




Tryk på emnerne nedenunder eller scroll ned til sidste nye artikler. Det er bedre end facebook.
👀 25
Browser: Other
DB fylder 4.58 Mb.
Opdater⟳
Arbejderen.dk
Børsen finans
Børsen investor
Børsen ledelse
Børsen økonomi
Børsen virksomheder
DR Indland
DR nyheder
DR Penge
DR Politik
DR Udland
frihedsbrevet.dk
K_artikler
K_nyheder
Nielsen's nyheder
👀 25
DB fylder 4.58 Mb.
Opdater⟳
Arbejderen.dk
Børsen finans
Børsen investor
Børsen ledelse
Børsen økonomi
Børsen virksomheder
DR Indland
DR nyheder
DR Penge
DR Politik
DR Udland
frihedsbrevet.dk
K_artikler
K_nyheder
Nielsen's nyheder
Fredag 14. Februar 2025 18:17


Nr. 1000 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 18:09:00
Tysk forsvarsminister er ikke tilfreds med Vances tale: 'Det er ikke acceptabelt' Tryk Her
Nr. 999 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 18:08:40
Statsministeren: Europa skal gøre sig selv stærkt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Statsminister Mette Frederiksen sad sammen med mange andre europæere i salen og måtte tage imod en del hårde ord fra den amerikanske vicepræsident J.D. Vance, da han holdt sin tale på sikkerhedskonferencen i Berlin.
Vance kritiserede Europa for at være splittet og hævdede, at den største trussel mod Europa lige nu kommer indefra.
Alligevel følte Mette Frederiksen bagefter ingen trang til at give igen mod USA, som hun stadig anser som Danmarks vigtigste allierede.
- Amerikanerne siger rigtigt meget i disse uger. Jeg vil opfordre europæerne til, at vi gør os selv stærke.
- Vi lever i en urolig verden og ved ikke, hvad der kommer til at ske de næste måneder og år.
- Derfor er det vigtigt, at vi opruster, så vi kan modstå russerne, sagde hun til de fremmødte danske journalister i en pause i programmet.
Modsat Vance mener Mette Frederiksen, at Rusland er den største trussel mod fred i Europa.
- Jeg tror ikke, at Putin stopper ved Ukraine. Giver vi ham lov til at tage dele af Ukraine, tror jeg, at han kommer til at fortsætte, siger statsministeren.
/ritzau/
Nr. 998 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 18:06:51
V-ordfører var målløs efter malplaceret J.D. Vance-tale Tryk Her
Tryk for at læse mere
Talen, som den amerikanske vicepræsident J.D. Vance fredag holdt på en konference i München, lød ikke som en tale fra en allieret.
Det siger Michael Astrup-Jensen (V), som er formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, da han får spørgsmålet fra Radio IIII.
- Det gjorde det ikke. Jeg har arbejdet med international politik i 17 år, og jeg har aldrig oplevet en tale som den, siger han til radiokanalen.
Michael Astrup-Jensen, som også er Venstres udenrigsordfører, ser det som et signal om, at Europa må klare sig selv på mange områder.
Han siger også, at han mener, at talen var "malplaceret", og han fremhæver over for Radio IIII, at talen næsten ikke nævnte krigen i Ukraine.
Talen fra den amerikanske vicepræsident blev holdt på en stor årlig sikkerhedskonference.
Her sagde han blandt andet, at han mener, at de europæiske politikere har glemt, hvad demokrati og ytringsfrihed er.
/ritzau/
Nr. 997 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 18:00:00
Vejen til fred forsvinder i politiske tåger på sikkerhedskonferencen i München Tryk Her
Tryk for at læse mere
Optakten til weekendens stort anlagte sikkerhedskonference i München (MSC) var et russisk droneangreb på Tjernobyl-sarkofagen, der ligger som en skal over atomreaktor 4, der eksploderede den 26. april 1986.
Det var en gemen gestus, der naturligvis skulle gøre deltagerne på sikkerhedskonferencen i almindelighed og de tyske vælgere i særdeleshed opmærksomme på både Ruslands atomarsenal og på, at Rusland ikke længere har nogen grænser, når det gælder anvendelsen af fysisk destruktion som politisk middel. Tyskerne går til valg den 23. februar.
Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, ankom nogle timer for sent til konferencen, fordi hans fly måtte returnere til Washington på grund af en mekanisk fejl. Et nyt fly blev rigget til, så Rubio kunne støde til sine kolleger – vicepræsident J.D. Vance, forsvarsminister Pete Hegseth og den befuldmægtigede på Rusland-Ukraine-spørgsmålet, tidligere general Keith Kellogg. Den amerikanske præsident, Donald Trump, deltager ikke i konferencen, men er alligevel den altoverskyggende elefant i rummet.
Amerikanerne er ankommet med uklarhed om dels den amerikanske strategi for fred i Ukraine, dels om hvem der skal deltage i de bebudede fredsforhandlinger, hvor der i første omgang lægges op til forhandlinger om våbenhvile.
De modstridende meldinger om strategi først: Forsvarsminister Hegseth sagde umisforståeligt onsdag, at det er urealistisk, at Ukraine kan få hele sit territorium fra 1991 tilbage, og at amerikanske soldater ikke vil være en del af håndhævelsen af en våbenhvile, ligesom Ukraines medlemskab af Nato er udelukket.
Fredag offentliggjorde avisen Wall Street Journal et interview med vicepræsident Vance, hvor han sagde, at hvis Putin ikke gik med til en troværdig våbenhvile, risikerede han yderligere sanktioner fra USA og amerikansk brug af militære midler. Han sagde endvidere, at USA var optaget af Ukraines territoriale integritet og at en fredsaftale kunne have mange potentielle formuleringer og konfigurationer.
På konferencen i München gjorde J. D. Vance dog ikke omverdenen meget klogere. Han nævnte ikke Ukraine – til gengæld var det en lang svada mod europæerne og vores standarder for demokrati og ytringsfrihed, ligesom han proklamerede, at Europas største fjende er Europa selv.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har advaret mod en vestlig kapitulation over for Rusland. Storbritannien har officielt sagt, at man fortsat støtter ukrainsk medlemskab af Nato, og den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, sagde ved ankomsten til sikkerhedskonferencen i München, at det var en fejl fra amerikansk side at tage Nato-medlemskab af bordet. Han sagde endvidere, at Europa naturligvis ikke kunne bidrage til at understøtte en fred, hvis ikke man selv har siddet med ved forhandlingsbordet.
Det leder til et centralt aspekt ved en fredsaftale. Hvem skal sidde med ved bordet? Er det noget, Donald Trump klarer alene med Ruslands præsident, Vladimir Putin? Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har klart givet udtryk for sin utilfredshed med, at Trump denne uge ringede til Putin, før han ringede til Zelenskyj. Der er sat spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang Ukraine sidder med til forhandlingerne om egen fred. Uklarheden om europæisk deltagelse er endnu større. Zelenskyj sagde ved sin ankomst til München, at samtalen med Trump ikke lignede noget, der kunne være en køreplan for forhandlinger.
EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, var som altid klar i mælet og konstaterede tørt, at de amerikansk-russiske fredssamtaler allerede var kørt endegyldigt af sporet med henvisning til droneangrebet på sarkofagen over Tjernobyl-reaktoren. Angrebet viser ifølge Kallas tydeligt, at Rusland ikke ønsker nogen form for fred.
Europæerne har trådt forsigtigt med et meget stille diplomati efter indsættelsen af Trump den 20. januar. Men konferencen i München ligner et vendepunkt, og det efterlader et indtryk af, at en erkendelse har bredt sig: Man skal ikke gå under radaren af frygt for at provokere Trump, man må i stedet stå klart fast på sine værdier og politikker.
Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Skt. Petersborg for Udenrigsministeriet og har fulgt udviklingen i Europa og Rusland tæt siden Berlinmurens fald i 1989. Han analyserer udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik i Kristeligt Dagblad.
Nr. 996 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 18:00:00
Trump har forrådt os. Det kræver europæisk ledelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den 12. februar 2025 har potentiale for at blive en dato, vi kommer til at huske, for den dag valgte den amerikanske præsident Trump at ringe til Ruslands despot, Vladimir Putin, før han ringede til den ukrainske frihedshelt Volodymyr Zelenskyj.
Ifølge Trump havde han en god samtale med Putin, mens han forrådte Ukraine, Europa og den vestlige verden. For det var det, han gjorde. Gjorde klart, at Ukraine måtte acceptere de russiske erobringer, at han ville afvise Ukraine i Nato, og at han ville have tilbagebetalt den amerikanske støtte til Ukraine, som de har modtaget under den forrige demokratiske regering.
Aftalt hen over hovedet på ukrainerne. En gentagelse af logikken fra München 1938, hvor lederne af Storbritannien, Frankrig, Italien og Tyskland aftalte, at Tjekkoslovakiet måtte afgive sin vestlige del til Nazityskland. Dengang troede den britiske statsminister Chamberlain, at han havde sikret fred i vor tid. Det havde han ikke. Han havde givet Hitler appetit på mere og som elendig pokerspiller vist sin hånd til sin modstander. Hitler så, at Storbritannien og Frankrig var parat til fred via svaghed. Det giver aldrig varig fred. Det gør kun fred via styrke.
Her står vi så nu. Afklædte. Nøgne. Forsvarsløse? Ingen kan vel med sikkerhed sige, at USA vil komme Europa til hjælp, hvis Rusland angriber igen. Måske ikke Ukraine, der risikerer at ende som et Cypern, delt over med internationale tropper, der skal tilse stilstanden. Uden mulighed for optagelse i Nato. EU? Måske, men mon ikke Putins hånddukker, ungarske Orban og slovakiske Fico (og flere på vej?), vil kæmpe imod.
Trumpapologeterne vil sikkert indvende, at der bare er tale om en eller anden genial forhandlingstaktik. "Art of the deal", som Trumps berømte bog hedder. Lige om lidt vil der ske noget godt. Og skulle det som forventet ikke ske alligevel, er det samme mennesker, der er parate til at forsvare det geniale i Trumps afgivelse af land og overgivelse til Putin.
Nu kunne man godt bruge den europahær, som Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt påstod, vi fik, hvis vi stemte ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet tilbage i 2022. Men den lader vente på sig. Heldigvis flyder det med udtalelser fra de europæiske ledere om fortsat og øget opbakning til Ukraine. Tak for det. Og man insisterer på at blive taget med i de fredsforhandlinger, der måtte komme. Det må vi så håbe på. Men håb er som bekendt ikke en strategi, som Statsministeriets departementschef blev berømt for at sige under coronakrisen. Så vi har brug for mere end det.
I det perspektiv er det nærmest angstprovokerende at læse forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) opslag på sociale medier, efter han mødtes med sin amerikanske kollega Pete Hegseth i kanten af et Nato-forsvarsministermøde i Bruxelles, selv samme dag som Trump trak tæppet væk under Ukraine.
Det møde var han glad for. Og godt for det. Der var vel en del at tale om med forsvarsministeren fra det land, der ønsker at overtage Grønland. Men både i indledningen og i afslutningen af opslaget skriver vores forsvarsminister, at "USA er Danmarks vigtigste allierede". Hvilket jo har været sandt siden oprettelsen af Nato i 1949. Men forholder det sig stadig sådan? En allieret, der ønsker at overtage størstedelen af rigsfællesskabets territorium, og en allieret, der serverer land erobret ved krig til vor tids farligste diktator.
For ikke siden Anden Verdenskrig har Europa i den grad haft brug for ledere. Den tid, hvor USA klarede ærterne, er tydeligt og entydigt forbi. Så fedt gerne for USA til møderne. Men Europas toppolitikere bør tænke over, hvordan de skaber tryghed. Både konkret og i kommunikationen. Og det er utrygt, hvis vores ledere ikke taler ind i den virkelighed, vi befinder os i: At præsident Trump har forrådt sine allierede. Os. Europa.
Forsvars- og udenrigspolitikken kommer til at dominere. Derfor kan vi også godt aflyse alle valgrygter. Det bliver i 2026. Det er der nikket til blandt de tre partiledere i regeringen. Ukraine og Grønland er i centrum. Danmark sidder i FN's sikkerhedsråd i år og næste år. Til efteråret har vi formandskabet for EU.
Brug det til at fortælle os, hvordan Europa kan hjælpe Ukraine. Fortæl os, hvordan vi kan forsvare os, hvis Putin pirker til grænsen til Finland eller de baltiske lande. Fortæl os, hvordan Europa kan forsvare sig selv, hvis russerne kommer. Også hvis det er uden hjælp fra USA. Det har europæerne brug for at høre. Det har danskerne brug for at høre, hvis vi ikke skal blive apatiske og gå med på fred via svaghed-logikken fra Donald Trump.
Politisk set skrives på skift af Simon Emil Ammitzbøll-Bille, direktør i mediebureauet New Old Media samt tidligere folketingsmedlem og minister, og Jacob Bruun, direktør i rådgivningsvirksomheden Bruun Advisory og tidligere Venstre-rådgiver.
Nr. 995 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 18:00:00
Sognepræst om DR's ”Jorden kalder”: Kun korsets træ vokser op i Himlen, men andre træer har også ret Tryk Her
Tryk for at læse mere
Sådan skriver Sophus Claussen i digtet "Træerne".
Ja, træerne kan nok fortjene hyldest. Disse smukke og mangfoldige vækster med løv eller nåle, nogle tårnhøje, andre i øjenhøjde. Træer kan gøre os til glade træmænd.
Jo, træerne er skønne, men træerne er også vigtige for biodiversitet og klima. Mere skov er ikke alene kønt, det er miljøpolitik og grøn omstilling. Træerne kan ikke alene kaldes adelsmænd, de kan også ses som redningsmænd. Jorden kalder så at sige på flere træer, og det var netop en del af historien i DR's serie "Jorden kalder" med aktuelle historier om klima, natur og dyr.
Thøger Kirk er værten, som tager temperatur på klimaangst og klimahandling, og i denne uge gjorde han besøg hos de såkaldte Grønne Nabofællesskaber. Der er mere end 270 af disse fællesskaber med over 25.000 medlemmer spredt ud over hele landet. Idéen er, at folk finder sammen lokalt om grønne initiativer og planter træer og håb i deres lokalområder. I sandhed en græsrodsbevægelse stiftet af Bent Mariager, som i 2018 blev vakt til grøn handlekraft ved Greta Thunbergs mobilisering af ungdommen omkring klimasagen og IPCC's – FN's klimapanel – urovækkende 1,5-graders-rapport. Efter således at være blevet ramt såvel i hjertet som i hjernen besluttede Bent Mariager sig for at gøre noget, og man må lade ham, at hans initiativ har fået fællesskaber til at spire, flere træer til at gro og gjort en positiv forskel for det sociale klima trindt om i landet.
Det gjorde folk godt at gøre noget og ikke forfalde til afmægtig klimaangst. Psykolog Solveig Roepstorff medvirkede også i "Jorden kalder" og talte blandt andet om fællesskabets betydning. Det er jo et typisk træk i mange livsstilsprogrammer, at man indkalder en psykolog til at udlægge vores gøren og laden. Solveig Roepstorff luftede den gode pointe, at en følelsesmæssig forbundethed med naturen var et bedre udgangspunkt for naturbevarelse end moralsk indignation. Det kunne Bent Mariagers inspirationskilde Greta Thunberg godt lære noget af. Den svenske moralprædikant er nærmest permanent harm, og nu er Greta Thunberg også meget harm over Israels gøren og laden, mens Hamas ikke får mange kritiske ord med på vejen. Nuvel, varm luft har altid været hendes speciale.
Det var fint at se de blomstrende fællesskaber og det grønne gåpåmod, men ret beset hjælper det ikke rigtigt på CO2-udledningen at plante træer i Veksø, når de bliver ved med at bygge kulkraftværker i Kina. Skal der gøres noget effektivt ved det forhold, kræver det en grøn teknologi, der kan sikre en billig og stabil energiforsyning. Det skal ikke forklejne alt det gode, de Grønne Nabofællesskaber gør for natursynet, nærmiljøet og sammenholdet. Det er kun korsets træ, som vokser op i Himlen, men andre træer har også ret.
Jesper Bacher er sognepræst.
Nr. 994 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 18:00:00
Lysende portrætkunst på en dyster baggrund Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der er ingen ridser endsige rynker i huden på portrætterne af de mange kongelige, adelige, embedsfolk og velbjærgede borgere, som Jens Juel (1745-1802) portrætterede, og som for tiden fylder Kunstmuseum Brandts sale i Odense. Tværtimod. De er skildret med den blødeste marcipanhud og med røde æblekinder under deres pudrede, gråhvide hår.
I anden halvdel af det 18. århundrede ville alle, som havde magt indflydelse og penge, lade sig portrættere af Jens Juel. Et portræt kostede 80 rigsdaler, hvilket svarede til årslønnen for en udlært håndværker på det tidspunkt.
Jens Juel havde nærmest monopol på portrætmarkedet i en tid længe før selfies, mobiltelefoner og digitalkameraer. Hans værste konkurrent, den sublime svenske portrætmaler Carl Gustaf Pilo (1711-1793), var blevet udvist af Danmark i 1772, efter at den svenske konge og ærkefjende Gustav III havde slået ham til Vasaridder året før, hvilket ikke kunne gouteres herhjemme.
Den ukendte holstenske pige fremstår meget moderne i dag med sin blege hud og skrøbelige udstråling. Der er ingen tydelige spor efter Juels pensel. Det virker, som om han har pudret malingen på hendes ansigt. Men går man tæt på maleriet, er der en mængde fine, små krakeleringer, der får hendes hud, som også er lærredets "hud", til at fremstå som ældet af tiden. Ungdom og alderdom mødes i ét og samme billede. Foto: Statens Museum for Kunst Jens Juels portrætter blev til i en tid, hvor den store franske encyklopædi på 28 bind udkom. Det handlede i høj grad om at få et mere vidensbaseret forhold til omverdenen i et opgør med overleverede forestillinger, anelser, tro og følelser. Men også den schweizisk-franske oplysningsfilosof Jean-Jacques Rousseaus (1712-1778) tanker om naturen som kilde til sandhed og harmoni var populære i perioden.
Mørke sandheder”Under huden” er en tvetydig udstillingstitel. Ud over at folde Juels fascinerende oeuvre ud med disse sublime portrætter af datidens elite – og tro mig, Juel kunne male som få andre – løfter udstillingen sløret for nogle ”mørke sandheder” bag rigdommen, der var forudsætningen for Juels enorme succes, nemlig slavehandlen.
Det klæder en udstilling med dansk kulturarv at kaste nyt lys på gamle sandheder og bidrage til at nuancere vores forståelse af fortiden. I en af katalogets artikler leverer Mathias Danbol, professor ved institut for kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet, en analyse af portrættet af Adam Levin Søbøtker (1753-1823) fra 1792. Søbøtker sidder afslappet og selvbevidst med benene over kors i sine fineste klæder med kalvekrøs, atlaskbukser og et hvidt halsbind med sløjfe. Han var generalguvernør på øen Saint Croix i den dengang danske koloni Vestindien. Som plantageejer var han dybt involveret i udnyttelsen af slavegjort arbejdskraft.
Det gjaldt for mange af Jens Juels portrætter, at de blev bestilt af mænd og kvinder fra kongehus og nedefter i samfundsgraderne, og at de havde tjent formuer gennem det dansk-norske koloniale handelsimperium. Det omfattede kolonierne Trankebar, Frederiksnagore og Nicobarøerne i nutidens Indien samt Dansk Guinea eller Ghana, som det hedder i dag, Dansk Vestindien samt de nordatlantiske besiddelser i Grønland, Færøerne, Island og Sápmi eller Sameland.
Her ses en af Jens Juels mest sanselige pasteller, "Studie af en dames hals" (omkring 1800). Det er en sart og stoflig skildring af en kvindes hals og ferskenfarvede kind. Det er et poetisk "portræt" på trods af det fraværende ansigt Foto: Statens Museum for Kunst Et vigtigt aspekt”Maleriernes økonomiske bånd til – men visuelle adskillelse fra – undertrykkende og slaveribaseret arbejdskraft bliver […] sjældent diskuteret i den omfattende kunsthistoriske forskning om Juel,” skriver Danbolt. Det er et vigtigt aspekt, når vi taler om den florissante periode i sidste halvdel af det 18. århundrede, hvor der var højkonjunktur, at få trekanthandlen og den slavegjorte arbejdskraft i plantagerne frem i lyset.
Men denne dystre baggrund til trods skal man ikke snyde sig selv for Jens Juels fabelagtige, stoflige og levende portrætter, som også omfatter motiver som mennesker med dværgvækst og børn, som sidder på deres fædres eller mødres skød eller løber og leger.
Mit yndlingsportræt er af forfatteren Thomasine Gyllembourg (1773-1856), som Juel malede i 1790’erne. Hun er bedårende med sit mørke, krøllede hår, sin elegante smalle hånd, sine let svulmende læber og sine tindrende brune øjne. Hun lagde grunden til dansk kvindelitteratur og forfægtede det synspunkt, at et ægteskab skulle bæres af kærlighed, ikke af pligt.
Ingen ved, hvor Jens Juel stod politisk i sin samtid, da han hverken førte dagbog eller har efterladt sig breve. Men hans formidable billeder er både stor portrætkunst og en vigtig dokumentation af tidens mest indflydelsesrige og mere eller mindre moralsk anløbne personer, som han ofte malede i deres egne miljøer.
Thomasine Gyllembourg (1773-1856), som Juel malede i 1790’erne, er bedårende med sit mørke, krøllede hår, sin elegante smalle hånd, sine let svulmende læber og sine tindrende brune øjne. Foto: Wikimedia Commons Jens Juel – under huden. Udstilling på Kunstmuseum Brandts i Odense. Til den 24. august. Katalog med artikler af kunsthistorikerne Ellen Egemose, Anna Schram Vejlby og Mathias Danbolt samt en fælles artikel af historikerne Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen. Kataloget er redigeret af museumsinspektør Anna Krogh-Rosenlund.
Nr. 993 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 18:00:00
Kristian Ditlev Jensen: Woke synger på sidste vers. Hvad lærte vi af den irriterende bevægelse? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Forleden sagde en kær kollega noget tankevækkende til mig.
"Det er da egentlig meget sjovt, at I i din kirke har en sort mand på jeres altertavle. Det har da været ret usædvanligt for den tid," sagde han med påtagede store øjne.
Og den er faktisk god nok.
I 1900 indkøbte Julius Ahlefeldt-Laurvig-Bille en særlig spændende antikvitet, nemlig en altertavle, der formentlig var sydtysk og fra omkring år 1500. Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille forærede den til Kværndrup Kirke ved overdragelsen, da kirken gik fra privateje til statseje i 1958. Der blev sat gang i en omfattende og grundig istandsættelse af tavlen i 1962 – så grundig, at det faktisk først var 10 år senere, i 1972, at den istandsatte altertavle kunne opsættes i Kværndrup Kirke.
Og den er flot. For ud over et vidunderligt Agnus Dei-motiv af Guds Lam bemalet med ægte guld og et Jesus-barn, "smack" i midten, som ingen ernæringskyndig person ville tøve med at kalde buttet, så er der også en del af tavlen, som viser de tre vise mænd, altså helligtrekongerne, der kommer med gaver for at se Guds søn med egne øjne. Og det er en af dem – normalt siger man, det er Caspar – der er en sort konge. På tavlen er han lige så sort i hovedet som en tjærespand.
"Og man sagde jo," fortsatte min kollega med et bredt smil, "at han blev så glad for at se Jesus, at han faktisk blev hvid!"
Ud over at det er en ret sød og sjov historie, så er den egentlig også racistisk. Dens grundantagelse er jo, at man foretrækker at være hvid, og at det er forbundet med noget særligt godt.
Den slags historier og grundantagelser i forhold til kønsidentitet, seksualitet, race og klasse er blevet udfordret igennem i hvert fald de seneste 15 år i en bølge af opgør, der begyndte helt tilbage i 1960'erne. Her kom ordet woke til at betyde en tilstand af vågenhed og årvågenhed i forhold til netop den slags skævheder i sprog, kultur, rettigheder og opførsel. Senere blev det en samlet ideologi, funderet i neomarxisme. Og til sidst en slags folkelig, aktivistisk kamp, der vandt frem alle steder.
Hvert nyt skridt har rejst interessante og relevante spørgsmål. Senest måske, i kirkeligt regi i Danmark i hvert fald, da universitetsteologerne Margrethe Kamille Birkler og Anders-Christian Jacobsen i første bind af deres nye dogmatik-værk, "Frygt ikke! Indføring i kristen dogmatik", udfordrede med tanken om, at Gud muligvis kunne være af hunkøn. Anmelderen på Kristeligt Dagblad kvitterede med én lille bitte ledestjerne, så fornærmet var han.
Personligt stritter alt også på mig, når jeg hører den slags, og man har igennem hele woke-epoken af samme grund nærmest kunnet udvikle en slags hysterisk, allergisk reaktion, når woke-dagsordenen kom på bordet igen og igen og igen. Den moraltræthed og træthed over den evindelige såkaldte 'virtue signaling' har i øvrigt påvirket sproget sådan, at "woke" i dag – ikke mindst af de "woke" – betragtes som en slags skældsord. Æv, du er woke. Og det er ikke længere rigtig en god ting.
Med Trumps indmarch i Det Hvide Hus – og med en dansk ligestillingsminister, der forleden ligeud sagde, at der naturligvis kun findes to biologiske køn – så synger "woke" efter alt at dømme på sidste vers. Folk gider det simpelthen ikke mere. Så om kort tid vil det forhåbentligt bare virke latterligt, når nogen siger forperson. De fleste danskere ved jo efterhånden godt, at orddelen -mand kommer fra oldnordisk og netop ordret betyder "et menneske", "en person". Så formand er faktisk allerede inkluderende.
Det ændrer dog ikke ved, at vi skal huske alle de gode ting, som den irriterende bevægelse også har givet os. Vi har med "woke" fået en fornyet og tiltrængt opmærksomhed i forhold til, hvordan det egentlig opleves at være en minoritet. Vi har fået en lidt større følsomhed i omgangen med hinanden – af samme grund. Der er blevet forceret en ny empati frem i os alle, kan man sige. Vi er slet og ret blevet nødt til at passe bedre på hinanden.
Samtidig har de – synes nogle – indimellem lige lovligt langt ude forståelser af seksualitet, af køn, af race, af verden faktisk åbnet for en hel del ny tankevirksomhed. For selvom man kan føle sig pænt kuppet af, at ens Gud i andres øjne pludselig bliver trans og nærmest skifter køn midt i højmessen, så åbner det for refleksioner over, hvem – eller hvad – Gud overhovedet er. Og det er aldrig dumt at tænke. Så ligesom så mange andre provokationer vækker "woke" hjernen.
Trump sagde i sin indsættelsestale mere eller mindre direkte, at han ser sig selv som Guds gave til Amerika. Bop-bop. "Woke" var en megairriterende periode. Og det er dejligt, hvis hele den overdrevne ideologi bliver udfaset lige så stille. Og tak til Trump for at tage én for holdet – også på den konto. Men vi er nødt til at erkende, at "woke" også har lært os noget.
Du kan jo selv tælle efter.
Hvor mange sorte protestantiske præster er det nu lige, vi har i folkekirken i Danmark? Hvor mange med udenlandsk baggrund, hvis man ser bort fra en håndfuld tyskere? Hvor mange med mellemøstlig baggrund – ud over en kommende Naser Khader, der som bekendt er gået i sort? Hvor mange i kørestol? Hvor mange, egentlig, fra underklassen?
Ikke sandt?
Kristian Ditlev Jensen er præst og forfatter.
Nr. 992 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 18:00:00
Ifølge dansklærer er folkeskolen med til at kvæle elevernes sidste læselyst Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er efterhånden alment kendt, at børn og unges læselyst er i frit fald. Øget skærmforbrug og ultrakort snacklæsning forringer helt sikkert lystlæsningens vækstbetingelser, men alt imens vi råber op om læselystlidelser, fastholder vi i skoleregi en praksis, der gør læsning til en sjælsforladt, mekanisk aktivitet.
Især i udskolingen får lystlæsningen sit endelige dødsstød. Udpinte og ubemandede skolebiblioteker signalerer, at læsning er alt andet end berigende og fedt. Og skulle der ulme en sidste læsegnist, slukkes den i mødet med de karaktergivende læse- og afgangsprøver, hvor læsning reduceres til et meningsløst kapløb om hastighed og rigtighedsprocent. Vil vi lystlæsningens væsen, må vi også se nærmere på, hvad det institutionelle kvælertag gør ved bog og læsning.
I udskolingen er et større værk som for eksempel "Ved Vejen" af Herman Bang for længst lagt i den boglige massegrav. Elevernes læserækkeevne rækker dårligt til at fordøje indledningen. Forældrene har opgivet samlæsningen i stearinlysets skær, og klassebesøgene på skolebiblioteket er en saga blot – hvis da skolen overhovedet har et bibliotek. Læsningens væsen og værdi er med andre ord til at overse.
Dansklæreren skal som skizofren enmandshær forsøge at sparke lidt læseglød i 7.a. Dette samtidig med, at der skal arbejdes hen mod afgangsprøven i læsning, der intet har med læselyst eller fordybelse at gøre. De sidste læse-mohikanere i klassen opdager da også hurtigt, at deres møde med litterære helte og fiktive universer er ligegyldigt. Det understreges blandt andet via prøveformerne i læsning.
Tag et blik på afgangsprøven i læsning, og prøv den, hvis du har selvværd og selvtilliden på det rene. Afgangsprøven i læsning er en sjælsforladt og topstressende prøve. Især formkravet er kritisabelt. Eleverne gives en halv time til at læse, forstå og håndtere fem forskellige teksttyper fra forskellige genrer og tidsperioder. Det er speedlæsning på steroider, en intellektuel forhindringsbane og et mareridt for selv den bedst multitaskende elev. Elevhalse rødmer, og elevernes ansigter forvandles langsomt, men sikkert til en kollektiv udgave af "Skriget" af Edvard Munch.
For mange elever er læseprøven en decideret ubehagelig oplevelse. Bedst som Alma fra 9.b er ved at undersøge sin forståelse af ordene: "driftsomkostninger" og "kringlet", gjalder læreren op: "Så er der tre minutter tilbage!"
Ingen har forklaret formålet med at behandle læsning som en kapløbsdisciplin. De større læseundersøgelser efterspørger heller ikke det læselystaftryk, de karaktergivende læse- og afgangsprøver efterlader hos elever og lærere. Én ting er sikkert: Læseprøven afspejler hverken i sin form eller sit indhold noget, der minder om, hvordan vi bruger læsning i virkeligheden.
Elevens læseprøvekarakter udløses dernæst via et goldt selvrettende pointsystem. Dvæler eleven lidt for længe ved beskrivelsen af Søren Ryges håndtering af dræbersnegle, kan det snildt betyde karakteren 02 i stedet for 4. Egentlig fordybelse, oplevelse eller læring valideres ikke. At selvsamme elev på egen hånd netop har læst "Vangede Billeder" af Dan Turèll og er optaget af hovedpersonen, indgår ikke i læsebedømmelsen – om end det er det største vidnesbyrd om elevens engagement i egen læsning.
Ud over at kigge på, hvordan nuværende læsekarakterer udløses, er det afgørende, at skolen stiller læseoplevelser synbart til rådighed for alle sine elever. Her er skolebiblioteket – og ikke mindst bibliotekaren – uundværlig.
Når skolebiblioteker lukkes eller reduceres til en vakkelvorn rullevogn med bogkasser, og bibliotekarkompetencen erstattes af en kaffebryggende vikar, så mister vi langt mere end bøger. Vi mister et kulturelt mødested, et dannelsesrum, et sted hvor sociale skel udlignes. Uden et skolebibliotek er vi prisgivet tilfældigheder, og de børn og unge, der i forvejen ikke kommer på folkebiblioteket, tabes for alvor. Det rimer ikke på at mindske social slagside, som netop er et mål for folkeskolen. Bøgerne gør det dog ikke alene. De skal levendegøres og åbnes af kompetente, læselystne, passionerede ledestjerner, herunder bibliotekarer i et læsestimulerende miljø.
Den analoge, fordybende læsning har trange kår. At læse en bog fra ende til anden kan for mange elever føles som at tygge sig igennem 50 kilo henkogte rosenkål, mens den hurtige, fragmenterede TikTok-snacklæsning føles langt mere spiselig. Mange elever kæmper med tekster på blot et par afsnit og har svært ved at fastholde en sammenhængende læseoplevelse.
Skal vi acceptere præmissen og fortsætte med de samme prøver og praksisser? Eller kan vi arbejde målrettet på at styrke elevernes koncentration og vedholdenhed i læsningen?
En mulig løsning er en progressiv læseplan, hvor eleverne gennem deres skolegang møder krav om gradvist stigende tekstlængde. En opbygning, der systematisk træner elevernes evne til at fastholde deres opmærksomhed over længere tid og vænner dem til mere krævende tekster med tilsvarende litterært potentiale.
Målet må dog først og fremmest være at tænde en læsegnist i indskolingen, holde flammen levende på mellemtrinnet og lade det store læsebål brænde i udskolingen. Hvis vi ikke vil se endnu flere børn vende bøgerne ryggen, må vi tage et opgør med den stressede læseprøve, kæmpe for et levende skolebibliotek på alle skoler og sidst, men ikke mindst, udvikle et modtræk til den kollektive snacklæsning, der kendetegner nutidens børn og unge.
Naja Lundgreen er læsevejleder og dansklærer i udskolingen på Søborg Skole i Gladsaxe Kommune.
Nr. 991 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 18:00:00
Hans job er risikofyldt, og opgaven er i sidste ende at redde flere menneskeliv, end man tager Tryk Her
Tryk for at læse mere
Året var 2007, og Ajnor var sendt i krig for det danske forsvar. Tidligere på ugen havde Ajnors eget liv været i fare under en konfrontation med den islamistiske bevægelse Taleban. Derfor reagerede Ajnor med højlydt jubel, da det lykkedes ham at udløse en af det britiske militærs kanoner i rette tid, og en melding kom tilbage om, at målet var nedkæmpet.
"Det var først om aftenen, da jeg lå i soveposen, at tankerne begyndte at rumstere. Gad vide om ham, der blev dræbt, havde familie? Var han mon nogens far? Jeg mærkede pludselig en ny form for ansvar i mit arbejde," siger Ajnor, der i dag er ansat ved NATO's multinationale divisionshovedkvarter, Multinational Division North.
Ajnor er et kaldenavn. Da han arbejder som en af hærens efterretningsspecialister, ønsker Ajnor ikke at få sit rigtige navn eller ansigt i avisen af hensyn til sin families sikkerhed, men Kristeligt Dagblad er bekendt med hans fulde navn og identitet.
Ajnor har dog ikke noget imod at fortælle om, hvordan det føles at bære på ansvaret for at have taget andre menneskers liv i forbindelse med sit arbejde. Som tidligere udsendt til blandt andet Bosnien-Hercegovina, Irak og Afghanistan ad flere omgange har han prøvet det en del gange. For Ajnor er det ikke et tabu. Det er bare sådan, det er.
"Jeg ved godt, at man skal passe særligt på sit mentale helbred, når man har et arbejde som mit. Men jeg tror også, at nogle mennesker bedre kan befinde sig i et arbejdsmiljø, der inkluderer krig og risikoen for at tage menneskeliv, end andre kan. Og jeg selv er indrettet sådan, at jeg fungerer i det, selvom det er barskt. Jeg har altid formået at stå op om morgenen og se mig selv i øjnene."
"I forsvaret arbejder vi for at være med til at skabe en bedre fremtid for flertallet. Og det i sig selv er nok til, at jeg kan leve med det tunge ansvar og de oplevelser, som mit arbejde indebærer," siger Ajnor Foto: Morten Fredslund/Forsvaret Det har langt fra altid været ham, der har trykket på udløserknappen. I sit arbejde i efterretningstjenesten har han oftere været blandt dem, der har udpeget og sat navn på fjenden, hvorefter andre har taget affære. Det skete eksempelvis, da han meldte sig frivilligt til at blive udsendt til Irak i 2005. Her var Ajnor blandt andet med til at sende 17 irakere i berygtede irakiske fængsler. Da han kom hjem til Danmark efterfølgende, blev han plaget af moralske skrupler.
"Det kan godt være, at det ikke var mig, der 'svingede øksen', men jeg havde jo på en måde ageret bøddel," siger han.
"Efter jeg kom hjem fra Irak, kæmpede jeg med min samvittighed, og jeg genspillede forskellige situationer i mit hoved for at bekræfte, at de beslutninger, vi havde taget, var de rette. Men med tid og erfaring er det blevet lettere at være i. Som udsendt bliver man en del af en mission, hvor man parerer ordrer. Jeg lukker alt andet ude. Så kan jeg godt knække helt sammen mentalt efter en kamp, hulke og græde og hive efter vejret, men så er jeg også klar igen," siger han.
Det værste er, når han lander hjemme i Danmark, fortæller Ajnor.
"Man kommer hjem til et normalt liv og en hverdag, hvor alle de små problemer, folk kan få så meget ballade ud af, virker fuldstændig ligegyldige. Når jeg får krigen lidt på afstand, så begynder tankestrømmene. Men jeg har lært at håndtere dem på min egen måde. Jeg får ikke psykologhjælp, men jeg har blandt andet brugt computerspil som en måde at forsvinde ind i en verden på, som jeg selv har kontrol over og kan lukke ned for," siger han.
"Tankerne kan dog stadig dukke op. Heldigvis kommer jeg hver gang frem til, at den overordnede opgave i sidste ende er at hjælpe andre og redde flere menneskeliv, end man tager. I forsvaret arbejder vi for at være med til at skabe en bedre fremtid for flertallet. Og det i sig selv er nok til, at jeg kan leve med det tunge ansvar og de oplevelser, som mit arbejde indebærer."
Nr. 990 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 18:00:00
Frihandel og fred hørte sammen. Nu varsler protektionismen en mere konfliktfyldt verden Tryk Her
Tryk for at læse mere
Mindre kendt er den anden pristager, den franske økonom Frédéric Passy. Han fik fredsprisen for sine tanker om universel frihandel som et afgørende bidrag til en mere fredelig verden.
Idéen har rod tilbage til oplysningstiden, hvor 1700-talsfilosoffen Montesquieu både udviklede princippet om magtens tredeling og teorien om ”handelens blide sæder og skikke", der skaber fred mellem landene.
Denne vision om fri handel over grænserne har været ledestjernen for den internationale orden siden Anden Verdenskrig. I 80 år har frihandel, demokrati og fælles internationale regler været flettet sammen i FN-systemet og i hele forestillingen om både velstand og fred.
Men nu rinder frihandelens æra tilsyneladende ud. Tre uger inde i sin anden præsidentperiode har amerikanske Donald Trump erklæret handelskrig mod både Mexico og Canada, EU og Kina. Og nu rejser toldmurene sig overalt.
EU vil svare igen på USA’s beslutning om at lægge 25 procent told på al import af stål og aluminium, herunder også forarbejdede produkter. Og i torsdags underskrev Donald Trump et dekret, der skal åbne for nye, såkaldt gensidige toldsatser mod europæiske produkter.
”Vi taler om biler. Vi taler om medicinalvarer. Vi vil diskutere mikrochips,” sagde han allerede tidligere på ugen.
”Frihandel er lagt i graven. Hvil i fred,” lyder det usentimentalt fra den amerikanske økonom Irwin Stelzer i avisen Sunday Times.
Nationalisme og protektionismeAndre er mere bekymrede.
I bogen "Pax Economica" beskriver historiker ved universitetet i Exeter i Storbritannien Marc-William Palen, at frihandel og protektionisme historisk har været ikke kun økonomiske, men også ideologiske modpoler. Frihandelstanken knyttes til idealer om international forståelse og kosmopolitisme, protektionisme til nationalisme og patriotisme.
"Den nationalisme, der præger nutiden, rammer også de frie markeder og globaliseringen, og det ryster den økonomiske verdensorden og fører til både handelskrige, mere autoritære politiske systemer og en form for imperialistisk ekspansionisme," skrev han sidste år.
I hvert fald er det ikke tilfældigt, at den amerikanske kovending fra frihandel til protektionisme falder sammen med, at den liberale verdensorden efter Anden Verdenskrig mere end knager i fugerne, pointerer Christian O. Christiansen, der er lektor i idéhistorie ved Aarhus Universitet.
”Den liberale verdensorden defineres ved, at den er baseret på demokrati, på en retsorden og på frihandel. Visionen er, at hvis folk skal være frie, skal de have både politisk frihed og økonomisk handlefrihed. Og hvis der skal være frie markeder, skal der være klare regler og gennemsigtighed. Angreb på frihandel er derfor især et angreb på hele tanken om, at man kan lave internationale regler. Vi ser netop nu en erosion af de internationale regler – eller i hvert fald at nogle regeringer, som den amerikanske, hæver sig over de internationale regler,” siger Christian O. Christiansen.
Men frihandelstanken er også oplysningstidens opgør med merkantilismen, som siden 1500-tallet havde været den dominerende økonomiske teori. Et lands rigdom, mente de europæiske monarker, er lig med de mængder af guld og sølv, de kunne akkumulere inden for landegrænserne.
Opgør med merkantilismenHandel – eller rettere sagt køb i udlandet – sender guldet ud af landet og fører til forarmelse, mente de. Og når ingen vil købe, kan ingen sælge.
18 år efter at Montesquieu havde udviklet princippet om magtens tredeling og sat lighedstegn mellem fred og handel, forklarede den skotske tænker Adam Smith, at handel også er grundlaget for nationernes velstand. Hans yngre efterfølger, David Ricardo, forklarede hvorfor med teorien om landenes komparative fordele af at sælge de varer, hvor de er konkurrencedygtige, og købe de varer, andre kan fremstille billigere.
De to strømme med fred og velstand flyder sammen til en stærk konsensus, især efter Første Verdenskrig, hvor frihandelstanken præger Folkeforbundet.
Princippet blev især tænkt ind i FN-pagten og i institutioner som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, der skulle sikre verdensfreden og den økonomiske stabilitet ud fra den antagelse, at landene har større økonomisk interesse i fred end i krig.
”Forklaringen er også den store depression i 1930’erne, der præges af protektionisme. I stedet for at handle med hinanden kæmper man om ressourcerne, og nogle historikere trækker en lige linje mellem depressionen og fascismen,” siger Christian O. Christiansen.
Nu er konceptet om fredelig frihandel ved at gå af mode. Frihandel har skadet USA's interesser, og landet er blevet snydt af sine handelspartnere, lyder argumentet fra Donald Trump. Han bekender sig i stedet til en af sine forgængere i præsidentembedet, William McKinley, der i 1890 som kongresmedlem lagde navn til en beslutning om at indføre 49,5 procents told på alle importerede varer, hvilket ifølge Trump er forklaringen på den efterfølgende velstandsperiode i USA.
Kritik af globaliseringen
Og der rejses også kritik af globaliseringen i Europa, som har bygget sin eksistensberettigelse på frihandel og fred, understreger Svend Roed Nielsen, der er seniorrådgiver ved Tænketanken Europa med fokus på handelspolitik og dens geopolitiske konsekvenser.
"Europæerne var nok for naive før. Man var ikke opmærksom på, hvor sårbar man gør sig, når man udliciterer dele af produktionen. Det har man fået øjnene op for efter coronakrisen og den russiske invasion af Ukraine,” siger Svend Roed Nielsen.
Og mens frihandel har medvirket til at rulle den ekstreme fattigdom tilbage i de nye vækstlande, kritiseres den også for at have skabt tabere blandt arbejdere i de gamle industrilande.
”Men selvom frihandlen nu kommer ned i et lavere gear, betyder det ikke, at vi nu er tilbage i en merkantilistisk tidsalder, Donald Trump vil ikke komme til at sætte verdenshandlen i stå. Alle vil tabe på Trumps toldforhøjelser, men måske skal vi trække noget af dramatikken ud af det, der sker nu. Diskussionen giver indtryk af, at frihandel var selve garantien for fred og demokrati. Men vi har jo set med Rusland, at samhandel efter Sovjetunionens sammenbrud ikke har forhindret krig. Vi har nok overfortolket handlens betydning for fred," siger Svend Roed Nielsen.
Men frihandlen og freden er også brudt sammen, fordi magtbalancen i verden har forskubbet sig, og blandt andet Kina nu truer USA's dominerende position.
”Dette illustrerer også, hvordan de stærkeste stater kan bestemme, hvor meget de vil åbne sig og på hvilke områder. Jo mere magt de har, jo mere kan de definere spillereglerne. Nu har vi fået en amerikansk præsident, der er klar til at bryde alle spilleregler,” siger Christian O. Christiansen.
Nr. 989 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 18:00:00
Forsker kritiserer bureaukrati i foreningslivet: ”Vi skyder myg med kanoner” Tryk Her
Tryk for at læse mere
For første gang i sit ellers alsidige forskerliv skriver han på en biografi. Om den radikalt sindede avisudgiver Herman Heilbuth (1861-1945), som engang var en af Danmarks rigeste mænd, men siden er gået i glemmebogen, ifølge Anker Brink Lund.
En rød tråd i medieforskerens karriere er at kaste lys på de sorte huller i vores kollektive hukommelse. For en vigtig del af at forstå fremtiden er at kende fortiden, mener han:
“Jeg er af den klare opfattelse, at historieløse samfund er farlige. At når man mister troen på, at fortiden betyder noget, laver man de samme fejl igen og igen.”
Anker Brink Lund studerede statskundskab, men selv dengang var journalistikken hans store interesse. Han ville ikke bedrive den selv, men drømte om at forstå, formidle og uddanne.
Det har han siden gjort på alle landets journalistuddannelser. Først på Journalisthøjskolen i Aarhus, og siden på Roskilde Universitet og Syddansk Universitet, hvor han var med til at bygge en journalistuddannelse op.
Siden 2004 har han forsket i medieledelse på Copenhagen Business School.
Som medieforsker er der nok at være kritisk over for. Misinformation, fake news, polarisering, clickbait og alskens andre tendenser.
Men Anker Brink Lund finder også håb i den danske offentlige samtale. Vi er en lille andedam, hvor der er kortere afstand mellem mennesker, og han ser mange gode eksempler på, at Danmark har en stærk og kritisk presse – blandt andet takket være den statsstøtte, danske medier modtager.
“Min optimisme ligger i, at når det internationale samfund trækker skyer op, så aktiverer det tilsyneladende også en lyst til at komme dybere ned i materien og tættere på hinanden i Danmark. Og at det er muligt i vores lille land," siger han.
Selv i de seneste års udvikling, hvor krig er rykket ind i vores fælles bevidsthed igen, og hvor Donald Trump truer den verdensorden, vi kender, kan Anker Brink Lund finde lyspunkter i det danske medielandskab.
“Det, vi ved historisk, er, at hver gang der har været krig, så er nyhedsappetitten vokset. Kriser af den type, som vi er midt i for øjeblikket, er med til at skærpe folks lyst til at vide noget mere om den verden, de lever i. Vores forbundethed er et håb i mørket,” siger han.
Gennem sine mange år som underviser har han været med til at uddanne hundredvis af studerende, og glæden ved at undervise har han haft alle årene.
Han arbejder stadig en dag om ugen på CBS, men til efteråret tilføjer professoren endnu en titel til sit CV: emeritus.
“Jeg har haft alt for mange eksaminer, så fremover er det eneste grønne klæde, jeg har lyst til at se, det på billardbordet,” siger han.
Så bliver der måske også tid til at engagere sig mere i det nære. Med børnebørnene, som han også er i gang med at lære at spille billard, og måske skal han i gang med noget foreningsarbejde.
De seneste par år har civilsamfundet optaget ham meget som forskningsfelt. Det store spørgsmål om, hvorfor så mange danskere fravælger frivilligt arbejde på trods af alle de gode aspekter af foreningslivet.
“Jeg interesserer mig meget for, hvordan vi kan genoplive borgerrollen. At man som dansker selvfølgelig har rettigheder, men også har pligter. Her har foreningsarbejdet en kæmpe betydning.”
Men Anker Brink Lund indrømmer også “med skam", at han selv hører til den store gruppe danskere, der nok møder op til en generalforsamling, men helst ikke stiller op til noget.
Er det ikke en lidt nem position at tage: At du siger, at noget er det rigtige at gøre, men så gør du det ikke engang selv?
“Jo, det er da fuldstændig rigtigt. Hvis jeg skal prøve at forsvare positionen, er det, fordi jeg forstår alle barriererne. For eksempel at mange folk synes, at foreningslivet bliver for meget snak, men også at bureaukratiske regler fylder alt for meget,” siger han.
Anker Brink Lund giver som eksempel, at frivillige kræfter i en fodboldklub eller et menighedsråd skal bruge masser af tid på at tage stilling til alt fra GDPR til hvidvasklovgivning:
“Vi skyder myg med kanoner.”
Så det må vi se at få lavet om på, siger han. For fremtiden og fællesskabets skyld.
Nr. 988 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 18:00:00
Det kan være tungt at gå på arbejde med andre menneskers liv som indsats Tryk Her
Tryk for at læse mere
I nogle tilfælde sker det med overlæg: Det kan være i krig eller i de tilfælde, hvor politiet må trække våben mod en gerningsperson. Langt oftere sker det dog passivt som følge af forsøget på det modsatte, nemlig at redde liv. Fælles er, at konfrontationen med død og lidelse i arbejdslivet ofte er forbundet med stærke følelsesmæssige reaktioner for den enkelte.
Det siger Nikolai Cerisier Roitmann, der er specialist i traumepsykologi og chef for menneskerettighedsorganisationen Dignitys rehabiliteringsklinik for traumeramte flygtninge.
"Når man har et sådant arbejde, er man naturligvis klædt på til at håndtere kritiske situationer. Men man kan ikke fjerne risikoen for, at man bliver ramt af det. Når man kommer i berøring med døden, kan det åbne for en skrøbelighed, man ikke havde forventet," siger han, der tidligere var tilknyttet forsvaret som traumepsykolog og blandt andet har behandlet soldater hjemvendt fra krig.
De følelsesmæssige reaktioner, der kan opstå, er ikke et problem i sig selv, forklarer Nikolai Cerisier Roitmann. Spørgsmålet er, hvordan den enkelte håndterer dem.
"Nogle bliver sammenbidte, fordi det er en måde, man kan fjerne sig fra følelsen af sårbarhed og skrøbelighed på. Andre formår at håndtere oplevelsen hensigtmæssigt og faktisk vokse af det. De oplever nye sider af sig selv, som de lærer at tage vare på og tage ind i deres arbejdsliv på en konstruktiv måde," siger han.
Og endelig er der dem, der bliver overvældede og overmandede af deres følelser, eksempelvis af skyld og af skam. De kommer ofte i krise og får svært ved at fungere i jobbet, forklarer Nikolai Ceirisier Roitmann.
"Blandt andet derfor er det også meget vigtigt, at man i erhverv med den slags risiko har en klar handleplan for, hvad man gør, når tab af liv sker. Det handler blandt andet om at få samlet de berørte personer og tale situationen igennem samt sørge for tilbud om særskilt hjælp," siger han.
Spørgsmål om skyld og tilgivelseOral-Franciz Shaw er foruden sit virke som sognepræst i Nr. Tranders og Rørdal Sogn også feltpræst. Siden 2004 har han været tilknyttet forsvaret for blandt andet Jægerkorpset og Siriuspatruljen, ligesom han også har været udsendt flere gange til krigszoner. Berøring med døden er noget, mange udsendte gennem årene er kommet til ham for at tale om i blandt andet sjælesorgssamtaler.
"Nogle gange er det ganske unge mænd og kvinder, som godt ved, hvad de går ind til, men alligevel kan det komme bag på dem, hvordan det påvirker dem, når de bliver bevidste om, at de kan have slået nogen ihjel," siger han.
Det er et tungt ansvar at bære alene, og spørgsmål om skyld og tilgivelse bliver ofte aktuelle, siger Oral-Franciz Shaw.
"Det femte bud i Det Gamle Testamente lyder, at 'du må ikke slå ihjel', og i Bibelen står der også, at man skal elske sin fjende. Soldaterne kommer til mig og spørger, hvordan jeg dog som præst kan være vidne til kamphandlinger og alligevel prædike den slags. Og det forstår jeg jo sagtens, for det virker modsigende," siger han.
"Men så prøver jeg at forklare, hvordan den kristne tro også giver os et sæt etiske leveregler, som gør, at vi grundlæggende handler næstekærligt, men at nogle af disse levereglers bogstavelighed ikke altid giver mening i en krigssituation, hvor intet er almindeligt."
Det, Jesus siger om at elske vores næste, siger han for at sætte barren højt og for på den måde at tale til det gode i mennesket, siger Oral-Franciz Shaw.
"Og nogle gange kan det ikke lade sig gøre. Det er derfor, vi blandt andet har tilgivelsen."
Mulighed for at vende styrket tilbageJacob Birkler er filosof og ph.d. i medicinsk etik samt tidligere formand for Etisk Råd. De seneste 25 år har han fulgt sundhedsprofessionelle i mødet med patienter, og han har i den forbindelse talt med både læger, sygeplejersker og jordemødre om, hvad de gjorde, når de stod over for at tage beslutninger som kunne få døden til følge.
“Hver dag dør patienter i Danmark, og i nogle tilfælde kan man som læge eller andet sundhedspersonale i bagklogskabens lys spekulere på, om det var gået anderledes, hvis man havde valgt at gøre noget andet. Det kan være smerteligt at bære rent fagligt, men også rent menneskeligt,” siger han.
Uanset hvor professionel man måtte være, bliver man præget af det. Ellers er der tale om kynisme, siger Jacob Birkler. Man kan ikke bare lægge en sådan oplevelse fra sig og sige, "den vil jeg ikke bære på", for så lægger man også menneskeligheden fra sig.
"Men fra sådanne oplevelser pådrager man sig også nye erfaringer, som man kan vokse gennem og vende styrket tilbage med. Og det er blandt andet, hvad der kommer til at gribe én, når man næste gang står i en sådan situation.”
Nr. 987 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 18:00:00
Det kan ses som en sejr for den ægteskabelige institution, at flere rent faktisk vælger den til Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er let at blive skilt i dag. Altså ikke nødvendigvis let på det følelsesmæssige plan, for sådan en beslutning er stor og kan have mange ofre. Men helt konkret er det ganske let at blive skilt. Det kræver kun et besøg på hjemmesiden Borger.dk, en underskrift med MitID og et relativt beskedent gebyr.
Sådan har det været siden juli 2013, hvor den ellers obligatoriske separationsperiode blev fortid. Siden har man på få minutter og med få klik kunnet gå fra at være gift til skilt. Tilbage i 2013 frygtede nogle, at det nu ville blive for nemt at blive skilt – og at flere dermed ville blive det i fremtiden.
Men her mere end 10 år senere er det et andet billede, der tegner sig. Færre bliver skilt. Ja, skilsmisseprocenten er faktisk historisk lav, kunne man tidligere på ugen læse i en artikel i Kristeligt Dagblad.
De seneste fire år har den såkaldte skilsmisseprocent, som beskriver, hvor mange ægteskaber der ender i skilsmisse, ligget stabilt på omkring 41 procent. Til sammenligning lå niveauet i slutningen af 1980'erne omkring 46 procent, og for et årti siden var det mere end halvdelen af alle ægteskaber, der endte i skilsmisse.
Når det rundt omkring i stuer, til middagsselskaber og sågar i medier slynges ud som en falliterklæring, at hvert andet ægteskab ender i skilsmisse, opfulgt af et mere eller mindre eksplicit "så hvorfor dog blive gift?", er der altså vigtige nuancer, der udelades.
For bag tallene gemmer der sig en meget lysere fortælling. En fortælling om alle de mennesker, der på trods af, at det utvivlsomt er blevet ganske let at klikke sig frem til en skilsmisse, alligevel ikke gør det. De vælger derimod ægteskabet til. Hver eneste dag.
Og det er vigtigt. For selvom en skilsmisse i tilfælde, hvor parforholdet er gået i hårdknude, kan være den helt rigtige beslutning, er det ikke til at komme uden om, at den også har store konsekvenser, ikke mindst for børnene. Som beskrevet i en artikel i Kristeligt Dagblads serie "Far, mor og børn", der afsluttes i avisen i dag, klarer børn af ikke-skilte forældre sig statistisk set bedre gennem livet. Med det in mente er det faldende skilsmissetal en god nyhed.
Selvfølgelig hører det også med til historien, at der i dag bliver indgået færre ægteskaber, end der gjorde engang. Men også her ser det lysere ud, end man kunne tro.
Efter et lavpunkt i 2011, hvor der blev registreret 27.403 vielser, har antallet af årlige vielser overordnet set været stigende lige siden. I 2024 blev der indgået 32.861 ægteskaber, hvilket er det andet højeste antal vielser, der er blevet registreret de seneste 20 år.
Og ja, det er relativt små tal, og det er stadig både færre vielser og flere skilsmisser end i gamle dage, hvor ægteskabet i mindre grad stod til diskussion. Alligevel kan det ses som en sejr for den ægteskabelige institution, at flere rent faktisk vælger den til og ser en værdi i at være gift i en tid, hvor både skilsmisse og det at stifte familie uden at være gift ellers er helt acceptabelt i langt de fleste miljøer.
Nr. 986 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 18:00:00
Bridget er autentisk som altid, men grundtonen er en anden Tryk Her
Tryk for at læse mere
I fjerde film i klassikerserien, ”Bridget: Vild med ham”, er vores alletiders hovedperson nu blevet enke og skal balancere sorgen efter tabet af Mark Darcy, deres to børn, Billy og Mabel, det at skulle ud på arbejdsmarkedet igen, og så selvfølgelig, og altid i centrum, når det omhandler Bridget: Kærligheden.
En Tinder-profil med en smålummer tekst kaster den nu 51-årige mor ud i en affære med den 29-årige ”træ-steg”, som veninderne kalder den veltrænede skovfoged Roxter (Leo Woodall). På hendes evindeligt lillepigede facon chitchatter de beskeder dagen lang, men det bliver ikke kun ved snakken, og ”træ-stegen” er heller ikke Bridgets eneste romance.
Men hvad skal vi overhovedet med en 4’er? Og hvorfor er det, at det lige er Bridget, der er den rom-com-antiheltinde, vi skal følge over 20 år?
Ingen af os ved, hvad der skete videre med eksempelvis Vivian Ward fra ”Pretty Woman” eller Anna Scott fra ”Notting Hill”: Blev de gift, skilt, havde de hemmelige affærer, fik de børn? Det er tilsyneladende ikke lige så interessant.
Bridgets fortsatte berettigelse findes primært i genkendelighedens nostalgi samt det faktum, at hun er blevet et ikon, som mange kvinder kan spejle sig i, og som får os til at sænke skuldrene. Hvad der er mere interessant, er, hvordan Bridget-filmene altid formår at være film til tiden.
