborgmester i Nyborg Kommune, og han skiftede til Nye Borgerlige i maj. Han har desuden været formand for Lokaldemokraterne i Nyborg og Assens.
Han kender Martin Henriksen ganske godt, eftersom Henriksen er tidligere folketingsmedlem for DF.
Da Kudsk blev præsenteret i Nye Borgerlige i maj, udtalte Henriksen følgende om Kudsk:
- Jeg kender Carsten som en god og arbejdsom mand, og jeg er sikker på, at han vil kunne bidrage til udviklingen af Nye Borgerlige.
At Kudsk vil gå efter formandsposten, havde Henriksen ikke regnet med.
- Det var ikke lige det her, at jeg havde tænkt mig, at han skulle bidrage i Nye Borgerlige på, men sådan kan der jo opstå misforståelser i politik. Jeg havde helst set, at vi havde ro og stabilitet, siger Henriksen, som konstaterer, at der næste år også venter partiet et vigtigt kommunalvalg.
Henriksen har været formand for Nye Borgerlige siden april i år, efter at et flertal af partiets medlemmer stemte for, at partiet skulle fortsætte.
Nye Borgerlige har haft det mere end svært efter folketingsvalget i 2022. I begyndelsen af 2024 blev Nye Borgerliges folketingsgruppe opløst anført af partistifter Pernille Vermund.
Hun skiftede kort tid efter til Liberal Alliance, mens Kim Edberg Andersen endte med at skifte til Danmarksdemokraterne.
Peter Seier Christensen er i dag løsgænger i Folketinget, men han er fortsat medlem af Nye Borgerlige. Ingen ved, hvad der sker med ham, eftersom han er sygemeldt.
Desuden har Mette Thiesen, Mikkel Bjørn og Lars Boje Mathiesen i den nuværende valgperiode forladt Nye Borgerlige.
De to første er skiftet til DF. Lars Boje Mathiesen har stiftet sit eget parti, som hedder Borgernes Parti.
Nye Borgerlige kæmper i øjeblikket for at indsamle nok vælgererklæringer, så partiet kan stille op til næste folketingsvalg. Det kræver 20.195 vælgererklæringer. Partiet har indsamlet lidt over 1400 af slagsen indtil videre.
Det er uvist, hvornår årsmødet i 2025 finder sted, oplyser Henriksen. Det seneste fandt sted i slutningen af september i år.
/ritzau/
Nr. 585 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 10:02:00
Kvinde mener ikke, hun blev voldtaget af Marius Borg Høiby Tryk Her
Nr. 584 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 09:48:43
Robert Hansen nægter sig skyldig i grov vold mod kvinde Tryk Her
Tryk for at læse mere
Skuespiller Robert Hansen nægter sig i et grundlovsforhør i Retten På Frederiksberg skyldig i tre forhold af vold begået mod en kvinde.
Han blev varetægtsfængslet in absentia i sidste uge. Da var han indlagt på hospitalet, men torsdag er han blevet frisk nok til at møde i grundlovsforhør.
Da Robert Hansen ankommer til retslokalet, hilser han på den fremmødte presse. Han er iført sort hættetrøje, blå jeans og grå gummisko.
Han er sigtet for tre forhold af vold mod den samme kvinde begået 26. november og 2. og 4. december.
Grundlovsforhøret foregår bag lukkede døre på specialanklager Jack Hurups anmodning. Han vil have lukkede døre for at undgå krænkelse af den forurettede kvinde og af hensyn til sagens videre efterforskning.
Trods protester fra pressen valgte dommeren at lukke dørene af hensyn til efterforskningen.
Inden dørlukningen bad dommeren Robert Hansen bekræfte, at han var blevet anholdt 4. december 09.47.
Til det svarede han, at det sidste han husker, er, at han lå i sit soveværelse og sov, da en mand med pandelampe kom og vækkede ham.
Dommeren gør ham opmærksom på, at han selv bestemmer, om han vil udtale sig i grundlovsforhøret, hvortil han svarer, at han har glædet sig til at afgive forklaring.
Konkret er Robert Hansen sigtet for at have udsat en kvinde for vold tre gange.
