




Tryk på emnerne nedenunder eller scroll ned til sidste nye artikler. Det er bedre end facebook.
👀 26
Browser: Other
DB fylder 4.58 Mb.
Opdater⟳
Arbejderen.dk
Børsen finans
Børsen investor
Børsen ledelse
Børsen økonomi
Børsen virksomheder
DR Indland
DR nyheder
DR Penge
DR Politik
DR Udland
frihedsbrevet.dk
K_artikler
K_nyheder
Nielsen's nyheder
👀 26
DB fylder 4.58 Mb.
Opdater⟳
Arbejderen.dk
Børsen finans
Børsen investor
Børsen ledelse
Børsen økonomi
Børsen virksomheder
DR Indland
DR nyheder
DR Penge
DR Politik
DR Udland
frihedsbrevet.dk
K_artikler
K_nyheder
Nielsen's nyheder
Fredag 11. Juli 2025 1:57


Nr. 1000 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 11. Juli, 2025 01:42:08
Aktivistisk Columbia-studerende kræver 128 millioner i erstatning Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den propalæstinensiske aktivist og studerende Mahmoud Khalil kræver, at USA's præsident Donald Trumps administration betaler 20 millioner dollar - 128 millioner kroner - til ham i erstatning.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Khalil var en af de ledende kræfter bag universitetet Columbia Universitys Gaza-demonstrationer. Han blev anholdt den 8. marts, efter at udenrigsministeriet trak hans opholdstilladelse tilbage. Han var tilbageholdt i mere end 100 dage.
Khalil kræver erstatning fra administrationen for det, han kalder uberettiget frihedsberøvelse og uberettiget retsforfølgelse.
Fra Khalils advokater lød det torsdag, at de nu havde indgivet anklagerne mod USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed og udenrigsministerium. Det sker i henhold til en lov, der kræver, at borgere søger erstatning direkte fra regeringen, før de kan indgive en retssag.
Myndighederne har nu seks måneder til at reagere på kravet fra Khalil.
En talsperson for ministeriet for indenlandsk sikkerhed har kaldt Khalils anklager for absurde. Trump-administration havde den fulde ret til at tilbageholde ham, lyder det.
Den 30-årige Khalil har palæstinensisk ophav og permanent opholdstilladelse i USA. Efter anholdelsen af ham forsøgte administrationen i flere måneder at deportere ham fra landet, fordi den mener, at hans støtte til palæstinensere underminerer USA's forhold til Israel.
Han blev dog ikke deporteret. Den 20. juni blev han i stedet løsladt efter et længere juridisk slagsmål. Hans advokater beskyldte her administrationen for at have retsforfulgt ham af politiske årsager - i strid med USA's forfatning.
/ritzau/
Nr. 999 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 11. Juli, 2025 01:13:00
Tre personer har slået sig i rutsjebaneuheld på Bakken Tryk Her
Nr. 998 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 11. Juli, 2025 00:08:12
Polsk kylling med salmonella solgt i danske supermarkeder Tryk Her
Tryk for at læse mere
Polsk kyllingekød, der er solgt i foråret i supermarkedskæderne Netto, Føtex og Bilka, har i nogle tilfælde indeholdt bakterien salmonella.
En stikprøve viste salmonella i 9 ud af 25 pakker med polsk kyllingekød indkøbt i marts, april og maj forskellige steder i Danmark.
I hovedparten af tilfældene var der tale om undertyper af salmonella, som hører til blandt de fem mest uønskede arter.
Hos Fødevarestyrelsen vækker fundene af salmonella i den polske kylling bekymring for fødevaresikkerheden.
- For de peger på, at der kan være et potentielt problem med forekomst af salmonella i partier af fersk udenlandsk kyllingekød, hvor den ansvarlige for eksporten har medsendt dokumentation for, at partiet er grundigt undersøgt og fundet fri for salmonella, siger sektionsleder Sørine Quaade Møller til Jyllands-Posten.
Fødevarestyrelsen har efterfølgende været i dialog med Salling Group, der ejer Netto, Føtex og Bilka, og påpeget et behov for at forbedre kontrollen.
Kvalitetschef hos Salling Group, Carina Jensen, beklager fundet af salmonella og kalder det dybt beklageligt og helt uacceptabelt. Samtidig har Salling Group indført mere intensive test af fersk kød.
Virksomheden True Food, der har importeret det polske kyllingekød, er ligeledes overrasket over fundene af salmonella. Partner i True Food Michael Guldin kalder det stærkt kritisabelt.
Salmonella er en bakterie, der forårsager salmonellose, som er en mave-tarminfektion, der især er karakteriseret ved diarré og generel utilpashed.
Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger.
/ritzau/
Nr. 997 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 11. Juli, 2025 00:04:59
Hjælpearbejdere i Texas leder i mudder efter 161 savnede Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tusindvis af hjælpearbejdere i Texas har torsdag fortsat rodet gennem murbrokker og mudder i håbet om at finde folk, der er i live.
Det sker, seks dage efter at den centrale del af den amerikanske delstat blev ramt af pludselige oversvømmelser, som har kostet mindst 120 personer livet.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Amtet Kerr County har været hårdest ramt. Flere andre delstater har bidraget med beredskab, som er blevet sendt til området.
I de tidlige morgentimer den 4. juli gik floden Guadalupe i Kerr County over sine bredder efter et usædvanligt kraftigt regnvejr.
Mindst 96 personer - heriblandt 36 børn - er døde i amtet, oplyste myndigheder torsdag morgen. Der er fortsat 161 personer, som her er meldt savnet.
De dræbte tæller blandt andre 27 personer med tilknytning til sommerlejren Camp Mystic - en kristen sommerlejr for piger, som ligger nær Guadalupe- floden. De fleste af de 27 er børn, men der er også lejrledere iblandt.
Fem piger og en voksen fra Camp Mystic er fortsat savnet, oplyser lokale myndigheder.
Målinger har vist, at flodens vandstand steg fra omkring 30 centimeter til 10,4 meter i løbet af få timer. Da den gik over sine bredder, var der blandt andet træer, som væltede.
Onsdag var hundredvis af indbyggere i lokalsamfundet samlet til en gudstjeneste på skolen Tivy High School i Kerrville for at mindres ofrene.
Elever og voksne bad, sang og græd under begivenheden, der fandt sted på skolens fodboldstadion.
Der er i de seneste dage blevet stillet spørgsmålstegn om, hvorvidt myndighederne i Kerr County kunne have gjort mere for at advare indbyggere om oversvømmelserne og for at få flyttet dem i sikkerhed.
Ifølge Reuters afviste amtet for et år siden at installere et system til tidlige varslinger af oversvømmelser, fordi det ikke var lykkedes at sikre et delstatsligt tilskud til at dække omkostningerne.
Embedsmænd har sagt, at en undersøgelse af forløbet vil finde sted - men at fokus på nuværende tidspunkt er på redningsindsatsen og på genopbygning af lokalsamfundet.
/ritzau/
Nr. 996 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 22:24:04
Uheld i rutsjebanen på Bakken sender kvinde på skadestuen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nordsjællands Politi var torsdag aften til stede på Bakken i Klampenborg efter et uheld i den gamle rutsjebane.
Vagtchef hos Nordsjællands Politi Rune Mandrup fortæller klokken 00.45 natten til fredag, at der ikke umiddelbart er sket personskader i forbindelse med uheldet.
- Der er en enkelt person, der er kørt til kontrol på skadestuen med skrammer. Der er tale om en voksen kvinde, siger vagtchefen.
Han fortæller, at politiet har lukket rutsjebanen, så den kan blive undersøgt fredag.
- Vi skal finde ud af, hvordan den kunne køre af sporet, så det ikke sker igen. Selv om det ikke gik så galt denne gang, så tager vi det alvorligt, siger Rune Mandrup.
Den første melding fra Ulrik Nissen, som er presseansvarlig hos Bakken, lød klokken 22.30, at fire personer havde pådraget sig mindre skader.
Lidt senere lød det fra den presseansvarlige, at "vi har to lettere tilskadekomne, men ellers har systemet reageret, som det er sat op til i forhold til nedbremsning og efterfølgende evakuering fra banen".
Ulrik Nissen forklarede, at en skinne rev sig løs, og rutsjebanen tog skinnen med sig.
Herefter reagerede systemet, og der blev foretaget en hård nødbremsning, ligesom de resterende vogne blev standset. Det er opbremsningen, der har forårsaget de lettere skader.
- Banen har gjort det, den skulle, og lige nu er politiet i gang med de tekniske undersøgelser, lød det.
Han oplyste, at Bakken afventer de tekniske undersøgelser, og at forlystelsen ikke vil være i drift indtil da.
Ifølge Ulrik Nissen har rutsjebanen formentlig kørt omkring 40 kilometer i timen, da den foretog opbremsningen.
- Vi er sluppet billigt, men selvfølgelig er vi aldrig glade for, at sådan noget sker, sagde han.
Forlystelsesparken Bakken, som også nogle gange omtales som Dyrehavsbakken, ligger i dyrehaven i Klampenborg.
Dyrehavsbakken opstod oprindeligt som et såkaldt kildemarked omkring Kirsten Pils hellige kilde, som ifølge Danmarks Nationalleksikon menes at være fundet i 1583.
/ritzau/
Nr. 995 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 22:01:31
Netanyahu klar til at forhandle stop for krigen under en våbenhvile Tryk Her
Netanyahu klar til at forhandle stop for krigen under en våbenhvileIsrael er villig til at forhandle...
Nr. 994 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 21:53:00
'Politisk bombe': Svensk minister anklages for dobbeltmoral efter afsløring om hans søns ekstremistiske forbindelser Tryk Her
Den svenske migrationsministers teenagesøn kobles til et højreekstremistisk miljø.
Nr. 993 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 21:50:00
Mindst otte børn dræbt af israelsk angreb i Gaza, mens de ventede på ernæringstilskud og behandling Tryk Her
Mindst 15 mennesker blev dræbt torsdag i et israelsk angreb ved en klinik, siger den NGO, som driver klinikken.
Nr. 992 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 21:26:36
JPMorgan-boss til Europa: I taber! Tryk Her
JPMorgan-boss til Europa: I taber!Den mangeårige topchef, Jamie Dimon, i USA's største bank, JPMorga...
Nr. 991 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 20:56:35
Bitcoin rammer nyt rekordniveau Tryk Her
Bitcoin rammer nyt rekordniveauDen ældste og største kryptovaluta, bitcoin, bliver ved med at smadre...
Nr. 990 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 20:51:32
Flere ansatte beskriver hårdt arbejdsmiljø hos grøn kapitalforvalter Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hverdagen hos den grønne kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har ifølge en række medarbejdere budt på arbejdsuger på 70 timer og et hårdt psykisk arbejdsmiljø.
Det fortæller 25 nuværende og tidligere ansatte, som Berlingske har talt med. De ansatte er anonyme på grund af frygt for deres karriere, hvis de står frem med navn.
Indikationerne på et problem er også blevet bemærket hos fagforeningen Djøf.
Det siger rådgivningschef Mette Knudsen til Berlingske:
- Når vi går tre år tilbage, kan vi se, at henvendelser fra medlemmer hos CIP skiller sig ud med en overrepræsentation af henvendelser om stress og psykisk arbejdsmiljø, i forhold til hvad vi normalt ser.
Djøf kan ikke oplyse, præcist hvor mange og hvilke henvendelser man har fået fra medlemmer, der arbejder i CIP.
Nogle af Berlingskes kilder har beskrevet arbejdsmiljøet som "væmmeligt" og "giftigt".
Copenhagen Infrastructure Partners blev stiftet i 2012 af en kreds af tidligere ansatte i Dong Energy.
Selskabet arbejder på den måde, at det skaffer kapital fra udefrakommende investorer, som så bliver investeret i projekter inden for vedvarende energi.
CIP står selv for projekteringen, driften og eventuelt frasalg af projekterne på sigt.
Sammenlagt forvaltes 13 fonde med et samlet indskud på 32 milliarder euro for omkring 180 institutionelle investorer fra hele verden.
CIP's ledelse har ikke ønsket at stille op til interview med Berlingske.
Men i et skriftligt svar skriver Mads Skovgaard-Andersen, der er medlem af direktionen, at man ønsker et arbejdsmiljø med respekt, hvor der er nultolerance over for chikane.
CIP understreger også i svaret, at virksomheden er meget fokuseret på at sikre gode arbejdsvilkår for sine medarbejdere.
/ritzau/
Nr. 989 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 20:50:00
Krav om at genskabe ødelagt skrænt er på sin plads, mener lokale: 'Han skulle have en ordentlig bøde' Tryk Her
Kystdirektoratet har sendt et varsel om påbud afsted til ejeren af en skrænt ved Brejning.
Nr. 988 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 20:35:27
S-spidskandidat afviser at gøre andre til overborgmester i København Tryk Her
Tryk for at læse mere
Socialdemokratiet kommer til at sidde i opposition på Københavns Rådhus, hvis ikke partiet kan bevare overborgmesterposten i hovedstaden efter efterårets kommunalvalg.
Partiet vil dermed ikke pege på en anden politiker fra et andet parti.
Det siger den socialdemokratiske spidskandidat til posten som overborgmester, Pernille Rosenkrantz-Theil, i DR-podcasten "Magten".
Hun bliver i radioprogrammet spurgt, om det ikke ville være bedre at indgå i en konstituering og få magt derigennem.
Til det svarer hun:
- Men det fungerer jo sådan på et rådhus, at man godt kan lave aftaler med hinanden, for eksempel budgetforlig, selv om man ikke sidder med i en konstituering.
- Det vil være min vurdering, at vi skal gå til valg på selv at få overborgmesterposten og på det nye program, vi er i gang med at skabe. Og lykkes det ikke, jamen, så skal vi sidde i opposition, lyder det.
Borgerrepræsentationen i København svarer til det, man i andre kommuner kalder kommunalbestyrelse eller byråd.
Der er 55 medlemmer i Københavns Borgerrepræsentation, som overborgmesteren er formand for.
Derudover er der seks fagborgmestre.
Ifølge DR kan Pernille Rosenkrantz-Theil stadig få en borgmesterpost, selv om hun er i opposition, men ikke overborgmester.
I december sidste år afviste Pernille Rosenkrantz-Theil muligheden for at pege på andre partier til at varetage opgaven som overborgmester i København.
- Jamen, det er klart, vi er et parti, der gerne tager ansvaret, og det vil sige, at vi går til valg på, at det er muligt at sætte sig på overborgmesterposten igen, sagde hun i et interview med DR-programmet "Deadline".
Pernille Rosenkrantz-Theil skal forsøge at bevare den socialdemokratiske magt i København, efter at tidligere overborgmester Sophie Hæstorp Andersen overtog Rosenkrantz-Theils ministerpost.
Lige nu er det socialdemokraten Lars Weiss, der er overborgmester efter Hæstorp Andersen.
Pernille Rosenkrantz-Theil har dog selv kaldt det "tæt på umuligt at genvinde nøglerne til overborgmesterkontoret", da Socialdemokratiet gennem de seneste år har oplevet faldende opbakning i hovedstaden.
I stedet bejler Enhedslisten og overborgmesterkandidat Line Barfod til posten.
Barfod har sagt, at det vigtigste ikke er, om Enhedslisten, som er det største parti i København, får posten - men at Socialdemokratiet ikke får den.
Det kan bringe SF og spidskandidat Sisse Marie Welling i spil. Men hun har hverken erklæret sig som overborgmesterkandidat eller peget på en anden.
Alternativet har tidligere afvist at pege på en socialdemokratisk kandidat.
Hos De Radikale har spidskandidat Christopher Røhl sagt, at der ingen garanti er for, at partiet igen vil pege på den socialdemokratiske kandidat til overborgmesterposten.
/ritzau/
Nr. 987 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 20:34:00
Du kan spare tusindvis af kroner på færgebilletter – men kun hvis du kender et særligt trick Tryk Her
Med et enkelt klik på hjemmesiden får du pludselig en helt anden pris på din færgebillet til Norge. Et stort problem, mener Forbrugerrådet Tænk.
Nr. 986 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 20:24:09
Gaza får første levering af brændstof i 130 dage Tryk Her
Gaza får første levering af brændstof i 130 dageOnsdag lykkedes det FN at levere brændstof til Gazas...
Nr. 985 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 20:22:10
Én ud, én ind: Storbritannien underskriver aftale med Frankrig Tryk Her
Én ud, én ind: Storbritannien underskriver aftale med FrankrigStorbritannien og Frankrig har torsdag...
Nr. 984 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 20:00:00
Nu skal vi feste og være glade Tryk Her
Tryk for at læse mere
Lukasevangeliet 15, 32
Nu skal vi feste og være glade. Sådan lyder slutningen af lignelsen om den fortabte søn, hvor faderen til sidst kærligt har revset den sure storebror, der ikke ville dele glæden over lillebroderens hjemkomst. Det er også overskriften over "Ordet" i dag, men det er faktisk vigtigere, at det også er overskriften over vores liv.
Vi skal glæde os. Det er det, Gud vil have os til. Vi skal ikke gå til i stoltheds fordærvede tanke, som Brorson kalder den tilstand af moralsk forfald af hovmod og selvfedme. Det skal være slut med dét, siger digteren i "Den yndigste rose".
Vi skal feste og være glade. Vi skal modtage Guds genoprettende kærlighed og give den videre. Sprede glæde frem for galde. Skabe smil frem for vrede panderynker. Gøre som fårets og møntens ejer og indkalde naboer, veninder og venner til fest. Tænd gerne gasgrillen, og marinér kyllingen, hvis du ikke har råd til hakkebøffer. Ja, selv med grønt på grillen kan der blive fest.
Vi skal feste og være glade, for Gud holder hånden under os, når vi falder, og puffer os ud i dansen, hvis vi er for gnavne.
Jeg holder meget af Sten Kaaløs salmer. Jeg slugte hans første salmesamling "Spurven" i 1987 og har siden med fryd sunget ham. Han har en salme i "100 salmer", der kunne være sunget i søndags: "Du tar mig som jeg er". Den taler lige ind i den fortabte søns eller datters verden.
"Du tar mig i min nød, du tar mig, når jeg danser glad og vild, du ser i hjertet, jeg er en af dine. Du er hos mig, selv i min skam og død, for ingenting kan ændre det, du vil, og du vil ikke andet end velsigne!".
Dér folder Kaalø denne uges lignelsers gudsbillede flot ud. Gud er med os i vor nød og skam og død. Gud er med, fordi jeg er en af hans. Han er faderen, der kommer løbende imod mig og kysser mig. Det kommer man aldrig over – heldigvis. Nu står den på fest og glæde. Slut med al jammer.
Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.
Nr. 983 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 20:00:00
Én bestemt stol sender Bjørn Bredal på en rejse mod refleksion Tryk Her
Tryk for at læse mere
Finn Juhl var inspireret af den frie, moderne kunst og kulturer fra fjerne himmelstrøg, da han designede Høvdingestolen. Foto: Pressefoto Jeg vil gerne fremhæve Høvdingestolen af Finn Juhl. Det er et vidunderligt kunstværk fra 1949 og et meget aristokratisk møbel, som man ikke sidder i normalt, men som man slænger sig i. Man kan sidde med benene ud over de enorme armlæn.
Det er som kunstværk, jeg kan lide det møbel. Jeg kan egentlig ikke lide det som møbel, for som møbel synes jeg, at det er alt for imposant og tilhører en gammel tid, hvor det var den tykke mand, der bestemte. Men samtidig giver møblet også anledning til refleksion, fordi man gør sig sine tanker om, hvad man i grunden kan lide. Stolen er et fantastisk kunstværk, som inspirerer mig meget og giver mig meget modstand.
Der opstår en rejse inde i hovedet, fordi stolen giver anledning til, at man overvejer forskellen på arkitektur og kunst, men også forskellen mellem et møbel, der er i rummet på en social måde, og et møbel, der er i rummet på en kunstnerisk udfordrende måde. Og det aristokratiske, som Høvdingestolen repræsenterer, er fjernt fra Danmark, og det gør den til en rejsestol. Både med sit navn, sin udformning og sin måde at være stol på refererer den også til andre kulturer og verdener – og på den måde noget fjernt fra Danmark.
Finn Juhls høvdingestol er en del af Designmuseum Danmarks samling, men udstilles ikke lige nu.
Gå på opdagelse i Anette Harboe Flensburgs billedfrise "Det andet perspektiv, den nye åbning" af billedkunstner Anette Harboe Flensburg, 2019
Billedkunstner Anette Harboe Flensburgs billedfrise "Det andet perspektiv, den nye åbning" består af ni vertikale malerier i samspil med 33 stationære softcelle akustikpaneler. Foto: Anders Sune Berg Jeg er meget optaget af Anette Harboe Flensburg som kunstner. Hun har skabt en meget stor frise til den store sal på Johan Borups Højskole, og værket hedder "Det andet perspektiv, den nye åbning".
Frisen løber hele salen rundt. Det er et kæmpe værk, som både er et in situ-værk og samtidig et meget karakteristisk værk for Anette Harboe Flensburg. Hun arbejder i en hammerhøisk tradition med rum bagved rum og slør bagved slør. Der er en anelsesfuld åbning mod noget andet, noget fjernt og noget, vi ikke helt ved, hvad er. Og i den forstand er værket jo noget, der åbner mod fjerne horisonter.
De gamle grækere arbejdede med det gode, det skønne og det sande. I vores tid er der mange, der interesserer sig for det gode og det onde – ligesom der er mange, der interesserer sig for det sande og det usande. Der er ikke så mange, der tør at arbejde med det skønne, men det tør Anette Harboe Flensburg.
Anette Harboe Flensburg er tilknyttet galleri Tom Christoffersen i indre København.
Tag til Bordeaux i det sydvestlige Frankrig, hvor Michel de Montaigne skrev sine essays"Essais" af Michel de Montaigne, udgivet i slutningen af det 16. århundrede.
En udgave på moderne dansk af Montaignes Essays udkom i 1992 ved Else Henneberg Pedersen. Samme år udgav Bjørn Bredal "Humanist til hest" om Montaignes essays. Foto: Paul D Stewart/Science Photo Library/Ritzau Scanpix Jeg har arbejdet med og skrevet om Michel de Montaigne og hans essays, som jo blev skabt og skrevet frem under den franske renæssance.
Et essay er et forsøg. Det er det, ordet betyder. Der er noget usikkert og søgende i essayformen, og det er en form for litteratur, der var med til at skabe det moderne europæiske menneske. "Alting svinger. Alting vakler. Alting er i bevægelse," skriver Montaigne. Den enorme usikkerhed synes jeg også, at jeg kan genkende i dag. Der bliver ved med at være grund til at konsultere Montaigne i hans humanisme, som tager udgangspunkt i mennesket, men stadig har kontakt til historien, traditionen og for så vidt kristendommen.
Hvis man konkret vil rejse med Montaignes essays, så kan man tage en tur til Bordeaux i det sydvestlige Frankrig og bevæge sig lidt uden for byen og besøge hans tårn, hvor han gik omkring og skrev sine essays.
Nr. 982 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 20:00:00
Der findes en smuk og sand fædrelandskærlighed mellem to farlige løgne, mener Mattias Tesfaye Tryk Her
Tryk for at læse mere
Forud er gået et simpelt spørgsmål: Hvad ser du for dig, når du hører ordet fædrelandskærlighed?
Langsomt melder et par billeder sig i ministerens sind:
Det danske fodboldlandshold, der spiller i Parken med rød-hvid-klædte roligans på samtlige sæder. De hujer og råber, ikke for at intimidere modstanderen, men for at støtte deres eget hold.
Han ser også de danske flag, der pryder lagkagen til børnefødselsdage, uanset om de finder sted i Sønderjylland eller på den københavnske vestegn, hvor mange børn har rødder i andre lande. Det er ikke som i Spanien, hvor catalonierne og baskerne har deres egne flag, eller som i Frankrig, hvor tricoloren ses som statens flag.
"Dannebrog er folkets flag. Det er et billede på, at stat og samfund er smeltet sammen i Danmark," siger han.
Det er eksempler, der peger mod en simpel konklusion: Fædrelandskærligheden trives i Danmark.
Det er bare ikke Mattias Tesfayes budskab.
For nok smiler han, mens han taler om lagkager på Vestegnen og roligans i Parken, men hans analyse er til tider ildevarslende. Fædrelandskærligheden er, siger han, under pres i Danmark. Eller rettere: Den risikerer at spire i en mørk form, hvis vi ikke minder hinanden om, hvilke værdier der binder os sammen som danskere.
"Hvis du følger, hvordan totalitære bevægelser har udviklet sig i nogle lande, så kan det gå rigtig stærkt. En ild breder sig hurtigere på en tør mark end på en våd. Og jeg kan blive bekymret for, at vores mark er knastør," siger Mattias Tesfaye.
Vi er ligesom Anders AndFor nogle uger siden stod han på Det Olympiske Stadion i Berlin, der blev opført, kort efter at Hitler vandt regeringsmagten. Det blev et vigtigt symbol for nazisterne, der bildte tyskerne ind, at deres rødder i germanske stammer gav dem krav på et større territorium, end de dengang besad. Fortællingen endte i verdenskrig og folkemord.
Nostalgi er nøgleordet, siger Mattias Tesfaye. Det er det, der kan gøre fædrelandskærligheden farlig. Også i dag, 90 år senere:
"Det ligger også i 'Make America Great Again', en nostalgisk længsel efter noget tabt. Men den bygger på en løgn: Det er bedre at leve i 2025 end i 1965 eller i 1985. Der var mere kriminalitet, der var mere arbejdsløshed, der var lavere velstand, der var mere social konflikt."
Også når han kigger rundt i Europa, ser Mattias Tesfaye eksempler på, at nostalgi og historisk revisionisme stadig kan udgøre grundtonen i en folkestemning. Og nok så vigtigt: Det ville også kunne ske i Danmark, siger han.
"Vi skal lade være med at bilde hinanden ind, at vi er galvaniserede mod totalitære idéer. Ligesom Anders And har vi en djævel på den ene skulder og en engel på den anden. De mennesker, der trykkede på knappen til gaskamrene, bor også i dig og mig, og det er civilisationen og kulturen, der holder det i ave."
"Det er vigtigt, at det er en folkelig erkendelse. Og det er i øvrigt noget af det, jeg håber, kristendomsundervisningen kan fortælle mange børn."
Hvorfor taler børne- og undervisningsministeren overhovedet om ondskab og autoritære bevægelser i Danmark anno 2025?
Det skyldes ikke kun, at verden ser mere truende ud: Rusland fører krig i Ukraine, Trump har skabt usikkerhed om USA’s lederrolle i den liberale verden. Det skyldes også, at det almene er i krise, som den tyske sociolog Andreas Reckwitz ville formulere det.
Det er bagtæppet for Mattias Tesfayes analyse: Han kalder ungdomsoprøret i 1968 for en nødvendig og frigørende reaktion mod reaktionære autoriteter og systemer, men opgøret tog overhånd og endte som en blind dyrkelse af individet. Da han selv var ung i 1990’erne, herskede fortællingen om en grænseløs verden, hvor man havde lige så meget til fælles med en ligesindet i Tokyo eller Buenos Aires, som man havde med sin nabo.
Også det var en løgn, siger Mattias Tesfaye.
"Du kan ikke leve uden stærke nære fællesskaber. Familien, nationen, lokalsamfundet, fodboldklubben."
I manglen på fællesskaber opstod et eksistentielt tomrum, en famlen efter identitet, som Tesfaye sammenligner med mellemkrigstidens vadested. Og det er det, der gør os sårbare for totalitære fortællinger, mener han.
"Spørgsmålet er, om man er i stand til at sætte sig ud over sig selv og se på en problemstilling fra et fælles perspektiv. Prøv at se kommentarsporene på sociale medier. Det virker jo mere som en ølkælder i München i slutningen af 1920’erne end som et forsamlingshus i Korsbæk i midten af det 20. århundrede."
En irrationel fædrelandskærlighedDerfor er der et behov for at dyrke det almene, mener ministeren, et "vi" i stedet for en masse "jeg'er". Og det er det behov, der i januar fik ham til at sætte åndelig oprustning og fædrelandskærlighed på dagsordenen med et interview i Weekendavisen.
Spørgsmålet er: Giver det mening?
Det var jo netop dyrkelsen af fædrelandet, der var grundpillen i mange autoritære bevægelser i 1930’erne. Mattias Tesfaye siger det selv: en søgen efter en fælles national identitet kan resultere i noget ekskluderende, indadskuende og aggressivt.
Hvorfor forsøge at fremme en fædrelandskærlighed, der rummer kimen til det totalitære? Han kunne også bare tale om frihed og demokrati og de værdier, der knytter Danmark sammen med resten af den liberale verden.
Mattias Tesfaye holder en af sine lange tænkepauser.
"Hvis det var en samfundsopgave at konstruere Danmark, ville vi ikke have noget så irrationelt som fædrelandskærlighed. Vi ville nok ikke have et kongehus og en folkekirke. Men vi lever ikke i en konstrueret, men en ægte virkelighed, hvor vi har en historie med i rygsækken. Og hvis demokratiet og ens idealer ikke knytter an til den historiske realitet i et samfund, så slår det aldrig rødder."
"I en tid, hvor mange er søgende, tror jeg, det er meget vigtigt, at demokratiske kræfter gør sig umage med at sætte ord på de følelser, folk naturligt har til det sted, de kommer fra. En fædrelandskærlighed, der ikke bygger på løgn og nostalgi, men som dyrker det sande og ægte."
Grundskolen i GuldborgssundHvordan gør man så det?
Børne- og undervisningsministeren fokuserer på skolen: Han vil gøre op med det fokus på tekniske fag, der har præget uddannelsessystemet i en årrække, og som har reduceret de humanistiske fag til "lillebror". Historie og kristendom – fag, der fortæller os, hvad der har formet vores fælles bevidsthed – skal fylde mere. Og i marts nedsatte han et udvalg, der skal opdatere danskfagets litteraturkanon, så den afspejler "vores fælles kulturforståelse", som det lød i en pressemeddelelse.
Det handler om at dyrke fælles referencerammer og minde os selv om, at den danske fædrelandskærlighed er det modsatte af totalitær: De danske politikere indgik Kanslergadeforliget, samtidig med at Hitler kom til magten, og under Besættelsen samledes borgerne i alsang, sangstævner spækket med fædrelandssange.
Grundpillerne i Tesfayes fædrelandskærlige projekt er altså historie, kultur, ånd.
Er han virkelig den rigtige afsender på det budskab?
Den tidligere murer er kendt for at gøre op med "overakademisering" og for at prioritere produktionsfag og erhvervsuddannelser. Han har siddet i regeringer, der har skåret ned på humanistiske uddannelser på universitetet, en slags arnesteder for viden om dansk kulturarv.
Mattias Tesfaye har, kan man mene, stået mere for hånd end ånd.
Er hans opfordring til at opruste åndeligt forenelig med den position, han hidtil har indtaget i den politiske debat?
"Jeg mener stadig, at uddannelsessystemet har været overakademiseret, og at det er tiltrængt, at vi nu har en kraftig økonomisk styrkelse af erhvervsuddannelserne," begynder han.
"Min pointe er ikke, at flere nu skal læse humaniora på universitetet. Min pointe er, at både blikkenslagere, frisører og overlæger i højere grad skal have den almene dannelse med i rygsækken, når de træder ud af grundskolen i Guldborgssund. Vi har brug for det, jeg har kaldt en åndelig oprustning, en folkelig dyrkelse af dansk og europæisk historie og kulturliv, og det må endelig ikke reduceres til en fordring, der kun stilles til akademikerne."
"Jeg deltager gerne i diskussioner på Vartov om Grundtvigs Danmark, men jeg er mest optaget af, at vi kan få den her folkelighed ud i en almindelig sjette klasse i en skole i Rødby."
Du taler om fædrelandskærlighed som noget eksistentielt mere end politisk. Så er du og andre politikere virkelig de rette til at tage debatten og sætte ord på fædrelandskærligheden?
"Det ville måske være bedre, hvis det var Mads Steffensen, Steffen Brandt og Tobias Rahim, der sagde det, for dem elsker vi alle sammen," begynder Mattias Tesfaye.
"Men jeg tror, det er ret afgørende, at det politiske liv i Danmark ikke løsriver sig fra diskussionen, fordi den lovgivning, vi laver, kan understøtte eller undergrave dyrkelsen af et 'vi' i Danmark. Som undervisningsminister vil jeg gerne være ærlig og sige, at der en årsag til, at jeg træffer nogle bestemte beslutninger."
"Og jeg gør mig virkelig umage med, at den åndelige oprustning, jeg beder om, er politisk, men ikke partipolitisk. Jeg gør det ikke for at dyrke en socialdemokratisk fædrelandskærlighed. Man kan sagtens have fædrelandskærlighed og gå ind for, at topskatten skal afvikles, og velfærdssamfundet skal afvikles."
Et land med 2000 broerUndervejs i samtalen kalder Mattias Tesfaye sig selv "dystop". Spørgsmålet er, om han ikke også er for pessimistisk på danskernes vegne. Om han ikke undervurderer fædrelandskærligheden her til lands.
Hans egne eksempler peger på det: Parken er fyldt, når landsholdet spiller, flagene blafrer til fødselsdage, på juletræet og i kolonihaver.
Måske er dette snarere sagen:
Når han kommer i tvivl om, hvorvidt vi – sat på spidsen – vil kæmpe for vores land og for vores medborgere, skyldes det blot den måde, vi udtrykker fædrelandskærligheden på. Vi ved, at vi har skabt et velfungerende samfund, men vi kan ikke tale for højstemt om os selv, fordi vi bor i et lille land. Stikker vi næsen for langt frem, får den et rap af de store. Derfor udtrykker vi kærligheden med uskyldige symboler snarere end med patos.
Men hvis krigen kommer til landet, vil kærligheden blusse op, blive mere alvorlig.
Mattias Tesfaye abonnerer på en del af analysen:
"Vi har gode forudsætninger i Danmark for at dyrke et 'vi'," siger han.
"Vi har en folkeskole, vi spiller fodbold med hinanden, vi bor opdelt, men ikke lige så opdelt som i USA, og vi er mere forbundne med hinanden end i andre europæiske lande. Danmark er et land med 2000 broer."
"Men," tilføjer han, "nogle gange kan jeg være lidt i tvivl om, hvor dybt det stikker. Altså kan det blæses omkuld?".
Det er en fornemmelse, erkender han, bygget på historiske eksempler, en oplevelse af, at vi er blevet "slappe" under amerikanernes atomparaply, og at mange har mistet evnen til at sætte sig i andres sted. Respekten for de mennesker, der håndhæver de fælles værdier, er falmet, siger han. Om det så er fodbolddommeren i foreningslivet, parkeringsvagten eller politimanden.
Nogle gange virker det, som om alt handler om "mig og min medarbejderudviklingssamtale", lyder det.
"Det gode er, at vi ikke behøver at opfinde det almene i Danmark. Fordi det findes allerede. Men vi skal måske vande de blomster lidt ekstra," siger Mattias Tesfaye.
100 procent dansker, 50 procent etiopierVi skal også huske på, fortsætter ministeren, at en fædrelandskærlighed må være rummelig, hvis den skal trives i det danske samfund i 2025. Et samfund, hvor en anseelig del af befolkningen har en anden baggrund end netop dansk.
De skal tilslutte sig danske værdier, siger den tidligere integrationsminister, men de skal ikke afsværge deres fødeland for at blive betragtet som fuldgyldige danskere.
Han kender selv lidt til det. For egentlig er hans fædreland slet ikke Danmark.
Han er født i Aarhus, hans mor er dansk, og han har boet hele sit liv i Danmark, i dag i Albertslund på den københavnske vestegn. Men hans far var etiopier.
Derfor køber han også etiopisk kaffe, ikke kenyansk, han bliver glad, når de etiopiske løbere udmærker sig i maratonløb, som de gjorde i foråret i København, og da han for et par måneder siden holdt konfirmationstale for sin søn, talte han om den nu afdøde farfar og hans hjemland.
"Jeg vil gerne fortælle ham noget om Etiopien, for han skal vide, hvor han kommer fra. Jeg er ikke bange for, at folk har rødder. Jeg er bange for rodløshed."
Mattias Tesfaye kalder sig 100 procent dansker og 50 procent etiopier.
Regnestykket går ikke op, men:
"Det er ikke matematik, det er kærlighed," siger han.
Nr. 981 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 20:00:00
Baptistkirke lukker helt i juli: ”Der skal være tid til hvile og nye indtryk” Tryk Her
Tryk for at læse mere
Aksel Mølbæk, hvordan opstod idéen til at holde "hviletid"?
Det har selvfølgelig lidt med ressourcer og planlægning at gøre. For vi ville gerne give vores præst nogle ugers sammenhængende ferie. Men da vi så først gjorde det, opdagede vi hurtigt, at det faktisk har en rigtig stor værdi at lukke helt ned i en periode. Nu er det blevet en helt fast del af vores kalender, og det er vigtigt for menigheden.
Hvorfor er det så vigtigt?
Hvilen er jo i sig selv en hellig handling. Og i vores samfund, der i det hele taget er i en slags konstant acceleration, er den virkelig vigtig. Der sker mere og mere, og det går hurtigere og hurtigere. Så det at minde os selv om, at vi sommetider skal slå fra og have en hvileperiode, er ret betydningsfuldt. I vores menighed har det nok en ekstra betydning at give menigheden lidt "fri", fordi den er så lille.
Hvordan skal det forstås, at det er ekstra betydningsfuldt, fordi menigheden er lille?
Der er jo på ingen måde nogen pligt til at møde op til gudstjeneste hver eneste søndag hos os. Men mange kommer meget hyppigt og langt mere hyppigt end i en almindelig folkekirke, vil jeg tro. Det handler selvfølgelig om, at menigheden generelt er meget engageret. Men når man er en mindre gruppe af mennesker, så lægger man også mærke til det, hvis nogen mangler, og derfor er der tradition for, at man kommer stort set hver søndag. Når vi lukker helt ned i juli, giver det lidt ekstra frihed til at lave andre ting.
Men går I ikke glip af en god mulighed for at lave nogle særlige arrangementer i sommerferien?
Nej, for de arrangementer har vi både i for- og sensommeren. Og netop friheden i juli er vigtig, for mange i menigheden bruger tiden på at få inspiration til vores kirkeliv. Det kan være ved at besøge andre kirker og menigheder. Vores præst foreslår også nogle bøger, som folk kan læse i perioden. Det kan i virkeligheden være mange ting, der giver inspirationen. Men vi har oplevet, at mange kommer tilbage med rigtig gode idéer til forskellige tiltag, vi kan gøre. Det gælder især i forhold til, hvordan vi kan forme vores kirke på længere sigt, og det er helt afgørende i en menighed som vores.
Er der ikke en risiko for, at en del af menigheden får brug for kirken i løbet af juli, men så ikke kan få fat i den?
Det er selvfølgelig noget, vi har tænkt over, for man skal altid kunne få den hjælp, man måtte have brug for. Det er jo netop noget af det, kirken er til for. Derfor er der en repræsentant fra menighedsrådet, der fungerer som kontaktperson i lukkeperioden. Så hvis man får brug for at komme i kontakt med kirken eller præsten, for eksempel i forbindelse med et dødsfald eller alvorlig sygdom, så kan man det.
Nr. 980 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 19:55:00
Første levering af brændstof til Gaza i 130 dage Tryk Her
Nr. 979 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 19:50:00
Danmark vil sætte grøn omstilling på dagsordenen, men få lande i EU er lige så interesserede Tryk Her
Regeringen går nærmest enegang, når det kommer til at vække interesse for den grønne omstilling under formandskabet.
Nr. 978 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 19:35:00
Hundredvis af elkunder uden strøm i flere timer Tryk Her
Nr. 977 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 19:34:00
Storbritannien vil sende bådmigranter retur og tage imod asylansøgere Tryk Her
Nr. 976 DR Politik Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 19:32:00
S i højt spil om magtfuld post i København: Kommer ikke til at gøre andre til overborgmester Tryk Her
Hvis ikke S får overborgmesterposten, er partiet klar til at sidde i opposition på rådhuset, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Nr. 975 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 19:22:00
Ukraine som EU-medlem i 2030? Vi gambler med Europas sikkerhed, hvis ikke forhandlingerne fortsætter, siger europaministeren Tryk Her
EU har en ambition om, at Ukraine skal være medlem i 2030. Ifølge europaministeren handler det om europæisk sikkerhed.
Nr. 974 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 19:20:03
Strejker og mange rejsende kan presse allerede stramt flyprogram Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hvis man skal ud at rejse med fly i ferien, kan man med fordel pakke tålmodighed i kufferten.
Der er nemlig risiko for forsinkelser denne sommer.
Det skyldes en cocktail af strejker blandt flyveledere, vildt vejr og høj efterspørgsel.
Det skriver finansmediet Financial Times.
Mangel på personale og en stigende efterspørgsel på at rejse siden coronapandemien presser lufttrafikken til det yderste. Det siger en unavngiven EU-embedsmand til mediet.
- Sidste år havde vi en af de værste somre, når det handler om forsinkelser og aflysninger. Dette år kan komme til at ligne det, lyder det.
Ifølge den europæiske luftfartsorganisation Eurocontrol var lufttrafikken i april i år steget med fem procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Ligeledes steg de samlede forsinkelser i forbindelse med styring af lufttrafik også med fem procent, lød det.
Spørger man redaktør på luftfartsmediet Check-in.dk Ole Kirchert Christensen er det generelt svært at undgå forsinkelser om sommeren.
- Når man kigger på det europæiske marked, oplever man ofte forsinkelser på grund af mangel på flyveledere. Og så oplever man hver sommer, at vejret driller på en eller anden måde.
- Det forstyrrer det store puslespil, som man skal have til at gå op, fordi der er mange fly i luften.
I år kan det dog blive særligt kaotisk i Storbritannien, fortæller redaktøren.
Det skyldes, at flytrafikken er vokset markant siden corona, og at der er et efterslæb på flyvelederkapaciteten fra den tid.
Ole Kirchert Christensen peger på, at der hvert år og særligt om sommeren skal presses millioner af rejsende gennem London-lufthavnene. Den største af dem er lufthavnen Heathrow.
Derfor skal der ikke gå meget galt, før der opstår forsinkelser.
- Opstår der forsinkelser i Heathrow, vil der automatisk komme forsinkelser i alle andre lufthavne i Europa, som er forbundet med Heathrow, fordi der er utallige forbindelser hver dag.
- Der vil altid være en hændelse i en lufthavn, der skubber det hele, og der er ikke plads til at afbøde virkningerne, fordi trafikprogrammet er så tæt pakket i den her korte højsæson, fortæller han.
Mangel på kapacitet til at håndtere den store flytrafik ventes ifølge Financial Times at forårsage forsinkelser i ni lande.
Blandt dem er populære turistdestinationer som Frankrig, Grækenland og Spanien.
Apostolos Tzitzikostas, som er EU-kommissær for transport og turisme, siger ifølge Financial Times, at med lufthavne, der er "travlere end nogensinde før", har "Europa ikke råd til kaos i skyerne".
/ritzau/
Nr. 973 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 19:20:00
Ikonisk håndtaske solgt for rekordbeløb Tryk Her
Nr. 972 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 19:12:59
Starmer vil sende bådmigranter retur og tage imod asylansøgere Tryk Her
Tryk for at læse mere
Storbritannien og Frankrig har torsdag indgået en aftale om at sende migranter, der ankommer i små både til Storbritannien, retur til Frankrig.
For hver migrant, der sendes retur, vil en asylansøger blive sendt på lovlig og mere sikker vis til Storbritannien.
De kan ifølge premierminister Keir Starmer "komme her via en sikker rute. På kontrolleret og lovlig vis, underlagt strenge sikkerhedstjek og kun åben for dem, der ikke har forsøgt at komme ind i Storbritannien ulovligt".
Han betegner aftalen som "banebrydende", skriver nyhedsbureauet AFP.
- Ordningen er designet til at bryde modellen og sende et klart signal om, at hvis du sejler over i en lille båd, så ender du dér, hvor du begyndte, siger han.
Som forklaring på, hvorfor Storbritannien vil tage imod en person i bytte for hver tilbagesendt småbådsmigrant, forklarer Starmer:
- Vi vil tage imod ægte asylansøgere, fordi det er rigtigt at tilbyde et fristed til dem, der er i størst nød.
Han nævner ikke, hvor mange personer der kan blive sendt tilbage til Frankrig. Men britiske medier anslår, at det i første omgang kan dreje sig om rundt regnet 50 mennesker om ugen.
Ordningen vil træde i kraft inden for de kommende uger, siger den britiske premierminister ifølge BBC.
Starmer præsenterede planen på et fælles pressemøde med den franske præsident, Emmanuel Macron, som er på officielt besøg i Storbritannien.
Macron påpeger, at den nye aftale åbner en mulighed for asylansøgere, der har familie i Storbritannien, for at komme til landet på lovlig vis.
Han siger videre, at Storbritanniens udtræden af EU i 2020 har forværret situationen i Kanalen. Brexit har afskåret migranterne fra blandt andet adgangen til EU's egne aftaler om at tage migranter retur, mener Macron.
Det fik partilederen for det indvandringskritiske Reform UK, brexit-fortaler Nigel Farage, til at kalde den nye aftale "en ydmygelse for Brexit-Britannien".
- Vi har i dag ageret som et EU-medlemsland og bøjet os for en arrogant fransk præsident, skriver Farage på X.
Omkring 20.000 migranter har krydset Den Engelske Kanal i små både i første halvår af 2025. Det er rekord for perioden, skriver nyhedsbureauet TT.
Det store antal har lagt fornyet pres på Starmer og hans regering for at nedbringe antallet af migranter, der kommer til landet.
/ritzau/Reuters
Nr. 971 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 19:07:00
Selvransagelsen fyldte, da det ikke lykkedes at blive gravid. Var det min skyld? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Fortælleteknisk er det en dårlig idé at lande happy end-slutningen allerede her i første afsnit, men der er en pointe: Man kan vente så længe på forløsningen, at man bliver desperat undervejs. Det gælder også, når man forsøger at lave børn.
Mange tanker blev tænkt i den periode. Det vil alle med uforløste børnedrømme kunne bekræfte – og tilføje deres egne skæbneberetninger til. For hvorfor vil man egentlig have et barn? For sin egen skyld? For meningen med livets skyld? Eller for det ufødte menneskes skyld – det menneske, der skal se himlens stjerner, le mod solen og slumre i en nyvasket babydyne?
Som uforløst mor er man vidt omkring.
Jeg ville gerne opleve at falde i søvn med et lille barn ved min side. Tænk, at skulle gå i graven uden den oplevelse. Jeg ville som enebarn med kun én forælder tilbage gerne skabe familie og tilhørsforhold. Og ikke mindst længtes jeg efter ikke kun at tænke på mig selv. Børn skaber bånd til fremtiden. Man er med på en rejse ud i uendelighedens slægter – og man skal være god ved nogen.
Samtidig forsøgte velmenende venner – med børn – at opremse alle fordelene ved ikke at få børn: Du kan rejse, sove længe, dine samtaler bliver ikke afbrudt, din krop forbliver intakt, halleluja for din karriere. Du bestemmer selv.
Men jeg gad ikke længere bestemme det hele selv.
Ønsket om et barn opstod, da jeg som 31-årig havde fundet manden, der ville blive en god far. Lidt sent måske? Den faktor var oppe at vende i selvransagelsen. Var det min skyld? Havde spiralen gjort skade? Havde jeg for travlt? Lå jeg længe nok med rumpen op efter samleje? Var matchet med manden forkert?
Jeg opsøgte alternative behandlere, deltog i informationsaftener om at blive plejefamilie – og nej, journalister tæller ikke som pædagogiske guldkorn i kommunen. En zoneterapeut trykkede mine fodsåler og talte med vægt om den barnløshed, som hun ikke anede en dyt om.
Tiden gik. Lægen havde god tid i starten. Temperaturmålinger. Tik tak. Veninder skulle have børn og vred sig i medfølende kvaler, når de skulle fortælle mig den glædelige nyhed. Nogle af dem nåede at få flere, mens jeg ventede. Spørgsmål om graviditet forstummede efterhånden. Tik tak.
Inden i mig kæntrede tolerancen. Jeg kunne ikke længere gå ind for fri abort. Jeg foragtede abortpiller. Jeg kunne ikke tåle at høre om tvangsfjernede børn uden at miste balancen. Venskaber ændrede sig. De nybagte børnefamilier festede videre i hoppeborge. Min kæreste og jeg tog på skiferie med ældre venner uden børn.
Fire inseminationer og syv reagensglasforsøg blev det til. Sidstnævnte delvist betalt af staten, delvist af min far. Jeg blev god til at stikke nåle med hormoner i maveskindet, få hevet æg ud uden bedøvelse (dengang!), og jeg hulkede på caféer med veninder og spekulerede depressivt meget på, hvad meningen egentlig var med det hele.
Jeg kendte ingen i samme suppedas. I fertilitetsklinikkens venteværelse sad kun tavse, forknytte par, der udstrålede alt andet end sex og formeringstrang. Dengang var der endnu ikke skrevet murstensromaner om fertilitetskamp, man kunne spejle sig i.
Jeg forsøgte at forlige mig med tanken om, at ikke alle skal have børn. Sådan har det altid været. Der må være en mening med at være en "Matador"s frøken Friis, ikke?
Men hånden på hjertet, det kom bag på mig, at det lige var mig.
Jeg købte i sidste ende en balstyrisk springhest. Henry. Vi havde en brun labrador, to børneværelser og høns med befjerede ben. Aner man redebyggeri her? Skulle jeg tage jagttegn? Skifte arbejdsplads? Karrieren havde stået på pause, for man skifter ikke job, når man potentielt skal på barsel med trillinger fra glasskålen ni måneder senere.
"Kom lige ind på mit kontor, Elley."
På Jyllands-Posten havde vi en karismatisk og skarp chef – siden også kontroversiel. Jeg skulle "ind på tæppet", som kollegerne lidt nervøst omtalte den slags indkaldelser. Men han ville bare høre, hvad jeg ville.
"Jeg vil så gerne have et lille barn," sagde jeg, og brød i gråd ved hans skrivebord. Karrierefremmende var meldingen næppe. Men vi fik en snak. Han havde heller ingen børn, bortset fra dem, han så alligevel havde via kærester og ekskoner.
"Der er mange måder at få børn på, Kirsten. De er derude," sagde han.
Og det var de. Og det er de.
Jeg adopterede to døtre som eneadoptant. Cirka 10 år efter drømmen om moderskab for alvor manifesterede sig, drog jeg til Kina.
I dag er jeg en taknemmelig mor. Jeg har også to voksne bonussønner fra mit opløste ægteskab. Fire børn – det er da virkelig godt klaret af en barnløs, ikke?
Børn, der har brug for en god far og mor, er der stadig tusindvis af i verden, men de er ikke længere tilgængelige. Danmark har lukket for udenlandske adoptioner på grund af mistanke om menneskehandel og ukærlige hensigter. Grådighed er en grim makker i alle livets forhold. Vi her i familien græmmes over de sorger og tab, der også gemmer sig i adoptionsspillet, som vi selv er en lille brik i.
Det fører for vidt at gå videre ad den vej her. Men det går ikke for vidt at ønske alle uforløste mødre og fædre held og lykke. Det vil ikke lykkes for alle. Det glemmer vi, når vi hører politiske indsatser for flere reagensglasbehandlinger.
Jeg håber, at sætningen "der er mange måder at få børn på" kan bruges, hvis alt andet glipper.
”Liv&Læring” skrives af journalist og terapeut Kirsten Elley, født i 1962. Klummen bringes sommeren over, mens brevkassen ”Spørg om livet” holder ferie. Dette er første klumme.
Nr. 970 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 19:04:00
En 50 år gammel scene fra ”Olsen Banden” siger en hel del om dansk fædrelandskærlighed Tryk Her
Tryk for at læse mere
Midt i det drama afviser Yvonne, Kjelds kone, enhver tanke om at vende Danmark ryggen:
"Man kan ikke bare uden videre rive sig løs fra alting. Man kan ikke uden videre forlade sit fædreland. Og de danske strande. Og bøgeskoven. Og de lyse nætter."
Stemmen knækker, men hurtigt bliver tonen mere bestemt. Hvis man alligevel forlader fædrelandet, så ender det med drikfældighed, fortsætter Yvonne. Og menneskelig tragedie.
"Så er det, man lærer, hvad det vil sige at være dansk, og hvor vigtigt det er at få sin sjæl med sig," siger hun.
Det er Tine Damsholt, professor i etnologi på Københavns Universitet, der citerer Yvonne.
For det første illustrerer scenen, at dansk fædrelandskærlighed ikke er en fast, men foranderlig størrelse, der tager form efter tidsånden. Et halvt århundrede efter Olsen Banden-filmen er det ikke længere husmødre med højt hår og heftig makeup, der sætter ord på sjælens bånd til Danmark. Nu er det politikere som statsminister Mette Frederiksen (S) og partifællen Mattias Tesfaye, der uden antydningen af ironi taler om fædrelandskærlighed som led i en åndelig oprustning i en urolig verden.
Når man alligevel kan se Yvonnes monolog som et eksempel på en særlig dansk form for fædrelandskærlighed, skyldes det, at hendes grådkvalte ord om danske strande og bøgeskove behandles humoristisk i filmen; den nationalromantiske fædrelandskærlighed bliver udsat for kærlig ironi.
Som danskere har vi gennem de seneste århundreder nok lært at dele de varme følelser for de danske strande, bøgeskoven og de lyse nætter. Men det er også noget, vi har vænnet os af med at udtrykke højstemt, siger Tine Damsholt.
I det hele taget er fædrelandskærlighed sjældent noget, vi taler om, det er nærmere noget, der er blevet indlejret i hverdagen. I den samme scene i "Olsen Banden går i krig" står Dannebrog på frokostbordet, mens Benny, Kjeld og Egon drikker Tuborg og Rød Aalborg og spiser smørrebrød.
Som Tine Damsholt siger:
"Vi har en mindre højtidelig eller sakral omgang med vores nationale symboler, end man har i mange andre lande."
Hvis bare alle var som osDavid Holt Olsen, direktør for Industrimuseet i Horsens, har samme analyse:
I Danmark er fædrelandskærligheden indlejret i hverdagens selvfølgeligheder. Eller med et begreb fra den britiske sociolog Michael Billig: Nationalismen udtrykkes banalt. Det sker til landskampe i Parken, i kolonihavernes flagstænger, til fødselsdage i folkeskolen. Dannebrog er med overalt, uden at fædrelandet italesættes direkte.
Men i den danske fædrelandskærlighed ligger også en slags paradoks, mener David Holt Olsen. En erkendelse af, at vi er en småstat kombineret med en overbevisning om, at vi er bedre end andre. På den ene side er vi formet af de smertefulde nederlag, vi har lidt i krige, og de arealer, vi har tabt, for eksempel i 1814 og i 1864.
På den anden side har den banale nationalisme – med David Holt Olsens ord – fået "en kulturradikal variant" siden Anden Verdenskrig, hvor det blev et kollektivt projekt at opdrage befolkningen til demokrati og frisind som reaktion på de totalitære udskejelser før og under krigen.
Det var ikke længere legitimt at sige, at man var benhård nationalist. Til gengæld begyndte man at fejre de danske succeser i kultur- og samfundsliv. Alle kunne blive enige om, at vi lavede verdens bedste møbler, såvel stilrene som folkelige, at vi lavede verdens bedste børnefjernsyn, og at vi organiserede arbejdsmarkedet på den bedst tænkelige måde.
"Og når vi virkelig svinger os op, siger vi, at det burde eksporteres til resten af verden. Det bliver næsten en slags kulturimperialisme, hvor følgende opfattelse ligger lige under overfladen: 'Hvis bare alle var som os, så ville verden være meget bedre'," siger David Holt Olsen.
"Det er en nationalistisk position, men den kulturradikale finish gør den appetitlig herhjemme. Og gør os blinde for, at den eksisterer."
Vi er de små, snu og antiautoritære, der har regnet den ud, men ikke fører sig frem, fortsætter museumsdirektøren. Som fodboldlandsholdet, der spiste på McDonald's før EM-finalen i 1992, men alligevel snød de største og tog trofæet (en historie, som vi elsker at fortælle hinanden). Eller som Klods-Hans i H.C. Andersens populære eventyr.
"Det er småstatens måde at fejre sig selv på. Vi fejrer vores lidenhed, at vi er de bedste i verden til at være de mindste. Det bliver en slags småstatsexceptionalisme," siger David Holt Olsen
Det er den positive fortælling. En mere negativ udlægning er, at vi ikke hviler i vores fædrelandskærlighed, og at vi hungrer efter større nationers bekræftelse. Som når danske medier svælger i, hvad udenlandske medier skriver om vores sportsstjerners bedrifter. Eller når vi igen og igen bliver skuffede over at opdage, at håndbold er en sport, det nærmest kun er os selv, der går op i.
"En småstatsexceptionalist kan ikke selv stille sig op og påstå, at landet har en manifest destiny [en tydelig, indlysende skæbne], som Trump siger, eller at folket er udvalgt af Gud. Men vi vil gerne høre andre sige, at vi er exceptionelle," siger David Holt Olsen.
Vikinger i kakkelovnskrogenHenrik Jensen, historiker og lektor emeritus ved Roskilde Universitet, siger noget lignende: Vi har det med at blive imponeret over os selv, når der står noget om Danmark i New York Times.
"Det er simpelthen en del af, hvem vi er," siger han.
"Vi har en forestilling om, at vi nedstammer fra vikinger, men i virkeligheden nedstammer vi fra dem, der blev hjemme, da de andre rejste ud. Vi kan godt lide at sidde i kakkelovnskrogen."
Man må gerne være ophidset og nationalt sindet som dansker, når det handler om fodbold, men fordi vi er et lille land, ville det fremstå absurd at forsøge sig med en udtalt nationalisme på den storpolitiske scene. Som N.F.S. Grundtvig, den store nationaldigter, skrev:
"Vi dannemænd tage til takke;vi er ikke skabte til højhed og blæst,ved jorden at blive, det tjener os bedst."
Et resultat er, at vi har haft en tradition for at gøre grin med os selv som et puslingeland, der hyggede sig i smug i en farlig verden, siger Henrik Jensen. Men det er også en reel følelse: I Danmark hersker det, han beskriver som en "tilfredshed med landet og livet", en tryghed forbundet med at være dansk, der rækker langt tilbage i historien.
"Det er lykkedes at skabe et samfund, som der er udbredt tilfredshed med," siger han.
"Det breder sig til en følelse af at være det rigtige sted i verden. Og det er en følelse, som jeg tror er særligt stærk i dag, hvor der foregår så mange åndsforladte og aggressive og vanvittige ting i verden, mens de fleste danskere er enige om, at der er nogenlunde styr på det herhjemme. Vi er fælles om at være glade for det, vi har – også selvom folk har det med at brokke sig over alt mellem himmel og jord."
Ild for fædrelandetDet er en fortælling med forankring i realiteterne. Men det sker også, at der bliver smurt tykt på i fædrelandskærlighedens navn: Vi er tilbøjelige til at tale om universelle liberale værdier, så de kommer til at lyde som danske opfindelser, siger etnolog Tine Damsholt.
"Man fordansker forståelsen af, at vi er lige og frie og demokratiske i Danmark, og dermed styrker man de værdier, man går ind for. Vi overser hermed, at der er andre måder at praktisere frihed og demokrati på end de danske," lyder det.
Ifølge Tine Damsholt er der intet overraskende i, at nutidens politikere igen bruger ordet fædrelandskærlighed med alvor. Fædrelandet kommer på dagsordenen, når vi befinder os i kriser og særligt i krige. Sådan har det været siden slutningen af 1700-tallet, hvor den patriotiske fædrelandskærlighed blomstrede, og hvor et afgørende spørgsmål blev, hvem der ville forsvare fædrelandet.
Det er tanker, der også kan spores i Grundtvigs tekster: "Kærlighed til fædrelandet er den sande odelsret," skriver han i digtet "Den danske nødvendighed" fra 1853. "Folket" beskriver han som dem, der "har for Modersmaalet Øre, har for Fædrelandet Ild" i digtet ”Folkeligheden” fra 1848.
"Grundtvig tager på mange måder 1700-tallets patriotiske opfattelse og gør den til noget særligt dansk. Det er din kærlighed til fædrelandet, som egentlig giver dig retten til at dyrke jorden og være en del af folket," siger Tine Damsholt.
"Selvom han dyrker det danske og modersmålet på en nationalromantisk måde, er det alligevel loyaliteten, der er afgørende for Grundtvig. For hvis vi ikke vil ofre os for fædrelandet, og fædrelandskærligheden dermed er død, er der ikke noget ved den danske nation."
Det er en patriotisk forståelse af fædrelandskærlighed, der stadig præger os, siger Tine Damsholt. Nøgleordet er loyalitet. Her er det nemlig ikke nok at kunne tale grådkvalt om den danske natur. Det centrale spørgsmål er, hvem man kan mobilisere til at arbejde for fædrelandet, tale fædrelandets sag og i sidste instans ofre sig for det?
Fra Nørrebro til VendsysselSpørgsmålet er så bare, om man i 2025 overhovedet kan blive enige om, hvad fædrelandet står for?
Ifølge David Holt Olsen er der stor forskel på, hvilke værdier man har, alt efter om man tilhører "den nye eller den gamle middelklasse". Om man er en globalt orienteret akademiker i storbyen, der har fokus på livsnydelse og selvrealisering, eller om man tilhører resterne af industrisamfundets arbejderklasse, der vægter småborgerlige værdier om pligt og social tilpasning.
For kan man fremme en fædrelandskærlighed, der favner begge grupper?
"Ja, det tror jeg. Jeg er optimistisk," svarer David Holt Olsen.
Man kan mene, at fædrelandskærligheden – det, der binder os sammen – er vendt tilbage, når politikere nu bruger ordet på ny, men ifølge David Holt Olsen har den aldrig været væk. Der er snarere tale om, at vi har fjernet blikket fra det fælles danske, fordi vi har dyrket individet i en årrække. Det individuelle har været det prisme, man har set det værdifulde liv igennem.
"Men jeg vil vove at påstå," siger David Holt Olsen, "at der findes en masse ting, som er fælles referencepunkter for alle, og at det er muligt at fremme en almenhedskultur, der også kan favne nutidens mere sammensatte samfund. Der er allerede noget at trække på."
Hvad er så det?
Selv nævner han den lejlighed fra 1975, som man kan besøge på hans arbejdsplads, Industrimuseet i Horsens. Lejlighedens beboere var et ungt par, der drømte om at flytte til et parcelhus i forstæderne, og når museets gæster besøger deres genskabte hjem og læser om parret, oplever David Holt Olsen, at alle kan finde noget at spejle sig i. Enten fordi de er vokset op i en lejlighed eller i et parcelhus, eller fordi de har haft nogle af de samme drømme som parret.
Hans konklusion er denne:
"Vi skal ikke mange spadestik ned, før vi er ret ens og har nogenlunde de samme drømme og forhåbninger, i forhold til hvad det gode liv er. Det sjove er, at når man ser sig selv udefra og konstaterer, at man faktisk ligner alle andre, så kan det næsten være eksistentielt forløsende, fordi vi er vant til at tænke så individualistisk på os selv."
Ifølge Henrik Jensen er danskerne så forskellige, at det er umuligt at mødes i en fælles definition af fædrelandskærlighed. Man kan lige så godt lade være med at forsøge sig med en rubrik. Fællesnævnerne er ganske enkelt for få mellem livet i Nørrebro i København og et landsogn i Vendsyssel.
Historikeren vil hellere betragte det sådan her: I Danmark abonnerer vi alle på en fædrelandskærlighed, blot fra forskellige vinkler:
"Vi kan være fælles om at have forskellige billeder af, hvad Danmark er. Vi har forskellige følelser, alt efter hvor vi bor, hvor vi kommer fra, og hvilken barndom vi har haft, men i de følelser er der plads til en erkendelse af, at vi i en udstrækning trækker på den samme hammel – at vi føler os forpligtede som danskere."
Nr. 969 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:56:00
Bob Dylan kommer til Danmark Tryk Her
Nr. 968 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:50:00
Nyt studie af løbeskader omskriver historien: Din skade kan komme efter kun én løbetur Tryk Her
Det er ikke flere træningspas, men flere meter, der giver dig en løbeskade, viser forskning fra Aarhus Universitet.
Nr. 967 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:33:51
Fem kommer til skade i ulykke ved køreskole i Malmø Tryk Her
Tryk for at læse mere
Fem personer er kørt på hospitalet, efter at en bil er kørt ind i en gruppe mennesker i Malmø i Sverige.
Det oplyser svensk politi ifølge nyhedsbureauet TT.
Ifølge politiets nuværende oplysninger er der ikke tale om en bevidst handling, lyder det videre.
TT skriver, at ulykken skal være sket ved en køreskole i det centrale Malmø.
Selv om ulykken er sket ved en køreskole, har politiet ikke oplysninger om, at den pågældende mand er elev hos skolen.
Den svenske avis Aftonbladet skriver, at ulykken er sket omkring klokken 17.41.
Der er ingen meldinger om, at de fem tilskadekomne har livstruende skader.
Ifølge Aftonbladet oplyser Region Skåne, at to af de tilskadekomne er børn.
Bilens fører - en mand i tyverne - er blevet stoppet, og politiet vil afhøre ham, skriver avisen.
Der er spærret af i forbindelse med politiets arbejde i området, ligesom at man skal afhøre vidner.
Bilen er blevet beslaglagt til politiets tekniske undersøgelser.
/ritzau/
Nr. 966 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:27:39
Bob Dylan kommer til København i efteråret Tryk Her
Tryk for at læse mere
Til efteråret gæster den amerikanske sangskriver og musiker Bob Dylan Danmark for 34. gang, når han giver koncert i Royal Arena i København.
Det skriver Live Nation Danmark i en pressemeddelelse.
Hen over sommeren spiller den 84-årige musiker en række koncerter i USA. Turen går til København 21. oktober i år.
I pressemeddelelsen kaldes koncerten for en "ganske særlig aften".
Sidst Bob Dylan besøgte København var i 2022.
Ved den koncert var der forbud mod, at publikum måtte benytte deres mobiltelefoner. Det samme bliver tilfældet ved den kommende koncert.
Den kommende koncert er desuden en siddende koncert, lyder det i pressemeddelelsen.
I løbet af Bob Dylans mere end 60 år lange karriere er det blevet til over 500 udgivne sange.
Hans gennembrud kom i 1963 med albummet "The Freewheelin' Bob Dylan".
I 2016 modtog Bob Dylan som den første musiker nogensinde Nobelprisen i litteratur.
Han fik den "for at have skabt nye poetiske udtryk inden for den store amerikanske sangtradition".
Dylan deltog ikke selv ved overrækkelsen, men han havde skrevet en takketale, der blev læst op.
I løbet af karrieren har han også været en del af supergruppen Traveling Wilburys, der blev dannet af blandt andre det tidligere The Beatles-medlem George Harrison.
Han har også spillet sammen med gruppen The Band.
Bob Dylans album nummer 40 udkom i 2023. Her udgav den garvede musiker albummet "Shadow Kingdom".
/ritzau/
Nr. 965 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:20:00
Domstol frifinder kvinder for rygter om Frankrigs førstedame Tryk Her
Nr. 964 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:16:26
Her er årets mest shortede danske aktie: To ting kan udløse comeback Tryk Her
Her er årets mest shortede danske aktie: To ting kan udløse comebackDen danske headset- og høreappar...
Nr. 963 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:04:11
Danmark donerer yderligere 2,6 milliarder til Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Danmark donerer yderligere 2,6 milliarder kroner i militær støtte til Ukraine.
Det har statsminister Mette Frederiksen (S) annonceret torsdag på et møde i den såkaldte koalition af villige.
Det oplyser Statsministeriet på den sociale platform X.
- Forsvaret af Ukraine er forsvar af Europa. Mens Rusland intensiverer angrebene, skruer vi op for støtten. Har netop - på et møde i koalitionen af villige, hvor USA deltog for første gang - annonceret yderligere 2,6 milliarder kroner i militær støtte til Ukraine, udtaler Mette Frederiksen i opslaget.
Koalitionen består af lande, der støtter Ukraine.
Mette Frederiksen deltog virtuelt i mødet, oplyser Statsministeriet.
Det samme gjorde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer. De to var sammen med fra Storbritannien.
De fik selskab fra Rom af den italienske premierminister, Giorgia Meloni, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Torsdag afholdes en konference om genopbygningen af Ukraine i Rom.
De 2,6 milliarder kroner kommer ifølge Forsvarsministeriet fra Accelerationsfonden. Det er, hvad regeringen kalder den pulje penge, der har til formål at styrke det danske forsvar ekstraordinært i 2025 og 2026.
I alt er der afsat 50 milliarder kroner i fonden. De penge skal sætte mere hastighed i opbygningen af Forsvarets kampkraft og den militære støtte til Ukraine.
Torsdagens donation er ifølge Forsvarsministeriet den første til Ukraine med penge fra Accelerationsfonden.
Mange donationer til Ukraine fra Danmark er ellers sket gennem Ukrainefonden. Her er der i årene 2023-2028 afsat 66,1 milliard kroner til at støtte Ukraine militært.
Men fonden, som blev etableret i marts 2023, er ved at være tom.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) gav dog i april udtryk for, at fonden kan blive genopfyldt i løbet af 2025.
Siden krigen mellem Ukraine og Rusland brød ud i 2022, er den danske bilaterale støtte til Ukraine nået op på cirka 67,6 milliarder kroner i militær støtte, viser en oversigt på Udenrigsministeriets hjemmeside. Det er uden torsdagens donation.
Der er samtidig givet cirka 6,4 milliarder kroner i civil støtte.
/ritzau/
Nr. 962 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:02:00
I en køkkenhave ved Lemvig dyrker de lokale fællesskabet. Og deler æg, kartofler og glæde Tryk Her
Tryk for at læse mere
Lene Stokholm Jensen har allerede snuppet et af dem og er gået i gang med at fjerne ukrudt langs kartoffelrækkerne. Imens løber hunden Axel rundt og logrer begejstret med halen, når endnu et medlem af foreningen Husmandsbruget dukker op for at hjælpe til.
Her er i alt 1000 kvadratmeter køkkenhave, og jorden tilhører i virkeligheden 58-årige Lene Stokholm Jensen som en del af hendes barndomsgård. For 25 år siden vendte hun tilbage til egnen efter flere år i København og overtog senere stedet, med stuehuset, de to tidligere stalde og halvanden hektar jord. Meget mere end hun selv havde brug for, og så opstod idéen om køkkenhaven.
"For jeg drømte om at skabe et fællesskab her i området, hvor alle mulige slags mennesker har lyst til at komme, også dem med mere eller mindre bøvl i livet – for det har vi vel på en eller anden måde alle sammen," siger Lene Stokholm Jensen og smiler, mens hun igen får styr på den hestehale, som vestenvinden ellers gerne vil lege med.
Lene Stokholm Jensen har en kandidatgrad i pædagogik fra Københavns Universitet og har blandt andet arbejdet som leder af et frivilligcenter i Skive.
Idéen om Husmandsbruget tog form, da hun for nogle år siden var sygemeldt med stress. Mens hun gik derhjemme på gården, kom hendes onkel en dag forbi og pløjede lige netop det stykke jord, som i dag udgør foreningens køkkenhave.
Hun begyndte selv at gå rundt derude. Havde frøposer med. En rive, en spade og et hakkejern. Og mærkede, at "det kunne noget", som hun siger.
"At gå ude i naturen og mærke roen og så samtidig se noget vokse op. Jeg oplevede virkelig selv, hvordan det med at være i forbindelse med jord og planter kan noget helt særligt. Og vi ved det jo egentlig godt, men det er, som om mange af os alligevel er kommet meget langt væk fra den jordforbindelse, der ellers burde være helt basal. Og det fik mig til at tænke, at der nok også var andre mennesker her på egnen, som ville nyde at få adgang til at få jord under neglene og samtidig være en del af et fællesskab," siger Lene Stokholm Jensen.
De første nye kartofler er på vej. Alt i køkkenhaven er fælles. Både arbejdsopgaverne og afgrøderne. Foto: Astrid Dalum Dårligt renommé: "kun bondeknolde"Hun vinker fra kartoffelrækken til 31-årige Anders Krogsgaard, der som den næste dukker op denne mandag eftermiddag.
I korte bukser, fornuftige arbejdsstøvler og med favnen fuld af tomme æggebakker, som han lige skal sætte fra sig henne ved hønsehuset, før han kan klø Axel bag øret og selv snuppe et hakkejern i trillebøren.
"Ja, vi går til køkkenhave og høns," siger Anders Krogsgaard og griner, mens han sætter kampen ind mod de uønskede vækster i rækken med solsikker.
Han er på vej til at overtage forældrenes gård sammen med sin lille familie et par grusveje herfra, og var lige flyttet tilbage til Lemvig efter at have været væk i ni år, da han en dag så et opslag om Husmandsbruget på Facebook.
"Jeg tænkte med det samme, at det ville jeg bare gerne være med til. For det er et vildt godt initiativ, og der mangler den slags fællesskaber rundt omkring. Ikke mindst i Lemvig Kommune, som er et af de steder i landet, der oplever størst fraflytning. Og det kan jo være svært at forstå – for se dig omkring: Er her ikke bare smukt?"
Anders Krogsgaard kender dog godt selv forklaringerne. De unge, præcis som han selv gjorde det, søger væk for at få en uddannelse, "og der skal altså noget til for at vende tilbage, for det vrimler jo ikke med arbejdspladser. Samtidig har stedet nok også et dårligt renommé, så nye heller ikke flytter hertil. Mange tænker, at her kun bor bondeknolde," siger Anders Krogsgaard med et smil.
Selv genkendte han ikke mange ansigter, da han kom tilbage til Lemvig efter at have taget sin landmandsuddannelse i Aarhus, fortæller han.
"Så det var også en af grundene til at møde op. Og faktisk tror jeg, at netop den her måde at lave et fællesskab på kan noget helt særligt: for vi laver noget sammen, er ude i naturen og bruger vores hænder, mens vi kommer hinanden ved. Det er en hyggelig måde at være sammen på, og der opstår mange gode snakke hen over hakkejernene – samtidig med at vi jo også lærer noget helt basalt: at dyrke vores egne fødevarer."
I dag er Anders Krogsgaard formand for foreningen. De er 22 medlemmer i alt, og Lene Stokholm Jensens idé om et fællesskab med jordforbindelse har i den grad vist sig at ramme plet. De yngste medlemmer er i 20'erne, den ældste er 79 år, og blandt havefolkene er der både nuværende og tidligere landmænd, flere førtidspensionister, en forhenværende provst, en pensioneret lærer og et par yngre kvinder, der gerne vil lære noget om naturen.
"Vores sted" og livskvalitetenMen det er ikke kun i lokalområdet, at Lene Stokholm Jensens idé har mødt opbakning. Da hun for et par år siden satte sig ned og formulerede sin idé om en køkkenhave som et fællesskab for alle, fik hun 500.000 kroner fra Villum Fonden. Så var der råd til både frø, hønsefoder og kaffe, men også midler til, at hun selv kunne blive ansat 13 timer om ugen og naboen Cristiano Zuccarello tre timer om ugen til at løbe foreningen i gang.
Lene Stokholm Jensen er initiativtageren og ildsjælen bag "Husmandsbruget" i Lemvig. Og hunden Axel elsker at være med på havearbejde. Foto: Astrid Dalum Siden har også Realdania støttet idéen i Lemvig. Hvor køkkenhaven ender, er der netop rejst et helt nyt træhus, som er skænket af Realdania. Foreningen vil som en del af sit 25-årsjubilæum uddele i alt 150 fysiske mødesteder under overskriften "Vores sted", som alle fællesskaber og foreninger kan søge. Husmandsbruget er blandt de heldige, der nu har fået tag over hovedet, og eftermiddagens kaffepause foregår derfor for første gang inden døre. Massive planker i genbrugstræ danner rammen for et imponerende storrum med indbygget hems og vinduer fra gulv til loft hele vejen rundt.
Når det netop er et fællesskab som Husmandsbruget, der har fået et af Realdanias huse, forklarer administrerende direktør i den filantropiske forening, Nina Kovsted Helk, på denne måde:
"Vi vil gerne støtte fællesskaber, der gør det nemmere at samles om en fælles interesse. Samtidig lægger vi vægt på, at det er fællesskaber, der gør sig umage for at få alle ombord, så flere typer af mennesker mødes. Det opfylder Husmandsbruget på fineste vis."
Realdania arbejder overordnet for "at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø", som det fremgår af foreningens egen formålsbeskrivelse, og foreningen står i forbindelse med sit jubilæum i år bag den mest omfattende undersøgelse af danskernes livskvalitet nogensinde.
"Og den viser, at netop relationer har afgørende betydning for danskernes livskvalitet," fortæller Nina Kovsted Helk og understreger, at relationer ikke nødvendigvis behøver at være nære venskaber for at have betydning.
"Hvert eneste 'hej' betyder noget for vores oplevelse af livskvalitet, og derfor handler det jo om at skabe muligheder for, at det sker. Det uplanlagte møde er blevet mere udfordret i den tid, vi lever i, hvor man ikke længere dagligt mødes på for eksempel stationen eller posthuset. Så at skabe et mødested som en fælles køkkenhave, hvor alle kan være med, er jo helt fantastisk, og det vil vi gerne støtte."
Ikke nogens, men allesDe fleste af hakkejernene er nu taget fra trillebøren. 62-årige Mads Jørn står bøjet over en række kartoffelplanter og forsøger at få bugt med ukrudtet. Som tidligere landmand med en kæmpe kvægbesætning blev tiden pludselig lang, da han ikke længere skulle arbejde, fortæller han.
"Det var egentlig kommunen, der anbefalede mig at komme herhen. For at få noget mere at se til. Og bare det at komme herud og få noget frisk luft – og så med den udsigt - det gør virkelig noget godt for mig," siger Mads Jørn og tilføjer med et smil: "Og så arbejder vi godt sammen."
"Ja, vi byder ind med det, vi kan hver især," lyder det fra Racheli Toft, der nu også er dukket op i køkkenhaven. Hun blev "lokket med herud", som hun siger, af en veninde, "og efter én gang sagde jeg, at jeg gerne ville stille op til bestyrelsen. For man er da simpelthen nødt til at støtte op om et så fint initiativ," siger hun.
Racheli Toft er førtidspensionist og bor i Lemvig, men har svært ved selv at overskue at holde have, fortæller hun, "for nogle dage magter jeg måske ikke så meget. Men så kommer jeg her, hvor vi er fælles om opgaven, og hvor man lærer mange nye mennesker at kende og har nogle rigtig gode snakke, mens vi går ude i den smukkeste natur og ser noget vokse op."
Hun er født i Grønland, men er opvokset i Danmark, "og selvom samfundet på mange måder har udviklet, eller afviklet, sig, så er det jo stadig et foreningsland, hvor meget i virkeligheden er baseret på tillid mellem mennesker. Sådan er det også her – og det sætter jeg virkelig stor pris på," siger Racheli Toft.
Tilliden ligger ikke kun i det frivillige fremmøde og lysten til at lægge et stykke arbejde for et fælles projekt. Den betyder også, at alle de dyrkede grøntsager, æg og blomster er til fælles deling. Man tager ganske enkelt, hvad man har brug for. For afgrøderne er ikke nogens, men alles.
Denne mandag eftermiddag er de første nye kartofler på vej. Salatrækkerne bugner, grønkålen strutter, og ærterne klatrer mod solen. Lene Stokholm Jensen er smuttet ind i det nye træhus og har sat vand over til kaffe. Og kort efter råber hun ud gennem døren, at alle gerne må komme ind og holde pause fra hakkeriet.
31-årige Anders Krogsgaard er formand for "Husmandsbruget". "Jeg tænkte med det samme, at det ville jeg bare gerne være med til. For det er et vildt godt initiativ, og der mangler den slags fællesskaber rundt omkring," siger han. Foto: Astrid Dalum Mens snakken går rundt om bordet, afbrudt af grin og en hund, der også gerne vil have lidt opmærksomhed, siger foreningens formand, Anders Krogsgaard:
"Jeg er overbevist om, at den her form for små, lokale fællesskaber kommer til at betyde meget mere for os i fremtiden. Det er, som om der er en længsel i tiden efter mere ro og en større forbindelse til naturen."
Lene Stokholm Jensen nikker og smiler, da hun tilføjer: "Og det her er lige præcis den form for fællesskab, jeg drømte om, da jeg fik idéen til Husmandsbruget. Jeg ville så gerne have, at det blev et mødested for alle mulige slags mennesker, så vi mødes på tværs af de bobler, vi ellers har det med at befinde os i. Både når det gælder uddannelse og alder – og sådan er det faktisk gået."
"Ja," lyder det anerkendende fra Anders Krogsgaard, der tømmer kaffekoppen, så han igen kan smutte ud til hakkejernet. Han kigger lidt rundt på flokken rundt om bordet og tilføjer så: "Jeg tror, længslen i dag også handler om, at vi ikke kun ønsker at være forbrugere, men at være nogen, der er brug for."
Nr. 961 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:01:00
Danmark donerer yderligere 2,6 milliarder kroner til Ukraine Tryk Her
Nr. 960 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:00:00
Traveture og gletsjervandring – sensommer i Island Tryk Her
Tryk for at læse mere
Dato: 1.–10. september 2025.
Pris: 23.000 kroner. Tillæg for enkeltværelse er 4990 kroner.
Inkluderet i prisen: Fly, skatter og afgifter, indkvartering i dobbeltværelse, en frokost, ni middage, tur på gletsjeren, sejltur til Vestmannaøerne og entréer til nævnte steder.
Rejseleder: Ingi Thordarson Vilholdt. Grundlæggeren af Vilholdt Rejser. Født og opvokset på Island, bosat i Danmark siden 1994.
Yderligere information, program og tilmelding på telefon 70 60 44 77 eller Vilholdt.dk.
Oplys venligst, at det er en Kristeligt Dagblad-læserrejse.
I løbet af rundrejsen opleves alle slags islandske landskaber – fra sydlandets flade landbrugsområder med heste og får, langs Atlanterhavet, store gletsjere, øde områder og østlandets dybt indskårne fjorde og ret høje fjelde. Variationen er stor, befolkningstætheden lav. I det store land bor der færre end 400.000 mennesker og heraf omkring 250.000 i hovedstadsområdet. Derfor er der langt mellem folk og bebyggelser ude på landet.
For at få indblik i den islandske natur og de islandske vulkaner besøges flere centrale steder. Området ved Grindavik, hvor der siden 2021 har været 18-20 mindre vulkanudbrud, er bare et af stederne. Det er også her, at badestedet Den Blå Lagune ligger. For at beskytte både byen Grindavik og Den Blå Lagune mod mere flydende lava er der bygget enorme volde omkring områderne. Et besøg som dette giver et helt særligt indblik i livet på en ø med vulkaner.
I løbet af rejsen bliver der tid til daglige traveture, hvor alle kan være med, men der er også mulighed for at tage en travetur på en gletsjer med nødvendigt udstyr og med en trænet guide i spidsen.
Turen inkluderer også et besøg på Vestmannaøerne, som mange vil huske for det voldsomme vulkanudbrud i 1973, hvorved omkring 400 huse blev ødelagt af henholdsvis lava, aske eller ildebrand.
Den dansktalende rejseleder er uhyre kompetent og vil fortælle mere om Islands kultur, natur, aktuelle samfundsforhold og naturligvis om forholdet til Danmark. Fra Kalmarunionens tid til 1944 var Island en del af det danske rige. Hvad sker der, når et forholdsvis lille land – i hvert fald befolkningsmæssigt – bliver selvstændigt?
Velkommen til en helt særlig sensommerrejse til Island.
Program i stikordDag 1: Afrejse fra Danmark. Besøg i området ved Grindavik.
Dag 2: Islands symbolske hjerte, Tingvallasletten, vandfaldet Gullfoss og den kogende gejser. Frokost og rundvisning i drivhuse.
Dag 3: Vestmannaøerne. På toppen af vulkanen Eldfell, museet Eldheimar og en travetur på Stórhöfdi med udsigt til øen Surtsey.
Dag 4: Omkring gletsjeren Vatnajökull, travetur til Svartifoss, vandfald med smukke søjlebasaltformationer. Lagunen Jökulsárlón med isbjerge.
Dag 5: Travetur på gletsjeren med nødvendigt udstyr og en uddannet guide. Langs østfjordene mod nord.
Dag 6: De to smukke vandfald Hengifoss og Háifoss, kulturcenteret Skriðuklaustur og en fortælling om forfatteren Gunnar Gunnarsson.
Dag 7: Den gamle gård Sænautasel i højlandet, søjlebasaltformationerne Stuðlagil og området ved søen Mývatn, blandt andet travetur i Dimmuborgir.
Dag 8: Nordlandets største by Akureyri, frodig botanisk have, travetur på vulkanen Grábrók.
Dag 9: Vandfaldene Hraunfossar og Barnafoss, besøg på hestegård med fortælling, rundtur i hovedstaden Reykjavik. Afslutningsmiddag med særlige islandske retter.
Dag 10: Tid i Reykjavik. Tid på egen hånd eller sammen med gruppen.
Nr. 959 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:00:00
Togdrift er dyrt for skatteborgerne. Men den interessante mediehistorie er ikke kun prisen for en passager Tryk Her
Tryk for at læse mere
Torsdag lød det således kort og lakonisk i Morgenavisen Jyllands-Posten, at "det er jo hul i hovedet", og samme morgen konstaterede ekspertudvalgets formand, Helga Theil Thomsen, i "P1 Morgen", at togdrift "er en meget dyr transportform, og pengene kunne bruges bedre, så flere kan få en bedre kollektiv trafik".
Synspunktet og de bagvedliggende beregninger er som skabt til en sommerlig debat. Også selvom det – som Lemvig Gymnasiums rektor, Bo Larsen, udtrykte det i morgenradioen – "ikke er nyt, at det er en underskudsforretning at drive offentlig transport i yderområderne".
Men at lukke en jernbanestrækning er en kompliceret affære, og det er ikke muligt at fjerne skinnerne og stoppe togene fra den ene dag til den anden. Anderledes er det med den eller de buslinjer, som i givet fald skal erstatte de dyre tog, for dér kan der skæres ned eller lukkes helt i løbet af en natlig, kommunal budgetforhandling.
At tog især i yderområderne anses for at være et mere sikkert forbindelsesled, er derfor ret logisk. Det gælder i Nordvestjylland og det gælder på Vestsjælland, hvor lokalbanen mellem Tølløse og Slagelse er blevet analyseret af førnævnte ekspertudvalg. Dér er facit, at hver passager koster skatteyderne 150 kroner.
Men selvom tallet lyder af meget, synes kun godt hver tiende af Sjællandske Nyheders læsere, at de lokale baner skal lukkes. En anden tiendedel mener, at det er en dårlig idé, og tre fjerdedele siger, at banerne skal bevares, for "det er godt for det lokale samfund".
Tallene skal selvfølgelig tages med et meget stort gran salt, for det er jo helt omkostningsfrit at sige ja til noget, som ikke nu og her koster penge for den enkelte. Alligevel er der i svarene en forståelse for betydningen af den public service-opgave, som ikke kun den offentligt finansierede transport løser. Det er nemlig lidt det samme, der er i spil, når nogen vil dreje nøglen på den lokale skole, lukke biblioteket eller fjerne weekendafgangene på buslinjen til nærmeste stationsby.
Det offentlige tilbud skal selvfølgelig være reelt og brugbart, for ellers bliver der sat en ustoppelig spiral i gang. Muligvis er det den, som gør det ret dyrt at betjene de åbenlyst alt for få passagerer på den knap 60 kilometer lange strækning mellem Vemb og Thyborøn. Når Lemvigs stationshøjtaler – hvis den stadig findes – en fredag morgen her i juli kan meddele, at "næste tog til Thyborøn kører om to timer", så kan ingen fortænkes i ikke at regne med toget.
Den interessante mediehistorie er derfor ikke kun prisen for en passager. Men også, og måske endnu mere, hvad det ville betyde, hvis der for eksempel kørte både hyppigere og hurtigere tog.
Kurt Strand er journalist og var ansat på DR fra 1985 til 2010. Siden da selvstændig med opgaver for blandt andet DR, TV 2 og TV 2 Regionerne.
Nr. 958 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:00:00
Sørine Gotfredsen: Pas på med at inficere enhver tale om kristen vækkelse med omklamrende kønsdiskussion Tryk Her
Tryk for at læse mere
Jeg holder fast ved det basale i teorien, men kan samtidig konstatere, at der er en anden bevægelse på spil, som ikke mindst komiker Casper Christensen er blevet repræsentant for. Jeg har i mange år kritiseret denne mand for at udleve en noget respektløs omgang med sproget, humoren og andre mennesker, idet han har fremstået som et lidt løbsk barn af dansk grænseløshed med en påfaldende fiksering på sex, medieidentitet og evig bekræftelse.
I 2020 udkom bogen "Casper", skrevet af forfatter og journalist Martin Kongstad, og Kongstad præsenterer sig selv og Casper Christensen – de er født i henholdsvis 1963 og 1968 – sådan her:
"Han og jeg tilhører samme generation og miljø. Vi er æstetikere i kierkegaardsk forstand. I en tidlig alder indså vi, at det ikke nyttede at træde ind i hamsterhjulet og løbe sig ihjel for andre, og søgte i stedet ud i periferien for at drille og pege fingre og for at adsprede os væk fra dén fundamentale tomhed, som vi ikke magtede at se i øjnene. Snurretoppe, kan man sige."
Denne erkendelse af at være på evig flugt fra tomhed er utvivlsomt central i forståelsen af den nye kristne mandebevægelse, men der er også – og ikke overraskende – opstået en læsning affødt af tidens enorme optagethed af køn.
Så sent som i tirsdags beskrev forfatter Louise Klinke Øhrstrøm og teolog Liselotte Horneman Kragh i Politiken den kristne mandebevægelse som eksponent for en maskulin selvudviklingskult snarere end en kristen stræben efter fællesskab og omsorg for de svage. De mener, at en usikker verden lokker disse mænd tilbage i armene på en slags mytologisk arketype-tænkning, hvor manden ser sig selv som den, der skal forsvare den "uskyldsrene kvinde".
Jeg forstår delvist kritikken, da man bestemt kan overveje, om den grundfæstede moderne selvudviklingstilstand ikke blot her ifører sig kristne klæder. Som jeg understregede fra prædikestolen i søndags, er det for eksempel interessant, at Casper Christensen i føromtalte bog siger disse ord: "Det eneste hellige i kirken […] er dig selv, og det er det smukke."
Man aner tegningen af et fortsat jeg-projekt, der kan gå glip af det kierkegaardske råd til både den forhærdede æstetiker og enhver anden om, at man skal miste sig selv frem for at sidde og dyrke sig selv. At man skal erkende, hvor lidt man formår for at kunne modtage styrken udefra og sætte egne behov på pause og elske sin næste.
Ligeledes kunne man henvise til de vise ord af filosof Simone Weil fra bogen "Det, som er helligt" (1959):
"Det, som er helligt, er meget langt fra at være Personen, det er det upersonlige i et Menneske. Alt, som er upersonligt i Mennesket, er helligt og det alene."
Men når alt dette er sagt, afslører de to skribenter i Politiken en fare for at inficere enhver tale om kristen vækkelse med omklamrende kønsdiskussion. Louise Klinke Øhrstrøm og Liselotte Horneman Kragh skriver, at den nye mandebevægelse muligvis rummer en tilbagevenden til synet på manden som et væsen, der "har et ukontrollerbart seksuelt begær, som kun kan tæmmes af konservative værdier. Begæret er som et vildt bæst, der skal modstås, men 'med Guds hjælp' kan omdirigeres til et kæmpe drive, man kan bruge til at beskytte sin familie og blive en succesfuld leder".
Ud over at det er svært at se det negative ved at opnå det – og mens man undres over, at ordene "med Guds hjælp" er sat i citationstegn – anes her den nedladende tone, der så længe i dansk kirkeliv har bidraget til at skabe et feminiseret fællesskab, der tiltrækker bløde mænd med dunet skæg. Det er fuldt forståeligt, at mænd får lyst til mere uforstyrret at tale sammen om det, de tror på – og også om den destruktive del af deres begær.
Casper Christensen blotlægger dette klart i bogen "Casper", og vi bør nok tage for pålydende, at mænd kan have brug for i fællesskab at forstå og håndtere deres drifter. Også med Guds hjælp. Ligesom vi alle med Guds hjælp har brug for at holde den indre destruktivitet i skak. Der er bestemt noget at være på vagt over for angående den nye kristne mandebevægelse, der desværre i store træk går udenom folkekirken.
Det er muligt, at der delvist er tale om endnu et navlepillende individprojekt, idet det i dag kan være svært at komme fri af identiteten som en æstetisk snurretop, der ikke, når det kommer til stykket, vil se dybden af syndigheden i øjnene. Men bevidstheden om maskulinitet skal være velkommen. Den har alt for længe været undertrykt i dansk kirkeliv, og vi har ikke brug for, at den belærende kønskamp også inficerer mændenes nye trang til at tale om tro. Der er større ting på spil.
Refleksion skrives på skift af sognepræst Sørine Gotfredsen, tv- og radiovært Iben Maria Zeuthen, professor emeritus Per Øhrgaard, journalist og forfatter Esben Kjær og forfatter og salmedigter Iben Krogsdal.
Nr. 957 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:00:00
Sognepræst: Ros til Roskilde for at give rum til holdning og ikke kun underholdning Tryk Her
Tryk for at læse mere
De unge bor bekvemmeligt, de ældre tager toget derud, hvis de da ikke har lejet mere luksuriøse boliger på festivalen. Stressless-stolen er udskiftet med festivalstolen. Maden er fastfood, tilsat indvandrede krydderier ligesom på de streetfood-steder, der har overtaget familiens fredag aften på Jensen's Bøfhus.
Samværet handler om oplevelse på oplevelse uden megen refleksion. Musikken udføres for en stor del af stjerner, der mellem numrene højst bræger "Hva' så Roskilde, Skanderborg, Odense, Aarhus, Nibe og Jelling, har vi en fest, I er for fede, skåååål", mens de lader sig honorere på linje med storkapitalens spidser og servicere med særønsker, som var de dronningen af Saba eller prinsen af Brunei.
Det politiske er forsvundet. Og selvom vi bliver forargede, når de unge efterlader alt deres l… på festivalen, så er det vel bare vores egen brug og smid væk-kultur, vi får lige op i vores åbne ansigt. Festivalen er et spejl på et mageligt samfund, hvor kritik er udskiftet med brok.
Men så, på Roskilde Festival, blev det lige pludselig politisk igen. Det irske punkband Fontaines D.C. havde inviteret propalæstinensiske aktivister på scenen og med slagord talte – eller rettere råbte – band og publikum palæstinensernes sag.
Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, som har været på Roskilde Festival i over 30 år, skriver om oplevelsen:
"Se, jeg er jo en stærk tilhænger af ytringsfriheden og af at lade meningerne brydes. Derfor er mit ærinde her på ingen måde at sætte grænser for, hvad Roskilde Festival må stå for eller udtrykke. Eller hvad de deltagende kunstnere og andre må mene og sige."
Jensen mener dog, at festivalen med hændelser som denne, tilsat Greta Thunbergs sammenblanding af Grønland og Gaza, bliver "en lille, sekterisk begivenhed for en yderligtgående, venstreradikal målgruppe med smag for politiseret kunst helt ud i ekstremerne".
Det kan jeg nu godt leve med. Det er sværere at leve med den nærmest fortrængningsagtige forbigåen af Hamas' ugerninger, herunder angrebet på en musikfestival i Israel den 7. oktober 2023.
Omvendt har slagordet "From the river to the sea" – fra floden til havet – qua Israels umenneskelige ageren i Gaza måske ændret sig fra et råb om Israels udslettelse til et nødråb om menneskelighed også for Gazas indbyggere.
Og alt i alt: Ros til Roskilde for at give rum til holdning og ikke kun underholdning.
Selvoptagethed i kristne gevandterI Politiken tager forfatter Louise Klinke Øhrstrøm og teolog og religionshistoriker Liselotte Hornemann Kragh fat i kraven på komiker Casper Christensen og hans (u)gudelige mandehørm. Det var om noget tiltrængt.
Indlægget tager udgangspunkt i en artikel i Weekendavisen, der portrætterer komikeren som "en first mover, når han deltager i en mandegruppe med blandt andet Hillsongs præst, Thomas Hansen, og FrikirkeNets generalsekretær, Mikael Wandt Laursen, inspireres af psykologen Jordan B. Peterson, dyrker sin krop og forsvarer sin kernefamilie".
For det er ifølge de to old news:
"For det, man ser i spejlet, er utrolig genkendeligt, når man slår op i historiebøgerne: Verden føles usikker i krisetider, magtbalancerne ændrer sig. Man søger tilbage mod konservative værdier og en 'stærk kristen mand' som leder."
Og videre forklarer skribenterne, at det for Casper og co. "handler om at træne sin krop, have gode værdier og have det godt med sin egen familie og være en del af en mandegruppe, man kan spejle sig i".
"Men," spørger de:
"Hvordan er det anderledes end en form for kristen selvudvikling? Hvor er kampen for de allersvageste i samfundet, erkendelsen af, at vi er en del af et forpligtende fællesskab (også med dem, der i samfundets øjne ikke er 'smarte'), kampen mod social uretfærdighed og økonomisk ulighed, for naturen og så videre?".
Nok er vi alle mest optaget af os selv, men man behøver ikke at organisere selvoptagetheden og tilmed iklæde den kristelige gevandter.
AfsenderafklaringTil slut blot et debatønske: I kølvandet på otte biskoppers fælles opfordring til regeringen om at lægge pres på Israel, går debatten ikke alene på, om bisperne har ret i deres opfordring, men om de udtaler sig på kirkens vegne, om kristendommen rummer hjemmel til politisk-moralske synspunkter og om, hvad og hvem udtrykket "vi som kirke" egentlig dækker over.
En nærmere afklaring vil være velkommen. "Serve is over," som det hedder i disse Wimbledon-dage, til Henrik Stubkjær, Marianne Christiansen, Thomas Reinholdt Rasmussen og de andre højærværdige holdspillere.
Ugens debat skrives på skift af sognepræst Kristian Bøcker, journalist og forlægger Jakob Kvist og forfatter og skolelærer Geeti Amiri Kjær.
Nr. 956 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:00:00
Kristeligt Dagblad mener: Vis hensyn over for naboerne, og træn det nådige blik Tryk Her
Tryk for at læse mere
I den engelske bibeloversættelse bruges ordet neighbour, altså nabo, om næsten, og så bliver det straks sværere. Og mere konkret.
For hvordan kan man elske sin nabo, når han netop har tændt motorsaven, hendes teenagebørn har skruet op for soundboksen, og dem overfor har hunde i haven, der glammer, hver gang en sommerfugl flyver forbi?
Det er sæson for nabokonflikter. I parcelhuskvarterer, lejlighedsbebyggelser og sommerhusområder, hvor døre og vinduer står på vid gab, og livet leves udendørs mellem bygerne.
Nabostridigheder er også godt tv. I øjeblikket kan man følge en strid i sommerhusbyen Tisvildeleje, og i vinter fulgte seerne "Naboen fra Helvede" om to mænd, hvis naboskab ikke fik det bedste frem i dem for nu at sige det diplomatisk. Tidligere har seerne fulgt "Lys i Mørke", og så er der jo "Balladen om kolonihaven".
Ofte er de skåret over samme læst. Forskellige arketyper tørner sammen. Tilflytterne mod de rodfæstede. Fornyere mod konservatorer. Gamle penge versus nye. Fællesskabsorienterede mod løbske individualister. På sin vis falder tv-serierne ned i en fælles fortælling om, at vi ikke har det godt med vores naboer, hvad enten det er dem, vi næsten deler adresse med, eller det er på et mere globalt og politisk plan.
Heldigvis er virkeligheden mere nuanceret. Langt de fleste danskere har det rigtigt godt med deres naboer og sætter pris på naboskabet.
Ifølge en undersøgelse fra Realdania er 72 procent af borgerne glade for deres naboskab, og kun 1,5 procent er meget utilfredse. Det er opbyggelig viden, for godt naboskab påvirker livskvaliteten. Ja, faktisk viser undersøgelsen, at jo flere naboer vi har noget at gøre med, og jo mere tilfredse vi er med naboskabet, jo mere tilfredse er vi med vores liv i det hele taget.
Med andre ord har det altså voldsomme konsekvenser, når man strides med de mennesker, man ikke selv har valgt, men som man lever dør om dør med, og som man træffer oftere end venner og familie.
Kristeligt Dagblad har denne sommer valgt at sætte fokus på det gode naboskab. I serien "Nabofortællinger" deler danskere deres erfaringer med at have en god nabo og det fællesskab, det kan udvikle sig til, hvad end det handler om at se efter hinandens hjem, låne haveredskaber eller hjælpe med at tage imod pakker. I Lemvig deler de en køkkenhave, i Stoholm i Midtjylland har de genvej gennem hækken og samles ved bordbænkesættet, og så er der fællesskabet blandt fastliggerne på en campingplads i Hundige syd for København.
Som i alle andre relationer bør man strække sig langt og træne det nådige blik. Men det skader heller ikke at vise hensyn, lukke vinduerne, når der skrues op for musikanlægget, og undlade at køre med havetraktoren, før fuglene er begyndt at synge.
Eller måske skal man bare følge rådene fra lokalpolitiet i Midt- og Vestsjællands Politi, som i øjeblikket modtager en del klager over naboer. Politiet skriver således i en hilsen på Facebook: "Vi opfordrer til, at man lige åbner en kold læskedrik og tæller til 10, inden man i raseri fortæller sine naboer, hvad man mener, at de har gjort forkert de sidste mange år."
Nr. 955 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:00:00
Der er færre analfabeter på verdensplan Tryk Her
Tryk for at læse mere
1 Analfabetismen er aftagende
De nyeste tal fra UNESCO viser, at andelen af folk over 15 år med læse- og skrivefærdigheder globalt ligger på 87 procent. Det er syv procentpoint højere end i 2000, hvor tallet var 81 procent.
2 I mange verdensdele er tallene gode
Andelen af voksne, der kan læse og skrive, er 100 procent – eller lige under – i de fleste lande i Centralasien, Europa og Nordamerika samt Øst- og Sydøstasien. Afrika syd for Sahara og det sydlige Asien er de regioner, der har den laveste andel af mennesker med læse- og skrivefærdigheder.
3 Fremskridtet er størst i Asien og Afrika
Til gengæld er det også i disse regioner, læse- og skrivefærdighederne er forbedret mest. I det sydlige Asien steg andelen af voksne med læse- og skrivefærdigheder fra 46 procent i 1990 til 73 procent i 2020, mens den i Nordafrika steg fra 64 til 80 procent og i Afrika syd for Sahara steg fra 52 til 66 procent.
4 Flere unge kan læse
For 50 år siden manglede næsten en fjerdedel af alle 15-24-årige grundlæggende læsefærdigheder. I 2023 var den tilsvarende andel kun syv procent.
5 Forskelle mellem kønnene favoriserer mænd
I 2016 var to tredjedele af verdens analfabeter kvinder, og mens andelen af mænd med læse- og skrivefærdigheder globalt lå på 90 procent i 2020, var andelen samme år 87 procent for kvinder.
Kilde: UNESCO, Verdensbanken og World Economic Forum.
Nr. 954 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:00:00
Biskop: Vi skal holde igen med golde spekulationer om alles frelse eller fortabelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men det har på mange måder været en underlig debat, som flertallet af medlemmer og sikkert også ikke-medlemmer af folkekirken kan komme til at opfatte som en ualvorlig måde at omgå deres erfaringer med.
Det er heller ikke en debat, som folkekirken selv har kaldt på. Det har ikke været et presserende problem. Det har ikke været et afgørende spørgsmål i den folkekirkelige endsige folkelige hverdag.
Alligevel er spørgsmålet blevet rejst af nogle få, og også med voldsomme tilkendegivelser til følge. Det er, som om man kan blive trukket ind i en debat, som egentlig ikke er helt påkrævet, for folkekirken har hele tiden og altid forkyndt frelse i Jesus Kristus, og jeg har i min tid for eksempel aldrig hørt nogen problematisere menneskers skæbne i en begravelsestale.
Man kan sidde lidt forundret tilbage, for hvad er egentlig meningen med at trække det spørgsmål frem. Hvem har spurgt efter det? Der skal være plads til spekulativ teologi, men der kan altså være lang vej fra nørderi til almen erfaring. Man kan komme til at fremstå virkelighedsfjern og i værste tilfælde arrogant over for menneskers hverdagsliv.
For som udgangspunkt forkynder man i folkekirken Guds frelse i Jesus Kristus. Det er også berømt understreget i noget så jordnært som Betænkning 1477, "Opgaver i sogn, provsti og stift", hvor der står:
"Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser. Dette udgangspunkt er lovgivningsmæssigt bestemt i Grundloven, der bestemmer folkekirken som den evangelisk-lutherske kirke. Forkyndelsen bygger på den grundforudsætning, at mennesker ikke ved egen indsats kan gøre sig fortjent til noget over for Gud, men kun kan modtage alt fra Gud i troen på Jesus Kristus. Kirkens overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får i sogn, provsti og stift. Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave."
Det er opgaven.
Så kan man naturligvis gå rundt og i sit stille sind tænke, at hvis nu Gud er så god og kærlig, at han gennem Jesus Kristus vil være hele verdens frelser, hvorfor erfarer vi det så ikke allerede nu? Hvorfor skal vi erfare lidelse, sorg, smerte og død, når Gud er kærlighed? Hvorfor trækker han tiden ud?
Det er et helt elementært spørgsmål, som enhver præst kender fra sjælesorgssamtaler med syge og døende. Her kan vi tage vores udgangspunkt, for det tager afsæt i eftertænksomme menneskers erfaringer, og her kan folkekirken forsøge at tale med folkelige erfaringer. Vi kan tage udgangspunkt i de på samme tid almene og konkrete menneskelige spørgsmål og samtaler.
For problemet er, at hvis man hævder Gud som ubetinget kærlighed, hvorfor er der så det modsatte i verden? Har Gud ikke magt til at holde dette væk? Og hvis han ikke har, kan man så stole på, at Gud har magt til at være kærlig til slut, når døden rammer mig? Og hvis Gud har magt til det, men ikke gør det, er Gud mon så i grunden kærlighed? Det er den spænding, forkyndelsen af Guds kærlighed i Jesus Kristus står i: spændingen mellem Guds almagt og Guds kærlighed. Mellem erfaring og nåde.
Den bibelske lignelse om den fortabte søn, som lyder i Lukasevangeliet, prøver at udfolde dette forhold. Faderen skal på samme tid være retfærdig og kærlig. Han skal have magten til dom og magten til tilgivelse på samme tid. Lignelsen samler begge magter i faderen og udjævner dem ikke. Den ældste broder bliver vred, da han ikke mener, at den yngste har fortjent faderens tilgivelse. Den ældste broder møder da forkyndelsen af faderens magt også i sit liv. Sønnen skal ikke forblive kun i sin erfaring, men også i forkyndelsen. I Ordet.
Så grundlæggende handler det om forholdet mellem erfaring og forkyndelse.
Erfaringen siger os, at den største magt, vi møder i livet, er døden. Og intet kan hamle op med den. Forkyndelsen, ved beretningen om Jesu fødsel, liv, kors og opstandelse, fortæller os, at kærligheden er størst af alt. Det er det, troen handler om: at kærligheden er størst af alt. Derfor taler den kirkeministerielle betænkning også om "troen", for at fastholde det konkrete trøstende møde.
Vi møder Gud som værensmagt gennem livet. Her opretholder Gud verden. Og her kan man ikke lige sige, at Gud er kærlighed. Her er der alt for mange erfaringer, der peger på det modsatte, og derfor lyder spørgsmålet også ved sygelejet om, hvorfor alt dette skal ramme mig. Er Gud ikke god? Er Gud ikke kærlighed? Første trosartikel er og bliver tvetydig.
Jo, Gud er kærlighed. Det vises gennem fortællingen om Jesus Kristus, og udsagnet optræder også direkte i Det Nye Testamente som en beskrivelse af Gud. Men der er hos os en spænding mellem Gud som væren og Gud som kærlighed, og den spænding møder os i forholdet mellem erfaring og forkyndelse.
Selvfølgelig kan forkyndelsen ikke være uden erfaring. Det vil være absurd. Heldigvis har vi jo erfaringer af kærlighed, godhed og fylde i livet; nogle ganske givet mere end andre. Men forkyndelsen lyder, at det ikke er døden, der er størst, men kærligheden, selvom vi jo erfarer det modsatte, for kærligheden holder jo ikke døden væk fra hverken os eller dem, vi holder af, uanset hvor meget vi end elsker eller elskes. Forkyndelsen er, at kærligheden er størst. Det er fortalt os gennem Jesus Kristus. Det må tros, at kærligheden er størst af alt.
Så spændingen mellem erfaring og forkyndelse, og i videre forstand mellem Gud som værensmagt og Gud som kærlighed, består. Den kan vi ikke udjævne, medmindre vi enten ikke tager menneskers erfaring alvorligt eller den kristne forkyndelse alvorligt. Martin Luther fastholdt denne spænding, som også lignelsen gør det i Lukasevangeliet. Luther udfoldede det i sit berømte og til tider udskældte skrift "Om den trælbundne vilje" fra 1525.
For det afgørende er, at det ikke kan løses ved tankens kraft eller intellektuelle overvejelser, men kun ved at grunde over korset.
For i korset samles jo netop døden og kærligheden. Hvis man kun ser en død mand på korset, så er det udtryk for, at døden har al magt, men hvis man ser Gud selv i Jesus Kristus hænge på korset, så er det udtryk for kærlighedens vilje til at gå helt ind i døden. En vilje som stadfæstes påskemorgen. Gud hænger skjult på korset. Det er synligt for troen.
Vi kan ikke gennem spekulation sammenholde, at Gud har almagten, og at Gud er kærlighed. Det er kun muligt gennem korsets konkrete udtryk. Det er kun i den korsfæstede, vi kan tage menneskers erfaring alvorligt, hvis vi skal kunne tale om Guds kærlighed og vilje til frelse midt i tab, lidelse og død.
Jeg tror, vi skal holde igen med golde spekulationer om alles frelse eller fortabelse. For det første farer vi vild i tankehøjderne, som Luther udtrykker det i sin "Store Galaterbrevskommentar", og for det andet kommer vi ikke til at have svar på folkelige spørgsmål. Og for det tredje er der risiko for, at vi forvandler evangeliets konkrete møde til en abstrakt teori om verden, som er uden egentligt svar, når folk spørger. Vi har mere brug for at vide, at Gud konkret elsker mig, end at Gud abstrakt er kærlighed.
Men vi skal gøre det erfaringsnært gennem fortællingen om Jesus af Nazaret og fortælle, hvad der er sket i krybbe, kors og grav. Vi skal tage hinandens erfaringer alvorligt og samtidig tale om de største ting. Det kan lade sig gøre gennem fortællingen om Jesus Kristus. Det sker jo hver dag rundt om i kirker, konfirmandstuer og hvor mennesker ellers mødes. I mødet er troen og verden konkret.
Nr. 953 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:00:00
Bayeux-tapetet kommer næste år på historisk besøg til London Tryk Her
Tryk for at læse mere
På den kulturelle fløj er det aftalt, at det berømte 70 meter lange Bayeux-tapet næste år skal udstilles på British Museum.
Præsident Macron annoncerede således lånet under et besøg på museet, som er den mest besøgte turistattraktion i Storbritannien.
Turister og andet godtfolk gik forgæves i onsdags, hvor hele museet var lukket af sikkerhedshensyn til ære for den franske præsident, som i sin tale på museet sagde, at det var kong Charles, der overbeviste ham om, at det skrøbelige over 900 år gamle broderi skal udstilles på British Museum.
I modsat retning sendes nogle af de fineste britiske fund som skattene fra Sutton Hoo-mosefundet og Lewis-skakbrikkerne, der udskåret i hvalrostænder. De vil kunne ses på de lokale museer i Caen og Rouen nær byen Bayeux i Normandiet.
Sutton Hoo er stedet i Norfolk, hvor et af de største fund af angelsaksiske skatte blev fundet i 1938, et fund, der også var genstand for filmen ”The Dig” (”Udgravningen”) fra 2021. Og de berømte skakbrikker fra det 12. århundrede som sandsynligvis er udskåret i Norge eller et andet skandinavisk land. Fundet blev gjort i 1831 i byen Uig på øen Lewis, der er en del af de ydre Hebrider i det allermest nordvestlige hjørne af Skotland.
Brikkerne har også været en del af et andet politisk skakspil; nemlig om de skulle udstilles i London eller på National Gallery i Edinburgh.
Udvekslingen finder sted fra september næste år til juli 2027, og denne gang skulle det være ganske vist. En tilsvarende udveksling annonceret i 2018 af daværende premierminister Theresa May endte i ingenting, fordi det diplomatiske forhold mellem de to lande blev stadig dårligere på grund af Brexit – og covid.
Et faktum, som Emmanuel Macron brugte spøgefuldt.
"Det har nok taget flere år at gennemføre dette projekt end alle Brexit-forhandlingerne," sagde han.
Bayeux-tapetet illustrerer slaget ved Hastings i 1066, hvor hertug Vilhelm fra Normandiet, der efterfølgende fik tilnavnet Eroberen, besejrede den engelske kong Harald Godwinson.
Et slag, som er udødeliggjort takket være det 70 meter lange broderede vægtæppe.
"Tapetet blev sandsynligvis fremstillet i eller nær Canterbury i årene efter den normanniske erobring. Så at det nu bliver udlånt svarer til en slags hjemkomst, og en passende lejlighed til at reflektere over de monumentale begivenheder i sensommeren og det tidlige efterår i 1066," siger professor i middelalderhistorie Levi Roach fra Universitetet i Exeter til avisen The Independent.
Bayeux-tapetet har også et lille stykke dansk historie. På det nordjyske Børglum Kloster findes en kopi, som det tog 15 møjsommelige år for ni dedikerede brodøser at brodere færdigt. Museet fortæller stolt på sin hjemmeside, at det er den eneste fuldstændige broderede kopi af Bayeux-tapetet.
Nr. 952 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:00:00
Annette Due Madsen har i 39 år elsket og sørget på samme tid Tryk Her
Tryk for at læse mere
Jeg er seks eller syv år, og mine forældre har pakket vores grå Opel Rekord med potter og pander, og på bilens tag er vores telt spændt fast. Mine forældre og os fire børn skal køre ned gennem Europa for at holde ferie i Italien. Det var der ikke mange familier, som gjorde først i 1960'erne. Der var trangt på bagsædet, hvor vi fire søskende sad uden sikkerhedsseler. Jeg var den yngste i flokken, så når jeg blev træt, blev jeg puttet i bilens hattehylde. Det var en lang tur, men der var en god stemning også mellem mine forældre, og jeg elskede det. Sådan var det nemlig ikke til daglig.
Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv i de seneste år?
Vi har fået en herlig flok børnebørn, som i dag er mellem 4 og 12 år, og de er en kilde til glæde og taknemmelighed. Børn er livgivende og kloge at være sammen med. Og så er jeg på vej ind i en ny livsfase. For syv år siden valgte jeg at stoppe som direktør i Center for Familieudvikling [i dag Styrk Familierne], som jeg grundlagde i 2004. Det har været meningsfyldt at se, hvordan stedet kom til at gro, leve og vokse, og det er også med en vis vemod, jeg trapper ud af et livskapitel, som jeg har sat stor pris på.
Da jeg gik af som direktør, fik jeg mulighed for at forme min egen stilling. Jeg har dedikeret min tid til terapeutiske samtaler med forældre til børn med særlige behov, og så bruger jeg tid på at holde foredrag og undervise både fagfolk og forældre til børn med særlige behov. Det har givet mig et stort indblik, og jeg konstaterer, at det bestemt ikke er alle steder, man tilbyder gode kår for de mest udsatte mennesker i vores land. Der er meget at kæmpe for.
Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?
Den vigtigste var, da vi fik vores tre børn. Jeg fik dagligt indblik i deres underfulde univers, og jeg tænker med stor varme og taknemmelighed på den tid, da vores børn boede hjemme. Jeg elsker at være mor. Jeg tænker også med stor glæde på tiden, hvor jeg fik mulighed for at etablere Center for Familieudvikling med dedikerede kolleger, en kompetent bestyrelse og støtte fra velvillige fonde.
Hvilke personer – udover din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
I mit livstæppe er der vævet så mange vigtige ansigter ind, som jeg kommer til at tænke på med taknemmelighed. Jeg har været privilegeret og har haft fortrolige venner og inspirationskilder, som har været både meget ældre end mig selv og yngre end mig selv. I livstæppet ser jeg også de personer, der har haft en virkelig afgørende betydning, fordi de var nære i livets svære faser.
Hvilken sorg vil du nævne her?
For snart 42 år siden blev vi forældre til Frederik. Vi troede, at vi havde fået en sund og rask lille dreng, men da han var halvandet år, erfarede vi, at vi havde fået et udviklingshæmmet barn, og vi fik et helt andet slags liv, end vi havde forestillet os. Det er en sorg, som jeg har integreret i min kærlighed til Frederik. At sørge og elske på samme tid er en kompleks proces. Den sorg, som fulgte med Frederiks diagnose, er livslang og rummer megen slitage. Undervejs har det været vanskeligt at afgøre, hvad der var sorg, og hvad der var udtryk for, at vi var nedslidte.
Hvor ser du dine forældre i dig selv?
Min far var en aktiv lokalpolitiker og forretningsmand, som drev en forretning i Østermarie på Bornholm, hvor jeg voksede op. Jeg har helt klart arvet noget af hans lyst til at virke og udvikle.
Min mor var umådelig glad for både børn og blomster og havde i det hele taget en stor glæde ved naturen. Jeg ligner dem begge, og jeg har skullet integrere deres forskellighed i mit eget liv.
De var ikke gode til at værdsætte hinandens forskelligheder, hvilket jeg mærkede som barn. At jeg blev familieterapeut og psykolog, kan meget vel hænge sammen med de spændinger, jeg oplevede mellem dem i opvæksten.
Hvad tror du på?
Tvivlen er en kendt gæst i mit sind, og ordet håb er vigtigt for mig, når jeg taler om tro. Jeg håber på Guds nåde hver dag, og jeg håber på de dødes opstandelse og det evige liv. Jeg tror på den Gud, som siger: "I det høje og hellige bor jeg og hos den, der er knust i ånden." Og så tror jeg på den Gud, der med så stor detaljerigdom og kreativitet har skabt jorden og os mennesker. At se på Guds skaberværk og den skaberkraft, som ligger bag, er en kilde til tro.
Nr. 951 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 18:00:00
”Karaktermord” og ”fusk med kilder”: Hvorfor er danske historikere gået til angreb på hinanden? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der har i flere landsdækkende aviser lydt anklager om fusk med historiske kilder, forsøg på karaktermord og medansvar for den danske krigsdeltagelse i Irak.
Senest har en tidligere statsminister givet sit besyv med og måske sat punktum i sagen.
Men hvad er det for en strid, der tilsyneladende er så betændt?
Det drejer sig om en over 20 år gammel bog om samarbejdspolitikken under Besættelsen, og striden har ulmet i fagmiljøet i nogen tid, før den for nylig brød ud i lys lue.
Det skete i Information den 27. juni i år, der på forsiden bar overskriften "Historikerstrid: Hovedværk om Besættelsen er fri fantasi", og som indeholdt et debatindlæg fra historiker Claus Bryld og økonom Finn Østrup.
De to tidligere professorer skrev, at fagbogen "Danmark i det tyske storrum", der blev udgivet af Lindhardt og Ringhof i 2003, indeholder opdigtede fremstillinger af den danske samarbejdspolitik under Besættelsen.
Ifølge Claus Bryld og Finn Østrup er det nemlig et udtryk for "fri fantasi", når bogens forfatter Steen Andersen, der er historiker ved Rigsarkivet og er anmelder her på avisen, skriver, at danske politikere, embedsmænd og erhvervsorganisationer planlagde et tæt økonomisk samarbejde med Tyskland efter landets forventede sejr i Anden Verdenskrig.
For medlemmerne af Udvalget for økonomisk Samarbejde med Tyskland, der blev nedsat i 1940, var tøvende og lagde aldrig nogen egentlig plan for et tættere samarbejde med tyskerne, mente Claus Bryld og Finn Østrup.
Brugt til at gøre Danmark til krigsførende nationSteen Andersens fremstilling medførte dog ikke bare "et forvrænget billede af et vigtigt aspekt af besættelsestidens historie", mente Claus Bryld og Finn Østrup. Den blev ifølge de to også brugt af statsminister Anders Fogh Rasmussen til at forsvare den danske krigsindsats i Irak.
De to tidligere professorer henviste til en tale på Søværnets Officersskole den 29. august 2003, hvor den daværende statsminister fastlog, at ny historisk forskning havde afsløret, at der under Besættelsen "var tale om en meget aktiv tilpasningspolitik," og udtrykte, at "hvis alle havde tænkt som de danske samarbejdspolitikere, ville Hitler med stor sandsynlighed have vundet krigen, og Europa var blevet nazistisk."
Statsministeren konkluderede, at hvis man tog værdier, frihed, demokrati og menneskerettigheder alvorligt, så måtte man også aktivt bidrage til at forsvare dem.
Informations egen litteraturredaktør, Peter Nielsen, vurderede ligesom Claus Bryld og Finn Østrup, at Anders Fogh Rasmussen i sin tale til officerkadetterne i 2003 måtte have taget afsæt i Steen Andersens bog.
I en klumme, der blev bragt i samme avis, skrev redaktøren, at Steen Andersens forskning og bog "sandsynligvis ufrivilligt pludselig blev del af en ny politisk agenda, der gik ud på at gøre Danmark til krigsførende nation".
I avisen fik Steen Andersen mulighed for at svare på kritikken. Han mente, at kritikken byggede på en bevidst fejllæsning af bogen og påpegede, at han i bogen gjorde det meget tydeligt, at et tættere samarbejde med Tyskland efter en forventet tysk sejr ikke var noget, man ønskede sig fra dansk side, men noget, man måtte forberede sig på, og at udvalgets arbejde ikke udmøntede sig i praktiske tiltag.
Steen Andersen forholdt sig ikke på det tidspunkt til anklagen om, at hans arbejde var blevet brugt til at forsvare dansk krigsførelse. Men striden om historikerens bog og hans påståede rolle i det politiske spin sluttede ikke der.
Modsvar: Historikere har ikke skyggen af belæg I en kommentar i Weekendavisen med overskriften "Karaktermordforsøg" fra den 4. juli betvivlede journalist, historiker og tysklandskender Jesper Vind præmissen om, at Steen Andersen havde "leveret åndelig ammunition" til Danmarks deltagelse i Irak.
Han påpegede, at Steen Andersens bog udkom halvanden måned efter Irakkrigens start i marts 2003, så de danske soldater var allerede på vej i krig, da bogen udkom.
Og Jesper Vind mente i øvrigt ikke, at Anders Fogh Rasmussen alene refererede til Steen Andersens bog i sin tale, da der på dette tidspunkt var en "bølge af yngre historikere, der i bøger og artikler problematiserede forskellige sider af besættelsestidens aktive danske tilpasningspolitik".
Dagen efter kastede to andre historikere sig ind i debatten.
Den ene var historiker og professor emeritus Tim Knudsen, der tilbage i juni selv havde anklaget Steen Andersen for i en boganmeldelse i Kristeligt Dagblad at have begået karaktermord på den israelsk-fødte historiker Ilan Pappé. Nu gav han i Information udtryk for, at det centrale spørgsmål i striden var, om Steen Andersen havde "fusket med kilder" i sin bog, uden dog at konkretisere den anklage.
I samme avis forsvarede historiker Bo Lidegaard sig. Han var nemlig blevet nævnt af Claus Bryld og Finn Østrup som værende blandt de historikere, der havde gentaget Steen Andersens – ifølge dem – fejlagtige fremstilling af samarbejdspolitikken.
Bo Lidegaard gav udtryk for, at kritikernes angreb tog afsæt i en række misvisende citater, der var taget ud af sammenhæng. Han mente i øvrigt ikke, at Steen Andersen havde ansvar for, hvordan Anders Fogh Rasmussen måtte udlægge historien om samarbejdspolitikken.
"Bryld og Østrup har ikke skyggen af belæg for at anfægte de seneste 30 års forskning om disse planer og overvejelser og bidrager ikke selv med andet end det, som vistnok er alment kendt: at Fogh ikke er historiker, og at hans brug af historien skal ses i aktuel politisk sammenhæng," konkluderede Bo Lidegaard.
Få dage efter replicerede Claus Bryld og Finn Østrup i Information, hvor de opfordrede læsere til selv at studere kildematerialet omkring samarbejdspolitikken.
"Det vil også være en god idé, hvis Steen Andersen selv studerer kildematerialet uden bias. Det samme gælder Bo Lidegaard. Det har åbenlyst ikke været tilfældet," skrev de to historikere, der altså anklagede deres kolleger for at være forudindtagede i deres arbejde med de historiske kilder.
Avis beklager over for historikerMen tirsdag i denne uge kunne Berlingske så erklære, at historikerstriden var "fuset ud". Avisen havde nemlig kontaktet Anders Fogh Rasmussen for at høre, om han i sin tale i 2003 havde taget afsæt i Steen Andersens bog fra samme år.
I et skriftligt svar oplyste den tidligere statsminister, at Steen Andersens bog bestemt var interessant, men at det ikke var den eneste bog, han havde læst om Besættelsen forud for sin tale på Søværnets Officersskole.
Og han tilføjede:
"Jeg husker også, at Steen Andersen kritiserede min tale. Det var næppe sket, hvis hans bog havde dannet grundlaget."
Dengang udtalte Steen Andersen i Jyllands-Posten, at Anders Fogh Rasmussen burde have større forståelse for de svære valg og dilemmaer, som datidens ansvarlige politikere stod over for.
Informations kulturredaktør, Anita Brask Rasmussen, medgav i Berlingske, at det var for skråsikkert at skrive, at den daværende statsminister refererede til Steen Andersens bog, og hun beklagede forsiden af avisen fra den 29. juni, hvor der stod, at historikerens bog var "fri fantasi":
"Det var ikke Information, der kaldte elementer af Steen Andersens bog 'fri fantasi'. Det var et citat fra Claus Bryld og Finn Østrups debatindlæg. Men det er rigtigt, at vi i en overskrift koblede det citat til hele Steen Andersens bog. Det har jeg beklaget over for ham."
Dagen efter mente også Steen Andersen at kunne sætte punktum i debatten med endnu et indlæg i Information:
"Lad mig igen slå fast: I min bog har jeg aldrig argumenteret for, at der skulle have eksisteret en aktivistisk og ivrig samarbejdsvilje i foråret 1941. Tværtimod," skrev historikeren, som pegede på, at hverken Informations litteraturredaktør eller de to tidligere professorer havde dokumenteret, at Anders Fogh Rasmussen i sin tale henviste til hans bog.
"Kønt er det bestemt ikke," konkluderede han.
Nr. 950 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 17:55:00
Verdensberømt miniflodhest fylder et år Tryk Her
Nr. 949 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 17:31:59
Starmer og Macron: Europæisk fredsstyrke til Ukraine er klar Tryk Her
Starmer og Macron: Europæisk fredsstyrke til Ukraine er klarDe europæiske planer om en fredsbevarend...
Nr. 948 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 17:20:00
Svensk ministers søn var aktiv på den yderste højrefløj Tryk Her
Nr. 947 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 17:13:59
Svensk immigrationsministers søn var aktiv på den yderste højrefløj Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den svenske immigrationsminister, Johan Forssell, blev chokeret, da det kom frem, at hans 16-årige søn har været involveret i grupper på den yderste højrefløj.
Det siger han til det svenske medie TV4.
- Som far bliver man chokeret, man bliver forfærdet. Jeg har en angrende 15-årig, som nu lige er fyldt 16. De her aktiviteter er afsluttet, men vores samtaler kommer selvfølgelig til at fortsætte, siger ministeren.
Forssell har ikke planer om at trække sig som immigrationsminister, lyder det videre.
Han får også opbakning fra sin chef, Sveriges statsminister, Ulf Kristersson.
Torsdag siger Kristersson, at han mener, at Forssell er en ansvarlig forælder.
Ifølge det franske nyhedsbureau AFP var Johan Forssell ikke klar over sin søns aktiviteter indtil for få uger siden, hvor han blev kontaktet af den svenske efterretningstjeneste Säpo.
Det var Expo, som er en fond og vagthund mod racisme, der i sidste uge kunne fortælle historien.
Her lød det, at Forssells søn angiveligt havde samarbejdet med en aktivist i den højreekstremistiske organisation Den Nordiske Modstandsbevægelse, skriver AFP.
Expo beskrev kun den pågældende person som en "nær slægtning af en svensk minister."
Tony Haddou, som er immigrationsordfører i Vänsterpartiet, har anklaget Forssell for dobbeltstandarder, skriver The Guardian.
Han mener, at immigrationsministeren og resten af regeringens tilgang ser meget anderledes ud, når det handler om familiemedlemmers ansvar for bandekriminalitet.
Til TV4 siger Forssell, at forældreansvar er en hjørnesten i et godt samfund.
Men selv om forældre har ansvar, betyder det ikke altid, at man gør det rigtigt, lyder det.
Vänsterpartiet vil indkalde immigrationsministeren til at svare på spørgsmål om sagen i Riksdagen efter sommerferien. Den anmodning bakker både Socialdemokraterna og Miljöpartiet op om, skriver AFP.
/ritzau/
Nr. 946 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 17:06:29
Stort kurshop efter ny ordre: Her er tre aktier i fokus Tryk Her
Stort kurshop efter ny ordre: Her er tre aktier i fokusEn grøn dag med solide plusser til Bavarian,...
Nr. 945 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 17:02:00
Chokoladegigant køber morgenmadsgigant Tryk Her
Nr. 944 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 16:55:00
Frygtet larve spiser kvæg indefra: Nu vil USA bekæmpe den med fluer Tryk Her
USA vil bruge "alle disponible ressourcer" til at bekæmpe drabelig fluelarve, siger landbrugsminister.
Nr. 943 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 16:40:00
Sissel sad alene hele sommeren. Nu vil hun give andre oplevelser at fortælle om Tryk Her
For socialt udsatte børn kan sommerferien være en prøvelse.
Nr. 942 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 16:38:12
Selskabet bag Nutella opkøber cornflakesproducent for milliarder Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den italienske chokoladeproducent Ferrero Group vil opkøbe selskabet WK Kellogg, der står bag flere populære morgenmadsprodukter.
Købsaftalen er værdisat til 3,1 milliard dollar - eller knap 20 milliarder danske kroner.
Det svarer til 23 dollar - 147 kroner - per Kellogg-aktie.
Det skriver Ferrero Group i en pressemeddelelse.
Nyheden har sendt Kellogg-aktien i vejret. Efter en times handel er aktien steget mere end 30 procent.
WK Kellogg står blandt andet bag morgenmadsprodukter som Cornflakes, Coco Pops og Rice Krispies.
Aftalen er blevet godkendt af en enig bestyrelse i WK Kellogg, lyder det i pressemeddelelsen.
Ifølge Reuters ventes handlen at være gennemført i anden halvdel af 2025.
Opkøbet er en del af Ferreros strategi om at udvide sin portefølje og investere i brands i Nordamerika.
De seneste år har Ferrero også overtaget den amerikanske isproducent Wells Enterprises samt chokoladevirksomheden Nestlé.
Som navnet antyder, står Ferrero Group bag chokoladen Ferrero Rocher, men brands som Nutella og Kinder hører også under selskabet.
- Jeg er begejstret over at kunne byde WK Kellogg velkommen til Ferrero Group. Det er mere end bare et opkøb - det er en sammensmeltning af to virksomheder, der hver især har en stolt arv og generationer af loyale forbrugere, siger Giovanni Ferrero, bestyrelsesformand i Ferrero Group, i meddelelsen.
Ifølge avisen Wall Street Journal skabte Will Keith Kellogg det, der nu er kendt som det populære morgenmadsprodukt Cornflakes, ved et uheld i 1894.
Historien går på, at han blev afbrudt i at valse hvedekorn. Da han vendte tilbage flere timer senere, var hveden blevet til sprøde flager.
12 år senere grundlagde han selskabet.
Ferrero blev grundlagt for næsten 80 år siden i Italien og er siden vokset til at være den tredjestørste producent af chokolade.
I det foregående regnskabsår havde Ferrero en omsætning på 18,4 milliarder euro - svarende til mere end 137 milliarder kroner.
/ritzau/
Nr. 941 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 16:26:16
Tysklands parlamentarikere skal fjerne regnbueflag Tryk Her
Tryk for at læse mere
Medlemmer af Tysklands parlament, Forbundsdagen, har fået besked på at fjerne regnbueflag fra deres kontorer.
Det skriver nyhedsbureauet dpa torsdag.
Ordren er ikke specifikt rettet mod regnbueflag, der symboliserer støtte til LGBT-personers rettigheder.
Forbundsdagens administration henviser til de husregler, der siger, at der ikke må vises nogen flag eller bannere - heller ikke det tyske flag eller EU-flaget - i Forbundsdagens bygninger.
Nogle af Forbundsdagens medlemmer havde regnbueflag i vinduerne på deres kontorer, så de kunne ses fra gaden. Og det er i strid med reglerne, skriver dpa.
Det har vakt en vis debat i Forbundsdagen, at den nye forbundsdagsformand, Julia Klöckner, har besluttet, at der ikke skal flages med regnbueflag i denne måned, hvor Tyskland markerer pride.
Regnbueflaget, der er et vigtigt symbol for LGBT-miljøet, vajede for første gang nogensinde over Forbundsdagen i 2022.
På det tidspunkt havde det tyske indenrigsministerium givet tilladelse til, at regnbueflaget kunne hejses ved officielle bygninger.
Forbundsdagens daværende formand, Bärbel Bas, besluttede at hejse flaget for at øge synligheden af en dedikeret indsats for at omfavne mangfoldighed, lød forklaringen dengang.
Regnbueflaget består af seks vandrette striber i farverne rød, orange, gul, grøn, blå og lilla. Det blev første gang brugt i slutningen af 1970'erne og har siden da været brugt flittigt af LGBT-samfundet.
LGBT - eller LGBT+ - omfatter homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner og andre, der bryder med normerne for køn og seksualitet.
I Tyskland er Prideparaden kendt som Christopher Street Day eller CSD. Den er opkaldt efter gaden Christopher Street i New York, hvor demonstrationer i 1969 satte gang i bevægelsen for LGBT-personers rettigheder.
/ritzau/
Nr. 940 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 16:19:00
Søfolk reddet efter to døgn i Det Røde Hav Tryk Her
Nr. 939 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 16:15:00
Kritiseret chatbot kan fra næste uge anvendes i Teslaer Tryk Her
Nr. 938 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 16:09:55
Hvad går Trumps told mod Brasilien egentlig ud på? Tryk Her
Hvad går Trumps told mod Brasilien egentlig ud på?Brasilien er pludselig havnet i sigtekornet hos Do...
Nr. 937 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 16:01:00
20-årig mand fundet død i Korsør Tryk Her
Nr. 936 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 15:59:59
En 20-årig mand er fundet død i Korsør Tryk Her
Tryk for at læse mere
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er torsdag eftermiddag til stede på Halsskov Færgehavn i Korsør, hvor en 20-årig mand er fundet død.
Det oplyser vicepolitiinspektør i politikredsen Lars Steffensen til TV2 Øst.
Mandens pårørende er underrettet.
Politiet efterforsker dødsfaldet som mistænkeligt. Det er kutyme, når politiet ikke kender de nærmere omstændigheder.
Det vides altså ikke, om der ligger en forbrydelse bag mandens død.
Ifølge TV2 Øst er et større område på havnen spærret af.
Billeder fra stedet viser politifolk, der er iført blå dragter.
/ritzau/
Nr. 935 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 15:54:00
Naturhærværk politianmeldt: 17 træer forgiftet ved Silkeborg Langsø Tryk Her
Silkeborg Kommune vil gå efter erstatning, hvis gerningsmanden bliver fundet.
Nr. 934 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 15:54:00
Musikfestival med Kanye West på plakaten aflyst efter 'mediepres' Tryk Her
Nr. 933 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 15:51:00
Forældrepar fængslet for grov vold mod spædbarn Tryk Her
Nr. 932 DR Penge Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 15:47:00
Boligpriser: Særligt ét sted er prisen gået balalajka Tryk Her
Udviklingen på boligmarkedet kan slukke førstegangskøbernes drømme.
Nr. 931 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 15:18:59
Minister: Elektriske fly har potentiale til at revolutionere rejser Tryk Her
Tryk for at læse mere
Elektriske fly kan muligvis revolutionere måden, vi rejser på i Danmark.
Det mener transportminister Thomas Danielsen (V).
- Jeg tror mere på elfly, end mange andre gør. Som transportminister har jeg fulgt det i nogle år nu, og jeg tror, at de rummer potentialet for noget, der er meget stort, siger han.
Han var blandt deltagerne, da Københavns Lufthavn fremviste et fly, der udelukkende holder sig på vingerne ved hjælp af batterier.
Som den eneste fik ministeren lov til at sidde i cockpittet.
Potentialet for en revolution hænger sammen med den lave driftspris, siger Thomas Danielsen.
- Det er helt utroligt, hvor billige de er, og det er også derfor, at det kan ændre på hele måden, vi rejser på i fremtiden, siger han.
Ifølge ministeren har elflyet, der fremvises torsdag, en timepris på omkring 17 dollar - eller 108 kroner - mens et traditionelt fly koster 350 dollar - svarende til 2230 kroner - i timen.
Sammenlignet med de andre fly, der torsdag letter fra Københavns Lufthavn, er det elektriske fly småt. Det har et vingespænd på 15 meter.
Flyet er på vej til Norge, hvor det skal bruges til testflyvninger af fragt mellem Bergen og Stavanger.
Men det findes også i en version med plads til fem passagerer og en pilot.
Det tager under en time at oplade flyets batteri, fremgår det af flyproducenten Beta Technologies' hjemmeside. På en opladning kan flyet tilbagelægge 400 kilometer.
Teknologien inden for elfly er under udvikling, men de ses særligt som en mulighed for kortere ruter som indenrigsrejser.
Thomas Danielsen mener, at de elektriske fly kan være med til at binde Danmark sammen.
- Ser man på Anholt, Læsø og den slags øer, så er de jo udfordret i forhold til moderne muligheder for at komme til og fra øerne. Her kan luftfart spille en vigtig rolle i fremtiden.
- Vi skal ikke flyve mindre, vi skal bare flyve grønnere, understreger ministeren flere gange.
Han henviser til timemodellen, som indebærer, at rejsetiden mellem landets største byer i tog er en time.
- Med de her fly vil der være tale om en reel timemodel. Uanset hvor man er i Danmark, kan man komme på kryds og tværs på en time, siger han.
Københavns Lufthavn forventer, at der inden 2030 vil komme et elektrisk fly, der har plads til omkring 60 passagerer.
/ritzau/
Nr. 930 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 15:12:10
Analyse: Rusland kan snart angribe med 1000 droner om dagen Tryk Her
Analyse: Rusland kan snart angribe med 1000 droner om dagenNatten til torsdag blev regningen mange m...
Nr. 929 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 15:08:52
Forældrepar fængslet for grov vold mod deres spædbarn Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et forældrepar fra Thisted Kommune er torsdag blevet varetægtsfængslet i en sag, hvor de er sigtet for at have udsat deres barn for grov vold.
Det oplyser Caroline Antonsen, der er anklager ved anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.
De to blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Holstebro, hvor de nægtede sig skyldige.
De sigtede er en kvinde på 27 år og en mand på 30 år.
I sigtelsen lyder det ifølge anklageren, at de skal have udsat barnet for vold i en periode på to uger frem til 8. juli.
Caroline Antonsen oplyser også, at spædbarnet er uden for livsfare.
De valgte begge at kære dommerens beslutning om at fængsle dem. Det betyder, at Vestre Landsret skal tage stilling til, om der er grundlag for at varetægtsfængsle dem.
/ritzau/
Nr. 928 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 15:06:03
Israels planer om en “humanitær by” møder kritik i FN. USA indfører sanktioner mod Albanese. Stigende modstand mod Israels folkedrab. Tryk Her
UNRWA: Intet humanitært over Israels “humanitære by” Der er intet humanitært over den israelske forsvarsminister Israel Katz’s planer om at deportere samtlige af Gazas 2,1 million indbyggere til det, han kalder en “humanitær by” – en afspærret zone i det vestligste Gaza, som er helt omringet af israelsk militær. Mandag gav forsvarsministeren militæret ordre til …
Nr. 927 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 15:06:00
Seks års fængsel til 23-årig uden kørekort for dødsulykke Tryk Her
Nr. 926 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 14:55:15
Danica skal holde bedre øje med aktiver for 44,1 mia. kr. Tryk Her
Danica skal holde bedre øje med aktiver for 44,1 mia. kr.Pensionsselskabet Danica skal være bedre ti...
Nr. 925 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 14:52:07
To 15-årige drenge dømt for ydmygelsesvold mod klassekammerat Tryk Her
Tryk for at læse mere
To 15-årige drenge er torsdag blevet dømt for vold og ulovlig tvang mod en jævnaldrende dreng.
De skyldige er ved Retten i Svendborg begge blevet idømt fire måneders fængsel, hvoraf to af månederne er ubetinget.
De har desuden fået en advarsel om udvisning, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Det var en skærpende omstændighed, at volden blev begået i forening med en 14-årig dreng og var af ydmygende karakter.
De to 15-årige, der begge har modtaget dommen, gik i samme klasse som den forurettede, lyder det.
Den ene af de 15-årige er også dømt for trusler, da han - umiddelbart efter voldsepisoden - truede offeret med endnu flere "tæsk", hvis han fortalte nogen om episoden.
De dømte har fået deres sag henvist til yderligere behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Den 14-årige, som er under den kriminelle lavalder, får sin sag behandlet i nævnet.
/ritzau/
Nr. 924 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 14:49:47
Dødsbilist uden kørekort får seks års fængsel efter ulykke på Fyn Tryk Her
Tryk for at læse mere
23-årige Mikkel Martinus Hansen erkendte tidligere på ugen i retten, at han adskillige gange har kørt uden kørekort og i beruset tilstand.
Torsdag i Retten i Svendborg er han blevet idømt seks års fængsel for uagtsomt manddrab, efter at han i november sidste år kørte frontalt ind i en 87-årig kvindes bil i et højresving i byen Gudme på Fyn.
Kvinden mistede livet.
Derudover er han blevet frakendt førerretten i ti år.
Han trodsede et lægeligt kørselsforbud og var alkoholpåvirket på ulykkestidspunktet.
Sammenstødet væltede kvindens bil om på siden, hvor den landede ind i en have, der grænsede op til vejen.
Retten lagde vægt på, at Mikkel Martinus Hansen, selv om han havde erkendt samtlige af sagens forhold, havde kørt hensynsløst.
Han ignorerede sit lægelige kørselsforbud, var alkoholpåvirket, havde ikke kørekort og havde forklaret, at han kørte stærkt for at vise sig over for sine venner.
Kørselsforbuddet havde han fået, fordi han i flere år har lidt af epileptiske anfald, som hans læge havde vurderet kunne forekomme når som helst.
Derfor kunne det skabe alvorlige situationer, der både kunne udsætte ham selv og andre for fare, hvis han fortsatte med at køre.
Han kombinerede desuden kørslen med alkohol, som tidligere havde været en "trigger" for anfaldene. Noget han godt var klar over, men alligevel jævnligt gjorde med sine kammerater.
- Jeg er skoletræt og ikke særlig boglig. Siden jeg ikke havde problemer med at køre bilen og aldrig blev stoppet, valgte jeg bare at køre alligevel, sagde han.
Den dag ulykken fandt sted, havde han været ude og køre og drikke øl med nogle venner, som også var med i bilen.
De vidnede alle tre i retten og vurderede, at de nok havde drukket fem til seks øl hver.
- En af de andre spurgte, om bilen ikke kunne noget, så jeg skulle jo lige bevise, at det kunne den godt. Jeg trykker speederen i bund ned ad bakken, men får bremset for sent og når ikke at tage nok fart af, forklarede han mandag.
Bilen, en Opel Corsa, havde kørt godt 600.000 kilometer, og ifølge Mikkel Martinus Hansen havde bremserne set bedre dage.
Han erkendte at han kørte for stærkt, at han fejlvurderede svinget og kortvarigt mistede kontrollen, selv om han havde kørt der mange gange før.
En bilinspektør fortalte i retten, at han kørte mellem 96 og 106 kilometer i timen, da han kolliderede med kvinden. På det tidspunkt var fartgrænsen på strækningen 60 kilometer i timen.
Den er siden blevet sænket til 40.
- Jeg kørte bare for stærkt ind i svinget. Jeg går ud som et lys med det samme og vågner først igen, da jeg bliver trukket ud af bilen. På det tidspunkt er jeg vildt forvirret og har ingen anelse om, hvad der er sket.
- Havde hendes bil ikke været præcis der på det tidspunkt, ville der aldrig have været sket noget. Det er meget uheldigt og tragisk, sagde han.
Han fortæller, at han var ved bevidsthed på ulykkestidspunktet.
Anklagemyndigheden påstod syv års fængsel og frakendelse af førerretten i ti år.
Mikkel Martinus Hansens forsvarer Ib Gorm Pedersen sagde mandag i retten, at en så hård dom ville være unødvendig i hans øjne.
- Vi har med en ung mand at gøre, der har haft det svært i sit liv og har tilstået alt. Han er helt ødelagt og dybt berørt af det, der er sket. Han skal have en straf, men det er for mig at se, alt for meget.
Den 23-årige fik det sidste ord under mandagens retsmøde, og fortalte selv, at ulykken var et 'wake-up call' for ham.
- Det var aldrig min intention, at nogen skulle komme til skade, og jeg fortryder, det der er sket. Jeg kan kun undskylde over for den afdødes pårørende, sagde han afslutningsvist til mandagens retsmøde.
Han tog betænkningstid i forhold til at anke dommen og forbliver varetægtsfængslet.
/ritzau/
Nr. 923 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 14:29:00
To 15-årige drenge dømt for vold og ulovlig tvang mod en jævnaldrende Tryk Her
Nr. 922 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 14:28:00
Staten frifindes i sag om overgreb på syv anbragte børn Tryk Her
Nr. 921 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 14:25:00
Ulovligt jordarbejde satte fart på skred - og det er gået ud over naturen Tryk Her
Der er øget fare for jordskred i området, hvis ikke ejeren går i gang med at flytte jorden tilbage, vurderer GEUS.
Nr. 920 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 14:25:00
Mikkel Andersson: Ansættelse af kontroversiel debattør afslører DR's politiske slagside Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men hvor de andre blev kendte efter deres tid på talentholdet, har Toksværd i flere år været kendt for adskillige kontroversielle udtalelser. For eksempel da han i 2023 skrev et hoverende opslag om cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansens død. Samme år forsvarede han, at ungdomshuset annoncerede en fest i anledning af tidligere overborgmester Ritt Bjerregaards (S) død.
Kristeligt Dagblad har talt med Mikkel Andersson, der til daglig er leder af Liberal Alliances afdeling for værdikamp. Han taler ikke på vegne af partiet.
Mikkel Andersson, hvad var din reaktion på denne nyhed?
At det var en typisk DR-kliché, at man gerne vil have en venstreekstrem provokatør, der kan give den som ungdomsoprører, som var det 1968. Det finder jeg både forudsigeligt og typisk.
Du er liberal og plejer at være imod, at man går efter folks levebrød på grund af deres holdninger?
Det er bestemt heller ikke mit ærinde. Harald Toksværd må mene, hvad han vil, og DR må ansætte, hvem de vil.
Jeg reagerer kun på ansættelsen, fordi den viser noget om det verdenssyn, der regerer i DR. Det er en del af et større mønster, der viser, at der i DR hersker et generelt venstreorienteret verdenssyn. Flere end 1000 søgte ind på talentholdet, og alligevel har DR fundet plads til en mand, som reelt udelukkende er kendt for at være venstreekstrem og fejre politiske modstanderes død.
Hvor ser du ellers denne slagside komme til udtryk?
Det grelleste nylige eksempel er, at dokumentaren "Grønlands hvide guld" har kunnet gå igennem en redigering, uden at nogen har studset over dens åbenlyst fejlbehæftede grundpræmis. Men vi kan tage adskillige andre dokumentarer de seneste år, som i deres udgangspunkt har forsøgt at bekræfte et venstreorienteret verdensbillede – "Forfulgt af politiet" og dokumentaren om Simon Spies er andre gode eksempler.
DR laver meget indhold. Kan man ikke altid pege på enkelte programmer og finde en enten venstreorienteret eller borgerlig slagside?
Jeg siger ikke, at "Guld i købsstæderne" eller "I hus til halsen" har en venstreorienteret slagside. Det er i deres samfundsorienterede og dele af deres analytiske dækning, for eksempel på P1.
Man kan se det, hver gang der bliver begået fejl i nogle af de programmer. Som med "Grønlands hvide guld" og de andre dokumentarer er fejlen altid noget, der "tilfældigvis" har understøttet et venstreorienteret verdenssyn. Jeg kan ikke lige komme i tanke om eksempler på, at en af disse fejl har været noget, der bekræftede en borgerlig dagsorden.
Hvem tror du er skyld i denne venstreorienterede slagside, du oplever?
Jeg tror ikke, at det er en konspiration, og at det øverste ledelseslag sidder og planlægger, at DR skal lave venstreorienteret propaganda. Jeg tror, det skyldes, at der er dele af DR, hvor venstreorienterede dagsordener opfattes som selvindlysende sandheder. Det gør sig formentlig også gældende på Politikens og Informations redaktioner, men til gengæld får de ikke knap fire milliarder kroner årligt for at lave public service til alle danskere.
Nr. 919 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 14:22:35
Rubio gentager Trumps skuffelse i møde med russisk modpart Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA's udenrigsminister, Marco Rubio, brugte torsdag et møde med sin russiske modpart, Sergej Lavrov, til at gentage præsident Donald Trumps skuffelse over Ruslands indsats i forhold til en løsning på krigen i Ukraine.
Det fortæller Rubio efter mødet ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Jeg gentog, hvad præsidenten sagde. Der er både en skuffelse og en frustration over den manglende fremgang, siger Rubio.
Han tilføjer, at han også sagde til Lavrov, hvad Trump har sagt offentligt, om "at der ikke har været mere fleksibilitet fra russisk side for at få en ende på denne konflikt".
- Vi bliver nødt til at se en køreplan for, hvordan denne konflikt kan slutte, siger Rubio.
Både den amerikanske og den russiske udenrigsminister beskrev efter mødet samtalen mellem de to som "ligefrem".
Mødet fandt sted i forbindelse med et møde i den asiatiske samarbejdsorganisation Asean i Malaysia torsdag. Det varede ifølge Reuters 50 minutter.
Fra russisk side lyder det, at ministrene under mødet foruden Ukraine talte om Syrien, Iran og at genetablere samarbejdet mellem USA og Rusland, oplyser Ruslands udenrigsministerium ifølge det statslige nyhedsbureau Tass.
- Vi har bekræftet vores fælles interesse i at finde en fredelig løsning på konfliktsituationer, at genoprette det russisk-amerikanske, økonomiske og humanitære samarbejde samt uhindret kontakt mellem de to landes samfund, siger ministeriet og tilføjer:
- Det kan især fremmes ved genoptagelsen af direkte flyforbindelser.
Torsdag er der igen meldinger om omfattende russiske angreb med missiler og droner mod den ukrainske hovedstad, Kyiv.
Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har Rusland brugt 18 missiler og omkring 400 droner i et angreb, der især var rettet mod Kyiv.
Det kommer, efter at Rusland onsdag foretog det hidtil mest omfattende angreb i den over tre år lange krig.
Det ukrainske luftvåben oplyste onsdag, at Rusland affyrede 728 droner og 13 missiler. Ifølge militæret blev 711 af dronerne og syv af missilerne skudt ned.
/ritzau/
Nr. 918 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 14:20:00
Stor dag for flynørderne: 'Det er stort. Det er luftfartshistorie' Tryk Her
Det elektriske fly bliver vist for første gang i Københavns Lufthavn i dag.
Nr. 917 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 14:16:00
39-årig sigtet for blufærdighedskrænkelse og beluring af kvinder Tryk Her
Nr. 916 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 14:13:59
Flere søfolk er reddet efter to døgn i Det Røde Hav Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tre besætningsmedlemmer og en sikkerhedsvagt er blevet reddet i land fra Det Røde Hav torsdag, efter at de havde opholdt sig i vandet i over 48 timer.
Det oplyser det græske maritime sikkerhedsfirma Diaplous til Reuters.
Det samme skriver EU's maritime patrulje Aspides på den sociale platform X. De har til opgave at beskytte skibsfarten og sikre maritim sikkerhed i Det Røde Hav.
Dermed er i alt ti personer blevet reddet, efter at fragtskibet "Eternity C" onsdag sank.
Flere fra skibets besætning er stadig meldt savnet.
Ifølge Aspides bestod besætningen af 22 personer, hvoraf de fleste er filippinere, samt tre sikkerhedsansatte.
De tre besætningsmedlemmer, der er blevet reddet torsdag, er fra Filippinerne. Sikkerhedsvagten er græsk, oplyser Aspides.
"Eternity C" blev først ramt mandag af havdroner og raketdrevne granater affyret fra speedbåde, skriver Reuters.
Efter et nyt angreb tirsdag morgen blev besætningen tvunget til at hoppe i vandet.
Siden onsdag morgen har redningsmandskab ledt efter overlevende.
Houthibevægelsen har taget ansvaret for angrebene på skibet.
Den amerikanske ambassade i Yemen hævder, at flere af skibets besætningsmedlemmer er kidnappet af houthierne. Det skriver ambassaden i et opslag på X.
Houthierne menes at have seks besætningsmedlemmer i deres varetægt, skriver Reuters med henvisning til unavngivne maritime sikkerhedskilder.
"Eternity C" er det andet fragtskib inden for kort tid, som er blevet angrebet i Det Røde Hav.
Mandag tog houthierne skylden for angreb på fragtskibet "Magic Seas", som ifølge den militante bevægelse sank efter et angreb søndag.
Her blev alle 19 besætningsmedlemmer ifølge det græske rederi, som ejer "Magic Seas", reddet af et forbipasserende handelsskib.
Angrebene bryder et halvt års ro i Det Røde Hav, hvor en af verdens travleste skibsruter går igennem.
Her formåede houthierne med en række angreb fra slutningen af 2023 og ind i slutningen af 2024 at forstyrre skibstrafikken mellem Europa og Asien.
Houthierne foretog mere end 100 angreb på skibe i Det Røde Hav, Adenbugten og Bab al-Mandab-strædet, som forbinder dem, efter at der udbrød krig i Gaza i 2023.
Det skete angiveligt i solidaritet med palæstinenserne.
/ritzau/
Nr. 915 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 14:12:34
Engang var han i Lehman Brothers – nu kan hans firma snart være 65 mia. dollar værd Tryk Her
Engang var han i Lehman Brothers – nu kan hans firma snart være 65 mia. dollar værdDen britiskbasere...
Nr. 914 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 14:10:00
Udleveret fra Marokko erkender at have planlagt drab på Nørrebro Tryk Her
Nr. 913 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 14:10:00
EU indgår aftale med Israel om nødhjælp til Gaza Tryk Her
Nr. 912 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 14:01:14
Forsikringen er lovpligtig – men kun ét firma tilbyder den Tryk Her
Forsikringen er lovpligtig – men kun ét firma tilbyder denMens alvorlige fejl hober sig op i nybygge...
Nr. 911 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 14:00:04
Kunstens Indiana Jones slår til igen og finder stjålne dokumenter Tryk Her
Tryk for at læse mere
Når noget bliver stjålet eller bare forsvinder i kunstens verden, er det godt at kende Arthur Brand.
Han kan mere end de fleste, når det gælder den illegale side af kunst og kunsthandel.
For han har en evne til at opspore forsvundne og værdifulde malerier og anden kunst - og i det her tilfælde også gamle uerstattelige dokumenter.
Brand kaldes kunstverdenens Indiana Jones, og hans bedrifter taler for sig selv.
Han har fået fat på et stjålet maleri af Vincent van Gogh, og han opsporede store bronzestatuer af heste lavet til Adolf Hitler.
Han fandt det stjålne Picasso-værk "Portræt af Dora Maar".
Han lægger ikke skjul på, at han har bekendtskaber, som almindelige mennesker helst holder sig fra. Men almindelige mennesker finder heller ikke forsvunden kunst, som Arthur Brand gør.
Senest har han fundet snesevis af gamle, værdifulde dokumenter.
Muligvis er omstændighederne ved deres forsvinden også opklaret nu.
Den hollandske avis Telegraaf skriver, at dokumenterne blev stjålet fra Hollands nationalarkiv i 2015.
En arkivar tog dem og brugte dem som pant for et lån, skriver Telegraaf.
Tidligere i år modtog Arthur Brand fotos af dokumenterne. Han gik til politiet, der kontaktede Nationalmuseet.
Nu er dokumenterne tilbage på museet, som er tilfreds. En talskvinde siger, at museet har været klar over, at der har manglet dokumenter. Men det har ikke vidst, hvordan de forsvandt.
- Arkivet er på 145 kilometer dokumenter. Hvis noget ikke er på plads, så ved man ikke rigtigt, om det er lånt ud, digitaliseret eller noget tredje, siger talskvinden Evy Elschot ifølge den engelsksprogede avis Dutchnews.
Nogle af dokumenterne har forbindelser til Hollandsk Østindisk Kompagni (VOC), der ifølge AFP var verdens første multinationale selskab.
Det drev handel og var viklet ind i militæroperationer.
Det havde sin storhedstid i Hollands gyldne år, da landet var en global magt fra slutningen af 1500-tallet og omkring 100 år frem.
Nogle af de stjålne dokumenter er opført som verdenskulturarv af Unesco, FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
Dutchnews skriver, at særligt ét dokument er interessant. Det er fra 1602 og er det første, som bærer VOC's logo.
Det indeholder også beskrivelsen af et søslag i en skibslog fra admiral Michiel de Ruyter, en berømt admiral, hvis ekspeditioner ifølge AFP stadig studeres på flådeakademier.
Ifølge Telegraaf var det et familiemedlem til en pengeudlåner, der fandt dokumenterne. Familien var ved at rydde op efter manden, der af og til lånte penge ud, men som nu ikke kan arbejde mere.
Dokumenterne lå i en papkasse, og så var det, at familiemedlemmet tog kontakt til den berømte Indiana Jones fra kunstverdenen.
Arkivaren, der stjal dokumenterne, er død nu.
- Jeg var chokeret, da jeg fik tilsendt fotos af dokumenterne, siger Brand ifølge Dutchnews til den nationale NOS-radio.
- Det her er toppen. Det er Unesco-materiale.
Han har også været på de sociale medier, hvor han kalder dokumenterne for "mesterværker".
- De giver en fascinerende indsigt i begivenheder i Europa, Indien, Indonesien, Sydafrika og Latinamerika. De indeholder opgørelser over søslag, forhandlinger ved imperiets domstole, fjerne rejser til regioner, der knapt nok er udforsket, og ædle fortællinger.
AFP har også talt med en usædvanlig begejstret Arthur Brand. Han taler om et af sit livs højdepunkter.
- Holland var dengang en af de mest magtfulde spillere i verden, når det gælder militær, handel, shipping og kolonier. Disse dokumenter er en del af verdens historie, siger han.
/ritzau/
Nr. 910 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 13:54:59
Maveinfektion på krydstogtskib: Over 200 passagerer er smittet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et alvorligt udbrud af norovirus har ramt krydstogtskibet Artania, som sejler langs den norske kyst med omkring 1200 passagerer om bord.
Ifølge de lokale myndigheder er mere end 200 personer blevet smittet med den stærkt smitsomme mave-tarm-virus.
Norovirus forårsager blandt andet kvalme, diarré og feber og spreder sig hurtigt i tætte miljøer som på et krydstogtskib.
Lofotposten rapporterede om udbruddet torsdag. På det tidspunkt lå skibet fortøjet i Leknes i Vestvågøy kommune.
Sygdommen brød ud blandt passagererne på turen fra Bremerhaven i Tyskland til Brønnøysund i Norge. Allerede ved afgang fra Brønnøysund tirsdag var omkring 50 personer blevet syge.
Da skibet onsdag ankom til Leknes i Lofoten, var antallet af smittede steget markant, og ingen syge passagerer fik lov til at gå i land.
Samtlige smittede er blevet isoleret, og skibets sundhedspersonale har iværksat en række forholdsregler for at hindre yderligere spredning.
En ekstra læge og sygeplejerske blev fløjet til Leknes onsdag eftermiddag og gik straks om bord på Artania.
Skibsagent Remi Solberg fra Arctic Guide Service Lofoten fortæller, at rederiet Phoenix Reisen har været i tæt kontakt med både lokale sundhedsmyndigheder og skibets egen besætning.
- Skibets sundhedspersonale har taget de nødvendige forholdsregler. De oplyser, at de har situationen under kontrol.
- Vi har også informeret kommunelægen i Vestvågøy, og han har konkluderet, at det ikke var nødvendigt at iværksætte foranstaltninger på land, siger Remi Solberg.
Norske medier rapporterer, at smitteudbruddet er blandt de større, man har set på krydstogtskibe i Norge i de senere år.
/ritzau/
Nr. 909 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 13:49:00
Toldkrig giver større indtægter i storbanker Tryk Her
Toldkrig giver større indtægter i storbankerDer har været sagt en hel del dårligt om den amerikansk...
Nr. 908 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 13:30:47
Elektriske fly kan på sigt bidrage til den grønne omstilling Tryk Her
Tryk for at læse mere
Elektriske fly kan blive en realitet inden for få år. Men der kommer til at gå tid, før flyene reelt gør en forskel for klimaet.
Det siger Christian Poulsen, direktør for Københavns Lufthavn.
- Men på den lange bane kan de her elfly forhåbentlig blive en komponent til den grønne omstilling af flybranchen, siger han.
Torsdag dannede Københavns Lufthavn rammerne om en fremvisning af et fly, der udelukkende holder sig på vingerne ved hjælp af batterier.
Iført gule sikkerhedsveste fik både transportminister Thomas Danielsen (V) og nysgerrige flyentusiaster lov til at komme helt tæt på det elektriske fly.
Flyet er på vej til Norge, hvor det skal bruges til testflyvninger af fragt. Men det findes også i en version med plads til fem passagerer og en pilot.
Sammenlignet med de andre fly, der torsdag letter fra Københavns Lufthavn, er elflyet småt.
Det har et vingespænd på 15 meter og kan flyve med en tophastighed på 283 kilometer i timen.
Netop størrelsen gør, at det ikke er økonomisk bæredygtigt for flyselskaber og lufthavne at gøre brug af flyene, siger Christian Poulsen.
- Fem passagerer er for lidt. Men kan man komme op på 60 passagerer og derover, så begynder det at blive spændende, siger direktøren.
Ifølge ham kommer der et elektrisk fly med plads til omkring 60 passagerer inden 2030.
Det konkrete fly, der torsdag bliver vist frem, kan tilbagelægge omkring 400 kilometer på en opladning.
Derfor giver det mest mening, at de elektriske fly bliver brugt til indenrigsrejser, mener Christian Poulsen.
- I Danmark og Skandinavien er der rigtig mange destinationer inden for de 400 kilometer, hvor det vil give mening med mindre fly. Det er de destinationer, som kan komme på el som de første.
- Men det er jo ikke svært at forestille sig, at der pludselig kommer fly, der kan flyve 500-600 kilometer, siger han.
Flyene ventes også at være "billige i drift", bemærker direktøren.
Han sammenligner det med elbiler.
- Den koster noget at købe, men den er billigere at tanke op. Det kan give nogle rigtig gode fordele ved at drive fly på el, siger han.
Flyet i Københavns Lufthavn er produceret af det amerikanske selskab Beta Technologies og har forinden fløjet 200 kilometer fra Sønderborg.
/ritzau/
Nr. 907 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 13:30:04
Fodboldens top sender et signal ved at flytte ind hos Trump i New York Tryk Her
Tryk for at læse mere
Gianni Infantino stod omringet af fortidens store fodboldstjerner.
Men for Fifas præsident var den vigtigste forbindelse i lokalet nok manden umiddelbart til højre.
Her stod Eric Trump. Søn af USA's præsident, Donald Trump, og repræsentant for den bygning, som Det Internationale Fodboldforbund nu var flyttet ind i.
Med det første store VM for klubhold i fuld gang på amerikansk jord og nationernes VM på plakaten i USA næste år giver det på mange måder mening for Fifa at åbne et kontor i New York.
Men indflytningen i Trump Tower, der i mange år var Donald Trumps foretrukne residens, kan også ses som et skridt i udviklingen af det personlige bånd mellem de to præsidenter.
Allerede i Donald Trumps første valgperiode syntes de to at gå fint i spænd. Og for et par måneder siden var de sammen på visit i Mellemøsten.
Turen endte med at vare så længe, at Infantino missede den første del af Fifas kongres i Paraguay. Det affødte stor kritik fra fodboldens mest magtfulde beslutningstagere i Europa.
I New York sagde Infantino, at Fifa er en global organisation.
- Og for at være global skal du være til stede overalt, så vi skal være i New York.
- Så i dag åbner vi et kontor for Fifa her i Trump Tower. Tak, Eric, tak til jer alle. Og selvfølgelig tak til præsident Trump, som er en stor fan af fodbold, lød det i talen fra Infantino tidligere i denne uge.
Men beslutningen om at leje sig ind i det ikoniske tårn på Manhattan skal også ses som et politisk træk.
Det mener Stanis Elsborg, der er leder af Play the Game. En organisation, der arbejder for at fremme ytringsfrihed og gennemsigtighed i sportens verden.
- Det handler ikke kun om beliggenhed, det handler om signalværdi. Når man vælger en adresse, der er så politisk og symboltung, sender man et signal - bevidst eller ej - om, hvilke relationer man prioriterer, konstaterer han.
Schweiziske Infantino overtog i 2016 Fifas præsidentpost oven på de korruptionsanklager, der endte med at koste landsmanden Sepp Blatter jobbet.
Paradoksalt nok var Trump Tower hjemstedet for den tidligere fodboldpolitiker Chuck Blazer, som selv erkendte, at han tog imod skikkelse, før han som hemmelig agent for de amerikanske myndigheder var med til at fælde adskillige folk fra Fifas top.
Den æra lagde Infantino øjeblikkeligt afstand til, da han blev udpeget som Fifas leder. Men det betyder langtfra, at han er sluppet for kritik gennem årene.
Særligt europæiske lande som Danmark og Norge har været ude med riven efter Infantino og Fifa de senere år.
Op til slutrunden i Qatar blev golfstatens syn på menneskerettigheder kritiseret, og valget af Saudi-Arabien som vært for VM i 2034 er også faldet i unåde flere steder.
Gianni Infantino holdt umiddelbart før VM i Qatar en timelang dundertale, hvor han kritiserede de europæiske lande for dobbeltmoral og hykleri i kritikken af landets omgang med menneskerettigheder.
Infantino har til gengæld plejet sine relationer til statsledere verden over gennem sin præsidentperiode. Og siden Trump tiltrådte som USA's præsident i januar, har Infantino mindst to gange lagt vejen forbi Det Ovale Kontor.
Og da de begge var på plads til Saudi-Arabiens Investment Forum i maj, fremhævede USA's præsident Fifas frontfigur for hans "gode arbejde".
- Den ene dag trykker han hånd med Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, den næste med USA’s præsident. Det handler i bund og grund om at positionere sig, få adgang til ressourcer og magt, vurderer Stanis Elsborg.
Ud over de amerikanske kontorer i New York og Miami har Fifa afdelinger i Europa, Afrika, Asien, Sydamerika og Oceanien.
/ritzau/
Nr. 906 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 13:17:00
Microsoft melder om problemer med Outlook Tryk Her
Nr. 905 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 13:14:59
17 træer er blevet udsat for giftangreb ved sø i Silkeborg Tryk Her
Tryk for at læse mere
17 træer ved den nordlige bred af Silkeborg Langsø er blevet udsat for giftangreb, og sagen er blevet anmeldt til politiet.
Det fortæller viceborgmester i Silkeborg Kommune Johan Brødsgaard (R) til TV2 Østjylland.
Ukendte gerningsmænd har boret hul i træerne, hvorefter der tilsyneladende er hældt gift ind i stammen på træerne. Det har fået træerne til at gå ud.
- Det er ulovligt og rigtig ærgerligt. Det er et sted, hvor vi prøver at bevare den natur, der er, så vi har selvfølgelig politianmeldt det.
- Vi har haft fagfolk ude at se på det, og det er en kendt fremgangsmåde, hvis man vil af med træer. Det har vi oplevet tidligere i byen, siger Johan Brødsgaard til TV2 Østjylland.
3. juli blev skaderne på de 17 træer dokumenteret og undersøgt af fagfolk.
Træerne står ved Sølystvej i Silkeborg.
Det fremgår ikke, hvilken type træer der er blevet forgiftet.
Tidligere har flere store egetræer og rødeltræer ved Søtorvet i Silkeborg været udsat for samme form for hærværk udført med bor og gift.
Der har de seneste år været flere sager om hærværk begået mod naturen rundtom i landet.
Senest har Kystdirektoratet givet en lodsejer i Brejning i Østjylland påbud om at genoprette en skrænt ved Vejle Fjord, hvorfra der ulovligt er fjernet træer og 7600 kubikmeter jord.
Bliver man dømt for ulovligt at have udøvet hærværk mod naturen, vil det fremover blive straffet hårdere end hidtil.
For to uger siden besluttede Folketinget således at skærpe straffen for naturkriminalitet som en del af en ny strafreform.
Bødestraffen fordobles, og de allergroveste tilfælde skal medføre fængselsstraf. Strafskærpelserne skal dog først stemmes igennem Folketinget, inden de bliver en realitet.
/ritzau/
Nr. 904 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 13:07:19
EU og Israel indgår aftale om nødhjælp ind i Gaza Tryk Her
Tryk for at læse mere
EU har lavet en aftale med Israel om at "udvide adgangen til nødhjælp" i Gaza.
Det skriver EU's udenrigschef, Kaja Kallas, i et opslag på X.
Kallas siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at tiltagene inkluderer en betydelig forøgelse af det daglige antal lastbiler med mad og ikke-fødevarer, der får adgang til Gaza.
Samtidig omfatter tiltagene en åbning af flere grænseovergange og nødhjælpsruter til Gaza, reparation af vigtig infrastruktur samt beskyttelse af hjælpearbejdere.
- Vi regner med, at Israel vil gennemføre alle de aftalte foranstaltninger, skriver EU-udenrigschefen i opslaget.
Ifølge en skriftlig udtalelse fra udenrigschefen "er eller vil" tiltagene blive gennemført i de kommende dage.
Tiltagene vil ifølge udtalelsen blive implementeret med "en fælles forståelse om, at hjælpen i stort omfang skal leveres direkte til befolkningen".
Samtidig vil der fortsat blive taget skridt for at sikre, at ingen nødhjælp bliver omdirigeret til Hamas, skriver Kallas.