Da ”Bridget Jones’ Dagbog” udkom i 2001, grinede man, når moderen sagde til sin datter, at hun aldrig fik en kæreste, når hun lignede én, der lige var kommet ud af Auschwitz; at japanere var en frygtelig race, og når den fulde onkel tog hende på numsen.
Man blev ikke ilde til mode over filmens totalfiksering på Bridgets krop, og det var "jo bare humor", når alle – inklusive hende selv – fortalte hende, at hun var fed, selvom hun i virkeligheden var helt almindelig.
Pointen var da også at fremstille hende som en normal og attraktiv kvinde, der dog, som mange andre kvinder, så sig selv igennem Hollywood-idealernes tyranniske linse og dermed helt forvrænget.
Den nye film er renset fra såkaldte ”politiske ukorrektheder”, og der er en kulturel æra til forskel fra de første Bridget-film til denne.
1990’erne og 2000’erne var præget af et ekstremt tyndhedsorienteret skønhedsideal, hvor heroin chic-looket, som især Kate Moss repræsenterede, fyldte. Det var mere comme il faut at kommentere andres udseende og kroppe, mens den unge generation Z i dag er hurtig til at dømme den slags ude som infantil sexisme. Måske har tiden, der er gået, gjort Bridget til et større ikon end nogensinde ved at forvandle hende fra kikset autentisk til cool autentisk. Og heldigvis er Bridget nu blevet mere voksen og mere selvsikker, og det klæder hende.
Alligevel henvender filmen sig mest til dem, der allerede er fans, og til dem er der mere af det velkendte i vente. Som altid er Bridget sjov, og den nye film har da også langt mere format end 2’eren, der virkelig skrabede bunden.
”Bridget Jones: Vild med ham” taler til nostalgien og de gamle fans, der elsker hendes særlige evne til at få selv alt hurlumhejet til at føles umanerligt trygt og ukompliceret.
Bridget Jones: Vild med ham. Instruktion: Michael Morris. Manuskript: Dan Mazer og Abi Morgan. 124 minutter. England/USA/Frankrig 2025.
Nr. 985 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 18:00:00
Borgerkrigen i Sudan martrer landet, og nu er de civile blevet militære mål Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det fortæller Jakob Eilsøe Mikkelsen, chef for Red Barnets arbejde i Afrika.
Historien er ikke enestående. De civile i Sudan bliver i skyggen af den ufattelige borgerkrig i landet lige nu udsat for vold i et hidtil uset omfang.
Således var de sidste tre måneder af 2024 de mest voldelige, siden krigen mellem den sudanske hær (SAF) og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) brød ud i april 2023.
Fra oktober til og med december blev der begået mere end 700 overlagte voldshandlinger mod civile, hvor de stridende militære parter stod bag. Det er tæt på en fordobling sammenlignet med de foregående måneder i krigen.
Voldsbølgen ser ud til at fortsætte i det nye år. I januar blev der indrapporteret 208 voldshandlinger mod civile. En stigning på 78 procent i forhold til januar 2024.
Det viser tal fra det såkaldte Armed Conflict Location and Event Data Project (ACLED), som Red Barnet samarbejder med i Sudan.
"Der er sket et skred i krigsdynamikken de seneste måneder. Civile bliver nu set som et legitimt mål, og det gælder både børn og voksne. Det er en militær strategi, som bryder alle krigens regler, og et forsøg på at knække de dele af Sudans meget sammensatte befolkning, der støtter modparten. Vi ser stadig flere eksempler på etnisk motiveret vold i landet. Der har lige været et frygteligt angreb mod et hospital i El Fasher i det nordlige Darfur, hvor 70 civile blev dræbt," siger Jakob Eilsøe Mikkelsen, som i november 2024 besøgte det sydsudanske område Renk, der grænser op til Sudan, og hvor tusindvis af sudanske flygtninge hver eneste dag søger hen for at komme i sikkerhed fra krigens rædsler.
Voldtægter, drab, droneangreb, eksplosioner fra tungt artilleri, kidnapninger af børn og overfald ud af det blå. Volden kommer til udtryk på mange måder og skriver sig ind i en 21 måneder lang borgerkrig, der ifølge Jakob Eilsøe Mikkelsen rummer så mange tragedier, at det efterhånden er svært at begribe. 12 millioner sudanere er sendt på flugt, og der er erklæret hungersnød i landet. 30 millioner mennesker ud af Sudans befolkning på 48 millioner risikerer at sulte ihjel og har øjeblikkeligt brug for humanitær hjælp. Halvdelen af dem er børn.
"Men krigens parter respekterer ikke nødhjælpsorganisationerne, og det afskærer i nogle områder de civile fra den nødvendige hjælp," siger Jakob Eilsøe Mikkelsen.
Han peger på, at borgerkrigen har skiftet karakter. Sudans hær (SAF) har hidtil været den defensive part i krigen og har primært forsvaret sig mod de mange angreb fra Rapid Support Forces (RSF). Men den tilbageholdende tilgang er nu erstattet af en voldsom offensiv både på landjorden og i luften, og det betyder flere krigshandlinger, hvor civilbefolkningen kommer i klemme. Samtidig angriber den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) civil infrastruktur i et omfang, der ikke er set tidligere. Hospitaler, skoler, vandforsyninger og elnet står blandt meget andet for skud, og det er ifølge Jakob Eilsøe Mikkelsen uden hensyn til de civiles sikkerhed, men derimod et forsøg på at skabe så meget frygt, død og kaos som muligt for at fremme deres egen politiske dagsorden.
Den stigende vold mod civile i Sudan fik i januar FN til at råbe op.
"Volden er steget til et chokerende niveau. Børn risikerer ikke blot at blive dræbt i krydsild, men er nu også blevet militære mål", skrev FN i en pressemeddelelse den 17. januar.
Og det er da også særligt børnenes skæbne, som bekymrer Jakob Eilsøe Mikkelsen:
"Sudans børn er fremtiden. Det er dem, der skal gå i skole og lære at drive et samfund, hvor man ikke slår hinanden ihjel. Men de fleste af landets børn bliver i disse måneder direkte eller indirekte ødelagt og traumatiseret af en tilsyneladende grænseløs vold. Jeg frygter, hvilke langsigtede konsekvenser det har for Sudans muligheder for at rejse sig som land."
Nr. 984 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 18:00:00
Arkæologer i Norge finder enormt hus fra 200-tallet Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Det er et ufatteligt stort hus. Vi troede først, at vi havde fundet en tilbygning til slottet Kongens Hus, som Christian IV lod opføre i Sem i 1623. Men prøverne viste, at huset stammede fra 200 år efter Kristi fødsel," siger Jes Martens, lektor i arkæologi ved Universitetet i Oslo og projektleder på udgravningen i Sem, tæt ved den norske by Drammen.
Da arkæologerne fik de første resultater af kulstof 14-dateringerne, troede de ikke deres egne øjne. De måtte lave tre gange så mange prøver, som man normalt ellers ville gøre. De ville være sikre på, at der ikke var tale om en tilfældighed. Men prøve for prøve bekræftede dem i, at der var tale om et så stort hus, at de forestiller sig, at taget kan have været 11 til 12 meter højt.
Tidligere har der været teorier om, at der fandtes et større kongerige, der strakte sig fra Sjælland, op gennem Skåne, det vestlige Sverige og Viken-området rundt omkring Oslo. Man har også fundet spor af, at der har været organiseret større angreb mod Jylland fra dette "Kattegatrige". Men man har ikke fundet store, prægtige huse, hvor datidens kongemagt kunne have boet.
"Når vi tidligere har fundet rigdomme fra den tid, har det altid undret mig, at de her folk har boet i samme slags små hytter, som alle de andre mennesker gjorde. De måtte jo have deres egenartede huse, som viste, at man tilhørte 'overklassen'. Nu har vi altså fundet noget i Norge, der ligner et sted, som man kan forvente, at sådan en konge ville bo," siger Jes Martens, der tror, at storhuset i Sem er et af flere kongeresidenser.
Udgravningsholdet ved hvide pinde, der viser, hvor stolperne i storhuset har været placeret. Foto: Steffen Hansen/Universitetet i Oslo Tidligere har man fundet genstande fra romerne i Skandinavien, som har indikeret en samhandel mellem Romerriget og en større kongemagt i Skandinavien. Med fundet af storhuset i Sem, har man nu fundet et sted, der ville have været værdigt for sådan en kongemagt at bo i, mener Jes Martens.
Fundet er blot et af mange nye arkæologiske fund i Norge i de seneste årtier, og ifølge Jes Martens finder man i disse år flere arkæologiske fund i Norge, end man har gjort tidligere.
"Det hænger sammen med, at byggeaktiviteten er gået op, og at man er blevet mere systematisk, når man laver udgravninger," siger han.
Inden den massive udbygning af Norges motorvejsnet og flere andre store byggerier, har man undersøgt jorden for arkæologiske fund, og det har givet flere opsigtvækkende fund, som langsomt kan få arkæologer og historikere til at revidere Norges historie.
"Det har været med til at vise, at selvom der er nogle naturgivne forskelle, adskiller den norske historie sig ikke meget fra resten af Skandinavien," siger Jes Martens.
Nr. 983 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 18:00:00
”En kæmpe gave”: I en lejlighed på tredje sal bor seks personer fra tre generationer på 125 kvadratmeter Tryk Her
Tryk for at læse mere
Familien er en del af, hvad man kan kalde et stille oprør mod den isolerede kernefamilie. Ifølge tal fra Danmarks Statistik bor knap to procent af danske børnefamilier som familien på tredje sal, hvor flere generationer bor under samme tag. Og tallet vokser.
Mens familiens bolig bliver tre store planter fattigere, skal vi tale om vejen til at blive en udvidet kernefamilie med bedsteforældre. I køkken-alrummet står et langbord, og om bordet sidder 38-årige Maria Neela Sris og ægtefællen 41-årige Rasmus Rude samt mormor Meena, der er 67 år, og husstandens nestor, den 70-årige morfar Sri. Toårige Carl-Otto er lige løbet for at hente et eller andet, og husstandens yngste, Kai-August på et halvt år, sover.
Savnet af hænderDer er flere indgange til historien, så først fortæller mormor Meena og morfar Sri om deres opvækst i Sri Lanka. Meena har lige taget Kai-August op og er ved at give ham en flaske. Kai-Augusts hoved med de mørke lokker titter frem fra babydynen, som Meena har svøbt om ham. Hun voksede op som den ældste af syv i Sri Lanka.
”Min mor blev ikke særlig gammel, og jeg kom tidligt til at hjælpe til med at passe mine seks yngre søskende,” siger Meena.
For 41 år siden giftede hun sig med Sri. Som par skilte de sig ud, fordi ægteskabet ikke var arrangeret. Faktisk var der modstand i Meenas familie over, at hun valgte Sri, der har en kristen far og en hinduistisk mor. På grund af borgerkrigen i Sri Lanka flygtede familien, som har tamilske rødder. Deres store familier blev spredt til Indien, Canada, USA og Danmark, hvor Meena og Sri har boet siden 1986. De ankom til Danmark med deres ældste barn, og Neela Maria Sri var med på flugten i maven.
Meena og Sri opgav deres hjem i Vejle for at komme tæt på deres børn og børnebørn. De oplever, at det giver dyb mening at være så tæt på børnebørnene, som er henholdsvis to og et halvt år. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen Da de havde fået asyl, flyttede familien til landsbyen Havbro nær Aars i Himmerland. Selvom det er længe siden, de har boet i Havbro, så taler de varmt om tiden der. De fortæller om mennesker, som åbnede deres hjem for dem, og inden Meena vidste af det, havde hun lærte at strikke, røre en frikadellefars og lave brun sovs. Meena fik job på et børnehjem, og Sri uddannede sig til teknisk tegner. På grund af Sris arbejde måtte familien rykke til Vejle, hvor de købte hus og opbyggede en venskabskreds med andre tamilere.
”Det var meget hårdt, fordi vi var så langt væk fra vores netværk, og der var ikke nogen til at hjælpe, hvis der var et barn, som var syg. Jeg var glad for mit arbejde, men jeg syntes tit, at vores børn skulle være for meget alene hjemme.”
Sri havde et fuldtidsjob, mens Meenas arbejdsdag var delt i to. Hun arbejdede i en kantine, hvor hun hjalp med morgenmaden. Og ud på eftermiddagen mødte hun ind samme sted og gjorde rent. De timer, hun tilbragte i hjemmet, brugte hun hovedsageligt på at få styr på alt det huslige.
”Da vores ældste datter blev mor, vidste vi, at vi gerne ville være tæt på og kunne hjælpe.”
Det skortede ikke på advarsler fra deres omgangskreds i Vejle. Flere syntes, det var drastisk, at parret ville forlade Jylland og flytte efter deres børn. Første stop var Fyn, hvor deres ældste datter boede med sit barn. Sri siger:
”Men når vi har klaret at forlade Sri Lanka med de relationer og rødder, vi har der, så kan vi bestemt også klare at sige farvel til Vejle for at være tæt på vores børn.”
BålfestenRasmus Rude er vokset op i en kernefamilie i Nivå nord for København. Her mødte Neela Maria Sris ham første gang. Hun var 13 år, og han var 16 år. Neela havde taget turen fra Vejle til Nivå for at besøge sin veninde, som hun havde mødt på en sprogrejse til England. Venindens storebror var Rasmus Rude.
Neela Maria Sris kom senere til at studere psykologi i Aarhus, mens Rasmus Rude forfulgte en drøm om at uddanne sig til jazzguitarist, og han blev optaget på konservatoriet i Amsterdam. Han slap drømmen og vendte hjem til Danmark, hvor han studerede filosofi.
En varm sommeraften for 13 år siden stødte de to på hinanden. Neela Maria Sris sad ved et bål på Christiania i København, hvor hun skulle deltage i en ceremoni med indiansk inspiration. Det var fredag, og andre var taget til Christiania for at feste, og ceremonien udviklede sig i stedet til en bålfest, og pludselig så hun Rasmus Rude komme gående. Han havde været på Christiania for at spille. Hun genkendte ham straks. Hun sprang ham i møde og sagde:
”Hej. Kan du huske mig?”
Rasmus siger:
”Ja, men den skulle lige snurre et par gange.”
Mødet var indgangen til det, som i dag er et ægteskab med to børn. Da de mødtes, var hun psykolog, og som 31-årig etablerede hun psykologhuset Encounter. I dag har psykologvirksomheden adresse fem steder i landet og tilbyder evidensbaseret terapi. Her kommer mennesker, som kæmper med stress, angst og depression, men familie- og parforholdsproblematikker fylder.
Neela Maria Sris og Rasmus Rude ville gerne være forældre, men undervejs fandt de ud af, at det ville kræve, at de gik i fertilitetsbehandling. Det stod klart for Neela Maria Sris, at det var vigtigt, at de ikke udskød det.
”Jeg har haft mange forløb med en del kvinder, som aborterede og kæmpede med at være i fertilitetsbehandling, så jeg vidste, at vi skulle starte i behandling, før det med at blive forældre blev alt for presserende.”
Tre år og en del aborter senere ventede parret et efterårsbarn i 2022. Neela Maria Sris kombinerede ledelsesjobbet i Encounter med en stilling som ekstern lektor på Aarhus Universitet. Derfor var hun i Aarhus den augustaften, hvor hun begyndte at bløde voldsomt. Hun husker, at hun tænkte, at hun ville abortere. Hun fik tilkaldt hjælp, og fire timer efter ankomsten til Skejby Sygehus, var hun blevet mor. Carl-Otto vejede 945 gram og var født 10 uger for tidligt.
Den aften, hvor Neela Maria Sris blev indlagt og nedkom, var hendes mand sammen med sin svigerfar i parrets lejlighed på Islands Brygge. Rasmus Rude blev forenet med sin hustru og søn på Skejby Sygehus, og siden blev den lille familie overført til neonatalafsnittet på Hvidovre Hospital. Mormor Meena tog også til Islands Brygge.
Mormor Meena og morfar Sri blev boende i lejligheden, og de tog ofte turen til Hvidovre Hospital, hvor de kom med hjemmelavet mad, og de aflastede parret. Efter fem ugers indlæggelse satte Rasmus Rude sønnen i autostolen, og familien kørte mod hjemmet på Islands Brygge. De havde en åben indlæggelse, og den kommende tid var der flere indlæggelser, og mormor Meena og morfar Sri var der som ekstra hænder på hjemmebasen. En slags nødsituation blev til hverdag, da mormor Meena og morfar Sri flyttede fra Svendborg, hvor de havde boet hos deres ældste datter og til lejligheden i København.
For et halvt år siden kom Kai-August til verden. Neela Maria Sris var indlagt de sidste fem uger af graviditeten, og igen gjorde de ekstra hænder på hjemmefronten en forskel. Nu bor de seks personer fra tre generationer fordelt på 125 kvadratmeter.
Rum til overskud ”Når jeg ser på mine drenge, så giver det med at være flere generationer så god mening. Der er færre skænderier og diskussioner og ekstra voksne, som møder dem med kærlighed,” sige Neela Maria Sris, som her er fotograferet sammen med toårige Carl-Otto. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen Rasmus Rude har ikke tal på, hvor mange gange han er blevet spurgt, hvordan han dog kan holde ud at bo sammen med sine svigerforældre?
”Folk er generelt ret overraskede og siger, at de aldrig kunne bo med deres svigerforældre. Jeg ser det som en kæmpe gave, at der er så meget hjælp og så meget ekstra omsorg og kærlighed i hjemmet til drengene.”
Neela Maria Sris løfter Carl-Otto op på sit skød og siger:
”Når jeg ser på mine drenge, så giver det med at være flere generationer så god mening. Der er færre skænderier og diskussioner og ekstra voksne, som møder dem med kærlighed.”
I sit kliniske arbejde har Neela Maria Sris mødt mange forældrepar, som er i en form for krise, fordi de mangler aflastning.
”Efter de er blevet forældre, er der ikke megen tid til at se hinanden i øjnene, og når de endelig har fået puttet børnene, så restituerer de ved at se ned i telefonen. En dag vågner man måske op og synes, man har mistet sig selv, fordi man i en årrække ikke har haft tid til at se veninder, dyrke en hobby og i det hele taget dyrke de sider af én, som er med til at gøre én til den, man er.”
Med fire voksne i husholdningen er den aflastning en daglig virkelighed i hjemmet. I øjeblikket er parret på barsel, men som selvstændige byder hver dag også på en god del arbejde, der dog typisk klares fra lejligheden.
Mormor Meena og morfar Sris er de første, som står op. Hun tager sig af Kai-August, mens han koger en portion havregrød til det ældste barnebarn. Carl-Otto bliver vækket med sang. Neela Maria Sris synger dagen ind med Halfdan Rasmussens ”Godmorgen sol” – altså den med Jens og Kaj, som tisser på en tissemyre, og så har mor og søn en rolig time i køkkenet med grød og Minisjang, inden Rasmus Rude tager over og gør Carl-Otto klar til at komme i vuggestue. Når Carl-Otto går til tumlingedans og rytmisk legestue, så er det også ham, som følger.
Parret har aftalt, at Neela Maria Sris skal bruge mest mulig tid på virksomheden, mens Rasmus Rude står for madlavningen. Tit sidder Carl-Otto på køkkenbordet og følger med i sin fars arbejde med maden. Og mens far og søn taler sammen, er mormor Meena sammen med Kai- August.
Nogle aftener pakker Rasmus Rude sine guitarer og er ude at spille, og ganske ofte tager parret ud sammen en hverdagsaften. Senest gik turen til en biograf, hvor man kunne få serveret cocktails til filmen. Men hvad kræver det for at få en udvidet kernefamilie til at fungere?
Rasmus Rude siger:
”Det kræver noget rummelighed, og det går begge veje. Jeg oplever, at vi er gode til at give hinanden plads.”
Morfar Sri siger:
”Man skal kunne tilpasse sig, men det har vi lært, da vi kom til Danmark i sin tid. Jeg tror måske også, det ligger i vores kultur, at vi kan tilpasse os. I Sri Lanka er det jo skik, at kvinden flytter ind i sin mands familie, og at man ikke selv har valgt sin ægtefælle, og på den måde, så er vi nok opdraget til at kunne tilpasse os.”
Neela Maria Sris er enig med sin far. Det med at kunne tilpasse sig er et nøgleord. Hendes forældre taler tamilsk indbyrdes, men sproget i familien er dansk.
”Fordi mine forældre taler tamilsk, er jeg blevet bevidst om, hvor meget tamilsk kultur der er i sproget. Og nu, hvor jeg har en opgave med at opdrage vores børn, så overvejer jeg også, hvilke af de værdier mine drenge skal have med.”
Inde i soveværelset, som også er legeværelse, og hvor to af Rasmus Rudes guitarer står, er anbragt en statue af Sarasvati, der er gud for blandt andet visdom og uddannelse. Statuen har omtrent samme højde som Carl-Otto, der har tømt en kasse med klodser ud på gulvet. En af de ting, drengene gerne må få med, er et kendskab til hinduismen og dens skikke og ritualer.
Rasmus Rude siger: ”Jeg er fra en familie, hvor man ikke engang gik i kirke til jul. I vores hjem fylder religionen og hinduistiske ritualer. Jeg ser det som et spændende, eventyrligt magisk drys.”
En mand har været forbi, og Rasmus Rude hjalp med at få de store planter ned fra tredje. Mens de voksne har talt, har Kai-August hvilet i sin mormors arme, og Carl-Otto har omdannet sin høje stol til en butik med klodser og figurer.
”Se, mor,” siger han rækker en figur, frem som hun skal købe.
Hvis vi spoler filmen frem til den dag, hvor Neela Maria Sris og Rasmus Rude skal fejre sølvbryllup, hvad håber de så, at drengene vil sige om opvæksten i den udvidede kernefamilie?
Parret ser på hinanden, og så siger Neela Maria Sris:
”Jeg håber, de vil sige, at vi satte en ramme og tog nogle valg, som gav dem en barndom med rigtig meget overskud. Jeg håber, de vil fortælle, at der var overskud til at sætte sig ned og forklare tingene, overskud til at de voksne var kærlige mod hinanden og rum til kreativitet og aktiviteter.”
Nr. 982 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 17:42:00
Slave eller slavegjort? Ny DR-satsning har allerede skabt konflikt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den 2. marts udkommer første afsnit af den såkaldte dramadokumentar "Slave af Danmark", der er startskuddet til et større tema med titlen "Kolonimagt Danmark".
DR ønsker ifølge en pressemeddelelse at "zoome ind" på den periode, "hvor der blev tjent flest penge" på slaveriet, og mediegiganten har planlagt tv-programmer, artikler og samarbejder med skoler, biblioteker og museer.
At DR’s satsning kan blive polariserende, blev allerede tydeligt tidligt i udviklingsarbejdet.Det fremgår af et referat fra et informationsmøde i sensommeren 2023 mellem DR og forskellige kulturinstitutioner, som Kristeligt Dagblad er i besiddelse af. Særligt sprogbrugen om Danmarks kolonihistorie var et fokus på mødet, der skulle igangsætte et muligt formidlingssamarbejde mellem DR og forskellige aktører om det overordnede tema, som den kommende dokumentar er en del af.
DR berettede blandt andet, at man havde hyret konsulenter, så man ikke kom til "at træde ved siden af" ved for eksempel manuskriptskrivning. Kristeligt Dagblad har uden held forsøgt at få flere oplysninger om disse konsulenter.
DR taler ikke længere om "slaver"At DR så sent som i 2017 behandlede kolonihistorien med dokumentarserien "Slavenation Danmark", blev bragt op på mødet med de mulige samarbejdspartnere om DR's kolonitema, deriblandt Rigsarkivet, Nationalmuseet og Institut for Menneskerettigheder.DR forklarede behovet for at fortælle historien igen med, at "tiden er kommet til at rette fejl og mangler", og at måden at omtale emnet på har ændret sig siden sidst.
Medarbejderne fra DR blev bedt om at uddybe, hvordan den tidligere dækning af kolonihistorien var forældet.
"For eksempel det sprog, vi bruger, eller de stereotyper, vi kommer til at tegne. Vi har fået en øget bevidsthed," lød det fra DR.
I referatet fremgår det ikke, om DR gav eksempler på, hvordan man har justeret sproget siden den sidste dokumentar om emnet i 2017. Men man finder hurtigt et eksempel på nyt sprogbrug, når man læser foromtaler af den nye serie, der får premiere om nogle uger.
I 2017 brugte DR for det meste udtrykket "slaver" om ofrene for slavehandlen, men i omtalen af den kommende satsning kalder man dem konsekvent "slavegjorte" – et udtryk, der primært bruges blandt postkoloniale forskere for at tydeliggøre, at der var tvang forbundet med slaveriet.
Skelnen mellem "slavegjorte" eller "slaver" er ny, forklarer historieprofessor Niels Brimnes fra Aarhus Universitet, som medvirker i dokumentaren.
"Betegnelsen 'slavegjort' har vundet frem i stedet for 'slave' blandt yngre kritiske historikere, der er inspireret af postkolonial teori – og sikkert også kritisk raceteori. Man ønsker hermed at markere en distance til ældre og mindre kritiske positioner," forklarer professoren.
I sin egen bog "Slaveejerens død" fra 2022 begyndte Niels Brimnes for første gang at bruge begrebet slavegjort for at markere, at slave er noget, man gøres til af andre.
Niels Brimnes forventer, at DR vil bruge begrebet "slavegjorte" gennem serien – altså bortset lige fra i titlen. Og det sender et signal:
"Man kan sige, at det er symbolpolitik, og at DR markerer en position – men blandt fagfolk ville det ikke længere være neutralt at skrive 'slaver'," forklarer professoren, der understreger, at han ikke har været med til at udarbejde manuskript til serien.
Konflikt om navnBetegnelsen "slave" i dokumentarens titel, "Slave af Danmark", var også årsag til en konflikt, der kom til udtryk på mødet mellem DR og de mulige samarbejdspartnere i 2023.
Selvom DR i sin foromtale og i selve dokumentaren bruger udtrykket "slavegjort", benytter man det gammeldags udtryk i titlen.
Men repræsentanten fra Statens Museum for Kunst (SMK), Henrik Holm, var så utilfreds med det udtryk, at han truede med at holde sit museum ude af samarbejdet:
"Hvis det bliver kaldt 'Slave af Danmark', så vil Statens Museum for Kunst ikke være med," sagde han ifølge referatet.
Henrik Holm har i andre sammenhænge foretrukket at bruge udtrykket "slavegjort", og ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger ville museumsinspektøren også have det med i DR’s titel. Der blev dog ikke gjort alvor af truslen, og der er i dag planlagt et formidlingssamarbejde mellem DR og SMK, oplyser museets pressetjeneste.
Repræsentanterne fra Foreningen Kolonihistorisk Center – en privat forening, der ønsker mere kendskab til kolonihistorien – bad også DR gentænke den daværende arbejdstitel.
DR-medarbejdere fik diversitetstræningMed serien ville DR som beskrevet "rette fejl og mangler" i formidlingen af dansk kolonihistorie. Dette ønske blev muligvis mere indtrængende, da redaktionen bag "Slave af Danmark" i 2023 var til såkaldt diversitetstræning. Af et ministersvar til Folketingets kulturudvalg fremgår det, at der blev tildelt midler til et sådant forløb fra DR’s mangfoldighedspulje.
Diversitetstræning kan være kurser, der skal skabe en større bevidsthed om fordomme, racistisk sprogbrug og stereotype fremstillinger af minoriteter. Kurset bliver kort omtalt i referatet fra mødet mellem DR og kulturinstitutionerne:
"Redaktionen har været på kursus i mangfoldighed. Større fokus på diversitet i arbejdsteamet."
Kristeligt Dagblad har forsøgt at få oplyst navnet på konsulenten bag mangfoldighedskurset, men DR har afvist anmodningen.
Aktivistisk tilgangKonservativ rådmand på Frederiksberg Nikolaj Bøgh har tidligere været kritisk over for brugen af ordet "slavegjort", som han mener afslører en aktivistisk tilgang til kolonihistorien.
"Man bruger ordet for at lægge et ekstra lag på forståelsen af, at der har været tale om undertrykte mennesker. Men for almindelige mennesker har der aldrig været tvivl om, at slaverne var slaver mod deres egen vilje. Vi siger jo heller ikke trællegjort om slaver i vikingetiden," siger Nikolaj Bøgh, som er bekymret for, at DR med den kommende dokumentar går i "den samme aktivistiske grøft", som han mener, man har gjort med "Grønlands hvide guld".
"Det overrasker mig ikke, at de bruger det udtryk og hyrer diversitetskonsulenter, for der har i lang tid været en tendens til, at DR – måske særligt i deres dokumentarer – vinkler skævt i en venstredrejet retning. Men jeg håber, at det bliver et seriøst produkt, der gør os klogere frem for at manipulere, for det er vigtigt at formidle både de lyse og mørke sider i vores historie. Det skal bare være på et fagligt og faktuelt grundlag og ikke et aktivistisk."
Med på mødet i 2023 var også Institut for Menneskerettigheder, der var opsat på at drage paralleller mellem DR's kommende serie og racisme i nutiden. Instituttets repræsentant spurgte ifølge referatet, om DR ville samarbejde om at lave noget nutidigt, hvortil en unavngiven DR-repræsentant svarede:
"Kæmpe ja fra DR. Det nutidige spor er noget, der går meget igen, og noget, som også SKAL være en del af temaet."
Samarbejdsmulighederne, der blev vendt i 2023, har resulteret i flere projekter med biblioteker og skoler, som nu er blevet meldt ud.
Blandt andet har DR planlagt at sende flere af de medvirkende fra "Slave af Danmark" ud til 10-12 gymnasier og erhvervsskoler med deltagelse af Institut for Menneskerettigheder for at snakke med eleverne om kolonihistorie, diskrimination og rettigheder.
Også en række biblioteker skal samarbejde med DR for at fortælle slavernes egne historier og "ikke kun den polerede del af historien". Dette kan man blandt andet læse på hjemmesiden Bibliotekernes Temasamarbejde.
Kristeligt Dagblad har spurgt DR om brugen af diversitetskonsulenter. DR ønsker ikke at oplyse navnet på de pågældende konsulenter, men Lisbeth Langwadt, chef for DR-afdelingen Bred kultur og fakta, skriver i en e-mail:
"Redaktionen bag 'Slave af Danmark' har sparret med en række eksperter og konsulenter i de år, research og produktionen har stået på. Det drejer sig især om historiefaglige, der har hjulpet os med indsigt i perioder, personer, begivenheder, fortolkninger og så videre. Derudover har vi sparret med en række andre relevante fagligheder, heriblandt konsulenter med indsigt i diversitet og mangfoldighed omkring nogle af de emner og tematikker, der er fokus på i serien."
Om brugen af ordet "slavegjort", skriver hun:
"Redaktionen bag programmet har besluttet sig for at anvende ordet slavegjort. Men det udelukker ikke, at vi også anvender ordet slave eller afrikaner, hvis det passer bedre ind i konteksten – for eksempel i titlen ’Slave af Danmark’. Vi bruger ordet slavegjort, ligesom en lang række af de eksperter, vi har talt med, fordi det er med til at fortælle historien om, at slave, det er ikke noget, man er, men noget man bliver gjort til. Ligesom med så meget andet har sproget også her udviklet sig gennem årene, så vi bruger det mest nutidige i nutidslagene, men er tro mod det historiske sprogbrug i de historiske lag."
Nr. 981 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 17:34:00
Zebra stadig på fri hov i Vestjylland: Håbet svinder ind Tryk Her
Tryk for at læse mere
Zebraflokken løb mod Haunstrup Brunkulslejer?
Ja, og det var der, de kom fra hinanden. Vi fik styr på de to, men jeg er ærligt talt bekymret for den sidste, for vi har ingen idé om, hvor den er, og er den i bevægelse, har den jo fire verdenshjørner, den kan vælge imellem. I går havde vi tre droner oppe, også en varmesøgende, men uden resultat. Sent om aftenen var der nogle, der havde hørt en lyd derudefra. Men det var bælgmørkt, og vi kunne ikke selv høre noget. Men jeg er da bange for, at den er faldet i en sump og ikke kan komme op igen. Om en halv time går vi derover igen.
Er du bange for, at ulven tager den?
Nej, den er jo i hestestørrelse.
Hvad er det for en hvine-lyd, man kan høre i baggrunden, mens vi taler?
Det er den anden hoppe, der kalder på sin veninde. Vi overvejede faktisk at få optaget kaldet og afspille det på højttalere, så det kunne høres endnu længere væk. Men det ville nok forvirre mere, end det vil gavne. Så nu lader vi hende bare kalde. Der er god lyd på. De to, vi har tilbage, er lige kommet ud af girafstalden, hvor de har stået og varmet sig i nat.
Den tredje zebra er set flere steder, blandt andet i landsbyen Fjeldsted og ved en gård med heste?
Ja, der er flere, der har set og filmet den. Men den forsvandt hurtigt igen.
Zebraer er næppe godt kamuflerede i Vestjylland, den må da være til at finde?
Det er også det, vi stadig håber, for så bliver der da stor glæde.
Hvornår åbner sæsonen, og tror du al den omtale af din zoo giver flere gæster?
Palmesøndag. Og hvis det her ender lykkeligt, tror jeg da, at det er en fordel for alle parter.
I har haft Jyllands Park Zoo siden 1998. Er der andre dyr, der er sluppet ud?
Ja der har været lidt, en kænguru og nogle dådyr, men de står som regel og vil ind igen næste dag. Det er også det, vi håber med zebraen; at den selv finder tilbage. Risikoen for, at de lige ramte låsen under tumulten, er 1 til 1000 og superærgerligt. Alle andre steder var der bare kommet en lille bule i hegnet. Det er højst sandsynligt hingsten, de to andre har møflet op ad låsen.
Hvad kan folk gøre for at hjælpe?
De må meget gerne ringe til os, hvis de hører eller ser en zebra. Men det ved de allerede.
Hvordan har du det lige nu?
Jeg var helt udkørt efter i går, så jeg sov da i nat. Men jeg er som sagt bange for, at tiden er ved at løbe ud. Sidste gang vores zebra blev set, var engang i går, og det undrer os, for det er mærkeligt, at sådan et dyr kan gå ubemærket hen i dagslys. Men her fredag sender vi dronerne op igen og håber stadig at få den hjem i god behold.
Ove Nordestgaard med parkens pt eneste zebrahoppe i baggrunden. Foto: Mike Basse
Nr. 980 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 17:33:00
Rekord mange enlige: Parterapeuten guider til det gode kærlighedsliv som single eller par. Tryk Her
Parterapeuten giver gode råd til dit kærlighedsliv om du er i et parforhold, er glad som single eller ønsker dig en kæreste.
Nr. 979 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 17:24:00
Holger Rune har brug for pause: Melder afbud til turnering Tryk Her
Nr. 978 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 17:19:00
Tre i kritisk tilstand efter færdselsuheld med gyllevogn i Vestjylland Tryk Her
Nr. 977 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 17:08:49
Novo falder for sjette dag i træk – C25-aktie spås tocifret optur Tryk Her
Novo falder for sjette dag i træk – C25-aktie spås tocifret opturNovos kursudvikling afgøres af én t...
Nr. 976 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 17:08:49
Novo falder for sjette dag i streg – C25-aktie spås tocifret optur Tryk Her
Novo falder for sjette dag i streg – C25-aktie spås tocifret opturNovos kursudvikling afgøres af én...
Nr. 975 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 17:08:08
Tre personer i kritisk tilstand efter sammenstød med gyllevogn Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tre personer er i kritisk tilstand, efter at en personbil fredag eftermiddag er kørt sammen med en gyllevogn på Sevelvej nær den vestjyske by Vinderup.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på X.
Til at starte med oplyste politiet, at der var seks personer i personbilen, men det tal er siden blevet opjusteret til syv.
To af dem bliver bragt til Aarhus Universitetshospital i Skejby, mens de øvrige bliver bragt til Regionshospital Gødstrup.
De fire, der ikke er i kritisk tilstand, har behandlingskrævende skader, oplyser politiet.
Ulykken er sket ved Sevelsvej 77. Der er helt spærret på vejen, og det vil der være i en "rum tid", skriver politiet på X.
- Find alternativ rute selv, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på X.
Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj oplyser, at en bilinspektør er blevet kaldt til ulykkesstedet.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
/ritzau/
Nr. 974 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 16:51:00
Zelenskyj: 'Jeg vil kun mødes med én russer, og det er Putin' Tryk Her
Nr. 973 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 16:46:41
Økonomiprofessor advarede folk bag kryolitdokumentar før udgivelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Økonomiprofessor Torben M. Andersen, som er formand for Grønlands Økonomiske Råd, var inden udgivelsen af dokumentarfilmen "Grønlands hvide guld" kritisk over for brugen af et tal om omsætningen fra en kryolitmine.
Ifølge DR mente han, at det ville afspore debatten. Han oplyste også, at han ville gentage sin kritik, efter at dokumentaren udkom.
Det skriver DR i et dokument, hvor de beskriver arbejdsprocessen bag, som er blevet fremlagt fredag.
Ifølge DR's gennemgang skal han have stillet sig kritisk over for brugen af tallet både i forsommeren 2024 og i starten af 2025.
I dokumentaren, som er produceret for DR, hævdes det, at Danmark har haft en omsætning på op mod 400 milliarder kroner på en kryolitmine i Grønland i nutidskroner.
Førende økonomer og kritikere mener, at det i dokumentaren fremstår som om, at det er Danmarks afkast på minen - altså hvad der er tjent.
DR afviser i dokumentet, at der bliver sat lighedstegn mellem omsætning og afkast i dokumentaren.
Under arbejdet med dokumentaren var økonomiprofessoren ikke den eneste kritiske røst.
I dokumentet skriver DR, at Kasper Regenburg, som er post.doc. på CBS, blev hyret til at lave stikprøver af redaktionens måde at læse regnskaber fra kryolitselskaberne på.
Han understregede, at han ikke mente, at omsætningen var en retvisende måde at opgøre Danmarks samfundsfortjeneste.
I dokumentet om arbejdet beskriver DR, at redaktionen bag dokumentaren nåede frem til, at man ikke kunne konkludere, hvad Danmark havde fået ud af minen, men kun hvad der var blevet omsat for.
- Og så vise, at der internationalt er uenighed mellem økonomer om, hvordan man egentlig skal opgøre det økonomiske forhold, lyder det.
Torsdag forholdt nyhedsdirektør Sandy French sig til kritikken i en pressemeddelelse fra DR.
Her lød det, at man ville offentliggøre dokumentet om arbejdsprocessen torsdag, ligesom DR vil sætte gang i en gennemgang af eksternt producerede dokumentarer.
/ritzau/
Nr. 972 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 16:46:00
Fire års fængsel for voldtægt i Botanisk Have i Aarhus Tryk Her
Nr. 971 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 16:36:00
Finn Nørgaard-prisen går til forening for at mindske marginalisering og radikalisering Tryk Her
Prisen opkaldt efter manden, der blev dræbt på Krudttønden, går i år til foreningen Dialog på Tværs.
Nr. 970 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 16:35:52
Zelenskyj fastslår at Ukraine er klar til reelle fredsforhandlinger Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ukraine er klar til reelle fredsforhandlinger, men Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil kun mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Og det vil først ske, når der er lagt en fredsplan med USA og Europa.
Det siger Zelenskyj på sikkerhedskonferencen i München fredag.
- Jeg vil ikke mødes med forskellige russere. Jeg vil kun mødes med én russer: Putin. Og det vil kun ske, når vi har en fælles plan med Trump og Europa. Så vil vi sætte os ned med Putin og stoppe krigen.
- Kun i dette tilfælde er jeg klar til at møde op, siger Zelenskyj.
Han mener, at USA's præsident, Donald Trump, kan løse op for konflikten, hvis altså han stiller sig entydigt på Ukraines side.
- Jeg regner med ham. Folk har stemt på ham, og vi kan se, at han er en stærk mand.
- Hvis han vælger vores side og ikke står i midten, så vil han virkelig kunne lægge pres og få Putin til at stoppe krigen. Han kan gøre det, siger Zelenskyj.
Udmeldingen kommer, efter at Trump administrationen i denne uge ellers er kommet med en serie nedslående udmeldinger for Ukraine.
USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, fastslog onsdag, at Ukraine må opgive territorium til Rusland som del af en fredsløsning. Her må Ukraine også droppe ønske om at komme med i Nato.
Netop Nato-medlemskab var ellers omdrejningspunkt for Zelenskyjs egen "sejrsplan" for fred, der blev fremlagt i september.
Her skulle Nato-medlemskabet forhindre et nyt angreb fra Rusland efter en fredsslutning.
Zelenskyj siger fredag, at Ukraine bliver nødt til at fordoble sin hær, hvis ikke man kommer med i Nato. Ellers vil risikoen for et nyt angreb være for stor.
Der diskuteres dog også, om europæiske lande kan sende fredsbevarende styrker til Ukraine.
Det vil i givet fald blive uden amerikansk deltagelse, og den fredsbevarende styrke vil ikke blive omfattet af Natos artikel fem, sagde Hegseth i denne uge.
Det betyder, at hvis de fredsbevarende soldater blev angrebet, så vil USA og andre medlemmer af Nato-alliancen ikke være forpligtet til at involvere sig direkte i kampene med Rusland.
Trods de nedslående meldinger, så har Trump dog på andre måder stillet sig på Ukraines side.
USA sender fortsat militært udstyr til Ukraine, USA har opretholdt sanktionerne mod Rusland, og Trump har truet Putin med nye omfattende sanktioner, hvis ikke Rusland kommer til forhandlingsbordet.
Den amerikanske enegang, hvor Trump blandt andet talte i telefon med Putin uden deltagelse af Ukraine eller europæiske allierede, har dog skabt frustration i Europa.
Trump har siden understreget, at Ukraine vil blive involveret i fredsforhandlingerne.
Samtidig har Trump-administrationen ifølge Natos generalsekretær, Mark Rutte, sendt næsten hele det udenrigspolitiske hold til sikkerhedskonferencen i München.
Dermed bliver de europæiske allierede også konsulteret, sagde Rutte fredag.
Ud over forsvarsminister Pete Hegseth deltog blandt andre vicepræsident J.D. Vance også i fredagens møde i München.
/ritzau/
Nr. 969 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 16:19:56
Ukraine får hundredvis af faldne soldater retur fra Rusland Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ukraine har fået udleveret de jordiske rester af 757 soldater, der er blevet dræbt i kamp mod russiske styrker.
Det oplyser ukrainske myndigheder fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.
Der er tale om en af de største udvekslinger af faldne soldater, siden Rusland for næsten tre år siden invaderede Ukraine.
Antallet af dræbte soldater, der nu er leveret tilbage til Ukraine, understreger de høje menneskelige omkostninger ved krigen.
Det er ikke umiddelbart oplyst fra russisk side, hvor mange krigsofre Ukraine har udleveret til gengæld for at få sine egne faldne soldater retur.
Hverken Ukraine eller Rusland offentliggør tal på, hvor mange soldater de har mistet på slagmarken.
Udveksling af krigsfanger og faldne soldater er et af de få områder, hvor der stadig foregår en form for samarbejde mellem Ukraine og Rusland.
- Som et resultat af repatrieringen er ligene af 757 faldne ukrainske soldater returneret til Ukraine, meddeler den ukrainske regerings agentur, der tager sig af koordinering omkring krigsfanger.
De 757 soldater er blevet dræbt i Donetsk-regionen i det østlige Ukraine.
Det er en af de fire regioner, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, har erklæret som en del af Rusland.
Kampene i Donetsk er de blodigste i krigen mellem Ukraine og Rusland.
/ritzau/AFP
Nr. 968 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 16:05:00
Korrespondent: Frustrationen breder sig blandt den ukrainske befolkning Tryk Her
Det Nato-medlemskab, som Ukraine havde håbet på, hænger lige nu i en tynd tråd.
Nr. 967 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 16:03:00
J.D. Vance langer ud efter Europa Tryk Her
Nr. 966 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 16:00:03
Finn Nørgaard-pris går til forening for at mindske radikalisering Tryk Her
Tryk for at læse mere
Fredag er foreningen Dialog på Tværs blevet tildelt Finn Nørgaard Prisen 2025.
Det er sket på tiårsdagen for angrebet på Krudttønden i København, hvor filminstruktør Finn Nørgaard var blandt de tre dræbte.
Prisen blev oprettet i 2016 af Finn Nørgaard Foreningen og gives ifølge foreningen til initiativer, der har gjort en særlig stor forskel for udsatte børn og unge.
I år modtager Dialog på Tværs prisen for deres dybdegående arbejde med at bygge bro mellem mennesker fra forskellige baggrunde, oplyser Finn Nørgaard Foreningen i en pressemeddelelse.
Her lyder det videre, at gennem dialogworkshops, forumteater og fællesspisninger skaber foreningen rum for forståelse og fællesskab.
- I en tid med risiko for stigende polarisering viser Dialog på Tværs os, at stærkere relationer er nøglen til et stærkere samfund.
- De fortjener i den grad denne pris for deres dedikation til at mindske marginalisering og radikalisering, siger sekretariatsleder Pia Toftdal fra Finn Nørgaard Foreningen.
Sammen med prisen uddeles et arbejdslegat på 50.000 kroner.
Dialog på Tværs blev stiftet i 2019 og er primært drevet af frivillige. Den vil med egne ord gøre det nemmere for os at være sammen på tværs af blandt andet forskellige kulturbaggrunde og fordomme.
Spørger man foreningens leder og stifter, Karen Nørskov, er anerkendelsen "en stor opmuntring til vores arbejde og en kæmpe hjælp".
- Dialog handler om at finde frem til det fælles menneskelige i os alle - uanset hvordan vi ser ud, hvad vi tror eller ikke tror på, om man har dybe rødder her i landet eller rødder et andet sted i verden.
- Og det er der måske mere end nogensinde brug for i en tid med digitalisering og globalisering, som har en tendens til at skabe polariteter, siger hun i pressemeddelelsen.
Finn Nørgaard Foreningen blev stiftet af familie og venner til Nørgaard, efter at han blev dræbt af Omar el-Hussein under angrebet på Krudttønden i København.
Angrebet fandt sted 14. februar 2015. Omkring klokken 01 natten til den 15. februar affyrede Omar el-Hussein også skud foran synagogen i Krystalgade.
Her blev Dan Uzan, som stod vagt foran synagogen, dræbt.
Omar el-Hussein blev dræbt tidligt søndag morgen den 15. februar efter en skudveksling med politiet på Svanevej tæt på Nørrebro Station.
/ritzau/
Nr. 965 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 15:51:27
Kina afviser at presse Rusland til fred gennem sanktioner Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kina afviser at bruge sanktioner over for den russiske energisektor til at presse Rusland til fred.
Det fastslår Kinas udenrigsminister, Wang Yi, på sikkerhedskonferencen i München.
- Kina og Rusland har bygget et omfattende strategisk partnerskab. Så Kina og Rusland har i dag et normalt forhold.
- Hvis Kina ikke købte gas fra Rusland, hvilket land skulle vi så købe fra? Vi har brug for så meget gas, at det ikke er muligt. Det kan vi ikke tillade. Vi skal være ansvarlige over for vores befolkning, siger Wang Yi.
Han mener, at "nogle lande" politiserer økonomien og samhandlen "over for Kina". Den bemærkning er måske især rettet mod USA's præsident, Donald Trump, der senest har besluttet at lægge ekstra told på kinesiske varer.
Dermed skal USA og Europa ikke regne med hjælp fra Kina til at lægge pres på Ruslands præsident, Vladimir Putin, i forhandlingerne om fred i Ukraine.
- Når det er sagt, så har Kina hele tiden lagt vægt på, at alle konflikter og uoverensstemmelser skal løses via dialog. På en politisk måde. For brug af magt og sanktioner kan ikke fuldstændigt løse problemerne.
- Det gælder også Ukraine. Her har Kina understreget, at alle landes territoriale integritet skal respekteres, siger Wang Yi.
Blandt andre Natos generalsekretær, Mark Rutte, har dog anklaget Kina for indirekte at støtte Ruslands krig gennem køb af energi og salg af produkter, der kan bruges i produktion af militært udstyr.
/ritzau/
Nr. 964 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 15:31:04
Boom i militærbudgetter giver kraftig vækst i Hvidovre Tryk Her
Boom i militærbudgetter giver kraftig vækst i HvidovreMasser af lande øger deres budgetter til milit...
Nr. 963 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 15:30:04
Forældre nægter at overvåge deres børns adfærd på de sociale medier Tryk Her
Tryk for at læse mere
Sociale medier er i stigende grad blevet en del af danske børns hverdag, og mange forældre har svært ved at følge med i, hvad deres børn forbruger på nettet.
Samtidig ønsker forældre ikke at overvåge deres børn på de digitale platforme.
Det viser en ny undersøgelse fra medlemsorganisationen Digitalt Ansvar.
Undersøgelsen viser, at 15 procent af danske forældre gør brug af såkaldt forældrekontrol. Samtidig kender 75 procent af forældrene til værktøjet.
Ifølge Digitalt Ansvar viser analysen, at forældrekontrol ikke harmonerer med danskernes måde at opdrage børn på.
- Det peger på, at danske forældre ikke benytter sig af forældrekontrol, fordi de vægter tillid og dialog højt i opdragelsen, siger Ask Hesby Holm, direktør for Digitalt Ansvar.
Det er særligt forældre, der er meget opmærksomme på deres børns digitale liv i forvejen, som gør brug af forældrekontrol. Det viser undersøgelsen.
Ifølge Kathrine Elmose Jørgensen, som er digital medieekspert hos Børns Vilkår, er det positivt, at forældre fravælger muligheden for at kontrollere deres børn.
- Vi mener ikke nødvendigvis, at forældrekontrol giver børn mod og tillid til at tale med deres forældre om, hvad der kan være godt og dårligt på sociale medier. Det er vigtigt, at børnene selv får de kompetencer, siger hun.
Hun understreger, at forældre alligevel skal interessere sig og tage ansvar for deres børns adfærd på sociale medier.
- Forældrekontrol er techvirksomhedernes forsøg på at lægge ansvaret helt over på forældrene. I stedet burde de sikre, at platformene rent faktisk er børnevenlige at færdes på, siger hun.
Samtidig kalder hun forsøget på at få platformene til at tage ansvar for "en lang sej kamp".
78 procent af forældrene i undersøgelsen svarer, at de stoler på, at deres barn fortæller dem, hvis de oplever problemer på de sociale medier.
De siger også, at det er grunden til, at de ikke bruger forældrekontrol.
- Det er også vigtigt, at man ikke lægger ansvar over på børnene og siger, at de skal komme til de voksne. Det er nemt nok at sige, at børnene nok skal komme til en, hvis de oplever noget ubehageligt, siger Elmose Jørgensen.
Ifølge hende er det vigtigt, at forældre orienterer sig i sociale medier og har en løbende samtale med deres børn om emnet.
Det gælder eksempelvis, hvilke platforme og hvilket indhold der findes, men også hvad der er godt og dårligt ved sociale medier.
Derudover påpeger Kathrine Elmose Jørgensen, at det er vigtigt, at informere børn om, hvilke forretningsmodeller og algoritmer der ligger bag sociale medier.
- På den måde giver man børnene mulighed for at forstå, hvad det er, man som forbruger bliver produkt i, når man eksempelvis deltager i en konkurrence på sociale medier eller kommenterer på et opslag fra en influencer, siger hun.
Langt de fleste sociale medier har efterhånden indstillinger, der kan hjælpe forældre med at overvåge deres børn.
Det gælder blandt andet YouTube, Instagram og Snapchat.
Ifølge Digitalt Ansvars direktør, Ask Hesby Holm, er det et problem, hvis børn interagerer på de sociale medier uden sikkerhedsforanstaltninger.
- Der er potentielt en stor børnegruppe, som efterlades alene på perronen uden noget som helst opsyn, når de færdes på nettet, siger Ask Hesby Holm.
- Og det gør dem langt mere udsatte for overgreb og andre ubehagelige oplevelser, tilføjer han.
Samtidig er organisationen enig med Børns Vilkår i, at det ikke udelukkende er forældrenes ansvar. I stedet er det platformene selv, der burde tage ansvar over for deres brugere.
/ritzau/
Nr. 962 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 15:28:56
Vance opfordrer tyske politikere til at droppe brandmur mod AfD Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA's vicepræsident, J.D. Vance, opfordrer tyske politikere til at droppe aftalen om ikke at inddrage Alternative für Deutschland (AfD) i politiske aftaler.
Det siger han i en tale ved sikkerhedskonferencen i München.
Her kommer Vance med en kraftig opsang til europæiske politikere, som han mener har glemt, hvad demokrati og ytringsfrihed er.
- Intet demokrati - hverken det amerikanske eller det tyske - kan overleve at sige til millioner af vælgere, at deres tanker, bekymringer og håb ikke er gyldige. Eller er uværdige til blot at blive overvejet.
- Demokrati hviler på det princip, at befolkningens stemme er vigtig. Der er ikke nogen plads til brandmure. Enten opretholder man det demokratiske princip, eller også gør man ikke, siger J.D. Vance.
Dermed blander han sig nu i den tyske valgkamp, der er inde i sin afgørende fase.
Her har det i forvejen vakt frustration hos blandt andre Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, at Elon Musk har anbefalet de tyske vælgere at stemme på AfD.
Det er utidig indblanding i det tyske valg, har de lydt fra Scholz. Men den kritik afviser J.D. Vance.
- At udtrykke en mening er ikke valgindblanding. Heller ikke, når indflydelsesrige folk uden for dit eget land udtrykker deres mening.
- Jeg siger dette med al mulig humor. Hvis det amerikanske demokrati kan overleve ti års skæld ud fra Greta Thunberg, så kan I overleve nogle få måneder med Elon Musk.
J.D. Vances tale kommer, mens Tyskland kæmper med efterdønningerne af en 24-årigs bilangreb på en menneskemængde i netop München. 36 personer kom til skade, da den manden kørte en bil ind i mængden.
I første omgang meldte tysk politi ud, at den mistænkte var en asylansøger fra Afghanistan.
Senere har myndighederne dog sagt, at den 24-årige har opholds- og arbejdstilladelse i Tyskland.
- Det er en forfærdelig historie, som vi har hørt alt for mange gange i Europa og i USA.
- Hvor mange gange skal vi opleve disse angreb, før vi ændrer kurs og tager vores civilisation i en ny retning?, spørger Vance i talen.
Han mener - ligesom AfD - at de tyske og europæiske politikere nu bør få greb om Europas grænser og migrationspolitik.
- Ingen vælgere på det europæiske kontinent har stemt for, at man skulle åbne grænserne for millioner af migranter, som ikke blev kontrolleret.
- Over hele Europa stemmer vælgerne for politikere, der lover at stoppe en migration, der er ude af kontrol. De vælgere ønsker ikke at blive ignoreret af deres ledere, siger J.D. Vance.
/ritzau/
Nr. 961 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 15:28:00
Kunstig intelligens hjælper fodboldklubber med at lægge taktik: 'Vi er ikke ude på at fjerne det menneskelige' Tryk Her
Nystiftet firma har fået FC København, Brøndby, AaB og Randers FC som kunder.
Nr. 960 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 15:27:12
55-årig får fire års fængsel for voldtægt i Botanisk Have Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 55-årig mand er fredag blevet idømt fire års fængsel for en voldtægt begået i Botanisk Have i Aarhus i september sidste år.
Det skriver TV 2 Østjylland, der er til stede i Retten i Aarhus, hvor dommen er blevet afsagt fredag eftermiddag.
Thomas Richardt Sylvest er ifølge Århus Stiftstidende, der også har overværet sagen, fundet skyldig i fuldbyrdet voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse og grov vold.
Derudover skal han betale 100.000 kroner i erstatning til den forurettede, en 53-årig kvinde.
Tidligere fredag erkendte den 55-årige, at han havde udsat kvinden for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, og at han udsatte hende for vold.
Voldtægten fandt sted 21. september 2024 omkring klokken 05.00 og en halv time frem ved en sti nær parkeringspladsen ved Botanisk Have.
Her overfaldt manden ifølge anklageskriftet den 53-årige kvinde bagfra, mens han var delvist maskeret.
Han tog kvælertag på hende, pressede hende hårdt ned mod jorden og slog hende i hovedet med knyttet næve flere gange.
Kvinden blev desuden udsat for en fuldbyrdet voldtægt, selv om hun strittede imod både verbalt og fysisk.
Som resultat af voldtægten og volden fik kvinden flere blå mærker, hudafskrabninger og et kæbebrud, lyder det i anklageskriftet.
Anklagemyndigheden gik efter fem års fængsel til Thomas Richardt Sylvest. Anklager Jesper Rubow lagde ifølge TV 2 Østjylland blandt andet vægt på, at den 55-årige er tidligere straffet.
Forsvaret mente, at manden skulle idømmes tre år og seks måneders fængsel. Som en formildende omstændighed blev det nævnt, at den 55-årige var beruset på gerningstidspunktet.
Den 55-årige beder ifølge de medier, der er til stede i retten, om betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.
Det var DNA-prøver fra gerningsstedet, der ledte politiet på sporet af den nu dømte.
- Der er lavet et grundigt og omfattende efterforskningsarbejde i sagen, og specielt fundet af den nu dømte mands DNA på den forurettede kvinde blev helt afgørende for opklaringen af sagen, siger specialanklager Jesper Rubow i en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.
/ritzau/
Nr. 959 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 15:09:00
Flere ting peger i retningen af et islamistisk motiv bag München-angreb Tryk Her
Mistænkt har erkendt, at han bevidst kørte ind i folk.
Nr. 958 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 15:01:00
Der mangler tandplejere landet over, og det kan gå ud over sundheden Tryk Her
En tredjedel af de opslåede tandplejestillinger bliver ikke besat, og derfor skal der oprettes flere studiepladser, mener fagforeningen Danske Tandplejere.
Nr. 957 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 15:01:00
Betonsilo genopbygges efter dødsulykke Tryk Her
Nr. 956 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 14:48:15
Minister kalder brandattentat i København groft og hensynsløst Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det var både groft og hensynsløst, da en organisation i København blev udsat for et brandattentat natten til 13. januar.
Sådan lyder det fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) i et skriftligt svar til Ritzau.
- Brandstiftelse er en grov og hensynsløs forbrydelse, der i værste fald kan koste andre mennesker livet, lyder det fra ministeren.
Det er endnu uvist, hvad motivet for branden var, men organisationen, Global Aktion, kalder brandstiftelsen politisk motiveret.
Global Aktion har tidligere efterlyst en reaktion fra justitsministeren.
- Det er dejligt, at det officielle Danmark lægger afstand til den form for metoder. Vi er kede af, at det har taget en måned, siger politik- og kampagnekoordinator hos Global Aktion Morten Nielsen i kølvandet på ministerens udmelding.
Der er ifølge politiet ikke en sikkerhedsrisiko mod organisationen, oplyser han.
- Vi ved selvfølgelig heller ikke, hvad årsagen er, andet end det visitkort, gerningsmændene efterlod, tilføjer han.
Gerningsmændene havde ifølge Global Aktion skrevet "Stop supporting terrorism" og "Sahara belongs to Morocco" på fortovet ud for lokalerne samme dag som branden.