I det første tilfælde er Hansen sigtet for at have slået med knytnæve mod kvindens hoved og ene balde. Han skulle også have slået hendes hoved ned mod gulvet og snittet hende i ballen med en kniv.
I det andet forhold drejer sigtelsen sig om en episode, hvor Hansen angiveligt tog fat i offerets hår og kastede hende mod gulvet, hvor han sparkede hende på hoften.
Den tredje sigtelse drejer sig om, at Hansen skal have rusket kvindes hoved og spyttet på hende.
Han blev fremstillet i grundlovsforhør in absentia torsdag i sidste uge. Da kunne han ikke møde, fordi han var indlagt. Hvad indlæggelsen drejede sig om, er ikke kommet frem.
Han blev meldt klar til at møde i grundlovsforhør onsdag klokken 12.30. Når man meldes klar til at møde i grundlovsforhør, skal man fremstilles senest 24 timer senere.
/ritzau/
Nr. 583 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 09:37:23
Amerikanske luksusmæglere anklaget for sexhandel Tryk Her
Amerikanske luksusmæglere anklaget for sexhandelFamilien Alexander har altid været velhavende og suc...
Nr. 582 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 09:33:00
Svensk anklager lukker efterforskning af Kylian Mbappé Tryk Her
Nr. 581 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 09:31:19
Salling Group er blevet politianmeldt for ikke at skjule tobak Tryk Her
Tryk for at læse mere
Forbrugerombudsmanden politianmelder Salling Group for ikke at skjule tobaksprodukter tilstrækkeligt.
Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse torsdag.
Forbrugerombudsmanden har konstateret 15 tilfælde, hvor plastikforhænget foran tobaksvarer var trukket fra i længere tid. Det er ulovligt, skriver Forbrugerombudsmanden.
Det er sket i flere Bilka-, Føtex- og Netto-butikker, lyder det.
Forbrugerombudsmand Torben Jensen påpeger, at der med tobaksreklameloven har været et ønske om at sende et klart signal om, at brug af tobak og lignende produkter er sundhedsskadeligt.
- Tobaksreklamelovens totale forbud mod at vise tobaksprodukter er vedtaget for ikke at friste særligt børn og unge, siger han i pressemeddelelsen.
- Derfor har vi også fundet det nødvendigt at politianmelde Salling Group for ikke at sørge for, at alle tobaksprodukter er ude af syne for kunderne, lyder det videre.
Ifølge tobaksreklameloven må butikker ikke vise de tobaksvarer, som butikken sælger, medmindre der er tale om en butik, som er specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer.
De øvrige butikker herunder supermarkeder må kun vise tobaksvarer efter anmodning fra en køber.
Fra Salling Group lyder det, at der er tale om fejl efter uagtsomhed.
- Bag enhver kundeinteraktion står et menneske og en medarbejder, hvorfor der desværre kan ske fejl, men vi kan kun beklage, for vi ønsker hverken at markedsføre eller vise tobaksprodukter i vores butikker, siger Jacob Krogsgaard Nielsen, pressechef i Salling Group, i en skriftlig kommentar.
Nu bliver der iværksat en indsats for at undgå lignende fejl, lyder det.
- På en ærgerlig baggrund har vi iværksat en grundig indsats på tværs af alle vores butikker og varehuse for så vidt muligt at undgå lignende tilfælde - det drejer sig om konkret kommunikation og træning af kolleger, siger Jacob Krogsgaard.
Forbrugerombudsmanden skriver i pressemeddelelsen, at Sikkerhedsstyrelsen i januar 2024 modtog en klage over et af Salling Groups supermarkeder.
Styrelsen sendte klagen videre til Forbrugerombudsmanden, som herefter satte fokus på koncernens overholdelse af tobaksreklameloven.
/ritzau/
Nr. 580 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 09:30:00
LIVE: Jonas Sekyere blev dræbt for 12 år siden i Kødbyen: Nu starter retssagen Tryk Her
Den formodede gerningsmand flygtede efter drabet på den 21-årige jurastuderende.
Nr. 579 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 09:21:00
Bilka, Føtex og Netto-butikker politianmeldt for ikke at skjule tobaksprodukter Tryk Her
Nr. 578 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 09:14:00
Titusinder af syriske fanger møder nu en verden udenfor Assads brutale fængsler: 'Åh Gud! Lys!' Tryk Her
Mange syrere leder fortsat efter deres nærmeste i Assad-regimets berygtede fængsler og lighuse.