Israel har gennem længere tid mødt stor kritik for landets håndtering af uddelingen af nødhjælp i Gaza.
FN's menneskerettighedskontor, OHCHR, oplyste i starten af juli, at det har registreret mindst 613 dræbte ved nødhjælpsudleveringssteder og i nærheden af humanitære konvojer i Gaza.
Af de 613 dræbte blev 509 ifølge FN dræbt i nærheden af nødhjælpsudleveringssteder drevet af den USA- og Israel-støttede Gaza Humanitarian Foundation (GHF).
Organisationen har flere gange fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være neutral. Den kritiseres også for at omgå det normale nødhjælpssystem i Gaza samt for ikke at være tilstrækkelig forberedt.
Læger uden Grænser har i en pressemeddelelse i slutningen af juni kaldt maduddelingsordningen, der blev sat i værk i maj, "et blodbad maskeret som nødhjælp".
/ritzau/
Nr. 903 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 13:00:03
Trump holder topmøde med præsidenter fra mineralrige lande i Afrika Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kina har i årevis øget samarbejdet med afrikanske lande, der i deres undergrund har mineraler til brug i moderne teknologi.
USA har brug for de samme mineraler, og nu forsøger præsident Donald Trump og hans administration at gøre hoserne grønne over for landene i Afrika.
Trump begynder noget tilbage på brættet. I sin første præsidentperiode fra 2017 til 2021 besøgte han ikke et eneste afrikansk land, og en af hans udtalelser i 2018 gik verden rundt - også til Afrika.
Da talte han om immigranter fra Afrika og sagde, at de kom fra "shithole countries" - fra "lortelande".
I maj i år havde han Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, på besøg i Det Hvide Hus. Her beskyldte Trump fejlagtigt Sydafrikas styre for at begå folkedrab på hvide.
For nylig sagde administrationen, at den nu går væk fra bistand baseret på velgørenhed til bistand baseret på handel.
Ifølge AFP er det noget, der særligt vil ramme Vestafrika, og sent onsdag havde Trump besøg af fem præsidenter fra netop lande i Vestafrika.
Det var præsidenterne fra Senegal, Liberia, Guinea-Bissau, Mauretanien og Gabon.
De talte økonomisk samarbejde. De talte om, hvordan USA kan hjælpe med at udvinde og købe mineraler, sådan at det bliver amerikanerne og ikke Kina eller Rusland, der får gavn af råstofferne.
- Vi arbejder utrætteligt på at skabe nye økonomiske muligheder, der involverer USA og mange afrikanske nationer, sagde Trump til de fem præsidenter, mens pressen endnu var til stede.
- I Afrika er der på mange måder et stort økonomisk potentiale, som ikke findes ret mange andre steder.
Det er imidlertid ikke det mulige og spirende samarbejde, som amerikanske medier har hæftet sig ved efter topmødet.
Det er mere en fodfejl, som Trump begik i et forsøg på at være venlig over for Liberias præsident, Joseph Boakai.
- Liberia er en mangeårig ven med USA, og vi tror på din politik om at gøre Amerika stort igen, sagde Boakai og tilføjede:
- Vi vil gerne takke dig meget for denne mulighed.
Trump var imponeret:
- Sådan et godt engelsk. Hvor har du lært at tale så smukt? I Liberia?
- Ja, sir, svarede Boakai.
- Det er interessant, svarede Trump.
- Ved bordet her har jeg folk, der ikke kan tale nær så godt.
Trump var tilsyneladende ikke klar over, at engelsk er Boakais modersmål.
Liberia blev grundlagt i 1822 som en koloni for frigivne afrikanske slaver fra USA. Det blev uafhængigt i 1857.
Der tales flere forskellige sprog i Liberia, men engelsk er det officielle sprog.
Anna Kelly, talskvinde for Det Hvide Hus, sagde senere, at Trumps kommentar var en "kompliment fra hjertet".
- Journalister bør anerkende, at præsident Trump allerede har gjort mere for at genoprette global stabilitet og hjælpe lande i Afrika og rundt om i verden, end Joe Biden gjorde i fire år.
Efter sprogsamtalen talte Gabons præsident, Brice Clotaire Oligui Nguema. Han gik til nældens rod.
- Vi er ikke fattige lande. Vi er rige lande, når det gælder råvarer. Men vi har brug for en partner til at hjælpe med at udvikle ressourcerne, sagde han og fortsatte:
- Du er velkommen til at komme og investere. Ellers er der andre lande, der måske kommer i stedet for dig.
Trump svarede ifølge Reuters:
- Vi behandler Afrika langt bedre end Kina eller nogen anden.
Mens pressen var til stede, var mødet mest venlig snak hen over bordet.
- Jeg kan gøre det her hele dagen, sagde Trump.
Ifølge Reuters venter Afrika-kendere nu på, at USA melder datoen ud for et større topmøde mellem Trump og afrikanske ledere.
Der gættes på september i forbindelse med FN's årlige generalforsamling.
/ritzau/
Nr. 902 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 13:00:00
Som 60-årig blev Pia Wiberg pludselig fyret – så begyndte tre faser Tryk Her
Som 60-årig blev Pia Wiberg pludselig fyret – så begyndte tre faserDet var februar, det haglede. Og...
Nr. 901 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 12:40:32
Rapport: X begraver over ni ud af ti noter i faktatjeksystem Tryk Her
Tryk for at læse mere
Over 90 procent af såkaldte Community Notes på det sociale medie X når aldrig offentligheden.
Det viser en rapport offentliggjort denne uge af organisationen Digital Democracy Institute of the Americas (DDIA).
Community Notes er et brugerdrevet system til faktatjek og til at give kontekst til opslag på sociale medier. Flere store sociale medier har indført det.
Brugere på X, hvor direktør Linda Yaccarino netop er trådt tilbage, kan tilføje noter til opslag, som de mener, er vildledende. Hvis nok bidragydere vurderer noten som hjælpsom, bliver den offentligt synlig under opslaget.
Det sker dog for de færreste noter.
I studiet har DDIA gennemgået de 1,76 millioner noter fra offentligheden, som X har modtaget mellem januar 2021 og marts 2025.
- Langt størstedelen af de indsendte noter - over 90 procent - når aldrig offentligheden, konkluderer organisationen.
- For et program, der bliver markedsført som hurtigt, skalerbart og transparent, bør disse tal skabe alvorlig bekymring, lyder det videre.
DDIA roser dog, at det store datasæt med de 1,76 millioner noter er tilgængeligt, selv om mange noter altså ikke kommer igennem nåleøjet i faktatjeksystemet.
Systemet Community Notes blev oprindeligt udviklet af Twitter i 2021, dengang under navnet Birdwatch.
Det blev senere omdøbt til Community Notes under Elon Musk og indført på det sociale medie, der har skiftet navn til X.
Også Facebook og ejeren Meta har taget systemet til sig som et alternativ til at bruge professionelle faktatjekkere. Meta indfører det til at begynde med i USA.
For noter på engelsk er andelen, der offentliggøres, dalet med tiden ifølge rapporten. I 2023 var det 9,5 procent, der blev offentliggjort, mens det tidligt i 2025 blot var 4,9 procent.
Imens er andelen af offentliggjorte noter på spansk steget fra 3,6 procent til 7,1 procent i samme periode.
Mange tilføjelser til opslagene bliver aldrig offentliggjort, da de brugere, som skal vurdere opslagene, er uenige.
Tusindvis af noter bliver slet ikke vurderet, lyder det videre. Dermed bliver de muligvis aldrig set eller bedømt.
/ritzau/AFP
Nr. 900 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 12:38:00
Nu bliver Secret Service-folk suspenderet som følge af skudattentatet mod Trump Tryk Her
Nr. 899 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 12:17:36
Ursula von der Leyen overlever mistillidsafstemning i EU-Parlamentet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Efter en uges ballade og tovtrækkeri i EU-Parlamentet hedder formanden for EU-Kommissionen fortsat Ursula von der Leyen.
Det står klart, efter at Ursula von der Leyen torsdag klarede en mistillidsafstemning i EU-Parlamentet.
Her stemte 175 for mistillid til von der Leyen, mens 360 stemte imod. 18 stemte blankt.
Det var første gang i mere end et årti, at en formand for EU-Kommissionen stod over for et mistillidsvotum i EU-Parlamentet. Den gang overlevede daværende kommissionsformand Jean-Claude Juncker også afstemningen.
Afstemningen kom denne gang midt i en af de mest udfordrede perioder for EU med krig i Ukraine og risiko for toldkrig med USA.
Måske derfor gik det ikke stille for sig, da von der Leyen, mandag tog hul på sit forsvar.
Fra talerstolen i Parlamentet betegnede hun den yderste højrefløjs fremgangsmåde som et forsøg på at underminere demokratiet i Europa.
- Det er taget direkte ud af ekstremisternes ældste drejebog, hvor man polariserer samfundet og undergraver tilliden til demokratiet med falske påstande, sagde von der Leyen mandag i EU-Parlamentet.
Mandagens debat kom forud for afstemning torsdag.
Det ville i givet fald sende et signal til von der Leyen om, at den midterkoalition, der sikrede hende posten efter valget til EU-Parlamentet sidste år, ikke er tilfredse med EPP-gruppens samarbejde med højrefløjen i Parlamentet.
Von der Leyen har sit politiske tilhørsforhold i netop den borgerlige EPP-gruppe.
Socialdemokraterne fik ifølge Politico lovning på, at Den Europæiske Socialfond Plus til gengæld vil komme med i forslaget til det næste langsigtede EU-budget.
Det forslag ventes Kommissionen at lægge frem i næste uge.
Den rumænske EU-parlamentariker Gheorghe Piperea fra den nationalkonservative partigruppe ECR, begrunde mandag afstemningen med blandt andet von der Leyens slettede sms'er under coronapandemien.
Samt hendes beslutning om at bruge en særlig beslutningsprocedure til at afskære EU-Parlamentet fra indflydelse på den store oprustningspakke, som EU-Kommissionen har fremlagt.
- Beslutningsprocessen er blevet uigennemsigtig og giver anledning til frygt for misbrug og korruption, sagde Gheorghe Piperea i debatten mandag.
Hvis Ursula von der Leyen var blevet væltet i afstemningen, havde det fået vidtrækkende konsekvenser.
Så ville alle 27 kommissærer ville falde med hende.
Dermed skulle der findes en ny formand for EU-Kommissionen, som derefter skal udpege en ny kommission.
/ritzau/
Nr. 898 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 12:09:08
Dansker bliver vicechef i EU-pengetank Tryk Her
Dansker bliver vicechef i EU-pengetankDen Europæiske Investeringsbank (EIB) skal have en ny vicegene...
Nr. 897 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 12:06:00
Ursula von der Leyen kan ånde lettet op for nu: Overlever omstridt mistillidsafstemning i Europa-Parlamentet Tryk Her
Frustrationen mod EU's kommissionsformand og hendes kristenkonservative fæller i Europa-Parlamentet ulmer dog fortsat.
Nr. 896 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 12:03:52
Statsadvokat anker frifindelse af søster i sag om drab og ligbrænding Tryk Her
Tryk for at læse mere
Statsadvokaten har besluttet at anke dommen i sagen om drabet på Jimmi Lillelund, der blev dræbt af skud nær Veksø i april 2020.
En 49-årig kvinde - Lillelunds storesøster - blev frikendt i sagen i slutningen af juni, men anklagemyndigheden vil have hende dømt for drab.
Det skriver regionalmediet sn.dk.
I sagen blev Jimmi Lillelunds 28-årige nevø, Emil Jørgensen, og 61-årige svoger, Jan Dworak Nielsen, begge idømt 14 års fængsel for drab og for at have brændt liget.
Nevøen skal af tekniske grunde kun afsone 11 år. Det skyldes, at han i forvejen var idømt tre års fængsel i en narkosag.
Dommen i drabssagen blev afsagt ved Retten i Roskilde 27. juni.
Begge mænd valgte at anke deres domme til Østre Landsret. De vil frifindes for drabsanklagen.
Ifølge sn.dk har anklagemyndigheden anket dommen i sin helhed med påstand om, at de to mænds straffe skal skærpes.
Under retssagen kom det frem, at drabet på Jimmi Lillelund blev begået efter økonomiske overensstemmelser internt i hans familie.
Storesøsteren og svogeren var angiveligt i pengemangel og skyldte Jimmi Lillelund et sted mellem 300.000 og en lille halv million kroner. De penge ville han have, og den konflikt førte til drabet.
Efter politiet foretog anholdelse i sagen, blev både søster, svoger og søsterens søn - som hun havde fra et tidligere forhold - varetægtsfængslet i sagen. Alle blev senere tiltalt for at have deltaget i drabet på Jimmi Lillelund.
Nevøen og svogeren beskyldte hver især hinanden for drabet, mens Lillelunds storesøster nægtede sig skyldig.
Rettens medlemmer - tre juridiske dommere og seks nævninger - var uenige om afgørelsen.
En enkelt nævning ville dømme alle tre for drab, mens en dommer og to nævninger kun ville dømme Lillelunds svoger, som har en fortid i Bandidos.
Der var alene flertal for at dømme de to mænd. Storesøsteren blev frifundet og løsladt straks efter.
Anklagemyndigheden mente, at drabet burde udløse 16 års fængsel.
/ritzau/
Nr. 895 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 11:55:00
Mænd i voldelige forhold kan søge hjælp på ny hjemmeside Tryk Her
Nr. 894 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 11:53:19
Udleveret 33-årig erkender medvirken til drab i 2021 Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 33-årig mand, der er blevet udleveret fra Marokko, erkender i et grundlovsforhør i Københavns Byret, at han planlagde et drab på Nørrebro i december 2021.
Drabet skete om eftermiddagen 2. december 2021 på hjørnet af Nørrebrogade og Sorgenfrigade, og offeret var en 27-årig med tilknytning til NNV.
To mænd blev i juni 2023 idømt livstid for drabet. De har anket dommen, og sagen er under behandling i Østre Landsret.
I retten erkender manden medvirken til drabet, men han siger, at han ikke kan genkende, at det skal være begået i forening med de to mænd, der allerede er dømt i sagen.
Manden blev udleveret fra Marokko, hvor han sad fængslet, til dansk politi onsdag.
Det kommer under grundlovsforhøret frem, at han i 2017 stak af fra afsoning af en anden fængselsstraf i Danmark, og han forklarer selv, at han siden starten af 2018 har opholdt sig i Marokko.
Under retsmødet forklarer manden, at han stod bag planlægningen af drabet, og at det skyldtes uvenskab i det kriminelle miljø.
- Det er svært at forklare, hvordan tingene foregår i et parallelsamfund, svarer han, da anklager Andreas Christensen spørger, hvad uvenskabet bundede i.
Den 33-årige var leder af et kriminelt netværk kaldet Casablanca-netværket, og i flere medier er han blevet omtalt som "Grækeren".
Ifølge sigtelsen opholdt han sig i den marokkanske by Casablanca, da han planlagde drabet.
Drabet i 2021 skete ved caféen Kaffehuset på Nørrebro, der var tilholdssted for folk fra NNV-banden.
Og formålet med skudattentatet var, at en person fra ledelsen i NNV skulle slås ihjel.
Grækeren forklarer selv, at han "løj og manipulerede unge mennesker omkring mig" under planlægningen af drabet.
En af de mænd, der er idømt livstid for drabet, er en i dag 25-årig svensk statsborger. Han blev ifølge dommen fra byretten hyret til at begå drabet.
At det er ham, der har begået drabet, er dog en af de ting, som den 33-årige ikke kan genkende.
Anklager Andreas Christensen spørger ham, om han hyrede en lejemorder.
- Det er et meget dramatisk begreb, men ja, siger han.
Lejemorderen fik instrukser om at vente i en lejlighed, indtil man fik oplysninger om, hvor de ledende NNV-folk befandt sig.
Han var også blevet lovet penge for at udføre drabet, men dem fik han aldrig, forklarer den 33-årige i retten.
Dommeren i grundlovsforhøret beslutter at varetægtsfængsle manden i 27 dage.
/ritzau/
Nr. 893 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 11:45:23
Rusland hævder at angreb i Kyiv var mod militærindustri Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ruslands forsvarsministerie oplyser torsdag, at landet har gennemført angreb mod militærindustrielle virksomheder i Ukraines hovedstad, Kyiv, samt mod en flyvebase.
Det oplyser ministeriet ifølge Reuters.
Meldingen kommer, efter at ukrainske myndigheder tidligt torsdag morgen har berettet om endnu en nat med omfattende angreb i landet, hvor civile blev dræbt.
Angrebet er den anden dag i streg med meldinger om store angreb på Ukraine.
Det sker, samtidig med at den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, mødes med sin amerikansk modpart, Marco Rubio, i Malaysia.
Nattens angreb i Kyiv dræbte to kvinder, oplyser ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.
Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, affyrede Rusland under angrebet omkring 18 missiler og 400 droner mod Ukraine, skriver Reuters.
Ukraines militæradministration oplyser desuden i et opslag på det sociale medie Telegram, at angrebet på Kyiv varede i næsten ti timer, skriver AFP.
Torsdag middag understreger Kreml, at Rusland ikke mener, at fredsforhandlingerne med Ukraine er "gået i stå".
Kremls talsperson, Dmitrij Peskov, siger ifølge Reuters under et pressemøde i Moskva, at russerne stadig venter på et signal fra ukrainerne om, hvorvidt landet er klar til at starte den tredje runde af forhandlinger, som blev indledt i Istanbul i maj.
Ifølge regionale myndigheder er én person desuden blevet dræbt i Ruslands vestlige Belgorod-region efter et ukrainsk angreb, skriver AFP.
Ifølge FN er mindst 232 mennesker blevet dræbt og 1343 såret i løbet af juni.
- Civile i Ukraine står over for et niveau af lidelser, som vi ikke har set i over tre år, siger Danielle Bell, der leder FN's mission til overvågning af menneskerettigheder i Ukraine.
/ritzau/
Nr. 892 DR Politik Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 11:39:00
Forestil dig, at du kommer til skade og ikke længere kan arbejde. Så kan du få lov at vente 33 måneder – hvis du er heldig: Nu breder kritikken sig Tryk Her
Konservative vil have nye øjne på sagen med en ekstern undersøgelse.
Nr. 891 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 11:38:00
Roskildesyge har ramt rejsende på krydstogtskib i Norge Tryk Her
Nr. 890 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 11:34:00
Houthierne hævder at have angrebet lufthavn - Israel siger, angrebet blev afværget Tryk Her
Nr. 889 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 11:32:23
Skjult grav og bebyggelse fra romertiden forsinker perronfornyelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
For første gang i omkring 25 år har arkæologer udgravet en stensat grav fra ældre romersk jernalder i Vendsyssel.
Graven er fra omkring 100 år efter Kristus, fortæller Marlena Haue, museumsinspektør ved Vendsyssel Historiske Museum.
- Vi finder ikke så mange af dem efterhånden. Før i tiden blev der udgravet en del af dem, siger hun.
Fundet er dukket op på Banedanmarks byggeplads ved Kvissel Station vest for Frederikshavn, lyder det i en pressemeddelelse.
Derfor har Banedanmark - for at "give tid og plads til de arkæologiske udgravninger" - udskudt en perronfornyelse til næste år.
Marlena Haue fortæller, at arkæologerne blev færdige med at arbejde i området for omkring to uger siden.
Det var "stort" at få muligheden for at udgrave graven, der ifølge museumsinspektøren ikke har været til "menigmand".
- Der skal sættes gang i meget for at få lavet de grave, siger hun.
Arkæologerne har ikke fundet noget skelet. Jorden var så sandet, at "alt" var væk.
- Nogle gange kan vi være heldige at finde tandemalje, for det holder bedst, lyder det.
Ud over graven har arkæologerne fundet to knive, en bronzefibel og udgravet seks huse fra ældre romersk tid.
- Måske lidt af en lille landsby. Der ligger mere derude, men det skal bevares, siger Marlena Haue.
Der er desuden fundet et hængesmykke af rav fra ældre stenalder.
Banedanmark undersøger i den kommende tid perronerne på Kvissel Station.
Det skal vurderes, om det er nødvendigt med midlertidige foranstaltninger, inden arbejdet går i gang næste år.
/ritzau/
Nr. 888 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 11:22:26
Dansk forsker: EU’s milliarder finansierer overgreb på migranter Tryk Her
EU støtter Tunesiens og Libyens kystvagter og sikkerhedsstyrker med milliarder for at sætte en stopper for at migranter når til EU. EU’s aftaler bliver præsenteret som humanitære indsatser – men i virkeligheden drukner flere og flere migranter i Middelhavet og bliver udsat for overgreb. Det konkluderer en 184 sider lang forskningsrapport fra Aalborg Universitet “Living …
Nr. 887 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 11:22:00
Ny færdselslov skal få flere robotter på vejene Tryk Her
En længe ventet lov trådte i kraft 1. juli. Den skal sætte skub i tests af udendørs robotter.
Nr. 886 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 11:06:00
Flygtning sagsøger Nordkoreas leder for misbrug under tilbageholdelse Tryk Her
Nr. 885 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 11:00:00
Lokalfejder på tv er seermagneter: Kan vaccinere mod mere konflikt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tidligere i år så omtrent en million mennesker nabostriden om en minigolfbane i Højby i Odsherred i dokumentarserien "Naboen fra Helvede". Og allerede på premieredagen for den nyeste satsning i samme genre, "Slaget om Tisvilde" på TV 2 i tirsdags, var der masser af medieomtale af programmet om en konflikt om den årlige festival, Musik i Lejet i feriebyen Tisvildeleje.
Nabofejder har vist sig at være enormt fascinerende for tv-seere, og det skyldes ikke bare konflikterne i sig selv, vurderer direktør på Industrimuseet i Horsens, David Holt Olsen, der er meget begejstret for genren. Det dragende ved programmer som "Slaget om Tisvilde" handler derimod om mødet mellem helt forskellige grupper og deres respektive syn på det gode liv.
"Jeg tror, at den type konflikter er interessante for tv-seerne, fordi mange har en fornemmelse af, at der er en øget polarisering. Man kan nok ikke længere tale om klassekonflikt, men der er i hvert fald nogle grupper, der har modsatrettede idéer om det gode liv. Og når disse verdenssyn støder sammen, bliver det enormt godt fjernsyn, fordi det bliver den store konflikt, der kommer helt ned i det konkrete – skal der være vild have eller flotte blomster og perlegrus?," siger David Holt Olsen.
Forskellige verdenssynHan fremhæver "Balladen om kolonihaven" på TV 2 som det mest vellykkede eksempel fra genren. I programseriens to sæsoner følger man en nordjysk haveforening, hvor de nytilflyttede unge haveejeres ønsker kolliderer med de gamles.
Det skaber en frustration, som spejler nogle af de konflikter mellem verdenssyn, som har fundet langt mere alvorlige udtryk i andre vestlige lande såsom Frankrig, Storbritannien og USA.
"Det er modsætningen mellem den traditionelle middelklasse og den nye middelklasse, denne serie var med til at gøre konkret. Den gamle middelklasse er i virkeligheden rundet af den gamle arbejderklasse, der har befolket kolonihaverne siden bevægelsens begyndelse. Dengang var det jo arbejderklassen, der boede i byerne og søgte mod kolonihaverne i deres fritid."
Men de seneste årtiers byudvikling har gjort det attraktivt for akademikere at blive boende i byerne, og det gør, at en anden gruppe mennesker begynder at præge haveforeningerne, fortsætter David Holt Olsen:
"Derfor opstår der konflikt mellem den gamle middelklasse med konservative – nogle vil sige småborgerlige – værdier og en ny middelklasse, hvis kulturelle kapital er knyttet til, at man fremstår unik. Den nye middelklasse finder hele tiden nye måder at adskille sig på, mens det for den gamle middelklasse handler om at tilpasse sig og ikke skille sig ud."
Museumsdirektøren har set det første afsnit af "Slaget om Tisvilde", som han kalder lidt rodet. Og han medgiver, at der er risiko for, at genren bliver fortærsket, hvis man bliver ved med at bruge samme skabelon. Det er Henrik Palle enig i, men så langt er vi ikke nået endnu, mener Politikens tv-anmelder, der kalder genren for "tv til tiden".
"Verdenssituationen er så højspændt lige nu, at man næsten ikke kan holde til det. Der er krig i Mellemøsten, ekstremt vejr og en psykopat i Det Hvide Hus. Det er deprimerende at forholde sig til konflikter på det plan, men det er interessant nok underholdende og måske endda opbyggeligt at sidde i sofaen og se folk skændes om et hegn," siger han.
GenkendeligtDet er dels tv-producenternes evne til at destillere store konflikter ned i det små, der er denne slags programmers store fascinationskraft, mener Henrik Palle. Og så er det de genkendelige temaer, der gør lokalfejderne til seermagneter. Flere end hver tredje dansker har prøvet at være i en nabostrid, viste en måling, Megafon lavede for TV 2 i februar.
"Derfor tror jeg også, programmerne kan fungere som en slags vaccination. I en vaccine sprøjter man en lille smule af det onde ind i kroppen, så den opbygger immunitet. Jeg tror, at 'Naboen fra Helvede' og andre programmer også kan medvirke til, at folk bliver bedre rustet til selv at håndtere de konflikter, de måtte være i på en mere nuanceret måde."
Der er altid risiko for, at genrer og greb bliver fortærskede, og det vil formentlig også ske med denne, vurderer tv-anmelderen. "Så længe man kan tjene penge på noget, vil det være misbrugt."
"Og lige nu er der masser af penge at tjene, for disse programmer er vanvittigt populære. Det har en værdi i sig selv, at de har så mange seere, for dermed bliver de en slags social lim, man kan snakke om i frokostpausen og forholde sig til ved kaffemaskinen. Den slags ting er ekstremt vigtige, fordi vi på grund af medieudviklingen har færre fælles samlingspunkter," siger han.
Nr. 884 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 10:37:35
Her er forårets vindere og tabere i Børsens All Star-portefølje Tryk Her
Her er forårets vindere og tabere i Børsens All Star-porteføljeDet har været et turbulent første hal...
Nr. 883 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 10:37:35
Én aktie er steget 40 pct. – her er All Star-holdets vindere og tabere Tryk Her
Én aktie er steget 40 pct. – her er All Star-holdets vindere og tabereDet har været et turbulent før...
Nr. 882 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 10:34:19
Kina advarer embedsmænd: Vær ekstra opmærksomme på spionage Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kina advarer offentligt ansatte i landet om at være ekstra opmærksomme på "udenlandske trusler".
Sådan lyder meldingen fra Kinas ministerium for statssikkerhed, MSS, i en udtalelse torsdag.
Meldingen kommer, efter at Kina har afsløret tre spionsager, hvor udenlandske agenter har fået adgang til kinesiske dokumenter, skriver ministeriet.
En af sagerne drejer sig ifølge MSS om en regional embedsmand, der faldt i en "omhyggeligt tilrettelagt honningfælde" under en tjenesterejse i udlandet.
En honningfælde - på engelsk "honeytrap" - er en spionagestrategi, hvor en attraktiv person forfører en anden person for at få adgang til fortrolig information.
Ifølge ministeriet var embedsmanden, som ministeriet kalder Li, "ude af stand til at modstå den udenlandske efterretningsagents forførende skønhed".
Herefter blev Li afpresset med "intime fotos" og udleverede officielle dokumenter, da han igen var tilbage i Kina.
Li er ifølge MSS blevet idømt fem års fængsel for spionage.
I en anden sag tog en kommunal embedsmand i smug billeder af fortrolige dokumenter og solgte dem til udenlandske efterretningstjenester, for at genvinde penge han havde tabt på sin spilleafhængighed.
Ministeriet skriver, at han er blevet stillet til ansvar for sagen. Det uddybes ikke, hvad det indebærer.
I den tredje sag delte en ung embedsmand fortrolige oplysninger med et familiemedlem, som senere delte dem med udenlandske efterretningstjenester.
Ministeriet advarer i udtalelsen om, at udenlandske efterretningstjenester i stigende grad er aktive i at "infiltrere og stjæle hemmeligheder fra Kina".
Den kinesiske melding kommer, dagen efter to kinesiske statsborgere - en far og en søn - ifølge ukrainske myndigheder er blevet anholdt i Ukraine under mistanke om spionage.
Kinas udenrigsministerium siger torsdag, at ministeriet stadig er ved at verificere oplysningerne fra Ukraine.
/ritzau/AFP
Nr. 881 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 10:27:00
De blev svært overvægtige under corona, og mange børn har stadig svært ved at smide kiloene Tryk Her
Nedlukningen i forbindelse med covid-19 påvirkede børns trivsel og deres BMI, fortæller forsker bag nyt studie.
Nr. 880 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 10:26:15
Taiwansk chipgigant løfter omsætning markant efter Trump-trusler Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den taiwanske chipproducent TSMC, som er blandt verdens største selskaber målt på markedsværdi, har i første halvår løftet omsætningen med 40 procent.
Det fremgår af en meddelelse fra selskabet torsdag.
Chips bruges i en bred vifte af elektronisk udstyr såsom bærbare computere, smartphones og biler. De spiller dermed en afgørende rolle i den globale økonomi.
Den øgede omsætning kan blandt andet tilskrives en fortsat stor efterspørgsel på løsninger inden for kunstig intelligens.
I danske kroner havde selskabet i første halvår en omsætning på cirka 370 milliarder.
TSMC's bestyrelsesformand og direktør, CC Wei, sagde for nylig i en briefing, at selskabet regner med en rekordindtjening i år. Han ser nemlig en fortsat "meget stærk" efterspørgsel på kunstig intelligens.
Den amerikanske præsident, Donald Trumps, mange toldtrusler har formentlig spillet en stor rolle i selskabets markante omsætningsvækst.
Andre virksomheder har nemlig forsøgt at øge deres beholdninger af chips af frygt for, at højere told var på vej.
Af samme årsag kan udviklingen vende hurtigt, hvis toldsatserne bliver øget.
CC Wei sagde i briefingen, at det kan "påvirke" TSMC's forretning, hvis priserne stiger som følge af øgede toldsatser, men han tilføjede:
- Vi vil stadig have en rigtig god forretning.
Taiwans regering har torsdag udtalt, at den endnu ikke har modtaget et brev fra USA's regering om de øgede toldsatser, som Taiwan måske kan blive mødt med.
En taiwansk delegation forhandler aktuelt i Washington D.C. om en aftale med USA.
Sydkorea og Japan tæt på Taiwan var denne uge blandt de over 20 lande, som fik brev fra Trump med advarsler om såkaldte "gensidige" toldsatser fra 1. august.
Blandt TSMC's kunder er tech-selskaber som Apple og Nvidia.
/ritzau/AFP
Nr. 879 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 10:10:12
Mand mistænkt for medvirken til drab i 2021 udleveret fra Marokko Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 33-årig mand, der er sigtet for medvirken til drab og drabsforsøg på Nørrebro i København i december 2021, er blevet udleveret fra Marokko.
Det oplyser Københavns Politi på det sociale medie X.
Han fremstilles i grundlovsforhør i Københavns Byret torsdag klokken 11.
Drabet, som manden er sigtet for at have medvirket til, blev begået på hjørnet af Sorgenfrigade og Nørrebrogade 2. december 2021.
Drabet blevet begået i myldretiden på Nørrebro. Fire skud blev affyret mod en 27-årig mand, der mistede livet efter at være blevet ramt i ryggen, samt en anden mand, der ikke blev ramt.
I juni 2023 blev to mænd idømt fængsel på livstid for drabet på den 27-årige mand.
Den ene er en i dag 25-årig svensker ved navn Youssef Bahram, der kom til Danmark for at begå drabet.
Den i dag 23-årige Sanwal Riaz Ahmad deltog ifølge dommen også i forbrydelsen. Han installerede blandt andet den tilrejsende svensker i en lejlighed og skaffede ham en mobiltelefon.
De foretog sammen rekognoscering i dagene op til drabet.
Da de to mænd blev dømt, kaldte retsformanden drabet en "kynisk likvidering".
Drabet fandt sted ved caféen Kaffehuset, som var et tilholdssted for banden NNV, som offeret var knyttet til.
De to mænd har anket deres livstidsdom, der afgøres i Østre Landsret til efteråret.
I juni sidste år oplyste Københavns Politi, at en mand, der menes at være den egentlige bagmand i sagen, var blevet anholdt i Marokko.
Han beskrives som et ledende medlem af et kriminelt netværk kaldet Casablanca-netværket og kaldes "Grækeren" af flere danske medier.
Ifølge Ekstra Bladet er "Grækeren" den selvsamme mand, der fremstilles i grundlovsforhør torsdag.
/ritzau/
Nr. 878 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 10:07:00
Mand sigtet i drabssag udleveret fra Marokko Tryk Her
Nr. 877 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 10:02:28
Mineboss udvider i Grønland – åbner for både Danmark og USA Tryk Her
Mineboss udvider i Grønland – åbner for både Danmark og USAI en ny finansieringsrunde har mineselska...
Nr. 876 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 09:55:32
Styrelse giver FDM ret: Fejl fælder Teslaer ved syn Tryk Her
Tryk for at læse mere
Færdselsstyrelsen har slået fast, at bilisternes interesseorganisation, FDM, med rette ikke godkendte to Tesla Model 3 ved syn, efter at bilejerne uafhængigt af hinanden havde klaget over kravet om omsyn.
Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Synsresultaterne skyldtes i begge tilfælde "for meget slør i bøsninger i baghjulsophæng".
Tesla fandt imidlertid ingen fejl og mente, elbilerne burde være blevet godkendt, hvilket førte til klager og Færdselsstyrelsens gennemgang.
Styrelsen konkluderer, at bilerne havde væsentligt slør, og at synet var udført korrekt i begge sager.
Tidligere på året advarede FDM om, at der er mange Teslaer, der har slør i bøsninger i baghjulsophæng og i ratstammen.
Slør i baghjulsophæng betyder, at der er en løshed eller unormal bevægelse i de dele, der forbinder bilens baghjul til selve bilen.
Det gælder for både Model 3 og Model Y. Ifølge FDM er der indregistreret omkring 37.000 Model 3 og godt 40.000 Model Y i Danmark.
Normalt ser man først problemet på ældre biler, som har kørt mange kilometer, men FDM har set flere modeller med fejlen tidligt i bilernes levealder.
Det skaber tvivl om bilernes sikkerhed, skriver FDM, der har taget kontakt til Tesla for at få virksomheden til at løse problemerne.
- Vi forventer, at Tesla hjælper bilisterne, da det ikke er rimeligt, at forbrugeren står med en ekstra udgift til reparation og eventuelt omsyn, fordi bilen har en fejl, den ikke burde have, siger Lone Otto, områdechef i FDMs tekniske rådgivning.
I starten af året lød det fra FDM, at knap hver fjerde Model 3 fra årgang 2020, som sidste år var til syn, dumpede - blandt andet på grund af slør.
For øvrige elbiler lå dumpeprocenten på ni.
/ritzau/
Nr. 875 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 09:54:00
Nathalie tester slider Tryk Her
Nr. 874 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 09:46:08
Lodsejer får to måneder til at genoprette natur nær kystskrænt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Naturen skal genoprettes i Brejning ved Vejle Fjord, hvor en lodsejer ulovligt har fjernet 7600 kubikmeter jord samt træer fra en kystskrænt.
Det svarer til 750 lastbiler med jord, der er fjernet, mens en tredjedel af jorden er røget i vandet.
Kystdirektoratet kræver området genskabt inden 1. oktober for at undgå øget skredfare. Det fremgår af et varsel om påbud.
- Kysten er unik, fordi den er uberørt, og det kan man ikke uden videre tilbageføre til den oprindelige stand, siger kontorchef Steen Jensen fra Kystdirektoratet, som til Ritzau kalder det en voldsom ændring af terrænet.
Kystdirektoratet er myndighed, når det gælder strandbeskyttelseslinjen. Reglerne siger, at der ikke må ske terrænregulering inden for 300 meter fra strandbredden.
Grunden er ejet af virksomheden Morning Star ApS, der ejes af Henrik Hallenberg Rasmussen, som også har andre sager kørende.
Blandt andet fik han på en anden grund i nærheden tilladelse til at bygge to små fiskerhuse, men opførte i stedet en luksushytte med panoramaudsigt over Vejle Fjord. Den er allerede blevet fjernet, har Vejle Amts Folkeblad beskrevet.
Sagen begyndte, da Vejle Kommune i begyndelsen af april konstaterede et brud på en kloakledning i området.
Kommunens folk konstaterede, at entreprenørmaskiner var til stede ved skrænten, hvor et omfattende gravearbejde med tre gravemaskiner var i gang.
Forskningsinstitutionen Geus vurderer, at natur er gået tabt.
- Jordarbejdet har ødelagt et karakteristisk, aktivt landskred, hvis naturlige dynamiske ligevægt det vil være vanskeligt at genetablere, står der i en pressemeddelelse.
En tilbageførsel af jorden betyder "en periode med øget skredaktivitet", men den fremtidige skredaktivitet vil sandsynligvis "være betydeligt større, hvis man undlader at genetablere terrænet".
Det vil minimere skredfare, hvis jorden tilføres, inden efteråret for alvor sætter ind.
Hvis lodsejeren ikke efterlever påbuddet, bliver vedkommende meldt til politiet.
Ejer og entreprenør er tidligere blevet politianmeldt, da de ikke har efterlevet Vejle Kommunes påbud om at standse aktiviteten med at ændre terrænet på skrænten.
Lodsejeren har tidligere forklaret, at arbejdet på skrænten er sket efter et jordskred fra naturens side. Ejeren har tidligere over for DR og lokale medier afvist at have gjort noget forkert.
Efter det udsendte varsel om påbud er nu to uger med partshøring.
/ritzau/
Nr. 873 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 09:42:51
Danmarks første batteritog kommer på skinner i Vestjylland Tryk Her
Tryk for at læse mere
Efter flere måneders forberedelser kommer de første batteritog i Danmark på skinner mandag, hvor de indsættes på Lemvigbanen mellem Vemb og Thyborøn i Vestjylland.
Det skriver Trafikstyrelsen i en pressemeddelelse.
Således har styrelsen godkendt, at de første to togsæt lever op til alle sikkerhedskrav, fortæller kontorchef i Trafikstyrelsen Laura Meyer Harrison.
Hidtil har der kørt dieseltog på strækningen.
- Det er spændende at skulle godkende en helt ny type tog i Danmark, fordi de teknisk er anderledes end dieseltogene og hidtil kun har været i drift i Tyskland, siger hun i meddelelsen.
Den pågældende togmodel er produceret af Siemens Mobility A/S.
Det er Midtjyske Jernbaner, der står for togdriften på strækningen mellem Vemb og Lemvig.
Arbejdet med at gøre strækningen klar til batteritog begyndte 1. marts.
I alt skulle 67 kilometer togstrækning mellem Holstebro og Skjern opgraderes, og sveller og skinner mellem de to vestjyske byer skulle udskiftes, så de kunne klare belastningen fra batteritog, der er tungere end dieseltog.
16 overkørsler skulle fornyes, og tre overgange til perroner skulle have nyt underlag i forbindelse med opgraderingen af strækningen.
Indtil videre skal et batteritog køre mellem Vemb og Thyborøn, mens yderligere seks tog indsættes på resten af den vestjyske togstrækningen i efteråret.
Hvert tog har plads til 127 siddende passagerer og 155 stående passagerer.
Togene kan køre 120 kilometer for hver opladning. Det tager 15 minutter at oplade togbatteriet fra 20 til 100 procent.
Mens de syv nye batteritog bliver indsat, udfases de gamle dieseltog.
I den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 blev der i 2021 afsat 750 millioner kroner til indsættelse af batteritog på strækningen Holstebro-Skjern og til etablering af ladeinfrastruktur på de øvrige strækninger i Midt- og Vestjylland, på Svendborgbanen og i Nordjylland.
/ritzau/
Nr. 872 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 09:29:00
Kystdirektoratet til jordejer: Flyt tonsvis af jord tilbage og genskab det, du har ødelagt Tryk Her
Mange tusinde tons jord skal flyttes tilbage efter ulovligt gravearbejde på kyststrækning.
Nr. 871 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 09:27:45
Sen pinse gav færre turister i maj Tryk Her
Tryk for at læse mere
Dette års maj måned kunne ikke helt leve op til sidste år, hvad angår turistovernatninger.
Det viser tal fra Danmarks Statistik offentliggjort torsdag.
De 5,8 millioner turistovernatninger i maj 2025 var ganske vist det tredjehøjeste i historien.
Men en pinse, der faldt i juni, var med til at trække tallet ned i forhold til sidste år, hvor pinsen faldt i maj. Sidste år var der i maj knap 6,3 millioner overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, i lystbådehavne og feriehuse.
Hos interesseorganisation Dansk Industri regner man trods faldet da også stadig med et godt turismeår.
- Eftersom pinsen i år er faldet senere, er det ikke så overraskende at overnatningstallene for maj ikke helt kunne matche sidste år, siger Lars Bertolt Winther, chef for DI Turisme, i en skriftlig kommentar.
- Kigger vi på året indtil nu, så viser 2025 dog fin form og viser, at turisterne fortsat i høj grad vælger Danmark.
Her kan udbydere af feriehuse glæde sig over, at der ved udgangen af maj i år var to procent flere bookede uger for resten af året, hvis man sammenligner med maj 2024.
Især de tyske bookinger er steget.
- Tyske feriegæster strømmer til Danmark i sommerferien, siger Brian Friis Helmer, som er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, i en skriftlig kommentar.
- Vi når tilmed rekordmange bookinger fra tyske gæster ved udgangen af maj, og det viser med tydelighed at de seneste års efterspørgsel på at leje sommerhus i Danmark stadig er massivt til stede. Tyskerne er klart den vigtigste nationalitet for feriehusudlejerne.
/ritzau/
Nr. 870 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 09:24:17
Sådan åbner markedet: Bavarian til tops – C25-aktie ses stige 23 pct. Tryk Her
Sådan åbner markedet: Bavarian til tops – C25-aktie ses stige 23 pct.De danske eliteaktier lægger fr...
Nr. 869 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 09:24:17
Bavarian til tops – C25-aktie ses stige 23 pct. Tryk Her
Bavarian til tops – C25-aktie ses stige 23 pct.De danske eliteaktier lægger fra land med plusser tor...
Nr. 868 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 09:11:00
Tyskerne er vilde med at holde sommerferie i Danmark Tryk Her
Nr. 867 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 09:03:04
Danmark fastholder plan for 2040-klimamål trods afstemning EU-Parlamentet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Danmark fastholder planen om at få 2040-klimamål på plads på et ministermøde den 18. september. Og derfra udlede det 2035-klimamål, der skal indgå i klimatopmødet COP30.
Det siger klimaminister Lars Aagaard (M) forud for ministermøde i Aalborg.
Dermed ændrer en afstemning i EU-Parlamentet onsdag ikke på de danske planer for 2040-klimamålet.
- Som formandskabsland har Danmark den største respekt for EU-Parlamentet. Det er op til Parlamentet at beslutte, hvem der har ansvaret for at forhandle på deres side, siger Lars Aagaard.
Afstemningen i EU-Parlamentet onsdag betyder, at klimakritiske Patrioter for Europa indtil videre har ansvaret for at forhandle og formulere EU-Parlamentets holdning til 2040-målet.
Den position kan gruppen i teorien bruge til at forsinke processen med klimamålet i Parlamentet.
Eller alternativt bruge truslen om at forsinke klimamålet til at forsøge at presse den store borgerlige EPP-gruppe til at gå med i en aftale om sænke klimamålene.
Ifølge netmediet Politico har EPP-gruppens klimaordfører, Peter Liese, dog internt i gruppen åbnet for en ny afstemning, hvor EPP-gruppen vil støtte en hastebehandling af 2040-klimamålet.
Det vil i givet fald fratage Patrioter for Europa muligheden for at forsinke processen.
Med udtalelserne torsdag lægger Lars Aagaard op til at fokusere på den proces, som det danske EU-formandskab kan påvirke: arbejdet med at skabe enighed blandt EU-landene om 2040-målet.
Regeringens fokus på tempo i processen glæder Dansk Industri (DI):
- Grøn omstilling er et område, hvor vi kan handle selv og hurtigt i EU. Og det bør vi gøre, siger Dansk Industris klimachef, Anne Højer Simonsen.
I EU-Parlamentet har afstemningen skabt bekymring hos blandt andre De Grønne, fordi EPP-gruppen onsdag undlod at vedtage hasteproceduren og samtidig lægger stadig mere vægt på at beskytte konkurrenceevnen for EU's virksomheder.
Men EPP-gruppen, som er politisk hjemsted for EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, står fortsat bag EU's mål om klimaneutralitet i 2050.
I sidste ende skal EU-Parlamentet sige ja til 2040-målet, før det er endeligt. Men det behøver Danmark som formandskabsland ikke at vente på.
Succeskriteriet for Danmark bliver i første omgang, om det lykkes at få EU-landene til at sige ja til 2040-klimamålet på et ministermøde den 18. september.
Samt om landene derfra går med til at udlede det 2035-mål, som skal sendes til FN forud for klimatopmødet i Belém i Brasilien til november.
Lykkes det, så kan Danmark leve med, at EU-Parlamentet tumler videre med de interne politiske opgør om processerne forud for de afsluttende forhandlinger.
For så vil EU-landene i september have gjort deres position klar.
I sidste ende er det 2035-målet, som EU-landene selv skal vedtage enstemmigt, der skal bruges på COP30 klimatopmødet til at presse Kina, USA og andre lande til at gøre mere for klimaet.
Og det bliver der formentlig brug for, fastslår Lars Aagaard:
- Når FN har gjort alle klimamålene op, vil jeg forvente, at opgørelsen vil vise, at vi ikke er på vej til nå målet om, at temperaturen maksimalt må stige 1,5 grader.
- Derfor har vi på klimatopmødet brug for at kunne se en vej fremad i forhold til at lukke hullet, siger Lars Aagaard.
Lykkes det omvendt ikke at skabe enighed blandt EU-landene, vil det blive set som et stort tab af EU's troværdighed på klimaområdet forud for COP30.
/ritzau/
Nr. 866 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 09:01:00
Inflationen trækkes op af charterrejser, kød og sommerhuse Tryk Her
Nr. 865 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 08:55:00
Der er stadig lang vej, før du kan rejse med elfly i Danmark Tryk Her
I dag vises et elektrisk fly frem i Københavns Lufthavn. Det er en testudgave, der skal prøves af som fragtfly i Norge.
Nr. 864 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 08:31:00
370 robotter klarer rengøring i Faxe: Investeringen tjent ind på et år Tryk Her
Robotteknologien er klar til at rykke ind, når der skal gøres rent. Men der er stadig mange kommuner, som tøver.
Nr. 863 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 08:29:19
Pakkerejser og kød trak inflationen opad i juni Tryk Her
Tryk for at læse mere
Dyrere pakkerejser og kød var i juni med til at øge inflationen, som tog et lille spring i vejret.
Forbrugerpriserne steg nemlig med 1,9 procent, hvis man ser i forhold til samme måned året forinden.
Det viser tal fra Danmarks Statistik offentliggjort torsdag.
Stigningen var et nøk op i forhold til maj, hvor den tilsvarende stigning var på 1,6 procent.
Men junimånedens relativt beskedne stigning er ikke en, der får økonomer op i det røde felt.
- Vi er ude i stigninger, som er så små, at de højst kan kaldes krusninger på overfladen, siger Brian Friis Helmer, privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank.
Ifølge Danmarks Statistik trak prisstigninger på pakkerejser, kød og leje af sommerhus indekset op med 0,27 procentpoint.
Imens var der prisfald på tøj, elektricitet og mobiltelefoner.
Heller ikke Allan Sørensen, cheføkonom hos Dansk Industri, mener, at stigningen er alarmerende.
Tværtimod hæfter han sig ved, at der er godt styr på prisudviklingen.
- Lav inflation, stigende realløn, rentefald og historisk stærk beskæftigelse sikrer danskerne en solid privatøkonomi, siger han i en skriftlig kommentar.
Danmark har ikke som sådan et inflationsmål - udover at den skal være stabil og lav - men Den Europæiske Centralbank har et mål på 2,0 procent.
Det mål oversteg Danmark og mange andre lande langt for blot få år siden, men sådan er det ikke længere.
Mathias Dollerup Sproegel, som er seniorøkonom hos Sydbank, kalder det "en rigtig god nyhed, at inflationen er kommet under kontrol, efter at priserne løb løbsk i 2021 og 2022 og udhulede danskernes købekraft".
Men han hæfter sig samtidig ved, at der er en lav forbrugertillid, som påvirkes af udviklinger både inden og uden for landet.
- Trumps toldtrusler og den generelle geopolitiske usikkerhed spiller en stor rolle i den lave forbrugertillid. Men det faktum, at smørret, benzinen og det hakkede oksekød ikke koster det, de plejer, spiller med al sandsynlighed også en væsentlig rolle i den lave forbrugertillid, vurderer Sproegel i en skriftlig kommentar.
/ritzau/
Nr. 862 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 08:10:00
Den originale Birkin-taske skal på auktion i dag Tryk Her
Nr. 861 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 08:05:00
Roskilde Festival politianmeldt efter optræden med propalæstinensisk demo Tryk Her
Nr. 860 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 07:52:00
Rekordstor mangel på medicin påvirker tusinder af danske patienter Tryk Her
Tryk for at læse mere
2,9 millioner danskere har tegnet en privat sundhedsforsikring hos et af landets forsikringsselskaber, der har samarbejdsaftaler med privathospitaler eller privatpraktiserende børnepsykiatere.
Her er ventetiden markant kortere sammenlignet med den offentlige børne- og ungdomspsykiatri, men den ulighed kan vi næppe leve med, siger Jon Kvist, professor ved Roskilde Universitet, til avisen.
"Det bryder jo med de lighedsmål, vi har. I den første paragraf i sundhedsloven står der, at der er lige adgang til sundhedsvæsenet, uafhængigt af hvem man er. Men det er der ikke længere."
Danskerne bor stort uden at have brug for det Intet sted i Europa bor indbyggerne på flere kvadratmeter, end de gør i Danmark. Men noget tyder på, at det for mange ikke er nødvendigt, og at en forandring er på vej. I hvert fald mener en stadig større del af danskerne, at de bor på for meget plads. Den historie kan du læse i Kristeligt Dagblad.
42 procent af danskere med boliger over 200 kvadratmeter angiver, at de har for meget plads. Året forinden var tallet på 31 procent.
Færre kvadratmeter bidrager til bæredygtig omstilling og en mindre strøm-, vand- og varmeregning, og det begynder danskerne at blive mere bevidste om, mener en boligforsker.
Danmark og Europa mangler medicin I både Danmark og Europa går flere og flere forgæves på apotekerne, for manglen på medicin er steget til rekordhøje niveauer, skriver Berlingske.
Globale kriser og amerikansk handelskrig lægger pres på forsyningskæderne. Lægemidler bliver i denne skrøbelige tidsalder opfattet som kritisk infrastruktur og er derfor sværere at skaffe end tidligere.
Helt konkret viser problemet sig blandt andet for de tusinder af danske patienter, der har uregelmæssig hjerterytme. Her er der indført midlertidige begrænsninger i udleveringen af det lægemiddel, som skal stabilisere hjertet.
Trump fortsætter toldkrig Den amerikanske handelskrig forgrener sig vidt og bredt, som ovenstående historie viser.
Nu er endnu et kapitel i kærlighedshistorien mellem Donald Trump og de høje toldsatser skrevet. I nat dansk tid underskrev præsidenten et dekret, der fra den 1. august pålægger kobber en amerikansk importtold på 50 procent. Det skriver Ritzau.
Donald Trump mødtes onsdag med en række afrikanske statsledere for at diskutere told. Foto: Will Oliver/EPA/Ritzau Scanpix USA har i forvejen toldsatser på stål og aluminium, men nu er turen altså kommet til kobberet, der ifølge Donald Trump er det næstmest benyttede materiale i det amerikanske forsvar.
I samme ombæring svinger han sin toldhammer mod Sydamerikas største land, Brasilien. Fra den 1. august bliver alle brasilianske varer pålagt told på 50 procent.
Nyt kirkeligt center i Aarhus I Aarhus vil man have kirkelivet og byen til at smelte mere sammen, og derfor slår et nyt kirkeligt kraftcenter dørene op i næste måned.
Bygningen er økonomisk støttet af fonden bag Menighedsfakultetet og kommer til at huse Kristeligt Forbund for Studerende, Kristelig Handicapforening, organisationen Open Doors, der arbejder for at hjælpe forfulgte kristne, og endelig Indre Missions formand.
Derudover har bygningen en del lejelejligheder, hvoraf halvdelen ifølge fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen bliver udlejet til kristne, som er flyttet til byen og vil være en del af et kirkeligt miljø.
Læs hele historien på k.dk.
Ferie rimer på genbrug Bruger du en sommerferiedag eller to på at gå på genbrugsjagt, er du ikke alene. Langtfra.
Spørg bare i Folkekirkens Nødhjælp, hvis 111 danske genbrugsbutikker i juli i gennemsnit sælger 25 procent mere end resten af året, skriver DR.
"Vi rider på en genbrugsbølge lige nu," konstaterer Jette Poulsen, der er daglig leder af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Tønder. Sidste sommer steg salget i butikken med 34 procent i forhold til resten af året.
Årsagen til den påståede genbrugsbølge skal findes i, at genbrug i dag er blevet en identitetsmarkør, hvor det tidligere var et spørgsmål om, at man ikke havde råd til andet, fortæller en livsstilsekspert. Derudover har vi i ferien naturligvis mere tid, mere frihed til at gå på opdagelse i landets mange genbrugsbutikker.
Med det nåede vi til vejs ende med dagens Morgensamling.
Den bliver ikke genbrugt, men genopstår med splinternye historier i morgen.
God, solrig torsdag!
Nr. 859 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 07:42:00
Hjemmeværnet styrkes med 200 millioner kroner Tryk Her
Nr. 858 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 07:15:00
Naturen forværres konstant - nu tager private sagen i egen hånd for komme den til undsætning Tryk Her
Rigmanden Jacob Jelsing opkøbte tidligere på året 215 hektar landbrugsjord ved Rågeleje i Nordsjælland for at lave det til vild natur igen.
Nr. 857 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 07:08:00
Flere indbrud i sommerhuse - tyvene tjekker annoncer Tryk Her
Nr. 856 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 07:06:00
31 personer reddet ud af kollapset tunnel i Californien Tryk Her
Nr. 855 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 07:00:04
Forsvarsministeren besøger danske soldater fra Hjemmeværnet i Kosovo Tryk Her
Tryk for at læse mere
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) besøger torsdag udsendte danske soldater i Kosovo.
I alt er 35 danske soldater udsendt til Natos styrke i Kosovo, Kosovo Force (KFOR), hvor skiftende danske soldater har været udsendt siden 1999.
- KFOR spiller en helt afgørende rolle for fred og stabilitet i regionen, og det er fortsat en dansk prioritet at bakke op om indsatsen, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.
29 danske soldater løser bevogtningsopgaver i KFOR-lejren Camp Novo Selo, mens seks personer løser opgaver i hovedkvarteret i hovedstaden Pristina.
Siden august 2023 har udsendte fra Hjemmeværnet stået for bevogtningsopgaven i lejren, men fra august er det igen hæren, som tager over.
- Jeg vil godt benytte lejligheden til at takke Hjemmeværnet for deres store indsats de sidste to år, siger forsvarsministeren.
- Hjemmeværnet er en vigtig del af det samlede danske forsvar, og deres primære opgave er at støtte forsvarets opgaver nationalt, men også internationalt, når behovet er der. Det er det i særdeleshed her i Kosovo.
Danske soldater har været i Kosovo siden 1999, da de første Nato-soldater ankom for at sikre fred og stabilitet i det konfliktfyldte område.
Ifølge Forsvarsministeriet har mere end 10.000 danske soldater gjort tjeneste i KFOR igennem årene.
I starten var omkring 850 danskere en del af styrken, som i alt bestod af cirka 50.000 soldater fra en række lande. Den er siden blev nedskaleret til omkring 3500 soldater i dag.
Også medlemmer af forligskredsen, Forsvarsudvalget og Udenrigspolitisk Nævn besøger Camp Novo Selo i Kosovo torsdag.
/ritzau/
Nr. 854 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 07:00:03
Hjemmeværnet styrkes med 200 millioner efter overvældende interesse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Interessen for at melde sig som frivillig i Hjemmeværnet er blevet så stor, at de har svært ved at følge med.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har derfor besluttet at styrke Hjemmeværnet med yderligere 200 millioner kroner i år. Det oplyser Forsvarsministeriet.
Pengene skal blandt andet gå til øget optag, materiel og flere øvelser.
- Hjemmeværnskommandoen vurderer, at den sikkerhedspolitiske udvikling har øget forsvarsbevidstheden blandt borgerne i Danmark, hvilket har medført en øget interesse for Hjemmeværnet.
- Det er glædeligt, at så mange danskere vil være med til at styrke forsvar og sikkerhed i Danmark. Og vi skal selvfølgelig sikre, at Hjemmeværnet har ressourcerne til at tage imod de nye frivillige, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.
Tidligere på året fik Hjemmeværnet tilført 400 millioner kroner til nyt materiel. Pengene kommer fra forsvarsforliget.
I Hjemmeværnskommandoen er man ved at arbejde sig gennem en pukkel af ansøgninger fra nye frivillige, som man venter at være i bund med til efteråret. Interessen er steget markant i de seneste år efter Ruslands invasion af Ukraine.
I 2024 rekrutterede Hjemmeværnet 1613 nye frivillige mod 1194 i 2023. En stigning på 36 procent.
Tendensen er fortsat i 2025. Fra januar til og med maj i år er der optaget 881 nye mod 704 i samme periode i 2024. En stigning på 25 procent.
Ifølge chefen for Hjemmeværnet, Gunner Arpe Nielsen, er der sat gang i et projekt, der skal ruste Hjemmeværnet til flere frivillige og sørge for, at de mange ansøgere hurtigere bliver kontaktet og kommer igennem optagelsesprocessen.
I alt er cirka 14.000 aktive i Hjemmeværnet. De hjælper Forsvaret, politiet og andre offentlige myndigheder med opgaver som bevogtning, patruljer, beredskab under krisesituationer og eftersøgninger.
Ifølge kommitteret for Hjemmeværnet Hans Andersen (V) er der brug for et større og stærkere hjemmeværn.
- Med tilgang af de ekstra ressourcer kan vi nu fortsætte opbygningen af Hjemmeværnet til gavn for Forsvaret og samfundet, siger han i pressemeddelelsen.
Siden august 2023 har 29 soldater fra Hjemmeværnet været udsendt til Kosovo, hvor de løser en bevogtningsopgave for den Nato-ledede styrke KFOR. De får torsdag besøg af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
/ritzau/
Nr. 853 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 07:00:00
Tidligere bestyrelsesmedlem i Obton-fond frygter gældsspiral i nyt firma Tryk Her
Tidligere bestyrelsesmedlem i Obton-fond frygter gældsspiral i nyt firmaViggo Nedergaard Jensen har...
Nr. 852 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 06:56:00
Trumps toldtariffer og den globale økonomi Tryk Her
I 1940’erne udsendtes en række film med Bing Crosby og Bob Hope, startende med Road to Singapore i 1940. Plottet var altid det samme: Bing og Bob, to hurtigsnakkende svindlere eller sang- og dansepartnere havner i knibe i et eller andet land, og Bing kommer ud af det ved at sælge Bob som slave (Marokko …
Nr. 851 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 06:50:07
Danske børns vægt ændrede sig markant under covid-19 Tryk Her
Tryk for at læse mere
Under coronanedlukningen i 2020 og 2021 skete der markante ændringer i danske skolebørns vægt.
Flere børn i landets 6. klasser blev undervægtige, mens der skete en stigning i andelen af børn med svær overvægt i landets 1. klasser.
Det viser et omfattende studie, der er lavet af forskere fra Aarhus Universitet, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Studiet er lavet på baggrund af data om flere end 400.000 danske skolebørn i 1. og 6. klasse før, under og efter coronapandemien.
Hvorvidt børnene har været undervægtige, normalvægtige, overvægtige eller svært overvægtige er vurderet ud fra deres bmi - body mass index - som udregnes på baggrund af deres højde og vægt.
En af forskerne bag studiet er Jens Meldgaard Bruun, som er professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Han kalder fundene for usædvanlige.
- At vægten ændrer sig så voldsomt under covid-19 er meget interessant. Forskydninger ses i alle bmi-kategorier fra undervægt til svær overvægt.
- Alle børn blev påvirket under covid-19, men nogle børn blev altså påvirket rigtig meget, og det var blandt andre de børn, der fik svær overvægt i sådan en grad, at andelen af børn med svær overvægt ikke er kommet tilbage til det tidligere niveau, siger Jens Meldgaard Bruun til Ritzau.
Jens Meldgaard Bruun understreger, at studiet ikke siger noget om årsagen til børnenes vægtændringer. Men han kobler alligevel vægttab og -stigninger til de forandringer i skolebørnenes hverdag, som covid-19 medførte.
- Den oplagte lære af dette studie er, at tager man børn ud af deres hverdag, deres faste rammer og rutiner, vil det påvirke alle børn.
- Alle børn blev taget ud af deres vanlige tilværelse, og det tyder på, at de spiste anderledes, end de plejede, og formentlig var fysisk aktive i et andet omfang end normalt, siger han.
Ifølge forskerne bag studiet har danske børns bmi overordnet ligget stabilt gennem de seneste to årtier, hvis man altså ser bort fra perioden under covid-19, hvor skolerne i perioder var lukket.
Forskerne har sammenlignet skolebørnenes bmi i tre perioder: før covid-19 fra 11. marts 2019 til 10. marts 2020, under covid-19 fra 1. september 2020 til 30. juni 2021 og efter covid-19 fra 1. august 2022 til 31. januar 2024.
Blandt børn i 6. klasse steg andelen af undervægtige fra 2,2 til 2,5 procent under corona. Det er i denne gruppe, at flere børn blev undervægtige, mens flere blev svært overvægtige blandt 1. klasserne.
Hos børn i landets 1. klasser steg andelen af svært overvægtige fra 2,8 procent før coronanedlukningerne til 5,2 procent under corona.
De data, der er brugt i studiet, er taget fra Børnedatabasen, som indeholder oplysninger om alle børn i danske folkeskoler fra obligatoriske sundhedsundersøgelser.
/ritzau/
Nr. 850 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 06:49:00
Unge mænd nøler med at få gratis hpv-vaccine Tryk Her
Nr. 849 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 06:37:38
Israelsk kilde: Våbenhvile i Gaza kan lande inden for to uger Tryk Her
Israelsk kilde: Våbenhvile i Gaza kan lande inden for to ugerIsrael og den militante palæstinensiske...
Nr. 848 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 06:33:38
Trump vil styrke USA's kobberindustri med ny metaltold Tryk Her
Trump vil styrke USA's kobberindustri med ny metaltoldUSA's præsident, Donald Trump, har natten til...
Nr. 847 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 06:32:00
Trump udnævner minister som Nasa-direktør Tryk Her
Nr. 846 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 06:30:51
Kilder: Rubio og Ruslands udenrigsminister skal mødes torsdag Tryk Her
Kilder: Rubio og Ruslands udenrigsminister skal mødes torsdagDer er fra flere sider meldinger om, at...
Nr. 845 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 06:28:10
Medie: Mindst 2000 topfolk ventes at forlade Nasa Tryk Her
Medie: Mindst 2000 topfolk ventes at forlade NasaDen amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, ventes...
Nr. 844 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 06:12:00
Lejlighedspriser i København er blevet markant højere på et halvt år Tryk Her
Nr. 843 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 06:10:00
Ny rapport: Klimaforandringer tredoblede dødsfald i den netop overståede hedebølge i Europa Tryk Her
På grund af menneskeskabte klimaforandringer døde 1.500 mennesker af varmen fra den hedebølge, der ramte Europa i slutningen af juni. Sådan lyder estimat fra forskere.
Nr. 842 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 06:00:04
Grønt opråb til regeringen: Drop princip om at gøre så lidt som muligt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hvis dansk natur og miljø for alvor skal have det bedre, bør Danmark droppe en række principper, som EU-regler implementeres efter.
Det mener en række af grønne organisationer og en tænketank.
Det drejer sig om Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Rådet for Grøn Omstilling, WWF, Dyrenes Beskyttelse, Greenpeace, Danmarks Sportsfiskerforbund, Verdens Skove og Tænketanken Hav.
Deres udmelding kommer torsdag, hvor EU's miljø- og klimaministre mødes i Aalborg. Det sker i forbindelse med Danmarks formandskab i EU.
Den grønne koalition henviser til de såkaldte fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
Principperne er skabt med et ønske om ikke unødigt at overbebyrde dansk erhvervsliv, når der skal implementeres ny EU-regulering.
Et af principperne lyder, at den "nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen".
Et andet lyder, at "fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes".
Men det flugter langtfra med Danmarks ambitioner om at være et grønt foregangsland. Det mener direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby.
- Når man vedtager EU-lovgivning, er det jo for at gøre en forskel. For eksempel for vores havmiljø, som har det slemt. Der har Danmark konsekvent benyttet muligheden for at udskyde og skubbe forpligtelser og regler foran sig.
- Det er et udtryk for minimumsimplementering, og det får konkret betydning for vores havmiljø, siger han.
Danmark har ad flere omgange overskredet deadlines for at nå målene i EU's vandrammedirektiv for søer, vandløb og grundvand.
Senest er det udskudt til 2033.
Lars Midtiby og de andre grønne aktører mener, at regeringen bør bruge EU-formandskabet til at gøre op med principperne.
Danmark bør vise, at "det ikke handler om at gøre mindst muligt så sent som muligt, men om at gøre en reel forskel", lyder det.
Samtidig mener Lars Midtiby, at de fem principper også er en dårlig forretning.
- Al erfaring viser, at dét med at udskyde indsatsen på det grønne område har alvorlige konsekvenser både for natur og miljø, men at det også økonomisk er meget dyrt.
De fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering blev indført i november 2015.
/ritzau/
Nr. 841 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 06:00:03
Lejlighedspriser i København stikker fra andre store danske byer Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hvis man ejer en lejlighed i København og går med tanker om at sælge, kan man i den grad glæde sig over udviklingen på boligmarkedet det seneste halve år.
Det samme kan ikke sige, hvis man vil ind på markedet i hovedstaden.
På blot et halvt er år en gennemsnitlig lejlighed på 90 kvadratmeter steget 9,4 procent i salgspris i København.
Det viser junital fra Boligsidens Markedsindeks offentliggjort torsdag.
En sådan lejlighed kostede i juni knap 5,6 millioner kroner. Tallet var i januar 2025 cirka 480.000 kroner lavere.
Imens er lejlighedspriserne ikke steget med tilnærmelsesvist samme hastighed i de andre af landets største byer. Flere steder går den endda tilbage.
I Aarhus har der i første halvår været en stigning på 4,1 procent, mens der i Odense og Aalborg har været fald på henholdsvis 1,3 og 0,8 procent.
Ser man på tværs af alle landets lejligheder, er der tale om en stigning på godt og vel 11 procent det seneste år.
Cheføkonom i Dansk Industri Allan Sørensen peger på en række årsager.
- Faldende renter, stigende realløn og rekordhøj beskæftigelse er en cocktail, som sætter fart på boligmarkedet, vurderer han i en skriftlig kommentar.
- Derudover er interessen for at bo tæt på København med til at forstærke udviklingen i hovedstadsområdet. De gode tider på boligmarkedet ser ud til at fortsætte over de kommende år, fortsætter økonomen.
Men der er god grund til at følge udviklingen tæt, siger Mathias Dollerup Sprogel, seniorøkonom hos Sydbank.
Således skal en gennemsnitlig husstand bruge en meget betydelig andel af sin disponible indkomst på boligudgifter - et begreb, der kaldes boligbyrden.
- Boligbyrden for københavnske ejerlejligheder nærmer sig rekordniveauerne i tiden op til finanskrisen. Aktuelt ligger boligbyrden for ejerlejligheder i København på 52 procent mod 56 procent i andet kvartal af 2006, siger Sprogel.
Derfor kan udviklingen på boligmarkedet vende.
- Det øger risikoen for, at priserne kan falde, hvis medvinden til dansk økonomi vender til modvind. Det er dog ikke vores forventning, at vindretningen skifter, vurderer han.
/ritzau/
Nr. 840 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 06:00:00
Kommune betalte tidligere spindoktor flere hundrede tusinde kroner i betændt sag om voldtægtssigtet lærervikar Tryk Her
Nr. 839 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 05:45:00
Droneangreb i Kyiv: Mindst to dræbt Tryk Her
Nr. 838 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 05:41:47
24-årig mand på hospitalet efter trafikuheld ved Hørsholm Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 24-årig mand er natten til torsdag kommet til skade og er blevet sendt til hospitalet efter et færdselsuheld på Helsingørmotorvejen.
Manden er uden for livsfare og vejen er genåbnet for trafik.
Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Rune Mandrup.
- Vi fik en anmeldelse klokken 03.31 om et alvorligt færdselsuheld på Helsingør Motorvejen i det sydgående spor - nord for afkørsel ni - hvor der er vejrarbejde.
- Vejen snævrer ind, og to-tre biler var involveret i et uheld, siger vagtchefen.
Helsingør Motorvejen var spærret af i omkring halvanden time i sydgående retning omkring Hørsholm mellem afkørsel ni og ti.
To ambulancer og en læge blev tilkaldt, mens politiet fik afspærret området, fortæller vagtchefen.
Føreren af den ene af bilerne, en 24-årig mand, har pådraget sig skader, men er uden for livsfare.
- Vi har en patrulje, der sidder på hospitalet sammen med ham. Og så skal vi afhøre parterne om, hvorfor man klokken 03.00 til 04.00 om morgen kører galt derude, siger Rune Mandrup.
Der er ikke umiddelbart mistanke om, at de involverede har været påvirket af alkohol.
Vejdirektoratet bekræfter i et opslag klokken 05.03, at Helsingørmotorvejen er genåbnet for trafik i sydgående retning.
/ritzau/
Nr. 837 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 05:30:03
63 procent af unge mænd har ikke modtaget gratis hpv-vaccine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det kniber tilsyneladende med opbakningen til et tilbud om gratis vaccination mod hpv-virus.
Kun 37 procent af de unge mænd fra årgang 2005 har fået første vaccinestik mod hpv-virus, der kan give kønsvorter og forskellige former for kræft.
Det viser nye tal fra Statens Serum Institut.
Det betyder med andre ord, at 63 procent af de unge mænd fra årgangen ikke har modtaget den gratis vaccine.
Årgangen har ellers haft mulighed for at få vaccinen kvit og frit siden årsskiftet som følge af en politisk aftale fra sidste år.
I Kræftens Bekæmpelse opfordrer overlæge Janne Bigaard de unge mænd til at benytte sig af tilbuddet.
- Jeg vil sende en klar opfordring om, at hvis du er dreng født i 2005, så få bestilt en tid hos din egen læge til vaccination, så du kan nå at få de tre stik gratis, siger hun.
Og man skal ikke vente for længe med at komme i gang, påpeger hun.
Vaccinen kræver tre stik, og hvis alle tre vaccinationer skal nås inden udgangen af året og dermed være gratis for borgeren, skal den første vaccination gives inden 31. august.
- Så man har juli og august til at komme i gang, ellers må man selv betale. En vaccination koster omkring 1200 kroner per stik, så det er mange penge op af lommen, hvis man selv skal betale, siger Janne Bigaard.
Årgangene efter 2005 har fået et tilbud om vaccination mod hpv-virus i forbindelse med børnevaccinationsprogrammet.
Hpv er ifølge Kræftens Bekæmpelse årsag til mere end 900 kræfttilfælde om året herhjemme.
Hos kvinder er det eksempelvis livmoderhalskræft. Men også mænd kan blive ramt af hpv-relateret kræft.
- Vi ved, at der er kræftformer, der skyldes hpv-virus. Vi ved, at vaccinen beskytter mod kønsvorter, kræft i penis og anus, og så forventer vi, at vaccinen beskytter mod kræft i mund og svælg, siger Janne Bigaard.
Bivirkningerne ved vaccinen er ifølge overlægen fra Kræftens bekæmpelse de samme, som kendes fra eksempelvis rejsevacciner.
- Det kan være hævelse, rødme eller ømhed. Man kan få hovedpine, kvalme, træthed eller måske lidt feber. Men alvorlige bivirkninger er sjældne, siger hun.
De unge mænd i målgruppen har modtaget et informationsbrev om vaccinetilbuddet med digital post.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler generelt, at piger og drenge bliver hpv-vaccineret som 12-årige, fordi vaccinen er mest effektiv inden den seksuelle debut. Vaccinen kan dog også stadig have en effekt efter den seksuelle debut.
Alle børn tilbydes gratis hpv-vaccination, når de fylder 12 år, og indtil de fylder 18 år. Det har for piger været tilfældet siden 2009, og i 2019 blev vaccinen også gratis for drenge født 1. juli 2007 og senere.
Det særlige tilbud til unge mænd født i 2005 er et såkaldt catch-up-program, hvor de får chancen for en gratis hpv-vaccine, hvis de ikke allerede har fået den.
/ritzau/
Nr. 836 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 05:26:00
Morgenpost fra Europa: Jeg havde forberedt mig på kritisk interview, for hvorfor ville Niels ikke den grønne omstilling? Han havde bare glemt at stemme Tryk Her
En 'fejl 40' var årsag til, at konservativt parlamentsmedlem ikke stemte for klimahastelov.
Nr. 835 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 05:23:00
Moderaterne vil have mærkning på ultraforarbejdet mad Tryk Her
Nr. 834 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 04:30:03
Moderaterne vil mærke usund fabriksmad i supermarkeder Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det kan være svært at finde på dagens aftensmad, købe ind og at vælge de sunde produkter. Derfor vil Moderaterne mærke ultraforarbejdede fødevarer, som kan være svære at udpege.
Det dækker over mad, som er industrielt fremstillede og ofte indeholder en lang række ingredienser som farvestoffer, emulgatorer og fortykningsmidler.
- Vi foreslår et mærkat på de fødevarer, som er særligt usunde for os. Det handler om, at vi i dag ved en del mere om, hvordan ultraforarbejdede fødevarer påvirker vores helbred, siger Rasmus Lund-Nielsen (M), der er formand for Sundhedsudvalget.
Blandt andet Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen har foreslået en mærkningsordning, fordi borgerne i stigende grad spiser mad, som er lavet på en fabrik frem for i eget køkken.
Selv om det er nemt, bekvemt og til tider billigt har det en stor betydning for sundheden ifølge læger. Varerne kan holde sig længe i butikken og hjemmet, hvilket gør det til et nemt alternativ for mange.
Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen er uddannet psykolog og har en særlig interesse for emnet.
- Tarmbakterierne påvirker vores mentale sundhed, og der er en del forskning, der nu peger på, at nogle af de tilsætningsstoffer, som er i de ultraforarbejdede fødevarer, kan gå ind og forstyrre vores tarmbakterier, siger Rasmus Lund-Nielsen.
Ultraforarbejdet mad kobles til overvægt, hjerte-kar-sygdomme og kræft og medfører en større risiko for sundhedsproblemer.
De er ikke nødvendigvis sundhedsskadelige, men generelt indeholder en stor del af dem for få fibre og for meget fedt, salt og hurtige kulhydrater.
Det er et relativt nyt begreb, som først for nylig er blevet en del af den offentlige debat.
Forslaget er ikke afstemt med regeringen, men Socialdemokratiet ser positivt på det ifølge sundhedsordfører Lea Wermelin.
- Danskerne skal blive klædt bedre på omkring de ultraforarbejdede fødevarer, som vi allerede har sat penge af til, og så skal vi selvfølgelig videre med de næste skridt
Problemet er, hvis endnu et mærke øger forvirringen ifølge Wermelin.
- Vi ved godt, at der er noget, der er sundt, og noget, der er usundt. Spørgsmålet er, skal vi så have et nyt mærke, eller skal man gå efter Nøglehulsmærket, som vi kender i forvejen, siger hun.
Moderaterne foreslår, at supermarkeder placerer de ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver mindre synlige og tillokkende. Lige nu står de især ved kassen og andre prominente steder i butikkerne ifølge partiet.
Partiet vil forske i fødevarerne og lave oplysningskampagner, som skal give borgerne en større viden om ultraforarbejdede fødevarer.
Partiet anslår, at en mærkningsordning vil koste ti millioner kroner.
Det kan være svært som forbruger at gennemskue, hvad der kan være ultraforarbejdet. Det er som regel mad med mange ingredienser, som kan holde sig længe.
Det kan været morgenmadsprodukter, kiks og industriproduceret kage, sodavand, fastfood, færdigretter og kødpålæg som spegepølse, leverpostej og bacon.
/ritzau/
Nr. 833 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 04:29:00
Indbyggere i Marseille vender hjem til udbrændte huse og biler Tryk Her
76 hjem er blevet efterladt ubeboelige, oplyser myndigheder i Sydfrankrig. Brand er endnu ikke helt slukket.
Nr. 832 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 02:55:00
Fra den 1. august kommer der 50 procent told på kobber til USA Tryk Her
Nr. 831 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 02:47:55
Trump vil styrke USA's kobberindustri med ny metaltold Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA's præsident, Donald Trump, har natten til torsdag underskrevet et dekret, der med virkning fra 1. august pålægger kobber en amerikansk importtold på 50 procent.
Det meddeler Trump på sit sociale medie, Truth Social.
Præsidenten nævner, at det sker, efter at han har modtaget en rapport vedrørende national sikkerhed.
Kobber benyttes i produktionen af blandt andet fly, skibe og ammunition, missilforsvarssystemer, radarsystemer og hypersoniske våben, skriver Trump.
Han tilføjer i sit opslag, at "dem bygger vi mange af".
Kobber er ifølge præsidenten det næstmest benyttede materiale i det amerikanske forsvar.
Trump kritiserer sin forgænger, demokraten Joe Biden, for at have forværret USA's industri inden for kobberproduktion, og at det nu vil ændre sig.
- USA vil endnu en gang opbygge en dominerende kobberindustri, skriver Trump.
USA har i forvejen pålagt metallerne aluminium og stål importtold.
Kort efter sin tiltrædelse 20. januar annoncerede Trump en told på aluminium og stål på 25 procent. Den er sidenhen blevet forhøjet til 50 procent.
Ud over de tre metaller overvejer Trump også at pålægge lægemidler en særskilt importtold på helt op til 200 procent. Det sagde han tirsdag ifølge Reuters på et regeringsmøde.
Trump nævnte samtidig, at han vil give medicinalproducenter omkring et år eller halvandet til at "få styr på tingene".
Ifølge Forbes betyder det, at producenter får omkring et år til at flytte produktion til USA.
Trump-administrationen satte i april gang i en undersøgelse af lægemiddelindustrien. Det skete, med en begrundelse om at omfattende afhængighed af udenlandsk produktion af medicin er en trussel mod national sikkerhed.
Det er det amerikanske handelsministerium, der står for undersøgelsen. Den er endnu ikke offentliggjort.
/ritzau/
Nr. 830 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 01:54:15
Tre meldes dræbt i luftangreb mod by i det østlige Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et russisk luftangreb har kostet tre personer livet i byen Kostjantynivka i det østlige Ukraine.
Det siger Ukraines nationale akutberedskab sent onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
En person meldes desuden såret.
I et opslag på beskedtjenesten Telegram lyder det, at angrebet har ødelagt en administrativ bygning. Beredskabet har her kunnet trække to lig ud fra ruinerne.
Brandvæsenet har desuden slukket brande i fire forskellige bygninger.
Kostjantynivka har i flere måneder været mål for angreb fra Rusland. Byen ligger i regionen Donetsk.
På Telegram skrev Vadym Filasjkin, som er guvernør i Donetsk, tidligere, at indbyggere bør overveje at forlade området og tage til "mindre farlige regioner i Ukraine."
Ukraines hovedstad, Kyiv, meldes også at have været mål for angreb fra Rusland.
Ifølge byens militæradministration har to personer her mistet livet.
- Desværre har vi to døde. Det her er mennesker, som blev slået ihjel af russerne, siger chefen for Kyivs militæradministration, Tymur Tkatjenko, på Telegram ifølge Reuters.
Tidligere skrev Tkatjenko på Telegram, at der faldt vragrester fra droner ned i forskellige distrikter i hovedstaden.
Han sagde også, at taget på to bygninger var i brand, og at beredskab var blevet sendt til forskellige dele af byen.
Tidligt torsdag morgen dansk tid står omfanget af materielle skader i byen ikke klart.
Ifølge Reuters har det ukrainske luftforsvar været i gang med et forsøg på at afværge angrebet.
Nyhedsbureauet dpa skrev tidligere, at det ukrainske luftforsvar advarede om både ballistiske missiler og droner. Alle indbyggere blev i den forbindelse opfordret til øjeblikkeligt at søge mod beskyttelsesrum.
Øjenvidner sagde, at der i løbet af natten kunne høres eksplosioner i byen.
Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.
/ritzau/
Nr. 829 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 10. Juli, 2025 01:17:00
USA indfører sanktioner mod FN's efterforsker i de palæstinensiske områder Tryk Her
Albaneses kritik af Israel er tidligere blevet mødt med anklager om antisemtiske og anti-Israelsk bias.
Nr. 828 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 23:06:47
Danske forskningsprojekter mister millioner efter Trump-nedskæringer Tryk Her
Tryk for at læse mere
Mindst 21 danske forskningsprojekter mister støtte for over 30 millioner kroner som følge af nedskæringer hos USA's største forskningsfond, National Institute of Health (NIH).
Det skriver Videnskab.dk.
Siden Donald Trump blev indsat som amerikansk præsident i januar, har NIH opsagt 2100 forskningsbevillinger på i alt omkring 9,5 milliarder dollar. Det fremgår af den uafhængige database Grant Watch, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Hos Københavns Universitet (KU) har 16 projekter mistet bevillinger for i omegnen af 20 millioner kroner. Det oplyser Kim Brinckmann, der er vicedirektør for Forskning og Informationssikkerhed på KU, til mediet.
Derudover har Videnskab.dk talt med en forsker, der stiller op på betingelse af anonymitet.
Han havde tre bevillinger fra fonden og kan have mistet op mod otte millioner kroner.
Syddansk Universitet (SDU) har 14 bevillinger, men kan kun bekræfte, at en af dem har mistet støtten.
Videnskab.dk har derudover tidligere beskrevet en forsker fra SDU, som står til at miste omkring tre millioner på sin bevilling.
Også Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er berørt af situationen hos NIH.
Men de har ikke det fulde overblik endnu. Det skyldes, at fonden fastsætter nye regler for underbevillinger til september, skriver Videnskab.dk.
Det får dog ikke Kim Brinckmann fra KU til at tro, det ændrer meget.
- De vender tilbage til september med den nye politik, men vores klare opfattelse er, at de har stoppet støtten til de nævnte projekter, og at NIH i øvrigt står foran markante besparelser, siger han til videnskabsmediet.
I Trumps anden periode som præsident har det været en del af hans politik at finde besparelser i blandt andet offentlig finansiering af forskning.
Det har medført, at flere forskningsprogrammer i landet er blevet lukket ned.
Nogle ansatte på amerikanske universiteter frygter desuden at blive tilbageholdt eller deporteret på grund af deres politiske holdninger.
Udenlandske forskere frygter indrejseforbud, hvis de udtaler sig kritisk om administrationens politik. Det er grunden til, at den forsker, Videnskab.dk har talt med, ikke vil stå frem med navn og forskningsområde.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) vil ikke udelukke, at ministeriet på sigt kan gøre noget. Men hun vil intet love, før det fulde billede står klart, siger hun til Videnskab.dk.
Trump-administrationen har ifølge Reuters foreslået at skære 18 milliarder dollar - eller 40 procent - af NIH's budget næste år.
/ritzau/
Nr. 827 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 22:57:49
USA indfører sanktioner mod FN-rapportør efter kritik af Israel Tryk Her
USA indfører sanktioner mod FN-rapportør efter kritik af IsraelUSA har indført sanktioner mod FN's s...
Nr. 826 DR Udland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 22:55:00
Trump kalder behandling af Bolsonaro 'en heksejagt' og advarer Brasilien om 50 procent told Tryk Her
Brasiliens præsident Lula truer med at gengælde USA's annoncerede told.
Nr. 825 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 22:30:32
Chipgigant fører an i stor amerikansk aktieoptur Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det største amerikanske indeks for teknologiaktier, Nasdaq, sluttede onsdag i det højeste niveau nogensinde.
Indekset steg onsdag med 0,9 procent og sluttede i 20.611,34.
Mikrochipproducenten Nvidia førte an i opturen, da den sluttede med en stigning på 1,8 procent.
I løbet af onsdagens handel rundede Nvidia en samlet børsværdi på mere end 4000 milliarder dollar svarende til 25.500 milliarder kroner. Nvidia er det første selskab, der runder den milepæl.
Da handlen lukkede på børsen i New York, var Nvidia faldet en anelse og lukkede med en børsværdi på 3974 milliarder dollar.
Chipgigantens børsværdi er nu større end bruttonationalproduktet (BNP) i lande som Frankrig, Storbritannien og Indien. BNP er det mest anvendte nøgletal for at udtrykke størrelsen af et lands økonomi.
Alene i 2025 er Nvidia steget med 21,3 procent, og dermed er Nvidia det mest værdifulde selskab i verden foran Microsoft og Apple.
Samtlige aktier i Nasdaq-indekset bortset fra elbilproducenten Tesla steg i onsdagens handel. Tesla faldt onsdag med 0,65 procent.
Tesla tog det største dyk mandag, hvor aktien faldt med hele 6,8 procent.
Det store fald kom efter en weekend, hvor Teslas administrerende direktør, Elon Musk, annoncerede, at han ville stifte et nyt politisk parti med navnet America Party.
Det var ikke kun USA's største teknologiaktioner, der onsdag havde en god dag på børsen.
Aktiekurserne har svinget den seneste tid - blandt andet drevet af usikkerhed om amerikansk importtold.
De seneste dage har USA's præsident, Donald Trump, sendt breve til en række lande med toldsatser på op til 50 procent gældende fra 1. august.
/ritzau/AFP
Nr. 824 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 22:13:00
Aktieluk i USA: Rekordkæmperne Nvidia og Microsoft trak aktier i plus Tryk Her
Aktieluk i USA: Rekordkæmperne Nvidia og Microsoft trak aktier i plusEfter samlet se et mindre fald...
Nr. 823 DR Udland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 22:02:00
Wagner-gruppen hyrede britiske småkriminelle til at sætte ild til lager Tryk Her
Britisk politi mener, at den russiske stat stod bag bestilling af brandattentater.
Nr. 822 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 21:47:01
Rusland sendte 728 droner og 13 missiler mod Ukraine i rekordangreb Tryk Her
Rusland sendte 728 droner og 13 missiler mod Ukraine i rekordangrebRusland har onsdag ramt Ukraine m...
Nr. 821 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 21:27:00
Forsker foreslår lydmærke på boliger: 'Det ville jeg kigge efter' Tryk Her
Forbrugerne skal vide mere om, hvor godt deres bolig skærmer mod støj, mener forsker.
Nr. 820 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 21:17:00
Hamas er parat til at frigive ti gidsler Tryk Her
Nr. 819 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 21:08:00
Arrestordre mod tidligere sydkoreansk præsident Tryk Her
Nr. 818 DR Udland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 20:58:00
Metalhegn og skraldespande fylder vejene i Serbien, hvor vreden vokser Tryk Her
Efter næsten otte måneder med protester mod korruption skruer demonstranterne nu op for de kreative metoder, mens politiet arresterer stadig flere.
Nr. 817 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 20:53:27
Slunkne gaslagre skal fyldes inden fyringssæsonen står for døren Tryk Her
Tryk for at læse mere
De danske gaslagre er ikke så fyldte, som de gerne skulle være forud for fyringssæsonen til vinter.
Så nu sættes der gang i et udbud, der skal skaffe Danmark mere gas på lager.
Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.
Vicedirektør i styrelsen Peter Christian Baggesgaard Hansen understreger, at forsyningssituationen overordnet er "god".
- Men Danmark er et stykke fra EU-målet, vi skal nå, og derfor har vi en forpligtelse til at handle, siger Peter Christian Baggesgaard Hansen i meddelelsen.
Ved udgangen af juni var Danmarks to underjordiske gaslagre 33 procent fyldte.
EU-delmålet for Danmark er 60 procent per 1. juli.
Per 1. november skal gaslagrene gerne være 90 procent fyldte.
Så nu har Energistyrelsen på vegne af regeringen sat et udbud i gang, der skal bidrage til at fylde gaslagrene.
- Der er gas på markedet, og udbuddet skal bidrage til, at mere af den gas bliver placeret i de danske lagre.
- Det vil bidrage til forsyningssikkerheden hen over vinteren, siger Peter Christian Baggesgaard Hansen.
Danmarks adgang til gas er god, skriver Energistyrelsen og henviser til, at Danmark er "godt forbundet til nabolandene" og kan få gas fra Norge via rørføringen Baltic Pipe.
Gasproduktionen fra de danske felter i Nordsøen overstiger ved fuld drift også vores årlige forbrug af gas, lyder det i meddelelsen.
- Danmarks adgang til gas er således god, og forsyningssikkerheden er stabil. En større lagerbeholdning vil dog gøre Danmarks gasforsyningssikkerhed hen over vinteren mere robust, skriver Energistyrelsen.
Udbuddet varetages af Gas Storage Danmark og vil efter planen finde sted i september.
Danmarks gaslagre udgør cirka én procent af EU's samlede lagerkapacitet.
De europæiske gaslagre er i gennemsnit 58 procent fyldte, og det er ifølge Energistyrelsen på niveau med tidligere år.
/ritzau/
Nr. 816 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 20:52:03
Hamas melder sig klar til at frigive ti gidsler fra Gaza Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hamas er gået med til at frigive ti gidsler som led i de indirekte forhandlinger med Israel.
Det meddeler den militante palæstinensiske bevægelse onsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Der er dog stadig flere knaster i forhandlingerne.
Blandt de øvrige emner, der fortsat forhandles om, er levering af nødhjælp til Gazastriben, en israelsk tilbagetrækning og "ægte garantier" for en permanent våbenhvile, meddeler Hamas.
Gruppens repræsentanter siger videre, at forhandlingerne er vanskelige på grund af Israels "kompromisløshed".
Hamas menes fortsat at holde 50 gidsler i Gazastriben. 30 af dem formodes at være døde.
Tirsdag mødtes Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, med USA's præsident, Donald Trump, i Washington D.C. De to mødtes også mandag, hvor de har drøftet situationen i Gaza.
Fra Netanyahu lød det onsdag, at tirsdagens møde havde fokuseret på indsatsen for at befri gidsler fra Gaza.
USA's særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff har udtrykt håb om, at der kan indgås en aftale om 60 dages våbenhvile mellem Israel og Hamas inden ugens udgang.
Qatar er sammen med Egypten og USA mæglere i forhandlinger om en sådan aftale. Forhandlingerne begyndte i Qatars hovedstad, Doha, søndag.
Her er repræsentanter for Israel og den militante bevægelse Hamas til stede, hvor de ifølge nyhedsbureauet AFP befinder sig i forskellige rum i den samme bygning.
En unavngiven kilde med kendskab til Hamas' side af forhandlingerne siger til Reuters, at de første fire dage med drøftelser i Doha ikke har givet nogen store gennembrud.
Ifølge kilden har Israel krævet, at landet skal have kontrol over omkring en tredjedel af Gaza - herunder over den såkaldte Morag-korridor, som forbinder byerne Rafah og Khan Younis.
Kilden siger også, at Israel insisterer på at lade den amerikanskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation forblive ansvarlig for uddelingen af nødhjælp. FN og flere menneskerettighedsgrupper har kritiseret organisationens system og kaldt det usikkert.
/ritzau/Reuters
Nr. 815 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 20:47:27
DR forsvarer valg af omdiskuteret debattør på talenthold Tryk Her
Tryk for at læse mere
DR er bevidst om, at Harald Toksværd, som er blevet optaget på DR's Talenthold, har "en fortid som provokerende debattør". Men det diskvalificerer ham ikke.
Det siger Jonas Delfs, chef for P3 og DR Talentholdet, til Berlingske.
Valget af Toksværd til Talentholdet har fået kritik af blandt andre Liberal Alliances kultur- og socialordfører Katrine Daugaard, som har kaldt det "fuldstændig absurd" på den sociale platform X.
- Harald Toksværd er ikke bare venstreekstrem. Han har også fejret politiske modstanderes død og opdigtet historier om politivold i ungdomshuset.
- Er det virkelig vores fælles public service-medie værdigt, har hun skrevet på X.
28-årige Harald Toksværd har gjort sig bemærket med flere kontroversielle udtalelser.
Blandt andet i 2023, da cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen døde.
Her delte Toksværd en artikel om dødsfaldet på X og skrev ifølge Berlingske: "gg, ez".
Det er et udtryk kendt fra gamermiljøet, som bruges til at udtrykke en let sejr efter et spil. Det står for "good game, easy".
Opslaget er efterfølgende blevet slettet, skriver Berlingske.
Jonas Delfs siger om opslaget til avisen, at det "står DR selvfølgelig ikke bag, men jeg ved også, at det er noget, han har fortrudt og derfor også valgte at slette den pågældende kommentar".
Delfs siger videre, at DR ikke skal vurdere alt, hvad Harald Toksværd har foretaget sig tidligere.
Det vakte ligeledes opsigt, da Harald Toksværd i 2023 forsvarede en fest, som blev holdt i det nye ungdomshus på Dortheavej 61 i forbindelse med Ritt Bjerregaards død. Festen havde titlen "Så er vi kvit, Ritt". Bjerregaard var overborgmester under rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69.
Toksværd selv ønsker ikke at kommentere sagen over for Berlingske.
DR Talentholdet er et lønnet udviklingsforløb på to år i DR.
Harald Toksværd er en af i alt fire nye deltagere på Talentholdet. De er udvalgt blandt 1009 ansøgninger, fremgår det af en pressemeddelelse fra DR.
/ritzau/
Nr. 814 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 20:40:59
Domstol beordrer Sydkoreas ekspræsident anholdt igen Tryk Her
Tryk for at læse mere
En sydkoreansk domstol har udstedt en arrestordre på Sydkoreas tidligere præsident Yoon Suk-yeol for hans forsøg på at indføre undtagelsestilstand i december sidste år.
Det skriver nyhedsbureauet Yonhap torsdag lokal tid.
Beslutningen kommer efter et syv timer langt retsmøde, der begyndte onsdag.
Yoon var selv til stede i retslokalet og blev kørt videre til et fængsel i nærheden af hovedstaden Seoul.
Det er anden gang, at han er varetægtsfængslet.
Dommer Nam Se-jin ved Seouls centrale distriktsdomstol begrundede beslutningen med, at han er bekymret for, at Yoon kunne forsøge at ødelægge beviser i sagen mod ham, skriver Yonhap.
Sydkoreas forfatningsdomstol afgjorde i april i en rigsretssag, at Yoon forsømte sine præsidentielle pligter, da han 3. december indførte en kortvarig militær undtagelsestilstand i Sydkorea.
Yoon indførte ifølge eget udsagn undtagelsestilstanden, fordi pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser inden for landets grænser.
Efterfølgende stemte parlamentet for, at Yoon skulle stilles for en rigsret.
Rigsretssagen, som blev ført ved forfatningsdomstolen, endte med, at Yoon formelt blev afsat fra præsidentposten i april.
Yoon er tiltalt for at have tilrettelagt oprør i forbindelse med undtagelsestilstanden. Hvis han kendes skyldig, kan det resultere i en livstidsdom eller dødsdom.
Oprindeligt blev Yoon anholdt i januar, men på baggrund af en retskendelse blev han løsladt 52 dage senere.
Den omstridte undtagelsestilstand varede kun seks timer. Men den blev startskuddet til flere måneders politisk uro i Sydkorea.
Den usædvanlige beslutning om undtagelsestilstanden blev taget, efter at Yoon og hans konservative regeringsparti, PPP, havde været gennem en lang række politiske slagsmål. Præsidenten og regeringen tiltrådte i 2022.
I ugen op til undtagelsestilstanden havde oppositionen afvist regeringens planer om en finanslov.
Under undtagelsestilstanden fyldte soldater gaderne i Sydkorea, indgangene til landets parlament blev blokeret, og medierne blev censureret.
Som følge af Yoons exit blev der holdt præsidentvalg i Sydkorea i begyndelsen af juni. Her vandt den liberale kandidat Lee Jae-myung.
/ritzau/AFP
Nr. 813 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 20:40:03
Grønlands regeringschef: Jeg blev mobbet for at se dansk ud Tryk Her
Tryk for at læse mere
Som barn blev Grønlands regeringschef Jens-Frederik Nielsen mobbet, fordi han så anderledes ud.
Det siger han i et interview med Weekendavisen.
Med sin lyse hud og danske far passede han ikke ind i klassefællesskabet i en grønlandsk folkeskole, hvor frikvartererne blev til flugtforsøg, og lærernes tavshed gjorde ondt, fortæller han.
- Jeg blev mobbet, fordi jeg så dansk ud. Det er en form for racisme; jeg blev lagt for had, fordi jeg havde en dansk forælder, selv om jeg gik i den grønlandske klasse, siger han til avisen.
Skolen Ukaliusaq, USK ligger midt i et socialt boligbyggeri i Nuuk.
Størstedelen af hans klassekammerater kom fra familier med sociale problemer. Selv boede han i forstaden Nuussuaq, og den sociale forskellighed blev heller ikke overset i skolegården.
Ifølge Jens-Frederik Nielsen var frikvartererne slemme. Her oplevede han at blive sparket og få knytnæveslag over hele kroppen, mens de råbte, at han skulle smutte hjem til Danmark.
Politikeren fra det liberale Demokraatit beskriver over for Weekendavisen, at det værste var, at ingen af lærerne for alvor greb ind, og han oplevede det som en slags tavs accept af elevernes budskab om, at han burde rejse til Danmark, selv om han er født og opvokset i Grønland.
Oplevelserne har gjort, at han ønsker sig et mangfoldigt Grønland og ikke er bange for det store rykind på det grønlandske arbejdsmarked af folk med asiatisk oprindelse. Der skal være plads til dem, der bidrager, mener han.
Grønland og Danmark har i århundreder været i familie, og titusindvis af mennesker har i dag sammenfiltrede rødder begge steder.
Offentligheden venter stadig på udredningen af det historiske forhold mellem Grønland og Danmark de sidste 80 år samt undersøgelsen af spiralsagen.
Weekendavisens journalist bag artiklen har boet og arbejdet i Grønland og var i 2016 kollega med Jens-Frederik Nielsen i Finansdepartementet.
/ritzau/
Nr. 812 DR Udland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 20:10:00
Vigtig symbolsk sejr til det yderste højre: Europa-Parlamentet afviser hurtigere behandling af klimamål for 2040 Tryk Her
Europas yderste højre skal stå i spidsen for EU-Parlamentets klimaarbejde.
Nr. 811 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 20:00:32
Donald Trump kræver igen store rentesænkninger Tryk Her
Donald Trump kræver igen store rentesænkningerDen amerikanske præsident, Donald Trump, har endnu eng...
Nr. 810 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 20:00:00
Luftangreb og lykkepiller: Søvnløshed truer med at knække ukrainernes moral Tryk Her
Tryk for at læse mere
“Bombardementerne bliver værre og mere skræmmende. Jeg overvejer, om jeg kan tage børnene et sted hen, hvor der er mere stille. Nogle gange tænker jeg på at forlade landet igen, men jeg stopper mig selv, for det var svært for mig at leve i udlandet,” siger Olga Oleksenko og henviser til sin ni-årige datter, Margo, og den syv-årige søn, Iegor, som er autist.
Tre et halvt års krig med efterhånden konstante russiske missil- og droneangreb har udløst en psykologisk krise i Ukraine, der truer med at knække befolkningens kampmoral. Næsten halvdelen af ukrainerne siger, at de har psykiske problemer, oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO), salget af antidepressiv medicin steg med 46 procent sidste år, og ifølge læger og eksperter er søvnløshed et markant voksende problem, som ofte fører til angst og depression, skriver avisen The New York Times.
Trods Ukraines og Vestens opfordringer til en våbenhvile har Rusland optrappet sine luftangreb, og Ukraines hovedstad Kyiv har den seneste måned lidt under nogle af de værste bombardementer siden invasionens begyndelse. Alene den 17. juni blev 28 mennesker dræbt, da Rusland affyrede 175 droner og 14 missiler mod Kyiv på en nat – det dødeligste angreb i næsten et år. Natten til onsdag i denne uge sendte Rusland 728 droner og 13 missiler mod Ukraine.
Nogle beboere søger ned i parkeringskældre, metrostationer og beskyttelsesrum, hvor søvnen sjældent indfinder sig. Langt de fleste vælger at blive i deres lejligheder, hvor de laver badekar om til senge eller lægger madrasser i entréen langt væk fra hjemmets vinduer for at tilkæmpe sig et par timers søvn.
Olga Oleksenko var lykkelig, da hun for to år siden vendte tilbage til Ukraine efter halvandet års eksil i Polen. I dag tager den 40-årige ukrainske mor beroligende medicin for at holde sammen på sig selv: “Alt ser fint ud på ydersiden, men stressen ophober sig indeni.” Foto: Tobias Stern Johansen Olga Oleksenko bærer sine børn ud i entréen, når hun hører den gennemborende lyd fra de russiske selvmordsdroner på nattehimlen. Hendes børn formår at sove fra lyden af eksplosioner, når dronerne slår ned i bygninger, men selv sover hun “tre-fire timer i de tidlige morgentimer og er mentalt udmattet i løbet af dagen”.
“Om morgenen kontakter jeg mine venner for at høre, hvordan de er kommet igennem natten, og så går vi alle i gang med at arbejde. Men selvom alt ser fint ud på ydersiden, ophober stressen sig indeni, og vores mentale tilstand bliver værre og værre,” siger Olga Oleksenko, der arbejder som videofotograf i Kyiv.
Følger blind far i kælderen I den anden ende af byen sætter Andrey Kobzarre sig instinktivt i det bagerste hjørne af en kælderrestaurant, så langt væk fra vinduerne som muligt, så glassplinter fra en eksplosion ikke kan ramme ham. Om dagen ligner Kyiv enhver anden europæisk storby med fyldte caféer og legende børn i parkerne, men nætterne har mærket folks ansigter. Før invasionen drak Andrey Kobzarre ikke alkohol, nu drikker den 40-årige ukrainer for at berolige sig selv. Øjenlågene i hans ellers ungdommelige ansigt ser ud til at veje et halvt kilo hver.
“Russerne forsøger nok at knække os ved at angribe os om natten. Ens liv går i stykker, når man ikke sover,” siger ukraineren, som er uddannet ingeniør og psykolog.
Under russiske missilangreb i Kyiv følger den 40-årige Andrey Kobzarre sin blinde far i beskyttelsesrum, hvor søvnen sjældent indfinder sig. ”Ens liv går i stykker, når man ikke sover,” siger han. Foto: Tobias Stern Johansen Andrey Kobzarre bor i sit barndomskvarter, en sovjetisk murstensbygning med farverige kakler omgivet af kastanjetræer, som desværre ligger ved siden af et militært hovedkvarter – et oplagt mål for russernes luftangreb. Hans far er blind og dårligt gående, og hver gang der advares om missilangreb på Kyiv, følger han faderen i beskyttelsesrum. Nætterne i beskyttelsesrummet er “som at rejse med tog på den billigste klasse”, folk går konstant ud og ind, mange går nervøse rundt, ventilationen er dårlig, og et par timers søvn får han først i løbet af næste dag.
“En læge anbefalede mig at drikke et glas cognac før sengetid, det hjælper på søvnen, men skaber maveproblemer, jeg vågner hver dag med en følelse af tømmermænd og kan ikke koncentrere mig om noget. Det svækker også min følelse af ansvar over for mine forældre. Havde jeg ikke ansvar for dem, ville jeg sikkert drikke mere,” siger han.
Krigen har ikke kun ødelagt Andrey Kobzarres døgncyklus. Den har også trukket fronter op, som han ikke vidste fandtes. Han blev skilt fra sin hustru, fordi hun ville bo i større sikkerhed i det vestlige Ukraine, mens han ville blive hos sine forældre i Kyiv. Han har mistet en nær ven, fordi han holdt fast i sit russiske modersmål, mens vennen insisterede på at skifte til ukrainsk. Han tumler med selvmordstanker, men holder de mørkeste tanker væk ved at spille ishockey to gange om ugen og ved at gro peberfrugter på sin altan.
“Det hjælper mod panikanfald at bruge sine hænder og skabe liv,” siger han.
Pensionister vogter over himlenI en spartansk bygning ikke langt derfra fremviser Serhiy Sas stolt sin souvenir-samling af nedskudte russiske droner. Som ung kæmpede han side om side med russere i Sovjetunionens krig mod Afghanistan. I dag forsøger den 67-årige pensionerede dommer og politiker at beskytte Kyivs indbyggere mod de natlige droneangreb fra det tidligere broderfolk.
På gulvet står to sønderskudte russiske drone-vinger og knuste dronemotorer. På et gammelt klaver står patroner i alle størrelser på række som orgelpiber. På væggen hænger en ikon af jomfru Maria og Jesus og et kort over Kyiv, som viser, hvor Serhiy Sas’ enhed skal beskytte byen mod luftangreb. Fra samlingen tager han et latexbælte, som er fyldt med små blykugler. Bæltet sad på toppen af en af russernes selvmordsdroner, og kuglerne skal dræbe så mange mennesker som muligt, når dronen eksploderer, siger han.
“Det minder mig dagligt om, hvorfor jeg forsøger at beskytte vores civile, selvom jeg er for gammel til at kæmpe for de væbnede styrker,” siger Serhiy Sas, som var medlem af det ukrainske parlament i 20 år.
Den 67-årige Serhiy Sas, som leder en ukrainsk enhed, der nedskyder russiske droner over Kyiv, fremviser sin souvenir-samling: Sønderskudte vinger fra en selvmordsdrone og knuste dronemotorer. Foto: Tobias Stern Johansen Serhiy Sas’ enhed tæller 500 frivillige, heraf 40 kvinder, og består af barberer, pensionister, lærere, dommere og operasangere. Enheden er en del af det store kludetæppe af skydestillinger, der hver nat beskytter himlen over Kyiv. Serhiy Sas modtager ordrer fra det ukrainske militær og laver herefter en vagtplan, så der er mænd på plads med maskinpistoler til at dække den del af himlen, som hans enhed har ansvar for. De modtager våben og ammunition af staten, men skal selv sørge for tøj, mad, biler og natkikkerter. Sas deltager også selv i de natlige vagter, og spørger man ham, hvordan hans nattesøvn er påvirket af krigen, svarer han, at “én søvnløs nat ikke kan opvejes af hundrede nætter med normal søvn”.
Vil ikke opgive kampen Det ukrainske luftværn bliver stadig oftere overvældet af de russiske droner, som hele tiden bliver flere, hurtigere og voldsommere, fortæller Sas.
”Det er umuligt ikke at blive påvirket af smerten, når fjendens våben trænger igennem vores forsvar, og vores børn, voksne og ældre, som ikke udgør nogen militær trussel, bliver dræbt. Fjenden forsøger at nedbryde vores befolkning og destabilisere vores samfund. Men jeg beskytter ikke nogen ved at sætte mig ned og ærgre mig,” siger han og citerer Ukraines nationaldigter Taras Shevchenko: “Bliv ved med at kæmpe – så er du sikker på at vinde. Gud hjælper dig i din kamp”.
I sidste uge føjede USA spot til skade, da landet meddelte, at man ville standse våbenleverancer til Ukraines luftforsvar. Men tirsdag omstødte præsident Trump beslutningen og lovede at sende Ukraine 10 missiler til det afgørende Patriot-luftforsvarssystem, der blandt andet beskytter Kyiv, samtidig med at han gav udtryk for sin frustration over Putin.
Ukraine vil tilkæmpe sig den frihed fra Rusland, som landet har kæmpet for i århundreder, mener Serhiy Sas. Alternativet er at ophøre med at eksistere som nation, mener politikeren, som var med til at vedtage den ukrainske forfatning for knap 30 år siden.
“Siden uafhængigheden er der vokset en generation af ukrainere op, som betragter Ukraine som deres moderland, og som agter at forsvare det. Russernes problem er, at de ikke kun kæmper mod en ukrainsk hær, men også mod enheder som vores, der overalt forsvarer deres land. Vi har bevist, at vi magter at tage kampen op mod en større fjende,” siger han.
Nr. 809 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 20:00:00
Hedebølger plager Europa med skræmmende tal. Snart vil klimaskeptikerne stille spørgsmål til dem Tryk Her
Tryk for at læse mere
Puha. Det var skræmmende tal og dystre forudsigelser, som 14 forskere offentliggjorde i en omfattende rapport onsdag i London. Tidligere års forsigtighed med at koble aktuelle vejrbegivenheder til langstrakte klimaforandringer var lagt på hylden til fordel for en hurtig analyse af årsagerne til i alt 2300 dødsfald i perioden den 23. juni til den 2. juli.
Konklusionen er, at omkring 1500 mistede livet på grund af hedebølgerne. Eller som forskerne udtrykker det: "Antallet af døde blev tredoblet som følge af fossile brændstoffer."
Analysen har selvfølgelig givet genlyd i medier over hele Europa. I britiske The Guardian siger en af forskerne bag analysen, Malcolm Mistry, at den "viser, hvorfor hedebølger er kendt som stille dræbere". Med udtrykket "stille dræbere" hentyder han til, at de stigende temperaturer er svære at øjne i modsætning til flodbølger, skovbrande og oversvømmelser.
I den kommende tid vil hedebølgetallene givetvis blive genstand for kritik, for hvordan kan nogen dog seriøst tro på, at det kan lade sig gøre at regne ud, at den bagvedliggende årsag til for eksempel 317 nylige dødsfald i Milano er klimaforandringer?
Spørgsmålet passer som fod i hose med en ny og opblomstrende klimaskepsis, der på Informations forside forleden blev beskrevet som "en uhellig alliance af fossile selskaber, højrepopulistiske partier og konspiratoriske bevægelser".
Dermed vokser presset for ikke at gøre noget, som kan bremse de stigende temperaturer. Det er selvfølgelig også det nemmeste, selv om det bliver mere og mere åbenlyst, at vores nuværende livsstil er på direkte kollisionskurs med termometrenes opadstigende kviksølvsøjler. Og selvom vi godt ved, at kursen er forkert, bliver der igen og igen sat nye rekorder. I Kastrup var der for eksempel 3,1 millioner passagerer i juni, 9 procent flere end sidste år. De mest populære rejsemål var spanske, italienske, franske, græske og tyrkiske hedebølgedestinationer.
Om den stigende rejselyst skyldes ligegyldighed eller måske bare handlingslammelse, ved jeg ikke. Men måske er det som i Texas, der i sidste uge blev ramt af voldsomme oversvømmelser med et dødstal, der nu er steget til over 100. For som DR-korrespondent Jacob Krogh konstaterede i TV Avisen i mandags:
"Trods katastrofer som denne her, stadig voldsommere orkaner og rekordvarmt vejr, så er klimaforandringer ikke noget, der fylder i den brede offentlighed i USA."
Den langsigtede vejrudsigt for USA og Europa lyder derfor på mere ekstremt vejr. Aktuelt er der i den kommende weekend udsigt til 35 grader i Athen, 34 grader i Madrid og 32 grader i Rom. Og i Texas er mere regn på vej.
Kurt Strand er journalist og var ansat på DR fra 1985 til 2010. Siden da selvstændig med opgaver for blandt andet DR, TV 2 og TV 2 Regionerne.
Nr. 808 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 20:00:00
Har du hørt om tømreren Jesus eller psykologen Finn Lykke? Mød fire danskere med usædvanligt pudsige navne Tryk Her
Tryk for at læse mere
I løbet af årene har jeg fået mange kommentarer til mit navn. Jeg har oven i købet været tømrer, og når man kommer ind på en arbejdsplads med danske håndværkere og præsenterer sig selv som Jesus, hører man for det. "Det kan ikke passe, Jesus er der kun én af," griner de ofte.
Lige nu har jeg et vinduespudserfirma, og det gik lidt stærkt, da jeg skulle finde på et navn til virksomheden, så den kom til at hedde "Jesus Service". Når jeg er ude at køre, kan jeg se, at der er mange, der peger og tager billeder. Jeg ved også, at min kone får nogle undrende blikke, når hun siger, at hun er gift med Jesus.
Jesus Navamuel må ofte høre for sit navn. Men det må hans kone også. Foto: Privatfoto Jeg er fra Spanien, men har boet i Danmark siden 1997. Det er nogle år efterhånden. Jesus er et meget almindeligt navn i Spanien, og både min far og farfar hedder også Jesus. Selvom det er et almindeligt navn i Spanien, bliver man også drillet med det der. Men sådan er det jo med børn.
Finn Lykke: Folk synes, det er sjovt, at jeg er psykologFinn Lykke Schmidt, 74 år
Jeg hedder også Schmidt til efternavn, men jeg har oftest bare brugt navnet Finn Lykke. Jeg fik mit navn, fordi mine forældres førstfødte døde under meget dramatiske omstændigheder. Det var de selvfølgelig meget hårdt ramt af, men da min mor blev gravid igen, og fik mig et par år efter min bror døde, gav de mig mellemnavnet Lykke. Navnet er jo ikke et helt usædvanligt navn, når det staves med ø, men jeg plejer at sige, at mit navn faktisk er et udtryk for den helt rigtige og skinbarlige lykke.
Finn Lykke Schmidt har fået mange kommentarer på sit navn som psykolog. Foto: Privatfoto Folk har altid syntes, det var lidt sjovt, at jeg netop som psykolog og psykoterapeut hed Finn Lykke, og mange har spontant sagt, at når jeg hed det, kunne psykoterapien jo ikke gå helt galt. Nogle har dog også spurgt mig, om jeg har været ved numerolog, eller om navnet var et "kunstnernavn". Det kan jeg sådan set godt forstå, at de spørger om, for jeg tror da også, at jeg selv ville tænke: "Aarh, hvad er vi ude i her". Det har imidlertid altid været med et glimt i øjet, når folk på den ene eller anden måde har kommenteret mit navn.
Rasmus Palludan: Mit navn blev til vores navnRasmus Palludan, født i 1986
Rasmus Palludan er navnet, jeg voksede op med. Et unikt navn i Danmark, der i barndommen havde den kvalitet, at jeg aldrig blev forvekslet. Men da den anden blev landskendt, blev mit navn til vores. Navnet var ikke længere en vandtæt identitetsbeholder. Det var en pivåben garage i stormvejr fyldt med fremmedhad og hellige bøger med urin på.
Så fulgte talrige venneanmodninger på Facebook fra den andens fans og fjender, endda dødstrusler på Twitter, og så fik jeg hemmelig adresse. Det ledte til forvekslings-fatigue — men jeg er humoristisk anlagt og har altid formået at grine ad det absurde i situationen.
Foto: Rasmus Palludan I dag har jeg taget mellemnavnet Romulus fra myten om tvillingebrødrene Romulus og Remus, der som mig og min navnebror endte i spirituelle uoverstemmelser. Romulus dræbte i myten sin bror. Jeg dræber forbindelsen til den anden, når jeg har Romulus med mig – og håber derudover, at den anden er ved godt helbred. Ikke alle navne fører til Rom. Mit smukke navn gør. Er det ikke fantastisk?
Tirsdag: Alle kan altid huske mit navnTirsdag Ohrt, født 1985
Jeg hedder Tirsdag, fordi mine forældre ikke kunne blive enige om, hvad jeg skulle hedde. Jeg blev født på en tirsdag, og derfor kaldte de mig Tirsdag. Tirsdag var ikke godkendt som fornavn, og derfor blev jeg døbt Josephine Camilla Amalie, men alle kaldte mig Tirsdag. Det var kun, når jeg var ved lægen eller noget i den stil, at jeg blev kaldt mit officielle navn. På et tidspunkt blev Tirsdag godkendt som fornavn, og siden har jeg også heddet det på papiret.
Tirsdag Ohrt fik sit navn, fordi hun er født på en tirsdag. Foto: Privatfoto Jeg tænker egentlig ikke så meget over, at jeg hedder Tirsdag. For mig er det bare en lyd ligesom alle mulige andre navne. Jeg tænker mest over det, når jeg eksempelvis får nyt arbejde og lærer nye mennesker at kende. Mange reagerer egentlig ikke med det samme, men kan godt komme efterfølgende og spørge, hvorfor jeg hedder, hvad jeg gør. Det eneste problem er, at alle kan huske mit navn, og jeg er rigtig dårlig til at huske navne, så det kan godt blive lidt pinligt.
Nr. 807 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 20:00:00
Det er sådan en far, man gerne vil have Tryk Her
Tryk for at læse mere
Lukasevangeliet 15, 20
Vi er stadig i gang med lignelserne fra i søndags. En mønt bliver væk – og fundet. Et får farer vildt – og bliver fundet. En søn fortaber sig i livet – og bliver fundet og kysset.
Stadig i gang – og vi bliver aldrig færdige med de lignelser. Der er stof til resten af ens liv deri.
Den fortabte søn-lignelse kom tidligt ind i mit liv. Jeg købte i 1968 – jeg var 17 år og gik i 1.g – det nye album med Rolling Stones, der hed "Beggars Banquet". Der var et blues-nummer på pladen, der hed "Prodigal Son" (den fortabte søn). Det var bibelteksten fra Lukasevangeliet sunget af Mick Jagger med et typisk blues-guitarakkompagnement af Keith Richards.
Jeg var solgt og tænkte, at den tekst foregår lige her. Den fløj lige ud af Bibelen og satte sig midt i min tilværelse – og der har den siddet lige siden.
Den fortælling rummer det hele. Opgøret med faderen for at prøve kræfter med livet. Nederlag og genrejsning. Dertil en sur storebror, der ikke under lillebror nogen fest og glæde. Her er det hele, og i midten står faderen ham selv: Gud.
Den smukkeste sætning er den, hvor faderen "fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham".
Der er et billede af Arne Haugen Sørensen, der hedder "Hjemkomst". Det forestiller scenen fra lignelsen, hvor faderen omfavner sønnen. Man ser en person bagfra i en gul jakke blive omfavnet af en person i rød jakke, der lægger begge arme om den anden i den gule jakke. Det er et nært og varmt forhold. Gul kan være falskhedens, nederlagets og fortabelsens farve. Den røde er kærlighedens farve. Den favner.
Man skulle tro, at billedet hed "Tilgivelse", men det hedder "Hjemkomst", fordi den fortabte søn er mere end tilgivet. Han er også kommet hjem.
Det billede flyver fra bibelteksten lige ind i min tilværelse. Mit liv er ikke fortabt. Der er altid en hjemkomst hos Gud. Det er sådan en far, man gerne vil ha'.
Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.
Nr. 806 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 19:50:00
På en bustur lagde jeg mærke til noget: Ingen af os lytter til hinanden Tryk Her
Tryk for at læse mere
Haha. Det er meget sjovt. Frisører har jo altid været gode til at lægge ører til kundernes hverdag.
Og med den tanke i hovedet – om at lytte til andre – lagde jeg på min videre rejse mærke til, at ingen hørte andet end deres eget. Det forstår jeg sådan set godt, for hvem slår en sludder af med fremmede mennesker på vej til arbejde. Det er bare meget tydeligt, når vi ikke orker de andre.
I toget var totredjedele af passagererne beskyttet af airpods eller høretelefoner, mens resten holdt enetaler i telefonen med folk, de tilsyneladende heller ikke lyttede til.
På den rute, jeg tager, er det mest mellemledere i lidt kedelige virksomheder, der taler højt, selvcentreret og helst på danglish. En af dem, sagde sådan her:
"Som jeg ser det, skal der være nogle options for teamsene, men meget er stadig up in the air, før vi kan give det et shot, og ellers må Johan take it from there."
På det tidspunkt satte jeg også airpods i. Men tænkte videre. For hvorfor er det så svært at lytte til andre? Og kunne en lidt større indsats, fra både lytter og taler, gøre forskellen?
Nu kan jeg godt høre (undskyld), at der går Emma Gad i den. Men prøv selv at lægge mærke til, når folk taler til hinanden. Jeg skriver med vilje ikke med hinanden, for der samtales sjældent, der kapres udsagn.
Det her eksempel har jeg også hørt i toget:
"Vi tager sydpå i år ..."
"Dét gør vi ikke. Det bliver Norge, der er færre turister og ikke så varmt. Men til jul vil vi ..."
Ro på, sømand. Der er kun ét svar på første talers udsagn, og det er "Ej, hvorhen?"
Kongeeksempler på ikke at lytte har jeg, fra da min mand blev syg og skulle dø. Han talte ikke om sin sygdom hele vejen til graven, men når folk spurgte, svarede han naturligvis. Og så blev der ellers kapret:
"Min onkel fik også kræft. Det var noget med maven. Han døde. Men han var heldigvis blevet 90 år. Selv skal jeg til mammografi, jeg håber ikke, der er noget, men man ved jo aldrig ..."
Og jeg må bare sige, at det er helt vildt ufølsomt at komme stikkende med uvedkommende onkler og eget helbred i den situation. Det er ikke engang nødvendigt. Man kan bare lytte.
"Det er helt svært at have sin sygdom i fred," som min mand tørt konstaterede.
Spontant hører vi mennesker helst på os selv, har jeg læst et sted, og at lytte kræver øvelse. Men det gør det nok også at levere et udsagn, der er værd at lytte til.
For kender vi ikke alle sammen ham, der siger noget helt uden pointe, og hende, der bare beholder ordet? Eller dem, der altid underholder om deres børnebørns spilopper – også til folk, der ikke selv har børn og børnebørn? Man kunne jo prøve at sigte efter skiven, inden man skyder.
Måske er der også et par yndlingsemner, der skal dø, hvis de ikke rigtigt fænger? Selv har jeg et par, som jeg prøver at holde igen med. For eksempel en lang, men morsom beretning om en sejltur, jeg havde på Göta Kanalen. Samt alt om min kat. Når det kommer til den, har jeg intet filter, det må jeg indrømme.
Den er nemlig både sød og sjov. Dengang den var lille, blev den fundet forladt ved et sommerhus i Odsherred sammen med sine små søskende. Men så hentede jeg den på et kattehjem og reddede dens liv. Faktisk er det sådan, at Batman i dag ... nej vent, jeg har da 500 fotos af den, du lige skal se!
Hov, der bladrede du videre! Jeg må hellere bestille tid hos frisøren.
Nr. 805 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 19:45:00
Metaltyverier hos kirker: I Baunekirken bruger de overvågning i kampen mod tyveri Tryk Her
Kirker er jævnligt udsat for metaltyverier. Men overvågning af kirkegårde er ikke løsningen, lyder det fra Landsforeningen af Menighedsråd.
Nr. 804 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 19:30:00
Danske banker slår rekorder efter tegn på godt halvår Tryk Her
Danske banker slår rekorder efter tegn på godt halvårBankaktierne trak onsdag godt op i det danske a...
Nr. 803 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 19:21:00
Norge henter tre statsborgere ud af Gaza Tryk Her
Nr. 802 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 19:20:16
Trump sender endnu en stak toldbreve til syv lande Tryk Her
Trump sender endnu en stak toldbreve til syv landeUSA's præsident, Donald Trump, har sendt breve om...
Nr. 801 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 19:20:16
Trump sender endnu en stak toldbreve – Truer Brasilien med 50 pct. Tryk Her
Trump sender endnu en stak toldbreve – Truer Brasilien med 50 pct.Opdateret kl. 22.30 med nye toldsa...
Nr. 800 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 19:19:00
Paven tilbyder at være vært for fredsmøder mellem Rusland og Ukraine Tryk Her
Nr. 799 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 19:00:00
Skimmelsvamp, rotter og gammel mad: 4,5 millioner britiske børn lever i fattigdom Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det kunne lyde som noget taget ud af Charles Dickens' tid (1812-1870). Han var forfatteren, der kæmpede for børns rettigheder, blandt andet gennem bøger som "Oliver Twist" om den pæne dreng, der ved skæbnes ugunst endte med at leve blandt en bande af gadebørn, der blev kontrolleret af den onde Fagin.
Udtrykket "nærmest dickenske forhold" er netop, hvad Rachel de Souza bruger. Hun er den uafhængige britiske børnekommissær og er særlig kritisk over for reglen, som den daværende konservative regering indførte i 2017, som i langt de fleste tilfælde begrænser børnepenge til de to første børn, hvilket rammer hårdest i de grupper af befolkningen med mange børn, og som er på overførselsindkomster.
Hun taler om, at hun i sine første fire år som kommissær har set, hvordan situationen er blevet forværret.
"Børn deler rystende beretninger om modgang. De taler ikke om fattigdom på en abstrakt måde, men om hvordan de ikke har, hvad andre mennesker vil betragte som basale ting: Et trygt hjem fri for skimmelsvamp og rotter, en seng, der er stor nok til at ligge udstrakt, 'luksus-mad' som bacon, et sted at lave lektier, varme, privatliv på badeværelset og at være i stand til at tage et bad, invitere venner på besøg og ikke at være nødt til at rejse i timevis for at komme i skole," lyder hendes opremsning i avisen The Guardian.
I marts kom den seneste statistik over børnefattigdom, og den viste, at hele 4,5 millioner børn lever i forskellig former for fattigdom. Det er tredje år i træk med de højeste antal fattige børn nogensinde. 23 procent af alle britiske børn lever i hustande med en relativ lav indkomst – og det tal stiger til 31 procent, når udgifterne til husleje regnes med.
For mange familier betyder det, at de må ty til velgørende såkaldte madbanker for at få mad nok på bordet. Og de børn får ikke i samme omfang nyt tøj, legetøj og har ikke råd til at deltage i skoleudflugter.
Da Labour vandt regeringsmagten for et år siden, var meldingen klar – der var ikke var penge til at ændre to-barns-reglen. Omvendt er det en politik, som mange Labour-medlemmer finder er i strid med partiets værdier om at hjælpe de svageste i samfundet.
Sidste uge var partiledelsen nødt til at give store indrømmelser og aflyse dele af en velfærdsreform, der blandt andet handlede om PIP, Personal Independent Payment, som skal hjælpe folk, som ikke kan varetage et fuldtidsjob. Udgifterne hertil er steget voldsomt efter corona-pandemien, og det er særligt til folk, som på grund af deres psykiske helbred ikke kan varetage et fuldtidsarbejde.
Ifølge arbejds- og pensionsministeriet, der står for overførselsindkomster, bor 1,6 millioner børn i hustande, som er ramt af to-barns-politikken.
Den økonomiske tænketank The Institute for Fiscal Studies anslår, at det årligt vil koste statskassen 3,4 milliarder pund – svarende til omtrent 30 milliarder kroner – at fjerne loftet.
Labour-regeringen har lovet, at man vil se på indsatsen over for børnefattigdom.
En talsmand har fortalt nyhedsstationen BBC, at det blandt andet omfatter morgenmadsklubber, så børn er sikre på at få morgenmad, når de kommer i skole eller børnehave. Hertil kommer investeringer i socialt boligbyggeri, samt at mindstelønnen er hævet. Den er nu 12,21 pund for folk over 21 år. Det svarer til 105 kroner. For personer mellem 18 og 21 år er timelønnen som minimum 10 pund eller 87 kroner.
"Som en del af vores plan vil en arbejdsgruppe offentliggøre en ambitiøs strategi senere på året for at sikre, at vi kommer med fuldt finansierede tiltag til at håndtere de strukturelle årsager og rødderne til børnefattigdom på tværs af landet," hedder det i udtalelsen.
Nr. 798 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 18:46:51
Pave Leo tilbyder Zelenskyj at være vært for fredsmøder Tryk Her
Pave Leo tilbyder Zelenskyj at være vært for fredsmøderVatikanet tilbyder at være vært for kommende...
Nr. 797 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 18:42:00
Sygehusdirektør om journal-snageri: 'Det er en sag, vi tager meget alvorligt' Tryk Her
Odense Universitetshospital vil stramme op på datasikkerheden efter sag, hvor tidligere ansat er mistænkt for at have snaget i 174 patienters journaler.
Nr. 796 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 18:33:04
Nvidia bryder markedsværdi på 4000 mia. dollar Tryk Her
Nvidia bryder markedsværdi på 4000 mia. dollarDen amerikanske teknologikæmpe Nvidia passerede onsdag...
Nr. 795 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 18:33:04
Nvidia bliver første selskab med markedsværdi på 4000 mia. dollar Tryk Her
Nvidia bliver første selskab med markedsværdi på 4000 mia. dollarDen amerikanske teknologikæmpe Nvid...
Nr. 794 DR Udland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 18:32:00
Trumps politik er opskriften på økonomisk nedtur i USA, vurderer økonomisk redaktør Tryk Her
Hvis Ulrik Bie fra Berlingske skulle skrive drejebogen for en økonomisk nedtur i USA, ville han beskrive Trumps politik.
Nr. 793 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 18:31:00
Efter dødsfald, tilbagekaldte produkter og politianmeldelser: Fiskefabrik med 100 ansatte får produktionsforbud Tryk Her
En hel række af sager om fund af farlig bakterie hos fabrik i Esbjerg kulminerer nu i et forbud mod at producere visse produkter på fabrikken.
Nr. 792 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 18:21:35
50 kroner ekstra per gris skal forhindre massekupering af haler Tryk Her
Tryk for at læse mere
En økonomisk kompensation skal sikre flere grise med intakte haler.
Som det er nu, bliver op mod 95 procent af de danske grise halekuperet, selv om det kun er tilladt at gøre det undtagelsesvist.
Men nu har branchen fundet en model, der skal sikre flere grise med krølle på halen.
Det skal ske ved hjælp af en økonomisk kompensation på 50 kroner per gris med uforkortet hale.
- Vi har store forventninger til, at ordningen bliver en succes. Både i ord og nu i handling kan vi se, at interessen for ordningen er stor blandt vores medlemmer, siger han i meddelelsen.
Pengene stammer fra en omfordelingsmodel mellem svineproducenterne.
Alle betaler til en såkaldt Svineafgiftsfond. Det er herfra pengene fordeles og kan målrettes de producenter, der leverer grise uden kuperede haler.
Den økonomiske gulerod skal bruges til ekstraordinære tiltag som for eksempel ekstra plads i stierne, mere æde- og drikkeplads til grisene og ekstra tilsyn.
Målet er én million grise med hele haler i danske stalde i 2026. I 2028 skal tallet være fire millioner grise.
Formand for foreningen Danske Svineproducenter Jeppe Bloch Nielsen er tilfreds med, at der er fundet en model til at sikre flere hele haler.
Når halekupering er så udbredt, skyldes det ifølge formanden ønsket om at undgå noget, der er endnu værre:
- Der er jo ingen, der klipper i deres grise for sjov. Vi gør det af en grund, fordi vi vil forebygge halebid, der er meget smerteligt, siger han til Ritzau.
Jeppe Bloch Nielsen producerer 75.000 grise om året og har selv tænkt sig at byde ind på at komme med under den nye ordning.
Med 50 kroner ekstra per gris vil det give en ekstra indtægt på 3,7 millioner kroner om året.
Det er penge, der ifølge Jeppe Bloch Nielsen skal bruges til ekstraordinære tiltag - eksempelvis ekstra bemanding, der kan sikre, at halebid tages i opløbet.
- Der er forskellige parametre, vi skal skrue på. Det er for eksempel mere opsyn, siger Jeppe Bloch Nielsen.
Om rimeligheden af at producenterne skal have en økonomisk gulerod for at undgå halekupering, siger han:
- Der er ingen, der betaler, ud over svineproducenterne selv. Det er vores egne penge, der omfordeles. Det er vigtigt at huske, lyder det.
Kompensationsmodellen har fået grønt lys fra EU-Kommissionen.
Ordningen skal endelig godkendes i Svineafgiftsfondens bestyrelse.
/ritzau/
Nr. 791 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 18:15:00
Elon Musks chatbot får kritik for svar om Hitler og jøder Tryk Her
Elon Musks chatbot får kritik for svar om Hitler og jøderChatbotten Grok, som er lavet af rigmanden...
Nr. 790 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 18:12:00
Trump sender flere toldbreve ud til syv nye lande Tryk Her
Nr. 789 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 18:00:00
Svar på kritik af bibeloversættelse: Græske skeletter kræver oversættelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Klostergaard Petersen har en generel kritik, der handler om arbejdets videnskabelighed. Det aktuelle oversættelsesarbejde indskriver sig i traditionen for danske autoriserede oversættelser, som skal varetage en række forskelligartede hensyn. Det afspejles i de principper for arbejdet, som kan læses på Bibelselskabets hjemmeside, og som har fire hovedhensyn, nemlig til kildesprogene, til målsproget, til traditionen og til anvendelsen.
Dette kompleks af hensyn har vi prøvet at illustrere med billedet af en trampolin. Klostergaard Petersen synes vistnok, at dét er rigeligt til den friske side. Men det, som billedet gerne skulle udtrykke, er præcis det, som også ligger Klostergaard Petersen på sinde: at en autoriseret dansk bibeloversættelse gerne skal være ”fællesbibel” for både kirke og undervisningssektor. Hvis det skal lykkes, skal der tages en række forskellige hensyn, som hver for sig trækker i hver sin retning (som trampolinens fjedre), men netop ikke skal behandles hver for sig.
Forstår vi Anders Klostergaard Petersens kritik rigtigt, ønsker han at give teksternes historiske fremmedhed forrang. Det har siden den tyske teolog Friedrich Schleiermachers tid, altså i et par hundrede år, været omtalt som en ”fremmedgørende” oversættelsesstrategi frem for en ”hjemliggørende”. Videnskabelige bidrag inden for oversættelsesstudier har gået frem og tilbage i dette spørgsmål – og det af gode grunde: Der er snarere tale om et kontinuum end et enten-eller. Hovedpointen er under alle omstændigheder, at placeringen i spændet mellem det fremmedgørende og det hjemliggørende er et strategisk valg og ikke et spørgsmål om videnskabelighed eller ej.
I sin kronik anfægter Klostergaard Petersen også nogle bestemte oversættelsesvalg. Det er prisværdigt, fordi det gør diskussionen konkret. Som mange har erfaret, hvis man har skullet oversætte mellem to sprog, er der sjældent kun én mulig løsning. Ofte bliver sammenhængen, fælles referencer og alt muligt andet afgørende for, hvad der er den naturligste oversættelse.
Det gælder også for bibeloversættelse. Så lad os prøve at forklare nogle af de valg, Klostergaard Petersen er kritisk over for:
Når det gælder vendingen ”der lyder en brølende stemme i ørkenen” i Markusevangeliet 1, 3, er ”brølende” valgt for fremhæve det særlige ved dette indledende Esajas-citat. Nyere forskning har fremhævet Markus’ brug af Esajas. Dertil kommer, at Markus kun bruger det bagvedliggende verbum her og i Jesu skrig på korset.
Når det gælder den inklusive oversættelse ”brødre og søstre” i Filipperbrevet, er det ganske rigtigt et nybrud i forhold til 1992-oversættelsen. Men som Klostergaard Petersen selv anfører, er det historisk begrundet i brevet selv, der også havde navngivne kvinder som modtagere.
I øvrigt er kønsinkluderende oversættelse ikke en nyhed. Ellers havde frelsen kun været for hankøn. Sådan kunne det se ud i Markusevangeliet 13, 13, hvor det i 1948-oversættelsen hedder, at ”den, som holder ud indtil enden, han skal frelses”. Det blev i 1992 ændret til: ”Men den, der holder ud til enden, skal frelses.” Her er 1948 filologisk mere præcis med sit ”han”, hvis formålet er at lade læseren mærke det ”græske skelet” under den danske oversættelse. Er formålet derimod at gengive konnotationen – altså hvordan udsagnet må have lydt i sin historiske samtid – er 1992-oversættelsen sandsynligvis mere præcis, al den stund kvinder netop indtager nøglerollen som de eneste, der holder ud til enden og besøger graven, noget der også er fremhævet i nylig forskning.
Når det gælder oversættelsen af det græske begreb ”pistis” (traditionelt oversat ”tro”), er det et af de mest omdiskuterede og beskrevne emner inden for Paulus-forskningen de seneste 40-50 år. Som Klostergaard Petersen påpeger, kan der ikke herske tvivl om, at ordet sprogvidenskabeligt set har betydning til fælles med både ”tro”, ”trofasthed” og ”tillid” på dansk. Men der kan jo ikke stå alle tre ting i teksten, og vi har så brugt en fodnote for at vise læseren, at én oversættelse netop ikke kan gøre krav på at være den udtømmende filologisk korrekte.
Når det gælder Paulus’ udtryk ”i kødet”, er også det et stort emne. Vi følger her som i flere andre af Anders Klostergaard Petersens kritikpunkter 1992-oversættelsen og oversætter med det, vendingen kommunikerer i sammenhængen. Mens ”i kødet” giver mening for den, der har kendskab til antik græsk filosofi, er det ikke blot fjernt fra et nutidigt dansk, men også potentielt misforståeligt: Er man ”svag i kødet”, kan man ikke modstå fristelser, er man ”fast i kødet”, kan det handle om at være fysisk attraktiv.
Der er meget at diskutere, men det handler både om, hvad der oversættes fra, og hvad der oversættes til. Derfor kan den videnskabelige indsigt i kildesprogene ikke klare sig uden en tilsvarende forståelse for traditionen, anvendelsen og et moderne dansk. Det er den spændvidde af ekspertiser, vi har forsøgt at forene i arbejdet med de første oversættelser.
Nr. 788 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 18:00:00
Kaare Dybvad Bek til Kristeligt Dagblad: Galvaniseret sludder, at ny aftale er et opgør med udlændingestoppet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er ikke rigtigt, som lederskribenten skriver, at regeringen har sendt en "invitation til milliarder af mennesker", al den stund at der gælder en række specifikke forudsætninger for at kunne komme ind på ordningen. Først og fremmest, at man har en konkret ansættelsesaftale med en dansk virksomhed, som har en overenskomst, hvis overholdelse kontrolleres af arbejdsmarkedets parter. Det er næppe milliarder af asiater, der har sådan en aftale i hånden.
Men der, hvor lederskribenten for alvor brænder sikringerne af, er i hendes betegnelse af aftalen som "den mest vidtgående ændring af dansk udlændingepolitik siden 1973", som har potentiale til "at omkalfatre Danmark". Det er galvaniseret sludder, at aftalen skulle være et opgør med udlændingestoppet, som Anker Jørgensen (S) indførte i 1973. Det opgør blev såmænd allerede taget af Schlüter-regeringen 14 år senere, da man tiltrådte Den Europæiske Fælles Akt, som udvidede adgangen for EF-landes borgere til Danmark.
Det er en ærlig diskussion, hvad der udgør den største åbning af arbejdskraft siden 1973, men man skal ikke lede meget i historiebøgerne for at gennemskue, at det ikke er den aftale, vi netop har indgået. Jeg ville sætte mine penge på udvidelsen af EU i 2004, som i skrivende stund har givet hundredtusinder af borgere fra Øst- og Centraleuropa adgang til vores arbejdsmarked. Men man kan også argumentere for, at Anders Fogh Rasmussens (V) Green Card-ordning fra 2007 var så sjusket og lemfældigt udført, at den reelt gav adgang til alle, der kunne gennemskue ordningens smuthuller, hvorfor knap en tredjedel af de ankomne var ledige og yderligere mere end en tredjedel i ufaglært beskæftigelse.
I det nuværende landskab er det især beløbsordningen for personer, der tjener over 514.000 kroner om året, der trækker folk til. Det drejer sig ikke mindst om personer fra Indien, som lederskribenten fnyser af og forventer vil blive i Danmark, men som er en kæmpe gevinst for vores arbejdsmarked med en gennemsnitsløn på knap 700.000 kroner om året.
Og lederskribenten behøver ikke frygte, at de alle sammen bliver hængende – efter 10 år har tre ud af fire indere igen forladt Danmark. På trods af de mange grundlæggende misforståelser af vores lands historie og politik for udenlandsk arbejdskraft, mener lederskribenten sig i stand til at konkludere, at det er "naivt at tro", at Finansministeriet skulle få ret i sin prognose om, at 550 personer vil bruge ordningen i 2030.
Kristeligt Dagblads begavede læsere må jo drage deres egne konklusioner, men hvis man som chefredaktør vil gøre sig klog på regeringens fremskrivninger, synes jeg, det er et minimum, at man sætter sig ind i de grundlæggende fakta, der gælder på dagens arbejdsmarked, og erfaringerne fra tidligere ordninger.
Der er god grund til at være opmærksom på udviklingen i udenlandske arbejdstagere, og lederskribenten har grundlæggende ret i, at det fører problemer med sig, som skal vejes op imod fordelene. Men jeg bliver nødt til at opfordre til, at det sker på et oplyst grundlag.
Kaare Dybvad Bek er udlændinge- og integrationsminister og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.
Redaktionen svarer
Kristeligt Dagblad skrev i sin leder den 5. juli, at det fremover ifølge regeringens aftale vil være muligt for danske virksomheder at rekruttere medarbejdere blandt halvdelen af Jordens befolkning, så længe virksomhederne tilbyder en løn på 25.000 kroner om måneden og har en overenskomst. Ifølge aftalen er der ikke noget loft over, hvor mange udlændinge fra de 16 godkendte lande, der må komme til Danmark, så længe ledigheden ikke er over 4,25 procent.
Ifølge indlægget fra Kaare Dybvad Bek (S) har tre ud af fire indere forladt Danmark efter 10 år. Det er imidlertid medarbejdere, der er her under den nuværende ordning, hvor de ifølge Dybvad Bek har en gennemsnitsløn på 700.000 kroner om året. Lederen beskæftiger sig med den kommende ordning, hvor beløbsgrænsen nedsættes til 300.000 kroner årligt (25.000 kroner om måneden), og man derfor må forvente, at flere lavtlønnede og ufaglærte vil søge job i Danmark. Hvordan det kommer til at forløbe, vil man, som beskrevet i lederen, først vide om mange år.
Ministerens voldsomme sprogbrug dækker over det faktum, at han ikke formår at pege på nogen faktuelle fejl i lederen. Resten er et spørgsmål om forskellige vurderinger.
Nr. 787 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 18:00:00
Jeg ville redde verden med filosofi. Det var måske lidt naivt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er noget af det, som Jacob Dahl Rendtorff nævner, når man spørger, hvad han er rundet af. I dag fylder filosoffen og professoren i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik på Roskilde Universitet 60 år.
"Jeg var ung i 1980'erne, hvor man talte meget om fattigdom og arbejdsløshed og sagde det der med no future, fordi atomtruslen faktisk spillede en stor rolle. Vi var generationen efter ungdomsoprøret, der var præget af stor fest og mange muligheder, men nu havde man mistet troen på de store fortællinger," siger Jacob Dahl Rendtorff, der studerede filosofi, fordi han var optaget af Kierkegaard og den franske filosof Jean-Paul Sartre. Især sidstnævnte, fordi han både var interesseret i det eksistentielle og samfundsmæssige og ikke mindst fransk tænkning og filosofi.
"Da jeg begyndte at læse filosofi, fik vi at vide, at der ingen fremtid var med det fag. Det blev måske overdrevet lidt, men det afspejlede den eksistentielle stemning i samfundet," siger Jacob Dahl Rendtorff, der selv havde store tanker om sit studie.
"Det var måske lidt naivt, men jeg tænkte, at hvis man vil redde verden, var filosofi et godt sted at starte. Min tilgang var, at filosofi skulle arbejde sammen med andre fag om de filosofiske problemstillinger. Der blev jeg måske lidt skuffet i forhold til fagfilosofien, for det kan være et tørt studium."
Jacob Dahl Rendtorff kombinerede derfor filosofi med politisk videnskab, som man kun kunne i udlandet. Siden de længere studieophold i Berlin og Paris har der været en international gren for professoren, der har arbejdet meget for en europæisk forening for virksomhedsetik og verdensorganisationen for filosofi.
I 1990'erne kom optimismen stærkt tilbage, husker Jacob Dahl Rendtorff, der blev ansat på Center for etik og ret ved Københavns Universitet.
"Her arbejdede vi med nogle principper om respekt for autonomi, værdighed, integritet og sårbarhed og diskuterede blandt andet de dengang nye spørgsmål om kunstig befrugtning, organtransplantation og aktiv dødshjælp."
Da feltet efterhånden var etableret, var der begyndt at komme en diskussion om virksomheders etik og ansvar, og i 1999 blev Jacob Dahl Rendtorff ansat på Roskilde Universitet for at forske i feltet, og her har han været siden.
Hvad optager dig særligt lige nu?
"Stadig virksomhedernes etik og ansvar, som ikke er blevet mindre vigtigt med de store tech-virksomheder, der har et kæmpe ansvar i forhold til klimaudfordringerne og de globale forsyningskæder," siger Jacob Dahl Rendtorff, der derudover er i gang med et projekt om etik i frivilligt arbejde med udsatte unge og om forskningsetik under Danmarks Frie Forskningsfond.
Hvilke etiske spørgsmål er de vigtigste at diskutere i disse år?
"Det er stadig bæredygtighed, og det man kan kalde fremtidsetikken, fordi der er så meget pres på vores ressourcer og så stor ulighed, og det presser sammenhængskraften i verden. Derudover er demokratiet udfordret, fordi vi ikke er enige om, hvad demokrati er, og fordi der opstår autoritære regimer og kommer flere topstyrede virksomheder, hvor få personer ejer hele virksomheden," siger Jacob Dahl Rendtorff, der kan fortsætte opremsningen.
"Der er hele den nye teknologiske udvikling med AI og robotter, som nu vedrører hele samfundets struktur, fordi AI kan overtage store dele af arbejdsmarkedet. Så etikerne kommer på overarbejde," siger Jacob Dahl Rendtorff, der med et grin mindes dengang, der var en, der kom hjem fra USA med en tidlig Mac-computer, og alle troede, han var skør.
Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv i de senere år?
"Jeg har især været glad for at udgive en bog om moralsk blindhed og Hannah Arendt og holde foredrag om FN's verdensmål. Men ellers er det den erfaring, der kommer med alderen. Den er dobbelt, for det er utroligt rart at have erfaring, men den er også en konfrontation med tiden og med hvor kort ens liv er. Det er lidt uhyggeligt."
Hvad tror du på?
"Selvom man kan sige om Sartre, at han er kritisk, så mener han også, at man ikke kan vælge det onde konsistent. For hvis man vælger noget ondt, så gør man det jo, fordi det er godt for en. Det betyder på en eller anden måde, at man tror på det gode."
Nr. 786 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 18:00:00
Israel har fokus på krigens sidste dramatiske fase Tryk Her
Tryk for at læse mere
Både Israel og Hamas forstår, at USA's præsident Donald Trump mener det alvorligt, når han siger, at han ønsker krigen i Gaza afsluttet. Derfor har parterne travlt med at sikre sig det bedst mulige standpunkt, mens forhandlingerne om en våbenhvile fortsætter. Både på kort og lang sigt. Her er Morag-korridoren pludselig blevet et spørgsmål om liv og død for begge parters vedkommende.
For tre måneder siden gav Morag-korridoren Israel en klar taktisk fordel i den militære offensiv, man på det tidspunkt netop havde sat i gang. Korridoren forhindrede nemlig Hamas-medlemmerne i at bevæge sig frem og tilbage mellem Rafah og Khan Yunis. Sammen med Israels kontrol over Philadelphi-korridoren på grænsen mellem Gaza og Egypten sikrede Israel også, at nye forsyninger af våben ikke blev smuglet over eller under grænsen fra Egypten.
Nu, hvor USA øger presset på både Israel og Hamas for at få krigen afsluttet, afslører Israels regering sin plan på længere sigt for Morag-korridoren. I begyndelsen af denne uge sagde Israels forsvarsminister, Israel Katz, at Israel har til hensigt at lade en såkaldt “humanitær by” oprette ved Rafah. I den forbindelse har Morag-korridoren pludselig fået afgørende betydning for krigen mellem Israel og Hamas.
Den israelske forsvarsministers idé om en humanitær by er ikke nogen spontan tanke. Det er et scenarie, som den israelske regering har arbejdet hen imod skridt for skridt. Set fra den israelske regerings synspunkt er der nemlig en række fordele og en mulig strategisk vinding ved at opføre en ny by oven på Rafahs ruiner. Ifølge Israel Katz er det Israels mål, at størstedelen af Gazas civilbefolkning skal flytte til denne anlagte by. Ideen er, at befolkningen vil blive tjekket undervejs, så Hamas-medlemmer ikke kan infiltrere den byen, der vil være afskåret mod syd af Philadelphi-korridoren og mod nord af Morag-korridoren. Israels ønske er at isolere Hamas, afskære terrororganisationen fra nødhjælp og gøre det lettere at ramme den. Håbet er, at oprettelsen af denne by vil bidrage til at give Hamas det endelige dødsstød.
Men idéen skaber også frygt for, at den israelske regering måske har flere og mere omfattende planer end at bekrige Hamas, mens resten af befolkningen får adgang til nødhjælp.
Hvis området mellem de to korridorer bliver hjemsted for et stort antal civile, vil Israel være den eneste, der bestemmer, hvem der kommer ind eller ud af området. Set i lyset af, at israelske og amerikanske politikere igen i denne uge har debatteret muligheden for at lade palæstinensere forlade Gaza frivilligt, hvis der er lande til at tage imod dem, er det sandsynligt, at Israels regering også har for øje at lade Gazas civile forlade Gaza.
I praksis vil der være en situation, hvor store dele af Gaza er ubeboeligt, og hvor størstedelen af befolkningen er spærret inde mellem to israelsk-kontrollerede korridorer i det sydlige Gaza. Når de lokale beder om Israels tilladelse til at rejse væk, vil den israelske regering sige, at den blot faciliterer lokalbefolkningens ønske om at forlade området.
For Benjamin Netanyahu og Israels nuværende regering vil det være et muligt sejrs-scenarie. Man har nedkæmpet Hamas militært set, man har lukket for al smugleri over grænsen mellem Egypten og Gaza, og man har tilmed fået dele af Gazas befolkning til at bede om hjælp til at forlade Gaza. Hvad angår de dele af Gaza, der i øjeblikket ligger i ruiner, har de mere radikale dele af Benjamin Netanyahus egen regering for længst givet udtryk for et ønske om at genoprette de jødiske bosættelser, der blev rømmet i 2005.
Netop af den grund og i kampen for egen overlevelse forsøger Hamas med næb og kløer at forhindre en situation, hvor Israel med USA's hjælp bevarer kontrollen over Morag-korridoren og dermed får mulighed for at oprette en humanitær by mellem de to korridorer.
Nr. 785 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 18:00:00
Hvorfor skal Israel stort set alene bekæmpe den iransk-støttede terrorisme? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ud af højtaleren lyder truslen fra den tyske værnemagt over for egne borgere om, at der rundt omkring er placeret skjulte snigskytter, som har ordre til at nedskyde deres landsmænd: Ethvert hvidt flag som tegn på overgivelse vil blive betragtet som landsforræderi, og den skyldige skudt på stedet.
Sådan lød det ud i Berlins gader i begyndelsen af maj 1945 – efter Hitlers død og lige inden russerne kom. En udsultet og undertrykt befolkning blev truet af deres egen despotiske ledelse med dødsstraf, hvis den overgav sig til overmagten efter en krig, der længe havde været tabt og kun fortsatte, fordi det var umuligt for tyske soldater at melde sig ud af kampen. Kyniske og forfængelige magthavere bestemte, hvor længe man skulle slås. Sådan er det stadig.
Det er mange år siden, jeg så det lille filmklip i sort-hvid, men det gjorde indtryk på mig. Jeg kan stadig høre den uhyggelige megafonstemme for mit indre øre.
Hamas’ manglende overgivelse i Gaza minder mig om dét. Den rædselsslagne befolknings elendighed er forfærdelig, men den invaderende magt bliver nu behandlet som eneårsag til lidelserne. Besættelseshæren kan ikke betegnes ”befriere” – men var den røde hærs ankomst til Berlin dét? Nej.
Vanviddet og truslerne fra diktaturet i det slagne naziregime, svarer til, hvordan Hamas i lang tid på tilsvarende måde har gidslet deres egen befolkning. Lige så kynisk som nazisterne var tyskernes egen værste fjende, er den militante fundamentalisme uden sans for muslimske brødres og søstres lidelser.
Krig er beskidt. Det er sikkert godt, at civilbefolkningen dengang ikke kunne følge med på tv og se, hvordan Anden Verdenskrig blev vundet. Hvilke ugerninger, der blev begået. Hvilke forfærdeligt ansvar lederne af de vestlige demokratier utvivlsomt var sig pinligt bevidst om ved at alliere sig med tyrannen, Stalin, der havde supermagt i kraft af den røde hær.
Jeg har længe undret mig over, med hvor stor selvfølgelighed palæstinenserne sammen med især venstrefløjen har kunnet overbevise den gennemsnitlige folkestemning om, at Gaza blot er ofre for Israels krigsforbrydelser, folkemord og lignende. ”From the river to the sea”-demonstrationen på Orange Scene ved Roskilde Festival viser uhyggelig massesuggestion.
Men hvad siger det ikke om islam, at det er forbundet med store farer og omkostninger for muslimer at kritisere de religiøse magthavere? Det er ikke i had til min muslimske næste, medborger og nabo, at jeg må opfatte alle muslimer som ofre for islam. Både dem, der lever i skræk for trosfællers voldsregime i de islamiske diktaturer, og dem, der her hos os, hvor demokrati og menneskerettigheder hersker, alligevel mangler frimodigheden til at udtale den nødvendige religionskritik.
En stribe biskopper følger folkestemningen og har ligesom så mange andre meldt ud, at det er Israels eneansvar at stoppe krigen. Jeg ved ikke, hvorfra de har opnået deres indsigt i Mellemøstens magtspil. Men jeg tror ikke, at deres medfølelse er dybere end statsministerens eller min.
For er der ikke mange ansvarlige for den alt for lange landkrig i Gaza? Hvorfor lukkede de arabiske nabostater ikke palæstinensiske flygtninge i sikkerhed, så befolkningen ikke var fanget, mens operationen foregik? Hvorfor har Israel stort set alene måttet bekæmpe den iransk-støttede terrorisme indtil nu? Hvorfor er det ikke Hamas, der beskyldes for, at elendigheden fortsætter, når vi nu ved, at det er terrorister, der også efter i morgen ønsker krig og ikke fred?
Carsten Mulnæs er sognepræst i Lynge og Vester Broby Kirker.
Nr. 784 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 18:00:00
Danskerne bor i store boliger. Men mange har slet ikke brug for så meget plads Tryk Her
Tryk for at læse mere
I hvert fald er pladsen ikke længere afgørende for flertallets boligdrømme. En ny undersøgelse fra Videncentret Bolius og Realdania viser, at 42 procent af de danskere med boliger over 200 kvadratmeter mener, at de har for meget plads, mod 31 procent året før. Den tendens ses også i boliger over 100 kvadratmeter.
Kristine Virén, der er deltager i tv-programmet "Hammerslag" og medie- og videncenterchef hos Videncentret Bolius, er en af de danskere, der er blevet bevidst om, at hun har flere kvadratmeter bolig end nødvendigt.
"Vi boede i en villa på 300 kvadratmeter, men vores børn er flyttet hjemmefra, så nu skal vi noget andet," siger hun og fortæller, at hun sammen med sin mand nu har købt en landejendom.
"På gården boede der kun et enkelt par før, men nu laver vi det til tre boliger. Vores datter og svigersøn flytter med, og så skal vi leje den sidste del ud. Vi rykker ind i et fællesskab og skal deles om mange ting. Vi kommer også til at have fokus på miljø og genbrug, når vi skal vælge materialer," siger Kristine Virén.
Danmark scorer højt på kvadratmeter, fordi landet har en kultur for enfamiliehuse, som gradvist er blevet større, forklarer professor i arkitektur Peter Thule Kristensen. I dag er gennemsnittet for et parcelhus 212 kvadratmeter. Mange danskere bor desuden alene, og i 2023 målte Danmarks Statistik for første gang, at flere bor alene end som par eller familie.
Mette Mechlenborg, som forsker i boligkultur ved Aalborg Universitet, mener, at det handler om to ting, når danskerne synes, at de har for meget plads:
"Vi ser, at seniorer, hvis børn er flyttet, føler, boligen er blevet for stor. Det er tomt, der er meget at gøre rent, og man lukker måske værelser af," siger hun.
Tal fra Kraka og Rockwool Fonden viser, at kun 7 procent skifter bolig, når deres sidste barn flytter ud, og næsten 70 procent af 60-70-årige bor i boliger med mindst fire værelser.
"Den anden forklaring er, at vi er blevet mere bevidste om, at vi ikke behøver så mange kvadratmeter. Færre kvadratmeter er godt for den bæredygtige omstilling," fortæller Mette Mechlenborg og tilføjer, at jo flere kvadratmeter, jo højere forbrug.
Kvadratmeter sætter aftryk på strøm-, vand- og varmeregningen. Derudover betyder masser af plads også masser af ting, så forbruget stiger i takt med boligstørrelsen.
Peter Thule Kristensen tilføjer, at synet på kvadratmeter også er ændret, fordi flere flytter fra land til by og affinder sig med mindre plads.
Mette Mechlenborg ser positivt på udviklingen:
"Der er et håb om, at vi er ved at få punkteret vores hjemmeblindhed. Nu vender vi os om og kigger på, hvordan vi rent faktisk bor."
Hun peger på, at en øget viden om en bæredygtig livsstil er begyndt at sive ud i samfundet:
"Folk vil gerne bidrage til den bæredygtige omstilling, og der er kommet en bevidsthed om, at en måde er at nedskalere boligen. Det skyldes også positive fortællinger som tiny house-bevægelsen," siger hun.
Nedskaleringen handler altså ikke kun om bæredygtighed. Når danskerne siger, at de har for meget plads, drejer det sig om både praktiske, økonomiske og bæredygtige aspekter.
"De tre ting skal hænge sammen. Skyld og skam kan ikke drive den bæredygtige omstilling. Det er svært at handle på ting, man ikke må, hvis man ikke også kan se, at det bidrager på andre måder – eksempelvis billigere bolig eller mindre rengøring," siger Mette Mechlenborg.
Flere danskere – især unge – ser muligheder i at bo i omdannede bygninger såsom gamle fabrikker.
"Mange unge har haft klima på dagsordenen i skolen. De har en anden bevidsthed og kommer fra et værelse eller studiebolig. De er mere motiveret til at bo på en anden måde, og det tegner virkelig positivt," siger Mechlenborg.
Men hvordan gør man omdannede boliger attraktive for andre end de unge?
"Danskere er meget konservative, hvad angår boliger. Vi må anerkende, at det er svært at ændre vaner, men oplysning hjælper. Oplysning om, at vi skal bo anderledes," siger Mechlenborg og tilføjer:
"Men nedskaleringen er svær. Mange seniorer vil gerne flytte, men kan ikke overskue det. De er groet fast i lokalområdet, kroppen ældes, og møblerne har minder og kan være svære at skille sig af med."
Ifølge hende kræver det, at diskussionen om at flytte sker tidligere:
"Vi skal flytte noget mere og gøre op med rodfæstelsen. Det tager tid at trække rødderne op, så vi skal turde tage snakken tidligere."
Hun påpeger også, at det handler om at tænke nye boformer:
"Vi mangler flere mindre boliger og boliger, man kan deles om. Vores boligudbud afspejler ikke, at vi er forskellige, for der er ikke mange typer at vælge imellem."
Hun nævner, at typiske parcelhuse eksempelvis ikke passer til enlige eller to familier, der vil bo sammen.
"Mange ønsker at bo tættere på hinanden. Det betyder ikke nødvendigvis kollektiv, men vi har brug for boliger, hvor man kan dele mere med naboer."
Peter Thule Kristensen peger også på fællesskab som vigtig faktor:
"Mange er optaget af boligformer med fællesskabsmuligheder, eksempelvis bofællesskaber med eget hus og fælles spisested. Vi ser, at bofællesskaber og seniorbofællesskaber blomstrer. Folk efterspørger fællesskab, og det kræver flere mellemformer for boliger."
I den bæredygtige omstilling er det vigtigt at genbruge og omdanne frem for at bygge nyt. Men mens flere nu ser på deres store boliger med nye øjne, topper nybyggeri stadig ønskelisterne på grund af blandt andet lavt energiforbrug og minimal vedligeholdelse.
"Folk vil gerne have nybyg, fordi det er nemt. Man kan se, hvad man får," siger Peter Thule Kristensen.
Så hvordan ændrer man den indstilling? Mette Mechlenborg har et bud:
"Hvis der ikke er noget nyt, så kan man ikke flytte i det. Ønsket om nyt er et gammelt ideal, der handler om at have sit eget og sætte præg på det. Det er netop det ideal, der har bragt os i klimakrisen."
Hun mener, at det i højere grad bør være udbuddet, der definerer, hvilke boliger danskerne skal bo i, og fastslår, at der findes nok parcelhuse. Hun peger også på, at ejerformen er værd at tænke over:
"Ejerboligen har defineret os, og lejeboligen har været et sted, man er flyttet ind i, hvis man er blevet skilt eller ikke har haft penge nok. Vi skal snakke om ejerformer, der ligger midtimellem – eksempelvis genopfinde andelsboligen og fællesejede boliger, så der er flere valgmuligheder økonomisk set."
Der er sammenhæng mellem størrelse og tilfredshed med boligen, men vi skal gentænke de rodfæstede idealer, mener Mette Mechlenborg.
"Vi har gjort det før. For 150 år siden boede vi anderledes. At vi har vænnet os til at bo på én måde, er historisk betinget. Derfor kan vi også skabe nye boligidealer og -drømme."
Nr. 783 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 17:42:45
Trumps medicintold pressede Novo og Zealand – sådan lukker C25 Tryk Her
Trumps medicintold pressede Novo og Zealand – sådan lukker C25Truslen om en heftig told på medicin t...
Nr. 782 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 17:38:00
Vi er vilde med genbrug Tryk Her
Salget af genbrugsvarer storhitter i ferietiden.
Nr. 781 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 17:21:59
Alvorlig ulykke på forbrændingsanlæg i Aalborg Tryk Her
Tryk for at læse mere
En medarbejder på et forbrændingsanlæg i Aalborg har onsdag ved middagstid fået alvorlige skader efter en eksplosion. Det skriver TV2 Nord.
Vedkommendes tilstand blev meldt som kritisk, har Nordjyllands Politi oplyst til mediet.
Tilsyneladende førte eksplosionen til, at en ventil løsnedes, og derefter ramte en ildkugle to medarbejdere, som skulle skifte et rør.
Selskabet Nordværk Affaldsenergi forklarer ifølge TV2 Nord, at forbrændingsovnen normalt kan absorbere den trykbølge, som opstår i forbindelse med en eksplosion.
Som følge af ulykken blev Arbejdstilsynet tilkaldt for at undersøge hændelsesforløbet nærmere.
Den anden ansatte, der var til stede, slap ifølge de første meldinger medmindre alvorlige skader, oplyser politiet til Ritzau.
/ritzau/
Nr. 780 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 17:20:00
To gader i Hitlers fødeby får nye navne Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det kunne noget i hvert fald tyde på. I flere lande – som eksempelvis Polen og Spanien – har en række gader nemlig fået nye navne de seneste år. Det er sket som led i landenes opgør med egen fortid.
Seneste eksempel på gader, der får nye navne, kan man finde i Østrig. Her er det i Adolf Hitlers hjemby, Braunau, netop blevet vedtaget af byrådet, at to gadenavne skal ændres. Det sker efter længerevarende klager over, at gadernes navne var til minde om nazister.
De to gader er opkaldt efter komponisten Josef Reiter og entertaineren Franz Resl. Begge var medlemmer af nazistpartiet og trofaste støtter for Hitler. Men med byrådets afgørelse kan omkring 200 husstande nu se frem til at få en ny adresse.
Beslutningen om at ændre gadenavnene kommer efter opfordringer fra Mauthausen-komitéen tilbage i november 2023. Foreningen, der oprindeligt var et modstandsnetværk etableret i Mauthausen-koncentrationslejren i det nordlige Østrig i 1944, arbejder den dag i dag for at bevare mindet om forbrydelserne i lejren, hvor mindst 90.000 fanger blev dræbt af nazisterne – og for at opretholde kontakten mellem overlevende.
I byrådet i Braunau blev der holdt en hemmelig afstemning for at afgøre, hvorvidt de to gaders navne skulle ændres. Det skete, efter en rapport bestilt af de lokale myndigheder fastslog, at det ville være forfatningsstridigt at bevare navnene.
28 byrådsmedlemmer stemte for ændringer, mens 9 stemte imod, skriver nyhedsmediet The Brussels Times. Særligt Frihedspartiet, FPÖ, der blev grundlagt af tidligere nazister, har modsat sig ændringerne.
I Mauthausen-komitéen hilser man navneændringen af de to gader velkommen. Til lokale medier fortalte formand Willi Mernyi ifølge BBC, at foreningen havde "arbejdet hårdt" for at få ændret navnene på de to gader – og at medlemmerne derfor ønskede at takke dem, der havde støttet dem.
Mauthausen-komitéen har også foreslået byrådet, at gadenavnene fremover skal ære to østrigere, der aktivt modsatte sig nazisterne: Nemlig tidligere viceborgmester i Braunau, Lea Olczak, hvis far døde i Mauthausen-lejren, samt østrigske Maria Stromberger, der sluttede sig til modstandsbevægelsen, da hun arbejdede som ledende sygeplejerske i Auschwitz-lejren i Polen.
Det er ikke første gang, at østrigske gader får nye navne. I 2022 omdøbte byen Linz flere gader, der var opkaldt efter nazistsympatisører. Det gjaldt blandt andet én, der var opkaldt efter Ferdinand Porsche, grundlæggeren af bilfirmaet Porsche.
Der er dog stadig flere gadenavne med nazistiske associationer i landet, og den østrigske regering er før blevet kritiseret af historikere for sin måde at forholde sig til landets rolle under Anden Verdenskrig.
Nr. 779 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 17:20:00
Laila Westergaard brænder for at besøge Iran, men kan kun tage rejsen gennem litteraturen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hvis man læser "Grå bier" af Andrej Kurkov bliver man transporteret – rent mentalt – til det krigshærgede Ukraine. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix Når jeg skal ud at rejse, prøver jeg at finde skønlitteratur fra de lande, jeg skal besøge. I gamle dage spurgte jeg bibliotekarerne, som altid havde gode forslag. I dag søger jeg selv og låner eller køber bøgerne med til rejsen. Det giver noget særligt at læse om mennesker, der bor i landet, man besøger.
Men der er også de lande, der måske ikke er mulighed for at besøge. Her giver det mening at læse skønlitteratur, der giver en dybere forståelse af landenes kultur og mennesker. Efter krigen i Ukraine brød ud, læste jeg "Grå bier" af Andrej Kurkov. Det har givet mig billeder på nethinden af, hvad det vil sige at leve i et krigshærget land.
Jeg har altid drømt om at komme til Iran på grund af den rige kunstneriske tradition, landet har haft. I 2014, da jeg stod og huggede på min frise til Ribe Katedralskole, kom en iransk smed forbi. Han spurgte, hvad jeg lavede, og da jeg svarede, at jeg huggede digte i sten, sagde han: "Åh mit hjemland har så mange gode digtere", hvorefter han begyndte at citere det ene digt efter det andet. Derfor måtte jeg selvfølgelig på biblioteket igen og på en af udsmykningens sten står nu Omar Khayams sætninger ”SÆT DIG PÅ SJÆLEFREDENS GÅRDSPLADS OG KAST ET BLIK PÅ VERDENS LEG MED TID OG RUM”.
For nylig har jeg også læst ”Som alle andre eftermiddage” af den armensk-iranske forfatter Zoya Pirzad. Underspillede fortællinger om det at være kvinde i Iran. Litteraturen giver os indblik i det fællesmenneskelige, vi deler overalt på kloden, og indsigt i kulturelle forskelle. Et land bliver til mere end de magthavere, der regerer det, når man får øje på de enkelte menneskers liv og fortællinger. Forfatternes fortællinger udvikler forestillingens kraft hos dem, der læser, så man næsten kan føle, at man har været der.
Oplev smukke søjlekapitæler i SydfrankrigSøjlekapitæl ca. 1120, Musée des Augustins i Toulouse.
Foto: Laila Westergaard I mit barndomshjem stod der mange kunstbøger, da min far var billedhugger. Jeg elskede at sidde og bladre i dem og se de mange skulpturer fra alverdens kulturer.
Som ung boede jeg et år i Spanien, hvor jeg købte en kunstbog, hvori der var et foto af en romansk søjlekapitæl fra 1100-tallet. Der var noget, der fængslede mig i det ømme udtryk mellem de to figurer. Først senere fandt jeg ud af, at de udhuggede figurer forestillede Herodes Antipas (landshøvding i Galilæa, ca. 4 f.Kr. til 39 e.Kr.) og Salome (datter af Herodias, hun dansede ifølge Det Nye Testamente ved landshøvdingens fødselsdagsfest og modtog som belønning Johannes Døberens hoved på et fad).
Hver gang jeg kiggede i bogen, standsede jeg ved netop dette foto. Bevægelsen i figurerne. Mødet mellem de to. Det fængslede mig.
I 2007 var jeg med mine to piger og en veninde i Frankrig. I byen Toulouse besøgte vi rummuseet Cité de l’espace, hvor jeg i boghandlen bladrede i en kunstbog. Pludselig står jeg med et stort billede af Herodes og Salome mellem hænderne. Det var den samme søjlekapitæl! Det viste sig, den befinder sig på Musée des Augustins i Toulouse. Børnene og veninden blev overtalt. Jeg glemmer aldrig dagen efter, hvor jeg kom ind i rummet med søjlekapitælen. Der var ikke bare den ene, men et hav af dem.
Jeg følte mig så lykkelig og rig netop dér i mødet med et værk, der havde bevæget mig så meget. Og i tilgift kunne jeg gå på opdagelse på et helt museum fyldt med romansk kunst.
I mit hjem har jeg to vægge fyldt med postkort, som jeg glæder mig over, når jeg går forbi. Et postkort af Herodes og Salome er selvfølgelig iblandt dem.
Køb en flig af stedets sjæl med hjem Huipil fra Oaxaca, Mexico.
Laila Westergaards mexicanske huipil Foto: Laila Westergaard Jeg holder af at købe ting med hjem fra mine rejser. Mit hjem er fyldt med billeder, keramik, skulpturer – af ting, der alle rummer en fortælling, en flig af sjælen fra et sted, jeg har været.
I 2003 rejste min familie og jeg rundt i Mexico. Jeg blev meget betaget af klædedragternes farver og broderierne, mønstrene på kvindernes dragter. Der er små, lokale forskelle i traditionerne. Det smukke tøj, kvinderne bærer, er en form for folkekunst, som er kendt fra mange steder, men jeg har sjældent set en sådan farveglæde og dristighed.
Selvfølgelig måtte jeg have en huipil med hjem. Det er en slags tunika eller bluse med broderier. Og hver gang jeg bærer den eller blot ser på den, flyver jeg tilbage til markedet i staten Oaxaca, hvor de hang på bøjler på runde stativer. Et marked, hvor meget kunne købes. Også levende insekter i store sække lige til at spise.
Nr. 778 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 17:20:00
Ekspert: Stop med at dømme forældre, der afleverer børn i ferien Tryk Her
Hun plejede at få ondt i maven, når hun så en børnehaveflok på tur i juli. Men efter at have fulgt en børnehave i et år har lektoren i pædagogisk antropologi selv ændret holdning.
