Jorgensen's nyheder


Tryk på emnerne nedenunder eller scroll ned til sidste nye artikler. Det er bedre end facebook.


👀 26

Browser: Other

DB fylder 4.58 Mb.

Opdater⟳

Arbejderen.dk

Børsen finans

Børsen investor

Børsen ledelse

Børsen økonomi

Børsen virksomheder

DR Indland

DR nyheder

DR Penge

DR Politik

DR Udland

frihedsbrevet.dk

K_artikler

K_nyheder

Nielsen's nyheder

 
 

Siden blev hentet:
Mandag 7. Juli 2025 21:03


Nr. 1000 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 20:22:00

Philipsen har brækket både kraveben og ribben Tryk Her

Nr. 999 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 20:20:00

Naboer er gået sammen i oprør over genåbning af dansk ammunitionsfabrik Tryk Her
Foreløbigt er 20 borgere i Elling gået sammen for at forhindre, at ammunitionsfabrikken genåbner.
Nr. 998 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 20:11:22

Ekstra forsikring til billeje? Få styr på forsikringen inden ferien Tryk Her
Ekstra forsikring til billeje? Få styr på forsikringen inden ferienInden længe drager tusindvis af d...
Nr. 997 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 20:00:00

Når Gud holder fest med veninderne Tryk Her

Tryk for at læse mere

"En kvinde har 10 drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den?".

Lukasevangeliet 15, 8

Er Gud en kvinde?

Det spørgsmål kan få teologer op i det røde felt. For nylig var der en kras debat her i avisen om, hvorvidt man må sætte spørgsmålstegn ved Guds køn, og især om man må betone det kvindelige. Interessant er det da, men også en smule skævt.

Jesus fortalte i søndags tre lignelser om Gud, der finder sine mennesker, når de er blevet væk i deres liv og er havnet udenfor. Tre stærke lignelser, der danner billeder i os om, hvem og hvordan Gud er.

De tre lignelser må have forarget de lærde teologer dengang. Gud som en kvinde, der taber en mønt og leder efter den. Når hun finder den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og holder fest. Man ser det for sig. Det er det rene Femø-kvindefestival.

Jeg tror, at Jesus vil udfordre alle traditionelle billeder af Gud og forny dem. Gud er glædens Gud og hinsides alle stereotyper. Jesus vil sprænge vores alt for små billeder af Gud. Derfor kan han sagtens bruge et billede af Gud som en kvinde – måske er hun ovenikøbet gammel. Men hvad er pointen i billedet af en tabt mønt?

Hvis man lidt revisoragtig stiller det op, kunne man sige følgende: Hun tabte én drakme, fandt én drakme og brugte én drakme på veninderne – altså udbyttet var nul – lige bortset fra glæden. Kan du høre, hvordan det summer som på Femø?

Jeg var engang til en rund fødselsdagsfest på Langeland. Der var høj stemning med sange og taler. Da slog fødselarens revisor på glasset og indledte sin tale med at sige, at nu skulle vi jo ikke komme for godt i gang, for det koster jo noget at holde en sådan fest. Det kunne vi godt lige tænke over. Det var sikkert ment humoristisk, men det var skævt – som diskussionen om Guds køn. Det tog lidt tid, inden glæden genindfandt sig.

Glæden for mig over Gud hænger ikke sammen med penge eller køn. Det er Guds forunderlige vilje til at genrejse mig, når mit humør går i bund eller mit livs regnskab skal gøres op. Der begynder vi i morgen – endda i en god sang.

Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.


Nr. 996 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 20:00:00

Iben From var kun 32 år, da hun blev betroet ledelsen af Kulturcentret Silkeborg Bad. Det blev hendes livsopgave Tryk Her

Tryk for at læse mere

Iben From har efter nu over 27 år på posten som direktør for Kunstcentret Silkeborg Bad svært ved at adskille sig selv fra sit arbejde.

"Jeg har udviklet mig sammen med Kunstcentret Silkeborg Bad, men også været med til at udvikle det gennem årene, så det er blevet min livsopgave, som jeg stadig er så optaget af, at al min tid faktisk går med det. Andre taler om work-life-balance, for mig er det bare work-work-balance," siger Iben From med et grin i telefonen.

Hun var bare 32 år, da hun blev betroet den store opgave at opbygge kunstcentret fra bunden, da hun kom til stedet som næsten nyuddannet kunsthistoriker.

"Jeg kom simpelthen til Silkeborg Bad sammen med den første kunstudstilling på stedet," fortæller Iben From.

Det var hendes mentor, forfatteren og den mangeårige leder af Ny Carlsbergfondet, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, der dengang var hovedkurator på den første udstilling "Fuglefri". Ham havde hun tidligere hjulpet med at lave fodnoteapparatet bag et værk om Christen Købke, og sammen med en kollega var det også hende, der stod bag det store fodarbejde bag udstillingen "Fuglefri".

Det gjorde hun så godt, at hun blev udpeget til udstillingschef og året efter Kunstcentret Silkeborg Bads første direktør. Og siden har hun ikke drømt sig andre steder hen.

"Det er blevet min skæbne, og jeg føler mig meget heldig over at have fået lov til at være med til at bygge stedet op, mens tidens museumskultur har ændret sig. Da jeg kom til, kaldte man de besøgende for 'publikum', så blev det til 'gæster', og nu hedder det så 'brugere'. Og nu forventer man også, at man skal kunne få en frokost på stedet eller en god kop kaffe, hvor det før i tiden var helt normalt at tage termokanden med på kunstudstilling," siger Iben From, som i dag har udviklet kunstcentret til en moderne kulturinstitution, der favner bredt.

"Vi har jo både en smuk skulpturpark, skiftende kunstudstillinger, en god café og en historie som kurbad. I gamle dage kom folk her i seks uger ad gangen. Nu kommer de måske to timer, men vores opgave er stadig, at de tager beriget hjem," forklarer hun.

I Silkeborg bliver direktøren selv betragtet som en berigelse, forklarer sognepræst Anette Kortegaard:

"Hun er et meget engageret og dedikeret menneske. Og hun er meget ordentlig. Man kan simpelthen regne med hende, for at sige det på jysk, og hun er virkelig god til at få et projekt til at blive til noget," siger Kortegaard, som blandt andet har arbejdet sammen med Iben From omkring den tilbagevendende festival Kristendoms- og kulturugen i Silkeborg.

Også kunstneren Maja Lisa Engelhardt er fuld af lovord om Iben From:

"Iben er så reel og utvetydig og utrolig engageret og effektiv og har virkelig en original personlig tilgang til kunst. Hun skæver ikke til hvilke kunstnere andre museer satser på. Hun er trofast over for sine idéer og er alligevel åben over for andres synspunkter. Kunsten kommer virkelig i første række, og som kunstner er det en stor glæde at opleve. Hun er samtidig et usædvanligt varmt, betænksomt menneske," siger Engelhardt, der arbejdede tæt sammen med Iben From, da hendes mand, kunstneren Peter Brandes, sidste år opbyggede sin sidste store udstilling på stedet. Og i 2027 bliver Kunstcentret Silkeborg Bad også fyldt med Maja Lisa Engelhardts kunst, afslører Iben From.

"Det er ekstremt meningsfuldt at få lov til at være bindeled mellem kunstnere og deres publikum," siger Iben From, der ser tilbage på mange vellykkede udstillinger gennem årene - blandt andet med temaudstillingerne om henholdsvis vand og træ "Vandskel" (2002) og "Livets træ" (2006), som hun stadig er stolt af.

Selv blev hun allerede optaget af kunst, da hun gik på Skive Gymnasium, hvor hendes latin- og oldtidskunstlærer gav hende lyst til at dykke ned i antikkens kunst, filosofi og arkitektur. Siden kom hun til København, hvor hun sad og tegnede efter skulpturer på Glyptoteket, mens hun på den måde fik yderligere antændt sin drøm om at lære kunsthistorie, og selv kom hun ved siden af blandt andet også til at arbejde på Glyptoteket og Statens Museum for Kunst som omviser, ligesom hun altså begyndte at arbejde som assistent for Hans Edvard Nørregård-Nielsen på både Ny Carlsbergfondet og i hans forfatterskab. Men nu er hun selv blevet en omvandrende kulturinstitution med fast base i Silkeborg.


Nr. 995 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:59:31

Trump ventes at udsætte tolddeadline til 1. august Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, ventes senere mandag at underskrive et dekret, der udsætter en deadline for, hvornår højere toldsatser mod en række lande træder i kraft.

Det oplyser pressesekretæren i Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, mandag på en pressebriefing, skriver AFP.

Den oprindelige deadline er 9. juli, hvilket ventes at blive udskudt til 1. august.

Det var i begyndelsen af april, at præsidenten annoncerede told på import af varer fra en række lande. Dagen har han døbt "Liberation Day" - på dansk befrielsesdagen.

Samme dag, som toldsatserne trådte i kraft, valgte den amerikanske præsident at sætte flere af dem på pause i 90 dage, hvor en lavere basistold på ti procent ville gælde for de fleste lande. Det er den pause, der indtil nu har stået til at udløbe onsdag.

Mandag har Trump offentliggjort to toldbreve til Japan og Sydkorea på sit sociale medie, Truth Social.

Her fremgår det, at han fra 1. august vil indføre 25 procent told på alle varer fra de to lande.

Senere siger Karoline Leavitt, at yderligere 12 lande vil modtage toldbreve.

EU kommer ikke til at få et brev, har EU-kilder med kendskab til sagen sagt til Reuters mandag.

USA har indgået aftaler med Storbritannien og Vietnam, mens USA og Kina har aftalt midlertidigt at sænke told satserne på hinandens varer. Der er tale om toldsatser, der på et tidspunkt nåede trecifrede niveauer.

Den midlertidige pause i told krigen mellem USA og Kina udløber i midten af august.

EU-Kommissionen oplyste, at kommissionsformand Ursula von der Leyen havde haft en "god udveksling" med Trump om handel, da de talte sammen søndag.

Inden meldingerne fra Det Hvide Hus sagde von der Leyen mandag aften ifølge Reuters i en tale i EU-Parlamentet, at "Europa skal udvise styrke" i de igangværende forhandlinger mellem Kommissionen og USA om told og handel.

/ritzau/


Nr. 994 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:30:00

Ny rapport om slagtekyllingers velfærd møder stor kritik Tryk Her
Dyrenes Beskyttelse vil ikke bakke op om rapport, på trods af de har siddet med i arbejdsgruppe.
Nr. 993 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:26:00

Rasmus Jarlov: Israel og Palæstina fylder for meget i Danmark Tryk Her
Konflikten mellem Israel og Palæstina er ikke direkte afgørende for Danmarks sikkerhed og fylder for meget i Danmark, mener Rasmus Jarlov fra De Konservative.
Nr. 992 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:24:00

Passagerer sov i lufthavnen: Ingen ledige senge i Nuuk Tryk Her

Nr. 991 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:23:00

Trump: 25 procent told på varer fra Japan og Sydkorea Tryk Her

Nr. 990 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:16:39

Trump ytrer støtte til Brasiliens kupsigtede ekspræsident Tryk Her

Tryk for at læse mere

Brasilien "vil ikke acceptere indblanding eller instrukser fra nogen", siger landets præsident, Luiz Inacio Lula da Silva.

- Forsvaret af Brasiliens demokrati er et anliggende for brasilianere, siger Lula ifølge Reuters.

- Vi er et suverænt land. Vi har solide og uafhængige institutioner.

Udtalelsen kommer, efter at hans amerikanske kollega, Donald Trump, har betegnet en retssag mod Lulas forgænger, Jair Bolsonaro, som en "heksejagt".

- Lad Bolsonaro være!, skrev Trump på sit sociale medie Truth Social tidligere mandag.

Ordet "heksejagt" er et, som Trump tidligere har brugt hyppigt om de rigsretssager og diverse andre anklager, der før har været rejst mod ham selv.

Bolsonaro, som havde et godt forhold til Trump, da de begge var ved magten, skal for retten i Brasilien.

Han er anklaget for at have planlagt et kup for at forhindre Lula i at tiltræde embedet i januar 2023.

- Den eneste retssag, der burde finde sted, er vælgernes retssag i Brasilien - det kaldes et valg. LAD BOLSONARO VÆRE I FRED!, skriver Trump.

I marts besluttede den brasilianske højesteret sig for at behandle sagen mod Bolsonaro og syv andre personer, herunder flere officerer, som er sigtet for at have planlagt et kup.

I juni nægtede Bolsonaro under sin retssag for landets højesteret, at han stod i spidsen for et forsøg på at vælte regeringen.

Men han har erkendt, at han deltog i møder, der skulle omgøre valgresultatet.

/ritzau/


Nr. 989 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:12:03

Von der Leyen betegner mistillidsvotum som udtryk for ekstremisme Tryk Her

Tryk for at læse mere

For første gang i mere end et årti står EU-Kommissionens formand i denne uge over for et mistillidsvotum i EU-Parlamentet.

Det sker midt i en af de mest udfordrede perioder for EU med krig i Ukraine og risiko for toldkrig med USA.

Måske derfor gik det ikke stille for sig, da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mandag tog hul på sit forsvar.

Fra talerstolen i Parlamentet betegnede Von der Leyen den yderste højrefløjs fremgangsmåde som et forsøg på at underminere demokratiet i Europa.

- Det er taget direkte ud af ekstremisternes ældste drejebog, hvor man polariserer samfundet og undergraver tilliden til demokratiet med falske påstande, sagde von der Leyen i debatten mandag i EU-Parlamentet.

Den kommer forud for den ventede tillidsafstemning torsdag i EU-Parlamentet.

Alt tyder dog på forhånd på, at von der Leyen har et sikkert flertal bag sig ligesom Jean-Claude Juncker havde det i 2014, da han som den seneste Kommissionsformand stod over for et mistillidsvotum.

Dengang overlevede Juncker afstemningen med 461 stemmer bag sig, mens 101 stemte for at udtrykke mistillid til Juncker.

Det samme billede kan tegne sig denne gang, hvor de store grupper i EU-Parlamentet ventes at stille sig bag von der Leyen.

I von der Leyens egen EPP-gruppe betegner De Konservatives Niels Flemming Hansen diskussionen om mistillid som "ude af proportioner".

Han forventer ikke, at von der Leyen bliver fældet denne uge.

Heller ikke SF's Kira Marie Peter-Hansen mener, at afstemningen vil føre til en afsked med kommissionsformanden.

SF'eren, der i EU-Parlamentet repræsenterer De Grønne, mener dog, at von der Leyen burde tage situationen alvorligt.

- Afstemningen er et klart bevis på, at man ikke kan bygge et troværdigt flertal på støtte fra den yderste højrefløj. I stedet bør hun begynde at pleje relationerne til de proeuropæiske partier, siger hun.

Tillidsspørgsmålet blev bragt på banen af den rumænske EU-parlamentariker, Gheorghe Piperea, fra den nationalkonservative partigruppe ECR.

Han begrunder afstemningen med blandt andet von der Leyens slettede sms'er under coronapandemien og hendes beslutning om at bruge en særlig beslutningsprocedure til at afskære EU-Parlamentet fra indflydelse på den store oprustningspakke, som EU-Kommissionen har fremlagt.

- Beslutningsprocessen er blevet uigennemsigtig og giver anledning til frygt for misbrug og korruption, sagde Gheorghe Piperea i debatten.

Hvis Ursula von der Leyen mod forventet bliver væltet, falder alle 27 kommissærer med hende.

Dermed skal der findes en ny formand for EU-Kommissionen, som derefter skal udpege en ny Kommission.

/ritzau/


Nr. 988 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:04:25

Trump indfører told på 25 pct. på Japan og Sydkorea – flere satser meldes på vej Tryk Her
Trump indfører told på 25 pct. på Japan og Sydkorea – flere satser meldes på vejDer har været forlyd...
Nr. 987 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:04:25

Trump indfører told på 25 pct. på Japan og Sydkorea – flere nyheder meldes på vej Tryk Her
Trump indfører told på 25 pct. på Japan og Sydkorea – flere nyheder meldes på vejDer har været forly...
Nr. 986 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 19:04:25

Det Hvide Hus: Trump ventes at udsætte deadline til august Tryk Her
Det Hvide Hus: Trump ventes at udsætte deadline til augustOpdateret kl. 20:25 med nye toldsatser del...
Nr. 985 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:54:00

13-årig pige fundet i god behold Tryk Her

Nr. 984 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:34:00

Moderaterne vil fjerne kaffeafgiften Tryk Her

Nr. 983 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:30:00

Ofrene for terrorangreb i London mindes på 20-årsdagen Tryk Her
Flere end 50 mennesker mistede livet om morgenen den 7. juli 2005 i London, og 700 blev kvæstet.
Nr. 982 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:30:00

Analyse: Rodet forsøg på at skabe fynsk bankbryllup Tryk Her
Analyse: Rodet forsøg på at skabe fynsk bankbryllupBestyrelserne i lokalbankerne Nordfyns Bank og Fy...
Nr. 981 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:19:15

USA venter flere nyheder på toldområdet inden frist onsdag Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's finansminister, Scott Bessent, forventer at kunne komme med flere meddelelser vedrørende told- og handelsaftaler inden for de kommende 48 timer.

Det siger han i et interview med tv-stationen CNBC mandag.

- Vi har set mange lande ændre holdning til forhandlingerne. Min indbakke var fyldt i går aftes med nye tilbud og forslag, siger han.

Præsident Donald Trump har sat en frist til onsdag 9. juli, hvor den pause, han har sat for de forhøjede toldsatser, udløber.

Det Hvide Hus har endnu ikke svaret på, om Trump formelt vil forlænge denne frist.

Præsidenten ventes mandag at sende en første runde af breve til op mod 15 handelspartnere.

I brevene vil han advare om, at de amerikanske toldsatser på importvarer igen vil stige markant, hvis de pågældende lande ikke når til enighed med USA.

De første to breve til Japan og Sydkorea er mandag aften dansk tid blevet offentliggjort på Trumps sociale medie, Truth Social.

Her fremgår det, at han fra 1. august vil indføre 25 procent told på alle varer fra de to lande.

Skulle de to lande finde på at gøre gengæld ved også at forhøje sine toldsatser på varer fra USA, vil de amerikanske satser blive forhøjet yderligere, skriver Trump i brevene.

Scott Bessent har tidligere understreget, at de højere toldsatser ikke vil blive genindført før 1. august.

EU-Kommissionen oplyste, at kommissionsformand Ursula von der Leyen havde haft en "god udveksling" med Trump om handel, da de talte sammen søndag.

Mandag aften siger von der Leyen ifølge Reuters i en tale i EU-Parlamentet, at "Europa skal udvise styrke" i de igangværende forhandlingerne mellem Kommissionen og USA om told og handel.

Trumps handelsrådgiver Peter Navarro siger til CNBC, at "forhandlingerne går godt" generelt.

I et interview med den amerikanske tv-station forsvarer han samtidig et løfte fra tidligere på året om, at USA vil indgå 90 handelsaftaler på 90 dage.

- Jeg er tilfreds med de fremskridt, der er sket, for alle lande, som vi har et stort handelsoverskud med, er fuldt engagerede, siger Navarro.

- Jeg tror, at det, vi kan lære af disse forhandlinger, ganske enkelt er, hvor svært det er for de lande at skulle opgive den fordel, de har over for os.

Selv om Trump-administrationen har udtrykt håb om at indgå snesevis af aftaler inden begyndelsen af juli, er der hidtil kun opnået begrænsede resultater.

USA har indgået aftaler med Storbritannien og Vietnam, mens USA og Kina har aftalt midlertidigt at sænke toldsatserne på hinandens varer. Der er tale om toldsatser, der på et tidspunkt nåede trecifrede niveauer.

Den midlertidige pause i toldkrigen mellem USA og Kina udløber i midten af august.

/ritzau/AFP


Nr. 980 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:15:00

Kristeligt Dagblad mener: De unge skal selv vælge. Men vi er nødt til at præge deres studievalg Tryk Her

Tryk for at læse mere

De fleste med voksne børn vil vide, at unges studie- og livsvalg ikke er helt enkle størrelser at påvirke. Derfor er der heller ikke noget at sige til, at det er vanskeligt for samfundet at kontrollere 85.000 unges studievalg. For så vidt er det helt, som det skal være. Valget af uddannelse er nemlig hverken politikernes eller forældrenes sag, men netop blandt unge menneskers første afgørende livsvalg. Her må det personlige engagement være omdrejningspunktet, og det øger typisk også sandsynligheden for, at uddannelsen faktisk færdiggøres. 

Men som samfund har vi naturligvis alle sammen en fælles interesse i, at de unges studievalg også afspejler, hvad samfundet har brug for. Og fordi vi lever i et land, hvor alles uddannelse finansieres af fælles midler, har staten også en naturlig interesse i at styre udbuddet af studieretninger, så vi ikke uddanner alt for mange til arbejdsløshed og sikrer, at samfundet i videst muligt omfang selv kan uddanne den arbejdskraft, der er brug for. Men som også årets opgørelse over studievalg understreger, er det lettere sagt end gjort. 

De seneste år har det været en tværpolitisk bestræbelse at få flere unge til at fravælge de meget populære humanistiske uddannelser og styrke søgningen til de mere erhvervsrettede, naturvidenskabelige fag. Samtidig har der været stort fokus på at vende faldet i søgningen til de såkaldte velfærdsuddannelser. Mens det første i nogen grad er lykkedes ved simpelthen at fjerne studiepladser fra de humanistiske fag, ser det langt vanskeligere ud med den anden udfordring. Også i år fortsætter den lave søgning til mellemlange uddannelser som lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske. Der bliver gjort mange mere eller mindre kreative forsøg på at tale disse uddannelser op, men formentlig vil søgningen til disse vigtige fag ikke ændre sig, før end politikerne viser, at de rent faktisk tager disse områder alvorligt. 

Det er bestemt ikke nogen let politisk opgave – og det handler også om, at den almindelige respekt i befolkningen for disse fag har været faldende længe. Mange forældre vil i dag forsøge at præge deres børn til at vælge akademiske uddannelser, der længe har været adgangsbilletten til den fælles forestilling om det gode liv. Det vil formentlig tage generationer at ændre. Lige så svært det er at præge valg af uddannelse, er det også at præge studiested. Selvom flere uddannelsesreformer har forsøgt at få folk til at uddanne sig flere steder i landet, vælger nutidens unge alt overvejende at studere i de fire største byer.

Det er nok forståeligt set fra de unges perspektiv, men det er også ærgerligt, fordi en bedre geografisk spredning både vil styrke sammenhængskraften på tværs af landet og i mange tilfælde formentlig også give et bedre studieliv. 

Når alle disse vanskeligheder med at præge unges studievalg er nævnt, er det imidlertid også værd at glæde sig over, at 85.000 unge mennesker hvert år faktisk ønsker at uddanne sig. Der bliver brug for dem alle.


Nr. 979 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:10:00

Advarselsklokker skal sikres bedre efter dødsulykke Tryk Her
Banedanmark forsøger at sikre deres klokker ved jernbaneoverskæringer bedre efter flere tyverier. Men det bliver svært, erkender sikkerhedschef.
Nr. 978 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:01:00

Hun skriver bøger for at samle det vietnamesiske folk: Jeg ville forstå dem, der blev set som vores fjender Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der findes ikke den vietnameser, der ikke på den ene eller anden måde har været berørt af Vietnamkrigen.

Det er med den indstilling, at den vietnamesiske digter og romanforfatter Nguyễn Phan QuếMai går til sit forfatterskab. Gennem sine romaner om fædrelandets barske historie ønsker hun at drage læseren ind i vietnamesernes egne erindringer, traumer og håb – og ofte er det gennem de overhørte og glemte stemmer i landets historie.

For forfatteren selv er målet forståelse og forening – for kun på den måde undgår man, at historien gentager sig, mener hun:

"Dehumanisering er et af de stærkeste våben i krig og konflikt. Derfor er det enormt vigtigt, at vi gør os umage for at forstå andre mennesker og sætte os i deres sted."

Nguyễn Phan QuếMai blev født i 1973, to år inden Vietnamkrigens afslutning. Hun voksede op i Ninh Binh i Nordvietnam med sine forældre og to brødre. Forældrene var lærere, men arbejdet betalte ikke nok til at sikre mad på bordet, og både forældre og børn måtte arbejde ekstra for at sikre overlevelsen i et Vietnam, der oven på krigen var hårdt ramt af amerikanske handelsforbud og socialistiske økonomiske reformer.

"Vi levede under meget trange kår. Jeg kan huske sulten og manglen på mad. Mine forældre måtte stå i kø med madkuponer for at få mad, og folk kæmpede for at få ordentligt kød eller ris," fortæller forfatteren.

Da Nguyễn Phan QuếMai var seks år, flyttede hele familien til Mekongdeltaet i det sydlige Vietnam. Hendes far fik tilbudt et nyt undervisningsjob – og med det øjnede han bedre fremtidsudsigter for sine børn, der ville have en bedre chance for at komme på universitetet, end de på det tidspunkt havde i Ninh Binh.

Skiftet fra nord til syd blev dog ikke problemfrit. Ifølge forfatteren var både nord- og sydvietnameserne på dette tidspunkt stadig dybt mærkede af den opdeling, der i næsten to årtier havde hersket i Vietnam. Familien oplevede derfor en del diskrimination i forbindelse med flytningen.

"På min families første aften i Sydvietnam var der folk i vores kvarter, der kastede sten på vores hus, mens vi spiste. I skolen blev jeg mobbet og havde ingen venner, fordi jeg havde en nordlig accent og gik klædt som en bonde. Med tiden fik jeg dog venner, og det lærte mig også at forstå det, man havde gennemgået i Syden – jeg lærte at forstå roden til deres vrede," siger Nguyen Phan Que Mai.

I dag er forfatteren overbevist om, at opvæksten i både syd og nord blev en styrke i hendes forfatterskab:

"Jeg har lært en masse om konfliktens betydning i begge regioner – og det har inspireret mig til at forsøge at bringe den vietnamesiske befolkning sammen gennem min litteratur."

For Nguyễn Phan Quế Mai er ambitionen med forfatterskabet at samle et stadig splittet Vietnam. Foto: Johanne Teglgård Olsen En glemt drømSom det var spået af hendes far, blev Sydvietnam netop afgørende for Nguyễn Phan QuếMais fremtidsudsigter. I skolen arbejdede hun i mange år hårdt for at klare sig så godt som overhovedet muligt. Det gav pote: Hun vandt flere nationale skrivekonkurrencer, kom ind på Hanois universitet for udenrigshandel og afsluttede sit første år som den bedste studerende, hvilket skaffede hende et stipendium fra den australske regering.

"Jeg voksede op med fortællingen om, at uddannelse var vejen ud af fattigdom, så jeg studerede dag og nat for at kunne komme på universitetet. Det var et spørgsmål om basal overlevelse for mig," fortæller forfatteren.

Med legatet kunne Nguyễn Phan QuếMai tage til Melbourne i Australien. Her læste hun udenrigshandel og tog en bachelor i virksomhedsledelse og administration. Undervejs udviklede hun en særlig interesse for kommunikation – en mulighed for at dyrke kærligheden til det skrevne sprog.

"Jeg har altid haft en passion for at skrive – men forfattere kom ofte i problemer på grund af censur, og de fleste tjente ikke nok til at leve. Derfor læste jeg handel i håbet om, at det ville give mig en god karriere i takt med, at Vietnam blev mere åben," siger Nguyễn Phan QuếMai.

Efter at have færdiggjort sin uddannelse vendte Nguyễn Phan QuếMai tilbage til Vietnam, hvor hun i en årrække arbejdede for internationale organisationer og handlede med fast ejendom. Hele vejen igennem sin karriere gik hun dog rundt med en følelse af, at noget manglede.

Hvad det var, fandt hun dog først ud af, da hun flyttede til Bangladesh for at ledsage sin mand i forbindelse med hans diplomatiske udstationering. Her arbejdede Nguyễn Phan QuếMai på biblioteket i den amerikanske internationale skole i landets hovedstad, Dhaka. Og her åbnede litteraturens verden sig for hende på ny.

"Nu var jeg omringet af bøger, og jeg genforelskede mig i litteraturen og det skrevne sprog. Jeg begyndte at læse den litteratur, der var forbudt i Vietnam: Den, der handlede om landbrugsreformerne og genopdragelseslejrene - de mørke dele af Vietnams historie – den, der er censureret i Vietnam. Det åbnede virkelig mine øjne."

Da parret i 2006 igen vendte hjem til Vietnam, tog den på det tidspunkt 33-årige Nguyễn Phan QuếMai  kærligheden til litteraturen med sig. Når hun kørte hjemmefra og mod kontoret for den internationale ngo, hun arbejdede for, skrev hun poesi på sædet af sin motorcykel – og selvom hun ikke havde nogen intention om at leve af det, publicerede hun sine tekster på en online blog, der hurtigt fik både læsere og medvind. Da læserne opfordrede hende til at publicere, fik hun hjælp fra en ven til at sende nogle tekster til et forlag. Hurtigt efter lå der en kontrakt til den spirende forfatter.

Siden har Nguyễn Phan QuếMais poesi vundet flere vietnamesiske litteraturpriser, ligesom den er blevet omskrevet til populærsange – og med tiden er hun blevet en etableret forfatter. Den store anerkendelse kom dog med hendes første roman, "Når bjergene synger".

Beboere i landsbyen Nam-O flygter efter meldinger om bombardementer af kystbyen Da Nang. Januar, 1967. Foto: Bob Wildau/AFP/Ritzau Scanpix Vietnamesernes tunge arvI 1972 er en pige på vej til skole i Nordvietnam. Med sin bedstemor bevæger hun sig gennem Hanois gader, mens de diskuterer dagens aftensmad. Pludselig splintrer luftalarmsirener af en kvindelig vietnamesisk stemme freden. Amerikanske bombefly nærmer sig hastigt med byen i sigte.

Rundt om pigen og hendes bedstemor breder panikken sig. De smalle gader fyldes med mennesker. De søger desperat mod byens mange bombeskjul, der hurtigt fyldes. Børn, der er blevet væk fra deres forældre, græder og skriger.

Sammen ender pigen og hendes bedstemor på skolen, hvor de finder et ledigt bombeskjul. Med gyngende grund under sig gemmer pigen sig i sin bedstemors favn, da eksplosionerne begynder. Bange spørger hun sin bedstemor, om de skal dø i bombeskjulet.

"Guava, hvis de bomber skolen, kollapser vores bombeskjul måske, men vi dør kun, hvis Buddha lader os dø," lyder svaret.

Det er med denne scene, at Nguyễn Phan QuếMai åbner sin debutroman "Når bjergene synger". I slægtsromanen følger man Tran-familien gennem den unge pige, Huong, og hendes bedstemor, Dieu Lan, i en hårrejsende fortælling om Vietnams spændende, men grufulde historie. Bogen er skrevet og udgivet på engelsk – ifølge forfatteren selv i et forsøg på at dekolonisere den eksisterende engelsksprogede litteratur om Vietnam.

"Der findes meget engelsk litteratur om Vietnam, og særligt om Vietnamkrigen, men den er tit skrevet fra et andet synspunkt end vietnamesernes eget. Jeg ville have en bog, der kunne dokumentere det Vietnam, jeg kendte fra det 20. århundrede, som er rigt på kulturarv – og fandtes den ikke, måtte jeg selv skrive den," fortæller Nguyễn Phan QuếMai.

Bogens allerførste kapitel er inspireret af en sand fortælling fra én af forfatterens bekendte. Da hun hørte bedstemorens svar, vidste hun, at hun var nødt til at bruge scenen i sin roman:

"Jeg blev så rørt. Den sætning illustrerer vigtigheden af håb i selv de mørkeste tider. Da jeg havde hørt fortællingen, tog jeg hjem og skrev den ned, som jeg forestillede mig den. Jeg nedfældede 2000 ord på en aften."

I begge sine romaner har Nguyễn Phan QuếMai gjort flittigt brug af øjenvidneberetninger og interview med mange vietnamesere landet over. Oplevelserne med krigen på egen krop har været en stor inspiration til de fiktive fortællinger.

"Der findes ikke den familie, der ikke har været berørt af krigen. Det har dog overrasket mig meget, hvor villige folk var til at dele deres historier. I Vietnam er det ikke kutyme at tale om traumer – men jeg tror, at mange, der lever med dem, har et behov for at opleve, at de ikke er alene," siger Nguyễn Phan QuếMai.

For forfatteren ligger der en stor opgave i ikke at retraumatisere de mennesker, hun møder, og hvis historier hun lader sine fiktive universer inspirere af. Samtidig gør Nguyễn Phan QuếMai en dyd ud af at balancere de hjerteskærende fortællinger med glæde, humor og vietnamesisk kultur.

"Vietnam er et land, der er mere end 4000 år gammelt. Det bærer på en enorm historie og kultur – og dets folk har gennemgået enormt meget. Det var svært at høre de her menneskers forfærdelige historier, men det har været en stor ære at få lov til at fortælle dem."

En amerikansk førstesergent guider en lægehelikopter ned gennem junglens bevoksning for at hente sårede. April, 1968. Foto: Art Greenspon/AP/Ritzau Scanpix Møde mellem fjenderFor Nguyễn Phan QuếMai er det dog ikke kun vigtigt at give vietnamesiske stemmer vægt i litteraturen om Vietnam. Mindst lige så vigtigt er det at udfordre de etablerede narrativer, der hersker om både krigen og Vietnams øvrige historie – den fortælling, forfatteren selv er vokset op med.

Af samme årsag behandler forfatterens anden roman, "Hvor asken blomstrer", der netop er udkommet på dansk, en ubelyst side af Vietnamkrigen. I fortællingen følger læseren søstrene Trang og Quyhn, der forlader deres landsby for at arbejde i Saigon. For at understøtte familien vælger pigerne at arbejde som barpiger på en beværtning for amerikanske soldater – men den beslutning er ikke uden konsekvenser, da Trang forelsker sig i en amerikansk helikopterpilot.

År senere forsøger den forældreløse Phong, der er søn af en sort amerikansk soldat og en ukendt vietnamesisk kvinde, at finde sin far, så han kan emigrere til Amerika. Undervejs støder han på den amerikanske Vietnam-veteran Dan, der er rejst tilbage til Saigon for at stå ansigt til ansigt med fortiden.

For Nguyễn Phan QuếMai var det en svær opgave at sætte sig i de amerikaneres sted, som hun voksede op med et fjendebillede af – men den var også nødvendig.

"'Hvor asken blomstrer' udspringer af mit ønske om at forstå de mennesker, der i mange år er blevet anset som vores fjender, og de kvinder, der fraterniserede med dem. I skolen lærte jeg, at amerikanske soldater var dræbermaskiner, men med tiden opdagede jeg også deres smerte, fortrydelse og sorg, da jeg læste deres bøger og mødte dem. Pludselig forstod og så jeg dem som mennesker," siger forfatteren.

Som 33-årig begyndte Nguyễn Phan Quế Mai at skrive litteratur på sædet af sin motorcykel. I dag er hendes romaner internationale bestsellere. Foto: Johanne Teglgård Olsen


Nr. 977 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:00:00

Sverige har givet op, Norge betaler, og England lægger an til endnu en udflytning af staten Tryk Her

Tryk for at læse mere

I hele Vesten er der kommet en ubalance mellem by og land, mellem indercirkel og yderposition, mellem magt og til tider afmagt. Og den udvikling er svær at stoppe, mener Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet.

"Jeg har ikke set nogen, der har fundet på noget, der har dæmmet op for udviklingen. Men jeg ved, at diskussionen pågår i alle europæiske lande," siger han.

Som et greb har flere af Europas regeringer brugt udflytning af statslige arbejdspladser i bestræbelserne på mere ligevægt. Blandt andet fordi det er en meget synlig politisk handling. Men batter det? Nej, mener man i Sverige. Til dels, mener man i Norge.

I Danmark er det snart 10 år siden, at den daværende borgerlige regering lod det blive kendt, at man ville flytte næsten 8000 statslige arbejdspladser ud af hovedstaden. 

Her i landet har man dog den fordel, at vi sammenlignet med vores nordiske naboer er et miniputland, hvor afstande og forskelle trods alt er små. 

Det er også derfor, at den svenske professor i byplanlægning, John Östh, som har forsket i den svenske udflytning, og som er ansat ved det norske universitet OsloMet, trækker lidt på smilebåndet, når han hører om den danske diskussion om bedre balance. I Sverige er netop de store afstande en af de store knaster. 

"Især i det nordvestlige Sverige er der kæmpestore kommuner med meget få og aldrende borgere. Her er der flere steder ikke en eneste statslig ansat. På landkortet er der sorte huller, hvor husene ligger mennesketomme," siger professoren.

Svært at få til at fungereAllerede for 20 år siden flyttede den svenske stat 2200 arbejdspladser ud fra Stockholm. Halvdelen af dem blev skubbet 550 kilometer længere nordpå til Östersund, andre røg til Gotland og igen andre til Arvidsjaur, som ligger i den nordligste del af landet. Men det var svært at få til at fungere, pointerer John Östh:

"Flyruten mellem Stockholm og Östersund blev den mest benyttede i landet, fordi alle fløj ind og ud hele tiden. Og fordi institutionerne konkurrerede med hinanden om den meget begrænsede arbejdskraft i området, blev det virkelig dyrt i lønninger," siger han.

Efterfølgende har opfattelsen fra statslig side været, at det ikke var verdens bedste idé, fortæller professoren. Siden er der kun blevet udflyttet i markant mindre skala, og antallet af statslige arbejdspladser i Stockholm, Gøteborg og Malmø er bare vokset.

I Norge er afstandene lige så store, men økonomien er som bekendt også belejligt stor, så det har været muligt at binde pæne pengebeløb i halen af dem, der tager med på turen ud af Oslo. For som i Danmark og Sverige flytter kun få "frivilligt" med. Også nøglearbejdere har fået økonomisk støtte til at pendle. 

Måske derfor tror den norske regering stadig på udflytning af statslige arbejdspladser, fortæller Lise Haaland Eriksen, divisionsdirektør i Asplan Viak A/S, som i 2010 for regeringen udarbejdede en stor analyse af udflytningerne. 

De senere udflytninger i 2016 og 2018 har trukket på de erfaringer, man gjorde dengang, fortæller hun:

"Det viste sig, at de positive effekter ved en udflytning tager tid. Primært fordi en vældig stor andel af dem, der arbejdede i de statslige virksomheder, fik andet arbejde i hovedstaden."

I årevis resulterede udflytningerne derfor i en lavere effektivitet.

"Det var svært at få erfaringen tilbage, fordi man måtte begynde forfra, eftersom knap 80 procent af de professionelle ansatte ikke flyttede med. Til gengæld gav det muligheder for lokale kræfter og for at forny kulturen på arbejdspladserne," siger Lise Haaland Eriksen.

Med tiden har omrokeringen vist sig at være en succes flere steder, mener hun, og netop nu har den norske regering udtalt, at man ønsker endnu en udflytning.

"Der er et stort pres for at få statslige arbejdspladser ud. Dog er udflytningen til større byer mere vellykket end til små samfund, hvor arbejdskraften ikke findes," siger Lise Haaland Eriksen.

Politik, der er til at forståI Storbritannien begyndte udflytningerne allerede i 1970'erne og 1980'erne, mens arbejdspladserne i den tunge industri i det nordlige England forsvandt. Fra London så man muligheden for at dæmme op for arbejdsløsheden ved at flytte stillinger ud i de hårdest ramte områder, ofte faglært eller ufaglært arbejde med dårlig løn og ringe fremtidsudsigter. Men trods alt arbejde. 

"Det havde formentlig nogen indvirkning på de lokale økonomier, men det ændrede ikke stort på arbejdsløshedssituationen," fortæller Paul Swinney, som er direktør for politik og research ved tænketanken Centre for Cities i London, der har til formål at kortlægge den britiske økonomis geografi. 

Siden har skiftende britiske regeringer på tværs af partiskel igen og igen udflyttet staten. Senest blev det tidligere i år meldt ud, at man vil flytte 12.000 arbejdspladser fra hovedstaden til blandt andet Manchester og Aberdeen. Dels for at spare penge på Londons eksorbitante huslejer, dels for at få "en regering, der bedre afspejler det land, den tjener", som det lød fra politikerne. 

Paul Swinney mener, at der i flere tilfælde er grund til at være bekymret for, om udflytningerne kan gøre selve staten mindre effektiv. Men hvis han sætter sig selv i politikernes sted, kan han sagtens forstå, hvorfor de igen og igen tyer til udflytningerne i forsøget på opnå balance. 

"Det er god politik i den forstand, at det er meget visuelt. Ved at flytte statslige funktioner ud er det let at vise, at man kerer sig om en del af landet, der ikke har det så godt. Og så er det en af de få meget direkte ting, som den centrale regering kan gøre for at kontrollere økonomien," siger han.

Langt mere kompliceret er det at skabe egentlig vækst i en blødende landsdel. Det handler om erhvervspolitik, om infrastruktur og om gode rammer, og selv hvis man som politiker sikrer alle disse ingredienser, er det ikke til at sige, om "kagen kommer til at hæve", som Paul Swinney siger. 

Også herhjemme har argumenterne kredset om statslig repræsentation og jobmuligheder, men det er vigtigt at huske på, at udflytningerne i sidste ende var politiske beslutninger, mener professor Bent Greve. Noget, der også afspejles i placeringerne af visse institutioner, der måske ikke har givet mening fagligt, men som ifølge professoren har været gavnlige for de politikere, der kunne vise, at de tænkte på landområderne. 

Han siger:

"Det er en skøn blanding af faglige vurderinger og politiske vurderinger."


Nr. 976 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:00:00

Over tusinde beder om tilhold hvert år. Under halvdelen får det udstedt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fagfolk har længe efterlyst det redskab, der for godt en uge siden blev implementeret for at imødegå stalking, vold og partnerdrab. Redskabet, en såkaldt omvendt fodlænke, tilkalder politiet, hvis en person overtræder et polititilhold, som en mand gjorde i Brønshøj sidste måned, inden han skød og dræbte sin ekskone.

Fodlænken har været benyttet med stor succes i Norge, og flere har efterspurgt en hurtigere og mere omfattende udrulning af den i Danmark, hvor den kun benyttes i enkelte politikredse. Det kan Rikke Nue Møller, direktør i Dansk Stalking Center, tilslutte sig, men hun savner fokus på et andet problem, der ikke kan løses af den omvendte fodlænke.

For det er ifølge hende alt for svært overhovedet at få udstedt et tilhold, når man frygter for sin sikkerhed i Danmark.

"Det er problematisk, at bevisbyrden ligger hos den udsatte, når man ønsker et tilhold. Det kræver alt for meget indsamlet materiale at få det udstedt, som det ser ud nu," siger hun.

Under halvdelen af alle anmodninger om tilhold siden 2015 har resulteret i et udstedt tilhold, viser tal fra Rigsadvokaten. Et tilhold betyder, at det er strafbart at henvende sig enten direkte eller indirekte til en person, og sidste år blev der anmodet om 1265 tilhold, mens kun 502 blev udstedt. 

Ifølge Rikke Nue Møller er de mange afslag udtryk for, at det er alt for omfattende at samle beviser på, at man bliver chikaneret eller er i fare. Hvis man beder om et tilhold, skal man dokumentere, at en person har optrådt grænseoverskridende, truende eller voldeligt.

"Og det kan være en uoverskuelig stor opgave at samle alle disse eksempler, hvis man for eksempel får 400 sms'er om dagen eller adskillige andre kontaktforsøg."

Men det er vel ikke i sig selv skidt, at man skal dokumentere chikane, før man bruger så hårdt et indgreb som et polititilhold?

"Jo, det er sådan set skidt i sig selv. I andre sager er det ikke den person, der bliver udsat for kriminalitet, der selv bliver sat til at bevise det. Derfor har vi også udformet et lovforslag, der med inspiration fra Norge vil lempe bevisbyrden og gøre det muligt at forebygge vold langt tidligere."

Seniorforsker ved Vive, Mai Heide Ottosen, har ikke beskæftiget sig konkret med tilhold, men har i mange år forsket i familiekonflikter og vold i nære relationer. Hun vil ikke kommentere de gældende regler for udstedelse af tilhold, men fortæller, at det kan være komplekse sager, Rigsadvokaten skal forholde sig til i tilholdssager.

"Det kan i hvert fald skabe nogle vanskeligheder, når man skal løfte bevisbyrden, at mange afholder sig fra at anmelde den vold, der finder sted i et parforhold. De gør det for at beskytte deres partner eller børn, eller fordi de ikke vil indrømme over for sig selv, at de er i et voldeligt forhold," siger seniorforskeren og tilføjer, at dette kan gøre det mere vanskeligt, hvis man senere hen anmoder om et tilhold.

"Det vil man jo nok typisk gøre, når man er ude af forholdet. Men hvis man så ikke har dokumenteret den vold eller chikane, der er gået forud for bruddet, bliver det sværere at leve op til de kriterier, der er for at få udstedt et tilhold."


Nr. 975 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:00:00

Omsorg er hjertet i et værdigt sundhedsvæsen. Lad os insistere på det menneskelige møde Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er øjeblikke i det værdige, samlede og nære sundhedsvæsen, som bliver siddende i én. Det kan være et blik, et venligt ord eller den ro, der opstår, når nogen tager sig tid midt i travlheden. Gennem årene som sygeplejerske og pårørende har jeg set, hvordan netop disse øjeblikke med omsorg og god pleje kan betyde mere for patienter og familier end selv den mest avancerede behandling.

Det, der ofte gør den største forskel for patienter, er ikke nødvendigvis flere undersøgelser eller nye behandlingsplaner. Det er, når omsorg og pleje får lov at fylde. Når der er tid til at lytte, give nærvær og tage bekymringer alvorligt, bliver utryghed til ro – og ensomhed afløses af tryghed. Omsorg og pleje betyder, at mennesker bliver set og mødt, også når systemet kan føles stort og upersonligt. Det er netop her, det værdige sundhedsvæsen lever: i de øjeblikke, hvor der er plads til at være menneske – både som patient og som sundhedsprofessionel.

Vi står midt i et samlet sundhedsvæsen under pres. Vi kan mere og mere – nye teknologiske muligheder, avancerede behandlinger og høj specialisering. Men ressourcerne følger ikke med, og presset vokser for hver dag. Store reformer er på vej, strukturer skal ændres, og ressourcer fordeles på nye måder. Alt for sjældent taler vi dog om det, der virkelig bærer det samlede sundhedsvæsen, sammen med høj faglighed – nemlig omsorgen og plejen. Omsorg og god pleje er ikke luksus, men en forudsætning for, at vi lykkes med at hjælpe mennesker, når livet gør ondt.

Som sygeplejerske og pårørende har jeg set, hvor stor betydning det har for både patienter og deres familier at blive set, lyttet til og mødt med nærvær. Omsorg og pleje giver håb, når sygdommen rammer – og styrke, når livet føles tungt. Det er i mødet mellem mennesker, vi skaber tillid og tryghed – ikke kun gennem avanceret behandling eller nye systemer. Jeg husker stadig patienter og pårørende, som efter lange forløb især nævner de øjeblikke, hvor de følte sig anerkendt og mødt – ikke som et nummer i systemet, men som mennesker.

Selvfølgelig er struktur, ledelse, ressourcer og høj faglighed afgørende. Uden det har vi ikke det stærkt specialiserede, værdige, samlede og nære sundhedsvæsen, vi kender og værdsætter i dag. Men vores sundhedsvæsen kan aldrig reduceres til økonomiske modeller og effektiviseringer alene. Vi må ikke glemme, at sundhed først og sidst handler om hele mennesker – om respekt, værdighed og fællesskab. Når vi mister det menneskelige blik og den omsorgsfulde pleje, bliver vi alle fattigere.

Samtidig skal vi huske at lytte. Vi skal lytte til patienterne, borgerne, de pårørende og medarbejderne, hvis vi virkelig vil forstå, hvad der er vigtigt i det værdige, samlede og nære sundhedsvæsen. Omsorg, pleje og tryghed opleves forskelligt, og de bedste løsninger findes, når vi inddrager dem, der står med virkeligheden hver dag. Både patienternes og medarbejdernes erfaringer skal med, hvis vi vil skabe forbedringer, der mærkes i hverdagen.

Derfor skal omsorg og pleje være kerneopgaver – ikke kun fordi det skaber bedre forløb og mere tryghed for den enkelte, men også fordi vores sundhedsprofessionelle netop har valgt disse fag, fordi de brænder for at drage omsorg og yde god pleje. Når medarbejdere får mulighed for at udøve reel omsorg og bruge deres faglighed i plejen, skaber det både arbejdsglæde og styrker rekruttering og fastholdelse. Flere undersøgelser har vist, at det netop er følelsen af at gøre en forskel for andre, der får sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter og terapeuter til at blive.

Jeg hører dagligt fra både kolleger og patienter, hvordan nærværet, omsorgen og plejen bliver trængt af krav om dokumentation og hurtigere tempo. Mange sygeplejersker og sundhedsprofessionelle mærker presset og mister det råderum, hvor de kan bruge deres faglighed og medmenneskelighed. Og jeg ser, hvordan patienter og pårørende føler sig mere alene, når det nære møde og plejen mangler. Det gør ondt, og det er en udvikling, vi kan og skal stoppe.

Forskning viser, at omsorg, gode relationer og fagligt stærk pleje ikke kun giver bedre oplevelser, men også bedre resultater: færre fejl, højere patienttilfredshed, hurtigere helbredelse og større arbejdsglæde. Alligevel fylder omsorg og pleje for lidt i debatten og beslutningerne. Ofte må medarbejdere kæmpe med meningsløse registreringer, detailstyring og alt for stramme normeringer. For mange forsvinder glæden ved at gå på arbejde, og det mærkes både på sygehusene, i hjemmeplejen og i almen praksis.

Samtidig vokser uligheden i sundhed. Ikke alle har samme muligheder for at blive mødt med nærvær, omsorg og god pleje, og alt for ofte afhænger kvaliteten af, hvor man bor eller hvem, man møder i døren. Hvis vi vil et værdigt, sammenhængende og nært samlet sundhedsvæsen, skal omsorg og pleje sikres for alle – ikke kun de ressourcestærke.

Omsorg og pleje er ikke kun faglige spørgsmål, men også etiske ansvar. Det handler om, hvordan vi som samfund ser på hinanden – om vi tør insistere på, at respekt, nærvær og menneskelighed skal være det centrale, også når der er travlt og økonomien er presset. Hvordan vi møder hinanden, når livet gør ondt, siger meget om, hvilket samfund vi ønsker at være.

Derfor er tiden inde til, at vi lader omsorgen og plejen få sin retmæssige plads i det værdige, samlede og nære sundhedsvæsen. Det kræver politisk mod, ledelsesmæssig vilje og en fælles forståelse for, hvad der virkelig betyder noget for mennesker i svære situationer. Det kræver, at vi tør sætte patienten, plejen og relationen først, og at vi prioriterer rammer, der giver medarbejderne plads til at bruge både deres faglighed og deres hjerte.

Omsorg og pleje er hjertet i et værdigt, samlet og nært sundhedsvæsen. Hvis vi mister dem, mister vi noget helt afgørende – ikke kun for den enkelte, men for hele vores fællesskab.

Lad os tage ansvar – sammen – og insistere på, at det menneskelige møde, den gode omsorg igen bliver kernen i det værdige, samlede og nære sundhedsvæsen.


Nr. 974 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:00:00

Nyt arkæologisk fund i Jerusalem overrasker Tryk Her

Tryk for at læse mere

De fleste arkæologiske fund føjer nuancer til allerede kendt stof, men indimellem dukker der noget op af jorden i kategorien større overraskelser.

Et sådant fund har israelske arkæologer netop offentliggjort. I Davidsbyen – blot et par hundrede meter syd for Tempelpladsen – har de fundet et lille tempelkompleks fra samme periode, som da det første, egentlige tempel stod på Tempelbjerget.

Hvorfor er det opsigtsvækkende?

Fordi der ikke "burde" være flere templer i Jerusalem. I hvert fald ikke, hvis ellers folket havde gjort, som præsterne prædikede og profeterne formanede. Når vi læser Det Gamle Testamentes historiske bøger og profetskrifter er summen i hele tal: Der findes kun én Gud, Israels Gud, og han skal kun tilbedes ét sted: i templet i Jerusalem.

Nu går det ikke altid præsternes og profeternes vej, så det gode spørgsmål er, hvad der mon fandt sted der lidt nede ad skrænten et par gode stenkast fra templet på bjerget.

Det har arkæologerne svært ved at svare helt præcist på. De er ikke i tvivl om, at de har fundet en helligdom eller et lille tempel. Komplekset blev nemlig ikke ødelagt i antikken, men i stedet med vilje tildækket forsigtigt omkring år 700 f.Kr., da man på dette tidspunkt byggede en ny bymur.

En række kultgenstande blev ligefrem forseglet i et lille rum bagerst i komplekset. Det centrale alter var godt nok væk, men dets omrids i gulvet afslører, hvor det stod. Det samme gør en kanal, der sikkert ledte blod og vand væk fra offerdyrene. Der blev også fundet en af de såkaldte "stenstøtter", der er en art oprejst sten med en kultisk funktion. Og så blev der fundet en vinperse og olivenpresse. Begge er ret små, men dog store nok til, at man kunne presse lidt af markens bedste afgrøder til offerbrug.

Fundet følger altså grundbogen for et godt kultsted. Men herfra hober spørgsmålene sig op: Hvem blev tilbedt her hvornår? Og hvad med præsternes og profeternes krav om kun ét tempel?

Desværre er det ofte lettere at stille spørgsmål til tavse sten end at få klare svar, men arkæologerne mener, at helligdommen var i brug i mere end 500 år. Dermed er vi tilbage i kannaanæisk tid, altså før Jerusalem blev forbundet med Israels folk.

Men da komplekset var i brug langt ind i kongetiden frem til kong Hizkija omkring år 700 f.Kr., må det være blevet konverteret til en helligdom for Israels Gud.

Eller det vil sige: måske. For stribevis af skrifter i Det Gamle Testamente lægger ikke fingrene imellem, når de skal beskrive folkets problemer med dydens smalle sti. Der blev dyrket "møgguder" til højre og venstre. Ifølge et af skrifterne måtte samme kong Hizkija et år udsætte påsken med en måned. Præsterne kunne ikke nå at blive rituelt rene i tide efter at have udført en ordentlig oprydning i templet, som den forrige konge havde fyldt med fremmede kultgenstande og dernæst lukket for at dyrke andre guder i stedet.

Vi ved altså ikke, hvilken gud der blev tilbedt i denne helligdom få hundrede meter fra det store tempel til Israels Gud på Tempelbjerget. Det kan have været Israels Gud, andre guder eller en blanding. Men vi kan med sikkerhed sige, at situationen i det bibelske Israel på kongernes tid var et godt, gammeldags religiøst morads. Det har arkæologerne nu leveret endnu et håndfast bevis på, der overraskende – eller ikke – illustrerer præster og profeters hovedpine i Bibelens bøger.

Morten Hørning Jensen er professor i Det Nye Testamente på Menighedsfakultetet og faglig leder af Det Nye Testamente-oversættelsen for Bibelen 2036.


Nr. 973 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:00:00

Kurt Strand : Tiden skriger på gode samtaler som dem, der har været i podcasten med Lykkeberg og Corydon. Må der komme flere som dem Tryk Her

Tryk for at læse mere

"'Lykkeberg & Corydon' var noget, vi lavede sammen for at tænde et lejrbål i mørke tider. Det, der var virkelig rørende og bevægende for mig, var, at der var så mange, der ville sidde sammen med os omkring det lejrbål.”

Med ordene satte Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, forleden punktum for en succesfuld podcastserie, han siden februar sidste år har lavet sammen med Børsens Bjarne Corydon. Punktummet blev sat, fordi Corydon fra den 1. august er ny generaldirektør i DR, og optagelsen af podcastens sidste udgave fandt sted foran et tusindtalligt publikum på en af Roskilde Festivals små scener. Serien med de to chefredaktører nåede nemlig at udvikle sig til noget næsten kultagtigt med et trofast publikum og liveoptrædener ikke bare på Roskilde Festival, men også på Bremen Teater i København.

Forklaringen på de to meget talende mænds succes gennem i alt 60 podcastafsnit ligger med stor sandsynlighed i deres evne til ægte samtale om så forskellige emner som Nato-generalsekretær Mark Ruttes sleske Trump-medløb, pave Frans’ eftermæle og havvindmølleproblemerne i Nordsøen. 

Fra hver sit politiske ståsted har de således formået at gøre deres lyttere klogere, ikke mindst fordi de har evnet at afstå fra den skråsikkerhed, der er udbredt i mange samtaler, diskussioner og debatter i det offentlige rum. I stedet har de i praksis demonstreret den klassiske samtales svære kunst med plads til nuancer, forståelse og retten til at blive klogere.

Men de har også vist, at uenigheder ikke nødvendigvis stikker så dybt, som det umiddelbart kan se ud til. Det er noget, ikke mindst Christiansborg kan lære af, når politikere, medier og meningsdannere får kørt konflikter op i et toneleje, der i værste fald spænder ben for påtrængende problemløsninger. 

SF-formand Pia Olsen Dyhr havde derfor en vigtig pointe, da hun i en nylig tv-debat om blandt andet oprustning af forsvaret konstaterede, at ”vi står næsten og mundhugges, selvom vi er meget enige – også på Christiansborg – for der er et bredt flertal i Folketinget og i Danmark, der bakker op om våben til Ukraine”.

Reelle uenigheder skal naturligvis frem i lyset og diskuteres. Og selvom enighed ikke skal være noget mål i sig selv, er det påfaldende, at når der er tid nok, når nuancer ikke bliver skåret væk, og når der er vilje og evne til at lytte og prøve at forstå, så lykkes det tit at finde et hjørne eller to, hvor modsatrettede synspunkter møder hinanden.

Flere undersøgelser viser, at tiden skriger på gode samtaler, og det var givetvis ærligt mente klapsalver på Roskilde Festival forleden, da Rune Lykkeberg sendte stafetten videre: 

”Det er jeres lejrbål nu. Det kan ikke være meningen, at det er to mænd i 50’erne, der skal sidde og snakke. Nu skal I gå ud og snakke sammen – og huske på, at man gør noget godt for verden, når man viser andre, at man kan opholde sig meget lang tid sammen med nogen, man er helt vildt uenige med.”

Kurt Strand er journalist og var ansat på DR fra 1985 til 2010. Siden da selvstændig med opgaver for blandt andet DR, TV 2 og TV 2 Regionerne.


Nr. 972 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:00:00

Færre søger ind på teologistudiet. Mediernes historier kan påvirke ansøgertallet, siger dekan Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ansøgertallet til teologistudiet i henholdsvis Aarhus og København går op og ned fra år til år. Sådan har det været i en årrække, og sådan ser billedet ud igen i år.

Mens der i 2024 var en pæn fremgang i forhold til året før, så er der i år lidt færre end sidste år, der har søgt ind på teologi som deres førsteprioritet.

Årets ansøgertal til at læse teologi på Aarhus og Københavns Universitet, der netop er offentliggjort, er 197.

Inden fremgangen i 2024, hvor i alt 220 kommende studerende havde teologistudiet som deres førstevalg, var antallet af ansøgere faldet tre år i træk, så det i 2023 var 173, der havde teologi som førsteprioritet. Dette var dog tilfældet efter et år med ekstraordinært mange ansøgere, nemlig 2020, hvor 276 havde uddannelsen som deres topprioritet.

Derfor er man heller ikke bekymret over den lille tilbagegang. Og slet ikke i København, hvor antallet af ansøgere stort set var på niveau med 2024 – endda ser man her en lille fremgang. Det siger Carsten Selch Jensen, der er dekan på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

"Vi har faktisk haft en lille smule fremgang fra sidste år. Der er reelt tale om fire ansøgninger, så det er små tal, men det er så tæt på, så jeg synes, tallene ser rigtig gode ud," siger Carsten Selch Jensen, der glæder sig til at byde de nye velkomne.

Trods kandidatreformen fra 2023, som i løbet af de kommende år vil forandre uddannelseslandskabet og blandt andet betyde nedskæringer på antallet af pladser på bachelor- og kandidatuddannelserne, er ansøgerne ikke færre i år, og det glæder ham også.

"Vi har begrænsede pladser i år. Med den nye kandidatreform er vi gået fra at kunne optage 98 bachelorstuderende på teologi til at kunne optage 75 i år. Det er en pæn nedgang desværre," siger Carsten Selch Jensen og fortsætter:

"Københavns Universitet som hele oplever flere ansøgninger i år end sidste år, så jeg tænker måske i virkeligheden, at kandidatreformen har den effekt, at de unge er klar over, at der bliver færre pladser i fremtiden, så nu søger de simpelthen ind i håbet om, at de er de heldige, der får en plads."

At der er flere ansøgere til teologi nu end for få år siden, kan have mange forklaringer, lyder det.

"Det er svært at sige, hvorfor det er tilfældet. Tallene er små, men det kan være sådan noget som negative historier i medierne, der får de unge til at holde igen med ansøgninger og omvendt. Nu bliver der skrevet meget om præstemangel, og det kan så få tallene op igen. Det er svært at sige helt præcist, hvorfor der typisk er udsving fra år til år. Men det, at vi faktisk er en humanistisk uddannelse, hvor der på det nærmeste er jobgaranti, er en god ting," siger  Carsten Selch Jensen.


Nr. 971 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 18:00:00

Din sommerflirt kan være en russisk spion. Højtstående bør tage sig i agt for honningfælder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er masser af gode spørgsmål at stille sig selv, når man indgår i en romantisk relation. Mange bruger den første tid af et parforhold på at overveje, om man deler værdier, om man kan holde hinanden ud i længere tid ad gangen, og om man vil have børn sammen.

Men de fleste glemmer at spørge sig selv, om de i virkeligheden dater en spion fra en fremmed magt. I en tid med øget fokus på sikkerhedssituationen bør man tage sig i agt for de såkaldte honeytraps (honningfælder), der har været et udbredt spionageredskab siden den kolde krig.

Det mener Torben Kabel, der er mangeårig efterretningssoldat ved forsvaret og nu selvstændig sikkerhedskonsulent.

"Det er en metode, der har været benyttet gennem alle tider og særligt af russerne. Det handler kort sagt om, at man bruger en smuk kvinde til at forføre en mand og få oplysninger ud af ham," siger han.

Risikovurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vidner om, at den selvstændige konsulent ikke bare taler problemet op for at sælge flere kurser. I 2017 advarede tjenesten danske soldater om truslen forud for en udstationering i Estland.

Og i en rapport i 2019 skrev FE:

"Der er efterhånden kommet så mange eksempler på de såkaldte honeytraps, at vi også er begyndt at bruge det danske ord honningfælde om dem."

Der har de seneste år været eksempler på forsøg på spionage i form af forførelse blandt britiske og amerikanske politikere. Og ifølge Torben Kabel bør man være varsom, hvis man er politiker, embedsmand eller hvis man arbejder med kritisk infrastruktur.

Særligt hvis man er mand, bør man tage de kritiske briller på, hvis man pludselig får uventet romantisk opmærksomhed.

"Det kan for eksempel foregå sådan, at en gift mand bliver forført af en smuk kvinde på en forretningsrejse. Men i virkeligheden er hun spion for en fremmed aktør. Hun lokker ham med på sit hotelværelse, hvor der er opsat skjulte kameraer. Videomaterialet bruger de til at afpresse viden ud af ham," siger efterretningseksperten, der tilføjer, at der også er brugt mænd til at forføre kvinder.

"En anden metode er, at ofret bliver så betaget af honningfælden – typisk en ung kvinde – at de har et længerevarende forhold, hvor hun får lokket oplysninger ud af ham, uden han opdager det."

Sidstnævnte metode formodes at være blevet brugt af en russisk kvinde, der i adskillige år indgik både romantiske og venskabelige forhold med NATO-officerer i Napoli, hvilket blev afdækket i 2022.

"Det er et område, der ikke er nok fokus på, synes jeg," siger Torben Kabel og fortsætter:

"Vi har rigtig meget fokus på cybersikkerhed, og det er godt. Men vi er meget sårbare, hvis vi ikke beskytter os mod insidertrusler og spionage. Insidere kan ofte få adgang gennem cybersikkerheden, fordi de arbejder med fortrolige oplysninger, som fremmede aktører er interesseret i. Derfor er det vigtigt både at have en god cybersikkerhed samt at få uddannet sine ansatte i at være opmærksomme på spionage."


Nr. 970 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:42:58

Houthier melder angrebet skib sunket ud for Yemen Tryk Her
Houthier melder angrebet skib sunket ud for YemenIfølge Houthi-bevægelsen i Yemen er fragtskibet “Ma...
Nr. 969 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:40:00

Store skærme forstyrrer vores fokus i bilen: 'Det giver sådan et ubehageligt sug i maven' Tryk Her
Ny undersøgelse viser, at store skærme kan udgøre en sikkerhedsrisiko, fordi bilister fjerner blikket fra vejen.
Nr. 968 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:30:00

Tyske kirkers asylpolitik fører til medlemsflugt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Forleden fik Christian Lange nok. Den tidligere toppolitiker i SPD har livet igennem været medlem af Den Evangeliske Kirke i Tyskland. Men nu er det slut. Til avisen Bild forklarer han det med kirkens udlændingepolitik. Konkret handler det om tre somaliske migranter, der via Polen fik sig møvet ind i forbundsrepublikken og straks kontaktede en kirke, hvor de fik kirkeasyl.

Bild kunne berette, at biskop Christian Stäblein havde mødtes med somalierne og efterfølgende kundgjort for offentligheden, at kirkeasyl ”var en gevinst for samfundet, som på denne måde bliver mindet om, at barmhjertighed er dets fundament".

Men hvad er det for en måde at kommunikere med sine medlemmer på? Det handler tydeligvis om at fremhæve gejstlighedens fine og fromme fornemmelser, skønt præstens samvittighed luthersk forstået ikke er mere værd end glarmesterens. Og det var også det, som faldt Lange for brystet og fik ham til at meddele sin gamle kirke, at denne udvikling kunne han som demokrat og jurist ikke acceptere. 

Kirkeasyl er på ingen måde et perifert fænomen i forbundsrepublikken, for alene i 2024 underkendte den evangeliske kirke den tyske udlændingestyrelses afgørelse 2386 gange og gav kirkeasyl.

Anna Schneider er klummeskribent ved Die Welt og har som jurist arbejdet med menneskerettigheder. Hun er derfor optaget af begrebet ”kirkeasyl” og skriver i en kommentar, at som kristen giver det god mening at spørge, hvad Jesus mon ville have gjort i enhver vanskelig situation. Spørgsmålet er derimod ikke relevant for den tyske stat: 

”Religion er en privatsag, hvilket det åbenbart er nødvendigt at minde om i såvel fromme som mindre fromme tider.” 

Schneider påpeger, at den evangeliske kirke bevidst sætter Dublin-forordningen ud af kraft og fremmer asylshopping. Kirkeasylanterne kommer nemlig mestendels fra områder, hvor de enten kunne søge asyl eller allerede har fået afslag på det. Derfor har de overhovedet intet at gøre i Tyskland, og Berlins biskop burde i stedet erkyndige sig i, hvad Jesus forkynder, og hvad han slet ikke har udtalt sig om: 

”At der skulle være fri adgang til den tyske socialstat, har Jesus vistnok ikke sagt noget om […]. Det er uomtvisteligt, at kirkeasyl stammer fra en menneskeligt set beundringsværdig tradition, som er forankret i en barmhjertig kristen tro. Imidlertid er Tyskland ikke blevet hængende i middelalderen, nationen har udviklet sig til en demokratisk retsstat [...], og den tyske stat skal ikke aflægge regnskab for Vorherre.”    

Heri er professor Volker-Boehme-Nessler enig. Han er ekspert i forfatningsret, og i en artikel til magasinet Cicero skriver han, at kirkeasyl historisk set har en ædel forhistorie. Kirken har fra gammel tid været et fredhelligt sted, men ”i dag bliver kirkeasyl misbrugt til et aktivistisk trick". Kirkens ledelse spekulerer nemlig i, at en asylant, der har opholdt sig i Tyskland i mere end seks måneder, alligevel kan få sin asylansøgning behandlet her, ”selvom asylansøgeren kommer fra et sikkert tredjeland eller et EU-land, [hvor] grundreglen lyder: Man kan slet ikke få asyl, hvis man er rejst hertil fra et sikkert land”.

På tv-kanalen NiUS forklarer dr. Alexander Kissler, at Den Evangeliske Kirke i Tyskland driver flygtningepropaganda, idet de hovedløst udlægger kristendommens etiske fordring som automatisk accept af enhver asylansøgers ret til opholdstilladelse i Tyskland. Til ingens overraskelse har kirken da også selv lanceret sine egne kriterier for asyl, der blandt andet kan være begrundet i sygdom, eller at personen er selvmordstruet. Kissler er bestyrtet: 

”Man ser for sig en situation, hvor en asylansøger banker på kirkedøren og siger, at han uden held har forsøgt at opnå asyl og nu bliver sendt ud. Asylanten forklarer præsten, at hvis det sker, så tager han livet af sig. I den situation svarer kirken: 'Jamen, kom dog ind til os'.” 

Herefter bliver asylansøgerens sag trukket i langdrag og selvom personen har fået afvist sin sag i et andet sikkert land, så kan sagen genoptages. 

De menige medlemmer er ifølge flere tyske medier stærkt utilfredse med, at kirken driver politik i stedet for teologi, og i den berlinske biskops stift har 25 procent af medlemmerne forladt kirken i løbet af de seneste 10 år. 

Men er udmeldinger løsningen? 

Da politikeren Christian Lange gjorde det, blev der jo i alt fald én mindre til at kræve vederhæftighed af gejstligheden, og det blev nemmere for biskop Stäblein at sætte sig på den evangeliske kirke og give sig ud for at repræsentere den. 

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af professor i global politisk sociologi ved Roskilde Universitet Bjørn Thomassen og sognepræst Kristian Østergaard.


Nr. 967 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:27:47

Moderaterne vil fjerne afgiften på kaffe Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når man ser prisstigningerne på kaffe det seneste år, kan der være brug for en kop at styrke sig på. Det har været bittert for producenter og forbrugere, og derfor vil Moderaterne fjerne kaffeafgiften.

De seneste måneder er priserne faldet, fordi høsten i Brasilien tegner til at blive god, men de er samlet steget med knap en fjerdedel det seneste år.

Derfor vil regeringspartiet fjerne afgiften.

- Kaffeafgiften er en forældet afgift på danskernes hverdagskaffe, og vi synes, den skal afskaffes. Ikke mindst fordi verdensmarkedspriserne på kaffe er steget markant siden 2021, siger skatteordfører Ammar Ali, som er stedfortræder for Monika Rubin.

Danskerne er et af de mest kaffedrikkende folk i verden med et gennemsnitligt forbrug på 6,6 kilo kaffe per indbygger årligt.

Det vil koste statskassen omkring 300 millioner kroner om året at afskaffe afgiften på kaffe.

Prisen på kaffe er steget meget i forhold til den generelle prisudvikling. Ammar Ali fremhæver dertil, at Danmark er ét af de få lande i Europa med en særskilt afgift på kaffe.

Generelt er Moderaterne imod afgifter og vil gerne fjerne flere, men chokoladeafgiften, som også er konkurrenceforvridende og historisk dyr, er dog ikke en del af dette udspil.

- Jamen hvad med den, kan man sige. Det er også en mulighed. Altså, der er mange afgifter derude, så chokoladeafgiften kunne sagtens også være noget, vi vil kigge på, siger Ammar Ali.

Forslaget er ikke afstemt med de øvrige regeringspartier, men ordføreren vil arbejde for at skaffe flertal i Folketinget.

Ifølge Dansk Erhverv blev kaffeafgiften indført i Danmark i 1930 som en beskatning af luksusvarer.

I dag er kaffe allemandseje ifølge skatteordføreren. Han mener, at det skaber unødig administration og omkostninger for borgere og virksomheder, hvilket Dansk Erhverv tidligere har argumenteret for.

- Administrationen af afgiften fjerner ressourcer fra deres kerneopgaver og er ikke mindst besværlig for eksportører, der skal anmode om refusion. Der er med andre ord brug for, at politikerne fjerner denne særegne afgift, siger direktør i Dansk Erhverv Morten Langager i en skriftlig kommentar.

/ritzau/


Nr. 966 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:22:16

Forsvarsminister vil købe amerikanske missiler og donere til Ukraine Tryk Her
Forsvarsminister vil købe amerikanske missiler og donere til UkraineUkraine har behov for mere artil...
Nr. 965 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:20:00

Søren Ryge: Juhu, havørnen er tilbage. Den var nær udryddet af ”dumme danskere” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Blomster og fugle. Fugle og blomster. Jeg tror, at halvdelen af mine klummer handler om dem, fordi jeg elsker begge dele så meget og lever mit stille liv iblandt dem.

Jeg er også den type, der hellere vil fortælle de gode historier end jamre over de dårlige, og der er rigeligt af dem. I disse uger er det især den røde glente, der fryder.

For nu slår bønderne græs i stor stil. Og så kommer glenterne. Her på Djursland må der være en del ynglepar, og når de ser eller hører en traktor med slåmaskine, så af sted. De ved jo, at maskinen smadrer en masse mus og frøer, nogle gange (desværre) også et rålam, og glenten er en af vor naturs mest effektive opryddere, når det handler om døde dyr. Den bruger næsten al sin tid på at flyve rundt over marker, og den kan se en død mus på en kilometers afstand. Da naboen slog græs i går, var der først en, så to, så tre og til sidst fire glenter, der kredsede rundt over marken og traktoren og med mellemrum slog ned.

Det er meget fascinerende, for de flyver så elegant. Aldrig ligeud eller højt i svæv som musvågerne, men i konstante buer og sving. Enhver kan se, at det er en glente, for den lange, kløftede hale er et sikkert kendetegn, og det er en stor glæde, at denne rovfugl atter er blevet så almindelig i Danmark. 

I sidste del af 1900-tallet var der simpelthen ingen, for de var udryddet, skudt og forgiftet væk af mennesker. Men så blev der sluttet fred, og juhu, glenten vendte tilbage. I år 2000 var der 15 ynglepar, og nu har vi 3-400. 

Ikke fordi Danmark har fået mere og bedre natur og flere døde dyr, men fordi menneskene har givet dem fred for alvor. Et ekstranummer til stor glæde for publikum er, at glenterne også er her om vinteren, og at de har en vane med at samles bestemte steder, når de overnatter. Så kan fuglefolk tage på udflugt og stå med kikkert og se det utrolige syn, at der inden solnedgang kommer glenter flyvende fra alle verdenshjørner, kredser rundt en stund og sætter sig i en gruppe træer. Samme sted hele vinteren. Meget smukt. 

Man kan efterhånden se traner overalt – også i det dyrkede landskab. Her er den på tur igennem en kornmark. Ungerne var med, men for små til at komme med på billedet. Foto: Jens Ryge Petersen Det var jo det, man gjorde i 90'erne, når der var glenteudflugt til Skåne. Så stod der en flok fuglenørder et helt bestemt sted i Fyledalen og kiggede på de flere hundrede glenter, der dukkede op og vakte stor og lydløs glæde. Jeg har selv prøvet det.

Så nu ved I det, og husk at fortælle det videre til børn og børnebørn. At når det gælder rovfugle, dem med næb og klør, så kan de ses overalt, også langs med vore veje. At når der sidder en stor, brun fugl i et træ, er det næsten altid en musvåge, for dem har vi flest af. Og når der flagrer en mindre over marken og næsten står stille i luften, så er det tårnfalken, som vi har næstflest af. Men når den er stor som musvågen, har lange, slanke vinger og en tydelig kløft i halen, så er det den røde glente.

Og tænk, vi har også traner her i mit ydmyge hjørne af Djursland, og det er lige så stort som glenterne. Den har også været næsten udryddet som ynglefugl, og her måtte man også til Sverige for at opleve de store flokke danse tranedans ved Hornborgasjön. Eller man kunne være heldig at se dem et sted i Thy eller på Bornholm, hvor der var en lille bestand, der ynglede i moser og andet vådt.

Men tranerne er altså for alvor kommet til lille Danmark, og ingen kan rigtig forklare det. Den har altid været en meget sky fugl, der holdt sig langt fra mennesker i yngletiden, og i år 2000 talte man 15 ynglepar i alt. Men det har ændret sig. 

For nogle år siden tog min fugle-søn mig således på en lille køretur derude vest for Silkeborg, og på et tidspunkt standsede han bilen, steg ud og sagde "se, far". Og tænk, et par hundrede meter fra os, på den anden side af en græsmark med køer, var der lidt moseværk med en lille sø, og midt i søen var der en lillebitte ø, og her lå der en trane. 

Og mens vi gloede på den i vore kikkerter, rejste den sig, kiggede på sine to æg, vendte dem med næbbet, foldede benene sammen og lagde sig igen, fuldstændig ligeglad med de to mennesker på vejen, og det smukkeste bevis på at de danske traner ikke er bange for mennesker mere og derfor atter yngler i Danmark, flest i Jylland, over 1000 par. 

For selv om vi - igen, igen – bruger langt det meste af landet til dyrkning, så er der altså masser af små moser og vandhuller rundt omkring, og her yngler tranerne, og her spankulerer de rundt på marker og enge og fanger frøer og insekter, og med mellemrum udstøder de et højt trompetskrig, der kan høres langt væk og får mig til at finde kikkerten frem og se, ja, jeg har traner på min mark, kun 300 meter hjemmefra. Storkene er næsten forsvundet, men vi har fået tranerne i bytte. Meget smukt.

Og så har jeg slet ikke nævnt den største – bogstavelig talt – fuglesucces af alle, havørnen, men den er velkendt. Den har også været næsten udryddet herhjemme af dumme danskere, og jeg har endda mødt en af dem engang. Han kom hen til mig efter et foredrag og fortalte stolt, at han endelig havde skudt den havørn, der åd ænderne i hans sø. "Hvad gjorde du ved den?", spurgte jeg. "Smed den i halmfyret," sagde han og grinede.

Nu har vi over 100 par ynglende havørne, juhuu!


Nr. 964 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:20:00

Professor: Flere hundrede danskere lever med kødallergi som følge af flåtbid Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mens mange danskere kender til de flåtbårne sygdomme borreliose og TBE-virus, er det nok ukendt for flere, at de blodsugende insekter også kan blive et bittert bekendtskab for kødspisere. 

Flere hundrede danskere har udviklet kødallergi som følge af flåtbid i Danmark. Det vurderer Carsten Bindslev-Jensen, der er professor og ledende overlæge på allergicentret på Odense Universitetshospital, hvor man i øjeblikket behandler 165 patienter med kødallergi. 

Selvom opmærksomheden omkring kødallergi er ny, har forskere kendt til sammenhængen i mange år. 

Hvad er sammenhængen mellem flåtbid og kødallergi? 

For 25 år siden blev min amerikanske kollega Thomas Platts-Mills opmærksom på patienter, der reagerede på kød. Samtidig var der kommet et nyt lægemiddel, som patienterne reagerede på på samme måde. Og så koblede han de to ting. Han fandt ud af, at et sukkerstof i lægemidlet også var i kød. Der, hvor han kommer fra i USA, har man mange af de såkaldte Lone Star-flåter, og han kunne så påvise, at det allergen også var i flåten, som har fået det fra et dyr. Og når flåter har bidt et rådyr, børster de altså ikke tænder, før de bider et menneske, og på den måde bliver det overført. 

Hvad er kødallergi? 

Kødallergi er allergi over for kød fra firbenede dyr. Hest, ko, gris og hjort og så videre. De indeholder alle sammen et sukkerstof, som mennesker ikke har. Noget af det særlige ved kødallergi er, at man først reagerer efter fire til seks timer. Klassisk med anafylaktisk chok, som er en livstruende tilstand. 

Man har endnu ikke fundet flåter i Danmark med det her molekyle. Hvorfor er I så sikre på, at jeres patienter har fået allergien overført via flåter? 

Man har bare ikke ledt ordentligt. Hvis det ikke fandtes i Danmark, var vores patienter ikke blevet syge. Jeg har stadig ikke set en patient med kødallergi, der ikke kan huske, at de er blevet bidt af en flåt. Så vi kan se en direkte sammenhæng, og sådan er det også i resten af verden. 

Carsten Bindslev-Jensen er ledende overlæge på allergicentret på Odense Universitetshospital. Mangler der forskning i det her? 

Ja, er du tosset. Det der også er karakteristisk for den her allergi er, at man nogle gange godt kan spise kød, og andre gange kan man ikke. Derfor er det rigtig svært at stille diagnosen. Vi har lavet adskillige ansøgninger om støtte til forskning, men hvide, midaldrende mænd, som ikke kan spise kød, er åbenbart ikke særligt sexet. 

Hvorfor er det primært midaldrende mænd?

Fordi de er jægere og orienteringsløbere. Vi har også kvinder og unge mennesker, men mens andre allergier er mest udbredt blandt børn og unge voksne, har vi her en langt større andel, der er over 50 år. 

Du påpeger, at kødallergi slet ikke er noget nyt. Hvad synes du om medieopmærksomheden? 

Der er tre ting med flåter lige nu. En ting er borreliose, som altid har været der. Så er der TBE, og det er ikke mit speciale, men jeg kan læse, at der er 91.000 danskere, der er blevet vaccineret, og der er 17 tilfælde. Og hvis man sammenligner det med, at der er flere hundrede tilfælde af kødallergi, bliver det sat lidt i perspektiv. Jeg ved ikke, hvorfor kødallergi først får opmærksomhed nu. Men det er en patientgruppe, der er meget overset, så jeg synes, det er dejligt. Det er der også adskillige patienter, der har skrevet til mig i dag. 

Hvad gør du selv for at undgå flåter? 

Jeg gør ingenting. Min kone og jeg vandrer og kan godt finde på at gå 20 kilometer ad gangen. Og så kigger vi os selv og hinanden efter, når vi kommer hjem. Det passer som regel med den tid, det tager at drikke en gin og tonic.


Nr. 963 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:18:32

Tørt forår har ført til langt færre myg i Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

For mange kan de stikkende myg være en stor plage i løbet af foråret og sommeren.

Men i både maj, juni og starten af juli har myggeplagen været helt i bund i Danmark.

Det skriver Videnskab.dk på baggrund af tal fra myggetal.dk.

Samtidig fortæller René Bødker, der forsker i myg på Københavns Universitet, til mediet, at han aldrig har set et så lavt niveau for myg i juni.

Årsagen er, at vi har haft det tørreste forår i årtier, forklarer han.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) var foråret 2025 det næstsolrigeste forår, siden de landsdækkende soltimemålingerbegyndte i 1920.

På landsplan skinnede solen skinnede i gennemsnit i 711,1 timer i marts, april og maj. Det er 155,8 timer over klimanormalen for 1991-2020 på 555,3 timer, lyder det i et sammendrag fra juni.

Dertil faldt der på landsplan i gennemsnit 81,5 millimeter nedbør. Det er 50,7 millimeter under klimanormalen på 132,2 millimeter for 1991-2020. Det tørreste forår var i 1974, hvor der ifølge DMI faldt 46 millimeter nedbør.

Skov- og strandengsmyggene, som har for vane at være den helt store plage, ligger hele vinteren som æg. De klækker, når de bliver oversvømmet i foråret og er så færdigudvoksede i starten af sommeren, forklarer René Bødker til Videnskab.dk.

Grundet det tørre forår har myggene ikke haft mulighed for at klække og blive klar til juni.

- Der plejer at være fordybninger med vand i skoven og på marken, men det var der ikke i april og maj. Det har været et usædvanligt vejr, siger forskeren.

Han understreger samtidig, at vand og høje temperaturer hurtigt kan få billedet til at ændre sig.

I den forbindelse nævner René Bødker et voldsomt skybrud i København 2. juli 2011, hvor kloaksystemerne ikke kunne følge med og kældre og gader stod under vand.

Ifølge forskeren var der i august og september samme år 100 gange så mange myg som normalt.

/ritzau/


Nr. 962 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:18:00

DR filmatiserer prisbelønnet roman om Cheminova Tryk Her

Nr. 961 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:14:00

Løkke enig med danskerne: De menneskelige konsekvenser i Gaza er for store Tryk Her
Ifølge to tredjedele af danskerne er Israels krigsførelse gået for vidt, viser måling. Flere partier er enige.
Nr. 960 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 17:03:31

C25 lukker i rødt: Her er aktierne i fokus Tryk Her
C25 lukker i rødt: Her er aktierne i fokusKøbenhavns Fondsbørs har smækket dørene i efter mandagens...
Nr. 959 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 16:52:56

Irans præsident: Israel forsøgte at dræbe mig Tryk Her
Irans præsident: Israel forsøgte at dræbe migIrans præsident, Masoud Pezeshkian, mener, at Israel, s...
Nr. 958 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 16:28:47

Prisbelønnet roman om Cheminova bliver til DR-dramaserie Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den prisbelønnede roman "De bedste familier" bliver til en dramaserie på DR.

Det oplyser DR mandag på sin hjemmeside.

Det er forfatteren Kim Blæsbjerg, der står bag romanen, som han i 2023 modtog De Gyldne Laurbær for.

Fortællingen er inspireret af historien om kemikalievirksomheden Cheminova, der i 1953 flyttede sin produktion til Harboøre Tange ved Lemvig.

Lokalområdet får en bedre levestandard, men prisen er høj. Medarbejderne udsættes for forgiftning, og der sker forurening, mens der hersker en tavshedskultur.

Den kommende serie følger, hvordan drømmen om velfærd og fremgang kolliderer med voksende erkendelser af forurening og svigt, lyder beskrivelsen.

Serien kommer til at handle om tre familier fra forskellige samfundslag - blandt andre driftschefen Jørn og hans kone, Karin, for hvem Cheminova bliver et moralsk minefelt.

Om den kommende dramasatsning siger chefen for DR Drama, Henriette Marienlund:

- "De Bedste Familier" er en fortælling, der både rækker bagud og peger fremad. Den viser, hvordan vi som mennesker ofte vælger at se væk - ikke af ond vilje, men fordi vi ikke vil miste det, vi har opnået.

- Det er en stærk og nødvendig historie om ansvar, drømme og de valg, vi træffer - og DR Drama er stolte af at bringe den til skærmen, lyder det.

Serien er skrevet og udviklet af manuskriptforfatter Maja Jul Larsen, der ligeledes stod bag DR-serien "Ulven Kommer", der havde premiere i 2020. Serien blev blandt andet kåret som Årets Tv-Serie, da Robert Prisen løb af stablen i 2021.

Samtidig bliver Charlotte Sieling konceptuerende instruktør. Hun har tidligere instrueret blandt andet "Krøniken" og "Broen".

Optagelserne til "De Bedste Familier" begynder i slutningen af året. Serien forventes at have premiere i 2027.

Det er ikke oplyst, hvilke skuespillere der skal være med i serien.

/ritzau/


Nr. 957 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 16:14:00

23 sprøjtemidler med PFAS bliver nu forbudt Tryk Her

Nr. 956 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 16:00:00

Lokale franskmænd frygter, at deres område bliver Unesco-verdensarv: "Vi vil ikke ende som Venedig" Tryk Her

Tryk for at læse mere

Set fra luften strækker stenene sig som lange, parallelle bånd gennem Bretagnes bakker, over fire kilometer fra Plouharnel-bugten forbi Carnac til Trinité-sur-Mer. De snorlige rækker af op til tre meter høje såkaldte megalitter eller bautasten veksler med cirkelrunde formationer, stendysser eller mere kaotiske samlinger af væltede sten, der engang stod i vejen for landbruget og i stedet blev brugt som bygningsmaterialer.

Frankrigs Stonehenge, som stenrækkerne i Carnac ofte kaldes, er Europas største forekomst af såkaldte megalitter eller bautasten og stendysser. De er 1500-3000 år ældre end de sydengelske stenformationer, som siden 1986 har været anerkendt af Unesco som en del af menneskehedens fælles kulturarv.

Og det bliver Carnacs stenrækker måske også, når Unesco's ambassadører mødes fra den 11. til den 13. juli for at stemme om årets kandidater. 

Men blandt borgerne i Carnac og de to andre småbyer, der tilsammen står bag ansøgningen, håber adskillige på, at Unesco vil vende tommelfingeren nedad.

Carnacs 4125 fastboende indbyggere får allerede hver sommer følgeskab af 50.000 feriegæster og især af 700.000 turister, der kommer for en dag for at se bautastenene. Og at figurere på Verdensarvslisten svarer til at komme i et globalt turistkatalog, der kan drukne Carnac i den internationale masseturisme, frygter de.

"Vi vil ikke ende som Venedig," siger lokalarkæolog Christian Obeltz, som er kritisk over for optagelsen på Verdensarvslisten.

"Carnac er allerede et tilløbsstykke for turister, og vi har ikke lyst til, at det bliver værre. Om sommeren er der mere bilforurening i Carnac end i Paris, og alting indrettes til Airbnb, så de lokale ikke kan finde boliger, de har råd til at leje eller købe. De, der kommer for at arbejde i turistindustrien, ofte til lave lønninger, kan heller ikke finde noget at bo i," siger Christian Obeltz.

Venedig er blot et af skrækeksemplerne på overturisme i byer, der forvandles til kulisser for Instagram-billeder, som de fastboende flygter fra. Optagelsen på Unesco's Verdensarvsliste er langt fra den eneste forklaring. Men den anerkendelse, der skulle fremhæve menneskehedens fineste og vigtigste kulturværdier og bevare dem for kommende generationer, er med til at gøre byer, bygningsværker og skrøbelige naturområder til turistmagneter.

Bæredygtig verdensarvsturismeOg det er Unesco selv opmærksom på, påpeger Anne Mette Rahbæk.

Hun er medlem af den danske Unesco-Nationalkommission og ser ikke overturisme som et problem i forhold til de danske "attraktioner på Unesco's Verdensarvsliste", som turistorganisationen Visit Denmark omtaler blandt andet Jellingstenene og Kronborg.

"De mest udsatte er de grønlandske, fordi den arktiske natur er særlig sårbar, men der udarbejdes nationale forvaltningsplaner som en del af beskyttelsen af verdensarven, som hører med til formålet med Verdensarvslisten. De forvaltningsplaner handler blandt andet om at forhindre overturisme, og det har vi jævnligt drøftelser om," siger Anne Mette Rahbæk.

Unesco begyndte at inddrage bæredygtig turisme i beskyttelsesplanerne i 2002, blandt andet efter at prominent verdensarv som Venedig, men også inkabyen Machu Picchu i Peru og Angkor-templerne i Cambodja blev nedslidt af overfrekventering. 

Machu Picchu modtog op til 5000 turister om dagen, eller dobbelt så meget, som Unesco anså for den maksimale belastning. Nu skal de besøgende reservere tid, og turistbranchen og lokalbefolkningen inddrages i beskyttelsen af stederne. 

Alligevel er Verdensarvslisten endt i et paradoks, mener Claudio Milano. Han forsker i turisme ved universitetet i Barcelona, der blandt andet har Antonio Gaudis arkitektoniske vidunder, Sagrada Familia, på Unesco's Verdensarvsliste og har oplevet flere protester mod overturisme og boligmangel, senest for tre uger siden. 

"Man ender med at dræbe de steder, man gerne vil beskytte. Og for at beskytte dem, bliver man nødt til at begrænse adgangen til dem. Selv lokalbefolkningen kan ikke længere selv benytte deres egen kulturarv," siger Claudio Milano.

Et Charter om bæredygtig verdensarvsturisme blev vedtaget i 2022. Men det er ikke nok at styre eller begrænse turismen, mener Claudio Milano.

"Unesco opfordrer for eksempel landene til at promovere andre seværdigheder, så turisterne ikke koncentreres alene på de steder, der figurerer på Verdensarvslisten. Men problemet er selve turistøkonomien, der gør kulturarv til forbrugsgoder og tilbyder lave lønninger for at tiltrække flere og flere turister. Man skal ikke holde sig væk fra verdensarvsstederne. Men man skal huske, at turisme er et privilegium, ikke en rettighed," siger Claudio Milano. 


Nr. 955 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:58:44

Løkke taler ikke om Grønland med Rubio Tryk Her
Løkke taler ikke om Grønland med RubioUdenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) skal mandag mødes me...
Nr. 954 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:58:44

Løkke skal mødes med Rubio under USA-besøg Tryk Her
Løkke skal mødes med Rubio under USA-besøgUdenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) skal mandag møde...
Nr. 953 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:52:16

Se listen: Disse pensionskasser leverer højeste afkast i gyserår Tryk Her
Se listen: Disse pensionskasser leverer højeste afkast i gyserårÅret første halve år har været noget...
Nr. 952 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:52:16

Se listen: Disse pensionskasser leverer højest afkast i gyserår Tryk Her
Se listen: Disse pensionskasser leverer højest afkast i gyserårÅret første halve år har været noget...
Nr. 951 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:52:03

Løkke taler ikke om Grønland med amerikansk udenrigsminister Tryk Her

Tryk for at læse mere

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) skal mandag mødes med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio.

Det fremgår af den amerikanske udenrigsministers kalender og bekræftes af den danske udenrigsminister. USA ønsker at overtage Grønland, hvilket afvises kraftigt, men det er ikke et tema under mødet.

- Det ville kræve, at vi havde forberedt os på begge sider om at tale om Grønland. Det ville også kræve, at jeg havde haft min grønlandske kollega med, siger Lars Løkke Rasmussen ifølge DR og TV 2.

Mødet med Marco Rubio har ikke været planlagt, da det var forventningen, at Marco Rubio ikke var i Washington D.C. under Løkkes og forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) besøg.

Blandt andet derfor er der ikke blevet lavet forberedelser i forhold til at tale om om Grønland ifølge Lars Løkke Rasmussen. Der er dog andre ting at tale om.

- Der er mange andre ting end Grønland, der ligger os på sinde, og som det er vigtigt, at vi taler med amerikanerne om, siger Løkke.

Den danske udenrigsminister nævner toldkrigen med USA, samt Ukraine og Israels angreb i Gaza. Danmark har netop overtaget formandskabet i EU, som varer et halvt år.

Mødet mellem Løkke og Rubio er lukket for pressen og vil foregå i det amerikanske udenrigsministerium.

Løkke er rejst til USA sammen med Troels Lund Poulsen for at forsøge at påvirke amerikanske beslutningstagere.

Under et igangværende besøg i Washington D.C. i USA skal udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) blandt andet mødes med folk fra Maga-bevægelsen (Make America Great Again, red.).

Maga-bevægelsen er en gruppe af USA's præsident Donald Trumps mest loyale støtter.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen handler mødet om at blive klogere på bevægelsen, og hvordan meningsdannelsen foregår.

Besøget varer frem til tirsdag.

Under besøget skal de to danske ministre blandt andet mødes med centrale amerikanske beslutningstagere, meningsdannere og forsvarsindustrien.

Hidtil har det heddet, at ingen af de to ministre skal mødes med deres amerikanske ministerkolleger.

/ritzau/


Nr. 950 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:44:00

Fyret russisk transportminister er død Tryk Her

Nr. 949 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:34:47

23 sprøjtemidler med PFAS forbydes - kan forurene miljø og drikkevand Tryk Her

Tryk for at læse mere

23 sprøjtemidler, der indeholder en række PFAS-aktivstoffer, bliver nu forbudt.

Det skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.

Midlerne forbydes på baggrund af ny viden om, at stofferne nedbrydes til trifluoreddikesyre - også kaldet TFA.

TFA er et langsomt nedbrydeligt stof, som udvaskes til grundvandet.

Stoffet er af tyske myndigheder vurderet som værende skadeligt for fostre og forplantningsevnen.

TFA risikerer at havne i drikkevandet og udgør en risiko for miljøet og danskernes sundhed, lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke (S).

- Vi skal beskytte vores dyrebare drikkevand, og vi har pligt til at få det stoppet, når vi kan se, at brugen af visse sprøjtemidler udgør en risiko for naturen og menneskers sundhed.

- Derfor gør Miljøstyrelsen nu 23 sprøjtemidler med beviseligt problematiske PFAS-aktivstoffer forbudt, så vi får beskyttet vores miljø, sundhed og Danmarks grund- og drikkevand, siger han i pressemeddelelsen.

Miljøstyrelsen er i gang med at vurdere yderligere ti sprøjtemidler, der også har vist udvaskning af TFA.

Styrelsen forventer at træffe afgørelse vedrørende disse midler inden udgangen af september.

Der er de seneste år vist omfattende fund i grundvand af stoffet TFA, skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.

I 2020 blev 247 grundvandsboringer tjekket for TFA, som blev fundet i 219 af boringerne.

Stoffet har vist sig blandt andet at stamme fra for eksempel kølemidler og drivmidler i spraydåser.

Men visse pesticider har også vist sig at kunne være en kilde til TFA, skriver styrelsen.

De sprøjtemidler, der nu forbydes, anvendes bredt i landbruget.

Tilbagekaldelsen af midlerne kan få "betydelige konsekvenser" for dyrkningen af en række afgrøder, skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet i pressemeddelelsen.

Ministeriet vil "i dialog med erhvervet" nu se på, hvordan der kan findes sikre alternativer, fremgår det af meddelelsen.

Særligt produktionen af kartofler forventes at blive hårdt ramt, fremgår det af Miljøstyrelsens nyhed om sagen.

/ritzau/


Nr. 948 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:25:00

Forsker har aldrig set så lavt niveau af myg i juni Tryk Her

Nr. 947 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:22:47

Russisk minister skød sig selv efter fyreseddel fra Putin Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ruslands transportminister, som tidligere mandag blev fyret fra sin post af præsident Vladimir Putin, har skudt sig selv.

Russiske myndigheder bekræfter mandag eftermiddag, at den fyrede transportminister er død.

- I dag blev liget af Ruslands tidligere transportminister, Roman Starovojt, fundet med et skudsår i hans egen bil, meddeler et statsligt undersøgelsesudvalg.

Han formodes at have taget sit eget liv, lyder det videre i meddelelsen.

Roman Starovojt blev udnævnt til posten som transportminister i maj sidste år.

Et dekret fra Putins kontor oplyste tidligere mandag ikke en årsag til, at Starovojt var blevet fyret fra posten.

Kreml har offentliggjort et foto af, at Putin trykker hånd med hans afløser, Andrej Nikitin.

- På nuværende tidspunkt er det præsidentens holdning, at Andrej Nikitins faglige kvaliteter og erfaring bedst kan bidrage til, at dette ministerium, som præsidenten betragter som ekstremt vigtigt, opfylder sine opgaver og funktioner, siger Putins talsmand, Dmitrij Peskov.

Mens krigen i Ukraine er gået ind i sit fjerde år, er transportsektoren i Rusland stødt på udfordringer.

De statslige russiske jernbaner, der er landets største arbejdsgiver, lider under højere priser og mangel på materiel.

Inden for luftfarten er der mangel på reservedele.

Inden Starovojt blev transportminister i maj 2024, var han i fem år guvernør i Kursk-regionen, der grænser op til Ukraine.

Et par måneder efter at Starovojt forlod den post, trængte ukrainske soldater over grænsen til Kursk i den største udenlandske indtrængen på russisk territorium siden Anden Verdenskrig.

De ukrainske styrker blev tvunget ud af Kursk tidligere i år.

Nogle regionale embedsmænd i Kursk blev efterfølgende anholdt og sigtet for embedsmisbrug. I april i år blev Starovojts efterfølger som guvernør, Aleksej Smirnov, sigtet for underslæb af midler, der var øremærket til forsvaret.

En tredje kilde i transportsektoren siger ifølge Reuters, at Starovojts fremtid som transportminister havde været usikker i flere måneder.

Det skyldtes ikke specifikt transportanliggender, men derimod korruptionsskandalerne i Kursk, siger kilden. Det er ikke umiddelbart muligt at bekræfte den oplysning.

/ritzau/Reuters


Nr. 946 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:07:00

Politi rykkede ud til ti fester i nat: Nu kommer de med opfordring Tryk Her

Nr. 945 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:01:07

Giftig larve har givet travle måneder for skadedyrsbekæmper Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fundet af den giftige larve egeprocessionsspinder giver travlhed hos skadedyrsbekæmperen Rentokil.

Larven - også kaldet "larven fra helvede" - er dukket op i Odense, Kerteminde og senest Horsens.

Virksomheden har været involveret i bekæmpelsen alle tre steder.

I Odense har Rentokil og anlægsgartnerfirmaet Sparvath fjernet 1000 reder i området omkring letbanen ved Bilka, Rosengårdcenteret og Ikea.

1200 træer er blevet sprøjtet med et bakterielt stof, der skal fjerne de sidste rester af den uønskede larve med tusindvis af giftige brandhår.

- Vi har fjernet mange sække med larver. For det er jo ikke bare 20 larver, der er i et træ. Der kan være 500 eller 1000 i et enkelt træ, siger teknisk chef Claus Schultz.

Når virksomheden fjerner rederne, er medarbejderne iført hermetisk lukkede heldragter og ansigtsmasker.

Og det er ikke bare for et syns skyld.

- En af vores teknikere havde efter endt arbejde taget ansigtsmasken af, da der landede der et brandhår fra en larve på hans øjenbryn.

- Det hævede voldsomt op og gjorde ondt. Det var ikke bare som en brændenælde eller en brandmand i vandet.

- Det var virkelig voldsomt, forklarer Claus Schultz.

Det er første gang, at man har fundet egentlige reder efter egeprocessionsspinder herhjemme.

Men i flere lande i Syd- og Centraleuropa er egeprocessionsspinder udbredt.

Så Rentokil fik travlt med at kontakte kolleger i disse lande, da Odense Kommune som det første sted herhjemme fik brug for hjælp.

Siden har der været mange henvendelser - både fra andre kommuner og private, der mener at have set egeprocessionsspinder.

- Det her er nok noget, der bliver en del af vores fremtid. For selv om vi har håndteret det, så godt vi kan, er der jo risiko for, at vi ikke har fået alle larver væk.

- Og der bliver jo også importeret egetræer, hvor æg fra larven kan være gemt. Så det er nok en del af vores fremtidige opgaver, siger Claus Schultz.

Sækkene med larver og larvereder bliver håndteret som farligt affald og sendt til forbrænding.

/ritzau/


Nr. 944 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 15:00:00

Per fra dansktop-duoen 'Lis og Per' er død Tryk Her

Nr. 943 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:52:42

Banedanmark kalder klokketyveri ved overskæringer for vanvittigt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når klokker ringer ved jernbaneoverskæringer, skal det skabe ekstra sikkerhed, og derfor er det meget alvorligt, når de bliver stjålet.

Det siger Martin Harrow, som er Banedanmarks områdechef for kvalitet og sikkerhed.

Søndag skrev TV Syd, at en sådan klokke ved en jernbaneoverskæring i Kliplev i Sønderjylland, var forsvundet, før en 24-årig mand døde i en ulykke lørdag aften.

På grund af et tyveri havde Banedanmark et døgn inden ulykken opsat en ny klokke, som giver lyd, når toget kommer, ved overskæringen. Søndag oplyste pressevagten hos Banedanmark til TV Syd, at også den nye klokke var forsvundet inden ulykken.

Her lød det, at klokken "må være stjålet".

Manden mistede livet, da han i en varebil stødte sammen med et InterCityLyn-tog på Kådnervej syd for Aabenraa. Ifølge politiet var der ingen bom ved jernbaneoverskæringen.

Martin Harrow forklarer, at klokkerne er en del af sikkerhedspakken ved overskæringerne, hvor de røde blink fungerer som den primære varsling for bilisterne.

- På den baggrund er det jo fuldstændig vanvittigt, at nogen kan finde på at stjæle de her klokker og på den måde risikere deres medmenneskers liv for en ret lille personlig gevinst, siger han.

Det er samtidig svært at sige om, hvorvidt ulykken i Kliplev kunne være undgået, hvis klokken havde været der. Det vil områdechefen overlade til Havarikommissionen, som blev orienteret om ulykken.

På landsplan oplever Banedanmark ikke, at tyveri af klokker er et generelt problem. Men man har oplevet det i Sønderjylland-området, siger Martin Harrow.

Han har ikke det præcise tal over, hvor mange klokker der er blevet stjålet i Sønderjylland-området.

Klokkerne har en metalværdi, men det er uvist, om det er den præcise årsag til, at de skulle være attraktive at stjæle.

- Mig bekendt har vi ikke fanget nogen på noget tidspunkt. Så jeg ved ikke, om det er for metalværdien eller noget andet hensyn, siger Martin Harrow.

Han forklarer, at Banedanmark kigger på, om man kan finde en løsning, så det bliver vanskeligere at stjæle klokker fra jernbaneoverskæringer.

Mandag oplyser Dansk Jernbaneforbund i en pressemeddelelse, at man afventer Havarikommissionens rapport og anbefalinger.

Samtidig har den faglige organisation en klar forventning om, at politiet tager sagen om den forsvundne klokke i Kliplev meget alvorligt.

/ritzau/


Nr. 942 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:50:35

Enighed blandt EU-parlamentarikere: Von der Leyen bliver ikke fældet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Diskussionen om mistillidsafstemningen om EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen er "ude af proportioner".

Det mener De Konservatives Niels Flemming Hansen, der i EU-Parlamentet repræsenterer EPP-gruppen. Det er den samme politiske gruppe, som von der Leyen har sit politiske ståsted i.

Han forventer ikke, at von der Leyen bliver fældet denne uge.

Ligeledes mener SF's Kira Marie Peter-Hansen heller ikke, at afstemningen vil føre til en afsked med kommissionsformanden.

SF'eren, der i EU-Parlamentet repræsenterer De Grønne, mener dog, at von der Leyen burde tage afstemningen seriøst.

- Afstemningen er et klart bevis på, at man ikke kan bygge et troværdigt flertal på støtte fra den yderste højrefløj. I stedet bør hun begynde at pleje relationerne til de proeuropæiske partier, siger hun.

Mandag aften i Strasbourg skal EU-Parlamentet debattere om, hvorvidt der stadig er tillid til EU-Kommissionen. Torsdag skal et mistillidsvotum finde sted.

Tillidsspørgsmålet blev bragt på banen af en rumænsk EU-parlamentariker fra den nationalkonservative partigruppe ECR.

- I lyset af de alvorlige kriser, verden står overfor lige nu, virker det direkte uansvarligt at risikere at kaste EU ud i en ledelsesmæssig krise, siger Niels Flemming Hansen.

Han mener, at afstemningen vidner om, at nogle politikere ikke tager deres ansvar alvorligt.

Også Enhedslistens Per Clausen forventer ikke, at den yderste højrefløj kan samle det nødvendige flertal.

Han har ikke tillid til Ursula von der Leyens EU-Kommission. Alligevel har han ikke tænkt sig at bakke op om mistillidsvotummet.

Det skyldes, at han mener, at tillidsspørgsmålet er blevet stillet på det forkerte grundlag.

Det er blandt andet Ursula von der Leyens beskeder til den administrerende direktør i lægemiddelvirksomheden Pfizer kort forinden et stort indkøb af vacciner under coronapandemien, der er grundlaget for afstemningen.

Derudover kritiserer ECR-gruppen, at EU-Kommissionen angiveligt ikke har fulgt de lovgivningsmæssige procedurer i EU, efter at kommissionens genoprustningsplan, den såkaldte Rearm Europe-plan, blev vedtaget uden om EU-Parlamentet.

Ifølge mediet Politico forventes alle 27 EU-kommissærer at rejse til Strasbourg for at bakke op om kommissionsformand von der Leyen.

Hvis Ursula von der Leyen bliver væltet, falder alle 27 kommissærer med hende.

/ritzau/


Nr. 941 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:35:00

I over fem år har Pia Harpsøe Halberg ventet på at få afgjort sag om arbejdsskade Tryk Her
Minister forsikrer om, at der er "stort politisk fokus på" at få gjort ventetiden på afgørelser i arbejdsskadesager kortere.
Nr. 940 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:33:15

Knap en halv million afghanere har forladt Iran siden juni Tryk Her

Tryk for at læse mere

Omkring 450.000 afghanere har forladt Iran og er taget tilbage til Afghanistan siden juni.

Det oplyser en talsperson fra FN's organisation for migration, IOM, til nyhedsbureauet AFP.

Den store tilbagestrømning sker, efter at den iranske regering i slutningen af maj bad alle afghanere uden gyldige dokumenter om at forlade landet senest søndag.

Ifølge FN's flygtningeorganisation, UNHCR, er over 1,4 millioner mennesker i alt vendt retur til landet i 2025 - herunder over en million fra Iran.

Flere af hjemkomsterne sker ifølge UNHCR ikke frivilligt.

- Mange af dem, der er vendt tilbage, siger, at de følte sig tvunget til at rejse, da de så andre afghanere blive deporterede, siger Jamal Arafat, UNHCR's landechef i Afghanistan, i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

En af dem, der er blevet tvunget retur, er 40-årige Sahar. Hun er enke og har boet i Iran i over ti år.

Sahar fortæller til mediet The Guardian, at hun i sidste uge blev tilbageholdt og sammen med sine børn sendt til en flygtningelejr og siden deporteret.

Sahar er ikke hendes rigtige navn.

- De kom midt om natten. Jeg tryglede dem om at give mig bare to dage til at samle mine ting. Men de ville ikke lytte. De smed os ud som skrald, siger hun til mediet.

Antallet af afghanere, der har forladt Iran og er vendt retur til Afghanistan, steg ifølge UNHCR markant efter 13. juni, da Israel angreb Iran.

Efterfølgende har FN's rapportør for Afghanistan, Richard Bennett, opfordret Iran til at vælge "beskyttelse frem for undertrykkelse".

På X skriver han, at hundredvis af afghanere samt etniske og religiøse minoriteter efter våbenhvilen er tilbageholdt i Iran og anklaget for "spionage".

Iran er ikke det eneste land, der i den seneste tid har haft fokus på at sende afghanere tilbage.

I april annoncerede den pakistanske regering en omfattende annullering af afghaneres opholdstilladelse og kaldte afghanere "terrorister og kriminelle".

Knap 150.000 afghanere vendte ifølge UNHCR tilbage den måned fra Pakistan.

Ifølge Jamal Arafat risikerer hjemsendelser at skabe yderligere pres på Afghanistan, som i forvejen står i en humanitær krise efter årtier med krig.

- At tvinge eller presse afghanere til at vende tilbage risikerer at skabe yderligere ustabilitet i regionen og føre til videre migration mod Europa.

Landechefen tilføjer, at der ligeledes er meldinger om chikane og diskrimination mod de hjemvendte.

- For særligt kvinder og piger er livet i Afghanistan forbundet med ekstreme restriktioner.

FN har tidligere beskrevet situationen i Afghanistan med Taliban ved magten som et "kønsapartheid".

/ritzau/


Nr. 939 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:31:39

Før markedet åbner i USA: Tesla står til kursklø efter Musks partiplaner Tryk Her
Før markedet åbner i USA: Tesla står til kursklø efter Musks partiplanerDe amerikanske investorer er...
Nr. 938 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:29:15

Den ene halvdel af populær dansktop-duo er død Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det oplyser hans familie i en mail til Ritzau.

Per Kauczki blev 85 år.

Dermed slutter mere end fire årtiers musikalsk makkerskab, der har resulteret i et utal af pladeudgivelser og optrædener både i Danmark og i udlandet.

Men også en kærlighed, der har varet i mere end 70 år og som opstod, da Per fulgte Lis hjem fra fritidsklubben i Silkeborg.

De blev kærester og siden ægtefolk, der fik tre børn og senere også børnebørn og oldebørn.

- Vi har haft et liv fuldt af musik, kærlighed og fantastiske møder med publikum. Det er jeg uendelig taknemmelig for, siger Lis Kauczki i mailen.

- Jeg er taknemmelig for hvert eneste øjeblik, vi har delt med publikum. Det har været en fantastisk rejse, som jeg aldrig vil glemme, lyder det.

Per Kauczki var ligesom sin hustru damefrisør, og de havde egen salon.

Men i en sen alder besluttede de i slutningen af halvfjerdserne sig for at satse på musikken i stedet, og gennembruddet kom i 1989 med albummet "Vore allerbedste år".

Det blev solgt i mere end 80.000 eksemplarer og resulterede således i en platinplade.

Sammenlagt nåede parret dog at sælge langt mere end en million albummer, ligesom deres musik er spillet mange tusinde gange i radioen - blandt andet i Danmarks Radios populære ønskeprogram Giro 413.

Ægteparret var for bare to uger siden involveret i en trafikulykke, hvor de blev påkørt af en bus, der ikke overholdt sin vigepligt.

Det er dog endnu uvist, om ulykken havde nogen betydning for Per Kauczkis senere død.

/ritzau/


Nr. 937 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:24:00

Opera i Milano forbyder sommertøj: Ingen klipklapper eller shorts Tryk Her

Nr. 936 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:11:47

38-årig kvinde er den første til at blive dømt for menneskeudnyttelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

For første gang er en person blevet dømt efter straffelovens paragraf om menneskeudnyttelse.

Mandag er en 38-årig kvinde i Retten i Odense blevet idømt et års ubetinget fængsel for rufferi og menneskeudnyttelse.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden blev i retten fundet skyldig i at have foranlediget, at to piger på henholdsvis 15 og 17 år arbejdede på flere forskellige bordeller i efteråret 2023.

Kvinden er dømt for at have udsat den 17-årige for menneskeudnyttelse, da hun udnyttede hende til at arbejde under åbenlyst urimelige forhold.

Paragraffen om menneskeudnyttelsen blev føjet til straffeloven i 2022.

I den lyder det, at man kan straffes med op til seks års fængsel, hvis man udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller afhængighedsforhold til at få dem til at arbejde under åbenlyst urimelige forhold.

Den 38-årige kvinde er ud over fængselsstraffen blevet idømt en bøde på 150.000 kroner, som er den formodede fortjeneste på prostitutionen, mens hun også skal betale en erstatning til hver af pigerne på 30.000 kroner.

Ifølge Fyens Stiftstidende, der er i besiddelse af sagens anklageskrift, og som har været til stede i retten i løbet af sagen, skriver, at de to forurettede piger boede på et børnehjem på Fyn, da de begyndte at prostituere sig.

Mediet skriver, at den 38-årige kvinde sørgede for, at de to piger kunne arbejde på forskellige bordeller og i lejede lejligheder i byer på både Fyn, Sjælland og i Jylland.

Kvinden, der selv arbejder som prostitueret, har i sagens løb nægtet sig skyldig og forklaret, at hun tog den 17-årige med for at hjælpe hende.

Både den 38-årige kvinde og anklagemyndigheden har nu 14 dage til at beslutte, om sagen skal ankes.

/ritzau/


Nr. 935 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:10:02

Analyse: To dage til deadline – og ingen aner, hvad Trump gør Tryk Her
Analyse: To dage til deadline – og ingen aner, hvad Trump gørMeldingerne fra præsident Donald Trump...
Nr. 934 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:05:00

Rusland og Sydafrika affejer Trumps anklager mod BRIKS-landene Tryk Her

Nr. 933 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 14:04:27

Mand fængslet for at kaste molotovcocktails mod fabrik Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 32-årig mand, der er sigtet for at have kastet to molotovcocktails mod en fabrik i Nørre Snede, er mandag blevet varetægtsfængslet.

Det skriver anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi på X.

Varigheden af fængslingen er fire uger, og manden valgte ikke at kære dommeren i Retten i Hernings beslutning om at fængsle ham.

Det var natten til mandag, at Midt- og Vestjyllands Politi fik en anmeldelse om ild ved Give Elementfabrik.

Ilden blev hurtigt slukket, og der skete ikke store skader.

Men det viste sig, at der var kastet molotovcocktails mod en af bygningens ruder. Ruderne var dog ikke blevet knust.

En molotovcocktail er en brandbombe, der består af en flaske med brændbar væske.

Den 32-årige, der er fra lokalområdet, blev efterfølgende anholdt og er nu fængslet i sagen. Det fremgår ikke af opslaget fra anklagemyndigheden på X, hvordan han forholder sig til sigtelsen for forsøg på brandstiftelse.

/ritzau/


Nr. 932 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 13:27:00

Dansk jøde: Det var en sorg at læse biskoppernes udtalelse. Tavshed om angrebet den 7. oktober larmer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Som dansk jøde læste jeg med stor sorg den fælles udtalelse fra otte af landets biskopper om krigen i Gaza. Det, der skulle have været en stemme for fred og forsoning, blev i stedet en politisk ensidig udmelding, hvor Israel skarpt kritiseres, mens Hamas kun nævnes i en enkelt sætning – uden fordømmelse.

Der nævnes intet om den 7. oktober. Intet om de 1200 brutalt myrdede israelere. Intet om gidseltagning, voldtægter og børnemord. Intet om terrororganisationens tunnelsystemer under hospitaler og skoler. Intet om Hamas’ erklærede mål om at udslette verdens eneste jødiske stat.

Denne tavshed er ikke bare et fravær af ord. Den larmer. For når kirkens øverste ledere vælger at tale – men vælger fra, hvad der nævnes – så bliver det et valg med betydning.

Som jøde i Danmark – med kendskab til kirkens lange og smertefulde medansvar for århundreders jødeforfølgelse – rammer denne skævhed hårdt. Når man i dag undlader at nævne den terror, der rammer os, og i stedet ensidigt kritiserer Israel, føles det som en fortsættelse af et gammelt svigt – blot i en ny, moderne forklædning.

Man kan mene meget om Israels politik. Kritik er legitim. Men når en officiel kirkelig udtalelse undlader at anerkende den eksistentielle trussel, Israel står overfor – og samtidig fremstiller konflikten så unuanceret – så skader det ikke kun tilliden til kirken. Det splitter.

Folkekirken bør ikke være en politisk aktør med en selektiv moralsk dagsorden. Den bør være en åndelig og samlende stemme, som tør rumme både smerten i Gaza og frygten i Israel – og som tør tale sandt, også når det er vanskeligt.

Jeg havde håbet på en udtalelse præget af balance, forståelse og ydmyghed. Det fik vi ikke. Men jeg håber, at kirken vil lytte, reflektere og genoverveje sit ansvar. For netop i mørke tider har vi brug for stemmer, der bygger bro – ikke graver grøfter.


Nr. 931 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 13:10:03

Hamas presses hårdt af både Israel og væbnede klaner i Gaza Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da Hamas den 7. oktober 2023 gik til angreb på Israel, var den palæstinensiske milits forberedt og klar til den krig, der måtte komme.

Hamas dræbte denne dag 1200 israelere og tog 251 gidsler, og krigen er nu 21 måneder senere stadig i gang.

Men Hamas er kraftigt svækket.

Militsen har kæmpet fra tunneller, fra skoler og fra hospitaler.

Den har kæmpet forklædt som civile.

Ifølge tal fra Hamas er over 57.000 palæstinensere dræbt af Israel under krigen. Det er ikke klart, hvor mange af dem der er Hamas-folk.

Men næsten alle Hamas-ledere er dræbt.

Det siger en højtstående Hamas-officer, som BBC har talt med via talebeskeder over flere omgange. Han blev såret tidligt i krigen, men er stadig i Gaza.

Han vurderer, at Hamas har mistet 80 procent af sit sikkerhedsapparat.

- Lad os være realistiske. Der er næsten ikke noget tilbage af sikkerhedsstrukturen. Det meste af ledelsen er dræbt - omkring 95 procent. Alle de aktive ledere er døde, siger han.

- Så rent logisk, hvorfor skulle Israel stoppe krigen? Logisk set må de fortsætte til slut, fortsætter han.

- Israel har overhånden. Verden tier, de arabiske regimer tier, der er kriminelle bander over alt, samfundet kollapser.

Den anonyme Hamas-officer fortæller også, at der ikke er nogen steder med kontrol.

- Folk har plyndret det stærkeste af Hamas's sikkerhedskomplekser, Ansar, som Hamas har brugt til at kontrollere Gaza.

- Alt er plyndret. Kontorer, madrasser, endda zinkplader. Ingen greb ind. Intet politi, ingen sikkerhed.

Den manglende Hamas-sikkerhed har efterladt et tomrum, og her er andre grupper rykket ind.

Hamas-officeren taler om seks væbnede grupper, der har forbindelser til klaner i Gaza.

De har adgang til penge, våben, mænd, og de er aktive i hele Gaza, men overvejende i den sydlige del.

En af klanerne ledes af Yasser Abu Shabab. Han er så stor en trussel mod Hamas, at han nu er efterlyst.

Reuters skriver, at det, som Hamas kalder en "Revolutionsdomstol", onsdag den 2. juli gav Shabab 10 dage til at overgive sig.

Hamas beskylder ham og hans klan, som Reuters betegner som en beduin-klan, for at plyndre nødhjælp, samarbejde med fjenden og for at danne en væbnet gruppe, som vil gøre oprør.

Domstolens melding er ikke noget, der umiddelbart bider på Abu Shahab.

På en Facebook-side, som gruppen ofte bruger, kaldes domstolen en "sitcom, der ikke skræmmer os eller skræmmer frie mænd, der elsker deres hjemland og dets ære".

Ifølge AFP lægger den 35-årige Abu Shabab ikke skjul på, at han og hans klan samarbejder med Israel.

Klanen kaldes også Folkestyrken, og den kan ifølge Shabab bevæge sig frit rundt i zoner under Israels militære kontrol. Klanen fortæller på forhånd israelerne om planlagte operationer.

- Vi holder dem informeret, men vi gennemfører selv vore militære operationer, siger han til Makan, Israels officielle arabisk-sprogede radio.

Han tilføjer, at klanen får logistisk og økonomisk støtte fra "flere sider". Han nævner ikke Israel.

Israel erkendte i juni, at det støtter lokale palæstinensiske grupper, der kæmper mod Hamas i Gaza.

Der blev ikke sat navn på, men lokale palæstinensiske medier har nævnt Abu Shabab.

Hamas-officeren, som BBC har talt med, siger, at Hamas har udlovet en stor dusør på Abu Shababs hoved. Der er frygt for, at han kan blive en samlende figur for alle, der ikke kan lide Hamas.

- Hamas ignorerer almindelige tyveknægte. Folk er sultne, og Hamas vil ikke fremprovokere mere kaos. Men denne her fyr? Hvis Hamas finder ham, går de måske efter ham snarere end efter israelske kampvogne, siger han.

/ritzau/


Nr. 930 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 13:08:32

Ikke set værre siden coronakrisen: Flaskehalse bider sig fast Tryk Her
Ikke set værre siden coronakrisen: Flaskehalse bider sig fastKøer ved Europas nøglehavne skaber igen...
Nr. 929 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 13:00:04

Macron til pomp og pragt hos Charles og alvorlig politik hos Starmer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den 21. september 2023 stod kong Charles i Nationalforsamlingen i Frankrigs hovedstad.

Den britiske konge var på statsbesøg godt et år efter, at hans mor, dronning Elizabeth, var død. Hun havde igennem et langt liv haft et varmt forhold til skiftende franske præsidenter og til Frankrig som land.

Nu stod Charles i den folkevalgte forsamling i Paris, og han viste, at han er lige så glad for Frankrig, som hans mor var.

Han talte i omkring 20 minutter. Det meste af talen var på fransk. Han talte om de fransk-britiske bånd. Han nævnte specielt sport og kultur.

Tirsdag kommer Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på et tre dage langt statsbesøg i Storbritannien.

Der er på forhånd lagt op til, at de to statsledere får nogle gode dage sammen.

Charles både læser og taler fransk. Skulle han famle efter et ord eller to, er der råd for det. Macron er noget så sjældent som en fransk præsident, der uden problemer taler engelsk - også i offentligheden.

Og desuden klinger Charles og Macron med hinanden, siger den britiske monarki-ekspert Richard Fitzwilliams til AFP.

Han henviser til Charles' besøg i Frankrig i 2023.

- Man kan se det på deres kropssprog, og det var særlig tydeligt under statsbesøget. Det virker til, at de kommer rigtig godt ud af det med hinanden.

Det er blevet bemærket, at når Macron mødes med USA's præsident, Donald Trump, har de det med at røre ved hinanden. Macron gjorde det samme med Charles i Paris. Han rørte kongens skulder flere gange.

I dronning Elizabeths tid var det utænkeligt at røre monarken.

Siden 1970'erne, da Charles var kronprins, har han aflagt over 35 officielle besøg i Frankrig. Han har sagt, at Edith Piafs "La Vie en rose" er en af hans yndlingssange.

Under besøget skal Macron og hans kone, Brigitte, bo på Windsor Slottet, da Buckingham Palace renoveres.

Og ellers er der alt, hvad der hører til et statsbesøg. Præsidentparret skal se en militærparade, køre i karet og meget mere.

De franske gæster skal desuden lægge en blomst på dronning Elizabeths grav i St. George's Kapel på Windsor-slottet.

Og så er der den politiske del, da Macron er mere end en ceremoniel præsident.

Han er en præsident med magt, og når han tirsdag taler i Underhuset i den britiske hovedstad, London, vil talen "i høj grad være politisk", har Elysee-palæet, det franske præsidentkontor, på forhånd meddelt.

Ifølge kontoret er der i øvrigt også tale om "det første statsbesøg i Storbritannien af et statsoverhoved fra EU", siden briterne ved en folkeafstemning i 2016 stemte ja til at forlade EU.

Torsdag, sidstedagen af statsbesøget, er der britisk-fransk topmøde mellem Macron og Keir Starmer, Storbritanniens premierminister.

De skal drøfte stærkere bånd mellem de to lande, men der er også store internationale emner på dagsordenen.

Starmer vil forbedre de britiske forhold til EU efter brexit. En "nulstilling", som han kalder det, og det ventes de at tale om.

De de skal også tale om krigen i Ukraine og om migranttrafikken over Den Engelske Kanal til det sydlige England fra Frankrig.

/ritzau/


Nr. 928 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 13:00:04

Kunstig intelligens sluger strøm - men kan mere end opveje for det Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et spørgsmål til chatbotten ChatGPT bruger omtrent ti gange mere strøm end en søgning på Google.

Brugen af kunstig intelligens (AI), som værktøjer som ChatGPT er bygget på, ventes at stige markant de kommende år. Flere og flere industrier tager det i brug.

Det indebærer, at energiforbruget fra kunstig intelligens vil stige endnu mere.

Det er flere gange blevet fremhævet som et af bekymringspunkterne ved AI's fremmarch.

Kloden er i forvejen bagud i forhold til klimamålsætninger. Derfor har mængden af energi, der bruges på AI, givet panderynker.

Det globale forbrug af strøm fra store datacentre til for eksempel AI ventes at blive mere end fordoblet over de næste fem år.

Datacentrene vil ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, i 2030 bruge lige så meget energi, som hele Japan gør i dag.

Men måske det slet ikke er så stort et problem.

I hvert fald peger en ny rapport på, at hvis AI bliver anvendt korrekt og effektivt, kan det mere end opveje for det øgede energiforbrug.

Det er forskere fra det britiske klimainstitut Grantham Research Institute on Climate Change and the Environment, der har set nærmere på AI's potentiale.

De konkluderer, at kunstig intelligens kan reducere de globale udledninger af drivhusgasser med 3,2 til 5,4 milliarder ton årligt inden 2035.

Verden udleder cirka 40 milliarder ton CO2 om året.

Forskerne konkluderer, at hvis AI bliver anvendt optimalt på forskellige nøgleområder, vil de lavere udledninger "opveje for øget globalt energiforbrug fra datacentre og AI".

- Verden står over for en mulighed uden fortilfælde for at bruge AI som en katalysator til hurtigere at skære i udledningen af drivhusgasser og til omstillingen væk fra fossile brændsler, siger Nicholas Stern, leder af klimainstituttet, i en pressemeddelelse.

Der er flere områder, hvor AI kan bidrage til at reducere CO2-udledningen.

Inden for energisektoren kan AI-modeller for eksempel forbedre effektiviteten i systemer for vedvarende energi.

AI-modeller kan også bruges direkte til at forbedre udformningen og implementeringen af klimapolitikker.

Modellerne kan lave forudsigelser på baggrund af komplekse scenarier eller overvåge effektiviteten af en given politik.

De kan også lave simulationer i stor skala. Det kan hjælpe med at håndtere de klimaforandringer, som følger med den varmere klode.

AI bruges allerede til at forbedre varslingssystemer for ekstremt vejr, der kan give for eksempel oversvømmelser og naturbrande.

Det gør det nemmere for regeringer og lokalsamfund at handle, før det ekstreme vejr sætter ind. Det kan redde liv og sænke omkostningerne.

Det Internationale Energiagentur har også bemærket, at AI vil få energiforbruget fra datacentre til at stige og øge CO2-udledninger.

Men IEA ser også gode muligheder for, at de højere udledninger kan blive opvejet, hvis AI bliver anvendt bredt og effektivt til teknologi.

IEA peger også på, at AI bliver et vigtigere værktøj til at gøre nye videnskabelige opdagelser. Det kan medvirke til fremgang på områder, som er vigtige i den grønne omstilling.

Ifølge rapporten fra klimainstituttet står energi-, transport og fødevaresektorerne for omkring 50 procent af de globale CO2-udledninger årligt.

Forskerne peger på, at sektorerne til gengæld er meget forbundne. Derfor vil mere effektive løsninger i en sektor takket være AI "uden tvivl" også føre til teknologiske fremskridt på de andre områder.

Med det rette samarbejde mellem regeringer, techvirksomheder og energibranchen kan AI bruges til at skrue op for den grønne omstilling. Ikke hindre den, slår de fast.

/ritzau/


Nr. 927 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 12:59:00

Man ville kunne forstå, hvis Zelenskyj spørger sig selv: ”Er Danmark vores eneste og sidste ven i Europa?” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var før weekenden på besøg i Danmark. Et par medier beskrev besøget som ”overraskende”. Men at besøget ville finde sted var alment kendt.

Torsdag var den officielle markering af, at Danmark overtog det roterende EU-formandskab. Det fandt sted i Aarhus. Statsminister Mette Frederiksen (S) var der – naturligvis. Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, var der. Ukraines ønske om medlemskab af EU er en topprioritet for den danske regering og det danske formandskab. Selvfølgelig kom Zelenskyj også.

USA har under præsident Donald Trump undermineret støtten til Ukraine. Med aktive beslutninger, men først og fremmest ved at signalere en konstant politisk uro og usikkerhed om USA’s kurs. I egen ret en underminering af USA’s historiske lederskab globalt siden 1945. Ruslands præsident, Vladimir Putin, ler, nu han ser, hvordan Amerika underminerer den stærkeste forsvarsalliance i nyere historie, Nato. En alliance, der blev skabt i 1949, fordi Moskva-staten – dengang Sovjetunionen – havde udviklet egne atomvåben. Nato er skabt til vestligt forsvar mod truslen fra Moskva. En trussel, der er åbenlyst til stede i dag.

At få Trump til at genbekræfte USA’s forpligtelse over for alliancen var de nervøse europæeres eneste dagsorden for det netop overstående Nato-topmøde. Trump blev i ord og gerning håndteret fidelt af det gamle kontinent. Og vi fik, hvad vi ønskede. Han erklærede, at han stod bag alliancen. Alle var glade – i Europa.

Så drog han hjem og så selv nyheden om, at lovet amerikansk våbenstøtte til Ukraine blev sat på pause, måske endda annulleret. Dernæst at sanktioner mod et antal russiske banker fra amerikansk side blev ophævet.

Det er en kendt sag i denne tid, at den russiske økonomi er i krise. Landets egne teknokrater og embedsmænd er helt åbne om det forhold. Putin ignorerer det – det vil han ikke tale om eller høre tale om. Men så meget styr på sit loyale apparat har han ikke. Sandheden er fremme.

Det er her i juli 11 år siden, at Vesten vedtog økonomiske sanktioner mod Rusland. USA og Storbritannien var hovedfortalerne for den kurs. Både Tyskland og Frankrig var tøvende, men der var ingen vej udenom, da et russisk BUK-missil nedskød MH-17, et malaysisk passagerfly over Østukraine, som Rusland invaderede efter annekteringen af Krim-halvøen tidligere det år. Alle 298 ombord omkom. Langt de fleste hollandske turister på vej til ferie i Asien. Hollands daværende premierminister var Mark Rutte – i dag Natos generalsekretær.

Ukraine gør alt muligt lige nu for at holde USA inde i den ukrainske selvforsvarskamp. Trump havde endnu et telefonopkald til Putin i sidste uge efter Nato-topmødet. Hvorefter Rusland igangsatte sit hidtil største droneangreb mod Ukraine.

Det er ingen hemmelighed, at flere lande i EU gerne vil af med engagementet i militær støtte til Ukraine. Ligesom Trump komme ud af og væk fra krigen. Bortset fra Ungarn og Slovakiet siges det sjældent højt, men belejligt tyst – som Spanien, der ved Nato-topmødet stemte for beslutningen om at øge alle medlemslandes bidrag til forsvar og sikkerhed til fem procent af de enkelte landes BNP. Spanien stemte for og meddelte i samme åndedrag, at det havde man da ingen reel intention om at leve op til. Lige bag Spanien står mindst en håndfuld EU-lande – der er 27 i alt – der gerne vil det samme. Få støtten til Ukraine ud af finansloven, så man kan fokusere på egen velfærd, sundhedssystem, erhvervsudvikling, jobskabelse og andre helt legitime indenrigspolitiske dagsordner.

Den dagsorden har siden invasionen den 24. februar 2022 været tabu. Vi skal støtte Ukraine. Det handler om dem, fordi det handler om os selv – europæisk frihed og civilisation og hvor langt eller hvor kort den udstrækker sig. Ved Ukraines østlige grænse mod Rusland, ved den vestlige mod Nato – eller et sted midt igennem Ukraine?

Den vestlige strategi for at få Rusland til at opgive sin imperialistiske mission i Ukraine og Østeuropa har været økonomiske sanktioner. Den økonomiske krise i Rusland lige nu giver al mulig rationel grund til at stikke kniven ind i Ruslands blødende økonomi. Men Trump enten vil ikke eller er uansvarligt tøvende.

Derfor vil man kunne forstå, hvis Zelenskyj på vej hjem i flyet fra Aarhus stillede sig selv følgende spørgsmål: ”Er Danmark vores eneste og sidste ven i Europa?”

Sådan er det ikke, Ukraine har flere venner i Europa. Men ikke alle lande. Når Natos medlemslande siger ”ja” til en sluterklæring ved seneste topmøde, der ikke nævner Ukraine og ikke kritiserer Moskva, så har Europa talt. 2025 ser ud til at blive et år, hvor Ukraine finder ud af, hvilke europæere, der er venner og hvilke, der ingen reel bekymring har for landets skæbne. Og dermed heller ikke for den europæiske civilisation.


Nr. 926 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 12:49:39

Sydafrika og Rusland affejer Trumps anklager mod BRIKS-landene. Tryk Her

Tryk for at læse mere

Både Sydafrika og Rusland affejer mandag USA's anklager mod BRIKS-landene.

- Samarbejdet inden for BRIKS-landene har aldrig været og vil aldrig blive rettet mod nogen tredjelande, siger Dmitrij Peskov, der er talsperson for styret i Kreml ifølge Reuters.

Sydafrika understreger ligeledes, at landet ikke er "antiamerikansk", og at BRIKS ifølge dem handler om at reformere det internationale samarbejde mellem flere lande og "intet andet".

- BRIKS' mål handler primært om at skabe en mere afbalanceret og inkluderende global orden, som bedre afspejler det økonomiske og politiske virkelighedsbillede i det 21. århundrede, siger Chrispin Phiri, talsperson for Sydafrikas udenrigsministerium, til Reuters.

USA's præsident, Donald Trump, har tidligere på dagen kaldt BRIKS-landene "antiamerikanske" i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

I samme ombæring har han truet med at pålægge lande, der støtter BRIKS-politikker, en ekstra told på ti procent.

Udmeldingen fra Trump kommer, netop som BRIKS-landene i disse dage er samlet til et topmøde i Rio de Janeiro i Brasilien.

De 11 lande udsendte søndag aften en fælles udtalelse, hvor de skriver, at de er bekymrede over det, som de omtaler som tilfældige toldsatser.

- Vi rejser alvorlig bekymring over stigningen i ensidige told- og ikke-toldmæssige foranstaltning, som skævvrider handlen og er uforenelig med reglerne fra Verdenshandelsorganisationen (WTO), skrev de i erklæringen.

BRIKS-samarbejdet bestod oprindeligt af de store ikke-vestlige økonomier Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Det blev grundlagt i 2009.

Sidste år blev BRIKS-samarbejdet udvidet med Egypten, Etiopien, Indonesien, Iran, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

De 11 lande repræsenterer omkring 40 procent af det globale bruttonationalprodukt.

/ritzau/


Nr. 925 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 12:45:47

Fund af giftig larve i tre kommuner kalder ifølge lektor på handling Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er brug for en samlet strategi for bekæmpelsen af den giftige larve, egeprocessionsspinder.

Det siger lektor emeritus Hans Peter Ravn fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Larven, der også er blevet kaldt "Larven fra helvede", er registreret i Odense, Kerteminde og senest også i Horsens.

Den kan forårsage alvorlige allergiske reaktioner på grund af dens tusindvis af giftige brandhår.

Den uønskede larve er sandsynligvis kommet til Danmark via importerede egetræer, vurderer Hans Peter Ravn.

- Hunnerne flyver ikke langt, så det mest sandsynlige er, at larven er kommet hertil som æg i importerede egetræer, siger Hans Peter Ravn.

Larven er hjemmehørende i Central- og Sydeuropa, og den er således ikke defineret som en invasiv art i EU.

Men larven har de senere år bredt sig længere nordpå og findes nu i Belgien, Holland, Tyskland og England.

Det er de tre kommuner, der har registreret den ubudne gæst, der hver især har stået for bekæmpelsen af larvens reder og spind.

Men Hans Peter Ravn mener, at det er nødvendigt med en samlet strategi og én offentlig myndighed, der tager sig af bekæmpelsen.

- Som det er nu, er det kommunerne, der skal tage sig af det her, men det kræver en specialiseret indsats.

- Det mest effektive set med mine øjne ville være, hvis det er én offentlig myndighed, der har ansvaret for at bekæmpe larven.

- Det handler også om at finde de bedste metoder og det bedste tidspunkt at foretage bekæmpelsen på, så man bruger pengene på den mest hensigtsmæssige måde, siger Hans Peter Ravn.

Hvis man for alvor skal sætte en stopper for egeprocessionsspinderen, kræver det ifølge Hans Peter Ravn, at man indfører særlige regler for import af egetræer.

- Man kan pålægge eksportører af egetræer at udstyre træerne med plantepas, der garanterer, at de er frie for egeprocessionsspinder. Det vil så blive tjekket af planteinspektører i Danmark, siger Hans Peter Ravn.

/ritzau/


Nr. 924 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 12:45:00

Ramaskrig over dyrere parkering forstummede. Det blev lettere at finde en p-plads Tryk Her
Beboere skulle betale det femdobbelte for at parkere. Politiker tænker, det kan blive endnu dyrere.
Nr. 923 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 12:31:00

Aarhusiansk kor vinder fire guldmedaljer i international konkurrence Tryk Her

Nr. 922 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 12:21:00

Kvinde idømmes et års fængsel: Fik teenagepiger til at arbejde på bordeller Tryk Her

Nr. 921 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 12:19:00

23-årig erkender sig skyldig i dødsulykke Tryk Her

Nr. 920 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 11:59:00

Løveejere anholdt efter angreb på kvinde og hendes børn i Pakistan Tryk Her

Nr. 919 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 11:54:00

Flertal af danskere: Israels angreb i Gaza har været ”for vidtgående” Tryk Her

Tryk for at læse mere

En markant større andel af danskerne mener i dag, at Israels fremfærd i Gaza er "for vidtgående".

En ny meningsmåling, som Epinion har foretaget for DR, viser nemlig, at 57 procent af danskerne har netop dén holdning.

Da analyseinstituttet foretog en tilsvarende måling sidste år i begyndelsen af oktober, var det 45 procent, som mente, at Israels krigsførelse i Gaza var "for vidtgående". Det er en stigning på 12 procentpoint, skriver DR.

I den nyeste måling er der knap 13 procent, som finder angrebene i Gaza "passende", mens knap 4 procent af de adspurgte mener, at der er "for lidt indgriben". Cirka 21 procent har svaret "ved ikke", mens knap 6 procent ikke ønsker at svare.

I Dagbladet Information kunne man for nylig læse, at der i flere europæiske lande kan spores en modstand mod krigen i Gaza i et omfang, hvis lige ikke er set længe.

Forleden deltog omtrent 100.000 mennesker i en protestdemonstration i hollandske Haag. Ved et lignende arrangement i Belgien deltog mellem 75.000 og 110.000 mennesker, skriver avisen.

Og for knap tre uger siden var der samlet – ifølge arrangørerne – knap 15.000 danskere foran Christiansborg. Med demonstrationen krævede de fremmødte, at regeringen ville gribe til handling over for Israel, skriver Information.

Netop i dag har regeringen sendt en ny nødhjælpspakke på 55 millioner kroner til FN-organisationerne UNRWA, WHO og ngo'en Dignity, skriver Ritzau.

Pengene, som fordeles mellem de tre organisationer, skal blandt andet bruges til at give palæstinenserne bedre adgang til basale sundhedsydelser og understøtte en undersøgelse af mulige krigsforbrydelser i Gaza, skriver nyhedsbureauet.

”Den humanitære situation i Gaza har ikke været værre, siden konflikten begyndte for snart to år siden,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) i en pressemeddelelse og tilføjer:

”Danmark har øget støtten til civilbefolkningen i Gaza markant de sidste år, og i dag tager vi hul på endnu en støttepakke, som vil gøre en konkret forskel for de civile palæstinensere.”


Nr. 918 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 11:44:40

23-årig erkender sig skyldig i dødsulykke ved Svendborg Tryk Her

Tryk for at læse mere

- Havde hendes bil ikke været præcis der på det tidspunkt ville der aldrig have sket noget. Jeg kørte simpelthen bare for stærkt og fejlvurderede.

Sådan forklarer en 23-årig mand mandag i Retten i Svendborg, hvor han erkender sig skyldig i samtlige anklager mod ham.

Han er tiltalt for i november sidste år at have kørt frontalt ind i en modkørende bil i Gudme på Fyn og dræbt en 87-årig kvinde.

I forbindelse med ulykken er han blandt andet tiltalt for uagtsomt manddrab, spirituskørsel og kørsel uden kørekort. Derudover brød han et lægeligt kørselsforbud på grund af epilepsi.

Ulykken skete om aftenen den 8. november, hvor han mistede kontrollen over sin bil i et højresving. Bilen skred ud og kolliderede frontalt med kvindens bil, der i samme øjeblik kom kørende i den modsatte retning.

Ifølge den tiltalte havde han tidligere på aftenen drukket øl med tre venner. Da ulykken skete, var de på vej hen for at stille bilen, så de kunne tage videre til en fødselsdagsfest.

Han erkender at have kørt for stærkt, og at han fejlvurderede skarpheden af svinget, selv om han kendte vejen godt og havde kørt der mange gange før.

- Jeg kørte bare for stærkt ind i svinget. Jeg går ud som et lys med det samme og vågner først igen, da jeg bliver trukket ud af bilen. På det tidspunkt er jeg vildt forvirret og har ingen anelse om, hvad der er sket, forklarede han i retten.

Han fortæller, at en af hans kammerater spurgte, om bilen "ikke kan noget", hvorefter han trykkede speederen i bund på vej ned ad en bakke for at bevise det modsatte.

- Jeg giver den gas, fordi jeg skulle vise, at den godt kunne noget. Men jeg bremser for sent og når ikke at tage nok fart af, inden jeg kører ind i svinget, sagde han.

Han forklarer at bilen havde kørt 600.000 kilometer, og at bremserne i bilen havde set bedre dage, selv om de var vurderet til at være i orden.

Det kom frem i retten, at han havde drukket mindst fem øl, og at han også havde drukket i bilen, mens de kørte.

Derudover havde han hverken gyldigt kørekort eller tilladelse til at køre bil på grund af et lægeligt forbud som følge af tidligere epileptiske anfald.

Han indrømmer, at han godt vidste, det kunne være farligt at køre, både for ham selv og for andre.

- Jeg får som regel nogle tegn, inden jeg er ved at få et anfald, og så holder jeg ind til siden, hvis det sker. Hvis jeg får et anfald, mister jeg normalt bevidstheden og vågner igen uden at vide, hvad der er sket i mellemtiden, sagde han.

Den 23-årige siger desuden i retten, at han var ved bevidsthed, da ulykken fandt sted.

/ritzau/


Nr. 917 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 11:37:00

Trumps besparelser på vejrtjeneste i søgelyset efter Texas-oversvømmelser Tryk Her
Myndigheder møder stigende kritik for ikke at have advaret borgere tilstrækkeligt.
Nr. 916 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 11:33:21

Aktiestatus: Pandora og Novo trækker ned Tryk Her
Aktiestatus: Pandora og Novo trækker nedEn sænket anbefaling lægger mandag pres på Pandora, mens Nor...
Nr. 915 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 11:06:55

Løkke kort før Trumps deadline: Vi ønsker nul told Tryk Her
Løkke kort før Trumps deadline: Vi ønsker nul toldMens Trumps deadline i handelskrigen nærmer sig, e...
Nr. 914 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:52:00

Næste år kører tog direkte fra København til Berlin og Prag Tryk Her

Nr. 913 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:49:00

Truet uddannelse reddet: Nu vil flere arbejde med bakterier, DNA og medicin Tryk Her
Laborant-uddannelse stod til at lukke, men samarbejdsaftale med lokal virksomhed, sikrede dens overlevelse.
Nr. 912 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:42:00

Bogaktuel tysk filosof: Vi lever i en tid, hvor konstant adspredelse fortrænger evnen til at tænke selv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Anden Verdenskrigs afslutning for 80 år siden efterlod ikke alene Tyskland og store dele af det europæiske kontinent i ruiner. I løbet af 12 år under Hitlers nazistiske regime var Europas førende kulturnation sunket ned i et barbari i et hidtil uset omfang, og hele traditionen fra oplysningstiden med besyngelsen af individets frihed og kritiske sans var slået over i sin modsætning. 

Midt i dette moralske ødeland fremkom fire kritiske ånder, som i de følgende årtier skulle sætte en ny standard for selvstændig tænkning og revolutionere den måde, vi betragter vores samfund, moral, kultur og videnskab på. I dag er verden ikke ved at samle stumperne efter en verdenskrig. Men nutidens kriser og globale konflikter bliver mødt med resignation i store dele af det vestlige samfund, hvor mange trækker sig tilbage i en tilstand af permanent distraktion fra mobiltelefonens underholdning. Vesten har brug for en ny intellektuel voksenalder, og det er her, at efterkrigstidens mestertænkere igen kan sætte en intellektuel og moralsk retning.

Det mener den 52-årige tyske filosof og forfatter Wolfram Eilenberger, som har skrevet bogen “Geister der Gegenwart: Die letzten Jahre der Philosophie und der Beginn einer neuen Aufklärung 1948 – 1984” (Nutidens ånder: Filosofiens sidste år og begyndelsen på en ny oplysning 1948 - 1984). De fire tænkere, som udgør hovedpersonerne i Wolfram Eilenbergers bog, er den tyske sociolog Theodor Adorno (1903-1969), den østrigske filosof Paul Feyerabend (1924-1994), den franske idehistoriker Michel Foucault (1926-1984) og den amerikanske kulturkritiker Susan Sontag (1933-2004).

”Vi oplever en form for borgerlig kapitulation over for de problemer, vi står midt i, og ingen kan rigtig se, hvordan en løsning på disse problemer ser ud. En del af årsagen til denne depression i samfundet er den eskapisme, som de sociale medier tilbyder os. Hele opmærksomhedsøkonomien er designet, så vi ikke længere behøver at tænke selv, men kan leve i konstant adspredelse. Her er de fire skikkelser så vigtige, fordi de kunne se, at deres samtid manglede myndighed, og via filosofien søgte de en vej ind i en ny myndighed. De fremsætter ikke store teorier, men de legemliggør en filosofisk livsform, der er lige så vigtig, som den er truet, fordi de tænker uafhængigt af alle systemer, skoler og magtforhold,” siger han.

Filosofi kan forvandle liv Wolfram Eilenberger er noget så sjældent som en filosofisk bestsellerforfatter, og hemmeligheden er ifølge den tyske forfatter selv, at han ikke kun skriver om filosoffernes tænkning, men også om deres liv og om, hvordan deres egen eksistens er påvirket af deres idéer og omvendt. Han ønsker at vise, at filosofi ikke bare er tankespind, men kan forvandle læseren, hvis læseren tænker med. “Samtidens ånder” er den tredje bog i en trilogi om de tænkere, som tumlede med eksistensen og formede vores tænkning under indtryk af det 20. århundredes verdenskrige og totalitære ideologier. Den første bog, ”Troldmændenes tid”, som er oversat til 36 sprog, stillede skarpt på årtiet efter Første Verdenskrig, hvor skyttegravene næsten havde ødelagt troen på menneskehedens fremgang, og folk ledte efter mening i en verden, der syntes meningsløs. Den anden bog, ”Frihedens ild”, handlede om det efterfølgende årti, 1933-1943, hvor tidens tænkere baksede med spørgsmålet om, hvad det vil sige at leve i frihed under indtryk af de totalitære ideologiers fremmarch. I den seneste bog, som udkom på tysk sidste år, beskæftiger tænkerne sig med, hvilken betydning oplysning kan have efter det moralske kollaps under nazismen.

“De fire skikkelser er vigtige, fordi de finder deres helt egen stemme efter den totalitære katastrofe. De befinder sig i periferien af eller måske endda uden for den akademiske verden, og de er skeptiske over for alle, der mener at kunne beskrive vores nutid udtømmende i form af en teori eller ideologi. De holder fast i den selvstændige tænkning i traditionen efter Kant, og det gør dem til nutidens ånder,” siger Eilenberger med henvisning til oplysningsfilosoffen Immanuel Kants (1724-1804) ord om, at oplysning er udgangen af den selvforskyldte umyndighed.

Adorno, Feyerabend, Sontag og Foucault danner tilsammen et panorama over efterkrigstidens tænkning. Feyerabend vendte krigsskadet tilbage til Wien, hvor han siden bragte hippiebevægelsens dogmeopgør ind i videnskabsteorien og sagde, at enhver forestilling om videnskabelig, faktuel sandhed er en myte, og at videnskab snarere er en kulturel aktivitet på linje med religion og kunst. Foucault var den dominerende ånd inden for de humanistiske og kulturelle studier og sagde, at virkeligheden er præget af brud og tilfældigheder snarere end af sammenhæng og udvikling. Venstrefløjen har ofte fremstillet ham som en filosofisk drevet aktivist, men selv fandt han det problematisk at anvende humanistisk teori på politisk praksis. Sontag stod uden for den akademiske filosofi, som hun mente hæmmede den frie tanke, men blev alligevel et af de sidste store intellektuelle ikoner efter den franske eksistensfilosof Sartre. Hendes (selv)kritiske tilgang kommer til udtryk i skrifter som “At tænke imod sig selv”. Og mens de tyske Trümmerfrauen (ruinkvinder) gravede sig gennem murbrokkerne i Berlin for at rydde op efter det nazistiske sammenbrud, vendte den tysk-jødiske Theodor Adorno i 1949 tilbage fra sit eksil i USA og gav som en tænkningens Trümmermann moralfilosofien ny grund under fødderne.

Tænk før du forargesKant, som dannede forbillede for alle fire, havde sat den menneskelige fornuft på formel med sit kategoriske imperativ om, at man altid skal handle på en måde, hvor ens handlinger kan blive en universel lov for alle. Imperativet blev et moralsk kompas i vestlig filosofi, men oplysningstiden slog siden over i en destruktiv dystopi med nazismen. Adorno spurgte hvorfor, og han konkluderede, at mennesker ikke kun opnår større frihed gennem fornuften, men også undertrykker deres egen natur i processen, så frihed bliver til ufrihed. På skuldrene af Kant udviklede Adorno sine egne kategoriske imperativer - altid med negativt fortegn - for at hindre, at det værst tænkelige kunne ske igen.

“For Adorno var det vigtigste etiske udgangspunkt ‘aldrig mere Auschwitz’. Det næste er, at der aldrig igen må udgå en krig fra tysk jord, og det tredje er, at en tysk identitet aldrig igen må være racistisk begrundet. Dermed skriver han det, man kan kalde for Forbundsrepublikkens åndelige grundlov, og hans tanker bliver normen for Tysklands selvbillede,” siger Eilenberger.

Adornos negative imperativer er udfordret i dag, tilføjer forfatteren: Holocaust sidestilles i stigende grad med andre forbrydelser, især fra den vestlige kolonialismes æra, og det er ikke længere muligt at fastholde Auschwitz som en enestående forbrydelse i den kollektive erindring. Det tyske spørgsmål om oprustning og krigsindsats har fået en helt ny aktualitet med krigen i Ukraine og truslen fra Rusland. Og Israel står i stigende grad for en etnisk identitetsdannelse, som Adorno anså for problematisk. Men vi kan stadig lære af Adorno, betoner Eilenberger.

“I dag er der en tendens til hurtigt at blive forarget og træffe forhastede beslutninger. Men jeg tror, vi kan lære af Adorno, at vi først skal gøre det møjsommelige og oplysende arbejde med at blive opmærksomme på alle de indre modsætninger i et stridstema, før vi træffer en beslutning. Denne tøven, der følger med tænkningen, kan være livreddende,” siger han.

En ny alvor er på vej Adorno var kritisk over for amerikansk forbrugskultur og skal have sagt, at Walt Disney var den farligste mand i USA. Hvem ville han pege på i dag?

“Han ville sikkert mene, at den form for naiv og aggressiv teknologisk utopi, der har bredt sig i Silicon Valley og nu gennemsyrer hele verden, er en dyster version af Disney. Disney er præget af barnlige forklaringsmønstre, der altid fører til en kitschet happy end. Silicon Valleys tech-giganter, som giver sig ud for at være tænkere, repræsenterer en utopi, der består i at ville redde sig selv fra virkningerne af de ødelæggelser, de selv har sat i gang. Jeg tror, Adorno ville afsløre deres tankegang i al dens selvmodsigelse og forkastelighed. Den filosofiske modgift er at afsløre det fiktive i denne tankegangs tilsyneladende nødvendighed og erkende, at denne verden er meget rig og ikke kun følger én logik,” siger han.

Eilenbergers bog slutter i 1984. Året for Foucaults død, året for George Orwells dystopiske fortælling om totalitarisme og året, hvor neoliberalismen opstod efter 1970'ernes økonomiske nedtur og usikkerhed. Verden var i opbrud. Efter de store filosofiske fremskridt i 1960'erne mistede filosofien sin kreative kraft, med afslutningen af den kolde krig blev Vesten lullet ind i en tilstand af selvtilfredshed, og tænkningen var mest optaget af at bearbejde de forgangne årtier. Men det er ved at ændre sig nu, mener Eilenberger.

“Vi har befundet os i en form for falsk suverænitet, hvor vi har troet, at vi stod ved historiens afslutning, og at alt det væsentlige allerede var gjort. Men jeg tror, at der er en bred erkendelse af, at vores soppebassin-tilværelse de seneste 40 år er ved at være slut. Jeg har indtryk af, at der opstår en ny alvor nu, man kunne sige en ny voksenalder, hvor Europa besinder sig på sine egne styrker og traditioner, som også er forankret i oplysningstiden. Især forårsaget af USA, der med Trump som præsident skubber Europa ind i et nyt forhold til sig selv, hvor europæerne møder virkeligheden med en ny modenhed. Her tror jeg, at de fire tænkere igen kan blive foregangsfigurer for en mere selvstændig tankegang,” siger han. 


Nr. 911 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:35:00

Mand anholdt for at kaste brandbombe mod fabrik i Midtjylland Tryk Her

Nr. 910 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:21:00

Oversvømmelse i Texas: ”Vi ved, at bønner virker. Og lige nu er et tidspunkt, hvor vi har mere brug for Gud end nogensinde” Tryk Her

Tryk for at læse mere

To søstre på 11 og 13 år holdt hinanden i hånden, da de blev fundet døde 24 kilometer fra der, hvor de havde overnattet hos noget familie. Da solen stod op mandag, var pigernes bedsteforældre stadig meldt savnet. En busfuld piger sang salmer for at holde humøret oppe, mens de blev kørt væk fra sommerlejren, hvor mindst 28 af deres kammerater havde mistet livet. Og en nyuddannet livredder fra Texas’ kystvagt får æren for at have reddet 165 mennesker på sin allerførste redningsopgave. 

Der er også flere historier om mennesker, der er blevet reddet efter i flere timer at have klynget sig til løsrevne træer, der har bragt dem 20-30-40 kilometer væk.

Den forløbne weekend har været en nærmest endeløs strøm af voldsomme beretninger om tragedier, mirakler og heltegerninger fra det centrale Texas, hvor mindst 82 mennesker er omkommet efter voldsomme oversvømmelser, der begyndte tidligt natten til fredag. Mandag morgen lokal tid var omkring 40 stadig meldt savnet, og der var varsler om mere regn.

Oversvømmelserne blev udløst af et kraftigt regnvejr kombineret med et uvejr, der samtidig pressede vand til lavtliggende områder. Nogle steder steg vandet på bare tre kvarter med hele otte meter og tog huse, biler og mennesker med sig.

Et af de hårdest ramte områder var omkring den kristne sommerlejr Camp Mystic ved floden Guadelupe, hvor 750 piger i alderen 8 til 17 år deltog i lejren, der til næste år kan fejre 100 år som tradition for mange familier i Texas.

En af hovedbygningerne på sommerlejren Camp Mystic har mistet hele den ene facade. Foto: Julio Cortez/AP/Ritzau Scanpix Lejren blev grundlagt i 1926 af en fodboldtræner fra University of Texas med det erklærede mål at give unge piger et sted at tilbringe sommeren "i et sundt kristent miljø". Lejrdeltagerne har blandt andet mulighed for at fiske, ride og spille spil i rammer, hvor de opfordres til at efterleve tre hovedprincipper: At blive bedre mennesker, at fremme deres mest positive personlighedstræk og at søge åndelig vækst. 

Evakueret med helikopterMandag morgen dansk tid var det kendt, at 28 af pigerne og direktøren for lejren siden 1970’erne, Dick Eastland, var blandt de omkomne, mens endnu 10 piger var meldt savnet.

De fleste af de omkomne børn var blandt lejrens yngste deltagere, som overnattede i huse tæt på floden. De ældre piger sov i huse på en bakke og har fortalt dramatiske historier om, hvordan de blev vækket af lyden af den voldsomme regn og blev evakueret med helikopter, mens store dele af resten af lejren flød forbi under dem.

16-årige Callie McAlary har til mediet Fox News fortalt, hvordan det tordnede, da hun gik i seng i torsdags. Først på natten blev pigerne vækket af voldsom lyn og torden og hørte lejrlederne tale om oversvømmelse.

"På et tidspunkt midt om natten tog jeg mit navneskilt om halsen. Bare for en sikkerheds skyld. Jeg tænkte, at hvis nu der skete noget, hvis jeg for eksempel blev skyllet væk, så ville mit navn da i det mindste være med mig," forklarer Callie McAlary med alvorlig mine, siddende ved siden af sin mor.

Moren, Tara Bradburn, fortæller, at hun og hendes mand begge er i militæret, så de har lært deres datter  at være beredt. Men de havde aldrig i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det skulle blive så nødvendigt og virkeligt.

"Nu kan vi bare opfordre til, at alle husker Guds lys midt i denne tragedie. Vi ved, at han kan udføre mirakler. Og vi håber stadig, det vil være muligt at redde folk, der klamrer sig til noget derude," sagde Tara Bradburn søndag morgen til Fox News.

Verdens mindst selviske menneskeI weekendens løb blev dødstallet ved med at stige, efterhånden som redningsmandskab arbejdede sig igennem områder, hvor den faldende vandstand har efterladt dynger blandet af mudder, smadrede huse, biler, træer samt tøj og personlige ejendele.

Søndagens gudstjenester flere steder i Texas var præget af tragedien. Texas’ viceguvernør, Dan Patrick, sagde, at situationen er den slags, der kræver, at man falder på knæ i bøn. Uden for en lokal Walmart-butik i Kerrville nær sommerlejren havde medlemmer af den lokale kirke Impact Christian Fellowship ifølge Fox News taget opstilling med skilte, der tilbød forbipasserende bilister en særlig bøn på vejen.

I Vatikanet kom der også en hilsen fra den amerikanskfødte pave Leo, der under sin søndagsmesse slog over i engelsk og sendte kondolencer "til alle de familier, der har mistet deres kære, og i særdeleshed til dem, hvis døtre var på sommerlejr".

Catherine Somerville, der var lejrleder for en gruppe 13-årige piger, der alle overlevede oversvømmelsen i Camp Mystic, fortæller – ligeledes til Fox News – hvordan den afdøde lejrdirektør Dick Eastman selv kun havde sønner, men at flere generationer af piger har været som hans døtre.

En af sovesalene på Camp Mystic efter at vandet har trukket sig. Foto: Sergio Flores/Reuters/Ritzau Scanpix "Han var et af verdens mindst selviske mennesker. Han var en sand inspiration og som en far for os. Han guidede os igennem troen, lærte os at knytte venskaber og at dele kærlighed med alle. Han sagde, at en sang ikke er en sang, før den bliver sunget, og at kærlighed ikke er kærlighed, før man giver den til andre."

Texas’ republikanske guvernør, Greg Abbott, erklærede på et pressemøde søndag, at søndag var en bønnens dag.

"Vi ved, at bønner virker. Og lige nu er et tidspunkt, hvor vi har mere brug for Gud end nogensinde. Jeg hører mange bønner sendt i retning af dem, der er i fare derude," sagde Abbott blandt andet. 

Ifølge The New York Times har flere af søndagens budskaber refereret til en linje i Johannesevangeliet, der siger, at "lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke".

Flere medier, blandt andet The New York Times, har berettet om, hvordan lokale vejrvarsler blev overhørt. Men også om, hvordan lokale myndigheder i årevis har afvist at udbygge varslingssystemerne med for eksempel sirener og vandmålere, der kan udløse automatiske varsler, når vandstanden når over bestemte niveauer.

Gennem årene har man flere gange afvist at investere i en udbygning af systemerne med henvisning til, at det er for dyrt, og at det næppe ville være det værd. Myndighederne har søndag afvist at kommentere kritikken med den begrundelse, at det vigtigste lige nu er at fokusere på redningsarbejdet. 


Nr. 909 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:20:00

AirTags genforener festivalgæster med stjålne højttalere Tryk Her
Midt- og Vestsjællands Politi fandt søndag stjålne højttalere på forskellige adresser i politikredsen.
Nr. 908 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:19:23

32-årig anholdt for at kaste molotovcocktails mod fabrik Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 32-årig mand blev natten til mandag anholdt i Nørre Snede, efter at politiet havde modtaget en anmeldelse om, at der var blevet kastet molotovcocktails mod en fabrik i byen.

Mandag vil manden blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Herning.

Det oplyser Lars Boe Larsen, der er politikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

Der er ikke sket store skader på bygningen, hvor NS Give Elementer holder til.

Det oplyser Finn Eskildsen, der er direktør i virksomheden, til TV Midtvest.

Politikommissæren oplyser til Horsens Folkeblad, at det forventes, at den 32-årige vil blive sigtet for forsøg på forsætlig brandstiftelsen.

Den 32-årige, der er fra lokalområdet, fremstilles i grundlovsforhør klokken 11.

/ritzau/


Nr. 907 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:15:47

Hongkongs børsnoteringer når rekordniveau i aktieboom Tryk Her
Hongkongs børsnoteringer når rekordniveau i aktieboomI år har et rekordstort antal virksomheder ansø...
Nr. 906 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:11:47

Direkte tog fra København til Berlin og Prag kommer næste år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fra maj næste år kan man tage toget direkte fra København til Berlin og Prag uden skift.

Det skriver DSB i en pressemeddelelse.

DSB har indgået et samarbejde med de tyske og tjekkiske jernbaneselskaber Deutsche Bahn og Ceske Drahy om at etablere en direkte togforbindelse mellem de tre hovedstæder.

- Vi sætter stor pris på det gode og tætte samarbejde med DB og CD, der gør det lettere og mere enkelt at imødekomme kundernes stigende interesse for at tage toget på rejser ud i Europa, siger Charlotte Kjærulff, kundechef i DSB, i meddelelsen.

Togforbindelsen kommer til at have to daglige afgange. Hen over sommeren vil der være en tredje afgang om natten.

Det kommer til at tage syv timer fra København til Berlin og 11 timer mellem København og Prag.

I Danmark kommer togene til at stoppe på Københavns Hovedbanegård og i byerne Ringsted, Odense, Kolding og Padborg.

I Tyskland og Tjekkiet kommer der foruden Berlin og Prag blandt andet til at være stop i Hamburg, Dresden og Decin.

Den nye togforbindelse er det første af ti europæiske projekter om grænseoverskridende togforbindelser i Europa, som støttes af EU-Kommissionen.

- Det gør det lettere at tage med toget ud for at opleve Europas rige historie, arkitektur og kultur, det er vi alle tre ret stolte af, siger Charlotte Kjærulff i meddelelsen.

Togene, der skal køre på strækningen, kommer til at have faciliteter som liggesæder og en restaurantvogn med mad- og drikkevarer, skriver DSB.

/ritzau/


Nr. 905 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:00:28

Medie: Myndigheder droppede nyt varslingssystem i Texas Tryk Her

Tryk for at læse mere

I Kerr County, der er et af de hårdest ramte områder efter voldsomme oversvømmelser i den amerikanske delstat Texas, har myndighederne længe talt om nye advarselssystemer.

Det skriver avisen The New York Times.

I 2017 - i kølvandet på en tidligere oversvømmelse - blev et forslag om at installere et nyt varslingssystem afvist. Det var for dyrt, lød det.

Ifølge avisen var der derfor ingen sirener eller tidlige varsler om de oversvømmelser, der fredag 4. juli ramte området.

I stedet kom advarslerne som sms'er, der hvor telefonforbindelsen tillod det.

- Vi kan overvåge vandstanden, lige så meget vi vil, men hvis vi ikke får disse oplysninger ud til offentligheden i tide, så er det ikke hele umagen værd, siger Tom Moser, der indtil 2021 var kommissær i Kerr County, til mediet.

Han er dog usikker på, hvor meget af weekendens tragedie, der kunne være undgået med et nyt varslingssystem grundet de ekstraordinære omstændigheder for hændelsen, men holder alligevel fast i, at det kunne have haft en effekt.

- Jeg tror, at det kunne have hjulpet mange mennesker, siger den tidligere kommissær.

Mindst 82 personer har i alt mistet livet i oversvømmelserne, men dødstallet forventes at stige yderligere, skriver flere amerikanske medier herunder CNN.

41 er desuden meldt savnet i hele staten, oplyser Greg Abbott, der er Texas' guvernør, ifølge nyhedsbureauet AP.

Oversvømmelsen skete, da et usædvanligt kraftigt regnvejr ramte Texas.

Regnen fik floden Guadalupe til at gå over sine bredder, og vandstanden steg næsten ni meter på kort tid.

I Kerr County er 40 voksne og 28 børn blandt ofrene.

Landets præsident, Donald Trump, sendte søndag sine kondolencer til ofrene og fortalte, at han sandsynligvis vil besøge de ramte områder fredag.

/ritzau/


Nr. 904 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 10:00:00

Ny grøn park på Frederiksberg står klar til efteråret Tryk Her

Nr. 903 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 09:49:30

Offentlig forskning skal styrke privat profit Tryk Her

Vi lever i verden, hvor det først og fremmest er de nye teknologier, der driver udviklingen i verden. Det vurderer tænketanken PÓMOS, og den foreslår derfor, at forskning og innovation i Danmark skal målrettes, så den underbygger Danmarks konkurrenceevne og sikkerhed i fremtiden og især styrker det privateerhvervsliv. PÓMUS har sammen med sin analysepartner Deloitte …


Nr. 902 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 09:44:35

DAO slår PostNord klart i ny postmåling Tryk Her

Tryk for at læse mere

Distributionsselskabet DAO vil være Danmarks nye postselskab, når statsejede PostNord til årsskiftet dropper omdeling af breve.

Og noget tyder på, at postomdelingen ikke bliver ringere af den grund.

I en ny måling, som Trafikstyrelsen har foretaget, har DAO leveret 99 procent af de breve, som selskabet omdeler, inden for fem dage. For PostNords vedkommende gælder det kun for 90 procent af brevene.

Der er tale om en væsentlig forbedring fra DAO's side, idet selskabet i en tilsvarende måling i december kun formåede at levere 88 procent af brevene inden for fem dage.

Den udvikling glæder Line Elikofer, der er kontorchef for postområdet i Trafikstyrelsen.

- Undersøgelsen viser, at både DAO og PostNord får posten frem. For DAO er der samtidig sket en klar fremgang i forhold til leveringstid, som tyder på, at virksomheden har fundet niveauet som landsdækkende distributør.

- For os som postmyndighed er det positivt at se, siger hun.

For PostNords vedkommende er de 90 procent en tilbagegang på to procentpoint sammenlignet med den forrige måling.

Den seneste måling er foretaget ved, at Trafikstyrelsen har sendt 2616 standardbreve af sted til modtagere i hele landet.

Efterfølgende har modtagerne rapporteret, hvornår de har modtaget brevene.

Halvdelen blev sendt med DAO, og den anden halvdel blev sendt med PostNord.

99,8 procent af brevene nåede frem til modtageren, hvilket er en forbedring på hele 2,9 procentpoint sammenlignet med december.

PostNord meddelte i marts, at man fra og med 2026 ikke længere vil omdele almindelig post, men udelukkende koncentrere sig om pakker.

Efter 400 år med postuddeling er brevmængderne i Danmark på grund af digitaliseringen blevet så små, at det ikke længere er en rentabel forretning.

I stedet har DAO meldt sig på banen. Selskabet, der også omdeler aviser, pakker og magasiner, tilbyder at omdele standardbreve i hele Danmark for 23 kroner for et brev, der vejer op til 100 gram.

PostNord tager 29 kroner for at sende et tilsvarende brev.

/ritzau/


Nr. 901 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 09:39:47

Parkering giver rekordindtægter hos landets kommuner Tryk Her

Tryk for at læse mere

Landets kommuner havde sidste år rekordstore indtægter fra parkering.

Kommunerne hentede ifølge DR Nyheder knap 1,2 milliarder kroner fra betalingsparkering, beboerlicens til parkering og bøder for ulovlig parkering.

Det er 114 millioner kroner mere end året før.

Kommunerne har også udgifter til parkeringsvagter og administration.

Når udgifterne trækkes fra, havner det samlede overskud fra parkering ifølge DR på 1,06 milliarder kroner.

De stigende indtægter skyldes blandt andet, at flere kommuner indfører betalingsparkering for at imødegå et stigende pres på parkeringspladser.

Et pres, der blandt andet er udløst af, at der fortsat kommer flere biler på vejene.

Siden 2010 er der ifølge DR kommet knap 300.000 flere familier, der ejer en bil.

Reglerne foreskriver, at indtægter fra parkeringsområdet skal bruges til trafikformål.

Det er således ikke en pengemaskine for kommunerne, lyder det fra kommunalforsker og forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.

- For nogle år siden var parkering lidt en pengemaskine for nogle kommuner, men regeringen er gået ind tidligere og har lagt begrænsninger ind, siger Roger Buch til DR.

Hvis indtægterne fra parkeringsområdet overstiger et vist niveau, bliver de pågældende kommuner trukket i bloktilskud.

Det sker ifølge DR for København og Frederiksberg kommuner.

En af de kommuner, der har besluttet at indføre betalingsparkering, er Viborg Kommune.

Her har et politisk flertal ifølge DR besluttet, at det fra juli ikke længere er gratis at parkere i midtbyen.

/ritzau/


Nr. 900 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 09:35:00

Størstedelen af brevene kommer til tiden Tryk Her

Nr. 899 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 09:13:54

Pandora dykker efter nyt kursmål – her er aktierne, der rykker Tryk Her
Pandora dykker efter nyt kursmål – her er aktierne, der rykkerDe største danske aktier i eliteindeks...
Nr. 898 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 08:34:11

Industriproduktionen halter efter sidste års niveau Tryk Her

Tryk for at læse mere

De danske produktionsvirksomheder har fået en ikke alt for god start på året.

Det konstaterer cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri, efter at Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal for de danske industrivirksomheders produktion.

Tallene viser godt nok en lille fremgang på 0,1 procent i maj, men lægger man tallene for årets fem første måneder sammen, er der tale om en tilbagegang på 8,3 procent i forhold til samme periode i 2024.

En stor del af forklaringen skal hentes i medicinalbranchen, hvor man ligger 26,3 procent lavere end sidste år på nuværende tidspunkt.

- Produktionen i medicinalindustrien kan godt svinge meget over tid. Medicinalindustrien har afgørende betydning for industrien og dansk økonomi. Det er godt, at produktionen af medicin igen viser positive takter, siger Allan Sørensen.

Han noterer sig samtidig, at mange danske industrivirksomheder er ramt af den amerikanske toldkrig, som giver usikkerhed og faldende efterspørgsel.

Samme konklusion når Mathias Dollerup Sproegel, der er cheføkonom i Sydbank, frem til.

- Det bliver helt sikkert en neglebider for de danske industrivirksomheder, om Trump og EU kan nå til enighed om en handelsaftale, inden Trumps skæringsdato den 9. juli, skriver han i en kommentar.

Sproegel henviser til, at den amerikanske præsident Trump har givet USA's handelspartnere en foreløbig deadline til på onsdag til at indgå nye aftaler med amerikanerne, hvis ikke de vil rammes af høje toldsatser på varer, der eksporteres til USA.

/ritzau/


Nr. 897 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 08:31:35

Regeringen sender 55 millioner kroner til historisk hårdt ramt Gaza Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den humanitære situation i Gaza er på et lavpunkt.

Derfor sender regeringen på ny millioner til nødhjælpsarbejde i området, der er hårdt ramt af krigen mellem Hamas og Israel.

Det beretter Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Denne gang er bidraget på 55 millioner kroner. Penge, der vil blive fordelt mellem FN-organisationerne UNRWA, WHO og ngo'en Dignity.

- Den humanitære situation i Gaza har ikke været værre, siden konflikten begyndte for snart to år siden, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i meddelelsen.

Den danske regering har siden 2023 sendt gentagne støttepakker til palæstinenserne.

Samlet set rammer donationerne omkring 930 millioner kroner.

Denne pakke har tre forskellige sigter.

30 ud af de 55 millioner kroner skal gå til UNRWA, der er den centrale infrastruktur for humanitære aktiviteter i Gaza.

Det er gennem denne organisation, at omkring halvdelen af alle medicinske konsultationer i Gaza gennemføres, ligesom at UNRWA uddeler over tre millioner liter vand om dagen, skriver Udenrigsministeriet.

Støtten til Verdenssundhedsorganisationen WHO på 20 millioner kroner sker med henblik på at give palæstinensere bedre adgang til basale sundhedsydelser.

Og støtten til Dignity på 5 millioner kroner sker for at undersøge mistanker om tortur og andre mulige krigsforbrydelser under krigen i Gaza.

Det skal samtidig hjælpe til psykosocial bistand til op mod 1200 traumatiserede palæstinensere i Gaza og på Vestbredden.

- Danmark har øget støtten til civilbefolkningen i Gaza markant de sidste år, og i dag tager vi hul på endnu en støttepakke, som vil gøre en konkret forskel for de civile palæstinensere, siger Lars Løkke Rasmussen i pressemeddelelsen.

/ritzau/


Nr. 896 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 08:25:00

Måling: Modstanden mod Israels fremfærd i Gaza vokser Tryk Her
Knap 57 procent mener, at Israels militære operationer i Gaza har været "for vidtgående", viser meningsmåling.
Nr. 895 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 08:21:28

Råvarer: Olieprisen falder efter Opec+-overraskelse Tryk Her
Råvarer: Olieprisen falder efter Opec+-overraskelseOliepriserne falder mandag, da Opec+, Organisatio...
Nr. 894 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 08:20:00

Danmark giver nyt humanitært bidrag til Gazas befolkning Tryk Her

Nr. 893 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 08:15:00

Se billederne: 3.500 år gammel by fundet i Peru Tryk Her
Otte års udgravning har blotlagt oldtidstempler og beboelsesområder i det sydamerikanske land.
Nr. 892 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 08:06:00

Kvinde dømt for drab med giftig svampefrokost Tryk Her
Den nu dømte kvinde havde inviteret fire familiemedlemmer til frokost, hvor hun havde puttet fluesvampe i retten beef Wellington.
Nr. 891 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 08:04:16

Før markedet åbner: Fokus på Pandora Tryk Her
Før markedet åbner: Fokus på PandoraPandora kan komme i fokus fra åbningen på det danske aktiemarked...
Nr. 890 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 08:03:00

I 2065 vil folkekirken ikke længere være folkets kirke Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vi ser ind i en fremtid, hvor folkekirken ikke længere er folkets kirke.

Det fortæller Emil Saggau, der er generalsekretær for Danske Kirkers Råd og kirkehistoriker på Lunds Universitet.

Han har nemlig lavet en fremskrivning til baggrund for rådets arbejde, der viser, at inden 2065 er under halvdelen af danskerne medlem af folkekirken.

Udregningen er lavet på baggrund af offentligt tilgængelige materialer fra Danmarks Statistik og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter om faldende medlemstal, faldende dåbstal i folkekirken og stigende indvandring.

"Særlig markant er de faldende dåbstal, der driver udviklingen og måske forstærker den. Derfor er det også blandt de yngre generationer, at folkekirken først vil miste status som majoritetskirke, hvis udviklingen fortsætter uændret," siger Emil Saggau.

Allerede fra 2026 vil under halvdelen af børn mellem et og fire år således være døbte og medlemmer af folkekirken.

Udviklingen sker dog i forskelligt tempo på landet og i byen. Emil Saggaus udregninger viser, at folkekirken allerede fra 2029 vil miste status som majoritetskirke i Københavns Stift, hvorimod det i Aalborg Stift først vil ske væsentligt senere end i 2065.