Nr. 577 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 09:03:21
Goldman Sachs tror på mere i dansk aktie – her er aktierne i fokus Tryk Her
Goldman Sachs tror på mere i dansk aktie – her er aktierne i fokusHandlen på det danske aktiemarked...
Nr. 576 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 08:59:00
En tredjedel af danskerne bruger kunstig intelligens ifølge ny rapport Tryk Her
Nr. 575 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 08:49:31
Storbritannien giver erstatning til diskriminerede veteraner Tryk Her
Tryk for at læse mere
Britiske veteraner, der er blevet diskrimineret i militæret på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, vil få en erstatning.
Det meddeler forsvarsminister John Healey ifølge AFP.
Frem til år 2000 var homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede personer ikke velkomne i militæret.
Det førte til, at et stort antal personer blev chikaneret, misbrugt og fyret, konkluderede en rapport fra sidste år. Den undersøgte forholdene i militæret fra 1967 til 2000. Rapporten var bestilt af regeringen.
- Behandlingen af LGBT-veteraner er en moralsk plet på vores nation.
- Regeringen er opsat på at rette fortidens fejl og anerkende den skade, som mange har oplevet, siger John Healey.
De veteraner, der blev fyret på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, vil kunne ansøge om en kompensation på 50.000 pund. Det svarer til 634.000 kroner.
Derudover kan veteraner søge om op til 20.000 pund yderligere, hvis de har lidt skade som følge af chikane, brutale forhør eller fængsling.
Ofre for diskrimination vil også kunne anmode om at få tilbageleveret militære ordener og medaljer.
I alt har Storbritanniens regering afsat en pulje på 75 millioner pund til veteranerne. Det svarer til 679 millioner kroner.
Veteraner kan allerede nu udfylde kompensationsformularer online.
Da rapporten omkring forholdene for LGBT-personer blev offentliggjort i 2023, undskyldte Storbritanniens daværende premierminister, Rishi Sunak, på vegne af regeringen.
Sunak satte gang i den proces, der har ført til torsdagens udmelding om kompensation til veteranerne.
Flere af veteranerne har levet de sidste år af deres liv i fattigdom, fordi de blev frataget deres pension.
/ritzau/AFP
Nr. 574 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 08:46:00
Dansk udlændingecenter får kritik for at ligne et fængsel Tryk Her
Nr. 573 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 08:44:07
Trump deler artikel om titel som Årets Person før officiel melding Tryk Her
Tryk for at læse mere
Flere medier erfarer, at den næste amerikanske præsident, Donald Trump, for anden gang vil blive udpeget som Årets Person af Time Magazine torsdag.
Og selv om der endnu ikke har været en officiel udmelding fra magasinet selv, er den ventede nyhed også nået frem til republikaneren.
På sit eget sociale medie, Truth Social, deler Donald Trump nemlig et link til nyhedsbureauet Reuters' artikel om udpegningen.
For at markere udpegningen vil Trump ringe med klokken på børsen i New York City. Det oplyser to personer med kendskab til planerne til Reuters.
Også i 2016 blev Trump udpeget som Årets Person af Time Magazine. Det var året, hvor han slog demokratiske Hillary Clinton og første gang vandt et præsidentvalg i USA.
Trump har både overlevet attentatforsøg og er blevet valgt som præsident for anden gang i løbet af 2024.
Ved præsidentvalget 5. november slog han overbevisende sin demokratiske modkandidat, Kamala Harris, og siden har Trump og ansatte omkring ham været i gang med at forberede overgangen til den anden embedsperiode med republikaneren.
Time har kåret Årets Person siden 1927. Titlen gives til en person, en gruppe, et land, en organisation eller en idé, der på den ene eller den anden måde har sat et markant præg på året, der gik.
Den snart 100 år gamle titel som Årets Person er tidligere gået til blandt andre Adolf Hitler, Martin Luther King og Winston Churchill.
Sidste år var det Taylor Swift, der blev udpeget som Årets Person.