Attentatet har ifølge Global Aktion tråde til aktivistorganisationens arbejde i relation til en konflikt om det omstridte område Vestsahara, der har været besat af Marokko siden 1979.
Ministeren ønsker ikke at kommentere et muligt motiv.
- Når det er sagt, vil jeg dog gerne slå fast, at jeg naturligvis tager den skarpeste afstand fra den form for handlinger, lyder det fra Peter Hummelgaard.
To mænd sidder varetægtsfængslet i sagen. De er sigtet for brandstiftelse og besiddelse af en håndgranat.
De nægter sig skyldige. Politiet har tidligere oplyst, at mændene er bandemedlemmer.
Ingen personer kom til skade i branden, men der skete alvorlig skade på beboelsesejendommen, fremgår det af sigtelsen.
Ritzau prøver at få en kommentar fra Københavns Politi.
/ritzau/
Nr. 955 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 14:46:48
EU vil dispensere fra budgetregler for investeringer i forsvar Tryk Her
Tryk for at læse mere
EU-Kommissionen ønsker at aktivere en særlig klausul, der gør det muligt for EU-landene at bruge mere, end EU's budgetregler tillader, hvis pengene bruges på forsvar.
Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i tale ved sikkerhedskonferencen i München.
Dermed gør hun det klart, at EU-landene skal investere markant mere i forsvar. Og det skal ske hurtigt.
- Hvis EU-landene skal gå fra at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar til at bruge mere end tre procent, så vil det kræve investeringer for milliarder af euro, siger von der Leyen.
Derfor bliver Europa nødt til at vælge en "modig tilgang", siger hun.
- I tidligere kriser har vi aktiveret undtagelsesklausulen. Sagt mere enkelt: Vi gav medlemsstaterne lov til at lave markant større offentlige investeringer i forbindelse med krisen.
- Jeg mener, at vi nu er i ny periode med krise, som kræver en tilsvarende tilgang. Derfor vil jeg foreslå at aktivere undtagelsesklausulen for forsvarsinvesteringer, siger von der Leyen.
Der er allerede bred enighed i EU om, at der skal oprustes. Regningen kan ifølge EU-Kommissionen løbe op i 500 milliarder euro over ti år. Det svarer til mere end 3700 milliarder kroner.
Von der Leyen erkender dog, at den regning er vanskelig at løfte for EU-landene, som er underlagt krav til, hvor meget gæld og underskud de må have.
EU-landenes underskud må højest udgøre tre procent af bruttonationalproduktet (bnp).
Den offentlige bruttogæld må højest udgøre 60 procent af bnp. Hvis et EU-land overskrider det, så skal gælden nedbringes med en tilfredsstillende hastighed.
Det udfordrer dog mange EU-lande. Eksempelvis er Frankrigs årlige underskud over fem procent af bnp, og gælden er på over 110 procent af bnp.
Dermed kan Frankrig reelt ikke deltage i Europas oprustning medmindre der laves store besparelser eller skattestigninger.
/ritzau/
Nr. 954 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 14:45:00
Fredsforsker: På en kaotisk måde kan Trump sætte gang i fredsforhandlinger Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er en ret kaotisk måde. Det gælder både de her udtalelser, og at Trump siger, at USA's repræsentanter skal mødes med Ukraine og Rusland under weekendens sikkerhedskonference i München, selvom de to lande ikke har sagt ja til det.
I forhold til udtalelserne om Nato-medlemskab og opgivelse af territorier er det ikke anderledes end det, vi har hørt ham og folk omkring ham sige tidligere. Mange siger, det stiller Ukraine i en dårlig position, og at Trump nærmest har kapituleret. Det er på sin vis rigtigt, at Trump fjerner Ukraines kort på hånden, når han siger, at Nato-medlemskab er urealistisk. Men det er faktisk urealistisk at indfri, fordi der ikke er opbakning til det blandt alle Natos 32 medlemslande. Ved at tage udgangspunkt i den realisme kan man "befri" Ukraine fra at skulle afstå fra ønsket om Nato-medlemskab.
Så selvom det ser kaotisk ud, kan det være med til at sætte gang i en fredsforhandling?
Det vil tiden vise. Det store spørgsmål er, om Trump og Putin mødes om deres friske idéer og skubber Ukraine ud på et sidespor. Det var Trumps tilgang i Afghanistan, hvor han havde forhandlinger med Taleban udenom den folkevalgte afghanske regering og lavede en af vor tids dårligste fredsaftaler.
Der er også den mulighed, at mødet mellem Trump og Putin giver symbolske point til Putin, uden at det udmønter sig i en aftale.
Trump har den fordel, at han ikke er bange for at tale med dem, der ikke er på talefod med hans allierede. Det kan have sin fordel at tage tyren ved hornene og se fjenden i øjnene. Til gengæld har han den ulempe, at han virker ret utålmodig og ligeglad med, hvor holdbar og langsigtet en aftale er.
Frygter du, at vi kan ende i et Afghanistan-scenarie?
Ja, det har været min frygt det seneste år, og derfor har jeg sagt, at EU skal på banen. EU har været tilbageholdende med at snakke fredsforhandlinger, fordi man har været bange for, at det vil gå imod idéen om militær støtte. De har ikke kunnet se det som to parallelle spor, hvor man både giver militær støtte til Ukraine og forbereder sig på, hvordan eventuelle forhandlinger kunne se ud. Men EU skal med i forhandlingerne. Dels for at styrke Ukraines forhandlingsposition, dels fordi EU er afgørende for implementeringen af en eventuel aftale, og fordi man hermed kan udvide antallet af emner, der skal diskuteres, såsom ophævelse af sanktioner imod Rusland.
Ukraine kommer vel ikke til at stå bedre i en forhandling, hvis de allerede nu har udsigt til ikke at kunne beholde Krim?
Nej, det er problematisk for Ukraine. Men det ville formentlig være endt der uanset hvad. Så vidt vi ved, sagde udkastet til den aftale, der lå på bordet fire dage efter Ruslands fuldskala-invasion i Ukraine i 2022, at man "de facto" accepterede en 15-årig periode med russisk kontrol over Krimhalvøen, hvor man på diplomatisk vis kunne blive ved med at diskutere. Så udtalelserne fra USA bliver udlagt som noget større, end de egentlig er.
Det er vel, fordi det kan lyde, som om man giver Rusland en indrømmelse, hvor de vinder noget ved at gå i angrebskrig mod Ukraine?
Ja, i hvert fald ved at annektere Krim. Du har ret i, at det bliver læst sådan fra europæisk side, og man har virkelig ikke lyst til at give Rusland den fordel. Men det har formentlig været et krav fra Putins side, at amerikanerne skulle sige noget i den her stil, før man kunne begynde fredsforhandlinger.
Så det at afgive Krim er et meget stort onde, men alternativet er en krig, der kan fortsætte i utroligt lang tid?
Jeg tror ikke, at Ukraine kommer til at afgive Krim, men præsident Volodymyr Zelenskyj ændrede allerede i efteråret retorikken fra, at det først og fremmest er territoriet, der betyder noget, til at det er menneskeliv, der kommer først. Det læser jeg som et skridt mod at forberede verden og det ukrainske folk på en våbenhvile, hvor man fryser frontlinjen og opgiver kampen militært, men fortsætter på diplomatisk vis med at vinde tabt territorium tilbage.
Hvor vigtigt er det, der sker i de her dage?
Det er fuldstændigt afgørende. Der er en forhandling om forhandlinger i gang på gangene ved sikkerhedskonferencen i München, som muligvis kommer til at designe, hvordan de videre forhandlinger skal se ud.
Hvad ville du lægge vægt på, hvis du kunne tilrettelægge forhandlingerne?
Jeg vil lade mig inspirere af de iranske atomforhandlinger, som ledte til en aftale i 2015, som Trump godt nok smed væk. Her var de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, EU og Iran med, og det gav en mere balanceret ramme for forhandlingerne.
Hvis de europæiske magter kommer med, kan det afbalancere Ukraines asymmetri til Rusland, og Kina kunne være en konstruktiv spiller for at lægge pres på Rusland for at opgive territorie. Men der skal ikke mange flere parter med. Ukraine har forsøgt at få flere og flere lande fra det globale syd med i det forhandlingsspor, de har kørt udenom Rusland, og det gjorde det rigtig svært at blive enige om noget som helst.
Isabel Bramsen Foto: Helle Moos
Nr. 953 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 14:30:41
Nordnet-kunde solgte finsk kundes aktier for 52.000 kr. Tryk Her
Nordnet-kunde solgte finsk kundes aktier for 52.000 kr.Investeringsplatformen Nordnet blev tirsdag f...
Nr. 952 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 14:30:00
Forsker om navneskift: Mange føler ikke, at deres efternavn skiller dem nok ud Tryk Her
Tryk for at læse mere
Her kan man også se, at de mest almindelige fornavne i 2024 var Peter til mænd og Anne til kvinder.
Antallet af efternavneskift er steget en smule siden sidste år, og antallet af nye fornavne ligger stabilt højt. Mange skifter efternavn i forbindelse med vielse og skilsmisse, mens skift af fornavn sker af forskellige årsager. To ud af tre, der skifter fornavn, er kvinder.
Sidste år var det for kvindernes vedkommende mest populært at skifte fra Susanne til Sanne, hvilket 18 gjorde. Samme år skiftede 29 mænd navn fra Rene til René.
Navneforsker Birgit Eggert siger, at navneskift næsten altid handler om identitet.
Hvorfor skifter mange danskere deres navn?
Blandt andet fordi man kan. I andre lande, især syd for os, er det faktisk ret svært at skifte sit navn.
Med vores navnelov er det relativt nemt at skifte navn, og der er også kommet en social accept af navneskiftet inden for de seneste årtier. Men de færreste skifter navn for sjov.
Mange skifter efternavn på grund af vielser eller skilsmisser. Er der andre grunde til at skifte efternavn?
Ja, navneskift har næsten altid noget med identitet at gøre.
Især i Danmark, hvor mange hedder de samme efternavne, føler nogen, at de ikke skiller sig nok ud med deres efternavn.
Men nu hvor det bliver mere almindeligt at hedde noget ualmindeligt, så er det jo ikke så ualmindeligt længere, kan man sige.
Er det også et udtryk for, at man tænker mere over navnets æstetik end sine slægtsrødder?
Helt bestemt. Nyere forskning viser også, at når unge danner par og får børn sammen, så bliver det deres familie. Forbindelsen længere bagud er blevet mindre vigtig.
Derfor finder man et nyt navn til sin egen kernefamilie, og her får de traditionelle slægtsnavne en mindre betydning. Man kan for eksempel vælge et helt nyt efternavn, der så bliver fælles for forældrene.
Flere kvinder end mænd skifter fornavn. Hvordan kan det være?
Det har noget at gøre med, at kvinder i højere grad gør noget, hvis de ikke er helt tilfredse med deres liv.
Ligesom der også er langt flere kvinder, der går til lægen, hvis de har det dårligt, end mænd.
Drengenavne har også historisk set haft færre modeudsving end pigenavne, så pigenavne har altid været mere frie at vælge imellem.
Du sammenligner navneskift med at gå til lægen. Kan det virkelig have betydning for helbredet, om man hedder Rene eller René?
Hvis man synes, at ens identitet ikke har harmonerer med det navn, man har, så kan man godt få det bedre, hvis man skifter det.
Jeg har tidligere forsket i, at der ligger identitet i en stavemåde, og det er tydeligt, at stavemåder – altså apostroffen for eksempel – sagtens kan have stor betydning for folks identitet og dermed tilfredshed med deres person.
Kan samfundet ikke risikere at gå glip af noget tradition og historie, hvis folk bare skifter navn i flæng?
Jo, det kan man sagtens mene. Det er også en understregning af, at vores samfund går mere på enkelte individer end på det lange slægtsforløb.
Selvom der er mange, der skifter navn, skal man også huske, at det mest almindelige stadig er, at man beholder det fornavn man fik, da man blev navngivet som barn.
Hvad er populært lige nu i navne?
For nyfødte er det nye, at de får langt flere forskellige navne end tidligere, og at der er færre, der får de hyppigste navne nu end for 30 år siden.
Måske smitter den store diversitet i navne af på dem, der skifter navn. I dag kan man hedde alt muligt forskelligt.
Navneforsker Birgit Eggert siger, at mange danskere ikke lægger stor vægt på deres slægtsnavn. Foto: Suzanne Reitz
Nr. 951 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 14:30:00
Denne bog om "Flammen" vil myterne til livs. Men den skaber bare selv nye myter Tryk Her
Tryk for at læse mere
I efterkrigstiden har denne myte fået lov til at vokse i erindringslitteratur og populær formidling, og ikke mindst i Ole Christian Madsens film "Flammen og Citronen" fra 2008. Derfor er der rigtig mange grunde til at tage fat på denne grundfortælling og genbesøge, hvad der faktisk kan dokumenteres. Som læser glædede jeg mig derfor til at åbne Martin Q. Magnussens bog med titlen "Jagten på Flammen – den hemmelige historie om modstandsmanden Bent Faurschou Hviid". Forfatteren har de seneste år slået sit navn fast som historiefortæller med fokus på arkiver og dokumentation. Her bør særligt fremhæves bogen fra 2022, som dokumenterede danske SS-frivilliges deltagelse i begivenheder, som førte til mord på jøder i Østrig i krigens sidste fase.
I indledningen til bogen om "Flammen" erklærer Martin Q. Magnussen, at fokus er rekonstruktion og den dokumentation, som kan graves ud af arkiverne, og erklærer, at "ingen oplysninger er opdigtede, og alt kan dokumenteres", skriver forfatteren. Det er ikke for meget at sige, men Martin Q. Magnussen er med sin bog tydeligvis på en mission, når hans loyalitetserklæring over for læseren er, at ”sandheden kommer forud for alt.”
Kan man finde sandheden? Det er jo en ædel ambition, men en bestræbelse på at skulle finde "sandheden" kan vise sig at være en selvpåført skyggeklap, når man bevæger sig ind i historieskrivningen som selverklæret myteomstyrter.Ambitionen om at ville finde "sandheden" viser det også læserne, at forfatterens baggrund er politimand og ikke historiker, da meget få historieskrivere vil turde tro på, at der kan findes en "historisk sandhed".
Vi kan derimod argumentere for, at noget er mere rigtigt end andet, og det gør vi ved at lægge vores kildegrundlag åbent frem for vores læsere og skridt for skridt tager dem med i hånden, når vi vurderer vores kilder.
Forfatteren har en enorm viden og en ihærdighed til at grave dybt i arkiverne, men som læser bliver man hurtig klar over, at Martin Q. Magnussen ikke holder sig tilbage fra at drage vidtrækkende konklusioner ud fra materiale, hvor man som læser desværre ikke er sat i stand til at bedømme udsagnskraften.
En del af Bent Faurschou Hviids komplekse historie er, at han fra november 1941 til foråret 1942 var Tysklandsarbejder i byen Bad Hersfeld. Her arbejdede den senere modstandsmand på et hotel med titel af "Hausdiner". En del af grundfortællingen om "Flammen" er, at han under dette ophold skulle han have set, hvor dårligt jøderne blev behandlet.
Her skriver forfatteren, at fortællingen er god, men at sandsynligheden for, at det skulle være sket, ikke var særlig stor. Forfatterens dom tager afsæt i en enkelt kilde, som nævner, at der i november 1941 kun var syv ud af 273 jøder tilbage i Bad Hersfeld.
Som historiker vil jeg være mere varsom med at afskrive "Flammens" oplevelse som en myte ud fra ét udsagn, og som læser kunne jeg have ønsket mig, at forfatteren havde haft blik for, at det netop var tiden efter november 1941, at jøder fra Bad Hersfeld-Fulda-området blev deporteret til ghettoerne i Riga og Minsk.
Magnussen "gætter" i øvrigt på, at nogen skulle have fjernet Bent Faurschou Hviids sag i arkivet efter Tysklandsarbejderne i Rigsarkivet for at sløre denne del af historien. Hvis nogen skulle have haft den ambition, har de ikke gjort det særlig grundigt.
Jaget af GestapoBent Faurschou Hviids navn står ikke bare på kartotekskortet, men også på transportlisterne, og ser man på sagsdannelsen omkring hans sagsnummer, har de omkring 20 andre heller ikke nogen sagsmapper. Tysklandsarbejderne affødte typisk kun sagsdannelse i forbindelse med ind- og udførsel af ejendele og hvis der var problemer med lønoverførsel.
Som en af modstandsgruppen Holger Danskes primære likvidatorer var "Flammen" naturligvis intensivt jaget af Gestapo. Martin Q. Magnussen udfolder store bestræbelser på at afdække, hvem der førte tyskerne på sporet af både "Citronen" og "Flammen".
Forfatteren peger ganske overbevisende på modstandsmanden Jørgen Palm Petersen som en nøgleaktør.Forfatteren beskriver, hvordan Jørgen Palm Petersens svigermor, Martha, skulle have talt over sig og fortalt grosserer Jørgen Roulund om svigersønnens illegale arbejde.
I Jørgen Roulunds butik kom der også stikkeren Jørgen Kaas Claesson, og forfatteren forbinder Marthas udsagn med arrestationen af Jørgen Palm Petersen, som blev udsat for brutal tortur af Gestapo.Selv omkom Jørgen Palm Petersen i forbindelse med bombardementet af Shellhuset den 21. marts 1945.Som læser har man imidlertid ingen mulighed for at bedømme dokumentationen, da forfatteren ikke præsenterer og vurderer enkeltkilderne.
Vi har desværre kun forfatterens fortælling, og man bliver ikke hjulpet ret meget, når man slår efter i noterne. Her henviser forfatteren kun overordnet til sager fra Københavns Byret. Forfatteren skriver ligefrem, at ”hvis sandheden kom frem, ville det koste Palm Petersens svigermor, Martha, en fængselsstraf.” Selv med 80 års forsinkelse kræver det altså uhyre sikker kildebehandling, eller bevisførelse, at udpege et individ som værende kandidat til en potentiel stikkersag. Her ville det have klædt bogen, hvis forfatteren i det mindste havde diskuteret glidningen mellem at tale over sig og være egentlig stikker.
Som læsere ved vi ganske enkelt ikke, hvor de sammenskrevne oplysninger stammer fra, og i sådanne sager kan det være alt fra afhøringer, rapporter, udsagn i retten. Det hele bliver meget spekulativt, og i forfatterens beskrivelse af Jørgen Kaas Claessons sag i landsretten ender det igen i gætteri, når han uden dokumentation skriver, at Martha blev skånet for skandale, da spørgsmålet om stikkeriet, som førte til drabet på "Citronen", gled ud af sagen.
Måske har forfatteren alligevel tvivlet på sin egen tese i lyset af, at han kun vælger at omtale Martha ved fornavn.
Forfatteren vil som sagt gerne tage favntag med myterne, og han argumenterer for, at det er en myte, at "Citronen" natten mellem den 14. og 15. oktober skulle have dræbt og såret tyske soldater.Uden at vurdere de beretningers udsagnskraft, som danner grundlag for fortællingen om, at der skulle have været tyske tab, vælger forfatteren at sætte sin lid til en tysk tabsliste fra 1944 uden at angive oprindelse.
Man skal være varsom med at konkludere ud fra en kilde, og særligt tyske tabslister, da de kan rumme fejl og manglende oplysninger. Ikke desto mindre skriver Martin Q. Magnussen, at ”ingen tyske soldater blev dræbt af Citronen. Det er et faktum.”
Set i lyset af kaos og mulighed for, at de sårede døde af deres sår senere, er jeg som læser ikke overbevist af bogens vurdering. Der findes blandt andet en dødsattest i Rigsarkivets samling på SS-unterscharführer Georg Beige fra det tyske sikkerhedspoliti, som den 17. oktober skulle være afgået ved døden efter at være ramt af skud i bryst og hoved.
Tilgangen til stoffet går ganske enkelt ikke hånd i hånd med at ville dokumentere og nedbryde myter. Magnussen er for opsat på at skrive en spændende fortælling med lidt for meget gætteri og teser, der ender som modmyter. Bogens noteapparat er tæt på ubrugeligt for en læser, da forfatteren dels henviser til overordnede sager i arkiverne uden præcision af hvilke dokumenter, der er tale om. Hans henvisninger til andre bøger er desuden uden angivelse af sidetal. Her burde en professionel og ansvarlig redaktør på forlaget Grønningen have bidraget til, at bogkøberne ville have fået en bog med et brugbart noteapparat.
Martin Q. Magnussen: Jagten på Flammen – den hemmelige historie om modstandsmanden Bent Faurschou Hviid. 368 sider. 350 kroner. Grønningen 1.
Nr. 950 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 14:19:00
Ukraine insisterer på at fastholde territorie i Kursk: 'Man har en tro på, at det kan betyde noget' Tryk Her
Ukrainske styrker har haft succes med fremrykning i fjendelandet.
Nr. 949 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 14:17:24
Intel-aktie på vej mod bedste uge i over 42 år Tryk Her
Intel-aktie på vej mod bedste uge i over 42 årAktien i chipselskabet Intel er godt på vej mod den be...
Nr. 948 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 14:15:00
Hamas: Israel forventer at frigive 369 palæstinensiske fanger Tryk Her
Nr. 947 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 14:03:25
Amerikanske aktier sakker bagud: “Markedet køber ikke Trumps bluff længere” Tryk Her
Amerikanske aktier sakker bagud: “Markedet køber ikke Trumps bluff længere”Investorerne strømmede in...
Nr. 946 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 14:00:32
USA's forsvarsminister: USA's tilstedeværelse i Europa varer ikke evigt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Europa kan ikke regne med, at USA vil være til stede med soldater i Europa "for evigt".
Det siger USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, ved sikkerhedskonferencen i München.
- De amerikanske styrker i Europa er vigtige set fra mit perspektiv, siger Pete Hegseth.
Han har tidligere fastslået, at Trumps USA vil blive i Nato og ikke har nogen planer om at trække amerikanske soldater hjem fra Europa. Men hvad fremtiden vil bringe efter Trumps præsidentperiode er uvist.
Derfor bliver Europa nødt til at vågne op, lyder det.
- Hvad der sker om fem, ti eller femten år fra nu er del af en større diskussion om trusselsniveauet og USA's behov rundt om på kloden.
- Det er er derfor, vores budskab er så klart til vores allierede: Det er nu, at I skal investere. For I kan ikke lave en antagelse om, at USA's tilstedeværelse vil vare evigt, siger Pete Hegseth.
Han fastslog torsdag, at USA under Trump forbliver i Nato.
Det betyder, at USA også under Trump er forpligtet på Natos artikel fem, som er forsvarsalliancens særlige musketered.
Den forpligter alle landene til at hjælpe i tilfælde af et angreb på et Nato-medlem.
Men Europa skal tage hovedansvaret for sin egen sikkerhed. Det har USA ment siden præsident Eisenhowers tid, sagde Pete Hegseth torsdag.
- Efter Anden Verdenskrig var daværende præsident Eisenhower en af Natos største støtter. Han troede på et stærkt samarbejde med Europa.
- Men ved afslutningen af hans præsidentperiode var selv Eisenhower bekymret for, at Europa ikke påtog sig nok af ansvaret for sit eget forsvar. Europa var med Eisenhowers ord næsten ved at gøre "Uncle Sam" til en sucker (idiot, red.), sagde Pete Hegseth.
Han understregede, at ligesom Eisenhower så støtter Trump-administrationen Nato og har forpligtet sig på samarbejdet.
- Denne administration tror inderligt på behovet for alliancer. Men tag ikke fejl: Præsident Trump vil ikke tillade, at nogen gør "Uncle Sam" til "Uncle Sucker", sagde Pete Hegseth.
Uncle Sam eller Onkel Sam på dansk er en i USA ofte brugt personificering af den amerikanske regering.
Donald Trump har talt for, at Nato-landene bør øge deres forsvarsudgifter fra det nuværende mål på to procent til fem procent.
Natos generalsekretær, Mark Rutte, taler for et niveau "nord for" tre procent.
Det konkrete tal ventes at blive fastlagt på Nato-topmødet i den hollandske by Haag i juni.
/ritzau/
Nr. 945 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 14:00:04
Nu styrer vaccineskeptikeren Kennedy amerikanernes sundhed Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der er kommet ny chef på 200 Independence Avenue i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.
Her ligger USA's sundhedsministerium, og Robert F. Kennedy Jr. er nu tiltrådt som sundhedsminister for de 335 millioner amerikanere.
De skal have en bedre sundhed, står der højt og klart, når man går ind på ministeriets hjemmeside.
Her er der et billede af USA's præsident, Donald Trump, med Kennedy ved sin side.
"Vi byder Robert F. Kennedy Jr. velkommen som sundhedsminister nummer 26.
Vi er glade for at opfylde præsident Trumps dekret om "at oprette præsidentens Gør Amerika Sund Igen Kommission". Den skal undersøge og gøre noget ved rødderne til Amerikas eskalerende sundhedskrise med fokus på børn og kroniske sygdomme.
Sammen vil vi gøre Amerika sund igen".
Kennedy er en atypisk sundhedsminister. Han har haft holdninger, der strider imod almindelig sundhedspraksis. Men han har også justeret noget på sin indstilling under de høringer, som kulminerede med, at Senatet godkendte ham torsdag.
Reuters har set på nogle punkter, der har skabt debat om den nye minister:
* Vacciner
Han har fejlagtigt påstået, at vaccinationer har forbindelse til autisme. Det er der ikke videnskabeligt grundlag for at sige.
Han var imod restriktioner, da covid-19 hærgede USA og resten af verden.
Han har sagt under høringerne, at han ikke er imod vacciner. Amerikanere, der vil vaccineres, kan blive vaccineret. Det kan deres børn også.
Han lover at bevare eksisterende vaccinationsprogrammer.
Han lover at bevare enhver erklæring fra et føderalt agentur, som fastslår, at vaccinationer ikke fører til autisme.
* Abort
Har under høringerne sagt, at han personligt ser "enhver abort som en tragedie".
Han siger, at han vil gennemføre den abortpolitik, som præsident Trump siger, at han skal gennemføre. Uanset hvad han selv mener.
Han har skiftet mening her. Tidligere har han været fortaler for, at kvinden har ret til selv at vælge, om hun vil have abort eller ej.
* Forarbejdede fødevarer
Han har opfordret til forbud mod hundredvis af tilsætningsstoffer og kemikalier i fødevarer.
Ultraforarbejdet mad som morgenmadsprodukter eller pølser skal ud af skolemaden.
* Ernæringsråd
FDA, Fødevare- og Medicin-Administrationen, har ansvar for mærkning af fødevarer. FDA skal lukkes. De gør ikke deres job ordentligt, mener han.
* Vægttabsmedicin
Han har kritiseret diabetesmedicinen Ozempic, der har vist sig at være god som slankemiddel. Ozempic laves af Novo Nordisk.
Han er imod, at Ozempic og lignende præparater udskrives til personer, der vil tabe sig, fordi det fokuserer på symptomer.
USA's krise med overvægtige skal løses med andre fødevarer og folks diæter og ikke fylde tegnebøgerne hos de store medicinalselskaber, har han sagt.
Under kongreshøringerne har han dog ændret holdning. Der kan udskrives recepter på medicinen mod overvægt og diabetes, men det skal ikke stå alene. Der skal også dyrkes motion.
* Forskning
Under sundhedsministeriet ligger NIH, Det Nationale Sundhedsinstitut. Det bedriver blandt andet sundhedsforskning. Kennedy vil have halvdelen af budgettet til at forske i forebyggende og alternative indsatser.
* Flour
I 1900-tallet fandt amerikanske forskere ud af, at personer, der boede i områder med vand med stort indhold af mineralet flour, havde færre huller i tænderne.
Siden har mange lokalmyndigheder rundt om i USA tilsat flour i det lokale vand. Flour bruges også i tandpasta.
Kennedy savner beviser for flour og mener, at det kan give forskellige sygdomme, herunder kræft.
Han vil have det ud af amerikansk vand.
/ritzau/
Nr. 944 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 14:00:00
Præster mægler i blodig konflikt: ”Borgerne i landet har respekt for kirkernes stemme” Tryk Her
Tryk for at læse mere
Med kors om halsen og en bøn om fred mødtes kirkeledere med oprørsledere onsdag i et forsøg på at sætte en stopper for den blodige konflikt DR Congo.
”Vi er stadig overbevist om, at løsningen på krisen ikke er militær,” sagde Donatien Nshole, som er generalsekretær for bispekonferencen i DR Congo, da kirkelederne stod foran pressen efter mødet. Det skriver nyhedsbureauet AP.
For bordenden sad Corneille Nangaa. Han leder koalitionen River Congo Alliance, der inkluderer den berygtede oprørsgruppe M23, som er kendt for sine brutale mord og bortførelser.
De Rwanda-støttede rebeller i M23 er rykket ind i Goma, og FN’s foreløbige vurdering er, at mindst 2900 mennesker i byen er døde på blot to uger, og i denne uge indledtes et nyt angreb i den østlige del af landet. Over seks millioner mennesker er fordrevet i løbet af konflikten. Det var på den baggrund, at repræsentanter for både den katolske og protestantiske kirke bad om et møde med oprørerne.
Konflikten er kompliceret, men den handler kort fortalt om, at regeringshæren og adskillige oprørsgrupper kæmper i den østlige del af landet om politisk magt, territorium og naturressourcer i undergrunden.
Det er ikke første gang, at religiøse ledere forsøger at agere mæglere i konflikten, der trækker tråde til 1990’erne. Det fortæller Thomas Mandrup, som er lektor ved Forsvarsakademiet, og som flere gange har været på feltarbejde i DR Congo.
”Kirkelederne kan selvfølgelig ikke diktere, at der nu skal være fred, men de katolske og protestantiske kirker er institutioner med en magt, som ikke skal undervurderes. Krigen har skabt kaos i landet, og politisk er der uro. Derfor kan de kirkelige ledere træde ind som mæglere og forsøge at få de stridende parter til at tale sammen,” siger han.
Langt størstedelen af befolkningen er kristen. Omtrent 30 procent tilhører den romerskkatolske kirke, mens knap 27 procent er protestanter. Og tro spiller en helt central rolle blandt congoleserne.
Det samme gør kirkerne, der har påtaget sig mange af de funktioner, som en stat ellers ville gøre. En stor del af hjælpen til socialt udsatte foregår således i kirkeligt regi, og en stor andel af landets børn går på skoler, der ledes af kirkerne.
”Stort set alle i befolkningen er tilknyttet en kirke, der fungerer som en konstant for befolkningen, som har oplevet krig gentagne gange,” siger Thomas Mandrup.
Det er de politiske og militære ledere af de over 100 oprørsgrupper i landet også bevidste om. De kan nemlig bruge det til deres fordel, fortæller lektoren. Skal lederen af Congo River Alliance Corneille Nangaa opnå en stabil politisk magt, er han nødt til at have en vis opbakning i befolkningen. Det kan de blandt andet opnå ved at understrege deres tilhørsforhold til kristendommen.
”Når oprørslederen mødes med kirkeledere, legitimerer han samtidig kirkens magt. Han ved, at borgerne i landet har respekt for kirkernes stemme,” siger lektoren.
Også præsident Felix Tshisekedi har holdt et møde med kirkelederne. Han afviser dog at indlede fredsforhandlinger med oprørsgruppen M23, skriver det franske medie La Croix. Det er en ”rød linje, som ikke må krydses”, siger han.
Nr. 943 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 13:49:31
Guldsmeden har planer om 10 nye hoteller i Tyskland Tryk Her
Guldsmeden har planer om 10 nye hoteller i TysklandHotelkæden Guldsmeden har netop i centrum af Hamb...
Nr. 942 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 13:48:40
Flemløse Biogas' betonsilo genopbygges efter dødsulykke Tryk Her
Tryk for at læse mere
I næste uge går arbejdet i gang med at genopbygge en silo ved Flemløse Biogas, hvor der i november skete en ulykke, som kostede tre livet.
Det bekræfter Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør og hovedejer af Flemløse Biogas, til Fagbladet 3F.
Fra tirsdag skal der ryddes op, og det arbejde forventes at tage tre uger.
- Og så går der vel et par uger med inspektion for at se, om der er sket noget med konstruktionen. Hvis der ikke er det, så begynder man at bygge formen op igen, siger han til Fagbladet 3F.
Arbejdet med at bygge betonsiloen op igen bliver gjort lidt anderledes denne gang end i november. Nu vil der blive sat tårne op forbi konstruktionen, så det bliver muligt for dem, der støber taget, at bruge en sikkerhedsline.
På den måde undgår man, at der går folk inde i siloen, oplyser direktøren til Fagbladet 3F.
Forventningen er, at det udvidede biogasanlæg kan tages i brug til oktober.
Ulykken fandt sted tirsdag den 26. november. Arbejdere var ved at støbe et tag på betonsiloen, men taget faldt ned, fordi støbeformen var ustabil og kollapsede.
En ansat faldt i den forbindelse 25 meter ned, har Arbejdstilsynet tidligere oplyst.
Flemløse Biogas ligger nær Glamsbjerg på Fyn. Der var samlet set ti personer, som arbejdede på og ved taget på siloen, da ulykken indtraf.
Tre personer omkom, seks personer blev kvæstet, og en person slap uskadt fra hændelsen. De dræbte og tilskadekomne var ansatte, der kom fra Rumænien, Polen og Belgien. De er i alderen 19-49 år.
I de første døgn efter ulykken var en person savnet, men han blev senere fundet omkommet.
Flemløse Biogas fik to strakspåbud fra Arbejdstilsynet efter dødsulykken.
Arbejdet var ikke anmeldt til Arbejdstilsynet, hvilket er i strid med arbejdsmiljøregler, lød det i afgørelsen fra tilsynet. Samtidig var der ikke en sikkerhedsorganisation på byggepladsen, som levede op til loven.
Der er også andre virksomheder, der har fået strakspåbud i forbindelse med episoden.
/ritzau/
Nr. 941 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 13:45:27
40-årig hvidvaskede penge fra hashhandel fra parcelhus i Haslev Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 40-årig mand er fredag blevet idømt tre år og seks måneders fængsel i en sag om såkaldt selvhvidvask og et halvt ton hash.
Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.
40-årige Ali Al-Subaihi tilstod i Retten i Næstved, at han selv hvidvaskede udbyttet fra handel med hash.
Han tilstod også, at han havde besiddet, opbevaret og videreoverdraget 500 kilo hash.
NSK kalder dommen sjælden, og senioranklager Julie Solhøj siger i pressemeddelelsen, at det - så vidt hun ved - er første gang, at en person både dømmes for at handle med narkotika og for at hvidvaske sit eget udbytte.
I andre sager om hvidvask af udbytte for lovovertrædelser ses det ofte, at personer har hvidvasket udbyttet af andres kriminelle handlinger. Altså er det eksempelvis ikke narkobagmanden, der hvidvasker udbyttet af narkohandlen.
Dommen er afsagt, blot en uge efter at manden blev anholdt.
- Jeg er godt tilfreds med, at de stærke beviser i sagen har ført til, at den 40-årige allerede i grundlovsforhøret tilstod både hashhandlen og hvidvask, og at der allerede i dag (fredag, red.) er faldet dom blot en uge efter anholdelsen, siger Julie Solhøj i pressemeddelelsen.
I en periode fra juni 2020 til januar 2021 overleverede manden 4.725.000 kroner i kontanter til forskellige chauffører.
Overleveringerne af pengene skete fra et parcelhus i Haslev og havde til formål at sløre, at pengene var udbyttet fra hashhandlen.
Pengene blev overleveret efter aftale med en 24-årig mand, der i november blev idømt 12 års fængsel for at være hovedmand i et hvidvaskforetagende, der faciliterede hvidvask af penge fra handel med narkotika for kriminelle organisationer.
Typisk fik han de sorte penge på adresser i København, hvor han selv ejede guldsmedeforretninger.
Den 24-årige Reda Manaf Marzan Ali blev i november dømt for at have hvidvasket 140 millioner kroner på ni måneder.
Den 40-årige modtog dommen.
/ritzau/
Nr. 940 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 13:44:52
Nato-chef opfordrer Europa til hjælpe Ukraine frem for at skælde ud på USA Tryk Her
Tryk for at læse mere
Europæiske lande bør fokusere på, hvad man konkret kan gøre for at hjælpe Ukraine militært her og nu. Og derefter på, hvad man kan gøre for at sikre at en fredsaftale bliver holdbar.
Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, ved ankomsten til sikkerhedskonferencen i München.
Udmeldingen kommer, efter tiltagende europæisk bekymring for, at USA's præsident, Donald Trump, er ved at køre Europa ud på et sidespor i fredsforhandlingerne med Rusland.
Den kritik afviser Rutte:
- Lad mig være ærlig i forhold til mine europæiske venner. Jeg mener, at de bør blive konkrete nu. De skal for det første få mere militærhjælp ind til Ukraine. For det andet skal de øge træningen af ukrainske soldater.
- Og så skal de gennemtænke, hvordan europæiske lande kan hjælpe, når fredsaftalen er indgået, siger Mark Rutte.
Han stiller sig dermed et stort skridt tættere på Trump end på de europæiske Nato-lande i denne uges stridigheder over Atlanten.
De europæiske lande føler sig forbigået af Trump, hvis forsvarsminister, J.D. Vance, onsdag sendte en chokbølge igennem Bruxelles, da han fastslog, at Ukraine må afgive territorium til Rusland og ikke får Nato-medlemskab som del af en fredsaftale.
Kombineret med Trumps telefonsamtale med Putin uden europæisk deltage har det efterladt et indtryk af, at amerikanerne nu går solo efter knap tre års krig.
Men de europæiske lande kan ikke brokke sig til en plads ved forhandlingsbordet - de bliver nødt til at gøre sig fortjent til den, må man forstå på Mark Rutte.
- Europæerne må se på, hvordan de kan hjælpe. De skal medvirke til at skabe den faktiske situation på jorden i Ukraine. Og skabe planer for tiden efter en fredsaftale. Det er den bedste vej til at få en plads ved bordet, siger Mark Rutte.
Han afviser, at USA er ved at vende Nato ryggen. Eller at USA skulle være ligeglad med Europa, efter Trump og Vance har understreget, at USA ikke forlader Nato, men at Europa må betale for sit eget forsvar.
Spørgsmål: Frygter du, at Nato kan blive splittet op på grund af Trump-administrationen?
- Overhovedet ikke. Vi har set, at Trump-administrationen er fuldstændigt forpligtet på Nato. Det er blevet sagt af alle de ledende medlemmer af Trump-administrationen, som er til stede i øjeblikket.
- Næsten hele USA's udenrigspolitisk hold er her nu. Så når europæerne siger, at de vil konsulteres, så er de her nu. München er i Europa, sidste gang jeg tjekkede. De er her. Og de konsulterer med deres europæiske kolleger, siger Mark Rutte.
/ritzau/
Nr. 939 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 13:43:00
Hamas frigiver navne på tre gidsler Tryk Her
Nr. 938 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 13:33:18
Stor Käthe Kollwitz-udstilling med mennesket i centrum Tryk Her
Det er ikke tilfældigt, at Statens Museum for Kunst (SMK) kalder den store udstilling med værker af Käthe Kollwitz (1867-1945) for “Mensch”, for mennesket står i centrum i hendes værker. Takket være lån fra mange museer og privatpersoner kommer hun her til fuld udfoldelse som tegner, grafiker og billedhugger med 130 værker, hvor tre temaer …
Nr. 937 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 13:30:19
Mand fløjet med helikopter til Rigshospitalet efter brand Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 26-årig mand er blevet fløjet til Rigshospitalet efter en lejlighedsbrand.
Midt- og Vestjyllands Politi fik klokken 10.31 anmeldelsen om, at der var brand på øverste etage af en ejendom i Nørregade i Herning.
Brandvæsenet kunne redde en 26-årig mand ud af lejligheden i live.
- Men hans tilstand var behandlingskrævende, og han er blevet fløjet til Rigshospitalet i kritisk tilstand, siger vagtchef Viggo Rækby.
Mandens pårørende er blevet underrettet om branden.
Det er fredag eftermiddag uvist, hvad årsagen til branden er.
Boligen er spærret af, og når den er kølet, skal teknikere undersøge brandårsagen nærmere.
Hele lejligheden er både brand- og sodskadet. Der er desuden sodskader i lejlighederne lige omkring den brandramte bolig.
- Der er nogle i de lejligheder, der skal genhuses, siger Viggo Rækby.
/ritzau/
Nr. 936 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 13:28:00
Idrætsforbund til forældre: Sådan opfører du dig ordentligt på sidelinjen Tryk Her
Forældrene skal lade være med at gå så meget op i mål og resultater, mener DIF. I Nibe Håndboldklub har opfordringen styrket fællesskabet
Nr. 935 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 13:17:54
På vej til sikkerhedskonference i München Tryk Her
Overskriften på årets rapport til sikkerhedskonferencen i München er klar. Den lyder simpelthen “multipolarisering”. Det vestlige Europas ledere kalder til møde på en baggrund af en verden i hastig forandring. Forbi kommer folk som formand for EU-kommissionen Ursula von der Leyen, den amerikanske vicepræsident og både den amerikanske og kinesiske udenrigsminister samt Ukraines præsident. Sikkerhedskonferencen …
Nr. 934 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 13:12:21
Væveropstanden i Schlesien i 1844 Tryk Her
I foråret 1844 kulminerede flere års sult og nød i de tyske byer, hvor der var hjemmevævere, fordi der fra England kom billigere og billigere tekstilvarer, som blev fremstillet på maskiner. Alene fra 1837-42 mistede Tyskland de vigtigste udenlandske markeder, mange spinderier og væverier måtte lukke, og tusindvis af arbejdere blev arbejdsløse. Nøden var størst …
Nr. 933 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 13:06:23
Ny lukkelov risikerer at få konsekvenser for 30 supermarkeder Tryk Her
Ny lukkelov risikerer at få konsekvenser for 30 supermarkederDet kan ende med at få økonomiske konse...
Nr. 932 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 13:00:03
Trump udløser trykket stemning hos soldater i Ukraines skyttegrave Tryk Her
Tryk for at læse mere
Internationale ledere har i weekenden sat hinanden stævne ved den årlige sikkerhedskonference i München i Tyskland.
Og alt imens er amerikanske og russiske embedsmænd i gang med at arrangere et topmøde mellem USA's præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Det er krigen i Ukraine, der er på toppen af dagsordenen i både München og ved topmødet. Det er kommet i stand, efter at Trump har lovet Putin en række indrømmelser i krigen.
Det er de mænd, der mærker krigen på allernærmeste hold, ikke glade for.
Ved fronten i det østlige Ukraine tager soldater snart hul på tredje år, hvor de kæmper for at holde russerne væk.
Det er soldater, som siden Ruslands angreb den 24. februar 2022 har været afhængig af stadig flere våben fra Vesten, særligt fra USA.
Og det er trætte og udmattede soldater.
En officer, der kalder sig Artem, siger, at hvis amerikansk våbenhjælp stopper, bliver det en "katastrofe" for kampen mod russerne.
- Vi betaler allerede en høj pris, og den bliver nu endnu højere. Jeg ved ikke engang, om den kan blive højere, siger den 42-årig soldat.
Det er nyhedsbureauet AFP, som har talt med soldater ved frontlinjen, efter at Trump-administrationen har sagt, at Ukraine ikke skal vente at få grænserne fra før 2014, da Rusland annekterede Krim, tilbage.
Ukraine bliver heller ikke medlem af Nato, og udenlandske soldater, der udstationeres i Ukraine under en våbenhvile, skal ikke være i Ukraine som Nato-soldater.
Det betyder, at Ukraines sikkerhedsgarantier er svagere, end Ukraines ledelse har arbejdet på.
Desuden vil USA skrue ned for hjælpen til Ukraine.
- Jeg har mistet mange venner, som jeg har tjent med. Jeg vil ikke miste flere brødre og søstre i trøjen, siger officeren.
En anden soldat, Oleksandr, siger, at det bliver "kaos", hvis Ukraine afstår land til Rusland.
- Det her er vort land. Hvordan kan vi give det til nogen, bare fordi de har taget det?
Den 41-årige Sava har en lidt anden indstilling. Han er tidligere fængselsfange, der har fået sin frihed mod at tjene ved fronten i en periode.
Han stoler ikke på Trump, men vil hilse et stop for krigen velkommen - også hvis Ukraine skal afgive territorium.
- De er politikere. Vi er bare almindelige mennesker. Hvad kan vi gøre?
Længere væk fra fronten, i Ukraines hovedstad, Kyiv, er der også bekymring for, om Trump sælger ud af Ukraines interesser.
- Det ser i sandhed ud som om, at de vil have Ukraine til at overgive sig. Jeg kan ikke se noget, der gavner dette land i sådanne forhandlinger eller i Trumps retorik, siger den 23-årige Myroslava Lesko til Reuters.
Nyhedsbureauet har også talt med Oleksandr Merezjko, som er formand for udenrigsudvalget i Ukraines parlament. Han siger, at det nu er afgørende, at der etableres "en systematisk kontakt" mellem Trump og Volodymyr Zelenskyj, Ukraines præsident.
Han tilføjer, at uanset meldingerne fra USA vil Ukraine fortsætte med at skubbe på for at blive Nato-medlem.
- Vores overlevelse afhænger af det. Vi vil banke på døren, til den åbner. Vi har ikke andet valg.
/ritzau/
Nr. 931 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 12:55:37
Lærlinge holdt fælles frokost med både kebab og krav til overenskomster Tryk Her
Ved Byggefagenes Hus på Nørrebro i København holdt der klokken 11:30 onsdag den 12. februar en kebabvogn på parkeringspladsen. Den stod der, fordi at der meget snart ville dukke en masse lærlinge og svende op for at spise frokost. Men det var ikke en normal frokostpause, men et fagligt møde, hvor lærlingenes arbejdsforhold skulle diskuteres. …
Nr. 930 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 12:51:55
Norden og Baltikum: Ukraine og Europa skal indgå i fredsforhandlinger Tryk Her
Tryk for at læse mere
De nordisk-baltiske lande står bag Ukraine, og der kan ikke forhandles fred med Rusland uden Ukraine og Europa, lyder det i en fælles udtalelse.
Den er blevet offentliggjort på Statsministeriets hjemmeside, efter at USA er kommet med et meget omtalt oplæg til fred.
- Vi bakker ubetinget op om Ukraines suverænitet og territoriale integritet. Ukraine bør få stærke sikkerhedsgarantier. Ukraine og Europa skal involveres i eventuelle forhandlinger med henblik på at opnå retfærdig og varig fred, lyder det i udtalelsen.
Onsdag fremlagde USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, for første gang en amerikansk plan for fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland.
Det indebærer en række afvisninger af de krav, Ukraine hidtil har stået fast på, og som har mødt opbakning fra Europa.
Ukraine kan ikke vende tilbage til sine grænser fra før 2014. Ukraine kan ikke blive medlem af Nato. Og USA vil ikke sende soldater til Ukraine som del af en fredsbevarende styrke, understregede Pete Hegseth.
På et pressemøde i Det Hvide Hus natten til torsdag dansk tid lød det, at der ikke er nogen europæiske lande involveret i samtaler om fred.
Men når Europa skal stå for de forsvars- og sikkerhedsmæssige garantier efter en eventuel fred, bør Europa også være den del af samtalerne, mener landene.
- Vi står fuldt og fast bag Ukraine. Ukraine skal være i stand til at sejre i Ruslands aggressionskrig for at sikre en retfærdig og varig fred. Krigens udfald vil have grundlæggende og langvarig indvirkning på europæisk og transatlantisk sikkerhed, siger statslederne.
Landene understreger, at de er blandt dem, der har brugt flest penge per indbygger for at støtte Ukraine militært. Blandt dem er Danmark i top.
En lang række stats- og regeringschefer deltager ved en sikkerhedskonference i München i Tyskland fra fredag til søndag.
Herunder Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, USA's vicepræsident, J.D. Vance, og den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio.
Den snart tre år lange krig mellem Ukraine og Rusland vil være på dagsordenen i møder mellem Ukraines og USA's repræsentanter.
USA's præsident, Donald Trump, har meldt ud, at der vil være møder mellem repræsentanter fra USA, Ukraine og Rusland.
Det er uklart, om Ukraine skal deltage i samtaler på lige fod med Rusland, men det ser ikke ud til at være tilfældet.
Fra ukrainsk side er meldingen, at der ikke er planer om at deltage i et sådant møde. Først skal der en fælles forståelse på bordet, før der kan være en samtale med russerne.
/ritzau/
Nr. 929 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 12:34:35
Danske Bank får lavere anbefaling hos Nykredit Tryk Her
Danske Bank får lavere anbefaling hos NykreditDanske Bank får skåret anbefalingen for aktien til “ho...
Nr. 928 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 12:24:07
Rusland deltager ikke i sikkerhedskonference trods melding fra Trump Tryk Her
Tryk for at læse mere
Repræsentanter fra Rusland kommer ikke til at deltage i den sikkerhedskonference, der finder sted fra fredag til søndag i den tyske by München, da landet ikke er inviteret til konferencen.
Det oplyser talskvinde Maria Zakharova fra Ruslands udenrigsministerium på en ugentlig briefing fredag, skriver Reuters.
Meldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, torsdag sagde, at der fredag ville være et møde mellem repræsentanter fra USA, Ukraine og Rusland.
- Jeg ved ikke, hvem der deltager fra de forskellige lande, men det er folk på højt niveau fra Rusland, Ukraine og USA, sagde Trump ifølge AFP.
Imens sagde Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs rådgiver Dmytro Lytvyn, at Ukraine ikke regnede med at deltage i et sådant møde.
- Der skal en fælles forståelse (blandt de allierede) på bordet for, at der kan være en samtale med russerne. Lige nu er der ikke noget på bordet. Diskussioner med russerne påtænkes ikke, sagde Dmytro Lytvyn.
Ifølge Zakharova blev beslutningen om ikke at invitere Russiske repræsentanter taget for få år siden.
Dermed vil der altså ikke være repræsentanter fra landets udenrigsministerium eller andre officielle organer til stede på konferencen, siger hun ifølge AFP.
Hun mener samtidig, at konferencen gennem årene har ændret karakter og er gået fra at være en sikkerhedsbegivenhed til at blive en begivenhed, der bakker op om "styret i Kyiv".
Samtidig mener hun, at konferencen er involveret i at implementere sikkerhedspolitik, der er ødelæggende for Europas egen sikkerhed.
Generelt deltager en lang række stats- og regeringschefer i konferencen.
Det har tidligere været meldt ud fra amerikansk side, at vicepræsident J.D. Vance fredag i München skal mødes med Ukraines præsident Zelenskyj. Altså uden russisk deltagelse.
Fra dansk side deltager både statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i konferencen.
/ritzau/
Nr. 927 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 12:22:29
Kryptobørs nød godt af Trump-rally i fjerde kvartal Tryk Her
Kryptobørs nød godt af Trump-rally i fjerde kvartalKryptobørsen Coinbase nød godt af massiv interess...
Nr. 926 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 12:15:00
Paven er indlagt med bronkitis Tryk Her
Nr. 925 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 12:08:51
Aktier i Europa: Norske Tomra topper indeks efter regnskab Tryk Her
Aktier i Europa: Norske Tomra topper indeks efter regnskabNorske Tomra, der blandt andet gør sig ind...
Nr. 924 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 12:04:56
Aktiestatus: Mærsk trodser vigende ratetal og topper lysegrønt C25 Tryk Her
Aktiestatus: Mærsk trodser vigende ratetal og topper lysegrønt C25A.P. Møller-Mærsk har trods dårlig...
Nr. 923 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 12:01:52
Nordjysk iværksætter sælger sin tredje virksomhed Tryk Her
Nordjysk iværksætter sælger sin tredje virksomhedMed Nørresundby-koncernen Desmis overtagelse af Nor...
Nr. 922 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 12:00:00
Virksomheder gav ansatte ubegrænset fri på børns sygedage – sådan gik det Tryk Her
Virksomheder gav ansatte ubegrænset fri på børns sygedage – sådan gik detI forrige uge var Alexander...
Nr. 921 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 11:53:16
Tyskland får europæisk økonomi til at vokse med sneglefart Tryk Her
Tryk for at læse mere
Europas økonomi hænger i bremsen.
Det mener Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, efter at EU's statistikbureau, Eurostat, har opgjort væksttal for eurozonen.
I fjerde kvartal voksede bruttonationalproduktet (bnp) med 0,1 procent for landene, der har euroen som valuta, hvis der sammenlignes med kvartalet forinden.
- Selv om væksten opjusteres en snas for fjerde kvartal, så er væksten sølle og stort set ikke eksisterende. Det er alt andet end prangende, og økonomien skrumpede tilmed i Tyskland og Frankrig, skriver cheføkonomen i en kommentar.
Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.
Tyskland endte med en negativ bnp-vækst på 0,2 procent, mens bruttonationalproduktet i Frankrig gik tilbage med 0,1 procent i fjerde kvartal.
Den træge fremgang i Europa har ifølge Jeppe Juul Borre gjort sig gældende siden slutningen af 2022.
- Høj inflation, højere renter samt økonomisk og politisk usikkerhed har givet modvind til økonomien, skriver han.
- Væksten var dog trods alt bedre i 2024 end i 2023, men ikke med meget, og væksten ligger stadig ekstremt lavt i et historisk perspektiv.
Danske økonomer har over en bred kam spået, at der i år kan komme en række rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB).
Det er dagens opgørelse med til at bakke op om, mener Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri.
- ECB har allerede sænket renten fem gange, og vi har udsigt til yderligere tre til fire rentesænkninger i løbet af 2025, vurderer han.
Væksten i en økonomi er noget, som centralbankerne holder særligt øje med, når de skal vurdere, om renterne skal længere ned.
Hvis renten sænkes for tidligt, kan det betyde, at inflationen kommer til at stige. Sker det omvendt for sent, kan det sende økonomien i bakgear. Dermed er det en balancegang.
/ritzau/
Nr. 920 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 11:48:35
Paven indlagt med bronkitis efter åndedrætsbesvær Tryk Her
Tryk for at læse mere
Pave Frans er fredag blevet indlagt på et hospital i Rom, hvor han skal behandles for bronkitis.
Det oplyser Vatikanet.
Paven fik fjernet en del af sin ene lunge som ung og har i mere end en uge døjet med åndedrætsbesvær.
Han blev indlagt efter sin audiens fredag morgen.
Han har været forpustet de seneste dage og uddelegeret sine taler til andre, der har læst dem højt.
Pave Frans på 88 år var også indlagt med bronkitis i marts 2023, hvor han blev behandlet med antibiotika.
I december 2023 var han igen syg med bronkitis og aflyste sin deltagelse i FN's COP28 klimakonference.
Paven har igennem de senere år været plaget af forskellige helbredsproblemer. Han er tidligere blevet opereret for brok.
Han har brugt kørestol siden 2022 på grund af vedvarende knæsmerter, og han bruger stok, når han står op.
I de sidste par måneder er han faldet flere gange, men er ikke kommet alvorligt til skade.
Pave Frans er begyndt at tale om planerne for sin begravelse, og han vil have den anderledes end tidligere pavers begravelser.
Tidligere paver er begravet i Vatikanet, men pave Frans vil begraves uden for Vatikanet i kirken Santa Maria Maggiore i Rom.
Pave Frans overtog titlen fra pave Benedikt 16., der stoppede i 2013 på grund af dårligt helbred.
Pave Frans har tidligere udtalt, at han ikke foreløbigt har planer om at fratræde som pave.
Pave Frans er den øverste leder af den katolske kirke. Det har han været siden 2013. Han er nummer 266 i paverækken.
/ritzau/AFP
Nr. 919 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 11:43:00
PET's arbejde med terrortruslen er markant anderledes i dag Tryk Her
Nr. 918 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 11:35:20
Statsminister afslår invitation til samråd om våbenkøb og misinformation Tryk Her
Tryk for at læse mere
Statsminister Mette Frederiksen (S) har "forståelse for, at Folketinget interesserer sig for Forsvarets indkøb" af våbensystemer hos israelske Elbit.
Men hun ønsker ikke at deltage i et samråd om sagen, som et udvalg har indkaldt hende til, fordi Folketinget er blevet misinformeret.
- Jeg har naturligvis stor respekt for Granskningsudvalgets rolle med at varetage undersøgelse af sager, der påkalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden eller i Folketinget.
- Jeg finder det dog rigtigst, at også spørgsmål stillet i regi af forundersøgelser i Granskningsudvalget stilles til de relevante ressortministre, skriver hun i et folketingssvar.
Hun henviser dermed til forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Sagen tog sin begyndelse, da Folketinget i januar 2023 skulle træffe beslutning om at købe et nyt våbensystem.
Her blev Folketingets forsvars- og finansordførere oplyst om, at de havde et døgn til at godkende købet af det israelske firma Elbits artillerisystem. Det endte med et milliardindkøb af 19 artillerisystemer og otte raketkastere.
Det medførte skarp kritik, og det viste sig, at det var misinformering af Folketinget, da det ikke behøvede at gå så stærkt. Det har en advokatundersøgelse vist.
Folketingets Granskningsudvalg ville gerne indkalde statsministeren til et samråd i udvalget og udspørge hende om hendes rolle i forbindelse med indkøbet.
Udvalget vil gerne have svar på, hvorvidt statsministeren har ført samtaler med israelske ministre eller embedsmænd, og hvad de i så fald skulle have talt om.
Berlingske har tidligere skrevet, at forsvarsordførere har fået adgang til en mailtråd, der viser, at Mette Frederiksen få dage før våbenkøbet førte en samtale med en "højtstående" udenlandsk person om anskaffelse af nyt artilleri.
Det fremgår ikke, hvem der er tale om.
Advokaterne bag undersøgelsen har i deres afrapportering beskrevet flere punkter, som de mener skal afdækkes, men som de ikke har haft mulighed for på grund af de givne rammer.
Oppositionen ønsker at få sagen yderlige belyst, men regeringen er imod, da den daværende departementschef Morten Bæk blev hjemsendt, og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) siden er stoppet i politik.
Argumentet er, at sagen dermed har haft konsekvenser og mest egner sig til fremtidig læring.
Foreløbigt er en forundersøgelse nedsat, hvilket kan ende med en egentlig undersøgelse, men det er endnu uvist.
/ritzau/
Nr. 917 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 11:33:06
Meldt til politiet: Op mod 300 håndværkere udsat for farlig asbest Tryk Her
Torsdag formiddag anmeldte Byggefagenes Samvirke i Aalborg bygherren Obel Ejendomsinvest ApS og det rådgivende ingeniørfirma Brix & Kamp A/S til politiet for brud på lovgivningen om asbesthåndtering. Overtrædelsen af asbestlovgivningen er sket i forbindelse med renovering af ejendommen Badehusvej 5-13, der er brandsikret med sprøjteasbest. – Det er nedtagningen af den, der ikke foregår efter …
Nr. 916 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 11:32:00
For 10 år siden stod betjenten Mia vagt ved Krudttønden: 'Jeg vil gerne fortælle min historie og sætte mig selv fri' Tryk Her
Den 14. februar 2015 blev Danmark ramt af terror. Midt i kaosset stod den nyuddannede politibetjent Mia, som siden den dag har levet med konsekvenserne af angrebet.