Emil Saggau har ikke lavet fremskrivningen for at fokusere på folkekirkens nedgang, men for at få en fornemmelse for kristendommens fremtid i Danmark. 

Han har sammenstillet sin fremskrivning med andre undersøgelser, der viser en stigning i kristen migration til landet, der overgår den muslimske, og han tror derfor ikke, at kristendommen samlet set er på tilbagetog:

"Vi oplever jo særligt mange kristne migranter disse år, hvilket vil betyde, at vi får en mere mangfoldig kristendom, hvor folkekirken, den katolske kirke, ortodokse kirker og andre ikke-lutherske kirker skal kunne arbejde sammen," siger Emil Saggau, der fortæller, at man i Danske Kirkers Råd netop har optaget den eritreiske kirke, som for 20 år siden ikke fandtes i landet, men som i dag repræsenterer over 7500 eritreiske kristne i Danmark.

Emil Saggau understreger, at udviklingen kan vende, men han hælder dog mere til, at udviklingen kan gå langt hurtigere.

"Kigger man på de seneste 10 år, er begge tendenser [faldende dåbstal og migration] accelererende. Måske vil folkekirken allerede i 2040'erne miste status som en majoritetskirke i befolkningen," siger Emil Saggau.

Folkekirken vil stadig være det største trossamfundDet er en klar og simpel fremskrivning, mener religionssociolog og ph.d. Brian Arly Jacobsen, der er lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet. Han har selv indgående erfaring med den slags statistiske beregninger.

"Der kan jo sagtens ske ting som for eksempel en pludseligt stigende fødselsrate, der får udviklingen til at vende, men mine egne beregninger peger i samme retning: At folkekirken inden for en kort årrække bliver én kirke blandt andre kirker på grund af faldende dåbstal og migration," siger Brian Arly Jacobsen.

Folkekirken har dog allerede mistet sin majoritetsstatus nogle steder i landet, påpeger han. I Tingbjerg i København, Gellerup i Aarhus og i Vollsmose i Odense, er under en tredjedel af borgerne medlemmer af folkekirken.

"Det er steder, hvor der er en stor mangfoldighed, ikke bare etnisk, men også religiøst. Det betyder selvfølgelig ikke, at alle dele af landet kommer til at ligne Nørrebro, men stadig flere byer vil gøre det," siger Brian Arly Jacobsen.

Trods medlemstabet vil folkekirken i 2065 stadig være det største trossamfund, men til den tid vil grupperne af ikke-religiøse, muslimer og kristne uden for folkekirken samtidig være vokset, vurderer Brian Arly Jacobsen. Og han mener, at vi står ved et vendepunkt:

"Overgangen fra den førkristne tid i Danmark til kristen tid kaldes religionsskiftet, og det her kunne kaldes det andet religionsskifte."

Biskop: Vi er blevet mere proaktiveI Helsingør Stift oplever man, at medlemstallet i nogle sogne falder til under 50 procent. Og biskop Peter Birch ser ikke nogen grund til at betvivle fremskrivningen:

"Den demografiske udvikling og det faldende dåbstal er noget, vi har blik for i alle sogne. Derfor har vi blandt andet søsat et migrantnetværk i stiftet og lavet en lang række dåbsfremmende initiativer, såsom influencer-kampagner, korte videoer, som sognene kan benytte til egne platforme, og breve, der kan sendes til nybagte forældre. Vi er blevet mere proaktive i kommunikationen," siger Peter Birch.

Et lyspunkt i udviklingen er, at der ses en stigning i antallet af unge, der vælger at blive døbt ved konfirmationsalderen, påpeger biskoppen.

Og selv i de sogne, der har en medlemsprocent under 50 procent, oplever kirkerne en stor opbakning blandt borgere og lokale institutioner, siger han. Derfor tror han heller ikke, at den folkelige støtte til folkekirken nødvendigvis daler i takt med medlemstallet:

"Folkekirken har stadig en meget stærk tradition og legitimitet at trække på. Men det er klart, at det politiske blik på folkekirken nok vil ændre sig i det øjeblik, at under halvdelen af den samlede befolkning i landet er medlemmer.  Men det ligger stadig en del år ude i fremtiden," siger Peter Birch.


Nr. 889 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 07:52:00

Tabte ejendele fra Roskilde Festival kan nu afhentes Tryk Her

Nr. 888 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 07:43:00

82 er bekræftet døde, og mange savnes fortsat efter ekstreme oversvømmelser i Texas Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ugens første Morgensamling begynder i den amerikanske sydstat Texas, der er blevet ramt af katastrofale oversvømmelser i kølvandet på langvarige skybrud og floder, der på få minutter og med stor kraft gik over deres bredder.  

82 personer er i skrivende stund bekræftet døde. 28 af dem er børn, skriver CNN. Dødstallet stiger løbende. 41 savnes fortsat, fortæller Texas' guvernør, Greg Abbott. 

Fra Peterspladsens balkon sendte pave Leo søndag sine kondolencer til oversvømmelsens ofre, hvoraf flere er piger fra en kristen sommerlejr, der blev totalt oversvømmet, efter at den nærliggende Guadalupe-flod steg med otte meter på 45 minutter.

Den amerikanske præsident Donald Trump har underskrevet en kriseerklæring for at sikre de nødvendige ressourcer til redningsarbejdet. Desuden planlægger han et besøg til de ramte områder på fredag, skriver The Hill.

Jordemødre screener for vold Et nyt tiltag for at bekæmpe vold i nære relationer bliver i Region Syddanmark en realitet efter sommerferien. Her har man således besluttet at screene samtlige gravide kvinder for, om de bliver udsat for fysisk og psykisk vold af de mennesker, der er tættest på dem. Den historie kan du læse i Kristeligt Dagblad. 

Indtil nu har man udelukkende screenet for partnervold, men nu bliver det altså bredt ud til at omfatte vold i nære relationer. Andre steder i landet indfører man lignende tiltag. 

Chefjordemoder Trine Karlsen fortæller, at vold og konflikter ofte eskalerer under graviditeten og i den første tid med barnet.

“Vi burde i jordemoderfaget have spottet tidligere, at vi ikke har været dygtige nok til at spørge ind, for vi har et særligt ansvar på grund af den her særlige livsfase, som vi arbejder med," siger hun.

Socialdemokratiet har enorm magt på ChristiansborgDet er ikke set siden 1990, at ét parti har været dobbelt så stort og stærkt som det næststørste parti på Christiansborg. Men det er imidlertid, hvad tilfældet er lige nu med Socialdemokratiet, skriver Jyllands-Posten. Derudover har man aldrig før set et Christiansborg være så fragmenteret med så mange små partier, som vi ser nu.  

I samme artikel peger Niels Wium Olesen, historiker ved Aarhus Universitet, på de borgerlige partiers dybe krise som den væsentlige faktor for Socialdemokratiets nuværende status. Venstre er skrumpet, men De Konservative er ikke vokset af den grund. 

Alligevel er Niels Wium Olesen ikke tæt på at begrave borgerligheden her til lands. Tværtimod. 

"Hvis de kunne enes om en borgerlig statsminister og samles om et politisk program, ville man se det, der plejer at ske: en nedslidning af den siddende regering og statsminister, som sjældent kan holde sig i live i mere end 10 år,” siger han. 

Kirker har ikke råd til grøn omstilling Med Den Grønne Trepart, der er den store politiske aftale om Danmarks natur og miljø, skal over 15 procent af landets landbrugsjord omlægges til skov og grønne områder. 

Der er bare et problem. Forandringen fra landbrug til skov koster mange penge, og de findes langt fra hos alle kirker. De vil ellers gerne den grønne omstilling, men de har simpelthen ikke råd. Det kan du læse i Kristeligt Dagblad. 

Flere partier på tværs af Christiansborg åbner nu op for at gøre kompensationsordningerne bedre og gøre omstillingen økonomisk mere realistisk, end tilfældet er i dag.  

Folkekirken er landets største jordejer og kommer derfor til at spille en central rolle i Den Grønne Treparts ambitioner. 

Amerikansk ædedolk cementerer sin statusMorgensamling slutter med en rekord af den mere obskure slags. 

Således viste den amerikanske hurtigspiser Joey Chestnut endnu en gang sit fascinerende talent, da han i weekenden sikrede sig trofæet i den prestigefyldte hotdogspisningskonkurrence "Nathan's Famous”. Det skriver DR. 

70 og en halv hotdog blev det til på blot 10 minutter. Det udløste en gevinst på 10.000 dollar. 

Det er for øvrigt ikke blot i hurtig hotdogspisning, han excellerer. Tidligere har han spist 141 hårdkogte æg på otte minutter og tre kilo stegte asparges på 11,5 minutter.

God mandag og velbekomme. 


Nr. 887 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 07:23:35

Politiet får overdraget tabte ejendele fra Roskilde Festival Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvert år mister mange festivalgæster deres ejendele på Roskilde Festival.

Har man mistet genstande på årets festival, kan de frem til tirsdag afhentes i Roskilde Festivals mødelokaler.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Mødelokalerne ligger i kælderen på Havesteensvej 11 i Roskilde, og der er åbent mandag og tirsdag fra klokken 10.00 til 18.00.

På onsdag vil Midt- og Vestsjællands Politi få overdraget hittegods, der endnu ikke er afhentet.

Tabte genstande vil løbende blive lagt op på politikredsens hjemmeside.

For at få udleveret ejendele skal man henvende sig til politiet.

- Vi opfordrer til, at du har tålmodighed, da vi får store mængder hittegods ind fra festivalen. Derfor kan du forvente længere svartid, når du henvender dig, lyder det i meddelelsen.

Finder man ting, der ikke tilhører en selv, har man pligt til at indlevere det som hittegods, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Roskilde Festival har varet en uge og sluttede i lørdags.

/ritzau/


Nr. 886 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 07:19:42

Aktier i Asien: Usikkerhed om told trækker aktier i rødt Tryk Her
Aktier i Asien: Usikkerhed om told trækker aktier i rødtToldfrygt tager overskrifterne mandag og træ...
Nr. 885 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 07:15:10

Trump kalder Musks partiplaner for latterlige Tryk Her
Trump kalder Musks partiplaner for latterligeDet er latterligt, at Elon Musk er gået i gang med at s...
Nr. 884 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 07:09:03

Netanyahu rejser til USA og tror på våbenhvileaftale Tryk Her
Netanyahu rejser til USA og tror på våbenhvileaftaleDe israelske forhandlere har fået klar besked på...
Nr. 883 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 07:02:00

Kommuner scorer 1,2 milliarder på parkering Tryk Her
Aldrig før har bilister givet så meget for at parkere til kommunerne. Tjek, hvor meget din kommune får i kassen.
Nr. 882 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 07:00:00

Invitation til eksklusivt forfattermøde Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvordan skaber man et godt og meningsfuldt seniorliv? Og hvordan tager vi de vigtige samtaler om livets sidste kapitel – før det er for sent?

Mød psykolog Anne Knudsen og hendes søn, læge og sociolog Søren Valgreen Knudsen, der med udgangspunkt i deres bog "Livet det er livet værd. Samtaler om at være senior" deler erfaringer og indsigter om alt fra relationer og livsmod til arv, patientrettigheder og det at blive ældre med værdighed.

Kom med til et livsbekræftende arrangement om seniorlivets glæder og udfordringer. Et varmt, nærværende og inspirerende foredrag for seniorer, familiemedlemmer og alle, der ønsker at leve livet – hele livet.

Du har mulighed for at deltage i arrangementet.

Tid: Onsdag den 8. oktober, kl. 17:00 til 19:00 

Sted: Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15 H, 8270 Højbjerg

Pris: 200 kr. 

Snacks og vin er inkluderet i prisen.

Bestil billet her


Nr. 881 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 06:59:28

Trump truer med 10 pct. ekstra told på lande, der støtter BRIKS Tryk Her
Trump truer med 10 pct. ekstra told på lande, der støtter BRIKSUSA’s præsident, Donald Trump, vil på...
Nr. 880 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 06:51:00

Mange unge med handicap er uden uddannelse og job Tryk Her

En ny analyse viser, at andelen af unge med et handicap, som hverken er i job eller uddannelse, er høj og stigende. Samtidig siger langt de fleste danskere at de gerne vil have mere inklusion. Analysen, der er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Danske Handicaporganisationer, viser, at 46 procent af 15-24-årige uden job og uddannelse har …


Nr. 879 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 06:40:07

Australsk kvinde dømt for at forgifte frokostgæster Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den australske kvinde Erin Patterson er kendt skyldig i tre drab og et drabsforsøg i forbindelse med en frokost.

Sådan lød mandagens afgørelse fra en jury ved retten i Morwell uden for Melbourne.

Strafudmålingen vil finde sted på et senere tidspunkt.

Den 50-årige kvinde havde i juli 2023 inviteret fire familiemedlemmer til frokost, hvor hun havde tilberedt retten beef Wellington.

Patterson var anklaget for at have giftige fluesvampe i retten. Måltidet blev serveret sammen grønne bønner og kartoffelmos.

Svampene var ifølge anklagen nøje afmålt på en køkkenvægt, så gæsterne fik en dødelig dosis.

Erin Pattersons svigermor, svigerfar, hendes mands tante og onkel blev alle syge.

I første omgang troede lægerne, at der var tale om en simpel madforgiftning, men lægerne blev bekymrede, da familiemedlemmernes organer begyndte at lukke ned.

De døde, få dage efter de havde indtaget frokosten, mens mandens onkel som den eneste overlevede det giftige måltid.

Det kom i løbet af retssagen frem, at Pattersons mand ikke deltog i frokosten, fordi han følte sig utilpas.

Erin Patterson havde erklæret sig uskyldig i alle anklager.

Under retssagen har Patterson fortalt, at hun føjede de tørrede svampe til retten, da den smagte lidt kedeligt.

Hun brugte en pakke svampe, som hun havde købt i en butik, hævdede hun. Hun sagde dog, at det var muligt, at svampene var blevet blandet med vilde svampe, som hun selv havde indsamlet.

Hendes forsvarsadvokater sagde under retssagen, at Patterson selv havde spist af den samme ret uden at blive syg. Anklagerne mente, at hun havde sørget for ikke at spise svampene.

Retssagen har stået på i ti uger og har fået stor omtale i de australske medier. interesse.

/ritzau/Reuters


Nr. 878 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 06:38:19

Sommervejret vil midt på ugen vende tilbage til Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

Denne uge vil på vejrfronten starte noget ustadigt og blandt andet byde på regn. Når vi når frem til midten af ugen vender sommervejret dog retur.

Det fortæller Anja Bodholdt, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), mandag morgen.

- Senere på ugen ser det ud til, at sommeren vender tilbage, siger hun.

Mandag starter - særligt på den vestlige og nordlige del af Sjælland - ud med regn, som vil fortsætte i løbet af formiddagen. Her skal man regne med 15-20 graders varme.

- Regnområdet trækker sig langsomt mod nordøst, og så byder resten af dagen på enkelte spredte byger og mange skyer. I løbet af eftermiddagstimerne kommer solen til at kigge frem, siger Anja Bodholdt.

Tirsdag vil ifølge meteorologen fortsætte i samme stil. Her ventes spredte byger, der lokalt kan blive lidt kraftigere og byde på torden. Temperaturen ventes her at ligge på 16-20 grader.

Både onsdag og torsdag vil dog føles mere som sommer, når temperaturen stiger til 18-23 grader.

- De dage vil byde på sol og tørvejr, vurderer meteorologen.

På fredag kan temperaturen stige yderligere til 21-27 grader.

Det kan dog samtidig se ud til, at regn og byger i den østlige del af Danmark sidst på ugen igen vil kigge frem.

- Det er usikkert endnu, for det her lavtryk, som nærmer sig Danmark østfra - dem har prognoserne svært ved at fange præcist i forhold til timing og bane.

På nuværende tidspunkt lader det ifølge meteorologen dog til, at man østpå i weekenden kan få byger og en del skyer, mens man længere vestpå vil have de største chancer for fortsat sol og tørvejr.

- I øjeblikket har vi flere lavtryk og fronter, som har passeret ind over Danmark, og som giver det mere ustadige vejr, men så har vi en højtryksryg, som gør det mere sommerligt.

/ritzau/


Nr. 877 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 06:35:00

Tyfon rammer tætbefolket område i Taiwan Tryk Her

Nr. 876 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 06:30:00

Svindel, svigt og banderelationer: Her er bosteds-dronningen med kriminelle forbindelser Tryk Her

Nr. 875 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 06:25:00

51 danskere er udtaget til OL for mindre sportsgrene Tryk Her

Nr. 874 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 06:20:00

Kommunist vinder venstrefløjens primærvalg i Chile og skal kæmpe mod højrefløjen ved præsidentvalget Tryk Her

Jeannette Jara (født 1974) vandt den chilenske præsidentprimærvalg mellem de fire største venstrefløjspartier, der blev afholdt den 29. juni 2025. Med 60 procent af stemmerne besejrede JeannetteJara Carolina Toha fra Det Demokratiske Socialistiske Parti (28 procent) og Gonzalo Winter fra Frente Amplio eller Den Brede Front (9 procent) samt Jaime Mulet fra FRVS, en sammenslutning …


Nr. 873 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 05:55:00

Morgenpost fra Europa: Har du glemt, hvad det betyder at have EU-formandskabet? Så har DR’s arkiv noget til dig Tryk Her
Danmark sidder igen for bordenden, når EU-landene forsøger at finde løsninger på de store udfordringer, vi står overfor.
Nr. 872 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 05:34:00

Kongen opfordrer til sammenhold på årsdag for bombeangreb i London Tryk Her

Nr. 871 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 05:15:03

Kong Charles opfordrer til sammenhold på årsdag for angreb i London Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kong Charles opfordrer den britiske befolkning til at stå samlet mod dem, der ønsker at skabe splittelse.

Det gør han i en udtalelse i anledning af, at det mandag er tyve år siden, at London var mål for et større angreb, hvor flere bomber sprang i Londons undergrund.

Det skriver det britiske medie BBC.

Kongen fordømmer angrebene, som han kalder meningsløse og ondskabsfulde.

52 personer blev dræbt, mens over 700 blev såret, da London den 7. juli 2005 blev mål for bombeangreb, som fandt sted fire forskellige steder.

Tre af eksplosionerne skete i undergrunden lidt før klokken 09.00, mens den sidste bombe blev detoneret omkring en time senere i en dobbeltdækkerbus.

Kong Charles opfordrer til sammenhold og siger, at angrebene har understreget betydningen af at opbygge et samfund, hvor der er plads til forskelligheder.

- Hvor folk af alle religioner og baggrunde kan bo sammen med gensidig respekt og forståelse, lyder det ifølge BBC.

Bag selvmordsbomberne stod fire gerningsmænd, som BBC kalder islamistiske ekstremister.

Der vil mandag blive afholdt flere mindehøjtideligheder i den engelske hovedstad til minde om ofrene for angrebet.

Det gælder blandt andet en mindehøjtidelighed i St. Paul's Cathedral, hvor hertugen af Edinburgh vil deltage, skriver BBC.

- Særlige bønner forbliver med alle dem, hvis liv blev for altid forandret på den forfærdelige sommerdag, lyder det fra kong Charles.

Det gælder alle, der bærer "de fysiske og de psykiske ar", lyder det videre.

- Selv om rædslerne aldrig vil blive glemt, kan vi finde trøst i den måde, hvorpå sådanne begivenheder samler lokalsamfund i solidaritet, trøst og beslutsomhed, siger kongen.

- Det er denne ånd af sammenhold, der har hjulpet London og vores nation med at hele.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Storbritanniens indenrigsminister, Yvette Cooper, forud for mandag sagt, at islamister og højrefløjsekstremisme fortsat er landets mest betydelige udfordring.

/ritzau/


Nr. 870 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 04:52:15

Trump truer støtter af BRIKS-landene med ekstra told Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, vil pålægge lande, der støtter politik fra BRIKS-landene - som præsidenten kalder antiamerikansk - ti procents ekstra told.

Det skriver han natten til mandag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

- Ethvert land, der støtter den antiamerikanske politik fra BRIKS-landene, vil blive pålagt yderligere ti procent told. Der vil ikke være nogen undtagelser fra denne politik, skriver han.

Trump forklarer i opslaget ikke, hvilken politik fra BRIKS-landene, som han mener er antiamerikansk.

BRIKS-landene er i disse dage samlet til et topmøde i Rio de Janeiro i Brasilien. De 11 lande udsendte søndag aften en fælles udtalelse, hvor de skriver, at de er bekymrede over det, som de omtaler som tilfældige toldsatser.

- Vi rejser alvorlig bekymring over stigningen i ensidige told- og ikke-toldmæssige foranstaltning, som skævvrider handlen og er uforenelig med reglerne fra Verdenshandelsorganisationen (WTO), skriver BRIKS-landene i erklæringen.

Selv om Trump ikke omtales direkte i erklæringen, skriver nyhedsbureauet AFP, at det er netop den amerikanske præsidents importtold, der hentydes til i udtalelsen.

BRIKS-landene beskriver desuden toldsatserne som ulovlige og vilkårlige. De mener, at toldpolitikken risikerer at skade den globale handel, forstyrre de globale forsyningskæder og skabe usikkerhed i den internationale handel.

Donald Trump annoncerede i begyndelsen af april amerikansk importtold på varer fra stort set alle lande i verden.

BRIKS-samarbejdet bestod oprindeligt af de store ikke-vestlige økonomier Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Det blev grundlagt i 2009 med Rusland som initiativtager.

Sidste år blev BRIKS-samarbejdet udvidet med Egypten, Etiopien, Indonesien, Iran, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

De 11 lande repræsenterer omkring 40 procent af det globale bruttonationalprodukt.

Det igangværende topmøde i Rio de Janeiro begyndte søndag og afsluttes mandag.

/ritzau/


Nr. 869 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 04:47:00

Trump: Lande der tilslutter sig BRIKS anti-amerikanske politikker får 10 procent ekstra told Tryk Her

Nr. 868 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 04:27:00

Surinam får for første gang kvindelig præsident Tryk Her

Nr. 867 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 02:53:00

Fra venner til kommende politiske modstandere - Trump kalder Elons nye parti 'latterligt' Tryk Her
Elon Musk, der tidligere har haft en fremtrædende rolle i præsidentens administration, har dannet 'America Party' som reaktion på Trumps 'Big, Beautiful Bill'.
Nr. 866 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 02:47:07

Trump planlægger besøg til områder ramt af oversvømmelser i Texas Tryk Her

Tryk for at læse mere

Antallet af omkomne i den amerikanske delstat Texas, som er ramt af voldsomme oversvømmelser, er steget til mindst 78 personer - heriblandt 28 børn.

Landets præsident, Donald Trump, sender søndag sine kondolencer til ofrene og fortæller, at han sandsynligvis vil besøge de ramte områder fredag.

- Det er en forfærdelig ting, der er sket, fuldstændig forfærdelig. Så vi siger Gud velsigne alle de mennesker, der har gået så meget igennem, og Gud velsigne delstaten Texas, lød det søndag fra Trump til journalister.

Larry Leitha, som er sherif i Kerr County, der har været hårdest ramt, fortæller, at mindst 68 personer her har mistet livet.

Texas' guvernør, Greg Abbott, har på et pressemøde oplyst, at ti desuden har mistet livet andre steder i Texas.

Han bekræftede samtidig, at 41 personer er meldt savnet.

Antallet af dræbte i oversvømmelserne er flere gange i løbet af de seneste dage blevet opjusteret. Tidligere søndag lød det på 67.

I de berørte områder ligger en næsten hundrede år gammel kristen sommerlejr for piger, som blev hårdt ramt, da oversvømmelserne ramte fredag.

Der er fortsat ti børn og en voksen, som er savnet fra sommerlejren Camp Mystic.

- Det var intet mindre en forfærdeligt at se, hvad de små børn gik igennem, siger Greg Abbott, som lørdag besøgte området.

Oversvømmelserne i sommerlejren skete, efter at floden Guadalupe gik over sine bredder som følge af voldsom regn i det centrale Texas.

Myndigheder i staten meldte lørdag, at flere end 830 personer var blevet reddet fra de ramte områder - nogle var kravlet op i træer for at komme i sikkerhed.

USA's præsident, Donald Trump, underskrev tidligere søndag en kriseerklæring som følge af oversvømmelserne.

Herefter blev det føderale kriseberedskab aktiveret, så det kan sende forstærkning til redningsmandskabet i Texas.

/ritzau/Reuters


Nr. 865 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 01:39:00

USA varsler nye toldsatser for 100 lande fra 1. august Tryk Her
Donald Trump, siger, at USA har indgået handelsaftaler med nogle handelspartnere - og at andre lande vil modtage breve med de nye toldsatser senest den 9. juli.
Nr. 864 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 00:40:27

USA's handelsminister: Nye toldsatser vil gælde fra 1. august Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA vil i løbet af de næste dage arbejde på at lægge sidste hånd på flere handelsaftaler, og andre lande vil få besked om højere toldsatser inden 9. juli.

Sådan lød det søndag fra landets præsident, Donald Trump.

De højere toldsatser vil efter planen så træde i kraft 1. august.

Trump og andre amerikanske embedsmænd har også tidligere omtalt 1. august som den dag, hvor nye toldsatser vil træde i kraft, men det har været uklart, hvorvidt det gælder dem alle.

USA's handelsminister, Howard Lutnick, blev søndag bedt om at uddybe toldplanerne.

Her lød det til journalister, at de højere toldsatser rigtig nok vil træde i kraft 1. august, men at Trump lige arbejder på at bestemme de nye satser og lande handelsaftaler med nogle lande.

I april annoncerede Trump amerikansk importtold på varer fra stort set alle lande i verden. Det gjaldt en 10 procents basistold på de fleste lande og yderligere told på op til 50 procent for andre.

Samme dag som toldsatserne trådte i kraft, valgte den amerikanske præsident dog at sætte flere af dem på pause. Den pause udløber onsdag den 9. juli.

Den nye dato for tolden - den 1. august - betyder altså, at der er tale om en forlængelse af pausen på tre uger.

Finansminister Scott Bessent fortalte tidligere søndag i et tv-program på CNN, at der i løbet af de næste dage kan komme flere store udmeldinger om handelsaftaler.

Han sagde ifølge Reuters også, at der er sket god fremgang i USA's dialog med EU.

- Præsident Trump kommer til at sende breve ud til nogle af vores handelspartnere, hvor der står, at hvis I ikke får skub i tingene, så vil I den 1. august som en boomerang blive sendt tilbage til toldniveauet fra 2. april. Så jeg tror, vi kommer til at se mange aftaler meget hurtigt, lød det fra Bessent.

/ritzau/


Nr. 863 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 7. Juli, 2025 00:15:00

Israelsk militær: Vil angribe havne i Yemen Tryk Her

Nr. 862 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 23:49:07

Trump kalder Elon Musks partiplaner for latterlige Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er latterligt, at Elon Musk er gået i gang med at stifte et nyt politisk parti.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, søndag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg synes, at det er latterligt at starte et tredje parti. Vi har enorm succes med Det Republikanske Parti, siger præsidenten til journalister, mens han er på vej om bord på præsidentflyet, Air Force One.

- Et tredje parti har aldrig fungeret. Han kan have det sjovt med det, men jeg synes, at det er latterligt.

Natten til mandag sætter Trump flere ord på Musks partiplaner i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

- Jeg er ked af at se tingene løbe helt af sporet for Elon Musk, og han er i bund og grund blevet til en fiasko i løbet af de sidste fem uger. Han vil endda starte et tredje politisk parti på trods af, at de aldrig har opnået succes i USA, skriver han.

Milliardæren Musk, der er tidligere Trump-støtte, skrev lørdag på det sociale medie X, at han havde stiftet partiet America Party.

Det skete, efter at han havde truet med at etablere et nyt parti, såfremt Trump fik vedtaget den store lovpakke, som Trump selv har kaldt "Big, Beautiful Bill".

Lovpakken blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus torsdag, og fredag - på USA's uafhængighedsdag - blev den underskrevet af Trump.

Den lægger op til en markant ændring i energipolitikken fra Trumps forgænger, Joe Biden. Støtte til vedvarende energi som vind og sol skal ifølge lovpakken afvikles og erstattes af støtte til fossile brændsler.

I sit opslag natten til mandag skriver Trump, at Elon Musk hele tiden har vidst, at Trump var modstander af det såkaldte "EV Mandate", som er et tilskud til elbiler.

- Jeg har ført kampagne for det i to år. Helt ærligt, da Musk gav mig sin fulde og ubestridte støtte, spurgte jeg ham, om han vidste, at jeg ville droppe elbilmandatet.

- Det sagde han, at han ikke havde noget problem med, hvilket jeg var overrasket over, skriver Trump.

Musk er administrerende direktør i blandt andet selskabet Tesla, som producerer elbiler.

Kort tid efter Trumps indsættelse i januar blev Elon Musk udpeget til at stå i spidsen for Departementet for Regeringseffektivitet (Doge).

Departementet hører under Trumps administration og har til opgave at gennemføre nedskæringer i det føderale offentlige system.

Musk forlod Doge ved udgangen af maj. Det var fra begyndelsen meldt ud, at hans rolle i departementet skulle være midlertidig.

Efter sit exit fra Doge har Musk flere gange udtrykt kritik af Trump og præsidentens politik, og de to er endt i flere diskussioner på sociale medier.

/ritzau/


Nr. 861 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 23:47:15

Israel melder at have angrebet flere steder i Yemen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israels forsvarsministerium siger, at landets militær har rettet angreb mod flere mål med forbindelse til houthibevægelsen i Yemen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters søndag aften.

Målene var havne i byerne Hodeidah, Rasa Isa, Salif og et kraftværk i Ras Qantib, lyder det.

Israels militær siger, at angrebene bliver udført som svar på flere angreb mod Israel.

Det fremgår ikke umiddelbart, om nogen er blevet såret, ligesom det ikke står klart, hvor store skader der skal være efter angrebene.

Det israelske medie Times of Israel skriver, at målene ifølge militæret blev brugt til transport af våben og til terrorrelaterede aktiviteter mod Israel og den globale skibsfart.

Ifølge mediet er blandt andet skibet "Galaxy Leader" blevet ramt. Det er et japansk biltransportskib, som houthierne beslaglagde i november 2023.

- Det terroristiske houthi-regimes styrker installerede et radarsystem på skibet og bruger det til at spore fartøjer i det internationale maritime rum for at fremme det terroristiske houthi-regimes aktiviteter, lyder det fra militæret.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er der i medier styret af houthibevægelsen også meldinger om angreb fra Israel.

Her lyder det, at Hodeidah blev ramt af en bølge af angreb, og at Israel står bag.

- Den israelske fjende angriber Hodeidahs havn, lyder det fra den houthikontrollerede tv-station Al-Masirah.

Tv-stationen melder ligeledes om angreb mod Ras Issa, Salif og mod kraftværket i Ras Al-Kathib.

En talsperson for houthibevægelsen siger ifølge Reuters, at bevægelsens luftforsvarssystemer reagerede ved at bruge et stort antal jord-til-luft missiler.

Indbyggere i Hodeidah siger til Reuters, at angrebene mod byen har mørklagt byen, fordi det primære kraftværk er blevet sat ud af drift.

Houthibevægelsen har flere gange stået bag affyringer af missiler fra Yemen mod Israel.

De fleste af de missiler og droner, bevægelsen har affyret mod Israel, er dog enten blevet skudt ned, eller også er de aldrig nået frem. Israel har også udført en række gengældelsesangreb i Yemen.

Houthibevægelsen støtter den militante bevægelse Hamas og har desuden støtte fra Iran. Den har tidligere sagt, at den angriber Israel i solidaritet med palæstinensere i Gaza.

Israel har truet bevægelsen med at indføre en blokade, der skal gælde både maritimt og i luften, hvis houthierne ikke stopper med at angribe Israel.

/ritzau/


Nr. 860 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 23:39:07

Ny klokke forsvandt kort før dødsulykke ved jernbaneoverskæring Tryk Her

Tryk for at læse mere

En nyopsat klokke ved en jernbaneoverskæring i Kliplev i Sønderjylland var forsvundet, før en 24-årig lørdag mistede livet i en ulykke samme sted.

På grund af et tyveri havde Banedanmark et døgn inden ulykken opsat en ny klokke, som giver lyd, når toget kommer, ved overskæringen.

Søndag aften oplyser pressevagten hos Banedanmark til TV Syd, at også den nye klokke var forsvundet inden ulykken.

- Den må være stjålet, lyder det fra pressevagten, som ikke kan oplyse mere om sagen og henviser til politiet.

Den 24-årige mand mistede livet, da han i en varebil stødte sammen med et InterCityLyn-tog på Kådnervej syd for Aabenraa.

Ifølge politiet var der ingen bom ved jernbaneoverskæringen.

I alt seks kobberklokker er blevet meldt stjålet ved overskæringer mellem Sønderborg og Tinglev, som ligger henholdsvis øst og vest for Kliplev.

Det oplyste Martin Hess Pedersen, politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, fredag under en pressebriefing, skriver mediet.

Søndag morgen oplyste Banedanmark, at man havde sat nye klokker op - også en ved ulykkesstedet.

Politiet bekræfter over for mediet, at det havde fået besked om, at nye klokker var blevet sat op.

TV Syd kan hverken få be- eller afkræftet, om den manglende klokke kan være en medvirkende årsag til dødsulykken, lyder det.

Med 60 passagerer om bord på tidspunktet for ulykken var toget ifølge TV 2 på vej til Sønderborg fra København.

Ingen på toget kom til skade, har politiet oplyst.

/ritzau/


Nr. 859 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 23:33:07

Kilde: Forhandlinger om våbenhvile i Gaza er søndag indledt i Qatar Tryk Her

Tryk for at læse mere

Forhandlinger om en mulig våbenhvileaftale i Gaza er søndag aften begyndt i Qatars hovedstad, Doha.

Det siger en unavngiven palæstinensisk embedsmand til nyhedsbureauet AFP.

- Forhandlingerne handler om, hvordan vi implementerer aftalen, og hvordan gidslerne udveksles, siger embedsmanden.

Qatar er mægler i forhandlingerne sammen med Egypten og USA.

Forhandlingerne begyndte ifølge embedsmanden omkring klokken 20.30 dansk tid.

Kort efter midnat siger to unavngivne palæstinensiske embedsmænd til Reuters, at første runde af forhandlingerne er nået til ende uden store fremskridt.

De palæstinensiske kilder hævder, at det skyldes, at de israelske embedsmænd ikke var blevet givet den fornødne autoritet til at indgå en aftale med Hamas.

Ingen israelske kilder har tidligt natten til mandag umiddelbart udtalt sig om forhandlingerne.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, satte tidligere på aftenen kurs mod Washington D.C, hvor han mandag skal mødes med USA's præsident, Donald Trump.

Inden Netanyahu steg om bord på et fly, sagde han, at de israelske forhandlere havde fået klar besked på at indgå en aftale om våbenhvile i Gaza under de betingelser, som Israel på forhånd har godkendt.

Inden afgang sagde Netanyahu desuden, at han tror på, at Trump kan hjælpe Israel med at nå landets mål med våbenhvileforhandlingerne.

Det er uklart, hvilke betingelser Israel har godkendt i forbindelse med forhandlingerne om en våbenhvile.

Hamas sendte fredag sine kommentarer til et aftaleudkast.

Ifølge Times of Israel indebærer forslaget en våbenhvile på 60 dage. Inden for den periode skal Hamas frigive omkring halvdelen af de levende og halvdelen af de afdøde israelske gidsler, som stadig er i Hamas' varetægt.

Derefter vil der være 22 gidsler tilbage i Gaza, hvoraf ti menes at være i live.

Fredag lød det fra Hamas, at bevægelsen havde responderet positivt på aftaleudkastet og var klar til at indgå i forhandlinger.

Men Hamas havde også krav til ændringer.

Ifølge Times of Israels oplysninger kræver Hamas, at forhandlingerne om en permanent våbenhvile fortsætter, indtil en aftale er nået.

Derudover vil Hamas have åbnet helt for levering af nødhjælp til Gaza, ligesom bevægelsen kræver at Israels militær trækker sig tilbage til de positioner, som det havde indtaget, inden den seneste våbenhvile brød sammen i marts.

Hamas' krav til ændringer er ikke faldet i god jord i Israel, hvor premierministerkontoret lørdag aften meddelte, at kravene er uacceptable.

/ritzau/


Nr. 858 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 22:07:00

Pensionist i Texas måtte gemme sig på loftet: 'Lignede et akvarium udenfor' Tryk Her
I tre timer var pensionisten Jim Tolliver og hans kone fanget på deres loft, mens vandmasserne steg.
Nr. 857 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 21:39:00

Hamas afviser amerikanske beskyldninger efter angreb på nødhjælpsarbejdere Tryk Her

Nr. 856 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 21:38:51

DMI forudser flere skybrud: Det popper op ud af ingenting Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere steder i den østlige del af Danmark har der i løbet af søndag været kraftige byger med skybrudsintensitet.

Det fortæller Lars Henriksen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

I en risikomelding fra DMI lyder det, at Det Sydfynske Øhav, Lolland-Falster og Sjælland frem til mandag middag kan blive ramt af lokale skybrud.

- Det kan sagtens ramme i Københavnsområdet også. Det popper op ud af ingenting.

- Der er ikke nogen steder, hvor vi kan sige, at der er mere eller mindre risiko, siger Lars Henriksen.

På platformen X skriver DMI, at landsbyen Abed på Lolland tidligere søndag blev ramt af 5,9 millimeter regn på ti minutter.

Lars Henriksen tilføjer, at der søndag aften er kraftige byger med skybrudsintensitet i Helsingør-området.

- I Nordsjælland popper det op i ny og næ, og pludselig regner det fem-seks millimeter på ti minutter. Det siger lidt om, hvor heftige bygerne er, siger Lars Henriksen.

Varslet går også på risikoen for kraftig regn. Det er defineret ved, at der falder mere end 24 millimeter på seks timer.

Et skybrud betyder, at der falder mindst 15 millimeter regn på 30 minutter.

Ifølge Lars Henriksen er der søndag aften "noget" på vej fra sydvest mod København.

- Jeg tænker, at det først bliver sidst på aftenen og i nat, at det kulminerer i Københavnsområdet, siger han.

Indtil videre har der ikke fulgt torden med regnen, men det kan "sagtens" komme, lyder det.

Hovedstadsområdet Forsyningsselskab, Hofor, opfordrer alle til at færdes forsigtigt og sørge for at sikre værdier i kældre og andre udsatte steder.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse.

- Veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler løsne sig. Undgå kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og bynære strande, lyder det videre.

/ritzau/


Nr. 855 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 21:20:00

Bush og Obama sender tanker til ofrene for oversvømmelserne i Texas Tryk Her

Nr. 854 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 20:33:00

Greenpeace tager landmænd i forsvar: 'Vi beder dem arbejde med bind for øjnene' Tryk Her
To centrale spørgsmål står ubesvaret efter ny delaftale om kvælstofregulering. Det sætter landmændene i en urimelig situation, mener miljøorganisationen Greenpeace.
Nr. 853 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 20:23:47

11 piger fra sommerlejr savnes fortsat efter oversvømmelser i Texas Tryk Her

Tryk for at læse mere

Eftersøgningen efter overlevende fortsætter efter de store oversvømmelser, som fredag opstod under voldsom regnvejr i den amerikanske delstat Texas.

Blandt de savnede er 11 piger, der var på sommerlejren Camp Mystic, da den nærliggende flod Guadalupe gik over sine bredder og oversvømmede lejren. Også en vejleder fra lejren er savnet.

Det skriver CNN og nyhedsbureauet Reuters.

Antallet af bekræftede døde er løbende steget siden fredag og er lørdag nået op på mindst 67. Blandt de omkomne er 21 børn.

Flere af de omkomne børn var deltagere på Camp Mystic, som er en kristen sommerlejr, skriver Washington Post.

Vand fra Guadalupe-floden strømmede ind over lejren, mens børnene lå og sov i hytter. De lavtliggende hytter blev oversvømmet med mudret vand - og flere steder blev vinduerne smadret.

Lejren ligger i Kerr County, hvor der er i alt 59 bekræftede dødsfald.

Efter oversvømmelserne blev mellem 23 og 25 piger meldt savnet. Nogle er siden fundet i live.

Det er uklart, præcis hvor mange af pigerne der er konstateret døde.

De øvrige, der mistede livet i forbindelse med oversvømmelserne, blev fundet i andre dele af Texas i henholdsvis Travis County, Burnet County og Kendall County.

USA's præsident, Donald Trump, underskrev tidligere søndag en kriseerklæring som følge af oversvømmelserne.

Herefter blev det føderale kriseberedskab aktiveret, så det kan sende forstærkning til redningsmandskabet i Texas, skriver USA's ministerium for indenrigssikkerhed i en udtalelse.

USA's Nationale Vejrtjeneste udsendte torsdag et moderat varsel om risiko for oversvømmelser i Texas.

Men vejrtjenesten formåede ikke at forudse omfanget af de oversvømmelser, som ramte natten til fredag, erkender minister for indenrigssikkerhed Kristi Noem ifølge Reuters.

Trumps administration har fjernet flere tusinde stillinger i det føderale departement, som den nationale vejrtjeneste hører under.

Oversvømmelserne i Texas har ifølge Reuters fået flere eksperter til at rejse spørgsmålet, om underbemanding var en medvirkende årsag til, at den nationale vejrtjeneste ikke forudså, hvor store oversvømmelser Texas ville blive ramt af fredag, og dermed ikke advarede indbyggerne på forhånd.

Indtil videre kendes årsagen ikke.

/ritzau/


Nr. 852 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 19:36:35

Troels Lund søger amerikansk senators hjælp i jagten på våben Tryk Her

Tryk for at læse mere

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) håber, at den republikanske senator Rick Scott kan være en døråbner for våbenleverancer fra USA til Danmark.

Det fortæller forsvarsministeren søndag til Ritzau over telefon under et igangværende besøg i USA sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Troels Lund skal mødes med senatoren fra Florida i løbet af de kommende dage.

Mødet er sat i stand med henblik på at undersøge, hvorvidt senatoren kan hjælpe med at få iværksat nogle af de leverancer, som Danmark ønsker.

- Han er indflydelsesrig og kan gøre en forskel, mener ministeren.

Tilbage i april mødtes Troels Lund med Rick Scott i København.

Her gjorde ministeren det gældende, at han gerne ser, at senatoren er med til at facilitere kontakt til Foreign Military Sales.

- Dengang sagde han, at det ville han gøre, siger forsvarsministeren.

Foreign Military Sales er et amerikansk regeringsprogram, der eksempelvis gør det muligt for andre lande at købe forsvarsmateriel fra USA.

Troels Lund skal også bruge sine kræfter på at mødes med nogle af de amerikanske efterretningstjenester.

Mandag har han et møde med Tulsi Gabbard, som står i spidsen for efterretningstjenesterne. Han skal også mødes med CIA.

Lars Løkke Rasmussen skal under besøget i Washington D.C. blandt andet mødes med folk fra Maga-bevægelsen (Make America Great Again, red.).

Bevægelsen er en gruppe af de mest loyale støtter til USA's præsident, Donald Trump.

Ifølge udenrigsministeren handler det om at blive klogere på bevægelsen, og hvordan meningsdannelsen foregår, fortalte han tidligere søndag til TV 2.

Helt overordnet håber Lars Løkke at få en bedre fornemmelse af, hvor amerikanerne står.

Ministrenes besøg varer frem til tirsdag.

/ritzau/


Nr. 851 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 19:10:00

Togtrafik mellem Danmark og Tyskland genoptaget Tryk Her

Nr. 850 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 19:08:00

Hamas' krav er 'uacceptable' – alligevel sender Israel delegation til Qatar for at forhandle om våbenhvile Tryk Her
Tusindvis går stadig på gaden i Tel Aviv for at få gidslerne hjem. Alligevel er det Trump og den selvudråbte sejr over Iran, der skubber Netanyahu til at genoptage forhandlinger om våbenhvile.
Nr. 849 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:48:00

70 hotdogs på ti minutter: Amerikansk ædedolk er tilbage på tronen Tryk Her
Et kontrovers omkring plantebaserede pølser udelukkede sidste år Joey Chestnut. Men fredag viste han, at han var tilbage.
Nr. 848 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:45:00

I dag samles magten i hovedstaden. Tidligere flyttede den rundt med Kongen Tryk Her

Tryk for at læse mere

En konsekvent kongelig udflytning var normen, længe før København blev hovedstad. Før enevælden i 1660 var de danske konger formelt set i spidsen for et såkaldt rejsekongedømme. Det betød, at hoffet ikke havde fast adresse i én by, men i princippet altid var på rejse rundt i riget. Kongen var en rex itinerans. En omrejsende konge. Og ofte besøgte regenten flere byer hvert år – en handling, der sætter tidens aktuelle debat om udflytning i et noget andet lys.

Ifølge middelalderhistorikeren Thomas Riis havde Erik Plovpenning således et ganske travlt år i 1242. I maj besøgte han Ribe, i juni Nakskov og København, og i november lagde han vejen forbi Odense. Kong Abel udførte næsten et veritabelt Royal Run, da han alene i november 1250 besøgte Lund, Søborg, Roskilde og Vordingborg. Også den lidt senere Erik Menved kom godt rundt i riget. I sine 33 år som regent – fra 1286 til 1319 – udstedte han forskellige kongestemplede dokumenter under ophold i mindst 44 forskellige danske byer.

Alt efter tidens indenrigs- og udenrigspolitiske interesser var der byer, der var vigtigere end andre at få lagt ind i programmet. I perioder, hvor forholdet til Nordtyskland og Sverige var anstrengt – og det skete jo i ny og næ – gav det god mening at prioritere Ribe og Lund. Når kirkerne klagede, gik turen mod Roskilde, og var der dårlig stemning og optræk til oprør, var Kongen hurtigt på pletten hos den pågældende egns magthavere. Han regerede fra en sadel i højere grad end fra en trone. Måske er det derfor at mange byer er fulde af rytterstatuer?

Når Kongen skiftede bopæl, styrkede han de udvalgte byer, deres status og eliten i dem, men han mindskede også generelt afstanden til magten i en tid, hvor kommunikationen foregik noget trægere. Det var også vigtigt, at Kongen blev set, så magten ikke blev alt for abstrakt. Magten blev iscenesat. Det har set morderligt flot ud, når Kongen kom anstigende til egnen og slog sig ned for en kortere eller længere periode, og ofte afholdt han – eller byen, forstås – flotte ridderspil, hvor han samlede pengestærke lensmænd, tapre riddere, vigtige fogeder og andre fine folk omkring sig.

Besøgene handlede i høj grad om netop dét: at minde de rige og magtfulde om deres loyalitet og samtidig skabe nye og fastholde gamle alliancer. Kongen skulle dog også overvåge, at alt gik ordentligt for sig på egnen, for eksempel i deres retssale, og at administrationen fungerede efter gældende lov.

De lokale bønder skulle selvfølgelig bøde. Kongerejser var bøndernes pligt til at transportere Kongen og hans gods – kaldet fadeburet – når han kom til ens egn. Denne relativt hårde forpligtelse blev også kaldet frirejser eller kongeægter. Og man skal ikke bare forestille sig en konge, en dronning og en hofnar slæbende på en stor kuffert, nej, det var hele familien samt hele hoffet, der bestod af en lang række specifikke personalegrupper, alt fra smede, stalddrenge og skomagere, tømrere, bagere og bryggere, kokke og tjenestefolk, til soldater, læger, musikere, skrivere og diverse embedsfolk. Foruden en enorm mængde bagage, så man for eksempel kunne sove og spise standsmæssigt.

Det kunne hurtigt blive en bekostelig affære, også for de rigere på egnen at huse Kongen og hans følge. Ifølge historiker Gorm Bruun Hansen befalede Christian III i 1561 en embedsmand på den tidlige bispegård Roskildegård at forsyne Kongen med nok køretøjer til, at han og hoffet kunne blive transporteret fra Roskilde videre til Ringsted. Det krævede 100 vogne.

At Kongen rejste fra sted til sted, var også en måde at fordele ressourcerne på. På den måde kunne han udtære et område ad gangen og rejse videre til et nyt sted for at finde friske forsyninger, når fadeburet og fodertruget var tomt. Så skulle luksusvarer heller ikke fragtes mod hovedstaden.

Eksempler på steder han kunne slå sig ned, var Søborg, Odense, Ribe, Langeland, Nykøbing Falster, Aalborg, Helsingborg, Lund og Flensborg. Et væsentligt sted for ham var Nyborg, byen der voksede op omkring Nyborg Slot. Beliggenheden midt i landet og den gode havn var årsagen til, at Danehoffet oftest blev holdt i Nyborg, gerne omkring sankthans. Her mødtes Kongen med "rigets bedste mænd". Disse kunne lovgive og dømme.

Nutidens historikere synes, det er sjovt at drille Nyborg Slot med deres store ambitioner om blandt andet Unesco-anerkendelse, men det er faktisk ikke helt forkert at betragte byen som Danmarks hovedstad i middelalderen. I hvert fald som én blandt flere.

Rejsemonarkiet ophørte formelt set først med enevælden i 1660. København blev endegyldigt hovedstad – rigets hjerte og kongeby – og Kongen kunne opbygge og samle et bureaukratisk væsen omkring sig. Det bureaukrati der, med lidt god vilje, først blev søgt spredt ud igen i 2015, altså for 10 år siden.


Nr. 847 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:35:27

Togtrafik mellem Danmark og Tyskland genoptages efter fejl Tryk Her

Tryk for at læse mere

På grund af en fejl på en køreledning ved den tyske by Rendsborg har der søndag været lukket ned for togtrafikken mellem Danmark og Tyskland.

Søndag aften kort før klokken 19 oplyser pressevagten hos DSB, at togtrafikken er blevet genoptaget.

DSB blev tidligere på dagen bedt om ikke at køre ind i Tyskland og i stedet standse ved grænsen i Padborg i Sønderjylland.

Deutsche Bahn, der er Tysklands svar på DSB, skrev på sin hjemmeside, at forventningen var, at problemerne ville vare indtil slutningen på dagen.

Da problemerne stod på, var der indsat togbusser til at køre mellem Padborg og Flensborg.

Herfra kørte Deutsche Bahn med regionaltog videre mod Hamburg.

Problemerne varede det meste af dagen, og ifølge TV Syd var omkring 200 mennesker strandet på stationen i Padborg søndag formiddag.

Her ventede de på at komme videre med bus eller taxa, skriver mediet.

/ritzau/


Nr. 846 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:25:15

Netanyahu rejser til USA og tror på Trumps hjælp til våbenhvileaftale Tryk Her

Tryk for at læse mere

De israelske forhandlere har fået klar besked på at indgå en aftale om våbenhvile i Gaza under de betingelser, som Israel på forhånd har godkendt.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, inden han stiger om bord på et fly mod Washington D.C. søndag aften ifølge Reuters.

I USA skal han mødes med landets præsident, Donald Trump.

Netanyahu siger inden afgang, at han tror på, at Trump kan hjælpe Israel med at nå sine mål med våbenhvileforhandlingerne.

- Jeg tror bestemt, at drøftelserne med præsident Trump kan hjælpe med at fremme disse resultater, siger den israelske premierminister.

Israels forhandlere er søndag rejst til Qatar, hvor forhandlingerne om en våbenhvile mellem Israel og den militante bevægelse Hamas foregår.

Qatar er mægler i forhandlingerne sammen med USA og Egypten.

Netanyahu tilføjer i lufthavnen uden for Tel Aviv, at Israel ikke vil acceptere en våbenhvileaftale, som tillader Hamas at blive i Gaza.

- Vi vil ikke tillade en situation, hvor der opfordres til bortførelser og drab, siger han ifølge det israelske medie Times of Israel.

Det er uklart, hvilke betingelser Israel har godkendt i forbindelse med forhandlingerne om en våbenhvile.

Hamas sendte fredag sine kommentarer til et aftaleudkast.

Ifølge Times of Israel indebærer forslaget en våbenhvile på 60 dage. Inden for den periode skal Hamas frigive omkring halvdelen af de levende og halvdelen af de afdøde israelske gidsler, som stadig er i Hamas' varetægt.

Derefter vil der være 22 gidsler tilbage i Gaza, hvoraf ti menes at være i live.

Umiddelbart meddelte Hamas, at bevægelsen havde responderet positivt på aftaleudkastet og var klar til at indgå i forhandlinger.

Men Hamas havde også krav til ændringer. Ifølge Times of Israels oplysninger kræver Hamas, at forhandlingerne om en permanent våbenhvile fortsætter, indtil en aftale er nået.

Derudover vil Hamas have åbnet helt for levering af nødhjælp til Gaza, og det skal distribueres i Gaza via systemer, som støttes af FN og andre internationale nødhjælpsorganisationer.

I dag er det primært organisationen Gaza Humanitarian Foundation (GHF), der er støttet af Israel og USA, som uddeler nødhjælp. GHF er blandt andet blevet kritiseret for ikke at sørge for de civiles sikkerhed.

Endelig kræver Hamas ifølge Times of Israel, at Israels militær trækker sig tilbage til de positioner, som det havde indtaget, inden den seneste våbenhvile brød sammen i marts.

Hamas' krav til ændringer er ikke faldet i god jord i Israel, hvor premierministerkontoret lørdag aften meddelte, at kravene er uacceptable.

/ritzau/


Nr. 845 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00

Ungdomsorganisationer: Ja, unge skal dannes. Men de skal også lære at handle Tryk Her

Tryk for at læse mere

En stor reform af ungdomsuddannelserne er på vej. For nogle uger siden indgik Folketingets partier den første delaftale, der skal skabe et miljø for gymnasiale ungdomsuddannelser, som erhvervsuddannelserne også skal være en del af. Det kalder på nytænkning – også i uddannelsespolitikken. Vi har brug for unge, der ikke alene kan analysere og præstere, men også kan og tør handle. Unge, der kan forbinde hoved, hånd og hjerte.

Derfor er det tid til at bevæge os væk fra en snæver forståelse af dannelse og i stedet igen trække på de stærke dannelsestraditioner, der sætter handlingskompetencen i centrum ved at forene praksis med almen dannelse. Det er netop her, højskolebevægelsen, arbejderbevægelsen og erhvervsskoleverdenen forenes i en fælles arv – og en fælles forpligtelse.

I højskolernes tradition, der tager udgangspunkt i Grundtvigs vision, er dannelse noget, der opstår i fællesskab, i samtale og i handling. I arbejderbevægelsens historie er dannelse tæt forbundet med rettigheder, ansvar og kollektive løsninger. På erhvervsskolerne dannes unge hver dag i mødet med konkrete problemstillinger, der kræver refleksion, samarbejde og handling.

Fælles for disse traditioner er, at dannelse aldrig har været løsrevet fra virkeligheden. Den har været praksisnær, folkelig og rettet mod fællesskabets bedste, og ikke mindst i evnen til at handle for at ændre tingenes tilstand. Det er denne forståelse, vi nu må føre ind i fremtidens ungdomsuddannelser.

Vi har brug for en dannelse, der både udvikler individets dømmekraft – men også dets mod, vilje og evne til at handle i og på samfundet. Det er netop det, handlingskompetencen gør:

Den kobler viden med vilje. Den oversætter indsigt til indgriben. Og den gør individet til en aktør i det fælles.

I dag oplever mange unge fremmedgørelse. De føler sig uden for de fællesskaber og systemer, der former deres hverdag. Mange oplever klimaangst og demokratisk afmagt. Men vi ved også, at når unge – for eksempel på erhvervsuddannelserne – får mulighed for at handle konkret, sammen med andre, så vokser både deres motivation og deres oplevelse af at høre til. De bliver ikke bare klogere – de bliver forbundne. Det er her, dannelsen for alvor opstår.

Derfor skal vi ikke nøjes med at se handlingskompetencen som et pædagogisk greb. Vi skal se det som et dannelsesideal og et politisk princip.

For det er ikke længere nok at uddanne unge til at forstå samfundet. Vi skal uddanne dem til at handle i det og være med til at forme et aktivt medborgerskab. For eksempel viser en international undersøgelse, at danske skoleelever har den højeste viden om demokrati i Europa – men rangerer helt i bund, når det handler om aktiv deltagelse. Det paradoks understreger behovet for netop handlingskompetence: Eleverne skal ikke kun vide noget om samfundet – de skal opleve, at de kan gøre en forskel.

Vi skal derfor turde tage fat i den dannelsestradition, som højskolerne og arbejderbevægelsen står for, og som dagligt praktiseres på erhvervsskolerne, efterskoler og højskoler og føre den ind i fremtidens ungdomsuddannelse, epx, som skal være en fornyende skoleform. En uddannelse, der sigter på at forene praksis med almen dannelse. Hvor de unges interesser forenes med anvendelsesorienteret undervisning, værkstedsfag, virkelighedsnær læring og faglig fordybelse uden nødvendigvis alene at være boglig.

Venstres Ungdom, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Grundtvigsk Forum og Danske Erhvervsskoler og Gymnasier repræsenterer hver især stærke dannelsestraditioner i Danmark. Vi står på skuldrene af højskolebevægelsen, elev- og ungdomsorganisering og en praksisnær uddannelsestradition, der i generationer har formet engagerede, demokratiske og handlekraftige borgere.

Nu har vi en fælles ambition: at gøre handlingskompetencen til dannelsens hjerte. Ikke som en erstatning for faglighed eller refleksion – men som et nødvendigt supplement, der gør dannelsen levende og samfundsforbundet.

Vi står ikke i opposition til de klassiske dannelsesidealer. Vi står på deres skuldre. Men vi insisterer på, at dannelse ikke må reduceres til refleksion alene. Det er gennem handling, at man bliver en del af samfundet. Og det er gennem fællesskabet, at man for alvor bliver dannet.

Det er tid til at gøre dannelsen levende igen.

Og det begynder med, at vi gør noget – sammen.

Jens Paaske Klausen er formand for Venstres Ungdom (VU). Carl Emil Lind er næstformand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Kirsten M. Andersen er formand for Grundtvigsk Forum. Allan Kortnum er forperson i Danske Erhvervsskoler og Gymnasier (DEG-L).


Nr. 844 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00

Tobak er den største enkeltstående årsag til sygdom og tidlig død i Danmark. Politisk mod og moralsk vilje udebliver Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hver eneste dag dør flere end 40 mennesker i Danmark som følge af tobaksrygning. Det svarer til et fuldt belagt plejehjem – hver uge. Der er tale om lidelser, vi for længst har afdækket, dokumenteret og forstået. Alligevel tøver vi, når det gælder om at sætte ind med det mest effektive middel, vi har: prisen.

Det er et politisk svigt. Men det er også mere end det. Det er et etisk og moralsk svigt. Vi ved, at tobakken frarøver mennesker deres helbred, deres åndedræt, deres livskvalitet. Og vi ved, at det sker i særlig grad blandt dem, der har mindst overskud, mindst støtte og mindst stemme i samfundsdebatten. Det burde forpligte.

Kristendommens menneskesyn hviler på en enkel, men stærk grundsætning: Hvert menneske er uendeligt værdifuldt. Ikke på grund af produktivitet, sundhed eller alder – men fordi det er skabt i Guds billede. Derfor er det ikke et politisk spørgsmål alene, når vi ser tusinder dø af tobaksrelaterede sygdomme hvert år. Det er også et medmenneskeligt og moralsk spørgsmål Har vi gjort det, vi kunne?

Tobakken er den største enkeltstående årsag til sygdom og tidlig død i Danmark. Cirka 16.000 liv går tabt hvert år som følge af rygning – og endnu flere rammes af langvarig sygdom, lungeproblemer og smertefulde behandlingsforløb. Kol, hjerte-kar-sygdomme og lungekræft er kun nogle af de sygdomme, der trækker dybe spor gennem tusindvis af familier. Samfundsøkonomisk er omkostningen svimlende: Over 13 milliarder kroner om året – i behandling, tabt arbejdskraft og tidlige dødsfald.

Og alligevel fortsætter vi. Eller rettere sagt: Vi tøver. Der er bred enighed om, at rygning er skadelig, og at vi bør nedbringe forbruget. Men handlingen udebliver, fordi prispolitik er politisk følsom. Debatten køres ofte af sporet af grænsehandel, afgiftsprovenu og frygten for at støde vælgere. Skatteministeriets regneark vejer tungere end de børn, der i fremtiden kunne have undgået at se deres forældre dø af rygning.

Men netop her må vi insistere på, at politik ikke kun er administration – det er også værdier. Og hvis vi som samfund ønsker at tage et etisk ansvar, må vi vælge livet til. Det kan vi gøre ved at indføre en forpligtende afgiftsmodel, hvor prisen på cigaretter hæves hvert år – uanset regeringens farve. Ikke som symbolske justeringer, men som et klart og langsigtet sundhedsredskab.

Forskningen er entydig: Prisstigninger virker. FN's Verdenssundhedsorganisation, WHO, vurderer, at en stigning på bare 10 procent i cigaretprisen fører til mærkbare fald i forbruget – især blandt unge og udsatte grupper. I 2020 hævede Danmark prisen med 15 kroner pr. pakke. Det medførte et markant fald i salget, ikke mindst blandt de 15-24-årige. Det er netop i den aldersgruppe, vi for alvor kan redde liv, fordi afhængigheden endnu ikke har sat sig fast.

Derfor bør vi sætte et mål: 100 kroner for en pakke cigaretter inden for en overskuelig årrække. Ikke fra den ene dag til den anden – men med årlige, gennemsigtige trin. Og med en politisk forpligtelse til at holde kursen, også når det bliver upopulært. Vi skylder de unge, de udsatte og de familier, der endnu ikke har mistet, at gøre, hvad vi kan. Ikke om fem år – men nu.

Der findes næppe mange områder i sundhedspolitikken, hvor dokumentationen er så klar, og konsekvenserne af passivitet er så store. Alligevel ser vi gang på gang, hvordan kampen mod cigaretterne bliver nedprioriteret, fordi opmærksomheden rettes mod nye nikotinprodukter som snus, nikotinposer og e-cigaretter. Disse produkter er ikke uden risiko, og regulering er på sin plads. Men det må ikke blive en bekvem afledning fra den langt farligere fjende: cigaretten.

Det er stadig cigaretterne, der slår flest ihjel. De udgør kernen i tobaksepidemien og er ansvarlige for de fleste tobaksrelaterede sygdomme. De er årsag til død, lidelse og ulighed i sundhed – og alligevel behandles de fortsat med en slags særstatus. Hvorfor? Fordi det er politisk svært.

Men det etisk svære er ikke at regulere cigaretterne. Det etisk svære er at lade være. For vi ved, hvad de gør. Og vi ved, hvad vi kunne gøre.

Her rammer spørgsmålet også os som borgere, som kirkeligt engagerede og som mennesker med samvittighed: Tør vi se væk, når vi ser nogen gå mod afgrunden – blot fordi vi er blevet vant til det?

I den kristne tradition er der et stærkt fokus på ansvar og næstekærlighed. Ikke som abstrakte idealer, men som konkret omsorg for den næste – for det menneske, der er i fare. Den næste, der sidder med en cigaret i hånden, er måske afhængig. Måske ønsker han eller hun at stoppe, men kan ikke. Og måske havde vedkommende aldrig startet, hvis cigaretterne havde kostet 100 kroner den dag, han eller hun prøvede den første.

Vi har som samfund ansvar for at beskytte, forebygge og handle. Det kræver mod, konsekvens og vilje – men det kræver først og fremmest, at vi holder fast i det enkle og dybt menneskelige, nemlig at livet har værdi. Ikke bare i ord, men i handling.

Vi taler ofte om næstekærlighed som en personlig pligt. Men den gælder også politisk. Vi må ikke affinde os med, at afhængighed og død fastholdes af hensyn til statens indtægter og politisk bekvemmelighed.

Det er på tide, vi tager et opgør med tobakkens magt – ikke bare i kroppen, men i beslutningsrummet. Vi har dokumentationen. Vi har redskaberne. Det, vi mangler, er moralsk vilje.

For næstekærligheden skal ikke stoppe ved dørtærsklen til Christiansborg.


Nr. 843 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00

Sprogforsker ser de amerikanske vendinger overalt i vores sprog. Her er de værste eksempler Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Drømmer du om en hverdag med fart over feltet og et stærkt team, der altid har din ryg?".

Sådan har der for nylig stået i et stillingsopslag fra et vagtfirma, og hvis man er typen, der tænker meget billedligt og ikke kender formuleringen "have din ryg", kan man godt få en helt forkert opfattelse af situationen. Som om kolleger får dagen til at gå med at slæbe rundt på hinandens enkeltdele.

De mest morbide sprogbrugere vil formodentlig mene, at det at have andres ryg lyder som noget, som kun kannibaler kan være optaget af.

Ikke desto mindre har "have nogens ryg" fundet vej til Den Danske Ordbog (ordnet.dk) med forklaringen "være loyal og vise nogen sin støtte og opbakning".

Gå bare ind til chefen og sig, hvad du mener. Husk, at vi alle sammen har din ryg.

Sådan kan nogle finde på at sige, og formuleringen har sine rødder i amerikansk krigsførelse.

Fra et utal af amerikanske krigsfilm er også et dansk publikum blevet præsenteret for råbet: "Move on! I got your back", lige inden tropperne for alvor rykker frem på slagmarken. Én eller flere løber frem, mens nogle af de andre sørger for at distrahere angriberne ved at besvare beskydningen.

Derfor er der også nogle danske sprogbrugere, som synes, at det er for overdrevet uden videre at flytte ret hårdkogte udenlandske krigstermer ind i fredelig normaldansk. Det kommer til at lyde af mere, end der egentlig er dækning for.

Jeg går med jordbærisAt have nogens ryg er et af de mange steder, hvor stadig flere vælger et direkte oversat ord eller udtryk fra især amerikansk.

Blandt andre udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har flere gange valgt formuleringen "kommer ned til", når han forsøger at indkredse, hvad der er det vigtigste i en bestemt situation.

Vendingen er tydeligvis stærkt inspireret af det amerikanske "when it comes down to", hvor man på dansk nok stadig vil sige "når det kommer til stykket", "i sidste ende" eller "når alt kommer til alt".

I stedet for at vælge siger nogle "går med". Hvad kunne du tænke dig, chokolade- eller jordbæris? Jeg går med jordbæris.

"De stod aldrig en chance" er den direkte oversættelse fra amerikansk, hvor de fleste nok stadig ville vælge "De havde aldrig en chance".

Det samme gælder formuleringen "Lad mig brække det ned for dig", der bare er en halvamerikansk måde at sige "Lad mig forklare dig det ned til mindste detalje".

Det køber jeg ikke ind påNogle påstår, at de "er markedet for" noget bestemt, andre "køber ikke ind på" bestemte argumenter eller præmisser, andre igen påstår, at beslutninger "står på ryggen af" et krisemøde, og lige nøjagtig her er der tale om en misforståelse af det engelske "on the back of", der ikke har noget som helst at gøre med en ryg. Det er bare en anden måde at sige "efter" eller "bagefter".

Det bliver også jævnligt nævnt, at nogle har "brudt nyheden om" et eller andet sensationelt.

Der findes stadig dem, der studser over, at andre siger, at de "har landet" en aftale eller en kontrakt.

Og så har amerikansk indflydelse helt sikkert gjort sit til, at en del hellere siger "kontekst" end sammenhæng. Det er taget ud af konteksten.

Hvor der før i tiden oftere blev talt om beliggenhed, er ordet nogle steder ved at blive overtaget af lokation. Sommerhuset befinder sig på bestemt lokation. Det kan muligvis være inspireret af tv-programmet "Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed", der bygger på det engelske "Location, Location, Location".

I stedet for at lade skægget gro eller dyrke en køkkenhave er det blevet ret udbredt at sige, at "han har groet et skæg, siden jeg har set ham sidst", og "hun har brugt de seneste uger på at gro en køkkenhave" – selv om alle og enhver ved, at man ikke skal foretage sig noget som helst aktivt for at få en have til at gro. Det sker helt af sig selv!

Nogle er "i tårer" (i stedet for grådkvalt), andre er "tomme for ord" (i stedet for målløse), nogle bliver berømte "over natten" (i stedet for fra dag til dag), andre drikker fire kopper kaffe "på en daglig basis" (i stedet for bare dagligt).

"Det gør ikke tricket," siger nogle, når de påpeger, at noget bestemt ikke løser et problem, og "det kan du sige igen," udbryder nogle, når de helt sikkert mener "det må du nok sige".

Række ud til en ministerDet er også blevet meget almindeligt at "række ud til" (efter det engelske "reach out") i stedet for at kontakte eller henvende sig.

Stadig oftere bliver det i Radioavisen meddelt, at redaktionen med større eller mindre held har rakt ud til en bestemt minister, og mens nogle ikke studser over formuleringen, synes andre, at det godt kan virke en anelse for kækt, måske fordi det forekommer for direkte og fysisk. Som om man helt konkret har siddet og småprikket til den pågældende minister.

Men den suverænt mest markante indflydelse fra engelsk har de senere år ramt ét bestemt verbum, nemlig tænker, efter engelsk "think", der ud over tænke også kan rumme en holdning. For eksempel: "I think it is time to go home". Jeg synes, at det er på tide at tage hjem.

Men denne nuance er gået tabt på dansk, hvor alt – også holdninger – er blevet til tanker: Jeg tænker, at vi skal tage hjem. Jeg tænker, at der er for lidt benzin på bilen. Jeg tænker, at der ikke er mere mælk i køleskabet. Jeg tænker, at der må være et toilet i nærheden.

Sommetider er der tale om en iagttagelse, en konstatering eller en formodning. Sommetider kan det være en holdning ("Jeg tænker, at vi snart skal have valg"), og på den måde kan selv de mest horrible meninger skubbes ind under, at det bare er noget, man tilfældigvis tænker. Tænker jeg.


Nr. 842 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00

Partnervold: Når jordemoderen spørger, fortæller den gravide ofte, hvad der egentlig sker derhjemme Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kan en jordemoder mærke det, når en gravid kvinde lever med vold? Kan kvinden selv?

I Region Syddanmark har man indført screening af samtlige gravide kvinder for partnervold, og efter sommerferien bredes fokus ud til vold i nære relationer. Også andre steder i Danmark har man indført eller indfører snart lignende tiltag.

Trine Karlsen er chefjordemoder på Odense Universitetshospital og siger om nødvendigheden:

"Jeg har været jordemoder i 25 år, og jeg har godt nok talt med mange mennesker om alle mulige problemer. Jeg har nok opsporet én, som har sagt ja til, at hun var udsat for vold. Efter at vi er begyndt at screene systematisk, er det fem-otte procent, som siger ja."

Hun siger også:

"Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er langt bedre børne- og familieliv, man får ud af systematisk screening."

Inden den systematiske screening blev indført, spurgte jordemødrene ind til vold, hvis de så tydelige tegn på vold eller havde en mistanke om vold. 

Systematikken i dag er en direkte fortsættelse af forskningsprojekter, hvor man udviklede redskaber til blandt andet screening og målte på indsatsen. 

Hvad angår screening, er syv spørgsmål om vold lagt ind i et spørgeskema, som alle gravide i forvejen skal svare på om deres helbred. 

"Jeg er bange for ham"Karen Andreasen er jordemoder og har forfattet den ph.d.-afhandling, hvor resultaterne af screening er lagt frem. De viste, at 8,7 procent af gravide kvinder i Region Syddanmark generelt levede med konflikter, svære gnidninger, vold og andre udfordringer i parforholdet. Når der blev spurgt isoleret til vold, både fysisk, psykisk og seksuel, svarede 3,7 procent ja.

En af de voldsramte kvinder siger i en forskningsartikel:

"Under mine andre graviditeter var der ikke nogen spørgsmål om, hvordan jeg havde det i forholdet. Det talte vi slet ikke om. Det var jeg faktisk ked af. Det ville have været rart, for jeg holdt en masse inde."

En anden kvinde begyndte først at spekulere på, hvad der foregik derhjemme, da hun blev spurgt:

"Da jeg udfyldte spørgeskemaet, kunne jeg se, at mange af de ting, der stod beskrevet, var ret meget, hvad min partner havde gjort mod mig."

Karen Andreasen siger:

"Vi opdagede jo, at vi ikke kan se, hvem som er udfordret – eller forvente, at de siger det selv."

De voldsudsatte kvinder i forskningsprojektet blev efterfølgende tilbudt tre til seks videosamtaler med en jordemoder, som havde været på kursus i samtaler om vold. 21 procent tog imod tilbuddet, hvilket "er på linje med andre indsatser mod vold", siger Karen Andreasen. 

Et par af disse kvinder fortæller om videosamtalerne – og deres liv – i hendes forskning. Én er glad for, at samtalerne var over video, forklarer hun:

"Jeg havde ikke mulighed for at tage nogen steder hen, fordi ingen kunne køre mig [...] Der var flere lægebesøg [...] som vi missede, fordi han var for vred og i for dårligt humør til, at jeg turde bede om tilladelse."

En anden siger:

"Jeg var bange for ham. Jeg var bange for, at han ville ydmyge mig endnu mere og få mig til at føle mig endnu mindre, end jeg allerede var."

Det handler om at så et frø for forandring og lave en plan med den gravide for, hvad hun nu kan gøre, siger Karen Andreasen:

"Bagefter kunne vi måle, at de følte sig mere handlekraftige og havde færre depressive symptomer." 

Graviditeten er på én gang et vindue for livsstilsændringer og en periode, hvor problemer spidser til, forklarer chefjordemoder Trine Karlsen. 

"Man er motiveret for at gøre noget ved de svære ting, når man venter et barn, og der skal vi stå klar med redskaberne til at skabe forandring. Samtidig ved vi, at vold og konflikter ofte eskalerer under graviditeten og i den første tid med barnet. Vi burde i jordemoderfaget have spottet tidligere, at vi ikke har været dygtige nok til at spørge ind, for vi har et særligt ansvar på grund af den her særlige livsfase, som vi arbejder med."

Finder og hjælper mange flereOg pludselig er der "sket en masse", hvad angår opsporing, siger Karen Andreasen. 

Sideløbende med indsatserne i Region Syddanmark har Sundhedsstyrelsen lavet retningslinjer for opsporing af vold i nære relationer målrettet svangreomsorgen. 

Også på landets største fødested, Amager og Hvidovre Hospital, har man siden 2020 screenet alle gravide for vold og voldsomme konflikter, siger Michelle Kolls, leder af Kompetencecenter for gravide i sårbare livssituationer.

Den gravide eller parret bliver spurgt tre gange i løbet af svangerskabet, både i form af spørgeskema og til to jordemoderkonsultationer. 

"Alle konsultationsjordemødre har været på efteruddannelse i at screene for vold i nære relationer; hvordan man spørger nænsomt og passende ind, herunder hvordan man får kvinden på tomandshånd, hvis partneren er med, og jordemoderen vurderer, at det er nødvendigt." 

Inden systematisk screening blev indført, fandt Amager og Hvidovre Hospital cirka fem gravide om året mod 133 i 2024, som levede med vold og voldsomme konflikter.

"Vi har altid vidst, at de her familier fandtes i svangreomsorgen. Vi har set de voldsramte kvinder i akutmodtagelsen, men der var få, og tallet passede ikke med tal fra forskning i partnervold. Men med systematiske spørgsmål finder og hjælper vi mange flere familier til et liv uden vold og forebygger, at børn vokser op med vold og voldsomme konflikter, for det kan de ikke tåle," siger Michelle Kolls.

Alle fødesteder i landet vil få snart få mulighed for at tage spørgeskemaet, der indeholder spørgsmål om vold i nære relationer, i brug. 


Nr. 841 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00

Naturen har det skidt i Danmark. Den bør tænkes ind i alt, hvad vi gør og foretager os lige fra begyndelsen Tryk Her

Tryk for at læse mere

På årets længste dag kunne miljøminister Magnus Heunicke (S) endelig indvie Naturnationalpark Fussingø – den første i rækken af naturnationalparker, der skal sikre mere vild natur i Danmark. En kæmpe gevinst både for naturen og for os danskere, der i de kommende mange år kan opleve en natur, der får lov at udvikle sig på egne præmisser uden at skulle lægge jord til produktion af hverken dyr eller afgrøder. 

Men åbningen giver også anledning til at nærstudere vejen dertil. Der er jo gået en lang proces forud for dette skelsættende øjeblik, og mange sten er blevet vendt på vejen. Et gennemgående tema i processen har været hensynet til de mange forskellige interessegrupper, der bliver berørt af naturnationalparkerne. Hvem skal have lov til hvad, og er det okay at ændre på hidtidige forhold for at opnå det overordnede formål med naturnationalparkerne, nemlig at give naturen mere plads?

Mountainbike-spor skal måske flyttes, ridestier lægges udenfor, og store motionsløb skal måske ikke længere kunne finde sted i nogle af de kommende naturnationalparker. Men er det en stor pris at betale for at få mere vild natur i Danmark? 

Indtil nu har det altid været naturen, der skulle indordne sig, når vi anlagde stier og spor for vores egne aktiviteter. ”Det klarer naturen jo nok,” har været det evige rationale bag den slags beslutninger. 

Men vi har nået en grænse, hvor vi ikke længere kan sige, at naturen bare indretter sig. Naturen har det skidt i Danmark. Den har brug for mere plads, sammenhæng og fred til at kunne udvikle sig, og det bliver vi nødt til at tage med i vores overvejelser, når vi planlægger forskellige former for brug af det areal, vi alle skal deles om her i landet. Derfor bliver vi også nødt til at acceptere, at der i nogle af de planlagte naturnationalparker bliver begrænsninger i vores udfoldelsesmuligheder, så naturen kan slippe sine processer fri og forme landskabet og livet i området, så de passer naturen bedst. 

Og, hånden på hjertet: Er det virkelig den lille procentdel af det danske areal, som naturen nu får tilbage, der ødelægger vores egne muligheder for at udfolde os? Naturen er ofte bundet til et bestemt sted, hvor forholdene lige akkurat er, som den har brug for. Men vores aktiviteter kan for de flestes vedkommende lægges mange andre steder uden at ødelægge kvaliteten af aktiviteterne. 

Så måske skal vi være lidt mere åbne over for den prioritering, der er lagt med etableringen af de nye naturnationalparker og give plads til at få naturen tilbage i landskabet i en størrelse, der passer sig for et land som vores. Vi forventer, at man i troperne gør det samme med deres landområder, så vi også i fremtiden kan opleve savannen og junglen i fuldt flor uden menneskelig indgriben. Så mon ikke vi kan gøre det samme herhjemme på den relativt lille procentdel af landskabet, der er sat af til ”naturen først”?

Vi har i alt for lang tid taget naturen for givet og vænnet os til, at det var vores umiddelbare behov, der skulle opfyldes først. Så måtte naturen komme i anden række eller endda helt udgå af ligningen. Det er den tankegang, vi skal gøre op med, ikke kun i forbindelse med oprettelsen af naturnationalparkerne, men ved hele den omstilling af landskabet, som vi skal i gang med som følge af den grønne trepart. 

Naturen skal have mere plads og indtænkes fra begyndelsen i alt, hvad vi gør, og på linje med alt andet. Kun på den måde kan vi få en natur i balance og dermed også skabe ordentlige forudsætninger for fremtidige generationers liv.


Nr. 840 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00

Livet på scenen var nær ved at koste Søren Sætter-Lassen livet. Nu fylder han 70 år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Søren Sætter-Lassen sprang direkte ind i danskernes kollektive bevidsthed i 1982, da københavnske teatergængere kunne se ham spille Holberg-roller i det nystartede Grønnegårds Teatret, samtidig med at hele nationen så ham lørdag aften i den bedste sendetid i rollen som det kvikke kontorbud Jan i tv-komedieserien "Een stor familie" med manuskript af Lise Nørgaard. 

Egentlig var han som 27-årig for gammel til at spille kontorbud. Men den spinkle, 1,70 meter høje mand med det drengede ansigt kunne sagtens bilde publikum ind, at han var yngre, end dåbsattesten viste. 

På fredag den 11. juli fylder han 70 år, og selvom det måske ikke længere er rollerne som den kække ungersvend, han bliver tilbudt, så kan han snildt spille andet end gamle mænd.

Faktisk har Søren Sætter-Lassen gennem et langt teaterliv spillet et helt uoverskueligt stort antal roller og har opnået teaterlivets fineste anerkendelse i form af Reumert-priser, Teaterpokalen og anmeldelser, der igen og igen har fremhævet ham som en af de helt store mandlige danske teaterskuespillere i sin generation. 

Han har ubesværet svinget mellem store, tunge roller i klassiske skuespil over alskens dramatiske roller på teater, film og tv til tegnefilmstemmer.  

Hvis rollen som det unge bud, der er nederst i kontorets hierarki, er en rolle som "hvermand", så har Søren Sætter-Lassen også prøvet at spille Gud. Det skete i Ole Bornedals satiriske musikforestilling "Gud bevare Danmark" på Østre Gasværk i 1999. 

Det Kongelige Teater har siden 1992 været et omdrejningspunkt i hans liv, men om nogen er han også eksempel på, at teaterlivet kan have omkostninger. I 2012 var han udsat for en alvorlig arbejdsulykke, da en et halvt ton tung scenemur brasede ned over ham under prøverne til forestillingen "Lulu". Ulykken kostede ham et brækket ben og skinneben, en flænge i hovedet og brud på fire ryghvirvler. Var han blevet ramt en smule anderledes, havde han været død eller lammet for livet. Nu stod den i stedet på hård genoptræning og et helt år væk fra teatret.

"Jeg har da takket Gud mange gange, fordi han holdt hånden over mig. Og også i mange andre tilfælde. Hvor har jeg dog været heldig! Jeg vil ikke sige, at det var et mirakel. Men alligevel noget i den retning. Jeg blev meget glad for livet. Da jeg lå på hospitalet, blev jeg rørt over nogle træer. En sol, der skinnede. Hvor livet dog er vidunderligt, følte jeg," har Søren Sætter-Lassen tidligere sagt til Kristeligt Dagblad.

En oplevelse som dén har potentialet til at få en 58-årig til at trække sig tilbage. Men for Søren Sætter-Lassen var motivationen modsat. Som han forklarede Berlingske, blev han vred, når folk sagde, at han havde fået en chance til. Som om han havde fejlet i første forsøg. 

"Hvorfor skulle jeg have en chance til? Min første chance var da okay. Jeg var glad for det liv, jeg havde før ulykken, og mit største ønske er sådan set, at mit liv kan fortsætte på samme måde efter ulykken," sagde han dengang.

Mere end 10 år senere skrev samme avis, at der kun var én grund til at se Molière-klassikeren "Den indbildte syge" på Det Kongelige Teater. Den grund var Søren Sætter-Lassen, som leverede "én lang demonstration af en blændende skuespillersolists evne til at holde boldene i luften".

Samme år, 2021, forlod Søren Sætter-Lassen det faste ensemble på nationalscenen efter næsten 30 år, men betonede, at det var helt uden konflikter. Han ville bare kaste sig over andet arbejde. Dette arbejde indbefatter både roller på scenen og i film. I de senere år har han blandt andet haft roller i spillefilmene "Vores mand i Amerika" fra 2020, "Viften" fra 2023 og dette årets danske Oscar-kandidat, "Pigen med nålen". På tv har han hørt til den faste skuespillerstab i TV 2's store succes "Badehotellet", og sidste år medvirkede han i Viaplay-serien "Kald mig far".


Nr. 839 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00

Indvandring kan ikke alene forklare folkekirkens skrump. Tiden er inde til selvkritiske spørgsmål Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er noget religiøst i bevægelse i Danmark. Zetland har skrevet om det. Weekendavisen har gjort det. Og det har Kristeligt Dagblad selvfølgelig også.

Det er svært at få greb om. For de store seismografer på dette felt –  folkekirkens procenter for dåb, konfirmation og medlemstal – har ikke ændret sig voldsomt. De går støt og roligt nedad.

Men samtidig taler mange om tro, og særligt de unge virker interesserede i kristendom. Det sidste er der faktisk statistik på. Flere unge tror på Gud.

Det fører frem til et spørgsmål, som nogle måske vil finde pinefuldt: Er der en ny interesse for kristendom, som folkekirken ikke får tilstrækkeligt del i?

Jo, okay, der er selvfølgelig en vis opmærksomhed på præster som Sørine Gotfredsen og Kathrine Lilleør. De kan få danskerne i tale. Men det er ikke nok til at ændre det store billede. Den katolske kirke vokser. Det samme gør de ortodokse og flere frikirker. Men folkekirken skrumper.

Det har man hidtil haft et kort svar på: Det skyldes indvandring. 

Men der er flere faldgruber forbundet med at svare sådan og dermed gøre det let for sig selv. En for hurtig affejning kan få uheldige følgevirkninger.

Måske kommer man slet ikke frem til at spørge sig selv, hvorfor så stor en del af de omvendte ender i andre kirker. En del af dem er altså ikke mere indvandrere end komikeren Casper Christensen. 

Desuden risikerer man at overse de vigtige selvkritiske spørgsmål: 

Er der noget, kirken burde gøre helt anderledes? Har man for lidt Jesus til dem, der pludselig er blevet sultne på Jesus? Eller har man fejllæst den folkelighed blandt 18-35-årige, der er ude i det virkelige Danmark i 2025? Måske ser den ikke ud, som den gjorde på Løgstrups eller Grundtvigs tid.

Der er nok at diskutere. Det er i den forbindelse forbavsende, hvor lidt folkekirkens ansvarlige melder ud om spørgsmålet. Man må gå ud fra, der er fuldt blus på kedlerne i det interne arbejde med udviklingen. Medlemmerne – også kirken – er naturligvis interesserede i svar: Hvordan ser folkekirkens beslutningstagere på udviklingen? Er der her noget, vi burde tale om? 

Det klogeste, folkekirken kan gøre, vil være at lægge de lette forklaringer på hylden og skaffe så meget viden som muligt om, hvorfor mange af landets nye kirkemedlemmer ikke vælger folkekirken – hvis det i øvrigt er det, en grundig undersøgelse viser.

Desuden bør man ikke vente med at få beskrevet, hvad der kan være folkekirkens udfordringer i den nuværende situation. Det vil være en åben og lærende tilgang til noget, der kan vise sig at være en alvorlig udvikling.


Nr. 838 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00

Grøn omstilling efterlader hul i kirkekassen. Det skal være slut, mener partier Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hos menighedsrådene i Fruering og Vitved Kirke tæt ved Skanderborg vil de gerne tage ansvar for den grønne omstilling.

Et oplagt sted at tage fat er ved de godt 17 hektar landbrugsjord, de to kirker råder over. I dag bliver markerne forpagtet ud til en landmand, der dyrker dem på konventionel vis, men menighedsrådene har længe haft et håb om, at jorden i stedet kan blive til frodig skov eller andet, klimaet eller naturen har gavn af.

Men meget tyder på, at håbet er mere lysegrønt, end virkeligheden kan bære, forstår man på menighedsrådsmedlem Thomas F. Schultz.

"Vi vil rigtig gerne noget grønt. Men vi kan drømme nok så meget, for i sidste ende er vi låst i vores valg blandt andet på grund af økonomien. Hvis vi opgiver at forpagte vores jord ud, kommer vi til at mangle 76.000 kroner om året i fast indtægt. Det svarer til halvdelen af vores budget til vores bygninger," siger han og tilføjer, at de derfor højst sandsynligt kommer til at fortsætte med at forpagte jorden ud, men håber dog, at det kan blive til et økologisk landbrug.

"Så bliver vi da lidt grønnere, og det heller er ingen skam at producere økologisk mad," siger han.

Det er ellers en højt profileret politisk målsætning, at mere landbrugsjord skal ændres til skov og andre grønne områder. Over 15 procent af landets landbrugsjord skal ifølge parterne i Den Grønne Trepart, en stor politisk aftale om Danmarks natur og miljø, lægges om til netop natur.

I den forbindelse er landets menighedsråd et interessant sted at kigge hen. Tilsammen ejer de cirka 8200 hektar landbrugsjord, der bliver forpagtet ud til landmænd. Det gør folkekirken til landets største jordejer, hvis man ser samlet på det.

Og der er behov for at gøre det nemmere og mere realistisk for menighedsråd at omdanne deres marker til natur, lyder det fra De Konservative. Her foreslår kirkeordfører Helle Bonnesen, at der bliver afsat penge til en bedre kompensation til menighedsrådene i Grøn Fond, der er en pengepulje til at hjælpe den grønne omstilling af Danmark på vej.

"Hvis der er kirker, som har et ønske om at rejse skov eller lave anden grøn natur på deres landbrugsjord, skal de have hjælp til det. Der bør ydes en økonomisk kompensation, og der bør ryddes op i reglerne. I dag er det så teknisk svært, at mange menighedsråd helt opgiver," siger Helle Bonnesen og tilføjer, at det bør være Ministeriet for Grøn Trepart, der får sat en kompensationsordning sammen, som fungerer for menighedsrådene.

Kirker er afhængige af indkomsten fra jordenHos Folkekirkens Grønne Omstilling ønsker projektleder Jesper Rønn Kristiansen ikke at forholde sig til De Konservatives forslag om større kompensation til menighedsråd, da han ikke kender alle detaljer i forslaget.

Men han forklarer, at der er en indbygget problematik i spørgsmålet om menighedsråd, der gerne vil ændre deres marker til natur.

"Vi oplever, at der er mange menighedsråd, der rigtig gerne vil omlægge deres jord. Men der er samtidig en stor tilbageholdenhed. For det efterlader et økonomisk hul i kirkernes budget, hvis de opgiver deres landbrugsjord. De menighedsråd, der har mest jord, ligger i sagens natur på landet. Og det er også typisk dem, der har de mest vedligeholdelsestunge middelalderkirker at passe på. De er afhængige af indkomsten fra jorden," siger han.

Ifølge Jesper Rønn Kristiansen er det dog lykkes for flere menighedsråd at få økonomien til at hænge sammen, og indtil videre er der rejst skov på knap 130 hektar af menighedsrådenes landbrugsjord. Det skyldes ifølge projektlederen "en ukuelig lokal vilje", og at der allerede nu findes flere forskellige ordninger, hvor menighedsråd kan søge kompensation. Han tilføjer desuden, at kompensationen i gennemsnit svarer til cirka seks års indtægt alt afhængig af, hvor god og indbringende ens landbrugsjord er.

"Vi bør hverken stille kirken værre eller bedre end andre"

Men De Konservative mener, at kompensationsordningerne bør forbedres. For at sikre, at menighedsråd også fremover vil kunne få en fast indtægt fra deres jord, foreslår Helle Bonnesen, at menighedsråd ud over en kompensation også bør kunne søge EU-midler i form af hektarstøtte til deres jord, hvis de tager den ud af drift. Det er en fast årlig støtte, landmænd kan søge, men som menighedsråd, som reglerne er skruet sammen i dag, ikke har adgang til.

Flere andre partier ser åbent på muligheden for gøre det mere økonomisk realistisk for menighedsråd at omlægge landbrugsjorden. Blandt andet lyder det fra Liberal Alliances kirkeordfører Carl Andersen:

"Vi vil gerne se på at fjerne eventuelle forfordelinger af menighedsrådenes muligheder for at spille aktivt ind, for eksempel udfordringerne med at søge støtte som andre lodsejere. Vi bør hverken stille kirken værre eller bedre end andre lodsejere."

Også hos SF mener stedfortrædende kirkeordfører Karsten Filsø, at det er "åbenlyst nødvendigt", at menighedsråd indgår i samarbejdet med at tage jord ud til den grønne trepart.

"Kirken er samlet en meget stor jordejer, og som andre jordejere skal man kompenseres, hvis man indgår aftaler om at stille sin jord til rådighed," skriver han i en e-mail.

I Fruering og Vitved Kirker tæt ved Skanderborg mener menighedsrådsmedlem Thomas F. Schultz, at det grundlæggende er en god idé med bedre kompensation til menighedsråd. Men hvis det skal give mening, skal kompensationen tage højde for, at det er en fast årlig indtægt, menighedsrådene går glip af.

"Jeg vil i hvert fald ikke være den, der er med til at træffe en beslutning, der betyder, at vi om en håndfuld år kommer til at mangle penge til at vedligeholde vores bygninger for, fordi vi har opgivet vores jord," siger han.

Kristeligt Dagblad har spurgt minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S), hvordan han ser på De Konservatives forslag om, at ministeriet bør finde en bedre kompensationsordning for menighedsråd samt give dem mulighed for at søge hektarstøtte. I et skriftligt svar forholder han sig ikke direkte til forslagene, men skriver:

"Vi vil meget gerne have kirkens arealer med i den store arealomlægning, der skal skabe mere skov, natur og bringe livet tilbage i vores fjorde og kystvande. Menighedsrådene har mulighed for at søge tilskud til at omlægge landbrugsjord til skov."

Ministeren tilføjer, at tilskudssatserne og kompensationsmulighederne er aftalt mellem regeringen, SF, Liberal Alliance, De Konservative og Radikale Venstre.


Nr. 837 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00

For 10 år siden blev ”alt love”, da serien ”Skam” fik premiere Tryk Her

Tryk for at læse mere

Månedens udgave af det norske modemagasin ELLE er ikke bare populært i Norge, hypen er også nået helt til Danmark. 

I hvert fald til den københavnske kiosk Candy Kiosk, som sælger internationale magasiner. Her har indtil videre 10 personer skrevet sig på venteliste for at få fingrene i bladet, efter første parti hurtigt blev udsolgt.  

På forsiden poserer fem unge kvinder i sommertøj og solskin. Mange vil formentlig genkende gruppen som veninderne Sana, Vilde, Noora, Chris og Eva.

Med udgivelsen markerer ELLE Norge, at det i år er 10 år siden, at den norske ungdomsserie "Skam" havde premiere på NRK, og alt blev kærlighed, eller "alt er love", som var seriens motto.

Serien, der over fire sæsoner fulgte fem norske piger og deres venner på et gymnasium i Oslo, blev en gigantisk seersucces. Særligt i Danmark, hvor seriens livtag med emner som forliste venskaber, kuldsejlede forhold, utroskab, grænser og ulykkelige forelskelser var banebrydende for en hel generation af unge – og ældre – som spejlede sig i karakterernes oplevelser.

Efter seriens premiere ville mange danske unge lære norsk, og flere norske ord og udtryk som "kødder du" og "dritkul" arbejdede sig ind i sproget.

På et tidspunkt var knap 3 ud af 10 Skam-seere fra Danmark ifølge Politiken, og i flere europæiske lande genindspillede man senere egne versioner af tv-serien.

Ja, selv kong Frederik bemærkede sidste år i en tale til en gallamiddag i Norge, hvordan fænomenet "Skam" havde været med til at bringe unge fra Danmark og Norge sammen.

"Norge er noget nær nordisk mester i ungdomsserier, og i dag kender størstedelen af danske unge betydningen af 'tuller du?' og 'serr'," sagde Kongen med henvisning til udtryk fra "Skam", som vandt indpas hos den danske ungdom.

Vis dette opslag på Instagram Et opslag delt af ELLE NORGE (@ellenorge)

Også Kristeligt Dagblad beskæftigede sig dengang en hel del med den norske ungdomsserie, som ad flere omgange blev rost – blandt andet for at bryde med unges idealer om at være perfekte og ikke mindst for seriens evnen til at være moralsk og belærende, men uden at virke sådan. Nils Gunder Hansen, professor emeritus i tekst- og kulturanalyse ved Syddansk Universitet, skrev for eksempel:

"Personerne må konfrontere en række problemer: venindesvigt, ulykkelig forelskelse, spiseforstyrrelser, trusler om hævnporno – men moralen er hver gang, at man ikke skal gå alene med det. Man skal fortælle om det, man skal gå til de andre, til vennerne (og måske til nød en excentrisk skolelæge), og så vil de hjælpe og støtte, for alt er kærlighed (alt er love)."

Også seriens fokus på skam og dens kristne undertoner blev fremhævet – i en kronik i avisen fra 2017 skrev en præst og en psykoterapeut:

"Tv-serien 'Skam' viser os, hvordan de unge hjælper hinanden med et kærligt nærvær, som afgifter den enkeltes skamfølelse. Et genuint kristent budskab, som gør verden bedre."


Nr. 836 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00

En græsk filosofs ord om engle blev til virkelighed. Var det blot udmattelse, eller en reel åndelig hændelse? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mit barndomshjem var ikke præget af religion, men derimod en stærk litterær og musikalsk åndelighed. Klassisk musik, protestsange og min mors salmesang før sengetid bragte religiøse elementer ind i min barndom, selv om tro ikke var en naturlig del af hverdagen. Jeg husker også, at jeg som barn var betaget af glansbilleder med engle.

Som 20-årig så jeg Wim Wenders film "Himlen over Berlin", hvor engle går rundt i sort-hvide farver og kan høre menneskers tanker. En af englene har til opgave at tage sig særligt af en kvinde, der arbejder i et cirkus som trapezartist, og i en af filmens stærkeste scener mærker hun, at han er der. Hun fornemmer, at der er noget til hende – en kærlighed og noget, der er større end det, hun kan se.

Englen beslutter at forlade englerollen og blive menneske og får derefter lov at se verden i farver og møde kvinden. Filmen vakte en undren i mig og en stærkere tro på kærlighedens helende kraft. En fornemmelse af, at der fandtes en åndelig dimension, og at verden sandsynligvis ville blive større, efterhånden som jeg blev ældre.

Jeg læste retorik og filosofi på universitetet og var samtidig optaget af nærdødsoplevelser. Jeg skrev en filosofiopgave om nærvær tæt på døden. Jeg brugte Platon, Søren Kierkegaard og den græske filosof Plotin, der levede før Kristi fødsel, men hvis tænkning kan siges at pege i retning af en gudstro, som den findes i kristendommen. Han opererer med et helt system af engle, som gerne vil hjælpe mennesker, men som mennesket må række opad for at få hjælp af. Plotins tro på engle satte en refleksion i gang i mig.

"Erfaringen af, at engle kan hjælpe, har jeg også på det mere menneskelige plan. Jeg oplevede engang under et sangskriverophold i udlandet sådan en englehjælp." Foto: Johanne Teglgård Olsen Samme nat, som jeg havde afleveret opgaven, vågnede jeg og så en stor, æterisk englekvinde ved fodenden af min seng. Hendes vinger var brede og lette, usynlige som fluevinger. Hun smilede og udstrålede varme. Det føltes som en bekræftelse: Ja, vi engle findes. Jeg så intenst på hende, med skiftevis åbne og lukkede øjne, men til sidst blev jeg lidt bange for dette vidunder, hvis kraft næsten var for overvældende. Jeg så til siden og opdagede nu, at en klipslampe var faldet ned og havde brændt et stort hul i min madras. Jeg fumlede med at fjerne den brandvarme lampe, og bagefter var englen væk.

Var englen en vision skabt af udmattelse, eller en reel åndelig hændelse? Uanset hvad var det en skelsættende oplevelse. Den gjorde mig mere opmærksom på, at der findes en kraft i det usynlige – en slags hjælpende engle. Og de vil gerne vise sig, hvis vi rækker ud, måske særligt i situationer, hvor vi kan komme i fare eller krise eller er tæt på døden.

Mange mennesker vil nok afvise det med henvisning til videnskaben. Men der optræder jo engle mange steder i Bibelen, og engle er en del af den kristne tradition, som jeg føler mig forankret i. Jeg holder meget af kirkens rum og har spillet i kirker flere gange.

Erfaringen af, at engle kan hjælpe, har jeg også på det mere menneskelige plan. Jeg oplevede engang under et sangskriverophold i udlandet sådan en englehjælp. Jeg kæmpede med at færdiggøre en sang om min far, som var død kort forinden. Hvem kunne dog hjælpe mig?

Under opholdet i udlandet dukkede en erfaren og dygtig sangskriver op, som ikke var en del af opholdets plan, og han formåede at forløse noget, så jeg kunne skrive min sang. Det blev indledningen til et nyt samarbejde om mit mest anmelderroste album "Simple Matters". Mødet føltes skæbnebestemt, som om universet sendte det rette menneske ud på min vej.

"Troen findes i det enkle nærvær og i den hjælp, vi giver og modtager." Foto: Johanne Teglgård Olsen Jeg oplever, at jeg selv er i stand til at forløse noget i andre, når jeg er nærværende og lyttende, for eksempel når jeg arbejder på hospice med projektet "Sange i nuet". Sammen med døende, pårørende og frivillige laver jeg sange ud fra et bestemt tema eller spørgsmål, som vi reflekterer over. Der opstår et fælles rum, hvor noget nyt kan spire frem – selv på kanten af døden. Musik kan vække skaberkraft, selv hos mennesker, der ellers ikke tror. En enkelt tone kan åbne en dør til noget større. Hvordan kan man opleve det og stadig afvise, at der findes en guddommelig skaberkraft?

Hvad har udfordret din tro?

Min tro har været udfordret af tvivl, især videnskabelige forklaringer, der afviser åndelige oplevelser. Jeg tror eksempelvis også på mine drømme. Jeg kan drømme sangtekster og strukturer for teksten, formidlet som direkte anvisninger.

Hvad er det bedste åndelige råd, du har fået?

Keep it simple [hold det enkelt]. Troen findes i det enkle nærvær og i den hjælp, vi giver og modtager. Som uddannet i filosofi og retorik er jeg trænet i at tænke i kompleksitet, men jeg oplever, at det i troens og musikkens sammenhæng er det enkle, der er stærkest. James Brown sagde: "Do you feel the rhythm" [mærker du rytmen]? Musik handler ikke kun om noder, men om følelsen bag. På samme måde handler tro ikke kun om dogmer, men om oplevelser i det levede liv, der forbinder os med noget større.


Nr. 835 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00

Det er tankevækkende, at ingen af de statslige kunstakademier nogensinde har haft keramiske linjer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ler er et fundamentalt materiale, mens dets udtryk går i alle retninger. Våd finkornet jord kan formes til de utroligste ting og er allerede blevet det i tusindvis af år. Så hvordan siger man som kunstner noget nyt og interessant med leret som medium? Præcis ligesom vordende akademikere bryder deres hoved for at finde noget nyt og væsentligt at skrive speciale om, har de sidste to års afgangsklasser på Århus Kunstakademis keramiske afdeling udfordret sig selv til at vise nye sider af leret op imod den allerede gigantiske tradition. De deler sig i ret tydelige grupper.

Flere griber tilbage til det lokale, naturen og den personlige historie for at finde et unikt udgangspunkt for deres arbejde med leret. Det kan være råmaterialer fra Mors som med inspiration fra aflejringer ved Hanklit og japanske bambuslunde bliver til vertikale skulpturer i Bente Østergaards Sørensens hænder – ret undselige, rolige former, som fungerer bedst i grupper. Mens Anne-Grethe Holm har hentet rødsort ler på markerne omkring sin egen gård i Midtjylland og former og glaserer den som store cirkelformede nedslag i et erindret barndomslandskab lang Karup Ås. Nogle få sale væk på keramikmuseet Clay i Middelfart, som lægger hus til afgangsudstillingen, kan man møde Bente Skjøttgårds store værk, der helt tilsvarende gengiver skyformationer eller molekyler med ler og glasur – utvivlsomt en inspiration for den unge generation. 

Karoline Bach Larsen Foto: Privat De tyste, rå naturinspirerede værker er helt anderledes end de glatte, styrede værker, der går i dialog med keramikken, som vi kender den bedst: på bordet eller som dekoration i hjemmet. Yoko Meinertz har tæmmet leret til rolige, hvide objekter, der ligner vaser og krukker, uden at være det – en slags stumme genstande, der udelukkende drager med deres harmoniske former, men ikke kan bruges. Mens Else Rønne har genopfundet keramik til bordet tilsat ru undertallerkener, som minder om, hvor leret egentlig kommer fra. Det er det eneste eksempel på brugskunst. 

Århus Kunstakademi uddanner nemlig kunstnere, ikke designere eller kunsthåndværkere, og skolen er et privat og selvfinansieret tilbud. Den eneste anden mulighed for at uddanne sig inden for keramik er det Kongelige Akademis udlægger af designskolen på Bornholm – og dér ses arbejdet med leret som et designfag, og designskolens mål er at afsætte deres kandidater til erhvervslivet.  Tidligere kunne man stå i lære på de store porcelænsfabrikker eller blive elev hos en keramiker eller pottemager med eget værksted, men det er stort set umuligt i dag. De fleste kunstnere, der bruger leret som medium, gør det derfor ved at samarbejde tæt med keramikere og pottemagere, uden selv at have dyb teknisk indsigt i materialet. 

Alberte Miltersen Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen Et andet gennemgående træk blandt afgangseleverne er netop materialeeksperimenter: Alberte Miltersen bygger sine skulpturer op i trådnet, som så dækkes med porcelæn. Trådnettet gør det muligt at bygge store, luftige, vredne former stik imod porcelænets væsen, men når genstandene brændes, smelter metallet og porcelænet bliver bærende. Man kan også flette keramik: Hos Karoline Bach Larsen kommer inspirationen fra tektonik, vævede tekstiler og overlappende mursten – forbandt – og bliver til fletværk i stentøj. Parallellen mellem tekstil og ler er oplagt, fordi de to materialer og håndværk har formet menneskers materielle liv de seneste 24.000 år. (Tekstiler er dog cirka 10.000 år ældre end keramik.) 

Disse funderinger over selve materialet og dets mulighed er imidlertid altid lidt nørdede, ligesom i Janni Drejers arbejde med at sætte strammer former over for vilkårligt opståede keramiske former, som får en til at tænke på vulkansk materiale og store landskabsformationer. Eller Tina Lynges meditation over lerets rolle som urner og sidste opbevaringssted for jordiske rester, hvor hun opbygger større genstande af organiske spole- og pølseformer – med mindelser til tarme eller blodårer. I alle fire tilfælde er der mange bagvedliggende tanker, man har brug for at blive indviet i, og uden dem er det vanskeligt for de fleste at forholde sig til værkerne. 

Det problem lider den sidste gruppe af narrative værker på ingen måde af! Når leret bruges figurativt, trækkes man med ind i fabulerende universer. Kirsten Charles Stavnsholt er med på den store bølge af naturnærhed og indlevelse i de andre arter med sine naivistiske kompositioner, der ofte udnytter fragmenter fra naturen – det er lidt et sikkert kort for tiden i samtidskunsten. Omvendt er der masser af ramasjang i installationen "Down the Rabbit Hole" af Susanne Aaes, hvor et overdådigt ”madalter” er fuld af surreelle østers, hummere og grisehoveder løftet mod himlen af forgyldte fade på høje fødder. Dialogen med porcelænets lange historie som guldkantet pragt på de rigeste middagsborde er fræk og sjov her.

Alberte Miltersen Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen Selv stoppede jeg længst op hos Anja Marie Palm, som konfronterer genkendelige genstande og rene former i porcelæn. En skov af læbestifter modelleret i porcelæn står og stritter og synes at foreslå sig selv som en alternativ mulighed for at skrive et budskab – mens en enkelt læbestift er flyttet ind i et poetisk landskab af mystiske former, hvor porcelænets mange udtryk møder hinanden, fra det industrielle til det naturnære. Selv kalder hun det ”porøse grænser mellem fiktion og virkelighed”. 

Det er godt, at det private Århus Kunstakademi hæger om den store danske tradition for keramisk kunst, og det er tankevækkende, at ingen af de statslige kunstakademier nogensinde har haft keramiske linjer, selvom billedhuggerskolen på Kunstakademiet i København har et lille laboratorium for keramik for de særligt interesserede. Der har altid været private kunstskoler – ofte skabt af udbrydergrupper, som var utilfredse med kunstakademiernes linje – men er det ikke på tide, at de statslige kunstakademier opgraderer inden for felter som keramik eller tekstil?

Århus Kunstakademi. Afgang 2024 og 2025 på Clay Keramikmuseum i Middelfart indtil 31. august. 


Nr. 834 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00

Der er nok at være ked af Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet." 

Lukasevangeliet 15, 6

I søndags var det tredje søndag efter trinitatis. Den søndag må give mange præster grå hår, hvis de følger gudstjenesteskemaet med tre læsninger i form af en gammeltestamentlig læsning efterfulgt af en epistellæsning endende med evangelielæsningen. Hvorfor det?

Fordi der er to meget stærke evangelietekster til denne søndag. I søndags var det de to lignelser om at blive væk og fundet igen. Anden tekstrække har lignelsen om den fortabte søn, der også bliver væk og fundet igen. Det er mageløse tekster.

Jeg valgte hvert år at læse begge tekster. Jeg ville ikke undvære at høre om fåret og mønten, der blev væk og fundet igen til stor glæde! Jeg ville slet ikke undvære at høre om den letsindige lillebror, der fyrer den af for fars penge og sidder i suppedasen, indtil han må gå den tunge vej hjem til faderen og den sure storebror.

I denne uges "Ordet" glider vi ind og ud af de to tekster. Der er rigeligt kød på dem til en lille uges overvejelser.

"Hvis folk er glade, er det deres egen skyld, for der er nok at være ked af," sagde Storm P engang for længe siden – og det er der stadig. Glæden har ikke just førstepladsen i sommerens medie- og nyhedsbillede. Jeg skal ikke trætte med flere dårlige stemninger af livsglædens melodi, der blev væk. Der er da meget at være ked af, og der er faktisk indimellem god grund til at føle sig kørt over af en damptromle.

Lukas fortæller her i sit evangelium om mennesker, der af forskellige årsager ikke er på the sunny side of the street (den lyse side af gaden), men er havnet på skyggesiden. Det er til dem, Jesus fortæller sine lignelser – og han rammer plet. Det har altid fascineret mig, at Jesus færdedes dér, hvor menneskers liv hang i laser. Han tog sig af dem, der ikke regnedes for noget. Der er håb i selv det mest nedtrådte og fortabte liv.

I Mariatjenesten sagde en kvinde, der havde ødslet sit liv bort i druk, narko og hor: 

"Jeg har dog Gud endnu."

Den bemærkning er en efterklang af Jesu lignelser fra i søndags. Mere om det i morgen.

Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.


Nr. 833 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 18:00:00

”Når man siger, at chancen for overlevelse ved en behandling, er 10 procent, hvor kommer så de tal fra?” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ansøgertallene til de videregående uddannelser er netop blevet offentliggjort. Uddannelsen til sygeplejerske er en af de uddannelser, der har oplevet et fald: Ansøgertallet er over de seneste fem år faldet med knap en tredjedel. Der er sikkert flere årsager til nedgangen, blandt andet et billede af et fortravlet erhverv og en presset sundhedssektor.

Medierne bidrager givet til at tegne et negativt billede – men bestemt også det modsatte. Det gælder senest TV 2 Kosmopols seværdige dokumentar ”Livet på fødegangen” fra Herlev Hospital og tidligere fra samme hospital ”Akutmodtagelsen”. Også DR-serien ”Med livet i hænderne” fra Rigshospitalet har givet offentligheden et indblik i arbejdslivet på et hospital. Det er dokumentarer, der både underbygger tilliden til sundhedsvæsenet – og tegner et positivt billede af en spændende arbejdsplads.

Dokumentarerne er henvendt til en bred offentlighed. Det er ikke tilfældet med Rigshospitalets nye podcast ”Klinikerklubben”, hvor hensigten er at tage dilemmaer op i en sundhedssektor under forandring. Podcasten er ikke lagt an på patienter og borgere – men den er offentligt tilgængelig på diverse platforme, så alle kan lytte med.

”Hvornår er nok nok?” var titlen på første afsnit, som handlede om hvordan man træffer beslutning om, at behandling ikke længere er en mulighed eller ønskelig. Når man siger, at chancen for overlevelse ved en behandling, er 10 procent, hvor kommer så de tal fra? Og hvad er omkostningerne i forhold til livskvalitet og fokus for en patient den sidste tid?

Samtalen mellem de to læger og sygeplejersken i studiet handlede en hel del om tvivl – om tvivl som et arbejdsvilkår og en betingelse. Det er tvivlen hos den fagligt kompetente læge eller sygeplejerske, der ansporer til nysgerrighed i konkrete situationer og dermed potentielt en bedre behandling. Det er tvivl og åbenhed, der muliggør, at flere aspekter bliver taget i betragtning og hørt – i modsætning til hurtige og skråsikre beslutninger taget på et ufuldstændigt grundlag. En pointe, andre professionelle miljøer ganske givet også har brug for at blive mindet om. Tvivl er ikke det samme som rådvildhed; tvivl kan anspore til nysgerrighed og åbenhed, når der er et rum for en faglig og åben samtale.

Men skaber det ikke usikkerhed hos patienten, når lægen er i tvivl, lød det gode spørgsmål fra journalisten i studiet. Det gav læger og sygeplejersker anledning til at præcisere, at temaet netop var de spørgsmål, hvor svaret ikke er indlysende, og hvor der er ægte tvivl om, hvad det bedste er. Der er mange forhold, hvor læger og sygeplejersker ikke er i tvivl, men med til faglighed hører det at kunne skelne – og at være tydelig i forhold til patient og pårørende.

”Klinikerklubben” er tænkt som bidrag til en faglig opkvalificering for hospitalspersonale og vil uden tvivl gøre god gavn som sådan. Måske kan den endda fange opmærksomheden hos en potentiel studerende? At den samtidig også kan bidrage til opkvalificering af alle os potentielle patienter, er en nyttig sideeffekt.


Nr. 832 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 17:48:39

Putin beder magtfulde partnerlande om at skrue op for samhandlen Tryk Her
Putin beder magtfulde partnerlande om at skrue op for samhandlenLandene i Briks-samarbejdet skal sty...
Nr. 831 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 17:07:00

23-årig mand er sigtet for drabsforsøg med saks Tryk Her

Nr. 830 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 16:53:00

Festglade turister sender ambulancer på Ibiza på overarbejde Tryk Her

Nr. 829 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 16:32:39

Svenske bjørne søger tæt på mennesker for at beskytte deres unger Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når brunbjørne med unger kommer tæt på beboede områder, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at bjørnene er interesserede i mennesker.

Således søger hunbjørne ofte hen til områder beboet af mennesker for at beskytte deres unger mod aggressive hanbjørne.

Det viser et omfattende studie af brunbjørne i Sverige, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Studiet - "Det Skandinaviske Bjørneprojekt" - har afdækket, at det blandt skandinaviske brunbjørne er udbredt, at hanner dræber bjørneunger for derefter af parre sig med ungernes mor.

- Det viser sig, at det har meget stor betydning for dødeligheden blandt ungerne, og for hvilke strategier hunbjørnene har for at undgå det.

- Hunner med små unger befinder sig i parringstiden tættere på mennesker, og det gør de kun, når de har unger. For der er der ingen store hanbjørne, siger Jonas Kindberg, som er leder af projektet.

Hanbjørne holder sig som udgangspunkt på afstand af bebyggelser, som altså derfor er blevet et helle for hunbjørnene og deres unger.

Fænomenet, hvor hannerne dræber ungerne og parrer sig med deres mor, er ikke universelt. Det kendes eksempelvis ikke i Nordamerika, hvor man ligesom i Sverige har en stor population af brunbjørne.

Men den nye viden er vigtig i hvert fald for indbyggere i områder med brunbjørne i Skandinavien, påpeger Joans Kindberg.

Det er som regel om foråret og sommeren, at bjørnene kommer tæt på byer og bebyggelser i Sverige, og deres tilstedeværelse kan gøre mennesker urolige.

- De er der jo egentlig bare, fordi de er mere bange for hanbjørne end for mennesker, siger Jonas Kindberg om hunbjørnene.

"Det Skandinaviske Bjørneprojekt" blev påbegyndt i 1984 og har fulgt adskillige generationer af brunbjørne i det centrale og nordlige Sverige.

Forskerne fulgte i begyndelsen bjørnene ved hjælp af halsbånd, der kunne udsende signaler, der blev opfanget af antenner.

Senere gik forskerne over til at bruge GPS-halsbånd, som modsat halsbånd med antennesignal gjorde det muligt at følge bjørnenes færden døgnet rundt.

Derudover er bjørnene blevet iført sensorer, som blandt andet måler deres puls og dermed deres aktivitetsniveau.

Målingerne har vist, at bjørnene er mest aktive om natten, når de færdes i områder, hvor der bor mennesker, og når det er sæson for jagt og bærplukning i Sverige. Dette peger på, at bjørnene så vidt muligt undgår mennesker.

/ritzau/


Nr. 828 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 16:28:50

Israelsk delegation rejser til Qatar for at deltage i forhandlinger Tryk Her
Israelsk delegation rejser til Qatar for at deltage i forhandlingerEn delegation fra Israel har sønd...
Nr. 827 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 16:07:56

Iransk leder optræder offentligt siden angreb Tryk Her
Iransk leder optræder offentligt siden angrebIrans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, deltog i w...
Nr. 826 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 16:07:00

Pave Leo sender kondolencer til ofre for oversvømmelser Tryk Her

Nr. 825 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 15:52:39

Løkke skal mødes med folk fra Maga-bevægelsen under besøg i USA Tryk Her

Tryk for at læse mere

Under et igangværende besøg i Washington D.C. i USA skal udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) blandt andet mødes med folk fra Maga-bevægelsen (Make America Great Again, red.).

Det siger han søndag eftermiddag dansk tid i et interview med TV 2.

Maga-bevægelsen er en gruppe af USA's præsident Donald Trumps mest loyale støtter.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen handler mødet om at blive klogere på bevægelsen, og hvordan meningsdannelsen foregår.

- Man skal forstå, at der rundt om præsidenten er det her uofficielle Maga-miljø, der er med til at træffe beslutninger. Han (Trump, red.) omgiver sig med beslutningstagere, som ikke er en del af det formelle system, og det skal vi da blive klogere på, siger han til TV 2.

Over for TV 2 fortæller ministeren, at han under besøget helt overordnet håber på at få en bedre fornemmelse af, hvor amerikanerne står.

Grønland kommer ikke til at være en del af dagsordenen, siger han.

Lars Løkke Rasmussen er sammen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lørdag rejst til USA. Besøget varer frem til tirsdag.

Under besøget skal de to danske ministre blandt andet mødes med centrale amerikanske beslutningstagere, meningsdannere og forsvarsindustrien.

Ingen af de to ministre skal mødes med deres amerikanske ministerkolleger.

Oprindeligt var en middag med 42 amerikanske kongresmedlemmer en del af programmet. Middagen er dog blevet aflyst.

I stedet har Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen digitale møder med kongresmedlemmer.

Under besøget vil hurtigere våbenleverancer fra USA være en del af dagsordenen.

Det samme gælder fortsat støtte til Ukraine.

Tidligere på ugen meddelte Det Hvide Hus, at USA vil reducere landets våbenleverancer til Ukraine.

Den danske regering ser gerne. at USA genoptager støtten - især af det avancerede missilsystem patriot.

Transatlantisk samarbejde, danske prioriteter under EU-formandskabet og situationen i Mellemøsten er også emner, der vil være på dagsordenen under de danske ministres besøg.

/ritzau/


Nr. 824 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 15:40:00

Det bliver op ad bakke for Musk og hans nye parti: Penge alene kan ikke gøre det Tryk Her
Nye partier har det svært i USA's valgsystem, forklarer eksperter.
Nr. 823 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 15:34:00

Problemer syd for grænsen bremser alle tog til Tyskland Tryk Her

Nr. 822 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 15:19:00

Air Greenland har aflyst alle dagens afgange Tryk Her

Nr. 821 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 14:52:00

Løve har angrebet mand, efter den undslap zoo i Tyrkiet Tryk Her

Nr. 820 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 14:23:00

Rapperen P. Diddy nægtes løsladt, mens han afventer strafudmåling Tryk Her

Nr. 819 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:58:00

Alle elskede Norge. Indtil de ikke gjorde det længere. Hvad er der sket? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Majestætiske bjergtinder, dybe fjorde og bunad-klædte mænd og kvinder i begejstrede 17. maj-optog. Norge er idyl. Norge er lykkeligt. Og Norge er ovenpå.

Fra sit rolige hjørne langt mod nord har landet i årtier spillet en konstruktiv rolle i bestræbelserne på en fredeligere verden. Og fostret store diplomater undervejs. Tænk blot på Fridtjof Nansen. Eller Gro Harlem Brundtland. Og Oslo-processen!

Nordmændene har sågar holdt insisterende fast i eget sprog, når vi andre har givet op over for omverdenens påvirkning. Usb-stik? Nei! Minnepinne.

Det er stort set umuligt at have noget imod Norge. Eller hvad?

De seneste måneder er glansbilledet krakeleret betydeligt. Det skyldes blandt andet Norges grønne selvforståelse, oliefondens investeringer i israelske firmaer og pengene, Norge har tjent på krigen i Ukraine. Det sidste først:

”Kære Norge, hvordan kan I dog efterhånden se jer selv i øjnene,” skrev Politikens chefredaktør Christian Jensen tidligere i år med henvisning til, at ”landet, der i forvejen er guldbelagt med en oliefond på svimlende 12.000 milliarder kroner, har tjent stygt på krigen i Ukraine”.

”Norge er fanget et farligt sted i sin egen historie, hvor nordmændene skal finde ud af, hvordan eftertiden skal dømme dem,” konkluderede den danske chefredaktør.

Den korte forklaring på de ekstraordinære norske indtægter er, at gaspriserne i Europa er steget som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Ifølge det norske finansministerie skal mere end 800 milliarder kroner ekstra være tilfaldet nordmændene på salg af gas til europæerne i 2022 og 2023. 

”Storavis til frontalangreb på Norge,” skrev norsk TV2 i kølvandet på Politikens leder, ”Dansk avis med voldsomt angreb på Norge”, konstaterede tabloidavisen VG. Sågar franske Le Monde hoppede med på vognen og kunne berette, hvordan Norge ”beskyldes for at profitere på Ukraine-krigen”.

Ifølge Joakim Reigstad, der er Norden-korrespondent for den norske public service-station NRK, har krigen i Ukraine udfordret mange lande på mange måder.

”For Norges vedkommende er det helt åbenbart, at det er vanskeligt at uddele Nobels fredspris med den ene hånd, mens man med den anden tjener gode penge på behovet for energi i Europa som følge af [Vladimir] Putin og Ruslands krig mod Ukraine,” forklarer han i et skriftligt svar.

”Jeg tror, at mange i Norge har bemærket den enorme støtte, der er kommet fra Danmark. Selvom Danmark ganske vist har nogle indtægter fra olie, så er de ikke sammenlignelige med de norske. Fra mit ståsted er dette noget, der bliver bemærket betydeligt i de øvrige nordiske lande. Selv Finland, som har en enorm statsgæld og en ganske dårlig økonomi, har givet mere i militær støtte per indbygger end Norge. Det er let at forstå, at der stilles spørgsmål ved dette.”

Klimakritik fra SverigeOgså på klimafronten er Norge havnet i stormvejr. I bogen ”Norgeparadoxen: En granskning av det goda landets svarta baksida” (Det norske paradoks: En undersøgelse af det gode lands sorte bagside) forsøger den svenske forfatter og graverjournalist Lisa Röstlund ifølge Aftenposten at ”udstille Norge som et land af hyklere og egoister”:

”Hvordan kan det være, at Norge producerer olie og gas og samtidig ser sig selv som foregangsland på klimaområdet?” spørger svenskeren i bogen, der er blevet modtaget positivt i Sverige og som i avisen Aftonbladet roses for opgøret med ”de skinhellige lusekofter”.

I Norge har bogen (i den svenske udgave) fået en noget mere lunken modtagelse, men den seneste tid har man også fået travlt med at diskutere et andet betændt emne relateret til den norske olie.

For selvom Norge har været markant mere kritisk i forhold til Israels ageren i Gaza og investeringer i israelske selskaber end for eksempel Danmark, afviste et flertal i det norske parlament i denne uge at stramme reglerne for, hvilke selskaber, de små 20.000 norske milliarder i den såkaldte oliefond må investeres i.

Afstemningen handlede blandt andet om at begrænse oliefondens investeringer i israelske selskaber, våbenproduktion og lande, der bryder med folkeretten, skriver norsk TV2. På det seneste har Norges Bank, der forvalter oliefonden, fået kritik for at investere i selskaber, som er sortlistet af FN som følge af produktion i israelske bosættelser og selskaber, der sælger våben til Israel.

Undervejs i den ophedede debat i det norske parlament spurgte venstrefløjspolitikeren Marian Hussein, der nægtede at tage sit Palæstina-tørklæde af undervejs, hvorfor nogle mennesker angiveligt er mere værd end andre?

”Vi er et lille land, der konstant taler om behovet for en regelbaseret verdensorden. Vi har en finansminister [Jens Stoltenberg], der er tidligere Nato-chef og statsminister. Han ved, hvad det her betyder for vores udenrigspolitik,” sagde Hussein ifølge britiske The Guardian.

Onsdag kunne man læse i avisen Klassekampen, at FN’s specialrapportør for de palæstinensiske områder mener, at oliefonden er investeret i ”folkemordsøkonomien”.

Ifølge Norden-korrespondent Joakim Reigstad er krigen i Mellemøsten kompliceret for samtlige nordiske lande. Og finansminister Jens Stoltenberg har understreget, at oliefonden ikke skal investere i selskaber, der bryder folkeretten.

”Men det her er et tilbagevendende problem for oliefonden – og det er ikke første gang, man har hørt om ’uetiske’ investeringer. Det sker fra tid til anden, og så bliver der rettet op, ” fortæller han.

”Jeg tror bestemt, at der bliver lyttet til den opinion, der er i de nordiske lande. Man kan ikke lide kritik, og jeg er for eksempel spændt på reaktionen på Lise Röstlunds klima-bog, når den sandsynligvis kommer på norsk til efteråret. For når jeg siger, at nordmænd ikke kan lide kritik, så ligger der også noget i det, at man i Norge gerne vil undgå at få kritik eller gøre noget ved det, der bliver kritiseret.”

Stadig stærkt nordisk fællesskabSpørgsmålet er, hvad man eventuelt skal gøre. For at det ikke skal være løgn, er oliefonden nemlig også genstand for endnu en debat: spørgsmålet om, hvorvidt den enorme velstand simpelthen pacificerer nordmændene.

I en sjældent storsælgende taltung fagbog hudfletter samfundsøkonom og tidligere chef for konsulentvirksomheden McKinsey i Norge Martin Bech Holte den norske forvaltning af landets ressourcer.

”Mindet om en økonomi i hastig udvikling kombineret med Norges statslige rigdom har givet mange en falsk følelse af tryghed. Var vi egentlig ikke i mål med at bygge et evigt godt samfund?” spørger han. Og svarer selv:

”Desværre var heller ikke Norge ved regnbuens ende. Velstand og velfærd kræver kontinuerlig klogskab og indsats.”

Men selvom Bech Holtes bog også er blevet kritiseret i Norge, og oliefondens mange milliarder først som sidst er en velfærdsforsikring for fremtidige norske generationer, diskuteres faktisk en fremtid uden det sorte guld, fortæller Joakim Reigstad fra NRK.

”Der foregår også en debat i Norge om, hvad der er fortsættelsen på olieindustrien – men i modsætning til Danmark har man ikke sat en slutdato,” forklarer Reigstad og fortsætter:

”Tilhængere af at fortsætte med olieindustri vil påpege, at det er vigtigt for statens indtægter og et stabilt velfærdssamfund. Derudover er det bedre, at olie og gas kommer fra Norge, som jo har en række tiltag for at få ned klimaaftrykket – frem for at verden får al dens olie fra lande, der slet ikke tænker på hverken klima, bæredygtighed eller oliefolkenes forhold.”

Hvad kritikken fra nabolandene angår, er det heller ikke noget, den norske Norden-korrespondent vurderer påvirker sammenholdet i Norden.

”Tværtimod ser vi, at det nordiske samarbejde står stærkere end nogensinde. Der er møder på mange niveauer, ganske hyppigt. Det er generelt meget kontakt. Vi ser også, at kontakten mellem landene i høj grad har udvidet sig. Oftere og oftere er de baltiske lande med til møderne i det nordiske – og vi ser desuden også, at Polen og Tyskland er med. Så Norden er mere i færd med at udvide sig end at skrumpe ind,” konstaterer Reigstad.

”Man kan kritisere hinanden – eller vejlede – det gør venner fra tid til anden.


Nr. 818 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:57:00

Grønlands eneste dyreklinik risikerer at lukke Tryk Her

Nr. 817 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:47:00

Kinas Xi jinping skipper BRIKS-topmøde for første gang i årti Tryk Her

Nr. 816 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:45:35

Nul jobansøgninger truer Grønlands dyreklinik mod lukning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Grønlands eneste dyreklinik er i en overhængende fare for at dreje nøglen om.

Siden marts har Donnas Dyreklinik søgt en dyrlæge, men klinikken i Nuuk har ikke modtaget en eneste ansøgning.

Det siger klinikchef Tom Amtoft til det grønlandske medie KNR.

- Hvis der ikke kommer nogle ansøgere, så lukker klinikken. Længere er den ikke. Et autoværksted kan heller ikke lave biler uden en mekaniker, siger Tom Amtoft til KNR.

På trods af gode samarbejdspartnere og et støttende lokalsamfund kommer klinikken til at lukke, hvis det ikke lykkes at finde en ny dyrlæge.

Tom Amtoft forklarer videre, at klinikken før har stået i udfordrende tider. Men det er første gang, at en lukning føles tæt på, beskriver han.

Foreløbigt sørger to vikarer for at behandle dyrene og dermed holde klinikken åben.

Inden længe får dyreklinikken desuden besøg af Vetfamiliy, der er et fælles netværk for dyreklinikker.

Her vil der blive skrevet om situationen på Donnas Dyreklinik i et tidsskrift for dyrlæger.

Derfor er håbet, at det vil kunne tiltrække en ny dyrlæge til den lukningstruede klinik.

/ritzau/


Nr. 815 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:45:00

ANALYSE En ny verdensvaluta? BRIKS-lande ønsker opgør med dollaren Tryk Her
De hvisker i krogene om en helt ny verdensorden - en række stormagter mødes lige nu i Brasilien.
Nr. 814 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:20:15

18-årig fængsles efter fodboldballade på Roskilde Festival Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 18-årig mand, som menes at have deltaget i fodboldslagsmål på Roskilde Festival, er søndag blevet varetægtsfængslet i knap tre uger.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Den 18-årige nægter sig skyldig, men kærede ikke fængslingen til landsretten.

Den sigtede mand blev i første omgang anholdt fredag, mistænkt for vold mod to personer i form af slag, spark og slag med en totenschlæger, samt for deltagelse i slagsmål.

Her henviste politiet til, at man havde fundet frem til den unge mand i forbindelse med efterforskningen af en række slagsmål mellem fodboldbøller på festivalen.

Lørdag sigtede politiet også den 18-årige for en hændelse sidste søndag. Her skal den 18-årige mand have overfaldet en anden mand på festivalens campingområde og brækket hans kæbe.

De i alt tre anmeldelser om slagsmål løb ind mandag.

Ifølge Ritzaus oplysninger var der tale om fans af Brøndby IF og FC København.

Det første slagsmål blev anmeldt klokken 20.45 på festivalens campingområde. Flere politipatruljer ankom til stedet, men ingen ønskede at anmelde noget.

Ikke ret længe efter løb en ny anmeldelse ind om slagsmål mellem fodboldbøller. Ifølge anmeldelsen var mellem 20 og 30 personer røget i flæsket på hinanden.

Her var fire teenagedrenge kommet til skade, efter at de var blevet slået med flasker og aluminiumsstænger. Kun en enkelt ønskede at anmelde sagen.

Kort efter var den gal igen.

Mellem 10 og 20 personer var røget i endnu et masseslagsmål. Her blev både campingstole og en trillebør forvandlet til slagvåben.

En mand, som kom til skade i slagsmålet, fortalte politiet, at han var blevet overfaldet, fordi han holdt med et bestemt fodboldhold.

Den pågældende ønskede heller ikke at anmelde sagen.

Ved søndagens grundlovsforhør blev den 18-årige beskyttet af et navneforbud. Det gør det strafbart at offentliggøre oplysninger, som kan røbe hans identitet.

/ritzau/


Nr. 813 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:20:00

18-årig varetægtsfængslet efter slagsmål på Roskilde Festival Tryk Her

Nr. 812 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:08:00

DMI varsler voldsomt vejr: Risiko for skybrud Tryk Her

Nr. 811 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:03:32

Varmere badevand giver flere havbakterier ved badestrande Tryk Her

Tryk for at læse mere

Havbakterier trives i stigende grad ved de danske badestrande.

Derfor kan det ifølge Statens Serum Institut (SSI) være en god idé at være opmærksom, hvis man har nedsat immunforsvar eller har åbne sår, skriver TV 2.

Bakterierne vibrio og shewanella er i familie med kolera, og de kan derfor give typiske kolerasymptomer.

Havbakterierne kan også medføre øreinfektioner hos børn, lyder det.

Da bakterier trives i varmt vand, betyder højere temperaturer om sommeren, at de i stigende grad dukker op ved de danske kyster, skriver TV 2.

- Vi får varmere og varmere somre og længere perioder, hvor badevandet er varmt, og så får vi også flere infektioner. Det forventer vi mere af i fremtiden, siger Steen Ethelberg, der er epidemilog hos SSI, til TV 2.

Forskere har blandt andet undersøgt smitten i den varme sommer i 2018, hvor der var cirka 300 registrerede tilfælde af smitte med vibrio og shewanella.

Ifølge TV 2 er risikoen for at blive smittet størst ved de indre kyster i Danmark særligt i Østersøområdet.

Hanne Holt, som er overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, fortæller til TV 2, at det særligt er sidst på sommeren, at man kan opleve flere havbakterier.

Det skyldes, at havvandet har haft længere tid til at blive varmet op i juli og august.

De to bakterier, som også går under navnet havkolera, trives i varmt vand, hvor der er salt, men kun lidt salt.

Derfor kan man ifølge Steen Ethelberg ikke blive smittet, hvis man bader i en ferskvandssø. Der er også meget lav risiko ved Vesterhavet.

Han understreger over for TV 2, at hvis man er sund og rask, behøver man ikke afholde sig fra at bade på stranden.

/ritzau/


Nr. 810 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:00:04

Polske forskere vil beskytte ulven og advarer mod at dæmonisere den Tryk Her

Tryk for at læse mere

Roman Gula viser en video af ulve til lokale i den polske by Konskie.

Professoren har fulgt ulveflokken i regionen, som ligger midt mellem hovedstaden, Warszawa, og storbyen Krakow, i årevis.

Han understreger, at ulvene, som er fanget på skjult kamera i en skov tæt på byen, ikke udgør en trussel.

- Ulvene er tilbage i de polske skove, siger han i stedet stolt til de fremmødte til borgermødet.

Ulven var tæt på at uddø i Polen i 1950'erne på grund af jagt og krig, men i dag rummer landet omkring 3600 ulve.

Det er dermed en af de største bestande i Europa, efter at arten har gjort et bemærkelsesværdigt comeback.

Men Gula og forskere på tværs af Europa er bange for, at mange års fremgang kan gå tabt.

I maj blev det endeligt vedtaget i EU-regi, at ulvens beskyttelsesstatus skal lempes.

Ulven er dermed gået fra at være "strengt beskyttet" til "beskyttet".

I praksis betyder det, at de enkelte lande selv kan regulere ulvebestanden og dermed tillade jagt på ulve, hvis bestanden har en såkaldt "gunstig bevaringsstatus".

Det var EU-Kommissionen, som opfordrede til at lempe beskyttelsen af ulven. Den argumenterede for, at den voksende bestand af ulve truer mennesker og husdyr.

Formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen talte for at gøre ulven mindre beskyttet, efter at hendes pony blev dræbt af en ulv.

Gula siger, at EU's træk er kulminationen på en kampagne mod ulve på tværs af Europa. En kampagne, der i øvrigt ikke er baseret på forskning, påpeger han.

- Ulve er blevet dæmoniseret siden Det Gamle Testamente.

- Det er en politisk beslutning. En del af højrefløjens forsøg på at kontrollere naturen, siger han til AFP.

Gula siger, at ulve er "rædselsslagne" for mennesker og for alt i verden undgår mennesker. Og at der er måder, hvorpå man kan beskytte sine husdyr mod ulve.

Professoren er ikke alene med sin kritik.

- Europa vender ryggen til ulve og videnskaben, lød det i en erklæring fra flere naturfredningsforeninger for nylig.

De kalder det for en "krig mod vores sårbare arter og økosystemer".

Ifølge eksperter er ulve, som konsekvent er svære at spore, blevet mere synlige, fordi videoer af dem bliver optaget og delt ved hjælp af telefoner.

Samtidig tvinger klimaforandringer dyret til at flytte fra udtørrede skove til marker for at finde mad.

Polen har forsøgt at berolige naturforkæmpere om, at landet trods den nye beskyttelsesstatus i EU ikke vil ændre de nuværende regler for jagt på ulve.

Reglerne betyder, at det kun i sjældne tilfælde er tilladt at skyde ulve.

Roman Gula vil ved hjælp af oplysning sørge for, at jægere slet ikke har lyst til at skyde ulven. Han har sammen med en kollega gjort det til sin mission at sprede budskabet om, at ulven ikke er farlig.

Det er ikke en nem opgave. Jægere er indflydelsesrige og kan være højtråbende i små lokalsamfund. I Konskie, en by med 33.000, går temperamenterne højt.

Nogle mænd ved borgermødet anklager Gula for at være støttet af udenlandske magter og mener, at ulve bør jages.

Andre er bare stolte over, at ulven for alvor er vendt tilbage.

/ritzau/AFP


Nr. 809 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 13:00:00

Danskere vil trække i trøjen, hvis de får fri fra job Tryk Her

Tryk for at læse mere

Riget fattes hænder i beredskab og forsvar.

Men nye tal peger på, at der er noget at hente, hvis civile får fri til at gøre tjeneste og får dækket deres løn.

I en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen IDA svarer fire ud af ti voksne danskere, at de ville gøre tjeneste i beredskab, hjemmeværn eller i Forsvarets reservestyrke i fem dage om året.

31 procent af respondenterne vil gøre det til gengæld for fuld løn, mens ti procent er klar til det, selv om der ikke gives fuld løn.

Laura Klitgaard, formand for IDA, ser potentiale og har en opfordring:

- Kom ud over stepperne og få danskerne skrevet op. Mange vil gerne og mange kan. Det gælder om at få folk aktiveret, siger hun.

Spørgsmål: Nu gætter jeg, men man kunne forestille sig, at mange ville sige ja til at komme lidt ud af kontoret, hvis det er med fuld løn. Er det i virkeligheden overraskende, at der ikke er flere, der siger ja?

- Ja, det synes jeg faktisk. Det kan være, man ikke helt forstår, hvad det er, og hvad det vil sige.

IDA giver selv frihed til frivillig tjeneste - men ikke løn.

Der findes faktisk en hel organisation dedikeret til at få virksomheder til at give den slags fleksibilitet til medarbejderne, så de kan bruge tid i frivillig tjeneste. Den hedder Interforce, og det er ikke hvem som helst, der sidder for bordenden her.

Det er forsvarschef Michael Hyldgaard, som er militær formand for Interforce.

Og som formand for Interforce-komitéen - og dermed organisationens civile formand - sidder tidligere mangeårig politiker og folketingsformand Henrik Dam Kristensen.

Dam Kristensen er glad for undersøgelsen.

- Vi oplever i Interforce en række virksomheder, der er blevet opmærksomme på at give muligheder til deres medarbejdere, siger Henrik Dam Kristensen.

Flere frivillige giver mere kampkraft. Det er ikke bare "hygge", siger han - det er noget, man reelt kan regne ind i Danmarks militærstrategiske formåen.

- Og jeg synes faktisk, at tallene i forhold til så meget andet ser fine ud. Hvis du havde lavet undersøgelsen for nogle år siden, tror jeg, at de havde set helt anderledes ud, siger Henrik Dam Kristensen med henvisning til den sikkerhedspolitisk ustabile situation i verden og Vesten.

Det kommer til at koste mange penge for virksomhederne. Men Laura Klitgaard ser det som et "samfundsbidrag".

Og det vælger man at give som virksomhed, siger hun og tilføjer:

- Jeg vil også selv, hvis de (forsvar eller beredskab, red.) kan bruge mig.

Der er allerede virksomheder, som yder netop det samfundsbidrag med løn i minimum fem dage. Det gælder giganter i erhvervslivet som Novo, Carlsberg, Salling Group, Danske Bank, Netcompany og Cowi.

Det ved Christian Dahl et og andet om. Han er head of people and culture i Netto Danmark, som er en del af Salling Group, og så er han koordinerende på forsvarsindsatsen i virksomheden.

Han har ikke præcise tal for, hvor mange der har benyttet sig af muligheden, men nogle bruger den i hvert fald, og han kalder oplevelsen med ansatte i tjeneste for positiv.

- Vi har taget det med ind i vores politik. Vi har lavet en veteran- og reservestrategi og bygget et godt fundament i vores måde at arbejde med veteraner og reservister på i Salling Group. Flere kolleger har tidligere skullet bruge deres ferie på øvelser eller uddannelser, og nu giver vi op til fem dages fri, siger han.

Han beretter ikke om negative konsekvenser for virksomheden, men siger, at det jo måske kunne mærkes, hvis det var en kæmpestor mængde ansatte i en butik, der skulle i tjeneste.

- Men jeg har ikke hørt om det. Tværtimod, siger han.

/ritzau/


Nr. 808 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 12:58:14

Kina begrænser EU-virksomheders adgang til udbud på medicinsk udstyr Tryk Her
Kina begrænser EU-virksomheders adgang til udbud på medicinsk udstyrKina har søndag indført et forbu...
Nr. 807 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 12:54:12

Chips tilbagekaldes - kan indeholde kræftfremkaldende olie Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere chipsvarianter fra mærket Lays er blevet tilbagekaldt, fordi de indeholder en for høj mængde af mineralske olier.

Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Mineralske olier kan være kræftfremkaldende.

Produkterne, der tilbagekaldes, er Lay's Bugles Original på 125 og 160 gram samt Lay's Bugles Nacho Cheese på 125 gram.

Chipsene har en "bedst før"-dato den 22. november 2025. De er solgt i butikker i hele landet, samt i Grønland og Færøerne.

Har man købt de pågældende chips, anbefaler Fødevarestyrelsen, at produktet leveres tilbage til butikken eller kasseres.

Ifølge Fødevarestyrelsen er chipsene kogt i en olie, som er forurenet med de mineralske olier Mosh og Moah, der kan være kræftfremkaldende.

- Da stofferne ikke er akut toksiske, men giver effekter over længere tids eksponering, skal man ikke være bekymret over at have indtaget chipsene, skriver styrelsen.

Fødevarer kan ifølge Forbrugerrådet Tænk blive forurenet med mineralske olier fra fødevareemballage, men også fra andre kilder som smøremidler til produktionsudstyr.

De samme chips er tidligere blevet tilbagekaldt af Royal Unibrew på vegne af producenten PepsiCo.

Her lød det, at chipsene indeholdt spor af en ikke-fødevaregodkendt olie.

Samtidig understregede Royal Unibrew, at der ikke var grund til bekymring, hvis man kun har spist en moderat mængde.

Regelmæssigt indtag i større mængder over tid kan dog udgøre en sundhedsrisiko, lød det fra selskabet.

/ritzau/


Nr. 806 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 12:53:00

Danmarks største idrætsfestival blev klappet af med stort afslutningsshow Tryk Her
Årets landsstævne har været præget af mudder og høj varme.
Nr. 805 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 12:20:00

Chips tilbagekaldt efter for højt indhold af olier Tryk Her

Nr. 804 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 12:15:00

Kina svarer igen på EU-forbud og begrænser medicinske virksomheder Tryk Her

Nr. 803 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 11:59:00

15-årig sigtet efter busbrand i Norge Tryk Her

Nr. 802 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 11:58:00

Sommeris eller sø? Emma og Jespers fremtid er på spil i grøn omstilling ved Limfjorden Tryk Her
Politikerne har udskudt en aftale, der er afgørende for mange landmænds økonomi.
Nr. 801 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 11:26:00

Tropisk storm er gået i land på USA's østkyst: Risiko for oversvømmelser Tryk Her

Nr. 800 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 11:24:22

Elon Musk stifter nyt amerikansk parti i protest mod Trumps lovpakke Tryk Her
Elon Musk stifter nyt amerikansk parti i protest mod Trumps lovpakkeMilliardær og tidligere Donald T...
Nr. 799 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 11:17:00

Mange tyverier på Roskilde Festival - blandt andet hos Ekstra Bladet Tryk Her

Nr. 798 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 10:53:03

Toldpause udløber snart - investor peger på mere komfortabelt marked Tryk Her
Toldpause udløber snart - investor peger på mere komfortabelt marked9. juli udløber en toldpause på...
Nr. 797 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 10:26:00

Svensk udenrigsministers drabsmand bliver prøveløsladt Tryk Her

Nr. 796 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 10:15:00

Mange krummede tæer, da Mark Rutte kaldte Donald Trump 'daddy'. Men han er formentlig fuldstændig ligeglad, og det er udtryk for noget helt særligt hollandsk Tryk Her
Den hollandske Nato-generalsekretær vil formentlig betegne sine møder med Donald Trump som en bragende succes, vurderer ekspert.
Nr. 795 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 10:00:00

Det er ikke med luksusfestivals gode vilje – men nu er det slut med gratis billetter til politikere Tryk Her

Nr. 794 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 09:39:00

Lynhurtige kvinder sætter verdensrekorder i USA Tryk Her

Nr. 793 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 09:34:00

Ozzy Osbourne gav sine sidste skrål til stjernespækket afskedskoncert Tryk Her

Nr. 792 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 08:55:00

Kvinde mister arm efter løveangreb i australsk zoo Tryk Her

Nr. 791 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 08:24:55

DMI opgraderer varsel om lokale skybrud på Sjælland Tryk Her

Tryk for at læse mere

I aften er der risiko for, at det sydfynske øhav, Sydsjælland, Lolland og Falster bliver ramt af kraftig regn og lokale skybrud.

Ud på natten er der ligeledes udsendt varsel om voldsomt vejr for resten af Sjælland.

Det vurderer Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i et opgraderet vejrvarsel.

Tidligere udsendte DMI en risikomelding, men søndag eftermiddag opjusterer instituttet til et varsel i kategori 1, der beskrives som voldsomt vejr.

Stedvist kan der falde mellem 20 og 35 millimeter regn. Lokalt kan der også forekomme skybrud, lyder det.

Et skybrud er defineret ved, at der falder mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.

Kraftig regn defineres som mere end 24 millimeter regn på seks timer.

Årsagen til de forventede store mængder nedbør skal ifølge DMI findes i et lavtryksområde, som i løbet af dagen udvikler sig over Holland og Belgien.

Senere på dagen ventes lavtryksområdet at rykke imod nordøst, og det forventes sidst på eftermiddagen eller først på aftenen at ramme Danmark.

Her kan der forventes regn og byger, som stedvis kan være kraftige og med torden, lyder det.

Generelt er sommeren sæson for skybrud i Danmark. Årets første skybrud ramte tre steder i Jylland 1. juni.

/ritzau/


Nr. 790 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 08:15:00

Behovet for flere sygeplejersker går kun én vej, men færre vil læse til det Tryk Her
Antallet af ansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen er faldet med otte procent siden sidste år.
Nr. 789 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 08:02:00

23-årig mand udsat for drabsforsøg i Nordjylland i nat Tryk Her

Nr. 788 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 07:57:31

23-årig blev stukket ned med saks i Nordjylland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tre personer er søndag blevet anholdt, efter at en 23-årig mand blev stukket i brystkassen i Ingstrup ved Løkken.

Det skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X.

Det 23-årige offer er indlagt på hospitalet, og politiet efterforsker sagen som et drabsforsøg.

Offeret modtager behandling og er kontaktbar, lyder det.

Ifølge politiets udmelding på X er det en 23-årig mand, som politiet mener står bag. Derudover er en tredje mand samt en kvinde anholdt.

Thomas Ottesen, som er vagtchef hos Nordjyllands Politi, har fortalt til Nordjyske, at offeret blev stukket med en saks.

Nordjyske skriver, at stikkeriet skete på åben gade, og at gerningsmanden efterfølgende flygtede fra stedet i en bil sammen med to andre.

Overfaldet skete omkring klokken 01.28 natten til søndag.

Nordjyllands Politi ved søndag morgen kort før klokken 8 ikke, hvad der er gået forud for hændelsen, lyder det på X.

Det vil senere søndag blive afgjort, om der er grundlag for at fremstille de anholdte i grundlovsforhør.

/ritzau/


Nr. 787 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 07:55:00

Vejret er en blandet landhandel i dag: Skybrud, lidt sol og byger over Danmark Tryk Her

Nr. 786 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 07:45:00

Blødende mand ankom med tog til Danmark Tryk Her

Nr. 785 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 07:23:23

Formodet knivstikoffer ankom med tog fra Sverige Tryk Her

Tryk for at læse mere

Københavns Politi rykkede sent lørdag aften ud til togstationen ved Københavns Lufthavn, hvor en blødende mand netop var stået af toget fra Sverige.

Det skriver Ekstra Bladet, som har talt med vagtchef Rasmus Nielsen.

Et vidne havde spottet den blødende 40-årige mand, som havde læsioner efter knivstik, og havde ringet til politiet.

Manden blev kørt på skadestuen, men han var ikke i livsfare.

Gerningsstedet vurderes at være i Sverige, og derfor vil sagen også overgå til de svenske myndigheder, skriver Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladet blev sagen anmeldt til politiet klokken 22.55 lørdag.

/ritzau/


Nr. 784 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 07:19:00

Risiko for lokale skybrud i aften og nat Tryk Her

Nr. 783 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 06:30:00

Prins Henriks hemmelighed Tryk Her

Nr. 782 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 06:30:00

På herrens mark: Landmænd ved ikke, hvad de siger ja eller nej til Tryk Her
Politikerne har udskudt at beslutte, hvad den enkelte landmand kan få i kompensation for at omlægge sin mark - og hvor streng reguleringen bliver på de marker, der er tilbage.
Nr. 781 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 06:00:00

Passive investeringer vinder frem: Pas på falsk tryghed Tryk Her
Passive investeringer vinder frem: Pas på falsk tryghedDe seneste ti år er passive investeringer for...
Nr. 780 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 05:42:59

Texas bruger droner og både i søgen efter overlevende Tryk Her

Tryk for at læse mere

Redningsarbejdere har lørdag gennemsøgt et landskab præget af ødelæggelser i den centrale del af den amerikanske delstat Texas.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Blandt væltede træer og biler har de ledt efter overlevende i området, som er ramt af oversvømmelser.

De leder blandt andet efter 27 piger, som ikke er blevet set, siden deres sommerlejr, Camp Mystic, som ligger ved en flod, blev oversvømmet.

Ifølge BBC er nogle forældre allerede gået på sociale medier for at dele, at deres børn ikke er blandt dem, der har overlevet.

Hundredvis af redningsarbejdere er blevet sendt til området, hvor de for anden aften og nat i træk forsøger at finde folk, som kan reddes i sikkerhed.

- Arbejdet fortsætter og vil fortsætte, indtil alle er blevet fundet, lød det ifølge BBC tidligere fra Larry Leitha, som er sherif i amtet Kerr County, der har været hårdt ramt.

Omkring 850 personer er indtil videre blevet reddet fra områder ramt af vandmasserne.

Texas' guvernør, Greg Abbott, fortalte på et pressemøde lørdag eftermiddag amerikansk tid, at han havde underskrevet en udvidet bekendtgørelse, der erklærer, at der er tale om en katastrofe.

Det skal frigive yderligere midler til eftersøgnings- og redningsarbejdet.

Beredskabet bruger blandt andet helikoptere, både og droner til at lede efter de overlevende. De har blandt andet reddet folk ned fra træer, hvor de har søgt sikkerhed.

Antallet af dræbte i oversvømmelserne er flere gange blevet opjusteret.

Fra Larry Leitha lød det først på et pressemøde, at det drejer sig om mindst 43 personer - 28 voksne og 15 børn.

Tidligt søndag morgen dansk tid skriver nyhedsbureauet AFP, at en optælling viser, at antallet har ramt 50 på tværs af delstatens amter.

Ud over de 43 i Kerr County har fire personer mistet livet i Travis County, i Burnet County gælder det to, og i Tom Green County er en blevet dræbt.

Antallet af dræbte børn ligger ifølge AFP fortsat på 15.

/ritzau/


Nr. 779 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 05:29:00

I Texas beder de for miraklerne, mens redningsarbejdet fortsætter Tryk Her
Over 50 personer har mistet livet i delstaten. 27 piger fra en sommerlejr i Kerr County savnes fortsat.
Nr. 778 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 05:03:00

Irans øverste leder optræder offentligt for første gang siden angreb Tryk Her

Nr. 777 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 04:54:15

BRIKS-landene kræver brud med europæisk ledelse i valutafund Tryk Her

Tryk for at læse mere

Landene i BRIKS-samarbejdet efterlyser reformer i Den Internationale Valutafond (IMF).

Det fremgår af en fælles udtalelse fra BRIKS-landenes finansministre forud for et topmøde i Brasilien søndag og mandag.

BRIKS-landene, der blandt andet består af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, ønsker et brud med traditionen for europæisk ledelse i toppen af IMF.

Siden IMF blev oprettet i 1944 efter Anden Verdenskrig har valutafonden udelukkende haft europæiske ledere.

Den nuværende leder, bulgarske Kristalina Georgieva, har siddet på posten siden 2019.

- Med respekt for den meritbaserede udvælgelsesproces så bør den regionale repræsentation styrkes i IMF's ledelse for at overvinde den forældede gentlemanaftale efter Anden Verdenskrig, som er uegnet til den nuværende verdensorden, skriver finansministrene i den fælles udtalelse.

Samtidig efterlyser BRIKS-landene en anden stemmefordeling, når der skal træffes beslutninger i IMF.

Her ønsker Briks-landene, at stemmevægten defineres ud fra medlemslandenes relative position i verdensøkonomien, lyder det. IMF's fattigste medlemslande skal dog beskyttes.

IMF, der er en del af FN-systemet, blev etableret sammen med Verdensbanken efter Anden Verdenskrig. Formålet var at stabilisere den globale økonomi og fremme økonomisk samarbejde.

Valutafonden har de senere år spillet en stor rolle i genopretningen af eurolandes økonomier efter finanskrisen.

BRIKS står for Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika og blev oprettet i 2009.

Sidste år blev BRIKS-samarbejdet udvidet med Egypten, Etiopien, Indonesien, Iran, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

De 11 lande repræsenterer omkring 40 procent af det globale bruttonationalprodukt.

/ritzau/Reuters


Nr. 776 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 03:21:19

Israels militær melder at have nedskudt missil fra Yemen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israels militær siger natten til søndag, at det har nedskudt et missil, der var blevet affyret fra mod landet fra Yemen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Affyringen af missilet - og nedskydningen af det - medførte, at luftsirenerne flere steder i Israel blev aktiveret.

Det skete ifølge Israels militær i overensstemmelse med dets protokol.

Der er ikke umiddelbart meldinger om nogen skader som følge af hændelsen.

Ifølge det israelske medie Haaretz melder ambulancetjenesten Magen David Adom (MDA) også, at den ikke har fået nogen meldinger om sårede personer.

Ifølge det israelske medie Times of Israel lød det luftalarmer i områder nær Det Døde Hav og Judæaørkenen.

Det står dog ikke klart, hvor nedskydningen har fundet sted.

Houthibevægelsen - som holder til i Yemen - har flere gange stået bag affyringer af missiler fra Yemen mod Israel.

Bevægelsen har dog ikke umiddelbart kommenteret nattens melding fra Israel.

De fleste af de missiler og droner, bevægelsen har affyret mod Israel, er dog enten blevet skudt ned, eller også er de aldrig nået frem. Israel har også udført en række gengældelsesangreb i Yemen.

Houthibevægelsen støtter den militante bevægelse Hamas og har desuden støtte fra Iran.

Israel har truet bevægelsen med at indføre en blokade, der skal gælde både maritimt og i luften, hvis houthierne ikke stopper med at angribe Israel.

Houthibevægelsen har tidligere sagt, at den angriber Israel i solidaritet med palæstinensere i Gaza.

I begyndelsen af krigen i Gaza i oktober 2023 angreb houthibevægelsen også vestlige fragtskibe i Det Røde Hav, hvilket udgjorde en udfordring for den globale handel.

Det fik mange rederier til at indstille fragten via Suezkanalen og dermed også Det Røde Hav. I stedet har fragtskibene sejlet en længere omvej syd om Afrika.

/ritzau/


Nr. 775 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 02:32:15

Osbourne gav sit sidste skrål i Black Sabbaths afskedskoncert Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det britiske rockband Black Sabbath med forsangeren Ozzy Osbourne leverede lørdag bandets sidste koncert.

Det skete på Villa Park i den britiske by Birmingham, hvor 40.000 tilskuere overværede en koncert, som BBC betegner som et brag.

Det var første gang i 20 år, at bandets oprindelige medlemmer var samlet på scenen.

Den 76-årige forsanger Osbourne, der i 2019 blev diagnosticeret med Parkinsons sygdom, kom i velkendt stil op ad gulvet på sin sorte trone med dødningehoveder for enden af armlænene.

Sygdommen betyder ifølge Reuters, at forsangeren ikke længere er i stand til at gå.

Til tider virkede Osbourne ifølge BBC overvældet, når han kiggede ud på det store menneskehav, der var kommet for at sige farvel.

- I har ingen idé om, hvordan jeg har det. Fra bunden af mit hjerte - tusind tak, sagde Ozzy Osbourne.

Han fremførte fem af sine egne numre, inden han fik selskab af sine gamle kolleger i Black Sabbath.

Metalbandet, der blev dannet i Birmingham i 1968, havde en række kendte gæster som Metallica, Slayer og Guns N' Roses med til afskedskoncerten som opvarmning. De fremførte versioner af Black Sabbath-numre.

Metallica-forsanger James Hetfield gjorde det fra scenen klart, at Black Sabbath har været en stor inspiration.

- Uden Sabbath ville der ikke været noget Metallica. Tak for at give os en mening med livet, sagde Hetfield henvendt til de aldrende forbilleder fra Birmingham.

Black Sabbath blev store i 1970'erne med sange som "Paranoid", "War Pigs" og "Iron Man".

I 1979 blev frontfigur Ozzy Osbourne smidt ud af bandet. Siden skabte han sig en succesfuld solokarriere.

Selv om Osbourne har meddelt, at lørdagens koncert var hans sidste, så vil han ifølge Reuters fortsætte med at indspille musik.

Overskuddet fra lørdagens koncert, der havde fået navnet "Back to the Beginning (tilbage til begyndelsen, red.)", vil gå til velgørenhed, blandt andet organisationen Cure Parkinsons.

/ritzau/


Nr. 774 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 02:19:51

Migranter deporteret fra USA er ankommet til Sydsudan Tryk Her

Tryk for at læse mere

Otte mænd, som i maj blev deporteret fra USA, er efter et omstridt juridisk forløb ankommet til Sydsudan.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Mændene ankom til det afrikanske land fredag.

- Det her er en sejr for retsstatsprincippet og for det amerikanske folks sikkerhed, siger Tricia McLaughlin, som er talskvinde for USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, i en udtalelse lørdag.

De otte mænd er migranter fra Cuba, Laos, Mexico, Myanmar, Vietnam og Sudan. Da de i maj blev udvist fra USA, var det planen, at de skulle flyves til Sydsudan.

De blev dog i stedet sendt til en amerikansk militærbase i Djibouti, fordi en føderal dommer vurderede, at præsident Donald Trumps administration med deportationerne til Sydsudan handlede i strid med en tidligere kendelse.

Her lød det, at mændene skulle have mulighed for først at give udtryk for eventuelle sikkerhedsbekymringer i forbindelse med at blive deporteret til et tredjeland - et land, som ikke er deres hjemland.

Migranterne er blevet udvist til et tredjeland, fordi deres hjemlande ikke har godkendt, at de kunne hjemsendes.

Sagen har blandt andet været omdiskuteret, fordi USA's udenrigsministerium selv fraråder amerikanske statsborgere at rejse til Sydsudan.

Migranternes advokater har sagt, at mændene ville risikere at blive udsat for tortur, hvis de blev sendt til Sydsudan.

Ifølge ministeriet for indenlandsk sikkerhed er mændene dømt for forskellige forbrydelser - fire af dem for drab.

Sagen er ad flere omgange blevet behandlet ved en føderal domstol i Massachusetts. Det skete også fredag, hvor Trumps administration fik endeligt grønt lys til at sende mændene videre fra Djibouti til Sydsudan.

Det skete, da en dommer blokerede for en hasteanmodning fra mændenes advokater, der bad om at få udvisningerne til Sydsudan blokeret.

/ritzau/


Nr. 773 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 00:44:31

15-årig dreng sigtet efter busbrand i Norge Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 15-årig dreng er blevet sigtet i forbindelse med en busbrand, der fandt sted lørdag aften i Nordre Follo i det sydøstlige Norge.

Det oplyser politiet søndag, skriver nyhedsbureauet NTB.

Tre personer blev sendt på hospitalet med alvorlige brandskader.

Det berettede det norske medie VG.

Seks personer blev samtidig sendt til lægevagten, oplyste indsatsleder Jeanette Viggen Andersen til mediet.

Der var omkring 15 personer i bussen, da den brød ud i flammer. Ingen af dem er meldt savnet.

Den 15-årige dreng blev sigtet omkring klokken 20. Han vil blive fremstillet i løbet af søndag.

Politiet mener ifølge NRK, at drengen var om bord på bussen, da branden startede. Der er ikke yderligere mistænkte i sagen.

Drengens forsvarer siger til mediet, at han ikke har talt med sin klient. Derfor ved han heller ikke, hvordan drengen forholder sig til sigtelsen.

Politiet vil endnu ikke gå i detaljer med hændelsesforløbet omkring branden i bussen. De undersøger stadig bussen og afhører vidner og den sigtede søndag, lyder det ifølge NTB.

Politiet fik anmeldelse om hændelsen klokken 18.05.

Da beredskabet ankom, var bussen fuldstændig overtændt.

- Branden skal være startet helt bagest i bussen og spredte sig hurtigt, sagde beredskabschef Sindre Dahlstrøm ifølge VG.

Blandt andet en redningshelikopter blev derfor sendt til stedet. Politiets teknikere har arbejdet på stedet sammen med blandt andet ammunitionsrydningstjenesten.

Omkring klokken 18 oplyste brandvæsenet til VG, at alle flammer var blevet slukket, men at der fortsat var en del røg fra bussen.

Politiet har kontakt med buschaufføren, som ikke kom til skade i branden, men som er påvirket af hændelsen, lød det fra politiet til VG.

/ritzau/


Nr. 772 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 00:25:00

Israel utilfredse med ændringsforslag til våbenhvileaftale - men sender i dag forhandlere til Qatar Tryk Her

Nr. 771 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 00:03:39

Netanyahu: Hamas' ændringer i forslag er for uacceptable Tryk Her

Tryk for at læse mere

De ændringer, som den militante gruppe Hamas har føjet til et aftaleudkast for 60 dages våbenhvile i Gaza, er uacceptable.

Sådan lyder det sent lørdag fra Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor ifølge Reuters.

Aftaleudkastet er udarbejdet af Qatar, der sammen med USA og Egypten er mægler i forhandlingerne.

- De ændringer, som Hamas ønsker at foretage i Qatars forslag, blev meddelt os i aftes, og de er uacceptable for Israel, lyder meldingen fra Netanyahus kontor.

Det fremgår ikke, hvad Israel vurderer som uacceptabelt.

Hamas sendte torsdag sine kommentarer til våbenhvileforslaget uden at afsløre de nærmere detaljer.

Ifølge mediet Times of Israel oplyser en unavngiven kilde tæt på forhandlingerne, at Hamas ønsker tre større ændringer.

Hamas ønsker ifølge kilden blandt andet ændringer omkring mekanismer for nødhjælp, og at Israels militær trækker sig tilbage til dets positioner før en våbenhvile i marts.

Derudover ønsker Hamas indskrevet i aftalen, at der skal forhandles videre om en permanent våbenhvile, indtil parterne er nået til enighed.

Selv om Benjamin Netanyahu ikke er tilfreds med Hamas' tilføjelser til aftaleudkastet, så vil han alligevel sende en delegation til Qatar søndag for at deltage i forhandlinger med Hamas.

I den forbindelse lægger Netanyahu vægt på, at forhandlingerne kan føre til udlevering af israelske gidsler.

Det nuværende aftaleudkast lægger op til, at Hamas skal frigive halvdelen af de tilbageværende israelske gidsler, der stadig er i live i Gaza, mens Israel skal løslade et ikke nærmere bestemt antal palæstinensiske indsatte.

Ud af 251 gidsler, der blev taget til fange ved Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023, befinder 49 sig stadig i Gaza. Ifølge Israels militær er 27 af de tilbageværende gidsler døde, mens 22 forventes at være i live.

De gidsler, der har forladt Gaza, er blevet løsladt i forbindelse med tidligere våbenhviler. De første gidsler blev frigivet i slutningen af november 2023.

Ved angrebet på Israel dræbte Hamas omkring 1200 personer, hvorefter Israel iværksatte krigen i Gaza.

Krigen har ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza indtil videre kostet mindst 57.000 mennesker livet.

/ritzau/


Nr. 770 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 6. Juli, 2025 00:01:00

Flere sårede i busbrand i Norge Tryk Her

Nr. 769 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 23:21:51

Studie: Løbere får oftest skader af pludseligt længere ture Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den hyppigste årsag til en løbeskade er, at man i ét træningspas løber markant længere, end man er vant til.

Sådan lyder konklusionen fra en gruppe forskere på Aarhus Universitet, som har lavet et omfattende studie af løbeskader.

Det skriver Jyllands-Posten. Avisen omtaler studiet som det største studie af løbeskader nogensinde.

Ifølge lektor Rasmus Ø. Nielsen, som er en del af forskergruppen, har opfattelsen hidtil været, at overbelastningsskader udvikler sig gradvist over tid.

- Men vores forskning viser med stor tydelighed, at mange skader opstår i ét træningspas, fordi man træner for meget, i forhold til hvad man er vant til, siger han til mediet.

Lektoren tilføjer, at 10-15 procent af alle skader formentlig kan forklares ved, at man løber for langt i ét træningspas.

Det er forbundet med en let forøget risiko for skader, selv hvis man blot forlænger løbeturen med 1-10 procent, lyder det.

Ingen af skaderne i studiet, som omfatter over 5000 løbere fra 87 lande, kan forklares ved, at man i en uge har løbet hyppigere, end man gjorde tre uger forinden.

Rasmus Ø. Nielsen forklarer imidlertid, at man kan få skader, hvis man pludselig løber ti kilometer alle ugens dage, når man kun er vant til at løbe selvsamme distance to gange om ugen.

Lektoren mener, at løbere i årevis er blevet guidet fejlagtigt om årsagen til skader.

Det skyldes en algoritme, som blandt andet anvendes i sportsure fra Garmin og Apple.

Ifølge Jyllands-Posten giver urene en advarsel, hvis man eksempelvis løber fem kilometer fire gange om ugen, selv om man plejer at løbe fem kilometer to gange om ugen.

Gør man det, vil uret forudsige, at den ekstra træning øger risikoen for en skade.

Løberne i studiet har hver uge i halvandet år skullet indberette, om de var blevet skadede.

Var det tilfældet, blev de bedt om at fortælle, hvilken dag skaden kom.

/ritzau/


Nr. 768 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 22:07:27

Politi søger vidner med tysk accent efter dødsulykke ved overskæring Tryk Her

Tryk for at læse mere

Syd- og Sønderjyllands Politi søger lørdag aften to vidner efter en dødsulykke ved en jernbaneoverskæring ved Kliplev i Sønderjylland.

På platformen X skriver politikredsen, at politiet omkring klokken 19 traf to personer ved ulykkesstedet - en mand og en kvinde.

Personerne talte dansk med tysk accent og forlod stedet, inden politiet nåede at tale med dem, lyder det.

Politiet beder manden og kvinden om at kontakte politiet ved at ringe 114.

Ulykken, der skete på Kådnervej syd for Aabenraa, kostede en 24-årig mand livet.

Han førte en varebil med en trailer, da varebilen stødte sammen med et tog ved en jernbaneoverskæring.

Ifølge politiet var der ingen bom ved overskæringen.

Omkring klokken 20.45 oplyste politiet på X, at det vil arbejde på stedet "et par timer endnu".

DSB har oplyst til TV 2, at ulykken mellem personbilen og et InterCityLyn-tog fandt sted klokken 18.57.

Med 60 passagerer om bord på tidspunktet for ulykken var toget på vej til Sønderborg fra København.

Ingen på toget er kommet til skade, oplyser politiet.

Tidligere på dagen sendte DSB personale til ulykkesstedet for at yde hjælp til både kunder og ansatte. Havarikommissionen er blevet orienteret.

Grundet ulykken kører der ingen tog mellem Tinglev og Sønderborg. Der er indsat togbusser, oplyser DSB på sin hjemmeside.

Den afdøde mands pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/


Nr. 767 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 21:58:00

Elon Musk: Jeg har dannet nyt parti Tryk Her

Nr. 766 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 21:44:47

Magtfuld gruppe vil på topmøde lange hårdt ud efter USA's told Tryk Her

Tryk for at læse mere

Søndag mødes landene i Briks-samarbejdet til topmøde i Brasilien, og her ventes de at udtrykke "alvorlig bekymring" over USA's toldpolitik.

Det skriver nyhedsbureauet AFP efter at hæve læst et udkast til en fælles udtalelse fra Briks-landene.

Briks-samarbejdet udgøres blandt andet af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

Lederne af de fem lande ventes at kritisere USA's præsident Donald Trumps øgede toldsatser på mødet.

Ifølge udkastet anser Briks-landene de forhøjede toldsatser for at være ulovlige. De mener, at den amerikanske toldpolitik risikerer at skade den globale økonomi.

Topmødet afholdes under overskriften "styrkelse af samarbejdet i det globale syd for en mere inkluderende og bæredygtig regeringsførelse".

Det afholdes i den brasilianske storby Rio de Janeiro og fortsætter mandag.

Rusland er initiativtageren bag samarbejdet mellem verdens store vækstøkonomier.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, kommer imidlertid ikke til topmødet.

Præsidenten er efterlyst af Den Internationale Straffedomstol (ICJ) i Haag for krigsforbrydelser.

Han må blive væk for at undgå at blive anholdt, da Brasilien er med i ICJ og dermed forpligtet til at anholde personer, som ICJ efterlyser, hvis personerne kommer på et lands territorium.

Også Kinas præsident, Xi Jinping, har meldt fra til topmødet. I stedet kommer premierminister Li Qiang.

Heller ikke Irans præsident, Masoud Pezeshkian, og Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, kommer, har brasilianske regeringskilder oplyst til AFP.

Briks står for Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Gruppen blev oprettet i 2009, og der er nu 11 lande med i samarbejdet.

De 11 lande repræsenterer omkring 40 procent af det globale bruttonationalprodukt.

/ritzau/


Nr. 765 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 21:10:00

Politiet om lattergas: 'Der skal gøres noget ekstremt' Tryk Her
Politiet oplever, at flere og flere kører med lattergas i bilen og bruger det som rusmiddel under kørsel.
Nr. 764 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:52:00

Se de voldsomme ødelæggelser efter oversvømmelser i Texas Tryk Her
Mindst 27 personer har mistet livet.
Nr. 763 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:33:47

Roskilde-direktør: Demoer var udtryk for kunstnernes egne holdninger Tryk Her

Tryk for at læse mere

Roskilde Festival 2025 er lige straks slut.

Det har været en hæsblæsende omgang mærket af ekstrem varme, der slog rekord for den varmeste dag nogensinde på festivalen. Senere blev det voldsomt regnvejr og torden.

Det satte ikke en stopper for, at billetterne blev udsolgt undervejs.

Festivalen har været præget af flere forskellige ting. Noget, der har fyldt mere, end det plejer, er kunstneres politiske ytringer på scenen.

Det har blandt andet været til syne under sangeren Møs koncert. Her dukkede den klima- og propalæstinensiske aktivist Greta Thunberg pludselig op og lavede en demonstration på stedet.

Aktivisme har også fyldt til andre koncerterer, blandt andet den af det irske band Fontaines D.C.

Ifølge Roskilde Festivals administrerende direktør, Signe Lopdrup, er det "ikke et udtryk for festivalens holdning".

- Det er et udtryk for den enkelte kunstners stemme, siger hun.

- Vi har som festival altid været engageret og givet plads til kunstnernes ytringsfrihed, også når det er svært og uenighederne store. På Roskilde Festival har kunstnere ret til at udtrykke sig om politiske og samfundsmæssige forhold.

Hun fortæller, at det generelt har været en rolig festival og er glad for, at de kunne melde udsolgt, selv om det skete lidt senere, end det måske plejer.

- Det, at vi havde udsolgt i år, viser, at vi lykkedes med at sammensætte et program, der taler ind i sin tid og kan samle det store fællesskab på Dyrskuepladsen.

Der er flere kendetegn for årets festival, men særligt ét går igen og har fyldt - nemlig vejret, der skiftede fra solskin og varme til regn, torden og kulde.

- Vi måtte udskyde enkelte koncerter på grund af lyn, men ud over det er festivalafviklingen sådan set gået som planlagt.

Signe Lopdrup fortæller, at der særligt for i år har været et stort fokus på universelt design og det at lave en festival, hvor flere kan være med.

- Vi har for første gang tegnsprogstolket en koncert på Orange Scene, hvilket gav døve mulighed for at opleve Artigeardits koncert på en helt ny måde. I det hele taget afspejler årets program, at tidens artister er engagerede i deres samtids aktuelle dagsordener, siger hun.

Og nu er musikken på programmet skiftet ud med oprydning i stor stil.

- Nu skal vi og alle vores festivaldeltagere pakke sammen og lægge festivalen lige så godt ned, som den åbnede. Vi bygger byen på fjorten dage, vi piller den endnu hurtigere ned igen, siger Signe Lopdrup og supplerer med, at der derefter kommer en "lang og grundig" oprydningsperiode, som godt kan tage flere måneder.

Ifølge den administrerende direktør har festivalen også været præget af, at festivalgæsterne bliver bedre og bedre til at sortere affald i lejrene, hvilket hjælper på oprydningen.

Selv om oprydningen ikke engang er begyndt endnu, så er der allerede tanker om næste års festival.

- Til næste år kommer vi også til at sætte fokus på bæredygtighed og tilgængelighed, så vi giver endnu bedre mulighed for at være på festival på mange måder, siger Signe Lopdrup og tilføjer:

- Vi er allerede i fuld gang med at planlægge næste års festival, og vi har selvfølgelig en masse ting, som vi venter med at løfte sløret for.

/ritzau/


Nr. 762 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:17:00

Zelenskyj om opkald med Trump: 'Sandsynligvis den bedste samtale, vi har haft' Tryk Her

Nr. 761 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:04:12

24-årig mand er død efter sammenstød mellem tog og varebil Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 24-årig mand er lørdag afgået ved døden, efter at en varebil og et tog er stødt sammen ved en jernbaneoverskæring ved Kliplev i Sønderjylland.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi lørdag aften på platformen X.

Bag på varebilen, som blev ført af manden, var der en trailer. Ifølge politiet var der ingen bom ved jernbaneoverskæringen.

Ingen på toget er kommet til skade, lyder det.

Politiet oplyste lidt før klokken 20, at det var til stede på Kådnervej ved Kliplev, som ligger syd for Aabenraa, sammen med redningsberedskabet.

Omkring klokken 20.45 lyder det, at politiet vil arbejde på stedet "et par timer endnu".

De pårørende er underrettet.

DSB oplyser til TV 2, at ulykken fandt sted klokken 18.57 mellem personbilen og et InterCityLyn-tog, som var på vej til Sønderborg fra København.

Der var 60 passagerer om bord på toget.

DSB har sendt personale til ulykkesstedet for at yde hjælp til både kunder og ansatte. Havarikommissionen er blevet orienteret.

Grundet ulykken kører der ingen tog mellem Tinglev og Gråsten. Der er indsat togbusser, oplyser DSB på sin hjemmeside.

/ritzau/


Nr. 760 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:04:00

En person død efter sammenstød med tog Tryk Her

Nr. 759 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:03:00

Mistilliden til Ursula von der Leyen stiger: Næste uge kan blive skæbnesvanger for Europa Tryk Her
Danske EU-politikere kalder det "useriøst" og ligefrem "tåbeligt", at Europa-Kommissionen står over for et mistillidsvotum.
Nr. 758 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:00:00

Et fast håndtryk er godt for sundheden: Sådan træner du din grebsstyrke Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hold godt fast! For din såkaldte grebsstyrke – altså styrke i hænder og underarme – er i høj grad forbundet med en sund og lang alderdom. Det skriver det britiske medie The Guardian. Så hvis man ofte kæmper med at åbne marmeladeglas eller løfte tunge ting, bør man måske sætte ind med målrettede øvelser, lyder det.

Avisen beskriver et studie med 140.000 voksne i 17 lande, der viste, at svag grebsstyrke øger risikoen for en lang række sygdomme, hjerteanfald og slagtilfælde. Faktisk var grebsstyrken ifølge undersøgelsen en bedre indikator for dødelighed end personernes blodtryk.

Også i Danmark viser undersøgelser, at grebsstyrke er et godt parameter for generel sundhed og livslængde, fortæller Casper Søndenbroe, forsker ved Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.

Det skyldes i høj grad, at grebsstyrke er let at måle. Men selv når man korrigerer for andre generelle sundhedsfaktorer, finder man stadig en sammenhæng mellem grebsstyrke og sandsynligheden for en række sygdomme og tidlig død, fortæller han. 

"En del af forklaringen er også, at hvis man er en fysisk aktiv person, der træner regelmæssigt, så bliver man naturligt stærkere i hånden og i hele kroppen. Styrketræning giver mange gavnlige effekter for sundheden generelt."

Det er selvfølgelig også sundt at løbe, gå og cykle, men forskeren vil anbefale alle – ældre især – også at huske styrketræning af muskler, både med og uden vægte.