Nr. 777 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 17:12:00
Linda Yaccarino forlader posten som direktør for X Tryk Her
Nr. 776 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 17:00:00
Statskirken i Wales er i krise efter skandaler Tryk Her
Tryk for at læse mere
Siden er der kommet flere detaljer frem, som ikke mindst handler om en usund alkoholkultur, hvor anden halvleg af gudstjenester fandt sted på pubben, og hvor kirken stod for at afholde en fugtig oktoberfest, hvor kassevis af øl blev velsignet.
Flere medlemmer af katedralens kor og præster har ligeledes ofte ladet kirkelige handlinger glide over i ture til den lokale pub – eller der er serveret vin i kirkens bygninger.
"Enhver anledning blev brugt til at åbne vin – eller gå på pubben, fordi der var en kultur med overdreven brug af alkohol," har et medlem af koret fortalt til BBC Wales.
Som det er traditionen mange steder, ligger den lokale pub over for kirken. Men ved katedralen i Bangor er det åbenbart gået over gevind.
Det mest groteske eksempel, som BBC har fundet, handler om, hvordan præster og medlemmer af kirkekoret efter langfredagsgudstjenesten gik på pubben, hvor de havde en drikkeleg, der bedst kan oversættes som "Kristi syv sidste shots".
Den afgående ærkebiskop siger i et interview med BBC Wales, at han ikke kendte til den usunde alkoholkultur blandt de ansatte i katedralen i Bangor i det nordvestlige Wales.
"Tanken om, at de gik ud efter vigtige kirkelige handlinger, og at de var sent ude, gør mig ked af det. Det skaber et dårligt billede af bispedømmet, og det var et chok at høre om, at der blev drukket tæt," siger Andrew John i interviewet.
Alkoholkulturen er også omtalt i en af de to kritiske rapporter, der førte til ærkebiskoppens afgang. Her blev der også kortlagt beskyldninger om seksuel chikane, promiskuitet, mobning, et upassende sprogbrug og manglende kontrol med katedralens midler.
Bestyrelsen i Church of Wales har været stærkt kritisk i kølvandet på rapporterne.
"Afsløringerne af manglende beskyttelse, uklare grænser, upassende opførsel, en manglende kontrol og manglende gennemsigtighed i ledelsen af katedralen i Bangor er dybt foruroligende. Forvaltningen af velgørende midler kræver, at pengene bruges til at fremme kirkens mission og til at være til gavn for offentligheden på en vis, der er i overensstemmelse med vore værdier og juridiske forpligtigelser," hedder det i en udtalelse ifølge det kristne medie Premier Christian News.
Ærkebiskoppen selv føler, at han uretmæssigt ikke havde anden mulighed end at tage sin afsked.
"Jeg synes ikke, at jeg fik nogen mulighed for at forklare de ændringer, som vi har gennemført, og hvor komplicerede sagerne er," siger han i interviewet.
Han erkender dog, at der var problemer med kontrollen med finanserne, og han kalder det forfærdende, at der var et seksuelt sprogbrug, når der var mindreårige til stede.
Den anglikanske kommentator Tim Wyatt, der skriver et nyhedsbrev, The Critical Friend (Den kritiske ven), om den anglikanske kirke, har fulgt sagen i Bangor tæt.
"Rapporterne har stort set bekræftet, at der blev drukket meget, og at der var utroskab, sladder og mobning. I bund og grund en kultur, der var totalt ude af takt med, hvad et sted for kristen tilbedelse skal handle om," siger han til avisen The Guardian.
Tilsynet for velgørende organisationer har annonceret, at man også vil iværksætte en undersøgelse.
Nr. 775 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 17:00:00
Kirkeligt kraftcenter åbner med millionstøtte fra erhvervsfolk Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Da jeg blev ansat, lavede jeg en procesplan, hvor jeg skrev noget om, at vi skulle bygge et kompleks, der kunne skabe synergi mellem forskellige kirkelige aktører og samtidig fungere som en indtægtskilde til at sikre Menighedsfakultetets drift. Jeg anede ikke noget om det, og i dag kan jeg kun smile ad, at jeg foreslog, at der to år senere skulle stå et færdigt byggeri," siger han.
Det er 10 år siden, at den nyansatte fakultetsleder sad og drømte og udviklede visioner, og heldigvis vidste han ikke, hvor vanskeligt det skulle blive at få dem realiseret. Men nu står bygningen næsten klar, og midt i august er de 55 lejligheder med ét til fire værelser – alle med vaskesøjle, de fleste med altan og alle med højt til loftet og opført med lyddæmpende materialer – klar til indflytning. Der er allerede fundet lejere til dem alle, og derudover er fire af de syv lejemål til organisationer eller virksomheder udlejet – til Kristeligt Forbund for Studerende, til organisationen Open Doors, der arbejder for at hjælpe forfulgte kristne, til Kristelig Handicapforening, som Thomas Bjerg Mikkelsen er bestyrelsesformand for, og til Indre Missions formand, der har lejet sig ind i et enkeltmandskontor.
"Vores håb er, at der vil opstå en synergi mellem organisationerne, Menighedsfakultetets studerende og lærere og alle de gæster, der i forvejen kommer på matriklen, blandt andet for at besøge de organisationer, som holder til i bygningerne under Menighedsfakultetet," siger Thomas Bjerg Mikkelsen.
Thomas Bjerg Mikkelsen, der er fakultetsleder ved Menighedsfakultetet i Aarhus viser rundt i den nye bygning, der fremover skal huse lejeboliger og kontorer. Foto: Lars Aarø Her holder blandt andet Israelsmissionen og Wycliffe til, og erfaringen er, at det at samle flere kirkelige aktører giver energi og nye idéer.
"En del kirkelige organisationer mister medlemmer, og derfor giver det god mening at samle kræfterne og for eksempel tænke i at ansætte fælles administrative medarbejdere. Men det handler også om alt det, der kan opstå, når man samler aktører med forskellige perspektiver," siger Thomas Bjerg Mikkelsen.
Han afviser ikke, at projektet kan ses som en styrkelse af og et kraftcenter for den kirkelige højrefløj i Danmark, men sigtet er bredere end det, forklarer han.
"En organisation som Open Doors har også et stort bagland i frikirkerne, og vi er helt åbne for, at de sidste tre lejemål kan udledes til liberalt erhverv eller til organisationer med andre placeringer inden for kirkelivet. Det er en pointe i sig selv, at vi gerne vil have synergi med byen også, ikke mindst fordi vores nye kompleks bliver første bygning på det såkaldte Universitetsstrøg, som skal gå gennem byen herfra og op gennem Katrinebjerg - den bydel, hvor universitetet nu bygger ud," siger han.
Knap halvdelen af de 55 lejligheder blev udlejet, så personer fra Menighedsfakultetets bagland og andre dele af kirkelivet havde mulighed for at søge først. Herefter blev resten udlejet på meget kort tid.
"En del af lejerne er kristne, som kommer til byen og gerne vil være en del af et kirkeligt miljø, og vi er glade for at byde dem velkommen. Men vi har bevidst aldrig haft et kollegium specielt til Menighedsfakultetets studerende, fordi vi har set det som en styrke, at de har boet rundt omkring i byen og er blevet en del af forskellige menigheder. På samme måde ønsker vi ikke, at det skal blive en kristen enklave, men snarere, at der skal finde en udveksling sted," siger Thomas Bjerg Mikkelsen.
Som en del af konceptet for ejendommen blev det besluttet at bygge med høje krav til lydisolering, blandt andet for at gøre det muligt for unge med diagnoser på den mildere ende af autismespektret at bo der.
"Visionen er at lave en form for opgangsfællesskab til studieegnede unge med særlige behov, hvor vi vil knytte frivillige til som mentorer i hverdagen," fortæller han.
Idéen med at lave et kompleks med kvalitetslejemål til en rimelig husleje har fra begyndelsen blandt andet været at sikre en stabil og bæredygtig økonomi for Menighedsfakultetet. Det er MF Århus Fond, som er adskilt fra Menighedsfakultetet, der står bag byggeriet, og som derfor bærer risikoen, hvis økonomien i projektet brister.
"Vi sikrer os en indtægtskilde til Menighedsfakultetet, men risikerer ikke noget," siger Thomas Bjerg Mikkelsen.
Undervejs er projektet stødt på flere problemer. Værst så det ud i sommeren 2022, da entreprenørvirksomheden JFP, som skulle stå for opførelsen af ejendommen, gik konkurs. Byggeriet gik i stå, og først omtrent to år senere var økonomien sikret, og der var indgået aftale med en ny entreprenør, LPH Byg. I mellemtiden var det lykkedes at få en række kristne erhvervsfolk fra Menighedsfakultetets bagland til at stille økonomi til rådighed i form af lån eller køb af ejerandele i selskabet, og de fornødne kapital på 32,5 millioner kroner var på den måde kommet i hus.
"Det har været en god og øjenåbnende erfaring at opleve, hvordan erhvervsfolk, som nok ellers ikke ville have investeret i ejendomsdrift, er gået ind i projektet, fordi de deler vores visioner. Jeg håber, at den erfaring kan betyde, at vi fremover kan lave nye former for samarbejde med erhvervslivet," siger Thomas Bjerg Mikkelsen.
Den officielle åbning af JB71, som komplekset hedder, foregår den 29. august med en fest med oplæg, debat og musik under temaerne studenterarbejde, diakoni, international mission og teologisk uddannelse.
Nr. 774 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 17:00:00
Israelske landstyrker gennemfører operationer i det sydlige Libanon Tryk Her
Nr. 773 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 16:48:00
10 anholdt i sag om omfattende kokainsalg via 'hvide bude' Tryk Her
Nr. 772 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 16:36:32
Israelske soldater rykker ind i det sydlige Libanon Tryk Her
Tryk for at læse mere
Israelske soldater er onsdag rykket ind i det sydlige Libanon, meddeler Israels hær ifølge nyhedsbureauet AFP.
Det sker som led i en indsats for at ødelægge Hizbollah-militsens infrastruktur og forhindre, at gruppen igen etablerer sig i området tæt ved Israels grænse. Det skriver hæren i en erklæring.
Soldater er i gang med "særlige, målrettede operationer" for at nedbryde "Hizbollahs våben og terrorinfrastruktur i flere områder i det sydlige Libanon".
Militæret har ikke umiddelbart svaret AFP på, om det er første gang, at israelske soldater opererer på landjorden i Libanon, siden en våbenhvile trådte i kraft i november.
Men hæren har offentliggjort en video fra en natlig operation, hvor man ser soldater bevæge sig til fods.
Det var ikke umiddelbart muligt at verificere videoen eller det tidspunkt og sted, hvor optagelserne er foregået.
Ifølge hæren befandt 9. brigade sig i Labbouneh-området umiddelbart nord for grænsen.
Soldater fra 300. brigade opererede i Jabal Blat længere mod vest - også tæt ved grænsen.
På trods af en våbenhvile i november har Israel fortsat sine angreb mod Hizbollah-mål i Libanon.
Hæren har sagt, at angrebene især er rettet mod gruppens anlæg og medlemmer. Af og til har Israel også rettet angreb mod medlemmer af Hizbollahs palæstinensiske allierede, Hamas.
Våbenhvilen, der blev indgået 27. november sidste år, havde til formål at standse mere end et års fjendtligheder mellem Israel og Hizbollah, herunder to måneders regulær krig, der svækkede gruppen markant.
Ifølge aftalen skulle Hizbollah trække sine krigere nord for Litani-floden, omkring 30 kilometer fra den israelske grænse, og lade den libanesiske hær og FN's fredsbevarende styrker være de eneste væbnede aktører i området.
Israel skulle trække sine styrker helt ud af Libanon. Men den israelske hær har beholdt soldater fem steder, som militæret anser for strategisk vigtige.
/ritzau/AFP
Nr. 771 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 16:27:00
To personer forbrændt efter arbejdsulykke hos affaldsanlæg Tryk Her
Nr. 770 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 16:21:00
Nvidia bliver første selskab med markedsværdi på 4000 milliarder dollar Tryk Her
Nr. 769 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 16:19:00
Politiet opfordrer folk til at tjekke passet i god tid, inden de skal rejse Tryk Her
Nr. 768 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 16:18:59
Politi slår til mod kokaincentral og anholder ti Tryk Her
Tryk for at læse mere
Københavns Politi har anholdt ti personer i sag om handel med kokain - de såkaldte hvide bude. Sagen drejer sig om handel med mindst seks kilo kokain over tre måneder, skriver politiet i en pressemeddelelse.
- Efterforskningen af denne og andre sager viser, at salget af kokain i stigende grad flytter fra det offentlige rum til sociale medier og andre platforme, og handlen dermed er blevet mere diskret, siger fungerende politikommissær Kasper Knudsen i pressemeddelelsen fra politiet.
- Desværre kan vi også se, at flere og flere unge mennesker vælger at supplere deres SU med et job som hvidt bud. Det kan virke som nemme penge, men den form for studiejob er ikke ligefrem karrierefremmende - særligt ikke, da narkotikakriminalitet udløser høje straffe, lyder det fra Kasper Knudsen.
Betegnelsen hvide bude dækker over pushere, som i stedet for at holde til et bestemt sted, hvor køberne henvender sig, bringer varerne ud til kunden, som var det pizza.
Onsdagens anholdelser er sket som led i efterforskningen mod, hvad Københavns Politi kalder for en "kokaincentral".
Centralen har fungeret ved, at køberne har henvendt sig dels gennem sms-beskeder og dels gennem krypterede tjenester.
Modtagerne af beskederne har så formidlet ordrerne videre og sørget for, at stofferne blev bragt ud med de hvide bude, hvis navn refererer til kokainens hvide farve.
De anholdte er ifølge politiet primært bosat i Storkøbenhavn og er mellem 21 og 45 år.
Politiet oplyser ikke, hvordan de forholder sig til sigtelserne, men torsdag bliver de forventeligt fremstillet i et grundlovsforhør, hvor de vil få mulighed for at forklare sig foran en dommer.
Københavns Politi oplyser, at anklagemyndigheden ved den lejlighed vil anmode om lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning af sagen.
/ritzau/
Nr. 767 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 16:00:03
Samsung lancerer tyndeste foldbare smartphone Tryk Her
Tryk for at læse mere
Markedet for foldbare telefoner har udviklet sig til et regulært våbenkapløb blandt techgiganter som Google og Samsung.
Sådan lyder det fra redaktør på techmediet input.dk Torben Vognsen.
Snart ventes også Apple at melde sig ind i kampen, men der må smartphone-entusiaster vente lidt endnu.
I mellemtiden lægger Samsung sig i spidsen med en ny foldbar telefon, Galaxy Z Fold7, der ifølge Samsung selv og Torben Vognsen er den tyndeste foldbare telefon på det danske marked.
Den har en tykkelse på 8,9 millimeter, når den er foldet sammen. Forgængeren var 12,1 millimeter, fortæller Torben Vognsen.
Telefonen er blevet annonceret onsdag.
Den kommer på markedet 25. juli i år.
- Den er tæt på at være der, hvor den er lige så tynd som de almindelige telefoner. Den er kun 0,6 millimeter tykkere end en almindelig iPhone, siger Torben Vognsen.
Tykkelsen har haft afgørende betydning for, hvordan de foldbare telefoner har klaret sig på markedet, fortæller han.
- Det har været en stor klump at rende rundt med i lommen. Men de har barberet en fjerdedel af størrelsen på den forrige, Galaxy Z Fold6, siger han.
Torben Vognsen er overbevist om, at Samsungs føring i våbenkapløbet snart bliver udfordret af Google, der lancerer sin næste foldbare telefon i rækken til august.
- Den kan kun blive endnu tyndere. Men der er selvfølgelig også en grænse. Der skal være plads til batteriet og elektronikken, så vi bevæger os på kanten af, hvor tyndt det kan blive, siger han.
Ud over tykkelsen har Torben Vognsen tidligere kritiseret de foldbare telefoner for at have en fold i skærmen, hvor den klappes sammen.
Hvorvidt den stadig er at finde på den nye Samsung, må han vente med at se.
- Jeg går ud fra, når vi får den til test, at den står skarpt. Men vi skal hen til, at revnen er helt væk.
- Så er der faktisk ikke nogen grund til ikke at købe en foldbar telefon, siger Torben Vognsen.
- Det skulle så lige være på grund af prisen, der ikke er for alle, tilføjer han.
Hvis man vil have fat i den dyreste model af den nye Galaxy Z Fold7, skal man punge ud med 19.999 kroner, oplyser Samsung.
I august sidste år lancerede Google sin første foldbare telefon på det danske marked, Googles Pixel 9 Pro Fold, der tilsvarende blev lanceret til en pris på 16.000 kroner.
/ritzau/
Nr. 766 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 15:59:23
Guldrøvere hev offer ud af bil i vejkryds ved højlys dag Tryk Her
Tryk for at læse mere
En guldbarre på 1200 gram til en værdi af 600.000 kroner var udbyttet, at en gruppe røvere ifølge politiets sigtelse slog til mod en mand i et vejkryds på Amager i juni.
Sigtelsen er kommet frem i Københavns Byrets dommervagt onsdag, hvor fire mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør. De sigtes alle for at have haft en rolle i røveriet.
Detaljerne i sagen forbliver indtil videre skjulte, da grundlovsforhøret af hensyn til politiets videre efterforskning foregår uden adgang for offentligheden. Derfor er det kun oplysningerne fra sigtelsen, som er kommet frem.
De fire anholdte, som er henholdsvis 23, 27, 32 og 41 år sigtes for at have planlagt guldkuppet sammen med en femte og endnu ukendt mand.
Røveriet foregik angiveligt ved, at den yngste af de sigtede befandt sig sammen med sagens offer i en bil. Han oplyste de øvrige om, hvor han og offeret befandt sig.
Ifølge sigtelsen sad offeret og den yngste af gerningsmændene i en ældre Mercedes S 63 i krydset mellem Oliefabrikvej og Løjtegårdsvej i Kastrup, da de blev påkørt af den bil, som de øvrige gerningsmænd befandt sig i.
Det fik bilen standset, og to af gerningsmændene sprang ud af deres bil og hev offeret ud af den ældre Mercedes. Offeret fik både slag og spark, og den yngste af de sigtede lod som om, at han også var offer i sagen.
De to voldelige gerningsmænd stak derefter af med Mercedes'en, hvor guldbarren befandt sig i.
Episoden foregik ved højlys dag den 14. juni omkring klokken 13.
De fire mænd er alle beskyttet af et navneforbud, og det er ikke oplyst, hvordan de stiller sig til sigtelsen.
Det afgøres senere onsdag, om de skal varetægtsfængsles.
/ritzau/
Nr. 765 DR Udland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 15:49:00
Domstol: Rusland har overtrådt menneskerettigheder i Ukraine Tryk Her
Rusland har overtrådt menneskerettigheder mellem 2014 og 2022, lyder konklusionen fra Den Europæiske Domstol.
Nr. 764 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 15:47:00
To mænd varetægtsfængslet i sag om skyderi i Sydhavnen Tryk Her
Nr. 763 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 15:45:00
Margrete blev bortadopteret: Min mor følte sig tvunget til at underskrive papirerne Tryk Her
Tryk for at læse mere
Margrete Johansen, hvad tænkte du, da du fik brevet fra Social- og Boligministeriet?
Afslaget kom ikke som en stor overraskelse. Men den helt åbenlyst standardiserede metode, man har brugt i svaret, påvirkede mig. Begrundelsen for afslaget var, at ministeriet ikke fandt det bevist, at adoptionen blev gennemført uden min fødselsmors samtykke, og at sagen var forældet. Brevet til mig havde stort set samme ordlyd som de breve, de tre andre adopterede modtog. Det siger mig, at ministeriet ikke er gået grundigt ind i sagerne. Ifølge advokat Mads Pramming har man brugt samme argumenter som i sager om transnationale adoptioner, selvom de grønlandske adoptioner er foregået inden for kongeriget. Nu stævner vi staten i retten, og jeg håber, at en dommer vil behandle sagen mere grundigt, end Socialministeriet har gjort.
Kan du beskrive, hvordan du blev adopteret af en dansk familie?
Kort fortalt ville min mor gerne have familie og var i stand til det. Min far – en dansk håndværker – vedkendte sig faderskabet. Min mor har fortalt, at hun følte sig tvunget til at underskrive nogle papirer. Hun har beskrevet, hvordan hendes håndled blev ført til at skrive under. Jeg er født i 1950, og i Grønland var det dengang almindeligt, at børn kunne bo hos en anden familie i en periode og bevare kontakt med deres far og mor. Derfor var det uforståeligt, at danskerne fjernede børnene fra de biologiske familier. Min mor blev ved med at opsøge den danske familie, fordi hun ville se sit barn, men de lukkede hende ikke ind. Siden blev det danske ægtepars hjemrejse fremskyndet, fordi min mor blev ved med at opsøge dem.
Hvad har adoptionen betydet for dig?
Adoptionen har betydet, at de tog min mor, min familie, mit sprog og min kultur fra mig. Mange danskere har fordomme om grønlandske børns opvækst med misbrug, overgreb og ustabilitet. Det var netop den opvækst, jeg fik i Danmark. Det danske ægtepar blev skilt, og jeg nåede at have tre forskellige efternavne, fordi min adoptant, der skulle forestille at være min mor, giftede sig igen. Jeg nåede også at bo mindst 15 steder, inden jeg blev 18 år. Min adoptant kaldte mig en tam vild. Da jeg var 39 år, fik jeg kontakt med min mor. Hun fik ikke andre børn, og det var hendes store sorg. Vi nåede at ophæve adoptionen kort før hendes død, og i dag har jeg meget kontakt med min grønlandske familie.
Hvad tænker du om, at Mads Pedersen, minister for børn, unge og familier i Grønland, i et åbent brev til socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) kræver, at afslaget på erstatning til fire adopterede fra Grønland omgøres?
Det er dejligt, at Grønland handler. Vi håber, at det kan være med til at rokke båden, så nogen vågner op. Det er bemærkelsesværdigt, at Danmark ikke benytter chancen til at forsøge at reparere nogle af de skader, der er sket. Vi er fortørnede over den behandling, vi har fået, og at ingen har taget ansvar for de adoptioner, der foregik dengang.
Nr. 762 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 15:40:00
Den prisbelønnede poet Viggo Madsen er død Tryk Her
Tryk for at læse mere
Viggo Madsen debuterede som forfatter med romanen ”Brandmand på to hjul” i 1966, og hans seneste udgivelse er prosasamlingen ”Læst og Påskrevet!”, som udkom i februar 2025.
”Til det sidste var Viggo aktiv som digter. Han gemte altid papir og kuglepenne under hovedpuden, så han kunne skrive sine haiku og andre indfald ned. Som bibliotekar var Viggo afdelingsleder på Vollsmose Bibliotek i næsten tre årtier – ’Byens bedste bibliotek’, hvis Viggo selv skulle sige det,” lyder det i familiens mindeord.
Viggo Madsen modtog blandt andet Statens Kunstfonds hædersydelse, Emil Aarestrup-medaljen og ”Den Smalle Litteraturpris” eller Bukdals Bet som anerkendelse for et smalt, men originalt kvalitetsforfatterskab.
Viggo Madsen bliver bisat fra Næsby Kirke lørdag d. 19 juli kl. 11.
Nr. 761 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 15:31:56
Mand er for anden gang dømt for drab i Grønland Tryk Her
Tryk for at læse mere
En mand fra Qaqortoq i det sydvestlige Grønland er onsdag blevet fundet skyldig i et drab, som blev begået i 2023.
Det er anden gang, at manden dømmes for at have slået et andet menneske ihjel. I begge tilfælde var ofrene familiemedlemmer.
Dommen i sagen mod den 36-årige er afsagt af Grønlands Landsret og lyder på forvaring, oplyser anklagemyndigheden i Grønlands Politi på det sociale medie X.
Tilbage i 2012 slog manden sin onkel ihjel med slag og spark. Og i februar 2023 var offeret en fætter, som den dømte boede hos. Fætteren blev sparket og blandt andet slået med en pande. Han blev 53 år.
Forbrydelsen skete natten mellem 3. og 4. februar i en boligblok på J. H. Lytzensvej, og politiet har tidligere oplyst, at efterforskningen var meget omfattende.
Op mod 60 mennesker blev afhørt, og der blev tilkaldt kriminalteknikere fra Danmark.
Den nu dømte blev afhørt flere gange, men først 9. februar vurderede politiet, at der var tilstrækkeligt med materiale til at skride til anholdelse.
Forvaring er den strengeste foranstaltning i den grønlandske kriminallov. Det betyder indespærring på ubestemt tid, og prøveløsladelse kan kun ske efter rettens beslutning.
Onsdagens dom er en stadfæstelse af den afgørelse, som Kujalleq Kredsret nåede frem til i august sidste år.
/ritzau/
Nr. 760 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 15:18:52
EU kan indgå principaftale med USA om told inden for få dage Tryk Her
EU kan indgå principaftale med USA om told inden for få dageEU og USA arbejder intenst på en princip...
Nr. 759 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 15:17:00
Bronze, messing og kobber er i høj kurs hos tyve lige nu Tryk Her
Antallet af metaltyverier stiger ifølge politiet. Også el-ladekabler bliver der stjålet flere af, siger ladeselskaber.
Nr. 758 DR Penge Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 15:12:00
Dansk Industri om Trumps told: Vi må tage den bedste deal, vi kan få Tryk Her
Tidligere har landets store erhvervsorganisationer krævet, at EU slog hårdt igen mod USA. Men nu er tonen blødt op, for virksomhederne har brug for told-sikkerhed.
Nr. 757 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 15:04:00
Fem personer i fængsel for at frihedsberøve 18-årig og afpresse hans forældre Tryk Her
Nr. 756 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 14:57:54
Analyse: EU må vente på Trump – hvor høj bliver tolden? Tryk Her
Analyse: EU må vente på Trump – hvor høj bliver tolden?Inden torsdag er blevet til fredag kan de 27...
Nr. 755 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 14:35:00
Superman blæser til angreb mod tidens kynisme i inspirerende ny film Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den lille ordveksling om at være kynisk punker eller blød hippie falder i begyndelsen af den nye Superman-film, der blot har titlen ”Superman”. Interessant nok erklærede den norske filminstruktør Joachim Trier næsten samme ord som Superman ved filmfestivalen i Cannes i maj: ”Ømhed er den nye punk”. Hvad skal vi lægge i det? Er det tilfældigt, at to filmmagere i hver sin ende af verden, Joachim Trier og ”Superman”s instruktør James Gunn, kommer med næsten samme erklæring om verdenssituationen?
Eller er der faktisk ved at opstå et oprør mod den kynisme og den store trang til konfrontation, der præger menneskeheden for tiden?
Det er i hvert fald påfaldende nemt at se den nye Superman-film som en bevidst kommentar til verden omkring os. Ordvekslingen om at ”alle mennesker er smukke” mellem Lois Lane (Rachel Brosnahan) og Superman (David Corenswet) sætter Superman i scene som en slags militant hippie, endda en moderne Kristus-figur, der insisterer på at alt har en skønhed og vigtighed.
Undervejs antyder nogen, at han ikke aner, hvad det vil sige at være menneske, eftersom han har superkræfter og stammer fra den fjerne planet Krypton. Det tænder et decideret vredesudbrud i Superman, der slår fast, at han også er forvirret og usikker, når han vågner om morgenen, og at han tvivler lige så meget som ethvert menneske. Men Supermans bevidsthed om verden går endnu videre. På et tidspunkt redder han et lille egern fra at blive knust under et løbsk kæmpemonster. Han insisterer endda på at monstret bliver skånsomt uskadeliggjort og undersøgt af forskere.
Modpolen til Supermans ’nye punk’ er hans klassiske modstander, superskurken Lex Luthor (Nicholas Hoult). Det er svært ikke at tænke på både Donald Trump og Elon Musk ved synet af Luthor, der opererer fra et gigantisk højhus over storbyen Metropolis, hvorfra han spreder fake news om Superman mens han ublu eksperimenterer med jordkloden og forsøger at udnytte en krig mellem fremmede magter til økonomisk vinding.
Det betyder ikke at den nye Superman er en politisk film, men den er et radikalt brud med den næsten hysteriske alvor, der prægede den gamle tegneseriefigur i de forrige filmudgaver. Hvor James Gunn har en skarp pointe med at gøre Superman mere menneskelig end menneskene, forsøgte hans forgænger, Zack Snyder, at understrege det umenneskelige slid ved at være halvgud i filmene ”Superman” (2013), ”Batman V Superman: Dawn of Justice” (2016) og ”Justice League” (2017 og 2021). Og hvor Snyder var dybt alvorlig og nærmest sakral i sin brug af begrebet Retfærdighed, laver Gunn sjov med det.
I det hele taget er den nye Superman fyldt med tosserier og ironisk humor. Ofte af samme slags som i ”Guardians of the Galaxy”-filmene (2014, 2017 og 2023), der blev James Gunns store gennembrud som filmskaber. Især Supermans hund Kingo bliver brugt til fantasifulde fjolletheder, mens danske Zlatko Buric har fået en lille, men morsom rolle som Putin-lignende diktator i staten Boravia.
Det løber decideret løbsk undervejs, men under morskaben ligger en virkelig spændende hudfletning af tidens kynisme. I stedet for at være den superkedelige superhelt, der aldrig er i fare, fordi han kan klare alting med sine superkræfter, har Superman fået en ny rolle. Han er blevet supermennesket – skabningen, der forsøger at få det korrumperede moderne menneske til at genopdage, hvad vi faktisk er: Kærlighedssøgende og skønhedselskende væsener.
Superman. Instruktion og manuskript: James Gunn. Kamera: Henry Braham. 129 minutter. USA 2025. Premiere: 10. juli.
Nr. 754 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 14:26:00
To kinesere anholdt efter spionagemistanke i Ukraine Tryk Her
Nr. 753 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 14:17:00
Volkswagen-salg styrtdykker i USA under Trump-told Tryk Her
Nr. 752 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 14:11:27
Fem personer frihedsberøvede 18-årig og afpressede hans forældre Tryk Her
Tryk for at læse mere
I juni sidste år var en 18-årig mand frihedsberøvet i omkring 21 timer i Randers.
Under frihedsberøvelsen blev han holdt fast på en stol i en lejlighed i Randers, truet med en hardballpistol, som sagens tiltalte foregav var en ægte pistol, mens en kniv blev sat op mod hans hals.
Bag frihedsberøvelsen stod fem personer, der onsdag i Retten i Randers er blevet idømt mellem et og to års fængsel.
Det oplyser anklagerfuldmægtig ved anklagemyndigheden i Østjyllands Politi Jakob Christensen.
De dømte er en kvinde og fem mænd, der er mellem 20 og 49 år.
Mens frihedsberøvelsen stod på blev offerets forældre også udsat for afpresning. Flere gange blev der ringet til forældrene, der fik at vide, at den 18-årige ville blive udsat for vold og fortsat frihedsberøvelse, hvis de dømte ikke modtog 250.000 kroner.
Jakob Christensen forklarer, at det kom frem under sagen, at de dømte mente, at den 18-årige skyldte dem pengene for en mislykket hashtransport.
Under opkaldene til offerets forældre skal en af de dømte have forsikret om, at den 18-årige havde det godt, men understreget, at det var vigtigt, at pengene blev betalt.
- Jeg ved godt, det er svært med så mange penge, jeg har selv siddet i situationen som (offeret, red.) lige nu. Jeg har siddet i en situation, hvor jeg skyldte en halv million, fordi jeg lavede næsten samme fuck up, som han har lavet, blev der ifølge anklageskriftet sagt under et af opkaldene.
- Men ved du hvad, jeg betalte den på en dag, fordi at, sådan er, sådan er det i miljøet. Fucker du op, så fucker du op.
De fem personer er også dømt for at have udsat den 18-årige for vold ved at have slået og sparket ham på kroppen og i hovedet.
De tre, der fik de mildeste straf, valgte at modtage dommen.
Den 24-årige mand, der blev idømt et år og ni måneders fængsel, og den 25-årige Carlos Juan Diaz, der blev idømt to års fængsel, tog betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.
/ritzau/
Nr. 751 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 14:00:04
Lang vej endnu før Donald Trump måske kan få Nobels fredspris Tryk Her
Tryk for at læse mere
Når den årlige nobelceremoni på rådhuset i Norges hovedstad, Oslo, finder sted om fem måneder, håber den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans MAGA-bevægelse, at det er Trump, der skal holde talen.
Den 10. december uddeles Nobels fredspris 2025, og Trump har aldrig lagt skjul på, at han stræber efter at få den.
Natten til tirsdag dansk tid havde han Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, til middag i Det Hvide Hus.
Og mens tv-kameraerne og den øvrige presse var til stede, rejste Netanyahu sig og overrakte Trump et dokument, der viser, at Netanyahu har indstillet Trump til Nobels fredspris.
- Han skaber lige nu fred i det ene land efter det andet, lød det fra Netanyahu.
Senere offentliggjorde Netanyahus kontor begrundelsen i indstillingen til Nobelkomitéen. Trump har "demonstreret en fast og ekstraordinær dedikation til fremme af fred, sikkerhed og stabilitet over hele verden", står der.
Netanyahu er ikke den første, der har nomineret Trump. Pakistan gjorde det samme i juni, efter at Trump havde bidraget til at bilægge en konflikt mellem Pakistan og Indien.
Ingen af de to nomineringer giver imidlertid Trump Nobels fredspris i 2025, for fristen for at tilmelde en kandidat udløb den 31. januar.
Men andre har været der, så Trump er nomineret i år.
Oleksandr Merezjko, medlem af Ukraines parlament, nominerede Trump umiddelbart efter Trumps valgsejr i november 2024.
Amerikaneren Darrell Issa, republikansk kongresmedlem, har ifølge tv-stationen Fox 5 også nomineret ham til prisen i 2025.
Men der er et stykke vej fra at være nomineret til at få prisen. Læs mere om processen her:
* Hvem kan modtage fredsprisen?
Ifølge den svenske industrimand Alfred Nobels testamente skal fredsprisen gå til den person, der "har gjort mest for at fremme fællesskab mellem nationer, opløse eller reducere stående hærstyrker" og for at fremme fred.
Alle personer og institutioner kan få prisen.
Kandidater til årets fredspris skal afleveres til Nobelkomitéen senest den 31. januar. Navnet på årets modtager offentliggøres den 10. oktober, og prisen overrækkes så den 10. december.
* Hvem kan indstille en kandidat?
Det er der mange, der kan. Det gælder blandt andre medlemmer af nationale parlamenter over hele verden, ministre, statsoverhoveder, tidligere nobelprismodtagere og universitetsprofessorer.
Reuters skriver, at det gælder professorer i historie, socialvidenskab, jura eller filosofi.
* Hvem sidder i Nobelkomitéen?
Her sidder fem personer, der er udpeget af Stortinget, Norges parlament.
Alfred Nobel var godt nok svensk, men da han døde i 1896, var Sverige og Norge stadig i en løs union. Derfor blev tildelingen af fredsprisen overladt til Norges parlament. Svenske institutioner tildeler de øvrige nobelpriser.
* Hvordan finder komitéen prismodtageren?
Komitéen mødes første gang i februar hvert år. Her kan hvert af komitéens medlemmer også tilføje kandidater.
Reuters skriver, at der i fjor var 286 nominerede. I år er der 338 nominerede. Det gælder 244 personer og 94 organisationer.
Komitéen reducerer det hele til en kort liste med kandidater, og til slut skal komitéen helst være enig om en kandidat. Ellers må medlemmerne stemme.
* Hvem er nomineret i år?
Der er ingen officiel liste. Der siver nogle navne, for man kan ikke hindre, at de, der har nomineret en person, selv fortæller det. Men listen offentliggøres ikke før om 50 år.
* Hvad får modtageren af Nobels fredspris?
En medalje, et diplom, 11 millioner svenske kroner (7,37 millioner kroner) og en umiddelbar global opmærksomhed.
/ritzau/
Nr. 750 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 13:59:47
Danmark donerer knap halv milliard til vand og varme i Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Danmark donerer 435 millioner kroner til Ukraine, som blandt andet skal gå til vand og varme i byen Mykolajiv, hvor Danmark spiller en nøglerolle i forhold til at genopbygge byen.
Det fremgår af en pressemeddelelse. Pengene kommer fra Ukrainefonden, der er afsat til at støtte landet, som Rusland invaderede fuldtonet for tre år siden.
- Støtten til Ukraine, både civilt og militært er afgørende for at sikre Ukraine den stærkeste forhandlingsposition, derfor støtter vi fra dansk side nu med yderligere 435 millioner til genopbygningen, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Han rejser torsdag til Italien for at deltage i Ukraine Recovery Conference i hovedstaden Rom. Det er en årlig konference med deltagelse af regeringsledere, erhvervsliv, civilsamfund og internationale organisationer.
I år sætter den fokus på fire områder. Mobilisering af den private sektor, styrkelse af human kapital og social samhørighed, lokal og regional genopbygning samt EU-integration og reformer.
Målet er at fremme investeringer, støtte hurtige genopretningsprojekter og skabe langsigtet økonomisk og social udvikling.
Tidligere på ugen var Løkke i Washington D.C. for at mødes med blandt andre den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio.
De talte blandt andet om toldkrigen med USA, samt Ukraine og Israels angreb i Gaza.
/ritzau/
Nr. 749 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 13:57:00
Dansk EM-spiller misser sidste gruppekamp med hovedskade Tryk Her
Nr. 748 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 13:53:00
Debat om Vingegaards hustru-interview er blæst ud af proportioner, siger Politikens sportsredaktør Tryk Her
I weekenden bragte Politiken et interview med Jonas Vingegaards hustru, der er blevet omtalt i både nationale og internationale medier.
Nr. 747 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 13:44:32
Volkswagens salg til USA styrtdykker under Trump-told Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den amerikanske præsident Donald Trumps toldkrig har haft store konsekvenser for Europas største bilproducent, Volkswagen, der melder om svigtende salg til USA.
Det fremgår af en opdatering fra den tyske bilgigant onsdag.
Således faldt leverancerne af køretøjer til Nordamerika med næsten 7 procent i første halvdel af året sammenlignet med samme periode året forinden. Ser man specifikt på USA, er det værre endnu.
- I USA, det vigtigste marked, udgjorde faldet 8,5 procent under udfordrende omstændigheder, skriver Volkswagen.
Ser man kun på de seneste tre måneder, var der tale om et fald på 16,2 procent i Nordamerika.
Her blev der leveret 224.700 køretøjer mod 268.100 i samme periode sidste år.
Det var i slutningen af marts, at Trump meddelte, at der ville komme told på 25 procent på biler.
Også salget i Kina gik tilbage for den tyske bilproducent i det seneste halvår. Her faldt leverancerne med to procent.
Volkswagen omtaler de faldende leverancer til Kina og USA som "forventede". Imens har bilproducenten haft fremgang en række andre steder i verden, og især i Sydamerika steg leverancerne markant - nemlig med 18,3 procent.
Derfor har bilproducenten på verdensplan trods udfordringerne i USA faktisk kunnet notere en mindre stigning i leverancerne på 1,3 procent.
Mens den store tyske bilproducent i høj grad mærker konsekvenserne, har dansk eksport endnu ikke været ramt i så høj grad.
Tidligere onsdag offentliggjorde Danmarks Statistik nye tal for eksporten til blandt andet USA.
De viste, at eksporten til USA steg en smule i maj sammenlignet med april.
Den manglende påvirkning kan skyldes, at mange danske virksomheder, der eksporterer til USA, har produktion uden for Danmark og dermed ikke rammes af tolden, siger økonomer.
Trump har meddelt forhøjede toldsatser på en lang række forskellige handelsvarer og lande for at øge produktionen i USA. Men mange af toldsatserne er blevet sat midlertidigt ud af kraft, så USA kan indgå handelsaftaler med lande.
Den pause varer for en række af de højeste satser indtil 1. august. Men USA har fortsat 25 procent told på biler, der ikke i vidt omfang laves i Nordamerika.
Nogle bilproducenter har forsøgt at mindske konsekvenserne. For eksempel sagde Mercedes-Benz mandag, at visse leverancer til USA var blevet udskudt, i forventning om at toldsatserne igen vil blive sænket.
/ritzau/AFP
Nr. 746 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 13:43:12
Krigsveteran frifundet i sag om snerydning ved kaserne Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nok var han inhabil, men hans brøde var ikke alvorlig nok til at kvalificere som en straffelovsovertrædelse, og derfor endte det hele med en frifindelse.
Sådan kan dommen over en 59-årig militærleder fra det daværende Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der var anklaget for stillingsmisbrug efter den civile straffelov og for pligtforsømmelse efter den militære ditto kort opsummeres.
Dommen faldt i begyndelsen af denne måned ved Retten i Glostrup og drejer sig om forhold vedrørende snerydning, der ligger mellem otte og ni år tilbage i tiden.
Manden var på det tidspunkt ansat ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring, men hans stilling som driftsområdeleder lå på kasernen i Høvelte nær Birkerød i Nordsjælland, fremgår det af dombogen.
Ved siden af sin stilling i styrelsen drev han et haveservicefirma, der blandt andet også udførte opgaver såsom snerydning, blandt andet på områder ved Høvelte Kaserne.
I 2016 overgik nogle vedligeholdelsesopgaver fra at blive udført af Forsvaret selv til at skulle i udbud. Blandt andet den snerydningsopgave, som retssagen har drejet sig om.
Firmaet havde han stiftet i 2016 med henblik på at levere serviceopgaver til Forsvaret på de områder, hvor der ikke længere var ansat folk til at udføre opgaverne.
Tilbage i 1992 blev manden som soldat udsendt for første gang. Frem til 2016 bød karrieren på seks udsendelser i alt. Senest i Afghanistan, hvor han var næstkommanderende i en enhed, som skulle eskortere danske civile betjente, når de bevægede sig uden for lejren.
Under sine tidligere udsendelser havde den 59-årige blandt andet i en periode haft ansvar for at bringe døde og sårede soldater hjem samt for at varetage kontakten til de pårørende.
Retten i Glostrup har vurderet, at manden i kraft af sin ansættelse i styrelsen havde indflydelse på, hvem der fik tildelt snerydningsopgaven, og retten har samtidig hæftet sig ved, at mandens chef ikke vidste, at manden ejede det firma, som fik opgaven.
Og retten mener derfor, at den 59-årige overtrådte en helt elementær habilitetsregel, og at han udmærket var klar over dette.
Firmaet ejet af den 59-årige fakturerede 490.540 kroner eksklusive moms for det udførte arbejde. Men et andet firma havde givet et tilbud, som var billigere - det mente i hvert fald Auditørkorpset, som er anklagemyndighed inden for militære anliggender.
Dog er retten nået frem til, at tilbuddet fra det andet firma ikke var markant forskelligt, fordi det ikke indeholdt udgifter til grus og sand. Blandt andet har ejeren af det konkurrerende firma forklaret, at havde han indregnet disse udgifter, så havde tilbuddene været sammenlignelige.
Retten mener, at manden har forbrudt sig mod dels forvaltningsloven og Forsvarets interne regler om habilitet. Men blandt andet fordi han ikke vidste, at opgaven havde været udbudt til et andet firma, og fordi hans pris ikke var urimelig, så er sagen ikke grov nok til at skulle ses som en straffelovsovertrædelse.
I første omgang valgte Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse selv at lukke sagen ved at give den 59-årige mand en mundtlig påtale. Først efter flere år blev Auditørkorpset sat på sagen.
Det er nu op til Auditørkorpset, hvorvidt sagen skal ankes til Østre Landsret.
/ritzau/
Nr. 745 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 13:42:00
Grækenland suspenderer asylbehandling af nordafrikanske migranter Tryk Her
Nr. 744 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 13:35:31
Grækenland bremser asylbehandling for migranter fra Nordafrika Tryk Her
Tryk for at læse mere
Grækenland vil i tre måneder stoppe med at behandle asylansøgninger for migranter, der ankommer med båd fra Nordafrika.
Det siger landets premierminister, Kyriakos Mitsotakis, onsdag ifølge AFP.
- Vejen til Grækenland lukker. Enhver migrant, der ankommer ulovligt, vil blive anholdt og tilbageholdt.
Lovgivningen vil ifølge premierministeren blive sat til afstemning torsdag.
Han tilføjer desuden, at EU bliver holdt orienteret om sagen.
Det er endnu ikke klart, hvilke lande lovgivningen skal omhandle.
Ifølge Reuters kommer udmeldingen fra Mitsotakis efter en stigning i migrantankomster i landet.
Ifølge den græske kystvagt er 7300 asylansøgere ankommet til øerne Gavdos og Kreta i år. Til sammenligning ankom færre end 5000 personer sidste år.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Alene siden juni er der blevet registreret over 2500 ankomster.
Særligt fra Libyen er der sket en stigning i ankomster i den seneste tid.
Grækenland havde ifølge AFP sammen med EU håbet at kunne bremse mængden af asylansøgere ved at række ud til myndighederne i den østlige del af Libyen og den FN-anerkendte regering i Tripoli.
Efter at have mødt den internationalt anerkendte regering, der kontrollerer det vestlige Libyen, landede en delegation bestående af EU's migrationskommissær samt ministre fra Italien, Malta og Grækenland i Benghazi lufthavn.
Her skulle de deltage i et møde med lederen af den østlige administration, Osama Hammad, men blev nægtet adgang til det østlige Libyen.
Et "protokolproblem" lyder årsagen ifølge EU-talsperson Markus Lammert.
Både nyhedsbureauet AFP og det lokale medie Libya Observer skriver dog, at delegationen blev afvist af Osama Hammad og opfordret til at "respektere den libyske stats suverænitet".
/ritzau/
Nr. 743 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 13:32:11
Rishi Sunak vender tilbage til Goldman Sachs Tryk Her
Rishi Sunak vender tilbage til Goldman SachsDen tidligere konservative premierminister i Storbritann...
Nr. 742 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 13:30:03
Tusindvis genoplever flugten fra massakren i Srebrenica Tryk Her
Tryk for at læse mere
Gennem syv dage og otte nætter vandrede Amir Kulaglic i juli 1995 gennem de bosniske skove for at slippe væk fra rædslerne i Srebrenica.
Ligesom flere tusinde andre flygtninge endte han i landsbyen Nezuk - 100 kilometer nord for Srebrenica. Han overlevede, mens 8000 drenge og mænd i Srebrenica blev dræbt af bosnisk-serbiske styrker.
I år er det 30 år siden, at massakren i Srebrenica blev begået, og for at mindes ofrene, har Amir Kulaglic sammen med 6000 andre besluttet at gentage flygtningenes vandring gennem det østlige Bosnien.
- Alle, der tog del i marchen, havde kun ét ønske: At overleve for at blive genforenet med medlemmer af vores familier, fortæller Kulaglic.
Da han flygtede fra Srebrenica, var han sammen med flere medlemmer af sin familie. Men ikke alle nåede frem til Nezuk med livet i behold.
Undervejs blev flygtningene udsat for bagholdsangreb og angreb med bomber og giftgasser begået af de bosnisk-serbiske styrker.
Amir Kulagic, der dengang var 35 år, mistede sin far og flere andre familiemedlemmer på turen. Selv var han blandt de første, der nåede frem til Nezuk. Kolonnen af flygtninge var undervejs 11 kilometer lang.
Marchen til minde om ofrene for massakren begyndte tirsdag.
Deltagerne går i modsat retning af flygtningene i 1995 - fra Nezuk til Srebrenica - og ventes fredag at nå frem til Srebrenica og kirkegården i bydelen Potocari, hvor de fleste ofre er begravet.
En anden deltager er 37-årige Elvisa Masic. Hun var barn, da Srebrenica blev centrum for et folkemord, og hun mistede blandt andre sin far.
Hun går gennem det østlige Bosnien for at forsøge at forstå den smerte, som ofrene gennemlevede dengang.
- Vi har fundet de jordiske rester - en knogle eller to - fra de fleste af vores familiemedlemmer, og de er blevet begravet, men vi har aldrig fundet noget fra min far, fortæller Elvisa Masic.
Under borgerkrigen i Bosnien, som varede fra 1992 til 1995, kæmpede bosniske kroater, bosniske serbere og bosniske muslimer mod hinanden.
Forud for krigen gik politiske uoverensstemmelser, som eskalerede, da et flertal ved en folkeafstemning stemte for, at Bosnien, der var en jugoslavisk republik, skulle forlade Jugoslavien og etablere en uafhængig stat.
Flertallet i folkeafstemningen bestod imidlertid næsten udelukkende af bosniske muslimer og kroater, og de bosniske serbere var stærkt imod løsrivelsen.
Med den serbisk kontrollerede Jugoslaviske Folkehærs opbakning modsatte de bosniske serbere sig løsrivelsen, og borgerkrigen begyndte.
Det fælles mål, som de bosniske kroater og muslimer havde ved krigens begyndelse, blev efterhånden overskygget af deres egne nationalistiske interesser, og de begyndte at bekrige hinanden.
Massakren i Srebrenica blev et vendepunkt i krigen, som ved sin afslutning i efteråret 1995 havde kostet 100.000 mennesker livet.
Den i dag 65-årige Amir Kulaglic håber, at en ny generation af serbere vil erkende folkedrabet i Srebrenica og bede om tilgivelse.
- Vi vil tilgive og forsøge at bygge et nyt Srebrenica: en by med fred, tolerance og gensidig respekt, siger han.
/ritzau/AFP
Nr. 741 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 13:23:52
Ukraine tilbageholder to kinesere under spionagemistanke Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ukraine har tilbageholdt to kinesiske statsborgere under mistanke om spionage.
Det oplyser den ukrainske sikkerhedstjeneste, SBU.
Der er ifølge sikkerhedstjenesten tale om en far og en søn, som anklages for at have forsøgt at smugle flådemissilteknologier ud af landet.
Sønnen er en 24-årig tidligere studerende på et teknisk universitet i Kyiv.
Faren bor ifølge sikkerhedstjenesten i Kina, men rejste til Ukraine for at "koordinere sin søns spionageaktiviteter".
Hvis de to bliver dømt, står de til op til 15 års fængsel.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tidligere sagt, at kinesiske statsborgere bliver rekrutteret til at kæmpe for Rusland.
Tilbage i april lød det, at den ukrainske efterretningstjeneste har kendskab til 155 kinesiske borgere, som kæmper for Rusland i krigen.
De kinesiske borgere kæmper ifølge Zelenskyj mod Ukraine på ukrainsk territorium og bliver rekrutteret af Rusland gennem sociale medier.
I april lød det fra den ukrainske præsident, at de kinesiske myndigheder er bevidste om rekrutteringen.
Udmeldingen fra Zelenskyj i april kom i kølvandet på, at to andre kinesiske statsborgere blev tilbageholdt.
De to, der blev tilbageholdt dengang, blev betragtet som soldater af Ukraine.
Den kinesiske regering har afvist beskyldninger om en større russisk rekruttering af kinesere som "grundløse" og "uansvarlige".
Rusland og Kina indgik kort før Ruslands invasion af Ukraine et "grænseløst" partnerskab.
Siden er de politiske, militære og økonomiske forbindelser imellem de to lande blevet dybere.
Der har også tidligere været meldinger om, at soldater fra Nordkorea kæmper på russisk side i den mere end tre år lange krig.
I starten af juli skrev det amerikanske CNN, at Rusland havde modtaget omkring 11.000 nordkoreanske soldater siden november sidste år.
/ritzau/AFP
Nr. 740 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 13:23:12
Mand udsatte steddatter for voldtægt gennem fire år Tryk Her
Tryk for at læse mere
Retten i Kolding har onsdag idømt en 46-årig mand fem års fængsel for gennem en årrække at have udsat sin tidligere steddatter for voldtægt og andet seksuelt misbrug.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Ifølge politiet startede overgrebene i 2018, hvor pigen var ni år gammel. I en fireårig periode udsatte manden hende for voldtægt, voldtægtsforsøg og andet seksuelt forhold end samleje.
Derudover var han tiltalt for at have krænket steddatterens blufærdighed, da han havde fotograferet hende uberettiget og gemt billederne på sin computer. Der blev ligeledes fundet andet seksuelt materiale med personer under 18 år.
Manden blev fundet skyldig i samtlige forhold og dømt efter anklageskriftet.
- Det er en alvorlig sag, hvor en ung pige er blevet udsat for overgreb i flere år fra hun var 9 til 13 år.
- Han nægtede sig skyldig, men retten lagde i høj grad vægt på hendes forklaring og det faktum, at der var blevet fundet seksuelle billeder af pigen på mandens computer og telefon, samt andet seksuelt materiale af mindreårige, siger anklager Liv Lund Mygind.
Manden har anket dommen.
/ritzau/
Nr. 739 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 13:13:00
Mand idømt fem års fængsel for seksuelt misbrug af steddatter Tryk Her
Nr. 738 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 13:10:00
EU indkalder Kinas ambassadør til samtale efter påstået laser-hændelse Tryk Her
Nr. 737 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 13:08:08
EU satser på nul told på alkohol og fly Tryk Her
EU satser på nul told på alkohol og flyDe overordnede rammer i en handelsaftale mellem USA og EU kan...
Nr. 736 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 13:00:51
Ruslands elite er rystet efter melding om fyret ministers selvmord Tryk Her
Tryk for at læse mere
Liget af Roman Starovojt blev fundet i Odintsovo, en fashionabel forstad til Ruslands hovedstad, Moskva.
Politiet siger, at han var død af skudsår. Liget lå ved siden af hans Tesla X, og der lå også en pistol.
Det var selvmord, siger myndighederne.
Han blev fundet mandag nogle timer efter et møde med Vladimir Putin, Ruslands præsident.
Putin havde da meddelt, at Starovojt fyres som transportminister. Der var ikke umiddelbart noget nyt job, og siden har Putin udpeget Andrej Nikitin som ny transportminister.
Nu er russiske medier og Rusland-kendere i fuld gang med spekulationer om, hvad der er sket. Ikke alle tror på selvmord. Eller det "tilsyneladende" selvmord, som avisen The Moscow Times, der udgives fra Holland, skriver.
For sagen er, at selvmord blandt ministre i Rusland og tidligere Sovjetunionen er sjældne.
Forskellige embedsmænd eller forretningsfolk dør ind imellem dramatisk i Rusland ved at falde ud af vinduer eller andet, og det bliver så kaldt selvmord.
Men ikke ministre. BBC skriver, at det seneste ministerselvmord var i august 1991 - inden Sovjetunionens kollaps - da indenrigsminister Boris Pugo skød sig. Han havde da deltaget i et mislykket kup.
Roman Starovojt blev transportminister i maj 2024, og der har været problemer inden for hans område. Flytrafikken er blevet stadig mere uregelmæssig - måske på grund af internationale sanktioner og mangel på reservedele.
Togbilletter er blevet dyrere og dyrere på grund af inflation, og der er mangel på materiel.
Men flere russiske medier henviser til hans tid som guvernør i Kursk-regionen. En stilling, han havde inden udnævnelsen til minister.
Der var afsat store statslige summer til Kursk, så guvernøren kunne forstærke grænsen, der ligger op til Ukraine.
Men den 6. august 2024 angreb ukrainske styrker ind over grænsen og trængte igennem. Da var Starovojt blevet minister, men han havde været guvernør i Kursk i fem år.
Ukrainerne er nu trængt ud igen, og den nye guvernør har anholdt flere embedsmænd og anklaget dem for korruption, der skal have medvirket til, at grænsen var for svag.
Die Welt skriver, at sagen viser nye tider i Rusland. Tidligere kunne man som minister eller embedsmand fjumre i det. Korruptionsanklager førte ikke til fyringer eller til død af skud ved siden af sin bil.
Man blev forflyttet. Typisk en degradering, men ikke for stor en degradering.
Sagen Starovojt viser, at der er kommet et stort pres på Ruslands elite nu, da Ruslands krig mod Ukraine kører på fjerde år.
Nu kan man ikke regne med at blive forflyttet sidelæns til en anden lukrativ stilling. Nu skal man levere.
Et lukrativt job er blevet "en fælde uden udgang", som Rusland-kenderen Aleksandra Prokopenko fra tænketanken Carnegie ifølge Die Welt siger.
Starovojts død har været tophistorie i russiske aviser, men BBC noterer, at sagen kun er behandlet minimalt på stats-tv.
Det kan skyldes, at de fleste russere får deres nyheder fra netop stats-tv, så her er myndighederne mere forsigtige med, hvad der bringes.
Stats-tv har fortalt, at Putin har udpeget Nikitin som ny transportminister. Og i slutningen af nyhedsudsendelsen blev det så nævnt kort, at Starovojt er død.
Men for eliten er det anderledes. For den er hans død også en advarsel, siger Nina Khrusjtjeva, professor på International Affairs på The New School i New York.
- I modsætning til tidligere kunne man blive rig af den slags job. Man kunne forfremmes fra regionalt til føderalt niveau. I dag er det tydeligvis ikke vejen, hvis man vil forblive i live, siger hun til BBC.
/ritzau/
Nr. 735 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 13:00:15
EU-Kommissionen vil finde nye indtægter for at betale fælles gæld Tryk Her
Tryk for at læse mere
I næste uge præsenterer EU-Kommissionen sit udspil til EU's næste langsigtede budget, og det vil ske med forslag om, at der rejses nye egne indtægter.
Det fastslår EU-kommissær for budget Piotr Serafin i EU-Parlamentet i Strasbourg.
- Vi ved udmærket, at debatten om egne midler aldrig har været nem. Men denne gang kan vi ikke undgå debatten. For vi har brug for flere ressourcer, siger Piotr Serafin.
Han peger på, at det næste langsigtede budget fra start bliver tynget af enorme afbetalinger på den fælles gæld, som EU-landene har stiftet under coronaepidemien.
EU-budgettet skal konkret kunne betale 25 milliarder euro af om året i renter og afdrag på EU-programmet Next Generation EU, der skulle hjælpe EU-landene på fode efter corona.
Det svarer til omkring 185 milliarder kroner om året.
EU-landene har dog traditionelt været tilbageholdende med at åbne for nye egne indtægter, fordi det reelt vil betyde, at EU-Kommissionen begynder at opkræve eksempelvis told eller afgifter for at få egne midler i kassen.
Ifølge Piotr Serafin har EU-Kommissionen dog forsøgt at få EU-landene til at hoste op med flere penge til det pressede budget. Men det er ikke lykkedes.
- EU-landene har været tøvende over for at øge de nationale bidrag. Derfor skal vi finde en afbalancering af nye indtægter, siger Piotr Serafin.
Han kobler behovet direkte sammen med gældsbetalingerne på budgettet:
- De nationale budgetter er under pres, og fra 2028 og frem er der 25 milliarder euro i budgettet, der vil være forpligtelser i form af lån til Next Generation EU.
- Her har vi fra EU-Kommissionen set nærmere på indtægtssiden. Jeg vil gerne bede om, at man støtter os i disse bestræbelser, siger Piotr Serafin henvendt til EU-Parlamentet.
Han uddyber ikke, hvilke indtægtskilder EU-Kommissionen konkret har kig på. Men udmeldingen skabe bekymring hos Dansk Industri.
- Vi ved endnu ikke, hvad Serafin mener med nye egenindtægter, men vi er skeptiske, siger DI's Europapolitiske chef, Rikke Wetendorff Nørgaard.
Hun frygter, at EU-Kommissionen vil komme med nye skatter, som kan skade konkurrenceevnen.
- Hvis EU's budget skal øges, er den mest økonomisk ansvarlige tilgang at øge medlemsstaternes bidrag.
- Egenindtægter kan risikere at betyde erhvervsskadende skatter. Og det vil være som at skyde sig selv i foden, hvis man finansierer EU's budget med skatter, der svækker EU's vækst og konkurrenceevne, siger Rikke Wetendorff Nørgaard.
Danmark har netop sat konkurrenceevnen op som en af de to hovedprioriteter for det danske EU-formandskab sammen med forsvar.
Det sker, efter den såkaldte Draghi-rapport, som var bestilt af EU-Kommissionen, har peget på, at EU er ved at falde bagud i den globale konkurrence i forhold til især USA og Kina.
DI mener, at EU-Kommissionen i stedet for nye indtægter bør se på besparelser på budgettet.
- Der er masser af mulighed for først og fremmest rydde op i EU's budget, som det ser ud i dag, før vi taler om nye indtægter og størrelsen på budgettet, siger Rikke Wetendorff Nørgaard.
/ritzau/
Nr. 734 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 13:00:00
Kristeligt Dagblad mener: Bekæmp masseturismen, og bliv hjemme Tryk Her
Tryk for at læse mere
Siden er det kun gået én vej med interessen for kulturhistoriske og religiøse seværdigheder, og det er frem. Eller skulle man sige: tilbage? Vi er i hvert fald endt et sted, hvor flere og flere lokalbefolkninger siger nej tak til at komme på eksempelvis Unescos liste over verdenskulturarv af frygt for globaliseringens uformelige og altødelæggende græshoppesværm: masseturismen.
Som beskrevet i avisen torsdag er turen nu kommet til den lille franske by Carnac, der er centrum for "Frankrigs Stonehenge" – et over fire kilometer langt bånd af stenformationer, der strækker sig gennem Bretagnes bakker. Den 11. juli begynder afstemningen blandt Unescos ambassadører om nyoptagelser på listen over menneskehedens fælles kulturarv, men mange i lokalområdet vil ikke inkluderes på listen. Vi vil ikke ende som Venedig, som de siger.
Hermed udstilles et moderne paradoks: Siden Mark Twain har en voksende middelklasse fået råd til at rejse verden tynd, og denne demokratisering af rejsemuligheder er god. Men det er absolut ikke godt, at masseturismen nu truer med at ødelægge samme kulturarv, som middelklassen, og ikke kun gamle dages overklasse, gerne vil opleve.
Som forsker i turisme ved universitetet i Barcelona Claudio Milano formulerer det til Kristeligt Dagblad:
"Man ender med at dræbe de steder, man gerne vil beskytte. Og for at beskytte dem, bliver man nødt til at begrænse adgangen til dem. Selv lokalbefolkningen kan ikke længere selv benytte deres egen kulturarv."
Det eneste rigtige og konsekvente svar på problemet er at blive hjemme. Drop flyrejser, omfavn det nære liv, genopdag hjemlandet. En cykeltur på Tunø er principielt ikke mindre horisontudvidende end massetrekking til inkabyen Machu Picchu i Peru, der i lighed med mange andre moderne pilgrimsmål er nedslidt af overfrekventering.
Det var samme pointe, som bønderne fra Dalarna i Selma Lagerlöfs vidunderlige roman "Jerusalem" nåede frem til. I lighed med Mark Twain forlod de "den hellige stad" dybt desillusionerede kun for at erkende, at de allerede havde Gudsriget derhjemme i Sverige. De behøvede ikke rejse helt til Jerusalem som vakte pilgrimme på jagt efter mening i en "gudløs" moderne verden. Så lær af bønderne: Genopdag hjemlandet. Her kan himlen også åbne sig. Og hvis man absolut skal af sted på sommerferie langt væk, så husk de kloge ord fra eksperten i dagens avis: "Turisme er et privilegium, ikke en rettighed."
Nr. 733 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 12:52:52
Spar Nord taber retssag om fusk i kornfirma Tryk Her
Spar Nord taber retssag om fusk i kornfirmaDen nordjyske bank Spar Nord kommer ikke til at få en ers...
Nr. 732 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 12:37:00
Det yderste højre vinder klimasejr i Europa-Parlamentet Tryk Her
Nr. 731 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 12:30:42
Aktiestatus: Novo og Zealand falder Tryk Her
Aktiestatus: Novo og Zealand falderNye toldtrusler fra USA lægger onsdag pres på Novo Nordisk, der s...
Nr. 730 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 12:26:53
Forsvarsaktie får klø efter regnskab Tryk Her
Forsvarsaktie får klø efter regnskabNorske Kongsberg Gruppen, som gør sig inden for forsvarsindustri...
Nr. 729 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 12:21:57
Aktier i Europa: Ray-Ban-ejer til tops Tryk Her
Aktier i Europa: Ray-Ban-ejer til topsDen fransk-italienske brillemager Essilorluxottica har lagt si...
Nr. 728 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 12:17:51
Medie: Apple vil købe tv-rettigheder til F1 Tryk Her
Medie: Apple vil købe tv-rettigheder til F1Man kan slet ikke få nok af Formel 1 hos Apple for tiden,...
Nr. 727 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 12:06:47
Dansk Industri samler europæisk erhvervsliv i klimaopråb til EU Tryk Her
Tryk for at læse mere
Europas industri er afhængig af, at EU vedtager et højt og ambitiøst klimamål for 2040.
Det er budskabet fra syv europæiske industriorganisationer, som Dansk Industri har samlet for at overrække en erklæring til klimaminister Lars Aagaard (M) og EU-Kommissionen forud for de afgørende forhandlinger om det nye mål.
- Hvis nogen påstår, at det europæiske erhvervsliv ikke vil den grønne omstilling, viser dette, at det ikke er korrekt, siger Anne Højer Simonsen, vicedirektør i Dansk Industri for klimaområdet.
Gennem de seneste måneder har hun og Dansk Industri arbejdet på at samle så mange europæiske industriorganisationer som muligt bag en klimaerklæring, der skal vise erhvervslivets opbakning til, at det danske EU-formandskab lander et højt klimamål for 2040.
Det er lykkedes at få store industrilande som Tyskland og Frankrig med samt de nordiske lande Sverige, Norge, Finland og dertil Irland.
En af landenes pointer er, at det er vigtigt for både EU's konkurrenceevne og fremtidige tilstand, at Europas erhvervsliv bliver gearet til en grøn fremtid.
I erklæringen anviser landenes erhvervsorganisationer deres bud på, hvad vejen til et klimamål på 90 procent skal rumme.
Her er det første ud af fem punkter, at EU skal acceptere brugen af nye klimakreditter, som Kommissionen har foreslået.
Et tiltag, der vil betyde, at europæiske lande kan betale andre lande for at udføre CO2-reduktioner, man selv slipper for.
Spørgsmål: Er erklæringen et forsøg på at sikre, at industrien kan betale sig fra at omstille sig?
- Nej, det er det ikke. Det er et forsøg på at have fleksibilitet, hvilket EU-Kommissionen også fremhæver, siger Anne Højer Simonsen.
Hun påpeger, at forslaget om klimakreditter kun indebærer, at medlemslandene må dække tre procent af deres reduktioner med værktøjet.
Den andel vil industrierne ikke hæve, og man fastslår samtidig, at det er vigtigt, at kreditterne er troværdige, gennemsigtige og leverer reelle reduktioner.
Det er en del af et kompromis mellem mere klimaskeptiske lande.
- Vi vil hellere have denne fleksibilitet, end at man sænker procentmålet i en sådan kompromissituation.
/ritzau/
Nr. 726 DR Udland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 12:05:00
Iran har i årtier været et tilflugtssted for afghanere – nu sendes tusindvis ud af landet, og det skaber problemer ved grænsen Tryk Her
På én enkel måned er næsten 500.000 personer blevet deporteret og presset ud af Iran til Afghanistan ifølge FN.
Nr. 725 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 12:04:00
Fire reddet i land efter angreb på fragtskib Tryk Her
Nr. 724 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 11:37:27
Mand bed betjente og forsøgte at stjæle deres pistoler Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 30-årig mand er blevet idømt to år og ni måneders fængsel for at have begået en stribe lovovertrædelser i og omkring Kolding sidste år.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi onsdag i en pressemeddelelse.
Abdi Rashiid Ali var tiltalt for blandt andet hærværk, besiddelse af kniv, kørsel uden kørekort og hvidvask.
Han havde desuden bidt to politibetjente og forsøgt at stjæle deres tjenestepistoler.
Det skete under en episode den 9. november sidste år, hvor han, efter at have bidt betjentene, flere gange forsøgte at gribe ud efter pistolskaftet på deres tjenestevåben. Flere forsøg, der alle mislykkedes.
I alt var han tiltalt for i alt 15 forskellige forhold, hvoraf han i retten blev fundet skyldig i 14 af dem.
Han blev frifundet for et enkelt forhold vedrørende overtrædelse af knivloven.
- Manden er blevet fundet skyldig i en række alvorlige forbrydelser, heriblandt et forsøg op at stjæle politiets skydevåben.
- Samtidig har retten lagt vægt på, at han tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet og formueforbrydelser, siger Enes Akinci fra anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi.
Han nægtede sig skyldig i at bide betjentene og at have forsøgt at stjæle deres våben.
Han er blevet fængslet efter dommen.
/ritzau/
Nr. 723 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 11:31:39
Lakseproducent får produktionsforbud efter listeriafund og dødsfald Tryk Her
Tryk for at læse mere
Efter en række tilbagekaldelser og fund af listeriainficerede fisk har virksomheden Polar Salmon Hjerting Laks fået forbud mod at producere og markedsføre flere af sine produkter.
I en kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen lyder det, at lakseproducenten fra Esbjerg ikke må producere spiseklare fødevarer, der ikke er stabiliseret mod vækst af listeria.
Det skriver TV Syd.
Styrelsen kan ophæve forbuddet, hvis virksomheden i en periode med ekstra prøver og kontrol viser, at den har styr på kontrollen med listeria.
Jesper Kelly, direktør i virksomheden, bekræfter over for mediet Food Supply, at produktionen er stoppet.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har haft problemer med listeria, og at det har vist sig udfordrende at løse dem, siger han til mediet, der citeres af JydskeVestkysten.
I starten af året blev virksomheden politianmeldt af styrelsen, inden Statens Serum Institut i marts bekræftede, at laks fra virksomheden kan knyttes til 27 sygdomstilfælde med invasiv listeria.
Fire af de smittede personer døde inden for 30 dage, efter at de blev diagnosticeret med listeria.
Senest 2. juli måtte virksomheden tilbagekalde produkter efter fund af listeria. Det drejede sig om røget hellefisk i skiver, der blev solgt i Netto, Bilka og Føtex.
Fødevarestyrelsen skriver i rapporten, at producenten ikke har tilstrækkelige systemer til at "eliminere, sikre mod eller overvåge og konstatere kontaminering med listeria".
Virksomheden mener ikke, at sanktionen er rimelig, "da vi har gjort flere tiltag i produktionen og tilbagekaldt produktet korrekt", lyder det.
Polar Salmon Hjerting Laks blev politianmeldt i januar, da virksomheden ifølge styrelsen havde solgt produkter, der var forurenet med listeria, uden at producenten havde informeret myndighederne eller kaldt produkterne tilbage.
/ritzau/
Nr. 722 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 11:22:00
Fiskefabrik får produktionsforbud efter flere dødsfald og listeriaudbrud Tryk Her
Nr. 721 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 11:21:47
Fire reddes i land efter angreb på handelsskib i Det Røde Hav Tryk Her
Tryk for at læse mere
Fire besætningsmedlemmer og en sikkerhedsvagt er blevet reddet i land, efter at fragtskibet "Eternity C" er sunket efter angreb i Det Røde Hav ud for Yemens kyst.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Skibet blev først angrebet mandag eftermiddag af droner og igen tirsdag, hvor besætningen følte sig tvunget til at springe i vandet, oplyser sikkerhedskilder til nyhedsbureauet.
Ifølge kilderne blev skibet mandag angrebet af Houthi-bevægelsen. Gruppen har dog ikke taget skylden for angrebet.
Reuters skriver, at skibet angiveligt blev angrebet med droner og granater, som blev affyret fra speedbåde, der kontrolleres af Houthi-bevægelsen.
I alt var der 22 besætningsmedlemmer om bord på "Eternity C" samt yderligere to vagter.
Sikkerhedsfirmaerne, som står for redningsaktionen, har endnu ikke haft visuel kontakt med de resterende besætningsmedlemmer.
En kilde siger til Reuters, at der er bekymring for, at medlemmer af besætningen kan være blevet kidnappet.
Det britiske sikkerhedsfirma Ambrey oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at "Eternity C" sank ud for havnebyen Hodeida i Yemen.
Byen er under houthiernes kontrol.
"Eternity C" er det andet fragtskib inden for kort tid, som er blevet angrebet i Det Røde Hav.
Mandag tog houthierne skylden for angreb på fragtskibet "Magic Seas", som ifølge houthierne sank efter et angreb søndag.
Her blev alle 19 besætningsmedlemmer reddet af et forbipasserende handelsskib ifølge det græske rederi, som ejer "Magic Seas".
Angrebene bryder et halvt års ro i Det Røde Hav, hvor en af verdens travleste skibsruter går igennem.
Her formåede houthierne med en række angreb fra slutningen af 2023 og ind i slutningen af 2024 at forstyrre skibstrafikken mellem Europa og Asien.
"Eternity C" sejler under Liberias flag og er ejet af det græske rederi Cosmoship Management.
/ritzau/
Nr. 720 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 11:21:00
National Samlings hovedkontor udsat for politirazzia Tryk Her
Nr. 719 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 11:10:27
Højrefløjspartis hovedkvarter i Paris er ransaget af politi Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hovedkontoret for det franske højrefløjspartiet National Samling har ifølge partiets formand været udsat for en politirazzia onsdag morgen.
Det skriver formanden, Jordan Bardella, i et opslag på X.
- Siden klokken 8.50 i morges har hovedkvarteret for National Samling inklusiv lederens kontorer været udsat for en razzia.
Her kalder han hændelsen for en "ny chikaneoperation" og beskriver, hvordan omkring 20 politibetjente og to undersøgelsesdommere deltog i razziaen.
Over for Reuters bekræfter anklagemyndigheden i Paris, at hovedkvarteret er blevet ransaget.
Efterforskningen vedrører ifølge myndigheden finansieringen af præsidentvalget i 2022, parlamentsvalget i 2022 samt Europa-Parlamentsvalget i 2024.
- Ingen personer eller juridiske enheder er på nuværende tidspunkt sigtet i sagen, som stadig er under efterforskning, oplyser anklagerne til nyhedsbureauet.
I samme ombæring klargøres det, at efterforskningen handler om valgkampagnelån, bedrageri og dokumentfalsk.
Så sent som i marts blev National Samlings frontperson, Marine Le Pen, kendt skyldig i svindel med EU-midler og fik et forbud mod at indtage offentlige embeder i fem år.
Dermed forhindrer dommen hende i at stille op ved præsidentvalget, medmindre hun får held med at appellere dommen og få den omstødt inden.
Appelsager i Frankrig kan tage flere måneder eller endda år, skriver Reuters.
Ud over forbuddet mod at indtage offentlige embeder i fem år blev Marine Le Pen idømt to års ubetinget fængsel og yderligere to års betinget. Samtidig skal hun betale en bøde på 100.000 euro svarende til 746.113 kroner.
Marine Le Pen har tre gange tidligere stillet op til præsidentvalget - dog uden at vinde - men ved det kommende valg har hun været spået bedre chancer end nogensinde.
Blandt andet fordi National Samling blev det største i parlamentet efter valget i 2024.
Den 29-årige Jordan Bardella, der også beskrives som Le Pens højre hånd, ligner nu i stedet det bedste bud på partiets kandidat ved præsidentvalget i 2027, skriver nyhedsbureauet AFP.
/ritzau/
Nr. 718 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 11:04:00
Efter købmandens nødråb: Nu hjælper kunderne med at stoppe tyverier Tryk Her
I en nordjysk butik er kunderne begyndt at holde øje med mistænkelige ting.
Nr. 717 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 11:02:00
Mattel lancerer barbiedukke med type 1-diabetes Tryk Her
Nr. 716 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 11:00:59
Mand fængslet for at forsøge at befamle syvårig på sti i Aarhus Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 36-årig mand er blevet anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse og for at have forsøgt at befamle en syvårig dreng.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten onsdag.
Hændelsen fandt sted 17. juni, og manden blev anholdt tirsdag.
Den 36-årige blottede sig ifølge politiet for drengen på en sti i Aarhus V. Efterfølgende tog han fat i drengen for at få ham til at røre ved sig.
Drengen fik trukket sig fri, og manden løb fra stedet, lyder det i døgnrapporten.
I et grundlovsforhør i Retten i Aarhus erkendte manden de forhold, han er sigtet for. Han blev fængslet i fire uger.
24. juni offentliggjorde Østjyllands Politi som led i efterforskningen overvågningsbilleder af den mistænkte.
/ritzau/
Nr. 715 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 10:37:00
'Larven fra helvede' spreder sig: Landbruget er ekstra på vagt overfor deres dyr Tryk Her
Egeprocessionsspinderen er blevet fundet flere steder i Odense, udenfor Kerteminde og senest i Horsens.
Nr. 714 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 10:32:00
30-årig fængsles for stribevis af overtrædelser - bed blandt andet i betjente Tryk Her
Nr. 713 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 10:30:00
Analytiker: Trump smadrer kobbermarkedet Tryk Her
Analytiker: Trump smadrer kobbermarkedetDonald Trump truer med at lægge 50 pct. told på alt kobber,...
Nr. 712 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 10:22:31
JP/Politikens Hus køber en femtedel af sjællandsk mediekoncern Tryk Her
Tryk for at læse mere
Medievirksomheden JP/Politikens Hus køber en femtedel af koncernen Sjællandske Medier.
Det skriver de to mediehuse i en fælles pressemeddelelse onsdag.
Aftalen er godkendt af bestyrelserne i virksomhederne. Men den skal også vedtages på en ekstraordinær generalforsamling i Sjællandske Medier. Den afholdes 11. august.
Sjællandske Medier fokuserer på regional og lokal journalistik. Koncernen har redaktioner og kontorer i 35 sjællandske byer.
Virksomheden udgiver blandt andet Dagbladet, Sjællandske og Frederiksborg Amts Avis samt en lang række ugeaviser.
De to medievirksomheder kalder investeringen en udbygning af et i forvejen tæt strategisk samarbejde.
- Den lokale journalistik er essentiel for sammenhængskraften i Danmark, siger den administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, i pressemeddelelsen.
Han kalder Sjællandske Medier "en stærk eksponent for uafhængig lokaljournalistik".
JP/Politikens Hus får også en plads i bestyrelsen i Sjællandske Medier.
Der har i forvejen i Nordsjælland været et samarbejde mellem mediehusene på print, da Frederiksborg Amts Avis og Politiken her arbejder sammen.
De to mediekoncerner udvider nu også samarbejdet til at omfatte digitale produkter.
Den administrerende direktør i Sjællandske Medier, Jens Nicolaisen, mener, at aftalen styrker "mulighederne for at lykkes som uafhængigt lokalmedie".
Han kalder JP/Politikens Hus Danmarks "stærkeste mediepartner".
Koncernen spiller en stor rolle på det danske medie- og avismarked med udgivelser som Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet.
Jyllands-Postens Lokalaviser er aktuelt JP/Politikens Hus' eneste position på det regionale og lokale mediemarked, skriver branchemediet MediaWatch.
/ritzau/
Nr. 711 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 10:19:31
Fængslet PKK-leder kalder afvæbning en historisk gevinst Tryk Her
Tryk for at læse mere
Fængslet PKK-leder erklærer i sjælden videotale gruppens væbnede kamp mod Tyrkiet for slut.
Videoen er blevet offentliggjort af nyhedsbureauet Firat, ANF, der har tætte bånd til den kurdiske gruppe.
- Fasen med væbnet kamp er slut. Det er ikke et nederlag, men en historisk gevinst, siger PKK-lederen, Abdullah Öcalan.
Videoen er ifølge Reuters den første offentliggørelse af optagelser med ham siden hans fængsling i 1999.
Dermed gentager han sit budskab fra februar, hvor han i en skriftlig udtalelse opfordrede PKK, Kurdistans Arbejderparti, til at nedlægge både våben og gruppen.
Efterfølgende besluttede gruppen officielt i maj at følge Öcalans budskab og opløse sig selv og stoppe den væbnede kamp.
I videoen, der blev offentliggjort onsdag men dateret til 19. juni, sidder Öcalan omgivet af seks andre fængslede PKK-medlemmer. De kigger alle direkte ind i kameraet, mens Öcalan læser et brev højt.
- Kurdernes eksistens er blevet anerkendt, derfor er det grundlæggende mål opnået, siger han og understreger, at den væbnede kamp nu skal erstattes af en fase med demokratisk politik og love.
Videoen kommer, blot to dage før militante PKK-medlemmer i en afvæbningsceremoni vil nedlægge sine våben.
Onsdag eftermiddag udtaler Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at Tyrkiet ikke vil tillade sabotageforsøg på afvæbningsprocessen, skriver Reuters.
Præsidenten tilføjer, at landet er i gang med at "rive de blodige lænker af, som har været påtvunget landet", og at "terrorens mur" nu vil blive brudt ned.
PKK har stået i spidsen for et oprør mod Tyrkiet siden 1984. Dets oprindelige mål var at skabe et hjemland for kurderne.
Beslutningen om en opløsning kan få store politiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser i regionen.
Over 40.000 mennesker er blevet dræbt i konflikten mellem PKK og Tyrkiet.
Både den tyrkiske regering, Nato, EU og USA anser PKK for at være en terrororganisation.
Kurderne er en etnisk gruppe, som udgør betydelige mindretal i flere lande i Mellemøsten, herunder i Syrien og Tyrkiet, hvor det anslås, at omkring 20 procent af befolkningen er kurdere.
Erdogan har tidligere sagt, at landet vil genoptage operationerne mod PKK, hvis gruppens nedrustningsproces går i stå, eller løfter ikke overholdes.
/ritzau/
Nr. 710 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 10:12:32
Rigsfællesskabet slår revner: Nu kritiseres Mette Frederiksen for at gå enegang Tryk Her
Nr. 709 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 10:10:00
Houthibevægelsen i Yemen deler propagandavideo af angreb på et græskejet fragtskib Tryk Her
Nr. 708 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 10:08:00
Sygehusansat har snaget i 174 patientjournaler: Halvdelen har anden etnisk baggrund Tryk Her
Nr. 707 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 09:58:47
Hospitalsansat mistænkes for at have snaget i 174 journaler Tryk Her
Tryk for at læse mere
En ansat på Odense Universitetshospital (OUH) menes uberettiget at have kigget i mindst 174 patienters journaler.
Vedkommende er siden blevet afskediget, ligesom sagen er meldt til politiet og Datatilsynet, skriver hospitalet i en pressemeddelelse.
Sagen startede, da fire borgere henvendte sig, fordi de undrede sig over navnet på en person, som havde slået op i deres patientjournal, lyder det.
- Da vi undersøgte opslagene, kunne vi konstatere, at medarbejderen slog en del navne op på meget kort tid. Mange af opslagene var på personer, der enten ikke var i aktuelt behandlingsforløb på den pågældendes afdeling eller på sygehuset, siger lægelig direktør Bjarne Dahler-Eriksen i pressemeddelelsen.
Odense Universitetshospital indledte herefter en personalesag. Sagen blev også meldt til Fyns Politi og Datatilsynet.
De undrende borgere henvendte sig i foråret 2024, men de berørte personer er først blevet orienteret nu grundet politiets efterforskning, lyder det.
Hospitalet afsluttede samarbejdet med medarbejderen i august 2024.
De berørte borgere vil modtage et brev, hvor de får forklaret omstændighederne.
De vil også blive tilbudt en vurdering af, om der kan være gode grunde til opslaget.
Bjarne Dahler-Eriksen siger i pressemeddelelsen, at man ikke kender den nu tidligere medarbejders motiv, ligesom man heller ikke ved, præcist hvilke oplysninger vedkommende har set.
OUH har for nuværende undersøgt opslag i hospitalets aktuelle journalsystem, som er blevet brugt siden 18. februar 2022.
Nu vil hospitalet og Region Syddanmarks it-afdeling undersøge, om de forebyggende sikkerhedstiltag er gode nok, og om medarbejderen kan have foretaget uberettigede opslag i det gamle system.
Siden marts 2024 har det været muligt at se, hvem der laver opslag i ens patientjournal, på sundhed.dk.
/ritzau/
Nr. 706 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 09:44:34
Valget mellem sult eller kugleregn er ikke nødhjælp Tryk Her
Befolkningen i Gaza står over for et umuligt valg: Dø af sult eller risikere at blive skudt i forsøget på at skaffe mad til deres familier. Ugerne efter indførelsen af den israelske distributionsordning under har været blandt de blodigste og mest voldelige siden oktober 2023. De 400 uddelingspunkter for nødhjælp, der var aktive under våbenhvilen …
Nr. 705 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 09:39:00
Nyt studie: Skagerrak er et slags fritidshjem for grønlandshajer Tryk Her
Nr. 704 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 09:36:03
Studie: Unge grønlandshajer vokser op tæt på Danmark Tryk Her
Tryk for at læse mere
Skagerrak fungerer sandsynligvis som opvækstområde for unge grønlandshajer.
Det viser et nyt international studie med forskere fra Grønlands Naturinstitut og Statens Naturhistoriske Museum i spidsen.
Studiet peger på, at grønlandshajer slet ikke fødes i hverken Grønland eller andre steder i Arktis.
Til gengæld færdes de langt tættere på Danmark, end "de fleste" forestiller sig, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Grønlandshajen kan blive flere hundrede år gammel, og med sine 5,5 meter fra snude til halespids er arten en af de største kødædende hajer.
Hajen forbindes normalt med det kolde hav i Arktis, men ifølge studiet er Skagerrak det område med den højeste andel af unge hajer på mellem 90 og 200 centimeter.
Forskerne har undersøgt fangstdata fra over 1600 grønlandshajer på tværs af Nordatlanten.
Studiet omtales som det første, som "systematisk belyser" forekomsten af grønlandshajer i Skagerrak, der er farvandet nordvest for Jylland.
Mysteriet har været, hvor grønlandshajen føder sine unger. Konklusionen lyder, at der aldrig er registreret hverken gravide hunner eller nyfødte unger i farvandet omkring Canada, Grønland, Island, Norge og Rusland.
Ifølge Julius Nielsen, gæsteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum, vil fremtidige studier "med stor sandsynlighed" bekræfte, at hajen føder sine unger i uforstyrrede dele af dybhavet nær Den Midtatlantiske Ryg.
Det er en revne på havbunden, der adskiller den eurasiske tektoniske plade og den nordamerikanske tektoniske plade.
Grønlandshajen er udsat for betydelig bifangst og er listet som sårbar på den internationale rødliste for truede arter.
Dermed er studiets konklusioner vigtige i forhold til at kunne beskytte hajen på tværs af landegrænser i Nordatlanten, lyder det.
Den enkelte grønlandshaj kan nå at færdes i meget store dele af Nordatlanten i løbet af livet, pointerer Peter Rask Møller, lektor og marinbiolog ved Statens Naturhistoriske Museum.
/ritzau/
Nr. 703 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 09:32:39
Medie: Topkonsulenter vil opfylde Trumps Gaza-drøm Tryk Her
Medie: Topkonsulenter vil opfylde Trumps Gaza-drømEt af verdens førende konsulenthuse, Boston Consul...
Nr. 702 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 09:32:39
Medie: Konsulenthus arbejder på at opfylde Trumps Gaza-drøm Tryk Her
Medie: Konsulenthus arbejder på at opfylde Trumps Gaza-drømEt af verdens førende konsulenthuse, Bost...
Nr. 701 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 09:26:00
To mænd anholdt og sigtet for medvirken til drabsforsøg Tryk Her
Nr. 700 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 09:16:47
To mænd anholdt i sag om skyderi i Sydhavnen Tryk Her
Tryk for at læse mere
To mænd på henholdsvis 27 og 33 år er blevet anholdt i en sag om et skyderi mod en lejlighed på Teglholmsgade i Sydhavnen i København 2. juni.
Det skriver Københavns Politi på X.
De er sigtet for medvirken til drabsforsøg og fremstilles i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg onsdag klokken 09.30.
20. juni blev to andre mænd, der er henholdsvis 20 og 31 år, fængslet i sagen. De er sigtet for drabsforsøg og nægtede sig skyldige.
Da de to mænd blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg kom det frem, at politiet mener, at der blev affyret mindst 17 skud med en automatriffel mod lejligheden i Sydhavnen.
I lejligheden befandt sig en kvinde og en mand, der blev ramt af skud, men meldt uden for livsfare den følgende dag.
Efter skyderiet oplyste politiet, at en af hovedteserne i efterforskningen er, at skyderiet har relation til rocker- og bandemiljøet.
Ekstra Bladet har skrevet, at den mand, der blev ramt, er et fremtrædende medlem af rockerklubben Hells Angels.
Da den 20-årige og den 31-årige blev fremstillet i grundlovsforhør tilbage i juni lød det fra anklageren, at politiet ikke mener, at de handlede alene.
Blandt andet skulle på daværende tidspunkt ukendte gerningsmænd have hjulpet dem med at komme i besiddelse af den automatriffel, der blev brugt i skyderiet.
Om det er den 27-årig og 33-årige, der fremstilles onsdag, skal have gjort det, har politiet ikke oplyst.
/ritzau/
Nr. 699 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 09:13:19
Svenske livvagters træningsaktiviteter har afsløret kongens opholdssteder Tryk Her
Tryk for at læse mere
Selv om det burde være hemmeligt, hvor den svenske konge, Carl Gustaf, bor, når han rejser, har den svenske avis Dagens Nyheter fundet ud af netop det.
Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Ved at spore aktiviteter fra kongens livvagter på træningsappen Strava har avisen fundet frem til, hvilke hoteller kong Carl Gustaf har boet på under ferier og statsbesøg.
Journalisterne har også kunnet se, hvornår kongen har været i sin hytte i den svenske by Storlien, samt hvilke skiture han plejer at tage på.
Livvagterne har ifølge avisen lagt mere end 70 træningsaktiviteter ud på træningsappen, som viser steder, den svenske kongefamilie har opholdt sig.
Derudover har en af livvagterne ifølge mediet offentliggjort en træningsaktivitet, som viser, hvordan man går gennem slottet Drottningholm, der ligger ved Stockholm og er kongens private residens.
Afsløringen fra Dagens Nyheter kommer dagen efter avisen publicerede den første artikel om svenske livvagters sikkerhedsbrud på Strava.
Her skrev avisen, at livvagters løberuter i flere år har afsløret hemmelig information om Sveriges statsminister, Ulf Kristersson.
Statsministerens hjemmeadresse, hans færden, hvilke veje han plejer at løbe, hvilke destinationer han er rejst til, og hvor han har overnattet har været tilgængeligt for offentligheden på den udbredte løbeapp.
Strava har over 120 millioner brugere på verdensplan, og appen kan blandt andet bruges til at registrere løbeture. Man kan som udgangspunkt også ret præcist se, hvor og hvornår en Strava-bruger har løbet.
I slutningen af sidste år kom det frem, at træningsappen også har kunnet afsløre, hvor en række andre af verdens mest magtfulde mennesker har befundet sig.
Det skrev den store franske avis Le Monde.
Blandt de personer var Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, den daværende præsident i USA, Joe Biden, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.
/ritzau/
Nr. 698 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 09:11:23
Dansk eksport til USA steg i maj trods Trumps toldkrig Tryk Her
Tryk for at læse mere
Dansk eksport til USA var i maj ikke umiddelbart ramt af de højere toldsatser, som USA's præsident, Donald Trump, har indført.
Det viser tal offentliggjort af Danmarks Statistik onsdag.
Således steg den samlede eksport til USA i maj med cirka en milliard kroner til 30,4 milliarder kroner.
Den manglende påvirkning kan skyldes, at mange danske virksomheder, der eksporterer til USA, har produktion uden for Danmark og dermed ikke rammes af tolden, siger økonomer.
I april lagde USA's præsident, Donald Trump, ti procent told på varer fra EU - og dermed også Danmark - men tolden rammer hverken medicin eller varer, der produceres i USA.
- Dagens robuste tal for eksporten til USA bekræfter os i, at hovedparten af de danske eksportvirksomheder er i en god position til at håndtere den nuværende handelsstrid med USA, siger Tore Stramer, cheføkonom hos interesseorganisationen Dansk Erhverv, i en skriftlig udtalelse.
- Det gælder naturligvis primært de virksomheder, der har produktion i USA.
Alt er dog langtfra rosenrødt, hvis man ser over en længere periode, påpeger Allan Sørensen, cheføkonom hos interesseorganisationen Dansk Industri.
Han fremhæver, at ser man på de sidste fem måneder af 2024 og sammenligner med de første fem af 2025, er eksporten til USA faldet markant.
- Der er aktuelt store udfordringer på det amerikanske marked. Vi er allerede blevet ramt af en told på ti procent på det amerikanske marked, dollaren er blevet kraftigt svækket, og væksten er på vej ned, fremhæver Sørensen i en skriftlig udtalelse.
Generelt har den amerikanske præsident med en lang række skiftende udmeldinger om told skabt stor usikkerhed.
Det gælder verdensøkonomien mere generelt og dermed også de danske virksomheders vilkår.
EU og USA forhandler fortsat om en aftale på handelsområdet. Det sker under trusler om yderligere forhøjet amerikansk told, der står til at træde i kraft 1. august - en deadline, der dog er blevet ændret flere gange.
Las Olsen, cheføkonom hos Danske Bank, mener ikke, at "der er en stor trussel mod dansk økonomi på kort sigt".
- Medmindre det bliver markant mere voldsomt, end vi har set ind til videre. Det er der så selvfølgelig også en risiko for, at det gør, vurderer han.
/ritzau/
Nr. 697 DR Politik Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 09:10:00
Partier lægger pres på minister: 'Håb er ikke en strategi, men det har det åbenbart været for ministeren indtil nu' Tryk Her
Trods klokkeklar aftale om det modsatte tager flere og flere sager om arbejdsskader over to år at behandle.
Nr. 696 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 09:06:00
Novo falder, Mærsk stiger: Her er aktierne, der tager fokus Tryk Her
Novo falder, Mærsk stiger: Her er aktierne, der tager fokusKøbenhavns Fondsbørs har slået dørene op...
Nr. 695 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 09:06:00
Her er tre aktier, der tager fokus i flad børsåbning Tryk Her
Her er tre aktier, der tager fokus i flad børsåbningKøbenhavns Fondsbørs har slået dørene op til ons...
Nr. 694 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 09:02:00
Dansk eksport til USA stiger Tryk Her
Nr. 693 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 09:01:00
Ukraine: Rusland har affyret 728 droner i nat Tryk Her
Nr. 692 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 09:00:04
To års ventetid i sag om fynsk kvindes ord om Hamas på Facebook Tryk Her
Tryk for at læse mere
En fynsk kvinde skal vente til november 2026 på en endelig afgørelse i en straffesag om billigelse af terror.
I oktober sidste år blev kvinden frifundet af byretten i Odense.
Anklagemyndigheden var uenig og besluttede at anke dommen til landsretten med et krav om domfældelse.
Men nu viser det sig, at der vil gå mere end to år mellem de to retsinstansers behandling.
Østre Landsret oplyser til Ritzau, at ankesagen er berammet til 5. november 2026.
Desuden har landsretten sat tre andre byretsdomme om samme emne, og som også er endt med helt eller delvis frifindelse, i kalenderen til 2. og 4. november 2026.
Ventetiden er ikke rimelig, lyder det fra kvindens forsvarer.
- Det er ekstra belastende for hende. Især i betragtning af at hun jo blev frifundet af byretten. Det er lang tid at have sådan en sort sky over hovedet, siger advokat Helene Lindberg Brædder.
Advokaten oplyser, at hun netop har bedt landsretten om at finde en anden og tidligere dato.
Hos Statsadvokaten i København oplyses det, at man bad landsretten om en hurtig berammelse, men at man også lagde vægt på at få de fire sager afgjort samtidig.
Sagen blev rejst, fordi kvinden skrev nogle sætninger i kommentarfeltet på Politikens side på Facebook efter Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.
"Der har været krig i 73 år men først NU slår Hamas for alvor tilbage. Med god grund!", skrev hun.
Oprindeligt mente den lokale politikreds, Fyns Politi, at der ikke var grundlag for at rejse en straffesag, har Politiken tidligere oplyst.
Den overordnede anklagemyndighed, Statsadvokaten i København, havde dog en anden vurdering.
Tiltalen drejer sig om, at hun offentligt og udtrykkeligt billigede en terrorhandling.
Men i byretten kom det frem, at hun havde været stærkt bevæget, og at hun i en anden kommentar på Facebook havde taget afstand til terrorangrebet.
- Jeg ønsker ikke nogen noget ondt, sagde hun.
Sagen har i øvrigt fået store konsekvenser for kvinden, der lever på Nordfyn og er mor til to børn, har Politiken kunnet berette.
Som barn kom hun til Danmark fra Tyskland. Hun blev adopteret af en dansk mand og fik dansk statsborgerskab i 2006.
Men efter sagens fremkomst har myndighederne besluttet at tage statsborgerskabet fra hende administrativt. Begrundelsen er, at der for 19 år siden blev begået en fejl.
Desuden har anklagemyndigheden senest bedt politiet om at undersøge, om der er grundlag for at udvise kvinden, har Politiken oplyst.
/ritzau/
Nr. 691 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 08:32:09
Danmark skiller sig ud i Europa: Vores økonomi er i top Tryk Her
Danmark skiller sig ud i Europa: Vores økonomi er i topI Danmark er vi ikke som de fleste i EU. Det...
Nr. 690 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 08:32:00
Svensk konges livvagter afslører hemmelige lokationer på træningsapp Tryk Her
Nr. 689 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 08:28:55
Fem personer anholdt efter voldsepisode i Nordsjælland Tryk Her
Tryk for at læse mere
Fem personer er tidligt onsdag morgen blevet anholdt efter en voldsepisode på en adresse i Ålsgårde.
Det oplyser Nordsjællands Politi på X.
Offeret er uden for livsfare.
De anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af onsdag.
Vagtchef i Nordsjællands Politi Nick Jensen oplyser, at anholdelserne skete klokken 04.50 onsdag morgen i Kvistgård.
Politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen onsdag morgen.
/ritzau/
Nr. 688 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 08:14:27
Mindsket udbud banker boligpriser i hovedstaden i vejret Tryk Her
Tryk for at læse mere
Boligkøbere i København og omegn skal være klar til at betale højere priser end for et år siden. Og der er mindre at vælge imellem.
Et mindsket udbud er nemlig med til at presse priserne i vejret på især ejerligheder i hovedstaden.
Det viser tal fra Finans Danmark, der er bankernes interesseorganisation, for juni i år.
I Københavns Kommune lå den gennemsnitlige udbudspris for en ejerlighed i juni på 73.672 kroner per kvadratmeter.
Det udgør en stigning på 12,9 procent fra sidste år og 0,14 procent fra måneden forinden, og dermed er "sommeren startet med rekordhøje udbudspriser på ejerlejligheder i København".
Det siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark.
- På trods af global usikkerhed og lav forbrugertillid fortsætter priserne med at stige, hvilket blandt andet kan skyldes et stærkt arbejdsmarked og et begrænset udbud, siger han i en pressemeddelelse.
- Selv når der korrigeres for inflation, er de reale udbudspriser nu højere end nogensinde før i byen.
Ser man på antallet af udbudte boliger i hovedstaden, er der både for ejerlejligheder og parcel- og række huse sket et fald over det seneste år.
- Det er især for potentielle lejlighedskøbere i de store byer, at valgmulighederne er svundet ind det seneste år, siger Brian Friis Helmer, privatøkonomi i Arbejdernes Landsbank.
Han siger, at udbuddet stadig er "mærkbart højere" end under corona, men at der er godt gang i bolighandlerne og derfor også færre salgsskilte.
- Boligmarkedet har ganske fin fart på i øjeblikket. Priserne stiger, og vi ser også handlerne have taget et skridt op siden efteråret, fastslår han i en skriftlig kommentar.
- Vi forventer sådan set i det store hele, at handlerne vil fortsætte omkring sit nuværende leje i den kommende tid, og at der er yderligere prisstigninger i vente, om end i et mere adstadigt tempo herfra.
/ritzau/
Nr. 687 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 08:03:00
Storsatsende håndboldklub indfører barselsordning for spillerne Tryk Her
Nr. 686 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 07:51:08
Italiensk storbank nærmer sig offensivt tysk kæmpeopkøb Tryk Her
Italiensk storbank nærmer sig offensivt tysk kæmpeopkøbTrods stor modstand fra politikere og bankfol...
Nr. 685 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 07:45:00
BBC undskylder for at transmittere antiisraelske kampråb under koncert Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den kombination førte på Roskilde Festival til en meget omtalt koncert, som endte med at være lige dele musik og antiisraelske ytringer fra scenen. ”Roskilde Festival hylder mangfoldigheden – så længe den ikke er jødisk”, skrev Kristeligt Dagblad i kølvandet på koncerten.
Samme scenarie udspillede sig på den britiske Glastonbury Festival, hvor punkduoen Bob Vylan opildnede festivalgæsterne til at råbe “Death to the IDF” – død over den israelske hær.
Det får nu konsekvenser i mediegiganten BBC, at den ikke slukkede for sin transmittering af koncerten, da kampråbene begyndte. Således har redaktører fået frataget deres opgaver, og derudover oplyser BBC, at man fremover ikke vil vise koncerter, som kan kategoriseres som ’højrisiko’ i lyset af den højspændte konflikt. Den historie bringer Politiken.
“Vi beklager dybt, at denne stødende og forkastelige opførsel blev vist på BBC, og vi vil gerne undskylde over for vores seere”, skriver BBC i en pressemeddelelse.
Den britiske premierminister Keir Starmer har fordømt episoden på Glastonbury Festival og kalder den “afskyelig hadtale”.
Politimænd svigtesDet er et alvorligt svigt, at der kan gå flere år, før man får anerkendt en arbejdsskade, hvis man som politimand har fået posttraumatisk stress i tjenesten.
Det mener i hvert fald fire fagforbund, FOA, 3F, Politiforbundet og Fængselsforbundet, der i et fælles opråb efterlyser markant hurtigere og mere effektiv sagsbehandling i arbejdsskadesager. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Lisbet Dyerberg, kundecenterdirektør i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der behandler arbejdsskadesager, oplyser, at en såkaldt "praksisændring" har ført til, at flere sager om netop ptsd kan anerkendes, og det fører til længere ventetider.
“Hjernen” tiltalt for at planlægge svenske lejemordEt af de fænomener, som landets politimænd sidste år skulle håndtere, var de mange pistolbevæbnede svenske teenagere, der på få måneder krydsede Øresundsbroen for at dræbe i Danmark.
Seneste kapitel i den brutale fortælling er, at en 22-årig svensk statsborger nu er tiltalt for at have koordineret mindst syv af de planlagte lejemord, hvoraf flere var rettet mod bander og rockerklubber her i landet. Den historie kan du læse i Berlingske.
Manden, “som går under navnet Hjernen”, spiller en central rolle i den svenske kriminelle underverden og skulle efter sigende have hjulpet de unge svenskere med forskellige praktikaliteter i forbindelse med attentaterne.
“Hvis anklagemyndigheden kan overbevise retten om de her påstande, og om at de mulige ofre skulle slås ihjel og ikke bare skræmmes, er der næppe tvivl om, at den kommer helt op at ringe,” siger professor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet om den mulige straf til den tiltalte.
Sygdom kan give store økonomiske problemer Bliver en familie ramt af alvorlig sygdom, kæmper man ikke blot en fysisk og psykisk kamp for at komme oven vande. Også fra et økonomisk perspektiv kan alvorlig sygdom have omfattende konsekvenser.
En familie mister i gennemsnit 116.000 kroner i løn om året, hvis den ene part bliver alvorligt syg. Det skriver Kristeligt Dagblad.
“Alvorlig sygdom udløser økonomiske problemer, skilsmisser og mistrivsel i familien, og det påvirker børnene. Det er vanvittigt overset i debatten, at sygdom kan medføre store økonomiske problemer, som i sig selv kan forværre situationen," siger Mødrehjælpens direktør Ninna Thomsen.
Falster får ny beboer på fem meter Mangler du et eksotisk indslag til din sommerferie, skal du overveje at smutte en tur forbi Falster, for om lidt bliver der sat europarekord på øen, skriver Sjællandske Nyheder.
Således flytter en enorm saltvandskrokodille på 750 kilo og fem meter om få dage ind i Falsters Krokodille Zoo. Krokodillen kommer fra Malaysia og hedder ganske passende Maximus. Med sin størrelse kommer den til at overgå Europas hidtil største krokodille i fangenskab. Den har for øvrigt også hjemme i Krokodille Zoo på Falster.
Med den historie fra krokodillekæmpernes ø ønskes alle en god onsdag.
Nr. 684 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 07:39:00
Sølund Musik-Festival i samarbejde med Grønland Tryk Her
Nr. 683 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 07:34:00
Forsvarsminister: Danmark skal anskaffe minimum ti nye kampfly Tryk Her
Nr. 682 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 07:33:00
Tyve har stjålet figurer fra Pias mors gravplads: 'Jeg blev simpelthen så gal' Tryk Her
Politiet beder om hjælp, efter flere kirkegårde i Sydjylland er blevet ramt af tyverier.
Nr. 681 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 07:26:52
Danmark kan være på vej til at købe 10 nye F-35-kampfly Tryk Her
Tryk for at læse mere
Regeringen kan være på vej til at købe en stor mængde nye F-35-kampfly.
Det fortæller forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til TV 2, mens han, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarschef Michael Hyldgaard er på besøg i USA.
Her har de holdt møde med de ansvarlige for F-35-programmet.
- Jeg vurderer, på baggrund at det, jeg har talt med folk i F-35-kontoret om, så er der en god mulighed for at fremskynde yderligere leveringer af F-35 kampfly, hvis vi træffer en hurtig beslutning, siger Troels Lund Poulsen til mediet.
Konkret vil forsvarsministeren købe minimum 10 nye F-35-kampfly fra USA til oktober for et ukendt, men dog meget stort milliardbeløb.
Danmark har i øjeblikket investeret i 27 F-35-kampfly, og med den nye anskaffelse vil Danmark nå op omkring de 40 kampfly.
Troels Lund Poulsen har på mødet i USA fået indtryk af, at der kan laves en god handel, hvis Danmark reagerer hurtigt.
Til TV 2 fortæller han, at der er et tidsvindue nu, for at Danmark kan få leveret kampflyene hurtigere end normalt, end hvis man venter et eller to år med at bestille dem.
Det danske flyvevåben har i de seneste år været igennem en transformation fra F-16-kampfly til den nye, mere moderne F-35-version.
I den forbindelse har Danmark doneret 19 F-16-kampfly til Ukraine, som de kan bruge i kampen mod den russiske invasion.
Danmark har i samme periode modtaget de nye fly drypvis.
I maj landede fire nye F-35-kampfly på luftbasen i Skrydstrup, hvilket bragte det samlede antal F-35-kampfly på dansk jord op på 15.
De resterende 12 afventes stadig, og de sidste er planlagt leveret inden udgangen af 2026.
Når Troels Lund Poulsen nu melder om yderligere indkøb af kampfly, skyldes det især Natos nye styrkemål, der sætter krav om yderligere dansk oprustning, melder han til TV 2.
/ritzau/
Nr. 680 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 07:13:11
Tilsyn: Obtons godkendelse er ikke en købsanbefaling Tryk Her
Tilsyn: Obtons godkendelse er ikke en købsanbefalingNår solcellekæmpen Obtons investorer til efterår...
Nr. 679 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 07:13:11
Tilsyn godkender Obton-plan: Vi garanterer ikke, det er en investering værd Tryk Her
Tilsyn godkender Obton-plan: Vi garanterer ikke, det er en investering værdNår solcellekæmpen Obtons...
Nr. 678 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 07:13:11
Investorer undrer sig: Hvordan er Obtons redningsplan blevet godkendt? Tryk Her
Investorer undrer sig: Hvordan er Obtons redningsplan blevet godkendt?Når solcellekæmpen Obtons inve...
Nr. 677 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 07:13:11
Investorer undrer sig: Hvordan blev Obtons redningsplan godkendt? Tryk Her
Investorer undrer sig: Hvordan blev Obtons redningsplan godkendt?Når solcellekæmpen Obtons investore...
Nr. 676 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 07:12:19
22.000 reservister tager del i stor taiwansk militærøvelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Taiwan har onsdag indledt øens største årlige militærøvelser under navnet "Han Kuang".
22.000 soldater i reserven deltager foruden et antal professionelle soldater i øvelsen. Det er det højeste antal reservister hidtil i en taiwansk militærøvelse.
Øvelsen strækker sig over ti dage og har til formål at demonstrere afværgelsen af et kinesisk angreb.
Kina anser Taiwan for at være en del af landets eget suveræne territorie.
Selv om de egentlige militærøvelser først netop er begyndt, tyvstartede reservisterne allerede så småt lørdag, hvor de begyndte på en genopfriskning af de færdigheder, som de tidligere har lært i militæret.
Træningen omfatter blandt andet brugen af rifler, maskingeværer samt taktiske manøvrer.
- Fordi disse reservister har færdiggjort deres værnepligt og har været væk fra militæret længe, er de nødt til at få deres træning genopfrisket, når de vender tilbage, siger en unavngiven officer i hæren til AFP.
Kina har de seneste fem år har afholdt militærøvelser omkring Taiwan for at få øens til at acceptere de kinesiske krav om underkastelse.
Presset er kun vokset på det seneste, og Kina sender næsten dagligt kampfly og krigsskibe nær øen.
Taiwans forsvarsministerium oplyste onsdag morgen, at de i døgnet op til militærøvelserne registrerede 31 kinesiske militærfly og syv krigsskibe omkring øen.
På det seneste har Taiwan øget øens forsvarsudgifter og anskaffet sig mindre og mere effektive våben. Der er blandt andet blevet indkøbt droner.
Landet har også for nylig modtaget det amerikanskproducerede raketsystem Himars, der vil blive anvendt under øvelserne. Det samme vil amerikanske M1A2 Abrams-kampvogne.
Skiftende regeringer i Taiwan holder fast i, at Taiwan ikke er en del af det moderne Kina, der opstod i forbindelse med udråbelsen af republikken i 1911, eller af det Kina, der opstod efter 1949.
Kina har på intet tidspunkt afvist at bruge magt for at få kontrol over Taiwan.
Militærøvelserne "Han Kuang" er blevet afholdt hvert år siden 1984.
/ritzau/AFP
Nr. 675 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 07:08:00
Dyrenes Beskyttelse: Hold jer væk fra sælerne Tryk Her
Nr. 674 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 07:06:28
For lidt afstand skræmmer sæler og koster unger livet Tryk Her
Tryk for at læse mere
For at undgå at stresse sæler og give dem mulighed for at give die til deres unger skal man holde mindst 25 meters afstand til sælen.
Sådan lyder den klare opfordring fra Dyrenes Beskyttelse, efter at to sælunger er døde som konsekvens af, at mennesker er kommet for tæt på.
Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
- Man skal ikke komme for tæt på for at tage billeder, klappe eller fodre dem, siger Peter Gravlund, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
Ifølge organisationen skyldes de døde sæler "sandsynligvis" menneskers nærgående adfærd.
Det gjorde, at mødrene ikke turde at komme op på land for at give die.
Først blev en sælunge ved Susåen i Næstved aflivet på grund af sult og sygdomstegn.
Efterfølgende døde en unge på Enø Strand ved Karrebæksminde, fordi den formentlig sultede ihjel, skriver organisationen.
René Kluk, frivillig kredsformand i Dyrenes Beskyttelse, havde forsøgt at få folk til at holde stand til sælungen ved Susåen ved at sætte skilte op.
På skiltene opfordrede han til, at man ikke fodrede sælen, men det gjorde ingen forskel, lyder det.
- Det er en rigtig trist nyhed, at sælungen blev aflivet. Men det er konsekvens af folks påtrængende adfærd og manglende respekt for dyret ved blandt andet at komme helt hen og klappe den, siger han.
Den spættede sæl, som er den mest udbredte art i Danmark, yngler i juni og juli.
Derfor får vagtcentralen hos Dyrenes Beskyttelse mange henvendelser i øjeblikket fra folk, der har set en sæl eller sælunge på land.
En afslappet sælunge kan nemt forveksles med en unge, der har brug for hjælp.
- En sæl på land er som udgangspunkt ikke i nød, men har blot lagt sig for at hvile, siger Peter Gravlund.
Organisationen har modtaget 316 henvendelser i juni i år om sæler. Det er næsten en fordobling sammenlignet med samme måned de sidste fire år.
/ritzau/
Nr. 673 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 07:00:00
Marianne Jelved husker stadig sin første sommerforelskelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den første sommer, jeg blev voksen, var sommeren, hvor vi hørte "Gregory-mysteriet", som var et kriminaldrama, der blev sendt af Danmarks Radio i 1954. Det var en spændende radioføljeton, et hørespil, som alle mennesker sad ved radioen for at høre. Dengang havde man jo ikke fjernsyn. Jeg havde en masse kammerater i Tengslemark Lyng, hvor vores sommerhus lå, og vi skiftedes til at lægge hus til. Bagefter var vi alle sammen rædselsslagne for at gå gennem de mørke plantager, så vi fulgte hinanden hjem og tænkte på, hvem der blev den sidste, som skulle gå alene.
Min første sommerforelskelse var en dreng, der boede i et gult sommerhus ikke langt fra mig. Han hed Ole, og han havde en sejlbåd. Han havde bare en udstråling, der sagde, at han kunne noget. Jeg var så frimodig, at jeg satte mig på kanten af hans båd og ventede på ham. Det ville ikke undre mig, at han var vendt om, hvis han havde opdaget mig, for han gad ikke have mig med. Jeg var ung teenager, og han var et par år ældre end mig. Omsider forbarmede han sig og gav mig lov til at komme med ud i båden, men da vi var kommet ud over brændingen, skulle jeg ind. Jeg havde glemt, at jeg skulle tisse. Han var så frygtelig gal på mig over, at han måtte vende om og padle ind igen. Jeg tror, han sagde, at det var sidste gang, jeg kom med ham.
Min første sommer, hvor nogen manglede, er faktisk den sommer, der kommer nu, hvor jeg skal være helt alene i vores sommerhus. Det ligger i Stenstrup Lyng, også i Sejerøbugten, tre kilometer fra det første hus. Jeg har en stor familie, men de andre kommer først senere på sommeren. Det er virkelig et alderdomstegn og også en erkendelse af, at jeg er alene. Jeg er ret sikker på, at det vil gå op for mig, hvad det vil sige at mangle. Selvom jeg ikke har noget imod at være alene, det har jeg jo efterhånden lært, eftersom min mand har været død i snart 10 år.
Min førsteprioritet denne sommer er at få lyng til at vokse. Jeg har forsøgt at overføre lyng ind på den grund, vi har sommerhus på. Forestillingen er ikke, at jeg skal have lyng på hele grunden, men jeg har reserveret et stykke. Det er også grunden til, at jeg tager derop alene, fordi jeg er meget øm over at få fjernet alt det græs, der vokser op og kan kvæle lyngen. Så det er næsten blevet en odysse, at jeg går rundt og hiver græsset væk. Det er faktisk lykkedes at få lyng op, så det er lidt en sejr, for der var ingen, der troede, det kunne lade sig gøre.
Nr. 672 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 06:59:00
Oversvømmelser i New Mexico efter voldsom regn - flod steg seks meter Tryk Her
Nr. 671 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 06:57:00
Sådan omformer autonome våben og kognitiv krigsførelse den globale militærstrategi Tryk Her
I filmen War Games fra 1983 er en supercomputer kaldet WOPR (for War Operation Plan Response) ved at provokere en atomkrig mellem USA og Sovjetunionen, men takket være en teenagers opfindsomhed (spillet af Matthew Broderick) undgås katastrofen. I den første Terminator-film, der udkom et år senere, beslutter en supercomputer ved navn »Skynet« at udrydde menneskeheden, …
Nr. 670 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 06:50:15
Kilder: Hegseth bremsede våben til Ukraine uden at informere Trump Tryk Her
Kilder: Hegseth bremsede våben til Ukraine uden at informere TrumpUSA's forsvarsminister, Pete Hegse...
Nr. 669 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 06:48:02
Efterretningschef: Irans atomprogram er blevet meget beskadiget Tryk Her
Efterretningschef: Irans atomprogram er blevet meget beskadigetIrans atomprogram er blevet meget for...
Nr. 668 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 06:44:56
Netanyahu: Møde med Trump fokuserede på frigivelse af gidsler Tryk Her
Netanyahu: Møde med Trump fokuserede på frigivelse af gidslerIsraels premierminister, Benjamin Netan...
Nr. 667 DR Penge Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 06:19:00
Trump er danske virksomheders største frygt Tryk Her
En undersøgelse blandt Dansk Industris medlemmer viser, at frygten for handelskrig topper listen over bekymringer hos virksomhederne.
Nr. 666 DR Udland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 06:01:00
Morgenpost fra Europa: Mette Frederiksen ramte Europa-Parlamentet som et vækkeur, og snooze-knappen virkede ikke Tryk Her
Mette Frederiksen (S) prøvede at samle et dybt splittet Europa.
Nr. 665 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 06:00:03
Nordsjællands bævere stortrives og har bredt sig til Gribskov Tryk Her
Tryk for at læse mere
Bæveren har fundet sig godt til rette i Nordsjælland.
Det viser den hidtil største kortlægning af de nordsjællandske bævere, skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på sin hjemmeside.
I 2009 blev den første familie af bævere udsat i området omkring Arresø. Familien er nu blevet til omkring 100 bævere fordelt på 28 bæverfamilier.
Det er flere end forventet, lyder det fra biologistuderende Sofie Grønning, der står bag undersøgelsen, som Naturstyrelsen har støttet.
- Der er mange flere bævere, end man tidligere har forventet, hvilket formentlig skyldes, at Nordsjælland har så mange vandløb og søer og dermed kan bære en stor bestand, siger hun.
I forbindelse med undersøgelsen er der for første gang fundet et bæverbo i Gribskov - Sjællands største skov og kommende naturnationalpark.
Bæveren har således bevæget sig omkring 12 kilometer gennem vandløb fra det oprindelige udsætningssted for at nå til Gribskov.
Bæveren uddøde i Danmark for mere end 2500 år siden. Men i 1999 blev gnaveren med de skarpe fortænder genindført.
I første omgang blev 18 dyr indfanget i Tyskland og udsat ved Klosterheden i Vestjylland.
I 2009 kom turen så til området ved Arresø i Nordsjælland.
Miljøstyrelsen har tidligere vurderet, at bestanden i Vestjylland er vokset til op mod 300 individer.
Bæveren betegnes som en såkaldt økologisk nøgleart, der er med til at skabe levesteder for en lang række andre arter.
Men bæveren med en kropslængde på op til 135 centimeter og en vægt på mellem 15 og 35 kilo har ikke kun venner.
Bæveren bygger dæmninger, som kan give oversvømmelse af landbrugsarealer.
Og når bæveren fælder træer i skove, frugtplantager eller haver er det heller ikke altid populært.
I Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har man store forhåbninger til, at bæveren kan medvirke til at virkeliggøre den såkaldte trepartsaftale.
Den har som mål at omdanne 140.000 hektar dyrkede lavbundsjorde til natur.
- Bæverne er ekstra nyttige i en tid, hvor vi er ved at omforme det danske landskab, siger bæverekspert og forstfuldmægtig Ejgil E. Andersen.
- Bæverens dæmninger stemmer vandet op og gør jorden våd. Konsekvensen er, at drivhusgasser og kvælstof bliver holdt tilbage til gavn for klima og vandmiljø, siger Ejgil E. Andersen til styrelsens hjemmeside.
/ritzau/
Nr. 664 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 06:00:00
Så meget betyder din risikoprofil for din pension Tryk Her
Så meget betyder din risikoprofil for din pensionSelvom pensionen for de fleste danskere er noget, d...
Nr. 663 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 06:00:00
Philippe Grandjean: Du er giftig – og nogen vil skjule det Tryk Her
Philippe Grandjean (PG) minder os om, at vi i vores kroppe ufrivilligt bærer rundt på diverse skadelige stoffer fra den kemiske industri. Vores kroppe er faktisk for forurenede til at blive godkendt til fødevarebrug, deraf titlen. Forureningen sker gennem luft og drikkevand, fødevarer, emballage med mere. Det drejer sig blandt andet om tungmetaller, PFAS, PCB …
Nr. 662 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 06:00:00
Han er sigtet for at spionere for Iran: Her er manden, som PET anholdt i Brabrand for to uger siden Tryk Her
Nr. 661 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 06:00:00
Få styr på din risikoprofil: Så meget kan det betyde for din pension Tryk Her
Få styr på din risikoprofil: Så meget kan det betyde for din pensionSelvom pensionen for de fleste d...
Nr. 660 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 05:23:00
Polen sender fly på vingerne, mens Rusland angriber Ukraine Tryk Her
Nr. 659 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 05:16:47
Polske fly er i luften efter meldinger om angreb i det vestlige Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Fly fra Polen og fra landets allierede er tidligt onsdag blevet sendt på vingerne, efter at Rusland har iværksat luftangreb mod mål i det vestlige Ukraine.
Det oplyser den operative kommando i det polske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Også på det sociale medie X beretter kommandoen om, at fly onsdag morgen opererer i det polske luftrum.
Her lyder det, at det sker af hensyn til sikkerheden i blandt andet landets grænseområder. Ukraine deler sin vestlige grænse med Polen.
Ifølge Reuters havde det meste af det vestlige Ukraine klokken 04.15 dansk tid i omkring tre timer været omfattet af advarsler om luftangreb.
Advarslerne blev udsendt, efter at Ukraines luftvåben advarede om russiske missil- og droneangreb.
Polen har også flere gange tidligere sendt fly på vingerne efter meldinger om russiske angreb i det vestlige Ukraine.
Ifølge nyhedsbureauet dpa skriver lokale ukrainske medier tidligt onsdag, at Rusland natten til onsdag har udført droneangreb mod Ukraine.
Mediet The Kyiv Independent skriver, at regioner i det vestlige Ukraine har været mål for angreb.
Det skal blandt andet gælde byerne Lutsk, Khmelnytskyj og Ternopil.
Det ukrainske nyhedsbureau RBC-Ukraine har ifølge dpa rapporteret, at indbyggere i Lutsk er blevet opfordret til at søge i sikkerhedsrum. En regional radiostation har desuden meddelt, at der kunne høres eksplosioner i byen.
Der står ikke umiddelbart klart, om nogen er blevet såret eller dræbt efter meldingerne om angreb fra Rusland.
Rusland har heller ikke kommenteret meldingerne.
Sent tirsdag meldte den russiske grænseregion Kursks guvernør, Aleksandr Khinsjtejn, at et ukrainsk angreb på en strand i byen Kursk havde dræbt tre personer. Syv blev desuden meldt såret.
/ritzau/
Nr. 658 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 03:45:31
Sydkorea hjemsender seks nordkoreanske fiskere til nabolandet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Sydkorea har sendt seks nordkoreanere tilbage til Nordkorea.
Det sker, flere måneder efter at de på et skib drev ind i sydkoreansk farvand og blev reddet.
Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.
Sydkoreanske myndigheder reddede i maj fire nordkoreanere fra et skib, som var drevet ind i den sydkoreanske del af Det Sydkinesiske Hav.
I en lignende sag i marts blev to nordkoreanere reddet i Det Gule Hav.
De har ifølge Yonhap alle udtrykt, at de gerne ville tilbage til Nordkorea.
De seks personer er alle fiskere. Onsdag klokken 09 om morgenen lokal tid - natten til onsdag dansk tid - krydsede de den de facto maritime grænse i en træbåd.
Båden sejlede her uden assistance mod to nordkoreanske skibe, der lå klar på den anden side af grænsen. Efterfølgende sejlede træbåden og de to skibe videre nordpå, fortæller en sydkoreansk embedsmand til Yonhap.
En talsperson for Sydkoreas ministerium for genforening, som har ansvaret for forholdet mellem Syd- og Nordkorea, meddelte tidligere på ugen, at de seks personer fra nabolandet ville blive sendt hjem.
Fordi de alle ønskede at komme tilbage til deres hjemland, fandt hjemsendelserne sted af hensyn til deres menneskerettigheder, lyder det.
Landene er teknisk set stadig i krig, da konflikten mellem dem i årene 1950 til 1953 sluttede med en aftale om en våbenhvile. En fredstraktat er aldrig indgået.
Titusindvis af nordkoreanere er flygtet til Sydkorea, siden halvøen blev delt under konflikten i 1950'erne. Når dette sker, overdrages de typisk til Sydkoreas efterretningstjeneste til afhøring.
I juni blev den liberale Lee Jae-myung indsat som Sydkoreas præsident. I sin første tale til befolkningen sagde han, at han vil forbedre båndet til Nordkorea.
/ritzau/
Nr. 657 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 02:38:00
Medie: Trump bakker ifølge senator op om nye sanktioner mod Rusland Tryk Her
Nr. 656 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 02:24:00
Ukrainsk angreb i Kursk dræber tre Tryk Her
Nr. 655 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 01:51:40
110 personer meldes såret i skovbrand i Sydfrankrig Tryk Her
Tryk for at læse mere
Omkring 110 personer er blevet såret i en skovbrand, der nærmer sig Marseille, som er Frankrigs næststørste by.
Det skriver mediet BBC.
Indenrigsminister Bruno Retailleau siger, at omkring 800 brandfolk er til stede i området, og at deres indsats mod branden vil fortsætte hele natten, fordi den endnu ikke er under kontrol.
Franske medier har beskrevet, at mindst 400 personer er blevet evakueret fra deres hjem i det sydlige Frankrig.
Det fremgår ikke umiddelbart, om nogen af de sårede er i livsfare.
Tidligere skrev det franske nyhedsbureau AFP dog, at de fleste af de sårede havde fået lettere skader.
Ni brandfolk er blandt de sårede.
Indbyggere i det ramte området er blevet rådet til at holde sig inden døre.
Medmindre de bliver omfattet af en ordre om evakuering, bør de blive i deres hjem, så udrykningskøretøjer har let adgang til vejene, skriver BBC.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har tirsdag været på statsbesøg i Storbritannien, men i et opslag på det sociale medie X sendte han tirsdag aften en hilsen til beredskabet, som er midt i slukningsarbejdet.
- Vores tanker er med de sårede og med alle indbyggerne, lød det.
Branden startede nær Pennes-Mirabeau, som ligger nord for Marseille.
Da den var mest voldsom spredte den med 20 meter i sekundet, siger borgmester i Marseille, Benoît Payan, til den franske tv-station BFMTV. Den har dækket et område på omkring syv kvadratkilometer.
Lokale myndigheder har sagt, at branden startede via en bil, der brød i brand på en motorvej.
Bouches-du-Rhône-området, som Marseille ligger i, har ikke set en dråbe regn siden 19. maj, melder BFMTV.
Tirsdag betød skovbranden, at Marseille Provence-lufthavnen i Frankrig blev lukket. Flere fly er derfor blevet omdirigeret til andre lufthavne i regionen blandt andet i Nice og Nimes.
Ifølge BBC oplyste lufthavnen tidligere, at den i løbet af tirsdag aften ville gå i gang med en delvis genåbning.
/ritzau/
Nr. 654 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 01:12:12
Guvernør melder om tre døde i ukrainsk angreb i Rusland Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et ukrainsk angreb på en strand i den russiske by Kursk har dræbt tre personer og såret syv.
Det melder regionen Kursks guvernør, Aleksandr Khinsjtejn, sent tirsdag på den krypterede beskedtjeneste Telegram.
Ifølge Khinsjtejn var angrebet bevidst og blev udført i et område med mange familier. Alle de sårede er bragt til behandling på hospitalet.
Blandt de dræbte er en soldat fra den russiske nationalgarde. Han havde forsøgt at evakuere folk fra stedet, lyder det fra Khinsjtejn.
- Han ankom til stranden med sine kammerater, efter at folk begyndte at anmelde droneangrebet. Seniorsergenten begyndte at evakuere folk, da der for anden gang fandt en eksplosion sted. Desværre overlevede han ikke, siger Khinsjtejn.
Blandt de syv sårede er et barn på fem år, lyder det videre fra Khinsjtejn.
Reuters har ikke uafhængigt kunnet bekræfte meldingerne, og der er ikke umiddelbart nogen kommentarer fra ukrainsk side.
Kursk ligger i det sydvestlige Rusland og grænser op til Ukraine.
Khinsjtejn siger videre, at en ukrainsk drone har angrebet et hospital i byen Rylsk, der ligger tættere på den ukrainske grænse end Kursk. To personer blev såret i angrebet.
Ukrainske soldater udførte i sensommeren sidste år et stort angreb på Kursk-regionen og overtog en række landsbyer.
Siden indsatte Rusland forstærkninger - heriblandt nordkoreanske soldater - og hævdede i løbet af foråret at have genvundet kontrollen med hele regionen.
Ukrainske embedsmænd har imidlertid sagt, at landets soldater kontrollerer et 90 kilometer stort område i Kursk. Det svarer til størrelsen på den danske ø Ærø.
Rusland og Ukraine har begge beskyldt hinanden for at angribe civile i krigen, der er godt inde i sit fjerde år. Begge sider benægter dette.
/ritzau/Reuters
Nr. 653 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 00:51:19
Medier: Space X styrer mod rekordværdi på 2544 mia. kr. Tryk Her
Medier: Space X styrer mod rekordværdi på 2544 mia. kr.Elon Musks satellit- og raketfirma Space X dr...
Nr. 652 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 00:51:19
Medier: Musks raketfirma styrer mod rekordværdi på 2544 mia. kr. Tryk Her
Medier: Musks raketfirma styrer mod rekordværdi på 2544 mia. kr.Elon Musks satellit- og raketfirma S...
Nr. 651 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 00:45:41
Fire personer anholdt for at danne milits mod Canadas regering Tryk Her
Fire personer anholdt for at danne milits mod Canadas regeringPolitiet i Canada har anholdt fire per...
Nr. 650 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 9. Juli, 2025 00:21:00
Mere end 160 personer savnes stadig i Texas Tryk Her
Nr. 649 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 23:22:12
Over 160 personer savnes stadig efter store oversvømmelser i Texas Tryk Her
Tryk for at læse mere
Over 160 personer er meldt savnet efter weekendens oversvømmelser i Texas.
Det siger Texas' guvernør, Greg Abbott, ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Alene i Kerr County er der 161 personer, der er meldt savnet, siger han til fremmødte journalister.
Tallet dækker over personer, som familie, venner og naboer ikke ved hvor befinder sig.
Samtidig er antallet af døde steget til 108 personer, skriver AFP med henvisning til lokale myndigheder.
I Kerr County, som er hårdest ramt af oversvømmelserne, er ligene af 94 personer fundet. Over en tredjedel er børn, oplyser Greg Abbott ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Blandt de 94 er mindst 27 piger og lejrledere fra sommerlejren Camp Mystic.
Ifølge guvernør Greg Abbott er der stadig fem savnede piger og en lejrleder.
Det var natten til fredag, at floden Guadalupe gik over sine bredder i den amerikanske delstat.
Oversvømmelsen skete, da et usædvanligt kraftigt regnvejr ramte Texas.
Regnen fik Guadalupe-floden til at gå over sine bredder, og vandstanden steg næsten ni meter på kort tid.
Det seneste offer for oversvømmelserne, der blev fundet i live, blev reddet fredag, skriver Reuters.
Mandag kom det frem, at myndighederne i Kerr County - der er det hårdest ramte område i delstaten - længe har talt om at få nye advarselssystemer i forbindelse med oversvømmelser.
Ifølge avisen New York Times var der ingen sirener eller tidlige varsler, da oversvømmelserne ramte amtet fredag.
I stedet kom advarslerne som sms'er, der hvor telefonforbindelsen tillod det.
Tom Moser, der indtil 2021 var kommissær i Kerr County, udtalte til New York Times, at et nyt advarselssystem kunne have haft en effekt.
Det blev senest diskuteret i 2017, men forslaget om et nyt advarselssystem blev afvist, da det var for dyrt.
/ritzau/
Nr. 648 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 23:03:43
Trump får grønt lys til massefyringer Tryk Her
Trump får grønt lys til massefyringerUSA's højesteret har gjort det muligt for USA's præsident Donal...
Nr. 647 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 22:54:00
Svensk sejr sparker Danmark ud af EM Tryk Her
Nr. 646 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 22:53:51
Højesteret baner vej for Trumps føderale massefyringer Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA's højesteret har gjort det muligt for USA's præsident Donald Trumps administration at fortsætte med at gennemføre massive nedskæringer og omstruktureringer af offentlige institutioner.
Det fremgår af en kendelse fra USA's øverste retsinstans.
Højesteret har ophævet en tidligere kendelse fra distriktsdommeren Susan Illston i San Francisco i delstaten Californien.
Kendelsen blokerede for store føderale afskedigelser, fordi dommeren mente, at Trump havde overskredet sine beføjelser som præsident ved at beordre de store nedskæringer.
I februar præsenterede Trump en bekendtgørelse, der pålagde de føderale agenturer at forberede sig på en transformation, som skulle skære massivt i den føderale arbejdsstyrke samt nedlægge nogle kontorer og programmer.
Nedskæringerne omfattede blandt andre landbrugsministeriet, handelsministeriet, social- og sundhedsministeriet, udenrigsministeriet, finansministeriet og over ti andre agenturer.
En kendelse fra Illston blokerede for disse nedskæringer og gav dermed medhold til en række fagforeninger, nonprofitorganisationer og lokale myndigheder, der havde protesteret over meldingen fra Trump.
- Historien viser, at præsidenten kun kan gennemføre en omfattende omstrukturering af føderale agenturer, når han har fået tilladelse fra Kongressen, skrev hun i kendelsen.
Men den kendelse har højesteret omgjort.
I kendelsen, der ikke er underskrevet, lyder det, at Trumps administration sandsynligvis vil få medhold i, at bekendtgørelsen og et notat, der gennemfører den, er lovlige.
Højesteret understreger, at den ikke har vurderet lovligheden af specifikke planer for afskedigelser i agenturerne.
Kun én ud af ni højesteretsdommere var uenig i afgørelsen, nemlig den liberale dommer Ketanji Brown Jackson.
Hun beskylder sine kolleger i højesteret for at have, hvad hun betegner som åbenlys entusiasme for at give grønt lys for Trumps - ifølge hende - juridisk tvivlsomme handlinger.
Den 30. maj afviste en anden appeldomstol i San Francisco at ophæve kendelsen.
- Den omstridte bekendtgørelse overskrider langt præsidentens tilsynsbeføjelser i henhold til forfatningen, lød det.
Kendelsen fra appeldomstolen fik USA's justitsministerium til at indgive en hasteanmodning til højesteret om at ophæve Illstons kendelse - og det har den nu gjort.
I sin første embedsperiode udpegede Trump tre af de ni dommere, som i dag udgør højesteretten. De tre betragtes som meget konservative.
/ritzau/Reuters
Nr. 645 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 21:58:34
Trump og Netanyahu mødes i nyt forsøg på at afslutte Gaza-krig Tryk Her
Trump og Netanyahu mødes i nyt forsøg på at afslutte Gaza-krigIsraels premierminister, Benjamin Neta...
Nr. 644 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 21:54:00
Lange straffe til politikere i Tunesien Tryk Her
Nr. 643 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 21:51:00
Hemmelige køreture skal beskytte Færøerne mod overturisme Tryk Her
Nyt system til lejebiler sender turister ud til mindre kendte attraktioner og skåner de mest populære steder.
Nr. 642 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 21:40:11
Tunesien dømmer oppositionsleder og eksministre til fængsel Tryk Her
Tryk for at læse mere
En særdomstol i Tunesien har idømt flere politikere fængselsdomme fra 12 år og op til 35 år.
Blandt dem er oppositionsleder Rached Ghannouchi, som er idømt 14 års fængsel.
Det meddeler den tunesiske radiostation Mosaique FM.
Retssagen handler om "sammensværgelse mod statens sikkerhed", skriver mediet på sin hjemmeside.
Også ekspremierminister Youssef Chahed er tiltalt, men fik ikke sin dom tirsdag.
Det skyldes, at han venter på svar i en ankesag, der handler om, hvorvidt sagen skal prøves ved den særdomstol, der tirsdag har afsagt de lange fængselsstraffe.
En række tidligere højtstående sikkerhedsfolk blev ligeledes idømt langvarige fængselsstraffe tirsdag.
Det gælder blandt andre den tidligere efterretningschef Kamel Guizani, tidligere udenrigsminister Rafik Abdessalem samt Mouadh Ghannouchi, der er søn af Rached Ghannouchi.
Alle tre blev idømt 35 års fængsel.
De er alle flygtet ud af Tunesien og blev dømt in absentia.
I alt er 21 personer tiltalt i sagen. Af dem sad ti varetægtsfængslet, mens de 11 andre er flygtet ud af landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.
I 2021 opløste præsident Kais Saied parlamentet og begyndte at regere per dekret.
Han opløste også det uafhængige højesteretsråd og fyrede snesevis af dommere.
Oppositionen har kaldt hans tiltag et kup, som har undermineret det spæde demokrati, der opstod efter det såkaldte arabiske forår i 2011.
Saied afviser beskyldningerne om et kup. Han mener, at hans handlinger er lovlige og siger, at de har til formål at afslutte årtiers kaos og korruption blandt den politiske elite.
Siden Said koncentrerede magten i sit eget embede i 2021, er størstedelen af oppositionens ledere samt en del journalister og kritikere af ham blevet fængslet.
Tidligere i år idømte en domstol fængselsstraffe på mellem 5 og 66 år til oppositionsledere, forretningsfolk og advokater i en anden sag om sammensværgelse.
Det var ligeledes en sag, oppositionen betegner som opdigtet og et forsøg på at knuse al modstand mod præsidenten.
Menneskerettighedsgrupper og aktivister har rettet en skarp kritik mod de tidligere domme.
De siger, at Saied har forvandlet Tunesien til et "fængsel under åben himmel", og beskylder ham for at bruge domstole og politi til at ramme sine politiske modstandere.
/ritzau/
Nr. 641 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 21:37:45
Lægemidler kan blive ramt af Trumps toldhammer med 200 procent Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA's præsident, Donald Trump, varsler, at toldsatsen på lægemidler kan nå helt op på 200 procent.
Det siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters under et regeringsmøde tirsdag aften dansk tid.
Han vil dog give medicinalproducenter omkring et år eller halvandet til at "få styr på tingene".
Ifølge Forbes betyder det, at de får omkring et år til at flytte produktion til USA.
Detaljerne omkring told på medicin vil følge "i slutningen af måneden", siger USA's handelsminister, Howard Lutnick, til CNBC efter regeringsmødet.
I april satte Trump-administrationen gang i en undersøgelse af lægemiddelindustrien. Det skete med begrundelsen, at omfattende afhængighed af udenlandsk produktion af medicin er en trussel mod national sikkerhed.
Det er det amerikanske handelsministerium, der står for undersøgelsen. Den er endnu ikke offentliggjort.
Lutnick siger, at undersøgelsen afsluttes i slutningen af juli.
Derefter vil "præsidenten fastlægge sin politik, og jeg vil lade ham vente med at beslutte, hvordan han vil gøre det", siger Lutnick til CNBC.
I begyndelsen af juni lød det også fra Trump, at han inden for to uger ville annoncere en ny told på medicinalvarer.
Også tidligere har han bebudet told på importerede lægemidler.
Told i det hele taget har været en central del af Donald Trumps økonomiske politik, siden han tiltrådte i januar.
Indførelsen af told vil gøre det mere attraktivt at have produktion i USA, hvilket vil styrke landets økonomi, har han sagt.
Kemiske produkter og medicinalprodukter er blandt de varer, Danmark eksporterer mest af til USA.
Ifølge Reuters har lægemiddelproducenter advaret om, at told kan øge risikoen for medicinmangel og forværre patienters adgang til lægemidler.
Men Trump argumenterer for, at USA har brug for mere medicinalproduktion for på den måde at undgå afhængighed af andre lande.
/ritzau/
Nr. 640 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 21:32:00
Klimaskeptisk højrefløjsgruppe får ansvaret for EU's nye klimamål: 'Vi skal have sat ambitionsniveauet voldsomt ned' Tryk Her
Dansk Folkepartis gruppe i Europa-Parlamentet har fået ansvaret for at forhandle nyt EU-klimamål på plads.
Nr. 639 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 21:02:00
Forskeres feltarbejde på Roskilde Festival afslører, at kokain er blevet normaliseret Tryk Her
Kokain er blevet så udbredt, at mange ikke ser det som bemærkelsesværdigt, viser rapport
Nr. 638 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 20:54:00
Naturbrand ved fransk storby satte livet på pause for mange Tryk Her
I Marseille er lufttrafikken indstillet, togtrafikken begrænset, og folk er blevet bedt om at blive indenfor på grund af naturbrand.
Nr. 637 DR Penge Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 20:43:00
Dansk Erhverv: Nyt affaldsgebyr er en blankocheck til kommunerne Tryk Her
Organisationen frygter, at forbrugerne vil opleve stigende priser
Nr. 636 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 20:28:00
50-årig anholdt for tyveri af klokker ved seks jernbaneoverkørsler Tryk Her
Nr. 635 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 20:21:00
I Ukraine er der en 'forsigtig optimisme' omkring Trumps melding om flere våben Tryk Her
I takt med at de russiske angreb intensiveres uge for uge, begynder flere ukrainere også at tage truslen fra Rusland mere alvorligt, end de har gjort længe, fortæller korrespondent i Kyiv.
Nr. 634 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 20:13:23
50-årig sigtes for at stjæle klokker ved seks jernbaneoverkørsler Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 50-årig mand er tirsdag formiddag blevet anholdt for at have stjålet klokker ved seks forskellige jernbaneoverkørsler i Sønderjylland.
Han er sigtet for at have forvoldt fare for andres liv og førlighed.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politikommissær Martin Hess Pedersen kalder det "meget alvorligt, når man stjæler klokker, som er en del af sikkerheden ved en jernbaneoverkørsel".
Politiet skal nu efterforske, om tyverierne har forbindelse til en dødsulykke i Kliplev lørdag.
Her mistede en 24-årig mand livet, da han i en varebil stødte sammen med et InterCityLyn-tog på Kådnervej syd for Aabenraa.
Før ulykken var en ny klokke ved jernbaneoverskæringen blevet sat op af Banedanmark efter et tyveri.
Men søndag aften oplyste pressevagten hos Banedanmark til TV Syd, at også den nye klokke var forsvundet inden ulykken.
Politiet skriver i pressemeddelelsen, at den videre efterforskning nu skal klarlægge, om den formodede gerningsmand har stjålet de klokker, der forsvandt før ulykken.
Det skal også efterforskes, om han efterfølgende stjal en eller flere af de klokker, der manglede, da ulykken skete.
Der har ikke været grundlag for at varetægtsfængsle manden. Han er derfor løsladt igen, men stadig sigtet i sagen, skriver politiet.
Politiet efterforsker også selve ulykken. Det sker i tæt samarbejde med Havarikommissionen.
Jernbaneoverkørsler kan have advarselssignaler som røde blinkende lys, klokker eller bomme.
Der findes også ubevogtede overkørsler, hvor der ikke er signaler, der advarer om tog.
Mandag forklarede Martin Harrow, som er Banedanmarks områdechef for kvalitet og sikkerhed, at klokkerne er en del af sikkerhedspakken ved overskæringerne, hvor de røde blink fungerer som den primære varsling for bilisterne.
- På den baggrund er det jo fuldstændig vanvittigt, at nogen kan finde på at stjæle de her klokker og på den måde risikere deres medmenneskers liv for en ret lille personlig gevinst, sagde han.
Klokkerne har en metalværdi. Men det er uvist, om det er den præcise årsag til, at de skulle være attraktive at stjæle.
På landsplan oplever Banedanmark ikke tyveri af klokker som et generelt problem.
Men man har oplevet det i Sønderjylland, fortalte Martin Harrow mandag.
/ritzau/
Nr. 633 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 20:13:00
Svensk statsministers hemmelige lokationer lækket gennem vagters træningsapp Tryk Her
Sikkerhedstjenesten Säpo ser alvorligt på sagen og har iværksat tiltag, så det ikke gentager sig.
Nr. 632 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 20:00:00
Thomas Nedergaard sørger stadig over tabet af sin mor: Kærligheden skal siges i tide Tryk Her
Tryk for at læse mere
Helt klart at vi for snart fem år siden flyttede fra Vesterbro i København til Aabenraa. Det var en kæmpe forvandling af vores liv, og det var da med rystende hænder, at vi skrev under. Men vi havde udlevet de drømme, vi havde i storbyen, og nu ville vi gerne opleve mere natur og ro. Vi troede, at Valby Bakke var grænsen for, hvor langt vi skulle ud af byen, men så blev vi mødt af nogle vidunderlige mennesker hernede, og det virkede som om, det ville være en god base for vores familie. Nu elsker jeg alt ved at bo her, og hvis man kommer med velvilje og lyst til at blive en del af lokalmiljøet, så kan man blive det.
Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?
Jeg synes simpelthen, at det er lige nu, og jeg håber, det bliver ved med at være sådan. Jeg får mere og mere ro i at være menneske, partner, far og præst. Det er nok noget med alderen og erfaringen, og at mit personlige ambitionsniveau er forandret. Jeg har opnået en masse og har ikke behov for at erobre nye bjergtinder. Det giver ro.
Hvilke personer – udover din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
Helt klart alle de unge mennesker i uKirke på Vesterbro. De fik mig til at tage livtag med mit eget liv og min egen tro, og der var en helt fantastisk ung energi og vilje til at stille dybe spørgsmål til mig som præst og til, hvad troen er for en størrelse. De accepterede ikke floskler og brede overskrifter, og den der rå umiddelbarhed og insisteren på at ville livet, var virkelig sund for mig i den periode af mit liv.
Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind på samme område som dig?
At man skal lade være med at tro, at man kan gennemtænke livet. At man kan nå til et tilnærmelsesvis resultat ved at tænke det igennem. Det handler enormt meget om at gøre noget. Gør det, der ligger foran dig og skab livsglæde ind i det.
Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få den tilværelse, du gerne ville have?
At jeg i 2005 spurgte min hustru, om hun ville gifte sig med mig. At få et så fantastisk menneske så tæt på har ændret mit liv fundamentalt. Gennem hendes kærlighed og omsorg har jeg fået lov til at vokse som menneske – ikke fordi hun har krævet det, men fordi hun har givet så meget af sig selv. Hun er et menneske med stærke værdier, og dem bærer hun ikke bare i ord, men også i handling. Hun smitter alle, hun møder med sin integritet, grin og sin måde at være i verden på.
Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?
Ret tit kommer døden på et ufærdigt tidspunkt, og sådan var det, da min mor døde. Jeg sørger over tabet af min mor, og det vil blive ved med at rumstere, fordi det var uforløst. Det får mig til at tænke på, at vi alle sammen er forskellige og gør det bedste, vi kan, og den erkendelse ville jeg gerne have haft sammen med hende. Min mor minder mig om, at kærligheden skal siges i tide, og at den skal siges højt, mens man er i den.
Hvornår udviste du mod og sprang ud på "de 70.000 favne"?
Da jeg fik opgaven med at skabe uKirke på Vesterbro. Jeg har et billede af, at jeg står inde i kirken og rækker hånden ud, og at menighedsrådsformanden slipper nøglerne ned i min hånd. Jeg fik økonomi og nogle rammer, og så var det ellers bare at sætte i gang og skabe en ny kirke. Det var crazy.
Hvor ser du dine forældre i dig selv?
Jeg har aldrig kendt min far. Jeg ved, hvem han er, men jeg har aldrig haft en relation til ham. Min mor har givet mig glæden ved mad. Hun var dagplejemor i mange af mine unge år, så når jeg kom hjem, var der altid folk i huset. Hun nød, når jeg lavede æbleskiver, pandekager eller æggekage til dagplejebørnene, og jeg fik frit lejde til at lave mad derhjemme. Hun var selv dygtig til at lave mad, og hun inspirerede mig til at blive kok.
Hvad tror du på?
Jeg tror på en kærlig og nærværende Gud, som vil os mennesker med alle vores fejl og fortrydelser. En Gud, der ikke er fin på den, ikke bornert, poleret eller højkulturel. Men virkelig og til stede midt i det liv, vi lever. En Gud, vi ikke kan styre eller kontrollere med ord eller doktriner. Men som viser sig i glimt i hverdagen, kærligheden, sorgen, latteren, stilheden, fællesskabet.
Beskriv en scene fra din barndom.
I ferierne besøgte jeg mine bedsteforældre i Tørring Huse udenfor Lemvig, og jeg tog fra en tidlig alder selv rutebilen. Jeg husker at blive mødt af så sindssygt meget kærlighed fra de to gamle mennesker i deres lille hvide hus. De havde jordbær i haven og en samling af bæreposer ude på verandaen. Det var mærkeligt, men meget hyggeligt. Jeg spillede kort sammen med dem, og de lod mig snyde. Der var altid jordbærgrød og Nutella. Og det bedste var, når vi sad ved det lille bord ude i køkkenet. Det var indbegrebet af tryghed.
Nr. 631 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 20:00:00
Morten Messerschmidt: Homoseksualitet gøres til synonym med en politisk ideologi Tryk Her
Tryk for at læse mere
Samtalen var en øjenåbner for mig. Her gik det nemlig op for mig, at Mathias – og sikkert mange andre unge homoseksuelle med ham – ganske vist præsenterede sig som homoseksuel. Hvad han naturligvis også er. Men han er noget andet først. Mathias er woke. Og værre endnu: I hans hoved var det åbenbart utænkeligt at være homoseksuel uden også at være woke.
Netop dér opstår en farlig kortslutning. For når homoseksualitet gøres til synonym med en politisk ideologi, bliver mennesker – ganske almindelige bøsser og lesbiske – spændt for en vogn, de aldrig har bedt om at køre med.
Jeg kender mange homoseksuelle. Har dem som private venner. Tager på ferie med dem. Vi har dybe samtaler – som man nu har med gode venner. Og ingen af dem er woke. Det er bare mænd, som elsker hinanden og lever stille og fredeligt sammen – lige så naturligt som alle andre par. De føler ikke trang til at fortælle resten af samfundet, hvilket pronomen de skal bruge. De ønsker ikke at tvinge skoler til at undervise i 72 køn. De ønsker ikke, at børn i puberteten skal have adgang til hormonbehandling, fordi de er i tvivl om deres kønsidentitet. De vil bare leve deres liv – og lade andre gøre det samme.
Og her ligger kernen: Frisind handler ikke alene om ens egen ret til at være fri, men også om ikke at ville påtvinge samfundet sine egne livsvalg. Frisind handler om at kunne være sig selv – uden at kræve, at andre skal ændre sig. Det er netop dét, Danmark har været så dygtig til. Vi har opbygget et af verdens mest tolerante samfund – ikke ved at svinge en politisk pisk, men ved at lade folk være i fred.
Derfor er det farligt, når lgbt-bevægelsens aktivister begynder at kræve samfundsforandringer, der intet har med homoseksuelles rettigheder at gøre. Når der ikke længere skelnes mellem retten til at elske, hvem man vil, og kravet om, at alle skal tale og tænke på én bestemt måde.
Det skader sagen. Det skader de homoseksuelle. Og det skader tilliden i samfundet.
Samtalen med Mathias gjorde indtryk. Ikke fordi han var bøsse – men fordi han ikke kunne se forskel på sig selv og en ideologi, der i virkeligheden udnytter hans identitet til helt andre formål. Det var paradoksalt: at det i virkeligheden var mig – “højrefløjen” – der forsvarede hans ret til bare at være homoseksuel. Ikke en aktivist. Ikke en ideolog. Bare et menneske.
Det bør vi tale noget mere om.
Morten Messerschmidt er formand og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti.
Nr. 630 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 20:00:00
Her er eksperternes bud på kærlighedsfilm, der til enhver tid slår reality-tv Tryk Her
Tryk for at læse mere
Året er 1760. Kunstneren Marianne har fået til opgave at male et portræt af den unge kvinde Héloise, som snart skal giftes. Men portrætmaleriet udvikler sig til en kærlighedsaffære i takt med, at tiltrækningen vokser imellem de to kvinder.
"Det er en nyere fransk film om et forhold mellem to kvinder, som er isoleret i et stort hus på en øde, forblæst ø på et tidspunkt i historien, hvor kærligheden mellem to af samme køn virkelig var forbudt," siger Christian Monggaard.
Han mener, at filmen kan noget særligt, fordi han som mand bliver lukket ind i et rum, som han normalt ikke ville få adgang til.
"Man oplever den her fuldstændig opslugende kærlighed, der er imellem de her to mennesker. En kærlighed og en optagethed, som vel nærmest kun kan opstå, når begge parter er kvinder," fortsætter han.
"Imens de udforsker hinanden, udforsker de også deres egen seksualitet, kvindelighed og personlighed, kan man sige. De prøver at blive klogere på, hvem de selv er som mennesker, og hvad det er for et menneske, der sidder over for dem. Samtidig med at det hele foregår på lånt tid, fordi alle ved, at det må få en ende på et tidspunkt, hvilket gør det hele mere intenst og voldsomt på en måde."
Christian Monggaard tror, at noget af det, der får filmen til at virke så godt, er, at både instruktør, fotograf og hovedrolleindehavere er kvinder.
"Det er med til at skabe en fortrolighed og en opslugthed, som jeg synes er ret fascinerende, og som også stråler ud igennem lærredet."
Filmen kan streames gratis på Filmstriben.dk.
Portræt af en kvinde i flammer "Da Harry mødte Sally" (1989)Anbefalet af: Nils Gunder Hansen, professor emeritus i litteratur ved Syddansk Universitet og forfatter til bogen "Moderne Kærlighed" (2024)
Filmen, der fik premiere i 1989, blev set som et boost af den romantiske komedie, der på det tidspunkt nærmest tilhørte instruktøren Woody Allen. I "Da Harry mødte Sally", der har manuskript af Rob Reiner og Nora Ephron, spiller Meg Ryan den snusfornuftige og optimistiske Sally, der giver den sortsynede og tænksomme Harry (Billy Crystal) et lift tværs over USA. Begge er dog lige snakkesalige, og dér i bilen diskuterer de lidenskabeligt spørgsmålet om, hvorvidt mænd og kvinder kan være venner, uden at der er noget seksuelt på færde. Sally siger ja, Harry siger nej.
Nogle år efter mødes de igen, i nye livsomstændigheder og bliver venner. Men nu er det Sally, der er i tvivl. Er der noget andet end bare venskab mellem dem?
"Klichéen i romantiske komedier er jo, at det skal være to, der ikke kan fordrage hinanden, som til sidst finder sammen. Og den er også til stede her, men filmen kan noget andet, som er fint," siger Nils Gunder Hansen.
"Kærlighed og venskab ses ofte som modsætninger, man kan risikere at ryge i the friend zone [der, hvor man ikke betragtes som romantisk potentiale]. Men filmen er en historie om, at et venskab kan udvikle sig til kærlighed. Og at det måske er kærlighed, længe før de to venner selv indser det. Og det gør det til en lidt anderledes kærlighedshistorie."
Filmen kan ses mod betaling på blandt andet Blockbuster.dk.
Foto: The Legacy Collection/Shutterstock/Ritzau Scanpix "Værk uden skaber" (2018)Anbefalet af: Kathrine Lilleør, præst i Sankt Pauls Kirke i København og forfatter til flere bøger, blandt andet "Kærlighed sætter fri" (2021)
En bølge af historiske film er kommet fra Tyskland i de senere år. Og Florian Henckel von Donnersmarck, kendt som instruktøren af "De andres liv" (2006), står også bag en anden anmelderrost film i den kategori, nemlig den mindre kendte "Værk uden skaber" fra 2018.
I filmen, der er en fri fortolkning af maleren Gerhard Richters selvbiografi, forelsker den østtyske kunstmaler Kurt sig i sin medstuderende, Ellie. Men Ellies far modsætter sig deres kærlighed, hvilket viser sig at have rødder i de fortrædeligheder, der blev begået i landet få årtier før. Kurt og Ellie flygter til Vesttyskland, men fortiden spøger stadig.
"Filmen er ikke kun en kærlighedsfilm mellem to elskende, men også en kærlighedserklæring til åndsfriheden," siger Kathrine Lilleør.
Hun fremhæver særligt én scene, hvor en professor på kunstakademiet i Düsseldorf i 1960'erne står foran to valgplakater i auditoriet, hvor han forelæser. Til sine studerende siger han om forholdet mellem kunst og politik:
"Stem ikke på nogen. Stem aldrig på et parti. Stem på kunsten. Det er et enten-eller. Det er kun i kunsten, at friheden ikke er en illusion. Efter nazi-katastrofen er det kun kunsten, der kan give folk deres følelse af frihed tilbage. Hvert menneske, om han er skraldemand eller landmand, har muligheden for at blive kunstner. Han skal bare udvikle sine egne personlige evner uden udefrakommende vejledning. Hvis I ikke er frie, fuldkommen frie, så er ingen frie. Ved at I gør jer selv fri, så sætter I hele verden fri. I er præster. I er revolutionære. I er befriere."
Filmen, der også kendes under den engelske titel "Never Look Away", kan ses mod betaling på Apple tv+, Prime Video og Blockbuster.dk
"Brokeback Mountain" (2005)Anbefalet af: Lone Scherfig, filminstruktør. Har instrueret flere film om kærlighed, blandt andet "Italiensk for begyndere" (2000) og "The Kindness of Strangers" (2019)
"Brokeback Mountain" er bygget over en novelle af den pulitzerprisvindende amerikanske journalist og forfatter Annie Proulx og handler om to stilfærdige cowboys, der forelsker sig i hinanden.
Den ene, Ennis, i filmen spillet af Heath Ledger, er opdraget til at hade homoseksuelle. Men i sommeren 1963 møder han Jack (Jake Gyllenhaal), der er sat til at vogte får i bjergene. De forelsker sig i hinanden, og prøver siden at undertrykke deres følelser for hinanden og leve videre med deres respektive hustruer, spillet af Anne Hathaway og Michelle Williams.
"Det er en umulig og livslang kærlighed, som er så stærk, at både Ennis og Jack og deres hustruer kommer til at leve halve og kompromisfyldte liv," siger Lone Scherfig, der gerne vil anbefale filmen som sit bud på en kærlighedsfilm, man bør se.
"Instruktøren Ang Lee er et af mine store forbilleder, fordi han er så præcis, fintfølende og usentimental," siger hun.
"Det er en kærlighedshistorie med en helt utrolig intensitet og inderlighed. De to mænds smertelige, klodsede og forbudte kærlighed i de øde landskaber i Wyoming er så gribende beskrevet, at man aldrig glemmer filmen."
"Brokeback Mountain" tog flere Oscar-statuetter med hjem fra uddelingen det følgende år, og selvom den var kontroversiel, blandt andet fordi den viser erotiske scener mellem mænd, blev den en solid kommerciel succes, bemærker Lone Scherfig.
"Især det sidste betød trøst og forståelse, ikke mindst i det ofte homofobiske USA."
Filmen kan ses mod betaling på blandt andet Viaplay og SF Anytime.
Brokeback mountain Foto: Wikimedia "A Hidden Life" (2019)Anbefalet af: Jeppe Krogsgaard Christensen, forfatter og kritiker ved Kristeligt Dagblad
"Jeg husker stadig, hvor dybt 'A Hidden Life' påvirkede mig, da jeg så den første gang. Siden har jeg set den tre-fire gange, og selvom den varer næsten tre timer, føles det ikke sådan, og jeg lever mig øjeblikkeligt ind i fortællingen," siger Jeppe Krogsgaard Christensen.
I "A Hidden Life" følger man bønderne Franz og Fani, der lever i de østrigske bjerge, hvor de arbejder med jorden, planterne og dyrene. De er i harmoni med elementerne, med børnene, landsbyen og ikke mindst hinanden.
"Deres kærlighed er intens og meningsfuld. Den er sanselig, intuitiv og dybtloddende, men året er 1939, nazismen er nået helt ud i de fjerne bjergegne, og alle mændene må trække i uniform. Det gør Franz også. Men han kan og vil ikke sværge Hitler troskab," siger Jeppe Krogsgaard Christensen.
Han forklarer, at "A Hidden Life" er en krigsfilm uden krigsscener.
"Og samtidig er det en kærlighedsfilm, som med sin brug af musik og med sin smukke lyssætning og kameraføring og troværdige skuespil skaber et univers, hvor tro, håb og – størst af alt – kærlighed bliver en slags modstand i en tid, som er ved at bevæge sig ind i det store menneskefjendske mørke."
Ifølge Jeppe Krogsgaard Christensen rækker instruktøren Terrence Malicks kærlighedsbegreb ud over forholdet mellem to mennesker, det omfatter også deres børn og den natur, de er omgivet af.
"Filmens billeder vibrerer med en skønhed, der på samme tid er konkret og taktil og spirituel og metafysisk: Kornet under den store himmel, Franz og Fani liggende sammen på den lysegrønne sæter, blindebuk-legen med børnene ved gården. Det hele samler sig i en form for kærlighed, som synes at rumme alt, hvad der er godt i verden, og samtidig danne en lyrisk kontrast til nazismens kolde, golde hadmaskine."
Filmen kan ses gratis på Filmstriben.dk
A hidden life Foto: Cannes
Nr. 629 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 20:00:00
Det perfekte match findes også, når det gælder bier og blomster Tryk Her
Tryk for at læse mere
Spørgsmålet kan måske virke en smule nørdet, men i en tid, hvor livsvigtige bestøvere er i tilbagegang, vil mange gartnere og haveejere gerne ramme plet med deres planter. Og det har de nu i højere grad mulighed for at gøre.
Botanikere fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet og Natural Botanical Gardens i Wales har nemlig netop udgivet den første videnskabelige undersøgelse af, hvilke blomsterblandinger der tiltrækker flest bestøvere.
Formålet med undersøgelsen er at give en evidensbaseret vejledning i, hvordan man som haveejer, kommune eller fremstiller af frøblandinger udvælger de bedste plantearter. Det siger professor og botaniker Natasha de Vere fra Statens Naturhistoriske Museum.
"Marker og landbrugsjord er ikke altid det bedste for vores bestøvere, og derfor er det vigtigt med planter i byerne, som de kan leve af. De seneste år er mange begyndt at lave vilde haver eller områder i kommunen med blomster. Men mange frøblandinger er baseret på anekdoter om, hvad man tror virker godt for bestøverne, og ikke hvad der faktisk virker."
I undersøgelsen, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift "Plants, People, Planet", har forskerne testet frøblandinger, som kan købes i dag, og gennemgået over 400 videnskabelige artikler om blomster og insekter. Ud fra dem lavede de to forskellige frøblandinger som blev testet i den botaniske have i Wales.
"Vi har set på, hvor mange insekter, der besøger de forskellige blandinger, og hvor længe blomsterne holder. De skal vare fra foråret til efteråret, og vi kan se, at det er godt med en blanding af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende blomster," siger Natasha de Vere og tilføjer, at forskerne nu er ved at teste en ny blanding i Danmark.
Det store fokus på bestøvere skyldes først og fremmest, at de er vigtige for biodiversiteten, da bier er med til at sprede blomster og planters frø. Men i sin forskning har Natasha de Vere også fokus på betydningen for mennesker.
"I mit arbejde med planter og bestøvere har jeg været interesseret i, hvordan biodiversitet mere bredt hænger sammen med vores mentale sundhed. Vi ved, at det gør mange glade at have flotte og farverige blomster i deres haver, og i vores undersøgelse har vi spurgt nogle hundrede mennesker, hvilke frøblandinger de foretrak," siger hun og tilføjer, at det samtidig har stor betydning, at flere planter blomster.
"Jeg har selv en lille have fyldt med blomster og planter – og med bier og svirrefluer. Hvis det kun var mig, ville det ikke gøre en forskel. Men når naboerne gør det, og kommuner planter blomsterstriber rundt omkring i byerne, så har det betydning."
Der skal dog mere end blomster til, hvis man vil sikre flere bestøvere i fremtiden.
"Ligesom de skal have blomster gennem året, skal de også have områder til at bygge rede, og svirrefluer har for eksempel godt af damme eller lignende. Så dette er bare ét skridt," siger Natasha de Vere.
Nr. 628 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 20:00:00
Der står nåde og miskundhed på kontoen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Lukasevangeliet 15, 9
Vi er i denne uge midt i tre lignelser, der lød i søndags ved gudstjenesten. De handler alle om, hvordan Gud ser på sit menneske og ikke opgiver det. Den første lignelse handler om et får, der bliver væk. Ejeren efterlader sine andre får i ødemarken og leder efter det vildfarne, finder det og bærer det glad hjem på sine skuldre, hvorefter der bliver fest over fundet.
Den anden lignelse handler om en kvindes mønt, der bliver væk og bliver fundet – og så bliver der fest igen.
Der er påfaldende megen glæde og fest i begge lignelser. Det samme er på spil i den tredje lignelse om den fortabte søn. Her bliver der også fest i en sådan grad, at fedekalven slagtes. Jeg kan lugte, at grillen er tændt, og kartoflerne syder i olie. Om lidt begynder musikken, og dansen kan trædes.
Går det efter fortjeneste? Nej, det går efter Guds ubegribelige kærlighed – og den skaber fest og glæde. Når jeg hører disse lignelser, er det et helt nyt gudsbillede, Jesus her tegner. Hvordan kan nogen bare se en morgengnaven og straffende Gud? Hvordan kan nogen se en bogholdergud, der nidkært fører lister over menneskers dumheder?
Jeg ser en Gud, der vitterligt elsker sit menneske og fryder sig over det på trods af dets mærkværdigheder og synder.
Jeg holder meget af en af Kim Larsens nyere sange fra 2017, hvor han digter:
"Jeg er ikke en af de flinke, det tør jeg sig' uden at blinke. Der er sikkert fler' minusser end plusser, plus det løse, som ingen husker."
Ja, der er flere minusser end plusser. Det kan man jo frygte, når regnskabet gøres op.
"Når mit regnskab det ska' gøres op, så tror jeg nok, Vorherre får en prop, for jeg har syndet, så det stod i stænger, men det vil jeg ikke læng're," fortsætter Kim Larsen for så at istemme omkvædet:
"Så vis mig nåde og miskundhed!".
Ja, vis mig nåde og miskundhed. To gamle ord, der sætter et menneske i håbets position og tillid.
Jeg tror, at Jesus siger: Det er netop det, der står på kontoen.
Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.
Nr. 627 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 19:59:02
Trump vil lægge 50 pct. told på kobber – truer med 200 pct. på medicinalvarer Tryk Her
Trump vil lægge 50 pct. told på kobber – truer med 200 pct. på medicinalvarerDen amerikanske præside...
Nr. 626 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 19:58:00
Firma bag livredning-bræt om kritik: 'Vi kan ikke stoppe en far, der ser sin datter være ved at drukne' Tryk Her
500 livredningsbrætter er sat op langs de danske kyster, men nu kommer Trygfondens Kystlivredning med kritik.
Nr. 625 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 19:50:08
Trump godkender sending af våben til Ukraine Tryk Her
Trump godkender sending af våben til UkraineUSA's præsident, Donald Trump, har godkendt at sende ame...
Nr. 624 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 19:46:49
Trump varsler toldbrev til EU om få dage Tryk Her
Trump varsler toldbrev til EU om få dageUSA's præsident, Donald Trump, er “formentlig to dage” fra a...
Nr. 623 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 19:46:49
Trump varsler toldbrev på vej til EU om få dage Tryk Her
Trump varsler toldbrev på vej til EU om få dageUSA's præsident, Donald Trump, er “formentlig to dage...
Nr. 622 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 19:46:49
Trump sender nye trusler om told mod EU Tryk Her
Trump sender nye trusler om told mod EUUSA’s præsident, Donald Trump, er “formentlig to dage” fra at...
Nr. 621 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 19:46:49
Trump presser igen EU i toldkrig Tryk Her
Trump presser igen EU i toldkrigUSA’s præsident, Donald Trump, er “formentlig to dage” fra at sende...
Nr. 620 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 19:45:00
Skal du sydpå i din elbil? Ekspert giver 5 gode råd Tryk Her
Bilen er pakket til bristepunktet, og batteriet er ladet helt op. Her kan du få tips til din tur sydpå i elbil.
Nr. 619 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 19:41:00
'Jordbærret' er blevet varetægtsfængslet i Tyrkiet Tryk Her
Nr. 618 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 19:33:00
Samuel Rachlin om Trumps USA: Vi er vidne til det 21. århundredes fascisme Tryk Her
Ifølge Samuel Rachlin ser vi i dag fascismens kendetegn hos flere verdensledere: had, menneskefjendskhed, vold og nationalisme.
Nr. 617 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 19:31:09
Lektor: Nyt angreb på fragtskib slukker spinkelt håb om genåbning af Suez Tryk Her
Lektor: Nyt angreb på fragtskib slukker spinkelt håb om genåbning af SuezEt fragtskib under navnet M...
Nr. 616 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 19:29:00
Sidste sommer lå Michella og August på deres værelser med gardinerne rullet ned: Ingen burde opleve det Tryk Her
På julemærkehjemmet har Michella og August lært at se frem til sommeren igen.
Nr. 615 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 19:03:55
Spinkel interesse for grønne produkter hos pensionskunder Tryk Her
Spinkel interesse for grønne produkter hos pensionskunderI 2019 steg Vestas aktien med ca. 30 pct.,...
Nr. 614 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 19:03:39
Den svenske bandeleder Jordbærret er fængslet i tyrkisk narkosag Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den svenske bandeleder Ismail Abdo, der også er kendt som "Jordbærret", er tirsdag blevet varetægtsfængslet ved en tyrkisk domstol i en sag om international narkosmugling og hvidvask.
Det oplyser en domstol i Istanbul, skriver det statslige tyrkiske nyhedsbureau Anadoulu Agency ifølge SVT.
Ismail Abdo blev anholdt natten til fredag som led i et samarbejde mellem svensk, norsk og tyrkisk politi.
Politiet slog til mod tre kriminelle netværk fem forskellige steder i Tyrkiet.
Foruden Ismail Abdo er ti personer tirsdag blevet varetægtsfængslet i sagen.
Ismail Abdo er internationalt efterlyst og er blevet kendt i Sverige som en af de centrale figurer i den såkaldte Foxtrot-konflikt.
Foxtrot er et kriminelt netværk, som er ledet af Rawa Majid, der går under navnet "Den kurdiske ræv".
"Jordbærret" var i begyndelsen højre hånd for "Den kurdiske ræv" i Foxtrot-netværket, men på et tidspunkt opstod der en konflikt mellem dem.
Abdos del af netværket er siden blevet kaldt Rumba.
Konflikten mellem de to fraktioner udviklede sig i 2023 ekstremt voldeligt.
I løbet af september det år blev 12 personer dræbt som led i konflikten. Blandt dem var Ismail Abdos mor.
Drabet udløste en livstidsdom til en 20-årig mand, mens en 16-årig dreng blev idømt en foranstaltning for unge kriminelle.
Ismail Abdo spiller også en rolle i flere verserende sager i Danmark.
Den 13. juni blev en 31-årig irakisk mand varetægtsfængslet efter at være blevet udleveret fra De Forenede Arabiske Emirater.
Han er mistænkt for at stå bag rekruttering af mulige lejemordere og regnes for at være Jordbærrets mand i Danmark.
I de verserende straffesager er det et tema, at der skulle være en konflikt mellem Jordbærrets netværk og gruppen Comanches, som den tidligere danske afdeling af den internationale rockergruppe Satudarah har skiftet navn til.
Der har også været oplysninger fremme om, at Abdo er i konflikt med banden Loyal To Familia (LTF) i Danmark.
Selv om Ismail Abdo, der har tyrkisk statsborgerskab, er fængslet i Tyrkiet, er der foreløbig intet, der tyder på, at Tyrkiet vil udlevere ham til Sverige.