Time har forud for torsdagens officielle udmelding delt en liste over personer, der er kandidater til titlen.
De tæller Kamala Harris, Kate Middleton, Elon Musk, Julia Navalnaja, Benjamin Netanyahu, Jerome Powell, Joe Rogan, Claudia Sheinbaum, Mark Zuckerberg - og også Donald Trump, som nu ser ud til at være et ganske sikkert bud på vinderen.
Også CNN og Politico skriver om udpegningen af Trump med henvisning til anonyme kilder. Politico skrev først om udviklingen.
/ritzau/
Nr. 572 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 08:34:51
To ud af tre har været i digital kontakt med lægen i 2024 Tryk Her
Tryk for at læse mere
To ud af tre personer i Danmark har været i digital kontakt med egen læge i løbet af 2024.
Det viser data fra Danmarks Statistik, som er blevet offentliggjort i publikationen "It-anvendelse i befolkningen".
Digital kontakt inkluderer blandt andet, når man bestiller tid, får et prøvesvar eller fornyer en recept online. Det gælder også, hvis man har en videokonsultation med sin læge i stedet for at møde op fysisk.
Anne Vibeke Jacobsen, som er chefkonsulent i Danmarks Statistik, ser den udbredte brug af digital kontakt som udtryk for en generel udvikling i samfundet.
- Vores samfund bliver digitaliseret på flere områder, og det afspejler sig også i vores kontakt med egen læge, som i mange tilfælde foregår online, siger hun i en pressemeddelelse i forbindelse med publikationen.
Det er personer mellem 15 og 89 år, som har været på nettet i løbet af året, som tæller med i statistikken.
Og langt de fleste af dem ser den digitale kontakt som en fordel.
61 procent af dem ser udelukkende den digitale kontakt som en fordel, mens 34 procent ser både fordele og ulemper ved det. Kun fem procent ser det kun som en ulempe.
Særligt det tidsbesparende aspekt bliver anset som en fordel. Det anføres som ulemper, at den direkte kontakt mangler, og at man måske kan føle sig begrænset i at fortælle om sin sundhedstilstand online.
Den digitale kontakt er oftest foregået skriftligt eksempelvis via mail eller via appen Min Læge. Det har 66 procent af de 15- til 89-årige været.
Samtidig har 17 procent været i digital kontakt mundtligt med lægen. Det er sket eksempelvis via videokonsultation eller via appen Min Læge.
Internettet er også i stor stil blevet brugt til at finde sundhedsoplysninger.
I løbet af de seneste tre måneder har 78 procent af befolkningen mellem 16 og 74 år søgt på nettet efter sundhedsoplysninger eller tjekket deres egne sundhedsoplysninger.
Spørger man Laura Klitgaard, formand i Ingeniørforeningen IDA, er potentialet i digitale løsninger i sundhedsvæsnet endnu større.
- Skærmbesøg og digitale lægekonsultationer er et kæmpe skridt fremad, og det gør det både lettere for den enkelte og frigør tid til de borgere, der har brug for at møde lægen fysisk, siger hun i en skriftlig kommentar.
/ritzau/
Nr. 571 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 08:18:40
Robert Hansen er klar til at møde i grundlovsforhør Tryk Her
Tryk for at læse mere
Skuespiller Robert Hansen, der i sidste uge blev varetægtsfængslet in absentia, skal fremstilles i grundlovsforhør torsdag formiddag.
Det skriver B.T.
Københavns Politi oplyser, at en person, der er kendt i den brede offentlighed, fremstilles i grundlovsforhør torsdag klokken 09.30.
Torsdag i sidste uge blev han fremstillet in absentia og sigtet for grov vold. Han kunne ikke møde i retten, da han var indlagt.
Volden, som skuespilleren er sigtet for, skal være blevet begået mod en kvinde. Det er ifølge sigtelsen fundet sted i november og december i år.
4. december blev Robert Hansen anholdt i sit hjem på Frederiksberg.
Samme dag skal et af de forhold af vold, han er sigtet for, være blevet begået.
Han nægter sig skyldige i alle tre forhold.
Den 45-årige skuespiller er nu sigtet for tre tilfælde af vold, som skulle være sket henholdsvis 26. november, 2. december og 4. december.