Nr. 915 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 11:31:40
24-årig erkender bevidst at have kørt ind i folkemængde i München Tryk Her
Tryk for at læse mere
Omkring et døgn efter en påkørsel i den sydtyske by München har den 24-årige mistænkte mand erkendt at have gjort det bevidst.
Det siger anklageren Gabriele Tilmann på et pressemøde fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Mindst 36 personer er kvæstet efter hændelsen torsdag formiddag. Det oplyser politiet i München.
To af de 36 sårede har alvorlige skader, lyder det ifølge nyhedsbureauet NTB. En af de hårdt kvæstede er et barn.
Tidligere har der været meldinger om 28 og 30 kvæstede.
Der har ikke været meldinger fra myndighederne om dræbte personer.
Påkørslen skete torsdag formiddag. Brandvæsnet har tidligere sagt, at flere af de involverede er hårdt kvæstet, hvoraf nogle af dem er i livstruende tilstand.
Manden har - modsat tidligere meldinger - både opholds- og arbejdstilladelse i Tyskland og ren straffeattest. Det sagde Bayerns indenrigsminister, Joachim Herrmann, ifølge det tyske medie Deutsche Welle torsdag.
Tidligere har det ifølge politiet været oplyst, at manden skulle være en asylansøger fra Afghanistan.
På pressemødet fredag lyder det fra anklageren, at den 24-årige mand havde erkendt at køre bilen direkte ind i menneskemængden på baggrund af, "hvad jeg vil opsummere som religiøs motivation".
Politiet er i efterforskningen faldet over materiale, der peger på en "bestemt islamistisk orientering", lyder det fra talsmand ved politiet Guido Limmer.
Efter påkørslen råbte den 24-årige ifølge Limmer "Allahu Akbar" ("Gud er stor" på arabisk, red.) til politiet.
Den 24-årige blev anholdt torsdag, efter at politiet havde skudt mod bilen.
Bayerns indenrigsminister, Joachim Herrmann, har tidligere sagt, at den 24-årige er kendt af politiet i forbindelse med tyveri og stoffer.
Politiet oplyser på pressemødet fredag, at den 24-årige ikke er dømt for noget tidligere.
/ritzau/
Nr. 914 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 11:29:24
Ny lukkelov risikerer at få konsekvenser for 30 Dagrofa-butikker Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det kan ende med at få økonomiske konsekvenser for butikker i mindre samfund, hvis en modernisering af lukkeloven giver flere dagligvareforretninger lov til at holde åbent på helligdage.
Det er meldingen fra dagligvarekoncernen Dagrofa, der i sin strategi har øjnene rettet mod en udvidelse af butiksnetværket i netop lokalsamfundene. Dagrofa står bag kæderne Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb.
- Som vi ser det, vil lukkeloven flytte noget af omsætningen fra de mindre samfund ud til de større samfund, vurderer Esben Keller, som er kædedirektør for Spar og Min Købmand hos Dagrofa.
Dagrofa ser en risiko for, at op mod 30 forretninger i koncernens butiksnetværk kan ende med at blive ramt.
Direktøren erkender dog, at det kan være svært at spå om de helt konkrete konsekvenser.
Regeringen foreslog i efteråret sidste år at udvide lukkeloven, så dagligvarebutikker i byer med under 15.000 indbyggere kan holde åbent på helligdage.
I dag er det omsætningen i butikkerne, som afgør, hvorvidt de må holde åbent alle årets dage. Hvis en butik har en omsætning på højest 18,7 millioner kroner om året, kan den få lov.
I Folketinget skal man til at kigge på forslaget.
Dagrofas opråb kommer i forlængelse af en udmelding fra koncernen Coop, der står bag kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount
Coop frygter, at lukkeloven kan ende med helt at tage livet af en lang række butikker. Omvendt har Salling og Rema bakket op om en ændring af loven.
Regeringens hensigt med en ændring er at gøre op med butiksdød i små byer. Og så ønsker man at styrke turismen lokalt.
Det kan også være fine intentioner, mener Dagrofa-direktør Esben Keller.
- Vi vil bare helst ikke have, at det skal ske på bekostning af lokalsamfundene.
Både Coop og Dagrofa deler frygten for, at kunderne vil finde alternative steder at handle, hvis udbuddet bliver større.
Coops udmelding har dog tidligere fået kritik af erhvervsminister Morten Bødskov (S). Ifølge ham har koncernen ikke tiltro til danskerne i de mindre byer, har han sagt til Finans.
Hos Dagrofa tror man på, at nogle kunder vil fortsætte med at handle i de lokale butikker, men der er også nogle, som vil rykke sine indkøb til et andet sted, vurderes det.
- Og for nogle købmand er det en rigtig stor den af omsætningen, der ligger på de her dage, siger Esben Keller.
Han håber, at politikerne vil række ud til branchen, inden en endelig beslutning tages.
/ritzau/
Nr. 913 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 11:25:35
Trump vil sidestille moms med told Tryk Her
Trump vil sidestille moms med toldDonald Trump rasler på ny med toldsablen. Og denne gang har han re...
Nr. 912 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 11:25:00
Det Gamle Apotek-lagerbygning ramt af brand Tryk Her
Nr. 911 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 11:16:40
Medie: Ukraine har afleveret udkast til mineralaftale til USA Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ukraine har afleveret et udkast om en mineralaftale til USA.
Det oplyser to kilder fra den ukrainske delegation, som deltager i en sikkerhedskonference i den tyske by München, til Reuters.
Ifølge en af kilderne har man fra amerikansk side bedt om tid - helt præcist frem til klokken 17 dansk tid - til at vurdere udkastet.
Der er endnu ingen meldinger om, hvad udkastet til aftalen konkret indebærer.
USA's præsident, Donald Trump, har tidligere luftet idéen om en byttehandel med Ukraine, hvor det krigsramte land kan give sjældne jordarter og mineraler til USA til gengæld for amerikansk støtte.
Imens har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagt, at amerikanske selskaber er mere end velkomne til at investere i sjældne jordarter i Ukraine.
USA har siden krigens begyndelse i 2022 hjulpet Ukraine med både humanitær bistand og en omfattende mængde våben og ammunition.
Leveringerne ventes at fortsætte i de kommende måneder. Der er dog tale om tiltag, der blev sat i gang, mens Joe Biden var præsident i USA.
Siden Donald Trumps indsættelse i slutningen af januar er der ikke blevet præsenteret nogen nye støttepakker til Ukraine. Den nye præsident har samtidig ikke givet klart udtryk for, om støtten vil fortsætte som hidtil.
Præsidenten er ikke blandt deltagerne i sikkerhedskonferencen i München, der fra varer fra fredag til søndag.
Til gengæld deltager vicepræsident J.D. Vance og Volodymyr Zelenskyj.
Ifølge en af kilderne skulle de to have mødtes fredag morgen, men mødet er - på anmodning fra den amerikanske lejr - blevet udskudt til klokken 17.
Trump har flere gange sagt, at det ligger ham meget på sinde at stoppe krigen i Ukraine, der har varet i næsten tre år. Og i denne uge har han haft en længere telefonsamtale med Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Fredag har J.D. Vance sagt, at Europa "selvfølgelig" skal være en del af de forhandlinger, der handler om at afslutte krigen.
Det skete, efter at en journalist havde spurgt ham om, hvorvidt Europa bør være involveret i forhandlingerne sammen med USA, Rusland og Ukraine. Det skriver AFP.
Fra dansk side deltager både statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i konferencen i München.
/ritzau/
Nr. 910 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 11:15:00
Lars Jørgensen stopper som assistenttræner på håndboldlandsholdet Tryk Her
Nr. 909 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 11:09:00
Amerikansk statsborger anholdt i Rusland - risikerer syv års fængsel Tryk Her
Nr. 908 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 11:00:00
Der var rekordmangel på jordemødre. I dag går det ”meget, meget bedre” Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der var rekordmangel på jordemødre. Fødeafsnittene var mere pressede end nogensinde, og kvinder berettede i stribevis om traumatiske fødsler, hvor de blev mødt af stressede jordemødre og sendt rundt mellem hospitalerne i taxaer, mens fødslen var i gang, fordi der manglede personale.
Men sådan ser situationen ikke ud længere.
Antallet af jordemødre i regionerne blev senest opgjort i november. Her var der 1865 jordemødre ansat på landsplan. Det er lige knap 250 flere, end da der blev talt om rekordmangel på jordemødre i 2022 og også det højeste antal i 10 år. Det er i alle regioner, at der er blevet ansat flere. Det viser de seneste tal fra Danske Regioner.
Særligt i Region Hovedstaden har der tidligere været fokus på de pressede fødegange. Men her har man pr. den 1. februar 2025 for første gang i tre år flere end 700 ansatte jordemødre. Deres arbejdsglæde er også blevet større, og færre jordemødre forlader regionen som arbejdsplads, viser en medarbejderundersøgelse lavet af regionen.
På Rigshospitalet, der har en af Danmarks højest specialiserede fødselsafdelinger, er der blevet ansat 27 jordemødre i løbet af det seneste år. Det betyder, at der i dag er ansat lige så mange jordemødre, som der er brug for, siger chefjordemoder Trine Lind:
"Sammenlignet med for tre-fire år siden er vi i dag et rigtig godt sted."
Hun fortæller, at de ekstra jordemødre har givet bedre muligheder for at give den korrekte omsorg og behandling til patienterne.
Samme udvikling er sket på Hvidovre Hospital, hvor allerflest børn bliver født. For bare et par år siden manglede der omkring 40 jordemødre, men det gør der ikke mere.
"Vi er et meget, meget bedre sted i dag," lyder det fra chefjordemoder Katrine Hornum-Stenz, der også mener, at det kan mærkes hos de fødende, at jordemødrene har bedre tid og er mindre stressede.
Ikke alle udfordringer er forsvundetMen hvordan kan det være, at det går bedre?
Ifølge Trine Lind fra Rigshospitalet er der blevet gjort en "massiv indsats" for at skabe bedre vilkår for de fødende og ansatte. Med finansloven i 2022 blev der eksempelvis afsat 100 årsværk ekstra over fire år til fødeafdelingerne, og i 2024 fik jordemødrene et lønløft med overenskomstforhandlingerne.
"Der er også blevet sikret en bedre indkøring og mere kompetenceudvikling til nyuddannede," siger Trine Lind.
Samme vurdering har Lis Munk, der er landsforkvinde i Jordemoderforeningen.
Hun fortæller, at problemerne med jordemodermangel har været størst i Region Hovedstaden, og hun mener, at det er "positivt", at der nu er blevet ansat flere jordemødre, men:
"Det er kun den værste brand, der er slukket."
Det er hendes vurdering, at jordemødrene i hovedstaden længe har været så pressede, at både jordemødrenes og de fødendes forventninger til vilkårene har været lave. Derfor mener hun, at det næste skridt må være at se på, hvordan man kan komme op på niveau med andre steder i landet, hvor der blandt andet tilbydes små fødselsforberedende hold og hjemmebesøg i de første dage efter fødslen.
Chefjordemoder på Hvidovre Hospital Katrine Hornum-Stenz fortæller også, at det ikke er alle udfordringer, der er forsvundet. Blandt andet bliver gravide i perioder stadig sendt videre til andre hospitaler på grund af mangel på jordemødre. Og derudover er det primært nyuddannede jordemødre, der er blevet ansat.
Det er positivt, taget i betragtning af at der i flere år har været store problemer med at få de nyuddannede jordemødre til at søge arbejde i det offentlige. Men det skaber også nogle udfordringer.
"De nyuddannede har kompetencerne, men ikke altid troen på, at de godt kan. Det er første gang, de står helt alene med ansvaret. Og det er et stort ansvar at stå med," siger Katrine Hornum-Stenz.
Færre børn i fremtidenDa der for få år siden var fokus på jordemodermangel, mødte jordemødrene også kritik. For hvorfor mente de dengang at have så travlt, når de faktisk var blevet flere jordemødre, og antallet af fødsler var faldende?
Ifølge Jes Søgaard, der er professor emeritus i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, har jordemødrene fået flere arbejdsopgaver end tidligere. Blandt andet fordi flere gravide end tidligere bliver igangsat eller får lavet indgreb i forbindelse med fødslen. Derudover er det hans vurdering, at jordemødrene generelt har været frustrerede over deres løn- og arbejdsvilkår, ligesom at der har været en oplevelse blandt jordemødrene af, at fødsler er blevet mere sygeliggjorte og bliver "styret" af læger.
Når stemningen i dag er en anden, kan det særligt skyldes lønløftet, vurderer Jes Søgaard.
"Et lønløft kan give en følelse af at blive hørt. Psykologisk betyder det meget, og der kommer en større optimisme," siger professoren.
Og selvom der tales om udsigter til et mere presset sundhedsvæsen, fordi der kommer flere ældre, og velfærdsuddannelserne kæmper med at få folk til at søge ind, vil fremtiden måske se anderledes ud for jordemødrene.
"Danskerne får ikke lige så mange børn. Det er bekymrende, for det kan være et udtryk for, at vi har skabt et samfund, som man ikke ønsker at sætte børn i verden i," siger Jes Søgaard:
"Men det kan betyde, at jordemødrene ikke bliver lige så pressede i fremtiden."
Nr. 907 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 10:45:45
Jysk satellitfirma løfter omsætning – men kan ikke komme af med røde tal Tryk Her
Jysk satellitfirma løfter omsætning – men kan ikke komme af med røde talSatellitvirksomheden Gomspac...
Nr. 906 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 10:42:16
Japansk selskab tager nyt skridt i afvikling af ødelagt kraftværk Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det japanske energiselskab TEPCO har påbegyndt arbejdet med at afmontere hundredvis af vandtanke ved atomkraftværket Fukushima.
Et jordskælv i 2011 skabte en tsunami, der ødelagde det japanske kraftværk og kostede tusindvis af mennesker livet.
Det mistede strømmen og dermed muligheden for at nedkøle reaktorerne. Det førte til udslip af store mængder radioaktivt materiale, som forurenede store områder.
Talsmand for TEPCO Tatsuya Matoba oplyser til nyhedsbureauet AFP, at arbejdet med at afmontere tankene begyndte fredag morgen lokal tid.
Arbejdet bliver ifølge AFP set som en milepæl i TEPCO's lange projekt med at afvikle Fukushima.
Arbejdet med at afmontere vandtankene er blevet muligt, efter at TEPCO - som driver værket - begyndte at udlede de omkring 1,3 millioner tons vand i Stillehavet i august 2023.
Vandet blev filtreret for at fjerne forskellige radioaktive materialer.
Samtidig har det fra japansk side lydt, at vandet ikke skader miljøet. Det er blevet bakket op af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).
Udledningen har mødt kritik fra blandt andet Kina, som i første omgang forbød import af japanske fisk og skaldyr. Sidste år lød det dog, at landet "gradvist ville genoptage" samhandlen.
Arbejdet med at afmontere vandtankene skulle oprindeligt være påbegyndt torsdag.
Men "kraftige vinde" udskød arbejdet, oplyste talsmand Tatsuya Matoba. Afhængigt af vejrforholdene kunne processen begynde fredag, lød det videre.
Jordskælvet i 2011 havde en styrke på 9, hvilket skabte bølger, der nogle steder var op til ti meter høje.
De høje bølger og selve jordskælvet resulterede i massive ødelæggelser mange steder i landet. Mere end 15.000 mennesker mistede livet.
/ritzau/AFP
Nr. 905 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 10:13:00
Undsluppen zebrahoppe er ikke set i halvandet døgn, og det undrer ejer Tryk Her
Indehaveren af Jyllands Park Zoo bevarer dog håbet.
Nr. 904 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 10:02:00
AGF burde ikke betale mere, selvom Aarhus-stadion nu bliver dyrere, vurderer ekspert Tryk Her
Nr. 903 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 10:00:00
Chef lænsede bryggerikæmpe for millioner – nu advarer svindeljægere alle virksomheder Tryk Her
Chef lænsede bryggerikæmpe for millioner – nu advarer svindeljægere alle virksomhederArtiklens hoved...
Nr. 902 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 10:00:00
Chef lænsede bryggeri for millioner – nu advarer svindeljægere alle virksomheder Tryk Her
Chef lænsede bryggeri for millioner – nu advarer svindeljægere alle virksomhederArtiklens hovedpoint...
Nr. 901 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 10:00:00
Chef lænsede bryggeri for 29 mio. kr. – nu advarer svindeljægere alle virksomheder Tryk Her
Chef lænsede bryggeri for 29 mio. kr. – nu advarer svindeljægere alle virksomhederArtiklens hoved...
Nr. 900 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 09:56:00
Naleraq ekskluderer kandidat som bad "alle danskere rejse hjem" Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det grønlandske parti Naleraq har besluttet at ekskludere et medlem på baggrund af udtalelser, der ifølge partiet fremstår racistiske og diskriminerende.
Beslutningen blev truffet torsdag på et ekstraordinært møde i partiets forretningsudvalg og hovedbestyrelse. Det skriver mediet Sermitsiaq.
Ifølge formand Pele Broberg skulle et medlem af Naleraq have udtalt, at "når vi bliver selvstændige, skal danskerne i landet rejse hjem".
Og det hører ikke hjemme i selvstændighedspartiet.
- Naleraq kæmper for et selvstændigt Grønland, hvor inklusion og integration er helt central. Vi arbejder for en retfærdig og gennemtænkt vej mod selvstændighed, der respekterer menneskerettigheder og folkeretten.
- Der vil ikke være plads til splittende udtalelser, der skader Grønlands omdømme eller den nødvendige enhed i vores samfund, siger Broberg i en pressemeddelelse.
Pele Broberg oplyser ikke partimedlemmets navn.
Ifølge Sermitsiaq er der tale om Knud Mathiassen, som i den nuværende valgperiode skiftede parti fra IA til Naleraq, efter at han var blevet ekskluderet af IA.
Knud Mathiassen oplyser på Facebook, at han har givet besked til Naleraq om, at han trækker sig fra partiet og ikke stiller op til valget.
Han kom med udsagnet på det sociale medie TikTok efter at have set en DR-dokumentar om en mine i Grønland, som i over 100 år har udvundet mineralet kryolit.
-- Amerikanerne må gerne beholde Pituffik Space Base, og de må gerne betale 100 milliarder kroner om året, og Sirius-patruljen i Nordvestgrønland skal hjem. Det er mere passende, at vi selv passer vort land, lød det.
Han har over for mediet præciseret, at han mener, at de danskere, der ikke bor fast i Grønland, men arbejder i Grønland, skal hjem. Men de danskere, der gerne vil blive, må gerne blive boende.
/ritzau/
Nr. 899 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 09:47:40
Private lønmodtagere får stadig flere penge mellem hænderne Tryk Her
Tryk for at læse mere
De fleste private lønmodtageres købekraft er i store træk tilbage, hvor den var, inden kraftig inflation gjorde stort indhug i deres forbrugsmuligheder.
Tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) viser, at lønninger på DA-området i fjerde kvartal sidste år i gennemsnit var steget 4,6 procent sammenlignet med samme periode året forinden.
DA er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked.
I tredje kvartal steg lønomkostningerne på området med 4,8 procent i forhold til samme periode året forinden.
Lønstigningerne har gennem 2024 været rigtig pæne for mange danskere. Det skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre i en kommentar.
Han påpeger, at inflationen i 2024 samtidig har været på sit laveste i fire år.
- Det betyder, at mange danskere sikrede sig reallønsfremgang og forbedret købekraft. Mange kommer igen lidt længere for sine tjente penge, siger han.
Med en lønfremgang på 4,6 procent i fjerde kvartal 2024 og inflation på 1,7 procent i samme periode giver det en samlet reallønsfremgang på 2,8 procent.
Cheføkonomen forventer, at den forbedrede købekraft hos danskerne vil være med til at trække privatforbruget op i 2025.
Jeppe Juul Borre er "forsigtig optimist" på privatforbrugets vegne. Der er nemlig elementer, der trækker i den anden retning.
Cheføkonom i Dansk Metal Erik Bjørsted bider også mærke i, at købekraften hos de private lønmodtagere er genskabt. Det skriver han i en kommentar.
Ligesom overenskomstaftalen i 2023 havde en positiv indvirkning på reallønnen, ser han også, at kommende overenskomstaftaler kan gøre det samme.
- Og med den nye overenskomstaftale for industrien, som sætter rammen for den overordnede lønudvikling på arbejdsmarkedet, kan lønmodtagerne også de kommende år se frem til pæne reallønsstigninger, lyder det fra Erik Bjørsted.
/ritzau/
Nr. 898 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 09:46:00
Tidligere fransk tennisleder får ti år bag tremmer for voldtægt Tryk Her
Nr. 897 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 09:38:00
Oprustning og støtte til Ukraine splitter tyskerne Tryk Her
Politiske yderfløje spiller på gammel tysk frygt for krig og Rusland i valgkampens slutspurt.
Nr. 896 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 09:29:28
Pensionskæmpe i fyringsrunde Tryk Her
Pensionskæmpe i fyringsrundeDet har været en hård start på året for en række medarbejdere i pensions...
Nr. 895 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 09:27:00
Nicklas Bendtner skal stå i spidsen for nyt Counter-Strike-hold Tryk Her
Nr. 894 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 09:11:00
Langt flere kvinder end mænd skifter efternavn Tryk Her
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at kvinder oftere skifter efternavn end mænd.
Nr. 893 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 09:08:47
Blandet stemning blandt danske aktier: Her er tre aktier i fokus Tryk Her
Blandet stemning blandt danske aktier: Her er tre aktier i fokusDe danske eliteaktier lægger fra lan...
Nr. 892 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 09:01:59
SF vil lade de rigeste betale for oprustning via sikkerhedsskat Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er de mest velhavende, der skal betale for en sikkerhedsskat, som skal finansiere en oprustning af Forsvaret.
Det mener SF, som torsdag i en ny kronik taler for flere muligheder for finansiering for at sprede udgifterne ud. Det uddybes i et interview i Jyllands-Posten.
- Jeg synes ikke, at det er dem med små indkomster, der skal levere noget. Vi vil meget gerne kigge andre veje og ramme nogle af dem, der har de højeste indkomster, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr til Jyllands-Posten.
Regeringstoppen og et bredt udsnit af Folketinget er enige om, at det ikke er nok med de omkring 200 milliarder kroner, der allerede er afsat til nye forsvarsudgifter.
Desuden er pengene mere eller mindre brugt. Derfor skal der findes flere penge til at finansiere en oprustning af Forsvaret i lyset af Ruslands krig mod Ukraine.
Derfor er regeringen begyndt at tale om en krigsskat, hvilket SF har døbt en fredsskat eller sikkerhedsskat i sit forslag. Der er dog uenighed mellem partierne i regeringen.
En hævelse af bundskatten har været nævnt, da det vil ramme nærmest alle borgere i arbejde.
SF nævner en række forslag, som mere kan ses som en brainstorm.
Partiet foreslår, at man kan fastfryse beløbsgrænsen på topskatten og kapitalindkomster. Man kan kigge på selskabsskatten, hæve skatten på aktier og udbytter og putte en skat på overnormale profitter.
SF foreslår dertil, at Danmark har strukturelt underskud i statskassen i en periode. Og ellers låner sig til at kunne betale den regning, der kommer. For eksempel gennem en fælles EU-gæld.
Partiet vil undgå enhver besparelse i den offentlige velfærd. Selv hvis man kan skære i bureaukrati og effektivisere, bør de penge, man høster, gå til eller blive i velfærden.
- Hele formålet med at forsvare os mod angreb udefra er, at vi skal beskytte vores samfundsmodel. At skære i velfærden for at beskytte den vil for os være helt absurd, siger Pia Olsen Dyhr.
Regeringen er uenig om, hvordan en ekstra skat skal finansieres. Moderaterne har afvist at hæve skatterne og foreslået at sænke selskabsskatten. Det er Socialdemokratiet dog imod.
Moderaterne er også åben for at låne nogle af pengene, da staten har relativ lav gæld.
/ritzau/
Nr. 891 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 09:00:44
USA advarer Rusland om brug militære midler i Ukraine-forhandlinger Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA kan straffe Rusland med sanktioner og militære midler, hvis Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke går med til en fredsaftale, der garanterer Ukraines uafhængighed på lang sigt.
Sådan lyder det fra USA's vicepræsident, J.D. Vance, i et interview med The Wall Street Journal.
En lang række stats- og regeringschefer deltager fra fredag til søndag i en sikkerhedskonference i den sydtyske by München.
Ud over Vance gælder det blandt andre Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Også den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, deltager.
Onsdag fremlagde USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, for første gang en amerikansk plan for fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland.
Det indebærer en række afvisninger af de krav, Ukraine hidtil har stået fast på, og som har mødt opbakning fra Europa:
Ukraine kan ikke vende tilbage til sine grænser fra før 2014. Ukraine kan ikke blive medlem af Nato. Og USA vil ikke sende tropper til Ukraine som del af en fredsbevarende styrke, understregede Pete Hegseth.
Til avisen siger vicepræsidenten, at muligheden for at sende amerikanske soldater til Ukraine - hvis Rusland undlader at forhandle i god tro - fortsat vil være "på bordet".
- Præsidenten kommer ikke til at gå ind i det her med skyklapper på. Han kommer til at sige: "Alt er på bordet, lad os lave en aftale", siger J.D. Vance til The Wall Street Journal.
USA's præsident, Donald Trump, har en ambition om at stoppe krigen i Ukraine. Og i denne uge har han haft en længere telefonsamtale med Vladimir Putin.
De to statsledere har aftalt at mødes på et endnu ikke offentliggjort tidspunkt.
USA's præsident, Donald Trump, har meldt ud, at der vil være møder mellem repræsentanter fra USA, Ukraine og Rusland.
Fra ukrainsk side er meldingen dog, at der ikke er planer om at deltage i et sådant møde.
Fra dansk side deltager både statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
/ritzau/
Nr. 890 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 08:55:27
Vildfaren zebra er fortsat på fri fod trods droneeftersøgning Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der bliver med stor indsats stadig ledt efter en zebra, der onsdag slap ud af Jyllands Park Zoo.
Det oplyser Jyllands Park Zoo fredag.
Zoo-ejer Ove Nordestgaard fortæller, at der desværre ikke er sket nogen positiv ændring i søgningen på den zebra, der har været væk siden onsdag.
- Det eneste, vi har at gå efter, er, at der er nogle, der har hørt lyde ude omkring os. Men det har vi tjekket, og det gav ingen gevinst i søgningen, siger Ove Nordestgaard.
Optimismen er dog ikke forsvundet.
- På en eller anden måde er vi stadig optimistiske. Men det undrer os meget, at vi ikke har hørt fra nogen, der har set zebraen i dagstimerne. Det giver mening, at der hen over natten ikke er nogen, der ser zebraen, men det er besynderligt, at en zebra går ubemærket hen i dagstimerne, siger Ove Nordestgaard.
Ifølge Ove Nordestgaard handler det måske om, at zebraen gemmer sig i et naturområde, hvor mennesker ikke færdes.
- Den kan have flyttet sig om natten, men vi tror, at den i dagstimerne må være i nogle områder, hvor folk ikke færdes, fortæller Ove Nordestgaard og tilføjer:
- Men vi er stadig optimistiske og fortsætter søgningen på samme måde som i går. Det betyder også, at dronerne skal op igen og hjælpe os med at finde zebraen.
Onsdag brød tre zebraer ud af Jyllands Park Zoo ved Herning. To af dem blev hurtigt fanget ved hjælp af bedøvelsespile. De er i god behold og har det godt.
Ove Nordestgaard fortæller, at zebraerne brød ud, fordi de sparkede en lås op til det anlæg, de normalt befinder sig i.
- Man kan nemt sikre zebraernes anlæg fremadrettet. Det kræver blot en ny lås. Den her situation er en ud af 1000, og der er altså tale om en stor usædvanlighed, siger Ove Nordestgaard.
Han fortæller også, at den tredje zebra, der fortsat er væk, sagtens kan klare sig trods det kolde vejr. Men de krydser fingre for, at den bliver fundet i dag.
/ritzau/
Nr. 889 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 08:50:11
Anders Holch øger aktieandel i børsnoteret landbrug Tryk Her
Anders Holch øger aktieandel i børsnoteret landbrugBestseller-ejer Anders Holch Povlsen, som forlede...
Nr. 888 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 08:43:00
Overgravet kabel skaber forsinkelser Tryk Her
Nr. 887 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 08:42:00
Danske avisledere advarer mod Trumps fredsforslag i Ukraine Tryk Her
Nr. 886 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 08:28:05
Hermes leverer tocifret vækst og hæver priserne Tryk Her
Hermes leverer tocifret vækst og hæver priserneHermes ser lyst på 2025. Det er meldingen fra selskab...
Nr. 885 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 08:14:13
Aktier ramte ny rekord – står dog til at åbne med kursfald: Sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Aktier ramte ny rekord – står dog til at åbne med kursfald: Sådan bliver handelsdagenEuropæiske akti...
Nr. 884 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 08:09:13
Før markedet åbner: Mærsk og Bavarian i fokus i ventet rød handelsstart Tryk Her
Før markedet åbner: Mærsk og Bavarian i fokus i ventet rød handelsstartMærsk får ugentlige ratetal f...
Nr. 883 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 08:05:00
10 år efter angreb i København ser PET ny type terror: 'De aner ikke, hvad de laver' Tryk Her
Terrorloven kan give problemer i sager, hvor kriminelle bliver betalt for at begå politisk motiveret vold, siger eksperter.
Nr. 882 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 08:01:36
Europas største bank varsler massive besparelser Tryk Her
Europas største bank varsler massive besparelserDa Georges Elhedery satte sig i direktørstolen på HS...
Nr. 881 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 08:00:00
32-årig sælger aktiepost i it-firma for millionbeløb til kapitalfond Tryk Her
32-årig sælger aktiepost i it-firma for millionbeløb til kapitalfondMathias Nielsen har siden 2018 o...
Nr. 880 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 07:45:00
”Det er svært at se, hvordan det skal rettes op”: Grønland har en stor udfordring Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den amerikanske præsident Donald Trump lader til at være ukueligt optimistisk. I dag mødes amerikanske og russiske embedsmænd i München til den årlige sikkerhedskonference. Og ukrainerne er “i øvrigt” også inviteret, sagde Trump på et pressemøde i går. Den invitation har Ukraine allerede takket nej til.
Samtidig er vicepræsident J.D. Vance ude med riven. Han gør det nu klart over for Rusland, at USA er villig til at bruge økonomiske og militære “midler”, hvis Vladimir Putin ikke går med til en fredsaftale. Det skriver The Wall Street Journal.
Mistænkt bag bilangreb skal for dommerVi bliver i München. I dag stilles en 24-årig mand fra Afghanistan for en dommer under mistanke for at have kørt ind i en folkemængde i går. Ironien er smertefuld. I sidste weekend demonstrerede 250.000 mennesker i München mod asylstramninger.
Motivet bag gårsdagens angreb synes ikke at betyde meget for tyskerne. Efter flere angreb inden for kort tid er en stigende andel af dem mest optaget af, at asylpolitikken skal strammes, og med et valg lige rundt om hjørnet vil det seneste angreb præge politikernes kamp om magten. Læs analysen af Kristeligt Dagblads Tysklands-korrespondent her.
Frygten består 10 år efter terrorangrebDanmark har i mange år været sparet for den slags angreb. I dag markeres 10-året for terrorangrebet på Krudttønden, hvor den uskyldige filminstruktør Finn Nørgaard mistede livet. Den følgende nat blev Dan Uzan dræbt ved synagogen i København. Et årti er gået, men frygten er ikke helt væk – hos nogle er sårene blevet rippet op.
“Jeg havde da ønsket, at vi stod et andet sted i dag. Men vi må huske, at Dan Uzan mistede livet, mens han beskyttede, at andre kunne leve et jødisk liv,” siger tidligere formand for Dansk Jødisk Samfund Dan Rosenberg Asmussen.
Læs hele historien her.
Grønland presses økonomiskGrønland skal ikke beholde bloktilskuddet, hvis befolkningen stemmer ja til selvstændighed. Det mener flere partier på Christiansborg. Men allerede nu står landet i en økonomisk penibel situation. Ifølge en fremskrivning står Grønland til at mangle 750 millioner kroner årligt, hvis økonomien skal være holdbar. Det svarer til, at Danmark manglede 100 milliarder kroner. Det skriver Jyllands-Posten.
“Det er svært at se, hvordan det skal rettes op,” siger en ekspert til avisen, der påpeger, at det kræver, at der vedtages endnu flere reformer, end man allerede har gjort.
Siumut: Vores medborgere vil sælge grønlandI Grønland er valgkampen også så småt begyndt, og midt i diskussionen om selvstændighed er partiet Siumut tilsyneladende bekymret.
Grønland bliver “gentagne gange forsøgt solgt, endda af vores egne medborgere”, skriver partiet i et opslag delt den 12. februar på Siumuts Facebook-side. Den grønlandske avis Sermitsiaq har spurgt partiet om dokumentation for påstanden, men næstformand Hans Peter Poulsen vil ikke nævne navne.
“Vi ved ikke, hvad de har sagt bag lukkede døre, men det har skabt utryghed hos befolkningen. Fra Siumut tager vi klart afstand fra disse handlinger,” siger han til avisen med henvisning til, at der har været personer, som har rejst til USA.
Valentinsdag med vennerVi runder af i kærlighedens navn. Men ikke den romantiske af slagsen. Flere hylder nemlig venskabet på valentinsdag i stedet for mødes med en partner.
For som jurist Christine Frank siger:
“Det er jo alligevel venskaberne, der består, mens kærester kommer og går”.
Hun har tidligere fejret dagen med sine veninder og anbefaler andre at gøre det samme.
Læs mere om fænomenet, som har fået navnet “galentinsdag”, på k.dk.
Nr. 879 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 07:33:00
Japan åbner for ris-sluserne Tryk Her
Nr. 878 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 07:32:02
Airbnb leverede klart stærkere bundlinje end ventet – aktien bragede op Tryk Her
Airbnb leverede klart stærkere bundlinje end ventet – aktien bragede opUdlejningsplatformen Airbnb l...
Nr. 877 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 07:23:56
Otte danske avisledere advarer mod Trumps fredsforslag i Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er meget sjældent, at så mange danske aviser samme dag behandler ét enkelt emne på lederplads.
Men den amerikanske præsident, Donald Trumps, forslag til en fredsplan i Ukraine trækker overskrifter.
I store træk går holdningen ud på, at der ikke kan indgås fred uden Ukraine, og at det er forkert, hvis det krigsramte lande indirekte tvinges til at afgive territorium og må vinke farvel til potentielt Nato-medlemskab.
Flere aviser skriver, at det vækker mindelser om den britiske premierminister Neville Chamberlain, som i september 1938 indgik fred med Tysklands Adolf Hitler i München, men siden er blevet kritiseret for det, fordi Tyskland siden stod bag Anden Verdenskrig.
- Dengang måtte tjekkoslovakkerne på ydmygende vis vente uden for mødelokalerne for at få at vide, hvad der skete - lidt som det tegner til med Ukraine, når Trump forhandler fred. Chamberlains knæfald for Hitler viste sig at være en katastrofe, skriver Politiken.
Avisen kalder USA's kurs overfor Ukraine for "overmåde idiotisk".
Fredag finder en stort anlagt sikkerhedskonference sted i netop München, hvor toppolitikere mødes, og den byder på et møde mellem repræsentanter fra USA, Ukraine og Rusland.
Imens kæmper Europa for at få en plads ved bordet.
Berlingske skriver, at det var en "kvalmende iscenesættelse", at USA torsdag lod forstå, at Ukraine kan glemme alt om at få genetableret grænserne, en sikkerhedsgaranti fra USA, og at landet nægtes medlemskab af Nato.
- Svigtet af Ukraine og de allierede i Europa er rystende og uværdigt, skriver Berlingske og nævner, at 12. februar 2025 er år nul for Europa.
Europa bør også have en plads ved forhandlingsbordet, fordi Europa står for den forsvars- og sikkerhedspolitiske oprydning, lyder det.
Jyllands-Posten skriver på lederplads, at det måske er nu, at Europa skal fyre Trump med henvisning til hans reality tv-program.
- Måske bør det ende med, at Europa meddeler Donald Trump: You're Fired! Det er det eneste sprog, han forstår. Europa må hellere stå på egne af og til vaklende ben end forlade sig på en bølle-afpresser, skriver avisen.
Weekendavisen skriver, at Trump ikke er årsagen til det nye skifte i verdensordenen, men symptomet.
- Vesten sætter ikke længere dagsorden globalt. USA er ganske vist lige så stærkt økonomisk som ved Sovjetunionens sammenbrud. Men det er Europa ikke.
Avisen skriver videre, at det er farligt at bruge kræfterne på at positionere sig mod USA, og at "vi skal acceptere præmissen".
Kristeligt-Dagblad mener, at USA svækker sin egen position ved at komme Ruslands præsident "i møde på afgørende punkter, før (Vladimir, red.) Putin overhovedet er gået til forhandlingsbordet".
Avisen nævner som flere andre, at Europa ikke i praksis kan "regne med USA som garant for vores militære sikkerhed. Ikke under den nuværende præsident, og muligvis slet ikke fremover."
- Det er stormagtspolitik ført på en måde, man skal tilbage til situationen før Anden Verdenskrig for at finde paralleller til, skriver avisen med henvisning til Chamberlain.
JydskeVestkysten skriver, at Trump støtter en morderisk diktator.
- Dermed afslører præsidenten sig ikke bare som verdens dårligste forhandler ved på forhånd at give enorme indrømmelser. Han gør også en ende på USA's stolte tradition som forkæmper for frihed og demokrati og stiller nu sit land på den forkerte side af historien, lyder det.
/ritzau/
Nr. 876 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 07:23:31
Interessen for boligkøb ligger på højeste niveau siden 2022 Tryk Her
Tryk for at læse mere
Interessen for at købe bolig er kommet særdeles stærkt fra start i årets første måned.
I januar blev der indhentet i alt 5617 lånetilbud til boligkøb. Det viser en opgørelse fra Finans Danmark, som er udkommet fredag.
Det er det højeste antal for en enkelt måned siden juni 2022.
En del af forklaringen skal findes i, at renterne er faldet den seneste tid. Det vurderer Peter Jayaswal, der er direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
- Samtidig har inflationen været stabil og beskæftigelsen stigende. Det har nok fået flere danskere til at undersøge mulighederne for at finde et nyt hjem.
Sammenlignes der alene med den tilsvarende måned sidste år, er antallet af lånetilbud til boligkøb blevet fordoblet.
Det skal dog ses i lyset af, at der blev indført nye skatteregler på boligmarkedet ved årsskiftet sidste år.
- Interessen var dengang utroligt lav, siger Peter Jayaswal.
- Det skyldtes, at rigtig mange havde fremskyndet deres boligkøb til slutningen af 2023, så de kunne nå at få en eventuel skatterabat med i købet, før det nye boligskattesystem trådte i kraft den 1. januar 2024.
Et lavere renteniveau har også været med til at løfte interessen for at omlægge eksisterende lån, lyder vurderingen.
Realkreditinstitutterne gav i januar 11.170 lånetilbud til omlægning eller tillægslån. På knap to år er antallet for en enkelt måned kun overgået af oktober sidste år.
Da renterne steg i 2022, brugte mange muligheden for at omlægge deres fastforrentede boliglån.
- Rentestigningerne gjorde det muligt at skære op mod 30 procent af restgælden ved at konvertere til et fastforrentet lån med en højere rente.
- Nu er det igen blevet attraktivt for en del boligejere at omlægge deres lån til et nyt med en lavere rente og dermed få en lavere månedlig ydelse.
/ritzau/
Nr. 875 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 07:20:00
Morgenpost fra Berlin: Angreb i München er tyskernes tilbagevendende mareridt Tryk Her
Brutalt angreb begået af en afvist asylansøger sætter ild til tysk valgkampslutspurt
Nr. 874 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 07:00:00
Quiz: Test din paratviden 102 Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tilmeld dig Kristeligt Dagblads Spil & Quiz-nyhedsbrevPå hjemmesiden udgiver vi jævnligt sjove og udfordrende quizzer. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få en mail, hver gang en ny af slagsen er klar. Tilmeld dig her.
Kristeligt Dagblads spiluniversVidste du, at du også kan finde Wordle, krydsord og en masse andre sjove spil på hjemmesiden? Gå på opdagelse i hele Kristeligt Dagblads spilunivers her.
På hjemmesiden kan du finde mange flere quizzer. Du kan for eksempel prøve kræfter i vores ugentlige kulturquiz. Se alle quizzer her.
God fornøjelse!
Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke.
Nr. 873 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 07:00:00
Kristeligt Dagblads kulturquiz: Test din viden om canadisk kultur Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der er ingen præmier på højkant i denne quiz – det er blot for fornøjelsens skyld, så kulturelskere og læseheste kan få lov at prøve deres viden af (og måske blive klogere).
Tilmeld dig Kristeligt Dagblads Spil&Quiz-nyhedsbrevPå hjemmesiden udgiver vi jævnligt sjove og udfordrende quizzer. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få en mail, hver gang en ny af slagsen er klar. Tilmeld dig her.
Kristeligt Dagblads spiluniversVidste du, at du også kan finde sudoku, krydsord og andre spil på hjemmesiden? Gå på opdagelse i hele Kristeligt Dagblads spilunivers her.
På hjemmesiden kan du finde mange flere quizzer. Du kan for eksempel prøve kræfter i vores ugentlige paratvidensquiz. Se alle quizzer her.
God fornøjelse!
Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke.
Nr. 872 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 07:00:00
Baselovforslag åbner op for våbeneksport til Israel og andre krigsførende lande Tryk Her
En særlig paragraf i regeringens nye lovforslag om at oprette amerikanske baser på dansk jord åbner op for, at USA kan eksportere militært udstyr fra Danmark til krigsførende lande som eksempelvis Israel – uden forudgående tilladelse fra de danske myndigheder. Men det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, advarer humanitære organisationer og menneskeretsorganisationer. …
Nr. 871 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 06:58:00
Trump vil sælge F-35 kampfly til Indien Tryk Her
Nr. 870 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 06:47:00
Verdens ledere mødes i dag for at diskutere sikkerhed: Imens frygter ukrainere det værste Tryk Her
Herboende ukrainere frygter, at krigen begynder igen, hvis Ukraine skal afgive land til Rusland.
Nr. 869 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 06:32:00
Mette Frederiksen deltager i sikkerhedskonference i München Tryk Her
Nr. 868 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 06:26:03
Mette Frederiksen deltager i Ukraine-debat på sikkerhedskonference Tryk Her
Tryk for at læse mere
Statsminister Mette Frederiksen (S) gør en lang række statsledere selskab og deltager i weekenden i den årlige sikkerhedskonference, der foregår i den sydtyske by München.
Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Statsministeren skal blandt andet deltage i en paneldebat om sikkerhedstilsagn til Ukraine på konferencens hovedscene.
- Men den alvorlige situation, Europa står i, er sikkerhedskonferencen i München en vigtig mulighed for at øge dialogen med kollegaer og allierede, siger Mette Frederiksen i meddelelsen.
Hun tilføjer, at i en tid med skift i den geopolitiske virkelighed og krig på kontinentet er det "afgørende med sammenhold og alliancer".
En lang række stats- og regeringschefer deltager ved sikkerhedskonference Munich Security Conference fra fredag til søndag.
Herunder Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, USA's vicepræsident, J.D. Vance og den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio.
Den snart tre år lange krig mellem Ukraine og Rusland vil formentlig være på dagsordenen i møder mellem Ukraines og USA's repræsentanter.
USA's præsident, Donald Trump, har meldt ud, at der vil være møder mellem repræsentanter fra USA, Ukraine og Rusland.
Fra ukrainsk side er meldingen dog, at der ikke er planer om at deltage i et sådant møde.
Det har Zelenskyjs rådgiver, Dmytro Lytvyn, sagt.
- Der skal en fælles forståelse (blandt de allierede) på bordet for, at der kan være en samtale med russerne. Lige nu er der ikke noget på bordet. Diskussioner med russerne påtænkes ikke.
Onsdag fremlagde USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, for første gang en amerikansk plan for fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland.
Det indebærer en række afvisninger af de krav, Ukraine hidtil har stået fast på, og som har mødt opbakning fra Europa:
Ukraine kan ikke vende tilbage til sine grænser fra før 2014. Ukraine kan ikke blive medlem af Nato. Og USA vil ikke sende tropper til Ukraine som del af en fredsbevarende styrke, understregede Pete Hegseth.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) deltager også i weekendens konference.
/ritzau/
Nr. 867 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 06:24:52
Vinterferie slutter med frost og sne i store dele af landet Tryk Her
Tryk for at læse mere
For dem, der har vinterferien i uge 7, rundes weekenden af med rigtigt vintervejr med kulde og mulighed for snebyger i store dele af landet lørdag.
Det oplyser vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Trine Pedersen tidligt fredag morgen.
- Fredag morgen vågner vi op til en del skyer. Kun over den nordøstlige del af Sjælland starter dagen med solskin, siger meteorologen.
I løbet af dagen vil der fortsat ligge en del skyer over den sydvestlige del af landet, mens der er chance for at solen bryder igennem skydækket i den nord- og østlige del af landet.
- Nedbørsmæssigt holder det mest tørt, men der kan drysse en smule sne i den sydvestlige del af landet, siger Trine Pedersen.
Temperaturerne vil i løbet af dagen ligge mellem frysepunktet og ned til to graders frost. Vinden bliver svag til let.
Lørdag starter skyet og med sne eller tøsne over den nordlige del af landet. Snevejret breder sig i løbet af dagen over den centrale og østlige del af landet.
- Det bliver en rigtig vinterlig dag. Kun de allersydligste egne ser ikke ud til at få sne, lyder det fra meteorologen.
Der er ikke tale om et jævnt snedække, men i nogle egne vil der kunne falde op mod fem centimeters sne.
Snevejret vil i løbet af middagstimerne have passeret i det nordjyske, og herefter kan der komme en smule sol. Temperaturerne holder sig lørdag omkring frysepunktet.
Søndag morgen vil temperaturerne - særligt i de områder af landet, hvor der er faldet sne - ligge mellem 5 til 10 graders frost.
- Belønningen er så, at det klarer op i løbet af natten. Søndag er den dag i weekenden, hvor der er allerbedst chance for at komme ud og få noget solskin, vurderer Trine Pedersen.
Temperaturerne vil i dagtimerne holde sig mellem frysepunktet og ned til fire graders frost.
De kolde temperaturer ser ud til at fortsætte i begyndelsen af næste uge.
/ritzau/
Nr. 866 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 06:15:00
Familieretshuset har i flere år været under skarp beskydning – men bosser forgyldes med bonusser Tryk Her
Nr. 865 DR Penge Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 06:05:00
Du får mest for pengene, hvis du køber en let brugt importeret elbil Tryk Her
Elbiler sydfra finder vej til os, når de ikke kan sælges på hjemmemarkedet.
Nr. 864 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 06:00:00
Bankerne sænker renterne på særligt to lån Tryk Her
Bankerne sænker renterne på særligt to lånHolder man meget øje med renten på sit boliglån i banken,...
Nr. 863 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 05:30:03
Fødselaren YouTube vokser med 500 timers video i minuttet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er fredag 20 år siden, at tre kolleger fra betalingstjenesten PayPal slog sig sammen og oprettede en af de mest skelsættende hjemmesider i det 21. århundrede.
Det var nemlig den 14. februar 2005, at de tre - angiveligt i forbindelse med et middagsselskab - oprettede domænet YouTube.com.
Dermed var YouTube født, og nærmest fra den ene dag til den anden var den måde, man deler og ser video på, forandret.
Meget er sket siden dengang, men YouTube har gang på gang formået at holde sig aktuel. Blandt andet har den oprettet funktionen "Shorts", som i stil minder om indholdet fra den populære app TikTok.
- I rollen som den oprindelige videostreamingplatform har YouTube kontinuerligt udviklet sig og også formået at skille sig ud, siger Mike Proulx, der er forskningschef hos forsknings- og rådgivningsfirmaet Forrester.
"Shorts" har i gennemsnit 70 milliarder afspilninger om dagen.
YouTubes første video nogensinde blev uploadet den 23. april 2005 - godt to måneder efter at de tre kolleger Steve Chen, Chad Hurley og Jawed Karim havde oprettet siden.
Videoen var 19 sekunder lang og viste Jawed Karim på besøg i zoologisk have i San Diego. Klippet har i dag knap 350 millioner afspilninger.
I dag vokser YouTube fortsat med høj fart. Ifølge Google, der købte platformen i 2006, bliver der hvert minut lagt omkring 500 timers video på siden.
Det er dog ikke kun amatørvideoer, der i dag fylder på YouTube.
Siden er blevet en reel konkurrent til etablerede tv-stationer, og sidste år nåede YouTube op på 100 millioner betalende kunder.
- Det er nu den største digitale videotjeneste, når man kigger på den mængde tid, som folk bruger der, og indkomsten fra reklamer. Det er en vaskeægte mastodont, siger internetmarkedsanalytiker Ross Benes.
Han tilføjer, at YouTube er anslået til inden for to år at overgå alle amerikanske tv-stationers antal betalende kunder.
YouTube er gratis at bruge, men hvis man betaler, kan man eksempelvis slippe for reklamer.
/ritzau/AFP
Nr. 862 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 05:00:03
Automatvåben er normalt syn i Krystalgade ti år efter angreb Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er mørkt og råkoldt foran synagogen i Krystalgade, så forbipasserende skutter sig i store jakker og skynder sig videre.
Midt i det hele og uden at kny står to mænd med automatvåben. Det gør der altid.
Siden angrebet på kulturhuset Krudttønden og synagogen for ti år siden har truslen mod jødiske institutioner gjort det nødvendigt med tungt bevæbnet politi døgnet rundt til at vogte blandt andet synagogen.
Bevogtningen fungerer godt, mener Dan Rosenberg Asmussen. Han var formand for Det Jødiske Samfund, da de dødelige attentater fandt sted, og for nylig blev han igen valgt ind i bestyrelsen.
- Det skaber den nødvendige tryghed, og derfor er der i det jødiske samfund en dyb taknemmelighed for, at der er den høje sikkerhed omkring samtlige jødiske institutioner, siger han.
En gerningsmand skød den 14. februar 2015 ind i kulturhuset Krudttønden, hvor der blev afholdt et debatarrangement om ytringsfrihed. Filmproducer og -instruktør Finn Nørgaard blev dræbt, og tre betjente blev såret.
Det egentlige mål menes at have været kunstner og muhammedtegner Lars Vilks, der ikke kom til skade i attentatet.
Det lykkedes gerningsmanden - Omar El-Hussein - at slippe væk, og den 15. februar kort efter midnat åbnede han ild igen. Denne gang mod synagogen i Krystalgade i det indre København, hvor Dan Uzan, der stod vagt, blev dræbt. To betjente blev såret.
Nogle timer senere blev Omar El-Hussein dræbt i en skudveksling med politiet nær Nørrebro Station.
Selv om Dan Rosenberg Asmussen føler sig tryg og taknemmelig over den høje sikkerhed om jødiske institutioner, håber han, at døgnbevogtningen en dag bliver overflødig.
Men den militante palæstinensiske gruppe Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023 har ifølge ham skubbet den dag længere ud i fremtiden.
Der er nemlig siden da set en kraftig stigning i antallet af antisemitiske hændelser.
- Det er ikke lige nu, jeg ser muligheden for, at terrortruslen er væk. Men vi arbejder ikke desto mindre ihærdigt på gennem dialog og oplysning at gøre vores til, at man over tid nedbryder fordomme og had, der kan omsættes til terror, siger Dan Rosenberg Asmussen.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) vil til Ritzau ikke oplyse, hvor mange potentielle angreb tjenesten har afværget siden attentaterne den 14. og 15. februar 2015.
Som det sker hvert år, markerer Finn Nørgaard Foreningen den 14. februar årsdagen med en konference på Christiansborg.
Desuden vil venner af Dan Uzan holde en mindehøjtidelighed i Krystalgade på tiårsdagen.
/ritzau/
Nr. 861 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 05:00:00
Trump lover Ukraine plads ved forhandlingsbordet med Rusland Tryk Her
Allerede fredag skal amerikanske og russiske embedsmænd mødes i München - Ukraine er også inviteret, siger Donald Trump.
Nr. 860 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 05:00:00
Tid til et opgør med grusomhedspropaganda Tryk Her
Hermed et debatindlæg som er skrevet af følgende personer: Niels Brinch, København, IT-konsulent; Lars Kiær, biostatistiker; Suher Othman, overlæge; Anna Askjær, cand.med.; Zeynep Bangert, cand.mag. og forfatter; Kim Larsen, afdelingsleder. I middelalderen florerede en grusom myte om jøder i Europa. De blev beskyldt for at kidnappe kristne børn, dræbe dem og bruge deres blod i …
Nr. 859 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 04:59:19
Trump får besked på at genåbne for amerikansk udviklingsstøtte Tryk Her
Tryk for at læse mere
En føderal dommer i Washington D.C. har beordret, at præsident Donald Trumps administration genåbner for betalinger til samarbejdsparterne på området for udviklingsbistand.
Det skriver mediet Politico.
Kort efter sin indsættelse som præsident i USA den 20. januar satte Trump al udviklingsbistand på pause i 90 dage.
Den føderale dommer Amir Ali mener ikke, at Trump-administrationen har taget højde for skadevirkningerne.
- Frem til nu har de ikke givet nogen forklaring på, hvorfor en udviklingsstøtte, der er godkendt af Kongressen, skal suspenderes, skriver Amir Ali ifølge Politico.
Dommeren forklarer, at suspenderingen af den offentlige udviklingsbistand påvirker mange for længst indgående kontrakter. Dermed rammer den også mange virksomheder og organisationer økonomisk.
Trumps lukning af pengekassen har især haft en stor påvirkning for det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USAID.
USAID's ansatte rundtomkring i verdens kriseområder er blevet bedt om at rejse hjem.
Samtidig er agenturet ikke i stand til at honorere de aftaler, der er indgået med samarbejdspartnere. Blandt andet Dansk Flygtningehjælp.
20 procent af budgettet hos Dansk Flygtningehjælp i 2025 stammer fra USAID. Derfor har organisationen indstillet en række aktiviteter.
- Standsningen af den amerikanske humanitære støtte har fået øjeblikkelige og alvorlige konsekvenser, der kommer til at få langvarige negative implikationer, skrev Dansk Flygtningehjælp i en pressemeddelelse tidligere på ugen.
USAID er verdens største enkeltdonor. I 2023 udbetalte agenturet 72 milliarder dollar i udviklingsbistand.
USAID blev etableret som en uafhængig institution af Kongressen i 1961.
/ritzau/
Nr. 858 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 04:09:00
TikTok kan igen downloades i USA Tryk Her
Nr. 857 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 03:43:00
Tekniske problemer tvinger fly med USA's udenrigsminister om bord til at vende om Tryk Her
Nr. 856 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 03:40:00
Danskere i Vestaustralien advares om kraftig cyklon Tryk Her
Nr. 855 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 03:36:47
Fly med USA's udenrigsminister må vende om i luften Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et fly med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, om bord og med kurs mod München er vendt om på grund af problemer med flyet.
Det skriver USA's udenrigsministerium ifølge Reuters.
Mere præcist består problemet i en revne i en rude i flyets cockpit. Det oplyser en amerikansk embedsmand ifølge Reuters.
Rubio skal fredag deltage i den årlige sikkerhedskonference, der foregår i den sydtyske by München.
Problemet med flyet betyder ikke noget for Rubios rejseplaner. En talsperson fra USA's udenrigsministerium oplyser til Reuters, at han rejser med et andet fly end det planlagte.
- Flyet er vendt tilbage til Joint Base Andrews. Udenrigsministeren forventes at fortsætte sin rejse til Tyskland og Mellemøsten på et andet fly, siger talspersonen Tammy Bruce til Reuters.
Joint Base Andrews er en militærbase uden for USA forbundshovedstad, Washington D.C.
Udenrigsministeren skal på fredagens sikkerhedskonference i Tyskland tale med blandt andre Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. USA's vicepræsident, J.D. Vance, vil også deltage i dette møde.
På mødet mellem Rubio, Vance og Zelenskyj vil den snart tre år lange krig mellem Ukraine og Rusland formentlig være på dagsordenen. USA's præsident Trump har en ambition om at stoppe krigen.
Det står ikke umiddelbart klart, om Rubio vil nå frem til dette møde, der forventes at finde sted i morgentimerne fredag, skriver Reuters.
Efter konferencen i München drager Rubio videre til Mellemøsten, hvor konflikten i Gaza er omdrejningspunktet for besøget.
I øjeblikket er der våbenhvile i konflikten mellem Israel og Hamas.
Der er for tiden stor fokus på flysikkerheden i USA efter en ulykke for mindre end tre uger siden i Washington D.C.
Her kolliderede en militærhelikopter og et passagerfly. Samtlige 67 personer om bord på de to maskiner formodes at være døde.
/ritzau/
Nr. 854 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 03:30:19
TikTok kan igen downloades af amerikanske brugere Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det sociale medie TikTok kan fra torsdag igen downloades af amerikanske brugere i Apples App Store og Googles appbutik, Google Play.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters og det amerikanske medie CNBC.
TikTok gik kortvarigt i sort i USA i sidste måned.
Det skyldtes, at en ny amerikansk lov stod til at træde i kraft. Loven forbyder TikTok i USA, hvis ikke moderselskabet ByteDance, der er grundlagt i Kina, frasælger det sociale medie. Det er indtil videre ikke sket.
Loven blev dog udskudt indtil 5. april af præsident Donald Trump, kort efter at han blev indsat som præsident den 20. januar.
Herefter kunne appen igen bruges, og nu kan den altså også downloades igen.
Loven blev udskudt som følge af et præsidentielt dekret, som Trump underskrev. Her lyder det også, at selskaber, der udbyder appen - eksempelvis Apple og Google - ikke vil blive straffet for at stille appen til rådighed.
TikTok var sidste år den næstmest downloadede app i USA, viser tal fra markedsanalysefirmaet Sensor Tower ifølge Reuters.
Omkring 52 procent af det samlede antal downloads skete fra Apples App Store, mens 48 procent skete fra Googles Google Play.
Den amerikanske Kongres vedtog loven om et TikTok-forbud, fordi amerikanske myndigheder og politikere mener, at TikTok kan udgøre en sikkerhedsrisiko.
Loven blev midt i januar godkendt af USA's Højesteret.
Hvis loven reelt ender med at træde i kraft, bliver det ikke i sig selv ulovligt for de amerikanske brugere at have TikTok på telefonen. Udbyderne står dog til at få store bøder, hvis nye brugere henter appen.
Ifølge NBC News har TikTok omkring 170 millioner brugere i USA.
/ritzau/
Nr. 853 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 02:48:27
Trump vil sælge eksklusive kampfly til Indien Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA vil øge salget af militært isenkram til Indien, og det er planen, at Indien får mulighed for at købe amerikanske F-35 kampfly.