/ritzau/
Nr. 613 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 19:03:36
Investeringsekspert giver tre bud på lav interesse til grønne pensionsprodukter Tryk Her
Investeringsekspert giver tre bud på lav interesse til grønne pensionsprodukterDe grønne produkter l...
Nr. 612 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 19:00:00
Fire store fagforbund i opråb: Lange ventetider svigter dem, der sætter livet på spil for danskerne Tryk Her
Tryk for at læse mere
Særligt klart står det, når voldsomme oplevelser fører til ptsd, for når frontpersonalet skal have anerkendt skaden som arbejdsrelateret, er ventetiden alt for lang, og det er et stort svigt, lyder kritikken. Formand for Politiforbundet Heino Kegel kalder ventetiden for "urimelig".
"Har man ptsd, har man brug for en hurtig afklaring. Det er problematisk, at et velfærdssamfund som vores ikke hurtigt fanger dem, der har arbejdet i forreste linje for staten. Men også forebyggelsen skal styrkes, for det bedste ville jo være, at der ikke var nogen, der skulle en tur i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring," siger han.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er den myndighed, der behandler arbejdsskadesager og udbetaler erstatning for såkaldte erhvervssygdomme. I 2024 var der i gennemsnit en ventetid for førstegangssager med erhvervsevnetab på 33 måneder, altså lidt mindre end tre år, viser en opgørelse, som Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet til Folketinget.
Vigtigt at få sat et punktumEn af dem, der efter at have fået konstateret ptsd har ventet på at få sat et punktum, er politiassistent Tom Behnke, der også er tidligere folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti. Foreløbig har han ventet tre år på, at AES behandler hans sag, og han har netop fået at vide, at afgørelsen igen er rykket, nu til januar 2026. Også selv om alle relevante dokumenter for længst er afleveret.
"Når jeg råber op, er det, fordi jeg kan, og fordi jeg har et netværk, for der er andre med ptsd, som måske slet ikke kan passe deres arbejde. Og for dem er det helt afgørende at få erstatningen eller at kunne gå på førtidspension, fordi de er helt nede og ligge."
Beskæftigelsesordfører Dina Raabjerg (K) finder det kritisabelt.
"Det, jeg hører, er, at selvom AES har alle oplysninger, går det stadig langsomt, og det kan vi som velfærdssamfund simpelthen ikke være det bekendt. Det er mennesker, der har stået forrest i konfrontationszoner for danskernes sikkerhed, og vi skylder dem faktisk at lave en ordentlig og hurtigere behandling af deres arbejdsskader," siger hun og tilføjer:
"Der er nogle erhverv, hvor vi ved og bør anerkende, at rammerne er særligt slemme, og derfor skal de ikke slide i årevis for at bevise en eller anden bestemt hændelse."
Voldsomme oplevelserLisbet Dyerberg, kundecenterdirektør i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er bevidst om, at det for ptsd-ramte er af stor betydning at få afgjort arbejdsskadesager så hurtigt som muligt.
Antallet af sager, der kommer ind, er dog mange, og desuden har en såkaldt praksisændring ført til, at flere sager om netop ptsd kan anerkendes end førhen, hvilket også forlænger ventetiden, skriver hun i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
"Det gør, at vi ikke altid kan overholde de sagsbehandlingstider, som en tilskadekommen er stillet i udsigt. Det er også grunden til, at vi har iværksat en række fokuserede tiltag, der skal forbedre sagsbehandlingstiderne uden at gå på kompromis med kvaliteten i vores afgørelser," lyder det.
I Danmark har man stadig ikke et overblik over, hvad forekomsten af ptsd er på tværs af de såkaldte risikobrancher, fortæller Jesper Pihl-Thingvad, der er klinisk lektor og forskningsleder ved SDU/OUH og aktuelt forsker i ptsd i flere af de kendte risikobrancher.
Klart står det dog, at eksempelvis politi eller beredskab er i risiko for at blive udsat for voldsomme oplevelser, der kan udløse sygdommen.
"Det kan være hændelser, hvor man må trække skydevåben eller bliver fanget i en brand og er i livsfare. Men det kan også være, hvis man vedvarende er vidne til andres lidelse og ulykke. Som hvis man skal skære et barn ned, der har hængt sig selv, eller en tilskadekommen ligner en fra ens egen familie," siger han.
Formand: De knækker I en VIVE-rapport fra 2020 fandt man, at 4,4 procent af politimændene havde fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion. I samme rapport kan man læse, at knap 2 ud af 3 i deres arbejde havde været udsat for mindst én livstruende hændelse.
"Risikoen for at få det værre eller blive syg igen, er stor, og det kan være svært at holde fast i det samme job i en risikobranche," siger Jesper Pihl-Thingvad.
Ofte er der imidlertid en forventning om, at personalet skal kunne håndtere det som en del af jobbet, men der er det vigtigt at huske på, at det trods træning og erfaring blot er mennesker, mener Thomas Brücker, der i FOA er sektorformand for beredskabssektoren.
"Vi kan ikke fjerne de ting, de oplever. Men derfor er vi ekstra forpligtede til at sikre systemer, der både forebygger og griber dem, når det går galt. Når man først har fået ptsd og er virkelig ramt, skal man også til at slås med et system for at få det anerkendt og opnå en erstatning," siger han.
Sektorformandens håb er, at frontarbejderne i fremtiden kan få samme vilkår, som veteranerne i dag har, hvor bevisbyrden er vendt om, og hvor det ikke på samme måde skal bevises, at ptsd'en skyldes hændelser i arbejdstiden.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) slog ellers sidste år klart fast, at politiet ikke skulle have samme ordning som veteranerne, så er det løb ikke kørt?
"Jamen, jeg er bare uenig med ham. Vi ved, hvad de her faggrupper bliver udsat for til daglig, og man knækker af det på et tidspunkt," siger sektorformanden.
En anden, der har ventet i årevis på at få anerkendt sin ptsd hos AES, er pensioneret politiassistent Claus Fey på 44 år. Men i april kom afgørelsen om tabt erhvervsevne, tre et halvt år efter anmeldelsen, fortæller han.
"Selv om man siger, man er syg og er kommet til skade i forbindelse med sit arbejde, er omgivelserne ofte skeptiske. Der skal en myndigheds blåstempling til, før man kan komme videre. For mig er det kapitel overstået nu, og jeg kan begynde at skrive et nyt," siger Claus Fey, der i dag laver frivilligt arbejde for tilskadekomne politifolk.
Nr. 611 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 19:00:00
40 voldsomme oplevelser i arbejdet som politibetjent knækkede Tom Behnke: Jeg røg ned for fuld tælling Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Jesper vandt den gode vagt. Den, hvor man slutter med at køre klokken 5 om morgenen og lige kan hvile lidt, inden vagten formelt slutter klokken 7. Men det viste sig jo, at det var mig, der var den heldige," siger Tom Behnke.
I dag mener Tom Behnke, at chokket over kammeratens død lagde første kim til det traume, der flere årtier senere – og efter flere voldsomme oplevelser i tjenesten – førte til, at han fik konstateret posttraumatisk stressforstyrrelse (ptsd).
"Da Jesper blev dræbt, følte vi en dyb magtesløshed. Men dengang var der ikke tradition for debriefing og psykologhjælp. Vores stationsleder kom ned samme morgen og kiggede ned ad rækkerne, hvor Jespers køremakker stod og var helt opløst. Til ham sagde han, at hvis der var noget, han ville snakke om, kunne han bare komme op. Det var den hjælp, man fik. Så alle kæmpede bare videre; kørte på gaden og passede vagter. Men vi kunne næsten ikke køre ad Købmagergade længere. Vi var overladt til os selv."
Som så mange, der udfører højrisikoarbejde, gemte Tom Behnke de voldsomme oplevelser væk og passede sit arbejde, som han skulle. Men da han kom i behandling for ptsd, viste det sig, at han havde været ude for 40 konkrete hændelser med død, ulykke og lemlæstelse, som var svære at huske tilbage på.
"I alle årene har jeg tænkt, at jeg bare skulle videre, videre, videre. Med mit politiarbejde og med politik. Men så kom alt det, der lå i bagagen susende op i nakken af mig, og så røg jeg ned for fuld tælling. Rygsækken med traumer var blevet for tung at bære," siger han.
Angstanfald i folketingssalenI 2015 stoppede Tom Behnke i Folketinget på grund af en passerende blodprop i hjernen, men også på grund af angstanfald, han ikke dengang forstod grunden til. Ét fik han midt under en folketingsdebat.
I dag har Tom Behnke fået behandling for de ar, de voldsomme arbejdsopgaver politiarbejdet har givet ham på sjælen, og han har fået en ordning med sin arbejdsgiver om at arbejde på nedsat tid og med kontoropgaver. Men han venter stadig på den endelige afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Det er tre år siden, han anmeldte sin sygdom, og netop nu er afgørelsen endnu engang udsat, denne gang til januar 2026, så ventetiden kommer op på mindst tre et halvt år.
Der findes også eksempler på, at folk har ventet endnu længere. Og det er ikke i orden, mener Tom Behnke.
"Det er vigtigt at få bekræftet, at ja, det er det, du fejler, og ja, det var dit arbejde, der gjorde dig syg. For mange er erstatningen også afgørende, for folk risikerer at måtte gå fra hus og hjem, mens de venter. Man skal have sat et punktum for at komme videre. Derfor må og skal de behandlingstider ned," siger Tom Behnke, som også selv længes efter en afslutning på sagen.
Fire hårdt kvæstede og en død kollegaBlandt de voldsomme oplevelser, som Tom Behnke gennem årene stoppede ned i den mentale rygsæk, var også et stort færdselsuheld, hvor han var en af de første på stedet.
"En stationcar med fire mennesker var kørt af vejen, de havde ikke sele på, var blevet slynget ud af bilen og lå rundt omkring. De to var vi sikre på ville dø, og vi kunne ikke med det samme få de fire ambulancer, vi skulle bruge," siger han.
Alle overlevede, men midt i det hele skete der endnu en ulykke på samme sted.
"Den ene ambulance skulle hurtigt ind og læsse af for at komme tilbage til os. Den var lige kørt, da en motorcykelbetjent nåede frem og spurgte, om han ikke skulle køre efter den som eskorte. Jeg råbte til ham, at det var en god idé, og så var han af sted for fuld fart. Men lige bag bakketoppen kørte en lastbil ud foran ham, og han var død på stedet."
Tilfældigvis kom der en læge forbi, som fik stoppet en af ambulancerne, og med dens genoplivningsudstyr reddede de betjentens liv. Men forvirringen var total, og betjentene var længe i tvivl om kollegaens tilstand, samtidig med at de skulle håndtere svært kvæstede mennesker og trafikken. Følelsen, husker Tom Behnke, var magtesløshed og skyld.
"Jeg ved godt, at kollegaen ikke havde behøvet at spørge mig, om han skulle indhente ambulancen, men jeg følte et ansvar, fordi det var mig, der havde sendt ham af sted."
De voldsomme oplevelser, som soldater, politifolk og alle de andre, der passer på danskerne, kommer ud for i deres arbejde, kan altså resultere i ptsd, der i dag anerkendes som arbejdsskade. Og selvom Tom Behnke har det godt igen, er der situationer, han skal holde sig fra.
"Jeg må ikke være operativ længere, både fordi det vækker ting til live igen, når radioen i patruljevognen kværner, og fordi jeg ikke må komme ud for nye voldsomme hændelser. Jeg ved godt, hvad jeg skal holde mig fra. Jeg kan ikke bare give den gas og gøre, hvad jeg har lyst til," siger han.
Med hensyn til den officielle anerkendelse af hans egen ptsd er det vigtigste ikke erstatningen, siger han.
"Men jeg har behov for at få det på sort og hvidt, og tre et halvt år er for længe at vente på en underskrift. De har alle papirerne, alle ekspertudtalelserne, alle indstillingerne, så de mangler ikke noget, de skal bare kigge ned i sagen og sige okay. Men igen, der er andre, for hvem det er meget værre at måtte vente i årevis på at få sat et punktum og få en anerkendelse af, hvorfor man har været helt nede og ikke tåler det samme længere."
Nr. 610 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 18:48:00
El, benzin eller diesel? Se, hvor meget CO2 køreturen til Gardasøen udleder Tryk Her
Dieselbilen er billigere, men sviner langt mere, når man skal på ferie sydpå.
Nr. 609 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 18:43:00
Retssag om angreb på Slovakiets premierminister begyndt Tryk Her
Nr. 608 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 18:10:32
Populære ferieuger byder på flere dage med sol og varme Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der er godt nyt til dem, der i de populære ferieuger 29, 30 og 31 skal holde ferie hjemme i Danmark.
Vejret bliver nemlig mere stabilt, og sommeren kigger frem.
Det fremgår af en prognose fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), som dækker de tre uger.
- I den anden halvdel af juli går vi fra ustabilt vejr med byger til mere stabilt vejr og flere dage med sol og varme.
- Også august ser ud til at byde på mange solrige sommerdage med kun kortere afbrydelser af skyede dage med regn, skriver DMI.
Det begynder med vekslende vejr i uge 29.
Et lavtryksområde kan betyde dage med mange skyer og byger. Samtidig vil der komme varm luft fra syd og øst.
- Bygerne kan især i den østligste del af Danmark lokalt blive kraftige og være med torden. Men højtrykket i vest vil ikke være langt væk, og det kan også give os mere tørt og solrigt vejr.
- Prognosen er dog usikker, fordi vi ligger midt mellem de to vejrtyper, og der er mulighed for, at højtrykket kommer tættere på med flere tørre og solrige dage til følge, skriver DMI's langtidsmeteorolog Tove Fast i prognosen.
Dagtemperaturen ventes i uge 29 at ligge mellem 20 og 28 grader.
I uge 30 forskydes lavtryksområdet mod sydøst, mens højtrykket forstærkes over Nordvesteuropa.
Det giver flere dage med tørt og solrigt vejr. Dagtemperaturerne ventes at ligge mellem 20 og 25 grader i uge 30 og 31.
Enkelte dage med lidt regn kan dog ikke udelukkes, lyder det.
Meteorologerne giver også et bud på vejret i ugerne 32 og 33, selv om prognosen her bliver mere usikker.
Der ses ifølge DMI ikke de store ændringer i det overordnede mønster.
Flere højtryksrygge med tørt og solrigt vejr afløses af frontpassager med skyer og regn. Passagerne bliver dog mest svage.
Ser man endnu længere ud i fremtiden, tyder en del på, at august og første halvdel af september vil byde på længere perioder med højtrykspræget varmt og solrigt vejr.
Det viser en sæsonprognose udsendt af DMI i juni.
- September ser også ud til at byde på dage med højtryk, sol og sensommervarme, især i den første halvdel, men efterhånden øges sandsynligheden for ustadigt vejr, hvor lavtryk passerer Skandinavien med perioder af skyer, regn og blæst, lyder det.
/ritzau/
Nr. 607 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 18:08:07
Frederiksen til Trump: Gode allierede truer ikke med handelskrig Tryk Her
Frederiksen til Trump: Gode allierede truer ikke med handelskrigDen ulmende handelskrig mellem EU og...
Nr. 606 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 18:00:00
Sognepræst: Det er på tide, at folkekirken vågner op Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men biskoppernes bestræbelser på egenhændigt at løfte folkekirkens stemme i samfundet har nu ført en relevant og tiltrængt refleksion med sig. For hvem bestemmer egentlig i folkekirken? Hvem har ret til – på kirkens vegne – at forandre eller udtale sig som dens ledelse?
Et gammelt spørgsmål, der igen er blevet særdeles aktuelt, efter at 8 ud af 10 biskopper udsendte en erklæring, hvor de opfordrer den danske regering til at lægge pres på staten Israel. Det er de – som alle andre præster i den danske folkekirke – i deres gode ret til. Det, der har skabt debat, er, at de gjorde det som biskopper, og at erklæringen efterfølgende blev lagt på folkekirkens officielle hjemmeside, folkekirken.dk, hvorfor den utvivlsomt kan opfattes som en officiel holdningstilkendegivelse på hele folkekirkens vegne.
For hvem kan give sådan en? Hvem er folkekirken?
Det spørgsmål har mange svar, alt efter hvordan man griber det an. Historisk har store dele af både det politiske og det kirkelige Danmark ment, at det kunne besvares ved at indfri det forfatningsløfte, der gives med Grundlovens paragraf 66. Denne antagelse skyldes de grundtanker om en kirkelig forfatning, som den tyske teolog Friedrich Schleiermacher i 1808 præsenterede i et kirkeforfatningsforslag, der siden kom til at danne skole for det protestantiske syn på den kirkelige organisering i den nye, demokratiske tidsalder.
Schleiermacher præsenterede – kort fortalt – en kirkelig kransekagestruktur, der fra sognene i bunden til et provinsråd (stiftsråd) i toppen skulle indføre en demokratisk struktur i kirken, og som kronen på den kirkelige kransekage skulle provinsrådet have mulighed for teologisk og kirkeligt at tegne kirken i hver enkelt provins.
En lignende struktur har i en dansk sammenhæng været et varmt ønske for mange. Siden 1853 har fem udvalg og kommissioner på hver deres måde foreslået oprettelsen af et kirkeråd, der som et fælles organ for hele folkekirken skulle have mulighed for at udtale sig på kirkens vegne ved påtænkte ændringer og tegne kirken i forskellige spørgsmål. Senest ønskede en kommission i 2014 at skabe en folkekirkelig ledelse gennem et kirkeligt fællesudvalg, der sammen med et lovbestemt bispekollegium skulle have mulighed for at handle på hele folkekirkens vegne.
Men ingen af delene blev en realitet. Folkekirken har aldrig fået en samlet ledelse.
Derfor udnytter biskopperne et historisk og lovgivningsmæssigt vakuum, når de forener sig på folkekirkens vegne. For det er alene deres egen praksis på området, der giver dem ret til at gøre, som de gør. Teologisk og organisatorisk står de side om side med alle andre. Og da kan man spørge – som det med rette er gjort – hvilket almindeligt folkekirkemedlem, der kunne stille forslag eller udtale sig om dette og hint og samtidig lykkes med at få sine forslag igennem eller sine udtalelser bragt på folkekirkens hjemmeside.
Derfor er det på tide, at vi drøfter, hvor grænsen går. Hvad kan biskopperne, ministeren og alle andre gøre på folkekirkens vegne? Og hvor langt kan folkekirkens medlemmer acceptere, at man går?
For lad det være sagt helt klart: Som grundtvigsk præst og teolog er jeg grundlæggende imod tanken om enhver form for kirkeråd. Idéen om, at en udvalgt forsamling som kirkens krone skal agere som dens ledelse, vækker al modstand i mig, og tanken om, hvad sådan et råd kan føre med sig, tør jeg ikke tænke til ende. Dette uanset, hvorvidt rådet består af gejstlige eller lægfolk, biskopper eller menigmand.
Kirken er først og sidst menigheden. Det er her, at den kristne ved døbefont og nadverbord rækkes Guds tilbud om at træde ind i hans historie. Og det er her, at generation efter generation har forsamlet sig på den måde, de mente var bedst, for at forkynde Ordet og svare på dets tiltale med bekendelse og lovsang. Det er 200-året for Grundtvigs erkendelse af det, vi fejrer i år.
Derfor er alle tiltag til kirkelig institutionalisering eller biskoppelig organisering en staffage, der glemmer, hvem og hvad den egentlige kirke er. De strukturer, vi har bygget op omkring menighedernes liv, er kun hjælperedskaber, der skal sikre de bedste vilkår for evangeliets forkyndelse, eller tilsynsmekanismer, der skal sikre, at menighedsliv og forkyndelse udfolder sig i tråd med den evangelisk-lutherske arv.
Det må ingen i folkekirken nogensinde glemme – slet ikke ministre eller biskopper, når de føler trang til ovenfra at ændre på det, der skal vokse nedefra. For nok har deres roller ændret sig siden Grundtvigs tid. Nok står de i et vakuum. Men kirkeligt set er deres rolle uforandret: De skal nænsomt passe og pleje de vækster, der af sig selv gror frem i kirkens urtebed.
Når det er sagt, er jeg ikke blind for den udvikling, de seneste 25 år har ført med sig. Her har biskopperne til stadighed fået flere opgaver, og deres myndighedsområde har ændret sig markant. Men vi må fastholde, at alle disse forskydninger alene er af administrativ art. De ændrer ikke på biskoppernes kirkelige og teologiske betydning. For på den ene side har biskopperne al ret til at være ledere for deres præster og forvaltningspersoner i deres stifter. Men der er intet, der giver dem kompetence til at indtage rollen som folkekirkens overhoved. For i folkekirken er det altid kroppen, der tegner kirken.
Derfor er det på tide, at folkekirken vågner op. At den helt ud i de kirkelige græsrødder forstår, at den kirke, vi kender, er under forandring, og at forskellige aktører på hver deres måde står på spring for at bemægtige sig folkekirkens indflydelse og dens legitimitet. Tager vi ikke risikoen for en teologisk og historisk magtforskydning alvorligt, risikerer vi nemlig, at kirke-kanoen vælter, og at vi, der sidder i den, ryger i vandet, så kirken ligger vuggende tilbage som en tom skal om det, der var engang.
Vi må med andre ord tage magten tilbage. (Be)vise, at det er os: menighederne, det myndige lægfolk og deres præster, der i forening bestemmer i folkekirken. Os – og ingen andre – der giver folkekirken mund og mæle. Os, der er folkekirkens hoved og krop.
Det gør vi kun, hvis vi engagerer os i de debatter, der er. Gennem høringssvar, debatindlæg og stædig deltagelse i det, der diskuteres netop nu. Og når vi markerer en modstand mod ethvert forslag, der kommer ovenfra, og insisterer på, at det må komme fra os: at enhver forandring må ske, fordi den er ønsket bredt – ikke fordi den er villet af en lille flok.
Og lægger nogen folkekirken ord i munden, ja, så må vi pege på døbefont og nadverbord og holde fast i, at nok er tungerne mange, men Ordet er altid ét. Derfor hverken kan eller skal folkekirken tale med én tunge, for hvor det sker, støder man folk fra sig og kvæler de mange, der har noget at sige.
Lad os derfor tage folkekirken alvorligt ved at tage menighederne alvorligt. Ved at insistere på, at det er dem, der har noget at sige – og endnu vigtigere: Det er dem, der ved, hvad der er brug for – dér, hvor de er kirke lokalt. Det giver selvfølgelig lidt færre overskrifter og en lidt langsommere forandring, men er det netop ikke, hvad folkekirken har brug for?
Nr. 605 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 18:00:00
Kunstig intelligens er overalt. Men der vil opstå nye markeder for det menneskelige Tryk Her
Tryk for at læse mere
AI-sommeren 2025 er fyldt med protester, debat og moralske dilemmaer. Men er det er ikke nogen nyhed. Det er nærmere historie. Menneskets historie.
For flere tusinde år siden advarede den græske filosof Platon mod opfindelsen af håndskrift. Han frygtede, at vores hukommelse ville forsvinde, hvis vi begyndte at skrive ting ned i stedet for at huske dem.
I 1960’ernes England marcherede lærere i protest mod brugen af lommeregnere i skolerne. De mente, at maskiner ville ødelægge børns evne til at regne.
I dag bruger selv de mest traditionsbundne forfattere stavekontrol. Guitarister bruger elektroniske stemmeapparater for at sikre, at tonerne rammer rigtigt. Og fotografer bruger avancerede digitalkameraer, der automatisk justerer lys og skarphed.
Den korte forklaring på denne udvikling og menneskets historie: Produktivitet vinder i længden.
Produktivitet handler i bund og grund om resultater. Når vi kan skabe mere værdi på kortere tid, er det som regel forbrugeren – og dermed samfundet – der vinder.
Det er netop derfor, vi uden videre sætter os ind i biler frem for at gå 20 kilometer. Det er derfor, vi spiser på restauranter, der benytter frysere og vakuumpakker. Og derfor vi skriver på papir med kuglepen, ikke med fjer og blæk.
Når noget bliver lettere, billigere og hurtigere – uden at kompromittere det grundlæggende resultat – så accepterer vi teknologien. Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om etik. Det handler om værdi.
Så ja, vi kører på veje, der er bygget af maskiner, vi flyver i fly styret af software, og vi får opereret knæ af kirurger, der bruger robotter som deres præcisionsværktøj.
Hvor efterlader det så os mennesker i sommeren 2025?
Industrisamfundet trænede os i at være maskinlignende. Vi blev opdraget til at være tandhjul i et stort system. Skolen lærte os at stille spørgsmålet: “Kommer det med til eksamen?”. Et spørgsmål, der i virkeligheden er skabt af den gamle fabrikskultur og dens behov for kvalitetskontrol.
Selv hr-afdelinger, som i dag taler om trivsel og diversitet, blev i sin tid opfundet for at gøre arbejdsstyrken mere effektiv og ikke mere lykkelig.
Nu befinder vi os i en sommer, hvor AI er klar til at overtage alle de jobs, vi blev opdraget til at udføre effektivt og korrekt. Det har tankevækkende nok gjort det menneskelige vigtigere end nogensinde før i vores finurlige historie.
Tag et kig på kunstens verden. Da fotografiet blev opfundet i 1800-tallet, forsvandt langt de fleste malere, hvis primære opgave var at gengive virkeligheden. I dag tager vi billeder, når vi vil huske, hvordan noget ser ud.
Men samtidig er antallet af unikke, trendsættende malere eksploderet. I dag er maleri ikke længere et dokumentationsværktøj. Det er et kunstnerisk udtryk. Der er et marked for malerier, der er stærke, mindeværdige og … ineffektive.
Det samme vil ske med mange andre professioner i disse år. Vi vil stadig have behov for fotografer, musikere og forfattere, men vi efterspørger dem ikke for deres evne til at reproducere. Den opgave klarer AI langt billigere og hurtigere. Vi efterspørger dem for deres evne til at bevæge os, provokere os, forandre os.
Der vil opstå nye markeder for det langsomme, det originale og det menneskelige.
Vi mennesker har altid elsket at tro, at vi kan stoppe udviklingen. At vi kan regulere os ud af problemerne. Men systemer er vedholdende. Når der først er opfundet en teknologi, vil nogen bruge den. Og den vil før eller siden blive billigere, hurtigere og bedre.
Det, vi kan kontrollere, er vores egen rolle i denne nye verden.
AI-sommeren 2025 markerer slutningen på arbejdet som maskine og begyndelsen på arbejdet som menneske.
Jonathan Løw er iværksætter og forfatter
Nr. 604 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 18:00:00
Kristeligt Dagblad mener: Vi har brug for at se de positive sider af livet i den tredje alder Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nutidens ældre er i høj grad friske og aktive – de går på museer, rejser, tager sig af deres kære, bevæger sig, involverer sig og lærer nyt. Og de gør det hele med den livserfaring, de knubs og de kys, de mange årtier på Jorden har givet dem. De har længsler og drømme, refleksioner og lyster.
Alligevel er det sjældent det billede, der i samfundet og medierne tegnes af mennesker sidst i livet. I en visuel verden, hvor botox og rynkecreme bliver set som en kur mod forfaldet, bliver aldring ikke bare fortegnet, den bliver også frygtet. Det er ærgerligt, for livet går ikke i stå ved de 60 år, heller ikke ved de 80. Seniorer har meget at give videre til alle dem, der følger efter og endnu ikke har gjort sig de samme erfaringer.
Men måske er der ved at ske noget. I hvert fald venter der de danske tv-seere, der finder vej til det aktuelle DR-program "Hotel Romantik", en gave. For det kan godt være, at programmet med DR's egne ord handler om "20 modige singler", der "kaster sig ud i seniordating i Schweiz", men man skal ikke have set med ret længe for at finde ud af, at det handler om meget mere end dating. Heldigvis.
For de 20 medvirkende kommer ikke bare med mod. De kommer med livserfaring, visdom, tab, erkendelser og håb for fremtiden. Og dermed handler programmet heller ikke bare om dating, det handler om mennesker og ukontrollerbare levede liv. De medvirkende deler gavmildt ud af alt det, som livet har lært dem. Ikke mindst i de – for denne type program – lange sekvenser, hvor de medvirkende på skift fortæller deres livshistorie, og hvad der ligger forud for, at de nu, i en moden alder, søger kærligheden i et tv-program.
Og det er her, gaven til seerne ligger gemt. For det er både befriende og vigtigt at se 79-årige Kirsten, 62-årige Femia, 65-årige Bent, Lise Lotte, JR, Kjeld og alle de andre folde sig ud som lige præcis dem, de er. Farvet af livet, men på ingen måde færdige med livet.
Om de finder kærligheden – og om et alpehotel i Schweiz med et tv-hold i nakken i øvrigt er det bedste sted at finde den – er ikke sikkert. Men sikkert er det til gengæld, at de har givet de flere end 630.000 danskere, der i uge 26 så andet afsnit, et indblik i, hvordan livet og alderdommen kan se ud. Fordomme og stereotype fremstillinger af ældre er der nok af. Her går "Hotel Romantik" en anden vej, ligesom DR's "100 år og en sommer", der blev sendt dette forår, i øvrigt også gjorde. Det er velgørende.
Der er brug for, at forestillingen om alderdommen nuanceres, og at en bred vifte af ældre mennesker repræsenteres i film og tv. Det er vigtigt med dokumentarer, som sætter fokus på kritisable forhold på landets plejehjem, ja, men det er også vigtigt, at der vises andre billeder af livet i den tredje alder.
Alderdommen venter os alle, hvis vi er heldige, men hvis yngre generationer ikke ser alt det, der også hører alderdommen til, vil den blive mødt med frygt frem for taknemmelighed.
Nr. 603 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 18:00:00
Koranprojekt bliver kaldt "uvidenskabeligt" og "islamisering". Dansk forsker bag forstår ikke kritikken Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Det store forskningsmæssige spørgsmål var, hvorfor en kommende biskop i Ribe ville oversætte Koranen. Svaret er, at efter Reformationen søgte protestantiske teologer tilbage til de oprindelige gammeltestamentlige tekster på bibelsk hebraisk. Eftersom kendskabet til bibelsk hebraisk var begrænset, blev det arabiske sprog brugt som en nøgle til at låse de gamle tekster op. Derfor var der en stor interesse for arabisk på universiteterne, også i København, og Koranen blev benyttet til at lære arabisk," fortæller Jan Loop, der er en internationalt anerkendt specialist i reformationshistorie ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.
Det europæiske koran-projekt har siden 2019 forsøgt at kortlægge alle eksisterende oversættelser af Koranen til latin og andre europæiske sprog mellem 1150 og 1850 og finde ud af, hvad oversættelserne blev brugt til.
Gavner politisk islamMen projektet og især dets ledende franske forsker, professor John Tolan fra Universitetet i Nantes, er i franske medier blevet beskyldt for at gå islamismens og Det Islamiske Broderskabs ærinde. Kritikken retter sig også mod Det Europæiske Forskningsråd, der finansierer projektet med 9,8 millioner euro eller knapt 74 millioner kroner.
Den franske europaminister, Benjamin Haddad, vil på baggrund af koran-projektet rejse et spørgsmål i EU om "europæisk finansiering af projekter, der strider mod europæiske værdier", har han sagt til franske medier.
Kritikken retter sig især mod projektets ambition om at "udfordre både traditionelle opfattelser af koranteksten og veletablerede idéer om Europas religiøse og kulturelle identitet".
"Resultatet er givet på forhånd," har Florence Bergeaud-Blackler, antropolog og islamforsker ved den statslige forskningsinstitution CNRS, sagt til dagbladet Le Figaro.
"Det er særdeles interessant for Det Muslimske Broderskabs projekt om en europæisk islam og det, de kalder for en islamisering af viden," siger Florence Bergeaud-Blackler, der er kendt for sin kritik af Det Muslimske Broderskabs indflydelse i Frankrig.
Hun har ikke svaret på Kristeligt Dagblads henvendelse om et interview.
En anden islamforsker, forfatter og foredragsholder Razika Adnina, tror ikke på, at projektet bidrager til en islamisering af den akademiske viden eller gavner Det Muslimske Broderskab. Men hun er enig i kritikken af projektets formål.
"Målet er at stille Koranen i et positivt lys hos de ikke-muslimske befolkninger i Europa og at bestyrke muslimerne i, at islam ikke er en ny religion i Vesteuropa, men en del af den europæiske identitet. Det er uvidenskabeligt. Forskernes personlige holdninger skal ikke gøre det ud for videnskabelige sandheder," siger Razika Adnina.
"Har ikke læst bøgerne"Fra sit kontor på Københavns Universitet har Jan Loop svært ved at forstå kritikken.
"Jeg tror ikke, de har læst en eneste af de 11 bøger og 30 videnskabelige artikler, som er blevet offentliggjort. Jeg er ikke så interesseret i, om islam eller Koranen har påvirket europæisk identitet. Jeg forsker alene i, hvorfor den blev oversat, under hvilke omstændigheder, og hvordan de oversættelser blev brugt i datidens diskussioner. Jeg påviser, hvordan Koranen blev brugt i reformationstiden, når de protestantiske teologer søgte paralleller mellem islam og katolicismen i kampen mod den katolske kirke, ligesom katolske teologer slog protestantismen og islam i hartkorn som to udslag af vantro."
"I middelalderen læste man Koranen for at kunne tilbagevise islam, som ofte blev set som et kristent kætteri, fordi Koranen omtaler både Jesus, Moses og Jomfru Maria, men afviser treenigheden. I 1800-tallet blev Koranen omvendt læst for sin poetiske kraft, ligesom man begyndte at interessere sig for Bibelen som en litterær tekst, og både Goethe og Victor Hugo skrev digte, der var inspireret af koranvers. Koranen er blevet oversat talrige gange og læst indgående og eksisterer derfor i europæisk kultur. At hævde andet er historisk ukorrekt," siger Jan Loop.
Men kritikerne hævder, at EU bag den videnskabelige forskning fremmer en progressiv dagsorden om det multikulturelle samfund ved politisk at understøtte arbejdet for et mere positivt syn på islam som hjemmehørende i Europa.
"For at opnå finansiering skal ansøgningerne være i overensstemmelse med europæisk politik om inklusivitet og benytte europæisk 'nysprog' med ord som mangfoldighed og lighed," siger Florence Bergeaud-Blackler til Le Figaro.
For den amerikansk-fødte John Tolan, der har skrevet et åbent klagebrev til hendes arbejdsgiver, forskningsinstitutionen CNRS, er det derimod Florence Bergeaud-Blacler, der importerer Donald Trumps offensiv mod universiteternes såkaldte DEI-programmer, der står for mangfoldighed, lighed og inklusion.
"I mit fødeland går man efter dem, der forsker i slaveriet, racisme, udryddelsen af oprindelige folk og kønsligestilling. I Frankrig efter dem, der forsker i kolonialisme, indvandring og islam," skriver han.
"Mærker I brisen fra Amerika," skriver også de knapt 100 internationale universitetsfolk og forskere i for eksempel teologi, kristendommens historie og middelalderhistorie, som har taget John Tolan i forsvar og støtter "projektets udgangspunkt om at tilbagevise forestillingen om, at islam og Koranen er fremmedelementer i europæisk kultur".
Dekan ved Det Teologiske Fakultet, Carsten Selch Jensen, mener ikke, at et sådant udgangspunkt diskvalificerer forskningsprojektet.
"Ethvert forskningsprojekt vil have en tese eller en antagelse, der danner udgangspunkt for projektets genstandsfelt og problemformulering. I det her tilfælde bygger antagelserne jo på det simple forhold, at der findes forbløffende mange bevarede koraner i Europa, som blev studeret intensivt i forskellige lærde miljøer. På den baggrund lyder det mere, som om det er kritikerne, der har en forudfattet dagsorden," siger Carsten Selch Jensen i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad.
Nr. 602 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 18:00:00
Danmission elsker at tale om mission. Og nu har vi nogen at tale med Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kluge bringer et godt eksempel på det, der grundlæggende er Danmissions problem: Den danske folkekirke er en kirke i mission, hvilket den gør exceptionelt godt i et af verdens mest sekulære lande, men samtidig bryder folkekirken sig ikke om om at vedkende sig, at den naturligvis er en kirke i mission. For uden mission er der ingen kirke.
Kluge har ret: Hver gang menighedsråd, frivillige, præster og kirkens personale får evangeliet til at fremstå tydeligt og nærværende for en sekulær befolkning, så er det mission. For mission er nemlig ikke så farligt. Som en af Danmissions partnere, den pakistanske biskop Humphrey Peters, har sagt:
”Det er enhver kirkes opgave at arbejde med, hvordan vi kan være en velsignelse for vores omgivelser og samfund.”
Dét er mission.
Danmission har intet imod at tale om mission. Vi elsker det endda, fordi vi gennem mere end 200 års missionspraksis har forholdt os til, hvad Kristus mon egentlig ønsker af sin kirke.
For Danmission er det essentielt, at vi som kristne er sendt med nysgerrighed, åbenhed, barmhjertighed, respekt og viljen til altid at blive klogere. For vi går ikke kun med Gud – vi møder også Gud der, hvor vi kommer frem. Og når vi går sammen med andre og i fællesskab arbejder for en verden med håb, tilgivelse og liv, så tror vi, at vi er på den vej, som Kristus har sendt os ud på. Hvis ikke vi efterlader de tre ting, er vi på afveje. Dét er også mission. Og det vil vi meget gerne tale mere om. Men det kræver nogen at tale med.
Og det er heldigvis tilfældet på det seneste. Nok udspringer den meget debat om mission og Danmission af den fejlagtige opfattelse, at Danmission er i fuld gang med at skifte navn eller kaste missionsbegrebet over bord, men vi hilser alligevel debatten velkommen. For vores hensigt er at have en samtale for at finde ud af, om ordet står i vejen for arbejdet, så vi hellere skal tale mission uden ordet ”mission”. At dén debat så er svær at adskille fra, at mission også indgår i vores navn, det anerkender vi naturligvis.
Det er min opfattelse som sognepræst, at folkekirkens præster og medlemmer udmærket godt ved, at det er en essentiel del af kirkens opgave at løfte blikket ud over vores egen næsetip. Ikke bare på grund af, at vi skal have flere ”kunder i butikken,” som Thorkild Schousboe Laursen udtrykte det, men fordi det er en essentiel del af vores forståelse som kirke, at vi ikke blot er sendt til vore egne, men til hele verden.
Danmission er en vigtig aktør i det arbejde, blandt andet fordi vi bærer nogle af dansk kirkeligheds ældste kirkepartnerskaber ude i verden. Vores arbejde beror på et tæt, respektfuldt og varigt samarbejde, hvor vi fokuserer på, hvordan vi med vores kompetencer kan hjælpe kirkerne med deres behov, om det så er i styrkelse af teologien eller støtte i at håndtere klimaopgaven.
Danmission kommer af kirken og arbejder med kirken for verden. Det kommer ikke til at ændre sig. Det er endda noget, vi har forsøgt at styrke i den seneste tid.
Danmission vil gerne tale om mission. Men hvis ordet ”mission” ikke giver mening for folkekirken, som vi udspringer af, eller for dansk offentlighed generelt, så er det værd at overveje, om det er vigtigst, at missionen lever videre af navn eller af gavn.
Michael Hvistendahl Munch er næstformand i Danmissions bestyrelse og sognepræst i Holsted Kirke.
Nr. 601 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 18:00:00
Bodil Koch blev verdens første kvindelige kirkeminister og satte russiske og amerikanske ledere på plads Tryk Her
Tryk for at læse mere
Oprindeligt lå det slet ikke i kortene, at Bodil Koch skulle være minister, endsige politiker. Det var teologien, der havde hendes interesse. Hun blev således teolog i 1929 – 18 år før kvinder kunne blive præster i den danske folkekirke.
Og hun var i mange år også mest kendt for at være den berømte teologiprofessor Hal Kochs hustru. Ham med Grundtvig-forelæsninger under Besættelsen, bogen "Hvad er demokrati?", organisationen Dansk Ungdoms Fællesråd og Krogerup Højskole. Man må sige, at de med tiden blev noget af et power couple.
Det var besættelsesvalget i 1943, der for alvor satte gang i Bodil Kochs politiske interesse. Ved dette valg, der blev afholdt i 25-årsjubilæet for de første kvinders indtog i Folke- og Landstinget, blev antallet af kvinder i Folketinget halveret fra fire til blot to. Det var simpelthen for sølle. Og året efter blev Bodil Koch hovedkraften bag oprettelsen af foreningen Folkevirke, hvis formål var at få danske kvinder mere engageret i samfundslivet. Bredt set.
Hun kom i Folketinget allerede i 1947, og det siges, at statsminister Hans Hedtoft (S) allerede da overvejede at gøre hende til kirkeminister, men at han ikke havde modet. Det var trods alt samme år, at det blev besluttet, at kvinder kunne blive præster i folkekirken. Kunne man have en kvindelig minister for det eneste område foruden forsvaret, hvor der stadig var kønsbegrænsninger?
Under alle omstændigheder var Hedtoft altså tre år om at stille Bodil Koch spørgsmålet. Hun takkede ja, men det blev en kort fornøjelse, for efter kun halvanden måned "gled Hedtoft i smørret", som man populært kaldte det i samtiden, da den socialdemokratiske regering gik af uden valg efter et afstemningsnederlag om blandt andet smørrationeringens ophævelse.
Tre år senere vendte både socialdemokraterne, Hedtoft og Bodil Koch tilbage til regeringskontorerne. Blev første runde i Kirkeministeriet en fransk visit for Bodil Koch, tog hun i den grad revanche i anden runde. Hele 13 år sad hun som kirkeminister, indtil hun i 1966 blev flyttet over i det på det tidspunkt stadig forholdsvis nye Kulturministerium, hvor hun varetog ministerposten i et par år.
På trods af 13 år bag skrivebordet på ministerkontoret i Kirkeministeriet er det nok de færreste, der i dag kan sige noget om, hvad Bodil Koch bedrev af kirkepolitik. Måske var hendes største bedrift, at hun fik forliget det store arbejderparti med folkekirken.
Socialismen havde i sin grundvold været ateistisk, men ligesom Thorvald Stauning fik de oprindeligt republikansk indstillede socialdemokrater til at leve i harmoni med det danske kongehus, var det på mange måder Bodil Koch, der fik partiet til at leve med den danske folkekirke. Og i dag tager Mette Frederiksen både imod ordner fra hans majestæt Kongen og taler om folkekirkens betydning for den åndelige oprustning.
Mens Bodil Kochs kirkepolitik for længst er glemt – og måske heller ikke var så synlig i sin samtid, så det gjorde noget – stod hun skarpt i den udenrigspolitiske debat. Hun blandede sig i det hele. Hun var modstander af Vesttysklands optagelse i Nato, hun gik forrest i antiatommarcher og var højlydt imod USA's Vietnamkrig. Bodil Koch talte både den amerikanske udenrigsminister John Foster Dulles og den sovjetiske generalsekretær Nikita Khrusjtjov midt imod, når de var i Danmark.
Den amerikanske udenrigsminister John Foster Dulles i samtale med Bodil Koch. Foto: Ulf Nilsen/Ritzau Scanpix Berømt blev fotografiet af Bodil Koch, der med stor cigar i hånden sætter tingene på plads i samtale med Foster Dulles. Ligesom hun chokerede den Khrusjtjov, der i samtale med den danske kirkeminister harcelerede over den moderne kunst. "Hos os dyrker vi den sande kunst ... den rigtige kunst," fremførte den sovjetiske diktator. "Men hvem bestemmer, hvad den sande kunst er?", replicerede Bodil Koch og fik sat fingeren på den ømme tå i det totalitære kultursyn i øst.
Skiftende socialdemokratiske statsministre accepterede Bodil Kochs ligefremme stil, måske for at dække den udenrigspolitiske venstrefløj af. Men i 1960 blev det alligevel for meget, da hun bad om at få lov til at gå på Folketingets talerstol og tale imod oprettelsen af militære forsyningsdepoter i Jylland. Den gik ikke. Depoterne var en del af forsvarsforliget, og Socialdemokratiets radikale koalitionspartner havde netop på dette punkt måtte bøje sig for det store regeringspartis ønsker.
Bodil Koch var på det tidspunkt også referent til ministermøderne, så det er hende selv, der i referatet har bemærket, at "Kirkeministeren fremførte sine særstandpunkter, men fandt ikke genklang for sit ønske om at fremføre disse synspunkter under forhandlingerne". Det tør siges.
Bodil Koch er til dato den længst siddende kvindelige minister i Danmark med sine godt 15 år i regering. Hun er i øvrigt den eneste kvindelige minister, der er mor til en minister, nemlig partifællen Dorte Bennedsen, der selv blev kirkeminister.
Nr. 600 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 17:56:00
Novo søger om at tredoble Wegovy-dosis i EU Tryk Her
Nr. 599 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 17:53:23
Tiltalt forsvarer sit attentat mod Slovakiets premierminister Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 72-årig mand, der sidste år skød og sårede Slovakiets premierminister, Robert Fico, råbte "leve demokratiet!", da han tirsdag blev ført ind i et retslokale til første dag af retssagen mod ham.
Den tiltalte, Juraj Cintula, erkender, at han skød premierministeren i maj sidste år.
Men han afviser, at han har haft til hensigt at dræbe Fico.
På vej ind i retslokalet i byen Banská Bystrica spurgte en journalist Cintula, hvorfor han havde skudt Fico.
- Fordi han kvalte kulturen, lød svaret.
- Længe leve den frie kultur, råbte Cintula, mens han lænket om hænder og fødder blev ført ind i retslokalet.
- Længe leve demokratiet!
Anklagemyndigheden betegner angrebet som terrorisme.
- Cintula handlede med det formål permanent at forhindre Fico i at kunne udføre sit hverv som premierminister og dermed forhindre regeringen i at fungere, siger anklager Katarina Habcakova.
Cintulas forsvarsadvokat afviser anklagen om terrorisme.
Han siger, at Cintulas angreb udelukkende var rettet mod Fico - ikke mod regeringen.
Cintula, som er pensioneret tidligere minearbejder, stenhugger, forfatter og samfundsdebattør, har forklaret i politiets afhøringer af ham, at han skød for at skade, ikke for at dræbe.
Han angreb Fico, fordi han var uenig med premierministerens politik vedrørende Ukraine og medier og kultur, har han tidligere sagt.
Cintula nægtede i retten tirsdag at tage stilling til skyldspørgsmålet og nægtede at afgive forklaring.
Anklageren oplæste Cintulas tidligere udtalelser til politiet, hvor han sagde, at han bevidst sigtede lavt på Ficos krop for ikke at dræbe ham.
- Jeg antog, at han ville overleve. Men risikoen for, at jeg ville dræbe ham, var der, citerede anklageren ham for at have sagt.
Cintula affyrede fem skud med en pistol på 1,2 meters afstand, mens premierministeren hilste på borgere i byen Handlová i det centrale Slovakiet 15. maj 2024.
Fico blev ramt af fire skud i maven, hånden og foden.
Cintula risikerer fængsel på livstid, hvis han kendes skyldig i terroranklagerne.
I retten kom det frem, at Cintulas forsvarsadvokater har foreslået at indgå et forlig, der indebærer, at han slipper med 12 års fængsel.
Det har anklager Katarina Habcakova afvist, oplyste hun i retten.
/ritzau/Reuters
Nr. 598 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 17:35:00
Rekordmange togpassagerer over Storebælt i juni Tryk Her
Nr. 597 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 17:31:31
15 EU-lande får lov til at bruge ekstra på forsvar Tryk Her
Tryk for at læse mere
Europa står over for så stor en oprustning, at der kan blive behov for, at EU-landene kører med underskud i en periode.
Derfor fik 15 EU-lande tirsdag grønt lys til at bruge en særlig undtagelsesklausul.
Det skete på et møde for EU-landenes økonomi- og finansministre, som økonomiminister Stephanie Lose (V) var mødeleder for.
Lose fik lov til at ringe med klokken ved indledningen på mødet, fordi Danmark i øjeblikket har formandskabet for EU.
I lyset af krigen i Ukraine er det nødvendigt at give EU-landene mere økonomisk fleksibilitet, mener hun:
- På dette kritiske tidspunkt skal investeringer i vores forsvarskapacitet fortsat være vores topprioritet.
- Dagens aktivering af den nationale undtagelsesklausul vil gøre det muligt for medlemslandene at øge forsvarsudgifterne og samtidig opretholde bæredygtige offentlige finanser, siger Stephanie Lose.
Klausulen dækker en periode på fire år.
Her kan et EU-land, der har aktiveret klausulen bruge ekstra 1,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) på investeringer i forsvar uden at komme i problemer med EU's regler for gæld og underskud.
Reglerne fastslår, at et land højest må have et underskud på tre procent af bnp. Men det kan øges, når klausulen tages i brug.
Perioden er dog tidsbegrænset for at sikre, at landenes gæld ikke vokser for meget.
Ifølge EU's budgetregler må et land maksimalt have en gæld på 60 procent af bnp.
Det loft er dog allerede blevet overskredet af mange EU-lande. Også store lande som Frankrig ligger markant over kravet til gæld.
De 15 lande, der har fået grønt lys til at bruge klausulen er: Belgien, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Slovakiet og Slovenien.
Danmarks økonomi er dog så stærk, at det danske ønske om at aktivere klausulen mest af alt skal ses som et signal om, at Danmark støtter oprustningen i Europa.
Tirsdagens beslutning er et af de første håndgribelige resultater på forsvarsområdet for det danske EU-formandskab, der netop har forsvar som en af de to hovedprioriteter.
Målet er, at Europa skal opruste, så man bliver i stand til at forsvare sig selv senest i 2030.
/ritzau/
Nr. 596 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 17:25:47
Novo søger om lov til at tredoble Wegovy-dosis inden for EU Tryk Her
Tryk for at læse mere
Novo Nordisk har søgt om godkendelse hos Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til at hæve den tilladte dosis af vægttabsmidlet Wegovy til 7,2 milligram.
Det skriver Novo Nordisk i en meddelelse ifølge MarketWire.
Standarddosis er i dag 2,4 milligram.
Ifølge Ludovic Helfgott, der er direktør for produkt- og porteføljestrategi i Novo Nordisk, udspringer anmodningen af et ønske om at tilbyde målrettet behandling af personer med svær overvægt.
- Ansøgningen med den nye dosis Wegovy er endnu et skridt i retningen mod at yde innovative løsninger, der møder specifikke behov hos personer med svær overvægt.
- Denne nye dosis er blevet udviklet som en skræddersyet mulighed for personer med behov for yderligere støtte til at opnå betydningsfuldt og bæredygtigt vægttab, siger Ludovic Helfgott i meddelelsen.
Det aktive stof i Wegovy er semaglutid.
Forud for ansøgningen til EMA har Novo Nordisk i to studier undersøgt, hvor effektiv og sikker en forhøjelse af dosis vil være.
Forsøgspersonerne opnåede i gennemsnit et vægttab på 21 procent ved en Wegovy-dosis på 7,2 milligram. Hver tredje tabte sig 25 procent eller mere.
Det er lige så sikkert at tage 7,2 milligram semaglutid som den nuværende maksimale ugentlige dosis på 2,4 milligram, konkluderer studierne.
Ansøgningen om en forhøjelse af dosis har tirsdag eftermiddag fået Novo Nordisk-aktien til at stige efter at være faldet tidligere på dagen.
Aktiekursen var ved aktiemarkedets lukning steget med to procent.
/ritzau/
Nr. 595 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 17:14:28
EU åbner for færre kemi-regler i kosmetik og gødning Tryk Her
Tryk for at læse mere
EU-Kommissionen vil lempe reglerne for regulering af kemikalier, kosmetikprodukter og gødningsprodukter.
Det er en del af EU-Kommissionens nye udspil for regelforenkling for produktion af kemikalier i EU, som kommissionen præsenterede på et pressemøde tirsdag.
Derudover vil kommissionen støtte produktionen af kemikalier, som kan identificeres som kritiske for EU's industrielle forsyningskæde.
Det gælder blandt andet ammoniak, klor og metanol.
Ifølge SF sætter EU-Kommissionen med forslaget hensynet til virksomheder over hensynet til sundhed og miljø.
Rasmus Nordqvist (SF), som i EU-Parlamentet repræsenterer gruppen De Grønne, mener, at reglerne kan ende med at gå ud over de europæiske forbrugere.
- Kommissionen siger regelforenkling, men det her er reelt regeludvanding. Det burde være helt enkelt: mistænkt kræftfremkaldende stoffer hører ikke hjemme i vores kosmetik, solcreme eller shampoo.
- I stedet får industrien fripas, og forbrugerne må betale regningen med deres sundhed,” siger Rasmus Nordqvist.
Udspillet er en af EU-Kommissionens såkaldte omnibuspakkerne, der skal gøre europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige.
Pakkerne har til formål at tynde ud i noget af den regulering, som EU tidligere har indført.
Argumentet lyder, at EU's regler er blevet for omfattende for virksomheder, der ikke længere kan følge med de bureaukratiske byrder i form af afrapportering.
Og kemi-industrien er særlig vigtig, mener ledende næstformand i EU-Kommissionen Stéphane Séjourné.
- Kemikalier er alle industriers moder, idet over 96 procent af de fremstillede varer er afhængige af kemikalier, sagde han på tirsdagens pressemøde.
Kommissionens plan indebærer ikke yderligere finansiering til sektoren, men har til formål at fremme investeringer.
Udspillet kommer i kølvandet på, at EU-Kommissionen har lovet at gøre mere for at fremme den europæiske konkurrenceevne for at kunne hamle op med konkurrencen fra blandt andet Kina og USA.
Ifølge Rasmus Nordqvist fra SF bliver spørgsmålet nu, om Danmark vil bruge EU-formandskabet til at udfordre kommissionens udspil.
- EU’s miljøministre mødes i Aalborg på torsdag, og jeg håber da, at regeringen vil stå vagt om forbrugernes sikkerhed og ikke industrien, siger Rasmus Nordqvist.
Som formandskabsland er det de danske ministre, der sidder for enden af forhandlingsbordet, når EU-Ministerrådet skal forhandle videre om kommissionens udspil.
/ritzau/
Nr. 594 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 17:14:23
C25 lukker: Her er aktierne, der rykkede tirsdag Tryk Her
C25 lukker: Her er aktierne, der rykkede tirsdagC25 lukkede tirsdag i en stigning på 0,58 pct. Her e...
Nr. 593 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 17:07:51
Trump: August-deadline bliver ikke forlænget Tryk Her
Trump: August-deadline bliver ikke forlængetDen amerikanske præsident, Donald Trump, underskrev natt...
Nr. 592 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 17:05:00
Mette Frederiksen gav peptalk til parlamentet: Svaret er Europa, Europa og Europa Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det var statsminister Mette Frederiksens hovedbudskab til Europa-Parlamentet i Strasbourg tirsdag formiddag. Efter at have markeret det danske EU-formandskab for EU-Kommissionen i Aarhus i sidste uge, var turen kommet til de folkevalgte EU-parlamentarikere.
Og der var applaus fra Europa-Parlamentet til stort set alle de danske prioriteter for de næste seks måneder, da Mette Frederiksen (S) præsenterede køreplanen for det danske formandskab i Strasbourg.
Men som hun også selv bemærkede: ikke fra de samme hjørner af parlamentssalen.
Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, talte ved det efterfølgende pressemøde varmt og forudsigeligt om det kommende, frugtbare samarbejde mellem det danske formandskab og de europæiske folkevalgte. Men statsministeren selv var ikke i tvivl om, at det gode danske ry for pragmatisme, kompromiser og samarbejde hen over midten, som flere parlamentarikere så frem til, vil komme på en hård prøve.
"Her glemte I vist at klappe," sagde hun spidst til højrefløjen i salen, der gav hendes løfter om at fremme en stram europæisk migrationspolitik med sikre grænser, mere effektiv udvisning og ikke nærmere definerede 'nye tiltag' en varm modtagelse, men som til gengæld holdt hænderne i ro, da hun talte om ambitiøse klimamål for 2040, en henvisning til EU-Kommissionens forslag om at reducere CO2-udledningerne med 90 procent i 2040.
På klimaområdet har hun opbakning fra venstrefløjen og De Grønne, som til gengæld sad på hænderne, da Mette Frederiksen lovede stærkere indsats mod migration.
Kunsten for det danske formandskab bliver at få de to ender til at mødes.
Det gælder i Europa-Parlamentet, der især budget-spørgsmål deler beslutningsevnen med stats- og regeringscheferne. Og det gælder i Det Europæiske Råd, hvor de politiske vinde med mere fokus på konkurrenceevne, afbureaukratisering og frygt for voksende energipriser heller ikke blæser i den grønne energis retning.
Fra formandsstolen kan Mette Frederiksen komme til at kæmpe hårdt for at trænge igennem med sit argument om, at billig, grøn energi og uafhængighed af russisk olie og gas er en vigtig del af Europas sikkerhed, som er hoved-mantraet for det danske formandskab.
Europa skal være i stand til at forsvare sig selv i 2030, sagde Mette Frederiksen flere gange, netop som Nato-topmødet i Haag i sidste måned satte en fem år længere horisont i 2035. Men Ukraine kæmper Europas kamp mod et Rusland, som har appetit på flere lande i Europa, måske inden for de næste to til fem år, advarede hun.
Iklædt en EU-blå blazer gentog hun også, at mod de internationale trusler er der tre svar: "Europa, Europa, Europa."
Uanset hvor meget man tror på sit fædreland, skal man ikke bilde nogen ind, at man er stærkere hver for sig, lød det offensivt til det tyske AfD, som på vegne af partigruppen af suveræne europæiske nationer kritiserede hende for at fremme en føderalistisk dagsorden.
Og mod de danske parlamentarikere, der flokkedes om mikrofonen i Europa-Parlamentet med kritik af alt fra minksagen og forbud mod koranafbrændinger, mindede Mette Frederiksen om "borgernes fest i Aarhus for at fejre det danske formandskab".
Ambitionerne er store, og ærmerne er smøget op, lod statsministeren forstå i Europa-Parlamentet.
Men det bliver i Det Europæiske Råd, at den danske evne til at danne kompromisser for alvor kommer på prøve. Og her venter en udfordring, som Mette Frederiksen har lovet at rydde af vejen: det ungarske veto mod optagelsen af Ukraine og sanktioner mod Rusland.
Nr. 591 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 17:00:03
Mette Frederiksens migrationslinje splitter europæiske socialdemokrater Tryk Her
Tryk for at læse mere
- For mig er der kun en vej frem, og det er Europa, Europa, Europa.
Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun tirsdag fremlagde prioriteterne for Danmarks EU-formandskab i EU-Parlamentet i Strasbourg.
Her skulle den danske statsminister tirsdag forsøge at række ud til samarbejde.
Et af de emner, som fortsat splitter de europæiske lovgivere, er migration, og det blev også tydeligt under tirsdagens debat.
Her forsøgte Mette Frederiksen på en gang at banke hårdt i migrationsbordet - uden at vælte hele det europæiske testel på gulvet.
Den svære balancegang kunne aflæses i, hvilke politiske grupper der på skift klappede af statsministerens ord.
Klapsalverne fra Mette Frederiksens egen politiske gruppe i parlamentet døde dog hurtigt ud, da hun kom til den næste del af sit budskab.
For nok cementerede Mette Frederiksen tirsdag den proeuropæiske linje, som hun også lagde frem under Folketingets afslutningsdebat.
Men så blev grænsen også trukket klart op.
Selv om Mette Frederiksens vej frem er Europa, så er hjertet i Danmark.
- Jeg er dansker, før jeg er noget andet. Jeg tror på nationalstaten, sagde Mette Frederiksen.
Og så kom det, der for alvor gør ondt i socialdemokratiske ører i andre dele af Europa:
Hvis Danmark og Europa skal bestå, så er politikerne ifølge Mette Frederiksen nødt til at have den demokratiske magt til at afgøre, hvem der kommer ind i Europa, og hvem der skal ud igen.
- Jeg tror på grænsekontrol. Jeg tror også på, at vi skal have lov til at styre, hvem der kommer ind i vores land, sagde Mette Frederiksen, hvorefter højrefløjen i Parlamentet brød ud i klapsalver, mens der var stille blandt de europæiske socialdemokrater.
- I klapper alt for tidligt, lød det omgående fra Mette Frederiksen henvendt til højrefløjen, som ifølge den danske statsminister ikke samarbejder med resten af Europa-Parlamentet om at skabe løsninger.
- Egentlig er jeg glad for at stå i midten i dag (på talerstolen midt i salen, red). For der er ikke nogen politisk gruppe i det her parlament, der har svaret på alle udfordringer, sagde Frederiksen.
Hun har sammen med Italiens premierminister, Giorgia Meloni, haft held til at samle stadig flere EU-lande bag ønsket om "innovative" løsninger for at bremse migrationen.
EU-Parlamentet er dog traditionelt mere skeptisk over for stramninger i asyl- og migrationspolitikken. Dermed er EU-parlamentarikerne på kant med deres befolkninger, mener den danske statsminister:
- Det er jo netop, fordi jeg er socialdemokrat, at jeg tror på og kæmper for en stram udlændingepolitik.
- For dem, der betaler prisen ved den alt for høje kriminalitet i rigtig mange europæiske hovedstæder og den usikkerhed, som den ukontrollerede indvandring har medført, det er de dårligst stillede europæere, sagde Mette Frederiksen.
Hun mener, at Europa har været alt for længe om at se udfordringen i øjnene, og de europæiske socialdemokraterne bevæger sig fortsat for langsomt:
- Jeg vil være helt ærlig: Man svigter som socialdemokrat, hvis ikke man fører en udlændingepolitik, der gavner sin befolkning og sit land. Og dermed vores mulighed for at have sikre og trygge samfund. Her er der meget stor uenighed mellem det danske socialdemokrati og de fleste af vores kolleger.
- Men også her sker der nogle forandringer. Vi kommer ikke til at se det i Europa-Parlamentet på den korte bane. Men der er flere socialdemokratier i Europa, som rækker ud til os, og som er gået i gang med den bevægelse, som vi satte i gang for rigtig mange år siden, sagde Mette Frederiksen.
Hun fik opbakning fra EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, fra den borgerlige EPP-gruppe.
Ifølge Metsola vil Parlamentet arbejde med at får en "fair, fast og hurtig" behandling af asylansøgere.
Blandt andet vil EU-Parlamentet ifølge Metsola hastebehandle forslaget om flere hjemsendelser af personer uden lovligt ophold.
/ritzau/
Nr. 590 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 16:52:00
Tre et halvt års fængsel for overfald på homoseksuelle mænd Tryk Her
Nr. 589 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 16:51:00
Politiet beder om hjælp til at fange kirkegårdstyve Tryk Her
Nr. 588 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 16:40:00
Mette Frederiksen havde givet sig selv en umulig opgave i dag i Strasbourg Tryk Her
Den eneste vej frem er Europa, mener statsminister Mette Frederiksen (S), som i dag præsenterede det danske formandskabsprogram.
Nr. 587 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 16:40:00
Forsvarets video fra Grønland er ”en klassisk propagandafilm”, siger professor Tryk Her
Tryk for at læse mere
Eleverne på Arktisk Basisuddannelse er ikke alene, men har de danske enheder i ryggen, må man forstå på videoen, som forsvaret har delt på sociale medier.
Ifølge Rasmus Brun Pedersen, professor i international politik ved Aarhus Universitet, er der tale om en ny måde at kommunikere på for det danske forsvar.
Rasmus Brun Pedersen, hvad er din vurdering af forsvarets aktuelle video om Arktis?
"Jeg tænker, at det er en propagandafilm fra det danske forsvar og en måde at markere sammenhold i rigsfællesskabet."
Hvad får dig til at kalde det en propagandafilm?
"Den er produceret i en kontekst. Der har lige været en stor øvelse i Grønland med deltagelse af forskellige værn, som har øvet sig i at beskytte kritisk infrastruktur. Det er selvfølgelig, fordi amerikanerne har snakket om, at de vil overtage Grønland. I den kontekst er det et signal om, at vi kan forsvare Grønland og tager vores forpligtelser i rigsfællesskabet alvorligt. Så det taler ind i den politiserede sammenhæng, Grønland befinder sig i i øjeblikket.
Hvem er modtageren?
I og med at videoen er på engelsk, er det selvfølgelig et budskab til amerikanerne om, at vi overholder suveræniteten i Grønland. Samtidig er det et signal til grønlænderne om, at de har et medansvar for at tage vare på forsvaret. Det kan man også se på, at mange af de soldater, der står forrest, har grønlandsk baggrund. Og så tror jeg i virkeligheden også, at det er et bredere signal til europæerne om, at vi er klar til at forsvare rigsfællesskabet.
Er det nyt, at forsvaret deler den her slags videoer, som henvender sig til et bredere publikum i udlandet?
Ja, det er helt klart usædvanligt. Vi har aldrig haft en tradition for at lave de her film, der viser, hvor stærkt det danske forsvar er. Det er der nok en god grund til, og det er, at forsvaret ikke har været særligt stærkt. Signalet her, er at vise, at der er militære styrker, der samarbejder om forsvaret af Grønland, og at man ikke kan drive en kile ind mellem København og Nuuk. Det er jo netop det, den amerikanske regering ret aktivt forsøger at gøre i øjeblikket. Så det er nyt, men det er også en helt ny situation, vi står i.
Hvad tænker du om, at man formidler sådan et budskab her på sociale medier i stedet for gennem klassisk diplomati?
Det er jo et offentligt budskab. Diplomaterne ved godt de her ting. Det er en del af en kommunikation på sociale medier, hvor forsvaret nu også er hoppet med på vognen. Så det er en måde at adressere et bredere publikum end de lukkede grupper, hvor der sædvanligvis snakkes om disse emner.
Virker det?
Jeg ved ikke, hvor mange der ser denne type videoer, hvis jeg skal være helt ærlig. Den er da blevet delt lidt, men hvor mange og hvem den når, det kan jeg ikke sige.
Er det en del af en større tendens, at sociale medier bliver brugt til at levere den her slags forsvarspolitiske budskaber?
Ja, jeg har set det mange steder inden for politik og forsvarskommunikation, at man bruger de platforme, der er. Nato gør det i stor stil hver gang, de har en militær øvelse. Så det er i sig selv ikke unikt. Det er en generel tendens i alliancen, at man bruger det, der nu en gang er af redskaber til at formidle sine budskaber. Også for at fange nogle lidt yngre generationer, som måske ikke læser avis.
Et begreb som propaganda klinger ikke så positivt. Hvad synes du om den her tendens?
Nej, det lyder ikke så positivt, men man kan kalde det mange ting. Propaganda betyder bare, at man får solgt og placeret et budskab hos et bredere publikum. Jeg synes, det er fint, at man bruger de kommunikationsplatforme, der er. Det er et vigtigt budskab både til amerikanerne og internt. For mig at se er det budskabet, der er det vigtigste. Og så er det fint, at man tænker i at levere det på en måde, der virker i forhold til målgruppen.
Nr. 586 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 16:18:00
ICC udsteder arrestordre på Taliban-topfolk Tryk Her
Nr. 585 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 16:02:32
Overfald på homoseksuelle mænd giver fængsel i tre et halvt år Tryk Her
Tryk for at læse mere
I en sag om grove og ydmygende overfald på homoseksuelle mænd har en ung mand valgt at tilstå.
Dommen lyder på fængsel i tre år og seks måneder, oplyser Retten i Helsingør på sin hjemmeside tirsdag.
Forbrydelserne havde helt eller delvist baggrund i ofrenes seksuelle orientering. Og det indgår som en skærpende omstændighed, oplyser retten om fastsættelsen af straffen.
Den dømte var 17 år, da volden blev begået. Han blev anholdt i vinter og har været varetægtsfængslet siden 1. december.
Undervejs besluttede han sig for at erkende sig skyldig i fem forhold, og det har så ført til dommen, der blev afsagt mandag.
Ofrene blev lokket frem via opslag på app'en Grindr. Her udgav en gruppe unge sig for at være en homoseksuel dreng på 14 år.
De mænd, som derefter aftalte at mødes, blev blandt andet tæsket samt udsat for røveri og frihedsberøvelse.
Desuden blev de udsat for ydmygelser af forskellig slags, oplyser retten. Nogle har fået skader også af psykisk karakter.
Oplysningen om dommen kommer i øvrigt, netop som Statsadvokaten i Viborg har besluttet at anke en anden dom om planlagte overfald på homoseksuelle mænd.
Her har det vakt debat, at Retten i Odense vurderede, at to unge på 15 og 16 år ikke begik en hadforbrydelse, da de deltog i overfald på homoseksuelle.
I denne sag var ofrene på en app blevet lokket med muligheden for at møde en 24-årig mand.
De to unge fik fængsel i henholdsvis syv og otte måneder, men kun en måned skal afsones. To andre tiltalte blev frifundet.
I den offentlige debat har foreningen LGBT+ sagt, at det er vanskeligt at forstå rettens konklusion om, at der ikke var tale om en hadforbrydelse.
Statsadvokaten i Viborg har tirsdag meddelt, at dommen ankes til Østre Landsret. Begrundelsen er, at landsretten skal have mulighed for at tage stilling til både skyld, motiv og strafudmåling.
/ritzau/
Nr. 584 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 16:02:31
Flere kirkegårde i Esbjerg er plyndret af tyve Tryk Her
Tryk for at læse mere
Flere typer af metal kan være i høj kurs blandt tyve i Esbjerg Kommune for tiden.
Politiet har for nylig modtaget flere anmeldelser om tyveri ved gravsteder på tre forskellige kirkegårde, hvor der er blevet stjålet kæder, figurer og andre effekter i metal.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi tirsdag i en pressemeddelelse.
Derfor opfordrer politiet nu borgere i Esbjerg Kommune, der har set noget mistænkeligt, til at henvende sig.
- Når gerningspersoner stjæler effekter fra gravsteder, kan det ramme de efterladte ekstra hårdt.
- Vi har alle en forventning om, at vi kan placere de ting, vi ønsker, på et gravsted, uden vi skal forholde os til tyveri der. Det er desværre ikke tilfældet i Esbjerg Kommune i øjeblikket, siger politikommissær Frederik Nielsen.
For nylig er der forsvundet ting på gravsteder på både Jerne Kirkegård, Gravlunden og Guldager Kirkegård nær Esbjerg.
Politiet siger, at sagerne bliver taget meget alvorligt, og at alle spor undersøges for at finde tyvene. Derfor spørges borgene nu om hjælp.
- De oplysninger kan være værdifulde i vores efterforskning af sagerne. Det kan være personer, som bevæger sig anderledes rundt på kirkegården end normalt, tabte effekter eller andet, siger Frederik Nielsen.
/ritzau/
Nr. 583 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 16:00:00
Chef i Banedanmark: Der sker færre ulykker ved overskæringer Tryk Her
Tryk for at læse mere
Derfor antager Banedanmark, at klokken er blevet stjålet. Kristeligt Dagblad har talt med styrelsens områdechef for kvalitet og sikkerhed, Martin Harrow.
Martin Harrow, I formoder, at klokken ved overskæringen var blevet stjålet. Er det et udbredt problem?
Nej og ja. Vi har set det tidligere, men det har ikke været et generelt problem. På netop denne strækning har det dog været et problem, vi har set ad flere omgange. Jeg ved ikke præcis, hvad man skulle stjæle dem for. Der er noget metal, man kan smelte om, men jeg ved ikke, hvor meget værdi det har.
En anden mulighed er, at nogle stjæler det som souvenir, som når folk stjæler et byskilt og hænger det op på væggen. Det siger sig selv, at det er enormt hensynsløst at stjæle sikkerhedskomponenter, og hvis nogen har mistanke om noget, vil jeg stærkt opfordre til, at man kontakter politiet.
Hvor ofte sker der ulykker ved jernbaneoverskæringer?
Den gode nyhed er, at det sker sjældnere. Jeg begyndte ved jernbanen for 10 år siden, og der havde vi ret konsekvent tre dræbte om året i overkørselsulykker. Det er faldet væsentligt af flere årsager. Vi har for eksempel fået nedlagt en række mindre overkørsler og fået opgraderet de resterende.
Der er kommet flere advarselsanlæg, flere bomme, og så er der flere, der overlever de overkørselsulykker, der stadig sker. Det skyldes nok, at bilerne er blevet mere sikre end tidligere.
Hvad er den typiske årsag til en overkørselsulykke?
Det sker af og til, fordi folk bliver utålmodige og prøver at zigzagge mellem bommene. Det er typisk folk på knallerter eller mindre biler, der forsøger at komme igennem et halvbom-anlæg. Men der er også eksempler på folk, der har fået solen i øjnene og kørt igennem en overkørsel med eller uden bom af den grund.
Når man tager kørekort, får man at vide, at man skal orientere sig, inden man kører over en jernbaneoverskæring. Er det stadig nødvendigt?
Det siger færdselsloven, men i udgangspunktet kan man gå ud fra, at sikkerhedsforanstaltningerne fungerer. Det foregår sådan, at der bliver foretaget en test, når et tog nærmer sig en overskæring. Hvis bommen eller varslingsanlægget ikke fungerer, vil lokomotivføreren få en besked om det, og så vil han bremse ned og tude i hornet, mens han krydser overskæringen i skridtgang.
Er der steder i landet, man skal være særlig opmærksom?
Nej, det synes jeg ikke. Man skal altid orientere sig, men man kan godt regne med, at sikkerheden ved overkørslen fungerer. På overskæringer uden bomme er lyset den primære sikkerhedskomponent, fordi mange folk hører høj musik i bilen og ikke altid kan høre klokken. Lyset virkede også ved overskæringen ved Kliplev i lørdags.
Nr. 582 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 15:59:39
EU-Kommission: Danmark bør stramme regler for svingdørslobbyisme Tryk Her
Tryk for at læse mere
Danmark gør fortsat intet for at regulere svingdørslobbyisme blandt ministre.
Sådan lyder det i den årlige rapport om retssikkerheden i EU-landene, som EU-Kommissionen har præsenteret tirsdag.
Begrebet svingdørslobbyisme dækker over, at ministre skifter job til den private sektor.
Kritikken lyder, at det kan føre til interessekonflikter.
Tidligere tirsdag sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at hun ikke mener, det er noget, Danmark har store udfordringer med.
- Jeg synes ikke, at vi generelt har mange udfordringer i Danmark, hvad det angår.
Mette Frederiksen understregede tirsdag, at hun på tidspunktet for sine udtalelser endnu ikke havde set rapportens konklusioner.
- Jeg ved godt, at der er nogle af mine kolleger, der går ud og laver noget andet arbejde ved siden af. Men som jeg oplever det, så gør de det på en god og klog måde, sagde Mette Frederiksen.
EU-Kommissionen konkluderer, at Danmark heller ikke gør nok for at regulere lobbyisme.
Derudover fører Danmark ikke tilstrækkelig kontrol med de økonomiske erklæringer, som topembedsmænd skal indsende, lyder det.
Problematikken omkring svingdørslobbyisme blev markeret allerede i 2024-udgaven af EU-Kommissionens rapport.
I 2024 lød det, at det i de seneste 15 år var sket knap syv gange om året, at danske ministre skiftede deres job ud med et arbejde i det private.
I år konkluderer EU-Kommissionen, at Danmark ikke har gjort fremskridt på området.
Derudover har den danske regering ingen planer om at gøre noget ved det.
- De danske myndigheder mener fortsat, at det nuværende system fungerer godt, men bekræfter samtidig, at der ikke er nogen specifik overvågningsmekanisme på plads, lyder det i rapporten.
EU-Kommissionens forslag lyder, at regeringen skal indføre regler for det, men specificerer ikke hvilke.
Et forslag, der tidligere har været til debat, er at indføre en karensperiode - altså en periode hvor ministre ikke må indtage poster i det private, der kunne føre til interessekonflikter.
Rapporten konkluderer derudover, at der mangler regler for integritet for de danske parlamentarikere.
Her noterer kommissionen, at der ikke er et adfærdskodeks og mangler et system til at registrere parlamentarikeres eksterne aktiviteter og økonomiske interesser.
/ritzau/
Nr. 581 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 15:47:07
Hakket oksekød fra Netto tilbagekaldes efter fund af plastik Tryk Her
Tryk for at læse mere
Efter fund af blå plastikstykker tilbagekaldes hakket oksekød med et fedtindhold på 14 til 18 procent, der er solgt i Netto under mærket Velsmag.
Det oplyser producenten Himmerlandskød A/S i en pressemeddelelse.
Kødet er solgt i pakker af 400 gram.
Det er produceret 3. juli og er mærket med "bedst før"-datoen 10. juli 2025 samt batchnummer 250703.
Forbrugere, der har købt hakket oksekød fra det pågældende parti, opfordres til at kassere det eller returnere det til den forretning, hvor det er købt.
- Dette gælder også, hvis produktet har været nedfrosset, skriver Himmerlandskød A/S i pressemeddelelsen.
/ritzau/
Nr. 580 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 15:43:00
Naturbrand lukker lufthavn ved Marseille Tryk Her
Nr. 579 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 15:41:27
Straffedomstol vil have Taliban-topfolk anholdt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) har tirsdag udstedt arrestordrer på Taliban-bevægelsens øverste leder, Haibatullah Akhundzada, og den afghanske højesteretspræsident, Abdul Hakim Haqqani.
De er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden for Talibans undertrykkelse af kvinder og piger.
Det fremgår af en meddelelse på ICC's hjemmeside.
Domstolens forberedende afdeling finder, at "der er rimelig grund til at antage", at de to ledere " har begået - ved at beordre, tilskynde eller anspore - forbrydelsen mod menneskeheden".
Det er sket i form af forfølgelse "på kønsbaseret grundlag mod piger, kvinder og andre personer, der ikke lever op til Talibans politik vedrørende køn, kønsidentitet eller -udtryk", lyder det i ICC's meddelelse.
Taliban har specifikt lavet love rettet mod piger og kvinder, påpeger ICC. Disse love forbyder dem retten til at få en uddannelse, et job, bevægelsesfrihed og flere andre friheder.
Forfølgelsen har ifølge ICC's anklagere også fundet sted "på politisk grundlag mod personer, der opfattes som 'allierede med piger og kvinder'."
Talibans politik har medført, at civile afghanere er blevet udsat for "drab, fængsling, tortur, voldtægt og tvungne forsvindinger", skriver ICC.
De to Taliban-ledere har været ved magten i Afghanistan siden 15. august 2021, da den militante islamistiske bevægelse efter en lynoffensiv væltede den vestligt støttede regering i landet.
ICC blev oprettet for at dømme de mest alvorlige forbrydelser i verden, såsom krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Domstolen har ikke sit eget politikorps og er afhængig af, at medlemsstaterne håndhæver dens arrestordrer. Det er noget, der har givet ICC blandede resultater.
I teorien betyder det, at enhver person, der er omfattet af en ICC-arrestordre, ikke kan rejse til en medlemsstat uden risiko for at blive anholdt.
I praksis er det dog tidligere lykkedes blandt andet Sudans ekspræsident Omar al-Bashir at undgå anholdelse under et besøg i Sydafrika.
/ritzau/
Nr. 578 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 15:17:00
Tre kendt skyldige i brandattentat i London beordret af Wagnergruppen Tryk Her
Nr. 577 DR Politik Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 15:12:00
Den kan give alvorligt udslæt og åndedrætsbesvær - politikere vil have national plan mod 'larven fra helvede' Tryk Her
Larven er fundet i tre kommuner. Partierne vil have minister for Grøn Trepart til at undersøge udbredelsen og lave fælleskommunale retningslinjer for at bekæmpe den.
Nr. 576 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 15:00:00
Særligt ét emne optager tv-publikummet i en brydningstid. ”Det er her, det hele bliver sat på spidsen” Tryk Her
Tryk for at læse mere
I DR's ligeledes populære "Hotel Romantik" er deltagerne gråhårede og noget mere livserfarne, men idéen er grundlæggende den samme: Det handler om at finde den store kærlighed – og hvordan man kan mislykkes med det.
Der er "Gift ved første blik", som får sin 11. sæson her i 2025, og hvis udenlandske versioner også bliver sendt på dansk tv. I et andet populært program, "Love is Blind", der kan ses på Netflix, dater en gruppe mennesker uden at kunne se hinanden. Og i "Love on the Spectrum" følger vi en række mennesker med en autismediagnose i op- og nedturene i deres kærlighedsliv.
De store absolutterOgså på podcastområdet er kærlighed og parforhold temaet i flere af tidens mest populære danske udsendelser, som for eksempel DR's "Hjerteflimmer for voksne", "Ramt af kærlighed" og "112 for knuste hjerter".
Men hvad er det, der gør, at vi gransker kærlighedens veje og vildveje så nøje lige for tiden?
"Mennesket er et socialt og nysgerrigt dyr, der interesserer sig for andres gøren og laden," lyder Nils Gunder Hansens første umiddelbare bud. Han er professor emeritus i litteratur i Syddansk Universitet og anmelder ved denne avis og forfatter til bogen "Moderne kærlighed", der udkom sidste år.
"Men romantisk kærlighed er fascinerende i sig selv, fordi det er her, det hele bliver sat på spidsen. Kærligheden kan være den største lykke og den største ulykke. Der er nogle meget store absolutter, der kommer på banen der," siger han.
Kærligheden er tilmed godt stof for øjeblikket, fordi den kan udfordre det moderne menneske, der gerne vil være i kontrol og holde fast i sin personlige frihed. Og så lever vi i en brydningstid, hvor der er meget på feltet kærlighed og seksualitet, der er "oppe i luften" og til forhandling, mener Nils Gunder Hansen.
"MeToo-bølgen og woke-bevægelsen har fået os til at diskutere, hvordan vi gebærder os over for hinanden. Og bare det at date, hvordan man gør det, er også en relativt ny ting, som ikke eksisterede, da jeg var ung i 1970'erne," siger han.
Tryghed i en urolig verdenMåske, siger han, kan der også være noget om, at vi lever i en tid med "ydre uro". Med krig og ufred på de store linjer.
"Der kan jo godt være en drift mod at rykke tættere sammen, når det stormer derude," siger han.
Hvis det er tryghed, man søger, er fiktionens verden klart bedre end realityfjernsyn. Det mener Sarah von Essen, kulturskribent ved Weekendavisen. Hun arbejder også som oversætter og redaktør af bøger i romance-genren, som også er populær for tiden, og som opbygningsmæssigt minder om krimigenren – det handler bare om kærlighed.
"Og dét er helt klart en form for eskapisme," siger hun.
"Men det er også, fordi det i romancelitteraturen er en løsning og forløsning, der er meget efterspurgt. Tingene kan falde på plads, og man kan få noget ro. Det her er trygt, og det ender godt. Og der har reality-formaterne noget mere uforudsigeligt over sig. Her ender det jo meget sjældent lykkeligt," siger hun med henvisning til, at meget få af parrene i for eksempel "Gift ved første blik" ender med at blive sammen.
Nej, virkeligheden er ofte kompliceret og akavet, som det tydeligt kommer til syne i kærlighedsprogrammerne. Og skal man pege på noget positivt, så er det, at programmerne tilbyder deres egen form for "relationsundervisning", siger Sarah von Essen.
Hun peger også på, at psykologer, terapeuter og selvudvikling fylder mere og mere i programmerne, en strømning, der i USA er blevet til rent "psykologfjernsyn" med terapisessioner for åbent kamera. Hvilket i det hele taget passer fint med en kultur, hvor "terapisprog" fylder mere og mere, og hvor vi gladeligt "oversharer" på de sociale medier, siger hun.
Og måske kan også det have sin rod i en verden, der er svær at blive klog på lige for tiden.
"Jeg tror helt klart, der er en længsel efter at 'blive hjemme' og gå indad. Helt ind i kroppen, sindet og hjertet. Og få styr på det, hvis man kan," siger Sarah von Essen.
Nr. 575 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 14:59:00
Hakket oksekød tilbagekaldes efter fund af plastik Tryk Her
Nr. 574 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 14:42:52
Tyrkiet udsteder arrestordre på lokalformand i Istanbul Tryk Her
Tryk for at læse mere
Myndighederne i Tyrkiet har udstedt en arrestordre på Det Republikanske Folkeparti CHP's leder i Istanbul.
Det oplyser den tyrkiske tv-station Haberturk tirsdag ifølge Reuters.
Arrestordren mod CHP-lokalformanden Ozgur Celik sker ifølge en tyrkisk anklager som et led i politiets efterforskning af partiets interne valg af frontperson.
Ozgur Celik er blot den seneste person fra oppositionspartiet, der bliver udsat for juridisk pres fra de tyrkiske myndigheder.
En voksende liste af CHP-frontfigurer er blevet anholdt i landet, siden Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, i marts blev anholdt efter en razzia i hans hjem.
Blandt de mange anholdte er borgmestrene fra storbyerne Antalya, Adana og Izmir.
Alle er de ifølge tyrkiske medier blevet anholdt i politirazziaer ved daggry.
Foruden borgmestrene er også flere lokalpolitikere og embedsfolk blevet anholdt - mange under anklager om korruption.
Da Ekrem Imamoglu blev anholdt i foråret, lød årsagen fra myndighederne, at det skete som en del af en større korruptionsundersøgelse i landet.
I alt blev 100 mistænkte anholdt samme morgen.
Forud for præsidentvalget i 2028 er Imamoglu blevet udpeget som præsidentkandidat for sit parti, CHP, der er Tyrkiets største oppositionsparti.
Både CHP og den øvrige opposition mener i lighed med menneskerettighedsorganisationer og visse vestlige lande, at sagen mod Imamoglu er politisk motiveret.
De ser det som et forsøg på at fjerne en potentiel trussel mod Erdogans magt.
Anholdelsen og den efterfølgende varetægtsfængsling af Istanbul-borgmesteren udløste de største demonstrationer i Tyrkiet i over et årti.
Den tyrkiske regering afviser at have nogen indflydelse på retsvæsnet og siger, at domstolene er uafhængige.
/ritzau/
Nr. 573 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 14:40:00
Brøndby IF sælger stjerneangriber Tryk Her
Nr. 572 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 14:39:47
Fund af PFAS får ikke fjerkræformand til at droppe det daglige æg Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er ærgerligt, men egentlig ikke så overraskende.
Sådan er reaktionen hos Finn Jensen, formand for fjerkræforeningen Frit Fjerkræ, efter Fødevarestyrelsens fund af PFAS-stoffer i 8 ud af 20 æg fra hobbyhøns.
- Det er jeg ikke så overrasket over. For der bliver sprøjtet rigtig meget med PFAS i vores omgivelser.
- Så der er PFAS i vores miljø - og også i vores æg, desværre, siger Finn Jensen.
Ud over formandskasketten i Frit Fjerkræ er han administrator for Dansk Fjerkræ Forum, hvor ligesindede udveksler erfaringer om hold af fjerkræ.
Det skønnes, at op mod 80.000 danskere har fjerkræhold i baghaven.
Fødevarestyrelsen har ikke fundet en rygende pistol, der entydigt peger på kilden til PFAS-forurening af hobbyhønsenes æg.
Men forskere fra Aarhus Universitet peger på, at der er fundet PFAS i både planter, regnorme og insekter.
Fritgående høns, der naturligt spiser planter og smådyr i jorden, kan dermed blive udsat for PFAS via miljøet, lyder vurderingen.
I Fødevarestyrelsen opfordrer enhedschef Henrik Dammand Nielsen hønseholderne til at holde lidt igen med indtag af hjemmeavlede æg.
- Hvis man spiser æg fra samme hobbybesætning hver dag, løber man en særlig risiko, hvis hønsene har været udsat for PFAS.
- Det kloge valg er at sprede sit forbrug, så man supplerer med indkøbte æg, så man reducerer risikoen for eksponering for de her stoffer, siger Henrik Dammand Nielsen.
Det får dog ikke Finn Jensen til at droppe det daglige indtag af mindst ét æg fra sine høns.
- Man kan jo få PFAS ind i kroppen på alle mulige måder. Så jeg får det jo nok alligevel på den ene eller anden måde, siger han.
Det er velkendt, at PFAS findes flere steder i miljøet.
Miljøstyrelsen meddelte mandag, at man forbyder 23 sprøjtemidler, der indeholder PFAS-aktivstoffer.
Det sker på baggrund af ny viden om, at stofferne risikerer at ende i grundvandet.
Et enigt folketing har tidligere vedtaget en national handlingsplan, der blandt andet afsætter midler til rensning af jord for PFAS.
PFAS er en betegnelse for en gruppe af stoffer, der har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne.
De udgør et problem, fordi de er svært nedbrydelige og kan ophobes i så store mængder, at de kan være skadelige både for miljøet og for mennesker.
Stofferne mistænkes for at være hormonforstyrrende og for at kunne fremkalde kræft.
/ritzau/
Nr. 571 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 14:33:00
Fifa åbner nyt kontor i Trump Tower i New York Tryk Her
Nr. 570 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 14:23:08
VW, Tesla eller Porsche? Så dyr er elbilen at forsikre Tryk Her
VW, Tesla eller Porsche? Så dyr er elbilen at forsikreEn lav registreringsafgift og muligheden for a...
Nr. 569 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 14:23:08
Stor forskel fra model til model: Så dyr er elbilen at forsikre Tryk Her
Stor forskel fra model til model: Så dyr er elbilen at forsikreEn lav registreringsafgift og mulighe...
Nr. 568 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 14:19:00
Bulgarien får grønt lys til at indføre euroen Tryk Her
Nr. 567 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 14:15:27
Skovbrand lukker lufthavn i Frankrig Tryk Her
Tryk for at læse mere
En skovbrand, der raser i det sydlige Frankrig, har lukket Marseille Provence-lufthavnen i Frankrig.
Det oplyser en talsperson for lufthavnen til nyhedsbureauet Reuters.
Hun uddyber over for mediet, at der siden middagstid hverken er lettet eller landet fly på grund af branden.
Flere fly er derfor blevet omdirigeret til andre lufthavne i regionen blandt andet i Nice og Nimes.
Det var ikke umiddelbart klart, hvornår lufthavnen kan genåbne.
Indbyggere i storbyen Marseille fortæller, at de kan lugte branden, og at der ligger røg over dele af byen.
Over 1000 brandmænd har natten til tirsdag arbejdet på at slukke ilden, der er opstået længere mod vest.
Mandag eftermiddag brød skovbranden ud på en vingård, der ligger syd for byen Narbonne i det sydvestlige Frankrig.
Området har været ramt af tørke, så ilden spredte sig hurtigt i de tørre marker omkring vingården.
Tirsdag morgen lyder status, at 2000 hektar land er helt eller delvist ødelagt.
Seks huse er brændt delvist ned, oplyser en lokal embedsmand, Christian Pouget, til nyhedsbureauet AFP.
- Branden er endnu ikke under kontrol, siger han.
I landsbyen Prat-de-Cest var der tirsdag morgen stadig ild i træer. Andre var brændt og stod sorte og sodsværtede tilbage.
Der er ikke umiddelbart meldinger om, at mennesker skulle være kommet til skade.
Skovbranden betød, at motorvejen gennem det sydvestlige Frankrig og videre til Spanien måtte lukkes i en periode.
Tirsdag morgen blev dele af den genåbnet.
Flere indbyggere i det berørte område er blevet evakueret fra deres hjem.
Frankrigs meteorologiske institut, Meteo France, meddeler tirsdag, at risikoen for skovbrande fortsat er høj i det sydlige Frankrig.
/ritzau/
Nr. 566 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 14:15:03
Israel vil opføre en afspærret humanitær by i Gaza uden Hamas-folk Tryk Her
Tryk for at læse mere
Israel har en ny plan for Gazastriben: En ny by på ruinerne af Rafah i den sydlige del af området.
Forsvarsminister Israel Katz kalder det en "humanitær by".
Plads til 600.000 mennesker, der alle er tjekket og kontrolleret, så det sikres, at de ikke har forbindelser til Hamas.
I byen er der nødhjælp. Er man først inde i byen, kan man ikke forlade den. I hvert fald ikke hvis man vil til et sted i det øvrige Gaza.
Israels militær vil ikke operere i byen, men holde øje med den fra distancen.
Israelske medier skriver om planen, som efter forsvarsministerens tanker skal etableres på 60 dage, hvor Israel og Hamas skal holde våbenhvile.
Men der er også en anden del af planen, som ikke glider godt ned blandt palæstinensere og det internationale samfund:
Katz siger, at palæstinensere i den humanitære by kan få hjælp til frivilligt at forlade Gaza.
Til at udvandre fra deres land.
Israels regering har gentagne gange sagt, at den gerne ser, at Gaza-palæstinensere udvandrer frivilligt, og regeringen har også forsøgt at finde lande, der vil tage imod dem.
Det er ikke klart, om der er lande, som vil tage imod Gaza-palæstinensere. Intet land har meldt sig officielt.
I den arabiske verden taler regeringerne om deportation, og europæiske lande er også stærkt kritiske med udsigten til, at lokale tvinges til at forlade deres eget land i en krig.
Natten til tirsdag dansk tid - da Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, var på besøg i Det Hvide Hus for at mødes med USA's præsident, Donald Trump - sagde Netanyahu, at USA og Israel samarbejder med andre lande om at give palæstinenserne en "bedre fremtid".
- Hvis folk vil blive, kan de blive. Hvis de ønsker at rejse væk, så skal de have mulighed for at rejse væk, sagde han ifølge Reuters.
- Vi samarbejder tæt med USA om at finde lande, der kan virkeliggøre det, de altid har sagt, nemlig at give palæstinenserne en bedre fremtid. Jeg tror, at vi kommer tættere på at finde adskillige lande.
Avisen Times of Israel skriver, at Katz ønsker, at hele Gazas befolkning på over to millioner mennesker kan blive samlet i zonen. Alle tjekket for eventuelle forbindelser til Hamas.
Det skulle gerne isolere Hamas yderligere.
Katz forestiller sig, at internationale organer styrer den nye by. Han nævner ikke hvilke.
Jerusalem Post skriver, at Katz taler om, at internationale og regionale lande kan indgå et samarbejde, der kan styre Gazastriben. Han nævner Egypten, De Forenede Arabiske Emirater, Jordan, Saudi-Arabien og USA.
Han afviser, at de palæstinensiske selvstyremyndigheder, der formelt kontrollerer de større byer på Vestbredden, kan få nogen indflydelse i Gazastriben.
Times of Israel skriver også, at der er bekymring for, at yderliggående israelere vil rykke ind og begynde at bygge bosættelser i Gazastriben, hvis de lokale er væk - altså hvis de samles i den sydlige del af området.
Benjamin Netanyahu har sagt, at det ikke er hans plan.
Men de religiøse og nationale højrepartier i hans koalitionsregering presser på for at få bosættelser i Gaza.
/ritzau/
Nr. 565 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 14:04:32
Bulgarien får grønt lys til at indføre euroen i januar 2026 Tryk Her
Tryk for at læse mere
Bulgarien har fået grønt lys af EU til at indføre euroen fra den 1. januar 2026.
Det blev de 27 EU-lande enige om på et møde for europæiske økonomiministre i Bruxelles tirsdag.
Ifølge økonomiminister Stephanie Lose (V) er beslutningen resultatet af "grundige analyser og intensive forberedelser".
Beslutningen i EU-Ministerrådet er det sidste skridt på Bulgariens vej til euroen.
I starten af juni gav EU-Kommissionen grønt lys til, at Bulgarien ville være klar til at indføre euroen fra næste år.
Siden har de europæiske statsledere sagt god for, at EU-Ministerrådet må vedtage det.
Bulgarien bliver dermed det 21. land til at indføre den fælles europæiske valuta.
For at et land kan indføre euroen, skal landet opfylde fire kriterier - de såkaldte konvergenskriterier.
Det er krav om prisstabilitet, krav om holdbare offentlige finanser, krav til den langfristede rentesats og krav om at deltage i det europæiske valutasamarbejde, ERM2, i mindst to år.
Det var de fire krav, som EU-Kommissionen i juni sagde god for, at Bulgarien opfylder.
Efter at Danmark har overtaget EU-formandskabet, er det Stephanie Lose, der sidder for bordenden, når økonomiministrene skal forhandle.
Mødet mellem økonomiministrene var det første møde i EU-Ministerrådet under dansk formandskab.
Ifølge kommissær for økonomi og produktivitet, Valdis Dombrovskis, vil euroen give Bulgarien mere stabilitet i krisetider og tiltrække investeringer til landet.
- Euroområdet bliver stærkere efter Bulgariens tiltrædelse, og Bulgarien bliver stærkere af at blive en del af euroområdet, siger han.
I januar bliver Bulgarien en del af den såkaldte eurogruppe og får dermed medbestemmelse, når der skal vedtages politik for euroområdet.
Fra september bliver landet et observerende medlem af gruppen.
- Jeg ved, at nogle borgere frygter højere priser, tilføjer Dombrovskis.
Men det behøver bulgarerne ikke, for på lang sigt vil de positive økonomiske udviklinger opveje prisstigningerne, mener han.
I juni var der omfattende protester i Bulgariens hovedstad, Sofia, imod, at landet indfører euroen.
Demonstranterne frygter, at euroen kan føre store økonomiske forandringer og fattigdom med sig.
De lande, der ikke har indført euroen ud over Bulgarien, er Tjekkiet, Ungarn, Polen, Rumænien, Sverige og Danmark.
Alle EU-lande ud over Danmark har forpligtet sig til at indføre euroen på et tidspunkt, når deres økonomi er klar.
Danmark er med euroforbeholdet den eneste undtagelse og har forhandlet sig til ikke at være forpligtet til at indføre valutaen.
/ritzau/
Nr. 564 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 13:58:49
Investorer satser på taktik fra Trump: “Ellers skal markederne nok straffe ham” Tryk Her
Investorer satser på taktik fra Trump: “Ellers skal markederne nok straffe ham”Finansmarkederne ser...
Nr. 563 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 13:58:49
Derfor har Trumps nye toldfrister ingen konsekvenser for aktiemarkedet Tryk Her
Derfor har Trumps nye toldfrister ingen konsekvenser for aktiemarkedetFinansmarkederne ser stort på...
Nr. 562 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 13:35:00
Læger i England melder klar til strejke Tryk Her
Nr. 561 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 13:30:00
Bagedysten har fået en grim bismag Tryk Her
Tryk for at læse mere
En aktindsigt i en mailkorrespondance mellem Statsministeriet og DR – som Berlingske har skrevet om i de seneste dage – viser nemlig, at kagerne i udsendelsen for eksempel kunne illustrere ”juniorbagernes fremtidsdrømme for verden”. Det kunne også være kager, ”der passer til et mobbe/god tone-tema”. Eller – og her kommer det grænseoverskridende og problematiske – ”et lignende emne, som også ligger statsministeren på sinde”.
Ikke overraskende har selve det, at Mette Frederiksen medvirker i bagedysten fået flere oppositionspolitikere til tasterne, men rolig nu: Det har alle dage i den moderne medievirkelighed været sådan, at en regeringschef er mere efterspurgt alle mulige steder, end det er tilfældet for en tekstiljysk konservativ med plads på en af folketingssalens bagerste rækker.
Ej heller er det overraskende, at DR med sin handelshøjskoleinspirerede kommunikationsstrategi forsøger at bagatellisere det hele, for som en redaktionschef skriver i en e-mail til Berlingske – interview ansigt til ansigt er kun noget, DR forlanger af alle andre end sig selv – så ”er det almindelig praksis, at forskellige idéer bliver kastet på bordet”, men at det ”naturligvis” er redaktionen, der bestemmer det endelige indhold, og ”sådan var det også, da statsministeren var gæst”.
Selvom forløbet kan synes at være lidt ligegyldigt – rolig nu, det er jo bare en kagekonkurrence – er det principielt betænkeligt, at et mediehus giver en toppolitiker noget nær frit valg på alle hylder. Ganske vist foregår der altid en eller anden form for forhandling om præmisser, vilkår og praktiske omstændigheder, når der bliver lavet aftaler om medvirken i underholdningsudsendelser, talkshows eller nyhedsprogrammer. Men det er også journalistisk børnelærdom, at redigeringsretten er ukrænkelig, og krav til, hvad der må spørges og ikke spørges om, kan blive så omfattende, at det er bedre at sige nej tak til noget, der ellers kunne være fristende at sige ja til.
Hvordan DR vil vikle sig ud af mulige kommende forventninger til frit hyldevalg i alle slags programmer, kan blive interessant at følge. Ikke mindst fordi det kan være svært at skelne, når nyhedsværter og -korrespondenter jævnligt optræder som spydspidser i underholdningsprogrammer, hvor der i den DR’ske logik synes at herske anderledes normer end i for eksempel tv Avisen.
Så selvom det med Mette Frederiksens ord var ”helt utrolig hyggeligt” at være med i bagedysten, er det desværre ikke kun det populære underholdningsprogram, der har fået en grim bismag. Det er hele DR.
Kurt Strand er journalist og var ansat på DR fra 1985 til 2010. Siden da selvstændig med opgaver for blandt andet DR, TV 2 og TV 2 Regionerne.
Nr. 560 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 13:20:00
Ukraine bliver mere og mere presset af luftangreb. Nu vil Trump sende flere våben Tryk Her
Det er 'kritisk', hvis Ukraine løber tør for Patriot-missiler, siger lektor.
Nr. 559 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 13:17:47
Mand død på landingsbane i Italien Tryk Her
Tryk for at læse mere
Bergamo lufthavn i Italien blev midlertidigt lukket tirsdag, efter at en mand døde på en af lufthavnens landingsbaner.
Det oplyser lufthavnen i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Manden døde, mens et fly var ved at gøre klar til afgang.
Ifølge flere italienske medier og det italienske nyhedsbureau Ansa blev manden "suget ihjel" af flyets motor.
Dødsårsagen er dog ikke bekræftet af officielle kilder.
I erklæringen fra lufthavnen står der, at flytrafikken blev indstillet mellem klokken 10.20 og 12 "på grund af et problem, der opstod på taxibanen".
En efterforskning er ifølge lufthavnen startet.
En talsperson for lufthavnen bekræfter, at en mand er død og tilføjer, at han hverken var en passager eller ansat i lufthavnen.
/ritzau/Reuters
Nr. 558 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 13:17:00
Bergamo Lufthavn lukket midlertidigt efter ulykke Tryk Her
Nr. 557 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 13:11:00
To mænd får samlet over 31 års fængsel for at have bestilt medgerningsmand til at begå drab Tryk Her
Nr. 556 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 13:03:59
Mette Frederiksen: Vejen frem er et EU med sikre grænser Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et stærkt Europa er vejen frem for et stærkt Danmark.
Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i sin afsluttende tale for EU-Parlamentet i Strasbourg tirsdag.
- For mig er der kun en vej frem, og det er Europa. Europa, Europa, Europa, siger hun.
Samtidig understreger statsministeren behovet for at styre migration og hvem, der kommer ind over kontinentets grænser. Hun tror på nationalstaten og på grænsekontrol, siger hun.
- Jeg vil gerne gøre det meget klart, at min forudsætning for at kunne sige Europa er, at jeg selv er meget stolt af mit fædreland.
- Jeg er dansker, før jeg er noget andet, siger Mette Frederiksen.
Ifølge hende er der ikke en politisk gruppe i EU-Parlamentet, der har svar på alle Europas udfordringer på samme tid.
Den danske socialdemokratiske linje adskiller sig dog til dels fra EU-Parlamentets socialdemokrater, der kritiserer Danmark for at være for hård på migrationsområdet.
- Det er jo netop, fordi jeg er socialdemokrat, at jeg tror på og kæmper for en stram udlændingepolitik.
Ifølge statsministeren er det de dårligst stillede europæere, der betaler prisen for den migrationspolitik, der er blevet ført hidtil.
Parlamentsmedlemmerne bør for en stund lægge deres partigrupper til side og fokusere på det væsentlige, siger statsministeren.
- Vi bliver nødt til at stå sammen. Vi skal passe på vores befolkninger, vi skal passe på vores værdier, vi skal passe på Europa.
Afslutningsvist tilføjer statsministeren, at hun glæder sig til samarbejdet med "jer alle sammen", siger hun til de fremmødte parlamentarikere i salen.
Statsministeren er tirsdag rejst til Strasbourg for at præsentere det danske EU-formandskabs prioriteter for EU-parlamentarikerne.
/ritzau/
Nr. 555 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 13:01:28
Mette Frederiksen håber at EU og USA undgår toldkrig Tryk Her
Nr. 554 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 13:00:04
Trump vil hjælpe Ukraine med forsvarsvåben mod Ruslands angreb Tryk Her
Tryk for at læse mere
Da Joe Biden var USA's præsident, forsynede amerikanerne Ukraine med militære hjælpepakker for tilsammen godt 65 milliarder dollar, 450 milliarder kroner.
Det var en hjælp, som Donald Trump buldrede imod i valgkampen i fjor. Når han blev præsident, ville hjælpen stoppe. Det skulle være" America First".
Trump har heller ikke givet hjælpepakker til Ukraine, efter at han blev præsident, men den hjælp, som Biden-administrationen havde lovet, er fortsat.
Nu ser det imidlertid ud til, at virkeligheden rykker ind på Trumps skrivebord.
Han har ikke lovet en ny hjælpepakke, men han siger, at USA nu vil yde militærhjælp til Ukraine.
- Vi vil sende flere våben, primært forsvarsvåben, sagde Trump natten til tirsdag dansk tid.
- De bliver ramt meget, meget hårdt, tilføjede han og sagde, at han er "ikke glad" for Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Rusland har i de seneste uger rettet store angreb med droner og missiler næsten hver nat mod ukrainske byer.
Nyheden om Trumps våben er også nået til Ruslands hovedstad, Moskva.
Tass, Ruslands officielle nyhedsbureau, har haft fat i USA's forsvarsministerium for at høre, om det kan bekræfte meldingerne.
Det kan Pentagon:
- Efter præsident Trumps direktiver sender forsvarsministeriet yderligere forsvarsvåben til Ukraine for at sikre, at ukrainerne kan forsvare sig, mens vi arbejder for at sikre en varig fred, så drabene kan stoppe.
I sidste uge sagde USA ellers, at det tilbageholder nogle våbensendinger. Det skyldtes blandt andet, lød forklaringen, at USA's egne lagre mangler våben.
Ukraine har flere gange anmodet USA om at sende flere missiler til luftforsvarssystemet Patriot, som beskytter storbyer som hovedstaden Kyiv.
Men hverken Trump eller Pentagon sagde tirsdag noget om, at Patriot-missiler er på vej til Kyiv.
Det er ikke klart, hvad der har fået Trump til nu at ville sende våben. AFP skriver, at USA's melding i sidste uge om at tilbageholde militærhjælp tog ukrainerne på sengen.
Men hans valgløfte om at skabe fred mellem Rusland og Ukraine er i store problemer.
Han har flere gange talt i telefon med Putin om sagen. Putin kræver ukrainsk territorium for at acceptere en våbenhvile, og det vil Ukraine ikke gå med til.
Fredag talte Trump og Volodymyr Zelenskyj, Ukraines præsident, i telefon. Efterfølgende sagde Trump, at de var blevet enige om, at Ukraines kapacitet til luftforsvar skal forbedres.
De talte om mere i telefonen.
Trump-administrationen har flere gange kritiseret Ukraines ambassadør i Washington D.C. Hun hedder Oksana Markarova, og Trumps republikanere mener ifølge nyhedsbureauet dpa, at hun er for tæt knyttet til Demokraterne.
Under samtalen drøftede de ambassadøren, og Financial Times skriver, at USA og Ukraine nu taler om en afløser for Markarova, som har haft posten siden 2021.
Det er ifølge avisen et forsøg fra Zelenskyjs side på at imødekomme Trump, og nu arbejder ukrainerne på at finde en kandidat, der passer bedre til Trump og Kongressen.
Ambassadørskiftet ventes meddelt i næste uge i forbindelse med en ministerrokade i Kyiv.
/ritzau/
Nr. 553 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 12:58:00
Mette Frederiksen: Det bliver svært, men Danmark går efter 2040 klimamål Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det bliver svært at nå til enighed om et nyt 2040-klimamål for EU, men Danmark vil prøve at få det i hus under EU-formandskabet.
Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i EU-Parlamentet.
- Der er mange ting på bordet lige nu, og nogle kolleger glemmer, at et af vores vigtigste mål bør være at bekæmpe klimaforandringer. Men vi vil forsøge, siger Mette Frederiksen.
Danmark går efter at få 2040-klimamålet på plads på et ministermøde den 18. september.
Derudover vil Danmarks EU-kommissær, Dan Jørgensen, sammen med det danske EU-formandskab presse på for et farvel til russisk olie og gas.
- 2040 klimamålet er vigtigt, men det er også vigtigt, at vi bliver fri af russisk olie og gas, siger Mette Frederiksen.
Hun peger på, at et farvel til russisk fossil energi ikke kun vil gavne klimaet, men også hjælpe Ukraine, fordi europæiske lande så ikke længere betaler Rusland for energi.
/ritzau/
Nr. 552 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 12:57:48
Rockere tilstår - bestilte svensker til drab og får op til 16 år Tryk Her
Tryk for at læse mere
I en af de såkaldte svenskersager er to mænd fra rockermiljøet tirsdag blevet idømt fængsel i henholdsvis 16 år og i 15 år og otte måneder.
Det oplyser Københavns Politi.
Mændene har tilstået i retten, at de sidste efterår bestilte en ung svensker til at begå et drab på Blågårds Plads i København.
Det er første gang, at egentlige bagmænd dømmes i den lange række af tilfælde, hvor unge svenskere sidste år tog med tog og fly til Danmark for at begå voldelige handlinger.
Tidligere er der afsagt domme over hjælpere, der for eksempel har sørget for indkvartering eller samlet de rejsende op efter ankomsten til Danmark.
Men nu er der altså afsagt dom over de egentlige bagmænd. Tilståelsen blev aflagt i et retsmøde fredag, og tirsdag morgen faldt dommen.
Det tiltænkte offer var fra banden Loyal to Familia. Forbrydelsen blev dog ikke realiseret.
Den unge svensker blev sendt mod indre Nørrebro for at begå drabet sidst på aftenen 10. september sidste år.
Men godt to timer senere blev svenskeren anholdt af politiet, fremgår det af en pressemeddelelse fra Københavns Politi om sagen.
Den 19-årige svensker kom til Danmark 7. september. I de følgende dage blev han indkvarteret af de to nu dømte rockere. Og til sidst udstyrede de ham med en pistol og en elcykel.
De to er henholdsvis medlem af Hells Angels og fra støttegruppen AK81.
Den ene, 29-årige Abdullah Cakici, straffes ikke bare med en tillægsstraf på 15 år og otte måneder.
Han fratages sit danske statsborgerskab, ligesom han udvises af Danmark for bestandig. I forvejen har han også et tyrkisk pas.
Den anden, 26-årige Lucas Møller Birch Hansen, er idømt fængsel i 16 år.
Begge har på stedet anket til Østre Landsret. De vil have nedsat straffen.
I byretten bad den 29-åriges forsvarer, advokat Rune Wiborg, om en straf på mellem ni et halvt år og ti års fængsel. Han ønskede, at der skulle gives rabat på grund af tilståelsen.
Men byrettens dommen er altså nået frem til et helt andet resultat. Der er ikke grundlag for at mildne straffen på grund af tilståelsen, påpeger specialanklager Laura Birch. I pressemeddelelsen lægger hun vægt på den meget alvorlige kriminalitet.
- Det ses ofte i tilståelsessager, at der gives en form for "tilståelsesrabat", men det har retten ikke fundet anledning til her, udtaler hun.
/ritzau
Nr. 551 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 12:52:56
Styrelse får alvorlig kritik for fejl ved flytning af digital post Tryk Her
Tryk for at læse mere
Digitaliseringsstyrelsen får alvorlig kritik af Datatilsynet for fejl, der opstod, da IT-løsningen Digital Post skiftede leverandør tilbage i 2022.
Det skriver både Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen på deres hjemmesider.
I 2022 overtog virksomheden Netcompany opgaven med at udvikle og drifte en ny Digital Post-løsning.
Det indebar flytning af dokumenter og data fra den tidligere til den nye løsning.
Der var ifølge Digitaliseringsstyrelsen tale om en af "Danmarks største datamigreringer nogensinde".
Under flytning af 160 terabyte data og 1,4 milliarder dokumenter med beskeder og breve til borgere og virksomheder opstod der fejl med læseadgange og tilmeldinger til Digital Post.
Fejlene førte til, at nogle borgere, der tidligere havde haft læseadgang til en pårørendes eller en virksomheds postkasse, fik genaktiveret deres læseadgang.
Andre fik fejlagtigt fjernet en læseadgang og mistede dermed muligheden for at læse breve på andres vegne, skriver styrelsen.
Hovedårsagen til fejlene var ifølge styrelsen "utilstrækkelige test af en række særlige scenarier" samt "misforståelser mellem den nye og den tidligere leverandør".
Der er ifølge styrelsen løbende rettet op på fejlene. Der er også indført flere tiltag hos Netcompany for at mindske risikoen for fremtidige fejl ved systemopdateringer og ændringer, fremgår det.
Digital Post er en fællesoffentlig IT-løsning til sikker digital kommunikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder.
Både løsningen og beskederne hedder Digital Post.
Borgere og virksomheder kan læse deres digitale post fra myndighederne via blandt andet Digital Post-appen, e-Boks.dk eller Mit.dk.
/ritzau/
Nr. 550 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 12:46:00
Digitaliseringsstyrelsen får alvorlig kritik af tilsyn Tryk Her
Nr. 549 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 12:34:48
Kurator begærer Lauritz-medejers personlige selskaber konkurs Tryk Her
Tryk for at læse mere
Bengt Sundstrøm, der var medejer af det konkursramte auktionshus Lauritz.com, må nu se sine to personligt ejede selskaber komme under konkursbehandling.
Det skriver Finans, der har talt med Henrik Selchau Poulsen, der er kurator i konkursboet Lauritz.com.
Konkursbegæringen sker som en konsekvens af, at det ikke er lykkedes at sælge det franske vinslot Vignelaure, der er stillet som pant for de obligationsejere, der har penge til gode i Lauritz.coms konkursbo.
Derfor må rekonstruktionen af både Ejendomsselskabet Blixt Aps, der ejer slottet, og Blixt Holding, som ejer førstnævnte selskab, opgives.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at det fortsat vil blive forsøgt at få afsat slottet, så långiverne kan få nogle af deres penge tilbage.
- Bestræbelserne på at sælge det franske selskab, som ejer vinslottet, fortsætter uændret og vil fortsat ske i samarbejde med de samme franske og internationale ejendomsmæglere, siger Henrik Selchau Poulsen til Finans.
Der er i alt rejst krav mod Lauritz.coms konkursbo i størrelsesordenen 185 millioner kroner.
Derudover har kuratorerne i konkursboet fremsat erstatningskrav mod den tidligere ledelse - herunder Bengt Sunfstrøm og hans hustru, Mette Rode Sundstrøm - samt auktionsselskabets tidligere revisor, revisionshuset Beierholm.
Bengt Sundstrøm købte tilbage i 1998 auktionshuset Lauritz Christensen Auktioner.
Den fremsynede ejer gjorde forretningen digital, så auktionerne foregik på internettet i stedet for fysisk.
Det satte gang i en enorm vækstrejse, og på sit højeste havde Lauritz.com en omsætning på mere end en milliard kroner og kontorer 26 steder i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Belgien.
Men udgifterne blev på et tidspunkt større end indtægterne, og i juli 2023 begærede selskabet sig selv konkurs.
/ritzau/
Nr. 548 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 12:34:00
Mette Frederiksen: EU skal svare klart igen i en presset tid Tryk Her
EU skal arbejde i fællesskab for at gøre Europa mere sikkert i en usikker tid, siger statsminister Mette Frederiksen (S).
Nr. 547 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 12:16:20
Fødevarestyrelsen finder uønskede PFAS-stoffer i æg fra hobbyhøns Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der er dårligt nyt for danskere, der har hønsehold i baghaven og er selvforsynende med æg.
Fødevarestyrelsen har fundet PFAS-stoffer over grænseværdien i 8 af 20 undersøgte prøver af æg fra hobbyhønsehold.
Der er set tilsvarende resultater i andre lande, men fundet overrasker alligevel enhedschef i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand Nielsen.
- Vi har set lignende resultater fra undersøgte hobbyhønsehold i Belgien og Holland, men jeg skal være ærlig og sige, at vi var overrasket over at finde PFAS over grænseværdien i 8 ud af 20 undersøgte prøver.
- Det havde vi ikke regnet med. Især ikke når vi ikke har en entydig forklaring på, hvor forureningen kommer fra, siger Henrik Dammand Nielsen.
Hønsenes tilskudsfoder er blevet undersøgt som mulig kilde. Men det er ikke derfra, de uønskede fluorstoffer stammer.
Det har fået styrelsen til at bede forskere på Aarhus Universitet undersøge andre mulige kilder.
- PFAS kan findes i grønne planter og jordlevende organismer som orme og insekter, især i forurenede områder.
- Fritgående høns indtager naturligt disse fødeemner og kan dermed eksponeres for PFAS, der vil overføres til æg, skriver forskerne i et notat.
Fundet af PFAS får enhedschefen til at opfordre hobbyhønseholdere til at tage deres forholdsregler:
- Hvis man spiser æg fra samme hobbybesætning hver dag, så løber man en særlig risiko, hvis hønsene har været udsat for PFAS.
- Det kloge valg er at sprede sit forbrug, så man supplerer med indkøbte æg, så man reducerer risikoen for eksponering for de her stoffer, siger Henrik Dammand Nielsen.
Det er ikke første gange, der findes PFAS i æg.
I 2023 blev der konstateret forhøjede niveauer af PFAS i æg fra økologiske høns. Fiskemel i foderet blev udpeget som den sandsynlige årsag.
Da PFAS-indholdet i fiskemel blev reduceret, faldt niveauerne af de uønskede fluorstoffer i de økologiske æg igen.
- Vores overvågningsprogram for fødevarer viser, at der ikke er noget forhøjet indhold af PFAS i æg generelt, og heller ikke hos økologiske æg, efter at man har reduceret PFAS-indholdet i fiskemel til foder, siger Henrik Dammand Nielsen.
PFAS er en samling af fluorholdige miljøskadelige kemikalier, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne.
PFAS-stofferne ophober sig i blod og organer og mistænkes for at øge risikoen for blandt andet kræft og hormonforstyrrelser.
/ritzau/
Nr. 546 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 12:13:12
Danske EU-parlamentarikere angriber Mette Frederiksen for minksag Tryk Her
Tryk for at læse mere
Danske EU-parlamentarikere på højrefløjen langer ud efter statsminister Mette Frederiksen (S) for slettede sms'er under den såkaldte minksag. Det sker i taler for EU-Parlamentet i Strasbourg tirsdag.
Dansk Folkepartis Anders Vistisen kalder Frederiksen for EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens "favoritminister".
Han sammenligner Mette Frederiksens sag med von der Leyen, der fik sms'er til direktøren for medicinalvirksomheden Pfizer til at forsvinde under coronapandemien efter et større indkøb af vacciner.
- Mens vi i de her dage behandler Ursula von der Leyens Pfizer-gate skandale, så fandt du jo opskriften på at undgå ansvaret, siger Anders Vistisen.
Han henviser til, at Mette Frederiksen gav en ordre til at aflive alle mink i Danmark under coronapandemien. Noget som sidenhen blev kritiseret for at være i strid med Danmarks grundlov.
- Men i stedet for en retssag og en undersøgelse så fik vi slettede sms’er og en midterregering, der lukkede hele sagen ned.
- Det er imponerende, at du sletter og slipper. Ursula hun nægter og bliver hængt ud, siger Anders Vistisen.
Danmarksdemokraternes Kristoffer Storm nævner også minksagen i sin tale i parlamentet.
- Som dansker med respekt for retssamfundet, så gør det mig faktisk trist at se dig sidde her i dag og nyde rampelyset, mens du stadig nægter at stå til ansvar for dine handlinger hjemme i Danmark.
Denne uge skal et mistillidsvotum i EU-Parlamentet afgøre EU-kommissionsformandens fremtid.
Mistilliden blev rejst af den yderste højrefløj i parlamentet. Baggrunden var blandt andet Ursula von der Leyens sms'er til Pfizer-direktøren.
De store politiske grupper i EU-Parlamentet ventes dog at stemme imod mistilliden, og derfor er det sandsynligt, at kommissionen ikke bliver væltet i denne omgang.
Statsminister Mette Frederiksen er glad for, at EU lige nu har en stærk kommission med Ursula von der Leyen i spidsen.
Det siger hun i sin afsluttende tale til EU-Parlamentet.
Hun opfordrer EU-parlamentarikerne til ikke at lade sig splitte, for det har EU ikke tid til lige nu.
- Et splittet Europa er den største gave, I kan give Rusland, siger Mette Frederiksen.
/ritzau/
Nr. 545 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 12:12:00
Tyskland: Kina har målrettet laser mod vores fly Tryk Her
Nr. 544 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 12:08:00
Dansk højtalerproducent præsenterer millionunderskud Tryk Her
Nr. 543 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 12:07:24
Tidligere tysk toppolitiker på vej til dansk forskningsinstitution Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den tidligere tyske vicekansler og minister Robert Habeck er med al sandsynlighed på vej til at forske for Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).
Det siger Diis-direktør Peter Kragelund til Politiken.
Habeck - som var udvekslingsstuderende på Roskilde Universitet, taler dansk og har stor tilknytning til Danmark - var økonomi- og klimaminister i den tidligere tyske regering.
Han var partiet De Grønnes kanslerkandidat ved valget i 2025. Her gik det dog tilbage for partiet, og Habeck trådte ud af ledelsen og har altså et nyt job i sigte.
- Den endelige underskrift foreligger ikke endnu, men jeg regner det for meget sikkert, at han kommer, siger Kragelund.
Diis-direktøren venter, at 55-årige Habeck bliver senioranalytiker og "skal fokusere på de store ændringer i europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik".
Direktøren siger, at han endnu ikke ved, om Habeck vil bosætte sig i København, hvor det selvstændige offentlige forskningsinstitut ligger.
Habecks ønske om at komme til forskningsinstitutionen fremgår også af publikationen Bundesanzeiger. Det er et supplement til den tyske udgave af Lovtidende, Bundesgesetzblatt.
Habeck har også planer om at blive gæsteprofessor ved forskellige universiteter uden for Europa samt at være foredragsholder. Det fremgår af kundgørelsen i Bundesanzeiger.
Ved valget i februar 2025 gik De Grønne fra 14,7 procent af stemmerne til 11,6 procent af stemmerne.
/ritzau/
Nr. 542 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 12:04:40
Tyskland: Kina rettede laser mod tysk fly på EU-mission Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kinesisk militær rettede ifølge Tyskland en laser mod et tysk fly, som deltog i EU-missionen "Aspides".
Det oplyser det tyske udenrigsministerium i et opslag på X tirsdag.
- At sætte tysk personale i fare og forstyrre operationen er fuldstændig uacceptabelt, skriver ministeriet.
De tilføjer desuden, at ministeriet har indkaldt den kinesiske ambassadør på grund af hændelsen.
Hvor og hvornår hændelsen fandt sted, skriver ministeriet ikke noget om.
Det tyske forsvarsministerium oplyser dog til den tyske avis Frankfurter Allgemeine, at flyet var på en rutinemission over Det Røde Hav, da et kinesisk krigsskib lyste på flyet med laseren.
Ifølge forsvarsministeriet skete hændelsen uden nogen forudgående kontakt mellem det kinesiske krigsskib og det tyske fly.
Ministeriet tilføjer desuden over for avisen, at det samme kinesiske skib flere gange er blevet observeret i området.
Aspides er en EU-ledet militæroperation. Formålet er ifølge EU at beskytte skibsfarten og sikre maritim sikkerhed i Det Røde Hav, Det Indiske Ocean og Den Persiske Golf.
Missionen startede i februar 2024, efter houthibevægelsen i Yemen med en række angreb fra slutningen af 2023 formåede at forstyrre skibstrafikken mellem Europa og Asien.
Det skete ifølge bevægelsen i solidaritet med palæstinenserne efter at krigen udbrød i Gaza.
Indtil slutningen af 2024 foretog houthierne mere end 100 angreb på skibe i Det Røde Hav, Adenbugten og Bab al-Mandab-strædet, som forbinder dem.
Derefter fulgte omkring et halvt års ro i området, hvor en af verdens travleste skibsruter går igennem.
Den ro blev dog brudt søndag, da fragtskibet "Magic Seas" blev angrebet.
Houthierne tog efterfølgende skylden for angrebet, der blev foretaget med skud, raketter og fjernstyrede både lastet med sprængstoffer.
Siden har der både mandag og tirsdag været meldinger om angreb på skibe i Det Røde Hav.
/ritzau/
Nr. 541 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 12:03:00
Inger spørger, hvor ældre single-mænd gemmer sig henne: Ældre Sagen har fundet dem Tryk Her
Ældre Sagen har haft succes med at få flere ældre mænd til at deltage i fællesskaber.
Nr. 540 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 11:49:52
Personbil og lastbil involveret i uheld på Helsingørmotorvejen Tryk Her
Tryk for at læse mere
En personbil og en lastbil har tirsdag formiddag været involveret i et uheld på Helsingørmotorvejen.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
På grund af hændelsen er motorvejen spærret i nordgående retning mellem afkørslen til Kildegårdsvej og Søgårdsvej.
Nordsjællands Politi oplyser, at der er sendt to ambulancer til stedet, men tilstanden på de involverede kendes ikke.
Hvad der gik forud for ulykken, er politiet heller ikke klar over endnu.
To personer er involveret i ulykken.
På grund af afspærringen er der kødannelse på vejstrækningen, skriver Vejdirektoratet på X.
Af Vejdirektoratets Trafikkort fremgår det, at man kan forlænge mellem 10 og 30 minutter længere rejsetid, og at køen forventes overstået i løbet af eftermiddagen.
/ritzau/
Nr. 539 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 11:49:32
Analyse: Trump øger toldkrig – vil ikke kaldes kylling Tryk Her
Analyse: Trump øger toldkrig – vil ikke kaldes kyllingTydeligvis vil præsident Donald Trump ikke bes...
Nr. 538 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 11:45:00
Kristina Stoltz: Mit første minde om sand er forbundet med en nål, blod og tårerne Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hun stak forkert. Det begyndte at bløde. Hun stak igen og stak forkert igen. Hun stak forkert igen og igen. Min mor begyndte at græde. Måske græd hun, fordi jeg græd, men jeg husker kun min mors tårer, og den meget unge sygeplejerske, som muligvis også græd.
Nu husker jeg det, som om hun også græd. Måske græd både min mor, sygeplejersken og jeg over det forfærdelige ved sådan en lille krop og alle de nåle, der igen og igen gennembrød huden uden at ramme den åre, som skulle trække blodet ned i det rør, der skulle sendes til laboratoriet.
Bagefter sad jeg i sandet ved siden af min mor, der lå på et tæppe. Det lune, lidt stikkende sand mod min nøgne krop. Ikke stikkende som nålen. En prikkende, lun overflade, der i sine små bestanddele kunne finde vej ind alle steder, i ørerne, i øjnene, ned i bleen. Jeg havde ble på og et tørklæde om hovedet. Jeg havde plastre på begge arme.
Foto: Johanne Teglgård Olsen Det blæste og plastrene fløj af, flaksede som små insekter ud mod det store åbne hav, der lå lige derude. En bølgende flade jeg endnu ikke vidste, hvad var, ligesom jeg ikke kendte til sandet. Jeg fik det i munden og ind i øjnene.
Jeg ved præcis, hvordan sandet smager og hvor svært det er at skylle ud, når det først er kommet ind. Min mor havde vand i en flaske. Jeg fik store blå mærker, der hvor plastrene havde siddet. Min mor sagde, at det var forfærdeligt. Hun kyssede de blå mærker. Jeg syntes ikke, at det var lige så forfærdeligt, som sandet, jeg ikke kunne få ud af øjnene, ud af munden.
Mor elskede sand Vi tog tit på stranden. Min mor elskede sandet, at ligge i det og få sand i håret, sand mellem tæerne, at lade sig omslutte af det prikkende, kildrende sand. Hvert et sandkorn er en verden. At grave sig ned i det og for en stund forsvinde ned i jordens hulrum, kunne man bilde sig ind. Lege at det var der, det hele begyndte.
Og rundt om os spiste andre strandgæster madpakker og drak kaffe fra termokander under deres farverige parasoller. Strandstole. Oppustelige badedyr. Nøgne bryster. Solskoldede skuldre. Lugten af sved, solcreme og sandet, hvordan lugter sandet, det sad fast på den fedtede krop, lavede sine egne mønstre mod huden. Og min mormor og morfar var der også. Og vi byggede sandslotte i vandkanten, gravede kanalsystemer mellem voldene. Det våde, hårde sand, et helt andet materiale.
Min far kunne ikke fordrage sandet. Noget af det værste for min far var sand, at få det i skoene, ned i sokkerne, at få det i strandtasken og i håret. Børn med sand over det hele var til at blive desperat af, de slæbte det med ind i stuerne, og det endte med, at man havde sand i sengene og i skufferne.
Vi måtte hellere rejse op til Norge, hvor han kom fra, og ligge på de hårde klipper. Jeg forstod ikke, hvordan det kunne være særlig behageligt. Min far forklarede, at sandet jo kommer fra klipperne: "Hvert et sandkorn er millioner af år gamle. Sten og mineraler nedbrudt til partikler gennem vind og vejr."
"For mig er sandet ligesom døden," sagde min far.
Jeg forstod det ikke.
"Det er ørkesløst."
Glas vi kan drikke af, vinduer og spejle og alt det vi kan bygge.
"Ørkenen er det sidste sted," sagde min far.
Jeg forstod det ikke.
Foto: Johanne Teglgård Olsen Far blev deprimeret af sandSandet gjorde min far deprimeret. Han syntes ikke, det var sjovt at bygge sandslotte, og ofte var strandene beskidte. Der lå cigaretskodder, ispapir og ferskensten i sandet. Ølkapsler, plasticemballage og æbleskrog. Det var ulækkert. De store gopler, der skyllede ind sidst på sommeren, rødlige, violette som glatte fliser i strandkanten. Mågerne, der gik omkring og inspicerede. De var over det hele. En dyster stemning.
Men vi fandt rav i sandet, og vi fandt søstjerner og fossiler. "Har du set, hvad jeg har fundet?". Og hulsten og konkylier. Og min far gik rundt i vandkanten med opsmøgede bukseben og et fiskenet. Vi fangede hundestejlere, og jeg husker synet af hans hvide tæer gennem vandoverfladen. Havet og klipperne og fiskene og koralrevene og krabberne og muslingerne og blæksprutterne og marsvinene og delfinerne og tanglopperne.
Det var kun sandet, han ikke kunne lide. Sandet i strandtaskerne og i skoene og i børnenes hår for alle de år siden, tiden, der for længst er løbet ud som sand mellem vores fingre.
"Men sandet er stadig den ørken, vores civilisation går til grunde i," siger han og forærer mig Adania Shibilis roman "En mindre detalje", hvor "De eneste detaljer, man kunne skelne, var sandbankernes svagt aftegnede grænse, der bugtede sig i uensartede hældninger og kurver." Og vi taler i telefon om Gaza. Og vi græder sammen over den krig, der aldrig stoppede. "Sandet er krigen," siger min far.
Vi tror på sandetSandet er også sommeren
Sandet er nålen, blodet og tårerne
KRIGEN
Vi tager på glaspusteri og ser på den forvandling sammen
Vi glemmer krigen
Alle de figurer, som glaspusteren skaber:
Gule, blå, grønne feer og engle og soldater
Vi husker krigen
Sandet er krigen
Sandet er freden
Vi tror på sandet som
FRED
Vi glemmer, hvad sand er.
Sand er mineraler, bjerge, klipper, skaller, kalk, kvarts, glimmer...
Og mens vi tror, vi husker, vender vi alligevel blikket bort og lader os favne af det varme sand. Bortset fra min far. Han bliver siddende på klippen og spejder ud. Bortset fra min mor. Hun bryder sig ikke om sandet længere. "Sådan er det at blive gammel," siger hun. "Man kan så let synke ned i det og forsvinde."
Foto: Leif Tuxen
Nr. 537 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 11:41:31
Fyret russisk minister fundet død i sin bil Tryk Her
Fyret russisk minister fundet død i sin bilRoman Starovojt, der mandag blev fyret som russisk transp...
Nr. 536 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 11:30:00
Rødvin på højkant: Venner vil se, hvem der kan køre billigst til Italien Tryk Her
Martin Ewers og Jeppe Egelund Paysen skal snart til Italien på kør-selv-ferie. Den ene kører i elbil, den anden i dieselbil.
Nr. 535 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 11:26:00
Odder overvejer særlig busrute fra Aarhus for at lokke pædagoger til Tryk Her
Nr. 534 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 11:14:51
Paradise Hotel-vinder frifindes i sag om præmieløfte Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den tidligere "Paradise Hotel"-vinder David Jarsbo frifindes i en sag om, hvorvidt han skulle betale en del af sine præmiepenge til sin ekskæreste og tidligere meddeltager Sille Nimholm.
Det oplyser Vestre Landsret tirsdag til Ekstra Bladet.
Fejden mellem det tidligere realitypar startede for fire år siden, efter at Sille Nimholm mente at være blevet lovet halvdelen af de 500.000 kroner, som David Jarsbo vandt, da de sammen vandt programmet i 2021.
Under den såkaldte troskabstest i finalen valgte David Jarsbo at smide kuglen og tage hele pengepræmien for sig selv.
Sille Nimholm hævdede kort efter, at hun var blevet lovet halvdelen af pengene i en sag mellem de to, der desuden også omfattede beskyldninger om narkomisbrug, utroskab og falske løfter under forholdet.
David Jarsbo bekræftede selv over for flere medier efter finalen, at de to "selvfølgelig ville dele pengene" når de vendte hjem til Danmark.
Ifølge Ekstra Bladet skiftede han mening, da parret gik fra hinanden
Ved bruddet kom Sille Nimholm med flere beskyldninger om blandt andet utroskab og narkomisbrug mod David Jarsbo.
Den civile retssag har derfor også handlet om injurier.
Sidste år gav Retten i Aarhus Sille Nimholm ret i, at hun havde ret til en vis andel af præmien, og afgjorde at David Jarsbo skulle betale 107.500 kroner tilbage til ekskæresten. En dom han ankede til landsretten.
Sille Nimholm havde krævet at få halvdelen af pengepræmien på 500.000 kroner. Samtidig krævede David Jarsbo, at hun skulle betale 50.000 kroner for injurier.
Nu har Vestre Landsret sat et foreløbigt punktum i sagen og frifundet ham. Sille Nimholm skal i stedet betale 20.000 kroner til David Jarsbo i tortgodtgørelse.
Sille Nimholms advokat Nicholas Ørum Keller fortæller efter dommen til Ekstra Bladet, at sagen ikke nødvendigvis er overstået.
- Vi overvejer, om vi skal søge tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret. Det er en kulørt sag, som rent juridisk er på et ret uprøvet territorium. Der ligger ikke meget retspraksis om ensidige gaveløfter, siger Nicholas Ørum Keller til avisen.
/ritzau/
Nr. 533 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 11:10:00
Alvorlig sygdom kan koste familier mindst 100.000 kroner om året Tryk Her
Tryk for at læse mere
Mens den i dag 50-årige Stefan Czartoryski fik førtidspension, arbejdede Lotte Czartoryski i mange år på nedsat tid for at få familielivet til at hænge sammen. For fire år siden kom hun igen på fuld tid, og det har betydet en væsentlig forbedring af familiens økonomi. Samlet set kan hun konstatere, at en årrække med helt nødvendige orlovsperioder og deltidsarbejde har betydet et økonomisk tab på mange hundrede tusind kroner.
"Da min mand blev syg, og børnene var små, havde vi nogle opslidende år, og økonomien var stram. Jeg var den primære omsorgsperson i hjemmet og skulle hjælpe min mand. Jeg klager ikke, for vi har klaret os godt. Min arbejdsplads har været meget forstående, så jeg kunne gå på nedsat tid. Men det er klart, at jeg har mistet meget i pensionsindbetalinger og indtægt," siger Lotte Czartoryski, der i dag er 47 år, kandidat i folkesundhedsvidenskab og ansat som konsulent i Københavns Kommune.
Sygdom rammer ikke kun fysisk og psykisk, men i høj grad også på pengepungen. En familie mister i gennemsnit 116.000 kroner i løn om året, når den ene partner bliver alvorligt syg. Det viser en ny undersøgelse foretaget af konsulentvirksomheden Kraka Economics for fagforeningen Krifa – Kristelig Fagforening.
Undersøgelsen er foretaget på baggrund af data fra op mod 50.000 pårørende og patienter ramt af lidelser som sklerose, hjerte-lunge og nyresygdomme samt nedsat syn og blindhed. Hvis begge parter har fleksible jobs, reduceres lønnedgangen med 48.000 kroner årligt i gennemsnit.
"Arbejdspladsen spiller en afgørende rolle. Fleksible arbejdsforhold kan være forskellen på, om familien kan få hverdagen til at hænge sammen eller ej. Det handler om muligheden for hjemmearbejde, fleksible timer og forståelse for den nye livssituation – både for den sygdomsramte og de pårørende. Det kan reducere stress, styrke trivslen og hjælpe familien med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet," siger Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifas formand foreslår, at den ulønnede fem-dages omsorgsorlov til pårørende, som Folketinget har vedtaget, bør være en del af sygedagpengesystemet og mere fleksibel, så den kan tages i halve dage.
"Det er for ufleksibelt. Kunne omsorgsorloven deles op i halve dage, ville det lette hverdagen for ikke mindst sygdomsramte og pårørende i ufleksible jobs," lyder det fra Jane Heitmann.
Hjælp den sygeAt sygdom tærer hårdt på familiers økonomi, kan chef for politik i Scleroseforeningen Frej Elbæk Schjeldal bekræfte.
"Vi mærker det både i vores rådgivning og i forhold til ansøgning om legater til feriehjælp og julehjælp. Det er vigtigt, at vi med den nye undersøgelse får konkrete tal på et problem, som har været kendt gennem en årrække. Alvorlig uhelbredelig sygdom har ikke blot alvorlige konsekvenser for den syge, men også for familien og hele samfundet," siger Frej Elbæk Schjeldal.
Han mener, at samfundet kunne vinde ved at fokusere på tidligere indsatser for den syge, og at arbejdspladser bliver bedre til at tilbyde sygdomsramte og deres pårørende mere fleksible arbejdsforhold.
"Den allerbedste hjælp er at støtte den, der er syg, med de bedste rehabiliteringstilbud og ved fastholdelse på arbejdspladsen. Målet bør være at leve et så godt liv som muligt trods sygdom. Det er noget, der hjælper den sygdomsramte, de pårørende og samfundet som helhed," siger Frej Elbæk Schjeldal.
I Mødrehjælpen mener direktør Ninna Thomsen, at de økonomiske og sociale konsekvenser af alvorlig sygdom er en overset problematik.
Hun henviser til en undersøgelse blandt 2100 personer fra Mødrehjælpens familiepanel, som består af forældre, der har anvendt et eller flere af Mødrehjælpens tilbud. Her angiver næsten to tredjedele, at de vurderer deres helbred som dårligt eller mindre godt. Tre ud af fem af de sygdomsramte svarer, at de har svært ved at få råd til den rette behandling som for eksempel medicin eller tandlæge, og tre ud af fire er udfordrede i forhold til at tage et job på 30 timer om ugen eller derover på grund af helbredet.
"Det er så meget forbundne kar. Alvorlig sygdom udløser økonomiske problemer, skilsmisser og mistrivsel i familien, og det påvirker børnene. Sygdom er ofte et element i, hvorfor økonomien er svær, og hvorfor man ikke har et job. Det er vanvittigt overset i debatten, at sygdom kan medføre store økonomiske problemer, som i sig selv kan forværre situationen," siger Ninna Thomsen.
Lotte og Stefan Czartoryski har i dag to teenagebørn og bor på Østerbro i København. Lotte Czartoryski understreger, at fleksibiliteten på hendes arbejdsplads har været afgørende for, at familien har klaret sig relativt godt på trods af hendes mands alvorlige sygdomsforløb.
"Min mand er halvsidigt lammet og bliver meget hurtigt udmattet på grund af sin sygdom. Derfor skal han prioritere benhårdt i, hvad han kan magte. Alt skal være forudsigeligt og kontrolleret, og der skal være styr på det praktiske i hjemmet. Jeg er på mange måder blevet reddet, fordi corona gjorde det mere almindeligt at arbejde hjemme. I dag arbejder jeg hjemme to dage om ugen. Jeg er godt klar over, at det er privilegeret, for en sygeplejerske eller en tømrer kan jo ikke bare udføre deres job hjemme," siger Lotte Czartoryski.
Nr. 532 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 11:09:00
Punktum sat i sag om Paradise Hotel-pengestrid Tryk Her
Nr. 531 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 10:40:00
Campingpladser skal gøre sig lækre for autocampere: Færre konflikter i sommerlandet Tryk Her
Gratis rådgivning skal gøre campingpladser mere attraktive for autocampister.
Nr. 530 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 10:38:00
Trump og Netanyahu ser fremskridt i omstridt plan om at flytte palæstinensere ud af Gaza Tryk Her
De to ledere mødtes i mandag i Det Hvide Hus, mens USA forsøger at skabe våbenhvile.
Nr. 529 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 10:36:27
Endnu et skib under angreb i Det Røde Hav Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et handelsskib er tirsdag under angreb i Det Røde Hav.
Det oplyser Storbritanniens Organisation for Maritime Operationer, UKMTO.
Skibet befandt sig omkring 94 kilometer vest for havnebyen Hodeidah i Yemen, da angrebet startede.
Her blev skibet ifølge UKMTO angrebet med fem raketdrevne granater.
Raketangrebet har "betydeligt skadet" skibet, der har mistet al fremdrift.
Handelsskibet er desuden blevet omringet af flere mindre både og beskrives som værende under vedvarende angreb.
Der er endnu ingen, der har taget ansvar for angrebet.
Meldingen om angrebet kommer, efter at fragtskibet "Magic Seas" ifølge houthibevægelsen i Yemen mandag sank i Det Røde Hav, efter at det blev ramt under et angreb søndag.
Houthierne har taget skylden for angrebet, der blev foretaget med skud, raketter og fjernstyrede både lastet med sprængstoffer.
Angrebet bliver beskrevet som houthiernes første kendte angreb på åbent hav i år.
Alle 19 besætningsmedlemmer fra "Magic Seas" blev reddet af et forbipasserende handelsskib. Det oplyser det græske rederi Stem Shipping, der ejer skibet.
Selskabet bekræftede ikke umiddelbart oplysningen fra houthierne om, at skibet skulle være sunket.
Også mandag blev et græsk-drevet skib udsat for et droneangreb ud for Yemen. Her blev to besætningsmedlemmer såret, mens to er meldt savnet efter angrebet.
Angrebene bryder et halvt års ro i Det Røde Hav, hvor en af verdens travleste skibsruter går igennem.
Her formåede houthierne med en række angreb fra slutningen af 2023 og ind i slutningen af 2024 at forstyrre skibstrafikken mellem Europa og Asien.
Houthierne foretog mere end 100 angreb på skibe i Det Røde Hav, Adenbugten og Bab al-Mandab-strædet, som forbinder dem, efter at der udbrød krig i Gaza i 2023.
Det skete ifølge bevægelsen i solidaritet med palæstinenserne.
/ritzau/
Nr. 528 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 10:23:00
Statsadvokat anker sag om overfald på homoseksuelle i Odense Tryk Her
Dommen fra juni har mødt kritik.
Nr. 527 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 10:18:07
Statsadvokaten har anket sag om overfald på homoseksuelle Tryk Her
Tryk for at læse mere
Statsadvokaten i Viborg har besluttet at anke dommen i en sag om overfald på homoseksuelle mænd i Odense til landsretten.
I ankesagen vil Statsadvokaten blandt andet have landsretten til at vurdere, om der var tale om en hadforbrydelse.
Det skriver anklagemyndigheden i en pressemeddelelse tirsdag.
Fire drenge var ved Retten i Odense tiltalt for at have udsat tre homoseksuelle mænd for vold i Odense en aften i september sidste år.
Ofrene havde indfundet sig på gerningsstederne efter gennem en datingapp, der særligt bruges af homoseksuelle.
To af drengene blev 24. juni frifundet, mens to andre blev fundet skyldige i grov vold, men ikke i at have begået en hadforbrydelse.
- Vi mener, at landsretten bør vurdere sagen på ny. Det er en meget alvorlig sag, hvor der er tale om planlagte overfald mod tre tilfældige personer. Samtidig bider vi mærke i, at man ikke var enige om vurderingen af sagen i byretten, siger statsadvokat Jakob Berger Nielsen i pressemeddelelsen.
Det er anklagemyndighedens påstand, at alle fire drenge deltog i overfaldet, og det vil man gerne have prøvet i landsretten.
- Vi vurderer også, at strafudmålingen har været for lav. Herunder vil vi også gerne have landsretten til at bedømme, om der var tale om en hadforbrydelse, udtaler Jakob Berger Nielsen.
De to, der blev fundet skyldige i grov vold, er drenge på henholdsvis 15 og 16 år. De blev idømt henholdsvis syv og otte måneders fængsel. I begge tilfælde er en måned af straffen gjort ubetinget, mens resten er betinget med en prøvetid på et år.
Under overfaldene blev der ifølge sagens anklageskrift råbt skældsord som "homo" og "pædofil".
I retten forklarede de dømte, at de var af den opfattelse, at de var mødt op for at konfrontere pædofile.
Der er dog ifølge retten intet, der tyder på, at ofrene havde en forventning om at møde en mindreårig. Derimod var de af den opfattelse, at de skulle møde en 24-årig.
Da Retten i Odense frikendte de to for en hadforbrydelse for to uger siden, blev der lagt vægt på, at de to dømte nægtede, at de ville overfalde homoseksuelle.
Desuden er der lagt vægt på, at de ting, som de dømte råbte mod ofrene navnlig omhandler pædofili, skrev retten i et domsresumé.
Flere har offentligt undret sig over og kritiseret, at retten ikke dømte for hadforbrydelse.
LGBT+ Danmark, der er en forening for blandt andet lesbiske, bøsser og transpersoner, har skrevet i en pressemeddelelse, at det er svært at forstå, hvorfor drengene ikke blev dømt for hadforbrydelse.
- Vi håber, at anklagemyndigheden vil anke dommen, og at en højere retsinstans vil nå til en anden afgørelse, lyder det fra foreningen.
/ritzau/
Nr. 526 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 10:08:40
Kapitalfondskonge tjener 1,3 mia. kr. Tryk Her
Kapitalfondskonge tjener 1,3 mia. kr.Morten Hummelmose, tidligere mangeårig partner og profil i kapi...
Nr. 525 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 10:03:56
Greenmobility opjusterer – aktien stiger over 20 pct. Tryk Her
Greenmobility opjusterer – aktien stiger over 20 pct.Aktien i Greenmobility går lodret op tirsdag, e...
Nr. 524 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 09:57:50
Endnu en faglig aktion foran konfliktramt tømrerfirma Tryk Her
For anden gang på bare en uge har fagligt aktive været i aktion foran Tømrermester Bo Filtenborg ApS’ byggeplads i Kastrup for at kræve overenskomst. – Vi var der for at håndhæve sympatikonflikten og opfordre eventuelle folk på pladsen til ikke at tage konfliktramt arbejde. Bo Filtenborg har nemlig ikke overenskomst og er derfor konfliktramt. Vi …
Nr. 523 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 09:57:32
34-årig hedgefondchef har skabt en formue på aktier – her er hans tricks Tryk Her
34-årig hedgefondchef har skabt en formue på aktier – her er hans tricksHan tjente mere end 60 mio....
Nr. 522 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 09:51:55
Soundboks fejrer 10-års jubilæum med nyt millionunderskud Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er i år 10 år siden, at tre danske gymnasievenner gik sammen om at producere den ultimative festivalhøjttaler.
Siden da er Soundboks blevet allemandseje, og virksomhedens årlige omsætning løber op i et trecifret millionbeløb.
Det gjorde den også i 2024, fremgår det af årsregnskabet, som netop er offentliggjort.
Desværre for Soundboks-stifterne og de øvrige ejere kniber det dog fortsat med at tjene penge.
Soundboks opnåede sidste år et underskud efter skat på 31,1 millioner kroner, hvilket er 11,8 millioner dårligere end i 2023.
Det bunder blandt andet i et fald i omsætningen på 11 procent. Der blev i alt solgt Soundbokse for 260,9 millioner kroner, hvilket er en tilbagegang på 31 millioner.
Den ømme tå i regnskabet hedder USA. Det er et marked, som Soundboks har satset meget på, men som Trumps toldkrigen har gjort endnu mere vanskeligt.
For i og med at Soundboks-højttalerne produceres i Kina, rammes de nu af importtold, når de sendes til USA.
- Usikkerheden omkring toldsatserne er enormt svær at navigere i, men vi prøver at gøre de ting, som vi har kontrol over.
- Vi har hævet vores priser for at beskytte vores bruttofortjeneste, og så fjerner vi nogle ressourcer fra det amerikanske marked og bruger dem i Europa i stedet.
- Det er et kortsigtet taktisk valg, som vi tager. Men vi holder gang i kedlerne derovre, så vi kan investere hårdt igen, når markedet er klar til det. Vi tror helt sikkert stadig, at hvis vi kigger 10 år frem, så er USA det største marked for os, siger administrerende direktør og medstifter Jesper Theil.
Han ser fortsat gode muligheder for vækst i Europa, selv om den amerikanske drøm er sat på vågeblus.
- Tyskland er vores største marked med omkring 35 procent af vores omsætning. Men der er jo kun en tiendedel af tyskerne, der ejer en Soundboks sammenlignet med niveauet i Danmark, så vi mener at der stadig er masser af potentiale der.
- Vi ser også øget efterspørgsel i blandt andet England og Frankrig, selv om vi aldrig rigtigt selv har været aktive med markedsføring der, siger han.
Soundboks har fået tilført 15 millioner kroner i ny kapital det seneste år. Pengene skal blandt andet benyttes på udvikling af nye produkter.
Soundboks vandt i maj måned en retssag mod elektronikproducenten Sharp, der var anklaget for at kopiere Soundboks' produkter.
Sharp har dog sidenhen valgt at anke sagen til landsretten.
/ritzau/
Nr. 521 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 09:48:14
Shein vil børsnoteres i Hongkong Tryk Her
Shein vil børsnoteres i HongkongDet er en af de helt store internetgiganter, som nu går efter en bør...
Nr. 520 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 09:40:00
Sverige indgår milliardkontrakter med ammunitionsvirksomheder Tryk Her
Nr. 519 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 09:31:07
Flere søger mod finansuddannelser Tryk Her
Flere søger mod finansuddannelserFinanssektoren kan i fremtiden se frem til endnu flere jobkandidate...
Nr. 518 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 09:26:00
Ukrainske droneangreb skaber russisk luftfartskaos Tryk Her
Nr. 517 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 09:21:39
Vagthund slår ned på gebyr på 30.000 kroner for varmepumpestop Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det har langtfra været gratis at stoppe sit varmepumpeabonnement hos Nærvarme Danmark.
Således har det de første ti år kostet knap 30.000 kroner at opsige sit abonnement, og det vurderes at være i strid med forbrugeraftaleloven.
Det siger Forbrugerombudsmanden, der tirsdag har offentliggjort en pressemeddelelse om selskabets såkaldte udtrædelsesomkostning på 29.845 kroner. En omkostning, der dog stopper nu.
Gebyret har været gældende for kunder i virksomhedens abonnementsløsning til privatkunder. Det er blandt andet klager fra kunder, der har gjort vagthunden opmærksom på sagen.
- Forbrugere skal i sagens natur have mulighed for at udtræde af abonnementsaftaler uden at blive pålagt store gebyrer. Ellers bliver udtrædelsesmuligheden reelt illusorisk, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen i en pressemeddelelse.
Selskabet havde i 2024 omkring 2600 kunder på tværs af Danmark, står der på Nærvarme Danmarks hjemmeside.
Omkring 50 har betalt de kritiserede gebyrer.
- Nærvarme Danmark går nu i gang med at kontakte de godt 50 berørte kunder, ud fra de kontaktoplysninger der er tilgængelige fra kundeforholdets ophør, står der på moderselskabet SEF's hjemmeside.
Samtidig "ophører Nærvarme Danmark med at opkræve de gebyrer, som sagen vedrører".
Forbrugerombudsmanden siger, at de, der har betalt gebyret, også kan henvende sig til virksomheden. Kan de ikke finde en løsning, kan klage til Ankenævnet på Energiområdet.
Det er ikke blot selve gebyret, som forbrugervagthunden kritiserer. Således mener ombudsmanden også, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad har oplyst om udtrædelsesomkostninger på knap 30.000 kroner.
- Det er afgørende, at forbrugere altid kan indgå en aftale på et klart og oplyst grundlag, og den forpligtelse har Nærvarme Danmark ikke levet op til, siger Torben Jensen i pressemeddelelsen.
I tillæg til udtrædelsesomkostningen på 30.000 kroner tager Nærvarme Danmark et nedtagningsgebyr på 710 kroner i timen.
Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed. Den fører tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning.
Direktør for Nærvarme Danmark Claus Holm Andersen siger i pressemeddelelsen, at finansieringen af selskabets risiko nu skal "gentænkes".
/ritzau/
Nr. 516 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 09:08:32
Hundepatruljer laver nye undersøgelser i sag om dræbt polak Tryk Her
Tryk for at læse mere
Politiet undersøger tirsdag to områder i Vejen og Brørup i forbindelse med efterforskningen af drabet på en 42-årig polsk mand, der i marts blev fundet død i den sønderjyske landsby Københoved.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Tre mænd er varetægtsfængslet i sagen og sigtet for drabet på den polske mand samt usømmelig omgang med lig.
- Hundepatruljer undersøger i dag området omkring en sø i det nordlige Brørup. Da vi var på stedet i forrige uge, havde vi vandsøgshunde og dykkere på stedet, siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen.
- I dag undersøger vi området omkring søen med patruljehunde og nedgravningshunde. Samtidig undersøger vi også gerningsstedet i Vejen med hunde.
Københoved ligger i Vejen Kommune.
Resultaterne af politiets undersøgelser tirsdag vil indgå i efterforskningen, der stadig er i gang.
Brian Skovrup Christensen understreger i pressemeddelelsen, at borgere i området kan være helt trygge.
- Vi har ikke mistanke om, at der er flere ofre i sagen, selv om vi benyttede os af vandsøgshunde i forrige uge. Hundene kan eksempelvis også markere på genstand, der har været i kontakt med afdøde personer, siger han.
Han ønsker ikke at komme med flere detaljer om sagen af hensyn til de pårørende og til efterforskningen af sagen.
De anholdte mænd er henholdsvis 27, 32 og 40 år.
/ritzau/
Nr. 515 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 09:04:45
Sådan åbner markedet: Storbank siger køb til to aktier Tryk Her
Sådan åbner markedet: Storbank siger køb til to aktierKøbenhavns Fondsbørs har slået dørene op til e...
Nr. 514 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 08:57:00
Efter tre år som efterlyst: Mistænkt for drabsforsøg udleveret fra Libanon Tryk Her
Ifølge DR's oplysninger er der tale om en mand med forbindelse til LTF.
Nr. 513 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 08:53:31
Træningsapp har lækket svensk statsministers hemmelige lokationer Tryk Her
Tryk for at læse mere
I flere år har sikkerhedsvagters løberuter afsløret hemmelig information om Sveriges statsminister, Ulf Kristersson.
Det er sket via træningsappen Strava, skriver Dagens Nyheter.
Mediet har gransket en række livvagters aktivitet på løbeappen.
Livvagterne har ifølge Dagens Nyheter beskyttet flere dele af Sveriges top.
Der er tale om den kongelige familie, statsministerens forgængere Magdalena Andersson, Stefan Löfven og leder af Sverigedemokraterna Jimmie Åkesson.
Statsministerens hjemmeadresse, hans færden, hvilke veje han plejer at løbe, hvilke destinationer han er rejst til, og hvor han har overnattet har været tilgængeligt for offentligheden på den udbredte løbeapp.
Strava har over 120 millioner brugere på verdensplan, og appen kan blandt andet bruges til at registrere løbeture. Man kan som udgangspunkt også ret præcist se, hvor og hvornår en Strava-bruger har løbet.
Og netop den funktion har man kunnet bruge til at få indsigt i fortrolige oplysninger.
I slutningen af sidste år kom det frem, at Strava også har kunnet afsløre, hvor en række andre af verdens mest magtfulde mennesker har befundet sig.
Det skrev den store franske avis Le Monde, der blandt andre kunne fortælle, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, var blandt de magtfulde personer.
Det gjaldt desuden den daværende præsident i USA, Joe Biden, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Det er muligt i Strava-appen at skjule ens placering under en aktivitet. Man kan også skjule eksempelvis en turs første og sidste par hundrede meter.
I det svenske tilfælde har Dagens Nyheter gennemgået mere end 1400 træningsaktiviteter.
Livvagterne har både været på skiløb i alperne, løbetur i Central Park i New York, på militærbaser i Mali, tæt på den ukrainske grænse i Polen og omkring en luksus-ø i Seychellerne.
I slutningen af januar 2024 løb to af livvagterne desuden langs havet i Tel Aviv. Løbet begyndte og sluttede nær et firestjernet hotel.
Mediet har givet sikkerhedstjenesten tre dage til at skjule ruterne for offentligheden.
I 2018 kom det frem, at amerikanske soldaters Strava-ture kunne bruges til at finde frem til hemmelige amerikanske militærbaser.
/ritzau/
Nr. 512 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 08:34:06
Sådan bliver handelsdagen: Rolig åbning i vente Tryk Her
Sådan bliver handelsdagen: Rolig åbning i venteDer ventes en rolig åbning på aktiemarkedet herhjemme...
Nr. 511 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 08:17:47
Få firmaer gik konkurs i juni - men mere end 1000 job forsvandt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Antallet af konkurser har været faldende de senere år, og sådan forholdt det sig også i juni måned.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at 178 aktive virksomheder gik konkurs i juni måned, når man korrigerer for sæsonudsving.
Det er hele 24,5 procent lavere end i maj, og andet kvartal bød samlet set på otte procent færre konkurser end i første kvartal.
178 konkursramte virksomheder er det laveste antal, som er registreret i 40 måneder.
- Prisstigningerne er tøjlet, renterne er kommet ned og beskæftigelsen stiger fortsat kraftigt. Det er en hjælp til de virksomheder, som aktuelt mangler lidt kunder, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.
Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, glæder sig over de lave konkurstal. Han minder dog om, at en toldkrig med amerikanerne kan få billedet til at vende.
- De virksomheder, der er direkte afhængige af den klassiske eksport til USA går en mere usikker tid i møde.
- Vi hælder dog fortsat til at handelsstridighederne med USA ender i håndterbar handelsaftale på den anden side af sommerferien, siger han.
Opgør man konkurserne i antal tabte job, løber det op i 1145. En stor del af dem stammer fra virksomheder i industrien eller byggeriet, men alle brancher er omfattet i større eller mindre omfang.
Aktive virksomheder defineres af Danmarks Statistik som selskaber, som har mere end én ansat, eller som har en omsætning på mindst en million kroner.
Tæller man alle selskaber med, var der i reelle tal 390 virksomheder, der måtte dreje nøglen om i juni.
/ritzau/
Nr. 510 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 08:17:00
Energiselskabs udtrædelsesgebyr i strid med loven, vurderer ombudsmand Tryk Her
Nr. 509 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 08:13:55
Mand mistænkt for drabsforsøg i 2022 udleveret fra Libanon Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 38-årig mand, der er mistænkt for et drabsforsøg i Frederikshavn i 2022, er blevet udleveret fra Libanon til Danmark og skal tirsdag fremstilles i grundlovsforhør.
Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Tre mænd er allerede dømt i sagen.
Det var 2. marts klokken 00.47, at en dengang 25-årig mand blev stukket med kniv samt slået med et slagvåben på gaden i Frederikshavn.
Politiets efterforskning pegede i retning mod fire mænd, hvoraf tre af dem blev anholdt umiddelbart efter og senere idømt fængsel.
Den fjerde mand blev efterlyst internationalt, da der forelå oplysninger om, at han var udrejst af Danmark.
Senere er han blevet anholdt i Libanon, og mandag blev han udleveret til Danmark, overdraget til Nordjyllands Politi og fløjet til Nordjylland.
Tirsdag klokken 09.00 vil han blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Hjørring. Han er sigtet for drabsforsøg.
- Efterforskningen i denne sag har været omfattende og langvarig - og jeg er derfor meget tilfreds med, at vi nu kan få også denne mistænkte retsforfulgt - og således opnå rettens sidste afgørelse i denne voldsomme sag, siger politikommissær ved Nordjyllands Politi Peter Skovbak, der har ledet efterforskningen i sagen.
Af hensyn til sagens videre efterforskning ønsker Nordjyllands Politi tirsdag ikke at oplyse yderligere.
/ritzau/
Nr. 508 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 08:01:00
Første malaria-behandling til babyer og små børn er godkendt til brug Tryk Her
Nr. 507 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 08:00:00
For fire år siden kom der 50.000 turister. Sidste år var tallet 250.000, og nu advarer lokale organisationer: 'På kanten af, hvad naturen kan tåle' Tryk Her
Ø-gruppen Lofoten har længe været et populært mål for turister, men de seneste år har antallet af gæster været på himmelflugt.
Nr. 506 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 07:50:00
Danske unge har mistet respekten for kokainens konsekvenser Tryk Her
Tryk for at læse mere
Normaliseringen af et stof, der har så alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, bekymrer naturligvis flere forskere, for det har potentiale til at ødelægge folks liv, slår de fast.
Den bekymring deler misbrugsordfører Maria Durhuus (S).
“Vi har talt meget om alkohol og nikotin, og det er jo nærmest blevet forbudt at sende tobaksfade med cigaretter rundt til fester. Men vi kan heller ikke have, at der bydes fade rundt med kokain. Vi har lukket øjnene for, hvor farligt kokain egentlig er,” siger hun.
Kokain udgør en stigende andel af politiets narkotikabeslaglæggelser, og er det næstmest udbredte stof i festmiljøer – kun overgået af cannabis.
Folkekirken mister folket Kan du forestille dig en fremtid, hvor folkekirken ikke længere er folkets kirke?
Det kan nemlig blive tilfældet allerede i 2065, hvor under halvdelen af danskerne vil være medlem af folkekirken. Det viser en ny fremskrivning, og den historie kan du læse i Kristeligt Dagblad.
De primære årsager til udviklingen, eller afviklingen, er faldende dåbstal og stigende indvandring.
Allerede nu ser man tydelige tegn på folkekirkens svindende folkelige status. Under halvdelen af børn mellem et og fire år vil være døbte og medlemmer af folkekirken i 2026.
Benjamin Netanyahu besøger Det Hvide HusIsraels premierminister, Benjamin Netanyahu, er i disse dage på besøg i Det Hvide Hus. Her har han ifølge Ritzau slået fast, “at enhver fremtidig uafhængig palæstinensisk stat vil være en platform til at ødelægge Israel.” I samme ombæring afviser den amerikanske præsident Donald Trump at svare på sit syn på en mulig tostatsløsning.
Desuden fortæller Benjamin Netanyahu, at han har indstillet USA's præsident, Donald Trump, til Nobels fredspris for hans arbejde for at skabe fred i det krigsplagede Mellemøsten. Det skriver The Guardian.
Under halvdelen får udstedt tilhold, selvom de beder om det På trods af utallige ulykkelige historier om partnerdrab og vold i nære relationer, er det langt fra selvfølgeligt, at man i Danmark får udstedt et tilhold, hvis man frygter for sin sikkerhed, skriver Kristeligt Dagblad.
Således er det under halvdelen af alle anmodninger om tilhold siden 2015, der rent faktisk har resulteret i et udstedt tilhold, viser tal fra Rigsadvokaten. Et tilhold betyder, at det er strafbart at henvende sig enten direkte eller indirekte til en person.
Årsagen skyldes muligvis, at chikane eller vold kan være svært at bevise juridisk. Det kræver i dag alt for meget indsamlet materiale at få et tilhold udstedt, mener Rikke Nue Møller, der er direktør i Dansk Stalking Center.
En komet er drevet forbi Tilhører man den del af befolkningen, som drages af fortællingerne om det ydre rum, er der grund til at læse med nu.
Således har vores solsystem fået besøg af en komet, et såkaldt interstellart objekt, for kun tredje gang i historien. Det konkluderer flere forskere på baggrund af observationer i det chilenske ATLAS-teleskop. Du kan læse den fascinerende historie på TV2.dk.
Kometen kan have drevet gennem verdensrummet i flere milliarder år og har lige nu en fart på omtrent 219.000 kilometer i timen. Er man bange for, at den rammer vores lille jordklode med de hastigheder, er der umiddelbart ingen grund til bekymring. Kometens bane er mere end 240 millioner kilometer væk fra os.
Med de astronomiske tal ønskes alle en god tirsdag.
Nr. 505 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 07:47:39
Jurister uddannet i Grønland kan nu søge job i hele rigsfællesskabet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kandidater i jura fra Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, kan nu søge stillinger på lige fod med uddannede i Danmark og Færøerne.
Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.
I 2024 blev der oprettet en kandidatuddannelse i jura i Nuuk, og den har denne sommer fået Justitsministeriets anerkendelse.
Det betyder, at den grønlandske jurauddannelse giver adgang til stillinger som dommer, advokat og anklager både i Grønland og Danmark.
Anette Storgaard, som er afdelingsleder for jurauddannelsen, glæder sig over anerkendelsen.
- Det her er en milepæl for jurauddannelsen på Ilisimatusarfik - og et vigtigt skridt mod lige muligheder i hele rigsfællesskabet, siger hun i en pressemeddelelse.
Advokatrådet fastslog i en undersøgelse offentliggjort i 2024, at der er problemer med retssikkerheden i Grønland, hvor store afstande og tyndt befolkede områder skaber udfordringer. Undersøgelsen fremhæver blandt andet, at der er brug for flere jurister.
Ifølge foreningen giver jurauddannelsen håb om, at der kan ske forbedringer.
Anerkendelsen af uddannelsen kommer efter "flere års tæt dialog", hvor det grønlandske universitet har "dokumenteret indhold og kvalitet i den grønlandske jurauddannelse". Det skriver universitetet i pressemeddelelsen.
Der er i øjeblikket knap 50 studerende tilknyttet jurastudiet i Grønland. De første kandidater ventes at blive uddannet i sommeren 2026, skriver Sermitsiaq.
Til det grønlandske medie siger Ida-Marie Rasmussen, som er kandidatstuderende, at det er "utroligt godt", at uddannelsen sidestilles med den danske.
- Man kan blive tæt ved sin familie, og derudover så får vi uddannet nogle jurister, der i højere grad har taget udgangspunkt i det grønlandske samfund igennem deres uddannelse, siger hun.
Det grønlandske retssystem har traditionelt set i vidt omfang baseret sig på et lægmandssystem, hvor hverken dommere, forsvarere eller anklagere er uddannede jurister.
Det er ifølge Advokatsamfundet fortsat tilfældet, men der er i senere år sket en opkvalificering gennem specialiserede uddannelsesforløb for kredsdommere og autoriserede forsvarere.
/ritzau/
Nr. 504 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 07:46:00
Grønlandsk jurauddannelse sidestilles med uddannelserne fra Danmark og Færøerne Tryk Her
Nr. 503 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 07:30:57
Kritisk frist for solcellefirma: 23 dage til at sikre sig ny aftale Tryk Her
Kritisk frist for solcellefirma: 23 dage til at sikre sig ny aftaleObton er i høj sø. Den pressede s...
Nr. 502 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 07:23:00
Fem israelske soldater dræbt i Gaza Tryk Her
Nr. 501 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 07:12:52
Studie: Politikere taler mere knudret hvis de har meget magt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Jo mere magt en politiker får, jo mere knudret taler vedkommende.
Det viser et nyt og omfangsrigt studie fra Københavns Universitet, skriver TV 2.
Her har forskere analyseret 1,5 millioner tekstbidder fra i alt 1000 danske politikere fra 1997 og frem til nu.
- Vi ser, at politikere i regeringen bruger mere komplekst sprog end deres kolleger i oppositionen – ikke fordi de vil, men fordi de skal, siger Frederik Hjorth, lektor på Københavns Universitet, til mediet.
Forskerne er kommet frem til, at sproget simpelthen ændrer sig, når en politiker går fra at være i opposition til at få regeringsmagten.
Det er nemmere at kommunikere simple, ukomplicerede budskabere, når man skal kritisere magten og foreslå alternative veje.
Men når en politiker eksempelvis bliver minister, er man i højere grad bundet af embedsværkets vurderinger - og man taler oftere om regulering og krisehåndtering.
Forskerne siger til TV 2, at det ikke nødvendigvis er politikernes ønske, men snarer et spørgsmål om deres roller.
Kontrasten er tydeligst hos politikere, der ikke er vant til at have magten.
Studiet viser, at udviklingen er størst hos ministre fra SF og Liberal Alliance.
SF var i regering fra 2011 til 2014, mens Liberal Alliance var det fra 2016 til 2019.
Det var uvant for politikerne, der oplevede en større grad af koordinering med embedsværket.
Ole Sohn, der var erhvervs- og vækstminister for SF, fortæller til TV 2, at ens sprog som minister påvirkes af embedsfolkets - også fordi, det ikke altid er ens egne idéer, man skal præsentere.
Dertil skal man som minister veje sine ord på en guldvægt for ikke at blive stillet til regnskab af pressen, lyder det.
Vælgerne er ikke nødvendigvis glade, når politikernes talemåde ændrer sig.
Forskerne fra Københavns Universitet finder nemlig, at borgerne vægter et simpelt sprog højest fra politikerne.
/ritzau/
Nr. 500 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 07:00:00
Bilferien i Europa er billigst med diesel Tryk Her
FDM har regnet på, hvad det koster at køre til og fra Gardasøen.
Nr. 499 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 06:44:59
Vaks ansat rømmede sommerlejr i Texas forud for oversvømmelser Tryk Her
Tryk for at læse mere
Da floden Guadalupe natten til fredag gik over sine bredder i den amerikanske delstat Texas, lykkedes det egenhændigt lejrledere at rømme sommerlejren Mo-Ranch for de omkring 70 børn og voksne, der lå og sov i en bygning nær floden.
Det skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).
Evakueringen af lejren skete til trods for, at de lokale myndigheder ikke havde advaret om, at der var risiko for oversvømmelser i området.
Klokken var omkring 01 natten til fredag, da lejrens driftsansvarlige Aroldo Barrera opdagede, at vandstanden i Guadalupe-floden var støt stigende.
Han tog straks fat i sin leder, der havde fulgt med i meldingerne om, at kraftigt regnvejr havde direkte kurs i retning mod den kristne sommerlejr.
Lejrledere fik herefter vækket både de sovende børn og voksne.
- De hjalp dem med at pakke. De fik vækket dem, de fik dem ud, og de fik dem flyttet til et højere beliggende område, siger Lisa Winters, der er kommunikationschef for Mo-Ranch til AP.
Dermed lykkedes det sommerlejren at undgå den katastrofe, som vandmasserne førte med sig, da de nåede sommerlejren Mystic, der ligger i samme område af Texas.
Her mistede mindst 27 personer livet, da vandmasserne skyllede ind over den kristne pigelejr. Ti piger fra lejren savnes fortsat.
Optællinger fra de forskellige amter i Texas viser, at mindst 104 personer har mistet livet i delstaten som følge af oversvømmelserne.
Kerr County er hårdest ramt med 84 døde - heraf 28 børn.