I det første tilfælde er Hansen sigtet for at have slået med knytnæve mod kvindens hoved og ene balde. Han skulle også have slået hendes hoved ned mod gulvet og snittet hende i ballen med en kniv.
I det andet forhold drejer sigtelsen sig om en episode, hvor Hansen angiveligt tog fat i offerets hår og kastede hende mod gulvet, hvor han sparkede hende på hoften.
Den tredje sigtelse drejer sig om, at Hansen skal have rusket kvindes hoved og spyttet på hende.
Robert Hansen er tidligere dømt for vold, og Retten på Frederiksberg valgte blandt andet på den baggrund at varetægtsfængsle ham.
I 2023 fandt Retten på Frederiksberg ham skyldig i to forhold om vold mod ekskæresten Nynne Larsen.
Ved det første forhold havde Robert Hansen slået Nynne Larsen i hovedet med knyttet næve, mens han ved forhold to havde slået hende på kroppen og i hovedet med en guitar.
For det blev han idømt fire måneders ubetinget fængsel. Han afsonede fængselsstraffen med fodlænke i sit hjem på Frederiksberg.
Robert Hansen blev landskendt omkring årtusindskiftet for rollen som Viktor i filmen "Kærlighed ved første hik". Siden vandt han "Vild med dans".
/ritzau/
Nr. 570 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 08:14:00
Råd anbefaler at give mulighed for halvering af visse fængselsstraffe Tryk Her
Nr. 569 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 08:09:47
Torturkomité kritiserer dansk udlændingecenter for dårlige forhold Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tremmer for vinduerne, aflåste afdelinger, betjente med håndjern og peberspray og andre fængselslignende forhold præger Udlændingecenter Ellebæk i Nordsjælland.
Det bliver mødt af hård kritik fra Europarådets komité til forebyggelse af tortur (CPT), som torsdag har offentliggjort en rapport om fængsler og andre steder, hvor personer er frihedsberøvet, i Danmark.
- Sådanne forhold er uacceptable, da de udlændinge, der er tilbageholdt på Ellebæk, hverken er mistænkt for kriminalitet eller afsoner en straf, lyder det i rapporten.
Foruden det understreges det, at tilbageholdelsen på udlændingecenteret er en "administrativ tilbageholdelse". Derfor mener CPT, at det skal adskilles tydeligt fra fængsling som en straf for en kriminel handling.
- De danske myndigheder bør tage de nødvendige skridt for at fjerne alle fængselslignende forhold på Ellebæk.
Menneskerettighedsorganisationen Dignity er ikke overrasket over kritikken af Ellebæk. Dignity er én blandt flere danske organisationer, der giver input til torturkomitéens rapport.
Juridisk seniorrådgiver i organisationen Elna Søndergaard bakker op om kritikken.
- Det er en række kritikpunkter, som vi mener, Danmark bør tage alvorligt, siger hun til Ritzau.
Hun håber på, at det giver anledning til, at danske myndigheder og politikere går i dialog om, hvordan praksis og love skal ændres.
- For at være sikker på, at der ikke er nogen mennesker, som risikerer at blive udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling i Danmark, siger hun.
I Ellebæk placerer man afviste asylansøgere, der ikke vil rejse hjem. Udlændingeloven gør det muligt at benytte "motivationsfremmende frihedsberøvelse."
De danske myndigheder er ikke tvunget til at rette ind efter kritikken. Men CPT opfordrer danske myndigheder til at ændre forholdene.
Foruden besøget på Ellebæk har CPT også været omkring en række fængsler, hvor blandet andet Enner Mark Fængsel roses for, at de indsatte kan arbejde og engagere sig i aktiviteter.
Men komitéen bider mærke i at flere indsatte i danske fængsler må tilbringe mellem 21 og 23 timer om dagen i deres celler ofte i måneder i træk og endda nogle gange år.
- Dette drakoniske regime skal ændres, lyder det i rapporten.
CPT noterer sig dog, at Ellebæk er forbedret siden det seneste besøg for fire år siden, hvor det lød fra Hans Wolff, som ledede delegationen bag rapporten, at Ellebæk var decideret uegnet for mennesker.