"Der er mange, som vil have gavn af at prioritere deres motion lidt anderledes. Man behøver ikke engang særligt meget styrketræning, før det gavner. Hvis man presser sig selv og prøver at blive bedre gang for gang, skal man nok kunne se meget hurtige og markante effekter på ens grebsstyrke også," siger Casper Søndenbroe.

I The Guardian anbefaler de en række øvelser, som er særligt gavnlige for grebsstyrken, og især den klassiske armbøjning, der er nem og hurtig at lave hjemme, er god, skriver de. Man kan også træne sin grebsstyrke ved at vride et vådt viskestykke så hårdt, man kan, eller klemme en tennisbold i et par sekunder.

Til gengæld skriver det britiske medie, at de håndtrænere, man kan købe i mange butikker, hvor man sammenklemmer en vægt, ikke er pengene værd. Der er nemlig en risiko for at påføre sig selv en overbelastningsskade ved at lave ensformige bevægelser for mange gange.

Det er langt bedre at træne kroppen, armene og hænderne mere overordnet med forskelligartede øvelser og regelmæssig styrketræning.

Og Casper Søndenbroe har gode nyheder:

"Det er aldrig for sent at komme i gang," siger han.

"En række undersøgelser viser, at selv for folk i firserne har styrketræning stadigvæk en rigtig god effekt. Det kan godt være, at deres muskelmasse ikke vokser lige så hurtigt som tidligere, men træningen virker stadigvæk meget sundhedsfremmende."


Nr. 757 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:00:00

Det danske sprog mangler ord for det guddommelige. Nu prøver vi at finde dem igen Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Jeg er kristen på min egen måde". "Jeg er spirituel". Eller måske "jeg er ikke-troende".

Når danskere taler om tro, bliver ordene ofte svævende. Men hvad betyder de? Og hvad er det for et sprog, vi bruger, når vi forsøger at tale om … det guddommelige?

Det er Carsten Levisen, lingvist og sprog- og kulturforsker ved Roskilde Universitet, i gang med at undersøge.

Oprindeligt ville han undersøge det sekulære sprog. Efter at have forsket i sproget på stillehavsøer og i arabiske lande, stod det nemlig klart for ham, at dansk var et af de sprog i verden med færrest referencer til religiøsitet og besjælede verdensbilleder. Så i 2024 begyndte han at forske i det.

Men hurtigt opdagede han, at noget er ved at ændre sig. Religion og spiritualitet er på vej tilbage i det danske sprog.

Siden det moderne gennembrud har tro og kirke fyldt stadig mindre i det danske samfund såvel som sprog. Udtryk med religiøs klang, som "frelse", "synd" eller "miskundhed", er forsvundet og erstattet af andre ord, såsom "tryghed" og "hygge", nævner Carsten Levisen.

"I sig selv har de to ord jo ikke noget guddommeligt over sig, men de rummer alligevel noget, der rækker ud over en rationel, affortryllet verden."

Fra Jesu til Jesus'Men nu er noget under forandring. I de senere år er flere begyndt at tale åbent om tro. For nylig skrev Kristeligt Dagblad, at flere unge mellem 18 og 34 år er mere troende end generationen før dem, ligesom politikere, kulturpersoner og influencere fortæller om deres forhold til dåb, kirkegang og Gud.

Man kunne tale om postsekularitet. Det gør i hvert fald den tyske filosof Jürgen Habermas, hvis begreb er vundet frem de seneste 5-10 år. Idéen er, at det sekulære ikke er endestationen for de vestlige samfund – der kommer noget efter. Det gælder også sproget, siger Carsten Levisen:

"Nu er mange i gang med at genvinde eller genfinde det religiøse sprog. De vil have nogle ord, begreber og fraser tilbage i sproget, som tillader dem at tro på, at der er en guddommelighed i verden."

Især positive ord søges genoplivet. Som eksempel nævner han, at udtrykket "velsignet" kan være på vej tilbage, formentlig efter afsmitning fra det engelske "I feel so blessed".

Det postsekulære sprog er dog ikke kun en tilbagevenden til et religiøst sprog. Det kan også antage nye former. Han giver et konkret eksempel: genitivformen af Jesus hed traditionelt "Jesu", men i dag siger mange "Jesus'" (Je-sus-ses).

"Det postsekulære menneske aner ikke, hvad genitiven for Jesus egentlig var, fordi der har været en afbrydelse i den grammatik, der fulgte med det gamle religiøse sprog. Så nu siger mange bare 'Jesus''. Når vi skal genvinde noget, må vi ofte opfinde det forfra."

Ud over kristendom rummer det postsekulære sprog også referencer til animisme og spiritualitet i bred forstand. For eksempel fascinerer det Carsten Levisen, at det for tiden er populært at "manifestere" ting.

"Mange går rundt og 'manifesterer' et nyt job eller en bil. Idéen er, at hvis man siger ønsket højt eller kræver det nok, så svarer universet. Det kan minde om Jesu ord 'bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde', men stammer fra amerikanske selvhjælpsmiljøer. Det er jo meget langt fra klassisk kristendom, og nogle ville kalde det 'det rene hekseri'."

Verdens blødeste boksePostsekulariteten betyder ifølge Carsten Levisen også, at flere forventes at tage stilling til, hvad de tror på.

På dansk findes to skarpt definerede kategorier: kristen og ateist.

"Men mange danskere er ikke komfortable med at tale om tro i den slags hårde bokse. Derfor har vi enormt mange bløde bokse inde på midterbanen: spirituel, religiøs, troende, ikke-troende. Men der kan virkelig være meget i de her bokse. Jeg kalder dem verdens blødeste bokse. For hvad mener vi, når vi siger troende, religiøs, spirituel? Det vil jeg gerne undersøge."

Og så er der "kæmpestor" forskel på, hvordan vi taler om vores egen religiøse overbevisning, og hvordan vi taler om andres. Carsten Levisen hører ofte folk sige: "Hende der er bare megakristen". Men spørger man vedkommende selv, lyder det måske: "Jeg er kristen på min egen måde".

"Den forskel fascinerer mig dybt, for vi er blevet så dygtige til at sige: Det hedder ikke handicappede, men mennesker med handicap, og ikke sigøjnere, men romaer. Vi går rigtigt langt for at tale om folk på den måde, de gerne vil omtales på. Bare ikke når det gælder tro," siger han.

Hvorfor? Måske fordi samtalen om tro i mange år har været privat. Først nu skal vi lære at navigere i den.

"Det tog også lang tid for danskerne at begynde at tale om ikke-danskere på en måde, der var … civiliseret, havde jeg nær sagt. Så det bliver spændende at se, hvor langt vi er nået om 15 år."

Hvor der er sprog, bør der være sprogforskereI første omgang skriver Carsten Levisen på en bog om kulturgrammatik, hvoraf et kapitel handler om sekularitet og postsekularitet. På sigt vil han undersøge emnet på tværs af de nordiske sprog.

Hans metoder indebærer antropologisk feltarbejde: Han iagttager sproget på caféer, i toge, til demonstrationer og på internettet.

"Jeg spørger altid: Hvordan er verden for folk, og hvordan er de ord, de bruger, med til at opretholde de verdener, de lever i?"

Målet med forskningen er at "starte en måde at tale om troens, spiritualitetens og sekularitetens grammatik", siger han. For ikke mange sprogforskere har berørt emnet før ham.

"Der har været en forventning om, at sprogforskning ikke skal arbejde med det religiøse eller det sekulære, for det tilhører jo en anden disciplin, og hvad hvis nogen får en åndelig oplevelse lige ved siden af os? Men alle steder, hvor der er sprog, bør der være sprogforskere."

Undgår forskningen det sprog, der bruges om tro og ikke-tro, siger Carsten Levisen, går vi glip af vigtig indsigt i, hvordan hverdagssproget er med til at skabe verdensbilleder – og hvordan sproget afspejler de grundantagelser, vi har om verden.


Nr. 756 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:00:00

Campingpladsen lever, men fællesskabet er forandret. 82-årige Kirsten har set det ske Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hver morgen trækker 82-årige Kirsten Andersen gardinet til side i sin campingvogn og kigger ud. Er det sol? Regn? Blæst? Det gør ingen forskel – hun skal ud.

"Her går vi ud og får frisk luft, selvom det er overskyet og det hele. Og det er bare så dejligt, altså. Det er derfor, jeg bliver hernede, så længe jeg nu kan holde til det," siger hun.

I år har Kirsten Andersen 50-årsjubilæum som fastligger på Hundige Strand Camping syd for København. Det vil sige, at hun i fem årtier – fra maj til september – har begyndt dagen som beskrevet ovenfor. Men ikke alt på campingpladsen er, som det var engang.

Camping har i knap 100 år været en vigtig del af dansk sommerliv. Men de seneste 10 år er der sket et markant fald i antallet af danskere, som har campingvogne. I 2015 var der registreret cirka 140.000 campingvogne i Danmark. I maj 2025 var der cirka 104.000. Det svarer til et fald på 26 procent.

Hvad skyldes nedgangen? Fra Dansk Camping Union lyder det fra landsformand Anne-Vibeke Isaksen:

"Det spørger vi faktisk også os selv om," siger hun.

Antallet af campingvogne svinger lidt op og ned, fortsætter Anne-Vibeke Isaksen – blandt andet steg interessen under corona – men, siger hun:

"Én af de ting, der virkelig har gjort ondt, er elbilerne. Mange af dem kunne ikke trække en campingvogn, da de kom på markedet, og det har forandret hele bilkulturen. Det bliver dog hele tiden bedre i forhold til rækkevidde, så udviklingen er med os."

Samtidig er campingvogne blevet dyrere, ikke mindst efter pandemien.

"Camping er ikke en billig ferieform. Det kan det være – hvis man for eksempel tager på festival med et Biltema-telt. Men camping kan også være meget dyrt, og det overrasker mange."

Camping eller vild natur?Nedgangen i antallet af campingvogne handler også om mentalitet, mener Julia Lahme, som er etnolog, forfatter og livsstilsekspert.

For jo, der er en længsel i tiden efter at holde ferie i naturen. Men det kan gøres mange andre steder end på campingplads.

"Det, der vækster, er ture til Sverige, hvor man pakker en sovepose og en skovl og tager ud i en skov – ikke fællestoiletter og hoppeborge på den traditionelle campingplads," siger hun.

Den traditionelle campingferie kan omvendt opleves "lidt charteragtig", siger hun. En campingplads er nemlig som en lille civilisation med egne regler og rytmer, som man skal indordne sig under. Og det er netop den slags organisering, som mange i dag søger væk fra i ferien.

"Det, man søger nu, er den der frihed og måde at opdage verden på, som campingen engang lovede, at den kunne give. Men hvis man virkelig vil på eventyr i dag, så tager man nordpå med telt på ryggen," siger Julia Lahme. 

Campingkulturen opstod i Danmark i 1920'erne, da danskerne fik mere fritid, fortæller Margit Bech Vilstrup, som er ph.d. i historie og museumsinspektør på Arbejdermuseet i København.

I 1891 fik de fleste arbejdere fri om søndagen, og i 1919 fik de en otte timers arbejdsdag. Nu skulle de altså finde ud af, hvad al denne nyfundne fritid skulle gå med.

"Det var vildt, og det var befriende – men pengene var få. Det var det næste problem," siger hun.

Tæt på de store byer var der fra starten af 1900-tallet opstået primitive lejrpladser i skove, på marker og strande. Lørdag eftermiddag pakkede fritidshungrende unge det tunge, hjemmesyede telt og cyklede ud af byen for at overnatte i det fri. Soveposen var et dynebetræk fyldt med halm fra den nærmeste bondegård.

"Naturen blev en frizone for arbejderne, der til daglig sled på arbejdspladserne og i hjemmet. Her var du frigjort fra overvågning og undertrykkelse. Når du var ude på stranden eller marken eller i skoven, var du din egen herre," siger Margit Bech Vilstrup.

I 1926 opstod Lejrklubben Danmark i Hundige nær København. 26 unge var gået sammen om at skabe det, der blev den første danske campingplads – den, der i dag hedder Hundige Strand Camping, og hvor Kirsten Andersen er fastligger.

Lejrchefen i Hundige Lejren blev i et interview i 1932 spurgt: "Hr. Andersen, hvad er det egentlig for folk, der ligger i Hundige lejren?". Til det svarede han:

"Det er rare mennesker, dermed er jo egentlig alt sagt. Der er alle klasser, eller rettere, der er ingen klasse, ingen klasseforskel. Det er kontorfolk, handelsfolk, kommuneansatte, håndværkere, ja kort sagt alle mennesker, alle er lige, når blot man tager hensyn til hinanden."

Bajere og pølserI tiden efter Anden Verdenskrig blev lejrliv til campingferie, og i takt med væksten i bilismen fra slutningen af 1950'erne tog den bredere befolkning del i den. Campingferien blev dog ofte set som arbejderklassens ferieform. Måske er det derfor, at nogle gennem tiden har set ned på den, vurderer Margit Bech Vilstrup.

"Hvis nogen gør grin med camping, handler det tit om at gøre grin med en kultur, hvor man godt kan lide at slappe af, hygge sig, drikke et par bajere og grille nogle pølser. Det behøver ikke være fancy – det handler om at være sammen. Det kan måske falde lidt ved siden af tidens trend til selvudvikling, og måske mener nogle meningsdannere, at det er for uambitiøst."

Selvom campingvognen blev opfundet i 1920'erne, slog den først igennem i Danmark i 1960'erne: I 1960 var der således 1815 campingvogne i Danmark. 10 år senere var der 40.000.

"Så campingkulturen eksploderede for alvor i 60'erne – både fordi velstanden steg, og fordi man fik bedre muligheder for at komme rundt. Før da var camping noget, man primært gjorde i Danmark, men pludselig kørte folk også til Gardasøen, Norge og Østeuropa," siger hun.

Siden 1960'erne har campingkulturen ændret sig markant. Det, der begyndte som en billig og enkel ferieform for arbejderfamilier, blev i løbet af 1970'erne og 1980'erne markedsgjort. Campingvognene blev større, og mange campingpladser gik fra at være primitive til nærmest at ligne små landsbyer med butikker, pool, minigolf og legeplads.

Men også lejrtanken har med tiden ændret sig, siger Margit Bech Vilstrup:

"Generelt er campinglivet gået fra fællesskab og fælleskøkkener til noget mere individualiseret. I dag kan du holde hele sommerferien i din egen vogn uden egentlig at behøve at gå ud på pladsen. Vores generelle velstandsstigning har også præget campingferierne i retning af mindre fællesskab og mere komfort og privatliv."

Nu ser man fjernsyn om aftenenAt fællesskabet i dag fylder mindre, kan jubilaren Kirsten Andersen, der resten af året bor i Vallensbæk Strand, bekræfte. For når man spørger hende, hvad den største forskel er på campinglivet for 50 år siden og nu, svarer hun:

"Dengang kom vi hinanden ved."

Da hun som 32-årig begyndte at campere med sin mand Bent og deres børn, var fællesskabet i centrum. Dengang var der mange sportsarrangementer, bankospil, og der var damefrokost og "skramlefest", fortæller hun. 

Men i en årrække var der tvivl om, hvorvidt pladsen ville bestå. Det fik mange fastliggere til at flytte, nogle købte kolonihaver, og der blev skiftet ud i beboerne på campingpladsen.

"Så nu er jeg den eneste gamle tilbage," siger Kirsten Andersen, hvis mand Bent døde i november, efter at have boet på plejehjem i cirka fem år.

Og det er ikke, fordi de ikke har et fællesskab på pladsen i dag, understreger Kirsten Andersen. I den række, hendes campingvogn ligger på, siger de godmorgen til hinanden, drikker kaffe og spiser sammen.

"Nu har jeg for eksempel lige købt nyt fortelt, og forleden mens jeg sad ude bagi i skyggen, tænkte jeg, hvad er det, der larmer derinde? Så var der kommet to mænd, som var begyndt at pille det gamle fortelt ned, og så satte de ellers det nye op. Sådan er folk bare hernede," siger hun.

Alligevel mærker hun en forskel i dagligdagen.

"Desværre er det blevet sådan, at nu går man ind om aftenen og ser fjernsyn. Og det gør jeg også selv."

Én ting er, at der i Kirsten Andersens tid er kommet strøm på campingpladsen. Forandringen handler om mere end teknologi.

"Dengang kendte vi alle sammen hinanden, også selvom hele pladsen var fyldt. Jeg husker det som en skøn, skøn, skøn tid – og noget, der aldrig kommer tilbage. Nu er det en anden tid, og den accepterer man også, for man er stadigvæk glad og har det godt hernede."

Der bliver da stadig gjort forsøg på at samle folk. En gang om måneden tænder de for eksempel op i grillen ved fælleshuset.

"Så kan vi sidde sammen derovre og hygge. Men desværre er der ikke så mange, der kommer. Tiderne har altså forandret sig."

Hvad er det, der har forandret sig? 

"Jeg ved det ikke. Jeg tror bare, folk er mere sig selv i dag ... De vil sikkert gerne, men gør det bare ikke."

Campinglivet er "vidunderligt"Ifølge Julia Lahme er campingkulturen ikke under afvikling. Men, siger hun, hvis campingpladserne skal overleve, må de gentænke sig selv.

"Hvis man fortsætter med det gamle setup, så bliver det svært. For ferier repræsenterer i højere grad en mulighed for at møde sig selv på en ny og uventet måde. Derfor søger vi ud i andre liv, end vi lever til hverdag."

Spørger man Anne-Vibeke Isaksen, landsformanden i Dansk Camping Union, om campingpladserne har været gode nok til at gentænke sig selv, lyder svaret:

"Nej, ikke alle campingpladser er fulgt med tiden. Nogle er ekstremt dygtige til det – vi har fem- og seksstjernede campingpladser, som tordner derudad. Så har vi en stor midtergruppe, som har et fint basisprodukt. Og derunder har vi en del mindre pladser, der har det rigtigt svært. De små, privatejede pladser tjener simpelthen ikke nok pr. sæson til at udvikle sig, og det er et problem."

Hun er dog ikke pessimistisk på campingkulturens vegne. Antallet af danskere, der overnatter på campingpladser er fra 2014 til 2024 "kun" faldet med cirka 6 procent. Blandt andet fordi man kan bo i andet end lige netop en campingvogn. For eksempel er telte, vans og autocampere populære, siger Anne-Vibeke Isaksen.

"Helt overordnet vil jeg sige, at det går godt i branchen – især for overnatningsdelen. Der er gode tendenser derude, og jeg synes også, at vi kigger ind i nogle rigtigt gode muligheder for, at det bliver ved med at gå godt. Jeg tænker især på en stigende tendens til at holde ferie på en bæredygtig måde. For hvis ikke camping skulle være bæredygtigt, hvilken ferieform skulle så?", siger hun.

Selvom Kirsten Andersen mærker, at campinglivet har forandret sig, er heller ikke hun bekymret for fremtiden.

"Overhovedet ikke. Folk vil altid campere. Det er det der frie liv ... For mit vedkommende er det, at jeg kommer herned om sommeren og lader op. Når det bliver februar, begynder jeg at glæde mig til, at jeg skal herned."

Kirsten Andersen har da heller ikke tænkt sig, at hendes aktuelle 50-årsjubilæum skal markere nogen form for afslutning.

"Nej, jeg har jo altså lige ofret 24.000 kroner på et nyt fortelt i forgårs. Der var kommet en revne, så der kom en masse vand ind. Og så tænkte jeg: Jeg tror godt, jeg kan være her i hvert fald tre år endnu. Ja, jeg ved jo ikke, hvor gammel jeg bliver – men jeg har hørt, at hvis man er glad og positiv, så lever man længere."

Det er ikke mindst de cirka fem måneder om året, Kirsten Andersen tilbringer som fastligger på campingpladsen, der gør hende glad og positiv. Livet som campist er:

"Vidunderligt! Åhhh, jeg nyder hver eneste dag."


Nr. 755 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 20:00:00

Bestyrelse: Bispeerklæring om Gaza på folkekirken.dk ligner ikke folkekirkens holdning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kritikken har været klar, efter 8 ud af 10 af landets biskopper for nylig i en pressemeddelelse opfordrede regeringen til at lægge pres på den israelske regering. En del af kritikken går på, at pressemeddelelsen, der i første omgang blev udsendt af Helsingør Stift, efterfølgende blev bragt i sin helhed på folkekirken.dk. Biskoppernes private holdninger skal ikke bringes på folkekirkens officielle, fælles kommunikationskanal, lyder det. Tom Ebbe Jakobsen er næstformand i bestyrelsen for folkekirken.dk, hvor den overordnede redaktionelle linje for mediet lægges. Han ser ikke noget problem i, at pressemeddelelsen blev bragt.

Tom Ebbe Jakobsen, har biskopper nemmere adgang end andre til at få bragt noget på folkekirken.dk?

Det er ikke et spørgsmål om at have adgang til det. Redaktionen på folkekirken.dk er fri til at bringe de nyheder, som de mener, er relevante for folkekirken, eksempelvis en pressemeddelelse. Så man kan ikke bare bestille at få bragt noget. Det er heller ikke et spørgsmål om, hvem man er. Det kan være alle stemmer i og uden for folkekirken.

I vedtægterne for folkekirken.dk står, at man skal varetage driften af folkekirkens officielle hjemmeside og andre kommunikative aktiviteter, "herunder sådanne, som efter biskoppernes ønske koordineres og/-eller løses af folkekirken.dk?". Hvordan skal det sidste forstås?

Jeg tror, at det er noget fra gammel tid. Jeg har ikke studset over, at det står der. Og jeg mener stadig ikke, at det giver biskopperne fortrinsret, for den linje, bestyrelsen og redaktionen lægger i dagligdagen, giver ikke fortrinsret til nogen. Men det kan da godt være, at den paragraf skal ændres.

På hjemmesiden står, at "folkekirken.dk har til opgave at kommunikere det fælles folkekirkelige til offentligheden". Er otte biskoppers holdning til en krig i Mellemøsten "fælles folkekirkeligt"?

Jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle være det. Fælles folkekirkeligt betyder, at det har interesse for folkekirken. De otte biskopper har en holdning til det her. Nogle har en anden holdning til sagen. Men folkekirken.dk kommunikerer jo ud, hvad der nu er interessant, og hvad der er oppe i tiden.

Men deres holdning til Gaza-krigen har vel strengt taget ikke noget med folkekirken at gøre?

Det har jo noget med holdninger til noget menneskeligt at gøre. Jeg tror, det er godt for os andre i folkekirken, at der er nogen, der giver deres holdning til kende, uanset om det er præster, provster, menighedsrådsmedlemmer eller biskopper. Vi har brug for nogle indspark i debatten omkring det, der foregår i Israel ligeså vel som andre steder, uanset om man så er enig eller ej.

I 2023 skrev 183 præster under på en erklæring imod "jødehadet". Kunne den også bringes på folkekirken.dk, tror du? Og hvor går grænsen for, hvad der kan bringes af politiske holdninger?

Det tror jeg sagtens, at den kunne. Generelt er der ikke noget til hinder for, at noget kan bringes, hvis redaktionen vurderer, at det er relevant og interessant. Men det er meget svært at sige noget generelt om, hvor grænserne går. 

Der har været kritik af, at det for mange kan ligne folkekirkens samlede holdning, når biskoppernes tekst viderebringes på folkekirken.dk. Forstår du det? 

Nej, for så har man jo en masse andre, der siger, at det ikke er en fælles holdning. Folkekirken.dk er ikke meningsskabende i den her sammenhæng. Det er en pressemeddelelse udsendt af biskopperne, som folkekirken.dk så bringer videre. Jeg mener, at det er en almindelig redaktionel orientering til offentligheden om, hvad der sker i folkekirken, og så er den egentlig ikke så meget længere. 


Nr. 754 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 19:45:00

Sådan gik det til, da 'Jordbærret' blev plukket Tryk Her
Ejendomme, luksusbiler og kontanter blev beslaglagt, da eftersøgt svensk bandeleder og 18 andre blev anholdt i en storstilet politiaktion på tværs af fem byer.
Nr. 753 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 19:40:19

Medier: Israel sender delegation til våbenhvileforhandlinger i Qatar Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den israelske regering vil sende en delegation til Qatar for at forhandle om en aftale om våbenhvile og løsladelse af gidsler i Gaza.

Det oplyser en unavngiven israelsk embedsmand til israelske medier - herunder Channel 12 og tv-stationen KAN, skriver Reuters og Times of Israel.

Det er uklart, om delegationen rejser til Qatar lørdag eller søndag.

Meldingen kommer, dagen efter at den militante bevægelse Hamas oplyste, at den er positiv over for et våbenhvileudkast, som den er blevet præsenteret for.

Samtidig oplyste Hamas, at bevægelsen er parat til at indgå i direkte forhandlinger om en våbenhvile.

Flere unavngivne israelske embedsmænd siger til KAN, at Hamas har lempet sine krav til aftalen efter pres fra Qatar og USA, og at der nu "er noget at arbejde med".

Qatar er mægler i forhandlingerne sammen med Egypten og USA.

Onsdag fortalte USA's præsident, Donald Trump, at Israel havde accepteret en række betingelser, der skulle indgå i en kommende aftale om 60 dages våbenhvile i Gaza.

Dette er dog ikke bekræftet af Israel.

Der er heller ingen officielle oplysninger om indholdet af det våbenhvileforslag, som Hamas har svaret på. Lidt om forslaget er dog sluppet ud.

En palæstinensisk kilde tæt på forhandlingerne sagde tidligere på ugen til nyhedsbureauet AFP, at forslaget indebærer en 60 dage lang pause i kamphandlingerne i Gaza.

Det samme har Donald Trump sagt.

Derudover lægger udkastet op til, at Hamas skal frigive halvdelen af de tilbageværende israelske gidsler, der stadig er i live i Gaza, mens Israel skal løslade et ikke nærmere bestemt antal palæstinensiske indsatte.

Ud af 251 gidsler, der blev taget til fange ved Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023, befinder 49 sig stadig i Gaza. Ifølge Israels militær er 27 af de tilbageværende gidsler døde, mens 22 forventes at være i live.

De gidsler, der har forladt Gaza, er blevet løsladt i forbindelse med tidligere våbenhviler. De første gidsler blev frigivet i slutningen af november 2023.

Ved angrebet på Israel dræbte Hamas omkring 1200 personer, hvorefter Israel iværksatte krigen i Gaza.

Krigen har ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza indtil videre kostet mindst 57.000 mennesker livet.

/ritzau/


Nr. 752 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 19:34:03

Ibi-Pippi får erstatning efter overflytning til lukket fængsel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Provokunstneren Ibi-Pippi Orup Sommer har fået medhold i en sag mod Kriminalforsorgen og har fået godt 22.500 kroner i erstatning.

Kriminalforsorgen har erkendt, at der hverken var grundlag for at sende kunstneren i isolation eller overføre Ibi-Pippi til et lukket fængsel tidligere på året.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Sagen begyndte, da Ibi-Pippi grundet et kunstværk blev overført fra det åbne fængsel i Møgelkær til det lukkede Nyborg Fængsel.

Ledelsen på fængslet i Møgelkær mente, at kunstværket, som hedder "Toksisk Maskulinitet", var seksuelt krænkende over for kvindelige ansatte.

Værket viser en kvindelig fængselsfunktionær, som har knappet sin blå uniformsskjorte ned. Mellem brysterne er en dåsesodavand sat i klemme.

Ibi-Pippi blev først sat i isolationsfængsel i to dage, inden kunstneren blev overflyttet til Nyborg, hvor kunstneren tilbragte en måned i arresten.

Herefter blev Ibi-Pippi sendt til Kragskovhede Fængsel, som har en lukket afdeling, skriver mediet.

Kriminalforsorgen har samtidig erkendt, at kunstværket ikke var krænkende, og derfor har Ibi-Pippi også fået nedsat sin straf med en enkelt dag.

Ibi-Pippi blev landskendt efter en dom for groft hærværk. På Museum Jorn i Silkeborg var Ibi-Pippi gået løs på et værk af kunstneren Asger Jorn.

Højesteret besluttede i sommeren 2024, at straffen skulle være ubetinget fængsel i et år og seks måneder.

Ifølge TV 2 Østjylland siger Ibi-Pippi i en pressemeddelelse, at "det her handler ikke om penge".

- Det handler om retten til at skabe kunst uden censur, lyder det videre.

Provokunstneren søgte om juridisk kønsskifte i 2015. Det blev godkendt, og kunstneren er i lovens forstand en kvinde.

Men da Ibi-Pippi juridisk skiftede køn, vakte det opsigt, at kunstneren ikke ønskede at foretage nogen fysiske forandringer.

Dermed fremstår Ibi-Pippi som en mand, selv om kunstneren juridisk er en kvinde.

/ritzau/


Nr. 751 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 19:31:00

Provokunstneren Ibi-Pippi får 22.500 kroner i erstatning Tryk Her

Nr. 750 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 18:21:00

Omkring 450.000 mennesker strømmer til koncert i Kroatien Tryk Her

Nr. 749 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 18:16:19

Fortsat faldende sproginteresse: 61 har søgt ind på fransk og tysk Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der har i år været markant færre ansøgere til videregående sproguddannelser.

På et år er antallet af ansøgere på de sproglige uddannelser faldet med 23 procent, viser tal fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet.

Søgetallet dækker både over kvote 1- og kvote 2-ansøgere.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) er "meget bekymret" over udviklingen.

- Zoomer man ind på sproguddannelserne, som jeg betragter som helt elementære i et dannet samfund, så er de faldet til et niveau, som kalder på handling.

- Og det har jeg selvfølgelig tænkt mig at gøre noget ved, siger hun.

Ministeren vil ikke løfte sløret for, hvilke initiativer hun kommer til at præsentere og hvornår.

I alt har 1317 personer søgt ind på en sproguddannelse i år.

På de almene uddannelser inden for tysk og fransk er der 61 ansøgere. Det er et fald på 13 procent i forhold til 2024.

Det er vigtigt, at sprogkundskaberne bliver løftet, mener Christina Egelund.

- Vi skal selvfølgelig have uddannet nogle gymnasielærere, som kan sørge for, at sprog som tysk og fransk lever videre som kompetencer i egen ret.

- Og så lever vi også en i verden, som er under heftig geopolitisk forandring, og i den kontekst er det enormt vigtigt, at vi bliver bedre og ikke dårligere til at forstå hinanden, siger hun.

Lørdag klokken 12.00 var der ansøgningsfrist for at søge optagelse på de videregående uddannelser via kvote 1.

Kvote 1-ansøgere bliver udelukkende optaget ud fra karaktergennemsnit.

I marts var der ansøgningsfrist for ansøgninger via kvote 2, der foruden karaktergennemsnit bedømmes ud fra forskellige faglige og generelle aktiviteter.

Samlet har 85.508 personer søgt ind på en videregående uddannelse i år. Det er en lille stigning på 356 personer sammenlignet med 2024.

Ansøgere får besked om optagelse på uddannelserne 28. juli.

/ritzau/


Nr. 748 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 18:12:00

Indlagt var alene om kritik af 'sindssygeanstalt'. Nu afslører gamle breve, at tingene ikke gik efter bogen på Jydske Asyl Tryk Her
I starten af 1900-tallet tog en tidligere patient kampen op mod den psykiatriske anstalt Jydske Asyl, som han mente udsatte flere patienter for vold. Nu bakker gamle breve hans beretninger op.
Nr. 747 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 18:05:52

Ni børn og 18 voksne er bekræftet døde efter oversvømmelser i Texas Tryk Her

Tryk for at læse mere

27 personer - 18 voksne og ni børn - er bekræftet døde efter oversvømmelser i den amerikanske delstat Texas.

Det oplyser politiet i Kerr County i det centrale Texas ifølge Reuters.

Natten til lørdag oplyste politiet, at 24 personer var omkommet. Derudover var 23 personer på en sommerlejr meldt savnede. Størstedelen af de savnede fra sommerlejren er børn.

Børnene befandt sig på en lejr tæt på floden Guadalupe, da et kraftigt regnvejr ramte området fredag. Regnen fik floden til at gå over sine bredder, da vandstanden steg næsten ni meter på kort tid.

Deltagerne på sommerlejren savnes fortsat.

USA's præsident, Donald Trump, skriver lørdag på det sociale medie Truth Social, at den føderale minister for indenrigssikkerhed, Kristi Noem, er på vej til de oversvømmede områder i Texas.

Han skriver, at hans administration samarbejder med Texas' myndigheder om at håndtere "de tragiske oversvømmelser".

- Melania og jeg beder for alle ofrene, der er ramt af denne forfærdelige tragedie, skriver præsidenten.

Vandet er lørdag begyndt at trække sig tilbage omkring Guadalupe-floden.

Alligevel er hele regionen omkring storbyerne San Antonio og Austin, der blev ramt af oversvømmelserne, under skærpet overvågning hos meteorologerne.

I løbet af dagen ventes der spredte byer i området, men der forventes langtfra samme regnmængder som fredag.

Torsdag advarede myndighederne i Texas om, at den vestlige og centrale del af delstaten kunne blive ramt af kraftig regn og skybrud de efterfølgende dage.

Alligevel kom mængden af regn bag på både indbyggere og myndigheder, fortalte chefen for Texas' beredskabsstyring på et pressemøde fredag.

Vejrudsigterne "forudså ikke den mængde regn, som vi blev ramt af", sagde direktøren, W. Nim Kidd, ifølge Reuters.

/ritzau/


Nr. 746 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 17:45:00

Storm, frost eller en varm sommerdag? Sådan er forholdet mellem USA og Europa Tryk Her
En udenrigsminister, en EU-kommissær, en Nato-ambassadør og en international korrespondent tager temperaturen på forholdet mellem USA og Europa.
Nr. 745 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 17:28:47

Lego-fans trodser hedebølge og strømmer til Kinas første Legoland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Både turister og lokale trodsede lørdag en hedebølge i den kinesiske storby Shanghai for at opleve Kinas første Legoland.

Forlystelsesparken åbnede lørdag, og entrébilletterne blev hurtigt udsolgt, skriver nyhedsbureauet Reuters.

På forhånd havde Shanghais lokale vejrtjeneste advaret om, at temperaturen lørdag kunne nå op over 37 grader.

Ved middagstid ramte temperaturen 38 grader.

Men vejret ødelagde ikke oplevelsen, fortæller en af gæsterne, 28-årige Charlie Chen. Han bor selv i Shanghai.

- Solen er stærk, men der er masser af områder med aircondition og vandstationer inde i parken, så det er stadig ret komfortabelt til et besøg, sagde han tidligere lørdag til Reuters.

De fleste gæster, som Reuters har talt med, er begejstrede over den nye forlystelsespark, mens en enkelt klagede over, at køerne uden for indgangen var dårligt organiserede.

På grund af varmen og ventetiden uddelte Legolands personale flasker med vand til de ventende gæster.

En enkelt gæst fik hedeslag i køen, og der måtte tilkaldes lægehjælp.

Ifølge lokale kinesiske medier er Lego-entusiaster fra store dele af Kina rejst til Shanghai for at opleve Legoland på parkens første åbningsdag.

Det har kunnet mærkes hos byens hoteller, hvor der har været en stigning i antallet af bookinger omkring åbningsdagen.

Legoland i Shanghai strækker sig ifølge avisen South China Morning Post over 318.000 kvadratmeter, og der er blevet brugt mere end 85 millioner legoklodser inde i parken.

Til sammenligning strækker Legoland i Billund sig over 140.000 kvadratmeter.

Den nye forlystelsespark i Kina drives i et samarbejde mellem Merlin Entertainments og bystyret i Shanghai.

Merlin Entertainments driver 11 Legloand-parker på verdensplan.

Lego-familiens investeringsfirma, Kirkbi, ejer knap halvdelen af Merlin Entertainments og derigennem knap halvdelen af forlystelsesparkerne.

/ritzau/


Nr. 744 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 16:59:00

Her er de mest søgte videregående uddannelser Tryk Her
I dag var sidste chance for at søge ind på de videregående uddannelser via kvote 1.
Nr. 743 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 16:49:00

Flere end 85.000 har søgt optagelse på uddannelser via kvote 1 Tryk Her
Igen i år var den mest søgte videregående uddannelse via kvote 1 civilingeniør med 4.301 ansøgere.
Nr. 742 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 16:37:07

Civilingeniør er igen i år landets mest søgte uddannelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Med i alt 4301 ansøgere er civilingeniør igen i år landets mest søgte uddannelse.

Det fremgår af en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet over antallet af ansøgninger til videregående uddannelser.

I alt har 85.508 personer søgt ind på en videregående uddannelse i år. Det er en lille stigning på 356 personer sammenlignet med 2024.

Tallene dækker både over kvote 1- og kvote 2-ansøgninger.

Civilingeniøruddannelsen overhalede sidste år pædagoguddannelsen med flest ansøgere.

Der har i år også været en lille stigning i ansøgninger på de såkaldte STEM-uddannelser, der er tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, som civilingeniøruddannelsen også hører under.

19.877 personer har søgt ind på en STEM-uddannelse i år.

Helt overordnet er uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) glad for, at der har været en lille stigning i ansøgertallet i år.

- Og så er det positivt, at vi fastholder et højt søgetal på it- og STEM-uddannelserne efter mange års opfordring. Det har erhvervslivet brug for, så det er godt, siger hun.

Omvendt er søgetallet på de humanistiske uddannelser faldet. I år var der 5138 personer, der søgte ind på en humanistisk uddannelse.

Særligt uddannelser inden for fremmedsprog har oplevet en faldende søgning.

Siden 2020 har der desuden været et fald i ansøgninger inden for de fire store velfærdsuddannelser - pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver.

Samlet set går de fire velfærdsuddannelser også tilbage i år med omkring to procent. Særligt sygeplejerskeuddannelse er i år ramt af faldende søgetal. Otte procent færre har søgt ind på uddannelsen i år.

Christina Egelund kalder søgetallet for sygeplejerskeuddannelse for "overraskende".

- De andre velfærdsrettede uddannelser ligger nogenlunde på samme niveau som sidste år.

- Mit bud vil være, at når de unge søger ind på en uddannelse, så kigger de på forskellige parametre som studiemiljø og faglighed. Men de ser selvfølgelig også på, hvad det er for et arbejdsliv, der venter en, siger ministeren.

Lørdag klokken 12.00 var der ansøgningsfrist for at søge optagelse på de videregående uddannelser via kvote 1.

Kvote 1-ansøgere bliver udelukkende optaget ud fra karaktergennemsnit.

I marts var der ansøgningsfrist for ansøgninger via kvote 2, der foruden karaktergennemsnit bedømmes ud fra forskellige faglige og generelle aktiviteter.

Ansøgere får besked om optagelse på uddannelserne 28. juli.

/ritzau/


Nr. 741 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 16:29:40

Røg fra tyske naturbrande kan lugtes flere steder i Berlin Tryk Her

Tryk for at læse mere

Naturbrande har de seneste dage bredt sig i dele af det østlige Tyskland, og røgen fra brandene er lørdag nået til den tyske hovedstad, Berlin.

Flere steder i byen har man kunnet lugte røgen, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Omkring 650 brandfolk deltager i slukningsarbejdet lørdag eftermiddag i delstaten Sachsen.

Brandene brød ud tirsdag ved byen Gohrishheide tæt på grænsen mellem Sachsen og nabostaten Brandenburg.

Berlin ligger midt i Brandenburg, men er ikke en del af delstaten. Ud over at være hovedstad er Berlin en selvstændig delstat.

Berlin ligger 110 kilometer nord for Gohrishheide. Vinden kommer lørdag fra syd, hvilket kan forklare, at røgen fra brandene er nået helt til Berlin.

Foruden brandene i Sachsen er en naturbrand brudt ud ved Saalfelder Höhe i Thüringen, der ligger vest for Sachsen. Det skriver avisen Die Welt.

Ifølge Die Welt brød branden i Sachsen ud tæt på et militært træningsterræn. Branden bredte sig siden til terrænet, og løbende er der opstået farlige situationer, fordi ilden har detoneret ammunition på stedet.

Den Tyske Vejrtjeneste (DWD) har advaret om, at der er øget risiko for yderligere naturbrande i det sydlige og østlige Tyskland i weekenden på grund af tørt vejr og høje temperaturer.

Lørdag er der mellem 27 og 30 grader i regionen, og der er ikke udsigt til regn før mandag. Samtidig er vindretningen skiftet, hvilket øger risikoen for, at de igangværende naturbrande breder sig yderligere.

Årsagen til brandene kendes endnu ikke. Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med brandene i Sachsen og Thüringen.

/ritzau/


Nr. 740 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 15:45:00

Ny aktivitet på landsstævnet er fuldt booket - og den store interesse overraskede DGI Tryk Her
Saunagus og isbad er godt på vej til at blive en megatrend, vurderer en trendforsker.
Nr. 739 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 15:31:00

Det samlede antal af ansøgere til de fire store velfærdsuddannelser falder Tryk Her

Nr. 738 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 15:22:32

Færre søger som sygeplejerske - udviklingen overrasker minister Tryk Her

Tryk for at læse mere

På landets seks professionshøjskoler har der overordnet set været et lille fald i antallet af ansøgere på de fire store velfærdsuddannelser - pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver.

Det skriver organisationen Danske Professionshøjskoler i en pressemeddelelse.

Samlet er de fire uddannelser gået tilbage med to procent sammenlignet med sidste år. Det dækker både over ansøgere via kvote 1 og kvote 2.

For socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen er antallet af ansøgere faldet med henholdsvis to og otte procent.

Pædagog- og læreruddannelsen er derimod gået en smule frem med henholdsvis en og fire procent.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) hæfter sig især ved det faldende søgetal på sygeplejerskeuddannelsen, som hun kalder overraskende.

- Mit bud vil være, at når de unge søger ind på en uddannelse, så kigger de på forskellige parametre som studiemiljø og faglighed. Men de ser selvfølgelig også på, hvad det er for et arbejdsliv, der venter en.

- Men jeg forventer egentlig, at når man ser nogle år ud i fremtiden, så vil tendensen for de her velfærdsuddannelser være vendt. Det gælder også sygeplejerskeuddannelsen.

Lørdag klokken 12.00 var der ansøgningsfrist for at søge optagelse på de videregående uddannelser via kvote 1.

Kvote 1-ansøgere bliver udelukkende optaget ud fra karaktergennemsnit.

I marts var der ansøgningsfrist for ansøgninger via kvote 2, der foruden karaktergennemsnit bedømmes ud fra forskellige faglige og generelle aktiviteter.

Danmark står ifølge Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, over for en længerevarende udfordring med faldende interesse for de fire store velfærdsuddannelser.

- Det er bekymrende, men ikke uventet, siger hun i meddelelsen.

På trods af udviklingen er Camilla Wang optimistisk.

Hun henviser til en politisk aftale fra foråret om, at der skal investeres i uddannelser på professionshøjskolerne.

Samlet prioriteres knap to milliarder kroner til reformen, der skal være fuldt indfaset i 2032.

Reformen indebærer blandt andet, at nogle af professionsuddannelserne forkortes med tre måneder.

Samtidig kan de studerende se frem til flere ugentlige timer på mindre hold og mere vejledning og feedback.

- Det tager tid, men vi tror på, at det vil gøre en forskel - både for de studerende og for samfundet, der har brug for dygtige fagprofessionelle i velfærden og erhvervslivet.

- Der bliver dog tale om et langt, sejt træk, hvis udviklingen skal vendes. Ikke mindst fordi, vi samtidig skal forholde os til, at ungdomsuddannelserne også bliver mindre, lyder det fra Camilla Wang i meddelelsen.

De fire store velfærdsuddannelser har siden 2020 været ramt af faldende ansøgertal.

Ansøgere får besked om optagelse på uddannelserne 28. juli.

/ritzau/


Nr. 737 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 15:14:00

Kæmpe Legoland er for første gang åbnet i Kina Tryk Her

Nr. 736 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 15:07:00

Roskilde Festival har været 'mere fredelig end normalt' Tryk Her

Nr. 735 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 14:58:03

Færre salgssteder af nikotin og tobak skal bekæmpe unges forbrug Tryk Her

Tryk for at læse mere

I 7000 fysiske butikker kan tobak og nikotinprodukter langes over disken.

Det tal skal dog sænkes, så børn og unge i mindre grad eksponeres for cigaretter, nikotinposer og puff bars, mener regeringen.

Det kræver en grundig undersøgelse af, hvordan det kan gøres bedst. Den opgave er netop sendt i udbud, forklarer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- I dag er der stort set ingen regulering af, hvor der må sælges tobak og nikotin. Det vil vi ændre, for der er tale om stærkt sundhedsskadelige og afhængighedsskabende produkter, og vi ved, at tilgængelighed har stor betydning for forbruget, siger hun i en pressemeddelelse.

Nikotinprodukterne sælges aktuelt i både supermarkeder, kiosker og på tankstationer.

Analysen, der ventes afsluttet i august 2026, skal komme med modeller til, hvordan salgsstederne nedbringes og belyse konsekvenserne for erhvervslivet.

Sophie Løhde erklærer sig "åben for at kigge på alle muligheder".

- Det kan være alt fra en ordning, hvor forhandlerne skal have licens til at sælge nikotin og tobak, eller et forbud mod salg fra visse butikstyper eller i bestemte tidsrum, siger sundhedsministeren.

Det kan dog få store konsekvenser for små butikker og kiosker, hvis salget af nikotin og tobak begrænses.

Det mener Jesper Lundberg, som er formand for Nærbutikkernes Landsforening, der er brancheforening for Danmarks kiosker og nærbutikker.

Ifølge ham står salget af nikotin og tobak for halvdelen af omsætningen i flere af disse småbutikker.

- Selvfølgelig har vi en kommerciel interesse, og det lægger vi ikke skjul på. Men små nærbutikker i lokalsamfundene lever i forvejen på kanten rent økonomisk med en lille indtjening. De risikerer at lukke, siger Jesper Lundberg.

Nærbutikkerne og kioskerne er "helt med på bølgen" om, at unges brug af afhængighedsskabende produkter skal bekæmpes.

- Men når der er en efterspørgsel, er der også et salg. Og så bør det salg holdes gennem lovlige kanaler. Så længe vi ikke har styr på den illegale handel og nethandlen, så mener vi, at man bør starte der, siger han.

/ritzau/


Nr. 734 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 14:37:03

KFC-ejer kan ikke betale løn til ansatte i Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

Selskabet Isken Aps, der driver alle 11 KFC-restauranter i Danmark, er tæt på konkurs og kan ikke betale løn til sine ansatte.

Det skriver Ekstra Bladet, der er i besiddelse af en e-mail, der er blevet sendt til de ansatte, og som er underskrevet af Isken Aps.

Det er KFC's europæiske hovedkontor, som har sendt selskabet mod konkurs. Den formelle konkursproces går ifølge Ekstra Bladet i gang i næste uge.

Beslutningen kommer, efter at DR Kontant i juni afdækkede fusk med datomarkering på kylling i de danske KFC-restauranter.

Tidligere ansatte har over for DR Kontant fortalt, hvordan man har forlænget kyllingens datomarkering.

Hvis en frisk, optøet kylling ikke var blevet brugt inden udløbstidspunktet, printede man nye holdbarhedsklistermærker til kyllingen.

I forbindelse med udsendelse kontaktede DR Kontant Fødevarestyrelsens rejsehold, og i starten af juni besøgte styrelsen alle 11 KFC-restauranter.

Ingen af restauranterne fik en glad smiley. Derimod fik fire en sur smiley, mens syv fik en smiley med lige mund.

Fødevarestyrelsens rapport fra KFC i Odense beskriver blandt andet, at der kan ses skimmellignende vækst, støvansamlinger og spindelvæv.

Efterfølgende beordrede KFC's vesteuropæiske kontor, at de 11 danske restauranter blev lukket, indtil en ny franchisetager blev fundet.

Den beslutning valgt Isken Aps dog at ignorere.

I Danmark er det Isken Aps, der har haft franchiserettighederne til at drive KFC-restauranter siden 1986.

KFC er en amerikansk kæde, hvis navn er en forkortelse for Kentucky Fried Chicken.

I Danmark har KFC restauranter i Rødovre, Greve, Tilst, Horsens, Vejle og Herning, to i Odense og tre i København.

/ritzau/


Nr. 733 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 14:17:55

Politi: Trods fodboldvold og tyverier var festival usædvanlig rolig Tryk Her

Tryk for at læse mere

Årets Roskilde Festival tegner til at blive en af de roligere i festivalens historie.

Sådan lyder det fra Søren Danielsen, vicepolitiinspektør ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Han er ansvarlig for afviklingen af festivalen i politiets regi.

- Det har været mere fredeligt end normalt. Det er de samme kriminalitetsformer, men i år har det været mere stille, end det har været i flere år, siger han.

Han forklarer den rolige festival med blandt andet vejret.

- Hvis det er dårligt vejr i alt for lang tid, bliver lunten kortere. Der har været et godt tempereret klima hele festivalen igennem, siger Søren Danielsen.

Festivalgæsterne har i år både haft solrige dage med over 30 grader og vådere dage med byger og lyn.

Festivalens sidste dag, lørdag, begyndte våd, men kun få dryp ser ud til at regne ned over Dyrskuepladsen dagen ud.

Med den halve dag tilbage af festivalen kan politiet se, at der er løbet langt færre anmeldelser ind end tidligere set, fortæller vicepolitiinspektøren.

De forbrydelser, som politiet har fået anmeldelser om, handler om tyveri, vold, narko og sædelighedsforbrydelser.

Sædelighed dækker blandt andet over blufærdighedskrænkelser og voldtægter.

Politiet vil ikke oplyse antallet af anmeldelser, og hvilke former for sædelighedsforbrydelser der er blevet anmeldt under festivalen.

- Det efterforskes stadig, så det er for tidligt at sige, hvor mange sager vi har af den karakter. Det ved vi først, når vi engang er færdig med festivalen, og har fået dem efterforsket færdig, siger Søren Danielsen.

Natten til lørdag blev en 37-årig tysk mand sigtet for blufærdighedskrænkelser, efter at han havde filmet tissende kvinder på festivalen med et vildtkamera skjult i en skuldertaske.

Han har erkendt forbrydelsen over for politiet.

Politiet har også sigtet en 18-årig mand, som politiet mener var deltager i et sammenstød mellem fodboldfans mandag på festivalens campingområde.

- Det er ikke et mønster, vi ser normalt, at vi har hændelser, der relaterer sig til fodbold. Det er lang tid siden, at vi har set det, siger Søren Danielsen.

Betjente måtte rykke ud tre gange mandag til sammenstød på musikfestivalen, hvor fodboldtilhængere var røget i totterne på hinanden.

- Det var ikke decideret hardcore fodboldfans. Det var nogle med relationer til Brøndby og FCK, der kom op at slås, fortæller Søren Danielsen.

Så vidt han er bekendt med, har der ikke været flere lignende tilfælde, og generelt har det ellers været småt med anmeldelser om vold på årets festival, fortæller han.

- Vi ser lidt vold. Meget lidt vold, set i lyset af at der er knap 130.000 mennesker ude på sådan en plads, siger han.

Noget, som politiet til gengæld får en del anmeldelser om, er tyveri.

Men det er endnu for tidligt at sige noget endeligt om, hvor stort omfanget har været på årets festival, siger Søren Danielsen.

- Der kommer typisk rigtig mange efteranmeldelser. De unge mennesker har ikke tid til det, når de er ude på festivalen. Det er det mønster, vi ser, siger han.

/ritzau/


Nr. 732 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 14:13:00

Sådan undgår du, at dit barn føler sig ensom i sommerferien Tryk Her
Sommerferien kan blive ensom for børn, men man kan gøre noget som forælder.
Nr. 731 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 14:02:07

Politi advarer om bøder ved afhentning af festivalgæster Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er en hel del biler på Køgevej og i den sydlige del af Vor Frue ved Roskilde Festival. Politiet opfordrer folk til at bruge de områder, der er beregnet til opsamling af festivalgæster.

Det skriver Midt- og Vestsjællands politi på X.

I samme forbindelse skriver de, at færdselspolitiet fredag skrev 40 bøder for at vende over spærrelinje eller trodse indkørselsforbud.

- Vi ved godt, at de unge mennesker gerne vil hjem, men brug nu de områder, der er beregnet til opsamling, lyder opfordringen fra politiet.

De seneste par år har politiet indført hastighedsnedsættelse i området omkring Roskilde Festival, men det er ikke gældende i år.

Sidste år på den sidste dag for Roskilde Festival blev der uddelt 925 bøder på Holbækmotorvejen. Det skyldtes, at folk kørte for stærkt, da fartgrænsen midlertidigt var nedsat til 80 kilometer i timen.

Formålet med hastighedsnedsættelsen var ifølge politiet at undgå ulykker.

Men i år advarer politiet om bøder for at køre over spærrelinje og for at trodse indkørselsforbud, når man afhenter gæster fra festivalen.

/ritzau/


Nr. 730 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 14:01:32

Giftig larve nu fundet i træ i børnehave i Jylland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Egeprocessionsspinderen, der har fået tilnavnet "larven fra helvede" er for første gang fundet i Jylland.

Fundet er sket i et træ i en børnehave i Horsens Kommune tidligere på ugen. Det oplyser kommunens kommunikationschef, Lars Bjørn Petersen, til DR.

Ingen personer i børnehaven har været i kontakt med larverne, lyder det videre.

Ifølge DR blev larvereden fjernet af skadedyrsbekæmpere, og der er indtil videre ikke fundet andre egeprocessionsspindere i Horsens.

Kommunen vil nu holde et ekstra vågent øje med træerne på børnehavens legeplads i den kommende tid.

Larverne, som kan give både kløe og luftvejsproblemer, blev første gang fundet i Odense på Fyn i januar.

Egeprocessionsspinder er en natsværmer med tusindvis af mikroskopiske hår, som kan fremkalde allergiske reaktioner og udslæt hos mennesker og dyr.

Mens egeprocessionsspinder har etableret sig i lande som Tyskland og England, er den hidtil kun observeret herhjemme som strejfende individer.

Larven kan være blevet ført til Danmark via egetræ, der er importeret fra Tyskland.

/ritzau/


Nr. 729 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 13:53:00

Dansk KFC-ejer kan ikke udbetale løn til ansatte Tryk Her

Nr. 728 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 13:43:00

Frygtet larve fundet i Jylland Tryk Her
Egeprocessionsspinderen med tilnavnet "larven fra helvede" er dukket op i en børnehave i Horsens. Kommune håber, at problemet er løst.
Nr. 727 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 13:35:00

Børn med særlige behov glæder sig til sommersportsskole hele året: ’Her kan man få lov at være sig selv’ Tryk Her
I uge 27 var der sportsskole for børn med diagnoser og handicap i Aabenraa.
Nr. 726 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 13:30:21

Olielande skruer yderligere op for produktionen i august Tryk Her
Olielande skruer yderligere op for produktionen i augustFlere lande i olieorganisationen Opec+ skrue...
Nr. 725 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 13:19:00

Harder vågnede op med opsvulmet overlæbe efter EM-premiere Tryk Her

Nr. 724 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 13:17:47

Naturfond skyder flere penge i pulje til bedre havnatur Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er blevet tilført flere millioner kroner til en ansøgningspulje, der skal arbejde for at genoprette og styrke den danske havnatur.

Den Danske Naturfond har postet yderligere 14,5 millioner kroner i puljen, så der nu samlet kan søges om 43,5 millioner kroner.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Puljen kan søges af kommuner og andre lokale aktører, og pengene skal bruges på at genoprette naturen i de danske kystvande for eksempel gennem flere stenrev og ålegræsbede.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) anerkender, at havet langs de danske kyster er udfordret.

- Genopretning af levesteder er et helt centralt værktøj, og de steder i landet, hvor der for eksempel etableres stenrev, kan man se udviklingen vende og dyre- og plantelivet vende tilbage.

- Derfor er det afgørende, at vi nu kan skrue yderligere op for genopretning af sunde og naturlige miljøer på havbunden med hjælp fra og samarbejde med Den Danske Naturfond, siger ministeren i meddelelsen.

Biodiversitetskrisen rammer både dyr og planter på land og hav, siger Bengt Holst, formand for Den Danske Naturfond.

- Derfor er jeg glad for, at Naturfonden nu sammen med Havnaturfonden kan give havets natur bedre forhold ved at sikre flere levesteder til fisk, dyr og planter i de danske farvande, siger han i meddelelsen.

Puljen er en del af en politisk aftale om en Havnaturfond, der frem mod 2030 skal genoprette havnatur for 500 millioner kroner.

Alene i 2025 er der afsat 100 millioner kroner til forskellige indsatser.

Der kan ansøges om penge til projekter i slutningen af september i år, skriver Miljøministeriet i pressemeddelelsen.

Projekter kan få tilført maksimalt 12 millioner kroner.

/ritzau/


Nr. 723 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 13:07:00

Nødhjælpsorganisation: To amerikanske medarbejdere såret i 'målrettet angreb' Tryk Her

Nr. 722 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 13:00:55

19-årig sigtet for overgreb på niårig på dyrskue Tryk Her

Tryk for at læse mere

Politiet mistænker en 19-årig mand for et seksuelt overgreb på en niårig pige på Landsskuet i Herning fredag.

Det fortæller vagtchef Anders Bøje Hansen hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 19-årige er sigtet for anden seksuel omgang end samleje.

Ifølge vagtchefen fik manden pigen med ind i et buskads. Herefter blev pigen ifølge mistanken befølt og udsat for overgrebet.

- Hun fortalte det til sin mor i går eftermiddags, og så har vi ledt efter ham, og så fandt vi ham i nat og anholdt ham, lyder det.

Overgrebet skete på et tidspunkt i løbet af fredag eftermiddag.

Den 19-årige skal stilles for en dommer ved Retten i Viborg i et grundlovsforhør lørdag eftermiddag.

/ritzau/


Nr. 721 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 12:48:27

Yderligere to anholdes i sag om frihedsberøvelse af teenager i Viborg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Yderligere to personer er blevet anholdt og sigtet i en sag om overfald, frihedsberøvelse og vold mod en 17-årig dreng i Viborg i april.

Det oplyser Anders Bøje Hansen, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, til Ritzau.

Ifølge TV Midtvest er der tale om en 21-årig kvinde og en 22-årig mand, som begge nægter sig skyldige.

Sagens 17-årige offer blev overfaldet, holdt fanget og udsat for vold af en gruppe gerningsmænd i et skovområde ved Viborg.

Her fandt en politipatrulje den forslåede dreng, efter at politifolkene havde set lyskegler fra en bil i skoven, som viste sig at være gerningsbilen.

Det skete 19. april klokken 22.39, og omtrent en time tidligere havde politiet modtaget en anmeldelse om, at drengen var blevet overfaldet.

Vagtchefen fortæller, at kidnapperne frarøvede drengen nogle genstande, ligesom at de knækkede hans fingre.

De to personer er blevet anholdt af Syd- og Sønderjyllands Politi natten til lørdag ifølge vagtchefen.

De anholdte var begge efterlyste af politiet, lyder det videre.

De fremstilles lørdag middag i grundlovsforhør ved Retten i Viborg. Ni personer er ifølge TV Midtvest allerede varetægtsfængslede i sagen.

Mediet skriver, at lørdagens grundlovsforhør foregår for lukkede døre. Det er derfor ikke muligt at få indblik i politiets beviser i sagen.

/ritzau/


Nr. 720 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 12:35:00

Militærskibe giver meget tiltrængte arbejdspladser: 'Vores gågade er jo ved at dø' Tryk Her
I Frederikshavn er der enighed om, at byen har brug for liv og flere mennesker. Så er det meget heldigt, at Forsvarets nye skibe skal samles netop her.
Nr. 719 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 12:20:00

'Drastisk' forslag: Organisation vil lukke 59 togstationer, men Landdistrikternes Fællesråd ryster på hovedet Tryk Her
Dansk PersonTransport vil nedlægge stop på 17 strækninger for at spare rejsetid.
Nr. 718 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 12:00:00

Danske storbanker dropper bankbokse Tryk Her
Danske storbanker dropper bankbokseDe største danske banker er enten i gang med eller i stærke overv...
Nr. 717 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 11:34:00

Tysker sigtet for blufærdighedskrænkelse: Filmede tissende kvinder på Roskilde Festival Tryk Her

Nr. 716 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 11:15:55

Tysk mand filmede tissende kvinder med vildtkamera på festival Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 37-årig tysk mand blev natten til lørdag taget i at filme tissende kvinder på dette års Roskilde Festival med et vildtkamera.

Han erkender og er sigtet for blufærdighedskrænkelser.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

En ansat på festivalen havde fået mistanke om, at tyskeren gik rundt på den vestlige indre plads og filmede.

Klokken 00.09 fik politiet besked fra den festivalansatte.

Da den 37-årige blev pågrebet af politiet bar han på en skuldertaske med et indbygget vildtkamera.

Manden skyndte sig angiveligt at tage memory-kortet ud af kameraet, da han blev opdaget af den festivalansatte, hvorefter han havde knækket det og smidt det væk.

Den ansatte fandt dog kortet og afleverede det til politiet.

Til gengæld var det lykkedes manden at beskadige kortet i en sådan grad, at indholdet ikke kunne læses.

Det er ikke første gang, at nogen pågribes for på kreativ vis at filme kvinder, der tisser.

Tilbage i 2017 blev en anden tysk mand straffet med fængsel i 30 dage for at have filmet op mod 60 tissende kvinder på Roskilde Festival.

Der var tale om en 49-årig mand, der havde bygget et kamera ind i en øldåse.

Dåsen var lavet, så der kunne være væske øverst i den, som han drak af, mens han filmede.

- Det er en rimelig snedig konstruktion, der er lavet, lød det dengang fra anklager Anne Oxbøll i Retten i Roskilde.

Den 49-årige havde angiveligt optaget kvinderne for en anden person.

/ritzau/


Nr. 715 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 11:09:23

Gennemsnitlig elpris når laveste niveau i over et år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den rene elpris nåede i juni det laveste niveau i over et år.

Det skriver elselskaberne Norlys og Andel Energi i hver sin pressemeddelelse.

Ifølge de to selskaber lå gennemsnitsprisen på cirka 40 øre per kilowatt time uden skatter og afgifter.

- Vi har set en faldende tendens i elprisen i løbet af året, men hvis man som forbruger virkelig vil have det maksimale ud af de lave priser, gælder det om at være opmærksom på, hvordan elpriserne udvikler sig i løbet af dagen, siger Mads Brøgger, administrerende direktør hos Norlys, i pressemeddelelsen.

Andel Energi skriver, at man skal tilbage til februar 2024 for at finde en lavere gennemsnitspris.

Selskabet peger på et stort antal timer med negative elpriser, forårsaget af meget sol og vind.

- Det er selvfølgelig de mange solskinstimer, der presser priserne ned og skaber de rekordmange timer med negative elpriser. Derudover har det også været en måned med rigtig meget vind. Og vind og sol giver billig strøm, siger kommerciel direktør, Josefine Walter, i pressemeddelelsen.

Ifølge Andel Energi var der i juni 66 timer i Østdanmark, hvor den rene elpris dykkede ned under en krone.

I Vestdanmark nåede antallet af timer med negative elpriser helt op på 116 timer.

Selvom meget sol og vind i juni var med til at sende priserne ned, har solen også været med til at give højere elpriser i starten af juli.

Her peger Norlys på den nylige hedebølge over Europa. Den har betydet, at der skulle bruges mere strøm på nedkøling om aftenen.

Den rene elpris er ikke det eneste, der står på elregningen. Den endelige elpris kan også inkludere tariffer, abonnementer, spottillæg og moms.

/ritzau/


Nr. 714 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 11:01:00

Demonstranter smadrede ruder og råbte ad turister i Mexico Tryk Her
'Hold op med at stjæle vores hjem', lød det fra demonstranter i Mexico City.
Nr. 713 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 10:44:00

Tre oppositionsborgmestre anholdt i Tyrkiet Tryk Her

Nr. 712 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 10:25:00

18-årig sigtet for vold efter slagsmål mellem fodboldfans på Roskilde Festival Tryk Her

Nr. 711 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 10:24:58

Bank siger nej til nyt forsøg på at fusionere fynske banker Tryk Her
Bank siger nej til nyt forsøg på at fusionere fynske bankerNordfyns Bank og Fynske Bank melder sig i...
Nr. 710 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 10:13:00

Sommerferie er liv og glade dage - men kan betyde ensomhed for mange børn Tryk Her
Hver sommer taler Børnetelefonen med børn og unge, der føler sig mere ensomme end normalt.
Nr. 709 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 10:00:00

Finansbosserne anbefaler: Det skal du lytte til i din sommerferie Tryk Her
Finansbosserne anbefaler: Det skal du lytte til i din sommerferieSommeren er over os, og hvad enten...
Nr. 708 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:48:15

Trump vil mandag udsende flere breve om toldsatser Tryk Her
Trump vil mandag udsende flere breve om toldsatserUSA’s præsident, Donald Trump, vil mandag afsende...
Nr. 707 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:45:19

Efter årtier med svømmeforbud er Seinen i Paris åbnet for badegæster Tryk Her

Tryk for at læse mere

For første gang i over 100 år er det igen blevet muligt at tage en svømmetur i Seinen i Paris.

Floden, der i alt er flere hundredkilometer lang, er lørdag morgen blevet åbnet for badegæster i den franske hovedstad.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Det er første gang siden 1923, at det er tilladt for offentligheden at bade i Seinen. På grund af forurening af floden og farer forbundet med skibstrafik blev det gjort forbudt.

Men omfattende rensning har banet vejen for, at det nu er blevet muligt svømme i dele af floden.

I alt kan offentligheden benytte sig af tre badezoner, som alle er udstyret med omklædningsrum, brusere og møbler samt har plads til mellem 150 og 300 mennesker, skriver AFP.

Den ene zone ligger tæt på katedralen Notre Dame, den anden er placeret nær Eiffeltårnet, mens den tredje badezone ligger i det østlige Paris.

- Det er en barndomsdrøm at have folk til at svømme i Seinen, sagde Paris' borgmester, Anne Hidalgo, der lørdag morgen var mødt op ved den ene badezone.

Rensningen af Seinen blev iværksat, for at svømmere og triatleter kunne konkurrere i floden under sidste års OL, som blev afholdt i Paris.

Ifølge Paris' viceborgmester, Pierre Rabadan, vil der dagligt i løbet af sommeren blive taget prøver af vandet i Seinen for at sikre, at det hele tiden er sikkert at bade i floden.

Når det regner meget, er der risiko for, at Paris' kloaksystemer løber over, og at beskidt vand herfra ender i Seinen.

Under OL i 2024 måtte atleternes program løbende ændres, fordi målinger viste, at vandkvaliteten i Seinen var for dårlig.

Det skete, på trods af at der i årene op til OL var blevet brugt et beløb svarende til ti milliarder kroner på at forbedre vandkvaliteten.

Flere af de atleter, der svømmede i Seinen, efter at vandkvaliteten var blevet godkendt, blev efterfølgende syge med mave-tarm-problemer.

Det står ikke klart, om de blev syge på grund af forurening af vandet, men mindst én atlet fik konstateret en infektion med E.coli-bakterier. E.coli er netop én af de bakterietyper, som har været påvist i Seinen.

/ritzau/


Nr. 706 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:43:29

Mindst 24 personer er døde i oversvømmelser i Texas Tryk Her
Mindst 24 personer er døde i oversvømmelser i TexasMindst 24 personer er døde, efter at kraftig regn...
Nr. 705 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:40:47

Trump sætter underskrift på sin store lovpakke Tryk Her
Trump sætter underskrift på sin store lovpakkeUSA’s præsident, Donald Trump, har sent fredag aften d...
Nr. 704 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:38:00

Nu kan du tage en svømmetur i Seinen i Paris Tryk Her

Nr. 703 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:36:00

Første spadestik til virkelighedens 'Badehotellet' er taget Tryk Her

Nr. 702 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:34:47

Politi sigter 18-årig efter fodboldballade på Roskilde Festival Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efter mandagens slagsmål mellem fodboldbøller på Roskilde Festival har Midt- og Vestsjællands Politi sigtet en 18-årig mand, som man mistænker for at være deltager.

Det skriver politikredsen i sin døgnrapport lørdag.

Manden, som kommer fra Høje-Taastrup, blev fredag sigtet for vold mod to personer i form af slag, spark og slag med en totenschlæger, samt for deltagelse i slagsmål. Han nægter sig skyldig.

Mandag måtte betjentene på musikfestivalen i tre omgange rykke ud til sammenstød, hvor fodboldtilhængere var røget i totterne på hinanden.

Ifølge Ritzaus oplysninger var der tale om fans af Brøndby IF og FC København.

Det første slagsmål blev anmeldt klokken 20.45 på festivalens campingområde. Flere politipatruljer ankom til stedet, men ingen af de mange personer, som var samlet på stedet, ønskede at anmelde noget.

Ikke ret længe efter løb en ny anmeldelse ind om slagsmål mellem fodboldbøller. Ifølge anmeldelsen var mellem 20 og 30 personer røget i flæsket på hinanden.

Her var fire teenagedrenge kommet til skade, efter at de var blevet slået med flasker og aluminiumsstænger. Kun en enkelt ønskede at anmelde sagen.

Kort efter var den gal igen.

Mellem 10 og 20 personer var røget i endnu et masseslagsmål. Her blev både campingstole og en trillebør forvandlet til slagvåben.

En mand, som kom til skade i slagsmålet, fortalte politiet, at han var blevet overfaldet, fordi han holdt med et bestemt fodboldhold.

Den pågældende ønskede heller ikke at anmelde sagen.

Siden mandag har politiet efterforsket sagerne, og det førte altså til, at man fredag fandt frem til den 18-årige.

/ritzau/


Nr. 701 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:09:52

Dalai Lama håber at blive over 130 år gammel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Dagen inden sin 90-års fødselsdag, siger tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama, at han håber at leve flere årtier endnu.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lørdag har Dalai Lama talt under en ceremoni i McLeod Ganj, en forstad til den nordindiske by Dharamshala.

- Jeg har indtil videre været i stand til at tjene Buddhadharma (Buddhas lære, red.) og Tibets væsener ret godt.

- Og jeg håber stadig at leve i over 130 år, sagde han og udløste klapsalver blandt sine tilhængere.

Dalai Lama sagde tilbage i december til Reuters, at han muligvis ville leve, frem til han er 110 år gammel.

Dalai Lama har levet i eksil siden 1959, efter at kinesiske soldater nedkæmpede et oprør mod det kinesiske kommuniststyre.

Samme år flygtede Dalai Lama over Himalaya til Indien. Her etablerede han en regering i eksil, som kæmpede for at vinde Tibet tilbage. Sidenhen har det ændret sig til et krav om øget selvstændighed.

Lørdag brugte han omkring 90 minutter på at bede i sit tempel, skriver Reuters. Ceremonien blev overværet af tusindvis af tilhængere fra over hele verden.

- Jeg har indtil videre gjort mit bedste. Jeg håber stadig at leve i hvert fald 30 eller 40 år mere, sagde Dalai Lama.

Tidligere på ugen bekræftede Dalai Lama, at der vil blive fundet en efterfølger, og at institutionen vil fortsætte efter hans død.

Efterfølgende lød det fra kinesisk side, at Kina kræver, at efterfølgeren skal godkendes af den kinesiske regering.

Mange tibetanere i eksil frygter, at Kina vil forsøge at udpege en efterfølger for at styrke landets kontrol over den autonome region, som Kina i 1950 invaderede.

Fra Dalai Lama selv lød det, at ansvaret for at udpege den 15. Dalai Lama alene vil ligge hos organisationen Gaden Phodrang, som ligger i Indien.

Ved søndagens fødselsdagsfejring vil blandt andet indiske ministre og diplomater fra USA være til stede. Det samme vil tusindvis af Dalai Lamas tilhængere, skriver Reuters.

/ritzau/


Nr. 700 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:08:11

Badehotellet genopstår på museum i Holbæk Tryk Her

Tryk for at læse mere

Til næste år er det forventningen, at fans af TV 2-serien "Badehotellet" kan besøge en tro kopi af badehotellet fra serien - Andersens Badehotel.

Fredag tog Oplevelsescenter Nyvang i Holbæk første spadestik til byggeriet, skriver TV 2 Øst.

Andersens Badehotel ligger i serien i Skagen, men ud over placeringen vil man kunne opleve hotellet, som det fremstår i serien, når bygningen åbner, skriver Oplevelsescenter Nyvang i en pressemeddelelse.

Museet fik rettighederne til at opføre en fysisk gengivelse af hotellet fra serien, efter seriens afslutning i 2024.

- Den meget ambitiøse genopførelse af Badehotel-dekorationen, som vi er præsenteret for, vil helt sikker glæde mange af Badehotellets fans, og det vil blive en stor oplevelse at træde ind i den smukke dekoration, siger Michael Bille Frandsen, der er producer på Badehotellet, i pressemeddelelsen fra Oplevelsescenter Nyvang.

Dekorationerne fyldte omkring 1800 kvadratmeter i Risbystudierne, hvor serien blev optaget. Men nu står de klar på depot til det nye hotel.

Oplevelsescenter Nyvang er et museum, som formidler Danmarks historie fra 1930 til 1959.

Projektet er budgetteret til 15 millioner kroner, og det har blandt andet fået støtte fra Holbæk Kommune, Sparekassen Sjælland Fonden og Region Sjælland.

"Badehotellet" er et historisk komediedrama, som i ti sæsoner blev sendt på TV 2. Serien havde premiere i 2013, og sidste sæson gik i gang i marts 2024.

Handlingen i serien udspiller sig fra 1928 til 1946, og den følger både hotellets gæster, som tilbringer deres somre på hotellet, og de ansatte.

Da sæson ti havde premiere viste seertal ifølge Billedbladet, at 1.1 millioner havde set med, da premiereafsnittet blev sendt.

/ritzau/


Nr. 699 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:06:00

Vejarbejde, Ed Sheeran og schlagerfestival kan skabe store trafikpropper ved Hamborg Tryk Her

Nr. 698 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 09:00:00

Trump vil bruge flere milliarder til grænsekontrol - DR har besøgt hans 'store, smukke mur' Tryk Her
Trumps store lovpakke er vedtaget med over 300 milliarder kroner til grænsebeskyttelse.
Nr. 697 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 08:55:00

Dalai Lama håber på at blive 130 år Tryk Her

Nr. 696 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 08:54:00

Ukraine hævder at have ramt russisk militærflyveplads Tryk Her

Nr. 695 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 07:54:07

Eftersøgt leder af bosniske serbere lader sig afhøre af myndigheder Tryk Her

Tryk for at læse mere

En domstol i Bosnien har ophævet en arrestordre på den politiske leder for de bosniske serbere, Milorad Dodik.

Det oplyser bosniske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Arrestordren blev ophævet fredag, efter at Dodik havde indvilget i at blive afhørt af den offentlige anklager. Det skete, efter at han i flere måneder havde ignoreret opfordringer til at møde op.

- Det er en vigtig ting for mig, men det er også vigtigt i relation til dem med dårlige intentioner, som ønskede destabilisering og en eskalering af problemer i Bosnien gennem sagen, sagde Dodik fredag til et statsmedie.

Han tilføjede, at han ikke følte sig triumferende, men træt af det hele, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dodik blev i februar idømt et års fængsel for ikke at efterleve ordrer fra den øverste internationale udsending i Bosnien. Han fik samtidigt et forbud mod politisk virksomhed i seks år.

Den bosnisk-serbiske politiker har kaldt dommen "politisk".

Han har samtidig opfordret til, at parlamentet i den serbiske del af Bosnien, Republika Srpska, forbyder det føderale politi i at arbejde i området.

Det fik ifølge Reuters den offentlige anklager til at åbne en efterforskning af Dodik, da aktiviteterne ifølge anklagemyndigheden er separatistiske.

Reuters skriver, at de bosniske myndigheder forsøgte at få Dodik efterlyst internationalt, men at Interpol afslog.

Bosnien-Hercegovina, der ofte blot kaldes Bosnien, består i dag af to enheder med tre etniske grupper. Det er serbiske Republika Srpska og føderationen af bosniere og kroater.

Inddelingen er et resultat af den såkaldte Dayton-aftale, som afsluttede borgerkrigen i 1990'erne.

/ritzau/


Nr. 694 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 07:48:00

En person er på hospitalet efter eksplosion i Göteborg Tryk Her

Nr. 693 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 07:26:00

Mø inviterede Greta Thunberg på scenen i Roskilde Tryk Her

Nr. 692 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 06:43:00

Trump: Jeg har talt med Putin om sanktioner mod Rusland Tryk Her

Nr. 691 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 06:35:00

Deadline er om få timer, hvis du vil søge ind på en uddannelse: Pædagogerne håber på bedre tider Tryk Her
Tusindvis af unge har allerede søgt ind på en videregående uddannelse.
Nr. 690 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 06:30:03

Verdens største Legoland slår dørene op i Kina Tryk Her

Tryk for at læse mere

Merlin Entertainments åbner lørdag sin første Legoland-park i Kina. Parken bliver samtidig verdens største Legoland.

Forlystelsesparken ligger i Shanghai i det østlige Kina og åbner officielt lørdag.

Parken består af otte sektioner med forskellige temaer fra Lego-universet, skriver nyhedsbureauet Reuters. Temaerne inkluderer blandt andet Ninjago, Lego Friends og Monkie Kid.

Legoland Shanghai strækker sig ifølge avisen South China Morning Post over 318.000 kvadratmeter, og der er blevet brugt over 85 millioner legoklodser inde i parken.

Til sammenligning strækker Legoland i Billund sig over 140.000 kvadratmeter.

Med den nye park ejer og driver Merlin Entertainments ifølge sin hjemmeside 11 Legoland-parker rundt i verden samt et vandland ved Gardasøen i Italien.

Forlystelsesparkerne med Lego-tema ligger ud over i Billund også i blandt andet Californien, Dubai, Sydkorea og Japan.

I Shanghai bliver parken ifølge Reuters drevet i et samarbejde mellem Merlin Entertainments og styret i Shanghai.

I en del af parken kaldet Miniland kan man opleve en gengivelse i legoklodser af det centrale Shanghai og byens havnefront.

Byggerierne i Miniland har ifølge Reuters taget 168.000 timer at færdiggøre, og der er brugt over 20 millioner legoklodser.

Det danske legetøjsbrand Lego er allerede massivt til stede i Kina, og de små byggeklodser er populære hos kinesiske forbrugere.

Lego har foruden produktion også over 400 butikker i Kina, skriver Reuters. På verdensplan har Lego over 1000 butikker.

Lego-familiens investeringsfirma, Kirkbi, ejer knap halvdelen af Merlin Entertainments og derigennem knap halvdelen af Legoland-parkerne.

Legoland er ikke den eneste store forlystelsespark i Shanghai, og i løbet af de kommende år vil der åbne endnu flere.

I 2016 åbnede Disney et Disneyland i Shanghai, og i 2027 vil Warner Bros åbne en såkaldt Harry Potter Studio Tour, hvor besøgende kan få oplevelsen af at være i kulisserne til Harry Potter-filmene.

Også en forlystelsespark for børn med Gurli Gris-tema ventes at slå dørene op i 2027.

Legolands parker henvender sig ifølge Merlin Entertainments primært til familier med børn.

Foruden forlystelsesparker driver koncernen også overnatningssteder tæt på parkerne, hvor gæster kan overnatte.

/ritzau/


Nr. 689 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 06:30:00

Ukrainsk medie: Vi ville være som Israel, men risikerer at ende som palæstinenserne Tryk Her

Nr. 688 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 06:27:00

LIVE Mindst 80 personer døde efter oversvømmelser i Texas Tryk Her

Nr. 687 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 06:18:00

Loven er blevet strammet, men store flasker med lattergas er stadig overalt Tryk Her
Misbruget af lattergas er ikke forsvundet på trods af ny lovgivning.
Nr. 686 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 06:15:28

Trump tror på snarlig aftale i Gaza: Vi skal have det afsluttet Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, er glad for, at den militante bevægelse Hamas har givet et positivt svar på et forslag på våbenhvile i Gaza.

Det siger han til journalister på Air Force One, skriver nyhedsbureauet AFP tidligt lørdag morgen.

- Det er godt. De har ikke orienteret mig om det. Vi skal have det afsluttet. Vi er nødt til at gøre noget ved Gaza, siger præsidenten.

Fra Trump lyder det også, at der kan lande en aftale vedrørende Gaza i næste uge. Han uddyber dog det dog ikke umiddelbart.

Fredag oplyste Hamas, at bevægelsen har overdraget sine kommentarer til et forslag om en aftale om våbenhvile i Gaza - og at Hamas' svar på forslaget er positivt.

Det skete, efter at Trump onsdag fortalte, at Israel netop havde accepteret en række betingelser i et aftaleudkast.

Det betød ifølge Trump, at forhandlerne kunne lægge sidste hånd på udkastet til en 60-dages våbenhvile i Gaza .

Om bord på Air Force One bliver Trump spurgt om, hvor optimistisk han er i forhold til at lande en våbenhvileaftale.

- Meget, lyder det fra Trump, der dog tilføjer, at "det ændrer sig fra dag til dag".

Ifølge Reuters siger den amerikanske præsident på flyet også, at han ikke er blevet underrettet om den seneste udvikling i forhandlingerne.

USA er mægler i forhandlingerne sammen med Qatar og Egypten.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ikke bekræftet, at Israel har accepteret betingelserne i våbenhvileforslaget.

Reuters skrev sent fredag aften, at unavngivne kilder sagde til israelske medier, at Israel havde modtaget svaret på forslaget fra Hamas - og at det nu blev gennemgået.

Netanyahu ventes mandag at besøge USA's forbundshovedstad, Washington D.C., for at mødes med Trump og drøfte situationen i Gaza. Besøget er dog ikke blevet officielt bekræftet.

Også i sidste weekend sagde Trump, at Israel og Hamas inden for en uge ville kunne nå frem til en aftale om våbenhvile.

/ritzau/


Nr. 685 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 05:50:03

Familier til savnede piger fra lejr i Texas beder om hjælp Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere forældre i den amerikanske delstat Texas deler febrilsk billeder af deres døtre på sociale medier i håbet om at finde ud af, om børnene er i god behold.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Dan Patrick, der er stedfortrædende guvernør i Texas, bekræftede på et pressemøde fredag, at omkring 23 piger fra en sommerlejr er savnet.

Det er sket, efter at kraftig regn har forårsaget store oversvømmelser i den sydlige og centrale del af Texas, hvor mindst 24 personer er døde.

USA's præsident, Donald Trump, siger ifølge AFP, at situationen er forfærdelig.

- Det er forfærdeligt, oversvømmelserne. Det er chokerende.

Området er sårbart i forhold til oversvømmelser - og der ligger flere århundredgamle sommerlejre, hvor børn fra hele staten samles om sommeren, skriver AP.

De 23 savnede piger er tilknyttet sommerlejren Camp Mystic, som er en kristen sommerlejr, der ligger i byen Hunt ved Guadalupe-floden.

Her er en større eftersøgnings- og redningsaktion i gang.

Vildtopsynsmænd i Texas har fredag aften amerikansk tid oplyst, at de er ankommet til Camp Mystic, hvor de er begyndt at evakuere sommerlejren for børn. De kom dog ikke umiddelbart med nogen oplysninger om de savnede piger.

- Jeg beder Texas' befolkning om at sende nogle alvorlige bønner her til eftermiddag - at gå på knæ og bede om, at vi finder de her piger, lød det tidligere fra Dan Patrick.

I en mail til forældrene skriver Camp Mystic, at de forældre, hvis døtre er savnet, har fået en direkte besked om det. Og at hvis man ikke har fået en sådan besked, er det fordi, at ens barn ikke er savnet.

Der menes at have været i alt omkring 750 børn i Camp Mystic.

I lokale Facebook-grupper deler flere familier ifølge AP opslag, hvor de skriver, at de har fået at vide, at deres barn efter oversvømmelserne er forsvundet fra lejren.

Samtidig deler andre forældre, at de venter på at få deres børn fløjet hjem fra lejren i helikopter.

Camp Mystic er delt i to områder - nær floden bør de yngste deltagere, som er mindst otte år, og længere oppe bør deltagere i teenagealderen, skriver AP.

/ritzau/


Nr. 684 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 05:38:00

Trump glad for Hamas' 'positive' svar på våbenhvileforslag Tryk Her

Nr. 683 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 04:45:23

Rusland nedskyder ukrainske droner nær Sankt Petersborg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ruslands luftforsvar har nedskudt en række droner fra Ukraine, som var blevet affyret mod flere forskellige dele af Rusland.

Det oplyser russiske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Ruslands forsvarsministerium blev der affyret i alt 42 droner i løbet af tre timer.

To af dem blev skudt ned nær Ruslands næststørste by, Sankt Petersborg, lyder det.

Aleksandr Drozdenko, der er guvernør i regionen Leningrad, hvor Sankt Petersborg ligger, skriver på beskedtjenesten Telegram, at de to droner blev nedskudt i to forskellige distrikter syd for byen.

Ifølge guvernøren er der ingen meldinger om nogen, der er kommet til skade.

Der er heller ikke umiddelbart meldinger om skader på bygninger eller andet.

Flytrafikken i den internationale lufthavn Pulkovo, som ligger i Sankt Petersborg, blev som følge af dronerne midlertidigt indstillet.

Guvernøren i regionen Smolensk, som ligger i det vestlige Rusland, siger at der her blev nedskudt tre droner, og at ingen er kommet til skade.

Samtidig melder guvernøren i Voronezj, som ligger nær grænsen til Ukraine, at flere droner er blevet nedskudt. Det præcise antal fremgår dog ikke.

Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne fra Rusland.

Ukraine har skruet op for brugen af droner i angreb rettet mod mål længere inde i nabolandet.

Den 1. juni udførte Ukraine angrebet "Operation Edderkoppespind". Ifølge ukrainske oplysninger angreb 117 droner her fire russiske luftbaser. Den ene ligger 4300 kilometer fra Ukraine.

Rusland bruger samtidig også flere droner i landets angreb mod byer i Ukraine. Ifølge det ukrainske luftvåben blev der torsdag aften og natten til fredag sat rekord, da 539 droner og 11 missiler blev affyret mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Mindst en person blev dræbt, og mindst 23 blev såret i angrebet, som ifølge de lokale myndigheder blandt andet ramte 40 beboelsesejendomme og flere skoler, børnehaver og caféer.

/ritzau/,


Nr. 682 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 03:35:52

Anmeldere savnede nærvær fra Olivia Rodrigo på Orange Scene Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere anmeldere roser amerikanske Olivia Rodrigo efter hendes koncert på Roskilde Festival - men nogle oplevede det som en skuffelse.

Den 22-årige amerikaner er et af årets hovednavne, og hun indtog fredag aften Orange Scene med hits som "Good 4 You", "Vampire" og "Drivers License".

Politikens anmelder beskriver, hvordan unge kvinder skreg med på sangene om ekskærester, ugengældt forelskelse og følelsen at blive trådt på.

Det kan være let at undervurdere unge kvindelige artister, lyder det fra avisen.

Når man som Rodrigo får et pludseligt gennembrud via sociale medier kan de ofte blive affejet som døgnfluer.

- Men Rodrigo viste, at hendes vinger har tyngde, da hun foldede dem ud på Orange Scene. Hun udstrålede en følelsesmæssig frihed, en grænseløs, befriende storsmilende bitterhed, skriver avisens anmelder og giver koncerten fem ud af seks stjerner.

Også Soundvenues anmelder belønner amerikanerens præstation med fem ud af seks stjerner.

Rodrigo er kendt som en af verdens største popstjerner, men fredag aften leverede hun en fuldkommen renskuret rockkoncert, skriver anmelderen.

Mediet beskriver amerikanerens band som "usandsynligt tight" og de fleste af sangene som "umanerligt velskrevne".

- Det var kollektiv primalterapi med Rodrigo som terapeut. Resultatet var så øresønderrivende, at det næsten var hinsides lyd.

Ekstra Bladets oplevelse af koncerten var noget anderledes. Superstjernen var ikke tæt på at være super, og koncerten var en maveplasker i mudderet, skriver anmelderen.

Herfra får Rodrigo to ud af seks stjerner. Hendes udstråling var uimodståelig - men der manglede nærvær og gennemslagskraft, lyder dommen.

- Det nu 22-årige idol begyndte sin karriere på Disney Channel, og den del af showbiz var sangerinden ikke vokset helt fra, da hun spænede storsmilende rundt i et professionelt koreograferet popshow.

Også B.T.'s anmelder mener, at sangeren manglede nærvær og giver koncerten tre ud af seks stjerner.

Det var tydeligt, at hun ikke har det store forhold til Danmark, og showet føltes meget af tiden generisk.

- Altså hun spillede også rollen rigtig godt - det føltes bare ikke så ægte nærværende - hvilket også smittede af på en stor del af publikum, der kun sporadisk så ud til at more sig, skriver B.T.

/ritzau/


Nr. 681 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 02:36:23

Ti kriminelle familier koster København 25 millioner om året Tryk Her

Tryk for at læse mere

Københavns ti mest kriminelle familier påfører Københavns Kommune op mod 25 millioner kroner i udgifter om året.

Det viser en beregning foretaget af kommunens økonomiforvaltning, skriver Berlingske.

Beregningen er blevet bestilt af beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V), der ønsker at lave en målrettet indsats mod de ti familier.

Jens-Kristian Lütken er dog stødt på en forhindring, da han ikke må få udleveret navnene på de i alt 36 medlemmer af Københavns ti mest kriminelle familier.

Det skyldes, at der er tale om personfølsomme oplysninger.

- I dag må vi ikke få navnene på familierne, som koster kommunen mange penge, og så er det altså svært at gøre noget ved problemet - navnlig at undgå at flere børn og unge i de familier bliver involveret i kriminalitet, siger Jens-Kristian Lütken til Berlingske.

Beregningen fra kommunens økonomiforvaltning viser, at de ti familier i 2023 i gennemsnit hver kostede kommunen 2,5 millioner kroner.

Det fremgår ikke, hvordan udgifterne ligger i forhold til de gennemsnitlige udgifter til andre københavnske børnefamilier.

Kommunens udgifter til de kriminelle familier bestod især af offentlige overførsler, anbringelser af børn og andre sociale foranstaltninger.

Tilsammen er der blevet rejst 133 sigtelser og fældet 26 domme mod de ti familier de seneste ti år.

De er blandt andet dømt for ejendomsforbrydelser, der kan være hærværk eller indbrud, samt øvrige overtrædelser af straffeloven.

I april konstaterede Jens-Kristian Lütken over for Berlingske, at København havde et problem med det, han betegnede som slægtsbaseret kriminalitet.

Det skete, efter at Københavns Kommune i en kortlægning havde fundet frem til 605 familier, hvor både børn og voksne var i berøring med kriminalitet.

/ritzau/


Nr. 680 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 02:12:00

Dommer i USA godkender deportationer til Sydsudan Tryk Her

Nr. 679 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 02:03:27

Dommer i USA giver grønt lys til deportationer til Sydsudan Tryk Her

Tryk for at læse mere

Otte migranter, som er blevet deporteret fra USA, har tabt deres sidste forsøg på at undgå at blive sendt til Sydsudan.

Det skriver Reuters og CNN.

Det er sket fredag eftermiddag amerikansk tid. Her har migranterne fået afvist en hasteanmodning, hvor deres advokater bad en føderal dommer i delstaten Massachusetts om at blokere for udvisningen til Sydsudan.

Det betyder, at præsident Donald Trumps administration har fået grønt lys til at deportere migranterne til det afrikanske land.

Migranternes advokater har sagt, at de risikerer at blive udsat for tortur, hvis de bliver sendt til Sydsudan.

Der er tale om otte mænd, som ifølge deres advokater kommer fra Cuba, Laos, Mexico, Myanmar, Sudan og Vietnam.

De har de seneste seks uger været tilbageholdt på en amerikansk militærbase i Djibouti, mens retssagen har udspillet sig.

Domstolene i USA er som udgangspunkt lukket den 4. juli, som er USA's uafhængighedsdag.

Fredag tog to domstole alligevel stilling til sagen. Det skete først, da en føderal dommer i Washington D.C. midlertidigt udsatte udvisningen til Sydsudan, mens sagen blev sendt videre til en føderal domstol i Massachusetts.

Det er også i Massachusetts, at sagen tidligere er blevet behandlet.

Her afviste distriktsdommer Brian Murphy så anmodningen fra migranterne.

Det gjorde han på baggrund af en afgørelse fra USA's højesteret torsdag, hvor det lød, at USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed ikke længere kunne tilbageholde mændene i Djibouti.

Advokater for USA's justitsministerium siger ifølge Reuters, at migranterne efter planen vil blive fløjet til Sydsudan fredag aften amerikansk tid.

Ifølge ministeriet for indenlandsk sikkerhed er mændene dømt for forskellige forbrydelser - fire af dem for drab.

Sagen har blandt andet været omdiskuteret, fordi USA's udenrigsministerium fraråder amerikanske statsborgere at rejse til Sydsudan.

/ritzau/


Nr. 678 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 5. Juli, 2025 01:20:59

Organisation foreslår lukning af 59 mindre togstationer Tryk Her

Tryk for at læse mere

59 mindre togstationer i Danmark bør blive lukket, så rejsetiden kan blive kortere.

Sådan lyder et forslag fra organisationen Dansk PersonTransport, skriver Jyllands-Posten lørdag.

Organisationen peger på 17 strækninger i landet - primært i Jylland - hvor den mener, at man med fordel kan lukke stationer.

Togene vil kunne blive op til 44 procent hurtigere, lyder det.

Det gælder eksempelvis strækningen Herning-Skjern, hvor man ved at lukke fem stationer kan spare 44 procent af rejsetiden, siger Alexander Höilund, som er erhvervspolitisk konsulent i Dansk PersonTransport, til avisen.

Professor og trafikforsker Otto Anker Nielsen fra DTU siger, at der ingen tvivl er om, at det er en god idé at lukke små stationer.

De sparede midler kan bruges til at øge togenes frekvens, og den kortere rejsetid giver flere passagerer, peger han på.

Steffen Damsgaard, som er formand i Landdistrikternes Fællesråd, medgiver, at en til to påstigere om dagen næppe er nok, hvis man vil holde en station åben. Han er dog samtidig bekymret for, hvilke konsekvenser det vil have i nogle lokalsamfund.

Han ønsker således flere og dybere analyser, og at lokalområder bliver inddraget.

Dansk PersonTransports medlemmer er selskaber i bus- og taxabranchen - og det vil give busselskaberne en fordel, hvis færre togstop betyder, at der i stedet indsættes flere busser, erkender Alexander Höilund.

- Man kan sagtens sige, at det bare er, fordi vi vil have flere busruter. Men vi har blandet andet kigget på sidste uges rapport fra transportministerens ekspertudvalg om den kollektive trafiks fremtid og på udenlandske erfaringer, der peger i samme retning, siger han til Jyllands-Posten.

Ekspertudvalget pegede blandt andet på, at man flere steder vil kunne levere samme service billigere og bedre ved at bruge busser i stedet for tog.

Transportminister Thomas Danielsen (V) hilser til avisen forslaget velkommen, men vil på nuværende tidspunkt ikke gå ind i en debat om at lukke togstationer.

Mange har fravalgt jernbanen, fordi togene ikke kører hurtigt nok, så der er pointer i organisationens forslag, som vi er nødt til at tage alvorligt, siger ministeren til Jyllands-Posten.

/ritzau/


Nr. 677 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 23:53:00

Trump underskriver sin 'store, smukke lovpakke' og gør den - sådan helt officielt - til virkelighed Tryk Her
På USA's nationaldag har præsidenten sat sin endelige underskrift på den store lovpakke, der efter længere debat i går blev vedtaget i Kongressen.
Nr. 676 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 23:17:00

Mindst 24 døde og flere børn meldes savnede efter 'katastrofale' oversvømmelser i Texas Tryk Her
Mindst 20 børn, der var på sommerlejr nær en flod, der gik over sine bredder, er ifølge myndighederne savnet.
Nr. 675 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 22:22:00

Hamas sender positivt svar på forslag om våbenhvile i Gaza Tryk Her
Hamas sender positivt svar på forslag om våbenhvile i GazaDen militante bevægelse Hamas har overdrag...
Nr. 674 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 22:20:51

Danmark poster flere millioner i grønlandsk lufthavnsbyggeri Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den danske stat har postet ekstra penge i byggeriet af en international lufthavn i Ilulissat i Grønland.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et aktstykke, der har været fortroligt frem til 2. juli.

I aktstykket lyder det, at "finansieringsbehovet er akut", da det vurderes, at selskabet bag lufthavnen - Greenland Airports International - ikke længere har mulighed for at optage et kommercielt lån.

Det skyldes, at "selskabet er blevet opmærksom på en række fejlbehæftede antagelser i selskabets forretningsplan", der har medført, at Greenland Airports Internationals værdiansættelse er lavere end forventet.

Aktstykket, der er dateret til 18. juni, har været fortroligt på grund af selskabets økonomiske interesser.

Det er finansminister Nicolai Wammen (S) der har anmodet Folketingets Finansudvalg om ekstra midler til det grønlandske lufthavnsbyggeri.

I alt lyder bevillingen på et anlægstilskud på 400 millioner kroner samt en ny låneramme på op til 1140 millioner kroner.

De 400 millioner kroner skal ifølge aktstykket tages fra reserverne på finansloven for 2025.

Der vil ikke være mulighed for at optage nye lån i lufthavnsbyggeriet, lyder det i aktstykket. Og alle lån skal være tilbagebetalt i 2052.

Nicolai Wammen har ifølge Jyllands-Posten også tidligere skaffet flere penge til byggeriet af de to internationale lufthavne i Grønland - i Nuuk og Ilulissat.

I 2022 blev en låneramme på 450 millioner kroner udvidet til 600 millioner kroner, fordi byggerierne viste sig at være dyrere end forventet.

I forvejen havde den danske stat ydet et finansieringsbidrag på 1600 millioner kroner til opførelsen af de to lufthavne.

Den internationale lufthavn i Nuuk stod færdig i november 2024. Lufthavnen i Ilulissat ventes at være klar i 2026.

Den danske stat ejer 33,3 procent af Greenland Airports International, mens Grønlands selvstyre har resten af ejerandelen.

/ritzau/


Nr. 673 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 22:00:45

Medie: USA truer EU med 17 pct. told på fødevarer Tryk Her
Medie: USA truer EU med 17 pct. told på fødevarerEU’s eksport af landbrugs- og fødevarer til USA bli...
Nr. 672 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 21:58:00

Medie: UFC bekræfter Trumps planer om MMA-kamp ved Det Hvide Hus Tryk Her

Nr. 671 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 21:52:00

Her er beviset: Efter 16 år står Oasis-brødrene igen sammen på en scene Tryk Her

Nr. 670 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 21:21:00

Tyrkiet: Anholder ti mistænkte efter stribevis af naturbrande Tryk Her

Nr. 669 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 20:46:00

Flere mennesker har mistet livet i oversvømmelser i Texas Tryk Her

Nr. 668 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 20:40:00

Militære skibe skal samles i Frederikshavn: Kæmpe skulderklap, siger borgmester Tryk Her

Nr. 667 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 20:17:59

Artigeardit gæstede Orange med et ungt og dansende publikum Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Den dansk-albanske rapper klarede skærene på Orange med selvtillid og energi", lyder det fra B.T., som kvitterer med fire stjerner til Artigeardit.

Artigeardit indtog fredag eftermiddag for første gang Orange Scene på Roskilde Festival.

Der var lagt op til en fest, da der var godt fyldt og med et tætpakket og primært ungt publikum.

- Selv mindre kendte numre fik spredt stemning og klapsalver ud på Dyrskuepladsen, men når Artigeardit virkelig fik sat fut i crowded, var det, når han mere end halvvejs hen i koncerten tillod sig selv at bryde lidt fra sin stramme komposition, lyder det fra B.T.

Koncerten begyndte i silende regnvejr, men efter et kvarters spilletid tittede solen frem og varmede det dansende publikum.

Den albansk-danske sanger hev undervejs den ene kendte sanger efter den anden ind på scenen. Det var blandt andre Tobias Rahim, Josva, Mø, Barselona og Lamin.

Soundvenue er enig i den firstjernede bedømmelse.

- Hovedpersonen åbnede påfaldende rutinepræget. Der var glimt af medrivende mimik på "Lov mig 1 ting", men der var også en del spankuleren frem og tilbage på scenen, skriver Soundvenue om koncerten og tilføjer:

- Men langsomt løftede koncerten sig og blev ikke bare god, men rigtig god.

Politiken giver rapperen hele seks hjerter og skriver, "Ardits sylespidse, eksplosive flow var ren, urørlig dopeness" og supplerer med, at "Artigeardit mestrede det hele".

Det var første gang, Artigeardit spillede på Orange Scene, og det var også den første koncert på scenen, der er blevet tegnsprogstolket.

- Det gik rigtig godt med performancetolkningen til koncerten. En del af det, vi testede, var placeringen, hvor tolkerne stod på et podium lidt væk fra scenen, fortæller Mika Christoffersen, som er chef for deltagelse og diversitet på Roskilde Festival.

Ifølge hende hedder det en performancetolkning, ikke tegnsprogstolkning, fordi det er en del af showet og en performance, og derfor ikke en én til én sproglig tolkning.

Mika Christoffersen fortæller, at det kræver to tolkere til en koncert, fordi det fysisk er hårdt, når man både danser og tolker samtidig.

Og det lader til, at det indtil videre har succes blandt flere af gæsterne.

- Vi fik sidste år rigtig god feedback både fra gæster med nedsat hørelse og hørende gæster og kan se, at det er blevet taget godt imod igen i år. Det skaber en anden dimension af showet, siger hun.

/ritzau/


Nr. 666 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 20:14:06

Fynske banker indgår ny aftale om fusion efter modstand Tryk Her
Fynske banker indgår ny aftale om fusion efter modstandDe to banker Fynske Bank og Nordfyns Bank har...
Nr. 665 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 20:07:52

Oasis-brødre genforenes på scenen i Wales efter 16 års koncertpause Tryk Her

Tryk for at læse mere

For første gang i 16 år går brødrene Liam og Noel Gallagher fra rockbandet Oasis fredag aften på scenen sammen.

Den musikalske genforening sker på Principality Stadium i Wales' hovedstad, Cardiff, hvor Oasis tager hul på sin genforeningsturné.

Dagen igennem har titusindvis af forventningsfulde Oasis-fans fyldt gaderne i byen, skriver det britiske medie BBC.

Det britiske band, der især er kendt for hits som "Wonderwall" og "Don't look back in anger", går ifølge koncertprogrammet på scenen klokken 20.15 lokal tid - klokken 21.15 dansk tid.

Et par timer før deres optræden begyndte Gallagher-brødrenes fans at fylde Principality Stadium, som har plads til op til 74.500 koncertgæster.

Nyhedsbureauet AFP har talt med flere fans, der er kommet langvejs fra for at opleve Oasis på scenen igen.

- Det bliver livsomvæltende, siger 39-årige Omar Llama, der er rejst fra Mexico til Wales for at se og høre Gallagher-brødrene.

En anden fan, der har krydset Atlanten, er 31-årige Mark Cassidy fra New York, som er rejst til Storbritannien sammen med en ven.

- Vi er super spændte. Det er en perfekt dag til det, siger Mark Cassidy og hentyder til, at solen dagen igennem har skinnet over Cardiff.

Oasis blev dannet i 1991, og i 2009 blev bandet opløst som følge af personlige og professionelle uoverensstemmelser.

De efterfølgende år optrådte Liam og Noel Gallagher hver for sig, og aldrig sammen.

I en udtalelse forud for genforeningsturnéen forklarede de, at deres genforening er sket som følge af en "gradvis erkendelse af, at tiden er inde".

Koncerten i Cardiff er den første af 41 koncerter, som Oasis skal spille på sin turné. Lørdag spiller bandet igen i Cardiff og derefter fortsætter turnéen i Manchester, London, Edinburgh i Skotland og Dublin i Irland.

Efter Storbritannien og Irland spiller Oasis i Canada, USA, Mexico, Sydkorea, Japan, Australien, Argentina, Chile og Brasilien.

/ritzau/


Nr. 664 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 20:04:00

DR-korrespondent: Danmark bliver igen en nation, der kan bygge egne krigsskibe Tryk Her
Det handler blandt andet om forsyningssikkerhed, når man fra politisk side udpeger dansk havn til at samle militære skibe, siger korrespondent.
Nr. 663 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 20:00:00

Opråb om fælles hjælp: Kommunerne skal hjælpes ad om sommerens hjemmeplejepres Tryk Her
Alzheimerforeningen mener ikke, at den nuværende situation er holdbar. Derfor kalder de på handling fra KL.
Nr. 662 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 20:00:00

Kristeligt Dagblads kulturquiz: Test din viden om Bergen i kulturen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kulturquiz uge 27Lad Kristeligt Dagblads kulturredaktion udfordre dig i den ugentlige kulturquiz, og test din viden i 12 spørgsmål om kunst, litteratur, musik og alt derimellem.

Nye quizzer hver ugeHver uge udkommer Kristeligt Dagblad med helt nye quizzer. Prøv kræfter med kulturquizzen, eller se, om du kan gætte svarene i den populære paratvidensquiz.

Timevis af quiz-underholdningHer på hjemmesiden har vi et stort arkiv af quizzer. Gå på opdagelse i quiz-arkivet, og bliv udfordret og måske endda klogere. Med tusindvis af quiz-spørgsmål, løber du ikke tør for underholdning. Se alle quizzer her.

Tilmeld dig Kristeligt Dagblads Spil & Quiz-nyhedsbrevVil du have besked, når vi udgiver nye quizzer? Så tilmeld dig Kristeligt Dagblads ugentlige Spil & Quiz-nyhedsbrev og få besked direkte i din mail-indbakke, når nye quizzer ligger klar på hjemmesiden.  Tilmeld dig her.

Kristeligt Dagblads Spil & QuizVidste du, at du også kan finde Wordle, Ordret, krydsord og mange andre sjove spil på hjemmesiden?  Gå på opdagelse i hele Kristeligt Dagblads spilunivers her.

God fornøjelse!

Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke.


Nr. 661 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 19:42:19

Borgmester: Nyt flådeskibsværft i Frederikshavn var ventetiden værd Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er ikke kun en sejr for Frederikshavn, men for hele Nordjylland, at byen er blevet udpeget til at bygge nye militære skibe til det danske forsvar.

Sådan lyder det fra borgmester i Frederikshavn Kommune Karsten Thomsen (S).

- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så glad, som jeg er i dag. Selv om ventetiden har været lang, så var det værd at vente på, siger han.

Fredag aften har partierne bag forsvarsforliget indgået en politisk aftale om, at et nyt flådeskibsværft skal opføres i Frederikshavn.

Aftalen blev præsenteret af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at denne her beslutning kommer til at have stor rækkevidde for det danske samfund. Det, at vi nu er enige om at bygge vores egne militære skibe, kommer til at give genlyd, lød det fra ministeren på pressemødet.

Placeringen af værftet kommer ifølge Karsten Thomsen til at åbne muligheder for vækst i området - både direkte og gennem følgeerhverv.

- Det her kommer til at have stor betydning for hele Nordjylland, og det kommer til at åbne nogle arbejdspladser, siger borgmesteren.

Han gætter på, at værftet vil skabe mellem 500 og 600 nye arbejdspladser i kommunen.

- Jeg håber, at det her kan få flere til at flytte til Frederikshavn. Vi har jo en fantastisk dejlig kommune, siger han.

Karsten Thomsen er også glad for det samarbejde, der har været omkring projektet blandt byrådet, folketingspolitikere og erhvervslivet.

Det nye flådeskibsværft forventes at blive placeret på et område på cirka 135.000 kvadratmeter i Frederikshavn Havn.

Placeringen ligger tæt på Flådestation Frederikshavn, som er en af Forsvarets to flådestationer.

I en pressemeddelelse skriver Frederikshavn Kommune, at det nye værft vil kunne understøtte Forsvarets operative behov og bidrage til en mere effektiv vedligeholdelse og nybygning af flådefartøjer.

Den konkrete planlægning og etablering af værftet kan ifølge kommunen begynde i august.

Ud over Frederikshavn havde havne i Skagen, Esbjerg og Odense også budt på at få opgaven.

/ritzau/


Nr. 660 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 19:37:00

Myndigheder opjusterer: Mindst 45 tilskadekomne efter eksplosion i Rom Tryk Her

Nr. 659 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 19:36:25

BP og Enbw opnår godkendelse til Ørsted-kritiseret havvindpark Tryk Her
BP og Enbw opnår godkendelse til Ørsted-kritiseret havvindparkBritiske BP og tyske Enbw har fredag o...
Nr. 658 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 19:36:00

Fra i morgen må der efter 100 år igen bades i Seinen Tryk Her

Nr. 657 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 19:32:23

EU lover snarlig start på Moldova-forhandlinger Tryk Her

Tryk for at læse mere

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, forventer, at der ikke vil gå længe, før det første forhandlingsområde på Moldovas vej til EU bliver åbnet. Hun konkretiserer ikke hvornår.

Det siger hun på et fælles pressemøde med den moldoviske præsident, Maia Sandu, og EU's præsident, António Costa, i Moldovas hovedstad, Chisinau.

De to europæiske ledere er rejst til Moldova i anledningen af det første topmøde mellem Moldova og EU, som er et skridt på vejen mod landets EU-medlemskab.

På topmødet annoncerer von der Leyen, at EU vil investere 270 millioner euro i blandt andet infrastruktur i Moldova.

- I holdt jeres løfter, så nu er det tid til, at vi også holder vores, siger hun.

Og mere vil komme, tilføjer hun.

Investeringerne skal være med til at gøre Moldova mere konkurrencedygtig og fremme handel på tværs af grænserne.

Derudover har de to parter besluttet at fjerne afgifter for dataroaming.

- Det er en fantastisk måde at forbinde mennesker og virksomheder på, siger von der Leyen.

Moldova er lige nu det, man kalder et EU-kandidatland. Det betyder, at landet er på vej til at blive et EU-medlemsland.

For at blive et medlemsland skal landet gennemføre flere reformer. Processen er inddelt i seks forhandlingsområder, som igen er inddelt i 35 kapitler.

Indtil videre har EU ikke åbnet et forhandlingsområde endnu.

Sidste uge gav EU's 27-statsledere grønt lys til, at EU's Ministerråd kan arbejde videre med forhandlingerne.

Det er noget, landene har fået anbefalet af EU-Kommissionen.

Kommissionen har derudover anbefalet, at Moldova er klar til, at det første forhandlingsområde åbnes.

Bolden ligger nu på EU-Ministerrådets banehalvdel, understreger von der Leyen.

António Costa er ligeledes optimistisk og forventer, at det ikke kommer til at tage lang tid, før det første forhandlingsområde er åbnet.

Han tror, at det kommer til at ske "snarere før end senere".

For at åbne forhandlingsområderne skal alle 27 EU-lande enstemmigt vedtage det.

Dermed har hverken António Costa eller Ursula von der Leyen magt til at bestemme, hvornår forhandlingerne kan gå i gang.

Hvis forhandlingsområdet åbnes snart, betyder det, at Moldova overhaler Ukraine på landets vej til at blive EU-medlemsland.

Landene søgte begge om medlemskab i marts 2022 og fik status som EU-kandidatland i juni 2024.

Det er et følsomt emne, da det vil sende et geopolitisk signal, hvis Moldova får lov til at overhale Ukraine i processen.

Lige nu blokeres forhandlingerne for Ukraines medlemskab primært af Ungarn, der frygter, at et medlemskab ville importere krigen mod Rusland til resten af Europa.

/ritzau/


Nr. 656 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:54:00

Det er 64 år siden, hun var med første gang: Kirstine har fundet venner for livet på landsstævnet Tryk Her
DGI Landsstævne er i fuld gang, og der er flere veteraner med, fra sidste gang stævnet blev afholdt i Vejle.
Nr. 655 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:45:00

Atomenergiagentur: Ukrainsk atomanlæg mistede strøm Tryk Her

Nr. 654 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:38:51

Frederikshavn skal samle nye militære skibe Tryk Her

Tryk for at læse mere

Frederikshavn er blevet udvalgt til at samle nye større militære skibe.

Det er partierne bag forsvarsforliget blevet enige om fredag aften, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

- Selv om Danmark er en stor maritim nation med stolte traditioner inden for søfart og skibsbygning, så råder vi i dag ikke over værfter, der kan bruges til at bygge eller samle større maritime kapaciteter.

- Derfor er partierne bag forsvarsforliget blevet enige om at etablere en sådan ramme til konstruktion af større militære skibe i Frederikshavn, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Frederikshavn huser i forvejen en af Forsvarets to flådestationer med 1300 ansatte. Og samtidig ligger der flere maritime uddannelser i Nordjylland.

På et pressemøde i Forsvarsministeriet siger Troels Lund Poulsen, at Frederikshavn er blevet valgt ud fra en militær- og materielfaglig indstilling.

Den politiske aftale betyder, at en statslig samlefabrik til militære skibe skal opføres i Frederikshavn. Aftalen kan skabe flere hundrede nye arbejdspladser.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at denne her beslutning kommer til at have stor rækkevidde for det danske samfund. Det, at vi nu er enige om at bygge vores egne militære skibe, kommer til at give genlyd, siger forsvarsministeren på pressemødet fredag aften.

Den nye aftale om produktion af militære skibe er en del af flådeplanen, der blev aftalt i april.

Ifølge flådeplanen skal der anskaffes 26 nye skibe for at styrke den danske flåde. Ambitionen er, at en stor del af produktionen skal ske i Danmark.

Ud over Frederikshavn havde havne i Skagen, Esbjerg og Odense også budt på at få opgaven.

Emnet har været højt på den politiske dagsorden, fordi Folketingets formand, Søren Gade, samtidig er bestyrelsesformand i Esbjerg Havn, som også har budt ind på opgaven.

Det har givet anledning til beskyldninger om en mulig dobbeltrolle.

Forligspartierne er fredag desuden blevet enige om, at der skal afsættes 3,4 milliarder kroner til en pulje, der skal styrket overvågnings- og satellitkapacitet.

Ifølge Troels Lund Poulsen spiller overvågnings- og satellitkapacitet en central rolle, når det kommer til at opdage og reagere på trusler og hændelser.

/ritzau/


Nr. 653 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:35:00

Frederikshavn bliver hovedsæde for fremtidens danske militære skibe Tryk Her
Den nordjyske flådestation kommer til at bygge og samle dele til militære skibe.
Nr. 652 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:27:00

Flere unge kvinder skal slukke ildebrande: 'Vi har brug for en palette af forskellige brandfolk' Tryk Her
Organisation håber, at fire dage med øvelser for børn og unge kan inspirere flere piger til at rykke ud som brandfolk.
Nr. 651 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:22:23

Seinen i Paris åbner for badegæster efter 102 år med svømmeforbud Tryk Her

Tryk for at læse mere

For første gang i mere end 100 år må offentligheden - indbyggere såvel som turister - fra lørdag tage en svømmetur i Seinen i Paris.

På grund af forurening af floden og farer forbundet med skibstrafik har det siden 1923 været forbudt at bade i Seinen. Men omfattende rensning har banet vejen for, at det nu bliver muligt at svømme i dele af floden.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Det vil kun være tilladt at bade inden for tre afmærkede zoner.

De tre badezoner indvies lørdag. Den ene zone ligger tæt på katedralen Notre Dame, den anden er placeret nær Eiffeltårnet, mens den tredje badezone ligger i det østlige Paris.

Rensningen af Seinen blev iværksat, for at svømmere og triatleter kunne konkurrere i floden under sidste års OL, som blev afholdt i Paris.

Ifølge Paris' viceborgmester, Pierre Rabadan, vil der dagligt i løbet af sommeren blive taget prøver af vandet i Seinen for at sikre, at det hele tiden er sikkert at bade i floden.

Siden begyndelsen af juni har alle prøver undtagen to levet op til de europæiske krav til rent badevand.

De to dage, hvor vandet var for forurenet, skyldtes ifølge viceborgmesteren store nedbørsmængder og ekstra høj forurening fra skibe på floden.

Når det regner meget, er der risiko for, at Paris' kloaksystemer løber over, og at beskidt vand herfra ender i Seinen.

Under OL i 2024 måtte atleternes program løbende ændres, fordi målinger viste, at vandkvaliteten i Seinen var for dårlig.

Det skete, på trods af at der i årene op til OL var blevet brugt et beløb svarende til ti milliarder kroner på at forbedre vandkvaliteten.

Flere af de atleter, der svømmede i Seinen, efter at vandkvaliteten var blevet godkendt, blev efterfølgende syge med mave-tarm-problemer.

Det står ikke klart, om de blev syge på grund af forurening af vandet, men mindst én atlet fik konstateret en infektion med E.coli-bakterier. E.coli er netop én af de bakterietyper, som har været påvist i Seinen.

/ritzau/


Nr. 650 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:04:56

Lose: Trumps tariffer vil ikke gøre kæmpe skade på Europas økonomi Tryk Her
Lose: Trumps tariffer vil ikke gøre kæmpe skade på Europas økonomiDanmark har overtaget formandskabe...
Nr. 649 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00

Visdom for får Tryk Her

Tryk for at læse mere

3. søndag efter trinitatis

Lukasevangeliet 15, 1-10

For nogle år siden befandt jeg mig under en tur på Lüneburger Heide pludselig midt i en flok får. Jeg tror, der var langt over 100 dyr, nogle af dem var kun halvstore lam, og de gik alle sammen langsomt fremad, mens de græssede og nippede toppen af de tørre lyngplanter. Forrest gik hyrden med sin stav, mens et par hunde kredsede om bagtroppen og puffede til de dyr, der sakkede bagud for nysgerrigt at se på os, som kiggede lige så nysgerrigt tilbage på dem.

Lige siden har jeg ikke kunnet læse Jesu lignelse om hyrden og det vildfarne får uden at se hedelandskabet for mig og tænke på, at mens synet af en fåreflok for mig var et næsten eksotisk syn, var det en hverdagsforeteelse for dem, der hørte ham fortælle den for første gang: ”Hvis en af jer har hundrede får […]” 

Måske har disse første tilhørere endda rystet på hovedet, for hvilken fornuftig hyrde ville forlade sin flok i ødemarken for at gå ud og lede efter et enkelt vildfarent får? Det eneste rigtige ville være at overlade det til dets skæbne blandt ulvene og i stedet passe godt på de andre.

Men Jesus fortalte lignelsen i en bestemt sammenhæng, nemlig da nogle bebrejdede ham, at han brugte sin tid på at tale og prædike for mennesker, der ikke var meget værd i samfundet, i stedet for at holde sig til dem, der havde indflydelse, og som betød noget. Og som måske endda kunne hjælpe ham med at udbrede budskabet ved at sætte magt bag.

Det har fået mig til at tænke på, at kristendommens historie kan skrives på to måder. Ja, måske på flere; men man kan udforske, hvordan indflydelsesrige og magtfulde folk har brugt kristendommen til deres egne formål, og hvordan det har ført til krig, misbrug og ulykke. Men man kan også – selvom det er sværere, og kildematerialet er usikkert – se på, hvordan almindelige, svage og oversete mennesker tog Jesu budskab til sig som håbet og lyset, der fik dem til at holde modet oppe i hverdagen. 

Tænk, at han mente, at de var noget værd – så meget værd, at selv Himlens Gud glædede sig, når de blev hentet ind i fællesskabet og hørte ham sige: 

”Glæd jer med mig. Jeg har fundet det får, jeg havde mistet.”

Søndagsordet skrives på skift af domprovst i Ribe Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor emeritus, cand.theol. Leif Andersen og pastor emeritus Lisbeth Smedegaard Andersen.


Nr. 648 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00

Vi forsøger at løse en af litteraturens største gåder: Hvorfor elsker danskerne krimier? Tryk Her

Tryk for at læse mere

De begynder med et mord, krimierne. I romanens mørke midte finder opklaringsarbejdet sted, og lyset vinder frem mod slutningen, når gåden knækkes. 

Sådan lyder den groft forsimplede grundformel til den mest læste, mest lyttede og konstant bedst sælgende genre målrettet voksne læsere i Danmark. 

I 2023 var fire af de fem bedst sælgende udgivelser herhjemme kriminalromaner, og netop nu er fire ud af 10 bøger på bestsellerlisten hos Bog & Idé krimier. Trods populariteten bliver genren ofte forbigået i den litterære debat herhjemme. Flere af kvalitetsaviserne, inklusive Kristeligt Dagblad, anmelder dem kun undtagelsesvis. I stedet går spaltepladsen til den mere "litterære" litteratur. 

Men denne sommer vil vi på kultursiderne gøre det stik modsatte, for vi har sat os for at optrevle en af litteraturens største gåder: Hvorfor elsker danskerne krimier? Vi vil lade luppen glide hen over genrens vigtigste udgivelser gennem næsten 200 år, vi vil undersøge, om Gud, tro og håb lever mellem mord og mørke mysterier, og så vil vi følge litteraturens spor fra den spæde start og helt frem til genrens position i nutidens litterære landskab.

Ifølge sociolog hos Rockwool Fonden Ea Hoppe Blaabæk, der forsker i danskernes læsevaner, er krimiernes alsidighed blandt de mest markante årsager til populariteten.  

“Krimier er den absolut mest populære genre. Det ser vi, når det gælder udlån, salgstal, lyttertal og faktisk læsetid. Grundlæggende lader det til, at stort set alle kan lide en god krimi, og genren er bred nok til at kunne rumme en hel del forskellige læsere. Man kan vælge en samfundskritisk krimi, en politisk kriminalhistorie, en historisk variant, en roman, der blander mordplottet med fantasy- eller science fiction-elementer. Krimien kan være hyggelig, opløftende eller ekstra blodig. Og så er der den helt klassiske detektivroman. Den går aldrig af mode," siger Ea Hoppe Blaabæk. 

Men når en genre vokser sig så populær, opstår samtidig en modvilje. Der vil være en gruppe af læsere, der "aldrig ville røre en krimi", fordi de helt grundlæggende anser dem for at være underlødig litteratur. Netop nu arbejder sociologen på en undersøgelse af, hvordan litteraturanmeldere og bibliotekarer vægter litteraturens forskellige genrer. Her ligger krimierne i den nederste halvdel af feltet. Endda under andre af og til udskældte genrer som science fiction, fantasy og satire. 

"Krimier er lette at få fat på, for de står forrest i alle boghandleres vinduer, og er sågar at finde i supermarkederne. Ofte er de sprogligt ligetil – den gennemsnitlige læser kan nå en serie på fem bøger på én sommerferie, mens det ville tage vedkommende et halvt år at tygge sig igennem Fjodor Dostojevskijs langt mere krævende værker. Når krimierne i den grad er skræddersyet masserne, vil eliten påstå, at de ikke kan være 'fin litteratur'," siger hun. 

Anna Grue er ikke bleg for at forsvare krimi-genren. Foto: Les Kaner/BAM/Ritzau Scanpix Hun henviser til den franske sociolog Pierre Bourdieus tanker om kulturel kapital. Det, flertallet foretrækker at læse, rummer kun ringe status og kan ikke anses for at tilhøre den 'gode smag'. Eller sagt på en anden måde: Når pøblen gør det ene, må eliten foretage noget andet, forklarer Ea Hoppe Blaabæk. 

Men de, der forsager krimien og alle dens undergenrer, snyder først og fremmest sig selv. Det mener krimiforfatter Anna Grue. Hun skriver sine romaner fra sommerhuset i Odsherred, og hun har gennem de seneste år aldrig været bleg for at forsvare den litterære kurv, hun har valgt at placere sine æg i. 

En kedelig kone i provinsenSelv skriver hun bøger i undergenren "hyggekrimier", der de senere år er blandt de hurtigst voksende undergenrer, siger både udgivere og forhandlere til Kristeligt Dagblad. Den femte bog i Anna Grues serie om privatdetektiven Anne-Maj Mortensen fra Odsherred hedder "Et mord for meget" og er netop blevet udgivet på Lindhardt og Ringhof og ligger nær toppen af den aktuelle bestsellerliste. Alene overgået af Jussi Adler-Olsens aktuelle krimi, "Døde sjæle synger ikke". 

"Et mord for meget" af Anna Grue. Det hyggelige element i hendes krimier består blandt andet af, at drabene aldrig er bestialske eller udpenslede på siderne. Anna Grue kan slet ikke selv "holde til alt det blod", forklarer hun. Og så er hovedpersonen – med forfatterens egne ord – en ganske, almindelig, kedelig kone fra provinsen. Ligesom hende selv, siger hun og griner. 

"Mine bøger læner sig op ad almindelige satiriske sædeskildringer, der først og fremmest handler om at være en kvinde i min alder, der bor i en mindre by og går op i madlavning, hundeture, strikkeopskrifter og børnebørn. Hver bog har så et overordnet tema. Tidligere har jeg brugt coronakrisen, og denne gang kredser mysteriet om naturbeskyttelse og forurening. Jeg er optaget af, hvad der fylder i hverdagen i samfundet generelt og fra mit ståsted langt ude på Sjælland," siger Anna Grue. 

Hun forsøger at skrive bøger, hvor selve drabene ikke er hovedattraktionen, men er med til at danne rammen for fortællingen. Og det er netop det, hun elsker ved krimigenren: At man – så længe man holder den helt grundlæggende form – kan eksperimentere i det uendelige. 

Selv er den 67-årige en myreflittig læser. 42 bøger i adskillige genrer har hun afsluttet i løbet af den første halvdel af 2025. Det dokumenteres af den liste, hun i år har husket at ajourføre. Den afslører samtidig, at hver fjerde bog, den sjællandske forfatter vælger, er en kriminalroman.

"Jeg indrømmer gerne, at der er en enorm forskel i kvaliteten inden for krimier. Jeg smider jævnligt en krimi fra mig, hvis sproget er for dårligt, mysteriet er for gennemskueligt, eller beskrivelserne er for blodige. Så er jeg hård. 'Det her, kammerater, det gider jeg ikke spilde min tid på'," siger forfatteren.

Ifølge Anna Grue er det dog langtfra kun krimier, der svinger i kvalitet. Der findes også elendige dannelsesromaner, der ingen steder fører, og historisk fiktion, der er ubærligt at læse, forklarer hun om nogle af de genrer, der oftest placeres øverst på den litterære piedestal. Det optimale må være at læse de bedste bøger inden for alle mulige genrer, mener hun.

"Man er ærligt talt lidt dum i nakken, hvis man afviser en hel genre, bare fordi den har en grundformel, der består af et mord, en opklaring og en positiv slutning. Den arketype er der også adskillige græske myter eller fortællinger fra Bibelen, der bygger på. Og dem har vi ikke travlt med at reducere til underlødig litteratur," siger Anna Grue. 

Krimien findes over altHvis Anna Grue en dag foretrækker komfortlæsning, tager hun gerne en Agatha Christie-roman ned fra hylden. Her kender hun bogens univers og gåde ud og ind. Hvis hun vil udfordres, vælger hun skotske Kate Atkinson eller svenske Håkan Nesser. Forfattere, der kræver meget af læseren, og hvor kriminalhistorien ligesom i hendes egne bøger er det sekundære. 

Polske Olga Tokarczuk har ifølge Anna Grue skrevet en af de bedre, moderne litterære krimier. Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix Og så fremhæver hun til sidst en højlitterær bog, der ikke er markedsført som en krimi, men hvor alle genrens elementer er til stede. Polske Olga Tokarczuk, der fik tildelt Nobelprisen i Litteratur i 2018, skrev nyklassikeren "Kør din plov over de dødes knogler" i 2016. Den er ifølge Anna Grue en forrygende, morsom, sansende historie om en ældre, excentrisk kvinde ved navn Janina, der bor i Polen nær den tjekkiske grænse. Her har hun påtaget sig opgaven at holde opsyn med de lokale sommerhusejeres vintertomme huse. Men pludselig begynder de fastboende mænd omkring hende at dø. Drabene forekommer uforklarlige for det lokale politi, men den dyreglade Janina ser mysteriets mønster klart. 

"I begyndelsen anede jeg ikke, hvad der foregik i bogen, men så gik det op for mig, at den handlede om seriemord. Her er drab, opklaring og en form for retfærdighed til sidst. Der er tale om stor litteratur, og romanen er i bund og grund en krimi. Men hvis man havde skrevet 'KRIMI' på forsiden, havde mange på grund af fordomme ikke villet læse den," siger Anna Grue.   

Etikken er på spil i krimierneNanna Rørdam Knudsen er redaktør på Modtryk, et aarhusiansk forlag, der gennem fire årtier har haft krimien som deres absolutte speciale. Hun har også bemærket, at flere af landets kvalitetsaviser – herunder Kristeligt Dagblad – yderst sjældent anmelder de nyeste kriminalromaner. Og med hensyn til nærværende avis undrer det hende. Ifølge Nanna Rørdam Knudsen er krimierne nemlig som skræddersyet til avisens kernelæsere, der går op i livets store spørgsmål og ynder at læse artikler om tro, etik og eksistens. 

"Krimierne kredser om synd, skyld og soning. Et element i krimier er, at man aldrig kan flygte fra gamle synder. Heraf følger, at man skal forsøge at forsone sig med det, man har gjort. Og store spørgsmål som 'hvornår er man skyldig?' bliver endevendt i bøgerne," siger Nanna Rørdam Knudsen. 

Hvis man zoomer lidt længere ud og kigger på, hvorfor krimierne generelt interesserer så mange danskere på tværs af alder og uddannelsesniveau, så mener redaktøren, at læseres ønske om katarsis spiller en afgørende rolle. Katarsis betyder renselse, og begrebet benyttes både inden for litteraturens og psykologiens verden. I den græske tragedie refererer det til renselse af tilskuerens følelser gennem oplevelsen af dramaet, mens katarsis inden for psykologien refererer til udløsning af opdæmmet psykisk energi. Begge sider af begrebet er på sin vis til stede i krimierne. 

"I et mordmysterium skaber forfatteren helt bevidst følelsen af angst og uro i læseren ved at præsentere vedkommende for en ofte uhyggelig gåde, de endnu ikke er i stand til at knække. Men der er et løfte om en løsning til sidst, hvor både hovedpersonen og læseren konfronterer og overvinder modstanden. Derfor er krimier svære at lægge fra sig," siger Nanna Rørdam Knudsen.

I kriminalromaner er det desuden comme il faut at benytte sig af nogle af de popkulturelle greb, som vi også kender fra eksempelvis dramaserier på tv, siger redaktøren. For eksempel anses det i krimigenren ikke for et billigt trick at afslutte de fleste kapitler med en såkaldt cliffhanger. I stedet er der nærmest et krav om det. På den måde føler læseren sig nødsaget til liiiige at læse ét kapitel til, mens solen skinner, familien slapper af, og de næste arbejdsopgaver befinder sig flere uger ude i fremtiden.  

Og videre kan man også læse i de følgende afsnit om krimiens store mysterium denne sommer her i Kristeligt Dagblad. I  2. kapitel vil vi forsøge at finde frem til genrens absolutte højdepunkter gennem næsten 200 år.


Nr. 647 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00

Præstestrid kom helt til Højesteret og førte til Kirkeministeriets fødsel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Med Grundloven af 1849 fik Danmark en folkekirke med et større selvstyre, end man havde været vant til med den egentlige statskirke under enevælden. Men staten skulle stadig have hånd i hanke med sagerne, og disse blev placeret under det nye Kultusministerium, der ud over kirken også havde undervisningsområdet og ganske få ting af det, vi i dag ville opfatte som Kulturministeriets ressort.

I 1916 valgte man at dele Kultusministeriet op i et Undervisningsministerium og et Kirkeministerium. De havde faktisk hele tiden haft hver sit departement, men nu blev de selvstændige ministerier, og der lå en dramatisk sag bag, som havde fyldt i både kirkelige kredse og i den brede offentlighed i mere end et årti:

Arboe Rasmussen-sagen. Det ville mange dengang vide, hvad var. Den handlede om en præst, der måske ikke helt abonnerede på den folkekirkelige lære. En slags gamle dages Thorkild Grosbøll-sag. Sagens kerne var, om præsten Niels Peter Arboe Rasmussen kunne være præst i den danske folkekirke. Det havde han været siden 1890, men han havde også ført sig frem med en liberal eller frisindet udgave af kristendommen. Især den kirkelige højrefløj havde set sig godt sur på ham.

Niels Peter Arboe Rasmussen (1866-1944) var præst på Gjøl, i Skibsted og Vålse på Falster Foto: Ritzau Scanpix Allerede så tidligt som i 1904 – altså 12 år før Kultusministeriets deling, begyndte den første sag for at få Arboe Rasmussen fjernet som præst. Sagen endte efter syv år med at falde til jorden efter initiativ fra Venstres kultusminister Jacob Appel.

Den senere stiftsprovst og præst ved Vor Frue Kirke i København, Henry Ussing, der var en af sin tids fremmeste repræsentanter for de mere konservative kræfter i kirken, blev stærkt utilfreds og mobiliserede modstanden imod Arboe Rasmussens fortsatte tilknytning til folkekirken gennem stiftelsen af Kirkelig Forening, hvor man forenede kræfterne fra Indre Mission og andre af Arboe Rasmussens modstandere.

Foreløbig faldt sagen dog til ro i 1911, men da Arboe Rasmussen i 1913 søgte en stilling som præst i Vålse på Falster, brød helvede løs.

I Kultusministeriet sad stadig Jacob Appel, og det var ham, der skulle sørge for, at kvalificerede ansøgere kom til menighedsrådets bedømmelse. Arboe Rasmussens ansøgning var dog ikke med på den liste over ansøgere, som menighedsrådet i Vålse modtog.

Tre af de fire menighedsrådsmedlemmer skrev til kultusminister Appel og beklagede sig over, at Arboe Rasmussen ikke kunne tages i betragtning. Som en af sine sidste gerninger før De Radikale overtog regeringsmagten fra Venstre, vendte Jacob Appel på en tallerken og accepterede, at Arboe Rasmussen kunne være kandidat til præsteembedet på Falster.

Jacob Appel (1866-1931) var forstander på Askov Højskole i Sydjylland og nåede både at være kultusminister, undervisningsminister og kirkeminister for partiet Venstre Foto: Ritzau Scanpix Det samme flertal i menighedsrådet i Vålse endte med at antage Arboe Rasmussen som ny præst, men så let skulle det ikke gå. Det fjerde og sidste menighedsrådsmedlem var imod. Og han var mere end det. Han ville forhindre, at ansættelsen blev til virkelighed.

Mens den nye radikale kultusminister, Søren Keiser-Nielsen, ville føje menighedsrådet, hvis kirkelige indstilling han delte, sagde Sjællands biskop nej og med ham det øvrige bispekollegium. Men da sagen faldt to år tidligere, hvorfor så al den palaver?

Biskoppernes argument var, at sagen alene var stillet i bero i 1911, og at Arboe Rasmussen derfor kunne fortsætte i sin hidtidige stilling, mens ansættelsen i et nyt embede umuliggjorde at undlade at tage stilling til det principielle i sagen: Kan man have en folkekirkepræst, der ikke står 100 procent bag kirkens trosbekendelse?

Den offentlige debat rasede. Henry Ussing og Kirkelig Forening lod atter høre fra sig. Og der var ild i hans ord:

"Vi vil gerne bevare vor folkekirke, men langt hellere vil vi dog have den ophævet, ja nedbrudt sten på sten, end at vort folk skulle føres vild af en kirke, som ikke har ret til at kaldes kirke."

Som debatten kørte, gjorde også selve sagen gennem det formelle system. Først provsteretten og landemodet i det gejstlige system. Begge steder tabte Arboe Rasmussen. Herefter tog den omdiskuterede præst sagen videre til Højesteret.

Kort inden den endelige afgørelse meddelte kultusminister, den radikale statsminister C.Th. Zahle, at han ønskede at trække sig. Zahle havde på det tidspunkt allerede lagt op til, at man salomonisk kunne løse sagen ved at lade kultusministeren føre tilsyn med Arboe Rasmussen i stedet for biskoppen. Men det ønskede Søren Keiser-Nielsen ikke. Blandt andet fordi han selv var både præst og valgt i det område, som hele striden foregik i.

Så man adskilte Kultusministeriet i to. Keiser-Nielsen fortsatte som undervisningsminister, mens en radikal politiker, der også var præst, overtog det nye Kirkeministerium.

Og præsten Arboe Rasmussen? Jo, han blev såmænd frikendt ved Højesteret kort efter delingen af ministeriet. Biskopperne meddelte, at det måtte være på regeringens ansvar, præcis som Zahle havde tænkt. Og sådan blev det.


Nr. 646 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00

Ny podcast skildrer mennesker, som mærkede konsekvensen af befrielsesbudskabet – på godt og ondt Tryk Her

Tryk for at læse mere

”De udstødte og de beundrede” er titlen på en ny podcast fra Vores Tid, Nationalmuseets mediehus. Serien er udgivet i anledning af 80-året for Befrielsen, og afsættet er budskabet om tyskernes kapitulation. Det er en afslutning, men samtidig også startskuddet til et efterspil, der er vidt forskelligt, alt efter om man havde valgt rigtigt under Besættelsen. Befrielsens øjeblik var for nogle det stik modsatte. 

Hvert afsnit fokuserer på et enkelt menneske, som mærkede den direkte konsekvens af befrielsesbudskabet – på godt og ondt. Det gælder kendte mennesker som digteren Harald Bergstedt og kommunisten Mogens Fog. 

Bergstedt gik fra at være en hyldet forfatter til elskede sange som ”Jeg ved en lærkerede” og ”Solen er så rød, mor”, til at være overbevist og forhadt nazist helt til det sidste, hvor han endog skrev en hyldestnekrolog over Hitler. 

Fog var en fremtrædende modstandsmand og blev efter krigen minister, men kom også i stærk modvind for sin opbakning til Stalin i årene efter krigen, indtil han i 1958 brød med kommunistpartiet og blev medstifter af Socialistisk Folkeparti. 

Men det gælder også mindre kendte eller ukendte mennesker som Grethe Bartram, der angav en række modstandsfolk i Aarhus og efter krigen blev dødsdømt for sine handlinger. Dommen blev ikke eksekveret, men ændret til livstid, og Bartram blev efter afsoning løsladt og døde i en høj alder i Sverige. 

Eller kz-fangen Peder Damsgaard fra Odense, der blev pågrebet af Gestapo og sendt i koncentrationslejr ved en fejltagelse. Man søgte en modstandsmand ved navn Damgaard, men pågreb en Damsgaard. Han blev invalideret af nazisternes hårdhændede behandling og tiden i kz-lejr, men hans voksne børn fortæller, at han så en mening i, at han havde taget pladsen for en mand, der kunne fortsætte sit modstandsarbejde.

Det er indlysende, at der er alvorlige traumer i kølvandet på krigen. Mange talte ikke om det, og tavsheden kunne være traumatiserende også for efterkommerne. Det modsatte kunne også være tilfældet. I en af de mest interessante episoder i podcasten fortæller Steen Klitgaard om, hvordan hans mor, Kamma Klitgaard igen og igen fortalte om sine oplevelser i Ravensbrück på en så dramatisk måde, at hendes trauma gik i arv. Først som moden mand og mange samtaler med andre efterkommere havde han mod til at besøge kz-lejren, hvor hans mor havde siddet. 

Podcasten er værd at lytte til. Det er et godt greb at tage afsæt i 4. maj-budskabet for at give indblik i nuancer i en tid, der ofte skildres i sort-hvid. Der er bund i de enkelte episoder i podcasten, der er blevet til i et samarbejde med forskningsprojektet ”De udstødte, de uvelkomne og de beundrede. Resocialisering, velfærd og demokratisering 1945-1990”, der ledes af Museum Vest.

Der er udkommet en ny episode hver mandag siden den 5. maj, og vil man kun høre en eller to episoder, så herfra en anbefaling af afsnittet om Harald Bergstedt og afsnittet om Kamma Klitgaard. Men giv også gerne de andre en chance. 

Birgitte Stoklund Larsen er rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.


Nr. 645 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00

Nordiske og russiske kirker kom i strid om bortførelser af ukrainske børn Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der har længe været et anstrengt forhold mellem kirkerne i Norden og den russisk-ortodokse kirke.

Fra nordisk side har kritikken lydt, at deres russiske kolleger ikke tager afstand til Vladimir Putins invasion af Ukraine. Omvendt mener russerne, at de nordiske kirker blander politik ind i den kirkelige dialog.

Under et nyligt møde i Kirkernes Verdensråd i Sydafrika i slutningen af juni blev forholdet forværret.

Ifølge russerne forsøgte de nordiske kirker at presse en erklæring igennem, der fordømte bortførelsen af ukrainske børn til Rusland. Og ifølge lederen af den russiske delegation, metropolit Anthony af Volokolamsk, der efterfølgende udtalte sig om mødet, præsenterede de nordiske kirker nogle "voldsomt overdrevne tal".

De nordiske kirker mente, at der var tale om næsten 20.000 børn, der var blevet flyttet til Rusland, mens russerne mente, det var lidt over 300.

"Uoverensstemmelsen var åbenlys, og vi påpegede, at forfatterne til dette partiske dokument sandsynligvis støttede sig til ubekræftede rapporter fra politiserede medier," udtalte metropolitten på den russisk-ortodokse kirkes hjemmeside.

I Vesten er der dog bred enighed om, at omfanget af bortførte ukrainske børn er stort.

En rapport fra Yale Human Research Lab fremfører, at over 19.000 børn fra Ukraine er blevet deporteret til Rusland for at blive genopdraget, men tilføjer dog, at det formentlig drejer sig om flere.

Undersøgelser peger desuden på, at den russisk-ortodokse kirke har spillet en nøglerolle i bortførelsen af ukrainske børn, som er blevet anbragt på kirkelige børnehjem og i klostre.

På mødet nægtede den russisk-ortodokse kirke, som er det største medlem af Kirkernes Verdensråd, at støtte erklæringen, som derfor blev forkastet. Ifølge metropolit Anthony af Volokolamsk nåede de nordiske kirkers politisering af Kirkernes Verdensråd hidtil usete niveauer på mødet i Sydafrika.

"Kirkernes Verdensråd mister hurtigt sin unikke rolle som platform for interkristen dialog," udtalte han.

Generalsekretær for Danske Kirkers Råd Emil Saggau mener, at alle kirker burde kunne enes om at beskytte civile børn, hvorfor emnet blev taget op.

"Bortførelsen af minimum 20.000 børn er en af de sager, som vores ukrainske kirkelige partnere ofte fremhæver over for os. Det er hjerteskærende, at så mange familier er blevet splittet bevidst. Det er den sag, som er rejst ved internationale domstole," siger han.

Men hvilken rolle spiller de russiske kirker da i de ukrainske børns skæbne?

"Den russiske politiker Maria Lvova-Belova er leder af en russisk-ortodoks velgørenhedsorganisation og tæt knyttet til flere fremtrædende russiske kirkeledere. Ifølge den internationale domstol leverer disse kirkelige organisationer infrastruktur, som gør bortførelsen mulig. Hun og kirkelederne står bag de børnehjem, hvor de ukrainske børn opholder sig i Rusland, hvorfor der ud over Putin er udstedt arrestordre på Lvova-Belova."

Hvad siger du til kritikken af, at I har politiseret Kirkernes Verdensråd?

"Den Internationale Straffedomstol har rejst anklagen og fundet dokumentationen stærk nok til en retssag. Det er et faktum og ikke politik. Den russiske kirke har selv involveret sig i politik og krig, hvorfor de må forvente en reaktion fra andre kirker."


Nr. 644 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00

Lørdagsmad byder på aspargessuppe med et pift af citron, anis og stegte tigerrejer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Højsæsonen for friske asparges er nu ved at være ovre.

Men de majestætisk ranke grøntsager med egen kongekrone kan efterhånden købes hele året, hvor de bliver fløjet ind fra Sydamerika og Afrika. 

Selvom de er transporteret efter alle kunstens regler, så er det jo ikke helt det samme som friskstukne grønne eller hvide asparges, omend smagen er der.

Inspirationen til dagens lørdagsmad kommer fra et nyligt besøg på det fornemme Peninsula Hotel. Det er en af den slags invitationer, som man ikke siger nej tak til.

Her var den gastronomiske øjenåbner en lille anretning, der skulle åbne smagsløgene.

Det var den mindste lille skål med en intens og fløjlsblød aspargessuppe serveret med et stegt stykke søpindsvin på toppen.

Jeg forventer ikke, at mange læsere vil have let adgang til små havdyr – selv her i London vil det kræve lidt af en ekspedition til en mere specialiseret fiskehandler – og det vil sikkert komme med et heftigt prisskilt, selv hvis der kun skal serveres en per person.

Men der er naturligvis andre former for skaldyr, eller for den sags skyld små stykker pandestegt fisk, som vil give lidt modspil til suppen. Valget faldt på tigerrejer, hvor tre per person bør være nok, når den serveres som en forret. Men det kunne også være krabbekløer, hvis de er til at få fingre i.

I dagens udgave får aspargessmagen modspil af citron og anis. Anissmagen kommer delvist fra en fennikel og dels fra en stjerneanis, der får lov til at simre med, indtil suppen skal blendes.

Det er lidt en fransk velouté, men med den markante forskel, at denne udgave ikke bliver jævnet med fed smørbolle eller fløde.

Hvis der skal være mere smæk på farvepaletten, kan man også vende frisk spinat i suppen til sidst, så den får en meget stærkere grøn farve.

Velbekomme.


Nr. 643 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00

Lægemangel: Hvis Fakta kun havde én kunde, ville den kunde også få indflydelse på åbningstiderne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Netop nu er foreningen for landets praktiserende læger, PLO, i medierne med kritik af ændringer, som der lægges op til i forbindelse med sundhedsreformen.

Ændringerne, der netop er sendt i høring, pålægger lægerne at holde længere åbent eller tage flere patienter. Det skal være med til at forkorte ventetiden for patienterne.

Men PLO kalder de foreslåede ændringer for et brud på den danske model, og de advarer om, at tvang og ringere vilkår kan forværre lægemanglen.

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, hvorfor vil man regulere lægernes åbningstider og antal patienter?

Det er en politisk opgave at sikre tilgængelighed til de almene medicinske tilbud. Det bliver en voldsom udfordring. Hele sundhedsvæsenet skal behandle flere, og hvis ikke de følger med, belaster det i stedet akuttelefonerne og hospitalerne.

Lige nu skal hver praksis tage 1600 patienter. Men der er jo forskel på en klinik i København, hvor der er flest unge, og så et belastet område med mange ældre. Det, man lægger op til, er, at nogle klinikker skal tage lidt flere patienter, men til gengæld er der andre, der kan tage færre. Man kan også nævne, at regionerne nu får mulighed for at lave egne klinikker med egne arbejdsbeskrivelser, hvor det tidligere kun måtte ske i områder, hvor PLO's medlemmer ikke ønskede at oprette praksis.

Hvor sandsynligt er det, at det gennemføres?

Erfaringsmæssigt kan der kun blive tale om mindre justeringer efter en høring. Lovpakken skal jo matche sundhedsstrukturreformen, der blev vedtaget af et bredt flertal. Her er reformen af almen praksis et af de bærende elementer.

Hvad mener du om, at man fratager de enkelte klinikker frihed?

Jeg mener, at det er nødvendigt at se sundhedsvæsenet som et hele, og at det kræver et normaliseret leverandørforhold. Det offentlige er jo PLO's eneste væsentlige kunde, og der har indtil nu været en underlig særstatus for PLO, hvor de havde vetoret over for strukturelle ændringer. 

Det kender vi jo ikke andre steder i den offentlige sektor. Hvis Fakta kun havde én kunde, ville vedkommende nok også have noget indflydelse på butikkens åbningstider. Hvis du skulle have lagt nye rør, ville det også være underligt, hvis VVS'eren selv ville bestemme,  hvor de skulle lægges.

Kan det skabe lægemangel at forringe vilkår for de praktiserende?

PLO er en arbejdsgiverforening, men i det her tilfælde handler foreningen for at sikre så gode vilkår som muligt for sine medlemmer. Men lægerne er jo ikke ligefrem dårligt stillede på vores arbejdsmarked, det er en vellønnet gruppe. De har nu også den mulighed at lade sig ansætte i en af regionsklinikkerne. Desuden uddanner vi mange læger for tiden.

Er det et brud på den danske model?

Man kan ikke overføre det en til en. PLO-læger er private leverandører, selvom de som stand opfører sig som en fagforening. Og de har indtil videre haft monopol, hvilket har givet en skæv forhandling. Men det er et brud på den tradition, vi har haft.

Hvornår har du sidst været frustreret over ikke at kunne få en lægetid?

Mit sidst lægebesøg var, da jeg fik motorcykel for fem år siden og skulle have lægeattest. Jeg husker ikke, om det tog lang tid. Nu er mit lastbilkørekort faktisk ved at udløbe, så det er ved at være tid til at ringe til min læge igen.


Nr. 642 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00

Josephine Kuhn: Jeg så ned på charterferier. Nu befinder jeg mig blandt solhungrende skandinaviske turister Tryk Her

Tryk for at læse mere

De har måske prøvet det selv, kære læser. Sommerferien står for døren, men de sidste mange opgaver på arbejdet skal afvikles, og det betyder, at tiden op til ferien kan ende som lidt af en spidsbelastning.

Sådan er juni måned hvert år for min mand og jeg. Vi har erfaret, at vi næsten altid "vælter" ind i vores sommerferier som to slatne karklude. Vi har knoklet for at nå de sidste deadlines, så når tiden endelig er til at trække stikket og sætte mailen på autosvar, er trætheden overvældende. På grund af min fremskredne graviditet og vores treårige datter, har det denne sommer været særligt aktuelt for os at løse vores behov for at starte ferien med akut opladning.

Så da jeg for et stykke tid siden hørte en kollega aflægge rapport om en vidunderlig påskeferie, han og konen havde været på med deres to små børn, spidsede jeg ører. Charterrejse. Et familiehotel under sydens sol med pøl, pomfritter og is ad libitum. Det havde været det rene mekka, måtte vi forstå, og de voksne havde aldrig slappet så meget af på en ferie før. Min søster, der er tidligere rejseguide, stemte i: "Det er det bedste, når man rejser med små børn."

Vores sommerferie var ellers nogenlunde på plads. Et par uger i det svenske, en uge i det nordsjællandske. Lokalt og godt. Men mine tanker blev ved med at kredse om de særlige børnevenlige hoteller, og snart overvejede vi for alvor, om 2025 var året, hvor vi ville blive en del af de svimlende 1,1 millioner danskere, der årligt drager på en charter- eller pakkerejse.

Når jeg lukkede øjnene, kunne jeg levende forestille mig, hvordan hele familiens behov ville blive opfyldt. Et hotelværelse med daglig rengøring, morgenmad fra en buffet, resten af dagens måltider serveret på en restaurant tilberedt af kokke. Pool, hav, massage, børneunderholdning. Ingen opvask, ingen pligter! Og selvfølgelig sol og varme.

I har måske gættet, hvad der skete. Jeg befinder mig i skrivende stund på Kreta, der, udover at være Grækenlands største ø, er kendt for at være en populær feriedestination. Jeg har netop tilbragt en lille uge her sammen med min mand, vores barn og hundredvis af andre solhungrende skandinaviske turister.

Vi valgte altså at hengive os til charterferiens bekvemmeligheder for trætte børnefamilier til trods for, at vi har haft mange fordomme om den type af rejser! Man har jo som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt. Det har jeg nu erfaret flere gange, som min klumme om at flytte i hus, der tidligere er blevet bragt på denne plads, også vidner om. 

Siden min mand og jeg mødte hinanden for 14 år siden, har vi været glade for at rejse og opleve verden – både sammen og hver for sig. Det er blevet til mange eksotiske destinationer igennem tiden, og vi har stadig fjerne egne som Tonga og Samoa højt på listen over fremtidens drømmerejser. Min egen skepsis over for charterferier har bundet i, at oplevelsen i at rejse væk for mig har været at opleve en fremmed kultur. Dette kan ikke siges at være i højsædet på en type af ferie, hvor det er ganske normalt ikke at forlade sit hotel.

Jeg har altid holdt af lange rejser med god tid til at udforske ét land. Den model gik dog hurtigt fløjten, da vi blev forældre og måtte begynde at tænke i alternativer, når ferieplanerne skulle på plads. Det er blevet til mange, mange uger i mine forældres sommerhus i det sydsvenske. Derudover også et par ture til Italien i private ferieboliger langt væk fra masseturismen i storbyerne og charterturismen langs kysterne.

Nu er ferien snart forbi. Det er på tide at gøre status. "Ferier, du ikke vil hjem fra" lyder det velkendte slogan fra et stort, dansk rejseselskab. Og bevares, jeg kunne snildt have nappet en uge mere. Jeg bøjer mig i støvet for alle jer charterturister, jeg har rynket på næsen af. Jeg vidste ikke bedre.

Familieliv skrives på skift af sognepræst i Gentofte Adam Garff, født i 1990 og far til to, podcaster Josephine Kuhn, født i 1993 og mor til en, naturhotelejer og psykoterapeut Anna Falch, født i 1985 og mor til fire, og museumsdirektør David Holt Olsen, født i 1980 og far til to.


Nr. 641 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00

Indien vil være ven med alle. Men neutralitetspolitik ”indebærer visse vanskeligheder” Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Indien – verdens næste stormagt". Det var titlen på en bog, der udkom i 2012 af historikeren og Indien-eksperten Thomas Sehested. Når han i dag bliver spurgt om, hvad der lå bag valget af titel, svarer han med et grin.

"Da jeg i sin tid skrev den bog og forudså, at Indien ville komme til at indtage rollen som en magtfuld geopolitisk aktør, blev jeg faktisk gjort lidt til grin. Folk rystede på hovedet og sagde: 'Nej – nej – der vil komme til at gå meget længere tid'. Men hvis jeg skulle udgive den bog i dag, ville selve titlen jo være banal, for nu er der jo ikke længere tvivl om, at det er rigtigt – at Indien er verdens næste stormagt," siger Thomas Sehested, der er tidligere direktør for det danske kulturinstitut i den indiske hovedstad, New Delhi, og i dag direktør i rådgivningsfirmaet Next Step India.

Man kan spørge sig selv, hvorfor Indien med verdens største befolkning og med udsigt til i år at overhale Japan og blive klodens fjerdestørste økonomi så ikke er nået længere. For den evige rival lidt længere mod øst, Den Kinesiske Folkerepublik, er langt foran Indien på adskillige parametre – både økonomisk og geopolitisk. Det store ryk i Kina kom efter, at den tidligere leder Deng Xiaoping fik gennemført vigtige reformer i 1978, mens Indiens liberalisering og åbning over for udlandet først kom i 1991.

"På den led har Indien været 20 år længere om at rykke økonomisk, men med de nuværende vækstrater på omkring seks procent er den indiske økonomi den hurtigst voksende i verden, og dermed haler inderne bestemt ind på kineserne. Om Indien så bliver det nye Kina er svært at sige, men det store land med en betydelig talentbase bliver uden tvivl et vigtigt marked og produktionsland, som mange udenlandske virksomheder ser som et godt og mere stabilt alternativ til Kina," mener Thomas Sehested.

Han suppleres af dansk-indiske Kunal Singla, der er født og opvokset i Danmark. Ligesom Sehested rådgiver han danske virksomheder, der overvejer at etablere sig i Indien, og han var i en otteårig periode repræsentant for Dansk Industri i Mumbai. Her oplevede han selv, hvordan den økonomiske udvikling galopperede af sted og fik en stadig større betydning for indernes selvtillid.

"I mange år har man i Indien ellers set sig selv som et fattigt, kolonialiseret land, men i disse år er en ny selvforståelse og en ny dynamik ved at indfinde sig. Den opfattelse skyldes ikke kun, at Indien af regeringen bliver italesat som en stor og vigtig nation, for hvis du spørger almindelige indere, er de simpelthen så stolte af deres land," siger Kunal Singla.

"Derudover spiller landets skarpere udenrigspolitiske profil også en vigtig rolle. Her dyrker premierminister Modi og regeringen fortællingen om, at Indien indgår flere og flere partnerskaber og økonomiske aftaler med lande rundt omkring i verden. Og frem for alt at regeringen viderefører den neutralitetspolitik, der har været Indiens særkende lige siden landet blev selvstændigt i 1947 – altså at man hverken tilslutter sig en østlig eller en vestlig blok."

Også Stig Toft Madsen med en fortid som Asien-forsker på Københavns Universitet understreger sammenhængen mellem indernes stolthed og regeringens udenrigspolitiske retorik.

"Inderne har længe sagt, at de ikke vil belæres af Vesten. Ved et rundspørge, der for nogle år siden blev foretaget blandt både hinduer og muslimer i Indien, mente tre ud af fire indere, at Indien måske ikke var perfekt, men at den indiske kultur var den bedste i verden. Inderne har også længe sagt, at de ikke vil belæres af Vesten, men mener i stedet at resten af verden kan lære noget af Indien. Regeringspartiet BJP med premierminister Modi i spidsen har som mål at gøre Indien til Vishwaguru – til verdens læremester," siger Stig Toft Madsen.

Siden Narendra Modi første gang blev valgt til landets premierminister i 2014, har han da også haft travlt med at markere sig på den internationale scene. I alt 89 udlandsrejser og besøg i 75 forskellige lande er det foreløbig blevet til, og det store antal udlandsbesøg gør ham da også til den mest berejste indiske leder nogensinde. Dermed viderefører han den indiske tradition med at alliere sig med så mange lande som overhovedet muligt og ikke tage parti for hverken den ene eller den anden blok. På den måde er Indien både bedste ven med præsident Vladimir Putin og Rusland, hvorfra inderne modtager langt hovedparten af deres energi, samtidig med at der i de senere år er indgået tættere forbindelser med vestlige lande som USA, Australien og Frankrig, som i stigende grad forsyner Indien med våben.

"Der er mange, der gerne vil være venner med Indien som den opstigende økonomiske magt og et land, der også kan få en stadig større geopolitisk rolle at spille. Men Indiens neutralitetspolitik, hvor man i princippet vil være venner med alle, indebærer visse vanskeligheder," siger Stig Toft Madsen.

"For eksempel kan det være en svær balancegang at være allieret med både Rusland og Ukraine eller for den sags skyld Iran og Israel, når de to lande nu bekriger hinanden. Og hvis Indien har drømme om at blive en betydende stormagt, så er den indiske regering også nødt til at være parat til at gå ind i internationale konflikter og fungere som mægler. Men det kan de ikke, så længe de fastholder deres egen neutralitetspolitik."

For Kunal Singla er det vigtigste spørgsmål, hvordan Indien med rekordfart har udviklet sig økonomisk og løftet flere hundrede millioner ud af fattigdom.

"Prøv at tænke på, hvordan Indien efter den britiske kolonitid i 1947 blev efterladt ekstremt fattigt og udpint for derefter at rejse sig økonomisk, som vi har set det de sidste 15-20 år. Og hvis den her opadgående kurve fortsætter, så er jeg da ikke i tvivl om, at Indien både kommercielt og geopolitisk kommer til at være blandt de mest toneangivende lande i verden inden for de næste årtier," siger han.  

"Men jeg tror, der vil gå en del år, inden nationen eventuelt kan opnå status som supermagt, eftersom Indien er meget langt fra at have den samme økonomiske styrke og militære kapabilitet som f.eks. Kina. Jeg tror heller ikke Indien stræber efter at blive verdens politibetjent, som USA traditionelt har været, for det vil stride mod nationens neutralitetspolitik. Det er en vigtig del af Indiens selvforståelse at have manøvrerummet til både øst og vest, det ligger i det politiske dna. Og derfor tror jeg, at man fra regeringens side vil bevare dette manøvrerum og neutraliteten så længe som muligt."


Nr. 640 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00

Håb er et brev fra fremtiden. Ganske vist får vi ingen post mere, men lige her betyder det ikke noget Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det var på Læsø, jeg lærte udtrykket lysåbne områder at kende. Man ser dem alle vegne. Frie marker, som frimærker til et brev, der om lidt skal sendes. Måske til en tabt kærlighed på fastlandet? Men ikke endnu. 

Først må man køre i skov, ned og hen ad utrolig mange lige veje, og så dukker de op: åbningerne, hvor alt sker, fordi ingenting sker. De ligger der som pludselige lysninger til ingen verdens nytte. Og det er dét, der er skønheden.

Tilbage på jysk grund og længere vejstrækninger lægger jeg mærke til, hvor få breve, der kan sendes herfra. Det meste jord er udnyttet, opdyrket, kontrolleret. Og jeg tænker på graveren i Horne, der fortalte mig om forskellen på natur og landskaber. 

Det er landskaber, jeg kører igennem. Og selv om det har sin egen øjenglæde med korn og raps, med tjørnehegn og køer på marken, må jeg lede efter naturen. For høsten venter på kornet, slagtningen eller malkningen på køerne. Alt har en tid. Også i mit liv. 

I de åbne områder hersker en helt anden cirkel. Det, der venter, er det, der kommer. Jeg kan overgive mig til det. Men det er uden for min magt. 

Og det er der, jeg som Alice i eventyrlandet bliver stor og bittelille på samme tid. Fordi jeg bliver mere end mig selv. Fordi jeg får lagt en dimension til, der kommer udefra. Jeg ser et løft i mit liv, skrevet i mellemrummet. Jeg kan andet end at spise og drikke og være glad (eller ked af det, hvad vi jo ofte er). Jeg kan drømme, gå på opdagelse, vente og afvente. Ane muligheder og gå vild. Udvides og forlænges.   

Og selv om jeg elsker køer, er jeg ikke længere en ko på marken. Jeg bliver mindet om, at jeg har et ekstra gear. At jeg kan række ud over tidens høst og malkning og fremadskridende hakkemaskine. At jeg kan håbe. 

Håb er et brev fra fremtiden. Ganske vist får vi ingen post mere, men lige her betyder det ikke noget. For håb er muligheden, ikke selve opfyldelsen. Ikke en forventning om, at en dag kommer han, postbuddet eller kæresten. Måske endda i samme person? Forventning er rettet mod noget bestemt og konkret. Håb derimod er en evig kilde, der giver modet til at gå det næste skridt, bare et skridt mere, selv om skoven er mørk og ræven går derude, mor. 

Håb er heller ikke tro, selv om håb og tro er forbundne. Og selv om det er svært at forestille sig, hvor håbet skulle komme fra, hvis ikke det var noget, der var plantet i os fra tidernes morgen. Som en guddommelig stemme, en resonans, der kalder os ud af tomheden. 

Vi ser stadig tomheden, vi står indimellem lige midt i den, måske mere i dag end i mange år, og dog går vi videre. Fordi håbet er en evne til at leve - også i en mørk verden. Et overskud til at tro – også når alt andet taler imod det. 

Det bor i os som et lysåbent område. En fjern sang, en forunderlig cirkelslutning. For håb er håb er håb. Så nej, håb forhindrer ikke mørket. Først var der mørke, så blev der lys, hører vi i skabelsesberetningen. Men senere, da Gud havde skabt alfabetet, alle de ord, vi kan bruge for at gribe efter det, vi ikke kan forstå, så han afmagten i vores øjne.   

Og på den syvende dag stak han et brev ind i mellemrummene. Et brev fra fremtiden. Med andre ord: han gav os håbet. Og Gud så, hvor godt det var.


Nr. 639 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00

Forskning: Slayer lindrer akutte smerter – Enya øger dem Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det gør mindre ondt at stikke hånden i en balje isvand, hvis man samtidig lytter til thrash heavy metal, det vil sige rå, hård rock, end til holistisk, beroligende pop. 

Helt præcist: Har man smerter, lindrer det mere, hvis man hører bandet Slayers "Raining Blood" i stedet for Enyas "Orinoco Flow". Jo bedre man kan lide Enya, jo mere ondt gør det faktisk. 

Det lyder fjollet, men indsigten stammer fra et videnskabeligt studie, som i fjor blev publiceret i tidsskriftet Scandinavian Journal of Pain. 

Og forskerne mener det alvorligt:

"Der er en voksende mængde beviser for, at musik kan lindre smerter og den stress, de medfører [...] Men de smertestillende effekter ved heavy metal i forhold til blød musik er fortsat underudforskede," skriver de, som er tilknyttet Rigshospitalets afdeling for bedøvelse og operation samt University College London. 

Festivaler er i sæson, og på dem storproduceres mennesker, som opsøger samaritterne, fordi de af den eller anden grund har ondt. Smertestillende medicin har bivirkninger, især opioider, og derfor er der grund til at udforske alternativ lindring, begrunder forskerne deres studie.

Så i 2024 på heavy metal-festivalen Copenhell udsatte de 45 festivalgæster i alderen 19-58 år for the cold pressor task, hvor de i fem minutter (eller så længe, de kunne holde ud) fik sænket hånden ned i 5 grader koldt vand og målt deres smerteoplevelse. Der blev desuden taget højde for deres alkoholpromille og musiksmag. 

Studiet kaldte forskerne for CoPainHell, og trods promillen, der hos mange var heftig, var resultatet signifikant: Deltagerne oplevede mere smerte, når de lyttede til Enya, og mindre, når de hørte Slayer. 

De fleste deltagere var i forvejen mere glade for Slayer end for irske Enyas keltiske popmusik. Men selv dem, som foretrak Enya, følte mere smerte, både når de lyttede til hende og til Slayers tempofyldte, aggressive metal.

Professor og overlæge i anæstesiologi  på Rigshospitalet Eske Kvanner Aasvang er ophavsmand til studiet og siger:

"Kan du lide Enya, har du åbenbart øget risiko for at få mere ondt end andre. Måske fordi du er mere i kontakt eller bedre til at mærke efter."

Derudover er oplevelse af smerte "meget afhængig af kontekst", siger han. Resultatet kan måske bruges til at målrette lindring ved hjælp af musik bedre:

"Det her var akutte smerter, og de blev altså dæmpet bedre med højenergisk end med rolig og melodisk musik, der især er afprøvet i forhold til kroniske smerter. Faktisk har ingen før set på effekten af højenergisk musik."

Slayers lindrende effekt på de akutte smerter kan også handle om selve sangteksten, spekulerer Eske Kvanner Aasvang. For ikke-indviede indeholder den ord som "blod", "død" og "rædsel". 

"Andre studier viser, at lader du folk sidde og råbe under en smerteoplevelse, så hjælper det ikke, hvis de skriger 'mormor' og 'sommerfugl'. Det er de profane ord, som lindrer," siger han. 


Nr. 638 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00

For mange turister i Provence? Så tag til Dordogne Tryk Her

Tryk for at læse mere

De beigefarvede kalkstensklipper nærmest hænger ud over floden. Furede og forkrøblede er klippefacaderne og skaber en dramatisk kulisse til den stille og harmoniske flod. 

For det meste er floden flankeret af galleriskov – en smal stribe af træer helt ud til vandet. Ikke sjældent dukker en middelalderborg op på en klippeknold højt hævet over landskabet, og det samme gælder små landsbyer, der er som bygget ind i klipperne. 

En tur med kano på Dordogne-floden på en solrig dag uden vind og med strømmen er ikke den store udfordring for armmusklerne, men til gengæld et konstant sansebombardement af overvældende skønhed her i ”la belle France”, som franskmændene selv betegner Dordogne-regionen i den sydvestlige del af landet. 

Dordogne er bestemt ikke en hemmelighed. Mange har valgt regionen som deres andet hjem og købt hus, ligesom også en del turister finder vej hertil. Dordogne er dog langtfra så besøgt af internationale turister som for eksempel Provence, alpeegnene og Paris. Det giver mere albuerum og mindre stress på vejene og i byerne, ligesom antallet af turistbutikker med varer af tvivlsom kvalitet er mærkbart lavere end langs den franske riviera. 

Dordognes fire farver      Dordogne er domineret af et landskab med høje, bølgende bakkedrag, egeskove og floder, nu og da opdyrket land, kønne landsbyer og et utal af borge – faktisk flere end tusind af dem, hvilket betyder, at området har den højeste koncentration af middelalderborge i hele Frankrig. 

Hele området er lidt større end Sjælland og Lolland-Falster. Ligeså ofte som navnet Dordogne, vil man støde på navnet Périgord, som de fleste franskmænd bruger, og det kan skabe forvirring. Begge navne henviser dog til samme territorium. 

I Dordogne-regionen i det sydvestlige Frankrig ligger landsbyerne som perler på en snor langs floderne. Foto: Jens Henrik Nybo Dordogne er langt tilbage i historien inddelt i fire farver: grøn, sort, lilla og hvid. Det grønne mod nord er kendetegnet ved høje bakker og saftige enge, mens det hvide ligger i centrum af regionen og har fået sin farve med baggrund i kalkstensklippernes lød. I sydvest ligger det lilla område med henvisning til vindruernes efterårsfarver, mens det sorte område er i sydøst, hvor egetræerne står tætte med mørk underskov, men også de mange mørke trøfler har medvirket til, at man har kaldt området for det sorte.

Netop gastronomien er adelsmærke for Dordogne, som franskmændene også kalder for landets mave. Køkkenet er rustikt. Overalt ses skilte ved slagterbutikker og spisesteder, hvor der tilbydes and, gås og foie gras i alle afskygninger. Læg hertil regionens mange svampe og trøfler. En periode under slankekur er således ikke et godt tidspunkt at besøge Dordogne.

Blandt mange seværdigheder i Dordogne-området kan nævnes de hængende haver, Marqueyssac, der ligger højt hævet over Dordogne-dalen nær byen Vézac. 22 hektar med 6 kilometer stier i et grønt paradis af vækster, heraf 150.000 buksbom, som hver dag med omhu trimmes med hånden af parkens gartnere. Duftene fra de mange grønne vækster er forførende, og  udsigten over landskabet med borge og landsbyer og med de smukt anlagte hække i geometriske formationer i forgrunden er betagende. 

Små 15 kilometer derfra byder Xavier de Montbrun velkommen til Puymartin-slottet, der ligger højt hævet over det omgivende landskab. Han er en velholdt herre i 70’erne, som egentlig kan kalde sig jarl, men i det republikanske Frankrig hænger så meget af revolutionens ånd stadig ved, at det ikke er comme il faut at smykke sig med adelige titler. Montbruns slægt har ejet slottet i 500 år, og slottet er særligt kendt for sine malerier med motiver hentet fra græsk mytologi, tillige med fornemme vægtæpper. Som andre slotte, har også Puymartin sit kvindelige spøgelse, iklædt hvide tekstiler. 

Ikke langt fra slottet ligger Cabanes du Breuill, der er en mindre gruppe af små huse bygget i sten – inklusive tagene, hvor flade lag af sten med snilde er lagt lag på lag stejlt op. Husene er opført sådan siden middelalderen, og de har især været benyttet til forråd og husdyr. 

Provinsiel charme i Sarlat        I middelalderbyen Sarlat dominerer fuldfede tomater, fyldige violette auberginer og irgrønne squash i den ene bod, mens det i naboboden gælder et utal af oste af enhver art, størrelse og form. Der bliver kindkysset mellem sælgeren og kunden, og en længere udveksling af seneste nyt pågår. Det er onsdag morgen og markedsdag på Place de la Liberté i centrum af byen. 

Onsdag og lørdag er markedsdage i Sarlat. Især onsdagens marked, som her på fotoet, er for borgerne selv, mens det om lørdagen er mere turistpræget. Foto: Jens Henrik Nybo Sarlat rummer talrige historiske bygninger og kirker i gyldne, varme farver, som forbindes via små intime gyder. St. Sacerdos-katedralen var oprindelig en klosterkirke, som hørte til Sarlats kloster og blev bygget i 1100-tallet, derpå ombygget i 1500-tallet og atter i 1700-tallet, så den har blandet stilretningerne grundigt. St. Benoit-kapellet er også et besøg værd. Man skal passere to gårdspladser fra middelalderen, Cour des Fontaines og Cour des Chanoines, før en passage fra sidstnævnte fører til kapellet, der er den ældste rest af klosteret i Sarlat. 

En slentretur om aftenen rundt i Sarlats stemningsfyldte gyder, kun oplyst af gamle gaslamper, er en dejlig måde at slutte dagen af på.     

Kristeligt Dagblad var inviteret af Dordogne Périgord Tourism, der har betalt rejsen.


Nr. 637 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00

Flere par når at fejre deres diamantbryllup. Men det ser anderledes ud med guldbryllupperne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Engang var det yderst sjældent, det skete. Men diamantbrudeparret Svend og Kirsten Sommer, 84 og 81 år, som man kan læse et interview med på Liv&Sjæl-siderne i dagens avis, er egentlig ikke så sjældne endda. Som ét ud af 6500 herboende ægtepar, som Danmarks Statistik vurderer kan fejre deres diamantbryllup i løbet af i år, er de endda del af en voksende tendens.

I 2024 gjaldt det 6053 par, og året før var det 5616 par, der kunne fejre, at de havde holdt sammen i 60 år, og vi er således inde i lidt af en rekordstime for diamantbryllupper. Lektor i etnologi og ældreforsker ved Københavns Universitet Aske Juul Lassen tolker tallene således:

"Den generation, som blev gift i 1965, lever længere end tidligere generationer. Og samtidig har de nogle andre normer for ægteskabet end de generationer, der kommer efter. De, der er blevet gift for 50 år siden, er ikke blevet sammen i lige så høj grad." 

Ja, for guldbryllupperne er tilsyneladende på vej i den modsatte retning, med 9903 brudepar sidste år mod 9300 forventede i løbet af i år. For at kunne fejre guldbryllup i år skal man være blevet gift i 1975. At brudeparrene fra dét år er gået ind i ægteskabet i en tid, hvor normerne har været under forandring, kan også ses, hvis man kigger på, hvor mange procent af de indgåede ægteskaber der var opløst ved guldbryllupsalderen, enten på grund af dødsfald eller skilsmisse, og hvor mange der omvendt stadig var gift 50 år senere.

Blandt par, der blev gift i 1950, var det cirka 20 procent, der nåede guldbryllupsdagen. Blandt par gift i 1960 gjaldt det cirka 28 procent. For par gift i 1970 var tallet oppe på cirka 35 procent. Men for dette års guldbrudepar, altså dem, der blev gift i 1975, knækker kurven igen: Kun cirka 30 procent af de ægteskaber, der blev indgået i det år, holder endnu.

Mens det for 1950-brudeparrene overvejende har været helbredet, der har været afgørende for, om et ægtepar fik mange år sammen, er det for 1975-brudeparrene overvejende skilsmisser, der har været årsag til et ægteskabs opløsning, viser statistikkerne.

Faktisk er antallet af ægteskaber, der blev opløst før guldbryllupsåret på grund af skilsmisse, fordoblet, hvis man sammenligner parrene, der blev gift i henholdsvis 1950 og 1975.

"Det peger virkelig på, at der er en kløft dér - en generationsforskel, som vi mærker i de her år," siger Aske Juul Lassen.

"Vi lever i et samfund med mere seriel monogami, hvor man har en partner ad gangen, men flere i løbet af et langt liv. Det tilskrives jo ofte en individualiseret kultur, men også kønsrollemønstre, der har ændret sig. Og kvinder, der står stærkere i forhold til deres mænd," siger han. 

En faktor, der nogle gange overses, er også, at den længere levetid ikke i sig selv er befordrende for, at et ægtepar holder sammen til døden, påpeger Aske Juul Lassen:

"Det er utroligt lange liv, vi kan forventes at leve. Og der er forskel på at have sagt ja til hinanden som 20-25-årige for 80 år siden og så gøre det samme i dag som 30-årig. Så kan man, i hvert fald hvis man har en lidt højere indkomst, forvente at skulle leve side om side i 50-60 år. Og det er mange år at gå og tære på hinanden."

I dag bliver det også mere og mere normalt at blive skilt i en høj alder, de såkaldte "grå skilsmisser". 

I 2024 blev 3155 danskere mellem 60 og 79 år skilt mod 1932 personer i 2008, viser tal fra Danmarks Statistik, der også oplyser, at skilsmisseprocenten i den aldersgruppe er steget siden 2008. 

Men der er altså stadig nogle, der holder ved. Om, hvorvidt de nogensinde har overvejet skilsmisse, siger den ene del af Sommer-parret, Kirsten Sommer, i dagens avis, at det har de aldrig. Men hun erkender også, at de yngre generationer har andre vilkår.

"Jeg tænker også på, om tiden i dag er sværere end dengang. Meget er anderledes," siger Kirsten Sommer.


Nr. 636 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00

Fængselspræst: De indsatte er ofte optaget af andre synder end dem, de er fængslet for  Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvad er det første, der falder dig ind, når du læser teksten om Jesus og synderne?

Det er en tekst, jeg kender rigtig godt i forvejen, men når jeg læser den igen, så kan jeg ikke lade være med at notere mig med et smil, at Jesus nogle gange fremstår som én, der faktisk foretrækker syndere. Min mand spørger nogle gange i spøg, hvorfor han skal gå og opføre sig pænt og ordentligt, når han nu læser gang på gang i Bibelen, at Jesus meget hellere vil være sammen med bøllerne. Men pointen er jo snarere, at hvis vi går og føler, at vi er frygtelige, fortabte eller har fejlet, så kan vi finde styrke i den tanke, at Gud netop har øje for os i den situation.

Hvis du skulle prædike over teksten for de indsatte i Nyborg Fængsel, hvad ville du så sige?

Så ville jeg først og fremmest bruge teksten til at gøre opmærksom på, at Gud har særlig opmærksomhed på synderen, men også at synderen måske ikke er den, man tror, det er. De indsatte kan nemlig godt være en lille smule hårde ved hinanden og i deres bedømmelse af hinandens fejl og mangler. Der er mange, der for eksempel kigger skævt til romaerne herinde, eller til dem med voldtægtsdomme. Og nogle af muslimerne har tendens til at kritisere hinandens praksis. I de tilfælde har jeg tit lyst til at gøre opmærksom på, at de indsatte, som de andre ikke har lyst til at spise sammen med, netop er dem, Jesus vil sætte sig sammen med.

Er synd noget du taler meget med de indsatte om?