Det fortæller USA's præsident, Donald Trump, på et fælles pressemøde i Washington D.C. med Indiens premierminister, Narendra Modi, efter et møde mellem de to ledere.
- Vi vil fra i år øge salget af militært udstyr til Indien med milliarder af dollar.
- Vi arbejder os også henimod, at Indien kan modtage F-35 Stealth Fighters, siger Donald Trump ifølge AFP på pressemødet.
Det er i dag kun en eksklusiv klub bestående af Nato-lande samt Israel og Japan, der kan få lov til at aftage de amerikanske F-35 kampfly.
Indien er ligesom alle andre lande blevet truet med øget importtold, en såkaldt gengældelsestold, i USA.
Det skyldes, at USA har et stort handelsunderskud med Indien.
Ifølge Trump hænger det sammen med, at Indien har told på amerikanske varer, og det vil præsidenten udligne. Det gentog han ifølge Reuters på pressemødet med Modi.
- Vi vil gøre gengæld i forhold til Indien. Det, Indien opkræver, vil vi også opkræve hos dem, siger Donald Trump.
Ud over militært isenkram er planen også, at USA skal hjælpe Indien med forsyning af energi.
Det fortalte Narendra Modi på det fælles pressemøde.
- For at øge Indiens energisikkerhed vil vi fokusere på at købe olie og gas. Der vil også investeres i energiinfrastrukturen, når det kommer til atomkraft, siger Modi ifølge AFP.
De to landes ledere stræber efter at indgå en handelsaftale, der ifølge Modi skal øge samhandlen til det dobbelte af det nuværende niveau.
- Vi har sat os et mål om at fordoble den bilaterale samhandel til 500 milliarder dollar i 2030. Vores folk vil snart lave en handelsaftale, der vil være til gavn for begge parter, siger Modi ifølge Reuters.
/ritzau/AFP
Nr. 852 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 02:20:24
Danskere i Australien opfordres til at forberede sig på cyklon Tryk Her
Tryk for at læse mere
Danske statsborgere i Australien er blevet opfordret til at holde sig opdateret om en cyklon, der fredag har ramt delstaten Western Australia.
Det fremgår af Udenrigsministeriets Borgerservices hjemmeside.
- Den kraftige cyklon Zelia forventes at ramme den nordlige kyst i delstaten Western Australia senere på dagen den 14. februar 2025.
- Hold dig opdateret via medierne, lokale myndigheder, dit hotel eller rejsebureau, skriver Udenrigsministeriets Borgerservice.
Beskeden er også sendt på sms til danske statsborgere, der opholder sig i Australien og er tilmeldt den såkaldte danskerliste.
Det er en liste, som danskere kan tilmelde sig som rejsende eller fastboende i udlandet. Hvis man er tilmeldt listen, modtager man blandt andet information fra Udenrigsministeriet i eventuelle krisesituationer.
Cyklonen med navnet Zelia er fredag eftermiddag lokal tid - tidligt fredag morgen dansk tid - gået i land i Australien.
Den har udviklet sig til at være en kategori 5-storm hos Australiens meteorologiske institut, Bureau of Meteorology, skriver nyhedsbureauet AFP. Det er den kraftigste kategori på instituttets skala.
- Den kommer til at udvikle sig hastigt i løbet af i dag, og så rykker den ind mod kysten, sagde meteorolog Dean Narramore fra Bureau of Meteorology torsdag.
Det forventes, at nogle vindstød fra cyklonen kan nå en hastighed på helt op mod 80 meter per sekund, siger meteorologen.
I Danmark definerer Danmarks Meteorologiske Institut typisk en orkan, som når vindstyrken er over 32,6 meter per sekund.
Da Danmark i 1999 blev ramt af den på det tidspunkt kraftigste orkan nogensinde, blev der målt en middelvind over ti minutter på 38,1 meter per sekund og vindstød på 51,4 meter per sekund.
Det blev i 2013 overgået af stormen Allan med en middelvind på 39,5 meter per sekund og højeste vindstød på 53,5 meter per sekund.
/ritzau/
Nr. 851 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 01:55:00
Russiske droner tiltænkt Ukraine eksploderer over Moldova Tryk Her
Nr. 850 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 01:31:23
Svensk sag om unødigt fjernede livmodere vokser sig større Tryk Her
Tryk for at læse mere
En svensk sag om kvinder, der unødigt har fået fjernet deres livmoder, er større end først antaget.
Der er således blevet fundet yderligere 11 tilfælde, hvor kvinder unødigt har fået deres livmoder fjernet i Sverige. Det oplyser universitetshospitalet Akademiska sjukhuset i Uppsala torsdag i en pressemeddelelse.
I alt er der nu 44 sager om kvinder, der har fået fjernet livmoderen unødigt.
De 11 tilfælde, der alle fandt sted i 2022, er blevet opdaget, efter at hospitalet sidste år blev bekendt med 33 andre tilfælde, hvor kvinder unødigt har fået fjernet livmoderen. De tilfælde skete i 2023 og 2024.
- Vi vil gerne undskylde over for alle de kvinder, der er blevet ramt af det her. Det burde ikke kunne ske, siger Johan Lugnegård, der er overlæge på Akademiska sjukhuset, i pressemeddelelsen.
- Vi tager sagen meget alvorligt og har ønsket at komme til bunds i, hvad der har forårsaget det. Det er vigtigt, at vi lærer af fejlene, siger han.
Kvinderne fik fjernet deres livmoder på grund af celleforandringer. Det er forstadiet til livmoderhalskræft. Diagnoserne viste sig dog at være fejlagtige.
Efter at have fundet 33 tilfælde i årene 2023 og 2024 besluttede hospitalet sig for at udvide deres undersøgelse til også at gælde for 2022. Og her blev der altså fundet yderligere 11 tilfælde.
Da de første tilfælde blev offentliggjort i oktober 2024 oplyste hospitalet, at der var tale om kvinder i alderen 38 til 85 år.
Det fremgår ikke af den seneste pressemeddelelse, hvor gamle kvinderne i de 11 nye tilfælde er.
Region Uppsala har iværksat en uafhængig undersøgelse af sagen. Den skal ligge klar senest den 31. marts i år.
/ritzau/TT
Nr. 849 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. Februar, 2025 00:00:36
Trump og Ukraine med forskellige meldinger om Rusland-møde Tryk Her
Tryk for at læse mere
Fredagens sikkerhedskonference i München vil byde på et møde mellem repræsentanter fra USA, Ukraine og Rusland.
Det siger USA's præsident, Donald Trump, torsdag til journalister i Det Hvide Hus.
Men fra ukrainsk side er meldingen, at der ikke er planer om at deltage i et sådant møde.
- De har et møde i München i morgen. Rusland vil være der sammen med vores folk. Ukraine er også inviteret.
- Jeg ved ikke, hvem der deltager fra de forskellige lande, men det er folk på højt niveau fra Rusland, Ukraine og USA, siger Trump ifølge AFP.
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs rådgiver Dmytro Lytvyn siger, at Ukraine ikke regner med at deltage i et sådant møde.
- Der skal en fælles forståelse (blandt de allierede) på bordet for, at der kan være en samtale med russerne. Lige nu er der ikke noget på bordet. Diskussioner med russerne påtænkes ikke, siger Dmytro Lytvyn.
Det har tidligere været meldt ud fra amerikansk side, at vicepræsident J.D. Vance fredag i München skal mødes med Ukraines præsident Zelenskyj. Altså uden russisk deltagelse.
Donald Trump har sat sig for at stoppe krigen i Ukraine, efter at Rusland for snart tre år siden invaderede nabolandet.
Præsidenten har dog endnu ikke offentligt fremlagt en plan for, hvordan en fredsaftale skal indgås.
Trump har dog i denne uge haft en længere telefonsamtale med Ruslands præsident, Vladimir Putin.
De to statsledere har aftalt at mødes på et endnu ikke offentliggjort tidspunkt. Mødet kommer formentlig til at foregå i Saudi-Arabien.
Planen om mødet har skabt bekymring i Ukraine, i EU og hos Nato om, hvad Trump og Putin kan nå til enighed om.
Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), har torsdag understreget, at Ukraine og Europa skal være involveret i en fredsproces i krigen mellem Rusland og Ukraine.
/ritzau/
Nr. 848 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 23:02:19
Stadigt flere arbejdende pensionister: Årsvækst på 18 procent Tryk Her
Tryk for at læse mere
Alder er kun et tal, og pensionsalderen er kun vejledende.
Sådan er der tilsyneladende mange ældre danskere, der tænker. I hvert fald er antallet af personer, der arbejder ved siden af folkepensionen, steget kraftigt de senere år.
Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der i december sidste år var 87.691 danskere, der både havde lønindtægt og samtidig fik folkepension.
Det er en stigning på 18 procent i forhold til samme måned i 2023. Går man yderligere et år tilbage, er der i dag 34 procent flere pensionister i beskæftigelse.
Helle Dalsgård, der er chefrådgiver i Sampension, er ikke i tvivl om, at de nye regler på pensionsområdet er en del af forklaringen på fremgangen.
Siden 1. januar er folkepensionister ikke længere blevet modregnet i folkepensionen, når de har lønindtægt ved siden af.
- Det betyder ganske enkelt, at det bedre kan svare sig rent økonomisk at arbejde i pensionstilværelsen, hvilket vi altså ser, at markant flere vælger at gøre, siger Helle Dalsgaard, der er chefrådgiver i Sampension.
Hun forudser, at antallet af arbejdende pensionister kun vil vokse fremover.
- For vi ved, at mange danskere, der er oppe i årene, gerne vil fortsætte med at arbejde, hvis det er muligt, og helbredet tillader det.
- Samtidig er der i de kommende år flere initiativer på vej, som skal øge gevinsten ved at blive længere på arbejdsmarkedet, siger hun.
Hun henviser blandt andet til det ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer, der har to år eller mindre til pensionsalderen, som indføres næste år.
Samtidig forhøjes den skattefrie gevinst til de pensionister, der fortsætter med at arbejde i op til to efter, at de kunne være gået endegyldigt på pension
/ritzau/
Nr. 847 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 22:11:59
Aktieluk i USA: Toldvarsel blev positivt modtaget Tryk Her
Aktieluk i USA: Toldvarsel blev positivt modtagetEndnu et inflationært signal fra den amerikanske øk...
Nr. 846 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 22:10:00
Banelandsholdet vinder EM-guld i holdforfølgelsesløb Tryk Her
Nr. 845 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 21:35:00
Trump: Ukraine vil også få en plads ved bordet ved forhandling Tryk Her
Nr. 844 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 21:26:00
Let's Make California Danish: Aktivist står højst sandsynligt bag underskriftindsamling Tryk Her
Det er højst sandsynligt en fransk-schweizisk aktivist, der står bag hjemmeside, der vil købe Californien
Nr. 843 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 21:17:36
Libanon afviser israelsk krav om soldater i landet efter deadline Tryk Her
Tryk for at læse mere
Libanon afviser israelsk krav om at beholde soldater i den sydlige del af landet.
Det skriver AFP.
Ifølge våbenhvilen, som trådte i kraft 27. november, skulle både Israel og Hizbollah trække sine soldater ud af det sydlige Libanon inden for 60 dage.
I stedet skulle Libanons hær have tilstedeværelse i området.
Fristen udløb 26. januar, men Israel bad om en forlængelse til 18. februar.
Men ifølge den libanesiske parlamentsformand, Nabih Berri, vil Israel nu beholde soldater udstationeret ved fem forskellige lokationer i det sydlige Libanon.
Det skriver formanden i en udtalelse ifølge AFP.
I udtalelsen beskriver Berri, hvordan USA skulle have informeret ham om, at Israel vil trække sine styrker tilbage fra besatte landsbyer i området, men stadig beholde soldater ved fem forskellige lokationer i landet.
- Jeg informerede dem (USA red.) i mit navn og på vegne af præsident Joseph Aoun og premierminister Nawaf Salam om vores absolutte afvisning (af forslaget red.).
Israelske medier fortalte ligeledes onsdag, at USA har autoriseret en "langsigtet" israelsk tilstedeværelse i den sydlige del af landet, skriver Reuters.
Torsdag bekræfter Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, ifølge Reuters, at Israel har planlagt at beholde soldater ved flere lokationer i landet.
Derfor har Frankrig ifølge udenrigsministeren arbejde på at lave et forslag, der kan "tilfredsstille Israels sikkerhedsforventninger" og stadig få de israelske soldater ud af området inden tidsfristens udløb.
Udenrigsministeren foreslår, at FN's fredsbevarende styrke i landet (UNIFIL) herunder franske soldater, erstatter israelske soldater ved de fem "observationspunkter", hvor Israel gerne vil beholde sin tilstedeværelse.
Ifølge Barrot støtter FN op om idéen.
- Det er nu op til os at overbevise Israel om, at den her løsning sandsynligvis vil tillade en fuldstændig og endelig tilbagetrækning, siger han ifølge Reuters.
/ritzau/
Nr. 842 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 20:53:00
'170 cm og 70 kilo': Tag med DR til kinesisk dating-event Tryk Her
Der findes omkring en kvart milliard singler i Kina. Og de gør brug af alternative metoder til at finde en partner.
Nr. 841 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 20:36:00
Trump vil indføre 'gengældelsestold' Tryk Her
Nr. 840 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 20:23:00
Tysk mindretal frygter, at tilflyttere udnytter særregel: Puster til bekymring for et parallelsamfund Tryk Her
Markant stigning i tyske familier, der hjemmeskoler deres børn i det sønderjyske, vækker bekymring.
Nr. 839 DR Politik Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 20:15:00
Martins forslag tæt på at blive til virkelighed: 'Det er ikke bare et komma i historien' Tryk Her
Regeringen vil give politiet et nyt DNA-redskab, der skal hjælpe til at opklare flere alvorlige sager.
Nr. 838 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 20:14:35
Medie: Putin inviterer Trump til Moskva i maj Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ruslands præsident Vladimir Putin har inviteret USA's præsident Donald Trump til Moskva 9. maj.
Det siger Kreml-talsperson Dmitrij Peskov ifølge det norske medie NRK.
- Hvis et land, og endnu mere et stort land, bestemmer sig for at dele glæden over sejren og betydningen af denne dag med os, så vil vi selvfølgelig, og specielt præsident Putin, være glade for at ønske dem velkommen i Moskva, siger talspersonen ifølge mediet.
Meldingen kommer, efter Trump og Putin onsdag talte i telefon sammen om krigen i Ukraine.
I den forbindelse blev de to ledere enige om at besøge hinandens lande.
Donald Trump har endnu ikke kommenteret på invitationen.
Ifølge det norske nyhedsbureau er Trump inviteret til Moskva den dag, hvor Rusland hvert år fejrer sejren over Tyskland under Anden Verdenskrig med en stor militærparade.
Flere andre ledere er derfor ligeledes blevet inviteret til Moskva samme dag, herunder Kinas præsident Xi Jinping, som ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax har bekræftet sin deltagelse, skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Tidligere på dagen sagde Trump under et pressemøde, at det sandsynligvis ikke bliver i deres egne lande, at de to ledere kommer til at mødes først, og forslog i stedet Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.
Efterfølgende har Kreml ligeledes bekræftet byen som en mulig lokation, skriver det statsejede russiske medie Tass.
/ritzau/
Nr. 837 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 20:07:00
Organisationer: Danmarks Fiskeriforening bruger bæredygtighedsmidler på at modarbejde det Tryk Her
En række organisationer beskylder Danmarks Fiskeriforening for ikke at arbejde bæredygtigt, som de ellers har forpligtet sig til
Nr. 836 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 20:00:00
Vi bruger mere tid alene. Enten som et aktivt valg eller en flugt. Men hvad gør det ved os? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Senere taler kvinden med en veninde på en café. Eller det vil sige: Hun forsøger forgæves at få et ord indført. Veninden plaprer løs om en mand, hun dater, og stjæler sågar en af hendes pomfritter.
Hun bliver udnyttet af sine venner – indtil hun beslutter sig for at tage en “mig-dag” i et storcenter.
Hun går alene rundt i centret, får sit hår klippet hos frisøren, ser på et håndklæde til sit hjem, inden hun sætter sig i en stol med en kop baristakaffe. De tre øvrige stole omkring bordet er tomme. Hun er alene – akkurat som den mand, der sidder nogle meter fra hende.
Det hele udspiller sig i en reklamefilm fra Frederiksberg Centret i København, der handler om at forkæle sig selv, ja, men som også siger noget andet: Engang imellem har vi brug for et afbræk fra “de andre” og få lidt ro. Her er det ikke ensomt eller trist at vandre rundt alene, det er vederkvægende.
Det samme er tilfældet i en reklame fra Hotels.com, der bliver vist på dansk tv for tiden. Her flygter en gravid kvinde fra en grå hverdag og overfyldte metroer, køber et hotelophold og flyder pludselig rundt i en swimmingpool med maven opad – uden at vi ser skyggen af en partner eller en ven.
Det er tidstypiske reklamer.
Folk bruger mere tid alene end før. Det er afsættet for en artikel i det amerikanske medie The Atlantic med titlen “The Anti Social Century”. Den er rig på tal: Fra 2003 til 2023 dalede den tid, amerikanere bruger sammen med andre mennesker, med mere end 20 procent. I samme periode faldt tallet for, hvor mange der spiser middag eller får drinks sammen med venner, med over 30 procent. Og bare i de seneste få år er langt flere begyndt at spise ude alene.
I Danmark findes ikke præcise tal for alenetiden, men andelen af danskere, der bor alene, er steget markant, cirka 40 procent arbejder af og til hjemme (den højeste andel siden coronapandemien), og mere end hver fjerde dansker spiser alene på en typisk aften.
Nogle er alene mod deres vilje, for eksempel fordi de ikke kan finde en partner eller et arbejde, og cirka 230.000 danskere over 16 år føler sig ofte ensomme. Men ifølge The Atlantic-artiklen – og de kilder, du skal møde i denne artikel – vælger mange også at bruge mere tid alene i den vestlige verden.
Spørgsmålet er hvorfor – og hvad det gør ved os?
På vej mod det antisocialeAllerede i år 2000 udgav den amerikanske sociolog Robert Putnam bogen “Bowling Alone”, hvor han beskrev, at fællesskabet var ved at bryde sammen i USA. Titlen skulle forstås bogstaveligt: Putnam havde observeret, at flere var begyndt at bowle i årene op til årtusindeskiftet, men paradoksalt nok var klubberne og ligaerne under pres. Hvorfor? Fordi stadigt flere bowlede alene.
Det handlede ikke kun om bowlinghaller. Putnam så også atomiseringen af det sociale liv andre steder i samfundet, i foreninger, i kirker og i politiske partier for eksempel.
Danmark er ikke USA. Det danske velfærdssamfund har ry for at være homogent, tillidsfuldt og præget af et rigt foreningsliv. Og ifølge Torben Bechmann Jensen, lektor i psykologi på Københavns Universitet, er langt de fleste danskere da også stadig sociale på et sundt niveau.
Alligevel genkender han tendensen: Også i Danmark er den selvvalgte alenetid i vækst, i en grad han finder bekymrende.
Det er ikke et produkt af coronatiden, men årene under pandemien har skubbet til udviklingen, mener Torben Bechmann Jensen.
Måske har mange tilpasset sig alenetiden – eller er direkte begyndt at værdsætte den – i takt med at der er blevet mere af den. Men udviklingen kan også være et udtryk for noget andet:
“En frygt eller et fravalg af en verden med socialitet,” siger Torben Bechmann Jensen.
“Her siger man: ‘Jeg har det godt med at styre, kontrollere eller regulere alting i tilværelsen selv, og det kan jeg ikke gøre, når jeg bevæger mig ud i det sociale rum, og bliver konfronteret med de krav, der konstant stilles til mig.'”
Hvad fylder så mest? Alenetiden som et valg eller som en flugt?
Det er en blanding, vurderer Torben Bechmann Jensen, men hans fornemmelse er, at frygten for verden eller “de andre” er steget, “også før Donald Trump blev valgt som præsident i USA”.
Og så kan det godt være, at Danmark ikke er USA. Men Torben Bechmann Jensen føler sig ikke overbevist om, at velfærdsstatens værn er stærkt nok:
“Jeg fornemmer, at vi bevæger os i retning af det antisociale med hurtige skridt,” lyder det.
“For eksempel: Der findes jo ikke en mindre provinsby, der ikke har et stort center med sengetøjslager, nogle byggemarkeder og alle de butikker, man ellers har brug for. Så kører man ind og ud med sin bil uden at tale med andre. Samtidig nedlægger vi lokale butikker på stribe.”
Torben Bechmann Jensen fortsætter:
“Spørgsmålet er: Har vi nogen eller noget at forholde os til lokalt? Eller bliver vi mere og mere nogle ensomme satellitter, som tager ind til metropolen for at more os, og ellers befinder os hjemme hos os selv det meste af tiden? Det er den tendens, vi skal modvirke.”
Et liv i bunkerenDer er også en anden grund til, at flere bruger tid alene. Fordi de kan.
Man kan få dagligvarer og takeaway-mad leveret til døren, man kan nyde underholdning på sin smartphone og på streamingtjenester, og man kan chatte med sine venner i stedet for at se dem fysisk. Som Torben Bechmann Jensen siger:
“Man kan føre et helt liv hjemme i bunkeren.”
Eller som den kendte amerikanske blogger Matthew Yglesias har skrevet:
“At sidde derhjemme er langt mindre kedeligt i dag”.
Det ved Amalie Langballe, freelancejournalist og forfatter til bogen “Forsvindingsnumre”. Hvis hun ønskede det, kunne hun tilbringe det meste af sin hverdag i sin lejlighed. Sige farvel til sin kæreste om morgenen, når han tager på arbejde, og så sætte sig ved computeren og udføre sit arbejde uden at møde andre end sin kat.
Det er faktisk en fristende tanke. For Amalie Langballe er, som hun formulerer det, et menneske “fuldkommen opfyldt af ulyst”.
Der er kun ét problem: Hun ville blive et langt fattigere menneske, hvis hun adlød ulysten.
Derfor tvinger hun sig selv til at overholde aftaler og sociale forpligtelser. For nylig har hun endda gjort noget, hun tidligere ville have forsvoret, at hun kunne finde på: Hun er blevet en del af en bestyrelse i en forening (for Danske Teaterjournalister).
Hun vil ikke fremstille sig selv som et forbillede. Hendes pointe er snarere, at det i dag ofte kræver et valg at forlade hulen og blive en del af et fællesskab, stort eller småt. Tidligere var de sociale møder ritualiserede, man så familien på faste dage og mødtes i lokalsamfundet, hvis der skete noget i byen. Man var forpligtet til at dukke op. Det er man ikke længere i samme grad.
Mange fællesskaber hviler på venskaber, og det stiller høje krav til kvaliteten af dem, siger Amalie Langballe. Hvor hyggeligt skal man have det for ikke at vælge fællesskabet fra? Hvor dybe skal samtalerne være?
“Det er heller ikke nok at vælge de andre til, man skal også fravælge noget, der er blødt og komfortabelt,” tilføjer hun.
Det er valg, der er blevet besværliggjort af en tendens i tiden, fortsætter Amalie Langballe: Moderne mennesker har det med at mærke efter i sig selv: Har jeg egentlig lyst til det her? Hvordan passer jeg bedst på mig selv?
Hun uddyber:
“Jeg oplever i min lille verden, at man tror, at fællesskabet kun er til, når man har overskud. Man kan ikke møde op og være træt eller sur. Det er dobbelt: På den ene side synes man, at man kan tage sig friheden til at blive væk. På den anden side synes man, at man bør blive væk for at tage hensyn til andre,” siger Amalie Langballe.
Sat på spidsen må man gerne være ked af det hos en terapeut, men ikke til et middagsselskab. Eller som Amalie Langballe formulerer det:
“Man går til psykolog, så man kan gå ud i verden og præsentere sig som et velfungerende og succesfuldt menneske.”
“Men,” tilføjer hun, “jeg synes, man viser fællesskabet en mistillid ved at tro, at det ikke kan rumme ens dårlige dage.”
Så, ja: Faren for at blive "et sofadyr" er større end nogensinde, fordi man kan leve et helt liv hjemmefra. Man skal overskride en større barriere for at gå ud i verden.
Det er bare afgørende, at man gør det alligevel, siger Amalie Langballe.
“For ellers får man ikke udvikling og kontakt og forbindelse med andre mennesker. Man bliver ikke noget for nogen.”
“I øvrigt: Hvis du er ked af det over noget i verden, så er vi jo alle sammen fælles om at være i den verden. Sandsynligheden for, at dem, du skal mødes med, har nogle af de samme overvejelser som dig, er ret stor.”
Vær ven med dig selvPsykologilektor Torben Bechmann Jensen istemmer:
“Hvis man vælger de andre fra, mister man dybde, man mister historie, og på sigt mister man sig selv, fordi man ikke længere får det, jeg vil kalde relevante svar.”
For spørgsmålet er, om man virkelig kan kende sig selv, hvis man kun har overfladiske bånd til andre? Hvis man ikke har livsvidner, der kan fortælle en, om man er på eksistentielt vildspor.
Som han siger: “Socialitet er en grundlæggende nødvendighed, også for at vi kan opleve en individualitet.”
Det lyder dystert. Måske også for dystert.
For det første er udviklingen ikke entydig. Nok tyder meget på, at danskere generelt bruger mere tid alene i dag end tidligere, men de fleste søger fortsat fællesskaberne. For eksempel har de danske idrætsforeninger aldrig haft så mange medlemmer som i dag.
Desuden er der forskel på, hvordan man er alene, påpeger Torben Bechmann Jensen. Ligger man i sin seng og scroller tanketomt på sociale medier? Eller laver man håndarbejde eller går en tur i naturen? Det sidste er svært at se andet end lyst på, mener han. Særligt i en tid, hvor mange længes efter ro og eftertænksomhed.
Anne Marie Kragh Pahuus, lektor i filosofi på Aarhus Universitet, er i det hele taget ikke bekymret.
Eller jo: Hun er bekymret for de danskere, der føler sig ensomme eller afsondrede fra omverdenen, dem, der søger tilflugt i deres eget selskab, fordi de ikke har lyst til at blive konfronteret med en besværlig virkelighed. Eller fordi de tvivler på, om andre gider dem.
Men hun køber ikke tanken om, at vi lever i en individualistisk eller antisocial tid, bare fordi flere bruger tid alene. Faktisk er alenetiden i mange tilfælde en forudsætning for, at man kan træde ind i fællesskabet på ny. Eller som hun formulerer det:
“Forudsætningen for at blive en god ven er, at man først er lidt venner med sig selv.”
Hvis man skal komme beriget ud af sociale situationer, kræver det, at man løbende både forholder sig til sig selv og sætter sig i andres sted. I stedet for at forfalde til forhastede konklusioner. For eksempel: “Det er ikke min skyld. Det er alle de andre, der er nogle idioter.”
Anne Marie Kragh Pahuus taler om, at man skal forsone sig med sig selv, at man skal bearbejde den afstand, der kan opstå mellem noget, man har gjort, og det billede, man har af sig selv. Det kræver en efterbearbejdning i enrum, hvor man ikke bortforklarer sine svage sider, men rummer dem.
“Og så kan man gå ud i verden igen som et mere afklaret og balanceret væsen,” siger hun.
Det handler ikke om “mig-dage”, et ord, som Anne Marie Kragh Pahuus ikke bryder sig om. Det handler om “eftertanke” og “etisk fantasi” – og om at være alene for at række ud til andre:
“Når nogle siger, at det er en antisocial tid, vil jeg sige, at det snarere er en eftertankens og fantasiens tid. Jeg oplever, at mange i dag er mentalt arbejdsomme. Det er en slags etisk form for fantasi, hvor man spørger: ‘Hvad skal jeg gøre anderledes, hvem skal jeg række ud til, hvem skal jeg forstå?’”
Måske er det også en måde at genvinde orienteringen i en verden, der kan føles kaotisk. Om det så skyldes krige, klimaforandringer eller utilregnelige statsledere. Eller som Anne Marie Kragh Pahuus siger:
“Der er meget at komme overens med i dag – og det kræver lidt alenetid.”
Hvor går grænsen så? Det er svært at svare på, men der er et tipping point, siger Torben Bechmann Jensen, hvor trangen til at være alene bliver for stor og for udbredt.
Måske er det netop det punkt, man er ved at nå i det amerikanske samfund – et samfund, hvor tilliden er lav, hvor de civile fællesskaber lider, og hvor man har svært ved at blive enige om selv basale kendsgerninger og erfaringer.
“I sidste instans er det nok det, der er på spil i Danmark,” siger Amalie Langballe.
“En slags udefinerbar sammenhængskraft.”
Nr. 835 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 20:00:00
Kollegers floromvundne lovprisning er fortid på stort forlag Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der er tale om begejstrede skudsmål med ord som ”tryllebindende”, ”fængende” og ”fantastisk”, som forfattere indhenter fra andre forfatterkolleger, før bogen overhovedet er udkommet.
Det smager lidt af litterære vennetjenester, hvor skribenterne soler sig i hinandens lys.
På engelsk hedder de citater blurbs, hvilket henviser til teksten på et bogopslag, men som også kan betyde “at slå noget stort op”. På engelsk bruges også ordet puff, som kan betyde mange ting. Men som professor Ross Wilson fra instituttet for engelsk på University of Cambridge har skrevet, så er ordet i litterær sammenhæng “oppustet eller ubegrundet ros og anbefaling”.
Debatten er sat i gang af Sean Manning, der er forlagsdirektør ved Simon & Schuster, et af de fem helt store dominerende forlag i den globale engelsksprogede forlagsbranche.
“Jeg mener, at denne insisteren på blurbs er blevet ufattelig skadelig, i forhold til hvad der skulle være vores ultimative mål: at producere bøger af den højest mulige kvalitet,” skriver han i et essay i det amerikanske branchemagasin Publishers Weekly.
Han annoncerer, at forlagets forfattere ikke længere behøver at indhente ros fra andre til deres kommende bøger.
Det er en melding, der i internationale medier er mødt med noget nær et lettelsens suk, hvilket lektor Tore Rye Andersen fra institut for litteraturhistorie ved Aarhus Universitet godt forstår.
”På den ene side er det en værdidom, og på den anden side er den værdiløs, fordi konklusionen er givet på forhånd,” forklarer Tore Rye Andersen.
Han tilføjer, at citater fra anmeldelser er langt mere objektive, men at de i sagens natur ikke er klar, før bogen udgives første gang.
Han kalder det et modigt træk fra Simon & Schuster, men succesen vil afhænge af, om andre forlag går med.
”Man har aldrig undersøgt, om det betyder noget for salget. Men det kan være udslagsgivende for den almindelige bogkøber, at en, man kender, som for eksempel Salman Rushdie, giver en anbefaling. Det er et kvalitetsstempel og indikerer, hvilken slags bog det er. Men de er reelt intetsigende, og der er nogle vendinger, der går igen og igen. Det siger også noget om hierarkier og er en udveksling af symbolsk kapital, hvor det giver en værdi, hvilke navne der står på bagsiden,” forklarer Tore Rye Andersen.
I USA siger forfatteren og humoristen Christopher Buckley i en kommentar i avisen The New York Times “tak, gudskelov”.
”At bede om ros er uværdig gerning. Det er i sagens natur akavet, særligt hvis du spørger en bekendt eller ven – eller endnu værre: en person, som sælger flere bøger, end du selv gør,” skriver han.
Men de rosende ord har også et formål, hvilket den irske skønlitterære forfatter Naoise Dolan kan tale med om.
”Der er kendte forfattere, som giver blurbs til totalt fremmede. Jeg vil aldrig glemme, at Hilary Mantel gjorde det for min første bog. Men i det store hele, så afspejler blurbs, hvem der er venner med hvem,” siger hun til den britiske avis The Guardian.
Det sidste ord om den over 200 år gamle praksis kommer fra George Orwell, som ifølge magasinet The Economist kaldte blurbs for ”noget forfærdeligt hø”.
Nr. 834 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 20:00:00
Han har medvirket i Cirkusrevyen 22 gange, men har stadig til gode at hænge noget op på væggen i sin garderobe Tryk Her
Tryk for at læse mere
Og selvom Henrik Lykkegaard altid har holdt meget af genren og den type satire, man kan lave på en revyscene, var det et afbud, som blev afgørende for, at han endte i lige netop Cirkusrevyen. I dag fylder han 60 år.
Egentlig er han vokset op på en gård i Juelsminde uden for Vejle med sine forældre og sine tre brødre. Et sted, hvor landbruget havde været den naturlige vej at gå. Men hverken han eller hans tre brødre ønskede at føre gården videre. Mens en blev bankmand, og en anden blev bager, ville Henrik Lykkegaard være arkitekt.
Da han ved lidt af et tilfælde blev blandet ind i studenterrevyen, var der dog ingen vej tilbage. Sideløbende med arkitektstudiet begyndte han at lave mere og mere teater, han stiftede sin egen teatergruppe i Aarhus, hvor han læste, og søgte også ind på teaterskolen, men fik i første omgang afslag.
Efter to år droppede han ud af arkitektuddannelsen og søgte igen ind på teaterskolen. Denne gang fik han en plads i København.
"Mens jeg gik på teaterskolen, var jeg med i en lille revy. Jeg skulle egentlig bare have skrevet nogle tekster, men jeg endte på scenen på grund af et afbud, og det var der, jeg blev opdaget," fortæller Henrik Lykkegaard, der allerede begyndte på prøverne til sin første cirkusrevy 1994, inden han var færdig på skolen.
Her er han især kendt for sine skarpe parodier på en lang række politikere, heriblandt den tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen og den amerikanske præsident, Donald Trump – en parodi, som i 2017 vandt prisen for årets bedste til Charlies Revygalla. Og det er da også især det satiriske element, som han holder særligt af ved revyen.
"Alle og enhver kan stille sig op på en scene og sige, at den og den er dum, og man kan også forbavsende let få folk til at grine ved bare at lave jokes under bæltestedet. Men at få folk til at forstå, hvad man mener, uden at gøre brug af den slags ting, det synes jeg er det sjoveste," siger han.
En af dem, han har arbejdet meget sammen med i årenes løb, er skuespiller Niels Ellegaard, som kom til Cirkusrevyen i 2002. Her fik de to garderobe ved siden af hinanden, men det var ikke helt nok for Henrik Lykkegaard, der gerne ville lære sin nye kollega at kende. Løsningen blev, at han hentede en sav og savede hul igennem væggen, så de kunne sidde i hver sin garderobe og tale sammen.
"Vi er meget forskellige, men vi griner ad de samme ting – og det her synes vi begge var skægt," siger han.
Ud over Cirkusrevyen har Henrik Lykkegaard medvirket i en række andre revyer i landet, blandt andet i Aalborg, Helsingør og Nykøbing Falster Revyen – og sidstnævnte vender han tilbage til i den kommende sæson. I vinterhalvåret indtager Henrik Lykkegaard teaterscenerne i landet. Lige nu er han aktuel i "Peter af Farum", som spiller på Folketeatret i København.
Gennem tiden har han også medvirket i en række film og tv-serier, og ej at forglemme i den berømte tv-reklame for "boller fra Kohberg", hvor han blev kendt for frasen: "Hvad skal jeg sige? Boller fra Kohberg." Men scenen har altid trukket mest i Henrik Lykkegaard.
"Det der med, at der sidder et publikum i salen, der har glædet sig til at komme og se noget, og der sidder nogle skuespillere i garderoben, som glæder sig til at vise noget. Og så mødes vi alle på scenen. Det ritual, og den der oldschool fortællemåde, det kan jeg godt lide," siger han.
At han i stort set hele sit voksne liv har kunnet leve af netop det, at stå på scenen, har han aldrig taget for givet.
"Jeg har aldrig manglet noget at lave, men alligevel har jeg ofte tænkt: ‘Gad vide, om det her kan blive ved?’," siger han.
"Skuespillet er ikke noget, jeg har med mig hjemmefra, og jeg tror, at det har været medvirkende til, at jeg ofte har følt, at jeg var ‘på besøg’, og at det her måtte stoppe på et tidspunkt."
Så selvom han er en af landets absolut mest erfarne medvirkende i Cirkusrevyen, har han fortsat til gode at hænge noget op på væggen i garderoben på Bakken, sådan som mange af kollegerne ellers ynder at gøre. Han pakker hele aldrig sine ting ud af sin sportstaske i løbet af spilleperioden.
"Nu ved jeg godt, jeg har været derude i 22 år, men det er jo egentlig noget, jeg gør, i et forsøg på ikke at gro fast," siger han:
"Og så er det vel i virkeligheden også et udtryk for en meget stor taknemmelighed. Jeg er virkelig taknemmelig for, at der fortsat er nogen, der ringer, og at jeg har kunnet fortsætte i den her branche i så mange år."
Nr. 833 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 19:59:59
Trump vil indføre gengældelsestold på udvalgte varer Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det bliver dyrere fremover for amerikanerne at købe udenlandske varer.
Præsident Trump siger torsdag på et pressemøde, at han vil indføre såkaldt gengældelsestold på udvalgte varer.
Årsagen er, at handelsbalancen over for flere lande er skæv på den måde, at amerikanerne køber lang flere varer i de pågældende lande, end der ryger amerikanske varer den anden vej.
De endelige toldsatser ligger ikke fast endnu. Trump-administrationen arbejder på højtryk på at udarbejde et forslag til, hvordan de mere præcist skal udformes.
Ifølge Reuters skulle arbejdet været færdigt 1. april.
Men det bliver ud fra et princip om, at udenlandske varer skal pålægges lige så meget told, som amerikanske varer bliver mødt med.
Og så vil toldsatserne angiveligt også tage højde for den moms, som der også pålægges amerikanske varer, ligesom der også tages højde for statsstøtte og valutapolitik.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger efter udmeldingen, at den danske regering holder skarpt øje med Trumps udmeldelser.
- Vi er i tæt dialog med resten af EU. Her er holdningen klar. Øget told mod europæiske produkter vil blive passende og målrettet besvaret, siger han i en skriftlig kommentar.
Formålet med toldsatserne er ifølge Trump at rette op på andre landes "unfair" praksis, når det gælder amerikanske varer.
Han forventer også, at amerikanske varer vil blive mere efterspurgt på grund af prisforskellen, og at det vil medvirke til at skabe flere job.
Økonomer har dog advaret mod, at det også vil føre til øget inflation. På pressemødet siger Trump, at det vil måske være tilfældet på kort sigt, men ikke på den lange bane.
Donald Trump har allerede svunget toldhammeren, selv om han kun har siddet på magten i tre uger.
Der er indført ekstra told på kinesiske varer på 10 procent, og i mandags blev der indført told på udenlandsk stål og aluminium på 25 procent.
Han har også truet Canada og Mexico med en generel told på 25 procent, men den er foreløbigt udskudt.
/ritzau/
Nr. 832 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 19:56:11
Mistænkt fra påkørsel i München stilles fredag for en dommer Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 24-årige mand, som er mistænkt for torsdag at køre ind i en menneskemængde i den tyske by München, vil fredag blive stillet for en dommer.
Det oplyser Münchens politi i et opslag på det sociale medie X.
Manden har - modsat tidligere meldinger - både opholds- og arbejdstilladelse i Tyskland og ren straffeattest, siger Bayerns indenrigsminister, Joachim Herrmann, ifølge det tyske medie Deutsche Welle.
Tidligere har det ifølge politiet været oplyst, at manden skulle være en asylansøger fra Afghanistan.
Ifølge den seneste melding fra politiet blev mindst 30 personer kvæstet, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Tidligere meldte politiet om 28 kvæstede.
Påkørslen skete torsdag formiddag. Brandvæsnet har tidligere sagt, at flere af de involverede er hårdt kvæstet, hvoraf nogle af dem er i livstruende tilstand.
Derudover har byens borgmester, Dieter Reiter, sagt, at der er børn blandt de kvæstede.
Der har ikke været meldinger fra myndighederne om dræbte personer.
Efter påkørslen har Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, sagt, at manden skal udvises.
- Det, der er sket, er forfærdeligt.
- Efter min mening er det helt tydeligt, at angrebsmanden ikke skal regne med nogen nåde. Han skal straffes og forlade landet, sagde Scholz ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den 24-årige blev anholdt, efter at politiet havde skudt mod bilen.
Den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser, pointerer efter hændelsen vigtigheden af, at Tyskland fortsætter deportationerne til Afghanistan.
- Vi er nødt til at fortsætte med deportationer - selv til Afghanistan, et meget vanskeligt land.
- Vi vil forsøge at gøre alt for at opnå dette, siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP.
Efter påkørslen har Afghanistans Taliban-regering vist åbenhed over for Tyskland om at facilitere deportationer. Det skriver nyhedsbureauet dpa.
Som modydelse kræver Taliban et konsulat i Tyskland.
- Vi har vist vores villighed til at genoptage konsulære tjenester for afghanere i Tyskland, der dækker alle aspekter af migration, har Abdul Qahar Balkhi, talsmand for Talibans udenrigsministerium i Afghanistan, udtalt ifølge dpa.
Ifølge dpa's oplysninger blev den mistænktes ansøgning om at få asyl i Tyskland afvist, og siden efteråret 2020 er han blevet mødt af et krav om at forlade landet.
/ritzau/
Nr. 831 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 19:52:00
Korrespondent: Tre angreb på to måneder påvirker tysk valgkamp Tryk Her
30 personer er hårdt såret efter påkørsel i München.
Nr. 830 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 19:35:11
Troels Lund vil bruge sikkerhedskonference på at bevise Europas vilje Tryk Her
Tryk for at læse mere
Europa bliver nødt til at forsikre amerikanerne om, at kontinentet er bevidst om sit ansvar for at sikre en hurtig og omfattende militær oprustning.
USA skal forsikres, så de vil fortsætte deres engagement i Europas sikkerhed.
Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der er på vej til den årlige sikkerhedskonference i München (MSC).
Her har han et overskyggende mål og håb for konferencen:
- Det må være vigtigt, at vi fastholder USA i et stærkt europæisk engagement, lyder det.
Den nye amerikanske regering har den seneste tid skruet op for kritikken af Europas bidrag til forsvarsalliancen Natos militære styrke.
Troels Lund Poulsens svar er anerkendelse af, at Danmark og Europa har sovet i timen.
På konferencen vil han derfor gøre sit for at forsikre amerikanerne om, at man nok skal sikre en hurtig oprustning.
- Der er brug for, at vi fra europæisk side klart signalerer til amerikanerne, at vi udmærket er klar over, at vi skal investere mere i militære kapaciteter, siger Troels Lund Poulsen.
Det er et vigtigt budskab. Og det kan næsten ikke siges nok i håbet om, at det trænger igennem.
- Vi skal bruge enhver lejlighed til at forklare amerikanerne, at det er vi godt klar over, og at det ikke skal ske om ti år - men nu, siger den danske forsvarsminister.
Onsdag fremlagde USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, for første gang en amerikansk plan for fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland.
Det indebærer en række afvisninger af de krav, Ukraine hidtil har stået fast på, og som har mødt opbakning fra Europa:
Ukraine kan ikke vende tilbage til sine grænser fra før 2014. Ukraine kan ikke blive medlem af Nato. Og USA vil ikke sende tropper til Ukraine som del af en fredsbevarende styrke, understregede Pete Hegseth.
Meldingen går stik imod de linjer, Europa og den danske regering har lagt. Her har man lagt vægt på, at Rusland skulle presses helt ud af Ukraine, og at Vesten på sigt kunne indlemme Ukraine i Nato.
Troels Lund Poulsen synes, at fredsprocessen er på et for tidligt et stadie til at fælle dom og udtale sig skarpt om det amerikanske forslag.
Han afviser dog, at det skyldes en ydmyghed over for den nye amerikanske administration.
- Jeg synes ikke, man kan tale om nogen ærbødighed. Jeg har altid haft den holdning, at et stærkt transatlantisk samarbejde er vigtigt for Europa.
- Vi skal turde at sige det, hvis vi synes, amerikanerne siger noget forkert, og det synes jeg også, vi gør, siger han.
Her henviser han til affejningen af, at Danmark skulle være en dårlig allieret, som vicepræsident J.D. Vance har sagt for nylig.
/ritzau/
Nr. 829 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 19:15:00
Panama og USA har haft et turbulent forhold: Trumps retorik vækker antiamerikanske følelser Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Donald Trumps imperialistiske retorik reaktiverer nogle antiamerikanske reflekser i Panama og hele Latinamerika, som altid ulmer i baggrunden," siger han.
Panamakanalen er en slusekanal, der bliver anset for at være et af de største strategiske maritime knudepunkter for international samhandel. Med sin længde på 82 kilometer forbinder den Atlanterhavet og Stillehavet, og den betegnes som en af de største ingeniørbedrifter i menneskehedens historie.
Kanalen sparer søfarten for en omvej rundt om Sydamerikas sydligste punkt, Kap Horn. Et skib, der sejler fra New York til San Francisco via Panamakanalen, skal eksempelvis tilbagelægge cirka 9.500 kilometer – væsentligt kortere end de 22.500 kilometer, som er længden på ruten syd om Sydamerika.
De økonomiske handelsinteresser kombineret med kanalens geopolitiske vigtighed har betydet, at interessen for Panamakanalen konstant har været stor fra amerikanernes side.
Mange øjne på PanamaAmerikanerne er ikke de første, der har haft øje på Panamakanalen. Idéen om at bygge en kanal, der forbinder Atlanterhavet med Stillehavet, stammer helt tilbage fra 1513, da den spanske opdagelsesrejsende Vasco Nuñez de Balboa opdagede, at de to oceaner kun var adskilt af et smalt stykke land.
I 1534 tog den daværende konge af Spanien, Karl den Første, som også kunne kalde sig kejser af det tysk-romerske rige, initiativ til at undersøge mulighederne for at bygge en kanal, der kunne forbinde de to verdenshave. Den rute ville nemlig kunne sikre en effektiv transport af sølv og guld fra Peru til Spanien.
Drømmen om at forbinde Stillehavet med Atlanterhavet fandtes allerede i 1500-tallet. Flere har undervejs måttet opgive på projektet, herunder franskmændene. Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix Efter en indledende undersøgelse blev idéen dog skrinlagt af den lokale guvernør. Vurderingen var, at det ikke realistisk kunne lade sig gøre at gennemføre projektet.
Over 200 år senere, da USA blev grundlagt med uafhængighedserklæringen i 1776, kom der en ny regional magt i spil. Da der i 1848 blev fundet guld i Californiens undergrund, blev det startskuddet til den såkaldte guldfeber, der fik 300.000 mennesker til at valfarte til Californien.
For at lette transporten til Californien blev en jernbane langs Panamas kystlinje bygget færdig i 1855, og i takt med den øgede internationale samhandel steg USA's interesse i at få udbygget en kanal, der kunne forbinde Atlanterhavet med Stillehavet og skabe endnu større globale handelsmuligheder til søs.
På det tidspunkt var Panama endnu ikke en selvstændig stat, men hørte til Colombia.
Et fransk selskab med diplomaten Ferdinand de Lesseps i spidsen tog hul på at bygge Panamakanalen i 1880. Ferdinand de Lesseps havde også været manden bag Suezkanalen, men opgaven med Panamakanalen viste sig at være langt mere omfattende, og selskabet gik konkurs i 1889 uden at byggeriet stod færdigt.
Samtidig havde forsøget på at opføre kanalen haft store, menneskelige omkostninger. Man anslår, at 22.000 arbejdere mistede livet, typisk på grund af tropesygdomme som malaria og gul feber. Langt de fleste af de omkomne var arbejdere hentet ind fra Caribien.
StormagtsdrømmeEfter at det franske selskab var gået konkurs, ville USA selv bygge Panamakanalen og gøre den til en del af fortællingen om det nye USA i kølvandet på amerikanernes sejr i den spansk-amerikanske krig i 1898, fortæller Klaas Dykmann.
"Sejren var et historisk vendepunkt. Budskabet til europæerne var, at der nu var kommet en ny sherif i byen. Nogle mener, at det var her, at USA's fremgang som kommende supermagt begyndte. Det sås blandt andet ved, at USA ønskede at styrke sine økonomiske handelsruter," siger han.
Eftersom territoriet i Panama hørte under Colombia, krævede det en forhandling og en aftale de to lande imellem, før byggeriet kunne begynde.
Colombia afviste USA's forslag i 1903, og den daværende republikanske amerikanske præsident, Theodore Roosevelt, valgte derfor at støtte den lokale løsrivelsesbevægelse i Panama, hvilket mundede ud i, at Panama blev en selvstændig stat senere samme år.
Panama underskrev i 1904 en aftale om, at USA kunne bygge Panamakanalen og efterfølgende have militær kontrol i en særlig zone langs kanalen. Mange lokale panamanere anså USA's tilstedeværelse for at være en form for kolonisering. Det skyldtes, at amerikanerne havde truet med at trække al støtten til Panama og et fremtidigt samarbejde med Colombia tilbage, hvis Panama ikke underskrev aftalen med USA.
På billedet ses arbejdere, der er ved at bygge en af sluserne til den kommende kanal. Byggeprocessen havde tunge, menneskelige omkostninger med sig. Arbejdsforholdene var dårlige, og mange arbejdere døde af tropesygdomme som malaria og gul feber. Foto: -/AFP/Ritzau Scanpix Under den amerikanske byggeproces døde omkring 5600 arbejdere, herunder 350 amerikanere, ud af i alt 45.000 arbejdere.
Kanalen stod færdig i 1914 og endte med at koste USA 375 millioner dollars, hvilket på det tidspunkt gjorde det til det største byggeprojekt i amerikansk historie.
Antiamerikansk oprørI løbet af det 20. århundrede blev Panamakanalen omdrejningspunkt for flere stridigheder mellem de to lande. I 1950'erne og 1960'erne opstod en større antiamerikansk bevægelse i landet og et ønske om, at Panama selv skulle have kontrollen over Panamakanalen.
Et oprør i 1964 endte helt galt, da den amerikanske hær satte mandskab ind for at inddæmme protesterne. Sammenstødet endte med at koste over 20 lokale panamanere livet. De diplomatiske forbindelser mellem de to lande blev i et par uger lagt helt på is, og samtidig opstod der et øget pres over for USA, særligt fra latinamerikanske lande, om at give kontrollen over Panamakanalen til Panama, fortæller Klaas Dykmann.
"Den debat, vi oplever i dag, fandtes allerede dengang. I nogle politiske kredse og i store dele af den amerikanske offentlighed var der ikke opbakning til at afgive kontrollen med Panamakanalen. Der var strategiske og sikkerhedspolitiske årsager bag modstanden, og også den demokratiske amerikanske præsident Jimmy Carter havde som præsidentkandidat været modstander. Men han endte i sidste ende med at underskrive traktaterne," siger han.
Den 7. september 1977 blev en historisk dag for USA og Panama, da de to lande underskrev en aftale om, at kontrollen over Panamakanalen ville blive givet til Panama efter årtiers amerikansk kontrol med området. På billedet ses den daværende demokratiske amerikanske præsident, Jimmy Carter, og den daværende panamanske regerinschef, Omar Torrijos. Foto: AFP/Ritzau Scanpix De to traktater, der blev underskrevet i 1977, gav Panama kontrollen over Panamakanalen, og samtidig skulle Panama sikre, at alle skibe ville få lige adgang gennem kanalen og til de samme priser, med ganske få undtagelser. For eksempel kunne den amerikanske flåde springe køen over, men stadig betale told.
"I den politiske stab anede man en chance for at forbedre forholdet til sine naboer, og det lykkedes også," fortæller Klaas Dykmann om, hvorfor man fra USA's side valgte at afgive kanalen.
Nye udfordringerForholdet mellem USA og Panama løb dog hurtigt ind i nye problemer. I 1981 døde den daværende panamanske regeringschef Omar Torrijos, og Panama blev i løbet af 1980'erne styret med hård hånd af hærchefen og diktatoren Manuel Noriega. I den amerikanske administration så man bekymret til fra sidelinjen velvidende, at Panama inden længe ville overtage kontrollen med Panamakanalen, som var af vital interesse for USA.
Den daværende republikanske præsident George Bush traf derfor i 1989 en beslutning om at invadere Panama med 2000 amerikanske soldater for at vælte diktatoren. Missionen lykkedes, men ikke uden at det efterlod skår i forholdet mellem Panama og USA. 5000 panamanere og 23 amerikanske soldater mistede livet.
"Nogle var glade for at komme af med Noriega og give demokratiet en chance, men invasionen førte også til vrede på grund af USA's krænkelse af Panamas suverænitet. Det har bestemt ikke bidraget til en mere positiv holdning over for USA," siger Klaas Dykmann.
Efter Panama endelig overtog kontrollen med kanalen ved midnat den 31. december 1999, mistede USA gradvist fodfæste i Panama og resten af Latinamerika. Den forduftede amerikanske magtposition efterlod et tomrum, som gav Kina nye muligheder.
"Man taler om et strategisk omsorgssvigt. USA har ikke haft nogen politisk strategi i Latinamerika, men har mere set det som en mulig kilde til negative ting som migration, narkotika og transnational kriminalitet. De seneste 30 år har der manglet en positiv fortælling om Latinamerika, som USA havde i det 20. århundrede," vurderer Klaas Dykmann.
Nr. 828 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 19:13:00
Louise fandt sin biologiske far som 26-årig: Man har ret til at kende sit ophav Tryk Her
Louise Wilma Hessellund blev til med donorsæd og fandt sin far som 26-årig. Nu opfordrer hun politikerne til at kigge på lovgivningen omkring anonym sæddonation.
Nr. 827 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 19:01:00
Trump forhandler med Putin: Bliver ukrainernes skrækscenarie til virkelighed? Tryk Her
Fra mange sider lød advarslerne. Men nu taler Trump alligevel om fred direkte med Putin.
Nr. 826 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 19:00:00
Hovedtørklædet er igen blevet populært blandt yngre kvinder: ”Jeg har fået at vide, at jeg ligner en gammel kone” Tryk Her
Tryk for at læse mere
Og hun er ikke alene. Mange yngre kvinder er begyndt at bære halstørklæder i forskellige farver og tykkelser rundt om hovedet på en måde, der kan lede tankerne hen på gamle husmødre og den amerikanske skuespiller Audrey Hepburns ikoniske 50'er-stil med store solbriller og et trekantet silketørklæde i håret.
”Det er ikke noget, jeg har tænkt særligt meget over, andet end at det er nemt, når det er koldt, fordi det er ét stykke beklædning, og man ikke skal have både hue og halstørklæde på. Men jeg har da lagt mærke til, at der er mange, der gør det,” siger Ellen Sofie Bluhm, der til daglig er jordemoderstuderende.
Livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg har også bemærket trenden, blandt andet under den netop overståede modeuge i København.
”Der er to ting, der har gjort det meget populært, og det er kombinationen af det funktionelle og det æstetiske. Det kan holde hele hovedet varmt, men det er samtidig et stilistisk objekt eller et modeobjekt,” siger han.
Spørgsmålet er imidlertid, om den nye tendens blot er et stilfuldt og praktisk værn mod vinterkulde og nedbør, eller om tørklædemoden har en underliggende – måske endda religiøs – symbolik?
Hovedtørklædet har en lang historie og har gennem tiden været båret af kvinder i vidt forskellige kulturer. I dag har tørklædet en central plads i den muslimske verden, men også i Danmark har hovedtørklædet indtil nyere tid været udbredt. Fra middelalderen og frem til 1900-tallet har forskellige variationer af kyser og tørklæder været båret af kvinder i Danmark.
Ifølge Mads Arlien-Søborg kan der godt gemme sig en reference til nogle af disse traditioner i den nye trend:
”Der er jo meget folklore i tiden nu, både i moden og indretningen.”
Begrebet folklore er engelsk og henviser til folkelig kultur – typisk forbundet med landbobefolkningen – og de traditioner og skikke såsom digtning, musik og dragter, der knytter sig hertil.
”Hvis man kigger tilbage i tiden til den førmodernistiske og førindustrielle tid, så bar kvinderne på landet tørklæder rundt om hovedet. Man havde ikke huer og halstørklæder dengang. Men man havde et strikket sjal, som man bar rundt om hovedet for at holde varmen eller dække håret, når man arbejdede,” siger livsstilseksperten.
Mads Arlien-Søborg mener dog ikke, at tørklæderne skal læses ind i en religiøs kontekst. Han peger i stedet på, at tørklæderne taler ind i en større livsstilstrend, hvor vi længes efter en tid, hvor tingene var simplere. Noget, der viser sig i alt fra mode og design, til hvilken mad vi spiser.
”Vi er i en tid, hvor vi snakker meget om tradition og autenticitet. Det kan handle om bæredygtighed eller om at sætte tempoet ned og forbruge mindre,” siger han.
I modebilledet kommer det til udtryk i en meget minimalistisk stil, der handler om det simple og om at vende back to basics – og her passer hovedtørklæderne ifølge livsstilseksperten perfekt ind.
Selvom Ellen Sofie Bluhm ikke nødvendigvis ser fortiden som en simplere tid, kan hun godt genkende referencen til det folkloristiske.
”Jeg kan godt genkende det der med, at der er nogle traditioner, man går tilbage til. Det kunne være håndarbejde og gamle madlavningstraditioner som at bage med surdej. Jeg er også selv meget glad for at strikke," siger hun.
Ellen Sofie Bluhm fortæller, at hovedtørklædet også har affødt et par kække kommentarer.
"Min mor har engang sagt til mig, at jeg lignede en gammel kone. Og jeg har også oplevet nogle fulde drenge i S-toget, som sagde, at jeg lignede Rødhætte,” siger hun med et smil.
På trods af de kommentarer holder hun fast i tørklædet.
”Jeg har faktisk lige strikket et grønt halstørklæde, men det er ikke lige så varmt som det her. Så det lyserøde, jeg har på i dag, er nok min favorit.”
Nr. 825 DR Penge Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:56:00
Det virker uhyre troværdigt, når svindlere forsøger at narre dig Tryk Her
Sådan forsøgte svindlere at stjæle Emils penge - til sidst truede de ham, før de smækkede røret på.
Nr. 824 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:52:16
Porsche vil nedlægge 1900 stillinger Tryk Her
Porsche vil nedlægge 1900 stillingerPorsche planlægger at nedlægge 1900 stillinger frem mod 2029 for...
Nr. 823 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:47:00
Europa og Danmark har lang vej til at kunne tage vare på sig selv Tryk Her
Tryk for at læse mere
I forvejen har Danmark givet mest af alle Nato-lande i støtte, målt i procent af bruttonationalproduktet. Og så forventer forsvarsministeren "en ærlig drøftelse af, hvordan Europa i højere grad skal kunne tage ansvar for europæisk sikkerhed. Ikke kun for vores egen, men også for Ukraines skyld."
Bag udtalelserne gemmer sig den alvorligste udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation for Europa siden Anden Verdenskrig. Det er i hvert fald flere eksperter på området enige om.