Torturkomitéen understreger også, at den "høje frekvens og lange varighed" af bæltefikseringer i psykiatrien er bekymrende.
CPT anerkender dog, at der bliver foretaget en lang række forebyggende tiltag, og at myndighedernes bestræber sig på at reducere brugen af bæltefikseringer.
- Disse bestræbelser skal fortsætte, lyder det.
/ritzau/
Nr. 568 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 08:03:22
Direktør har længe drømt om dansk havvind: “Men det ser godt nok svært ud” Tryk Her
Direktør har længe drømt om dansk havvind: “Men det ser godt nok svært ud”Jesper Hjulmand har som to...
Nr. 567 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 08:02:07
Energikæmpe sænker tempoet for investeringer i grøn energi Tryk Her
Energikæmpe sænker tempoet for investeringer i grøn energiFor to år siden lancerede den danske energ...
Nr. 566 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 07:54:00
Juletrafik: Der bliver mest travlt på vejene den 26. december Tryk Her
Nr. 565 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 07:50:00
Islamkritikere står bag anmeldelser om billigelse af terror Tryk Her
Tryk for at læse mere
Vi begynder i Sydkorea, hvor efterdønningerne af præsident Yoon Suk-yeols forsøg på at indføre en militær undtagelsestilstand i sidste uge fortsætter. Nu bakker præsidentens eget parti op om en rigsretssag mod ham, skriver nyhedsbureauet AP.
Der har allerede været en afstemning om en rigsretssag mod Yoon Suk-yeol, som hans parti stemte imod. Nu er meldingen dog, at det er den eneste måde at få afsat præsidenten, der ikke selv vil gå af.
Yoon Suk-yeol efterforskes for landsforræderi, men afviser selv anklagerne. Han fastholder, at undtagelsestilstanden var et forsøg på at beskytte det sydkoreanske demokrati. Der skal stemmes om en rigsretssag igen på lørdag.
Højreradikal grupper står bag anmeldelser om billigelse af terrorPolitiet har modtaget over 100 anmeldelser for billigelse af terror på sociale medier og til demonstrationer efter Hamas' terrorangreb den 7. oktober sidste år. Nu viser det sig, at en stor del af anmeldelserne kommer fra en lille gruppe på den yderste højrefløj.
Flere af anmeldelserne tager ifølge Politiken afsæt i højrefløjsmediet Document.dk, der indeholder en lang række muslim- og indvandringskritiske artikler. Et medie, som kalder sig selv "et organ for det nye højre".
En artikel fra nyhedsmediet var det eneste bevis, Statsadvokaten i København brugte, da der blev rejst tiltale mod en 28-årig nordjysk sygeplejerske for billigelse af terror. Hun blev onsdag frifundet i Retten i Hjørring.
Konservative vil afskaffe forbud mod atomkraft I snart 40 år har atomkraft været forbudt i Danmark – men det vil De Konservative nu gøre op med, fortæller formand Mona Juul til Jyllands-Posten.
Den grønne omstilling lader ifølge formanden vente for længe på sig, hvis Danmark udelukkende gør brug af sol og vind. Samtidig nødvendiggør den sikkerhedspolitiske situation, at Danmark er fri af russisk gas.
Klimarådet har ellers fastslået, at Danmark ikke har brug for atomkraft – men det er Mona Juul uenig i. Partiformanden anerkender, at flere danskere er skeptiske. Derfor forestiller hun sig ikke, at borgere skal bo tæt på eventuelle kraftværker.
Venstre: Internationale organisationer skal arbejde efter danske værdier Danmark skal gøre mere for at sikre, at forfulgte kristne beskyttes uden for Danmark, mener udenrigs- og udviklingsordfører for Venstre, Michael Aastrup Jensen.
Derfor foreslår han i Kristeligt Dagblad, at internationale organisationer fremover skal overvåge lokale medarbejdere og sikre, at de "arbejder efter vores værdier om ikke-diskrimination og lighed" – ellers skal udviklingsbistanden trækkes tilbage.
Liberal Alliance støtter forslaget, og ifølge Socialdemokratiet er kristenforfølgelser et fortsat fokuspunkt i udviklingspolitikken. I Alternativet er man kritisk over for at fremhæve specifikke grupper over andre udsatte minoriteter.