Ja, men det er nok ligesom med alle andre mennesker, at nogle af de indsatte er hurtige til at tage synd på sig, og så er der også mange, der har rigtig travlt med at vaske hænderne og for eksempel sige, "men jeg sælger jo ikke stoffer til nogen, der ikke vil købe det, så det gør ikke noget". Og så er der mange af dem, som ikke nødvendigvis kobler synd og skyld til noget i deres kriminelle fortid, men til alle mulige andre ting. Om at have to kærester samtidig, at sjuske med rengøringen på afdelingen eller at dømme de andre indsatte.

Har du et eksempel?

Jeg kan huske en katolsk indsat, der var holdt op med at gå til alters. Jeg spurgte ham, hvordan det kunne være. Han sagde, at det var, fordi han følte sig så beskidt for tiden, og at han gik og havde dårlige tanker om nogle af de andre på afdelingen. Så han følte sig ikke værdig til at modtage nadveren. Jeg sagde til ham, at jeg selvfølgelig ikke vidste, hvordan man tænker om det som katolik, men at man i den lutherske forståelse ville sige, at det er netop i den situation, hvor man har brug for at komme til nadver.

Hvornår var du sidst i en almindelig sognekirke?

Det var til en konfirmation i familien her i foråret. Det er alt for sjældent, at jeg kommer af sted på de søndage, hvor jeg har fri, men jeg synes som regel, at det er ret givende at opleve andres gudstjenester.

Hvad er den bedste gudstjeneste, du har deltaget i?

Jeg kan særligt godt lide gudstjenester i forbindelse med en konfirmation eller en anden begivenhed i familien. Jeg synes, at der er noget fedt ved at knæle ved alteret til nadver og så se over på den anden side af knæfaldet, hvor der sidder nogen, man kender rigtig godt.

Hvad er så den værste gudstjeneste, du har oplevet?

Det lyder måske grimt, men jeg synes, at der nogle gange tages for meget hensyn, hvis der er mange børn i kirken. Hvis præsten laver gudstjeneste lidt for meget i knæhøjde. Så er jeg nogle gange gået derfra med følelsen af, at det ikke var en rigtig gudstjeneste, og jeg ikke fik noget ud af det.

Hvem har lært dig mest om Bibelen og kristendommen i dit liv?

Det har en underviser, vi havde i kristendom på lærerseminariet. Jeg uddannede mig først til folkeskolelærer, men underviseren åbnede virkelig mine øjne for, hvor spændende teologi er, og jeg begyndte at læse teologi om aftenen på Åbent Universitet sideløbende med min lærergerning.

Hvilken bibelsk fortælling eller sætning har haft størst betydning for dig?

Det er Jesu ord: "Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile." Jeg forbinder ordene til "Thorvaldsens Kristus" i Københavns Domkirke, som jeg godt ved, man kan have mange meninger om, men som jeg egentlig synes er ret fantastisk. Han står der med åbne arme og tager imod os.


Nr. 635 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00

Den sidste Ahlefeldt på Tranekær Slot tog en stor beslutning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da Christian Ahlefeldt-Laurvig for 30 år siden overtog Tranekær Slot, var han velforberedt. Det lå i kortene, at han skulle være 13. generation på slægtsgodset, han ville gerne og var af samme grund gået landbrugsvejen. Men han var ikke klar over, hvor vanskelig opgaven blev.

"Det kom bag på mig, hvor lang tid det tog at få det store overblik. Det er en kompliceret landhandel at sidde med et gods som Tranekær. Man skal både vide noget om landbrug, økonomi, fredninger, lovgivning, arbejdsmarkedsregler og miljøregler," siger han.

Samtidig kunne han mærke vægten af de forudgående 12 generationer på skuldrene. Selv er Christian Ahlefeldt-Laurvig slægtens 13. generation på Tranekær, men også den sidste. For i januar 2020 solgte han godset, der ligger på det nordlige Langeland, til den Hongkong-baserede Jebsen-familie, som i de senere år har opkøbt flere godser og slotte i Danmark.

Christian Ahlefeldt-Laurvig har boligret på Tranekær og ejer stadig 10 procent, ligesom arbejdspladsen, virksomheden og kulturinstitutionen er bevaret. Men han er "fuldkommen afklaret med, at intet varer evigt". 

"Når jeg er død, er slægten ude. Jeg er den sidste Ahlefeldt på Tranekær. Et eller andet sted må jeg erkende, at jeg ikke kunne løfte opgaven. Jeg har gjort det, så godt jeg kunne, men det var en vanskelig opgave. Jeg havde ingen udsigt til at kunne afvikle gælden, selvom det var det, jeg håbede, da jeg var 30 år."

Det vigtige er heller ikke, mener han, at der sidder Ahlefeldt'er på Tranekær, men at slægten har efterladt sig en historisk arv, som bevares.

"Mine skuldre har været meget lettere siden den 1. januar 2020, der er ingen tvivl om, at det var det rigtige," siger han.

Hans hustru, grevinde Mette Ahlefeldt-Laurvig, har tre børn fra første ægteskab, han selv har to børn fra sit første ægteskab, og så har de en fælles datter. Fire af børnene er flyttet til København, mens hans ældste datter, der er 25 år og født med Downs syndrom, bor på en institution for mennesker med mentalt handicap ved Præstø. 

"Livets kort er forskelligt fordelt, men hun er en dejlig pige, som har givet os megen glæde – selvfølgelig også bekymringer, men heldigvis bor vi i et land, hvor der er rummelighed og muligheder, som stort set ikke findes uden for Skandinavien. Derfor betaler jeg også min skat med glæde. Hun er et godt sted i livet og bor et dejligt sted med værdighed og indhold i hverdagen," siger Christian Ahlefeldt-Laurvig.

Ægteparrets yngste og fælles datter går på Herlufsholm Kostskole ved Næstved.

Ingen af ægteparrets seks sammenbragte børn brændte for at overtage stafetten, selv havde deres forældre også svært ved at se nogen af dem som landmænd på Langeland på en ejendom under økonomisk pres.  

"Det er ikke noget at byde nogen, længere er den ikke. Jeg ser hellere, at de forfølger de drømme, de selv har," siger Christian Ahlefeldt-Laurvig.

Godsets landbrug er efter et forsøg med økologi tilbage i det konventionelle. Men i forbindelse med regeringens Grøn Trepart, der arbejder for omlægning til mere natur, kommer et antal lavbundsarealer, som ikke har været i dyrkning i mange år, i spil. Forstået på den måde, at de kan sælges eller byttes for anden jord, fordi godset vil afskrive sig muligheden for at dyrke dem i fremtiden.

"Vi har havørn, glente, isfugl, grønspætte og fire rugende tranepar. Alle de arter eksisterede ikke her for 30 år siden. Vi bruger færre sprøjtemidler i dag. Og så har vi vilde heste, der græsser nogle naturarealer. De har dagligt tilsyn, et skur, de kan gå ind i, men aldrig bruger, og to drikketrug. Dem havde vi sat oppe ved landevejen, så folk kunne se hestene, men trugene blev hele tiden saboteret, så de er flyttet længere ind på området," siger han.

Christian Ahlefeldt-Laurvig, der er halvt norsk, holder af at stå på ski, spille golf og gå på jagt. Som reserveofficer har han igen brugt en del tid i militæret, siden Ukraine blev angrebet i februar 2022.

På spørgsmålet om, hvad han tror på, svarer Christian Ahlefeldt-Laurvig:

"Jeg tror på det ordentlige menneske, på vores grundlæggende værdier i et kristent samfund og på, at man skal vende den anden kind til – indtil en vis grænse."


Nr. 634 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00

Dåben har betydning, netop fordi alle mennesker allerede er Guds børn Tryk Her

Tryk for at læse mere

Dåben mister sin betydning – den bliver ligegyldig og overflødig – hvis ikke vi i folkekirken holder fast i, at man i og med selve dåbshandlingen bliver gjort til Guds barn, og at man som døbt dermed får en helt særlig status hos Gud, man ikke havde i forvejen. Det er, så vidt jeg forstår, hovedbudskabet i det forsvar for folkekirkens nuværende dåbsritual, seks teologer og præster leverer i en kronik i Kristeligt Dagblad den 30. juni.

Der er en meget menneskelig logik på spil i argumentationen. I mange sammenhænge synes vi jo netop, at betydningsfuldhed hænger sammen med særstatus og privilegier – at man som menneske altså betyder noget særligt, hvis man enten er, har eller får noget, de fleste andre ikke er, har eller får. Kongen og Dronningen er for eksempel meget betydningsfulde, for dem er der kun én af. Men hvis alle danskere lige pludselig blev udnævnt til konger og dronninger, ville de kongelige titler ikke længere være udtryk for privilegeret særstatus, og netop dermed ville de også have mistet deres betydning.

Sådan forholder det sig åbenbart også med den kristne dåb, ifølge kronikørerne. Det er, mener de, ikke alle mennesker, der er Guds elskede børn. Den status har kun de døbte, for dåben gør en afgørende forskel ”i forholdet mellem den døbte og Vorherre”, ja, den døbte får ”barnekår” hos Gud. Så hvis alle mennesker uden undtagelse og uafhængig af dåbsstatus allerede er Guds elskede børn, ophører dåben (og den døbte?) angiveligt med at betyde noget.

Jeg må indrømme, jeg har lidt svært ved rent teologisk at følge tankegangen. Det forekommer mig i hvert fald besynderligt, hvis Guds forhold til os afgørende skulle ændre sig, bare fordi vores forældre kort efter vores fødsel kunne blive enige om at få os døbt i den lokale kirke. Jeg har også svært ved at forestille mig, at et barn, der fødes i en kristen kulturkreds med en udbredt barnedåbstradition, har langt større chance for at opnå barnekår hos Gud, end et barn, der kommer til verden i Tibet eller Yemen. Men måske foretrækker Gud vesterlændinge.

For mig at se har dåben uendelig stor betydning, også selvom – eller rettere fordi – den ikke forandrer Guds holdning til os. Dåben er Guds entydige tilsagn til barnet og os om, at vi ubetinget tilhører Gud og er elsket af ham. I dåben hører vi Guds store ”ja” til os alle, der lyder som et ekko af det ”ja”, Gud udtalte over urdybets intethed, allerede inden han skænkede os livet. Dåben er et ubrydeligt pagttegn, som bekræfter os i, at vi trods vores egne ihærdige bestræbelser aldrig nogensinde kan miste vores status som Guds elskede børn.

Det er fuldt af betydning, at dåbsvandet symboliserer menneskers åndelige vækst i tro, håb og kærlighed. Vi vandes for at modtage styrke og kraft til at vokse, blomstre og leve i Kristus, sådan som Gud ønsker, vi skal leve. Men vi døbes også, fordi vi ved, at vi alle kommer til at fejle og ikke kan slippe igennem livet uden at skade andre og selv tage skade. Dåben viser os, at Gud ikke svigter os, når vi svigter ham og hinanden.

Og det er betydningsfuldt, at dåben viser os, at vi som mennesker ikke kan reduceres til, hvad vi i kraft af tilfældige omstændigheder og egne (eller vores forældres) mere eller mindre dårlige beslutninger bliver gjort til i løbet af dette jordiske liv. Dåben fortæller os, at vi i sidste ende er, hvad Gud i sin store kærlighed vil gøre os til, at vi er skabt til evigt liv sammen med Gud, og at vi i Guds øjne aldrig kan dale i status og betydning.

Men hvad får vi så for det? Hvilken særlig status har de døbte, som alle de udøbte ikke har? Ud over forhåbentlig at have sjælefred og et tillidsfuldt forhold til Gud får de døbte en betydningsfuld dåbsopgave: De skal tilhøre den korsfæstede, hvilket vil sige at ofre sig, lide og om nødvendigt dø for andre menneskers skyld. ”Guds børn” er nemlig en etisk kategori.

Dåbens egentlige betydning udspringer af den kristne etik og ikke af soteriologien (frelseslæren). I dåben kaldes vi til at leve som Guds børn og stifte fred i verden (Matthæusevangeliet 5, 9) ved at tage del i Jesu selvopofrende tjeneste for andre. For ubetinget alle mennesker, også de udøbte, er villet og elsket af Gud – og kan aldrig være andet.

Kirkeligt set skrives på skift af kirkeminister for Venstre Morten Dahlin, leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Grundtvigsk Tidende Ingrid Ank, pastor emeritus Jens Ole Christensen, forfatter og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbeck og sognepræst Marie Høgh.


Nr. 633 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 18:00:00

Bliver det et farvel til fællesbibelen? Oversættelserne stritter desværre i alle retninger Tryk Her

Tryk for at læse mere

Skal vi fortsat have en fællesbibel, som man kan bruge både i kirke og på universitet? Det sætter Bibelselskabet på prøve med med de første oversættelser, der skal danne grundlag for en ny samlet og autoriseret bibel i 500-året for Reformationen i Danmark i 2036. Prøveoversættelserne har ikke fået den opmærksomhed, de fortjener. Bevares, dele af redaktionsgruppen har skrevet en kronik i Kristeligt Dagblad og i Politiken, og så har hovedredaktøren bag den gammeltestamentlige oversættelse, Søren Holst, skrevet nogle fine småartikler i præsternes fagblad. Men det er så også det. Det er ærgerligt, for arbejdet fortjener bevågenhed og drøftelse.

Jeg har læst Markusevangeliet og Filipperbrevet, der er de første nytestamentlige oversættelser. Hvis de er repræsentative, er der grund til bekymring. Den sproglige fornemmelse, spændstighed og stilistiske omhu, der præger 1992-oversættelsen, er tilsidesat for en fad, farveløs og forudsigelig oversættelse. Men mere problematisk er en uklar hensyntagen til forskellige dimensioner, der gør oversættelsen til et mærkværdigt miskmask. 

I de to nævnte kronikker har centrale aktører bag oversættelsen indført en besnærende metafor. Oversættelsen er en trampolindug udspændt mellem fire fjedre: grundsprogene, moderne dansk, den kirkelige tradition og nutidig brug. Der springes højt, for rammer man dugens midte, letter man i begejstring over ”den gode, energiske og robuste oversættelse,” skriver gruppen i en af dens utallige billed-rekurser til trampolinen. Metaforer er som sirenesang forførende, men kan derfor også lede på afveje. Hvordan kan man skræve over så vidt forskellige hensyn? Dugen rives itu, så man i stedet for at lette lander i et flovt fald på halen. Men lad mig begynde med grundlaget.

Luthers oversættelse var en del af renæssancehumanismen. I et opgør med samtidens (mis)brug af Bibelen søgte man tilbage til kilderne. Det gjaldt ikke kun Bibelen, men antikke græsk-romerske skrifter generelt, som man i en lang periode havde forsømt. De måtte genfødes (renæssance). I den omhyggelige og præcise oversættelse af fortidens tekster lå der en enorm kilde til inspiration for den nutid, der havde ladet hånt om sin historiske baggrund. 

Sådan kan vi imidlertid ikke længere oversætte. Ejheller selvom renæssancehumanismens basale mål bestandigt at gå tilbage til kilderne for at forstå os selv og ændre vort selvbillede i lyset af mødet mellem fortid og nutid med en mere troværdig fremtid for øje stadig gælder. 

Oversættelse drejer sig ikke kun om sprogkundskaber, men kræver langt mere. Det har man vidst siden historismens fremkomst i første del af det 19. århundrede. De antikke tekster hører hjemme i en fjern, fremmed og fortidig verden, der fordrer hårdt arbejde at sætte sig ind i og at gengive. Det er målet for en videnskabelig oversættelse, som jeg mener, at en luthersk kirke må være forpligtet på. Altid at arbejde med kilderne i en bevidsthed om deres andethed. 

Prøveoversættelserne vægter derimod tekstens nutidige brug, sådan som vi også har kunnet se det i Det Kongelige Teater og Aarhus Teaters nylige opsætninger af "Jeppe på bjerget". Holbergs klassiker skulle være overtagelig for nutiden. Til gengæld missede man både hans krasse kritik af magtkorrumpering og politiske courage: Kan Jeppe vågne i baronens seng, kan baronen også ende på møddingen. I sandhed en radikal pointe under enevælden. Måske er der en pointe i at gå til kilderne og oversætte dem i besindelse på deres fortidighed. Man kunne blive klogere.

Men hvordan skal vi oversætte Bibelen? Skal nutidig brug og kirkelig tradition have lov at nivellere tekstens fremmedhed? Ikke efter min opfattelse. Vi har en pligt over for fortidens mennesker, som ikke længere selv kan tale deres sag, og ikke mindre over for Bibelen forstået som menneskeord, der taler Guds sag til mennesker. At værne om oversættelse som tolkning af fremmedartede og fortidige kulturer er en chance, ja, måske ligefrem en åbenbaring, for at få noget at vide, man ikke vidste. At erfare, at virkeligheden er en anden, end man troede. Det er selverkendelsens kritiske radikalitet og i oversættelse at tage Luthers ærinde alvorligt. 

Men sansen for denne grundlæggende dimension af fremmedhed glimrer ved sit fravær i oversættelserne og i særdeleshed i kriterierne bag – hentet i en udjævnende badutspringsmetaforik, hvor man tror sig den hellige gral velforvaret, når blot nutidssprog, anvendelse, oversættelse og kirkelig tradition moses sammen i en pærevælling.

Hvis ikke der ændres i præmisserne for oversættelsen, er jeg bekymret for, om vi kan bevare en fællesbibel, eller om kirkebibel og videnskabelig oversættelse ender som to vidt forskellige ting. Det vil være et gevaldigt kultur- og dannelsestab og give folkekirken problemer. Luthersk set bør der ikke være forskel. Men hvis man i Bibelselskabet ikke længere har bevidsthed om, hvad en videnskabelig oversættelse kræver, må det være resultatet. Kan biskopperne leve med det?

Det handler ikke blot om at oversætte fra grundsprog, men at gøre det enorme arbejde, der består i at tilegne sig de antikke kulturers verdenssyn og samfundsliv, så man ikke blot forstår ordenes grundbetydning (denotationer), men i endnu højere grad de associationer og værdivirkninger (konnotationer), de antagelig har vakt hos de intenderede modtagere. Her fejler oversættelsen, men dertil kommer også deciderede filologiske fejl. Jeg slutter med enkelte eksempler ud af mange.

I oversættelsen til Markusevangeliet fastholder man den kirkelige traditions brug af ”evangelium”, skønt ordet betyder et ”godt budskab” som for eksempel i forbindelse med proklamation af et kommende kejserbesøg. Et radikalt politisk budskab, når det drejer sig om Jesus Kristus? I den grad. Bedre bliver det ikke, når Johannes Døber gøres til en brøleabe, hvor man så også gør vold på grundtekstens syntaks: ”Der lyder en brølende stemme i ørkenen.” Mon dog ikke man skal overlade brøleriet til fodbolden?

I Filipperbrevet er brødre gjort til ”brødre og søstre". Tiltalende i en inklusiv verden, men det har intet med antikken at gøre, hvor kvinder blev forstået som ufuldkomne mænd, biologisk og kulturelt. Så nej, Paulus havde ikke kultur til, at Euodia og Syntyke skulle opnå selvstændighed i forfattertiltalen (Fil. 1, 12; 3, 1 og 17; 4, 1 og 8). 

I Filipperbrevet 3, 9 kan man i en note læse, at ”troen på Kristus” også kan oversættes ”tillid til Kristus” eller som ”Kristus’ trofasthed". Det sidste kan der næppe herske videnskabelig tvivl om, men igen spænder brugsaspekt og kirkelig tradition ben for en filologisk korrekt oversættelse. 

Paulus’ helt centrale begreb ”i kødet”, der modsvarer den platonske traditions tale om legemet som et ”fængsel for sjælen” og derfor har voldsom negativ betydning, er blevet nivelleret til neutrale ord som ”her,” ”fysisk” og ”ydre” (Fil. 1, 22 og 24; 3, 3-4). 

I den berømte Filipperbrevshymne ”udnyttede Kristus ikke at være lige med Gud” (Fil. 2, 6). Teksten taler om et ”rov” eller ”røvet bytte,” der er modbillede til Adams paradisiske tyveri. Det drejer sig hverken om psykisk inklination eller beregnende adfærd, men om et gement røveri.

Oversættelserne stritter desværre i alle retninger, fordi man ikke i tilstrækkelig grad har gjort sig klart, hvori arbejdet består. En og anden kan mene, at mit forsvar for filologi og besindelse på Bibelens fremmedartethed er museal og bedaget. Det får være. Men man kunne også kalde det oversættelse i et inkarnatorisk perspektiv, der tager de bibelske skrifters kontekst alvorligt. Tog Guds ord ikke bolig iblandt os? Jeg spørger bare.


Nr. 632 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 17:55:00

Politikere: Palæstina-demonstration kan få konsekvenser for Roskilde Festival Tryk Her

Tryk for at læse mere

"From the river to the sea, Palestine will be free" – fra floden til havet, Palæstina vil blive frit.

Ordene blev råbt fra Roskilde Festivals Orange Scene i onsdags, hvor det irske punkband Fontaines D.C. havde inviteret propalæstinensiske aktivister med på scenen. Episoden er blevet mødt med kritik fra flere, der mener, at den største danske festival har valgt side i konflikten mellem Israel og Hamas. 

Nu kritiserer også en række folketingspolitikere episoden. Kulturordfører fra De Konservative Helle Bonnesen mener, at publikum blev taget som gidsler:

"Festivalgæster tager på Roskilde Festival for at nyde musikken. Man går ind i et fællesskab, hvor musikken har fokus, og så bliver man draget ind i et politisk projekt uden at ville det. Det synes jeg er ret alvorligt," siger Helle Bonnesen, der mener, at kunst godt kan bruges til at starte en politisk debat, men at der i så fald manglede dialog ved demonstrationen på Orange Scene.

Hun mener, at episoden kan få konsekvenser for festivalen.

"Vi har jo set, at Pride-festivalerne gik for langt med deres politiske aktivisme omkring krigen i Gaza og mistede både deltagere, folkelig opbakning og sponsorer på det. Og det ville være rigtig ærgerligt, hvis det ender sådan for Roskilde Festival, for det er kun godt, at vi har en stor musikfestival som den i Danmark," siger Helle Bonnesen.

Også Venstres kulturordfører Kim Valentin mener, at episoden kan få følger for festivalen:

"Jeg mener, det ødelægger en ellers god festival, og jeg tror ikke, at dette vil betyde noget positivt for dem næste år."

Kim Valentin undrer sig over, at festivalen ikke på nogen måde har mindet ofrene for Hamas' terrorangreb på den israelske Nova-musikfestival i 2023, hvor 378 blev dræbt og 44 blev kidnappet.

"Hamas er en terrororganisation, så det er helt uforståeligt, at denne del mangler. Jeg har møde med Roskilde Festival i dag, så jeg vil spørge, om de har glemt det, eller om det mangler af andre årsager," lyder det fra ordføreren.

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard har samme undring og kalder episoden i onsdags for absurd.

"Altså tænk engang, at man kan stå der og hylde Palæstina på en festival, med den tanke, at det netop var en ungdomsfestival, der blev massakreret af Hamas i 2023," siger hun.

Hun mener ikke, at man fra politisk side kan forhindre, at en episode som denne kan finde sted igen, men håber, at Roskilde Festival vil tænke på deres deltagere.

"Det er synd for de unge mennesker, som bare har lyst til at hygge sig og høre musik, men som bliver ufrivilligt inddraget i den politiske polemik," siger hun.

Danmarksdemokraternes kulturordfører Søren Espersen mener, at begivenheden var udtryk for jødehad, og at sloganet "From the river to the sea, Palestine will be free" kun kan opfattes som en opfordring til at udslette staten Israel. 

"Hvis ikke Roskilde Festival allerede har gjort det, skal de politianmelde opfordringen til vold, og de skal sikre sig, at punkbandet, der stod bag det aktivistiske indslag, skal udelukkes fra igen at optræde."

Kulturordfører for SF, Charlotte Broman Mølbæk, mener derimod, at der ikke er noget sensationelt ved, at kunstnere ytrer sig via deres platforme.

"Jeg kan godt forstå at mange har brug for at ytre sig om det, der sker i Gaza lige nu. Det er jo voldsomme angreb på uskyldige, og børn der dør af sult," skriver hun i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad.

Hun mener ikke, at episoden skal få konsekvenser for festivalen eller kunstnerne.

"Vi har ytringsfrihed i Danmark, og den valgte Fontaine D.C. at bruge på scenen. Hvis vi virkelig ønsker ytringsfrihed, så må vi også være klar til at høre det, vi ikke vil høre, eller det, som nogle bliver stødt af. Og vi må aldrig lukke munden på kunsterne. Det er afgørende for et demokratisk samfund. Og ikke mindst så var det ikke festivalen, der ytrede sig," skriver hun.

Kristeligt Dagblad har forsøgt at få kommentarer på sagen fra samtlige kulturordfører, men kun de nævnte er vendt tilbage. 

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Mod) har udtrykt kritik af episoden i Berlingske. Sloganet "From the river to the sea, Palestine will be free" var over ministerens grænse. "For jeg har intet tilovers for dem, der i ramme alvor mener, at Israel skal udslettes. Det synspunkt hører ingen steder hjemme", meddeler han Berlingske, hvor også Katrine Daugaard, der er kulturordfører for Liberal Alliance, udtrykte kritik.

Også lokalpolitikere er ifølge TV 2 Kosmopol kommet på banen. I Roskilde Kommune, hvor man udlejer kommunale arealer til festivalen, mener Lars-Christian Brask (LA) og Merete Dea Larsen (DF), at festivalledelsen skal tage skarpt afstand fra episoden.


Nr. 631 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 17:40:00

Hvornår skader lyd? Nye kampagner skal lære unge om høreskader Tryk Her
Alt for mange unge lider af høreskade og tinnitus. Nu er der sat penge af til forebyggelse blandt unge.
Nr. 630 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 17:29:00

16-årig varetægtsfængslet efter skyderi Tryk Her

Nr. 629 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 17:22:00

Garvet reklamemand: Planet Nusa har fået 'voldsom eksponering' gennem gratis tøj til 'Bachelorette'-deltager Tryk Her
Medierne bliver nødt til at få klarere retningslinjer, siger professor.
Nr. 628 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 17:21:00

I aften sker det: Oasis gør comeback Tryk Her

Nr. 627 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 17:14:00

Turister trampet ihjel af elefant under safari Tryk Her

Nr. 626 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 17:09:13

Jyske Bank tror, Novo skal stige 60 pct.: Her er tre aktier i fokus Tryk Her
Jyske Bank tror, Novo skal stige 60 pct.: Her er tre aktier i fokusHer er tre aktier, som var i foku...
Nr. 625 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 16:55:00

P-selskab 'vildledte' om regler: Bilister kan få penge retur Tryk Her
Selskabet Q-Park er langt fra enig i ny afgørelse fra Forbrugerombudsmanden.
Nr. 624 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 16:39:00

Zelenskyj og Trump har talt i telefon sammen Tryk Her

Nr. 623 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 16:37:00

Lars Løkke efter stort russisk angreb i nat: Europa må til lommerne Tryk Her

Nr. 622 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 16:17:12

Trump og Zelenskyj har diskuteret luftforsvar over telefonen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har fredag talt i telefon med den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det bekræfter Zelenskyj på det sociale medie X.

- I dag drøftede vi den nuværende situation - herunder russiske luftangreb og den generelle udvikling ved frontlinjen.

- Præsident Trump er velinformeret, og jeg takker ham for hans opmærksomhed omkring Ukraine.

- Vi talte om muligheder i forhold til luftforsvar og blev enige om, at vi vil samarbejde for at øge beskyttelsen af vores luftrum, skriver Zelenskyj.

Han fortæller videre, at han og Trump havde "en detaljeret samtale" om fælles produktion inden for forsvarsindustrien.

- Vi er klar til direkte projekter med USA og mener, at dette er vigtigt for sikkerheden, især når det handler om droner og relateret teknologi, skriver Zelenskyj.

Samtalen mellem de to præsidenter fandt sted, dagen efter at Trump talte i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Telefonsamtalen med Putin var ifølge Trump ingen succes.

- Jeg er meget skuffet over den samtale, som jeg havde i dag med præsident Putin, fordi jeg tror ikke, at han er der, og jeg er meget skuffet.

- Jeg siger bare, at jeg tror ikke, at han har tænkt sig at stoppe, og det er en skam, sagde Trump efterfølgende til journalister i Washington D.C. med henvisning til, at intet tyder på, at Rusland stopper sine angreb på Ukraine.

Putin sagde direkte til Trump, at han "ikke vil opgive" sine mål i Ukraine, fortalte en talsmand for Kreml efter telefonsamtalen.

Den russiske præsidents manglende vilje til at indstille angrebene blev bekræftet natten til fredag. Her iværksatte Rusland et omfattende luftangreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.

En talsperson for det ukrainske luftforsvar beskrev det fredag formiddag som det voldsomste luftangreb - målt på antallet af droner og missiler - som Ukraine er blevet udsat for under krigen mod Rusland.

Mindst en person blev dræbt, og mindst 23 blev såret i angrebet, som ifølge de lokale myndigheder blandt andet ramte 40 beboelsesejendomme og flere skoler, børnehaver og caféer.

/ritzau/


Nr. 621 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 16:15:00

89-årige Grethe og Hannes mor på 74 år bliver ramt af presset på ældreplejen i sommerlandet Tryk Her
Der bliver løbet stærkt i hjemmeplejen, når turisterne også har krav på hjemmehjælp i sommerhuset i Danmarks største sommerhuskommune.
Nr. 620 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 16:15:00

”En god intrige kan udfoldes i alle miljøer”: End ikke de højtuddannede kan holde sig fra krimierne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danskerne elsker krimier. Slet og ret. De sælger bedre i boghandlerne, de udlånes hyppigere på bibliotekerne, og de afspilles i flere timer som lydbøger, end det er tilfældet for nogen anden genre målrettet voksne. I 2023 var fire af de fem bedst sælgende bøger i danske boghandlere krimier. Hos Saxo og Mofibo var syv ud af 10 af de mest lyttede bøger i hele 2024 og første kvartal af 2025 ligeledes detektivromaner.        

Det betyder samtidig, at krimilæserne ser gennem fingre med, at genren anses af eksperter for at have en relativ lav litterær kvalitet. Eller sagt mere populært: Krimierne indeholder flere tomme tankekalorier end andre genrer som dannelsesromanen (det kunne være Henrik Pontoppidans "Lykke-Per") eller den historiske roman, eksempelvis "Vi, de druknede" af Carsten Jensen. Det forklarer sociolog Ea Hoppe Blaabæk, der er forsker ved Rockwool Fonden. 

Netop nu arbejder hun på en videnskabelig artikel, hvor en lang række danske bibliotekarer og litteraturkritikere rangerer genrer i forhold til hinanden. På ranglisten ligger krimier i den tunge ende – som nummer 13 ud af i alt 20 genrer. Genrer som science fiction, fantasy og satire vurderes samlet set højere blandt de adspurgte litterære eksperter, og de højest agtede genrer på listen, herunder de førnævnte dannelsesromaner samt såkaldt "eksperimenterende litteratur", har fået over 10 gange så mange stemmer som krimierne.

"Der er genrer, man læser på grund af forfatternes poetiske eller kunstneriske greb, og så er der genrer, man læser, fordi de udvider vores forståelse af historien eller samfundet. For krimier er det typisk selve plottet og mordmysteriet, der lokker folk til. Og den formel – som så findes i et væld af variationer – tiltrækker langt flere læsere end de mere smalle genrer," siger Ea Hoppe Blaabæk. 

Hun har under sin tidligere ansættelse på Københavns Universitet skrevet en ph.d.-afhandling om danskernes forhold til læsning, og den viste blandt andet, at de detektivromanerne tiltaler alle typer læsere. Og ikke mindst, at det er de højtuddannede, der læser flest krimier. 

"Det bryder med den fordom, at krimier 'kun' er let ferielæsning, for dem, der normalt ikke læser. Det skal så siges, at højtuddannede helt generelt læser flest bøger, og at de i højere grad end andre har en præference for de lidt 'sjældnere' krimiforfattere. Altså de, der måske skriver mere avanceret, mere litterært eller har mere at sige om samfundet, men ikke sælger nær så godt, som de allermest udbredte krimiforfattere," siger Ea Hoppe Blaabæk. 

I dag har selv et litterært sværvægterforlag som Gyldendal en regulær krimiredaktion, hvor spændingsromanerne tidligere udgjorde en perifer undergenre for den københavnske boggigant. Oprustningen inden for genren er en naturlig følge af, hvordan læsevanerne og litteratursynet har udviklet sig, siger forlagets seniorredaktør for skønlitteratur, Lene Wissing.   

"Spændingslitteraturen taler til et urmenneskeligt narrativt begær efter historier fortalt af én, der har gjort sig umage for at overraske os på en intelligent måde," siger Lene Wissing.

Ifølge hende er genrens spændvidde en anden hovedårsag til, at læsere i alle aldre og forskellige uddannelsesniveauer af og til læser en krimi. 

"En god intrige kan udfoldes i alle miljøer og i alle litterære stilarter. Det er mit indtryk, at læserne – som forfatterne – ofte ved præcis hvilken subgenre der er deres: mysterie-krimien, politi-krimien, den historiske krimi, den eksplicit voldelige krimi. Jeg har set undersøgelser, der viser, at læserne generelt er mere optaget af karaktererne og relationerne end af selve intrigen, men miljøet og stilen er klart afgørende," siger hun. 

Hun er ikke overrasket over, at de akademisk uddannede læsere ofte vælger en krimi blandt mange andre typer litteratur, som sociolog Ea Hoppe Blaabæks forskning viser.  

"Genren kan give dem et fiktivt beriget indblik i en kompliceret virkelighed. Det kunne være "Karoline-trilogien" – Kim Leines serie om international storpolitik – eller nogle af Lars Kjædegaards bøger om juridisk retfærdighed," siger seniorredaktøren. 

Når krimilæsningen – og herunder ikke mindst krimilytningen – er eksploderet, skyldes det også, at læsning af fiktion tilbyder den ro og fordybelse, der i stigende grad er behov for, mener Lene Wissing. 

"Bøger er så geniale, fordi de åbner verdner, alt imens de lukker den virkelige verden ude for en stund. Al litteratur inviterer til en bestemt læsning, og genrelitteraturens invitation er meget enkel og præcis. Det tror jeg forklarer krimiens popularitet i en tid med så mange tilbud."  


Nr. 619 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 16:08:00

Producenter undrer sig over Euromans advarsel om dåsemad på Roskilde: Dåseleverpostej er '100 procent sikker' Tryk Her
Op til årets Roskilde Festival lød det i en artikel på Euromans hjemmeside, at man risikerer diarré ved at indtage dåsemad, der har ligget i et varmt telt.
Nr. 618 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 16:03:00

20-årig mand bag dødelig Copenhell-vold løsladt Tryk Her

Nr. 617 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 15:57:27

Novo-aktien stiger en smule efter rygtehistorie om handelsaftale Tryk Her
Novo-aktien stiger en smule efter rygtehistorie om handelsaftaleEt udkast til en handelsaftale melle...
Nr. 616 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 15:45:43

Investorer i kriseramte Obton: Hellere gå bankerot end fortsætte Tryk Her
Investorer i kriseramte Obton: Hellere gå bankerot end fortsætteEt milliardunderskud har sendt solce...
Nr. 615 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 15:44:00

Gule cykelryttere bliver de første til at krydse den nye Storstrømsbro Tryk Her

Nr. 614 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 15:30:03

Røgfrie strande breder sig - i Danmark kan man stadig tænde en smøg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fra denne måned er det helt forbudt at tænde en smøg under strandturen i Frankrig, der som det første land i Europa indført nationalt rygeforbud på strande og andre udendørsarealer som parker.

Overtræder man forbuddet, vanker der bøder på op til 5000 kroner.

I Spanien er mere end 700 strande gjort røgfrie af de lokale myndigheder over de senere år. Men i Danmark går det den anden vej.

Her måtte byrådet i Aarhus Kommune i juni opgive at indføre et rygeforbud på strandene, da kommunens jurister og flere ministerier vurderede, at det ikke er muligt inden for den nuværende lovgivning.

Kun på enkelte strande rundt om i landet er der rygning forbudt.

Det ærgrer i Kræftens Bekæmpelse, hvor man arbejder for at gøre flere udearealer røgfrie, fortæller Niels Them Kjær, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.

- Der er nogle kommuner, som gerne ville gøre det her, men er blevet bremset, fordi de faktisk ikke har juridisk rettighed til at forbyde rygning på strande.

- Men rygning bør ikke ske, der hvor børn og unge er til stede. De kopierer jo de voksnes adfærd, så det vil alt andet lige betyde, at flere børn og unge begynder at ryge, siger han.

Når rygeforbuddet ikke kan gennemføres i Aarhus Kommune, skyldes ifølge Aarhus Stiftstidende, at kommunen ikke formelt ejer strandene, selvom den står for driften.

Byrådet i Aarhus fik undersøgt, om der i stedet kunne stilles skilte op med en henstilling om ikke at ryge, men heller ikke det kunne lade sig gøre, fordi strandbeskyttelsesregler forhindrer, at der sættes skilte op på et større areal.

I Frankrig er det omfattende rygeforbud på udendørsarealer indført for at beskytte børn og unge, har sundheds- og familieminister Catherine Vautrin oplyst i flere medier.

Samtidig skal forbuddet gavne miljøet ved at undgå skodder i naturen.

I 2019 fik Danmark den første røgfri strand, da Tisvildeleje Kystsikringslag i Nordsjælland gjorde den private strand i Tisvilde røgfri.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der røgfrie strande i Silkeborg, Hvidovre og Fredensborg Kommuner.

Det kan lade sig gøre, når kommunen ejer strandarealet, fortæller formand for Fritids- og Idrætsudvalget i Fredensborg Charlotte Sander (S).

- Det er ikke sådan, at vi har et strandpoliti gående, der skal håndhæve forbuddet. Men vi har skilte, og det er mit indtryk, at det bliver respekteret, siger hun.

Også badeanstalter kan indføre rygeforbud.

Fra 1. april i år blev det muligt for kommunerne at indføre rygeforbud på de kommunale legepladser med en national forebyggelsesplan, som en række partier vedtog i 2023.

Og det kan meget vel være, at kommunerne skal have mulighed for at udvide rygeforbuddet til også at gælde strande, mener Socialdemokratiets forebyggelsesordfører, Matilde Powers.

- Jeg synes personligt, at der er forskel på de franske strande og de danske strande. I Frankrig ligger man meget tæt på mange strande og kan nemt blive generet af røgen. Sådan er det ikke på de fleste danske strande. For eksempel er det ikke et lige så stort problem, hvis man er ved Vesterhavet.

- Men omvendt vil vi gerne lytte til, hvis kommunerne oplever, at de har problemer med passiv røg på deres strande, siger hun.

Matilde Powers vil derfor tage op i kredsen af partier bag forebyggelsesplanen, om det skal være muligt for kommuner at gøre strande røgfri.

Det er ikke alle steder, at der er opbakning til at kvitte smøgerne på på strandturen.

I København blev et forslag i Borgerrepræsentationen om at "henstille til et røgfrit miljø" med skiltning og rygezoner på kommunens tre strande nedstemt tilbage i 2021.

/ritzau/


Nr. 613 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 15:28:15

Norske skuespillere taber strid mod dansk talentbureau Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tre kendte norske skuespillere har i Østre Landsret tabt en ankesag mod deres tidligere danske talentbureau Panorama Agency.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Dommen betyder, at kontraktvilkårene, som de tre skuespillere - Nicolai Cleve Broch, Agnes Kittelsen og Jon Øigarden - ville ud af, er blevet godkendt af Østre Landsret.

Ifølge Norsk Skuespillerforbund betyder det, at Panorama Agency får ret til provision af det arbejde, som skuespillerne har udført, efter at kontrakterne var ophørt.

Det gælder også arbejde, som agenten ikke har været involveret i.

- Det er et alvorligt tilbageslag - både for de tre skuespillere og for kunstneres retsstilling i branchen generelt, siger Anders Bredmose, der er fagchef for jura og forhandlinger i norsk skuespillerforbund i en pressemeddelelse.

Det var Panorama Agency, som havde sagsøgt skuespillerne i sagen. I byretten blev skuespillerne frifundet, men landsretten har altså set anderledes på sagen.

Lederen af Norsk Skuespillerforbund, Per Emil Grimstad, er skuffet over dommen.

- Jeg er overrasket over, at dommen fra første instans ikke bliver gjort gældende. Det er et stort tilbageslag for skuespillere. De bliver sat i en vanskeligere situation i forhold til deres rettigheder.

- Og i forhold til magtforholdene, som allerede eksisterer mellem skuespillere og agenter, siger han ifølge NRK.

Både skuespilleren Agnes Kittelsen og Jon Øigarden har haft succes med tv-serien "Exit".

Agnes Kittelsen er ligeledes kendt fra filmene "Kon-Tiki" og "Frihedskæmperen Max Manus", mens Jon Øigarden blandt andet har været med i filmen "22 July".

Nicolai Cleve Broch er blandt andet kendt fra tv-serierne "Beforeigners" og "Frikendt" og filmen "Den største forbrydelse".

/ritzau/


Nr. 612 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 15:25:39

Ung mand bag dødelig Copenhell-vold løsladt Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 20-årig mand, som Københavns Byret ad to omgange har varetægtsfængslet efter et dødeligt knytnæveslag mod en 64-årig festivaldeltager, skal løslades.

Det har Østre Landsret bestemt fredag, oplyser den 20-åriges forsvarsadvokat, Mikkel Holm Nielsen, til Ritzau.

Sagen drejer sig om en voldsepisode ved indgangen til Copenhell-festivalområdet på Refshaleøen i København om aftenen den 20. juni.

Her slog den 20-årige mand en 64-årig mand i hovedet med knyttet hånd. Manden faldt om og afgik ved døden.

Dagen efter blev den unge mand varetægtsfængslet på baggrund af en sigtelse for grov vold med under særdeles skærpende omstændigheder, blandt andet med henvisning til, at offeret afgik ved døden.

Retten bestemte, at den 20-årige frem til mandag i denne uge skulle sidde fængslet, mens politiet foretog den indledende efterforskning af sagen.

Mandag var der så et nyt retsmøde i Københavns Byret. Her fremlagde anklagemyndigheden retslægelige oplysninger fra sagen. De underbyggede, at den 64-årige var død af skader, som han fik ved faldet. Ikke fra selve slaget.

Og da et enkelt knytnæveslag ikke falder ind under straffelovens grove voldsbestemmelse, ville byretten ikke forlænge fængslingen med samme begrundelse. Men den 20-årige blev ikke løsladt.

For selv om der kun var tale om såkaldt simpel vold, så var det efter byrettens opfattelse stadig nødvendigt af hensyn til den almindelige retsfølelse, at den 20-årige ikke skulle være på fri fod, når han havde et dødsfald på samvittigheden.

Men den vurdering er Østre Landsret ikke enig i, og derfor skal den 20-årige mand løslades.

/ritzau/


Nr. 611 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 15:24:04

Dollar svækkes på Trumps skattepakke mens tolddeadline lurer Tryk Her
Dollar svækkes på Trumps skattepakke mens tolddeadline lurerDen amerikanske dollar taber styrke over...
Nr. 610 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 15:00:00

Stjerneforfatter skriver dybt og ordrigt om livet langt fra den amerikanske drøm Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA er drevet af drømme og håb. Af en forestilling om, at virkeligheden for den enkelte amerikaner kan blive bedre, kan blive smukkere, hvis blot der arbejdes hårdere, kæmpes mere.

For mange er virkeligheden selvsagt en anden, og man kan indimellem få den tanke, at Den Amerikanske Drøm mest af alt er et blændværk og en måde at holde alle de uheldige, de underbemidlede, i skak: Hvis det ikke lykkes, så er det din egen skyld.

I Ocean Vuongs “Glædens kejser” panoreres der på de første mange sider hen over byen East Gladness, Connecticut, hvor lyset om morgenen er “samme farve som havregrød”, hvor væksten for længst er flyttet, hvor Walmart og andre butikskæder dominerer, og hvor fremtiden er alt for forudsigelig:

“Det er en by, hvor de unge gymnasieelever, der ikke har andre steder at tage hen fredag aften, parkerer deres papfædres biler langs de mørklagte hjørner af Walmarts parkeringsplads og drikker Smirnoff af kildevandsflasker, mens Weezer og Lil Wayne brager ud af anlægget, indtil de en aften kigger ned og ser et spædbarn ligge i deres arme og indser, at de er nogle og tredive, og at Walmart slet ikke har forandret sig, bortset fra logoet, der er lysere nu og kaster en blålig glød mod deres ansigter, hærgede af tiden.”

For enden af romanens lange indledende panorering står en ung mand på byens bro, højt over den giftige flod. Han vil springe ud og begå selvmord – men en gammel kvinde, som bor i et skimlet, asbest-støvet hus ved bredden, forhindrer ham i det.

Han hedder Hai og er, viser det sig, homoseksuel, har et misbrug og kan ikke få sig selv til at fortælle sin mor, at han er droppet ud af universitetet i Boston og nu er tilbage i East Gladness. Så den 19-årige Hai flytter ind hos den 82-årige Grazina, der er af litauisk oprindelse, dement og plaget af traumer fra Anden Verdenskrig.

Hai hjælper hende med medicinen og fornemmer et slægtskab. Også han er endt i USA på grund af en krig, Vietnamkrigen, som hans familie led under, og som tvang dem til at rejse.

Og en af dagene i det beskidte, misligholdte hus finder Hai Grazinas afdøde mands piller, som han begynder at tage. For at dulme en håbløshed, der også er byens, hvori der kun er underbetalte jobs at få. Så han tager et i fastfood-kæden HomeMarket, der serverer “hjemmelavet” Thanksgiving-mad hver dag, året rundt. Her finder han en slags fællesskab med andre strandede og udstødte, som heller ikke er i nærheden af at kunne skimte "The American Dream".

Vuong brød bredt igennem i 2019 med “Vi er kortvarigt smukke her på jorden”, der beskæftigede sig med de samme temaer som “Glædens kejser”: Fortidens krige, nutidens traumer, misbrug, anderledeshed, emigration, medmenneskelighed, amerikansk udsigtsløshed. En i mine øjne noget overvurderet roman. For overgjort og villet poetisk.

Også i “Glædens kejser” er der en trang til at imponere med flotte linjer og visdom, men de 452 sider skaber en anden plads, en anden ro, som gavner Vuongs prosa, og selvom der er store temaer i spil, så er det de nære relationer og samtalerne mellem Hai og hans omgangskreds i East Gladness i årene efter finanskrisen, der for alvor sætter sig.

Der er så lidt, der peger fremad for Hai og de andre, og man kan ikke sige, at det er blevet bedre i USA siden da. I hvert fald ikke for de lavere samfundsklasser. Det eneste værdifulde, der er tilbage, er venskaberne. Det synes i hvert fald at være en pointe i den lange roman, der vist gerne vil være "The Great American Novel", og – trods en vis ordflom og træghed – er både veloversat og læseværdig.

Men efter sidste side er der en interessant dedikation: ”Til minde om Grazina J. Verselis (1925-2014)”. Romanen har altså rødder i Vuongs eget liv. Her findes en ond ironi. For selvom bogen skildrer den amerikanske drøms bagsider, så klarede Vuong den jo. Søn af emigranter, selv misbruger og homoseksuel, men i dag en litterær superstjerne, som storsælger, bliver hørt og får Oprah Winfrey til at græde på tv.

Hvilket kan få alle de andre opgivne og udsatte til at drømme og drømme og drømme. Selvom det uhyre sjældent vil blive til andet end netop dét.

Ocean Vuong: Glædens kejser. Oversat af Niels Henning Krag Jensby. 452 sider. 330 kroner. Politikens Forlag.


Nr. 609 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 15:00:00

Amerikansk udenrigsekspert: Når Trump gør noget rigtigt, fortjener han også ros for det Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det ene øjeblik bliver Ukraines præsident ydmyget for rullende tv-kameraer, det næste øjeblik er det Ruslands præsident, der står til offentlig skældud. Toldsatser kommer og går og stiger og falder, så selv tolderne har svært ved at følge med. Og pludselig havde USA mæglet fred i en af Afrikas ældste krige.

Det kan være svært for verden at finde en linje i amerikansk udenrigspolitik under præsident Donald Trump. Og det er der ifølge Charles Kupchan, der er ekspert i tænketanken Council on Foreign Relations og tidligere toprådgiver for præsident Barack Obama, en god grund til.

For efter et halvt år med Donald Trump tilbage ved magten er der stadig ingen klar doktrin og ingen strategisk linje eller antydningen af en underliggende analyse af, hvordan verden fungerer.

“Faktisk synes jeg, vi har set det stik modsatte. Vi har en præsident, der ikke længere er underlagt begrænsninger. Så han træffer beslutninger i ryk og ud fra sine instinkter og indfald. Men det er ikke til at få øje på en samlet vision. Han er impulsiv, og han skifter mening ganske ofte,” siger Charles Kupchan.

Han siger, at Trumps udenrigspolitik i amerikansk historisk kontekst er hentet i det 19. århundrede, men praktiseret i det 21. århundrede. Forstået som at præsidenten er unilateralist – altså politisk ensidig – protektionistisk, neo-isolationistisk og indvandrerfjendsk. Det svarer til den generelle linje, indtil USA i 1941 gik ind i Anden Verdenskrig.  

“Når jeg betragter Trump, får jeg en fornemmelse af, at han ønsker bare at isolere sig på vores halvkugle og filtre sig ud af resten af verden. Og han ser alliancer, ligesom nationens grundlæggere gjorde: som uønskede, snærende bånd. Han vil bare gerne hjem og slippe for alle mulige besværlige forpligtelser andre steder. Men den form for strategisk udmeldelse af verden, som kunne lade sig gøre i det 19. århundrede, er bare ikke mulig i dag,” siger Kupchan.

Dansk ministerbesøgMen det er den virkelighed, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har at forholde sig til, når de fra lørdag til tirsdag besøger den amerikanske forbundshovedstad Washington for blandt andet at møde nogle af Donald Trumps udenrigspolitiske toprådgivere. De kommer for at præsentere det danske EU-formandskab, men har ingen planlagte møder med Trumps ministre.

Det er meget normalt, at amerikanske præsidenter lægger ud med at fokusere på det indenrigspolitiske for så alligevel at blive hvirvlet ind i verden. Men Trumps ønske om at sætte Amerika først er ifølge Kupchan mere intenst, end man har set det før.

Og selv om Trump godt kan lide at fremstå som en stor mand og blive beundret på den internationale scene, og selv om han ynder at omtale sig selv som fredsmager, skal alt ses gennem et indenrigspolitisk prisme.  

“Han vil gerne ses som en slags kejser, der sidder på tronen takket være handelsaftaler og fredsmageri. Men de mål er også knyttet til idéen om at bringe Amerika hjem. For hvis der er fred i verden, er der mindre grund til, at USA skal være til stede i Mellemøsten, Europa og Asien,” siger Kupchan.

I hans optik har Trump haft en naiv tilgang til verdens udfordringer, netop fordi den form for strategisk afkobling bare ikke er mulig i nutidens verden. Men Trump-skeptikere skal også passe på, at de ikke per refleks bare afskriver alt, Trump gør:

“Der kan være en tendens til at skylle barnet ud med badevandet, simpelthen fordi Trump ikke er særlig populær blandt mange udenrigspolitiske eksperter. Men når han faktisk gør noget rigtigt, fortjener han også ros for det.”

Kupchan nævner for eksempel, at Trump – selv om han ikke har skaffet den lovede fred i Ukraine – har gjort, hvad USA efter hans mening skulle have gjort for flere år siden og er begyndt at kommunikere direkte med Rusland. Han mener også, at det var rigtigt at bombe Irans atomfaciliteter. Og der er tegn på, at Trump uden meget fanfare faktisk kan have hjulpet med at afslutte en krig i Afrika – mellem Rwanda og DR Congo – der har raset siden folkedrabet i Rwanda i 1990’erne. De to lande underskrev forrige fredag en fredsaftale i Washington. 

Dertil rejser Trumps særlige Mellemøst-udsending Steve Witkoff verden rundt.

“Han taler med iranerne og russerne og israelerne, og snart bliver han måske også sendt til Kina. Det er alt sammen rigtig godt, og jeg håber, han lykkes med det. Det er alt for tidligt at sige, om det lykkes at afslutte krigen mellem Iran og Israel. Men Iran og deres netværk har ryggen mod muren og er dybt svækket, så man kan sagtens forestille sig, at vi ser et helt nyt politisk og strategisk landskab,” siger Kupchan.

Positive skridt for EuropaI Europa kan de øvrige allierede i Nato også være godt tilfredse med, at Donald Trump ved det nylige topmøde i Haag forpligtede sig til det kollektive forsvar i forsvarsalliancen. Det var ifølge Kupchan ret stort og viser, at det godt kan lade sig gøre at forhandle med Trump.

“Jeg ser det som Trumps svar på, at Vladimir Putin har givet ham en kurv i forsøget på at afslutte krigen i Ukraine. Og det har gjort Trump mere bevidst om behovet for, at USA spiller en rolle i europæisk sikkerhed.”

Nato-landenes ledere poserer med den hollandske kong Willem-Alexander og dronning Maxima på et såkaldt familiefoto ved en middag på kongeslottet Huis ten Bosch i forbindelse med sidste uges Nato-topmøde i Haag. Kongeparret flankeres af USA's præsident, Donald Trump (fjerde fra venstre), og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron (fjerde fra højre) Foto: Haiyun Jiang/AFP/Ritzau Scanpix Kupchan noterer sig, at Nato-topmødet ikke nævnte Ukraine. Det ser han som udtryk for, at der er grundlæggende uenighed om, hvorvidt Ukraine skal med i Nato. Men han ser det som positivt, at de fleste europæiske lande både i Nato og EU bakker op om Ukraine, og at de efter pres fra Trump har taget mere ansvar på sig for Europas sikkerhed. 

Men man vil næppe opleve, at Trump ligesom præsidenterne George W. Bush (2001-2009) og Barack Obama (2009-2017) ender med at droppe sin skepsis over for det transatlantiske samarbejde og helhjertet anerkende Europa som USA’s bedste partner.

“Der vil helt sikkert komme mange bump på vejen i handelspolitikken, ligesom jeg forventer, at der bliver skruet ned for de amerikanske styrker i Europa. Men jeg tror stadig, det vil være oplagt at bevare et nært forhold til Europa i en verden, hvor krigen raser i Ukraine, Mellemøsten er voldsomt ustabil, og Kina stormer frem. Så hvis man ser på, hvor galt det kunne gå, synes jeg egentlig, vi er i meget god form.”

Hvad angår den særligt danske bekymring om USA’s rolle i Grønlands fremtid, noterer Kupchan sig, at der nu er gået en rum tid uden nye meldinger fra Trump. Men det er svært at konkludere noget baseret på, at der er stille i nogle uger:

“Det er jo ikke det samme, som at sagen ikke dukker op igen. Men jeg tror nu nok, Trump og folkene omkring ham har så rigeligt at se til, og at den indenrigspolitiske dagsorden er så svær og omfattende, at der måske ikke helt er den samme appetit på at improvisere og skræmme alle ved at tale om at deportere palæstinensere fra Gaza eller at invadere Grønland. Man skal nok ikke tro, at det er gået i sig selv igen. Men jeg vil tro, der kommer færre af den slags udtalelser, der kan lyde til at være helt på Månen.” 


Nr. 608 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:59:00

Protest mod dansk-amerikansk fest: Siger fra over for USA's 'konge' Tryk Her
Anti-amerikanske demonstranter er taget til Rebildfesten på USA's nationaldag.
Nr. 607 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:57:12

To danskere er kommet lettere til skade i tysk busulykke Tryk Her

Tryk for at læse mere

To danskere er blevet lettere kvæstet efter en ulykke, hvor en Flixbus natten til fredag væltede på en motorvej nord for Berlin.

Det oplyser Sophie Pawelke, der er pressetalsmand hos Landespolizei Mecklenburg-Vorpommern, til B.T.

De tilskadekomne danskere er en 19-årig og en 34-årig mand, skriver B.T.

Der var også to andre danskere med bussen. To kvinder på henholdsvis 18 og 22 år. Men de slap uden skader, skriver avisen.

Bussen var på vej fra København til Wien, da den forulykkede ved Röbel - cirka 150 kilometer nord for Berlin.

Flixbus har oplyst, at 23 passagerer er kommet til skade.

- Flixbus giver sin fulde støtte til ofrene og deres pårørende og vil være tilgængelig med den fornødne støtte, lød det i en udtalelse tidligere fredag.

Politiet i delstaten oplyste fredag formiddag, at en af de tilskadekomne var alvorligt kvæstet.

Opgørelsen er ikke endelig.

Ifølge politiet i Mecklenburg-Vorpommern var der personer med en lang række nationaliteter om bord.

Ifølge Flixbus var der alt 53 passagerer og to chauffører om bord.

/ritzau/


Nr. 606 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:54:00

To danskere er blevet lettere kvæstet i busulykke i Tyskland Tryk Her

Nr. 605 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:41:00

Ødelagt elkabel koster danskerne 25 millioner kroner Tryk Her

Nr. 604 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:34:00

Svaret på, hvem der var ansvarlig for alle tiders største fjernvarmeskandale, er kommet et skridt nærmere Tryk Her
En advokatundersøgelse har gransket Odsherred Kommunes administration, borgmester og byrådsmedlemmers mulige ansvar
Nr. 603 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:30:00

Pave Leo vækker gammel tradition til live i sin sommerferie Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvor holder paven ferie?

Under pave Frans var svaret altid "Vatikanet", for han var kendt som en arbejdsnarkoman, der aldrig tog rigtig fri i løbet af sin 12 år lange regeringstid, og som blev i Rom i selv de varmeste sommermåneder.

Men for pave Leo XIV, der efterfulgte Frans i maj, er svaret "Castel Gandolfo", den pavelige sommerresidens i Albanerbjergene syd for Rom. Her vil han opholde sig fra den 6. til den 20. juli for at hvile sig, oplyser Vatikanet. Og i midten af august, når katolikkerne fejrer Marias Optagelse i Himlen, vender han tilbage i yderligere nogle dage.

Det er også meningen med Castel Gandolfo. Residensen blev bygget af pave Urban VIII i 1624 – netop for at give sig selv og sine efterfølgere en chance for at undslippe Roms kvælende hede i juli og august til fordel for bjergenes venligere og køligere klima.

Slottet, der ligger ved Albanersøen, skyldes arkitekten Carlo Maderno, der også er berømt for sine omfattende arbejder på Peterskirken. Byen rundt om slottet er kendt for sine mange smukke villaer og kirken San Tommaso da Villanova, der er tegnet af en anden stjernearkitekt fra barokken, Gianlorenzo Bernini. I dag omfatter ejendommen 55 hektar, hvilket er mere end Vatikanet selv.

To af Frans' umiddelbare forgængere, Johannes Paul II og Benedikt XVI, holdt meget af Castel Gandolfo, som de også brugte som afsæt for ture til de norditalienske alper. Johannes Paul II, der som yngre var en ivrig sportsmand, fik anlagt en svømmebassin, og da Benedikt XVI abdicerede i 2013, var det til Castel Gandolfo, han trak sig tilbage for at afvente valget af Frans.

Men da Frans kom til, kunne han ikke se sig selv i sommerslottet. Han besluttede derfor at lukke residensen, og da det fik svære økonomiske konsekvenser for byen, åbnede han haverne for publikum og senere også en del af slottet for turisterne. At den beslutning nu bliver omgjort, vil helt sikkert være populær hos byens indbyggere, for en levende pave, der blot periodisk benytter stedet, er meget bedre end et museum.

Castel Gandolfos bygherre, Urban VIII, digtede om stedet i en sonet, "Dalla vaghezza della Villa di Castel Gandolfo" (1640), hvori han lovpriste søens klare vand, det gyldne lys og nattergalens toner. Der er dog næppe nogen, der vil beskylde pave Leo for at gå i den pragtelskende, aristokratiske paves fodspor, fordi han tager herop i den varmeste tid, alene af den grund at han blot genindfører en praksis, der var normen indtil for få år siden.

Man kan dog ikke komme udenom, at beslutningen om at bruge Castel Gandolfo fortæller noget om, hvordan de to paver er forskellige, også selvom Leo afgjort vil fortsætte meget af Frans' arbejde. 

Det er blot halvanden måned siden, den amerikanske pave blev valgt, men allerede da han første gange viste sig for mængden på Peterspladsen, afveg han fra Frans' fremtræden ved at være iført den traditionelle pavedragt med skulderkappe og pragtstola, mens Frans i sin tid blot stod i den hvide præstekjole.

Residensen blev bygget af pave Urban VIII i 1624 – for at give sig selv og sine efterfølgere en chance for at undslippe Roms kvælende hede i juli og august til fordel for bjergenes venligere og køligere klima. Foto: Stefano Spaziani/AP/Ritzau Scanpix På samme måde har Leo valgt at bo i de pavelige gemakker i Det Apostolske Palads i stedet for den lejlighed, som blev indrettet til Frans i Vatikanets gæstehus. Også på det område griber den nye pave tilbage til det, der i generationer har været praksis: Sådan er paven klædt, her bor han til daglig, og her tager han på ferie.

Frans' originale greb, da han trådte til for 12 år siden, var at bryde med forventningerne, og ligesom Frans af Assisi, som han tog navn efter, at vende tingene på hovedet og prøve grænser af. Pave Leo går nok i en anden retning. I en splittet verden og i en kirke, der selv oplever polarisering, støtter han sig – i al fald i det ydre – til det velkendte og de gængse forventninger til embedet. Tilmed har han taget navn efter en anden pave Leo, næsten som for at understrege, at han blot er én i rækken.  

Går sommerferien til området Castelli Romani, rækken af småbyer i Albanerbjergene, der omfatter Castel Gandolfo, er der god grund til lægge vejen forbi paveresidensen den 13. og 20. juli eller den 15. august og 17. august. For der vil pave Leo genoptage traditionen med at velsigne troende og turister, der samler sig foran slottet til Angelusbønnen klokken 12.


Nr. 602 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:29:32

Dom for drab på 13-årig pige overrasker tidligere anklager Tryk Her

Tryk for at læse mere

Anklagemyndigheden krævede en 19-årig mand indespærret på ubestemt tid, men et flertal i Retten i Hjørring afviste fredag kravet.

I stedet blev han idømt 12 års fængsel i sagen, hvor han er kendt skyldig i at have voldtaget og dræbt en 13-årig pige, som han tidligere havde haft et kæresteforhold til.

Dommen kommer bag på den pensionerede anklager og advokaturchef Jeanette Wincentz Andersen, der har 40 års erfaring fra anklagemyndigheden.

- Efter den kriminalitet, der er udført her - så brutalt som det var - kommer det noget bag på mig, at der ikke bliver idømt forvaring, siger Jeanette Wincentz Andersen.

Hun anerkender, at det vil være usædvanligt at idømme forvaring, da den unge mand kun var 17 år, da han begik drabet.

Men hun henviser til en tidligere sag, hvor en mand, der først var idømt forvaring, undgik forvaring i Højesteret i 2012.

Højesteret straffede ham i stedet med syv års fængsel, og da han kom ud, slog han tre mennesker ihjel. Manden, som hedder James Schmidt, blev i 2021 dømt for rovmord på tre ældre mennesker på Østerbro i København.

- Det, synes jeg også, at man skal tage med i sin betragtning om, hvorvidt der er grundlag for at idømme forvaring. Det er et spørgsmål om, den pågældende er farlig for sine omgivelser, siger Jeanette Wincentz Andersen.

I Retten i Hjørring stemte et mindretal på fire stemmer for forvaring, mens et flertal på seks stemmer afgjorde, at han skulle idømmes 12 års fængsel.

Retten udtaler, at der er "udvist en ganske særlig hensynsløshed", men har "lagt vægt på den tiltaltes alder".

Retslægerådet havde indstillet, at den 19-årige i Hjørring kunne idømmes forvaring.

Det var ifølge rådet "påkrævet" for at forebygge, at han begår ny personfarlig kriminalitet.

Den 19-årige erkendte i retten, at han slog sin 13-årige ekskæreste ihjel.

Det skete ifølge den tiltalte i frustration over, at hun havde brudt et kæresteforhold med ham.

Både den 19-årige og anklagemyndigheden har mulighed for at anke dommen, men endnu ikke besluttet sig.

- Det mener jeg, at Statsadvokaten skal overveje. Nu får de dommen til gennemlæsning, og så kan man se, hvad retten har lagt vægt på. Og så må man ud fra præmisserne afgøre, hvorvidt sagen skal ankes.

- Men jeg synes, at i en sag af denne karakter skal landsretten have lov til at beslutte, om der skal idømmes forvaring, siger Jeanette Wincentz Andersen.

/ritzau/


Nr. 601 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:20:31

Mand udvises for voldtægt af 16-årig pige i regionaltog Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 33-årig mand idømmes to år og seks måneders fængsel for voldtægt og blufærdighedskrænkelse af en 16-årig pige i et regionaltog mellem Køge og Østerport i januar.

Han udvises desuden af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Det er fredag blevet besluttet i Retten i Roskilde.

Ifølge anklagemyndigheden begik manden overgreb på pigen flere steder i toget. Selve voldtægten fandt sted på toilettet.

Det fandt retten bevist og dømte ham efter anklageskriftet.

Episoden fandt sted i et regionaltog mod Østerport den 7. januar lidt over middag. Både den 33-årige og den 17 år yngre pige stod på toget på Køge Station.

Manden taler ikke dansk, men forklarede via en tolk i retten, at han var faldet i snak med pigen under en af stationens afgangstavler.

Et øjenvidne har fortalt, at pigen kom ind i vognen og lavede et slags signal til manden, som kom og satte sig ved siden af hende. Kort efter begyndte han at røre ved pigen og kysse hende.

Pigen, der i januar var 16 år, bar en solsikkesnor, som signalerer usynlige handicap som udviklingshæmning eller kognitive vanskeligheder.

Noget han hævder ikke at have set.

Ifølge retten forklarede pigen for lukkede døre, at det var manden, der lagde op til det seksuelle, og at hun ikke havde givet samtykke.

Hun forklarede også, at hun forsøgte at flygte, men at manden havde fulgt efter hende gennem toget og låst dem begge inde på toilettet, hvor han forgreb sig på hende.

Retten vurderer pigens forklaring som troværdig på grund af hendes meget præcise beskrivelser og de fysiske beviser, der blev fundet på hendes bukser.

Ifølge manden var det pigen, der havde trukket ham ind på toilettet og gjort ting ved ham, han ikke ønskede.

- Jeg frøs fuldstændig og vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne ikke modsætte mig hende.

- Jeg dyrker ikke sex med fremmede uden prævention. Det er respektløst over for min familie, sagde han under retssagen.

Det blev ikke fundet troværdigt, at den 16-årige pige ville kunne have udsat ham for det.

Sagens anklager kalder den 33-åriges forklaring for "det pureste opspind" og et dårligt eksempel på en bortforklaring.

En kvinde, der var til stede i samme kupé og så en af episoderne udspille sig, var kaldt ind for at vidne i retten.

- Han sad med hånden nede i bukserne på hende og holdt hende fast. Hun sad og stirrede blankt ud i luften, som om hun var fuldstændig lammet af frygt.

- Det var en ung pige som virkede konfus. Jeg nægter at tro på, at hun var bevidst om situationens fare og alvor, sagde vidnet.

Hun konfronterede herefter manden, som ifølge vidnet med det samme rejste sig og forlod kupéen uden at fortrænge en mine eller komme med nogen form for reaktion.

- Han virkede fuldstændig neutral og følelseskold, mente vidnet.

Inden domsafsigelsen fik manden muligheden for at få det sidste ord.

- Jeg havde ingen opfattelse af, at der kunne have været noget galt med hende, og jeg havde ingen intention om sex. Jeg forsøgte at komme væk, og hun fulgte efter mig.

- Jeg har aldrig gjort noget ulovligt, og det er første gang i mit liv, at jeg har talt med politiet. Det, der er blevet sagt, er forkert, sagde han.

Den 33-årige anker sagen til landsretten.

Et navneforbud for den dømte er blevet udstrakt til også at gælde under ankesagen, og derfor må hans navn ikke offentliggøres.

/ritzau/


Nr. 600 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:14:55

Markedet i USA er lukket Tryk Her
Markedet i USA er lukketAmerikanerne holder fredag fri, da uafhængighedsdagen den 4. juli skal fejre...
Nr. 599 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:07:49

Topchef tager afsked med Topdanmark – er færdig med forsikring Tryk Her
Topchef tager afsked med Topdanmark – er færdig med forsikringEt af Danmarks ældste forsikringsselsk...
Nr. 598 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:03:00

Ukraine og Rusland i ny udveksling af fanger Tryk Her

Nr. 597 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:00:04

BRIKS-landene holder topmøde i Brasilien uden Putin og Xi Tryk Her

Tryk for at læse mere

Rusland er en primus motor i BRIKS-samarbejdet mellem verdens store vækstøkonomier, men ved topmødet i Rio de Janeiro i Brasilien søndag og mandag må den russiske præsident blive hjemme.

Vladimir Putin har ellers talt varmt for BRIKS i de senere år.

Om at udvikle samarbejdet med flere lande og gøre det til en magtfaktor, der kan tage kampen op med Vestens internationale dominans.

BRIKS står for Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Gruppen blev oprettet i 2009, og der er nu 11 lande med i BRIKS.

Putin vil gerne have flere lande med, men han må denne gang blive hjemme i Kreml, mens de andre præsidenter og øvrige topledere mødes i den brasilianske badeby.

Putin er efterlyst af Den Internationale Straffedomstol (ICJ) i Haag for krigsforbrydelser.

Domstolen mistænker ham for under krigen mod Ukraine at have ført børn fra russisk-besatte områder i Ukraine til Rusland.

Lande, der har skrevet under på ICJ-aftalen, eller Rom-statuetten, er forpligtet til at anholde personer, som ICJ efterlyser, hvis personerne kommer på et lands territorium.

Brasilien er med i ICJ.

Hidtil har det været antaget, at Putin skulle deltage via videolink. Men det er ikke givet, at det går sådan.

Ruslands udenrigsministerium har ifølge Tass meddelt, at Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, kommer til Rio.

Putin er ikke den eneste præsident, der har meldt fra. Det samme har Kinas præsident, Xi Jinping. I stedet kommer premierminister Li Qiang.

Der er flere afbud. Irans præsident, Masoud Pezeshkian, og Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, kommer heller ikke, siger brasilianske regeringskilder til AFP.

Trods afbud er der topmøde, og det er ikke en lille klub. De 11 lande repræsenterer omkring 40 procent af det globale bruttonationalprodukt.

AFP har talt med arrangørerne om dagsordenen, der ventes præget af urolighederne og spændingerne i Mellemøsten.

Det gælder Israels og USA's bombardementer af Irans atomanlæg og den fortsatte krig mellem Israel og Hamas i Gaza.

Og så handler det om en mand, der ikke er i Rio, nemlig USA's præsident, Donald Trump, og hans toldkrig mod resten af verden.

Hvad topmødet ender med, er svært at forudse, men eksperter vurderer, at BRIKS vil være forsigtig.

- Vi regner med, at topmødet anlægger en forsigtig tone. Det kan blive svært at nævne USA ved navn i sluterklæringen, siger Marta Fernandez, direktør for det politiske center på Rio de Janeiros Katolske Universitet, til AFP.

Hun påpeger, at Kina prøver at indtage en "tilbageholdende position i Mellemøsten". Desuden er Kina optaget af forhandlinger med USA om told.

- Det her ser ikke ud til at være det rigtige tidspunkt til at fremprovokere mere uenighed mellem verdens to største økonomier.

Dog håber Brasilien, at topmødet munder ud i fælles holdninger.

- BRIKS har igennem hele sin historie formået at tale med én stemme om store internationale emner. Der er ingen grund til, at det ikke skulle ske ved denne lejlighed, når det gælder Mellemøsten, siger Brasiliens udenrigsminister, Mauro Vieira.

/ritzau/


Nr. 596 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:00:03

Hundredtusindvis af unge bruger ferien til at skænke øl og servere is Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er sommer, det er sol, og det er arbejdstid.

I hvert fald for de tusindvis af unge mennesker, der i denne måned udnytter ferien fra skole og studier til at tjene lidt ekstra mønt.

Nu sættes der tal på, hvor mange af de unge mellem 13 og 24 år, som har sommerjob. Tallene viser et markant spring fra resten af året.

I juli 2024 var det lige knap 225.000 unge, der arbejdede enten fuld tid eller deltid. Uden for juli var det knap 172.000.

Det er en forskel på 53.000.

Det er et pænt tal og "vældig positivt", mener Erik Simonsen, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Han kalder det helt afgørende, at de unge kan dække ind, når eksempelvis restauranter og butikker har brug for det, og når andre går på ferie.

- Samtidig er det jo unge mennesker, der får en oplevelse af at være på en konkret arbejdsplads og være med i det fællesskab, siger han.

- Det har en værdi. Ligesom det åbenlyst har en værdi for de unge mennesker at tjene nogle penge, siger han.

Omregnet til procent betyder det, at de unge sammenlagt udgjorde 2,7 procent af lønmodtagerne i Danmark i juli 2024.

I eksempelvis marts udgjorde de samlet 1,6 procent af lønmodtagerne.

De tre steder, hvor langt flest unge arbejder over sommeren, er i restauranter, discountforretninger og supermarkeder.

De arbejdede i gennemsnit 48 timer. Samlet blev det til mere end 11 millioner arbejdstimer i juli sidste år.

I brancheforeningen Horesta siger konstitueret direktør Jeppe Herskind, at "de unge betyder alt" hos de medlemmer, organisationen repræsenterer. Det er blandt andet restaurations- og hotelbranchen.

- Det er en unik mulighed for branchen for at byde fremtidens kokke, tjenere, receptionister, ledere og så videre velkommen. Men det er jo også en branche, hvor rigtig mange er i en kortere periode med det formål at tjene penge. Dem vil vi også meget gerne have, siger Jeppe Herskind.

Juli er absolut højsæson, og der er tryk på derude.

Hvis ikke så mange unge valgte at arbejde i ferien, ville konsekvensen være færre borde på udeserveringen, mindre kapacitet på hotellerne, længere køer i forlystelsesparkerne og meget mere, siger Jeppe Herskind.

- Det handler ikke om billig arbejdskraft. Det handler bare om, at vi har en stor efterspørgsel i den absolutte højsæson, siger han.

Heller ikke Erik Simonsen mener, at billig arbejdskraft er incitamentet for arbejdsgiverne. Det handler primært om at få dækket funktionerne ind på den konkrete arbejdsplads.

- Det er værdifuldt for en virksomhed at få kabalen til at gå op, i takt med at medarbejderne på fuld tid af gode grunde skal have en ferieperiode, siger han.

Endnu flere unge kan ende med at komme i job - både i juli og resten af året.

Der er nemlig fra politisk hold fjernet regler, der førhen betød, at unge ikke måtte betjene for eksempel opvaskere og espressomaskiner af sikkerhedshensyn.

Jeppe Herskind kalder de gamle regler "lidt fjollede".

- Sikkerheden er blevet forbedret, og der er kommet en mere nuanceret tilgang til de redskaber, som er til stede i vores branche. Det betyder, at de unge kan udfylde flere jobbeskrivelser og roller, siger han.

/ritzau/


Nr. 595 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 14:00:00

Kristeligt Dagblad mener: Nu bliver halvdelen af verden dansk jobbank. Det bliver et stort eksperiment Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er givet godt for de arbejdspladser, der kæmper med ubesatte stillinger, at deres søgefelt udvides til halvdelen af jordens befolkning. Fremover kan de rekruttere kinesere, indere og brasilianere, hvis bare lønnen er 25.000 kroner om måneden, og arbejdspladsen har en overenskomst. De nye medarbejdere må også tage deres ægtefælle og børn med hertil.

Men det er forkert alene at behandle det som et arbejdsmarkedsspørgsmål. Den aftale, som arbejdsmarkedets parter og regeringen præsenterede tidligere på ugen, er den mest vidtgående ændring af indvandringspolitikken siden 1973 og har potentiale til at omkalfatre Danmark. Mens partierne de seneste 25 år har præsenteret den ene udlændingestramning efter den anden, svinger pendulet nu. Og selvom liberaliseringen af adgangen til Danmark går hånd i hånd med de seneste årtiers stramninger, er der grund til at være vågen.

De gæstearbejdere fra blandt andet Tyrkiet, der kom hertil under den buldrende højkonjunktur i 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne, tog aldrig hjem igen, men gik fra at være gæstearbejdere til indvandrere. Og der er ingen grund til at tro, at det vil gå anderledes med den kinesiske rengøringsassistent, den indiske programmør eller den albanske sosu-hjælper. Man må således formode, at de efter otte år på det danske arbejdsmarked har ret til permanent ophold uanset konjunkturerne.

Det er klogt, at man har fravalgt at åbne dørene for mennesker fra primært muslimske lande, der har vist sig svære at integrere, og som desværre er overrepræsenterede i mange statistikker, med undtagelse af dem, der har med arbejdsmarkedet at gøre. Anderledes er erfaringerne med dem, der er kommet hertil fra eksempelvis Vietnam og Sri Lanka og deres efterkommere. De har endog meget høj beskæftigelse og lav kriminalitet. De tjener som solstråleeksempler, og det er derfor fornuftigt at kigge mod de områder, når nye grupper inviteres herop. Det er imidlertid ikke helt indlysende, hvilket "interessefællesskab" Danmark deler med eksempelvis Indien, Malaysia eller Nordmakedonien.

Integration er andet end at gå på arbejde. Det er også at være frivillig fodboldtræner, engagere sig i skolebestyrelsen og få en omgangskreds blandt gammeldanskere. Og det er svært. Selv ikke i indvandrerlande som USA og Storbritannien ser man mange blandede boligområder endsige ægteskaber. Til gengæld er der her, som vi også kender det fra Danmark, en række parallelsamfund.

Når man langt før ventet dette forår kunne markere, at der nu er seks millioner indbyggere i Danmark, skyldes det ikke børnefødsler, men indvandring, og med den nye aftale kommer der turbo på. Der er allerede 400.000 udenlandske lønmodtagere herhjemme, og med regeringens invitation til milliarder af mennesker er det naivt at tro, at kun 550, som Finansministeriet gætter på, vil komme hertil. Det er næppe heller det, erhvervslivet håber. Og som historien har lært os. Antallet betyder noget.

Danmark er blevet et multikulturelt samfund. I nogle skolegårde spilles der cricket, på mange arbejdspladser er hovedsproget engelsk, og det er ikke længere givet, at man har en fælles referenceramme. Udviklingen vil forhåbentlig skabe vækst og velstand. Men det er evident, at det også vil udfordre sammenhængskraften. Først om mange år vil vi kende konsekvenserne af det, der må betegnes som et stort eksperiment.


Nr. 594 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:49:00

FN: Mindst 613 dræbt ved nødhjælpsudleveringssteder i Gaza Tryk Her

Nr. 593 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:46:20

SAS-topchef om ejerskifte: “Det bliver ikke større” Tryk Her
SAS-topchef om ejerskifte: “Det bliver ikke større”SAS’ topchef, Anko van der Werff, har stået over...
Nr. 592 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:43:00

Strømnedbrud i Tjekkiet: Intet tyder på terrorangreb Tryk Her

Nr. 591 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:36:59

FN: 509 dræbt ved amerikanskstøttet fødevaredistribuering i Gaza Tryk Her

Tryk for at læse mere

FN's menneskerettighedskontor, OHCHR, oplyser fredag, at det har registreret mindst 613 dræbte ved nødhjælpsudleveringssteder og i nærheden af humanitære konvojer i Gaza.

Det siger Ravina Shamdasani, der er talsperson for FN-kontoret, under et pressemøde i Genève i Schweiz, skriver Reuters.

Af de 613 dræbte blev 509 ifølge FN dræbt i nærheden af nødhjælpsudleveringssteder drevet af den USA- og Israel-støttede Gaza Humanitarian Foundation (GHF).

Organisationen har flere gange fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være neutral, og at den omgår det normale nødhjælpssystem i Gaza - samt for ikke at være tilstrækkelig forberedt.

Læger uden Grænser har i en pressemeddelelse i slutningen af juni kaldt maduddelingsordningen, der blev sat i værk i maj, "et blodbad maskeret som nødhjælp".

Flere gange har der været kaotiske omstændigheder og skudepisoder ved GHF -uddelingssteder.

Senest tirsdag gik over 170 ngo'er sammen i en skriftlig udtalelse og krævede et ophør af den israelske distribuering af nødhjælp i Gaza.

Kritikken var også rettet mod GHF.

Blandt ngo'erne, der alle er til stede i Gaza, er Dansk Flygtningehjælp, Læger uden Grænser, Red Barnet og Folkekirkens Nødhjælp.

I stedet opfordrede organisationerne til, at man vender tilbage til FN's tidligere måde at koordinere hjælpen på.

- I dag står palæstinensere i Gaza over for et umuligt valg: At sulte eller risikere at blive skudt, mens de desperat forsøger at nå frem til mad for at brødføde deres familier, skrev ngo'erne i den fælles udtalelse.

Israels militær erkendte mandag, at palæstinensiske civile er kommet til skade i forbindelse med uddeling af nødhjælp i Gaza.

Militæret har derfor udsendt nye instrukser til sine soldater.

Israel har endnu ikke kommenteret dødstallet oplyst af FN.

/ritzau/


Nr. 590 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:26:00

Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen rejser til USA Tryk Her

Nr. 589 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:24:07

16-årig dreng anholdt for at skyde mod kiosk Tryk Her

Tryk for at læse mere

Politiet har anholdt en 16-årig dreng som mistænkt for et skyderi søndag aften mod en kiosk på Nørrebro i København.

Det oplyser Københavns Politi fredag.

Drengen fremstilles i Dommervagten i Københavns Byret fredag eftermiddag med krav om varetægtsfængsling, skriver politiet på det sociale medie X.

Politiet fik anmeldelsen om skyderiet søndag aften klokken 21.24.

Gerningsmanden var maskeret, iført helt sort tøj og kørte på en cykel, da han afgav skud.

- Da vi kom hen på stedet, konstaterede vi, at der var minimum et skudhul i facaden, så vi er i gang med at lave nogle tekniske undersøgelser og vidneforklaringer, sagde vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi natten til mandag.

Han fortalte videre, at det umiddelbart virkede til, at gerningsmanden blot havde til hensigt at skyde mod facaden og ikke decideret skyde mod en person.

/ritzau/


Nr. 588 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:20:19

Danske topministre rejser til USA for at råbe op om våben og Ukraine Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den danske regering vil råbe den amerikanske administration op, og derfor rejser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) lørdag til USA.

Foruden oprustning og produktion af krigsmateriel skal de tale om støtte til Ukraine, situationen i Mellemøsten og danske prioriteter under EU-formandskabet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fredag.

- Europa skal tage større ansvar for egen sikkerhed og opruste hurtigst muligt. Det kræver, at vi styrker vores forsvarsindustrielle kapacitet massivt - både i Europa og på tværs af Atlanten, siger Troels Lund Poulsen.

Regeringen er bevist om, at Europa i højere grad skal tage ansvar for egen sikkerhed og styrke våbenlagrene, men er ifølge Ritzaus oplysninger frustreret over, at amerikanske virksomheder ikke leverer hurtigt nok ved investeringer.

Desuden ønsker Danmark bedre adgang til amerikanske våben og kapaciteter.

Det fremgår ikke, hvem de skal mødes med, men Troels Lund Poulsen har tidligere rejst til USA for at mødes med to senatorer om blandt andet behovet for hurtigere levering.

Også forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard skal deltage på rejsen.

- Det er afgørende, at Europa og USA fastholder et tæt samarbejde om de mange fælles udfordringer, vi står overfor, og derfor rejser jeg sammen med udenrigsministeren og forsvarschefen til USA, siger Troels Lund Poulsen.

Det Hvide Hus bekræftede natten til onsdag, at USA vil reducere landets våbenleverancer til Ukraine.

Det er endnu ikke klart, præcis hvilke våbenleverancer der stoppes. Men den danske regering vil gerne have USA til at genoptage støtten af især det afgørende patriot, som er det mest avancerede missilsystem fra USA.

EU er på vej med den 18. sanktionspakke, som blandt andet skal forbyde import af russisk gas fra udgangen af 2027.

- Hvis vi koordinerer indsatsen endnu mere på tværs af Atlanten - for eksempel i forhold til de næste sanktionspakker - kan vi komme tættere på at knække den russiske krigsøkonomi, siger Løkke.

Den danske regerings forventning er, at det amerikanske engagement i Europa bliver mindre fremover. Det er dog uvist, hvad det betyder konkret.

Det skyldes ikke nødvendigvis en ændring i holdningen til den transatlantiske forsvarsalliance, Nato, hvor USA har givet tilsagn om støtte efter tvivl, men derimod en reorganisering af det amerikanske forsvar, som ventes efter sommer.

Det styrker dog troen på, at Danmark og resten af Europa må ruste sig til i højere grad selv at løfte ansvaret for kontinentets sikkerhed ved at investere mere og hurtigere i egne kapaciteter.

/ritzau/


Nr. 587 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:15:00

19-årig idømmes 12 års fængsel for drab i Hjallerup Tryk Her
Et nævningeting har fredag idømt en 19-årig mand 12 års fængsel for at have voldtaget og dræbt 13-årig pige.
Nr. 586 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:14:12

Vil en anden vej end EU-toppen: Fred og velfærd frem for krig og EU-mindsteløn Tryk Her

Fagforeninger, fredsbevægelser og klimaaktivister holdt i går 3. juli en alternativ folkefest i Aarhus. Det skete samtidig med, at EU-toppen og den danske regering mødtes i byen for at markere Danmarks overtagelse af EU-formandskabet. Op mod 300 mennesker deltog i folkefesten, og lyttede til musik og krav om fred, velfærd og klimahandling. 3F Esbjerg tordner …


Nr. 585 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:09:00

Bonnie og familien kørte hjemmefra i går for at undgå trafikkaos omkring Hamborg Tryk Her
Der ventes stort pres på trafikken omkring Hamborg i weekenden.
Nr. 584 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 13:00:04

Trump har fået sin store pakke vedtaget og vader fra succes til succes Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det kører for den amerikanske præsident, Donald Trump. I de seneste uger har han haft den ene succeshistorie efter den anden.

Endda i så stort et omfang, at selv CNN, som ingen kan beskylde for at være Trump-fan, må lette på hatten.

- Trump ser ud til at være på højden af sin politiske magt med vedtagelsen af den politiske pakke, lød det fredag i overskriften på den politiske dækning på CNN's netavis.

For det lykkedes sent torsdag dansk tid for Trump at få vedtaget sin såkaldte Big Beautiful Bill (BBB) - den store smukke lov.

Det er en omfattende lovpakke, hvor Trump og hans republikanere har proppet en stor del af Trumps valgløfter ind.

Der er både skattelettelser til de rige samt nedskæringer i sociale ydelser og sundhedsydelser til de mindre bemidlede.

Der er et opgør med grøn omstilling, der er flere militærudgifter og meget mere.

Republikanerne har flertal i Kongressen, men det er ikke altid givet, at det kan sikre et flertal.

For som det andet store parti, Demokraterne, favner Republikanerne bredt. Og partiets kongresmedlemmer kommer fra vidt forskellige delstater med forskellige prioriteter.

Alligevel er det lykkedes for Trump at få pakken i hus efter mindre end et halvt år i Det Hvide Hus, og det er ifølge amerikanske medier godt gået.

Og så kommer vedtagelsen lige oven i flere andre succeshistorier.

USA's luftvåben har bombet Irans atomanlæg, og det førte til en våbenhvile mellem Iran og Israel.

Nato-landene er gået med til at øge militærudgifterne til fem procent af bnp, som Trump har ønsket.

USA's højesteret har begrænset føderale dommeres magt til at bremse Trumps politik.

Trump ventedes fredag kort før midnat dansk tid at underskrive BBB i Det Hvide Hus på USA's uafhængighedsdag.

Til lejligheden havde han bestilt overflyvning over præsidentboligen af fly som dem, der bombede i Iran.

Læs mere her, hvad BBB handler om.

* Skattelettelser for virksomheder

Pakken forlænger skattelettelser, som Trump indførte i 2017, da han var præsident første gang. Det er blandt andet afdrags- og afskrivningsregler, der efter Trumps første periode gradvist blev udfaset.

* Skattelettelser for velhavere

De rigeste amerikanere slipper billigere i skat. Ifølge CNN siger en regnemodel, at de 0,1 procent rigeste skatteydere slipper 290.000 doller billigere om året. Det er er omkring 1,8 millioner kroner.

* Skattelettelser for lønmodtagere.

Ansatte i job, hvor der traditionelt falder drikkepenge, skal ikke betale skat af drikkepenge. Skatten på overtidsarbejde falder.

* Nedskæringer i sundhedstilskud

Den offentlige sundhedsforsikring, Medicaid, beskæres. Ordningen sigter på at hjælpe handicappede og borgere med lav indkomst.

Nu skal man arbejde mere for at være berettiget til hjælp, og der kommer mere kontrol.

* Madkuponer

Der afsættes færre penge til at hjælpe udsatte familier med madkuponer. Det ventes, at tre millioner amerikanere, der i dag får madkuponer, mister dem.

* Grænsekontrol

Der afsættes ekstra 350 milliarder dollar til grænsekontrol, national sikkerhed og en grænsemur. Migranter og asylansøgere skal betale nye gebyrer, hvis de vil søge om at blive i USA.

* Hvad siger eksperter til det hele?

I Danmark kalder Peter Thagesen, chef for geopolitik i Dansk Industri, BBB for socialt skæv.

- Millioner risikerer at miste deres sundhedsdækning, og langt hen ad vejen er der tale om, at skattelettelserne vil blive finansieret af dem, der i forvejen har mindst.

- Mange amerikanere bliver dårligere stillet, og den amerikanske statsgæld øges betragteligt, hvis de offentliggjorte beregninger står ved magt, siger han.

/ritzau/


Nr. 583 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:57:00

Nicolai Wammen om mulig overtagelse af SAS: 'Påvirker ikke statens position' Tryk Her
Finansminister afviser, at staten vil ændre sit ejerskab i SAS trods fransk-hollandsk tilnærmelse.
Nr. 582 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:44:00

August Holmgren har pludselig spillet sig ind i vores hjerter. Vi har brug for at beundre nogen, der giver alt, hvad de har i sig Tryk Her

Tryk for at læse mere

Wimbledon er i gang, og lørdag begynder Tour de France med den store start, Grand Départ, i Lille. Hvert år hører de to store sportsbegivenheder sommeren til, Touren kaldes ligefrem "lyden af sommer", fordi tv'et kører i sommerhuse og på campingpladser i de tre uger, verdens hårdeste cykelløb varer. 

I begge sportsgrene har vi landsmænd med i toppen, selvom Holger Rune i år røg ud af Wimbledon efter kun én kamp. Men interessant er det, at han og Jonas Vingegaard, sådan som det ofte er i sport, er vidt forskellige typer, som vi kan holde med alt efter vores eget temperament: den koleriske eller den beskedne. Gentoftedrengen eller familiefaderen fra Glyngøre. De har to eksistentielt forskellige måder at møde verden på. 

Ofte deles sportsfolk netop op i forskellige temperamenter, vi kan spejle os i, siger sognepræst Sørine Gotfredsen, tidligere sportsjournalist på Aktuelt, skribent på Kristeligt Dagblad samt podcastvært i avisens "Sørine & Livskraften". Hun nævner arketyperne, 1980'ernes store modstykker, John McEnroe og Bjørn Borg. Den amerikanske gadedreng og den svenske klippe. Den ekstroverte og den introverte. 

"Borg og McEnroe repræsenterede præcis de yderpunkter. Man kunne vælge sin egen helt, hvilket også sagde noget om, hvordan man selv er. Og så kunne man se, at der er to måder at klare sig på i livet: den stille, koncentrerede, grundige eller ved at være det koleriske, skøre menneske, der nogle gange gjorde noget helt genialt på banen," siger Sørine Gotfredsen.

At finde styrke i anstrengelsenForfatter og cykelkommentator på Eurosport, Bastian Emil Goldschmidt, ser store sportsfolk som en måde at få præsenteret idealer på og se, hvad der virker for dem under pres og dermed måske også for en selv.

"Noget af det, jeg beundrer cykelrytterne for, og det gælder dem alle sammen, er deres standhaftighed, deres evne til at overvinde smerte og bruge modstand til fremdrift. Meningen med det hele ligger i anstrengelsen, og det synes jeg, er en smuk pointe i en tid, hvor der er en idé om, at man skal komme så let gennem tilværelsen som muligt. Vi kan bruge dem til at spejle for os, hvad livet kan byde på," siger han.

I Tour de France spiller de forskellige personligheder en stor rolle for identifikationen, og Joakim Jakobsen, der er forfatter til bogen "Tour de France" og journalist på Weekendavisen, peger på, at vi har brug for at beundre nogen, der giver alt, hvad de har i sig:

"Om det så kræver, at man som Tadej Pogacar [slovensk tourvinder] er meget ekstrovert og vælter det hele ud, eller om man bliver endnu mere tyst og koncentreret som Vingegaard. Det er et menneskeligt teater, der foregår foran vores øjne."

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Det vidunderlige ved begge sommerens to sportsgrene, tennis og landevejscykling, er netop, at de formår at tegne portrætter af sportsfolkene og stille deres psyker i relief og op mod hinanden, mener Joakim Jakobsen.

"Det allerbedste er, hvis det er to meget forskellige gemytter, som vi havde med McEnroe og Borg, den ene impulsiv og romantisk, den anden som en svensk fabrik, men hold op, hvor var hans spil lækkert at se på. Deres profiler havde været mindre, hvis de ikke havde haft hinanden. Det samme ser vi med Pogacar og Vingegaard, den ene vild og impulsiv, den anden rolig, nøjeregnende og afventende. Det er den største tid i cykelsportens historie, og vi har en ung mand fra Glyngøre med," siger Joakim Jakobsen, som mener, at også Holger Rune sætter meget på spil.

"Rune er ude af Wimbledon, men stadig i toppen, og for at komme dertil, må man bruge alt, man har. Man kan ikke bare være en pæn dreng, og tennis er et dramatisk spil. Vi kigger på sammenbrud og på uventede triumfer," siger Joakim Jakobsen, som også fremhæver den kvindelige tennisspiller Clara Tausons "imponerende dedikation".

August Holmgren er god at spejle sig i Som en af de største overraskelser ved årets Wimbledon spillede August Holmgren sig så i torsdags ind i danskernes hjerter, da han tryllebandt alle i en mere end fire timer lang duel mod verdens nummer 23, tjekkiske Tomas Machac. 

Og som type er August Holmgren helt anderledes end både Holger Rune og Jonas Vingegaard. Det pointerer lektor i litteraturvidenskab  ved Københavns Universitet, Mikkel Krause Frantzen, som selv stammer fra en tennisfamilie.

"August Holmgren er et eksempel på, at det faktisk godt kan lykkes at være et helt menneske og stadig være god til sport. Selvom Holger Rune og Jonas Vingegaard er hinandens modsætninger, er de jo begge to ret ensporede, for det er tit det, der skal til i elitesport. Mens August Holmgren virker som en sympatisk, åben fyr, der tilfældigvis også er god til at spille tennis. Jeg tror, vi er mange, der kan spejle os bedre i August end i Holger," siger han.

"Det er også rart at se nogle forældre, som opfører sig anderledes end mange andre tennisforældre," siger Mikkel Krause Frantzen og henviser til August Holmgrens far og mor, som overværede kampen på Wimbledon, men som ikke selv er inde over sønnens træning.

August Holmgren er klar til tredje runde ved Wimbledon og spiller i dag, lørdag.

Er tennis koncentration for både dem, der spiller, og dem der kigger på, er Tour de France mere folkeligt, fordi man kan hygge sig i flok og gå til og fra skærmen, mener Sørine Gotfredsen. Men fælles for alle sportsfolk er, at vi forventer, at de repræsenterer os, som mennesker og som nation. Derfor er de enestående i vores kultur, siger hun. 

"Sportsfolk er de her mærkelige, apolitiske og imponerende enere, som vi kan skubbe foran os og sige, at vi er folket bag. Vi er stolte, vi er glade, vi bliver underholdt og får understreget, hvad der er dansk. Vi trækker egenskaber og karaktertræk ud af vores sportsfolk og kan sige, at de er et billede på, hvem vi er, som både mennesker og nation."


Nr. 581 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:41:00

Bilister parkerer stadig ulovligt i hjertet af København Tryk Her
Nu vil kommunen gøre mere for at gøre bilister opmærksomme på parkeringsregler
Nr. 580 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:33:59

Mistænkt skal udleveres for skuddrab på tilfældig ung mand i Viby Tryk Her

Tryk for at læse mere

Svaret på, hvem der i marts 2022 skød og dræbte en tilfældig ung mand i Viby J ved Aarhus, er formentlig kommet et skridt nærmere.

En domstol i Belfast i Nordirland har besluttet, at en drabssigtet mand kan udleveres til Danmark.

Det oplyser Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.

Manden, der i starten af 30'erne, blev i september 2024 anholdt i Nordirland på baggrund af en international efterlysning.

Han er sigtet for at have dræbt den 21-årige Søren Koch, der blev skudt natten til 8. marts 2022 i Viby J i Aarhus. Den unge elektriker sad alene i sin bil på OK-tankstation, da han blev skudt.

Ifølge TV2 Østjylland var han under uddannelse til bygningskonstruktør og hverken involveret i det kriminelle miljø eller i verserende bandekonflikter, da han blev dræbt.

Derfor betragtes han af politiet som et tilfældigt og uskyldigt offer, skriver mediet.

Politiet har tidligere oplyst, at det mener, at den anholdte mand i Nordirland står bag drabet.

- Vi glæder os over, at vi i dag er lykkedes med at få anholdt den mand, som vi mistænker for at stå bag drabet på den 21-årige mand, som på tragisk vis blev slået ihjel ved en ulykkelig tilfældighed for mere end to år siden i Viby J, sagde vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard fra Østjyllands Politi efter anholdelsen i Nordirland i september.

Afgørelsen om udlevering faldt onsdag. Den kan kæres til en højere domstol. Derfor er det endnu uvist, om afgørelsen er endelig, og hvornår udleveringen vil finde sted.

/ritzau/


Nr. 579 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:28:27

Analyse: En lettelse for SAS og for staten Tryk Her
Analyse: En lettelse for SAS og for statenMindre end et år efter at SAS trådte endeligt ud af den st...
Nr. 578 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:23:55

EU giver økonomisk håndsrækning til nye signalsystemer Tryk Her

Tryk for at læse mere

EU har besluttet at støtte udrulningen af det nye digitale signalsystem på strækningen mellem Korsør og Middelfart med 145 millioner kroner.

Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.

Det nye system bygger på den såkaldte ERTMS-teknologi, som EU's medlemslande er blevet enige om skal implementeres.

Ifølge Banedanmarks hjemmeside er ERTMS er et fælleseuropæisk standardsystem for jernbaner. Det giver mulighed for at køre grænseoverskridende trafik og vil løbende komme til at erstatte de nationale signalsystemer rundt om i Europa.

- Udskiftningen af signalsystemet er en omfangsrig og kompliceret opgave, som alle EU-landene skal igennem, og vi kan godt være stolte af i Danmark, at vores arbejde med de nye signaler bringer os i førertrøjen i EU i forhold til at afskaffe de analoge signaler, siger transportminister Thomas Danielsen (V) i pressemeddelelsen.

Ud over at systemet skal sikre en mere effektiv og stabil togdrift, vil det også muliggøre, at togene kan køre med op til 200 kilometer i timen fra Korsør til Odense.

Banedanmark har søgt om midlerne hos EU's infrastrukturfond.

Mads Søndergaard Petersen, der er områdechef for Signal hos Banedanmark, kalder det i pressemeddelelsen et markant løft af infrastrukturen i både Danmark og Europa.

Banedanmark har i 15 år været i gang med at udskifte signalsystemer, som i dag flere steder i landet er baseret på anlæg fra midten af det forrige århundrede.

Det arbejde er blevet forsinket flere gange. Senest er det blevet meldt ud, at systemerne skal være klar i 2033.

På Fyn er det ifølge pressemeddelelsen fredag forventningen, at signalsystemet er udrullet i 2028.

/ritzau/


Nr. 577 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:13:45

Ringkjøbing Landbobank klarer hvidvaskkontrol uden anmærkninger Tryk Her
Ringkjøbing Landbobank klarer hvidvaskkontrol uden anmærkningerRingkjøbing Landbobank har haft besøg...
Nr. 576 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:05:26

Krejlerkongen Løkke og de ubesvarede spørgsmål: Moderaterne ville score over en million på Fonseca-exit Tryk Her

Nr. 575 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:00:37

Analyse: Trump tager Musks penge med sin “store smukke lov” Tryk Her
Analyse: Trump tager Musks penge med sin “store smukke lov”Den forulykkede bromance mellem Donald Tr...
Nr. 574 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 12:00:00

Flemming Østergaards hustru har alzheimer: Det er ubærligt at være vidne til et menneskes gradvise forsvinden Tryk Her

Tryk for at læse mere

Alzheimer er ikke bare én persons sygdom. Den flytter ikke kun ind i hovedet på den, der rammes – den flytter ind i hele familien. Den ændrer hverdagen, nætterne, blikkene og samtalerne. Langsomt forvandler den ikke bare hukommelsen, men også relationerne.

Jeg skriver dette, fordi jeg selv står midt i det. Mine nætter er ofte præget af uro og afbrydelser. Søvnen er opsplittet, og dagen begynder med træthed i både krop og sind. Alzheimerens virkelighed er ikke noget, man kun læser om – den bliver en del af kroppen, parforholdet, familien og de mindste daglige rutiner.

Midt i det hele vokser fortvivlelsen. Det er ubærligt at være vidne til et menneskes gradvise forsvinden. Man forsøger at holde sammen – både på sin elskede og på sig selv – men det tærer. Det gør ondt at være pårørende, for man mister ikke kun langsomt et andet menneske. Man mister også stumper af sig selv.

Og alligevel: I mørket opstår der små, men lysende øjeblikke. Øjeblikke, hvor vi ser på hinanden – og hvor kærligheden på sin mest ærlige og rå måde viser sit ansigt. Ikke i ord eller præstation, men i det tyste nærvær. Et blik. En hånd, der griber. Et øjeblik, hvor vi begge husker, hvem vi er – og hvorfor vi stadig står her.

I morges stod jeg op klokken 5 og tog en dukkert i Øresund. Vandet var koldt, luften klar, og omgivelserne næsten overjordisk smukke. I det øjeblik mærkede jeg livet. Jeg trak vejret frit. Jeg kunne stadig – og jeg var taknemmelig.

Den slags øjeblikke gør det muligt at fortsætte. Men vi må ikke bilde os ind, at det er nok. Alzheimer er ikke kun en privat tragedie – det er et fælles ansvar. Vores velfærdssamfund skal kunne rumme sygdommen og ikke mindst de pårørende. Alt for ofte overlades vi til os selv med plejeopgaver, bekymringer og udmattelse, mens hjælpen er utilstrækkelig, fragmenteret eller alt for sen.

Det handler ikke om at ville mere. Det handler om at kunne. Om at være menneske i et fællesskab, hvor der er plads til både den syge og den, der står ved siden af.

For Alzheimer flytter ikke kun ind i én hjerne – den flytter ind i et liv. I vores liv.

Flemming Østergaard er erhvervsmand og blandt andet tidligere bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment.


Nr. 573 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:54:21

Aktiestatus: Novo får nyt kursmål – ISS vinder stor ordre Tryk Her
Aktiestatus: Novo får nyt kursmål – ISS vinder stor ordreUdover en række analyser på flere danske ak...
Nr. 572 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:50:51

Ny hovedejer i SAS vil have flere lange ruter fra København Tryk Her

Tryk for at læse mere

Air France-KLM vil have flere langdistanceruter ud af Københavns Lufthavn, når selskabet - hvis alt går vel - køber sig til en kontrollerende aktiepost i SAS.

Det siger selskabets topchef, Ben Smith, på en pressekonference ifølge Finans.

- I dag har SAS en undervægt på de lange ruter. Vi vil have flere langdistanceruter ud af København, for de har ikke deres fair andel i dag. Der vil blive en vækst i antallet af langdistanceruter, siger han.

Budskabet kommer, efter at den fransk-hollandske luftfartskoncern har sagt, at den frem mod slutningen af 2026 vil øge sin aktieandel i SAS til 60,5 procent.

Desuden siger Ben Smith, at det er Air France-KLM's plan at investere i Københavns Lufthavn for at gøre den til koncernens tredje såkaldte hub.

Inden for luftfart er en hub en lufthavn, hvor et selskab samler meget af sin trafik.

Dermed fungerer en hub-lufthavn som en form for knudepunkt, hvor mange af et luftfartsselskabs passagerer mellemlander for at nå deres endedestination.

Air France-KLM er en sammenlægning af franske Air France og hollandske KLM. De to selskaber fusionerede i 2004 og opererer stadig som selvstændige forretningsben.

Koncernens nuværende hubs ligger i Paris og Amsterdam.

I dag ejer Air France-KLM 19,9 procent af aktierne i SAS. Derudover ejer kapitalfonden Castlelake, investeringsselskabet Lind Invest og den danske stat hver en bid af det skandinaviske luftfartsselskab.

Air France-KLM vil købe Castlelakes og Lind Invests aktier for at nå op på en samlet aktiepost på 60,5 procent.

Den danske stat vil ifølge Air France-KLM beholde sin aktiepost på 26,4 procent.

Den danske stat vil også beholde sine pladser i bestyrelsen, lyder det.

Det er ikke oplyst, hvad Air France-KLM skal betale for at købe sig til størstedelen af aktierne i SAS. Det vil blive baseret på SAS' finansielle resultater, lyder det.

Allerede i marts, da Air France-KLM offentliggjorde sit årsregnskab for 2024, lød det, at man så lovende resultater fra ejerandelen i SAS.

På det tidspunkt havde selskabet ifølge regnskabet investeret 144,5 millioner dollar i det skandinaviske luftfartsselskab.

/ritzau/


Nr. 571 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:44:47

Den svenske bandeboss Jordbærret anholdt i Tyrkiet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den internationalt efterlyste svenske bandeleder Ismail Abdo kaldet "Jordbærret" er anholdt i Tyrkiet. Det bekræfter den norske anklagemyndighed fredag til mediet NRK.

Det er angiveligt sket som led i en anholdelsesaktion, hvor der ifølge norsk politi er blevet anholdt 18 personer.

Også svenske medier, heriblandt SVT, beretter om anholdelsen af Ismail Abdo, som menes at stå i spidsen for et internationalt kriminelt netværk, kaldet Rumba.

Også i flere danske straffesager er hans navn blevet nævnt i forbindelse med flere retssager i Danmark om bandekriminalitet.

Den 13. juni blev en 31-årig irakisk mand varetægtsfængslet efter at være blevet udleveret fra De Forenede Arabiske Emirater. Han er mistænkt for at stå bag rekruttering af mulige lejemordere og regnes for at være Jordbærrets mand i Danmark.

Ismail Abdo skulle være blevet anholdt natten til fredag. Norsk politi har fredag udsendt en pressemeddelelse om, at flere hovedmænd i et kriminelt netværk er anholdt i Tyrkiet.

Ifølge det norske politi er anholdelserne i Tyrkiet blandt andet sket i samarbejde mellem norsk og tyrkisk politi i forbindelse med narkokriminalitet i Norge.

- Dagens anholdelse er et stort skridt for norsk politi i indsatsen mod kriminelle, siger Kristin Kvigne, der er chef for Norges kriminalpoliti, Kripos.

Blandt de anholdte er ifølge Kripos tre nordmænd, som har været efterlyst af norsk politi.

Anholdelserne er sket som led i en tyrkisk efterforskning, oplyser Kripos.

/ritzau/


Nr. 570 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:44:00

Svensk bandeleder anholdt i Tyrkiet Tryk Her
"Jordbærret" blev anholdt natten til fredag, skriver det svenske medie SVT.
Nr. 569 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:41:31

Medie: Ejer vil børsnotere Joe & The Juice til 15 mia. kr. Tryk Her
Medie: Ejer vil børsnotere Joe & The Juice til 15 mia. kr.Allerede næste år kan man med stor sandsyn...
Nr. 568 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:36:00

23-årig indrømmer at stå bag knivstikkeri i finsk shoppingcenter Tryk Her

Nr. 567 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:24:45

Storbank: Amerikanske aktier snublende tæt på salgssignal Tryk Her
Storbank: Amerikanske aktier snublende tæt på salgssignalInvestorerne skal spænde sikkerhedsselen, f...
Nr. 566 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:21:00

Strejke udskyder ferien for tusinder: 'Vi ser det hver sommer' Tryk Her
20 ud af 31 flyafgange til og fra Frankrig i Københavns Lufthavn er aflyst i dag.
Nr. 565 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:20:59

Strid afgjort om overrevet søkabel og mørkelagt Bornholm Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et rederi handlede ikke groft uagtsomt, da et søkabel blev revet over i februar 2022. Det overrevne kabel resulterede i en omfattende strømafbrydelse på øen.

Derfor er rederiet omfattet af såkaldt ansvarsbegrænsning i sagen, som gør, at rederiets erstatningsansvar er begrænset til cirka 27,2 millioner kroner.

Det har Sø- og Handelsretten afgjort i en kendelse fredag.

Strømafbrydelsen skete 26. februar 2022 klokken 06.17. I timevis var øen ramt af det omfattende strømsvigt, som betød, at øens egen elproduktion blev startet, mens man undersøgte strømkablet for fejl.

Synderen viste sig at være skibet Samus Swan, som er ejet af rederiet Uni-Tankers.

Det var formentlig skibets anker eller ankerkæde, som beskadigede strømkablet, da skibet tabte ankeret.

Energinet havde ifølge TV 2 Bornholm i sagen sagsøgt rederiet med et erstatningskrav på knap 38 millioner kroner.

Men retten fastslår altså nu, at erstatningsansvaret er begrænset til den begrænsningsfond, som retten i 2023 fastsatte til de cirka 27,2 millioner kroner.

Kun hvis rederiet havde handlet groft uagtsomt, kunne erstatningen gøres højere.

Sø- og Handelsrettens to sagkyndige medlemmer mener, at kaptajnens adfærd i betydelig grad var uagtsom, men at den ikke indebar en indlysende fare for, at et søkabel ville blive revet over.

Derfor har kaptajnen ikke forvoldt skaden ved grov uagtsomhed.

Sagens juridiske dommer mener derimod, at kaptajnen udviste grov uagtsomhed.

Kaptajnen fokuserede fejlagtigt på skibets motor som årsag, da skibet mistede fart.

Men dommeren afviser, at den grove uagtsomhed også gælder rederiet og kommer derfor til samme konklusion: Erstatningsansvaret er begrænset.

Derfor står Energinet uden den helt store erstatning, som energiselskabet havde håbet på.

Energinet får desuden en regning for sagen. Selskabet skal betale sagsomkostninger på cirka en million kroner.

Det er endnu uvist, om Energinet vil anke kendelsen.

/ritzau/


Nr. 564 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:20:00

Trumps nye lovpakke giver ICE flere penge end FBI Tryk Her
Kongressen i USA har vedtaget den amerikanske præsident Donald Trumps store lovpakke.
Nr. 563 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:12:07

Mistænkt bag knivstikkeri ved finsk shoppingcenter er en 23-årig mand Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den mistænkte gerningsperson, der torsdag stak fire personer ned ved et shoppingcenter i Finland, er en 23-årig finsk mand.

Det oplyser finsk politi under et pressemøde fredag, skriver mediet Yle.

Han har over for politiet indrømmet at stå bag knivstikkeriet.

Gerningsmanden nåede ifølge politiet at stikke de fire mennesker ned på blot et minut.

Ofrene er tre kvinder på 34, 40 og 52 år og en 35-årig mand.

Deres tilstand beskrives som "alvorlig".

Den 23-årige mistænkte er kendt af politiet i forvejen, da han tidligere er blevet dømt for overfald og røveri.

Det oplyses desuden, at det ikke tyder på, at han på forhånd havde planlagt angrebet, men angreb folk tilfældigt.

Under afhøring med politiet har den mistænkte sagt, at angrebet ikke var racistisk motiveret eller med terrorhensigter.

At størstedelen af ofrene er kvinder, er ifølge politiet tilfældigt.

- Den mistænkte har forklaret, at han begik forbrydelserne, fordi alle mennesker er fjender og kigger på ham. Han har sagt, at mennesker får, hvad de fortjener, siger politikommissær Sakari Tuominen ifølge Yle under pressemødet.

Knivstikkeriet fandt sted i den sydfinske by Tampere, der er landets tredjestørste.

Politiet fik det første opkald om hændelsen klokken 16.23 finsk tid torsdag, hvilket svarer til 15.23 dansk tid.

Der var desuden flere vidner til hændelsen.

Anholdelsen af den 23-årige mand forløb roligt.

- Han opførte sig ikke aggressivt i forbindelse med anholdelsen, siger politiinspektør Petri Kollanen ifølge det finske medie.

Han mistænkes for fire tilfælde af drabsforsøg. Sigtelserne kan dog ændre sig, efterhånden som efterforskningen skrider frem, oplyser politiet.

/ritzau/


Nr. 562 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:05:19

Danmarks bedste soldater får ny chef som skal opruste eliten Tryk Her

Tryk for at læse mere

Brigadegeneral Poul Ebstrup bliver ny chef for Specialoperationskommandoen og får dermed ansvar for den kommende oprustning af elitestyrkerne.

Det fremgår af en pressemeddelelse, at Jægerkorpset og Frømandskorpset får ny chef.

- Poul Ebstrup personificerer Jægerkorpsets motto om, at det er "mere at være, end at synes". Han er samarbejdsorienteret og har fokus på opgaven, siger forsvarschef og general Michael Wiggers Hyldgaard.

Ebstrup kommer fra en stilling som vicechef for Forsvarskommandoens Operationstab, men var i 2018-2023 vicechef for Specialoperationskommandoen, som han nu skal være chef for.

Hidtil har oberst Nicolai Stahlfest Møller været fungerende chef for Specialoperationskommandoen.

Poul Ebstrup har siden 1985 gjort tjeneste i Forsvaret.

Først som reserveofficer og delingsfører for en motoriseret infanterideling og siden jægeruddannelsen i en række stillinger på taktisk, operativt og militærstrategisk niveau i ind- og udland.

Michael Wiggers Hyldgaard er selv uddannet jæger og har tidligere været chef for Specialoperationskommandoen, inden han blev udnævnt som forsvarschef.

Dermed kender de hinanden godt, og forsvarschefen roser den nye chef for Jægerkorpset, Frømandskorpset samt Slædepatruljen Sirius.

- Han har samtidigt det helt særlige blik for den verden, som specialoperationsmiljøet er. Og han medbringer også et udpræget syn for verden udenfor, siger Michael Wiggers Hyldgaard.

Inden udgangen af 2026 tilføres elitestyrkerne desuden en ny operativ enhed, som skal øge kampkraften og får en central rolle med at omsætte de operative erfaringer og teknologiske udviklinger - særligt fra krigen i Ukraine.

Droner, missiler og avancerede kampfly fylder mere og mere i krig, og lande verden over arbejder på at inddrage den nyeste viden i eget militær.

På sigt skal enheden kunne indsættes målrettet i ind- og udland, men det er ikke oplyst mere om, hvad den skal.

For nylig blev det oplyst, at specialoperationsstyrkerne skal styrkes og i højere grad end i dag bistå politiet med blandt andet antiterror.

Forsvarsministeriet vil ikke oplyse, hvor mange midler der nu afsættes til specialoperationsstyrkerne. Det er heller ikke muligt at få oplyst, hvor mange soldater der indgår i den nye enhed i specialoperationsstyrkerne.

Professor Mikkel Vedby Rasmussen på Københavns Universitet har tidligere sagt, at "fremtidens soldater" nu skal uddannes i elitestyrkerne.

Han trækker tråde til Ukraine og Iran, hvor specialstyrker, som opererer i det skjulte, spiller en stor rolle.

- Når israelerne har folk futtende rundt i Iran, tager de hul på fremtidens krigsindsats. Præcis som ukrainerne gør det, når de kører lastbiler ind i Rusland, har forskeren i væbnet magt sagt.

/ritzau/


Nr. 561 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 11:00:00

5 stjerner: Kviums groteske teater på Trapholt er uomgængeligt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Michael Kvium er en tvetydig kunstner, selv om hans malede meddelelser umiddelbart tager sig enkle ud og langt fra kræver en doktorgrad i kunsthistorie for at give mening. Med tvetydig mener jeg, at hans malerier på én gang viser os vores vrangsider i en form for hæslighedens barokke teater, men at motiverne er malet så mesterligt, at rædslerne transformeres til en visuel nydelse. 

Lad os begynde med hans håndtering af fladen: Den eminente brug af virkemidlerne og den sceniske fremstilling, som skærper fokus og lader personerne træde ind som enkeltpersoner. Det er 36 malerier i højformat med 36 forskellige menneskeroller, som Trapholt viser i en tæt ophængning. Dette er motiver, som man brænder sig på. Serien er blevet til i en periode på 17 år. De første 12 har hængt på væggene i Horsens Ny Teater, inden de nu sammen med nyere malerier slippes løs i Kolding. Horsens er ikke nogen tilfældighed, da Kvium er født og opvokset i den østjyske by, ligesom han er rigt repræsenteret på Horsens Kunstmuseum.

Ud over den stramme komposition er Kviums brug af farver et kapitel for sig, både når det gælder figurer og rum, og når det gælder de mange slagskygger, som spiller en væsentlig rolle i hans maleriske sprog – apropos titlen. Han er en virtuos, når det gælder koloritten. Skyggerne bliver en slags dublering eller forvrængning af personen i centrum og har næsten altid farver. En tredje vigtig ting, når det gælder Kviums forførende æstetik, er hans fremstillinger af hudens mange nuancer: Han klæder mange af sine figurer af, så vi ser deres nøgne hud. Her er han det 21. århundredes svar på den britiske maler Francis Bacon (1909-1992), som havde en forkærlighed for især mænds hud, så den fremstår levende og med mange koloristiske undertoner i hans radikale og også sceniske maleri. Og endelig er Kvium en original maler med en meget tydelig signatur og med sin helt egen agenda, som han har varieret og omformet i serie efter serie i sine civilisationskritiske malerier, objekter og grafik gennem over 40 år.

"Turisten", 200x100 cm, 2017 Foto: Anders Sune Berg Maleriet er et evigt medieMalerierne er en 1:1-oplevelse, en slags visuel dans, der foregår direkte mellem maleren og hin enkelte betragter. Gennem sit maleri stiller Kvium sig kritisk over for de mange medierede og i dag også hyppigt AI-manipulerede billeder, som omgiver os på skærmene, i byrummene, på stationer, i venteværelser med mere. Maleri er et uhyre traditionsrigt, gammelt og også meget langsomt medie, der bliver til under en tålmodig, håndholdt proces, hvor maleren påfører den flydende maling på lærredet med penslen i hånden. Der opstår ofte mange overvejelser, fortløbende fortrydelser og overmalinger under processen. 

Skønt maleri som medie er blevet erklæret dødt mange gange i avantgardens historie, er det uovervindeligt. Med maleri kan maleren nemlig skabe helt nye verdener ud af fantasien – ganske uden brug af mekaniske hjælpemidler. Det er en unik og fundamental menneskelig måde at ytre sig på. Maleriet har eksisteret i titusinder af år og begyndte med hulemaleriet.

Oprindelig var Kvium en provokerende avantgardekunstner, som ud over at male obskøne, vildt grænseoverskridende og provokerende malerier også lavede film og opførte punkede performances, båret af sort, dystopisk satire. Det var i 1980'erne og 1990'erne, især sammen med kollegaen Christian Lemmerz (født 1959). Han var dengang en temmelig smal kunstner, der på grund af sin radikalitet mest henvendte sig til inderkredsen. I dag forholder det sig ganske anderledes: Ved ferniseringen forleden måtte Trapholt begrænse adgangen, så stor var interessen. Her kunne man også opleve en række performances, udført af danseren og koreografen Palle Granhøj og hans korps. De levendegjorde motiverne ved at kropsliggøre dem på en indlevet facon. Teatret var pludselig rykket ind på Trapholt og denne gang i kød og blod.

Blinde menneskerTilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør, synes Kvium at udsige om sit formastelige persongalleri. Vi skal tilgive disse mennesker og vise dem barmhjertighed, ligesom Jesus gjorde det på korset, da han tilgav alle de mennesker, som havde handlet forkert, for de ikke vidste, hvad de havde gjort.

Personerne på lærrederne viser os, hvor galt det står til med dem og med den verden, de lever i. De er forblændede, når det gælder deres egen betydning. De forstår ikke, hvor forgængeligt og kort livet er – og hvor ubetydelige de i grunden er. Kvium fremstiller kødet som skrøbeligt, og personerne som havde de alle mistet ånden eller aldrig havde haft den. De er blinde og kan derfor hverken stille en diagnose eller ændre adfærd: Maleriet "Hverdag" (221) viser en deprimeret corona-mor, som er ved at gå til i kedsomhed. Hun trækker sin lille datter efter sig som en sæk kartofler og bærer en høj tryllekunstnerhat. Hun går med en balletsko på den ene fod og en sutsko på den anden. Hun drømmer om et andet og mere spændende liv derude og ser slet ikke sin lille datter, som hun kun opfatter som en besværlig dødvægt.

Michael Kvium: Den blinde, olie på lærred, 200 x 100 cm, 2012. Den onde, katolske munk forgriber sig snart på den lille messedreng. Bemærk munkens knivskarpe klov på ryggen. Blindheden er hos Kvium ofte en metafor for fortrængning og ansvarsforflygtigelse. Michael Kvium voksede op i en katolsk familie i Horsens. I mange af hans værker beskæftiger han sig med den katolske kirkes overgreb på uskyldige børn i kirkens tjeneste. Foto: Anders Sune Berg På den ene side mærker vi tragikken, på den anden side er personerne urkomiske. Vi griner imidlertid ikke kun ad dem, men også ad os selv – ligesom hos Holberg, hvor vi bryder sammen af grin, når Erasmus Montanus taler latin til koens bagdel og spidder alle dem, der har mistet jordforbindelsen. Kvium sætter tingene på spidsen for at tydeliggøre dem, hvilket er kvintessensen af enhver satire. Hans persongalleri består af mennesker med lasket hud, deller, tykke maver og andre mindre flatterende kropslige kendetegn. Men sådan ser de fleste af os faktisk ud, når vi krænger tøjet af os. Det er faktisk befriende, at Kvium taler mediernes undertrykkende kropsidealer ned til fordel for en superrealisme, som han samtidig giver en ekstra kant.

I maleriet "Turisten" (2017) har vores mand afført sig turistens obligatoriske T-shirt. Nu er hans solbrændte ansigt, hals og arme blotlagt, mens hans kridhvide hud på kroppen næsten blænder. Umiddelbart tror man derfor, at han stadig bærer T-shirten. Han bevæger sig gennem en hel skov af kaktusser og opdager tilsyneladende ikke deres skarpe pigge af bare iver efter at opleve den eksotiske natur. Heller ikke den minkklædte dame på kunstmuseet i værket "Synet" (2017) oplever noget på det maleri, hun har foran sig. For hende er det vigtigere at iscenesætte sig selv med høje, dyre stiletter med røde såler fra Louboutin og pels. Hun nærlæser titelskiltet på væggen og ser ikke værket. Her er kunsten kommet i anden eller tredje række i det, Michael Kvium kalder fluebenskulturen, hvor turisten intet ser, men blot skal dokumentere det, han/hun har læst er vigtigt at se på feriedestinationen. 

I "Den blinde" (2012), som Kvium malede, da skandalen med de katolske præsters seksuelle misbrug af messedrenge var på sit højeste, skildrer han den blinde pater, som strammer grebet om den lille messedreng, der spræller i luften, mens hans anden hånd på ryggen er en skarptslebet klov, der snart vil tage livet af drengen. Kvium voksede op i en katolsk familie i Horsens og har ofte et ærinde med den katolske kirkes dobbeltmoral.

Michael Kvium i sit rummelige atelier i Sydsjælland. Foto: Kenneth Stjernegaard Kvium svinger pisken over os i sit groteske teater med vid, bid, humor og varme. Godt, at vi har ham til at stille sin vigtige billeddiagnose over tidens dårskab og farlige udviklingstendenser, som der er alt for mange af i denne tid.

Michael Kvium: "Skyggeteater". Trapholt. Til 21. november. Gennemillustreret katalog med tekst på dansk og engelsk af museets direktør Karen Holdaway Grøn.


Nr. 560 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:59:00

Danskere var ombord på bus, der væltede i Tyskland Tryk Her

Nr. 559 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:47:44

Fem dage før deadline: Trump har lukket tre ud af 90 lovede handelsaftaler Tryk Her
Fem dage før deadline: Trump har lukket tre ud af 90 lovede handelsaftalerDa USA’s præsident Donald...
Nr. 558 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:46:00

Danmark åbner døren for ukrainsk forsvarsproduktion på dansk jord Tryk Her

Nr. 557 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:45:00

'Man nedbryder et samfund': Efter næsten to år uden skole har 14-årige Mohammed Youssef opgivet håbet Tryk Her
Livet i krig er "superskadeligt" for børns udvikling. Krigen vil påvirke Gazas børn og Gazas fremtid i lang tid, fortæller eksperter.
Nr. 556 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:43:00

Fransk-hollandsk gigant vil have kæmpe luns af SAS: 'Overraskende, at det sker så hurtigt' Tryk Her
Air France-KLM vil i fremtiden eje op til 60,5 procent af SAS.
Nr. 555 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:27:00

Eksplosion i Rom: Tre personer med alvorlige brandskader Tryk Her

Nr. 554 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:25:32

11-årig dansker får særlig pris fra Zelenskyj Tryk Her
11-årig dansker får særlig pris fra ZelenskyjUkraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, overrakte tors...
Nr. 553 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:25:32

11-årig dansker får særlig pris af Zelenskyj Tryk Her
11-årig dansker får særlig pris af ZelenskyjUkraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, overrakte torsd...
Nr. 552 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:23:00

SDU lukker fordybelsesrum permanent Tryk Her

Nr. 551 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:10:27

Tankstation i Rom er eksploderet - flere sårede Tryk Her

Tryk for at læse mere

Omkring 30 mennesker er sårede, efter at en tankstation fredag morgen er eksploderet i det østlige Rom.

Det oplyser Roms borgmester, Roberto Gualtieri, ifølge nyhedsbureauet AFP.

De fleste har, hvad der af borgmesteren beskrives som "lette skader".

Den enorme eksplosion, der skete på tankstationen på Via dei Gordiani, kunne høres i det meste af den italienske hovedstad.

Det lokale medie Roma Today har offentliggjort et billede, der viser en enorm røgsky og høje flammer over tankstationen.

Roms kontor for offentlig transport Atac oplyser, at metrostationen Teano er lukket af politiet.

Blandt de sårede er flere betjente og brandfolk. Ifølge Il Messaggero er ingen personer i livsfare.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, skriver i et opslag på X, at hun følger situationen tæt og har talt med Roms borgmester.

Hun bekræfter desuden, at der blandt de sårede er brandfolk, betjente og sundhedspersonale.

Redningspersonalet var allerede på stedet før eksplosionen. De var blevet tilkaldt, da en lastbil var kørt ind i et rør, skriver italienske medier.

/ritzau/


Nr. 550 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:08:43

Anklager foretrækker forvaring frem for 12 års fængsel for drab i Hjallerup Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 19-årig mand, der torsdag blev fundet skyldig i at have voldtaget og dræbt en 13-årig pige i Hjallerup, bør idømmes forvaring.

Det er kravet fra specialanklager Mette Bendix, der fredag i Retten i Hjørring kommer med sit syn på, hvilken straf der skal udmåles til den tiltalte.

Forvaring er indespærring på ubestemt tid, og det er en foranstaltning, der kun idømmes tiltalte, der skønnes særligt farlige.

Anklageren læner sig op ad indstillingen fra Retslægerådet, der på baggrund af en mentalerklæring har anbefalet forvaring.

Rådet finder det "påkrævet", at den unge mand spærres inde uden udløbsdato for at forebygge, at han begår ny personfarlig kriminalitet.

Alternativet er ifølge anklageren en fængselsstraf på 12 år.

Den tiltalte var 17 år, da han slog pigen ihjel, og straffeloven foreskriver, at det er en formildende omstændighed, hvis gerningspersonen er under 18.

Udgangspunktet er således, at drab begået af en person under 17 straffes med otte års fængsel.

Når de øvrige forhold, den tiltalte er fundet skyldig i - voldtægt, usømmelig behandling af lig, vold og røveri - lægges oven i, løber det ifølge anklageren op på 12 års fængsel.

Men Mette Bendix er ikke tryg ved, at der udmåles en tidsbestemt dom.

- Hvis han idømmes 12 år fængsel, så er tiltalte sandsynligvis ude på prøve, efter to tredjedele af straffen er afsonet, altså om cirka otte år.

- Dertil skal fratrækkes halvandet år, som han har siddet varetægtsfængslet. Så vil han være ude, når han er cirka 25 år. Tror vi på, han ikke er farlig til den tid?, spørger anklageren retorisk.

- Nej, svarer hun selv på spørgsmålet.

Hun nævner, at det af mentalerklæringen fremgår, at den tiltalte er grænseoverskridende, manipulerende og har tilbøjelighed til "impulsive og eksplosive voldshandlinger".

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage mener ikke, at betingelserne for at idømme forvaring er opfyldt.

- Jeg anerkender, at min klient skal have en hård straf. Det er helt forfærdeligt, det han har gjort.

- Men jeg mener, at vi ligger i niveauet på omkring ti års fængsel, siger hun.

Advokaten peger på, at den 19-årige mand ikke tidligere er straffet.

Hun medgiver, at psykologernes karakteristik af den unge mand ikke tegner et "flatterende" billede.

Men man skal være varsom med at lægge for stor vægt på det, da det ifølge advokaten baserer sig på "få timers samtale" mellem en psykolog og den tiltalte.

Den 19-årige følger tavs slagets gang i retten fra sin plads ved siden af advokaten.

Han er iført en grøn polo og brune bukser. Han takker nej, da han får tilbudt en sidste kommentar, inden retten trækker sig tilbage for at votere.

Straffen ventes udmålt fredag klokken 13.

/ritzau/


Nr. 549 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:08:00

Syddansk Universitet lukker fordybelsesrum efter debat om bederum Tryk Her

Tryk for at læse mere

Syddansk Universitet har besluttet at lukke sit fordybelsesrum, efter at det har været midlertidigt lukket siden februar.

Lukningen gælder fra 1. september, skriver Syddansk Universitet (SDU) på sin hjemmeside.

Universitetet etablerede oprindeligt rummet som et neutralt pusterum, hvor man uanset baggrund havde mulighed for eftertanke, bøn, meditation eller andagt. Det skrev TV 2 i februar.

Men etableringen af et rum til bøn på uddannelsessteder har i flere måneder været til politisk debat.

Så sent som grundlovsdag lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at hun ønskede, at ministrene på området skulle sætte ind over for bederum på uddannelser.

- Det er ikke en diskussion om, hvorvidt vi vil have det eller ej. Vi tager aktivt stilling til, at det ønsker vi ikke, for det bliver brugt som undertrykkelsesmekanismer over for piger og potentielt set også drenge, sagde hun dengang til Ritzau.

Regeringspartneren Venstre gik tilbage i februar længere. Her foreslog integrations- og udlændingeordfører, Hans Andersen, et decideret forbud.

Syddansk Universitet skriver, at man i de seneste måneder har fået mange henvendelser om rummet siden den midlertidige lukning.

Derudover har universitetet holdt møder med blandt andet repræsentanter for de studerende.

- Med afsæt i universitetets rolle som vidensinstitution med forskning og uddannelse som kerneopgaver, er SDU's ledelse nået frem til den konklusion, at det ikke er en opgave for universitetet at stille et særligt rum til rådighed for individuel fordybelse eller refleksion, lyder det.

Ifølge en opgørelse, som Uddannelsesministeriet lavede i 2017, var det dengang 10 ud af 37 videregående uddannelser, der havde en form for bederum.

De navngives dog oftest som noget andet end et bederum, og de er ikke forbeholdt studerende eller ansatte med en bestemt religion.

/ritzau/


Nr. 548 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:05:39

Folketinget accepterer regeringens bøn om arbejdsro under EU-formandskab Tryk Her

Tryk for at læse mere

Folketinget imødekommer regeringens ønske om arbejdsro under det danske EU-formandskab, som varer frem til nytår.

Det fremgår af et brev fra Udvalget for Forretningsorden til statsminister Mette Frederiksen (S), som har anmodet udvalget, der behandler sager, som vedrører Folketingets arbejde.

Der er opbakning til, at regeringen prioriterer formandskabet højt.

- Der er også en bred anerkendelse af, at Folketinget på den baggrund må acceptere visse tilpasninger af de etablerede samarbejdsformer i perioden, skriver udvalget i et brev.

Dermed kan der være færre mundtlige spørgsmål til ministrene og en begrænsning på hasteforespørgsler.

Enhedslistens Peder Hvelplund, der er medlem af udvalget, har udtrykt kritik af regeringens forespørgsel. Det er usømmeligt at bede oppositionen om at friholde regeringen for parlamentarisk kontrol, mener han.

Alligevel har han skrevet under på brevet, fordi det i hans optik anerkender, at regeringen kan få travlt, men at Folketinget ikke vil frasige sig sine værktøjer.

- Vi frasiger os ingen virkemidler i forhold til at kunne kontrollere regeringen. Men det er klart, at vi tager hensyn til, at EU-formandskabet skal kunne varetages.

EU-formandskabet blev markeret torsdag i Aarhus. Det bliver den største udenrigspolitiske opgave for Danmark i dette årti og er en mulighed for at præge unionen.

Derfor opfordrede statsministeren til en vis mængde arbejdsro, fordi formandskabet er en "stor og tidskrævende opgave".

Hun foreslog en begrænsning af hasteforespørgsler, mindre brug af mundtlige spørgsmål og samråd, som kræver fysisk fremmøde fra ministrene.

I stedet kan oppositionen få flere skriftlige svar.

Hun ønskede desuden en fravigelse af aftalen om, at halvdelen af lovforslagene skal fremstilles før midt i november.

Til sidst ønskede hun også en fravigelse af reglen om, at der højest må gå 14 dage mellem fremsættelsen af et lovforslag til førstebehandlingen af samme lovforslag.

Alle punkter er i overvejende grad imødekommet af Folketingets udvalg.

Oppositionen har fortsat mulighed for hasteforespørgsler, men udvalget vil gerne gå med til at skrue ned for mængden.

Ifølge en opgørelse fra TV 2 er flertalsregeringen den mindst prøvede i nyere tid. SVM-regeringen har fået færrest mundtlige spørgsmål, samrådsspørgsmål og forespørgsler af de tre seneste regeringer.

Danmark overtager EU-formandskabet fra Polen og overdrager det til nytår til Cypern.

/ritzau/


Nr. 547 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 10:00:00

Jakob Fuglsang skal køre PostNord Danmark Rundt for landsholdet Tryk Her

Nr. 546 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 09:53:00

Ukraines luftforsvar: Ruslands angreb i nat var det største siden krigens start Tryk Her
Mindst 539 droner indgik i det russiske angreb, melder Ukraines militær.
Nr. 545 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 09:49:03

Ukraine kalder russisk natangreb det største siden krigens start Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ruslands natlige angreb på Ukraine fredag var ifølge ukrainsk luftforsvar det største angreb siden krigens start.

Det siger Yuriy Ignat, der er talsperson for luftforsvaret.

Han oplyser, at det russiske angreb bestod af 550 droner og missiler.

- Det er det største antal (droner og missiler, red.), som fjenden har brugt i et enkelt angreb, siger Ignat.

19 personer er blevet såret under de russiske droneangreb på landets hovedstad, Kyiv.

Det oplyser Kyivs borgmester, Vitali Klitschko, tidligt fredag morgen ifølge AFP.

14 af de sårede er blevet indlagt på hospitalet.

Der er i løbet af natten sket materiel skade i seks ud af ti af hovedstadens distrikter, oplyste borgmesteren sent natten til fredag ifølge Reuters.

Skaderne omfatter alt fra brand i bygninger og biler til beskadigelser af jernbanenettet.

Luftalarmerne begyndte at lyde over den ukrainske hovedstad torsdag aften.

Personer i Kyiv fortalte i løbet af natten til Reuters, at der konstant kunne høres brag fra byens luftforsvar, der forsøgte at skyde droner ned.

Først i de tidlige morgentimer fredag blev der igen stille over hovedstaden, hvor der bor omkring tre millioner indbyggere.

Meldingen om angrebet kommer samme dag, som Tysklands efterretningstjeneste for udlandet, BND, sammen med to hollandske modparter beretter om et stigende russisk forbrug af kemiske våben i Ukraine.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

- Brugen af tåregas og chloropicrin af russiske soldater er nu blevet standardpraksis og er udbredt, skriver efterretningstjenesterne i en fælles erklæring ifølge dpa.

Chloropicrin betegnes som et kemisk våben, der påvirker lungerne. Det har egenskaber, som minder om tåregas.

Allerede i maj sagde det amerikanske udenrigsministerium, at Rusland bruger kemiske våben mod ukrainske soldater.

Udenrigsministeriet fremhævede dengang ligeledes brugen af tåregas og chloropicrin.

Ministeriet kaldte brugen for en overtrædelse af konventionen om kemiske våben (CWC), som forbyder brug af kemiske våben i krig.

Rusland har tidligere benægtet alle beskyldninger om brug af kemiske våben i Ukraine.

/ritzau/


Nr. 544 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 09:48:20

USA har hverken råd eller kræfter til at føre krig i Ukraine og mod Kina på samme tid Tryk Her

Den 2. juni gennemførte delegationer fra Ukraine og Rusland den anden runde i deres forhandlinger i krigen. Resultatet var yderligere udveksling af fanger, samt udveksling af lig. Rusland vil udlevere 6.000 lig af ukrainske soldater, mens Ukraine endnu ikke har udleveret russiske lig. Det er de officielle resultater af anden runde af forhandlingerne. En dato …


Nr. 543 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 09:39:23

11-årige Jens modtog som første udlænding pris fra taknemmelig Zelenskyj Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, overrakte torsdag i Aarhus en særlig pris til Jens Fogh Thomsen fra Biersted i Nordjylland.

Den 11-årige danske dreng er den første udlænding, der modtager æresbevisningen.

Siden sidste år har han frivilligt lavet håndlavet påskepynt. Gennem salget har han samlet over 34.000 kroner ind til skoletasker og skoletilbehør til ukrainske børn, der er berørt af krigen.

Det skriver Zelenskyj på flere sociale medier, hvor der er vedlagt en video af seancen, hvor Jens Fogh Thomsen er tydeligt berørt, da han giver hånd og bliver takket.

- Jens er den første udlænding, som modtager denne pris. Vi vil altid være taknemmelige over for alle, der oprigtigt føler med vores folk og hjælper Ukraine. Jeg er dybt taknemmelig over for Jens - på vegne af hele vores folk og Ukraines børn, skriver han i opslaget.

Volodymyr Zelenskyj var torsdag i Aarhus for at markere åbningen af det danske EU-formandskab, hvor Danmark i et halvt år skal styre møderne mellem medlemslandene og drive EU-politikken fremad.

Det er ottende gang, at Danmark har formandskabet. Det vil vare et halvt år og betyde, at Danmark er vært for topmøder, ministermøder og en lang række internationale besøgende.

/ritzau/


Nr. 542 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 09:28:32

20 flyafgange til og fra Frankrig er aflyst i Københavns Lufthavn Tryk Her

Tryk for at læse mere

20 flyafgange og -ankomster til og fra Frankrig er aflyst i Københavns Lufthavn fredag.

Det oplyser Københavns Lufthavnes presseafdeling.

Der er i alt 31 afgange og ankomster til og fra Frankrig i lufthavnen i løbet af dagen. Dermed er der fortsat 11, som efter planen bliver gennemført.

Af lufthavnens hjemmeside fremgår det også, at en række afgange til eksempelvis Paris er aflyst, mens enkelte ikke er aflyst.

Københavns Lufthavne kan ikke oplyse, hvor mange passagerer der er berørt af dagens aflysninger. Men det drejer sig i hvert fald om nogle tusind, lyder det.

Københavns Lufthavne følger udviklingen i løbet af dagen og opfordrer til, at passagerer holder sig orienteret hos luftfartsselskaberne.

Flyveledere i Frankrig strejker torsdag og fredag. Ifølge flyvelederne skyldes strejken personalemangel og aldrene udstyr.

Den civile luftfartsmyndighed i Frankrig, DGAC, har ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt til luftfartsselskaber, at de skal aflyse 40 procent af deres afgange til og fra de tre lufthavne i Paris.

DGAC oplyser desuden, at op til halvdelen af afgange til og fra Frankrigs øvrige lufthavne også er påvirket. Det gælder primært i Sydfrankrig, lyder det ifølge Reuters.

Den franske transportminister, Philippe Tabarot, har ifølge det franske nyhedsbureau AFP kaldt flyveledernes krav for "uacceptable".

- Konstant at vælge datoer, som vil forårsage mest ulejlighed for passagererne, virker ikke som den rigtige tilgang, sagde han torsdag ifølge AFP.

Det irske lavprisselskab Ryanair oplyste torsdag, at de to dages strejke har tvunget selskabet til at aflyse 400 afgange, hvilket påvirker over 70.000 passagerer.

Over 350 af de aflyste afgange er ifølge Ryanairs topchef, Michael O’Leary, ikke afgange til og fra Frankrig, men fly, der flyver over fransk luftrum.

Derfor opfordrer han i en pressemeddelelse EU-Kommissionen til at tage de nødvendige skridt for at beskytte overflyvninger i tilfælde af strejker.

/ritzau/


Nr. 541 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 09:15:00

Stort hospital i opråb om særlige ulykker: 'Det er en større og ganske alvorlig stigning' Tryk Her
Flere af ulykkerne kan undgås, hvis der ændres adfærd, siger overlæge.
Nr. 540 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 09:14:00

20 fly til og fra Frankrig aflyst i Københavns Lufthavn Tryk Her

Nr. 539 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 09:07:26

Nye kursmål til tre aktier – sådan åbner dagens handel Tryk Her
Nye kursmål til tre aktier – sådan åbner dagens handelDe største danske aktier kommer fra start med...
Nr. 538 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 09:01:00

Grønlandsk minister kræver, at den danske regering omgør afslag på erstatning til adopterede Tryk Her
Fire grønlændere, der blev adopteret til Danmark i perioden fra 1950'erne til 1970'erne, har fået afslag på et krav om erstatning fra staten.
Nr. 537 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 08:53:43

Før markedet åbner: Novo i fokus efter sænket kursmål Tryk Her
Før markedet åbner: Novo i fokus efter sænket kursmålEfter torsdagens grønne optur på aktiemarkedern...
Nr. 536 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 08:42:00

Tre sigtet for at flyve med droner over Aarhus, da statsministeren, EU-toppen og Zelenskyj var i byen Tryk Her

Nr. 535 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 08:41:00

Flixbus på vej fra København til Wien væltede af motorvejen i Tyskland Tryk Her
Der meldes om mindst 20 tilskadekomne efter ulykken, som skete omkring 150 kilometer nord for Berlin.
Nr. 534 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 08:40:23

Tre kommer alvorligt til skade i busulykke i Tyskland Tryk Her

Tryk for at læse mere

En Flixbus på vej fra København til Wien er natten til fredag forulykket ved Röbel i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern.

Flixbus oplyser, at 23 passagerer er kommet til skade.

- Flixbus giver sin fulde støtte til ofrene og deres pårørende og vil være tilgængelig med den fornødne støtte, lyder det i en udtalelse.

Selskabet kan ikke oplyse nærmere om de tilskadekomnes tilstand.

Ekstra Bladet har talt med Sophie Pawelke, der er talsperson hos politiet i Mecklenburg-Vorpommern, som oplyser, at tre personer vurderes at være alvorligt tilskadekomne.

Tidligere har politiet ifølge Bild og tysk radio NDR meldt ud, at en alvorligt tilskadekommen person var fastklemt i to timer i bussen.

Flixbus skriver, at der i alt var 53 passagerer og to chauffører om bord. De uskadte passagerer er blevet fragtet til byen Röbel til en børnehave.

De vil få hjælp til at komme til Berlin med en erstatningsbus og vil derefter blive tilbudt alternativ transport til deres rejsemål.

Ulykken skete omkring klokken 02.40 natten til fredag ifølge de tyske medier.

Bussen kørte galt på motorvej A19 omkring Röbel. Byen ligger omkring 150 kilometer nord for Berlin.

Flixbus understreger, at selskabet og vognmanden, der stod for transporten, arbejder tæt sammen med de lokale myndigheder.

Ifølge NDR står det endnu ikke klart, hvorfor bussen kørte galt.

Mediet skrev kort før klokken 08, at politiet fortsat arbejdede på motorvejen, og at politiet forventede at gøre det i flere timer endnu.

Det skyldtes blandt andet, at bussen skal bjærges.

/ritzau/


Nr. 533 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 08:25:40

Råvarer: Olieprisen falder Tryk Her
Råvarer: Olieprisen falderOliepriserne falder fredag morgen, efter at Iran har bekræftet sin forplig...
Nr. 532 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 08:24:32

Trump regner med svar fra Hamas på våbenhvileforslag inden for 24 timer Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, regner med et svar fra Hamas om et amerikanskstøttet våbenhvileforslag inden for 24 timer.

Det siger præsidenten til Reuters, adspurgt om Hamas har accepteret det seneste våbenhvileforslag.

- Vi får se, hvad der sker. Vi ved det i løbet af 24 timer, siger han.

Trump sagde tirsdag, at Israel har accepteret betingelser, der er nødvendige for at færdiggøre en 60-dages våbenhvileaftale med Hamas, hvor parterne vil arbejde på at afslutte krigen.

Hamas diskuterer fredag våbenhvileforslaget med andre palæstinensiske grupper.

Det sagde gruppen i en udtalelse kort efter midnat ifølge Reuters.

Når diskussionen om forslaget er færdig, vil Hamas ifølge udtalelsen videregive sit svar til mæglere.

En kilde tæt på Hamas fortæller til nyhedsbureauet, at gruppen ønsker garantier for, at det nye amerikanskstøttede forslag vil føre til en afslutning på krigen i Gaza.

To israelske embedsmænd oplyser desuden, at detaljerne i forslaget stadig er i gang med at blive afklaret.

Der er flere meldinger om, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i næste uge vil mødes med den amerikanske præsident i Washington.

Mens meldingerne om en mulig våbenhvile fylder, fortsætter angrebene i Gaza.

Israelske luftangreb og skud kostede 82 palæstinensere livet flere steder i Gaza torsdag.

Det oplyser sundhedsmyndigheder og flere hospitaler i Gaza, skriver nyhedsbureauet AP.

Antallet af dræbte er ikke bekræftet af uafhængige kilder, og Israels militær har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om angreb.

Af de 82 dræbte palæstinensere skal 38 have mistet livet, da de forsøgte at få fat på nødhjælp.

Siden organisationen, Gaza Humanitarian Foundations, GHF fik til opgave at uddele nødhjælp i Gaza i slutningen af maj, har der adskillige gange været meldinger om, at israelske soldater har åbnet ild mod civile palæstinensere i forbindelse med uddelingen af nødhjælp.

GHF støttes økonomisk af USA og Israel.

/ritzau/


Nr. 531 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 08:05:38

Medie: ATP risikerer milliardtab på salg af TDC Tryk Her
Medie: ATP risikerer milliardtab på salg af TDCATP har udsigt til endnu et milliardtab, når den form...
Nr. 530 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 08:01:00

Politiet skruer op for sikkerheden til dansk fejring af USA's uafhængighedsdag Tryk Her
Nordjyllands Politi sender flere betjente til Rebildfesten i år. Det sker, samtidig med at forholdet mellem Danmark og USA er blevet mere anstrengt.
Nr. 529 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 07:55:00

De ansatte på USA's ambassade i Danmark har fået en usædvanlig ordre om Grønland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nu er Donald Trumps lovpakke "One Big Beautiful Bill" – én stor, smuk lov– stemt igennem, skriver nyhedsbureauet Reuters. 

Med en snæver sejr blev lovpakken stemt igennem i Repræsentanternes Hus, og Trump har meldt ud, at han vil underskrive loven i dag, på USA's uafhængighedsdag. 

Undervejs i processen har præsidenten flere gange lagt pres på de republikanske politikere og kaldt det "latterligt", at nogen har været i tvivl om deres stemme. 

Hvad loven går ud på, kan du læse eller genlæse her.

En undren på ambassadenVi bliver i Trump-land lidt endnu: For ansatte på USA’s ambassade i København og konsulatet i Nuuk er blevet beordret til at udlevere al kommunikation, der handler om Trump og Grønland. Ordren kommer fra Washington, og oplysningerne skal bruges til en "usædvanlig aktindsigt", skriver Politiken.

Avisen har talt med danske og amerikanske eksperter, der undrer sig over den store mængde materiale, som medarbejderne pludselig skal videregive til den amerikanske regering. 

"Jeg kan forestille mig, at den ønsker at indsamle så meget information, som den kan, for at afdække uenighed om dens aggressive tilgang til Grønland, så den kan fyre enhver, som privat har latterliggjort Trump-regeringens lovløse standpunkt", skriver juraprofessor David Super til Politiken. 

Israelkritik på festivalRoskilde Festival får kritik for aktivisme og propalæstinensisk optræden på festivalens største scene. 

Onsdag indtog det irske punkband Fontaine D.C. scenen med en gruppe propalæstinensiske aktivister, der blandt andet råbte "From the river to the sea, Palestine will be free."

På trods af kritik fra flere sider vil Roskilde Festival ikke tage afstand fra råbene, men i et skriftligt svar fra festivaldirektør Signe Lopdrup til Kristeligt Dagblad lyder det: 

"Når kunstneres budskaber vækker offentligt debat, ser vi det som en vigtig del af en levende og demokratisk meningsudveksling."

Kristeligt Dagblads kulturredaktør skriver i en leder, at Roskilde Festival dog bærer et stort ansvar for at jødiske festivalgængere risikerer at være utrygge til koncerterne. 

Endnu et valg i StauningNu skal det vestjyske, kaosramte Stauning sogn også have en ny menighedsrådsformand- og næstformand, efter den tidligere præst Claus Thomas Nielsen blev afskediget af biskoppen i slutningen af 2024.

Der er kun tre medlemmer tilbage af menighedsrådet, og derfor har man bedt biskoppen om at udskrive et suppleringsvalg. Valget kommer efter sommerferien.

Provst i Skjern Provsti, Poul Ivan Madsen, er dog fortrøstningsfuld, siger han til Kristeligt Dagblad:

"Det er aldrig rart med personkonflikter, og vi ville helst have været det foruden, men vi kan ikke lave om på fortiden, så nu ser vi fremad."

Hjemmeplejeproblemer i sommerlandetI Odsherred Kommune er man bekymret for den sommer, vi går i møde.

I kommuner med mange sommerhuse kan man nemlig opleve problemer med at få hjemmeplejen til at gå op, skriver DR.

Ekstra feriegæster og personalets fridage gjorde sidste år i Odsherred, at ældre ikke fik bad i en uge eller først aftensmad meget sent.

DR har også talt med Gribskov og Ringkøbing-Skjern Kommuner, der også oplever pres over sommeren.

Ny serie: Størst af altForelskelse har til alle tider været en del af menneskelivet. Forelskelsen er både fantastisk og helt forfærdelig. I en ny sommerserie i Kristeligt Dagblad dykker vi ned i kærlighedens mange facetter – den digitale dating, de lange ægteskaber og forelskelsens kulturhistorie.

Læs her om, hvordan kærlighedens vilkår har forandret sig med datingapps og digitaliseringen. 

Eller læs fortællingen om den fiktive mand Morten, der illustrerer, hvordan forelskelsen har ændret sig gennem historien. Vi mennesker har altid kunnet forelske os – og det har alle dage givet problemer. 

Du kan følge med i Kristeligt Dagblads sommerserier på K.dk over hele sommeren.


Nr. 528 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 07:54:35

Trump er skuffet efter opkald: Putin ser ikke ud til at ville stoppe Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, er skuffet, efter at han torsdag talte i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det siger han ifølge Reuters til journalister, da han ankommer til Washington D.C. efter en tur med Air Force One.

- Jeg er meget skuffet over den samtale, som jeg havde i dag (torsdag, red.) med præsident Putin, fordi jeg tror ikke, at han er der, og jeg er meget skuffet.

- Jeg siger bare, at jeg tror ikke, at han har tænkt sig at stoppe, og det er en skam, siger han.

Han siger videre, at han kommer til at tale med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fredag.

Torsdag lød det fra en Kreml-rådgiver på et pressemøde, at Putin i samtalen med Trump gentog, at Rusland ikke vil opgive sine mål i Ukraine.

Da Trump blev spurgt til, om de to statsledere kom nærmere en aftale om en afslutning på krigen, lød det fra Trump:

- Nej, jeg har ikke gjort nogen fremskridt med ham (Putin, red.) overhovedet.

Ifølge rådgiveren, Jurij Usjakov, varede samtalen mellem de to statsledere omkring en time.

De talte ikke om den nylige pause i nogle amerikanske våbenleverancer til Ukraine, viser et resumé fra Putins rådgiver Yuri Ushakov.

Zelenskyj sagde tidligere torsdag til journalister i Danmark, hvor han var på besøg, at han håber, at han kan tale med Trump fredag om pausen i våbenleverancerne, der blev offentliggjort tidligere på ugen.

Da Trump forlod Washington D.C. for at rejse til delstaten Iowa, sagde han til journalister, at våbenleverancerne ikke helt er stoppet.

Han kritiserede dog også sin forgænger, Joe Biden, for at have leveret så mange våben til Ukraine, at det har risikeret at svække USA's eget forsvar.

- Vi leverer (stadig, red.) våben, men vi har leveret så mange våben. Men vi leverer våben, sagde han.

- Og vi samarbejder med dem og forsøger at hjælpe dem, men vi har ikke (helt stoppet, red.). Biden tømte hele vores land ved at give dem våben, og vi skal sikre os, at vi har nok til os selv.

/ritzau/Reuters


Nr. 527 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 07:50:54

Trumps lovpakke på plads – sådan påvirker det aktierne Tryk Her
Trumps lovpakke på plads – sådan påvirker det aktierneFredag er det Trump her, Trump der og Trump al...
Nr. 526 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 07:49:00

Minimumsnormeringer sikrer ikke god kvalitet i børnehaver og vuggestuer Tryk Her

Det var en sejr, da flere års intens kamp i december 2021 resulterede i, at et flertal i Folketinget vedtog en lov om minimumsnormeringer i daginstitutioner. I årene inden havde forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen gennemført et væld af protester og demonstrationer for kravet om minimumsnormeringer. Loven om minimumsnormeringer trådte i kraft den 1. januar 2024, altså for …


Nr. 525 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 07:30:56

Tre chefstrateger: Sådan bliver det næste halve år på aktiemarkedet Tryk Her
Tre chefstrateger: Sådan bliver det næste halve år på aktiemarkedetFørste halvår er rundet, og inves...
Nr. 524 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 07:30:56

Tre chefstrateger: Her er de mest afgørende triggere for aktiemarkedet Tryk Her
Tre chefstrateger: Her er de mest afgørende triggere for aktiemarkedetFørste halvår er rundet, og in...
Nr. 523 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 07:29:43

Air France-KLM vil øge ejerandel i SAS og sidde på majoriteten Tryk Her

Tryk for at læse mere

Air France-KLM har til hensigt at øge sit ejerskab i SAS fra 19,9 procent til 60,5 procent.

Det skriver luftfartsselskabet i en selskabsmeddelelse.

Den europæiske luftfartskoncern vil købe Castlelakes og Lind Invests aktieposter i SAS. Den danske stat ejer også en del af SAS.

For at få alle nødvendige godkendelser på plads, sigter Air France-KLM mod at være færdig med at opkøbe aktier i andet halvår af 2026.

Den danske stat beholder sin aktiepost på 26,4 procent, lyder det. Den danske stat vil også beholde sine pladser i bestyrelsen, mens Air France-KLM vil sidde på flertallet i bestyrelsen.

Når Air France-KLM sidder på aktiemajoriteten, vil koncernen have kontrol over SAS. Det skandinaviske luftfartsselskab vil på det tidspunkt blive et datterselskab under den europæiske koncern.

Benjamin Smith, som er topchef i Air France-KLM, glæder sig over udsigten til at byde SAS velkommen.

- Efter deres succesfulde omstrukturering har SAS leveret imponerende resultater, og vi er overbeviste om, at luftfartsselskabets potentiale vil fortsætte med at vokse gennem en dybere integration i Air France-KLM, siger han i meddelelsen.

Også hos SAS glæder man sig over den europæiske luftfartskoncerns intention om at overtage aktiemajoriteten.

- At Air France-KLM bliver majoritetsejer vil markere et afgørende øjeblik for SAS, og det er et stærkt signal om tillid til den retning, vi bevæger os i, siger SAS' topchef, Anko van der Werff, i en meddelelse fra SAS.

Anko van der Werff har tidligere sagt til mediet Finans, at det ville være logisk, hvis Air France-KLM fik en kontrollerende aktiepost i SAS i fremtiden.

Værdien af Air France-KLM's ventede investering i SAS vil blive afgjort, når handlen indgås endeligt. Den vil blive baseret på SAS' finansielle resultater.

SAS blev taget af børsen i august 2024, hvorefter Air France-KLM overtog ejerskabet sammen med kapitalfonden Castlelake, investeringsselskabet Lind Invest og den danske stat.

Det skete efter en konkursbeskyttelsesproces i USA, hvor selskabet blev rekonstrueret.

SAS kom i alvorlige økonomiske problemer efter coronapandemien i 2020 og 2021, som generelt gik hårdt ud over luftfartsbranchen.

Efterfølgende blev SAS ramt af en langvarig og dyr pilotstrejke i 2022 i kølvandet på en spareplan. Det sendte SAS tæt på kanten, og selskabet måtte søge om konkursbeskyttelse i USA.

/ritzau/


Nr. 522 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 07:21:00

Air France-KLM planlægger opkøb af SAS-aktier og majoritetsejerskab Tryk Her
Det fransk-hollandske selskab vil øge sin aktieandel til 60,5 procent.
Nr. 521 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 07:16:55

Sommerhuskommuners hjemmepleje forbereder sig på ældre gæster Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når danskerne tager i sommerhus, rejser behovet for hjemmepleje med, og det kan give ekstra pres i flere af de største sommerhuskommuner.

Det skriver DR.

I Odsherred Kommune, som er den kommune, hvor der er flest sommerhuse i Danmark, har man sendt et brev ud til borgerne og forberedt dem på, at der kan være ændringer hen over sommeren.

Kommunen understreger i brevet ifølge DR, at basale behov stadig vil blive dækket for borgerne.

Også i Ringkøbing-Skjern og Gribskov Kommune kan man genkende, at der kan komme pres på.

- Der er ingen tvivl om, at det er en stor udfordring. Men det afhænger af, hvor mange der tager forbi os. Det er jo det, vi ikke ved på forhånd. Det gør, at det er svært at planlægge sig ud af det tidligt, siger Helle Lund (LA), som er formand for Udvalget for Ældre, Social og Sundhed i Gribskov Kommune, til DR.

I Ringkøbing-Skjern Kommune forsøger man at tilrettelægge det, så der er ekstra kapacitet i de områder, hvor der er mange sommerhuse, skriver DR.

Sjællandske Nyheder kunne sidste sommer fortælle om et brev, som fem tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i Odsherred Kommune havde sendt til politikerne.

Her lød det blandt andet, at man dagligt manglede mellem fem og ti medarbejdere, og at vigtige besøg måtte aflyses.

Tal fra Danmarks Statistik fra 2024 viser, at Odsherred Kommune var den kommune med suverænt flest sommerhuse. Her var der sidste år lidt over 24.000 sommerhuse.

Til sammenligning lå der knap 15.000 i Gribskov og lidt over 10.000 i Ringkøbing-Skjern.

Ifølge Ældresagens hjemmeside kan man tage sin hjemmehjælp eller helhedspleje med, hvis man er på et midlertidigt ophold i en anden kommune.

Det kan eksempelvis være, hvis man er i sommerhus, besøger sin familie eller er på højskole.

Man kan også få hjemmehjælp, hvis man holder ferie i Finland, Island, Norge og Sverige. Hvis man vil have hjemmehjælp med, skal man henvende sig til kommunen.

/ritzau/


Nr. 520 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 07:13:00

Trump om mulig våbenhvile i Gaza: Vi bliver klogere inden for 24 timer Tryk Her

Nr. 519 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 07:09:31

Air France-KLM vil købe sig til 60 pct. af aktierne i SAS Tryk Her
Air France-KLM vil købe sig til 60 pct. af aktierne i SASFlygiganten Air France-KLM, der lige nu eje...
Nr. 518 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 07:09:31

Air France-KLM vil købe SAS – milliardær sælger sine aktier Tryk Her
Air France-KLM vil købe SAS – milliardær sælger sine aktierFlygiganten Air France-KLM, der lige nu e...
Nr. 517 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 07:09:31

Air France-KLM vil købe SAS – Aarhus-milliardær sælger sine aktier Tryk Her
Air France-KLM vil købe SAS – Aarhus-milliardær sælger sine aktierFlygiganten Air France-KLM, der li...
Nr. 516 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 07:09:31

Air France-KLM vil købe 60 pct. af SAS Tryk Her
Air France-KLM vil købe 60 pct. af SASFlygiganten Air France-KLM, der lige nu ejer 19,9 pct. af SAS,...
Nr. 515 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 07:02:00

En skuffet Trump tror ikke, at Putin vil stoppe krigen Tryk Her

Nr. 514 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 07:00:00

Test din paratviden: Hvor foregår Camus' "Pesten"? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Paratvidensquiz nummer 120Gæt med i Kristeligt Dagblads paratvidensquiz, hvor du kan teste din almenviden inden for kultur, historie, mad, geografi, samfund og alt derimellem.

Nye quizzer hver ugeHver uge udkommer Kristeligt Dagblad med helt nye quizzer. Prøv kræfter med vores populære paratvidensquiz, eller lad Kristeligt Dagblads kulturredaktion udfordre dig i den ugentlige kulturquiz.

Timevis af quiz-underholdningHer på hjemmesiden har vi et stort arkiv af quizzer. Gå på opdagelse i quiz-arkivet, og bliv udfordret og måske endda klogere. Med tusindvis af quiz-spørgsmål, løber du ikke tør for underholdning. Se alle quizzer her.

Tilmeld dig Kristeligt Dagblads Spil & Quiz-nyhedsbrevVil du have besked, når vi udgiver nye quizzer? Så tilmeld dig Kristeligt Dagblads ugentlige Spil & Quiz-nyhedsbrev og få besked direkte i din mail-indbakke, når nye quizzer ligger klar på hjemmesiden.  Tilmeld dig her.

Kristeligt Dagblads Spil & QuizVidste du, at du også kan finde Wordle, Ordret, krydsord og mange andre sjove spil på hjemmesiden?  Gå på opdagelse i hele Kristeligt Dagblads spilunivers her.

God fornøjelse!

Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke


Nr. 513 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 07:00:00

Kæmpe kaos truer ferietrafikken: 'Kør så langt udenom Hamborg som overhovedet muligt' Tryk Her
Kombinationen af spærrede motorveje, store koncerter og en schlager-parade forventes at skabe stort pres på trafikken omkring Hamborg henover weekenden.
Nr. 512 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 06:57:00

30 personer er fortsat savnede efter færgeforlis nær Bali Tryk Her

Nr. 511 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 06:53:00

ANALYSE Stor, men farlig sejr til Trump Tryk Her
Trumps nye lov betyder skattelettelser til store dele af den amerikanske befolkning og nedskæringer i sundhedssystemet.
Nr. 510 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 06:41:00

Passager hev pludseligt i rattet: Sigtet for vanvidskørsel Tryk Her
En 19-årig kvinde er blevet sigtet for vanvidskørsel, selv om hun kun var passager i en bil, der kørte galt i Nordjylland.
Nr. 509 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 06:32:39

30 personer er stadig savnet efter at færge forliste nær Bali Tryk Her

Tryk for at læse mere

Indonesisk redningsmandskab kæmper mod stærk havstrøm fredag, mens de fortsætter eftersøgningen af 30 mennesker, der stadig er savnet, efter en færge forliste nær den populære ferieø Bali natten til torsdag dansk tid.

Det oplyser landets myndigheder.

Indtil videre er seks personer meldt døde.

Færgen ved navn KMP Tunu Pratama Jaya havde 65 personer om bord - alle indonesere - da færgen forliste. Det gjorde den, omkring 30 minutter efter at den havde sejlet fra den østlige del af øen Java mod Bali.

29 personer blev reddet torsdag, indtil eftersøgningen blev afbrudt på grund af lav sigtbarhed.

Flere af dem var bevidstløse, efter at de havde drevet rundt i oprørt vand i flere timer, oplyste politichefen Rama Samtama Putra til AP torsdag.

55-årige Dayu Made Salawati fortæller, at hendes mand, Dewa Gede Adyana Putra, arbejder som lastbilchauffør og var med færgen for at hente en levering.

Hun husker, at han over telefonen fortalte hende, at han lige var kommet om bord på skibet.

- Jeg sagde til ham: Vær forsigtig, min ven.

Klokken 04 torsdag morgen lokal tid ringede hun til ham igen, men han tog ikke telefonen.

Færgen havde 12 besætningsmedlemmer og 53 passagerer om bord samt 22 køretøjer.

Eftersøgningen er genoptaget fredag, hvor både skibe, helikoptere og hundredvis af redningsfolk er indsat.

Årsagen til forliset er endnu ukendt.

Efterforskere vil efter eftersøgningen klarlægge årsagen til, at færgen forliste, sagde myndighederne torsdag.

Færger benyttes ofte som transportform i Indonesien, der består af over 17.000 øer. På grund af mangelfulde sikkerhedsforanstaltninger er fartøjerne ofte overfyldte og har ikke tilstrækkeligt med nødhjælpsudstyr om bord.

I marts kæntrede en båd med 16 personer omkring Bali. En australsk kvinde mistede livet, og mindst én anden person kom til skade.

I 2018 druknede mere end 150 personer, da en færge forliste i en sø på øen Sumatra.

/ritzau/Reuters


Nr. 508 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 06:31:39

Våd weekend med få solchancer venter Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den forestående weekend byder på en del dråber fra oven og kun sporadiske chancer for at se solen.

Det oplyser Marielle Fournier, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Vi går en ret våd weekend i møde med ustadigt sommervejr.

- De bedste chancer for sol er her fredag morgen. Ellers vil det være skyerne, der dominerer, og der kommer regn eller byger alle dage, siger Marielle Fournier.

Hen på søndagen kan bygerne være med torden, tilføjer hun.

Meteorologen fortæller, at mængden af regn vil variere fra sted til sted.

- Der vil være faldet mellem 15 og 35 millimeter, når weekenden er gået.

- Der kommer som sagt regn alle dage, og de største mængder kan godt komme om søndagen, siger hun.

Gæsterne på Roskilde Festival skal forberede sig på, at det kan blive en våd omgang at stå foran de åbne musikscener eller rundt omkring i de mange teltlejre.

- Det bliver meget, som jeg ellers har nævnt. Skyet og en del regn - så det bliver nok temmelig vådt.

- De bedste muligheder for sol er fredag morgen, og i dag kan de måske have det lidt tørt indtil om eftermiddagen, hvor der begynder at komme lidt byger, siger Marielle Fournier.

Temperaturerne vil alle weekendens dage klemme sig op over 20 grader og typisk svinge mellem 21 og 23 grader.

- Varmest bliver det over de sydøstlige egne. Søndag vil vi kunne få de højeste temperaturer, siger meteorologen.

Umiddelbart vil hun ikke anbefale en tur til stranden de næste dage.

- Det er det ustadige sommervejr, der præger weekenden. Den byder nok mest på indendørs aktiviteter, siger Marielle Fournier.

Vinden vil blæse fra en vestlig og sydvestlig retning hele weekenden. Den vil fortrinsvis være let til frisk, men ved kysterne kan vinden blive op til hård og stedvist med styrke af kuling.

/ritzau/


Nr. 507 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 06:30:00

Gaza, kryolit og klima: I Greta Thunbergs verden hænger det hele sammen Tryk Her

Nr. 506 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 06:27:00

Kyivs borgmester melder om mindst 23 sårede efter russiske droneangreb Tryk Her

Nr. 505 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 06:20:00

Hjemmepleje i sommerkrise: Ældre risikerer at undvære bad i ugevis Tryk Her
Sidste år var landets største sommerhuskommune i knæ. Igen i år er hjemmeplejen presset.
Nr. 504 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 06:00:04

Rebildfesten udfordres af Trumps meldinger om Grønland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det har ikke været uden udfordringer for den dansk-amerikanske venskabsforening at arrangere markeringen af USA's nationaldag 4. juli, der fejres fredag i Rebild Bakker i Nordjylland.

Siden sidste års fejring har USA's præsident, Donald Trump, åbent udtrykt ønske om at overtage Grønland. Statsminister Mette Frederiksen (S) svarede tilbage med, at USA lagde et "uacceptabelt pres" på Danmark og Grønland.

Trumps udtalelser har påvirket planlægningen af årets Rebild-fest, der fejrer relationerne mellem Danmark og USA.

- Det har været vanskeligt at arrangere i år. Vi har været en måneds tid bagefter med mange ting, fordi vi ikke vidste, hvor vindene bar hen, siger Jørgen Bech Madsen, der er præsident for den dansk-amerikanske venskabsforening, Rebildselskabet.

Han forklarer desuden, at venskabsforeningen arbejdede med "forskellige scenarier", da Trumps udmeldinger om Grønland var "på sit højeste".

- Vi overvejede, om vi skulle nedskalere, eller fortsætte som vi plejer, siger Jørgen Bech Madsen.

Beslutningen blev dog, at Rebildfesten skal afholdes, som den plejer, selv om arrangementet netop i år kan stå en smule i skyggen af et, rent politisk, udfordret forhold mellem Danmark og USA.

Særligt fordi Rebildfesten, ifølge Jørgen Bech Madsen, forholder sig upolitisk og værner om båndene mellem danskere og amerikanere.

- I en tid, hvor der er udfordringer, så er det vigtigt, at man har en dialog. I år er det måske vigtigere end nogensinde, at vi afholder Rebildfesten, siger han.

Blandt talerne ved årets markering af USA's nationaldag er udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri.

I Rebild Bakker er USA's nationaldag blevet fejret i mere end 100 år. Det menes at være den største fejring af nationaldagen uden for USA.

Det er den dansk-amerikanske venskabsforening Rebildselskabet, der står bag fejringen.

Idéen om at bruge et stykke dansk hedelandskab til samlingssted for dansk-amerikanere opstod i 1911 hos danskamerikaneren Max Henius.

Som mange andre danskere udvandrede han til USA, og ønsket målet med Rebildselskabet var at bevare relationerne til Danmark for dem selv og deres efterkommere.

/ritzau/


Nr. 503 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 06:00:04

Boligkøbere har fået færre valgmuligheder i juli Tryk Her

Tryk for at læse mere

Boligkøbere, som er på jagt efter en ny lejlighed eller et nyt hus, har mindre at vælge mellem i juli.

Det viser nye udbudstal fra boligportalen Boligsiden.

Her fremgår det, at udbuddet den seneste måned er faldet på tværs af alle boligtyper.

Der er især færre huse og lejligheder til salg i Region Hovedstaden.

I løbet af et år er der kommet 11,2 procent færre villaer og rækkehuse til salg i Region Hovedstaden. I samme periode er antallet af udbudte ejerlejligheder faldet 22,4 procent.

Sammenlignet med i begyndelsen af juni er der tale om fald på henholdsvis 2,9 procent og 3,5 procent.

Birgit Daetz, som er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, forklarer, at det faldene udbud skyldes øget efterspørgsel.

- Isoleret set er der kommet mange boliger til salg, men køberne har været flere, og det har gjort et indhug i antal huse til salg særligt i hovedstadsområdet og andre steder på Sjælland, siger hun i en pressemeddelelse.

Hun påpeger desuden, at huse generelt er til salg i kortere tid, hvilket også får udbuddet til at falde.

Ifølge Boligsiden er Nordsjælland den landsdel, der har haft det største fald i udbuddet af huse i løbet af et år.

Særligt i kommunerne Egedal, Hillerød og Furesø, hvor husudbuddet er faldet med mellem 29 og 40 procent.

- Det er alle populære omegnskommuner til København, hvor børnefamilier kan realisere drømmen om eget hus med have og samtidig bevare nærheden til hovedstaden og dermed også overkommelig transporttid til job, siger Birgit Daetz i meddelelsen.

Også i eksempelvis Roskilde Kommune og Lejre Kommune på Østsjælland er der i dag markant færre huse til salg sammenlignet med for et år siden.

Her er udbuddet faldet henholdsvis 29 og 36 procent.

Ser man på antallet af udbudte ejerlejligheder er det særligt faldet i storbyerne København, Aarhus og Odense.

Omvendt er udbuddet steget 3 procent den seneste måned og 16,1 procent det seneste år i Aalborg.

/ritzau/


Nr. 502 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 06:00:00

Morgenpost fra Europa: Nu har vi hørt mange argumenter for, at Ukraine skal være med i EU. Her er nogle af argumenterne imod Tryk Her
Er der slet ikke noget skidt ved, at Ukraine kommer med i EU? Hvis der er, hørtes det ikke i går i Aarhus.
Nr. 501 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 05:53:00

Tidligere verdensmester i boksning anholdt i USA Tryk Her

Nr. 500 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 05:32:00

Nordkoreaner har krydset grænsen mod syd Tryk Her

Nr. 499 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 05:22:35

Nordkoreaner krydsede grænse til Sydkorea og er anholdt Tryk Her

Tryk for at læse mere

En nordkoreaner har natten til fredag dansk tid haft held med at krydse den stærkt bevogtede grænse mod syd og er blevet anholdt af de sydkoreanske myndigheder.

Det oplyser Sydkoreas militær natten til fredag.

Nordkoreaneren lykkedes med at krydse den militære demarkationslinje, som løber mellem de demilitariserede zoner mellem Nord- og Sydkorea, lyder det i en fælles udtalelse fra Sydkoreas militærs stabschefer.

Den militære demarkationslinje er de facto-grænsen mellem de to lande.

- Militæret identificerede personen nær den militære demarkationslinje og udførte sporing og overvågning, lyder det.

Videre blev der udført en rutinemæssig proces, der førte til varetægtsfængsling, lyder det.

Militæret oplyser hverken personens køn eller alder, eller hvordan nordkoreaneren lykkedes med at krydse de facto-grænsen.

Sydkoreas militær oplyser, at relevante myndigheder vil undersøge de nærmere omstændigheder omkring hændelsen.

Titusindvis af nordkoreanere er flygtet til Sydkorea, siden halvøen blev delt under en krig i 1950'erne.

De fleste har gennem tiden valgt at tage til nabolandet Kina og derefter ind i et tredjeland som Thailand, før de endelig er endt i Sydkorea.

Det er sjældent, at en nordkoreaner har held til at krydse gennem grænsezonen ved demarkationslinjen. Den er stærkt mineret, fyldt med pigtråd og med soldater klar til at skyde på begge sider.

Det sker alligevel indimellem, at nogen forsøger at flygte over grænsen.

I maj drev en træbåd med fire nordkoreanere ind i farvandet syd for den de facto maritime grænse.

Landene er teknisk set stadig i krig, da konflikten mellem dem i årene 1950 til 1953 sluttede med en aftale om en våbenhvile. En fredstraktat er aldrig indgået.

Når nordkoreanere forsøger at flygte til Sydkorea, overdrages de typisk til Sydkoreas efterretningstjeneste til afhøring.

/ritzau/AFP


Nr. 498 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 05:02:00

I dag får nogle lande 'sandsynligvis' brev om Trumps toldsatser: 'Jeg hælder til det. Det er bare meget nemmere' Tryk Her
Den pause, USA's præsident har sat på flere af sine annoncerede toldsatser, udløber onsdag den 9. juli.
Nr. 497 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 03:46:27

19 meldes såret i russiske droneangreb mod Kyiv Tryk Her

Tryk for at læse mere

19 personer er blevet såret under russiske droneangreb på Ukraines hovedstad, Kyiv, natten til fredag.

Det oplyser Kyivs borgmester, Vitali Klitschko, tidligt fredag morgen ifølge AFP.

14 af de sårede er blevet indlagt på hospitalet.

Der er i løbet af natten sket materiel skade i seks ud af ti af hovedstadens distrikter, oplyste borgmesteren sent natten til fredag ifølge Reuters.

Skaderne omfatter alt fra brand i bygninger og biler til beskadigelser af jernbanenettet.

Luftalarmerne begyndte at lyde over den ukrainske hovedstad torsdag aften.

Personer i Kyiv fortalte i løbet af natten til Reuters, at der konstant kunne høres brag fra byens luftforsvar, der forsøgte at skyde droner ned.

Først i de tidlige morgentimer fredag blev der igen stille over hovedstaden, hvor der bor omkring tre millioner indbyggere.

Tymur Tkatjenko, der står i spidsen for Kyivs militæradministration, oplyste tidligere på natten, at en stor del af angrebene var rettet mod boliger.

To brande er brudt ud i distriktet Svjatosjynskyj, der ligger i den vestlige del af Kyiv.

De russiske droneangreb har desuden resulteret i to brande på tage og yderligere en brand i en gårdhave i nabodistriktet Solomjanskyj.

Både Tkatjenko og Klitschko fortalte torsdag aften, at der var udbrudt brand i en boligblok på 16 etager i en nordlig forstad til Kyiv.

Flere af byens indbyggere har som følge af aftenens og nattens angreb søgt mod hovedstadens underjordiske metrostationer.