Nogle udtrykker direkte chok over, at USA's præsident Donald Trump vil indlede fredsforhandlinger med Ruslands præsident Vladimir Putin uden om Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og uden rådslagning med Natos europæiske lande på forhånd. For slet ikke at tale om, at den nye amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth allerede før forhandlingerne er begyndt, offentligt sagde ved et Nato-topmøde onsdag, at Ukraine ikke får sine grænser fra 2014 tilbage, at Ukraine ikke kan blive medlem af Nato, og at USA ikke vil stille soldater til rådighed for en eventuel sikkerhedsstyrke i landet.
"Det, der foregår i disse dage, viser et USA, som ikke længere tror på den liberale verdensorden, som landet var med til at skabe efter Anden Verdenskrig," siger chefanalytiker Christine Nissen fra Tænketanken Europa.
"Det ser man konkret ved, at Ukraines præsident er den sidste, der bliver ringet til, og det er ikke længere oplagt, at Europa skal være med til forhandlingerne. USA forventer, at Europa holder for økonomisk og sørger for at opretholde den fred, der måtte blive aftalt, så det er den værst tænkelige situation, både for Ukraine og for Europa," siger hun.
Med reference til en populær amerikansk julefilm taler man om, at Europa nu er "alene hjemme".
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) reagerede torsdag skarpt på USA's fredsinitiativ. Til TV 2 sagde han:
"Det helt afgørende, er, at man ikke kan slutte en fred uden Ukraine. Og man kan heller ikke slutte en fred i Ukraine uden om Europa."
Lars Løkke Rasmussen kaldte det et "meget stærkt signal fra den amerikanske præsident" om, at man gerne vil have sluttet krigen.
"Det vil vi alle, men det er vigtigt, at den ikke bare slutter, så vi får fred i betydningen fravær af krig. For så vil vi se en Putin, der ruster op igen og angriber på ny," sagde han tilføjede, at det også kunne gå ud over andre lande.
Udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Jacob Kaarsbo mener, at Danmark og Europa står i den værste sikkerhedspolitiske situation siden 1939. For ham giver det ingen mening at tale om fred netop nu.
"Donald Trumps tilgang til fred i Ukraine er et knæfald for Putin. Han forlanger intet af Rusland, men presser derimod Ukraine, fordi det er den svage part. Han har absolut ingen forståelse for, hvad der skal til for at få fred," siger Jacob Kaarsbo.
"Det her er et udsalg af de principper, som europæisk sikkerhed er bygget på. Trump er den eneste præsident i USA's historie, der aldrig har sagt, at han vil forsvare hver en centimeter af Natos territorium. Og det har Putin opfattet. Han har opfattet, at Trump har andre værdier, at Trump ikke tror på demokrati, og at Trump hellere vil lave en aftale med Rusland end at stå last og brast om det, der har holdt Europa og USA sammen. Det er trist, men sådan er virkeligheden," siger Jacob Kaarsbo.
Skal vi undgå yderligere krig ved at trække en ny landegrænse gennem Ukraine, skal Ukraine ifølge Jacob Kaarsbo have en fuldstændig "håndfast, traktatfæstet" sikkerhedsgaranti fra Nato, men den garanti kommer Trump ikke til at være en del af, og det gør mulighederne for fred urealistiske, slår han fast.
"Vi er stadig milevidt fra varig fred i Ukraine. Putin har fået blod på tanden i kølvandet på Trumps knæfald. Den aftale, Putin vil indgå, er en aftale, hvor han ser muligheder for at få sine krigsmål opfyldt. Vi må ikke glemme Putins ambitioner for sin fuldskalakrig i Ukraine, for de er fuldstændig intakte. Putin vil have hele Ukraine, og han vil genoptage krigen, så snart han er klar," siger han.
Hvad kan Europa stille op? Det kan godt være, at Danmark vil støtte Ukraine, så længe der er behov for det, men hvad med resten af Europa? Hvilken rolle kan Danmark spille for at styrke det europæiske sammenhold?
"Jeg tror, vi kommer til at se, at en gruppe af europæiske lande, hvor Danmark også er med, vil stille sig i spidsen for at få tingene til at hænge så godt sammen som muligt," siger Christine Nissen.
"Problemet er bare, at Europa står med så mange strukturelle problemer. Vi har i så mange år demilitariseret, fordi vi var så glade for fredstiden. En ting er, at vi ikke har det militære udstyr i vores egne garager, vi skal bruge, men vi kan heller ikke producere dem selv. Vi har hængt vores strategi op på amerikanerne og deres våben. Vi er i en situation i Europa, hvor vi ikke kan klare os selv."
Man kan undre sig over, at europæerne ikke er bedre forberedt efter tre års krig. Og Donald Trump har været ved magten en gang tidligere, hvor han også skabte ravage og plejede omgang med despoter. Han har heller ikke lagt skjul på sine planer for Ukraine op til magtovertagelsen denne gang.
Christine Nissen medgiver, at Europa til dels var advaret, men da Donald Trump var præsident første gang, samlede hans interesse sig mest om det indenrigspolitiske i USA. Og nogle af hans udtalelser de seneste måneder kunne tolkes sådan, at han var lydhør over for Zelenskyj og ikke ville stå som den svage over for Putin. De forventninger er dog blevet gjort til skamme.
"Det er slut for Europas storhedstid. Det er svært at have en plan klar, når nogle af de ting, man skal gøre, ikke kan lade sig gøre på grund af strukturelle udfordringer," siger Christine Nissen.
Hun tilføjer dog, at Europa trods alt har gjort meget de seneste tre år.
Mange flere lande lever op til Natos krav om at bruge mindst 2 procent af bnp på forsvar. De samlede forsvarsudgifter i Nato er steget med 20 procent fra 2023 til 2024. EU er også gået i gang med ting, man ville have fundet utænkelige for kort tid siden. Nato har styrket sin østlige flanke i Europa.
"Vi står et bedre sted end tidligere. Man har gjort alt, hvad man kunne, men det er bare ikke nok," siger Christine Nissen.
Der er dog også knapt så pessimistiske røster. Til dem hører Michael Zilmer-Johns, som er tidligere protokolchef i Udenrigsministeriet og har været Danmarks faste repræsentant i Nato.
"Nogle siger, at det er 'the end of the free world' [den frie verdens død], men det er noget vrøvl. Tanken om, at russerne skulle angribe Europa med for eksempel en invasion af Baltikum, er urealistisk, så længe Nato holder sammen," siger han.
"Hvis USA holder en atomvåbenparaply over Europa, og europæerne leverer den nødvendige oprustning for selv at kunne sørge for sit konventionelle forsvar, tør russerne ikke angribe Nato-lande. Midt i alt det triste er det positivt, at landene i Europa er gået i gang med den nødvendige oprustning."
Michael Zilmer-Johns mener også, at Rusland har opnået meget lidt ved at føre krig i tre år, som har kostet hundredetusindvis af soldaters liv eller førlighed. Og Nato er blevet styrket med Sveriges og Finlands medlemskaber.
"Hvis jeg var Putin, ville jeg holde mig væk fra at åbne vinduer og være meget forsigtig med, hvad jeg drikker af te," siger Michael Zilmer-Johns.
Nr. 822 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:45:00
Det er skuffende, selvoptaget og farligt, at USA vil skabe en hurtig fred, siger dansk-ukrainer Tryk Her
Tryk for at læse mere
Roman Boichuk er ukrainer i Danmark og formand for foreningen "Bevar Ukraine".
Hvad tænkte du, da du hørte udmeldingen fra USA's forsvarsminister?
Jeg blev skuffet, men ikke overrasket, for de signaler, USA har givet, var ikke positive til at begynde med. Men jeg synes, det er vigtigt at slå tilbage – at andre ledere af Nato og EU siger deres egen mening, fordi den er anderledes end USA's forsvarsministers. Det har flere af dem også gjort.
Hvordan tolker du budskaberne fra USA?
Jeg synes, det drejer sig om Trumps personlige ambitioner og ikke om Amerikas eller Vestens interesser. Eller for den sags skyld verdens interesse. For det eneste, han vil, er at afslutte krigen hurtigt. Men det vil muliggøre, at Rusland indleder en ny krig, når landet har ressourcer til det. Og det passer faktisk med de seneste udmeldinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste – at Rusland kan invadere et af Nato-landene om fem år.
Hvordan påvirker det dig?
Det påvirker mig ikke så meget personligt, fordi vi har været i krig i mere end 10 år siden 2014, og jeg har været gennem mange ting i den tid. Først har jeg indset, at krig kan faktisk ske i Europa – ingen havde troet, at det var muligt – og så selvfølgelig den næste "overraskelse" eller store, triste begivenhed: Fuldskalakrigen i 2022. Så jeg er hele tiden forberedt på de værste scenarier.
Roman Boichuck, uddannet ingeniør, er formand for foreningen Bevar Ukraine, der siden 2014 har sendt nødhjælp til Ukraine. Foto: Privatfoto Hvad har din familie i Ukraine sagt til den seneste udvikling?
Mine forældre og min lillebror bor i Ukraine. Jeg kender dem, og jeg kender deres holdning. Det vil være en stor lussing til den ukrainske befolkning og især dem, som har huse, virksomheder og hele deres liv i de besatte områder. Det vil betyde, at de har mistet alt på grund af den her udmelding.
Snart har krigen varet i tre år. Havde du forestillet dig det?
Ja, mere eller mindre. Dengang fuldskalakrigen brød ud, blev det vurderet, at det ville tage mindst ni måneder, men personligt har jeg mere troet på en skala som Anden Verdenskrig, og det tog mere end fem år at afslutte.
Hvad er dit håb for et fremtidigt Ukraine?
At den demokratiske verden arbejder mest muligt sammen og glemmer deres uenigheder. At de faktisk forstår, hvilken trussel der er foran døren, og arbejder sammen for at få Rusland slået tilbage. Hvis ikke giver det jo anledning til, at Rusland fortsætter dets invasioner, og at mange andre autoritære regimer i verden vil gøre det samme. Jeg tror, det er realistisk, men det kræver stærke beslutninger og stærke ledere.
Hvad gør du for at gøre en forskel?
Hvis man ikke rejser til Ukraine for at kæmpe, så skal man gøre alt, hvad man kan på andre måder. Jeg er formand for Bevar Ukraine, der sender nødhjælp til Ukraine og hjælper ukrainske flygtninge i Danmark. Der er flere tusinde frivillige i vores forening, og det viser mig, at hvis man står sammen, så kan selv ét lille menneske gøre en forskel.
Hvordan er det at være ukrainer i Danmark i de her tider?
Danmark er et lille land, men sammenlignet med befolkningstallet har Danmark hjulpet Ukraine enormt meget. Det drejer sig ikke så meget om den absolutte værdi i penge, men Danmark var med til at oprette blandt andet artillerikoalitionen og F16-koalitionen, og Danmark begyndte at investere penge direkte i det ukrainske forsvar. Andre lande skal faktisk lære lidt af Danmark. For der er ikke nogen anden vej at gå, hvis vi skal overleve.
Nr. 821 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:40:00
Frankrig vil give Syrien 50 millioner euro Tryk Her
Nr. 820 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:33:59
240.000 støtter dansk køb af Californien på satirisk hjemmeside Tryk Her
Tryk for at læse mere
"Make California Great Again".
Med en omskrivning af Donald Trumps berømte valgslogan beder hjemmesiden denmarkification.com de besøgende om en underskrift, der støtter et dansk køb af den amerikanske delstat Californien.
En lille kvart million - både fra Danmark, USA og andre nationer - har indtil videre bakket op om forslaget, som dog er satirisk ment.
Ophavsmanden Xavier Dutoit har fortalt nyhedsbureauet AFP, at hjemmesiden er lavet for at vise, hvor absurd Donald Trumps plan om at købe Grønland er.
Kenneth Haar er dansk talsperson for gruppen bag hjemmesiden, og han forventer heller ikke, at det ender med, at danske flag fremover skal vaje ved det berømte Hollywood-skilt.
- Endemålet er at gøre historien så stor, vi kan. Kan vi for eksempel nå dertil, at spørgsmålet bliver bragt op på et pressemøde i Det Hvide Hus, og Trump bliver nødt til at forholde sig til det, vil vi være henrykte, siger han til Radio IIII.
Hjemmesiden fortæller, hvorfor Californien og Danmark vil være et oplagt match.
Donald Trump bryder sig slet ikke om solskinsstaten, og stedet kunne godt trænge til et skud hygge, et sundhedsvæsen for alle og noget smørrebrød.
Omvendt ville danskerne få et territorium med langt bedre klima, end vi er vant til, en voksende tech-industri og så selvfølgelig Disneyland.
Sidstnævnte skal selvfølgelig omdøbes til H.C. Andersen-land, hvis det kommer så vidt.
Det gør det jo nok ikke, men det stopper ikke gruppen bag i at fortsætte kampagnen. Medmindre Trump dropper sine planer om at gøre Grønland amerikansk.
- Mit tilbud til Trump lyder sådan her: Hvis han stopper sin nykolonialistiske galskab, så stopper jeg kampagnen, siger fransk-schweiziske Xavier Dutoit til AFP.
/ritzau/
Nr. 819 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:32:12
Macron: Vi står i gæld til kurdisk milits Tryk Her
Tryk for at læse mere
Frankrigs præsident Emmanuel Macron vil ikke "opgive" Syriens Demokratiske Styrker (SDF).
Det siger han torsdag ifølge Reuters på en international konference om Syrien i Paris.
Præsidenten tilføjer desuden, at "vi står i gæld" til dem (SDF red.).
Syriens Demokratiske Styrker er en kurdisk milits, som støttes af USA.
De spillede en afgørende rolle i Vestens forsøg på at bekæmpe Islamisk Stat (IS) tidligere i borgerkrigen.
Tyrkiet, Syriens naboland, har dog længe udført angreb mod militsen, der af landet ses som en forlængelse af PKK, der er på listen over terrororganisationer i både Tyrkiet og EU.
Frankrig vil desuden ifølge Macron give 50 millioner euro til at "stabilisere Syrien". Det svarer til cirka 373 millioner danske kroner.
Samtidig fortæller præsidenten, at syriske flygtninge i Frankrig får lov til at tage tilbage til Syrien og derefter stadigvæk vil have lov til at vende retur til Frankrig.
/ritzau/Reuters
Nr. 818 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:27:00
USA's forsvarsminister: Vi er tro mod Nato, men ikke nyttige idioter Tryk Her
Nr. 817 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:20:00
Aarhus’ milliarddyre stadion skal finde nye besparelser: Venstre vil koble ekstern rådgiver på projektet Tryk Her
Nr. 816 DR Politik Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:15:00
Løkke: En fredsaftale i Ukraine kan også gå for hurtigt Tryk Her
Trump har nu taget hul på fredsforhandlinger med Putin. Den danske udenrigsminister frygter for en midlertidig fred.
Nr. 815 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:15:00
Konservative vil bruge millioner på at flytte historiske huse i sikkerhed Tryk Her
Det konservative vil i nyt udspil sætte 350 millioner kroner af årligt til klimasikring af bevaringsværdige bygninger.
Nr. 814 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:00:00
Tidligere grønlandsminister: Grønlandske politikeres spiral-retorik er ”en flugtmekanisme fra eget ansvar” Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der er imidlertid også en anden sag, der giver styrke til polarvinden. Den såkaldte spiralsag om de spiraler, som tusindvis af grønlandske kvinder – særligt i 1960’erne og 1970’erne – fik sat op og nogle af dem uden samtykke.
Det har fået den grønlandske landsstyreformand, Múte B. Egede, til at udtale:
"Det er direkte folkedrab, der er foregået fra den danske stats side over for den grønlandske befolkning."
Ifølge FN's folkedrabskonvention er folkedrab et bevidst forsøg på helt eller delvist at tilintetgøre nationale, etniske, racemæssige og religiøse grupper. Danmark skulle ifølge den grønlandske landsstyreformand altså have haft en klar hensigt om hel eller delvis tilintetgørelse af grønlændere. Det forekommer længere ude end Thulebasen eller Pituffik Space Base, som den nu hedder.
Hvad angår spiralsagen, kan man blive klogere ved at lytte til B.T.s podcast "Borgerlig Tabloid" med Joachim B. Olsen som vært og Danmarks sidste grønlandsminister fra 1982 til 1987 Tom Høyem som gæst. Tom Høyem ønskede som den eneste grønlandsminister, der stadig er i live, at tage til genmæle mod beskyldningen om folkedrab. Ifølge Tom Høyem var opsætningen af spiralerne en helt nødvendig præventionskampagne, som også nød bred opbakning på Grønland.
På den tid var der mange unge piger under 15 år, som blev gravide, og antallet af børn per grønlandsk kvinde var hele syv. Det var en uholdbar situation med et utal af menneskelige og sociale tragedier i sit kølvand. Tom Høyem ville selvfølgelig ikke udelukke, at kommunikationen omkring spiralopsætningen sommetider havde været uklar, men han betonede, at der var en åben debat om kampagnen. Den gamle grønlandsminister kunne desuden fortælle, at efter Anden Verdenskrig var gennemsnitslevealderen for en grønlandsk mand 37 år. Nu ligger den omkring de 70 år. Det er alligevel noget af et fremskridt under en stat med en påstået folkemorderisk dagsorden.
Tom Høyem mente, at de grønlandske politikeres retorik var "en flugtmekanisme fra eget ansvar". Grønlands jordnære sociale problemer har åbenbart ikke samme glans som at spille det postkoloniale offerkort. Men hvis de grønlandske politikere ikke tør op, kan de ende med at møde den kulde, som de selv spreder. Det ville være ærgerligt, for rigsfællesskabet er for godt til at blive frostsprængt.
Jesper Bacher er sognepræst.
Nr. 813 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:00:00
Svensk idéhistoriker Sverker Sörlin vil vække vores indre sneengel med forunderlig bog Tryk Her
Tryk for at læse mere
De fleste kender den. I hvert fald på vores breddegrader. Og mange kan helt sikkert genkalde sig fornemmelsen af at lægge sig på ryggen i den nyfaldne sne, mens man kigger op i himlen og bevæger sine arme op og ned. Så man pludselig får vinger.
Sneengel er det allerførste ord i Sverker Sörlins bog ”Sne”, der netop er udkommet på dansk.
68-årige Sverker Sörlin var nemlig ikke i tvivl om, at hans bog om sne skulle begynde med netop dét ord og den fornemmelse. For som han fortæller i telefonen fra Stockholm, hvor idéhistorikeren og forfatteren i dag er professor i miljøhistorie, så hører det at lave sneengle til nogle af de fineste minder fra barndommens land.
Han er vokset op i Västerbotten, der ligger som den næstnordligste del af Sverige og udgør den sydlige del af Lapland, og her var der masser af sne at lave engle i.
Sneen dækkede nemlig landskabet i mere end halvdelen af året, og Sverker Sörlin elskede den. De fleste dage tog han sparkstøttingen til skole, så det var lettere at komme gennem snemasserne, og han nød både den stilhed og det hvide lys i mørket, som snetæppet også bragte med sig.
Men i virkeligheden var det først, da Sverker Sörlin blev ældre, at han for alvor lagde mærke til sneen. Opdagede den og indså, hvor meget de hvide snekrystaller havde betydet for ham og hele hans måde at være i verden på. Det skete helt konkret på et kunstmuseum i Toronto i Canada, hvor han som voksen mand var gået ind for at se udstillingen ”The Mystic North” og dér fik øje på den som noget særligt. Som noget, der, som han skriver i bogen, ”har en stemme, som kan tale til os med mange vigtige ord, som vi har glemt.”
Sneen står på spilAt det var på et museum, Sverker Sörlin for alvor opdagede sneen, er måske også i sig selv meget sigende. For når han overhovedet gik i gang med at skrive en historie om sne, er det netop fordi, det samtidig gik op for ham, at den er ved at forsvinde. Sneen er ikke længere noget, vi kan tage for givet – den er ikke længere et grundvilkår, som det var i barndommens Västerbotten. I dag står sneen på spil, lyder det med Sörlins ord. Den sne, han tidligere havde opfattet med ord som ”en gave fra himlen” og altid havde forbundet med noget, der gjorde ham lykkelig.
Sörlin fandt med andre ord ud af, at sneen er et historisk fænomen. Den er her ikke som en selvfølge eller for al evighed, som han ellers altid havde tænkt om den tidligere. Og det var den indsigt, der satte ham i gang med at samle viden om den. Om sneen. I bogen kan man derfor læse om sammenhængen mellem den menneskeskabte opvarmning af Jorden og de færre snevintre. Om gletsjere, der forsvinder og dermed skaber en massiv vandmangel, ikke mindst for folk på det indiske kontinent og i Sydamerika, hvor livet afhænger af netop disse kilder. Om målinger af indlandsisen, den sammensynkende tundra og om de første videnskabsmænd, der begyndte at ane en sammenhæng mellem menneskets aktiviteter og den mængde af kuldioxid, der ryger ud i atmosfæren. En menneskeskabt årsagskæde, der får temperaturer til at stige og sne til at smelte.
Men bogen er meget langt fra at være én lang opremsning af naturvidenskabelige målinger og faktuelle konstateringer.
”For sneen er så meget mere end det,” siger Sverker Sörlin, ”og at den nu er truet, berører os også på et mere eksistentielt plan. Og mens temperaturstigninger i sig selv kan være svære at mærke og forstå helt ind i vores eget liv, så er de meget færre vinterdage og fraværet af sne anderledes let at aflæse. Og min påstand er, at dette ikke kun forandrer den plads, vi bebor, men også hvem vi er. For det, vi har lært at elske, er ved at forsvinde.”
Sverker Sörlin har derfor skrevet bogen, så ikke mindst det eksistentielle lag får fylde.
”Man kan jo sagtens skrive flere tusind fakta om sneen og dens forsvinding, men jeg er sådan set ikke primært interesseret i at flytte fakta fra et menneske til et andet. Jeg er interesseret i at flytte mennesker. Og dér tror jeg, at betoningen af de personlige erfaringer og stemninger har en langt bedre effekt. Vi kender jo godt fakta om klimaforandringerne, men gør alligevel for lidt,” siger Sverker Sörlin på sit melodiske modersmål, hvor sne hedder ”snö”, og det sidste bogstav længe bliver ved med at klinge i luften.
Kontakt med det gode eller guddommeligeI en af sine landsmænds anmeldelser af bogen bliver Sörlin da også kaldt ”en slags sneens Jeanne D’Arc, en hærleder og vores allierede, der aldrig holdt op med at blive fortryllet af de hvide flager,” som der står i avisen Svenska Dagbladet.
Og når netop sneenglen er nævnt som det allerførste ord i hans bog, er det da også, fordi han med sine egne ord ”ønsker at vække den eller fremkalde den i os”.
”Sneenglen, som jeg selv kender fra min barndom i Sverige, hvorfor laver vi den? Jeg tænker, at der i virkeligheden også er noget symbolik på spil, når vi ligger der og skaber englevinger i sneen. Hvor det at lægge sig på det hvide snelag er noget, vi også tænker på som, at vi lægger os på ’det gode’. Som vi på den måde kommer i forbindelse med,” siger Sverker Sörlin og minder om, at den tidligere amerikanske præsident Abraham Lincoln tilbage i 1800-tallet også henviste til ”the better angels of our nature” (de bedre engle i vores natur).
”På den måde bruger Lincoln jo netop englen som repræsentant for det i mennesket, vi gerne vil i forbindelse med eller bestræber os på at finde frem til. Og det er den kontakt, jeg tror, mange oplever, når man ligger der på det hvide krystaltæppe og skaber sneengle. Hvor sneen på den måde nærmest kan ses eller føles som en slags forbindelsesled til det guddommelige i os,” siger Sverker Sörlin.
Den svenske idéhistoriker er med på, at hans sprogbrug flere steder i bogen hentes fra det religiøse reservoir. Ud over at tale om engle og det guddommelige i mennesket, beskriver Sörlin blandt andet også sneen som en ”nådegave”.
”Jeg er ellers vokset op i en meget verdsligt orienteret familie,” siger han, ”men jeg har altid haft en særlig sympati for det sprog, som det rationelle ikke helt kan forklare. Det religiøse sprog rummer for mig at se nogle dybder og erkendelser, som mange mennesker genkalder sig i deres indre – det berører os derfor på en helt anden måde.”
Et møde mellem to engleMen sneenglen er ikke den eneste engel, Sverker Sörlin vækker til live i sin bog – og forhåbentlig hos læseren. For som han skriver et sted, så er hele idéen til bogen udsprunget af et længe næret ønske om at skabe et møde mellem to engle: sneenglen og den historiske engel.
Den historiske engel er en skikkelse, som den tysk-jødiske filosof Walther Benjamin (1892-1940) er kendt for at bringe ind i verdenslitteraturen gennem sit essay om historiebegrebet. Han blev inspireret til begrebet gennem et billede af kunstneren Paul Klee, ”Angelus Novus”. Her ser man en engel, der ifølge Walter Benjamin ser så forskrækket ud, som den gør, fordi den ser tilbage på historien. ”Hvor der for vore øjne viser sig en kæde af begivenheder, der ser den én eneste katastrofe, som uafladelig hober ruindynger oven på hinanden og slynger dem foran englens fødder,” skriver Walter Benjamin og tilføjer senere: ”Det, vi kalder fremskridtet, er denne storm.”
Det var i 1940, Walter Benjamin skrev om historiens engel. Med Første Verdenskrig bag sig og ved begyndelsen på et nyt menneskeligt lavpunkt i moderniteten.
”Historiens engel er jo på den måde et rigtig godt billede på, at historiens ruindynger bare vokser og vokser – i takt med menneskets ugerninger. Og i dag hører vores handlinger mod naturen til de katastrofer,” siger Sverker Sörlin, der netop derfor ønsker, at historiens engel skal møde sneenglen.
”Man kan sige, at jeg i bogen lader kundskab møde følelser. Eller lader historien møde eksistensen. For sneenglen rummer jo netop vores ønske om at komme i kontakt med det gode, som vi talte om tidligere. Den appellerer på den måde til vores indre samvittighed, som jeg tror, vi alle sammen er udstyret med. En form for indre instans af moralsk art, som sneenglen er inde at røre ved,” lyder det fra Sverker Sörlin, der derfor også kalder sneen i form af sneenglen som en form for korrektiv til den tilgang til naturen, som ellers har præget vores tid: ”Hvor vi har betonet det med at udnytte, udvinde og set den alene som middel og ressourcer. Men hvor vi efterhånden bliver klar over, at den tilgang ikke alene skader naturen. Men også os selv,” uddyber han.
At blive børn på nyHan håber, at han ved at lade os genkalde de første snefnug, den særlige stilhed, der hersker i et snedækket landskab, og oplevelsen af ”en natlampe, Gud har lagt frem til menneskene i den lange, lange nat,” som han skriver et sted, vil vække læsernes stærke følelser.
”Og jeg håber selvfølgelig, at disse så også vil føre til engagement,” siger Sverker Sörlin og tilføjer: ”Tænk på, hvordan mennesker ser ud, når den første sne falder. Der sker nærmest en forvandling, og det er, som om vi bliver børn på ny.”
Hans credo er da også formuleret på denne bogen: ”(det er) Som om sneen sagde til os: Vi kan forandre os. Begynde forfra.”
Den tanke har nemlig aldrig forladt ham.
Nr. 812 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:00:00
Pave Frans er i åben kamp med Trump om immigrationspolitik og næstekærlighed Tryk Her
Tryk for at læse mere
Le Monde og La Repubblica kalder samstemmende pave Frans' åbne brev for "usædvanligt" i både tone og indhold. Paven takker biskopperne for deres engagement over for immigranter og udtrykker håb for, at katolikker på den anden side af Atlanten ikke vil give efter for "fortællinger, der diskriminerer og forårsager unødvendig lidelse for vores migrant- og flygtningebrødre".
The Globalist bemærker, at dokumentet blev offentliggjort samtidigt på både engelsk og spansk "for at styrke budskabet om at være tæt på de migranter, der ankommer til USA". Undertegnede noterer, at pave Frans slutter skrivelsen med en bøn til Vor Frue af Guadalupe, en af Jomfru Marias titler, der er yderst populær blandt mexicanere.
The New York Times skriver, at den katolske kirke længe har været i en åben værdikamp med Trump-administrationen. Den amerikanske konference for katolske biskopper har således kaldt Trumps hårdføre immigrationspolitik for "dybt bekymrende". Foreign Policy minder om, hvad Frans sagde tilbage i 2016, da Trump lovede at bygge en mur mellem Mexico og USA: "En person, der kun tænker på at bygge mure, hvor end de måtte være, og ikke bygge broer, er ikke kristen".
The Guardian ser brevet som kulminationen på en stående værdikamp mellem Vatikanet og Trump-administrationen. For nylig fordømte Vatikanets velgørenhedsorganisation, Caritas, Trumps planer om at skære i USAID. Caritas International advarede om, at millioner af mennesker kunne dø som følge af USA's "hensynsløse beslutning". Og tirsdag udnævnte paven biskop Edward Weisenburger som ny ærkebiskop af Detroit. Under Trumps første administration foreslog Weisenburger, at katolske grænsepatruljeagenter involveret i Trump-administrationens familieadskillelsespolitik kunne nægtes nadver.
Trump-administrationen har naturligvis svaret tilbage. I januar gav Tom Homan, som er ansvarlig for massedeportationerne af immigranter, Frans svar på tiltale, da han ironisk bemærkede: "De har en mur omkring Vatikanet, men amerikanerne har ikke lov til det". I et interview på Newsmax tilføjer Homan nu: "Koncentrer Dem om den katolske kirke. Overlad grænsen til os. Vi ved, hvad vi laver".
Trump er udmærket klar over, at mange amerikanske katolikker er kritiske over for pave Frans. Foreign Policy skriver, at konservative katolikker i USA ringeagter Frans som en venstredrejet forkæmper for liberale værdier. Den katolske teolog Massimo Faggioli udtaler i Washington Post, at brevet viser, at paven kæmper med, at "katolicismen er blevet en del af trumpisme". Amerikanske katolikker skal finde ud af, "om de følger J.D. Vances ordrer eller er trofaste mod Vatikanet". Vatikanet ønsker at "gøre det klart, at Vances katolicisme ikke er global katolicisme".
The Guardian citerer David Gibson, professor ved Fordham University, der siger, at pavens brev "tager sigte på hver eneste absurde teologiske påstand fra J.D. Vance og hans allierede i konservativ katolicisme (og den katolske vælgerskare)".
En del af det ideologiske slagsmål mellem Trump-administrationen og den katolske kirke er nemlig kommet til at handle om begrebet "ordo amoris", som ellers mest er kendt af teologer. Vicepræsident Vance citerede for nylig dette begreb for at retfærdiggøre Trumps deportationspolitik.
"Bare google 'ordo amoris'," skrev han den 30. januar på X, som svar på kritik af udtalelser, han var kommet med i et Fox News-interview: "Du elsker din familie, og så elsker du din næste, og så elsker du dit lokale samfund, og så elsker du dine medborgere i dit eget land. Og derefter kan du prioritere resten af verden." Vance kalder tilgangen for "grundlæggende sund fornuft", fordi ens moralske pligter over for ens børn er langt stærkere "end en fremmed, der bor tusindvis af kilometer væk".
Frans' brev er også et teologisk svar på tiltale i netop den henseende: "Alle kristne ved, at det er ved at bekræfte alles uendelige værdighed, at vores egen identitet som personer og som fællesskaber når sin modenhed. Kristen kærlighed er ikke en koncentrisk udvidelse af interesser, der lidt efter lidt udvides til andre personer og grupper. Den sande ordo amoris er den, som vi opdager ved konstant at meditere over lignelsen om den barmhjertige samaritaner".
Således er en ældgammel debat om tolkningen af det kristne bud om næstekærlighed nok engang blevet til en brandvarm kartoffel i en politisk debat.
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af professor i global politisk sociologi ved Roskilde Universitet Bjørn Thomassen og sognepræst Kristian Østergaard.
Nr. 811 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:00:00
Hvor effektiv må en opera være, før den bliver en fange i sit eget underholdende maskineri? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nu er opsætningen tilbage i Operaen, stadig med en musikalsk skarphed i timingen af slapstickhumoren, der får alt til at virke farverigt, selvom både kostumer og scenografi er holdt i en elegant gråtoneskala. Tiden flyver simpelthen af sted i Lyngbos stramme og forkortede udgave af Rossinis elskede klassiker, som dengang i 2018 var teaterinstruktørens første forsøg med opera.
Kan man mærke, at det er en teatrets mand, der står bag det stilsikre udtryk, hvor handlingen udspiller sig i små, afgrænsede rum i en patineret bygning med bevægelig facade? Ja, for det er især det skuespilmæssige, der løfter opsætningen, og selvom det primært var B-holdet – sangere, der ikke sang ved repremieren – som stod på scenen, da jeg så ”Barberen” på anden spilledag, fungerede komikken upåklageligt.
Selvom ikke alle sangere matchede den tyske mezzosopran Valerie Eickhoffs varme klang og præcise koloraturer i hendes portræt af kærlighedsobjektet Rosina, spillede de forrygende skuespil. Det amerikansk-skotske par Dean Murphy og Liam Bonthrone havde charme som Figaro og grev Almaviva, der i ledtog vil vinde Rosinas hjerte, og hele holdet besad den pantomimiske elasticitet, der gør Lyngbos opsætning så let og besnærende.
Kunne man alligevel savne noget, var det, at instruktøren også turde bryde med sit gennemførte udtryk, der nok gør ”Barberen” lettilgængelig, men uden dramaturgisk dissonans ikke helt kommer ned i det sociale ubehag, som er plottets kerne.
Figaro er den forhutlede repræsentant for underklassen, der udstiller doktor Bartolos stand og driver gæk med ordensmagten, men selvom Martin Lyngbo har blik for denne konflikt – han gør Figaro til ikke blot barber, men hjemløs – får han ikke løftet den til det sublimt-chokerende niveau, som operaer kan aktivere, når de er dristigst.
Hans ”Barberen” bliver en så effektiv maskine med sin inspiration fra stumfilmæraen, at den ikke er til at stoppe igen. Det er fornøjeligt at se tableauer folde sig smidigt ud i flere rum på samme tid, men der mangler en kanin i hatten til 2. akt og et mod til at trække tæppet væk under det stilsikre for at sætte en dybere undren og kritik fri i værket.
Alligevel er det svært ikke at blive revet med af den musikalske pingpong mellem orkestrets lynhurtige bevægelser og sangernes præcise reaktion på dem. Det er komik, instruktion og scenografi på højt niveau, men det er også opera uden de helt store modhager – dem, som kunstarten lever af.
”Barberen i Sevilla” af Gioachino Rossini. Iscenesættelse: Martin Lyngbo. Scenografi og kostumer: Rikke Juellund. Koreografi: Kristján Ingimarsson. Lys: Ulrik Gad. Dirigent: Matteo Beltrami. Spiller i Operaen, Det Kongelige Teater, til og med den 8. april.
Nr. 810 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:00:00
Glem romantikken. Flere fejrer valentinsdag med deres venner Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tendensen kaldes "galentinsdag", hvor det engelske ord "gal", der refererer til en veninde, bindes sammen med valentinsdagens traditioner. Som så mange andre tendenser stammer den fra USA, men også flere i Danmark fejrer den nye højtid.
En af dem er Christine Frank, der til daglig arbejder som jurist i Aalborg. For hende har valentinsdagen ofte været en dag fyldt med høje forventninger – især hvis hun ikke havde en kæreste på dagen.
Men så fandt hun på at fejre dagen med sine veninder, og det vil hun også anbefale andre at gøre.
"I stedet for at det bliver en dag, hvor man har lyst til at gemme sig lidt væk, fordi man ikke har nogen at fejre kærligheden med, så bliver det en dag med gode minder. Det er jo alligevel venskaberne, der består, mens kærester kommer og går," siger hun.
Lektor i filosofi ved Aarhus Universitet Anne Marie Pahuus formulerer det således: "Venskaber har overtaget kærlighedens plads for mange".
I en kronik i dagens avis argumenterer hun for, at det er vigtigt at fejre og hylde kærligheden i alle dens former. Derfor er valentinsdag – eller galentinsdag – et vigtigt holdepunkt.
Venskaber er ligefrem sunde. I Den nationale sundhedsprofil fra 2021, der tager temperaturen på danskernes helbred, konkluderes det, at der er en "stærk sammenhæng" mellem et godt helbred og nære sociale relationer.
Her svarede omkring 30 procent af danskerne, at de havde daglig kontakt med deres venner enten fysisk eller digitalt.
Faktisk ligger danskerne på fjerdepladsen på verdensplan, når det gælder vigtigheden af venskaber, viser 2022-tal fra den store internationale værdiundersøgelse. Sammenlagt svarer over 90 procent af danskere, at venskaber er vigtige eller meget vigtige for os.
Fejringen af galentinsdag er et af mange eksempler på, at venskabet har fået en højere status end tidligere, mener Frederik Svinth. Han har skabt samtalespillene "Snak" og holder foredrag om at fremme den gode samtale og venskabet.
"Venskabet var en meget usynlig relation, da jeg begyndte min mission for 10 år siden. Det er noget nyt, som egentlig er meget smukt, at folk også begynder at hylde deres venskaber på lige fod med romantikken," siger han.
At fejre galentinsdag i stedet for valentinsdag kan også vise en afstandtagen fra den traditionelle norm om, at kærlighedsrelationer er de vigtigste i vores liv, siger forsker i litteraturhistorie på Oslo Universitet Marie-Elisabeth Pihl.
Hun refererer til det amerikanske begreb "friendsgiving", hvor man i stedet for at fejre højtiden thanksgiving med sin familie, fejrer dagen med sine venner i stedet.
“De nye højtider sker på individets præmisser. Hvis man sidder i en familiesammenhæng, skal man måske trækkes med en racistisk onkel. Med venner kan man selv vælge, hvem man omgiver sig med,” siger hun.
Frederik Svinth påpeger, at det store fokus på venskab har "en skyggeside i form af selvrealisering". Men overordnet er han glad for, at flere i dag har fået fokus på deres venskaber.
“Især mænd glemmer ofte at pleje deres venskaber, når de får en familie. Men både mænd og kvinder skal sørge for at have nogle gode traditioner i venskabet, hvor vi hylder vores venskab og tydeliggør, at vi vil hinanden – det kunne for eksempel være at fejre valentinsdag sammen,” siger Frederik Svinth, som selv har en tradition med at fejre valentinsdag med sin gode ven i stedet for sin kone – i år skal de en tur i biografen og spise middag på en restaurant.
Nr. 809 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:00:00
Fredag klokken 15.31 er det 10 år siden, at Danmark forandrede sig Tryk Her
Tryk for at læse mere
Fredag er det 10 år siden, at terrorangrebet mod Kulturhuset Krudttønden og senere mod synagogen i København rystede Danmark.
Bekymringen for terror er igen stigende i befolkningen, og samtidig har koranafbrændinger og konflikten mellem Israel og Hamas ført til, at Politiets Efterretningstjeneste over for Kristeligt Dagblad vurderer, at det samlede trusselsbillede bliver "stadigt mere komplekst og uforudsigeligt."
"I 2015 stod man det værste sted, og man troede absolut ikke, at det kunne blive værre. Men i dag står Danmark et endnu farligere sted. Med et enormt komplekst og mere uforudsigeligt problem," fortæller svenske Magnus Ranstorp, der er terrorforsker ved Forsvarshøjskolen i Stockholm.
Det skete en lørdag eftermiddag i 2015.
Klokken var 15.31, da gerningsmanden Omar Abdel Hamid El-Hussein åbnede ild ved Kulturhuset Krudttønden på Østerbro i et angreb. Den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard blev dræbt, inden gerningsmanden den følgende nat begik et attentat ved synagogen i Københavns Krystalgade, hvor den 37-årige Dan Uzan blev skudt og dræbt.
Spørgsmålet er, hvilke spor terrorangrebet har sat i danskernes bevidsthed og frygt for lignende angreb, her 10 år senere.
Genskabt tryghedDan Rosenberg Asmussen, som var formand for Dansk Jødisk Samfund den skæbnesvangre dag i 2015, fortæller, at man lørdag den 15. februar markerer dagen med en mindehøjtidelighed i Krystalgade og med en række andre arrangementer. Der er håb at finde i dag, siger han.
"Vi er lykkedes med at genskabe trygheden omkring de jødiske institutioner efter angrebet i 2015," fortæller Dan Rosenberg Asmussen.
Men efter Hamas’ terrorangreb på Israel i 2023 og den efterfølgende krig i Gaza, er det gået den forkerte vej, siger han og refererer til en rapport fra januar 2025 udført af Københavns Kommune, der konkluderer, at jøder i hovedstaden blandt andet finder det mere utrygt at færdes i byen.
Politiet har i perioden mellem den 7. oktober 2023 til og med den 1. oktober 2024 registreret i alt 261 anmeldelser og 59 sigtelser om hadforbrydelser rettet mod jøder. Sidste år skete der også eksplosioner nær den israelske ambassade og et brandattentat mod en jødisk kvindes hjem i København.
"Jeg havde da ønsket, at vi stod et andet sted i dag. Men vi må huske, at Dan Uzan mistede livet, mens han beskyttede, at andre kunne leve et jødisk liv. Sådan skal vi også føre hans minde videre. Vi skal ikke være bange for at leve et jødisk liv, og vi skal ikke skjule vores identitet," siger Dan Rosenberg Asmussen.
Forskellige slags frygtSiden 2004 har Trygfonden i omfattende tryghedsmålinger spurgt danskerne, om de er bekymrede for terror, fortæller forskningschef Anders Hede. Både om de frygter at blive ramt personligt – og om de er bekymrede for, at et terrorangreb rammer Danmark.
Forskellen er vigtig, pointerer han.
"Den personlige bekymring for at blive ramt af terror steg faktisk først i årene efter angrebet på Krudttønden, da bølgen af angreb ramte de europæiske storbyer, hvor mange blev slået ihjel. Mange tager på storbyferier, og det er let at få tanken, at det kan ramme en selv," siger Anders Hede.
Angrebet mod Krudttønden og siden synagogen var målrettet specifikke befolkningsgrupper – folk, der går til debatmøder om ytringsfrihed, og medlemmer af det jødiske samfund. Ikke at den øvrige befolkning ikke var solidariske, medfølelsen var tværtimod stærk, men terroren var ikke rettet mod flertallet, lyder Anders Hedes tolkning.
Bekymringen for, om et terrorangreb vil ramme Danmark, toppede i 2017, hvor halvdelen af de adspurgte i Tryghedsmålingen var utrygge. Siden dykkede bekymringen, indtil 2024, hvor den igen steg, og mere end hver tredje dansker frygtede for et terrorangreb mod landet.
"Jeg tror, at konflikten omkring Gaza spiller en væsentlig rolle. Folk er meget tilbøjelige til at forbinde terror med islamisme, og nogle er ikke uden grund utrolig vrede over det, der sker i Gaza, så man måske frygter, at det kan føre til terrorhandlinger," siger Anders Hede.
Forberedt på det værsteSå hvor står vi nu?
Der er en dobbelthed i spil. Bekymringen er vokset, og trusselsbilledet er blevet skærpet. Koranafbrændinger og Gaza-konflikten har ført til "konkrete trusler" rettet mod mål i Danmark, oplyser Politiets Efterretningstjeneste.
"De dynamikker, som har præget truslen de seneste år, er fortsat relevante, når vi skriver 2025," lyder det.
Samtidig er vores sikkerhedsforanstaltninger også styrket markant, og siden angrebene i februar 2015 er der faldet dom i mere end 30 terrorsager, hvilket både er et "udtryk for, hvor reel og alvorlig terrortruslen har været i perioden, og hvor effektive de danske myndigheder har været i at bekæmpe truslen," oplyser efterretningstjenesten.
I dag er Danmark forberedt på det meste, siger Magnus Ranstorp.
"Danmark har taget sikkerhedssituationen meget mere alvorligt end andre lande på grund af angrebet i 2015. I Sverige vil man ikke se samme sikkerhed uden for synagogerne, og de danske myndigheder og PET i særdeleshed har også bedre erfaring med at håndtere terrortrusler og sikkerhedstrusler på grund af de mange sammenstød," siger han.
Forfatter og journalist Helle Merete Brix var medarrangør af arrangementet på Krudttønden i København, der blev angrebet af skud med det formodede mål at ramme den svenske muhammedtegner og kunsthistoriker Lars Vilks.
Hun håber, at dagen også har lært os en anden vigtig ting:
"Mit håb er, at også de yngre generationer vil forstå værdien af ytringsfriheden, og at dagen i dag vil minde os om det. Vi bliver nødt til også at kunne tale frit om det i undervisningen og i aviserne. Det er stadig vigtigt at kæmpe for."
Nr. 808 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:00:00
Det handler faktisk om dig Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kirkesangbogen nummer 899, vers 3
Nu forlader vi helligtrekonger-tiden og ser frem mod påske. Inden vi kigger frem, så lad os lige summe over det, vi opdagede i helligtrekonger-tiden.
Vi så Jesus som 12-årig siddende i templet i Jerusalem i samtale med de kloge. Dernæst hoppede vi til den voksne Jesus, der ved brylluppet i Kana forvandlede vand til vin. Derefter helbredte han en spedalsk og en romersk officers tjener. På Genesaret Sø stillede han stormen og endelig i denne sidste uge i Helligtrekonger-tiden forvandledes han for øjnene af Peter, Jakob og Johannes til Den almægtige Gud. Nu ved vi lidt om, hvem Jesus er.
Helligtrekonger-tiden vil to ting. Langsomt male et billede frem om, hvad de vise mænd fra Østerland fandt i barnet i krybben. Det billede vil den række til os. Det er ikke en objektiv historieskrivning, men et eksistensrelateret budskab rakt ud til os. Det handler faktisk om os.
Det vidste allerede Thomas Kingo i 1689, hvor han i en salme skriver, at gid vi må lære af de vise mænd at skatte og lovprise det lille barn i krybben. Senere følger Grundtvig i 1810 det tema op og siger i ”Dejlig er den himmelblå”, at også vi har en ledestjerne. Den vil lyse for vor fod.
Heldigvis står også nye digtere parat med det tema. Forfatteren og oversætteren Niels Brunse skriver i salmen ”Vise mænd kom den lange vej”, at vi skal lære at se det lys, de fandt, og dermed skelne mellem falsk og sandt.
Vi kan i vores tid have svært ved den skelnen. Vi får så mange informationer hele tiden. Hvad er vigtigt? Fake news er et accepteret begreb, og løgnen er tydelig omkring os hver eneste dag. Brunse slutter sin salme med at sige, at ”Du, som er verdens lys, bryd ind i vores vinterdød og mørkesind.” Det er en bøn om, at vi må se, at Den almægtige Gud har vist sig her og vil være her, for det handler faktisk om os.
Det er i vores liv, det foldes ud. Det ser vi i påsken, så nu kan vi se frem.
Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.
Nr. 807 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:00:00
Det er både lidt småvanvittigt og helt igennem trygt, når vi fejrer kærligheden. Så lad os gøre. Lad os fejre kærligheden Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kærligheden dukker op som en stemning, når man med glæde opdager, at man går og venter på noget, man ikke helt ved, hvad er – kun at det nok bliver godt. Den ubestemte forventning om, at der er noget, vi glæder os til. Det kan være den måde, man glæder sig til weekendens fest, et besøg af gode venner eller at indlede et nyt professionelt samarbejde – noget, der involverer nogen, som man glæder sig til at være sammen med. Det har fandtes i vores kultur altid, og det har fået mange formuleringer.
Med Platon fik vi det ind i kulturen som billedet af den kuglerunde, uhindrede bevægelse, som man især mærker i forelskelsen. Bevægelsen dukker op som sjælebevægelse, når vi er forbundet til noget, vi føler så stærkt for, at vi får en boblende jubelfornemmelse, som giver en trillende fornemmelse af at kunne slå kraftspring i verden. Platon kalder det resultatet af eros’ værk, men vi kender det også som den ubestemte forårsfornemmelse – et vink om et overskud, der venter, noget der kan få os til at gøre fjollede ting, men som altså er et resultat af, at vi møder noget, vi oplever som så sjæleligt stimulerende, at vi allerede ved tanken om det begynder at danse lidt på fødderne. Den ikke specielt velkendte danske digter H.V. Kaalund skriver om dette i ”Et Foraar”: ”Kom, glade Overgivenhed; og Fryd for Ingenting; o, kom og tag mig atter med; til Dans og Leg og Spring!”
Men vi kender også den kærlighedsglæde, der kan ligge i at blive lyttet til. Det giver ikke uro, men alligevel en slags danseoplevelse, nu sammen med et andet menneske, som man står over for. Der er gensidighed i det. Man har en samtale, hvor begge får indfald, man kommer med et udspil og møder en respons. Det kom ind i vores kultur meget tidligt også. Hos Paulus er det for eksempel beskrevet som den lydlige resonans i kærligheden i Første Korintherbrev: ”Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde.” Det er ikke så sjovt at tale på en rungende tom eller klingende skarp måde – man mangler den fylde, som kærligheden giver.
At se frem til noget eller for alvor at blive mødt af nogen er kernen i kærligheden, og det er disse to grunderfaringer, som vi fejrer på valentinsdag. Det er både lidt småvanvittigt og helt igennem trygt, når vi fejrer kærligheden. Og faktisk er det jo langt fra kun de nyforelskede, der har disse to ting i deres liv. Vi har alle begge dele i vores liv, for så vidt som vi har en forbindelse til mennesker, der betyder noget, og som vi venter noget godt, men ikke noget bestemt, fra, og for så vidt som vi har behov for, at nogen lytter til os som nogen, der har en unik stemme.
Måske er en god model for kærlighedens forbundethed den leg, der hedder kluddermor eller kluddermutter, hvor alle holder hinanden i hånden og forbliver forbundet, men samtidig giver sig til at vikle arme og ben ind i hinanden ved at træde hen over, dreje rundt om sig selv og kludre sig helt ind – hvorefter en deltager, der har været udenfor, skal prøve at rede knuderne ud igen, uden at nogen slipper hinandens hænder. Man kan godt havne i en lidt udspændt position og lovlig tæt på de andre, men ingen kan undværes i det mønster, som man sammen danner.
Kærlighed kan bestemt gøre ondt, og indviklet er den også. Når først man tager andre i hånden, og når der har været kærlighed involveret, bliver man aldrig rigtigt flettet ud igen. Ingen kan, nogensinde erklære at leve i et rum uden andres indflydelse, ingen kan, som filosoffen og teologen K.E. Løgstrup udtrykte det i sin bog ”Norm og Spontanitet ”, løbe hen og råbe helle for sig og lade, som om, at de er helt alene i verden. Man bringer kærlighedsforhold og forbindelser med sig, hvor man går og står.
Når to mødes, for eksempel for at fejre valentinsdag, så slæber de deres livs kluddermuttermønstre med sig, og når to bliver forbundet med hinanden, er dét, som kan ligne en tosomhed, i virkeligheden en mangfoldighed på godt og ondt af kluddermuttercirkler, der lægger sig den ene oven i den anden.
Kærlighedens lange rækkevidde sætter også spor, der gør ondt. De kan virke som ar. Selv den mest selvsikre person kan blive ekstremt sårbar for kritik, ligesom stærk jalousi og dyb sorg er bag de fleste desperate handlinger, hvor kærlighed og død går så ulykkeligt sammen. Biskoppen eller præsten, der i år 269 ifølge legenden underskrev sit sidste brev ”din Valentin”, før han blev dømt til døden, blev straffet for at have viet par, hvor den ene skulle i krig. Claudius den Anden havde forbudt forlovelse og ægteskab for soldater, som burde lade sig rekruttere til krig. Det var blevet forbudt at gifte sig midt i en krigstid. Og Valentin ville som præst så gerne sikre, at de elskende kunne blive forenet.
Kærlighed er ikke risikofrit og kan føre til meget, og den er bestemt heller ikke svaret på alle problemer i en politisk brydningstid. Alligevel er det værd at hæfte sig ved, at der i kærligheden er en indgang til at forstå verden på en helt anden måde, end man gør, når man synes at være i krig med alt og enhver, der ikke åbenlyst erklærer sig med på ens galej.
Det særlige i kærligheden er bevidstheden om at leve forbundet. Eller måske ikke engang bevidstheden om det, men sammenfiltringen og forbundetheden som en kendsgerning, der bare er en del af livet.
Det sætter sig markante spor, når man i et hjørne af verden indfører fjendebilleder, uanset om det sker af sikkerhedsgrunde, eller fordi man ønsker at gøre sin egen nation stærkere. Det er svært ikke at se, at styrken opnås på andres bekostning. Enten vinder vi, eller også kommer de andre efter os. Det er en logik, der er kærligheden fuldstændig fremmed. I kærligheden er den anden ikke enten ven eller fjende, selv i hadet er man bare ekstremt forbundet.
Vi elsker ikke alle lige meget, kærligheden er bestemt eksklusiv, og det vil være lidt pudsigt, hvis man for eksempel strør om sig med gaver til alle mulige på valentinsdag. Men kærligheden er billedet på, at vi hele tiden er med til at bestemme noget i andres liv, bare ved at være dem, vi er. Det betyder, at man gerne må gøre sig umage og se sig forbundet med verden, på valentinsdag og på alle andre dage af året. Det betyder ikke, at man skal elske alt og alle, men at man må være klar til at følge med i de liv, som man alligevel har indflydelse på, og ikke lade som om, at de andre er modstandere, der truer ens eksistens.
Nogle gange har vi brug for at filtre os lidt ud af hinandens liv, for eksempel når vi bliver forladt, eller når børn flytter hjemmefra, også mentalt, men forbundetheden må man stå ved. Den bærer man med sig, uanset om man vil det eller ej.
På valentinsdag er billedet af stor forbundethed, sammenfiltring og sågar gensidig afhængighed et billede, vi skal have lov at være glade for. Det er mere end omsorg. Kærligheds-, venskabs- og respektlommer, eller som filosoffen Hannah Arendt kaldte dem, ”livgivende oaser”, er mere end steder, vi tanker op til næste dags alvorlige sikkerhedsudfordringer. Venskabs- og kærlighedsoaserne er, siger Arendt i bogen ”The Promise of Politics”, steder, som forhindrer, at vi tørrer ud i en ørken med voldsomme sandstorme. Det gør ikke kærligheden politisk, men det minder os om, at der er et alternativ til at være på vagt, forsmået og forladt – alternativet er erindringen om, at ingen helt snor sig ud af hænder, som man på et eller andet tidspunkt har holdt i livets store kluddermutterleg.
Nr. 806 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:00:00
Aki-Matilda Høegh-Dam trækker overskrifter, men hvad vil hun egentlig? Tryk Her
Tryk for at læse mere
Med nogle uger til, at grønlænderne skal stemme om landets fremtid, er der trukket en ny kanin op af hatten. Ifølge Naleraq, Grønlands pendant til Nye Borgerlige på speed, skal der laves et inuitregister, som skal sikre, at kun inuitter har stemmeret til valg om Grønlands selvstændighed. Og det nye medlem af Naleraq, Aki-Matilda Høegh-Dam, som i sidste uge forlod Siumut, bakker op om forslaget.
Jeg vender tilbage til Naleraqs nyeste medlem, men lad mig for en stund dvæle ved, hvor ekskluderende den ellers inkluderende identitetspolitiske bølge er, som har givet selvstændighedsfølelsen i Grønland luft under vingerne.
For lad os overføre samme tanke til herhjemme. Danskere, der kan spores tilbage til de første gæstearbejdere og indvandrere fra ikkevestlige lande, bør ikke gives mulighed for at stemme om forhold, der har at gøre med danske forhold. Hvad ville vi kalde et sådant forslag? Svaret blæser i vinden. Og det er det, der er så tragikomisk ved identitetspolitiske tendenser. Man er rummelig, men kun over for egne idéer. Man debatterer, men kun med ligesindede.
For min skyld må man gerne indføre et register for inuitter, som så er de eneste til at stemme om Grønlands selvstændighed, men jeg er spændt på, hvordan stemmeprocenten vil se ud.
Og det fører mig så til den farverige Aki-Matilda Høegh-Dam, som først skabte overskrifter ved at insistere på at tale grønlandsk på Folketingets talerstol, for nu at skabe overskrifter ved at agere populistisk i en enorm sårbar tid, som rigsfællesskabet befinder sig i.
Hvad er egentlig hendes formål – ud over at promovere sig selv – fristes man til at spørge?
Hvis Grønland skal finde styrken til at stå på egne ben, kommer det ikke til at ske ved at skabe så megen uvished om fremtiden, som eksempelvis Naleraqs nyeste medlem er godt i gang med.
Det kommer til at ske, når grønlænderne er oplyste og i stand til at balancere mellem tilhørsforhold til Danmark og eget behov for selvstændighed.
Man kunne ønske, at Naleraq og dets medlemmer udviste omtanke for Grønland som helhed i stedet for at være en flok opportunister.
Gaza, Ukraine – og sugerør USA's præsident udsteder dekreter om stort og småt. Nu også om sugerør. Foto: Wilfredo Lee/AP/Ritzau Scanpix Over Atlanten har en opportunist skabt overskrifter igen, og denne gang ved at underskrive et dekret, som vi måske inderst inde er glade for. Nemlig afskaffelsen af papirsugerør. For helt ærligt, er der ikke noget værre end at drikke med sådan et? Det bliver blødt og opløst, før isterningerne er smeltet, og det er en af de symbolpolitiske beslutninger, som Vesten har truffet i kampen mod klimaforandringer i stedet for at sætte ind, hvor det gør mest ondt.
Det giver nemlig ingen mening at udskyde CO2-afgifter til 2030, mens vi luner os ved tanken om, at klimaet nok skal blive reddet af papirsugerør. Han er godt nok gal, den orange mand, men han kan til tider spidde Vestens selvbedrag på en måde, som ingen anden kan.
Trumps dekret om papirsugerør er egentlig et røgslør for hans evne til at skabe rav i et i forvejen kaotisk Mellemøsten. For med sine tanker om at købe Gaza og ellers blæse til voldsom hævn, hvis israelske gidsler ikke er udleveret senest lørdag formiddag, er han igen i gang med at underminere fundamentet for en porøs og midlertidig fred i Mellemøsten. Imens han kortslutter Europa og efterlader Ukraine alene i krigen mod Rusland.
Med andre ord kan Trumps trofaste støtter og øvrige, der var trætte af papirsugerør, snakke om at kunne få plasticsugerør igen, mens han forårsager endnu mere uro i en usikker verden.
LA og bureaukratiet Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh har hevet kampen mod bureaukrati frem endnu en gang. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix I en usikker verden er det derfor godt at vide, at visse ting forbliver det samme. Står det til Liberal Alliance, vil de nedlægge flere ministerier og komme bureaukratiet til livs. Ja, formand Alex Vanopslagh har fundet partiets oprindelige noter frem og messer igen de samme budskaber, som partiet slog igennem på. Forstå mig ret. Jeg hader bureaukrati. Faktisk giver det mig grå hår i mit arbejde som skolelærer, men når politikere, som er en del af samme system, kommer med floskler som den slags, LA har gjort den forgangne uge, får jeg lyst til at spørge, hvad vi skal med et parti, der åbenbart kun kan tale i studentikose vendinger?