Forskere mener at have fundet svaret på mystiske radioglimt i rummet I flere år har det været et mysterium, hvor de kraftige radiosignaler, der nogle gange dukker op i rummet, kommer fra. Radiosignalerne, der også kaldes korte radioglimt, har affødt teorier om, at de skulle være beskeder fra rumvæsener.
Nu mener forskere at have fundet svaret i en undersøgelse: Radioglimtene kan være resultatet af, at asteroider rammer neutronstjerner. Neutronstjerner er meget tunge afdøde stjerner, og når de rammes af objekter, kan det give så kraftige energiudbrud, at de korte radioglimt opstår.
Studiet er endnu ikke fagfællebedømt – men det er blevet accepteret til udgivelse i The Astrophysical Journal, skriver Videnskab.dk.
Nr. 564 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 07:49:26
Danske Bank kaprer profil fra rival til nyt sats på M&A Tryk Her
Danske Bank kaprer profil fra rival til nyt sats på M&APå det lukrative M&A-område har Danske Ba...
Nr. 563 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 07:49:26
Danske Bank kaprer profil fra rival til nyt sats Tryk Her
Danske Bank kaprer profil fra rival til nyt satsPå det lukrative M&A-område har Danske Bank hidt...
Nr. 562 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 07:39:27
Private virksomheder vil gøre Danmark klar til fremtidige kriser Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Kriser kommer aldrig belejligt". Det er titlen på Dansk Industris beredskabspolitiske udspil, som organisationen fremlægger torsdag.
I udspillet præsenteres 11 konkrete anbefalinger til, hvordan et tættere samarbejde med erhvervslivet kan bidrage til et stærke dansk kriseberedskab.
Morten Høyer, politisk direktør i Dansk Industri (DI) i, mener, at erhvervslivet kan bidrage til et stærkere beredskab.
- Der er meget, der har ændret sig i Danmark, siden vi sidst talte om beredskab under Den Kolde Krig. Vi har for eksempel privatiseret teleområdet og el-området, så den offentlige sektor og den private sektor er hvirvlet stærkt ind i hinanden
- Derfor giver det rigtig god mening, at få den private sektor tænkt med ind i et beredskab, siger Høyer.
Et af forslagene er "standby-kontrakter". Det indebærer, at der laves aftaler med bestemte private virksomheder om at levere en række "samfundskritiske varer og services" i tilfælde af kriser.
Hvis Danmark eksempelvis er i en situation, hvor der skal bruges en masse mundbind, påpeger han, at det er smart, hvis opgaven varetages af en virksomhed, som allerede har produktet i rotation på sit lager.
Så kommer man ikke til at stå i en situation, hvor de mundbind, man skal bruge, har ligget på et lager i 15 år og er blevet for gamle til, at de kan bruges.
- Læringen fra covid-19 har vist, at tidlig involvering af virksomhederne er en helt afgørende forudsætning for, at vi kommer igennem kriser.
- Hvis vi først skal opfinde løsninger fra bunden og derefter kæmpe med langsommelige udbudsprocesser, går der dyrebar tid til spilde, lyder det i forslaget.
Morten Høyer pointerer, at der er opgaver, som den private sektor kan løse hurtigere og i en større skala, end den offentlige sektor kan.
Baggrunden for anbefalingerne er ifølge DI, at Danmark sammen med resten af Europa står i en helt ny geopolitisk virkelighed. Med et trusselsbillede, der omfatter en stor risiko for blandt andet cyberangreb, som kan berøre flere sektorer.
DI foreslår også etablering af "Erhvervslivets Beredskabsstab" og "Krisestyringsøvelser med private virksomheder".
- Vi ved ikke, hvad der kommer, men hvis vi kan være en lille smule forberedt, så kan vi minimere generne ved den krise, der rammer os, siger Høyer.
/ritzau/
Nr. 561 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 07:35:00
Badning frarådes i Kolding Fjord: Der er olie på vandet Tryk Her
Nr. 560 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 12. December, 2024 07:28:00
Syrerne har udfyldt et hul, der er 'ekstremt svært' at lukke. Nu spreder frygten sig for den dag, de rejser igen