Mange indbyggere bruger metrostationer som beskyttelsesrum, når byen er under russiske angreb.

Ukraine har i nat også udført droneangreb i Rusland.

En ældre kvinde blev dræbt, da en drone ramte en bygning i to etager i Dolotinka, der ligger i oblasten Rostov i det sydlige Rusland. Det oplyser den fungerende guvernør i Rostov, Yury Slyusar, på beskedtjenesten Telegram.

En mand meldes desuden såret i et ukrainsk droneangreb nær den russiske hovedstad, Moskva, skriver AFP.

Både Rusland og Ukraine har gentagne gange udført luftangreb mod hinanden, siden Rusland i februar 2022 invaderede nabolandet.

Torsdag talte Ruslands præsident, Vladimir Putin, og USA's præsident, Donald Trump, i telefon med hinanden.

Trump sagde efter samtalen, at han ikke havde gjort fremskridt i forhold til at nå en afslutning på krigen mellem Rusland og Ukraine.

/ritzau/Reuters


Nr. 496 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 02:56:07

Anmeldere: Stormzy er forældet - men det var publikum ligeglade med Tryk Her

Tryk for at læse mere

Publikum mødte torsdag aften talstærkt op til den britiske rapper Stormzys koncert på Roskilde Festival.

Og det til trods for, at Stormzy ifølge flere anmeldere ikke længere har samme relevans som tidligere i karrieren.

- Stormzy var hovednavnet, vi havde glemt. Han er ganske enkelt ikke relevant på den måde, han var for 10 år siden, skriver Politikens musikredaktør Simon Lund i en anmeldelse.

Men det var publikum ifølge musikredaktøren ligeglade med. Over 60.000 publikummer var mødt op, og Stormzy vidste præcis, hvordan de skulle håndteres, skriver han.

Lund ærgrer sig dog over, at rapperen brugte en større del af koncerten på at tage publikum med til det, som han beskriver, som en tur i kirke med hele gospelkoret. Politikens anmelder kvitterer med fire stjerner.

Hos Ekstra Bladet mener anmelder Thomas Treo, at Stormzy er forældet (outdated, red.). Rapperen er blevet overhalet i en genre, der er for hurtig i vendingen, skriver han.

Med det sagt, mener Treo, at den britiske rapper leverede en energisk indsats med karakteristiske høje knæløft og energiske sæt.

- Det var lidt hyggeligt. Det var lidt kedeligt. Det var lidt underholdende. Men mest af alt lidt for lidt, skriver Ekstra Bladets anmelder, der giver koncerten tre stjerner.

Hos B.T. beskriver anmelder Lykke Buhl koncerten som en kærlighedsudveksling mellem Stormzy og publikum.

- Stormzy formåede at få sin oprigtighed og taknemmelig helt ud i de yderste hjørner af Dyreskuepladsen, og det var tydeligt, at kærligheden var gengældt, skriver hun.

På trods af et oplagt publikum skinnede det ifølge Buhl til tider igennem, at Stormzys musik ikke har slået mere igennem i Danmark, end det har.

Men publikum var ikke skuffede. Der blev både hoppet, danset, råbt og skreget, skriver B.T.'s anmelder, der kvitterer med seks stjerner.

/ritzau/


Nr. 495 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 02:16:40

Trump hæver prisen for udenlandske turister i nationalparker Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det vil i fremtiden blive dyrere for udenlandske turister at besøge USA's nationalparker.

Præsident Donald Trump har torsdag underskrevet et dekret, der vil øge indgangsprisen for udenlandske besøgende i nationalparker som Grand Canyon og Great Smoky Mountains.

Det fremgår ikke, hvor meget priserne vil stige - kun at det i fremtiden skal være dyrere.

De øgede indtægter fra udenlandske turister skal gøre det mere økonomisk overkommeligt for amerikanske statsborgere at nyde det, der i dekretet omtales som Amerikas nationale skatte.

USA's indenrigsminister, Doug Burgum, skal ifølge dekretet udarbejde en strategi, der øger indtægterne og forbedrer oplevelsen i de amerikanske nationalparker.

Der er også fokus på at tiltrække flere turister til naturområder, der ifølge dekretet muligvis ikke er godt nok udnyttet i dag.

Burgum skal sammen med udenrigsminister, Mark Rubio, ligeledes arbejde for at tiltrække flere udenlandske turister til USA's nationalparker.

En af USA's mest besøgte nationalparker er Grand Canyon i Arizona, der hvert år har mere end fem millioner besøgende.

I dag koster det 20 dollar per person at få adgang til Grand Canyon i syv dage. Det fremgår af nationalparkens hjemmeside. Beløbet svarer til 126,50 danske kroner.

Det er langtfra alle nationalparker i USA, der i dag opkræver entre af besøgende.

Dekretet fra Donald Trump kommer, efter at USA's regering for nylig har foreslået at beskære det årlige budget hos National Park Service med mere end én milliard dollar - svarende til 6,3 milliarder kroner - i 2026.

National Park Service er et føderalt agentur, der bestyrer 433 nationalparker på tværs af USA.

Forslaget betyder ifølge New York Times, at National Park Service risikerer at miste en tredjedel af sit nuværende budget.

I forvejen har nedskæringer under Trump-administrationen betydet, at antallet af medarbejdere i USA's nationalparker er mindsket.

1000 medarbejdere blev opsagt kort efter Trumps tiltrædelse 20. januar, og siden har flere tusinde medarbejdere ifølge New York Times sagt op - enten frivilligt eller fordi de er blevet presset til det.

Den private organisation The Property and Environment Research Center skønner, at omkring 14 millioner udenlandske turister hvert år besøger USA's nationalparker.

/ritzau/


Nr. 494 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 02:08:00

Snart bliver det dyrere for udenlandske turister at besøge USA's nationalparker Tryk Her

Nr. 493 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 01:15:37

Trumps “store smukke lov” er stemt igennem: “Den er fantastisk” Tryk Her
Trumps “store smukke lov” er stemt igennem: “Den er fantastisk”Omkring midnat dansk tid reagerede de...
Nr. 492 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 01:15:37

Donald Trump reagerer, efter hans “store, smukke lov” er stemt igennem Tryk Her
Donald Trump reagerer, efter hans “store, smukke lov” er stemt igennemOmkring midnat dansk tid reage...
Nr. 491 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 01:15:37

Donald Trump reagerer på, at hans “store smukke lov” er stemt igennem Tryk Her
Donald Trump reagerer på, at hans “store smukke lov” er stemt igennemOmkring midnat dansk tid reager...
Nr. 490 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 01:05:00

Putin til Trump: Rusland vil ikke opgive mål i Ukraine Tryk Her

Nr. 489 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 00:58:06

Trump vil snart sende breve ud med besked om toldsatser Tryk Her
Trump vil snart sende breve ud med besked om toldsatserUSA's præsident Donald Trumps administration...
Nr. 488 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 4. Juli, 2025 00:35:15

Flere lande vil fredag få brev fra Trump om toldsatser Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident Donald Trumps administration vil fredag sende breve til mellem 10 og 12 lande med oplysninger om kommende toldsatser på udenlandske varer i USA.

Det siger Donald Trump tidligt fredag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten kommer ikke ind på, hvilke lande der vil få et brev. Dermed er det uklart, om et brev vil lande hos enten Danmark eller EU.

En række af USA's handelspartnere ligger i øjeblikket i forhandlinger med USA om handelsaftaler.

Forhandlingerne foregår, efter at den amerikanske præsident i begyndelsen af april annoncerede told på import af varer fra stort set alle lande i verden.

Samme dag som toldsatserne trådte i kraft, valgte den amerikanske præsident at sætte flere af dem på pause. Den pause udløber onsdag den 9. juli.

Trump fortalte i midten af juni, at en række lande i løbet af en til to uger ville modtage et brev med betingelserne for en kommende handelsaftale, som de enkelte lande enten kan vælge at acceptere eller afvise.

Præsidenten fortalte torsdag, at han er mest opsat på, at der i brevene skal stå en klar angivelse af, hvilken toldsats der vil blive pålagt importen af varer.

I den seneste tid er det lykkedes lande som Storbritannien og Vietnam at indgå handelsaftaler med USA.

Aftalerne mellem Vietnam og USA blev præsenteret onsdag.

Trump sagde torsdag, at han foruden aftalen med Vietnam forventer, at der vil lande yderligere et par handelsaftaler i den kommende tid.

Også den amerikanske vicefinansminister, Michael Faulkender, sagde onsdag, at der formentlig vil falde flere aftaler på plads i den kommende uge.

Blandt de større handelspartnere, der endnu ikke har landet en aftale med Trump, er EU og Japan.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde torsdag, at forhandlingerne med USA fortsat er i gang.

- Vi ønsker en forhandlet løsning, men samtidig forbereder vi os på, at det kan ende uden en tilfredsstillende løsning. I tilfælde af at det sker, forbereder vi nogle modforanstaltninger, sagde Ursula von der Leyen.

/ritzau/


Nr. 487 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 23:07:41

Trump og Putin har talt i telefon om Ukraine og Iran Tryk Her
Trump og Putin har talt i telefon om Ukraine og IranOpdateret d. 3. juli kl. 00.17  Dagen efter...
Nr. 486 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 23:07:41

Putin og Trump har talt i telefon om Ukraine og Iran Tryk Her
Putin og Trump har talt i telefon om Ukraine og IranOpdateret den 3. juli kl. 00.17 – Dagen efter US...
Nr. 485 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 23:00:31

USA kræver materiale om Trump og Grønland fra ambassadeansatte i Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

Medarbejdere på USA's ambassade i København og det amerikanske konsulat i Nuuk er blevet bedt om at udlevere al materiale, der handler om USA's præsident, Donald Trump, og hans ønske om at købe Grønland.

Ordren kommer fra det amerikanske udenrigsministerium. Det skriver Politiken på baggrund af en række interne e-mails, som avisen er i besiddelse af.

Udenrigsministeriet i USA henviser til, at materialet skal bruges til at besvare en aktindsigtsanmodning.

Det fremgår ikke, hvem der har begæret aktindsigten, skriver Politiken.

De omkring 30 medarbejdere på ambassaden og konsulatet skal udlevere både klassificeret og ikkeklassificeret materiale. Det gælder blandt andet dokumenter og skriftlig kommunikation, der handler om Trump og Grønland.

Også materiale, der omhandler præsidentens søn Donald Trump Jr.'s besøg i Grønland 7. januar 2025, skal udleveres til det amerikanske udenrigsministerium.

Desuden skal medarbejderne udlevere yderligere oplysninger fra private e-mails, sms'er og opslag på sociale medier.

Anmodningen dækker over en periode på tre måneder fra 1. oktober 2024 til 7. januar 2025 - samme dag, som Donald Trump Jr.'s besøg i Grønland.

Medarbejderne modtog ordren 13. juni og fik en uge til at indlevere materialet.

Ordren kom fra en højtstående ambassadechef, der handlede efter instruktioner fra det amerikanske udenrigsministerium, som skulle bruge materialet til at besvare en anmodning om aktindsigt.

Flere eksperter, som Politiken har talt med, er forundrede over aktindsigtsanmodningen.

En af dem er Niels Bjerre-Poulsen, lektor på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

Han undrer sig blandt andet over, hvor hurtigt aktindsigten er blevet behandlet.

- Selv har jeg skrevet en ansøgning til amerikanske myndigheder om aktindsigt, som det har taget myndighederne over otte år at behandle, siger han til Politiken.

/ritzau/


Nr. 484 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 22:00:00

ANALYSE Mega-lovpakke: Trump vred armen om på sine partifæller og vandt Tryk Her
Kritikere siger, at lovpakke giver skattelettelser til de rigeste og finansierer dem ved at skære i hjælpen til de fattigste.
Nr. 483 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 21:58:19

Rusland er første land til at anerkende Taliban som Afghanistans regering Tryk Her

Tryk for at læse mere

Rusland anerkender som det første land i verden Taliban som Afghanistans regering.

Det skriver det russiske udenrigsministerium i en udtalelse torsdag.

- Vi mener, at den officielle anerkendelse af regeringen i Det Islamiske Emirat Afghanistan vil give et skub til udviklingen af et produktivt bilateralt samarbejde mellem vores lande på forskellige områder, skriver Ruslands udenrigsministerium i en udtalelse.

Ministeriet bekræfter også beslutningen over for det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Rusland præsident, Vladimir Putin, traf beslutningen efter en anmodning fra den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov. Det siger Ruslands ambassadør i Afghanistan, Dmitrij Zjirnov, til russisk tv ifølge mediet.

- Den (anerkendelsen af Taliban som Afghanistans regering, red.) demonstrerer Ruslands oprigtige ønske om at etablere et omfattende partnerskab med Afghanistan, siger ambassadøren.

Afghanistans udenrigsminister, Amir Khan Muttaqi, kalder beslutningen "modig".

Det gør han i en video, der er lagt op på X, hvor han mødes med Dmitrij Zjirnov, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han understreger desuden, at beslutningen vil være et eksempel for andre.

- Nu hvor processen med anerkendelse er begyndt, er Rusland foran alle andre, siger Amir Khan Muttaqi.

Tidligere på året har Rusland fjernet Taliban fra landets terrorliste

Rusland satte Taliban på landets terrorliste i 2003 på grund af Talibans støtte til separatister i Nordkaukasus.

Rusland var desuden det første land, der åbnede en erhvervsrepræsentation i Kabul efter magtskiftet. Ligesom Rusland har annonceret planer om at bruge Afghanistan som et transitland for gas på vej til Sydøstasien.

Flere lande har Taliban-ambassadører i deres hovedstæder, men ingen har før nu anerkendt gruppen.

Afghanistans ambassade i Norge genåbnede ifølge nyhedsbureauet NTB i marts, men uden en ambassadør. En førstesekretær leder i stedet ambassaden.

Taliban genvandt magten i Afghanistan i 2021. Den militante bevægelse styrede også Afghanistan fra 1996 til 2001.

/ritzau/


Nr. 482 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 21:56:00

Fem dræbt i ukrainsk by Tryk Her

Nr. 481 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 21:55:00

Trumps prestige-lov stemt igennem: Her er fire konsekvenser, den kan få for os i Danmark Tryk Her
Donald Trumps prestigeprojekt kan få konsekvenser for os i Danmark, lyder det fra USA-ekspert.
Nr. 480 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 21:39:00

11 fængslede russere i fælles appel: Løslad alle politiske og ukrainske fanger Tryk Her
De fængslede politiske fanger ønsker en alle-for-alle-udveksling af politiske fanger, krigsfanger og ukrainske civile.
Nr. 479 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 21:11:00

Demokraten Hakeem Jeffries slog rekord for længste tale i Repræsentanternes Hus Tryk Her

Nr. 478 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 21:08:00

Politiet fjerner afspærring ved Israels ambassade Tryk Her

Nr. 477 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 21:00:00

Igen og igen går bachelorette på dates i tøj fra dansk firma: 'Lyder som oplagt sag om skjult reklame' Tryk Her
TV 2 kalder det en "ærgerlig fejl", at man ikke har undersøgt grundigere, hvor tøjet kom fra.
Nr. 476 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 20:38:00

Komiker køber sig ind i dansk fodboldklub Tryk Her

Nr. 475 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 20:32:45

Trumps store lovpakke er vedtaget Tryk Her
Trumps store lovpakke er vedtagetEfter et langt og dramatisk forløb blev præsident Trumps store lovp...
Nr. 474 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 20:30:00

Kniven for struben: Obtons fremtid er i hænderne på investorerne Tryk Her
Kniven for struben: Obtons fremtid er i hænderne på investorerneObton står ved en skillevej, hvor se...
Nr. 473 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 20:27:00

Trumps mega-lovpakke er nu vedtaget i Kongressen Tryk Her
Præsidentens kolossale pakke med skattelettelser og besparelser er stemt igennem i Repræsentanternes Hus.
Nr. 472 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 20:12:00

Skuespiller Michael Madsen er død Tryk Her

Nr. 471 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 20:00:00

Får, foreningsliv og fester: På Anemonevej er naboskab blevet fællesskab Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da carporten mellem Kirsten Dahlgaard og Anne Marie Fårbæk Sørensens huse skulle forlænges, traf de en ukonventionel beslutning.

Carporten skulle foruden et par ekstra meter også forsynes med en dør. På den måde kunne de to naboer endnu lettere komme ind til hinanden – og til avisen, de holdt i fællesskab.

Havde det været på enhver anden parcelhusvej, havde beslutningen måske vakt opsigt. Men for beboerne på Anemonevej i Stoholm, der ligger mellem Skive og Viborg, gav det fuldkommen mening.  

Stikvejen på bakketoppen i Stoholm er nemlig ikke en helt almindelig husvej.

"Der er mange, som er blevet lidt misundelige over naboskabet, når de har været på besøg her," fortæller Kirsten Dahlgaard.

Det var hende, der som 19-årig i 1980 flyttede ind i et af de første huse på Anemonevej sammen med sin mand, Erik Jensen. Året efter slog også Anne Marie Fårbæk Sørensen og hendes mand, Søren Sørensen, sig ned på vejen. 

Ingen af dem vidste det endnu. Men sammen skulle parrene komme til at så et frø, der over årene blomstrede til ikke blot et naboskab, men også et fællesskab.

Fotoalbummerne gemmer på mange minder fra årene, der er gået. Her er det Anemonevejs børn, som i dag er blevet voksne. Foto: Privatfoto Deres første møde husker hverken Kirsten Dahlgaard eller Anne Marie Fårbæk Sørensen for alvor her knap 45 år senere. Men begge mindes, hvordan de med hvert deres første barn – som ankom med kun fire måneders mellemrum i 1983 – begyndte at se mere til hinanden.

Når de mange børn, der gennem årene kom til på den lille vej, legede ude på gaden og hjemmevant løb ind og ud ad hinandens huse, endte det som regel med, at også de voksne stimlede sammen ude på gaden. Mere end én gang skete det, at samværet på vejen udviklede sig til en decideret fest, husker Kirsten Dahlgaard.

Derfor besluttede Erik Jensen og Søren Sørensen på et tidspunkt, at det var på tide, gaden fik sig et bordbænkesæt. Således byggede de selv dét, der fremover blev det naturlige samlingspunkt for vejens seks husstande. 

"Vejen har bare været en magnet for hygge og for samvær. Både for ungerne og for os voksne. Der skulle aldrig meget til, før vi kunne få noget i gang," fortæller Kirsten Dahlgaard.

Ofte var der fart over feltet på Anemonevej. Når den årlige byfest og fodboldturnering løb af stablen i Stoholm, deltog både store og små i matchende dragter, som Kirsten Dahlgaard og Anne Marie Fårbæk Sørensen havde tryllet frem af gamle stofrester. Så herskede der ingen tvivl om, hvem i byen der hørte til på den lille stikvej på bakketoppen.

"Det havde vi meget sjov med," mindes Anne Marie Fårbæk Sørensen.

"Vi lavede mange skøre ting her på vejen."

Men det var ikke bare den rene spas og løjer, beboerne på Anemonevej kunne samles om. I fællesskab blev der blandt andet indkøbt trailer, haveredskaber og basketballkurv til fælles afbenyttelse. Flere foreninger med både formænd og bestyrelser blev stiftet for at holde styr på alle de fælles ejendele, og hvert år tog alle naboer på hyttetur for at holde generalforsamlinger.

Sågar en fårebesætning blev del af beboernes fælles ejendom. Igennem 10 år hjalp naboerne hinanden med at passe dyrene, som holdt til på en af kommunen udlejet mark bag Anemonevej. Fårene forsynede ikke blot gadefester med frisk lammekød til grillen, men blev også endnu et naturligt samlingspunkt for både børn og voksne.

Trailer og bordbænkesæt hører til fællesskabet på Anemonevej Foto: Privatfoto Én ting kom dog aldrig på tale at anskaffe sig i fællesskab: en flagstang. Nej, sådan en måtte man hellere anskaffe hver især. Efter Anne Marie Fårbæk og Søren Sørensen var begyndt at hejse flaget til naboernes fødselsdag, opstod der nemlig tradition for, at samtlige naboer flagede for hinanden. 

På den måde kunne enhver i Stoholm blot skimte mod bakketoppen for at vide, om nogen på Anemonevej fyldte år.

"Det var skønt at se alle flagene, dengang man kørte hjem fra arbejde gennem Stoholm," erindrer Kirsten Dahlgaard.

Selvom aktivitetsniveauet på vejen er dalet, efter børnene er blevet store og er flyttet hjemmefra, består det gode naboskab på Anemonevej. Hvert år mødes alle naboer stadig og fejrer sankthans – enten på Kirsten Dahlgaards side af carporten med dør eller ved vejens hjemmebyggede bordbænkesæt, der om et par år kan fejre 40-årsjubilæum. Og samtlige flag stryger stadig til vejrs, når en nabo fylder år. Faktisk kan man nærmest ikke flytte ind på vejen uden først at oplyse sin fødselsdato, så den kan blive noteret.

I udgangspunktet har naboerne på Anemonevej aldrig forventet noget af hinanden. Naboskabet har de altid anset for at være uforpligtende, fortæller de. Men deres fælles historie med får, foreninger og utallige sammenkomster fortæller, at langt de fleste alligevel har forpligtet sig til fællesskabet.

"Vi overrender ikke hinanden med besøg. Vi ved bare, at hinanden er der. Kirsten og Erik og de andre naboer er vores venner, ja," siger Anne Marie Fårbæk Sørensen og fortsætter:

"Men det er lige så meget, at vi passer på hinanden."


Nr. 470 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 19:59:19

Tre personer får bøder for at flyve droner over Aarhus Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tre personer har torsdag fået bøder for at overtræde et overflyvningsforbud ved at sende droner op over Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi på det sociale medie X.

Overflyvningsforbuddet skyldes indvielsen af det danske EU-formandskab, som finder sted torsdag i Aarhus.

Her deltager blandt andre Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, statsminister Mette Frederiksen og kongeparret.

Den første overtrædelse skete torsdag eftermiddag, da en udenlandsk mand sendte en drone op i det centrale Aarhus.

Lidt senere sendte to personer også en drone op.

Alle tre personer har fået en bøde på 3000 kroner. De var desuden kortvarigt frihedsberøvet, skriver politiet.

- Vi håndhæver konsekvent overflyvningsforbuddet, og vi giver bøder for overtrædelserne, lyder det fra Brian Voss Olsen, politiinspektør i Østjyllands Politi, på det sociale medie X.

Ved grovere uagtsomhed kan bøderne komme op på 5000 kroner.

Østjyllands Politi annoncerede overflyvningsforbuddet 27. juni i en pressemeddelelse.

- Vi kommer til at iværksætte en efterforskning med det samme, hvis vi får oplysninger om, at der eksempelvis bliver fløjet en drone i det område, der er påvirket af overflyvningsforbuddet, sagde Brian Voss Olsen dengang.

Forbuddet trådte i kraft onsdag klokken 07.00 og gælder frem til fredag klokken 15.00. Det dækker det meste af byen i en radius på omkring otte kilometer fra centrum.

Torsdag er flere veje i Aarhus desuden spærret af i forbindelse med indvielsen af det danske EU-formandskab.

/ritzau/


Nr. 469 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 19:49:00

Iran vil fortsat forpligte sig til FN-traktat om atomvåben, skriver landets udenrigsminister Tryk Her

Nr. 468 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 19:37:23

Zelenskyj venter stærk beslutningskraft under dansk EU-formandskab Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmarks EU-formandskab vil være en tid præget af "stærke beslutninger".

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en tale på Rådhuset i Aarhus.

- Det vil være en tid med mange meningsfylde resultater, siger Zelenskyj.

I sin tale kalder den ukrainske præsident statsminister Mette Frederiksen (S) for en "god personlig ven" og danskerne for "et stærkt folk".

Ifølge præsidenten vil tiden under det danske formandskab være "forudsigelig".

Zelenskyj tilføjer, at det er en sjælden værdi i disse tider.

- Danmark efterlader ikke nogen plads til tvivl hos os, siger han.

- Danmark er et land og et folk, som Ukraine kan stole på. Danmark bringer en form for forudsigelighed, og I holder jeres løfter. Sammen kan vi opnå meningsfylde resultater. Tak for det, siger Zelenskyj.

Derudover siger han, at EU-institutionerne skal stå ved deres løfter om ukrainsk EU-medlemskab.

Ukraines EU-medlemskab er noget, Mette Frederiksen tidligere torsdag har understreget, at hun ønsker at presse på for.

- Ukraine er klar. Klar til at åbne for forhandlingsområderne, klar til at komme videre med forhandlingerne og klar til beslutninger, der gavner begge sider, siger præsident Zelenskyj.

Tidligere torsdag sagde den ukrainske præsident, at intet land kunne stoppe Ukraine fra at blive medlemsland.

For at Ukraine kan blive et EU-medlemsland, skal alle 27 EU-lande enstemmigt vedtage det.

Det er dog ikke alle lande, der ønsker, at Ukraine bliver en del af EU. Ungarn har tidligere været udtalt modstander af idéen af frygt for at krigen mod Rusland importeres til resten af kontinentet.

- Vi skal beskytte Europa fra dem, der ønsker at bryde det fra hinanden - ofte af personlige og korrupte grunde, siger Zelenskyj i sin tale torsdag aften.

- EU skal holde sine løfter, særligt når det kommer til udvidelse. Jeg håber, at vi under dansk formandskab vil bevæge os tættere på Ukraines medlemskab, siger den ukrainske præsident.

På grund af princippet om enstemmighed bliver det en vanskelig opgave for det danske EU-formandskab at komme den ukrainske præsidents drøm i møde, hvis enkelte EU-lande fortsat stritter imod.

Mette Frederiksen sagde i en tale tidligere torsdag, at hun endnu ikke kunne sige mere om, hvordan det danske formandskab har tænkt sig at håndtere det.

Torsdag aften deltager kong Frederik, dronning Mary, Mette Frederiksen og Volodymyr Zelenskyj i en middag på Aarhus Rådhus.

Ligeledes deltager EU-kommissærer, de danske ministre og udvalgte medlemmer af pressen.

Middagen er en del af torsdagens fejringer, der markerer, at Danmark har overtaget EU-formandskabet.

/ritzau/


Nr. 467 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 19:24:07

Statsminister sender signal til EU-Kommission: Klima er vigtigt Tryk Her

Tryk for at læse mere

EU skal prioritere kampen mod klimaforandringer og hurtigt vedtage et ambitiøst 2040-klimamål.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i en tale på Aarhus Rådhus.

Ifølge statsministeren er det et signal, hun sender til EU-Kommissionen, der torsdag er rejst til Aarhus for at markere, at Danmark overtager EU-formandskabet.

- Vi har ingen tid at miste, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren peger på, at grønne fremskridt er en måde, hvorpå EU kan blive mere konkurrencedygtig.

Onsdag præsenterede EU-Kommissionen et forslag for EU's 2040-klimamål.

For at målet kan træde i kraft, skal det vedtages i EU-Parlamentet og ved kvalificeret flertal i EU-Ministerrådet.

Eftersom Danmark har overtaget EU-formandskabet, er det de danske ministre, der skal sidde for enden af forhandlingsbordet, når de 27 EU-lande skal forhandle om klimamålet i EU-Ministerrådet.

Klimaminister Lars Aagaard (M) sagde onsdag, at han vil forsøge at lukke en aftale mellem medlemslandene den 18. september på et ekstraordinært møde i Bruxelles.

Kommissionen er af klimafortalere blevet kritiseret for ikke at prioritere klima og bæredygtighed nok.

For få uger siden trak kommissionen et forslag til et anti-greenwashing-direktiv tilbage.

Direktivet havde til formål at bekæmpe virksomheders forsøg på såkaldt greenwashing - altså at man markedsfører produkter som mere bæredygtige, end de egentlig er.

Derudover foreslog kommissionen onsdag, at de omstridte såkaldte klimakreditter kan blive en del af regnestykket, når EU skal opnå 2040-målet.

Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen.

Værktøjet har fået kritik for at give udledere mulighed for at videregive ansvaret for egen udledning til tredjelande.

I sin egen tale sagde EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at "Danmark viser vejen" for grøn omstilling.

Torsdag aften deltager kong Frederik, dronning Mary, Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj i en middag på Aarhus Rådhus.

Ligeledes deltager EU-kommissærer, de danske ministre og udvalgte medlemmer af pressen.

Middagen er del af torsdagens fejringer, der markerer, at Danmark har overtaget EU-formandskabet.

/ritzau/


Nr. 466 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 19:19:19

Iran vil fortsat overholde FN-traktat om ikke-spredning af atomvåben Tryk Her

Tryk for at læse mere

Iran vil fortsat forpligte sig til FN's traktat om ikke-spredning af atomvåben, selv om landet har trukket sig fra samarbejdet med Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA.

Det understreger Irans udenrigsminister, Abbas Araqchi, i et opslag på X.

Opslaget kommer som et svar på et andet opslag fra det tyske udenrigsministerium.

Her kalder udenrigsministeriet Irans suspension af samarbejdet med IAEA et "ødelæggende signal" og kritiserer beslutningen.

- Den (suspenderingen, red.) fjerner enhver mulighed for international kontrol med det iranske atomprogram, hvilket er afgørende for en diplomatisk løsning, skriver ministeriet.

Udmeldingen fra det tyske ministerium beskriver Araqchi som "falske nyheder".

- Vores samarbejde med IAEA vil blive ledt gennem Irans Øverste Nationale Sikkerhedsråd af åbenlyse sikkerheds- og beskyttelseshensyn, skriver udenrigsministeren på X og tilføjer:

- Den åbenlyse tyske støtte til bombningen af Iran har tilintetgjort forestillingen om, at det tyske regime nærer andet end ond vilje over for iranere.

Tyskland har endnu ikke svaret på opslaget fra Iran.

Onsdag gav Irans præsident, Masoud Pezeshkian, en endelig godkendelse til at suspendere samarbejdet med Det Internationale Atomenergiagentur, skrev iranske statsmedier ifølge Reuters.

Loven var forinden blevet vedtaget både i landets parlament og i det såkaldte vogternes råd.

Formanden for Irans parlament, Mohammad Bagher Ghalibaf, har tidligere udtalt til iransk stats-tv, at suspenderingen skal gælde, "indtil sikkerheden omkring atomanlæggene er garanteret".

- Det internationale atomagentur, som har nægtet at fordømme angrebet på Irans atomanlæg, har sat sin internationale troværdighed på spil, siger Mohammad Bagher Ghalibaf.

/ritzau/


Nr. 465 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 19:00:00

13-årige Mathilde fik hurtig hjælp: 'Jeg har ikke haft et angstanfald siden' Tryk Her
Tilbud til børn og unge om hurtig hjælp ved mistrivsel er på vej i alle landets kommuner. Mød en af dem, som har fået hjælp.
Nr. 464 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:50:00

Macron tager bladet fra munden i sag om tilbageholdt fransk par i Iran Tryk Her

Nr. 463 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:43:06

Von der Leyen håber på toldaftale med Trump - forbereder sig på sammenbrud Tryk Her
Von der Leyen håber på toldaftale med Trump - forbereder sig på sammenbrudEU er klar til en aftale m...
Nr. 462 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:38:00

Putin efter opkald med Trump: Rusland vil ikke opgive sine mål Tryk Her

Nr. 461 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:27:01

Analyse: Med Zelenskyj ved sin side beviste Frederiksen, at hun er Europas fremmeste forsvarshøg Tryk Her
Analyse: Med Zelenskyj ved sin side beviste Frederiksen, at hun er Europas fremmeste forsvarshøgMed...
Nr. 460 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:27:01

Analyse: Frederiksen viser, at hun er Europas forsvarshøg Tryk Her
Analyse: Frederiksen viser, at hun er Europas forsvarshøgMed den ukrainske præsident, Volodymyr Zele...
Nr. 459 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:22:32

Knap 300.000 passagerer rammes af flystrejke Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mere end 1500 fly er aflyst mellem den 3. og 4. juli på grund af en strejke blandt franske flyveledere.

Det oplyser den europæiske brancheorganisation Airlines for Europe i en udtalelse, skriver Reuters.

Tæt på 300.000 passagerer meldes at være påvirkede af strejken.

I udtalelsen fordømmer Airlines for Europe strejken, som finder sted midt i sommerens højsæson.

- Titusindvis af rejsende i Frankrig og resten af Europa kan se deres sommerferieplaner strande, da franske flyveledere nedlægger arbejdet under Grand Départ – en af de travleste perioder for sommerrejser, skriver brancheorganisationen.

/ritzau/


Nr. 458 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:22:00

Advokatundersøgelse frikender Odsherred Kommune i skandalesag Tryk Her

Nr. 457 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:04:00

Flere spiritusulykker om sommeren: Organisation advarer om 'alvorligt problem' Tryk Her

Nr. 456 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:02:00

Ny aftale sender studerende i retning af en fremtid som praktiserende læge Tryk Her
Region Syddanmark vil skaffe flere praktiserende læger ved at sende medicinstuderende i praktik.
Nr. 455 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:00:00

Uden virksomheder forsvinder livet på landet. Vi har brug for dem, hvis Danmark ikke skal knække over Tryk Her

Tryk for at læse mere

Alle, der i denne tid kører rundt i Danmark, ser tydeligt, hvordan store dele af vores land er i forandring. For en generation siden var der butikker i de små byer, værksteder i landsbyerne, og unge kunne finde lærepladser tæt på deres hjem. Man kunne få repareret bilen, købe et fødselsdagskort og gå ud at spise – uden at skulle køre 40 kilometer. I dag lukker butikkerne. Hvor der engang var et auto- eller tømrerværksted, står bygningen nu tom. Og i takt med, at tog- og busruter forsvinder, så forsvinder uddannelsesmulighederne også mange steder. 

Det er ikke en langsom udvikling. Desværre er det rundt omkring i Danmark blevet til en accelererende afvikling: et sted, hvor den nærmeste købmand er lukket, hvor tømreren har solgt bilen og stillet stigen, og hvor mekanikeren ikke fandt nogen til at overtage værkstedet. Et sted, hvor der ikke længere er et arbejde at stå op til, og hvor lokalsamfundet ikke længere har noget at samles om.

Med Kristeligt Dagblads sommerserie ”Den store udflytning” kan vi se, hvordan Danmark på 10 år desværre ikke er kommet tættere på balance mellem by og land, selvom det ellers var en væsentlig del af formålet med den storstilede udflytning af statslige arbejdspladser. Dengang var det et kæmpe politisk slagsmål, som delte vandene.

Bundlinjen er, at der i dag ganske vist er kommet flere stillinger i nogle landkommuner. Men samtidig er antallet af statslige arbejdspladser i hovedstaden eksploderet. Som Kristeligt Dagblads serie viser, er der fortsat nok at gøre.

Det er kernen i problemet: Der har været mange gode politiske hensigter, når det handler om liv i landdistrikterne. Men vi glemmer for ofte den mest afgørende forudsætning for livet på landet alt for langt ned i debatten, nemlig et stærkt erhvervsliv. For hvor virksomhederne drejer nøglen om, dør arbejdspladserne med dem. Og hvor arbejdspladserne dør, er der meget dårlige forudsætninger for bosætning, foreningsliv og fællesskab.

De små og mellemstore virksomheder – dem, vi har æren af at repræsentere 18.000 af i SMVdanmark – er rygraden i dansk erhvervsliv og fuldstændig afgørende for at holde gang i vores lokalsamfund. De driver håndværksvirksomheder, butikker, værksteder, restauranter og gårde. De danner lærlinge, de skaber job, de holder de små bysamfund i live. De gør det muligt at blive boende uden for storbyen og stadig have en hverdag, der hænger sammen.

Men det bliver stadigt sværere at være virksomhed uden for de store byer. Og det bliver ikke bedre af gode intentioner alene.

I perioden fra 2008 til 2020 er antallet af SMV’er i landkommunerne faldet med 11 procent. I samme periode voksede antallet af SMV’er i hovedstadsområdet med 15 procent. Det er en dramatisk udvikling – ikke bare i virksomhedstal, men i livsmuligheder. Og det er ikke kun antallet af virksomheder, der skrumper. Siden 2008 er der forsvundet 40.000 arbejdspladser i landkommunerne på trods af, at Danmark som helhed har oplevet et historisk beskæftigelsesboom. Det er en skævhed, vi som samfund ikke har råd til at acceptere.

Vi har set flere landdistriktsaftaler med gode hensigter. Vi har set forsøg på udflytning af statslige arbejdspladser. Men det har ikke ændret kursen. For den reelle motor i lokalsamfundene – erhvervslivet og særligt de mindre virksomheder – bliver stadig bremset af lovgivning, bureaukrati og manglende politisk mod til at tage de nødvendige skridt.

Et eksempel: En vinbonde i vores medlemskreds vil ikke bare dyrke vin. Han vil også producere den, sælge den og invitere turister til smagninger. Men hver gang han vil udvide sin virksomhed, støder han på nye regler, nye myndigheder og nye barrierer. Én god idé bliver til tre lovgivningsområder og en mur af krav. Det er ikke virkelyst, der mangler, det er politisk vilje til at gøre det lettere.

Et andet eksempel: En tømrermester i en mindre by har så travlt, at han må sige nej til opgaver. Han vil gerne udvide og ansætte en lærling. Men banken kræver urimeligt høj sikkerhed, renterne er skruet op, og en offentlig finansieringspartner som EIFO er for langt væk, både geografisk og praktisk. Det, der burde være en succeshistorie, ender i stilstand for de små virksomheder, som er dem, der holder hjulene i gang. Det er ikke bare den nye iværksætter-succeshistorie, der er vigtig; det er også de helt almindelige erhvervsdrivende, som skaber jobs og udfylder hverdagens behov. 

Dernæst er der transporten. 31 procent af vores medlemmer siger, at dårlig offentlig transport gør det svært at fastholde medarbejdere. Hvis du ikke kan komme til jobbet, har du reelt ikke noget job. Og hvis kunderne ikke kan komme frem, har virksomheden ikke noget marked. Transport er ikke et spørgsmål om bekvemmelighed – det er en forudsætning for vækst.

Vi har heller ikke råd til at se passivt til, mens detailhandlen forsvinder fra landkortet. Hver femte butik er lukket det seneste årti, mens internethandlen er eksploderet. I de små byer er konsekvenserne tydelige: tomme butiksvinduer, færre mødesteder, mindre liv. Hvis vi vil bevare attraktive bymidter uden for vores store byer, må vi turde løsne yderligere op – både for planloven og for åbningstiderne – og samtidig styrke lokale initiativer, hvor borgere og virksomheder går sammen om at holde liv i deres egne byer.

Det handler ikke alene om støttepakker eller snuptagsløsninger. Det handler om at fjerne stenene på vejen for de mennesker, der allerede kæmper for at holde liv i deres egn – én virksomhed ad gangen.

Hvis vi for alvor mener, at Danmark skal være i balance, så må vi begynde der, hvor forudsætningerne skabes, nemlig i erhvervslivet og særligt i de små og mellemstore virksomheder, der får det hele til at hænge sammen ude i lokalsamfundene. De er ikke bare en del af dansk erhvervsliv. De er dagligdagen. De er lærlingepladser, sponsorater til fodboldklubben, fleksible arbejdspladser, lokalsamfundets bankende hjerte.

Alt dette kommer ikke ud af ingenting. Men ud af et stærkt folkeligt fællesskab. Da Danmark efter 1864 var blevet et meget lille land, kiggede vi indad. Og ud af det kom en stærk selvstændighedskultur. Næret af højskoler, erhvervsforeninger, arbejderbevægelse og en tradition for samarbejde på tværs. Med en anerkendelse af arbejdets værdi. Hvor der er vilje, er der muligheder. Således også i dag. 

Vi har derfor brug for en landdistriktspolitik, hvor virksomhederne ikke bliver tænkt ind som et delelement men anerkendes som det, de er: nøglen til, at livet uden for byerne ikke bliver et minde, men en fremtid.

Derfor mener vi også, at der er brug for en landdistriktsaftale 2.0, hvor det starter og slutter med vækst og erhvervsudvikling. Som antydet ovenfor er der en række ting, der ligger lige for: en forenkling af regler. Bedre adgang til finansiering. Lavere sagsbehandlingstider for virksomhederne. Forenkling af de mange småpuljer. En mere fleksibel offentlig transport samt kig på pendlerfradrag fra store byer til landdistrikterne. Og endelig forbedrede vilkår for butikslivet i de mindre byer. Alt sammen til gavn for borgere og virksomheder, der ønsker at bo og drive virksomhed uden for de store byer. 

Og dem har vi i den grad brug for, hvis Danmark ikke skal knække over.


Nr. 454 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:00:00

Tunge teologiske foredrag trækker flere til Tidehvervs sommermøde: ”Det er som en smuk kvinde, der ikke gør sig til” Tryk Her

Tryk for at læse mere

På intet andet kirkeligt sommerstævne ville man have forventet, at deltagerne skulle sidde stille i tæt på tre timer og lytte til et foredrag. Og så på årets varmeste dag.

Især ikke når foredraget handler om, hvorvidt coronavaccinen var et supervåben eller en forbrydelse mod menneskeheden. Og at det samtidig bliver leveret med nul virkemidler i form af powerpoint eller lignende. Men Tidehvervs sommermøde er ikke som andre kirkelige sommerstævner. Og det var lige præcis, hvad man gjorde her.

Tidehverv er ifølge deltagerne ikke en bevægelse eller et fællesskab, men derimod en udgivelse og et sommermøde. De senere år er sidstnævnte fundet sted på Mommark Handelshøjskole på Sydals. 

Traditionen tro er sommermødet spækket med teologiske, historiske og litterære foredrag fra morgen til aften i fire dage. Denne onsdag formiddag har den rumænskfødte forfatter og organist Monica Papazu indtaget talerstolen, kun bevæbnet med et manuskript fra en bog.

I løbet af de tre timer, hun har fået ordet – kun afbrudt af en pause, der varer "en smøgs tid" – bombarderer hun tilhørerne med statistikker om overdødelighed, henvisninger til rapporter fra Det Amerikanske Justitsministerium og diverse lægetidsskrifter for at nå frem til en lidt tvetydig konklusion.

Den lyder, at coronavaccinen nok var mere et uansvarligt eksperiment end en egentlig effektiv løsning på pandemien. Da foredraget er slut, er der ingen, der klapper. Og efter at have sunget salmen "Alt står i Guds faderhånd", går forsamlingen til frokost.

Foredrag trækker folk tilDer er fundet nogle markante begivenheder sted i de tidehvervske kredse de seneste par år. I 2023 døde Søren Krarup, som udover at have været redaktør for Tidehverv i mange år, også var far, svigerfar og bedstefar til adskillige af sommermødets deltagere. Tidligere på året døde sognepræst og forhenværende folketingsmedlem Christian Langballe, hvis familie også er og har været fast inventar på sommermøderne i mere end en menneskealder.

Men til trods for det lever Tidehverv videre. Og der har faktisk aldrig været så mange deltagere som nu, forklarer den nuværende redaktør af Tidehverv, Agnete Raahauge.

"Jeg tror, det, der tiltrækker, er de tunge, lærde teologiske foredrag, og de er efterhånden en mangelvare her i landet," siger hun.

Sognepræst Elisabeth Krarup Jensen uddyber, at man også ser nye folk, som ikke hedder Krarup eller Langballe til efternavn. For eksempel missionsfolk.

En af dem kommer gående rundt om hjørnet kort efter. Det er Per Damgaard Petersen fra Kingos Kirke på Nørrebro i København.

"Jeg laver lidt grin med, at jeg er her lige nu," siger sognepræsten.

"Jeg har jo missionsk baggrund, og når mine missionske kolleger eller kammerater spørger mig, hvad jeg laver her, så svarer jeg, at det er bibelcamping for kloge mennesker," siger han.

Per Damgaard Petersen har baggrund i Indre Mission. Men han deler interessen for teologi og kultur med de tidehvervske. Foto: Sarah Christine Nørgaard Det er anden gang, han deltager i hele sommermødet. Men da han boede i Kolding og var præst der, kiggede han ofte forbi til enkelte foredrag. Han er enig i, at de mange teologiske foredrag bestemt er et trækplaster.

"Situationen er den, at under semestrene er de teologiske fakulteter og FUV i Løgumkloster gode til at tilbyde teologiske foredrag. Men de finder sted, mens vi præster har meget travlt," siger han.

Er du selv gået hen og blevet tidehvervsk?

"Jeg har den samme levende interesse for teologi og kultur, som folk har her. Men nej, det er jeg ikke. Ikke hvis man måler på det parameter, der hedder 'opgøret'. Der er mange bøger inde i bogsalget her, der hedder noget med opgør. Men stikordet for mig er mission. Jeg er missionsmand, så jeg går efter at samarbejde, for det er den bedste måde at bedrive mission på," siger han.

Sagen er teologienAnders Raahauge, præst i Sønderborg og Søren Krarups svigersøn, er færdig med at spise frokost og sidder på en bænk i skyggen. Han har været med på sommermødet i al den tid, han har været gift med Agnete Raahauge, hvilket er mere end 30 år. Alligevel omtaler han konsekvent Tidehverv som "de".

Han forklarer, at det formelt er en succes, at der i år er mere end 80 tilmeldte, hvilket er en ny rekord. Og at man kan se, at der er mange, også unge, fra andre miljøer.

"Men der er jo det underlige ved Tidehverv, at de er ret ligeglade med succes. Men det er måske også det, der tiltrækker. Det er ligesom en smuk kvinde, der ikke gør sig til," siger Anders Raahauge.

Anders Raahauge er præst i Sønderborg og gift ind i Krarup-familien. Han er efterhånden en af de centrale figurer i Tidehverv. Foto: Sarah Christine Nørgaard Han forklarer, at da han blev gift ind i foretagenet, havde han alle mulige idéer til, hvordan man kunne trække flere folk til.

"Skide med det, sagde de. De har altid haft det der helt 'cool', fordi sagen er så vigtig. Og så snart man begynder at snakke succes, så fjerner man fokus fra sagen."

Hvad er sagen, hvis du skal forklare det?

"Det er det teologiske. Det tidehvervske er i virkeligheden bare det knaldlutherske, enten det tidløse teologiske foredrag, der også kunne være holdt i 1961. Eller også er det foredrag, der er akutte ind i tiden, og som de synes er meget vigtigt og relevant."

Blev døbt på sommermødetRachel Adelberg Johansen er en anden, der kommer udefra. Eller kom udefra, for hun har været med på Tidehvervs sommermøder i 15 år efterhånden. Hun er sygeplejerske, og hendes mand er filosof. Han fandt i sin tid Tidehvervs blad på biblioteket, og det vækkede hans nysgerrighed.

Så parret, der begge interesserer sig for historie og litteratur, begyndte at komme på sommermødet, mens børnene var små. For ni år siden, i 2016, blev hun døbt i foredragssalen på Rønshoved Højskole, hvor sommermødet foregik dengang. Det var Agnete Raahauge, der forestod ritualet.

"Jeg ved ikke, om der er andre, der er blevet døbt på et sommermøde. Men i Arne Møllers fine døbefont, med det stærke borgværn og den bløde korskæde, der blev jeg simpelthen døbt. Som Jesper Bacher, en af teologerne her, sagde noget i retning af: ‘Helligånden har virket i dig' i løbet af de fem-ti år, jeg var kommet her indtil da."

Rachel Adelberg Johansen er blevet døbt på et sommermøde for ni år siden. Foto: Sarah Christine Nørgaard Rachel Adelberg Johansen holder mest af de foredrag, der handler om historie, og det svinger lidt, om de teologiske også siger hende noget. Alligevel ser hun sommermødet som et sted, hvor hun får åndelig næring.

Hvad var det, der fik dig frem til den erkendelse, at du ville døbes?

"Jamen, Helligånden havde virket i mig. Jeg var blevet overbevist kristen. Jeg ved godt, at man siger, at det er et sommermøde, og det først og fremmest er et teologisk arbejdsfællesskab, men for mig handler det om, at her i Tidehverv tager man kristendommen alvorligt. Jeg kan godt lide det der med, at det ikke er frelst, og at der er plads til divergerende synspunkter," siger Rachel Adelberg Johansen.

Ikke et fællesskabEn anden genganger har fundet vej til sommermødet i år. Ikke som deltager, men som observatør. Professor i antropologi Morten Axel Pedersen fra Københavns Universitet var her sidst for fem år siden, men han har lavet feltarbejde i og om Tidehverv siden 2015.

Ifølge ham er Tidehverv nærmest den perfekte antropologiske case.

"Det er et mikrokosmos, der består af 100 mennesker, som har deres egne systemer og kulturelle koder, som de måske ikke selv er klar over, og som har en lang historie og tradition og en meget eksplicit idé om dem selv og omverdenen. Tidehverv tikker alle de boksene for en ’stamme’, der kan undersøges ved brug etnografisk feltarbejde ," siger Morten Axel Pedersen.

Der bliver røget en hel del smøger og cerutter, når der er pause i foredragene. Foto: Sarah Christine Nørgaard Han har gjort flere interessante iagttagelser undervejs i sine etnografiske studier. Blandt andet om, hvorfor de tidehvervske ikke vil kalde sig et fællesskab eller en bevægelse.

"Sådan et ord som fællesskab lider under den fare, at det ofte vil blive et selvforherligende eller pompøst udtryk, hvor det handler om at være her sammen. Men i Tidehvervs selvforståelse må det aldrig blive et formål i sig selv at være her sammen. Det er kun et middel. For det, der virkelig tæller, er sagen. Og sagen er Guds ord," siger han og påpeger, at det også er derfor, der aldrig bliver klappet efter oplæggene.

Noget af det mest bemærkelsesværdige ved Tidehverv er, hvor meget indflydelse folkene omkring det har haft i moderne dansk ånds- og politisk historie, i forhold til hvor mange de er.

"Og det er jo ikke bare noget de selv siger, eller jeg siger, for hvis man spørger teologiprofessorer eller lektorer, så vil de alle vide, hvad Tidehverv er. Så kan det godt ske, at de rynker på næsen. Men de er noget. Og hvis du skal skrive dansk politisk historie om de sidste 50 år kan du jo ikke komme uden om Langballe og Krarup," siger Morten Axel Pedersen, hvis etnografiske studier en dag skal munde ud i en bog.


Nr. 453 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:00:00

Ny bog zoomer ind på Exners Fanømotiver, som i hans samtid blev betragtet som sødladne og anekdotiske Tryk Her

Tryk for at læse mere

Frem til den 19. oktober viser Fanø Kunstmuseum i Sønderho en udstilling med folkelivsmaleren Julius Exner (1825-1910). Anledningen er kunstnerens 200-års fødselsdag i år. Samtidig udgiver museet en bog, som vil blive stående længe efter udstillingen. 

Heri giver skribenten og Exner-connaisseuren Niels Frederiksen en grundigt researchet beskrivelse af kunstnerens omfattende produktion og hans betydning for kendskabet til Fanø i eftertiden. Forfatteren er ikke kunsthistoriker, men han har et omfattende faglitterært forfatterskab bag sig og har længe været optaget af Sønderho og Fanø. Han er formodentlig den person i landet, som ved mest om Julius Exner. Bogen, der er forsynet med et resumé på tysk, dansk og engelsk, noter og litteraturhenvisninger - og sågar også et kort over Exnermodellernes huse, henvender sig til et bredt publikum og er skrevet med letløbende pen. 

Det fremgår, at Exner ikke kun var en talentfuld, romantisk-realistisk dokumentarist, men at han også havde en sjælden indlevelse i og blik for traditioner, sæder, hverdagsliv og beklædning i den kosmopolitiske lilleby Sønderho. I 30 år kom han rejsende fra København for at indtage sine mest yndede motiver. Efterhånden vandt han lokalbefolkningens tillid og kunne komme tættere på dem. Det bevidner også hans fremragende portrætter, der viser personernes mange facetter, selv om de langt fra tilhører de herskendes klasser. Rejsen fra hovedstaden til sydspidsen af Fanø var dengang særdeles tidskrævende og strabadserende og forudsatte, at man var villig til at give afkald på al komfort. 

Han nåede det - næstenExners værker blev til, lige inden industrialismen og de moderne livsformer ændrede Fanøs kultur og hverdagsliv. Ligesom folkemindesamleren Ewald Tang Kristensen (1843-1929), for hvem det lykkedes at indsamle dele af den mundtligt overleverede folkevisedigtning i bindestuerne omkring Hammerum i Midtjylland, inden de blev glemt, gengav Exner en vigtig og særegen dansk kulturarv. Hans motiver virker umiddelbart sandfærdige, men indimellem tenderer de det sukkersøde og sentimentale. Selvklart finder scenerne sted om sommeren, hvor Exner opholdt sig på øen, og naturligvis gik han kun ud og malede i godt vejr. I hans univers skinner solen derfor altid.

Exner bringer intet drama. Der er intet frådende hav eller piskende tordenbyger i hans univers. Men nok en forsmået ung pige, der bryder sammen under læsningen af kærestens brev, eller et sygebesøg. Der er flest søde småpiger i egnsdragter enten i klitterne mellem hjelm-planter eller i de små, lavloftede skipperhuse. Vi kan opleve musikudøvelse og korsang og meget mere. I det hele taget skildrer han det trygge hverdagsliv, hvor arbejdet både i hjemmet og på markerne primært blev varetaget af strude-tildækkede kvinder, disse karakteristiske hovedtildækninger - ikke ulig muslimske kvinders - som skærmede de hårdtarbejdende kvinder mod solen, saltet, sandet og blæsten. Deres mænd var ofte skippere, der sejlede på de syv verdenshave og hjembragte fine tekstiler og kunsthåndværk, så de var ikke fattige efter datidens standard. Men kvinderne var kaptajner derhjemme og passede såvel agerbruget og fårene som børnene og huset. 

Med det moderne gennembrud, hvor en ny og samfundskritisk realisme vandt frem, blev Exners populære værker efterhånden betragtet som altmodisch og glansbilledagtige. Ikke desto mindre blev han hyldet af både sin tids fremtrædende kunstnere og af unge piger i egnsdragter fra Fanø som Amager, da han blev stedt til hvile fra Holmens Kirke i 1910.

For Julius Exner var uomtvisteligt en fremragende maler, når det gælder brugen af farver, skygger, lys og komposition. Værkerne er som farvefotografier fra anno dazumal, dokumenterer bogen, som rummer nogle overordentlig fine reproduktioner. Exner formåede at fange mennesker i det rette sekund og i deres hjemlige omgivelser, hvorved han fik fortalt levende historie om deres skikke og hverdag. Dog så han ofte bort fra moderne hjælpemidler som for eksempel brændekomfurer, der allerede havde sneget sig ind i hjemmene, og malede i stedet spinderokke, bilæggerovne og åbne ildsteder i direkte modstrid med virkeligheden. På den måde blev han fortaler for de gode gamle dage, hvor livet på landet var mere ægte og naturligt. Det var også det, hans publikum efterspurgte.  

Bøndernes dyder og værdierExners kunst blev nemlig til i en af Danmarkshistoriens vanskeligste perioder: afgivelsen af Norge i 1814 og nederlaget ved Dybbøl i 1864. Derfor måtte man opruste på de indre linjer, hvilket den indflydelsesrige kunsthistoriker N.L. Høyen (1798-1870) forfulgte ved at opfordre kunstnerne til at male det danske landskab og de danske bønder som bærere af vores lands oprindelige dyder og værdier. Imidlertid forhindrede dette ikke kunsterne i at tage på dannelsesrejse til Europa og opholde sig i længere tid i Italien, hvilket også Julius Exner gjorde i 1857-58. Fra denne rejse er hans mest berømte værk ”En gondol” (1859, SMK) med en spændende ny, fotografisk beskæring og synsvinkel. Men det er som folkelivsmaler, at han for alvor slog igennem, hvilket først skete med ”Besøget hos Bedstefar” (1853) med motiv fra Amager. For dette værk modtog han Akademiets Thorvaldsen-medalje – den højeste anerkendelse, danske billedkunstnere kan give af en kollega. I 1889 gentog han motivet i en lidt ændret version i Sønderho, hvor en lille pige bringer en kringle til sin bedstemor på hendes fødselsdag.

Man bemærker, at Sønderho i dag ligner den by, som Exner portrætterede. Den hører til de smukkeste og bedst bevarede landsbyer i Danmark. Man har lokalt haft evnen og viljen til at fastholde traditionerne, så byen synes næsten 100 % intakt. Selv om den kan minde lidt om en museumsby à la Frilandsmuseet, leves livet de facto i den lille by med omkring 300 fastboende og flere tusinde sommergæster hvert år, og kulturen blomstrer. Exners populære motiver har blandt andet medvirket til, at egnsdragterne fra Fanø blev de længst levende i Danmark som hverdagstøj, kan vi læse. På den måde skubbede han også til den turisme, som Fanø skulle leve af i moderne tid. 

Niels Frederiksen: Julies Exner. Folkelivsmaler på Fanø. 128 sider. Fanø Kunstmuseum.


Nr. 452 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:00:00

Kåre Gade: Min vielsesring forsvinder et sted mellem Østerport Station og Torvet i Silkeborg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jeg arbejdede engang på et turnerende teater, hvor de andre omtalte en tidligere kollega som Ringenes Herre. De havde observeret, at han altid tog sin vielsesring af, når de tog på turné, men at den på magisk vis dukkede op på ringfingeren igen, når de var på vej hjem.

Den slags tarvelige tricks har jeg aldrig brugt, men det skal også siges, at jeg først fik en vielsesring, da min kone og jeg havde sølvbryllup. Til gengæld har jeg siden – hvad der vil være trofaste læsere bekendt – flere gange været ved at miste ringen, senest ved en nærdødslignende oplevelse i Sejerøbugten sidste sommer.

Nu er ringen væk igen.

Da jeg i sidste måned brækker kravebenet, og sygeplejersken lægger min højre arm i en slynge, ser hun på ringen.

"Dine fingre kan hæve, når du har armen i slynge, så du bør sætte ringen over på venstre hånd," siger hun.

Jeg plejer kun at bære den på venstre ringfinger i de varmeste sommermåneder, fordi den altid har været for stor til min venstre hånd og falder af, når fingrene er kolde. Men jeg gør, som sygeplejersken siger, og flytter ringen, som efterlader en fordybning på min højre ringfinger.

Kort tid efter skal jeg på kirkefestivalen Himmelske Dage, hvor mine arbejdsopgaver primært består af at skrive, fotografere og spille klaver. Min kone, som skal med, ser på min slynge og spørger:

"Kan du arbejde?"

"Tja," siger jeg og trækker på venstre skulder. "Så længe jeg ikke skal skrive, fotografere og spille klaver."

Bortset fra klaveret, hvor en afløser springer til, viser det sig, at man kommer langt med venstrehåndsarbejde. Man skal bare beregne den dobbelte tid, når man går fra tofingersystemet til etfingersystemet på computeren. Fotografering er vanskeligere, men jeg regner ud, at jeg med et etbenet stativ og en fjernudløser kan betjene kameraet med armen i slynge – en perfekt undskyldning for at indkøbe udstyr, som jeg aldrig kommer til at bruge igen.

Derfor tager jeg af sted med en temmelig tung fotorygsæk, først i tre overfyldte tog, derefter rundt på festivalen. Jeg har kun venstre skulder at bære den på og venstre arm til at tage den af og på med.

Da min kone om aftenen tager sin smykker af foran badeværelsesspejlet på hotellet, siger hun:

"Jeg er nødt til at have min vielsesring udvidet. Den er ved at være for lille."

I samme sekund mærker jeg det. Jeg trækker venstre hånd op af lommen. Ganske rigtigt: Min ring er væk. Jeg ved med det samme, at den er blevet trukket af sammen med rygsækken. Et eller andet sted mellem Østerport Station og Torvet i Silkeborg.

Dagen efter møder vi en præst, som fortæller, at hans kone på en svømmetur mistede sin vielsesring:

"Et stykke fra stranden siger hun 'se, hvor løst den sidder' – og så forsvinder ringen ned i tangen. Vi får lavet en ny, og året efter er vi så ude og bade det samme sted. Hun siger 'det var her, jeg tabte ringen'."

"Og så finder I ringen?", siger jeg.

"Nej. Så taber hun den nye ring," siger han.

De næste dage leder jeg som en desperat Gollum efter ringen alle tænkelige steder og efterlyser den hos politiet, DSB, Go Collective og på hotellet.

Lige inden festivalens afslutningsgudstjeneste er jeg ved at sætte kameraet på stativet, da to kvinder på nærmeste stolerække genkender mig og spørger: "Kommer vi nu i Kristeligt Dagblad?"

"Det skulle da lige være, hvis I har fundet min vielsesring," svarer jeg.

Det har de desværre ikke. Men jeg tør godt udvide tilbuddet til alt omfatte enhver, der finder en ring i hvidguld med inskriptionerne 15-VIII-1985 og 15-VIII-2010.


Nr. 451 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:00:00

Jens og Bente har holdt Skagen Festival kørende siden 1970'erne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Poul Krebs, Tørfisk og Sko/Torp kommer alle på Skagen Festival i år. Men de sande stjerner er ikke altid dem, der står på scenen. For uden ildsjæle som de mangeårige medarbejdere Jens og Bente Korsgaard ville festivalen formentlig slet ikke findes. Men Bente og Jens Korsgaard har faktisk lidt for travlt til at blive interviewet, forklarer Jens Korsgaard, da Kristeligt Dagblad kontakter parret midt i forberedelserne til Skagen Festivalen, der åbnede i går. For hvert år er der nok at se til før åbningen, det ved han med mildt sagt stor erfaring, for han har faktisk været frivillig for Skagen Festivalen siden 1970'erne.

"I 1979 blev jeg spurgt, om jeg ville hjælpe ved Skagen Festivalen i den store Badmintonhal. Jeg sagde ja til tilbuddet, og har nu været med ved festivalen i 46 år. Jeg er dermed den medarbejder, som har været med i flest år ved Skagen Festivalen," forklarer Jens Korsgaard, der dog allerede året efter – i 1980 – fik selskab af sin kone Bente, der også har været med lige siden i forskellige funktioner på festivalen.

"Hun var med i komiteen og var kasserer nogle år. Derefter stod Bente for billetsalget, hvor billetter, der blev forudbestilt, skulle sendes i kuvert med posten eller afhentes på billetkontoret i Det Røde Pakhus ved banen."

Efter nogle år fik det frivillige festivalpar "familiesammenføring" i Badmintonhallen, hvor de var på vagt samtidig, og med tiden fik de også mere ansvar.

Jens og Bente Korsgaard har været bidt af at hjælpe til på Skagen Festival i henholdsvis 45 og 46 år. Foto: Privatfoto "På et tidspunkt blev vi spurgt, om vi ville være områdeledere for Badmintonhallen, og alle de boder, der var ude på parkeringspladsen, det sagde vi ja til. Og vi havde nogle dejlige og travle år i Badmintonhallen, og vi havde et fantastisk samarbejde med halinspektør Jan Jensen og Anette," husker Jens Korsgaard.

De første 34 år af hans tid som festivalfrivillig foregik netop i Badmintonhallen, og han ser tilbage på "masser af dejlig musik fra hele verden".

"Badmintonhallen havde den bedste lyd og fik megen ros fra de mange forskellige solister og bands, som gæstede hallen. Men på et tidspunkt besluttede bestyrelsen for festivalen, at de ville lukke Badmintonhallen som spillested. Det var alle os, der arbejdede med festivalen, kede af. Men der blev solgt for lidt øl og vin, sagde bestyrelsen. Men rigtig mange af vore gæster kom jo for at høre og opleve den fantastiske musik, der altid var der, år efter år," siger Jens Korsgaard, der husker, hvordan parret tog det tungt dengang.

"Vi gik begge næsten i sort over beslutningen og sagde, at nu var det slut ved Skagen Festivalen."

"Vi blev efterfølgende indkaldt til et møde hos Lis Lykke Jensen, som var formand, og vi blev overtalt til at blive holdledere på et hold nede på havnescenen, for nu skulle der være musik fra torsdag til søndag på havnen," forklarer Jens Korsgaard, og sammen med sin overbevisende hustru fik han mange andre medarbejdere til at følge med dem derned. Og sådan fik Jens og Bente Korsgaard pludselig 40 medarbejdere med på deres vigtige "Hold 4" ved havnescenen.

"Vi har haft rigtig mange fantastiske år ved Skagen Festivalen med mange oplevelser og rigtig mange venskaber med dejlige medarbejdere fra hele landet," siger Jens Korsgaard, der også fik resten af familien med på festivalbølgen.

"Vores datter Mette kom også med ved festivalen og har prøvet at være ude på den store camp med forskellige arbejdsopgaver," forklarer han. Og selvom datteren siden flyttede udenbys, er hun kommet tilbage som frivillig og taget sin mand med, så Jens og Bente Korsgaard nu også har fået deres svigersøn med på "Hold 4". Men nu er det også tid til at give festivalfaklen videre til yngre kræfter, forklarer Jens Korsgaard, der dog ikke helt slipper festivalen.

"Vi har nu besluttet, at vi efter 46 og 45 år stopper som ledere, og vores datter og svigersøn tager over. Vi finder nok et lille job ved festivalen, som ikke er så arbejdskrævende, for vi vil jo gerne stadig være med, når det hele spiller."


Nr. 450 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:00:00

Færre dør i drukneulykker Tryk Her

Tryk for at læse mere

1 Antallet af drukneulykker er faldendeSiden 2000 er den globale druknedødsrate faldet med 38 procent. Hvor der var 6,1 druknedødsfald per 100.000 indbyggere i 2000, lå tallet i 2021, hvorfra de seneste tal stammer, på 3,8. Her døde 300.000 mennesker som følge af drukneulykker, hvilket svarer til 30 mennesker i timen.

2 Børn og unge er særligt udsatteBørn og unge fylder i statistikkerne over druknedødsfald. I 2021 udgjorde børn under 14 år 43 procent af ofrene for druknedødsfald. Drukneulykker var i 2021 den fjerdehyppigste dødsårsag blandt børn mellem et og fire år og den tredjestørste blandt børn mellem fem og 14 år.

3 Regionale forskelle på verdensplanAntallet af drukneulykker er generelt faldet verden over, men der er store regionale forskelle. Hvor druknedødsraten mellem 2000 og 2021 faldt med 68 procentpoint i Europa, faldt den kun med tre procentpoint i Afrika.

4 Fattige og marginaliserede er mere udsatteLav- og mellemindkomstlande er værst ramt, når det kommer til druknedødsfald. Det er her, 92 procent af alle finder sted – og druknedødsfaldsraten er 3,2 gange større end i højindkomstlande.

5 Flere mænd end kvinder druknerDruknedødsraten er mere end dobbelt så stor for mænd som for kvinder i alle verdens regioner. I Europa og Nordamerika er mænds druknedødsrate over fire gange så stor som kvinders.

Kilde: WHO


Nr. 449 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:00:00

Få dit adrenalin i kog, læs, og børst tænder på ét ben: Her er 10 gode råd til det frydefulde seniorliv Tryk Her

Tryk for at læse mere

1. Lyt til verden Lisbeth Smedegaard Andersen. 90 år. Salmedigter. 

"På engelsk findes der et udtryk, der hedder 'count your blessings' [tæl dine velsignelser]. Det synes jeg er fint at huske på, også når man bliver ældre og måske mere tilbøjelig til at hæfte sig ved det negative. Selv går jeg en tur hver dag, hvor jeg ikke hører hverken musik, lydbøger eller podcast, men ser mig omkring og lytter til verden. Jeg bor i et byområde, men nær ved Øresund – så jeg hører ikke kun blide naturlyde og fuglefløjt på min daglige tur, men også trafikstøj, råb fra legende børn i en børnehave og ofte også larm fra en byggeplads. Det er et broget lydtæppe, der fortæller om aktivitet og et liv, som jeg er del af, og som inspirerer mig. Jeg afslutter altid min dag med at tænke tilbage på, hvad den indeholdt, og jeg husker mig selv på de gode øjeblikke. Det kan være små ting som venlighed eller hjælpsomhed fra andre mennesker eller gode oplevelser af anden art."

2. Følg med Mogens Lykketoft. 79 år. Fhv. medlem af Folketinget, minister og formand for FN's generalforsamling. 

"Vi i den ældre generation har været privilegeret af at være skånet for en masse armod. Mange lever sunde og aktive liv, og vi bliver ældre end generationerne før os. Derfor må man også blive ved med at engagere sig, hvis man vil holde hovedet klart. Det gælder om at holde sig i gang med fysiske aktiviteter, men i høj grad også om at holde sig opdateret på, hvad der sker omkring os. Selv gør jeg mig stadig i bestyrelsesarbejde, ligesom jeg skriver artikler, holder foredrag og hver dag læser internationale tidsskrifter. Jeg sørger på den måde for at følge med og holde mig adræt. Hvis man gennem sit liv har holdt af en særlig aktivitet, er det en dum idé at give slip på den, blot fordi man bliver gammel."

3. Få dit adrenalin i kog indimellem Bente Scavenius. 80 år. Kunsthistoriker, kunstkritiker og forfatter. 

"Det gælder om at bevare sin nysgerrighed på tilværelsen. At opleve noget, man ikke har set før, og lære noget, man ikke har vidst før. Selv er jeg begunstiget af at kunne blive ved med at beskæftige mig med mit fag, kunst og kunsthistorie, og jeg siger sjældent nej til en opgave. På den måde holder jeg mig ajour. Det gælder også, selvom jeg oplever noget som en svær udfordring. Jeg kan eksempelvis stadig blive usikker, hvis jeg skal deltage i en paneldiskussion, hvor jeg ikke har mulighed for at forberede mig på forhånd. Men det er så sundt at få sit adrenalin i kog ind imellem. Det kan jeg kun råde andre til at forsøge på. Når man gør noget, der afviger en smule fra det, man havde forestillet sig, man skulle, så holder man sig selv i gang. "

4. Børst tænder på ét benHenning Kirk. 78 år. Speciallæge, dr.med., aldringsforsker, forfatter og foredragsholder.

"Når man kommer op i årene, bliver balanceevnen sårbar. Derfor er der også en del ældre, der falder. Et hofråd er derfor at huske sin balancetræning. Det kan man klare ved at stå på ét ben, hver gang man børster sine tænder. Det er beklageligvis ikke altid, jeg selv husker at følge de råd, som jeg skriver om i mine bøger, men lige dette husker jeg – hver dag. Når det er sagt, så er fysisk aktivitet generelt alfa og omega for at opretholde et godt liv. Man behøver ikke at kunne løbe lange distancer. Motion kan se ud på mange måder. En gåtur i rask tempo, gymnastik, svømning, eller dans. Når man danser, får man derudover også musikken med – det frigiver emotioner, og koblet med fysisk aktivitet er det noget af det bedste, man kan gøre, for at holde kredsløbet og hjernen sund og rask. "

5. Hav struktur på din dag Karen Mogensen. 81 år. Tidligere provst (Danmarks første kvindelige) i Høje Taastrup Provsti. 

"Man må huske at skønne på de ting, man har tid til nu som ældre, og som man kan tillade sig. Derudover mener jeg, det er gavnligt at have nogenlunde struktur på sin dag. De daglige rutiner er ikke dem, der gør, at man beholder sin værdighed som ældre, men det er sjældent godt for nogen ikke at skulle noget. Derfor er det for mig at se vigtigt at skemalægge de daglige gøremål, som bad, påklædning, måltider, og hvad der ellers kan være. Hvis dagen ligger uden gøremål, ender det let med ensomhed og mismod, hvor alt synes ligegyldigt. For mit eget vedkommende gør en daglig gåtur godt, og søndag er altid gudstjenestedag. Jeg selv er et kristent menneske og kan ikke leve uden at høre evangeliet om syndernes forladelse og evigt liv. Så kan jeg gå ud og leve med mine medmennesker og tage mig af verden, for der er kun en Frelser og Herre."

6. Ring til dem, der har betydet meget i livetJens Smærup Sørensen. 79 år. Forfatter. 

"Jeg har et arbejde, som man ikke pensioneres fra. Jeg fortsætter med det. I det meste af mit liv har jeg endda bildt mig ind, at det var det, jeg var til for, og at alt andet til syvende og sidst måtte vige for det. Visse illusioner – og hvad der deraf følger af forsyndelser – kan være nødvendige, og denne har været det for mig. Men tilrådelige er de næppe, og da der her skal gives råd, kommer et par af dem, jeg giver mig selv: Tag dig sammen, Jens, og ring eller skriv til nogle af dem, der har betydet meget i dit liv, og som du nu i mange år ikke har været i kontakt med. Og  Jens, du kan nok også godt nå i det daglige at blive venligere og mere imødekommende over for alle og enhver!"

7. Brug tid med børnHenning Kirk. 78 år. Speciallæge, dr.med., aldringsforsker, forfatter og foredragsholder.

"Små børn har det med at stille spørgsmål, som er uendeligt svære at svare på. Det får vores hjerner til at undre sig – og det træner den, når vi undres og overraskes af børns spontanitet. Også fysisk har børn det med at holde de ældre i gang, når vi leger med dem, synger, danser og griner. Det skaber ikke kun glæde, det sætter også gang i kroppen. Man kan derudover også bruge tid på barnet i sig selv ved at dykke ned i sine barndomserindringer. Det kan være givende at mødes om at dele erindringer og jonglere med sin egen tidslinje. Det træner hjernen, men det kan også give nærhed og glæde at grave erindringer frem, som man ellers helt havde glemt."

8. Læs! Karen Mogensen. 81 år. Tidligere provst (Danmarks første kvindelige) i Høje Taastrup Provsti. 

"Læs! For med en god bog føler man sig sjældent alene."

9. Gør det sjovt for andre at være sammen med digBente Scavenius. 80 år. Kunsthistoriker, kunstkritiker og forfatter. 

"Det er altid godt at gøre noget, der ligger uden for én selv. Med alderen kan man nemt fortabe sig i tanker om, hvordan man selv har det, og så sidder man pludseligt fast foran fjernsynet og undrer sig over, hvorfor ingen ringer. Det er vigtigt at blive ved med at række ud til den omkringliggende verden. Det kan man gøre på lettilgængelige måder som at læse bøger, at gå på udstillinger eller Folkeuniversitetet, der har fantastiske foredrag og kurser af højt fagligt niveau. Det kan også være at gøre brug af de mange gratis kulturtilbud, der findes. Man giver ikke bare sig selv glæde ved det, man gør det også sjovt for andre at være sammen med én, fordi man får så meget mere at byde ind med. "

10. Øv dig i acceptere det smerteligeJens Smærup Sørensen. 79 år. Forfatter. 

"Det drejer sig om at forsone sig med tanken om døden. Jeg tror, det er det samme som at forsone sig med sit liv, eller i det mindste: det ene er et middel til det andet. Man må øve sig i den fuldkomme accept, også af de største tab og de smerteligste erfaringer. Selv øver jeg mig, og jeg prøver stadig at nå frem til at kunne sige til mig selv, uden den mindste tvivl i sindet, at alt var godt og som det skulle være. For jeg fik lov at være en del af det liv, der altid må forgå for igen at blive nyt. "


Nr. 448 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:00:00

Det er nu, Kristus åbner festen med en gæstfrihed, der favner Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Så sagde Herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt."

Lukasevangeliet 14, 23

I dag er vi nået til afslutningen på vores betragtninger over det store gæstebud, som var sidste søndags evangelietekst. Vi har set på festen, som Gud stabler på benene, og undret os over afbuddene og glædet os over, at der alligevel blev en fest for alle dem, der aldrig havde troet, at noget sådant var muligt.

Jeg har altid været meget betaget af Joakim Skovgaards kæmpe freskomaleri, der hænger i Christianskirkjan i Klaksvig på Færøerne. Her ser man nede fra kirkerummet hele lignelsen fra Lukasevangeliet folde sig ud. Man ser, at festen øverst er i gang. Fadene med de lækre retter bæres ind. Kristus står med udbredte arme – ligesom Thorvaldsens Kristus i domkirken i København. Han er trådt et skridt frem for at møde gæsterne – og os. Han tager kærligt imod dem, der kommer gående op imod ham. I de nedre lag er de tre afbud malet – ham, der har fået en kone, ham, der fik fem oksespand, og endelig ham med marken. Det er, som om man selv pludselig går på vejen op mod Kristus. Siger jeg nej, som de tre, eller fortsætter jeg?

Der er noget vildt betagende over Skovgaards freskomaleri. Det er ikke en gammel historie, men nutid. Der er en gæstfrihed her i verden, der favner mig. Gud vil, at hans hus skal blive fuldt. Han bliver ved. Det er noget ganske nyt i en verden, der ellers vil selviskhedens fest og det lukkede. 

Jens Rosendal skrev engang i en salme: "Som aldrig hørt og aldrig set, er det som nu er sket, en gæstfrihed, der favner os hver og en, der kommer nær og ser, at Kristus nu er her med al den fred, vi savner." 

Lignelsen og salmedigteren bringer Kristus nær. Det er os, han tager et skridt henimod – og tager imod os.

Nu er trinitatis-tiden godt i gang. De seneste to søndage har vi hørt, at Gud ser anderledes på mennesker end alverdens rangforordninger gør. Lazarus kom i Abrahams skød og i søndags blev festen åbnet for de udsatte, de kiksede, de forkerte – og sådan set også os, som de andre ikke må lege med.

Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.


Nr. 447 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:00:00

Det er lidt ligesom Roskilde Festival, men bare med idræt Tryk Her

Tryk for at læse mere

En flok australske sportsudøvere stod ved DGI Landsstævnets centrum, da en andemor kom gående med sine ællinger. Man skulle tro, at der skulle mere vild natur til at begejstre australiere, men især kvinder strømmede over for at fotografere scenen, der var millimeter fra at ligne en plakat fra Wonderful Copenhagen. 

For lige rundt om hjørnet kom i samme øjeblik to politibetjente i en civilvogn og fik øje på ænderne. Men den ultimative idyl udeblev, da betjentene bare kørte forbi. Imens kunne man høre popsangen "Hot N Cold" af amerikanske Katy Perry i højttalerne fra pladsen lidt derfra, hvor der blev spillet beachvolley.

Det er nok heller ikke idyl, der bedst beskriver DGI Landsstævne, der finder sted hvert fjerde år, og som løber af stablen i Vejle i disse dage. Med 20.000-25.000 deltagere er det både kaotisk og festligt, og torsdag formiddag begyndte mange af deltagerne at bevæge sig op mod den del af byen, hvor det meste skulle foregå.

Nede ved banegården tog 71-årige Lisbet Bjørn afsked med det gymnastikhold, hun er instruktør for. Gennemsnitsalderen i gruppen er 71, og de andre ville ned og se stævnets centrale plads.

"Husk at få drukket rigeligt med vand," råbte hun til dem på den blæsende plads.

"Ja ja, det skal vi nok, mor," blev der råbt tilbage.

Lisbet Bjørn (t.v.) og Ruth Egevang Jakobsen fulgte senere efter resten af deres gymnastikhold ned mod centrum. Foto: Michael Drost-Hansen Hvis nogen kan sige noget om traditionen med landsstævnet, er det hende. For Lisbet Bjørn fra Roskilde er i år med til sit 11. landsstævne og har dermed været med hver gang, siden det i 1981 fandt sted i Slagelse. Hendes veninde Ruth Egevang Jakobsen, der var blevet tilbage med hende, har været med næsten lige så længe.

"Der er så meget sammenhold og fællesskab her. Man får mange oplevelser både ved at se shows og opføre dem selv. Man stifter mange bekendtskaber, som man får en sludder med et år, og så kan man forhåbentlig kende dem fire år senere," sagde Lisbet Bjørn.

Konceptet på landsstævnet er, at man dyrker idræt om dagen og holder fest om aftenen. Allerede torsdag formiddag kunne man mærke det summe omkring pladsen, hvor der senere ville være et stort åbningsshow. For at komme dertil, skulle man igennem flere områder med madboder, barer og aktiviteter.

Torsdag formiddag forberedte mange deltagere sig på åbningsshowet senere samme dag. Foto: Michael Drost-Hansen Det er ikke Roskilde Festival, men der bliver stadig holdt fest, fortalte Lisbet Bjørn tilbage ved banegården, mens hun huskede tilbage på landsstævnet i 1985. Dengang var hun også instruktør for et hold, men gymnasterne havde festet til lidt for sent, aftenen inden de skulle fremføre en opvisning.

På dagen gjorde hun det klart for dem, at hvis man kan feste om aftenen, skal man også kunne levere dagen efter. Men i prøverne kort forinden showet, var der ingen energi at spore på holdet.

"Så jeg tog en mikrofon og gav dem jordens største skideballe. Senere fandt jeg ud af, at den mikrofon var koblet på det store højtaleranlæg, og at min skideballe var nået ud til alle de fremmødte," sagde hun.

Det endte i sidste ende med at blive en "klasseopvisning", tilføjede den 71-årige instruktør.

På afstand af det energifyldte stævnecentrum ligger 34-årige Emil Seerup i sin sejlbåd på lystbådehavnen. Han kommer fra Kolding og besluttede sig i år for at sejle til stævnet og gøre det til første etape af sin ferie. Bagefter sejler han til Samsø.

"Det var helt vindstille, da jeg tog af sted, så det tog ni timer at nå herned," siger han.

Emil Seerup har gjort landsstævnet til første etape af sin ferie i sejlbåd. Foto: Michael Drost-Hansen Han er til daglig softwareingeniør og er med til landsstævnet for femte gang i år. Denne morgen sidder han og drikker morgenkaffe i sin båd, inden han skal ned og være med til generalprøve på åbningsshowet, hvor hans gymnastikhold deltager.

Han fremhæver også stemningen og fællesskabet som hovedårsagen til, at han bliver ved med at komme til stævnet.

"Det er på mange måder ligesom Roskilde Festival. Der er god stemning og et stort fællesskab. Forskellen er bare, at dem, du har en fest med, dyrker idræt."

Det er næsten helt stille på lystbådehavnen, hvor kun vinden, knagende master og reb, der klirrer mod en metalmast, skærer igennem. Emil Seerup forventer, at han i år vil tage til en masse opvisninger, være sammen med venner fra holdet og tage til koncerter om aftenerne.

I år spiller blandt andre musikerne Malte Ebert, Jada og August Høyen. Men der er også fællessangsarrangementer og Birthe Kjær.

"Og så skal jeg ellers bare gå rundt og hygge og se, hvad der sker. For nogle år siden var jeg af sted med min far, hvor vi fik fat i nogle petanquekugler og fandt nogle at spille med. Det var rigtigt sjovt, selvom vi ikke havde forudsætninger for det," siger gymnasten og softwareudvikleren fra sin båd.

"Det er det gode ved landsstævnet, at man kan få en masse gode oplevelser bare ved at gå rundt og være åben."

Landsstævnet bliver ved indtil søndag, hvor der ved middagstid vil være en stor afslutningsceremoni.


Nr. 446 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:00:00

Det er en splittet nation, der fejrer sig selv på den amerikanske uafhængighedsdag: Vi ligner en karikatur Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når familien McKibben i aften samles til grillmad og fyrværkeri i Ripton i Vermonts grønne bjerge, vil de traditionen tro også læse USA’s Uafhængighedserklæring højt for hinanden. Med teksten fra 1776 gjorde 13 kolonier sig fri af den britiske kolonimagt under navnet Amerikas Forenede Stater, og de erklærede, at alle mennesker er skabt lige og har lige ret til liv, frihed og stræben efter lykke.

Men alt er ikke, som det plejer ved årets fest. Bill McKibben, der er forfatter og klimaaktivist, spurgte for nylig i et debatindlæg i mediet Mother Jones, om præsident Donald Trump vil få Amerika til at falde fra hinanden.

Bill McKibben vakler efter nu sammenlagt fire et halvt år med Trump i sin tro på, at der stadig findes en lim kraftig nok til at holde sammen på nationen.

“Det land, der er vokset frem af uafhængigheden, opfører sig ikke som det land, jeg har kendt hele mit liv. Når vi deporterer folk til højre og venstre, og når bevæbnede, maskerede mænd fører folk bort i varevogne, ligner vi mere en karikatur af briterne i 1775, end vi ligner amerikanere,” siger McKibben.

Hans Amerika er for fysisk stort til at blive defineret som ét sted. Så sammenhængskraften bygger på en fælles historie.

“Amerika var fødestedet for et nyt demokratisk eksperiment, hvor folket skulle regere sig selv uden konger. I 250 år har vi langsomt gjort demokratiet dybere og bredere. Men den historie er ved at falde fra hinanden. Trump vender tingene på hovedet og føler sig ikke forpligtet til en fortsat udvidelse af demokratiet. Tværtimod. Han forsøger at begrænse det. Han gør sit bedste for at smadre fællesskabet, og jeg kan ikke helt se, hvordan vi skal kunne fungere som et land igen,” siger McKibben.

Han mener, at kimen til splittelsen blev lagt i 1980’erne under den republikanske præsident Ronald Reagan med et skifte fra Amerika som et gruppeprojekt til et højt individualiseret samfund. Amerikanerne er siden blevet stadig mindre lige. Og Trump er ifølge McKibben den endelige manifestation og har skabt et USA med en “tegneserieagtig og grotesk ulighed, der har smadret det politiske system”.

Uenigheden har altid været derAndre amerikanere fejrer den 4. juli med mindre drama og bekymring. Det gælder for eksempel John Fortier, der er tilknyttet den konservative tænketank American Enterprise Institute i Washington. Han og hans hustru og to voksne børn nyder fridagen, hejser flaget og ser fyrværkeriet lidt på afstand. Og han synes stadig, der er noget at fejre.

“Uafhængigheden handlede ikke kun om, at vi ville have vores eget land. Den rummede også nogle store idéer om frihed og selvstyre. Det har man gennem tiden set lidt forskelligt på. Jeg tror ikke, vi nogensinde har været fri for sociale og kulturelle forskelle og uenigheder,” siger Fortier.

Han anerkender, at nationen er splittet. Men han mener stadig, at den amerikanske regeringsform med udbredt magt til folket og stærke frihedsrettigheder fungerer. Og at splittelsen i det amerikanske samfund var langt mere udtalt under den amerikanske borgerkrig og nok også under borgerrettighedskampen i 1960’erne.

“Så jo, vi lever i en splittelsens tid. Men jeg mener ikke, at vores institutioner er ved at falde fra hinanden. Og jeg mener også, at begge partier har muligheden for at vinde næste valg. Jeg oplever faktisk, at der er lidt mindre splittelse nu end for fire år siden,” siger Fortier.

I Hackensack, New Jersey, benytter adjunkt i statskundskab Maxwell Burkey fra Kean University den 4. juli som en lejlighed til at tænke over amerikansk identitet og forsvaret for demokratiet. Han sender altid en tanke til sin bedstefar, der som amerikansk soldat sad seks måneder i nazistisk fangelejr under Anden Verdenskrig.

Burkeys Amerika udspringer af den moderne revolution, der er kendetegnet ved frihedsrettigheder, et pluralistisk politisk system og det, han kalder den mest inkluderende offentlige sfære i menneskehedens historie.

Udklædte børn venter på en uafhængighedsdag-parade i Gloucester i delstaten Massachusetts den 4. juli 2024. Dagen er traditionelt USA's store festdag, hvor amerikanerne fejrer deres nation Foto: Joseph Prezioso/AFP/Ritzau Scanpix Guds udvalgte folkDet sætter han i skarp kontrast til Trumps version af Amerika, som ifølge Burkey bygger på de oprindelige puritanske engelske bosætteres opfattelse af sig selv som Guds udvalgte folk. Derfra er der en lige linje til Trump og Maga-bevægelsens fokus på indvandrere og lgbt-personer. 

Trump-versionen tager ifølge Burkey også udgangspunkt i den bibelske idé om at skabe en verden i sit eget billede, og den støder ofte frontalt sammen med idéen om et USA bygget på forfatningen, love og institutioner. Og den trækker meget ofte på frygt for personer, der ses som en trussel mod amerikansk identitet.

Som et helt aktuelt eksempel nævner Burkey sidste uges højesteretskendelse, der giver forældre ret til at holde deres børn hjemme fra skole, når der bliver benyttet undervisningsmateriale med lgbt-tema. 

“Det var et skud i hjertekulen til idéen om et sekulært demokrati, som jo virkelig kræver, at børn bliver eksponeret for idéer, mennesker og historier, der adskiller sig fra deres egne erfaringer og også deres egne dybfølte overbevisninger. De konservative ser det offentlige skolesystem som en trussel mod Amerika. Mens de liberale omvendt vil have et sted, hvor man kan øve sig i medborgerskab og i at omgås folk, der er forskellige fra en selv,” siger Burkey.

I hans Amerika er demokratiet løbende blevet udfordret og udviklet af for eksempel opgøret med slaveriet, af arbejderbevægelsen, af kvindekampen og af borgerrettighedsbevægelsen. Det er en proces og ikke “et trofæ, man kan stille op på kaminhylden”. Og ret beset mener han ikke, at USA levede op til Uafhængighedserklæringen, før den sorte befolkning fik lighed for loven i 1960’erne. Ja, faktisk skal man nok helt frem til først i 1990’erne, hvor de handicappede også fik lovfæstede rettigheder.

Så på den måde er modstand og løbende tilpasning en naturlig del af demokratiet. Men Burkey mener, at Trump tager fejl, når han fremstiller sine politiske modstandere som fjender af selve nationen. Og når han for eksempel uden videre fængsler og deporterer immigranter i stedet for at lade en domstol vurdere og afgøre deres sag.

Han kan ikke helt afgøre med sig selv, om USA allerede er gået i stykker. Men han har en grundlæggende tillid til det amerikanske folk og folkets evne til at rejse sig i modstand.

En mindre forenet unionBill McKibben er ikke længere så sikker på, at der stadig er noget, der holder USA sammen. Han mener at se masser af kræfter i retning af, at dele af nationen kunne finde på at bryde løs. For ham at se bliver De Forenede Stater “mindre forenede og mindre tiltrækkende for hver uge, der går”.

Han mener, det er værd stadig at kæmpe for den amerikanske idé. Men ikke til evig tid, og ikke for enhver pris. McKibben er selv med i bevægelsen Third Act – tredje akt – hvor foreløbig over 100.000 amerikanere over 60 år kæmper for handling for klima og demokrati. 

“Det er folk som mig selv, der har levet hele deres liv i det Amerika, som vi forstod som Amerika. Vi vil gå ind i næste valg og kæmpe så hårdt, vi kan. Og vi vil blive ved med at gøre vores bedste. Men hvis vi bliver ved med at tabe igen og igen, må vi jo konstatere, at det, vi kæmper for, ikke længere eksisterer,” siger McKibben.

Maxwell Burkey deler i nogen grad McKibbens pessimisme. Men han tror ikke, at nationen som sådan bryder sammen, og at stater vil bryde ud.

“Det er nogle gange sådan lidt et modefænomen at tale om løsrivelse. Texas gjorde det også under Obama-årene. Men det vil jo være at give op over for det rodede projekt, som er demokratiet i et pluralistisk samfund, hvor folk jo har modstridende religiøse og moralske syn på tingene. Det vil være at afvise selve udfordringen,” siger Burkey.


Nr. 445 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:00:00

Den skæve and, der blev alt andet end en smuk svane Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der var engang en and, der voksede op i en middelklasse-skilsmissefamilie på Frederiksberg ved København og i Albertslund ude på Vestegnen. Han spillede musik i Frederiksberggarden, men blev rapper som 12-årig og standupkomiker som 18-årig. Han røg hash og fortalte historier fra de mindre prestigefulde lag af Danmark. Han kom tumlende ind i livet uden nogen plan. Han ville bare gerne lave sjov og ballade. Og publikum elskede ham.

Anden var selv lidt overrasket over populariteten. Så prøvede han at lave andre ting. Radio, bøger, tv og film. Han stod på scenen. Han fandt på alle ordene og de skøre optrin. Han var både foran og bagved kameraet. En politisk ukorrekt historie om en lille dreng og hans aparte tøjdyr, "Ternet Ninja", blev trykt i mange oplag som bog og set af 1,7 millioner danskere i biografen og på tv. Så lavede han en to'er, der blev læst og set af lige så mange. Treeren har filmpremiere til august. 

Da han var færdig med at lave sjov med de hårde typer ude i Albertslund, der render rundt med jernrør som våben, og de grovmundede sømandstosser på Vesterbro, gav han sig til at udlevere sig selv og alle de andre selvfede, fortravlede københavnertyper, der ræser gennem livet med en mobiltelefon i den ene hånd, en kop coffee to go i den anden og blikket fæstnet på egen navle. Reaktionen var jubel og hyldest.

Sådan gik det til, at alt, hvad den skæve and fra Vestegnen med den grovkornede humor rørte ved, blev til guld, billetsalg og roser fra det store brede flertal i Danmark. Han var ingen grim ælling, for han gik ikke grueligt meget igennem. Succesen indfandt sig nærmest straks og har været med ham lige siden. Men han blev heller ikke forvandlet til en smuk svane. Han lod bare kunstnernavnet Anden glide i baggrunden til fordel for sit rigtige navn.

På søndag fylder rapperen, komikeren, børnebogsforfatteren, filminstruktøren og skuespilleren Anders Matthesen 50 år.

50 år er ingen alder. Men alderen stiller nogle krav til en mand, der altid har henvendt sig mest til børn, unge og dem, der gerne vil fremstå unge. Og som altid har haft en målsætning om, at publikum skal opleve noget nyt. 

"Jeg har altid villet give folk det, de ikke vil have, og så gøre det til noget, de indser, at de gerne vil have. Min største frygt er at blive den gamle far, der altid giver ungerne Nutella-madder, fordi det er det, de helst vil have," sagde han tidligere i år til magasinet Soundvenue.

Det er betegnende for Anders Matthesens altmuligmands-tilgang til sin egen karriere, at da Det Danske Filminstitut i foråret holdt et pressemøde om årets kommende danske film, var han både på scenen for som instruktør at fortælle om "Ternet Ninja 3" og som skuespiller at fortælle, hvordan det var at spille hovedrollen som Tommy Seebach i "Under stjernerne på himlen". Og så medvirker han også i en central og ganske alvorlig rolle i en tredje ny film, der blev fremhævet ved samme lejlighed, "Det andet offer".   

Få kan som Anders Matthesen slippe af sted med at spille stort set alle roller. Nogle gange endda i den samme historie, som da han ene mand besatte rollerne i den temmelig alternative tv-julekalender "Jul på Vesterbro" fra 2003, der for længst har fået kultstatus. 

Og få kan lykkes med både at skrive manuskript, instruere og spille hovedrollen i en skæv komediefilm med det traditionelt moraliserende tema, at en mands gode og onde gerninger i hans dødsøjeblik skal vægtes over for hinanden, som han gjorde for 16 år siden i filmen "Sorte kugler".  

Allerede dengang begyndte man at fornemme den moralist, der gemmer sig bag de frække vittigheder og vestegnsattituden. Som årene går viser han mere og mere en moralisme, som stadig pakkes ind i selvudleverende fis og ballade, men som blandt andet førte til, at han for nylig i et interview i "Aftenshowet" agiterede for, at vi moderne mennesker bør opdrage vores børn til at tænke mindre på vores egen karriere og mere på at være gode medmennesker for andre:

"Det er okay, at du gerne vil stræbe og oppe dig, men kunne man lave målet til at være et godt menneske? Jeg sidder da ikke og giver karakterpenge, når mine unger kommer hjem. Men hvis jeg hører, de har taget en lille pige i hånden på legepladsen, fordi hun ikke helt kunne være med, så er der kage," lyder næstekærlighedsbuddet i den særlige matthesenske aftapning.

Hvad angår trosbekendelse har Matthesen tidligere betroet Berlingske, at han er buddhist. Men ikke så meget, at det gør noget:

"Lad mig sige det på den måde, at jeg ikke er stødt på noget i buddhismen, som jeg ikke kan bruge. Jeg vil på den anden side heller ikke afvise, at der er nogle gode passager i Bibelen, jeg har bare ikke fundet dem."  

Selvfølgelig har Anders Matthesen heller ikke kun fundet guld og succes. Som vist i Pernille Rose Grønkjærs portræt-dokumentarfilm af ham, "Den anden side" fra 2017, har han også haft stress og kriser og overvejet, om karrieren overhovedet skal fortsætte.

Det skal den. Som komiker, skuespiller og historiefortæller. Men ikke som den skæve and, der blev til en smuk svane.


Nr. 444 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:00:00

Den gode, gamle forelskelse er ikke død. Men den er udfordret Tryk Her

Tryk for at læse mere

En klassisk metafor for forelskelsen er en sværm af sommerfugle, der fiser rundt i maven hos den forelskede. Men måske er "sommerfuglene", som vi kender dem, ved at miste flyveevnen? I hvert fald har forelskelsen fået sværere vilkår i en tid, hvor mange af dem, der ønsker sig en partner, benytter digitale hjælpemidler, som for eksempel datingappen Tinder.  

Det mener blandt andre Henrik Høgh-Olesen, der er professor i social- og personlighedspsykologi ved Aarhus Universitet. 

Han peger på, at forelskelsen evolutionært set har handlet om at få øje på det bedste "match" for én inden for et begrænset udvalg. Dette udvalg kan for eksempel findes i en stamme, en landsby, en skoleklasse, en arbejdsplads eller klientellet på en bar. Når først, man har fået øje på én, går en proces i gang, hvor den anelse man har, om at den anden er god for én, bestyrkes. 

"Men på internettet er udbuddet tilsyneladende uendeligt stort, og det bliver kontraproduktivt. For det ser ud, som om man altid kan optimere og finde et endnu bedre match. Det kommer til at stå i vejen for forelskelsen," siger han.

Coach og terapeut Dorte Ravn har i 10 år arbejdet med at rådgive folk om kærlighed og dating. Hun oplever, at "sommerfuglene" har ganske svært ved at slå sig ned i 2025. 

"Jeg møder faktisk en del, som har svært ved at se, hvordan de skal blive forelskede. Og det er især dem, der er på Tinder. De bliver skuffede og modløse over, at det ikke lykkes, eller de føler, de bliver valgt fra på forhånd. Rigtig mange ender med at give op," siger hun.

"Mange siger også, at de savner fysiske arenaer, hvor man kan mødes og tale med hinanden, frem for kun at blive bedømt på nogle forskellige parametre som udseendet, højden, geografien og så videre." 

Ikke en del af samtalenDer har aldrig været så mange singler herhjemme som i dag, viser tal fra Danmarks Statistik. Tal samme sted fra viser, at mere end 500.000 danskere i 2023 brugte datingapps, som for eksempel Tinder, der på verdensplan har 75 millioner brugere. Det er typisk yngre mennesker i alderen 18-29 år, der benytter platformen, men den har også ældre brugere.

En undersøgelse gennemført af det amerikanske PEW Research Center viser, at den mest hyppige grund til at benytte datingapps for amerikanere er at finde en partner, de kan være i et længerevarende forhold med – efterfulgt af grunde som uforpligtende dating, sex og venskab. 

Eksperter beskriver forelskelsen som et vigtigt led i pardannelsen, fordi den efter den umiddelbare tiltrækning sørger for, at man knytter sig til hinanden. Men måske kommer forelskelsen med de nye, digitale platforme bare lidt senere, end den gjorde før i tiden?

Elisabeth Muth Andersen, der er lektor i dansk sprog og kommunikation ved Syddansk Universitet, forsker i brugen af datingapps og har blandt andet undersøgt de tråde, potentielle partnere har med hinanden. Her virker det faktisk slet ikke til, at forelskelse er målet, eller det italesættes i hvert fald ikke sådan.

"Ud fra hvad jeg har set, er folk varsomme med at melde ud, at de håber på, at forelskelse kunne være et udfald af et møde med nogen på Tinder. Det kan handle om sociale normer eller om frygten for at blive afvist eller at skræmme den anden væk," siger hun.

Den første spæde kontakt mellem dem, der mødes på datingplatformen, består ofte i flirtende kommentarer og jokes – hvis der altså bliver svaret på en besked. Nogle rykker hurtigt kontakten over på et andet medie, hvor man begynder at skrive sammen. Og nogle bruger en del krudt på at udveksle livshistorier og derigennem signalere en form for seriøsitet, fortæller Elisabeth Muth Andersen.

Men den klassiske forestilling om forelskelse er meget lidt synlig i den digitale kontakt, siger hun.

"Jeg har nogle få eksempler på, at især manden romantiserer relationen eller forventningen om den. Det kan være ved at overdynge kvinden med komplimenter og lege med billeder som 'prins eller prinsesse'-forestillinger. Det bliver sjældent taget så vel imod, muligvis fordi det kommer for tidligt i relationen, inden man har set hinanden an. Det kan også være, fordi den kvindelige part ikke er interesseret i at blive positioneret på den måde, eller fordi det bliver set som en form for gennemskueligt scoretrick."

Ud i den fysiske verdenProfessor i social- og personlighedspsykologi Henrik Høgh-Olesen er skeptisk over for den digitale datingkultur, hvor man hurtigt dømmer folk inde og ude. Han ser datingplatformenes store udbud som "et fatamorgana, som ingen realitet har i vores artshistorie, og som man næsten kan brække halsen på". 

"Virkeligheden er, at vi er vænnet til, at ressourcerne er begrænsede. Man kunne slet ikke være så fordringsfulde før i tiden," siger han.

Han har dog også bemærket nogle positive ting ved den måde, pardannelsen udfolder sig på i nutiden.

"Nu er jeg så gammel, at jeg aldrig har været på Tinder, men når jeg tænker på min ungdom, ville jeg da nogle gange ønske, jeg havde haft muligheden for at have en kontakt og samtale, uden at skulle stå og råbe til en fest, hvor man er fuld."

Kærlighedscoach Dorte Ravn mener, man hjælper forelskelsen på vej, hvis man kender sig selv, er tydelig om, hvad man søger – og så i øvrigt får samtalen med en potentiel partner hurtigt flyttet ud i den fysiske verden.

"For det er jo dér, det sker."


Nr. 443 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:00:00

Casper og Maria fik øjenkontakt i fitnesscenteret. I dag har de to børn og fuld fart på Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det var i fitnesscenteret, at de fik øje på hinanden. Egentlig er det ikke kutyme, at man bruger en træning til at score. Men Casper Aackersberg og Maria Breitenstein kunne ikke holde øjnene for sig selv. Og de begyndte også at sende et par smil frem og tilbage.

Casper Aackersberg var den første, der tog initiativ. Han prøvede at tale til Maria Breitenstein, men hun blev forfjamsket og svarede hurtigt, at han bare kunne overtage den maskine, hun ellers var i gang med at bruge, og så gik hun sin vej. Senere tog hun mod til sig og gik hen for at snakke med ham.

"Jeg er ikke så god til sådan noget dating, så jeg havde en virkelig dårlig oneliner forberedt, hvor jeg gik hen til ham og sagde 'Kommer du her tit?'. Og det gjorde han jo åbenlyst. Men Casper tog det pænt og smilede lidt, og så begyndte vi at snakke rigtigt bagefter," fortæller Maria Breitenstein.

Det var i 2018. I dag har kæresteparret, der bor i København, to piger på fire og to år. Han er 36, og hun er 33 år. Og der er fuld fart på tilværelsen. Casper Aackersberg arbejder som ingeniør, mens Maria Breitenstein efter sin barsel valgte at sige sit arbejde med finans op for at gå hjemme.

Efter mødet i fitnesscenteret og efter at have været på nogle dates, vidste Casper Aackersberg ret hurtigt, at han var forelsket i Maria Breitenstein.

"For mig føltes det sådan, at man bare havde lyst til at være sammen med den anden person. Man bliver glad ved tanken om hende, og man har sommerfugle i maven, når man mødes, og man er sådan lidt spændt, når man skal ses," siger han.

Sådan havde Maria Breitenstein det også.

"Jeg syntes hurtigt, at han var flink, og jeg var rigtig glad for at være sammen med ham, jeg følte sådan en fred og havde en følelse af, at det hele nok skulle gå. Ret hurtigt følte jeg, at vi var på hinandens side, og at vi var et team."

De datede i seks måneder, før de officielt blev kærester. De trænede sammen, tog til koncerter og lavede kreative aktiviteter som at male keramik. Syv år senere er der knap så meget tid til den slags. Men der er stadig nogle af følelserne fra begyndelsen, de kan genkende.

"Det synes jeg, man kan, men det ville være løgn, hvis man sagde, at det ikke også er blevet en hel del mere praktisk. Det er jo ikke så nemt at have to små børn, et arbejde, sende i børnehave, lave mad og købe ind," siger Casper Aackersberg.

Hvad gør I så?

"Vi har været ret afhængige af bedsteforældre, hvis vi har skullet have alenetid. Og så gør vi det bedste, vi kan, for at hygge os alle sammen, når vi er sammen som familie. Men der er også tidspunkter, hvor børnene sover, hvor vi kan snakke. Så vi klemmer det ind her og der," siger Maria Breitenstein, der fortsætter:

"Men det er helt sikkert noget af det, der er mest udfordrende."

De gange, de har fået børnene passet, har de prioriteret at komme i kontakt med, hvor de er mentalt. Det er ikke altid nemt at finde tid til at være sårbar og fortælle den anden, hvis man er stresset eller ked af det.

"Når hamsterhjulet kører så hurtigt, så ved man ikke altid, hvor den anden er. Og så kan man hurtigt komme til at få en kort lunte eller blive lidt for stille," siger hun.

Er det hårdt?

"Jeg kan godt synes, det er hårdt, og jeg kan godt savne at være spontane, som vi var i begyndelsen. Vi var glade for at gå til koncerter og at rejse. Det er der ikke så meget af lige nu. Men jeg tror også, vi begge er indforstået med, at det er en fase, og at nu er det her et kapitel i vores liv, hvor vi har små børn, og at det nok skal komme igen," siger Maria Breitenstein.

På den anden side af småbørnsårene ser Casper Aackersberg frem til mere tid til tosomhed.

"Det er da også dejligt at være fire, fem eller seks, eller hvor mange vi nu bliver. Men bare at have hinanden uden at skulle lave madpakker og alle de der praktikaliteter. Men det er der jo lang tid til," siger han.

"Jeg tror nogle gange, folk har en meget romantisk idé om at blive forældre. Og det er måske meget godt, for hvor skulle man vide fra, hvor hårdt det er, før man står i det," fortsætter han.

Hvad skal der til i de her år for, at I kan holde det intakt?

"Jeg tror, det er en mentalitet, vi går ind med, at vi begge to er afklaret med, at det er sådan her, det er, og det er vores liv. Og på den måde bliver man ikke skuffet over hinanden, fordi vi er på samme niveau. Vi ved, at vi har små børn, og det betyder også, at vores dating-liv og rejserne og alt det der ikke kommer til at være førsteprioritet. Men at det kommer igen en dag, og det glæder vi os til. Indtil da skal vi arbejde sammen og møde problemerne som et team," siger Maria Breitenstein.

Er der et godt råd, I har fået, som I gerne vil give videre?

"Mine forældre sagde, at vi skulle grine så meget, som vi kunne sammen og prøve at se det sjove i livet og på den måde være bedste venner. Så når dagene er helt vanvittige, skal vi prøve at se det sjove i situationen," siger Maria Breitenstein.

Er det det hele værd?

"Ja," svarer Casper Aackersberg og Maria  Breitenstein i kor.

"Vi er på den her rejse sammen. Det lange seje træk. Men det er da noget, man skal arbejde for, især med små børn, for de fylder," siger Maria Breitenstein.


Nr. 442 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 18:00:00

”Dronningestenen” deler bornholmerne Tryk Her

Tryk for at læse mere

For nogle år siden blev Ekkodalens bedste ekkoråb kåret. Det endte med at blive: "Hvad giver ægte prinsesser smerter?" På andenpladsen kom vist det mindre børnevenlige "Hvad dyrker man i denne fjeldskov?" Men hvis det ikke lige skulle rime, kunne man svare, at man med god fordel kan lede efter sten, der er betragteligt større end ærter, i de store bornholmske fjeldskove. 

For kongerigets største klippeø råder ikke kun også kilometerlange sprækkedale og klippekyster, men også kæmpemæssige sten. Der findes for eksempel flere forskellige rokkesten i de bornholmske skove, men midt i Bornholms grønne hjerte – i Almindingen – udspiller der sig i øjeblikket et mysterium, der har delt vandene på den danske klippeø. For en anden kendt sten og turistattraktion er Dronningestenen. Problemet er bare, at bornholmerne er blevet uenige om, hvilket sted, der er den ægte version af Dronningestenen.

I mange år stod der således ifølge Bornholms Tidende "Dronningestenen" på en flad klippeblok i Almindingen med en imponerende udsigt over markerne hele vejen til Aakirkeby. Men for fem år siden begyndte forvirringen, da Naturstyrelsen fjernede teksten, så der nu i stedet står "Dronningestenen" med hvid maling på en aflang vandreblok, som ligger omtrent 100 meter væk fra klippeblokken.

Sagen har i denne uge vakt fornyet debat i de lokale medier, og på Bornholms Tidendes Facebookside mener et foreløbigt stensikkert flertal, at det gamle sted stadig er mest værd at besøge, "hvis de skulle vise Dronningestenen til en ven eller et familiemedlem".

Vandreblokken er der faktisk i skrivende stund slet ikke nogen af de bemeldte bornholmske facebookbrugere, der vil anbefale. Det indtryk bekræfter naturguide og vandrebogsforfatter Søren Sillehoved ifølge avisen. For han oplever, at mange slet ikke forstår, hvorfor der nu står "Dronningestenen" på en anden sten, end de har været vant til. Og flere har åbenbart skulle have en sten fra hjertet ved at kontakte ham:

"Der er nogle, der ringer til mig og siger: 'Hvad er det nu for noget?' I gamle dage var det et helt andet sted, der sad vi altid og nød udsigten. Der er mange ældre bornholmere, der elsker det sted, og nu er de forvirrede," siger Søren Sillehoved til Bornholms Tidende.

Men til avisen forklarer skovrider Søren Friese, at Naturstyrelsen havde god grund til at flytte bemalingen til en anden sten for fem år siden.

"På det tidspunkt blev vi gjort opmærksom på, at det var den forkerte sten, der var malet 'Dronningestenen' på. Så derfor flyttede vi den. Det var oplagt at tro, det var derhenne, hvor udsigten var. Men det var den forkerte," siger Søren Friese, der ikke har oplevet den store folkelige opstand, før Bornholms Tidende tog den vigtige sag op midt i sommerheden. 

Ifølge avisen er det biologen og forfatteren bag den populære vandrebog "367 ture i Bornholms natur", Finn Hansen, der henvendte sig til Naturstyrelsen for fem år siden, fordi han i arkiverne havde fundet bevis for, at Dronningestenen i virkeligheden skal findes på vandreblokken. Sådan er den for eksempel afbilledet på et over 100 år gammelt firkort. Men nu har en kvik læser foreslået, at begge sten kan komme til ære, hvis man bare kalder klippeblokken for Kongestenen. For det er trods alt derfra, at udsigten er mest kongelig.


Nr. 441 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 17:53:00

Forfatter Kristin Vego: Min lille datter har lært at gå og har kun én ting i hovedet. Hun vil ud på asfalten Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da min datter var ved at lære at gå, tog jeg hende med en tur til Joker, nærbutikken i den del af Oslo, hvor vi bor. Hun gik med sin lille trillevogn, en trækasse på fire hjul med et håndtag. Vejen derhen er en bred asfalteret cykel- og gangsti. Vi hentede en pakke i post-udleveringen i butikken, lagde den i hendes vogn og gik hjem igen. Bagefter tjekkede min mand på Google Maps, hvor langt vi havde gået: 450 meter hver vej. Hun smilede over hele ansigtet som en sol.

Nu, hvor min datter kan gå uden hjælp – løbe, faktisk, let hjulbenet – har hun kun én ting i hovedet: Hun vil ud på vejene. Hvis vi slipper hende af syne i et sekund ude i haven, er hun af sted: rundt om huset (med et skælmsk blik til mor), stavrende over gruset på gårdspladsen, til venstre ved porten, forbi postkassen, ned mod den store vej. På varme dage tager vi skoene af hende, så hun kan mærke græsset mellem tæerne, og så hun ikke kan komme over gårdspladsen. De små kantede sten er pludselig blevet ufremkommeligt farvand.

Jeg tager hende på armen, og vi stiller os på gangstien ved krydset og ser på bilerne. Vi bor lige ved afkørslen til motorvejen, mange store lastbiler kører forbi her, busser, motorcykler og ambulancer. Da! siger hun og peger. Da!

Om sommeren er asfalten et stort hav, med åer og floder som breder sig over landskabet. Vi ser den ikke ellers: gemt under sneen og under de våde blade. Om sommeren, når gaderne lige er blevet fejet, fremstår asfalten ren, næsten ny. Ved første øjekast er den ensartet og sort, men ser man nærmere efter, er den lappet sammen af mange forskellige nuancer og teksturer.

Suset i bilen                    Sommer er de uger i barndommen, hvor vi er hjemme. Skolestien og den tomme skolegård. Asfalten som et hav man kan stå på rulleskøjter på.

Sommer er regnbuefarvede oliepletter under bilerne. Jeg kan ikke huske at have set sådan nogle som voksen. Er det fordi jeg ikke ser efter, eller er de borte? Jeg tænker på forrige vinters trafikkaos i Oslo: De nye el-busser kunne ikke tåle kulden.

Sommer er lys, der flimrer som vand i bunden af bakken, når vi kører bil. Den dag i dag stadig helt uforståeligt: Hvordan kan varme se ud som vand der lyser? Det ligger der, og så er det væk. Og så ligger det der igen. Suset i maven når bilen får fart på vej ned.

Sommer er hvide ar på begge knæ, fordi jeg falder på asfalten, i løb på vej ned ad bakken i fritidsordning. Arene bliver ikke farvet af solen, de lyser mere og mere for hver dag, jeg går med shorts.

Sommer er lugten af nylagt asfalt.

Duft af sommerregn på vejene om aftenen.

Sommer er den hvide stiplede linje, som forsvinder ind under bilen, når vi kører i sommerhus. Barndommen på bagsædet. Walkman og bøger. En død grævling i rabatten. Jeg græder altid det sted i Trilles sang, hvor hun kører en fugl over: "Selv om jeg slet ikke vil, så ser jeg fuglen dø".

Vi plukker afblomstrede mælkebøtter i vejkanten, piller stilkene i trevler og lægger dem i vand, hvor de krøller sig sammen som proptrækkere.

Foto: Johanne Teglgård Olsen Vejen er fuld af hullerMin datter vil puste på mælkebøtterne. Hun har ikke lært at puste endnu, men hun holder blomsterne op foran munden og siger lyden: phhuuu, phhuuu. Jeg puster, og fnokken fyger omkring hende.

Vores vej er fuld af huller. I hullerne er der vand. Hun stikker hånden derned, roder lidt rundt, trækker op: en sten, en lille pind. En snus.

Hvordan ser sommeren ud for asfalten? Himlen og bare ben under nederdele på cykler. Varme bildæk, som har kørt langt(køerne sydpå ud af Oslo hver fredag eftermiddag). Skateboards og fodbolde på parkeringspladser. To bittesmå, lyseblå lædersandaler med prikker på, klip-klap.

Min mand arbejdede som vejarbejder, da han var ung. Jeg asfalterede E18, siger han. Sprængte hul i fjeldene for at bygge tunneller – når vi kører ned til familiehytten om sommeren, kører vi igennem dem, tunnel efter tunnel efter tunnel. Han udstak målinger for rastepladser og rundkørsler. Under asfalten fyldte de sten, så vandet kan løbe af, for at vejene ikke sprækker op om vinteren, når det fryser.

Jeg ser på ham, mens han taler. Han er filosof, måske er det derfor, han snakker om vejarbejdet med så stor længsel. De lagde asfalten om natten, når der var mindst trafik, og de kunne lukke en vejbane ad gangen. Han siger: en helt fantastisk lugt. Svovl og olie.

Foto: Johanne Teglgård Olsen Nu regner det igen. I dag fyldte de hullerne i vores vej. Bilen kom, mens vi sad i køkkenet og snakkede med en ven, han havde sin datter med, som er tre måneder ældre end vores. Pigerne sad på gulvet i legehjørnet og skiftedes til at samle en genstand op, som den anden med det samme blev vildt interesseret i. Udenfor larmede et eller andet vejarbejde – forårsrengøringen af Oslos gader er for længst overstået for i år, de par dage hvert forår, hvor alle må lege stoleleg med deres biler, fordi den ene gade efter den anden bliver lukket for parkering, mens de fejer gruset væk som blev spredt i vinters, da isen gjorde asfalten spejlglat. Hvad lavede de derude?

Tre sorte felterMin datter kom hen til mig med en lille bid af en bolle. Det er hendes nye favoritleg: at give mad til os. Leger hun, at hun er os?

Senere, da vi gik ud (regnen var stoppet, vores ven og hans datter var taget hjem), så vi det: Tre store sorte felter på den grålige asfalt. Den så blød og varm ud, men da vi mærkede på den, var den tør. Min datter havde sine arvede lyseblå gummistøvler på med "Vossatassar" skrevet på siden; er det tysk eller nynorsk? Hun var allerede på vej, hen over den nylagte asfalt, ud mod krydset med de store biler, Da! Da!

Foto: Leif Tuxen/Johanne Teglgård Olsen


Nr. 440 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 17:51:00

”Roskilde Festival hylder mangfoldigheden – så længe den ikke er jødisk” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da det irske punkband Fontaines D.C. onsdag aften gik på Roskilde Festivals største scene, Orange Scene, havde bandet en gruppe gæster med. Propalæstinensiske aktivister råbte fra scenen blandt andet "From the river to the sea, Palestine will be free" – fra floden til havet, Palæstina vil blive frit.

Det har vakt opsigt og kritik uden for dyrskuepladsen i Roskilde. For det kan kun fortolkes, som om Israel og dermed alle israelere helt bør udslettes fra floden til havet, og dermed har den Israel-kritiske retorik nået et nyt nulpunkt på Roskilde Festival, mener blandt andre De Konservatives Nikolaj Bøgh.

"Det kan ikke bortforklares. Det er et kampråb, der kræver Israels udslettelse, og det kan ikke finde sted uden ganske voldsomme blodsudgydelser. Det er helt sikkert, så dér overskred man en klar grænse for, hvad der bør opfordres til på en musikfestival. Jeg er godt klar over, at det ikke var festivalledelsens eget budskab, men når man tillader sådanne terroriststøttende kampråb, så går det for vidt," siger Nikolaj Bøgh, der samtidig undrer sig over, at ledelsen heller ikke i år har fundet anledning til at mindes ofrene for Hamas' terrorangreb på den israelske Nova-festival, mens festivalledelsen til gengæld har inviteret Greta Thunberg til at tale imod "Israels folkedrab i Gaza".

"Der mangler simpelthen balance i de politiske budskaber, hvis man absolut synes, at festivalen også skal være et sted for politik og aktivisme," siger Nikolaj Bøgh.

Festivaldirektør Signe Lopdrup ønsker ikke at give et almindeligt interview til Kristeligt Dagblad om sagen, men i et skriftligt svar udtaler hun, at Roskilde Festival forud for koncerten var orienteret om, at "det irske band Fontaines D.C. ønskede at give plads til aktivister på scenen og fremføre et politisk budskab":

"Vi indgår dialog med kunstnere om formater og kontekst før koncerterne, men vi hverken redigerer eller kontrollerer kunstneres ytringer. Vi forholder os nøgternt til politiske udtryk fra scenen og med respekt for kunstnerisk ytringsfrihed. Når kunstneres budskaber vækker offentlig debat, ser vi det som en vigtig del af en levende og demokratisk meningsudveksling," udtaler hun og understreger, at Roskilde Festival ikke tillader hadtale, diskrimination eller opfordringer til vold.

"Fontaines D.C. lagde scene til et aktivistisk indslag, som rummede stærke politiske budskaber, men ikke overskred vores grænser for, hvad der kan siges fra scenen," udtaler festivaldirektøren, som altså ikke ser grund til at tage ansvar for udtrykket "From the river to the sea":

"Vi oplever, at udsagnet 'From the river to the sea' kan tolkes forskelligt, og vi tager afstand fra enhver fortolkning af udsagnet, der indebærer vold," udtaler hun, men svarer til gengæld ikke på, hvad festivalen gør for at vise solidaritet med ofrene for Hamas' terrorangreb."

I en leder kalder Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, koncerten onsdag aften for en forudsigelig "fortsættelse af det intellektuelle sammenbrud blandt Vestens kunstnere og intellektuelle", hvor forfattere, filmfolk og gymnasielærere i fælles opråb kalder på sanktioner mod Israel, men ikke nævner ofrene for Hamas' terrorangreb den 7. oktober, hvor hundredvis af unge blev brutalt dræbt til den israelske Nova-musikfestival. Han ser det som en del af en større tendens, hvor der for eksempel er blevet råbt "Død over IDF" på den aarhusianske NorthSide-festival og den britiske Glastonbury-festival, "ligesom det er sket på musikfestivaler i både Europa og USA". 

Kommunikationsrådgiver Anna Thygesen deler kritikken:

"Jeg er ikke imod ytringsfrihed, tværtimod, men jeg savner en nuancering af konflikten mellem Israel og Hamas fra Roskilde Festivals side, for den har jo helt klart valgt side. Jeg er godt klar over, at festivaler altid har været et sted, hvor man har været politisk, for eksempel imod Vietnamkrigen og sortes undertrykkelse. Men når det handler om Israel, virker det ikke til, at der findes nogen nedre grænser for, hvad man kan tillade at sige. Hamas bliver bare betragtet som en legitim oprørsbevægelse, selvom den har myrdet hundredvis af uskyldige unge til en israelsk musikfestival. Men det er man ligeglad med. For det hele handler om at kritisere Israel, og hvis man har et mere nuanceret syn på sagen, bliver man betragtet som tilhænger af folkemord. Der er ingen plads til de nuancer."

Hun mener også, at det er en del af en større tendens.

"Sådan er det desværre blevet i hele det kunstneriske miljø, hvor der kun findes én holdning. Og hvis man ikke deler den, bliver man udskammet," siger Anna Thygesen, der ikke vil anbefale nogen at gå med kalot på Roskilde Festival.

"Det ville nok desværre føre til trusler og chikane. Det er jo ikke for sjov, at den jødiske skole har haft brug for politibeskyttelse længe. Så Roskilde Festival hylder mangfoldigheden – så længe den ikke er jødisk."


Nr. 439 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 17:37:00

Fire personer såret i tysk tog Tryk Her

Nr. 438 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 17:31:00

Hammershus gør klar til at genopleve 500 år gammel krig Tryk Her
Til efteråret indtager hundredvis af rollespillere fra hele Europa den karakteristiske borgruin.
Nr. 437 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 17:29:36

Astrazeneca kan være på vej mod giganthandel: Har kig på kræftmiddel fra Summit Tryk Her
Astrazeneca kan være på vej mod giganthandel: Har kig på kræftmiddel fra SummitMedicinalkæmpen Astra...
Nr. 436 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 17:26:08

Aphaca debuterede på Roskilde Festival med fyldt teltscene Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det danske band Aphaca samlede publikum på tværs af generationer, da de torsdag eftermiddag spillede koncert på Roskilde Festival.

Sådan lyder det i Politikens anmeldelse af koncerten.

- Aphaca er det varmeste og bedste rockband, Danmark har set i årevis. Og de samlede så mange mennesker, at der var prop i tilstrømningen og fyldt telt næsten en time, inden de gik på.

- Alle de unge var der. Og deres forældre, skriver Politiken, der kvitterer med fem hjerter.

Aphaca spillede klokken 14.30 på Roskilde Festivals næststørste scene Arena, hvor der er plads til omkring 17.000 mennesker.

Længe inden koncertens start var Arena-teltet fyldt med mennesker, skriver Jyllands-Posten i sin anmeldelse.

- Der var mennesker overalt, selv på taget af toiletvognene.

- Og da bandet viste sig på scenen, var det tilsyneladende med ægte forbløffelse over at se så mange. Publikum sang med på hvert ord, det rørte tydeligvis bandet, og der opstod en smuk og varm stemning i teltet, lyder det i avisens anmeldelse.

Jyllands-Posten giver koncerten fem stjerner.

Det er første gang, at Aphaca spiller på Roskilde Festival.

Bandet var oprindeligt en del af First Days-programmet, men i slutningen af april blev de rykket op til at spille på festivalens næststørste scene.

B.T. giver ligeledes fem stjerner til debutkoncerten.

- Roskilde-koncerten på festivalens næststørste scene havde måske ikke de store overraskelser, men blev udført utroligt sikkert, og de kunne sagtens have båret Orange scene.

- En rigtig, rigtig, rigtig fin udfoldelse af talentet, skriver B.T. i anmeldelsen.

Aphaca består af de fire barndomsvenner Rumle Hueg Kærså, Bertil Endberg Nielsen, Bertram Ask Plauborg og Noah Elias Rasmussen.

I 2019 udgav bandet sin første single "Blomsterbørn". I 2022 kom debutalbummet "Et aar uden dig".

/ritzau/


Nr. 435 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 17:24:06

Zelenskyj: Intet land kan holde Ukraine fra EU-medlemskab Tryk Her
Zelenskyj: Intet land kan holde Ukraine fra EU-medlemskabIngen kan stoppe Ukraine på landets vej til...
Nr. 434 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 17:07:19

Zelenskyj i Aarhus håber på amerikansk støtte efter tvivl Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, regner med fortsat amerikansk støtte, efter at USA har sået tvivl om visse våbenleverancer.

Det siger han i Aarhus under åbningen af det danske EU-formandskab, som finder sted torsdag.

- Vi regner med fortsat amerikansk støtte, for der er nogen ting, som Europa ikke besidder, hvilket er en skam. Det er særligt patriotmissiler, som er afgørende, siger Zelenskyj på et kort pressemøde.

Det Hvide Hus bekræftede natten til onsdag, at USA vil reducere landets våbenleverancer til Ukraine.

Det er endnu ikke klart, præcis hvilke våbenleverancer der stoppes.

Der er bekymringer om, hvorvidt USA's egne våbenlagre er blevet for små.

Ukraine har ikke modtaget noget forhåndsvarsel om amerikanske reduktioner i våbenleverancer.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at det ifølge fire kilder blandt andet omfatter 30 patriotmissiler, som er det mest avancerede missilsystem fra USA. Det er ikke muligt for Europa at levere de vigtige missiler.

Ukraine producerer også selv våben og er afhængig af, at lande investerer mere i dets egen våbenproduktion, hvilket kaldes den danske model, da Danmark tog initiativ til det.

- Vi regner også med den ukrainske produktion, vi har brug for mere finansiering, det har vi talt om i dag, og vi har virkelig et godt forhold til EU og Danmark, siger Zelenskyj.

Han er i Danmark for at markere åbningen af det dansk EU-formandskab, hvor Danmark i et halvt år leder møderne mellem medlemslandene og skal sikre fremdrift i unionens politik.

Sikkerhed er det vigtigste emne for Danmark under formandskabet, og ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) er Europa nødt til at lukke hullerne i våbenleverancerne til Ukraine, hvis USA holder op med at levere.

- Vi er nødt til at stoppe med at tænke på vores europæiske støtte til Ukraine som donationer og stedet se det, som det reelt er - et forsvar af Europa mod et aggressivt Rusland, siger Mette Frederiksen.

Under pressemødet fremhæver Zelenskyj, at han håber på at tale med Trump om de amerikanske våbenleveringer "i de kommende dage".

Udmeldingen kommer samme dag, som Trump har et telefonopkald med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Nyhedsbureauet AFP og Financial Times skriver ud fra ikke-navngivne kilder, at opkaldet mellem Zelenskyj og Trump allerede kan finde sted fredag.

/ritzau/


Nr. 433 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 17:03:57

Opkøb sender dansk aktie op med over 40 pct. – sådan lukker C25 Tryk Her
Opkøb sender dansk aktie op med over 40 pct. – sådan lukker C25Likviditeten i det danske aktiemarked...
Nr. 432 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 17:01:00

Over tre års fængsel for svindel med coronastøtte Tryk Her

Nr. 431 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 16:45:00

Flere personer stukket ned i finsk shoppingcenter Tryk Her

Nr. 430 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 16:44:39

Flere stukket ned ved shoppingcenter i Finland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere personer er blevet stukket ned ved et shoppingcenter i den finske by Tampere. Det oplyser landets politi ifølge Reuters.

En mistænkt er ifølge politiet blevet anholdt.

I en pressemeddelelse oplyser politiet, at de stadig er til stede på gerningsstedet, men at der ikke længere er fare på færde, skriver det finske medie Yle.

Området er desuden afspærret, og politiet afhører vidner.

Det er endnu ukendt, hvilken tilstand de sårende personer er i, men ifølge Yle gives der førstehjælp til ofrene.

Politiet fik det første opkald om hændelsen klokken 16.23 finsk tid, hvilket svarer til 15.23 dansk tid.

Et øjenvidne fortæller til Yle, at der er et stort beredskab på gerningsstedet med mindst tre ambulancer og mindst fire politibiler.

Den sydfinske by er landets tredjestørste.

/ritzau/


Nr. 429 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 16:42:35

Eventmagere dømmes for millionfup mod staten under corona Tryk Her

Tryk for at læse mere

Eventmageren Peter Bindner idømmes fængsel i tre år og seks måneder samt en tillægsbøde på 28 millioner kroner for svindel med corona-støtte.

I Københavns Byret har en dommer og to lægdommere torsdag eftermiddag fundet bevis for, at Peter Bindner bedrog Slots- og Kulturstyrelsen for syv millioner kroner.

Det skete sammen med hans samarbejdspartner, som idømmes samme straf.

Under coronapandemien overdrev de to bevidst udgifterne til en række arrangementer med en guldbus rundt om i landet. Hensigten var at score en uberettiget gevinst, mener retten.

Det skete for eksempel til nogle såkaldte stuekoncerter, hvor musikere i bussen konstant spillede Beatles-hittet "All You Need is Love", mens der blandt andet blev pustet balloner op.

Også andre arrangementer med en dobbeltdækkerbus i julemåneden, hvor et gospelkor sang, og hvor der blev spillet violin og harpe, blev der givet støtte til.

Fra de offentlige kasser fik de det maksimale støttebeløb på 12 millioner kroner, selv om der højst ville være udgifter på fem millioner kroner, vurderer retten.

Dermed fremkommer en gevinst på syv millioner kroner. Anklagemyndigheden havde påstået, at beløbet var på 9,2 millioner kroner.

I dommen lægges der vægt på, at begge dømte har mindst 25 års erfaring fra eventbranchen.

Efter en kort samtale med en forsvarer beslutter de to dømte på stedet at anke dommen til Østre Landsret. Såvel 63-årige Peter Bindner som den 49-årige Eva Lindblad Pedersen vil frifindes eller i det mindste have en mildere dom.

Tillægsbøden på 28 millioner kroner skyldes en særligt skærpet straf, som blev indført netop vedrørende puljer til coronastøtte. Her skal den normale bøde ganges med fire.

Desuden skal fængselsstraffen fordobles i de særlige sager, lyder opskriften.

Retsformanden siger, at de to faktisk stod til fængsel i fire år, men på grund af urimelig lang sagsbehandlingstid hos myndighederne er denne del af straffen altså beskåret med et halvt år.

I øvrigt har retten frifundet de tiltalte for en stribe forhold om forsøg på bedrageri.

/ritzau/


Nr. 428 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 16:30:00

Russiske soldater dømt for at nægte at kæmpe Tryk Her

Tryk for at læse mere

Medier har længe dokumenteret, at Rusland bruger systematisk vold mod sine soldater i Ukraine for at få dem til at kæmpe. Og for nylig overgav en gruppe russiske soldater sig til ukrainske styrker med den begrundelse, at den russiske mishandling er værre end fangenskab, skal man tro ukrainske medier.  Den indre modstand i det russiske militær har imidlertid også fundet vej til Ruslands retssale, hvor flere end 20.000 russiske soldater er blevet retsforfulgt for at nægte at kæmpe i Ukraine. Det skriver det uafhængige russiske medie Mediazona. 17.721 af de anklagede er allerede blevet dømt, skriver mediet.

De retsforfulgte russiske “nægtere” fordeler sig især i to grupper, vurderer Pavel Baev, professor med speciale i russisk militærstrategi ved det internationale fredsforskningsinstitut i Oslo, Prio. Der er de værnepligtige, som ikke burde sendes til slagmarkerne, men ofte bliver det alligevel. Og der er de soldater, som allerede er blevet såret i skyttegravene, men alligevel bliver sendt tilbage til krigen. 

“I den første kategori taler vi om teenagere, som er bange og forsøger at insistere på deres rettigheder. I den anden kategori taler vi om midaldrende mænd, som har set den virkelige krig i stedet for den falske propaganda, og som har konkluderet, at pengene – selv hvis de udbetales som lovet, hvilket ikke altid er tilfældet – ikke er så gode, at man skal opgive sit liv,” siger Pavel Baev.

Russerne kender krigens gruDer er mange gode grunde til, at russere nægter at kæmpe i Ukraine, vurderer Flemming Splidsboel, der er seniorforsker på Dansk institut for internationale studier (Diis) med speciale i Ukraine og Rusland. 

“Russerne ved godt, at det, der sker i Ukraine, er ekstremt voldsomt,” siger han og påpeger, at den russiske viceforsvarsminister Anna Tsivileva sidste år sagde, at 20 procent af de russiske veteraner, der vender hjem fra fronten, lider af ptsd. 

“Når Rusland oplyser det tal, må vi regne med, at det er meget højere. Der vil være unge mænd, som siger, ‘der skal jeg godt nok ikke over og kæmpe’. De ved godt, hvad der venter dem,” siger han.

Rusland indkaldte 300.000 mænd under den store mobilisering i 2022, som førte til en udvandring af en kvart million russere, og de mobiliserede mænd er for længst blevet dræbt eller såret, vurderer  Splidsboel. “Mobiliseringen var ekstremt upopulær, og [Vladimir] Putin har undgået det lige siden. Derefter åbnede man fængslerne for at rekruttere soldater, og siden har man fået nordkoreanske tropper, som ikke har været meget bevendt. Man har udtømt meget af det, man har, og det tyder på, at det russiske system er presset,” siger han og påpeger, at over en million russiske soldater er blevet dræbt eller såret.

“Hvis Putin havde været præsenteret for en forretningscase i begyndelsen af 2022, og nogen havde sagt til ham, ‘det er her, du vil stå efter 1225 dage med krig i Ukraine: så mange er dræbt og såret, økonomien er trængt, de nordkoreanske tropper er lige ankommet, næ hov, de er allerede blevet dræbt’, så havde Putin måske tænkt, ‘lad os finde et alternativ til en invasion’,” siger Splidsboel.

Ukrainske soldater for retten  Også i Ukraine er ukrainske soldater blevet retsforfulgt, skriver Mediazona. Efterforskere har registreret mellem 15.000 og 20.000 sager hver måned siden december 2024. Men trods det store antal er det kun nogle få hundrede sager om måneden, der resulterer i formelle anklager i retten. En stor del af sagerne handler om soldater, der ønsker at skifte enhed i stedet for at holde op med at kæmpe, vurderer Mikhail Alexseev, som er professor i statskundskab ved amerikanske San Diego State University med speciale i Rusland og Ukraine. Ifølge ham er der “vigtige forskelle mellem Rusland og Ukraine i forhold til retssikkerheden, hvor betydeligt færre sager faktisk kommer for retten og resulterer i fængselsstraf i Ukraine”, siger han.

Magasinet Foreign Policy taler om et system af “sadistisk chikane” i den russiske hær, hvor en soldat for eksempel måtte have amputeret sine ben og kønsorganer, efter at han var blevet tvunget til at sidde på hug i sneen i flere timer. Den russiske hærs mishandling af sine egne soldater er stærkt inspireret af traditionen fra de sovjetiske gulag-lejre, skriver mediet The Insider.

Rusland har kun intensiveret sin krigsindsats trods opfordringer fra Ukraine, USA og Europa om en betingelsesløs våbenhvile som et første skridt i retning af en fredsaftale, og Rusland rekrutterer hver måned 30.000-40.000 mennesker til hæren, skriver Wall Street Journal. Samtidig ventes Nordkorea i de kommende måneder at bistå den russiske hær med 25.000-30.000 soldater, skriver nyhedsmediet CNN.

Frem for formel værnepligt har Kreml satset på at lokke frivillige rekrutter med økonomisk lukrative kontrakter. Mens Putin har undgået endnu en storstilet mobilisering, presser militære ledere dog angiveligt Kreml til at iværksætte en bredere indkaldelse, skriver medier.

Putin kan tvinges til endnu en upopulær mobilisering, som vil skabe uro i det russiske samfund, vurderer Flemming Splidsboel. 

“Lønningerne er det allervigtigste parameter for, at russere melder sig til krigen. Men lønningerne har været skruet så højt op, at man har været nødt til at nedjustere dem, og Rusland risikerer at nå til et punkt, hvor man ikke længere har ressourcerne til at lokke soldater med høje lønninger,” siger han.


Nr. 427 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 16:18:11

Beruset dødsbilist får seks års fængsel for at køre mor ihjel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Østre Landsret stadfæster dom på seks års fængsel og udvisning til 23-årig rumænsk mand, som i februar 2024 i beruset tilstand påkørte en bil med en 28-årig kvinde bag rattet. Kvinden mistede livet.

Den 28-årige kvinde holdt for rødt lys på Halland Boulevard i Høje Taastrup, da Andrei-Vlad Cojocariu med 90 kilometer i timen kørte sin varebil ind i den lille Toyota Aygo.

Toyotaen blev ved sammenstødet skubbet fremad og landede på den anden side af krydset. Kvinden, som var mor til en datter på et år, afgik ved døden på grund af de skader, som hun fik ved ulykken.

Føreren af varebilen kørte ikke kun for hurtigt - han var også stærkt beruset. I hvert fald ud fra den målte alkoholpromille i hans blod at dømme. Den blev målt til 2,18 - den højst tilladte alkoholpromille i forbindelse med bilkørsel er 0,5.

Landsretten har i sin dom desuden lagt vægt på, at den rumænske bilist var kørt over for rødt lys i et lyskryds, umiddelbar inden han nåede til det lyskryds, hvor kvinden holdt stille for rødt.

Da sagen i december blev behandlet ved Retten i Glostrup blev det oplyst, at den 28-årige kvinde inden ulykken havde været på besøg hos sine forældre.

Sammen med sin lillesøster og sin kusine havde hun bestemt sig for, at de ville ud for at tage sol. Søsteren og kusinen kørte i en anden bil og var derfor ikke del af ulykken.

Dødsbilisten havde fejret sin 22 års fødselsdag, inden han satte sig bag rattet.

Han har i sagen nægtet sig skyldig i anklagen om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder og særlig hensynsløs kørsel, fordi han ikke kunne huske, hvad der var sket.

På et enkelt punkt valgte landsretten torsdag at skærpe byrettens dom. Skærpelsen angår den frakendelse af førerretten, som fulgte med dommen. Den skal ifølge landsretten gælde i otte år frem for de syv, som byretten bestemte.

Med udvisningsdommen følger et livslangt forbud mod at rejse ind i Danmark igen.

/ritzau/


Nr. 426 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 16:12:00

Ikke kun i skoven: Flåten breder sig til byens grønne områder Tryk Her
Selvom du tilbringer sommeren langt fra skov og krat, risikerer du stadig at blive bidt.
Nr. 425 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 15:54:05

Kapitalforvalter henter team fra konkurrent Tryk Her
Kapitalforvalter henter team fra konkurrentKapitalforvalteren Bankinvest har hentet tre porteføljefo...
Nr. 424 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 15:50:00

Trump og Putin skal tale i telefon Tryk Her

Nr. 423 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 15:46:00

Jeg lærte noget, da jeg i frygt måtte kravle baglæns ned fra Marsk Tårnet Tryk Her

Tryk for at læse mere

På en køretur i gråvejr ved Vadehavet kom jeg forbi et nyopført tårn, der hedder Marsk Tårnet. Det er bygget op som en kæmpemæssig dna-streng, og hvis man betaler entré, kan man gå op i det på en udvendig spiraltrappe. Jeg lider af højdeskræk, og i årevis har jeg undgået tårne, udsigtspunkter og altaner. Men nu besluttede jeg, at det skulle være. 

Jeg købte billet og gik i voldsom blæst ad en sti ud mod tårnet. Det lå frit med marsklandskaber til alle sider, og jeg var helt alene. Allerede da jeg havde gået 20-30 trin op ad trappen, summede det i benene, og jeg måtte sætte mig på et trin. Jeg var så svimmel, at jeg var nødt til at gå ned. Da jeg havde stået lidt på jorden, forsøgte jeg igen. Min strategi var kun at se ned på trinnene og klamre mig til rækværket. Skridt for skridt tog katastrofetankerne til, og til sidst kunne jeg ikke røre knæene af skræk. Jeg stod forstenet en tredjedel oppe i vinden, til jeg langsomt fik sat mig. Og så kravlede jeg baglæns nedad, trin for trin.

Det har ikke været noget kønt syn, og det ved jeg, for da jeg først var kommet ned på jorden, kunne jeg se mig selv udefra. Et hjælpeløst, ynkeligt menneske, der havde udfordret sig selv – og tabt. Tænk at være så magtesløs over for kræfter i ens eget sind!

Da jeg skuffet begyndte at gå væk fra tårnet, hørte jeg det messe tungt indeni: ”Du skal bare tro på det!”, ” Tag nu styringen i dit liv”, ”Kom nu bare!”, ”Overvind dig selv!”, ”Alt handler om mindset”, ”Hvem skal bestemme i dit liv?”, ”Tag dig sammen!”, ”Sæt dig i førersædet”, ”Just do it!”. En strøm af formaninger, der lever dybt inde i os, fordi vi er vokset op i en slags selvkontrollens tidsalder, hvor magten over livet skal tages indefra. Hvor man skal kunne tæmme sig selv. Styre sig selv, bearbejde sig selv, forbedre sig selv, overvinde sig selv, overgå sig selv. Hele tiden er man på. Inde i sig selv. Det er ligesom hvert enkelt menneske mod sig selv i en evig kamp for at blive sin egen bedste udgave. Og jo yngre man er, jo stærkere er presset. 

Lykkes kampen ikke – sådan siger tidsånden – så fortjener man nok heller ikke bedre. Eller også er man syg og skal have hjælp. 

”Uanset om du tror, du kan eller ikke kan, vil du få ret,” sagde milliardæren Henry Ford engang. Dét citat kunne være selve overskriften på den overtro på os selv, som de fleste af os er opfostret med. Mange af os er simpelthen fulde af bundfældede citater og forestillinger om, at vi kan, hvad vi vil – hvis vi bare vil det nok og tror nok på det. Jeg kender virkelig mange unge i gymnasiealderen, der har netop dén ideologi med sig for fuld hammer – og så er der ikke meget plads til barmhjertighed, hverken over for én selv eller over for andre, når man ikke er herre over sit eget indre.

Dér, hvor selvkontrol bliver gjort til roden til alt godt, kommer det hurtigt til at gøre forbandet ondt at være menneske. De mange "sandhedssætninger" om viljestyrke, der flyder gennem vores kultur, kan helt umærkeligt tage overbærenheden fra os. Fordi vi med tiden kommer til at kode dem ind i vores egne kroppe. De får os til at føle os som verdensmestre i det ene øjeblik og undermålere i det næste, topstærke det ene sekund og skvat-svage i det næste. De taler inde i os, når vi dømmer hinanden hårdere og hårdere: Kunne hun ikke bare tage sig sammen? Hvorfor ryger og drikker han stadigvæk, når han er syg? Hvorfor går alle ikke bare op i deres tårn? Hvorfor er nogen så viljesvage?

Jeg omgås til daglig unge mennesker, der udadtil er selvhævdende ud over alle grænser, mens de alene hjemme på værelset er ved at gå til i selvbebrejdelser. Det dybe tag dig sammen-blik lader os aldrig i fred med os selv, og på de sociale medier er omgangen efterhånden så forrået, at man dagligt ikke tror sine egne øjne. Verden er fuld af skuffede verdensmestre, der ganske enkelt ikke længere formår at bære over med hinanden.

Den dag, jeg selv igen tabte kampen mod frygten ved tårnet, følte jeg mig virkelig skuffet over mig selv. Jeg skulle have overvundet min egen skræk én gang for alle – noget så simpelt! Og så kunne jeg ingenting.

Men på stien på vej væk fra tårnet, midt i selvbebrejdelserne, kom to gamle kvinder gående imod mig. Og lige da de passerede, smilede vi til hinanden. Og der var noget uventet varmt og mildt mellem os. En fin, ren medmenneskelighed. Som om vi i et lille øjebliks klarsyn virkelig bare så hinanden. 

Og så mærkede jeg, hvor nådigt det er, at det allervigtigste i livet aldrig kommer til os på grund af det, vi kan. Det kommer først til os lige der, hvor vi pludselig igen tør være fælles om det i livet, vi faktisk bare ikke kan. 

Refleksion skrives på skift af sognepræst Sørine Gotfredsen, tv- og radiovært Iben Maria Zeuthen, professor emeritus Per Øhrgaard, journalist og forfatter Esben Kjær og forfatter og salmedigter Iben Krogsdal.


Nr. 422 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 15:40:00

Festivalfeberen breder sig – og det gør billetsvindel også: Linda blev snydt til at overføre penge Tryk Her
Flere er kommet galt afsted, når de har forsøgt at købe billetter til sommerens festivaler fra private.
Nr. 421 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 15:40:00

ANALYSE Forsvaret venter på 'alle hold-kæft-bolsjers moder', men det kan ende med en mentol-pastil Tryk Her
Tysk tilbud om pantfri fregatter kan spolere sommerfreden ved forsvarsministerens forhandlingsbord.
Nr. 420 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 15:39:00

Københavnske sexarbejdere opfordres til at henvende sig efter sag om røveri Tryk Her

Nr. 419 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 15:31:00

”Ulvekrigen er et skræmmende eksempel på en tilstand, man ikke ønsker at se brede sig” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Debatten om ulven i Danmark er en af de debatter, der bringer sindene i kog. Det er en debat, der fremkalder aktivister af alle slags, jægere, naturværnsfolk og dyreværnsfolk, en debat, der aktiverer modsætningen land-by og en hel del andre symbolske kampe. Det er en debat, der spiller på dybe strenge og trækker på noget, der ligner urkræfter at dømme efter temperaturen i debatten om de trods alt ret få ulve, der findes i Danmark. 

Myndighederne taler køligt om ”regulering af ulv”, og det er en kølighed, man må sætte pris på – ikke bare i sommervarmen, men også i samfundet i almindelighed.

I Danmark er ulven først de senere år blevet et problem, men i Sverige og Norge har ulvestriden raset i flere årtier. Den norske dokumentar ”Ulvekrigen” bevæger sig ind i frontlinjen i krigen mellem aktivister i både Norge og Sverige. Her har man reguleret ulvebestanden i flere år. Det sker gennem organiserede jagter. 

For nogle er reguleringen alt for lidt i forhold til den bekymring og skade, ulvene medfører, for andre er det langt ud over grænsen for det etisk ansvarlige. For alle er det en sag, der vækker stærke følelser, og tonen på sociale medier er uforsonlig, truslerne ryger frem og tilbage. 

Der er regulære ekstremister på begge sider. Det er folk, der vil gå hele vejen og opfatter sig selv som del af en regulær modstandskamp. En bevægelse, der kalder sig Hunt Saboteurs Sweden er imod al form for jagt og erklærer direkte, at ”dem, der står i vejen, kommer til at føle vores had”, og at ”hvis man har dræbt et dyr, skal man være bange”. De går direkte efter at eskalere konflikten, som journalisten bag dokumentaren ikke tøver med at kalde en krig. På den anden side har man ulvemodstandere, der går langt ud over den lovlige regulering og lægger gift ud for at tage livet af ulvene. 

Midt i det hele står mere afdæmpede gemytter, som ikke vil begive sig ud i ulovligheder for deres sag. Det er et vanskeligt sted at være i en krig – de bliver gidsler i den ophedede konflikt, og man fornemmer, at der også her sker en radikalisering, efterhånden som konflikterne spidser til. 

Dokumentaren holder sig til at være dokumentar. Det er ikke et indlæg i debatten, men et forsøg på at anskueliggøre fronterne i den konflikt, der handler om meget andet end ulve. Det er en værdikrig. Journalistens sidste, konkluderende replik i dokumentaren lyder, at ”ulven er et symbol på to vidt forskellige værdisyn, som aldrig lader sig forene”. 

Det er uomtvisteligt sandt. Men det er også der, hvor man må insistere på den kølighed, retsstaten må repræsentere, kompromisset, der er betingelsen for, at vi kan leve sammen i et samfund trods forskellige værdisyn. Ellers har ekstremisterne vundet, og alle andre har tabt. 

Ulvekrigen er et skræmmende eksempel på en tilstand, man ikke ønsker at se brede sig. 

Birgitte Stoklund Larsen er rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.


Nr. 418 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 15:22:00

QUIZ: Se, om du kan svare på Ole Ryborgs 10 spørgsmål om Danmarks EU-formandskab Tryk Her

Nr. 417 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 15:15:00

Ny begyndelse i Stauning? Kaosramt sogn indkalder til valg igen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det har været en hæsblæsende tid i det lille sogn Stauning i Vestjylland. Men nu kan kirkegængere og menighedsråd måske snart komme tilbage til en nogenlunde almindelig hverdag.

Først et tilbageblik på forløbet. I slutningen af 2024 blev sognets præst gennem mere end 30 år, Claus Thomas Nielsen, afskediget af biskop over Ribe Stift Elof Westergaard på grund af såkaldte samarbejdsvanskeligheder. Det medførte protester fra menighedsrådet, der stod bag pastoren og endda ønskede at skifte stift og biskop for at beholde ham.

Claus Thomas Nielsen accepterede dog ikke umiddelbart sin skæbne, og i februar i år forlød det så, at han efter eget udsagn var blevet ansat igen og skulle forestå en række gudstjenester, selvom vikarpræsten Orla Villekjær egentlig skulle overtage stillingen den 1. marts.

Siden har Orla Villekjær dog passet prædikestolen i Stauning, og i foråret forlod menighedsrådsformand Kresten Skovfoged så sin post i protest over hele miseren.

Herefter overtog Claus Thomas Nielsens hustru, Ann-Mari Mynster Nielsen, formandsposten, men nu oplyser provst i Skjern Provsti, Poul Ivan Madsen, at både hun og næstformanden ligeledes har valgt at gå ud af menighedsrådet. Det blev således godkendt på et menighedsrådsmøde i begyndelsen af denne uge.

I dag er der nu kun tre medlemmer tilbage, siger provsten. Alt dette fremgår endnu ikke af hverken kirkens hjemmeside eller portalen Sogn.dk.

"Den nu tidligere formand og den tidligere præst er flyttet fra sognet, så det var logisk. Næstformanden var kommet ind som suppleant og magtede ikke at overtage formandsposten, så hun trak sig," siger Poul Ivan Madsen.

Han uddyber, at man siden har bedt biskoppen om at udskrive et suppleringsvalg. Et ønske, der allerede er imødekommet. Således skal sognet holde orienteringsmøde om valget senest den 22. august og efterfølgende valgforsamling den 16. september.

"Det er aldrig rart med personkonflikter, og vi ville helst have været det foruden, men vi kan ikke lave om på fortiden, så nu ser vi fremad. Det er alle indstillet på, vi smøger ærmerne op og tager arbejdstøjet på. Nu skal menighedsrådet fyldes op, og det er jeg fortrøstningsfuld omkring. Stauning er et aktivt lokalsamfund, så der skal nok være nogle, der vil gøre en indsats," siger provsten.

En af de første opgaver for et nyt menighedsråd i sensommeren bliver at finde en ny præst. Orla Villekjær er pt. ansat frem til december, oplyser han selv:

"Efter min bedste overbevisning er der faldet ro over Stauning," siger vikarpræsten.


Nr. 416 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 15:04:00

Albert skal gøre EU-festen folkelig: Tessa rapper, mens von der Leyen spiser middag Tryk Her
Hvordan får man den brede befolkning til at fejre EU-formandsskabet? Mød manden bag aftenens store folkefest her.
Nr. 415 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 15:02:47

Mette F: Europa skal hjælpe Ukraine hvis USA stopper våbenstøtte Tryk Her

Tryk for at læse mere

Europa bliver nødt til at lukke hullerne i våbenleverancerne til Ukraine, hvis USA stopper med at levere.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et fælles pressemøde i Aarhus torsdag med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Udmeldingen kommer, efter meldinger om at USA vil stoppe nogle af våbenleverancerne til Ukraine, da der er bekymringer for, at USA's egne lagre er blevet for små.

- Hvis USA beslutter sig for ikke give Ukraine våbenstøtte, så er det et seriøst tilbageslag for Ukraine, men også for Nato. For krigen i Ukraine er også en krig om fremtiden for Europa. Derfor må vi følge med i, hvad der besluttes i Washington, siger Mette Frederiksen.

Hun antyder dermed, at meldingerne fra USA forsat ikke er endeligt bekræftede. Der er også uklart, hvilke våbentyper der i givet fald er tale om.

Derfor er Mette Frederiksen endnu afventende:

- Vi håber, at det transatlantiske partnerskab fortsætter, når det gælder Ukraine. Men hvis der opstår huller, så skal Europa fylde dem, siger Mette Frederiksen.

Det kan ifølge statsministeren ske ved at producere våben direkte i Ukraine. Noget som tidligere er blevet kaldt den danske model.

- Det virker godt. Ukraine producerer hurtigere og bedre end resten af os, siger Mette Frederiksen.

Samtidig mangler landet fortsat kapacitet og har brug for, at EU-landene bidrager mere til produktionen, mener statsministeren.

Hun peger på, at våben og luftforsvar er "nødvendige for at vinde krig".

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er tidligere torsdag ankommet i Aarhus til et overraskende besøg.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, resten af kommissionen og den danske regering er ligeledes i Aarhus for at markere, at Danmark overtager EU-formandskabet.

I sin tale understreger statsministeren behovet for, at Ukraine bliver et EU-medlemsland.

- Udvidelse er et meget vigtigt emne. Vi er totalt for udvidelsen med Ukraine, siger Mette Frederiksen.

Det er ikke alle EU-medlemslandene, der er enige i, at Ukraine skal blive et EU-medlemsland. Nogle lande frygter, at krigen på den måde vil spredes til resten af kontinentet.

Ifølge statsministeren vil Danmark på trods af udfordringerne kæmpe for det ukrainske medlemskab.

Hvis et land skal blive et EU-medlemsland, skal alle 27 EU-medlemslande enstemmigt stemme for optagelsen.

/ritzau/


Nr. 414 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 15:00:15

Sexarbejder lokket i fælde af røvere med peberspray og knippel Tryk Her

Tryk for at læse mere

To mænd er torsdag ved Retten på Frederiksberg blevet varetægtsfængslet for røveri af en mobiltelefon og 1000 euro.

Ved røveriet blev offeret udsat for peberspray, slag med en knippel og truet med en kniv.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, og derfor er de yderligere detaljer fra retsmødet ikke offentligt tilgængelige.

Københavns Politi oplyser efter retsmødet, at offeret var en 35-årig kvindelig sexarbejder, og efterlyser i forbindelse med sagen andre sexarbejdere, som kan have været stødt på de to mænd.

- Vi har grund til at tro, at gruppen af gerningspersoner har begået eller forsøgt at begå flere røverier end dem, vi på nuværende tidspunkt kender til, siger politikommissær Poul Hansen fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.

- Derfor vil vi meget gerne kontaktes, hvis der er andre sexarbejdere, som har været udsat for noget lignende, lyder det fra politikommissæren.

Røveriet af kvinden foregik 19. maj i Valby i København. Her mødte den yngste af mændene op hos kvinden, som han forinden havde lavet en aftale om sex mod betaling med, oplyser Københavns Politi.

I lejligheden sagde den 18-årige ifølge oplysningerne fra Københavns Politi, at han ikke havde penge nok med til at betale, og at han ville ringe til en ven, som skulle komme med pengene.

Lidt efter dukkede en gruppe maskerede mænd op i lejlighed, hvor kvinden blev udsat for grov vold og frarøvet sin telefon og 1000 euro.

De fængslede er henholdsvis 18 og 23 år og har begge nægtet sig skyldige.

/ritzau/


Nr. 413 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 15:00:00

Roskilde Festival er komplet udsolgt Tryk Her

Nr. 412 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 14:58:27

Mette Frederiksen vil gøre EU mere sikkert under formandskab Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmark skal medvirke til at bringe sikkerhed tilbage til Europa under det danske EU-formandskab.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et fælles pressemøde i Aarhus med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

- Rusland har bragt krig til Europa, der er uro i Mellemøsten, migration, klimaforandringer og global konkurrence, som vi skal give svar på, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren understreger behovet for et stærkere europæisk forsvar og fælles indkøb af forsvarsmateriel.

Det skyldes blandt andet Ruslands krig mod Ukraine.

- Jeg tror på ingen måde, at Putin vil stoppe i Ukraine, siger hun.

Prioriteten understreges af kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Ifølge hende er sikkerhed og forsvar en af de fem prioriteter, hun ønsker at samarbejde med det danske EU-formandskab om i de næste seks måneder.

Hun fremhæver, at hun forventer, at Danmark skal være med til at lande forhandlingerne om låneinstrumentet SAFE, som skal være med til at give EU-medlemslandene de økonomiske midler til at investere mere i forsvar.

Ifølge Mette Frederiksen har Danmark som formandskabsland ansvar for at styre Europa gennem en af de mest udfordrende perioder i Europas historie.

Og det er ikke kun forsvaret, Mette Frederiksen vil styrke.

- Sikkerhed handler også om migration, siger hun.

Det nuværende asylsystem er ifølge Frederiksen gået i stykker. Det skyldes, at migrationen er ude af kontrol, og at menneskesmuglere har for meget magt over, hvem der kommer ind i over grænserne.

Europa skal derfor holde bedre øje med sine ydre grænser og have mere kontrol over, hvem der rejser ind og får ophold.

- Jeg må være ærlig og sige, at personer som kommer udefra, som begår grov kriminalitet og ikke overholder vores værdier og levevis, de bør ikke være her, og de bør blive udvist, siger Mette Frederiksen.

Hun glæder sig blandt andet over kommissionens forslag, som kan bane vejen for udrejsecentre og behandling af asylansøgninger i tredjelande.

- Det er et skridt i den rigtige retning, siger Mette Frederiksen.

Ifølge Ursula von der Leyen er migration et af de emner, som hun forventer et tæt samarbejde med det danske EU-formandskab om.

Ud over migration nævner Ursula von der Leyen samarbejde om forsvar og sikkerhed, Ukraine, handelsaftaler og konkurrenceevne.

/ritzau/


Nr. 411 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 14:49:00

Amerikanske jobtal overstiger forventningen Tryk Her

Nr. 410 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 14:48:59

Von der Leyen: Danmark ved hvordan man får tingene gjort Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmark ved, hvordan man får tingene gjort. Og det er der brug for nu.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et fælles pressemøde i Aarhus med statsminister Mette Frederiksen (S) om Danmarks EU-formandskab.

- Det er ikke et tilfælde, at jeg præsenterede forslaget Readiness 2030 om forsvarsparathed i Danmark. Jeg regner med, at Danmark kan være med til at levere det, siger Ursula von der Leyen.

Ifølge kommissionsformanden er der særligt fem emner, som hun håber at samarbejde med det danske EU-formandskab om.

Det gælder sikkerhed og forsvar, konkurrenceevne, handelsaftaler, migration og Ukraine.

Hun håber, at det danske formandskab kommer i mål med flere aftaler.

Et af dem er låneinstrumentet SAFE, som skal være med til at finansiere det europæiske forsvar.

I forbindelse med konkurrenceevne håber von der Leyen, at Danmark kan være med til at forhandle simplificeringspakker - såkaldte omnibuspakker.

Hun forventer, at kommissionen kommer til at præsentere en omnibuspakke om måneden, og hun håber, at der vil blive vedtaget en pakke om måneden i EU-Ministerrådet.

Om handel nævner von der Leyen, at hun håber, at Danmark kan være med til at forhandle handelsaftaler med andre lande på plads.

Det gælder aftaler med Mercosur-landene (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay), Mexico og Indien, som kommissionsformanden håber, er forhandlet færdige, inden året er omme.

Det skal sikre, at Europa er mindre afhængig af eksempelvis USA.

Hun nævner derudover, at hun forventer fremskridt med migrationsforhandlingerne om at udpege sikre tredjelande.

Det er også noget statsminister Mette Frederiksen fremhæver i sin egen tale.

Hun siger blandt andet, at Europa skal holde mere øje med sine ydre grænser, og at hun er tilfreds med kommissionens forslag om at oprette udrejsecentre uden for EU.

- Det er i min optik et skridt i den rigtige retning, siger hun.

/ritzau/


Nr. 409 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 14:41:31

Von der Leyen håber på toldaftale med Trump men forbereder sig på sammenbrud Tryk Her

Tryk for at læse mere

EU er klar til en aftale med USA om told, og forhandlingerne er fortsat i gang.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et fælles pressemøde i Aarhus med statsminister Mette Frederiksen (S).

- Vi ønsker en forhandlet løsning, men på samme tid forbereder vi os på, at det kan ende uden en tilfredsstillende løsning. For det tilfældes skyld forbereder vi modforanstaltninger, siger Ursula von der Leyen.

Udmeldingen kommer med få dage til Trumps toldpause udløber 9. juli

- Det er aldrig til at vide, hvornår en aftale falder på plads. Vi håber, at det lykkes senest 9. juli, siger Ursula von der Leyen.

Hun fastslår, at EU nu fokuserer på at få en principaftale i stand. Det vil sige, at man opgiver tanken om at lave en detaljeret aftale med Trump-administrationen for alle områder.

- Europa samlede handel med USA er så stor, at vi ønsker en principaftale. For man kan ikke nå en detaljeret aftale på 90 dage, siger Ursula von der Leyen, med henvisning til at Trump satte en del af den udmeldte told på pause i 90 dage for at give tid til forhandlinger.

EU-Kommissionens formand henviser samtidig til, at Storbritannien også valgte at indgå en principaftale med Trump-administrationen i forsøget på at afværger ekstra toldsatser.

Ifølge kommissionsformanden overvejer kommissionen fortsat "alle midler og instrumenter" i forbindelse med en modtold, hvis en aftale ikke når at falde på plads.

Blandt andet nævner hun en "rebalancing"-liste, som kan ramme amerikanske varer.

Hun siger desuden, at hun håber, at det danske EU-formandskab vil være med til at forhandle flere handelsaftaler med tredjelande på plads, inden året er omme.

Her nævner hun aftaler med Mercosur-medlemslandene (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay), Mexico og Indien.

Det kan ifølge von der Leyen være med til at skabe mere stabilitet for det europæiske marked på trods af de amerikanske toldsatser på europæiske varer.

/ritzau/


Nr. 408 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 14:40:51

USA's jobmarked uden for landbruget slog forventningerne i juni Tryk Her

Tryk for at læse mere

Antallet af job i USA uden for landbruget steg med 147.000 i juni.

Det viser tal fra USA's beskæftigelsesministerium.

Det amerikanske jobmarked overraskede dermed positivt.

Analytikere forventede i gennemsnit ifølge en rundspørge fra nyhedsbureauet Reuters, at antallet af beskæftigede uden for landbruget var steget med 110.000 i juni.

I maj steg antallet af job uden for landbruget med 139.000.

Det er især inden for delstaternes administrationer og sundhedsvæsener, at der er ansat flere medarbejdere.

Til gengæld er antallet af ansatte i den føderale administration faldet.

Det stemmer overens med præsident Donald Trumps politiske målsætninger.

Departementet for Regeringseffektivitet (Doge) blev etableret efter Trumps indsættelse som præsident for at gennemføre besparelser i det amerikanske offentlige budget.

Doge blev indtil for nylig ledet af forretningsmanden Elon Musk.

Chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank bemærker, at arbejdsmarkedet i USA overordnet ser solidt ud.

- Der er blandede signaler fra arbejdsmarkedet for tiden, men samlet set ser det nu ret solidt ud.

- Forbrugerne siger godt nok, at de har fået sværere ved at finde arbejde, men antallet af ledige stillinger er holdt op med at falde, og der er også blevet fyret lidt færre på det seneste, siger Bjørn Tangaa Sillemann i en skriftlig kommentar.

Andelen af arbejdsløse i USA var stort set uændret i juni, hvor 4,1 procent var arbejdsløse. I maj lå andelen af arbejdsløse på 4,2.

Også cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri er positivt overrasket over beskæftigelsestallene fra USA. Men set over en længere årrække er tallene ikke prangende, understreger han.

- Selv om arbejdsmarkedet klarer det lidt bedre end frygtet, så kan vi konstatere at det første halvår af 2025 har budt på den laveste jobvækst siden starten af 2020, hvor store dele af samfundet lukkede ned på grund af corona, siger Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.

/ritzau/


Nr. 407 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 14:38:18

Stærk jobrapport i USA: 147.000 nye job Tryk Her
Stærk jobrapport i USA: 147.000 nye jobDer blev skabt 147.000 nye job i USA i juni. Og det er en del...
Nr. 406 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 14:37:32

Jesper og Frida sejrer ved årets nøgenløb Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vinderne af årets nøgenløb på Roskilde Festival er fundet.

Det blev de hurtige danskere Jesper og Frida, der som de to første løb over målstregen torsdag.

- Jeg er åbenbart ikke forfængelig anlagt. Jeg løb for første gang i år, og jeg kommer nok også til at løbe igen næste år, lyder det fra den mandlige vinder af løbet.

Der var godt fyldt op blandt publikum, da løbet blev skudt i gang.

Rundt om banen, hvor selve løbet fandt sted, sad de nysgerrige tilskuere og kiggede på de nøgne deltagere.

Der var lidt flere mænd end kvinder, der deltog i årets løb, og i alt var der omkring 20 deltagere.

Nogle i kørestol, nogle med maling på kroppen og alle i løbesko og med vind i håret.

Vinderne blev taget imod med glitterkanoner, da de løb over målstregen.

For den kvindelige vinder, Frida, er det også en begivenhed, der kan gentage sig.

- Jeg ved ikke, om jeg kan løbe lige så hurtigt næste år, men jeg vil gerne være med, siger hun kort efter løbet.

Løbet er ifølge hende mere end bare et løb.

- Det er et vigtigt løb for Roskilde Festival, fordi vi viser et fællesskab, hvor vi har det sjovt.

Og det var lige ved, at vinderen Frida ikke blev en del af årets løb.

- Jeg var den sidste kvinde, der tilmeldte sig. Jeg tror måske, at folk ikke ved, at de kan tilmelde sig, lyder det fra den kvindelige vinder.

De ihærdige deltagere løb to runder på banen, der var markeret med afspærringsbånd, og varede under fem minutter.

De to vindere af nøgenløbet får billetter til næste års Roskilde Festival som præmie.

Selv om det ikke er alle, der kan vinde løbet, så skaber det alligevel glæde blandt flere af deltagerne.

- Alle os, der var med i løbet malede os sammen, inden løbet begyndte. Så vi gik og sang "vi er nøgne og flotte", siger Sascha Bruhns og fortæller, at hun var helt overvældet af publikummets opbakning.

- Jeg havde hørt, at det er noget, som man husker og som noget helt legendarisk. Jeg føler mig meget komfortabel på Roskilde i det hele taget, så jeg følte mig faktisk ikke særlig nøgen under løbet, siger hun.

Hun mener, at der med løbet følger et budskab.

- Vi skal væk fra det her med at være forskrækket over noget, der er så naturligt som kroppen, lyder det fra Sascha Bruhns.

Løbet har været en tradition på festivalen siden 1998. I 2014 meldte festivalen dog ud, at man valgte at lukke løbet.

Flere lejre gik derfor sammen om at stå for de fremtidige løb. Og dermed kan traditionen leve videre, og det er flere af deltagerne meget glade for.

/ritzau/


Nr. 405 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 14:34:00

Ukraine hævder at have ramt russisk batterifabrik Tryk Her

Nr. 404 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 14:31:16

Ukraine og amerikansk firma indgår aftale om storproduktion af droner Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ukraine har indgået et samarbejde om droneproduktion med den amerikanske producent Swift Beat.

Alene i år kan der blive produceret "hundredtusinder af droner".

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

Meldingen om samarbejdet kommer, mens Zelenskyj er på besøg i Danmark for at markere den danske overtagelse af EU-formandskabet.

- Besøget i Danmark begynder med et vigtigt skridt for vores forsvar.

- En aftale om ukrainsk-amerikansk samarbejde om droneproduktion er blevet indgået, herunder om luftværnsdroner - en krystalklar prioritet, skriver han.

Droner spiller en central rolle i krigen mellem Ukraine og Rusland. Her bliver de jævnligt anvendt til angreb på begge sider af grænsen.

Ifølge Zelenskyj er der potentiale til, at den ukrainsk-amerikanske produktion af droner kan blive højere de kommende år end produktionen i 2025.

/ritzau/


Nr. 403 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 14:08:00

Zelenskyj: Aftale med USA om produktion af droner Tryk Her

Nr. 402 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 14:05:55

Før markedet åbner i USA: Fokus på kongetal Tryk Her
Før markedet åbner i USA: Fokus på kongetalDet største nummer på de amerikanske aktiehandleres dagso...
Nr. 401 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 14:03:39

Eksperter indstiller til forvaring efter drab på 13-årig pige i Hjallerup Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 19-årig mand, der er fundet skyldig i drab på og voldtægt af en 13-årig pige i Hjallerup, indstilles til forvaring - indespærring på ubestemt tid.

Det er anbefalingen fra Retslægerådet, der er landets højeste lægefaglige instans.

Rådet finder forvaring påkrævet, for at forebygge risikoen for at den tiltalte begår ny personfarlig kriminalitet.

Specialanklager Mette Bendix læser rådets vurdering op i Retten i Hjørring.

Her har seks nævninger og tre dommere fundet den 19-årige skyldig i at have voldtaget og dræbt en 13-årig pige bag varmeværket i Hjallerup i marts sidste år.

Derudover er han fundet skyldig i et seksuelt overgreb mod en 14-årig pige, i vold mod en anden pige og i at have udsat en dreng for røveri.

Han er samlet set fundet skyldig i syv ud af otte anklagepunkter, men er blevet frifundet for ved en tidligere lejlighed at have voldtaget en 15-årig pige.

Retslægerådet konkluderer på baggrund af en mentalerklæring, at den tiltalte har "dyssociale træk" og "tilbøjelighed til at handle impulsivt og eksplosivt".

Grænseoverskridende, uempatisk og manipulerende er andre ord, som psykologer bruger i deres beskrivelse af den unge mand.

Det fremgår af de psykologiske undersøgelser, der er dokumenteret i retten, at den 19-årige har haft en omtumlet barndom.

Forældrene flyttede hver til sit grundet farens misbrug.

Den tiltalte har været anbragt uden for hjemmet, siden han var otte. Først i plejefamilie, siden på en institution.

Han blev smidt ud af skolen på grund af aggressiv adfærd over for både lærere og andre elever, fremgår det.

Han er dog ikke tidligere straffet for noget lignende det, han nu er fundet skyldig i, fremgår det af anklagerens oplæsning i retten.

Sagen ventes afsluttet fredag, hvor retten skal tage stilling til strafudmålingen.

Mens anklageren vil kræve forvaring, vil forsvarsadvokat Mette Grith Stage gå efter en tidsbestemt fængselsstraf.

/ritzau/


Nr. 400 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 14:00:04

Ukrainske mødre leder desperat efter nyt om deres soldatersønner Tryk Her

Tryk for at læse mere

Alt hvad Lyubov Brodovska vil have fra de ukrainske soldater, som netop er blevet frigivet fra deres krigsfangenskab, er et tegn.

Et tegn på, at hendes savnede søn lever.

Titusindvis af ukrainske soldater er officielt meldt savnede. De er ikke bekræftet døde ved fronten, og de er heller ikke bekræftet som krigsfanger i russisk varetægt.

De er bare væk, og deres familier lever i et mareridt af uvished. For er sønnen død eller i live et sted?

- Hvis en eller anden bare sagde: "Jeg har set din søn". Bare ét ord. Så ville jeg tage ham i mine arme og kysse ham.

Tårerne løber ned af kinderne på Lyubov, mens hun viser billedet af sin 28-årige søn, Oleksandr. Han forsvandt i fjor under kampe ved fronten.

Men heller ikke ved denne lejlighed er der gode nyheder. Ingen af de løsladte soldater, hun er i kontakt med, kan hjælpe Lyubov.

Hun er en af hundredvis af ukrainske mødre, enker og andre pårørende til savnede, som stimler sammen, når Rusland og Ukraine udveksler krigsfanger.

De møder op, når de løsladte ukrainske krigsfanger kommer til det sted, hvor de kan mødes med deres familier.

De mennesker, der ikke får en søn hjem, har fotos med og viser dem til de løsladte. Har de måske set ham her i fangelejren?

For at tiltrække sig opmærksomhed fra de løsladte soldater, som for manges vedkommende har været krigsfanger i flere år i Rusland, har kvinderne hyllet sig ind i ukrainske flag og har store fotos.

Eller de har sat fotos op ved indgangen til det hospital, hvor de løsladte skal hen for at blive undersøgt.

Mange håber, at chancen for at få informationer er steget, fordi der på det seneste har været flere store udvekslinger af krigsfanger.

De ukrainske myndigheder tillader, at familierne møder op for at tale kort med de nyligt løsladte krigsfanger. Myndighederne opfordrer dog også til at være forsigtig med soldaterne, som kan være skrøbelige efter fleres års fangenskab.

Men familierne føler, at de gør noget ved at lede efter de savnede.

De prøver at lave deres egne undersøgelser, siger Petro Jatsenko, talsmand for et koordineringscenter, der arbejder med savnede soldater.

- De vil vise over for sig selv og over for deres kære - som i fremtiden bliver løsladt - at de ikke var passive. De forsøgte alt, der var muligt, siger han.

Ved en nylig løsladelse af krigsfanger var Elmira Baranova mødt op på den plads, hvor busserne med soldaterne ankom. Hun gik langsomt rundt, mens soldaterne blev modtaget af deres familier.

Hun vidste, at hendes søn, Ernest, der har været savnet i tre år, ikke var der.

- Jeg husker ikke, hvor mange udvekslinger jeg har været med til. Jeg er træt af at være glad på andres vegne, selv om det lyder grimt. Jeg vil glæde mig over mit eget barn.

Men det har ikke været forgæves for hende. En soldat har fortalt, at han så Ernest i et fængsel. Han fortalte, at Ernest tegnede. Det var en værdifuld detalje, for hendes søn elsker at tegne.

Ukrainske embedsmænd opfordrer familier til at hjælpe med at dele de informationer, de måtte få. Dog med forsigtighed.

- Vi vil gerne have, at familierne har håb. Men vi ønsker ikke, at de får falske håb, siger Pat Griffiths fra ICRC, Internationalt Røde Kors.

En del af de pårørendes håb har afsæt i den tese, at Rusland holder langt flere ukrainske krigsfanger, end Rusland vil være ved.

Det er en antagelse, som er udbredt.

De ukrainske myndigheder siger, at ja, der kan være nogen forsinkelse, før en soldat registreres som tilfangetaget.

Men de tilfælde, hvor personer, som har været savnet længe, pludselig dukker op, er sjældne.

/ritzau/AFP


Nr. 399 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 13:39:00

Originalt Superman-kostume kommer på auktion i Danmark Tryk Her

Nr. 398 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 13:33:00

Næstkommanderende i den russiske flåde dræbt Tryk Her

Nr. 397 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 13:30:03

Lettet Diddy tænkte positivt og slipper for livstid bag tremmer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Med blikket rettet mod loftet og hænderne samlet som ved en bøn virkede Sean "Diddy" Combs ovenud lykkelig, da det stod klart, at han blev frifundet for de mest alvorlige anklager mod ham.

Onsdag faldt skyldkendelsen i den opsigtsvækkende sag mod den verdenskendte rapper.

Han blev frifundet for anklager om menneskehandel med henblik på prostitution og for det, der i amerikansk lovgivning hedder "racketeering".

Det er et lovbrud, der begås som en del af organiseret kriminalitet.

Da det stod klart, begyndte Sean Combs og forsvaret at ånde lettet op. Det betød, at en dom på livstid ikke længere var på bordet.

55-årige Combs blev dømt for to mindre alvorlige anklager relateret til prostitution og står stadig over for en fængselsstraf. Men både han og hans advokater betragter afgørelsen som en stor sejr.

Forsvarsadvokat Teny Geragos' øjne fyldtes med tårer, allerede før hele dommen var afsagt, skriver AFP, der var til stede i retten i New York.

Hun tog Combs' hånd, før hun krammede medforsvarer Marc Agnifilo.

Combs, som i løbet af den to måneder lange retssag blandt andet har siddet og læst en bog om at tænke positivt, forsøgte at kontrollere sine følelser, men hans lettelse var ikke til at tage fejl af.

Senere fangede en retstegner et sigende øjeblik.

Rapperen var faldet på knæ og sad med sit hoved begravet i den stol, hvor han uge efter uge har siddet og lyttet til stribevis af vidneudsagn, hvor han er blevet fremstillet som en voldelig, sexgal serieforbryder.

Da dommeren retorisk spurgte Combs, om han gerne ville vende tilbage til det berygtede fængsel i New York-bydelen Brooklyn, hvor han har siddet bag tremmer siden september 2024, rystede han hurtigt på hovedet.

Mens dommeren overvejede, om Combs kunne blive løsladt mod kaution indtil strafudmålingen, som senest kommer til oktober, sendte Combs kærlige ord til sine familiemedlemmer, som har været til stede og støttet ham de fleste retsdage.

Her har de hørt på kvinder, som fortalte, at Combs skulle have misbrugt dem og tvunget dem til at deltage i seksuelle maratonarrangementer.

Detaljerne var ofte svære at lytte til. Det samme var billed- og videobeviser af brutale tæsk, som kvinderne sagde, at Combs havde udsat dem for.

Forsvaret nægtede aldrig, at der var både vold og sex.

Men anklagerne hævdede, at det, der var foregået, svarede til blandt andet menneskehandel og tvangsarbejde.