Ingen af de omkomne var deltagere på sommerlejren Mo-Ranch, fortæller Lisa Winters til AP.
Historien havde været en ganske anden, hvis ikke ledende kræfter på lejren løbende havde holdt øje med vejrudsigter og vandstanden i floden, vurderer hun.
Flere amerikanske medier har skrevet, at der ingen sirener eller tidlige varsler lød om oversvømmelserne. I stedet kom advarslerne som sms'er, der hvor telefonforbindelsen tillod det.
Der er sket flere materielle skader på sommerlejren Mo-Ranch som følge af vandmasserne. Winters beskriver, hvordan en kajak i aluminium efterfølgende var viklet om et træ, så den lignede en kringle.
- Det viser bare, hvilken kraft vandet havde. Jeg ved ikke, hvordan nogen mennesker kunne overleve. Vi er velsignede, siger hun til AP.
/ritzau/
Nr. 498 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 06:40:00
Esbjerg klar til hiphop-getdown med graffiti, beats og budskaber Tryk Her
Den 2. august forvandles Esbjerg til et epicenter for hiphop og streetkultur, når det årlige getdown Spyt & Sprøjt løber af stablen. Bag initiativet står en gruppe unge frivillige fra hiphop-foreningen Rytmisk Farvelade Forening og ungdomsforeningen Konfus. De ønsker med festivalen at skabe mere kultur i byen og give hiphop et solidt aftryk i Esbjerg. …
Nr. 497 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 06:30:19
Fem israelske soldater meldes dræbt i Gaza Tryk Her
Tryk for at læse mere
Fem israelske soldater er blevet dræbt i kampe i den nordlige del af Gaza-striben.
Det oplyser Israels militær tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.
To soldater blev samtidig alvorligt såret, lyder det.
De to sårede blev sendt på hospitalet, hvor de har modtaget behandling.
Søndag aften begyndte forhandlinger om en mulig våbenhvileaftale for Gaza i Qatars hovedstad, Doha.
Her er repræsentanter for Israel og den militante bevægelse Hamas til stede, hvor de befinder sig i forskellige rum i den samme bygning.
Qatar er mægler i forhandlingerne sammen med Egypten og USA.
Mandagens drøftelser sluttede, uden at et gennembrud havde fundet sted, fortalte en unavngiven palæstinensisk embedsmand med kendskab til forhandlingerne til AFP.
Sundhedsministeriet i det Hamas-styrede Gaza sagde ifølge det israelske medie Haaretz mandag, at mindst 105 personer var blevet dræbt i løbet af de seneste 24 timer. Samtidig blev 356 personer ifølge mediet meldt såret.
Sundhedsministeriet sagde ifølge Haaretz i samme udtalelse, at i alt 57.523 personer er blevet dræbt i Gaza, mens 136.617 er blevet såret, siden krigen brød ud.
Ifølge AFP ventes det, at Hamas og den israelske delegation vil fortsætte drøftelserne i Qatar. USA's særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff, ventes denne uge at tilslutte sig forhandlingerne i et forsøg på at lande en aftale.
Det amerikanske forslag indebærer en våbenhvile på 60 dage. Inden for den periode skal Hamas frigive ti levende gidsler og flere døde gidsler i bytte for palæstinensere, der er tilbageholdt i Israel. Det sagde to palæstinensiske kilder tidligere til AFP.
Hamas kræver også bestemte betingelser.
Bevægelsen vil blandt andet have en garanti for, at kampene ikke genoptages under videre forhandlinger, ligesom den vil have, at Gaza igen får et FN-ledet system for uddeling af nødhjælp i området.
/ritzau/
Nr. 496 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 06:28:56
Trump: USA har planlagt nye samtaler med Iran Tryk Her
Trump: USA har planlagt nye samtaler med IranUSA's præsident, Donald Trump, siger natten til tirsdag...
Nr. 495 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 06:17:56
Netanyahu indstiller Trump til Nobels fredspris Tryk Her
Netanyahu indstiller Trump til Nobels fredsprisIsraels premierminister, Benjamin Netanyahu, har inds...
Nr. 494 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 06:15:00
Kartoffelavlere bliver ramt hårdt af forbud mod sprøjtemidler: 'Det er virkelig alvorligt' Tryk Her
Mens kartoffelavlerne kan se nervøst til, så glædes eksperter ved, at Miljøstyrelsen har gjort 23 pesticidprodukter ulovlige.
Nr. 493 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 06:13:32
Trump lover Ukraine flere amerikanske våben Tryk Her
Trump lover Ukraine flere amerikanske våbenUSA vil sende endnu flere våben til Ukraine for at hjælpe...
Nr. 492 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 06:00:00
Faderens død fik Amira Smajic til at stå frem: Han var en retfærdig mand Tryk Her
Nr. 491 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 05:57:00
Morgenpost fra Europa: Dårlig stemning. Von der Leyen kaldte politikere, der vil se hendes corona-sms'er for 'Putins hånddukker' Tryk Her
Bølgerne gik højt mandag i Europa-Parlamentet, da Ursula von der Leyen forsvarede sig med angreb.
Nr. 490 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 05:30:03
Glemte ting på stranden sætter to store redningsaktioner i gang Tryk Her
Tryk for at læse mere
En bunke vådt tøj og et sygesikringskort efterladt i sandet samt et herreløst paddleboard i bølgerne.
Efterladte genstande på stranden har i den seneste uge fået alarmklokkerne til at ringe hos livreddere, som ved to forskellige lejligheder satte gang i storstilede redningsaktioner, fordi de mistænkte, at nogen var i nød.
I begge tilfælde viste det sig heldigvis at være falsk alarm, oplyser TrygFonden Kystlivredning.
De unødige redningsaktioner koster imidlertid både tid og kræfter hos redningspersonalet. Derfor har livredderne en klar opfordring til strandgæsterne.
- Hvis man forlader sine ting på stranden i en længere periode for at gå en tur, hente en is eller noget andet, så sørg for at sige det til nogen af de omkringliggende.
- På den måde får vi elimineret den tvivl, der kan opstå, når man ser noget efterladt på stranden, siger Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning.
Når efterladte ting ikke kan kobles til nogle ejere, sættes en storstilet aktion i værk.
- Det involverer politi, kystredningens både, redningshelikoptere og selvfølgelig vores livreddere. Det er meget ressourcetungt og også meget hårdt arbejde for de implicerede, som skal lede efter nogen med hjertet oppe i halsen.
- Det er også et ressourcebrug, som vi helst ville være foruden. Vi vil hellere koncentrere indsatsen der, hvor vi ved, at der er rigtig meget brug for det, siger Anders Myrhøj.
I det ene tilfælde blev et forladt paddleboard fundet i vandet, og flere strandgæster havde uafhængigt af hinanden set to personer drive til havs på et board.
Efter et par timer efter blev aktionen afblæst, da ingen var fundet, og ingen var blevet meldt savnet.
Opfordringen fra Anders Myrhøj lyder samtidig, at man bør give besked til omkringliggende, når man begiver sig ud på et board eller andet i vandet, og igen når man er tilbage.
Mister man sit board, bør man give livredderne besked. Det kan ske på telefon 114.
Samlet set blev det en travl første uge for livredderne i TrygFondens livreddertårne, som er på 34 strande og havnebade landet over.
Det gode vejr med op til 30 grader trak mange mennesker på stranden.
- Der har været mange farlige hændelser, i forhold til hvad vores opstartsperiode normalt plejer at byde på. Men vi har jo også haft kombinationen af høj varme og stærk og vedvarende vind, siger Anders Myrhøj.
I uge 27 gennemførte livredderne i alt 8188 indsatser.
Heraf blev det vurderet i fire tilfælde, at en eller flere personer var i livsfare.
Derudover var der 351 almindelige førstehjælpsaktioner, 947 forebyggende aktioner og 6886 oplysende indsatser.
/ritzau/
Nr. 489 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 05:19:00
Næsten ni ud af ti af sexsælgere på nettet er udenlandske Tryk Her
Nr. 488 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 05:00:04
90 procent af sexsælgere på nettet er udenlandske Tryk Her
Tryk for at læse mere
For første gang dokumenteres det, at størstedelen af de mennesker, der sælger sex via annoncer, er udenlandske.
11 procent angiver, at de har dansk etnicitet.
Det viser et nyt forskningsprojekt ledet af Aalborg Universitet.
Undersøgelsen bygger på dataindsamling fra en af Danmarks største onlineplatforme for sexarbejde.
- Kun 11 procent af sælgerne har dansk etnicitet. Eller har i hvert fald angivet, at deres etnicitet er dansk. Og det er langt færre, end vi havde regnet med, siger Rasmus Munksgaard.
Han er lektor i kriminologi ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet og projektets ledende forsker.
Rasmus Munksgaard fortæller, at man i andre skandinaviske lande tidligere har set, at det var 20 procent af sexarbejderne, der kom fra det land, hvor de også arbejder.
- Men der er også mørketal i annoncesalget. Det er for eksempel cirka 20 procent, som ikke skriver, hvilket land de er fra. Eller de angiver et andet oprindelsesland, siger han.
Rasmus Munksgaard forklarer, at det kan handle om, at man skal have opholdstilladelse og kan undgå opmærksomhed ved at angive et andet land som sin nationalitet.
En anden årsag kan ifølge ham være, at færre danskere i dag sammenlignet med tidligere kæmper med stofmisbrug.
- I sådanne tilfælde kan prostitution være en måde at skaffe midler på. Men det er svært at sige.
- Vi har et marked, der primært består af udlændinge, der sælger seksuelle ydelser. Det gør de under væsentligt dårligere forhold end den nationale befolkning. Det er relevant, når vi diskuterer sexarbejde i forhold til social udsathed og marginalisering, lyder det fra Rasmus Munksgaard.
Hos Reden Aalborg, som er et anonymt rådgivningscenter blandt andet for sexarbejdere, er flere af stedets brugere fra udlandet.
- De udenlandske kvinder er klart mest udsatte, fordi de ikke kender vores sprog eller det danske system og deres rettigheder. De er typisk bange for at søge hjælp - måske fordi de ikke har opholdstilladelse, siger Jeanette Dam Kaastrup, som er forstander på Reden Aalborg.
Hun opfordrer til, at man indfører en såkaldt "frit lejde"-ordning.
- Det skal være for alle personer, der sælger seksuelle ydelser. Også personer, der har migrantstatus eller ikke har lovligt ophold i Danmark. De skal trygt kunne kontakte myndighederne, hvis de udsættes for vold, voldtægt eller overgreb uden frygt for selv at blive straffet eller retsforfulgt for ulovligt ophold.
/ritzau/
Nr. 487 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 04:24:07
Netanyahu: Palæstinensisk stat vil være platform til at ødelægge Israel Tryk Her
Tryk for at læse mere
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ønsker fred med palæstinenserne. Samtidigt mener han, at enhver fremtidig uafhængig palæstinensisk stat vil være en platform til at ødelægge Israel.
Det siger han under en middag i Det Hvide Hus, hvor han mødes med USA's præsident, Donald Trump, natten til tirsdag.
Under middagen beskriver Netanyahu Hamas' angreb på Israel i oktober 2023 fra Gazastriben, hvor den militante bevægelse har kontrollen, som et bevis på, hvad palæstinensere vil gøre med en stat.
Trump bliver under middagen af journalister spurgt, hvorvidt han mener, at en tostatsløsning er mulig.
- Det ved jeg ikke, siger Trump, inden han sender spørgsmålet videre til den israelske premierminister.
- Palæstinenserne bør have alle beføjelser til at bestemme selv, men ikke beføjelser til at kunne true os
- Det betyder, at en suveræn magt - som for eksempel den overordnede sikkerhed - altid vil ligge i vores hænder, svarer Netanyahu.
Diplomatiet har i årtier og på basis af flere initiativer arbejdet på at finde en løsning på den israelsk-palæstinensiske strid med afsæt i idéen om to stater.
Foreløbig har initiativerne ikke udmøntet sig i en løsning.
Nogle af problemerne er, at både israelere og palæstinensere regner Jerusalem for hellig
Israel har annekteret Østjerusalem, som palæstinensere vil have som hovedstad i deres stat. Israel har desuden etableret bosættelser mange steder på Vestbredden.
Ministre fra Netanyahus parti Likud opfordrede i sidste uge Israel til at annektere Vestbredden.
Den israelsk-palæstinensiske strid er flere årtier gammel. Striden brød ud i lys lue, da Hamas angreb Israel 7. oktober 2023. Ifølge israelske optællinger blev omkring 1200 personer dræbt og 251 taget som gidsler.
Krigen har ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza indtil videre kostet over 57.000 mennesker livet.
/ritzau/Reuters
Nr. 486 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 04:12:00
USA er klar til at sende flere våben til Ukraine Tryk Her
Meldingen kommer efter Pentagon i sidste uge besluttede, at standse leveringen af visse våbentyper af frygt for, at de amerikanske våbenlagre var ved at blive tømt.
Nr. 485 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 03:56:00
Trump sender toldbreve til 14 lande og udskyder officielt deadline til 1. august Tryk Her
Japan og Sydkorea er sluppet billigst med en toldsats på 25 procent, mens Laos og Myanmar kan se frem til 40 procents told.
Nr. 484 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 03:49:00
FBI-notat slår fast: Epstein blev ikke dræbt i sin celle Tryk Her
Jeffrey Epstein begik selvmord og afpressede ikke fremtrædende personer, konkluderer agenturer i notat.
Nr. 483 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 01:22:37
Tesla-aktien får tæsk efter Musks partiplaner: Analytiker advarer Tryk Her
Tesla-aktien får tæsk efter Musks partiplaner: Analytiker advarerElon Musk havde egentlig lovet sine...
Nr. 482 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 01:22:37
Tesla falder 7 pct. efter Musks partiplaner Tryk Her
Tesla falder 7 pct. efter Musks partiplanerElon Musk havde egentlig lovet sine aktionærer, at han “v...
Nr. 481 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 00:46:00
Igen opjusteres dødstallet efter voldsomme oversvømmelser i Texas Tryk Her
Nr. 480 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 8. Juli, 2025 00:38:03
Dødstal stiger til over 100 efter Texas-oversvømmelser Tryk Her
Tryk for at læse mere
Mere end 100 personer har mistet livet i oversvømmelser i den amerikanske delstat Texas.
Det viser optællinger fra de forskellige amter i staten ifølge nyhedsbureauet AFP.
Kerr County er hårdest ramt med 84 døde - heraf 27 børn. Ti piger fra sommerlejren Camp Mystic er fortsat savnet.
Andre nærliggende amter har tilsammen registreret mindst 17 døde, skriver AFP. Det drejer sig blandt andet om amterne Travis County, Burnet County og Tom Green County.
Dermed er dødstallet ifølge AFP mindst på 101 personer.
Ifølge en opgørelse fra nyhedsbureauet AP har mindst 104 personer mistet livet i oversvømmelserne, der ramte den centrale del af Texas på USA's uafhængighedsdag den 4. juli.
Oversvømmelsen skete, da et usædvanligt kraftigt regnvejr ramte Texas.
Regnen fik Guadalupe-floden til at gå over sine bredder, og vandstanden steg næsten ni meter på kort tid.
Hundredvis af redningsarbejdere har siden fredag gennemsøgt et landskab præget vandmassernes ødelæggelser for savnede personer.
Mandag kom det frem, at myndighederne i Kerr County - der er det hårdest ramte område i delstaten - længe har talt om at få nye advarselssystemer i forbindelse med oversvømmelser.
Ifølge avisen New York Times var der ingen sirener eller tidlige varsler, da oversvømmelserne ramte amtet fredag.
I stedet kom advarslerne som sms'er, der hvor telefonforbindelsen tillod det.
Tom Moser, der indtil 2021 var kommissær i Kerr County, udtalte til New York Times, at et nyt advarselssystem kunne have haft en effekt.
Det blev senest diskuteret i 2017, men forslaget om et nyt advarselssystem blev afvist, da det var for dyrt.
- Jeg tror, at det kunne have hjulpet mange mennesker, siger den tidligere kommissær til mediet.
USA's præsident, Donald Trump, har betegnet oversvømmelserne i Texas som en såkaldt 100-års katastrofe.
/ritzau/
Nr. 479 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 23:37:15
Trump offentliggør yderligere syv breve med toldsatser Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA's præsident, Donald Trump, har mandag aften offentliggjort breve med toldsatser til yderligere syv lande.
Trump har lagt de underskrevne breve op på det sociale medie Truth Social.
Af brevene fremgår det, at varer fra Thailand og Cambodia vil blive pålagt 36 procent i importtold.
Varer fra Serbien og Bangladesh vil blive mødt med 35 procent importtold, når de skal ind i USA.
Indonesiske varer pålægges 32 procent, mens importtolden på varer fra Bosnien-Hercegovina fra august er fastsat til 30 procent. Varer fra Tunesien pålægges 25 procent.
Tidligere på mandagen offentliggjorde Donald Trump de første breve, da Japan og Sydkorea fik at vide, at varer fra de to lande vil blive påført en importtold på 25 procent fra 1. august.
Senere mandag fulgte han op med toldbreve til Laos, Myanmar, Sydafrika, Kasakhstan og Sydafrika.
Varer fra Laos og Myanmar pålægges 40 procent importtold fra 1. august, mens sydafrikanske varer påføres 30 procent, når de skal ind i USA. Varer fra Kasakhstan og Malaysia slipper med 25 procent.
Oprindeligt annoncerede Donald Trump den amerikanske importtold den 2. april og døbte dagen "Liberation Day" - på dansk befrielsesdagen.
Samme dag, som toldsatserne trådte i kraft, valgte Trump at sætte flere af dem på pause i 90 dage, hvor en lavere basistold på ti procent ville gælde for de fleste lande.
Pausen har Trump mandag forlænget fra 9. juli til 1. august.
I den seneste tid er det lykkedes enkelte lande som Storbritannien og Vietnam at indgå handelsaftaler med USA, og Trump har udtrykt håb om at lande yderligere aftaler.
Blandt de større handelspartnere, der endnu ikke er nået til enighed om en aftale med Trump, er EU.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde torsdag i sidste uge, at forhandlingerne med USA fortsat er i gang.
- Vi ønsker en forhandlet løsning, men samtidig forbereder vi os på, at det kan ende uden en tilfredsstillende løsning. I tilfælde af at det sker, forbereder vi nogle modforanstaltninger, sagde Ursula von der Leyen.
/ritzau/
Nr. 478 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 23:25:27
Under hver anden anmodning om tilhold bliver imødekommet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er langtfra altid, at kvinder eller mænd, der føler sig chikaneret eller forfulgt af eksempelvis en tidligere partner, har held med at få udstedt et tilhold, når de anmoder politiet om netop dét.
Således har under halvdelen af alle anmodninger om tilhold de seneste ti år ført til, at der er blevet udstedt et tilhold.
Det viser data fra Rigsadvokaten, skriver Kristeligt Dagblad.
Sidste år blev der anmodet om 1256 tilhold, mens der blev udstedt 502.
Hvis eksempelvis en kvinde får udstedt et tilhold mod en tidligere kæreste, bliver det strafbart for ekskæresten at kontakte eller opsøge kvinden.
Antallet af anmodninger om tilhold svinger fra år til år, men har siden 2019 årligt ligget nogenlunde stabilt mellem 1100 og 1400.
Antallet af udstedte tilhold har i perioden ligget mellem 400 og 600.
Dansk Stalking Center vurderer, at de relativt mange afslag er udtryk for, at det er for omfattende at indsamle beviser på, at et tilhold er nødvendigt.
Det siger direktør for centret Rikke Nue Møller.
- Det er problematisk, at bevisbyrden ligger hos den udsatte, når man ønsker et tilhold. Det kræver alt for meget indsamlet materiale at få det udstedt, som det ser ud nu, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Hvis man vil have udstedt et tilhold, skal man kunne dokumentere, at den person, tilholdet er rettet mod, har været truende, voldelig eller på anden måde opført sig grænseoverskridende.
Mulighederne for at beskytte især kvinder, der udsættes for chikane og stalking, er blevet debatteret den seneste tid efter en række kvindedrab, og efter at en forsøgsordning med omvendte fodlænker er trådt i kraft.
Ordningen trådte i kraft 1. juli.
En omvendt fodlænke alarmerer politiet, hvis en person, der har forbud mod at opsøge et offer for chikane eller stalking, kommer tæt på eksempelvis offerets hjem.
/ritzau/
Nr. 477 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 22:57:35
Toldusikkerhed sender amerikanske børser i rødt Tryk Her
Tryk for at læse mere
De amerikanske aktieindeks tog mandag et dyk oven på fredagens lukning i rekordhøje niveauer.
Faldet kommer, efter at USA's præsident Donald Trumps administration mandag er begyndt at sende breve ud med toldsatser til en række lande.
Samtidig har præsidenten forlænget en toldpause fra 9. juli til 1. august.
Investeringsdirektør i Sampension Henrik Olejasz Larsen mener, at meldingerne fra Trump skaber usikkerhed i markedet.
- De nye meldinger fra Trump om toldsatser på flere lande øger bekymringerne i markederne for udsigterne for handelskrigen og får aktierne til at falde, skriver Henrik Olejasz Larsen i en kommentar.
- Investorerne har generelt stort fokus på, hvordan toldaffæren udvikler sig i disse dage, og når der sker noget nyt i den forbindelse, som tolkes negativt af investorerne, kan det give øget nervøsitet - og omvendt, vurderer investeringsdirektøren.
Tidligere på mandagen offentliggjorde Trump toldbreve til Japan og Sydkorea på sit sociale medie, Truth Social. Fra 1. august vil Trump indføre 25 procent told på alle varer fra de to lande.
Efter at børserne i New York er lukket mandag klokken 22.00 dansk tid har Trump offentliggjort toldbreve til yderligere en række lande - blandt andet Serbien, Thailand, Indonesien og Bangladesh.
Et af de selskaber, der tog et dyk mandag, var elbilproducenten Tesla, der faldt med 6,8 procent.
Faldet kom efter en weekend, hvor Teslas administrerende direktør, Elon Musk, annoncerede, at han ville stifte et nyt politisk parti med navnet American Party.
/ritzau/
Nr. 476 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 21:38:00
Pearl Jams trommeslager forlader bandet Tryk Her
Nr. 475 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 21:31:00
Løkke efter møde med Rubio: 'Han havde intet at kritisere Danmark for' Tryk Her
Den danske udenrigsminister mødtes i dag med sit amerikanske modstykke i Washington med blandt andet krigen i Ukraine øverst på dagsordenen.
Nr. 474 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 21:08:44
Pearl Jams trommeslager forlader bandet efter 27 år Tryk Her
Tryk for at læse mere
Pearl Jams trommeslager, Matt Cameron, har valgt at sige farvel til bandet.
Det oplyser Pearl Jam mandag i et opslag på det sociale medie Instagram.
- Efter 27 fantastiske år har jeg taget mine sidste skridt ned ad trommestigen for det mægtige Pearl Jam, lyder det fra Matt Cameron.
Det fremgår ikke, hvad der ligger bag beslutningen om at forlade det amerikanske band.
Pearl Jam blev dannet i 1990 og har haft flere forskellige trommeslagere. I 1998 kom Cameron med i bandet og har været det indtil nu.
I opslaget udtrykker han "stor kærlighed og respekt" til sine nu tidligere bandmedlemmer for at invitere ham ind i bandet.
Der er tale om forsangeren Eddie Vedder, guitaristerne Stone Gossard og Mike McCready og bassisten Jeff Ament.
I opslaget holder de sig ikke tilbage med at hylde trommeslageren.
- Han har drevet de sidste 27 års liveshows og studieoptagelser for Pearl Jam. Det har været et utrolig vigtigt kapitel for vores gruppe, og vi ønsker ham altid alt godt.
- Han vil blive dybt savnet og er for evigt vores ven indenfor kunst og musik, skriver de fire bandmedlemmer.
Bandet nævner ikke, om der eventuelt er fundet en ny trommeslager som følge af Camerons exit.
Pearl Jam er kendt for sange som "Alive" og "Even Flow" og har gæstet Danmark flere gange.
I 2000 var Matt Cameron også med, da Pearl Jam spillede på Roskilde Festival, og ni personer omkom i forbindelse med koncerten.
Det var et pres blandt 50.000 publikummer, der betød, at flere personer blev mast og kvalt eller ikke kunne få luft foran Orange Scene, hvor det amerikanske band spillede 30. juni 2000.
Eddie Vedder kritiserede efterfølgende festivalen for ulykken og svor, at bandet aldrig ville optræde på Roskilde igen.
I bandets første udgivelse efter ulykken berørte Pearl Jam i flere sange tragedien med de ni personer.
Albummet "Riot Act" fra 2002 indeholdt blandt andet nummeret "Love Boat Captain", hvor man i teksten finder passagen: "Lost nine friends we'll never know, two years ago today".
I forbindelse med 25-året for hændelsen kaldte Roskilde Festival ulykken for "et af de mørkeste kapitler i festivalens historie" på sin hjemmeside.
/ritzau/
Nr. 473 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 21:03:00
Trump hæver tolden op til 40 procent for flere lande Tryk Her
Nr. 472 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 21:02:00
Von der Leyen forsvarer sig forud for mistillidsvotum Tryk Her
Nr. 471 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 21:01:56
Løkke og Rubio har talt om Ukraine og Gaza på møde i USA Tryk Her
Løkke og Rubio har talt om Ukraine og Gaza på møde i USAUdenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ha...
Nr. 470 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 21:01:52
Mindst 11 er dræbt på årsdag for historiske protester i Kenya Tryk Her
Tryk for at læse mere
Mindst 11 personer er mandag blevet dræbt, og 52 politibetjente er blevet såret under regeringskritiske demonstrationer på tværs af Kenya.
Det oplyser kenyansk politi i en udtalelse ifølge Reuters.
Politiet fortæller ikke, hvordan ofrene er blevet dræbt, eller hvem der har dræbt dem, men ifølge Reuters affyrede politiet skud under demonstrationerne.
En journalist fra nyhedsbureauet var til stede ved en demonstration i Kangemi, der er en forstad til hovedstaden, Nairobi. Her så journalisten, at politiet skød direkte mod nogle af demonstranterne.
Hospitalet Eagle Nursing Home i Kangemi oplyser, at det har modtaget flere sårede patienter, og at to patienter med skudsår er afgået ved døden.
Kenyatta National Hospital, som ligger i en anden del af Nairobi, har mandag behandlet 24 sårede personer, der var til stede ved demonstrationerne, men hospitalet uddyber ikke, hvilken type skader patienterne har fået.
Demonstranterne var på gaden i anledning af 7. juli, som er en politisk mærkedag i Kenya, og endte i sammenstød med politiet.
For præcis 35 år siden - 7. juli 1990 - demonstrerede Kenyas opposition med krav om, at der blev indført et demokratisk flerpartisystem i landet.
Demonstrationerne banede vejen for, at der i 1992 for første gang i mere end 20 år blev afholdt demokratiske valg med flere opstillede partier.
Kenyanerne var også på gaden i juni, hvor demonstrationerne resulterede i sammenstød mellem deltagere og politi. Samtidig blev flere tusinde forretninger i Nairobi raseret af primært unge mænd.
Demonstrationerne blev arrangeret for at markere etårsdagen for store demonstrationer mod skattestigninger, som fandt sted i Kenya i juni 2024, og for at udtrykke utilfredshed med de kenyanske myndigheder.
Protesterne blev forstærket af, at den kenyanske aktivist Albert Ojwang i juni døde, mens han var i politiets varetægt.
/ritzau/
Nr. 469 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 20:22:00
Philipsen har brækket både kraveben og ribben Tryk Her
Nr. 468 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 20:20:00
Naboer er gået sammen i oprør over genåbning af dansk ammunitionsfabrik Tryk Her
Foreløbigt er 20 borgere i Elling gået sammen for at forhindre, at ammunitionsfabrikken genåbner.
Nr. 467 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 20:11:22
Ekstra forsikring til billeje? Få styr på forsikringen inden ferien Tryk Her
Ekstra forsikring til billeje? Få styr på forsikringen inden ferienInden længe drager tusindvis af d...
Nr. 466 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 20:00:00
Når Gud holder fest med veninderne Tryk Her
Tryk for at læse mere
Lukasevangeliet 15, 8
Er Gud en kvinde?
Det spørgsmål kan få teologer op i det røde felt. For nylig var der en kras debat her i avisen om, hvorvidt man må sætte spørgsmålstegn ved Guds køn, og især om man må betone det kvindelige. Interessant er det da, men også en smule skævt.
Jesus fortalte i søndags tre lignelser om Gud, der finder sine mennesker, når de er blevet væk i deres liv og er havnet udenfor. Tre stærke lignelser, der danner billeder i os om, hvem og hvordan Gud er.
De tre lignelser må have forarget de lærde teologer dengang. Gud som en kvinde, der taber en mønt og leder efter den. Når hun finder den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og holder fest. Man ser det for sig. Det er det rene Femø-kvindefestival.
Jeg tror, at Jesus vil udfordre alle traditionelle billeder af Gud og forny dem. Gud er glædens Gud og hinsides alle stereotyper. Jesus vil sprænge vores alt for små billeder af Gud. Derfor kan han sagtens bruge et billede af Gud som en kvinde – måske er hun ovenikøbet gammel. Men hvad er pointen i billedet af en tabt mønt?
Hvis man lidt revisoragtig stiller det op, kunne man sige følgende: Hun tabte én drakme, fandt én drakme og brugte én drakme på veninderne – altså udbyttet var nul – lige bortset fra glæden. Kan du høre, hvordan det summer som på Femø?
Jeg var engang til en rund fødselsdagsfest på Langeland. Der var høj stemning med sange og taler. Da slog fødselarens revisor på glasset og indledte sin tale med at sige, at nu skulle vi jo ikke komme for godt i gang, for det koster jo noget at holde en sådan fest. Det kunne vi godt lige tænke over. Det var sikkert ment humoristisk, men det var skævt – som diskussionen om Guds køn. Det tog lidt tid, inden glæden genindfandt sig.
Glæden for mig over Gud hænger ikke sammen med penge eller køn. Det er Guds forunderlige vilje til at genrejse mig, når mit humør går i bund eller mit livs regnskab skal gøres op. Der begynder vi i morgen – endda i en god sang.
Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.
Nr. 465 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 20:00:00
Iben From var kun 32 år, da hun blev betroet ledelsen af et kunstcenter. Det er blevet hendes livsopgave Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Jeg har udviklet mig sammen med Kunstcentret Silkeborg Bad, men også været med til at udvikle det gennem årene, så det er blevet min livsopgave, som jeg stadig er så optaget af, at al min tid faktisk går med det. Andre taler om work-life-balance, for mig er det bare work-work-balance," siger Iben From med et grin i telefonen.
Hun var bare 32 år, da hun blev betroet den store opgave at opbygge kunstcentret fra bunden, da hun kom til stedet som næsten nyuddannet kunsthistoriker.
"Jeg kom simpelthen til Silkeborg Bad sammen med den første kunstudstilling på stedet," fortæller Iben From.
Det var hendes mentor, forfatteren og den mangeårige leder af Ny Carlsbergfondet, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, der dengang var hovedkurator på den første udstilling "Fuglefri". Ham havde hun tidligere hjulpet med at lave fodnoteapparatet bag et værk om Christen Købke, og sammen med en kollega var det også hende, der stod bag det store fodarbejde bag udstillingen "Fuglefri".
Det gjorde hun så godt, at hun blev udpeget til udstillingschef og året efter Kunstcentret Silkeborg Bads første direktør. Og siden har hun ikke drømt sig andre steder hen.
"Det er blevet min skæbne, og jeg føler mig meget heldig over at have fået lov til at være med til at bygge stedet op, mens tidens museumskultur har ændret sig. Da jeg kom til, kaldte man de besøgende for 'publikum', så blev det til 'gæster', og nu hedder det så 'brugere'. Og nu forventer man også, at man skal kunne få en frokost på stedet eller en god kop kaffe, hvor det før i tiden var helt normalt at tage termokanden med på kunstudstilling," siger Iben From, som i dag har udviklet kunstcentret til en moderne kulturinstitution, der favner bredt.
"Vi har jo både en smuk skulpturpark, skiftende kunstudstillinger, en god café og en historie som kurbad. I gamle dage kom folk her i seks uger ad gangen. Nu kommer de måske to timer, men vores opgave er stadig, at de tager beriget hjem," forklarer hun.
I Silkeborg bliver direktøren selv betragtet som en berigelse, forklarer sognepræst Anette Kortegaard:
"Hun er et meget engageret og dedikeret menneske. Og hun er meget ordentlig. Man kan simpelthen regne med hende, for at sige det på jysk, og hun er virkelig god til at få et projekt til at blive til noget," siger Kortegaard, som blandt andet har arbejdet sammen med Iben From omkring den tilbagevendende festival Kristendoms- og kulturugen i Silkeborg.
Også kunstneren Maja Lisa Engelhardt er fuld af lovord om Iben From:
"Iben er så reel og utvetydig og utrolig engageret og effektiv og har virkelig en original personlig tilgang til kunst. Hun skæver ikke til hvilke kunstnere andre museer satser på. Hun er trofast over for sine idéer og er alligevel åben over for andres synspunkter. Kunsten kommer virkelig i første række, og som kunstner er det en stor glæde at opleve. Hun er samtidig et usædvanligt varmt, betænksomt menneske," siger Engelhardt, der arbejdede tæt sammen med Iben From, da hendes mand, kunstneren Peter Brandes, sidste år opbyggede sin sidste store udstilling på stedet. Og i 2027 bliver Kunstcentret Silkeborg Bad også fyldt med Maja Lisa Engelhardts kunst, afslører Iben From.
"Det er ekstremt meningsfuldt at få lov til at være bindeled mellem kunstnere og deres publikum," siger Iben From, der ser tilbage på mange vellykkede udstillinger gennem årene - blandt andet med temaudstillingerne om henholdsvis vand og træ "Vandskel" (2002) og "Livets træ" (2006), som hun stadig er stolt af.
Selv blev hun allerede optaget af kunst, da hun gik på Skive Gymnasium, hvor hendes latin- og oldtidskunstlærer gav hende lyst til at dykke ned i antikkens kunst, filosofi og arkitektur. Siden kom hun til København, hvor hun sad og tegnede efter skulpturer på Glyptoteket, mens hun på den måde fik yderligere antændt sin drøm om at lære kunsthistorie, og selv kom hun ved siden af blandt andet også til at arbejde på Glyptoteket og Statens Museum for Kunst som omviser, ligesom hun altså begyndte at arbejde som assistent for Hans Edvard Nørregård-Nielsen på både Ny Carlsbergfondet og i hans forfatterskab. Men nu er hun selv blevet en omvandrende kulturinstitution med fast base i Silkeborg.
Iben From kunne ikke forestille sig noget mere meningsfyldt job end at være leder af Kunstcentret Silkeborg Bad. Foto: Martin Ballund Martin Ballund
Nr. 464 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:59:31
Trump udsætter deadline for højere toldsatser til 1. august Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA's præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, der udsætter en deadline for, hvornår højere toldsatser mod en række lande træder i kraft.
Det oplyser Det Hvide Hus mandag aften dansk tid.
Den oprindelige deadline var 9. juli. Den er nu udskudt til 1. august.
Det var i begyndelsen af april, at præsidenten annoncerede told på import af varer fra en række lande. Dagen har han døbt "Liberation Day" - på dansk befrielsesdagen.
Samme dag, som toldsatserne trådte i kraft, valgte den amerikanske præsident at sætte flere af dem på pause i 90 dage, hvor en lavere basistold på ti procent ville gælde for de fleste lande. Det er den pause, der indtil nu har stået til at udløbe onsdag.
Tidligere mandag offentliggjorte Trump to toldbreve til Japan og Sydkorea på sit sociale medie, Truth Social.
Her fremgår det, at han fra 1. august vil indføre 25 procent told på alle varer fra de to lande.
Senere sagde pressesekretæren i Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, at yderligere 12 lande vil modtage toldbreve.
EU kommer ikke til at få et brev, har EU-kilder med kendskab til sagen sagt til Reuters mandag.
USA har indgået aftaler med Storbritannien og Vietnam, mens USA og Kina har aftalt midlertidigt at sænke told satserne på hinandens varer. Der er tale om toldsatser, der på et tidspunkt nåede trecifrede niveauer.
Den midlertidige pause i toldkrigen mellem USA og Kina udløber i midten af august.
EU-Kommissionen oplyste, at kommissionsformand Ursula von der Leyen havde haft en "god udveksling" med Trump om handel, da de talte sammen søndag.
Inden meldingerne fra Det Hvide Hus sagde von der Leyen mandag aften ifølge Reuters i en tale i EU-Parlamentet, at "Europa skal udvise styrke" i de igangværende forhandlinger mellem Kommissionen og USA om told og handel.
/ritzau/
Nr. 463 DR Penge Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:30:00
Ny rapport om slagtekyllingers velfærd møder stor kritik Tryk Her
Dyrenes Beskyttelse vil ikke bakke op om rapport, på trods af de har siddet med i arbejdsgruppe.
Nr. 462 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:26:00
Rasmus Jarlov: Israel og Palæstina fylder for meget i Danmark Tryk Her
Konflikten mellem Israel og Palæstina er ikke direkte afgørende for Danmarks sikkerhed og fylder for meget i Danmark, mener Rasmus Jarlov fra De Konservative.
Nr. 461 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:24:00
Passagerer sov i lufthavnen: Ingen ledige senge i Nuuk Tryk Her
Nr. 460 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:23:00
Trump: 25 procent told på varer fra Japan og Sydkorea Tryk Her
Nr. 459 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:16:39
Trump ytrer støtte til Brasiliens kupsigtede ekspræsident Tryk Her
Tryk for at læse mere
Brasilien "vil ikke acceptere indblanding eller instrukser fra nogen", siger landets præsident, Luiz Inacio Lula da Silva.
- Forsvaret af Brasiliens demokrati er et anliggende for brasilianere, siger Lula ifølge Reuters.
- Vi er et suverænt land. Vi har solide og uafhængige institutioner.
Udtalelsen kommer, efter at hans amerikanske kollega, Donald Trump, har betegnet en retssag mod Lulas forgænger, Jair Bolsonaro, som en "heksejagt".
- Lad Bolsonaro være!, skrev Trump på sit sociale medie Truth Social tidligere mandag.
Ordet "heksejagt" er et, som Trump tidligere har brugt hyppigt om de rigsretssager og diverse andre anklager, der før har været rejst mod ham selv.
Bolsonaro, som havde et godt forhold til Trump, da de begge var ved magten, skal for retten i Brasilien.
Han er anklaget for at have planlagt et kup for at forhindre Lula i at tiltræde embedet i januar 2023.
- Den eneste retssag, der burde finde sted, er vælgernes retssag i Brasilien - det kaldes et valg. LAD BOLSONARO VÆRE I FRED!, skriver Trump.
I marts besluttede den brasilianske højesteret sig for at behandle sagen mod Bolsonaro og syv andre personer, herunder flere officerer, som er sigtet for at have planlagt et kup.
I juni nægtede Bolsonaro under sin retssag for landets højesteret, at han stod i spidsen for et forsøg på at vælte regeringen.
Men han har erkendt, at han deltog i møder, der skulle omgøre valgresultatet.
/ritzau/
Nr. 458 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:12:03
Von der Leyen betegner mistillidsvotum som udtryk for ekstremisme Tryk Her
Tryk for at læse mere
For første gang i mere end et årti står EU-Kommissionens formand i denne uge over for et mistillidsvotum i EU-Parlamentet.
Det sker midt i en af de mest udfordrede perioder for EU med krig i Ukraine og risiko for toldkrig med USA.
Måske derfor gik det ikke stille for sig, da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mandag tog hul på sit forsvar.
Fra talerstolen i Parlamentet betegnede Von der Leyen den yderste højrefløjs fremgangsmåde som et forsøg på at underminere demokratiet i Europa.
- Det er taget direkte ud af ekstremisternes ældste drejebog, hvor man polariserer samfundet og undergraver tilliden til demokratiet med falske påstande, sagde von der Leyen i debatten mandag i EU-Parlamentet.
Den kommer forud for den ventede tillidsafstemning torsdag i EU-Parlamentet.
Alt tyder dog på forhånd på, at von der Leyen har et sikkert flertal bag sig ligesom Jean-Claude Juncker havde det i 2014, da han som den seneste Kommissionsformand stod over for et mistillidsvotum.
Dengang overlevede Juncker afstemningen med 461 stemmer bag sig, mens 101 stemte for at udtrykke mistillid til Juncker.
Det samme billede kan tegne sig denne gang, hvor de store grupper i EU-Parlamentet ventes at stille sig bag von der Leyen.
I von der Leyens egen EPP-gruppe betegner De Konservatives Niels Flemming Hansen diskussionen om mistillid som "ude af proportioner".
Han forventer ikke, at von der Leyen bliver fældet denne uge.
Heller ikke SF's Kira Marie Peter-Hansen mener, at afstemningen vil føre til en afsked med kommissionsformanden.
SF'eren, der i EU-Parlamentet repræsenterer De Grønne, mener dog, at von der Leyen burde tage situationen alvorligt.
- Afstemningen er et klart bevis på, at man ikke kan bygge et troværdigt flertal på støtte fra den yderste højrefløj. I stedet bør hun begynde at pleje relationerne til de proeuropæiske partier, siger hun.
Tillidsspørgsmålet blev bragt på banen af den rumænske EU-parlamentariker, Gheorghe Piperea, fra den nationalkonservative partigruppe ECR.
Han begrunder afstemningen med blandt andet von der Leyens slettede sms'er under coronapandemien og hendes beslutning om at bruge en særlig beslutningsprocedure til at afskære EU-Parlamentet fra indflydelse på den store oprustningspakke, som EU-Kommissionen har fremlagt.
- Beslutningsprocessen er blevet uigennemsigtig og giver anledning til frygt for misbrug og korruption, sagde Gheorghe Piperea i debatten.
Hvis Ursula von der Leyen mod forventet bliver væltet, falder alle 27 kommissærer med hende.
Dermed skal der findes en ny formand for EU-Kommissionen, som derefter skal udpege en ny Kommission.
/ritzau/
Nr. 457 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:04:25
Trump udskyder told-deadline til august Tryk Her
Trump udskyder told-deadline til augustOpdateret kl. 00.18. USA's præsident, Donald Trump, har manda...
Nr. 456 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:04:25
Trump udskyder deadline for toldaftaler til 1. august Tryk Her
Trump udskyder deadline for toldaftaler til 1. augustOpdateret kl. 00.18. USA’s præsident, Donald Tr...
Nr. 455 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:04:25
Trump indfører told på 25 pct. på Japan og Sydkorea – flere satser meldes på vej Tryk Her
Trump indfører told på 25 pct. på Japan og Sydkorea – flere satser meldes på vejDer har været forlyd...
Nr. 454 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:04:25
Trump indfører told på 25 pct. på Japan og Sydkorea – flere nyheder meldes på vej Tryk Her
Trump indfører told på 25 pct. på Japan og Sydkorea – flere nyheder meldes på vejDer har været forly...
Nr. 453 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:04:25
Overblik: Trump sender brev til 14 lande og ventes at udskyde tolddeadline Tryk Her
Overblik: Trump sender brev til 14 lande og ventes at udskyde tolddeadlineOpdateret kl. 22:35 med ny...
Nr. 452 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:04:25
Det Hvide Hus: Trump ventes at udsætte deadline til august Tryk Her
Det Hvide Hus: Trump ventes at udsætte deadline til augustOpdateret kl. 20:25 med nye toldsatser del...
Nr. 451 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:54:00
13-årig pige fundet i god behold Tryk Her
Nr. 450 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:34:00
Moderaterne vil fjerne kaffeafgiften Tryk Her
Nr. 449 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:30:00
Ofrene for terrorangreb i London mindes på 20-årsdagen Tryk Her
Flere end 50 mennesker mistede livet om morgenen den 7. juli 2005 i London, og 700 blev kvæstet.
Nr. 448 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:30:00
Analyse: Rodet forsøg på at skabe fynsk bankbryllup Tryk Her
Analyse: Rodet forsøg på at skabe fynsk bankbryllupBestyrelserne i lokalbankerne Nordfyns Bank og Fy...
Nr. 447 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:19:15
USA venter flere nyheder på toldområdet inden frist onsdag Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA's finansminister, Scott Bessent, forventer at kunne komme med flere meddelelser vedrørende told- og handelsaftaler inden for de kommende 48 timer.
Det siger han i et interview med tv-stationen CNBC mandag.
- Vi har set mange lande ændre holdning til forhandlingerne. Min indbakke var fyldt i går aftes med nye tilbud og forslag, siger han.
Præsident Donald Trump har sat en frist til onsdag 9. juli, hvor den pause, han har sat for de forhøjede toldsatser, udløber.
Det Hvide Hus har endnu ikke svaret på, om Trump formelt vil forlænge denne frist.
Præsidenten ventes mandag at sende en første runde af breve til op mod 15 handelspartnere.
I brevene vil han advare om, at de amerikanske toldsatser på importvarer igen vil stige markant, hvis de pågældende lande ikke når til enighed med USA.
De første to breve til Japan og Sydkorea er mandag aften dansk tid blevet offentliggjort på Trumps sociale medie, Truth Social.
Her fremgår det, at han fra 1. august vil indføre 25 procent told på alle varer fra de to lande.
Skulle de to lande finde på at gøre gengæld ved også at forhøje sine toldsatser på varer fra USA, vil de amerikanske satser blive forhøjet yderligere, skriver Trump i brevene.
Scott Bessent har tidligere understreget, at de højere toldsatser ikke vil blive genindført før 1. august.
EU-Kommissionen oplyste, at kommissionsformand Ursula von der Leyen havde haft en "god udveksling" med Trump om handel, da de talte sammen søndag.
Mandag aften siger von der Leyen ifølge Reuters i en tale i EU-Parlamentet, at "Europa skal udvise styrke" i de igangværende forhandlingerne mellem Kommissionen og USA om told og handel.
Trumps handelsrådgiver Peter Navarro siger til CNBC, at "forhandlingerne går godt" generelt.
I et interview med den amerikanske tv-station forsvarer han samtidig et løfte fra tidligere på året om, at USA vil indgå 90 handelsaftaler på 90 dage.
- Jeg er tilfreds med de fremskridt, der er sket, for alle lande, som vi har et stort handelsoverskud med, er fuldt engagerede, siger Navarro.
- Jeg tror, at det, vi kan lære af disse forhandlinger, ganske enkelt er, hvor svært det er for de lande at skulle opgive den fordel, de har over for os.
Selv om Trump-administrationen har udtrykt håb om at indgå snesevis af aftaler inden begyndelsen af juli, er der hidtil kun opnået begrænsede resultater.
USA har indgået aftaler med Storbritannien og Vietnam, mens USA og Kina har aftalt midlertidigt at sænke toldsatserne på hinandens varer. Der er tale om toldsatser, der på et tidspunkt nåede trecifrede niveauer.
Den midlertidige pause i toldkrigen mellem USA og Kina udløber i midten af august.
/ritzau/AFP
Nr. 446 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:15:00
Kristeligt Dagblad mener: De unge skal selv vælge. Men vi er nødt til at præge deres studievalg Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men som samfund har vi naturligvis alle sammen en fælles interesse i, at de unges studievalg også afspejler, hvad samfundet har brug for. Og fordi vi lever i et land, hvor alles uddannelse finansieres af fælles midler, har staten også en naturlig interesse i at styre udbuddet af studieretninger, så vi ikke uddanner alt for mange til arbejdsløshed og sikrer, at samfundet i videst muligt omfang selv kan uddanne den arbejdskraft, der er brug for. Men som også årets opgørelse over studievalg understreger, er det lettere sagt end gjort.
De seneste år har det været en tværpolitisk bestræbelse at få flere unge til at fravælge de meget populære humanistiske uddannelser og styrke søgningen til de mere erhvervsrettede, naturvidenskabelige fag. Samtidig har der været stort fokus på at vende faldet i søgningen til de såkaldte velfærdsuddannelser. Mens det første i nogen grad er lykkedes ved simpelthen at fjerne studiepladser fra de humanistiske fag, ser det langt vanskeligere ud med den anden udfordring. Også i år fortsætter den lave søgning til mellemlange uddannelser som lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske. Der bliver gjort mange mere eller mindre kreative forsøg på at tale disse uddannelser op, men formentlig vil søgningen til disse vigtige fag ikke ændre sig, før end politikerne viser, at de rent faktisk tager disse områder alvorligt.
Det er bestemt ikke nogen let politisk opgave – og det handler også om, at den almindelige respekt i befolkningen for disse fag har været faldende længe. Mange forældre vil i dag forsøge at præge deres børn til at vælge akademiske uddannelser, der længe har været adgangsbilletten til den fælles forestilling om det gode liv. Det vil formentlig tage generationer at ændre. Lige så svært det er at præge valg af uddannelse, er det også at præge studiested. Selvom flere uddannelsesreformer har forsøgt at få folk til at uddanne sig flere steder i landet, vælger nutidens unge alt overvejende at studere i de fire største byer.
Det er nok forståeligt set fra de unges perspektiv, men det er også ærgerligt, fordi en bedre geografisk spredning både vil styrke sammenhængskraften på tværs af landet og i mange tilfælde formentlig også give et bedre studieliv.
Når alle disse vanskeligheder med at præge unges studievalg er nævnt, er det imidlertid også værd at glæde sig over, at 85.000 unge mennesker hvert år faktisk ønsker at uddanne sig. Der bliver brug for dem alle.
Nr. 445 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:10:00
Advarselsklokker skal sikres bedre efter dødsulykke Tryk Her
Banedanmark forsøger at sikre deres klokker ved jernbaneoverskæringer bedre efter flere tyverier. Men det bliver svært, erkender sikkerhedschef.
Nr. 444 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:01:00
Hun skriver bøger for at samle det vietnamesiske folk: Jeg ville forstå dem, der blev set som vores fjender Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er med den indstilling, at den vietnamesiske digter og romanforfatter Nguyễn Phan QuếMai går til sit forfatterskab. Gennem sine romaner om fædrelandets barske historie ønsker hun at drage læseren ind i vietnamesernes egne erindringer, traumer og håb – og ofte er det gennem de overhørte og glemte stemmer i landets historie.
For forfatteren selv er målet forståelse og forening – for kun på den måde undgår man, at historien gentager sig, mener hun:
"Dehumanisering er et af de stærkeste våben i krig og konflikt. Derfor er det enormt vigtigt, at vi gør os umage for at forstå andre mennesker og sætte os i deres sted."
Nguyễn Phan QuếMai blev født i 1973, to år inden Vietnamkrigens afslutning. Hun voksede op i Ninh Binh i Nordvietnam med sine forældre og to brødre. Forældrene var lærere, men arbejdet betalte ikke nok til at sikre mad på bordet, og både forældre og børn måtte arbejde ekstra for at sikre overlevelsen i et Vietnam, der oven på krigen var hårdt ramt af amerikanske handelsforbud og socialistiske økonomiske reformer.
"Vi levede under meget trange kår. Jeg kan huske sulten og manglen på mad. Mine forældre måtte stå i kø med madkuponer for at få mad, og folk kæmpede for at få ordentligt kød eller ris," fortæller forfatteren.
Da Nguyễn Phan QuếMai var seks år, flyttede hele familien til Mekongdeltaet i det sydlige Vietnam. Hendes far fik tilbudt et nyt undervisningsjob – og med det øjnede han bedre fremtidsudsigter for sine børn, der ville have en bedre chance for at komme på universitetet, end de på det tidspunkt havde i Ninh Binh.
Skiftet fra nord til syd blev dog ikke problemfrit. Ifølge forfatteren var både nord- og sydvietnameserne på dette tidspunkt stadig dybt mærkede af den opdeling, der i næsten to årtier havde hersket i Vietnam. Familien oplevede derfor en del diskrimination i forbindelse med flytningen.
"På min families første aften i Sydvietnam var der folk i vores kvarter, der kastede sten på vores hus, mens vi spiste. I skolen blev jeg mobbet og havde ingen venner, fordi jeg havde en nordlig accent og gik klædt som en bonde. Med tiden fik jeg dog venner, og det lærte mig også at forstå det, man havde gennemgået i Syden – jeg lærte at forstå roden til deres vrede," siger Nguyen Phan Que Mai.
I dag er forfatteren overbevist om, at opvæksten i både syd og nord blev en styrke i hendes forfatterskab:
"Jeg har lært en masse om konfliktens betydning i begge regioner – og det har inspireret mig til at forsøge at bringe den vietnamesiske befolkning sammen gennem min litteratur."
For Nguyễn Phan Quế Mai er ambitionen med forfatterskabet at samle et stadig splittet Vietnam. Foto: Johanne Teglgård Olsen En glemt drømSom det var spået af hendes far, blev Sydvietnam netop afgørende for Nguyễn Phan QuếMais fremtidsudsigter. I skolen arbejdede hun i mange år hårdt for at klare sig så godt som overhovedet muligt. Det gav pote: Hun vandt flere nationale skrivekonkurrencer, kom ind på Hanois universitet for udenrigshandel og afsluttede sit første år som den bedste studerende, hvilket skaffede hende et stipendium fra den australske regering.
"Jeg voksede op med fortællingen om, at uddannelse var vejen ud af fattigdom, så jeg studerede dag og nat for at kunne komme på universitetet. Det var et spørgsmål om basal overlevelse for mig," fortæller forfatteren.
Med legatet kunne Nguyễn Phan QuếMai tage til Melbourne i Australien. Her læste hun udenrigshandel og tog en bachelor i virksomhedsledelse og administration. Undervejs udviklede hun en særlig interesse for kommunikation – en mulighed for at dyrke kærligheden til det skrevne sprog.
"Jeg har altid haft en passion for at skrive – men forfattere kom ofte i problemer på grund af censur, og de fleste tjente ikke nok til at leve. Derfor læste jeg handel i håbet om, at det ville give mig en god karriere i takt med, at Vietnam blev mere åben," siger Nguyễn Phan QuếMai.
Efter at have færdiggjort sin uddannelse vendte Nguyễn Phan QuếMai tilbage til Vietnam, hvor hun i en årrække arbejdede for internationale organisationer og handlede med fast ejendom. Hele vejen igennem sin karriere gik hun dog rundt med en følelse af, at noget manglede.
Hvad det var, fandt hun dog først ud af, da hun flyttede til Bangladesh for at ledsage sin mand i forbindelse med hans diplomatiske udstationering. Her arbejdede Nguyễn Phan QuếMai på biblioteket i den amerikanske internationale skole i landets hovedstad, Dhaka. Og her åbnede litteraturens verden sig for hende på ny.
"Nu var jeg omringet af bøger, og jeg genforelskede mig i litteraturen og det skrevne sprog. Jeg begyndte at læse den litteratur, der var forbudt i Vietnam: Den, der handlede om landbrugsreformerne og genopdragelseslejrene - de mørke dele af Vietnams historie – den, der er censureret i Vietnam. Det åbnede virkelig mine øjne."
Da parret i 2006 igen vendte hjem til Vietnam, tog den på det tidspunkt 33-årige Nguyễn Phan QuếMai kærligheden til litteraturen med sig. Når hun kørte hjemmefra og mod kontoret for den internationale ngo, hun arbejdede for, skrev hun poesi på sædet af sin motorcykel – og selvom hun ikke havde nogen intention om at leve af det, publicerede hun sine tekster på en online blog, der hurtigt fik både læsere og medvind. Da læserne opfordrede hende til at publicere, fik hun hjælp fra en ven til at sende nogle tekster til et forlag. Hurtigt efter lå der en kontrakt til den spirende forfatter.
Siden har Nguyễn Phan QuếMais poesi vundet flere vietnamesiske litteraturpriser, ligesom den er blevet omskrevet til populærsange – og med tiden er hun blevet en etableret forfatter. Den store anerkendelse kom dog med hendes første roman, "Når bjergene synger".
Beboere i landsbyen Nam-O flygter efter meldinger om bombardementer af kystbyen Da Nang. Januar, 1967. Foto: Bob Wildau/AFP/Ritzau Scanpix Vietnamesernes tunge arvI 1972 er en pige på vej til skole i Nordvietnam. Med sin bedstemor bevæger hun sig gennem Hanois gader, mens de diskuterer dagens aftensmad. Pludselig splintrer luftalarmsirener af en kvindelig vietnamesisk stemme freden. Amerikanske bombefly nærmer sig hastigt med byen i sigte.
Rundt om pigen og hendes bedstemor breder panikken sig. De smalle gader fyldes med mennesker. De søger desperat mod byens mange bombeskjul, der hurtigt fyldes. Børn, der er blevet væk fra deres forældre, græder og skriger.
Sammen ender pigen og hendes bedstemor på skolen, hvor de finder et ledigt bombeskjul. Med gyngende grund under sig gemmer pigen sig i sin bedstemors favn, da eksplosionerne begynder. Bange spørger hun sin bedstemor, om de skal dø i bombeskjulet.
"Guava, hvis de bomber skolen, kollapser vores bombeskjul måske, men vi dør kun, hvis Buddha lader os dø," lyder svaret.
Det er med denne scene, at Nguyễn Phan QuếMai åbner sin debutroman "Når bjergene synger". I slægtsromanen følger man Tran-familien gennem den unge pige, Huong, og hendes bedstemor, Dieu Lan, i en hårrejsende fortælling om Vietnams spændende, men grufulde historie. Bogen er skrevet og udgivet på engelsk – ifølge forfatteren selv i et forsøg på at dekolonisere den eksisterende engelsksprogede litteratur om Vietnam.
"Der findes meget engelsk litteratur om Vietnam, og særligt om Vietnamkrigen, men den er tit skrevet fra et andet synspunkt end vietnamesernes eget. Jeg ville have en bog, der kunne dokumentere det Vietnam, jeg kendte fra det 20. århundrede, som er rigt på kulturarv – og fandtes den ikke, måtte jeg selv skrive den," fortæller Nguyễn Phan QuếMai.
Bogens allerførste kapitel er inspireret af en sand fortælling fra én af forfatterens bekendte. Da hun hørte bedstemorens svar, vidste hun, at hun var nødt til at bruge scenen i sin roman:
"Jeg blev så rørt. Den sætning illustrerer vigtigheden af håb i selv de mørkeste tider. Da jeg havde hørt fortællingen, tog jeg hjem og skrev den ned, som jeg forestillede mig den. Jeg nedfældede 2000 ord på en aften."
I begge sine romaner har Nguyễn Phan QuếMai gjort flittigt brug af øjenvidneberetninger og interview med mange vietnamesere landet over. Oplevelserne med krigen på egen krop har været en stor inspiration til de fiktive fortællinger.
"Der findes ikke den familie, der ikke har været berørt af krigen. Det har dog overrasket mig meget, hvor villige folk var til at dele deres historier. I Vietnam er det ikke kutyme at tale om traumer – men jeg tror, at mange, der lever med dem, har et behov for at opleve, at de ikke er alene," siger Nguyễn Phan QuếMai.
For forfatteren ligger der en stor opgave i ikke at retraumatisere de mennesker, hun møder, og hvis historier hun lader sine fiktive universer inspirere af. Samtidig gør Nguyễn Phan QuếMai en dyd ud af at balancere de hjerteskærende fortællinger med glæde, humor og vietnamesisk kultur.
"Vietnam er et land, der er mere end 4000 år gammelt. Det bærer på en enorm historie og kultur – og dets folk har gennemgået enormt meget. Det var svært at høre de her menneskers forfærdelige historier, men det har været en stor ære at få lov til at fortælle dem."
En amerikansk førstesergent guider en lægehelikopter ned gennem junglens bevoksning for at hente sårede. April, 1968. Foto: Art Greenspon/AP/Ritzau Scanpix Møde mellem fjenderFor Nguyễn Phan QuếMai er det dog ikke kun vigtigt at give vietnamesiske stemmer vægt i litteraturen om Vietnam. Mindst lige så vigtigt er det at udfordre de etablerede narrativer, der hersker om både krigen og Vietnams øvrige historie – den fortælling, forfatteren selv er vokset op med.
Af samme årsag behandler forfatterens anden roman, "Hvor asken blomstrer", der netop er udkommet på dansk, en ubelyst side af Vietnamkrigen. I fortællingen følger læseren søstrene Trang og Quyhn, der forlader deres landsby for at arbejde i Saigon. For at understøtte familien vælger pigerne at arbejde som barpiger på en beværtning for amerikanske soldater – men den beslutning er ikke uden konsekvenser, da Trang forelsker sig i en amerikansk helikopterpilot.
År senere forsøger den forældreløse Phong, der er søn af en sort amerikansk soldat og en ukendt vietnamesisk kvinde, at finde sin far, så han kan emigrere til Amerika. Undervejs støder han på den amerikanske Vietnam-veteran Dan, der er rejst tilbage til Saigon for at stå ansigt til ansigt med fortiden.
For Nguyễn Phan QuếMai var det en svær opgave at sætte sig i de amerikaneres sted, som hun voksede op med et fjendebillede af – men den var også nødvendig.
"'Hvor asken blomstrer' udspringer af mit ønske om at forstå de mennesker, der i mange år er blevet anset som vores fjender, og de kvinder, der fraterniserede med dem. I skolen lærte jeg, at amerikanske soldater var dræbermaskiner, men med tiden opdagede jeg også deres smerte, fortrydelse og sorg, da jeg læste deres bøger og mødte dem. Pludselig forstod og så jeg dem som mennesker," siger forfatteren.
Som 33-årig begyndte Nguyễn Phan Quế Mai at skrive litteratur på sædet af sin motorcykel. I dag er hendes romaner internationale bestsellere. Foto: Johanne Teglgård Olsen
Nr. 443 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:00:00
Sverige har givet op, Norge betaler, og England lægger an til endnu en udflytning af staten Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Jeg har ikke set nogen, der har fundet på noget, der har dæmmet op for udviklingen. Men jeg ved, at diskussionen pågår i alle europæiske lande," siger han.
Som et greb har flere af Europas regeringer brugt udflytning af statslige arbejdspladser i bestræbelserne på mere ligevægt. Blandt andet fordi det er en meget synlig politisk handling. Men batter det? Nej, mener man i Sverige. Til dels, mener man i Norge.
I Danmark er det snart 10 år siden, at den daværende borgerlige regering lod det blive kendt, at man ville flytte næsten 8000 statslige arbejdspladser ud af hovedstaden.
Her i landet har man dog den fordel, at vi sammenlignet med vores nordiske naboer er et miniputland, hvor afstande og forskelle trods alt er små.
Det er også derfor, at den svenske professor i byplanlægning, John Östh, som har forsket i den svenske udflytning, og som er ansat ved det norske universitet OsloMet, trækker lidt på smilebåndet, når han hører om den danske diskussion om bedre balance. I Sverige er netop de store afstande en af de store knaster.
"Især i det nordvestlige Sverige er der kæmpestore kommuner med meget få og aldrende borgere. Her er der flere steder ikke en eneste statslig ansat. På landkortet er der sorte huller, hvor husene ligger mennesketomme," siger professoren.
Svært at få til at fungereAllerede for 20 år siden flyttede den svenske stat 2200 arbejdspladser ud fra Stockholm. Halvdelen af dem blev skubbet 550 kilometer længere nordpå til Östersund, andre røg til Gotland og igen andre til Arvidsjaur, som ligger i den nordligste del af landet. Men det var svært at få til at fungere, pointerer John Östh:
"Flyruten mellem Stockholm og Östersund blev den mest benyttede i landet, fordi alle fløj ind og ud hele tiden. Og fordi institutionerne konkurrerede med hinanden om den meget begrænsede arbejdskraft i området, blev det virkelig dyrt i lønninger," siger han.
Efterfølgende har opfattelsen fra statslig side været, at det ikke var verdens bedste idé, fortæller professoren. Siden er der kun blevet udflyttet i markant mindre skala, og antallet af statslige arbejdspladser i Stockholm, Gøteborg og Malmø er bare vokset.
I Norge er afstandene lige så store, men økonomien er som bekendt også belejligt stor, så det har været muligt at binde pæne pengebeløb i halen af dem, der tager med på turen ud af Oslo. For som i Danmark og Sverige flytter kun få "frivilligt" med. Også nøglearbejdere har fået økonomisk støtte til at pendle.
Måske derfor tror den norske regering stadig på udflytning af statslige arbejdspladser, fortæller Lise Haaland Eriksen, divisionsdirektør i Asplan Viak A/S, som i 2010 for regeringen udarbejdede en stor analyse af udflytningerne.
De senere udflytninger i 2016 og 2018 har trukket på de erfaringer, man gjorde dengang, fortæller hun:
"Det viste sig, at de positive effekter ved en udflytning tager tid. Primært fordi en vældig stor andel af dem, der arbejdede i de statslige virksomheder, fik andet arbejde i hovedstaden."
I årevis resulterede udflytningerne derfor i en lavere effektivitet.
"Det var svært at få erfaringen tilbage, fordi man måtte begynde forfra, eftersom knap 80 procent af de professionelle ansatte ikke flyttede med. Til gengæld gav det muligheder for lokale kræfter og for at forny kulturen på arbejdspladserne," siger Lise Haaland Eriksen.
Med tiden har omrokeringen vist sig at være en succes flere steder, mener hun, og netop nu har den norske regering udtalt, at man ønsker endnu en udflytning.
"Der er et stort pres for at få statslige arbejdspladser ud. Dog er udflytningen til større byer mere vellykket end til små samfund, hvor arbejdskraften ikke findes," siger Lise Haaland Eriksen.
Politik, der er til at forståI Storbritannien begyndte udflytningerne allerede i 1970'erne og 1980'erne, mens arbejdspladserne i den tunge industri i det nordlige England forsvandt. Fra London så man muligheden for at dæmme op for arbejdsløsheden ved at flytte stillinger ud i de hårdest ramte områder, ofte faglært eller ufaglært arbejde med dårlig løn og ringe fremtidsudsigter. Men trods alt arbejde.
"Det havde formentlig nogen indvirkning på de lokale økonomier, men det ændrede ikke stort på arbejdsløshedssituationen," fortæller Paul Swinney, som er direktør for politik og research ved tænketanken Centre for Cities i London, der har til formål at kortlægge den britiske økonomis geografi.
Siden har skiftende britiske regeringer på tværs af partiskel igen og igen udflyttet staten. Senest blev det tidligere i år meldt ud, at man vil flytte 12.000 arbejdspladser fra hovedstaden til blandt andet Manchester og Aberdeen. Dels for at spare penge på Londons eksorbitante huslejer, dels for at få "en regering, der bedre afspejler det land, den tjener", som det lød fra politikerne.
Paul Swinney mener, at der i flere tilfælde er grund til at være bekymret for, om udflytningerne kan gøre selve staten mindre effektiv. Men hvis han sætter sig selv i politikernes sted, kan han sagtens forstå, hvorfor de igen og igen tyer til udflytningerne i forsøget på opnå balance.
"Det er god politik i den forstand, at det er meget visuelt. Ved at flytte statslige funktioner ud er det let at vise, at man kerer sig om en del af landet, der ikke har det så godt. Og så er det en af de få meget direkte ting, som den centrale regering kan gøre for at kontrollere økonomien," siger han.
Langt mere kompliceret er det at skabe egentlig vækst i en blødende landsdel. Det handler om erhvervspolitik, om infrastruktur og om gode rammer, og selv hvis man som politiker sikrer alle disse ingredienser, er det ikke til at sige, om "kagen kommer til at hæve", som Paul Swinney siger.
Også herhjemme har argumenterne kredset om statslig repræsentation og jobmuligheder, men det er vigtigt at huske på, at udflytningerne i sidste ende var politiske beslutninger, mener professor Bent Greve. Noget, der også afspejles i placeringerne af visse institutioner, der måske ikke har givet mening fagligt, men som ifølge professoren har været gavnlige for de politikere, der kunne vise, at de tænkte på landområderne.
Han siger:
"Det er en skøn blanding af faglige vurderinger og politiske vurderinger."
Nr. 442 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:00:00
Over tusinde frygter hvert år for deres sikkerhed. Men det er svært at få udstedt et tilhold som beskyttelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Fodlænken har været benyttet med stor succes i Norge, og flere har efterspurgt en hurtigere og mere omfattende udrulning af den i Danmark, hvor den kun benyttes i enkelte politikredse. Det kan Rikke Nue Møller, direktør i Dansk Stalking Center, tilslutte sig, men hun savner fokus på et andet problem, der ikke kan løses af den omvendte fodlænke.
For det er ifølge hende alt for svært overhovedet at få udstedt et tilhold, når man frygter for sin sikkerhed i Danmark.
"Det er problematisk, at bevisbyrden ligger hos den udsatte, når man ønsker et tilhold. Det kræver alt for meget indsamlet materiale at få det udstedt, som det ser ud nu," siger hun.
Under halvdelen af alle anmodninger om tilhold siden 2015 har resulteret i et udstedt tilhold, viser tal fra Rigsadvokaten. Et tilhold betyder, at det er strafbart at henvende sig enten direkte eller indirekte til en person, og sidste år blev der anmodet om 1265 tilhold, mens kun 502 blev udstedt.
Ifølge Rikke Nue Møller er de mange afslag udtryk for, at det er alt for omfattende at samle beviser på, at man bliver chikaneret eller er i fare. Hvis man beder om et tilhold, skal man dokumentere, at en person har optrådt grænseoverskridende, truende eller voldeligt.
"Og det kan være en uoverskuelig stor opgave at samle alle disse eksempler, hvis man for eksempel får 400 sms'er om dagen eller adskillige andre kontaktforsøg."
Men det er vel ikke i sig selv skidt, at man skal dokumentere chikane, før man bruger så hårdt et indgreb som et polititilhold?
"Jo, det er sådan set skidt i sig selv. I andre sager er det ikke den person, der bliver udsat for kriminalitet, der selv bliver sat til at bevise det. Derfor har vi også udformet et lovforslag, der med inspiration fra Norge vil lempe bevisbyrden og gøre det muligt at forebygge vold langt tidligere."
Seniorforsker ved Vive, Mai Heide Ottosen, har ikke beskæftiget sig konkret med tilhold, men har i mange år forsket i familiekonflikter og vold i nære relationer. Hun vil ikke kommentere de gældende regler for udstedelse af tilhold, men fortæller, at det kan være komplekse sager, Rigsadvokaten skal forholde sig til i tilholdssager.
"Det kan i hvert fald skabe nogle vanskeligheder, når man skal løfte bevisbyrden, at mange afholder sig fra at anmelde den vold, der finder sted i et parforhold. De gør det for at beskytte deres partner eller børn, eller fordi de ikke vil indrømme over for sig selv, at de er i et voldeligt forhold," siger seniorforskeren og tilføjer, at dette kan gøre det mere vanskeligt, hvis man senere hen anmoder om et tilhold.
"Det vil man jo nok typisk gøre, når man er ude af forholdet. Men hvis man så ikke har dokumenteret den vold eller chikane, der er gået forud for bruddet, bliver det sværere at leve op til de kriterier, der er for at få udstedt et tilhold."
Nr. 441 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:00:00
Omsorg er hjertet i et værdigt sundhedsvæsen. Lad os insistere på det menneskelige møde Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det, der ofte gør den største forskel for patienter, er ikke nødvendigvis flere undersøgelser eller nye behandlingsplaner. Det er, når omsorg og pleje får lov at fylde. Når der er tid til at lytte, give nærvær og tage bekymringer alvorligt, bliver utryghed til ro – og ensomhed afløses af tryghed. Omsorg og pleje betyder, at mennesker bliver set og mødt, også når systemet kan føles stort og upersonligt. Det er netop her, det værdige sundhedsvæsen lever: i de øjeblikke, hvor der er plads til at være menneske – både som patient og som sundhedsprofessionel.
Vi står midt i et samlet sundhedsvæsen under pres. Vi kan mere og mere – nye teknologiske muligheder, avancerede behandlinger og høj specialisering. Men ressourcerne følger ikke med, og presset vokser for hver dag. Store reformer er på vej, strukturer skal ændres, og ressourcer fordeles på nye måder. Alt for sjældent taler vi dog om det, der virkelig bærer det samlede sundhedsvæsen, sammen med høj faglighed – nemlig omsorgen og plejen. Omsorg og god pleje er ikke luksus, men en forudsætning for, at vi lykkes med at hjælpe mennesker, når livet gør ondt.
Som sygeplejerske og pårørende har jeg set, hvor stor betydning det har for både patienter og deres familier at blive set, lyttet til og mødt med nærvær. Omsorg og pleje giver håb, når sygdommen rammer – og styrke, når livet føles tungt. Det er i mødet mellem mennesker, vi skaber tillid og tryghed – ikke kun gennem avanceret behandling eller nye systemer. Jeg husker stadig patienter og pårørende, som efter lange forløb især nævner de øjeblikke, hvor de følte sig anerkendt og mødt – ikke som et nummer i systemet, men som mennesker.
Selvfølgelig er struktur, ledelse, ressourcer og høj faglighed afgørende. Uden det har vi ikke det stærkt specialiserede, værdige, samlede og nære sundhedsvæsen, vi kender og værdsætter i dag. Men vores sundhedsvæsen kan aldrig reduceres til økonomiske modeller og effektiviseringer alene. Vi må ikke glemme, at sundhed først og sidst handler om hele mennesker – om respekt, værdighed og fællesskab. Når vi mister det menneskelige blik og den omsorgsfulde pleje, bliver vi alle fattigere.
Samtidig skal vi huske at lytte. Vi skal lytte til patienterne, borgerne, de pårørende og medarbejderne, hvis vi virkelig vil forstå, hvad der er vigtigt i det værdige, samlede og nære sundhedsvæsen. Omsorg, pleje og tryghed opleves forskelligt, og de bedste løsninger findes, når vi inddrager dem, der står med virkeligheden hver dag. Både patienternes og medarbejdernes erfaringer skal med, hvis vi vil skabe forbedringer, der mærkes i hverdagen.
Derfor skal omsorg og pleje være kerneopgaver – ikke kun fordi det skaber bedre forløb og mere tryghed for den enkelte, men også fordi vores sundhedsprofessionelle netop har valgt disse fag, fordi de brænder for at drage omsorg og yde god pleje. Når medarbejdere får mulighed for at udøve reel omsorg og bruge deres faglighed i plejen, skaber det både arbejdsglæde og styrker rekruttering og fastholdelse. Flere undersøgelser har vist, at det netop er følelsen af at gøre en forskel for andre, der får sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter og terapeuter til at blive.
Jeg hører dagligt fra både kolleger og patienter, hvordan nærværet, omsorgen og plejen bliver trængt af krav om dokumentation og hurtigere tempo. Mange sygeplejersker og sundhedsprofessionelle mærker presset og mister det råderum, hvor de kan bruge deres faglighed og medmenneskelighed. Og jeg ser, hvordan patienter og pårørende føler sig mere alene, når det nære møde og plejen mangler. Det gør ondt, og det er en udvikling, vi kan og skal stoppe.
Forskning viser, at omsorg, gode relationer og fagligt stærk pleje ikke kun giver bedre oplevelser, men også bedre resultater: færre fejl, højere patienttilfredshed, hurtigere helbredelse og større arbejdsglæde. Alligevel fylder omsorg og pleje for lidt i debatten og beslutningerne. Ofte må medarbejdere kæmpe med meningsløse registreringer, detailstyring og alt for stramme normeringer. For mange forsvinder glæden ved at gå på arbejde, og det mærkes både på sygehusene, i hjemmeplejen og i almen praksis.
Samtidig vokser uligheden i sundhed. Ikke alle har samme muligheder for at blive mødt med nærvær, omsorg og god pleje, og alt for ofte afhænger kvaliteten af, hvor man bor eller hvem, man møder i døren. Hvis vi vil et værdigt, sammenhængende og nært samlet sundhedsvæsen, skal omsorg og pleje sikres for alle – ikke kun de ressourcestærke.
Omsorg og pleje er ikke kun faglige spørgsmål, men også etiske ansvar. Det handler om, hvordan vi som samfund ser på hinanden – om vi tør insistere på, at respekt, nærvær og menneskelighed skal være det centrale, også når der er travlt og økonomien er presset. Hvordan vi møder hinanden, når livet gør ondt, siger meget om, hvilket samfund vi ønsker at være.
Derfor er tiden inde til, at vi lader omsorgen og plejen få sin retmæssige plads i det værdige, samlede og nære sundhedsvæsen. Det kræver politisk mod, ledelsesmæssig vilje og en fælles forståelse for, hvad der virkelig betyder noget for mennesker i svære situationer. Det kræver, at vi tør sætte patienten, plejen og relationen først, og at vi prioriterer rammer, der giver medarbejderne plads til at bruge både deres faglighed og deres hjerte.
Omsorg og pleje er hjertet i et værdigt, samlet og nært sundhedsvæsen. Hvis vi mister dem, mister vi noget helt afgørende – ikke kun for den enkelte, men for hele vores fællesskab.
Lad os tage ansvar – sammen – og insistere på, at det menneskelige møde, den gode omsorg igen bliver kernen i det værdige, samlede og nære sundhedsvæsen.
Nr. 440 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:00:00
Nyt arkæologisk fund i Jerusalem overrasker Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et sådant fund har israelske arkæologer netop offentliggjort. I Davidsbyen – blot et par hundrede meter syd for Tempelpladsen – har de fundet et lille tempelkompleks fra samme periode, som da det første, egentlige tempel stod på Tempelbjerget.
Hvorfor er det opsigtsvækkende?
Fordi der ikke "burde" være flere templer i Jerusalem. I hvert fald ikke, hvis ellers folket havde gjort, som præsterne prædikede og profeterne formanede. Når vi læser Det Gamle Testamentes historiske bøger og profetskrifter er summen i hele tal: Der findes kun én Gud, Israels Gud, og han skal kun tilbedes ét sted: i templet i Jerusalem.
Nu går det ikke altid præsternes og profeternes vej, så det gode spørgsmål er, hvad der mon fandt sted der lidt nede ad skrænten et par gode stenkast fra templet på bjerget.
Det har arkæologerne svært ved at svare helt præcist på. De er ikke i tvivl om, at de har fundet en helligdom eller et lille tempel. Komplekset blev nemlig ikke ødelagt i antikken, men i stedet med vilje tildækket forsigtigt omkring år 700 f.Kr., da man på dette tidspunkt byggede en ny bymur.
En række kultgenstande blev ligefrem forseglet i et lille rum bagerst i komplekset. Det centrale alter var godt nok væk, men dets omrids i gulvet afslører, hvor det stod. Det samme gør en kanal, der sikkert ledte blod og vand væk fra offerdyrene. Der blev også fundet en af de såkaldte "stenstøtter", der er en art oprejst sten med en kultisk funktion. Og så blev der fundet en vinperse og olivenpresse. Begge er ret små, men dog store nok til, at man kunne presse lidt af markens bedste afgrøder til offerbrug.
Fundet følger altså grundbogen for et godt kultsted. Men herfra hober spørgsmålene sig op: Hvem blev tilbedt her hvornår? Og hvad med præsternes og profeternes krav om kun ét tempel?
Desværre er det ofte lettere at stille spørgsmål til tavse sten end at få klare svar, men arkæologerne mener, at helligdommen var i brug i mere end 500 år. Dermed er vi tilbage i kannaanæisk tid, altså før Jerusalem blev forbundet med Israels folk.
Men da komplekset var i brug langt ind i kongetiden frem til kong Hizkija omkring år 700 f.Kr., må det være blevet konverteret til en helligdom for Israels Gud.
Eller det vil sige: måske. For stribevis af skrifter i Det Gamle Testamente lægger ikke fingrene imellem, når de skal beskrive folkets problemer med dydens smalle sti. Der blev dyrket "møgguder" til højre og venstre. Ifølge et af skrifterne måtte samme kong Hizkija et år udsætte påsken med en måned. Præsterne kunne ikke nå at blive rituelt rene i tide efter at have udført en ordentlig oprydning i templet, som den forrige konge havde fyldt med fremmede kultgenstande og dernæst lukket for at dyrke andre guder i stedet.
Vi ved altså ikke, hvilken gud der blev tilbedt i denne helligdom få hundrede meter fra det store tempel til Israels Gud på Tempelbjerget. Det kan have været Israels Gud, andre guder eller en blanding. Men vi kan med sikkerhed sige, at situationen i det bibelske Israel på kongernes tid var et godt, gammeldags religiøst morads. Det har arkæologerne nu leveret endnu et håndfast bevis på, der overraskende – eller ikke – illustrerer præster og profeters hovedpine i Bibelens bøger.
Morten Hørning Jensen er professor i Det Nye Testamente på Menighedsfakultetet og faglig leder af Det Nye Testamente-oversættelsen for Bibelen 2036.
Nr. 439 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:00:00
Kurt Strand : Tiden skriger på gode samtaler som dem, der har været i podcasten med Lykkeberg og Corydon. Må der komme flere som dem Tryk Her
Tryk for at læse mere
Med ordene satte Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, forleden punktum for en succesfuld podcastserie, han siden februar sidste år har lavet sammen med Børsens Bjarne Corydon. Punktummet blev sat, fordi Corydon fra den 1. august er ny generaldirektør i DR, og optagelsen af podcastens sidste udgave fandt sted foran et tusindtalligt publikum på en af Roskilde Festivals små scener. Serien med de to chefredaktører nåede nemlig at udvikle sig til noget næsten kultagtigt med et trofast publikum og liveoptrædener ikke bare på Roskilde Festival, men også på Bremen Teater i København.
Forklaringen på de to meget talende mænds succes gennem i alt 60 podcastafsnit ligger med stor sandsynlighed i deres evne til ægte samtale om så forskellige emner som Nato-generalsekretær Mark Ruttes sleske Trump-medløb, pave Frans’ eftermæle og havvindmølleproblemerne i Nordsøen.
Fra hver sit politiske ståsted har de således formået at gøre deres lyttere klogere, ikke mindst fordi de har evnet at afstå fra den skråsikkerhed, der er udbredt i mange samtaler, diskussioner og debatter i det offentlige rum. I stedet har de i praksis demonstreret den klassiske samtales svære kunst med plads til nuancer, forståelse og retten til at blive klogere.
Men de har også vist, at uenigheder ikke nødvendigvis stikker så dybt, som det umiddelbart kan se ud til. Det er noget, ikke mindst Christiansborg kan lære af, når politikere, medier og meningsdannere får kørt konflikter op i et toneleje, der i værste fald spænder ben for påtrængende problemløsninger.
SF-formand Pia Olsen Dyhr havde derfor en vigtig pointe, da hun i en nylig tv-debat om blandt andet oprustning af forsvaret konstaterede, at ”vi står næsten og mundhugges, selvom vi er meget enige – også på Christiansborg – for der er et bredt flertal i Folketinget og i Danmark, der bakker op om våben til Ukraine”.
Reelle uenigheder skal naturligvis frem i lyset og diskuteres. Og selvom enighed ikke skal være noget mål i sig selv, er det påfaldende, at når der er tid nok, når nuancer ikke bliver skåret væk, og når der er vilje og evne til at lytte og prøve at forstå, så lykkes det tit at finde et hjørne eller to, hvor modsatrettede synspunkter møder hinanden.
Flere undersøgelser viser, at tiden skriger på gode samtaler, og det var givetvis ærligt mente klapsalver på Roskilde Festival forleden, da Rune Lykkeberg sendte stafetten videre:
”Det er jeres lejrbål nu. Det kan ikke være meningen, at det er to mænd i 50’erne, der skal sidde og snakke. Nu skal I gå ud og snakke sammen – og huske på, at man gør noget godt for verden, når man viser andre, at man kan opholde sig meget lang tid sammen med nogen, man er helt vildt uenige med.”
Kurt Strand er journalist og var ansat på DR fra 1985 til 2010. Siden da selvstændig med opgaver for blandt andet DR, TV 2 og TV 2 Regionerne.
Nr. 438 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:00:00
Færre søger ind på teologistudiet. Mediernes historier kan påvirke ansøgertallet, siger dekan Tryk Her
Tryk for at læse mere
Mens der i 2024 var en pæn fremgang i forhold til året før, så er der i år lidt færre end sidste år, der har søgt ind på teologi som deres førsteprioritet.
Årets ansøgertal til at læse teologi på Aarhus og Københavns Universitet, der netop er offentliggjort, er 197.
Inden fremgangen i 2024, hvor i alt 220 kommende studerende havde teologistudiet som deres førstevalg, var antallet af ansøgere faldet tre år i træk, så det i 2023 var 173, der havde teologi som førsteprioritet. Dette var dog tilfældet efter et år med ekstraordinært mange ansøgere, nemlig 2020, hvor 276 havde uddannelsen som deres topprioritet.
Derfor er man heller ikke bekymret over den lille tilbagegang. Og slet ikke i København, hvor antallet af ansøgere stort set var på niveau med 2024 – endda ser man her en lille fremgang. Det siger Carsten Selch Jensen, der er dekan på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.
"Vi har faktisk haft en lille smule fremgang fra sidste år. Der er reelt tale om fire ansøgninger, så det er små tal, men det er så tæt på, så jeg synes, tallene ser rigtig gode ud," siger Carsten Selch Jensen, der glæder sig til at byde de nye velkomne.
Trods kandidatreformen fra 2023, som i løbet af de kommende år vil forandre uddannelseslandskabet og blandt andet betyde nedskæringer på antallet af pladser på bachelor- og kandidatuddannelserne, er ansøgerne ikke færre i år, og det glæder ham også.
"Vi har begrænsede pladser i år. Med den nye kandidatreform er vi gået fra at kunne optage 98 bachelorstuderende på teologi til at kunne optage 75 i år. Det er en pæn nedgang desværre," siger Carsten Selch Jensen og fortsætter:
"Københavns Universitet som hele oplever flere ansøgninger i år end sidste år, så jeg tænker måske i virkeligheden, at kandidatreformen har den effekt, at de unge er klar over, at der bliver færre pladser i fremtiden, så nu søger de simpelthen ind i håbet om, at de er de heldige, der får en plads."
At der er flere ansøgere til teologi nu end for få år siden, kan have mange forklaringer, lyder det.
"Det er svært at sige, hvorfor det er tilfældet. Tallene er små, men det kan være sådan noget som negative historier i medierne, der får de unge til at holde igen med ansøgninger og omvendt. Nu bliver der skrevet meget om præstemangel, og det kan så få tallene op igen. Det er svært at sige helt præcist, hvorfor der typisk er udsving fra år til år. Men det, at vi faktisk er en humanistisk uddannelse, hvor der på det nærmeste er jobgaranti, er en god ting," siger Carsten Selch Jensen.
Nr. 437 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:00:00
Din sommerflirt kan være en russisk spion. Højtstående bør tage sig i agt for honningfælder Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men de fleste glemmer at spørge sig selv, om de i virkeligheden dater en spion fra en fremmed magt. I en tid med øget fokus på sikkerhedssituationen bør man tage sig i agt for de såkaldte honeytraps (honningfælder), der har været et udbredt spionageredskab siden den kolde krig.
Det mener Torben Kabel, der er mangeårig efterretningssoldat ved forsvaret og nu selvstændig sikkerhedskonsulent.
"Det er en metode, der har været benyttet gennem alle tider og særligt af russerne. Det handler kort sagt om, at man bruger en smuk kvinde til at forføre en mand og få oplysninger ud af ham," siger han.
Risikovurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vidner om, at den selvstændige konsulent ikke bare taler problemet op for at sælge flere kurser. I 2017 advarede tjenesten danske soldater om truslen forud for en udstationering i Estland.
Og i en rapport i 2019 skrev FE:
"Der er efterhånden kommet så mange eksempler på de såkaldte honeytraps, at vi også er begyndt at bruge det danske ord honningfælde om dem."
Der har de seneste år været eksempler på forsøg på spionage i form af forførelse blandt britiske og amerikanske politikere. Og ifølge Torben Kabel bør man være varsom, hvis man er politiker, embedsmand eller hvis man arbejder med kritisk infrastruktur.
Særligt hvis man er mand, bør man tage de kritiske briller på, hvis man pludselig får uventet romantisk opmærksomhed.
"Det kan for eksempel foregå sådan, at en gift mand bliver forført af en smuk kvinde på en forretningsrejse. Men i virkeligheden er hun spion for en fremmed aktør. Hun lokker ham med på sit hotelværelse, hvor der er opsat skjulte kameraer. Videomaterialet bruger de til at afpresse viden ud af ham," siger efterretningseksperten, der tilføjer, at der også er brugt mænd til at forføre kvinder.
"En anden metode er, at ofret bliver så betaget af honningfælden – typisk en ung kvinde – at de har et længerevarende forhold, hvor hun får lokket oplysninger ud af ham, uden han opdager det."
Sidstnævnte metode formodes at være blevet brugt af en russisk kvinde, der i adskillige år indgik både romantiske og venskabelige forhold med NATO-officerer i Napoli, hvilket blev afdækket i 2022.
"Det er et område, der ikke er nok fokus på, synes jeg," siger Torben Kabel og fortsætter:
"Vi har rigtig meget fokus på cybersikkerhed, og det er godt. Men vi er meget sårbare, hvis vi ikke beskytter os mod insidertrusler og spionage. Insidere kan ofte få adgang gennem cybersikkerheden, fordi de arbejder med fortrolige oplysninger, som fremmede aktører er interesseret i. Derfor er det vigtigt både at have en god cybersikkerhed samt at få uddannet sine ansatte i at være opmærksomme på spionage."
Nr. 436 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:42:58
Houthier melder angrebet skib sunket ud for Yemen Tryk Her
Houthier melder angrebet skib sunket ud for YemenIfølge Houthi-bevægelsen i Yemen er fragtskibet “Ma...
Nr. 435 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:40:00
Store skærme forstyrrer vores fokus i bilen: 'Det giver sådan et ubehageligt sug i maven' Tryk Her
Ny undersøgelse viser, at store skærme kan udgøre en sikkerhedsrisiko, fordi bilister fjerner blikket fra vejen.
Nr. 434 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:30:00
Tyske kirkers asylpolitik fører til medlemsflugt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Bild kunne berette, at biskop Christian Stäblein havde mødtes med somalierne og efterfølgende kundgjort for offentligheden, at kirkeasyl ”var en gevinst for samfundet, som på denne måde bliver mindet om, at barmhjertighed er dets fundament".
Men hvad er det for en måde at kommunikere med sine medlemmer på? Det handler tydeligvis om at fremhæve gejstlighedens fine og fromme fornemmelser, skønt præstens samvittighed luthersk forstået ikke er mere værd end glarmesterens. Og det var også det, som faldt Lange for brystet og fik ham til at meddele sin gamle kirke, at denne udvikling kunne han som demokrat og jurist ikke acceptere.
Kirkeasyl er på ingen måde et perifert fænomen i forbundsrepublikken, for alene i 2024 underkendte den evangeliske kirke den tyske udlændingestyrelses afgørelse 2386 gange og gav kirkeasyl.
Anna Schneider er klummeskribent ved Die Welt og har som jurist arbejdet med menneskerettigheder. Hun er derfor optaget af begrebet ”kirkeasyl” og skriver i en kommentar, at som kristen giver det god mening at spørge, hvad Jesus mon ville have gjort i enhver vanskelig situation. Spørgsmålet er derimod ikke relevant for den tyske stat:
”Religion er en privatsag, hvilket det åbenbart er nødvendigt at minde om i såvel fromme som mindre fromme tider.”
Schneider påpeger, at den evangeliske kirke bevidst sætter Dublin-forordningen ud af kraft og fremmer asylshopping. Kirkeasylanterne kommer nemlig mestendels fra områder, hvor de enten kunne søge asyl eller allerede har fået afslag på det. Derfor har de overhovedet intet at gøre i Tyskland, og Berlins biskop burde i stedet erkyndige sig i, hvad Jesus forkynder, og hvad han slet ikke har udtalt sig om:
”At der skulle være fri adgang til den tyske socialstat, har Jesus vistnok ikke sagt noget om […]. Det er uomtvisteligt, at kirkeasyl stammer fra en menneskeligt set beundringsværdig tradition, som er forankret i en barmhjertig kristen tro. Imidlertid er Tyskland ikke blevet hængende i middelalderen, nationen har udviklet sig til en demokratisk retsstat [...], og den tyske stat skal ikke aflægge regnskab for Vorherre.”
Heri er professor Volker-Boehme-Nessler enig. Han er ekspert i forfatningsret, og i en artikel til magasinet Cicero skriver han, at kirkeasyl historisk set har en ædel forhistorie. Kirken har fra gammel tid været et fredhelligt sted, men ”i dag bliver kirkeasyl misbrugt til et aktivistisk trick". Kirkens ledelse spekulerer nemlig i, at en asylant, der har opholdt sig i Tyskland i mere end seks måneder, alligevel kan få sin asylansøgning behandlet her, ”selvom asylansøgeren kommer fra et sikkert tredjeland eller et EU-land, [hvor] grundreglen lyder: Man kan slet ikke få asyl, hvis man er rejst hertil fra et sikkert land”.
På tv-kanalen NiUS forklarer dr. Alexander Kissler, at Den Evangeliske Kirke i Tyskland driver flygtningepropaganda, idet de hovedløst udlægger kristendommens etiske fordring som automatisk accept af enhver asylansøgers ret til opholdstilladelse i Tyskland. Til ingens overraskelse har kirken da også selv lanceret sine egne kriterier for asyl, der blandt andet kan være begrundet i sygdom, eller at personen er selvmordstruet. Kissler er bestyrtet:
”Man ser for sig en situation, hvor en asylansøger banker på kirkedøren og siger, at han uden held har forsøgt at opnå asyl og nu bliver sendt ud. Asylanten forklarer præsten, at hvis det sker, så tager han livet af sig. I den situation svarer kirken: 'Jamen, kom dog ind til os'.”
Herefter bliver asylansøgerens sag trukket i langdrag og selvom personen har fået afvist sin sag i et andet sikkert land, så kan sagen genoptages.
De menige medlemmer er ifølge flere tyske medier stærkt utilfredse med, at kirken driver politik i stedet for teologi, og i den berlinske biskops stift har 25 procent af medlemmerne forladt kirken i løbet af de seneste 10 år.
Men er udmeldinger løsningen?
Da politikeren Christian Lange gjorde det, blev der jo i alt fald én mindre til at kræve vederhæftighed af gejstligheden, og det blev nemmere for biskop Stäblein at sætte sig på den evangeliske kirke og give sig ud for at repræsentere den.
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af professor i global politisk sociologi ved Roskilde Universitet Bjørn Thomassen og sognepræst Kristian Østergaard.
Nr. 433 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:27:47
Moderaterne vil fjerne afgiften på kaffe Tryk Her
Tryk for at læse mere
Når man ser prisstigningerne på kaffe det seneste år, kan der være brug for en kop at styrke sig på. Det har været bittert for producenter og forbrugere, og derfor vil Moderaterne fjerne kaffeafgiften.
De seneste måneder er priserne faldet, fordi høsten i Brasilien tegner til at blive god, men de er samlet steget med knap en fjerdedel det seneste år.
Derfor vil regeringspartiet fjerne afgiften.
- Kaffeafgiften er en forældet afgift på danskernes hverdagskaffe, og vi synes, den skal afskaffes. Ikke mindst fordi verdensmarkedspriserne på kaffe er steget markant siden 2021, siger skatteordfører Ammar Ali, som er stedfortræder for Monika Rubin.
Danskerne er et af de mest kaffedrikkende folk i verden med et gennemsnitligt forbrug på 6,6 kilo kaffe per indbygger årligt.
Det vil koste statskassen omkring 300 millioner kroner om året at afskaffe afgiften på kaffe.
Prisen på kaffe er steget meget i forhold til den generelle prisudvikling. Ammar Ali fremhæver dertil, at Danmark er ét af de få lande i Europa med en særskilt afgift på kaffe.
Generelt er Moderaterne imod afgifter og vil gerne fjerne flere, men chokoladeafgiften, som også er konkurrenceforvridende og historisk dyr, er dog ikke en del af dette udspil.
- Jamen hvad med den, kan man sige. Det er også en mulighed. Altså, der er mange afgifter derude, så chokoladeafgiften kunne sagtens også være noget, vi vil kigge på, siger Ammar Ali.
Forslaget er ikke afstemt med de øvrige regeringspartier, men ordføreren vil arbejde for at skaffe flertal i Folketinget.
Ifølge Dansk Erhverv blev kaffeafgiften indført i Danmark i 1930 som en beskatning af luksusvarer.
I dag er kaffe allemandseje ifølge skatteordføreren. Han mener, at det skaber unødig administration og omkostninger for borgere og virksomheder, hvilket Dansk Erhverv tidligere har argumenteret for.
- Administrationen af afgiften fjerner ressourcer fra deres kerneopgaver og er ikke mindst besværlig for eksportører, der skal anmode om refusion. Der er med andre ord brug for, at politikerne fjerner denne særegne afgift, siger direktør i Dansk Erhverv Morten Langager i en skriftlig kommentar.
/ritzau/
Nr. 432 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:22:16
Forsvarsminister vil købe amerikanske missiler og donere til Ukraine Tryk Her
Forsvarsminister vil købe amerikanske missiler og donere til UkraineUkraine har behov for mere artil...
Nr. 431 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:20:00
Søren Ryge: Juhu, havørnen er tilbage. Den var nær udryddet af ”dumme danskere” Tryk Her
Tryk for at læse mere
Jeg er også den type, der hellere vil fortælle de gode historier end jamre over de dårlige, og der er rigeligt af dem. I disse uger er det især den røde glente, der fryder.
For nu slår bønderne græs i stor stil. Og så kommer glenterne. Her på Djursland må der være en del ynglepar, og når de ser eller hører en traktor med slåmaskine, så af sted. De ved jo, at maskinen smadrer en masse mus og frøer, nogle gange (desværre) også et rålam, og glenten er en af vor naturs mest effektive opryddere, når det handler om døde dyr. Den bruger næsten al sin tid på at flyve rundt over marker, og den kan se en død mus på en kilometers afstand. Da naboen slog græs i går, var der først en, så to, så tre og til sidst fire glenter, der kredsede rundt over marken og traktoren og med mellemrum slog ned.
Det er meget fascinerende, for de flyver så elegant. Aldrig ligeud eller højt i svæv som musvågerne, men i konstante buer og sving. Enhver kan se, at det er en glente, for den lange, kløftede hale er et sikkert kendetegn, og det er en stor glæde, at denne rovfugl atter er blevet så almindelig i Danmark.
I sidste del af 1900-tallet var der simpelthen ingen, for de var udryddet, skudt og forgiftet væk af mennesker. Men så blev der sluttet fred, og juhu, glenten vendte tilbage. I år 2000 var der 15 ynglepar, og nu har vi 3-400.
Ikke fordi Danmark har fået mere og bedre natur og flere døde dyr, men fordi menneskene har givet dem fred for alvor. Et ekstranummer til stor glæde for publikum er, at glenterne også er her om vinteren, og at de har en vane med at samles bestemte steder, når de overnatter. Så kan fuglefolk tage på udflugt og stå med kikkert og se det utrolige syn, at der inden solnedgang kommer glenter flyvende fra alle verdenshjørner, kredser rundt en stund og sætter sig i en gruppe træer. Samme sted hele vinteren. Meget smukt.
Man kan efterhånden se traner overalt – også i det dyrkede landskab. Her er den på tur igennem en kornmark. Ungerne var med, men for små til at komme med på billedet. Foto: Jens Ryge Petersen Det var jo det, man gjorde i 90'erne, når der var glenteudflugt til Skåne. Så stod der en flok fuglenørder et helt bestemt sted i Fyledalen og kiggede på de flere hundrede glenter, der dukkede op og vakte stor og lydløs glæde. Jeg har selv prøvet det.
Så nu ved I det, og husk at fortælle det videre til børn og børnebørn. At når det gælder rovfugle, dem med næb og klør, så kan de ses overalt, også langs med vore veje. At når der sidder en stor, brun fugl i et træ, er det næsten altid en musvåge, for dem har vi flest af. Og når der flagrer en mindre over marken og næsten står stille i luften, så er det tårnfalken, som vi har næstflest af. Men når den er stor som musvågen, har lange, slanke vinger og en tydelig kløft i halen, så er det den røde glente.
Og tænk, vi har også traner her i mit ydmyge hjørne af Djursland, og det er lige så stort som glenterne. Den har også været næsten udryddet som ynglefugl, og her måtte man også til Sverige for at opleve de store flokke danse tranedans ved Hornborgasjön. Eller man kunne være heldig at se dem et sted i Thy eller på Bornholm, hvor der var en lille bestand, der ynglede i moser og andet vådt.
Men tranerne er altså for alvor kommet til lille Danmark, og ingen kan rigtig forklare det. Den har altid været en meget sky fugl, der holdt sig langt fra mennesker i yngletiden, og i år 2000 talte man 15 ynglepar i alt. Men det har ændret sig.
For nogle år siden tog min fugle-søn mig således på en lille køretur derude vest for Silkeborg, og på et tidspunkt standsede han bilen, steg ud og sagde "se, far". Og tænk, et par hundrede meter fra os, på den anden side af en græsmark med køer, var der lidt moseværk med en lille sø, og midt i søen var der en lillebitte ø, og her lå der en trane.
Og mens vi gloede på den i vore kikkerter, rejste den sig, kiggede på sine to æg, vendte dem med næbbet, foldede benene sammen og lagde sig igen, fuldstændig ligeglad med de to mennesker på vejen, og det smukkeste bevis på at de danske traner ikke er bange for mennesker mere og derfor atter yngler i Danmark, flest i Jylland, over 1000 par.
For selv om vi - igen, igen – bruger langt det meste af landet til dyrkning, så er der altså masser af små moser og vandhuller rundt omkring, og her yngler tranerne, og her spankulerer de rundt på marker og enge og fanger frøer og insekter, og med mellemrum udstøder de et højt trompetskrig, der kan høres langt væk og får mig til at finde kikkerten frem og se, ja, jeg har traner på min mark, kun 300 meter hjemmefra. Storkene er næsten forsvundet, men vi har fået tranerne i bytte. Meget smukt.
Og så har jeg slet ikke nævnt den største – bogstavelig talt – fuglesucces af alle, havørnen, men den er velkendt. Den har også været næsten udryddet herhjemme af dumme danskere, og jeg har endda mødt en af dem engang. Han kom hen til mig efter et foredrag og fortalte stolt, at han endelig havde skudt den havørn, der åd ænderne i hans sø. "Hvad gjorde du ved den?", spurgte jeg. "Smed den i halmfyret," sagde han og grinede.
Nu har vi over 100 par ynglende havørne, juhuu!
Nr. 430 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:20:00
Professor: Flere hundrede danskere lever med kødallergi som følge af flåtbid Tryk Her
Tryk for at læse mere
Flere hundrede danskere har udviklet kødallergi som følge af flåtbid i Danmark. Det vurderer Carsten Bindslev-Jensen, der er professor og ledende overlæge på allergicentret på Odense Universitetshospital, hvor man i øjeblikket behandler 165 patienter med kødallergi.
Selvom opmærksomheden omkring kødallergi er ny, har forskere kendt til sammenhængen i mange år.
Hvad er sammenhængen mellem flåtbid og kødallergi?
For 25 år siden blev min amerikanske kollega Thomas Platts-Mills opmærksom på patienter, der reagerede på kød. Samtidig var der kommet et nyt lægemiddel, som patienterne reagerede på på samme måde. Og så koblede han de to ting. Han fandt ud af, at et sukkerstof i lægemidlet også var i kød. Der, hvor han kommer fra i USA, har man mange af de såkaldte Lone Star-flåter, og han kunne så påvise, at det allergen også var i flåten, som har fået det fra et dyr. Og når flåter har bidt et rådyr, børster de altså ikke tænder, før de bider et menneske, og på den måde bliver det overført.
Hvad er kødallergi?
Kødallergi er allergi over for kød fra firbenede dyr. Hest, ko, gris og hjort og så videre. De indeholder alle sammen et sukkerstof, som mennesker ikke har. Noget af det særlige ved kødallergi er, at man først reagerer efter fire til seks timer. Klassisk med anafylaktisk chok, som er en livstruende tilstand.
Man har endnu ikke fundet flåter i Danmark med det her molekyle. Hvorfor er I så sikre på, at jeres patienter har fået allergien overført via flåter?
Man har bare ikke ledt ordentligt. Hvis det ikke fandtes i Danmark, var vores patienter ikke blevet syge. Jeg har stadig ikke set en patient med kødallergi, der ikke kan huske, at de er blevet bidt af en flåt. Så vi kan se en direkte sammenhæng, og sådan er det også i resten af verden.
Carsten Bindslev-Jensen er ledende overlæge på allergicentret på Odense Universitetshospital. Mangler der forskning i det her?
Ja, er du tosset. Det der også er karakteristisk for den her allergi er, at man nogle gange godt kan spise kød, og andre gange kan man ikke. Derfor er det rigtig svært at stille diagnosen. Vi har lavet adskillige ansøgninger om støtte til forskning, men hvide, midaldrende mænd, som ikke kan spise kød, er åbenbart ikke særligt sexet.
Hvorfor er det primært midaldrende mænd?
Fordi de er jægere og orienteringsløbere. Vi har også kvinder og unge mennesker, men mens andre allergier er mest udbredt blandt børn og unge voksne, har vi her en langt større andel, der er over 50 år.
Du påpeger, at kødallergi slet ikke er noget nyt. Hvad synes du om medieopmærksomheden?
Der er tre ting med flåter lige nu. En ting er borreliose, som altid har været der. Så er der TBE, og det er ikke mit speciale, men jeg kan læse, at der er 91.000 danskere, der er blevet vaccineret, og der er 17 tilfælde. Og hvis man sammenligner det med, at der er flere hundrede tilfælde af kødallergi, bliver det sat lidt i perspektiv. Jeg ved ikke, hvorfor kødallergi først får opmærksomhed nu. Men det er en patientgruppe, der er meget overset, så jeg synes, det er dejligt. Det er der også adskillige patienter, der har skrevet til mig i dag.
Hvad gør du selv for at undgå flåter?
Jeg gør ingenting. Min kone og jeg vandrer og kan godt finde på at gå 20 kilometer ad gangen. Og så kigger vi os selv og hinanden efter, når vi kommer hjem. Det passer som regel med den tid, det tager at drikke en gin og tonic.
Nr. 429 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:18:32
Tørt forår har ført til langt færre myg i Danmark Tryk Her
Tryk for at læse mere
For mange kan de stikkende myg være en stor plage i løbet af foråret og sommeren.
Men i både maj, juni og starten af juli har myggeplagen været helt i bund i Danmark.
Det skriver Videnskab.dk på baggrund af tal fra myggetal.dk.
Samtidig fortæller René Bødker, der forsker i myg på Københavns Universitet, til mediet, at han aldrig har set et så lavt niveau for myg i juni.
Årsagen er, at vi har haft det tørreste forår i årtier, forklarer han.
Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) var foråret 2025 det næstsolrigeste forår, siden de landsdækkende soltimemålingerbegyndte i 1920.
På landsplan skinnede solen skinnede i gennemsnit i 711,1 timer i marts, april og maj. Det er 155,8 timer over klimanormalen for 1991-2020 på 555,3 timer, lyder det i et sammendrag fra juni.
Dertil faldt der på landsplan i gennemsnit 81,5 millimeter nedbør. Det er 50,7 millimeter under klimanormalen på 132,2 millimeter for 1991-2020. Det tørreste forår var i 1974, hvor der ifølge DMI faldt 46 millimeter nedbør.
Skov- og strandengsmyggene, som har for vane at være den helt store plage, ligger hele vinteren som æg. De klækker, når de bliver oversvømmet i foråret og er så færdigudvoksede i starten af sommeren, forklarer René Bødker til Videnskab.dk.
Grundet det tørre forår har myggene ikke haft mulighed for at klække og blive klar til juni.
- Der plejer at være fordybninger med vand i skoven og på marken, men det var der ikke i april og maj. Det har været et usædvanligt vejr, siger forskeren.
Han understreger samtidig, at vand og høje temperaturer hurtigt kan få billedet til at ændre sig.
I den forbindelse nævner René Bødker et voldsomt skybrud i København 2. juli 2011, hvor kloaksystemerne ikke kunne følge med og kældre og gader stod under vand.
Ifølge forskeren var der i august og september samme år 100 gange så mange myg som normalt.
/ritzau/
Nr. 428 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:18:00
DR filmatiserer prisbelønnet roman om Cheminova Tryk Her
Nr. 427 DR Politik Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:14:00
Løkke enig med danskerne: De menneskelige konsekvenser i Gaza er for store Tryk Her
Ifølge 57 procent af danskerne er Israels krigsførelse gået for vidt, viser måling. Flere partier er enige.
Nr. 426 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:03:31
C25 lukker i rødt: Her er aktierne i fokus Tryk Her
C25 lukker i rødt: Her er aktierne i fokusKøbenhavns Fondsbørs har smækket dørene i efter mandagens...
Nr. 425 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 16:52:56
Irans præsident: Israel forsøgte at dræbe mig Tryk Her
Irans præsident: Israel forsøgte at dræbe migIrans præsident, Masoud Pezeshkian, mener, at Israel, s...
Nr. 424 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 16:28:47
Prisbelønnet roman om Cheminova bliver til DR-dramaserie Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den prisbelønnede roman "De bedste familier" bliver til en dramaserie på DR.
Det oplyser DR mandag på sin hjemmeside.
Det er forfatteren Kim Blæsbjerg, der står bag romanen, som han i 2023 modtog De Gyldne Laurbær for.
Fortællingen er inspireret af historien om kemikalievirksomheden Cheminova, der i 1953 flyttede sin produktion til Harboøre Tange ved Lemvig.
Lokalområdet får en bedre levestandard, men prisen er høj. Medarbejderne udsættes for forgiftning, og der sker forurening, mens der hersker en tavshedskultur.
Den kommende serie følger, hvordan drømmen om velfærd og fremgang kolliderer med voksende erkendelser af forurening og svigt, lyder beskrivelsen.
Serien kommer til at handle om tre familier fra forskellige samfundslag - blandt andre driftschefen Jørn og hans kone, Karin, for hvem Cheminova bliver et moralsk minefelt.
Om den kommende dramasatsning siger chefen for DR Drama, Henriette Marienlund:
- "De Bedste Familier" er en fortælling, der både rækker bagud og peger fremad. Den viser, hvordan vi som mennesker ofte vælger at se væk - ikke af ond vilje, men fordi vi ikke vil miste det, vi har opnået.
- Det er en stærk og nødvendig historie om ansvar, drømme og de valg, vi træffer - og DR Drama er stolte af at bringe den til skærmen, lyder det.
Serien er skrevet og udviklet af manuskriptforfatter Maja Jul Larsen, der ligeledes stod bag DR-serien "Ulven Kommer", der havde premiere i 2020. Serien blev blandt andet kåret som Årets Tv-Serie, da Robert Prisen løb af stablen i 2021.
Samtidig bliver Charlotte Sieling konceptuerende instruktør. Hun har tidligere instrueret blandt andet "Krøniken" og "Broen".
Optagelserne til "De Bedste Familier" begynder i slutningen af året. Serien forventes at have premiere i 2027.
Det er ikke oplyst, hvilke skuespillere der skal være med i serien.
/ritzau/
Nr. 423 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 16:14:00
23 sprøjtemidler med PFAS bliver nu forbudt Tryk Her
Nr. 422 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 16:00:00
Lokale franskmænd frygter, at deres område bliver Unesco-verdensarv: "Vi vil ikke ende som Venedig" Tryk Her
Tryk for at læse mere
Frankrigs Stonehenge, som stenrækkerne i Carnac ofte kaldes, er Europas største forekomst af såkaldte megalitter eller bautasten og stendysser. De er 1500-3000 år ældre end de sydengelske stenformationer, som siden 1986 har været anerkendt af Unesco som en del af menneskehedens fælles kulturarv.
Og det bliver Carnacs stenrækker måske også, når Unesco's ambassadører mødes fra den 11. til den 13. juli for at stemme om årets kandidater.
Men blandt borgerne i Carnac og de to andre småbyer, der tilsammen står bag ansøgningen, håber adskillige på, at Unesco vil vende tommelfingeren nedad.
Carnacs 4125 fastboende indbyggere får allerede hver sommer følgeskab af 50.000 feriegæster og især af 700.000 turister, der kommer for en dag for at se bautastenene. Og at figurere på Verdensarvslisten svarer til at komme i et globalt turistkatalog, der kan drukne Carnac i den internationale masseturisme, frygter de.
"Vi vil ikke ende som Venedig," siger lokalarkæolog Christian Obeltz, som er kritisk over for optagelsen på Verdensarvslisten.
"Carnac er allerede et tilløbsstykke for turister, og vi har ikke lyst til, at det bliver værre. Om sommeren er der mere bilforurening i Carnac end i Paris, og alting indrettes til Airbnb, så de lokale ikke kan finde boliger, de har råd til at leje eller købe. De, der kommer for at arbejde i turistindustrien, ofte til lave lønninger, kan heller ikke finde noget at bo i," siger Christian Obeltz.
Venedig er blot et af skrækeksemplerne på overturisme i byer, der forvandles til kulisser for Instagram-billeder, som de fastboende flygter fra. Optagelsen på Unesco's Verdensarvsliste er langt fra den eneste forklaring. Men den anerkendelse, der skulle fremhæve menneskehedens fineste og vigtigste kulturværdier og bevare dem for kommende generationer, er med til at gøre byer, bygningsværker og skrøbelige naturområder til turistmagneter.
Bæredygtig verdensarvsturismeOg det er Unesco selv opmærksom på, påpeger Anne Mette Rahbæk.
Hun er medlem af den danske Unesco-Nationalkommission og ser ikke overturisme som et problem i forhold til de danske "attraktioner på Unesco's Verdensarvsliste", som turistorganisationen Visit Denmark omtaler blandt andet Jellingstenene og Kronborg.
"De mest udsatte er de grønlandske, fordi den arktiske natur er særlig sårbar, men der udarbejdes nationale forvaltningsplaner som en del af beskyttelsen af verdensarven, som hører med til formålet med Verdensarvslisten. De forvaltningsplaner handler blandt andet om at forhindre overturisme, og det har vi jævnligt drøftelser om," siger Anne Mette Rahbæk.
Unesco begyndte at inddrage bæredygtig turisme i beskyttelsesplanerne i 2002, blandt andet efter at prominent verdensarv som Venedig, men også inkabyen Machu Picchu i Peru og Angkor-templerne i Cambodja blev nedslidt af overfrekventering.
Machu Picchu modtog op til 5000 turister om dagen, eller dobbelt så meget, som Unesco anså for den maksimale belastning. Nu skal de besøgende reservere tid, og turistbranchen og lokalbefolkningen inddrages i beskyttelsen af stederne.
Alligevel er Verdensarvslisten endt i et paradoks, mener Claudio Milano. Han forsker i turisme ved universitetet i Barcelona, der blandt andet har Antonio Gaudis arkitektoniske vidunder, Sagrada Familia, på Unesco's Verdensarvsliste og har oplevet flere protester mod overturisme og boligmangel, senest for tre uger siden.
"Man ender med at dræbe de steder, man gerne vil beskytte. Og for at beskytte dem, bliver man nødt til at begrænse adgangen til dem. Selv lokalbefolkningen kan ikke længere selv benytte deres egen kulturarv," siger Claudio Milano.
Et Charter om bæredygtig verdensarvsturisme blev vedtaget i 2022. Men det er ikke nok at styre eller begrænse turismen, mener Claudio Milano.
"Unesco opfordrer for eksempel landene til at promovere andre seværdigheder, så turisterne ikke koncentreres alene på de steder, der figurerer på Verdensarvslisten. Men problemet er selve turistøkonomien, der gør kulturarv til forbrugsgoder og tilbyder lave lønninger for at tiltrække flere og flere turister. Man skal ikke holde sig væk fra verdensarvsstederne. Men man skal huske, at turisme er et privilegium, ikke en rettighed," siger Claudio Milano.
Nr. 421 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:58:44
Løkke taler ikke om Grønland med Rubio Tryk Her
Løkke taler ikke om Grønland med RubioUdenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) skal mandag mødes me...
Nr. 420 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:58:44
Løkke skal mødes med Rubio under USA-besøg Tryk Her
Løkke skal mødes med Rubio under USA-besøgUdenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) skal mandag møde...
Nr. 419 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:52:16
Se listen: Disse pensionskasser leverer højeste afkast i gyserår Tryk Her
Se listen: Disse pensionskasser leverer højeste afkast i gyserårÅret første halve år har været noget...
Nr. 418 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:52:16
Se listen: Disse pensionskasser leverer højest afkast i gyserår Tryk Her
Se listen: Disse pensionskasser leverer højest afkast i gyserårÅret første halve år har været noget...
Nr. 417 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:52:03
Løkke taler ikke om Grønland med amerikansk udenrigsminister Tryk Her
Tryk for at læse mere
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) skal mandag mødes med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio.
Det fremgår af den amerikanske udenrigsministers kalender og bekræftes af den danske udenrigsminister. USA ønsker at overtage Grønland, hvilket afvises kraftigt, men det er ikke et tema under mødet.
- Det ville kræve, at vi havde forberedt os på begge sider om at tale om Grønland. Det ville også kræve, at jeg havde haft min grønlandske kollega med, siger Lars Løkke Rasmussen ifølge DR og TV 2.
Mødet med Marco Rubio har ikke været planlagt, da det var forventningen, at Marco Rubio ikke var i Washington D.C. under Løkkes og forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) besøg.
Blandt andet derfor er der ikke blevet lavet forberedelser i forhold til at tale om om Grønland ifølge Lars Løkke Rasmussen. Der er dog andre ting at tale om.
- Der er mange andre ting end Grønland, der ligger os på sinde, og som det er vigtigt, at vi taler med amerikanerne om, siger Løkke.
Den danske udenrigsminister nævner toldkrigen med USA, samt Ukraine og Israels angreb i Gaza. Danmark har netop overtaget formandskabet i EU, som varer et halvt år.
Mødet mellem Løkke og Rubio er lukket for pressen og vil foregå i det amerikanske udenrigsministerium.
Løkke er rejst til USA sammen med Troels Lund Poulsen for at forsøge at påvirke amerikanske beslutningstagere.
Under et igangværende besøg i Washington D.C. i USA skal udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) blandt andet mødes med folk fra Maga-bevægelsen (Make America Great Again, red.).
Maga-bevægelsen er en gruppe af USA's præsident Donald Trumps mest loyale støtter.
Ifølge Lars Løkke Rasmussen handler mødet om at blive klogere på bevægelsen, og hvordan meningsdannelsen foregår.
Besøget varer frem til tirsdag.
Under besøget skal de to danske ministre blandt andet mødes med centrale amerikanske beslutningstagere, meningsdannere og forsvarsindustrien.
Hidtil har det heddet, at ingen af de to ministre skal mødes med deres amerikanske ministerkolleger.
/ritzau/
Nr. 416 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:44:00
Fyret russisk transportminister er død Tryk Her
Nr. 415 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:34:47
23 sprøjtemidler med PFAS forbydes - kan forurene miljø og drikkevand Tryk Her
Tryk for at læse mere
23 sprøjtemidler, der indeholder en række PFAS-aktivstoffer, bliver nu forbudt.
Det skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.
Midlerne forbydes på baggrund af ny viden om, at stofferne nedbrydes til trifluoreddikesyre - også kaldet TFA.
TFA er et langsomt nedbrydeligt stof, som udvaskes til grundvandet.
Stoffet er af tyske myndigheder vurderet som værende skadeligt for fostre og forplantningsevnen.
TFA risikerer at havne i drikkevandet og udgør en risiko for miljøet og danskernes sundhed, lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke (S).
- Vi skal beskytte vores dyrebare drikkevand, og vi har pligt til at få det stoppet, når vi kan se, at brugen af visse sprøjtemidler udgør en risiko for naturen og menneskers sundhed.
- Derfor gør Miljøstyrelsen nu 23 sprøjtemidler med beviseligt problematiske PFAS-aktivstoffer forbudt, så vi får beskyttet vores miljø, sundhed og Danmarks grund- og drikkevand, siger han i pressemeddelelsen.
Miljøstyrelsen er i gang med at vurdere yderligere ti sprøjtemidler, der også har vist udvaskning af TFA.
Styrelsen forventer at træffe afgørelse vedrørende disse midler inden udgangen af september.
Der er de seneste år vist omfattende fund i grundvand af stoffet TFA, skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.
I 2020 blev 247 grundvandsboringer tjekket for TFA, som blev fundet i 219 af boringerne.
Stoffet har vist sig blandt andet at stamme fra for eksempel kølemidler og drivmidler i spraydåser.
Men visse pesticider har også vist sig at kunne være en kilde til TFA, skriver styrelsen.
De sprøjtemidler, der nu forbydes, anvendes bredt i landbruget.
Tilbagekaldelsen af midlerne kan få "betydelige konsekvenser" for dyrkningen af en række afgrøder, skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet i pressemeddelelsen.
Ministeriet vil "i dialog med erhvervet" nu se på, hvordan der kan findes sikre alternativer, fremgår det af meddelelsen.
Særligt produktionen af kartofler forventes at blive hårdt ramt, fremgår det af Miljøstyrelsens nyhed om sagen.
/ritzau/
Nr. 414 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:25:00
Forsker har aldrig set så lavt niveau af myg i juni Tryk Her
Nr. 413 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:22:47
Russisk minister skød sig selv efter fyreseddel fra Putin Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ruslands transportminister, som tidligere mandag blev fyret fra sin post af præsident Vladimir Putin, har skudt sig selv.
Russiske myndigheder bekræfter mandag eftermiddag, at den fyrede transportminister er død.
- I dag blev liget af Ruslands tidligere transportminister, Roman Starovojt, fundet med et skudsår i hans egen bil, meddeler et statsligt undersøgelsesudvalg.
Han formodes at have taget sit eget liv, lyder det videre i meddelelsen.
Roman Starovojt blev udnævnt til posten som transportminister i maj sidste år.
Et dekret fra Putins kontor oplyste tidligere mandag ikke en årsag til, at Starovojt var blevet fyret fra posten.
Kreml har offentliggjort et foto af, at Putin trykker hånd med hans afløser, Andrej Nikitin.
- På nuværende tidspunkt er det præsidentens holdning, at Andrej Nikitins faglige kvaliteter og erfaring bedst kan bidrage til, at dette ministerium, som præsidenten betragter som ekstremt vigtigt, opfylder sine opgaver og funktioner, siger Putins talsmand, Dmitrij Peskov.
Mens krigen i Ukraine er gået ind i sit fjerde år, er transportsektoren i Rusland stødt på udfordringer.
De statslige russiske jernbaner, der er landets største arbejdsgiver, lider under højere priser og mangel på materiel.
Inden for luftfarten er der mangel på reservedele.
Inden Starovojt blev transportminister i maj 2024, var han i fem år guvernør i Kursk-regionen, der grænser op til Ukraine.
Et par måneder efter at Starovojt forlod den post, trængte ukrainske soldater over grænsen til Kursk i den største udenlandske indtrængen på russisk territorium siden Anden Verdenskrig.
De ukrainske styrker blev tvunget ud af Kursk tidligere i år.
Nogle regionale embedsmænd i Kursk blev efterfølgende anholdt og sigtet for embedsmisbrug. I april i år blev Starovojts efterfølger som guvernør, Aleksej Smirnov, sigtet for underslæb af midler, der var øremærket til forsvaret.
En tredje kilde i transportsektoren siger ifølge Reuters, at Starovojts fremtid som transportminister havde været usikker i flere måneder.
Det skyldtes ikke specifikt transportanliggender, men derimod korruptionsskandalerne i Kursk, siger kilden. Det er ikke umiddelbart muligt at bekræfte den oplysning.
/ritzau/Reuters
Nr. 412 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:07:00
Politi rykkede ud til ti fester i nat: Nu kommer de med opfordring Tryk Her
Nr. 411 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:01:07
Giftig larve har givet travle måneder for skadedyrsbekæmper Tryk Her
Tryk for at læse mere
Fundet af den giftige larve egeprocessionsspinder giver travlhed hos skadedyrsbekæmperen Rentokil.
Larven - også kaldet "larven fra helvede" - er dukket op i Odense, Kerteminde og senest Horsens.
Virksomheden har været involveret i bekæmpelsen alle tre steder.
I Odense har Rentokil og anlægsgartnerfirmaet Sparvath fjernet 1000 reder i området omkring letbanen ved Bilka, Rosengårdcenteret og Ikea.
1200 træer er blevet sprøjtet med et bakterielt stof, der skal fjerne de sidste rester af den uønskede larve med tusindvis af giftige brandhår.
- Vi har fjernet mange sække med larver. For det er jo ikke bare 20 larver, der er i et træ. Der kan være 500 eller 1000 i et enkelt træ, siger teknisk chef Claus Schultz.
Når virksomheden fjerner rederne, er medarbejderne iført hermetisk lukkede heldragter og ansigtsmasker.
Og det er ikke bare for et syns skyld.
- En af vores teknikere havde efter endt arbejde taget ansigtsmasken af, da der landede der et brandhår fra en larve på hans øjenbryn.
- Det hævede voldsomt op og gjorde ondt. Det var ikke bare som en brændenælde eller en brandmand i vandet.
- Det var virkelig voldsomt, forklarer Claus Schultz.
Det er første gang, at man har fundet egentlige reder efter egeprocessionsspinder herhjemme.
Men i flere lande i Syd- og Centraleuropa er egeprocessionsspinder udbredt.
Så Rentokil fik travlt med at kontakte kolleger i disse lande, da Odense Kommune som det første sted herhjemme fik brug for hjælp.
Siden har der været mange henvendelser - både fra andre kommuner og private, der mener at have set egeprocessionsspinder.
- Det her er nok noget, der bliver en del af vores fremtid. For selv om vi har håndteret det, så godt vi kan, er der jo risiko for, at vi ikke har fået alle larver væk.
- Og der bliver jo også importeret egetræer, hvor æg fra larven kan være gemt. Så det er nok en del af vores fremtidige opgaver, siger Claus Schultz.
Sækkene med larver og larvereder bliver håndteret som farligt affald og sendt til forbrænding.
/ritzau/
Nr. 410 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:00:00
Per fra dansktop-duoen 'Lis og Per' er død Tryk Her
Nr. 409 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:52:42
Banedanmark kalder klokketyveri ved overskæringer for vanvittigt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Når klokker ringer ved jernbaneoverskæringer, skal det skabe ekstra sikkerhed, og derfor er det meget alvorligt, når de bliver stjålet.
Det siger Martin Harrow, som er Banedanmarks områdechef for kvalitet og sikkerhed.
Søndag skrev TV Syd, at en sådan klokke ved en jernbaneoverskæring i Kliplev i Sønderjylland, var forsvundet, før en 24-årig mand døde i en ulykke lørdag aften.
På grund af et tyveri havde Banedanmark et døgn inden ulykken opsat en ny klokke, som giver lyd, når toget kommer, ved overskæringen. Søndag oplyste pressevagten hos Banedanmark til TV Syd, at også den nye klokke var forsvundet inden ulykken.
Her lød det, at klokken "må være stjålet".
Manden mistede livet, da han i en varebil stødte sammen med et InterCityLyn-tog på Kådnervej syd for Aabenraa. Ifølge politiet var der ingen bom ved jernbaneoverskæringen.
Martin Harrow forklarer, at klokkerne er en del af sikkerhedspakken ved overskæringerne, hvor de røde blink fungerer som den primære varsling for bilisterne.
- På den baggrund er det jo fuldstændig vanvittigt, at nogen kan finde på at stjæle de her klokker og på den måde risikere deres medmenneskers liv for en ret lille personlig gevinst, siger han.
Det er samtidig svært at sige om, hvorvidt ulykken i Kliplev kunne være undgået, hvis klokken havde været der. Det vil områdechefen overlade til Havarikommissionen, som blev orienteret om ulykken.
På landsplan oplever Banedanmark ikke, at tyveri af klokker er et generelt problem. Men man har oplevet det i Sønderjylland-området, siger Martin Harrow.
Han har ikke det præcise tal over, hvor mange klokker der er blevet stjålet i Sønderjylland-området.
Klokkerne har en metalværdi, men det er uvist, om det er den præcise årsag til, at de skulle være attraktive at stjæle.
- Mig bekendt har vi ikke fanget nogen på noget tidspunkt. Så jeg ved ikke, om det er for metalværdien eller noget andet hensyn, siger Martin Harrow.
Han forklarer, at Banedanmark kigger på, om man kan finde en løsning, så det bliver vanskeligere at stjæle klokker fra jernbaneoverskæringer.
Mandag oplyser Dansk Jernbaneforbund i en pressemeddelelse, at man afventer Havarikommissionens rapport og anbefalinger.
Samtidig har den faglige organisation en klar forventning om, at politiet tager sagen om den forsvundne klokke i Kliplev meget alvorligt.
/ritzau/
Nr. 408 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:50:35
Enighed blandt EU-parlamentarikere: Von der Leyen bliver ikke fældet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Diskussionen om mistillidsafstemningen om EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen er "ude af proportioner".
Det mener De Konservatives Niels Flemming Hansen, der i EU-Parlamentet repræsenterer EPP-gruppen. Det er den samme politiske gruppe, som von der Leyen har sit politiske ståsted i.
Han forventer ikke, at von der Leyen bliver fældet denne uge.
Ligeledes mener SF's Kira Marie Peter-Hansen heller ikke, at afstemningen vil føre til en afsked med kommissionsformanden.
SF'eren, der i EU-Parlamentet repræsenterer De Grønne, mener dog, at von der Leyen burde tage afstemningen seriøst.
- Afstemningen er et klart bevis på, at man ikke kan bygge et troværdigt flertal på støtte fra den yderste højrefløj. I stedet bør hun begynde at pleje relationerne til de proeuropæiske partier, siger hun.
Mandag aften i Strasbourg skal EU-Parlamentet debattere om, hvorvidt der stadig er tillid til EU-Kommissionen. Torsdag skal et mistillidsvotum finde sted.
Tillidsspørgsmålet blev bragt på banen af en rumænsk EU-parlamentariker fra den nationalkonservative partigruppe ECR.
- I lyset af de alvorlige kriser, verden står overfor lige nu, virker det direkte uansvarligt at risikere at kaste EU ud i en ledelsesmæssig krise, siger Niels Flemming Hansen.
Han mener, at afstemningen vidner om, at nogle politikere ikke tager deres ansvar alvorligt.
Også Enhedslistens Per Clausen forventer ikke, at den yderste højrefløj kan samle det nødvendige flertal.
Han har ikke tillid til Ursula von der Leyens EU-Kommission. Alligevel har han ikke tænkt sig at bakke op om mistillidsvotummet.
Det skyldes, at han mener, at tillidsspørgsmålet er blevet stillet på det forkerte grundlag.
Det er blandt andet Ursula von der Leyens beskeder til den administrerende direktør i lægemiddelvirksomheden Pfizer kort forinden et stort indkøb af vacciner under coronapandemien, der er grundlaget for afstemningen.
Derudover kritiserer ECR-gruppen, at EU-Kommissionen angiveligt ikke har fulgt de lovgivningsmæssige procedurer i EU, efter at kommissionens genoprustningsplan, den såkaldte Rearm Europe-plan, blev vedtaget uden om EU-Parlamentet.
Ifølge mediet Politico forventes alle 27 EU-kommissærer at rejse til Strasbourg for at bakke op om kommissionsformand von der Leyen.
Hvis Ursula von der Leyen bliver væltet, falder alle 27 kommissærer med hende.
/ritzau/
Nr. 407 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:35:00
I over fem år har Pia Harpsøe Halberg ventet på at få afgjort sag om arbejdsskade Tryk Her
Minister forsikrer om, at der er "stort politisk fokus på" at få gjort ventetiden på afgørelser i arbejdsskadesager kortere.
Nr. 406 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:33:15
Knap en halv million afghanere har forladt Iran siden juni Tryk Her
Tryk for at læse mere
Omkring 450.000 afghanere har forladt Iran og er taget tilbage til Afghanistan siden juni.
Det oplyser en talsperson fra FN's organisation for migration, IOM, til nyhedsbureauet AFP.
Den store tilbagestrømning sker, efter at den iranske regering i slutningen af maj bad alle afghanere uden gyldige dokumenter om at forlade landet senest søndag.
Ifølge FN's flygtningeorganisation, UNHCR, er over 1,4 millioner mennesker i alt vendt retur til landet i 2025 - herunder over en million fra Iran.
Flere af hjemkomsterne sker ifølge UNHCR ikke frivilligt.
- Mange af dem, der er vendt tilbage, siger, at de følte sig tvunget til at rejse, da de så andre afghanere blive deporterede, siger Jamal Arafat, UNHCR's landechef i Afghanistan, i en skriftlig udtalelse til Ritzau.
En af dem, der er blevet tvunget retur, er 40-årige Sahar. Hun er enke og har boet i Iran i over ti år.
Sahar fortæller til mediet The Guardian, at hun i sidste uge blev tilbageholdt og sammen med sine børn sendt til en flygtningelejr og siden deporteret.
Sahar er ikke hendes rigtige navn.
- De kom midt om natten. Jeg tryglede dem om at give mig bare to dage til at samle mine ting. Men de ville ikke lytte. De smed os ud som skrald, siger hun til mediet.
Antallet af afghanere, der har forladt Iran og er vendt retur til Afghanistan, steg ifølge UNHCR markant efter 13. juni, da Israel angreb Iran.
Efterfølgende har FN's rapportør for Afghanistan, Richard Bennett, opfordret Iran til at vælge "beskyttelse frem for undertrykkelse".
På X skriver han, at hundredvis af afghanere samt etniske og religiøse minoriteter efter våbenhvilen er tilbageholdt i Iran og anklaget for "spionage".
Iran er ikke det eneste land, der i den seneste tid har haft fokus på at sende afghanere tilbage.
I april annoncerede den pakistanske regering en omfattende annullering af afghaneres opholdstilladelse og kaldte afghanere "terrorister og kriminelle".
Knap 150.000 afghanere vendte ifølge UNHCR tilbage den måned fra Pakistan.
Ifølge Jamal Arafat risikerer hjemsendelser at skabe yderligere pres på Afghanistan, som i forvejen står i en humanitær krise efter årtier med krig.
- At tvinge eller presse afghanere til at vende tilbage risikerer at skabe yderligere ustabilitet i regionen og føre til videre migration mod Europa.
Landechefen tilføjer, at der ligeledes er meldinger om chikane og diskrimination mod de hjemvendte.
- For særligt kvinder og piger er livet i Afghanistan forbundet med ekstreme restriktioner.
FN har tidligere beskrevet situationen i Afghanistan med Taliban ved magten som et "kønsapartheid".
/ritzau/
Nr. 405 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:31:39
Før markedet åbner i USA: Tesla står til kursklø efter Musks partiplaner Tryk Her
Før markedet åbner i USA: Tesla står til kursklø efter Musks partiplanerDe amerikanske investorer er...
Nr. 404 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:29:15
Den ene halvdel af populær dansktop-duo er død Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det oplyser hans familie i en mail til Ritzau.
Per Kauczki blev 85 år.
Dermed slutter mere end fire årtiers musikalsk makkerskab, der har resulteret i et utal af pladeudgivelser og optrædener både i Danmark og i udlandet.
Men også en kærlighed, der har varet i mere end 70 år og som opstod, da Per fulgte Lis hjem fra fritidsklubben i Silkeborg.
De blev kærester og siden ægtefolk, der fik tre børn og senere også børnebørn og oldebørn.
- Vi har haft et liv fuldt af musik, kærlighed og fantastiske møder med publikum. Det er jeg uendelig taknemmelig for, siger Lis Kauczki i mailen.
- Jeg er taknemmelig for hvert eneste øjeblik, vi har delt med publikum. Det har været en fantastisk rejse, som jeg aldrig vil glemme, lyder det.
Per Kauczki var ligesom sin hustru damefrisør, og de havde egen salon.
Men i en sen alder besluttede de i slutningen af halvfjerdserne sig for at satse på musikken i stedet, og gennembruddet kom i 1989 med albummet "Vore allerbedste år".
Det blev solgt i mere end 80.000 eksemplarer og resulterede således i en platinplade.
Sammenlagt nåede parret dog at sælge langt mere end en million albummer, ligesom deres musik er spillet mange tusinde gange i radioen - blandt andet i Danmarks Radios populære ønskeprogram Giro 413.
Ægteparret var for bare to uger siden involveret i en trafikulykke, hvor de blev påkørt af en bus, der ikke overholdt sin vigepligt.
Det er dog endnu uvist, om ulykken havde nogen betydning for Per Kauczkis senere død.
/ritzau/
Nr. 403 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:24:00
Opera i Milano forbyder sommertøj: Ingen klipklapper eller shorts Tryk Her
Nr. 402 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:11:47
38-årig kvinde er den første til at blive dømt for menneskeudnyttelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
For første gang er en person blevet dømt efter straffelovens paragraf om menneskeudnyttelse.
Mandag er en 38-årig kvinde i Retten i Odense blevet idømt et års ubetinget fængsel for rufferi og menneskeudnyttelse.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Kvinden blev i retten fundet skyldig i at have foranlediget, at to piger på henholdsvis 15 og 17 år arbejdede på flere forskellige bordeller i efteråret 2023.
Kvinden er dømt for at have udsat den 17-årige for menneskeudnyttelse, da hun udnyttede hende til at arbejde under åbenlyst urimelige forhold.
Paragraffen om menneskeudnyttelsen blev føjet til straffeloven i 2022.
I den lyder det, at man kan straffes med op til seks års fængsel, hvis man udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller afhængighedsforhold til at få dem til at arbejde under åbenlyst urimelige forhold.
Den 38-årige kvinde er ud over fængselsstraffen blevet idømt en bøde på 150.000 kroner, som er den formodede fortjeneste på prostitutionen, mens hun også skal betale en erstatning til hver af pigerne på 30.000 kroner.
Ifølge Fyens Stiftstidende, der er i besiddelse af sagens anklageskrift, og som har været til stede i retten i løbet af sagen, skriver, at de to forurettede piger boede på et børnehjem på Fyn, da de begyndte at prostituere sig.
Mediet skriver, at den 38-årige kvinde sørgede for, at de to piger kunne arbejde på forskellige bordeller og i lejede lejligheder i byer på både Fyn, Sjælland og i Jylland.
Kvinden, der selv arbejder som prostitueret, har i sagens løb nægtet sig skyldig og forklaret, at hun tog den 17-årige med for at hjælpe hende.
Både den 38-årige kvinde og anklagemyndigheden har nu 14 dage til at beslutte, om sagen skal ankes.
/ritzau/
Nr. 401 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:10:02
Analyse: To dage til deadline – og ingen aner, hvad Trump gør Tryk Her
Analyse: To dage til deadline – og ingen aner, hvad Trump gørMeldingerne fra præsident Donald Trump...
Nr. 400 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:05:00
Rusland og Sydafrika affejer Trumps anklager mod BRIKS-landene Tryk Her
Nr. 399 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:04:27
Mand fængslet for at kaste molotovcocktails mod fabrik Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 32-årig mand, der er sigtet for at have kastet to molotovcocktails mod en fabrik i Nørre Snede, er mandag blevet varetægtsfængslet.
Det skriver anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi på X.
Varigheden af fængslingen er fire uger, og manden valgte ikke at kære dommeren i Retten i Hernings beslutning om at fængsle ham.
Det var natten til mandag, at Midt- og Vestjyllands Politi fik en anmeldelse om ild ved Give Elementfabrik.
Ilden blev hurtigt slukket, og der skete ikke store skader.
Men det viste sig, at der var kastet molotovcocktails mod en af bygningens ruder. Ruderne var dog ikke blevet knust.
En molotovcocktail er en brandbombe, der består af en flaske med brændbar væske.
Den 32-årige, der er fra lokalområdet, blev efterfølgende anholdt og er nu fængslet i sagen. Det fremgår ikke af opslaget fra anklagemyndigheden på X, hvordan han forholder sig til sigtelsen for forsøg på brandstiftelse.
/ritzau/
Nr. 398 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 13:27:00
Dansk jøde: Det var en sorg at læse biskoppernes udtalelse. Tavshed om angrebet den 7. oktober larmer Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der nævnes intet om den 7. oktober. Intet om de 1200 brutalt myrdede israelere. Intet om gidseltagning, voldtægter og børnemord. Intet om terrororganisationens tunnelsystemer under hospitaler og skoler. Intet om Hamas’ erklærede mål om at udslette verdens eneste jødiske stat.
Denne tavshed er ikke bare et fravær af ord. Den larmer. For når kirkens øverste ledere vælger at tale – men vælger fra, hvad der nævnes – så bliver det et valg med betydning.
Som jøde i Danmark – med kendskab til kirkens lange og smertefulde medansvar for århundreders jødeforfølgelse – rammer denne skævhed hårdt. Når man i dag undlader at nævne den terror, der rammer os, og i stedet ensidigt kritiserer Israel, føles det som en fortsættelse af et gammelt svigt – blot i en ny, moderne forklædning.
Man kan mene meget om Israels politik. Kritik er legitim. Men når en officiel kirkelig udtalelse undlader at anerkende den eksistentielle trussel, Israel står overfor – og samtidig fremstiller konflikten så unuanceret – så skader det ikke kun tilliden til kirken. Det splitter.
Folkekirken bør ikke være en politisk aktør med en selektiv moralsk dagsorden. Den bør være en åndelig og samlende stemme, som tør rumme både smerten i Gaza og frygten i Israel – og som tør tale sandt, også når det er vanskeligt.
Jeg havde håbet på en udtalelse præget af balance, forståelse og ydmyghed. Det fik vi ikke. Men jeg håber, at kirken vil lytte, reflektere og genoverveje sit ansvar. For netop i mørke tider har vi brug for stemmer, der bygger bro – ikke graver grøfter.
Nr. 397 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 13:10:03
Hamas presses hårdt af både Israel og væbnede klaner i Gaza Tryk Her
Tryk for at læse mere
Da Hamas den 7. oktober 2023 gik til angreb på Israel, var den palæstinensiske milits forberedt og klar til den krig, der måtte komme.
Hamas dræbte denne dag 1200 israelere og tog 251 gidsler, og krigen er nu 21 måneder senere stadig i gang.
Men Hamas er kraftigt svækket.
Militsen har kæmpet fra tunneller, fra skoler og fra hospitaler.
Den har kæmpet forklædt som civile.
Ifølge tal fra Hamas er over 57.000 palæstinensere dræbt af Israel under krigen. Det er ikke klart, hvor mange af dem der er Hamas-folk.
Men næsten alle Hamas-ledere er dræbt.
Det siger en højtstående Hamas-officer, som BBC har talt med via talebeskeder over flere omgange. Han blev såret tidligt i krigen, men er stadig i Gaza.
Han vurderer, at Hamas har mistet 80 procent af sit sikkerhedsapparat.
- Lad os være realistiske. Der er næsten ikke noget tilbage af sikkerhedsstrukturen. Det meste af ledelsen er dræbt - omkring 95 procent. Alle de aktive ledere er døde, siger han.
- Så rent logisk, hvorfor skulle Israel stoppe krigen? Logisk set må de fortsætte til slut, fortsætter han.
- Israel har overhånden. Verden tier, de arabiske regimer tier, der er kriminelle bander over alt, samfundet kollapser.
Den anonyme Hamas-officer fortæller også, at der ikke er nogen steder med kontrol.
- Folk har plyndret det stærkeste af Hamas's sikkerhedskomplekser, Ansar, som Hamas har brugt til at kontrollere Gaza.
- Alt er plyndret. Kontorer, madrasser, endda zinkplader. Ingen greb ind. Intet politi, ingen sikkerhed.
Den manglende Hamas-sikkerhed har efterladt et tomrum, og her er andre grupper rykket ind.
Hamas-officeren taler om seks væbnede grupper, der har forbindelser til klaner i Gaza.
De har adgang til penge, våben, mænd, og de er aktive i hele Gaza, men overvejende i den sydlige del.
En af klanerne ledes af Yasser Abu Shabab. Han er så stor en trussel mod Hamas, at han nu er efterlyst.
Reuters skriver, at det, som Hamas kalder en "Revolutionsdomstol", onsdag den 2. juli gav Shabab 10 dage til at overgive sig.
Hamas beskylder ham og hans klan, som Reuters betegner som en beduin-klan, for at plyndre nødhjælp, samarbejde med fjenden og for at danne en væbnet gruppe, som vil gøre oprør.
Domstolens melding er ikke noget, der umiddelbart bider på Abu Shahab.
På en Facebook-side, som gruppen ofte bruger, kaldes domstolen en "sitcom, der ikke skræmmer os eller skræmmer frie mænd, der elsker deres hjemland og dets ære".
Ifølge AFP lægger den 35-årige Abu Shabab ikke skjul på, at han og hans klan samarbejder med Israel.
Klanen kaldes også Folkestyrken, og den kan ifølge Shabab bevæge sig frit rundt i zoner under Israels militære kontrol. Klanen fortæller på forhånd israelerne om planlagte operationer.
- Vi holder dem informeret, men vi gennemfører selv vore militære operationer, siger han til Makan, Israels officielle arabisk-sprogede radio.
Han tilføjer, at klanen får logistisk og økonomisk støtte fra "flere sider". Han nævner ikke Israel.
Israel erkendte i juni, at det støtter lokale palæstinensiske grupper, der kæmper mod Hamas i Gaza.
Der blev ikke sat navn på, men lokale palæstinensiske medier har nævnt Abu Shabab.
Hamas-officeren, som BBC har talt med, siger, at Hamas har udlovet en stor dusør på Abu Shababs hoved. Der er frygt for, at han kan blive en samlende figur for alle, der ikke kan lide Hamas.
- Hamas ignorerer almindelige tyveknægte. Folk er sultne, og Hamas vil ikke fremprovokere mere kaos. Men denne her fyr? Hvis Hamas finder ham, går de måske efter ham snarere end efter israelske kampvogne, siger han.
/ritzau/
Nr. 396 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 13:08:32
Ikke set værre siden coronakrisen: Flaskehalse bider sig fast Tryk Her
Ikke set værre siden coronakrisen: Flaskehalse bider sig fastKøer ved Europas nøglehavne skaber igen...
Nr. 395 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 13:00:04
Macron til pomp og pragt hos Charles og alvorlig politik hos Starmer Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den 21. september 2023 stod kong Charles i Nationalforsamlingen i Frankrigs hovedstad.
Den britiske konge var på statsbesøg godt et år efter, at hans mor, dronning Elizabeth, var død. Hun havde igennem et langt liv haft et varmt forhold til skiftende franske præsidenter og til Frankrig som land.
Nu stod Charles i den folkevalgte forsamling i Paris, og han viste, at han er lige så glad for Frankrig, som hans mor var.
Han talte i omkring 20 minutter. Det meste af talen var på fransk. Han talte om de fransk-britiske bånd. Han nævnte specielt sport og kultur.
Tirsdag kommer Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på et tre dage langt statsbesøg i Storbritannien.
Der er på forhånd lagt op til, at de to statsledere får nogle gode dage sammen.
Charles både læser og taler fransk. Skulle han famle efter et ord eller to, er der råd for det. Macron er noget så sjældent som en fransk præsident, der uden problemer taler engelsk - også i offentligheden.
Og desuden klinger Charles og Macron med hinanden, siger den britiske monarki-ekspert Richard Fitzwilliams til AFP.
Han henviser til Charles' besøg i Frankrig i 2023.
- Man kan se det på deres kropssprog, og det var særlig tydeligt under statsbesøget. Det virker til, at de kommer rigtig godt ud af det med hinanden.
Det er blevet bemærket, at når Macron mødes med USA's præsident, Donald Trump, har de det med at røre ved hinanden. Macron gjorde det samme med Charles i Paris. Han rørte kongens skulder flere gange.
I dronning Elizabeths tid var det utænkeligt at røre monarken.
Siden 1970'erne, da Charles var kronprins, har han aflagt over 35 officielle besøg i Frankrig. Han har sagt, at Edith Piafs "La Vie en rose" er en af hans yndlingssange.
Under besøget skal Macron og hans kone, Brigitte, bo på Windsor Slottet, da Buckingham Palace renoveres.
Og ellers er der alt, hvad der hører til et statsbesøg. Præsidentparret skal se en militærparade, køre i karet og meget mere.
De franske gæster skal desuden lægge en blomst på dronning Elizabeths grav i St. George's Kapel på Windsor-slottet.
Og så er der den politiske del, da Macron er mere end en ceremoniel præsident.
Han er en præsident med magt, og når han tirsdag taler i Underhuset i den britiske hovedstad, London, vil talen "i høj grad være politisk", har Elysee-palæet, det franske præsidentkontor, på forhånd meddelt.
Ifølge kontoret er der i øvrigt også tale om "det første statsbesøg i Storbritannien af et statsoverhoved fra EU", siden briterne ved en folkeafstemning i 2016 stemte ja til at forlade EU.
Torsdag, sidstedagen af statsbesøget, er der britisk-fransk topmøde mellem Macron og Keir Starmer, Storbritanniens premierminister.
De skal drøfte stærkere bånd mellem de to lande, men der er også store internationale emner på dagsordenen.
Starmer vil forbedre de britiske forhold til EU efter brexit. En "nulstilling", som han kalder det, og det ventes de at tale om.
De de skal også tale om krigen i Ukraine og om migranttrafikken over Den Engelske Kanal til det sydlige England fra Frankrig.
/ritzau/
Nr. 394 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 13:00:04
Kunstig intelligens sluger strøm - men kan mere end opveje for det Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et spørgsmål til chatbotten ChatGPT bruger omtrent ti gange mere strøm end en søgning på Google.
Brugen af kunstig intelligens (AI), som værktøjer som ChatGPT er bygget på, ventes at stige markant de kommende år. Flere og flere industrier tager det i brug.
Det indebærer, at energiforbruget fra kunstig intelligens vil stige endnu mere.
Det er flere gange blevet fremhævet som et af bekymringspunkterne ved AI's fremmarch.
Kloden er i forvejen bagud i forhold til klimamålsætninger. Derfor har mængden af energi, der bruges på AI, givet panderynker.
Det globale forbrug af strøm fra store datacentre til for eksempel AI ventes at blive mere end fordoblet over de næste fem år.
Datacentrene vil ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, i 2030 bruge lige så meget energi, som hele Japan gør i dag.
Men måske det slet ikke er så stort et problem.
I hvert fald peger en ny rapport på, at hvis AI bliver anvendt korrekt og effektivt, kan det mere end opveje for det øgede energiforbrug.
Det er forskere fra det britiske klimainstitut Grantham Research Institute on Climate Change and the Environment, der har set nærmere på AI's potentiale.
De konkluderer, at kunstig intelligens kan reducere de globale udledninger af drivhusgasser med 3,2 til 5,4 milliarder ton årligt inden 2035.
Verden udleder cirka 40 milliarder ton CO2 om året.
Forskerne konkluderer, at hvis AI bliver anvendt optimalt på forskellige nøgleområder, vil de lavere udledninger "opveje for øget globalt energiforbrug fra datacentre og AI".
- Verden står over for en mulighed uden fortilfælde for at bruge AI som en katalysator til hurtigere at skære i udledningen af drivhusgasser og til omstillingen væk fra fossile brændsler, siger Nicholas Stern, leder af klimainstituttet, i en pressemeddelelse.
Der er flere områder, hvor AI kan bidrage til at reducere CO2-udledningen.
Inden for energisektoren kan AI-modeller for eksempel forbedre effektiviteten i systemer for vedvarende energi.
AI-modeller kan også bruges direkte til at forbedre udformningen og implementeringen af klimapolitikker.
Modellerne kan lave forudsigelser på baggrund af komplekse scenarier eller overvåge effektiviteten af en given politik.
De kan også lave simulationer i stor skala. Det kan hjælpe med at håndtere de klimaforandringer, som følger med den varmere klode.
AI bruges allerede til at forbedre varslingssystemer for ekstremt vejr, der kan give for eksempel oversvømmelser og naturbrande.
Det gør det nemmere for regeringer og lokalsamfund at handle, før det ekstreme vejr sætter ind. Det kan redde liv og sænke omkostningerne.
Det Internationale Energiagentur har også bemærket, at AI vil få energiforbruget fra datacentre til at stige og øge CO2-udledninger.
Men IEA ser også gode muligheder for, at de højere udledninger kan blive opvejet, hvis AI bliver anvendt bredt og effektivt til teknologi.
IEA peger også på, at AI bliver et vigtigere værktøj til at gøre nye videnskabelige opdagelser. Det kan medvirke til fremgang på områder, som er vigtige i den grønne omstilling.
Ifølge rapporten fra klimainstituttet står energi-, transport og fødevaresektorerne for omkring 50 procent af de globale CO2-udledninger årligt.
Forskerne peger på, at sektorerne til gengæld er meget forbundne. Derfor vil mere effektive løsninger i en sektor takket være AI "uden tvivl" også føre til teknologiske fremskridt på de andre områder.
Med det rette samarbejde mellem regeringer, techvirksomheder og energibranchen kan AI bruges til at skrue op for den grønne omstilling. Ikke hindre den, slår de fast.
/ritzau/
Nr. 393 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 12:59:00
Man ville kunne forstå, hvis Zelenskyj spørger sig selv: ”Er Danmark vores eneste og sidste ven i Europa?” Tryk Her
Tryk for at læse mere
Torsdag var den officielle markering af, at Danmark overtog det roterende EU-formandskab. Det fandt sted i Aarhus. Statsminister Mette Frederiksen (S) var der – naturligvis. Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, var der. Ukraines ønske om medlemskab af EU er en topprioritet for den danske regering og det danske formandskab. Selvfølgelig kom Zelenskyj også.
USA har under præsident Donald Trump undermineret støtten til Ukraine. Med aktive beslutninger, men først og fremmest ved at signalere en konstant politisk uro og usikkerhed om USA’s kurs. I egen ret en underminering af USA’s historiske lederskab globalt siden 1945. Ruslands præsident, Vladimir Putin, ler, nu han ser, hvordan Amerika underminerer den stærkeste forsvarsalliance i nyere historie, Nato. En alliance, der blev skabt i 1949, fordi Moskva-staten – dengang Sovjetunionen – havde udviklet egne atomvåben. Nato er skabt til vestligt forsvar mod truslen fra Moskva. En trussel, der er åbenlyst til stede i dag.
At få Trump til at genbekræfte USA’s forpligtelse over for alliancen var de nervøse europæeres eneste dagsorden for det netop overstående Nato-topmøde. Trump blev i ord og gerning håndteret fidelt af det gamle kontinent. Og vi fik, hvad vi ønskede. Han erklærede, at han stod bag alliancen. Alle var glade – i Europa.
Så drog han hjem og så selv nyheden om, at lovet amerikansk våbenstøtte til Ukraine blev sat på pause, måske endda annulleret. Dernæst at sanktioner mod et antal russiske banker fra amerikansk side blev ophævet.
Det er en kendt sag i denne tid, at den russiske økonomi er i krise. Landets egne teknokrater og embedsmænd er helt åbne om det forhold. Putin ignorerer det – det vil han ikke tale om eller høre tale om. Men så meget styr på sit loyale apparat har han ikke. Sandheden er fremme.
Det er her i juli 11 år siden, at Vesten vedtog økonomiske sanktioner mod Rusland. USA og Storbritannien var hovedfortalerne for den kurs. Både Tyskland og Frankrig var tøvende, men der var ingen vej udenom, da et russisk BUK-missil nedskød MH-17, et malaysisk passagerfly over Østukraine, som Rusland invaderede efter annekteringen af Krim-halvøen tidligere det år. Alle 298 ombord omkom. Langt de fleste hollandske turister på vej til ferie i Asien. Hollands daværende premierminister var Mark Rutte – i dag Natos generalsekretær.
Ukraine gør alt muligt lige nu for at holde USA inde i den ukrainske selvforsvarskamp. Trump havde endnu et telefonopkald til Putin i sidste uge efter Nato-topmødet. Hvorefter Rusland igangsatte sit hidtil største droneangreb mod Ukraine.
Det er ingen hemmelighed, at flere lande i EU gerne vil af med engagementet i militær støtte til Ukraine. Ligesom Trump komme ud af og væk fra krigen. Bortset fra Ungarn og Slovakiet siges det sjældent højt, men belejligt tyst – som Spanien, der ved Nato-topmødet stemte for beslutningen om at øge alle medlemslandes bidrag til forsvar og sikkerhed til fem procent af de enkelte landes BNP. Spanien stemte for og meddelte i samme åndedrag, at det havde man da ingen reel intention om at leve op til. Lige bag Spanien står mindst en håndfuld EU-lande – der er 27 i alt – der gerne vil det samme. Få støtten til Ukraine ud af finansloven, så man kan fokusere på egen velfærd, sundhedssystem, erhvervsudvikling, jobskabelse og andre helt legitime indenrigspolitiske dagsordner.
Den dagsorden har siden invasionen den 24. februar 2022 været tabu. Vi skal støtte Ukraine. Det handler om dem, fordi det handler om os selv – europæisk frihed og civilisation og hvor langt eller hvor kort den udstrækker sig. Ved Ukraines østlige grænse mod Rusland, ved den vestlige mod Nato – eller et sted midt igennem Ukraine?
Den vestlige strategi for at få Rusland til at opgive sin imperialistiske mission i Ukraine og Østeuropa har været økonomiske sanktioner. Den økonomiske krise i Rusland lige nu giver al mulig rationel grund til at stikke kniven ind i Ruslands blødende økonomi. Men Trump enten vil ikke eller er uansvarligt tøvende.
Derfor vil man kunne forstå, hvis Zelenskyj på vej hjem i flyet fra Aarhus stillede sig selv følgende spørgsmål: ”Er Danmark vores eneste og sidste ven i Europa?”
Sådan er det ikke, Ukraine har flere venner i Europa. Men ikke alle lande. Når Natos medlemslande siger ”ja” til en sluterklæring ved seneste topmøde, der ikke nævner Ukraine og ikke kritiserer Moskva, så har Europa talt. 2025 ser ud til at blive et år, hvor Ukraine finder ud af, hvilke europæere, der er venner og hvilke, der ingen reel bekymring har for landets skæbne. Og dermed heller ikke for den europæiske civilisation.
Nr. 392 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 12:49:39
Sydafrika og Rusland affejer Trumps anklager mod BRIKS-landene. Tryk Her
Tryk for at læse mere
Både Sydafrika og Rusland affejer mandag USA's anklager mod BRIKS-landene.
- Samarbejdet inden for BRIKS-landene har aldrig været og vil aldrig blive rettet mod nogen tredjelande, siger Dmitrij Peskov, der er talsperson for styret i Kreml ifølge Reuters.
Sydafrika understreger ligeledes, at landet ikke er "antiamerikansk", og at BRIKS ifølge dem handler om at reformere det internationale samarbejde mellem flere lande og "intet andet".
- BRIKS' mål handler primært om at skabe en mere afbalanceret og inkluderende global orden, som bedre afspejler det økonomiske og politiske virkelighedsbillede i det 21. århundrede, siger Chrispin Phiri, talsperson for Sydafrikas udenrigsministerium, til Reuters.
USA's præsident, Donald Trump, har tidligere på dagen kaldt BRIKS-landene "antiamerikanske" i et opslag på sit sociale medie Truth Social.
I samme ombæring har han truet med at pålægge lande, der støtter BRIKS-politikker, en ekstra told på ti procent.
Udmeldingen fra Trump kommer, netop som BRIKS-landene i disse dage er samlet til et topmøde i Rio de Janeiro i Brasilien.
De 11 lande udsendte søndag aften en fælles udtalelse, hvor de skriver, at de er bekymrede over det, som de omtaler som tilfældige toldsatser.
- Vi rejser alvorlig bekymring over stigningen i ensidige told- og ikke-toldmæssige foranstaltning, som skævvrider handlen og er uforenelig med reglerne fra Verdenshandelsorganisationen (WTO), skrev de i erklæringen.
BRIKS-samarbejdet bestod oprindeligt af de store ikke-vestlige økonomier Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Det blev grundlagt i 2009.
Sidste år blev BRIKS-samarbejdet udvidet med Egypten, Etiopien, Indonesien, Iran, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.
De 11 lande repræsenterer omkring 40 procent af det globale bruttonationalprodukt.
/ritzau/
Nr. 391 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 12:45:47
Fund af giftig larve i tre kommuner kalder ifølge lektor på handling Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der er brug for en samlet strategi for bekæmpelsen af den giftige larve, egeprocessionsspinder.
Det siger lektor emeritus Hans Peter Ravn fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.
Larven, der også er blevet kaldt "Larven fra helvede", er registreret i Odense, Kerteminde og senest også i Horsens.
Den kan forårsage alvorlige allergiske reaktioner på grund af dens tusindvis af giftige brandhår.
Den uønskede larve er sandsynligvis kommet til Danmark via importerede egetræer, vurderer Hans Peter Ravn.
- Hunnerne flyver ikke langt, så det mest sandsynlige er, at larven er kommet hertil som æg i importerede egetræer, siger Hans Peter Ravn.
Larven er hjemmehørende i Central- og Sydeuropa, og den er således ikke defineret som en invasiv art i EU.
Men larven har de senere år bredt sig længere nordpå og findes nu i Belgien, Holland, Tyskland og England.
Det er de tre kommuner, der har registreret den ubudne gæst, der hver især har stået for bekæmpelsen af larvens reder og spind.
Men Hans Peter Ravn mener, at det er nødvendigt med en samlet strategi og én offentlig myndighed, der tager sig af bekæmpelsen.
- Som det er nu, er det kommunerne, der skal tage sig af det her, men det kræver en specialiseret indsats.
- Det mest effektive set med mine øjne ville være, hvis det er én offentlig myndighed, der har ansvaret for at bekæmpe larven.
- Det handler også om at finde de bedste metoder og det bedste tidspunkt at foretage bekæmpelsen på, så man bruger pengene på den mest hensigtsmæssige måde, siger Hans Peter Ravn.
Hvis man for alvor skal sætte en stopper for egeprocessionsspinderen, kræver det ifølge Hans Peter Ravn, at man indfører særlige regler for import af egetræer.
- Man kan pålægge eksportører af egetræer at udstyre træerne med plantepas, der garanterer, at de er frie for egeprocessionsspinder. Det vil så blive tjekket af planteinspektører i Danmark, siger Hans Peter Ravn.
/ritzau/
Nr. 390 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 12:45:00
Ramaskrig over dyrere parkering forstummede. Det blev lettere at finde en p-plads Tryk Her
Beboere skulle betale det femdobbelte for at parkere. Politiker tænker, det kan blive endnu dyrere.
Nr. 389 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 12:31:00
Aarhusiansk kor vinder fire guldmedaljer i international konkurrence Tryk Her
Nr. 388 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 12:21:00
Kvinde idømmes et års fængsel: Fik teenagepiger til at arbejde på bordeller Tryk Her
Nr. 387 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 12:19:00
23-årig erkender sig skyldig i dødsulykke Tryk Her
Nr. 386 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 11:59:00
Løveejere anholdt efter angreb på kvinde og hendes børn i Pakistan Tryk Her
Nr. 385 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 11:54:00
Flertal af danskere: Israels angreb i Gaza har været ”for vidtgående” Tryk Her
Tryk for at læse mere
En ny meningsmåling, som Epinion har foretaget for DR, viser nemlig, at 57 procent af danskerne har netop dén holdning.
Da analyseinstituttet foretog en tilsvarende måling sidste år i begyndelsen af oktober, var det 45 procent, som mente, at Israels krigsførelse i Gaza var "for vidtgående". Det er en stigning på 12 procentpoint, skriver DR.
I den nyeste måling er der knap 13 procent, som finder angrebene i Gaza "passende", mens knap 4 procent af de adspurgte mener, at der er "for lidt indgriben". Cirka 21 procent har svaret "ved ikke", mens knap 6 procent ikke ønsker at svare.
I Dagbladet Information kunne man for nylig læse, at der i flere europæiske lande kan spores en modstand mod krigen i Gaza i et omfang, hvis lige ikke er set længe.
Forleden deltog omtrent 100.000 mennesker i en protestdemonstration i hollandske Haag. Ved et lignende arrangement i Belgien deltog mellem 75.000 og 110.000 mennesker, skriver avisen.
Og for knap tre uger siden var der samlet – ifølge arrangørerne – knap 15.000 danskere foran Christiansborg. Med demonstrationen krævede de fremmødte, at regeringen ville gribe til handling over for Israel, skriver Information.
Netop i dag har regeringen sendt en ny nødhjælpspakke på 55 millioner kroner til FN-organisationerne UNRWA, WHO og ngo'en Dignity, skriver Ritzau.
Pengene, som fordeles mellem de tre organisationer, skal blandt andet bruges til at give palæstinenserne bedre adgang til basale sundhedsydelser og understøtte en undersøgelse af mulige krigsforbrydelser i Gaza, skriver nyhedsbureauet.
”Den humanitære situation i Gaza har ikke været værre, siden konflikten begyndte for snart to år siden,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) i en pressemeddelelse og tilføjer:
”Danmark har øget støtten til civilbefolkningen i Gaza markant de sidste år, og i dag tager vi hul på endnu en støttepakke, som vil gøre en konkret forskel for de civile palæstinensere.”
Nr. 384 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 11:44:40
23-årig erkender sig skyldig i dødsulykke ved Svendborg Tryk Her
Tryk for at læse mere
- Havde hendes bil ikke været præcis der på det tidspunkt ville der aldrig have sket noget. Jeg kørte simpelthen bare for stærkt og fejlvurderede.
Sådan forklarer en 23-årig mand mandag i Retten i Svendborg, hvor han erkender sig skyldig i samtlige anklager mod ham.
Han er tiltalt for i november sidste år at have kørt frontalt ind i en modkørende bil i Gudme på Fyn og dræbt en 87-årig kvinde.
I forbindelse med ulykken er han blandt andet tiltalt for uagtsomt manddrab, spirituskørsel og kørsel uden kørekort. Derudover brød han et lægeligt kørselsforbud på grund af epilepsi.
Ulykken skete om aftenen den 8. november, hvor han mistede kontrollen over sin bil i et højresving. Bilen skred ud og kolliderede frontalt med kvindens bil, der i samme øjeblik kom kørende i den modsatte retning.
Ifølge den tiltalte havde han tidligere på aftenen drukket øl med tre venner. Da ulykken skete, var de på vej hen for at stille bilen, så de kunne tage videre til en fødselsdagsfest.
Han erkender at have kørt for stærkt, og at han fejlvurderede skarpheden af svinget, selv om han kendte vejen godt og havde kørt der mange gange før.
- Jeg kørte bare for stærkt ind i svinget. Jeg går ud som et lys med det samme og vågner først igen, da jeg bliver trukket ud af bilen. På det tidspunkt er jeg vildt forvirret og har ingen anelse om, hvad der er sket, forklarede han i retten.
Han fortæller, at en af hans kammerater spurgte, om bilen "ikke kan noget", hvorefter han trykkede speederen i bund på vej ned ad en bakke for at bevise det modsatte.
- Jeg giver den gas, fordi jeg skulle vise, at den godt kunne noget. Men jeg bremser for sent og når ikke at tage nok fart af, inden jeg kører ind i svinget, sagde han.
Han forklarer at bilen havde kørt 600.000 kilometer, og at bremserne i bilen havde set bedre dage, selv om de var vurderet til at være i orden.
Det kom frem i retten, at han havde drukket mindst fem øl, og at han også havde drukket i bilen, mens de kørte.
Derudover havde han hverken gyldigt kørekort eller tilladelse til at køre bil på grund af et lægeligt forbud som følge af tidligere epileptiske anfald.
Han indrømmer, at han godt vidste, det kunne være farligt at køre, både for ham selv og for andre.
- Jeg får som regel nogle tegn, inden jeg er ved at få et anfald, og så holder jeg ind til siden, hvis det sker. Hvis jeg får et anfald, mister jeg normalt bevidstheden og vågner igen uden at vide, hvad der er sket i mellemtiden, sagde han.
Den 23-årige siger desuden i retten, at han var ved bevidsthed, da ulykken fandt sted.
/ritzau/
Nr. 383 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 11:37:00
Trumps besparelser på vejrtjeneste i søgelyset efter Texas-oversvømmelser Tryk Her
Myndigheder møder stigende kritik for ikke at have advaret borgere tilstrækkeligt.
Nr. 382 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 11:33:21
Aktiestatus: Pandora og Novo trækker ned Tryk Her
Aktiestatus: Pandora og Novo trækker nedEn sænket anbefaling lægger mandag pres på Pandora, mens Nor...
Nr. 381 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 11:06:55
Løkke kort før Trumps deadline: Vi ønsker nul told Tryk Her
Løkke kort før Trumps deadline: Vi ønsker nul toldMens Trumps deadline i handelskrigen nærmer sig, e...
Nr. 380 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:52:00
Næste år kører tog direkte fra København til Berlin og Prag Tryk Her
Nr. 379 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:49:00
Truet uddannelse reddet: Nu vil flere arbejde med bakterier, DNA og medicin Tryk Her
Laborant-uddannelse stod til at lukke, men samarbejdsaftale med lokal virksomhed, sikrede dens overlevelse.
Nr. 378 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:42:00
Bogaktuel tysk filosof: Vi lever i en tid, hvor konstant adspredelse fortrænger evnen til at tænke selv Tryk Her
Tryk for at læse mere
Midt i dette moralske ødeland fremkom fire kritiske ånder, som i de følgende årtier skulle sætte en ny standard for selvstændig tænkning og revolutionere den måde, vi betragter vores samfund, moral, kultur og videnskab på. I dag er verden ikke ved at samle stumperne efter en verdenskrig. Men nutidens kriser og globale konflikter bliver mødt med resignation i store dele af det vestlige samfund, hvor mange trækker sig tilbage i en tilstand af permanent distraktion fra mobiltelefonens underholdning. Vesten har brug for en ny intellektuel voksenalder, og det er her, at efterkrigstidens mestertænkere igen kan sætte en intellektuel og moralsk retning.
Det mener den 52-årige tyske filosof og forfatter Wolfram Eilenberger, som har skrevet bogen “Geister der Gegenwart: Die letzten Jahre der Philosophie und der Beginn einer neuen Aufklärung 1948 – 1984” (Nutidens ånder: Filosofiens sidste år og begyndelsen på en ny oplysning 1948 - 1984). De fire tænkere, som udgør hovedpersonerne i Wolfram Eilenbergers bog, er den tyske sociolog Theodor Adorno (1903-1969), den østrigske filosof Paul Feyerabend (1924-1994), den franske idehistoriker Michel Foucault (1926-1984) og den amerikanske kulturkritiker Susan Sontag (1933-2004).
”Vi oplever en form for borgerlig kapitulation over for de problemer, vi står midt i, og ingen kan rigtig se, hvordan en løsning på disse problemer ser ud. En del af årsagen til denne depression i samfundet er den eskapisme, som de sociale medier tilbyder os. Hele opmærksomhedsøkonomien er designet, så vi ikke længere behøver at tænke selv, men kan leve i konstant adspredelse. Her er de fire skikkelser så vigtige, fordi de kunne se, at deres samtid manglede myndighed, og via filosofien søgte de en vej ind i en ny myndighed. De fremsætter ikke store teorier, men de legemliggør en filosofisk livsform, der er lige så vigtig, som den er truet, fordi de tænker uafhængigt af alle systemer, skoler og magtforhold,” siger han.