Er Vanopslagh træt af bureaukratiet, kan han passende starte med at fortælle, hvordan LA internt i partiet gør sit for at reducere sit bureaukrati-aftryk. For det er efterhånden trættende at høre ham råbe de samme budskaber igen og igen, og efterhånden kun til en ungdom, hvis frontallapper ikke er færdigudviklede. Der er nemlig nogle af os, der venter på reelle politiske løsninger.
Ugens debat skrives på skift af sognepræst Kristian Bøcker, journalist og forlægger Jakob Kvist og forfatter og skolelærer Geeti Amiri Kjær.
Nr. 805 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:00:00
12-skalaen har taget himlen fra vores unge. De er blevet topstartere Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hun står op. Hendes generation har som de første nogensinde fået lov at starte som topmennesker oppefra 12. 12 er den tinde, de vågner på, 12 er det udgangspunkt, de står op i, 12 er den krop, de klæder på og viser frem for andre. Hun kan alt oppe fra toppen af skalaen, og der er ikke nogen, der holder hende nede eller siger til hende, at hun ikke er 12. Når hun snapper med veninderne, fortæller de altid, hvor 12 hun er.
Hvis hun en dag siger: ”Jeg er ikke så 12 i dag”, så lover de andre, at jo, det ER hun. For det er man dybest set altid. Hun ved godt, at hun er privilegeret som topstarter. At hun og hendes jævnaldrende er de heldigste i verdenshistorien.
Engang var unge måske kun 3, 5 og 7, og nu er de 12. Det kan kun være godt!
Hun spiser morgenmad, mens hun mærker, at hun også er sine forældres 12. De siger godt nok, at de ville elske hende, også selvom hun ikke var 12. 10 ville også være fint. Endda 7. For der er meget andet i livet end 12, og det vigtigste er, at man yder en indsats. Og for resten: Hvis man kun er 7 i noget, så er man helt sikkert 12 i noget andet.
Hun møder ind på gymnasiet med alle de andre topstartere. Hjertet hamrer. For nu kommer frygten: Hvordan holder hun fast i at være 12? Hvordan undgår hun at ryge ned på 10 eller det, der er værre? Der er altid langt ned oppe fra 12, der er altid et fald. Egentlig kan det kun gå galt. Fra højdepunktet er der ikke rigtig noget at håbe på, men ALT at holde fast på. Hun skal blive på toppen!
Så glæden er kun kort – ligesom et øjebliks helle – når hun scorer 12. Så truer næste fald.
Så siger de godt nok, at hvis hun falder til 10 eller 7, så går det nok. Men hun ved godt, at det ikke passer. Alt andet end 12 er nede. Alt andet er – hånden på hjertet, og hvorfor kan de ikke bare, være ærlige – skuffende.
Så hun knokler. Og skjuler det, når hun fejler. Og skammer sig. Og finder på undskyldninger. Det var bare, fordi hun ikke knoklede hårdt nok. Det var bare, fordi hun ikke ville det nok. Hun skal nok komme op igen! Også selvom hun inderst inde slet ikke føler sig som 12. For der er ligesom et eller andet galt. Men det må være med hende selv. Hvem ellers? Alle andre er jo også født som 12'ere, det siger tidens store måleskala utvetydigt, og den skala bærer hun med sig overalt. Den spreder sig hele tiden. Så der er kun én ting at gøre: At blive ved med, at lade som om man er 12. Hun må bevise det indædt hver eneste dag, om og om igen, medmindre hun vil ende som et ydmygende 7, et pinligt 4 eller et ynkeligt 02.
Indtil for få årtier siden begyndte vi ikke som topstartere, der før eller siden ville blive skamfulde skuffelser for os selv. For engang var der noget i verden, der hed 13.
13 var uendeligt meget højere end 12. 13 var et stort, lysende ideal langt ude i horisonten, en tinde man kunne række ud efter, men i det store hele uopnåeligt. 12 fandtes slet ikke. Alle os, som var børn under 13-tallet – og samtlige generationer af børn før os – vidste i hvert fald én afgørende ting om, hvor vi begyndte i verden: Vi begyndte langt, langt nede under 13.
Vi vågnede altid for foden af noget, der var større end os. I skolen stod vi med vores skoletasker foran en gigantisk skala med små, gradvise stigninger, og vi var alle bare 6'ere, 7'ere eller 8'ere. Vi var fælles om ikke at begynde på toppen, og uanset hvor vi måtte ende på den store skala, var der altid noget større at stræbe efter. Bevægelsen gik opad, og vi frygtede ikke hele tiden at falde. Hvorfor skulle vi være bange for at miste os selv, når vi slet ikke var færdige med at blive til?
Før vi blev 12, var der altid noget at stræbe efter, at blive oplyst af, at række ud efter. Lyset kom ikke fra os selv, men udefra, og vi vidste, at der altid var et stykke vej, før noget lykkedes. Og på den vej – oplysningens vej – var det ikke alene tilladt at være uperfekt; det var selve måden at blive klogere på.
Der er simpelthen alt til forskel på at leve i en verden, hvor vi begynder med truslen om et fald i stedet for med udsigten til at stige. 12-skalaen er åndløshedens sejr, for den har taget Himlen fra vores unge. Og givet dem udsigten – hver eneste dag –til en afgrund i stedet. Hvorfor reagerer vi ikke, når en hel generation nærmest gisper efter at få lov igen at begynde nedefra og få Himlen tilbage?
Refleksion skrives på skift af sognepræst Sørine Gotfredsen, tv- og radiovært Iben Maria Zeuthen, professor emeritus Per Øhrgaard, journalist og forfatter Esben Kjær og forfatter og salmedigter Iben Krogsdal.
Nr. 804 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:00:00
”The Sound of Music” er bagstræberisk, sukkersød og helt uimodståelig Tryk Her
Tryk for at læse mere
Og så er der selve opsætningerne, som nærmest gør en dyd ud af at ligne noget fra en forgangen tid. Her er ingen fikse skærme, ingen digitaliseret scenografi og da slet ingen moderne kønspolitik.
Hvad, der dog kunne lyde som kritik, skal med den aktuelle iscenesættelse af ”The Sound of Music” tværtimod forstås positivt. Lige netop denne gamle musicaltraver fra 1959 gør sig nemlig bedst med et klassisk udtryk uden for megen moderne slinger i wienervalsen. Og for en sjælden gangs skyld er det rent faktisk som om, den affældige scenemekanik sekunderer forestillingen perfekt. Gammeldags? Ja. Kitschet? Tjo. Men man skal alligevel være kold som en alpetop for ikke at blive revet med af den følelsesstemte historie fra verden af i går.
Vi kender fortællingen om klosternovicen og naturbarnet Maria, der fuld af troskyldigt gåpåmod stiger ned fra sit bjergkloster for at optø frosne hjerter som guvernante for familien von Trapp. I instruktør Martin Lyngbos iscenesættelse er det ikke desto mindre som om, den simple fortælling har fået en dybere klangbund og en mere elaboreret karakterudvikling, end det ellers ofte er tilfældet. Og det klæder den populære musical at få afstemt balancen mellem indre og ydre.
Succesen skyldes uden tvivl også et ensemble i særklasse. Isabel Schwartzbach er Maria. Og hvilken Maria. Yndig og sorgløs, som hun jo skal være. Men Schwartzbach spiller hende også med en sødme, der aldrig bliver klæbrig. Dertil forstår hun at dosere det drilske, det legesyge, det charmerende og alvorlige, når hun med musikken som isbryder baner sig vej til Kaptajn von Trapps forskansede hjerte. Og så synger hun med en krystalklar, ubesværet stemme, som brager den ene smægtende hitballade af efter den anden, så man næsten får lyst til at istemme med nonnekoret: ”Der er ingen som Maria".
Heldigvis får hun flot modspil. Peter Plauborg er med sin spæde musicalstemme måske nok et overraskende valg som Kaptajn von Trapp, men her har instruktøren set helt rigtigt. For Plauborg giver den lidt enstrengede, knejsende træmand en psykologisk dimension og dybde, som musicalen ellers ofte savner. Vi forstår, at hans snerrende tavshed og følelseskulde kun er sorgens panserværk, at hans foragt for musik og forsømmelse af børnene alene skyldes smerten over tabet af sin hustru.
Derfor får deres langsomme tilnærmelse, Marias gradvise forløsning af denne knudekaptajn, en anderledes mærkbar virkning, ligesom von Trapps spinkle og skælvende kærlighedserklæring til sit besatte hjemland i sangen ”Edelweiss” nok sjældent har trukket så mange tårer i en teatersal.
Og så er der Louise Fribos fænomenalt syngende, sympatiske abbedisse, som runder 1. akt behørigt af i et himmelstræbende højdepunkt med sangen ”Stig op på bjerget”. Læg dertil den altid velspillende Kim Hammelsvang, der efterhånden er fast inventar som småusympatisk udbytternatur, her i rollen som den foretagsomme impresario, Max Detweiler, der øjner store muligheder i von Trapp-børnenes musikalske talenter.
Og apropos børnene. Her må man igen konstatere, at det kræver et mere end almindeligt koldblodigt gemyt ikke at blive charmeret af disse syv velspillende og velsyngende poder. Ofte kan det ellers være lidt af en anstrengt affære med børn på scenen, men her går der aldrig skolekomedie i den. Tværtimod agerer børnene så professionelt i både sang, dans og spil, at det er en fryd at overvære. Ikke mindst Ronja Thusgaard-Madsen som den 16- snart 17-årige ældstedatter Lisel med den fine sangstemme.
Alt i alt er det lykkedes Det Ny Teater og Martin Lyngbo at forløse den enkle, opbyggelige musicalklassiker til fulde. Med nuancerigdom og nærvær i skuespillet, med imponerende sangpræstationer og med veldoseret vægt på både alpeidyl og krigsalvor. Derfor ærgrer det desto mere, at lyden klinger så metallisk og dåseagtig, at sangere og orkester aldrig for alvor kommer til deres ret.
Måske var netop de forhistoriske højtalere den ene ting, man godt kunne undvære på denne ellers fortryllende tidsrejse.
The Sound of Music. Manuskript: Howard Lindsay og Russel Crouse. Musik: Richard Rodgers. Sangtekster: Oscar Hammerstein. Oversættelse sangtekster: Karen Hoffmann. Iscenesættelse: Martin Lyngbo. Musikalsk ledelse: Per Engström. Scenografi: Paul Farnsworth. Koreografi: James Leece. Spiller på Det Ny Teater til den 27. april.
Nr. 803 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 18:00:00
”Det lange svar” er den roman, som Anna Hogeland gerne selv ville have læst, da hun mistede sit ufødte barn Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hogelands roman er en fortælling om en yngre kvinde med samme navn som forfatteren selv, hvorfor den i udgangspunktet er autofiktiv. 12 uger henne i sin graviditet erfarer hun, at hendes ældre søster, Margot, ufrivilligt har aborteret sit andet barn. Hovedpersonen er selv gravid med sit første. Det åbner for en samtale mellem søstrene, som de tidligere har haft svært ved at indfri, for selvom de egentlig gerne har villet være tætte, har de ikke formået det. I romanen har de især telefonsamtaler om alt fra egne erfaringer til fælles veninder og deres oplevelser med graviditet, fertilitet, forældreskab og abort. På den måde bliver den samlede erfaringsramme meget bred, og det er et smukt træk. Ingen historier er ens, men fællesmængden er stor. Og ingen skæbne er alene god eller dårlig.
Anna – altså hovedpersonen – oplever ligesom søsteren at måtte abortere, dog planlagt og langt senere i graviditeten, da hun (og hendes mand, som står hende bi hele vejen) til misdannelsesscanningen opdager en alvorlig, genetisk betinget hjertefejl. Således står de nu over for en forfærdelig beslutning om, hvornår barnet skal dø. Leve kan det ikke. Aborterer man så tidligt, man kan, eller venter man til efter fødslen og lader barnet dø kort derefter?
Romanen lever her i høj grad op til sin titel, for sådanne spørgsmål besvares ikke enkelt eller kort. Måske på et praktisk plan, men ikke på et eksistentielt. Romanen udgør netop det lange svar – et svar, som viser sig ikke engang at være knyttet til den enkelte kvinde eller graviditet. Tabet, sorgen, erfaringen og håbet er vævet ind i en mosaik af kvindefortællinger og skæbner med både raske børn og liv, der ikke blev (eller kun var kort). Liv, som blev påbegyndt, og som tidligt gik tabt, men som hver enkelt forælder stadig bærer i hjertet.
"Det lange svar" behandler samme tema som flere nye danske romaner, der omhandler moderskabet og (in)fertilitet – eksempelvis Olga Ravns "Mit arbejde" (2020), Tine Høegs "Sult" (2022), Liv Duvås "Mødrenes hus" (2022) og flere andre titler. Men jeg synes, at Hogeland rammer endnu bredere (men ikke af den grund bedre).
"Det lange svar" giver svære, ærlige og sårbare betragtninger over aborter, både provokerede og uprovokerede, og den tavshed, der ofte omgærder dem. Tårer normaliseres. Der lyttes, og der håbes. Man kan sige, at de eksistentielle rystelser, der opstår, når et menneske skal bære et andet menneske til verden, italesættes i denne roman. Altså en eksistentiel erfaring knyttet til det at være kvinde.
Og netop grebet med at have flere skæbner i samme fortælling, ikke som en interviewbog, men som én større, samlet fortælling med hovedpersonen som fællesnævner, er et stilistisk greb, som gør erfaringsrummet meget større end hovedpersonens alene, og det tjener virkelig romanen godt. Vi får delt erfaringer på tværs af generationer, steder, etniciteter og sociale lag, og de er alle lige meget værd; de udgør bare deres del af billedet. Hogelands øvrige hverv som privatpraktiserende psykoterapeut skinner nok igennem her, for selvom fortællinger er rå, mødes de uden fordømmelse.
At Hogeland fanger denne meget almindelige erfaring med et så stort fortællemæssigt overskud, er altså en lille gave. Sproget er en smule amerikansk, lidt langt og på sin vis snakkende, men ikke useriøst. Trods den lidt uprætentiøse fortællestil er der flere steder, hvor der reflekteres over skriften, det at fortælle og fortællingens rolle. Den opmærksomme læser kan glæde sig over disse små forskydninger i tekstens niveauer og nyde de refleksioner over selve fortællingens form og struktur, der er en subtil, men gennemgående dimension i værket.
"Det lange svar" er den roman, som Hogeland gerne selv ville have læst, da hun mistede sit ufødte barn. Med nysgerrighed, indsigt og hudløs ærlighed udforsker hun graviditets-, tabs- og forældreskabserfaringer som få. Romanen giver stemme til erfaringer, der ofte forbliver ufortalte, og bør læses bredt – ikke kun af kvinder, men af alle, der er i berøring med forældreskabet.
Anna Hogeland: Det lange svar. Oversat til dansk af Ninna Brenøe. 352 sider. 299,95 kroner. Gutkind.
Nr. 802 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 17:55:00
Lektor: Donald Trumps dekreter er 'åbenlyst ulovlige' Tryk Her
Donald Trump har underskrevet 60 dekreter på under en måned. Flere er ulovlige, siger ekspert.
Nr. 801 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 17:45:15
Trumps USA vil blive i Nato men afviser idiot-rolle Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA tror på alliancer som Nato, men ingen skal gøre "Uncle Sam" til "Uncle Sucker".
Det siger USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, på et pressemøde efter Nato-forsvarsministermødet torsdag i Bruxelles.
Dermed sætter den tidligere vært fra tv-stationen Fox News kontante ord på Donald Trumps holdning til både forsvarsalliancen og USA's rolle i den.
Hegseth fastslår, at USA vil forblive i Nato. Og at Donald Trump ikke har nogen planer om at trække de amerikanske soldater i Europa tilbage til USA.
Men Europa skal tage hovedansvaret for sin egen sikkerhed. Det har USA ment siden præsident Eisenhowers tid, siger Pete Hegseth.
- Efter Anden Verdenskrig var daværende præsident Eisenhower en af Natos største støtter. Han troede på et stærkt samarbejde med Europa.
- Men ved afslutningen af hans præsidentperiode, var selv Eisenhower bekymret for, at Europa ikke påtog sig nok af ansvaret for sit eget forsvar. Europa var med Eisenhowers ord næsten ved at gøre en Uncle Sam til en sucker (idiot, red.), siger Pete Hegseth.
Han understreger, at ligesom Eisenhower så støtter Trump-administrationen Nato og har forpligtet sig på samarbejdet.
- Denne administration tror inderligt på behovet for alliancer. Men tag ikke fejl: Præsident Trump vil ikke tillade, at nogen gør "Uncle Sam" til "Uncle Sucker", siger Pete Hegseth.
Uncle Sam eller Onkel Sam på dansk er en i USA ofte brugt personificering af den amerikanske regering.
Den amerikanske forsvarsminister forsøger dermed at dæmpe den frygt, som blandt andet europæiske Nato-lande har haft for, at Donald Trump vil trække USA helt ud af Nato.
Hegseth gør det dog samtidig klart, at Europa trods USA's støtte til Nato ikke længere kan overlade ansvaret for sin egen sikkerhed til USA.
- Det amerikanske militær, og det amerikansk folk står sammen med jer. Men vi kan ikke være den permanente garanti for jeres sikkerhed. Det skifte skal ske nu, siger Pete Hegseth.
Dermed skubber han igen på for, at de europæiske lande skal lade milliarderne rulle for at styrke deres forsvar.
Donald Trump har talt for, at Nato-landene fremover bør bruge fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.
Nato-målsætningen lyder i dag på to procent af bnp.
Forventningen er, at Nato-landene på topmødet i Haag til juni vil besluttet et nyt mål, som ifølge Natos generalsekretær, Mark Rutte, bør ligge over tre procent.
/ritzau/
Nr. 800 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 17:40:00
Senatet godkender Robert F. Kennedy Jr. som sundhedsminister Tryk Her
Nr. 799 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 17:39:23
Kennedy Jr. er godkendt som USA's sundhedsminister Tryk Her
Tryk for at læse mere
Robert F. Kennedy Jr. er torsdag blevet godkendt af det amerikanske Senat som landets næste sundhedsminister.
Det skriver AFP.
Under afstemningen i senatet blev Kennedy godkendt med 52 stemmer for og 48 imod.
Kun én republikaner, Mitch McConnell, stemte ifølge AFP imod den nye republikanske sundhedsminister.
Derudover stemte alle 47 demokratiske senatorer imod.
Kennedy har flere gang vakt opsigt med vaccineskeptiske udtalelser, men selv har han understreget, at han blot er "pro-sikkerhed".
Da den amerikanske præsident Donald Trump sidste år udpegede Kennedy som sit bud på en sundhedsminister, mødte det derfor kritik fra flere fronter.
Blandt andet underskrev mere end 75 nobelprisvindere et brev bragt i the New York Times, hvori de opfordrede de amerikanske senatorer til ikke at godkende Kennedy som sundhedsminister.
/ritzau/
Nr. 798 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 17:21:00
Topchef efter kovending: 'Vi er kede af, at så mange er blevet bekymrede' Tryk Her
Udvalg nikker ja til, at gennemgangen af mere end 1000 patientjournaler i psykiatrisag skal genoptages
Nr. 797 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 17:15:00
Toldere fandt halv million i kuffert tilhørende rejsende fra Grønland Tryk Her
Nr. 796 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 17:06:44
Genmab stiger markant – Novo-aktien dykker: Her er aktierne, der rykkede Tryk Her
Genmab stiger markant – Novo-aktien dykker: Her er aktierne, der rykkedeUdsigten til fredsforhandlin...
Nr. 795 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 17:05:00
Tyske politikere varsler ændringer efter bilangreb i München Tryk Her
Noget er nødt til at blive ændret i Tyskland, efter bil kørte ind i menneskemængde, lyder det.
Nr. 794 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 17:04:47
Løkke: Afgørende at Europa involveres i fredsprocessen i Ukraine-krigen Tryk Her
Tryk for at læse mere
En fred mellem Rusland og Ukraine skal ikke bare klappes af mellem Donald Trump og Vladimir Putin på lukkede bilaterale møder.
Det er afgørende, at Ukraine og Europa er involveret i en fredsproces i krigen.
Det siger han til TV 2.
- Det, der er helt afgørende, er, at man ikke kan slutte en fred uden Ukraine, og man kan heller ikke slutte en fred i Ukraine uden om Europa, siger han.
Onsdag har den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, givet USA's bud på, hvordan man kan skabe fred i krigen.
Det indebærer en række afvisninger af de krav, Ukraine hidtil har stået fast på, og som har mødt opbakning fra Europa:
Ukraine kan ikke vende tilbage til sine grænser fra før 2014. Ukraine kan ikke blive medlem af Nato. Og USA vil ikke sende tropper til Ukraine som del af en fredsbevarende styrke, understregede Pete Hegseth.
Tilgangen med at smide ultimatummer på bordet, inden forhandlingerne er begyndt, vækker undren hos udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
- Jeg synes ikke, det er nogen god idé at starte forhandlingerne ved at sige, hvad ens endelinjer er, siger han til TV 2.
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har udtrykt kritik af, at Donald Trump talte i telefon med Vladimir Putin før ham.
Ligeledes er Zelenskyj bekymret for, om USA og Rusland kunne finde på at indgå en bilateral aftale udenom Ukraine.
Det vil han ikke acceptere, og det er den bekymring, den danske udenrigsminister nu bakker op om.
Ifølge Lars Løkke Rasmussen har alle et ønske om fred - bare på retfærdige præmisser for Ukraine.
- Det er vigtigt, at den ikke bare slutter (krigen, red.), så vi får fred i betydning af fravær af krig, for så vil vi se en Putin, der ruster op igen og angriber på ny, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2.
/ritzau/
Nr. 793 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 16:59:12
Nato-chef: Ukraine har aldrig fået løfte om medlemskab i fredsaftale Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det har aldrig været et løfte til Ukraine, at Ukraine som del af en fredsaftale skal med i Nato.
Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde efter Nato-forsvarsministermødet torsdag i Bruxelles.
Udmeldingen kommer, efter at USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, onsdag fastslog, at Ukraine må opgive målet om Nato-medlemskab som del af en fredsaftale.
Dermed forsvarer Natos generalsekretær indirekte den amerikanske udmelding:
- På Washington-topmødet forpligtede Nato sig igen på fremtidigt Nato-medlemskab til Ukraine.
- Men der har aldrig været en enighed om, at når fredsforhandlingerne begynder, så vil de slutte med Nato-medlemskab, siger Mark Rutte.
Dermed lader han ligesom Nato-lande som Danmark, Sverige og Estland en dør stå på klem for, at Ukraine på et senere tidspunkt kan blive del af forsvarsalliancen.
Den beslutning blev allerede truffet på Nato-topmødet i Bukarest i 2008. Ukraine skal dog først opfylde Natos betingelser for medlemskab. Samtidig er medlemskab udelukket, så længe der er krig i landet, da det ellers vil gøre Nato til part i krigen.
Udmeldingen vil formentlig vække skuffelse i Ukraine.
Nato-medlemskab var nemlig det første og vigtigste punkt i den "sejrsplan" for fred, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fremlagde i september.
Her fastslog Zelenskyj, at Nato-medlemskab var nødvendigt for at afholde Rusland fra nogensinde at angribe Ukraine igen.
Mark Rutte mener dog, at det mål kan opnås uden Nato-medlemskab.
- Vi er enige om, at vi skal sørge for, at resultat af fredsforhandlingerne er holdbart. Vi skal være sikre på, at Vladimir Putin aldrig nogensinde igen vil forsøge at angribe Ukraine. Det er afgørende, siger Mark Rutte.
Han mener, at man i løbet af "ti minutter kan finde på fem til ti måder, der sikrer, at vi har de garantier".
Fredsbevarende styrker i Ukraine er blandt de muligheder, der er blevet nævnt. USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, gjorde det dog i denne uge klart, at USA ikke vil deltage i en sådan fredsbevarende styrke i Ukraine.
/ritzau/
Nr. 792 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 16:52:00
Influenzasmitten mærkes tydeligt i daginstitution Tryk Her
Nr. 791 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 16:46:51
Nato-chef betegner Putin som en stærk og uforudsigelig forhandler Tryk Her
Tryk for at læse mere
- Putin er en stærk forhandler. Han er uforudsigelig.
Sådan lyder det fra Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde efter torsdagens Nato-forsvarsministermøde.
Dermed sætter han ord på den næste fase af Ukraine-krigen, som ser ud til at indebære direkte forhandlinger med Ruslands præsident.
- Hvis man vil indgå en fredsaftale, så bliver man nødt til at forhandle med Putin, siger Mark Rutte.
Han understreger, at Ukraine vil være involveret i forhandlingerne uden dog at specificere, om Ukraine direkte vil sidde med ved bordet.
Udmeldingerne kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, har talt i telefon med Vladimir Putin og dermed efter eget udsagn indledt fredsforhandlingerne.
Efter samtalen med Putin ringede Donald Trump til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som dermed ikke var direkte med i den første samtale mellem USA og Rusland.
Mark Rutte forsøger dog at dæmpe den europæiske bekymring for, at Trump vil indgå en hurtig aftale med Putin til skade for Ukraine.
- Vi vil kun indgå en fredsaftale, som ikke bliver set som et nederlag for Vesten, og som vi ved er holdbar, siger Mark Rutte.
/ritzau/
Nr. 790 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 16:45:00
Angrebet i München vil styrke det yderste højre og polarisere Tyskland endnu mere Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er en forfærdelig ironi, at det seneste angreb begået af en afvist asylansøger i Tyskland torsdag fandt sted i den tyske by München. En forfærdelig ironi, fordi 250.000 mennesker i selvsamme by i sidste weekend demonstrerede mod tyske politikeres krav om markante asylstramninger. Nu vil endnu flere tyskere se sig bestyrket i, at landets asyllov slet ikke er stram nok. Og Tyskland vil blive yderligere polariseret forud for det tyske valg til Forbundsdagen den 23. februar.
Torsdag kørte en bilist ind i en folkemængde i den bayerske hovedby München og sårede mindst 28 mennesker, herunder børn. Politiet anholdt hurtigt den mistænkte, en 24-årig mand fra Afghanistan, som havde fået afvist sin ansøgning om asyl. Mandens motiv er ifølge efterforskere uklart. Men for mange tyskere er det efterhånden lige meget, om manden viser sig at være islamist eller ekstremist af anden afstøbning.
Det indtryk, der står tilbage i befolkningen, er, at Tyskland har et kolossalt sikkerhedsproblem med mange af de migranter, som oprindeligt kom til Tyskland for at søge om sikkerhed. Det er mindre end tre uger siden, at en 28-årig afvist asylansøger fra Afghanistan stak en 41-årig mand og et toårigt barn ihjel i den tyske by Aschaffenburg. Inden da havde tyskerne knapt sundet sig over, at en saudisk mand i december pløjede gennem menneskemængden på et julemarked i den østtyske by Magdeburg, dræbte seks mennesker og sårede 300. Rækken af voldelige episoder begået af migranter er efterhånden så lang, at det ikke længere giver mening at tale om beklagelige, men enkeltstående tilfælde, sådan som nogle politikere især til venstre for den politiske midte har gjort. Delstaten Bayerns ministerpræsident, Markus Söder, taler på det sociale medie X om et “alvorligt angreb”, som “ikke er det første angreb af denne art“, og at “noget skal også ændres grundlæggende i Tyskland”.
Ifølge Bayerns indenrigsminister, Joachim Herrmann (CSU), er den 24-årige formodede gerningsmand kendt af politiet.
“Som det ser ud i øjeblikket, har gerningsmanden en fortid med narkotika og butikstyveri,” siger han til nyhedsmediet BR24.
Manden var kommet ind i landet som asylansøger, hans asylansøgning blev afvist, men samtidig var det blevet fastslået, “at han ikke kan udvises i øjeblikket og derfor fik lov til at blive i vores land”, siger ministeren.
Gruppen af mennesker, som afghaneren påkørte, var deltagere i en strejke organiseret af fagforeningen Verdi. Bilen fulgte demonstrationen, snoede sig forbi en politibil og kørte ind i ryggen på gruppen af mennesker med mere end 50 kilometer i timen. Verdi har markeret sig som en tydelig modstander af højreekstremisme og af det højrenationale parti Alternativ for Tyskland (AfD).
Efterforskerne i Bayern siger ifølge BR24, at en ekstremistisk baggrund ikke kan udelukkes. Der er også mistanke om, at den 24-årige afghaner kan have skrevet islamistiske indlæg, skriver nyhedsmagasinet Der Spiegel.
De fleste tyskere vil dog først og fremmest se det seneste angreb som endnu en konsekvens af den ukontrollerede indvandring og forfejlede migrationspolitik, som begyndte med daværende kansler Angela Merkels liberale politik under flygtningekrisen i 2015. Og som den socialdemokratiske kansler Olaf Scholz’ kollapsede regering trods markante stramninger ikke har formået at løse.
Kynisk betragtet er dette angreb en gave til det højrenationale og delvist højreekstreme AfD, som står til at blive det næststørste parti ved valget om 10 dage. Partiet har siden flygtningekrisen fremstået som den mest konsekvente kritiker af de seneste års migrationspolitik. For hvert knivdrab, hvert terrorangreb, hvert overgreb på kvinder har partiet vundet momentum. Uanset hvor meget de øvrige partier har forsøgt at vinde vælgernes gunst ved at nærme sig AfD’s asylpolitik.
Angrebet i München kan imidlertid også styrke det kristendemokratiske CDU, som står til at blive største parti ved valget. Partiets formand og kanslerkandidat, Friedrich Merz, er blevet kritiseret massivt, efter at han for nylig fremsatte forslag om markante asylstramninger, der flugter med AfD’s asylpolitik, herunder afvisning af alle asylansøgere ved de tyske grænser.
Mange troede, at Merz havde forregnet sig, ikke mindst fordi han accepterede, at AfD for første gang nogensinde lagde de afgørende stemmer til hans asylforslag, som dermed blev stemt igennem i Forbundsdagen. Hidtil har ingen af de øvrige partier villet samarbejde med AfD, og Merz blev beskyldt for at nedbryde den politiske brandmur til partiet.
Men med fredagens angreb i München vil et flertal af tyskere formentlig føle sig bestyrket i, at noget drastisk skal ske i forhold til landets migrationsproblemer. Antallet af tyske vælgere, som ønsker en markant strammere asylpolitik, er langt større end antallet af vælgere, der støtter AfD. Mange af disse vælgere er uafklarede, men med angrebet i München vil de måske være mere tilbøjelige til at sætte deres kryds ved Merz’ CDU.
Tyskland vil foretage asylstramninger efter valget, som vil få EU's dysfunktionelle asylpolitik til at bryde sammen og tvinge unionen til at reformere sin asylpolitik.
Nr. 789 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 16:42:35
Kreml: Ukraine kommer til at deltage i samtaler om fred Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ukraine kommer "helt sikkert" til at deltage i samtaler med Rusland om at slutte krigen "på den ene eller anden måde".
Det siger Kreml-talsperson Dmitry Peskov torsdag ifølge det statsejede russiske medie Tass.
Men sideløbende med samtalerne med Ukraine vil der være et selvstændigt amerikansk-russisk spor i forhandlingerne, mener talspersonen.
Peskov oplyser desuden, at samtalen mellem Putin og Trump skete på amerikansk initiativ.
En aftale "om Ukraines skæbne, der er lavet mellem Moskva og Washington i dets fravær", vil ikke være noget, som Ukraine kan acceptere.
Det understreger Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj.
- I dag er det vigtigt, at alt ikke går efter Putins plan. Han vil gøre alt for at gøre forhandlingerne bilaterale (mellem USA og Rusland red.), siger Zelenskyj under et pressemøde.
Flere europæiske ledere har allerede påpeget, at både Ukraine og Europa ifølge dem skal stå centralt i forhandlingerne.
Torsdag kom også Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), på banen i diskussionerne om de mulige forhandlinger.
- Det, der er helt afgørende, er, at man ikke kan slutte en fred uden Ukraine, og man kan heller ikke slutte en fred i Ukraine uden om Europa, siger Løkke til TV 2.
Interfax, et andet russisk nyhedsbureau, skriver, at forberedelserne for et møde mellem USA's præsident Donald Trump og Ruslands præsident Vladimir Putin ifølge talspersonen kan tage flere måneder at forberede.
Både USA og Rusland skulle dog være blevet enige om, at Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, ville være en passende lokation.
/ritzau/Reuters
Nr. 788 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 16:29:53
Ørsted får nedgraderet sin kreditvurdering Tryk Her
Ørsted får nedgraderet sin kreditvurderingÉn uge efter at Ørsteds nye topchef, Rasmus Errboe, satte...
Nr. 787 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 16:29:47
Region Midt genoptager gennemgang af yderligere 1059 patientsager Tryk Her
Tryk for at læse mere
Region Midtjylland genoptager gennemgangen af patienter, der kan have været udsat for fejlbehandling hos Regionspsykiatrien i Randers.
Det skriver regionen i en pressemeddelelse.
Det er en kovending i forhold til, at regionen 29. januar oplyste, at man ville indstille gennemgangen efter at have gennemlæst 555 journaler.
Her blev der fundet fejl i cirka halvdelen af journalerne.
Regionen meddelte, at man herefter ville sende et vejledningsbrev til alle 1614 berørte patienter i at klage og søge erstatning.
Det udløste kritik fra blandt andre organisationen Bedre Psykiatri for manglende rådgivning af patienterne.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) bad Sundhedsstyrelsen kontakte Region Midtjylland "for at få dem til at oplyse, hvad de vil gøre for at sikre, at der bliver taget hånd om patienterne".
Det har ikke været hensigten at skabe utryghed, lyder det fra lægefaglig koncerndirektør Thomas Larsen.
- Vi har netop ønsket at gøre det bedst muligt for patienterne. Men det er en meget kompleks sag, og vi må erkende, at vores hensigt om at ændre tilgangen til håndteringen har givet mere bekymring end forklaring, siger han i pressemeddelelsen.
Psykiatri- og Socialudvalget holdt torsdag eftermiddag møde om sagen, og her blev det besluttet, at patientgennemgangen fortsætter.
Der sendes et vejledningsbrev til de berørte patienter, og der tages telefonisk kontakt til dem.
- Det er blevet tydeligt, at der er et stort behov for, at vi fortsætter gennemgangen for at skabe tryghed for patienter og pårørende, siger Else Søjmark (S), der er formand for psykiatri- og socialudvalget.
Gennemgangen af de omkring 1600 patientforløb blev iværksat, efter at en overlæge i Regionspsykiatrien i Randers i februar sidste år blev hjemsendt.
Han blev senere fyret, mens en række ledende medarbejdere også er stoppet i kølvandet på sagerne.
Patienterstatningen afgjorde den første klagesag i forbindelse med de mulige behandlingsfejl på sengeafsnit C og D i Regionspsykiatrien i Randers i november sidste år.
Her lød det, at en ung patients selvmord kunne have været undgået, hvis behandlingen havde levet op til standarden for en erfaren specialist.
/ritzau/
Nr. 786 DR Politik Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 16:27:00
DR's nyhedsdirektør afviser at trække dokumentar tilbage: Der er ikke noget faktuelt forkert Tryk Her
DR Dokumentaren 'Grønlands hvide guld' er blevet beskyldt for at være manipulerende og misvisende.
Nr. 785 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 16:19:00
18-årig varetægtsfængslet i Sverige for terrorplaner Tryk Her
Nr. 784 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 16:12:58
Strateger: Fredsaftale kan udløse ny aktieoptur i Europa Tryk Her
Strateger: Fredsaftale kan udløse ny aktieoptur i EuropaEn fredsaftale mellem Rusland og Ukraine kan...
Nr. 783 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 16:04:00
Fejlagtig påstand om spiral-sagen gik verden rundt: Nu retter DR fejlen Tryk Her
Tryk for at læse mere
DR har flere gange fremført påstanden om, at tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiral, uden at de havde sagt ja til det.
Men efter Kristeligt Dagblad har påpeget, at der ikke er belæg for den påstand, har DR nu fjernet fejlen fra fire artikler.
Blandt andet DR’s allerførste artikel om spiralsagen er nu ændret, så der står, at det skete for "mange". DR gør også læseren opmærksom på fejlen:
"I denne artikel fremgik tidligere en formulering om, at tusindvis af grønlandske kvinder i 1960’erne og 1970’erne fik sat spiraler op uden samtykke. Vi ved, at der i perioden blev oplagt 4.500 spiraler i grønlandske piger og kvinder, og at mange blev oplagt uden samtykke, men vi kan ikke konkludere, at det drejer sig om ‘tusindvis’ uden samtykke. Derfor er formuleringen nu præciseret," står der nu i begyndelsen af artiklen.
Det er nemlig aldrig blevet dokumenteret, hvor mange grønlandske kvinder og piger, der fik spiral mod deres vilje eller uden samtykke.
En kommission, nedsat af Danmark og Grønland i fællesskab, vil muligvis senere i år komme nærmere et antal, men indtil videre har 143 grønlandske kvinder stævnet den danske stat for at få opsat spiral uden samtykke.
DR retter fejlen, efter Kristeligt Dagblad for nylig afdækkede den udokumenterede påstand, som DR har fremført i flere artikler, og som er blevet gengivet i både danske, grønlandske og internationale medier.
Selvom det er to år siden, at den fejlagtige påstand blev spredt til hele verden, er det godt, at den nu er rettet, mener Thomas Pallesen, der er lektor i mediejura på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:
"Det er aldrig for sent at rette en fejl, og det er glædeligt, at DR reagerer på kritikken i Kristeligt Dagblad. Lidt polemisk kunne man måske sige, at det også giver håb om et konstruktivt udbytte af debatten om dokumentarfilmen 'Grønlands hvide guld'," lyder det fra lektoren.
Første gang DR fremsatte påstanden om de tusindvis af ofre, skete ved lanceringen af "Spiralkampagnen" den 8. maj 2022.
Her blev de danske myndigheders systematiske brug af spiralen i Grønland i 1960'erne og 1970'erne beskrevet gennem en podcastserie og flere artikler.
Man hørte en række grønlandske kvinder fortælle om indgrebet, der blev foretaget uden deres accept eller helt uden deres viden, og som efterlod dem med smerter og skæbnesvangre komplikationer.
I den første artikel skrev DR, at tusindvis af piger og kvinder fik spiralen, uden de havde sagt ja til det, og denne opsigtsvækkende oplysning blev ikke bare gengivet i danske og grønlandske medier. Også store, internationale medier som engelske The Standard, tyske Deutsche Welle, franske France 24, amerikanske MSN News og nyhedsbureauet Reuters har siden gengivet den fejlagtige påstand.
Allerede kort efter lanceringen af "Spiralkampagnen" begyndte både DR og andre medier dog at forholde sig til usikkerheden omkring antallet af ofre ved at skrive mere vagt om det.
De skrev i stedet, at det drejede sig om "mange", "flere" eller "nogle" piger og kvinder, eller at indgrebet "ofte" blev foretaget uden samtykke.
Men DR ændrede ikke den fejlagtige formulering "tusindvis" i den oprindelige artikel. Tværtimod gentog de den igen i artikler i 2023 og 2024. Først nu er det ændret.
Nr. 782 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 15:50:20
Zelenskyj: Ubehageligt at Trump ikke ringede til ham først Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kalder det "ikke særlig behageligt", at USA's præsident, Donald Trump, ringede til Ruslands præsident, Vladimir Putin, før ham.
Det skriver AFP.
Zelenskyj understreger dog, at han stadig tror, at Ukraine er Trumps prioritet.
Ifølge den ukrainske præsident har Trump fortalt ham, at han gerne ville have talt med de to præsidenter "på samme tid".
Men hvis det stod til Zelenskyj, skulle USA "stoppe Putin", før det havde samtaler med Rusland.
- Møderne mellem Ukraine og Amerika er en prioritet for os. Og kun efter sådanne møder, og efter der er blevet lavet en plan for at stoppe Putin, synes jeg, det er fair at tale med russerne, siger den ukrainske præsident ifølge AFP.
Udtalelserne fra Zelenskyj kommer dagen efter, at Trump onsdag havde et telefonopkald med først Putin og derefter Zelenskyj om at stoppe krigen i Ukraine.
Under Trumps opkald med Putin aftalte de to ledere at besøge hinandens lande og at indlede forhandlinger om at slutte krigen i Ukraine med det samme.
Torsdag beskriver Trump gårsdagens samtaler som "gode snakke".
- Der er gode muligheder for at gøre en ende på den forfærdelige, meget blodige krig, skriver han på sit sociale medie Truth Social.
Efter Trumps opkald har adskillige europæiske udenrigsministre understreget vigtigheden i, at både Ukraine og Europa får en central rolle i forhandlingerne - og ikke kun Rusland og USA.
Det gælder blandt andet Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, der ifølge Reuters understreger, at der uden europæere i forhandlingerne ikke vil være nogen "retfærdig fred" for Ukraine.
Ligeledes påpeger Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, ifølge mediet, at der ikke kan blive taget nogen beslutning om krigen "uden ukrainsk input".
/ritzau/
Nr. 781 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 15:42:00
I Europa spreder frygten sig for, at Trump vil køre dem ud på et sidespor. Men Troels Lund maner til besindighed Tryk Her
Ukraine og Europa skal sidde med ved forhandlingsbordet, hvis der skal findes en holdbar løsning på Ukraine-krigen, lyder meldingen.
Nr. 780 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 15:30:00
Der skal fred til Ukraine. Men Trumps metode er foruroligende Tryk Her
Tryk for at læse mere
For Europa som helhed – og ikke mindst for en udsat småstat som Danmark – kan der kun drages én konklusion, og vi kendte den allerede: Vi kan ikke i praksis regne med USA som garant for vores militære sikkerhed. Ikke under den nuværende præsident, og muligvis slet ikke fremover.
Ukraine er ikke et Nato-land, men signalet fra de seneste døgn til Europas Nato-medlemmer er ikke desto mindre klart nok. Allerede for et år siden sagde Trump med sin karakteristiske retorik, at russerne kan gøre, "hvad helvede de vil", ved de lande, der ikke opfylder Natos mål om (i første omgang) at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret.
Med den skæbne for Ukraine, som Trump og Putin nu er ved at udmåle, bliver det derfor mere end nogensinde et eksistentielt imperativ for os og for resten af Europa, at vi skal opruste, opruste og opruste. Vi skal gøre det hurtigt og af alle kræfter. Der er ikke tid til bureaukrati, fumlen eller tøven: Hvis Europa ikke allerede om få år ved egen kraft kan præsentere et overvældende svar på enhver russisk krænkelse af et europæisk Nato-lands grænser, så er et frit og demokratisk vesterland i overhængende livsfare.
Det er meget vigtigt at betone, at USA ikke har opgivet forsvaret af Europa. Det fremgik af udtalelser fra Trumps forsvarsminister, Pete Hegseth, onsdag ved Nato-konferencen om støtte til Ukraine. Her erklærede han tydeligt, at USA står bag Nato. Det må som minimum fortolkes sådan, at den amerikanske atomparaply, der i 80 år har været Vesteuropas ultimative beskyttelse mod et samlet storangreb fra russisk side, er intakt.
Men at dette ikke nødvendigvis – og ifølge Trumps tidligere udtalelser slet ikke – indebærer vedblivende og betingelsesløs militær støtte til et enkelt Nato-land, der måtte blive udsat for russisk angreb i en konventionel krig, vidner udviklingen siden Trumps indsættelse i januar om.
Det er ikke så meget, at Donald Trump nu lægger op til at indlede fredsforhandlinger direkte med Putin mere eller mindre hen over hovedet på Ukraines præsident Zelenskyj. Det er mere, at Trump allerede i afsættet lover Putin store lunser af Ukraines territorium og garanterer ham, at landet ikke bliver medlem af Nato, og at Nato ikke vil blive involveret i en sikkerhedsgaranti til Ukraine. Det er stormagtspolitik ført på en måde, man skal tilbage til situationen før Anden Verdenskrig for at finde paralleller til.
Alle vil gerne have fred, og i substansen har Trump ganske ret: Ukraine kan ikke fortsætte med at ofre soldater og civile i en udsigtsløs krig. En krig som Ukraine, selv hvis Vesten optrappede sin militære hjælp til landet, næppe kunne vinde. Så det er ikke realismen bag Trumps seneste dispositioner, der fejler noget. Det er hans tydelige signal om, at aggressive diktatorer fortjener større opvartning end invaderede lande, der er så foruroligende.
Nr. 779 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 15:01:00
Knap 500 Nordnet-kunder i Danmark berørt af sikkerhedsbrist Tryk Her
Nr. 778 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:55:47
Norsk og dansk samarbejde har ført til mere end 1000 års fængsel Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et langvarigt nært samarbejde mellem anklagere og politifolk i Norge og Danmark har ført til domme på fængsel i mere end 1000 år.
Det oplyser Eurojust i en pressemeddelelse torsdag. Helt præcist er der tale om fængsel i 1037 år.
Eurojust er en myndighed for anklagere i EU-landene. Danmark har en repræsentant placeret hos Eurojust, mens Norge, der ikke er medlem af EU, også er knyttet til samarbejdet.
Indsatsen er blevet koordineret i en såkaldt JIT, joint investigation team, og nu er holdets samarbejde gennem fem år blevet gjort op.
I Norge er 83 personer blevet dømt, mens 69 har været for retten i Danmark. Overordnet handler det om indsmugling af store mængder af stoffer fra Marokko og Spanien til de to nordiske lande.
I Danmark løber straffene sammenlagt op i 623 års fængsel, oplyser Eurojust.
Undervejs har myndighederne beslaglagt blandt andet 9,6 ton hash, 675 kilo kokain og 355 kilo amfetamin, fremgår det af pressemeddelelsen.
Her står omtalt "en velstruktureret organiseret kriminel gruppe", men de mange dømte optræder i en række forskellige konkrete sager.
Blandt de danske sager er en, som National Enhed for Særlig Kriminalitet har efterforsket under betegnelsen Operation Amato.
Den drejer sig om flere ton hash, som blev kørt til Danmark og blandt andet omlastet ved kirken i Rødding.
Den fælles anklagergruppe har været understøttet, også finansielt, af Eurojust, og det har ifølge en fælles udtalelse fra den danske statsadvokat Kirstine Troldborg og den norske anklager Rudolf Christoffersen haft afgørende betydning.
- Dette viser virkelig vigtigheden af langsigtet juridisk samarbejde over grænser mellem nationale myndigheder, udtaler de i pressemeddelelsen.
Det har ikke været muligt torsdag for Ritzau at få en uddybende kommentar fra statsadvokaten. Hun er på ferie.
Den såkaldte JIT har været i sving fra 2019 og frem til 2024.
Sagerne har ført til konfiskation af kontanter, ejendomme og lejligheder, en motorcykel, ure og andet til en fælles anslået værdi af 15,6 millioner euro. Det svarer til mere end 100 millioner kroner.
/ritzau/
Nr. 777 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:51:56
Søren Ulrik Thomsen tildeles Det Svenske Akademis nordiske pris Tryk Her
Tryk for at læse mere
Poet og essayist Søren Ulrik Thomsen tildeles Det Svenske Akademis nordiske pris.
Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Prisen uddeles ved en ceremoni den 2. april 2025.
Søren Ulrik Thomsen var en af de største stemmer i 1980'ernes nymoderne danske lyrik.
Han debuterede med den ikoniske digtsamling "City slang" i 1981. Den handler om København og byens puls.
Senest har Søren Ulrik Thomsen udgivet erindringsbogen "Store Kongensgade 23", hvor han skriver om tiden, før han trådte ind på den danske forfatterscene med "City slang".
Det Svenske Akademis nordiske pris fra 1986 bliver hvert år uddelt til nordiske forfattere for at gøre opmærksom på vigtige forfatterskab. Med prisen følger 400.000 svenske kroner.
Søren Ulrik Thomsen er i sit forfatterskab optaget af eksistentielle spørgsmål.
Hans værker består af en række poetiske digte og essays, hvor der blandt andet reflekteres over grænser og modsætninger.
Søren Ulrik Thomsen har tidligere vundet priser og blev i 1995 medlem af Det Danske Akademi.
Han har i løbet af sin karriere som forfatter holdt pause, men har de seneste år været aktiv. Nu tildeles han Det svenske Akademis nordiske pris.
Søren Ulrik Thomsen er ikke den første dansker, der modtager prisen.
Naja Marie Aidt vandt i 2022. Tidligere er Inger Christensen, Klaus Rifbjerg og Pia Tafdrup blandt danske forfattere, der har modtaget samme pris.
/ritzau/
Nr. 776 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:51:15
500 danskere ramt af brist hos Nordnet Tryk Her
500 danskere ramt af brist hos NordnetDen populære investeringsplatform Nordnet, som over 540.000 da...
Nr. 775 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:50:04
Barclays falder på ellers stærkt regnskab Tryk Her
Barclays falder på ellers stærkt regnskabDen britiske storbank Barclays har torsdag leveret nogle so...
Nr. 774 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:48:43
Medie: Kinesiske Shein rykker produktion ud af Kina – vil omgå Trump-told Tryk Her
Medie: Kinesiske Shein rykker produktion ud af Kina – vil omgå Trump-toldFor at nedbringe afhængighe...
Nr. 773 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:46:27
Knap 500 danske kunder berørt af sikkerhedsbrist hos Nordnet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Knap 500 af Nordnets i alt 540.000 aktive kunder i Danmark har været berørt af den sikkerhedsbrist, investeringsplatformen blev ramt af tirsdag.
Det oplyser Nordnet på sin hjemmeside.
Fejlen har ikke haft nogen økonomiske konsekvenser for brugerne, oplyser Nordnet.
- Vi kan bekræfte, at der i Danmark hverken er blevet købt eller solgt værdipapirer, ligesom der ikke uberettiget er blevet udbetalt penge på nogle af de berørtes konti, skriver Nordnet.
Det var tirsdag, at investeringsplatformen blev ramt af en sikkerhedsbrist, der betød, at brugere kunne tilgå andre brugeres konti.
Det fik Nordnet til at lukke hjemmesiden og appen ned som en sikkerhedsforanstaltning.
Der var ikke tale om hacking, men en systemfejl, oplyser Nordnet.
Der var tale om en softwarekomponent, der fejlede i forbindelse med loginprocessen, lyder det.
Investeringsplatformen har identificeret alle de berørte kunder og været i kontakt med dem.
Nordnet har indtil videre kunnet konstatere ét tilfælde, hvor en kunde lagde en ordre på en anden kundes konto.
Der var ikke tale om en dansk kunde, og handlen er tilbageført, oplyser Nordnet.
- Der er således ikke nogen rapporterede tilfælde af kunder, der har lidt økonomisk tab, lyder det.
Investeringsplatformens direktør har beklaget hændelsen over for kunderne.
- Jeg vil gerne undskylde til alle kunder, der har været påvirket af fejlen, og forsikre dem, at det ikke sker igen, udtaler direktør Lars-Åke Norling på hjemmesiden.
Nordnet har hovedsæde i Sverige.
Det betyder også, at det er det svenske datatilsyn, der skal tage stilling til, om sikkerhedsbristen skal have konsekvenser.
- Vi er i dialog med de relevante myndigheder og vil følge deres anvisninger og vejledning, skriver Nordnet.
/ritzau/
Nr. 772 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:46:00
Olaf Scholz: Gerningsmanden skal forlade landet Tryk Her
Nr. 771 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:41:20
Amerikanske forsikringsselskaber taber milliarder efter naturbrande Tryk Her
Amerikanske forsikringsselskaber taber milliarder efter naturbrandeCalifornien har siden den 7. janu...
Nr. 770 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:40:47
Tysk kansler vil have asylansøger udvist efter påkørsel i München Tryk Her
Tryk for at læse mere
Føreren af den bil, der er kørt ind i en menneskemængde i München, skal have den hårdest mulige straf, mener Tysklands kansler.
Derefter skal han udvises, siger Olaf Scholz torsdag eftermiddag.
- Det, der er sket, er forfærdeligt.
- Efter min mening er det helt tydeligt, at angrebsmanden ikke skal regne med nogen nåde. Han skal straffes og forlade landet, siger Scholz ifølge AFP.
Tysk politi har identificeret føreren af bilen som en 24-årig afghansk asylansøger.
Afghaneren blev anholdt, efter at politiet havde skudt mod bilen - en hvid Mini Cooper - som torsdag formiddag kørte ind i en gruppe demonstranter i det centrale München.
Mindst 28 mennesker er kommet til skade, har politiet oplyst.
Brandvæsnet har tidligere sagt, at flere af de involverede er hårdt kvæstet, hvoraf nogle af dem er i en livstruende tilstand.
Ifølge byens borgmester, Dieter Reiter, er der børn blandt de sårede.
- Politichefen har netop informeret mig om, at et køretøj kørte ind i en gruppe mennesker, og desværre blev mange mennesker kvæstet inklusiv børn.
- Jeg er dybt chokeret. Mine tanker går til de tilskadekomne, siger borgmesteren til det tyske medie Bild.
Der har ikke været meldinger fra myndighederne om dræbte personer.
Siden hændelsen torsdag formiddag har der været en stor politiindsats i gang i området ved gaderne Seidelstrasse og Dachauer Strasse, som ligger i midten af München.
Det lokale medie BR skriver, at de kvæstede personer tilsyneladende var i gang med at afholde en demonstration i forbindelse med en strejke i fagforeningen Verdi.
Fagforeningen kender ikke noget til hændelsen, lyder det.
/ritzau/AFP
Nr. 769 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:37:28
Milliardkøb kan give hovedpine for bankers it-selskab Tryk Her
Milliardkøb kan give hovedpine for bankers it-selskabDet centrale it-selskab JN Data, der leverer lø...
Nr. 768 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:35:00
Søren Ulrik Thomsen får stor nordisk pris Tryk Her
Nr. 767 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:30:00
Mette Fugl: At være kræftfri – eller måske kræftfri – er ikke det samme som at være rask Tryk Her
Tryk for at læse mere
Bedre end hvad og end hvornår, tænker jeg.
"Ja, men tak," siger jeg alligevel.
Jeg siger ikke, hvad jeg også tænker: "Bedre end dengang jeg var 20 år? Bedre end så mange andre? Bedre end dengang for et år siden, hvor jeg var helt farveløs, skaldet uden bryn og vipper på grund af kemo?"
Nok bedre end dengang jeg som reconvalescent blev udskrevet til, hvad der viste sig at være et præplejehjem og blev tilbudt brun ældremad og ikke kunne klare den korte afstand fra seng til badeværelse. Og helt idiotisk manglede rent tøj. Det havde de ikke på stedet.
Jeg havde slet ikke noget, fordi jeg kom direkte fra hospitalet uden forsyninger. Hvem skulle også have tænkt på det? Men de kunne da hjælpe – som de sagde – med noget fra en udklædningskasse i kælderen. Der var blandt andet lange rober i kunststof med glimmer og bukser med svaj. Det står dårligt til en brækpose og gør det ikke ud for rene trusser. Det var svært.
Men det sværeste var alligevel, at der aldrig, aldrig var nogen, der for alvor spurgte mig om, hvordan jeg havde det. Smerter? Jo, der var en pille. Men svimmelheden, kvalmen, trætheden, hovedpinen, angsten, fortvivlelsen var stort set mit eget problem.
Noget ser alligevel bedre ud. Sundhedsstyrelsen har nu offentliggjort anbefalinger til en "Kræftplan fem". Her er der netop kommet fokus på de fysiske og psykiske udfordringer, der rammer patienter i imaginære venteværelser. Altså dér, hvor tiden går mellem diagnose og behandling og til tusind spørgsmål om fremtiden. Dér hvor alt for mange har invaliderende senfølger. Listen kommer direkte fra Helvede.
I tilfældig rækkefølge, som man siger, drejer det sig om: Nerveskader med utålelige følelsesforstyrrelser i fingre og tæer. Tarmproblemer, tandproblemer, inkontinens, nedsat immunforsvar, anæmi og trætheden, der ikke kan soves væk. Mentalt og intellektuelt nedbrud. Stress, koncentrationsbesvær, initiativløshed, depression, smagsforandringer. Og katastrofetanker. Man er i alarmberedskab med frygt for tilbagefald.
Det skal der gøres noget ved. Flere og mere ensartede tilbud om hjælp til mennesker, der oplever, at det at være kræftfri – eller måske kræftfri – ikke er det samme som at være rask.
For der har manglet noget efter dramaet – chok, diagnose, behandlingstilbud, behandling, kemoterapi, stråling – og en ny hverdag med de rutinemæssige kontakter til læger og hospital.
Hvordan? Man kan føle sig som hovedrolleindehaver i filmen "Groundhog Day" [på dansk hedder filmen "En ny dag truer"], hvor i dag er det samme som i går, og i morgen den samme som i dag. Jeg er glad for konsultationerne, men har det skidt med båndsløjfen: Jamen, det går da. Nej, ikke ulideligt, kun lidt. Appetit? Næh. Søvn? Ikke så nemt. Det ser ellers fornuftigt ud. Vi ser efter næste scanning. Tak.
Og så forfra.
Jeg anklager ikke onkologerne med den livgivende ekspertise og optagethed af selve sygdommen for, at de lader senfølger fylde meget lidt. De har opfyldt kvoten af gode gerninger. Men hvem skal man så tale med? De mange tusinder, der har overlevet eller lever med kræft og senfølger, kan håbe på, at svaret findes i den seneste kræftplan. Der er tale om mennesker, der indimellem bliver i tvivl om værdien af at blive holdt i live, når livskvaliteten føles ringe.
Ensomt? Det er hårdt for familie og mange venner at forstå. De er selv bange, eller også kan de ikke holde ud, at den syge snakker fanden og de nærmeste alle ører af og muligvis stiller for store krav om hensyn.
Der er allerede i dag nationale forskningscentre, der undersøger og klarlægger indsatsen mod senfølger. Stor respekt for det. Desværre er der i det samlede sundhedssystem for mange forsømmelser; altså manglende oplysning om støtte og om de tilbud, der trods alt findes. Det kan være vanskeligt for patienter selv at lede efter, insistere på og opsøge hjælp.
Du ser bedre ud? Jeg ved, det er venligt ment. Jeg er klar over og meget taknemmelig for, at jeg er blevet og bliver behandlet professionelt, dygtigt og omsorgsfuldt, når det gælder selve kræften. Jeg er i live og indtil videre stabil fra scanning til scanning, fra blodprøve til blodprøve. Jeg koster samfundet mange penge. Jeg er privilegeret. Så kan jeg egentlig forlange mere? Det kan og vil jeg.
Det er vigtigt, at der ikke går for lang tid mellem plan og politisk handling, at ressourcer følger de gode intentioner, og at der bliver sat ind med efteruddannelse, så praktiserende læger bliver bedre til at diagnosticere. Og der skal råbes op om den utilstrækkelige opmærksomhed på ny medicin og nye og bedre behandlinger.
Hvis det viser sig, at beslutningstagerne har forstået, at tid er dyrebar for kræftramte, kommer meget til at se rigtig godt ud.