Combs var i spidsen for en kriminel organisation med ansatte, der hjalp ham med at udføre forbrydelserne, lød det videre.

Det afviste forsvaret pure. Og nævningetinget tog forsvarets side.

Det var et stort slag for de føderale anklagere, som virkede nedtrykte, da de forlod retten, mens forsvaret jublede.

Også uden for retten var der jubel blandt Combs' støtter, som har stået der dag efter dag.

Dommeren nåede i sidste ende frem til, at Sean Combs ikke måtte løslades mod kaution før strafudmålingen. En mindre skuffelse for rapperen på en af de vigtigste dage i hans liv.

Han sad roligt, mens forsvarere og anklagere diskuterede dommerens beslutning.

Forsvarer Agnifilo kaldte ham for en "bemærkelsesværdig fange", der har "levet op til sine forpligtelser".

Anklager Maurene Comey modargumenterede og sagde, at Combs er en "ekstremt voldelig mand med et ekstraordinært farligt temperament, som ikke har udvist anger".

Combs markerede, som om han havde noget at sige. Men efter en drøftelse med sine advokater tog han alligevel ikke ordet.

At han vender tilbage i fængsel, er ikke overraskende. Agnifilo fremhæver, at dagen var et "stort skridt i den rigtige retning", og at Combs en dag er en fri mand igen.

/ritzau/AFP


Nr. 396 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 13:30:00

Kristeligt Dagblad mener: Israel-kritik fra scenekanten er uacceptabel. Roskilde Festival har et stort ansvar Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den voldsomme skærpelse af Israel-kritikken, der lød fra den største scene på Roskilde Festival onsdag, er dybt problematisk. Det irske punkband Fontaines D.C. havde inviteret propalæstinensiske aktivister på scenen, og under storskærme med budskabet "Israel begår folkemord!" blev der råbt "From the river to the sea, Palestine will be free" og arabiske slagord om Jerusalem. 

Det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvad der bliver sagt fra landets største musikscene, og ledelsen af Roskilde Festival bærer et stort ansvar. I en tid, hvor der tales meget om "safe spaces" og vidtgående hensyn til minoriteter, er der en blodig ironi i, at den eneste befolkningsgruppe, der risikerer ikke at være tryg på Roskilde, er jøder.

Der er imidlertid flere forhold, der ikke er nye i det irske punkbands begrædelige optræden. Kritik af Israel har i årtier været almindelig i musiklivet. Engang var det Roger Waters fra Pink Floyd, der trak overskrifter med sine propalæstinensiske paroler, nu er det Fontaines D.C. 

Det er heller ikke nyt, at kunstnere som flest stemmer til venstre for midten. Roskilde har altid haft politisk slagside og deler mærkesager med en lang række aktører på venstrefløjen. Festivalen bliver selvfølgelig aldrig borgerlig, men den hadefulde retorik mod dem, man er uenig med, har en grænse, og den er nået i år. 

Det nye er, at der fra scenekanten agiteres for noget, der reelt vil føre til opløsningen af Israel, hvis parolerne bliver til virkelighed. Propalæstinensiske kulturfolk kan nok så meget sige, at slagordet "fra floden til havet" er billedtale og ikke skal forstås bogstaveligt. Men spørger man Hamas, er der intet symbolsk på færde. Terrororganisationen ønsker Israel udslettet. Punktum. Det ved alle, og derfor er slagordet ikke uskyldigt.

Men alle ved også, at der er så meget, der ikke hænger logisk sammen i debatten om Israel. Samtlige Roskilde-deltagere, der hylder frisind, tolerance, seksuel diversitet og sekularisme, ville jo få en grum opvågnen, hvis de skulle leve i en Hamas-kontrolleret stat. Det overrasker heller ikke, at musikfestivalen Nova, hvor over 300 israelere blev dræbt den 7. oktober 2023, forbigås med tavshed på den midtsjællandske søsterfestival.

Derfor må man begynde i det små og stemme med fødderne. Når venstreorienterede kunstnere siger gakkede ting fra scenen, må man jo som festivalgænger udvandre. Og hvis en musikfestival som Roskilde ikke længere er en festival for musik, men for politik, må den miste betydning. Det musikalske sprog hinsides højre, venstre og politisk hadtale skal nok komme til udtryk andre steder. Aktivister skal i hvert fald ikke have held til at ødelægge musikken for det store flertal.


Nr. 395 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 13:24:05

Prisstigninger på forsikringer er løbet fra den generelle prisudvikling Tryk Her
Prisstigninger på forsikringer er løbet fra den generelle prisudviklingForsikringsselskaberne løfter...
Nr. 394 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 13:21:00

Mand skal i fængsel i 14 år i narkosag Tryk Her

Nr. 393 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 13:20:59

Danish Crown forventer op mod en million flere grise på slagterier Tryk Her

Tryk for at læse mere

En kombination af tiltag og en højere notering betyder, at Danish Crown nu forventer at få flere grise til slagtning i det kommende år.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Hvor slagterikoncernen tidligere forventede at modtage 7,9 millioner grise i regnskabsåret 2025/2026, vurderes det nu at være meget sandsynligt, at Danish Crown modtager 8,4 millioner grise.

Koncernen vurderer endda, at der er nogen sandsynlighed for, at der bliver leveret helt op til 8,9 millioner grise.

Ifølge Danish Crown er den samlede slagtekapacitet på 9,4 millioner grise.

Det er ifølge koncernens topchef, Niels Ulrich Duedahl, første gang i nyere historie, at Danish Crown har opskrevet sin prognose i det omfang.

- Med vores samlede slagtekapacitet i betragtning, kan vi faktisk stå i et scenarie om 12 måneder, hvor vi må melde udsolgt. Der var vi ikke for bare nogle få måneder siden, siger han i pressemeddelelsen.

I maj meddelte Danish Crown, at noteringen for både grise, søer og kreaturer ville blive løftet med 1,6 kroner per kilo.

Noteringen er den pris de enkelte landmænd får for at sende deres dyr til slagtning hos Danish Crown.

Den højere betaling betyder ifølge Danish Crown, at landmændene i gennemsnit får 140 kroner mere for en slagtegris og 450 kroner mere for en slagteko.

Og det er altså særligt dette tiltag, der har fået Danish Crowns ejere, landmændene, til at skrue op for antallet af slagtegrise, lyder det.

Men nu er det slut med nye tillæg, lyder det fra Niels Ulrich Duedahl.

- Tværtimod vil jeg ikke afvise, at vi i løbet af nogle måneder kan komme til at lukke ned for nogle af de forskellige ordninger, hvis råvaretilførslen fortsætter i det forventede tempo, siger han i meddelelsen.

Danish Crown har de seneste år haft svært ved at matche sine konkurrenters afregningspriser. Det har ført til, at flere svineproducenter har sendt deres grise til konkurrenter i Danmark eller til udlandet.

Da Danish Crown offentliggjorde sit regnskab for regnskabsåret 2023/24 i november, viste det et markant indtjeningsfald.

På et år var indtjeningen faldet 29 procent til omkring én milliard kroner.

/ritzau/


Nr. 392 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 13:20:38

Analyse: Trump hjælper Putin – stopper for våben til Ukraine Tryk Her
Analyse: Trump hjælper Putin – stopper for våben til UkraineDe gode græd, og de onde lo. Den kortest...
Nr. 391 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 13:17:00

Morgenrazzia i branchen for robotplæneklippere: Mistanke om ulovlige priser Tryk Her
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fået flere tip om ulovlige aftaler, som nu undersøges.
Nr. 390 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 13:10:55

Roskilde Festival: Palæstina-demo på Orange Scene var aftalt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Roskilde Festival var bekendt med det irske band Fontaines D.C.'s planer om at afholde en Palæstina-demonstration på Orange Scene, da bandet spillede onsdag.

Det oplyser festivalen i et skriftligt svar.

- Roskilde Festival var forud for koncerten orienteret om, at det irske band Fontaines D.C. ønskede at give plads til aktivister på scenen og fremføre et politisk budskab, skriver festivalen.

På storskærme ved scenen kunne publikum blandt andet læse ordene "Israel begår folkemord, brug din stemme".

- Vi indgår dialog med kunstnere om formater og kontekst før koncerterne, men vi hverken redigerer eller kontrollerer kunstneres ytringer. Vi forholder os nøgternt til politiske udtryk fra scenen og med respekt for kunstnerisk ytringsfrihed, lyder det fra Roskilde Festival.

Efter teksten på storskærmene inviterede bandet en gruppe demonstranter med Palæstina-flag på scenen, der holdt taler og fik sat gang i slagsange.

- Free Palestine (befri Palæstina, red.), blev der messet fra scenen.

Omkring 10 minutter af samlet 60 minutters spilletid blev brugt på Palæstina-demonstrationen.

Festivalen mener ikke, at Palæstina-markeringen brød med reglerne.

- Fontaines D.C. lagde scene til et aktivistisk indslag, som rummede stærke politiske budskaber, men ikke overskred vores grænser for, hvad der kan siges fra scenen.

- Roskilde Festival tillader ikke hadtale, diskrimination eller opfordringer til vold. Hvis nogle ytringer konkret vurderes at overskride vores grænser, tager vi ansvar og handler i den konkrete situation, skriver festivalen.

Det har ikke været muligt at få et interview med Roskilde Festival, om hvad festivalen definerer som hadtale.

Torsdag reagerer den israelske ambassade i Danmark på onsdagens koncert.

- Vi er meget bekymrede over de scener, der udfoldede sig i går aftes på Roskilde Festival, som inkluderede opfordring til ødelæggelse af Israel og inflammatoriske råb på engelsk og arabisk, skriver ambassaden i et opslag på X.

Ambassaden opfordrer "Roskilde Festivalens organisation, kunstnere og offentlige figurer til at distancere sig fra denne form for hadefulde retorik", skriver den videre i opslaget.

/ritzau/


Nr. 389 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 13:03:52

Vicechef for Ruslands flåde er dræbt i grænseområde i Kursk Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den næstkommanderende i Ruslands flåde, generalløjtnant Mikhail Gudkov, er blevet dræbt i grænseområdet i den russiske Kursk-region.

Det bekræfter Ruslands forsvarsministerium torsdag ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

42-årige Gudkov var på "kampmission" i Kursk, da han mistede livet. Det skete onsdag ved grænsen til Ukraine.

Foruden Gudkov blev officeren Nariman Sjikhalijev dræbt.

De nærmere omstændigheder omkring deres død fremgår ikke.

Gudkov blev udnævnt som næstkommanderende for flåden i marts og havde gjort tjeneste i det russiske militær siden 2000.

Ukrainske styrker indtog Kursk i august sidste år, og siden har Ruslands militær forsøgt at tvinge dem tilbage.

Rusland hævdede for nylig, at landet havde genvundet kontrollen med hele regionen. Men Ukraine fastholdt, at dets soldater fortsat forsvarer et mindre område i Kursk.

Kursk ligger i det sydvestlige Rusland og grænser op til Ukraine.

Meldingen om Mikhail Gudkovs død kommer, samme dag som krigen har kostet liv i Rusland og Ukraine.

I den ukrainske by Poltava er mindst to personer blevet dræbt, og 11 er blevet såret i russiske luftangreb, mens en kvinde mistede livet, da hun blev ramt af vragrester fra en drone i Rusland.

Derudover har et russisk angreb ramt den ukrainske havneby Odesa. Her er to personer blevet dræbt, fortæller regionens guvernør, Oleh Kiper, på ukrainsk tv ifølge Reuters.

Ifølge guvernøren anvendte Rusland klyngebomber tilkoblet et ballistisk missil ved angrebet.

/ritzau/


Nr. 388 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 13:00:15

Mand fra Aalborg rørte ikke selv kokain - men får 14 års fængsel Tryk Her

Tryk for at læse mere

I en større sag om leverancer af kokain til Aalborg-området har en mand torsdag erkendt sig skyldig, og straffen er fastsat til fængsel i 14 år.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Manden havde en koordinerede rolle, da næsten 80 kilo blev modtaget i Nordjylland fra september sidste år og frem til marts i år.

Uden selv at røre det hvide pulver havde Ali Talal Iskandarani rollen som den, der stod for modtagelse og videredistribution.

På grund af tilståelsen har den 33-årige mand fået en vis rabat ved afgørelsen i Retten i Aalborg, forklarer specialanklager Kim Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Ifølge anklagerens regnestykke stod manden isoleret set til fængsel i 16 år, men med de regler om rabat, som Højesteret for nylig har opstillet, kommer man ned på 13 år.

At resultatet er blevet 14 år skyldes, at en reststraf på et år fra en tidligere dom er blevet udløst.

I forbindelse med sagen mister manden i øvrigt et par Rolex-ure og mere end 300.000 kroner i kontanter.

Staten konfiskerer også en bil, som blev brugt i forbindelse med kriminaliteten. Den var konstrueret med et hemmeligt rum til at skjule penge i, oplyser anklageren.

I samme sagskompleks er flere andre varetægtsfængslet, oplyser Kim Kristensen.

/ritzau/


Nr. 387 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 13:00:04

En ud af seks føler sig ensom - og det koster både liv og milliarder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mange mennesker føler sig ensomme og socialt isoleret - og det koster både liv og milliarder af kroner på samfundsplan i sundhedsudgifter og tabt produktion verden over.

Ifølge en ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen WHO er en ud af seks mennesker globalt påvirket af ensomhed med store konsekvenser for liv og helbred til følge.

Ensomhed kan kobles til en række sygdomme og lidelser og mere end 871.000 dødsfald om året, men bliver ofte overset som en risikofaktor, konkluderer WHO.

- Ensomhed og social isolation øger risikoen for stroke, hjertesygdomme, diabetes, kognitiv tilbagegang og for tidlig død, skriver WHO i rapporten, der er udkommet i denne uge.

- Det påvirker også den mentale sundhed, da ensomme mennesker har dobbelt så stor risiko for at blive deprimerede. Ensomhed kan også føre til angst og tanker om selvskade eller selvmord.

Ifølge WHO rammer ensomhed bredt på tværs af køn, alder og oprindelse.

Men hårdest ramt er unge og mennesker i lav- og mellemindkomstlande.

I højindkomstlande er omkring 11 procent påvirket af ensomhed.

En tidligere undersøgelse fra Mary Fonden viser, at omkring 12 procent af den danske befolkning følte sig ensomme i 2024.

Konklusionerne om ensomheds effekt på sundhed er velkendte hos Røde Kors i Danmark, hvor man i flere år har haft fokus på ensomhed som et samfundsproblem, fortæller politisk chef Nina Suenson.

- Der har været en tendens til at betragte ensomhed som et socialt og meget personligt problem, der især rammer sårbare og udsatte mennesker.

- Men det står fuldstændig klart i dag, at det er et kæmpe problem både for den fysiske og psykiske sundhed og for trivsel, og at det kan ramme alle, siger hun.

WHO opfordrer til politisk handling og til at tage ensomhed alvorligt som en risiko for folkesundheden.

I rapporten fremhæves Danmark som et af otte ud af organisationens 194 medlemslande, som har sat politisk fokus på at bekæmpe ensomhed.

Et bredt politisk flertal afsatte 25 millioner kroner i 2022-2025 til en national strategi og handlingsplan mod ensomhed.

Et nationalt partnerskab på tværs af sektorer med Røde Kors og Ældre Sagen i spidsen stod for arbejdet, der skulle højne bevidstheden om ensomhed som et samfundsproblem og samtidig mundede ud i 75 forslag til konkrete initiativer.

Målet er, at antallet af personer med ensomhed er halveret i 2040.

Ifølge Nina Suenson er der brug for, at politikerne nu forpligter sig til at føre handlingsplan og mål om halvering af ensomhed ud i livet.

- Civilsamfundet kan rigtig meget, når det handler om relationer og fællesskaber, og det er vigtigt både i forhold til at forebygge og afhjælpe ensomhed.

- Men der er også brug for at sætte fokus på problemet i det offentlige og private. Ellers kan vi simpelthen ikke følge med de stigende kurver.

Der er brug for at tage tråden op fra det store arbejde, der er lavet på tværs af sektorer, siger hun.

Ifølge Nina Suenson kan vi blive bedre til at forebygge, opspore og behandle ensomhed.

- Alle bør vide, at ensomhed er et alvorligt problem, hvad de vigtigste tegn på ensomhed er, og hvor man kan gå hen og få hjælp.

- Det skal tages seriøst på linje med demens eller psykisk mistrivsel, for det har kæmpe konsekvenser for vores samfund, siger hun.

Næsten 100 organisationer, virksomheder og kommuner er gået sammen i Folkebevægelsen mod Ensomhed, som arbejder videre med at bekæmpe ensomhed.

WHO peger på fem strategiske indsatsområder for bekæmpe ensomhed: politisk handling, forskning, effektive interventioner, bedre data og offentlig involvering.

/ritzau/


Nr. 386 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 13:00:03

Israelske ministre beder Netanyahu om at annektere Vestbredden Tryk Her

Tryk for at læse mere

Inden for en måned kan Israels regering have begravet alle tanker om en tostatsløsning, hvor Israel og en palæstinensisk stat ligger side om side.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er under pres for at annektere Vestbredden.

Det er et område, som Israel har holdt besat siden 1967.

Når der internationalt tales om en tostatsløsning, ligger det i kortene, at Vestbredden skal være udgangspunktet for en palæstinensisk stat.

Det mener de ikke i Likud, Netanyahus parti.

Israelske medier skriver, at de 15 Likud-ministre i koalitionsregeringen har skrevet et brev til Netanyahu, hvori de opfordrer ham til at annektere Vestbredden.

Eller Judæa og Samaria, som de skriver. Det er de jødiske navne fra biblen for området.

I opfordringen står der, at det bør ske, inden Israels parlament, Knesset, går på sommerferie den 27. juli.

I regeringen er der også nationalistiske og religiøse partier på den yderste højrefløj, og de går ligeledes ind for en annektering.

Bezalel Smotrich fra Religiøst Zionistparti er finansminister og ansvarlig for forsvarsministeriets anliggender på Vestbredden.

Han siger ifølge avisen Times of Israel, at når ordren om annektering kommer fra premierministeren, vil han give ordre til at implementere israelsk suverænitet "omgående".

Netanyahu mødes mandag i Det Hvide Hus med USA's præsident, Donald Trump. De skal blandt andet drøfte en våbenhvile mellem Israel og Hamas og den nylige krig mod Iran.

Men måske er der nu endnu et punkt på dagsordenen. Her kan du læse mere om Vestbredden og dens betydning.

* Hvor ligger Vestbredden?

Mod øst ligger Jordanfloden. Mod vest Israel. Området er 5860 kvadratkilometer. (Sjælland er 7031 km²).

* Hvorfor hedder det Vestbredden?

Det var en del af briternes Palæstina-mandat. FN delte det i en jødisk og en arabisk stat. I 1948 udråbte jøderne Israel.

Araberne i området udråbte ikke en stat. I stedet angreb de arabiske lande Israel, der imidlertid holdt stand.

I 1949 kom der våbenhvile. Da havde Jordan besat området, som fra da af blev kaldt Vestbredden, fordi det ligger vest for Jordanfloden.

Israel bruger de religiøse navne fra biblen, Judæa og Samaria.

* Har det før været en stat?

Nej. Men det har været en del af Mellemøstens lange og urolige historie. Der er religiøse steder i området for både jøder, kristne og muslimer.

Mange forskellige magter har kontrolleret området, herunder jøder, romere, muslimer, kristne.

Fra 1517 til 1917 var det en del af Det Osmanniske Rige, eller det tyrkiske rige. Efter Første Verdenskrig og frem til 1948 var Palæstina-mandatet, herunder Israel, kontrolleret af briterne.

* Hvornår besatte Israel Vestbredden?

I krigen i 1967. Området var dengang annekteret af Jordan, men Israel erobrede Østjerusalem og Vestbredden og flere andre områder i krigen. Israel annekterede i 1980 Østjerusalem og gjorde hele byen til sin hovedstad. Det er ikke internationalt anerkendt.

* Hvad er problemet nu?

Efter erobringen oprettede Israel bosættelser på strategiske steder som forsvar for Israel.

Siden er der kommet flere bosættelser. På den nationalistiske og religiøse fløj i Israel mener man, at Vestbredden tilhører Israel.

Palæstinenserne vil af med bosætterne. Israel har bygget veje, der tilgodeser bosættelserne. Der er masser af soldater og politi for at holde israelere og palæstinensere adskilt. Der er en mur mellem Israel og Vestbredden.

De tre millioner palæstinensere på Vestbredden lever under besættelser, og der er ofte blodig uro.

Ifølge den israelske tænketank Israel Policy Forum er der 485.400 bosættere på Vestbredden.

/ritzau/


Nr. 385 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 12:54:00

Politiet er rykket ud til Israels ambassade: Undersøger modtaget forsendelse Tryk Her
Politiet er til stede i Hellerup.
Nr. 384 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 12:43:00

'Larven fra helvede' er nu også set i Kerteminde Tryk Her

Nr. 383 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 12:38:00

19-årig skyldig i drab på og voldtægt af 13-årig pige Tryk Her
Retten finder det bevist, at 13-årig pige blev voldtaget, før hun blev dræbt af en dengang 17-årig mand.
Nr. 382 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 12:37:59

Politi rykker ud til mistænkelig forsendelse på Israels ambassade Tryk Her

Tryk for at læse mere

Københavns Politi er torsdag rykket ud til Israels ambassade i Hellerup for at undersøge, hvad der i første omgang blev beskrevet som et mistænkeligt forhold.

Politiet har efterfølgende oplyst, at man er i gang med at undersøgelse en forsendelse, som er modtaget på ambassaden.

Hvad der gør forsendelsen mistænkelig har politiet ikke oplyst nærmere om.

Der er i forbindelse med indsatsen på stedet etableret afspærring i området. Ryvangs Allé samt villavejene mod øst til Svanemøllevej er spærret.

Københavns Politi har for nuværende ikke yderligere oplysninger.

/ritzau/


Nr. 381 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 12:37:00

Småbørnsforældre i Forsvaret skal kunne fritages fra længere udsendelser Tryk Her

Nr. 380 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 12:34:52

Skolepædagog skal i fængsel for krænkelser af piger Tryk Her

Tryk for at læse mere

I løbet af flere år udsatte en skolepædagog seks piger på en nordsjællandsk skole for overgreb eller krænkelser.

Torsdag har Retten i Lyngby straffet den i dag 43-årige Lars Larsson med fængsel i to år og tre måneder. Samtidig er han blevet varetægtsfængslet på grund af sagens grovhed.

Krænkelserne og overgrebene fandt sted på skolen fra 2012 til 2017, da pigerne var seks til ni år. Han var tiltalt for at forgribe sig på i alt syv piger, men er blevet helt frifundet i det ene forhold.

Fem af pigerne blev udsat for blufærdighedskrænkelse, mens den sjette pige blev udsat for overgreb, der karakteriseres som andet seksuelt forhold end samleje.

Lars Larsson nægter sig skyldig og har straks anket dommen til landsretten.

Han stod stille og reagerede ikke synligt, da han netop havde fået dommen. På tilhørerrækkerne sad flere af pigerne, som han undgik at se på.

Også i 2018 var han anklaget i en lignende sag. Dengang blev han frifundet for anklager om at have berørt to andre piger fra samme skole intimt.

Men i 2024 startede politiet en ny efterforskning op mod manden. Det skete, da en pige i februar 2024 fortalte til en lærer på sin nye skole, at hun havde været udsat for overgreb på sin tidligere skole.

Det var den pige, der blev udsat for det, der går i kategorien andet seksuelt forhold end samleje. Hun var seks-otte år, da det fandt sted.

Efter at politiet hørte om de påståede overgreb mod pigen, fik det kontakt til de andre piger i sagen, hvoraf fem ifølge byretten er blevet udsat for blufærdighedskrænkelse.

Det omhandler blandt andet befølinger uden på tøjet af numser og kønsdele.

Den tiltalte har ikke været ansat på skolen, siden han i 2017 blev politianmeldt i den første sag. I dag bor han i Østjylland.

På sagens første retsmøde fortalte han, at ingen af episoderne havde fundet sted.

Han forklarede, at der måtte lægge "et hævnmotiv" bag fra eleverne og forældrene.

Foruden fængselsstraffen må han ikke længere ikke arbejde med børn eller unge under 18 år.

/ritzau/


Nr. 379 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 12:28:55

Bank går mod politisk ønske og udfaser dankort til erhvervskunder Tryk Her
Bank går mod politisk ønske og udfaser dankort til erhvervskunderDjurslands Bank er i færd med at ud...
Nr. 378 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 12:25:41

Småbørnsforældre i Forsvaret kan blive fritaget for udsendelser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Forsvaret vil give ansatte, som har børn under to år, mulighed for at blive fritaget for internationale udsendelser og sejlende tjeneste, der varer længere end 14 dage.

Det skriver Forsvarets Personelkommando i en pressemeddelelse.

- Det sker for at imødekomme medarbejdernes ønske om en højere grad af fleksibilitet i forhold til at få familielivet til at balancere bedre med deltagelse i internationale operationer og sejlende tjeneste.

Forsvarskommandoen fastslår, at der er tale om en mulighed, og at det stadig vil være nødvendigt at tage hensyn til opgaveløsningen.

Derfor kan der være nogle tilfælde, hvor det ikke er muligt at blive fritaget. Det kan være, hvis medarbejderen varetager en særlig funktion og ikke kan erstattes.

Forsvaret vil med det nye initiativ forpligte sig til at afsøge mulighederne for, at en forælder kan blive fritaget.

Initiativet er en del af Forsvarets HR-strategi, som har til hensigt at sikre mere fleksibilitet for Forsvarets ansatte.

I strategien indgår i alt 40 initiativer. De lægger vægt på, at der skal være plads til alle, at Forsvaret skal være en god arbejdsplads hele livet, og at der skal være attraktive karriereveje.

- Forsvaret vil have fokus på at imødekomme de krav og forventninger, som unge mennesker har til en arbejdsplads. Forsvaret vil også gerne fastholde medarbejdere i en seniorkarriere, står der i strategien.

Det har længe været kendt, at Forsvaret har problemer med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Derfor er der sideløbende med, at Danmark opruster på militært isenkram, også blevet kigget på forholdene for soldaterne.

Sidste år valgte politikerne at indføre ret til uddannelse med løn efter et antal år som fastansat sergent eller konstabel.

En lignende ordning blev sparet væk i 2013.

/ritzau/


Nr. 377 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 12:17:16

Trump-meldinger får ansatte i Danske Bank til at række ud til topchefen Tryk Her
Trump-meldinger får ansatte i Danske Bank til at række ud til topchefenTopchef i Danske Bank Carsten...
Nr. 376 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 12:11:00

19-årig skyldig i drab på og voldtægt af 13-årig pige i Hjallerup Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 19-årig mand findes skyldig i drab på og voldtægt af en 13-årig pige i Hjallerup.

Det har tre dommere og seks nævninger i Retten i Hjørring torsdag afgjort.

Den tiltalte havde erkendt drabet på pigen 11. marts sidste år ved varmeværket i Hjallerup, men han nægtede sig skyldig i voldtægt.

Forholdet fandt sted få dage før den tiltaltes 18 års fødselsdag.

Den unge mand har forklaret, at han dræbte pigen i frustration over, at hun havde slået op med ham ugen forinden.

Han har forklaret, at det "slog klik" for ham en aften på vej hjem fra ungdomsklub.

Pigen blev fundet livløs og dødeligt kvæstet af sin egen mor.

Ud over drab og voldtægt er den tiltalte fundet skyldig i usømmelig behandling af lig ved at have hældt cola ud over den afdøde.

Derudover er han fundet skyldig i andet seksuelt forhold end samleje med en 14-årig pige.

I et forhold skulle han ifølge anklageskriftet have voldtaget en anden 15-årig pige, men det er han frifundet for.

I forhold til voldtægten af den 13-årige pige lægger retten vægt på fund af biologiske spor fra den tiltalte hos den afdøde.

Efter skyldsspørgsmålet er afgjort ventes anklagere at dokumentere en mentalerklæring, der er udarbejdet for den tiltalte.

Anklageren har på forhånd nedlagt påstand om forvaring – en dom på ubestemt tid, som kun idømmes personer, der er fundet skyldige i meget alvorlige forbrydelser og skønnes at være til fare for deres omgivelser.

Først fredag ventes endelig dom i sagen.

/ritzau/


Nr. 375 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 12:03:20

Aarstiderne henter ny topchef med erfaring fra Coop Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efter den tidligere topchef Heidi Boyes pludselige stop i marts har Aarstiderne været på jagt efter en ny person til at stå i spidsen for måltidskasseleverandøren.

Nu har Dagrofa, som ejer Aarstiderne, fundet en person til jobbet.

Valget er faldet på Dorte Tandrup, som tidligere har været marketingdirektør i Coop. Her stoppede hun i september 2024, efter at topchef Thor Skov Jørgensen valgte at skifte ud på posten.

Tidligere har hun også haft direktørstillinger inden for salg og marketing i både Boozt, Viaplay og TDC.

Med den kombination af erfaringer mener Tomas Pietrangeli, som er bestyrelsesformand i Aarstiderne og koncernchef i Dagrofa, at Tandrup er den rette til at lede Aarstiderne ind i næste fase.

- Dorte har en knivskarp digital værktøjskasse, en tung ledelsesbaggrund og erfaring med både innovation og grøn omstilling, som begge er hjørnesten i Aarstidernes forretning, siger han i pressemeddelelsen.

Dorte Tandrup tiltræder som administrerende direktør i Aarstiderne 18. august.

Aarstiderne leverer økologiske dagligvarer, måltidskasser og frugt- og grøntkasser til husholdninger i både Danmark og Sverige.

Dagligvarekoncernen Dagrofa købte Aarstiderne i december 2024.

Aarstiderne blev etableret i 1999 af Thomas Harttung og Søren Ejlersen.

Virksomheden startede med at levere kasser med grøntsager fra mindre avlere suppleret med kød, fisk og kolonialvarer. Efterfølgende er Aarstiderne også begyndt at sælge måltidskasser og dagligvarer online.

Det gik hårdt ud over Aarstidernes finanser, da inflationen tog fart i løbet af 2022, og året endte med et underskud på knap 35 millioner kroner.

I 2023 fik virksomheden dog vendt de røde tal og endte med et overskud på knap 10 millioner kroner. Året efter var indtjeningen dog svundet lidt ind og lød på 4,2 millioner kroner.

/ritzau/


Nr. 374 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 11:56:29

Starmer freder Reeves – ro på pund og renter Tryk Her
Starmer freder Reeves – ro på pund og renterStorbritanniens premierminister, Keir Starmer, freder nu...
Nr. 373 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 11:55:42

Kriseramt solcellefirma får underskud på 1,5 mia. kr. Tryk Her
Kriseramt solcellefirma får underskud på 1,5 mia. kr.Kassen er ikke bare tom. Bunden er også gået ud...
Nr. 372 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 11:50:51

Danmark arbejder på at bryde Ungarns EU-veto mod Ukraine Tryk Her

Tryk for at læse mere

- Hvis vi integrerer Ukraine i EU, så lukker vi krigen ind.

Sådan lød det fra Ungarns premierminister, Viktor Orbán, ved indgangen til sidste uges EU-topmøde i Bruxelles.

Dermed gav Orbán Danmark en ildevarslende start i forsøget på at åbne forhandlingsområder med Ukraine under det danske EU-formandskab, der begyndte 1. juli.

Men Danmark vil forsøge at finde en vej uden om Ungarns veto.

Det fastslår europaminister Marie Bjerre på et pressemøde på Aarhus Universitet torsdag.

- Det er for tidligt at sige, at vi ikke kan komme fremad. Vi prøver stadig at løfte modstanden fra Ungarn, siger Marie Bjerre.

Hun fastslår, at medlemskab til Ukraine, Moldova og Vestbalkan-landene vil være med til at øge sikkerheden for hele Europa, fordi østlandene så vil vende sig mod EU frem for mod Rusland.

Problemet er, at Ungarn lige nu er udstyret med et veto.

På et dramatisk EU-topmøde i december 2023 tillod Orbán efter massivt pres fra de øvrige 26 EU-landes ledere, at EU indledte optagelsesforhandlingerne med Ukraine.

Det skete formelt i juni sidste år med en såkaldt regeringskonference. Dermed tog Ukraine et vigtigt skridt tættere på EU, fordi EU-traktaten kræver enstemmighed blandt alle 27 EU-lande, når forhandlingerne skal åbnes.

Men siden har processen stået stille.

Det skyldes, at Orbán udnytter en særlig procedure for optagelsesforhandlingerne, som ikke er skrevet ind i EU-traktaten.

Proceduren kræver, at der også skal være enstemmighed blandt de 27 EU-lande, når konkrete forhandlingsområder skal åbnes med et kandidatland.

Derfor stødte Polen hovedet mod en mur, da man som formandskabsland før Danmark i foråret forsøgte at komme videre i forhandlingerne.

- Jeg håber, at Danmark kan få opfyldt det, der ikke lykkedes for os: At åbne forhandlingskapitler med Ukraine, sagde Polens udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, til Altinget ved afslutningen af det polske EU-formandskab.

Den polske udenrigsminister er en af Europas mest markante kritikere af Vladimir Putins Rusland, og han var derfor dybt skuffet over, at det ikke lykkedes at åbne to kapitaler i forhandlingerne under det polske formandskab.

Det har samtidigt sået tvivl om Danmarks oprindelige mål om at åbne alle seks forhandlingsområder med Ukraine i løbet af den danske EU-formandskab. Men den danske regering giver ikke op:

- Der er kun ét land, der blokerer. Vi vil lægge maksimalt pres på Ungarn og gøre alt politisk og praktisk for at komme fremad, siger Marie Bjerre.

En mulighed kan være at ændre den procedure, som udstyrer Ungarn med et veto over for at åbne konkrete kapitler i forhandlingerne.

Proceduren er nemlig ikke skrevet ind i EU-traktaten.

Derfor kan den ændres uden den årelange proces, som traktatændringer kræver - med indbygget risiko for at de bliver afvist ved folkeafstemninger i nogle EU-lande.

En ændring af proceduren kan dog støde på modstand fra lande som Grækenland, der selv ønsker at bevare et muligt veto over for Tyrkiet, der også er et EU-kandidatland.

Marie Bjerre vil ikke løfte sløret for, hvad Danmark konkret vil gøre for at få Orbán til at bøje af, men hun udelukker ikke noget.

Heller ikke den såkaldte Artikel 7-procedure, der i yderste konsekvens kan betyde, at Ungarn fratages sin stemmeret i EU.

- Vi vil gennemføre endnu en Artikel 7-høring af Ungarn under vores formandskab. Vi ser stadig overtrædelse af EU's fundamentale værdier. Det ser vi ikke let på, siger Marie Bjerre.

EU åbnede i 2018 det første kapitel af artikel 7-proceduren mod Ungarn.

I praksis er det dog vanskeligt at samle et kvalificeret flertal blandt EU-landene for at fratage Ungarn stemmeretten, fordi nogle EU-lande er bange for, at det kan skabe en præcedens, som på et andet tidspunkt kan ramme dem selv.

/ritzau/


Nr. 371 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 11:45:32

Busselskab får beslaglagt bus tilbage efter spritkørsel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Busselskabet Umove kan ikke klandres for, at en af selskabets busser påkørte en lygtepæl, en scooter og to personer i Tønder den 22. april, og får nu bussen udleveret.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag i en pressemeddelelse.

Politiet skriver, at anklagemyndigheden har vurderet, at busselskabet gjorde, hvad det kunne for at forhindre vanvidskørsel, og at der derfor ikke er grundlag for at opretholde beslaglæggelsen.

- Anklagemyndigheden har efter rettens kendelse modtaget dokumenter fra busselskabet, som har givet os anledning til at vurdere sagen på ny.

- Efter at have gennemgået sagen er vi nået frem til, at der ikke er grundlag for at opretholde beslaglæggelsen, siger Jannie Nøhr fra anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Efter at være blevet tilkaldt til stedet i Tønder kunne politiet konstatere, at chaufføren var fuld.

Den 57-årige chauffør havde en promille på over 2,0 og blev sigtet for vanvidskørsel. Bussen blev beslaglagt efter en kendelse fra Retten i Sønderborg den 16. juni.

Promillegrænsen for kørsel i Danmark er 0,5.

Bussen er under et år gammel og kostede busselskabet fire millioner kroner, oplyste Johnny Bek, der er regionschef hos Umove, efter beslaglæggelsen til JydskeVestkysten.

En 17-årig dreng på scooter og en 16-årig pige til fods blev påkørt af bussen. Drengen blev ramt med så lav hastighed, at han slap uden skader, mens pigen måtte en tur forbi hospitalet.

Hvis et køretøj bliver brugt til vanvidskørsel, skal det efter færdselsloven konfiskeres, medmindre konfiskationen vurderes at være uforholdsmæssig indgribende.

Der skal foretages en helhedsvurdering af sagens samlede omstændigheder, og i dette tilfælde betyder den samlede vurdering, at bussen nu udleveres til busselskabet.

- Vi vurderer, at busselskabet har gjort alt, hvad det kunne, for at sikre, at bussen ikke blev brugt til vanvidskørsel, siger Jannie Nøhr.

/ritzau/


Nr. 370 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 11:43:27

Voldsom brand raser på Kreta – over 1500 evakueret Tryk Her
Voldsom brand raser på Kreta – over 1500 evakueretHundredvis af brandfolk bekæmper torsdag en skovbr...
Nr. 369 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 11:43:27

Voldsom brand raser på Kreta – over 1000 evakueret Tryk Her
Voldsom brand raser på Kreta – over 1000 evakueretHundredvis af brandfolk bekæmper torsdag en skovbr...
Nr. 368 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 11:42:04

Aktiestatus: Vestas og Ørsted sendes i vejret Tryk Her
Aktiestatus: Vestas og Ørsted sendes i vejretVestas ligger ved middagstid torsdag i spidsen af det d...
Nr. 367 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 11:30:00

Geeti Amiri Kjær: Muslimsk organisation fraråder unge muslimer at køre i studentervogn. Det er åbenbart ”dyrisk adfærd” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sommeren er den søde tid, hvor gader og stræder fyldes af larmende nyudklækkede studenter, som skråler og danser fremtiden ind, mens de kører glade rundt fra hjem til hjem. Og ja, der er givetvis en høj promille involveret, hvilket er en utrolig dårlig idé, når man tænker på, at de unge mennesker kører rundt, men heldigvis er chaufføren pinligt ædru, og så skal det nok gå, så længe ingen af studenterne får dumdristige idéer. 

Men det er, hvis man spørger Hizb ut-Tahrir-medlemmet Aqeel Abu Osama, en rigtig dårlig idé at køre i studentervogn, hvilket man helt skal lade være med. Ja, man skal altså ekskludere sig selv fra fællesskabet efter tre års blod, sved og tårer for at leve op til illusionen om en god muslim. Dog ikke på grund af den lempede færdselssikkerhed, der gælder til studenterkørslen, men derimod på grund af, at mænd og kvinder ikke er opdelt efter køn, der er alkohol til stede, hvilket er haram, og en "dyrisk adfærd", som medlemmet af den yderligtgående organisation kalder de smukke og unge menneskers adfærd. Altså at køre i studentervogn, må man forstå, er dyrisk. 

Rationalet er – og det er pudsigt, hvordan bogstavtro altid forsøger at rationalisere ikke-sammenhængende påstande – at hvis man skulle dø i en studentervogn, vil man møde sin skaber i den tilstand. Altså glad og stolt af sig selv. Eller nej, det mener det fremtrædende medlem af organisationen ikke, man kan være på en studentervogn. Så Hizb ut-Tahrirs logik er, at deltager man i sådan studenterkørsel og uheldigvis dør undervejs, skal man stå til regnskab for Allah med hensyn til, hvad man egentlig foretog sig i sin ellevte time.

Medlem af den yderligtgående muslimske organisation Hizb ut-Tahrir fraråder unge muslimer at køre med studentervognen. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix Åndelig integration slået fejlMan ryster på hovedet af sådan noget pjat, der lyder som en Monty Python-sketch. Men desværre er det stadigvæk sådan, at tonerne fra den rabiate muslimske organisation vækker genklang hos en gruppe af unge med muslimsk minoritetsbaggrund. Og det er unge mennesker, som vi skylder at give et stabilt fodfæste, fordi de er danskere, før de er andet. 

Et godt sted at kæmpe for den åndelige integration er umiskendeligt i den danske folkeskole.

Men folkeskolen er heller ikke, hvad den har været. Og jeg refererer ikke kun til folkeskolereformen, som spaltede folkeskolen i atomer, og hvis konsekvenser vi ser nu for alvor med afgangselever, der ikke består dansk og matematik, samt med lærere, der er drypvist er forsvundet fra faget. For det er i sig selv et problem, hvis den åndelige integration skal bæres af en institution, som er katapulteret. Men hvis fanebærerne oveni består af kommende lærere, der nægter at give hånd til det modsatte køn. Ja, så efterlades man med en mat fornemmelse på vegne af sammenhængskraften. 

I 2019 nægtede to kvindelige muslimske lærerstuderende at give hånd til en mandlig praktikvejleder, hvilket førte til, at de blev indkaldt til et møde, og deres praktikforløb blev standset øjeblikkeligt. Og det var helt efter bogen, fastslår Østre Landsret i en dom. Landsretten har ligeledes frifundet Egelundskolen og Albertslund Kommune i sagen, som ellers i første omgang stod til at skulle betale erstatning til kvinderne. 

Man forstår slet ikke, hvilken forståelse af folkeskolen og lærerrollen, de her to kvinder har haft til at begynde med. Og egentlig bekræfter dommen blot den triste kendsgerning, at engang var læreruddannelsen et af de højtagtede fag, men professionen har været i frit fald alt for længe. Nu optager den revl og krat, hvilket (ud)dannelsen af børn og unge betaler prisen for.

Lærere udøver selvcensurApropos at betale prisen for noget, står det klart, at voldsmandens veto ikke kun styrer dagblade og mediers trykkefrihed – den styrer også lærernes metodefrihed. En undersøgelse fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, slår fast, at lærere udøver selvcensur, fordi de frygter for egen sikkerhed, hvis de underviser i Muhammed-krisen. Det svarer knap halvdelen af de adspurgte lærere i undersøgelsen om kontroversielle emner i folkeskole og gymnasier. 

Alligevel forklejnes undersøgelsens resultater, som kunne føre til en bedre læreruddannelse. Af ingen mindre end projektchef for VIVE Niels Peter Mortensen – selve afsenderen på undersøgelsen. For formålet med undersøgelsen var ikke at undersøge selvcensur, udtalte han til Radio llll, hvilket ikke giver nogen mening, når der direkte står i kommissoriet bag VIVE’s undersøgelse, at undersøgelsen skulle afdække årsagerne til lærernes selvcensur i forbindelse med kontroversielle emner. For hvad var formålet så, undres man over og bliver deprimeret ved tanken om, at en undersøgelse til fem millioner kroner dybest set skal bruges til at mundkurve lærere, mere end de er i forvejen.

Engang sagde man, at integrationsområdet var lammet af berøringsangst, men det tog politikerne et livtag med, så vi kunne have en saglig demokratisk debat, der ikke gør nogen en bjørnetjeneste. Men så skyllede den identitetspolitiske bølge ind over land og efterlod os mindre begavede, reflekterede og kritiske over for religiøs og kulturel magt. Vi har brug for den åndelige oprustning – mere end vi går og tror.

Lærere udøver selvcensur, fordi de frygter for egen sikkerhed, hvis de underviser i for eksempel Muhammed-krisen. Foto: Johanne Teglgård Olsen Ugens debat skrives på skift af sognepræst Kristian Bøcker, journalist og forlægger Jakob Kvist og forfatter og skolelærer Geeti Amiri Kjær.


Nr. 366 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 11:26:57

Zelenskyj er i Danmark Tryk Her
Zelenskyj er i DanmarkUkraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er landet i Danmark, få dage efter at...
Nr. 365 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 11:24:16

Zelenskyj er landet i Danmark til åbning af dansk EU-formandskab Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er landet i Danmark, få dage efter at Danmark overtog formandskabet for EU, som varer et halvt år og markeres torsdag.

Det bekræfter Statsministeriet i en pressemeddelelse.

- Ukraine hører hjemme i EU. Det er både i Danmarks og Europas interesse. Derfor vil det danske formandskab gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe Ukraine på deres vej mod EU-medlemskab, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Den danske regering er stærk tilhænger af at optage Ukraine i både EU og forsvarsalliancen Nato og vil bruge en del af formandskabet på at kæmpe for det første.

Zelenskyj er torsdag formiddag landet i Aarhus Airport nær Aarhus.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen og resten af kommissionen samt den danske regering er samlet i Aarhus for at markere åbningen af EU-formandskabet.

- Danmarks hurtige og fokuserede tilgang får tingene gjort. Det er præcis den slags tankegang, Europa har brug for lige nu. En hastetankegang, skriver Ursula von der Leyen på X tidligere kendt som Twitter.

Statsminister Mette Frederiksen har et tæt forhold til både von der Leyen og den ukrainske præsident, som hun har besøgt flere gange, siden krigen brød ud, da Rusland invaderede fuldtonet i 2022.

Parterne skal drøfte, hvordan der under det danske formandskab kan gøres mest muligt for at støtte Ukraine, herunder landets vej mod EU-medlemskab.

- Ukraine er afgørende for Europas sikkerhed. Vores bidrag til Ukraine er også et forsvar af vores frihed. Det andet gør vi med sanktioner. Vi skal øge presset på Rusland, siger statsminister Mette Frederiksen.

Øget militær støtte, samarbejde med den ukrainske forsvarsindustri og nye sanktioner mod Rusland er også temaer på mødet.

Som det eneste af 27 medlemslande har Ungarn i et år blokeret for, at EU kan indlede forhandlinger med Ukraine om optagelse i unionen på sigt. Under formandskabet vil Danmark intensivere presset på Ukraine.

Det er halvandet år siden, de europæiske regeringsledere under et topmøde besluttede at åbne forhandlinger om medlemskab for Ukraine og Moldova.

Siden er der intet sket på grund af Ungarns blokade, hvilket bliver et af de større fokusområder under det danske formandskab, hvor Danmark leder møderne mellem medlemslandene og skal sikre fremdrift i EU-politikken.

Det er ottende gang, at Danmark har formandskabet. Det vil vare et halvt år og betyde, at Danmark er vært for topmøder, ministermøder og en lang række internationale besøgende.

For nylig kritiserede Mette Frederiksen i Politiken, at Zelenskyj ikke havde en mere fremtrædende rolle på et vigtigt topmøde i forsvarsalliancen Nato, som generalsekretær Mark Rutte planlagde.

Danmark er blandt Ukraines absolut største økonomiske støtter målt i forhold til indbyggertal.

/ritzau/


Nr. 364 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 11:23:00

Ingen tog mellem Nivå og Helsingør efter personpåkørsel Tryk Her

Nr. 363 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 11:21:00

CBS anker dom om erstatning til bortviste elever Tryk Her

Nr. 362 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 11:19:55

To meldes dræbt og 11 såret i historisk by i Ukraine Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et russisk angreb på byen Poltava i det centrale Ukraine har torsdag kostet to personer livet og såret yderligere 11.

Det oplyser Poltava-regionens guvernør, Volodymyr Kohut, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Ukraines militær er et militært rekrutteringscenter og en nærliggende beboelsesejendom brudt i brand efter angrebet.

Brandvæsnet forsøger torsdag formiddag at få bugt med flammerne.

Det fremgår ikke, om angrebet blev udført med missiler eller droner - eller eventuelt begge dele.

Poltava ligger knap 300 kilometer sydøst for Ukraines hovedstad, Kyiv. Byen har en lang historie. Arkæologiske fund peger på, at Poltava blev grundlagt i det ottende eller niende århundrede.

Før Ruslands invasion af Ukraine havde Poltava omkring 300.000 indbyggere. Det er uvist, hvor mange der bor der nu.

Rusland har den seneste måned intensiveret sin offensiv i Ukraine og har udført nogle af krigens foreløbig største angreb.

Ukraine angriber også af og til den anden vej. Det skete senest natten til torsdag. Her mistede en kvinde i 70'erne livet, og to andre blev såret, da de blev ramt af vragrester fra en drone i den russiske region Lipetsk.

Lipetsk ligger omkring 400 kilometer sydøst for Moskva.

Ifølge Ruslands forsvarsministerium skød russisk militær ti ukrainske droner ned over Lipetsk-regionen i løbet af natten.

I alt ødelagde militæret 69 droner, der fløj ind over russisk territorium og den russiskannekterede Krim-halvø.

Angrebet på Poltava finder sted, samtidig med at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er i Danmark for at markere Danmarks overtagelse af EU-formandskabet.

/ritzau/


Nr. 361 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 11:18:00

Busselskab får bus tilbage efter vanvidskørsel Tryk Her

Nr. 360 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 11:05:35

Tre løsladt trods sigtelser om hvidvask i skønhedsklinikker Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tre personer blev onsdag efter et cirka ti timer langt retsmøde løsladt, oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) torsdag til Ritzau.

De tre blev anholdt tirsdag og sigtet for hvidvask af mindst 13 millioner kroner, efter at politiet ved ransagninger blandt andet fandt fem millioner kroner i kontanter.

Den formodede hvidvask skulle være foregået gennem skønhedsklinikker, har NSK oplyst, dog uden at komme nærmere ind på, hvad der helt præcist er foregået.

Hvidvask er en betegnelser for forskellige finansielle manøvrer, som bruges for at få penge, der stammer fra kriminalitet, kanaliseret ud i den lovlige økonomi.

Sorte penge gøres med andre ord hvide - heraf betegnelsen hvidvask.

De sigtede i sagen er to mænd på henholdsvis 34 og 36 år samt en 64-årig kvinde.

De blev onsdag formiddag ført ind i Retten i Aarhus, hvor de altså opholdt sig i cirka ti timer, indtil retsmødet sluttede klokken 19.30.

De tre blev løsladt efter retsmødet, men NSK har valgt at kære den kendelse til Vestre Landsret.

Dermed skal tre landsdommere nu se på sagen og tage stilling til, hvorvidt byrettens afgørelse skal omstødes.

/ritzau/


Nr. 359 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 11:04:00

Quiz: Skal du have sele på i en autocamper, og hvor må du parkere den? Tryk Her
Reglerne for autocampere er for uklare, mener kommuner og turistbranchen. Tjek her, om du kan finde vej i nogle af dem.
Nr. 358 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 11:03:00

Skagen Festival begynder i dag: Tilfreds med beskedent billetsalg Tryk Her

Nr. 357 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 11:00:00

6 stjerner: For en uforberedt nutidig læser er Grundtvigs prosa så godt som uforståelig. Men Henrik Yde er den perfekte guide Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den 30. august 1872, kun tre dage før sin død, udgav Grundtvig en bog bestående af en række af hans egne tekster oprindeligt udgivet mellem 1836 og 1859, "Smaaskrifter om den historiske Høiskole".

I kraft af denne udgave skabte Grundtvig også en forestilling om, at der lå en samlet plan eller forestilling bag hans tanker om skole og dannelse. Det har dannet baggrund for den forståelse, at Grundtvig i 1830'erne stod op som en sol og oplyste et i øvrigt formørket skolevæsen og dermed skabte forudsætningerne for moderniseringen af dannelsen, pædagogikken og samfundet i det hele taget. Det har i øvrigt også dækket for den ofte oversete omstændighed, at den unge Grundtvig i flere år ernærede sig som en dygtig og respekteret lærer og underviser for ungdommen. Han var forbavsende praktisk anlagt.

Nu har grundtvigforskeren Henrik Yde påtaget sig at genudgive de samme tekster, som Grundtvig selv samlede i 1872 – eller næsten de samme. For en uforberedt nutidig læser er Grundtvigs prosa så godt som uforståelig, så derfor har Yde skrevet fortrinlige og indsigtsfulde indledninger og kommentarer. Vanskelige begreber og vendinger forklares, og Grundtvig trækkes fra sin ophøjede genialske ensomhed ind i den relevante kontekst.

For det første var Grundtvig kun en blandt mange deltagere i en ret omfattende debat, hvis udgangspunkt var, at alle var klar over, at det eksisterende skolevæsen var mangelfuldt. Bønderbørn afsluttede deres skolegang med konfirmationen, mens børn i købstæderne kunne fortsætte i latinskolerne, der imidlertid af praktisk anlagte folk blev kritiseret for at give helt utilstrækkelige forudsætninger for at klare sig i livet i almindelighed og næringslivet i særdeleshed, så de fik konkurrence af de såkaldte realskoler, der underviste i naturfag og de levende fremmedsprog. 

For det andet var de idéer, der i dag gerne tillægges Grundtvig, ikke alle hans. Kernebegreber som "den sorte skole" eller "skolen for livet" lånte han fra andre. 

For det tredje kan man sige, at Grundtvig ikke var ren dannelsestænker eller pædagogisk teoretiker, sådan som han ofte gøres til. Hans ytringer om dannelse var som oftest udsprunget af en politisk kontekst. Det handlede om at uddanne ungdommen og særligt bondestanden til at deltage aktivt i "det borgerlige Selskab", som han kaldte det, altså at tage et samfundsmæssigt ansvar. Bønder kunne blive valgt til stænderforsamlingerne fra 1834, sogneforstanderskaberne (sognerådene) og amtsrådene fra 1841 og Rigsdagen fra 1848.

Grundtvig var modstander af både real- og latinskolerne, og det isolerede ham i en vis grad i debatten om skole- og uddannelsesvæsenets fremtid. Hans skoletanker sammenfattes ofte i begrebet "historisk-poetisk", altså at det især var fædrelandets og verdens historie samt god (dansk) litteratur, der skulle udgøre hovedstolen af den pædagogiske kapital. Det var for tilhængerne af realskolerne for upraktisk og for tilhængerne af latinskolerne for bondsk. Derudover var Grundtvig modstander af eksamensvæsenet, som han betragtede som ødelæggende tvang. Det gav – og giver – naturligvis enhver uddannelsesbureaukrat hjerteflimmer.

Yde kunne godt i højere grad have anfægtet Grundtvigs kanonisering af egne tekster. Grundtvigs første ytringer om nødvendigheden af at uddanne bønder bedre findes i hans "Politiske Betragtninger" fra 1831, som ikke er med i Ydes udvalg. Det er det afgørende opgør med forkyndende undervisning – "Er Troen virkelig en Skole-Sag" – fra 1836 eller et ret prægnant foredrag "Om Dannelse" fra 1841 heller ikke. Yde har også forsømt at tage de tekster med, som handler om Grundtvigs egen højskole, Marielyst, grundlagt 1856. Men et eller andet sted skal grænsen jo drages, og inden for de udstukne rammer gives ingen bedre guide til emnet end Henrik Yde.

Henrik Yde (udg.): Skolen for livet. N.F.S. Grundtvigs højskoleskrifter. 320 sider. Aarhus Universitetsforlag.


Nr. 356 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 10:56:00

Liverpool-spilleren Diogo Jota er død i en trafikulykke Tryk Her

Nr. 355 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 10:53:00

82 palæstinensere meldes dræbt i israelske skyderier og luftangreb i Gaza Tryk Her

Nr. 354 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 10:50:00

De har alle mistet et ben i krigen, men det holder ikke de ukrainske soldater væk fra fodboldbanen: ”Det giver mig modet til at leve” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Så længe luftalarmen hyler, må man ikke opholde sig på fodboldbanerne i Ukraine, men så snart sirenen stilner af, forlader fem midaldrende mænd i blå t-shirts og gule fodboldstrømper deres omklædningsrum og løber ud på den grønne plæne i udkanten af hovedstaden, Kyiv. Fire af dem danner en rundkreds og losser læderbolden til hinanden, mens den femte i midten okser rundt for at fravriste dem den rullende kugle.

“Du kommer til at sove godt i nat, Serhey,” råber de leende og let hoverende til manden i midten, der kaster sig rundt med svedperler på panden, som gjaldt det hans egen overlevelse.

De fem mænd kunne være en hvilken som helst flok fodboldkammerater i en hvilken som helst klub i et hvilket som helst land, hvis det ikke var fordi, de alle manglede det ene ben. De fem spillere er soldaterveteraner fra Ruslands aggressionskrig mod Ukraine, og de har alle fået sprængt benet væk eller mistet det ved amputation, efter at russiske granatsplinter har ødelagt væv, muskler og knogler. Veteranerne kæmper imidlertid videre, ikke i skyttegravene ved fronten, men i deres egen kamp for at vende tilbage til et normalt liv. Bolden i græsset hjælper dem med at overkomme det store traume, og fodbold blandt krigsveteraner er ved at udvikle sig til en folkesport i Ukraine.

Den 41-årige Serheys søn var i begyndelsen skræmt over, at faderen havde mistet et ben. “Nu spiller vi fodbold sammen, og han gemmer min protese fra mig derhjemme for at drille mig,” siger Serhey. Foto: Tobias Stern Johansen “Hvis du vil leve, finder du altid en udvej,” siger den 40-årige Sergey, en to meter høj, bredskuldret veteran, mens han under omklædningen kort inden træningen skruer protesen af sit højre ben, som er amputeret næsten helt oppe ved hoften.

“Det vigtigste er at være sammen med holdkammeraterne. Det er fantastiske fyre. Det giver mig modet til at leve. Jeg tør ikke tænke på, hvad jeg ville gøre uden,” siger han, mens han lægger sit højre metalben væk, planter de muskuløse arme i to krykker og springer ud på banen.

Mistet det gode ben   Klubben “Storm Kyiv” træner to gange om ugen og består af cirka 15 spillere. I dag er de blot seks, fordi de øvrige spiller kamp mod en klub i det vestlige Ukraine. Klubber for veteraner er opstået i hele landet, og den ukrainske fodboldklub Shakhtar Donetsk lancerede i begyndelsen af sidste år det første professionelle fodboldhold for veteraner og amputerede, skriver ukrainske medier. Tidligere i år arrangerede det ukrainske fodboldforbund (UAF) landets første fodboldturnering for spillere med amputationer, og initiativerne møder et stort behov i et land, hvor mindst 50.000 ukrainere – både soldater og civile – har mistet lemmer i krigen, og hvor tilbuddene til veteraner, herunder psykisk sundhedspleje, ifølge ukrainske medier er utilstrækkelige.

Hele Ukraine står i gæld til veteranerne, som har mistet lemmer for at modstå den russiske hær siden invasionen i 2022, og sporten giver veteranerne “nye drømme og mål at stræbe efter”, har den ukrainske fodboldlegende Andriy Shevchenko sagt til nyhedsbureauet AFP.

Den 41-årige Serhey tæmmer behændigt bolden med sit venstre ben på banen. Før invasionen var han en entusiastisk højrebenet fodboldspiller. Under kampene ved fronten kørte hans gruppe ind i en mine, og hans højre ben måtte amputeres 10 centimeter under knæet. Efter mere end et års træning kunne han drible og score med sit “forkerte” ben. Flere af veteranerne fortæller samme historie. 

“Det handler om at ændre ens tankegang. Efter amputationen var jeg meget frustreret, men lægerne opmuntrede mig til at dyrke sport, og jeg fik det psykisk bedre,” siger Serhey, som i dag hjælper andre krigsskadede soldater med genoptræning. 

Hans 11-årige søn var i begyndelsen skræmt af faderens krigsskade.

“Han var bange for at besøge mig på hospitalet, men han accepterede med tiden, at jeg havde mistet benet, og nu spiller vi fodbold sammen, og han gemmer min protese derhjemme for at drille mig,” siger Serhey.

Holdkaptajnen Oleksandr viser ingen nåde over for de forpustede spillere.

“Op i tempo,” råber den 40-årige krigsveteran, som har dyrket fodbold siden barndommen.

Opgav han fodboldspillet, “ville det være som at miste en del af mig selv”, siger Oleksandr. Spillet har en afgørende social dimension, påpeger kaptajnen. Man er omgivet af mennesker, som befinder sig i samme vanskeligheder som en selv, og derfor kan man altid tale med holdkammeraterne om, hvordan man klarer sig i livet. Det er en støtte, i lyset af at en tredjedel af de veteraner, der ikke længere er i tjeneste, er arbejdsløse, og at statens støtte til folk med amputationer består i en pension, som mange betragter som utilstrækkelig.

Etbenede rollemodeller Mykola, en sjette spiller, kommer løbende ind på banen på sine krykker, hopper rundt og giver håndslag til de andre, undskylder, at han kommer for sent og fortæller i skyndingen, at den beboelsesejendom, han bor i, blev ramt af en russisk kamikaze-drone i aftes. Som handlede det blot om en stjålet cykel. Den 31-årige ukrainer er en af de eneste i klubben, der ikke er krigsveteran. Han mistede benet i en ulykke som 13-årig og er i dag professionel handicap-sportsudøver. Hvis de andre mister modet, muntrer han dem op.

“Jeg støtter dem under træningen, og hvis de bliver for ivrige, fortæller jeg dem, at de skal passe på, så de ikke får skader på deres eneste ben,” siger han.

Som veteranerne løber rundt på deres krykker, virker de som sindbilledet på en hårdt såret nation, som alligevel evner at leve videre. 

Volodymyr på 43 år har skadet anklen på sit eneste ben og sidder på bænken og ømmer sig. Alligevel fortrækker smerterne i ansigtet sig i et smil, da avisen spørger ham, hvad fodboldspillet giver ham.  

“Det giver mig nydelse,” siger han.

“Vi har alle krigserfaringer, og vi forstår hinanden. Det begejstrer mig, at vi kan være rollemodeller for dem, der ser os spille. Det er godt for mit helbred og gør alt i livet lettere,” siger han.

Hans 59-årige navnebror Volodymyr var fodbolddommer, før han mistede et ben i krigen. Volodymyr lå i sin hospitalsseng og accepterede, at han ikke længere kunne være soldat, han drømte om at vende tilbage til jobbet som dommer, men troede, det ville være umuligt. Efter to måneders træning med en protese kunne han gå og “mærke noget i mit ben igen”, og i dag er han dommer i børnefodbold.

Boldbanen er en pause fra krig Ligesom de andre veteraner er Volodymyr ikke optimistisk, når talen falder på krigens afslutning.

Mens Rusland intensiverer sine luftangreb på ukrainske byer, har den amerikanske Trump-regering valgt at stoppe for våbenleverancer til det krigsramte land, skriver flere medier. Rusland glæder sig over beslutningen, for det bringer krigen tættere på en afslutning, siger Kreml-talsmand Dmitry Peskov.

Den 59-årige Volodymyr var tidligere fodbolddommer. Da han mistede sit ben i krigen, troede han, at han aldrig ville kunne spille fodbold mere. I dag er han dommer i kampe mellem børnehold. Foto: Tobias Stern Johansen “Krigen ender højst sandsynligt ikke, som vi ønsker det,” siger Volodymyr sagte og hurtigt som for at slippe af med ordene. “Men jeg håber, at vores allierede ikke forlader os,” siger han og takker den danske statsminister for F-16-fly og siger, at “vi føler støtten fra Danmark”.

Mykola håber blot, at krigen ender snart, for “flere og flere af vores drenge vender traumatiserede hjem fra fronten eller kommer slet ikke hjem”. 

“Krigen bevæger sig i den forkerte retning. Hvis vores allierede gjorde mere, kunne vi afslutte krigen,” siger han.

“Det vigtigste er at være sammen med holdkammeraterne. Jeg tør ikke tænke på, hvad jeg ville gøre uden,” siger 40-årige Sergey (nummer to fra venstre). Foto: Tobias Stern Johansen Spørgsmålet om krigen optager dog slet ikke veteranerne. Ikke så længe de spiller fodbold, siger de. De har kæmpet for deres land, og nu kæmper de for et liv efter kampen. 

“Det er svært ikke at tænke på fjendens konstante angreb,” siger den 43-årige Volodymyr, mens spillerne lægger sig på banen og strækker benet i vejret, mens aftensolen sætter højhusene omkring stadionet i brand. 

“Men så længe vi spiller sammen, holder vi en pause fra krigen,” siger han.


Nr. 353 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 10:47:00

De har bygget et af de mest berømte krigsskibe i historien. Nu vil de bygge Danmarks nye fregatter Tryk Her
Tyske NVL ønsker desuden at bygge et nyt værft i Danmark.
Nr. 352 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 10:44:32

CBS anker dom om erstatning til bortviste studerende Tryk Her

Tryk for at læse mere

Copenhagen Business School, CBS, vil have ændret den dom, der i juni fastslog, at skolen skal betale erstatning til seks tidligere bortviste studerende.

Torsdag oplyser skolen, at den anker dommen til landsretten.

De daværende studerende blev bortvist i 2019, da de stod bag en begivenhed, hvor de blandt andet inviterede til "en masse snav og body tequila".

Men Folketingets Ombudsmand vurderede i 2022, at CBS' bortvisning var ude af proportioner, og 4. juni dømte Retten på Frederiksberg skolen til at betale hver af de seks studerende 101.250 kroner.

Den dom tager CBS nu til landsretten.

- Det har været en svær beslutning, især fordi vi ved, hvor opslidende det er for de tidligere studerende at være en del af en langvarig juridisk proces.

- Vi havde gerne set en afslutning her, men dommen rejser principielle spørgsmål af væsentlig betydning for hele universitetssektoren. Derfor anker vi, siger Anna Thomasson, uddannelsesdekan på CBS, i en pressemeddelelse.

De studerende blev bortvist fra skolen i ni måneder, og det medførte, at de kom et år bagud med studiet.

I august 2019 var de studerende vejledere på et introforløb for nye studerende på bacheloruddannelsen HA Europæisk Business på CBS.

Et par uger efter afslutningen af forløbet inviterede de på Facebook til "Slutty Fall-Break" - en begivenhed på klubben ARCH, som ikke var i regi af skolen.

De studerende inviterede til fri bar, "så drenge, gem kortet væk og få i stedet hældt en masse "gratis" alkohol på de piger, som I håber på at hive med hjem senere (eller toilettet, hvis det er det, man er til)."

Piger blev også opfordret til at finde den "mest nedringede trøje, korteste nederdel eller mest tætsiddende kjole frem".

Til sidst var opslaget signeret af "vejlederteamet".

Invitationen var en overtrædelse af CBS' ordensregler, men bortvisningen på ni måneder var for hård, mente Retten på Frederiksberg.

Ifølge uddannelsesdekanen på CBS handler sagen ikke kun om CBS.

- Dommen kan få betydning for hele universitetssektoren, da den kan skabe præcedens for, hvordan vi som institutioner kan sanktionere, når studerende overtræder vores regler og retningslinjer, siger hun.

- Det er afgørende, at universiteterne også fremover har mulighed for at foretage en konkret og selvstændig vurdering i sager, hvor der kan være tale om grove overtrædelser af vores regler og retningslinjer.

- Det gælder både for CBS og for sektoren som helhed - og det er netop derfor, sagen har en principiel karakter, lyder det.

CBS oplyser, at anken også skal ses i lyset af, at der er anket fra modpartens side.

/ritzau/


Nr. 351 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 10:33:00

Vildledte med gamle indbrudstal og 'gratis' alarmtest: Nu betaler Verisure bøde på 635.000 kroner Tryk Her
Flere tilfælde af ulovligt telefonsalg og vildledende markedsføring koster nu alarmselskab en bøde.
Nr. 350 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 10:30:00

400 stauder og 6.000 afskårne blomster: Dorthes dekorationer pynter Aarhus til overdragelse af EU-formandskab Tryk Her
Blomsterarrangøren har været til mange møder med Udenrigsministeriet, der har stillet krav til blomsternes bæredygtighed.
Nr. 349 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 10:28:51

Minister og 44 topchefer vil pause ny EU-lov om kunstig intelligens Tryk Her

Tryk for at læse mere

Få dage inde i Danmarks EU-formandskab stiller digitaliseringsminister Caroline Stage (M) nu skarpt på en AI-forordning, der vil ramme danske og europæiske virksomheder til næste år.

Hun vil gerne sætte den på pause, inden den skal implementeres i 2026, skriver Børsen torsdag.

Forordningen fra EU-Kommissionen skal regulere anvendelsen af kunstig intelligens for virksomheder og privatpersoner. Formålet er at sikre klare rammer for, hvordan kunstig intelligens må og ikke må benyttes.

Problemet er, at det udestår, hvordan virksomheder skal håndtere den nye lovgivning. Derfor skal store dele af forordningen nu sættes på pause, mener Caroline Stage.

- Hvis vi gerne vil give bedre forhold til virksomhederne, bliver vi simpelthen nødt til at vente med at implementere lovgivningen, til vi kan forklare, hvordan den skal implementeres i praksis. Det kan ikke være en risiko, der skal lægges over på virksomhederne, siger hun til Børsen.

Ministerens udmelding kommer i forlængelse af, at Danmark netop har overtaget EU-formandskabet til udgangen af året.

En anledning, som ministeren vil bruge til at forhandle en udsættelse af AI-forordningen med EU-landene.

Kommissionen har varslet en ny digital pakke i slutningen af året. Ministeren mener, at udskydelsen skal være en del af den digitale pakke.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen skal forordningen forhindre, at virksomheder og myndigheder, der udvikler, distribuerer eller benytter kunstig intelligens, skaber systemer, som er til fare for "sikkerheden, borgernes rettigheder eller værdighed".

Samt at medarbejdere har de rette kompetencer til netop at anvende kunstig intelligens.

AI-forordningen blev vedtaget af EU i 2023 og vil gradvist træde i kraft frem mod 2027.

En eventuel pausering vækker begejstring hos Dansk Industri. Det er to uger siden, at organisationen i et brev opfordrede ministeren til at arbejde for en udsættelse.

Branchedirektør for DI Digital Andreas Holbak Espersen kalder det verdens mest omfattende lovgivning om kunstig intelligens.

- Det nytter ganske enkelt ikke at tage hul på så komplekst et sæt af regler, når alt tyder på, at de standarder og vejledninger, reguleringen skal stå på, ikke når at blive klar, siger han i en skriftlig kommentar.

/ritzau/


Nr. 348 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 10:18:00

Silkeborg IF forlænger med Kent Nielsen Tryk Her

Nr. 347 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 10:17:00

Ryanair raser efter flystrejke i Frankrig: Har aflyst 170 afgange Tryk Her

Nr. 346 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 10:11:30

Under dansk formandskab: EU skal tage skridt til at afslutte eller omgå blokaden af Cuba Tryk Her

Kære statsminister, Mette Frederiksen, kære udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, kære europaminister, Marie Bjerre, kære formand for Det Europæiske Råd, Antonio Costa, kære højtstående repræsentant for EU’s udenrigspolitik, Kaja Kallas, kære formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, kære formand for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, Vi – de undertegnede organisationer – skriver til Jer i anledning af, …


Nr. 345 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 10:05:47

Repræsentanternes Hus sender lovpakke til endelig afstemning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et flertal i Repræsentanternes Hus i USA har stemt præsident Donald Trumps store lovpakke igennem i en indledende afstemning.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Afstemningen baner vejen for en endelig afstemning, som ifølge Reuters ventes senere torsdag.

219 medlemmer af Repræsentanternes Hus stemte for at fortsætte behandling af lovpakken, mens 213 stemte imod.

Kun en republikaner endte med at stemme nej i den indledende afstemning. Det var Brian Fitzpatrick, der er republikansk medlem af huset for Pennsylvania.

Alle demokratiske medlemmer stemte imod.

Efter afstemningen hylder formanden for Repræsentanternes Hus, republikanske Mike Johnson, præsident Trump for i løbet af de tidlige timer torsdag at ringe rundt til de republikanere, som endnu ikke havde stemt for.

- Der kunne ikke være en mere engageret og involveret præsident, siger han ifølge Reuters.

Omkring klokken 06.30 dansk tid - 00.30 amerikansk tid - havde fem republikanere stemt imod, og otte manglede at stemme. Det var muligt at ændre sin stemme indtil sidste øjeblik.

Flere amerikanske medier skrev tidligt torsdag morgen dansk tid, at afstemningen trak ud.

CNN skrev blandt andet, at Mike Johnson var i gang med at overtale republikanere til at stemme for.

- Jeg holder den (afstemningen, red.) åben, så længe det kræves, for at sikre, at alle er her og har fået svar på alle spørgsmål, sagde Johnson til Fox News.

Flere republikanere har været utilfredse med, at lovpakken i sin nuværende form ifølge Reuters siges at ville lægge 3400 milliarder dollar oveni USA's statsgæld.

Republikanerne har med 220 medlemmer flertal i Repræsentanternes Hus. Demokraterne har 212 medlemmer.

Det betyder, at Republikanerne ikke kan tåle, at flere end tre medlemmer stemmer imod lovpakken i den endelige afstemning.

Præsident Donald Trump har givet sit parti en stram deadline til at sende lovpakken videre til ham. Han har nemlig ytret ønske om at få lovforslaget til underskrift på USA's nationaldag, som er fredag 4. juli.

Den 940 sider lange lovpakke blev stemt igennem med det smallest mulige flertal i Senatet tirsdag.

Tre republikanske senatorer stemte imod: Rand Paul, Thom Tillis og Susan Collins.

Lovpakken lægger op til at forlænge skattelettelser for flere tusinde milliarder dollar over de næste ti år. Derudover vil den også forringe de nuværende støtteordninger for grøn energi markant.

/ritzau/


Nr. 344 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 10:03:00

Dansk journalist om udgivelse af satiretegning, der har fået fire anholdt: 'Jeg ville ikke turde gøre det' Tryk Her
Fire ansatte på satirebladet LeMan er blevet anholdt for en karikatur. Bladet afviser, at tegningen viser profeten Muhammed.
Nr. 343 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 10:00:00

Fællesskaber er fantastiske, men de kan også få det grimmeste frem i os. Sådan overlever du blandt sejlere og saunagængere Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der var engang, jeg kun gik til havnen for at spise fiskefrikadeller. Jeg var det mindst sødygtige menneske i kongeriget, tro mig. En af dem, der allerede følte ubehag ved at stå på en badebro, hvis nogen længere ude hoppede i. Sidste år blev jeg sejler. Det har åbnet en ny verden for mig efter en livslang, aldrig svigtende søsyge. Hvordan jeg slap af med den, afslører jeg senere – det grænser til et mirakel.

Med sejlerlivet er der kommet vind i håret og nye sociale koder. Sådan er det med fællesskaber. De skal aflæses og læres. I begyndelsen føles det sjældent fælles, og vi ved jo, at nogle fællesskaber aldrig bliver det – fordi fællesrummet allerede er fyldt med gamle jokes og andres kaffekrus.

Det begynder udefra. Vi mennesker har en raffineret evne til at afkode hinanden lynhurtigt. Etnicitet, tøj og frisure er tydelige markører. Det tager os under ét sekund at placere hinanden. Dyr gør det samme. Det er en urtids-egenskab, som hjælper os med at vurdere: ven eller fjende?

Vi har derfor skarpe sanser og en hjerne, der lynhurtigt bruger fordomme som genveje. Det handler om overlevelse – men gør os ikke nødvendigvis klogere. Endsige venligere.

Det minder om chimpanserne, som den nu 91-årige primatolog Jane Goodall har studeret i Tanzania. De fredelige aber gik til angreb på dem i nabotræet – selvom de lignede hinanden fuldstændig. Forskellen var bare: De boede i et andet træ. Det er dér, hvor vi ligner hinanden mest, at irritationen kan være størst.

Henrik Tingleff beskriver i bogen "Når flokdyret fejler – hvorfor vi kloge mennesker træffer så mange ukloge beslutninger", hvordan vores længsel efter tryghed og det at ligne hinanden svækker dømmekraft og moral. Derfor betaler vi gladeligt overpris for varer og medlemskaber uden værdi. Derfor bliver vi en tak mere loyale og ukritiske, når det har været rigtigt svært at få en bådplads i en helt bestemt sejlklub. Undersøgelser viser også, at når én begynder at hugge forbudt slik fra slikskålen, så gør de næste det samme trods advarsler.

Det er den samme psykologi, der får børn og voksne til at mobbe; der får velovervejede bedsteborgere til at råbe had til en fodboldkamp eller storme en kongres med flag og hættetrøjer. De vågnede ikke op og tænkte: I dag mister jeg min menneskelighed. De gled bare ind i noget. En stemning. En gruppe. Et fællesskab.

Det er også dét, der får mig – en ellers påholdende person – til at google sejlertøj. Jeg kan jo stå på bådebroer og studere det, der ligner en uniform: Helly Hansen-jakker, solblegede som adelsmærker. Bukser med forstærkede patches og krasse farver. Og rangorden: motorsejlere – dem med diesel – og "kludesejlere", som bruger vind. Heldigvis hører jeg til sidstnævnte. Det har en vis social kapital. Motorsejlerne mener det sikkert omvendt.

Fællesskabets regler er sjældent skrevet ned – men det gør dem ikke svage. Tværtimod. De lever i blikket, i tonen, i de bittesmå signaler, man lærer at aflæse – eller falder udenfor, hvis man ikke gør.

Jeg vinterbader også. I en klub, hvor mænd og kvinder deler badebro og sauna. Her gælder en usynlig kontrakt. Man kommenterer aldrig andres kroppe. Man holder blikket i neutral zone – helst horisonten. Man udviser det, jeg kun kan kalde diplomati. Man lader, som om man ikke ser, hvad man umuligt kan undgå at se. Og man overholder det med en næsten rørende respekt.

Det er et billede på, hvor fintmaskede vores fællesskaber er. Selv dér, hvor alt er afklædt og frit, er normerne stramme. Og grænser kan overtrædes, uden at nogen nogensinde siger noget.

Vi taler ofte varmt om fællesskaber – og det skal vi. Ensomhed er en samfundssygdom. Men vi glemmer, at fællesskaber sjældent er neutrale. De har præferencer. De former os, og kan bringe både det smukkeste og det grimmeste frem.

De kan være empatiske og løftende. Men også ekskluderende, fjendtlige og moralsk sløvende. Det er i fællesskabets navn, at mobningen sker. At bandelederen dyrkes. At stemmer forstummer i bestyrelser. Når "vi" bliver vigtigere end "jeg", risikerer vi at slå samvittigheden fra.

Det sker ikke, fordi vi er onde. Det sker, fordi vi er flokdyr. Vi vil så gerne høre til, at vi glemmer at spørge, hvad vi siger ja til, og hvad prisen er for at passe ind.

Jeg er glad for at sejle. Mine øjne er blevet åbnet for, at "øen drukner sig i vand. Danmark, det er vand og vand og land", som Halberg Larsen synger i "Himlen er så lyseblå".

Jeg elsker også vinterbadning, selvom jeg ikke ved, hvor jeg skal kigge, når vi står fem nøgne kroppe i en sauna, og mændene er en halv meter højere end jeg.

Men jeg er blevet mere opmærksom på, hvad fællesskaber gør ved os. Ikke bare det gode, men også det skjulte, det strammende. Det, der får os til at tie, tilpasse os, rette ind. Måske burde vi oftere spørge: Hvem bliver holdt udenfor her? Hvem må ikke være anderledes? Og hvem er jeg, når jeg prøver at passe ind?

Det kræver noget af individet. Men det kræver endnu mere af fællesskabet.

Klummen "Liv&Læring" skrives af journalist og terapeut Kirsten Elley, født i 1962. Klummen bringes sommeren over, mens brevkassen "Spørg om livet" holder ferie. Dette er første klumme.


Nr. 342 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 09:59:00

Den endelige afstemning om Trumps 'Big, Beautiful Bill' kan finde sted i dag Tryk Her

Nr. 341 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 09:55:00

Aktivister anklaget for ulovlig indtrængen og hærværk på britisk luftbase Tryk Her

Nr. 340 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 09:54:23

82 palæstinensere meldes dræbt i luftangreb og skyderier i Gaza Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israelske luftangreb og skud har kostet 82 palæstinensere livet flere steder i Gaza natten til torsdag.

Det oplyser de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder og flere hospitaler i Gaza, skriver nyhedsbureauet AP.

Antallet af dræbte er ikke bekræftet af uafhængige kilder, og Israels militær har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om angreb.

Af de 82 dræbte palæstinensere skal 38 have mistet livet, da de forsøgte at få fat på nødhjælp.

Fem palæstinensere blev dræbt ved organisationen Gaza Humanitarian Foundations (GHF) nødhjælpscentre. De øvrige 33 blev dræbt, da de ventede på lastbiler med nødhjælp andre steder i Gaza.

Siden GHF fik til opgave at uddele nødhjælp i Gaza i slutningen af maj, har der adskillige gange været meldinger om, at israelske soldater har åbnet ild mod civile palæstinensere i forbindelse med uddelingen af nødhjælp.

GHF støttes finansielt af USA og Israel.

Organisationer i det etablerede nødhjælpssystem - herunder FN - har kritiseret GHF, blandt andet fordi de mener, at organisationen ikke er en neutral part i krigen i Gaza, og at den ikke sørger for de civiles sikkerhed.

Kritikken handler også om, at GHF kun uddeler nødhjælp få steder i Gaza. Det betyder, at palæstinensere risikerer at skulle bevæge sig over lange afstande for at få mad og andre fornødenheder.

Israels militær har ikke offentligt erkendt at have skudt mod civile palæstinensere ved nødhjælpscentrene.

Men fredag offentliggjorde den israelske avis Haaretz en artikel, hvor anonyme israelske soldater fortalte, at de tidligere har fået ordrer om at affyre skud mod ubevæbnede civile, der forsøgte at få fat i nødhjælp.

Tre dage senere - mandag - udsendte Israels militær så en udtalelse, hvor det erkendte, at der er sket skade på civile i forbindelse med uddeling af nødhjælp.

På den baggrund har militæret udsendt nye instrukser til sine soldater.

/ritzau/


Nr. 339 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 09:47:00

Dansk statsborger, som er mistænkt for spionage, vil lade sig udlevere til Tyskland Tryk Her

Nr. 338 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 09:46:23

Fire mænd er tiltalt for brandattentat mod Global Aktions lokaler Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der skete omfattende skader på Global Aktions lokaler i Wesselsgade på Nørrebro i København, da stedet natten til 13. januar blev udsat for et brandattentat.

Ved attentatet blev en håndgranat også forsøgt detoneret. Det mislykkedes dog, og den blev efterfølgende fundet på fortovet.

Nu - cirka et halvt år senere - er anklagemyndigheden ved Københavns Politi klar med et anklageskrift i sagen.

Fire mænd er blevet tiltalt, oplyser politiet i en pressemeddelelse torsdag.

Tre af dem er tiltalt for grov brandstiftelse og forsøg på sprængning.

To af dem, en 19-årig brite og en 20-årig somalier, er tiltalt for at have kastet en brosten gennem et vindue til lejligheden, hvorefter de hældte benzin ind ad vinduet og satte ild til stedet.

Ifølge tiltalen placerede de desuden en håndgranat foran indgangspartiet med det formål, at håndgranaten skulle eksplodere under varmepåvirkningen.

Den tredje er en 27-årig tyrkisk statsborger, som er tiltalt for at have hjulpet og tilskyndet de to medtiltalte til at udføre attentatet.

Sagens fjerde tiltalte er en 32-årig pakistansk statsborger, som sammen med den 27-årige tiltalt for at have været i besiddelse af mindst fem håndgranater i et grønt område i Glostrup.

Den ene af håndgranaterne blev ifølge politiet overdraget til den 19-årige mand, som transporterede den til Wesselsgade.

To af de tiltalte har ifølge anklagemyndigheden tilsyneladende en forbindelse til den forbudte bande Loyal To Familia, LTF.

I hvert fald er den 27-årige og den 32-årige desuden tiltalt for at videreføre LTF.

Det er usikkert, hvad der var motivet for attentatet.

Global Aktion er en ngo, der beskæftiger sig med global ulighed, og i de senere år har organisationen fokuseret på konflikten mellem Marokko og Vestsahara.

Da der blev sat ild til lokalerne i Wesselsgade, stod der "Sahara belongs to Morocco" på fortovet.

Politiet har tidligere oplyst, at det var en af dets arbejdshypoteser, at attentatet kan være udført på bestilling.

Alle fire tiltalte kræves udvist for bestandig.

Sagen skal behandles af Københavns Byret. Det er endnu uvist hvornår.

/ritzau/


Nr. 337 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 09:45:00

Når Trump skruer op, gør Rebildfesten også: Vi går all in på venskab, siger direktør Tryk Her

Tryk for at læse mere

Få elsker rigtigt USA for tiden. For eksempel vil Enhedslisten i Aalborg Byråd stoppe det kommunale bidrag til den store fest i Rebild Bakker, der er holdt på den amerikanske uafhængighedsdag lige siden 1912. Et konservativt byrådsmedlem, Vibeke Gamst, sagde i Radioavisen: "Tænk på, det gør jeg i hvert fald, hvad man kan bruge sådan nogle optagelser fra bakkerne til i USA?".

USA's præsident Donald Trump har gjort sit for at støde dansk venskab fra sig, så hvorfor fejre relationen? Kristeligt Dagblad har spurgt Jørgen Bech Madsen, præsident for Rebildselskabet, der står bag festlighederne.

Hvor mange kommer i år?

Vi sælger billetter til teltfrokosten, og der bliver vi nok 10 procent færre end sidste år, hvilket er meget sigende i forhold til den turbulens, der har været. Sidste år deltog cirka 900. Jeg ved ikke, hvor mange som kommer til festen i bakkerne, der er gratis. 

Har I overvejet at aflyse?

Vi er blevet udfordret på, hvorfor vi gennemfører, men vi har ikke ét sekund overvejet at aflyse, for Rebildfesten markerer venskabet mellem mennesker. Vi har valgt at forstørre frem for at reducere. Vi har et nyt telt, et stærkt program, god musik. Vi går all in for at markere venskabet og vigtigheden af det. Når nogen udfordrer en samhørighed, er det vigtigere end nogensinde at sige, at vi er her for venskabet mellem danskere og amerikanere, for danskamerikanske familier og forretningsforbindelser. Det er jo de ting, der får hverdagslivet til at fungere. Desuden har vi holdt Rebildfesten siden 1912, uanset hvem der har været præsident og statsminister. Det er også et argument. 

Der har været protester før mod festen, for eksempel på grund af Vietnamkrigen, USA's behandling af sin oprindelige befolkning og Guantánamo. Hvor på skalaen er den her krise?

Haha. Den er meget mindre, som jeg ser det. Ingen er døde. Der er ingen krig på nogen måde. Man kan slet ikke sammenligne situationen nu med den politiske situation omkring Vietnamkrigen.

Tænker du som Vibeke Gamst på, hvad "man kan bruge sådan nogle optagelser fra bakkerne til i USA"?

Vibeke Gamst er ude på et sidespor. Jeg tror, hun overvurderer Rebildselskabets betydning i USA. Men hvis optagelser fra Rebildfesten kommer på CNN, så er vi kommet langt med vores budskab om venskab. 

Hvad er der egentlig at fejre i år i Danmark på USA's uafhængighedsdag?

Venskabet mellem mennesker og vigtigheden af samhørighed, også når der er kurrer på tråden.

Hvad gør I for, at arrangementet ikke tager farve af den politiske situation?

Vi har kommunikeret stort set alle steder, at vi er upolitiske. Programmet er sådan, at man nedtoner alt, der har politisk indhold. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) sender en hilsen, for vi har altid en repræsentant for regeringen med, men det er ikke en politisk tale.

Hvad er dit eget forhold til USA?

Min kone har en bror i USA, og vi har været meget i landet. Den virksomhed, jeg arbejder i, har stærke forbindelser til USA og amerikanske virksomheder globalt. Jeg kan bare godt lide USA, de gode ting i hvert fald som er idealerne om demokrati og frihed. USA er bare mulighedernes land. Så er der værdier, som de kan lære af os, for eksempel om bæredygtighed, fællesskab og samarbejde. Det er faktisk en lidt overset del af Rebildselskabets mission. Vi ønsker at udbrede kulturel forståelse mellem Danmark og USA – begge veje. 

Er du personlig berørt af stemningen mellem landene, som den er for tiden? 

Ja da. Jeg har talt med samtlige dagblade og alle tv-kanalerne. Da det var værst, lavede jeg interview lørdag aften. Men det er positivt, for det har givet fokus på Rebildfesten og vigtigheden af at holde den. Så tak til Vibeke Gamst for det. 


Nr. 336 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 09:40:00

Fire mænd er tiltalt for brandattentat på Nørrebro Tryk Her

Nr. 335 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 09:37:00

Kommune overvældet over interesse for nyt tilbud mod børn og unges mistrivsel Tryk Her
Inden årets udgang skal alle landets kommuner have etableret et lettilgængeligt tilbud til børn og unge i mistrivsel. I Esbjerg oplever de allerede stor efterspørgsel.
Nr. 334 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 09:29:03

Mistænkt for spionage vil lade sig udlevere til Tyskland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der bliver ingen strid om, hvorvidt en dansk statsborger, der er mistænkt for spionage, skal udleveres til Tyskland.

For den 53-årige mand har samtykket til udlevering i sagen, hvor han er sigtet for at have spioneret mod jødiske personer og lokaliteter i Tyskland for Iran.

Det fremgår af retsbogen fra et grundlovsforhør, der i al hemmelighed blev afholdt for en uge siden i Retten i Aarhus. Ritzau har fået aktindsigt i enkelte dele af retsbogen fra retsmødet.

Den 53-årige mand, der bor i Danmark, blev 26. juni klokken 07.01 anholdt i Aarhus-området af Østjyllands Politi i et samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste, PET.

Tre timer senere sad han i Retten i Aarhus foran en dommer. Trods sit danske statsborgerskab var der i retten tilkaldt en afghansk tolk til den sigtede, fremgår det af retsbogen.

Retsmødet foregik for såkaldt dobbeltlukkede døre, så også sigtelsen blev læst op for lukkede døre. Ingen journalister var til stede i retsmødet, som der ikke var blevet meldt noget ud om.

Tirsdag fik offentligheden dog besked om sagen, da først den tyske anklagemyndighed og dernæst PET fortalte om den i en pressemeddelelse.

Her kom det frem, at den 53-årige er under stærk mistanke for at have arbejdet sammen med en udenlandsk efterretningstjeneste.

Ifølge sigtelsen modtog han ordrer fra en iransk efterretningstjeneste om at indsamle informationer om jødiske lokaliteter og specifikke jødiske personer i Berlin, oplyste den tyske anklagemyndighed.

Han har angiveligt spioneret mod tre ejendomme i juni. Det formodes, at det var for at forberede yderligere efterretningsarbejde i Tyskland - muligvis med hensigt om terrorangreb mod jødiske mål.

Der er endnu uvist, hvornår udleveringen til Tyskland vil finde sted.

Mandens forsvarer afviser at oplyse, hvordan den 53-årige forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/


Nr. 333 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 09:07:00

Det iranske atomprogram er slået op til to år tilbage, siger Pentagon Tryk Her
Der har tidligere været meldinger om, at det iranske atomprogram kun var sat få måneder tilbage.
Nr. 332 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 09:06:21

Ørsted i ny optur – her er aktierne, der rykker Tryk Her
Ørsted i ny optur – her er aktierne, der rykkerDer justeres lidt på kursmålene blandt de forskellige...
Nr. 331 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 09:06:21

Lille aktie i stort kurshop – sådan åbner C25 Tryk Her
Lille aktie i stort kurshop – sådan åbner C25Der justeres lidt på kursmålene blandt de forskellige a...
Nr. 330 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 09:04:00

SAS-fly måtte vende om: Fugl fandt vej til motoren Tryk Her

Nr. 329 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 08:55:00

Kansler om nej til regnbueflag: 'Forbundsdagen er jo ikke et cirkustelt' Tryk Her
Friedrich Merz bliver mødt af en storm af protester efter skarpe bemærkninger i interview.
Nr. 328 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 08:42:00

Omsætningen går tilbage for Bang & Olufsen Tryk Her

Nr. 327 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 08:35:35

Medie: Op mod 30.000 nordkoreanske soldater er på vej til Rusland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nordkorea ventes de kommende måneder at sende 25.000 til 30.000 soldater til Rusland for at bistå den russiske hær i Ukraine-krigen.

Det fremgår af ukrainske efterretninger, fortæller flere anonyme ukrainske embedsmænd til CNN.

I forvejen har Rusland taget imod cirka 11.000 nordkoreanske soldater. De blev udstationeret i november sidste år.

Nordkoreanerne skulle dengang hjælpe med at presse de ukrainske styrker tilbage efter Ukraines offensiv i den russiske Kursk-region.

Ifølge CNN vurderes 4000 af de nordkoreanske soldater at være blevet såret eller dræbt, efter at de blev involveret i krigen i Ukraine.

De nye efterretninger om yderligere 25.000 til 30.000 nordkoreanske soldater fremgår af en rapport, som CNN har læst.

Her står der, at "der er stor sandsynlighed for", at de nye nordkoreanske styrker vil blive indsat i kamp i dele af det russiskbesatte Ukraine.

Rusland og Nordkorea har et nært forhold, og det er kun blevet styrket efter den russiske invasion af Ukraine, hvor Vesten har vendt Rusland ryggen.

Ud over at sende soldater til Rusland vil Nordkorea sende 5000 byggearbejdere og 1000 mineryddere til Kursk-regionen.

Det fortalte den tidligere russiske forsvarsminister Sergej Sjojgu, der nu er chef for Ruslands sikkerhedsråd, under et besøg i Nordkorea i juni.

De cirka 6000 nordkoreanere skal hjælpe med genopbygningen af Kursk og oprydningen efter den ukrainske offensiv.

Offensiven begyndte i august sidste år, hvor ukrainske styrker trængte ind i Kursk, som grænser op til Ukraine.

I løbet af foråret meddelte Rusland, at landet igen havde fuld kontrol over regionen. Havde Ukraine fastholdt grebet om Kursk, ville det have styrket den ukrainske position i forhandlinger med Rusland.

/ritzau/


Nr. 326 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 08:34:00

Tobaksprodukter var til frit skue: Coop og 365discount får bøde på 200.000 kroner hver Tryk Her

Nr. 325 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 08:33:36

Novo-fald koster pensionskæmper dyrt Tryk Her
Novo-fald koster pensionskæmper dyrtStore kursfald i medicinalkoncernen Novo Nordisk er en dyr fornø...
Nr. 324 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 08:32:48

Før markedet åbner: Ørsted og DSV i fokus Tryk Her
Før markedet åbner: Ørsted og DSV i fokusDer hersker en forsigtig optimisme på aktiemarkederne torsd...
Nr. 323 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 08:30:03

Supermarkeder betaler bøder for synlige tobaksvarer Tryk Her

Tryk for at læse mere

365 Discount og Coop Danmark har hver betalt en bøde på 200.000 kroner, da tobaksvarer ikke var gemt væk i flere af deres dagligvarebutikker.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Begge virksomheder har erkendt overtrædelsen af det såkaldte udstillingsforbud. Derfor er sagen afgjort uden en retssag.

Forbrugerombudsmanden har fire gange i fire forskellige 365 Discountbutikker og fire gange fordelt på tre Superbrugsen-forretninger konstateret, at tobaksvarer ikke var skjult for kunderne.

- Ifølge tobaksreklameloven må virksomheder ikke fremvise eller på nogen måde reklamere for tobaksvarer eller tobakssurrogater. Det forbud skal naturligvis tages alvorligt, og derfor skal butikkerne sørge for at dække varerne til, så ingen – særligt ikke børn og unge – bliver fristet af dem, siger forbrugerombudsmand Torsten Jansen i pressemeddelelsen.

Ifølge udstillingsforbuddet er det forbudt at fremvise de tobaksvarer, som en fysisk butik sælger, medmindre den er specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer.

Hvis man ikke falder ind under undtagelsen, må man kun fremvise tobaksvarer, hvis køberen anmoder om at se dem.

Det betyder, at eksempelvis supermarkeder skal gemme tobaksvarer væk. Det kan være under disken eller bag et forhæng, skriver Forbrugerombudsmanden.

Jens Juul Nielsen, som er informationsdirektør i Coop Koncernen, siger til Ritzau, at man tager sagen alvorligt, og at reglerne er blevet indskærpet overfor butikkerne.

Coop så dog gerne, at myndighederne i fremtiden gjorde opmærksomme på sig selv, imens de er på kontrolbesøg og ikke først senere, lyder det.

/ritzau/


Nr. 322 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 08:14:19

Bang & Olufsens omsætning falder trods øgede priser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det viser selskabets årsregnskab, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Resultatet efter skat ender på minus 29 millioner kroner, men før skat er der et lille plus på 2 millioner kroner.

Selskabet kalder selv 2024/2025 for et overgangsår.

I regnskabet understreges det, at året på trods af geopolitisk og makroøkonomisk usikkerhed er endt med positivt momentum og på linje med tidligere udmeldte forventninger.

Det nævnes dog også, at der er risiko for makroøkonomiske forstyrrelser herunder told, inflation og geopolitisk ustabilitet.

Prisstigningerne sker som følge af generelle prisjusteringer samt som reaktion på de nyligt udmeldte amerikanske toldsatser, lyder det i regnskabet.

Donald Trump annoncerede i starten af april øgede toldsatser for en række lande. Senere satte han toldsatserne på pause i en periode, hvor en basistold på ti procent har været gældende.

I pausen har lande og EU forhandlet med USA for at blive enige om handelsaftaler. Toldpausen udløber for blandt andet EU's vedkommende 9. juli.

/ritzau/


Nr. 321 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 08:13:00

Stor opbakning: Mere EU skal garantere dansk sikkerhed Tryk Her
Langt de fleste danskere ville stemme ja, hvis der var afstemning om dansk EU-medlemskab i morgen, viser ny undersøgelse.
Nr. 320 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 08:12:00

Japansk øgruppe har oplevet 900 jordskælv på to uger Tryk Her

Nr. 319 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 08:05:00

Provst kritiserer Københavns Stift for ”latterliggørelse” af folkekirken på sociale medier Tryk Her

Tryk for at læse mere

I dag markeres det, at Danmark overtager formandskabet for EU-rådet. Det sker i Aarhus med en stor folkefest.

Alle er nemlig velkomne i Rådhusparken torsdag eftermiddag og aften, hvor der vil være middag, koncerter og poesi.

Her tager den danske regering og Kongefamilien imod europæiske repræsentanter.

Til åbningsfesten er det dog ikke tilladt at medbringe bannere eller fremføre politiske budskaber. Så en gruppe borgere har lavet en alternativ folkefest i den nærliggende Mølleparken, skriver Aarhus Stiftstidende. 

Kan folkekirken lave sjov med sig selv?Anna Døssing Gunnertoft, der er provst i Nibe, har rettet en kritik mod Københavns Stifts brug af sociale medier.

TV 2 Nord har talt med provsten, der kalder stiftets kommunikation for "latterliggørelse".

Hendes kritik er rettet mod Instagram-profilen "kirkenikbh", som stiftet står bag. Her deler stiftet mange korte humoristiske videoer og tekster, som for eksempel en video af en baby, der vrøvler, med den tilhørende tekst: “Pinsen giver kun marginalt mere mening end min selvangivelse”.

Det mener provsten er at gøre grin med præster og folkekirken.

Kommunikationsfolk i Københavns Stift svarer i en kronik i Jyllands Posten, at det er en bevidst strategi, og at de vil nå et bredere publikum med deres tiltag.

Artiklen fortsætter efter opslaget:

Vis dette opslag på Instagram Et opslag delt af Folkekirken for børn (@kirkenikbh)

Dalai Lamas efterfølger skaber uroDen næste Dalai Lama vækker geopolitisk uro, længe før vedkommende er fundet. 

Morgensamling skrev i går, at flere medier havde spået, at den nuværende Dalai Lama onsdag ville annoncere sin efterfølger. Så vidt gik Dalai Lama ikke, men han slog fast, at tibetanerne skal have en ny åndelig leder efter hans død. Og dén udmelding alene var nok til at vække stor opsigt. 

En talskvinde for Kinas regering meldte nemlig hurtigt ud, at valget af den næste Dalai Lama ikke må ske uden Kinas godkendelse.

Kristeligt Dagblads Kina-korrespondent, Pia Elers, har talt med Tenzin Kunga, talsmand for Tibets kontor i London. Han sukker dybt over Kinas reaktion:

"Vores nuværende leders bevidsthed vil blive genfødt, og det kan kineserne ikke lave om på," siger han.

Autocampere giver problemerDer kommer flere og flere store autocampere rundt om i sommerlandet – både i Europa og i Danmark – og det kan give problemer, skriver DR.

Reglerne for autocampere er nemlig ikke fulgt med udviklingen, lyder det.

Det ærgrer både kommunerne, der kæmper med besværlige regler, og for autocampisterne, som mangler klarhed over, hvor de må være.

Den fungerende minister på området Thomas Danielsen (V) skriver til DR, at det er vigtigt at se nærmere på reglerne. 

Børn kan gå til videnskabEn stor fondsbevilling betyder, at flere børn over hele landet kan gå til videnskabstilbud i fritiden, skriver Fagbladet Folkeskolen.

Her kan børn for eksempel lære at bygge robotter, bruge kunstig intelligens eller gå til ingeniørvidenskab.

Det handler om at lære børn, at naturvidenskab er både sjovt og meningsfuldt, fortæller Villum Fonden, der har givet 25 millioner kroner til projekterne.


Nr. 318 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 07:50:00

LIVE Danmark overtager EU-formandskabet Tryk Her
Formandskabet markeres med folkefest i Aarhus i dag.
Nr. 317 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 07:32:00

Trump raser mod republikanere efter flere nej-stemmer: 'Latterligt' Tryk Her

Nr. 316 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 07:19:53

Ekspert om Obton-prospekt til investorer: “Jeg ville ikke sige ja” Tryk Her
Ekspert om Obton-prospekt til investorer: “Jeg ville ikke sige ja”Et næsten 300 sider langt prospekt...
Nr. 315 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 07:19:10

Solcellekæmpe i krise – her er redningsplanen Tryk Her
Solcellekæmpe i krise – her er redningsplanenDu skal have god tid, hvis du vil forstå, hvad der egen...
Nr. 314 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 07:19:00

Mindst én dræbt og flere såret efter angreb i Rusland og Ukraine Tryk Her

Nr. 313 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 07:17:15

Sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Sådan bliver handelsdagenInvestorerne er tilsyneladende tilfredse med handelsaftalen, som Vietnam og...
Nr. 312 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 07:17:15

Kongetal i fokus – sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Kongetal i fokus – sådan bliver handelsdagenInvestorerne er tilsyneladende tilfredse med handelsafta...
Nr. 311 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 07:09:32

Sigtelse: Mand kørte påvirket på gaffeltruck på Roskilde Festival Tryk Her

Tryk for at læse mere

Onsdag morgen bemærkede vagter på Roskilde Festival en gaffeltruck, der kørte rundt på festivalpladsen, og som ikke virkede til at være i god stand.

De henvendte sig derfor til politiet, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport fra festivalen.

Politiet fandt frem til trucken. Her kunne betjentene konstatere, at gaffeltrucken var i dårlig stand, men de fik også en mistanke om, at chaufføren var påvirket af euforiserende stoffer.

Derfor blev han sigtet for at køre i påvirket tilstand og fik sit festivalarmbånd klippet.

Sagen blev anmeldt til politiet klokken 09.31 onsdag.

/ritzau/


Nr. 310 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 07:05:47

Rusland: Kvinde i 70'erne er død efter nedfaldne dronerester Tryk Her

Tryk for at læse mere

En kvinde i 70'erne er død, og to andre personer er såret som følge af nedfaldne vragrester fra en drone i den sydvestlige region Lipetsk i Rusland.

Det siger regionens guvernør, Igor Artamonov, tidligt torsdag morgen på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Vragresterne faldt ned over en beboet bygning, siger han.

- Der er kommet meldinger om nedfaldne vragdele fra forskellige områder. Redningstjenester og beredskabsmyndigheder arbejder i højt beredskab, siger han.

Ruslands forsvarsministerium melder, at det i løbet af natten har destrueret 10 ukrainske droner over Lipetsk-regionen og i alt 69 over russisk territorium og Krim-halvøen.

Ministeriet oplyser kun, hvor mange droner det har destrueret - ikke hvor mange det har registreret, at Ukraine har sendt afsted.

Artamonov siger i et andet opslag på Telegram, at en lejlighedsbygning under opførelse i byen Yelets i Lipetsk blev beskadiget som følge af et angreb, og at der udbrød en mindre brand på en nærliggende parkeringsplads.

Det fulde omfang af skaderne er ikke umiddelbart kendt.

Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret angrebet.

Begge sider har nægtet at have målrettet deres angreb mod civile under den krig, som Rusland indledte mod Ukraine i februar 2022. Tusinder af civile er dog alligevel døde i konflikten. Langt størstedelen er ukrainere.

Ukraine har gennemført flere luftangreb på Lipetsk, som er en strategisk vigtig region. Der er blandt andet en flybase, som er det russiske luftvåbens vigtigste træningscenter.

USA's præsident, Donald Trump, der blev indsat i januar i år, har presset på for en våbenhvile mellem Rusland og Ukraine.

For nylig har Rusland udført nogle af sine største luftangreb på Ukraine i krigen, hvilket har slået skår i håbet om et gennembrud i forhandlingerne, der er gået i stå.

Den 25. juni sagde Trump, at han vil bede Ruslands præsident, Vladimir Putin, om at slutte krigen.

Det blev betragtet som et skifte i tonen mod Putin, som Trump har holdt igen med at presse ind i en fredsaftale ved hjælp af for eksempel sanktioner mod Rusland.

/ritzau/Reuters


Nr. 309 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 07:04:00

Fem teenagere dømt for 'kvalificeret vold og trusler' Tryk Her

Nr. 308 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 06:58:07

Teenagere dømmes for flere overfald i Slagelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fem teenagedrenge blev onsdag idømt fængselsstraffe ved Retten i Næstved for, hvad politiet vurderer er umotiverede overfald i Slagelse.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

- Det er en sag, hvor der er faldet dom i en stribe tilsyneladende umotiverede alvorlige overfald, begået af meget unge mænd, mod forurettede i samme aldersgruppe, siger anklagerfuldmægtig Jonas Langkjær i pressemeddelelsen.

En 17-årig dreng fik et år og tre måneders ubetinget fængsel for flere forskellige tilfælde af vold, grov vold, brugstyveri, hærværk og trusler.

De resterende drenge, to 17-årige, en 15-årig og en 16-årig dreng fik alle fire måneders fængsel for grov vold. En måned blev gjort ubetinget.

Den 17-årige dømte, som fik den længste straf, blev dømt for at være involveret i fem overfald ifølge pressemeddelelsen.

De resterende drenge er kun dømt for et overfald hver.

Han blev blandt andet dømt for et overfald på en ukendt mand, som fik flere slag på kroppen og i hovedet, imens det blev filmet. Overfaldet skete 29. juni sidste år.

De tre 17-årige og den 15-årige overfaldt ifølge dommen to andre unge mænd på et grønt område i Slagelse i oktober 2024.

Her indkasserede den 17-årige, som fik den længste straf, også en dom for vidnetrusler, da han truede de forurettede med at skære halsen over på dem, hvis de sladrede.

Ifølge retten var han også med til et sidste overfald i december 2024, som blev begået sammen med den 16-årige dømte. Her overfaldt de en 16-årig dreng på Nygade i Slagelse.

Den 17-årige dreng, der fik den længste straf, udbad sig betænkningstid i forhold til en anke af dommen. Det samme gjorde den 15-årige.

De resterende drenge modtog dommen.

De dømtes sager skal også behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet, da de alle er under 18 år.

Den ene af de 17-årige, som blev idømt fire måneders fængsel, fik desuden en advarsel om udvisning.

/ritzau/


Nr. 307 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 06:57:00

Glastonbury: Palæstina-solidaritet fra scenen nu i politiets søgelys Tryk Her

Stemningen var elektrisk, publikum ekstatiske og palæstinensiske flag vajede, da de britiske og irske grupper Bob Vylan og Kneecap indtog den engelske festival Glastonburys scener i weekenden. Men det, der for tusindvis af festivalgæster var stærke øjeblikke af musikalsk modstand og politisk solidaritet, er efterfølgende blevet mødt med hårde politiske fordømmelser og nu også politiefterforskning. …


Nr. 306 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 06:51:00

Flyveledere strejker i Frankrig - selskaber opfordres til at aflyse afgange Tryk Her

Nr. 305 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 06:41:00

FN: Bander har næsten total kontrol over Haitis hovedstad Tryk Her

Nr. 304 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 06:30:00

Inden hun blev Den sorte svane, fortalte Amira Smajic om at være på flugt fra krig, tæsk og ydmygelser Tryk Her

Nr. 303 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 06:16:00

Racisme og hyldest til terror: Hadet flyder i svensk Israel-gruppe Tryk Her

Facebookgruppen “Svenskar som stödjer Israel” (Svenskere som støtter Israel) beskriver sig selv som en gruppe, der “diskuterer Israel ud fra perspektiver og fakta, der ellers ikke kommer frem i medierne” – og i beskrivelsen står der specifikt, at “generaliserende udtryk om etniske grupper, religioner” ikke er tilladt. På trods af dette er gruppen gennemsyret af …


Nr. 302 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 06:14:00

Autocampister spærrer for redningskøretøjer og overnatter på villaveje Tryk Her
Igen i år giver autocampere problemer i Sommerdanmark. Ny lovgivning trækker i langdrag.
Nr. 301 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 06:09:00

Vi beder pædagoger og SOSU’er bære velfærden – men de har ikke råd til at bo her Tryk Her

Hvis vi vil tage os ordentligt af børn, ældre og udsatte, skal vi også tage os ordentligt af dem, der passer dem. Så enkelt er det. Som faglig rådgiver for både lønmodtagere og selvstændige i den offentlige sektor møder jeg alt for ofte medarbejdere, der presses ud af byen – og ud af faget – …


Nr. 300 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 06:06:15

Republikanerne kæmper for at få gennemført Trumps lovpakke Tryk Her

Tryk for at læse mere

En procedureafstemning om en lovpakke, der af USA's præsident, Donald Trump, er blevet kaldt "Big, Beautiful Bill", trækker i langdrag i Repræsentanternes Hus.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt CNN.

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, har sagt, at han vil holde procedureafstemningen åben, mens han og hans parti skaffer stemmer for lovpakken.

- Jeg holder den åben, så længe det kræves, for at sikre, at alle er her og har fået svar på alle spørgsmål, siger Johnson til Fox News.

- Det har jeg lovet mine medlemmer (af Repræsentanternes Hus, red.).

CNN har tidligere på natten skrevet, at Johnson og hans team i øjeblikket presser medlemmerne til at støtte procedureafstemningen, mens afstemningen holdes åben.

Washington D.C. er seks timer bag Danmark, og dermed ventes afstemningen at fortsætte ud på natten i USA's hovedstad.

En procedureafstemning er et led i processen med at få gennemført et lovforslag. Afstemningen viser, hvor stor opbakning lovpakken kan mønstre, og hvis den stemmes igennem, sendes den videre til debat.

Det er ikke alle republikanere, der støtter lovpakken. For at lovpakken kan gå videre til debat, er der råd til, at tre republikanere stemmer nej.

Omkring klokken 06.30 dansk tid - 00.30 amerikansk tid - har fem stemt imod, og otte mangler at stemme. Det er muligt at ændre sin stemme indtil sidste øjeblik, og derfor skal Johnson forsøge at få ændret mindst to af de fem stemmer.

Blandt dem, som har stemt nej, er Brian Fitzpatrick, der er republikansk medlem af huset for Pennsylvania. Hans nej-stemme var ifølge NBC News og CNN overraskende.

Efter at Fitzpatrick havde stemt nej, skyndte nogle af hans partikolleger sig at lede efter ham i salen - sandsynligvis for at få ham til at ændre sin stemme. Men Fitzpatrick havde forladt salen i al hast og var ingen steder at finde.

Da NBC News informerede republikaneren Dusty Johnson fra South Dakota om dette, var reaktionen:

- Klogt.

Dusty Johnson forsøgte efterfølgende at kontakte Fitzpatrick over telefonen, men det lykkedes ikke.

Trump selv har kommenteret problemerne på sit sociale medie, Truth Social.

- Hvad venter republikanerne på? Hvad forsøger I at bevise? Maga (Make America Great Again-bevægelsen, red.) er ikke tilfreds, og det koster jer stemmer!, skriver han.

/ritzau/


Nr. 299 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 06:06:00

Passager sigtet for vanvidskørsel i Nordjylland Tryk Her

Nr. 298 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 06:04:59

Perus præsident fordobler sin løn midt i vælgerkrise Tryk Her

Tryk for at læse mere

Perus upopulære præsident, Dina Boluarte, har forhøjet sin egen løn til det dobbelte.

Det meddeler den peruanske regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den 63-årige præsident vil fremover få et beløb på omkring 10.000 dollar om måneden. Det svarer til 63.500 kroner.

Tidspunktet for lønforhøjelsen undrer økonomen Jorge Gonzáles Izguierdo, efter at en meningsmåling i maj har vist, at kun to procent af peruanerne synes, at Boluarte gør det godt.

Samtidig havde præsidenten i maj afvist forlydender om en mulig lønforhøjelse.

- Det er det værste tidspunkt at annoncere denne nyhed, når hun er så tæt på nul i meningsmålingerne, siger han ifølge AFP til tv-stationen N Television.

Før justeringen af lønnen var Dina Boluarte den af Sydamerikas 12 regeringschefer, der havde den næstlaveste løn. Kun Bolivias præsident fik mindre end Boluarte.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, tjener lige under to millioner kroner om året. Det fremgår af regeringens hjemmeside. Det svarer til 163.000 kroner om måneden.

Dina Boluarte har i sin præsidentperiode været ramt af flere uheldige sager, efter at hun kom til magten i december 2022.

Sidste år gennemførte politiet en razzia i præsidentens hjem, hvor Boluarte blev beordret til at fremvise en række luksusure, som hun beskyldes for ikke at have registreret som gaver.

Sagen blev i de peruanske medier døbt "Rolexgate".

Præsidenten har dog selv hævdet, at hun har brugt sine egne penge på at købe de dyre ure.

Dina Boluarte har også fået kritik for, at hun tog to ugers fravær for at få foretaget en næseoperation. Præsidenten har afvist, at operationen skyldtes kosmetiske årsager.

Analysebureauet Ipsos foretog i maj en måling, der viste, at kun to procent af peruanerne er tilfredse med præsidenten. Ipsos har aldrig tidligere registreret så lav en opbakning til en politiker på tværs af 90 lande.

/ritzau/AFP


Nr. 297 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 06:02:00

Græsk ferieø hærget af skovbrand - igen Tryk Her

Nr. 296 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 06:00:00

Danske coronaskeptikere nævnes i planer for hemmelig russisk påvirkningsoperation Tryk Her
Dansk aktivist dømt for trusler mod minister optræder i lækkede dokumenter fra Rusland. Han afviser ethvert kendskab til sagen.
Nr. 295 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 05:40:00

Morgenpost fra Europa: Det danske formandskab overvejer fremtiden for EU's samhørighedsmidler, men hvad er det, og hvordan får du fat i dem? Tryk Her
Det danske EU-formandskab kræver, at man kigger på EU's store budget med nye øjne.
Nr. 294 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 04:43:20

Fejlagtigt udvist migrant tabte sig 14 kilo i fængsel i El Salvador Tryk Her

Tryk for at læse mere

Salvadoranske Kilmar Abrego Garcia, der i marts ved en fejl blev deporteret fra USA til et berygtet megafængsel i El Salvador, beskriver, at han var udsat for grov mishandling i fængslet.

Det viser et retsdokument ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Heri lyder det fra Garcias advokater, at han tabte sig 14 kilo i sin tid i megafængslet, der hedder Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT).

- Sagsøgeren Kilmar Abrego Garcia beretter om, at han blev udsat for grov mishandling ved ankomsten til CECOT, herunder, men ikke begrænset til, grov vold, alvorlig søvnmangel, utilstrækkelig ernæring og psykisk tortur, lyder det.

Garcia, der er salvadoransk statsborger, blev 15. marts deporteret fra USA sammen med mere end 200 personer, som ifølge den amerikanske administration er bandemedlemmer.

Det skete på trods af en afgørelse i 2019 om, at han ikke måtte sendes dertil, fordi han kunne blive forfulgt af bander.

Det var en administrativ fejl, har det amerikanske justitsministeriums advokater efterfølgende sagt.

Justitsministeriet hentede Abgrego Garcia tilbage til USA den 6. juni efter at have tiltalt ham for at samarbejde med mindst fem andre om at bringe indvandrere ulovligt til USA.

Regeringen har sagt, at den planlægger at udvise ham igen. Han nægter sig skyldig i tiltalen og befinder sig i øjeblikket i et fængsel i Tennessee, mens hans straffesag verserer.

Garcia er bosat i delstaten Maryland, og hans kone og barn er amerikanske statsborgere.

Kritikere af USA's præsident, Donald Trump, ser sagen som et bevis på, at hans administration sætter et mål om at øge antallet af udviste migranter over retssikkerheden.

Trump har lovet at slå hårdt ned på ulovlig indvandring og siger, at Abrego Garcia tilhører banden MS-13. Det afviser Garcia og hans advokater.

/ritzau/Reuters


Nr. 293 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 04:35:00

Fire er døde og 30 fortsat savnet, efter færge er sunket nær Bali Tryk Her
Årsagen til forliset er endnu ukendt - det forsøger myndighederne at klarlægge sideløbende med, at redningsaktionen fortsætter.
Nr. 292 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 04:34:12

Lægeklinik får millionbøde for læk af Shakiras lægejournal Tryk Her

Tryk for at læse mere

En lægeklinik i Peru, der behandlede den colombianske popstjerne Shakira for en mavesygdom i februar, er blevet tildelt en bøde.

Det oplyser lokale sundhedsmyndigheder i Peru onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Årsagen er, at popstjernens lægejournal blev lækket efter behandlingen på klinikken.

Den 48-årige popstjerne aflyste i februar en koncert i den peruanske hovedstad, Lima. Koncerten var en del af verdensturnéen "Las mujeres ya no Lloran" (kvinder græder ikke længere, red.).

Årsagen til aflysningen var mavesmerter som følge af en uspecificeret mavesygdom, der måtte behandles på lægeklinikken Dalgado Auna i Lima.

Kort efter Shakiras indlæggelse begyndte hendes lægejournal at dukke op på sociale medier.

Det vakte harme blandt hendes fans, ligesom der blev indledt en undersøgelse af lækket.

Lægeklinikken oplyste på det tidspunkt, at den var i gang med at undersøge, hvad den kaldte en alvorlig etisk overtrædelse af klinikkens adfærdskodeks og regler for behandling af personoplysninger.

Det er de lokale sundhedsmyndigheder i Peru, der har pålagt lægeklinikken en bøde for lækket. Bøden lyder på 190.000 dollar - hvilket svarer til 1,2 millioner danske kroner.

"Las mujeres ya no Lloran" er Shakiras første verdensturné i syv år. Turnéen er fortsat i gang og deler navn med hendes seneste album, der udkom i 2024.

Albummet handler blandt andet Shakiras meget omdiskuterede brud med den spanske fodboldspiller Gerard Piqué i 2022.

Shakiras karriere startede, da hun var 13 år. Her udkom hun med albummet "Magia. I 2001 fik hun sit internationale gennembrud med albummet "Laundry Service".

Siden er det blevet til en række hits for den colombianske sanger, der blandt andet står bag numre som "Hips Don't Lie", "Whenever, Wherever" og "Waka Waka".

/ritzau/AFP


Nr. 291 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 03:14:39

Færge forliser ved Bali - 38 er meldt savnet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mindst fire har mistet livet, efter at en færge med 65 personer om bord er forlist nær den populære indonesiske ferieø Bali.

Det meddeler Indonesiens redningstjeneste ifølge tv-stationen MetroTV, skriver Reuters.

Redningstjenesten melder om 38 savnede, efter at færgen sank sent onsdag aften omkring klokken 23.20 lokal tid.

Færgen var stævnet ud fra Ketapang på øen Java med kurs mod Gilimanuk på Bali. 20 minutter senere blev der sendt et nødsignal.

- Kort tid efter at skibet havde forladt havnen, sendte besætningen et nødsignal, siger Wahyu Setiabudi, der står for at koordinere redningsarbejdet, til nyhedsbureauet dpa.

Det fremgår ikke, om der var udlændinge om bord på den forliste færge.

Ritzau har kontaktet Udenrigsministeriet for at høre, om man har kendskab til danskere, der har været om bord på færgen, men ministeriet er ikke vendt tilbage.

Færgen havde 12 besætningsmedlemmer og 53 passagerer om bord samt 22 køretøjer.

23 personer er foreløbig blevet reddet. Flere af dem var bevidstløse, efter at de havde drevet rundt i oprørt vand i flere timer, oplyser politichef Rama Samtama Putra til AP.

Ni både er involveret i redningsarbejdet, der besværliggøres af bølger på op til to meters højde.

Årsagen til forliset er endnu ukendt.

Redningstjenesten oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at den undersøger, om der var for mange personer om bord i forhold til det tilladte.

Skibsulykker hænder med jævne mellemrum i Indonesien på grund af mangelfulde sikkerhedsforanstaltninger eller vejrmæssige udfordringer, skriver AFP.

I marts kæntrede en båd med 16 personer omkring Bali. En australsk kvinde mistede livet, og mindst én anden person kom til skade.

I 2018 druknede mere end 150 personer, da en færge forliste i en sø på øen Sumatra.

/ritzau/


Nr. 290 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 02:31:52

PKK beskylder Tyrkiet for at underminere nedrustningsproces Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kurdistans Arbejderparti (PKK) mener, at dele af Tyrkiets regering forsøger at underminere organisationens nedrustningsproces.

Det siger Mustafa Karasu, der er en af organisationens grundlæggere og ledende medlemmer, onsdag i et interview med en kurdisk tilknyttet tv-station.

PKK oplyste for seks uger siden, at organisationen havde besluttet sig for at opløse sig selv og indstille sin væbnede kamp mod Tyrkiet.

Mandag rapporterede det kurdiske medie Rudaw, at PKK inden for få uger ville begynde at destruere sine våben ved ceremonier i det nordlige Irak.

- Vi er klar, men regeringen har ikke taget de nødvendige skridt, siger Karasu.

Det tyrkiske militær angriber fortsat militante fra PKK i det nordlige Irak, ligesom forholdene for organisationens leder Abdullah Öcalan ikke er blevet forbedret, lyder det fra Karasu.

Den 76-årige Öcalan har siddet fængslet på øen Imrali siden 1999. Allerede i februar opfordrede han PKK til at nedlægge våbnene.

En anonym kilde fra Tyrkiets præsident Recep Erdogans parti AKP - Retfærdigheds- og Udviklingspartiet - har tidligere fortalt, at Öcalan efter aftalen om at opløse PKK formentlig vil kunne afsone under mere lempelige forhold.

- Nogle venner har fået lov til at tage til Imrali, men det er ikke tilstrækkeligt. Isolationen har på trods af nogle tilpasninger varet i 26 år, siger Karasu og tilføjer:

- Vores leders situation påvirker processen (for nedrustning, red.) og bremser den.

Karasu vil over for den kurdisk tilknyttede tv-station ikke fortælle, hvorvidt de såkaldte nedrustningsceremonier fortsat vil blive afviklet.

- Vi ønsker, at processen skal fortsætte og blomstre. Men situationen får os til at konstatere en forhindring. Regeringens holdning er årsagen, siger han.

PKK har stået i spidsen for et oprør mod Tyrkiet siden 1984. Dets oprindelige mål var at skabe et hjemland for kurderne.

Beslutningen om en opløsning kan få store politiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser i regionen.

Over 40.000 mennesker er blevet dræbt i den årtier lange konflikt mellem PKK og Tyrkiet.

Både den tyrkiske regering, Nato, EU og USA anser PKK for at være en terrororganisation.

Erdogan, har tidligere sagt, at Tyrkiet vil genoptage operationerne mod PKK, hvis gruppens nedrustningsproces går i stå, eller løfter ikke overholdes.

/ritzau/AFP


Nr. 289 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 02:18:56

Skovbrand hærger på ferieøen Kreta Tryk Her

Tryk for at læse mere

Græske brandfolk har siden onsdag eftermiddag bekæmpet en brand på den populære ferieø Kreta.

Mindst 155 brandfolk deltager i slukningsarbejdet, og flere er på vej, oplyser Grækenlands brandvæsen.

Flammerne har fået fat i et skovområde omkring byen Ierapetra på Kretas sydkyst.

Myndighederne har evakueret omkring 3000 beboere og turister fra byen Achlia, der ligger vest for Ierapetra, og tre andre beboelsesområder på Grækenlands største ø.

De evakuerede er bragt til midlertidige opholdssteder, oplyser myndighederne.

Der er foreløbig ikke meldt om tilskadekomne.

Kraftige vinde har vanskeliggjort slukningsarbejdet, og græsk tv melder, at flere huse har taget skade.

Flere brandfolk er på vej fra hovedstaden Athen for at deltage i det vanskelige slukningsarbejde.

- Det er en besværlig brand, som fortsat er i gang, oplyser en unavngiven brandmand til Reuters.

Det er uklart, hvad der har forårsaget den igangværende brand på Kreta.

De varme og tørre sommermånederne betyder, at der ofte opstår naturbrande i Grækenland.

Ud over branden på Kreta var græske brandfolk også onsdag aften indsat for at slukke en brand, der var opstået på den lille ø Kythira, samt en brand i Halkidiki på fastlandet.

De græske myndigheder har givet klimaændringer skylden for, at der er opstået flere ødelæggende naturbrande de senere år.

Kreta er et populært turistmål for danskere i sommermånederne. Flere danske rejseselskaber arrangerer ture til den græske ferieø.

Rejseselskabet Apollo oplyste sidste år, at otte ud af ti af selskabets kunder i 2024 havde booket sommerferie i Grækenland - med Kreta som den mest populære destination.

/ritzau/Reuters


Nr. 288 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 01:42:00

Schweiz vil lukke omstridt nødhjælpsorganisations afdeling i landet Tryk Her

Nr. 287 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 01:26:27

19-årig kvinde greb fat i bilrat og sigtes for vanvidskørsel Tryk Her

Tryk for at læse mere

En personbil har onsdag aften påkørt et træ langs Farsøvej nær Farsø, efter at en 19-årig kvindelig passager greb fat i rattet under kørslen.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Politiet modtog anmeldelsen om færdselsuheldet klokken 21.18.

- Passageren tog fat i rattet og overtog styringen. Derved kom bilen ud i rabatten. Det gjorde, at bilen vendte 180 grader, hvorefter den endte i et træ, siger vagtchefen.

Den 19-årige kvinde sad på forsædet ved siden af førersædet, da hun tog fat i rattet.

Politiet anslår, at bilen kørte med en hastighed på omkring 110 kilometer i timen, da den forulykkede.

Der er ikke gået et skænderi forud for, at den unge kvinde tog fat i rattet, fortæller vagtchefen.

Fem personer opholdt sig i bilen, da den kørte galt. Det drejer sig om en kvinde på 18 år, tre mænd på 19 år og den sigtede kvinde på 19 år.

Ingen andre trafikanter var involveret i færdselsuheldet.

Ambulancer blev efter anmeldelsen af færdselsuheldet sendt til stedet. Her blev det konstateret, at ingen af de fem personer i bilen havde pådraget sig livstruende skader.

Hverken bilens fører eller de øvrige personer i bilen var påvirket under kørslen, oplyser vagtchefen.

Den 19-årige kvinde er blevet sigtet for vanvidskørsel ved at forvolde fare for andres liv og førlighed.

Politiet har beslaglagt bilen med henblik på konfiskation.

Når der er mistanke om vanvidskørsel, kan politiet beslaglægge køretøjet. Hvis retten efterfølgende beslutter, at køretøjet skal konfiskeres, tilhører det staten og kan sælges på auktion.

/ritzau/


Nr. 286 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. Juli, 2025 00:51:06

Målinger afslører, at Trumps lovpakke er særdeles upopulær Tryk Her
Målinger afslører, at Trumps lovpakke er særdeles upopulærDet ulmer i Repræsentanternes Hus, hvor de...
Nr. 285 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 23:18:00

Norge slår værtsnation i EM-premiere Tryk Her

Nr. 284 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 22:59:07

Kriminologistuderende tilstår knivdrab på fire studerende Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 30-årig mand, der er tiltalt for at have knivdræbt fire unge universitetsstuderende i den amerikanske delstat Idaho i november 2022, har onsdag erklæret sig skyldig i drabene.

Manden - der hedder Bryan Kohberger - har erklæret sig skyldig som følge af en aftale, der er indgået med anklagemyndigheden for at undgå dødsstraf.

I stedet er der i aftalen lagt op til, at manden vil blive idømt fire gange livstid, ligesom han vil skulle give afkald på retten til at anke dommen.

Domsafsigelsen er foreløbigt fastsat til 23. juli.

Drabene skete sent natten til den 13. november 2022. Her trængte Kohberger ind i et hus, hvor de fire personer blev dræbt med en kniv.

Tre af de dræbte var kvinder, som boede i huset. Den fjerde var kæreste med en af de dræbte kvinder, som han overnattede hos.

De dræbte var alle i alderen 20-21 år.

På drabstidspunktet var Kohberger ph.d.-studerende ved Washington State University i nabostaten Washington, hvor han studerede kriminologi.

Kohberger blev anholdt omkring seks uger efter drabene, efter at efterforskere havde fundet hans DNA på en kniv, der blev fundet i det hus, hvor drabene fandt sted. Også videooptagelser og data fra hans mobiltelefon er blandt sagens bevismateriale.

Der er aldrig blevet fastlagt en motiv for drabene.

En advokat til en af familierne til de dræbte skriver i en erklæring, at de ikke er tilfredse med den aftale, der er blevet indgået mellem Kohberger og anklagemyndigheden

- Efter mere end to år, ender det med en hemmelighedsfuld aftale og et forhastet forsøg på at lukke sagen - uden at ofrenes familier har haft noget at sige i forhold til indholdet af aftalen, skriver familien.

Familien uddyber kritikken i et opslag på det sociale medie Facebook.

- Bryan Kohberger står til at blive idømt livstid. Det betyder, at han stadig kan tale, indgå relationer og engagere sig i verden. I mellemtiden er vores kære blevet bragt til tavshed for evigt, skriver familien.

/ritzau/Reuters


Nr. 283 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 22:34:39

DMI nedjusterer varsel: Advarer nu om voldsomt vejr Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, nedjusterer varslet om farligt vejr onsdag aften og natten til torsdag i det østlige Danmark.

Nu varsles der i stedet om voldsomt vejr.

Det siger Marielle Fournier, vagthavende meteorolog ved DMI, til Ritzau.

- Der er godt gang i bygerne ind over området, men vi ser ikke de nedbørsmængder, som vi var nervøse for, siger hun.

Tidligere ventede DMI, at der kunne falde mellem 25 og 35 millimeter regn på 30 minutter. Det tal er blevet nedjusteret til mellem 15 og 25 millimeter regn.

Varslet om lokale skybrud gælder derfor stadig.

Et skybrud defineres af DMI som 15 millimeter regn på 30 minutter.

DMI har også nedgraderet varslet om vindstød.

- Der var en risiko for, at der kunne komme nogle ret kraftige vindstød i forbindelse med bygerne. Tidligere prognoser viste, at vi kunne komme helt op omkring stormstyrke.

- Men det ser heller ikke sådan ud længere. Der kan stadig komme vindstød, men vi forventer, at de er omkring kulingstyrke på 15 til 17 meter i sekundet, siger Marielle Fournier.

DMI melder fortsat om risiko for torden og stedvis hagl.

Varslet gælder Sjælland, store dele af Fyn, Lolland og Falster, hvor der er stor sandsynlighed for lokale skybrud. I den østlige del af Jylland er sandsynligheden mindre.

DMI's varsel om voldsomt vejr gælder frem til klokken 01 natten til torsdag.

Det voldsomme vejr kommer efter en onsdag, der har været præget af tårnhøje temperaturer.

Flere steder i Danmark kravlede temperaturen op over 30 grader. Varmest var der i Holbæk på Sjælland, hvor termometeret viste 34 grader.

Samtidig slog temperaturen rekord på Roskilde Festival, der oplevede den varmeste dag i festivalens historie med 32,2 grader.

/ritzau/


Nr. 282 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 22:29:00

Pentagon: Amerikansk angreb har slået Irans atom-planer op til to år tilbage Tryk Her

Nr. 281 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 22:26:00

'Det er ærgerligt af mange årsager': Roskilde Festival forklarer afbrudt koncert Tryk Her

Nr. 280 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 22:24:53

Aktieluk i USA: Tesla, Nvidia og Apple trak igen rekorder Tryk Her
Aktieluk i USA: Tesla, Nvidia og Apple trak igen rekorderDe amerikanske aktier steg onsdag til endnu...
Nr. 279 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 22:07:00

Påstået omskæring, brud på cølibatet og kupplan: Armenien anholder ærkebiskop og 13 andre Tryk Her
Den armenske efterforskningskomité påstår at have fundet en lang række våben på den terroranklagede ærkebiskops adresse.
Nr. 278 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 22:00:31

Pentagon: Irans atomprogram er sat op mod to år tilbage Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's forsvarsministerium, Pentagon, vurderer onsdag, at Irans atomprogram er blevet sat tilbage med op mod to år efter de amerikanske angreb 22. juni.

Ifølge USA ødelagde angrebene de tre atomanlæg, der blev ramt.

Pentagon-talsmand Sean Parnell fremlagde vurderingen på et pressemøde onsdag.

Han tilføjer, at det officielle skøn "formentlig ligger tættere på to år".

Det skriver Reuters.

Præsident Donald Trump har tidligere sagt, at de amerikanske angreb "udslettede" de tre iranske anlæg.

Tidligere er det kommet frem, at USA's militære efterretningstjeneste DIA i en lækket rapport har konkluderet, at det iranske atomprogram højst blev sat tilbage nogle måneder.

Det er også vurderingen fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).

Få dage efter det amerikanske angreb blev der forhandlet en våbenhvile på plads mellem Iran og Israel, der havde bekriget hinanden siden 13. juni.

Israel havde rettet angreb mod Iran for at forhindre, at iranerne kunne fremstille et atomvåben.

Iran har gentagne gange afvist, at landets atomprogram tjener andre formål end at producere energi.

Angrebene startede, mens USA og Iran var i gang med forhandlinger om en ny atomaftale.

USA's mål med forhandlingerne, der for nuværende er gået i stå, var at forhindre, at Iran gennem uranberigelse bliver i stand til at producere atomvåben.

Aftalen skulle erstatte en tidligere atomaftale fra 2015, som USA's præsident, Donald Trump, trak USA ud af i sin første embedsperiode i 2018.

Netop spørgsmålet om berigelse af uran har været et stort stridspunkt i forhandlingerne om en atomaftale.

Iran har konsekvent afvist at underskrive en atomaftale, der kræver, at landet skal stoppe sin berigelse af uran.

Modsat har blandt andre Steve Witkoff, der er USA's udsending i Mellemøsten og har ledet forhandlingerne, tidligere sagt, at USA ikke kan godkende så meget som én procents uranberigelse fra Iran.

/ritzau/


Nr. 277 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 21:35:00

Vietnam lander handelsaftale med USA Tryk Her

Nr. 276 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 21:35:00

'Der kommer til at være to Dalai Lamaer' - Kina vil udpege deres egen Tryk Her
Den nuværende Dalai Lama udfordrer Kina med besked om efterfølger, siger korrespondent.
Nr. 275 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 21:31:03

USA tror på flere toldaftaler inden skæbnesvanger dato Tryk Her
USA tror på flere toldaftaler inden skæbnesvanger datoUSA har indgået en handelsaftale med Vietnam,...
Nr. 274 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 21:23:00

Europa gisper efter vejret i varmen: 'Fremtiden bliver endnu værre' Tryk Her
Rekorderne vil komme til at blive overgået, for klimaet forandrer sig med ekstrem stor hastighed, siger professor i klimaforandringer.
Nr. 273 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 21:21:42

Medlem af vigtigt ECB-udvalg er klar til at sænke renten yderligere Tryk Her
Medlem af vigtigt ECB-udvalg er klar til at sænke renten yderligerePierre Wunsch, som er medlem af s...
Nr. 272 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 21:21:42

ECB's Wunsch parat til yderligere rentesænkning Tryk Her
ECB's Wunsch parat til yderligere rentesænkningPierre Wunsch, som er medlem af styrelsesrådet i Den...
Nr. 271 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 20:54:35

USA forventer flere handelsaftaler inden frist om en uge Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA har indgået en handelsaftale med Vietnam, der indebærer, at vietnamesiske varer får en ekstra toldsats på mindst 20 procent.

Samtidig åbner Vietnam sit marked op for amerikanske varer.

Det meddeler USA's præsident, Donald Trump, onsdag.

- De vil åbne deres marked for USA, hvilket betyder, at vi vil kunne sælge vores varer i Vietnam til NUL told, skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Aftalen er faldet på plads en uge før Trumps tidsfrist 9. juli. Det er den dato, hvor højere toldsatser vil træde i kraft over for en lang række af USA's handelspartnere, hvis der ikke indgås aftaler.

Blandt de større handelspartnere, der endnu ikke har fået en aftale på plads med Trump, er EU og Japan.

Onsdag aften siger den amerikanske vicefinansminister Michael Faulkender, at der formentlig vil falde flere aftaler på plads i den kommende uge.

- Jeg forventer, at vi kan præsentere en række aftaler i næste uge, siger han i et interview med tv-stationen CNBC.

- For de lande, hvor forhandlingerne ikke rigtigt er skredet frem, vil jeg forvente, at der i næste uge kommer en meddelelse om, hvilken toldsats de vil få.

Trump havde i april varslet en toldsats på op mod 46 procent på varer fra Vietnam.

Han sænkede det til en "grundtold" på ti procent for de fleste lande.

Med den netop indgåede aftale bliver det nu 20 procent på varer, der kommer direkte fra Vietnam til USA, mens varer der passerer gennem tredjelande på vejen vil blive pålagt en told på 40 procent, meddeler Trump.

Dermed er Vietnam kommet med "nogle ret voldsomme indrømmelser til USA", mener seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard, der er Dansk Industris (DI's) udsendte medarbejder i Washington.

- Hvis denne aftale kommer til at sætte barren for, hvad USA vil kræve af sine samhandelspartnere, herunder EU, så er det svært at se, hvordan enderne skal mødes, siger han i en skriftlig kommentar.

/ritzau/Reuters


Nr. 270 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 20:53:18

USA’s finansminister afviser “told-sindsforstyrrelses-syndrom” – ser lavere rente snart Tryk Her
USA’s finansminister afviser “told-sindsforstyrrelses-syndrom” – ser lavere rente snartDen amerikans...
Nr. 269 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 20:36:46

Vestas steg ti procent efter ændringer i amerikansk lovpakke Tryk Her
Vestas steg ti procent efter ændringer i amerikansk lovpakkeVestas-aktien lukker onsdag i toppen af...
Nr. 268 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 20:30:30

96 timer langt udsalg kan løfte Amazons indtægter med 21 mia. dollar Tryk Her
96 timer langt udsalg kan løfte Amazons indtægter med 21 mia. dollarDen amerikanske detailkæmpe Amaz...
Nr. 267 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 20:30:00

For over et år siden mistede Lone Hertz sin søn - i dag står hun stadig med ubesvarede spørgsmål om hans død Tryk Her
Efter skuespiller Lone Hertz’ søn døde sidste år, kunne familien ikke få indsigt i, hvad der præcis skete ved det fald på sønnens bosted, som ledte til hans død.
Nr. 266 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 20:04:22

Intern splittelse bremser Trumps store lovpakke Tryk Her
Intern splittelse bremser Trumps store lovpakkeDet ser vanskeligt ud for de republikanske ledere, de...
Nr. 265 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 20:04:22

Gennembrud: Trumps store pakke er nu tæt på målstregen Tryk Her
Gennembrud: Trumps store pakke er nu tæt på målstregenOpdateret torsdag kl. 14.00 Efter mange timers...
Nr. 264 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 20:01:00

Udsigt til uvejr får beredskab til at øge bemanding Tryk Her

Nr. 263 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 20:01:00

Aarhusiansk trafikkaos på vej: 'Lad bilen blive hjemme' Tryk Her
Tag bussen eller cyklen, og arbejd hjemmefra, lyder det fra myndighederne – for der er EU-fest i Aarhus. Læs DR Østjyllands overblik over de næste døgn med forhindringer i byen.
Nr. 262 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 19:56:31

Hamas nærlæser Trumps "endelige" forslag til våbenhvile Tryk Her
Hamas nærlæser Trumps "endelige" forslag til våbenhvileDen palæstinensiske Hamas-bevægelse er onsdag...
Nr. 261 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 19:45:59

Hamas er ved at nærlæse forslag om 60 dages våbenhvile Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den palæstinensiske Hamas-bevægelse er onsdag ved at nærstudere det, som USA's præsident, Donald Trump, har kaldt det "endelige" våbenhvileforslag for Gazastriben.

Det har gruppen meddelt ifølge Reuters og andre medier.

Hamas tilføjer, at gruppen håber at kunne indgå en aftale, der indebærer en afslutning på krigen og en israelsk tilbagetrækning.

I en udtalelse gentager Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at Israels mål er at udrydde Hamas.

- Der vil ikke være et Hamas. Der vil ikke være et "Hamastan". Det kommer vi ikke tilbage til. Det er slut, siger han.

Trump sagde tirsdag, at Israel er gået med til de betingelser, der skal til for at kunne få en 60 dages våbenhvile på plads.

Meldingen kom, efter at amerikanske udsendinge havde mødtes med israelske embedsmænd.

De to sider har dog længe stået fast på hver deres krav og har ikke kunnet finde et kompromis.

- Jeg håber, at det vil fungere denne gang. Selv om det bare er i to måneder, vil det kunne redde tusindvis af uskyldige menneskers liv, siger Kamal, en indbygger i Gaza By, over telefonen til Reuters.

I Israel er der et voksende folkeligt pres på Netanyahu for at indgå en permanent våbenhvile og få de sidste af de gidsler, som Hamas holder fanget i Gazastriben, hjem.

Af de 50 gidsler, der stadig er i Gazastriben, menes omkring 20 at være i live.

Men Netanyahus konservative højrefløjsregering er imod en permanent våbenhvile.

Dog siger udenrigsminister Gideon Saar, at Israel har et "seriøst ønske" om at indgå en gidselaftale og en våbenhvile.

- Der er positive tegn. Jeg vil ikke sige mere end det lige nu. Men vores mål er at indlede indirekte forhandlinger så hurtigt som muligt, siger Saar.

I Gazastriben oplyser palæstinensiske sundhedsmyndigheder, at israelske angreb har kostet mindst 139 palæstinensere livet i løbet af det seneste døgn.

Blandt de dræbte onsdag er Marwan al-Sultan, som var direktør for et hospital i den nordlige del af Gazastriben.

I et angreb, der ramte hans lejlighed i Gaza By, blev også hans kone og fem børn dræbt, oplyser palæstinensiske lægekilder.

Israelsk militær bekræfter ikke, om hospitalsdirektøren er dræbt, men oplyser, at det har dræbt en "central terrorist" fra Hamas i området omkring Gaza By.

/ritzau/


Nr. 260 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 19:39:00

Iran er nødt til at deltage i forhandlinger om atomvåben, siger tysk minister Tryk Her

Nr. 259 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 19:35:32

Tekniske problemer stopper åbningskoncert på Roskilde Festival Tryk Her

Tryk for at læse mere

Åbningskoncerten på Roskilde Festivals Orange Scene stoppede før tid grundet tekniske problemer.

Scenen blev i år åbnet af sangeren Annika klokken 18, men hun nåede ikke at fuldende koncerten, før hun to gange blev afbrudt.

- I mine tyve år på Roskilde Festival har jeg aldrig oplevet noget lignende, sagde festivalgænger Line Hvilsom.

Pladsen foran Orange Scene var en halv time efter koncertstop næsten tømt for mennesker.

- Vi har hørt dem lave lydprøver hele dagen. Jeg gætter på, at der er gået noget helt galt. Jeg har aldrig oplevet, at de har cuttet (stoppet, red.) et band før, og jeg har været her i 41 år, sagde festivalgæst Lykke Tærsbøl.

Midt i hittet "Knuser Hjerter" blev 20-årige Annika afbrudt, da lyden røg og skærmene gik i sort.

"Hun fik spillet alle sine hits" og "Fuck, hvor er det synd for hende", lød det fra flere festivalgæster, da de bevægede sig væk fra koncerten efter de tekniske problemer.

Ifølge Roskilde Festival var der tale om en strømafbrydelse, som påvirkede det sidste nummer i åbningskoncerten.

- Det er ærgerligt af mange årsager, særligt idet åbningen af Orange Scene er speciel ikke kun for kunstneren, men også for festivalen, skriver Roskilde Festival i et skriftligt svar.

Der var skiftevis bagende sol og silende regn til Annikas koncert inden afbrydelserne.

DMI har varslet torden, hagl og byger senere onsdag aften. I den forbindelse har Roskilde Festivals sikkerhedschef, Morten Therkildsen, oplyst, at scener på festivalen kan blive midlertidigt lukket på grund af det dårlige vejr.

Det irske band Fontaines D.C. begyndte som planlagt deres koncert på Orange Scene klokken 20:30.

Senere på aftenen klokken 22.45 optræder den britiske sanger Charlie XCX, der står bag hitalbummet "Brat".

/ritzau/


Nr. 258 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 19:33:00

17-årig er død i drukneulykke i nærheden af Roskilde Festival Tryk Her

Nr. 257 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 19:32:00

To ministre klippede snoren til verdensnyhed, men der er stadig ikke produceret en dråbe Tryk Her
Visionerne for at omdanne grøn strøm til brint og flydende brændstoffer har været store. Men udrulningen går langsommere, end branchen forventede.
Nr. 256 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 19:02:19

Wolt får omsætning på 368 mio. kr. Tryk Her
Wolt får omsætning på 368 mio. kr.Siden de lyseblå Wolt-bude med store firkantede rygsække første ga...
Nr. 255 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 19:00:00

Professor: Begrebet zionisme har fået en ny betydning efter krigen i Gaza Tryk Her

Tryk for at læse mere

Er man kristen zionist, hvis man er kristen og samtidig mener, at jøder som folk har ret til et land? Det kan være svært at gennemskue, og det skyldes blandt andet, at begrebet zionisme er i bevægelse.

Det forklarer Jakob Egholm Feldt, der er professor i global historie på Roskilde Universitet. Han uddyber, at zionisme efter Anden Verdenskrig og holocaust blev en bredt accepteret idé i Vesten, som særligt hvilede på et moralsk grundlag.

Langt de fleste var enige om, at den systematiske udryddelse og forfølgelse af jøder fordrede en reaktion fra omverdenen, og med oprettelsen af staten Israel i 1948 som et fuldgyldigt medlem af den internationale verdensorden var verden i gang med at indfri den moralske gæld.

Siden da og særligt efter den 7. oktober 2023, da Hamas angreb Israel, og Israel efterfølgende har ført krig i Gaza, har forståelsen af begrebet zionisme rokket sig markant, forklarer professoren.

"Zionisme er ikke længere blot, at man støtter, at jøderne har et nationalt hjemland i Israel. I stedet er zionismen blevet associeret med den højrenationale messianske ideologi, der gerne vil fordrive palæstinenserne. Den forståelse af zionisme er blevet så dominerende i dag, at den er ved at overdøve den mere traditionelle form for zionisme, som egentlig blot anerkender, at jøderne er et folk. Og at folk i den moderne verden har ret til udfolde deres sindelag og kultur," siger Jakob Egholm Feldt, der uddyber, at bevægelsen særligt kommer fra aktivister og venstreorienterede forskere.

"Unge mennesker, der i dag former deres politiske bevidsthed i lyset af den her konflikt, vil høre og forstå zionismen på en anden måde end de mere midaldrende typer, som er en del af en generation, hvor det at være antizionist nærmest har været det samme som at være antisemit. I nogle særligt radikale kredse vil du i dag se den fuldstændig modsatte holdning: At det at være zionist er det samme som at være nazist," siger Jakob Egholm Feldt.

At man så også kan tale om kristen zionisme skyldes, at der i Danmark har været en lang kirkelig tradition for at støtte Israel og jøderne. Det gælder blandt andet under Anden Verdenskrig, hvor mange præster var med til at skjule jøder, og siden har mange præster skrevet bøger om Israel og været rejsevejledere i landet.

"Så kristne zionister er noget meget normalt i Danmark," siger Jakob Egholm Feldt.

Men den form for kristen zionisme, som folkekirkens biskopper i et nyligt brev advarede imod, er ikke helt det samme. Det er en form for zionisme, som bruger teologiske argumenter for, at jøderne har krav på staten Israel. Og ikke som den klassiske zionisme, der først og fremmest hviler på et politisk og moralsk grundlag.

"Den form for zionisme er en meget amerikansk form, som nærmest er en halvmessiansk kristendom, der jo knap nok står i Martin Luthers toregimentelære og derfor blander politik og religion. De mener, at kampen om Israel skal ses i en teologisk eskatologisk ramme [læren om de sidste tider], hvor Israel er en del af Guds frelsesplan. Og dermed er den form for kristen zionisme ikke drevet af en civil og sekulær moralsk forpligtelse over for jøderne, nej, det er en kosmologisk teologisk forpligtelse, hvor jøderne spiller en rolle for deres kristendom," siger Jakob Egholm Feldt, der fortsætter:

"Så hvis man skal være kritisk over for dem, kan man spørge, hvor meget de i virkeligheden interesserer sig for jøderne. De er interesserede i kristendommen. Og dér er jøderne blot en brik eller en partner i det større spil."

Har du nogen fornemmelse af, hvor udbredt den form for kristen zionisme er i Danmark?

"Det er ren gisning, men jeg forestiller mig, at det er virkelig lidt. Men jeg kan godt se bekymringen og forstå, at mere progressive venstreorienterede teologer går op i det her, fordi der er en bredere vækkelse af en stærkt amerikaniseret kristendom, også herhjemme. Og så er der opbruddet i forståelsen af begrebet zionisme, hvor sådan nogle som [Israels premierminister] Benjamin Netanyahu, bosætterne og visse religiøse sektagtige grupper har gjort krav på at tegne en ny højreradikal zionisme. Og de to fronter kan nogle gange møde hinanden, fordi de begge leder efter den samme historiske forløsning," siger Jakob Egholm Feldt. 


Nr. 254 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 19:00:00

Guds fest er også for dem, vi andre ikke vil lege med Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind." 

Lukasevangeliet 14, 21

For cirka et år siden var der i Indien en meget fornem bryllupsfest i den yderst velhavende Ambani-familie. Festen foregik over hele tre dage, og kostede 2,2 milliarder danske kroner. Kendisser og forretningsfolk deltog i festlighederne. Kim Kardashian, Mark Zuckerberg og Tony Blair var blandt gæsterne. Brylluppet fandt sted i Mumbai, og alverdens medier var til stede. Verdens dyreste fest. Jeg minder lige om, at i Indien lever cirka 45 procent af befolkningen for 25 danske kroner om dagen. Var der nogen afbud? Næppe. Blev de fattige inviteret med? Nej.

Vi har i denne uge beskæftiget os med det store gæstebud, der er fortalt i Lukasevangeliet. Det var søndagens prædiketekst. Gud har stablet en fest på benene og sendt invitationerne ud – og så kommer de fladpandede afbud fra de travle og selvoptagede mennesker.

Hvad gør Gud så?

Ud over at blive vred får han sine tjenere til at gå ud og invitere de fattige, de vanføre, de blinde og de lamme, og da der stadig er plads, støvsuger de området for folk. Der skal være fest – stor fest. De skvadderhoveder, der sagde nej, skal ikke ødelægge festen.

Der er noget fuldstændigt vildt og overvældende over Guds reaktion. Han vender totalt op og ned på det hele. Hvem er nu de værdige? Det er dem, der behøver Guds omsorg og opmærksomhed. Denne lignelse sætter brand i verden. Det kan godt være, at CNN og DR er optaget af kendisser og deres selvforblændelse. Sådan er Gud ikke. Han ser mennesket blandt mennesker og åbner for festen.

Jeg var i mine unge år med i Mariatjenesten på Vesterbro, hvor der var gudstjeneste i Mariakirken på Istedgade. Det var undertiden en meget levende menighed af alkoholikere, luddere og andet godtfolk. Der var ikke helt den samme disciplin som hjemme i Brønshøj, hvor jeg boede, men der var en udtalt glæde over det, der foregik.

Når Gud holder fest, så er der en udtalt glæde. Den ligger lige nedenunder hver søndag.

Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.


Nr. 253 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 19:00:00

Biskopperne advarer imod kristen zionisme. Men findes den slags kristendom overhovedet i Danmark? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det var et usædvanligt opråb, som otte af folkekirkens biskopper for nylig sendte til den danske regering.

Her opfordrede de til, at der fra dansk side lægges pres på Israel for at indstille krigshandlingerne i Gaza og arbejde for at lukke mere nødhjælp ind til palæstinenserne.

Men brevet indeholdt også en teologisk kritik af en særlig form for religiøs ideologi. En bevægelse, som biskopperne beskriver som "såkaldt kristen zionisme". Det er en særlig form for Israel-støtte, der ifølge brevet "bruges som religiøs understøttelse af illegale bosættelser og fordrivelse af ikke-jøder fra de palæstinensiske områder".

Henrik Stubkjær er biskop over Viborg Stift, præsident for Det Lutherske Verdensforbund, tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og en af de otte biskopper. Han mener, at det er helt legitimt at bakke op om det jødiske folk og anerkende Israel som en stat.

"Jeg er tilhænger af, at det jødiske folk skal have en stat. Det har jeg været tilhænger af altid," slår biskoppen fast indledningsvist.

Men i hans øjne adskiller kristen zionisme sig fra den type zionisme, han selv abonnerer på. Det gør den kristne zionisme ved at bruge teologiske argumenter i stedet for moralske og politiske, som den klassiske zionisme gør.

"Kristne zionister vil sige, at det er Guds vilje, at jøderne skal have landet, og at de skal bruge hvilke som helst midler for at få det. De mener, at det er legitimt at argumentere religiøst for, at jøderne har ret til at smide de folk ud, som har boet der i generationer og at bryde international lov. Og det mener vi ikke, at man kan bruge religion til," siger Henrik Stubkjær.

Han sammenligner kristen zionisme med den form for retorik, som den russisk-ortodokse kirke har brugt til at legitimere krigen i Ukraine som en hellig krig. Han har svært ved at forstå, at man som kristen overhovedet kan få sig selv til at bruge religiøse argumenter på samme måde for jødernes ret til Israel.

Det er også problematisk, fordi den kristne zionisme bruger løfter fra Det Gamle Testamente, som er den gamle pagt, mens kristne lever under den nye pagt, som blev indstiftet i nadveren ved Jesus Kristus. Det er selvmodsigende, mener Henrik Stubkjær.

"Som kristne tror vi på, at den nye pagt er et pagtforhold, der går gennem Kristus. Og det er ikke et løfte om et land, men det er et løfte om en nådig Gud. En Gud, der vil være med os, og som ikke er knyttet til et specifikt folk, men knyttet til det nye Israel, som er kirkens folk," siger han.

Den kristne zionisme, du beskriver, er især et amerikansk fænomen. Men ser du den også i Danmark?

"Ja, det synes jeg, at jeg gør. Uden at jeg har tænkt på specifikke personer, men jeg har lige læst et indlæg i Jyllands-Posten, som var et udtryk for det. Så det findes også i Danmark."

Men du vil ikke sætte navn på bestemte organisationer?

"Nej."

Vi bliver associeret med kritikkenEn organisation, der imidlertid har følt sig ramt af kritikken, er Ordet og Israel. Den er den største og en af de ældste af de danske kristne organisationer, der arbejder i Israel.

I Ordet og Israel tror man på, at jøderne er Guds udvalgte folk og et redskab, som Gud har brugt og bruger til at gennemføre sin frelsesplan for alle mennesker, og at Israel endnu har en rolle at spille i den plan frem til Jesu genkomst. Det er det, som inden for teologien hedder eskatologi: Læren om de sidste tider.

At jøderne efter 2000 års landflygtighed i 1948 kunne vende tilbage til Israel fra hele verden, udlægges af Ordet og Israel som, at "Gud på afgørende måder griber ind i verdenshistorien og vender sit folks skæbne", som der står på organisationens hjemmeside, hvor der også henvises til en passage i Johannesevangeliet i Det Nye Testamente, hvor der står, at "frelsen kommer fra jøderne".

Men troen på, at jøderne har en særlig plads i den kristne frelseshistorie, må man ikke forveksle med blind tro på Israel og landets premierminister Benjamin Netanyahus politiske gøren og laden, understreger generalsekretær Ole Andersen. I onsdagens avis kritiserede Ole Andersen biskoppernes brev. Her forklarer han, at Ordet og Israel aldrig har støttet fordrivelse af palæstinensere. Han uddyber, at mange i hans bagland alligevel har læst biskoppernes brev og følt sig ramt og forkert på den, hvilket er uberettiget, mener han.

"I Danmark er situationen den, ved jeg fra mange års arbejde i Ordet og Israel, at når rigtig, rigtig mange mennesker i kirkelivet i Danmark hører ordene kristen zionist, så tænker de blandt andet på vores organisation," siger Ole Andersen, der kalder sig selv kristen og zionist. Han fortsætter:

"Jeg synes, at biskopperne i det her brev er rasende ureflekterede, og det er simpelthen vrøvl, hvad de skriver, og det undrer mig lidt, fordi de netop er otte biskopper, der er gået sammen om at skrive det. Problemet er bare, at mange mennesker nu går rundt og tænker, at hvis biskopperne ligefrem laver en fordømmelse af det her fænomen, så må det være et problem i Danmark," siger Ole Andersen.

Han forklarer, at netop fordi han og mange andre i Ordet og Israel åbent vedkender sig at være både kristne og zionister i ordets klassiske forstand, så bliver der sat lighedstegn mellem Ordet og Israel og visse højreorienterede kristne grupperinger, som for eksempel støtter bosætterbevægelsen i Israel.

Men det støtter man på ingen måde i Ordet og Israel, understreger Ole Andersen, der heller ikke tøver med at kalde jødiske bosætteres handlinger på Vestbredden for terror.

Men har I kommunikeret tydeligt nok, at der er dele af Israels politik, I tager afstand fra?

"Hvis jeg skal være helt ærlig, så stiller jeg også mig selv det spørgsmål. Jeg ved, hvad jeg siger, og hvad jeg står for. Men om vi er klare nok, det ved jeg ikke. Vi holdt et kursus her i juni, hvor vi brugte en hel time på at tage et opgør med den tanke, at Israel er ufejlbarligt. Vi har flere artikler på vej om emnet og om, hvad der sker i Gaza og på Vestbredden. Jeg synes, jeg melder ret klart ud, at Israel har gjort forkert. Men jeg melder også klart ud, at jeg stadig er ven af Israel og støtter Israels eksistens," siger Ole Andersen.

Skal ikke føle sig ramtEfter at have talt med Ole Andersen har Kristeligt Dagblad spurgt biskop Marianne Christiansen, om biskopperne har sat sig nok ind i, hvad en kristen og zionistisk organisation som Ordet og Israel faktisk mener om situationen i Israel.

I en e-mail svarer Marianne Christiansen, at Ordet og Israel ikke skal føle sig omfattet af kritikken, når organisationen tager afstand fra illegale bosættelser og fordrivelse af palæstinensere. Hun medgiver, at der er en forskel på "kristne zionister" og folk, der som Ole Andersen kalder sig "kristne og zionister". Og hun giver ham ret i, at det nok kræver en kommunikativ indsats fra organisationens side at forklare folk forskellen.

Marianne Christiansen uddyber, at når biskopperne i brevet særligt fremhæver den kristne zionisme, skyldes det, "at den har kolossalt stor indflydelse på USA's førte politik og dermed krigsførelsen i Gaza og fordrivelsen af palæstinensere på Vestbredden". Hun og hendes kolleger mener, at det er en fejllæsning af Bibelen, når kristne zionister finder det afgørende, at det jødiske folk er vendt tilbage til Israel, før Jesus kommer igen.

"I mine øjne bruger den kristne zionisme såvel jøder som ikke-jøder som midler og redskaber til at fremme det tusindårsrige, som ifølge ideologien skal bryde frem, og hvor de kristne skal herske. Vi mener, at det beror på en forkert læsning af Bibelen," skriver Marianne Christiansen.


Nr. 252 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 18:40:07

Frugt rådner op: USA mangler arbejdere efter klapjagt Tryk Her
Frugt rådner op: USA mangler arbejdere efter klapjagtDen amerikanske præsident Donald Trumps klapjag...
Nr. 251 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 18:20:00

Ung svensker udvises, men frifindes for drabsforsøg efter skudepisode Tryk Her
En svensker, der var 17 år på gerningstidspunktet, fik i dag en dom på knap seks års fængsel.
Nr. 250 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 18:00:00

Tænketank: Indisk delstatsleder ønsker dødsstraf for omvendelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

I begyndelsen af marts 2025 bebudede Mohan Yadav, der er minister for den folkerige indiske delstat Madhya Pradesh, fra det hindunationalistiske parti BJP, at han ønsker at skærpe straffen for religiøse omvendelser. I sin tale i Bhopal ved fejringen af den årlige Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts sidestillede Yadav omvendelsen af kvinder fra hinduisme med voldtægt af mindreårige. Delstatslederen annoncerede derfor ifølge den nationale avis The Hindu, at en sådan forbrydelse burde udløse dødsstraf: 

”Delstatsregeringen er hård mod dem, som voldtager uskyldige døtre. Der er mulighed for dødsstraf for sådanne forbrydelser, da vores regering ikke vil se gennem fingre med dem, der med magt eller list voldtager pigerne. Vi har overhovedet ingen intention om at lade dem forblive i live. Derudover arbejdes der på en mulighed for dødsstraf for dem, som forbryder sig mod Madhya Pradeshs trosfrihedslovgivning, og som udvirker religiøs omvendelse [af pigerne]” (Mohan Yadav citeret i The Hindu, den 8. marts 2025, vores oversættelse).

Skærpelsen i delstaten Madhya Pradesh af loven mod omvendelse er ikke den eneste lovgivning om religion, som Yadav har været engageret i. Kort efter sin udnævnelse i 2023 annoncerede han en ny lov, som forbyder brug af højttalere til brug for religiøse meddelelser i det offentlige rum. Denne lov var møntet på den muslimske minoritet i Madhya Pradesh, og den nye påtænkte lov tjener samme formål: at minde muslimer og andre religiøse minoriteter, inklusive kristne, om, at de er på tålt ophold i majoritetssamfundet, og at de derfor skal fylde så lidt som muligt. 

Dette har konkret ført til overgreb mod kristne. En bus med cirka 50 katolske pilgrimme blev standset af en hindunationalistisk folkemængde. Pilgrimmene blev ført til politistationen med den begrundelse, at der var mistanke om konverteringsforsøg. Ligeledes er en kristen gudstjeneste (navngivet i kilderne) bestormet og vandaliseret. Præsten blev truet med sten og syre, og menigheden blev beskyldt for ”tvungen konvertering”. 

Skærpelsen består nu i overvejelserne om dødsstraf for omvendelse! Årsagen er muligvis rygter om en øget tilstrømning til de få og små husmenigheder og kristne kirker, der opererer i området. 

Som det er tilfældet på nationalt niveau i Indien, så er der også blandt Madhya Pradeshs 90 millioner indbyggere et meget stort hinduflertal (91,5 procent) og en minoritet af muslimer (6,5 procent) samt meget små grupper af kristne og buddhister. Hvor hinduerne står stærkt uden for de store byer, så bor muslimerne primært i de større byer i staten, mens de kristne kommer fra stammebaggrund. 

Siden den nationale magtovertagelse i 2014 af hindunationalistpartiet BJP med premierminister Modi i spidsen, har partiet utrætteligt arbejdet på at gøre det store og uensartede majoritet af hinduer til en politisk majoritet. Det gamle uafhængighedsparti Indian National Congress, som i sin tid fostrede visionære ledere som Mahatma Gandhi, er derfor i dag afløst af det økonomisk mere liberale, men værdimæssigt mere konservative og etnisk chauvinistiske hindunationalistparti BJP. I regeringspartiets retorik er en rigtig inder hindu!

I 2025 har 12 ud af Indiens 28 delstater indført antikonverteringslove eller ”trosfrihedslove”, som de til tider forskønnende omtales. 

Madhya Pradesh er blandt disse stater, og delstatens BJP-ledede regering har indført en lov, som i store træk svarer til de andre antikonverteringslove: forbud mod omvendelse gennem "svigefulde metoder", som ikke defineres nærmere, et krav om en offentlig registrering af omvendelsen og en omvendt bevisbyrde i form af et krav om, at en imam eller præst skal bevise, at vedkommende ikke gennem svigefulde midler har omvendt en person. 

Alle tre krav er uforenelige med internationale konventioner, som beskytter tros- og religionsfriheden, både den universelle menneskerettighedskonvention og konventionen om civile og politiske rettigheder. Indien har tiltrådt begge disse FN-konventioner. International lov forbyder naturligvis brug af tvang og trusler i forbindelse med religiøs omvendelse. Men den måde, som de indiske delstaters love bliver italesat på, sigter ikke på at beskytte den enkelte mod religiøse. Snarere tjener de til at mistænkeliggøre muslimer og kristne og forhindre omvendelse til islam og kristendom. 

Delstatslederen Mohan Yadav har derfor med sin uforsonlige retorik og sidestillingen af omvendelse med voldtægt taget yderligere et skridt i polariseringen mellem hindumajoriteten og de andre religiøse minoriteter i Indien. 

Hvis hindunationalisterne uden indblanding fra omverdenen kan bruge en retorik, der truer med dødsstraf for omvendelse, så illustrerer dette klarere end så mange statistikker, hvor langt det nutidige indiske samfund under Modi har fjernet sig fra tidligere tiders tolerante og sekulære politiske klima. 

Hvis demokratisk valgte delstatsledere i fuld alvor kan tale om dødsstraf for omvendelse, så legitimerer en sådan retorik nemlig lokale overgreb og vold mod religiøse minoriteter uden risiko for overgrebsmændene, der jo blot er "gode hinduer". 

Kuren mod dette er dansk støtte og EU-støtte til udbredelse af tros- og religionsfrihed for alle indere – både hinduer, muslimer og kristne – dels i forhold til lovgivning, dels til social accept.  


Nr. 249 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 18:00:00

Kristeligt Dagblad mener: Kontanthjælpen må ikke blive en fattigdomsmaskine Tryk Her

Tryk for at læse mere

Maria Afungo, som bor i Brønshøj i København, har 2600 kroner om måneden at leve for, når hun har betalt sine faste regninger. Det fortalte hun til Kristeligt Dagblad onsdag. I alt mister Maria Afungo 3300 kroner månedligt på den kontanthjælpsreform, som et bredt politisk flertal vedtog for godt halvandet år siden, og som trådte i kraft i tirsdags.

Det kræver ikke dyb privatøkonomisk indsigt at se, at det er en meget voldsom nedgang i et i forvejen stramt husholdningsbudget. Eksemplet er næppe enestående, og det kan heller ikke komme bag på partierne bag kontanthjælpsreformen.

Idéen var dels at forenkle det, dels at give kontanthjælpsmodtagere et økonomisk incitament til at arbejde. For SF og De Radikale handlede det om definitivt at kvæle det forhadte kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, som havde gjort livet surt for mange kontanthjælpsmodtagere. Ifølge forskere øgede de regler også den relative fattigdom i børnefamilier. For regeringen og De Konservative var det centrale mål dog at få ikke-vestlige indvandrerkvinder væk fra kontanthjælpen og ud på arbejdsmarkedet. Eller mere præcist at sende kvinder fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet i job.

De ædle motiver er det svært at være uenig i. Men hvor meget hjælper det så at skære i eller fjerne deres kontanthjælp? Regeringen har kombineret det med en såkaldt arbejdspligt for udlændinge, som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 9 af de seneste 10 år, og som ikke har arbejdet mindst 2,5 af de 10 år.

Måske vil især det sidste hjælpe på et problem, politikere uden held har villet løse i 20-30 år. Men det kan føjes til, at det mest effektive middel stadig er en højkonjunktur. De senere år er beskæftigelsen således steget særligt kraftigt for netop ikke-vestlige indvandrere takket være den generelt store efterspørgsel på arbejdskraft. Sangeren Niels Hausgaards gamle ironiske omkvæd om, at der altid er arbejde nok til dem, der vil arbejde, giver faktisk mere mening end længe. Med det store forbehold, at der stadig er mennesker, som ikke magter det, i hvert fald ikke på fuld tid.

Men hvis et misbrug, psykisk sygdom eller lignende forhindrer en i at arbejde, bør den primære indtægtskilde heller ikke være kontanthjælp, men en anden offentlig ydelse. Noget tyder på, at kommunerne faktisk har omdirigeret en del modtagere af kontanthjælp hen til andre offentlige kasser. De seneste 10 år er antallet af mennesker på kontanthjælp næsten halveret fra godt 170.000 til knap 90.000. Samtidig er andelen af førtidspensionister steget. Isoleret set er det ikke så godt, men det kan dog betyde, at flere i dag lever af førtidspension, fordi de reelt ikke er i stand til at arbejde.

Et velfærdssamfund kendes på, hvordan det stiller sine mest udsatte borgere. Derfor må kontanthjælpssystemet under ingen omstændigheder ende som en fattigdomsmaskine, der efterlader flere i en social og økonomisk grøft. Og derfor skal man holde godt øje med, om det nye kontanthjælpssystem får den konsekvens, eller om det som lovet bliver enklere at administrere, lettere at forstå og får flere i job.


Nr. 248 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 18:00:00

Ivar Brændgaard fik ikke drømmestillingen. Det blev afgørende for hans liv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jeg var fast besluttet på, at jeg ville være præst. Det besluttede jeg allerede, da jeg gik i gymnasiet. Og med den hensigt begyndte jeg at læse teologi i Aarhus i 1971. Det var dog ikke en selvfølge. På et ruskursus for de 125 nye teologistuderende blev der foretaget en undersøgelse, og det viste sig, at kun 21 procent af dem havde valgt at læse teologi, fordi de ville være præster. Hvad de andre så ville, blev desværre ikke undersøgt. Men de kunne ikke alle sammen blive højskolelærere.

Jeg bosatte mig i Gellerup, hvor jeg var med til at stifte og lede børneklubber i KFUM og KFUK. Der var voldsomt mange børn i Gellerup dengang (og ingen udlændinge). FDF og KFUM og KFUK delte vejene imellem sig og lavede masser af børne- og ungdomsarbejde. 

Sideløbende med studierne var jeg også med til at opbygge det nye Gellerup Sogn, gik ind i det første menighedsråd, der bestod af unge studerende fra de to bevægelser, andre teologistuderende, et par socialdemokrater og lidt flere. Vi skulle vælge præst og være med til at fylde den flunkende nye Gellerup Kirke. Det var spændende og vedkommende, og det sugede både tid og kræfter. Jeg opfattede det som relevant sideløbende praktik til teologistudiet.

Jeg var blevet færdig med første del af teologistudiet og havde påbegyndt anden del, der bestod af tre emnekredse samt en mundtlig eksamen i nytestamentlig teologi. Lige da, i forsommeren 1977, overraskede biskoppen med at tildele Gellerup Sogn den anden præstestilling. Det var min drømmestilling, som jeg så gerne ville have og også følte mig rustet til. Den var bare kommet overraskende tidligt. 

Jeg lovede, at jeg godt kunne gøre anden del færdig på et år. Det var jeg sikker på, at jeg kunne. Jeg havde overstået pastoralseminariet. Det kunne man dengang gøre parallelt med studiet. Sognepræst Regin Buus ville gerne have mig som kollega, så han var helt med på, at stillingen blev udskudt et år, og at han tog slæbet alene så længe. Menighedsrådsformanden sikrede, at domprovsten og biskoppen ikke havde nogen indvendinger. Det var nu op til menighedsrådet at beslutte, om det ville vente et år og give mig stillingen. Det skulle foregå ved første menighedsrådsmøde efter sommerferien.

Som ung havde Ivar Brændgaard udset sig sin drømmestilling som præst i Gellerup Kirke. Men den skulle ikke blive hans Foto: Morten Rasmussen/Ritzau Scanpix Selv var jeg i august 1977 på Bornholm til militært vedligeholdelseskursus i polsk, men jeg var jo også inhabil. Dem i menighedsrådet, som havde arbejdet sammen med mig i opbygningen af sognet, støttede mit kandidatur. Men i menighedsrådet sat to teologistuderende fra Menighedsfakultetet, som fik overbevist et flertal om, at jeg umuligt kunne gøre studiet færdig på et år. Så jeg fik ikke det præstejob, der helt sikkert ville have gjort mig til præst i folkekirken i hele mit liv.

Jeg kender ikke deres motiver. Måske ville de give mig bedre tid til studiets anden del, måske troede de ikke på, at jeg kunne gøre det færdigt på et år. Årsagen kunne også være, at de hellere ville have en frommere præst, hvilket også lykkedes. Under alle forhold var jeg bitter på dem i en del år.

Deres beslutning kom til at betyde et afgørende vendepunkt i mit liv. Jeg blev ikke præst. Jeg fik til gengæld taget anden del af teologistudiet efter alle kunstens regler.

Jeg brugte et helt år på at skrive den store emnekreds på små 100 sider om forholdet mellem stat og kirke i Østtyskland 1958-1978. Det var en opfølgning på den svenske docent Sam Dahlgrens bog om samme tema i perioden 1949-1958. Han var kirkehistoriker på Lunds universitet. Han blev så begejstret for min opgave, at han ville arbejde på at give mig mulighed for seks års fortsatte kirkehistoriestudier i Lund med mulighed for at "doktorera i kyrkohistoria". Men jeg skulle ikke studere videre. Jeg havde allerede spildt alt for megen unødig tid med denne emnekreds. Jeg skulle ud i det pulserende liv og virke. Og det kom jeg heldigvis. Og jeg fik spændende og for mig betydningsfulde stillinger igennem mit arbejdsliv.

Det, jeg opfattede som en kolossal skuffelse i min ungdom, kom til at betyde, at jeg fik et helt andet, men lige så rigt arbejdsliv. Det kan jeg takke de to teologistuderende for. De forhindrede mig i at blive præst i Gellerup, men forårsagede et afgørende vendepunkt, så jeg nogle år senere, da jeg var færdig med teologistudiet, blev højskoleforstander. Herrens veje og virkemidler er i sandhed uransagelige.

Jeg ville gerne have kunnet leve to parallelle liv, så jeg også havde levet et helt præsteliv. Men da det ikke er muligt, har jeg nu i ni år fyldt dele af mit seniorliv op med præstevikariater, hvilket jeg har været meget glad for.

Seniorliv skrives på skift af: Tidligere nyheds- og informationschef, journalist Lis M. Frederiksen, født i 1943. Tidligere tv-direktør og højskoleforstander, teolog Ivar Brændgaard, født 1949.


Nr. 247 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 18:00:00

Historiker Michael Böss: Man skal være realistisk og ikke nostalgisk – for vi kommer ikke tilbage til det, som var Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ved første øjekast kunne nogle måske tro, at det blot er nogle ganske almindelige moderne bygninger. Men her, i udkanten af Holstebro, er det selve statens kvadratmeter, der er skudt op. 

På én gang rummer bygningerne en god og en trist historie, mener Michael Böss.

"Man skal være realistisk og ikke nostalgisk," siger den 72-årige historiker foran de lyse mursten og store glasfacader.

Dér står politiets nye monstrum af et kontor. Lidt derfra ligger en stor klods i form af Udbetaling Danmark, og så er der også et sundhedscenter, hvor ældre borgere pendulerer ind og ud af indgangspartiet. Tilsammen udgør bygningerne et billede på livet, der siver bort fra landområderne: Små kommunekontorer, nære politistationer, lokale lægehuse, som alle nu er samlet i store murstenskasser. 

Men verden bliver aldrig, som den var, og er man først nået til den erkendelse, er det en trøst, at staten i det mindste ender i den gamle købstad, mener Michael Böss. 

Det handler om at blive til som egn på danskernes mentale landkort. 

Foruden at være historiker og forfatter er Michael Böss også bestyrelsesmedlem i Balance Danmark, en organisation, hvis ambition indeholdes i navnet. For 10 år siden bidrog organisationens engagement til, at den daværende borgerlige regering besluttede at katapultere tusinder af statslige arbejdspladser fra København og ud i landet. 

Men for ham stikker optagetheden af det, der af nogle omtales som en art nationens randområder, dybere end som så. I årtier har han argumenteret for at sikre en grundlæggende "selvfølelse", det, at man som dansker skal mærke, at staten er ens egen, og for at sikre at moderniseringens blodige hærgen gennem provinsernes småsamfund afbødes.

Men nu, på statens parkeringsplads, begynder han at fortælle om det, der er årsagen til, at Kristeligt Dagblad har besøgt ham i Holstebro, hvor han bor. 

For i de seneste årtiers indimellem ophedede debat om forholdet mellem land og by er der et overset drama, som er hyperlokalt, men udspiller sig næsten overalt i landet.

Foto: Astrid Dalum Hvor kommer menneskene fra?Den polariserede diskussion om et balanceret land havner for ofte i et slagsmål, mener historikeren. Et slagsmål, hvor København bliver anklaget for at være et sort hul, der suger alt omgivende liv til sig, mens det meste af det øvrige Danmark bliver anklaget for at være uden potentiale, ja, nogle bondeknolde, der ikke helt forstår, hvordan tingene hænger sammen.

"Men det, der jo faktisk sker rigtig mange steder, er, at man flytter fra landdistrikterne og ind til de mellemstore byer. Som Holstebro. I periferien af byen kan man her se, at der er skudt kæmpestore boligområder op de seneste 10 år. Og hvor kommer de mennesker fra?" 

Fugle kvidrer fra områdets unge træer. Han holder en kort pause og svarer så selv: 

"Det kan man se, hvis man kører ud i kommunens yderområder. Vi går jo helt ud til Thorsminde ved vestkysten. Kommunerne er i dag blevet så store, så der er mange af de små samfund, der lider."