Filosofi kan forvandle liv Wolfram Eilenberger er noget så sjældent som en filosofisk bestsellerforfatter, og hemmeligheden er ifølge den tyske forfatter selv, at han ikke kun skriver om filosoffernes tænkning, men også om deres liv og om, hvordan deres egen eksistens er påvirket af deres idéer og omvendt. Han ønsker at vise, at filosofi ikke bare er tankespind, men kan forvandle læseren, hvis læseren tænker med. “Samtidens ånder” er den tredje bog i en trilogi om de tænkere, som tumlede med eksistensen og formede vores tænkning under indtryk af det 20. århundredes verdenskrige og totalitære ideologier. Den første bog, ”Troldmændenes tid”, som er oversat til 36 sprog, stillede skarpt på årtiet efter Første Verdenskrig, hvor skyttegravene næsten havde ødelagt troen på menneskehedens fremgang, og folk ledte efter mening i en verden, der syntes meningsløs. Den anden bog, ”Frihedens ild”, handlede om det efterfølgende årti, 1933-1943, hvor tidens tænkere baksede med spørgsmålet om, hvad det vil sige at leve i frihed under indtryk af de totalitære ideologiers fremmarch. I den seneste bog, som udkom på tysk sidste år, beskæftiger tænkerne sig med, hvilken betydning oplysning kan have efter det moralske kollaps under nazismen.
“De fire skikkelser er vigtige, fordi de finder deres helt egen stemme efter den totalitære katastrofe. De befinder sig i periferien af eller måske endda uden for den akademiske verden, og de er skeptiske over for alle, der mener at kunne beskrive vores nutid udtømmende i form af en teori eller ideologi. De holder fast i den selvstændige tænkning i traditionen efter Kant, og det gør dem til nutidens ånder,” siger Eilenberger med henvisning til oplysningsfilosoffen Immanuel Kants (1724-1804) ord om, at oplysning er udgangen af den selvforskyldte umyndighed.
Adorno, Feyerabend, Sontag og Foucault danner tilsammen et panorama over efterkrigstidens tænkning. Feyerabend vendte krigsskadet tilbage til Wien, hvor han siden bragte hippiebevægelsens dogmeopgør ind i videnskabsteorien og sagde, at enhver forestilling om videnskabelig, faktuel sandhed er en myte, og at videnskab snarere er en kulturel aktivitet på linje med religion og kunst. Foucault var den dominerende ånd inden for de humanistiske og kulturelle studier og sagde, at virkeligheden er præget af brud og tilfældigheder snarere end af sammenhæng og udvikling. Venstrefløjen har ofte fremstillet ham som en filosofisk drevet aktivist, men selv fandt han det problematisk at anvende humanistisk teori på politisk praksis. Sontag stod uden for den akademiske filosofi, som hun mente hæmmede den frie tanke, men blev alligevel et af de sidste store intellektuelle ikoner efter den franske eksistensfilosof Sartre. Hendes (selv)kritiske tilgang kommer til udtryk i skrifter som “At tænke imod sig selv”. Og mens de tyske Trümmerfrauen (ruinkvinder) gravede sig gennem murbrokkerne i Berlin for at rydde op efter det nazistiske sammenbrud, vendte den tysk-jødiske Theodor Adorno i 1949 tilbage fra sit eksil i USA og gav som en tænkningens Trümmermann moralfilosofien ny grund under fødderne.
Tænk før du forargesKant, som dannede forbillede for alle fire, havde sat den menneskelige fornuft på formel med sit kategoriske imperativ om, at man altid skal handle på en måde, hvor ens handlinger kan blive en universel lov for alle. Imperativet blev et moralsk kompas i vestlig filosofi, men oplysningstiden slog siden over i en destruktiv dystopi med nazismen. Adorno spurgte hvorfor, og han konkluderede, at mennesker ikke kun opnår større frihed gennem fornuften, men også undertrykker deres egen natur i processen, så frihed bliver til ufrihed. På skuldrene af Kant udviklede Adorno sine egne kategoriske imperativer - altid med negativt fortegn - for at hindre, at det værst tænkelige kunne ske igen.
“For Adorno var det vigtigste etiske udgangspunkt ‘aldrig mere Auschwitz’. Det næste er, at der aldrig igen må udgå en krig fra tysk jord, og det tredje er, at en tysk identitet aldrig igen må være racistisk begrundet. Dermed skriver han det, man kan kalde for Forbundsrepublikkens åndelige grundlov, og hans tanker bliver normen for Tysklands selvbillede,” siger Eilenberger.
Adornos negative imperativer er udfordret i dag, tilføjer forfatteren: Holocaust sidestilles i stigende grad med andre forbrydelser, især fra den vestlige kolonialismes æra, og det er ikke længere muligt at fastholde Auschwitz som en enestående forbrydelse i den kollektive erindring. Det tyske spørgsmål om oprustning og krigsindsats har fået en helt ny aktualitet med krigen i Ukraine og truslen fra Rusland. Og Israel står i stigende grad for en etnisk identitetsdannelse, som Adorno anså for problematisk. Men vi kan stadig lære af Adorno, betoner Eilenberger.
“I dag er der en tendens til hurtigt at blive forarget og træffe forhastede beslutninger. Men jeg tror, vi kan lære af Adorno, at vi først skal gøre det møjsommelige og oplysende arbejde med at blive opmærksomme på alle de indre modsætninger i et stridstema, før vi træffer en beslutning. Denne tøven, der følger med tænkningen, kan være livreddende,” siger han.
En ny alvor er på vej Adorno var kritisk over for amerikansk forbrugskultur og skal have sagt, at Walt Disney var den farligste mand i USA. Hvem ville han pege på i dag?
“Han ville sikkert mene, at den form for naiv og aggressiv teknologisk utopi, der har bredt sig i Silicon Valley og nu gennemsyrer hele verden, er en dyster version af Disney. Disney er præget af barnlige forklaringsmønstre, der altid fører til en kitschet happy end. Silicon Valleys tech-giganter, som giver sig ud for at være tænkere, repræsenterer en utopi, der består i at ville redde sig selv fra virkningerne af de ødelæggelser, de selv har sat i gang. Jeg tror, Adorno ville afsløre deres tankegang i al dens selvmodsigelse og forkastelighed. Den filosofiske modgift er at afsløre det fiktive i denne tankegangs tilsyneladende nødvendighed og erkende, at denne verden er meget rig og ikke kun følger én logik,” siger han.
Eilenbergers bog slutter i 1984. Året for Foucaults død, året for George Orwells dystopiske fortælling om totalitarisme og året, hvor neoliberalismen opstod efter 1970'ernes økonomiske nedtur og usikkerhed. Verden var i opbrud. Efter de store filosofiske fremskridt i 1960'erne mistede filosofien sin kreative kraft, med afslutningen af den kolde krig blev Vesten lullet ind i en tilstand af selvtilfredshed, og tænkningen var mest optaget af at bearbejde de forgangne årtier. Men det er ved at ændre sig nu, mener Eilenberger.
“Vi har befundet os i en form for falsk suverænitet, hvor vi har troet, at vi stod ved historiens afslutning, og at alt det væsentlige allerede var gjort. Men jeg tror, at der er en bred erkendelse af, at vores soppebassin-tilværelse de seneste 40 år er ved at være slut. Jeg har indtryk af, at der opstår en ny alvor nu, man kunne sige en ny voksenalder, hvor Europa besinder sig på sine egne styrker og traditioner, som også er forankret i oplysningstiden. Især forårsaget af USA, der med Trump som præsident skubber Europa ind i et nyt forhold til sig selv, hvor europæerne møder virkeligheden med en ny modenhed. Her tror jeg, at de fire tænkere igen kan blive foregangsfigurer for en mere selvstændig tankegang,” siger han.
Nr. 377 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:35:00
Mand anholdt for at kaste brandbombe mod fabrik i Midtjylland Tryk Her
Nr. 376 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:21:00
Oversvømmelse i Texas: ”Vi ved, at bønner virker. Og lige nu er et tidspunkt, hvor vi har mere brug for Gud end nogensinde” Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der er også flere historier om mennesker, der er blevet reddet efter i flere timer at have klynget sig til løsrevne træer, der har bragt dem 20-30-40 kilometer væk.
Den forløbne weekend har været en nærmest endeløs strøm af voldsomme beretninger om tragedier, mirakler og heltegerninger fra det centrale Texas, hvor mindst 82 mennesker er omkommet efter voldsomme oversvømmelser, der begyndte tidligt natten til fredag. Mandag morgen lokal tid var omkring 40 stadig meldt savnet, og der var varsler om mere regn.
Oversvømmelserne blev udløst af et kraftigt regnvejr kombineret med et uvejr, der samtidig pressede vand til lavtliggende områder. Nogle steder steg vandet på bare tre kvarter med hele otte meter og tog huse, biler og mennesker med sig.
Et af de hårdest ramte områder var omkring den kristne sommerlejr Camp Mystic ved floden Guadelupe, hvor 750 piger i alderen 8 til 17 år deltog i lejren, der til næste år kan fejre 100 år som tradition for mange familier i Texas.
En af hovedbygningerne på sommerlejren Camp Mystic har mistet hele den ene facade. Foto: Julio Cortez/AP/Ritzau Scanpix Lejren blev grundlagt i 1926 af en fodboldtræner fra University of Texas med det erklærede mål at give unge piger et sted at tilbringe sommeren "i et sundt kristent miljø". Lejrdeltagerne har blandt andet mulighed for at fiske, ride og spille spil i rammer, hvor de opfordres til at efterleve tre hovedprincipper: At blive bedre mennesker, at fremme deres mest positive personlighedstræk og at søge åndelig vækst.
Evakueret med helikopterMandag morgen dansk tid var det kendt, at 28 af pigerne og direktøren for lejren siden 1970’erne, Dick Eastland, var blandt de omkomne, mens endnu 10 piger var meldt savnet.
De fleste af de omkomne børn var blandt lejrens yngste deltagere, som overnattede i huse tæt på floden. De ældre piger sov i huse på en bakke og har fortalt dramatiske historier om, hvordan de blev vækket af lyden af den voldsomme regn og blev evakueret med helikopter, mens store dele af resten af lejren flød forbi under dem.
16-årige Callie McAlary har til mediet Fox News fortalt, hvordan det tordnede, da hun gik i seng i torsdags. Først på natten blev pigerne vækket af voldsom lyn og torden og hørte lejrlederne tale om oversvømmelse.
"På et tidspunkt midt om natten tog jeg mit navneskilt om halsen. Bare for en sikkerheds skyld. Jeg tænkte, at hvis nu der skete noget, hvis jeg for eksempel blev skyllet væk, så ville mit navn da i det mindste være med mig," forklarer Callie McAlary med alvorlig mine, siddende ved siden af sin mor.
Moren, Tara Bradburn, fortæller, at hun og hendes mand begge er i militæret, så de har lært deres datter at være beredt. Men de havde aldrig i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det skulle blive så nødvendigt og virkeligt.
"Nu kan vi bare opfordre til, at alle husker Guds lys midt i denne tragedie. Vi ved, at han kan udføre mirakler. Og vi håber stadig, det vil være muligt at redde folk, der klamrer sig til noget derude," sagde Tara Bradburn søndag morgen til Fox News.
Verdens mindst selviske menneskeI weekendens løb blev dødstallet ved med at stige, efterhånden som redningsmandskab arbejdede sig igennem områder, hvor den faldende vandstand har efterladt dynger blandet af mudder, smadrede huse, biler, træer samt tøj og personlige ejendele.
Søndagens gudstjenester flere steder i Texas var præget af tragedien. Texas’ viceguvernør, Dan Patrick, sagde, at situationen er den slags, der kræver, at man falder på knæ i bøn. Uden for en lokal Walmart-butik i Kerrville nær sommerlejren havde medlemmer af den lokale kirke Impact Christian Fellowship ifølge Fox News taget opstilling med skilte, der tilbød forbipasserende bilister en særlig bøn på vejen.
I Vatikanet kom der også en hilsen fra den amerikanskfødte pave Leo, der under sin søndagsmesse slog over i engelsk og sendte kondolencer "til alle de familier, der har mistet deres kære, og i særdeleshed til dem, hvis døtre var på sommerlejr".
Catherine Somerville, der var lejrleder for en gruppe 13-årige piger, der alle overlevede oversvømmelsen i Camp Mystic, fortæller – ligeledes til Fox News – hvordan den afdøde lejrdirektør Dick Eastman selv kun havde sønner, men at flere generationer af piger har været som hans døtre.
En af sovesalene på Camp Mystic efter at vandet har trukket sig. Foto: Sergio Flores/Reuters/Ritzau Scanpix "Han var et af verdens mindst selviske mennesker. Han var en sand inspiration og som en far for os. Han guidede os igennem troen, lærte os at knytte venskaber og at dele kærlighed med alle. Han sagde, at en sang ikke er en sang, før den bliver sunget, og at kærlighed ikke er kærlighed, før man giver den til andre."
Texas’ republikanske guvernør, Greg Abbott, erklærede på et pressemøde søndag, at søndag var en bønnens dag.
"Vi ved, at bønner virker. Og lige nu er et tidspunkt, hvor vi har mere brug for Gud end nogensinde. Jeg hører mange bønner sendt i retning af dem, der er i fare derude," sagde Abbott blandt andet.
Ifølge The New York Times har flere af søndagens budskaber refereret til en linje i Johannesevangeliet, der siger, at "lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke".
Flere medier, blandt andet The New York Times, har berettet om, hvordan lokale vejrvarsler blev overhørt. Men også om, hvordan lokale myndigheder i årevis har afvist at udbygge varslingssystemerne med for eksempel sirener og vandmålere, der kan udløse automatiske varsler, når vandstanden når over bestemte niveauer.
Gennem årene har man flere gange afvist at investere i en udbygning af systemerne med henvisning til, at det er for dyrt, og at det næppe ville være det værd. Myndighederne har søndag afvist at kommentere kritikken med den begrundelse, at det vigtigste lige nu er at fokusere på redningsarbejdet.
Nr. 375 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:20:00
AirTags genforener festivalgæster med stjålne højttalere Tryk Her
Midt- og Vestsjællands Politi fandt søndag stjålne højttalere på forskellige adresser i politikredsen.
Nr. 374 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:19:23
32-årig anholdt for at kaste molotovcocktails mod fabrik Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 32-årig mand blev natten til mandag anholdt i Nørre Snede, efter at politiet havde modtaget en anmeldelse om, at der var blevet kastet molotovcocktails mod en fabrik i byen.
Mandag vil manden blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Herning.
Det oplyser Lars Boe Larsen, der er politikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi til Horsens Folkeblad.
Der er ikke sket store skader på bygningen, hvor NS Give Elementer holder til.
Det oplyser Finn Eskildsen, der er direktør i virksomheden, til TV Midtvest.
Politikommissæren oplyser til Horsens Folkeblad, at det forventes, at den 32-årige vil blive sigtet for forsøg på forsætlig brandstiftelsen.
Den 32-årige, der er fra lokalområdet, fremstilles i grundlovsforhør klokken 11.
/ritzau/
Nr. 373 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:15:47
Hongkongs børsnoteringer når rekordniveau i aktieboom Tryk Her
Hongkongs børsnoteringer når rekordniveau i aktieboomI år har et rekordstort antal virksomheder ansø...
Nr. 372 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:11:47
Direkte tog fra København til Berlin og Prag kommer næste år Tryk Her
Tryk for at læse mere
Fra maj næste år kan man tage toget direkte fra København til Berlin og Prag uden skift.
Det skriver DSB i en pressemeddelelse.
DSB har indgået et samarbejde med de tyske og tjekkiske jernbaneselskaber Deutsche Bahn og Ceske Drahy om at etablere en direkte togforbindelse mellem de tre hovedstæder.
- Vi sætter stor pris på det gode og tætte samarbejde med DB og CD, der gør det lettere og mere enkelt at imødekomme kundernes stigende interesse for at tage toget på rejser ud i Europa, siger Charlotte Kjærulff, kundechef i DSB, i meddelelsen.
Togforbindelsen kommer til at have to daglige afgange. Hen over sommeren vil der være en tredje afgang om natten.
Det kommer til at tage syv timer fra København til Berlin og 11 timer mellem København og Prag.
I Danmark kommer togene til at stoppe på Københavns Hovedbanegård og i byerne Ringsted, Odense, Kolding og Padborg.
I Tyskland og Tjekkiet kommer der foruden Berlin og Prag blandt andet til at være stop i Hamburg, Dresden og Decin.
Den nye togforbindelse er det første af ti europæiske projekter om grænseoverskridende togforbindelser i Europa, som støttes af EU-Kommissionen.
- Det gør det lettere at tage med toget ud for at opleve Europas rige historie, arkitektur og kultur, det er vi alle tre ret stolte af, siger Charlotte Kjærulff i meddelelsen.
Togene, der skal køre på strækningen, kommer til at have faciliteter som liggesæder og en restaurantvogn med mad- og drikkevarer, skriver DSB.
/ritzau/
Nr. 371 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:00:28
Medie: Myndigheder droppede nyt varslingssystem i Texas Tryk Her
Tryk for at læse mere
I Kerr County, der er et af de hårdest ramte områder efter voldsomme oversvømmelser i den amerikanske delstat Texas, har myndighederne længe talt om nye advarselssystemer.
Det skriver avisen The New York Times.
I 2017 - i kølvandet på en tidligere oversvømmelse - blev et forslag om at installere et nyt varslingssystem afvist. Det var for dyrt, lød det.
Ifølge avisen var der derfor ingen sirener eller tidlige varsler om de oversvømmelser, der fredag 4. juli ramte området.
I stedet kom advarslerne som sms'er, der hvor telefonforbindelsen tillod det.
- Vi kan overvåge vandstanden, lige så meget vi vil, men hvis vi ikke får disse oplysninger ud til offentligheden i tide, så er det ikke hele umagen værd, siger Tom Moser, der indtil 2021 var kommissær i Kerr County, til mediet.
Han er dog usikker på, hvor meget af weekendens tragedie, der kunne være undgået med et nyt varslingssystem grundet de ekstraordinære omstændigheder for hændelsen, men holder alligevel fast i, at det kunne have haft en effekt.
- Jeg tror, at det kunne have hjulpet mange mennesker, siger den tidligere kommissær.
Mindst 82 personer har i alt mistet livet i oversvømmelserne, men dødstallet forventes at stige yderligere, skriver flere amerikanske medier herunder CNN.
41 er desuden meldt savnet i hele staten, oplyser Greg Abbott, der er Texas' guvernør, ifølge nyhedsbureauet AP.
Oversvømmelsen skete, da et usædvanligt kraftigt regnvejr ramte Texas.
Regnen fik floden Guadalupe til at gå over sine bredder, og vandstanden steg næsten ni meter på kort tid.
I Kerr County er 40 voksne og 28 børn blandt ofrene.
Landets præsident, Donald Trump, sendte søndag sine kondolencer til ofrene og fortalte, at han sandsynligvis vil besøge de ramte områder fredag.
/ritzau/
Nr. 370 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:00:00
Ny grøn park på Frederiksberg står klar til efteråret Tryk Her
Nr. 369 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 09:49:30
Offentlig forskning skal styrke privat profit Tryk Her
Vi lever i verden, hvor det først og fremmest er de nye teknologier, der driver udviklingen i verden. Det vurderer tænketanken PÓMOS, og den foreslår derfor, at forskning og innovation i Danmark skal målrettes, så den underbygger Danmarks konkurrenceevne og sikkerhed i fremtiden og især styrker det privateerhvervsliv. PÓMUS har sammen med sin analysepartner Deloitte …
Nr. 368 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 09:44:35
DAO slår PostNord klart i ny postmåling Tryk Her
Tryk for at læse mere
Distributionsselskabet DAO vil være Danmarks nye postselskab, når statsejede PostNord til årsskiftet dropper omdeling af breve.
Og noget tyder på, at postomdelingen ikke bliver ringere af den grund.
I en ny måling, som Trafikstyrelsen har foretaget, har DAO leveret 99 procent af de breve, som selskabet omdeler, inden for fem dage. For PostNords vedkommende gælder det kun for 90 procent af brevene.
Der er tale om en væsentlig forbedring fra DAO's side, idet selskabet i en tilsvarende måling i december kun formåede at levere 88 procent af brevene inden for fem dage.
Den udvikling glæder Line Elikofer, der er kontorchef for postområdet i Trafikstyrelsen.
- Undersøgelsen viser, at både DAO og PostNord får posten frem. For DAO er der samtidig sket en klar fremgang i forhold til leveringstid, som tyder på, at virksomheden har fundet niveauet som landsdækkende distributør.
- For os som postmyndighed er det positivt at se, siger hun.
For PostNords vedkommende er de 90 procent en tilbagegang på to procentpoint sammenlignet med den forrige måling.
Den seneste måling er foretaget ved, at Trafikstyrelsen har sendt 2616 standardbreve af sted til modtagere i hele landet.
Efterfølgende har modtagerne rapporteret, hvornår de har modtaget brevene.
Halvdelen blev sendt med DAO, og den anden halvdel blev sendt med PostNord.
99,8 procent af brevene nåede frem til modtageren, hvilket er en forbedring på hele 2,9 procentpoint sammenlignet med december.
PostNord meddelte i marts, at man fra og med 2026 ikke længere vil omdele almindelig post, men udelukkende koncentrere sig om pakker.
Efter 400 år med postuddeling er brevmængderne i Danmark på grund af digitaliseringen blevet så små, at det ikke længere er en rentabel forretning.
I stedet har DAO meldt sig på banen. Selskabet, der også omdeler aviser, pakker og magasiner, tilbyder at omdele standardbreve i hele Danmark for 23 kroner for et brev, der vejer op til 100 gram.
PostNord tager 29 kroner for at sende et tilsvarende brev.
/ritzau/
Nr. 367 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 09:39:47
Parkering giver rekordindtægter hos landets kommuner Tryk Her
Tryk for at læse mere
Landets kommuner havde sidste år rekordstore indtægter fra parkering.
Kommunerne hentede ifølge DR Nyheder knap 1,2 milliarder kroner fra betalingsparkering, beboerlicens til parkering og bøder for ulovlig parkering.
Det er 114 millioner kroner mere end året før.
Kommunerne har også udgifter til parkeringsvagter og administration.
Når udgifterne trækkes fra, havner det samlede overskud fra parkering ifølge DR på 1,06 milliarder kroner.
De stigende indtægter skyldes blandt andet, at flere kommuner indfører betalingsparkering for at imødegå et stigende pres på parkeringspladser.
Et pres, der blandt andet er udløst af, at der fortsat kommer flere biler på vejene.
Siden 2010 er der ifølge DR kommet knap 300.000 flere familier, der ejer en bil.
Reglerne foreskriver, at indtægter fra parkeringsområdet skal bruges til trafikformål.
Det er således ikke en pengemaskine for kommunerne, lyder det fra kommunalforsker og forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.
- For nogle år siden var parkering lidt en pengemaskine for nogle kommuner, men regeringen er gået ind tidligere og har lagt begrænsninger ind, siger Roger Buch til DR.
Hvis indtægterne fra parkeringsområdet overstiger et vist niveau, bliver de pågældende kommuner trukket i bloktilskud.
Det sker ifølge DR for København og Frederiksberg kommuner.
En af de kommuner, der har besluttet at indføre betalingsparkering, er Viborg Kommune.
Her har et politisk flertal ifølge DR besluttet, at det fra juli ikke længere er gratis at parkere i midtbyen.
/ritzau/
Nr. 366 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 09:35:00
Størstedelen af brevene kommer til tiden Tryk Her
Nr. 365 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 09:13:54
Pandora dykker efter nyt kursmål – her er aktierne, der rykker Tryk Her
Pandora dykker efter nyt kursmål – her er aktierne, der rykkerDe største danske aktier i eliteindeks...
Nr. 364 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 08:34:11
Industriproduktionen halter efter sidste års niveau Tryk Her
Tryk for at læse mere
De danske produktionsvirksomheder har fået en ikke alt for god start på året.
Det konstaterer cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri, efter at Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal for de danske industrivirksomheders produktion.
Tallene viser godt nok en lille fremgang på 0,1 procent i maj, men lægger man tallene for årets fem første måneder sammen, er der tale om en tilbagegang på 8,3 procent i forhold til samme periode i 2024.
En stor del af forklaringen skal hentes i medicinalbranchen, hvor man ligger 26,3 procent lavere end sidste år på nuværende tidspunkt.
- Produktionen i medicinalindustrien kan godt svinge meget over tid. Medicinalindustrien har afgørende betydning for industrien og dansk økonomi. Det er godt, at produktionen af medicin igen viser positive takter, siger Allan Sørensen.
Han noterer sig samtidig, at mange danske industrivirksomheder er ramt af den amerikanske toldkrig, som giver usikkerhed og faldende efterspørgsel.
Samme konklusion når Mathias Dollerup Sproegel, der er cheføkonom i Sydbank, frem til.
- Det bliver helt sikkert en neglebider for de danske industrivirksomheder, om Trump og EU kan nå til enighed om en handelsaftale, inden Trumps skæringsdato den 9. juli, skriver han i en kommentar.
Sproegel henviser til, at den amerikanske præsident Trump har givet USA's handelspartnere en foreløbig deadline til på onsdag til at indgå nye aftaler med amerikanerne, hvis ikke de vil rammes af høje toldsatser på varer, der eksporteres til USA.
/ritzau/
Nr. 363 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 08:31:35
Regeringen sender 55 millioner kroner til historisk hårdt ramt Gaza Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den humanitære situation i Gaza er på et lavpunkt.
Derfor sender regeringen på ny millioner til nødhjælpsarbejde i området, der er hårdt ramt af krigen mellem Hamas og Israel.
Det beretter Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Denne gang er bidraget på 55 millioner kroner. Penge, der vil blive fordelt mellem FN-organisationerne UNRWA, WHO og ngo'en Dignity.
- Den humanitære situation i Gaza har ikke været værre, siden konflikten begyndte for snart to år siden, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i meddelelsen.
Den danske regering har siden 2023 sendt gentagne støttepakker til palæstinenserne.
Samlet set rammer donationerne omkring 930 millioner kroner.
Denne pakke har tre forskellige sigter.
30 ud af de 55 millioner kroner skal gå til UNRWA, der er den centrale infrastruktur for humanitære aktiviteter i Gaza.
Det er gennem denne organisation, at omkring halvdelen af alle medicinske konsultationer i Gaza gennemføres, ligesom at UNRWA uddeler over tre millioner liter vand om dagen, skriver Udenrigsministeriet.
Støtten til Verdenssundhedsorganisationen WHO på 20 millioner kroner sker med henblik på at give palæstinensere bedre adgang til basale sundhedsydelser.
Og støtten til Dignity på 5 millioner kroner sker for at undersøge mistanker om tortur og andre mulige krigsforbrydelser under krigen i Gaza.
Det skal samtidig hjælpe til psykosocial bistand til op mod 1200 traumatiserede palæstinensere i Gaza og på Vestbredden.
- Danmark har øget støtten til civilbefolkningen i Gaza markant de sidste år, og i dag tager vi hul på endnu en støttepakke, som vil gøre en konkret forskel for de civile palæstinensere, siger Lars Løkke Rasmussen i pressemeddelelsen.
/ritzau/
Nr. 362 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 08:25:00
Måling: Modstanden mod Israels fremfærd i Gaza vokser Tryk Her
Knap 57 procent mener, at Israels militære operationer i Gaza har været "for vidtgående", viser meningsmåling.
Nr. 361 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 08:21:28
Råvarer: Olieprisen falder efter Opec+-overraskelse Tryk Her
Råvarer: Olieprisen falder efter Opec+-overraskelseOliepriserne falder mandag, da Opec+, Organisatio...
Nr. 360 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 08:20:00
Danmark giver nyt humanitært bidrag til Gazas befolkning Tryk Her
Nr. 359 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 08:15:00
Se billederne: 3.500 år gammel by fundet i Peru Tryk Her
Otte års udgravning har blotlagt oldtidstempler og beboelsesområder i det sydamerikanske land.
Nr. 358 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 08:06:00
Kvinde dømt for drab med giftig svampefrokost Tryk Her
Den nu dømte kvinde havde inviteret fire familiemedlemmer til frokost, hvor hun havde puttet fluesvampe i retten beef Wellington.
Nr. 357 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 08:04:16
Før markedet åbner: Fokus på Pandora Tryk Her
Før markedet åbner: Fokus på PandoraPandora kan komme i fokus fra åbningen på det danske aktiemarked...
Nr. 356 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 08:03:00
I 2065 vil folkekirken ikke længere være folkets kirke Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det fortæller Emil Saggau, der er generalsekretær for Danske Kirkers Råd og kirkehistoriker på Lunds Universitet.
Han har nemlig lavet en fremskrivning til baggrund for rådets arbejde, der viser, at inden 2065 er under halvdelen af danskerne medlem af folkekirken.
Udregningen er lavet på baggrund af offentligt tilgængelige materialer fra Danmarks Statistik og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter om faldende medlemstal, faldende dåbstal i folkekirken og stigende indvandring.
"Særlig markant er de faldende dåbstal, der driver udviklingen og måske forstærker den. Derfor er det også blandt de yngre generationer, at folkekirken først vil miste status som majoritetskirke, hvis udviklingen fortsætter uændret," siger Emil Saggau.
Allerede fra 2026 vil under halvdelen af børn mellem et og fire år således være døbte og medlemmer af folkekirken.
Udviklingen sker dog i forskelligt tempo på landet og i byen. Emil Saggaus udregninger viser, at folkekirken allerede fra 2029 vil miste status som majoritetskirke i Københavns Stift, hvorimod det i Aalborg Stift først vil ske væsentligt senere end i 2065.
Emil Saggau har ikke lavet fremskrivningen for at fokusere på folkekirkens nedgang, men for at få en fornemmelse for kristendommens fremtid i Danmark.
Han har sammenstillet sin fremskrivning med andre undersøgelser, der viser en stigning i kristen migration til landet, der overgår den muslimske, og han tror derfor ikke, at kristendommen samlet set er på tilbagetog:
"Vi oplever jo særligt mange kristne migranter disse år, hvilket vil betyde, at vi får en mere mangfoldig kristendom, hvor folkekirken, den katolske kirke, ortodokse kirker og andre ikke-lutherske kirker skal kunne arbejde sammen," siger Emil Saggau, der fortæller, at man i Danske Kirkers Råd netop har optaget den eritreiske kirke, som for 20 år siden ikke fandtes i landet, men som i dag repræsenterer over 7500 eritreiske kristne i Danmark.
Emil Saggau understreger, at udviklingen kan vende, men han hælder dog mere til, at udviklingen kan gå langt hurtigere.
"Kigger man på de seneste 10 år, er begge tendenser [faldende dåbstal og migration] accelererende. Måske vil folkekirken allerede i 2040'erne miste status som en majoritetskirke i befolkningen," siger Emil Saggau.
Folkekirken vil stadig være det største trossamfundDet er en klar og simpel fremskrivning, mener religionssociolog og ph.d. Brian Arly Jacobsen, der er lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet. Han har selv indgående erfaring med den slags statistiske beregninger.
"Der kan jo sagtens ske ting som for eksempel en pludseligt stigende fødselsrate, der får udviklingen til at vende, men mine egne beregninger peger i samme retning: At folkekirken inden for en kort årrække bliver én kirke blandt andre kirker på grund af faldende dåbstal og migration," siger Brian Arly Jacobsen.
Folkekirken har dog allerede mistet sin majoritetsstatus nogle steder i landet, påpeger han. I Tingbjerg i København, Gellerup i Aarhus og i Vollsmose i Odense, er under en tredjedel af borgerne medlemmer af folkekirken.
"Det er steder, hvor der er en stor mangfoldighed, ikke bare etnisk, men også religiøst. Det betyder selvfølgelig ikke, at alle dele af landet kommer til at ligne Nørrebro, men stadig flere byer vil gøre det," siger Brian Arly Jacobsen.
Trods medlemstabet vil folkekirken i 2065 stadig være det største trossamfund, men til den tid vil grupperne af ikke-religiøse, muslimer og kristne uden for folkekirken samtidig være vokset, vurderer Brian Arly Jacobsen. Og han mener, at vi står ved et vendepunkt:
"Overgangen fra den førkristne tid i Danmark til kristen tid kaldes religionsskiftet, og det her kunne kaldes det andet religionsskifte."
Biskop: Vi er blevet mere proaktiveI Helsingør Stift oplever man, at medlemstallet i nogle sogne falder til under 50 procent. Og biskop Peter Birch ser ikke nogen grund til at betvivle fremskrivningen:
"Den demografiske udvikling og det faldende dåbstal er noget, vi har blik for i alle sogne. Derfor har vi blandt andet søsat et migrantnetværk i stiftet og lavet en lang række dåbsfremmende initiativer, såsom influencer-kampagner, korte videoer, som sognene kan benytte til egne platforme, og breve, der kan sendes til nybagte forældre. Vi er blevet mere proaktive i kommunikationen," siger Peter Birch.
Et lyspunkt i udviklingen er, at der ses en stigning i antallet af unge, der vælger at blive døbt ved konfirmationsalderen, påpeger biskoppen.
Og selv i de sogne, der har en medlemsprocent under 50 procent, oplever kirkerne en stor opbakning blandt borgere og lokale institutioner, siger han. Derfor tror han heller ikke, at den folkelige støtte til folkekirken nødvendigvis daler i takt med medlemstallet:
"Folkekirken har stadig en meget stærk tradition og legitimitet at trække på. Men det er klart, at det politiske blik på folkekirken nok vil ændre sig i det øjeblik, at under halvdelen af den samlede befolkning i landet er medlemmer. Men det ligger stadig en del år ude i fremtiden," siger Peter Birch.
Nr. 355 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 07:52:00
Tabte ejendele fra Roskilde Festival kan nu afhentes Tryk Her
Nr. 354 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 07:43:00
82 er bekræftet døde, og mange savnes fortsat efter ekstreme oversvømmelser i Texas Tryk Her
Tryk for at læse mere
82 personer er i skrivende stund bekræftet døde. 28 af dem er børn, skriver CNN. Dødstallet stiger løbende. 41 savnes fortsat, fortæller Texas' guvernør, Greg Abbott.
Fra Peterspladsens balkon sendte pave Leo søndag sine kondolencer til oversvømmelsens ofre, hvoraf flere er piger fra en kristen sommerlejr, der blev totalt oversvømmet, efter at den nærliggende Guadalupe-flod steg med otte meter på 45 minutter.
Den amerikanske præsident Donald Trump har underskrevet en kriseerklæring for at sikre de nødvendige ressourcer til redningsarbejdet. Desuden planlægger han et besøg til de ramte områder på fredag, skriver The Hill.
Jordemødre screener for vold Et nyt tiltag for at bekæmpe vold i nære relationer bliver i Region Syddanmark en realitet efter sommerferien. Her har man således besluttet at screene samtlige gravide kvinder for, om de bliver udsat for fysisk og psykisk vold af de mennesker, der er tættest på dem. Den historie kan du læse i Kristeligt Dagblad.
Indtil nu har man udelukkende screenet for partnervold, men nu bliver det altså bredt ud til at omfatte vold i nære relationer. Andre steder i landet indfører man lignende tiltag.
Chefjordemoder Trine Karlsen fortæller, at vold og konflikter ofte eskalerer under graviditeten og i den første tid med barnet.
“Vi burde i jordemoderfaget have spottet tidligere, at vi ikke har været dygtige nok til at spørge ind, for vi har et særligt ansvar på grund af den her særlige livsfase, som vi arbejder med," siger hun.
Socialdemokratiet har enorm magt på ChristiansborgDet er ikke set siden 1990, at ét parti har været dobbelt så stort og stærkt som det næststørste parti på Christiansborg. Men det er imidlertid, hvad tilfældet er lige nu med Socialdemokratiet, skriver Jyllands-Posten. Derudover har man aldrig før set et Christiansborg være så fragmenteret med så mange små partier, som vi ser nu.
I samme artikel peger Niels Wium Olesen, historiker ved Aarhus Universitet, på de borgerlige partiers dybe krise som den væsentlige faktor for Socialdemokratiets nuværende status. Venstre er skrumpet, men De Konservative er ikke vokset af den grund.
Alligevel er Niels Wium Olesen ikke tæt på at begrave borgerligheden her til lands. Tværtimod.
"Hvis de kunne enes om en borgerlig statsminister og samles om et politisk program, ville man se det, der plejer at ske: en nedslidning af den siddende regering og statsminister, som sjældent kan holde sig i live i mere end 10 år,” siger han.
Kirker har ikke råd til grøn omstilling Med Den Grønne Trepart, der er den store politiske aftale om Danmarks natur og miljø, skal over 15 procent af landets landbrugsjord omlægges til skov og grønne områder.
Der er bare et problem. Forandringen fra landbrug til skov koster mange penge, og de findes langt fra hos alle kirker. De vil ellers gerne den grønne omstilling, men de har simpelthen ikke råd. Det kan du læse i Kristeligt Dagblad.
Flere partier på tværs af Christiansborg åbner nu op for at gøre kompensationsordningerne bedre og gøre omstillingen økonomisk mere realistisk, end tilfældet er i dag.
Folkekirken er landets største jordejer og kommer derfor til at spille en central rolle i Den Grønne Treparts ambitioner.
Amerikansk ædedolk cementerer sin statusMorgensamling slutter med en rekord af den mere obskure slags.
Således viste den amerikanske hurtigspiser Joey Chestnut endnu en gang sit fascinerende talent, da han i weekenden sikrede sig trofæet i den prestigefyldte hotdogspisningskonkurrence "Nathan's Famous”. Det skriver DR.
70 og en halv hotdog blev det til på blot 10 minutter. Det udløste en gevinst på 10.000 dollar.
Det er for øvrigt ikke blot i hurtig hotdogspisning, han excellerer. Tidligere har han spist 141 hårdkogte æg på otte minutter og tre kilo stegte asparges på 11,5 minutter.
God mandag og velbekomme.
Nr. 353 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 07:23:35
Politiet får overdraget tabte ejendele fra Roskilde Festival Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hvert år mister mange festivalgæster deres ejendele på Roskilde Festival.
Har man mistet genstande på årets festival, kan de frem til tirsdag afhentes i Roskilde Festivals mødelokaler.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Mødelokalerne ligger i kælderen på Havesteensvej 11 i Roskilde, og der er åbent mandag og tirsdag fra klokken 10.00 til 18.00.
På onsdag vil Midt- og Vestsjællands Politi få overdraget hittegods, der endnu ikke er afhentet.
Tabte genstande vil løbende blive lagt op på politikredsens hjemmeside.
For at få udleveret ejendele skal man henvende sig til politiet.
- Vi opfordrer til, at du har tålmodighed, da vi får store mængder hittegods ind fra festivalen. Derfor kan du forvente længere svartid, når du henvender dig, lyder det i meddelelsen.
Finder man ting, der ikke tilhører en selv, har man pligt til at indlevere det som hittegods, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.
Roskilde Festival har varet en uge og sluttede i lørdags.
/ritzau/
Nr. 352 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 07:19:42
Aktier i Asien: Usikkerhed om told trækker aktier i rødt Tryk Her
Aktier i Asien: Usikkerhed om told trækker aktier i rødtToldfrygt tager overskrifterne mandag og træ...
Nr. 351 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 07:15:10
Trump kalder Musks partiplaner for latterlige Tryk Her
Trump kalder Musks partiplaner for latterligeDet er latterligt, at Elon Musk er gået i gang med at s...
Nr. 350 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 07:09:03
Netanyahu rejser til USA og tror på våbenhvileaftale Tryk Her
Netanyahu rejser til USA og tror på våbenhvileaftaleDe israelske forhandlere har fået klar besked på...
Nr. 349 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 07:02:00
Kommuner scorer 1,2 milliarder på parkering Tryk Her
Aldrig før har bilister givet så meget for at parkere til kommunerne. Tjek, hvor meget din kommune får i kassen.
Nr. 348 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 07:00:00
Invitation til eksklusivt forfattermøde Tryk Her
Tryk for at læse mere
Mød psykolog Anne Knudsen og hendes søn, læge og sociolog Søren Valgreen Knudsen, der med udgangspunkt i deres bog "Livet det er livet værd. Samtaler om at være senior" deler erfaringer og indsigter om alt fra relationer og livsmod til arv, patientrettigheder og det at blive ældre med værdighed.
Kom med til et livsbekræftende arrangement om seniorlivets glæder og udfordringer. Et varmt, nærværende og inspirerende foredrag for seniorer, familiemedlemmer og alle, der ønsker at leve livet – hele livet.
Du har mulighed for at deltage i arrangementet.
Tid: Onsdag den 8. oktober, kl. 17:00 til 19:00
Sted: Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15 H, 8270 Højbjerg
Pris: 200 kr.
Snacks og vin er inkluderet i prisen.
Bestil billet her
Nr. 347 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 06:59:28
Trump truer med 10 pct. ekstra told på lande, der støtter BRIKS Tryk Her
Trump truer med 10 pct. ekstra told på lande, der støtter BRIKSUSA’s præsident, Donald Trump, vil på...
Nr. 346 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 06:51:00
Mange unge med handicap er uden uddannelse og job Tryk Her
En ny analyse viser, at andelen af unge med et handicap, som hverken er i job eller uddannelse, er høj og stigende. Samtidig siger langt de fleste danskere at de gerne vil have mere inklusion. Analysen, der er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Danske Handicaporganisationer, viser, at 46 procent af 15-24-årige uden job og uddannelse har …
Nr. 345 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 06:40:07
Australsk kvinde dømt for at forgifte frokostgæster Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den australske kvinde Erin Patterson er kendt skyldig i tre drab og et drabsforsøg i forbindelse med en frokost.
Sådan lød mandagens afgørelse fra en jury ved retten i Morwell uden for Melbourne.
Strafudmålingen vil finde sted på et senere tidspunkt.
Den 50-årige kvinde havde i juli 2023 inviteret fire familiemedlemmer til frokost, hvor hun havde tilberedt retten beef Wellington.
Patterson var anklaget for at have giftige fluesvampe i retten. Måltidet blev serveret sammen grønne bønner og kartoffelmos.
Svampene var ifølge anklagen nøje afmålt på en køkkenvægt, så gæsterne fik en dødelig dosis.
Erin Pattersons svigermor, svigerfar, hendes mands tante og onkel blev alle syge.
I første omgang troede lægerne, at der var tale om en simpel madforgiftning, men lægerne blev bekymrede, da familiemedlemmernes organer begyndte at lukke ned.
De døde, få dage efter de havde indtaget frokosten, mens mandens onkel som den eneste overlevede det giftige måltid.
Det kom i løbet af retssagen frem, at Pattersons mand ikke deltog i frokosten, fordi han følte sig utilpas.
Erin Patterson havde erklæret sig uskyldig i alle anklager.
Under retssagen har Patterson fortalt, at hun føjede de tørrede svampe til retten, da den smagte lidt kedeligt.
Hun brugte en pakke svampe, som hun havde købt i en butik, hævdede hun. Hun sagde dog, at det var muligt, at svampene var blevet blandet med vilde svampe, som hun selv havde indsamlet.
Hendes forsvarsadvokater sagde under retssagen, at Patterson selv havde spist af den samme ret uden at blive syg. Anklagerne mente, at hun havde sørget for ikke at spise svampene.
Retssagen har stået på i ti uger og har fået stor omtale i de australske medier. interesse.
/ritzau/Reuters
Nr. 344 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 06:38:19
Sommervejret vil midt på ugen vende tilbage til Danmark Tryk Her
Tryk for at læse mere
Denne uge vil på vejrfronten starte noget ustadigt og blandt andet byde på regn. Når vi når frem til midten af ugen vender sommervejret dog retur.
Det fortæller Anja Bodholdt, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), mandag morgen.
- Senere på ugen ser det ud til, at sommeren vender tilbage, siger hun.
Mandag starter - særligt på den vestlige og nordlige del af Sjælland - ud med regn, som vil fortsætte i løbet af formiddagen. Her skal man regne med 15-20 graders varme.
- Regnområdet trækker sig langsomt mod nordøst, og så byder resten af dagen på enkelte spredte byger og mange skyer. I løbet af eftermiddagstimerne kommer solen til at kigge frem, siger Anja Bodholdt.
Tirsdag vil ifølge meteorologen fortsætte i samme stil. Her ventes spredte byger, der lokalt kan blive lidt kraftigere og byde på torden. Temperaturen ventes her at ligge på 16-20 grader.
Både onsdag og torsdag vil dog føles mere som sommer, når temperaturen stiger til 18-23 grader.
- De dage vil byde på sol og tørvejr, vurderer meteorologen.
På fredag kan temperaturen stige yderligere til 21-27 grader.
Det kan dog samtidig se ud til, at regn og byger i den østlige del af Danmark sidst på ugen igen vil kigge frem.
- Det er usikkert endnu, for det her lavtryk, som nærmer sig Danmark østfra - dem har prognoserne svært ved at fange præcist i forhold til timing og bane.
På nuværende tidspunkt lader det ifølge meteorologen dog til, at man østpå i weekenden kan få byger og en del skyer, mens man længere vestpå vil have de største chancer for fortsat sol og tørvejr.
- I øjeblikket har vi flere lavtryk og fronter, som har passeret ind over Danmark, og som giver det mere ustadige vejr, men så har vi en højtryksryg, som gør det mere sommerligt.
/ritzau/
Nr. 343 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 06:35:00
Tyfon rammer tætbefolket område i Taiwan Tryk Her
Nr. 342 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 06:30:00
Svindel, svigt og banderelationer: Her er bosteds-dronningen med kriminelle forbindelser Tryk Her
Nr. 341 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 06:25:00
51 danskere er udtaget til OL for mindre sportsgrene Tryk Her
Nr. 340 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 06:20:00
Kommunist vinder venstrefløjens primærvalg i Chile og skal kæmpe mod højrefløjen ved præsidentvalget Tryk Her
Jeannette Jara (født 1974) vandt den chilenske præsidentprimærvalg mellem de fire største venstrefløjspartier, der blev afholdt den 29. juni 2025. Med 60 procent af stemmerne besejrede JeannetteJara Carolina Toha fra Det Demokratiske Socialistiske Parti (28 procent) og Gonzalo Winter fra Frente Amplio eller Den Brede Front (9 procent) samt Jaime Mulet fra FRVS, en sammenslutning …
Nr. 339 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 05:55:00
Morgenpost fra Europa: Har du glemt, hvad det betyder at have EU-formandskabet? Så har DR’s arkiv noget til dig Tryk Her
Danmark sidder igen for bordenden, når EU-landene forsøger at finde løsninger på de store udfordringer, vi står overfor.
Nr. 338 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 05:34:00
Kongen opfordrer til sammenhold på årsdag for bombeangreb i London Tryk Her
Nr. 337 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 05:15:03
Kong Charles opfordrer til sammenhold på årsdag for angreb i London Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kong Charles opfordrer den britiske befolkning til at stå samlet mod dem, der ønsker at skabe splittelse.
Det gør han i en udtalelse i anledning af, at det mandag er tyve år siden, at London var mål for et større angreb, hvor flere bomber sprang i Londons undergrund.
Det skriver det britiske medie BBC.
Kongen fordømmer angrebene, som han kalder meningsløse og ondskabsfulde.
52 personer blev dræbt, mens over 700 blev såret, da London den 7. juli 2005 blev mål for bombeangreb, som fandt sted fire forskellige steder.
Tre af eksplosionerne skete i undergrunden lidt før klokken 09.00, mens den sidste bombe blev detoneret omkring en time senere i en dobbeltdækkerbus.
Kong Charles opfordrer til sammenhold og siger, at angrebene har understreget betydningen af at opbygge et samfund, hvor der er plads til forskelligheder.
- Hvor folk af alle religioner og baggrunde kan bo sammen med gensidig respekt og forståelse, lyder det ifølge BBC.
Bag selvmordsbomberne stod fire gerningsmænd, som BBC kalder islamistiske ekstremister.
Der vil mandag blive afholdt flere mindehøjtideligheder i den engelske hovedstad til minde om ofrene for angrebet.
Det gælder blandt andet en mindehøjtidelighed i St. Paul's Cathedral, hvor hertugen af Edinburgh vil deltage, skriver BBC.
- Særlige bønner forbliver med alle dem, hvis liv blev for altid forandret på den forfærdelige sommerdag, lyder det fra kong Charles.
Det gælder alle, der bærer "de fysiske og de psykiske ar", lyder det videre.
- Selv om rædslerne aldrig vil blive glemt, kan vi finde trøst i den måde, hvorpå sådanne begivenheder samler lokalsamfund i solidaritet, trøst og beslutsomhed, siger kongen.
- Det er denne ånd af sammenhold, der har hjulpet London og vores nation med at hele.
Ifølge nyhedsbureauet AFP har Storbritanniens indenrigsminister, Yvette Cooper, forud for mandag sagt, at islamister og højrefløjsekstremisme fortsat er landets mest betydelige udfordring.
/ritzau/
Nr. 336 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 04:52:15
Trump truer støtter af BRIKS-landene med ekstra told Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA's præsident, Donald Trump, vil pålægge lande, der støtter politik fra BRIKS-landene - som præsidenten kalder antiamerikansk - ti procents ekstra told.
Det skriver han natten til mandag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.
- Ethvert land, der støtter den antiamerikanske politik fra BRIKS-landene, vil blive pålagt yderligere ti procent told. Der vil ikke være nogen undtagelser fra denne politik, skriver han.
Trump forklarer i opslaget ikke, hvilken politik fra BRIKS-landene, som han mener er antiamerikansk.
BRIKS-landene er i disse dage samlet til et topmøde i Rio de Janeiro i Brasilien. De 11 lande udsendte søndag aften en fælles udtalelse, hvor de skriver, at de er bekymrede over det, som de omtaler som tilfældige toldsatser.
- Vi rejser alvorlig bekymring over stigningen i ensidige told- og ikke-toldmæssige foranstaltning, som skævvrider handlen og er uforenelig med reglerne fra Verdenshandelsorganisationen (WTO), skriver BRIKS-landene i erklæringen.
Selv om Trump ikke omtales direkte i erklæringen, skriver nyhedsbureauet AFP, at det er netop den amerikanske præsidents importtold, der hentydes til i udtalelsen.
BRIKS-landene beskriver desuden toldsatserne som ulovlige og vilkårlige. De mener, at toldpolitikken risikerer at skade den globale handel, forstyrre de globale forsyningskæder og skabe usikkerhed i den internationale handel.
Donald Trump annoncerede i begyndelsen af april amerikansk importtold på varer fra stort set alle lande i verden.
BRIKS-samarbejdet bestod oprindeligt af de store ikke-vestlige økonomier Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Det blev grundlagt i 2009 med Rusland som initiativtager.
Sidste år blev BRIKS-samarbejdet udvidet med Egypten, Etiopien, Indonesien, Iran, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.
De 11 lande repræsenterer omkring 40 procent af det globale bruttonationalprodukt.
Det igangværende topmøde i Rio de Janeiro begyndte søndag og afsluttes mandag.
/ritzau/
Nr. 335 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 04:47:00
Trump: Lande der tilslutter sig BRIKS anti-amerikanske politikker får 10 procent ekstra told Tryk Her
Nr. 334 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 04:27:00
Surinam får for første gang kvindelig præsident Tryk Her
Nr. 333 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 02:53:00
Fra venner til kommende politiske modstandere - Trump kalder Elons nye parti 'latterligt' Tryk Her
Elon Musk, der tidligere har haft en fremtrædende rolle i præsidentens administration, har dannet 'America Party' som reaktion på Trumps 'Big, Beautiful Bill'.
Nr. 332 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 02:47:07
Trump planlægger besøg til områder ramt af oversvømmelser i Texas Tryk Her
Tryk for at læse mere
Antallet af omkomne i den amerikanske delstat Texas, som er ramt af voldsomme oversvømmelser, er steget til mindst 78 personer - heriblandt 28 børn.
Landets præsident, Donald Trump, sender søndag sine kondolencer til ofrene og fortæller, at han sandsynligvis vil besøge de ramte områder fredag.
- Det er en forfærdelig ting, der er sket, fuldstændig forfærdelig. Så vi siger Gud velsigne alle de mennesker, der har gået så meget igennem, og Gud velsigne delstaten Texas, lød det søndag fra Trump til journalister.
Larry Leitha, som er sherif i Kerr County, der har været hårdest ramt, fortæller, at mindst 68 personer her har mistet livet.
Texas' guvernør, Greg Abbott, har på et pressemøde oplyst, at ti desuden har mistet livet andre steder i Texas.
Han bekræftede samtidig, at 41 personer er meldt savnet.
Antallet af dræbte i oversvømmelserne er flere gange i løbet af de seneste dage blevet opjusteret. Tidligere søndag lød det på 67.
I de berørte områder ligger en næsten hundrede år gammel kristen sommerlejr for piger, som blev hårdt ramt, da oversvømmelserne ramte fredag.
Der er fortsat ti børn og en voksen, som er savnet fra sommerlejren Camp Mystic.
- Det var intet mindre en forfærdeligt at se, hvad de små børn gik igennem, siger Greg Abbott, som lørdag besøgte området.
Oversvømmelserne i sommerlejren skete, efter at floden Guadalupe gik over sine bredder som følge af voldsom regn i det centrale Texas.
Myndigheder i staten meldte lørdag, at flere end 830 personer var blevet reddet fra de ramte områder - nogle var kravlet op i træer for at komme i sikkerhed.
USA's præsident, Donald Trump, underskrev tidligere søndag en kriseerklæring som følge af oversvømmelserne.
Herefter blev det føderale kriseberedskab aktiveret, så det kan sende forstærkning til redningsmandskabet i Texas.
/ritzau/Reuters
Nr. 331 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 01:39:00
USA varsler nye toldsatser for 100 lande fra 1. august Tryk Her
Donald Trump, siger, at USA har indgået handelsaftaler med nogle handelspartnere - og at andre lande vil modtage breve med de nye toldsatser senest den 9. juli.
Nr. 330 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 00:40:27
USA's handelsminister: Nye toldsatser vil gælde fra 1. august Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA vil i løbet af de næste dage arbejde på at lægge sidste hånd på flere handelsaftaler, og andre lande vil få besked om højere toldsatser inden 9. juli.
Sådan lød det søndag fra landets præsident, Donald Trump.
De højere toldsatser vil efter planen så træde i kraft 1. august.
Trump og andre amerikanske embedsmænd har også tidligere omtalt 1. august som den dag, hvor nye toldsatser vil træde i kraft, men det har været uklart, hvorvidt det gælder dem alle.
USA's handelsminister, Howard Lutnick, blev søndag bedt om at uddybe toldplanerne.
Her lød det til journalister, at de højere toldsatser rigtig nok vil træde i kraft 1. august, men at Trump lige arbejder på at bestemme de nye satser og lande handelsaftaler med nogle lande.
I april annoncerede Trump amerikansk importtold på varer fra stort set alle lande i verden. Det gjaldt en 10 procents basistold på de fleste lande og yderligere told på op til 50 procent for andre.
Samme dag som toldsatserne trådte i kraft, valgte den amerikanske præsident dog at sætte flere af dem på pause. Den pause udløber onsdag den 9. juli.
Den nye dato for tolden - den 1. august - betyder altså, at der er tale om en forlængelse af pausen på tre uger.
Finansminister Scott Bessent fortalte tidligere søndag i et tv-program på CNN, at der i løbet af de næste dage kan komme flere store udmeldinger om handelsaftaler.
Han sagde ifølge Reuters også, at der er sket god fremgang i USA's dialog med EU.
- Præsident Trump kommer til at sende breve ud til nogle af vores handelspartnere, hvor der står, at hvis I ikke får skub i tingene, så vil I den 1. august som en boomerang blive sendt tilbage til toldniveauet fra 2. april. Så jeg tror, vi kommer til at se mange aftaler meget hurtigt, lød det fra Bessent.
/ritzau/
Nr. 329 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 00:15:00
Israelsk militær: Vil angribe havne i Yemen Tryk Her
Nr. 328 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 23:49:07
Trump kalder Elon Musks partiplaner for latterlige Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er latterligt, at Elon Musk er gået i gang med at stifte et nyt politisk parti.
Det siger USA's præsident, Donald Trump, søndag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Jeg synes, at det er latterligt at starte et tredje parti. Vi har enorm succes med Det Republikanske Parti, siger præsidenten til journalister, mens han er på vej om bord på præsidentflyet, Air Force One.
- Et tredje parti har aldrig fungeret. Han kan have det sjovt med det, men jeg synes, at det er latterligt.
Natten til mandag sætter Trump flere ord på Musks partiplaner i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.
- Jeg er ked af at se tingene løbe helt af sporet for Elon Musk, og han er i bund og grund blevet til en fiasko i løbet af de sidste fem uger. Han vil endda starte et tredje politisk parti på trods af, at de aldrig har opnået succes i USA, skriver han.
Milliardæren Musk, der er tidligere Trump-støtte, skrev lørdag på det sociale medie X, at han havde stiftet partiet America Party.
Det skete, efter at han havde truet med at etablere et nyt parti, såfremt Trump fik vedtaget den store lovpakke, som Trump selv har kaldt "Big, Beautiful Bill".
Lovpakken blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus torsdag, og fredag - på USA's uafhængighedsdag - blev den underskrevet af Trump.
Den lægger op til en markant ændring i energipolitikken fra Trumps forgænger, Joe Biden. Støtte til vedvarende energi som vind og sol skal ifølge lovpakken afvikles og erstattes af støtte til fossile brændsler.
I sit opslag natten til mandag skriver Trump, at Elon Musk hele tiden har vidst, at Trump var modstander af det såkaldte "EV Mandate", som er et tilskud til elbiler.
- Jeg har ført kampagne for det i to år. Helt ærligt, da Musk gav mig sin fulde og ubestridte støtte, spurgte jeg ham, om han vidste, at jeg ville droppe elbilmandatet.
- Det sagde han, at han ikke havde noget problem med, hvilket jeg var overrasket over, skriver Trump.
Musk er administrerende direktør i blandt andet selskabet Tesla, som producerer elbiler.
Kort tid efter Trumps indsættelse i januar blev Elon Musk udpeget til at stå i spidsen for Departementet for Regeringseffektivitet (Doge).
Departementet hører under Trumps administration og har til opgave at gennemføre nedskæringer i det føderale offentlige system.
Musk forlod Doge ved udgangen af maj. Det var fra begyndelsen meldt ud, at hans rolle i departementet skulle være midlertidig.
Efter sit exit fra Doge har Musk flere gange udtrykt kritik af Trump og præsidentens politik, og de to er endt i flere diskussioner på sociale medier.
/ritzau/
Nr. 327 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 23:47:15
Israel melder at have angrebet flere steder i Yemen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Israels forsvarsministerium siger, at landets militær har rettet angreb mod flere mål med forbindelse til houthibevægelsen i Yemen.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters søndag aften.
Målene var havne i byerne Hodeidah, Rasa Isa, Salif og et kraftværk i Ras Qantib, lyder det.
Israels militær siger, at angrebene bliver udført som svar på flere angreb mod Israel.
Det fremgår ikke umiddelbart, om nogen er blevet såret, ligesom det ikke står klart, hvor store skader der skal være efter angrebene.
Det israelske medie Times of Israel skriver, at målene ifølge militæret blev brugt til transport af våben og til terrorrelaterede aktiviteter mod Israel og den globale skibsfart.
Ifølge mediet er blandt andet skibet "Galaxy Leader" blevet ramt. Det er et japansk biltransportskib, som houthierne beslaglagde i november 2023.
- Det terroristiske houthi-regimes styrker installerede et radarsystem på skibet og bruger det til at spore fartøjer i det internationale maritime rum for at fremme det terroristiske houthi-regimes aktiviteter, lyder det fra militæret.
Ifølge nyhedsbureauet AFP er der i medier styret af houthibevægelsen også meldinger om angreb fra Israel.
Her lyder det, at Hodeidah blev ramt af en bølge af angreb, og at Israel står bag.
- Den israelske fjende angriber Hodeidahs havn, lyder det fra den houthikontrollerede tv-station Al-Masirah.
Tv-stationen melder ligeledes om angreb mod Ras Issa, Salif og mod kraftværket i Ras Al-Kathib.
En talsperson for houthibevægelsen siger ifølge Reuters, at bevægelsens luftforsvarssystemer reagerede ved at bruge et stort antal jord-til-luft missiler.
Indbyggere i Hodeidah siger til Reuters, at angrebene mod byen har mørklagt byen, fordi det primære kraftværk er blevet sat ud af drift.
Houthibevægelsen har flere gange stået bag affyringer af missiler fra Yemen mod Israel.
De fleste af de missiler og droner, bevægelsen har affyret mod Israel, er dog enten blevet skudt ned, eller også er de aldrig nået frem. Israel har også udført en række gengældelsesangreb i Yemen.
Houthibevægelsen støtter den militante bevægelse Hamas og har desuden støtte fra Iran. Den har tidligere sagt, at den angriber Israel i solidaritet med palæstinensere i Gaza.
Israel har truet bevægelsen med at indføre en blokade, der skal gælde både maritimt og i luften, hvis houthierne ikke stopper med at angribe Israel.
/ritzau/
Nr. 326 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 23:39:07
Ny klokke forsvandt kort før dødsulykke ved jernbaneoverskæring Tryk Her
Tryk for at læse mere
En nyopsat klokke ved en jernbaneoverskæring i Kliplev i Sønderjylland var forsvundet, før en 24-årig lørdag mistede livet i en ulykke samme sted.
På grund af et tyveri havde Banedanmark et døgn inden ulykken opsat en ny klokke, som giver lyd, når toget kommer, ved overskæringen.
Søndag aften oplyser pressevagten hos Banedanmark til TV Syd, at også den nye klokke var forsvundet inden ulykken.
- Den må være stjålet, lyder det fra pressevagten, som ikke kan oplyse mere om sagen og henviser til politiet.
Den 24-årige mand mistede livet, da han i en varebil stødte sammen med et InterCityLyn-tog på Kådnervej syd for Aabenraa.
Ifølge politiet var der ingen bom ved jernbaneoverskæringen.
I alt seks kobberklokker er blevet meldt stjålet ved overskæringer mellem Sønderborg og Tinglev, som ligger henholdsvis øst og vest for Kliplev.
Det oplyste Martin Hess Pedersen, politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, fredag under en pressebriefing, skriver mediet.
Søndag morgen oplyste Banedanmark, at man havde sat nye klokker op - også en ved ulykkesstedet.
Politiet bekræfter over for mediet, at det havde fået besked om, at nye klokker var blevet sat op.
TV Syd kan hverken få be- eller afkræftet, om den manglende klokke kan være en medvirkende årsag til dødsulykken, lyder det.
Med 60 passagerer om bord på tidspunktet for ulykken var toget ifølge TV 2 på vej til Sønderborg fra København.
Ingen på toget kom til skade, har politiet oplyst.
/ritzau/
Nr. 325 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 23:33:07
Kilde: Forhandlinger om våbenhvile i Gaza er søndag indledt i Qatar Tryk Her
Tryk for at læse mere
Forhandlinger om en mulig våbenhvileaftale i Gaza er søndag aften begyndt i Qatars hovedstad, Doha.
Det siger en unavngiven palæstinensisk embedsmand til nyhedsbureauet AFP.
- Forhandlingerne handler om, hvordan vi implementerer aftalen, og hvordan gidslerne udveksles, siger embedsmanden.
Qatar er mægler i forhandlingerne sammen med Egypten og USA.
Forhandlingerne begyndte ifølge embedsmanden omkring klokken 20.30 dansk tid.
Kort efter midnat siger to unavngivne palæstinensiske embedsmænd til Reuters, at første runde af forhandlingerne er nået til ende uden store fremskridt.
De palæstinensiske kilder hævder, at det skyldes, at de israelske embedsmænd ikke var blevet givet den fornødne autoritet til at indgå en aftale med Hamas.
Ingen israelske kilder har tidligt natten til mandag umiddelbart udtalt sig om forhandlingerne.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, satte tidligere på aftenen kurs mod Washington D.C, hvor han mandag skal mødes med USA's præsident, Donald Trump.
Inden Netanyahu steg om bord på et fly, sagde han, at de israelske forhandlere havde fået klar besked på at indgå en aftale om våbenhvile i Gaza under de betingelser, som Israel på forhånd har godkendt.
Inden afgang sagde Netanyahu desuden, at han tror på, at Trump kan hjælpe Israel med at nå landets mål med våbenhvileforhandlingerne.
Det er uklart, hvilke betingelser Israel har godkendt i forbindelse med forhandlingerne om en våbenhvile.
Hamas sendte fredag sine kommentarer til et aftaleudkast.
Ifølge Times of Israel indebærer forslaget en våbenhvile på 60 dage. Inden for den periode skal Hamas frigive omkring halvdelen af de levende og halvdelen af de afdøde israelske gidsler, som stadig er i Hamas' varetægt.
Derefter vil der være 22 gidsler tilbage i Gaza, hvoraf ti menes at være i live.
Fredag lød det fra Hamas, at bevægelsen havde responderet positivt på aftaleudkastet og var klar til at indgå i forhandlinger.
Men Hamas havde også krav til ændringer.
Ifølge Times of Israels oplysninger kræver Hamas, at forhandlingerne om en permanent våbenhvile fortsætter, indtil en aftale er nået.
Derudover vil Hamas have åbnet helt for levering af nødhjælp til Gaza, ligesom bevægelsen kræver at Israels militær trækker sig tilbage til de positioner, som det havde indtaget, inden den seneste våbenhvile brød sammen i marts.
Hamas' krav til ændringer er ikke faldet i god jord i Israel, hvor premierministerkontoret lørdag aften meddelte, at kravene er uacceptable.
/ritzau/
Nr. 324 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 22:07:00
Pensionist i Texas måtte gemme sig på loftet: 'Lignede et akvarium udenfor' Tryk Her
I tre timer var pensionisten Jim Tolliver og hans kone fanget på deres loft, mens vandmasserne steg.
Nr. 323 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 21:39:00
Hamas afviser amerikanske beskyldninger efter angreb på nødhjælpsarbejdere Tryk Her
Nr. 322 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 21:38:51
DMI forudser flere skybrud: Det popper op ud af ingenting Tryk Her
Tryk for at læse mere
Flere steder i den østlige del af Danmark har der i løbet af søndag været kraftige byger med skybrudsintensitet.
Det fortæller Lars Henriksen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
I en risikomelding fra DMI lyder det, at Det Sydfynske Øhav, Lolland-Falster og Sjælland frem til mandag middag kan blive ramt af lokale skybrud.
- Det kan sagtens ramme i Københavnsområdet også. Det popper op ud af ingenting.
- Der er ikke nogen steder, hvor vi kan sige, at der er mere eller mindre risiko, siger Lars Henriksen.
På platformen X skriver DMI, at landsbyen Abed på Lolland tidligere søndag blev ramt af 5,9 millimeter regn på ti minutter.
Lars Henriksen tilføjer, at der søndag aften er kraftige byger med skybrudsintensitet i Helsingør-området.
- I Nordsjælland popper det op i ny og næ, og pludselig regner det fem-seks millimeter på ti minutter. Det siger lidt om, hvor heftige bygerne er, siger Lars Henriksen.
Varslet går også på risikoen for kraftig regn. Det er defineret ved, at der falder mere end 24 millimeter på seks timer.
Et skybrud betyder, at der falder mindst 15 millimeter regn på 30 minutter.
Ifølge Lars Henriksen er der søndag aften "noget" på vej fra sydvest mod København.
- Jeg tænker, at det først bliver sidst på aftenen og i nat, at det kulminerer i Københavnsområdet, siger han.
Indtil videre har der ikke fulgt torden med regnen, men det kan "sagtens" komme, lyder det.
Hovedstadsområdet Forsyningsselskab, Hofor, opfordrer alle til at færdes forsigtigt og sørge for at sikre værdier i kældre og andre udsatte steder.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse.
- Veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler løsne sig. Undgå kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og bynære strande, lyder det videre.
/ritzau/
Nr. 321 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 21:20:00
Bush og Obama sender tanker til ofrene for oversvømmelserne i Texas Tryk Her
Nr. 320 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 20:33:00
Greenpeace tager landmænd i forsvar: 'Vi beder dem arbejde med bind for øjnene' Tryk Her
To centrale spørgsmål står ubesvaret efter ny delaftale om kvælstofregulering. Det sætter landmændene i en urimelig situation, mener miljøorganisationen Greenpeace.
Nr. 319 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 20:23:47
11 piger fra sommerlejr savnes fortsat efter oversvømmelser i Texas Tryk Her
Tryk for at læse mere
Eftersøgningen efter overlevende fortsætter efter de store oversvømmelser, som fredag opstod under voldsom regnvejr i den amerikanske delstat Texas.
Blandt de savnede er 11 piger, der var på sommerlejren Camp Mystic, da den nærliggende flod Guadalupe gik over sine bredder og oversvømmede lejren. Også en vejleder fra lejren er savnet.
Det skriver CNN og nyhedsbureauet Reuters.
Antallet af bekræftede døde er løbende steget siden fredag og er lørdag nået op på mindst 67. Blandt de omkomne er 21 børn.
Flere af de omkomne børn var deltagere på Camp Mystic, som er en kristen sommerlejr, skriver Washington Post.
Vand fra Guadalupe-floden strømmede ind over lejren, mens børnene lå og sov i hytter. De lavtliggende hytter blev oversvømmet med mudret vand - og flere steder blev vinduerne smadret.
Lejren ligger i Kerr County, hvor der er i alt 59 bekræftede dødsfald.
Efter oversvømmelserne blev mellem 23 og 25 piger meldt savnet. Nogle er siden fundet i live.
Det er uklart, præcis hvor mange af pigerne der er konstateret døde.
De øvrige, der mistede livet i forbindelse med oversvømmelserne, blev fundet i andre dele af Texas i henholdsvis Travis County, Burnet County og Kendall County.
USA's præsident, Donald Trump, underskrev tidligere søndag en kriseerklæring som følge af oversvømmelserne.
Herefter blev det føderale kriseberedskab aktiveret, så det kan sende forstærkning til redningsmandskabet i Texas, skriver USA's ministerium for indenrigssikkerhed i en udtalelse.
USA's Nationale Vejrtjeneste udsendte torsdag et moderat varsel om risiko for oversvømmelser i Texas.
Men vejrtjenesten formåede ikke at forudse omfanget af de oversvømmelser, som ramte natten til fredag, erkender minister for indenrigssikkerhed Kristi Noem ifølge Reuters.
Trumps administration har fjernet flere tusinde stillinger i det føderale departement, som den nationale vejrtjeneste hører under.
Oversvømmelserne i Texas har ifølge Reuters fået flere eksperter til at rejse spørgsmålet, om underbemanding var en medvirkende årsag til, at den nationale vejrtjeneste ikke forudså, hvor store oversvømmelser Texas ville blive ramt af fredag, og dermed ikke advarede indbyggerne på forhånd.
Indtil videre kendes årsagen ikke.
/ritzau/
Nr. 318 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 19:36:35
Troels Lund søger amerikansk senators hjælp i jagten på våben Tryk Her
Tryk for at læse mere
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) håber, at den republikanske senator Rick Scott kan være en døråbner for våbenleverancer fra USA til Danmark.
Det fortæller forsvarsministeren søndag til Ritzau over telefon under et igangværende besøg i USA sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Troels Lund skal mødes med senatoren fra Florida i løbet af de kommende dage.
Mødet er sat i stand med henblik på at undersøge, hvorvidt senatoren kan hjælpe med at få iværksat nogle af de leverancer, som Danmark ønsker.
- Han er indflydelsesrig og kan gøre en forskel, mener ministeren.
Tilbage i april mødtes Troels Lund med Rick Scott i København.
Her gjorde ministeren det gældende, at han gerne ser, at senatoren er med til at facilitere kontakt til Foreign Military Sales.
- Dengang sagde han, at det ville han gøre, siger forsvarsministeren.
Foreign Military Sales er et amerikansk regeringsprogram, der eksempelvis gør det muligt for andre lande at købe forsvarsmateriel fra USA.
Troels Lund skal også bruge sine kræfter på at mødes med nogle af de amerikanske efterretningstjenester.
Mandag har han et møde med Tulsi Gabbard, som står i spidsen for efterretningstjenesterne. Han skal også mødes med CIA.
Lars Løkke Rasmussen skal under besøget i Washington D.C. blandt andet mødes med folk fra Maga-bevægelsen (Make America Great Again, red.).
Bevægelsen er en gruppe af de mest loyale støtter til USA's præsident, Donald Trump.
Ifølge udenrigsministeren handler det om at blive klogere på bevægelsen, og hvordan meningsdannelsen foregår, fortalte han tidligere søndag til TV 2.
Helt overordnet håber Lars Løkke at få en bedre fornemmelse af, hvor amerikanerne står.
Ministrenes besøg varer frem til tirsdag.
/ritzau/
Nr. 317 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 19:10:00
Togtrafik mellem Danmark og Tyskland genoptaget Tryk Her
Nr. 316 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 19:08:00
Hamas' krav er 'uacceptable' – alligevel sender Israel delegation til Qatar for at forhandle om våbenhvile Tryk Her
Tusindvis går stadig på gaden i Tel Aviv for at få gidslerne hjem. Alligevel er det Trump og den selvudråbte sejr over Iran, der skubber Netanyahu til at genoptage forhandlinger om våbenhvile.
Nr. 315 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:48:00
70 hotdogs på ti minutter: Amerikansk ædedolk er tilbage på tronen Tryk Her
Et kontrovers omkring plantebaserede pølser udelukkede sidste år Joey Chestnut. Men fredag viste han, at han var tilbage.
Nr. 314 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:45:00
I dag samles magten i hovedstaden. Tidligere flyttede den rundt med Kongen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ifølge middelalderhistorikeren Thomas Riis havde Erik Plovpenning således et ganske travlt år i 1242. I maj besøgte han Ribe, i juni Nakskov og København, og i november lagde han vejen forbi Odense. Kong Abel udførte næsten et veritabelt Royal Run, da han alene i november 1250 besøgte Lund, Søborg, Roskilde og Vordingborg. Også den lidt senere Erik Menved kom godt rundt i riget. I sine 33 år som regent – fra 1286 til 1319 – udstedte han forskellige kongestemplede dokumenter under ophold i mindst 44 forskellige danske byer.
Alt efter tidens indenrigs- og udenrigspolitiske interesser var der byer, der var vigtigere end andre at få lagt ind i programmet. I perioder, hvor forholdet til Nordtyskland og Sverige var anstrengt – og det skete jo i ny og næ – gav det god mening at prioritere Ribe og Lund. Når kirkerne klagede, gik turen mod Roskilde, og var der dårlig stemning og optræk til oprør, var Kongen hurtigt på pletten hos den pågældende egns magthavere. Han regerede fra en sadel i højere grad end fra en trone. Måske er det derfor at mange byer er fulde af rytterstatuer?
Når Kongen skiftede bopæl, styrkede han de udvalgte byer, deres status og eliten i dem, men han mindskede også generelt afstanden til magten i en tid, hvor kommunikationen foregik noget trægere. Det var også vigtigt, at Kongen blev set, så magten ikke blev alt for abstrakt. Magten blev iscenesat. Det har set morderligt flot ud, når Kongen kom anstigende til egnen og slog sig ned for en kortere eller længere periode, og ofte afholdt han – eller byen, forstås – flotte ridderspil, hvor han samlede pengestærke lensmænd, tapre riddere, vigtige fogeder og andre fine folk omkring sig.
Besøgene handlede i høj grad om netop dét: at minde de rige og magtfulde om deres loyalitet og samtidig skabe nye og fastholde gamle alliancer. Kongen skulle dog også overvåge, at alt gik ordentligt for sig på egnen, for eksempel i deres retssale, og at administrationen fungerede efter gældende lov.
De lokale bønder skulle selvfølgelig bøde. Kongerejser var bøndernes pligt til at transportere Kongen og hans gods – kaldet fadeburet – når han kom til ens egn. Denne relativt hårde forpligtelse blev også kaldet frirejser eller kongeægter. Og man skal ikke bare forestille sig en konge, en dronning og en hofnar slæbende på en stor kuffert, nej, det var hele familien samt hele hoffet, der bestod af en lang række specifikke personalegrupper, alt fra smede, stalddrenge og skomagere, tømrere, bagere og bryggere, kokke og tjenestefolk, til soldater, læger, musikere, skrivere og diverse embedsfolk. Foruden en enorm mængde bagage, så man for eksempel kunne sove og spise standsmæssigt.
Det kunne hurtigt blive en bekostelig affære, også for de rigere på egnen at huse Kongen og hans følge. Ifølge historiker Gorm Bruun Hansen befalede Christian III i 1561 en embedsmand på den tidlige bispegård Roskildegård at forsyne Kongen med nok køretøjer til, at han og hoffet kunne blive transporteret fra Roskilde videre til Ringsted. Det krævede 100 vogne.
At Kongen rejste fra sted til sted, var også en måde at fordele ressourcerne på. På den måde kunne han udtære et område ad gangen og rejse videre til et nyt sted for at finde friske forsyninger, når fadeburet og fodertruget var tomt. Så skulle luksusvarer heller ikke fragtes mod hovedstaden.
Eksempler på steder han kunne slå sig ned, var Søborg, Odense, Ribe, Langeland, Nykøbing Falster, Aalborg, Helsingborg, Lund og Flensborg. Et væsentligt sted for ham var Nyborg, byen der voksede op omkring Nyborg Slot. Beliggenheden midt i landet og den gode havn var årsagen til, at Danehoffet oftest blev holdt i Nyborg, gerne omkring sankthans. Her mødtes Kongen med "rigets bedste mænd". Disse kunne lovgive og dømme.
Nutidens historikere synes, det er sjovt at drille Nyborg Slot med deres store ambitioner om blandt andet Unesco-anerkendelse, men det er faktisk ikke helt forkert at betragte byen som Danmarks hovedstad i middelalderen. I hvert fald som én blandt flere.
Rejsemonarkiet ophørte formelt set først med enevælden i 1660. København blev endegyldigt hovedstad – rigets hjerte og kongeby – og Kongen kunne opbygge og samle et bureaukratisk væsen omkring sig. Det bureaukrati der, med lidt god vilje, først blev søgt spredt ud igen i 2015, altså for 10 år siden.
Nr. 313 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:35:27
Togtrafik mellem Danmark og Tyskland genoptages efter fejl Tryk Her
Tryk for at læse mere
På grund af en fejl på en køreledning ved den tyske by Rendsborg har der søndag været lukket ned for togtrafikken mellem Danmark og Tyskland.
Søndag aften kort før klokken 19 oplyser pressevagten hos DSB, at togtrafikken er blevet genoptaget.
DSB blev tidligere på dagen bedt om ikke at køre ind i Tyskland og i stedet standse ved grænsen i Padborg i Sønderjylland.
Deutsche Bahn, der er Tysklands svar på DSB, skrev på sin hjemmeside, at forventningen var, at problemerne ville vare indtil slutningen på dagen.
Da problemerne stod på, var der indsat togbusser til at køre mellem Padborg og Flensborg.
Herfra kørte Deutsche Bahn med regionaltog videre mod Hamburg.
Problemerne varede det meste af dagen, og ifølge TV Syd var omkring 200 mennesker strandet på stationen i Padborg søndag formiddag.
Her ventede de på at komme videre med bus eller taxa, skriver mediet.
/ritzau/
Nr. 312 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:25:15
Netanyahu rejser til USA og tror på Trumps hjælp til våbenhvileaftale Tryk Her
Tryk for at læse mere
De israelske forhandlere har fået klar besked på at indgå en aftale om våbenhvile i Gaza under de betingelser, som Israel på forhånd har godkendt.
Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, inden han stiger om bord på et fly mod Washington D.C. søndag aften ifølge Reuters.
I USA skal han mødes med landets præsident, Donald Trump.
Netanyahu siger inden afgang, at han tror på, at Trump kan hjælpe Israel med at nå sine mål med våbenhvileforhandlingerne.
- Jeg tror bestemt, at drøftelserne med præsident Trump kan hjælpe med at fremme disse resultater, siger den israelske premierminister.
Israels forhandlere er søndag rejst til Qatar, hvor forhandlingerne om en våbenhvile mellem Israel og den militante bevægelse Hamas foregår.
Qatar er mægler i forhandlingerne sammen med USA og Egypten.
Netanyahu tilføjer i lufthavnen uden for Tel Aviv, at Israel ikke vil acceptere en våbenhvileaftale, som tillader Hamas at blive i Gaza.
- Vi vil ikke tillade en situation, hvor der opfordres til bortførelser og drab, siger han ifølge det israelske medie Times of Israel.
Det er uklart, hvilke betingelser Israel har godkendt i forbindelse med forhandlingerne om en våbenhvile.
Hamas sendte fredag sine kommentarer til et aftaleudkast.
Ifølge Times of Israel indebærer forslaget en våbenhvile på 60 dage. Inden for den periode skal Hamas frigive omkring halvdelen af de levende og halvdelen af de afdøde israelske gidsler, som stadig er i Hamas' varetægt.
Derefter vil der være 22 gidsler tilbage i Gaza, hvoraf ti menes at være i live.
Umiddelbart meddelte Hamas, at bevægelsen havde responderet positivt på aftaleudkastet og var klar til at indgå i forhandlinger.
Men Hamas havde også krav til ændringer. Ifølge Times of Israels oplysninger kræver Hamas, at forhandlingerne om en permanent våbenhvile fortsætter, indtil en aftale er nået.
Derudover vil Hamas have åbnet helt for levering af nødhjælp til Gaza, og det skal distribueres i Gaza via systemer, som støttes af FN og andre internationale nødhjælpsorganisationer.
I dag er det primært organisationen Gaza Humanitarian Foundation (GHF), der er støttet af Israel og USA, som uddeler nødhjælp. GHF er blandt andet blevet kritiseret for ikke at sørge for de civiles sikkerhed.
Endelig kræver Hamas ifølge Times of Israel, at Israels militær trækker sig tilbage til de positioner, som det havde indtaget, inden den seneste våbenhvile brød sammen i marts.
Hamas' krav til ændringer er ikke faldet i god jord i Israel, hvor premierministerkontoret lørdag aften meddelte, at kravene er uacceptable.
/ritzau/
Nr. 311 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00
Ungdomsorganisationer: Ja, unge skal dannes. Men de skal også lære at handle Tryk Her
Tryk for at læse mere
Derfor er det tid til at bevæge os væk fra en snæver forståelse af dannelse og i stedet igen trække på de stærke dannelsestraditioner, der sætter handlingskompetencen i centrum ved at forene praksis med almen dannelse. Det er netop her, højskolebevægelsen, arbejderbevægelsen og erhvervsskoleverdenen forenes i en fælles arv – og en fælles forpligtelse.
I højskolernes tradition, der tager udgangspunkt i Grundtvigs vision, er dannelse noget, der opstår i fællesskab, i samtale og i handling. I arbejderbevægelsens historie er dannelse tæt forbundet med rettigheder, ansvar og kollektive løsninger. På erhvervsskolerne dannes unge hver dag i mødet med konkrete problemstillinger, der kræver refleksion, samarbejde og handling.
Fælles for disse traditioner er, at dannelse aldrig har været løsrevet fra virkeligheden. Den har været praksisnær, folkelig og rettet mod fællesskabets bedste, og ikke mindst i evnen til at handle for at ændre tingenes tilstand. Det er denne forståelse, vi nu må føre ind i fremtidens ungdomsuddannelser.
Vi har brug for en dannelse, der både udvikler individets dømmekraft – men også dets mod, vilje og evne til at handle i og på samfundet. Det er netop det, handlingskompetencen gør:
Den kobler viden med vilje. Den oversætter indsigt til indgriben. Og den gør individet til en aktør i det fælles.
I dag oplever mange unge fremmedgørelse. De føler sig uden for de fællesskaber og systemer, der former deres hverdag. Mange oplever klimaangst og demokratisk afmagt. Men vi ved også, at når unge – for eksempel på erhvervsuddannelserne – får mulighed for at handle konkret, sammen med andre, så vokser både deres motivation og deres oplevelse af at høre til. De bliver ikke bare klogere – de bliver forbundne. Det er her, dannelsen for alvor opstår.
Derfor skal vi ikke nøjes med at se handlingskompetencen som et pædagogisk greb. Vi skal se det som et dannelsesideal og et politisk princip.
For det er ikke længere nok at uddanne unge til at forstå samfundet. Vi skal uddanne dem til at handle i det og være med til at forme et aktivt medborgerskab. For eksempel viser en international undersøgelse, at danske skoleelever har den højeste viden om demokrati i Europa – men rangerer helt i bund, når det handler om aktiv deltagelse. Det paradoks understreger behovet for netop handlingskompetence: Eleverne skal ikke kun vide noget om samfundet – de skal opleve, at de kan gøre en forskel.
Vi skal derfor turde tage fat i den dannelsestradition, som højskolerne og arbejderbevægelsen står for, og som dagligt praktiseres på erhvervsskolerne, efterskoler og højskoler og føre den ind i fremtidens ungdomsuddannelse, epx, som skal være en fornyende skoleform. En uddannelse, der sigter på at forene praksis med almen dannelse. Hvor de unges interesser forenes med anvendelsesorienteret undervisning, værkstedsfag, virkelighedsnær læring og faglig fordybelse uden nødvendigvis alene at være boglig.
Venstres Ungdom, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Grundtvigsk Forum og Danske Erhvervsskoler og Gymnasier repræsenterer hver især stærke dannelsestraditioner i Danmark. Vi står på skuldrene af højskolebevægelsen, elev- og ungdomsorganisering og en praksisnær uddannelsestradition, der i generationer har formet engagerede, demokratiske og handlekraftige borgere.
Nu har vi en fælles ambition: at gøre handlingskompetencen til dannelsens hjerte. Ikke som en erstatning for faglighed eller refleksion – men som et nødvendigt supplement, der gør dannelsen levende og samfundsforbundet.
Vi står ikke i opposition til de klassiske dannelsesidealer. Vi står på deres skuldre. Men vi insisterer på, at dannelse ikke må reduceres til refleksion alene. Det er gennem handling, at man bliver en del af samfundet. Og det er gennem fællesskabet, at man for alvor bliver dannet.
Det er tid til at gøre dannelsen levende igen.
Og det begynder med, at vi gør noget – sammen.
Jens Paaske Klausen er formand for Venstres Ungdom (VU). Carl Emil Lind er næstformand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Kirsten M. Andersen er formand for Grundtvigsk Forum. Allan Kortnum er forperson i Danske Erhvervsskoler og Gymnasier (DEG-L).
Nr. 310 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00
Tobak er den største enkeltstående årsag til sygdom og tidlig død i Danmark. Politisk mod og moralsk vilje udebliver Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er et politisk svigt. Men det er også mere end det. Det er et etisk og moralsk svigt. Vi ved, at tobakken frarøver mennesker deres helbred, deres åndedræt, deres livskvalitet. Og vi ved, at det sker i særlig grad blandt dem, der har mindst overskud, mindst støtte og mindst stemme i samfundsdebatten. Det burde forpligte.
Kristendommens menneskesyn hviler på en enkel, men stærk grundsætning: Hvert menneske er uendeligt værdifuldt. Ikke på grund af produktivitet, sundhed eller alder – men fordi det er skabt i Guds billede. Derfor er det ikke et politisk spørgsmål alene, når vi ser tusinder dø af tobaksrelaterede sygdomme hvert år. Det er også et medmenneskeligt og moralsk spørgsmål Har vi gjort det, vi kunne?
Tobakken er den største enkeltstående årsag til sygdom og tidlig død i Danmark. Cirka 16.000 liv går tabt hvert år som følge af rygning – og endnu flere rammes af langvarig sygdom, lungeproblemer og smertefulde behandlingsforløb. Kol, hjerte-kar-sygdomme og lungekræft er kun nogle af de sygdomme, der trækker dybe spor gennem tusindvis af familier. Samfundsøkonomisk er omkostningen svimlende: Over 13 milliarder kroner om året – i behandling, tabt arbejdskraft og tidlige dødsfald.
Og alligevel fortsætter vi. Eller rettere sagt: Vi tøver. Der er bred enighed om, at rygning er skadelig, og at vi bør nedbringe forbruget. Men handlingen udebliver, fordi prispolitik er politisk følsom. Debatten køres ofte af sporet af grænsehandel, afgiftsprovenu og frygten for at støde vælgere. Skatteministeriets regneark vejer tungere end de børn, der i fremtiden kunne have undgået at se deres forældre dø af rygning.
Men netop her må vi insistere på, at politik ikke kun er administration – det er også værdier. Og hvis vi som samfund ønsker at tage et etisk ansvar, må vi vælge livet til. Det kan vi gøre ved at indføre en forpligtende afgiftsmodel, hvor prisen på cigaretter hæves hvert år – uanset regeringens farve. Ikke som symbolske justeringer, men som et klart og langsigtet sundhedsredskab.
Forskningen er entydig: Prisstigninger virker. FN's Verdenssundhedsorganisation, WHO, vurderer, at en stigning på bare 10 procent i cigaretprisen fører til mærkbare fald i forbruget – især blandt unge og udsatte grupper. I 2020 hævede Danmark prisen med 15 kroner pr. pakke. Det medførte et markant fald i salget, ikke mindst blandt de 15-24-årige. Det er netop i den aldersgruppe, vi for alvor kan redde liv, fordi afhængigheden endnu ikke har sat sig fast.
Derfor bør vi sætte et mål: 100 kroner for en pakke cigaretter inden for en overskuelig årrække. Ikke fra den ene dag til den anden – men med årlige, gennemsigtige trin. Og med en politisk forpligtelse til at holde kursen, også når det bliver upopulært. Vi skylder de unge, de udsatte og de familier, der endnu ikke har mistet, at gøre, hvad vi kan. Ikke om fem år – men nu.
Der findes næppe mange områder i sundhedspolitikken, hvor dokumentationen er så klar, og konsekvenserne af passivitet er så store. Alligevel ser vi gang på gang, hvordan kampen mod cigaretterne bliver nedprioriteret, fordi opmærksomheden rettes mod nye nikotinprodukter som snus, nikotinposer og e-cigaretter. Disse produkter er ikke uden risiko, og regulering er på sin plads. Men det må ikke blive en bekvem afledning fra den langt farligere fjende: cigaretten.
Det er stadig cigaretterne, der slår flest ihjel. De udgør kernen i tobaksepidemien og er ansvarlige for de fleste tobaksrelaterede sygdomme. De er årsag til død, lidelse og ulighed i sundhed – og alligevel behandles de fortsat med en slags særstatus. Hvorfor? Fordi det er politisk svært.
Men det etisk svære er ikke at regulere cigaretterne. Det etisk svære er at lade være. For vi ved, hvad de gør. Og vi ved, hvad vi kunne gøre.
Her rammer spørgsmålet også os som borgere, som kirkeligt engagerede og som mennesker med samvittighed: Tør vi se væk, når vi ser nogen gå mod afgrunden – blot fordi vi er blevet vant til det?
I den kristne tradition er der et stærkt fokus på ansvar og næstekærlighed. Ikke som abstrakte idealer, men som konkret omsorg for den næste – for det menneske, der er i fare. Den næste, der sidder med en cigaret i hånden, er måske afhængig. Måske ønsker han eller hun at stoppe, men kan ikke. Og måske havde vedkommende aldrig startet, hvis cigaretterne havde kostet 100 kroner den dag, han eller hun prøvede den første.
Vi har som samfund ansvar for at beskytte, forebygge og handle. Det kræver mod, konsekvens og vilje – men det kræver først og fremmest, at vi holder fast i det enkle og dybt menneskelige, nemlig at livet har værdi. Ikke bare i ord, men i handling.
Vi taler ofte om næstekærlighed som en personlig pligt. Men den gælder også politisk. Vi må ikke affinde os med, at afhængighed og død fastholdes af hensyn til statens indtægter og politisk bekvemmelighed.
Det er på tide, vi tager et opgør med tobakkens magt – ikke bare i kroppen, men i beslutningsrummet. Vi har dokumentationen. Vi har redskaberne. Det, vi mangler, er moralsk vilje.
For næstekærligheden skal ikke stoppe ved dørtærsklen til Christiansborg.
Nr. 309 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00
Sprogforsker ser de amerikanske vendinger overalt i vores sprog. Her er de værste eksempler Tryk Her
Tryk for at læse mere
Sådan har der for nylig stået i et stillingsopslag fra et vagtfirma, og hvis man er typen, der tænker meget billedligt og ikke kender formuleringen "have din ryg", kan man godt få en helt forkert opfattelse af situationen. Som om kolleger får dagen til at gå med at slæbe rundt på hinandens enkeltdele.
De mest morbide sprogbrugere vil formodentlig mene, at det at have andres ryg lyder som noget, som kun kannibaler kan være optaget af.
Ikke desto mindre har "have nogens ryg" fundet vej til Den Danske Ordbog (ordnet.dk) med forklaringen "være loyal og vise nogen sin støtte og opbakning".
Gå bare ind til chefen og sig, hvad du mener. Husk, at vi alle sammen har din ryg.
Sådan kan nogle finde på at sige, og formuleringen har sine rødder i amerikansk krigsførelse.
Fra et utal af amerikanske krigsfilm er også et dansk publikum blevet præsenteret for råbet: "Move on! I got your back", lige inden tropperne for alvor rykker frem på slagmarken. Én eller flere løber frem, mens nogle af de andre sørger for at distrahere angriberne ved at besvare beskydningen.
Derfor er der også nogle danske sprogbrugere, som synes, at det er for overdrevet uden videre at flytte ret hårdkogte udenlandske krigstermer ind i fredelig normaldansk. Det kommer til at lyde af mere, end der egentlig er dækning for.
Jeg går med jordbærisAt have nogens ryg er et af de mange steder, hvor stadig flere vælger et direkte oversat ord eller udtryk fra især amerikansk.
Blandt andre udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har flere gange valgt formuleringen "kommer ned til", når han forsøger at indkredse, hvad der er det vigtigste i en bestemt situation.
Vendingen er tydeligvis stærkt inspireret af det amerikanske "when it comes down to", hvor man på dansk nok stadig vil sige "når det kommer til stykket", "i sidste ende" eller "når alt kommer til alt".
I stedet for at vælge siger nogle "går med". Hvad kunne du tænke dig, chokolade- eller jordbæris? Jeg går med jordbæris.
"De stod aldrig en chance" er den direkte oversættelse fra amerikansk, hvor de fleste nok stadig ville vælge "De havde aldrig en chance".
Det samme gælder formuleringen "Lad mig brække det ned for dig", der bare er en halvamerikansk måde at sige "Lad mig forklare dig det ned til mindste detalje".
Det køber jeg ikke ind påNogle påstår, at de "er markedet for" noget bestemt, andre "køber ikke ind på" bestemte argumenter eller præmisser, andre igen påstår, at beslutninger "står på ryggen af" et krisemøde, og lige nøjagtig her er der tale om en misforståelse af det engelske "on the back of", der ikke har noget som helst at gøre med en ryg. Det er bare en anden måde at sige "efter" eller "bagefter".
Det bliver også jævnligt nævnt, at nogle har "brudt nyheden om" et eller andet sensationelt.
Der findes stadig dem, der studser over, at andre siger, at de "har landet" en aftale eller en kontrakt.
Og så har amerikansk indflydelse helt sikkert gjort sit til, at en del hellere siger "kontekst" end sammenhæng. Det er taget ud af konteksten.
Hvor der før i tiden oftere blev talt om beliggenhed, er ordet nogle steder ved at blive overtaget af lokation. Sommerhuset befinder sig på bestemt lokation. Det kan muligvis være inspireret af tv-programmet "Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed", der bygger på det engelske "Location, Location, Location".
I stedet for at lade skægget gro eller dyrke en køkkenhave er det blevet ret udbredt at sige, at "han har groet et skæg, siden jeg har set ham sidst", og "hun har brugt de seneste uger på at gro en køkkenhave" – selv om alle og enhver ved, at man ikke skal foretage sig noget som helst aktivt for at få en have til at gro. Det sker helt af sig selv!
Nogle er "i tårer" (i stedet for grådkvalt), andre er "tomme for ord" (i stedet for målløse), nogle bliver berømte "over natten" (i stedet for fra dag til dag), andre drikker fire kopper kaffe "på en daglig basis" (i stedet for bare dagligt).
"Det gør ikke tricket," siger nogle, når de påpeger, at noget bestemt ikke løser et problem, og "det kan du sige igen," udbryder nogle, når de helt sikkert mener "det må du nok sige".
Række ud til en ministerDet er også blevet meget almindeligt at "række ud til" (efter det engelske "reach out") i stedet for at kontakte eller henvende sig.
Stadig oftere bliver det i Radioavisen meddelt, at redaktionen med større eller mindre held har rakt ud til en bestemt minister, og mens nogle ikke studser over formuleringen, synes andre, at det godt kan virke en anelse for kækt, måske fordi det forekommer for direkte og fysisk. Som om man helt konkret har siddet og småprikket til den pågældende minister.
Men den suverænt mest markante indflydelse fra engelsk har de senere år ramt ét bestemt verbum, nemlig tænker, efter engelsk "think", der ud over tænke også kan rumme en holdning. For eksempel: "I think it is time to go home". Jeg synes, at det er på tide at tage hjem.
Men denne nuance er gået tabt på dansk, hvor alt – også holdninger – er blevet til tanker: Jeg tænker, at vi skal tage hjem. Jeg tænker, at der er for lidt benzin på bilen. Jeg tænker, at der ikke er mere mælk i køleskabet. Jeg tænker, at der må være et toilet i nærheden.
Sommetider er der tale om en iagttagelse, en konstatering eller en formodning. Sommetider kan det være en holdning ("Jeg tænker, at vi snart skal have valg"), og på den måde kan selv de mest horrible meninger skubbes ind under, at det bare er noget, man tilfældigvis tænker. Tænker jeg.
Nr. 308 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00
Partnervold: Når jordemoderen spørger, fortæller den gravide ofte, hvad der egentlig sker derhjemme Tryk Her
Tryk for at læse mere
I Region Syddanmark har man indført screening af samtlige gravide kvinder for partnervold, og efter sommerferien bredes fokus ud til vold i nære relationer. Også andre steder i Danmark har man indført eller indfører snart lignende tiltag.
Trine Karlsen er chefjordemoder på Odense Universitetshospital og siger om nødvendigheden:
"Jeg har været jordemoder i 25 år, og jeg har godt nok talt med mange mennesker om alle mulige problemer. Jeg har nok opsporet én, som har sagt ja til, at hun var udsat for vold. Efter at vi er begyndt at screene systematisk, er det fem-otte procent, som siger ja."
Hun siger også:
"Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er langt bedre børne- og familieliv, man får ud af systematisk screening."
Inden den systematiske screening blev indført, spurgte jordemødrene ind til vold, hvis de så tydelige tegn på vold eller havde en mistanke om vold.
Systematikken i dag er en direkte fortsættelse af forskningsprojekter, hvor man udviklede redskaber til blandt andet screening og målte på indsatsen.
Hvad angår screening, er syv spørgsmål om vold lagt ind i et spørgeskema, som alle gravide i forvejen skal svare på om deres helbred.
"Jeg er bange for ham"Karen Andreasen er jordemoder og har forfattet den ph.d.-afhandling, hvor resultaterne af screening er lagt frem. De viste, at 8,7 procent af gravide kvinder i Region Syddanmark generelt levede med konflikter, svære gnidninger, vold og andre udfordringer i parforholdet. Når der blev spurgt isoleret til vold, både fysisk, psykisk og seksuel, svarede 3,7 procent ja.
En af de voldsramte kvinder siger i en forskningsartikel:
"Under mine andre graviditeter var der ikke nogen spørgsmål om, hvordan jeg havde det i forholdet. Det talte vi slet ikke om. Det var jeg faktisk ked af. Det ville have været rart, for jeg holdt en masse inde."
En anden kvinde begyndte først at spekulere på, hvad der foregik derhjemme, da hun blev spurgt:
"Da jeg udfyldte spørgeskemaet, kunne jeg se, at mange af de ting, der stod beskrevet, var ret meget, hvad min partner havde gjort mod mig."
Karen Andreasen siger:
"Vi opdagede jo, at vi ikke kan se, hvem som er udfordret – eller forvente, at de siger det selv."
De voldsudsatte kvinder i forskningsprojektet blev efterfølgende tilbudt tre til seks videosamtaler med en jordemoder, som havde været på kursus i samtaler om vold. 21 procent tog imod tilbuddet, hvilket "er på linje med andre indsatser mod vold", siger Karen Andreasen.
Et par af disse kvinder fortæller om videosamtalerne – og deres liv – i hendes forskning. Én er glad for, at samtalerne var over video, forklarer hun:
"Jeg havde ikke mulighed for at tage nogen steder hen, fordi ingen kunne køre mig [...] Der var flere lægebesøg [...] som vi missede, fordi han var for vred og i for dårligt humør til, at jeg turde bede om tilladelse."
En anden siger:
"Jeg var bange for ham. Jeg var bange for, at han ville ydmyge mig endnu mere og få mig til at føle mig endnu mindre, end jeg allerede var."
Det handler om at så et frø for forandring og lave en plan med den gravide for, hvad hun nu kan gøre, siger Karen Andreasen:
"Bagefter kunne vi måle, at de følte sig mere handlekraftige og havde færre depressive symptomer."
Graviditeten er på én gang et vindue for livsstilsændringer og en periode, hvor problemer spidser til, forklarer chefjordemoder Trine Karlsen.
"Man er motiveret for at gøre noget ved de svære ting, når man venter et barn, og der skal vi stå klar med redskaberne til at skabe forandring. Samtidig ved vi, at vold og konflikter ofte eskalerer under graviditeten og i den første tid med barnet. Vi burde i jordemoderfaget have spottet tidligere, at vi ikke har været dygtige nok til at spørge ind, for vi har et særligt ansvar på grund af den her særlige livsfase, som vi arbejder med."
Finder og hjælper mange flereOg pludselig er der "sket en masse", hvad angår opsporing, siger Karen Andreasen.
Sideløbende med indsatserne i Region Syddanmark har Sundhedsstyrelsen lavet retningslinjer for opsporing af vold i nære relationer målrettet svangreomsorgen.
Også på landets største fødested, Amager og Hvidovre Hospital, har man siden 2020 screenet alle gravide for vold og voldsomme konflikter, siger Michelle Kolls, leder af Kompetencecenter for gravide i sårbare livssituationer.
Den gravide eller parret bliver spurgt tre gange i løbet af svangerskabet, både i form af spørgeskema og til to jordemoderkonsultationer.
"Alle konsultationsjordemødre har været på efteruddannelse i at screene for vold i nære relationer; hvordan man spørger nænsomt og passende ind, herunder hvordan man får kvinden på tomandshånd, hvis partneren er med, og jordemoderen vurderer, at det er nødvendigt."
Inden systematisk screening blev indført, fandt Amager og Hvidovre Hospital cirka fem gravide om året mod 133 i 2024, som levede med vold og voldsomme konflikter.
"Vi har altid vidst, at de her familier fandtes i svangreomsorgen. Vi har set de voldsramte kvinder i akutmodtagelsen, men der var få, og tallet passede ikke med tal fra forskning i partnervold. Men med systematiske spørgsmål finder og hjælper vi mange flere familier til et liv uden vold og forebygger, at børn vokser op med vold og voldsomme konflikter, for det kan de ikke tåle," siger Michelle Kolls.
Alle fødesteder i landet vil få snart få mulighed for at tage spørgeskemaet, der indeholder spørgsmål om vold i nære relationer, i brug.
Nr. 307 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00
Naturen har det skidt i Danmark. Den bør tænkes ind i alt, hvad vi gør og foretager os lige fra begyndelsen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men åbningen giver også anledning til at nærstudere vejen dertil. Der er jo gået en lang proces forud for dette skelsættende øjeblik, og mange sten er blevet vendt på vejen. Et gennemgående tema i processen har været hensynet til de mange forskellige interessegrupper, der bliver berørt af naturnationalparkerne. Hvem skal have lov til hvad, og er det okay at ændre på hidtidige forhold for at opnå det overordnede formål med naturnationalparkerne, nemlig at give naturen mere plads?
Mountainbike-spor skal måske flyttes, ridestier lægges udenfor, og store motionsløb skal måske ikke længere kunne finde sted i nogle af de kommende naturnationalparker. Men er det en stor pris at betale for at få mere vild natur i Danmark?
Indtil nu har det altid været naturen, der skulle indordne sig, når vi anlagde stier og spor for vores egne aktiviteter. ”Det klarer naturen jo nok,” har været det evige rationale bag den slags beslutninger.
Men vi har nået en grænse, hvor vi ikke længere kan sige, at naturen bare indretter sig. Naturen har det skidt i Danmark. Den har brug for mere plads, sammenhæng og fred til at kunne udvikle sig, og det bliver vi nødt til at tage med i vores overvejelser, når vi planlægger forskellige former for brug af det areal, vi alle skal deles om her i landet. Derfor bliver vi også nødt til at acceptere, at der i nogle af de planlagte naturnationalparker bliver begrænsninger i vores udfoldelsesmuligheder, så naturen kan slippe sine processer fri og forme landskabet og livet i området, så de passer naturen bedst.
Og, hånden på hjertet: Er det virkelig den lille procentdel af det danske areal, som naturen nu får tilbage, der ødelægger vores egne muligheder for at udfolde os? Naturen er ofte bundet til et bestemt sted, hvor forholdene lige akkurat er, som den har brug for. Men vores aktiviteter kan for de flestes vedkommende lægges mange andre steder uden at ødelægge kvaliteten af aktiviteterne.
Så måske skal vi være lidt mere åbne over for den prioritering, der er lagt med etableringen af de nye naturnationalparker og give plads til at få naturen tilbage i landskabet i en størrelse, der passer sig for et land som vores. Vi forventer, at man i troperne gør det samme med deres landområder, så vi også i fremtiden kan opleve savannen og junglen i fuldt flor uden menneskelig indgriben. Så mon ikke vi kan gøre det samme herhjemme på den relativt lille procentdel af landskabet, der er sat af til ”naturen først”?
Vi har i alt for lang tid taget naturen for givet og vænnet os til, at det var vores umiddelbare behov, der skulle opfyldes først. Så måtte naturen komme i anden række eller endda helt udgå af ligningen. Det er den tankegang, vi skal gøre op med, ikke kun i forbindelse med oprettelsen af naturnationalparkerne, men ved hele den omstilling af landskabet, som vi skal i gang med som følge af den grønne trepart.
Naturen skal have mere plads og indtænkes fra begyndelsen i alt, hvad vi gør, og på linje med alt andet. Kun på den måde kan vi få en natur i balance og dermed også skabe ordentlige forudsætninger for fremtidige generationers liv.
Nr. 306 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00
Livet på scenen var nær ved at koste Søren Sætter-Lassen livet. Nu fylder han 70 år Tryk Her
Tryk for at læse mere
Egentlig var han som 27-årig for gammel til at spille kontorbud. Men den spinkle, 1,70 meter høje mand med det drengede ansigt kunne sagtens bilde publikum ind, at han var yngre, end dåbsattesten viste.
På fredag den 11. juli fylder han 70 år, og selvom det måske ikke længere er rollerne som den kække ungersvend, han bliver tilbudt, så kan han snildt spille andet end gamle mænd.
Faktisk har Søren Sætter-Lassen gennem et langt teaterliv spillet et helt uoverskueligt stort antal roller og har opnået teaterlivets fineste anerkendelse i form af Reumert-priser, Teaterpokalen og anmeldelser, der igen og igen har fremhævet ham som en af de helt store mandlige danske teaterskuespillere i sin generation.
Han har ubesværet svinget mellem store, tunge roller i klassiske skuespil over alskens dramatiske roller på teater, film og tv til tegnefilmstemmer.
Hvis rollen som det unge bud, der er nederst i kontorets hierarki, er en rolle som "hvermand", så har Søren Sætter-Lassen også prøvet at spille Gud. Det skete i Ole Bornedals satiriske musikforestilling "Gud bevare Danmark" på Østre Gasværk i 1999.
Det Kongelige Teater har siden 1992 været et omdrejningspunkt i hans liv, men om nogen er han også eksempel på, at teaterlivet kan have omkostninger. I 2012 var han udsat for en alvorlig arbejdsulykke, da en et halvt ton tung scenemur brasede ned over ham under prøverne til forestillingen "Lulu". Ulykken kostede ham et brækket ben og skinneben, en flænge i hovedet og brud på fire ryghvirvler. Var han blevet ramt en smule anderledes, havde han været død eller lammet for livet. Nu stod den i stedet på hård genoptræning og et helt år væk fra teatret.
"Jeg har da takket Gud mange gange, fordi han holdt hånden over mig. Og også i mange andre tilfælde. Hvor har jeg dog været heldig! Jeg vil ikke sige, at det var et mirakel. Men alligevel noget i den retning. Jeg blev meget glad for livet. Da jeg lå på hospitalet, blev jeg rørt over nogle træer. En sol, der skinnede. Hvor livet dog er vidunderligt, følte jeg," har Søren Sætter-Lassen tidligere sagt til Kristeligt Dagblad.
En oplevelse som dén har potentialet til at få en 58-årig til at trække sig tilbage. Men for Søren Sætter-Lassen var motivationen modsat. Som han forklarede Berlingske, blev han vred, når folk sagde, at han havde fået en chance til. Som om han havde fejlet i første forsøg.
"Hvorfor skulle jeg have en chance til? Min første chance var da okay. Jeg var glad for det liv, jeg havde før ulykken, og mit største ønske er sådan set, at mit liv kan fortsætte på samme måde efter ulykken," sagde han dengang.
Mere end 10 år senere skrev samme avis, at der kun var én grund til at se Molière-klassikeren "Den indbildte syge" på Det Kongelige Teater. Den grund var Søren Sætter-Lassen, som leverede "én lang demonstration af en blændende skuespillersolists evne til at holde boldene i luften".
Samme år, 2021, forlod Søren Sætter-Lassen det faste ensemble på nationalscenen efter næsten 30 år, men betonede, at det var helt uden konflikter. Han ville bare kaste sig over andet arbejde. Dette arbejde indbefatter både roller på scenen og i film. I de senere år har han blandt andet haft roller i spillefilmene "Vores mand i Amerika" fra 2020, "Viften" fra 2023 og dette årets danske Oscar-kandidat, "Pigen med nålen". På tv har han hørt til den faste skuespillerstab i TV 2's store succes "Badehotellet", og sidste år medvirkede han i Viaplay-serien "Kald mig far".
Nr. 305 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00
Indvandring kan ikke alene forklare folkekirkens skrump. Tiden er inde til selvkritiske spørgsmål Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er svært at få greb om. For de store seismografer på dette felt – folkekirkens procenter for dåb, konfirmation og medlemstal – har ikke ændret sig voldsomt. De går støt og roligt nedad.
Men samtidig taler mange om tro, og særligt de unge virker interesserede i kristendom. Det sidste er der faktisk statistik på. Flere unge tror på Gud.
Det fører frem til et spørgsmål, som nogle måske vil finde pinefuldt: Er der en ny interesse for kristendom, som folkekirken ikke får tilstrækkeligt del i?
Jo, okay, der er selvfølgelig en vis opmærksomhed på præster som Sørine Gotfredsen og Kathrine Lilleør. De kan få danskerne i tale. Men det er ikke nok til at ændre det store billede. Den katolske kirke vokser. Det samme gør de ortodokse og flere frikirker. Men folkekirken skrumper.
Det har man hidtil haft et kort svar på: Det skyldes indvandring.
Men der er flere faldgruber forbundet med at svare sådan og dermed gøre det let for sig selv. En for hurtig affejning kan få uheldige følgevirkninger.
Måske kommer man slet ikke frem til at spørge sig selv, hvorfor så stor en del af de omvendte ender i andre kirker. En del af dem er altså ikke mere indvandrere end komikeren Casper Christensen.
Desuden risikerer man at overse de vigtige selvkritiske spørgsmål:
Er der noget, kirken burde gøre helt anderledes? Har man for lidt Jesus til dem, der pludselig er blevet sultne på Jesus? Eller har man fejllæst den folkelighed blandt 18-35-årige, der er ude i det virkelige Danmark i 2025? Måske ser den ikke ud, som den gjorde på Løgstrups eller Grundtvigs tid.
Der er nok at diskutere. Det er i den forbindelse forbavsende, hvor lidt folkekirkens ansvarlige melder ud om spørgsmålet. Man må gå ud fra, der er fuldt blus på kedlerne i det interne arbejde med udviklingen. Medlemmerne – også kirken – er naturligvis interesserede i svar: Hvordan ser folkekirkens beslutningstagere på udviklingen? Er der her noget, vi burde tale om?
Det klogeste, folkekirken kan gøre, vil være at lægge de lette forklaringer på hylden og skaffe så meget viden som muligt om, hvorfor mange af landets nye kirkemedlemmer ikke vælger folkekirken – hvis det i øvrigt er det, en grundig undersøgelse viser.
Desuden bør man ikke vente med at få beskrevet, hvad der kan være folkekirkens udfordringer i den nuværende situation. Det vil være en åben og lærende tilgang til noget, der kan vise sig at være en alvorlig udvikling.
Nr. 304 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00
Grøn omstilling efterlader hul i kirkekassen. Det skal være slut, mener partier Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et oplagt sted at tage fat er ved de godt 17 hektar landbrugsjord, de to kirker råder over. I dag bliver markerne forpagtet ud til en landmand, der dyrker dem på konventionel vis, men menighedsrådene har længe haft et håb om, at jorden i stedet kan blive til frodig skov eller andet, klimaet eller naturen har gavn af.
Men meget tyder på, at håbet er mere lysegrønt, end virkeligheden kan bære, forstår man på menighedsrådsmedlem Thomas F. Schultz.
"Vi vil rigtig gerne noget grønt. Men vi kan drømme nok så meget, for i sidste ende er vi låst i vores valg blandt andet på grund af økonomien. Hvis vi opgiver at forpagte vores jord ud, kommer vi til at mangle 76.000 kroner om året i fast indtægt. Det svarer til halvdelen af vores budget til vores bygninger," siger han og tilføjer, at de derfor højst sandsynligt kommer til at fortsætte med at forpagte jorden ud, men håber dog, at det kan blive til et økologisk landbrug.
"Så bliver vi da lidt grønnere, og det heller er ingen skam at producere økologisk mad," siger han.
Det er ellers en højt profileret politisk målsætning, at mere landbrugsjord skal ændres til skov og andre grønne områder. Over 15 procent af landets landbrugsjord skal ifølge parterne i Den Grønne Trepart, en stor politisk aftale om Danmarks natur og miljø, lægges om til netop natur.
I den forbindelse er landets menighedsråd et interessant sted at kigge hen. Tilsammen ejer de cirka 8200 hektar landbrugsjord, der bliver forpagtet ud til landmænd. Det gør folkekirken til landets største jordejer, hvis man ser samlet på det.
Og der er behov for at gøre det nemmere og mere realistisk for menighedsråd at omdanne deres marker til natur, lyder det fra De Konservative. Her foreslår kirkeordfører Helle Bonnesen, at der bliver afsat penge til en bedre kompensation til menighedsrådene i Grøn Fond, der er en pengepulje til at hjælpe den grønne omstilling af Danmark på vej.
"Hvis der er kirker, som har et ønske om at rejse skov eller lave anden grøn natur på deres landbrugsjord, skal de have hjælp til det. Der bør ydes en økonomisk kompensation, og der bør ryddes op i reglerne. I dag er det så teknisk svært, at mange menighedsråd helt opgiver," siger Helle Bonnesen og tilføjer, at det bør være Ministeriet for Grøn Trepart, der får sat en kompensationsordning sammen, som fungerer for menighedsrådene.
Kirker er afhængige af indkomsten fra jordenHos Folkekirkens Grønne Omstilling ønsker projektleder Jesper Rønn Kristiansen ikke at forholde sig til De Konservatives forslag om større kompensation til menighedsråd, da han ikke kender alle detaljer i forslaget.
Men han forklarer, at der er en indbygget problematik i spørgsmålet om menighedsråd, der gerne vil ændre deres marker til natur.
"Vi oplever, at der er mange menighedsråd, der rigtig gerne vil omlægge deres jord. Men der er samtidig en stor tilbageholdenhed. For det efterlader et økonomisk hul i kirkernes budget, hvis de opgiver deres landbrugsjord. De menighedsråd, der har mest jord, ligger i sagens natur på landet. Og det er også typisk dem, der har de mest vedligeholdelsestunge middelalderkirker at passe på. De er afhængige af indkomsten fra jorden," siger han.
Ifølge Jesper Rønn Kristiansen er det dog lykkes for flere menighedsråd at få økonomien til at hænge sammen, og indtil videre er der rejst skov på knap 130 hektar af menighedsrådenes landbrugsjord. Det skyldes ifølge projektlederen "en ukuelig lokal vilje", og at der allerede nu findes flere forskellige ordninger, hvor menighedsråd kan søge kompensation. Han tilføjer desuden, at kompensationen i gennemsnit svarer til cirka seks års indtægt alt afhængig af, hvor god og indbringende ens landbrugsjord er.
"Vi bør hverken stille kirken værre eller bedre end andre"
Men De Konservative mener, at kompensationsordningerne bør forbedres. For at sikre, at menighedsråd også fremover vil kunne få en fast indtægt fra deres jord, foreslår Helle Bonnesen, at menighedsråd ud over en kompensation også bør kunne søge EU-midler i form af hektarstøtte til deres jord, hvis de tager den ud af drift. Det er en fast årlig støtte, landmænd kan søge, men som menighedsråd, som reglerne er skruet sammen i dag, ikke har adgang til.
Flere andre partier ser åbent på muligheden for gøre det mere økonomisk realistisk for menighedsråd at omlægge landbrugsjorden. Blandt andet lyder det fra Liberal Alliances kirkeordfører Carl Andersen:
"Vi vil gerne se på at fjerne eventuelle forfordelinger af menighedsrådenes muligheder for at spille aktivt ind, for eksempel udfordringerne med at søge støtte som andre lodsejere. Vi bør hverken stille kirken værre eller bedre end andre lodsejere."
Også hos SF mener stedfortrædende kirkeordfører Karsten Filsø, at det er "åbenlyst nødvendigt", at menighedsråd indgår i samarbejdet med at tage jord ud til den grønne trepart.
"Kirken er samlet en meget stor jordejer, og som andre jordejere skal man kompenseres, hvis man indgår aftaler om at stille sin jord til rådighed," skriver han i en e-mail.
I Fruering og Vitved Kirker tæt ved Skanderborg mener menighedsrådsmedlem Thomas F. Schultz, at det grundlæggende er en god idé med bedre kompensation til menighedsråd. Men hvis det skal give mening, skal kompensationen tage højde for, at det er en fast årlig indtægt, menighedsrådene går glip af.
"Jeg vil i hvert fald ikke være den, der er med til at træffe en beslutning, der betyder, at vi om en håndfuld år kommer til at mangle penge til at vedligeholde vores bygninger for, fordi vi har opgivet vores jord," siger han.
Kristeligt Dagblad har spurgt minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S), hvordan han ser på De Konservatives forslag om, at ministeriet bør finde en bedre kompensationsordning for menighedsråd samt give dem mulighed for at søge hektarstøtte. I et skriftligt svar forholder han sig ikke direkte til forslagene, men skriver:
"Vi vil meget gerne have kirkens arealer med i den store arealomlægning, der skal skabe mere skov, natur og bringe livet tilbage i vores fjorde og kystvande. Menighedsrådene har mulighed for at søge tilskud til at omlægge landbrugsjord til skov."
Ministeren tilføjer, at tilskudssatserne og kompensationsmulighederne er aftalt mellem regeringen, SF, Liberal Alliance, De Konservative og Radikale Venstre.
Nr. 303 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00
For 10 år siden blev ”alt love”, da serien ”Skam” fik premiere Tryk Her
Tryk for at læse mere
I hvert fald til den københavnske kiosk Candy Kiosk, som sælger internationale magasiner. Her har indtil videre 10 personer skrevet sig på venteliste for at få fingrene i bladet, efter første parti hurtigt blev udsolgt.
På forsiden poserer fem unge kvinder i sommertøj og solskin. Mange vil formentlig genkende gruppen som veninderne Sana, Vilde, Noora, Chris og Eva.
Med udgivelsen markerer ELLE Norge, at det i år er 10 år siden, at den norske ungdomsserie "Skam" havde premiere på NRK, og alt blev kærlighed, eller "alt er love", som var seriens motto.
Serien, der over fire sæsoner fulgte fem norske piger og deres venner på et gymnasium i Oslo, blev en gigantisk seersucces. Særligt i Danmark, hvor seriens livtag med emner som forliste venskaber, kuldsejlede forhold, utroskab, grænser og ulykkelige forelskelser var banebrydende for en hel generation af unge – og ældre – som spejlede sig i karakterernes oplevelser.
Efter seriens premiere ville mange danske unge lære norsk, og flere norske ord og udtryk som "kødder du" og "dritkul" arbejdede sig ind i sproget.
På et tidspunkt var knap 3 ud af 10 Skam-seere fra Danmark ifølge Politiken, og i flere europæiske lande genindspillede man senere egne versioner af tv-serien.
Ja, selv kong Frederik bemærkede sidste år i en tale til en gallamiddag i Norge, hvordan fænomenet "Skam" havde været med til at bringe unge fra Danmark og Norge sammen.
"Norge er noget nær nordisk mester i ungdomsserier, og i dag kender størstedelen af danske unge betydningen af 'tuller du?' og 'serr'," sagde Kongen med henvisning til udtryk fra "Skam", som vandt indpas hos den danske ungdom.
Vis dette opslag på Instagram Et opslag delt af ELLE NORGE (@ellenorge)
Også Kristeligt Dagblad beskæftigede sig dengang en hel del med den norske ungdomsserie, som ad flere omgange blev rost – blandt andet for at bryde med unges idealer om at være perfekte og ikke mindst for seriens evnen til at være moralsk og belærende, men uden at virke sådan. Nils Gunder Hansen, professor emeritus i tekst- og kulturanalyse ved Syddansk Universitet, skrev for eksempel:
"Personerne må konfrontere en række problemer: venindesvigt, ulykkelig forelskelse, spiseforstyrrelser, trusler om hævnporno – men moralen er hver gang, at man ikke skal gå alene med det. Man skal fortælle om det, man skal gå til de andre, til vennerne (og måske til nød en excentrisk skolelæge), og så vil de hjælpe og støtte, for alt er kærlighed (alt er love)."
Også seriens fokus på skam og dens kristne undertoner blev fremhævet – i en kronik i avisen fra 2017 skrev en præst og en psykoterapeut:
"Tv-serien 'Skam' viser os, hvordan de unge hjælper hinanden med et kærligt nærvær, som afgifter den enkeltes skamfølelse. Et genuint kristent budskab, som gør verden bedre."
Nr. 302 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00
En græsk filosofs ord om engle blev til virkelighed. Var det blot udmattelse, eller en reel åndelig hændelse? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Som 20-årig så jeg Wim Wenders film "Himlen over Berlin", hvor engle går rundt i sort-hvide farver og kan høre menneskers tanker. En af englene har til opgave at tage sig særligt af en kvinde, der arbejder i et cirkus som trapezartist, og i en af filmens stærkeste scener mærker hun, at han er der. Hun fornemmer, at der er noget til hende – en kærlighed og noget, der er større end det, hun kan se.
Englen beslutter at forlade englerollen og blive menneske og får derefter lov at se verden i farver og møde kvinden. Filmen vakte en undren i mig og en stærkere tro på kærlighedens helende kraft. En fornemmelse af, at der fandtes en åndelig dimension, og at verden sandsynligvis ville blive større, efterhånden som jeg blev ældre.
Jeg læste retorik og filosofi på universitetet og var samtidig optaget af nærdødsoplevelser. Jeg skrev en filosofiopgave om nærvær tæt på døden. Jeg brugte Platon, Søren Kierkegaard og den græske filosof Plotin, der levede før Kristi fødsel, men hvis tænkning kan siges at pege i retning af en gudstro, som den findes i kristendommen. Han opererer med et helt system af engle, som gerne vil hjælpe mennesker, men som mennesket må række opad for at få hjælp af. Plotins tro på engle satte en refleksion i gang i mig.
"Erfaringen af, at engle kan hjælpe, har jeg også på det mere menneskelige plan. Jeg oplevede engang under et sangskriverophold i udlandet sådan en englehjælp." Foto: Johanne Teglgård Olsen Samme nat, som jeg havde afleveret opgaven, vågnede jeg og så en stor, æterisk englekvinde ved fodenden af min seng. Hendes vinger var brede og lette, usynlige som fluevinger. Hun smilede og udstrålede varme. Det føltes som en bekræftelse: Ja, vi engle findes. Jeg så intenst på hende, med skiftevis åbne og lukkede øjne, men til sidst blev jeg lidt bange for dette vidunder, hvis kraft næsten var for overvældende. Jeg så til siden og opdagede nu, at en klipslampe var faldet ned og havde brændt et stort hul i min madras. Jeg fumlede med at fjerne den brandvarme lampe, og bagefter var englen væk.
Var englen en vision skabt af udmattelse, eller en reel åndelig hændelse? Uanset hvad var det en skelsættende oplevelse. Den gjorde mig mere opmærksom på, at der findes en kraft i det usynlige – en slags hjælpende engle. Og de vil gerne vise sig, hvis vi rækker ud, måske særligt i situationer, hvor vi kan komme i fare eller krise eller er tæt på døden.
Mange mennesker vil nok afvise det med henvisning til videnskaben. Men der optræder jo engle mange steder i Bibelen, og engle er en del af den kristne tradition, som jeg føler mig forankret i. Jeg holder meget af kirkens rum og har spillet i kirker flere gange.
Erfaringen af, at engle kan hjælpe, har jeg også på det mere menneskelige plan. Jeg oplevede engang under et sangskriverophold i udlandet sådan en englehjælp. Jeg kæmpede med at færdiggøre en sang om min far, som var død kort forinden. Hvem kunne dog hjælpe mig?
Under opholdet i udlandet dukkede en erfaren og dygtig sangskriver op, som ikke var en del af opholdets plan, og han formåede at forløse noget, så jeg kunne skrive min sang. Det blev indledningen til et nyt samarbejde om mit mest anmelderroste album "Simple Matters". Mødet føltes skæbnebestemt, som om universet sendte det rette menneske ud på min vej.
"Troen findes i det enkle nærvær og i den hjælp, vi giver og modtager." Foto: Johanne Teglgård Olsen Jeg oplever, at jeg selv er i stand til at forløse noget i andre, når jeg er nærværende og lyttende, for eksempel når jeg arbejder på hospice med projektet "Sange i nuet". Sammen med døende, pårørende og frivillige laver jeg sange ud fra et bestemt tema eller spørgsmål, som vi reflekterer over. Der opstår et fælles rum, hvor noget nyt kan spire frem – selv på kanten af døden. Musik kan vække skaberkraft, selv hos mennesker, der ellers ikke tror. En enkelt tone kan åbne en dør til noget større. Hvordan kan man opleve det og stadig afvise, at der findes en guddommelig skaberkraft?
Hvad har udfordret din tro?
Min tro har været udfordret af tvivl, især videnskabelige forklaringer, der afviser åndelige oplevelser. Jeg tror eksempelvis også på mine drømme. Jeg kan drømme sangtekster og strukturer for teksten, formidlet som direkte anvisninger.
Hvad er det bedste åndelige råd, du har fået?
Keep it simple [hold det enkelt]. Troen findes i det enkle nærvær og i den hjælp, vi giver og modtager. Som uddannet i filosofi og retorik er jeg trænet i at tænke i kompleksitet, men jeg oplever, at det i troens og musikkens sammenhæng er det enkle, der er stærkest. James Brown sagde: "Do you feel the rhythm" [mærker du rytmen]? Musik handler ikke kun om noder, men om følelsen bag. På samme måde handler tro ikke kun om dogmer, men om oplevelser i det levede liv, der forbinder os med noget større.
Nr. 301 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00
Det er tankevækkende, at ingen af de statslige kunstakademier nogensinde har haft keramiske linjer Tryk Her
Tryk for at læse mere
Flere griber tilbage til det lokale, naturen og den personlige historie for at finde et unikt udgangspunkt for deres arbejde med leret. Det kan være råmaterialer fra Mors som med inspiration fra aflejringer ved Hanklit og japanske bambuslunde bliver til vertikale skulpturer i Bente Østergaards Sørensens hænder – ret undselige, rolige former, som fungerer bedst i grupper. Mens Anne-Grethe Holm har hentet rødsort ler på markerne omkring sin egen gård i Midtjylland og former og glaserer den som store cirkelformede nedslag i et erindret barndomslandskab lang Karup Ås. Nogle få sale væk på keramikmuseet Clay i Middelfart, som lægger hus til afgangsudstillingen, kan man møde Bente Skjøttgårds store værk, der helt tilsvarende gengiver skyformationer eller molekyler med ler og glasur – utvivlsomt en inspiration for den unge generation.
Karoline Bach Larsen Foto: Privat De tyste, rå naturinspirerede værker er helt anderledes end de glatte, styrede værker, der går i dialog med keramikken, som vi kender den bedst: på bordet eller som dekoration i hjemmet. Yoko Meinertz har tæmmet leret til rolige, hvide objekter, der ligner vaser og krukker, uden at være det – en slags stumme genstande, der udelukkende drager med deres harmoniske former, men ikke kan bruges. Mens Else Rønne har genopfundet keramik til bordet tilsat ru undertallerkener, som minder om, hvor leret egentlig kommer fra. Det er det eneste eksempel på brugskunst.
Århus Kunstakademi uddanner nemlig kunstnere, ikke designere eller kunsthåndværkere, og skolen er et privat og selvfinansieret tilbud. Den eneste anden mulighed for at uddanne sig inden for keramik er det Kongelige Akademis udlægger af designskolen på Bornholm – og dér ses arbejdet med leret som et designfag, og designskolens mål er at afsætte deres kandidater til erhvervslivet. Tidligere kunne man stå i lære på de store porcelænsfabrikker eller blive elev hos en keramiker eller pottemager med eget værksted, men det er stort set umuligt i dag. De fleste kunstnere, der bruger leret som medium, gør det derfor ved at samarbejde tæt med keramikere og pottemagere, uden selv at have dyb teknisk indsigt i materialet.
Alberte Miltersen Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen Et andet gennemgående træk blandt afgangseleverne er netop materialeeksperimenter: Alberte Miltersen bygger sine skulpturer op i trådnet, som så dækkes med porcelæn. Trådnettet gør det muligt at bygge store, luftige, vredne former stik imod porcelænets væsen, men når genstandene brændes, smelter metallet og porcelænet bliver bærende. Man kan også flette keramik: Hos Karoline Bach Larsen kommer inspirationen fra tektonik, vævede tekstiler og overlappende mursten – forbandt – og bliver til fletværk i stentøj. Parallellen mellem tekstil og ler er oplagt, fordi de to materialer og håndværk har formet menneskers materielle liv de seneste 24.000 år. (Tekstiler er dog cirka 10.000 år ældre end keramik.)
Disse funderinger over selve materialet og dets mulighed er imidlertid altid lidt nørdede, ligesom i Janni Drejers arbejde med at sætte strammer former over for vilkårligt opståede keramiske former, som får en til at tænke på vulkansk materiale og store landskabsformationer. Eller Tina Lynges meditation over lerets rolle som urner og sidste opbevaringssted for jordiske rester, hvor hun opbygger større genstande af organiske spole- og pølseformer – med mindelser til tarme eller blodårer. I alle fire tilfælde er der mange bagvedliggende tanker, man har brug for at blive indviet i, og uden dem er det vanskeligt for de fleste at forholde sig til værkerne.
Det problem lider den sidste gruppe af narrative værker på ingen måde af! Når leret bruges figurativt, trækkes man med ind i fabulerende universer. Kirsten Charles Stavnsholt er med på den store bølge af naturnærhed og indlevelse i de andre arter med sine naivistiske kompositioner, der ofte udnytter fragmenter fra naturen – det er lidt et sikkert kort for tiden i samtidskunsten. Omvendt er der masser af ramasjang i installationen "Down the Rabbit Hole" af Susanne Aaes, hvor et overdådigt ”madalter” er fuld af surreelle østers, hummere og grisehoveder løftet mod himlen af forgyldte fade på høje fødder. Dialogen med porcelænets lange historie som guldkantet pragt på de rigeste middagsborde er fræk og sjov her.
Alberte Miltersen Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen Selv stoppede jeg længst op hos Anja Marie Palm, som konfronterer genkendelige genstande og rene former i porcelæn. En skov af læbestifter modelleret i porcelæn står og stritter og synes at foreslå sig selv som en alternativ mulighed for at skrive et budskab – mens en enkelt læbestift er flyttet ind i et poetisk landskab af mystiske former, hvor porcelænets mange udtryk møder hinanden, fra det industrielle til det naturnære. Selv kalder hun det ”porøse grænser mellem fiktion og virkelighed”.
Det er godt, at det private Århus Kunstakademi hæger om den store danske tradition for keramisk kunst, og det er tankevækkende, at ingen af de statslige kunstakademier nogensinde har haft keramiske linjer, selvom billedhuggerskolen på Kunstakademiet i København har et lille laboratorium for keramik for de særligt interesserede. Der har altid været private kunstskoler – ofte skabt af udbrydergrupper, som var utilfredse med kunstakademiernes linje – men er det ikke på tide, at de statslige kunstakademier opgraderer inden for felter som keramik eller tekstil?
Århus Kunstakademi. Afgang 2024 og 2025 på Clay Keramikmuseum i Middelfart indtil 31. august.
Nr. 300 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00
Der er nok at være ked af Tryk Her
Tryk for at læse mere
Lukasevangeliet 15, 6
I søndags var det tredje søndag efter trinitatis. Den søndag må give mange præster grå hår, hvis de følger gudstjenesteskemaet med tre læsninger i form af en gammeltestamentlig læsning efterfulgt af en epistellæsning endende med evangelielæsningen. Hvorfor det?
Fordi der er to meget stærke evangelietekster til denne søndag. I søndags var det de to lignelser om at blive væk og fundet igen. Anden tekstrække har lignelsen om den fortabte søn, der også bliver væk og fundet igen. Det er mageløse tekster.
Jeg valgte hvert år at læse begge tekster. Jeg ville ikke undvære at høre om fåret og mønten, der blev væk og fundet igen til stor glæde! Jeg ville slet ikke undvære at høre om den letsindige lillebror, der fyrer den af for fars penge og sidder i suppedasen, indtil han må gå den tunge vej hjem til faderen og den sure storebror.
I denne uges "Ordet" glider vi ind og ud af de to tekster. Der er rigeligt kød på dem til en lille uges overvejelser.
"Hvis folk er glade, er det deres egen skyld, for der er nok at være ked af," sagde Storm P engang for længe siden – og det er der stadig. Glæden har ikke just førstepladsen i sommerens medie- og nyhedsbillede. Jeg skal ikke trætte med flere dårlige stemninger af livsglædens melodi, der blev væk. Der er da meget at være ked af, og der er faktisk indimellem god grund til at føle sig kørt over af en damptromle.
Lukas fortæller her i sit evangelium om mennesker, der af forskellige årsager ikke er på the sunny side of the street (den lyse side af gaden), men er havnet på skyggesiden. Det er til dem, Jesus fortæller sine lignelser – og han rammer plet. Det har altid fascineret mig, at Jesus færdedes dér, hvor menneskers liv hang i laser. Han tog sig af dem, der ikke regnedes for noget. Der er håb i selv det mest nedtrådte og fortabte liv.
I Mariatjenesten sagde en kvinde, der havde ødslet sit liv bort i druk, narko og hor:
"Jeg har dog Gud endnu."
Den bemærkning er en efterklang af Jesu lignelser fra i søndags. Mere om det i morgen.
Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.
Nr. 299 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00
”Når man siger, at chancen for overlevelse ved en behandling, er 10 procent, hvor kommer så de tal fra?” Tryk Her
Tryk for at læse mere
Medierne bidrager givet til at tegne et negativt billede – men bestemt også det modsatte. Det gælder senest TV 2 Kosmopols seværdige dokumentar ”Livet på fødegangen” fra Herlev Hospital og tidligere fra samme hospital ”Akutmodtagelsen”. Også DR-serien ”Med livet i hænderne” fra Rigshospitalet har givet offentligheden et indblik i arbejdslivet på et hospital. Det er dokumentarer, der både underbygger tilliden til sundhedsvæsenet – og tegner et positivt billede af en spændende arbejdsplads.
Dokumentarerne er henvendt til en bred offentlighed. Det er ikke tilfældet med Rigshospitalets nye podcast ”Klinikerklubben”, hvor hensigten er at tage dilemmaer op i en sundhedssektor under forandring. Podcasten er ikke lagt an på patienter og borgere – men den er offentligt tilgængelig på diverse platforme, så alle kan lytte med.
”Hvornår er nok nok?” var titlen på første afsnit, som handlede om hvordan man træffer beslutning om, at behandling ikke længere er en mulighed eller ønskelig. Når man siger, at chancen for overlevelse ved en behandling, er 10 procent, hvor kommer så de tal fra? Og hvad er omkostningerne i forhold til livskvalitet og fokus for en patient den sidste tid?
Samtalen mellem de to læger og sygeplejersken i studiet handlede en hel del om tvivl – om tvivl som et arbejdsvilkår og en betingelse. Det er tvivlen hos den fagligt kompetente læge eller sygeplejerske, der ansporer til nysgerrighed i konkrete situationer og dermed potentielt en bedre behandling. Det er tvivl og åbenhed, der muliggør, at flere aspekter bliver taget i betragtning og hørt – i modsætning til hurtige og skråsikre beslutninger taget på et ufuldstændigt grundlag. En pointe, andre professionelle miljøer ganske givet også har brug for at blive mindet om. Tvivl er ikke det samme som rådvildhed; tvivl kan anspore til nysgerrighed og åbenhed, når der er et rum for en faglig og åben samtale.
Men skaber det ikke usikkerhed hos patienten, når lægen er i tvivl, lød det gode spørgsmål fra journalisten i studiet. Det gav læger og sygeplejersker anledning til at præcisere, at temaet netop var de spørgsmål, hvor svaret ikke er indlysende, og hvor der er ægte tvivl om, hvad det bedste er. Der er mange forhold, hvor læger og sygeplejersker ikke er i tvivl, men med til faglighed hører det at kunne skelne – og at være tydelig i forhold til patient og pårørende.
”Klinikerklubben” er tænkt som bidrag til en faglig opkvalificering for hospitalspersonale og vil uden tvivl gøre god gavn som sådan. Måske kan den endda fange opmærksomheden hos en potentiel studerende? At den samtidig også kan bidrage til opkvalificering af alle os potentielle patienter, er en nyttig sideeffekt.
Nr. 298 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 17:48:39
Putin beder magtfulde partnerlande om at skrue op for samhandlen Tryk Her
Putin beder magtfulde partnerlande om at skrue op for samhandlenLandene i Briks-samarbejdet skal sty...
Nr. 297 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 17:07:00
23-årig mand er sigtet for drabsforsøg med saks Tryk Her
Nr. 296 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 16:53:00
Festglade turister sender ambulancer på Ibiza på overarbejde Tryk Her
Nr. 295 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 16:32:39
Svenske bjørne søger tæt på mennesker for at beskytte deres unger Tryk Her
Tryk for at læse mere
Når brunbjørne med unger kommer tæt på beboede områder, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at bjørnene er interesserede i mennesker.
Således søger hunbjørne ofte hen til områder beboet af mennesker for at beskytte deres unger mod aggressive hanbjørne.
Det viser et omfattende studie af brunbjørne i Sverige, skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Studiet - "Det Skandinaviske Bjørneprojekt" - har afdækket, at det blandt skandinaviske brunbjørne er udbredt, at hanner dræber bjørneunger for derefter af parre sig med ungernes mor.
- Det viser sig, at det har meget stor betydning for dødeligheden blandt ungerne, og for hvilke strategier hunbjørnene har for at undgå det.
- Hunner med små unger befinder sig i parringstiden tættere på mennesker, og det gør de kun, når de har unger. For der er der ingen store hanbjørne, siger Jonas Kindberg, som er leder af projektet.
Hanbjørne holder sig som udgangspunkt på afstand af bebyggelser, som altså derfor er blevet et helle for hunbjørnene og deres unger.
Fænomenet, hvor hannerne dræber ungerne og parrer sig med deres mor, er ikke universelt. Det kendes eksempelvis ikke i Nordamerika, hvor man ligesom i Sverige har en stor population af brunbjørne.
Men den nye viden er vigtig i hvert fald for indbyggere i områder med brunbjørne i Skandinavien, påpeger Joans Kindberg.
Det er som regel om foråret og sommeren, at bjørnene kommer tæt på byer og bebyggelser i Sverige, og deres tilstedeværelse kan gøre mennesker urolige.
- De er der jo egentlig bare, fordi de er mere bange for hanbjørne end for mennesker, siger Jonas Kindberg om hunbjørnene.
"Det Skandinaviske Bjørneprojekt" blev påbegyndt i 1984 og har fulgt adskillige generationer af brunbjørne i det centrale og nordlige Sverige.
Forskerne fulgte i begyndelsen bjørnene ved hjælp af halsbånd, der kunne udsende signaler, der blev opfanget af antenner.
Senere gik forskerne over til at bruge GPS-halsbånd, som modsat halsbånd med antennesignal gjorde det muligt at følge bjørnenes færden døgnet rundt.
Derudover er bjørnene blevet iført sensorer, som blandt andet måler deres puls og dermed deres aktivitetsniveau.
Målingerne har vist, at bjørnene er mest aktive om natten, når de færdes i områder, hvor der bor mennesker, og når det er sæson for jagt og bærplukning i Sverige. Dette peger på, at bjørnene så vidt muligt undgår mennesker.
/ritzau/
Nr. 294 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 16:28:50
Israelsk delegation rejser til Qatar for at deltage i forhandlinger Tryk Her
Israelsk delegation rejser til Qatar for at deltage i forhandlingerEn delegation fra Israel har sønd...
Nr. 293 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 16:07:56
Iransk leder optræder offentligt siden angreb Tryk Her
Iransk leder optræder offentligt siden angrebIrans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, deltog i w...
Nr. 292 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 16:07:00
Pave Leo sender kondolencer til ofre for oversvømmelser Tryk Her
Nr. 291 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 15:52:39
Løkke skal mødes med folk fra Maga-bevægelsen under besøg i USA Tryk Her
Tryk for at læse mere
Under et igangværende besøg i Washington D.C. i USA skal udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) blandt andet mødes med folk fra Maga-bevægelsen (Make America Great Again, red.).
Det siger han søndag eftermiddag dansk tid i et interview med TV 2.
Maga-bevægelsen er en gruppe af USA's præsident Donald Trumps mest loyale støtter.
Ifølge Lars Løkke Rasmussen handler mødet om at blive klogere på bevægelsen, og hvordan meningsdannelsen foregår.
- Man skal forstå, at der rundt om præsidenten er det her uofficielle Maga-miljø, der er med til at træffe beslutninger. Han (Trump, red.) omgiver sig med beslutningstagere, som ikke er en del af det formelle system, og det skal vi da blive klogere på, siger han til TV 2.
Over for TV 2 fortæller ministeren, at han under besøget helt overordnet håber på at få en bedre fornemmelse af, hvor amerikanerne står.
Grønland kommer ikke til at være en del af dagsordenen, siger han.
Lars Løkke Rasmussen er sammen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lørdag rejst til USA. Besøget varer frem til tirsdag.
Under besøget skal de to danske ministre blandt andet mødes med centrale amerikanske beslutningstagere, meningsdannere og forsvarsindustrien.
Ingen af de to ministre skal mødes med deres amerikanske ministerkolleger.
Oprindeligt var en middag med 42 amerikanske kongresmedlemmer en del af programmet. Middagen er dog blevet aflyst.
I stedet har Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen digitale møder med kongresmedlemmer.
Under besøget vil hurtigere våbenleverancer fra USA være en del af dagsordenen.
Det samme gælder fortsat støtte til Ukraine.
Tidligere på ugen meddelte Det Hvide Hus, at USA vil reducere landets våbenleverancer til Ukraine.
Den danske regering ser gerne. at USA genoptager støtten - især af det avancerede missilsystem patriot.
Transatlantisk samarbejde, danske prioriteter under EU-formandskabet og situationen i Mellemøsten er også emner, der vil være på dagsordenen under de danske ministres besøg.
/ritzau/
Nr. 290 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 15:40:00
Det bliver op ad bakke for Musk og hans nye parti: Penge alene kan ikke gøre det Tryk Her
Nye partier har det svært i USA's valgsystem, forklarer eksperter.
Nr. 289 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 15:34:00
Problemer syd for grænsen bremser alle tog til Tyskland Tryk Her
Nr. 288 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 15:19:00
Air Greenland har aflyst alle dagens afgange Tryk Her
Nr. 287 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 14:52:00
Løve har angrebet mand, efter den undslap zoo i Tyrkiet Tryk Her
Nr. 286 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 14:23:00
Rapperen P. Diddy nægtes løsladt, mens han afventer strafudmåling Tryk Her
Nr. 285 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:58:00
Alle elskede Norge. Indtil de ikke gjorde det længere. Hvad er der sket? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Fra sit rolige hjørne langt mod nord har landet i årtier spillet en konstruktiv rolle i bestræbelserne på en fredeligere verden. Og fostret store diplomater undervejs. Tænk blot på Fridtjof Nansen. Eller Gro Harlem Brundtland. Og Oslo-processen!
Nordmændene har sågar holdt insisterende fast i eget sprog, når vi andre har givet op over for omverdenens påvirkning. Usb-stik? Nei! Minnepinne.
Det er stort set umuligt at have noget imod Norge. Eller hvad?
De seneste måneder er glansbilledet krakeleret betydeligt. Det skyldes blandt andet Norges grønne selvforståelse, oliefondens investeringer i israelske firmaer og pengene, Norge har tjent på krigen i Ukraine. Det sidste først:
”Kære Norge, hvordan kan I dog efterhånden se jer selv i øjnene,” skrev Politikens chefredaktør Christian Jensen tidligere i år med henvisning til, at ”landet, der i forvejen er guldbelagt med en oliefond på svimlende 12.000 milliarder kroner, har tjent stygt på krigen i Ukraine”.
”Norge er fanget et farligt sted i sin egen historie, hvor nordmændene skal finde ud af, hvordan eftertiden skal dømme dem,” konkluderede den danske chefredaktør.
Den korte forklaring på de ekstraordinære norske indtægter er, at gaspriserne i Europa er steget som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Ifølge det norske finansministerie skal mere end 800 milliarder kroner ekstra være tilfaldet nordmændene på salg af gas til europæerne i 2022 og 2023.
”Storavis til frontalangreb på Norge,” skrev norsk TV2 i kølvandet på Politikens leder, ”Dansk avis med voldsomt angreb på Norge”, konstaterede tabloidavisen VG. Sågar franske Le Monde hoppede med på vognen og kunne berette, hvordan Norge ”beskyldes for at profitere på Ukraine-krigen”.
Ifølge Joakim Reigstad, der er Norden-korrespondent for den norske public service-station NRK, har krigen i Ukraine udfordret mange lande på mange måder.
”For Norges vedkommende er det helt åbenbart, at det er vanskeligt at uddele Nobels fredspris med den ene hånd, mens man med den anden tjener gode penge på behovet for energi i Europa som følge af [Vladimir] Putin og Ruslands krig mod Ukraine,” forklarer han i et skriftligt svar.
”Jeg tror, at mange i Norge har bemærket den enorme støtte, der er kommet fra Danmark. Selvom Danmark ganske vist har nogle indtægter fra olie, så er de ikke sammenlignelige med de norske. Fra mit ståsted er dette noget, der bliver bemærket betydeligt i de øvrige nordiske lande. Selv Finland, som har en enorm statsgæld og en ganske dårlig økonomi, har givet mere i militær støtte per indbygger end Norge. Det er let at forstå, at der stilles spørgsmål ved dette.”
Klimakritik fra SverigeOgså på klimafronten er Norge havnet i stormvejr. I bogen ”Norgeparadoxen: En granskning av det goda landets svarta baksida” (Det norske paradoks: En undersøgelse af det gode lands sorte bagside) forsøger den svenske forfatter og graverjournalist Lisa Röstlund ifølge Aftenposten at ”udstille Norge som et land af hyklere og egoister”:
”Hvordan kan det være, at Norge producerer olie og gas og samtidig ser sig selv som foregangsland på klimaområdet?” spørger svenskeren i bogen, der er blevet modtaget positivt i Sverige og som i avisen Aftonbladet roses for opgøret med ”de skinhellige lusekofter”.
I Norge har bogen (i den svenske udgave) fået en noget mere lunken modtagelse, men den seneste tid har man også fået travlt med at diskutere et andet betændt emne relateret til den norske olie.
For selvom Norge har været markant mere kritisk i forhold til Israels ageren i Gaza og investeringer i israelske selskaber end for eksempel Danmark, afviste et flertal i det norske parlament i denne uge at stramme reglerne for, hvilke selskaber, de små 20.000 norske milliarder i den såkaldte oliefond må investeres i.
Afstemningen handlede blandt andet om at begrænse oliefondens investeringer i israelske selskaber, våbenproduktion og lande, der bryder med folkeretten, skriver norsk TV2. På det seneste har Norges Bank, der forvalter oliefonden, fået kritik for at investere i selskaber, som er sortlistet af FN som følge af produktion i israelske bosættelser og selskaber, der sælger våben til Israel.
Undervejs i den ophedede debat i det norske parlament spurgte venstrefløjspolitikeren Marian Hussein, der nægtede at tage sit Palæstina-tørklæde af undervejs, hvorfor nogle mennesker angiveligt er mere værd end andre?
”Vi er et lille land, der konstant taler om behovet for en regelbaseret verdensorden. Vi har en finansminister [Jens Stoltenberg], der er tidligere Nato-chef og statsminister. Han ved, hvad det her betyder for vores udenrigspolitik,” sagde Hussein ifølge britiske The Guardian.
Onsdag kunne man læse i avisen Klassekampen, at FN’s specialrapportør for de palæstinensiske områder mener, at oliefonden er investeret i ”folkemordsøkonomien”.
Ifølge Norden-korrespondent Joakim Reigstad er krigen i Mellemøsten kompliceret for samtlige nordiske lande. Og finansminister Jens Stoltenberg har understreget, at oliefonden ikke skal investere i selskaber, der bryder folkeretten.
”Men det her er et tilbagevendende problem for oliefonden – og det er ikke første gang, man har hørt om ’uetiske’ investeringer. Det sker fra tid til anden, og så bliver der rettet op, ” fortæller han.
”Jeg tror bestemt, at der bliver lyttet til den opinion, der er i de nordiske lande. Man kan ikke lide kritik, og jeg er for eksempel spændt på reaktionen på Lise Röstlunds klima-bog, når den sandsynligvis kommer på norsk til efteråret. For når jeg siger, at nordmænd ikke kan lide kritik, så ligger der også noget i det, at man i Norge gerne vil undgå at få kritik eller gøre noget ved det, der bliver kritiseret.”
Stadig stærkt nordisk fællesskabSpørgsmålet er, hvad man eventuelt skal gøre. For at det ikke skal være løgn, er oliefonden nemlig også genstand for endnu en debat: spørgsmålet om, hvorvidt den enorme velstand simpelthen pacificerer nordmændene.
I en sjældent storsælgende taltung fagbog hudfletter samfundsøkonom og tidligere chef for konsulentvirksomheden McKinsey i Norge Martin Bech Holte den norske forvaltning af landets ressourcer.
”Mindet om en økonomi i hastig udvikling kombineret med Norges statslige rigdom har givet mange en falsk følelse af tryghed. Var vi egentlig ikke i mål med at bygge et evigt godt samfund?” spørger han. Og svarer selv:
”Desværre var heller ikke Norge ved regnbuens ende. Velstand og velfærd kræver kontinuerlig klogskab og indsats.”
Men selvom Bech Holtes bog også er blevet kritiseret i Norge, og oliefondens mange milliarder først som sidst er en velfærdsforsikring for fremtidige norske generationer, diskuteres faktisk en fremtid uden det sorte guld, fortæller Joakim Reigstad fra NRK.
”Der foregår også en debat i Norge om, hvad der er fortsættelsen på olieindustrien – men i modsætning til Danmark har man ikke sat en slutdato,” forklarer Reigstad og fortsætter:
”Tilhængere af at fortsætte med olieindustri vil påpege, at det er vigtigt for statens indtægter og et stabilt velfærdssamfund. Derudover er det bedre, at olie og gas kommer fra Norge, som jo har en række tiltag for at få ned klimaaftrykket – frem for at verden får al dens olie fra lande, der slet ikke tænker på hverken klima, bæredygtighed eller oliefolkenes forhold.”
Hvad kritikken fra nabolandene angår, er det heller ikke noget, den norske Norden-korrespondent vurderer påvirker sammenholdet i Norden.
”Tværtimod ser vi, at det nordiske samarbejde står stærkere end nogensinde. Der er møder på mange niveauer, ganske hyppigt. Det er generelt meget kontakt. Vi ser også, at kontakten mellem landene i høj grad har udvidet sig. Oftere og oftere er de baltiske lande med til møderne i det nordiske – og vi ser desuden også, at Polen og Tyskland er med. Så Norden er mere i færd med at udvide sig end at skrumpe ind,” konstaterer Reigstad.
”Man kan kritisere hinanden – eller vejlede – det gør venner fra tid til anden.
Nr. 284 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:57:00
Grønlands eneste dyreklinik risikerer at lukke Tryk Her
Nr. 283 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:47:00
Kinas Xi jinping skipper BRIKS-topmøde for første gang i årti Tryk Her
Nr. 282 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:45:35
Nul jobansøgninger truer Grønlands dyreklinik mod lukning Tryk Her
Tryk for at læse mere
Grønlands eneste dyreklinik er i en overhængende fare for at dreje nøglen om.
Siden marts har Donnas Dyreklinik søgt en dyrlæge, men klinikken i Nuuk har ikke modtaget en eneste ansøgning.
Det siger klinikchef Tom Amtoft til det grønlandske medie KNR.
- Hvis der ikke kommer nogle ansøgere, så lukker klinikken. Længere er den ikke. Et autoværksted kan heller ikke lave biler uden en mekaniker, siger Tom Amtoft til KNR.
På trods af gode samarbejdspartnere og et støttende lokalsamfund kommer klinikken til at lukke, hvis det ikke lykkes at finde en ny dyrlæge.
Tom Amtoft forklarer videre, at klinikken før har stået i udfordrende tider. Men det er første gang, at en lukning føles tæt på, beskriver han.
Foreløbigt sørger to vikarer for at behandle dyrene og dermed holde klinikken åben.
Inden længe får dyreklinikken desuden besøg af Vetfamiliy, der er et fælles netværk for dyreklinikker.
Her vil der blive skrevet om situationen på Donnas Dyreklinik i et tidsskrift for dyrlæger.
Derfor er håbet, at det vil kunne tiltrække en ny dyrlæge til den lukningstruede klinik.
/ritzau/
Nr. 281 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:45:00
ANALYSE En ny verdensvaluta? BRIKS-lande ønsker opgør med dollaren Tryk Her
De hvisker i krogene om en helt ny verdensorden - en række stormagter mødes lige nu i Brasilien.
Nr. 280 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:20:15
18-årig fængsles efter fodboldballade på Roskilde Festival Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 18-årig mand, som menes at have deltaget i fodboldslagsmål på Roskilde Festival, er søndag blevet varetægtsfængslet i knap tre uger.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.
Den 18-årige nægter sig skyldig, men kærede ikke fængslingen til landsretten.
Den sigtede mand blev i første omgang anholdt fredag, mistænkt for vold mod to personer i form af slag, spark og slag med en totenschlæger, samt for deltagelse i slagsmål.
Her henviste politiet til, at man havde fundet frem til den unge mand i forbindelse med efterforskningen af en række slagsmål mellem fodboldbøller på festivalen.
Lørdag sigtede politiet også den 18-årige for en hændelse sidste søndag. Her skal den 18-årige mand have overfaldet en anden mand på festivalens campingområde og brækket hans kæbe.
De i alt tre anmeldelser om slagsmål løb ind mandag.
Ifølge Ritzaus oplysninger var der tale om fans af Brøndby IF og FC København.
Det første slagsmål blev anmeldt klokken 20.45 på festivalens campingområde. Flere politipatruljer ankom til stedet, men ingen ønskede at anmelde noget.
Ikke ret længe efter løb en ny anmeldelse ind om slagsmål mellem fodboldbøller. Ifølge anmeldelsen var mellem 20 og 30 personer røget i flæsket på hinanden.
Her var fire teenagedrenge kommet til skade, efter at de var blevet slået med flasker og aluminiumsstænger. Kun en enkelt ønskede at anmelde sagen.
Kort efter var den gal igen.
Mellem 10 og 20 personer var røget i endnu et masseslagsmål. Her blev både campingstole og en trillebør forvandlet til slagvåben.
En mand, som kom til skade i slagsmålet, fortalte politiet, at han var blevet overfaldet, fordi han holdt med et bestemt fodboldhold.
Den pågældende ønskede heller ikke at anmelde sagen.
Ved søndagens grundlovsforhør blev den 18-årige beskyttet af et navneforbud. Det gør det strafbart at offentliggøre oplysninger, som kan røbe hans identitet.
/ritzau/
Nr. 279 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:20:00
18-årig varetægtsfængslet efter slagsmål på Roskilde Festival Tryk Her
Nr. 278 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:08:00
DMI varsler voldsomt vejr: Risiko for skybrud Tryk Her
Nr. 277 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:03:32
Varmere badevand giver flere havbakterier ved badestrande Tryk Her
Tryk for at læse mere
Havbakterier trives i stigende grad ved de danske badestrande.
Derfor kan det ifølge Statens Serum Institut (SSI) være en god idé at være opmærksom, hvis man har nedsat immunforsvar eller har åbne sår, skriver TV 2.
Bakterierne vibrio og shewanella er i familie med kolera, og de kan derfor give typiske kolerasymptomer.
Havbakterierne kan også medføre øreinfektioner hos børn, lyder det.
Da bakterier trives i varmt vand, betyder højere temperaturer om sommeren, at de i stigende grad dukker op ved de danske kyster, skriver TV 2.
- Vi får varmere og varmere somre og længere perioder, hvor badevandet er varmt, og så får vi også flere infektioner. Det forventer vi mere af i fremtiden, siger Steen Ethelberg, der er epidemilog hos SSI, til TV 2.
Forskere har blandt andet undersøgt smitten i den varme sommer i 2018, hvor der var cirka 300 registrerede tilfælde af smitte med vibrio og shewanella.
Ifølge TV 2 er risikoen for at blive smittet størst ved de indre kyster i Danmark særligt i Østersøområdet.
Hanne Holt, som er overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, fortæller til TV 2, at det særligt er sidst på sommeren, at man kan opleve flere havbakterier.
Det skyldes, at havvandet har haft længere tid til at blive varmet op i juli og august.
De to bakterier, som også går under navnet havkolera, trives i varmt vand, hvor der er salt, men kun lidt salt.
Derfor kan man ifølge Steen Ethelberg ikke blive smittet, hvis man bader i en ferskvandssø. Der er også meget lav risiko ved Vesterhavet.
Han understreger over for TV 2, at hvis man er sund og rask, behøver man ikke afholde sig fra at bade på stranden.
/ritzau/
Nr. 276 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:00:04
Polske forskere vil beskytte ulven og advarer mod at dæmonisere den Tryk Her
Tryk for at læse mere
Roman Gula viser en video af ulve til lokale i den polske by Konskie.
Professoren har fulgt ulveflokken i regionen, som ligger midt mellem hovedstaden, Warszawa, og storbyen Krakow, i årevis.
Han understreger, at ulvene, som er fanget på skjult kamera i en skov tæt på byen, ikke udgør en trussel.
- Ulvene er tilbage i de polske skove, siger han i stedet stolt til de fremmødte til borgermødet.
Ulven var tæt på at uddø i Polen i 1950'erne på grund af jagt og krig, men i dag rummer landet omkring 3600 ulve.
Det er dermed en af de største bestande i Europa, efter at arten har gjort et bemærkelsesværdigt comeback.
Men Gula og forskere på tværs af Europa er bange for, at mange års fremgang kan gå tabt.
I maj blev det endeligt vedtaget i EU-regi, at ulvens beskyttelsesstatus skal lempes.
Ulven er dermed gået fra at være "strengt beskyttet" til "beskyttet".
I praksis betyder det, at de enkelte lande selv kan regulere ulvebestanden og dermed tillade jagt på ulve, hvis bestanden har en såkaldt "gunstig bevaringsstatus".
Det var EU-Kommissionen, som opfordrede til at lempe beskyttelsen af ulven. Den argumenterede for, at den voksende bestand af ulve truer mennesker og husdyr.
Formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen talte for at gøre ulven mindre beskyttet, efter at hendes pony blev dræbt af en ulv.
Gula siger, at EU's træk er kulminationen på en kampagne mod ulve på tværs af Europa. En kampagne, der i øvrigt ikke er baseret på forskning, påpeger han.
- Ulve er blevet dæmoniseret siden Det Gamle Testamente.
- Det er en politisk beslutning. En del af højrefløjens forsøg på at kontrollere naturen, siger han til AFP.
Gula siger, at ulve er "rædselsslagne" for mennesker og for alt i verden undgår mennesker. Og at der er måder, hvorpå man kan beskytte sine husdyr mod ulve.
Professoren er ikke alene med sin kritik.
- Europa vender ryggen til ulve og videnskaben, lød det i en erklæring fra flere naturfredningsforeninger for nylig.
De kalder det for en "krig mod vores sårbare arter og økosystemer".
Ifølge eksperter er ulve, som konsekvent er svære at spore, blevet mere synlige, fordi videoer af dem bliver optaget og delt ved hjælp af telefoner.
Samtidig tvinger klimaforandringer dyret til at flytte fra udtørrede skove til marker for at finde mad.
Polen har forsøgt at berolige naturforkæmpere om, at landet trods den nye beskyttelsesstatus i EU ikke vil ændre de nuværende regler for jagt på ulve.
Reglerne betyder, at det kun i sjældne tilfælde er tilladt at skyde ulve.
Roman Gula vil ved hjælp af oplysning sørge for, at jægere slet ikke har lyst til at skyde ulven. Han har sammen med en kollega gjort det til sin mission at sprede budskabet om, at ulven ikke er farlig.
Det er ikke en nem opgave. Jægere er indflydelsesrige og kan være højtråbende i små lokalsamfund. I Konskie, en by med 33.000, går temperamenterne højt.
Nogle mænd ved borgermødet anklager Gula for at være støttet af udenlandske magter og mener, at ulve bør jages.
Andre er bare stolte over, at ulven for alvor er vendt tilbage.
/ritzau/AFP
Nr. 275 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:00:00
Danskere vil trække i trøjen, hvis de får fri fra job Tryk Her
Tryk for at læse mere
Riget fattes hænder i beredskab og forsvar.
Men nye tal peger på, at der er noget at hente, hvis civile får fri til at gøre tjeneste og får dækket deres løn.
I en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen IDA svarer fire ud af ti voksne danskere, at de ville gøre tjeneste i beredskab, hjemmeværn eller i Forsvarets reservestyrke i fem dage om året.
31 procent af respondenterne vil gøre det til gengæld for fuld løn, mens ti procent er klar til det, selv om der ikke gives fuld løn.
Laura Klitgaard, formand for IDA, ser potentiale og har en opfordring:
- Kom ud over stepperne og få danskerne skrevet op. Mange vil gerne og mange kan. Det gælder om at få folk aktiveret, siger hun.
Spørgsmål: Nu gætter jeg, men man kunne forestille sig, at mange ville sige ja til at komme lidt ud af kontoret, hvis det er med fuld løn. Er det i virkeligheden overraskende, at der ikke er flere, der siger ja?
- Ja, det synes jeg faktisk. Det kan være, man ikke helt forstår, hvad det er, og hvad det vil sige.
IDA giver selv frihed til frivillig tjeneste - men ikke løn.
Der findes faktisk en hel organisation dedikeret til at få virksomheder til at give den slags fleksibilitet til medarbejderne, så de kan bruge tid i frivillig tjeneste. Den hedder Interforce, og det er ikke hvem som helst, der sidder for bordenden her.
Det er forsvarschef Michael Hyldgaard, som er militær formand for Interforce.
Og som formand for Interforce-komitéen - og dermed organisationens civile formand - sidder tidligere mangeårig politiker og folketingsformand Henrik Dam Kristensen.
Dam Kristensen er glad for undersøgelsen.
- Vi oplever i Interforce en række virksomheder, der er blevet opmærksomme på at give muligheder til deres medarbejdere, siger Henrik Dam Kristensen.
Flere frivillige giver mere kampkraft. Det er ikke bare "hygge", siger han - det er noget, man reelt kan regne ind i Danmarks militærstrategiske formåen.
- Og jeg synes faktisk, at tallene i forhold til så meget andet ser fine ud. Hvis du havde lavet undersøgelsen for nogle år siden, tror jeg, at de havde set helt anderledes ud, siger Henrik Dam Kristensen med henvisning til den sikkerhedspolitisk ustabile situation i verden og Vesten.
Det kommer til at koste mange penge for virksomhederne. Men Laura Klitgaard ser det som et "samfundsbidrag".
Og det vælger man at give som virksomhed, siger hun og tilføjer:
- Jeg vil også selv, hvis de (forsvar eller beredskab, red.) kan bruge mig.
Der er allerede virksomheder, som yder netop det samfundsbidrag med løn i minimum fem dage. Det gælder giganter i erhvervslivet som Novo, Carlsberg, Salling Group, Danske Bank, Netcompany og Cowi.
Det ved Christian Dahl et og andet om. Han er head of people and culture i Netto Danmark, som er en del af Salling Group, og så er han koordinerende på forsvarsindsatsen i virksomheden.
Han har ikke præcise tal for, hvor mange der har benyttet sig af muligheden, men nogle bruger den i hvert fald, og han kalder oplevelsen med ansatte i tjeneste for positiv.
- Vi har taget det med ind i vores politik. Vi har lavet en veteran- og reservestrategi og bygget et godt fundament i vores måde at arbejde med veteraner og reservister på i Salling Group. Flere kolleger har tidligere skullet bruge deres ferie på øvelser eller uddannelser, og nu giver vi op til fem dages fri, siger han.
Han beretter ikke om negative konsekvenser for virksomheden, men siger, at det jo måske kunne mærkes, hvis det var en kæmpestor mængde ansatte i en butik, der skulle i tjeneste.
- Men jeg har ikke hørt om det. Tværtimod, siger han.
/ritzau/
Nr. 274 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 12:58:14
Kina begrænser EU-virksomheders adgang til udbud på medicinsk udstyr Tryk Her
Kina begrænser EU-virksomheders adgang til udbud på medicinsk udstyrKina har søndag indført et forbu...
Nr. 273 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 12:54:12
Chips tilbagekaldes - kan indeholde kræftfremkaldende olie Tryk Her
Tryk for at læse mere
Flere chipsvarianter fra mærket Lays er blevet tilbagekaldt, fordi de indeholder en for høj mængde af mineralske olier.
Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.
Mineralske olier kan være kræftfremkaldende.
Produkterne, der tilbagekaldes, er Lay's Bugles Original på 125 og 160 gram samt Lay's Bugles Nacho Cheese på 125 gram.
Chipsene har en "bedst før"-dato den 22. november 2025. De er solgt i butikker i hele landet, samt i Grønland og Færøerne.
Har man købt de pågældende chips, anbefaler Fødevarestyrelsen, at produktet leveres tilbage til butikken eller kasseres.
Ifølge Fødevarestyrelsen er chipsene kogt i en olie, som er forurenet med de mineralske olier Mosh og Moah, der kan være kræftfremkaldende.
- Da stofferne ikke er akut toksiske, men giver effekter over længere tids eksponering, skal man ikke være bekymret over at have indtaget chipsene, skriver styrelsen.
Fødevarer kan ifølge Forbrugerrådet Tænk blive forurenet med mineralske olier fra fødevareemballage, men også fra andre kilder som smøremidler til produktionsudstyr.
De samme chips er tidligere blevet tilbagekaldt af Royal Unibrew på vegne af producenten PepsiCo.
Her lød det, at chipsene indeholdt spor af en ikke-fødevaregodkendt olie.
Samtidig understregede Royal Unibrew, at der ikke var grund til bekymring, hvis man kun har spist en moderat mængde.
Regelmæssigt indtag i større mængder over tid kan dog udgøre en sundhedsrisiko, lød det fra selskabet.
/ritzau/
Nr. 272 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 12:53:00
Danmarks største idrætsfestival blev klappet af med stort afslutningsshow Tryk Her
Årets landsstævne har været præget af mudder og høj varme.
Nr. 271 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 12:20:00
Chips tilbagekaldt efter for højt indhold af olier Tryk Her
Nr. 270 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 12:15:00
Kina svarer igen på EU-forbud og begrænser medicinske virksomheder Tryk Her
Nr. 269 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 11:59:00
15-årig sigtet efter busbrand i Norge Tryk Her
Nr. 268 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 11:58:00
Sommeris eller sø? Emma og Jespers fremtid er på spil i grøn omstilling ved Limfjorden Tryk Her
Politikerne har udskudt en aftale, der er afgørende for mange landmænds økonomi.
Nr. 267 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 11:26:00
Tropisk storm er gået i land på USA's østkyst: Risiko for oversvømmelser Tryk Her
Nr. 266 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 11:24:22
Elon Musk stifter nyt amerikansk parti i protest mod Trumps lovpakke Tryk Her
Elon Musk stifter nyt amerikansk parti i protest mod Trumps lovpakkeMilliardær og tidligere Donald T...
Nr. 265 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 11:17:00
Mange tyverier på Roskilde Festival - blandt andet hos Ekstra Bladet Tryk Her
Nr. 264 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 10:53:03
Toldpause udløber snart - investor peger på mere komfortabelt marked Tryk Her
Toldpause udløber snart - investor peger på mere komfortabelt marked9. juli udløber en toldpause på...
Nr. 263 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 10:26:00
Svensk udenrigsministers drabsmand bliver prøveløsladt Tryk Her
Nr. 262 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 10:15:00
Mange krummede tæer, da Mark Rutte kaldte Donald Trump 'daddy'. Men han er formentlig fuldstændig ligeglad, og det er udtryk for noget helt særligt hollandsk Tryk Her
Den hollandske Nato-generalsekretær vil formentlig betegne sine møder med Donald Trump som en bragende succes, vurderer ekspert.
Nr. 261 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 10:00:00
Det er ikke med luksusfestivals gode vilje – men nu er det slut med gratis billetter til politikere Tryk Her
Nr. 260 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 09:39:00
Lynhurtige kvinder sætter verdensrekorder i USA Tryk Her
Nr. 259 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 09:34:00
Ozzy Osbourne gav sine sidste skrål til stjernespækket afskedskoncert Tryk Her
Nr. 258 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 08:55:00
Kvinde mister arm efter løveangreb i australsk zoo Tryk Her
Nr. 257 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 08:24:55
DMI opgraderer varsel om lokale skybrud på Sjælland Tryk Her
Tryk for at læse mere
I aften er der risiko for, at det sydfynske øhav, Sydsjælland, Lolland og Falster bliver ramt af kraftig regn og lokale skybrud.
Ud på natten er der ligeledes udsendt varsel om voldsomt vejr for resten af Sjælland.
Det vurderer Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i et opgraderet vejrvarsel.
Tidligere udsendte DMI en risikomelding, men søndag eftermiddag opjusterer instituttet til et varsel i kategori 1, der beskrives som voldsomt vejr.
Stedvist kan der falde mellem 20 og 35 millimeter regn. Lokalt kan der også forekomme skybrud, lyder det.
Et skybrud er defineret ved, at der falder mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.
Kraftig regn defineres som mere end 24 millimeter regn på seks timer.
Årsagen til de forventede store mængder nedbør skal ifølge DMI findes i et lavtryksområde, som i løbet af dagen udvikler sig over Holland og Belgien.