Derude, i de kommunale solsystemers yderste baner, er politiet væk. Flere steder er der langt til nærmeste læge, uddannelser er lukket, og det offentliges skranke skal man til Holstebros parkeringspladser for at finde. Den lille hovedstad klemmer så at sige livet ud af oplandet. 

Trist er det, mener han. Ikke så overraskende har det konsekvenser for lokalsamfundene, når en vigtig social lim i form af det segment, som historikeren kalder for "dannelsesborgerskabet", flytter bort. Dem, der tidligere gik ind i foreningslivet og fik ting til at ske. 

Måske desto mere overraskende er svaret, som Michael Böss kommer med, da han bliver spurgt, hvad han egentlig føler, når han ser på statens pudsede vinduer her, i Holstebro, hvor 337 statslige arbejdspladser kom til mellem 2015 og 2020. 

"Man kan ikke forvente, at vi kommer tilbage til det Danmark, som var tidligere, for mange statslige arbejdspladser findes bare ikke mere. Som ledvogterne. Man må tage højde for udviklingen og så bruge den positivt. Det er godt, at de statslige institutioner er kommet hertil, for de mellemstore provinsbyer er helt utroligt vigtige for bevarelsen af landdistrikterne," siger han og tilføjer: 

"Det siger jeg ikke kun på grund af min lokalpatriotisme."

Men før man for alvor kan forstå udviklingen i nutiden, er det nødvendigt at vende blikket bagud. For det vil være let at komme til at tænke på altings søgen mod midten som en forholdsvis ny bevægelse. 

Det ville imidlertid være en fejl.  

Foto: Astrid Dalum Den ældgamle bevægelse"Egentlig går det tilbage til enevælden," siger Michael Böss. 

I perioden, der begyndte i anden halvdel af 1600-tallet, blev magten koncentreret om kongen og en lille kreds af rådgivere. Ingen regional eller lokal magt fandtes, i hvert fald ingen, der havde et politisk ansvar, og som en naturlig følge blev al administration koncentreret omkring Slotsholmen i København. 

Så tungt og tæt lå statens mursten i hovedstaden, at Danmark kunne konkurrere med det berygtede skæve Frankrig om at være mest centralistisk. Uligevægten blev, fortæller Michael Böss, indbygget i systemet, i selve den måde, der tænkes på. 

"Det er ikke så meget politikerne, der er problemet i dag. Det er embedsmandskulturen. Selvom de måske ikke ved det, går det tilbage til enevældens administration, og det er nogle seje strukturer at ændre på." 

Jylland var et eksotisk og fremmed sted, som københavnere nærmest tog på ekspeditioner til, men med nederlaget i 1864 var der noget, der ændrede sig. En bredere nationalfølelse voksede frem, et nyt helhedsbillede, og der blev bygget infrastruktur, der skulle sikre økonomisk vækst og udvikling landet over. 

Længe varede det ved, og da Michael Böss i 1993 var med til at holde en stor nordisk kulturfestival i Lemvig, kaldte de det stolt for en udkantsfestival. Også internettet spillede en rolle, for man talte alvorligt om, at det nok ville decentralisere landet i en grad, så behovet for store byer som knudepunkter på landkortet helt ville forsvinde, fortæller han. 

"Sådan blev det ikke. Og de seneste 30 år er den gamle, centralistiske tanke for alvor kommet tilbage," siger han og tilføjer: 

"Det er et stort tilbageslag." 

En anden form for balanceNogle få minutters køretur fra statens kontorer bor Michael Böss i et hyggeligt etplanshus. Bogreolerne er fyldte, og på væggen over et klaver hænger fotografier af familien. Han og hustruen kom til byen for 45 år siden, men da børnene drog hjemmefra, talte de om at flytte væk, måske "til øst", som han omtaler Jyllands østkyst.

Men da gik det op for ham, at han havde forankret sig. Han var blevet vestjyde.

Det var ellers ikke sådan, hans liv begyndte. Og det er, mener Michael Böss selv, med til at forklare, hvorfor arbejdet for et balanceret land ligger ham på sinde. Han blev født i København, men da han var lille, flyttede han med familien til Fyn, hvor han havde en lykkelig barndom på landet. Siden tog familien til Esbjerg, hvor han voksede op og blev til et bymenneske. I voksenlivet har han boet i Aarhus, i Kolding og senest en halv menneskealder i Holstebro. 

"Jeg har levet i og følt mig tæt knyttet til mange forskellige dele af landet. Der leves gode liv alle steder, og det ene liv er ikke dårligere end det andet. Men forudsætningerne for de forskellige liv kan gå tabt, og det er derfor, at jeg gerne vil forsvare disse yderkanter," siger han, mens han sidder i sin sofa. 

Under talrige ture til Norge har han fået venner, der inspirerede ham. Langt fra Oslo, i Østerdalen, mødte han mennesker, der insisterede på, at udkanten i virkeligheden var centrum. At det sande Norge var det, man kunne opleve i provinsen. 

Men i sammenligning med det store skandinaviske land er Danmark nærmest ubetydeligt i sin størrelse, og adspurgt, om det ikke i bund og grund er lidt mærkeligt overhovedet at tale om ubalance inden for et så overskueligt landområde, lyder svaret:

"Hvis man tager det rent geografisk, er det jo egentlig latterligt." 

Han holder en kort pause. 

"Men der findes også den mentale geografi. Det betyder, at hvis du bor i hovedstadsområdet, er der dele af Danmark, der ikke findes i dit indre billede af landet. Det er den mentale geografi, der har gjort det nødvendigt med initiativer som udflytningen." 

Risikoen for at glide fra hinandenAfstanden mellem land og by er altså ikke kun noget, der måles i kilometer, men også en følelse. Konsekvenserne af ubalance, derimod, er langt mere håndgribelige, mener Michael Böss. 

"Det er den territoriale sammenhængskraft, der er på spil, hvis nogen ikke kan identificere sig med fællesskabet," siger han. 

Staten er ikke kun en størrelse, der driver vores samfund, men et vigtigt symbol, må man forstå. De udflyttede arbejdspladser er således ikke kun talvandringer i kommunernes regneark, men faner der bliver plantet i mennesker og byers selvfølelse.

Adspurgt, om det ikke er lige lovligt meget vægt at tillægge udflytningen af statens institutioner, så længe selve magten jo urokkeligt er at finde i København, svarer historikeren:

"Selvfølgelig er den lokale politiske repræsentation vigtig. Men også den bliver mere og mere centraliseret. Især efter kommunalreformen. Der er længere til en regionshovedstad, end der var til de gamle amtshovedstæder. Men det gør det kun endnu vigtigere at sørge for, at borgerne har en oplevelse af, at staten er deres."

Lavpraktisk er det, når man i Holstebro kan se politiets logo på den moderne politigård eller de unge, der går frem og tilbage på pladsen foran VIA University College, hvor de læser til lærer, pædagog, sygeplejerske og fysioterapeut. 

Det er en vekselvirkning, hvor danskerne identificerer sig med staten, men samtidig forventer, at staten identificerer sig med os som folk, mener Michael Böss. Hvis den ophører, er vi for alvor i problemer.

"Og det eneste, mange har at gøre med staten, er gennem en robot på deres skærm," siger historikeren.

Men hvis man står på parkeringspladsen i udkanten af Holstebro, er staten nu så tæt på, at man kan spejle sig i dens glasfacader.

Foto: Astrid Dalum


Nr. 246 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 18:00:00

Direktør i tænketank: Aske i smykker eller delt i portioner er grænseoverskridende – både praktisk og eksistentielt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kirkeminister Morten Dahlin (V) ønsker at gøre det lovligt at dele den afdødes aske, opbevare urner i hjemmet og fremstille smykker, der indeholder menneskelig aske. Begrundelsen er, at den nuværende lovgivning er forældet.

Jeg mener det modsatte: Respekt bliver aldrig forældet.

Vi har i Danmark en begravelseslov, der på nøgtern, men værdig vis, regulerer, hvordan vi behandler de døde. Og dermed giver vi det enkelte afdøde menneske ét hvilested, hvor vi som pårørende kan mindes, og hvor gravfreden respekteres. Det er en lovgivning, der balancerer menneskets sorg, fællesskabets behov og værdigheden i døden.

Den balance er nu truet af en stigende liberalisering, hvor ønsket om individualiserede handlinger – om, hvordan vi håndterer den enkelte afdøde – presser på: Asken skal kunne deles. Urner må placeres i stuer og haver. Smykker skal kunne bære resterne af det, der engang var et menneske. Men skal alt, selv døden, formes i det enkeltes billede?

Der ligger ganske enkelt en vigtig erkendelse bag den nuværende praksis: at menneskets integritet ikke ophører med døden. Selvom asken ikke er et legeme i traditionel forstand, så er den stadig resterne af et menneske – og bør behandles derefter.

At dele den afdødes aske i portioner, opbevare dele hjemme eller indkapsle det i smykker er ikke en videreudvikling af værdighed, men en tingsliggørelse af det, der skulle gives tilbage til jorden – eller til Gud.

Det Etiske Råd er blevet bedt om at forholde sig til flere borgerforslag, og den offentlige debat vidner om interesse for mere lempelige regler. Men vi bør være varsomme. Det er ikke alt, der bliver etisk forsvarligt, bare fordi det bliver efterspurgt.

Noget i denne debat afslører en kulturel forskydning: Den moderne forfængelighed nægter at give slip. Vi ser en sorgkultur, hvor det fysiske nærvær erstattes af tingslig erindring. Den afdødes støv skal bevares, ikke i skaberens hånd, men i en halskæde. Det er grænseoverskridende – ikke bare praktisk, men eksistentielt.

Først ønsker man tilintetgørelse – kremering – og derefter at gøre dette intet til noget: et minde, en ting, en ejendel. Det er en dobbeltbevægelse, som ikke forløser sorgen, men snarere forvansker den. Det er et knæfald for en materialisme, hvor den afdøde bliver til en souvenir og døden til en designbeslutning.

Spørgsmålet "Hvem ejer den afdøde?" dukker også op i denne debat, og svaret må være: ingen. For det ligger i menneskets grundvilkår, at vi hverken er vores pårørendes ejendom – eller statens. Vi tilhører Gud, og vi skal føres til hvile med værdighed.

At give afdøde ét hvilested er ikke blot en praktisk ordning. Det er et udtryk for fællesskabets respekt for den døde. Gravfreden er ikke kun en fysisk fred. Det er en etisk (og teologisk) manifestation af, at livet har været noget, og at døden også må være noget.

I Grundtvigs poetiske billede lægges støvet i skaberens hånd. Det er ikke tilfældigt sprog. Det er troens tale. Den viser os, at den menneskelige afslutning ikke er vores at definere helt frit, men noget, vi tager del i – i respekt for skabelsen og for det enkelte menneske, som nu har gjort sit.

Når bedemænd og smykkeforretninger står i forventningens glæde over en mulig liberalisering, er det tid for folkekirken til at træde frem. Ikke med fordømmelse, men med visdom. Ikke for at kontrollere døden, men for at minde os om, at døden ikke kun er individuel.

Døden er også en fælles, kollektiv handling, et ritual, hvor vi overgiver det levede liv til noget større end os selv. Her kan folkekirken tilbyde mere end bedemænd kan: en eksistentiel samtale. En forståelse af døden som andet end støv og design. En påmindelse om, at vi – selv i døden – ikke kun tilhører os selv.

Vi skal derfor stå fast: Ja til integritet. Ja til værdighed. Ja til gravfred. Og nej – et klart og entydigt nej – til askedeling, til askesmykker og til aske på kaminhylden.

Søren Peter Hansen er direktør for Tænketanken Prospekt 


Nr. 245 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 18:00:00

Dalai Lama trodser Kinas vrede: Kun tibetanerne selv kan bestemme, når min efterfølger skal findes Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tibetanske buddhister over hele verden har ventet i spænding på, hvad Dalai Lama ville afsløre på denne uges konference i Dharamsala i Indien, hvor de øverste åndelige ledere samt repræsentanter fra Tibets eksilregering var til stede. I sin velkomsttale onsdag afspillede han en video, hvor det lød: 

"Jeg kan bekræfte, at institutionen Dalai Lama vil fortsætte."

Det betyder, at den århundreder gamle tradition for udvælgelse af de tibetanske buddhisters øverste leder fortsætter efter den 89-årige Tenzin Gyatsos død. 

"Det er virkelig glædelige nyheder for alle tibetanere, at hans højhellighed Dalai Lama langt om længe har meddelt, at han vil blive reinkarneret. Når han har truffet denne beslutning, sker det også på baggrund af, at tibetanske buddhister fra mange lande i verden har opfordret ham til at lade Dalai Lama-institutionen fortsætte uændret," siger Tenzin Kunga, talsmand for Tibets kontor i London, der er en paraplyorganisation for tibetanske buddhister og eksilpolitikere i 11 lande i Europa – herunder Danmark.

Tenzin Kunga henleder opmærksomheden på en vigtig pointe i erklæringen fra Dalai Lama, der slår fast, at "det alene er sammenslutningen Gaden Phodrang [Dalai Lamas eget sekretariat], der har autoritet til at anerkende den fremtidige reinkarnation" og at "ingen andre har autoritet til at blande sig i denne sag". 

Det sidste var med en klar adresse til de kommunistiske ledere i Beijing, at de ikke skal forsøge at bestemme, hvem der skal være den næste Dalai Lama – betegnelsen for de tibetanske buddhisters øverste åndelige leder.

Reaktionen fra Beijing lod da heller ikke vente længe på sig, da talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium Mao Ning sagde, at "reinkarnationen af Dalai Lama, Panchen Lama og andre store buddhistiske skikkelser skal vælges ved lodtrækning fra en gylden urne og godkendes af regeringen".

Tenzin Kunga sukker højlydt, da han bliver bedt om at kommentere på kinesernes reaktion.

”Det er jo forudsigeligt, at Kina reagerer på den måde, fordi de længe har lagt op til, at de skal bestemme alt, der har med Tibet at gøre – også selvom det her udelukkende er et religiøst anliggende. Men kineserne bruger enhver anledning til at politisere disse religiøse spørgsmål og har også allerede planer for, hvordan de vil udvælge og indsætte Dalai Lamas efterfølger,” siger han.

Den tibetanske leder Dalai Lama ankommer til en buddhistiske ceremoni i McLeod Ganj nær Dharamsala i begyndelsen af juni. Som blot toårig blev han identificeret som inkarnationen af den tibetanske buddhismes spirituelle leder. Søndag den 6. juli fylder han 90 år Foto: Sanjay Baid/AFP/Ritzau Scanpix Et barn vælgesPå Phendeling – Center for Tibetansk Buddhisme i København glæder Bhiksuni Tenzin Drolkar sig også over dagens udmelding fra Dharamsala. 

"Når vi dør, vil vores legeme gå til grunde, men bevidstheden vil gå videre til et andet foster. Det er det, vi kalder reinkarnation. Og i over 800 år har der været en ubrudt række af reinkarnationer af Dalai Lamaer. Vores nuværende leders bevidsthed vil blive genfødt, og det kan kineserne ikke lave om på," siger Tenzin Drolkar.

Da den 13. Dalai Lama døde i 1933 i en alder af 57 år, blev der hurtigt nedsat en gruppe, der skulle identificere hans efterfølger – altså hvilket barn der ville blive født som en reinkarnation af den netop afdøde Lama. Efter også at have konsulteret astrologer og statsoraklet fandt et eftersøgningshold frem til den toårige Lhamo Dondrub, der var født ind i en bondefamilie i den tibetanske landsby Taksar. Og så er der en bestemt procedure før den endelige udvælgelse finder sted, forklarer Bhiksuni Tenzin Drolkar.

"Når barnet er gammelt nok til at tale, kommer der en delegation forbi hjemmet med en række genstande, hvoraf nogle har tilhørt den afdøde Lama, mens andre er nyere ting. Og hvis barnet så resolut tager de ting, der har tilhørt den afdøde, så tager man det som et godt tegn på, at man har fundet det rigtige barn," fortæller hun.

Det var også sådan den nuværende 14. Dalai Lama blev fundet. Herefter blev han som lille dreng installeret på Potala Klosteret i Lhasa, hovedstaden i det kinesisk besatte Tibet, hvor han blev oplært af buddhistiske munke, og han var kun 15 år, da Kina invaderede Tibet i 1950. Som tibetanernes religiøse og politiske overhoved tog han turen til Beijing i 1954 for at mødes med formand Mao i et forsøg på ad fredelig vej at få vristet det besatte Tibet ud af Kinas jerngreb. Men han måtte rejse hjem – både skuffet og chokeret, da Mao sagde til ham, at "religion er gift".

Fem år senere gjorde tibetanerne oprør mod den kinesiske besættelsesmagt, men det folkelige oprør blev brutalt slået ned. Derefter måtte Dalai Lama sammen med tusindvis andre tibetanske buddhister flygte til over Himalaya-bjergene til Indien, hvor de fik asyl. Siden 1959 har Dharamsala således været hovedsæde for både Dalai Lama og Tibets eksilregering.

Tibetanske munke nær New Delhi i Indien Foto: Rajat Gupta/EPA/Ritzau Scanpix Kina blander sigGennem årene har Dalai Lama markeret sig som en utrættelig forkæmper for Tibets seks millioner indbyggere og deres ret til at udøve deres tro og bevare deres egen kultur. I løbet af 1970’erne opgav han dog tanken om et selvstændigt Tibet og erklærede sig i stedet som fortaler en "middelvejs-politik", hvor Tibet opnår en grad af selvstyre. Han har rejst verden rundt for at tale Tibets sag og har altid understreget, at kampen skulle føres med fredelige midler, hvilket i 1989 indbragte ham Nobels Fredspris.  

Det er over 10 år siden, at Dalai Lama lod forstå, at han inden sin 90-års fødselsdag på søndag den 6. juli 2025 ville meddele, hvorvidt han ville blive den sidste Dalai Lama, eller om institutionen ville fortsætte som hidtil. Og allerede tidligere i år, da han udgav bogen "Voice for the Voiceless (Stemme for de stemmeløse), fastslog han, at den nye Dalai Lama vil blive født i den frie verden.

"Her lader han ingen i tvivl om, at hans reinkarnation vil blive født i et frit land – med andre ord kan det ikke blive Tibet, der har været besat af Kina siden 1950. Og som alle ved, har Kina siden da gjort alt for at kinesificere vores land og undertrykt tibetansk religion og kultur," påpeger Tenzin Kunga og henviser til udvælgelsen af Panchen Lama, der er den næsthøjeste buddhistiske hellighed. 

Han var i overensstemmelse med de traditionelle buddhistiske forskrifter blevet identificeret som den seksårige Gedhun Choekyi Nyima og blev endeligt godkendt af Dalai Lama den 14. maj 1995. Men det valg var forkert, mente man i Beijing, hvorefter kinesiske soldater bortførte den lille dreng og hans forældre, som man ikke har hørt fra siden. Herefter udvalgte de kinesiske myndigheder en ny ved lodtrækning i den såkaldte "gyldne urne", og denne dreng ved navn Gyaltsan Norbu, som var søn af en partiloyal embedsmand, blev nu af Kina udnævnt til den 11. Panchen Lama.

”Når de bortførte den dreng, der var identificeret som reinkarnationen af den 10. Panchen Lama og i stedet indsatte en anden, har kineserne jo helt klart brudt den reinkarnationslinje. Og derudover er jeg ret sikker på, at selv hvis kineserne skulle finde på at indsætte ham som efterfølgeren til Dalai Lama, så er der ingen tibetanske buddhister, der nogensinde vil respektere det,” siger Bhiksuni Tenzin Drolkhar.

En højtstående repræsentant for Gaden Phodrang oplyser ifølge Reuters, at Dalai Lamas helbred fortsat er godt. Repræsentanten understreger også, at Dalai Lama endnu ikke har givet nogen skriftlig instruktion vedrørende sin efterfølger.


Nr. 244 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 18:00:00

Børn i dagtilbud bliver ikke ”passet”. De bliver passet på Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jeg møder mange studerende på pædagoguddannelsen, som er begejstret for at arbejde med begrebet omsorg. De er nemlig trætte af at blive mødt med ordene: ”Du læser til pædagog? Så skal du ud at passe en masse børn!”. De pædagogstuderende ved, at det handler om meget andet og meget mere end "bare pasning", og at de er i gang med at uddanne sig til noget særligt.

Omsorg i dagtilbud handler ikke blot om at sikre, at børn er mætte, tørre og trygge. Omsorg handler om evnen til at se, hvad et menneske har brug for, og hvordan man imødekommer det – at se hvert enkelt barn som et unikt menneske med følelser, behov og potentiale. Hverdagens små øjeblikke rummer mulighed for at skabe livslang betydning. Et nærværende blik, en trøstende hånd, en fælles latter eller bare tiden til at lytte. Tidlig omsorg er afgørende for det enkelte barns trivsel.

Når pædagoger hver dag møder børn gennem pædagogiske omsorgsgerninger, viser de børnene, at de er værdifulde. Den omsorg, pædagoger giver, danner fundamentet for børns trivsel, selvværd og lyst til at lære. Opfattelsen af, at pædagoger “bare passer børn”, afslører en alvorlig undervurdering af det pædagogiske fag og særligt af omsorgens betydning som en professionel kernekompetence. Når pædagoger reduceres til “børnepassere”, bliver den faglige og målrettede omsorg, de yder, forvekslet med simpel tilstedeværelse og tilsyn. Dette har betydning for både fagets status, arbejdsvilkår og rekruttering.

Omsorg er ikke en opgave, der skal løses – det er en praksis, der skal udleves. Kvaliteten af pædagogers omsorgsgerninger i dagtilbud skal anerkendes som en stærk pædagogisk kompetence med høj værdi i vores samfund.

Pædagoger i dagtilbud arbejder hver dag med børns trivsel, udvikling og dannelse. De skaber læringsmiljøer, understøtter sociale færdigheder, håndterer konflikter, arbejder med inklusion og laver målrettede indsatser for børn i udsatte positioner. Deres arbejde er funderet i viden om udviklingspsykologi, pædagogik og samfundsforhold. Omsorg i pædagogisk praksis handler ikke blot om at være sød eller skabe tryghed. Det handler om at skabe udviklingsbetingelser gennem nærvær, relationsarbejde og etisk dømmekraft. Den professionelle omsorg er aktiv og reflekteret, og den er dybt forankret i pædagogisk teori og menneskesyn.

Professionel omsorg er kernen i det pædagogiske arbejde. Den er de stærke arme i den faglige indsats og hjertet, der banker for at gøre en betydningsfuld forskel for de yngste i vores samfund. Det er langt fra “bare pasning”. Ved at negligere omsorgens rolle og værdi som professionel kompetence risikerer man ikke bare at underkende pædagogers arbejde, men også at forringe kvaliteten i børns liv og opvækst i daginstitutionerne.

Derfor skal omsorg på dagsordenen som et vigtigt element i pædagogens faglighed og blive en naturlig del af pædagogprofessionen. En pædagogstuderende italesatte for nylig, at omsorg for ham ikke blot var en følelse, men en faglig tilgang, der skulle gennemsyre alt samarbejde med andre mennesker. Han uddybede, at arbejdet med omsorg, heri den indsigt der medfulgte, havde styrket hans respekt for pædagogfaget og bekræftet ham i, at han havde valgt den rette vej som kommende pædagog. Disse refleksioner taler sit tydelige sprog. Omsorg skal igen indtage sin plads i pædagogfaget med fornyet styrke. Kun på denne måde vil stereotype opfattelser og fordomme om pædagogprofessionen kunne ændres.

Ved at italesætte, fremhæve og fastholde pædagogers vigtige rolle som kompetente omsorgspersoner, vil det forhåbentlig kunne nuancere forståelsen af, hvad pædagogisk faglighed er værd, og hvad det pædagogiske arbejde egentlig handler om.

Børn i dagtilbud skal ikke “passes”. De skal passes på. Fagligt. Omsorgsfuldt. Altid med henblik på udvikling af selvstændighed og troen på sig selv og fællesskabet. Det er værdien af omsorg.

Maria Kaare Petersson er  lektor i pædagogik og psykologi på Københavns Professionshøjskole.


Nr. 243 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 18:00:00

Birgitte Stoklund Larsen: Program om litteraturens klassikere er en virkelig god påmindelse til os i den moderne tid Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er klassikere – og så er der klassikere. Til de sidste, dem på øverste hylde, hører ubetinget Karen Blixens ”Babettes gæstebud”, en lille – og meget stor – fortælling. Den havde forfatteren Thomas Korsgaard valgt som ”sin” klassiker i P1’s ”Det’ en klassiker”, som Alberte Clement Meldal bestyrer. 

Thomas Korsgaard fortalte om, hvordan han havde haft en barriere i forhold til overhovedet at læse klassikere. Han forestillede sig, at han ville være for dum til at forstå dem, men var efter et gennembrud med Dostojevskijs ”Forbrydelse og straf” nået til den konklusion, at en klassiker er en klassiker, fordi man ikke nødvendigvis behøver at forstå alting første gang, man læser den. Det er en rig litteratur, man kan vende tilbage til og gøre nye opdagelser ud fra. Hvis man er helt færdig med en bog, når man lægger den fra sig, er det ikke en klassiker. 

Korsgaard privatiserede ikke læsningen, som det af og til sker i programmet, når det kommer til at handle mere om den kendte læser end om klassikeren. Her var det modsatte tilfældet, og han havde flere interessante betragtninger i forhold til Karen Blixens fortælling. 

Første gang Thomas Korsgaard læste bogen, nærmest ved en tilfældighed, havde han en fornemmelse af deja-vu – eller nærmere deja-lu, allerede læst, selvom han aldrig havde læst en stavelse i fortællingen tidligere. Hvoraf kom den fornemmelse? Korsgaard havde besøgt Rungstedlund, hvor han havde set Karen Blixens bogsamling. Shakespeare, sagaerne, Bibelen, Koranen, Holberg, Dantes "Den guddommelige komedie" – alle de store fortællinger, som Karen Blixen har kendt og spundet sine egne fortællinger ud fra. ”Babettes gæstebud” er Blixens livsvisdom, tilberedt som et gæstebud, der ender med at henrykke englene.

Når ”Babettes gæstebud” vækker fornemmelsen af genkendelse, er det med andre ord, fordi den minder om livet selv – også selvom ens eget liv er helt anderledes. Det er menneskelige arketyper og eksistentielle grundtemaer som mørke, lys, evighed, kærlighed, sorg, glæde og så videre. 

Korsgaard opholdt sig også ved, hvordan Babette, den sofistikerede, franske kok, der ender i et puritansk og fattigt Berlevåg i Norge som husholder for to søstre, indimellem sidder på en trebenet skammel i køkkenet og falder ind i sig selv. En påmindelse om, at den indre verden findes som en mulighed, et sted man kan tage på besøg; her er forestillingsevne, indlevelse, fantasifuldhed, leg – ”jeg kommer der ofte selv”, lød det fra Korsgaard.

Det er en virkelig god påmindelse i en tid, hvor de fleste af os har opmærksomheden optaget af det ydre, skærme, impulser og så videre. Den indre verden er i fare – ikke som indadskuende navlepilleri eller selvtilstrækkelighed, det er der nok af – men som en indre verden, hvor man glemmer sig selv og bliver bevidst om forbundetheden med andre mennesker, som også føler længsel, smerte, kærlighed, glæde frygt, sorg og så videre. Den forbundethed minder litteraturen os om – og det er vel i virkeligheden den bedste anbefaling, en klassiker kan få?

Birgitte Stoklund Larsen er rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.


Nr. 242 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 18:00:00

Astrofysiker: Der er også trusler i rummet. Skal vi nu til at rum-preppe? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Som så mange andre drog jeg i midten af juni måned mod Allinge og det årlige folkemøde. Jeg var inviteret med til en snak om prepping, og selvom det er et populært emne for tiden, så kan det måske virke lidt langt fra min hverdag blandt sol, måne og stjerner. 

Men i dette forår er jeg faktisk flere gange endt med at tale om rummet og prepping, så det er ikke kun noget, som optager alle dem, som følger de politiske situationer her på Jorden.

I min podcast "RumSnak" havde vi tidligere på året besøg af Torsten Schack Pedersen (V), minister for samfundssikkerhed og beredskab, til en snak om trusler fra rummet, og hvad vi i Danmark gør for at forberede os på dem. Vi kan dele mulige trusler ind i tre forskellige hovedemner: Rumvejr, asteroidenedslag og rumskrot.

SolstormeHvis vi begynder med rumvejr, så dækker det over truslen fra solstorme, når de rammer vores atmosfære. Solen kan sende millioner af tons brandvarm og elektrisk ladet plasma ud i voldsomme soludbrud, og dette kan skabe problemer for os her på Jorden. 

Foto: Ho/Reuters/Ritzau Scanpix Når de ladede partikler rammer vores magnetfelt og atmosfære, kan det skabe forstyrrelser i radiosignaler, skabe strømnedbrud og sætte satellitter i kredsløb om Jorden ud af drift. Når det kommer til rumvejr, er der ikke noget, vi kan gøre for at ændre på Solens aktivitet, så her består preppingen i at forberede sig på konsekvenserne her på Jorden. Så her er det noget med at kunne leve uden strøm i en periode, finde vej uden brug af GPS'er og sørge for ikke at bruge de radiofrekvenser, der i højere grad forstyrres af solstorme.

AsteroiderNår det kommer til asteroidenedslag, har vi i Danmark ikke en beredskabsplan, der dækker en mulig nedslagsbegivenhed. Argumentet har været, at hvis vi rammes af en stor asteroide, er der alligevel ikke meget (eller noget) af Danmark tilbage. 

Det er meget usandsynligt, at Jorden bliver ramt af en planetødelæggende asteroide, men mere sandsynligt at vi rammes af noget mindre. Et mindre asteroidenedslag kan sende kaskader af støvpartikler op i atmosfæren, der så vil skygge for Solens lys i måske flere år, hvilket vil gøre det sværere at dyrke afgrøder her i Danmark og mange andre steder på Jorden. 

Vi så tidligere i år, at asteroiden "2024 YR4", der kommer tæt på Jorden i 2032, fik mange jordovervågningssystemer til at udsende alarmer. Siden da er sandsynligheden for sådan et sammenstød blevet nedjusteret og er nu langt under 1 procent.

RumskrotDen sidste rumtrussel, rumskrot, er et menneskeskabt problem, der vokser i disse år. De kredsløb, der ligger under 2000 kilometer over Jordens overflade, også kaldet LEO-kredsløb, bliver fyldt op af flere og flere satellitter. I skrivende stund er der over 7000 satellitter i kredsløb omkring Jorden i de højder, og de kredser omkring vores klode med over 20.000 kilometer i timen. 

Foto: Electro Optic Systems/AFP/Ritzau Scanpix Hvis to satellitter skulle støde sammen, kunne de skabe en kaskadeeffekt, hvor de mange stykker rumskrot støder ind i andre satellitter, der så brydes op i små stykker og støder ind i andre satellitter. Dette kaldes for Kesslersyndromet og kan i værste fald gøre det umuligt at have satellitter i LEO-kredsløb. 

Det vil betyde, at vi ikke kan have mange jordobservations- og vejrsatellitter, ingen kommunikationssatellitter og ingen rumstationer i kredsløb om Jorden. Der er igen ikke så meget, vi kan gøre ved denne situation som almindelig borger i Danmark, men vi kan kræve af vores politikere, både nationalt og i EU, at det er et problem, der adresseres med større alvor.

Hvad kan man egentlig stille op selv? Hvis jeg skal opsummere, så er der ikke så meget, vi kan gøre som almindelig borger i Danmark, da meget kræver en større infrastruktur. Vi har heller ikke et trusselsbillede, men skulle vi pludselig rammes af en gigantisk solstorm, er det jo meget godt at være forberedt. Og lidt har også ret. 

Skal du astro-preppe, så minder det nok lidt om den anbefalede almindelige prepping. Det handler om at oplade din powerbank, have stearinlys og lighter/tændstikker i skuffen, godt fysisk læsestof, et godt gammeldags Krak-kort og ekstra mad i skabet.   

Vigtigt er det dog, at vi stiller krav til vores politikere om at arbejde for at regulere rumfarten, så vi mindsker mængden af rumskrot, og at vi får en handleplan i tilfælde af asteroidenedslag.

Nattehimlen i juliI sommermånederne kan man se sommertrekanten på nattehimlen. Den består af de tre stjerner Deneb, Vega og Altair, der er en del af stjernebillederne Svanen, Lyren og Ørnen. Sommertrekanten er ikke en af de 88 anerkendte stjernebilleder, men er det, som kaldes for en asterisme.

Den 23. juli kan du på den tidlige morgenhimmel omkring klokken 04.45 se et kosmisk møde mellem Månen, der kun er meget lidt oplyst, og solsystemets største planet, Jupiter.

Natten mellem den 30. og den 31. juli topper meteorsværmen Delta-Aquariderne med omkring 25 stjerneskud i timen. Stjerneskud kan ses over hele himlen i dagene før og efter, så der er god mulighed for at se stjerneskud i slutningen af måneden.


Nr. 241 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 17:47:00

Israels udenrigsminister: 'Vi er seriøse i vores ønske om en våbenhvile' Tryk Her

Nr. 240 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 17:45:00

15-årig svensk dreng anholdt i Danmark efter mistanke om drabsplaner Tryk Her

Nr. 239 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 17:32:24

EU-Kommission foreslår omdiskuterede klimakreditter for at nå 2040-mål Tryk Her

Tryk for at læse mere

Samtidig med at tårnhøje temperaturer rammer store dele af Europa, har EU-Kommissionen onsdag præsenteret sit udspil for EU's 2040-klimamålsætning.

Forslaget er en reduktion af udledningen af drivhusgasser på 90 procent i 2040 sammenlignet med udledningen i 1990.

Men det kan vise sig at blive svært for EU's 27 medlemslande at opnå målet.

Derfor foreslår kommissionen tre tiltag, som skal gøre vejen til målene mere fleksibel og dermed opnåelig.

For at opnå målet foreslår kommissionen at tillade klimakreditter på op til tre procent fra 2036.

Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen.

Klimafortalere frygter, at værktøjet gør, at udlederne ikke selv skal stå til ansvar for deres udledning.

Et yderligere forslag er at give landene større fleksibilitet til at opfylde målsætningen på tværs af sektorer.

Konkret betyder det, at mangel på at opfylde reduktionsmålet i én sektor kan opvejes, hvis en anden sektor kompenserer for det i form af mindre udledninger.

Det sidste forslag er, at man vil tillade CO2-fangst og lagring af naturligt kulstof i EU's kvotesystem.

Kommissionen mener, at 2040-målet kan give investorer mere stabilitet, så de kan være sikre på, at deres investeringer kommer til at bære frugt i fremtiden.

EU-Kommissionens udspil er ikke endeligt. For at blive vedtaget skal forslaget stemmes igennem i EU-Parlamentet og med kvalificeret flertal i EU-Ministerrådet.

Danmark skal som EU-formandskabsland styre forhandlingerne i EU-Ministerrådet og finde frem til en kompromis blandt de 27 medlemslande.

Dermed skal klimaminister Lars Aagaard (M) altså forhandle klimakreditterne på plads, på trods af at Danmark ikke selv har været fortaler for værktøjet.

- Jeg hører bekymringerne fra begge lejre, og opgaven er nu at lægge øre til og lede efter, hvordan vi kan lande et kompromis, der er så godt, som der er opbakning til, siger han.

Hvis "integriteten er i orden", kan Aagaard godt se det fornuftige i at bruge klimakreditterne.

- Jeg kan godt se en pointe i at etablere mekanismer, der gør, at de rige lande overfører penge til fattige lande og hjælper dem med den grønne omstilling. Det er der i princippet ikke noget galt med, siger han.

Ud over 2040-målet skal EU-institutionerne blive enige om et 2035-klimamål, som skal vedtages i september i år, så det kan være klar til at blive præsenteret på klimatopmødet COP30 i Brasilien senere på året.

2040-målet ventes at bestemme retningen for 2035-målet. Begge mål skal i sidste ende bane vejen for klimaneutralitet i 2050.

Klimafortalere frygter, at EU-institutionerne ikke kan blive enige om 2040-målet, inden 2035-målet skal præsenteres. Det kan føre til et mindre ambitiøst 2035-mål.

Det skyldes, at 2035-målet i så fald ikke er et delmål for at opnå 2040-målet, men herimod et delmål om at opnå det mere langsigtede 2050-mål.

Ifølge klimaministeren vil det danske EU-formandskab forsøge at få en aftale mellem EU-landene om 2040-klimamålet på plads på et ekstraordinært møde 18. september i Bruxelles.

/ritzau/


Nr. 238 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 17:29:55

Onsdag er årets varmeste dag på Roskilde Festival nogensinde Tryk Her

Tryk for at læse mere

En bagende varm onsdag på Roskilde Festival går over i historiebøgerne.

Med en temperatur på 32,2 grader i Roskilde har onsdag været den varmeste dag nogensinde på festivalen, der første gang så dagens lys i 1971.

Det siger klimatolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Frans Rubek.

- De 32,2 grader er det højeste, der nogensinde er målt under Roskilde Festival. Den seneste rekord blev sat i 2019, hvor der blev målt 32,0 grader, siger klimatologen.

Rekordtemperaturen i Roskilde blev helt specifikt målt ved Roskilde Lufthavn.

Da den ligger få kilometer fra selve festivalens område, vurderer DMI, at den rekordhøje måling er repræsentativ, forklarer Frans Rubek.

Årets udgave af Roskilde Festival er den 53. af slagsen.

Undervejs forventes 130.000 at deltage i musikfestivalen.

Roskilde er ikke den eneste by, der onsdag har haft varme himmelstrøg over sig.

Flere steder i det østlige Danmark krydsede 30 grader.

Varmest var der i Holbæk i det nordvestlige Sjælland, hvor termometeret viste 34 grader.

- 34 grader lyder voldsomt, men det er "kun" den 12. højeste temperatur, der nogensinde er målt i juli måned, siger Frans Rubek.

Varmerekorden for juli lyder på 35,9 grader og blev målt i Abed på Lolland i 2022.

Mens dagtimerne har budt på solskin, kommer aftentimerne onsdag flere steder til at byde på mulige skybrud og tordenvejr.

DMI har således forlænget varslet om potentielt farligt vejr i aften- og nattetimerne for den østlige del af landet.

Tidligere var varslet sat til at slutte klokken 23 onsdag aften, men det blev forlænget til klokken 01 natten til torsdag.

Det skyldes ifølge DMI, at fronten er langsommere om at passere Sjælland end ventet.

Lokalt vil byger have skybrudsintensitet og være med hagl og vindstød af kulingstyrke. Meget lokalt kan der blive tale om stormstyrke.

/ritzau/


Nr. 237 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 17:27:46

Shah-formue på 1,7 mia. kr. på vej til Danmark Tryk Her
Shah-formue på 1,7 mia. kr. på vej til DanmarkDe danske skattemyndigheder har taget endnu et stort s...
Nr. 236 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 17:27:46

Danmark slipper for at dele Shah-formue med Tyskland Tryk Her
Danmark slipper for at dele Shah-formue med TysklandDe danske skattemyndigheder har taget endnu et s...
Nr. 235 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 17:22:12

Bilist anholdt for at påkøre knallert i vejvrede Tryk Her

Tryk for at læse mere

En knallertkører er onsdag blevet påkørt af en bil på Amtsvejen i Nybøl på Sundeved i Sønderjylland, og ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er det sket forsætligt.

- Der har været et forudgående forløb, som endnu ikke er klarlagt, hvor de to har ligget og chikaneret hinanden, og så er det endt med, at personbilen har påkørt knallerten, fortæller Sune Loklindt, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Knallertkøreren er stabil og uden for livsfare, men har fået et alvorligt hovedtraume.

Bag rattet i personbilen sad en 57-årig mand. Han er anholdt og vil ifølge vagtchefen blive sigtet efter de relevante bestemmelser i færdselsloven og straffeloven.

Hvilke bestemmelser der konkret bliver tale om ligger endnu ikke fast - det skal afgøres af anklagemyndighedens jurister, når efterforskningen har klarlagt sagens detaljer yderligere.

Ifølge Sune Loklindt bliver der formentlig tale om de bestemmelser, der under ét af politiet betegnes som "vanvidskørsel". Det vil sige færdselsforseelser under visse skærpende omstændigheder, som udløser markant hårdere straffe end ellers.

Fordi der er mistanke om såkaldt vanvidskørsel har politiet også valgt at beslaglægge bilen med henblik på eventuel konfiskation.

/ritzau/


Nr. 234 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 17:17:47

Vestas stiger ti procent efter ændringer i amerikansk lovpakke Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vestas-aktien lukker onsdag i toppen af det danske C25-indeks med en stigning på mere end ti procent.

Det sker, efter at et udkast til en stor amerikansk lovpakke er blevet stemt igennem i Senatet i USA.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er lovforslaget blevet ændret i sidste øjeblik på punkter, der er afgørende for vindindustrien i forhold til det tidligere udkast.

Det giver dermed bedre vilkår for Vestas.

Energiselskabet Ørsted har også vindprojekter i USA og vil derfor også blive påvirket af ændringerne i lovpakken.

Ørsted-aktien stiger onsdag med knap to procent.

Lovforslaget, der blev vedtaget i Senatet i tirsdags, kan sikre muligheden for et stærkt amerikansk marked for landvind i fremtiden, lyder det i en analyse fra Jacob Pedersen.

- I forhold til vindindustrien er der markante forbedringer i forhold til det udkast der blev præsenteret for få dage siden.

- Det vedtagne forslag afsporer ikke industrien i samme grad som den tidligere tekst, men det repræsenterer trods alt alligevel en forringelse fra de nugældende regler i Inflation Reduction Act, skriver han.

Den vigtigste ændring er ifølge ham, at det ikke længere er et krav i lovforslaget, at vindprojekter skal være sat i drift senest ved udgangen af 2027 for at få del i en amerikansk støtteordning til vedvarende energi.

- Dermed kan Vestas-kunderne påbegynde projekter i det kommende år, uden at blive tidspresset af at de skal være afsluttet inden udgangen af 2027, lyder det fra Jacob Pedersen.

USA's præsident, Donald Trump, kalder selv lovpakken for "Big, Beautiful Bill".

Lovpakken - der er 940 sider lang - mangler stadig at blive vedtaget i Repræsentanternes Hus, samt at blive underskrevet af Donald Trump.

Samme lovpakke var også årsagen til, at Vestas-aktien faldt med knap otte procent i mandags, efter at udkastet var blevet læst op i Senatet hen over weekenden.

/ritzau/


Nr. 233 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 17:16:00

6 stjerner: Der er intet i verden så nostalgisk, ikonisk og slubrende aristokratisk som ”Gensyn med Brideshead” Tryk Her

Tryk for at læse mere

For tiden kan ”Gensyn med Brideshead” ses eller genses på DR. Tv-serien, der er fra 1981, bygger på Evelyn Waughs roman af samme navn og er så tro mod forlægget, at en stor del af dialogen og seriens voice-over er taget direkte fra - eller lægger sig tæt op ad - romanen. Den gamle serie modstår med sin ophøjede, æstetiske tidløshed om noget tidens tand, og den ærkeengelske og aristokratiske dekadence, er lige så dragende, som den altid har været.

Serien udfolder sig i 1920’erne og 1930’erne, spændt ud mellem Første og Anden Verdenskrig, og den portrætterer, hvordan det engelske aristokrati og dets værdier både tros- og traditionsmæssigt og kulturelt smuldrer hen i skyggen af krigen og af mere moderne, frisættende og sekulære værdier.

I 11 afsnit følger vi Charles Ryder (Jeremy Irons), som vi først møder under Anden Verdenskrig i 1943, hvor han er kaptajn i den britiske hær og er blevet udstationeret med sin enhed på et slot, som han straks genkender som det Brideshead, han kender så godt, og som nu, meget symbolsk, er forfaldent og gjort til militærkvarter.

Serien er en tilbagebliksfortælling, hvor mødet med Brideshead får Charles til at erindre og tænke tilbage på alt det liv, han har levet her, siden han mødte Sebastian Flyte (Anthony Andrews) på Oxford Universitet. Som den æstet og kunstner Charles er, blev han med det samme betaget af den kultur, Sebastian repræsenterede med sin elegante excentricitet, det blide blik og hans storrygende, melankolske skødesløshed pakket ind i silke crepe de chine -skjorter, lyse flannelsbukser og mønstrede slips.

Sammen nyder de livet under elmetræers grene, hvor de drikker champagne, spiser jordbær og ryger fede tyrkiske cigaretter, alt imens de lader den gyldne vins aromaer hæve dem fra tilværelsens trivialiteter i et venskab, der emmer af latent homoseksualitet. Deres optagethed af hinanden er så altopslugende, som næsten kun forelskedes kan være, hvor man slet ikke behøver andre end hinanden.

Serien er glimrende i sin helhed, men særligt første del, der kredser om venskabet mellem Charles og Sebastian, og hvor Sebastian lukkes ind Marchmain-familien, hvis skæbne hans egen bliver så fuldkomment sammenvævet med, er eminent.

Sebastians mor, den strengt katolske lady Marchmain (Claire Bloom), forsøger at gøre Charles til en allieret i kampen for at redde Sebastian ud af hans tiltagende alkoholmisbrug, der begynder champagnesmukt, men ender lidelsesfuldt og grimt. Han lærer også Sebastians far at kende, lord Marchmain (Laurence Olivier), der bor i Venedig med sin elskerinde, samt hans søstre, den henrivende, smukke Julia (Diana Quick) og den så gode og pålidelige Cordelia (Phoebe Nicholls), og broderen, stivstikkeren Bridey (Simon Jones).

Igennem 11 afsnit følger vi i tv-serien Charles Ryder, spillet af Jeremy Irons, som man først møder under Anden Verdenskrig i 1943, hvor han er kaptajn i den britiske hær og er blevet udstationeret med sin enhed på et slot, som han straks genkender som Brideshead. I virkeligheden hedder slottet Castle Howard og ligger i York. Slottet, der har ageret kulisse for ikke bare "Brideshead Revisited", men også "Bridgertin", er nyrenoveret i år Foto: Temilade Adelaja/Reuters/Ritzau Scanpix Julia og Sebastian er begge spændt ud mellem en søgen efter frihed og modernitet på den ene side og den katolicisme, de er vokset op med, og som er dybt indprentet i deres samvittighed, på den anden. Alligevel kommer deres tro til udtryk på forskellig vis. Mens Sebastian tror på de historier i Bibelen, der er smukke, netop fordi de er smukke, er Julias religiøsitet mindre æstetisk og mere forbundet med pligt og ansvar.

Hun forsøger at flygte fra sin tro, men kan ikke. Hurtigt forsvinder Sebastian ud af serien, og sidste del kredser om Charles, der har mistet kærligheden til sin hustru fra det bedre borgerskab, en kvinde, der elsker Charles, men som også er en kunstkrukke, der mest synes at interessere sig for kunst, fordi den er en adgangsbillet til at omgås de rigtige mennesker.

Da Charles og Julia, efter flere års adskillelse, atter mødes på et krydstogtsskib, kaster de sig i hinandens arme og indleder snart et forhold. Som mange allerede ved om den så kendte og ikoniske roman og serie, bryder Julia relationen til Charles, hvilket ethvert moderne menneske nok vil have svært ved at forstå: Hvorfor vælge katolicismen over kærligheden?

Men Julia er tro mod sig selv og det, hun har sat sin dybeste lid til. Forestillingerne om nåde og synd har dyb forankring i hende, og for hende er et forhold, der leves i synd, et liv uden nåde. Hun vælger troskab mod Gud for at kunne vælge troskab mod sig selv, og netop dette er for hende den eneste vej til frihed og ikke trældom. Det er tragisk og ædelt på samme tid.

Seriens æstetiske atmosfære og hjemmet, der er fyldt med smukke tapeter, art deco-lamper, kalkmalerier, alskens religiøse symboler og helgenbilleder, er afgørende. Det er ikke kun staffage, og symboliserer alt sammen det gamle aristokratiske England, traditionen, status og katolsk storhed. Alt det, der smuldrer og går i forfald i løbet af historien.

Fortællingen slutter, hvor den begynder, i 1943 under krigen. Charles har nu genbesøgt Brideshead igennem minderne og "vågner op" igen. Han ser, at slottets kapel stadig står, og at gløden foran tabernaklet stadig brænder. Den ellers ukuelige agnostiker, der er fyldt op med tanker om livets flygtighed, bukker sig og knæler for Kristus, og noget sætter sig igennem ved hans overgivelse, en accept, måske endda en form for religiøsitet, lige dér midt i tusmørket, ensomheden og forladtheden - og måske lige netop derfor. 

Evelyn Waugh (1903-1966) udgav "Brideshead Revisited: The Sacred & Profane Memories of Captain Charles Ryder" i 1945. Derudover var han forfatter til en lang række satiriske værker og var et af de største litterære navne i sin tid Foto: AP/Ritzau Scanpix Gensyn med Brideshead. Medvirkende: Jeremy Irons, Anthony Andrews, Diana Quick, John Gielgud, Laurence Olivier. Kan streames på dr.dk


Nr. 232 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 17:12:00

Nyt forslag glæder sheriffen fra Guldrankevej: 'Det havde sparet min familie for meget usikkerhed' Tryk Her
Forslag, der skal hjælpe borgere, der kommer i lovklemme, giver god mening, synes Gitta Ravn, som skulle betale naboernes ejendomsskat.
Nr. 231 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 17:11:02

Trump indgår toldaftale med Vietnam: Sender aktier i bølgegang Tryk Her
Trump indgår toldaftale med Vietnam: Sender aktier i bølgegangUSA's præsident, Donald Trump, fortæll...
Nr. 230 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 17:04:27

Festivalgængere håndterede varmerekord med vand og masser af solcreme Tryk Her

Tryk for at læse mere

Solen bagte, da flere tusinde gæster på Roskilde Festival onsdag oplevede temperaturer på omkring 32 grader.

Det blev således den varmeste dag i festivalens historie.

Ifølge Politiken lød den eksisterende rekord på 28,7 grader. Den rekord blev målt tilbage i 1976.

Onsdagens varme satte sit præg på de mange festivalgængere, der havde flere måder at udholde temperaturerne på.

En af dem er Bertil Andersen, der kølede sig med en kold københavnerstang.

- I dag har klart været den hårdeste dag på grund af varmen, sagde han og fortalte, hvordan han bedst tackler temperaturerne:

- Skygge, solhat og solcreme. Jeg drikker en masse vand. Men mest af alt kommer man længst med godt humør.

- Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke kommer til at drikke alkohol i dag... Altså indtil klokken 18, sagde han grinende til vennerne, der stod i baggrunden og hentydede til, at Bertil løj.

Det fik ham til at erkende, at han faktisk havde planer om at drikke en enkelt fadøl inden klokken 18.

- Men jeg venter med dødsdruk til i aften, lød det fra ham.

- Mit største problem med varmen er, at jeg gik i seng klokken 7 og blev vækket af den igen klokken 9.

Josefine Eschrecht var lige kommet op af den badesø, der er tilgængelig for gæsterne, og som flere dypper sig i for at køle kroppen.

- Vi har hørt rygter om, at man har kaldt den "klamydiasøen", men den er faktisk ret lækker og meget bedre, end vi troede, sagde hun.

- Det er virkelig dejligt og lækkert, at man kan hoppe i søen på sådan en dag, hvor det er så varmt, så man ikke bliver helt dehydreret,

Josefine Eschrecht fortalte, hvordan skygge og solcreme havde været essentielt for at holde de høje temperaturer ud.

For at hjælpe gæsterne med hovedpinepiller og plastre er apoteket til stede på festivalen.

Men førstepladsen som det mest populære produkt indtages af solcremen, oplyste medarbejderne i apoteksboden.

Udsigten til onsdagens rekordhøje temperaturer fik festivalen til at sætte flere poster med vand op.

- I år har vi opnormeret antallet af vandposter, så vi er klar til det vejr, vi kigger ind i, lød det tirsdag fra divisionschef for byplan og logistik på festivalen Kim Kristensen.

Ifølge DMI's prognoser var der lyn, torden og byger på programmet ud på aftenen.

- Vi har snakket med Roskilde Festival flere gange, og det kulminerer formentlig hos dem mellem klokken 21 og 24 onsdag aften, lød det fra vagthavende ved DMI Steen Hermansen.

Roskilde Festival skrev på sociale medier, at vejret også kunne byde på hagl.

Det fik festivalens sikkerhedschef Morten Therkildsen til at sige, at det ikke kunne udelukkes, at nogle af koncerterne ville blive aflyst eller udskudt på grund af vejret.

- Vi kan afvikle koncerter i meget forskellig slags vejr på vores scener. Når det er sagt, kan det ikke udelukkes, at vi er nødt til at udskyde eller aflyse en koncert for at sikre vores deltagere og artister, udtalte han i et skriftligt svar.

- Vi er bevidste om, at det kan være frustrerende, hvis den koncert, man havde glædet sig til, bliver udskudt eller aflyst. Men deltagernes sikkerhed er første prioritet.

Og lige præcis frustration over aflyste koncerter eller frygten for det er noget, festivalgæst Malte Nielsen genkender.

- Det er mega irriterende, hvis en af koncerterne bliver aflyst, fordi det er noget, jeg har set frem til. Jeg har hentet "pit-armbånd" til Charlie XCX, og hun spiller klokken 22:45, hvor vejret ser ud til at være dårligt, så jeg frygter virkelig, at den koncert bliver aflyst, sagde han onsdag.

/ritzau/


Nr. 229 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 17:04:26

Diddy frifindes for anklager om menneskehandel Tryk Her
Diddy frifindes for anklager om menneskehandelSean "Diddy" Combs er frifundet for anklager om mennes...
Nr. 228 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 17:00:51

15-årig svensker fængslet for drabsplaner i Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

I en lejlighed i Værløse blev en svensk dreng tirsdag aften pågrebet af politiet, som fandt en skarpladt pistol i lejligheden. Onsdag er den 15-årige dreng blevet varetægtsfængslet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som oplyser, at drengen er mistænkt for at være blevet hyret til at begå et drab i Danmark.

En 27-årig syrisk mand og en 28-årig dansk statsborger er også anholdt i sagen. Ifølge sigtelsen mod dem skulle de have "faciliteret drabsforsøget", lyder det fra NSK.

Mændene blev ifølge NSK anholdt i Københavnsområdet.

De to mænd har ved onsdagens retsmøde fået deres anholdelse opretholdt i tre døgn. Herefter skal anklagemyndigheden taget stilling til, om de skal fremstilles igen med krav om en egentlig varetægtsfængsling eller løslades.

Ud over den skarpladte pistol i Værløse-lejligheden fandt politiet en elcykel, som angiveligt skulle være brugt til at udføre det planlagte drab.

Hvem, der angiveligt skulle slås ihjel, ved politiet ikke.

Den 15-årige dreng blev varetægtsfængslet. Foreløbig skal han i 14 dage være bag lås og slå, mens politiet efterforsker sagen.

NSK oplyser ikke, hvorledes drengen og de to mænd forholder sig til de alvorlige sigtelser

/ritzau/


Nr. 227 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 16:49:55

Moderaterne: Oppositionens forslag mod mandat-køb er hovsa-politik Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er gået for stærkt for oppositionspartierne i deres iver efter at ramme regeringen.

Sådan lyder det fra Henrik Frandsen, gruppeformand for Moderaterne, efter at et flertal i Folketingets Udvalg for Forretningsorden har bedt Folketingets administration om at forberede lovgivning mod køb af mandater.

- Det virker hovsa-agtigt, siger han.

Sagen er opstået, efter at journalist og chefredaktør Mads Brügger har afdækket, hvordan Lars Løkke Rasmussen tilbød Mike Fonseca 370.000 kroner for at opsige sit Folketingsmandat.

Det skete, efter at Mike Fonseca havde fortalt partiet om, at han var blevet kærester med en pige på 15 år.

Oppositionen forsøger nu forbudt muligheden for at købe et mandat ved at lade Folketingets administration begynde arbejdet med at udforme en lov.

I Henrik Frandsens optik er der grundlæggende ikke tale om, at partiet har tilbudt at købe Mike Fonsecas mandat.

Der er i stedet tale om et forsøg på at hjælpe ham godt videre i en besværlig sag – for med partiets tilbud ville Fonseca faktisk få færre penge, end hvis han afviste og blev, lyder det fra Henrik Frandsen.

Forslaget fra oppositionen er ikke gennemtænkt, mener han.

Det sker ud fra en argumentation om, at forslaget ville ramme danske politikere, der tilbydes job i eksempelvis udenrigstjenesten.

Henrik Frandsen fremhæver folketingsmedlemmet Anette Lind, der blev tilbudt at være generalkonsul i Flensborg.

- Der stiller man en økonomisk gevinst i udsigt, mens man forventer, at man nedlægger sit mandat i Folketinget, siger han.

I forlængelse heraf nævner Henrik Frandsen også EU-kommissær Dan Jørgensen og Margrethe Vestager som eksempler på politikere, der har fået tilbudt en højere løn for at forlade Folketinget samt Michael Aastrup, der for nyligt blev udnævnt til ambassadør til Europarådet.

- Vi synes helt ærligt, at de har været for hurtige på aftrækkeren for at udelukke enhver form for økonomisk gevinst, siger Henrik Frandsen.

Spørgsmål: Hvis man får justeret lovforslaget efter sådanne faktorer, vil I så overveje at stemme for et lignende forslag i fremtiden?

- Som det er i dag, har Folketingets Administration meget tydeligt sagt, at der ikke er noget til hinder for det i dag. Man skal overveje situationen grundigt, inden man begynder at lovgive her, siger Henrik Frandsen.

Efter sagen om Mike Fonseca kom frem, har der været spekuleret i, hvorvidt løsgænger Jon Stephensen også har fået et lignende tilbud om penge for at forlade sit mandat.

Spørgsmål: Henrik Frandsen, har I egentlig tilbudt at betale Jon Stephensen på en lignende måde?

- Det kan jeg ikke gå ind i. Det har at gøre med den sladderbog, der er udgivet af Pia Søe, og det kommenterer vi generelt ikke på, siger Henrik Frandsen.

Her henviser gruppeformanden til bogen "Nu skal det handle om nogen", som forfatter Pia Søe og Jakob Kanne Bjerregaard har skrevet og udgivet for nyligt.

/ritzau/


Nr. 226 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 16:33:35

Yngre mand i drukneulykke nær ved Roskilde Festival Tryk Her

Tryk for at læse mere

En yngre mand har onsdag været offer for en drukneulykke i Himmelsøen, som ligger lige i nærheden af Roskilde Festival, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Søen ligger dog uden selve festivalområdet.

Mandens pårørende er underrettet, oplyser politiet, som på nuværende tidspunkt ikke ønsker at bidrage med yderligere oplysninger.

Øjenvidner har fortalt om en større udrykning ad Darupvej, hvor både ambulancer, redningskøretøjer og politipatruljer kørte i retning mod søen.

Også en helikopter skulle ifølge Ritzaus oplysninger være tilkaldt til stedet.

/ritzau/


Nr. 225 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 16:31:08

Danmark vil lukke aftale om 2040 klimamål i midten af september Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmark vil forsøge at lukke en aftale mellem EU-landene om 2040-klimamålet på et ekstraordinært møde den 18. september i Bruxelles.

Det siger klimaminister Lars Aagaard (M) på et pressemøde i Eigtveds Pakhus.

- Det er målet at få en aftale på plads den 18. september. Jeg håber, at alle medlemslandene er klare i deres meldinger, men også pragmatiske, siger Lars Aagaard.

Dermed har det danske EU-formandskab sat en hård deadline. August er nemlig traditionelt sommerferie i EU-systemet.

Allerede på et uformelt ministermøde i næste uge i Aalborg skal de første skridt dog tages, siger Lars Aagaard.

Han knytter samtidig sin optimisme til, at EU-Kommissionen har taget medlemslandene bekymringer med ind i deres udspil til et 2040 mål, der lyder på 90 procent reduktion af drivhusgasserne i forhold til 1990.

- Europa skal være den mest ambitiøse region på klima, men vi skal ikke miste konkurrenceevne.

- EU-Kommissionen forslag indeholder også beskyttelse af industrien, så jeg tror en aftale er mulig, siger Lars Aagaard.

Det danske EU-formandskab kommer dog under stort pres. For i september skal EU også melde et 2035 klimamål ind til FN.

Det skal ifølge Lars Aagaard bygge på 2040-målet den 18. september. Hvis ikke det lykkes at få en aftale om 2040 målet i hus, så kan Danmark og EU med andre ord få store problemer med at lande et 2035 klimamål.

Det vil blive anset for en katastrofe for EU's troværdighed på klimaområdet. Målet skal være med til at lægge pres på eksempelvis Kina og USA for at gøre mere for klimaet på COP30 senere på året.

/ritzau/


Nr. 224 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 16:31:00

P. Diddy frikendes for anklager om menneskehandel, men dømmes i to andre forhold Tryk Her
Den amerikanske rapper har været på anklagebænken i de seneste syv uger.
Nr. 223 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 16:30:00

Europa gisper af varme: Vi skal ikke kun overleve sommeren, men også beskytte vores helbred på den lange bane Tryk Her

Tryk for at læse mere

Caroline – hendes fornavn er blevet ændret efter hendes eget ønske – har endnu seks uger til terminen, og mens hun bugserer sin allerede store mave hen i skyggen under et træ, funderer hun over, om fødslen kunne gå i gang bare lidt tidligere.

"Hvis de her temperaturer fortsætter, bliver de sidste uger meget lange og vanskelige. Men jordemoderen siger, at det nok ikke kommer til at ske, for jeg gik over tiden med den første," stønner den 35-årige franske kvinde, allerede udmattet af turen gennem solen og de 35 grader til den lidt køligere stol i skyggen.

Ifølge det europæiske klimacenter, Copernicus, er millioner af europæere netop nu udsat for ekstrem hede. Især Sydeuropa, men også for eksempel Belgien gisper af varme under årets første hedebølge, som satte ind den 20. juni. Lørdag nåede termometret op på 46 grader i Huelva i det sydlige Spanien, en rekord for temperaturerne så tidligt på sommeren.

Det meste af Europa er lukket inde under det, som forskerne kalder for en varmekuppel. Den opstår, når et højtryk lægger sig stabilt over et område og blokerer varm luft, som derefter opvarmes som i en gryde med låg og gør både jorden og luften nedenunder bagende varm.

Også Italien og Frankrig oplever temperaturer på langt over 30 grader. I Frankrig er to personer døde efter indebefindende på grund af heden. Og selv Storbritannien målte mandag rekordhøje 33 grader i Heathrow Lufthavn.

Og det har store helbredsmæssige konsekvenser.

"Det er ikke bare en varm sommer. Det er en sundhedskrise," lyder det i en advarsel fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Varmen er også kommet til Danmark. På billedet er en mand tyet til vand i Storkespringvandet på Strøget i København for at køle ned Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Ældre og personer med hjertekarsygdomme eller andre kroniske lidelser er særligt sårbare over for dehydrering og blodtryksforstyrrelse. I 2022 døde over 47.000 mennesker som følge af hedebølger i Europa ifølge en undersøgelse i tidsskriftet Nature, og mange husker katastrofeåret 2003, hvor 70.000 overvejende ældre personer omkom af varme.

Men der er også voksende forskningsmæssig belæg for, at væksten i antallet af ekstremt hede dage som følge af den globale opvarmning også udgør en markant sundhedsrisiko for både gravide kvinder og deres ufødte børn. Og modsat forventningerne hos Carolines jordemor er for tidlig fødsel en af dem.

I november sidste år offentliggjorde Nature i sin særlige lægevidenskabelige udgave, Nature Medicine, en analyse af 198 forskningsrapporter fra 66 lande.

"Undersøgelserne viser, at voksende temperaturer udgør en betydelig risiko for mødre- og neonatal sundhed, og de understreger vigtigheden af inddrage graviditet og fødsler i klimatilpasningsprogrammer," skriver forskerne.

Analysen viser, at risikoen for for tidlig fødsel vokser med fire procent, hver gang temperaturen stiger med én grad over det normale gennemsnit. Under en decideret hedebølge vokser risikoen med 26 procent, og forskerne fandt også belæg for, at sandsynligheden for fødselskomplikationer stiger med 25 procent under en hedebølge, mens risikoen for, at barnet er dødfødt, kan vokse med 13 procent.

Overalt i Europa kan man se paraplyer, vifter og andre hjælpemidler i gadebilledet. Foto: Ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix Især unormal varme i de første fem uger af graviditeten samt fra 20.-26. uge øger risikoen for for tidlig fødsel, konkluderer en fransk undersøgelse offentliggjort i fagjournalen International Journal of Epidemiology.

"I et tempereret klima kan nattehede, men også kroniske og akutte lavtemperaturer forbindes med øget risiko for for tidlig fødsel. I en situation med stigende temperaturer og mere hyppige ekstreme temperaturer bør disse resultater føre til sundhedspolitiske tiltag, der kan mindske den voksende byrde fra for tidlige fødsler," skriver forskerne.

Franske forskere har også fundet tegn på langsigtede konsekvenser og en sammenhæng mellem neuropsykiatriske forstyrrelser som nedsat sprogbeherskelse blandt toårige børn, som blev udsat for høje temperaturer under graviditeten eller i deres første levemåneder.

"De mest velunderbyggede resultater ses i sammenhæng med for tidlige fødsler og lavere fødselsvægt," siger Charles Egloff, speciallæge i gynækologi og obstetrik og leder af Louis-Mourier-Hospitalet nær Paris, til dagbladet Le Monde.

WHO har lanceret kampagnen "Keep Cool", hold dig kølig, for at forebygge hederelaterede sundhedsrisici. Organisationens europakontor i København minder således om, at nogle enkle regler gør det muligt at leve bedre med heden: drik meget vand, hold dig i skygge, åben vinduerne om natten og pas godt på dine nærmeste, især ældre og svagelige.

"Men vi kan ikke nøjes med det. Dette handler ikke om at overleve sommeren. Det handler om at beskytte vores helbred i et klima i forandring," siger WHO's regionale direktør for Europa, Hans Henri P. Kluge, i en pressemeddelelse.


Nr. 222 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 16:24:00

Letbanen, street food og Dokk1: Aarhus-vartegn er prominente i populært computerspil Tryk Her
I det nye computerspil kan du køre igennem Aarhus' gader.
Nr. 221 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 16:22:00

Hamas er klar til våbenhvile, men accepterer ikke amerikansk-støttet forslag Tryk Her

Nr. 220 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 16:18:59

Nævningetinget i sag Sean Diddy Combs er nået frem til en afgørelse. Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nævningetinget i sagen mod rapperen Sean "Diddy" Combs er nået frem til en afgørelse.

Det oplyser en embedsmand ved den domstol, hvor sagen finder sted, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er uklart, hvornår dommen vil blive afsagt, men det er ventet at ske inden længe.

Både forsvarere og anklagere havde onsdag eftermiddag dansk tid indfundet sig i retslokalet, skriver Washington Post.

Da de modtog nyheden om, at nævningetinget er kommet frem til en afgørelse, forsvandt forsvarsadvokaterne hurtigt for at mødes med deres klient.

Ifølge anklageskriftet har Combs i en lang årrække misbrugt, truet og tvunget kvinder og andre omkring sig til at opfylde sine seksuelle lyster, beskytte sit omdømme og skjule sin adfærd.

Ifølge myndighederne tvang Sean Combs blandt andet kvinder til at have sex med mandlige sexarbejdere, mens de blev filmet.

Hvis han kendes skyldig, risikerer han fængsel på livstid.

55-årige Combs har nægtet sig skyldig i alle fem anklagepunkter i løbet af retssagen, der har varet syv uger.

Diddy er en af USA's helt store rapstjerner gennem de seneste årtier.

/ritzau/


Nr. 219 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 16:17:45

Aktieåbning i USA: Tesla stiger i nervøs start efter sløj jobrapport Tryk Her
Aktieåbning i USA: Tesla stiger i nervøs start efter sløj jobrapportWall Street åbner onsdag i rødt,...
Nr. 218 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 16:09:45

Falsk “Carsten Egeriis” ringede til kollega i Finland i fupforsøg Tryk Her
Falsk “Carsten Egeriis” ringede til kollega i Finland i fupforsøgEn medarbejder i Danske Banks finsk...
Nr. 217 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 16:09:45

Danske Bank-topchefs navn misbrugt i svindelforsøg Tryk Her
Danske Bank-topchefs navn misbrugt i svindelforsøgEn medarbejder i Danske Banks finske afdeling blev...
Nr. 216 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 16:02:47

Landsret blåstempler håndtrykskrav til muslimske lærerstuderende Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da to kvindelige muslimske lærerstuderende tilbage i 2019 nægtede at give hånd til en mandlig praktikvejleder, blev de indkaldt til et møde, og deres praktikforløb blev standset øjeblikkeligt.

Og det var helt efter bogen, fastslår Østre Landsret i en dom. Landsretten har frifundet Egelundskolen og Albertslund Kommune i sagen, som ellers i første omgang stod til at skulle betale erstatning til kvinderne.

Advokatfirmaet Poul Schmith - Kammeradvokaten oplyser onsdag i en pressemeddelelse om afgørelsen fra landsretten, som imidlertid blev truffet helt tilbage i slutningen af maj.

Det var skolen og Albertslund Kommune, som havde indbragt en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet for landsretten.

Nævnet havde efter en klage fra kvinderne vurderet, at kvinderne var blevet udsat for såkaldt indirekte forskelsbehandling på grund af deres religion og tro. På den baggrund blev de hver tilkendt en godtgørelse på 25.000 kroner.

Kammeradvokaten har repræsenteret Ligebehandlingsnævnet i sagen og oplyser, at der endnu ikke er taget stilling til, hvorvidt dommen skal ankes til Højesteret.

Selve sagen drejede sig om, at kvinderne af religiøse grunde ikke ville give hånd til praktikvejlederen, fordi han var mand. De blev indkaldt til et møde på skolen - kun den ene af kvinderne deltog.

Skolen oplyste på mødet, at den stillede krav om, at de to kvinder gav hånd til alle personer uanset køn. Det ville de ikke efterkomme, og dermed var deres praktikforløb en saga blot.

Ifølge Kammeradvokaten har to ud af de tre landsdommere i Østre Landsret vurderet, at kravet om at give håndtryk til alle var både sagligt, hensigtsmæssigt og nødvendigt i forhold til at efterleve kommunens værdier.

Værdierne er ligebehandling, neutralitet og professionalisme, og sidstnævnte indebærer et krav om at give hånd, hvis situationen kræver det.

Dommerne lagde også vægt på, at folkeskoleloven har et krav om, at folkeskolen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Den tredje landsdommer var imidlertid stemt for at give Ligebehandlingsnævnet og dermed kvinderne medhold i sagen. Landsdommeren vurderede, at kommunens håndtrykskrav ikke opfyldte en betingelse om at være nødvendig.

/ritzau/


Nr. 215 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 16:00:00

Til en Nato-middag stillede Lilian Zøllner et spørgsmål, der fik hele salen til at snakke Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den 5. juli 1966 går Lilian Zøllner ned til sognefogeden i Helsinge. Det er hendes 21-års fødselsdag, og hun og kæresten har besluttet sig for at blive gift. Det skal ske den 9. juli, fire dage efter hendes fødselsdag. Men sognefogeden afslår: Vielsen kan tidligst finde sted tre uger senere, da brylluppet først skal lyses i kirken, altså bekendtgøres for menigheden.

"Så finder jeg en telefonboks og ringer ind til Kirkeministeriet, som siger, at det ikke kan passe. Og fire dage senere bliver vi gift," siger Lilian Zøllner, der i samme ombæring rager uklar med sin svigerfamilie. Den mener ikke, at det er passende, at Lilian Zøllner har irettesat sognefogeden. 

Men Lilian Zøllner har aldrig været bange for at stå alene, og i dag har hun været gift med sin mand i næsten tres år. 

“Han har betydet alt. Han er mit livs kærlighed og min mest fortrolige samtalepartner,” siger Lilian Zøllner. 

Da de mødtes som 18-årige, var Lilian Zøllner netop blevet fri af børneværnet. Barndommen beskriver hun som "rædselsfuld". Efter forældrenes skilsmisse og tovtrækkeri frem og tilbage omkring, hvem der skulle tilkendes børnene, blev Lilian Zøllner som otteårig kørt på børnehjem af sin mor.  

Dengang fik forstanderne på børnehjemmene de penge, der var til overs, når børnene havde fået mad. Derfor smurte Lilian Zøllner og de andre børn fedtemadder og smed dem op på undersiden af spisebordet, for at sikre sig at de fik nok at spise.

"Det var frygteligt. Vi blev ikke regnet for noget som helst," siger Lilian Zøllner.

Efter et par år på børnehjem kom Lilian Zøllner i plejefamilie, og senere flyttede hun ud til en gård, hvor hendes mor boede med sin nye mand. En mand Lilian Zøllner beskriver som "psykopat". Det var ikke ualmindeligt, at manden pegede på Lilian Zøllner og hendes mor med et ladt haglgevær.

En dag flygtede hendes mor og efterlod Lilian Zøllner hos manden, som dagen efter flygtede ind til sin moster på Nørrebro i København. Mosteren ville gerne have hende boende, men Lilian Zøllner skulle selv betale sine udgifter og begyndte derfor at uddele aviser om morgenen, inden hun tog i skole. 

"Jeg havde en viljefasthed, som gjorde at jeg ikke knækkede," siger Lilian Zøllner.

Først uddannede hun sig til folkeskolelærer, men efter et par år som lærer begyndte hun at læse religion på Lærerhøjskolen. 

"Det er sjovt, at det lige blev religion, for jeg blev ikke undervist i religion på børnehjemmet, og min far ville ikke have, at min bror og jeg skulle døbes. Så det var ikke et fag, jeg kendte noget til," siger Lilian Zøllner, der aldrig selv har været troende. Netop derfor var hun interesseret i at finde ud af, hvad der fik andre mennesker til at tro. 

Efter en ph.d.-afhandling blev hun i 2001 leder for Center for Selvmordsforskning. Her var det særligt arbejdet med veteraner, der optog hende. Når hun skal fremhæve, hvad hun er mest stolt af fra sin karriere, er det dengang hun sammen med to andre forskere skulle undersøge, hvordan NATO-landene havde hjulpet deres veteraner. 

“Så kom jeg med til møder i NATO, og jeg syntes, det var fabelagtigt interessant," siger Lilian Zøllner.

Én middag står særligt klart i erindringen. I arbejdet med at udforme undersøgelsen, havde hun fået en idé om, at forskerne skulle gå anderledes til værks, end de plejede. De skulle spørge veteranerne, hvorvidt de følte sig elskede. 

Til middagen om aftenen var de alle sammen fint klædt på. Militærfolkene kom ind ad døren med deres ordener, og i døråbningen stod Lilian Zøllner med et glas champagne og spurgte hver enkelt militærmand: Føler du dig elsket?

"Jeg mener, at det er en forebyggende faktor for selvmord, at man føler sig elsket. Og jeg kan love dig for, at den aften gik snakken omkring de runde borde. Normalt er der tavshed i begyndelsen, fordi folk ikke kender hinanden, men den aften snakkede de alle sammen om det spørgsmål," siger Lilian Zøllner. 

På lørdag fylder Lilian Zøllner 80 år. I øjeblikket er hun i gang med at skrive en bog om mønsterbrydere, og selvom hun har et lyst sind, bærer hun stadig sin smertefulde opvækst med sig.

"Jeg har meget få venner. Jeg prøver ikke at få venner. Jeg får venner ved, at de kan lide mig, og ikke ved at jeg tækkes dem," siger hun og tilføjer:

"Hvis der er nogle, der ikke vil tro mig, så slår jeg hånden af dem. Og jeg tilgiver aldrig."

I 2010 mistede hun sin 38-årige datter til kræft, og det er en sorg, hun bærer med sig hver eneste dag. 

"Det er et frygteligt savn og en smerte, du aldrig nogensinde kommer af med. Jeg er ellers meget lyssindet, men hver gang jeg kommer til at tænke på hende, bliver jeg ked af det," siger Lilian Zøllner.

På tærsklen til et nyt årti er Lilian Zøllner optaget af sit helbred. Og af at skrive debatindlæg, kronikker og bøger. Børnebørn har hun aldrig fået, men det er hun ikke ked af. For små børn "vil altid være i centrum", og det kan hun ikke fordrage. 


Nr. 214 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 16:00:00

Tesla-salget falder fortsat Tryk Her

Nr. 213 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 16:00:00

Samias historie er så stærk, at ingen film kan præsentere den ordentligt. Heller ikke denne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Få film kan præsentere et menneske med så dramatisk et liv som Samia Yusuf Omar. Faktisk er det utroligt, hvad hendes liv rummer af dramatik.

Allerede som lille pige i Mogadishu i Somalia opdager Samia, at hun kan løbe hurtigt, også hurtigere end sin storebror og drengene i klassen. Men det er ikke meningen at piger i Mogadishu skal dyrke sport, får hun at vide af mandlige familiemedlemmer. Senere, da hun er en stor teenager, der løbetræner i gaderne i Mogadishu, bliver hun truet af muslimske oprørsgrupper.

Hendes far og onkel bliver dræbt ved et morterangreb på en markedsplads, og hun må gå ud af skolen for at forsørge sine mindre søskende. Men Samia elsker at løbe. Hun insisterer, og pludselig får hun muligheden for at stille op ved De Olympiske Lege i Beijing i 2008, hvilket er uhørt for en ung kvinde fra fattige kår, endda fra en lille etnisk gruppe, i Somalia. Hun slutter hele ni sekunder efter de andre deltagere i det indledende 200 meter løb, men det er lige meget. Hun er med på verdens største arena – og publikum elsker hende.

Hun vender hjem til Somalia men må flygte fra militante islamistiske grupper, og ender på en farefuld rejse op gennem Afrika i håb om at komme med til De Olympiske Lege i 2012.

Det er et forbavsende liv. Og en utrolig historie om en ung kvinde, der udfordrer både kønsroller og politik i Somalia. Faktisk er det så utrolig en livshistorie, at den burde kunne filmatisere sig selv. Så simpelt er det selvfølgelig ikke, hvilket fremgår af den premiereaktuelle italiensk-tyske film ”Samia – den lille drømmer”. Den fortæller Samias dramatiske historie, og ikke et politisk bevidst øje bør være tørt, men det er også en lidt famlende film, der virker mere optaget af at repræsentere Afrikas undertrykte folk end i at præsentere Samias drama med den passende kraft og fylde. 

Tyske Yasmin Samderelli får instruktørhjælp af italiensk-somaliske Deka Mohamed – formentlig for at gøre de somaliske forhold så troværdige og respektfulde som muligt. Det er helt fint, men det betyder også, at filmen halter af sted, når den befinder sig på den storpolitiske arena.

Forløbet omkring deltagelsen ved De Olympiske Lege virker ufuldstændigt fortalt, og det fremgår slet ikke, at Samia (Ilham Mohammed Osman) blev en publikumsdarling for sin vilje til bare at være med, mere end et ønske om at vinde. Og når ”Samia – den lille drømmer” hopper til Samias flugt op gennem Afrika mod Europa, er det uklart om der er tale om en kronologisk fortalt historie eller flashbacks. Det er endda uklart om Samia flygtede én eller to gange.

Yasmin Sanderelli har før været i de danske biografer med den morsomme og originale indvandrerkomedie ”Almanya – Velkommen til Tyskland” (2011). Med ”Samia – den lille drømmer” virker det, som om respekten for Samias historie har lagt en dæmper på de selvstændige kreative udfoldelser.

Heldigvis er Samia Yusuf Omars dramatiske historie ikke til at spolere. At se en lille pige, der elsker at løbe, blive belært om at sådan noget må piger ikke, er ikke til at ryste af sig. At se en pige fra yderst fattige kår stå på verdens største sportsarena gør så absolut også indtryk. Det samme gør slutningen, der naturligvis ikke må afsløres. Historien om Samia Yusuf Omar har ganske enkelt samme styrke som Samia selv. Den er viljestærk. Den vil frem. Også selv om fortællerne famler i forsøget på at få den fortalt.

Samia. Instruktion: Yasemin Samderelli og Deka Mohamed. Manuskript: Yasemin Samderelli, Nesrin Samderelli og Giuseppe Catozella. Kamera: Florian Berutti. 102 minutter. Italien/Tyskland/Belgien 2025. 


Nr. 212 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 16:00:00

Anmeldelseskulturen er over os. Risikerer det at ødelægge vores ferier? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ingen gider spilde deres ferie på dårlige hoteller, dårlig mad eller dårlige museer. Men omvendt kan jagten på femstjernede ferieoplevelser også komme til at skygge for det, ferie egentlig handler om.

Det mener i hvert fald norske Ingrid Grønli Åm, der i avisen Morgenbladet skriver, at ”anbefalinger er blevet en neurotisk besættelse”, der gør vores ferier fattigere.

Ifølge den norske journalist ender vi med at opleve storbyer som muldvarper, der tager metroen rundt efter nøje udvalgte, bruger-anmeldte oplevelser, der minder om det, man kan få i alle andre storbyer. Og det kan sagtens resultere i gode mad- og museumsoplevelser. Men som regel er de ledsaget af alenlange køer og generiske indtryk. Og til hvilken pris? At vi fuldstændigt mister fornemmelsen for, hvilken by vi er i og hvilke mennesker, der rent faktisk bor der.

”Hvad skete der med glæden over at udforske bydele og opdage helt fine, charmerende knejper på egen hånd?” spørger Ingrid Grønli Åm.

”Vi er frygteligt bange for at misse det unikke, når vi besøger en by. Hvilken skæbne er værre, end at bruge sin begrænsede tid på et halvgodt måltid i en halvhyggelig restaurant? Vi vil have den bedste croissant, den bedste negroni og den bedste okse-ragout. Vi vil nyde frugterne af andres udforskninger, opleve byens sande liv indefra og blive indlemmet i urbefolkningens hemmeligheder, så vi derefter kan videreformidle dem som berejste verdensborgere. Stakkels den, der må traske rundt på må og få som en anden turist.”

Og der kan være noget om, at de minutiøst planlagte ferier med halsen efter anbefaling på anbefaling kan resultere i en dårligere ferie.

I hvert fald kan man hos Svenska Dagbladet læse, hvordan færre sommerferieplaner giver bedre sommerferier.

”Vores resultater viser, at dem, der planlagde mindre, nød ferien mere,” fortæller den hollandske ferieforsker Ondrej Mitas fra Brede Universitet til Svenska Dagbladet.

”Jo færre forventninger, du har, jo mere positivt overrasket bliver du, og jo mindre du har planlagt, desto mere rum er der for, at uventede ting kan ske,” fortsætter Mitas.

Og det er ikke bare ferien, der risikerer at lide under jagten på de perfekte oplevelser.

I britiske The Guardian skriver Chloë Hamilton om, hvordan ”konstante online-anmeldelser ændrer vores hjerner – og vores liv”.

Uanset om man køber noget på nettet, tager en taxa eller lejer en feriebolig, bliver man ofte bedt om en efterfølgende tilkendegivelse: Hvordan var din oplevelse? 1-5? Glad eller sur smiley? Stjerner, hjerter eller uddybende feedback?

Ifølge et nyt studium fra Power Reviews er anmeldelser af produkter en essentiel del af købsprocessen for op mod 98 procent af alle forbrugere, skriver Hamilton. 45 procent vil slet ikke købe et produkt, der ikke er anmeldt.

Men man kan bare ikke altid stole på brugeranmeldelser, understreger skribenten. En tilfældighed kan resultere i en lunken anmeldelse. Andre gange er de bare utroværdige. I hvert fald ifølge de etablerede anmeldere.

”Jeg blev noget overrasket, da jeg forleden uge fik tilsendt den brugerbaserede hjemmeside TripAdvisors top-10 over de bedst bedømte københavnske restauranter. Trods mine 30 år som madanmelder i byen var over halvdelen af restauranterne totalt ukendte for mig og resten af vores lille gastronomiske redaktion,” skrev Berlingskes madanmelder Søren Frank tidligere i år og nåede følgende konklusion:

”Ikke mindst er tanken om, at dette er, hvad TripAdvisor-turister bliver præsenteret for i en tid, hvor den københavnske madscene er en af verdens stærkeste, ret grotesk.”


Nr. 211 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 15:54:19

Færre Teslaer triller fra fabrikkerne og ud på vejene Tryk Her

Tryk for at læse mere

Teslas salg af biler faldt på verdensplan med 13,5 procent i andet kvartal i år sammenlignet med andet kvartal i 2024.

Det viser tal offentliggjort onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I de seneste tre måneder solgte Tesla i alt 384.122 biler i verden.

I samme periode for et år siden blev der solgt omkring 440.000 Teslaer på verdensplan.

Nedgangen i salget er i tråd med analytikernes forventninger, skriver AFP.

Det dårligere salg kobles sammen med Tesla-chef Elon Musks støtte til præsident Donald Trump og hans kontroversielle udtalelser.

Også øget konkurrence fra elbilproducenter i både Kina og Europa spiller ind.

I midten af maj oplyste Musk ellers, at salget var ved at komme i gang igen efter en sløj start på året, skriver finansmediet MarketWire.

Trods de salgstal, der er offentliggjort onsdag, stiger Tesla-aktien med omkring tre procent ved børsens åbning onsdag eftermiddag.

Dagen inden faldt Tesla-aktien med 5,3 procent, efter at Musk og Trump igen førte ordkrig på grund af den store lovpakke, der netop er vedtaget i Senatet i USA.

Pakken vil give store skattelettelser over de næste ti år og øge det amerikanske budgetunderskud med over 3000 milliarder dollar.

Det har fået Elon Musk til at kritisere Trumps kurs og lufte overvejelser om at stifte sit eget parti.

Omvendt har Trump sagt, at Musk risikerer at miste statsstøtte til sine selskaber og at blive sendt retur til Sydafrika, hvor han er født.

/ritzau/


Nr. 210 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 15:49:00

18-årig franskmand anholdt efter planer om angreb på kvinder Tryk Her

Nr. 209 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 15:47:11

Britiske renter brager op Tryk Her
Britiske renter brager opDer er kontant afregning til Storbritanniens premierminister, Keir Starmer,...
Nr. 208 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 15:41:00

Ung svensker straffes med fængsel i sag om grov vold i Kolding Tryk Her

Nr. 207 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 15:31:36

Hellefisk med listeria solgt i Netto og Bilka tilbagekaldes Tryk Her

Tryk for at læse mere

Røget hellefisk i skiver, der er solgt i Netto, Bilka og Føtex, tilbagekaldes efter fund af listeria i produkterne.

Det skriver producenten Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.

Infektion med listeria kan give febersymptomer, diarré og opkast.

Produktet er solgt i Netto under mærket Premieur med 18. juli 2025 som sidste anvendelsesdato.

I Føtex og Bilka er hellefisken solgt under mærket Salling Princip med sidste anvendelsesdato 22. juli 2025.

I alle butikker har produktet lotnummeret 27749254.

Forbrugere, der har købt den pågældende vare, opfordres til at kassere dem eller returnere dem til forretningen, hvor de er købt.

Listeria kan findes i mange fødevarer - både i kød, grøntsager, upasteuriserede mejeriprodukter og bearbejdede fiskeprodukter.

Af og til bliver fødevarer tilbagekaldt på grund af fund af listeria. Hvis det ikke sker, kan det resultere i en politianmeldelse.

I januar blev selvsamme Polar Salmon Hjerting Laks netop politianmeldt af Fødevarestyrelsen for at have solgt listeriainficeret laks, uden at myndighederne blev informeret, og uden at produkterne blev tilbagekaldt.

Politianmeldelsen byggede på, at der i analyser fra 2023 og 2024 var påvist listeria i laks, og at virksomheden ikke reagerede herpå.

/ritzau/


Nr. 206 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 15:24:52

Udvalgsflertal udenom regeringen vil forbyde mandatkøb Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et flertal i Folketingets Udvalg for Forretningsorden vil stramme reglerne for, hvorvidt man kan betale folketingsmedlemmer for at opsige et mandat.

Det har udvalgets medlemmer udenom regeringen vedtaget onsdag.

- Folketingets sammensætning bør styres af, hvordan danskerne stemmer på valgdagen, siger Ole Birk Olesen, Liberal Alliances medlem i udvalget.

Udviklingen sker, efter at det er kommet frem, at Lars Løkke Rasmussen som formand for Moderaterne tilbød daværende partifælle Mike Fonseca 370.000 kroner for at stoppe i Folketinget.

Det skete, efter at Mike Fonseca havde fortalt partiet om, at han var blevet kærester med en pige på 15 år.

Efter sagen kom frem i en bog skrevet af journalist og chefredaktør Mads Brügger, har oppositionspartier krævet lovligheden af manøvren undersøgt.

Den umiddelbare vurdering fra Folketingets jurister har været, at Lars Løkke Rasmussen ikke har handlet ulovligt.

Derfor vil partierne rundt om regeringen i Udvalget for Forretningsorden nu pålægge Folketingets administration at udarbejde lovforberedende arbejde, der kan gøre det ulovligt.

- Det har været afgørende for et flertal af partierne i udvalget at gøre det fuldstændig klart, at det skal være ulovligt at købe et mandat, ligesom det er ulovligt at købe en stemme, siger Peder Hvelplund, medlem af udvalget for Enhedslisten.

I udvalget har de tre regeringspartier Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne meldt sig uenige.

Det er Ole Birk Olesen skuffet og overrasket over.

- Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg undrer mig over, at vi har et Socialdemokrati og Venstre i Danmark, der ikke mener, at vi skal sikre, at det er ulovligt at tilbyde folketingsmedlemmer penge for at træde ud af Folketinget, siger han.

Nok har partierne rundt om regeringen et flertal i Udvalget for Forretningsorden. Men hvis deres nye lovforslag skal vedtages, skal der være flertal for det i Folketingssalen.

Her er det endnu ikke lykkedes oppositionen at få bragt regeringen i mindretal - eksempelvis fordi man har trukket på de nordatlantiske mandater og flere løsgængere.

Ole Birk Olesen tror dog, at det er en så oplagt sag, at regeringen i sidste ende vil blive nødt til at stemme for forslaget.

/ritzau/


Nr. 205 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 15:19:00

Politiet fik lov til at aflytte mistænkte i Flügger-sag Tryk Her
Politiet fik både grønt lys til telefonaflytninger og ransagninger i sag om sanktionsbelagt Flügger-maling, der kan købes i Rusland.
Nr. 204 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 15:14:00

Dalai Lamas efterfølger skal findes. Vi står i scenariet, som ”mange har frygtet” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det bliver ikke nemt at finde den næste Dalai Lama.

Den tibetansk-buddhistiske åndelige leder med det sekulære navn Tenzin Gyatso fylder snart 90 år. Derfor har mange i den seneste tid ventet hans udmelding om en potentiel efterfølger. 

Tidligere har han nemlig sået tvivl om, hvorvidt den århundredelange Dalai Lama-tradition overhovedet skal fortsætte. Men tidligt onsdag morgen stod det klart, at der skal vælges en ny Dalai Lama efter den nuværendes død. Det fortalte han selv i en videobesked. 

Her sagde han, at efterfølgeren skal findes af nonprofitorganisationen Gaden Phodrang Trust, og at den alene har autoritet til at finde den næste reinkarnerede Dalai Lama. Organisationen er oprettet af Dalai Lama selv med formålet at "bevare den unikke tibetanske kultur og støtte det tibetanske folk":

"Ingen andre har nogen som helst myndighed til at blande sig i denne sag," sagde Dalai Lama onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den nuværende Dalai Lama har flere gange talt om vigtigheden af tibetansk frihed og fred, og i 1989 vandt han Nobels Fredspris for sin ikkevoldelige fredskamp. 

Men den nye udtalelse har allerede skabt uro, da den kinesiske regering kort efter krævede, at Kina skal godkende Dalai Lamas efterfølger.

"Reinkarnationen af Dalai Lama, Panchen Lama og andre store buddhistiske skikkelser skal vælges ved en lodtrækning fra en gylden urne og godkendes af regeringen," siger Mao Ning, talskvinde for Kinas udenrigsministerium, ifølge Reuters.

Tibet har været under kinesisk kontrol siden 1950, og BCC's Kina-korrespondent Laura Bicker skriver, at den nye udmelding er regeringens måde at signalere, at de også har fuld kontrol over Tibets fremtid:

"Dette er det scenarie, mange analytikere har frygtet," skriver hun. For man må nu forvente store geopolitiske spændinger omkring Dalai Lamas efterfølger. Kina vil nemlig gøre alt, hvad de kan, for at overtage kontrol med processen og institutionens fremtid. 

Ifølge den religiøse tradition bliver en Dalai Lama reinkarneret, så sjælen genfødes i en ny krop. Når en Dalai Lama dør, leder sjælen efter en ny krop, som så skal findes af en gruppe af munke, lyder det. 

På institutionens hjemmeside kan man læse, at den nuværende Dalai Lama blev født den 6. juli 1935 og fundet som blot toårig hos en bondefamilie, hvor han blev vurderet som reinkarnationen af den tidligere Dalai Lama.

Den nuværende Dalai Lama har tidligere sagt, at hans efterfølger kan være både en mand og en kvinde, og at personen skal være født i et "frit land" – altså uden for Kina, skriver mediet The Independent. 

Mediet skriver også, at Dalai Lama tidligere har sagt, at enhver eventuel efterfølger valgt af den kinesiske regering ikke vil blive respekteret.

Flere eksperter spår, at det endda kan ende med, at verden får to Dalai Lamaer – altså en udpeget af Kina og en udpeget af nonprofitorganisationen Gaden Phodrang Trust. 


Nr. 203 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 15:12:00

OB henter Falk hjem fra FC København Tryk Her

Nr. 202 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 15:06:44

Rusland opfordrer Aserbajdsjan til at løse problemer mellem landene Tryk Her

Tryk for at læse mere

Rusland opfordrer onsdag Aserbajdsjan til at løse den diplomatiske strid, som startede mellem de to lande i sidste uge.

Det siger Maria Zakharova, som er talsperson for det russiske udenrigsministerium, ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

- Vi opfordrer aserbajdsjanerne til at arbejde hen mod, at relationerne vender tilbage til det niveau, der er fastlagt i officielle dokumenter, siger hun ifølge Tass.

Hun tilføjer, at niveauet, der er tale om, er en "strategisk alliance" mellem landene.

Striden startede i sidste uge, da to personer af aserbajdsjansk oprindelse døde under en politirazzia i Rusland.

Efterfølgende har Aserbajdsjan anholdt flere russere i landet, hvilket Rusland har kritiseret.

Rusland mener, at udenlandske aktører har en interesse i at skabe splid mellem de to lande.

Ifølge myndigheder i Aserbajdsjan døde de to mænd efter at være blevet udsat for vold, skriver Reuters.

Den russiske anklager mener dog, at den ene mand døde af et hjertestop, mens årsagen til det andet dødsfald stadig "er ved at blive fastlagt", skriver Al-Jazeera.

/ritzau/


Nr. 201 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 15:03:27

DMI forlænger varslet for farligt vejr i det østlige Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) forlænger varslet om potentielt farligt vejr i aften- og nattetimerne for den østlige del af Danmark.

Det fortæller Steen Hermansen, der er vagthavende meteorolog ved DMI.

- Tidligere var varslet sat til at slutte klokken 23 onsdag aften, men fronten er langsommere om at passere end ventet.

Varslet udvides derfor til klokken 01 natten til torsdag for hele den østlige del af Danmark.

Dagtimerne onsdag er præget af tårnhøje temperaturer, men ud på aftenen vil vejret altså markant skifte karakter med et varsel om skybrud og tordenvejr.

- Bygerne er begyndt i det små med intense regnbyger fra Jylland hen over Fyn. Men vi venter på, at det udvikler sig noget mere voldsomt i aften mod øst, siger Steen Hermansen.

Meteorologen beskriver atmosfæren over Danmark som en "tikkende bombe" med en svært uforudsigelig vejrsituation.

Lokalt vil byger have skybrudsintensitet og være med hagl og vindstød af kulingstyrke. Meget lokalt kan der blive tale om stormstyrke.

Det sydlige og sydøstlige Sjælland har højest chance for at gå fri af aftenens uvejr, mens Vest- og Midtsjælland ser ud til at blive ramt.

Det gælder derfor også området ved Roskilde Festival, der er i fuld gang.

- Vi har snakket med Roskilde Festival flere gange, og det kulminerer formentlig hos dem mellem klokken 21 og 24 onsdag aften, siger meteorolog.

Varmen har onsdag været til at føle på, og den højeste temperatur målt i landet indtil videre er i Holbæk i det nordvestlige Sjælland.

Her rundede termometeret 33,7 grader kort efter klokken 14.

Det er stadig et par grader fra den nuværende julirekord på 35,6 grader, der blev målt på Lolland i 2022.

Helt derop i sådanne rekordtemperaturer forventes dog ikke hos DMI's meteorologer, lyder det.

/ritzau/


Nr. 200 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 14:58:00

Sløj minijobrapport i USA: 33.000 job er væk Tryk Her
Sløj minijobrapport i USA: 33.000 job er vækMåske er Trumps toldkrig mod resten af verden begyndt at...
Nr. 199 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 14:58:00

Sløj mini-jobrapport i USA: 33.000 job er væk Tryk Her
Sløj mini-jobrapport i USA: 33.000 job er vækMåske er Trumps toldkrig mod resten af verden begyndt a...
Nr. 198 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 14:52:00

Signalfejl gav togbusser mellem Kalundborg og Holbæk Tryk Her

Nr. 197 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 14:48:55

I EU skal minister arbejde for klimafleksibilitet trods dansk modvilje Tryk Her

Tryk for at læse mere

Klimaminister Lars Aagaard (M) skal nu arbejde for at lande et kompromis fleksible veje til opnåelse af EU's nye klimamål i 2040, selv om Danmark har modvilje mod værktøjet.

Det fortæller han, efter at EU-Kommissionen onsdag har præsenteret deres bud på et nyt klimamål for 2040.

- Det er ikke noget, der er kommet af et dansk ønske, men det har været et stærkt ønske fra mange andre lande, siger Lars Aagaard.

Som formandsland for EU bliver øvelsen nu at finde enighed blandt unionens 27 forskellige lande.

Her må de danske prioriteter vige bort for en stund.

- Holdningen for et formandskabsland er ikke så meget, hvad man gerne selv vil have, men i høj grad at lytte til, hvad andre lande vil, siger Lars Aagaard.

EU-Kommissionens bud på et nyt klimamål for 2040 har været længe ventet.

Målet er allerede forsøgt udformet som et levende kompromis.

På den ene side er måltallet på 90 procents reduktion i forhold til udledningsniveauet for 2040 at betragte som mere ambitiøst, end de kritiske lande vil have.

Samtidig er der indarbejdet flere fleksibilitetsmekanismer som eksempelvis CO2-kreditter, der kan gøre opnåelsen lettere, hvilket får kritik fra grønne partier og organisationer.

Lars Aagaard skal nu arbejde for at finde en enighed.

- Jeg hører bekymringerne fra begge lejre, og opgaven er nu at lægge øre til og lede efter, hvordan vi kan lande et kompromis, der er så godt, som der er opbakning til, siger han.

Der er overordnet set tre fleksibilitetsmekanismer, der skal gøre det lettere for medlemslandene at leve op til klimamålet.

Det ene er, at landene kan købe kreditter svarende til tre procents CO2-reduktion fra år 2036. Det betyder, at reduktionerne mod betaling vil skulle ske i andre lande.

Det andet er, at man vil tillade CO2-fangst og lagring af naturligt kulstof i EU's kvotesystem.

Det tredje er, at EU vil tillade fleksibilitet i indsatsen i forskellige sektorer. Det betyder eksempelvis, at man i et land vil kunne reducere udledningen mere i en sektor som landbruget, hvis man vil friholde sin stålproduktion - eller omvendt.

For Lars Aagaard er det ikke nødvendigvis dårlige værktøjer, selv om Danmark ikke selv har ønsket dem.

- Jeg kan godt se en pointe i at etablere mekanismer, der gør, at det rige lande overfører penge til fattige lande og hjælper dem med den grønne omstilling. Det er der i princippet ikke noget galt med, siger han.

- Men det er absolut under den forudsætning, at integriteten er i orden.

/ritzau/


Nr. 196 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 14:33:59

Ung svensker dømmes for at skyde mand på gade i Kolding Tryk Her

Tryk for at læse mere

En tilrejsende svensk dreng er blevet kendt skyldig i sidste sommer at have affyret syv skud mod en mand på en gade i Kolding. Offeret blev ramt i benene af tre skud.

Onsdag har Retten i Kolding idømt svenskeren en straf på fængsel i fem år og seks måneder, ligesom han er blevet udvist. En dansk medhjælper er idømt seks år.

Svenskeren var 17 år, da han rejste til Danmark med det ene formål at fortage nedskydningen, fastslår retten.

Nævningetinget har frifundet begge for tiltalen om, at de forsøgte at dræbe manden.

I stedet er de skyldige i at have begået grov vold og for besiddelse af en pistol, oplyser retten.

Skuddene blev affyret om formiddagen 31. juli på Vejrupsgade. Afstanden var mellem fem og ti meter.

Samtlige skud blev affyret i nedadgående retning mod manden, der stod oprejst, inden han faldt til jorden.

Han var dog ikke det tiltænkte offer.

Oplysninger fundet på den dengang 17-årige svenskers telefon viste, at han og den danske hjælper havde planlagt at ramme en mand, der havde en tatovering på hånden. Det havde den sårede ikke.

Sagen er en ud af mere end 20 tilfælde, hvor unge svenskere er blevet hyret til at udføre farlige angreb på dansk jord.

Såvel svenskeren som den 28-årige dansker, Martin Schou Kristensen, har nægtet sig skyldige.

På loftet til en lejlighed, som Kristensen via Airbnb havde lejet i Kolding, fandt politiet en pistol med dna-beviser. Der var også matchende dna-beviser på dåser, som også lå i lejligheden.

Begge mænd, der var maskerede, flygtede fra Vejrupsgade på en elcykel.

I nævningetinget er et mindretal blevet overbevist om, at der var tale om et drabsforsøg. Men flertallet har altså en anden vurdering.

Den 28-årige har valgt at modtage dommen. Derimod overvejer den unge svensker, om han skal anke til Vestre Landsret. Også anklagemyndigheden har mulighed for at anke.

/ritzau/


Nr. 195 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 14:29:00

Ekspert: Trumps pause på nogle ukrainske våbenleverancer kan få 'alvorlige konsekvenser' for ukrainerne Tryk Her
Pausen kan gøre de russiske angreb på ukrainske byer mere succesfulde, siger militæranalytiker.
Nr. 194 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 14:24:00

Er udrejsecenter blandt krokodiller og pytonslanger en god idé?: Trump er ikke i tvivl Tryk Her
Trump besøger omstridt center for illegale migranter, mens Senatet vedtager lov om flere midler til migrationsområdet.
Nr. 193 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 14:16:19

Første ukrainske forsvarsvirksomhed kan snart blive inviteret til Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den første ukrainske forsvarsvirksomhed kan blive inviteret til at producere våben i Danmark i september eller oktober.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på at pressemøde i Eigtveds Pakhus.

- Vi vil give udvalgte ukrainske virksomheder mulighed for at starte produktion i Danmark. Jeg forventer, at man vil se resultater af det i september eller oktober.

- Så man vil se nogle ukrainske forsvarsvirksomheder være i position til at blive inviteret, siger Troels Lund Poulsen.

Udmeldingen kommer, efter at Troels Lund Poulsen på seneste uges Nato-topmøde indgik en formel aftale med Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov om, at Danmark vil invitere de ukrainske virksomheder til at producere eksempelvis droner eller missiler i Danmark.

Det kræver dog, at Ukraine gennemføre ny lovgivning, som tillader produktion i andre lande.

- Jeg har talt med Rustem Umerov, og vi er tæt på at have første virksomhed klar til at lave produktion i Danmark, siger Troels Lund Poulsen.

Han forventer, at aftalen også vil gavne dansk forsvar, fordi de ukrainske virksomheder eksempelvis kan producere droner til det danske forsvar.

/ritzau/


Nr. 192 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 14:10:00

Mindst 43 palæstinensere dræbt i Gaza Tryk Her

Nr. 191 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 13:57:07

PFA vil holde fast i lavere dollarrisko efter positivt afkast Tryk Her

Tryk for at læse mere

Indtil videre har 2025 været et usædvanligt år, hvor udsving på finansmarkederne i høj grad har været forårsaget af den amerikanske præsidents udmeldinger.

Det har af og til givet sved på panden og en smule trykken for brystet for Kasper Arndt Lorenzen, som er investeringsdirektør hos pensionsselskabet PFA.

Men sådan må det være, når man har ansvaret for 1,3 millioner danskeres pensionsopsparing, mener han.

For nu kan han dog tørre sveden af panden. Halvåret har nemlig givet PFA's kunder et positivt afkast på deres pensionsopsparinger.

I de seneste seks måneder har en typisk PFA-kunde med middel risiko og 15 år til sin pension, fået et afkast på 2,1 procent.

Men undervejs har det set helt anderledes ud.

Donald Trumps anden præsidentperiode i USA er nemlig startet anderledes, end investorerne havde forventet, og det har sendt markederne ud i store udsving fra dag til dag.

- Det har været et turbulent første halvår med masser af usikkerhed initieret af primært en person, nemlig den amerikanske præsident, Donald Trump, siger Kasper Arndt Lorenzen.

Usikkerheden eksploderede, da Trump i begyndelsen af april annoncerede en række øgede toldsatser. Men siden har en toldpause og bilaterale forhandlinger skabt lidt mere ro.

- Heldigvis kravlede han ned fra træet efter feedback fra markedet. Og fra anden halvdel af april har vi set en normalisering, selv om noget af usikkerheden er intakt, siger Kasper Arndt Lorenzen.

Undervejs har PFA øget sin dollarafdækning. Det betyder, at man beskytter sig mod udsving i dollarkursen.

- Vi har mange dollaraktiver, og dollaren er svækket op mod 15 procent i år. Så det at operere med en højere dollarafdækning har været det primære, siger Kasper Arndt Lorenzen.

Men det er ikke gratis at mindske sin risiko over for valutaudsving. Og derfor ser PFA i øjeblikket på, om selskabet skal blive ved at gøre det i samme grad.

Uanset kommer selskabet til at holde fast i at gøre det i lidt højere grad end tidligere.

- Det er prisen for at være repræsenteret på verdens største marked og tappe ind i den produktivitet, der er i USA, siger Kasper Arndt Lorenzen.

Når man har amerikanske aktier i dollar, falder værdien i danske kroner, hvis dollaren svækkes over for euro og kroner.

I årets første seks måneder er dollaren faldet over ti procent over for en række andre valutaer. Ikke siden 1973 er den faldet så meget.

PFA har også solgt ud af sine amerikanske aktier og statsobligationer. Det sidste vil selskabet også holde fast i fremover.

- Ellers kommer vores investeringsstrategi til at være relativt uafhængig af den siddende amerikanske præsident, og sådan skal det nok også helst være, siger investeringsdirektøren.

/ritzau/


Nr. 190 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 13:57:00

Fransk affæredrama graver i kærlighedens moralske og følelsesmæssige spørgsmål Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kaster man et blik på den franske instruktør Emmanuel Mourets æuvre, vil man uundgåeligt stille sig selv spørgsmålet: Interesserer han sig overhovedet for noget som helst andet end kærlighed, relationer og begær, og hvordan mennesker arrangerer sig i ægteskaber og får dem til at fungere på trods af den lyst og drift, der også bor i dem?

Kærligheden med alle dens forviklinger er Mourets omdrejningspunkt og kunstneriske signatur og også dét, der gør ham til en moderne arvtager til Èric Rohmer. 

Rohmer er en central skikkelse inden for den franske nybølge-tradition og en mester udi verbal forførelse. Hans karakterer nærmer sig ofte hinanden gennem lange snakke om kærlighed/begær, lyst/skyld og moral/hensynsløshed, mens de ellers fjumrer kærlighedsforvirrede rundt, ligesom hos Mouret.

I ”Tre veninder” følger vi de – ja – tre veninder Joan (India Hair), Alice (Camille Cottin, kendt fra den fabelagtige talentagentserie ”Call My Agent”) og Rebecca (Sara Forestier). Joan og Alice arbejder som gymnasielærere, og Joan er gift med fransklæren Victor (Vincent Macaigne), som hun ikke længere er forelsket i, hvilket hun slet ikke ved, hvordan hun skal forholde sig.

Alice forsøger at berolige hende med, at forelskelse alligevel ikke er grundpillen i et solidt ægteskab. Det er bedre at finde én, med hvem man kan få hverdagen til at gå op, og hun siger, at hun aldrig har været forelsket i Èric (Grégoire Ludig), men at de har det glimrende, og at han forguder hende. Hvad Alice ikke ved, er, at veninden Rebecca (Sara Forestier), der lever et noget mere rodløst, promiskuøst liv end de andre to, har en affære med Èric.

Gennem veninderne præsenteres vi for deres forskellige tilgange til kærligheden. Alice repræsenterer den modne og pragmatiske tilgang. Hun ved, at forelskelser blæser i vinden, og at det gode ægteskab bygger på en viljesakt. Joan repræsenterer en mere umoden form for kærlighed, hvor korthuset kollapser, når følelserne ændrer sig. Hun er en romantiker, der trives bedst i det etablerede og monogame. Rebecca er mere en forvildet, fri kunstnerfugl, der lever og ånder for flirtens rus og mænds opmærksomhed.

Filmen kredser om kærlighed, sex, svigt, tillid, moral og venskab og spørgsmål som: Kan man fortsætte sit ægteskab, når tilliden først er brudt? Hvad nu, hvis den anden ikke ved, at den er brudt? Skal man fortælle sin veninde, at man har været i seng med hendes mand, eller er det bedre at lade livet gå videre? Og er sex bare sex, eller er det også altid noget mere? Og er det ikke klassisk, at den, der sårer, mener, det bare var sex, mens den sårede insisterer på, at det altid er noget mere?

Det hele er en smule melodramatisk, men ikke overdrevet. Mourets karakterer har på bedste Woody Allen-vis en metabevidsthed om sig selv, hvor de taler og tænker meget om egne følelser og over egne handlinger. Den moralske spænding er dog så let og luftig hos Mouret, at den knap nok mærkes, selvom tillidsbrudene er tårnhøje. I hans univers fejler alle, og det er kun menneskeligt.

Tre veninder. Trois Amies. Frankrig. Instruktør: Emmanuel Mouret. Manuskript: Emmanuel Mouret. Carmen Leroi. 117 minutter.


Nr. 189 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 13:52:12

Anklagere sætter straffesager om flygtninges falske papirer på pause Tryk Her

Tryk for at læse mere

En stribe straffesager om udlændinges brug af falske papirer ved indrejse i Danmark er blevet sat på pause af anklagemyndigheden.

Det oplyser landets øverste anklager, Rigsadvokaten, i en mail til Ritzau.

Årsagen til opbremsningen er, at Højesteret 17. juni bestemte, at en syrisk mand skulle være fri for straf.

Med bus var han kommet til Kruså for at rejse ind i Danmark og fremviste i den forbindelse en anden persons id-kort. Dette er en overtrædelse af straffeloven.

Senere fik han status af konventionsflygtning, og det er et afgørende moment i afgørelsen fra Højesteret.

I Flygtningekonventionen står nemlig, at mennesker på flugt ikke skal straffes for lovovertrædelser i forbindelse med indrejse, hvis de kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed er truet.

Den syriske mand havde opholdt sig i både Grækenland og Tyrkiet, inden han kom til Danmark.

Men ingen af de steder var han beskyttet mod at blive sendt tilbage til Syrien - og derfor var han stadig på flugt ved ankomsten til Kruså.

Tidligere var han blevet straffet af såvel byretten som landsretten.

Rigsadvokaten oplyser i en mail om efterspillet til dommen, at alle embeder er blevet anmodet om at berostille "verserende sager, hvor sigtede har tilkendegivet over for de danske myndigheder, at vedkommende søger asyl" i Danmark eller et andet land.

Ved Højesteret verserer flere andre sager om bestemmelsen i Flygtningekonventionen og den nærmere fortolkning af den.

"Rigsadvokaten vil vurdere rækkevidden af afgørelserne i dialog med de relevante myndigheder," lyder det.

I organisationen DRC Dansk Flygtningehjælp var reaktionen positiv efter Højesterets dom.

- Dette vil få betydning for kommende sager, og forhåbentlig betyder det, at færre nyankomne flygtninge skal starte deres tid i Danmark med en tur i fængsel for noget, der var en nødvendighed for at komme i sikkerhed, har asylchef Eva Singer udtalt.

Hvor mange sager, der nu sættes på pause, har Rigsadvokaten ikke givet Ritzau oplysning om.

/ritzau/


Nr. 188 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 13:34:03

Ukrainsk ministerium: Intet varsel om reduktion i våbenleverancer fra USA Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ukraine har ikke modtaget noget forhåndsvarsel om amerikanske reduktioner i våbenleverancer.

Det siger det ukrainske forsvarsministerium i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Ukraine har ikke modtaget nogen officielle meddelelser om suspension eller revision af leveringsplanerne for den aftalte forsvarsbistand, udtaler ministeriet.

Forsvarsministeriet understreger desuden, at vejen til en afslutning på krigen ifølge dem går gennem "et vedvarende og fælles pres på aggressoren, samt gennem fortsat støtte til Ukraine".

Anna Kelly, talsperson fra Det Hvide Hus, bekræftede natten til onsdag dansk tid ifølge AFP, at USA vil stoppe nogle af deres våbenleverancer til Ukraine.

Der er nemlig bekymringer om, hvorvidt USA's egne våbenlagre er blevet for små.

- Beslutningen har til formål at sætte USA's interesser først efter en gennemgang af vores lands militære støtte og bistand til andre lande over hele verden, oplyste talspersonen i en mail til nyhedsbureauet.

Hun understreger i samme ombæring, at der ikke er nogen grund til at tvivle på USA's væbnede styrker.- USA's militærs styrke er ubestridt - spørg bare Iran, sagde Kelly med henvisning til amerikanske missilangreb på iranske atomanlæg i juni.

Det er endnu ikke klart, præcis hvilke våbenleverancer der stoppes.

Fedir Venislavskyi, en ukrainsk politiker, der er medlem af det ukrainske parlaments nationale sikkerheds- og forsvarsråd, kalder over for Reuters den amerikanske beslutning for "meget ubehageligt for os".

- Det er smertefuldt, siger han til journalister i Kyiv.

Omvendt tog Kreml ikke overraskende godt imod nyheden.

- Jo færre våben Ukraine modtager, jo tættere kommer afslutningen, siger Dmitrij Peskov, der er talsperson for Kreml, til nyhedsbureauet.

/ritzau/


Nr. 187 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 13:30:03

Politisk komet kan blive New Yorks borgmester og har Trump på nakken Tryk Her

Tryk for at læse mere

Donald Trump kalder ham "en ægte kommunist", en "radikal galning fra venstrefløjen".

Det passer ikke ifølge 33-årige Zohran Mamdani.

Men han er selverklæret demokratisk socialist og står bag en opsigtsvækkende politisk kampagne, som har sendt chokbølger igennem den politiske verden i USA - og ham selv på kurs mod borgmesterposten i storbyen New York City.

Tirsdag blev det slået fast af valgmyndigheder, at Mamdani, som er født i Uganda og har sydasiatiske forældre, officielt er Demokraternes borgmesterkandidat ved valget i New York til november.

Mamdani har i sin kampagne særligt haft fokus på at sænke leveomkostningerne for byens borgere.

Han har med sikker margin slået tidligere guvernør i New York Andrew Cuomo, som allerede for en uge siden, før de endelige resultater lå klar, erkendte sit nederlag.

Den erfarne Cuomo må se sig slået af Mamdani, som var stort set ukendt, da han igangsatte sin kampagne.

Med en energisk kampagne overrumplede Mamdani den tidligere guvernør, der ellers længe lå bedst i meningsmålinger og havde opbakning fra demokratiske sværvægtere som ekspræsident Bill Clinton.

Men den mere moderate demokrat Cuomo kunne ikke gøre politisk comeback, efter at han for fire år siden gik af som følge af en skandale om sexchikane.

I stedet er det Mamdani, som AFP beskriver som det nye stjerneskud på den amerikanske venstrefløj, der skal forsøge at vinde valget for Demokraterne til november.

Noget, som allerede nu deler vandene.

Nogle demokrater ser ham som for venstreorienteret og kontroversiel. Han går ind for højere skat for millionærer og virksomheder, gratis busser og gratis børnepasning.

- Jeg synes ikke, at vi bør have milliardærer, har han sagt.

Han har også tidligere udtalt skarp kritik af politiet og brugt ordet "folkedrab" om Israels handlinger i Gaza.

Andre ser Mamdani som præcis det friske pust, der skal til for at give Demokraterne ny energi til at fravriste Republikanerne præsidentposten ved næste valg.

Hvis Mamdani, der kom til USA som syvårig, bliver valgt i New York, vil han være byens første muslimske borgmester og en af de yngste nogensinde.

Hans holdninger er også blevet bemærket hos Republikanerne, som bruger ham til at angribe Demokraterne fra nye vinkler.

Præsident Trump og andre i partiet forsøger at fremstille Mamdani som indbegrebet af den ekstreme venstrefløj, som ifølge dem truer landets fremtid.

Trump har allerede luftet flere trusler.

- Jeg tror, det er meget dårligt for New York, har Trump, som voksede op i byen og opbyggede sin forretning der, sagt.

- Hvis han bliver valgt, er det, mens jeg er præsident, og så skal han gøre det rigtige. Ellers får de ikke nogen penge (fra den føderale regering, red.).

Trump er også blevet spurgt om, hvordan han vil reagere, hvis Mamdani som borgmester vil sætte en stopper for immigrationsmyndighedernes ransagninger i New York.

Mamdani har kritiseret myndighedernes aktioner, hvor de går efter at anholde illegale migranter.

- Så må jeg anholde ham. Vi har ikke brug for en kommunist i det her land. Men hvis vi får en, vil jeg holde nøje øje med ham på vegne af nationen, siger Trump.

Mamdani afviser, at han er kommunist.

- Og jeg er allerede ved at vænne mig til, at præsidenten vil tale om, hvordan jeg ser ud, hvordan jeg lyder, hvor jeg er fra, og hvem jeg er, fordi han vil distrahere folk fra, hvad jeg kæmper for.

- Jeg kæmper for præcis de mennesker, som han førte kampagne for at hjælpe, og som han siden har forrådt, sagde Mamdani i et interview med NBC kort efter valget.

/ritzau/


Nr. 186 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 13:30:00

Det er højsæson for vejarbejde: Sådan påvirker det ferietrafikken Tryk Her
Der er masser af vejarbejde på motorveje og broer, men med et par enkle råd kan man måske undgå køkørsel og feriestress.
Nr. 185 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 13:27:19

Uvejr kan lukke scener midlertidigt på Roskilde Festival onsdag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Enkelte scener kan onsdag blive lukket midlertidigt i tilfælde af uvejr på årets Roskilde Festival.

Det skriver festivalen på sin hjemmeside.

- Vi kan afvikle koncerter i meget forskellig slags vejr på vores scener. Når det så er sagt, kan det ikke udelukkes, at vi er nødt til at udskyde eller aflyse en koncert for at sikre vores deltagere og artister, siger sikkerhedschef for festivalen Morten Therkildsen i et skriftligt svar.

- Vi er bevidste om, at det kan være frustrerende, hvis den koncert, man havde glædet sig til, bliver udskudt eller aflyst, men deltagernes sikkerhed er første prioritet, tilføjer han.

Festivalen oplyser ikke, hvilke scener der er tale om i onsdagens melding.

DMI har varslet op mod 34 grader på festivalen onsdag, men det gode vejr ser ud til at blive afløst af lyn, torden og byger senere på dagen.

- Der findes ikke decideret sikre steder for lyn på festivalen, men her er gode råd: Sæt dig ned på åbent område og gør dig så lille som muligt, skriver festivalen blandt andet.

Hvis uvejret rammer festivalen, rådes gæsterne også til at holde sig fra metalgenstande og undgå høje steder.

- Træk væk fra forscene-hegnet, teltmaster og lignende. Broen og nogle scener kan forventes lukket midlertidigt, skriver festivalen.

Roskilde Festival vil ikke oplyse, om koncerter er blevet aflyst som følge af udsigten til uvejr.

DMI har udsendt et varsel om farligt vejr, som gælder på Sjælland, Lolland-Falster og det meste af Fyn fra klokken 18.

Her advarer DMI om kraftig torden, lokale skybrud og byger med hagl og kraftige vindstød.

- I første omgang er der nok mange, der vil synes, at det er smeltende varmt. Men lidt senere vil der komme nogle temmelig kraftige regn-, torden- og haglbyger ledsaget af kraftige vindstød, lød det fra vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Steen Hermansen tidligere onsdag.

DMI's varsel for Roskilde gælder fra klokken 18 til klokken 01 natten til torsdag.

Men ifølge Steen Hermansen vil det voldsomme vejr sandsynligvis ramme Roskilde Festival lidt senere end klokken 18.

Han anbefaler, at alle festivalgæster strammer deres barduner og eventuelt tager pavillonen ned for natten.

Desuden bør man holde sig opdateret om vejrudviklingen på DMI's hjemmeside og følge Roskilde Festivals anbefalinger.

Festivalen skriver, at den følger vejrudviklingen tæt og holder gæsterne informeret hele dagen.

- Lyt til værterne og følg anvisninger. Vi udsender beskeder fra scenerne, opdaterer løbende og sørger for, at du får besked i god tid, lyder det.

Sikkerhedschef på festivalen Morten Therkildsen udtalte sidste år til TV 2, at der ikke kan gennemføres koncerter på scenerne Platform og Apollo, hvis det lyner.

- Vi er meget opmærksomme på, at der kan komme lyn, for så har vi scenerne Platform og Apollo, som vi ikke kan gennemføre koncerter på, sagde han til TV 2.

/ritzau/


Nr. 184 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 13:21:07

Søsters medvirken til mishandling af bror var homofobisk Tryk Her

Tryk for at læse mere

I et aflåst depotrum på 2,64 kvadratmeter fandt politiet en ung afmagret mand indespærret, efter at naboen havde slået alarm. Det var hans tre søstre og hans bror, som stod bag, og alle er dømt i sagen.

Onsdag har Østre Landsret med henvisning til straffelovens hadforbrydelsesbestemmelse valgt at skærpe straffen til den yngste søster.

Hun fik lagt et halvt år oven i straffen fra byretten, så hun straffes med fængsel i to år. Lige som i byretten er hun også blevet udvist. Begrundelsen er, at overgrebene mod broren bunder i hans homoseksualitet.

Sagens offer blev i 35 dage holdt fanget i sin søsters lejlighed i Brøndby. Størstedelen af tiden som indespærret i det lille rum, hvor toiletbesøg måtte foregå på en spand i hjørnet. Under indespærringen blev han slået med ledninger.

Familien stammer fra Sicilien, men har tunesisk baggrund. Anklagemyndigheden har gjort gældende, at de havde et homofobisk motiv, fordi overgrebene på broren begyndte efter, at han sprang ud som homoseksuel.

I byretten blev kun en af søstrene - hende som aldersmæssigt ligger i midten - dømt for at have haft et homofobisk motiv. Hun blev idømt fængsel i tre et halvt år.

Søskendeflokken erkendte, at der var et modsætningsforhold til broren, men afviste at det handlede om hans seksualitet. Snarere var det, fordi han var et slags sort får i familien.

Den dømte bror blev på grund af sindssygdom dømt til psykiatrisk behandling i stedet for en straf, mens den ældste søster blev idømt to et halvt års fængsel. Alle blev dømt til udvisning.

Kun den yngste søster valgte at anke sin dom, mens de øvrige accepterede byrettens afgørelse.

Lillesøsteren, som i dag er 22 år, ville frifindes, men er altså endt med at få en endnu hårdere straf end i byretten.

Forsvarsadvokat Poul Hauch Fenger fortæller til Ritzau, at strafskærpelsen netop skyldes, at hun i modsætning til i byretten blev dømt efter en hadforbrydelsesbestemmelsen.

Han vil nu på vegne af sin klient bede om tilladelse til at få sagen indbragt for landets øverste domstol. Det kan kun ske, hvis sagen vurderes at være principiel.

- Min klient har instrueret mig i at søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret med henblik på at få Højesterets vurdering af, om det passive medvirkensansvar kan udstrækkes til også at gælde for yngste søskende, siger Poul Hauch Fenger til Ritzau.

Ifølge ham er denne problemstilling nemlig ubeskrevet i både lovgivning retspraksis.

Passivt medvirkensansvar handler om, at man ved ikke at gribe ind over for en lovovertrædelse kan dømmes for medvirken, hvis lovovertrædelsen fortsætter.

Det anvendes for eksempel i sager, hvor en forælder lader stå til i forhold til en medforælders overgreb eller mishandling af et barn i stedet for at anmelde sagen.

Lillesøsteren kom til Danmark fra Italien, kun ti dage før hendes storebror blev befriet af politiet. Hun havde altså ikke til stede fra begyndelsen, og derfor er begrebet om passiv medvirken relevant, mener advokaten.

- Lovforarbejder, retspraksis og den juridiske litteratur er tavs om dette spørgsmål, lyder det fra Poul Hauch Fenger.

/ritzau/


Nr. 183 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 13:17:00

Landsret fastholder forvaring til tidligere pædagogmedhjælper, der krænkede 35 børn Tryk Her

Nr. 182 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 13:14:00

Tilbagekalder hellefisk fra Netto, Bilka og Føtex Tryk Her

Nr. 181 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 13:10:59

Eks-pædagoghjælper idømt forvaring for 91 forbrydelser mod børn Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er nødvendigt at idømme en tidligere pædagogmedhjælper forvaring og dermed holde ham indespærret på ubestemt tid.

Sådan lyder Vestre Landsrets dom onsdag til den 42-årige mand, som har krænket over 30 børn.

Retten i Randers idømte tidligere på året også aarhusianeren forvaring, og han ankede i håbet om at få en fængselsstraf med en udløbsdato. Men det har landsretten affejet.

På vegne af anklagemyndigheden fremsatte specialanklager Emil Stenbygaard i landsretten kravet om at stadfæste forvaringsdommen.

- Det er selvfølgelig på baggrund af kriminalitetens karakter og de mange forskellige ofre. Der er identificeret ikke under 30 piger, som er blevet krænket digitalt.

- Det er blandt andet ved tvang, psykisk og fysisk overlegenhed, og at han har indgået i et tillidsforhold med dem med henblik på at få dem til at udlevere ret grænseoverskridende film og billeder, siger anklageren.

Han henviser også til, at der er lagt vægt på den 42-åriges farlighed.

Manden har ifølge anklageren erkendt sin skyld, og landsretten har kun taget stilling til sanktionen. Derfor står Retten i Randers skyldkendelse ved magt.

Her blev den 42-årige i februar fundet skyldig i 91 forbrydelser, som primært foregik digitalt og blev begået mod børn fra både Danmark og andre lande som Australien og USA.

Pædagogmedhjælperen udgav sig på sociale medier som Telegram, Snapchat og TikTok for at være en jævnaldrende dreng eller pige.

Han lokkede flere af børnene til at sende billeder og film, hvor de poserede helt eller delvist afklædt.

I adskillige tilfælde manipulerede han børnene til at udføre seksuelle handlinger foran kameraet.

Hvis børnene ikke makkede ret, truede han blandt andet med at ville offentliggøre de billeder og film, han allerede havde fået tilsendt.

Manden delte materialet, han skaffede sig ved at manipulere ofrene, i pædofile netværk på internettet.

De fleste af krænkelserne blev begået, mens manden sad bag skærmen og havde kontakt til børnene via sociale medier.

Emil Stenbygaard hæfter sig ved, hvordan retten har set på de digitale krænkelser.

- Selv om mange krænkelser er foregået digitalt, så finder man i langt størstedelen af tilfældene, at kriminalitetskravet for at idømme forvaring er opfyldt.

- Og dermed sidestiller man i vidt omfang også de digitale voldtægter med fysiske. Det er et vigtigt signal at sende, siger han.

I to tilfælde var der tale om fysiske overgreb. Dels mod mandens egen treårige datter, dels mod en pige, han var pædagogmedhjælper for.

I sagen har han også fået et forbud mod at have med børn under 18 år at gøre.

/ritzau/


Nr. 180 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 13:04:19

Onsdag kan der blive mulighed for at se særligt vejrfænomen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Onsdag kan der blive mulighed for at spotte et særligt vejrfænomen.

Der kan således opstå såkaldte rulleskyer, som ofte indikerer, at der kommer kraftige regn- og tordenbyger.

Det fortæller Steen Hermansen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Flere steder i landet rammes i løbet af dagen af særdeles varmt vejr, der ventes at slå over i blandt andet regn og torden.

- Dem, der ønsker at få et tidligt forvarsel, kan med fordel spejde mod vest, og når de så ser sådan en flot rullesky, som ser virkelig truende ud, er det et tegn på, at man skal se at krybe i ly og få sikret de ting, man endnu ikke har fået sikret, siger Steen Hermansen.

En rullesky er også kendt som en dravat, og skymønstret kan kendes på, at det nærmest er en pølse af skyer, der kommer rullende hen over himlen, skriver DMI på sin hjemmeside.

Onsdag bliver det varmest på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster.

Det kan blive så varmt, at temperaturen visse steder vil nærme sig varmerekorden for juli. Og den kan også blive slået, siger Steen Hermansen.

Varmerekorden for juli lyder på 35,9 grader og blev målt i Abed på Lolland i 2022.

Omkring klokken 11.30 skrev DMI på den sociale platform X, at Holbæk havde passeret 30 grader, og at temperaturen fortsat stiger.

- De får dog snart besøg af nogle regn- og tordenbyger fra vest, som kortvarigt holder temperaturen lidt i ave, lød det.

DMI har samtidig udsendt et varsel om farligt vejr, som gælder på Sjælland, Lolland-Falster og det meste af Fyn fra klokken 18.

Her advarer instituttet om kraftig torden, lokale skybrud og byger med hagl og kraftige vindstød.

/ritzau/


Nr. 179 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 13:00:13

FN-rapport om Israels folkemord kritiserer Mærsk Tryk Her

Der bliver rettet en skarp kritik mod Mærsk i den omfattende FN-rapport, “Fra besættelsesøkonomi til folkedrabsøkonomi“, som kortlægger de virksomheder, der tjener tykt på at levere militært udstyr til Israel midt under folkemordet i Gaza. “Rederier som det danske A.P. Møller – Mærsk A/S transporterer komponenter, dele, våben og råmaterialer og opretholder en stabil strøm …


Nr. 178 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 13:00:03

Det strømmer ind i Storbritannien med migranter som aldrig før Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da den konservative regering blev stemt ud af de britiske regeringskontorer ved valget den 4. juli 2024, var forholdet mellem regeringen og vælgerne blevet køligere og køligere hen over årene.

Problemer efter brexit, skandaler med tidligere premierminister Boris Johnson, smalkost.

Og så var der problemet, som briterne har bokset med i årevis, og som bare ikke vil gå væk.

Det er strømmen af illegale migranter, der kommer over Den Engelske Kanal fra Frankrig.

Under valgkampen i fjor lovede Keir Starmer, leder af arbejderpartiet Labour, at han nok skulle løse problemet, hvis vælgerne stemte på ham.

Det gjorde de.

Lørdag har han været premierminister i et år, og aldrig er der kommet så mange illegale migranter til Storbritannien som nu.

Tal fra det britiske indenrigsministerium viser ifølge BBC, at der i årets første halve år - altså fra nytår til den 1. juli - kom 19.982 illegale migranter i små både over Den Engelske Kanal.

Det er 48 procent mere end i samme periode 2024, da de konservative var ved magten.

Det er 75 procent flere end i samme periode 2023, da de konservative ligeledes var ved roret.

Og det er rekord for det første halve år siden 2018, da optællingen af illegale migranter på kanalen blev talt først gang.

For hele 2018 var antallet i øvrigt 299.

Starmer gav i valgkampen ingen opskrift på sin problemløsning.

De konservative og journalister hudflettede ham gang på gang.

Han svarede, at den konservative regering havde svigtet. Men når Starmer blev premierminister, ville han slå ned på menneskesmuglerne.

Han ville også skrotte de konservatives plan om at flytte asylbehandlingen til Rwanda.

Rwanda-projektet er begravet nu, men menneskesmuglerne har stadig kronede dage.

- Regeringen har sat ny national rekord for svigt, lyder det ifølge BBC fra de konservative om de seneste tal.

Kevin Foster, tidligere konservativ viceminister med ansvar for migration, siger til GB News, at Starmers regering "ikke har en strategi".

- At sige, at man vil smadre banderne, er et glimrende valgslogan. Men det virker bare ikke.

Reuters skriver, at migrantkrisen er med til at vende op og ned på det politiske styrkeforhold i landet. For det højreorienterede, indvandringskritiske Reformparti, der ledes af Nigel Farage, stormer frem.

I de nationale meningsmålinger er det nu det største parti.

En Ipsos-måling i juni gav de konservative 15 procent af vælgernes opbakning, Labour lå til 25 procent, mens Reformpartiet fik 34 procent.

Farage var onsdag på GB News TV. Her henviste han til, at der i de seneste dage også er kommet mange migranter.

- Efter at 2000 unge mænd i de seneste to dage er kommet over Den Engelske Kanal, siger jeg, at mange af dem vil gøre stor skade på os.

Regeringen vender ikke bare den anden kind til og tager imod kritikken.

Den siger ifølge Reuters, at flere end 24.000 illegale migranter er sendt ud af landet, siden Labour kom til.

Den siger også, at godt vejr og en ny smuglerteknik, hvor der pakkes flere migranter på de små både, får migranttallet til at stige.

BBC skriver, at problemerne på Den Engelske Kanal vil være et af de centrale emner, når Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tirsdag den 8. juli kommer på statsbesøg i Storbritannien.

De franske myndigheder overvejer at lade politi eller kystvagt gribe tidligere ind, når migrantbåde gør klar til at sejle til Storbritannien.

Der skal desuden være forhandlinger i gang om en model, hvor Storbritannien kan sende migranter tilbage til Frankrig, som til gengæld kan sende asylansøgere til familiesammenføring i Storbritannien.

/ritzau/


Nr. 177 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 12:59:00

Årsag til brand, der lukkede Heathrow i marts, blev opdaget for syv år siden Tryk Her

Nr. 176 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 12:48:00

Lasse er værge for 58 personer: Der er stor forskel på, hvordan man skal gå til opgaven Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fremover bliver det nemmere for personer under værgemål at bruge deres egne penge. Det er i hvert fald meningen med den nye værgemålslov, som trådte i kraft den 1. juli. 

Loven medfører blandt andet, at Familieretshuset ikke længere skal godkende ethvert forbrug af formue, og derfor får værger lettere ved at betale for udgifter som indskud til en ny bolig, fødselsdage og ferier for dem, som ikke er i stand til at handle på egne vegne i økonomiske forhold.

Lasse Hummelhof Frandsen, hvad er din reaktion på den nye værgemålslov?

Den er overvejende positiv. Nu vil personer under værgemål få lidt lettere adgang til at bruge deres penge til gavn for dem selv, samtidig med at sagsbehandlingstiderne i Familieretshuset forhåbentligt bliver kortere.

Hvad var problemerne med den tidligere værgemålslov?

De lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset, som de tidligere lovkrav medførte, har været dybt frustrerende, både for værger, men i særdeleshed for borgere under værgemål. Hvis man gerne vil holde en fødselsdagsfest og har behov for at få frigivet nogle midler, så er det ret afgørende, at man får en afgørelse, inden man har fødselsdag.

Det er også gået ud over mennesker med demens, som har været i proces med at få en værge i 8, 9, 10 måneder, imens deres røde Skoda Fabia har stået i indkørslen og er faldet i værdi, og huset er blevet mindre værd, fordi det ikke er blevet passet på.

Hvad kan personer under værge nu, som de ikke kunne før?

Med den nye lov kan værger nu råde over et beløb på 100.000 kroner på budgetkontoen for personen under værge. Tidligere var det 20.000 kroner. Dét gør, at værger har bedre mulighed for at agere uden om Familieretshuset, hvis en vaskemaskine står af, eller hvis der skal betales indskud til en ny lejebolig. Det er også blevet muligt at stifte en gæld på 10.000 kroner uden godkendelse fra Familieretshuset, og det er til gavn for de borgere, som ikke selv har en vis formue.

Kan man ikke risikere, at værger med den nye lov har nemmere ved at udnytte de penge, som egentlig tilhører personen under værge?

Naturligvis er det forbundet med en risiko, når man giver folk nøglen til en pengeboks, og Foreningen af Faste Værger i Danmark har også ønsket større krav til sikkerheden for at modvirke den risiko, men det er ikke kommet. Når det er sagt, så har vi meget få sager, der vedrører faste, professionelle værger, som gør sig skyldige i misbrug af midler.

Hvad er den nye lov et symbol på?

Den nye lov er med til at sikre borgerne livskvalitet og værdighed gennem mere selvbestemmelse frem for tidligere tiders umyndiggørelse. Før den 1. juli oplevede mange borgere, at loven var en stopklods, men den nye mulighed for at bruge sine penge på det, man finder bedst, giver større værdighed.

Er du selv værge?

Ja, jeg er selv professionel værge for 58 personer. Det er i den høje ende, men jeg har god mulighed for at integrere det i mit daglige arbejde som selvstændig advokat. Det er en meget bred vifte af mennesker – unge mennesker med lav intelligens, mennesker med multihandicap, mennesker med demens eller dem, der får en hjerneblødning.

Der er stor forskel på, hvordan man skal gå til opgaven – nogle vil slet ikke bruge penge, mens man nænsomt skal fortælle andre, at de faktisk ikke har råd til det og det. Det er rart engang imellem bare at snakke med nogle mennesker og se på, hvordan vi kan få skruet tingene sammen, så det kører bedst muligt for den enkelte.


Nr. 175 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 12:45:54

Investor om Vestas’ kurshop: Viser problemet med aktien Tryk Her
Investor om Vestas’ kurshop: Viser problemet med aktienI onsdagens handel er der et ordentligt rygst...
Nr. 174 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 12:45:54

Investor kørt træt i Vestas og Ørsted: Svinger for meget Tryk Her
Investor kørt træt i Vestas og Ørsted: Svinger for megetI onsdagens handel er der et ordentligt og m...
Nr. 173 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 12:43:52

Forsvarer kalder drab på 13-årig pige i Hjallerup ufatteligt tragisk Tryk Her

Tryk for at læse mere

En ufattelig tragisk sag, hvor et liv er tabt, og et andet liv er ødelagt.

Sådan lyder det onsdag i Retten i Hjørring fra forsvarsadvokat Mette Grith Stage.

Hun repræsenterer en 19-årig mand, der er tiltalt for at have dræbt og voldtaget en 13-årig pige i Hjallerup i Nordjylland 11. marts sidste år.

- Det er ubestrideligt, at min klient har dræbt hende på en brutal og voldsom måde.

- Han har taget hendes liv og ødelagt sit eget. Det er så trist, som det kan blive, lyder det fra advokaten.

Den tiltalte sidder roligt på en stol ved siden af advokaten og har sit blik rettet frem mod sig. Han er iført en mørk polo og beige bukser.

Den tiltalte har erkendt at have dræbt pigen bag ved varmeværket. Det skete blot få dage før hans 18 års fødselsdag.

Det skete i frustration over, at hun havde brudt et kæresteforhold, og fordi det "slog klik" for ham, har han forklaret i retten.

Han nægter pure at have voldtaget pigen.

Specialanklager Mette Bendix mener, at en række biologiske fund beviser, at pigen, der blev fundet uden bukser og med spredte ben, blev voldtaget.

Anklageren peger på fund af sædvæske på den afdøde og dna-spor fra pigen på den tiltaltes penis og i hans underbukser.

- Men det er kun indicier. De taler ikke med en sådan styrke, at de kan danne grundlag for domfældelse. Jeg savner egentlige beviser, lyder det fra Mette Grith Stage.

Hun peger på, at en retsgenetiker har understreget, at der er tale om "tegn på sædvæske".

Retsgenetikeren har selv påpeget, at der er en risiko for falsk positivt svar, påpeger advokaten.

Det kan ifølge Mette Grith Stage heller ikke udelukkes, at sporene stammer fra dagen før, hvor den tiltalte og pigen - ifølge den tiltaltes forklaring - havde frivillig sex.

Det har anklageren afvist med henvisning til, at en video på den tiltaltes telefon viser, at han var i bad efter den seksuelle akt, ligesom pigen af sin far angiveligt blev beordret i bad samme aften.

Ud over drab og voldtægt er den 19-årige tiltalt for usømmelig behandling af lig, for voldtægt af en anden pige og for vold og røveri begået mod to andre.

Han har erkendt hovedparten af anklagerne mod ham, men afviser de to tilfælde af voldtægt.

Retten afsiger kendelse om skyldsspørgsmålet torsdag middag, og der forventes endelig dom fredag.

/ritzau/


Nr. 172 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 12:42:00

Politiet: Hører du højt brag, skal du ikke være bekymret Tryk Her

Nr. 171 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 12:38:39

SF kritiserer kreditter for klimamål - industrien mener det er nødvendigt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er problematisk, at EU åbner bagdøren for klimakreditter, og dermed giver landene muligheden for at betale sig fra en del af forpligtelsen.

Det mener SF's Kira Marie Peter-Hansen, der i EU-Parlamentet repræsenterer De Grønne.

Onsdag offentliggjorde EU-Kommissionen sit forslag til 2040-klimamålet om at reducere drivhusgasser med 90 procent med hjælp fra klimakreditter.

Det er en reduktion af udledninger på 90 procent sammenlignet med udledningen i 1990.

Anderledes lyder det fra Dansk Industri (DI), som er optimistisk over for målets virkning.

- Kommissionens udspil skal samle 27 lande. I Danmark er vi bredt enige om et 90 procents mål, men det er ikke alle andre, der uden videre vil omfavne det, siger Dansk Industris klimachef Anne Højer Simonsen.

- Derfor giver det mening med noget fleksibilitet i forslaget med mulighed for brug af kreditter og negative emissioner ved CO2-fangst og lagring, tilføjer hun.

Stine Bosse, som i EU-Parlamentet repræsenterer gruppen Renew Europe, er på linje med Dansk Industri.

Hun er positivt stemt over for forslaget, hvis der føres kontrol med klimakreditterne.

- Kreditterne er bestemt ikke groet i vores baghave, men hvis de laves på en måde, så de ikke bliver til huller i lovgivningen, men reel klimahandling, så kan det være en god idé, siger Stine Bosse.

Ifølge Kira Marie Peter-Hansen er EU med indførelsen af klimakreditter med til at blåstemple princippet for resten af verden.

- Vi har en rigtig dårlig historik med klimakreditter. Dels er deres effekt behæftet med stor usikkerhed, og dels får det den konsekvens, at vi forsinker omstillingen her i Europa, fordi investeringer flytter ud, siger hun.

Hun mener også, at klimakreditterne kan være med til at trække investeringer væk fra den grønne omstilling i Europa.

Liberal Alliances Henrik Dahl, som i EU-Parlamentet repræsenterer EPP-gruppen, synes, at kreditterne er en fornuftig løsning.

- CO2 stopper ikke ved landegrænserne. Derfor er det kun godt, hvis EU vil gøre brug af klimakreditter.

- EU er langt fremme på den grønne udledning i forhold til andre lande. Derfor kan vi få langt mere grøn omstilling for pengene, hvis vi sætter ind i andre lande end i EU, hvor man kan reducere meget mere for langt mindre, siger Henrik Dahl.

Ifølge parlamentarikeren er SF "ekstremt unuancerede" i deres syn på den grønne omstilling.

/ritzau/


Nr. 170 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 12:23:59

Flügger vil have Karen Frøsig som ny formand Tryk Her
Flügger vil have Karen Frøsig som ny formandDen danske finansprofil Karen Frøsig er blevet indstille...
Nr. 169 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 12:23:59

Flügger vil have Karen Frøsig som formand Tryk Her
Flügger vil have Karen Frøsig som formandDen danske finansprofil Karen Frøsig er blevet indstillet t...
Nr. 168 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 12:15:00

Landsretten frifinder kommune i omdiskuteret sag: Skole måtte gerne kræve håndtryk fra muslimske lærerstuderende Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da to kvindelige muslimske lærerstuderende i 2019 nægtede at give hånd til deres mandlige praktikvejleder, skabte det debat og trak overskrifter i landets aviser.

For den pågældende skole krævede dengang, at de to praktikanter skulle give hånd.

Ligebehandlingsnævnet nåede senere frem til, at skolens håndtrykskrav var udtryk for "indirekte forskelsbehandling på grund af religion og tro". Derfor skulle Albertslund Kommune, som folkeskolen hører under, betale en godtgørelse til hver af kvinderne på 25.000 kroner, kunne man læse i blandt andet Kristeligt Dagblad.

Og der kunne man så forestille sig, at det sidste punktum i sagen var sat. Men sådan blev det ikke.

For kommunen nægtede at betale pengene til de to kvinder.

På vegne af Ligebehandlingsnævnet indbragte advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten derfor sagen for landsretten. Og nu er der omsider nyt i sagen.

Den 28. maj blev der nemlig fældet dom i den principielle sag.

"Landsretten blåstemplede håndtrykskravet og frifandt kommunen," fremgår det af en pressemeddelelse fra Poul Schmith/Kammeradvokaten.

Landsrettens flertal konkluderede blandt andet, at formålet med håndtrykskravet var "at sikre overholdelse af Albertslund Kommunes værdier om ligebehandling, neutralitet og professionalisme".

Der er endnu ikke taget stilling til, om dommen skal indbringes for Højesteret.

Håndtrykket – eller manglen på samme – har igen og igen vist sig at være en kilde til politiske diskussioner.

I 2018 vedtog VLAK-regeringen den såkaldte håndtrykslov, der gør, at statsborgerskabsansøgere skal give et obligatorisk håndtryk.

Loven blev senere strammet, så håndtrykket skulle gives til kommunens borgmester – dette skete trods stor kritik fra både borgmestre og folketingspolitikere.

Sidste sommer smed folketingspolitiker Ida Auken fra Socialdemokratiet en muslimsk lærerstuderende ud af sit kontor, da han ikke ønskede at give hånd. Hun opfattede det som "manglende respekt" for hende og demokratiet. 


Nr. 167 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 12:10:35

Aftale udskyder CO2-afgift og beskytter Bælthavet mod trawl Tryk Her

Tryk for at læse mere

En politisk aftale udskyder en CO2-afgift på fiskeri, og som kompensation bliver hele Bælthavet og store dele af de indre danske farvande fritaget for miljøskadeligt trawlfiskeri.

Det er lidt over et halvt år siden, at regeringen selv indførte en CO2-afgift, men nu undtages fiskeriet frem mod 2029, hvorefter afgiften indføres gradvist. Det skyldes, at udviklingen af grønne brændsler ikke er så langt som håbet.

- Da man indførte CO2-afgiften for flere år siden, havde man håbet på, at den omstillingsmulighed ville være til stede nu, hvor CO2-afgiften er trådt i kraft, siger fiskeriminister Jacob Jensen (V) til Ritzau.

Afgiften på fiskeriet udskydes til 2029, hvor den indfases med 50 procent svarende til 375 kroner per ton CO2. Det er penge, der føres tilbage til erhvervet som omstillingsstøtte. Industrien betaler CO2-afgift fra i år.

Regeringen foreslog at bruge penge fra Grøn Fond til at kompensere fiskerne for CO2-afgiften. Men det afviste flere partier, fordi pengene skulle gå til bæredygtig udvikling, mens dette er det modsatte.

I stedet er de fundet i det økonomiske råderum, som er statens forventede overskud de kommende år, hvis prognoserne holder.

For en måned siden rejste Det Økonomiske Råd en hård kritik af regeringens planer om at suspendere fiskeriets klimaafgift.

Rådet mener, at der findes tekniske løsninger, som ville kunne bringe erhvervets brændstofforbrug og klimaregning ned. Eksempelvis kunne man droppe trawlfiskeri, der bruger meget energi på at blive trukket hen over havbunden.

Det er netop en del af aftalen, som har været længe undervejs og koster to milliarder kroner, at der indføres et stort trawlfrit område i hele Bælthavet.

Det gælder også flere områder i Kattegat omkring eksisterende Natura 2000-områder og et stort havområde ud for Djursland.

I dag er det udelukkende Øresund, der er trawlfri zone. Det svarer ifølge Miljøministeriet til et område på 4,6 procent af det samlede danske farvand.

Fremover bliver det forbudt at bruge bundslæbende redskaber i områder, der svarer til 19 procent af det samlede danske farvand.

Dansk Fiskeriforening kalder det en lettelse, at CO2-afgiften udskydes, men er bekymret over forbud mod trawlfiskeri.

Det vil gå hårdt ud over kystfiskeriet fra de mindre fiskerihavne som Bagenkop, Grenaa, Bønnerup, Østerby på Læsø og Gilleleje, som kaldes "rygraden i dansk fiskeri".

- Når man politisk forbyder fiskeri med bundslæbende redskaber, så har det store lokale konsekvenser. Den her aftale afvikler mulighederne for fiskeriet fra Bønnerup og Grenaa. Og fiskeriet på Læsø og fra Gilleleje kommer under pres, siger formand Svend-Erik Andersen i en meddelelse.

Danmarks Naturfredningsforening er dog glade for forbuddet, som indvarsler et nyt "paradigme" i naturbeskyttelse.

Men præsident Maria Reumert Gjerding kalder udskydelsen af CO2-afgiften for særbehandling, fordi fiskeriet bliver det eneste erhverv, der ikke betaler for deres forurening af klimaet.

- Det er målrettet støtte til den del af fiskeriet, som burde omstilles til bæredygtigt fiskeri, men nu helt slipper for at gå i gang med omstillingen. Det er et uheldigt signal om, at man kan undslå sig klimaafgifter, hvis man brokker sig nok, siger Maria Reumert Gjerding i en meddelelse.

/ritzau/


Nr. 166 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 12:04:00

EU-Kommissionen: Udledning skal være reduceret med 90 procent i 2040 Tryk Her
EU-kommissionen har på et pressemøde præsenteret sit forslag til et nyt klimamål.
Nr. 165 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 12:02:00

Kanye West er ikke længere velkommen i Australien Tryk Her

Nr. 164 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 12:01:00

Ny aftale lader fiskeriet slippe for CO2-afgift i flere år Tryk Her
Først i 2029 indfases CO2-afgift gradvist. Samtidig bliver bundtrawl forbudt i flere områder.
Nr. 163 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 11:59:00

Dyrene er pressede i varmen: Her er rådene til at hjælpe dit kæledyr gennem dagen Tryk Her
Med de sydlandske temperaturer i Danmark i dag, kan en siesta for dit kæledyr være en god idé.
Nr. 162 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 11:55:51

EU tillader klimakreditter for at nå 90 procents klimamål Tryk Her

Tryk for at læse mere

EU-Kommissionen foreslår et 2040-klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 90 procent sammenlignet med udledningerne i 1990.

For at opnå målet foreslår kommissionen at tillade klimakreditter på op til tre procent fra 2036.

Det oplyser ledende næstformand i kommissionen, Teresa Ribera, og klimakommissær Wopke Hoekstra på et fælles pressemøde onsdag.

For at nå 2040-målet foreslår kommissionen tre tiltag, som skal gøre vejen til målene mere fleksibel og dermed opnåelig for landene.

Et af dem er klimakreditter, som er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen.

Et yderligere forslag er at give landene større fleksibilitet til at opfylde målsætningen på tværs af sektorer.

Konkret betyder det, at mangel på at opfylde reduktionsmålet i én sektor kan opvejes, hvis en anden sektor kompenserer for det i form af mindre udledninger.

Det sidste forslag for mere fleksibilitet er at tillade indenlandsk permanent kulstoffjernelse som en del af EU's Emissionshandelssystem (EU ETS).

Emissionshandelssystemet kræver, at forurenere skal betale for deres udledninger.

Permanent fjernelse af kulstof er en proces, hvor man fjerner og lagrer drivhusgasser fra atmosfæren.

Brugen af klimakreditter skal være begrænset og er tiltænkt som en mulighed for de europæiske industrier, som har særlig svært ved at opfylde reduktionsmålet.

Ifølge en talsperson fra EU-Kommissionen er grunden til, at landene først må bruge klimakreditter fra 2036, at det giver mere tid til at undersøge effektive og gennemsigtige projekter.

Kommissionen mener, at 2040-målet kan give investorer mere stabilitet, så de kan være sikre på, at deres investeringer kommer til at bære frugt i fremtiden.

EU-Kommissionens udspil er ikke endeligt. For at blive vedtaget skal forslaget stemmes igennem i EU-Parlamentet og med kvalificeret flertal i EU-Ministerrådet.

Ud over 2040-målet skal EU-institutionerne blive enige om et 2035-klimamål, som skal vedtages i september i år, så det kan være klar til at blive præsenteret på COP30 i Brasilien senere på året.

2040-målet ventes at bestemme retningen for 2035-målet. Begge mål skal i sidste ende bane vejen for klimaneutralitet i 2050.

Klimafortalere frygter, at EU-institutionerne ikke kan blive enige om 2040-målet, inden 2035-målet skal præsenteres. Det kan føre til et mindre ambitiøst 2035-mål.

Det skyldes, at 2035-målet i så fald ikke er et delmål for at opnå 2040-målet, men herimod et delmål om at opnå det mere langsigtede 2050-mål.

Forhandlingerne i EU-Ministerrådet ventes ifølge kommissionen grundet den korte tidsfrist at gå i gang snarest muligt

Det er det danske EU-formandskab, der skal styre forhandlingerne for 2040-målet i EU-Ministerrådet.

/ritzau/


Nr. 161 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 11:55:00

Politiet massivt til stede: 'En af de største sikkerhedsopgaver, jeg har været med til' Tryk Her
Dansk politi står over for en stor sikkerhedsopgave det næste halve år, når Danmark overtager EU-formandskabet.
Nr. 160 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 11:51:47

Loftsrum gemte på dynamit - formentlig fra Anden Verdenskrig Tryk Her

Tryk for at læse mere

Folk på Læsø skal ikke blive bekymret, hvis de hører et højt brag på et tidspunkt onsdag, oplyser politiet.

Der er fundet en større mængde sprængstof i forbindelse med oprydning på et loft.

Det skriver Nordjyllands Politi på X.

Ifølge politiet er der formentlig tale om dynamit tilbage fra Anden Verdenskrig, som skal sprænges et sikkert sted på øen i løbet af dagen onsdag.

- Det er endnu uklart, hvor sprængstofferne stammer fra, men der kunne være tale om noget fra Anden Verdenskrig, skriver politiet.

Det område, hvor dynamitten er blevet placeret, er afspærret for offentlig adgang.

Forsvarets sprængstofeksperter og Nordjyllands Politi arbejder i øjeblikket på stedet i forbindelse med sprængningen af dynamitten, som altså ikke skal give anledning til at slå alarm.

/ritzau/


Nr. 159 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 11:45:39

DMI: Onsdag kommer tæt på den varmeste julidag målt i Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der venter varmt og lummert vejr i Danmark onsdag, hvor temperaturen de fleste steder vil kravle et stykke over 30 grader.

Faktisk kan det blive så varmt, at temperaturen visse steder vil nærme sig varmerekorden for juli. Og den kan også blive slået.

Det fortæller Steen Hermansen vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Vi regner med, at temperaturen kulminerer i eftermiddagstimerne på 32-33 grader. Lokalt kan vi godt komme op omkring 35 grader. Formentlig bliver det ikke helt nok til at slå julirekorden, men det kan ikke udelukkes, siger han.

Varmerekorden for juli lyder på 35,9 grader, og blev målt i Abed på Lolland i 2022.

Onsdag bliver det varmest på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster.

I aften skifter vejret, og en række regn- og tordenbyger rammer landet.

- De kan potentielt blive kraftige og give lokale skybrud og vindstød af kulings- eller stormstyrke, siger Steen Hermansen.

DMI har udsendt et varsel om farligt vejr, som gælder på Sjælland, Lolland-Falster og det meste af Fyn fra klokken 18.

Her advarer DMI om kraftig torden, lokale skybrud og byger med hagl og kraftige vindstød.

Også ved Roskilde, hvor årets Roskilde Festival er i gang, vil vejret sandsynligvis blive voldsomt efter en meget varm dag.

- I første omgang er der nok mange, der vil synes, at det er smeltende varmt. Men lidt senere vil der komme nogle temmelige kraftige regn-, torden- og haglbyger ledsaget af kraftige vindstød, Steen Hermansen.

Meteorologen mener desuden, at Roskilde Festival potentielt kan være nødt til at aflyse eller udskyde nogle koncerter.

Varslet for Roskilde gælder fra klokken 18 til klokken 23. Men Ifølge Steen Hermansen vil det voldsomme vejr sandsynligvis ramme Roskilde Festival lidt senere end klokken 18.

Han anbefaler, at alle festivalgæster strammer deres barduner og eventuelt tager pavillonen ned for natten.

Desuden bør man holde sig opdateret om vejrudviklingen på DMI's hjemmeside og følge Roskilde Festivals anbefalinger.

/ritzau/


Nr. 158 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 11:34:47

Kanye West har fået australsk visum annulleret Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kanye West har fået sit australske visum annulleret efter at have udgivet en sang kaldet "Heil Hitler".

Det oplyser landets indenrigsminister i et interview med tv-kanalen ABC.

Den amerikanske rapper, der nu går under navnet Ye, udgav sangen, der roser Adolf Hitler, i maj i år.

Spotify, YouTube og Apple Music har blokeret sangen, men sangen og dens video florerer på sociale medier, hvor den ifølge det amerikanske medie NBC News har fået millioner af visninger.

- Vi har allerede nok problemer i dette land uden bevidst at importere intolerance, siger ministeren Tony Burke i interviewet.

Han understreger, at Wests tidligere offensive kommentarer ikke har påvirket status på visummet, men at myndighederne har revurderet det efter udgivelsen af sangen.

Det var ifølge ministeren et visum af "lavere niveau".

- Myndighederne kiggede på loven og sagde, at sådan en sang og at promovere den form for nazisme har vi ikke brug for i Australien, siger Burke.

Ministeren oplyser i interviewet, at West har familie i Australien og længe har besøgt landet før visumannulleringen.

I december 2022 blev den amerikanske rapper gift med Bianca Censori, der er en australsk arkitekt.

Kanye West har ikke umiddelbart kommenteret annulleringen af visummet.

Det er langt fra første gang, at rapperens udtalelser har skabt kontroverser.

Senest i februar forsvandt Wests konto på det sociale medie X, efter naziudtalelser.

Her kom han med en række udtalelser om jøder og skrev, at han "elsker Hitler".

- Jeg er nazist, skrev han også.

Derudover delte rapperen pornografisk indhold.

Om han selv har lukket sin konto, eller om kontoen er blevet lukket, står ikke umiddelbart klart.

Forinden havde X klassificeret rapperens konto som "potentielt følsomt indhold".

Kontoen er efterfølgende åbnet igen, men advarslen om sensitivt indhold er der stadig.

/ritzau/Reuters


Nr. 157 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 11:34:31

Mediegigant betaler 100 mio. kr. til Trump i forlig Tryk Her
Mediegigant betaler 100 mio. kr. til Trump i forligDen amerikanske mediegigant Paramount har accepte...
Nr. 156 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 11:34:31

Mediegigant betaler 100 mio. kr. i forlig med Trump Tryk Her
Mediegigant betaler 100 mio. kr. i forlig med TrumpDen amerikanske mediegigant Paramount har accepte...
Nr. 155 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 11:33:24

Camp for funktionsnedsatte på Roskilde Festival er rekordstor Tryk Her

Tryk for at læse mere

På Roskilde Festival finder man blandt et hav af camps en "Police"-camp, en "Baby-shower"-camp og så er der "Handicamp".

I år er "Handicamp", som er en camp for folk med funktionsnedsættelser, større end nogensinde før.

Der har nemlig været udbudt 100 flere pladser sammenlignet med sidste år, hvor der var plads til 140 personer.

Det fortæller Mika Christoffersen, som er chef for deltagelse og diversitet på festivalen.

- Vi har udvidet vores "Handicamp" med 100 ekstra pladser i år, fordi det har været så populært. Og der er helt udsolgt, siger Mika Christoffersen.

- Vi oplever, at der er rigtig mange, der gerne vil med på Roskilde Festival, men som måske har brug for lidt ekstra viden og ekstra faciliteter, for at det bliver en god oplevelse.

Og der er flere måder, man som person med funktionsnedsættelser kan blive klogere på forholdene.

- Vi har en særlig servicelinje, som man kan skrive til angående spørgsmål om tilgængelighed. På den måde får man en personlig vejledning, til hvordan og om man kan være på festivalen med funktionsnedsættelser, siger Mika Christoffersen.

Det er ifølge Mika Christoffersen typisk spørgsmål, der handler om det lavpraktiske og logistikken omkring, om man overhovedet kan være med på festivalen.

- Det er spørgsmål om underlag eller om bestemte maskiner kan tages med og blive ladt op. Det kan være maskiner, der for eksempel kræver strøm, når folk sover.

Hvad angår underlag på festivalen er der i år en opdatering på festivalens kort, der skal gøre det nemmere for folk at bevæge sig rundt.

- En af de store, nye tiltag i år er, at vi i venstre hjørne af vores kort har en funktion, hvor man kan se tilgængelighedskortet. På det kan man vælge underlagene og se et kort over, hvor de forskellige underlag såsom asfalt, grus og græs er. Ud fra det kan man planlægge den rute, der passer en bedst. Man kan også se sådan noget som vandposter, handicaptoiletter og podier til scenerne.

Om "Handicampen" bliver endnu større i fremtiden kommer ifølge Mika Christoffersen an på interessen.

- Hvis man skulle drømme lidt, så ville vi gerne have, at alle områder kan rumme særlige behov, så det slet ikke var nødvendigt med en særskilt camp.

"Handicampen" er et område bagved Roskilde Festivals andenstørste scene, Arena. Her kan folk, der har fysisk eller psykisk svært ved noget samt hjælpere, venner og familie overnatte.

/ritzau/


Nr. 154 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 11:20:31

Kendt strateg sælger sit firma for “solidt tocifret millionbeløb” Tryk Her
Kendt strateg sælger sit firma for “solidt tocifret millionbeløb”Økonom og investeringsstrateg Andre...
Nr. 153 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 11:20:07

Brand i lade på Midtsjælland kan udvikle giftig røg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Beboere i et område ved Osted på Midtsjælland skal holde sig indendørs, mens beredskabet arbejder på en brand i området.

Der er risiko for giftig røg, og der er lavet en sikkerhedsafstand fra branden på 300 meter.

Branden er sket i en lade på Assendløsevejen - tæt ved Osted Efterskole.

Midt- og Vestsjællands Politi fik meldingen klokken 10.02 og oplyser, at laden er totalt nedbrændt. Der har været asbest på taget, hvorfor røgen kan være giftig.

Der har været trykflasker og dieselflasker i laden. Trykflaskerne er blevet fjernet, fortæller kommunikationsmedarbejder Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Branden menes at være startet ved en havetraktor.

- Det skyldes formentlig, at en havetraktor, der er blevet stillet i laden efter brug, har antændt noget materiale, siger hun.

Da laden er nedbrændt, er der styr på branden. Men beboere i området skal fortsat overholde sikkerhedsafstanden på 300 meter.

- Vi arbejder stadig ved en ejendom på Assendløsevejen, hvor der er brand i en ejendom.

- Beboere opfordres forsat til at holde sig indendørs, lukke vinduer og døre samt slukke for ventilationsanlæg, hvis mulig, skriver politiet kort efter klokken 11 på det sociale medie X.

Branden betyder også, at busruter i området er blevet omlagt.

/ritzau/


Nr. 152 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 11:12:00

Politiet opfordrer beboere til at holde sig indendøre i Osted Tryk Her

Nr. 151 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 11:04:51

Putins store offensiv går i stå nær storby Tryk Her
Putins store offensiv går i stå nær storbyDen russiske sommeroffensiv lader til at være gået i stå,...
Nr. 150 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 11:04:51

Putins sommeroffensiv går i stå nær storby Tryk Her
Putins sommeroffensiv går i stå nær storbyDen russiske sommeroffensiv lader til at være gået i stå,...
Nr. 149 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 11:04:51

Putins offensiv går i stå Tryk Her
Putins offensiv går i ståDen russiske sommeroffensiv lader til at være gået i stå, blot få uger efte...
Nr. 148 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 11:04:51

Putins offensiv er gået i stå Tryk Her
Putins offensiv er gået i ståDen russiske sommeroffensiv lader til at være gået i stå, blot få uger...
Nr. 147 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:59:00

Bosætterangreb bringer Vestbredden på kogepunktet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Næsten dagligt bliver der rapporteret om angreb af den ene eller anden art fra jødiske bosætteres side på Vestbredden. Nogle gange bliver en palæstinensisk hyrde omringet og tæsket. Andre gange kaster de jødiske bosættere med sten mod forbipasserende køretøjer med palæstinensiske nummerplader. Eller – som det skete for nylig i den palæstinensiske landsby Kafr Malik øst for Ramallah – går et større antal bosættere til angreb på landsbyer, mens de sætter ild til køretøjer og boliger. 

Angrebet på Kafr Malik førte til sammenstød mellem bosættere og lokale palæstinensere. Tre palæstinensere mistede livet, og fem jødiske bosættere blev tilbageholdt, efter at den israelske hær ankom til stedet. Få dage senere – som et eksempel på, hvor skrøbelig den overordnede sikkerhedssituation på Vestbredden er – satte israelske bosættere ild til en israelsk militærbase, der spiller en central rolle i Israels kamp mod palæstinensisk terror.

Efter sammenstødene i Kafr Malik beskylder den palæstinensiske vicepræsident fra Fatah-partiet, Hussein al-Sheikh, den israelske regering for at holde hånden over de jødiske bosættere. 

"Bosætternes vold og hærgen, under besættelseshærens beskyttelse, er en politisk beslutning truffet af den israelske regering, implementeret af bosætterne," skriver Hussein al-Sheikh på X.

Mange af bosætternes angreb på palæstinenserne bliver mødt med apati fra den israelske regerings side. Alene i løbet af de første fem måneder af 2025 har jødiske bosættere ifølge FN såret 220 palæstinensere i angreb på Vestbredden. Ofte skriver bosætterne på husmurene i de forskellige landsbyer, at angrebet er en hævnaktion for et tidligere palæstinensisk angreb. I Kafr Malik skrev bosætterne, ifølge den britiske avis The Guardian, at deres angreb var en hævnaktion for et palæstinensisk angreb i bosættelsen Eli for to år siden, hvor to bosættere blev dræbt.

"Intet land kan tolerere voldelige og anarkistiske handlinger som afbrænding af militære faciliteter, beskadigelse af israelsk militær ejendom og overgreb på sikkerhedspersonale begået af landets egne borgere," sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i en meddelelse efter bosætternes afbrænding af den israelske militærbase.

Han nævnte ikke bosætternes angreb på Kafr Malik eller andre af de seneste angreb og valgte i stedet at omtale den samlede bosætterbefolkning på Vestbredden som et ideal for resten af Israel.

"Bosættersamfundet er et forbillede og et eksempel på dyrkelse af jorden, meningsfuld tjeneste i hæren og bidrag til udviklingen af Torah-lærde. Vi vil ikke tillade et voldeligt og fanatisk mindretal at være en plet på et helt samfund," sagde Benjamin Netanyahu.

Det israelske dagblad Haaretz beskylder Netanyahu for at have ansvaret for situationen på Vestbredden, hvor lovløshed hersker, og hvor den israelske hær på den ene side forventes at bekæmpe palæstinensisk terror, mens den samtidig også er mål for jødisk terror.

Den israelske oppositionsleder Yair Lapid mener også, at Benjamin Netanyahu bærer en stor del af ansvaret for den jødiske ekstremisme på Vestbredden og stigningen i antallet af angreb.

"Der er tale om jødiske terrorister og kriminelle bander, som føler, at de nyder koalitionens støtte. Enhver, der bruger vold mod hæren og dens soldater, bør straffes i henhold til loven," siger Yair Lapid om episoden til Israels militærradio.

I den interne israelske debat om Vestbredden antydes det ofte, at volden er taget til, fordi bosætterne føler sig beskyttet af den israelske regering. Minister for national sikkerhed Itamar Ben Gvir og finansminister Bezalel Smotrich kommer selv fra de mest ekstreme dele af bosætterbevægelsen. Og forståelsen for de jødiske ekstremisters vold rækker dybt ind i Benjamin Netanyahus eget Likudparti.

I et interview til nyhedsmediet Walla opfordrer Avichai Boaron, der er medlem af Likudpartiet, til at skelne mellem israelsk og palæstinensisk ekstremisme.

"En sten er en sten, men kastehånden er ikke den samme kastehånd – selvfølgelig er intentionen anderledes," sagde han til Walla som svar på, hvorfor israelske og jødiske stenkastere ikke dømmes som palæstinensiske tilsvarende. 

Avichai Boaron tilføjer, at ekstremistiske israelere ikke bør behandles som "fjender". Ifølge israelsk lov kan stenkast mod sikkerhedsstyrker straffes med op til 20 års fængsel.  


Nr. 146 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:42:00

Frafalder drabssigtelse efter 40-årig kvindes død Tryk Her

Nr. 145 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:40:00

Vestas-aktier stiger otte procent efter ændret lovforslag i USA Tryk Her

Nr. 144 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:38:00

Stribevis af guides meldt til politiet: Får betaling for anbefalinger, advarer vagthund Tryk Her
På en række hjemmesider kan forbrugere sammenligne produkter, men siderne er ulovlige, mener Forbrugerombudsmanden.
Nr. 143 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:38:00

Snake on a plane: Blind passager blev fjernet fra australsk fly Tryk Her

Nr. 142 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:37:47

DSB opfordrer passagerer til at have vand med i tasken på varm dag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Onsdagen ventes flere steder at blive særdeles varm, og skal du med toget, er det en god idé at have en flaske vand med i tasken.

Sådan lyder opfordringen fra DSB.

Her forklarer informationschef Tony Bispeskov, at togenes klimaanlæg ikke er bygget til at kunne følge med, når temperaturerne stiger til det niveau, som ventes i løbet af dagen.

Derfor kan der være ret varmt inde i toget, selv om klimaanlægget kører på fulde omdrejninger.

- I for eksempel IC3-togene er klimaanlæggene bygget tilbage i 1980-erne og er designet til at kunne sænke temperaturen fem grader i forhold til udendørstemperaturen.

- Det vil sige, at er der for eksempel 32 grader udendørs, kan vi maksimalt sænke temperaturen til 27 indendørs. Det gør selvfølgelig, at det er en god idé selv at sørge for at have godt med væske med, siger han.

I løbet af dagen ventes temperaturen flere steder at nå op mellem 30 og cirka 35 grader, især mod syd og øst. Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på sin hjemmeside.

Dermed er der mulighed for, at der bliver nået en ny rekord.

Den hidtil højeste temperatur, der er blevet målt i landet, nåede op på 36,4 grader. Det skete i august 1975 i Holstebro, skriver DMI.

Tony Bispeskov understreger, at DSB's anbefaling afhænger af, hvor lang en togtur man skal ud på. Og det er især, hvis der er tale om en længere tur, at det er en god idé at følge anbefalingen, lyder det.

I løbet af dagen ventes det varme vejr at skifte karakter.

Fra sidst på eftermiddagen eller til aften vil et område med kraftige regn- og tordenbyger bevæge sig op over den syd- og østlige del af Danmark, skriver DMI.

Lokalt er der ligeledes stor sandsynlighed for, at man kommer til at opleve skybrud på Fyn, Sjælland, Lolland og Falster, mens sandsynligheden er lidt mindre i den østlige del af Jylland.

For at der tale om skybrud, skal der falde mere en 15 millimeter regn på 30 minutter.

/ritzau/


Nr. 141 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:35:00

I dag lander forslaget til et 'afgørende' nyt klimamål. Her er, hvad to organisationer holder særligt øje med Tryk Her
EU-Kommissionen præsenterer onsdag sit forslag til et nyt klimamål frem mod 2040.
Nr. 140 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:33:49

Apple er en ikonisk aktie med vildt afkast – men casen er nu på usikker grund Tryk Her
Apple er en ikonisk aktie med vildt afkast – men casen er nu på usikker grundApple-aktien er én af d...
Nr. 139 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:33:49

Apple er en ikonisk aktie med vildt afkast – er den stadig værd at investere i? Tryk Her
Apple er en ikonisk aktie med vildt afkast – er den stadig værd at investere i?Apple-aktien er én af...
Nr. 138 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:31:55

Sædvæske og dna-spor beviser ifølge anklager voldtægt af 13-årig pige Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er flere beviser for, at en 13-årig pige blev voldtaget, før hun blev dræbt i Hjallerup i Nordjylland 11. marts sidste år.

Sådan lyder det onsdag fra specialanklager Mette Bendix i Retten i Hjørring, hvor dommere og nævninger hører de sidste bemærkninger fra anklager og forsvarer.

En 19-årig mand, der var 17 år på gerningstidspunktet, har erkendt, at han dræbte pigen bag ved byens varmeværk.

Det skete ifølge manden i frustration over, at pigen havde brudt et kæresteforhold, og fordi det med hans egne ord ”slog klik".

Han nægter pure at have voldtaget pigen. Men anklageren mener, at han lyver.

Hun hæfter sig ved, at der er fundet tegn på sædvæske flere steder på ofret. Sædvæske, der med stor sandsynlighed stammer fra den tiltalte.

Anklageren mener, at det understøttes af dna-spor fra ofret i tiltaltes underbukser og på hans penis.

Den tiltalte har forklaret, at han havde frivillig sex med pigen dagen før drabet. Det kan være forklaringen på de biologiske spor fra ham på pigen, lyder argumentet.

Men den forklaring køber anklageren ikke.

Hun henviser til, at pigen samme aften blev sendt i bad af sin far.

Desuden viser en video fra den tiltaltes telefon, at han angiveligt også var i bad efter den seksuelle akt.

Endelig peger omstændigheder omkring fundet af pigen ifølge anklageren på voldtægt.

Pigen blev fundet uden bukser på og kun iført bh, top og strømper. Hendes bukser og trusser blev fundet i en nærliggende container. Hun lå med spredte ben.

- Det giver da et billede af en pige, der blev udsat for et seksuelt overgreb. Et voldtægtsoffer, lyder det fra Mette Bendix.

Den tiltalte sidder ved siden af sin forsvarsadvokat, Mette Grith Stage. Han er iført en mørk polo og beige bukser.

Han undlader at kigge ned på tilhørerpladserne, hvor journalister og pårørende til den dræbte og den tiltalte følger sagen.

Ud over drab og voldtægt er han tiltalt for usømmelig behandling af lig, voldtægt af en anden pige og henholdsvis vold og røveri mod to andre.

Han har erkendt langt hovedparten af forholdene med undtagelse af de to tilfælde af voldtægt.

Retten afgør skyldsspørgsmålet torsdag middag. Herefter skal der tages stilling til en passende straf. Anklageren kræver den 19-årige idømt forvaring.

Det er en tidsubestemt straf, der kan idømmes personer, der skønnes at være særligt farlige for deres omgivelser.

Der forventes endelig dom fredag.

/ritzau/


Nr. 137 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:27:02

Trump truer Japan med toldkrig Tryk Her
Trump truer Japan med toldkrigUSA’s præsident, Donald Trump, hælder nu en byge af trusler ned over v...
Nr. 136 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:24:27

Anklager frafalder drabssigtelse efter 40-årig kvindes død Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der lå ikke en forbrydelse bag, da en 40-årig kvinde i foråret blev fundet død i Ny Højen syd for Vejle.

Det konkluderer Sydøstjyllands Politi, og anklagemyndigheden har nu frafaldet drabssigtelsen mod en 44-årig mand, som har været fængslet i sagen.

- Vi har efterforsket sagen intensivt, og de omfattende undersøgelser har klarlagt, at der ikke ligger en strafbar handling bag kvindens død, siger vicepolitiinspektør Christian Skyt i en pressemeddelelse.

Kvinden blev fundet død i en bil i Ny Højen syd for Vejle 31. marts, og klokken 07.54 blev politiet alarmeret. Flere veje blev afspærret, og politiet satte en efterforskning i gang.

Samme dag blev manden anholdt og sigtet for drab. Dagen efter blev han varetægtsfængslet med en frist til 15. april.

Allerede 11. april blev han dog løsladt, da det blev vurderet, at der ikke var grundlag for fortsat varetægtsfængsling.

Sigtelsen blev opretholdt, men nu er den formelt frafaldet.

/ritzau/


Nr. 135 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:22:51

Kina kræver at godkende Dalai Lamas efterfølger Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kina kræver, at Dalai Lamas efterfølger skal godkendes af den kinesiske regering.

Det siger Mao Ning, der er talskvinde for landets udenrigsministerium ifølge Reuters.

- Reinkarnationen af Dalai Lama, Panchen Lama og andre store buddhistiske skikkelser skal vælges ved en lodtrækning fra en gylden urne og godkendes af regeringen, siger hun.

Udmeldingen kommer, efter at den nuværende Dalai Lama onsdag bekræfter, at der vil blive fundet en efterfølger, og at institutionen vil fortsætte efter hans død.

Dalai Lama fylder 90 år på søndag og har levet i eksil siden 1959, efter at kinesiske soldater nedkæmpede et oprør mod det kinesiske kommuniststyre.

Samme år flygtede Dalai Lama over Himalaya til Indien. Her etablerede han en regering i eksil, som kæmpede for at vinde Tibet tilbage. Sidenhen har det ændret sig til et krav om øget selvstændighed.