Senere på dagen ventes lavtryksområdet at rykke imod nordøst, og det forventes sidst på eftermiddagen eller først på aftenen at ramme Danmark.
Her kan der forventes regn og byger, som stedvis kan være kraftige og med torden, lyder det.
Generelt er sommeren sæson for skybrud i Danmark. Årets første skybrud ramte tre steder i Jylland 1. juni.
/ritzau/
Nr. 256 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 08:15:00
Behovet for flere sygeplejersker går kun én vej, men færre vil læse til det Tryk Her
Antallet af ansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen er faldet med otte procent siden sidste år.
Nr. 255 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 08:02:00
23-årig mand udsat for drabsforsøg i Nordjylland i nat Tryk Her
Nr. 254 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 07:57:31
23-årig blev stukket ned med saks i Nordjylland Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tre personer er søndag blevet anholdt, efter at en 23-årig mand blev stukket i brystkassen i Ingstrup ved Løkken.
Det skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X.
Det 23-årige offer er indlagt på hospitalet, og politiet efterforsker sagen som et drabsforsøg.
Offeret modtager behandling og er kontaktbar, lyder det.
Ifølge politiets udmelding på X er det en 23-årig mand, som politiet mener står bag. Derudover er en tredje mand samt en kvinde anholdt.
Thomas Ottesen, som er vagtchef hos Nordjyllands Politi, har fortalt til Nordjyske, at offeret blev stukket med en saks.
Nordjyske skriver, at stikkeriet skete på åben gade, og at gerningsmanden efterfølgende flygtede fra stedet i en bil sammen med to andre.
Overfaldet skete omkring klokken 01.28 natten til søndag.
Nordjyllands Politi ved søndag morgen kort før klokken 8 ikke, hvad der er gået forud for hændelsen, lyder det på X.
Det vil senere søndag blive afgjort, om der er grundlag for at fremstille de anholdte i grundlovsforhør.
/ritzau/
Nr. 253 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 07:55:00
Vejret er en blandet landhandel i dag: Skybrud, lidt sol og byger over Danmark Tryk Her
Nr. 252 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 07:45:00
Blødende mand ankom med tog til Danmark Tryk Her
Nr. 251 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 07:23:23
Formodet knivstikoffer ankom med tog fra Sverige Tryk Her
Tryk for at læse mere
Københavns Politi rykkede sent lørdag aften ud til togstationen ved Københavns Lufthavn, hvor en blødende mand netop var stået af toget fra Sverige.
Det skriver Ekstra Bladet, som har talt med vagtchef Rasmus Nielsen.
Et vidne havde spottet den blødende 40-årige mand, som havde læsioner efter knivstik, og havde ringet til politiet.
Manden blev kørt på skadestuen, men han var ikke i livsfare.
Gerningsstedet vurderes at være i Sverige, og derfor vil sagen også overgå til de svenske myndigheder, skriver Ekstra Bladet.
Ifølge Ekstra Bladet blev sagen anmeldt til politiet klokken 22.55 lørdag.
/ritzau/
Nr. 250 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 07:19:00
Risiko for lokale skybrud i aften og nat Tryk Her
Nr. 249 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 06:30:00
Prins Henriks hemmelighed Tryk Her
Nr. 248 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 06:30:00
På herrens mark: Landmænd ved ikke, hvad de siger ja eller nej til Tryk Her
Politikerne har udskudt at beslutte, hvad den enkelte landmand kan få i kompensation for at omlægge sin mark - og hvor streng reguleringen bliver på de marker, der er tilbage.
Nr. 247 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 06:00:00
Passive investeringer vinder frem: Pas på falsk tryghed Tryk Her
Passive investeringer vinder frem: Pas på falsk tryghedDe seneste ti år er passive investeringer for...
Nr. 246 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 05:42:59
Texas bruger droner og både i søgen efter overlevende Tryk Her
Tryk for at læse mere
Redningsarbejdere har lørdag gennemsøgt et landskab præget af ødelæggelser i den centrale del af den amerikanske delstat Texas.
Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.
Blandt væltede træer og biler har de ledt efter overlevende i området, som er ramt af oversvømmelser.
De leder blandt andet efter 27 piger, som ikke er blevet set, siden deres sommerlejr, Camp Mystic, som ligger ved en flod, blev oversvømmet.
Ifølge BBC er nogle forældre allerede gået på sociale medier for at dele, at deres børn ikke er blandt dem, der har overlevet.
Hundredvis af redningsarbejdere er blevet sendt til området, hvor de for anden aften og nat i træk forsøger at finde folk, som kan reddes i sikkerhed.
- Arbejdet fortsætter og vil fortsætte, indtil alle er blevet fundet, lød det ifølge BBC tidligere fra Larry Leitha, som er sherif i amtet Kerr County, der har været hårdt ramt.
Omkring 850 personer er indtil videre blevet reddet fra områder ramt af vandmasserne.
Texas' guvernør, Greg Abbott, fortalte på et pressemøde lørdag eftermiddag amerikansk tid, at han havde underskrevet en udvidet bekendtgørelse, der erklærer, at der er tale om en katastrofe.
Det skal frigive yderligere midler til eftersøgnings- og redningsarbejdet.
Beredskabet bruger blandt andet helikoptere, både og droner til at lede efter de overlevende. De har blandt andet reddet folk ned fra træer, hvor de har søgt sikkerhed.
Antallet af dræbte i oversvømmelserne er flere gange blevet opjusteret.
Fra Larry Leitha lød det først på et pressemøde, at det drejer sig om mindst 43 personer - 28 voksne og 15 børn.
Tidligt søndag morgen dansk tid skriver nyhedsbureauet AFP, at en optælling viser, at antallet har ramt 50 på tværs af delstatens amter.
Ud over de 43 i Kerr County har fire personer mistet livet i Travis County, i Burnet County gælder det to, og i Tom Green County er en blevet dræbt.
Antallet af dræbte børn ligger ifølge AFP fortsat på 15.
/ritzau/
Nr. 245 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 05:29:00
I Texas beder de for miraklerne, mens redningsarbejdet fortsætter Tryk Her
Over 50 personer har mistet livet i delstaten. 27 piger fra en sommerlejr i Kerr County savnes fortsat.
Nr. 244 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 05:03:00
Irans øverste leder optræder offentligt for første gang siden angreb Tryk Her
Nr. 243 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 04:54:15
BRIKS-landene kræver brud med europæisk ledelse i valutafund Tryk Her
Tryk for at læse mere
Landene i BRIKS-samarbejdet efterlyser reformer i Den Internationale Valutafond (IMF).
Det fremgår af en fælles udtalelse fra BRIKS-landenes finansministre forud for et topmøde i Brasilien søndag og mandag.
BRIKS-landene, der blandt andet består af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, ønsker et brud med traditionen for europæisk ledelse i toppen af IMF.
Siden IMF blev oprettet i 1944 efter Anden Verdenskrig har valutafonden udelukkende haft europæiske ledere.
Den nuværende leder, bulgarske Kristalina Georgieva, har siddet på posten siden 2019.
- Med respekt for den meritbaserede udvælgelsesproces så bør den regionale repræsentation styrkes i IMF's ledelse for at overvinde den forældede gentlemanaftale efter Anden Verdenskrig, som er uegnet til den nuværende verdensorden, skriver finansministrene i den fælles udtalelse.
Samtidig efterlyser BRIKS-landene en anden stemmefordeling, når der skal træffes beslutninger i IMF.
Her ønsker Briks-landene, at stemmevægten defineres ud fra medlemslandenes relative position i verdensøkonomien, lyder det. IMF's fattigste medlemslande skal dog beskyttes.
IMF, der er en del af FN-systemet, blev etableret sammen med Verdensbanken efter Anden Verdenskrig. Formålet var at stabilisere den globale økonomi og fremme økonomisk samarbejde.
Valutafonden har de senere år spillet en stor rolle i genopretningen af eurolandes økonomier efter finanskrisen.
BRIKS står for Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika og blev oprettet i 2009.
Sidste år blev BRIKS-samarbejdet udvidet med Egypten, Etiopien, Indonesien, Iran, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.
De 11 lande repræsenterer omkring 40 procent af det globale bruttonationalprodukt.
/ritzau/Reuters
Nr. 242 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 03:21:19
Israels militær melder at have nedskudt missil fra Yemen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Israels militær siger natten til søndag, at det har nedskudt et missil, der var blevet affyret fra mod landet fra Yemen.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Affyringen af missilet - og nedskydningen af det - medførte, at luftsirenerne flere steder i Israel blev aktiveret.
Det skete ifølge Israels militær i overensstemmelse med dets protokol.
Der er ikke umiddelbart meldinger om nogen skader som følge af hændelsen.
Ifølge det israelske medie Haaretz melder ambulancetjenesten Magen David Adom (MDA) også, at den ikke har fået nogen meldinger om sårede personer.
Ifølge det israelske medie Times of Israel lød det luftalarmer i områder nær Det Døde Hav og Judæaørkenen.
Det står dog ikke klart, hvor nedskydningen har fundet sted.
Houthibevægelsen - som holder til i Yemen - har flere gange stået bag affyringer af missiler fra Yemen mod Israel.
Bevægelsen har dog ikke umiddelbart kommenteret nattens melding fra Israel.
De fleste af de missiler og droner, bevægelsen har affyret mod Israel, er dog enten blevet skudt ned, eller også er de aldrig nået frem. Israel har også udført en række gengældelsesangreb i Yemen.
Houthibevægelsen støtter den militante bevægelse Hamas og har desuden støtte fra Iran.
Israel har truet bevægelsen med at indføre en blokade, der skal gælde både maritimt og i luften, hvis houthierne ikke stopper med at angribe Israel.
Houthibevægelsen har tidligere sagt, at den angriber Israel i solidaritet med palæstinensere i Gaza.
I begyndelsen af krigen i Gaza i oktober 2023 angreb houthibevægelsen også vestlige fragtskibe i Det Røde Hav, hvilket udgjorde en udfordring for den globale handel.
Det fik mange rederier til at indstille fragten via Suezkanalen og dermed også Det Røde Hav. I stedet har fragtskibene sejlet en længere omvej syd om Afrika.
/ritzau/
Nr. 241 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 02:32:15
Osbourne gav sit sidste skrål i Black Sabbaths afskedskoncert Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det britiske rockband Black Sabbath med forsangeren Ozzy Osbourne leverede lørdag bandets sidste koncert.
Det skete på Villa Park i den britiske by Birmingham, hvor 40.000 tilskuere overværede en koncert, som BBC betegner som et brag.
Det var første gang i 20 år, at bandets oprindelige medlemmer var samlet på scenen.
Den 76-årige forsanger Osbourne, der i 2019 blev diagnosticeret med Parkinsons sygdom, kom i velkendt stil op ad gulvet på sin sorte trone med dødningehoveder for enden af armlænene.
Sygdommen betyder ifølge Reuters, at forsangeren ikke længere er i stand til at gå.
Til tider virkede Osbourne ifølge BBC overvældet, når han kiggede ud på det store menneskehav, der var kommet for at sige farvel.
- I har ingen idé om, hvordan jeg har det. Fra bunden af mit hjerte - tusind tak, sagde Ozzy Osbourne.
Han fremførte fem af sine egne numre, inden han fik selskab af sine gamle kolleger i Black Sabbath.
Metalbandet, der blev dannet i Birmingham i 1968, havde en række kendte gæster som Metallica, Slayer og Guns N' Roses med til afskedskoncerten som opvarmning. De fremførte versioner af Black Sabbath-numre.
Metallica-forsanger James Hetfield gjorde det fra scenen klart, at Black Sabbath har været en stor inspiration.
- Uden Sabbath ville der ikke været noget Metallica. Tak for at give os en mening med livet, sagde Hetfield henvendt til de aldrende forbilleder fra Birmingham.
Black Sabbath blev store i 1970'erne med sange som "Paranoid", "War Pigs" og "Iron Man".
I 1979 blev frontfigur Ozzy Osbourne smidt ud af bandet. Siden skabte han sig en succesfuld solokarriere.
Selv om Osbourne har meddelt, at lørdagens koncert var hans sidste, så vil han ifølge Reuters fortsætte med at indspille musik.
Overskuddet fra lørdagens koncert, der havde fået navnet "Back to the Beginning (tilbage til begyndelsen, red.)", vil gå til velgørenhed, blandt andet organisationen Cure Parkinsons.
/ritzau/
Nr. 240 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 02:19:51
Migranter deporteret fra USA er ankommet til Sydsudan Tryk Her
Tryk for at læse mere
Otte mænd, som i maj blev deporteret fra USA, er efter et omstridt juridisk forløb ankommet til Sydsudan.
Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.
Mændene ankom til det afrikanske land fredag.
- Det her er en sejr for retsstatsprincippet og for det amerikanske folks sikkerhed, siger Tricia McLaughlin, som er talskvinde for USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, i en udtalelse lørdag.
De otte mænd er migranter fra Cuba, Laos, Mexico, Myanmar, Vietnam og Sudan. Da de i maj blev udvist fra USA, var det planen, at de skulle flyves til Sydsudan.
De blev dog i stedet sendt til en amerikansk militærbase i Djibouti, fordi en føderal dommer vurderede, at præsident Donald Trumps administration med deportationerne til Sydsudan handlede i strid med en tidligere kendelse.
Her lød det, at mændene skulle have mulighed for først at give udtryk for eventuelle sikkerhedsbekymringer i forbindelse med at blive deporteret til et tredjeland - et land, som ikke er deres hjemland.
Migranterne er blevet udvist til et tredjeland, fordi deres hjemlande ikke har godkendt, at de kunne hjemsendes.
Sagen har blandt andet været omdiskuteret, fordi USA's udenrigsministerium selv fraråder amerikanske statsborgere at rejse til Sydsudan.
Migranternes advokater har sagt, at mændene ville risikere at blive udsat for tortur, hvis de blev sendt til Sydsudan.
Ifølge ministeriet for indenlandsk sikkerhed er mændene dømt for forskellige forbrydelser - fire af dem for drab.
Sagen er ad flere omgange blevet behandlet ved en føderal domstol i Massachusetts. Det skete også fredag, hvor Trumps administration fik endeligt grønt lys til at sende mændene videre fra Djibouti til Sydsudan.
Det skete, da en dommer blokerede for en hasteanmodning fra mændenes advokater, der bad om at få udvisningerne til Sydsudan blokeret.
/ritzau/
Nr. 239 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 00:44:31
15-årig dreng sigtet efter busbrand i Norge Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 15-årig dreng er blevet sigtet i forbindelse med en busbrand, der fandt sted lørdag aften i Nordre Follo i det sydøstlige Norge.
Det oplyser politiet søndag, skriver nyhedsbureauet NTB.
Tre personer blev sendt på hospitalet med alvorlige brandskader.
Det berettede det norske medie VG.
Seks personer blev samtidig sendt til lægevagten, oplyste indsatsleder Jeanette Viggen Andersen til mediet.
Der var omkring 15 personer i bussen, da den brød ud i flammer. Ingen af dem er meldt savnet.
Den 15-årige dreng blev sigtet omkring klokken 20. Han vil blive fremstillet i løbet af søndag.
Politiet mener ifølge NRK, at drengen var om bord på bussen, da branden startede. Der er ikke yderligere mistænkte i sagen.
Drengens forsvarer siger til mediet, at han ikke har talt med sin klient. Derfor ved han heller ikke, hvordan drengen forholder sig til sigtelsen.
Politiet vil endnu ikke gå i detaljer med hændelsesforløbet omkring branden i bussen. De undersøger stadig bussen og afhører vidner og den sigtede søndag, lyder det ifølge NTB.
Politiet fik anmeldelse om hændelsen klokken 18.05.
Da beredskabet ankom, var bussen fuldstændig overtændt.
- Branden skal være startet helt bagest i bussen og spredte sig hurtigt, sagde beredskabschef Sindre Dahlstrøm ifølge VG.
Blandt andet en redningshelikopter blev derfor sendt til stedet. Politiets teknikere har arbejdet på stedet sammen med blandt andet ammunitionsrydningstjenesten.
Omkring klokken 18 oplyste brandvæsenet til VG, at alle flammer var blevet slukket, men at der fortsat var en del røg fra bussen.
Politiet har kontakt med buschaufføren, som ikke kom til skade i branden, men som er påvirket af hændelsen, lød det fra politiet til VG.
/ritzau/
Nr. 238 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 00:25:00
Israel utilfredse med ændringsforslag til våbenhvileaftale - men sender i dag forhandlere til Qatar Tryk Her
Nr. 237 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 00:03:39
Netanyahu: Hamas' ændringer i forslag er for uacceptable Tryk Her
Tryk for at læse mere
De ændringer, som den militante gruppe Hamas har føjet til et aftaleudkast for 60 dages våbenhvile i Gaza, er uacceptable.
Sådan lyder det sent lørdag fra Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor ifølge Reuters.
Aftaleudkastet er udarbejdet af Qatar, der sammen med USA og Egypten er mægler i forhandlingerne.
- De ændringer, som Hamas ønsker at foretage i Qatars forslag, blev meddelt os i aftes, og de er uacceptable for Israel, lyder meldingen fra Netanyahus kontor.
Det fremgår ikke, hvad Israel vurderer som uacceptabelt.
Hamas sendte torsdag sine kommentarer til våbenhvileforslaget uden at afsløre de nærmere detaljer.
Ifølge mediet Times of Israel oplyser en unavngiven kilde tæt på forhandlingerne, at Hamas ønsker tre større ændringer.
Hamas ønsker ifølge kilden blandt andet ændringer omkring mekanismer for nødhjælp, og at Israels militær trækker sig tilbage til dets positioner før en våbenhvile i marts.
Derudover ønsker Hamas indskrevet i aftalen, at der skal forhandles videre om en permanent våbenhvile, indtil parterne er nået til enighed.
Selv om Benjamin Netanyahu ikke er tilfreds med Hamas' tilføjelser til aftaleudkastet, så vil han alligevel sende en delegation til Qatar søndag for at deltage i forhandlinger med Hamas.
I den forbindelse lægger Netanyahu vægt på, at forhandlingerne kan føre til udlevering af israelske gidsler.
Det nuværende aftaleudkast lægger op til, at Hamas skal frigive halvdelen af de tilbageværende israelske gidsler, der stadig er i live i Gaza, mens Israel skal løslade et ikke nærmere bestemt antal palæstinensiske indsatte.
Ud af 251 gidsler, der blev taget til fange ved Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023, befinder 49 sig stadig i Gaza. Ifølge Israels militær er 27 af de tilbageværende gidsler døde, mens 22 forventes at være i live.
De gidsler, der har forladt Gaza, er blevet løsladt i forbindelse med tidligere våbenhviler. De første gidsler blev frigivet i slutningen af november 2023.
Ved angrebet på Israel dræbte Hamas omkring 1200 personer, hvorefter Israel iværksatte krigen i Gaza.
Krigen har ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza indtil videre kostet mindst 57.000 mennesker livet.
/ritzau/
Nr. 236 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 00:01:00
Flere sårede i busbrand i Norge Tryk Her
Nr. 235 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 23:21:51
Studie: Løbere får oftest skader af pludseligt længere ture Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den hyppigste årsag til en løbeskade er, at man i ét træningspas løber markant længere, end man er vant til.
Sådan lyder konklusionen fra en gruppe forskere på Aarhus Universitet, som har lavet et omfattende studie af løbeskader.
Det skriver Jyllands-Posten. Avisen omtaler studiet som det største studie af løbeskader nogensinde.
Ifølge lektor Rasmus Ø. Nielsen, som er en del af forskergruppen, har opfattelsen hidtil været, at overbelastningsskader udvikler sig gradvist over tid.
- Men vores forskning viser med stor tydelighed, at mange skader opstår i ét træningspas, fordi man træner for meget, i forhold til hvad man er vant til, siger han til mediet.
Lektoren tilføjer, at 10-15 procent af alle skader formentlig kan forklares ved, at man løber for langt i ét træningspas.
Det er forbundet med en let forøget risiko for skader, selv hvis man blot forlænger løbeturen med 1-10 procent, lyder det.
Ingen af skaderne i studiet, som omfatter over 5000 løbere fra 87 lande, kan forklares ved, at man i en uge har løbet hyppigere, end man gjorde tre uger forinden.
Rasmus Ø. Nielsen forklarer imidlertid, at man kan få skader, hvis man pludselig løber ti kilometer alle ugens dage, når man kun er vant til at løbe selvsamme distance to gange om ugen.
Lektoren mener, at løbere i årevis er blevet guidet fejlagtigt om årsagen til skader.
Det skyldes en algoritme, som blandt andet anvendes i sportsure fra Garmin og Apple.
Ifølge Jyllands-Posten giver urene en advarsel, hvis man eksempelvis løber fem kilometer fire gange om ugen, selv om man plejer at løbe fem kilometer to gange om ugen.
Gør man det, vil uret forudsige, at den ekstra træning øger risikoen for en skade.
Løberne i studiet har hver uge i halvandet år skullet indberette, om de var blevet skadede.
Var det tilfældet, blev de bedt om at fortælle, hvilken dag skaden kom.
/ritzau/
Nr. 234 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 22:07:27
Politi søger vidner med tysk accent efter dødsulykke ved overskæring Tryk Her
Tryk for at læse mere
Syd- og Sønderjyllands Politi søger lørdag aften to vidner efter en dødsulykke ved en jernbaneoverskæring ved Kliplev i Sønderjylland.
På platformen X skriver politikredsen, at politiet omkring klokken 19 traf to personer ved ulykkesstedet - en mand og en kvinde.
Personerne talte dansk med tysk accent og forlod stedet, inden politiet nåede at tale med dem, lyder det.
Politiet beder manden og kvinden om at kontakte politiet ved at ringe 114.
Ulykken, der skete på Kådnervej syd for Aabenraa, kostede en 24-årig mand livet.
Han førte en varebil med en trailer, da varebilen stødte sammen med et tog ved en jernbaneoverskæring.
Ifølge politiet var der ingen bom ved overskæringen.
Omkring klokken 20.45 oplyste politiet på X, at det vil arbejde på stedet "et par timer endnu".
DSB har oplyst til TV 2, at ulykken mellem personbilen og et InterCityLyn-tog fandt sted klokken 18.57.
Med 60 passagerer om bord på tidspunktet for ulykken var toget på vej til Sønderborg fra København.
Ingen på toget er kommet til skade, oplyser politiet.
Tidligere på dagen sendte DSB personale til ulykkesstedet for at yde hjælp til både kunder og ansatte. Havarikommissionen er blevet orienteret.
Grundet ulykken kører der ingen tog mellem Tinglev og Sønderborg. Der er indsat togbusser, oplyser DSB på sin hjemmeside.
Den afdøde mands pårørende er blevet underrettet.
/ritzau/
Nr. 233 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 21:58:00
Elon Musk: Jeg har dannet nyt parti Tryk Her
Nr. 232 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 21:44:47
Magtfuld gruppe vil på topmøde lange hårdt ud efter USA's told Tryk Her
Tryk for at læse mere
Søndag mødes landene i Briks-samarbejdet til topmøde i Brasilien, og her ventes de at udtrykke "alvorlig bekymring" over USA's toldpolitik.
Det skriver nyhedsbureauet AFP efter at hæve læst et udkast til en fælles udtalelse fra Briks-landene.
Briks-samarbejdet udgøres blandt andet af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.
Lederne af de fem lande ventes at kritisere USA's præsident Donald Trumps øgede toldsatser på mødet.
Ifølge udkastet anser Briks-landene de forhøjede toldsatser for at være ulovlige. De mener, at den amerikanske toldpolitik risikerer at skade den globale økonomi.
Topmødet afholdes under overskriften "styrkelse af samarbejdet i det globale syd for en mere inkluderende og bæredygtig regeringsførelse".
Det afholdes i den brasilianske storby Rio de Janeiro og fortsætter mandag.
Rusland er initiativtageren bag samarbejdet mellem verdens store vækstøkonomier.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, kommer imidlertid ikke til topmødet.
Præsidenten er efterlyst af Den Internationale Straffedomstol (ICJ) i Haag for krigsforbrydelser.
Han må blive væk for at undgå at blive anholdt, da Brasilien er med i ICJ og dermed forpligtet til at anholde personer, som ICJ efterlyser, hvis personerne kommer på et lands territorium.
Også Kinas præsident, Xi Jinping, har meldt fra til topmødet. I stedet kommer premierminister Li Qiang.
Heller ikke Irans præsident, Masoud Pezeshkian, og Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, kommer, har brasilianske regeringskilder oplyst til AFP.
Briks står for Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Gruppen blev oprettet i 2009, og der er nu 11 lande med i samarbejdet.
De 11 lande repræsenterer omkring 40 procent af det globale bruttonationalprodukt.
/ritzau/
Nr. 231 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 21:10:00
Politiet om lattergas: 'Der skal gøres noget ekstremt' Tryk Her
Politiet oplever, at flere og flere kører med lattergas i bilen og bruger det som rusmiddel under kørsel.
Nr. 230 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:52:00
Se de voldsomme ødelæggelser efter oversvømmelser i Texas Tryk Her
Mindst 27 personer har mistet livet.
Nr. 229 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:33:47
Roskilde-direktør: Demoer var udtryk for kunstnernes egne holdninger Tryk Her
Tryk for at læse mere
Roskilde Festival 2025 er lige straks slut.
Det har været en hæsblæsende omgang mærket af ekstrem varme, der slog rekord for den varmeste dag nogensinde på festivalen. Senere blev det voldsomt regnvejr og torden.
Det satte ikke en stopper for, at billetterne blev udsolgt undervejs.
Festivalen har været præget af flere forskellige ting. Noget, der har fyldt mere, end det plejer, er kunstneres politiske ytringer på scenen.
Det har blandt andet været til syne under sangeren Møs koncert. Her dukkede den klima- og propalæstinensiske aktivist Greta Thunberg pludselig op og lavede en demonstration på stedet.
Aktivisme har også fyldt til andre koncerterer, blandt andet den af det irske band Fontaines D.C.
Ifølge Roskilde Festivals administrerende direktør, Signe Lopdrup, er det "ikke et udtryk for festivalens holdning".
- Det er et udtryk for den enkelte kunstners stemme, siger hun.
- Vi har som festival altid været engageret og givet plads til kunstnernes ytringsfrihed, også når det er svært og uenighederne store. På Roskilde Festival har kunstnere ret til at udtrykke sig om politiske og samfundsmæssige forhold.
Hun fortæller, at det generelt har været en rolig festival og er glad for, at de kunne melde udsolgt, selv om det skete lidt senere, end det måske plejer.
- Det, at vi havde udsolgt i år, viser, at vi lykkedes med at sammensætte et program, der taler ind i sin tid og kan samle det store fællesskab på Dyrskuepladsen.
Der er flere kendetegn for årets festival, men særligt ét går igen og har fyldt - nemlig vejret, der skiftede fra solskin og varme til regn, torden og kulde.
- Vi måtte udskyde enkelte koncerter på grund af lyn, men ud over det er festivalafviklingen sådan set gået som planlagt.
Signe Lopdrup fortæller, at der særligt for i år har været et stort fokus på universelt design og det at lave en festival, hvor flere kan være med.
- Vi har for første gang tegnsprogstolket en koncert på Orange Scene, hvilket gav døve mulighed for at opleve Artigeardits koncert på en helt ny måde. I det hele taget afspejler årets program, at tidens artister er engagerede i deres samtids aktuelle dagsordener, siger hun.
Og nu er musikken på programmet skiftet ud med oprydning i stor stil.
- Nu skal vi og alle vores festivaldeltagere pakke sammen og lægge festivalen lige så godt ned, som den åbnede. Vi bygger byen på fjorten dage, vi piller den endnu hurtigere ned igen, siger Signe Lopdrup og supplerer med, at der derefter kommer en "lang og grundig" oprydningsperiode, som godt kan tage flere måneder.
Ifølge den administrerende direktør har festivalen også været præget af, at festivalgæsterne bliver bedre og bedre til at sortere affald i lejrene, hvilket hjælper på oprydningen.
Selv om oprydningen ikke engang er begyndt endnu, så er der allerede tanker om næste års festival.
- Til næste år kommer vi også til at sætte fokus på bæredygtighed og tilgængelighed, så vi giver endnu bedre mulighed for at være på festival på mange måder, siger Signe Lopdrup og tilføjer:
- Vi er allerede i fuld gang med at planlægge næste års festival, og vi har selvfølgelig en masse ting, som vi venter med at løfte sløret for.
/ritzau/
Nr. 228 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:17:00
Zelenskyj om opkald med Trump: 'Sandsynligvis den bedste samtale, vi har haft' Tryk Her
Nr. 227 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:04:12
24-årig mand er død efter sammenstød mellem tog og varebil Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 24-årig mand er lørdag afgået ved døden, efter at en varebil og et tog er stødt sammen ved en jernbaneoverskæring ved Kliplev i Sønderjylland.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi lørdag aften på platformen X.
Bag på varebilen, som blev ført af manden, var der en trailer. Ifølge politiet var der ingen bom ved jernbaneoverskæringen.
Ingen på toget er kommet til skade, lyder det.
Politiet oplyste lidt før klokken 20, at det var til stede på Kådnervej ved Kliplev, som ligger syd for Aabenraa, sammen med redningsberedskabet.
Omkring klokken 20.45 lyder det, at politiet vil arbejde på stedet "et par timer endnu".
De pårørende er underrettet.
DSB oplyser til TV 2, at ulykken fandt sted klokken 18.57 mellem personbilen og et InterCityLyn-tog, som var på vej til Sønderborg fra København.
Der var 60 passagerer om bord på toget.
DSB har sendt personale til ulykkesstedet for at yde hjælp til både kunder og ansatte. Havarikommissionen er blevet orienteret.
Grundet ulykken kører der ingen tog mellem Tinglev og Gråsten. Der er indsat togbusser, oplyser DSB på sin hjemmeside.
/ritzau/
Nr. 226 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:04:00
En person død efter sammenstød med tog Tryk Her
Nr. 225 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:03:00
Mistilliden til Ursula von der Leyen stiger: Næste uge kan blive skæbnesvanger for Europa Tryk Her
Danske EU-politikere kalder det "useriøst" og ligefrem "tåbeligt", at Europa-Kommissionen står over for et mistillidsvotum.
Nr. 224 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:00:00
Et fast håndtryk er godt for sundheden: Sådan træner du din grebsstyrke Tryk Her
Tryk for at læse mere
Avisen beskriver et studie med 140.000 voksne i 17 lande, der viste, at svag grebsstyrke øger risikoen for en lang række sygdomme, hjerteanfald og slagtilfælde. Faktisk var grebsstyrken ifølge undersøgelsen en bedre indikator for dødelighed end personernes blodtryk.
Også i Danmark viser undersøgelser, at grebsstyrke er et godt parameter for generel sundhed og livslængde, fortæller Casper Søndenbroe, forsker ved Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.
Det skyldes i høj grad, at grebsstyrke er let at måle. Men selv når man korrigerer for andre generelle sundhedsfaktorer, finder man stadig en sammenhæng mellem grebsstyrke og sandsynligheden for en række sygdomme og tidlig død, fortæller han.
"En del af forklaringen er også, at hvis man er en fysisk aktiv person, der træner regelmæssigt, så bliver man naturligt stærkere i hånden og i hele kroppen. Styrketræning giver mange gavnlige effekter for sundheden generelt."
Det er selvfølgelig også sundt at løbe, gå og cykle, men forskeren vil anbefale alle – ældre især – også at huske styrketræning af muskler, både med og uden vægte.
"Der er mange, som vil have gavn af at prioritere deres motion lidt anderledes. Man behøver ikke engang særligt meget styrketræning, før det gavner. Hvis man presser sig selv og prøver at blive bedre gang for gang, skal man nok kunne se meget hurtige og markante effekter på ens grebsstyrke også," siger Casper Søndenbroe.
I The Guardian anbefaler de en række øvelser, som er særligt gavnlige for grebsstyrken, og især den klassiske armbøjning, der er nem og hurtig at lave hjemme, er god, skriver de. Man kan også træne sin grebsstyrke ved at vride et vådt viskestykke så hårdt, man kan, eller klemme en tennisbold i et par sekunder.
Til gengæld skriver det britiske medie, at de håndtrænere, man kan købe i mange butikker, hvor man sammenklemmer en vægt, ikke er pengene værd. Der er nemlig en risiko for at påføre sig selv en overbelastningsskade ved at lave ensformige bevægelser for mange gange.
Det er langt bedre at træne kroppen, armene og hænderne mere overordnet med forskelligartede øvelser og regelmæssig styrketræning.
Og Casper Søndenbroe har gode nyheder:
"Det er aldrig for sent at komme i gang," siger han.
"En række undersøgelser viser, at selv for folk i firserne har styrketræning stadigvæk en rigtig god effekt. Det kan godt være, at deres muskelmasse ikke vokser lige så hurtigt som tidligere, men træningen virker stadigvæk meget sundhedsfremmende."
Nr. 223 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:00:00
Det danske sprog mangler ord for det guddommelige. Nu prøver vi at finde dem igen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Når danskere taler om tro, bliver ordene ofte svævende. Men hvad betyder de? Og hvad er det for et sprog, vi bruger, når vi forsøger at tale om … det guddommelige?
Det er Carsten Levisen, lingvist og sprog- og kulturforsker ved Roskilde Universitet, i gang med at undersøge.
Oprindeligt ville han undersøge det sekulære sprog. Efter at have forsket i sproget på stillehavsøer og i arabiske lande, stod det nemlig klart for ham, at dansk var et af de sprog i verden med færrest referencer til religiøsitet og besjælede verdensbilleder. Så i 2024 begyndte han at forske i det.
Men hurtigt opdagede han, at noget er ved at ændre sig. Religion og spiritualitet er på vej tilbage i det danske sprog.
Siden det moderne gennembrud har tro og kirke fyldt stadig mindre i det danske samfund såvel som sprog. Udtryk med religiøs klang, som "frelse", "synd" eller "miskundhed", er forsvundet og erstattet af andre ord, såsom "tryghed" og "hygge", nævner Carsten Levisen.
"I sig selv har de to ord jo ikke noget guddommeligt over sig, men de rummer alligevel noget, der rækker ud over en rationel, affortryllet verden."
Fra Jesu til Jesus'Men nu er noget under forandring. I de senere år er flere begyndt at tale åbent om tro. For nylig skrev Kristeligt Dagblad, at flere unge mellem 18 og 34 år er mere troende end generationen før dem, ligesom politikere, kulturpersoner og influencere fortæller om deres forhold til dåb, kirkegang og Gud.
Man kunne tale om postsekularitet. Det gør i hvert fald den tyske filosof Jürgen Habermas, hvis begreb er vundet frem de seneste 5-10 år. Idéen er, at det sekulære ikke er endestationen for de vestlige samfund – der kommer noget efter. Det gælder også sproget, siger Carsten Levisen:
"Nu er mange i gang med at genvinde eller genfinde det religiøse sprog. De vil have nogle ord, begreber og fraser tilbage i sproget, som tillader dem at tro på, at der er en guddommelighed i verden."
Især positive ord søges genoplivet. Som eksempel nævner han, at udtrykket "velsignet" kan være på vej tilbage, formentlig efter afsmitning fra det engelske "I feel so blessed".
Det postsekulære sprog er dog ikke kun en tilbagevenden til et religiøst sprog. Det kan også antage nye former. Han giver et konkret eksempel: genitivformen af Jesus hed traditionelt "Jesu", men i dag siger mange "Jesus'" (Je-sus-ses).
"Det postsekulære menneske aner ikke, hvad genitiven for Jesus egentlig var, fordi der har været en afbrydelse i den grammatik, der fulgte med det gamle religiøse sprog. Så nu siger mange bare 'Jesus''. Når vi skal genvinde noget, må vi ofte opfinde det forfra."
Ud over kristendom rummer det postsekulære sprog også referencer til animisme og spiritualitet i bred forstand. For eksempel fascinerer det Carsten Levisen, at det for tiden er populært at "manifestere" ting.
"Mange går rundt og 'manifesterer' et nyt job eller en bil. Idéen er, at hvis man siger ønsket højt eller kræver det nok, så svarer universet. Det kan minde om Jesu ord 'bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde', men stammer fra amerikanske selvhjælpsmiljøer. Det er jo meget langt fra klassisk kristendom, og nogle ville kalde det 'det rene hekseri'."
Verdens blødeste boksePostsekulariteten betyder ifølge Carsten Levisen også, at flere forventes at tage stilling til, hvad de tror på.
På dansk findes to skarpt definerede kategorier: kristen og ateist.
"Men mange danskere er ikke komfortable med at tale om tro i den slags hårde bokse. Derfor har vi enormt mange bløde bokse inde på midterbanen: spirituel, religiøs, troende, ikke-troende. Men der kan virkelig være meget i de her bokse. Jeg kalder dem verdens blødeste bokse. For hvad mener vi, når vi siger troende, religiøs, spirituel? Det vil jeg gerne undersøge."
Og så er der "kæmpestor" forskel på, hvordan vi taler om vores egen religiøse overbevisning, og hvordan vi taler om andres. Carsten Levisen hører ofte folk sige: "Hende der er bare megakristen". Men spørger man vedkommende selv, lyder det måske: "Jeg er kristen på min egen måde".
"Den forskel fascinerer mig dybt, for vi er blevet så dygtige til at sige: Det hedder ikke handicappede, men mennesker med handicap, og ikke sigøjnere, men romaer. Vi går rigtigt langt for at tale om folk på den måde, de gerne vil omtales på. Bare ikke når det gælder tro," siger han.
Hvorfor? Måske fordi samtalen om tro i mange år har været privat. Først nu skal vi lære at navigere i den.
"Det tog også lang tid for danskerne at begynde at tale om ikke-danskere på en måde, der var … civiliseret, havde jeg nær sagt. Så det bliver spændende at se, hvor langt vi er nået om 15 år."
Hvor der er sprog, bør der være sprogforskereI første omgang skriver Carsten Levisen på en bog om kulturgrammatik, hvoraf et kapitel handler om sekularitet og postsekularitet. På sigt vil han undersøge emnet på tværs af de nordiske sprog.
Hans metoder indebærer antropologisk feltarbejde: Han iagttager sproget på caféer, i toge, til demonstrationer og på internettet.
"Jeg spørger altid: Hvordan er verden for folk, og hvordan er de ord, de bruger, med til at opretholde de verdener, de lever i?"
Målet med forskningen er at "starte en måde at tale om troens, spiritualitetens og sekularitetens grammatik", siger han. For ikke mange sprogforskere har berørt emnet før ham.
"Der har været en forventning om, at sprogforskning ikke skal arbejde med det religiøse eller det sekulære, for det tilhører jo en anden disciplin, og hvad hvis nogen får en åndelig oplevelse lige ved siden af os? Men alle steder, hvor der er sprog, bør der være sprogforskere."
Undgår forskningen det sprog, der bruges om tro og ikke-tro, siger Carsten Levisen, går vi glip af vigtig indsigt i, hvordan hverdagssproget er med til at skabe verdensbilleder – og hvordan sproget afspejler de grundantagelser, vi har om verden.
Nr. 222 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:00:00
Campingpladsen lever, men fællesskabet er forandret. 82-årige Kirsten har set det ske Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Her går vi ud og får frisk luft, selvom det er overskyet og det hele. Og det er bare så dejligt, altså. Det er derfor, jeg bliver hernede, så længe jeg nu kan holde til det," siger hun.
I år har Kirsten Andersen 50-årsjubilæum som fastligger på Hundige Strand Camping syd for København. Det vil sige, at hun i fem årtier – fra maj til september – har begyndt dagen som beskrevet ovenfor. Men ikke alt på campingpladsen er, som det var engang.
Camping har i knap 100 år været en vigtig del af dansk sommerliv. Men de seneste 10 år er der sket et markant fald i antallet af danskere, som har campingvogne. I 2015 var der registreret cirka 140.000 campingvogne i Danmark. I maj 2025 var der cirka 104.000. Det svarer til et fald på 26 procent.
Hvad skyldes nedgangen? Fra Dansk Camping Union lyder det fra landsformand Anne-Vibeke Isaksen:
"Det spørger vi faktisk også os selv om," siger hun.
Antallet af campingvogne svinger lidt op og ned, fortsætter Anne-Vibeke Isaksen – blandt andet steg interessen under corona – men, siger hun:
"Én af de ting, der virkelig har gjort ondt, er elbilerne. Mange af dem kunne ikke trække en campingvogn, da de kom på markedet, og det har forandret hele bilkulturen. Det bliver dog hele tiden bedre i forhold til rækkevidde, så udviklingen er med os."
Samtidig er campingvogne blevet dyrere, ikke mindst efter pandemien.
"Camping er ikke en billig ferieform. Det kan det være – hvis man for eksempel tager på festival med et Biltema-telt. Men camping kan også være meget dyrt, og det overrasker mange."
Camping eller vild natur?Nedgangen i antallet af campingvogne handler også om mentalitet, mener Julia Lahme, som er etnolog, forfatter og livsstilsekspert.
For jo, der er en længsel i tiden efter at holde ferie i naturen. Men det kan gøres mange andre steder end på campingplads.
"Det, der vækster, er ture til Sverige, hvor man pakker en sovepose og en skovl og tager ud i en skov – ikke fællestoiletter og hoppeborge på den traditionelle campingplads," siger hun.
Den traditionelle campingferie kan omvendt opleves "lidt charteragtig", siger hun. En campingplads er nemlig som en lille civilisation med egne regler og rytmer, som man skal indordne sig under. Og det er netop den slags organisering, som mange i dag søger væk fra i ferien.
"Det, man søger nu, er den der frihed og måde at opdage verden på, som campingen engang lovede, at den kunne give. Men hvis man virkelig vil på eventyr i dag, så tager man nordpå med telt på ryggen," siger Julia Lahme.
Campingkulturen opstod i Danmark i 1920'erne, da danskerne fik mere fritid, fortæller Margit Bech Vilstrup, som er ph.d. i historie og museumsinspektør på Arbejdermuseet i København.
I 1891 fik de fleste arbejdere fri om søndagen, og i 1919 fik de en otte timers arbejdsdag. Nu skulle de altså finde ud af, hvad al denne nyfundne fritid skulle gå med.
"Det var vildt, og det var befriende – men pengene var få. Det var det næste problem," siger hun.
Tæt på de store byer var der fra starten af 1900-tallet opstået primitive lejrpladser i skove, på marker og strande. Lørdag eftermiddag pakkede fritidshungrende unge det tunge, hjemmesyede telt og cyklede ud af byen for at overnatte i det fri. Soveposen var et dynebetræk fyldt med halm fra den nærmeste bondegård.
"Naturen blev en frizone for arbejderne, der til daglig sled på arbejdspladserne og i hjemmet. Her var du frigjort fra overvågning og undertrykkelse. Når du var ude på stranden eller marken eller i skoven, var du din egen herre," siger Margit Bech Vilstrup.
I 1926 opstod Lejrklubben Danmark i Hundige nær København. 26 unge var gået sammen om at skabe det, der blev den første danske campingplads – den, der i dag hedder Hundige Strand Camping, og hvor Kirsten Andersen er fastligger.
Lejrchefen i Hundige Lejren blev i et interview i 1932 spurgt: "Hr. Andersen, hvad er det egentlig for folk, der ligger i Hundige lejren?". Til det svarede han:
"Det er rare mennesker, dermed er jo egentlig alt sagt. Der er alle klasser, eller rettere, der er ingen klasse, ingen klasseforskel. Det er kontorfolk, handelsfolk, kommuneansatte, håndværkere, ja kort sagt alle mennesker, alle er lige, når blot man tager hensyn til hinanden."
Bajere og pølserI tiden efter Anden Verdenskrig blev lejrliv til campingferie, og i takt med væksten i bilismen fra slutningen af 1950'erne tog den bredere befolkning del i den. Campingferien blev dog ofte set som arbejderklassens ferieform. Måske er det derfor, at nogle gennem tiden har set ned på den, vurderer Margit Bech Vilstrup.
"Hvis nogen gør grin med camping, handler det tit om at gøre grin med en kultur, hvor man godt kan lide at slappe af, hygge sig, drikke et par bajere og grille nogle pølser. Det behøver ikke være fancy – det handler om at være sammen. Det kan måske falde lidt ved siden af tidens trend til selvudvikling, og måske mener nogle meningsdannere, at det er for uambitiøst."
Selvom campingvognen blev opfundet i 1920'erne, slog den først igennem i Danmark i 1960'erne: I 1960 var der således 1815 campingvogne i Danmark. 10 år senere var der 40.000.
"Så campingkulturen eksploderede for alvor i 60'erne – både fordi velstanden steg, og fordi man fik bedre muligheder for at komme rundt. Før da var camping noget, man primært gjorde i Danmark, men pludselig kørte folk også til Gardasøen, Norge og Østeuropa," siger hun.
Siden 1960'erne har campingkulturen ændret sig markant. Det, der begyndte som en billig og enkel ferieform for arbejderfamilier, blev i løbet af 1970'erne og 1980'erne markedsgjort. Campingvognene blev større, og mange campingpladser gik fra at være primitive til nærmest at ligne små landsbyer med butikker, pool, minigolf og legeplads.
Men også lejrtanken har med tiden ændret sig, siger Margit Bech Vilstrup:
"Generelt er campinglivet gået fra fællesskab og fælleskøkkener til noget mere individualiseret. I dag kan du holde hele sommerferien i din egen vogn uden egentlig at behøve at gå ud på pladsen. Vores generelle velstandsstigning har også præget campingferierne i retning af mindre fællesskab og mere komfort og privatliv."
Nu ser man fjernsyn om aftenenAt fællesskabet i dag fylder mindre, kan jubilaren Kirsten Andersen, der resten af året bor i Vallensbæk Strand, bekræfte. For når man spørger hende, hvad den største forskel er på campinglivet for 50 år siden og nu, svarer hun:
"Dengang kom vi hinanden ved."
Da hun som 32-årig begyndte at campere med sin mand Bent og deres børn, var fællesskabet i centrum. Dengang var der mange sportsarrangementer, bankospil, og der var damefrokost og "skramlefest", fortæller hun.
Men i en årrække var der tvivl om, hvorvidt pladsen ville bestå. Det fik mange fastliggere til at flytte, nogle købte kolonihaver, og der blev skiftet ud i beboerne på campingpladsen.
"Så nu er jeg den eneste gamle tilbage," siger Kirsten Andersen, hvis mand Bent døde i november, efter at have boet på plejehjem i cirka fem år.
Og det er ikke, fordi de ikke har et fællesskab på pladsen i dag, understreger Kirsten Andersen. I den række, hendes campingvogn ligger på, siger de godmorgen til hinanden, drikker kaffe og spiser sammen.
"Nu har jeg for eksempel lige købt nyt fortelt, og forleden mens jeg sad ude bagi i skyggen, tænkte jeg, hvad er det, der larmer derinde? Så var der kommet to mænd, som var begyndt at pille det gamle fortelt ned, og så satte de ellers det nye op. Sådan er folk bare hernede," siger hun.
Alligevel mærker hun en forskel i dagligdagen.
"Desværre er det blevet sådan, at nu går man ind om aftenen og ser fjernsyn. Og det gør jeg også selv."
Én ting er, at der i Kirsten Andersens tid er kommet strøm på campingpladsen. Forandringen handler om mere end teknologi.
"Dengang kendte vi alle sammen hinanden, også selvom hele pladsen var fyldt. Jeg husker det som en skøn, skøn, skøn tid – og noget, der aldrig kommer tilbage. Nu er det en anden tid, og den accepterer man også, for man er stadigvæk glad og har det godt hernede."
Der bliver da stadig gjort forsøg på at samle folk. En gang om måneden tænder de for eksempel op i grillen ved fælleshuset.
"Så kan vi sidde sammen derovre og hygge. Men desværre er der ikke så mange, der kommer. Tiderne har altså forandret sig."
Hvad er det, der har forandret sig?
"Jeg ved det ikke. Jeg tror bare, folk er mere sig selv i dag ... De vil sikkert gerne, men gør det bare ikke."
Campinglivet er "vidunderligt"Ifølge Julia Lahme er campingkulturen ikke under afvikling. Men, siger hun, hvis campingpladserne skal overleve, må de gentænke sig selv.
"Hvis man fortsætter med det gamle setup, så bliver det svært. For ferier repræsenterer i højere grad en mulighed for at møde sig selv på en ny og uventet måde. Derfor søger vi ud i andre liv, end vi lever til hverdag."
Spørger man Anne-Vibeke Isaksen, landsformanden i Dansk Camping Union, om campingpladserne har været gode nok til at gentænke sig selv, lyder svaret:
"Nej, ikke alle campingpladser er fulgt med tiden. Nogle er ekstremt dygtige til det – vi har fem- og seksstjernede campingpladser, som tordner derudad. Så har vi en stor midtergruppe, som har et fint basisprodukt. Og derunder har vi en del mindre pladser, der har det rigtigt svært. De små, privatejede pladser tjener simpelthen ikke nok pr. sæson til at udvikle sig, og det er et problem."
Hun er dog ikke pessimistisk på campingkulturens vegne. Antallet af danskere, der overnatter på campingpladser er fra 2014 til 2024 "kun" faldet med cirka 6 procent. Blandt andet fordi man kan bo i andet end lige netop en campingvogn. For eksempel er telte, vans og autocampere populære, siger Anne-Vibeke Isaksen.
"Helt overordnet vil jeg sige, at det går godt i branchen – især for overnatningsdelen. Der er gode tendenser derude, og jeg synes også, at vi kigger ind i nogle rigtigt gode muligheder for, at det bliver ved med at gå godt. Jeg tænker især på en stigende tendens til at holde ferie på en bæredygtig måde. For hvis ikke camping skulle være bæredygtigt, hvilken ferieform skulle så?", siger hun.
Selvom Kirsten Andersen mærker, at campinglivet har forandret sig, er heller ikke hun bekymret for fremtiden.
"Overhovedet ikke. Folk vil altid campere. Det er det der frie liv ... For mit vedkommende er det, at jeg kommer herned om sommeren og lader op. Når det bliver februar, begynder jeg at glæde mig til, at jeg skal herned."
Kirsten Andersen har da heller ikke tænkt sig, at hendes aktuelle 50-årsjubilæum skal markere nogen form for afslutning.
"Nej, jeg har jo altså lige ofret 24.000 kroner på et nyt fortelt i forgårs. Der var kommet en revne, så der kom en masse vand ind. Og så tænkte jeg: Jeg tror godt, jeg kan være her i hvert fald tre år endnu. Ja, jeg ved jo ikke, hvor gammel jeg bliver – men jeg har hørt, at hvis man er glad og positiv, så lever man længere."
Det er ikke mindst de cirka fem måneder om året, Kirsten Andersen tilbringer som fastligger på campingpladsen, der gør hende glad og positiv. Livet som campist er:
"Vidunderligt! Åhhh, jeg nyder hver eneste dag."
Nr. 221 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:00:00
Bestyrelse: Bispeerklæring om Gaza på folkekirken.dk ligner ikke folkekirkens holdning Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tom Ebbe Jakobsen, har biskopper nemmere adgang end andre til at få bragt noget på folkekirken.dk?
Det er ikke et spørgsmål om at have adgang til det. Redaktionen på folkekirken.dk er fri til at bringe de nyheder, som de mener, er relevante for folkekirken, eksempelvis en pressemeddelelse. Så man kan ikke bare bestille at få bragt noget. Det er heller ikke et spørgsmål om, hvem man er. Det kan være alle stemmer i og uden for folkekirken.
I vedtægterne for folkekirken.dk står, at man skal varetage driften af folkekirkens officielle hjemmeside og andre kommunikative aktiviteter, "herunder sådanne, som efter biskoppernes ønske koordineres og/-eller løses af folkekirken.dk?". Hvordan skal det sidste forstås?
Jeg tror, at det er noget fra gammel tid. Jeg har ikke studset over, at det står der. Og jeg mener stadig ikke, at det giver biskopperne fortrinsret, for den linje, bestyrelsen og redaktionen lægger i dagligdagen, giver ikke fortrinsret til nogen. Men det kan da godt være, at den paragraf skal ændres.
På hjemmesiden står, at "folkekirken.dk har til opgave at kommunikere det fælles folkekirkelige til offentligheden". Er otte biskoppers holdning til en krig i Mellemøsten "fælles folkekirkeligt"?
Jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle være det. Fælles folkekirkeligt betyder, at det har interesse for folkekirken. De otte biskopper har en holdning til det her. Nogle har en anden holdning til sagen. Men folkekirken.dk kommunikerer jo ud, hvad der nu er interessant, og hvad der er oppe i tiden.
Men deres holdning til Gaza-krigen har vel strengt taget ikke noget med folkekirken at gøre?
Det har jo noget med holdninger til noget menneskeligt at gøre. Jeg tror, det er godt for os andre i folkekirken, at der er nogen, der giver deres holdning til kende, uanset om det er præster, provster, menighedsrådsmedlemmer eller biskopper. Vi har brug for nogle indspark i debatten omkring det, der foregår i Israel ligeså vel som andre steder, uanset om man så er enig eller ej.
I 2023 skrev 183 præster under på en erklæring imod "jødehadet". Kunne den også bringes på folkekirken.dk, tror du? Og hvor går grænsen for, hvad der kan bringes af politiske holdninger?
Det tror jeg sagtens, at den kunne. Generelt er der ikke noget til hinder for, at noget kan bringes, hvis redaktionen vurderer, at det er relevant og interessant. Men det er meget svært at sige noget generelt om, hvor grænserne går.
Der har været kritik af, at det for mange kan ligne folkekirkens samlede holdning, når biskoppernes tekst viderebringes på folkekirken.dk. Forstår du det?
Nej, for så har man jo en masse andre, der siger, at det ikke er en fælles holdning. Folkekirken.dk er ikke meningsskabende i den her sammenhæng. Det er en pressemeddelelse udsendt af biskopperne, som folkekirken.dk så bringer videre. Jeg mener, at det er en almindelig redaktionel orientering til offentligheden om, hvad der sker i folkekirken, og så er den egentlig ikke så meget længere.
Nr. 220 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 19:45:00
Sådan gik det til, da 'Jordbærret' blev plukket Tryk Her
Ejendomme, luksusbiler og kontanter blev beslaglagt, da eftersøgt svensk bandeleder og 18 andre blev anholdt i en storstilet politiaktion på tværs af fem byer.
Nr. 219 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 19:40:19
Medier: Israel sender delegation til våbenhvileforhandlinger i Qatar Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den israelske regering vil sende en delegation til Qatar for at forhandle om en aftale om våbenhvile og løsladelse af gidsler i Gaza.
Det oplyser en unavngiven israelsk embedsmand til israelske medier - herunder Channel 12 og tv-stationen KAN, skriver Reuters og Times of Israel.
Det er uklart, om delegationen rejser til Qatar lørdag eller søndag.
Meldingen kommer, dagen efter at den militante bevægelse Hamas oplyste, at den er positiv over for et våbenhvileudkast, som den er blevet præsenteret for.
Samtidig oplyste Hamas, at bevægelsen er parat til at indgå i direkte forhandlinger om en våbenhvile.
Flere unavngivne israelske embedsmænd siger til KAN, at Hamas har lempet sine krav til aftalen efter pres fra Qatar og USA, og at der nu "er noget at arbejde med".
Qatar er mægler i forhandlingerne sammen med Egypten og USA.
Onsdag fortalte USA's præsident, Donald Trump, at Israel havde accepteret en række betingelser, der skulle indgå i en kommende aftale om 60 dages våbenhvile i Gaza.
Dette er dog ikke bekræftet af Israel.
Der er heller ingen officielle oplysninger om indholdet af det våbenhvileforslag, som Hamas har svaret på. Lidt om forslaget er dog sluppet ud.
En palæstinensisk kilde tæt på forhandlingerne sagde tidligere på ugen til nyhedsbureauet AFP, at forslaget indebærer en 60 dage lang pause i kamphandlingerne i Gaza.
Det samme har Donald Trump sagt.
Derudover lægger udkastet op til, at Hamas skal frigive halvdelen af de tilbageværende israelske gidsler, der stadig er i live i Gaza, mens Israel skal løslade et ikke nærmere bestemt antal palæstinensiske indsatte.
Ud af 251 gidsler, der blev taget til fange ved Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023, befinder 49 sig stadig i Gaza. Ifølge Israels militær er 27 af de tilbageværende gidsler døde, mens 22 forventes at være i live.
De gidsler, der har forladt Gaza, er blevet løsladt i forbindelse med tidligere våbenhviler. De første gidsler blev frigivet i slutningen af november 2023.
Ved angrebet på Israel dræbte Hamas omkring 1200 personer, hvorefter Israel iværksatte krigen i Gaza.
Krigen har ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza indtil videre kostet mindst 57.000 mennesker livet.
/ritzau/
Nr. 218 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 19:34:03
Ibi-Pippi får erstatning efter overflytning til lukket fængsel Tryk Her
Tryk for at læse mere
Provokunstneren Ibi-Pippi Orup Sommer har fået medhold i en sag mod Kriminalforsorgen og har fået godt 22.500 kroner i erstatning.
Kriminalforsorgen har erkendt, at der hverken var grundlag for at sende kunstneren i isolation eller overføre Ibi-Pippi til et lukket fængsel tidligere på året.
Det skriver TV 2 Østjylland.
Sagen begyndte, da Ibi-Pippi grundet et kunstværk blev overført fra det åbne fængsel i Møgelkær til det lukkede Nyborg Fængsel.
Ledelsen på fængslet i Møgelkær mente, at kunstværket, som hedder "Toksisk Maskulinitet", var seksuelt krænkende over for kvindelige ansatte.
Værket viser en kvindelig fængselsfunktionær, som har knappet sin blå uniformsskjorte ned. Mellem brysterne er en dåsesodavand sat i klemme.
Ibi-Pippi blev først sat i isolationsfængsel i to dage, inden kunstneren blev overflyttet til Nyborg, hvor kunstneren tilbragte en måned i arresten.
Herefter blev Ibi-Pippi sendt til Kragskovhede Fængsel, som har en lukket afdeling, skriver mediet.
Kriminalforsorgen har samtidig erkendt, at kunstværket ikke var krænkende, og derfor har Ibi-Pippi også fået nedsat sin straf med en enkelt dag.
Ibi-Pippi blev landskendt efter en dom for groft hærværk. På Museum Jorn i Silkeborg var Ibi-Pippi gået løs på et værk af kunstneren Asger Jorn.
Højesteret besluttede i sommeren 2024, at straffen skulle være ubetinget fængsel i et år og seks måneder.
Ifølge TV 2 Østjylland siger Ibi-Pippi i en pressemeddelelse, at "det her handler ikke om penge".
- Det handler om retten til at skabe kunst uden censur, lyder det videre.
Provokunstneren søgte om juridisk kønsskifte i 2015. Det blev godkendt, og kunstneren er i lovens forstand en kvinde.
Men da Ibi-Pippi juridisk skiftede køn, vakte det opsigt, at kunstneren ikke ønskede at foretage nogen fysiske forandringer.
Dermed fremstår Ibi-Pippi som en mand, selv om kunstneren juridisk er en kvinde.
/ritzau/
Nr. 217 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 19:31:00
Provokunstneren Ibi-Pippi får 22.500 kroner i erstatning Tryk Her
Nr. 216 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 18:21:00
Omkring 450.000 mennesker strømmer til koncert i Kroatien Tryk Her
Nr. 215 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 18:16:19
Fortsat faldende sproginteresse: 61 har søgt ind på fransk og tysk Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der har i år været markant færre ansøgere til videregående sproguddannelser.
På et år er antallet af ansøgere på de sproglige uddannelser faldet med 23 procent, viser tal fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet.
Søgetallet dækker både over kvote 1- og kvote 2-ansøgere.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) er "meget bekymret" over udviklingen.
- Zoomer man ind på sproguddannelserne, som jeg betragter som helt elementære i et dannet samfund, så er de faldet til et niveau, som kalder på handling.
- Og det har jeg selvfølgelig tænkt mig at gøre noget ved, siger hun.
Ministeren vil ikke løfte sløret for, hvilke initiativer hun kommer til at præsentere og hvornår.
I alt har 1317 personer søgt ind på en sproguddannelse i år.
På de almene uddannelser inden for tysk og fransk er der 61 ansøgere. Det er et fald på 13 procent i forhold til 2024.
Det er vigtigt, at sprogkundskaberne bliver løftet, mener Christina Egelund.
- Vi skal selvfølgelig have uddannet nogle gymnasielærere, som kan sørge for, at sprog som tysk og fransk lever videre som kompetencer i egen ret.
- Og så lever vi også en i verden, som er under heftig geopolitisk forandring, og i den kontekst er det enormt vigtigt, at vi bliver bedre og ikke dårligere til at forstå hinanden, siger hun.
Lørdag klokken 12.00 var der ansøgningsfrist for at søge optagelse på de videregående uddannelser via kvote 1.
Kvote 1-ansøgere bliver udelukkende optaget ud fra karaktergennemsnit.
I marts var der ansøgningsfrist for ansøgninger via kvote 2, der foruden karaktergennemsnit bedømmes ud fra forskellige faglige og generelle aktiviteter.
Samlet har 85.508 personer søgt ind på en videregående uddannelse i år. Det er en lille stigning på 356 personer sammenlignet med 2024.
Ansøgere får besked om optagelse på uddannelserne 28. juli.
/ritzau/
Nr. 214 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 18:12:00
Indlagt var alene om kritik af 'sindssygeanstalt'. Nu afslører gamle breve, at tingene ikke gik efter bogen på Jydske Asyl Tryk Her
I starten af 1900-tallet tog en tidligere patient kampen op mod den psykiatriske anstalt Jydske Asyl, som han mente udsatte flere patienter for vold. Nu bakker gamle breve hans beretninger op.
Nr. 213 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 18:05:52
Ni børn og 18 voksne er bekræftet døde efter oversvømmelser i Texas Tryk Her
Tryk for at læse mere
27 personer - 18 voksne og ni børn - er bekræftet døde efter oversvømmelser i den amerikanske delstat Texas.
Det oplyser politiet i Kerr County i det centrale Texas ifølge Reuters.
Natten til lørdag oplyste politiet, at 24 personer var omkommet. Derudover var 23 personer på en sommerlejr meldt savnede. Størstedelen af de savnede fra sommerlejren er børn.
Børnene befandt sig på en lejr tæt på floden Guadalupe, da et kraftigt regnvejr ramte området fredag. Regnen fik floden til at gå over sine bredder, da vandstanden steg næsten ni meter på kort tid.
Deltagerne på sommerlejren savnes fortsat.
USA's præsident, Donald Trump, skriver lørdag på det sociale medie Truth Social, at den føderale minister for indenrigssikkerhed, Kristi Noem, er på vej til de oversvømmede områder i Texas.
Han skriver, at hans administration samarbejder med Texas' myndigheder om at håndtere "de tragiske oversvømmelser".
- Melania og jeg beder for alle ofrene, der er ramt af denne forfærdelige tragedie, skriver præsidenten.
Vandet er lørdag begyndt at trække sig tilbage omkring Guadalupe-floden.
Alligevel er hele regionen omkring storbyerne San Antonio og Austin, der blev ramt af oversvømmelserne, under skærpet overvågning hos meteorologerne.
I løbet af dagen ventes der spredte byer i området, men der forventes langtfra samme regnmængder som fredag.
Torsdag advarede myndighederne i Texas om, at den vestlige og centrale del af delstaten kunne blive ramt af kraftig regn og skybrud de efterfølgende dage.
Alligevel kom mængden af regn bag på både indbyggere og myndigheder, fortalte chefen for Texas' beredskabsstyring på et pressemøde fredag.
Vejrudsigterne "forudså ikke den mængde regn, som vi blev ramt af", sagde direktøren, W. Nim Kidd, ifølge Reuters.
/ritzau/
Nr. 212 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 17:45:00
Storm, frost eller en varm sommerdag? Sådan er forholdet mellem USA og Europa Tryk Her
En udenrigsminister, en EU-kommissær, en Nato-ambassadør og en international korrespondent tager temperaturen på forholdet mellem USA og Europa.
Nr. 211 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 17:28:47
Lego-fans trodser hedebølge og strømmer til Kinas første Legoland Tryk Her
Tryk for at læse mere
Både turister og lokale trodsede lørdag en hedebølge i den kinesiske storby Shanghai for at opleve Kinas første Legoland.
Forlystelsesparken åbnede lørdag, og entrébilletterne blev hurtigt udsolgt, skriver nyhedsbureauet Reuters.
På forhånd havde Shanghais lokale vejrtjeneste advaret om, at temperaturen lørdag kunne nå op over 37 grader.
Ved middagstid ramte temperaturen 38 grader.
Men vejret ødelagde ikke oplevelsen, fortæller en af gæsterne, 28-årige Charlie Chen. Han bor selv i Shanghai.
- Solen er stærk, men der er masser af områder med aircondition og vandstationer inde i parken, så det er stadig ret komfortabelt til et besøg, sagde han tidligere lørdag til Reuters.
De fleste gæster, som Reuters har talt med, er begejstrede over den nye forlystelsespark, mens en enkelt klagede over, at køerne uden for indgangen var dårligt organiserede.
På grund af varmen og ventetiden uddelte Legolands personale flasker med vand til de ventende gæster.
En enkelt gæst fik hedeslag i køen, og der måtte tilkaldes lægehjælp.
Ifølge lokale kinesiske medier er Lego-entusiaster fra store dele af Kina rejst til Shanghai for at opleve Legoland på parkens første åbningsdag.
Det har kunnet mærkes hos byens hoteller, hvor der har været en stigning i antallet af bookinger omkring åbningsdagen.
Legoland i Shanghai strækker sig ifølge avisen South China Morning Post over 318.000 kvadratmeter, og der er blevet brugt mere end 85 millioner legoklodser inde i parken.
Til sammenligning strækker Legoland i Billund sig over 140.000 kvadratmeter.
Den nye forlystelsespark i Kina drives i et samarbejde mellem Merlin Entertainments og bystyret i Shanghai.
Merlin Entertainments driver 11 Legloand-parker på verdensplan.
Lego-familiens investeringsfirma, Kirkbi, ejer knap halvdelen af Merlin Entertainments og derigennem knap halvdelen af forlystelsesparkerne.
/ritzau/
Nr. 210 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 16:59:00
Her er de mest søgte videregående uddannelser Tryk Her
I dag var sidste chance for at søge ind på de videregående uddannelser via kvote 1.
Nr. 209 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 16:49:00
Flere end 85.000 har søgt optagelse på uddannelser via kvote 1 Tryk Her
Igen i år var den mest søgte videregående uddannelse via kvote 1 civilingeniør med 4.301 ansøgere.
Nr. 208 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 16:37:07
Civilingeniør er igen i år landets mest søgte uddannelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Med i alt 4301 ansøgere er civilingeniør igen i år landets mest søgte uddannelse.
Det fremgår af en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet over antallet af ansøgninger til videregående uddannelser.
I alt har 85.508 personer søgt ind på en videregående uddannelse i år. Det er en lille stigning på 356 personer sammenlignet med 2024.
Tallene dækker både over kvote 1- og kvote 2-ansøgninger.
Civilingeniøruddannelsen overhalede sidste år pædagoguddannelsen med flest ansøgere.
Der har i år også været en lille stigning i ansøgninger på de såkaldte STEM-uddannelser, der er tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, som civilingeniøruddannelsen også hører under.
19.877 personer har søgt ind på en STEM-uddannelse i år.
Helt overordnet er uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) glad for, at der har været en lille stigning i ansøgertallet i år.
- Og så er det positivt, at vi fastholder et højt søgetal på it- og STEM-uddannelserne efter mange års opfordring. Det har erhvervslivet brug for, så det er godt, siger hun.
Omvendt er søgetallet på de humanistiske uddannelser faldet. I år var der 5138 personer, der søgte ind på en humanistisk uddannelse.
Særligt uddannelser inden for fremmedsprog har oplevet en faldende søgning.
Siden 2020 har der desuden været et fald i ansøgninger inden for de fire store velfærdsuddannelser - pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver.
Samlet set går de fire velfærdsuddannelser også tilbage i år med omkring to procent. Særligt sygeplejerskeuddannelse er i år ramt af faldende søgetal. Otte procent færre har søgt ind på uddannelsen i år.
Christina Egelund kalder søgetallet for sygeplejerskeuddannelse for "overraskende".
- De andre velfærdsrettede uddannelser ligger nogenlunde på samme niveau som sidste år.
- Mit bud vil være, at når de unge søger ind på en uddannelse, så kigger de på forskellige parametre som studiemiljø og faglighed. Men de ser selvfølgelig også på, hvad det er for et arbejdsliv, der venter en, siger ministeren.
Lørdag klokken 12.00 var der ansøgningsfrist for at søge optagelse på de videregående uddannelser via kvote 1.
Kvote 1-ansøgere bliver udelukkende optaget ud fra karaktergennemsnit.
I marts var der ansøgningsfrist for ansøgninger via kvote 2, der foruden karaktergennemsnit bedømmes ud fra forskellige faglige og generelle aktiviteter.
Ansøgere får besked om optagelse på uddannelserne 28. juli.
/ritzau/
Nr. 207 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 16:29:40
Røg fra tyske naturbrande kan lugtes flere steder i Berlin Tryk Her
Tryk for at læse mere
Naturbrande har de seneste dage bredt sig i dele af det østlige Tyskland, og røgen fra brandene er lørdag nået til den tyske hovedstad, Berlin.
Flere steder i byen har man kunnet lugte røgen, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Omkring 650 brandfolk deltager i slukningsarbejdet lørdag eftermiddag i delstaten Sachsen.
Brandene brød ud tirsdag ved byen Gohrishheide tæt på grænsen mellem Sachsen og nabostaten Brandenburg.
Berlin ligger midt i Brandenburg, men er ikke en del af delstaten. Ud over at være hovedstad er Berlin en selvstændig delstat.
Berlin ligger 110 kilometer nord for Gohrishheide. Vinden kommer lørdag fra syd, hvilket kan forklare, at røgen fra brandene er nået helt til Berlin.
Foruden brandene i Sachsen er en naturbrand brudt ud ved Saalfelder Höhe i Thüringen, der ligger vest for Sachsen. Det skriver avisen Die Welt.
Ifølge Die Welt brød branden i Sachsen ud tæt på et militært træningsterræn. Branden bredte sig siden til terrænet, og løbende er der opstået farlige situationer, fordi ilden har detoneret ammunition på stedet.
Den Tyske Vejrtjeneste (DWD) har advaret om, at der er øget risiko for yderligere naturbrande i det sydlige og østlige Tyskland i weekenden på grund af tørt vejr og høje temperaturer.
Lørdag er der mellem 27 og 30 grader i regionen, og der er ikke udsigt til regn før mandag. Samtidig er vindretningen skiftet, hvilket øger risikoen for, at de igangværende naturbrande breder sig yderligere.
Årsagen til brandene kendes endnu ikke. Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med brandene i Sachsen og Thüringen.
/ritzau/
Nr. 206 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 15:45:00
Ny aktivitet på landsstævnet er fuldt booket - og den store interesse overraskede DGI Tryk Her
Saunagus og isbad er godt på vej til at blive en megatrend, vurderer en trendforsker.
Nr. 205 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 15:31:00
Det samlede antal af ansøgere til de fire store velfærdsuddannelser falder Tryk Her
Nr. 204 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 15:22:32
Færre søger som sygeplejerske - udviklingen overrasker minister Tryk Her
Tryk for at læse mere
På landets seks professionshøjskoler har der overordnet set været et lille fald i antallet af ansøgere på de fire store velfærdsuddannelser - pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver.
Det skriver organisationen Danske Professionshøjskoler i en pressemeddelelse.
Samlet er de fire uddannelser gået tilbage med to procent sammenlignet med sidste år. Det dækker både over ansøgere via kvote 1 og kvote 2.
For socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen er antallet af ansøgere faldet med henholdsvis to og otte procent.
Pædagog- og læreruddannelsen er derimod gået en smule frem med henholdsvis en og fire procent.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) hæfter sig især ved det faldende søgetal på sygeplejerskeuddannelsen, som hun kalder overraskende.
- Mit bud vil være, at når de unge søger ind på en uddannelse, så kigger de på forskellige parametre som studiemiljø og faglighed. Men de ser selvfølgelig også på, hvad det er for et arbejdsliv, der venter en.
- Men jeg forventer egentlig, at når man ser nogle år ud i fremtiden, så vil tendensen for de her velfærdsuddannelser være vendt. Det gælder også sygeplejerskeuddannelsen.
Lørdag klokken 12.00 var der ansøgningsfrist for at søge optagelse på de videregående uddannelser via kvote 1.
Kvote 1-ansøgere bliver udelukkende optaget ud fra karaktergennemsnit.
I marts var der ansøgningsfrist for ansøgninger via kvote 2, der foruden karaktergennemsnit bedømmes ud fra forskellige faglige og generelle aktiviteter.
Danmark står ifølge Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, over for en længerevarende udfordring med faldende interesse for de fire store velfærdsuddannelser.
- Det er bekymrende, men ikke uventet, siger hun i meddelelsen.
På trods af udviklingen er Camilla Wang optimistisk.
Hun henviser til en politisk aftale fra foråret om, at der skal investeres i uddannelser på professionshøjskolerne.
Samlet prioriteres knap to milliarder kroner til reformen, der skal være fuldt indfaset i 2032.
Reformen indebærer blandt andet, at nogle af professionsuddannelserne forkortes med tre måneder.
Samtidig kan de studerende se frem til flere ugentlige timer på mindre hold og mere vejledning og feedback.
- Det tager tid, men vi tror på, at det vil gøre en forskel - både for de studerende og for samfundet, der har brug for dygtige fagprofessionelle i velfærden og erhvervslivet.
- Der bliver dog tale om et langt, sejt træk, hvis udviklingen skal vendes. Ikke mindst fordi, vi samtidig skal forholde os til, at ungdomsuddannelserne også bliver mindre, lyder det fra Camilla Wang i meddelelsen.
De fire store velfærdsuddannelser har siden 2020 været ramt af faldende ansøgertal.
Ansøgere får besked om optagelse på uddannelserne 28. juli.
/ritzau/
Nr. 203 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 15:14:00
Kæmpe Legoland er for første gang åbnet i Kina Tryk Her
Nr. 202 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 15:07:00
Roskilde Festival har været 'mere fredelig end normalt' Tryk Her
Nr. 201 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 14:58:03
Færre salgssteder af nikotin og tobak skal bekæmpe unges forbrug Tryk Her
Tryk for at læse mere
I 7000 fysiske butikker kan tobak og nikotinprodukter langes over disken.
Det tal skal dog sænkes, så børn og unge i mindre grad eksponeres for cigaretter, nikotinposer og puff bars, mener regeringen.
Det kræver en grundig undersøgelse af, hvordan det kan gøres bedst. Den opgave er netop sendt i udbud, forklarer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
- I dag er der stort set ingen regulering af, hvor der må sælges tobak og nikotin. Det vil vi ændre, for der er tale om stærkt sundhedsskadelige og afhængighedsskabende produkter, og vi ved, at tilgængelighed har stor betydning for forbruget, siger hun i en pressemeddelelse.
Nikotinprodukterne sælges aktuelt i både supermarkeder, kiosker og på tankstationer.
Analysen, der ventes afsluttet i august 2026, skal komme med modeller til, hvordan salgsstederne nedbringes og belyse konsekvenserne for erhvervslivet.
Sophie Løhde erklærer sig "åben for at kigge på alle muligheder".
- Det kan være alt fra en ordning, hvor forhandlerne skal have licens til at sælge nikotin og tobak, eller et forbud mod salg fra visse butikstyper eller i bestemte tidsrum, siger sundhedsministeren.
Det kan dog få store konsekvenser for små butikker og kiosker, hvis salget af nikotin og tobak begrænses.
Det mener Jesper Lundberg, som er formand for Nærbutikkernes Landsforening, der er brancheforening for Danmarks kiosker og nærbutikker.
Ifølge ham står salget af nikotin og tobak for halvdelen af omsætningen i flere af disse småbutikker.
- Selvfølgelig har vi en kommerciel interesse, og det lægger vi ikke skjul på. Men små nærbutikker i lokalsamfundene lever i forvejen på kanten rent økonomisk med en lille indtjening. De risikerer at lukke, siger Jesper Lundberg.
Nærbutikkerne og kioskerne er "helt med på bølgen" om, at unges brug af afhængighedsskabende produkter skal bekæmpes.
- Men når der er en efterspørgsel, er der også et salg. Og så bør det salg holdes gennem lovlige kanaler. Så længe vi ikke har styr på den illegale handel og nethandlen, så mener vi, at man bør starte der, siger han.
/ritzau/
Nr. 200 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 14:37:03
KFC-ejer kan ikke betale løn til ansatte i Danmark Tryk Her
Tryk for at læse mere
Selskabet Isken Aps, der driver alle 11 KFC-restauranter i Danmark, er tæt på konkurs og kan ikke betale løn til sine ansatte.
Det skriver Ekstra Bladet, der er i besiddelse af en e-mail, der er blevet sendt til de ansatte, og som er underskrevet af Isken Aps.
Det er KFC's europæiske hovedkontor, som har sendt selskabet mod konkurs. Den formelle konkursproces går ifølge Ekstra Bladet i gang i næste uge.
Beslutningen kommer, efter at DR Kontant i juni afdækkede fusk med datomarkering på kylling i de danske KFC-restauranter.
Tidligere ansatte har over for DR Kontant fortalt, hvordan man har forlænget kyllingens datomarkering.
Hvis en frisk, optøet kylling ikke var blevet brugt inden udløbstidspunktet, printede man nye holdbarhedsklistermærker til kyllingen.
I forbindelse med udsendelse kontaktede DR Kontant Fødevarestyrelsens rejsehold, og i starten af juni besøgte styrelsen alle 11 KFC-restauranter.
Ingen af restauranterne fik en glad smiley. Derimod fik fire en sur smiley, mens syv fik en smiley med lige mund.
Fødevarestyrelsens rapport fra KFC i Odense beskriver blandt andet, at der kan ses skimmellignende vækst, støvansamlinger og spindelvæv.
Efterfølgende beordrede KFC's vesteuropæiske kontor, at de 11 danske restauranter blev lukket, indtil en ny franchisetager blev fundet.
Den beslutning valgt Isken Aps dog at ignorere.
I Danmark er det Isken Aps, der har haft franchiserettighederne til at drive KFC-restauranter siden 1986.
KFC er en amerikansk kæde, hvis navn er en forkortelse for Kentucky Fried Chicken.
I Danmark har KFC restauranter i Rødovre, Greve, Tilst, Horsens, Vejle og Herning, to i Odense og tre i København.
/ritzau/
Nr. 199 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 14:17:55
Politi: Trods fodboldvold og tyverier var festival usædvanlig rolig Tryk Her
Tryk for at læse mere
Årets Roskilde Festival tegner til at blive en af de roligere i festivalens historie.
Sådan lyder det fra Søren Danielsen, vicepolitiinspektør ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Han er ansvarlig for afviklingen af festivalen i politiets regi.
- Det har været mere fredeligt end normalt. Det er de samme kriminalitetsformer, men i år har det været mere stille, end det har været i flere år, siger han.
Han forklarer den rolige festival med blandt andet vejret.
- Hvis det er dårligt vejr i alt for lang tid, bliver lunten kortere. Der har været et godt tempereret klima hele festivalen igennem, siger Søren Danielsen.
Festivalgæsterne har i år både haft solrige dage med over 30 grader og vådere dage med byger og lyn.
Festivalens sidste dag, lørdag, begyndte våd, men kun få dryp ser ud til at regne ned over Dyrskuepladsen dagen ud.
Med den halve dag tilbage af festivalen kan politiet se, at der er løbet langt færre anmeldelser ind end tidligere set, fortæller vicepolitiinspektøren.
De forbrydelser, som politiet har fået anmeldelser om, handler om tyveri, vold, narko og sædelighedsforbrydelser.
Sædelighed dækker blandt andet over blufærdighedskrænkelser og voldtægter.
Politiet vil ikke oplyse antallet af anmeldelser, og hvilke former for sædelighedsforbrydelser der er blevet anmeldt under festivalen.
- Det efterforskes stadig, så det er for tidligt at sige, hvor mange sager vi har af den karakter. Det ved vi først, når vi engang er færdig med festivalen, og har fået dem efterforsket færdig, siger Søren Danielsen.
Natten til lørdag blev en 37-årig tysk mand sigtet for blufærdighedskrænkelser, efter at han havde filmet tissende kvinder på festivalen med et vildtkamera skjult i en skuldertaske.
Han har erkendt forbrydelsen over for politiet.
Politiet har også sigtet en 18-årig mand, som politiet mener var deltager i et sammenstød mellem fodboldfans mandag på festivalens campingområde.
- Det er ikke et mønster, vi ser normalt, at vi har hændelser, der relaterer sig til fodbold. Det er lang tid siden, at vi har set det, siger Søren Danielsen.
Betjente måtte rykke ud tre gange mandag til sammenstød på musikfestivalen, hvor fodboldtilhængere var røget i totterne på hinanden.
- Det var ikke decideret hardcore fodboldfans. Det var nogle med relationer til Brøndby og FCK, der kom op at slås, fortæller Søren Danielsen.
Så vidt han er bekendt med, har der ikke været flere lignende tilfælde, og generelt har det ellers været småt med anmeldelser om vold på årets festival, fortæller han.
- Vi ser lidt vold. Meget lidt vold, set i lyset af at der er knap 130.000 mennesker ude på sådan en plads, siger han.
Noget, som politiet til gengæld får en del anmeldelser om, er tyveri.
Men det er endnu for tidligt at sige noget endeligt om, hvor stort omfanget har været på årets festival, siger Søren Danielsen.
- Der kommer typisk rigtig mange efteranmeldelser. De unge mennesker har ikke tid til det, når de er ude på festivalen. Det er det mønster, vi ser, siger han.
/ritzau/
Nr. 198 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 14:13:00
Sådan undgår du, at dit barn føler sig ensom i sommerferien Tryk Her
Sommerferien kan blive ensom for børn, men man kan gøre noget som forælder.
Nr. 197 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 14:02:07
Politi advarer om bøder ved afhentning af festivalgæster Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der er en hel del biler på Køgevej og i den sydlige del af Vor Frue ved Roskilde Festival. Politiet opfordrer folk til at bruge de områder, der er beregnet til opsamling af festivalgæster.
Det skriver Midt- og Vestsjællands politi på X.
I samme forbindelse skriver de, at færdselspolitiet fredag skrev 40 bøder for at vende over spærrelinje eller trodse indkørselsforbud.
- Vi ved godt, at de unge mennesker gerne vil hjem, men brug nu de områder, der er beregnet til opsamling, lyder opfordringen fra politiet.
De seneste par år har politiet indført hastighedsnedsættelse i området omkring Roskilde Festival, men det er ikke gældende i år.
Sidste år på den sidste dag for Roskilde Festival blev der uddelt 925 bøder på Holbækmotorvejen. Det skyldtes, at folk kørte for stærkt, da fartgrænsen midlertidigt var nedsat til 80 kilometer i timen.
Formålet med hastighedsnedsættelsen var ifølge politiet at undgå ulykker.
Men i år advarer politiet om bøder for at køre over spærrelinje og for at trodse indkørselsforbud, når man afhenter gæster fra festivalen.
/ritzau/
Nr. 196 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 14:01:32
Giftig larve nu fundet i træ i børnehave i Jylland Tryk Her
Tryk for at læse mere
Egeprocessionsspinderen, der har fået tilnavnet "larven fra helvede" er for første gang fundet i Jylland.
Fundet er sket i et træ i en børnehave i Horsens Kommune tidligere på ugen. Det oplyser kommunens kommunikationschef, Lars Bjørn Petersen, til DR.
Ingen personer i børnehaven har været i kontakt med larverne, lyder det videre.
Ifølge DR blev larvereden fjernet af skadedyrsbekæmpere, og der er indtil videre ikke fundet andre egeprocessionsspindere i Horsens.
Kommunen vil nu holde et ekstra vågent øje med træerne på børnehavens legeplads i den kommende tid.
Larverne, som kan give både kløe og luftvejsproblemer, blev første gang fundet i Odense på Fyn i januar.
Egeprocessionsspinder er en natsværmer med tusindvis af mikroskopiske hår, som kan fremkalde allergiske reaktioner og udslæt hos mennesker og dyr.
Mens egeprocessionsspinder har etableret sig i lande som Tyskland og England, er den hidtil kun observeret herhjemme som strejfende individer.
Larven kan være blevet ført til Danmark via egetræ, der er importeret fra Tyskland.
/ritzau/
Nr. 195 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 13:53:00
Dansk KFC-ejer kan ikke udbetale løn til ansatte Tryk Her
Nr. 194 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 13:43:00
Frygtet larve fundet i Jylland Tryk Her
Egeprocessionsspinderen med tilnavnet "larven fra helvede" er dukket op i en børnehave i Horsens. Kommune håber, at problemet er løst.
Nr. 193 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 13:35:00
Børn med særlige behov glæder sig til sommersportsskole hele året: ’Her kan man få lov at være sig selv’ Tryk Her
I uge 27 var der sportsskole for børn med diagnoser og handicap i Aabenraa.
Nr. 192 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 13:30:21
Olielande skruer yderligere op for produktionen i august Tryk Her
Olielande skruer yderligere op for produktionen i augustFlere lande i olieorganisationen Opec+ skrue...
Nr. 191 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 13:19:00
Harder vågnede op med opsvulmet overlæbe efter EM-premiere Tryk Her
Nr. 190 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 13:17:47
Naturfond skyder flere penge i pulje til bedre havnatur Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der er blevet tilført flere millioner kroner til en ansøgningspulje, der skal arbejde for at genoprette og styrke den danske havnatur.
Den Danske Naturfond har postet yderligere 14,5 millioner kroner i puljen, så der nu samlet kan søges om 43,5 millioner kroner.
Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
Puljen kan søges af kommuner og andre lokale aktører, og pengene skal bruges på at genoprette naturen i de danske kystvande for eksempel gennem flere stenrev og ålegræsbede.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) anerkender, at havet langs de danske kyster er udfordret.
- Genopretning af levesteder er et helt centralt værktøj, og de steder i landet, hvor der for eksempel etableres stenrev, kan man se udviklingen vende og dyre- og plantelivet vende tilbage.
- Derfor er det afgørende, at vi nu kan skrue yderligere op for genopretning af sunde og naturlige miljøer på havbunden med hjælp fra og samarbejde med Den Danske Naturfond, siger ministeren i meddelelsen.
Biodiversitetskrisen rammer både dyr og planter på land og hav, siger Bengt Holst, formand for Den Danske Naturfond.
- Derfor er jeg glad for, at Naturfonden nu sammen med Havnaturfonden kan give havets natur bedre forhold ved at sikre flere levesteder til fisk, dyr og planter i de danske farvande, siger han i meddelelsen.
Puljen er en del af en politisk aftale om en Havnaturfond, der frem mod 2030 skal genoprette havnatur for 500 millioner kroner.
Alene i 2025 er der afsat 100 millioner kroner til forskellige indsatser.
Der kan ansøges om penge til projekter i slutningen af september i år, skriver Miljøministeriet i pressemeddelelsen.
Projekter kan få tilført maksimalt 12 millioner kroner.
/ritzau/
Nr. 189 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 13:07:00
Nødhjælpsorganisation: To amerikanske medarbejdere såret i 'målrettet angreb' Tryk Her
Nr. 188 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 13:00:55
19-årig sigtet for overgreb på niårig på dyrskue Tryk Her
Tryk for at læse mere
Politiet mistænker en 19-årig mand for et seksuelt overgreb på en niårig pige på Landsskuet i Herning fredag.
Det fortæller vagtchef Anders Bøje Hansen hos Midt- og Vestjyllands Politi.
Den 19-årige er sigtet for anden seksuel omgang end samleje.
Ifølge vagtchefen fik manden pigen med ind i et buskads. Herefter blev pigen ifølge mistanken befølt og udsat for overgrebet.
- Hun fortalte det til sin mor i går eftermiddags, og så har vi ledt efter ham, og så fandt vi ham i nat og anholdt ham, lyder det.
Overgrebet skete på et tidspunkt i løbet af fredag eftermiddag.
Den 19-årige skal stilles for en dommer ved Retten i Viborg i et grundlovsforhør lørdag eftermiddag.
/ritzau/
Nr. 187 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 12:48:27
Yderligere to anholdes i sag om frihedsberøvelse af teenager i Viborg Tryk Her
Tryk for at læse mere
Yderligere to personer er blevet anholdt og sigtet i en sag om overfald, frihedsberøvelse og vold mod en 17-årig dreng i Viborg i april.
Det oplyser Anders Bøje Hansen, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, til Ritzau.
Ifølge TV Midtvest er der tale om en 21-årig kvinde og en 22-årig mand, som begge nægter sig skyldige.
Sagens 17-årige offer blev overfaldet, holdt fanget og udsat for vold af en gruppe gerningsmænd i et skovområde ved Viborg.
Her fandt en politipatrulje den forslåede dreng, efter at politifolkene havde set lyskegler fra en bil i skoven, som viste sig at være gerningsbilen.
Det skete 19. april klokken 22.39, og omtrent en time tidligere havde politiet modtaget en anmeldelse om, at drengen var blevet overfaldet.
Vagtchefen fortæller, at kidnapperne frarøvede drengen nogle genstande, ligesom at de knækkede hans fingre.
De to personer er blevet anholdt af Syd- og Sønderjyllands Politi natten til lørdag ifølge vagtchefen.
De anholdte var begge efterlyste af politiet, lyder det videre.
De fremstilles lørdag middag i grundlovsforhør ved Retten i Viborg. Ni personer er ifølge TV Midtvest allerede varetægtsfængslede i sagen.
Mediet skriver, at lørdagens grundlovsforhør foregår for lukkede døre. Det er derfor ikke muligt at få indblik i politiets beviser i sagen.
/ritzau/
Nr. 186 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 12:35:00
Militærskibe giver meget tiltrængte arbejdspladser: 'Vores gågade er jo ved at dø' Tryk Her
I Frederikshavn er der enighed om, at byen har brug for liv og flere mennesker. Så er det meget heldigt, at Forsvarets nye skibe skal samles netop her.
Nr. 185 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 12:20:00
'Drastisk' forslag: Organisation vil lukke 59 togstationer, men Landdistrikternes Fællesråd ryster på hovedet Tryk Her
Dansk PersonTransport vil nedlægge stop på 17 strækninger for at spare rejsetid.
Nr. 184 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 12:00:00
Danske storbanker dropper bankbokse Tryk Her
Danske storbanker dropper bankbokseDe største danske banker er enten i gang med eller i stærke overv...
Nr. 183 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 11:34:00
Tysker sigtet for blufærdighedskrænkelse: Filmede tissende kvinder på Roskilde Festival Tryk Her
Nr. 182 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 11:15:55
Tysk mand filmede tissende kvinder med vildtkamera på festival Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 37-årig tysk mand blev natten til lørdag taget i at filme tissende kvinder på dette års Roskilde Festival med et vildtkamera.
Han erkender og er sigtet for blufærdighedskrænkelser.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
En ansat på festivalen havde fået mistanke om, at tyskeren gik rundt på den vestlige indre plads og filmede.
Klokken 00.09 fik politiet besked fra den festivalansatte.
Da den 37-årige blev pågrebet af politiet bar han på en skuldertaske med et indbygget vildtkamera.
Manden skyndte sig angiveligt at tage memory-kortet ud af kameraet, da han blev opdaget af den festivalansatte, hvorefter han havde knækket det og smidt det væk.
Den ansatte fandt dog kortet og afleverede det til politiet.
Til gengæld var det lykkedes manden at beskadige kortet i en sådan grad, at indholdet ikke kunne læses.
Det er ikke første gang, at nogen pågribes for på kreativ vis at filme kvinder, der tisser.
Tilbage i 2017 blev en anden tysk mand straffet med fængsel i 30 dage for at have filmet op mod 60 tissende kvinder på Roskilde Festival.
Der var tale om en 49-årig mand, der havde bygget et kamera ind i en øldåse.
Dåsen var lavet, så der kunne være væske øverst i den, som han drak af, mens han filmede.
- Det er en rimelig snedig konstruktion, der er lavet, lød det dengang fra anklager Anne Oxbøll i Retten i Roskilde.
Den 49-årige havde angiveligt optaget kvinderne for en anden person.
/ritzau/
Nr. 181 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 11:09:23
Gennemsnitlig elpris når laveste niveau i over et år Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den rene elpris nåede i juni det laveste niveau i over et år.
Det skriver elselskaberne Norlys og Andel Energi i hver sin pressemeddelelse.
Ifølge de to selskaber lå gennemsnitsprisen på cirka 40 øre per kilowatt time uden skatter og afgifter.
- Vi har set en faldende tendens i elprisen i løbet af året, men hvis man som forbruger virkelig vil have det maksimale ud af de lave priser, gælder det om at være opmærksom på, hvordan elpriserne udvikler sig i løbet af dagen, siger Mads Brøgger, administrerende direktør hos Norlys, i pressemeddelelsen.
Andel Energi skriver, at man skal tilbage til februar 2024 for at finde en lavere gennemsnitspris.
Selskabet peger på et stort antal timer med negative elpriser, forårsaget af meget sol og vind.
- Det er selvfølgelig de mange solskinstimer, der presser priserne ned og skaber de rekordmange timer med negative elpriser. Derudover har det også været en måned med rigtig meget vind. Og vind og sol giver billig strøm, siger kommerciel direktør, Josefine Walter, i pressemeddelelsen.
Ifølge Andel Energi var der i juni 66 timer i Østdanmark, hvor den rene elpris dykkede ned under en krone.
I Vestdanmark nåede antallet af timer med negative elpriser helt op på 116 timer.
Selvom meget sol og vind i juni var med til at sende priserne ned, har solen også været med til at give højere elpriser i starten af juli.
Her peger Norlys på den nylige hedebølge over Europa. Den har betydet, at der skulle bruges mere strøm på nedkøling om aftenen.
Den rene elpris er ikke det eneste, der står på elregningen. Den endelige elpris kan også inkludere tariffer, abonnementer, spottillæg og moms.
/ritzau/
Nr. 180 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 11:01:00
Demonstranter smadrede ruder og råbte ad turister i Mexico Tryk Her
'Hold op med at stjæle vores hjem', lød det fra demonstranter i Mexico City.
Nr. 179 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 10:44:00
Tre oppositionsborgmestre anholdt i Tyrkiet Tryk Her
Nr. 178 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 10:25:00
18-årig sigtet for vold efter slagsmål mellem fodboldfans på Roskilde Festival Tryk Her
Nr. 177 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 10:24:58
Bank siger nej til nyt forsøg på at fusionere fynske banker Tryk Her
Bank siger nej til nyt forsøg på at fusionere fynske bankerNordfyns Bank og Fynske Bank melder sig i...
Nr. 176 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 10:13:00
Sommerferie er liv og glade dage - men kan betyde ensomhed for mange børn Tryk Her
Hver sommer taler Børnetelefonen med børn og unge, der føler sig mere ensomme end normalt.
Nr. 175 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 10:00:00
Finansbosserne anbefaler: Det skal du lytte til i din sommerferie Tryk Her
Finansbosserne anbefaler: Det skal du lytte til i din sommerferieSommeren er over os, og hvad enten...
Nr. 174 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:48:15
Trump vil mandag udsende flere breve om toldsatser Tryk Her
Trump vil mandag udsende flere breve om toldsatserUSA’s præsident, Donald Trump, vil mandag afsende...
Nr. 173 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:45:19
Efter årtier med svømmeforbud er Seinen i Paris åbnet for badegæster Tryk Her
Tryk for at læse mere
For første gang i over 100 år er det igen blevet muligt at tage en svømmetur i Seinen i Paris.
Floden, der i alt er flere hundredkilometer lang, er lørdag morgen blevet åbnet for badegæster i den franske hovedstad.
Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.
Det er første gang siden 1923, at det er tilladt for offentligheden at bade i Seinen. På grund af forurening af floden og farer forbundet med skibstrafik blev det gjort forbudt.
Men omfattende rensning har banet vejen for, at det nu er blevet muligt svømme i dele af floden.
I alt kan offentligheden benytte sig af tre badezoner, som alle er udstyret med omklædningsrum, brusere og møbler samt har plads til mellem 150 og 300 mennesker, skriver AFP.
Den ene zone ligger tæt på katedralen Notre Dame, den anden er placeret nær Eiffeltårnet, mens den tredje badezone ligger i det østlige Paris.
- Det er en barndomsdrøm at have folk til at svømme i Seinen, sagde Paris' borgmester, Anne Hidalgo, der lørdag morgen var mødt op ved den ene badezone.
Rensningen af Seinen blev iværksat, for at svømmere og triatleter kunne konkurrere i floden under sidste års OL, som blev afholdt i Paris.
Ifølge Paris' viceborgmester, Pierre Rabadan, vil der dagligt i løbet af sommeren blive taget prøver af vandet i Seinen for at sikre, at det hele tiden er sikkert at bade i floden.
Når det regner meget, er der risiko for, at Paris' kloaksystemer løber over, og at beskidt vand herfra ender i Seinen.
Under OL i 2024 måtte atleternes program løbende ændres, fordi målinger viste, at vandkvaliteten i Seinen var for dårlig.
Det skete, på trods af at der i årene op til OL var blevet brugt et beløb svarende til ti milliarder kroner på at forbedre vandkvaliteten.
Flere af de atleter, der svømmede i Seinen, efter at vandkvaliteten var blevet godkendt, blev efterfølgende syge med mave-tarm-problemer.
Det står ikke klart, om de blev syge på grund af forurening af vandet, men mindst én atlet fik konstateret en infektion med E.coli-bakterier. E.coli er netop én af de bakterietyper, som har været påvist i Seinen.
/ritzau/
Nr. 172 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:43:29
Mindst 24 personer er døde i oversvømmelser i Texas Tryk Her
Mindst 24 personer er døde i oversvømmelser i TexasMindst 24 personer er døde, efter at kraftig regn...
Nr. 171 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:40:47
Trump sætter underskrift på sin store lovpakke Tryk Her
Trump sætter underskrift på sin store lovpakkeUSA’s præsident, Donald Trump, har sent fredag aften d...
Nr. 170 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:38:00
Nu kan du tage en svømmetur i Seinen i Paris Tryk Her
Nr. 169 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:36:00
Første spadestik til virkelighedens 'Badehotellet' er taget Tryk Her
Nr. 168 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:34:47
Politi sigter 18-årig efter fodboldballade på Roskilde Festival Tryk Her
Tryk for at læse mere
Efter mandagens slagsmål mellem fodboldbøller på Roskilde Festival har Midt- og Vestsjællands Politi sigtet en 18-årig mand, som man mistænker for at være deltager.
Det skriver politikredsen i sin døgnrapport lørdag.
Manden, som kommer fra Høje-Taastrup, blev fredag sigtet for vold mod to personer i form af slag, spark og slag med en totenschlæger, samt for deltagelse i slagsmål. Han nægter sig skyldig.
Mandag måtte betjentene på musikfestivalen i tre omgange rykke ud til sammenstød, hvor fodboldtilhængere var røget i totterne på hinanden.
Ifølge Ritzaus oplysninger var der tale om fans af Brøndby IF og FC København.
Det første slagsmål blev anmeldt klokken 20.45 på festivalens campingområde. Flere politipatruljer ankom til stedet, men ingen af de mange personer, som var samlet på stedet, ønskede at anmelde noget.
Ikke ret længe efter løb en ny anmeldelse ind om slagsmål mellem fodboldbøller. Ifølge anmeldelsen var mellem 20 og 30 personer røget i flæsket på hinanden.
Her var fire teenagedrenge kommet til skade, efter at de var blevet slået med flasker og aluminiumsstænger. Kun en enkelt ønskede at anmelde sagen.
Kort efter var den gal igen.
Mellem 10 og 20 personer var røget i endnu et masseslagsmål. Her blev både campingstole og en trillebør forvandlet til slagvåben.
En mand, som kom til skade i slagsmålet, fortalte politiet, at han var blevet overfaldet, fordi han holdt med et bestemt fodboldhold.
Den pågældende ønskede heller ikke at anmelde sagen.
Siden mandag har politiet efterforsket sagerne, og det førte altså til, at man fredag fandt frem til den 18-årige.
/ritzau/
Nr. 167 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:09:52
Dalai Lama håber at blive over 130 år gammel Tryk Her
Tryk for at læse mere
Dagen inden sin 90-års fødselsdag, siger tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama, at han håber at leve flere årtier endnu.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Lørdag har Dalai Lama talt under en ceremoni i McLeod Ganj, en forstad til den nordindiske by Dharamshala.
- Jeg har indtil videre været i stand til at tjene Buddhadharma (Buddhas lære, red.) og Tibets væsener ret godt.
- Og jeg håber stadig at leve i over 130 år, sagde han og udløste klapsalver blandt sine tilhængere.
Dalai Lama sagde tilbage i december til Reuters, at han muligvis ville leve, frem til han er 110 år gammel.
Dalai Lama har levet i eksil siden 1959, efter at kinesiske soldater nedkæmpede et oprør mod det kinesiske kommuniststyre.
Samme år flygtede Dalai Lama over Himalaya til Indien. Her etablerede han en regering i eksil, som kæmpede for at vinde Tibet tilbage. Sidenhen har det ændret sig til et krav om øget selvstændighed.
Lørdag brugte han omkring 90 minutter på at bede i sit tempel, skriver Reuters. Ceremonien blev overværet af tusindvis af tilhængere fra over hele verden.
- Jeg har indtil videre gjort mit bedste. Jeg håber stadig at leve i hvert fald 30 eller 40 år mere, sagde Dalai Lama.
Tidligere på ugen bekræftede Dalai Lama, at der vil blive fundet en efterfølger, og at institutionen vil fortsætte efter hans død.
Efterfølgende lød det fra kinesisk side, at Kina kræver, at efterfølgeren skal godkendes af den kinesiske regering.
Mange tibetanere i eksil frygter, at Kina vil forsøge at udpege en efterfølger for at styrke landets kontrol over den autonome region, som Kina i 1950 invaderede.
Fra Dalai Lama selv lød det, at ansvaret for at udpege den 15. Dalai Lama alene vil ligge hos organisationen Gaden Phodrang, som ligger i Indien.
Ved søndagens fødselsdagsfejring vil blandt andet indiske ministre og diplomater fra USA være til stede. Det samme vil tusindvis af Dalai Lamas tilhængere, skriver Reuters.
/ritzau/
Nr. 166 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:08:11
Badehotellet genopstår på museum i Holbæk Tryk Her
Tryk for at læse mere
Til næste år er det forventningen, at fans af TV 2-serien "Badehotellet" kan besøge en tro kopi af badehotellet fra serien - Andersens Badehotel.
Fredag tog Oplevelsescenter Nyvang i Holbæk første spadestik til byggeriet, skriver TV 2 Øst.
Andersens Badehotel ligger i serien i Skagen, men ud over placeringen vil man kunne opleve hotellet, som det fremstår i serien, når bygningen åbner, skriver Oplevelsescenter Nyvang i en pressemeddelelse.
Museet fik rettighederne til at opføre en fysisk gengivelse af hotellet fra serien, efter seriens afslutning i 2024.
- Den meget ambitiøse genopførelse af Badehotel-dekorationen, som vi er præsenteret for, vil helt sikker glæde mange af Badehotellets fans, og det vil blive en stor oplevelse at træde ind i den smukke dekoration, siger Michael Bille Frandsen, der er producer på Badehotellet, i pressemeddelelsen fra Oplevelsescenter Nyvang.
Dekorationerne fyldte omkring 1800 kvadratmeter i Risbystudierne, hvor serien blev optaget. Men nu står de klar på depot til det nye hotel.
Oplevelsescenter Nyvang er et museum, som formidler Danmarks historie fra 1930 til 1959.
Projektet er budgetteret til 15 millioner kroner, og det har blandt andet fået støtte fra Holbæk Kommune, Sparekassen Sjælland Fonden og Region Sjælland.
"Badehotellet" er et historisk komediedrama, som i ti sæsoner blev sendt på TV 2. Serien havde premiere i 2013, og sidste sæson gik i gang i marts 2024.
Handlingen i serien udspiller sig fra 1928 til 1946, og den følger både hotellets gæster, som tilbringer deres somre på hotellet, og de ansatte.
Da sæson ti havde premiere viste seertal ifølge Billedbladet, at 1.1 millioner havde set med, da premiereafsnittet blev sendt.
/ritzau/
Nr. 165 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:06:00
Vejarbejde, Ed Sheeran og schlagerfestival kan skabe store trafikpropper ved Hamborg Tryk Her
Nr. 164 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:00:00
Trump vil bruge flere milliarder til grænsekontrol - DR har besøgt hans 'store, smukke mur' Tryk Her
Trumps store lovpakke er vedtaget med over 300 milliarder kroner til grænsebeskyttelse.
Nr. 163 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 08:55:00
Dalai Lama håber på at blive 130 år Tryk Her
Nr. 162 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 08:54:00
Ukraine hævder at have ramt russisk militærflyveplads Tryk Her
Nr. 161 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 07:54:07
Eftersøgt leder af bosniske serbere lader sig afhøre af myndigheder Tryk Her
Tryk for at læse mere
En domstol i Bosnien har ophævet en arrestordre på den politiske leder for de bosniske serbere, Milorad Dodik.
Det oplyser bosniske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.
Arrestordren blev ophævet fredag, efter at Dodik havde indvilget i at blive afhørt af den offentlige anklager. Det skete, efter at han i flere måneder havde ignoreret opfordringer til at møde op.
- Det er en vigtig ting for mig, men det er også vigtigt i relation til dem med dårlige intentioner, som ønskede destabilisering og en eskalering af problemer i Bosnien gennem sagen, sagde Dodik fredag til et statsmedie.
Han tilføjede, at han ikke følte sig triumferende, men træt af det hele, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Dodik blev i februar idømt et års fængsel for ikke at efterleve ordrer fra den øverste internationale udsending i Bosnien. Han fik samtidigt et forbud mod politisk virksomhed i seks år.
Den bosnisk-serbiske politiker har kaldt dommen "politisk".
Han har samtidig opfordret til, at parlamentet i den serbiske del af Bosnien, Republika Srpska, forbyder det føderale politi i at arbejde i området.
Det fik ifølge Reuters den offentlige anklager til at åbne en efterforskning af Dodik, da aktiviteterne ifølge anklagemyndigheden er separatistiske.
Reuters skriver, at de bosniske myndigheder forsøgte at få Dodik efterlyst internationalt, men at Interpol afslog.
Bosnien-Hercegovina, der ofte blot kaldes Bosnien, består i dag af to enheder med tre etniske grupper. Det er serbiske Republika Srpska og føderationen af bosniere og kroater.
Inddelingen er et resultat af den såkaldte Dayton-aftale, som afsluttede borgerkrigen i 1990'erne.
/ritzau/
Nr. 160 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 07:48:00
En person er på hospitalet efter eksplosion i Göteborg Tryk Her
Nr. 159 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 07:26:00
Mø inviterede Greta Thunberg på scenen i Roskilde Tryk Her
Nr. 158 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 06:43:00
Trump: Jeg har talt med Putin om sanktioner mod Rusland Tryk Her
Nr. 157 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 06:35:00
Deadline er om få timer, hvis du vil søge ind på en uddannelse: Pædagogerne håber på bedre tider Tryk Her
Tusindvis af unge har allerede søgt ind på en videregående uddannelse.
Nr. 156 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 06:30:03
Verdens største Legoland slår dørene op i Kina Tryk Her
Tryk for at læse mere
Merlin Entertainments åbner lørdag sin første Legoland-park i Kina. Parken bliver samtidig verdens største Legoland.
Forlystelsesparken ligger i Shanghai i det østlige Kina og åbner officielt lørdag.
Parken består af otte sektioner med forskellige temaer fra Lego-universet, skriver nyhedsbureauet Reuters. Temaerne inkluderer blandt andet Ninjago, Lego Friends og Monkie Kid.
Legoland Shanghai strækker sig ifølge avisen South China Morning Post over 318.000 kvadratmeter, og der er blevet brugt over 85 millioner legoklodser inde i parken.
Til sammenligning strækker Legoland i Billund sig over 140.000 kvadratmeter.
Med den nye park ejer og driver Merlin Entertainments ifølge sin hjemmeside 11 Legoland-parker rundt i verden samt et vandland ved Gardasøen i Italien.
Forlystelsesparkerne med Lego-tema ligger ud over i Billund også i blandt andet Californien, Dubai, Sydkorea og Japan.
I Shanghai bliver parken ifølge Reuters drevet i et samarbejde mellem Merlin Entertainments og styret i Shanghai.
I en del af parken kaldet Miniland kan man opleve en gengivelse i legoklodser af det centrale Shanghai og byens havnefront.
Byggerierne i Miniland har ifølge Reuters taget 168.000 timer at færdiggøre, og der er brugt over 20 millioner legoklodser.
Det danske legetøjsbrand Lego er allerede massivt til stede i Kina, og de små byggeklodser er populære hos kinesiske forbrugere.
Lego har foruden produktion også over 400 butikker i Kina, skriver Reuters. På verdensplan har Lego over 1000 butikker.
Lego-familiens investeringsfirma, Kirkbi, ejer knap halvdelen af Merlin Entertainments og derigennem knap halvdelen af Legoland-parkerne.
Legoland er ikke den eneste store forlystelsespark i Shanghai, og i løbet af de kommende år vil der åbne endnu flere.
I 2016 åbnede Disney et Disneyland i Shanghai, og i 2027 vil Warner Bros åbne en såkaldt Harry Potter Studio Tour, hvor besøgende kan få oplevelsen af at være i kulisserne til Harry Potter-filmene.
Også en forlystelsespark for børn med Gurli Gris-tema ventes at slå dørene op i 2027.
Legolands parker henvender sig ifølge Merlin Entertainments primært til familier med børn.
Foruden forlystelsesparker driver koncernen også overnatningssteder tæt på parkerne, hvor gæster kan overnatte.
/ritzau/
Nr. 155 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 06:30:00
Ukrainsk medie: Vi ville være som Israel, men risikerer at ende som palæstinenserne Tryk Her
Nr. 154 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 06:27:00
LIVE Mindst 80 personer døde efter oversvømmelser i Texas Tryk Her
Nr. 153 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 06:18:00
Loven er blevet strammet, men store flasker med lattergas er stadig overalt Tryk Her
Misbruget af lattergas er ikke forsvundet på trods af ny lovgivning.
Nr. 152 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 06:15:28
Trump tror på snarlig aftale i Gaza: Vi skal have det afsluttet Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA's præsident, Donald Trump, er glad for, at den militante bevægelse Hamas har givet et positivt svar på et forslag på våbenhvile i Gaza.
Det siger han til journalister på Air Force One, skriver nyhedsbureauet AFP tidligt lørdag morgen.
- Det er godt. De har ikke orienteret mig om det. Vi skal have det afsluttet. Vi er nødt til at gøre noget ved Gaza, siger præsidenten.
Fra Trump lyder det også, at der kan lande en aftale vedrørende Gaza i næste uge. Han uddyber dog det dog ikke umiddelbart.
Fredag oplyste Hamas, at bevægelsen har overdraget sine kommentarer til et forslag om en aftale om våbenhvile i Gaza - og at Hamas' svar på forslaget er positivt.
Det skete, efter at Trump onsdag fortalte, at Israel netop havde accepteret en række betingelser i et aftaleudkast.
Det betød ifølge Trump, at forhandlerne kunne lægge sidste hånd på udkastet til en 60-dages våbenhvile i Gaza .
Om bord på Air Force One bliver Trump spurgt om, hvor optimistisk han er i forhold til at lande en våbenhvileaftale.
- Meget, lyder det fra Trump, der dog tilføjer, at "det ændrer sig fra dag til dag".
Ifølge Reuters siger den amerikanske præsident på flyet også, at han ikke er blevet underrettet om den seneste udvikling i forhandlingerne.
USA er mægler i forhandlingerne sammen med Qatar og Egypten.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ikke bekræftet, at Israel har accepteret betingelserne i våbenhvileforslaget.
Reuters skrev sent fredag aften, at unavngivne kilder sagde til israelske medier, at Israel havde modtaget svaret på forslaget fra Hamas - og at det nu blev gennemgået.
Netanyahu ventes mandag at besøge USA's forbundshovedstad, Washington D.C., for at mødes med Trump og drøfte situationen i Gaza. Besøget er dog ikke blevet officielt bekræftet.
Også i sidste weekend sagde Trump, at Israel og Hamas inden for en uge ville kunne nå frem til en aftale om våbenhvile.
/ritzau/
Nr. 151 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 05:50:03
Familier til savnede piger fra lejr i Texas beder om hjælp Tryk Her
Tryk for at læse mere
Flere forældre i den amerikanske delstat Texas deler febrilsk billeder af deres døtre på sociale medier i håbet om at finde ud af, om børnene er i god behold.
Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.
Dan Patrick, der er stedfortrædende guvernør i Texas, bekræftede på et pressemøde fredag, at omkring 23 piger fra en sommerlejr er savnet.
Det er sket, efter at kraftig regn har forårsaget store oversvømmelser i den sydlige og centrale del af Texas, hvor mindst 24 personer er døde.
USA's præsident, Donald Trump, siger ifølge AFP, at situationen er forfærdelig.
- Det er forfærdeligt, oversvømmelserne. Det er chokerende.
Området er sårbart i forhold til oversvømmelser - og der ligger flere århundredgamle sommerlejre, hvor børn fra hele staten samles om sommeren, skriver AP.
De 23 savnede piger er tilknyttet sommerlejren Camp Mystic, som er en kristen sommerlejr, der ligger i byen Hunt ved Guadalupe-floden.
Her er en større eftersøgnings- og redningsaktion i gang.
Vildtopsynsmænd i Texas har fredag aften amerikansk tid oplyst, at de er ankommet til Camp Mystic, hvor de er begyndt at evakuere sommerlejren for børn. De kom dog ikke umiddelbart med nogen oplysninger om de savnede piger.
- Jeg beder Texas' befolkning om at sende nogle alvorlige bønner her til eftermiddag - at gå på knæ og bede om, at vi finder de her piger, lød det tidligere fra Dan Patrick.
I en mail til forældrene skriver Camp Mystic, at de forældre, hvis døtre er savnet, har fået en direkte besked om det. Og at hvis man ikke har fået en sådan besked, er det fordi, at ens barn ikke er savnet.
Der menes at have været i alt omkring 750 børn i Camp Mystic.
I lokale Facebook-grupper deler flere familier ifølge AP opslag, hvor de skriver, at de har fået at vide, at deres barn efter oversvømmelserne er forsvundet fra lejren.
Samtidig deler andre forældre, at de venter på at få deres børn fløjet hjem fra lejren i helikopter.
Camp Mystic er delt i to områder - nær floden bør de yngste deltagere, som er mindst otte år, og længere oppe bør deltagere i teenagealderen, skriver AP.
/ritzau/
Nr. 150 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 05:38:00
Trump glad for Hamas' 'positive' svar på våbenhvileforslag Tryk Her
Nr. 149 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 04:45:23
Rusland nedskyder ukrainske droner nær Sankt Petersborg Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ruslands luftforsvar har nedskudt en række droner fra Ukraine, som var blevet affyret mod flere forskellige dele af Rusland.
Det oplyser russiske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge Ruslands forsvarsministerium blev der affyret i alt 42 droner i løbet af tre timer.
To af dem blev skudt ned nær Ruslands næststørste by, Sankt Petersborg, lyder det.
Aleksandr Drozdenko, der er guvernør i regionen Leningrad, hvor Sankt Petersborg ligger, skriver på beskedtjenesten Telegram, at de to droner blev nedskudt i to forskellige distrikter syd for byen.
Ifølge guvernøren er der ingen meldinger om nogen, der er kommet til skade.
Der er heller ikke umiddelbart meldinger om skader på bygninger eller andet.
Flytrafikken i den internationale lufthavn Pulkovo, som ligger i Sankt Petersborg, blev som følge af dronerne midlertidigt indstillet.
Guvernøren i regionen Smolensk, som ligger i det vestlige Rusland, siger at der her blev nedskudt tre droner, og at ingen er kommet til skade.
Samtidig melder guvernøren i Voronezj, som ligger nær grænsen til Ukraine, at flere droner er blevet nedskudt. Det præcise antal fremgår dog ikke.
Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne fra Rusland.
Ukraine har skruet op for brugen af droner i angreb rettet mod mål længere inde i nabolandet.
Den 1. juni udførte Ukraine angrebet "Operation Edderkoppespind". Ifølge ukrainske oplysninger angreb 117 droner her fire russiske luftbaser. Den ene ligger 4300 kilometer fra Ukraine.
Rusland bruger samtidig også flere droner i landets angreb mod byer i Ukraine. Ifølge det ukrainske luftvåben blev der torsdag aften og natten til fredag sat rekord, da 539 droner og 11 missiler blev affyret mod Ukraines hovedstad, Kyiv.
Mindst en person blev dræbt, og mindst 23 blev såret i angrebet, som ifølge de lokale myndigheder blandt andet ramte 40 beboelsesejendomme og flere skoler, børnehaver og caféer.
/ritzau/,
Nr. 148 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 03:35:52
Anmeldere savnede nærvær fra Olivia Rodrigo på Orange Scene Tryk Her
Tryk for at læse mere
Flere anmeldere roser amerikanske Olivia Rodrigo efter hendes koncert på Roskilde Festival - men nogle oplevede det som en skuffelse.
Den 22-årige amerikaner er et af årets hovednavne, og hun indtog fredag aften Orange Scene med hits som "Good 4 You", "Vampire" og "Drivers License".
Politikens anmelder beskriver, hvordan unge kvinder skreg med på sangene om ekskærester, ugengældt forelskelse og følelsen at blive trådt på.
Det kan være let at undervurdere unge kvindelige artister, lyder det fra avisen.
Når man som Rodrigo får et pludseligt gennembrud via sociale medier kan de ofte blive affejet som døgnfluer.
- Men Rodrigo viste, at hendes vinger har tyngde, da hun foldede dem ud på Orange Scene. Hun udstrålede en følelsesmæssig frihed, en grænseløs, befriende storsmilende bitterhed, skriver avisens anmelder og giver koncerten fem ud af seks stjerner.
Også Soundvenues anmelder belønner amerikanerens præstation med fem ud af seks stjerner.
Rodrigo er kendt som en af verdens største popstjerner, men fredag aften leverede hun en fuldkommen renskuret rockkoncert, skriver anmelderen.
Mediet beskriver amerikanerens band som "usandsynligt tight" og de fleste af sangene som "umanerligt velskrevne".
- Det var kollektiv primalterapi med Rodrigo som terapeut. Resultatet var så øresønderrivende, at det næsten var hinsides lyd.
Ekstra Bladets oplevelse af koncerten var noget anderledes. Superstjernen var ikke tæt på at være super, og koncerten var en maveplasker i mudderet, skriver anmelderen.
Herfra får Rodrigo to ud af seks stjerner. Hendes udstråling var uimodståelig - men der manglede nærvær og gennemslagskraft, lyder dommen.
- Det nu 22-årige idol begyndte sin karriere på Disney Channel, og den del af showbiz var sangerinden ikke vokset helt fra, da hun spænede storsmilende rundt i et professionelt koreograferet popshow.
Også B.T.'s anmelder mener, at sangeren manglede nærvær og giver koncerten tre ud af seks stjerner.
Det var tydeligt, at hun ikke har det store forhold til Danmark, og showet føltes meget af tiden generisk.
- Altså hun spillede også rollen rigtig godt - det føltes bare ikke så ægte nærværende - hvilket også smittede af på en stor del af publikum, der kun sporadisk så ud til at more sig, skriver B.T.
/ritzau/
Nr. 147 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 02:36:23
Ti kriminelle familier koster København 25 millioner om året Tryk Her
Tryk for at læse mere
Københavns ti mest kriminelle familier påfører Københavns Kommune op mod 25 millioner kroner i udgifter om året.
Det viser en beregning foretaget af kommunens økonomiforvaltning, skriver Berlingske.
Beregningen er blevet bestilt af beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V), der ønsker at lave en målrettet indsats mod de ti familier.
Jens-Kristian Lütken er dog stødt på en forhindring, da han ikke må få udleveret navnene på de i alt 36 medlemmer af Københavns ti mest kriminelle familier.
Det skyldes, at der er tale om personfølsomme oplysninger.
- I dag må vi ikke få navnene på familierne, som koster kommunen mange penge, og så er det altså svært at gøre noget ved problemet - navnlig at undgå at flere børn og unge i de familier bliver involveret i kriminalitet, siger Jens-Kristian Lütken til Berlingske.
Beregningen fra kommunens økonomiforvaltning viser, at de ti familier i 2023 i gennemsnit hver kostede kommunen 2,5 millioner kroner.
Det fremgår ikke, hvordan udgifterne ligger i forhold til de gennemsnitlige udgifter til andre københavnske børnefamilier.
Kommunens udgifter til de kriminelle familier bestod især af offentlige overførsler, anbringelser af børn og andre sociale foranstaltninger.
Tilsammen er der blevet rejst 133 sigtelser og fældet 26 domme mod de ti familier de seneste ti år.
De er blandt andet dømt for ejendomsforbrydelser, der kan være hærværk eller indbrud, samt øvrige overtrædelser af straffeloven.
I april konstaterede Jens-Kristian Lütken over for Berlingske, at København havde et problem med det, han betegnede som slægtsbaseret kriminalitet.
Det skete, efter at Københavns Kommune i en kortlægning havde fundet frem til 605 familier, hvor både børn og voksne var i berøring med kriminalitet.
/ritzau/
Nr. 146 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 02:12:00
Dommer i USA godkender deportationer til Sydsudan Tryk Her
Nr. 145 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 02:03:27
Dommer i USA giver grønt lys til deportationer til Sydsudan Tryk Her
Tryk for at læse mere
Otte migranter, som er blevet deporteret fra USA, har tabt deres sidste forsøg på at undgå at blive sendt til Sydsudan.
Det skriver Reuters og CNN.
Det er sket fredag eftermiddag amerikansk tid. Her har migranterne fået afvist en hasteanmodning, hvor deres advokater bad en føderal dommer i delstaten Massachusetts om at blokere for udvisningen til Sydsudan.
Det betyder, at præsident Donald Trumps administration har fået grønt lys til at deportere migranterne til det afrikanske land.
Migranternes advokater har sagt, at de risikerer at blive udsat for tortur, hvis de bliver sendt til Sydsudan.
Der er tale om otte mænd, som ifølge deres advokater kommer fra Cuba, Laos, Mexico, Myanmar, Sudan og Vietnam.
De har de seneste seks uger været tilbageholdt på en amerikansk militærbase i Djibouti, mens retssagen har udspillet sig.
Domstolene i USA er som udgangspunkt lukket den 4. juli, som er USA's uafhængighedsdag.
Fredag tog to domstole alligevel stilling til sagen. Det skete først, da en føderal dommer i Washington D.C. midlertidigt udsatte udvisningen til Sydsudan, mens sagen blev sendt videre til en føderal domstol i Massachusetts.
Det er også i Massachusetts, at sagen tidligere er blevet behandlet.
Her afviste distriktsdommer Brian Murphy så anmodningen fra migranterne.
Det gjorde han på baggrund af en afgørelse fra USA's højesteret torsdag, hvor det lød, at USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed ikke længere kunne tilbageholde mændene i Djibouti.
Advokater for USA's justitsministerium siger ifølge Reuters, at migranterne efter planen vil blive fløjet til Sydsudan fredag aften amerikansk tid.
Ifølge ministeriet for indenlandsk sikkerhed er mændene dømt for forskellige forbrydelser - fire af dem for drab.
Sagen har blandt andet været omdiskuteret, fordi USA's udenrigsministerium fraråder amerikanske statsborgere at rejse til Sydsudan.
/ritzau/
Nr. 144 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 01:20:59
Organisation foreslår lukning af 59 mindre togstationer Tryk Her
Tryk for at læse mere
59 mindre togstationer i Danmark bør blive lukket, så rejsetiden kan blive kortere.
Sådan lyder et forslag fra organisationen Dansk PersonTransport, skriver Jyllands-Posten lørdag.
Organisationen peger på 17 strækninger i landet - primært i Jylland - hvor den mener, at man med fordel kan lukke stationer.
Togene vil kunne blive op til 44 procent hurtigere, lyder det.
Det gælder eksempelvis strækningen Herning-Skjern, hvor man ved at lukke fem stationer kan spare 44 procent af rejsetiden, siger Alexander Höilund, som er erhvervspolitisk konsulent i Dansk PersonTransport, til avisen.
Professor og trafikforsker Otto Anker Nielsen fra DTU siger, at der ingen tvivl er om, at det er en god idé at lukke små stationer.
De sparede midler kan bruges til at øge togenes frekvens, og den kortere rejsetid giver flere passagerer, peger han på.
Steffen Damsgaard, som er formand i Landdistrikternes Fællesråd, medgiver, at en til to påstigere om dagen næppe er nok, hvis man vil holde en station åben. Han er dog samtidig bekymret for, hvilke konsekvenser det vil have i nogle lokalsamfund.
Han ønsker således flere og dybere analyser, og at lokalområder bliver inddraget.
Dansk PersonTransports medlemmer er selskaber i bus- og taxabranchen - og det vil give busselskaberne en fordel, hvis færre togstop betyder, at der i stedet indsættes flere busser, erkender Alexander Höilund.
- Man kan sagtens sige, at det bare er, fordi vi vil have flere busruter. Men vi har blandet andet kigget på sidste uges rapport fra transportministerens ekspertudvalg om den kollektive trafiks fremtid og på udenlandske erfaringer, der peger i samme retning, siger han til Jyllands-Posten.
Ekspertudvalget pegede blandt andet på, at man flere steder vil kunne levere samme service billigere og bedre ved at bruge busser i stedet for tog.
Transportminister Thomas Danielsen (V) hilser til avisen forslaget velkommen, men vil på nuværende tidspunkt ikke gå ind i en debat om at lukke togstationer.
Mange har fravalgt jernbanen, fordi togene ikke kører hurtigt nok, så der er pointer i organisationens forslag, som vi er nødt til at tage alvorligt, siger ministeren til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Nr. 143 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 23:53:00
Trump underskriver sin 'store, smukke lovpakke' og gør den - sådan helt officielt - til virkelighed Tryk Her
På USA's nationaldag har præsidenten sat sin endelige underskrift på den store lovpakke, der efter længere debat i går blev vedtaget i Kongressen.
Nr. 142 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 23:17:00
Mindst 24 døde og flere børn meldes savnede efter 'katastrofale' oversvømmelser i Texas Tryk Her
Mindst 20 børn, der var på sommerlejr nær en flod, der gik over sine bredder, er ifølge myndighederne savnet.
Nr. 141 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 22:22:00
Hamas sender positivt svar på forslag om våbenhvile i Gaza Tryk Her
Hamas sender positivt svar på forslag om våbenhvile i GazaDen militante bevægelse Hamas har overdrag...
Nr. 140 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 22:20:51
Danmark poster flere millioner i grønlandsk lufthavnsbyggeri Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den danske stat har postet ekstra penge i byggeriet af en international lufthavn i Ilulissat i Grønland.
Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et aktstykke, der har været fortroligt frem til 2. juli.
I aktstykket lyder det, at "finansieringsbehovet er akut", da det vurderes, at selskabet bag lufthavnen - Greenland Airports International - ikke længere har mulighed for at optage et kommercielt lån.
Det skyldes, at "selskabet er blevet opmærksom på en række fejlbehæftede antagelser i selskabets forretningsplan", der har medført, at Greenland Airports Internationals værdiansættelse er lavere end forventet.
Aktstykket, der er dateret til 18. juni, har været fortroligt på grund af selskabets økonomiske interesser.
Det er finansminister Nicolai Wammen (S) der har anmodet Folketingets Finansudvalg om ekstra midler til det grønlandske lufthavnsbyggeri.
I alt lyder bevillingen på et anlægstilskud på 400 millioner kroner samt en ny låneramme på op til 1140 millioner kroner.
De 400 millioner kroner skal ifølge aktstykket tages fra reserverne på finansloven for 2025.
Der vil ikke være mulighed for at optage nye lån i lufthavnsbyggeriet, lyder det i aktstykket. Og alle lån skal være tilbagebetalt i 2052.
Nicolai Wammen har ifølge Jyllands-Posten også tidligere skaffet flere penge til byggeriet af de to internationale lufthavne i Grønland - i Nuuk og Ilulissat.
I 2022 blev en låneramme på 450 millioner kroner udvidet til 600 millioner kroner, fordi byggerierne viste sig at være dyrere end forventet.
I forvejen havde den danske stat ydet et finansieringsbidrag på 1600 millioner kroner til opførelsen af de to lufthavne.
Den internationale lufthavn i Nuuk stod færdig i november 2024. Lufthavnen i Ilulissat ventes at være klar i 2026.
Den danske stat ejer 33,3 procent af Greenland Airports International, mens Grønlands selvstyre har resten af ejerandelen.
/ritzau/
Nr. 139 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 22:00:45
Medie: USA truer EU med 17 pct. told på fødevarer Tryk Her
Medie: USA truer EU med 17 pct. told på fødevarerEU’s eksport af landbrugs- og fødevarer til USA bli...
Nr. 138 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 21:58:00
Medie: UFC bekræfter Trumps planer om MMA-kamp ved Det Hvide Hus Tryk Her
Nr. 137 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 21:52:00
Her er beviset: Efter 16 år står Oasis-brødrene igen sammen på en scene Tryk Her
Nr. 136 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 21:21:00
Tyrkiet: Anholder ti mistænkte efter stribevis af naturbrande Tryk Her
Nr. 135 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 20:46:00
Flere mennesker har mistet livet i oversvømmelser i Texas Tryk Her
Nr. 134 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 20:40:00
Militære skibe skal samles i Frederikshavn: Kæmpe skulderklap, siger borgmester Tryk Her
Nr. 133 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 20:17:59
Artigeardit gæstede Orange med et ungt og dansende publikum Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Den dansk-albanske rapper klarede skærene på Orange med selvtillid og energi", lyder det fra B.T., som kvitterer med fire stjerner til Artigeardit.
Artigeardit indtog fredag eftermiddag for første gang Orange Scene på Roskilde Festival.
Der var lagt op til en fest, da der var godt fyldt og med et tætpakket og primært ungt publikum.
- Selv mindre kendte numre fik spredt stemning og klapsalver ud på Dyrskuepladsen, men når Artigeardit virkelig fik sat fut i crowded, var det, når han mere end halvvejs hen i koncerten tillod sig selv at bryde lidt fra sin stramme komposition, lyder det fra B.T.
Koncerten begyndte i silende regnvejr, men efter et kvarters spilletid tittede solen frem og varmede det dansende publikum.
Den albansk-danske sanger hev undervejs den ene kendte sanger efter den anden ind på scenen. Det var blandt andre Tobias Rahim, Josva, Mø, Barselona og Lamin.
Soundvenue er enig i den firstjernede bedømmelse.
- Hovedpersonen åbnede påfaldende rutinepræget. Der var glimt af medrivende mimik på "Lov mig 1 ting", men der var også en del spankuleren frem og tilbage på scenen, skriver Soundvenue om koncerten og tilføjer:
- Men langsomt løftede koncerten sig og blev ikke bare god, men rigtig god.
Politiken giver rapperen hele seks hjerter og skriver, "Ardits sylespidse, eksplosive flow var ren, urørlig dopeness" og supplerer med, at "Artigeardit mestrede det hele".
Det var første gang, Artigeardit spillede på Orange Scene, og det var også den første koncert på scenen, der er blevet tegnsprogstolket.
- Det gik rigtig godt med performancetolkningen til koncerten. En del af det, vi testede, var placeringen, hvor tolkerne stod på et podium lidt væk fra scenen, fortæller Mika Christoffersen, som er chef for deltagelse og diversitet på Roskilde Festival.
Ifølge hende hedder det en performancetolkning, ikke tegnsprogstolkning, fordi det er en del af showet og en performance, og derfor ikke en én til én sproglig tolkning.
Mika Christoffersen fortæller, at det kræver to tolkere til en koncert, fordi det fysisk er hårdt, når man både danser og tolker samtidig.
Og det lader til, at det indtil videre har succes blandt flere af gæsterne.
- Vi fik sidste år rigtig god feedback både fra gæster med nedsat hørelse og hørende gæster og kan se, at det er blevet taget godt imod igen i år. Det skaber en anden dimension af showet, siger hun.
/ritzau/
Nr. 132 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 20:14:06
Fynske banker indgår ny aftale om fusion efter modstand Tryk Her
Fynske banker indgår ny aftale om fusion efter modstandDe to banker Fynske Bank og Nordfyns Bank har...
Nr. 131 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 20:07:52
Oasis-brødre genforenes på scenen i Wales efter 16 års koncertpause Tryk Her
Tryk for at læse mere
For første gang i 16 år går brødrene Liam og Noel Gallagher fra rockbandet Oasis fredag aften på scenen sammen.
Den musikalske genforening sker på Principality Stadium i Wales' hovedstad, Cardiff, hvor Oasis tager hul på sin genforeningsturné.
Dagen igennem har titusindvis af forventningsfulde Oasis-fans fyldt gaderne i byen, skriver det britiske medie BBC.
Det britiske band, der især er kendt for hits som "Wonderwall" og "Don't look back in anger", går ifølge koncertprogrammet på scenen klokken 20.15 lokal tid - klokken 21.15 dansk tid.
Et par timer før deres optræden begyndte Gallagher-brødrenes fans at fylde Principality Stadium, som har plads til op til 74.500 koncertgæster.
Nyhedsbureauet AFP har talt med flere fans, der er kommet langvejs fra for at opleve Oasis på scenen igen.
- Det bliver livsomvæltende, siger 39-årige Omar Llama, der er rejst fra Mexico til Wales for at se og høre Gallagher-brødrene.
En anden fan, der har krydset Atlanten, er 31-årige Mark Cassidy fra New York, som er rejst til Storbritannien sammen med en ven.
- Vi er super spændte. Det er en perfekt dag til det, siger Mark Cassidy og hentyder til, at solen dagen igennem har skinnet over Cardiff.
Oasis blev dannet i 1991, og i 2009 blev bandet opløst som følge af personlige og professionelle uoverensstemmelser.
De efterfølgende år optrådte Liam og Noel Gallagher hver for sig, og aldrig sammen.
I en udtalelse forud for genforeningsturnéen forklarede de, at deres genforening er sket som følge af en "gradvis erkendelse af, at tiden er inde".
Koncerten i Cardiff er den første af 41 koncerter, som Oasis skal spille på sin turné. Lørdag spiller bandet igen i Cardiff og derefter fortsætter turnéen i Manchester, London, Edinburgh i Skotland og Dublin i Irland.
Efter Storbritannien og Irland spiller Oasis i Canada, USA, Mexico, Sydkorea, Japan, Australien, Argentina, Chile og Brasilien.
/ritzau/
Nr. 130 DR Politik Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 20:04:00
DR-korrespondent: Danmark bliver igen en nation, der kan bygge egne krigsskibe Tryk Her
Det handler blandt andet om forsyningssikkerhed, når man fra politisk side udpeger dansk havn til at samle militære skibe, siger korrespondent.
Nr. 129 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 20:00:00
Opråb om fælles hjælp: Kommunerne skal hjælpes ad om sommerens hjemmeplejepres Tryk Her
Alzheimerforeningen mener ikke, at den nuværende situation er holdbar. Derfor kalder de på handling fra KL.
Nr. 128 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 20:00:00
Kristeligt Dagblads kulturquiz: Test din viden om Bergen i kulturen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nye quizzer hver ugeHver uge udkommer Kristeligt Dagblad med helt nye quizzer. Prøv kræfter med kulturquizzen, eller se, om du kan gætte svarene i den populære paratvidensquiz.
Timevis af quiz-underholdningHer på hjemmesiden har vi et stort arkiv af quizzer. Gå på opdagelse i quiz-arkivet, og bliv udfordret og måske endda klogere. Med tusindvis af quiz-spørgsmål, løber du ikke tør for underholdning. Se alle quizzer her.
Tilmeld dig Kristeligt Dagblads Spil & Quiz-nyhedsbrevVil du have besked, når vi udgiver nye quizzer? Så tilmeld dig Kristeligt Dagblads ugentlige Spil & Quiz-nyhedsbrev og få besked direkte i din mail-indbakke, når nye quizzer ligger klar på hjemmesiden. Tilmeld dig her.
Kristeligt Dagblads Spil & QuizVidste du, at du også kan finde Wordle, Ordret, krydsord og mange andre sjove spil på hjemmesiden? Gå på opdagelse i hele Kristeligt Dagblads spilunivers her.
God fornøjelse!
Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke.
Nr. 127 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 19:42:19
Borgmester: Nyt flådeskibsværft i Frederikshavn var ventetiden værd Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er ikke kun en sejr for Frederikshavn, men for hele Nordjylland, at byen er blevet udpeget til at bygge nye militære skibe til det danske forsvar.
Sådan lyder det fra borgmester i Frederikshavn Kommune Karsten Thomsen (S).
- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så glad, som jeg er i dag. Selv om ventetiden har været lang, så var det værd at vente på, siger han.
Fredag aften har partierne bag forsvarsforliget indgået en politisk aftale om, at et nyt flådeskibsværft skal opføres i Frederikshavn.
Aftalen blev præsenteret af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde.
- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at denne her beslutning kommer til at have stor rækkevidde for det danske samfund. Det, at vi nu er enige om at bygge vores egne militære skibe, kommer til at give genlyd, lød det fra ministeren på pressemødet.
Placeringen af værftet kommer ifølge Karsten Thomsen til at åbne muligheder for vækst i området - både direkte og gennem følgeerhverv.
- Det her kommer til at have stor betydning for hele Nordjylland, og det kommer til at åbne nogle arbejdspladser, siger borgmesteren.
Han gætter på, at værftet vil skabe mellem 500 og 600 nye arbejdspladser i kommunen.
- Jeg håber, at det her kan få flere til at flytte til Frederikshavn. Vi har jo en fantastisk dejlig kommune, siger han.
Karsten Thomsen er også glad for det samarbejde, der har været omkring projektet blandt byrådet, folketingspolitikere og erhvervslivet.
Det nye flådeskibsværft forventes at blive placeret på et område på cirka 135.000 kvadratmeter i Frederikshavn Havn.
Placeringen ligger tæt på Flådestation Frederikshavn, som er en af Forsvarets to flådestationer.
I en pressemeddelelse skriver Frederikshavn Kommune, at det nye værft vil kunne understøtte Forsvarets operative behov og bidrage til en mere effektiv vedligeholdelse og nybygning af flådefartøjer.
Den konkrete planlægning og etablering af værftet kan ifølge kommunen begynde i august.
Ud over Frederikshavn havde havne i Skagen, Esbjerg og Odense også budt på at få opgaven.
/ritzau/
Nr. 126 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 19:37:00
Myndigheder opjusterer: Mindst 45 tilskadekomne efter eksplosion i Rom Tryk Her
Nr. 125 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 19:36:25
BP og Enbw opnår godkendelse til Ørsted-kritiseret havvindpark Tryk Her
BP og Enbw opnår godkendelse til Ørsted-kritiseret havvindparkBritiske BP og tyske Enbw har fredag o...
Nr. 124 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 19:36:00
Fra i morgen må der efter 100 år igen bades i Seinen Tryk Her
Nr. 123 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 19:32:23
EU lover snarlig start på Moldova-forhandlinger Tryk Her
Tryk for at læse mere
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, forventer, at der ikke vil gå længe, før det første forhandlingsområde på Moldovas vej til EU bliver åbnet. Hun konkretiserer ikke hvornår.
Det siger hun på et fælles pressemøde med den moldoviske præsident, Maia Sandu, og EU's præsident, António Costa, i Moldovas hovedstad, Chisinau.
De to europæiske ledere er rejst til Moldova i anledningen af det første topmøde mellem Moldova og EU, som er et skridt på vejen mod landets EU-medlemskab.
På topmødet annoncerer von der Leyen, at EU vil investere 270 millioner euro i blandt andet infrastruktur i Moldova.
- I holdt jeres løfter, så nu er det tid til, at vi også holder vores, siger hun.
Og mere vil komme, tilføjer hun.
Investeringerne skal være med til at gøre Moldova mere konkurrencedygtig og fremme handel på tværs af grænserne.
Derudover har de to parter besluttet at fjerne afgifter for dataroaming.
- Det er en fantastisk måde at forbinde mennesker og virksomheder på, siger von der Leyen.
Moldova er lige nu det, man kalder et EU-kandidatland. Det betyder, at landet er på vej til at blive et EU-medlemsland.
For at blive et medlemsland skal landet gennemføre flere reformer. Processen er inddelt i seks forhandlingsområder, som igen er inddelt i 35 kapitler.
Indtil videre har EU ikke åbnet et forhandlingsområde endnu.
Sidste uge gav EU's 27-statsledere grønt lys til, at EU's Ministerråd kan arbejde videre med forhandlingerne.
Det er noget, landene har fået anbefalet af EU-Kommissionen.
Kommissionen har derudover anbefalet, at Moldova er klar til, at det første forhandlingsområde åbnes.
Bolden ligger nu på EU-Ministerrådets banehalvdel, understreger von der Leyen.
António Costa er ligeledes optimistisk og forventer, at det ikke kommer til at tage lang tid, før det første forhandlingsområde er åbnet.
Han tror, at det kommer til at ske "snarere før end senere".
For at åbne forhandlingsområderne skal alle 27 EU-lande enstemmigt vedtage det.
Dermed har hverken António Costa eller Ursula von der Leyen magt til at bestemme, hvornår forhandlingerne kan gå i gang.
Hvis forhandlingsområdet åbnes snart, betyder det, at Moldova overhaler Ukraine på landets vej til at blive EU-medlemsland.
Landene søgte begge om medlemskab i marts 2022 og fik status som EU-kandidatland i juni 2024.
Det er et følsomt emne, da det vil sende et geopolitisk signal, hvis Moldova får lov til at overhale Ukraine i processen.
Lige nu blokeres forhandlingerne for Ukraines medlemskab primært af Ungarn, der frygter, at et medlemskab ville importere krigen mod Rusland til resten af Europa.
/ritzau/
Nr. 122 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:54:00
Det er 64 år siden, hun var med første gang: Kirstine har fundet venner for livet på landsstævnet Tryk Her
DGI Landsstævne er i fuld gang, og der er flere veteraner med, fra sidste gang stævnet blev afholdt i Vejle.
Nr. 121 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:45:00
Atomenergiagentur: Ukrainsk atomanlæg mistede strøm Tryk Her
Nr. 120 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:38:51
Frederikshavn skal samle nye militære skibe Tryk Her
Nr. 119 DR Politik Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:35:00
Frederikshavn bliver hovedsæde for fremtidens danske militære skibe Tryk Her
Den nordjyske flådestation kommer til at bygge og samle dele til militære skibe.
Nr. 118 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:27:00
Flere unge kvinder skal slukke ildebrande: 'Vi har brug for en palette af forskellige brandfolk' Tryk Her
Organisation håber, at fire dage med øvelser for børn og unge kan inspirere flere piger til at rykke ud som brandfolk.
Nr. 117 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:22:23
Seinen i Paris åbner for badegæster efter 102 år med svømmeforbud Tryk Her
Tryk for at læse mere
For første gang i mere end 100 år må offentligheden - indbyggere såvel som turister - fra lørdag tage en svømmetur i Seinen i Paris.
På grund af forurening af floden og farer forbundet med skibstrafik har det siden 1923 været forbudt at bade i Seinen. Men omfattende rensning har banet vejen for, at det nu bliver muligt at svømme i dele af floden.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Det vil kun være tilladt at bade inden for tre afmærkede zoner.
De tre badezoner indvies lørdag. Den ene zone ligger tæt på katedralen Notre Dame, den anden er placeret nær Eiffeltårnet, mens den tredje badezone ligger i det østlige Paris.
Rensningen af Seinen blev iværksat, for at svømmere og triatleter kunne konkurrere i floden under sidste års OL, som blev afholdt i Paris.
Ifølge Paris' viceborgmester, Pierre Rabadan, vil der dagligt i løbet af sommeren blive taget prøver af vandet i Seinen for at sikre, at det hele tiden er sikkert at bade i floden.
Siden begyndelsen af juni har alle prøver undtagen to levet op til de europæiske krav til rent badevand.
De to dage, hvor vandet var for forurenet, skyldtes ifølge viceborgmesteren store nedbørsmængder og ekstra høj forurening fra skibe på floden.
Når det regner meget, er der risiko for, at Paris' kloaksystemer løber over, og at beskidt vand herfra ender i Seinen.
Under OL i 2024 måtte atleternes program løbende ændres, fordi målinger viste, at vandkvaliteten i Seinen var for dårlig.
Det skete, på trods af at der i årene op til OL var blevet brugt et beløb svarende til ti milliarder kroner på at forbedre vandkvaliteten.
Flere af de atleter, der svømmede i Seinen, efter at vandkvaliteten var blevet godkendt, blev efterfølgende syge med mave-tarm-problemer.
Det står ikke klart, om de blev syge på grund af forurening af vandet, men mindst én atlet fik konstateret en infektion med E.coli-bakterier. E.coli er netop én af de bakterietyper, som har været påvist i Seinen.
/ritzau/
Nr. 116 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:04:56
Lose: Trumps tariffer vil ikke gøre kæmpe skade på Europas økonomi Tryk Her
Lose: Trumps tariffer vil ikke gøre kæmpe skade på Europas økonomiDanmark har overtaget formandskabe...
Nr. 115 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00
Visdom for får Tryk Her
Tryk for at læse mere
Lukasevangeliet 15, 1-10
For nogle år siden befandt jeg mig under en tur på Lüneburger Heide pludselig midt i en flok får. Jeg tror, der var langt over 100 dyr, nogle af dem var kun halvstore lam, og de gik alle sammen langsomt fremad, mens de græssede og nippede toppen af de tørre lyngplanter. Forrest gik hyrden med sin stav, mens et par hunde kredsede om bagtroppen og puffede til de dyr, der sakkede bagud for nysgerrigt at se på os, som kiggede lige så nysgerrigt tilbage på dem.
Lige siden har jeg ikke kunnet læse Jesu lignelse om hyrden og det vildfarne får uden at se hedelandskabet for mig og tænke på, at mens synet af en fåreflok for mig var et næsten eksotisk syn, var det en hverdagsforeteelse for dem, der hørte ham fortælle den for første gang: ”Hvis en af jer har hundrede får […]”
Måske har disse første tilhørere endda rystet på hovedet, for hvilken fornuftig hyrde ville forlade sin flok i ødemarken for at gå ud og lede efter et enkelt vildfarent får? Det eneste rigtige ville være at overlade det til dets skæbne blandt ulvene og i stedet passe godt på de andre.
Men Jesus fortalte lignelsen i en bestemt sammenhæng, nemlig da nogle bebrejdede ham, at han brugte sin tid på at tale og prædike for mennesker, der ikke var meget værd i samfundet, i stedet for at holde sig til dem, der havde indflydelse, og som betød noget. Og som måske endda kunne hjælpe ham med at udbrede budskabet ved at sætte magt bag.
Det har fået mig til at tænke på, at kristendommens historie kan skrives på to måder. Ja, måske på flere; men man kan udforske, hvordan indflydelsesrige og magtfulde folk har brugt kristendommen til deres egne formål, og hvordan det har ført til krig, misbrug og ulykke. Men man kan også – selvom det er sværere, og kildematerialet er usikkert – se på, hvordan almindelige, svage og oversete mennesker tog Jesu budskab til sig som håbet og lyset, der fik dem til at holde modet oppe i hverdagen.
Tænk, at han mente, at de var noget værd – så meget værd, at selv Himlens Gud glædede sig, når de blev hentet ind i fællesskabet og hørte ham sige:
”Glæd jer med mig. Jeg har fundet det får, jeg havde mistet.”
Søndagsordet skrives på skift af domprovst i Ribe Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor emeritus, cand.theol. Leif Andersen og pastor emeritus Lisbeth Smedegaard Andersen.
Nr. 114 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00
Vi forsøger at løse en af litteraturens største gåder: Hvorfor elsker danskerne krimier? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Sådan lyder den groft forsimplede grundformel til den mest læste, mest lyttede og konstant bedst sælgende genre målrettet voksne læsere i Danmark.
I 2023 var fire af de fem bedst sælgende udgivelser herhjemme kriminalromaner, og netop nu er fire ud af 10 bøger på bestsellerlisten hos Bog & Idé krimier. Trods populariteten bliver genren ofte forbigået i den litterære debat herhjemme. Flere af kvalitetsaviserne, inklusive Kristeligt Dagblad, anmelder dem kun undtagelsesvis. I stedet går spaltepladsen til den mere "litterære" litteratur.
Men denne sommer vil vi på kultursiderne gøre det stik modsatte, for vi har sat os for at optrevle en af litteraturens største gåder: Hvorfor elsker danskerne krimier? Vi vil lade luppen glide hen over genrens vigtigste udgivelser gennem næsten 200 år, vi vil undersøge, om Gud, tro og håb lever mellem mord og mørke mysterier, og så vil vi følge litteraturens spor fra den spæde start og helt frem til genrens position i nutidens litterære landskab.
Ifølge sociolog hos Rockwool Fonden Ea Hoppe Blaabæk, der forsker i danskernes læsevaner, er krimiernes alsidighed blandt de mest markante årsager til populariteten.
“Krimier er den absolut mest populære genre. Det ser vi, når det gælder udlån, salgstal, lyttertal og faktisk læsetid. Grundlæggende lader det til, at stort set alle kan lide en god krimi, og genren er bred nok til at kunne rumme en hel del forskellige læsere. Man kan vælge en samfundskritisk krimi, en politisk kriminalhistorie, en historisk variant, en roman, der blander mordplottet med fantasy- eller science fiction-elementer. Krimien kan være hyggelig, opløftende eller ekstra blodig. Og så er der den helt klassiske detektivroman. Den går aldrig af mode," siger Ea Hoppe Blaabæk.
Men når en genre vokser sig så populær, opstår samtidig en modvilje. Der vil være en gruppe af læsere, der "aldrig ville røre en krimi", fordi de helt grundlæggende anser dem for at være underlødig litteratur. Netop nu arbejder sociologen på en undersøgelse af, hvordan litteraturanmeldere og bibliotekarer vægter litteraturens forskellige genrer. Her ligger krimierne i den nederste halvdel af feltet. Endda under andre af og til udskældte genrer som science fiction, fantasy og satire.
"Krimier er lette at få fat på, for de står forrest i alle boghandleres vinduer, og er sågar at finde i supermarkederne. Ofte er de sprogligt ligetil – den gennemsnitlige læser kan nå en serie på fem bøger på én sommerferie, mens det ville tage vedkommende et halvt år at tygge sig igennem Fjodor Dostojevskijs langt mere krævende værker. Når krimierne i den grad er skræddersyet masserne, vil eliten påstå, at de ikke kan være 'fin litteratur'," siger hun.
Anna Grue er ikke bleg for at forsvare krimi-genren. Foto: Les Kaner/BAM/Ritzau Scanpix Hun henviser til den franske sociolog Pierre Bourdieus tanker om kulturel kapital. Det, flertallet foretrækker at læse, rummer kun ringe status og kan ikke anses for at tilhøre den 'gode smag'. Eller sagt på en anden måde: Når pøblen gør det ene, må eliten foretage noget andet, forklarer Ea Hoppe Blaabæk.
Men de, der forsager krimien og alle dens undergenrer, snyder først og fremmest sig selv. Det mener krimiforfatter Anna Grue. Hun skriver sine romaner fra sommerhuset i Odsherred, og hun har gennem de seneste år aldrig været bleg for at forsvare den litterære kurv, hun har valgt at placere sine æg i.
En kedelig kone i provinsenSelv skriver hun bøger i undergenren "hyggekrimier", der de senere år er blandt de hurtigst voksende undergenrer, siger både udgivere og forhandlere til Kristeligt Dagblad. Den femte bog i Anna Grues serie om privatdetektiven Anne-Maj Mortensen fra Odsherred hedder "Et mord for meget" og er netop blevet udgivet på Lindhardt og Ringhof og ligger nær toppen af den aktuelle bestsellerliste. Alene overgået af Jussi Adler-Olsens aktuelle krimi, "Døde sjæle synger ikke".
"Et mord for meget" af Anna Grue. Det hyggelige element i hendes krimier består blandt andet af, at drabene aldrig er bestialske eller udpenslede på siderne. Anna Grue kan slet ikke selv "holde til alt det blod", forklarer hun. Og så er hovedpersonen – med forfatterens egne ord – en ganske, almindelig, kedelig kone fra provinsen. Ligesom hende selv, siger hun og griner.
"Mine bøger læner sig op ad almindelige satiriske sædeskildringer, der først og fremmest handler om at være en kvinde i min alder, der bor i en mindre by og går op i madlavning, hundeture, strikkeopskrifter og børnebørn. Hver bog har så et overordnet tema. Tidligere har jeg brugt coronakrisen, og denne gang kredser mysteriet om naturbeskyttelse og forurening. Jeg er optaget af, hvad der fylder i hverdagen i samfundet generelt og fra mit ståsted langt ude på Sjælland," siger Anna Grue.
Hun forsøger at skrive bøger, hvor selve drabene ikke er hovedattraktionen, men er med til at danne rammen for fortællingen. Og det er netop det, hun elsker ved krimigenren: At man – så længe man holder den helt grundlæggende form – kan eksperimentere i det uendelige.
Selv er den 67-årige en myreflittig læser. 42 bøger i adskillige genrer har hun afsluttet i løbet af den første halvdel af 2025. Det dokumenteres af den liste, hun i år har husket at ajourføre. Den afslører samtidig, at hver fjerde bog, den sjællandske forfatter vælger, er en kriminalroman.
"Jeg indrømmer gerne, at der er en enorm forskel i kvaliteten inden for krimier. Jeg smider jævnligt en krimi fra mig, hvis sproget er for dårligt, mysteriet er for gennemskueligt, eller beskrivelserne er for blodige. Så er jeg hård. 'Det her, kammerater, det gider jeg ikke spilde min tid på'," siger forfatteren.
Ifølge Anna Grue er det dog langtfra kun krimier, der svinger i kvalitet. Der findes også elendige dannelsesromaner, der ingen steder fører, og historisk fiktion, der er ubærligt at læse, forklarer hun om nogle af de genrer, der oftest placeres øverst på den litterære piedestal. Det optimale må være at læse de bedste bøger inden for alle mulige genrer, mener hun.
"Man er ærligt talt lidt dum i nakken, hvis man afviser en hel genre, bare fordi den har en grundformel, der består af et mord, en opklaring og en positiv slutning. Den arketype er der også adskillige græske myter eller fortællinger fra Bibelen, der bygger på. Og dem har vi ikke travlt med at reducere til underlødig litteratur," siger Anna Grue.
Krimien findes over altHvis Anna Grue en dag foretrækker komfortlæsning, tager hun gerne en Agatha Christie-roman ned fra hylden. Her kender hun bogens univers og gåde ud og ind. Hvis hun vil udfordres, vælger hun skotske Kate Atkinson eller svenske Håkan Nesser. Forfattere, der kræver meget af læseren, og hvor kriminalhistorien ligesom i hendes egne bøger er det sekundære.
Polske Olga Tokarczuk har ifølge Anna Grue skrevet en af de bedre, moderne litterære krimier. Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix Og så fremhæver hun til sidst en højlitterær bog, der ikke er markedsført som en krimi, men hvor alle genrens elementer er til stede. Polske Olga Tokarczuk, der fik tildelt Nobelprisen i Litteratur i 2018, skrev nyklassikeren "Kør din plov over de dødes knogler" i 2016. Den er ifølge Anna Grue en forrygende, morsom, sansende historie om en ældre, excentrisk kvinde ved navn Janina, der bor i Polen nær den tjekkiske grænse. Her har hun påtaget sig opgaven at holde opsyn med de lokale sommerhusejeres vintertomme huse. Men pludselig begynder de fastboende mænd omkring hende at dø. Drabene forekommer uforklarlige for det lokale politi, men den dyreglade Janina ser mysteriets mønster klart.
"I begyndelsen anede jeg ikke, hvad der foregik i bogen, men så gik det op for mig, at den handlede om seriemord. Her er drab, opklaring og en form for retfærdighed til sidst. Der er tale om stor litteratur, og romanen er i bund og grund en krimi. Men hvis man havde skrevet 'KRIMI' på forsiden, havde mange på grund af fordomme ikke villet læse den," siger Anna Grue.
Etikken er på spil i krimierneNanna Rørdam Knudsen er redaktør på Modtryk, et aarhusiansk forlag, der gennem fire årtier har haft krimien som deres absolutte speciale. Hun har også bemærket, at flere af landets kvalitetsaviser – herunder Kristeligt Dagblad – yderst sjældent anmelder de nyeste kriminalromaner. Og med hensyn til nærværende avis undrer det hende. Ifølge Nanna Rørdam Knudsen er krimierne nemlig som skræddersyet til avisens kernelæsere, der går op i livets store spørgsmål og ynder at læse artikler om tro, etik og eksistens.
"Krimierne kredser om synd, skyld og soning. Et element i krimier er, at man aldrig kan flygte fra gamle synder. Heraf følger, at man skal forsøge at forsone sig med det, man har gjort. Og store spørgsmål som 'hvornår er man skyldig?' bliver endevendt i bøgerne," siger Nanna Rørdam Knudsen.
Hvis man zoomer lidt længere ud og kigger på, hvorfor krimierne generelt interesserer så mange danskere på tværs af alder og uddannelsesniveau, så mener redaktøren, at læseres ønske om katarsis spiller en afgørende rolle. Katarsis betyder renselse, og begrebet benyttes både inden for litteraturens og psykologiens verden. I den græske tragedie refererer det til renselse af tilskuerens følelser gennem oplevelsen af dramaet, mens katarsis inden for psykologien refererer til udløsning af opdæmmet psykisk energi. Begge sider af begrebet er på sin vis til stede i krimierne.
"I et mordmysterium skaber forfatteren helt bevidst følelsen af angst og uro i læseren ved at præsentere vedkommende for en ofte uhyggelig gåde, de endnu ikke er i stand til at knække. Men der er et løfte om en løsning til sidst, hvor både hovedpersonen og læseren konfronterer og overvinder modstanden. Derfor er krimier svære at lægge fra sig," siger Nanna Rørdam Knudsen.
I kriminalromaner er det desuden comme il faut at benytte sig af nogle af de popkulturelle greb, som vi også kender fra eksempelvis dramaserier på tv, siger redaktøren. For eksempel anses det i krimigenren ikke for et billigt trick at afslutte de fleste kapitler med en såkaldt cliffhanger. I stedet er der nærmest et krav om det. På den måde føler læseren sig nødsaget til liiiige at læse ét kapitel til, mens solen skinner, familien slapper af, og de næste arbejdsopgaver befinder sig flere uger ude i fremtiden.
Og videre kan man også læse i de følgende afsnit om krimiens store mysterium denne sommer her i Kristeligt Dagblad. I 2. kapitel vil vi forsøge at finde frem til genrens absolutte højdepunkter gennem næsten 200 år.
Nr. 113 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00
Præstestrid kom helt til Højesteret og førte til Kirkeministeriets fødsel Tryk Her
Tryk for at læse mere
I 1916 valgte man at dele Kultusministeriet op i et Undervisningsministerium og et Kirkeministerium. De havde faktisk hele tiden haft hver sit departement, men nu blev de selvstændige ministerier, og der lå en dramatisk sag bag, som havde fyldt i både kirkelige kredse og i den brede offentlighed i mere end et årti:
Arboe Rasmussen-sagen. Det ville mange dengang vide, hvad var. Den handlede om en præst, der måske ikke helt abonnerede på den folkekirkelige lære. En slags gamle dages Thorkild Grosbøll-sag. Sagens kerne var, om præsten Niels Peter Arboe Rasmussen kunne være præst i den danske folkekirke. Det havde han været siden 1890, men han havde også ført sig frem med en liberal eller frisindet udgave af kristendommen. Især den kirkelige højrefløj havde set sig godt sur på ham.
Niels Peter Arboe Rasmussen (1866-1944) var præst på Gjøl, i Skibsted og Vålse på Falster Foto: Ritzau Scanpix Allerede så tidligt som i 1904 – altså 12 år før Kultusministeriets deling, begyndte den første sag for at få Arboe Rasmussen fjernet som præst. Sagen endte efter syv år med at falde til jorden efter initiativ fra Venstres kultusminister Jacob Appel.
Den senere stiftsprovst og præst ved Vor Frue Kirke i København, Henry Ussing, der var en af sin tids fremmeste repræsentanter for de mere konservative kræfter i kirken, blev stærkt utilfreds og mobiliserede modstanden imod Arboe Rasmussens fortsatte tilknytning til folkekirken gennem stiftelsen af Kirkelig Forening, hvor man forenede kræfterne fra Indre Mission og andre af Arboe Rasmussens modstandere.
Foreløbig faldt sagen dog til ro i 1911, men da Arboe Rasmussen i 1913 søgte en stilling som præst i Vålse på Falster, brød helvede løs.
I Kultusministeriet sad stadig Jacob Appel, og det var ham, der skulle sørge for, at kvalificerede ansøgere kom til menighedsrådets bedømmelse. Arboe Rasmussens ansøgning var dog ikke med på den liste over ansøgere, som menighedsrådet i Vålse modtog.
Tre af de fire menighedsrådsmedlemmer skrev til kultusminister Appel og beklagede sig over, at Arboe Rasmussen ikke kunne tages i betragtning. Som en af sine sidste gerninger før De Radikale overtog regeringsmagten fra Venstre, vendte Jacob Appel på en tallerken og accepterede, at Arboe Rasmussen kunne være kandidat til præsteembedet på Falster.
Jacob Appel (1866-1931) var forstander på Askov Højskole i Sydjylland og nåede både at være kultusminister, undervisningsminister og kirkeminister for partiet Venstre Foto: Ritzau Scanpix Det samme flertal i menighedsrådet i Vålse endte med at antage Arboe Rasmussen som ny præst, men så let skulle det ikke gå. Det fjerde og sidste menighedsrådsmedlem var imod. Og han var mere end det. Han ville forhindre, at ansættelsen blev til virkelighed.
Mens den nye radikale kultusminister, Søren Keiser-Nielsen, ville føje menighedsrådet, hvis kirkelige indstilling han delte, sagde Sjællands biskop nej og med ham det øvrige bispekollegium. Men da sagen faldt to år tidligere, hvorfor så al den palaver?
Biskoppernes argument var, at sagen alene var stillet i bero i 1911, og at Arboe Rasmussen derfor kunne fortsætte i sin hidtidige stilling, mens ansættelsen i et nyt embede umuliggjorde at undlade at tage stilling til det principielle i sagen: Kan man have en folkekirkepræst, der ikke står 100 procent bag kirkens trosbekendelse?
Den offentlige debat rasede. Henry Ussing og Kirkelig Forening lod atter høre fra sig. Og der var ild i hans ord:
"Vi vil gerne bevare vor folkekirke, men langt hellere vil vi dog have den ophævet, ja nedbrudt sten på sten, end at vort folk skulle føres vild af en kirke, som ikke har ret til at kaldes kirke."
Som debatten kørte, gjorde også selve sagen gennem det formelle system. Først provsteretten og landemodet i det gejstlige system. Begge steder tabte Arboe Rasmussen. Herefter tog den omdiskuterede præst sagen videre til Højesteret.
Kort inden den endelige afgørelse meddelte kultusminister, den radikale statsminister C.Th. Zahle, at han ønskede at trække sig. Zahle havde på det tidspunkt allerede lagt op til, at man salomonisk kunne løse sagen ved at lade kultusministeren føre tilsyn med Arboe Rasmussen i stedet for biskoppen. Men det ønskede Søren Keiser-Nielsen ikke. Blandt andet fordi han selv var både præst og valgt i det område, som hele striden foregik i.
Så man adskilte Kultusministeriet i to. Keiser-Nielsen fortsatte som undervisningsminister, mens en radikal politiker, der også var præst, overtog det nye Kirkeministerium.
Og præsten Arboe Rasmussen? Jo, han blev såmænd frikendt ved Højesteret kort efter delingen af ministeriet. Biskopperne meddelte, at det måtte være på regeringens ansvar, præcis som Zahle havde tænkt. Og sådan blev det.
Nr. 112 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00
Ny podcast skildrer mennesker, som mærkede konsekvensen af befrielsesbudskabet – på godt og ondt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hvert afsnit fokuserer på et enkelt menneske, som mærkede den direkte konsekvens af befrielsesbudskabet – på godt og ondt. Det gælder kendte mennesker som digteren Harald Bergstedt og kommunisten Mogens Fog.
Bergstedt gik fra at være en hyldet forfatter til elskede sange som ”Jeg ved en lærkerede” og ”Solen er så rød, mor”, til at være overbevist og forhadt nazist helt til det sidste, hvor han endog skrev en hyldestnekrolog over Hitler.
Fog var en fremtrædende modstandsmand og blev efter krigen minister, men kom også i stærk modvind for sin opbakning til Stalin i årene efter krigen, indtil han i 1958 brød med kommunistpartiet og blev medstifter af Socialistisk Folkeparti.
Men det gælder også mindre kendte eller ukendte mennesker som Grethe Bartram, der angav en række modstandsfolk i Aarhus og efter krigen blev dødsdømt for sine handlinger. Dommen blev ikke eksekveret, men ændret til livstid, og Bartram blev efter afsoning løsladt og døde i en høj alder i Sverige.
Eller kz-fangen Peder Damsgaard fra Odense, der blev pågrebet af Gestapo og sendt i koncentrationslejr ved en fejltagelse. Man søgte en modstandsmand ved navn Damgaard, men pågreb en Damsgaard. Han blev invalideret af nazisternes hårdhændede behandling og tiden i kz-lejr, men hans voksne børn fortæller, at han så en mening i, at han havde taget pladsen for en mand, der kunne fortsætte sit modstandsarbejde.
Det er indlysende, at der er alvorlige traumer i kølvandet på krigen. Mange talte ikke om det, og tavsheden kunne være traumatiserende også for efterkommerne. Det modsatte kunne også være tilfældet. I en af de mest interessante episoder i podcasten fortæller Steen Klitgaard om, hvordan hans mor, Kamma Klitgaard igen og igen fortalte om sine oplevelser i Ravensbrück på en så dramatisk måde, at hendes trauma gik i arv. Først som moden mand og mange samtaler med andre efterkommere havde han mod til at besøge kz-lejren, hvor hans mor havde siddet.
Podcasten er værd at lytte til. Det er et godt greb at tage afsæt i 4. maj-budskabet for at give indblik i nuancer i en tid, der ofte skildres i sort-hvid. Der er bund i de enkelte episoder i podcasten, der er blevet til i et samarbejde med forskningsprojektet ”De udstødte, de uvelkomne og de beundrede. Resocialisering, velfærd og demokratisering 1945-1990”, der ledes af Museum Vest.
Der er udkommet en ny episode hver mandag siden den 5. maj, og vil man kun høre en eller to episoder, så herfra en anbefaling af afsnittet om Harald Bergstedt og afsnittet om Kamma Klitgaard. Men giv også gerne de andre en chance.
Birgitte Stoklund Larsen er rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Nr. 111 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00
Nordiske og russiske kirker kom i strid om bortførelser af ukrainske børn Tryk Her
Tryk for at læse mere
Fra nordisk side har kritikken lydt, at deres russiske kolleger ikke tager afstand til Vladimir Putins invasion af Ukraine. Omvendt mener russerne, at de nordiske kirker blander politik ind i den kirkelige dialog.
Under et nyligt møde i Kirkernes Verdensråd i Sydafrika i slutningen af juni blev forholdet forværret.
Ifølge russerne forsøgte de nordiske kirker at presse en erklæring igennem, der fordømte bortførelsen af ukrainske børn til Rusland. Og ifølge lederen af den russiske delegation, metropolit Anthony af Volokolamsk, der efterfølgende udtalte sig om mødet, præsenterede de nordiske kirker nogle "voldsomt overdrevne tal".
De nordiske kirker mente, at der var tale om næsten 20.000 børn, der var blevet flyttet til Rusland, mens russerne mente, det var lidt over 300.
"Uoverensstemmelsen var åbenlys, og vi påpegede, at forfatterne til dette partiske dokument sandsynligvis støttede sig til ubekræftede rapporter fra politiserede medier," udtalte metropolitten på den russisk-ortodokse kirkes hjemmeside.
I Vesten er der dog bred enighed om, at omfanget af bortførte ukrainske børn er stort.
En rapport fra Yale Human Research Lab fremfører, at over 19.000 børn fra Ukraine er blevet deporteret til Rusland for at blive genopdraget, men tilføjer dog, at det formentlig drejer sig om flere.
Undersøgelser peger desuden på, at den russisk-ortodokse kirke har spillet en nøglerolle i bortførelsen af ukrainske børn, som er blevet anbragt på kirkelige børnehjem og i klostre.
På mødet nægtede den russisk-ortodokse kirke, som er det største medlem af Kirkernes Verdensråd, at støtte erklæringen, som derfor blev forkastet. Ifølge metropolit Anthony af Volokolamsk nåede de nordiske kirkers politisering af Kirkernes Verdensråd hidtil usete niveauer på mødet i Sydafrika.
"Kirkernes Verdensråd mister hurtigt sin unikke rolle som platform for interkristen dialog," udtalte han.
Generalsekretær for Danske Kirkers Råd Emil Saggau mener, at alle kirker burde kunne enes om at beskytte civile børn, hvorfor emnet blev taget op.
"Bortførelsen af minimum 20.000 børn er en af de sager, som vores ukrainske kirkelige partnere ofte fremhæver over for os. Det er hjerteskærende, at så mange familier er blevet splittet bevidst. Det er den sag, som er rejst ved internationale domstole," siger han.
Men hvilken rolle spiller de russiske kirker da i de ukrainske børns skæbne?
"Den russiske politiker Maria Lvova-Belova er leder af en russisk-ortodoks velgørenhedsorganisation og tæt knyttet til flere fremtrædende russiske kirkeledere. Ifølge den internationale domstol leverer disse kirkelige organisationer infrastruktur, som gør bortførelsen mulig. Hun og kirkelederne står bag de børnehjem, hvor de ukrainske børn opholder sig i Rusland, hvorfor der ud over Putin er udstedt arrestordre på Lvova-Belova."
Hvad siger du til kritikken af, at I har politiseret Kirkernes Verdensråd?
"Den Internationale Straffedomstol har rejst anklagen og fundet dokumentationen stærk nok til en retssag. Det er et faktum og ikke politik. Den russiske kirke har selv involveret sig i politik og krig, hvorfor de må forvente en reaktion fra andre kirker."
Nr. 110 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00
Lørdagsmad byder på aspargessuppe med et pift af citron, anis og stegte tigerrejer Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men de majestætisk ranke grøntsager med egen kongekrone kan efterhånden købes hele året, hvor de bliver fløjet ind fra Sydamerika og Afrika.
Selvom de er transporteret efter alle kunstens regler, så er det jo ikke helt det samme som friskstukne grønne eller hvide asparges, omend smagen er der.
Inspirationen til dagens lørdagsmad kommer fra et nyligt besøg på det fornemme Peninsula Hotel. Det er en af den slags invitationer, som man ikke siger nej tak til.
Her var den gastronomiske øjenåbner en lille anretning, der skulle åbne smagsløgene.
Det var den mindste lille skål med en intens og fløjlsblød aspargessuppe serveret med et stegt stykke søpindsvin på toppen.
Jeg forventer ikke, at mange læsere vil have let adgang til små havdyr – selv her i London vil det kræve lidt af en ekspedition til en mere specialiseret fiskehandler – og det vil sikkert komme med et heftigt prisskilt, selv hvis der kun skal serveres en per person.
Men der er naturligvis andre former for skaldyr, eller for den sags skyld små stykker pandestegt fisk, som vil give lidt modspil til suppen. Valget faldt på tigerrejer, hvor tre per person bør være nok, når den serveres som en forret. Men det kunne også være krabbekløer, hvis de er til at få fingre i.
I dagens udgave får aspargessmagen modspil af citron og anis. Anissmagen kommer delvist fra en fennikel og dels fra en stjerneanis, der får lov til at simre med, indtil suppen skal blendes.
Det er lidt en fransk velouté, men med den markante forskel, at denne udgave ikke bliver jævnet med fed smørbolle eller fløde.
Hvis der skal være mere smæk på farvepaletten, kan man også vende frisk spinat i suppen til sidst, så den får en meget stærkere grøn farve.
Velbekomme.
Nr. 109 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00
Lægemangel: Hvis Fakta kun havde én kunde, ville den kunde også få indflydelse på åbningstiderne Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ændringerne, der netop er sendt i høring, pålægger lægerne at holde længere åbent eller tage flere patienter. Det skal være med til at forkorte ventetiden for patienterne.
Men PLO kalder de foreslåede ændringer for et brud på den danske model, og de advarer om, at tvang og ringere vilkår kan forværre lægemanglen.
Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, hvorfor vil man regulere lægernes åbningstider og antal patienter?
Det er en politisk opgave at sikre tilgængelighed til de almene medicinske tilbud. Det bliver en voldsom udfordring. Hele sundhedsvæsenet skal behandle flere, og hvis ikke de følger med, belaster det i stedet akuttelefonerne og hospitalerne.
Lige nu skal hver praksis tage 1600 patienter. Men der er jo forskel på en klinik i København, hvor der er flest unge, og så et belastet område med mange ældre. Det, man lægger op til, er, at nogle klinikker skal tage lidt flere patienter, men til gengæld er der andre, der kan tage færre. Man kan også nævne, at regionerne nu får mulighed for at lave egne klinikker med egne arbejdsbeskrivelser, hvor det tidligere kun måtte ske i områder, hvor PLO's medlemmer ikke ønskede at oprette praksis.
Hvor sandsynligt er det, at det gennemføres?
Erfaringsmæssigt kan der kun blive tale om mindre justeringer efter en høring. Lovpakken skal jo matche sundhedsstrukturreformen, der blev vedtaget af et bredt flertal. Her er reformen af almen praksis et af de bærende elementer.
Hvad mener du om, at man fratager de enkelte klinikker frihed?
Jeg mener, at det er nødvendigt at se sundhedsvæsenet som et hele, og at det kræver et normaliseret leverandørforhold. Det offentlige er jo PLO's eneste væsentlige kunde, og der har indtil nu været en underlig særstatus for PLO, hvor de havde vetoret over for strukturelle ændringer.
Det kender vi jo ikke andre steder i den offentlige sektor. Hvis Fakta kun havde én kunde, ville vedkommende nok også have noget indflydelse på butikkens åbningstider. Hvis du skulle have lagt nye rør, ville det også være underligt, hvis VVS'eren selv ville bestemme, hvor de skulle lægges.
Kan det skabe lægemangel at forringe vilkår for de praktiserende?
PLO er en arbejdsgiverforening, men i det her tilfælde handler foreningen for at sikre så gode vilkår som muligt for sine medlemmer. Men lægerne er jo ikke ligefrem dårligt stillede på vores arbejdsmarked, det er en vellønnet gruppe. De har nu også den mulighed at lade sig ansætte i en af regionsklinikkerne. Desuden uddanner vi mange læger for tiden.
Er det et brud på den danske model?
Man kan ikke overføre det en til en. PLO-læger er private leverandører, selvom de som stand opfører sig som en fagforening. Og de har indtil videre haft monopol, hvilket har givet en skæv forhandling. Men det er et brud på den tradition, vi har haft.
Hvornår har du sidst været frustreret over ikke at kunne få en lægetid?
Mit sidst lægebesøg var, da jeg fik motorcykel for fem år siden og skulle have lægeattest. Jeg husker ikke, om det tog lang tid. Nu er mit lastbilkørekort faktisk ved at udløbe, så det er ved at være tid til at ringe til min læge igen.
Nr. 108 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00
Josephine Kuhn: Jeg så ned på charterferier. Nu befinder jeg mig blandt solhungrende skandinaviske turister Tryk Her
Tryk for at læse mere
Sådan er juni måned hvert år for min mand og jeg. Vi har erfaret, at vi næsten altid "vælter" ind i vores sommerferier som to slatne karklude. Vi har knoklet for at nå de sidste deadlines, så når tiden endelig er til at trække stikket og sætte mailen på autosvar, er trætheden overvældende. På grund af min fremskredne graviditet og vores treårige datter, har det denne sommer været særligt aktuelt for os at løse vores behov for at starte ferien med akut opladning.
Så da jeg for et stykke tid siden hørte en kollega aflægge rapport om en vidunderlig påskeferie, han og konen havde været på med deres to små børn, spidsede jeg ører. Charterrejse. Et familiehotel under sydens sol med pøl, pomfritter og is ad libitum. Det havde været det rene mekka, måtte vi forstå, og de voksne havde aldrig slappet så meget af på en ferie før. Min søster, der er tidligere rejseguide, stemte i: "Det er det bedste, når man rejser med små børn."
Vores sommerferie var ellers nogenlunde på plads. Et par uger i det svenske, en uge i det nordsjællandske. Lokalt og godt. Men mine tanker blev ved med at kredse om de særlige børnevenlige hoteller, og snart overvejede vi for alvor, om 2025 var året, hvor vi ville blive en del af de svimlende 1,1 millioner danskere, der årligt drager på en charter- eller pakkerejse.
Når jeg lukkede øjnene, kunne jeg levende forestille mig, hvordan hele familiens behov ville blive opfyldt. Et hotelværelse med daglig rengøring, morgenmad fra en buffet, resten af dagens måltider serveret på en restaurant tilberedt af kokke. Pool, hav, massage, børneunderholdning. Ingen opvask, ingen pligter! Og selvfølgelig sol og varme.
I har måske gættet, hvad der skete. Jeg befinder mig i skrivende stund på Kreta, der, udover at være Grækenlands største ø, er kendt for at være en populær feriedestination. Jeg har netop tilbragt en lille uge her sammen med min mand, vores barn og hundredvis af andre solhungrende skandinaviske turister.
Vi valgte altså at hengive os til charterferiens bekvemmeligheder for trætte børnefamilier til trods for, at vi har haft mange fordomme om den type af rejser! Man har jo som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt. Det har jeg nu erfaret flere gange, som min klumme om at flytte i hus, der tidligere er blevet bragt på denne plads, også vidner om.
Siden min mand og jeg mødte hinanden for 14 år siden, har vi været glade for at rejse og opleve verden – både sammen og hver for sig. Det er blevet til mange eksotiske destinationer igennem tiden, og vi har stadig fjerne egne som Tonga og Samoa højt på listen over fremtidens drømmerejser. Min egen skepsis over for charterferier har bundet i, at oplevelsen i at rejse væk for mig har været at opleve en fremmed kultur. Dette kan ikke siges at være i højsædet på en type af ferie, hvor det er ganske normalt ikke at forlade sit hotel.
Jeg har altid holdt af lange rejser med god tid til at udforske ét land. Den model gik dog hurtigt fløjten, da vi blev forældre og måtte begynde at tænke i alternativer, når ferieplanerne skulle på plads. Det er blevet til mange, mange uger i mine forældres sommerhus i det sydsvenske. Derudover også et par ture til Italien i private ferieboliger langt væk fra masseturismen i storbyerne og charterturismen langs kysterne.
Nu er ferien snart forbi. Det er på tide at gøre status. "Ferier, du ikke vil hjem fra" lyder det velkendte slogan fra et stort, dansk rejseselskab. Og bevares, jeg kunne snildt have nappet en uge mere. Jeg bøjer mig i støvet for alle jer charterturister, jeg har rynket på næsen af. Jeg vidste ikke bedre.
Familieliv skrives på skift af sognepræst i Gentofte Adam Garff, født i 1990 og far til to, podcaster Josephine Kuhn, født i 1993 og mor til en, naturhotelejer og psykoterapeut Anna Falch, født i 1985 og mor til fire, og museumsdirektør David Holt Olsen, født i 1980 og far til to.
Nr. 107 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00
Indien vil være ven med alle. Men neutralitetspolitik ”indebærer visse vanskeligheder” Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Da jeg i sin tid skrev den bog og forudså, at Indien ville komme til at indtage rollen som en magtfuld geopolitisk aktør, blev jeg faktisk gjort lidt til grin. Folk rystede på hovedet og sagde: 'Nej – nej – der vil komme til at gå meget længere tid'. Men hvis jeg skulle udgive den bog i dag, ville selve titlen jo være banal, for nu er der jo ikke længere tvivl om, at det er rigtigt – at Indien er verdens næste stormagt," siger Thomas Sehested, der er tidligere direktør for det danske kulturinstitut i den indiske hovedstad, New Delhi, og i dag direktør i rådgivningsfirmaet Next Step India.
Man kan spørge sig selv, hvorfor Indien med verdens største befolkning og med udsigt til i år at overhale Japan og blive klodens fjerdestørste økonomi så ikke er nået længere. For den evige rival lidt længere mod øst, Den Kinesiske Folkerepublik, er langt foran Indien på adskillige parametre – både økonomisk og geopolitisk. Det store ryk i Kina kom efter, at den tidligere leder Deng Xiaoping fik gennemført vigtige reformer i 1978, mens Indiens liberalisering og åbning over for udlandet først kom i 1991.
"På den led har Indien været 20 år længere om at rykke økonomisk, men med de nuværende vækstrater på omkring seks procent er den indiske økonomi den hurtigst voksende i verden, og dermed haler inderne bestemt ind på kineserne. Om Indien så bliver det nye Kina er svært at sige, men det store land med en betydelig talentbase bliver uden tvivl et vigtigt marked og produktionsland, som mange udenlandske virksomheder ser som et godt og mere stabilt alternativ til Kina," mener Thomas Sehested.
Han suppleres af dansk-indiske Kunal Singla, der er født og opvokset i Danmark. Ligesom Sehested rådgiver han danske virksomheder, der overvejer at etablere sig i Indien, og han var i en otteårig periode repræsentant for Dansk Industri i Mumbai. Her oplevede han selv, hvordan den økonomiske udvikling galopperede af sted og fik en stadig større betydning for indernes selvtillid.
"I mange år har man i Indien ellers set sig selv som et fattigt, kolonialiseret land, men i disse år er en ny selvforståelse og en ny dynamik ved at indfinde sig. Den opfattelse skyldes ikke kun, at Indien af regeringen bliver italesat som en stor og vigtig nation, for hvis du spørger almindelige indere, er de simpelthen så stolte af deres land," siger Kunal Singla.
"Derudover spiller landets skarpere udenrigspolitiske profil også en vigtig rolle. Her dyrker premierminister Modi og regeringen fortællingen om, at Indien indgår flere og flere partnerskaber og økonomiske aftaler med lande rundt omkring i verden. Og frem for alt at regeringen viderefører den neutralitetspolitik, der har været Indiens særkende lige siden landet blev selvstændigt i 1947 – altså at man hverken tilslutter sig en østlig eller en vestlig blok."
Også Stig Toft Madsen med en fortid som Asien-forsker på Københavns Universitet understreger sammenhængen mellem indernes stolthed og regeringens udenrigspolitiske retorik.
"Inderne har længe sagt, at de ikke vil belæres af Vesten. Ved et rundspørge, der for nogle år siden blev foretaget blandt både hinduer og muslimer i Indien, mente tre ud af fire indere, at Indien måske ikke var perfekt, men at den indiske kultur var den bedste i verden. Inderne har også længe sagt, at de ikke vil belæres af Vesten, men mener i stedet at resten af verden kan lære noget af Indien. Regeringspartiet BJP med premierminister Modi i spidsen har som mål at gøre Indien til Vishwaguru – til verdens læremester," siger Stig Toft Madsen.
Siden Narendra Modi første gang blev valgt til landets premierminister i 2014, har han da også haft travlt med at markere sig på den internationale scene. I alt 89 udlandsrejser og besøg i 75 forskellige lande er det foreløbig blevet til, og det store antal udlandsbesøg gør ham da også til den mest berejste indiske leder nogensinde. Dermed viderefører han den indiske tradition med at alliere sig med så mange lande som overhovedet muligt og ikke tage parti for hverken den ene eller den anden blok. På den måde er Indien både bedste ven med præsident Vladimir Putin og Rusland, hvorfra inderne modtager langt hovedparten af deres energi, samtidig med at der i de senere år er indgået tættere forbindelser med vestlige lande som USA, Australien og Frankrig, som i stigende grad forsyner Indien med våben.
"Der er mange, der gerne vil være venner med Indien som den opstigende økonomiske magt og et land, der også kan få en stadig større geopolitisk rolle at spille. Men Indiens neutralitetspolitik, hvor man i princippet vil være venner med alle, indebærer visse vanskeligheder," siger Stig Toft Madsen.
"For eksempel kan det være en svær balancegang at være allieret med både Rusland og Ukraine eller for den sags skyld Iran og Israel, når de to lande nu bekriger hinanden. Og hvis Indien har drømme om at blive en betydende stormagt, så er den indiske regering også nødt til at være parat til at gå ind i internationale konflikter og fungere som mægler. Men det kan de ikke, så længe de fastholder deres egen neutralitetspolitik."
For Kunal Singla er det vigtigste spørgsmål, hvordan Indien med rekordfart har udviklet sig økonomisk og løftet flere hundrede millioner ud af fattigdom.
"Prøv at tænke på, hvordan Indien efter den britiske kolonitid i 1947 blev efterladt ekstremt fattigt og udpint for derefter at rejse sig økonomisk, som vi har set det de sidste 15-20 år. Og hvis den her opadgående kurve fortsætter, så er jeg da ikke i tvivl om, at Indien både kommercielt og geopolitisk kommer til at være blandt de mest toneangivende lande i verden inden for de næste årtier," siger han.
"Men jeg tror, der vil gå en del år, inden nationen eventuelt kan opnå status som supermagt, eftersom Indien er meget langt fra at have den samme økonomiske styrke og militære kapabilitet som f.eks. Kina. Jeg tror heller ikke Indien stræber efter at blive verdens politibetjent, som USA traditionelt har været, for det vil stride mod nationens neutralitetspolitik. Det er en vigtig del af Indiens selvforståelse at have manøvrerummet til både øst og vest, det ligger i det politiske dna. Og derfor tror jeg, at man fra regeringens side vil bevare dette manøvrerum og neutraliteten så længe som muligt."
Nr. 106 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00
Håb er et brev fra fremtiden. Ganske vist får vi ingen post mere, men lige her betyder det ikke noget Tryk Her
Tryk for at læse mere
Først må man køre i skov, ned og hen ad utrolig mange lige veje, og så dukker de op: åbningerne, hvor alt sker, fordi ingenting sker. De ligger der som pludselige lysninger til ingen verdens nytte. Og det er dét, der er skønheden.
Tilbage på jysk grund og længere vejstrækninger lægger jeg mærke til, hvor få breve, der kan sendes herfra. Det meste jord er udnyttet, opdyrket, kontrolleret. Og jeg tænker på graveren i Horne, der fortalte mig om forskellen på natur og landskaber.
Det er landskaber, jeg kører igennem. Og selv om det har sin egen øjenglæde med korn og raps, med tjørnehegn og køer på marken, må jeg lede efter naturen. For høsten venter på kornet, slagtningen eller malkningen på køerne. Alt har en tid. Også i mit liv.
I de åbne områder hersker en helt anden cirkel. Det, der venter, er det, der kommer. Jeg kan overgive mig til det. Men det er uden for min magt.
Og det er der, jeg som Alice i eventyrlandet bliver stor og bittelille på samme tid. Fordi jeg bliver mere end mig selv. Fordi jeg får lagt en dimension til, der kommer udefra. Jeg ser et løft i mit liv, skrevet i mellemrummet. Jeg kan andet end at spise og drikke og være glad (eller ked af det, hvad vi jo ofte er). Jeg kan drømme, gå på opdagelse, vente og afvente. Ane muligheder og gå vild. Udvides og forlænges.
Og selv om jeg elsker køer, er jeg ikke længere en ko på marken. Jeg bliver mindet om, at jeg har et ekstra gear. At jeg kan række ud over tidens høst og malkning og fremadskridende hakkemaskine. At jeg kan håbe.
Håb er et brev fra fremtiden. Ganske vist får vi ingen post mere, men lige her betyder det ikke noget. For håb er muligheden, ikke selve opfyldelsen. Ikke en forventning om, at en dag kommer han, postbuddet eller kæresten. Måske endda i samme person? Forventning er rettet mod noget bestemt og konkret. Håb derimod er en evig kilde, der giver modet til at gå det næste skridt, bare et skridt mere, selv om skoven er mørk og ræven går derude, mor.
Håb er heller ikke tro, selv om håb og tro er forbundne. Og selv om det er svært at forestille sig, hvor håbet skulle komme fra, hvis ikke det var noget, der var plantet i os fra tidernes morgen. Som en guddommelig stemme, en resonans, der kalder os ud af tomheden.
Vi ser stadig tomheden, vi står indimellem lige midt i den, måske mere i dag end i mange år, og dog går vi videre. Fordi håbet er en evne til at leve - også i en mørk verden. Et overskud til at tro – også når alt andet taler imod det.
Det bor i os som et lysåbent område. En fjern sang, en forunderlig cirkelslutning. For håb er håb er håb. Så nej, håb forhindrer ikke mørket. Først var der mørke, så blev der lys, hører vi i skabelsesberetningen. Men senere, da Gud havde skabt alfabetet, alle de ord, vi kan bruge for at gribe efter det, vi ikke kan forstå, så han afmagten i vores øjne.
Og på den syvende dag stak han et brev ind i mellemrummene. Et brev fra fremtiden. Med andre ord: han gav os håbet. Og Gud så, hvor godt det var.
Nr. 105 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00
Forskning: Slayer lindrer akutte smerter – Enya øger dem Tryk Her
Tryk for at læse mere
Helt præcist: Har man smerter, lindrer det mere, hvis man hører bandet Slayers "Raining Blood" i stedet for Enyas "Orinoco Flow". Jo bedre man kan lide Enya, jo mere ondt gør det faktisk.
Det lyder fjollet, men indsigten stammer fra et videnskabeligt studie, som i fjor blev publiceret i tidsskriftet Scandinavian Journal of Pain.
Og forskerne mener det alvorligt:
"Der er en voksende mængde beviser for, at musik kan lindre smerter og den stress, de medfører [...] Men de smertestillende effekter ved heavy metal i forhold til blød musik er fortsat underudforskede," skriver de, som er tilknyttet Rigshospitalets afdeling for bedøvelse og operation samt University College London.
Festivaler er i sæson, og på dem storproduceres mennesker, som opsøger samaritterne, fordi de af den eller anden grund har ondt. Smertestillende medicin har bivirkninger, især opioider, og derfor er der grund til at udforske alternativ lindring, begrunder forskerne deres studie.
Så i 2024 på heavy metal-festivalen Copenhell udsatte de 45 festivalgæster i alderen 19-58 år for the cold pressor task, hvor de i fem minutter (eller så længe, de kunne holde ud) fik sænket hånden ned i 5 grader koldt vand og målt deres smerteoplevelse. Der blev desuden taget højde for deres alkoholpromille og musiksmag.
Studiet kaldte forskerne for CoPainHell, og trods promillen, der hos mange var heftig, var resultatet signifikant: Deltagerne oplevede mere smerte, når de lyttede til Enya, og mindre, når de hørte Slayer.
De fleste deltagere var i forvejen mere glade for Slayer end for irske Enyas keltiske popmusik. Men selv dem, som foretrak Enya, følte mere smerte, både når de lyttede til hende og til Slayers tempofyldte, aggressive metal.
Professor og overlæge i anæstesiologi på Rigshospitalet Eske Kvanner Aasvang er ophavsmand til studiet og siger:
"Kan du lide Enya, har du åbenbart øget risiko for at få mere ondt end andre. Måske fordi du er mere i kontakt eller bedre til at mærke efter."
Derudover er oplevelse af smerte "meget afhængig af kontekst", siger han. Resultatet kan måske bruges til at målrette lindring ved hjælp af musik bedre:
"Det her var akutte smerter, og de blev altså dæmpet bedre med højenergisk end med rolig og melodisk musik, der især er afprøvet i forhold til kroniske smerter. Faktisk har ingen før set på effekten af højenergisk musik."
Slayers lindrende effekt på de akutte smerter kan også handle om selve sangteksten, spekulerer Eske Kvanner Aasvang. For ikke-indviede indeholder den ord som "blod", "død" og "rædsel".
"Andre studier viser, at lader du folk sidde og råbe under en smerteoplevelse, så hjælper det ikke, hvis de skriger 'mormor' og 'sommerfugl'. Det er de profane ord, som lindrer," siger han.
Nr. 104 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00
For mange turister i Provence? Så tag til Dordogne Tryk Her
Tryk for at læse mere
For det meste er floden flankeret af galleriskov – en smal stribe af træer helt ud til vandet. Ikke sjældent dukker en middelalderborg op på en klippeknold højt hævet over landskabet, og det samme gælder små landsbyer, der er som bygget ind i klipperne.
En tur med kano på Dordogne-floden på en solrig dag uden vind og med strømmen er ikke den store udfordring for armmusklerne, men til gengæld et konstant sansebombardement af overvældende skønhed her i ”la belle France”, som franskmændene selv betegner Dordogne-regionen i den sydvestlige del af landet.
Dordogne er bestemt ikke en hemmelighed. Mange har valgt regionen som deres andet hjem og købt hus, ligesom også en del turister finder vej hertil. Dordogne er dog langtfra så besøgt af internationale turister som for eksempel Provence, alpeegnene og Paris. Det giver mere albuerum og mindre stress på vejene og i byerne, ligesom antallet af turistbutikker med varer af tvivlsom kvalitet er mærkbart lavere end langs den franske riviera.
Dordognes fire farver Dordogne er domineret af et landskab med høje, bølgende bakkedrag, egeskove og floder, nu og da opdyrket land, kønne landsbyer og et utal af borge – faktisk flere end tusind af dem, hvilket betyder, at området har den højeste koncentration af middelalderborge i hele Frankrig.
Hele området er lidt større end Sjælland og Lolland-Falster. Ligeså ofte som navnet Dordogne, vil man støde på navnet Périgord, som de fleste franskmænd bruger, og det kan skabe forvirring. Begge navne henviser dog til samme territorium.
I Dordogne-regionen i det sydvestlige Frankrig ligger landsbyerne som perler på en snor langs floderne. Foto: Jens Henrik Nybo Dordogne er langt tilbage i historien inddelt i fire farver: grøn, sort, lilla og hvid. Det grønne mod nord er kendetegnet ved høje bakker og saftige enge, mens det hvide ligger i centrum af regionen og har fået sin farve med baggrund i kalkstensklippernes lød. I sydvest ligger det lilla område med henvisning til vindruernes efterårsfarver, mens det sorte område er i sydøst, hvor egetræerne står tætte med mørk underskov, men også de mange mørke trøfler har medvirket til, at man har kaldt området for det sorte.
Netop gastronomien er adelsmærke for Dordogne, som franskmændene også kalder for landets mave. Køkkenet er rustikt. Overalt ses skilte ved slagterbutikker og spisesteder, hvor der tilbydes and, gås og foie gras i alle afskygninger. Læg hertil regionens mange svampe og trøfler. En periode under slankekur er således ikke et godt tidspunkt at besøge Dordogne.
Blandt mange seværdigheder i Dordogne-området kan nævnes de hængende haver, Marqueyssac, der ligger højt hævet over Dordogne-dalen nær byen Vézac. 22 hektar med 6 kilometer stier i et grønt paradis af vækster, heraf 150.000 buksbom, som hver dag med omhu trimmes med hånden af parkens gartnere. Duftene fra de mange grønne vækster er forførende, og udsigten over landskabet med borge og landsbyer og med de smukt anlagte hække i geometriske formationer i forgrunden er betagende.
Små 15 kilometer derfra byder Xavier de Montbrun velkommen til Puymartin-slottet, der ligger højt hævet over det omgivende landskab. Han er en velholdt herre i 70’erne, som egentlig kan kalde sig jarl, men i det republikanske Frankrig hænger så meget af revolutionens ånd stadig ved, at det ikke er comme il faut at smykke sig med adelige titler. Montbruns slægt har ejet slottet i 500 år, og slottet er særligt kendt for sine malerier med motiver hentet fra græsk mytologi, tillige med fornemme vægtæpper. Som andre slotte, har også Puymartin sit kvindelige spøgelse, iklædt hvide tekstiler.
Ikke langt fra slottet ligger Cabanes du Breuill, der er en mindre gruppe af små huse bygget i sten – inklusive tagene, hvor flade lag af sten med snilde er lagt lag på lag stejlt op. Husene er opført sådan siden middelalderen, og de har især været benyttet til forråd og husdyr.
Provinsiel charme i Sarlat I middelalderbyen Sarlat dominerer fuldfede tomater, fyldige violette auberginer og irgrønne squash i den ene bod, mens det i naboboden gælder et utal af oste af enhver art, størrelse og form. Der bliver kindkysset mellem sælgeren og kunden, og en længere udveksling af seneste nyt pågår. Det er onsdag morgen og markedsdag på Place de la Liberté i centrum af byen.
Onsdag og lørdag er markedsdage i Sarlat. Især onsdagens marked, som her på fotoet, er for borgerne selv, mens det om lørdagen er mere turistpræget. Foto: Jens Henrik Nybo Sarlat rummer talrige historiske bygninger og kirker i gyldne, varme farver, som forbindes via små intime gyder. St. Sacerdos-katedralen var oprindelig en klosterkirke, som hørte til Sarlats kloster og blev bygget i 1100-tallet, derpå ombygget i 1500-tallet og atter i 1700-tallet, så den har blandet stilretningerne grundigt. St. Benoit-kapellet er også et besøg værd. Man skal passere to gårdspladser fra middelalderen, Cour des Fontaines og Cour des Chanoines, før en passage fra sidstnævnte fører til kapellet, der er den ældste rest af klosteret i Sarlat.
En slentretur om aftenen rundt i Sarlats stemningsfyldte gyder, kun oplyst af gamle gaslamper, er en dejlig måde at slutte dagen af på.
Kristeligt Dagblad var inviteret af Dordogne Périgord Tourism, der har betalt rejsen.
Nr. 103 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00
Flere par når at fejre deres diamantbryllup. Men det ser anderledes ud med guldbryllupperne Tryk Her
Tryk for at læse mere
I 2024 gjaldt det 6053 par, og året før var det 5616 par, der kunne fejre, at de havde holdt sammen i 60 år, og vi er således inde i lidt af en rekordstime for diamantbryllupper. Lektor i etnologi og ældreforsker ved Københavns Universitet Aske Juul Lassen tolker tallene således:
"Den generation, som blev gift i 1965, lever længere end tidligere generationer. Og samtidig har de nogle andre normer for ægteskabet end de generationer, der kommer efter. De, der er blevet gift for 50 år siden, er ikke blevet sammen i lige så høj grad."
Ja, for guldbryllupperne er tilsyneladende på vej i den modsatte retning, med 9903 brudepar sidste år mod 9300 forventede i løbet af i år. For at kunne fejre guldbryllup i år skal man være blevet gift i 1975. At brudeparrene fra dét år er gået ind i ægteskabet i en tid, hvor normerne har været under forandring, kan også ses, hvis man kigger på, hvor mange procent af de indgåede ægteskaber der var opløst ved guldbryllupsalderen, enten på grund af dødsfald eller skilsmisse, og hvor mange der omvendt stadig var gift 50 år senere.
Blandt par, der blev gift i 1950, var det cirka 20 procent, der nåede guldbryllupsdagen. Blandt par gift i 1960 gjaldt det cirka 28 procent. For par gift i 1970 var tallet oppe på cirka 35 procent. Men for dette års guldbrudepar, altså dem, der blev gift i 1975, knækker kurven igen: Kun cirka 30 procent af de ægteskaber, der blev indgået i det år, holder endnu.
Mens det for 1950-brudeparrene overvejende har været helbredet, der har været afgørende for, om et ægtepar fik mange år sammen, er det for 1975-brudeparrene overvejende skilsmisser, der har været årsag til et ægteskabs opløsning, viser statistikkerne.
Faktisk er antallet af ægteskaber, der blev opløst før guldbryllupsåret på grund af skilsmisse, fordoblet, hvis man sammenligner parrene, der blev gift i henholdsvis 1950 og 1975.
"Det peger virkelig på, at der er en kløft dér - en generationsforskel, som vi mærker i de her år," siger Aske Juul Lassen.
"Vi lever i et samfund med mere seriel monogami, hvor man har en partner ad gangen, men flere i løbet af et langt liv. Det tilskrives jo ofte en individualiseret kultur, men også kønsrollemønstre, der har ændret sig. Og kvinder, der står stærkere i forhold til deres mænd," siger han.
En faktor, der nogle gange overses, er også, at den længere levetid ikke i sig selv er befordrende for, at et ægtepar holder sammen til døden, påpeger Aske Juul Lassen:
"Det er utroligt lange liv, vi kan forventes at leve. Og der er forskel på at have sagt ja til hinanden som 20-25-årige for 80 år siden og så gøre det samme i dag som 30-årig. Så kan man, i hvert fald hvis man har en lidt højere indkomst, forvente at skulle leve side om side i 50-60 år. Og det er mange år at gå og tære på hinanden."
I dag bliver det også mere og mere normalt at blive skilt i en høj alder, de såkaldte "grå skilsmisser".
I 2024 blev 3155 danskere mellem 60 og 79 år skilt mod 1932 personer i 2008, viser tal fra Danmarks Statistik, der også oplyser, at skilsmisseprocenten i den aldersgruppe er steget siden 2008.
Men der er altså stadig nogle, der holder ved. Om, hvorvidt de nogensinde har overvejet skilsmisse, siger den ene del af Sommer-parret, Kirsten Sommer, i dagens avis, at det har de aldrig. Men hun erkender også, at de yngre generationer har andre vilkår.
"Jeg tænker også på, om tiden i dag er sværere end dengang. Meget er anderledes," siger Kirsten Sommer.
Nr. 102 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00
Fængselspræst: De indsatte er ofte optaget af andre synder end dem, de er fængslet for Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er en tekst, jeg kender rigtig godt i forvejen, men når jeg læser den igen, så kan jeg ikke lade være med at notere mig med et smil, at Jesus nogle gange fremstår som én, der faktisk foretrækker syndere. Min mand spørger nogle gange i spøg, hvorfor han skal gå og opføre sig pænt og ordentligt, når han nu læser gang på gang i Bibelen, at Jesus meget hellere vil være sammen med bøllerne. Men pointen er jo snarere, at hvis vi går og føler, at vi er frygtelige, fortabte eller har fejlet, så kan vi finde styrke i den tanke, at Gud netop har øje for os i den situation.
Hvis du skulle prædike over teksten for de indsatte i Nyborg Fængsel, hvad ville du så sige?
Så ville jeg først og fremmest bruge teksten til at gøre opmærksom på, at Gud har særlig opmærksomhed på synderen, men også at synderen måske ikke er den, man tror, det er. De indsatte kan nemlig godt være en lille smule hårde ved hinanden og i deres bedømmelse af hinandens fejl og mangler. Der er mange, der for eksempel kigger skævt til romaerne herinde, eller til dem med voldtægtsdomme. Og nogle af muslimerne har tendens til at kritisere hinandens praksis. I de tilfælde har jeg tit lyst til at gøre opmærksom på, at de indsatte, som de andre ikke har lyst til at spise sammen med, netop er dem, Jesus vil sætte sig sammen med.
Er synd noget du taler meget med de indsatte om?
Ja, men det er nok ligesom med alle andre mennesker, at nogle af de indsatte er hurtige til at tage synd på sig, og så er der også mange, der har rigtig travlt med at vaske hænderne og for eksempel sige, "men jeg sælger jo ikke stoffer til nogen, der ikke vil købe det, så det gør ikke noget". Og så er der mange af dem, som ikke nødvendigvis kobler synd og skyld til noget i deres kriminelle fortid, men til alle mulige andre ting. Om at have to kærester samtidig, at sjuske med rengøringen på afdelingen eller at dømme de andre indsatte.
Har du et eksempel?
Jeg kan huske en katolsk indsat, der var holdt op med at gå til alters. Jeg spurgte ham, hvordan det kunne være. Han sagde, at det var, fordi han følte sig så beskidt for tiden, og at han gik og havde dårlige tanker om nogle af de andre på afdelingen. Så han følte sig ikke værdig til at modtage nadveren. Jeg sagde til ham, at jeg selvfølgelig ikke vidste, hvordan man tænker om det som katolik, men at man i den lutherske forståelse ville sige, at det er netop i den situation, hvor man har brug for at komme til nadver.
Hvornår var du sidst i en almindelig sognekirke?
Det var til en konfirmation i familien her i foråret. Det er alt for sjældent, at jeg kommer af sted på de søndage, hvor jeg har fri, men jeg synes som regel, at det er ret givende at opleve andres gudstjenester.
Hvad er den bedste gudstjeneste, du har deltaget i?
Jeg kan særligt godt lide gudstjenester i forbindelse med en konfirmation eller en anden begivenhed i familien. Jeg synes, at der er noget fedt ved at knæle ved alteret til nadver og så se over på den anden side af knæfaldet, hvor der sidder nogen, man kender rigtig godt.
Hvad er så den værste gudstjeneste, du har oplevet?
Det lyder måske grimt, men jeg synes, at der nogle gange tages for meget hensyn, hvis der er mange børn i kirken. Hvis præsten laver gudstjeneste lidt for meget i knæhøjde. Så er jeg nogle gange gået derfra med følelsen af, at det ikke var en rigtig gudstjeneste, og jeg ikke fik noget ud af det.
Hvem har lært dig mest om Bibelen og kristendommen i dit liv?
Det har en underviser, vi havde i kristendom på lærerseminariet. Jeg uddannede mig først til folkeskolelærer, men underviseren åbnede virkelig mine øjne for, hvor spændende teologi er, og jeg begyndte at læse teologi om aftenen på Åbent Universitet sideløbende med min lærergerning.
Hvilken bibelsk fortælling eller sætning har haft størst betydning for dig?
Det er Jesu ord: "Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile." Jeg forbinder ordene til "Thorvaldsens Kristus" i Københavns Domkirke, som jeg godt ved, man kan have mange meninger om, men som jeg egentlig synes er ret fantastisk. Han står der med åbne arme og tager imod os.
Nr. 101 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00
Den sidste Ahlefeldt på Tranekær Slot tog en stor beslutning Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Det kom bag på mig, hvor lang tid det tog at få det store overblik. Det er en kompliceret landhandel at sidde med et gods som Tranekær. Man skal både vide noget om landbrug, økonomi, fredninger, lovgivning, arbejdsmarkedsregler og miljøregler," siger han.
Samtidig kunne han mærke vægten af de forudgående 12 generationer på skuldrene. Selv er Christian Ahlefeldt-Laurvig slægtens 13. generation på Tranekær, men også den sidste. For i januar 2020 solgte han godset, der ligger på det nordlige Langeland, til den Hongkong-baserede Jebsen-familie, som i de senere år har opkøbt flere godser og slotte i Danmark.
Christian Ahlefeldt-Laurvig har boligret på Tranekær og ejer stadig 10 procent, ligesom arbejdspladsen, virksomheden og kulturinstitutionen er bevaret. Men han er "fuldkommen afklaret med, at intet varer evigt".
"Når jeg er død, er slægten ude. Jeg er den sidste Ahlefeldt på Tranekær. Et eller andet sted må jeg erkende, at jeg ikke kunne løfte opgaven. Jeg har gjort det, så godt jeg kunne, men det var en vanskelig opgave. Jeg havde ingen udsigt til at kunne afvikle gælden, selvom det var det, jeg håbede, da jeg var 30 år."
Det vigtige er heller ikke, mener han, at der sidder Ahlefeldt'er på Tranekær, men at slægten har efterladt sig en historisk arv, som bevares.
"Mine skuldre har været meget lettere siden den 1. januar 2020, der er ingen tvivl om, at det var det rigtige," siger han.
Hans hustru, grevinde Mette Ahlefeldt-Laurvig, har tre børn fra første ægteskab, han selv har to børn fra sit første ægteskab, og så har de en fælles datter. Fire af børnene er flyttet til København, mens hans ældste datter, der er 25 år og født med Downs syndrom, bor på en institution for mennesker med mentalt handicap ved Præstø.
"Livets kort er forskelligt fordelt, men hun er en dejlig pige, som har givet os megen glæde – selvfølgelig også bekymringer, men heldigvis bor vi i et land, hvor der er rummelighed og muligheder, som stort set ikke findes uden for Skandinavien. Derfor betaler jeg også min skat med glæde. Hun er et godt sted i livet og bor et dejligt sted med værdighed og indhold i hverdagen," siger Christian Ahlefeldt-Laurvig.
Ægteparrets yngste og fælles datter går på Herlufsholm Kostskole ved Næstved.
Ingen af ægteparrets seks sammenbragte børn brændte for at overtage stafetten, selv havde deres forældre også svært ved at se nogen af dem som landmænd på Langeland på en ejendom under økonomisk pres.
"Det er ikke noget at byde nogen, længere er den ikke. Jeg ser hellere, at de forfølger de drømme, de selv har," siger Christian Ahlefeldt-Laurvig.
Godsets landbrug er efter et forsøg med økologi tilbage i det konventionelle. Men i forbindelse med regeringens Grøn Trepart, der arbejder for omlægning til mere natur, kommer et antal lavbundsarealer, som ikke har været i dyrkning i mange år, i spil. Forstået på den måde, at de kan sælges eller byttes for anden jord, fordi godset vil afskrive sig muligheden for at dyrke dem i fremtiden.
"Vi har havørn, glente, isfugl, grønspætte og fire rugende tranepar. Alle de arter eksisterede ikke her for 30 år siden. Vi bruger færre sprøjtemidler i dag. Og så har vi vilde heste, der græsser nogle naturarealer. De har dagligt tilsyn, et skur, de kan gå ind i, men aldrig bruger, og to drikketrug. Dem havde vi sat oppe ved landevejen, så folk kunne se hestene, men trugene blev hele tiden saboteret, så de er flyttet længere ind på området," siger han.
Christian Ahlefeldt-Laurvig, der er halvt norsk, holder af at stå på ski, spille golf og gå på jagt. Som reserveofficer har han igen brugt en del tid i militæret, siden Ukraine blev angrebet i februar 2022.
På spørgsmålet om, hvad han tror på, svarer Christian Ahlefeldt-Laurvig:
"Jeg tror på det ordentlige menneske, på vores grundlæggende værdier i et kristent samfund og på, at man skal vende den anden kind til – indtil en vis grænse."
Nr. 100 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00
Dåben har betydning, netop fordi alle mennesker allerede er Guds børn Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der er en meget menneskelig logik på spil i argumentationen. I mange sammenhænge synes vi jo netop, at betydningsfuldhed hænger sammen med særstatus og privilegier – at man som menneske altså betyder noget særligt, hvis man enten er, har eller får noget, de fleste andre ikke er, har eller får. Kongen og Dronningen er for eksempel meget betydningsfulde, for dem er der kun én af. Men hvis alle danskere lige pludselig blev udnævnt til konger og dronninger, ville de kongelige titler ikke længere være udtryk for privilegeret særstatus, og netop dermed ville de også have mistet deres betydning.
Sådan forholder det sig åbenbart også med den kristne dåb, ifølge kronikørerne. Det er, mener de, ikke alle mennesker, der er Guds elskede børn. Den status har kun de døbte, for dåben gør en afgørende forskel ”i forholdet mellem den døbte og Vorherre”, ja, den døbte får ”barnekår” hos Gud. Så hvis alle mennesker uden undtagelse og uafhængig af dåbsstatus allerede er Guds elskede børn, ophører dåben (og den døbte?) angiveligt med at betyde noget.
Jeg må indrømme, jeg har lidt svært ved rent teologisk at følge tankegangen. Det forekommer mig i hvert fald besynderligt, hvis Guds forhold til os afgørende skulle ændre sig, bare fordi vores forældre kort efter vores fødsel kunne blive enige om at få os døbt i den lokale kirke. Jeg har også svært ved at forestille mig, at et barn, der fødes i en kristen kulturkreds med en udbredt barnedåbstradition, har langt større chance for at opnå barnekår hos Gud, end et barn, der kommer til verden i Tibet eller Yemen. Men måske foretrækker Gud vesterlændinge.
For mig at se har dåben uendelig stor betydning, også selvom – eller rettere fordi – den ikke forandrer Guds holdning til os. Dåben er Guds entydige tilsagn til barnet og os om, at vi ubetinget tilhører Gud og er elsket af ham. I dåben hører vi Guds store ”ja” til os alle, der lyder som et ekko af det ”ja”, Gud udtalte over urdybets intethed, allerede inden han skænkede os livet. Dåben er et ubrydeligt pagttegn, som bekræfter os i, at vi trods vores egne ihærdige bestræbelser aldrig nogensinde kan miste vores status som Guds elskede børn.
Det er fuldt af betydning, at dåbsvandet symboliserer menneskers åndelige vækst i tro, håb og kærlighed. Vi vandes for at modtage styrke og kraft til at vokse, blomstre og leve i Kristus, sådan som Gud ønsker, vi skal leve. Men vi døbes også, fordi vi ved, at vi alle kommer til at fejle og ikke kan slippe igennem livet uden at skade andre og selv tage skade. Dåben viser os, at Gud ikke svigter os, når vi svigter ham og hinanden.
Og det er betydningsfuldt, at dåben viser os, at vi som mennesker ikke kan reduceres til, hvad vi i kraft af tilfældige omstændigheder og egne (eller vores forældres) mere eller mindre dårlige beslutninger bliver gjort til i løbet af dette jordiske liv. Dåben fortæller os, at vi i sidste ende er, hvad Gud i sin store kærlighed vil gøre os til, at vi er skabt til evigt liv sammen med Gud, og at vi i Guds øjne aldrig kan dale i status og betydning.
Men hvad får vi så for det? Hvilken særlig status har de døbte, som alle de udøbte ikke har? Ud over forhåbentlig at have sjælefred og et tillidsfuldt forhold til Gud får de døbte en betydningsfuld dåbsopgave: De skal tilhøre den korsfæstede, hvilket vil sige at ofre sig, lide og om nødvendigt dø for andre menneskers skyld. ”Guds børn” er nemlig en etisk kategori.
Dåbens egentlige betydning udspringer af den kristne etik og ikke af soteriologien (frelseslæren). I dåben kaldes vi til at leve som Guds børn og stifte fred i verden (Matthæusevangeliet 5, 9) ved at tage del i Jesu selvopofrende tjeneste for andre. For ubetinget alle mennesker, også de udøbte, er villet og elsket af Gud – og kan aldrig være andet.
Kirkeligt set skrives på skift af kirkeminister for Venstre Morten Dahlin, leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Grundtvigsk Tidende Ingrid Ank, pastor emeritus Jens Ole Christensen, forfatter og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbeck og sognepræst Marie Høgh.
Nr. 99 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00
Bliver det et farvel til fællesbibelen? Oversættelserne stritter desværre i alle retninger Tryk Her
Tryk for at læse mere
Jeg har læst Markusevangeliet og Filipperbrevet, der er de første nytestamentlige oversættelser. Hvis de er repræsentative, er der grund til bekymring. Den sproglige fornemmelse, spændstighed og stilistiske omhu, der præger 1992-oversættelsen, er tilsidesat for en fad, farveløs og forudsigelig oversættelse. Men mere problematisk er en uklar hensyntagen til forskellige dimensioner, der gør oversættelsen til et mærkværdigt miskmask.
I de to nævnte kronikker har centrale aktører bag oversættelsen indført en besnærende metafor. Oversættelsen er en trampolindug udspændt mellem fire fjedre: grundsprogene, moderne dansk, den kirkelige tradition og nutidig brug. Der springes højt, for rammer man dugens midte, letter man i begejstring over ”den gode, energiske og robuste oversættelse,” skriver gruppen i en af dens utallige billed-rekurser til trampolinen. Metaforer er som sirenesang forførende, men kan derfor også lede på afveje. Hvordan kan man skræve over så vidt forskellige hensyn? Dugen rives itu, så man i stedet for at lette lander i et flovt fald på halen. Men lad mig begynde med grundlaget.
Luthers oversættelse var en del af renæssancehumanismen. I et opgør med samtidens (mis)brug af Bibelen søgte man tilbage til kilderne. Det gjaldt ikke kun Bibelen, men antikke græsk-romerske skrifter generelt, som man i en lang periode havde forsømt. De måtte genfødes (renæssance). I den omhyggelige og præcise oversættelse af fortidens tekster lå der en enorm kilde til inspiration for den nutid, der havde ladet hånt om sin historiske baggrund.
Sådan kan vi imidlertid ikke længere oversætte. Ejheller selvom renæssancehumanismens basale mål bestandigt at gå tilbage til kilderne for at forstå os selv og ændre vort selvbillede i lyset af mødet mellem fortid og nutid med en mere troværdig fremtid for øje stadig gælder.
Oversættelse drejer sig ikke kun om sprogkundskaber, men kræver langt mere. Det har man vidst siden historismens fremkomst i første del af det 19. århundrede. De antikke tekster hører hjemme i en fjern, fremmed og fortidig verden, der fordrer hårdt arbejde at sætte sig ind i og at gengive. Det er målet for en videnskabelig oversættelse, som jeg mener, at en luthersk kirke må være forpligtet på. Altid at arbejde med kilderne i en bevidsthed om deres andethed.
Prøveoversættelserne vægter derimod tekstens nutidige brug, sådan som vi også har kunnet se det i Det Kongelige Teater og Aarhus Teaters nylige opsætninger af "Jeppe på bjerget". Holbergs klassiker skulle være overtagelig for nutiden. Til gengæld missede man både hans krasse kritik af magtkorrumpering og politiske courage: Kan Jeppe vågne i baronens seng, kan baronen også ende på møddingen. I sandhed en radikal pointe under enevælden. Måske er der en pointe i at gå til kilderne og oversætte dem i besindelse på deres fortidighed. Man kunne blive klogere.
Men hvordan skal vi oversætte Bibelen? Skal nutidig brug og kirkelig tradition have lov at nivellere tekstens fremmedhed? Ikke efter min opfattelse. Vi har en pligt over for fortidens mennesker, som ikke længere selv kan tale deres sag, og ikke mindre over for Bibelen forstået som menneskeord, der taler Guds sag til mennesker. At værne om oversættelse som tolkning af fremmedartede og fortidige kulturer er en chance, ja, måske ligefrem en åbenbaring, for at få noget at vide, man ikke vidste. At erfare, at virkeligheden er en anden, end man troede. Det er selverkendelsens kritiske radikalitet og i oversættelse at tage Luthers ærinde alvorligt.
Men sansen for denne grundlæggende dimension af fremmedhed glimrer ved sit fravær i oversættelserne og i særdeleshed i kriterierne bag – hentet i en udjævnende badutspringsmetaforik, hvor man tror sig den hellige gral velforvaret, når blot nutidssprog, anvendelse, oversættelse og kirkelig tradition moses sammen i en pærevælling.
Hvis ikke der ændres i præmisserne for oversættelsen, er jeg bekymret for, om vi kan bevare en fællesbibel, eller om kirkebibel og videnskabelig oversættelse ender som to vidt forskellige ting. Det vil være et gevaldigt kultur- og dannelsestab og give folkekirken problemer. Luthersk set bør der ikke være forskel. Men hvis man i Bibelselskabet ikke længere har bevidsthed om, hvad en videnskabelig oversættelse kræver, må det være resultatet. Kan biskopperne leve med det?
Det handler ikke blot om at oversætte fra grundsprog, men at gøre det enorme arbejde, der består i at tilegne sig de antikke kulturers verdenssyn og samfundsliv, så man ikke blot forstår ordenes grundbetydning (denotationer), men i endnu højere grad de associationer og værdivirkninger (konnotationer), de antagelig har vakt hos de intenderede modtagere. Her fejler oversættelsen, men dertil kommer også deciderede filologiske fejl. Jeg slutter med enkelte eksempler ud af mange.
I oversættelsen til Markusevangeliet fastholder man den kirkelige traditions brug af ”evangelium”, skønt ordet betyder et ”godt budskab” som for eksempel i forbindelse med proklamation af et kommende kejserbesøg. Et radikalt politisk budskab, når det drejer sig om Jesus Kristus? I den grad. Bedre bliver det ikke, når Johannes Døber gøres til en brøleabe, hvor man så også gør vold på grundtekstens syntaks: ”Der lyder en brølende stemme i ørkenen.” Mon dog ikke man skal overlade brøleriet til fodbolden?
I Filipperbrevet er brødre gjort til ”brødre og søstre". Tiltalende i en inklusiv verden, men det har intet med antikken at gøre, hvor kvinder blev forstået som ufuldkomne mænd, biologisk og kulturelt. Så nej, Paulus havde ikke kultur til, at Euodia og Syntyke skulle opnå selvstændighed i forfattertiltalen (Fil. 1, 12; 3, 1 og 17; 4, 1 og 8).
I Filipperbrevet 3, 9 kan man i en note læse, at ”troen på Kristus” også kan oversættes ”tillid til Kristus” eller som ”Kristus’ trofasthed". Det sidste kan der næppe herske videnskabelig tvivl om, men igen spænder brugsaspekt og kirkelig tradition ben for en filologisk korrekt oversættelse.
Paulus’ helt centrale begreb ”i kødet”, der modsvarer den platonske traditions tale om legemet som et ”fængsel for sjælen” og derfor har voldsom negativ betydning, er blevet nivelleret til neutrale ord som ”her,” ”fysisk” og ”ydre” (Fil. 1, 22 og 24; 3, 3-4).
I den berømte Filipperbrevshymne ”udnyttede Kristus ikke at være lige med Gud” (Fil. 2, 6). Teksten taler om et ”rov” eller ”røvet bytte,” der er modbillede til Adams paradisiske tyveri. Det drejer sig hverken om psykisk inklination eller beregnende adfærd, men om et gement røveri.
Oversættelserne stritter desværre i alle retninger, fordi man ikke i tilstrækkelig grad har gjort sig klart, hvori arbejdet består. En og anden kan mene, at mit forsvar for filologi og besindelse på Bibelens fremmedartethed er museal og bedaget. Det får være. Men man kunne også kalde det oversættelse i et inkarnatorisk perspektiv, der tager de bibelske skrifters kontekst alvorligt. Tog Guds ord ikke bolig iblandt os? Jeg spørger bare.
Nr. 98 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 17:55:00
Politikere: Palæstina-demonstration kan få konsekvenser for Roskilde Festival Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ordene blev råbt fra Roskilde Festivals Orange Scene i onsdags, hvor det irske punkband Fontaines D.C. havde inviteret propalæstinensiske aktivister med på scenen. Episoden er blevet mødt med kritik fra flere, der mener, at den største danske festival har valgt side i konflikten mellem Israel og Hamas.
Nu kritiserer også en række folketingspolitikere episoden. Kulturordfører fra De Konservative Helle Bonnesen mener, at publikum blev taget som gidsler:
"Festivalgæster tager på Roskilde Festival for at nyde musikken. Man går ind i et fællesskab, hvor musikken har fokus, og så bliver man draget ind i et politisk projekt uden at ville det. Det synes jeg er ret alvorligt," siger Helle Bonnesen, der mener, at kunst godt kan bruges til at starte en politisk debat, men at der i så fald manglede dialog ved demonstrationen på Orange Scene.
Hun mener, at episoden kan få konsekvenser for festivalen.
"Vi har jo set, at Pride-festivalerne gik for langt med deres politiske aktivisme omkring krigen i Gaza og mistede både deltagere, folkelig opbakning og sponsorer på det. Og det ville være rigtig ærgerligt, hvis det ender sådan for Roskilde Festival, for det er kun godt, at vi har en stor musikfestival som den i Danmark," siger Helle Bonnesen.
Også Venstres kulturordfører Kim Valentin mener, at episoden kan få følger for festivalen:
"Jeg mener, det ødelægger en ellers god festival, og jeg tror ikke, at dette vil betyde noget positivt for dem næste år."
Kim Valentin undrer sig over, at festivalen ikke på nogen måde har mindet ofrene for Hamas' terrorangreb på den israelske Nova-musikfestival i 2023, hvor 378 blev dræbt og 44 blev kidnappet.
"Hamas er en terrororganisation, så det er helt uforståeligt, at denne del mangler. Jeg har møde med Roskilde Festival i dag, så jeg vil spørge, om de har glemt det, eller om det mangler af andre årsager," lyder det fra ordføreren.
Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard har samme undring og kalder episoden i onsdags for absurd.
"Altså tænk engang, at man kan stå der og hylde Palæstina på en festival, med den tanke, at det netop var en ungdomsfestival, der blev massakreret af Hamas i 2023," siger hun.
Hun mener ikke, at man fra politisk side kan forhindre, at en episode som denne kan finde sted igen, men håber, at Roskilde Festival vil tænke på deres deltagere.
"Det er synd for de unge mennesker, som bare har lyst til at hygge sig og høre musik, men som bliver ufrivilligt inddraget i den politiske polemik," siger hun.
Danmarksdemokraternes kulturordfører Søren Espersen mener, at begivenheden var udtryk for jødehad, og at sloganet "From the river to the sea, Palestine will be free" kun kan opfattes som en opfordring til at udslette staten Israel.
"Hvis ikke Roskilde Festival allerede har gjort det, skal de politianmelde opfordringen til vold, og de skal sikre sig, at punkbandet, der stod bag det aktivistiske indslag, skal udelukkes fra igen at optræde."
Kulturordfører for SF, Charlotte Broman Mølbæk, mener derimod, at der ikke er noget sensationelt ved, at kunstnere ytrer sig via deres platforme.
"Jeg kan godt forstå at mange har brug for at ytre sig om det, der sker i Gaza lige nu. Det er jo voldsomme angreb på uskyldige, og børn der dør af sult," skriver hun i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad.
Hun mener ikke, at episoden skal få konsekvenser for festivalen eller kunstnerne.
"Vi har ytringsfrihed i Danmark, og den valgte Fontaine D.C. at bruge på scenen. Hvis vi virkelig ønsker ytringsfrihed, så må vi også være klar til at høre det, vi ikke vil høre, eller det, som nogle bliver stødt af. Og vi må aldrig lukke munden på kunsterne. Det er afgørende for et demokratisk samfund. Og ikke mindst så var det ikke festivalen, der ytrede sig," skriver hun.
Kristeligt Dagblad har forsøgt at få kommentarer på sagen fra samtlige kulturordfører, men kun de nævnte er vendt tilbage.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Mod) har udtrykt kritik af episoden i Berlingske. Sloganet "From the river to the sea, Palestine will be free" var over ministerens grænse. "For jeg har intet tilovers for dem, der i ramme alvor mener, at Israel skal udslettes. Det synspunkt hører ingen steder hjemme", meddeler han Berlingske, hvor også Katrine Daugaard, der er kulturordfører for Liberal Alliance, udtrykte kritik.
Også lokalpolitikere er ifølge TV 2 Kosmopol kommet på banen. I Roskilde Kommune, hvor man udlejer kommunale arealer til festivalen, mener Lars-Christian Brask (LA) og Merete Dea Larsen (DF), at festivalledelsen skal tage skarpt afstand fra episoden.
Nr. 97 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 17:40:00
Hvornår skader lyd? Nye kampagner skal lære unge om høreskader Tryk Her
Alt for mange unge lider af høreskade og tinnitus. Nu er der sat penge af til forebyggelse blandt unge.
Nr. 96 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 17:29:00
16-årig varetægtsfængslet efter skyderi Tryk Her
Nr. 95 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 17:22:00
Garvet reklamemand: Planet Nusa har fået 'voldsom eksponering' gennem gratis tøj til 'Bachelorette'-deltager Tryk Her
Medierne bliver nødt til at få klarere retningslinjer, siger professor.
Nr. 94 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 17:21:00
I aften sker det: Oasis gør comeback Tryk Her
Nr. 93 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 17:14:00
Turister trampet ihjel af elefant under safari Tryk Her
Nr. 92 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 17:09:13
Jyske Bank tror, Novo skal stige 60 pct.: Her er tre aktier i fokus Tryk Her
Jyske Bank tror, Novo skal stige 60 pct.: Her er tre aktier i fokusHer er tre aktier, som var i foku...
Nr. 91 DR Penge Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 16:55:00
P-selskab 'vildledte' om regler: Bilister kan få penge retur Tryk Her
Selskabet Q-Park er langt fra enig i ny afgørelse fra Forbrugerombudsmanden.
Nr. 90 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 16:39:00
Zelenskyj og Trump har talt i telefon sammen Tryk Her
Nr. 89 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 16:37:00
Lars Løkke efter stort russisk angreb i nat: Europa må til lommerne Tryk Her
Nr. 88 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 16:17:12
Trump og Zelenskyj har diskuteret luftforsvar over telefonen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har fredag talt i telefon med den amerikanske præsident, Donald Trump.
Det bekræfter Zelenskyj på det sociale medie X.
- I dag drøftede vi den nuværende situation - herunder russiske luftangreb og den generelle udvikling ved frontlinjen.
- Præsident Trump er velinformeret, og jeg takker ham for hans opmærksomhed omkring Ukraine.
- Vi talte om muligheder i forhold til luftforsvar og blev enige om, at vi vil samarbejde for at øge beskyttelsen af vores luftrum, skriver Zelenskyj.
Han fortæller videre, at han og Trump havde "en detaljeret samtale" om fælles produktion inden for forsvarsindustrien.
- Vi er klar til direkte projekter med USA og mener, at dette er vigtigt for sikkerheden, især når det handler om droner og relateret teknologi, skriver Zelenskyj.
Samtalen mellem de to præsidenter fandt sted, dagen efter at Trump talte i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Telefonsamtalen med Putin var ifølge Trump ingen succes.
- Jeg er meget skuffet over den samtale, som jeg havde i dag med præsident Putin, fordi jeg tror ikke, at han er der, og jeg er meget skuffet.
- Jeg siger bare, at jeg tror ikke, at han har tænkt sig at stoppe, og det er en skam, sagde Trump efterfølgende til journalister i Washington D.C. med henvisning til, at intet tyder på, at Rusland stopper sine angreb på Ukraine.
Putin sagde direkte til Trump, at han "ikke vil opgive" sine mål i Ukraine, fortalte en talsmand for Kreml efter telefonsamtalen.
Den russiske præsidents manglende vilje til at indstille angrebene blev bekræftet natten til fredag. Her iværksatte Rusland et omfattende luftangreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.
En talsperson for det ukrainske luftforsvar beskrev det fredag formiddag som det voldsomste luftangreb - målt på antallet af droner og missiler - som Ukraine er blevet udsat for under krigen mod Rusland.
Mindst en person blev dræbt, og mindst 23 blev såret i angrebet, som ifølge de lokale myndigheder blandt andet ramte 40 beboelsesejendomme og flere skoler, børnehaver og caféer.
/ritzau/
Nr. 87 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 16:15:00
89-årige Grethe og Hannes mor på 74 år bliver ramt af presset på ældreplejen i sommerlandet Tryk Her
Der bliver løbet stærkt i hjemmeplejen, når turisterne også har krav på hjemmehjælp i sommerhuset i Danmarks største sommerhuskommune.
Nr. 86 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 16:15:00
”En god intrige kan udfoldes i alle miljøer”: End ikke de højtuddannede kan holde sig fra krimierne Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det betyder samtidig, at krimilæserne ser gennem fingre med, at genren anses af eksperter for at have en relativ lav litterær kvalitet. Eller sagt mere populært: Krimierne indeholder flere tomme tankekalorier end andre genrer som dannelsesromanen (det kunne være Henrik Pontoppidans "Lykke-Per") eller den historiske roman, eksempelvis "Vi, de druknede" af Carsten Jensen. Det forklarer sociolog Ea Hoppe Blaabæk, der er forsker ved Rockwool Fonden.
Netop nu arbejder hun på en videnskabelig artikel, hvor en lang række danske bibliotekarer og litteraturkritikere rangerer genrer i forhold til hinanden. På ranglisten ligger krimier i den tunge ende – som nummer 13 ud af i alt 20 genrer. Genrer som science fiction, fantasy og satire vurderes samlet set højere blandt de adspurgte litterære eksperter, og de højest agtede genrer på listen, herunder de førnævnte dannelsesromaner samt såkaldt "eksperimenterende litteratur", har fået over 10 gange så mange stemmer som krimierne.
"Der er genrer, man læser på grund af forfatternes poetiske eller kunstneriske greb, og så er der genrer, man læser, fordi de udvider vores forståelse af historien eller samfundet. For krimier er det typisk selve plottet og mordmysteriet, der lokker folk til. Og den formel – som så findes i et væld af variationer – tiltrækker langt flere læsere end de mere smalle genrer," siger Ea Hoppe Blaabæk.
Hun har under sin tidligere ansættelse på Københavns Universitet skrevet en ph.d.-afhandling om danskernes forhold til læsning, og den viste blandt andet, at de detektivromanerne tiltaler alle typer læsere. Og ikke mindst, at det er de højtuddannede, der læser flest krimier.
"Det bryder med den fordom, at krimier 'kun' er let ferielæsning, for dem, der normalt ikke læser. Det skal så siges, at højtuddannede helt generelt læser flest bøger, og at de i højere grad end andre har en præference for de lidt 'sjældnere' krimiforfattere. Altså de, der måske skriver mere avanceret, mere litterært eller har mere at sige om samfundet, men ikke sælger nær så godt, som de allermest udbredte krimiforfattere," siger Ea Hoppe Blaabæk.
I dag har selv et litterært sværvægterforlag som Gyldendal en regulær krimiredaktion, hvor spændingsromanerne tidligere udgjorde en perifer undergenre for den københavnske boggigant. Oprustningen inden for genren er en naturlig følge af, hvordan læsevanerne og litteratursynet har udviklet sig, siger forlagets seniorredaktør for skønlitteratur, Lene Wissing.
"Spændingslitteraturen taler til et urmenneskeligt narrativt begær efter historier fortalt af én, der har gjort sig umage for at overraske os på en intelligent måde," siger Lene Wissing.
Ifølge hende er genrens spændvidde en anden hovedårsag til, at læsere i alle aldre og forskellige uddannelsesniveauer af og til læser en krimi.
"En god intrige kan udfoldes i alle miljøer og i alle litterære stilarter. Det er mit indtryk, at læserne – som forfatterne – ofte ved præcis hvilken subgenre der er deres: mysterie-krimien, politi-krimien, den historiske krimi, den eksplicit voldelige krimi. Jeg har set undersøgelser, der viser, at læserne generelt er mere optaget af karaktererne og relationerne end af selve intrigen, men miljøet og stilen er klart afgørende," siger hun.
Hun er ikke overrasket over, at de akademisk uddannede læsere ofte vælger en krimi blandt mange andre typer litteratur, som sociolog Ea Hoppe Blaabæks forskning viser.
"Genren kan give dem et fiktivt beriget indblik i en kompliceret virkelighed. Det kunne være "Karoline-trilogien" – Kim Leines serie om international storpolitik – eller nogle af Lars Kjædegaards bøger om juridisk retfærdighed," siger seniorredaktøren.
Når krimilæsningen – og herunder ikke mindst krimilytningen – er eksploderet, skyldes det også, at læsning af fiktion tilbyder den ro og fordybelse, der i stigende grad er behov for, mener Lene Wissing.
"Bøger er så geniale, fordi de åbner verdner, alt imens de lukker den virkelige verden ude for en stund. Al litteratur inviterer til en bestemt læsning, og genrelitteraturens invitation er meget enkel og præcis. Det tror jeg forklarer krimiens popularitet i en tid med så mange tilbud."
Nr. 85 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 16:08:00
Producenter undrer sig over Euromans advarsel om dåsemad på Roskilde: Dåseleverpostej er '100 procent sikker' Tryk Her
Op til årets Roskilde Festival lød det i en artikel på Euromans hjemmeside, at man risikerer diarré ved at indtage dåsemad, der har ligget i et varmt telt.
Nr. 84 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 16:03:00
20-årig mand bag dødelig Copenhell-vold løsladt Tryk Her
Nr. 83 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 15:57:27
Novo-aktien stiger en smule efter rygtehistorie om handelsaftale Tryk Her
Novo-aktien stiger en smule efter rygtehistorie om handelsaftaleEt udkast til en handelsaftale melle...
Nr. 82 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 15:45:43
Investorer i kriseramte Obton: Hellere gå bankerot end fortsætte Tryk Her
Investorer i kriseramte Obton: Hellere gå bankerot end fortsætteEt milliardunderskud har sendt solce...
Nr. 81 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 15:44:00
Gule cykelryttere bliver de første til at krydse den nye Storstrømsbro Tryk Her
Nr. 80 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 15:30:03
Røgfrie strande breder sig - i Danmark kan man stadig tænde en smøg Tryk Her
Tryk for at læse mere
Fra denne måned er det helt forbudt at tænde en smøg under strandturen i Frankrig, der som det første land i Europa indført nationalt rygeforbud på strande og andre udendørsarealer som parker.
Overtræder man forbuddet, vanker der bøder på op til 5000 kroner.
I Spanien er mere end 700 strande gjort røgfrie af de lokale myndigheder over de senere år. Men i Danmark går det den anden vej.
Her måtte byrådet i Aarhus Kommune i juni opgive at indføre et rygeforbud på strandene, da kommunens jurister og flere ministerier vurderede, at det ikke er muligt inden for den nuværende lovgivning.
Kun på enkelte strande rundt om i landet er der rygning forbudt.
Det ærgrer i Kræftens Bekæmpelse, hvor man arbejder for at gøre flere udearealer røgfrie, fortæller Niels Them Kjær, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.
- Der er nogle kommuner, som gerne ville gøre det her, men er blevet bremset, fordi de faktisk ikke har juridisk rettighed til at forbyde rygning på strande.
- Men rygning bør ikke ske, der hvor børn og unge er til stede. De kopierer jo de voksnes adfærd, så det vil alt andet lige betyde, at flere børn og unge begynder at ryge, siger han.
Når rygeforbuddet ikke kan gennemføres i Aarhus Kommune, skyldes ifølge Aarhus Stiftstidende, at kommunen ikke formelt ejer strandene, selvom den står for driften.
Byrådet i Aarhus fik undersøgt, om der i stedet kunne stilles skilte op med en henstilling om ikke at ryge, men heller ikke det kunne lade sig gøre, fordi strandbeskyttelsesregler forhindrer, at der sættes skilte op på et større areal.
I Frankrig er det omfattende rygeforbud på udendørsarealer indført for at beskytte børn og unge, har sundheds- og familieminister Catherine Vautrin oplyst i flere medier.
Samtidig skal forbuddet gavne miljøet ved at undgå skodder i naturen.
I 2019 fik Danmark den første røgfri strand, da Tisvildeleje Kystsikringslag i Nordsjælland gjorde den private strand i Tisvilde røgfri.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der røgfrie strande i Silkeborg, Hvidovre og Fredensborg Kommuner.
Det kan lade sig gøre, når kommunen ejer strandarealet, fortæller formand for Fritids- og Idrætsudvalget i Fredensborg Charlotte Sander (S).
- Det er ikke sådan, at vi har et strandpoliti gående, der skal håndhæve forbuddet. Men vi har skilte, og det er mit indtryk, at det bliver respekteret, siger hun.
Også badeanstalter kan indføre rygeforbud.
Fra 1. april i år blev det muligt for kommunerne at indføre rygeforbud på de kommunale legepladser med en national forebyggelsesplan, som en række partier vedtog i 2023.
Og det kan meget vel være, at kommunerne skal have mulighed for at udvide rygeforbuddet til også at gælde strande, mener Socialdemokratiets forebyggelsesordfører, Matilde Powers.
- Jeg synes personligt, at der er forskel på de franske strande og de danske strande. I Frankrig ligger man meget tæt på mange strande og kan nemt blive generet af røgen. Sådan er det ikke på de fleste danske strande. For eksempel er det ikke et lige så stort problem, hvis man er ved Vesterhavet.
- Men omvendt vil vi gerne lytte til, hvis kommunerne oplever, at de har problemer med passiv røg på deres strande, siger hun.
Matilde Powers vil derfor tage op i kredsen af partier bag forebyggelsesplanen, om det skal være muligt for kommuner at gøre strande røgfri.
Det er ikke alle steder, at der er opbakning til at kvitte smøgerne på på strandturen.
I København blev et forslag i Borgerrepræsentationen om at "henstille til et røgfrit miljø" med skiltning og rygezoner på kommunens tre strande nedstemt tilbage i 2021.
/ritzau/
Nr. 79 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 15:28:15
Norske skuespillere taber strid mod dansk talentbureau Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tre kendte norske skuespillere har i Østre Landsret tabt en ankesag mod deres tidligere danske talentbureau Panorama Agency.
Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Dommen betyder, at kontraktvilkårene, som de tre skuespillere - Nicolai Cleve Broch, Agnes Kittelsen og Jon Øigarden - ville ud af, er blevet godkendt af Østre Landsret.
Ifølge Norsk Skuespillerforbund betyder det, at Panorama Agency får ret til provision af det arbejde, som skuespillerne har udført, efter at kontrakterne var ophørt.
Det gælder også arbejde, som agenten ikke har været involveret i.
- Det er et alvorligt tilbageslag - både for de tre skuespillere og for kunstneres retsstilling i branchen generelt, siger Anders Bredmose, der er fagchef for jura og forhandlinger i norsk skuespillerforbund i en pressemeddelelse.
Det var Panorama Agency, som havde sagsøgt skuespillerne i sagen. I byretten blev skuespillerne frifundet, men landsretten har altså set anderledes på sagen.
Lederen af Norsk Skuespillerforbund, Per Emil Grimstad, er skuffet over dommen.
- Jeg er overrasket over, at dommen fra første instans ikke bliver gjort gældende. Det er et stort tilbageslag for skuespillere. De bliver sat i en vanskeligere situation i forhold til deres rettigheder.
- Og i forhold til magtforholdene, som allerede eksisterer mellem skuespillere og agenter, siger han ifølge NRK.
Både skuespilleren Agnes Kittelsen og Jon Øigarden har haft succes med tv-serien "Exit".
Agnes Kittelsen er ligeledes kendt fra filmene "Kon-Tiki" og "Frihedskæmperen Max Manus", mens Jon Øigarden blandt andet har været med i filmen "22 July".
Nicolai Cleve Broch er blandt andet kendt fra tv-serierne "Beforeigners" og "Frikendt" og filmen "Den største forbrydelse".
/ritzau/
Nr. 78 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 15:25:39
Ung mand bag dødelig Copenhell-vold løsladt Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 20-årig mand, som Københavns Byret ad to omgange har varetægtsfængslet efter et dødeligt knytnæveslag mod en 64-årig festivaldeltager, skal løslades.
Det har Østre Landsret bestemt fredag, oplyser den 20-åriges forsvarsadvokat, Mikkel Holm Nielsen, til Ritzau.
Sagen drejer sig om en voldsepisode ved indgangen til Copenhell-festivalområdet på Refshaleøen i København om aftenen den 20. juni.
Her slog den 20-årige mand en 64-årig mand i hovedet med knyttet hånd. Manden faldt om og afgik ved døden.
Dagen efter blev den unge mand varetægtsfængslet på baggrund af en sigtelse for grov vold med under særdeles skærpende omstændigheder, blandt andet med henvisning til, at offeret afgik ved døden.
Retten bestemte, at den 20-årige frem til mandag i denne uge skulle sidde fængslet, mens politiet foretog den indledende efterforskning af sagen.
Mandag var der så et nyt retsmøde i Københavns Byret. Her fremlagde anklagemyndigheden retslægelige oplysninger fra sagen. De underbyggede, at den 64-årige var død af skader, som han fik ved faldet. Ikke fra selve slaget.
Og da et enkelt knytnæveslag ikke falder ind under straffelovens grove voldsbestemmelse, ville byretten ikke forlænge fængslingen med samme begrundelse. Men den 20-årige blev ikke løsladt.
For selv om der kun var tale om såkaldt simpel vold, så var det efter byrettens opfattelse stadig nødvendigt af hensyn til den almindelige retsfølelse, at den 20-årige ikke skulle være på fri fod, når han havde et dødsfald på samvittigheden.
Men den vurdering er Østre Landsret ikke enig i, og derfor skal den 20-årige mand løslades.
/ritzau/
Nr. 77 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 15:24:04
Dollar svækkes på Trumps skattepakke mens tolddeadline lurer Tryk Her
Dollar svækkes på Trumps skattepakke mens tolddeadline lurerDen amerikanske dollar taber styrke over...
Nr. 76 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 15:00:00
Stjerneforfatter skriver dybt og ordrigt om livet langt fra den amerikanske drøm Tryk Her
Tryk for at læse mere
For mange er virkeligheden selvsagt en anden, og man kan indimellem få den tanke, at Den Amerikanske Drøm mest af alt er et blændværk og en måde at holde alle de uheldige, de underbemidlede, i skak: Hvis det ikke lykkes, så er det din egen skyld.
I Ocean Vuongs “Glædens kejser” panoreres der på de første mange sider hen over byen East Gladness, Connecticut, hvor lyset om morgenen er “samme farve som havregrød”, hvor væksten for længst er flyttet, hvor Walmart og andre butikskæder dominerer, og hvor fremtiden er alt for forudsigelig:
“Det er en by, hvor de unge gymnasieelever, der ikke har andre steder at tage hen fredag aften, parkerer deres papfædres biler langs de mørklagte hjørner af Walmarts parkeringsplads og drikker Smirnoff af kildevandsflasker, mens Weezer og Lil Wayne brager ud af anlægget, indtil de en aften kigger ned og ser et spædbarn ligge i deres arme og indser, at de er nogle og tredive, og at Walmart slet ikke har forandret sig, bortset fra logoet, der er lysere nu og kaster en blålig glød mod deres ansigter, hærgede af tiden.”
For enden af romanens lange indledende panorering står en ung mand på byens bro, højt over den giftige flod. Han vil springe ud og begå selvmord – men en gammel kvinde, som bor i et skimlet, asbest-støvet hus ved bredden, forhindrer ham i det.
Han hedder Hai og er, viser det sig, homoseksuel, har et misbrug og kan ikke få sig selv til at fortælle sin mor, at han er droppet ud af universitetet i Boston og nu er tilbage i East Gladness. Så den 19-årige Hai flytter ind hos den 82-årige Grazina, der er af litauisk oprindelse, dement og plaget af traumer fra Anden Verdenskrig.
Hai hjælper hende med medicinen og fornemmer et slægtskab. Også han er endt i USA på grund af en krig, Vietnamkrigen, som hans familie led under, og som tvang dem til at rejse.
Og en af dagene i det beskidte, misligholdte hus finder Hai Grazinas afdøde mands piller, som han begynder at tage. For at dulme en håbløshed, der også er byens, hvori der kun er underbetalte jobs at få. Så han tager et i fastfood-kæden HomeMarket, der serverer “hjemmelavet” Thanksgiving-mad hver dag, året rundt. Her finder han en slags fællesskab med andre strandede og udstødte, som heller ikke er i nærheden af at kunne skimte "The American Dream".
Vuong brød bredt igennem i 2019 med “Vi er kortvarigt smukke her på jorden”, der beskæftigede sig med de samme temaer som “Glædens kejser”: Fortidens krige, nutidens traumer, misbrug, anderledeshed, emigration, medmenneskelighed, amerikansk udsigtsløshed. En i mine øjne noget overvurderet roman. For overgjort og villet poetisk.
Også i “Glædens kejser” er der en trang til at imponere med flotte linjer og visdom, men de 452 sider skaber en anden plads, en anden ro, som gavner Vuongs prosa, og selvom der er store temaer i spil, så er det de nære relationer og samtalerne mellem Hai og hans omgangskreds i East Gladness i årene efter finanskrisen, der for alvor sætter sig.
Der er så lidt, der peger fremad for Hai og de andre, og man kan ikke sige, at det er blevet bedre i USA siden da. I hvert fald ikke for de lavere samfundsklasser. Det eneste værdifulde, der er tilbage, er venskaberne. Det synes i hvert fald at være en pointe i den lange roman, der vist gerne vil være "The Great American Novel", og – trods en vis ordflom og træghed – er både veloversat og læseværdig.
Men efter sidste side er der en interessant dedikation: ”Til minde om Grazina J. Verselis (1925-2014)”. Romanen har altså rødder i Vuongs eget liv. Her findes en ond ironi. For selvom bogen skildrer den amerikanske drøms bagsider, så klarede Vuong den jo. Søn af emigranter, selv misbruger og homoseksuel, men i dag en litterær superstjerne, som storsælger, bliver hørt og får Oprah Winfrey til at græde på tv.
Hvilket kan få alle de andre opgivne og udsatte til at drømme og drømme og drømme. Selvom det uhyre sjældent vil blive til andet end netop dét.
Ocean Vuong: Glædens kejser. Oversat af Niels Henning Krag Jensby. 452 sider. 330 kroner. Politikens Forlag.
Nr. 75 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 15:00:00
Amerikansk udenrigsekspert: Når Trump gør noget rigtigt, fortjener han også ros for det Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det kan være svært for verden at finde en linje i amerikansk udenrigspolitik under præsident Donald Trump. Og det er der ifølge Charles Kupchan, der er ekspert i tænketanken Council on Foreign Relations og tidligere toprådgiver for præsident Barack Obama, en god grund til.
For efter et halvt år med Donald Trump tilbage ved magten er der stadig ingen klar doktrin og ingen strategisk linje eller antydningen af en underliggende analyse af, hvordan verden fungerer.
“Faktisk synes jeg, vi har set det stik modsatte. Vi har en præsident, der ikke længere er underlagt begrænsninger. Så han træffer beslutninger i ryk og ud fra sine instinkter og indfald. Men det er ikke til at få øje på en samlet vision. Han er impulsiv, og han skifter mening ganske ofte,” siger Charles Kupchan.
Han siger, at Trumps udenrigspolitik i amerikansk historisk kontekst er hentet i det 19. århundrede, men praktiseret i det 21. århundrede. Forstået som at præsidenten er unilateralist – altså politisk ensidig – protektionistisk, neo-isolationistisk og indvandrerfjendsk. Det svarer til den generelle linje, indtil USA i 1941 gik ind i Anden Verdenskrig.
“Når jeg betragter Trump, får jeg en fornemmelse af, at han ønsker bare at isolere sig på vores halvkugle og filtre sig ud af resten af verden. Og han ser alliancer, ligesom nationens grundlæggere gjorde: som uønskede, snærende bånd. Han vil bare gerne hjem og slippe for alle mulige besværlige forpligtelser andre steder. Men den form for strategisk udmeldelse af verden, som kunne lade sig gøre i det 19. århundrede, er bare ikke mulig i dag,” siger Kupchan.
Dansk ministerbesøgMen det er den virkelighed, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har at forholde sig til, når de fra lørdag til tirsdag besøger den amerikanske forbundshovedstad Washington for blandt andet at møde nogle af Donald Trumps udenrigspolitiske toprådgivere. De kommer for at præsentere det danske EU-formandskab, men har ingen planlagte møder med Trumps ministre.
Det er meget normalt, at amerikanske præsidenter lægger ud med at fokusere på det indenrigspolitiske for så alligevel at blive hvirvlet ind i verden. Men Trumps ønske om at sætte Amerika først er ifølge Kupchan mere intenst, end man har set det før.
Og selv om Trump godt kan lide at fremstå som en stor mand og blive beundret på den internationale scene, og selv om han ynder at omtale sig selv som fredsmager, skal alt ses gennem et indenrigspolitisk prisme.
“Han vil gerne ses som en slags kejser, der sidder på tronen takket være handelsaftaler og fredsmageri. Men de mål er også knyttet til idéen om at bringe Amerika hjem. For hvis der er fred i verden, er der mindre grund til, at USA skal være til stede i Mellemøsten, Europa og Asien,” siger Kupchan.
I hans optik har Trump haft en naiv tilgang til verdens udfordringer, netop fordi den form for strategisk afkobling bare ikke er mulig i nutidens verden. Men Trump-skeptikere skal også passe på, at de ikke per refleks bare afskriver alt, Trump gør:
“Der kan være en tendens til at skylle barnet ud med badevandet, simpelthen fordi Trump ikke er særlig populær blandt mange udenrigspolitiske eksperter. Men når han faktisk gør noget rigtigt, fortjener han også ros for det.”
Kupchan nævner for eksempel, at Trump – selv om han ikke har skaffet den lovede fred i Ukraine – har gjort, hvad USA efter hans mening skulle have gjort for flere år siden og er begyndt at kommunikere direkte med Rusland. Han mener også, at det var rigtigt at bombe Irans atomfaciliteter. Og der er tegn på, at Trump uden meget fanfare faktisk kan have hjulpet med at afslutte en krig i Afrika – mellem Rwanda og DR Congo – der har raset siden folkedrabet i Rwanda i 1990’erne. De to lande underskrev forrige fredag en fredsaftale i Washington.
Dertil rejser Trumps særlige Mellemøst-udsending Steve Witkoff verden rundt.
“Han taler med iranerne og russerne og israelerne, og snart bliver han måske også sendt til Kina. Det er alt sammen rigtig godt, og jeg håber, han lykkes med det. Det er alt for tidligt at sige, om det lykkes at afslutte krigen mellem Iran og Israel. Men Iran og deres netværk har ryggen mod muren og er dybt svækket, så man kan sagtens forestille sig, at vi ser et helt nyt politisk og strategisk landskab,” siger Kupchan.
Positive skridt for EuropaI Europa kan de øvrige allierede i Nato også være godt tilfredse med, at Donald Trump ved det nylige topmøde i Haag forpligtede sig til det kollektive forsvar i forsvarsalliancen. Det var ifølge Kupchan ret stort og viser, at det godt kan lade sig gøre at forhandle med Trump.
“Jeg ser det som Trumps svar på, at Vladimir Putin har givet ham en kurv i forsøget på at afslutte krigen i Ukraine. Og det har gjort Trump mere bevidst om behovet for, at USA spiller en rolle i europæisk sikkerhed.”
Nato-landenes ledere poserer med den hollandske kong Willem-Alexander og dronning Maxima på et såkaldt familiefoto ved en middag på kongeslottet Huis ten Bosch i forbindelse med sidste uges Nato-topmøde i Haag. Kongeparret flankeres af USA's præsident, Donald Trump (fjerde fra venstre), og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron (fjerde fra højre) Foto: Haiyun Jiang/AFP/Ritzau Scanpix Kupchan noterer sig, at Nato-topmødet ikke nævnte Ukraine. Det ser han som udtryk for, at der er grundlæggende uenighed om, hvorvidt Ukraine skal med i Nato. Men han ser det som positivt, at de fleste europæiske lande både i Nato og EU bakker op om Ukraine, og at de efter pres fra Trump har taget mere ansvar på sig for Europas sikkerhed.
Men man vil næppe opleve, at Trump ligesom præsidenterne George W. Bush (2001-2009) og Barack Obama (2009-2017) ender med at droppe sin skepsis over for det transatlantiske samarbejde og helhjertet anerkende Europa som USA’s bedste partner.
“Der vil helt sikkert komme mange bump på vejen i handelspolitikken, ligesom jeg forventer, at der bliver skruet ned for de amerikanske styrker i Europa. Men jeg tror stadig, det vil være oplagt at bevare et nært forhold til Europa i en verden, hvor krigen raser i Ukraine, Mellemøsten er voldsomt ustabil, og Kina stormer frem. Så hvis man ser på, hvor galt det kunne gå, synes jeg egentlig, vi er i meget god form.”
Hvad angår den særligt danske bekymring om USA’s rolle i Grønlands fremtid, noterer Kupchan sig, at der nu er gået en rum tid uden nye meldinger fra Trump. Men det er svært at konkludere noget baseret på, at der er stille i nogle uger:
“Det er jo ikke det samme, som at sagen ikke dukker op igen. Men jeg tror nu nok, Trump og folkene omkring ham har så rigeligt at se til, og at den indenrigspolitiske dagsorden er så svær og omfattende, at der måske ikke helt er den samme appetit på at improvisere og skræmme alle ved at tale om at deportere palæstinensere fra Gaza eller at invadere Grønland. Man skal nok ikke tro, at det er gået i sig selv igen. Men jeg vil tro, der kommer færre af den slags udtalelser, der kan lyde til at være helt på Månen.”
Nr. 74 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:59:00
Protest mod dansk-amerikansk fest: Siger fra over for USA's 'konge' Tryk Her
Anti-amerikanske demonstranter er taget til Rebildfesten på USA's nationaldag.
Nr. 73 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:57:12
To danskere er kommet lettere til skade i tysk busulykke Tryk Her
Tryk for at læse mere
To danskere er blevet lettere kvæstet efter en ulykke, hvor en Flixbus natten til fredag væltede på en motorvej nord for Berlin.
Det oplyser Sophie Pawelke, der er pressetalsmand hos Landespolizei Mecklenburg-Vorpommern, til B.T.
De tilskadekomne danskere er en 19-årig og en 34-årig mand, skriver B.T.
Der var også to andre danskere med bussen. To kvinder på henholdsvis 18 og 22 år. Men de slap uden skader, skriver avisen.
Bussen var på vej fra København til Wien, da den forulykkede ved Röbel - cirka 150 kilometer nord for Berlin.
Flixbus har oplyst, at 23 passagerer er kommet til skade.
- Flixbus giver sin fulde støtte til ofrene og deres pårørende og vil være tilgængelig med den fornødne støtte, lød det i en udtalelse tidligere fredag.
Politiet i delstaten oplyste fredag formiddag, at en af de tilskadekomne var alvorligt kvæstet.
Opgørelsen er ikke endelig.
Ifølge politiet i Mecklenburg-Vorpommern var der personer med en lang række nationaliteter om bord.
Ifølge Flixbus var der alt 53 passagerer og to chauffører om bord.
/ritzau/
Nr. 72 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:54:00
To danskere er blevet lettere kvæstet i busulykke i Tyskland Tryk Her
Nr. 71 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:41:00
Ødelagt elkabel koster danskerne 25 millioner kroner Tryk Her
Nr. 70 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:34:00
Svaret på, hvem der var ansvarlig for alle tiders største fjernvarmeskandale, er kommet et skridt nærmere Tryk Her
En advokatundersøgelse har gransket Odsherred Kommunes administration, borgmester og byrådsmedlemmers mulige ansvar
Nr. 69 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:30:00
Pave Leo vækker gammel tradition til live i sin sommerferie Tryk Her
Tryk for at læse mere
Under pave Frans var svaret altid "Vatikanet", for han var kendt som en arbejdsnarkoman, der aldrig tog rigtig fri i løbet af sin 12 år lange regeringstid, og som blev i Rom i selv de varmeste sommermåneder.
Men for pave Leo XIV, der efterfulgte Frans i maj, er svaret "Castel Gandolfo", den pavelige sommerresidens i Albanerbjergene syd for Rom. Her vil han opholde sig fra den 6. til den 20. juli for at hvile sig, oplyser Vatikanet. Og i midten af august, når katolikkerne fejrer Marias Optagelse i Himlen, vender han tilbage i yderligere nogle dage.
Det er også meningen med Castel Gandolfo. Residensen blev bygget af pave Urban VIII i 1624 – netop for at give sig selv og sine efterfølgere en chance for at undslippe Roms kvælende hede i juli og august til fordel for bjergenes venligere og køligere klima.
Slottet, der ligger ved Albanersøen, skyldes arkitekten Carlo Maderno, der også er berømt for sine omfattende arbejder på Peterskirken. Byen rundt om slottet er kendt for sine mange smukke villaer og kirken San Tommaso da Villanova, der er tegnet af en anden stjernearkitekt fra barokken, Gianlorenzo Bernini. I dag omfatter ejendommen 55 hektar, hvilket er mere end Vatikanet selv.
To af Frans' umiddelbare forgængere, Johannes Paul II og Benedikt XVI, holdt meget af Castel Gandolfo, som de også brugte som afsæt for ture til de norditalienske alper. Johannes Paul II, der som yngre var en ivrig sportsmand, fik anlagt en svømmebassin, og da Benedikt XVI abdicerede i 2013, var det til Castel Gandolfo, han trak sig tilbage for at afvente valget af Frans.
Men da Frans kom til, kunne han ikke se sig selv i sommerslottet. Han besluttede derfor at lukke residensen, og da det fik svære økonomiske konsekvenser for byen, åbnede han haverne for publikum og senere også en del af slottet for turisterne. At den beslutning nu bliver omgjort, vil helt sikkert være populær hos byens indbyggere, for en levende pave, der blot periodisk benytter stedet, er meget bedre end et museum.
Castel Gandolfos bygherre, Urban VIII, digtede om stedet i en sonet, "Dalla vaghezza della Villa di Castel Gandolfo" (1640), hvori han lovpriste søens klare vand, det gyldne lys og nattergalens toner. Der er dog næppe nogen, der vil beskylde pave Leo for at gå i den pragtelskende, aristokratiske paves fodspor, fordi han tager herop i den varmeste tid, alene af den grund at han blot genindfører en praksis, der var normen indtil for få år siden.
Man kan dog ikke komme udenom, at beslutningen om at bruge Castel Gandolfo fortæller noget om, hvordan de to paver er forskellige, også selvom Leo afgjort vil fortsætte meget af Frans' arbejde.
Det er blot halvanden måned siden, den amerikanske pave blev valgt, men allerede da han første gange viste sig for mængden på Peterspladsen, afveg han fra Frans' fremtræden ved at være iført den traditionelle pavedragt med skulderkappe og pragtstola, mens Frans i sin tid blot stod i den hvide præstekjole.
Residensen blev bygget af pave Urban VIII i 1624 – for at give sig selv og sine efterfølgere en chance for at undslippe Roms kvælende hede i juli og august til fordel for bjergenes venligere og køligere klima. Foto: Stefano Spaziani/AP/Ritzau Scanpix På samme måde har Leo valgt at bo i de pavelige gemakker i Det Apostolske Palads i stedet for den lejlighed, som blev indrettet til Frans i Vatikanets gæstehus. Også på det område griber den nye pave tilbage til det, der i generationer har været praksis: Sådan er paven klædt, her bor han til daglig, og her tager han på ferie.
Frans' originale greb, da han trådte til for 12 år siden, var at bryde med forventningerne, og ligesom Frans af Assisi, som han tog navn efter, at vende tingene på hovedet og prøve grænser af. Pave Leo går nok i en anden retning. I en splittet verden og i en kirke, der selv oplever polarisering, støtter han sig – i al fald i det ydre – til det velkendte og de gængse forventninger til embedet. Tilmed har han taget navn efter en anden pave Leo, næsten som for at understrege, at han blot er én i rækken.
Går sommerferien til området Castelli Romani, rækken af småbyer i Albanerbjergene, der omfatter Castel Gandolfo, er der god grund til lægge vejen forbi paveresidensen den 13. og 20. juli eller den 15. august og 17. august. For der vil pave Leo genoptage traditionen med at velsigne troende og turister, der samler sig foran slottet til Angelusbønnen klokken 12.
Nr. 68 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:29:32
Dom for drab på 13-årig pige overrasker tidligere anklager Tryk Her
Tryk for at læse mere
Anklagemyndigheden krævede en 19-årig mand indespærret på ubestemt tid, men et flertal i Retten i Hjørring afviste fredag kravet.
I stedet blev han idømt 12 års fængsel i sagen, hvor han er kendt skyldig i at have voldtaget og dræbt en 13-årig pige, som han tidligere havde haft et kæresteforhold til.
Dommen kommer bag på den pensionerede anklager og advokaturchef Jeanette Wincentz Andersen, der har 40 års erfaring fra anklagemyndigheden.
- Efter den kriminalitet, der er udført her - så brutalt som det var - kommer det noget bag på mig, at der ikke bliver idømt forvaring, siger Jeanette Wincentz Andersen.
Hun anerkender, at det vil være usædvanligt at idømme forvaring, da den unge mand kun var 17 år, da han begik drabet.
Men hun henviser til en tidligere sag, hvor en mand, der først var idømt forvaring, undgik forvaring i Højesteret i 2012.
Højesteret straffede ham i stedet med syv års fængsel, og da han kom ud, slog han tre mennesker ihjel. Manden, som hedder James Schmidt, blev i 2021 dømt for rovmord på tre ældre mennesker på Østerbro i København.
- Det, synes jeg også, at man skal tage med i sin betragtning om, hvorvidt der er grundlag for at idømme forvaring. Det er et spørgsmål om, den pågældende er farlig for sine omgivelser, siger Jeanette Wincentz Andersen.
I Retten i Hjørring stemte et mindretal på fire stemmer for forvaring, mens et flertal på seks stemmer afgjorde, at han skulle idømmes 12 års fængsel.
Retten udtaler, at der er "udvist en ganske særlig hensynsløshed", men har "lagt vægt på den tiltaltes alder".
Retslægerådet havde indstillet, at den 19-årige i Hjørring kunne idømmes forvaring.
Det var ifølge rådet "påkrævet" for at forebygge, at han begår ny personfarlig kriminalitet.
Den 19-årige erkendte i retten, at han slog sin 13-årige ekskæreste ihjel.
Det skete ifølge den tiltalte i frustration over, at hun havde brudt et kæresteforhold med ham.
Både den 19-årige og anklagemyndigheden har mulighed for at anke dommen, men endnu ikke besluttet sig.
- Det mener jeg, at Statsadvokaten skal overveje. Nu får de dommen til gennemlæsning, og så kan man se, hvad retten har lagt vægt på. Og så må man ud fra præmisserne afgøre, hvorvidt sagen skal ankes.
- Men jeg synes, at i en sag af denne karakter skal landsretten have lov til at beslutte, om der skal idømmes forvaring, siger Jeanette Wincentz Andersen.
/ritzau/
Nr. 67 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:20:31
Mand udvises for voldtægt af 16-årig pige i regionaltog Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 33-årig mand idømmes to år og seks måneders fængsel for voldtægt og blufærdighedskrænkelse af en 16-årig pige i et regionaltog mellem Køge og Østerport i januar.
Han udvises desuden af Danmark med indrejseforbud i seks år.
Det er fredag blevet besluttet i Retten i Roskilde.
Ifølge anklagemyndigheden begik manden overgreb på pigen flere steder i toget. Selve voldtægten fandt sted på toilettet.
Det fandt retten bevist og dømte ham efter anklageskriftet.
Episoden fandt sted i et regionaltog mod Østerport den 7. januar lidt over middag. Både den 33-årige og den 17 år yngre pige stod på toget på Køge Station.
Manden taler ikke dansk, men forklarede via en tolk i retten, at han var faldet i snak med pigen under en af stationens afgangstavler.
Et øjenvidne har fortalt, at pigen kom ind i vognen og lavede et slags signal til manden, som kom og satte sig ved siden af hende. Kort efter begyndte han at røre ved pigen og kysse hende.
Pigen, der i januar var 16 år, bar en solsikkesnor, som signalerer usynlige handicap som udviklingshæmning eller kognitive vanskeligheder.
Noget han hævder ikke at have set.
Ifølge retten forklarede pigen for lukkede døre, at det var manden, der lagde op til det seksuelle, og at hun ikke havde givet samtykke.
Hun forklarede også, at hun forsøgte at flygte, men at manden havde fulgt efter hende gennem toget og låst dem begge inde på toilettet, hvor han forgreb sig på hende.
Retten vurderer pigens forklaring som troværdig på grund af hendes meget præcise beskrivelser og de fysiske beviser, der blev fundet på hendes bukser.
Ifølge manden var det pigen, der havde trukket ham ind på toilettet og gjort ting ved ham, han ikke ønskede.
- Jeg frøs fuldstændig og vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne ikke modsætte mig hende.
- Jeg dyrker ikke sex med fremmede uden prævention. Det er respektløst over for min familie, sagde han under retssagen.
Det blev ikke fundet troværdigt, at den 16-årige pige ville kunne have udsat ham for det.
Sagens anklager kalder den 33-åriges forklaring for "det pureste opspind" og et dårligt eksempel på en bortforklaring.
En kvinde, der var til stede i samme kupé og så en af episoderne udspille sig, var kaldt ind for at vidne i retten.
- Han sad med hånden nede i bukserne på hende og holdt hende fast. Hun sad og stirrede blankt ud i luften, som om hun var fuldstændig lammet af frygt.
- Det var en ung pige som virkede konfus. Jeg nægter at tro på, at hun var bevidst om situationens fare og alvor, sagde vidnet.
Hun konfronterede herefter manden, som ifølge vidnet med det samme rejste sig og forlod kupéen uden at fortrænge en mine eller komme med nogen form for reaktion.
- Han virkede fuldstændig neutral og følelseskold, mente vidnet.
Inden domsafsigelsen fik manden muligheden for at få det sidste ord.
- Jeg havde ingen opfattelse af, at der kunne have været noget galt med hende, og jeg havde ingen intention om sex. Jeg forsøgte at komme væk, og hun fulgte efter mig.
- Jeg har aldrig gjort noget ulovligt, og det er første gang i mit liv, at jeg har talt med politiet. Det, der er blevet sagt, er forkert, sagde han.
Den 33-årige anker sagen til landsretten.
Et navneforbud for den dømte er blevet udstrakt til også at gælde under ankesagen, og derfor må hans navn ikke offentliggøres.
/ritzau/
Nr. 66 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:14:55
Markedet i USA er lukket Tryk Her
Markedet i USA er lukketAmerikanerne holder fredag fri, da uafhængighedsdagen den 4. juli skal fejre...
Nr. 65 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:07:49
Topchef tager afsked med Topdanmark – er færdig med forsikring Tryk Her
Topchef tager afsked med Topdanmark – er færdig med forsikringEt af Danmarks ældste forsikringsselsk...
Nr. 64 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:03:00
Ukraine og Rusland i ny udveksling af fanger Tryk Her
Nr. 63 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:00:04
BRIKS-landene holder topmøde i Brasilien uden Putin og Xi Tryk Her
Tryk for at læse mere
Rusland er en primus motor i BRIKS-samarbejdet mellem verdens store vækstøkonomier, men ved topmødet i Rio de Janeiro i Brasilien søndag og mandag må den russiske præsident blive hjemme.
Vladimir Putin har ellers talt varmt for BRIKS i de senere år.
Om at udvikle samarbejdet med flere lande og gøre det til en magtfaktor, der kan tage kampen op med Vestens internationale dominans.
BRIKS står for Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Gruppen blev oprettet i 2009, og der er nu 11 lande med i BRIKS.
Putin vil gerne have flere lande med, men han må denne gang blive hjemme i Kreml, mens de andre præsidenter og øvrige topledere mødes i den brasilianske badeby.
Putin er efterlyst af Den Internationale Straffedomstol (ICJ) i Haag for krigsforbrydelser.
Domstolen mistænker ham for under krigen mod Ukraine at have ført børn fra russisk-besatte områder i Ukraine til Rusland.
Lande, der har skrevet under på ICJ-aftalen, eller Rom-statuetten, er forpligtet til at anholde personer, som ICJ efterlyser, hvis personerne kommer på et lands territorium.
Brasilien er med i ICJ.
Hidtil har det været antaget, at Putin skulle deltage via videolink. Men det er ikke givet, at det går sådan.
Ruslands udenrigsministerium har ifølge Tass meddelt, at Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, kommer til Rio.
Putin er ikke den eneste præsident, der har meldt fra. Det samme har Kinas præsident, Xi Jinping. I stedet kommer premierminister Li Qiang.
Der er flere afbud. Irans præsident, Masoud Pezeshkian, og Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, kommer heller ikke, siger brasilianske regeringskilder til AFP.
Trods afbud er der topmøde, og det er ikke en lille klub. De 11 lande repræsenterer omkring 40 procent af det globale bruttonationalprodukt.
AFP har talt med arrangørerne om dagsordenen, der ventes præget af urolighederne og spændingerne i Mellemøsten.
Det gælder Israels og USA's bombardementer af Irans atomanlæg og den fortsatte krig mellem Israel og Hamas i Gaza.
Og så handler det om en mand, der ikke er i Rio, nemlig USA's præsident, Donald Trump, og hans toldkrig mod resten af verden.
Hvad topmødet ender med, er svært at forudse, men eksperter vurderer, at BRIKS vil være forsigtig.
- Vi regner med, at topmødet anlægger en forsigtig tone. Det kan blive svært at nævne USA ved navn i sluterklæringen, siger Marta Fernandez, direktør for det politiske center på Rio de Janeiros Katolske Universitet, til AFP.
Hun påpeger, at Kina prøver at indtage en "tilbageholdende position i Mellemøsten". Desuden er Kina optaget af forhandlinger med USA om told.
- Det her ser ikke ud til at være det rigtige tidspunkt til at fremprovokere mere uenighed mellem verdens to største økonomier.
Dog håber Brasilien, at topmødet munder ud i fælles holdninger.
- BRIKS har igennem hele sin historie formået at tale med én stemme om store internationale emner. Der er ingen grund til, at det ikke skulle ske ved denne lejlighed, når det gælder Mellemøsten, siger Brasiliens udenrigsminister, Mauro Vieira.
/ritzau/
Nr. 62 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:00:03
Hundredtusindvis af unge bruger ferien til at skænke øl og servere is Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er sommer, det er sol, og det er arbejdstid.
I hvert fald for de tusindvis af unge mennesker, der i denne måned udnytter ferien fra skole og studier til at tjene lidt ekstra mønt.
Nu sættes der tal på, hvor mange af de unge mellem 13 og 24 år, som har sommerjob. Tallene viser et markant spring fra resten af året.
I juli 2024 var det lige knap 225.000 unge, der arbejdede enten fuld tid eller deltid. Uden for juli var det knap 172.000.
Det er en forskel på 53.000.
Det er et pænt tal og "vældig positivt", mener Erik Simonsen, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.
Han kalder det helt afgørende, at de unge kan dække ind, når eksempelvis restauranter og butikker har brug for det, og når andre går på ferie.
- Samtidig er det jo unge mennesker, der får en oplevelse af at være på en konkret arbejdsplads og være med i det fællesskab, siger han.
- Det har en værdi. Ligesom det åbenlyst har en værdi for de unge mennesker at tjene nogle penge, siger han.
Omregnet til procent betyder det, at de unge sammenlagt udgjorde 2,7 procent af lønmodtagerne i Danmark i juli 2024.
I eksempelvis marts udgjorde de samlet 1,6 procent af lønmodtagerne.
De tre steder, hvor langt flest unge arbejder over sommeren, er i restauranter, discountforretninger og supermarkeder.
De arbejdede i gennemsnit 48 timer. Samlet blev det til mere end 11 millioner arbejdstimer i juli sidste år.
I brancheforeningen Horesta siger konstitueret direktør Jeppe Herskind, at "de unge betyder alt" hos de medlemmer, organisationen repræsenterer. Det er blandt andet restaurations- og hotelbranchen.
- Det er en unik mulighed for branchen for at byde fremtidens kokke, tjenere, receptionister, ledere og så videre velkommen. Men det er jo også en branche, hvor rigtig mange er i en kortere periode med det formål at tjene penge. Dem vil vi også meget gerne have, siger Jeppe Herskind.
Juli er absolut højsæson, og der er tryk på derude.
Hvis ikke så mange unge valgte at arbejde i ferien, ville konsekvensen være færre borde på udeserveringen, mindre kapacitet på hotellerne, længere køer i forlystelsesparkerne og meget mere, siger Jeppe Herskind.
- Det handler ikke om billig arbejdskraft. Det handler bare om, at vi har en stor efterspørgsel i den absolutte højsæson, siger han.
Heller ikke Erik Simonsen mener, at billig arbejdskraft er incitamentet for arbejdsgiverne. Det handler primært om at få dækket funktionerne ind på den konkrete arbejdsplads.
- Det er værdifuldt for en virksomhed at få kabalen til at gå op, i takt med at medarbejderne på fuld tid af gode grunde skal have en ferieperiode, siger han.
Endnu flere unge kan ende med at komme i job - både i juli og resten af året.
Der er nemlig fra politisk hold fjernet regler, der førhen betød, at unge ikke måtte betjene for eksempel opvaskere og espressomaskiner af sikkerhedshensyn.
Jeppe Herskind kalder de gamle regler "lidt fjollede".
- Sikkerheden er blevet forbedret, og der er kommet en mere nuanceret tilgang til de redskaber, som er til stede i vores branche. Det betyder, at de unge kan udfylde flere jobbeskrivelser og roller, siger han.
/ritzau/
Nr. 61 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:00:00
Kristeligt Dagblad mener: Nu bliver halvdelen af verden dansk jobbank. Det bliver et stort eksperiment Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men det er forkert alene at behandle det som et arbejdsmarkedsspørgsmål. Den aftale, som arbejdsmarkedets parter og regeringen præsenterede tidligere på ugen, er den mest vidtgående ændring af indvandringspolitikken siden 1973 og har potentiale til at omkalfatre Danmark. Mens partierne de seneste 25 år har præsenteret den ene udlændingestramning efter den anden, svinger pendulet nu. Og selvom liberaliseringen af adgangen til Danmark går hånd i hånd med de seneste årtiers stramninger, er der grund til at være vågen.
De gæstearbejdere fra blandt andet Tyrkiet, der kom hertil under den buldrende højkonjunktur i 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne, tog aldrig hjem igen, men gik fra at være gæstearbejdere til indvandrere. Og der er ingen grund til at tro, at det vil gå anderledes med den kinesiske rengøringsassistent, den indiske programmør eller den albanske sosu-hjælper. Man må således formode, at de efter otte år på det danske arbejdsmarked har ret til permanent ophold uanset konjunkturerne.
Det er klogt, at man har fravalgt at åbne dørene for mennesker fra primært muslimske lande, der har vist sig svære at integrere, og som desværre er overrepræsenterede i mange statistikker, med undtagelse af dem, der har med arbejdsmarkedet at gøre. Anderledes er erfaringerne med dem, der er kommet hertil fra eksempelvis Vietnam og Sri Lanka og deres efterkommere. De har endog meget høj beskæftigelse og lav kriminalitet. De tjener som solstråleeksempler, og det er derfor fornuftigt at kigge mod de områder, når nye grupper inviteres herop. Det er imidlertid ikke helt indlysende, hvilket "interessefællesskab" Danmark deler med eksempelvis Indien, Malaysia eller Nordmakedonien.
Integration er andet end at gå på arbejde. Det er også at være frivillig fodboldtræner, engagere sig i skolebestyrelsen og få en omgangskreds blandt gammeldanskere. Og det er svært. Selv ikke i indvandrerlande som USA og Storbritannien ser man mange blandede boligområder endsige ægteskaber. Til gengæld er der her, som vi også kender det fra Danmark, en række parallelsamfund.
Når man langt før ventet dette forår kunne markere, at der nu er seks millioner indbyggere i Danmark, skyldes det ikke børnefødsler, men indvandring, og med den nye aftale kommer der turbo på. Der er allerede 400.000 udenlandske lønmodtagere herhjemme, og med regeringens invitation til milliarder af mennesker er det naivt at tro, at kun 550, som Finansministeriet gætter på, vil komme hertil. Det er næppe heller det, erhvervslivet håber. Og som historien har lært os. Antallet betyder noget.
Danmark er blevet et multikulturelt samfund. I nogle skolegårde spilles der cricket, på mange arbejdspladser er hovedsproget engelsk, og det er ikke længere givet, at man har en fælles referenceramme. Udviklingen vil forhåbentlig skabe vækst og velstand. Men det er evident, at det også vil udfordre sammenhængskraften. Først om mange år vil vi kende konsekvenserne af det, der må betegnes som et stort eksperiment.
Nr. 60 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:49:00
FN: Mindst 613 dræbt ved nødhjælpsudleveringssteder i Gaza Tryk Her
Nr. 59 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:46:20
SAS-topchef om ejerskifte: “Det bliver ikke større” Tryk Her
SAS-topchef om ejerskifte: “Det bliver ikke større”SAS’ topchef, Anko van der Werff, har stået over...
Nr. 58 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:43:00
Strømnedbrud i Tjekkiet: Intet tyder på terrorangreb Tryk Her
Nr. 57 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:36:59
FN: 509 dræbt ved amerikanskstøttet fødevaredistribuering i Gaza Tryk Her
Tryk for at læse mere
FN's menneskerettighedskontor, OHCHR, oplyser fredag, at det har registreret mindst 613 dræbte ved nødhjælpsudleveringssteder og i nærheden af humanitære konvojer i Gaza.
Det siger Ravina Shamdasani, der er talsperson for FN-kontoret, under et pressemøde i Genève i Schweiz, skriver Reuters.
Af de 613 dræbte blev 509 ifølge FN dræbt i nærheden af nødhjælpsudleveringssteder drevet af den USA- og Israel-støttede Gaza Humanitarian Foundation (GHF).
Organisationen har flere gange fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være neutral, og at den omgår det normale nødhjælpssystem i Gaza - samt for ikke at være tilstrækkelig forberedt.
Læger uden Grænser har i en pressemeddelelse i slutningen af juni kaldt maduddelingsordningen, der blev sat i værk i maj, "et blodbad maskeret som nødhjælp".
Flere gange har der været kaotiske omstændigheder og skudepisoder ved GHF -uddelingssteder.
Senest tirsdag gik over 170 ngo'er sammen i en skriftlig udtalelse og krævede et ophør af den israelske distribuering af nødhjælp i Gaza.
Kritikken var også rettet mod GHF.
Blandt ngo'erne, der alle er til stede i Gaza, er Dansk Flygtningehjælp, Læger uden Grænser, Red Barnet og Folkekirkens Nødhjælp.
I stedet opfordrede organisationerne til, at man vender tilbage til FN's tidligere måde at koordinere hjælpen på.
- I dag står palæstinensere i Gaza over for et umuligt valg: At sulte eller risikere at blive skudt, mens de desperat forsøger at nå frem til mad for at brødføde deres familier, skrev ngo'erne i den fælles udtalelse.
Israels militær erkendte mandag, at palæstinensiske civile er kommet til skade i forbindelse med uddeling af nødhjælp i Gaza.
Militæret har derfor udsendt nye instrukser til sine soldater.
Israel har endnu ikke kommenteret dødstallet oplyst af FN.
/ritzau/
Nr. 56 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:26:00
Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen rejser til USA Tryk Her
Nr. 55 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:24:07
16-årig dreng anholdt for at skyde mod kiosk Tryk Her
Tryk for at læse mere
Politiet har anholdt en 16-årig dreng som mistænkt for et skyderi søndag aften mod en kiosk på Nørrebro i København.
Det oplyser Københavns Politi fredag.
Drengen fremstilles i Dommervagten i Københavns Byret fredag eftermiddag med krav om varetægtsfængsling, skriver politiet på det sociale medie X.
Politiet fik anmeldelsen om skyderiet søndag aften klokken 21.24.
Gerningsmanden var maskeret, iført helt sort tøj og kørte på en cykel, da han afgav skud.
- Da vi kom hen på stedet, konstaterede vi, at der var minimum et skudhul i facaden, så vi er i gang med at lave nogle tekniske undersøgelser og vidneforklaringer, sagde vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi natten til mandag.
Han fortalte videre, at det umiddelbart virkede til, at gerningsmanden blot havde til hensigt at skyde mod facaden og ikke decideret skyde mod en person.
/ritzau/
Nr. 54 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:20:19
Danske topministre rejser til USA for at råbe op om våben og Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den danske regering vil råbe den amerikanske administration op, og derfor rejser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) lørdag til USA.
Foruden oprustning og produktion af krigsmateriel skal de tale om støtte til Ukraine, situationen i Mellemøsten og danske prioriteter under EU-formandskabet.
Det fremgår af en pressemeddelelse fredag.
- Europa skal tage større ansvar for egen sikkerhed og opruste hurtigst muligt. Det kræver, at vi styrker vores forsvarsindustrielle kapacitet massivt - både i Europa og på tværs af Atlanten, siger Troels Lund Poulsen.
Regeringen er bevist om, at Europa i højere grad skal tage ansvar for egen sikkerhed og styrke våbenlagrene, men er ifølge Ritzaus oplysninger frustreret over, at amerikanske virksomheder ikke leverer hurtigt nok ved investeringer.
Desuden ønsker Danmark bedre adgang til amerikanske våben og kapaciteter.
Det fremgår ikke, hvem de skal mødes med, men Troels Lund Poulsen har tidligere rejst til USA for at mødes med to senatorer om blandt andet behovet for hurtigere levering.
Også forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard skal deltage på rejsen.
- Det er afgørende, at Europa og USA fastholder et tæt samarbejde om de mange fælles udfordringer, vi står overfor, og derfor rejser jeg sammen med udenrigsministeren og forsvarschefen til USA, siger Troels Lund Poulsen.
Det Hvide Hus bekræftede natten til onsdag, at USA vil reducere landets våbenleverancer til Ukraine.
Det er endnu ikke klart, præcis hvilke våbenleverancer der stoppes. Men den danske regering vil gerne have USA til at genoptage støtten af især det afgørende patriot, som er det mest avancerede missilsystem fra USA.
EU er på vej med den 18. sanktionspakke, som blandt andet skal forbyde import af russisk gas fra udgangen af 2027.
- Hvis vi koordinerer indsatsen endnu mere på tværs af Atlanten - for eksempel i forhold til de næste sanktionspakker - kan vi komme tættere på at knække den russiske krigsøkonomi, siger Løkke.
Den danske regerings forventning er, at det amerikanske engagement i Europa bliver mindre fremover. Det er dog uvist, hvad det betyder konkret.
Det skyldes ikke nødvendigvis en ændring i holdningen til den transatlantiske forsvarsalliance, Nato, hvor USA har givet tilsagn om støtte efter tvivl, men derimod en reorganisering af det amerikanske forsvar, som ventes efter sommer.
Det styrker dog troen på, at Danmark og resten af Europa må ruste sig til i højere grad selv at løfte ansvaret for kontinentets sikkerhed ved at investere mere og hurtigere i egne kapaciteter.
/ritzau/
Nr. 53 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:15:00
19-årig idømmes 12 års fængsel for drab i Hjallerup Tryk Her
Et nævningeting har fredag idømt en 19-årig mand 12 års fængsel for at have voldtaget og dræbt 13-årig pige.
Nr. 52 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:14:12
Vil en anden vej end EU-toppen: Fred og velfærd frem for krig og EU-mindsteløn Tryk Her
Fagforeninger, fredsbevægelser og klimaaktivister holdt i går 3. juli en alternativ folkefest i Aarhus. Det skete samtidig med, at EU-toppen og den danske regering mødtes i byen for at markere Danmarks overtagelse af EU-formandskabet. Op mod 300 mennesker deltog i folkefesten, og lyttede til musik og krav om fred, velfærd og klimahandling. 3F Esbjerg tordner …
Nr. 51 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:09:00
Bonnie og familien kørte hjemmefra i går for at undgå trafikkaos omkring Hamborg Tryk Her
Der ventes stort pres på trafikken omkring Hamborg i weekenden.
Nr. 50 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:00:04
Trump har fået sin store pakke vedtaget og vader fra succes til succes Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det kører for den amerikanske præsident, Donald Trump. I de seneste uger har han haft den ene succeshistorie efter den anden.
Endda i så stort et omfang, at selv CNN, som ingen kan beskylde for at være Trump-fan, må lette på hatten.
- Trump ser ud til at være på højden af sin politiske magt med vedtagelsen af den politiske pakke, lød det fredag i overskriften på den politiske dækning på CNN's netavis.
For det lykkedes sent torsdag dansk tid for Trump at få vedtaget sin såkaldte Big Beautiful Bill (BBB) - den store smukke lov.
Det er en omfattende lovpakke, hvor Trump og hans republikanere har proppet en stor del af Trumps valgløfter ind.
Der er både skattelettelser til de rige samt nedskæringer i sociale ydelser og sundhedsydelser til de mindre bemidlede.
Der er et opgør med grøn omstilling, der er flere militærudgifter og meget mere.
Republikanerne har flertal i Kongressen, men det er ikke altid givet, at det kan sikre et flertal.
For som det andet store parti, Demokraterne, favner Republikanerne bredt. Og partiets kongresmedlemmer kommer fra vidt forskellige delstater med forskellige prioriteter.
Alligevel er det lykkedes for Trump at få pakken i hus efter mindre end et halvt år i Det Hvide Hus, og det er ifølge amerikanske medier godt gået.
Og så kommer vedtagelsen lige oven i flere andre succeshistorier.
USA's luftvåben har bombet Irans atomanlæg, og det førte til en våbenhvile mellem Iran og Israel.
Nato-landene er gået med til at øge militærudgifterne til fem procent af bnp, som Trump har ønsket.
USA's højesteret har begrænset føderale dommeres magt til at bremse Trumps politik.
Trump ventedes fredag kort før midnat dansk tid at underskrive BBB i Det Hvide Hus på USA's uafhængighedsdag.
Til lejligheden havde han bestilt overflyvning over præsidentboligen af fly som dem, der bombede i Iran.
Læs mere her, hvad BBB handler om.
* Skattelettelser for virksomheder
Pakken forlænger skattelettelser, som Trump indførte i 2017, da han var præsident første gang. Det er blandt andet afdrags- og afskrivningsregler, der efter Trumps første periode gradvist blev udfaset.
* Skattelettelser for velhavere
De rigeste amerikanere slipper billigere i skat. Ifølge CNN siger en regnemodel, at de 0,1 procent rigeste skatteydere slipper 290.000 doller billigere om året. Det er er omkring 1,8 millioner kroner.
* Skattelettelser for lønmodtagere.
Ansatte i job, hvor der traditionelt falder drikkepenge, skal ikke betale skat af drikkepenge. Skatten på overtidsarbejde falder.
* Nedskæringer i sundhedstilskud
Den offentlige sundhedsforsikring, Medicaid, beskæres. Ordningen sigter på at hjælpe handicappede og borgere med lav indkomst.
Nu skal man arbejde mere for at være berettiget til hjælp, og der kommer mere kontrol.
* Madkuponer
Der afsættes færre penge til at hjælpe udsatte familier med madkuponer. Det ventes, at tre millioner amerikanere, der i dag får madkuponer, mister dem.
* Grænsekontrol
Der afsættes ekstra 350 milliarder dollar til grænsekontrol, national sikkerhed og en grænsemur. Migranter og asylansøgere skal betale nye gebyrer, hvis de vil søge om at blive i USA.
* Hvad siger eksperter til det hele?
I Danmark kalder Peter Thagesen, chef for geopolitik i Dansk Industri, BBB for socialt skæv.
- Millioner risikerer at miste deres sundhedsdækning, og langt hen ad vejen er der tale om, at skattelettelserne vil blive finansieret af dem, der i forvejen har mindst.
- Mange amerikanere bliver dårligere stillet, og den amerikanske statsgæld øges betragteligt, hvis de offentliggjorte beregninger står ved magt, siger han.
/ritzau/
Nr. 49 DR Penge Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:57:00
Nicolai Wammen om mulig overtagelse af SAS: 'Påvirker ikke statens position' Tryk Her
Finansminister afviser, at staten vil ændre sit ejerskab i SAS trods fransk-hollandsk tilnærmelse.
Nr. 48 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:44:00
August Holmgren har pludselig spillet sig ind i vores hjerter. Vi har brug for at beundre nogen, der giver alt, hvad de har i sig Tryk Her
Tryk for at læse mere
I begge sportsgrene har vi landsmænd med i toppen, selvom Holger Rune i år røg ud af Wimbledon efter kun én kamp. Men interessant er det, at han og Jonas Vingegaard, sådan som det ofte er i sport, er vidt forskellige typer, som vi kan holde med alt efter vores eget temperament: den koleriske eller den beskedne. Gentoftedrengen eller familiefaderen fra Glyngøre. De har to eksistentielt forskellige måder at møde verden på.
Ofte deles sportsfolk netop op i forskellige temperamenter, vi kan spejle os i, siger sognepræst Sørine Gotfredsen, tidligere sportsjournalist på Aktuelt, skribent på Kristeligt Dagblad samt podcastvært i avisens "Sørine & Livskraften". Hun nævner arketyperne, 1980'ernes store modstykker, John McEnroe og Bjørn Borg. Den amerikanske gadedreng og den svenske klippe. Den ekstroverte og den introverte.
"Borg og McEnroe repræsenterede præcis de yderpunkter. Man kunne vælge sin egen helt, hvilket også sagde noget om, hvordan man selv er. Og så kunne man se, at der er to måder at klare sig på i livet: den stille, koncentrerede, grundige eller ved at være det koleriske, skøre menneske, der nogle gange gjorde noget helt genialt på banen," siger Sørine Gotfredsen.
At finde styrke i anstrengelsenForfatter og cykelkommentator på Eurosport, Bastian Emil Goldschmidt, ser store sportsfolk som en måde at få præsenteret idealer på og se, hvad der virker for dem under pres og dermed måske også for en selv.
"Noget af det, jeg beundrer cykelrytterne for, og det gælder dem alle sammen, er deres standhaftighed, deres evne til at overvinde smerte og bruge modstand til fremdrift. Meningen med det hele ligger i anstrengelsen, og det synes jeg, er en smuk pointe i en tid, hvor der er en idé om, at man skal komme så let gennem tilværelsen som muligt. Vi kan bruge dem til at spejle for os, hvad livet kan byde på," siger han.
I Tour de France spiller de forskellige personligheder en stor rolle for identifikationen, og Joakim Jakobsen, der er forfatter til bogen "Tour de France" og journalist på Weekendavisen, peger på, at vi har brug for at beundre nogen, der giver alt, hvad de har i sig:
"Om det så kræver, at man som Tadej Pogacar [slovensk tourvinder] er meget ekstrovert og vælter det hele ud, eller om man bliver endnu mere tyst og koncentreret som Vingegaard. Det er et menneskeligt teater, der foregår foran vores øjne."
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Det vidunderlige ved begge sommerens to sportsgrene, tennis og landevejscykling, er netop, at de formår at tegne portrætter af sportsfolkene og stille deres psyker i relief og op mod hinanden, mener Joakim Jakobsen.
"Det allerbedste er, hvis det er to meget forskellige gemytter, som vi havde med McEnroe og Borg, den ene impulsiv og romantisk, den anden som en svensk fabrik, men hold op, hvor var hans spil lækkert at se på. Deres profiler havde været mindre, hvis de ikke havde haft hinanden. Det samme ser vi med Pogacar og Vingegaard, den ene vild og impulsiv, den anden rolig, nøjeregnende og afventende. Det er den største tid i cykelsportens historie, og vi har en ung mand fra Glyngøre med," siger Joakim Jakobsen, som mener, at også Holger Rune sætter meget på spil.
"Rune er ude af Wimbledon, men stadig i toppen, og for at komme dertil, må man bruge alt, man har. Man kan ikke bare være en pæn dreng, og tennis er et dramatisk spil. Vi kigger på sammenbrud og på uventede triumfer," siger Joakim Jakobsen, som også fremhæver den kvindelige tennisspiller Clara Tausons "imponerende dedikation".
August Holmgren er god at spejle sig i Som en af de største overraskelser ved årets Wimbledon spillede August Holmgren sig så i torsdags ind i danskernes hjerter, da han tryllebandt alle i en mere end fire timer lang duel mod verdens nummer 23, tjekkiske Tomas Machac.
Og som type er August Holmgren helt anderledes end både Holger Rune og Jonas Vingegaard. Det pointerer lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, Mikkel Krause Frantzen, som selv stammer fra en tennisfamilie.
"August Holmgren er et eksempel på, at det faktisk godt kan lykkes at være et helt menneske og stadig være god til sport. Selvom Holger Rune og Jonas Vingegaard er hinandens modsætninger, er de jo begge to ret ensporede, for det er tit det, der skal til i elitesport. Mens August Holmgren virker som en sympatisk, åben fyr, der tilfældigvis også er god til at spille tennis. Jeg tror, vi er mange, der kan spejle os bedre i August end i Holger," siger han.
"Det er også rart at se nogle forældre, som opfører sig anderledes end mange andre tennisforældre," siger Mikkel Krause Frantzen og henviser til August Holmgrens far og mor, som overværede kampen på Wimbledon, men som ikke selv er inde over sønnens træning.
August Holmgren er klar til tredje runde ved Wimbledon og spiller i dag, lørdag.
Er tennis koncentration for både dem, der spiller, og dem der kigger på, er Tour de France mere folkeligt, fordi man kan hygge sig i flok og gå til og fra skærmen, mener Sørine Gotfredsen. Men fælles for alle sportsfolk er, at vi forventer, at de repræsenterer os, som mennesker og som nation. Derfor er de enestående i vores kultur, siger hun.
"Sportsfolk er de her mærkelige, apolitiske og imponerende enere, som vi kan skubbe foran os og sige, at vi er folket bag. Vi er stolte, vi er glade, vi bliver underholdt og får understreget, hvad der er dansk. Vi trækker egenskaber og karaktertræk ud af vores sportsfolk og kan sige, at de er et billede på, hvem vi er, som både mennesker og nation."
Nr. 47 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:41:00
Bilister parkerer stadig ulovligt i hjertet af København Tryk Her
Nu vil kommunen gøre mere for at gøre bilister opmærksomme på parkeringsregler
Nr. 46 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:33:59
Mistænkt skal udleveres for skuddrab på tilfældig ung mand i Viby Tryk Her
Tryk for at læse mere
Svaret på, hvem der i marts 2022 skød og dræbte en tilfældig ung mand i Viby J ved Aarhus, er formentlig kommet et skridt nærmere.
En domstol i Belfast i Nordirland har besluttet, at en drabssigtet mand kan udleveres til Danmark.
Det oplyser Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.
Manden, der i starten af 30'erne, blev i september 2024 anholdt i Nordirland på baggrund af en international efterlysning.
Han er sigtet for at have dræbt den 21-årige Søren Koch, der blev skudt natten til 8. marts 2022 i Viby J i Aarhus. Den unge elektriker sad alene i sin bil på OK-tankstation, da han blev skudt.
Ifølge TV2 Østjylland var han under uddannelse til bygningskonstruktør og hverken involveret i det kriminelle miljø eller i verserende bandekonflikter, da han blev dræbt.
Derfor betragtes han af politiet som et tilfældigt og uskyldigt offer, skriver mediet.
Politiet har tidligere oplyst, at det mener, at den anholdte mand i Nordirland står bag drabet.
- Vi glæder os over, at vi i dag er lykkedes med at få anholdt den mand, som vi mistænker for at stå bag drabet på den 21-årige mand, som på tragisk vis blev slået ihjel ved en ulykkelig tilfældighed for mere end to år siden i Viby J, sagde vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard fra Østjyllands Politi efter anholdelsen i Nordirland i september.
Afgørelsen om udlevering faldt onsdag. Den kan kæres til en højere domstol. Derfor er det endnu uvist, om afgørelsen er endelig, og hvornår udleveringen vil finde sted.
/ritzau/
Nr. 45 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:28:27
Analyse: En lettelse for SAS og for staten Tryk Her
Analyse: En lettelse for SAS og for statenMindre end et år efter at SAS trådte endeligt ud af den st...
Nr. 44 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:23:55
EU giver økonomisk håndsrækning til nye signalsystemer Tryk Her
Tryk for at læse mere
EU har besluttet at støtte udrulningen af det nye digitale signalsystem på strækningen mellem Korsør og Middelfart med 145 millioner kroner.
Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.
Det nye system bygger på den såkaldte ERTMS-teknologi, som EU's medlemslande er blevet enige om skal implementeres.
Ifølge Banedanmarks hjemmeside er ERTMS er et fælleseuropæisk standardsystem for jernbaner. Det giver mulighed for at køre grænseoverskridende trafik og vil løbende komme til at erstatte de nationale signalsystemer rundt om i Europa.
- Udskiftningen af signalsystemet er en omfangsrig og kompliceret opgave, som alle EU-landene skal igennem, og vi kan godt være stolte af i Danmark, at vores arbejde med de nye signaler bringer os i førertrøjen i EU i forhold til at afskaffe de analoge signaler, siger transportminister Thomas Danielsen (V) i pressemeddelelsen.
Ud over at systemet skal sikre en mere effektiv og stabil togdrift, vil det også muliggøre, at togene kan køre med op til 200 kilometer i timen fra Korsør til Odense.
Banedanmark har søgt om midlerne hos EU's infrastrukturfond.
Mads Søndergaard Petersen, der er områdechef for Signal hos Banedanmark, kalder det i pressemeddelelsen et markant løft af infrastrukturen i både Danmark og Europa.
Banedanmark har i 15 år været i gang med at udskifte signalsystemer, som i dag flere steder i landet er baseret på anlæg fra midten af det forrige århundrede.
Det arbejde er blevet forsinket flere gange. Senest er det blevet meldt ud, at systemerne skal være klar i 2033.
På Fyn er det ifølge pressemeddelelsen fredag forventningen, at signalsystemet er udrullet i 2028.
/ritzau/
Nr. 43 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:13:45
Ringkjøbing Landbobank klarer hvidvaskkontrol uden anmærkninger Tryk Her
Ringkjøbing Landbobank klarer hvidvaskkontrol uden anmærkningerRingkjøbing Landbobank har haft besøg...
Nr. 42 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:05:26
Krejlerkongen Løkke og de ubesvarede spørgsmål: Moderaterne ville score over en million på Fonseca-exit Tryk Her
Nr. 41 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:00:37
Analyse: Trump tager Musks penge med sin “store smukke lov” Tryk Her
Analyse: Trump tager Musks penge med sin “store smukke lov”Den forulykkede bromance mellem Donald Tr...
Nr. 40 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:00:00
Flemming Østergaards hustru har alzheimer: Det er ubærligt at være vidne til et menneskes gradvise forsvinden Tryk Her
Tryk for at læse mere
Jeg skriver dette, fordi jeg selv står midt i det. Mine nætter er ofte præget af uro og afbrydelser. Søvnen er opsplittet, og dagen begynder med træthed i både krop og sind. Alzheimerens virkelighed er ikke noget, man kun læser om – den bliver en del af kroppen, parforholdet, familien og de mindste daglige rutiner.
Midt i det hele vokser fortvivlelsen. Det er ubærligt at være vidne til et menneskes gradvise forsvinden. Man forsøger at holde sammen – både på sin elskede og på sig selv – men det tærer. Det gør ondt at være pårørende, for man mister ikke kun langsomt et andet menneske. Man mister også stumper af sig selv.
Og alligevel: I mørket opstår der små, men lysende øjeblikke. Øjeblikke, hvor vi ser på hinanden – og hvor kærligheden på sin mest ærlige og rå måde viser sit ansigt. Ikke i ord eller præstation, men i det tyste nærvær. Et blik. En hånd, der griber. Et øjeblik, hvor vi begge husker, hvem vi er – og hvorfor vi stadig står her.
I morges stod jeg op klokken 5 og tog en dukkert i Øresund. Vandet var koldt, luften klar, og omgivelserne næsten overjordisk smukke. I det øjeblik mærkede jeg livet. Jeg trak vejret frit. Jeg kunne stadig – og jeg var taknemmelig.
Den slags øjeblikke gør det muligt at fortsætte. Men vi må ikke bilde os ind, at det er nok. Alzheimer er ikke kun en privat tragedie – det er et fælles ansvar. Vores velfærdssamfund skal kunne rumme sygdommen og ikke mindst de pårørende. Alt for ofte overlades vi til os selv med plejeopgaver, bekymringer og udmattelse, mens hjælpen er utilstrækkelig, fragmenteret eller alt for sen.
Det handler ikke om at ville mere. Det handler om at kunne. Om at være menneske i et fællesskab, hvor der er plads til både den syge og den, der står ved siden af.
For Alzheimer flytter ikke kun ind i én hjerne – den flytter ind i et liv. I vores liv.
Flemming Østergaard er erhvervsmand og blandt andet tidligere bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment.
Nr. 39 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:54:21
Aktiestatus: Novo får nyt kursmål – ISS vinder stor ordre Tryk Her
Aktiestatus: Novo får nyt kursmål – ISS vinder stor ordreUdover en række analyser på flere danske ak...
Nr. 38 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:50:51
Ny hovedejer i SAS vil have flere lange ruter fra København Tryk Her
Tryk for at læse mere
Air France-KLM vil have flere langdistanceruter ud af Københavns Lufthavn, når selskabet - hvis alt går vel - køber sig til en kontrollerende aktiepost i SAS.
Det siger selskabets topchef, Ben Smith, på en pressekonference ifølge Finans.
- I dag har SAS en undervægt på de lange ruter. Vi vil have flere langdistanceruter ud af København, for de har ikke deres fair andel i dag. Der vil blive en vækst i antallet af langdistanceruter, siger han.
Budskabet kommer, efter at den fransk-hollandske luftfartskoncern har sagt, at den frem mod slutningen af 2026 vil øge sin aktieandel i SAS til 60,5 procent.
Desuden siger Ben Smith, at det er Air France-KLM's plan at investere i Københavns Lufthavn for at gøre den til koncernens tredje såkaldte hub.
Inden for luftfart er en hub en lufthavn, hvor et selskab samler meget af sin trafik.
Dermed fungerer en hub-lufthavn som en form for knudepunkt, hvor mange af et luftfartsselskabs passagerer mellemlander for at nå deres endedestination.
Air France-KLM er en sammenlægning af franske Air France og hollandske KLM. De to selskaber fusionerede i 2004 og opererer stadig som selvstændige forretningsben.
Koncernens nuværende hubs ligger i Paris og Amsterdam.
I dag ejer Air France-KLM 19,9 procent af aktierne i SAS. Derudover ejer kapitalfonden Castlelake, investeringsselskabet Lind Invest og den danske stat hver en bid af det skandinaviske luftfartsselskab.
Air France-KLM vil købe Castlelakes og Lind Invests aktier for at nå op på en samlet aktiepost på 60,5 procent.
Den danske stat vil ifølge Air France-KLM beholde sin aktiepost på 26,4 procent.
Den danske stat vil også beholde sine pladser i bestyrelsen, lyder det.
Det er ikke oplyst, hvad Air France-KLM skal betale for at købe sig til størstedelen af aktierne i SAS. Det vil blive baseret på SAS' finansielle resultater, lyder det.
Allerede i marts, da Air France-KLM offentliggjorde sit årsregnskab for 2024, lød det, at man så lovende resultater fra ejerandelen i SAS.
På det tidspunkt havde selskabet ifølge regnskabet investeret 144,5 millioner dollar i det skandinaviske luftfartsselskab.
/ritzau/
Nr. 37 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:44:47
Den svenske bandeboss Jordbærret anholdt i Tyrkiet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den internationalt efterlyste svenske bandeleder Ismail Abdo kaldet "Jordbærret" er anholdt i Tyrkiet. Det bekræfter den norske anklagemyndighed fredag til mediet NRK.
Det er angiveligt sket som led i en anholdelsesaktion, hvor der ifølge norsk politi er blevet anholdt 18 personer.
Også svenske medier, heriblandt SVT, beretter om anholdelsen af Ismail Abdo, som menes at stå i spidsen for et internationalt kriminelt netværk, kaldet Rumba.
Også i flere danske straffesager er hans navn blevet nævnt i forbindelse med flere retssager i Danmark om bandekriminalitet.
Den 13. juni blev en 31-årig irakisk mand varetægtsfængslet efter at være blevet udleveret fra De Forenede Arabiske Emirater. Han er mistænkt for at stå bag rekruttering af mulige lejemordere og regnes for at være Jordbærrets mand i Danmark.
Ismail Abdo skulle være blevet anholdt natten til fredag. Norsk politi har fredag udsendt en pressemeddelelse om, at flere hovedmænd i et kriminelt netværk er anholdt i Tyrkiet.
Ifølge det norske politi er anholdelserne i Tyrkiet blandt andet sket i samarbejde mellem norsk og tyrkisk politi i forbindelse med narkokriminalitet i Norge.
- Dagens anholdelse er et stort skridt for norsk politi i indsatsen mod kriminelle, siger Kristin Kvigne, der er chef for Norges kriminalpoliti, Kripos.
Blandt de anholdte er ifølge Kripos tre nordmænd, som har været efterlyst af norsk politi.
Anholdelserne er sket som led i en tyrkisk efterforskning, oplyser Kripos.
/ritzau/
Nr. 36 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:44:00
Svensk bandeleder anholdt i Tyrkiet Tryk Her
"Jordbærret" blev anholdt natten til fredag, skriver det svenske medie SVT.
Nr. 35 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:41:31
Medie: Ejer vil børsnotere Joe & The Juice til 15 mia. kr. Tryk Her
Medie: Ejer vil børsnotere Joe & The Juice til 15 mia. kr.Allerede næste år kan man med stor sandsyn...
Nr. 34 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:36:00
23-årig indrømmer at stå bag knivstikkeri i finsk shoppingcenter Tryk Her
Nr. 33 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:24:45
Storbank: Amerikanske aktier snublende tæt på salgssignal Tryk Her
Storbank: Amerikanske aktier snublende tæt på salgssignalInvestorerne skal spænde sikkerhedsselen, f...
Nr. 32 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:21:00
Strejke udskyder ferien for tusinder: 'Vi ser det hver sommer' Tryk Her
20 ud af 31 flyafgange til og fra Frankrig i Københavns Lufthavn er aflyst i dag.
Nr. 31 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:20:59
Strid afgjort om overrevet søkabel og mørkelagt Bornholm Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et rederi handlede ikke groft uagtsomt, da et søkabel blev revet over i februar 2022. Det overrevne kabel resulterede i en omfattende strømafbrydelse på øen.
Derfor er rederiet omfattet af såkaldt ansvarsbegrænsning i sagen, som gør, at rederiets erstatningsansvar er begrænset til cirka 27,2 millioner kroner.
Det har Sø- og Handelsretten afgjort i en kendelse fredag.
Strømafbrydelsen skete 26. februar 2022 klokken 06.17. I timevis var øen ramt af det omfattende strømsvigt, som betød, at øens egen elproduktion blev startet, mens man undersøgte strømkablet for fejl.
Synderen viste sig at være skibet Samus Swan, som er ejet af rederiet Uni-Tankers.
Det var formentlig skibets anker eller ankerkæde, som beskadigede strømkablet, da skibet tabte ankeret.
Energinet havde ifølge TV 2 Bornholm i sagen sagsøgt rederiet med et erstatningskrav på knap 38 millioner kroner.
Men retten fastslår altså nu, at erstatningsansvaret er begrænset til den begrænsningsfond, som retten i 2023 fastsatte til de cirka 27,2 millioner kroner.
Kun hvis rederiet havde handlet groft uagtsomt, kunne erstatningen gøres højere.
Sø- og Handelsrettens to sagkyndige medlemmer mener, at kaptajnens adfærd i betydelig grad var uagtsom, men at den ikke indebar en indlysende fare for, at et søkabel ville blive revet over.
Derfor har kaptajnen ikke forvoldt skaden ved grov uagtsomhed.
Sagens juridiske dommer mener derimod, at kaptajnen udviste grov uagtsomhed.
Kaptajnen fokuserede fejlagtigt på skibets motor som årsag, da skibet mistede fart.
Men dommeren afviser, at den grove uagtsomhed også gælder rederiet og kommer derfor til samme konklusion: Erstatningsansvaret er begrænset.
Derfor står Energinet uden den helt store erstatning, som energiselskabet havde håbet på.
Energinet får desuden en regning for sagen. Selskabet skal betale sagsomkostninger på cirka en million kroner.
Det er endnu uvist, om Energinet vil anke kendelsen.
/ritzau/
Nr. 30 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:20:00
Trumps nye lovpakke giver ICE flere penge end FBI Tryk Her
Kongressen i USA har vedtaget den amerikanske præsident Donald Trumps store lovpakke.
Nr. 29 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:12:07
Mistænkt bag knivstikkeri ved finsk shoppingcenter er en 23-årig mand Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den mistænkte gerningsperson, der torsdag stak fire personer ned ved et shoppingcenter i Finland, er en 23-årig finsk mand.
Det oplyser finsk politi under et pressemøde fredag, skriver mediet Yle.
Han har over for politiet indrømmet at stå bag knivstikkeriet.
Gerningsmanden nåede ifølge politiet at stikke de fire mennesker ned på blot et minut.
Ofrene er tre kvinder på 34, 40 og 52 år og en 35-årig mand.
Deres tilstand beskrives som "alvorlig".
Den 23-årige mistænkte er kendt af politiet i forvejen, da han tidligere er blevet dømt for overfald og røveri.
Det oplyses desuden, at det ikke tyder på, at han på forhånd havde planlagt angrebet, men angreb folk tilfældigt.
Under afhøring med politiet har den mistænkte sagt, at angrebet ikke var racistisk motiveret eller med terrorhensigter.
At størstedelen af ofrene er kvinder, er ifølge politiet tilfældigt.
- Den mistænkte har forklaret, at han begik forbrydelserne, fordi alle mennesker er fjender og kigger på ham. Han har sagt, at mennesker får, hvad de fortjener, siger politikommissær Sakari Tuominen ifølge Yle under pressemødet.
Knivstikkeriet fandt sted i den sydfinske by Tampere, der er landets tredjestørste.
Politiet fik det første opkald om hændelsen klokken 16.23 finsk tid torsdag, hvilket svarer til 15.23 dansk tid.
Der var desuden flere vidner til hændelsen.
Anholdelsen af den 23-årige mand forløb roligt.
- Han opførte sig ikke aggressivt i forbindelse med anholdelsen, siger politiinspektør Petri Kollanen ifølge det finske medie.
Han mistænkes for fire tilfælde af drabsforsøg. Sigtelserne kan dog ændre sig, efterhånden som efterforskningen skrider frem, oplyser politiet.
/ritzau/
Nr. 28 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:05:19
Danmarks bedste soldater får ny chef som skal opruste eliten Tryk Her
Tryk for at læse mere
Brigadegeneral Poul Ebstrup bliver ny chef for Specialoperationskommandoen og får dermed ansvar for den kommende oprustning af elitestyrkerne.
Det fremgår af en pressemeddelelse, at Jægerkorpset og Frømandskorpset får ny chef.
- Poul Ebstrup personificerer Jægerkorpsets motto om, at det er "mere at være, end at synes". Han er samarbejdsorienteret og har fokus på opgaven, siger forsvarschef og general Michael Wiggers Hyldgaard.
Ebstrup kommer fra en stilling som vicechef for Forsvarskommandoens Operationstab, men var i 2018-2023 vicechef for Specialoperationskommandoen, som han nu skal være chef for.
Hidtil har oberst Nicolai Stahlfest Møller været fungerende chef for Specialoperationskommandoen.
Poul Ebstrup har siden 1985 gjort tjeneste i Forsvaret.
Først som reserveofficer og delingsfører for en motoriseret infanterideling og siden jægeruddannelsen i en række stillinger på taktisk, operativt og militærstrategisk niveau i ind- og udland.
Michael Wiggers Hyldgaard er selv uddannet jæger og har tidligere været chef for Specialoperationskommandoen, inden han blev udnævnt som forsvarschef.
Dermed kender de hinanden godt, og forsvarschefen roser den nye chef for Jægerkorpset, Frømandskorpset samt Slædepatruljen Sirius.
- Han har samtidigt det helt særlige blik for den verden, som specialoperationsmiljøet er. Og han medbringer også et udpræget syn for verden udenfor, siger Michael Wiggers Hyldgaard.
Inden udgangen af 2026 tilføres elitestyrkerne desuden en ny operativ enhed, som skal øge kampkraften og får en central rolle med at omsætte de operative erfaringer og teknologiske udviklinger - særligt fra krigen i Ukraine.
Droner, missiler og avancerede kampfly fylder mere og mere i krig, og lande verden over arbejder på at inddrage den nyeste viden i eget militær.
På sigt skal enheden kunne indsættes målrettet i ind- og udland, men det er ikke oplyst mere om, hvad den skal.
For nylig blev det oplyst, at specialoperationsstyrkerne skal styrkes og i højere grad end i dag bistå politiet med blandt andet antiterror.
Forsvarsministeriet vil ikke oplyse, hvor mange midler der nu afsættes til specialoperationsstyrkerne. Det er heller ikke muligt at få oplyst, hvor mange soldater der indgår i den nye enhed i specialoperationsstyrkerne.
Professor Mikkel Vedby Rasmussen på Københavns Universitet har tidligere sagt, at "fremtidens soldater" nu skal uddannes i elitestyrkerne.
Han trækker tråde til Ukraine og Iran, hvor specialstyrker, som opererer i det skjulte, spiller en stor rolle.
- Når israelerne har folk futtende rundt i Iran, tager de hul på fremtidens krigsindsats. Præcis som ukrainerne gør det, når de kører lastbiler ind i Rusland, har forskeren i væbnet magt sagt.
/ritzau/
Nr. 27 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:00:00
5 stjerner: Kviums groteske teater på Trapholt er uomgængeligt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Lad os begynde med hans håndtering af fladen: Den eminente brug af virkemidlerne og den sceniske fremstilling, som skærper fokus og lader personerne træde ind som enkeltpersoner. Det er 36 malerier i højformat med 36 forskellige menneskeroller, som Trapholt viser i en tæt ophængning. Dette er motiver, som man brænder sig på. Serien er blevet til i en periode på 17 år. De første 12 har hængt på væggene i Horsens Ny Teater, inden de nu sammen med nyere malerier slippes løs i Kolding. Horsens er ikke nogen tilfældighed, da Kvium er født og opvokset i den østjyske by, ligesom han er rigt repræsenteret på Horsens Kunstmuseum.
Ud over den stramme komposition er Kviums brug af farver et kapitel for sig, både når det gælder figurer og rum, og når det gælder de mange slagskygger, som spiller en væsentlig rolle i hans maleriske sprog – apropos titlen. Han er en virtuos, når det gælder koloritten. Skyggerne bliver en slags dublering eller forvrængning af personen i centrum og har næsten altid farver. En tredje vigtig ting, når det gælder Kviums forførende æstetik, er hans fremstillinger af hudens mange nuancer: Han klæder mange af sine figurer af, så vi ser deres nøgne hud. Her er han det 21. århundredes svar på den britiske maler Francis Bacon (1909-1992), som havde en forkærlighed for især mænds hud, så den fremstår levende og med mange koloristiske undertoner i hans radikale og også sceniske maleri. Og endelig er Kvium en original maler med en meget tydelig signatur og med sin helt egen agenda, som han har varieret og omformet i serie efter serie i sine civilisationskritiske malerier, objekter og grafik gennem over 40 år.
"Turisten", 200x100 cm, 2017 Foto: Anders Sune Berg Maleriet er et evigt medieMalerierne er en 1:1-oplevelse, en slags visuel dans, der foregår direkte mellem maleren og hin enkelte betragter. Gennem sit maleri stiller Kvium sig kritisk over for de mange medierede og i dag også hyppigt AI-manipulerede billeder, som omgiver os på skærmene, i byrummene, på stationer, i venteværelser med mere. Maleri er et uhyre traditionsrigt, gammelt og også meget langsomt medie, der bliver til under en tålmodig, håndholdt proces, hvor maleren påfører den flydende maling på lærredet med penslen i hånden. Der opstår ofte mange overvejelser, fortløbende fortrydelser og overmalinger under processen.
Skønt maleri som medie er blevet erklæret dødt mange gange i avantgardens historie, er det uovervindeligt. Med maleri kan maleren nemlig skabe helt nye verdener ud af fantasien – ganske uden brug af mekaniske hjælpemidler. Det er en unik og fundamental menneskelig måde at ytre sig på. Maleriet har eksisteret i titusinder af år og begyndte med hulemaleriet.
Oprindelig var Kvium en provokerende avantgardekunstner, som ud over at male obskøne, vildt grænseoverskridende og provokerende malerier også lavede film og opførte punkede performances, båret af sort, dystopisk satire. Det var i 1980'erne og 1990'erne, især sammen med kollegaen Christian Lemmerz (født 1959). Han var dengang en temmelig smal kunstner, der på grund af sin radikalitet mest henvendte sig til inderkredsen. I dag forholder det sig ganske anderledes: Ved ferniseringen forleden måtte Trapholt begrænse adgangen, så stor var interessen. Her kunne man også opleve en række performances, udført af danseren og koreografen Palle Granhøj og hans korps. De levendegjorde motiverne ved at kropsliggøre dem på en indlevet facon. Teatret var pludselig rykket ind på Trapholt og denne gang i kød og blod.
Blinde menneskerTilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør, synes Kvium at udsige om sit formastelige persongalleri. Vi skal tilgive disse mennesker og vise dem barmhjertighed, ligesom Jesus gjorde det på korset, da han tilgav alle de mennesker, som havde handlet forkert, for de ikke vidste, hvad de havde gjort.
Personerne på lærrederne viser os, hvor galt det står til med dem og med den verden, de lever i. De er forblændede, når det gælder deres egen betydning. De forstår ikke, hvor forgængeligt og kort livet er – og hvor ubetydelige de i grunden er. Kvium fremstiller kødet som skrøbeligt, og personerne som havde de alle mistet ånden eller aldrig havde haft den. De er blinde og kan derfor hverken stille en diagnose eller ændre adfærd: Maleriet "Hverdag" (221) viser en deprimeret corona-mor, som er ved at gå til i kedsomhed. Hun trækker sin lille datter efter sig som en sæk kartofler og bærer en høj tryllekunstnerhat. Hun går med en balletsko på den ene fod og en sutsko på den anden. Hun drømmer om et andet og mere spændende liv derude og ser slet ikke sin lille datter, som hun kun opfatter som en besværlig dødvægt.
Michael Kvium: Den blinde, olie på lærred, 200 x 100 cm, 2012. Den onde, katolske munk forgriber sig snart på den lille messedreng. Bemærk munkens knivskarpe klov på ryggen. Blindheden er hos Kvium ofte en metafor for fortrængning og ansvarsforflygtigelse. Michael Kvium voksede op i en katolsk familie i Horsens. I mange af hans værker beskæftiger han sig med den katolske kirkes overgreb på uskyldige børn i kirkens tjeneste. Foto: Anders Sune Berg På den ene side mærker vi tragikken, på den anden side er personerne urkomiske. Vi griner imidlertid ikke kun ad dem, men også ad os selv – ligesom hos Holberg, hvor vi bryder sammen af grin, når Erasmus Montanus taler latin til koens bagdel og spidder alle dem, der har mistet jordforbindelsen. Kvium sætter tingene på spidsen for at tydeliggøre dem, hvilket er kvintessensen af enhver satire. Hans persongalleri består af mennesker med lasket hud, deller, tykke maver og andre mindre flatterende kropslige kendetegn. Men sådan ser de fleste af os faktisk ud, når vi krænger tøjet af os. Det er faktisk befriende, at Kvium taler mediernes undertrykkende kropsidealer ned til fordel for en superrealisme, som han samtidig giver en ekstra kant.
I maleriet "Turisten" (2017) har vores mand afført sig turistens obligatoriske T-shirt. Nu er hans solbrændte ansigt, hals og arme blotlagt, mens hans kridhvide hud på kroppen næsten blænder. Umiddelbart tror man derfor, at han stadig bærer T-shirten. Han bevæger sig gennem en hel skov af kaktusser og opdager tilsyneladende ikke deres skarpe pigge af bare iver efter at opleve den eksotiske natur. Heller ikke den minkklædte dame på kunstmuseet i værket "Synet" (2017) oplever noget på det maleri, hun har foran sig. For hende er det vigtigere at iscenesætte sig selv med høje, dyre stiletter med røde såler fra Louboutin og pels. Hun nærlæser titelskiltet på væggen og ser ikke værket. Her er kunsten kommet i anden eller tredje række i det, Michael Kvium kalder fluebenskulturen, hvor turisten intet ser, men blot skal dokumentere det, han/hun har læst er vigtigt at se på feriedestinationen.
I "Den blinde" (2012), som Kvium malede, da skandalen med de katolske præsters seksuelle misbrug af messedrenge var på sit højeste, skildrer han den blinde pater, som strammer grebet om den lille messedreng, der spræller i luften, mens hans anden hånd på ryggen er en skarptslebet klov, der snart vil tage livet af drengen. Kvium voksede op i en katolsk familie i Horsens og har ofte et ærinde med den katolske kirkes dobbeltmoral.
Michael Kvium i sit rummelige atelier i Sydsjælland. Foto: Kenneth Stjernegaard Kvium svinger pisken over os i sit groteske teater med vid, bid, humor og varme. Godt, at vi har ham til at stille sin vigtige billeddiagnose over tidens dårskab og farlige udviklingstendenser, som der er alt for mange af i denne tid.
Michael Kvium: "Skyggeteater". Trapholt. Til 21. november. Gennemillustreret katalog med tekst på dansk og engelsk af museets direktør Karen Holdaway Grøn.
Nr. 26 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:59:00
Danskere var ombord på bus, der væltede i Tyskland Tryk Her
Nr. 25 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:47:44
Fem dage før deadline: Trump har lukket tre ud af 90 lovede handelsaftaler Tryk Her
Fem dage før deadline: Trump har lukket tre ud af 90 lovede handelsaftalerDa USA’s præsident Donald...
Nr. 24 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:46:00
Danmark åbner døren for ukrainsk forsvarsproduktion på dansk jord Tryk Her
Nr. 23 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:45:00
'Man nedbryder et samfund': Efter næsten to år uden skole har 14-årige Mohammed Youssef opgivet håbet Tryk Her
Livet i krig er "superskadeligt" for børns udvikling. Krigen vil påvirke Gazas børn og Gazas fremtid i lang tid, fortæller eksperter.
Nr. 22 DR Penge Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:43:00
Fransk-hollandsk gigant vil have kæmpe luns af SAS: 'Overraskende, at det sker så hurtigt' Tryk Her
Air France-KLM vil i fremtiden eje op til 60,5 procent af SAS.
Nr. 21 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:27:00
Eksplosion i Rom: Tre personer med alvorlige brandskader Tryk Her
Nr. 20 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:25:32
11-årig dansker får særlig pris fra Zelenskyj Tryk Her
11-årig dansker får særlig pris fra ZelenskyjUkraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, overrakte tors...
Nr. 19 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:25:32
11-årig dansker får særlig pris af Zelenskyj Tryk Her
11-årig dansker får særlig pris af ZelenskyjUkraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, overrakte torsd...
Nr. 18 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:23:00
SDU lukker fordybelsesrum permanent Tryk Her
Nr. 17 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:10:27
Tankstation i Rom er eksploderet - flere sårede Tryk Her
Tryk for at læse mere
Omkring 30 mennesker er sårede, efter at en tankstation fredag morgen er eksploderet i det østlige Rom.
Det oplyser Roms borgmester, Roberto Gualtieri, ifølge nyhedsbureauet AFP.
De fleste har, hvad der af borgmesteren beskrives som "lette skader".
Den enorme eksplosion, der skete på tankstationen på Via dei Gordiani, kunne høres i det meste af den italienske hovedstad.
Det lokale medie Roma Today har offentliggjort et billede, der viser en enorm røgsky og høje flammer over tankstationen.
Roms kontor for offentlig transport Atac oplyser, at metrostationen Teano er lukket af politiet.
Blandt de sårede er flere betjente og brandfolk. Ifølge Il Messaggero er ingen personer i livsfare.
Italiens premierminister, Giorgia Meloni, skriver i et opslag på X, at hun følger situationen tæt og har talt med Roms borgmester.
Hun bekræfter desuden, at der blandt de sårede er brandfolk, betjente og sundhedspersonale.
Redningspersonalet var allerede på stedet før eksplosionen. De var blevet tilkaldt, da en lastbil var kørt ind i et rør, skriver italienske medier.
/ritzau/
Nr. 16 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:08:43
Anklager foretrækker forvaring frem for 12 års fængsel for drab i Hjallerup Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 19-årig mand, der torsdag blev fundet skyldig i at have voldtaget og dræbt en 13-årig pige i Hjallerup, bør idømmes forvaring.
Det er kravet fra specialanklager Mette Bendix, der fredag i Retten i Hjørring kommer med sit syn på, hvilken straf der skal udmåles til den tiltalte.
Forvaring er indespærring på ubestemt tid, og det er en foranstaltning, der kun idømmes tiltalte, der skønnes særligt farlige.
Anklageren læner sig op ad indstillingen fra Retslægerådet, der på baggrund af en mentalerklæring har anbefalet forvaring.
Rådet finder det "påkrævet", at den unge mand spærres inde uden udløbsdato for at forebygge, at han begår ny personfarlig kriminalitet.
Alternativet er ifølge anklageren en fængselsstraf på 12 år.
Den tiltalte var 17 år, da han slog pigen ihjel, og straffeloven foreskriver, at det er en formildende omstændighed, hvis gerningspersonen er under 18.
Udgangspunktet er således, at drab begået af en person under 17 straffes med otte års fængsel.
Når de øvrige forhold, den tiltalte er fundet skyldig i - voldtægt, usømmelig behandling af lig, vold og røveri - lægges oven i, løber det ifølge anklageren op på 12 års fængsel.
Men Mette Bendix er ikke tryg ved, at der udmåles en tidsbestemt dom.
- Hvis han idømmes 12 år fængsel, så er tiltalte sandsynligvis ude på prøve, efter to tredjedele af straffen er afsonet, altså om cirka otte år.
- Dertil skal fratrækkes halvandet år, som han har siddet varetægtsfængslet. Så vil han være ude, når han er cirka 25 år. Tror vi på, han ikke er farlig til den tid?, spørger anklageren retorisk.
- Nej, svarer hun selv på spørgsmålet.
Hun nævner, at det af mentalerklæringen fremgår, at den tiltalte er grænseoverskridende, manipulerende og har tilbøjelighed til "impulsive og eksplosive voldshandlinger".
Forsvarsadvokat Mette Grith Stage mener ikke, at betingelserne for at idømme forvaring er opfyldt.
- Jeg anerkender, at min klient skal have en hård straf. Det er helt forfærdeligt, det han har gjort.
- Men jeg mener, at vi ligger i niveauet på omkring ti års fængsel, siger hun.
Advokaten peger på, at den 19-årige mand ikke tidligere er straffet.
Hun medgiver, at psykologernes karakteristik af den unge mand ikke tegner et "flatterende" billede.
Men man skal være varsom med at lægge for stor vægt på det, da det ifølge advokaten baserer sig på "få timers samtale" mellem en psykolog og den tiltalte.
Den 19-årige følger tavs slagets gang i retten fra sin plads ved siden af advokaten.
Han er iført en grøn polo og brune bukser. Han takker nej, da han får tilbudt en sidste kommentar, inden retten trækker sig tilbage for at votere.
Straffen ventes udmålt fredag klokken 13.
/ritzau/
Nr. 15 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:08:00
Syddansk Universitet lukker fordybelsesrum efter debat om bederum Tryk Her
Tryk for at læse mere
Syddansk Universitet har besluttet at lukke sit fordybelsesrum, efter at det har været midlertidigt lukket siden februar.
Lukningen gælder fra 1. september, skriver Syddansk Universitet (SDU) på sin hjemmeside.
Universitetet etablerede oprindeligt rummet som et neutralt pusterum, hvor man uanset baggrund havde mulighed for eftertanke, bøn, meditation eller andagt. Det skrev TV 2 i februar.
Men etableringen af et rum til bøn på uddannelsessteder har i flere måneder været til politisk debat.
Så sent som grundlovsdag lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at hun ønskede, at ministrene på området skulle sætte ind over for bederum på uddannelser.
- Det er ikke en diskussion om, hvorvidt vi vil have det eller ej. Vi tager aktivt stilling til, at det ønsker vi ikke, for det bliver brugt som undertrykkelsesmekanismer over for piger og potentielt set også drenge, sagde hun dengang til Ritzau.
Regeringspartneren Venstre gik tilbage i februar længere. Her foreslog integrations- og udlændingeordfører, Hans Andersen, et decideret forbud.
Syddansk Universitet skriver, at man i de seneste måneder har fået mange henvendelser om rummet siden den midlertidige lukning.
Derudover har universitetet holdt møder med blandt andet repræsentanter for de studerende.
- Med afsæt i universitetets rolle som vidensinstitution med forskning og uddannelse som kerneopgaver, er SDU's ledelse nået frem til den konklusion, at det ikke er en opgave for universitetet at stille et særligt rum til rådighed for individuel fordybelse eller refleksion, lyder det.
Ifølge en opgørelse, som Uddannelsesministeriet lavede i 2017, var det dengang 10 ud af 37 videregående uddannelser, der havde en form for bederum.
De navngives dog oftest som noget andet end et bederum, og de er ikke forbeholdt studerende eller ansatte med en bestemt religion.
/ritzau/
Nr. 14 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:05:39
Folketinget accepterer regeringens bøn om arbejdsro under EU-formandskab Tryk Her
Tryk for at læse mere
Folketinget imødekommer regeringens ønske om arbejdsro under det danske EU-formandskab, som varer frem til nytår.
Det fremgår af et brev fra Udvalget for Forretningsorden til statsminister Mette Frederiksen (S), som har anmodet udvalget, der behandler sager, som vedrører Folketingets arbejde.
Der er opbakning til, at regeringen prioriterer formandskabet højt.
- Der er også en bred anerkendelse af, at Folketinget på den baggrund må acceptere visse tilpasninger af de etablerede samarbejdsformer i perioden, skriver udvalget i et brev.
Dermed kan der være færre mundtlige spørgsmål til ministrene og en begrænsning på hasteforespørgsler.
Enhedslistens Peder Hvelplund, der er medlem af udvalget, har udtrykt kritik af regeringens forespørgsel. Det er usømmeligt at bede oppositionen om at friholde regeringen for parlamentarisk kontrol, mener han.
Alligevel har han skrevet under på brevet, fordi det i hans optik anerkender, at regeringen kan få travlt, men at Folketinget ikke vil frasige sig sine værktøjer.
- Vi frasiger os ingen virkemidler i forhold til at kunne kontrollere regeringen. Men det er klart, at vi tager hensyn til, at EU-formandskabet skal kunne varetages.
EU-formandskabet blev markeret torsdag i Aarhus. Det bliver den største udenrigspolitiske opgave for Danmark i dette årti og er en mulighed for at præge unionen.
Derfor opfordrede statsministeren til en vis mængde arbejdsro, fordi formandskabet er en "stor og tidskrævende opgave".
Hun foreslog en begrænsning af hasteforespørgsler, mindre brug af mundtlige spørgsmål og samråd, som kræver fysisk fremmøde fra ministrene.
I stedet kan oppositionen få flere skriftlige svar.
Hun ønskede desuden en fravigelse af aftalen om, at halvdelen af lovforslagene skal fremstilles før midt i november.
Til sidst ønskede hun også en fravigelse af reglen om, at der højest må gå 14 dage mellem fremsættelsen af et lovforslag til førstebehandlingen af samme lovforslag.
Alle punkter er i overvejende grad imødekommet af Folketingets udvalg.
Oppositionen har fortsat mulighed for hasteforespørgsler, men udvalget vil gerne gå med til at skrue ned for mængden.
Ifølge en opgørelse fra TV 2 er flertalsregeringen den mindst prøvede i nyere tid. SVM-regeringen har fået færrest mundtlige spørgsmål, samrådsspørgsmål og forespørgsler af de tre seneste regeringer.
Danmark overtager EU-formandskabet fra Polen og overdrager det til nytår til Cypern.
/ritzau/
Nr. 13 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:00:00
Jakob Fuglsang skal køre PostNord Danmark Rundt for landsholdet Tryk Her
Nr. 12 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 09:53:00
Ukraines luftforsvar: Ruslands angreb i nat var det største siden krigens start Tryk Her
Mindst 539 droner indgik i det russiske angreb, melder Ukraines militær.
Nr. 11 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 09:49:03
Ukraine kalder russisk natangreb det største siden krigens start Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ruslands natlige angreb på Ukraine fredag var ifølge ukrainsk luftforsvar det største angreb siden krigens start.
Det siger Yuriy Ignat, der er talsperson for luftforsvaret.
Han oplyser, at det russiske angreb bestod af 550 droner og missiler.
- Det er det største antal (droner og missiler, red.), som fjenden har brugt i et enkelt angreb, siger Ignat.
19 personer er blevet såret under de russiske droneangreb på landets hovedstad, Kyiv.
Det oplyser Kyivs borgmester, Vitali Klitschko, tidligt fredag morgen ifølge AFP.
14 af de sårede er blevet indlagt på hospitalet.
Der er i løbet af natten sket materiel skade i seks ud af ti af hovedstadens distrikter, oplyste borgmesteren sent natten til fredag ifølge Reuters.
Skaderne omfatter alt fra brand i bygninger og biler til beskadigelser af jernbanenettet.
Luftalarmerne begyndte at lyde over den ukrainske hovedstad torsdag aften.
Personer i Kyiv fortalte i løbet af natten til Reuters, at der konstant kunne høres brag fra byens luftforsvar, der forsøgte at skyde droner ned.
Først i de tidlige morgentimer fredag blev der igen stille over hovedstaden, hvor der bor omkring tre millioner indbyggere.
Meldingen om angrebet kommer samme dag, som Tysklands efterretningstjeneste for udlandet, BND, sammen med to hollandske modparter beretter om et stigende russisk forbrug af kemiske våben i Ukraine.
Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
- Brugen af tåregas og chloropicrin af russiske soldater er nu blevet standardpraksis og er udbredt, skriver efterretningstjenesterne i en fælles erklæring ifølge dpa.
Chloropicrin betegnes som et kemisk våben, der påvirker lungerne. Det har egenskaber, som minder om tåregas.
Allerede i maj sagde det amerikanske udenrigsministerium, at Rusland bruger kemiske våben mod ukrainske soldater.
Udenrigsministeriet fremhævede dengang ligeledes brugen af tåregas og chloropicrin.
Ministeriet kaldte brugen for en overtrædelse af konventionen om kemiske våben (CWC), som forbyder brug af kemiske våben i krig.
Rusland har tidligere benægtet alle beskyldninger om brug af kemiske våben i Ukraine.
/ritzau/
Nr. 10 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 09:48:20
USA har hverken råd eller kræfter til at føre krig i Ukraine og mod Kina på samme tid Tryk Her
Den 2. juni gennemførte delegationer fra Ukraine og Rusland den anden runde i deres forhandlinger i krigen. Resultatet var yderligere udveksling af fanger, samt udveksling af lig. Rusland vil udlevere 6.000 lig af ukrainske soldater, mens Ukraine endnu ikke har udleveret russiske lig. Det er de officielle resultater af anden runde af forhandlingerne. En dato …
Nr. 9 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 09:39:23
11-årige Jens modtog som første udlænding pris fra taknemmelig Zelenskyj Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, overrakte torsdag i Aarhus en særlig pris til Jens Fogh Thomsen fra Biersted i Nordjylland.
Den 11-årige danske dreng er den første udlænding, der modtager æresbevisningen.
Siden sidste år har han frivilligt lavet håndlavet påskepynt. Gennem salget har han samlet over 34.000 kroner ind til skoletasker og skoletilbehør til ukrainske børn, der er berørt af krigen.
Det skriver Zelenskyj på flere sociale medier, hvor der er vedlagt en video af seancen, hvor Jens Fogh Thomsen er tydeligt berørt, da han giver hånd og bliver takket.
- Jens er den første udlænding, som modtager denne pris. Vi vil altid være taknemmelige over for alle, der oprigtigt føler med vores folk og hjælper Ukraine. Jeg er dybt taknemmelig over for Jens - på vegne af hele vores folk og Ukraines børn, skriver han i opslaget.
Volodymyr Zelenskyj var torsdag i Aarhus for at markere åbningen af det danske EU-formandskab, hvor Danmark i et halvt år skal styre møderne mellem medlemslandene og drive EU-politikken fremad.
Det er ottende gang, at Danmark har formandskabet. Det vil vare et halvt år og betyde, at Danmark er vært for topmøder, ministermøder og en lang række internationale besøgende.
/ritzau/
Nr. 8 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 09:28:32
20 flyafgange til og fra Frankrig er aflyst i Københavns Lufthavn Tryk Her
Tryk for at læse mere
20 flyafgange og -ankomster til og fra Frankrig er aflyst i Københavns Lufthavn fredag.
Det oplyser Københavns Lufthavnes presseafdeling.
Der er i alt 31 afgange og ankomster til og fra Frankrig i lufthavnen i løbet af dagen. Dermed er der fortsat 11, som efter planen bliver gennemført.
Af lufthavnens hjemmeside fremgår det også, at en række afgange til eksempelvis Paris er aflyst, mens enkelte ikke er aflyst.
Københavns Lufthavne kan ikke oplyse, hvor mange passagerer der er berørt af dagens aflysninger. Men det drejer sig i hvert fald om nogle tusind, lyder det.
Københavns Lufthavne følger udviklingen i løbet af dagen og opfordrer til, at passagerer holder sig orienteret hos luftfartsselskaberne.
Flyveledere i Frankrig strejker torsdag og fredag. Ifølge flyvelederne skyldes strejken personalemangel og aldrene udstyr.
Den civile luftfartsmyndighed i Frankrig, DGAC, har ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt til luftfartsselskaber, at de skal aflyse 40 procent af deres afgange til og fra de tre lufthavne i Paris.
DGAC oplyser desuden, at op til halvdelen af afgange til og fra Frankrigs øvrige lufthavne også er påvirket. Det gælder primært i Sydfrankrig, lyder det ifølge Reuters.
Den franske transportminister, Philippe Tabarot, har ifølge det franske nyhedsbureau AFP kaldt flyveledernes krav for "uacceptable".
- Konstant at vælge datoer, som vil forårsage mest ulejlighed for passagererne, virker ikke som den rigtige tilgang, sagde han torsdag ifølge AFP.
Det irske lavprisselskab Ryanair oplyste torsdag, at de to dages strejke har tvunget selskabet til at aflyse 400 afgange, hvilket påvirker over 70.000 passagerer.
Over 350 af de aflyste afgange er ifølge Ryanairs topchef, Michael O’Leary, ikke afgange til og fra Frankrig, men fly, der flyver over fransk luftrum.
Derfor opfordrer han i en pressemeddelelse EU-Kommissionen til at tage de nødvendige skridt for at beskytte overflyvninger i tilfælde af strejker.
/ritzau/
Nr. 7 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 09:15:00
Stort hospital i opråb om særlige ulykker: 'Det er en større og ganske alvorlig stigning' Tryk Her
Flere af ulykkerne kan undgås, hvis der ændres adfærd, siger overlæge.
Nr. 6 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 09:14:00
20 fly til og fra Frankrig aflyst i Københavns Lufthavn Tryk Her
Nr. 5 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 09:07:26
Nye kursmål til tre aktier – sådan åbner dagens handel Tryk Her
Nye kursmål til tre aktier – sådan åbner dagens handelDe største danske aktier kommer fra start med...
Nr. 4 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 09:01:00
Grønlandsk minister kræver, at den danske regering omgør afslag på erstatning til adopterede Tryk Her
Fire grønlændere, der blev adopteret til Danmark i perioden fra 1950'erne til 1970'erne, har fået afslag på et krav om erstatning fra staten.
Nr. 3 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 08:53:43
Før markedet åbner: Novo i fokus efter sænket kursmål Tryk Her
Før markedet åbner: Novo i fokus efter sænket kursmålEfter torsdagens grønne optur på aktiemarkedern...
Nr. 2 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 08:42:00
Tre sigtet for at flyve med droner over Aarhus, da statsministeren, EU-toppen og Zelenskyj var i byen Tryk Her
Nr. 1 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 08:41:00
Flixbus på vej fra København til Wien væltede af motorvejen i Tyskland Tryk Her
Der meldes om mindst 20 tilskadekomne efter ulykken, som skete omkring 150 kilometer nord for Berlin.