Mens Kina mener, at Dalai Lama er en oprører og separatist, beskriver han sig selv som en "simpel buddhistisk munk".

Mange tibetanere i eksil frygter, at Kina vil forsøge at udpege en efterfølger for at styrke landets kontrol over den autonome region, som Kina i 1950 invaderede.

Fra Dalai Lama selv lyder det onsdag, at ansvaret for at udpege den 15. Dalai Lama alene vil ligge hos organisationen Gaden Phodrang, som ligger i Indien.

- Jeg gentager hermed, at sammenslutningen Gaden Phodrang har den fulde myndighed til at anerkende den fremtidige reinkarnation: ingen andre har en sådan myndighed til at blande sig i denne sag, siger han i en videotale ifølge AFP.

En højtstående repræsentant for Gaden Phodrang, der er en non-profit organisation oprettet for at støtte traditionerne og institutionen omkring Dalai Lama, oplyser desuden, at Dalai Lamas helbred er godt.

Det skriver Reuters.

Repræsentanten Samdhong Rinpoche understreger også, at Dalai Lama endnu ikke har givet nogen skriftlig instruktion vedrørende sin efterfølger, og at denne kan være af ethvert køn.

Efterfølgerens nationalitet er heller ikke begrænset til Tibet, oplyser han.

/ritzau/


Nr. 134 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:21:27

Nordea hæver prisen for privatkunder Tryk Her
Nordea hæver prisen for privatkunderBankkunder hos storbanken Nordea vil fra juli i år opleve, at pr...
Nr. 133 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:12:45

Starmer i retræte på spareplan – skal nu finde 6 mia. pund Tryk Her
Starmer i retræte på spareplan – skal nu finde 6 mia. pundDen britiske premierminister Keir Starmer...
Nr. 132 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:12:45

Starmer i retræte på spareplan – skal nu finde 40 mia. pund Tryk Her
Starmer i retræte på spareplan – skal nu finde 40 mia. pundDen britiske premierminister Keir Starmer...
Nr. 131 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:02:35

Sådan dækker din forsikring på festival Tryk Her
Sådan dækker din forsikring på festivalFestivalsæsonen er skudt i gang, og inden længe popper tusind...
Nr. 130 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:02:35

Din forsikring dækker også på festival: Se her, hvordan Tryk Her
Din forsikring dækker også på festival: Se her, hvordanFestivalsæsonen er skudt i gang, og inden læn...
Nr. 129 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 10:00:00

Peter Brandes særomvisning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hyldest til Peter Brandes I Kunsthal Holmen i Løgumkloster kan du opleve den anmelderroste udstilling ”Billedsamtaler. Peter Brandes og bøgerne”. Kristeligt Dagblads anmelder Erik Steffensen gav udstillingen 5 flotte stjerner og ordene: ”Fremragende ... hylder Peter Brandes ... har en varme omkring sig ... Her går bogkunst og billedkunstnerisk integritet og endda intimitet op i en højere enhed” Pris: 50 kr.

Dato: Den 8. august kl. 15

Adresse: Kunsthal Holmen, Østergade 13, 6240 Løgumkloster

Reserver plads ved at skrive til mailen: info@kunsthalholmen.dk og køb billet ved ankomst til museet.

Peter Brandes (1944-2025) er en af landets mest markante og alsidige kunstnere, kendt for en imponerende række af kirkeudsmykninger og for sine mange arbejder med en bred vifte af kunstformer, og dertil var han en sand kulturvandrer med en stor passion for bøger. Brandes arbejdede med denne udstilling frem til sin død, og udstillingen er således den sidste, han selv var med til at tilrettelægge. Peter Brandes har illustreret mere end 250 bøger, kataloger, hæfter, suiter og mapper. Bogillustrationer er på lige fod med andre kunstformer og derfor en uadskillelig del af Brandes’ oeuvre. Udstillingen i Kunsthal Holmen viser et bredt udvalg af kunstformer: maleri, bronzeskulptur, keramik, glasmosaik, akvarel, radering, tegning – og bogværker. Kunsthallens leder Klaus Gjørup byder velkommen og viser rundt i udstillingen og en gruppe af kunsthallens frivillige står klar til at servere kaffe og kage.


Nr. 128 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 09:57:47

Betjent brød regler inden han skulle vidne i retten Tryk Her

Tryk for at læse mere

I en straffesag om vold mod politiet overtrådte en politiassistent for nylig reglerne.

Inden han skulle afgive forklaring i retten som vidne, læste han en rapport om sin egen oprindelige afhøring.

Sagen er blevet behandlet af Retten i Glostrup, og i en kommentar siger politidirektøren i Københavns Vestegns Politi, at man nu vil se nærmere på forløbet.

Noget lignende foregik i en anden straffesag om vold mod politiet i foråret 2024. Også her var der tale om Københavns Vestegns Politi.

Dengang fik bruddet på reglerne som konsekvens, at retten besluttede at frifinde den tiltalte for flere grove trusler. Og politikredsen oplyste til Ritzau, at reglerne ville blive indskærpet.

Ligesom sidste år var det forsvareren i sagen advokat Ulrik Sjølin, som i retten fik afdækket, hvad politiassistenten havde gjort.

Reglen siger, at vidner ikke må læse de rapporter, som politiet har skrevet om deres oprindelige forklaringer, før de møder op i retten. Den gælder også politifolk, der afhøres som ofre.

- Selv om det er indskærpet betjentene, at de ikke må læse rapporterne, sker det så alligevel. Forklaringen må være, at de ikke kender reglen, for jeg tror ikke, de gør det af ond vilje, siger advokat Ulrik Sjølin.

Betjentenes regelbrud fører til en skævhed i processen, påpeger han.

- Det er helt utænkeligt, at man kan ringe op til politiet og få oplæst en rapport.

- Konsekvensen er, at politiet får en særstilling i forhold til andre vidner, og man risikerer i sidste ende forkerte afgørelser, siger advokat Sjølin.

I retten tillod dommeren, at betjenten vidnede. Men dommeren fastslog også, at betjentens læsning af rapporten "afsvækker bevisværdien af vidnets forklaring i retten", fremgår det af retsbogen.

I politikredsen siger politidirektør Kim Christiansen, at det formentlig skyldes en misforståelse i forhold til den pligt, som polititjenestemænd har til at genopfriske deres hukommelse forud for vidneforklaring.

Det skal dog ske ved for eksempel at læse egne notater og lignende.

- Men der er ingen tvivl om, at det ikke er tilladt at læse afhøringsrapporter, hvor man selv er blevet afhørt, fastslår politidirektøren i en skriftlig udtalelse.

- Vi går nu i gang med at se, hvorfor denne fejl og misforståelse tilsyneladende er sket igen, og så iværksætter vi om nødvendigt yderligere tiltag, siger Kim Christiansen.

Advokat Ulrik Sjølin har et bud på en praktisk løsning: Rapporterne om afhøringer af politifolk skal låses i politiets interne system, så de ikke kan tilgås af andre end dem, der har skrevet dem.

Sidste år afviste landets øverste anklagemyndighed at undersøge, hvor ofte regelbruddet forekommer.

Den netop afgjorte straffesag var rejst mod to kvinder. Den ene var i en psykisk sårbar tilstand og havde en aften ringet for at få hjælp.

Betjentene havde regnet med, at de blot skulle køre "taxikørsel" til en psykiatrisk afdeling. Men mødet endte med, at den ene betjent blev revet på halsen og forsøgt slået, mens den anden blev revet på armen og forsøgt bidt.

/ritzau/


Nr. 127 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 09:50:00

Iran trækker sig fra samarbejde med FN-atomvagthund Tryk Her

Nr. 126 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 09:49:00

Politiet har skudt med strømpistol 41 gange Tryk Her

Nr. 125 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 09:43:27

Politiet ser positivt på strømpistoler efter testforsøg Tryk Her

Tryk for at læse mere

I tre politikredse har et forsøg med strømpistoler gjort det muligt for politiet at undgå mere indgribende magtmidler som stav, peberspray og tjenestepistol.

Det vurderer politiet efter en prøveperiode på godt syv måneder, hvor Nordjyllands Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samt Københavns Vestegns Politi har fungeret som pilotkredse i forbindelse med test af strømpistolerne.

I testperioden er pistolerne blevet anvendt 133 gange og affyret 41 gange, oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

De 41 gange, pistolen er blevet affyret, er en person blevet ramt. I ét tilfælde er en person komme til skade i forbindelse med brugen af strømpistolen. En hændelse der undersøges af Den Uafhængige Politianklagemyndighed (DUP).

Politiet vurderer, at strømpistolen i 124 tilfælde har bidraget positivt, så betjentene kunne undgå at udøve brug af fysisk magt.

- Vi har i forsøgsperioden set konkrete eksempler på, at strømpistolen har forhindret eskaleringer af tilspidsede situationer, der ellers kunne have mundet ud i, at vi måtte bruge tjenestepistolen.

- Der har været konkrete eksempler, hvor betjente ved brug af strømpistolen har pacificeret en truende gerningsperson uden at forvolde varig skade, siger fungerende chefpolitiinspektør Tenna Wilbert fra Københavns Vestegns Politi.

Ifølge politiet har strømpistolen bidraget positivt ved at give mulighed for at standse potentielt farlige personer på afstand, uden at være nødt til at anvende magt, som kunne medføre personskade.

En strømpistol sender ved affyring to elektroder afsted, som via ledninger sender elektriske impulser gennem kroppen på den, der bliver ramt. Det lammer midlertidigt musklerne og gør personen ude af stand til at bevæge sig.

Effekten giver politiet mulighed for at pacificere en truende person på afstand uden behov for at anvende øvrige magtmidler.

Rigspolitiet og de tre politikredse fortsætter testforløbet med strømpistolen, da det efter en samlet evaluering af forløbet skal vurderes, om og under hvilke rammer strømpistolen eventuelt skal indføres på fast basis i politiet.

/ritzau/


Nr. 124 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 09:22:39

Lionel Richie-koncert i København får blandede ord med på vejen Tryk Her

Tryk for at læse mere

De koncertgængere, der tirsdag aften var taget til Royal Arena i København for at se Lionel Richie optræde, blev "kørt midt over" af den amerikanske stjernes "hitparade".

Det mener Berlingskes anmelder, der kvitterer med fem ud af seks stjerner.

- Aftenen var et rørende møde med en moden superstar med rustne hofter og en vokal, der stadig fungerer. Konditallet fejler heller ikke noget. Efter planen skulle koncerten vare præcis 90 minutter, men Lionel Richie festede med sit publikum i knap to timer, lyder det i anmeldelsen.

Knap så begejstret er Ekstra Bladets anmelder.

Her får koncerten, der er en del af Richies "Say Hello To The Hits"-turné, fire ud af seks stjerner. Blandt andet skriver anmelderen, at setlisten var både "funky, soulet og cremet".

- Men størstedelen af bagkataloget fremstod alt for anonymt i forhold til den håndfuld gigahits, som den engang så glatte sanger har sat så tydeligt aftryk med, lyder det fra anmelderen.

Richie blev oprindelig kendt fra sin tid i funk- og soulbandet The Commodores, der især var populært i 1970'erne og 1980'erne. I 1981 forlod Richie bandet og gik solo.

Som solist sang han sig ind i verdens musikhjerter med sange som "Hello" og "Dancing On The Ceiling".

Gennem sin lange karriere har Lionel Richie solgt over 125 millioner plader på verdensplan.

Dertil har han vundet den prestigefyldte musikpris Grammy Award fire gange samt modtaget en enkelt oscarstatuette for sangen "Say You, Say Me" fra 80'er-filmen "Hvide nætter".

Under tirsdagens koncert manglede der hverken "hits eller opportunistisk charme", men musikalsk "slingrede det", mener Politikens anmelder.

- Dels havde Lionel Richie taget for mange unoder med fra sin residency-tid i Las Vegas og skar sangene ned til næsten ligegyldige størrelser.

- Dels lignede og lød hans band af bandana-lejesvende som nogen, der havde set det meste og lidt for meget i Los Angeles natteliv. Finesse var ikke det første, man tænkte på, når de spillede.

Anmelderen kvitterer med tre ud af seks hjerter.

/ritzau/


Nr. 123 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 09:12:00

Vestas og Ørsted brager op: Her er aktierne, der tager fokus Tryk Her
Vestas og Ørsted brager op: Her er aktierne, der tager fokusSå er onsdagens børshandel i gang, og de...
Nr. 122 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 09:10:19

Vordingborg rammes af vandingsforbud på varm dag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvis borgere i Vordingborg vil køles ned med en kold dukkert onsdag, må det blive i havet og ikke i badebassinet.

For onsdag har Vordingborg Forsyning udstedt et vandingsforbud, der gælder Vordingborg og omegn.

Det skriver TV2 Øst, og forbuddet fremgår også af Vordingborg Forsynings hjemmeside.

Forbuddet skyldes, at der bliver brugt mere vand i Vordingborg og omegn, end Vordingborg Forsyning kan nå at producere.

- Vores boringer kører bogstavelig talt på pumperne og yder maksimalt. Presser vi dem mere, risikerer vi, at de bliver ødelagt, står der på hjemmesiden.

Forbuddet falder sammen med, at onsdag ventes at blive årets hidtil varmeste dag. Temperaturen ventes ifølge DMI flere steder i Danmark at nå mellem 30 og 35 grader.

Vandingsforbuddet er et forbud mod unødvendigt brug af vand.

- Ingen fyldning af badebassiner, vandlege med haveslanger og lignende i Vordingborg, Nyråd og Kastrup-Neder Vindinge, skriver Vordingborg Forsyning.

Alle opfordres til at hjælpe til.

- Vi vil jo gerne have godt og rent drikkevand i vores haner - både nu og i fremtiden, lyder det.

Forsyningsselskabet oplyser, at det er i gang med at etablere nye boringer, men at det tager tid, inden de kan tage dem rigtigt i brug.

/ritzau/


Nr. 121 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 09:05:00

81-årig milliardær hader idéen om pension: Åbner igen for salg af guldæg Tryk Her
81-årig milliardær hader idéen om pension: Åbner igen for salg af guldægDa den amerikanske præsident...
Nr. 120 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 08:52:23

Vestas stiger otte procent efter ændret amerikansk lovforslag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vestas lægger fra land med en stigning på otte procent omkring en halv time efter børsens åbning onsdag.

Det sker, efter at et udkast til en stor lovpakke i USA er blevet stemt igennem i Senatet.

Ifølge Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank, er lovforslaget blevet ændret på afgørende punkter for vindindustrien i forhold til det tidligere udkast.

I en analyse skriver han, at lovforslaget, som er blevet vedtaget i Senatet i USA tirsdag, kan sikre muligheden for et stærkt amerikansk marked for landvind også efter 2027.

- Det vedtagne forslag afsporer ikke industrien i samme grad som den tidligere tekst, men det repræsenterer trods alt alligevel en forringelse fra de nugældende regler i Inflation Reduction Act, skriver Jacob Pedersen.

Inden lovpakken kan sendes til underskrift på præsident Trumps bord, skal den sendes til endnu en behandling i Repræsentanternes Hus.

Mandag faldt Vestas otte procent, efter at et udkast til lovpakken var stemt igennem i en indledende afstemning i Senatet.

Energiselskabet Ørsted har også vindprojekter i USA og bliver derfor også påvirket, når vilkårene ændres.

Onsdag stiger Ørsted omkring fire procent klokken 9.30.

Ifølge Jacob Pedersen er den vigtigste ændring, at det ikke længere er et krav i lovforslaget, at vindprojekter skal være "placed in service" (sat i drift, red.) senest ved udgangen af 2027 for at få del i den amerikanske støtteordning PTC.

- Dermed kan Vestas-kunderne påbegynde projekter i det kommende år, uden at blive tidspresset af at de skal være afsluttet inden udgangen af 2027, skriver han.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, kalder selv den 940 sider lange lovpakke for "Big, Beautiful Bill".

Ud over at forringe de nuværende støtteordninger for grøn energi lægger den også op til at forlænge skattelettelser for flere tusinde milliarder dollar over de næste ti år.

Den blev stemt igennem i Senatet med det smallest mulige flertal, da vicepræsident J.D. Vance måtte indkaldes for at afgive sin stemme, der sikrede et flertallet.

/ritzau/


Nr. 119 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 08:48:31

Lydhør forsvarsminister lytter til advarsel om skandaler med sindsro Tryk Her

Tryk for at læse mere

Forsvarsministeriet står over for at bruge mange flere milliarder kroner på materiel og personale. Men forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) frygter ikke risikoen for skandalesager eller pengespild.

Transparency International Danmark advarer onsdag om, at der i høj grad mangler kontrolmekanismer til at sikre, at de kommende års kraftige oprustning ikke ender i skandaler. Ministeren har en god dialog med organisationen, lyder det.

- Så det er ikke sådan, at jeg mener, man kan konkludere, at der nu er en overhængende risiko for korruption eller lignende, siger Troels Lund Poulsen.

Han har haft et møde med formand Jesper Olsen fra Transparency, som i Berlingske foreslår, at Rigsrevisionen på dette område får indsigt i realtid og ikke som i dag reagerer på bagkant med udførlige rapporter.

- Når du har massivt politisk pres, rigeligt med penge og mangel på varer, har du den perfekte storm, siger Jesper Olsen til avisen.

Folketinget og pressen har gravet mange af de seneste års dårlige sager på forsvarsområdet frem. Andre er kommet fra Rigsrevisionen.

Troels Lund Poulsen har med egne ord taget initiativ til et møde med Rigsrevisionen for at blive klogere på ministeriets åbenhed.

- Kan vi fra Forsvarsministeriets side blive bedre til at involvere Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, hvis de måtte have et ønske om løbende at kigge ind i de beslutninger, der bliver taget, når det har så store samfundsøkonomiske konsekvenser, siger han.

Folketingets vagthund Statsrevisorerne har tidligere rettet kritik af Forsvarsministeriet gentagne gange de senere år.

Flere anskaffelser er ikke gennemført til tiden og har ikke levet op til aftalerne. Desuden er der blevet påpeget svagheder i ministeriets regnskabsforvaltning.

Sagerne har gjort Troels Lund Poulsen og systemet klogere, lyder det ene argument fra ministeren. Det andet er, at Forsvaret i langt højere grad har fået ansvar for indkøb, så færre indkøb skal forhandles politisk eller i udbud.

- Fremtidens investeringer er i langt højere grad baseret på militærfaglige anbefalinger. Det vigtige er, at vi er åbne omkring de beslutninger, vi tager med respekt for den sikkerhedspolitiske situation, vi er i, siger han.

Det har tidligere vakt kritik, at revisionen i Forsvarsministeriet rykkes fra ministeriet til styrelse, som skal referere til ledelsen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI.

Netop FMI har været centrum for flere skandaler med indkøb.

Ministeren har ikke tidligere forholdt sig til det, men den kritik giver han ikke meget for.

Han mener, at det er unødvendigt med en intern kontrol, når Rigsrevisionen eksisterer, selvom vagthunden undersøger sager på bagkant.

- Det er jeg helt tryg ved, at de er enormt kompetente til. Så den model, vi nu har i Forsvarsministeriet, er bestemt lige så robust, hvis ikke mere robust end det, der har været før, siger han.

/ritzau/


Nr. 118 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 08:34:00

Irans udenrigsminister fortæller om alvorlige skader på atomanlæg Tryk Her

Nr. 117 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 08:31:00

Universitet forbyder transkønnede atleter i kvindernes rækker Tryk Her

Nr. 116 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 08:23:00

Person fundet død i Kolding Tryk Her

Nr. 115 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 08:22:00

Selskab bag amerikansk tv-kanal indgår forlig med Trump Tryk Her

Nr. 114 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 08:02:00

ANALYSE Vennerne er forsvindende få, når Danmark skal finde grønt kompromis i EU Tryk Her
Slaget om EU’s nye klimamål går for alvor i gang i dag. Men medlemslandene er dybt splittede, når det kommer til den grønne omstilling.
Nr. 113 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 08:00:00

Kurt Kara er aktiechef, men hans største private investering ligger i en bankboks i Schweiz Tryk Her
Kurt Kara er aktiechef, men hans største private investering ligger i en bankboks i SchweizKurt Kara...
Nr. 112 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 07:58:43

Politi undersøgte dødsfald i Kolding Tryk Her

Tryk for at læse mere

Onsdag morgen var politiet til stede på Andreas Schous Vej i Kolding, fordi en person blev fundet død ved en virksomhed.

Efter et par timers undersøgelser oplyser politiet, at den afdøde ikke har været udsat for en forbrydelse eller arbejdsulykke. Det skriver TV Syd og JydskeVestkysten.

- Det er det, der hører til under privatlivets fred - en ulykkelig situation, siger vagthavende ved Sydøstjyllands Politi til JydskeVestkysten.

Politiet oplyste onsdag morgen, at det var til stede på grund af dødsfaldet.

- Et område er afspærret, mens vi undersøger dødsfaldet, skrev politiet på det sociale medie X.

De nærmeste pårørende er underrettet.

Når det ikke umiddelbart står klart, om en afdød person kan have været udsat for en forbrydelse, sætter politiet en efterforskning i gang, så spor sikres.

Derfor blev der også sat et arbejde i gang onsdag morgen, men politiet afviser, at der er sket noget kriminelt.

Der er ikke kommet oplysninger frem om afdødes køn eller alder.

/ritzau/


Nr. 111 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 07:51:31

Sådan åbner markedet: Deadline fra Trump påvirker Tryk Her
Sådan åbner markedet: Deadline fra Trump påvirkerDer er nu kun en uge til, at USA og EU skal have in...
Nr. 110 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 07:51:31

Deadline fra Trump rykker nærmere: Sådan påvirker det aktierne Tryk Her
Deadline fra Trump rykker nærmere: Sådan påvirker det aktierneDer er nu kun en uge til, at USA og EU...
Nr. 109 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 07:46:00

Juni sætter rejserekord i Københavns Lufthavn Tryk Her

Nr. 108 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 07:36:00

Fire ansatte er tilbageholdt af politiet efter satiretegning i Tyrkiet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nu er Trumps megalov "One Big Beautiful Bill"  (En stor smuk lov) godkendt i Senaten efter en "maratondebat", skriver CNN.

Stemmetallet endte lige og blev afgjort af vicepræsident J.D. Vance.

Lovpakken, der indeholder alt fra grænsebetjente til skattelettelser, mangler nu endelig godkendelse i Repræsentanternes Hus.

Kristeligt Dagblads USA-korrespondent forklarer yderligere om lovpakken her. 

Satiretegning skaber kaos i TyrkietFlere er blevet tilbageholdt i Tyrkiets hovedstad på grund af en satiretegning i magasinet Leman. Tegningen viser to mænd – Moses og Muhammed – der giver fredeligt hånd, imens verden brænder under dem.

Nyhedsbureauet AP skriver, at der nu i alt er blevet tilbageholdt fire af magasinets ansatte, og at politiet efterforsker sagen som "offentlig fornærmelse af religiøse værdier".

Magasinet Leman siger, at manden på tegningen ikke skal forestille profeten Muhammed, og at de ikke ønsker at håne religion.

Folkekirken er tilbage på Roskilde FestivalEfter flere års pause er folkekirken igen at finde på Danmarks største festival, der i denne uge løber af stablen i Roskilde.

Kristeligt Dagblad har været på pladsen for at lave en reportage fra folkekirkens festivaltelt. Her kan man blandt andet få kaffe, en pause, snakke med en præst og modtage velsignelsen.

"Jeg har ikke været i bad længe, men jeg føler mig renset," siger en besøgende. 

Selvom salmer, bøn og kors er gemt væk, kalder sognepræst i Ølsemagle Sogn David Varming Winsløw det stadigvæk for mission. 

Folkekirken er blandt andet også til stede på sommerens festivaler i Nibe og Skagen.

Ny Dalai LamaI dag er der nyheder om en efterfølger til Dalai Lama, den tibetanske buddhismes åndelige leder, melder flere medier.

Tidligt onsdag morgen har han ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt, at institutionen skal fortsætte efter hans død.

Der har ellers været meget spekulation om, hvorvidt han vil udpege en efterfølger.

Den 6. juli fylder den nuværende Dalai Lama 90 år. Han modtog i 1989 Nobels Fredspris.

Metroen bliver mere danskI hovedstadens metro bliver hver station sagt på både dansk og engelsk, og indtil nu har den engelske tale også udtalt navnene, som man ville sige dem med engelsk accent. For eksempel har Frederiksberg lydt som "Fre-duh-rikz-berg".

Men fremover vil også den engelske stemme udtale navnene på dansk, skriver Ritzau. 

For i en undersøgelse har både internationale danskere og turister svaret, at når de nu er i Danmark, vil de gerne lære, hvordan man udtaler stationernes navne på vores sprog.


Nr. 107 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 07:36:00

Dalai Lama slår fast: Jeg er ikke den sidste Tryk Her

Nr. 106 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 07:28:50

PFA slår Danica i afkast – dollarafdækning har gjort forskellen Tryk Her
PFA slår Danica i afkast – dollarafdækning har gjort forskellenKunderne i pensionsselskabet PFA har...
Nr. 105 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 07:22:40

Efter fejl i signalsystem er der normal togtrafik på strækning Tryk Her

Tryk for at læse mere

En fejl i signalsystemet, der onsdag morgen var skyld i, at der ikke kørte tog på strækningen mellem Roskilde, Køge og Næstved, er blevet rettet, og der er igen normal trafik.

Det skriver Banedanmark omkring klokken 09.30 onsdag morgen på den sociale platform X.

DSB oplyste ligeledes på sin hjemmeside, at der ikke kørte tog mellem Køge Nord og Næstved via Køge.

På grund af togproblemerne blev der bestilt togbusser. De vil køre deres ruter færdigt, skriver DSB.

DSB minder samtidig om, at hvis man er mere end 30 minutter forsinket, gælder rejsetidsgarantien.

/ritzau/


Nr. 104 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 07:12:00

Borgere har i årevis fejlagtigt betalt moms for skraldeafhentning: Får kun 180 kroner igen Tryk Her

Nr. 103 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 07:10:00

Vil kåre Danmarks bedste plantebaserede takeaway Tryk Her

Nr. 102 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 07:01:00

Jungleloven: Vestens nye verdensorden Tryk Her

Brud på hidtil gældende orden, normer og moral er blevet den nye orden for den vestlige imperialisme. Det er jungleloven, der gælder. Det forsøges ikke en gang undskyldt eller kamufleret, heller ikke af den danske regering og politikerne i Folketinget. Det har vi set i Gaza. Og nu fik vi lige et lynkursus igennem Israels …


Nr. 101 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 07:01:00

Gitta havnede i skatte-klemme og kæmpede i et år: Den slags sager skal være slut Tryk Her
Skattestyrelsen skal kunne rette svipsere i lovgivningen administrativt, foreslår alliance.
Nr. 100 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 07:00:03

Københavns Lufthavn sparker sommeren i gang med rejserekord Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den første af tre sommermåneder er bag os, og juni bød på rekordmange rejsende i Københavns Lufthavn.

I juni var 3,1 million rejsende gennem terminalerne i København. Aldrig før har lufthavnen haft flere end tre millioner passagerer i juni måned.

Det oplyser Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

- Juni var en rekordmåned for os, og den store trafik ser vi fortsætte i juli og august, siger Peter Krogsgaard, der er lufthavnens kommercielle direktør.

Hen over de tre sommermåneder forventer lufthavnen i alt at håndtere 9,5 millioner rejsende.

- Vi har forberedt os i god tid og er rigtig mange folk på arbejde. Man vil opleve mange mennesker i lufthavnen, og der kan være en smule kø på de travle dage. Men vi forventer, at alt går efter planen, siger Krogsgaard.

Spanien er det ferieland, der lokker mest. Herefter følger Italien, Frankrig og Grækenland.

Alene i juni fløj 240.000 passagerer mellem København og spanske destinationer som Malaga, Mallorca og Barcelona.

Knap hver tiende af alle rejsende fra København i juni fløj til en spansk destination.

- Vi ser også en tydelig fremgang i antallet af amerikanere og briter, der rejser til København og resten af Danmark, fremhæver Peter Krogsgaard.

Næsten hver femte af de internationale passagerer, der ankommer til København, er fra Storbritannien. Mere end hver tiende har amerikansk pas.

Det er en stigning på henholdsvis fire og tre procent sammenlignet med sidste år.

- Danmark er et attraktivt land at besøge, og med flere nye ruter er det også blevet nemmere at komme hertil, lyder det.

Det skaber et større tryk på lufthavnen, men de ansatte er klar på den travle sommer.

- Vi er vant til at have travlt, så alle de steder, der særligt er travlhed, er godt bemandet, siger den kommercielle direktør.

/ritzau/


Nr. 99 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 06:50:03

Vejrskifte med skybrud og torden kan ramme Roskilde onsdag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Roskilde Festival kan få sig et chok onsdag eftermiddag og aften, hvor et vejrskifte har fået Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til at udstede et varsel om kraftig torden, lokale skybrud, hagl og kraftige vindstød.

Det er kølig luft vestfra, der forårsager vejrskiftet, fortæller vagthavende meteorolog Lars Henriksen.

- Den meget massive varme, som lokalt kan nå op på mellem 33 og 35 grader i løbet af dagen, er passeret, når vi når ud på eftermiddagen, og det kan give kraftig regn og tordenbyger, siger han.

DMI har især fokus på dyrskuepladsen i Roskilde, der har plads til 130.000 deltagere, siger Lars Henriksen.

- Der er rigtig mange mennesker samlet på ét sted. Det er ikke smart, hvis der er mange lyn, vind og skybrudslignende tilstande, som kan få teltene til at flyve væk, siger han.

Lokalt kan der falde omkring 15 millimeter regn i løbet af 30 minutter, men det er svært at fastlægge, præcis hvor uvejret vil ramme, forklarer han.

- Vores prognoser skifter meget fra gang til gang. Hver gang vi får en ny vejrprognose, ser det lidt anderledes ud. Det vidner om, at situationen i dag er meget kompleks og svær at have med at gøre.

- Vi håber selvfølgelig, at man slipper nådigt derude, men der er en risiko for, at det kan ramme lige ned i festivalen. Så det er noget med at følge med i radioen, i nyhederne og på telefonen, siger Lars Henriksen.

Den seneste prognose viser vindstød af op til stormende kuling, hvilket betegnes som vind med hastighed på mellem 20,8 og 24,4 meter i sekundet.

- Der er tale om vindstød, og de kommer lige pludselig ud af ingenting. Det er det, der er så drilsk ved dem. Lige pludselig kommer der et ordentligt sus. Hvis man for eksempel har stilladser oppe, kan det også give noget bøvl, siger meteorologen.

Men hvis man holder ud onsdag, er der chance for, at man kan få en pæn festivaluge, lyder meldingen.

- Man må selvfølgelig selv vurdere, om man vil tage hjem, men det er et relativt kort uvejr. Så hvis man klarer skærene, er der lagt op til nogle hæderlige dage resten af Roskilde Festival.

- Om alt går vel, bliver man bare våd, og torsdag slår det over i pænt vejr, som er overvejende tørt og rigtig typisk dansk sommervejr, som vi kender det, understreger Lars Henriksen.

/ritzau/


Nr. 98 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 06:48:03

Dalai Lama: Embedet vil fortsætte efter min død Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama, siger, at Dalai Lama-embedet vil fortsætte efter hans død.

Det sker i en video, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Jeg bekræfter, at institutionen Dalai Lama vil fortsætte, lyder det.

Tilhængere har i flere år ventet på meldinger vedrørende en mulig efterfølger, skriver Reuters.

Det har været forventningen, at en sådan melding ville komme onsdag.

Dalai Lama fylder 90 år den 6. juli. Han blev født ind i en bondefamilie i den tibetanske landsby Taksar i juli 1935.

Som blot toårig blev han identificeret som inkarnationen af den tibetanske buddhismes spirituelle leder. Det skete, efter at han havde udpeget et objekt, som tilhørte hans forgænger.

To år efter ankom han til Tibets hovedstad, Lhasa, hvor han officielt blev indsat som den 14. Dalai Lama.

Den spirituelle leder har flere gange understreget, at institutionens overlevelse ville afhænge af dens popularitet blandt folket.

Han siger onsdag, at han i løbet af de sidste 14 år har modtaget flere opfordringer fra tibetanske eksilgrupper og buddhister fra Himalaya-regionen, Mongoliet og dele af Rusland og Kina, og at de "oprigtigt anmoder om, at institutionen Dalai Lama fortsætter".

- Særligt har jeg modtaget beskeder gennem forskellige kanaler fra tibetanere i Tibet med samme bøn, siger han.

I 1950 blev Dalai Lama som 15-årig indsat som statsleder, da den kinesiske hær invaderede Tibet.

I 1959 gjorde befolkningen i Tibet oprør mod den kinesiske besættelsesmagt for at beskytte deres religiøse overhoved. Oprøret blev dog slået ned af den kinesiske hær.

Samme år flygtede Dalai Lama over Himalaya til Indien. Her etablerede han en regering i eksil, som kæmpede for at vinde Tibet tilbage. Sidenhen har det ændret sig til et krav om øget selvstændighed.

Hans fremskredne alder har skubbet til en bekymring om, hvad der skal ske med hans lederskab - og ikke mindst til spørgsmålet om, hvorvidt han vil få en efterfølger.

Mens Kina mener, at Dalai Lama er en oprører og separatist, beskriver Dalai Lama sig selv som en "simpel buddhistisk munk".

Mange tibetanere i eksil frygter, at Kina vil forsøge at udpege en efterfølger for at styrke landets kontrol over den autonome region, som Kina i 1950 invaderede.

Fra Dalai Lama selv lyder det onsdag dog, at ansvaret for at udpege den 15. Dalai Lama alene vil ligge hos organisationen Gaden Phodrang, som ligger i Indien.

- Jeg gentager hermed, at sammenslutningen Gaden Phodrang har den fulde myndighed til at anerkende den fremtidige reinkarnation: ingen andre har en sådan myndighed til at blande sig i denne sag, siger han.

/ritzau/


Nr. 97 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 06:32:00

NATO’s hallucinationer Tryk Her

Ved afslutningen af det årlige møde i Den Nordatlantiske Traktatorganisation (NATO) i Haag i juni 2025 stod det klart, at alt handlede om penge. Faktisk var den endelige sluterklæring måske den korteste fra noget NATO-møde nogensinde – kun fem punkter, hvoraf to handlede om penge og et om at takke Holland for at være vært …


Nr. 96 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 06:30:00

Flyvevåbnet aflyser vigtig øvelse trods historisk milliardoprustning: “Det er paradoksalt” Tryk Her

Nr. 95 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 06:26:01

USA stopper nogle våbenleverancer til Ukraine Tryk Her
USA stopper nogle våbenleverancer til UkraineUSA stopper nogle våbenleverancer til Ukraine, da der e...
Nr. 94 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 06:25:00

Trump klagede over portrætmaleri – nu er det blevet skiftet ud Tryk Her
Siden 2019 har der hængt et portrætmaleri af Donald Trump i Colorado, som nu er blevet skiftet ud med et nyt, der har fået præsidentens godkendelse.
Nr. 93 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 06:22:00

Den store taber i den ulovlige krig mod Iran er kampen mod flere atomvåben Tryk Her

Iran vil for nuværende ikke genoptage samarbejdet med det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). Inspektører fra IAEA har i mange år været garant for at formidle til verden, at det iranske atomprogram kun havde fredeligt formål. Men efter at USA og Israel i en ulovlig krig angreb Irans atomanlæg, har det såkaldte Vogternes Råd godkendt en beslutning …


Nr. 92 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 06:15:03

Festival-campister skal huske hængelås og holde øje med regnen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Onsdag strømmer gæster på Roskilde Festival mod musikken og efterlader campingområdet uden opsyn.

Det sker, når festivalen tager hul på musikdagene.

Men et regnskyl eller en tyv kan hurtigt sætte en stopper for glæden.

Det gælder også for dem, der vælger at bruge sommerferien på at campere.

Derfor er det vigtigt, at man låser sit telt og holder et ekstra øje med vejret, lyder opfordringen fra en række forsikringsselskaber.

- Vi dækker ikke, hvis teltet blæser væk, eller der kommer regnvand ind i det, så man skal være lidt opmærksom på vejret, siger skadedirektør i forsikringsselskabet Tryg Carsten Hvass-Nielsen.

Tirsdag er der fortsat solrigt over Dyrskuepladsen, hvor Roskilde Festival afholdes, men efter, hvad der ser ud til at blive en varm onsdag med mere end 30 grader, kommer der et vejrskifte.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) forventer torden og byger i løbet af torsdag aften og køligere temperaturer derefter omkring 18 til 22 grader.

Ud over at holde øje med det skiftende vejr opfordres festivalgæster og campister til at anskaffe sig en hængelås.

Der skal nemlig være tegn på et "voldeligt opbrud", hvis forsikringen skal dække stjålne genstande fra teltet, siger skadechef i If Skadeforsikring Lama Chehade.

- For at indboforsikringen dækker tyveri fra teltet, skal teltet være aflåst, siger hun.

Det samme er meldingen fra skadechef hos LB Forsikring Trine Bechmann Henningsen.

- Det gælder for alle telte og campingvogne, hvor det vil være et krav, at de er aflåste, og at der kan konstateres et voldeligt opbrud, siger skadechefen.

Særligt mobiltelefoner, punge og tasker er blandt de ting, som tyvene er efter.

- Det er langt overvejende elektronik, som meldes stjålet på festivaler, hvor mobiltelefoner selvfølgelig er de primære, siger Trine Bechmann Henningsen fra LB Forsikring.

Hvis forsikringen skal dække, må mobilen og andre dyre genstande ikke ligge synligt fremme, så de for eksempel kan ses igennem vinduet i et teltet.

Og når det kommer til smykker, kontanter og ure, er det med at gemme dem ekstra godt væk. De er nemlig ikke dækket af indboforsikringen, hvis de bliver stjålet fra teltet, lyder det fra forsikringsselskaberne.

- En almindelig indboforsikring dækker som udgangspunkt tyveri fra aflåste rum, men ikke nødvendigvis fra et telt. Vi dækker ikke tyveri af kontanter og smykker, du har haft i teltet - uanset om det har været låst eller ej. Tjek det inden afrejse, siger skadechef i If Skadeforsikring Lama Chehade.

/ritzau/


Nr. 91 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 06:03:12

En meldes dræbt efter angreb mod gård i ukrainsk landsby Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et russisk droneangreb mod Ukraines Kharkiv-region har slået en person ihjel, mens en anden er blevet såret.

Det skriver regionens guvernør, Oleh Synjehubov, på beskedtjenesten Telegram onsdag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Angrebet ramte en gård i landsbyen Borivske, lyder det fra Synjehubov.

Her udbrød der ifølge guvernøren brand i flere lagerbygninger og køretøjer.

- Desværre døde en person, og en blev såret, lyder det.

Det fremgår ikke umiddelbart, om den sårede er i livsfare.

Også i landsbyen Volosskaja Balakleja blev en gård ramt af angreb. Her udbrød der ligeledes brand i et varehus, men der er ingen meldinger om sårede eller dræbte, siger guvernøren.

Kharkiv ligger i det nordøstlige Ukraine. Her ligger Ukraines næststørste by, som også hedder Kharkiv.

Borgmesteren i byen Kharkiv, Іhor Terekhov, skriver på Telegram, at Novobavarskyj-distriktet i byen også har været mål for angreb, men at ingen personer blev såret.

Ukraines militær har samtidig meldt, at det har ramt et olieraffinaderi i Ruslands vestlige region Saratov.

Ifølge det ukrainske militær bliver raffinaderiet brugt til at "udbyde brandstof og smørelse til russiske militærenheder", der deltager i angreb mod Ukraine.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret hverken angrebene mod landsbyerne i Kharkiv eller mod Saratov.

Det var i februar 2022, at Rusland invaderede Ukraine. For nylig har landet udført nogle af krigens største luftangreb mod Ukraine.

Det har slået skår i håbet om et gennembrud i forhandlingerne om en våbenhvile, som USA's præsident, Donald Trump, har ytret ønske om.

Forhandlingerne mellem parterne er således gået i stå.

/ritzau/


Nr. 90 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 05:34:00

USA sætter nogle våbenleverancer til Ukraine på pause Tryk Her

Nr. 89 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 05:24:00

Morgenpost fra Europa: EU præsenterer klimamål midt i hedebølgen. Kommer vi i mål, Dan Jørgensen? Tryk Her
Energikommissær Dan Jørgensen udlægger teksten forud for EU's præsentation af nye klimamål for 2040.
Nr. 88 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 05:03:55

Uvejr i Australien har medført tusindvis af strømafbrydelser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Voldsomt vejr har onsdag ramt storbyen Sydney i Australien for anden dag i træk, og stormen har medført strømafbrydelser i tusindvis af hjem i det sydøstlige Australien.

Mindst 55 indenrigsflyvninger er aflyst til og fra Sydney, oplyser Qantas Airways og Virgin Australia, der er landets største flyselskaber.

35.000 bygninger og ejendomme er desuden uden strøm.

Togtrafikken i Sydney er flere steder blevet afbrudt, og myndighederne opfordrer folk til at undgå ikke-nødvendige rejser.

- Vær meget forsigtige. Det er virkelig vildt derude, så hvis I kan udsætte jeres rejse, så gør det, siger Dallas Burnes, der er chef for beredskabet i delstaten New South Wales, til ABC News.

- Vi forventer en meget travl dag i dag, hvor folk kommer til at vågne og se skaderne fra i går aftes, siger han.

Et lavtryk ved kysten, som meteorologer har beskrevet som en "bombecyklon", ramte natten til onsdag Australiens sydøstkyst med vindstød på knap 28 meter i sekundet, hvilket svarer til vindstød af stormstyrke.

Det medførte væltede træer og beskadigede el-ledninger. I nogle områder faldt der i løbet af seks timer samme mængde regn, som der normalt falder på en måned.

Flere veje i regionen Illawara, der ligger syd for Sydney, er blevet lukket på grund af oversvømmelser og væltede træer.

Forholdene ventes at blive værre i løbet af onsdag, hvor uvejret senere aftager og bevæger sig ud over Det Tasmanske Hav og derefter videre mod New Zealand torsdag.

Lavtrykket kan bringe kraftig regn og stærk vind til nordøen i New Zealand fra torsdag og kan trække ind i weekenden, har landets myndigheder oplyst.

Natten til tirsdag opfordrede Udenrigsministeriet i Danmark danskere til at holde sig opdateret om storm og skybrud i store dele af New South Wales.

/ritzau/Reuters


Nr. 87 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 01:37:42

Her er hovedpunkterne i Trumps store lov Tryk Her
Her er hovedpunkterne i Trumps store lovTirsdag aften dansk tid blev Trumps gigantiske lovpakke, der...
Nr. 86 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 01:37:42

Her er hovedpunkterne i Trumps gigantiske lovpakke Tryk Her
Her er hovedpunkterne i Trumps gigantiske lovpakkeTirsdag aften dansk tid blev Trumps gigantiske lov...
Nr. 85 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 01:25:00

Trump: Israel har accepteret forslag til 60-dages våbenhvile i Gaza Tryk Her

Nr. 84 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 01:20:05

Trump opfordrer Hamas til at sige ja til forslag om våbenhvile Tryk Her
Trump opfordrer Hamas til at sige ja til forslag om våbenhvileIsrael har accepteret en række betinge...
Nr. 83 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 00:32:00

Anklager om nepotisme i Finland: Præsidentsøn lander eftertragtet praktikplads Tryk Her
Finsk præsidentsøn lander eftertragtet praktikplads selvom han ifølge finske medier var oppe mod bedre egnede kandidater.
Nr. 82 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. Juli, 2025 00:31:19

Jury i Diddy-sag er enige om fire ud af fem anklagepunkter Tryk Her

Tryk for at læse mere

Juryen i sagen mod rapperen Sean "Diddy" Combs er nået frem til en afgørelse i fire ud af fem anklagepunkter, men mangler fortsat at nå til enighed om det sidste punkt, der drejer sig om at bidrage til organiseret kriminalitet.

Det sagde den amerikanske distriktsdommer Arun Subramanian i retten tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed har juryen endnu ikke kunnet nå frem til en afgørelse i sagen, og drøftelserne fortsætter onsdag.

Ifølge anklageskriftet har Combs i en lang årrække misbrugt, truet og tvunget kvinder og andre omkring sig til at opfylde sine seksuelle lyster, beskytte sit omdømme og skjule sin adfærd.

Ifølge myndighederne tvang Sean Combs blandt andet kvinder til at have sex med mandlige sexarbejdere, mens de blev filmet.

Det skal være sket til fester, der er blevet omtalt som "freak offs".

Juryen, der består af 12 personer, er mere præcist nået til enighed vedrørende fire anklagepunkter om menneskehandel med henblik på prostitution og afpresning.

Det sidste punkt, som juryen altså ikke er blevet enige om, handler om organiseret kriminalitet. Anklagemyndigheden mener, at Combs' ansatte faciliterede hans misbrug ved at booke hotelværelser til "freak offs" og skaffe ulovlige stoffer til festerne.

55-årige Combs har nægtet sig skyldig i alle fem anklagepunkter. Hvis han dømmes for anklagepunktet om menneskehandel og afpresning, risikerer den tidligere milliardær livsvarigt fængsel.

To af Combs' tidligere kærester - heriblandt sangeren Casandra "Cassie" Ventura - har vidnet i sagen og fortalt, at han har udsat dem for både fysisk og seksuel vold.

Combs' forsvarere erkender, at rapperen til tider har været voldelig i sine parforhold, men at den seksuelle aktivitet, som anklagemyndigheden har beskrevet, var frivillig.

Foruden straffesagen er der også flere civile søgsmål mod rapperen fra kvinder og mænd, der anklager ham for overgreb.

Combs har grundlagt pladeselskabet Bad Boy Records og betragtes som en af de mest succesfulde rappere i musikhistorien.

/ritzau/Reuters


Nr. 81 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 23:25:12

Finsk præsidentsøn scorer eftertragtet praktikplads Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tildelingen af en eftertragtet praktikplads har i de seneste dage sat sindene i kog i Finland, efter at det er kommet frem, at pladsen er gået til Oliver Stubb, der er søn af Finlands præsident, Alexander Stubb.

Det skriver nyhedsbureauet TT.

I alt 200 personer ansøgte om praktikpladsen som forskningsassistent på Finnish Institute of International Affairs (FIIA).

59 ansøgere opfyldte kriterierne, mens i alt fem personer blev inviteret til samtale, skriver finske medier.

Den 21-årige præsidentsøn går på første år på en bacheloruddannelse på et universitet i Storbritannien.

De fire øvrige kandidater, der var indkaldt til samtale, studerer alle på kandidatniveau og har modsat Oliver Stubb relevant erhvervserfaring, skriver finske medier.

Ifølge den finske avis Iltalehti blev ansøgningskravene desuden ændret, to dage efter at Oliver Stubb havde kontaktet instituttet for at spørge ind til praktikpladsen.

Ændringen af kravene betød, at det var muligt for studerende på universiteter i Storbritannien at søge stillingen.

Direktøren for FIIA, Hiski Haukkala, har forsvaret valget af præsidentsønnen med, at Stubb var særligt motiveret.

Han har også insisteret på, at god administrativ praksis blev fulgt. Direktøren har dog endnu ikke fremlagt dokumentation for processen.

Ombudsmanden for det finske parlament har modtaget seks klager over tildelingen af praktikpladsen til Oliver Stubb, skriver Iltalehti.

Beslutningen har også mødt kritik fra blandt andet Seppo Koskinen, der er professor i arbejdsret.

I sidste uge sagde han til Yle, at der var grund til at mistænke FIIA for ikke at have benyttet samme udvælgelseskriterier over for alle ansøgerne.

- Set udefra ser det ikke godt ud, lød det i sidste uge fra professoren.

FIIAS forskningsprogram har særligt fokus på finsk udenrigspolitik, nordeuropæisk sikkerhed og Nato.

Oliver Stubb er allerede begyndt på sit praktikophold hos FIIA, skriver Yle.

/ritzau/


Nr. 80 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 22:56:00

Juryen i sagen mod P. Diddy er enige om de fleste af anklagepunkterne Tryk Her

Nr. 79 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 22:43:31

Regering vil skærpe straf for æresrelateret kriminalitet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der skal gøre det til en skærpende omstændighed, hvis en lovovertrædelse er motiveret af ære.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til Berlingske.

- Der skal ikke være nogen tvivl om, at den enkelte friheds- og borgerrettigheder er vigtigere end familiens forståelse af, om man er kærester med den rigtige eller går rigtigt klædt, siger han til avisen.

Det er allerede en strafskærpende omstændighed, hvis motivet til en forbrydelse skyldes offerets etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Det nye er, at et æresrelateret motiv nu også skal være med til at hæve straffen, hvis det står til regeringen.

Forslaget fra Kaare Dybvad Bek var også en del af Kommissionen for den glemte kvindekamps anbefalinger fra starten af året.

De danske domstole har de seneste 20 år dømt personer for æresdrab i to sager. Altså drab, hvor motivet for at slå offeret ihjel var relateret til ære.

Det første skete i 2005, hvor 18-årige Ghazala Khan blev skudt og dræbt af sin bror.

Ifølge Kaare Dybvad Bek kan der være et mørketal. Det bygger han blandt andet på antallet af kvinder med minoritetsbaggrund, som opholder sig på krisecenter, siger han til Berlingske.

Men han mener også, at det er vigtigt at sende et signal om, at æresrelateret kriminalitet er uacceptabelt, lyder det.

Det er ikke første gang, at regeringen lader sig inspirere af Kommissionen for den glemte kvindekamps forslag.

I maj lød det, at regeringen var klar til at finde en model, så personer, som er blevet udsat for æresrelateret vold og social kontrol, i særlige tilfælde kan fravælge en sagsbehandler, hvis de ikke er trygge ved vedkommende.

Også det forslag udsprang af kommissionens rapport.

/ritzau/


Nr. 78 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 22:30:20

Senatets endelig vedtagelser letter lidt af presset på Vestas og Ørsted Tryk Her
Senatets endelig vedtagelser letter lidt af presset på Vestas og ØrstedSkatterabatterne på vedvarend...
Nr. 77 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 22:10:42

Aktieluk i USA: Slut på rekordrække efter beskedent fald Tryk Her
Aktieluk i USA: Slut på rekordrække efter beskedent faldTrods enkelte forsigtige kig over toppen ble...
Nr. 76 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 22:05:00

Mere end 170 nødhjælps-ngo'er vil have standset blodige uddelinger i Gaza Tryk Her
De kræver det nye amerikansk- og israelsk-støttede nødhjælpssystem GHF lukket.
Nr. 75 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 21:54:49

Trump truer med at udvise Elon Musk Tryk Her
Trump truer med at udvise Elon MuskDet engang så rosenrøde forhold mellem den amerikanske præsident,...
Nr. 74 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 21:54:49

Konflikten tager til: Trump truer med at udvise Elon Musk fra USA Tryk Her
Konflikten tager til: Trump truer med at udvise Elon Musk fra USADet engang så rosenrøde forhold mel...
Nr. 73 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 21:34:00

'Hellere dø på ens fødder end på ens knæ': På Roskilde Festival ærer Njeri Mwangi Kenyas døde med levende træer Tryk Her
Njeri Mwangi har stået midt i tåregas og skud i Nairobi til demonstrationer, hun har været med til at organisere.
Nr. 72 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 21:06:00

Trumps lovpakke kan være godt nyt for danske virksomheder Tryk Her

Nr. 71 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 20:57:10

Amerikanske banker nærmer sig rekordniveauer Tryk Her
Amerikanske banker nærmer sig rekordniveauerDe amerikanske banker klarer sig for tiden rigtig godt p...
Nr. 70 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 20:56:00

SAS-aftale får flyproducents aktie til at nå rekordhøjt niveau Tryk Her

Nr. 69 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 20:39:07

Macron presser Putin for våbenhvile i første opkald i tre år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har talt i telefon med sin russiske modpart, Vladimir Putin, for første gang i knap tre år.

Macrons kontor oplyser, at den franske præsident opfordrede Putin til at indgå våbenhvile i Ukraine og indlede forhandlinger om fred.

Telefonsamtalen varede to timer, meddeler det franske præsidentkontor.

Det er den første samtale mellem Putin og Macron siden september 2022, skriver Reuters.

Fra Moskva lyder det, at Putin gentog over for Macron, at krigen i Ukraine er "en direkte konsekvens af Vestens politik", der ifølge Putin "ignorerer Ruslands sikkerhedsinteresser".

Den russiske præsident har tidligere krævet, at Ukraine i forbindelse med en kommende fredsaftale må acceptere, at Rusland overtager store dele af landet.

Macron har sagt, at det kun er Ukraine, der kan beslutte at give territoriale indrømmelser.

- Præsidenten understregede Frankrigs urokkelige støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet, lyder det i en meddelelse fra Macrons kontor.

Også situationen i Iran - som er en af Ruslands allierede - blev drøftet.

Putin understregede, at Irans ret til at udvikle atomkraft til fredelige formål skal respekteres.

Macron påpegede i samme ombæring, at Iran har en pligt til at arbejde sammen med FN's atomvagthund, Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).

I juni vedtog Irans parlament at suspendere samarbejdet med IAEA.

Det skete, efter at Israel og USA bombede landets atomanlæg.

De to lande beskylder Iran for at have ambitioner om at udvikle atomvåben. Det har Iran afvist.

Macron og Putin forventer at fortsætte deres drøftelser om Ukraine og Iran, meddeler det franske præsidentkontor.

De to talte jævnligt sammen i tiden op til 24. februar 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine.

/ritzau/


Nr. 68 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 20:29:53

Klarna på vej på børsen for anden gang i år – kan forgylde Danmarks rigeste mand Tryk Her
Klarna på vej på børsen for anden gang i år – kan forgylde Danmarks rigeste mandDen svenske online b...
Nr. 67 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 20:12:10

Putin og Macron har talt i telefon for første gang i tre år Tryk Her
Putin og Macron har talt i telefon for første gang i tre årRuslands præsident, Vladimir Putin, og Fr...
Nr. 66 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 20:12:10

Macron opfordrer Putin til våbenhvile i første opkald i tre år Tryk Her
Macron opfordrer Putin til våbenhvile i første opkald i tre årRuslands præsident, Vladimir Putin, og...
Nr. 65 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 20:00:00

Zealand halveret, og Novo nede 29 pct. i år. Venter der et comeback? Tryk Her
Zealand halveret, og Novo nede 29 pct. i år. Venter der et comeback?De danske aktier har modsat glob...
Nr. 64 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 20:00:00

Zealand halveret, og Novo nede 29 pct. i år – venter et comeback? Tryk Her
Zealand halveret, og Novo nede 29 pct. i år – venter et comeback?De danske aktier har modsat globale...
Nr. 63 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 20:00:00

17-årige må nu køre alene i bilen: Sådan sikrer du dig, hvis uheldet er ude Tryk Her
De nybagte bilister kan havne i store forsikringsproblemer, hvis ikke der er styr på reglerne.
Nr. 62 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 19:58:27

DMI varsler farligt vejr med torden og haglbyger Tryk Her

Tryk for at læse mere

Onsdag kan kulminere med skybrud, hagl og torden i det meste af det østlige Danmark.

I et varsel advarer Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om farligt vejr. Vejret ventes at ramme det meste af Fyn, Langeland, Lolland, Falster og Sjælland.

Ifølge varslet forventer DMI tordenbyger og lokale skybrud. Et skybrud betyder, at der falder mindst 15 millimeter regn på 30 minutter.

Bygerne kan nogle steder være med hagl og kraftige vindstød, lyder det. Vindstødene kan lokalt være af stormstyrke.

Lars Henriksen, som er vagthavende meteorolog, fortæller, at det varme vejr, der ventes over Danmark onsdag, hurtigt vil blive mødt af koldere luft.

- Noget koldere eller køligere luft ligger vest for Danmark, og når det trækker ind i morgen aften og sidst på dagen, så bliver det med risiko for nogle meget kraftige regn- og tordenbyger, siger han til Ritzau.

DMI har tre niveauer af varsler, og en risikomelding, som er niveauet under varslerne.

Varslet for onsdag aften er et såkaldt kategori 2 varsel, som betyder, at man skal være forberedt på, at vejret kan forstyrre trafik og forsyning, og at man skal være ekstra opmærksom udendørs.

- Det er meget massiv varme, og når det skubbes væk, er der potentiale for, at der virkeligt kan komme gang i atmosfæren, siger Lars Henriksen.

Ifølge DMI's hjemmeside gælder varslet fra klokken 18 onsdag til klokken 23.

Onsdagen på Roskilde Festival kan også ende med at få en regnvåd afslutning.

Ifølge Lars Henriksen ligger festivalen "lidt i skudlinjen", når regnvejret kommer onsdag aften.

/ritzau/


Nr. 61 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 19:53:59

Toårig død efter at være blevet glemt i varm bil i Spanien Tryk Her

Tryk for at læse mere

En toårig dreng er afgået ved døden efter at være blevet glemt i en varm bil i byen Valls i det nordøstlige Spanien.

Det skriver det spanske medie La Vanguardia ifølge nyhedsbureauet dpa.

Da ulykken skete var temperaturen i byen 37 grader.

Redningsmandskabet i Valls, der ligger omkring 80 kilometer fra Barcelona, kunne ikke redde drengens liv, da de ankom til stedet.

Temperaturen i bilen steg til over 50 grader, da drengen befandt sig i den, skriver La Vanguardia.

Trods forsøg på at bringe drengen til et rum med aircondition, mislykkedes genoplivningsforsøgene.

Politiet har påbegyndt efterforskningen af situationen for at klarlægge forløbet og forældrenes ageren, lyder det.

I sidste uge døde en toårig dreng i Sydfrankrig efter at være blevet efterladt for længe i en overophedet bil under hedebølgen.

Den ekstreme varme har hærget store dele af Europa i den seneste uge, og gør det fortsat.

Høje temperaturer har et fast greb om lande som Spanien og Frankrig, hvor der er registreret rekordhøje temperaturer i juni.

Varmen hænger også på juli måneds første dag.

I weekenden blev der målt 46 grader i byen El Granado i provinsen Huelva i det sydvestlige Spanien.

Flere steder i Frankrig er der målt over 40 grader.

Tirsdag var der rekordmange advarsler om de høje temperaturer i landet.

For 16 franske regioner, herunder Paris, var der såkaldt rød advarsel. Det er landets højeste varslingsniveau for ekstrem varme.

Det betyder, at vejret udsætter alle for fare. Også dem, der ellers er ved godt helbred.

Der var tirsdag samtidig advarsler om ekstrem varme i dele af Portugal, Italien, Tyskland, Storbritannien og i Balkan-landene, mens temperaturen i Danmark nogle steder sneg sig op i nærheden af 30 grader.

/ritzau/


Nr. 60 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 19:50:00

Folkekirken er tilbage på Roskilde Festival med kaffe og velsignelser: Jeg har ikke været i bad længe, men jeg føler mig renset Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er en hverdagsmorgen, men bassen pumper allerede ud af store, hjemmelavede musikanlæg.

Har man på Roskilde Festival slået lejr i et af de mange områder uden støjetikette, er der ingen nåde. Heldigvis findes et asyl for de klatøjede unge på den store musikfestival, for hvem solens insisterende morgenstråler ikke er sendt fra himlen. Hvor lugten fra grøftens latrinære udskejelser stadig ikke har indfundet sig. Hvor kaffebrygningen aldrig står stille.

"Rest & Reset – take a break, slow down and chill" (hvile & nulstil – tag en pause, sæt tempoet ned og slap af) står der på store bannere ved området. På engelsk i vanlig multikulturel stil på festivalen. På bagsiden af skiltene nævnes arrangørerne: "folkekirken" og "Roskilde Bibliotek".

Ikke meget antyder, at vi her besøger Danmarks største trossamfund, folkekirken. Under en stor sejldug står et par borde og bænke, en bogreol og i midten en større opsætning af kaffemaskiner. Sofa- og afslapningsmøbler breder sig ud af den alkoholfri zone, også et par joller har fået funktion som siddeplads. En ung gut er gået ombord for at indhente lidt ekstra søvn.

Midt i teltet er flere kaffemaskiner i gang med at gøre deres arbejde. På hug ses sognepræst Anita Obeling Kring, konsulent i Roskilde Stift og projektleder for teltet. Foto: Johanne Teglgård Olsen Tre unge mænd fra Sjælland, Villads, Gustav og Bertil, er på vej væk efter at have talt med Liane Zimsen Dambo, gadepræst på Vesterbro i København. De kom egentlig efter kaffe, men endte med at modtage velsignelsen for deres bryst.

"Jeg følte mig som et barn igen, som om jeg blev puttet af mine forældre," siger en.

"Jeg har ikke været i bad længe, men jeg føler mig renset," supplerer en anden.

"Jeg er slet ikke kristen, men det er da helt klart den mest begavede samtale, jeg har haft på en festival."

"Men også lidt kult-agtigt. Der var et rum, som var helt voodoo-agtigt."

Det mørke rum viser sig at være et lille aflukke af presenninger med nogle knoglegenstande hængende ned fra loftet.  I "Sanseteltet" kan man lukke verden ude, står der.

En kunstudstilling af nogle hvide genstande udgør midten af "sanseteltet" i folkekirkens pauserum. Foto: Johanne Teglgård Olsen På åndemanervis går sogne- og migrantpræst David Varming Winsløw rundt og trommer på en malerbøtte med en kniv for at kalde til samling. Morgenritualet, teltets faste aktivitet, skal i gang.

Ni samler sig i en cirkel. Først deler de koncertanbefalinger og udveksler personligt foretrukne pronominer.

Siden følger udstræk og herefter tager sognepræsten ordet. I år er det 25 år siden, at ni unge mænd døde under en rockkoncert på Roskilde Festival. Forsamlingen skal bygge en varde – en stenbunke, der i naturen fungerer som et vejsignal.

"Vi er jo på vej videre i livet, og man besluttede dengang at gennemføre festivalen, så gængerne ikke kom hjem til tomhed. Det er vigtigt i sorgen at holde fast i livet," siger David Varming Winsløw .

Sammen laver deltagerne af morgenritualet en såkaldt varde af ni store sten, en for hver af de døde i koncertulykken for 25 år siden, og flere mindre sten. Foto: Johanne Teglgård Olsen Siden følger liggende meditation inden morgenritualets finale: Fællessang – The Beatles' "Let it be".

Ifølge Anita Obeling Kring, sognepræst, konsulent i Roskilde Stift og projektleder for teltet, er der "stemmer i baglandet" hos Roskilde Festival, som ikke ønsker trosaktiviteter på pladsen.

"Derfor træder vi også varsomt og laver ikke et forkyndende, men derimod et åbent rum, hvor man kan komme og være. Vi skal ikke ud og opsøge folk, det er ikke mission, det er åbne arme og diakoni. Vi udøver næstekærlighed og laver sjælesorg," siger hun og tilbyder en hovedpinepille til en medtaget fyr nogle meter væk.

Der er generelt et pænt fremmøde i folkekirkens pauserum. Ved et bord sidder fem unge og tegner, mens de taler om tro og kirke. En af pigerne mener, det er hyggeligt at gå i kirke og dejligt at håbe på, der findes en, der beskytter.

Drengene er i varierende grad skeptiske. De fandt da også først ud af, de sad i folkekirkens telt og drak kaffe, da pigerne afslørede det.

"Der er ikke så mange tegn på det. Det ligner mere noget politisk," siger en af drengene og peger på en tavle under teltdugen, "skriftevæggen", hvor der i hjørnet er skrevet "free palestine" af en festivalgænger.

"De snyder folk ind," griner en. Han har meldt sig ud af folkekirken for at spare penge. De ville til gengæld alle sammen deltage, hvis der blev inviteret til salmesang i teltet.

Mange kom forbi folkekirkens pauserum og satte sig for at tegne. Her ses Roskilde Festivals logo. Foto: Johanne Teglgård Olsen Det gør der dog ikke. Kristeligt Dagblad spørger David Varming Winsløw, hvorfor salmer, bøn og kors er gemt væk?

"Korset er at sætte sig selv til side for at give plads til mennesker, som de er. Man kan være kirke i kirken, og så kan man gå ud i verden. Gud er ikke mere det ene sted," siger han og stopper en pibe, tænder og bakker et par gange:

"Når folk spørger, lægger jeg ikke skjul på, jeg er præst, og hvis de vil høre om Bibelen eller have en andagt, så gør vi det. Vi skal forkynde i ord og handling, men folkekirken er mest til ord. Vi skal handle mere. De unge her skal mærke evangeliet, snarere end de skal høre og forstå det."

Da dødsulykken i 2000 fandt sted, holdt Jan Lindhardt (daværende Roskilde-biskop) prædiken og bad Fadervor fra scenen. Hvorfor tør man ikke i dag?

"Det var passende, fordi festivalledelsen bad ham holde en andagt. Vi har en aftale om at lave et pauserum."

David Varming Winsløw er sognepræst i Ølsemagle Sogn, migrantpræst i Køge og Roskilde Stift samt koordinator for netværket af migrantpræster i Roskilde. Foto: Johanne Teglgård Olsen Bliver I ikke bare en kulturforening?

"Jeg går rundt med korset på ryggen, og folk er ikke i tvivl om, hvor vi kommer fra. Min pastorale dømmekraft siger mig, at vores inkluderende samvær er den bedste måde at forkynde evangeliet lige her."

Er det mission?

"Ja bestemt. Mange forstår ordet som at manipulere og have patent på sandheden. Hvis jeg går rundt og siger, at Jesus er verdens frelser, skubber jeg folk væk. Hvis jeg siger godmorgen, vil du have en kop kaffe, er det en invitation til samvær. Så deler vi den kærlighed, vi har mødt i Jesus Kristus."

Gustav, Villads og Bertil bor tæt på folkekirkens telt på Roskilde Festival. Foto: Johanne Teglgård Olsen


Nr. 59 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 19:42:03

Årets Roskilde Festival kan slå 49 år gammel varmerekord Tryk Her

Tryk for at læse mere

Onsdag kan der blive så varmt på Roskilde Festival, at dagen bliver den varmeste i festivalens historie.

- Det er usædvanligt sommervarmt, og der er fuld knald på solen, siger vagtchef ved DMI Thor Hartz.

Hvor mange grader termometeret præcist skal stå på for at slå rekorden, har Roskilde Festival ikke tal på, men ifølge Politiken stammer den eksisterende rekord helt tilbage fra 1976.

Her blev der ifølge avisen målt 28,7 grader en af dagene.

- Jeg forventer en 32 til 34 grader i Roskilde. Generelt kommer vi over 30 grader mange steder i landet, siger vagtchefen.

Han fortæller, at den normale maksimale temperatur for begyndelsen af juli plejer at ligge lidt over 20 grader.

Udsigten til rekordhøje temperaturer har fået Roskilde Festival til at sætte flere poster med vand op.

- I år har vi opnormeret antallet af vandposter, så vi er klar til det vejr, vi kigger ind i, siger divisionschef for byplan og logistik på festivalen Kim Kristensen.

Derudover beder festivalen gæsterne om at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

- Det handler om at bruge solcreme, opsøge skygge, drikke rigeligt vand og klæde sig efter det varme vejr. Og så er det vigtigt at få noget sødt og salt til kroppen, siger Kim Kristensen.

Men det er ikke kun vandposter og skygge fra solen, festivalgæsterne får brug for.

Det er også med at finde paraplyen og regnslaget frem. DMI forudser nemlig, at der sker et markant skift i vejret onsdag aften.

- Ud på aftenen kommer der flere skyer og senere byger, torden og hagl. Det sker, når musikken begynder at starte, så det er lidt uheldigt, siger vagtchef Thor Hartz.

Tordenvejret markerer en større ændring i vejret, fortæller han.

- Allerede torsdag vil det være noget køligere med 18 til 22 grader, men det ser ud til at holde tørt torsdag, så det kan man glæde sig over.

- Det bliver mere ustadigt fredag og lørdag, hvor der kan komme perioder med regn og byger, så det er med at nyde solen i dag og i morgen. Det er klart de mest solrige dage, siger vagtchefen.

/ritzau/


Nr. 58 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 19:38:00

'Der burde ikke være milliardærer': New Yorks politiske stjerneskud skaber håb og forargelse Tryk Her
Zohran Mamdani har sendt chokbølger gennem flere dele af USA efter sin overraskende sejr ved Demokraternes primærvalg til borgmesterposten i New York.
Nr. 57 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 19:37:00

Macron har talt med Putin og opfordret ham til våbenhvile Tryk Her

Nr. 56 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 19:30:00

Tidligere topdiplomat: Min tro på Europa beror på lige dele fakta og desperation Tryk Her
Danmark overtager formandskabet i EU på et tidspunkt, hvor Europa står over for historiske udfordringer, mener Ulrik Vestergaard Knudsen
Nr. 55 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 19:28:23

Polens højesteret affejer klager over tæt præsidentvalg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Resultatet af Polens præsidentvalg for en måned siden står ved magt, har den polske højesteret afgjort tirsdag.

Flere klager var blevet indgivet over anden og afgørende valgrunde, der fandt sted 1. juni.

Den konservative Karol Nawrocki vandt ifølge de officielle resultater med 50,89 procent af stemmerne.

Han fik 369.000 flere stemmer end sin modkandidat, Warszawas borgmester Rafal Trzaskowski, som havde støtte fra premierminister Donald Tusks regering.

Anklagemyndigheden hævder, at stemmeoptællingen er blevet forfalsket til Nawrockis fordel på nogle valgsteder.

Det førte til krav om en national omtælling men endte med, at højesteretten beordrede stemmerne fra 13 valgsteder talt om.

Partiet Lov og Retfærdighed (PiS), der støtter den nationalkonservative Nawrocki, har pure afvist beskyldningerne om fusk med optællingen af stemmer.

Det er et forsøg på at "stjæle valget", mener PiS.

Højesteret har modtaget omkring 56.000 valgklager siden anden valgrunde.

Dommerne har allerede afvist over 50.000 af dem uden at tage dem op til behandling. Mange af klagerne var baseret på skabeloner, der er delt på sociale medier.

Ifølge den polske forfatning skulle Højesteret godkende valget, før vinderen kan indsættes ved en fælles samling i parlamentet. Det sker efter planen ved en ceremoni den 6. august.

Europæiske domstole og juraeksperter har imidlertid sat spørgsmålstegn ved det kammer i højesteretten, der havde ansvar for at behandle klagerne over valget.

Den Europæiske Menneskeretsdomstol afgjorde i 2023, at dette kammer ikke lever op til definitionen på "en uafhængig og upartisk domstol".

Justitsminister Adam Bodnar, som også er rigsadvokat, havde forgæves anmodet om, at alle kammerets dommere blev udelukket.

Premierminister Donald Tusk har kritiseret kammeret. Men han anerkendte mandag, at "det er Højesterets ansvar at afgøre, om et valg er gyldigt eller ej".

/ritzau/AFP


Nr. 54 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 19:24:23

Flyproducents aktiekurs når rekordniveau efter SAS-aftale Tryk Her

Tryk for at læse mere

Aktiekursen for den brasilianske flyproducent Embraer nåede tirsdag sit højeste niveau nogensinde, efter at SAS annoncerede en ordre på op til 55 fly fra producenten.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at aktien steg med så meget som 5,5 procent i kølvandet på nyheden. Tirsdag aften dansk tid ligger aktien til et plus på lidt over tre procent.

SAS annoncerede tirsdag middag, at de har planer om at købe op imod 55 fly fra Embraer.

I første omgang køber SAS 45 og har mulighed for at købe yderligere ti.

Handlen har en samlet værdi på omkring fire milliarder dollar, hvilket svarer til lidt over 25 milliarder kroner, lyder det.

Ifølge planen vil de første fly blive leveret i slutningen af 2027, mens yderligere leveringer vil fortsætte over cirka fire år.

Der er tale om fly af typen E195-E2, som ifølge KLM's hjemmeside kan transportere op til 132 passagerer.

Det er SAS' største handel direkte med en producent siden 1996.

Embraer er også den aktie, som tirsdag klarede sig bedst på det brasilianske benchmark aktieindeks Bovespa.

Embraer er verdens tredjestørste flyproducent efter Airbus, som har hovedkvarter i Frankrig, og amerikanske Boeing.

Generelt har Embraer haft et godt 2025 på markedet, og aktien er indtil videre steget med 40 procent i år.

Det kommer oven på et 2024, hvor selskabets aktiekurs voksede med 150 procent.

Analytikere hos den amerikanske bank JPMorgan mener ifølge Reuters, at SAS-aftalen bekræfter, at det brasilianske selskab har momentum.

SAS er i dag ejet af et konsortium bestående af luftfartsselskabet Air France-KLM, kapitalfonden Castlelake, investeringsselskabet Lind Invest og den danske stat.

Selskaberne overtog ejerskabet, da SAS officielt trådte ud af en proces om konkursbeskyttelse 28. august 2024. Som en del af processen var SAS blevet afnoteret fra børsen tidligere samme måned.

De nye ejere har samlet investeret 1,2 milliarder dollar i SAS, hvilket dengang svarede til godt 8 milliarder kroner.

/ritzau/


Nr. 53 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 19:00:00

Finansbosserne anbefaler: Det skal du se og opleve i sommerferien Tryk Her
Finansbosserne anbefaler: Det skal du se og opleve i sommerferienSommeren er over os, og måske er du...
Nr. 52 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:21:00

Noma åbner pop up-restaurant i Los Angeles Tryk Her

Nr. 51 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:20:00

Kommune står helt uden kendte spidskandidater til valget Tryk Her
Det her er en højst usædvanlig situation, mener kommunalforsker ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole
Nr. 50 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:18:00

Donald Trumps prestige-projekt et skridt nærmere virkelighed Tryk Her
Præsidentens lovpakke ved navn One, Big, Beautiful Bill er stemt igennem i Senatet med et snævert flertal og går videre i det politiske system.
Nr. 49 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:17:00

Senatet godkender Trumps store lovpakke Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's Senat har vedtaget præsident Donald Trumps store lovpakke, som han kalder "Big, Beautiful Bill".

Den 940 sider tykke lovpakke sendes nu videre til godkendelse i Repræsentanternes Hus, skriver Reuters.

Afstemningen i Senatet var så tæt, at vicepræsident J.D. Vance måtte indkaldes for at afgive den stemme, der sikrede et snævert flertal for lovpakken.

Tre republikanske senatorer stemte imod: Rand Paul, Thom Tillis og Susan Collins.

Forud for afstemningen gik over et døgn med en til tider hidsig debat og en række procesafstemninger.

Trumps store lovpakke lægger op til at forlænge skattelettelser for flere tusinde milliarder dollar over de næste ti år.

Desuden vil præsidenten blandt andet gøre drikkepenge og overtidsbetaling skattefrit.

Han vil også tilbagerulle flere af de grønne ordninger, som hans umiddelbare forgænger på præsidentposten, Joe Biden, fik gennemført.

For at finansiere de enorme skattelettelser skal der til gengæld skæres omkring én billion dollar - som er tusind milliarder dollar - i Medicaid og andre sygeordninger.

Medicaid er USA's sygeforsikring for personer med lav indkomst eller med et handicap.

Kongressens budgetkontor har beregnet, at næsten 12 millioner amerikanere vil miste deres sygeforsikring, hvis lovpakken bliver vedtaget i den nuværende form, skriver Washington Post.

Også den ordning, der tidligere var kendt som "food stamps", altså madkuponer, vil blive skåret ned, fremgår det af den version, der nu er vedtaget i Senatet.

- Det er den største overførsel af velstand fra de fattigste amerikanere til de rigeste amerikanere i nyere historie, siger Natasha Sarin, forperson for tænketanken Yale Budget Lab, til Washington Post.

Også rigmanden Elon Musk har flere gange kritiseret lovforslaget.

Det skyldes blandt andet, at det i sin nuværende form vil lægge 3,3 billioner dollar - eller lige knap 21.000 milliarder kroner - til USA's i forvejen store statsgæld.

Inden lovpakken kan sendes til underskrift på præsident Trumps bord, skal den sendes til endnu en behandling i Repræsentanternes Hus.

Det er ventet, at Repræsentanternes Hus vil tage hul på debatten onsdag, hvor der muligvis også kan komme en afstemning.

Her har flere medlemmer protesteret mod de ændringer, der er inkluderet i Senatets version.

Også i dette kammer har Republikanerne flertal. 220 medlemmer er Republikanere og 212 er Demokrater. Men også her ventes afstemningen at blive meget tæt.

Trump har ytret ønske om at få lovforslaget til underskrift på fredag 4. juli, som er USA's nationaldag.

Selv om Trump stadig kalder sin lovpakke for "One Big Beautiful Bill" - eller på dansk "Én Stor Smuk Lov"- fik den demokratiske leder Chuck Schumer tirsdag fjernet lovens officielle titel efter en afstemning.

Schumer kalder lovpakken for et "stort, grimt forræderi" og peger på de millioner, der vil miste deres sygeforsikring og job, mens gælden vil stige, og skattelettelser kommer de rige og erhvervslivet til gode, skriver The Guardian.

/ritzau/


Nr. 48 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:08:00

Trumps “store smukke lov” vedtaget i Senatet Tryk Her
Trumps “store smukke lov” vedtaget i SenatetDet trak ud i timevis, men det lykkedes til sidst for Tr...
Nr. 47 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:05:00

Plagsom larve har indtaget Odense, men miljøordførere vil ikke lave en national strategi for bekæmpelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Odense har fået en ny indbygger. En natsværmer, der er flyttet ind i kommunens egetræer. 

Netop nu er natsværmerne i larvestadiet, og i aften- og nattetimerne kan man se dem bevæge sig i lange rækker op mod trækronerne for at mæske sig i deres blade. Hver larve har op mod 700.000 bittesmå hår, som frigives, når larven skifter hud. De små hår kan være allergifremkaldende og forårsage udslæt, kløe og vejrtrækningsproblemer hos både mennesker og dyr. 

I vinter opsporede Odense Kommune op mod 1300 reder fra egeprocessionsspinderen, som natsværmeren hedder, og siden æggene blev udklækket i foråret, har kommunen været i fuld gang med at bekæmpe larverne.

"I den sydøstlige del af Odense er de på rigtig, rigtig mange af træerne, og der er tusindvis på hvert træ," siger Anders Skovgaard, der er kontorchef i Fritid, Park og Vej, der hører under By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.

To private virksomheder står for bekæmpelsen. Ofte besøger de det samme træ tre, fire eller fem gange, fordi larverne udvikler sig forskelligt. Hvorvidt bekæmpelsen har været effektiv, finder kommunen først ud af til næste forår.

Egeprocessionsspinderen hører egentlig til i Centraleuropa, men har spredt sig op igennem Europa. Der er tidligere registreret strejfende hanner i Danmark, men hunnerne spreder sig normalt ikke længere væk end til nærmeste træ, og derfor er det opsigtsvækkende, at man nu har fundet reder i Odense, siger Hans Peter Ravn, lektor i skov- og landskabsøkologi ved Københavns Universitet.

Hans Peter Ravn vurderer, at hunnerne er kommet hertil med importerede egetræer. En risiko, han allerede i 2019 gjorde opmærksom på, og derfor ærgrer det ham også, at natsværmeren nu er blevet udbredt i Odense. For i april til juli, hvor natsværmeren er i larvestadiet, kan den være et ubehageligt bekendtskab.

"Hvis man kommer i berøring med dem, kan man reagere, hvis man er disponeret for det. Hvis man får dem på huden, kan man, ligesom hvis man rører ved en brændenælde, få rødme og udslæt. Men værst er det, hvis man får de allergifremkaldende mikroskopiske hår ned i luftvejene. Så kan vævet svulme op, og det kan være fatalt, hvis man ikke får antihistaminer. Det svarer til at sluge en gedehams, hvilket også kan være fatalt, hvis man er allergisk," siger han.

Omdirigerede cykelløbI skovområdet Ardennerne i Belgien har man omdirigeret cykelløb, fordi der har været masseformeringer af egeprocessionsspinderne i skovene, fortæller Hans Peter Ravn. Alligevel mener han ikke, at man som individ herhjemme skal være bekymret for larverne – endnu.

"Det er blevet dramatiseret meget. Der er stor forskel på, om larverne bare er til stede i et område, eller om der er masseformeringer, hvor de afløver træerne," siger Hans Peter Ravn.

Sidstnævnte har han endnu ikke set eksempler på i Odense. Men da lektoren i 2019 advarede om risikoen for, at natsværmeren spredte sig til Danmark, havde han også et andet budskab: en statslig myndighed burde tage ansvar for at koordinere indsatsen. Det er endnu ikke sket.

Hvorfor er det ikke tilstrækkeligt, at Odense Kommune bekæmper larverne, når nu de udelukkende er fundet i Odense?

"Hvem skal vurdere, om det har en effekt eller ej? Det skal to private firmaer, som kommunen har ansat. Det er ikke godt nok. Der skal en uvildig myndighed til at kontrollere, at det her er effektivt," siger Hans Peter Ravn.

Nej tak til bureaukratiHvis ikke der iværksættes en mere koordineret indsats, er Hans Peter Ravn bekymret for, at problemet vokser i størrelse. Selvom arten ikke kommer til at sprede sig fra Odense til Nordjylland på egen hånd, risikerer arten at havne andre steder i landet, når man importerer eller flytter rundt på planter og træer i Danmark.

"Hvis man vil undgå yderligere spredning, er det vigtigt, at vi kontrollerer de egetræer, vi flytter rundt på," siger Hans Peter Ravn.

I Odense Kommune er larvebekæmpelse nyt territorium, og derfor har det også været udfordrende, siger kontorchef Anders Skovgaard. I dag er kommunen dog trygge ved det samarbejdet med virksomhederne.

"Men den her larve skelner ikke mellem kommunegrænser, og derfor kan den sagtens sprede sig. Så der er helt sikkert andre kommuner, der i fremtiden skal tænke over, hvordan de håndterer det," siger Anders Skovgaard, der gerne så en national strategi for håndteringen af larverne.

Socialdemokratiets miljøordfører, Thomas Monberg, holder løbende øje med natsværmeren.

"Hvis det bliver et problem, der skal håndteres nationalt, så kigger vi på det med stor velvilje. Det er noget, vi vil tage op politisk, hvis der kommer en henvendelse fra Odense Kommune om, at det er ved at sprede sig," siger Thomas Monberg.

På nuværende tidspunkt er han dog afventende i forhold til at indføre yderligere tiltag eller kontroller.

"Insekter er ligeglade med kommunegrænser, og selvfølgelig er det bekymrende, når der er noget i vores natur, som kan skade mennesker. Men om vi skal bekæmpe den eller leve med den, det er noget, vi skal finde ud af. Hvepse og myg er jo også farlige for mennesker," siger Thomas Monberg.

Danmarksdemokraternes miljøordfører, Kim Edberg Andersen, mener ikke, at egeprocessionsspinderen hører hjemme i Danmark. Alligevel ønsker han ikke at gøre bekæmpelsen mere bureaukratisk ved at involvere statslige myndigheder i arbejdet.

"Jeg tror ikke, det er noget, der vælter det kommunale budget. Og hvis staten skulle gøre det, skulle de alligevel ud at have fat i kommunen og have dem til at vejlede dem i, hvor træerne er. Tingene går ikke hurtigere, fordi de kommer ind forbi os," siger Kim Edberg Andersen.


Nr. 46 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:02:07

Noma åbner for første gang pop up-restaurant i USA Tryk Her

Tryk for at læse mere

Til næste år åbner den danske trestjernede michelinrestaurant Noma, som pop up i Los Angeles i USA.

Det fortæller køkkenchef og stifter René Redzepi i et interview med den amerikanske avis Los Angeles Times.

Til avisen fortæller Redzepi, at han blev forelsket i byen, da han besøgte den sammen med sin familie.

- Det vil være fem eller seks måneder fyldt med energi, og hvor vi vil forsøge at møde alle de kreative mennesker i Los Angeles og lære fra dem og blive inspireret af dem.

Den københavnske restaurant har de seneste år haft flere pop ups i udlandet. Næste års åbning i Los Angeles er første gang, at Noma rykker til USA.

Noma har tidligere lagt vejen forbi Australien, Mexico og Japan.

Ifølge Los Angeles Times er det forventningen, at Nomas pop up kan åbne i foråret 2026.

Ansatte fra Noma har flere gange besøgt den amerikanske storby på researchture, men Redzepi har ikke været med grundet bekymring for, at planerne ville lække, skriver Los Angeles Times.

Noma har flere gange indtaget toppen af listen af verdens 50 bedste restauranter, som hvert år sammensættes af World Best Restaurant Academy.

Restauranten er desuden en af kun tre i Danmark, som har tre michelinstjerner.

Stjerner, som Noma forsvarede ved årets nordiske michelinuddeling, som fandt sted i Odsherred i juni.

Noma fik sin første michelinstjerne i 2005.

I 2023 besluttede Noma, at restaurantens lokaler i København fra 2025 skulle gøre plads til et madlaboratorie.

Dengang sagde Noma også, at man ville fortsætte med at fungere via pop up-koncepter rundt om i verden og Danmark.

/ritzau/


Nr. 45 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:01:00

Pansrede mandskabsvogne deler vej med cyklister og barnevogne. Forsvaret vil nu lukke adgang for lokale Tryk Her
Flere soldater og tunge køretøjer på Ryes Kaserne gør det for farligt at dele asfalt, mener forsvaret.
Nr. 44 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:00:00

Voldsramte mænd har fået bedre hjælp. Men tabuet lever stadig Tryk Her

Tryk for at læse mere

Netop i disse dage er det et år siden, at mandlige ofre for partnervold fik ret til ophold på krisecenter på lige fod med kvinder.

Det første halve år af 2024 søgte 129 mænd ly på et mandekrisecenter. I alt 3100 kvinder fik hjælp på et krisecenter i hele 2024. Det viser tal fra Danmarks Statistik. 

På Mandecentret – Danmarks største krisecenter for mænd – er godt halvdelen af de aktuelt 100 beboere i dag omfattet af den nye bestemmelse, der giver mænd mulighed for at have deres børn med på krisecenter, få tilbud om psykologhjælp og rådgivning fra kommunen. De øvrige beboere på centret, der har afdelinger flere steder i landet, er indskrevet under den paragraf, der gælder forsorgshjem og får ikke den samme støtte.

"Lovændringen er et stort fremskridt, fordi den har gjort det mere acceptabelt for mænd at søge hjælp. Men der er stadig lang vej igen, før mænd, der udsættes for partnervold, mødes med lige så stor forståelse som kvinder i samme situation," siger chef for Mandecentrets videns- og udviklingsenhed Hans Monrad Graunbøl. 

Han understreger, at partnervold mod mænd stadig er et stort tabu.

"Partnervold betragtes ofte som noget, kun kvinder udsættes for. På den måde har mænd svært ved at se sig selv som ofre, og omgivelserne har også svært ved at tro på, at de udsættes for vold. Vi kan fra data dog også se, at de unge under 30 år, der henvender sig til os, i langt højere grad end de ældre har et sprog for at være udsat for psykisk vold med nedværdigende bemærkninger og trusler, fysisk vold eller økonomisk vold, hvor de for eksempel er blevet tvunget til at optage lån af partneren," siger Hans Monrad Graunbøl.

Han henviser til, at 79 procent af de i alt 303 mænd, der havde et ophold på Mandecentret i løbet af 2024, havde været udsat for vold. 

Ifølge en undersøgelse fra Rigspolitiet, Justitsministeriet og Det Kriminalpræventive Råd oplyste omkring 50.000 danskere i 2023, at de havde været udsat for partnervold inden for det seneste år. Heraf var 43 procent mænd. 

Symbolsk betydningElsebeth Kirk Muff, direktør for organisationen Lev Uden Vold, mener også, at lovændringen sidste år har haft stor symbolsk betydning.

"Ud af de flere end 8600 rådgivningssamtaler, vi gennemførte på vores døgnåbne hotline i 2024, var kun cirka 10 procent af samtalerne med mænd. Det er tabubelagt at være udsat for vold uanset køn. For mænd kan forestillinger om maskulinitet gøre det særlig vanskeligt at se sig selv som offer. At mænd nu på samme måde som kvinder har ret til hjælp på krisecenter, kan forhåbentlig medvirke til at gøre volden mindre tabubelagt," siger Elsebeth Kirk Muff.

En undersøgelse fra Lev Uden Vold viser, at der er forskel på den vold, mænd og kvinder udsættes for. Aktuelt har flere kvindedrab vakt stor debat og sat fokus på partnervold mod kvinder. Ifølge DR er der 14 sager fra 2025, hvor politiet efterforsker ud fra, at en kvinde er blevet dræbt eller udsat for dødsvold. Lev Uden Vold fremhæver, at flere kvinder udsættes for ekstrem fysisk vold, og tre gange så mange kvinder som mænd udsættes for livstruende fysisk vold.

Forskellen på kønnene er dog mindre, når det gælder psykisk vold. Et begreb, der beskrives som gentagne hændelser med det formål at nedgøre, kontrollere eller true partneren. En anden undersøgelse fra Lev Uden Vold viser, at der i offentligheden er større sympati og forståelse for kvinder, der er udsat for vold, end for mænd i samme situation. 

Elsebeth Kirk Muff mener, det er vigtigt at tale om den vold, som både mænd og kvinder udsættes for, men samtidig erkende, at der er forskelle. 

"Både kvinder og mænd udsættes for vold og har lige ret til hjælp. Men hvis vi ignorerer forskellene på vold mod kvinder og mænd, risikerer vi at overse forskellige behov for hjælp," siger Elsebeth Kirk Muff.

Formand for Forum for Mænds Sundhed, psykolog Svend Aage Madsen, efterlyser, at der bliver et bedre sprog for den partnervold, der rammer mænd.

"Det er et kæmpe fremskridt, at mænd omsider har fået adgang til hjælp på et krisecenter på lige fod med kvinder. Der er ingen tvivl om, at flere kvinder end mænd udsættes for partnervold, men det må ikke blive til en reducering af partnervold mod mænd. Vold i parforholdet bygger på aggressioner, og der er alt for lidt opmærksomhed omkring de mekanismer, der er på spil, når et parforhold udvikler sig til decideret psykisk eller fysisk vold. Det er vigtigt at hjælpe ofrene, men den vigtigste beskyttelse er forebyggelse, og hvordan vi tidligt kan opdage, at parforholdet tager en forkert retning," siger Svend Aage Madsen.


Nr. 43 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:00:00

Rebildfest har det med at tiltrække ballade og kontroverser. Det gør den også i år Tryk Her

Tryk for at læse mere

I løbet af foråret har der været lokal, nordjysk kritik af Rebildfesten, der hvert år holdes den 4. juli, på den amerikanske uafhængighedsdag.

Enhedslistens byrådsmedlem i Aalborg, Lasse Olsen, foreslog helt at droppe kommunens støtte på en kvart million til de traditionsrige festligheder i Rebild Bakker.

"Den her hyldest, som på mange måder er en jubelhyldest til USA, synes jeg er fuldstændig utidig lige for tiden," udtalte han til Radioavisen. Siden da har flere lokalpolitikere, også fra Venstre og Konservative, meldt ud, at de ikke vil deltage i markeringen.

De mener ikke, at tiden er til at mødes under the star-spangled banner med militærorkester. Som Vibeke Gamst, konservativt byrådsmedlem, udtalte: "Tænk på, det gør jeg i hvert fald, hvad man kan bruge sådan nogle optagelser fra bakkerne til i USA?"

Det er ikke første gang, at Rebildfesten, der har været afholdt siden 1912, er blevet anvendt til symbolske udmeldinger. Mest berømt er naturligvis dengang i 1976, hvor en gruppe indianere angreb festpladsen. Indianerne kom fra den venstreorienterede teater- og aktionsgruppe Solvognen.

Den opsigtsvækkende og velkoreograferede happening foregik netop i 1976, hvor man fejrede 200-året for uafhængighedserklæringen, og hvor festen havde besøg af ikke mindre end 25.000-30.000 gæster, blandt andet dronning Margrethe. Det var netop under hendes tale, at festpladsen blev stormet af unge hujende aktivister udklædt som indianere. En gruppe udklædt som Ku Klux Klan blev vistnok stoppet af politiet allerede uden for Rebild. En reportage nævner, at andre var udklædt som "sorte amerikanere og grønlændere", men det bekræfter datidens pressefotos nu ikke. Der er i hvert fald tale om en happening, der i nutiden ville anses som problematisk i forhold til debatterne om kulturel appropriation og blackfacing.

Kristeligt Dagblads reporter skrev tørt dagen efter, at skuespilleren Ulrich Ravnbøl, der var konferencier ved arrangementet, høstede et stort bifald, da han efter en oplysning om nogle bortkomne børn for egen regning tilføjede: "Og så har vi også en del unge mennesker, der er blevet borte fra deres forældre. De kan afhentes hos politiet i Aalborg ..."

56 blev anholdt. Rebildfesten blev tv-transmitteret, så den nåede ud til millioner af seere og havde stor gennemslagskraft. Solvognens mål om at komme i massemedierne blev nået.

Det er ikke den eneste gang, at Rebildfesten er blevet anvendt til protester:

Allerede i 1973 havde der været anholdelser og protester mod Vietnamkrigen under festen. Aviserne bragte blandt andet fotos af en nydelig herre, der blev ført bort af to politifolk. Han var iklædt en T-shirt med ordene "Vietnam for the Vietnamese".

Op gennem 1980'erne var der protester, når amerikanske krigsskibe ankom til Aalborg for at deltage i 4. juli-festen. Blandt andet Greenpeace var vrede over, at krigsskibene ikke ville oplyse, om der var atomvåben om bord.

I 2006 blev festlighederne afbrudt af truthorn og bannere, og aktivister klædt i orange fangedragter protesterede mod Guantanamo-lejren.

I 2010 var det organisationen "Thyboer for natur", der protesterede mod Vestas, hvis direktør var hovedtaler. De overfløj pladsen under hans tale med et fly efterspændt et banner med ordene "Vestas violates nature".

Rebildfesten afholdes af Rebildselskabet eller Rebild National Park Society. Idéen opstod blandt danske emigranter i USA, hvor en komité indsamlede nok dollars til at købe arealerne i Rebild Bakker. Ved den første fest i 1912 var der 10.000 deltagere, som lyttede til taler af blandt andet Christian X.

I årene efter Anden Verdenskrig voksede arrangementet, samtidig med en generel amerikanisering og USA's voksende popularitet, og i 1960'erne og 1970'erne kunne festen trække op mod 40.000 deltagere, altså nogenlunde det samme som en Smukfest i Skanderborg i dag.

Bortset fra 1917-1919, 1940-1945 og 2020 – på grund af henholdsvis Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig og corona – har venskabsmødet været afholdt hvert eneste år på USA's uafhængighedsdag den 4. juli. Det er angiveligt verdens største fejring af Amerikas uafhængighedsdag uden for USA.

Arrangementerne har historisk set ikke været decideret apolitiske. Der har været festtalere som Walt Disney, Danny Kaye og Victor Borge, men også daværende vicepræsident Richard Nixon i 1962 og daværende vicepræsident George Bush Senior i 1983, samt den politisk udpegede ambassadør. Også Ronald Reagan har, da han var guvernør i Californien, været i Rebild et år.

Det er ikke første gang i historien, at venskabet mellem Danmark og USA har vakt debat. Næppe heller den sidste.


Nr. 42 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:00:00

Professor om ekstrem avl: Dyret betaler prisen i jagten på idealhunden Tryk Her

Tryk for at læse mere

En snude måtte den stærke hund have haft, for den blev brugt til at kæmpe mod tyre. Til døden. Det var også det, der gav den engelske bulldog sit navn. De makabre britiske forlystelser blev forbudt midt i 1800-tallet, og det var i årene efter, at snuden begyndte at svinde ind. 

"En moderne bulldog med sit korte hoved og karakteristiske underbid vil aldrig kunne bide fat i og flænse en tyr," siger Peter Sandøe, der er professor ved Københavns Universitet og forsker blandt andet i hunde og etik. 

Da hunden ikke længere skulle fungere som kamphund, begyndte man at avle målrettet efter et ekstremt udseende, fortæller han. I realiteten er det den yderste konsekvens af den efterhånden 150 år gamle dille, som en ny hundelov fra i dag skal sætte en stopper for. 

For i jagten på idealhunden er avlen gået for vidt, og dyret har betalt prisen, lyder det. Visse racer er i risiko for rygproblemer, dårlige hofter eller et ringe hjerte. Eller bulldoggen, hvis næse er avlet så flad, at en del medlemmer af racen har svært ved at trække vejret. Fremover skal dens vejrtrækning testes, før den må indgå i avl, lyder det i den nye lov. 

Men hvorfor har mennesket egentlig haft behov for at bestemme dyrets form?  

Før 1800-tallet var der også forskellige hundetyper, men avlen var noget mere løs, fortæller Peter Sandøe. Der fandtes jagthunde, hyrdehunde, rottehunde, skødehunde og kamphunde. Men den engelske overklasse så den mere målrettede avl som en måde at bevare rene blodlinjer med sunde hunde – ikke helt ude af trit med tidens generelle optagethed af racerenhed. 

"Så gik det helt bersærk. Der kom desuden stadig flere racer og underracer, og risikoen for indavl voksede," siger han.

Efter Anden Verdenskrig regner man eksempelvis med, at der kun var omkring 10 Cavalier King Charles Spaniel tilbage i England. Det er dem, der er stamfædre til alle, der findes i dag. Samtidig så man den voldsomt fokuserede avl, da hundene begyndte at blive udstillet, og præmiering på udstillinger tjente som grundlag for valg af avlshunde. Her var det, siger professoren, som om "fanden tog ved folk", og nogle af racerne blev avlet til ekstremerne. 

I Bulldog-Klubben i Danmark er man glade for den nye lov, fortæller formand Kim Kjær.

"Vi har længe gerne villet have, at der kom krav om at teste de fladnæsede racer. Vi gør det allerede her, og har gjort det siden 2023, men det er kun 8-10 procent af de franske bulldogs, der har stamtavler og altså er tilknyttet os i Bulldog-Klubben. Nu skal alle hunde testes. Også hjemmeavlere, der avler hundene bare for at få profit, uden at tænke videre over hvad de sætter sammen" siger han, der selv har fire engelske bulldogs.

Selv har Kim Kjær haft racen i over 20 år, og han mener da også, at Bulldoggen "har noget charme, fordi den ser ud, som den gør".

"Men det skal aldrig være på bekostning af hundens sundhed. Vores hunde her er sunde og funktionelle," siger han. 

Loven bør imidlertid ledsages af en mentalitetsændring, mener professor Peter Sandøe. I et omtalt studium fra 2017 fandt han og kolleger, at ejere af hunderacerne prioriterer ydre træk og personlighed højere end dyrets sundhed. 

"De ekstreme hunderacer virker utroligt tiltrækkende på nogle. Men når folk får en hund, skal de ikke kun tænke på, hvor sød den ser ud, men også hvordan den har det." 


Nr. 41 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:00:00

Nikolaj Znaider: Man skal huske at berige sit talent Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nikolaj Szeps-Znaider gemte sig genert bag et juletræ på scenen, da han skulle give sin allerførste koncert i Rødovre. Dengang var han som syv-otte-årig med i en lille renæssancegruppe. Til sidst fik de andre i gruppen overtalt ham til at komme frem og spille. 

Siden er det mildt sagt gået strygende for den nu 50-årige Nikolaj Szeps-Znaider, der længe er blevet betragtet som en af verdens absolut bedste violinister. I dag er han stadig en efterspurgt solist på de fineste scener overalt på kloden, ligesom han har dirigeret prominente orkestre som New York Philharmonic og London Symphony. 

I 2020 blev han også chefdirigent for Orchestre National de Lyon, hvor han stadig er tilknyttet, men selvom hans koncertkalender er tæt pakket, har han aldrig sluppet forbindelsen til Danmark. Herhjemme er han blandt andet præsident for den internationale Carl Nielsen-konkurrence, ligesom han i 2022 blev kunstnerisk leder af Carl Nielsen Festival. 

Sommetider kan man også være heldig at høre en af hans koncerter i Københavns Synagoge, og som led i en gammel aftale har han forpligtet sig til at give mindst én koncert om året i Det Kongelige Teater, der også denne sæson stolt kunne præsentere en "Stjernekoncert med Nikolaj Znaider" på Den Gamle Scene.

Viljen til violinenDet var i sin tid hans mor, der fik ham til at gå til violin, fordi hun mente, at det var almindelig god dannelse, at alle burde lære at spille på et instrument. Ingen af forældrene var imidlertid musikere, men der var altid musik i hjemmet. Han husker også sin jødiske bedstemor synge jiddische sange, mens hun lavede mad. Og selvom familien boede i Danmark, var hans barndomshjem også farvet af familiens rødder i Østeuropa.

"Det gav mig en fornemmelse for en særlig slags klang i øret. Det, man har hørt, som barn, former jo en," har Nikolaj Szeps-Znaider tidligere sagt her i avisen. 

I kraft af sit talent blev han dog også hurtigt påvirket af andre kulturer, da han kom ud i verden at spille og hurtigt blev omfavnet af musikeliten i Wien og Berlin. Og han var såmænd ikke mere end ni år, før han begyndte at drømme om et liv som stjernesolist.

"Som jeg husker det, så jeg den amerikansk-israelske Itzhak Perlman spille violin i fjernsynet. Efter det gik jeg ind til min mor og sagde, at det var det, jeg ville. Og mine forældre tog mig ret seriøst. Jeg har været meget heldig i livet, men først og fremmest ved at blive taget seriøst," har han forklaret.

Han var også bare ni år, da han blev elev hos Milan Vitek, der var violinprofessor ved musikkonservatoriet i København.

"Han tog mig seriøst og satte krav og forventninger til mig. Det samme gjorde Aksel Mathiesen, som jeg begyndte at gå til musikteori hos, da jeg var 12-13 år. Sådan var jeg heldig at blive taget seriøst fra begyndelsen, men jeg havde vel også en indre drivkraft. Jeg ville det."

Det bedste rådViljen til violinen gav også hurtigt resultater i musikverdenen. Allerede som 14-årig vandt Znaider sin første store talentkonkurrence, Jaroslav Kocian-konkurrencen, i det daværende Tjekkoslovakiet, og som den yngste vinder og eneste dansker nogensinde havde han som 16-årig vundet Carl Nielsens Internationale Konkurrence. Og det førte til hans internationale gennembrud, da han senere vandt førsteprisen i violinverdenens mest respekterede konkurrence, Queen Elizabeth International Violin Competition, i Bruxelles.

Men det var i Berlin, han efter eget udsagn fik sin vigtigste musikalske inspiration, da den argentinsk-israelske verdensstjerne, dirigenten og pianisten Daniel Barenboim, tog ham ind under sine vinger. På det tidspunkt var Znaider selv 21-årig, og han nød at sidde og lytte til mesteren om aftenen efter koncerterne.

"Jeg sugede Barenboims viden til mig om musik og kunsten at dirigere. Han er lynende begavet, og det var nogle af mit livs vigtigste samtaler," siger Nikolaj Szeps-Znaider, der især husker en særlig replik fra Barenboim:

"Den ungdommelige uimodståelige gejst, du nu har på scenen, forsvinder. Når du har rejst i 10 år og optrådt på alverdens scener, har du den ikke mere. Det essentielle er, hvad du erstatter det med," sagde Barenboim, og han havde ret, mente Znaider, der siden har forsøgt at "berige sit talent". 

"Igennem berigelse kan ens ungdommelige talent modnes og blive noget andet og større med fordybelse og intellektuel nysgerrighed. Og den rejse, jeg siden fik, var ikke i lille grad på grund af det råd, jeg fik fra ham," siger Nikolaj Szeps-Znaider, som siden gik i Barenboims fodspor ved at blive dirigent ved siden af sin imponerende karriere som stjernesolist.


Nr. 40 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:00:00

Louises elever går agurk over Kristeligt Dagblads spil Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvis man har prøvet at spille Kristeligt Dagblads spil "Wordle", så ved man, at det første ord skal vælges med omhu. Man har nemlig seks forsøg på at gætte dagens ord, og undervejs får man hints gennem de bogstaver, man bruger. 

Når Louise Falks elever på Skodborg Børnecenter i Sønderjylland laver deres daglige Wordle-spil, begynder de altid med det samme ord: Agurk. 

Eleverne er blevet glade for Kristeligt Dagblads spil, der ifølge læreren både er underholdende og lærerige. Så da eleverne den 27. juni havde sidste skoledag, fik klasselæreren en god ide. Hun spurgte Kristeligt Dagblads spilredaktør om dagens ord på sidste skoledag kunne være agurk, så klassen ville gætte ordet rigtigt i første hug. 

Ønsket blev opfyldt, og den sidste skoledag blev ekstra mindeværdig for alle, fortæller Louise Falk. 

"Det var skønt, og eleverne blev så glade. Bagefter fortalte jeg, at det var mig, der havde sat overraskelsen i stand, og det var en rigtig sjov dag," siger hun.

Kristeligt Dagblad har også tidligere hørt fra andre skolelærere, der bruger spillene i undervisningsbrug, og det glæder spilredaktør Mie Borggreen Winther, fortæller hun.

Spillet "Forbindelser" er særligt velegnet til undervisningsbrug, siger Louise Falk. Spillet handler nemlig om at danne fire grupper af ord med noget til fælles, og det er med til at øge elevernes ordforråd.

"Det er læring, men samtidig synes eleverne, at det er hyggeligt. Vi laver tit spillene sammen, når vi spiser. Og hvis vi ikke har haft tid til det, kan de endda finde på at bruge deres frikvarter på at spille med hinanden," siger Louise Falk. 


Nr. 39 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:00:00

Liberal Alliance: Private pasningsordninger er nødvendige Tryk Her

Tryk for at læse mere

Forestil dig, at du driver en café, og kommunen både ejer en konkurrerende café og samtidig skal godkende din hygiejne, din indretning og din kundeservice. Ville du synes, at det var fair? Nej, vel? Men det er præcis sådan, det foregår i dag, når forældre vælger privat pasning til deres børn i stedet for de kommunale vuggestuer.

Kommunerne fører selv tilsyn med de private pasningsordninger – altså dem, der er deres konkurrenter. Det er dybt problematisk. For kommunen har en klar interesse i, at forældrene vælger de offentlige tilbud. Det handler om økonomi, prestige og kontrol. Og det er ikke bare en teoretisk bekymring – det er en strukturel skævhed, der underminerer tilliden til systemet og hæmmer udviklingen af bedre alternativer.

Vi har brug for nytænkning i vores velfærdssamfund. Kvaliteten i de offentlige dagtilbud falder, pædagogerne løber stærkere end nogensinde, og forældrene oplever, at deres børn bliver reduceret til brikker i et system, der ikke længere hænger sammen. Samtidig betaler vi verdens højeste skatter for at finansiere en velfærd, der ikke leverer.

Samfundskontrakten brydes, når politikerne bliver ved med at insistere på, at velfærd nødvendigvis skal drives og kontrolleres af det offentlige selv. For hvis vi ignorerer den utryghed, som mange forældre sidder med, når de skal aflevere deres børn i en offentlig vuggestue, og blot insisterer på, at alt er, som det skal være, og de fortsat blot skal betale en tårnhøj skat for stadig ringere kvalitet, der ikke udvikler sig med tiden, så gør vi velfærdssamfundet en bjørnetjeneste. Hvis velfærdssamfundet skal overleve, så er det nemlig dybt nødvendigt, at vi nytænker det.

Derfor skal vi ikke være bange for de private aktører. Tværtimod. De bringer innovation, konkurrence, valgfrihed og fleksibilitet. De kan tilbyde mindre enheder, tættere relationer og mere individuelle løsninger. Men de bliver mødt med mistro og bureaukrati – og et tilsynssystem, der ikke er uvildigt.

Det skal vi lave om på.

For det første skal tilsynet med private pasningsordninger flyttes væk fra kommunerne. Det skal være en uafhængig instans – ligesom vi kender det fra tilsynet med de private og frie grundskoler. Det handler ikke om at give de private frit spil – det handler om at sikre fair konkurrence og gennemsigtighed med kvaliteten. Til gavn for forældrene og børn.

For det andet skal vi have et digitalt overblik over kvaliteten i både offentlige og private dagtilbud. Forældre skal kunne sammenligne trivsel, normeringer, forældretilfredshed og tilsynsrapporter – på tværs af hele landet. Det er helt skørt, at vi i 2025 stadig famler i blinde, når vi skal vælge pasning til vores børn.

Og for det tredje: Hvis man er berettiget til en friplads, skal man kunne bruge den hos en privat aktør – ikke kun i det kommunale system. Det er ikke rimeligt, at lavindkomstfamilier reelt er afskåret fra at vælge private løsninger, fordi fripladsordningen er låst til det offentlige.

Hvis vi virkelig tror på valgfrihed, så skal den gælde for alle – ikke kun dem, der har råd til at betale selv.

Det er på tide, vi tør tage debatten om, hvordan vi skaber en velfærd, der er til for borgerne – ikke for systemet. Og det begynder med at give forældrene reel frihed til at vælge det, der er bedst for deres børn.

Signe Bøgevald er kandidat til Københavns Borgerrepræsentation for Liberal Alliance.


Nr. 38 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:00:00

Læserne bestormede Peter Olesen, da han skrev om at bevare og redde sin bolig. Her er en af de bedste historier Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sidste gang jeg skrev denne klumme, var det om bevaring af huse og om den nye pris "Bevar boligen". Skriveriet resulterede i flere læserreaktioner, og jeg har valgt at tage den positive bevaringshistorie fra Vadehavet, nærmere bestemt fra Østerende i Ballum, op til nærmere beskrivelse. For her er der da virkelig tale om en redningsaktion, ikke noget med at kassere og rive ned, men i stedet bevare og renovere. Lige en pris værd!

Jeg har tidligere skrevet om og har rost Klægager, Digegreven Gård, der er prisbelønnet for sin fine renovering, og i dag fungerer som med blandt "bed & breakfast" i de skønneste omgivelser. Senest i 2025 er Klægager kåret som "Danmarks bedste Bed & Breakfast". I 2017 fik samme Klægager prisen som "Danmarks Smukkeste Bondegård.

Nu skriver en af de tidligere ejere Ruth Lorenzen og fortæller om en redningsaktion på stedet.

I 1957 opførte Ruths mand Christians bedsteforældre et såkaldt aftægtshus, da de overlod driften af gården til Christians forældre. I 1993 gik aftægtshuset i arv til Christians faster, men hun tog det aldrig i brug, og det endte med helt at forfalde og gro totalt til i godt og vel 30 år. Indtil Christian og Ruths søn Jannik i 2021 købte det til sine forældre. Ret sikre på, at det nok betød nedrivning og nybyggeri. Men da de begyndte at rydde op på grunden og "pakke huset ud" af det tilgroede, som Ruth skriver, opdagede de til deres store overraskelse, "at mure og træværk var langt sundere end forventet". Så der blev sadlet om og besluttet, at renovering var næste skridt i processen. Og sådan blev det.

Sådan så huset ud inden renoveringen. Foto: Privatfoto Dygtige lokale håndværkere tog sig af det udvendige med Christian som håndlanger.

"Indvendigt har vi – bortset fra opgaver, som kræver autoriserede håndværkere – lavet alt selv. Først og fremmest Christian, som efter mange års byggeri, ombygninger, tilbygninger, renoveringer og moderniseringer er en dygtig altmulig-håndværker", skriver Ruth Lorenzen stolt om sin mands bedrifter.

I dag ligner huset helt sig selv, som det så ud, da det blev bygget i 1957, tegnet og bygget af en lokal tømrer. Alle indvendige vægge har været pillet ned, og alt, som kunne genbruges, er blevet genbrugt. Blandt andet de genanvendelige døre.

Hele det store anlæg med Digegården Klægager og aftægtshuset ligger 12 meter over havet og med kig til marsken, diget og Vadehavet.

"Vi har den bedste beliggenhed i miles omkreds, og vi har det rigtig godt med, at det gik sådan", skriver Ruth Lorenzen.

Her følger vi huset fra tilgroet, pakket ud, skilt ad og til totalt nyrenoveret. Et skønt eksempel til efterfølgelse, skriver Peter Olesen.Foto taget af familien Lorenzen i Ballum ved Vadehavet. Foto: Privatfoto På de gamle fotos, som vi viser eksempler fra her, ser man, hvor slemt huset var groet til, så slemt at de fleste nok ville have tænkt: "Sæt en bulldozer på det og lad os begynde forfra."

Men sådan endte det heldigvis ikke. Et rigtig godt eksempel til efterfølgelse! Det er en god idé altid at undersøge, om der ikke er mulighed for at renovere og bevare. Frem for bare at kassere og smide væk, som det sker alt for ofte rundtomkring. I bæredygtighedens gode navn!


Nr. 37 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:00:00

K-pop-gruppen BTS bekræfter comeback Tryk Her

Nr. 36 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:00:00

Har alle ret til en hemmelighed? DR rejser etiske spørgsmål i podcast om familiemysterium Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sociale medier har for længst flyttet grænsen mellem offentligt og privat, men det har langt fra afskaffet hemmelighederne. Heldigvis. Alle skal ikke vide alt om alle. Men hemmeligheder er svære at holde på, og de skriger på at blive udforsket. Hvad man ikke ved, dét vil man vide – særligt, når det gælder vigtige forhold om en selv, for eksempel hvem ens far og mor er. Når donorbørn går på jagt efter deres ophav, er internationale databaser det redskab, der betyder, at anonymitet er en illusion. 

Det rejser nogle etiske spørgsmål om, hvem der har ret til historien – og til hemmelighederne.

Det er et spørgsmål, der sættes på spidsen i DR-podcasten ”Hittebarnet” i serien "Mørklagt". Her følger journalist Anders Bindesbøll i sporet af et hittebarns forsøg på at opklare sin egen historie. Det er den i dag 55-årige Annette, der en decemberdag i 1969 blev fundet i en førsteklasses kupé i toget "Nordpilen", umiddelbart efter at det havde forladt perron i Frederikshavn. Den lille pige blev afleveret til betjente i Hjørring, som forsøgte at finde moderen til barnet. Det lykkedes ikke, og pigen blev bortadopteret til en familie i Silkeborg, hvor hun har haft, hvad hun selv beskriver som en lykkelig barndom. 

Hun har altid vidst, at hun var adopteret, men ikke at hun var et hittebarn. Det hører hun først, da hun midt i 20’erne selv er blevet mor. Hun forsøger i det små at finde frem til sit biologiske ophav, men der kommer først skub i jagten, da hun tager en dna-test og på en international hjemmeside får et match med en ung kvinde i Afrika. Jagten bliver mere intensiv, da hun søger hjælp hos en slægtsforsker, der har specialiseret sig i at hjælpe mennesker, der søger forsvundne familiemedlemmer. Også journalisten arbejder med på sagen.

Dna-matchet ligner et gennembrud, men her møder Annette samtidig for første gang modstand, en mur af manglende vilje til at medvirke i opklaringen. Familien, hun matcher med, tæller fire ældre søskende, og de er ikke interesserede i at medvirke til opklaringen af det gamle mysterium. De holder på hemmeligheden. 

Det er den modstand, der gør podcasten interessant – i modsætning til rækken af programmer, hvor jagten på forsvundne familiemedlemmer krones med held og ender i en mere eller mindre lykkelig genforening. Tv-programmet ”Sporløs” ender om ikke altid, så stort set altid med en genforening fyldt af glædestårer, før tv-kameraet slukker – og alt kan ske derefter. 

”Hittebarnet” ender ikke med en lykkelig genforening, podcasten bliver stående med en fortsat velbevaret hemmelighed. Annette er frustreret, hvilket man godt forstår. Hun synes, hun har ret til at vide, hvem hendes mor er. Har hun det, uanset omkostningerne for hendes biologiske familie? Har den ukendte familie ret til at holde på deres hemmelighed? 

Det er det etiske spørgsmål, podcasten rejser. Det besvares ikke, men det er præcis den bevarede hemmelighed, der gør podcasten interessant. Der er stor kraft i hemmeligheder. På godt og ondt.

Birgitte Stoklund Larsen er rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.


Nr. 35 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:00:00

Førende inden for barndom Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Jeg fornemmer, Friis, at du er syg af hoste, det gør mig sandelig ondt og skulle gøre mig værre, dersom du ikke selv havde været årsag til denne syge, idet du så gerne ofte går til vinduerne i denne store frost, hvilket du ved vor læremester har os strengeligt forbudt ..." 

Det er den 10-årige prins Christian, der skriver, længe før han blev Christian IV. Han og en flok adelsdrenge blev undervist sammen og skrev mængder af små "brevstile" på datidens dansk, side om side med små tekster på latin. Det hele overvåget af en tugtemester, som skulle uddanne drengene. 

Hele 840 af disse stiløvelser er bevaret og giver et livligt billede af, hvordan en vordende konge tager form. Inspirationen til undervisningen af den kommende Christian IV kom fra Strasbourg, hvor tugtemesteren Hans Mikkelsen i 1560'erne havde opholdt sig som ung mentor for eleverne Arild og Jacob Huitfeldt, indtil de blev optaget på Scholæ Argentinenses Restitutæe, et nyt flagskib for tidens humanister. 

Foto: Berit Moller Mikkelsen var ikke hvem som helst: Han var både teolog og tidligere rektor for Herlufsholm, og i Strasbourg havde han suget til sig af den nyeste humanistiske pædagogik. Eleverne skulle både tilegne sig en smuk håndskrift – praktisk til administration – lære generelle fag som bibel, retorik, geometri og dramatik, og så endelig lære at udtrykke sig ved at skrive små stile. Det var intet mindre end sidste skrig inden for uddannelse, det nyeste af det nye, som Mikkelsen kunne levere til det danske kongeriges fineste børn. 

Små 400 år senere gik prinsesse Margrethe også i en særligt arrangeret børnehave og lilleskole på Amalienborg sammen med børn af familiens venner. Dagene var selvfølgelig tilrettelagt efter tidens førende pædagogiske principper i 1940'erne med en velafvejet blanding af aktiviteter og trygge omgivelser. Det var moderne at gå i børnehave for på den måde at støtte barnets sociale udvikling, og det havde særligt været kronprinsesse Ingrids ønske. En lille nyhed i den lange kongelige tradition for veltilrettelagt uddannelse. 

Barnestolen blev benyttet af kronprins Frederik VI som lille. Ganske lidt historisk møblement fra de kongelige børneværelser er overleveret til efter­tiden. Stolen her er derfor ganske ene­stående – også i sin sammensætning af to dele, øverst en miniatureudgave af en voksenstol med svungne ben og rødpolstret ryg og sæde og derunder en fodstøtte. Foto: Den Kongelige Samling, Rosenborg Tegning som dannelse Skolegang er bare et af de mange interessante emner, som tages op i en ny antologi om barndommen i kongehuset gennem tiden, og der tegner sig fine mønstre på tværs af de enkelte bidrag. For eksempel husker dronning Margrethe sin særlige begejstring for tegnetimerne i lilleskolen – et emne, som var blevet indført i den kongelige uddannelse allerede i slutningen af 1700-tallet. 

Foto: Business Graphics Datentechnik Gmbh/Fotografisk Atelier, Dkb Det ser man blandt andet af den lille prins Valdemars skitsebog fra 1862 med simple kruseduller, som sammen med over 600 andre kongelige tegninger er bevaret i H.M. Kongens Håndbibliotek. Datidens tegnemanualer anbefalede, at børn og unge tegnede en til to timer hver dag, for tegning blev set som et vigtigt middel for dannelse, noget som kunne bygge bro mellem sanseligheden og fornuften og udvikle den gode smag. 

Derfor trænede man omhyggeligt kongelige børn og unges tegnefærdighed; de havde skitsebøger eller til tider en "tegneskuffe" til at gemme deres værker i, hvis de da ikke ligefrem blev hængt op. I slutningen af 1700-tallet fik prins Christian Frederik, den senere Christian VIII, omfattende tegneundervisning af professor Nicolai Abildgaard fra Kunstakademiet. Han nåede så vidt som til at kopiere modeltegninger, sidste skridt inden man var klar til selve modelklassen på Kunstakademiet. 

Barnestolen blev benyttet af kronprins Frederik VI som lille. Ganske lidt historisk møblement fra de kongelige børneværelser er overleveret til efter­tiden. Stolen her er derfor ganske ene­stående – også i sin sammensætning af to dele, øverst en miniatureudgave af en voksenstol med svungne ben og rødpolstret ryg og sæde og derunder en fodstøtte. Foto: Den Kongelige Samling, Rosenborg Måske skyldtes den særligt gode tegneuddannelse, at hans far, arveprins Frederik, var præses for Kunstakademiet, altså en slags udadvendt direktør – men atypisk var det ikke. Prinserne, mente man, ville få gavn af at kunne tegne i militære sammenhænge, så de hurtigt kunne skitsere et landskab og lægge en strategi for krigsførelsen. 

Prinsesser tegnede ofte endnu mere og gerne dyr eller blomster eller familieportrætter, og da maleri slog igennem som ny disciplin på Kunstakademiet i starten af 1800-tallet, begyndte de kongelige børn også at male akvareller "efter naturen" frem for at kopiere modeller. En dagbog ført af den 13-årige prinsesse Louise af Hessen-Kassel i 1831 viser, at hendes dage fra ni morgen til syv aften var tætpakkede med undervisning i fransk, engelsk, tysk, geografi, historie, religion, skønskrift, klaver og tegning, alt sammen varetaget af en række guvernanter – og dansetimer hos August Bournonville. 

Carl Sonne foto­graferer prinsesse Louise af Schaum­burg-Lippe med sønnen Christian på ryggen uden for Charlottenlund Slot, 1900 – muligvis fotograferet af kron­prins Frederik VIII. Foto: Den Kongelige Samling, H.M. Kongens Håndbibliotek Et friere børnelivAlt dette ved vi, fordi så meget er bevaret i H.M. Kongens Håndbibliotek, Caroline Amalies bibliotek og kongehusets store samling af inventar. Forvalterne af disse skatte har selvfølgelig bidraget til bogen, suppleret af historikere og andre forskere. Det er med andre ord både de skriftlige kilder og alle de mange ting, som har omgivet kongelige børn gennem århundrederne, som her fortæller historier. 

Man kan se den nye bølge af fransk litteratur for børn i slutningen af 1700-tallet slå igennem med titler som "Dukkens lege" eller "Lille familieteater" – og enkelte danske bøger såsom "Underholdninger for Børn og Børnevenner" fra 1788. Disse bøger er ofte oplæg til rollespil, som skulle hjælpe elitens børn med at forstå vigtige problemer og etik. 

Man kan også følge legetøjets indtog i kongehuset, præcis som i resten af samfundet, i løbet af 1800-tallet, hvor der kom tinsoldater, dukkestel og mekanisk legetøj til, fordi man nu var begyndt at se ren leg som noget værdifuldt. Prinsesse Margrethe og søstre fik i slutningen af 1940'erne en sandkasse, som efter Første Verdenskrig var blevet anerkendt som stimulerende for børn. Her deltog kong Frederik VIII selv: "[...] et af min fars numre var at bygge en vulkan af sand og på toppen af denne sætte en lille optændingsbunke, der blev sat ild til," har dronning Margrethe fortalt. 

Da dronning Ingrid fik sit første barnebarn i 1965, sørgede hun for, at et gyngestativ sluttede sig til mængden af legetøj på Fredensborg Slot. Det var små aflejringer af tidens gigantiske interesse for leg og trivsel, som betonede udeliv og udfordrende legepladser og førte til praktiske opfindelser som flyverdragten. Det måtte selvfølgelig altid afvejes med de repræsentative pligter, hvor også prinser og prinsesser skulle fremstå ulastelige, men den kongelige barndom nærmede sig gradvist mere og mere livet uden for slottet. 

Dronning Margrethe voksede op i en kongelig familie, som lagde vægt på det normale, intime og fornuftige – og det gjorde man sig også umage med at vise omverdenen. Undersåtterne elskede at se billeder af de søde, spontane kongelige børn eller at lytte med på familiens snak til eftermiddagsteen via radioen. Fortidens utilnærmelige majestæter var blevet erstattet af levende mennesker, og børnene spillede en særlig rolle i hvad man absolut kan kalde en storstilet PR-indsats for at give kongehuset et sympatisk og moderne omdømme. 

Hertug Frederik III øver sig i at skyde med musket ved Frederiksborg. Portrættet bærer dateringen 1615, og Christian IV's slot er stadig under opførelse. Hovedslottet er bygget, men på holmen til venstre for det mangler fere markante bygninger som Kancellihuset og Porttårnet stadig. Maleriet er antagelig udført af Pieter Isaacsz, 1615, og tilhører Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Foto: Kit Weiss Se, hvor borgerlige vi erDet var ikke nyt. I slutningen af 1800-tallet udnyttede Christian IX og Louise af Hessen-Kassel meget dygtigt fotografiet som tidens nye medie, der kunne give den danske befolkning et mere direkte indtryk af livet i kongehuset. De europæiske kongehuse elskede at være først med det nye og lod sig portrættere på daguerreotypier og tidlige fotografier allerede i midten af 1800-tallet. 

Efterhånden som fotografiet udviklede sig, blev det en fin måde at vise hele den forgrenede kongefamilie samlet – noget der ville være ekstremt krævende som maleri – eller måske fejre en ny kronprinses ankomst med et foto af den lille i den aldrende regents arme og hele fire generationer samlet i ét billede. Både på tidens malerier af de kongelige børn og på fotografierne af dem kom følelser i centrum: Børnene bliver kærligt holdt eller leget med eller ser drømmeriske ud i kønne omgivelser. 

Ofte er disse tilsyneladende spontane scener nøje iscenesatte. Et fotografi fra 1868 af prinsesse Alexandra med den lille prinsesse Louise, der får en ridetur på hendes ryg, blev model for en hel række fotos af legende, kærlige kongelige mødre; prinsesse Dagmar fik taget et helt tilsvarende foto med prins Nicolai på ryggen, prinsesse Lovisa med lille prins Christian og Louise af Schaumburg-Lippe med sin søn Christian. Kongefamilien investerede simpelthen i at blive set som varme, genkendelige og nede på jorden, så befolkningen kunne spejle sig i dem. 

Det nye glückborgske kongehus havde ikke fået en nem start umiddelbart efter den tabte krig i 1864, hvor riget var ydmyget og fattigt. Mange opfattede kongefamilien som alt for tysk, og i det hele taget var monarkiets rolle i det spæde danske demokrati uafklaret. Familiefølelse, stabilitet og omsorg var gode, borgerlige dyder, og derfor fremhævede kongefamilien omhyggeligt de sider af sig selv på alle billederne af dem, som via dagblade og magasiner nåede ud til befolkningen. 

Efterhånden som det nye kongehus konsoliderede sig selv via ægteskabelige alliancer med både det engelske og russiske kongehus og en søn placeret som konge af Grækenland, voksede man til at være en imponerende familie. Ikke desto mindre har Laurits Tuxens kendte maleri af den samlede familie fokus på båndene mellem alle disse privilegerede mennesker og den familiære stemning; børn læner sig tillidsfuldt ind mod voksne, sidder afslappet i sofaen, underholder sig i store grupper eller kravler på gulvet. 

Der er utroligt langt til fortidens portrætter af små kongebørn i fuldt voksenantræk og placeret i meget voksne situationer, for eksempel portrættet af den lille hertug Frederik, den senere Frederik III, som i 1615 øver sig på at skyde med musket – en lille tumling med stor pibekrave, hat med fjer og våbnet korrekt placeret på støttebenet. Det var det udtryk, som 1600-tallet havde fordret af en lille prins, så enhver kunne se, at her var en duelig og livskraftig kommende regent. 

Ning de Coninck-Smith, Mikael Bøgh Rasmussen: Børn som ingen andre: Træk af den kongelige barndoms historie. Den Kongelige Samling & Aarhus Universitetsforlag. 320 sider. 349,50 kroner. Samtlige illustrationer i denne artikel er fra bogen.


Nr. 34 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 18:00:00

De dumme undskyldningers parade Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Men de gav sig alle som én til at undskylde sig." 

Lukasevangeliet 14, 18

I denne uge er vi til fest – eller har i hvert fald fået en indbydelse. Vi tager udgangspunkt i forrige søndags tekst om det store gæstebud, hvor Gud altså vil holde et festmåltid. Festen skal til at begynde, og Gud og hans stab har tryllet, så alt er rede, men så strømmer afbuddene ind.

En har lige købt sig en mark og skal ud at se på den. Come on! Ud at se på en grøn mark. Jeg siger med Johan Herman Wessel i digtet "Vaaren": 

"Og saae den grønne Mark — den var — ja! Herre Gud! Man veed, hvordan en Mark, naar den er grøn, seer ud."

En anden har lige købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Come on igen. Magen til fladpandet undskyldning. Lad dog de okser stå lidt længere i folden. De render ingen steder.

En tredje har lige giftet sig. Altså, så tag dog konen med. Når hun hører, at du sagde nej til en fed fest, ja, så garanterer jeg ikke for udfaldet. Du vil fortryde dit afbud.

Dette er de dumme undskyldningers parade. Dem er der mange af. Jeg har hørt mange af sådanne for ikke at komme i kirke. Ej, vi skal ud at se på sommerhus på søndag. Ej, jeg har lige købt en campingvogn. Ej, mig og konen skal have kvalitetstid på søndag.

Okay, det må jeg jo acceptere, siger jeg, og tænker mit.

Jeg er da ærgerlig over at få afbud til festen. Jeg mener faktisk, at søndagens gudstjeneste, når den er oppe at ringe, er en fest og en forsmag på festen hos Gud. Jeg ved også godt, at det med festgudstjeneste ofte ikke opfattes som just en fest, men når præst, organist, kor, kordegn, kirketjener og Helligånden istemmer festen, så ringer klokkerne altså.

Tidligere biskop over Helsingør Stift Johannes Johansen fortalte engang om sin oplevelse af messefald, da han var ung præst på Midtfyn. 

"Hvad gjorde du så, når der ikke kom nogen i kirke?", spurgte jeg. 

"Ja, så gik jeg hjem i seng," svarede han. 

Jeg forstår hans fortvivlelse og reaktion.

En aflyst fest er ikke sjov. Præsten gik hjem i seng. Hvad gør Gud? Det hører vi om i morgen.

Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.


Nr. 33 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 17:45:00

Sognepræst: Det er blevet lidt anstrengt mellem kirkerne, men det behøves ikke. Frikirkelig gendåb er snarere en konfirmation Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jeg har også været gæst ved en gendåb, ligesom generalsekretæren i FrikirkeNet, Mikael Wandt Laursen, var det for nylig.

Det fremkaldte reaktioner, der var stærke. Nok også for stærke. I alt fald er det mellemkirkelige samtalemiljø blevet noget anstrengt, kan man sige. Jeg vil gerne bidrage til at løsne tingene lidt op igen.

Sidste sommer deltog jeg i en frikirkedåb, der foregik ved stranden i Charlottenlund. Fire blev døbt i bølgerne. To unge blev døbt for første gang, to lidt ældre blev døbt for anden gang. Præsten stod i vand til navlen. Vi andre stod på stranden. Efter tur vadede dåbskandidaterne ud til ham. Han bad for dem, dykkede dem ned under vandet og løftede dem op igen.

Det var på én gang både højtideligt og muntert, sådan som kirkelige ceremonier ofte er. Smil om læben, alvor i øjnene og varme i hjertet.

Jeg delte deres glæde og sagde tillykke, selvom jeg står et andet sted. Jeg er glad for barnedåben, der jo er en synlig forkyndelse af den lutherske pointe, at frelsen skyldes "Nåden alene" og "Kristus alene".

Dette fik vi lejlighed til at drøfte, da vi åbnede madkurvene under bøgetræerne. Fælles for de døbte var, at de ønskede at markere for sig selv og deres familie og venner, at her tog de et seriøst skridt i deres liv som kristne.

De brugte selv formuleringer, som at de "dedikerede" sig som kristne, "overgav" sig til Gud, eller "bekendte" deres beslutning om at leve i troen på Jesus.

Man kunne også sige, at de "bekræftede" deres tro. Eller for nu at bruge det gængse kirkelatinske udtryk: De "konfirmerede" deres tro.

Og dette er min pointe. Nemlig at set fra en læremæssig synsvinkel er det svært at indplacere frikirkedåben som en dåb i det lutherske teologiske system. Den er snarere en konfirmation.

I dåben handler Gud, og den døbte modtager syndernes forladelse, Helligånden og det evige liv som gave. Det er god luthersk lære. I konfirmationen derimod er det konfirmanden, der er det handlende subjekt. Nemlig ved offentligt at bekende sin tro på noget, han eller hun allerede har modtaget og lever i.

Tilsvarende gælder om "troendes dåb" i frikirkerne. En dåb eller en gendåb er en offentlig markering af, at man personligt siger ja til at leve i troen, har besluttet at give sit liv til Gud og være med i hans kirke.

Desværre kan man sommetider høre nogen sige, at "troendes dåb" indebærer en påstand om, at barnedøbte ikke er kristne, og at en barnedøbende kirke ikke er en sand kirke. Men det er der ikke dækning for.

Kirkeretligt set betyder gendåb, at man træder ud af folkekirken. Sådan er loven her i kongeriget, og det er en historisk arv, der er gældende i dag. Men her er det relevant at huske, at dette altså er en lov, der udspringer af en evangelisk-luthersk forståelse af, hvad en evangelisk-luthersk dåb er, og som ikke er blevet til under hensyntagen til vore dages frikirkers egen forståelse af, hvad frikirkernes egen dåb er.

Her har vi noget at indhente.

For det er vel interessant at vide, hvad en kirke selv har at sige om den dåb, den forvalter, og hvad denne dåb indebærer? Jeg synes kun, at det var rimeligt, at frikirkerne også fik taletid og tydningsret i denne sag. Måske det vil være muligt, når vi skal ind i nærmere drøftelser af den lov om dobbelt medlemskab, som er på trapperne?

I øvrigt er det sådan, at dåb og indmeldelse går hånd i hånd i folkekirken, mens det ikke er tilfældet i frikirkerne. Her er det dåb og tro, der er koblet sammen. Heraf udtrykket "troendes dåb", som vel er det mest sagssvarende af alle de betegnelser, der bruges. Det vil sige en bevidst tro, der ud over tro i hjertet også er kendetegnet af viden om troens indhold og vilje til at lade troen forme sit liv. Derfor er denne dåb ikke for mindre børn.

Logisk nok er medlemskab af en frikirke også knyttet til tro og ikke til dåb. Det er naturligt, at nye medlemmer er troende. Kun enkelte marginale frikirker stiller krav om, at man skal lade sig døbe hos dem for at blive medlem. For de fleste frikirkefolk er det ligefrem helt kontraintuitivt, at dåb skulle have noget at gøre med, om man er medlem af en kirke eller ej. De to ting ligger på hvert sit plan.

Lige nu er tingene gået lidt i hårdknude. Men ser vi tilbage, så er der gennem de senere år sket en udvikling, som gør, at vi kan være optimistiske. Flere ting baner vej for et godt mellemkirkeligt samvirke i fremtiden.

Vigtigst er, at frikirkerne har skruet helt ned for polemikken mod folkekirkedåben. I dag er det yderst sjældent, man hører negativ omtale af barnedåben. I de 14 år, jeg har været præst, har jeg kun mødt det hos to frikirker. De var små og udenlandske og uden betydning for det store billede.

Længere tilbage i historien så det dog anderledes ud. Dengang blev der svunget med krabasken! Fra den ene side blev der talt om, at barnedåb var overfladiskhed og tom tradition. Fra den anden side kom anklager om vranglære. Dette skete særligt i vækkelsernes tid, der jo også var en tid for hede hoveder og hårde holdninger.

I dag er spørgsmålet om dåbsopfattelsen af frikirkerne selv flyttet ud i det ægte mellemkirkelige felt, hvor uenighed ikke dementerer hverken broderlighed eller teologisk seriøsitet. Så fra folkekirkens side kan vi måske også godt skrue lidt ned for polemikken.

Man bør lægge mærke til, at når frikirker i dag indbyder til voksendåb, sker det med en positiv begrundelse. Ikke med en påstand om, at barnedøbte i virkeligheden slet ikke er døbt rigtigt.

Indbydelsen til dåb rettes til dem, der er kommet til et sted i deres personlige udvikling, hvor de ønsker at markere, at de har overgivet deres liv til Gud. Når nogen fremsætter dette ønske, føler frikirkepræster sig forpligtet til at give pastoral bistand. Uanset om vedkommende er døbt som barn i forvejen eller ej.

I den frikirkelige dåbspraksis kan vi genkende den samme individualisering af dåben, som vi ser hos folkekirkemedlemmer, der ikke døber deres børn, fordi de vil lade dem bestemme selv. Vi kan også genkende den samme nedskrivning af dåbens frelsende betydning, som vi i folkekirken møder hos dem, der hævder, at vi er Guds børn fra fødslen, og mener, at dåben ikke indebærer en forandring af forholdet til Gud.

Sådan deler frikirker og folkekirken i dag nogle kulturelle fællestræk. Men det vigtigste er dog den forandring, der er sket. Mens den frikirkelige dåb engang blev forvaltet på basis af et principielt spørgsmål om, hvilken dåb der er den rette dåb, så er det i dag sådan, at dåben forvaltes på basis af et individualiseret spørgsmål om, hvad der er det rette for den enkelte nu og her.

Jeg tror, at spændende og gode samtaler venter mellem vore kirker. I alt fald kan jeg kun se grund til, at vi i folkekirken forlader polemikzonen og går ind i samtalezonen.

Vi har brug for at forstå hinanden i spørgsmålet om, hvordan vi opfatter og forvalter dåben. Det vil være skadeligt, hvis vi graver os ned i en konfliktgrøft og begynder at underminere andre kirkers troværdighed.

I Kirkedanmark har vi ikke brug for at være hverken ens eller enige. Men vi har brug for at være gode venner, hvis vi skal spille en positiv rolle for de mange voksenkristne, der ændrer deres liv og vælger troen til for tiden. Og som helt udogmatisk går på opdagelsesrejse i det kirkelige landskab for at opleve, hvordan den kristne tro kan leves ud, og som er åbne for at bruge det, som de kan se sig selv i.


Nr. 32 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 17:45:00

På krisecenteret føler voldsramte mænd ikke, at deres fødselsdag er værd at fejre: De er i årevis blevet fortalt, at de intet er værd Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fire mænd vandrer på stierne i Marbæk Plantage nord for Esbjerg med grå yogamåtter under armen, inden de hver især finder en plads mellem nåletræerne. De sætter sig på måtterne, mens socialpædagog Dennis Staal guider i øvelser, der har som mål at give mændene mere ro og overblik.

De fire er alle beboere på Mandecentret Syd- og Sønderjylland i Esbjerg – et krisecenter for mænd, der er blevet udsat for psykisk og fysisk vold i parforholdet. Krisecentret har 16 pladser, og i øjeblikket bor der 15 mænd og to børn. Det har eksisteret siden 2017 som et botilbud for mænd i brudte parforhold.

Fra den 1. juli sidste år har voldsudsatte mænd og deres børn fået samme mulighed for at få hjælp på et krisecenter som kvinder. Det betyder, at mændene og deres eventuelle børn i modsætning til tidligere blandt andet kan få pædagogisk og psykologisk støtte og hjælp fra kommunen.

På pladsen med et kig over Ho Bugt brænder bålet under en kedel med kogekaffe. Thomas – en ikke så høj, lidt kraftig mand på 36 år iført striktrøje og blå joggingbukser – ser på, mens kaffen hældes op i hvide plastikkopper.

"Det giver ro at være i naturen og afleder svære tanker," siger Benny, der har boet på mandecentret et halvt år. Ofte begiver han sig alene ud på kilometerlange gåture langs Vadehavet.

Han er sygemeldt fra sit arbejde som ufaglært medhjælper og flyttede på mandekrisecenter sidste efterår, efter at han var brudt ud af et parforhold, hvor han ifølge eget udsagn blev så psykisk underkuet, at han til sidst ikke følte, han var noget værd.

"Min daværende kone og hendes mor fortalte mig hele tiden, at jeg ikke duede til noget og var et fjols," fortæller Thomas, der ligesom de øvrige mænd i denne artikel optræder under andet navn.

Beboere fra mandecentret ved bålet i Marbæk Plantage. I baggrunden ses to ansatte ved centret. Til venstre Mike Vid Gard og til højre Dennis Staal.
Beboere fra mandecentret ved bålet i Marbæk Plantage. I baggrunden ses to ansatte ved centret. Til venstre Mike Vid Gard og til højre Dennis Staal. Foto: John Randeris

Kamp om børnene

Efter et par timer i plantagen kører gruppen tilbage til mandecentret, der holder til i et par opgange i det centrale Esbjerg.

Allan på 37 år viser rundt i en nyrenoveret treværelses lejlighed i mandecentret. Køkkenet er hvidt, trægulvene lyse, og han sætter sig i en ny grå sofa i stuen. Lejligheden har været et hjem for Allan og hans to sønner på 10 og 12 år de seneste syv måneder. Allan er omkring 1,85 meter høj, har skæg og hornbriller og virker umiddelbart selvsikker. Men flere års krise efter et brudt parforhold bragte ham for et halvt år siden på sammenbruddets rand.

Allan, der i mange år har haft ufaglært lagerarbejde, husker tydeligt den decemberdag sidste år, hvor han ankom til Esbjerg sammen med sine børn i en bil pakket med personlige ejendele.

"Da jeg kom på krisecentret, sagde jeg til en af pædagogerne: 'Lasse, nu har du min krop og sjæl, for jeg kan ikke mere.' Hvis ikke jeg var kommet her, ved jeg ikke, om jeg havde været her i dag. Ikke, fordi jeg tænker, at selvmord er vejen ud. Men jeg er ret sikker på, at mine børn var blevet fjernet fra mig, hvis ikke det havde været for mandecentret. Jeg har været ved at drukne, og mandecentret har reddet mig."

Allan har kendt sin ekskone siden teenageårene. De var gift i 14 år, men efterhånden gik der med Allans ord for "meget leverpostejsmadder og rutine" i forholdet. De var enige om skilsmissen, men ikke om forældremyndigheden over børnene. Konflikten spidsede for alvor til, da Allan fandt en ny kæreste.

I fire år kæmpede de om forældremyndigheden, som Allan vandt. Det var et opslidende forløb med flere retssager. Dertil kom en række konflikter med børnenes skole og fritidshjem.

"Forløbet har været ekstremt hårdt. Jeg er blevet beskyldt for næsten alt – bare ikke incest," fortæller Allan.

I vinteren 2024 blev han indlagt på en psykiatrisk afdeling, der henviste ham til mandekrisecentret.

Efter at han flyttede ind på Mandecentret Syd- og Sønderjylland, fik han som de andre beboere tilknyttet en fast kontaktpædagog. Børnene begyndte at gå i skole i Esbjerg og har det godt.

Sammen med kontaktpædagogen drøftede han de vigtigste problematikker ud fra et såkaldt livshjul. De satte sig for at finde ud af, hvad Allan selv kunne gøre for at ændre de ting i hans liv, der ikke fungerer.

"Jeg flytter i egen lejlighed med drengene i løbet af sommeren, og så regner jeg med at finde arbejde. Jeg er meget optimistisk," siger Allan.

Ville kontrollere

I et af krisecentrets værelser med boksmadras, fladskærms-tv, skrivebord og eget badeværelse bor den 34-årige håndværker Mads.

Han har to børn på fem og syv år, der besøger ham på mandecentret. Han har boet her to gange. Første gang fordi han var hjemløs, efter at han var blevet skilt. Sidste år mødte han en kæreste, som han flyttede sammen med. Forholdet varede lidt under et år.

"Vi flyttede for hurtigt sammen. Det kan jeg se i dag. Men jeg håbede at finde kærligheden og blive hr. og fru Danmark."

Efter kort tid oplevede Mads sin kæreste som kontrollerende. Hun ville se, hvad han skrev på sin mobiltelefon og syntes, at hans venner var barnlige, og efterhånden blev hans sociale netværk udtyndet.

Den nye kæreste havde svært ved at overskue samværet med børnene hver anden uge, og det blev derfor sat ned til hver tredje uge.

Efter et skænderi, der begyndte, fordi hun ville tjekke, hvad han skrev på mobiltelefonen, blev han smidt ud af hendes lejlighed.

"Min selvtillid har fået hug. Jeg har været ramt af en depression. Jeg skammer mig over, at jeg gik så meget på kompromis med mig selv, at jeg begrænsede samværet med mine børn, som jeg elsker overalt på jorden," siger Mads.

Nu prøver han at komme psykisk til hægterne, så han kan genoptage sit job og øge samværet med sine børn.

Der bor i øjeblikket to børn på mandecentret i Esbjerg.
Der bor i øjeblikket to børn på mandecentret i Esbjerg. Foto: John Randeris

Mænd fanges i voldsspiral

Det er både pædagoger, lærere, håndværkere og ufaglærte, der kommer på mandecentret. Omkring 40 procent har haft en svær opvækst. Den yngste beboer var 19 år, den ældste 80 år. Mændene er i gennemsnit tre måneder på centret, men nogle har behov for et længere ophold. Det fortæller lederen af centret, Diana Mose Olsen:

"Nogle er ofre for psykisk og fysisk vold, og så er der en gruppe mænd, som skilsmissen kommer totalt bag på, selvom partneren siger, at det havde de da talt om. Fra den ene dag til den anden rives fundamentet væk. Fra at være ægtemand og far og have gået med en forestilling om, at man skulle blive gammel sammen med sin partner, ender nogle i en social deroute og misbrug. Vi møder også velfungerende mænd, som mister al gnist i livet. En del af mændene er afskåret fra at se deres børn, selvom de har ret til samvær."

Diana Mose Olsen bliver ofte spurgt, om det virkelig kan passe, at mænd udsættes for fysisk partnervold.

"Men det passer desværre. Voldsspiralen er den samme som den, kvinder udsættes for. Det begynder ofte med nedsættende bemærkninger, der udvikler sig til psykisk vold. Vi ser mænd, der i årevis er blevet fortalt, at de er nogle pjok og intet værd," siger Diana Mose Olsen.

Ligesom det gælder i sager om vold mod kvinder, oplever mændene ofte, at deres partner gradvist har taget styringen i hjemmet og isolerer dem mere og mere fra venner og familie, så de ofte ikke har noget netværk. I mange tilfælde udvikler de nedladende bemærkninger sig til fysisk vold, som ofte veksler med gode dage, hvor partneren lover ubetinget kærlighed.

"Det kan føles meget nedværdigende at være en velbygget mand på 1,80 meter, der udsættes for vold, og det er meget tabubelagt for mange mænd at sige, at de er voldsofre. Omgivelserne spørger ofte, hvorfor de ikke bare tager sig sammen, men tit er mændene handlingslammede," siger Diana Mose Olsen.

Hun fortæller, at mange er så hårdt ramt på deres selvværd, at de føler sig værdiløse.

"Vi gør meget ud af at fejre fødselsdage, for vi møder mænd, der i flere år ikke har fejret deres fødselsdag. De er selvudslettende og mener ikke, at de er værd at fejre. Når de kommer her, mener mange, at konflikterne i parforholdet er deres skyld," forklarer Diana Mose Olsen.

Trusler om mistet opholdstilladelse

Ahmed på 35 år er en af de mænd, hvis selvværd var helt i bund, da han i februar i år flygtede fra sit hjem i en jysk provinsby til mandecentret.

Men han er et stort smil, da han fortæller sin historie i et mødelokale. Han har netop fået at vide, at han som en af de første mænd i Danmark har fået opholdstilladelse efter en særlig bestemmelse for ofre for partnervold.

Han er flygtning fra Mellemøsten og blev gift med en dansk kvinde for syv år siden.

Han fandt forskellige ufaglærte jobs inden for transport og lagerarbejde. Det viste sig hurtigt, at hans danske hustru havde en stor gæld, og Ahmed måtte arbejde over for at hjælpe med at betale regninger. Ekshustruen truede Ahmed med, at han ville miste sin opholdstilladelse, hvis ikke han skaffede pengene, og Ahmed optog et lån på flere hundredtusinder kroner.

Sideløbende med det økonomiske kaos eskalerede konflikterne i ægteskabet.

Ekshustruen ringede flere gange til politiet. Hun fortalte, at Ahmed udøvede vold mod hende, men politiet konkluderede efter besøg i hjemmet, at der ikke var hold i anklagerne.

Den psykiske nedgørelse udartede sig til fysisk vold, og hustruen slog Ahmed flere gange, og han slog ikke igen.

"Jeg ved godt, at der i den kultur, jeg kommer fra, er meget vold mod kvinder. Men sådan er jeg ikke opdraget. Det ligger dybt i mig, at jeg ikke kan slå på en kvinde."

Ahmed tog truslerne om den mistede opholdstilladelse meget alvorligt.

"Min daværende kone fortalte mig, at jeg ingenting var værd. Jeg arbejdede 90 timer om ugen for at tjene penge til hende, og jeg kunne ikke mere," fortæller Ahmed.

Efterhånden var han så desperat, at han overvejede at springe ud fra en bro for at få fred. Men hans læge og fagforening hjalp ham videre og opfordrede ham til at søge hjælp på mandecentret.

"Jeg følte mig stukket i ryggen af et menneske, jeg havde elsket. Jeg havde ingen familie i Danmark eller venner, jeg kunne snakke med," fortæller Ahmed, der stadig er bange for, at hans ekshustru skal finde ham.

Kristeligt Dagblad har læst papirerne i Ahmeds sag, og de bekræfter hans historie.

En gruppe mænd fra krisecentret i Esbjerg på stranden foran Marbæk Plantage. I baggrunden ses pædagog ved mandecentret Dennis Staal.
En gruppe mænd fra krisecentret i Esbjerg på stranden foran Marbæk Plantage. I baggrunden ses pædagog ved mandecentret Dennis Staal. Foto: John Randeris

Mændenes perspektiv

Ifølge Diana Mose Olsen er Ahmeds historie ikke usædvanlig. Mandecentret er stødt på flere tilfælde, hvor en udenlandsk mand er den underkuede part i forholdet med en dansk kvinde.

"Det er vigtigt at understrege, at vi hører historierne fra mændenes perspektiv, for vores rolle er at støtte mændene. Ligesom kvindekrisecentrene kender mandekrisecentrene ikke den fulde sandhed," siger Diana Mose Olsen.

"Vi ser mænd, der i årevis er blevet fortalt, at de er et pjok og intet værd, siger leder af Mandecentret Syd- og Sønderjylland i Esbjerg, Diana Mose Olsen.
"Vi ser mænd, der i årevis er blevet fortalt, at de er et pjok og intet værd, siger leder af Mandecentret Syd- og Sønderjylland i Esbjerg, Diana Mose Olsen. Foto: John Randeris

Hun fortæller, at krisecentret tilbyder mæglingsmøder mellem manden og ekspartneren, hvor de for eksempel kan drøfte, hvordan samværet med fælles børn skal foregå.

"Vi forsøger at støtte mændene, så de selv kan finde en løsning på deres situation. Mange kommer godt videre, og der er også mænd, der vælger at gå tilbage til deres partner og prøver at få forholdet til at fungere måske med hjælp fra en behandler, fordi der trods alt har været gode stunder."

Mændene i reportagen ønsker at optræde anonymt. Deres navne er derfor ændret. Kristeligt Dagblad kender deres fulde navne.


Nr. 31 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 17:45:00

Generalsekretær: Biskoppernes bandbulle rammer skævt med chokerende politisk ensidighed Tryk Her

Tryk for at læse mere

Otte af Danmarks biskopper er forfærdede. Så forfærdede, at de i fælles flok den 18. juni i et brev til regeringen udtalte deres fordømmelse af Israel. Men bandbullen rammer skævt.

For det første fordømmer biskopperne udelukkende Israel. 

Jeg deler biskoppernes forfærdelse over situationen i Gaza. Også jeg mener, at der skal føres mere nødhjælp ind i Gaza – på en måde, så den ender hos civilbefolkningen og ikke hos Hamas. Jeg er også enig i, at Israels regering bærer sin del af skylden. Men når biskopperne ene og alene lægger skylden på Israel, står jeg af. Det er for skævvredet.

Israel har offentligt sagt, at hvis Hamas opfylder tre krav, stopper krigen øjeblikkeligt. Hamas skal frigive gidslerne. Hamas skal afgive magten over Gaza til gavn for både palæstinensere og israelere. Og Hamas skal lade sig afvæbne, så de bestialske myrderier fra den 7. oktober ikke gentages. Men biskopperne kræver ikke, at Hamas afgiver magten og nedlægger våbnene. Mener biskopperne virkelig, at de to krav er urimelige?

Biskoppernes politiske ensidighed er chokerende.

For det andet fordømmer biskopperne kristen zionisme. 

Kristne zionister støtter fordrivelse af ikkejøder fra palæstinensiske områder, siger de. Ordet og Israel er en af de største kristne og zionistiske organisationer i Danmark. Vi kalder os med frimodighed for kristne og zionister. Hvornår har vi støttet fordrivelsen af ikkejøder fra palæstinensiske områder?

Svaret er: aldrig!

Er der virkelig ikke én af de otte biskopper, der, inden de underskrev fordømmelsen, gjorde sig den ulejlighed at undersøge, hvad vi danske, kristne zionister står for?

På falsk grundlag fordømmer de Ordet og Israel, kirkegængere og præster i deres egne stifter og andre kristne i Danmark, der er zionister, fordi vi støtter staten Israels ret til at eksistere. 

Hvornår er det blevet god teologi at fordømme et teologisk synspunkt, man kun kender fra modstandernes beskrivelse? Er det virkelig en urimelig forventning, at biskopperne selv havde undersøgt vores teologi, inden de tager det drastiske skridt at udsende en offentlig fordømmelse?

Ordet og Israels teologiske argumentation er for eksempel tilgængelig i bogen ”Slutspillet om Israel – Bibelens profetier og verdenshistorien”.

For det tredje er fælles biskoppelige fordømmelser sjældne. 

Her er fordømmelsen tilmed dobbelt: teologisk og politisk. Den teologiske fordømmelse fremkalder spørgsmålet: Er kristen zionisme virkelig det værste kætteri, biskopperne har kunnet finde, siden de synes, at det ene og alene fortjener deres bandlysning?

Den politiske fordømmelse udspringer af biskoppernes forfærdelse over Israel.

Hamas har i Gaza i 17 år misbrugt milliarder af støttekroner til raketter, militære tunneler og terrorlønninger i stedet for skoler og hospitaler. Men biskopperne har aldrig givet udtryk for forfærdelse.

Siden den 7. oktober har nogle jøder i Danmark været udsat for grov antisemitisme. En jøde har endda til Det Jødiske Samfunds årsrapport fortalt om en antisemitisk oplevelse ved en gudstjeneste. Men ikke engang antisemitismen inden for biskoppernes egne stifter har forfærdet dem så meget, at de har udsendt en fordømmelse.

Biskoppernes forfærdelse er sørgeligt selektiv. Og deres fordømmelse af Israel er uden nuancer.

Det efterlader det indtryk, at otte af Danmarks biskopper deltager i en antiisraelsk hetz. Det forfærder mig.

Ole Andersen er generalsekretær i Ordet og Israel.


Nr. 30 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 17:36:02

Redningsplan: Kriseramte Obton skal skaffe en halv mia. på to måneder Tryk Her
Redningsplan: Kriseramte Obton skal skaffe en halv mia. på to månederSolcellevirksomheden Obtons red...
Nr. 29 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 17:30:00

Analyse: Hvem frygter republikanerne mest – Trump eller Musk? Tryk Her
Analyse: Hvem frygter republikanerne mest – Trump eller Musk?Der er kun få dage til Trumps selvopfun...
Nr. 28 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 17:27:43

Frihedsbrevets podcast om nordsjællandsk kommune løfter sløret for et arbejdsmiljø i fordærv: Nu melder fagforeningsbosser sig på banen Tryk Her

Nr. 27 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 17:26:00

Kursist-boom på sommerhøjskolerne Tryk Her
Mange kurser er udsolgt, og flere kursister må finde alternativ overnatning.
Nr. 26 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 17:19:00

Erdogan kalder påstået muhammedtegning en 'afskyelig provokation' Tryk Her

Nr. 25 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 17:15:00

Republikansk leder tror på flertal for Trumps lovpakke Tryk Her
Republikansk leder tror på flertal for Trumps lovpakkeI Washington sender den republikanske flertals...
Nr. 24 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 17:06:07

Smadret C25-aktie ses stige 148 pct. – her er tre aktier i fokus Tryk Her
Smadret C25-aktie ses stige 148 pct. – her er tre aktier i fokusTirsdagens handel bød på et lille ku...
Nr. 23 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 16:59:00

Tre anholdt for hvidvask i skønhedsklinikker Tryk Her

Nr. 22 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 16:54:00

1000-kronesedler for en kvart milliard blev indleveret i juni Tryk Her

Nr. 21 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 16:50:23

Erdogan kalder muhammedtegning en hadforbrydelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, retter en kraftig kritik mod et satirisk magasin, der anklages for at have offentliggjort en tegning af profeten Muhammed.

- Det er en åbenlys provokation forklædt som humor, en afskyelig provokation, siger han og kalder det en "hadforbrydelse".

Det satiriske ugemagasin Leman afviser beskyldningerne.

Chefredaktøren siger, at billedet "intet har at gøre med profeten Muhammed".

Tyrkisk politi har tirsdag anholdt fire af magasinets ledende medarbejdere. Der er udstedt arrestordrer på flere andre.

Erdogan oplyser, at myndighederne har beslaglagt alle eksemplarer af det pågældende nummer, og at der er indledt retlige skridt mod magasinet.

- Vi vil ikke tillade, at nogen taler imod vores hellige værdier, uanset hvad, siger præsidenten videre ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- De, der udviser respektløshed over for vores profet og andre profeter, vil blive stillet juridisk til ansvar.

Flere rettighedsgrupper har fordømt de anholdelser, der indtil videre er foretaget i sagen.

I forvejen er Tyrkiet gennem de senere år gledet ned ad de lister, der rangerer ytrings- og pressefrihed i verdens lande.

Organisationen Journalister uden Grænser placerer Tyrkiet som nummer 158 ud af 180 lande på sin liste over pressefrihed i verden.

Det sort-hvide billede, der har vakt vrede i Tyrkiet, er lagt ud på sociale medier.

Billedet viser tilsyneladende profeten Muhammed og Moses, der befinder sig i himlen over en by under luftangreb. De to giver hinanden hånden.

Moses er en af de vigtigste profeter inden for både jødedommen, kristendommen og islam.

Tyrkiets indenrigsminister, Ali Yerlika, oplyste mandag, at politiet har anholdt tegneren bag billedet.

På det sociale medie X har han lagt en video op, hvor tegneren anholdes i en trappeopgang.

Tirsdag var omkring 200 mennesker samlet i det centrale Istanbul for at demonstrere mod Leman.

/ritzau/AFP


Nr. 20 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 16:44:23

Politi mener millioner blev hvidvasket i skønhedsklinikker Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mindst fem millioner kroner i kontanter.

Det er, hvad politiet tirsdag fandt i ransagninger af i alt seks adresser i Aarhus, København og Sverige. Pengene er både fundet i danske kroner og i udenlandsk valuta.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til Ritzau.

I forbindelse med aktionen har den særlige politienhed anholdt to mænd og en kvinde og sigtet dem for hvidvask af mindst 13 millioner kroner.

Pengene blev ifølge politiet hvidvasket gennem skønhedsklinikker. Politiet oplyser ikke, hvordan fremgangsmåden nærmere har været.

Ved hvidvask forsøger kriminelle at sløre, at penge egentlig stammer fra kriminalitet eller sort arbejde, hvor der ikke er betalt skat.

De sigtede er to mænd på henholdsvis 34 og 36 år. Kvinden er 64 år.

Ransagningerne i Danmark er sket i samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed, Lægemiddelstyrelsen samt Skattestyrelsen. Ransagningerne i Sverige er sket i samarbejde med svensk politi.

De anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag i Retten i Aarhus. Det sker med henblik på varetægtsfængsling.

Anklageren vil anmode om, at retsmødet foregår for lukkede døre. Dørlukning sker ofte, fordi politiet vil hemmeligholde beviser af hensyn til den fortsatte efterforskning. Eksempelvis hvis medgerningsmænd kan være på fri fod.

Sagen tager sit udspring i Operativt Dansk Informations- og efterretnings Netværk - også kaldet ODIN-samarbejdet. Det er et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private aktører omfattet af hvidvaskloven.

Morten Vegger, der er vicepolitiinspektør i NSK, fortæller, at der har været en omfattende efterforskning.

- Jeg er tilfreds med, at vi efter en omfattende efterforskning og et stærkt myndighedssamarbejde har kunnet skride til anholdelser i sagen.

- Det er vores opfattelse, at de anholdte har medvirket til hvidvask af minimum 13 millioner kroner, siger han i en pressemeddelelse.

/ritzau/


Nr. 19 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 16:39:25

1000-kronesedler for en kvart mia. blev indleveret i juni Tryk Her
1000-kronesedler for en kvart mia. blev indleveret i juni256 mio. kr. i forældede 1000-kronesedler b...
Nr. 18 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 16:32:00

Ventetiden på et eftertragtet badehus skulle ned: Nu er det modsatte sket Tryk Her
Et afstandskrav skulle nedbringe ventelisten på badehuse. Det er dog ikke helt gået som forventet.
Nr. 17 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 16:30:00

Tyskland indkalder iransk ambassadør i sag om mulig dansk spion Tryk Her

Nr. 16 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 16:05:00

Flere læger skal sikre bedre adgang til behandling i Region Sjælland Tryk Her

Nr. 15 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 16:04:00

Forældrepar skal i fængsel, efter de bortførte deres to børn Tryk Her

Nr. 14 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 16:03:21

Efter maratonmøde åbner Trump for at udskyde den “store smukke lov” Tryk Her
Efter maratonmøde åbner Trump for at udskyde den “store smukke lov”I en kommentar til journalister v...
Nr. 13 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 16:02:00

17-årige Osvald har talt dagene til mere frihed: Nu må han køre uden mor og far Tryk Her
Et flertal i folketinget vil nu lade 17-årige køre bil alene. Alligevel lyder anbefalingen, at forældrene skal køre med mest muligt.
Nr. 12 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 16:00:00

På vej på ferie? Sådan er du en god turist Tryk Her

Tryk for at læse mere

I denne uge er danskernes ferietid for alvor begyndt, og mange har glædet sig til at skulle rejse mod varmere himmelstrøg, historiske byer eller smukke naturområder. Det er bare ikke altid, at begejstringen er gengældt hos befolkningen, der bor ved de populære rejsedestinationer.

Tværtimod kan turister nogle steder risikere at blive mødt af protester eller chikane fra lokale, som for eksempel sprøjter vand eller råber ad dem.

Modstanden mod turister er ikke ny, men vokset de seneste år, fortæller Carine Ren, der er ekspert i turisme og lektor på institut for kultur og læring på Aalborg Universitet.

"Ved populære rejsemål som Venedig, Mallorca og Tenerife – og selv i danske byer som Blåvand – har lokale længe råbt op om at føle sig pressede af turismen. Men noget har ændret sig efter coronapandemien. Nedlukningen gav mange et pusterum og en erkendelse af den indvirkning, turismen har på deres liv og hjem. Da turisterne efterfølgende vendte forstærket tilbage, har det skabt mere kritik," siger hun.

Problemet er ifølge Carine Ren, at de lokale føler sig skubbet ud af turismen. Små butikker lukker og erstattes af souvenirbutikker, huslejepriserne stiger, og turisternes penge ender hos internationale rejseaktører.

"Mange spørger tit, hvorfor lokale protesterer over den hånd, der fodrer dem. Men ofte er det globale platforme – hotelkæder eller krydstogtselskaber – der tjener penge på turisterne, hvilket betyder, at indtægterne ikke gavner økonomien lokalt. I stedet for at tjene på turismen, bliver det dyrere og mere besværligt for lokale at bo, hvor de gør," siger Carine Ren og tilføjer, at det er vigtigt at huske, at lokale ser turismeindustrien som problemet – ikke den enkelte turist.

"Generelt er der heller ikke tale om et problem, som forbrugerne selv kan løse. Der er brug for lovgivning og regulering. Nogle steder laver lokale politikere for eksempel et loft over antallet af store skibe, der kan besøge byen, eller beskatningsmodeller, hvor pengene kan gå til skraldehåndtering, bedre stier og skiltning eller andet, der både kommer lokale og turister til gode."

Når det er sagt, kan turister også selv gøre noget. Carine Rens overordnede råd er at støtte de lokale butikker og spisesteder, at gå udenom de mest populære rejsedestinationer og generelt opføre sig ordentligt.

"Som turist kan du have lyst til at 'parkere' hjernen, når du har ferie, men husk, at din destination er nogens hjemby. Tænk over, hvad du laver, og vis hensyn og interesse for stedet. Hvis du giver dig tid, går på opdagelse og indgår i dialoger, vil de lokale være mere tilbøjelige til at udvise godt værtskab," siger hun.


Nr. 11 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 16:00:00

Maria rammes af kontanthjælpsreform: "Det er den forkerte gruppe, de skubber til" Tryk Her

Tryk for at læse mere

I dag træder en kontanthjælpsreform i kraft, der skal forenkle systemet og få flere i arbejde. Aftalen er indgået mellem regeringen, SF, De Konservative og Radikale Venstre og indebærer en forhøjet sats til dem, der har været i beskæftigelse i mindst to et halvt år uden afbrydelser. Samtidig bortfalder flere særordninger, blandt andet et tilskud til bolig, som ellers er blevet benyttet af mange på den laveste kontanthjælpssats. 

En af dem er Maria Afunugo. Hun har hidtil fået et tilskud på cirka 1500 kroner til at betale husleje. Dette falder nu bort, samtidig med at hun sættes ned i ydelse, så hun i alt mister 3300 kroner om måneden.

Hvordan ser din økonomi ud nu, efter reformen?

Jeg bliver ramt på den del af reformen, der siger, at man skal have været i arbejde to et halvt år kontinuerligt i løbet af de seneste 10 år. Når jeg har betalt mine regninger, så kommer jeg til at have 2600 kroner om måneden. Til alt. Mad, fødselsdagsgaver og middagsmad til mine børn, når de besøger mig.

Hvordan vil du klare det?

Jeg vil gerne have et fleksjob. Lige nu er jeg i flekspraktik i et køkken, og det er også det, jeg gerne vil, når jeg får mit fleksjob. Men der går minimum et halvt år. Så må jeg bare klare det indtil da og lade være med at købe noget, som ikke er det mest nødvendige. Jeg kan ikke regne ud, hvordan nogle ville skulle kunne leve for så lav en ydelse.

Hvorfor kan du ikke tage et almindeligt arbejde?

Jeg har haft et hårdt liv. Jeg har nok også taget nogle lidt dumme valg. Jeg har været hjemløs fra 2018 til 2024, og så er jeg blevet diagnosticeret med udbrændthed. Selvom jeg prøvede at lade, som om alt var fint, dengang jeg skulle tale med psykologen. Men det betyder, at jeg hurtigt kan få nok. Nede i min kirke, hvor jeg er frivillig, der kan jeg sagtens klare at være et par timer, for eksempel til børnekirke og fællesspisning. Men det er noget andet, fordi jeg selv kan styre det.

Kan du godt forstå argumentet om, at den her reform vil få flere i arbejde?

Hvis vi tager mit eget eksempel, så kan jeg jo ikke gå tilbage i tiden og gøre mit liv om. Jeg kan ikke ændre ved, at jeg ikke har været i arbejde. Det hjælper ikke på det, at de vifter med nogle ekstra penge, hvis man kommer i arbejde, for det bliver folk jo ikke mere raske af. De har lige fundet 107 milliarder i det økonomiske råderum. Det er jo ikke penge, det her handler om. Det er den forkerte gruppe, de skubber til. 

Her tænker mange nok, at så må man finde et værelse i stedet for en lejlighed?

Der er meget få klubværelser tilbage. Og så tror jeg ikke, de ved, hvor dyre værelser er, når man lejer det hos private. Og de fleste går jo naturligt nok til studerende.

Er du bange for at blive hjemløs igen?

Det må ikke ske. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg kunne overleve det. Jeg må holde ud det her halve år. Men jeg tænker jo især på familierne med børn. På min fleksarbejdsplads arbejder jeg sammen med en asylansøger med små børn. Hun rystede og græd, da vi talte om reformen. 

Hvordan klarede du at være hjemløs?

Selvfølgelig var det hårdt. Men jeg havde nogle rutiner, som jeg faktisk kom til at savne, da jeg kom i egen bolig. Da jeg var hjemløs, havde jeg en plan for hver dag. Hvis jeg sov på Nørreport, vidste jeg, hvor jeg skulle gå hen og få min morgenkaffe, så frokost og så videre. Og så havde jeg min kirke. Det er Apostelkirken i Saxogade på Vesterbro, hvor jeg i dag er frivillig. Jeg følte, at jeg var mindre hjemløs, fordi jeg havde kirken som et slags hjem. 


Nr. 10 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 16:00:00

Kristeligt Dagblad mener: Elon Musk er en kontroversiel og uforsonlig figur. Men lige på ét punkt har han ret Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da verdens rigeste mand, Elon Musk, i en uvidenskabelig meningsmåling i begyndelsen af juni spurgte brugerne af X, om "det er på tide at skabe et nyt politisk parti, der rent faktisk repræsenterer de 80 procent [af vælgerne] i midten", svarede knap 81 procent "ja".

Elon Musks X-måling kom i hælene på hans offentlige skænderi med præsident Donald Trump, hvor de ellers tidligere så tætte samarbejdspartnere fremsatte beskyldninger mod hinanden. Kimen til skænderiet blev lagt, da Musk kritiserede det, som Trump selv kalder ”One Big, Beautiful Bill" – én stor, smuk lov.

Natten til i går dansk tid genopblussede striden, da Musk skrev på X, at han vil stifte et parti, America Party, og dermed give vælgerne et alternativ til de to etablerede partier, hvis lovpakken – som han kalder "vanvittig", fordi den vil øge USA's i forvejen enorme statsunderskud – stemmes igennem. Lovpakken bevæger sig lige nu igennem Kongressen, og Trump ønsker, at den er godkendt og klar til at få hans underskrift på fredag den 4. juli, USA's uafhængighedsdag.

Hvis Elon Musk gør alvor af sin tilkendegivelse og udfordrer USA's topartisystem, står han over for en særdeles vanskelig opgave. Det amerikanske valgsystem er med princippet om flertalsvalg i enkeltmandskredse opbygget, så det begunstiger de to store partier. Men hans udmelding sætter en finger på et grundlæggende problem ved det amerikanske system – at vælgerne i princippet kun har valget mellem to partier, der begge bevæger sig længere og længere væk fra midten, væk fra hinanden og over i hver sin yderfløj. 

Allerede i 1787 advarede en af USA's landsfædre, John Adams, om, at et politisk system med kun to partier ville rive landet i stykker. "Der er intet, jeg frygter så meget som en opdeling af republikken i to store partier, samlet under hver deres leder", skrev han i et brev til en af sine samtidige. Men det er netop det, der er sket: USA er blevet den frygtede opdelte nation. 

De to partier, Republikanerne og Demokraterne, havde indtil for 15-20 år siden tilstrækkeligt med fælles interesser til, at der fandt forhandlinger og koalitionsbyggeri sted i Kongressen, men i dag er kløften mellem partierne uoverstigelig. Det Demokratiske Partis alliance med den woke, eller politisk korrekte, venstrefløj har skubbet partiet væk fra midten, og det samme har Det Republikanske Partis alliance med Trumps Maga-bevægelse, der kombinerer en barsk tilgang til immigration med handels- og skattepolitikker, som truer med at øge statsgælden og forbrugerpriserne. 

Det er ikke noget under, at de amerikanske vælgere er desillusionerede og fulde af mistillid til deres politikere og det politiske system. Og selvom netop Elon Musk er en kontroversiel og uforsonlig figur, der i sin tid i Trumps regering selv var alt andet end midtsøgende og dermed ikke den oplagte fadder til et succesrigt nyt parti, ville det være sundt for det amerikanske demokrati, at nogen gør forsøget.  


Nr. 9 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 15:51:27

Ny månedsprognose spår solskin og stigende temperaturer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vejret kommer til at byde på solskin og stigende temperaturer fra sidste halvdel af juli og ind i august.

Sådan lyder den solrige melding fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i en ny månedsprognose.

Uge 28 åbner en smule ustadigt med skyer, byer og "beherskede" temperaturer på mellem 17 og 22 grader i dagtimerne.

I den sidste halvdel af juli vender sommervarmen dog for alvor tilbage med massevis af solskin og temperaturer op mod 28 grader.

Desuden vil nedbørsmængden ligge et stykke under normalen for årstiden, lyder det.

På landsplan forventes der samlet set nedbør på mellem to og otte millimeter i hele uge 30, der strækker sig fra 21. juli til 28. juli.

- Det er endnu for tidligt at sige, hvor længe det relativt stabile sommervejr holder sig, men indtil videre ser de stabile vejrtakter ud til at holde sig ind i august kun afbrudt af få dage med regn eller byger og dalende temperaturer, skriver DMI i prognosen.

På den længere bane vurderer DMI, at der ikke kommer til at ske væsentlige ændringer i de såkaldte "trykmønstre", når juli bliver til august.

Derfor lyder prognosen, at august begynder som juli slutter - med varmt og tørt vejr kun afbrudt af korte sekvenser med regnbyger.

Endnu højere temperaturer har aktuelt et stramt greb om flere lande i Sydeuropa.

Både Spanien og Portugal har registreret rekordhøje temperaturer for juni, og varmen hænger ved på juli måneds første dag.

I weekenden blev der målt 46 grader i byen El Granado i provinsen Huelva i det sydvestlige Spanien.

Flere steder i Frankrig er der tirsdag målt over 40 grader.

Det har blandt andet resulteret i, at toppen af Eiffeltårnet har været lukket siden mandag og er det fortsat til og med onsdag på grund af hedebølgen.

/ritzau/


Nr. 8 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 15:42:19

Syrisk par dømt for at bortføre deres børn fra opholdssted Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det koster et syrisk forældrepar en fængselsdom, at de i februar sidste år bortførte deres to børn fra et opholdssted ved Vejle og kørte dem til Tyskland.

Dommen er faldet tirsdag i Retten i Kolding, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Bortførelsen fandt sted 15. februar sidste år, hvor den 38-årige kvinde hentede børnene på et opholdssted ved Vejle, hvor børnene var tvangsanbragt.

Moren skulle have uovervåget samvær med børnene, som dengang var henholdsvis 7 og 11 år.

Ægteparret kørte herefter sammen med børnene til Tyskland, hvor moren opholdt sig med børnene, indtil hun blev tilbageholdt af tysk politi 30. april 2024.

I sagen har retten straffet kvinden med seks måneders fængsel, mens den 40-årige far idømmes fængsel i otte måneder. De syriske par har også fået en advarsel om udvisning.

En 41-årig syrisk mand hjalp parret med bortførelsen, da han lånte dem sin bil. Han er idømt 30 dages fængsel og får ligeledes en advarsel om udvisning.

/ritzau/


Nr. 7 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 15:33:09

Milepæl: Robotter tæt på at overhale ansatte i Amazon Tryk Her
Milepæl: Robotter tæt på at overhale ansatte i AmazonEn gul robotarm, der 24 timer i døgnet håndtere...
Nr. 6 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 15:32:00

Irans ambassade i Tyskland afviser 'påstået planlagt angreb på jødiske institutioner' Tryk Her

Nr. 5 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 15:32:00

Fra i dag kan Rebecca tage bussen helt gratis – og hun håber, den bliver ’proppet med mennesker’ Tryk Her
Byrådet i Fredericia har sat otte millioner kroner af til gratis bybusser.
Nr. 4 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 15:26:00

Høsten 2025 er begyndt Tryk Her
På DLG’s afdeling i Sundeved nær Sønderborg er det første læs korn blevet indleveret i går
Nr. 3 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 15:23:00

Valgren og Asgreen udtaget til Tour de France Tryk Her

Nr. 2 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 15:22:19

Højesteret løslader ung mor sigtet for drab på nyfødt Tryk Her

Tryk for at læse mere

En yngre kvinde, som i december 2024 tog livet af sit nyfødte barn på Sydsjælland, er blevet løsladt fra varetægtsfængsling.

Det sker efter en afgørelse fra Højesteret.

I modsætning til landsretten mener Højesteret alene, at der er særligt bestyrket mistanke om, at den 24-årige kvinde har gjort sig skyldig i straffelovens paragraf 238 stykke 1.

Den bestemmelse handler om mødre, der dræber sit barn under eller straks efter fødslen under eksempelvis påvirkning af en ved fødslen fremkaldt svækkelse, forvirring eller rådvildhed.

Dømmes der efter denne paragraf, kan straffen maksimalt være fire års fængsel.

Og da strafferammen er under seks års fængsel, kan hun ikke varetægtsfængsles med henvisning til hensynet til retshåndhævelsen - altså folks retsfølelse.

Byretten havde også oprindeligt løsladt kvinden efter cirka en måneds varetægtsfængsling i slutningen af januar med samme begrundelse som Højesteret.

Østre Landsret omgjorde dog byrettens beslutning og varetægtsfængslede kvinden igen et par dage senere.

Landsretten mente, at der var en særligt bestyrket mistanke om, at hun havde gjort sig skyldig i den almindelige drabsbestemmelse, der i udgangspunktet udløser 12 års fængsel.

Derfor har kvinden i over et halvt år siddet varetægtsfængslet i sagen.

Kvinden tog livet af barnet i sit hjem på et tidspunkt mellem 19. december 2024 og den følgende morgen. Hun blev derefter anholdt og varetægtsfængslet.

I et retsmøde 21. december erkendte hun, at hun havde taget livet af barnet og gjorde sig skyldig i straffelovens paragraf 238, men hun nægtede at være skyldig i manddrab.

/ritzau/


Nr. 1 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. Juli, 2025 15:20:00

18 hjertepatienter genindkaldes efter fejl Tryk Her


Vent...