Mette Fugl er journalist og forfatter og var i mange år ansat på Danmarks Radio, blandt andet som udenrigskorrespondent i Bruxelles.
Nr. 766 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:30:00
Kristen kvinde får medhold efter fyring for lgbt-kritiske opslag Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men det kostede hende jobbet som kirkelig medarbejder på en skole i byen Fairford i 2019. Hun klagede over beslutningen, og nu har en appeldomstol i London givet hende medhold. Det skriver BBC.
”Jeg beder for, at dagen i dag vil blive skelsættende for kristne frihedsrettigheder og ytringsfrihed,” sagde hun foran retten, hvor hun var omkranset af tilhængere.
En ankenævnsdomstol gav Kristie Higgs medhold i 2023, men sagen blev sendt til en domstol, der på ny skulle tage stilling til sagen. En proces, som domstolen i London nu har kaldt ”diskriminerende". Det var unødvendigt, lød det.
Hendes kritik på de sociale medier koncentrerede sig hovedsageligt om undervisningen i ”flydende kønsidentitet” og legitimeringen af homoseksuelle ægteskaber, skriver BBC.
Hun havde blandt andet delt et opslag om lgbt-undervisning på sin egen søns skole – og ikke den, hun selv var ansat på – og tilføjet teksten ”hjernevasker vores børn”. I et andet opslag skrev hun, at man ”undertrykker kristendommen og fjerner den fra offentligheden”.
Skolens egen forklaring på, at hun blev fyret, var, at hendes opslag på sociale medier kunne skade skolens omdømme. Den påstand afviste dommerne dog og påpegede, at Kriste Higgs ikke havde sagt noget lignende på arbejdet eller udvist diskriminerende holdninger i sin behandling af elever.
Andre har også været kritiske over for at lade utraditionelle kønsopfattelser fylde i skolerne i Storbritannien. I 2023 blev den evangelikale kristne lærer Joshua Sutcliffe frataget retten til at undervise, fordi han omtalte en elev som pige, selvom denne opfattede sig selv som en dreng.
Han lagde sag an mod den statslige organisation Teaching Regulation Agency, der havde frataget ham autorisationen. Men landsretten Old Bailey i London stadfæstede afgørelsen året efter og slog fast, at man som lærer har en forpligtelse til ”at respektere og fejre elevernes personlige autonomi”.
Nr. 765 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:18:00
Meldt til politiet: Håndværkere udsat for farlig asbest Tryk Her
Nr. 764 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:08:47
Mand blev skåret i ansigtet med machete under drab Tryk Her
Tryk for at læse mere
En ung mand blev stukket flere gange i ansigtet og på kroppen med en machete og afgik ved døden i en lejlighed i Hvidovre natten til fredag 3. januar.
Sådan beskrives mandens død i en sigtelse mod en 20-årig mand, der er sigtet for manddrab og torsdag varetægtsfængsles i fire uger.
Det er en dommer i Retten i Glostrup, der har afgjort, at den 20-årige skal fængsles.
Det var en borgers henvendelse om støj, der førte politiet på sporet af sagen.
Betjente rykkede ud som reaktion på anmeldelsen om larm fra en lejlighed på Arnold Nielsens Boulevard.
I lejligheden blev den unge mand fundet livløs. Kort efter blev han erklæret død.
Uden for lejligheden fandt betjentene en kvæstet mand - den 20-årige sigtede.
Han var angiveligt sprunget ud fra lejligheden på tredje sal.
Da den 20-årige kommer ind i retssalen og sætter sig ved siden af sin forsvarer, ryster han på højre hånd.
Hånden afslører flere steder, hvor manden er blevet syet for sine skader.
Han taler langsomt og tager sig flere gange til ryggen.
Den 20-årige blev hårdt kvæstet efter faldet og er i et længere stykke tid blevet behandlet på et hospital.
På grund af sine skader blev manden efter anholdelsen varetægtsfængslet in absentia - han var ikke selv til stede ved retsmødet.
Torsdag var han frisk nok til at møde i retten og her fik han at vide, at han skal varetægtsfængsles i fire uger frem til 13. marts.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning trods protester fra den fremmødte presse.
- Der er mange efterforskningsskridt, der mangler, lød det fra anklageren, der tilføjede, at sigtede endnu ikke er blevet afhørt.
Der kom ikke nærmere frem omkring forholdet mellem den unge mand og den 20-årige, inden dørene blev lukket.
Den 20-årige nægter sig skyldig.
/ritzau/
Nr. 763 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:06:00
EU's udenrigschef om USA's taktik: 'Enhver aftale bag vores ryg vil ikke fungere' Tryk Her
Nr. 762 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:04:53
Bavarian-topchef om vaccinehåb: Vil være mere aggressiv Tryk Her
Bavarian-topchef om vaccinehåb: Vil være mere aggressivFredag kan blive startskuddet for et nyt væks...
Nr. 761 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:04:00
Mudder spærrede motorvejen ved Aarhus Tryk Her
Nr. 760 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:03:21
EU’s generaladvokat sender den danske ghettolovgivning til tælling Tryk Her
“Den danske lovgivning om almene boliger i omdannelsesområder udgør direkte forskelsbehandling på grund af etnicitet” … Så klar er talen hos EU-domstolens generaladvokat i en foreløbig udtalelse over den danske ghettolovgivning. Dermed er der lagt en bombe under hele den danske ghettolovgivning. Det afgørende kriterium, for om et alment boligområde kan blive stemplet som en …
Nr. 759 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 14:00:04
Mæglere redder våbenhvile i Gaza fra kollaps efter stor usikkerhed Tryk Her
Tryk for at læse mere
Indsatsen ser ud til at have givet pote.
De seneste dage har mæglere arbejdet i døgndrift for at forsøge at redde våbenhvilen i Gaza, som har hængt i en tynd tråd.
Den er foreløbig forløbet som planlagt med løbende udveksling af israelske gidsler og palæstinensiske fanger.
Men et kollaps har været tæt på.
Siden en talsperson fra Hamas tidligere på ugen sagde, at den militante palæstinensiske bevægelse ville droppe næste frigivelse af gidsler lørdag, har der været usikkerhed.
Ifølge Hamas har Israel brudt sig mod betingelserne i aftalen.
Men udmeldingen har skabt stærke reaktioner og fået flere til at frygte, at våbenhvilen, der kom i stand efter mere end 15 måneders kampe i Gaza, ville gå i opløsning.
Israel har indkaldt reservister fra militæret. Det er for at stå klar, hvis Hamas ikke som aftalt udleverer tre israelske gidsler lørdag, skriver Reuters.
Hvis Hamas ikke overholder deadlinen, vil Israel genoptage den "intense bekæmpelse" af Hamas i Gazastriben, har premierminister Benjamin Netanyahu sagt.
USA's præsident, Donald Trump, som er Israels vigtigste allierede, har også blandet sig. Han har sagt, at "helvede vil bryde løs", hvis ikke alle gidsler bliver løsladt lørdag.
Han tilføjede dog, at det er hans eget synspunkt, og at "Israel kan vælge at gøre det anderledes".
Torsdag morgen var der efter intense mæglinger hvid røg.
Ifølge palæstinensiske kilder og israelske medier er der enighed om, at tre israelske gidsler vil blive løsladt lørdag som aftalt, så våbenhvilen kan bestå.
Og et egyptisk statsmedie bekræftede torsdag middag, at mæglere fra Qatar og Egypten var "overkommet forhindringerne", der stod i vejen for en fortsættelse af aftalen.
De to arabiske lande har spillet en nøglerolle som mæglere i løbet af konflikten og var med til at få våbenhvilen, der trådte i kraft 19. januar, på plads.
Også Hamas bekræftede torsdag, at gruppen vil fortsætte med at overholde aftalen. Herunder ved at frigive de næste gidsler inden for den aftalte tidsramme.
- Vi er ikke interesserede i et kollaps af våbenhvilen i Gazastriben. Vi er opsatte på at implementere den og sikre, at besættelsesmagten (Israel, red.) lever fuldt op til den, sagde talsperson Abdel-Latif al-Qanoua ifølge Reuters.
- Udtalelser med trusler og intimidering fra Trump og Netanyahu bidrager ikke til at implementere aftalen.
Udvekslingen af israelske gidsler for palæstinensiske fanger lørdag er den sjette af slagsen under våbenhvilen.
Den er stadig i sin første fase. Små grupper af israelske gidsler er løbende blevet udvekslet for større grupper af palæstinensere fængslet i Israel.
De to parter er endnu ikke nået til enighed om, hvordan den næste fase af våbenhvilen skal finde sted. Ej heller, hvornår den skal begynde.
Anden fase skal efter planen omfatte frigivelse af alle resterende gidsler, en permanent våbenhvile og fuldstændig israelsk tilbagetrækning.
En tredje og sidste fase skal omfatte, at alle lig bringes tilbage. Og at Gazas genopbygning skal begynde.
/ritzau/
Nr. 758 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 13:54:00
Fodboldstadion i Aarhus bliver igen mange millioner dyrere Tryk Her
Nr. 757 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 13:53:13
Norwegian skal spare efter tungt dyk i indtjening Tryk Her
Norwegian skal spare efter tungt dyk i indtjeningDet er en noget mere forsigtig Norwegian-topchef, d...
Nr. 756 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 13:39:16
DLG kunne være kommet ud af Biocirc uden tab Tryk Her
DLG kunne være kommet ud af Biocirc uden tabDLG’s kritiserede investering i biogasselskabet Biocirc,...
Nr. 755 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 13:28:27
EU's udenrigschef advarer USA mod aftale uden Ukraine og Europa Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA's præsident, Donald Trump, lægger an til direkte forhandlinger med Ruslands præsident, Vladimir Putin, om fred i Ukraine.
Men enhver aftale uden Ukraine og Europa er dømt til at slå fejl. Det mener EU's udenrigschef, Kaja Kallas.
Torsdag gik hun i usædvanlig klare vendinger i rette med USA's fremfærd i forsøget på at stoppe krigen i Ukraine.
- Enhver aftale bag vores ryg vil ikke fungere, enhver aftale kræver også, at Ukraine og Europa er en del af den, og det er tydeligt, at eftergivenhed også altid slår fejl, siger Kallas ifølge det franske nyhedsbureau AFP.
Udtalelsen faldt til journalister i Nato-hovedkvarteret, hvor der torsdag er møde i Nato-Ukraine rådet.
Kaja Kallas var allerede i sin tidligere rolle som Estlands premierminister kendt som en af høgene i Europa, når det gælder truslen fra Rusland.
Som daværende leder for et af de tre små baltiske lande, advarede hun gang på gang Europa om truslen fra Rusland.
Hun pressede også hårdt på for at få de europæiske Nato-lande til at ruste op, så man kunne hjælpe Ukraine og forsvare Europa.
Den linje fortsætter Kallas kompromisløst i sin nye rolle som EU's udenrigschef.
- Hvis Ukraine beslutter sig for at gøre modstand, så vil Europa komme med nye initiativer for at støtte det, siger Kaja Kallas.
Ligesom Tysklands forsvarsminister Boris Pistorius er hun desuden stærkt kritisk over for USA's forhandlingstaktik.
Her har USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, onsdag fastslået, at Ukraine må opgive territorium og drømmen om Nato-medlemskab for at få en fredsløsning.
- Det er ikke god forhandlingstaktik at give ting væk, før forhandlingerne er begyndt, siger Kaja Kallas.
Samme melding kom fra Boris Pistorius, der mener, at det er en fejl, at USA på forhånd har opgivet Ukraines ønske om Nato-medlemskab.
Vladimir Putin har dog på sin side gjort det klart, at netop Nato-medlemskab er helt udelukket som del af en fredsløsning.
Kaja Kallas er dog bekymret for, at den hurtige fredsaftale, som Donald Trump, lægger op til, vil vise sig ikke at holde.
- Enhver hurtig løsning vil ikke stoppe drabene, siger Kaja Kallas ifølge AFP.
/ritzau/
Nr. 754 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 13:22:00
33-årig løsladt i sag om voldtægt på togtoilet Tryk Her
Nr. 753 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 13:14:19
Partiet Qulleq er godkendt som opstillingsberettiget til martsvalg Tryk Her
Tryk for at læse mere
Valgnævnet har godkendt partiet Qulleq som et opstillingsberettiget parti til det grønlandske parlamentsvalg.
Det oplyser den grønlandske regering, Naalakkersuisut, på hjemmesiden.
Det grønlandske parti har indsamlet nok vælgererklæringer og er onsdag blevet godkendt til at stille op til valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut, 11. marts.
Det helt store tema for partiet er selvstændighed, og det vil de gerne have så hurtigt som muligt.
Partiet blev stiftet i 2023 af tidligere medlemmer fra partierne Siumut og Naleraq, og formanden er Karl Ingemann fra Maniitsoq.
- Vi befinder os i realiteten i mulighedernes land. Vores land giver os masser af ressourcer - både de levende og ikke levende. Men vi bruger dem forkert og afskriver endda os selv fra at bruge dem, siger Ingemann til mediet Sermitsiaq.
Qulleq bliver det sjette opstillingsberettigede parti til det grønlandske valg. Derudover er der tale om de fem partier Inuit Ataqatigiit (IA), Siumut, Naleraq, Demokraterne og Atassut.
Det grønlandske valg blev udskrevet af formanden for Grønlands regering, Múte B. Egede, den 4. februar 2025. Han har været Grønlands landsstyreformand siden 23. april 2021.
Der bliver afholdt parlamentsvalg i Grønland hvert fjerde år. Næste gang er den 11. marts. Et af de helt store omdrejningspunkter for det kommende valg er spørgsmålet om Grønlands selvstændighed.
Selvstændighed er også på dagsordenen for flere andre grønlandske politikere.
Den grønlandske politiker Aki-Matilda Høegh-Dam har meldt sig ud af partiet Siumut, netop fordi hun efterlyste en mere klar tilkendegivelse af, at partiet har Grønlands selvstændighed som en høj prioritet. Hun har siden meldt sig ind i partiet Naleraq.
Ugerne op til det grønlandske valg er ikke gået stille for sig. For nylig har det grønlandske parlament hastebehandlet og vedtaget en lov, der umuliggør anonyme og udenlandske donationer.
Det kommer i kølvandet på, at USA's præsident, Donald Trump, har udtrykt ønske om kontrol over Grønland.
Múte B. Egede har løbende afvist Trumps tilnærmelser og slået fast, at Grønlands fremtid besluttes af grønlænderne. Det samme har statsminister Mette Frederiksen (S) sagt med henvisning til Egede.
/ritzau/
Nr. 752 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 13:14:00
Grønlandsk parti er nu opstillingsberettiget Tryk Her
Nr. 751 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 13:11:59
Mistænkt for voldtægt i regionaltog løslades af dommer Tryk Her
Tryk for at læse mere
En dommer i Roskilde har torsdag løsladt en 33-årig mand, der er sigtet for at have voldtaget en pige på 16 år i et regionaltog.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi om udfaldet af retsmødet, hvor dommeren skulle afgøre, om der er var grundlag for varetægtsfængsling.
Den påståede forbrydelse blev begået i toget 7. januar.
For nylig gik politiet ud til offentligheden i håb om at kunne få kontakt med en bestemt kvindelig passager, der var stået af toget, da det stoppede på Nørreport Station i København.
Den mistænkte blev anholdt onsdag formiddag på sin bopæl på den københavnske vestegn.
Under efterforskningen har politiet blandt andet set på videoovervågning, som har været med til at identificere den 33-årige.
Hans hustru var mødt frem ved retsmødet torsdag formiddag.
Det foregik bag lukkede døre, og mandens forklaring kendes derfor ikke.
Anklagemyndigheden overvejer nu at kære dommerens afgørelse til Østre Landsret, meddeler Midt- og Vestsjællands Politi.
/ritzau/
Nr. 750 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 13:06:35
DR vil undersøge dokumentar og offentliggør detaljer om arbejdet Tryk Her
Tryk for at læse mere
DR fremlægger senere torsdag et dokument, som beskriver processen bag dokumentaren "Grønlands Hvide Guld", som har fået kritik for dens formidling af en milliardomsætning fra en kryolitmine i Grønland.
Det skriver DR i en pressemeddelelse.
Nyhedsdirektør Sandy French siger i pressemeddelelsen, at intentionen med dokumentaren har været, at det skulle skabe debat om Danmark og Grønlands historiske relation.
- Dog må jeg desværre også konstatere, at en stor del af den debat, der er opstået de seneste dage, har handlet om DR's rolle og formidlingen af de økonomiestimater, der fremlægges og diskuteres blandt eksperter i dokumentaren, siger hun.
Det ærgrer hun sig over, lyder det.
I dokumentaren hævdes det, at Danmark har haft en omsætning på op imod 400 milliarder kroner på en kryolitmine i Grønland i nutidskroner.
Kritikere mener, at det i dokumentaren fremstår som om, at det er Danmarks afkast på minen - altså hvad der er tjent.
DR har selv fremhævet, at tallet ikke er "et entydigt facit".
Man kan læse dokumentet om processen på DR.dk senere torsdag, lyder det.
DR vil også igangsætte en grundig gennemgang af processen bag de eksternt producerede dokumentarer.
Det sker med henblik på fremtidig læring, skriver DR.
Undersøgelsen skal være færdig i løbet af februar.
DR skriver også, at man fortsat vil favne kritikere i sin dækning. Der er blandt andet planlagt et særafsnit af "Debatten", som vil gå kritisk til dokumentaren, lyder det.
/ritzau/
Nr. 749 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 13:03:56
Ben & Jerry’s og Magnum-is er på vej på børsen Tryk Her
Ben & Jerry’s og Magnum-is er på vej på børsenHvis alt går efter planen, vil aktier i forretningen b...
Nr. 748 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 13:00:42
Trump tager Putin ved hånden og trækker ham ud af Vestens isolation Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der er ikke varme følelser mellem USA's præsident, Donald Trump, og John Bolton.
Under Trumps første præsidentperiode var Bolton Trumps nationale sikkerhedsrådgiver. Men i september 2019 fyrede Trump Bolton med en besked på Twitter.
Bolton og Trump var uenige, både når det gælder politik og Trumps stil.
Det er de stadig, og Bolton holder sig ikke tilbage med at sende bredsider mod sin tidligere chef.
Heller ikke efter dramatikken sent onsdag, da Trump meddelte, at han har aftalt at mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at drøfte fred i Ukraine og andre ting.
Bolton mener, at Trump har givet alt for store indrømmelser til Putin.
Trump talte kort efter samtalen med Putin med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som ifølge Trump også er med på fredsforhandlinger.
Men Ukraine ser ud til at være slået tilbage, allerede inden forhandlingerne er begyndt.
For kort efter Trumps samtaler sagde Pete Hegseth, USA's nye forsvarsminister, til sine Nato-kolleger i Bruxelles, at Ukraine aldrig bliver Nato-land.
Ukraine skal heller ikke vente en fredsløsning, hvor grænsedragningen bliver som i 2014.
Det var det år, da Rusland annekterede Krimhalvøen.
Og skal soldater fra Nato-lande til Ukraine efter en fredsløsning, bliver de soldater ikke opfattet som Nato-soldater.
Rusland kan altså angribe soldaterne uden at udløse Natos artikel fem.
Det er musketereden om, at et angreb på én er et angreb på alle.
Det er krav, som Putin tidligere har fremsat, og dermed har Putin fået en diplomatisk sejr bare ved at tale i telefon med Trump, skriver BBC fra Moskva.
Joe Biden, Trumps forgænger, kaldte Putin for "en morderisk diktator" og en "simpel forbryder". Trump er anderledes. Han tilbyder Putin "en vej ind fra kulden", skriver BBC også.
Efter Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar 2022 stoppede forhandlinger mellem Rusland på den ene side og Ukraine og Vesten på den anden. Der har siden været iskold luft mellem Putin og Vesten.
Og John Bolton er heller ikke imponeret over, at Trump trækker Putin ud af Kreml og ind i Vestens diplomatiske varme.
- Jeg ved præcis, hvad der er sket, siger Bolton til CNN.
- Præsident Trump har i realiteten givet op over for Putin, allerede inden forhandlingerne er begyndt. De positioner, som forsvarsminister Hegseth fremsatte i Bruxelles - jeg vil blive meget overrasket, hvis Trump ikke fortalte dem til Putin i telefonsamtalen - de udgør betingelser i en fredsløsning, som kunne være skrevet i Kreml, fortsætter Bolton.
- Og måske er de skrevet i Kreml og er spredt via propagandakanaler. Men det er en total kovending for USA's og Nato's holdninger på en række områder.
Bolton tilføjer, at Putin ikke vil forhandle med præsident Zelenskyj
- Han mener, at han kan få mere ud af Trump, og det har han ret i.
Der er flere kritikere. Michael McFaul var ambassadør i Rusland under præsident Barack Obama.
- Hvorfor giver Trump-administrationen gaver til Putin - ukrainsk land og intet Nato-medlemskab til Ukraine - inden forhandlingerne er begyndt?, skriver han på X.
- Jeg har forhandlet med russerne. Man giver dem aldrig noget gratis.
I Rusland udlægges Trump-Putin-samtalen som en stor sejr for Kreml.
Dmitrij Medvedev, tidligere russisk præsident og nu næstformand for Ruslands magtfulde sikkerhedsråd, siger, at samtalen viser, at håb i Vesten om at besejre Rusland aldrig kan opfyldes.
- Der er ikke, og der kan ikke være, et hovedland og en overordnet regent på kloden, siger han ifølge Reuters.
- Denne lektie bør læres af den arrogante amerikanske elite.
- Det er umuligt at bringe os i knæ. Jo hurtigere, vore modstandere erkender dette, jo bedre.
Han noterer også, at Europa er på sidelinjen. At Europa ikke blev konsulteret om samtalen mellem Trump og Putin, skriver Tass.
- Europas tid er forbi. Europa er svag, grim og ubrugelig.
På Børsen i Moskva var det toneangivende indeks midt på eftermiddagen torsdag lokal tid steget med 6,4 procent på grund af Trump-Putin-samtalen, skriver Reuters.
Rublen, Ruslands valuta, var oppe med 3,4 procent og på sit højeste niveau over for dollaren siden september i fjor.
/ritzau/
Nr. 747 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 12:57:30
Rekordår i Tivoli Friheden i Aarhus Tryk Her
Rekordår i Tivoli Friheden i AarhusTivoli Friheden i Aarhus satte flere rekorder sidste år. Besøgsta...
Nr. 746 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 12:50:00
Ny vurdering i EU: Den danske 'ghetto-lov' forskelsbehandler på baggrund af etnicitet Tryk Her
Det er forskelsbehandling, når dansk lovgivning blandt andet bruger etnicitet som argument for at rive boliger ned i udsatte boligområder, vurderer generaladvokaten i EU.
Nr. 745 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 12:48:00
Sag om fatal træfældning skal for landsretten Tryk Her
Nr. 744 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 12:45:11
Ukraines forsvarsminister lover at fortsætte kampen med støtte fra USA Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA støtter fortsat Ukraine militært. Og Ukraine vil fortsætte kampen mod de russiske invasionsstyrker.
Det siger Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov. Udmeldingen kommer, forud for møde i Nato-Ukraine rådet i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.
Her har Ukraine ellers modtaget en serie nedslående beskeder fra Nato-alliancens stærkeste land.
Onsdag fastslog USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, at Ukraine må afgive territorium til Rusland for at få fred.
Også drømmen om Nato-medlemskab må Ukraine droppe i en fredsløsning. Og USA vil ikke sende tropper til Ukraine som del af en fredsskabende mission, fastslog Hegseth.
- Vi havde et godt møde i går. I dag vil vi fortsætte samtalerne, lyder det diplomatisk fra den ukrainske forsvarsminister.
Selv om Pete Hegseth onsdag også fastslog, at Europa fremover skal stå for den "overvældende" del af støtten til Ukraine, så bakker USA fortsat Ukraine op i den militære kamp mod Rusland, siger Umerov.
- Vi ser, at alle allierede er med os. Det gælder også USA, som fortsat yder sikkerhedsassistance. Nato overtager koordineringen af hjælpen og træningen af ukrainske soldater. Det er vi taknemmelige for.
- Så på dette tidspunkt er beskeden, at vi fortsætter. Vi er stærke, og vi er i stand til at levere, siger Rustem Umerov.
Natos generalsekretær, Mark Rutte, fastslår, at Ukraine fortsat vil modtage militær støtte.
- Vi skal sørge for, at Ukraine er i den bedst mulige position, når fredsforhandlingerne begynder.
- Og så skal vi sikre, at når fredsforhandlingerne slutter, så skal resultatet være holdbart. Putin skal aldrig igen forsøge at tage én kvadratkilometer af ukrainsk territorium, siger Mark Rutte.
For at nå derhen skal Nato-landene fortsætte deres militære støtte til Ukraine, siger Mark Rutte.
Han fremhæver, at Nato-landene sidste år overgik deres egen mål for den militære støtte til Ukraine, der lød på 40 milliarder euro. Sidste år fik Ukraine ifølge Rutte støtte for 50 milliarder euro.
Det svarer til mere end 370 milliarder kroner.
/ritzau/
Nr. 743 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 12:28:59
Langt færre breve får PostNord Danmarks omsætning til at falde Tryk Her
Tryk for at læse mere
Brevforretningen hos PostNord Danmark har lidt, efter at der ved årsskiftet sidste år blev indført en ny postlov.
I fjerde kvartal af 2024 faldt selskabets brevmængder isoleret set med 44 procent sammenlignet med den tilsvarende periode året før. Det viser årsregnskabet torsdag.
Det har været medvirkende til, at selskabets omsætning for hele 2024 er faldet med seks procent til 7,8 milliarder svenske kroner svarende til 5,1 milliard danske.
- Digitaliseringstrenden og faldet i indenlandsk brevpost er accelereret i kølvandet på Danmarks nye postlov, skriver PostNord i sit regnskab.
Postloven har haft til hensigt sikre fri konkurrence på postmarkedet. Den har fjernet den årlige millionstøtte, som PostNord har fået for at sikre udbringning af breve og pakker i hele landet.
Af regnskabet fremgår det også, at selskabets danske forretning har indkasseret et driftsunderskud på 620 millioner svenske kroner i 2024.
Det er sket, til trods for at man har formået at vende millionunderskud til millionoverskud i årets sidste to kvartaler.
En nedskrivning på 598 millioner svenske kroner i andet kvartal blev en dyr omgang. Havde det ikke været for den, var PostNord Danmarks driftsresultat tæt på overskud for hele året.
Nedskrivningen var en konsekvens af postloven, som altså skabte usikkerhed om selskabets brevforretning.
I stedet har man sat sig for at tjene penge på pakkeforsendelser i stedet.
Kim Pedersen, der er administrerende direktør i PostNord Danmark, kan glæde sig over, at pakkemængderne voksede ti procent i fjerde kvartal.
Samlet set kom koncernen, der blandt andet også opererer i Sverige, Norge og Finland, ud af 2024 med et driftsoverskud på 135 millioner svenske kroner.
/ritzau/
Nr. 742 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 12:18:00
Folketinget fraråder, at politikere og partiansatte bruger kinesisk chatbot Tryk Her
Nr. 741 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 11:54:47
Anklager vil have længere straf for dødelig træfældning Tryk Her
Tryk for at læse mere
I en sag om uagtsomt manddrab ved fældningen af et træ ved Sorø ønsker anklagemyndigheden en hårdere straf end den, der blev udmålt af byretten 24. januar.
Statsadvokaten i København oplyser til Ritzau, at man har anket dommen til Østre Landsret for seks unge mænd.
Retten i Næstved fastsatte straffe på mellem et år og et år og to måneder. Seks måneder blev gjort ubetinget og skal altså afsones.
De blev fundet skyldige i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
Mændene fældede et træ kort efter midnat 13. marts sidste år ud over en uoplyst landevej i Sorø.
Træet var et 35 meter højt grantræ med en stamme på en diameter på 116 centimeter.
Det ramte en bil, og en 55-årig efterskolelærer afgik ved døden med det samme.
Det var to af de dømte, der hovedsageligt stod bag træfældningen. Den ene - en 20-årig - skar i træet med en motorsav, mens en 21-årig bankede kiler i med en økse.
Straffen, som Retten i Næstved udmålte til mændene i januar, var lavere end anklager Charlotte Skovmands påstand.
Hun mente, at den 20-årige skulle straffes med to år og tre måneders fængsel. Straffene for de fem andre skulle lyde på mellem et år og seks måneder og to år.
Retten lagde i dommen vægt på, at mændene med deres træfældning bevidst satte sig over andres sikkerhed.
Derudover mente retten, at det havde været en fælles beslutning blandt de seks at fælde træet.
Mændene forklarede under retssagen, at det ikke var deres hensigt, at nogen skulle komme til skade. De så deres handlinger som drengestreger og forklarede, at de ville lave ravage.
Få timer inden træfældningen 13. marts fældede de unge mænd også et træ ud over en vej i Slagelse.
Her var der ingen, der kom til skade. De blev dømt for hærværk i dette forhold.
/ritzau/
Nr. 740 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 11:41:03
Folketinget fraråder brug af kinesisk chatbot på Folketingets enheder Tryk Her
Tryk for at læse mere
Folketingsmedlemmer, partiansatte og ansatte i Folketinget fraråder at bruge den kinesiske chatbot DeepSeek på computere, telefoner og tablets, som de har fået udleveret af Folketinget.
Det har Folketingets Præsidium besluttet.
Anbefalingen skyldes et forsigtighedshensyn. Det fremgår af en mail fra Folketingets Administration, som Ritzau har set.
Det gælder for alle, som har en mobil enhed, der er udleveret af Folketinget, lyder det.
Udmeldingen kommer, kort efter at det norske parlament, Stortinget, har besluttet at forbyde brugen af den kinesiske chatbot, på enheder, som har adgang til parlamentets systemer.
I Norge skyldes beslutningen, at den nationale sikkerhedsmyndighed NSM har advaret norske virksomheder mod at have chatbotten på enheder, som har adgang til arbejdsrelaterede systemer.
DeepSeek kan sammenlignes med den populære chatbot ChatGPT fra OpenAI. De benytter sig af kunstig intelligens til at svare på brugernes spørgsmål.
Den er gratis at bruge, og den har på kort tid markeret sig som en mulig konkurrent til ChatGPT.
Der er dog også bekymringer om, hvordan det kinesiske program bruger de personlige oplysninger, som den indsamler i forbindelse med brug af appen.
Tidligere har Folketinget frarådet brugen af appen TikTok, hvis moderselskab er ByteDance, der er grundlagt i Kina.
Dengang kom der en anbefaling fra Center for Cybersikkerhed, som hører under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om, at ansatte i staten ikke skulle have det sociale medie installeret på tjenstlige enheder.
/ritzau/
Nr. 739 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 11:39:00
LIVE Bil kørt ind i menneskemængde i Tyskland Tryk Her
Mindst 28 er kommet til skade.
Nr. 738 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 11:28:00
Bil kører ind i menneskemængde og sårer flere i München Tryk Her
Tryk for at læse mere
På det sociale medie X skriver Münchens politi, at der er en stor politiindsats i gang i området ved gaderne Seidelstrasse og Dachauer Strasse i det centrale München.
Bilens fører er blevet tilbageholdt, skriver politiet.
Det fremgår ikke, hvor mange der er kommet til skade. Ifølge det tyske medie Bild er der tale om 15 mennesker.
Det er for nuværende uklart, hvad de nærmere omstændigheder er.
/ritzau/
Nr. 737 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 11:27:12
Tiltalt nægter indespærring og gruppevoldtægt af 37-årig kvinde i Aarhus Tryk Her
Tryk for at læse mere
En 33-årig mand nægter at have holdt en 37-årige kvinde indespærret i mandens lejlighed på Langenæs Allé i Aarhus og udsat hende for voldtægt.
Det fremgår, da den tiltalte torsdag formiddag afgiver forklaring i Retten i Aarhus.
Han forklarer, at han havde samleje med kvinden, men at det skete med kvindens accept.
- Jeg havde egentlig ikke lyst. Men hun begyndte at røre ved mig og trak mig over i sengen, lyder det fra manden.
Han er iført en mørk skjorte og har mørkt, krøllet hår.
Manden anklages for sammen med to medgerningsmænd at have holdt kvinden indespærret i seks timer søndag 17. august sidste år.
Kvinden blev fysisk tilbageholdt og mændene udsatte hende på skift for voldtægt, fremgår det af anklageskriftet.
Det skete på trods af, at kvinden ifølge anklageskriftet græd og strittede imod.
De to formodede medgerningsmænd har været internationalt efterlyst siden september sidste år.
Den 33-årige mand forklarer, at han kender de to mænd. De havde været i byen sammen, og efter byturen mødte de kvinden, som ingen af dem kendte på forhånd.
De besluttede sig sammen for at fortsætte festen i den tiltaltes lejlighed og købte forinden en flaske vodka og to kasser øl, forklarer han.
Den 33-årige mand kan ikke huske, hvad der skete, efter at han selv havde haft samleje med kvinden.
Han fortsatte med at drikke og faldt i søvn, forklarer han.
Ud over voldtægt og frihedsberøvelse er mændene er også tiltalt for at have filmet overgrebene.
Dommeren og de to domsmænd skal nu høre kvindens forklaring om, hvad der fandt sted den pågældende dag mellem klokken 7 og klokken 13.10.
Det sker for lukkede døre af hensyn til den forurettede kvinde.
Bistandsadvokat Helle Hald anmoder også om, at den tiltalte føres væk fra retssal 10 og placeres i et lytterum, hvor han kun kan høre, men ikke se ofret.
- Hun er meget påvirket af sagen. Hun står lige nu uden for døren og græder. Jeg kan være bekymret for, om hun er i stand til at afgive forklaring, hvis den tiltalte er til stede, argumenterer bistandsadvokaten.
Den 33-årige mand accepterer at blive ført i lytterum, mens kvinden afgiver forklaring.
Specialanklager Jesper Rubow kræver den 33-årige idømt fængselsstraf og udvist af Danmark.
Yderligere tre vidner skal afgive forklaring i sagen. Der forventes at falde dom i sagen 19. februar.
/ritzau/
Nr. 736 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 11:25:55
Bil kører ind i menneskemængde og kvæster mindst 28 i München Tryk Her
Tryk for at læse mere
En bil er kørt ind i en gruppe mennesker og har kvæstet mindst 28 personer i det centrale München.
Det oplyser politiet i den tyske by tidligt torsdag eftermiddag.
Påkørslen skete torsdag formiddag, og myndighederne mistænker, at der er tale om et angreb.
Det siger premierministeren i den sydtyske delstat Bayern, hvor München er hovedstad.
Føreren af bilen er blevet tilbageholdt. Der er tale om en 24-årig asylansøger fra Afghanistan, har politiet oplyst.
Brandvæsnet har tidligere sagt, at flere af de involverede er hårdt kvæstet, hvoraf nogle af dem er i en livstruende tilstand.
Ifølge byens borgmester, Dieter Reiter, er der børn blandt de kvæstede.
- Politichefen har netop informeret mig om, at et køretøj kørte ind i en gruppe mennesker, og desværre blev mange mennesker kvæstet, inklusive børn.
- Jeg er dybt chokeret. Mine tanker går til de tilskadekomne, siger borgmesteren til det tyske medie Bild.
Der har ikke været meldinger fra myndighederne om dræbte personer.
Siden hændelsen torsdag formiddag har der været en stor politiindsats i gang i området ved gaderne Seidelstrasse og Dachauer Strasse, som ligger i midten af München.
Det lokale medie BR skriver, at de kvæstede personer tilsyneladende var i gang med at afholde en demonstration i forbindelse med en strejke i fagforeningen Verdi.
Fagforeningen kender ikke noget til hændelsen, lyder det.
Billeder fra stedet viser en hvid Mini Cooper. Dens forrude og tag er ødelagt, og den ene forlygte er smadret.
Bild har erfaret, at bilen accelererede og derefter kørte ind i menneskemængden. Hvad der gik forud, står ikke klart, skriver mediet.
Flere vidner siger ifølge AFP, at de så politiet skyde mod bilen, hvorefter politiet anholdte en mand.
Flere politiske ledere ventes senere torsdag at ankomme til München, hvor der fredag afholdes en sikkerhedskonference.
Det er blandt andet Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og USA's vicepræsident, J.D. Vance, der efter planen kommer torsdag.
Konferencen afholdes omkring 1,5 kilometer fra det sted, hvor påkørslen torsdag formiddag er sket.
Det er sket flere gange i Tyskland i de senere år, at biler er kørt ind i større grupper af mennesker.
I december kørte en bil ind i en menneskemængde på et julemarked i byen Magdeburg. Seks mennesker mistede livet, og knap 300 blev såret.
Angrebet i Magdeburg skete, otte år efter at en lastbil kørte ind i et julemarked i den tyske hovedstad, Berlin. Her blev 12 personer dræbt.
/ritzau/Reuters
Nr. 735 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 11:25:12
Forurettet folketingsmedlem: Afpresning virkede planlagt Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et folketingsmedlem, der er forurettet i en sag, hvor en 30-årig kvinde blandt andet er tiltalt for ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse mod ham, siger i retten torsdag, at han mener, at kvinden fra starten af deres relation havde planlagt at afpresse ham.
Den tiltalte og folketingsmedlemmet kom i kontakt på datingplatformen Tinder i foråret sidste år og skrev sammen i en uge, inden de mødtes hjemme hos politikeren.
Hun kom hjem til ham efter midnat, og de havde sex. Næste morgen forlod kvinden lejligheden.
Den følgende dag svarede politikeren ikke på kvindens beskeder.
Sent om aftenen sendte kvinden ifølge politikeren ham en besked, der indeholdt intime billeder, han havde sendt hende på det sociale medie Snapchat.
Folketingsmedlemmet forklarer i Københavns Byret torsdag, at kvinden truede med at dele billederne, og at hun sagde, at hun havde optaget deres korrespondance.
- Det går op for mig, at hun har planlagt det her fra starten. Hun har optaget det her og planlagt at have de her ting på mig, siger han.
Han siger også, at de to havde en klar aftale om, at det, de sendte til hinanden, ikke skulle ses af andre.
Kvinden er blandt andet tiltalt for ulovlig tvang ved at have truet med at dele intime detaljer om manden, hvis han ikke mødtes med hende på en café, aftenen efter at de havde sex.
Det skal hun blandt andet havde gjort ved at skrive "har du en specifik e-mail til din chef jeg skal bruge eller skal jeg bare sende det ud til alle mulige?"
De mødtes på cocktailbaren Café Pulp på Nørrebro i København.
Her forsøgte hun ifølge tiltalen at få politikeren til at gøre sin indflydelse gældende til fordel for en ngo, som kvinden har startet. Det skete ifølge tiltalen også ved at true med at dele private ting.
- Hun føler, at jeg har brugt hende ved at vi har haft sex. Nu kan hun gøre livet surt for mig, men hun kan også lade være, hvis jeg gør noget for hende.
Samtalen på baren sluttede, da folketingsmedlemmet forlod stedet.
Han siger, at han efterfølgende beslutter sig for at melde kvinden til politiet.
- Det er så insisterende en trussel om hævnporno, der virker så planlagt og gennemført, samtidig med det her forsøg på afpresning, siger politikeren i retten.
- Det er i en alvorsgrad, hvor jeg ikke er i tvivl om, at jeg er nødt til at reagere.
Kvinden nægter sig skyldig.
Det forurettede folketingsmedlem er beskyttet af et navneforbud. Det gør det forbudt at gengive oplysninger, der kan identificere ham i en bredere kreds.
/ritzau/
Nr. 734 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 11:22:15
Droner er næste skridt i søgningen på vildfaren zebra Tryk Her
Tryk for at læse mere
En tysk zebra, der slap fri fra Jyllands Park Zoo onsdag, er fortsat på fri fod.
Det oplyser Jyllands Park Zoo.
Det næste skridt i søgningen er, at man udsender droner, der kan fange den vildfarne zebra.
Jyllands Park Zoo skulle onsdag tage imod en ny zebra fra Dortmund.
Sofie Hansen, der er zoolog i Jyllands Park Zoo fortæller, at den nye hanzebra blev introduceret for to hunner, og det skabte tumult.
- Det resulterer altid i en lille smule kamp mellem zebraerne, når de introduceres for nye. De skal lige finde ud af, hvem der bestemmer, siger Sofie Hansen.
- Det resulterede i, at de sparkede til låsen til porten i deres anlæg, og på den måde fik de brækket låsen af, så de kunne slippe ud, fortæller Sofie Hansen.
Alle tre zebraer slap ud, men den ene hun og den nye han blev hurtigt skudt med bedøvelsespile. Det er derfor kun den tredje zebra, der er på fri fod.
Zebraen blev onsdag set ved Fjelstervang Skole kun få kilometer fra Jylland Park Zoo. Man ved ikke, hvor den befinder sig nu.
- Vi tror, den gemmer sig i skov eller krat, hvor der ikke kommer så mange mennesker, siger Sofie Hansen.
Hun fortæller, at zoo ser på muligheden for at få udsendt droner, der kan finde den tredje zebra.
- Næste skridt i søgningen bliver, at vi sender droner op, hvis den ikke bliver fundet snart.
Onsdag aften indstillede man eftersøgningen på zebraen, fordi det blev mørkt. Zebraen skal derfor helst findes, inden mørket falder på torsdag.
Der er dog ingen fare for, at zebraen ikke kan klare sig, da den godt kan tåle kulde og kan leve af at spise planter og græs, oplyser Jyllands Park Zoo.
Sofie Hansen beder folk om at hjælpe ved at kontakte Jyllands Park Zoo, hvis man ser zebraen.
Hun tilføjer, at man skal holde god afstand, hvis man ser den, for det er ikke en sød og venlig hest, men et mere vildt dyr. Derfor skal det være personale, der er uddannet i at håndtere den, der fanger den.
/ritzau/
Nr. 733 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 11:22:00
Den nådesløse oprørsleder bag blodbadet i DR Congo: Hvem er Sultani Makenga? Tryk Her
Han er beskyldt for krigsforbrydelser og dømt til døden. Alligevel fortsætter M23-leder Sultani Makenga sin blodige kamp i DR Congo.
Nr. 732 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 11:15:00
Tidligere topdiplomat om Trumps udmeldinger: Det er noget vrøvl at tale om ”den frie verdens ende” Tryk Her
Tryk for at læse mere
”Vi har aftalt, at vores stabe begynder at forhandle med det samme,” skrev præsident Trump på sit eget sociale medie Truth Social onsdag.
Samtidig har den nye amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth understreget, at det militære ansvar først og fremmest ligger på europæernes skuldre.
Meldingerne overrasker ikke Michael Zilmer-Johns, som er tidligere protokolchef i Udenrigsministeriet og har været Danmarks faste repræsentant i Nato. Europæerne er havnet i en anstrengt position, men håbet er ikke ude, mener han.
Hvad tænkte du, da du hørte Trumps planer om at afslutte Ukraine-krigen?
”Det bekræftede det, vi har vidst i et stykke tid. Nemlig at Trump vil forsøge at sætte en stopper for krigen hurtigst muligt. Ukraine risikerer at miste de territorier, som Rusland besatte i 2014, og Zelenskyj skal ikke regne med, at Ukraine bliver optaget i Nato.”
Michael Zilmer-Johns stod i spidsen for at udarbejde rapporten "Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035", der blev fremlagt i 2022. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix Hvilken situation sætter det de europæiske lande i?
Nogle siger, at det er the end of the free world [den frie verdens ende], men det er noget vrøvl. Tanken om, at russerne skulle angribe Europa med for eksempel en invasion af Baltikum, er urealistisk, så længe Nato holder sammen. Hvis USA holder en atomvåbenparaply over Europa, og europæerne leverer den nødvendige oprustning for selv at kunne sørge for sit konventionelle forsvar, tør russerne ikke angribe Nato-lande. Midt i alt det triste er det positivt, at landene i Europa er gået i gang med den nødvendige oprustning.
Kan Nato så også holde sammen?
Det tvivler nogle måske på, fordi kursen fra USA har ændret sig, men det vil jeg vurdere efter meldingerne fra den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, på Nato-mødet i går. På trods af nogle bekymrende udtalelser fra Trump, må vi gå ud fra, at de stadig bakker op om Nato.
Kan de europæiske lande overhovedet påvirke forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland, nu hvor USA skal agere mægler?
Man må nok desværre erkende, at de europæiske landes stemmer ikke har megen vægt lige nu. Omvendt kræver ukrainerne en form for sikkerhedsgaranti, og her har USA peget på en europæisk styrke langs den nuværende frontlinje, og så vil europæerne få noget at skulle have sagt. Det vil også være Europa, der kommer til at holde hånden under ukrainsk økonomi de næste mange år.
Flere betragter Trumps udmelding som en foreløbig sejr for Putin. Hvordan ser du det?
Sådan vil han jo i hvert fald forsøge at fremstille det. Men i virkeligheden vil der være mange i Rusland, der formentlig spørger sig selv: Hvad er det, vi har opnået efter tre års krig? Hundredtusindvis af døde? En smadret økonomi? Og reelt den samme situation i Ukraine, som før invasionen i 2022, hvor Rusland jo havde annekteret Krim og kontrollerede store dele af Donbas via separatister. Man skal også huske på, at Sverige og Finland undervejs er blevet en del af Nato, og det er et strategisk nederlag for Putin. Hvis jeg var Putin, ville jeg holde mig væk fra at åbne vinduer og være meget forsigtig med, hvad jeg drikker af te.
Hvilken ende på forhandlingerne vil være den mest fordelagtige for Europa?
Europa ønsker, at løsningen er så stabil som mulig – så der ikke udbryder nye kampe og krig igen efter 14 dage eller efter et år. Derfor er det afgørende, at de når frem til en aftale, hvor Europa og Ukraine er sikret militært. Det er også afgørende for, at Ukraine ligesom Danmark i 1864 kan begynde at vinde indad, hvad de har tabt udad.
Hvad tror du, at udfaldet bliver?
At det ender nogenlunde, som amerikanerne har skitseret det, og at Putin er klog nok til at acceptere det. Der er jo stadigvæk en mulighed for, at han overspiller sine kort og vil prøve enten at forhindre, at der kommer en international styrke ind, eller at han for eksempel kræver en fuld ukrainsk afvæbning. I den situation kan forhandlingerne bryde sammen, og krigen kan komme til at trække ud længe endnu.
Nr. 731 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 11:02:00
Bil er kørt ind i menneskemængde i München Tryk Her
Flere er såret, og føreren af køretøjet er tilbageholdt, oplyser det lokale politi.
Nr. 730 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 10:48:00
Dansk-norsk samarbejde mod narkohandel har ført til over 1000 års fængsel Tryk Her
Nr. 729 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 10:45:57
Økologien taber markedsandele – men Danmark er stadig verdensmester Tryk Her
Økologien taber markedsandele – men Danmark er stadig verdensmesterØkologien har i en periode med st...
Nr. 728 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 10:40:00
Metroens M3 og M4 holder stille: Teknisk fejl er nu udbedret Tryk Her
Nr. 727 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 10:23:07
Retten til selvbestemmelse forvaltes alene fra Nuuk Tryk Her
Grønland og den grønlandske befolkning er i denne tid brutalt kastet ind på den storpolitiske scene. Trumps gentagne udmeldinger om, at USA ønsker at kontrollere og eje Grønland – om nødvendigt med militære midler – kommer i en situation med store opbrud i det imperialistiske system. Udmeldingerne indgår i USA-imperialismens desperate forsøg på at opretholde sin …
Nr. 726 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 10:22:28
Ulveflok på otte forsvundet sporløst fra Finnskogen i Norge Tryk Her
Tryk for at læse mere
En ulveflok bestående af otte ulve, der har holdt til i Finnskogen i Norge, er forsvundet.
Formentlig er der tale om ulovlig jagt, siger ulveforskeren Petter Wabakken fra Universitetet i Innlandet til NRK.
Hans arbejde går på at observere ulvebestanden i Norge. Det foregår fra efterår til forår, hvor den snedækkede jord gør det nemmere for forskerne at følge dyrenes færden.
Før den sidste sne smeltede i foråret, opholdt flokken sig i et område, der kaldes Rotnareviret.
I efteråret var der intet spor af dem, og de ikke er blevet set hele vinteren. Heller ikke i den svenske del af Finnskogen.
- I de fleste tilfælde hvor en flok bare forsvinder i løbet af et halvt år, så er ulovlig aflivning oftest årsagen, siger Petter Wabakken.
Petter Wabakken tror ikke, at ulvene kan være søgt væk af sig selv. Forældreparret i flokken er normalt stationære, siger han.
Der har været ulve i Rotnareviret siden 1980'erne, skriver det norske nyhedsbureau NTB, som tilføjer, at det er det ældste revir i landet.
Norsk politi har et stykke længere sydpå anholdt seks personer i en sag om ulovlig jagt på rovdyr.
Over for NRK afviser politiet at svare på, om de otte ulves forsvinden har noget med den sag at gøre.
Forskere vurderer, at der sidste år var mellem 74 og 76 ulve i Norge. Lidt under halvdelen af dem opholder sig delvist i Norge og Sverige.
Året før var der mellem 89 og 92 ulve. Det var første gang, at der var blevet observeret færre end 100.
Til sammenligning er der ifølge den seneste opgørelse mellem 60 og 80 ulve i Danmark. De er alle i Jylland.
I Danmark er det ikke tilladt at slå ulve ihjel, fordi de er omfattet af EU-beskyttelse. I Norge reguleres bestanden, og man kan også få tilladelse til at skyde en ulv, hvis den færdes uden for bestemte zoner.
Der er dog også set flere tilfælde af ulovlig jagt på ulve.
Hvorvidt ulve fortsat skal være strengt beskyttet i Danmark har været til debat længe. Senest har minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) i begyndelsen af februar sagt, at der skal tages flere værktøjer i brug til at skræmme ulve væk.
/ritzau/
Nr. 725 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 10:16:00
Dansk lov om parallelsamfund vurderes til at være forskelsbehandling Tryk Her
Tryk for at læse mere
Bedre integration. Det var målet, da et flertal i Folketinget vedtog almenboligloven.
Den var rettet mod parallelsamfund. Håbet var, at man ved at omdanne de hårdest ramte boligområder kunne hjælpe indvandrere til at finde sig bedre til rette i det danske samfund.
Nu styrer lovgivningen dog mod et europæisk nederlag på grund af forskelsbehandling.
Det står klart, efter at EU-Domstolens generaladvokat torsdag kom med et forslag til afgørelse sagen.
Forslaget er ikke den endelige afgørelse, men det bliver ofte fulgt af EU-Domstolen.
Ifølge forslaget til afgørelse er den danske lovgivning udtryk for "direkte forskelsbehandling" på grund af etnicitet.
Dermed er Danmark med andre ord ifølge forslaget til afgørelse på kant med EU-direktivet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.
Udmeldingen fra generaladvokaten kommer, efter at Østre Landsret har bedt om en afklaring på, om den danske lov er forenelig med direktivet.
Anmodningen fra Østre Landsret skyldes to sager ved domstolen.
Her er netop spørgsmålet om forskelsbehandling omdrejningspunktet. Sagerne drejer sig om, at beboere er blevet opsagt eller genhuset fra almene boliger i Mjølnerparken på Nørrebro og i Schackenborgvænge i Ringsted.
Beboerne har lagt sag an mod Boligministeriet, fordi de mener, at der er tale om forskelsbehandling.
Den vurdering får de opbakning til fra generaladvokaten.
Eddie Omar Rosenberg Khawaja er advokat for beboerne fra Mjølnerparken. Han er tilfreds med generaladvokatens afgørelse.
- Vi er jo meget tilfredse med, at generaladvokaten en til en har fulgt de argumenter, vi har fremført om, at det her ikke er et neutralt kriterie. Det er udtryk for forskelsbehandling på baggrund af etnisk oprindelse, siger han til Ritzau.
I forslaget til afgørelse slår generaladvokaten ned på den danske lovgivnings opdeling i "vestlige" og "ikkevestlige" indvandrere og deres efterkommere.
Den opdeling er ifølge generaladvokaten baseret på "etnisk oprindelse".
Med det udgangspunkt mener generaladvokaten, at Danmark stiller den etniske gruppe "ikkevestlige" indvandrere i en "sårbar situation".
Det skyldes, at lovgivningen sætter spørgsmålstegn ved "sikkerheden af deres ret til en bolig".
- Det medfører en ringere behandling af disse personer i forhold til lejere i andre kvarterer, der befinder sig i en sammenlignelig situation, hvor størstedelen af befolkningen er af "vestlig" oprindelse, hedder det.
Generaladvokaten mener også, at den danske lovgivning "stigmatiserer" den etniske gruppe.
Det "mindsker snarere end øger deres chancer for at blive integreret" i det danske samfund, mener generaladvokaten.
/ritzau/
Nr. 724 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 10:10:59
C25-topchefer får klimabonusser – selvom deres udledning stiger Tryk Her
C25-topchefer får klimabonusser – selvom deres udledning stigerSpidserne i nogle af landets største...
Nr. 723 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 10:10:13
Nyuddannede i København kommer hurtigst i job Tryk Her
Nyuddannede i København kommer hurtigst i jobI hovedstadsområdet kan nyuddannede hurtigere komme i a...
Nr. 722 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 10:10:00
Forskere på DTU har stillet skarpt på takeaway: Så sjældent bør du spise det Tryk Her
En ny stor rapport lavet for Fødevarestyrelsen giver et uhyre detaljeret indblik i indholdet af takeaway.
Nr. 721 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 10:06:00
To mistænkte for gruppevoldtægt er stukket af og efterlyst internationalt Tryk Her
Nr. 720 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 10:03:00
Danmark ligger øverst i Nato-opgørelse af støtte til Ukraine Tryk Her
Nr. 719 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 09:41:51
To mænd mistænkt i sag om gruppevoldtægt er internationalt efterlyst Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et seks timer langt mareridt udspillede sig 17. august sidste år i en lejlighed på Langenæs Allé i Aarhus.
Her blev en 37-årig kvinde frihedsberøvet og udsat for gruppevoldtægt af tre mænd, fremgår det af et anklageskrift mod en af mændene, en 33-årig mand.
Han er torsdag den eneste af mændene på anklagebænken i Retten i Aarhus.
De to formodede medgerningsmænd mænd er internationalt efterlyst, oplyser specialanklager Jesper Rubow, da han præsenterer sagen i retten.
- De er stukket af fra Danmark. De er varetægtsfængslet in absentia (uden at de har været til stede, red.) og er eftersøgt både i Danmark og i udlandet, siger anklageren.
Kvinden blev ifølge anklageskriftet klædt af og fastholdt på sengen.
Mændene skal herefter i flere tilfælde på skift have tvunget sig til samleje og andet seksuelt forhold end samleje med kvinden, selv om hun ifølge anklageskriftet græd og strittede imod.
De seksuelle overgreb blev ifølge anklageskriftet filmet af den 33-årige og de to formodede medgerningsmænd.
Den tiltalte – en slank mand med mørk skjorte og mørt hår – nægter sig skyldig.
Det oplyser den tiltaltes forsvarsadvokat.
Manden blev anholdt kort efter hændelsen i august sidste år og har siddet varetægtsfængslet siden.
To andre mænd blev anholdt samtidig med den 33-årige mand. Men de to blev kort tid efter løsladt, da politiet ikke mente, der var grundlag for at opretholde varetægtsfængslingen.
I september efterlyste Østjyllands Politi to andre formodede medgerningsmænd.
Det er de to mænd, der sammen med den 33-årige ifølge anklageskriftet har frihedsberøvet og voldtaget kvinden i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse, som det hedder i anklageskriftet.
Fire vidner skal afgive forklaring i sagen torsdag, herunder den forurettede kvinde.
Der forventes at falde dom i næste uge.
/ritzau/
Nr. 718 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 09:34:35
Nato-beregning viser at Danmark topper i støtte til Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA lægger i disse dage et tungt pres på de europæiske Nato-lande for at tage mere ansvar for den militære støtte til Ukraine.
Danmark har dog ikke noget at skamme sig over i den forbindelse, mener forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Han henviser til en ny beregning fra Nato, som ifølge den danske forsvarsminister viser, at Danmark målt i procent af bruttonationalproduktet ligger øverst i alliancen i forhold til militær støtte til Ukraine.
- Det er i mine øjne et tydeligt udtryk for, at Danmark støtter Ukraine, så længe der er behov for det. Og det er en støtte, vi fra dansk side kan være stolte af, siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.
Pressemeddelelsen blev udsendt, få minutter efter at USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, endnu en gang satte en skræk i livet på de europæiske Nato-lande.
På vej ind til Nato-forsvarsministrenes møde i Bruxelles sagde Hegseth torsdag morgen, at Europa skal indstille sig på at bruge markant mere på forsvar.
Ellers vil man ikke have styrken til at stå op mod Ruslands krigsmaskine og forsvare sig selv:
- Krigen i Ukraine og Ruslands aggression er et wake up call. Derfor har præsident Trump opfordret til øgede forsvarsudgifter, og til at europæiske Nato-lande indser, at dette er en akut og reel trussel mod kontinentet, sagde Pete Hegseth.
NATO-landene besluttede i 2014 en målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.
Det er dog først efter Ruslands invasion af Ukraine, at mange Nato-lande - inklusive Danmark - begyndte at leve op til målsætningen.
Men den mere end ti år gamle Nato-målsætning er ikke længere nok, mener Pete Hegseth.
- Når det kommer til forsvarsudgifterne, så er to procent ikke nok. Tre procent, fire procent og ultimativt fem procent, som præsident Trump taler for, er afgørende.
- Der er en russisk krigsmaskine. Den har forsøgt at tage mere og mere land i Ukraine. At stå imod den er et vigtigt europæisk ansvar, og USA har selvfølgelig været der i lang tid også, sagde Pete Hegseth på vej ind til mødet.
Onsdag etablerede Hegseth desuden et tungt pres på de europæiske Nato-lande, med kravet om at de skal levere den "overvældende" andel af finansieringen til Ukraine.
Det bliver et emne på torsdagens møde, forventer Troels Lund Poulsen, der repræsenterer Danmark på Nato-mødet.
- I lyset af de seneste amerikanske udmeldinger forventer jeg en ærlig drøftelse af, hvordan Europa i højere grad skal kunne tage ansvar for europæisk sikkerhed.
- Ikke kun for vores egen, men også for Ukraines. Jeg oplever et USA, som fortsat er stærkt engageret i Nato, og som forventer mere af Europa. Den ambition deler jeg til fulde, siger Troels Lund Poulsen.
/ritzau/
Nr. 717 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 09:31:48
Ny vejafgift: Vognmænd oversvømmes af bøder Tryk Her
Ny vejafgift: Vognmænd oversvømmes af bøderDanske vognmænd nærmest oversvømmes af bøder, efter at de...
Nr. 716 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 09:13:00
USA: Det er et europæisk ansvar at stoppe Ruslands krigsmaskine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Europa skal indstille sig på at bruge markant mere på forsvar. Ellers vil man ikke have styrken til at stå op mod Ruslands krigsmaskine og forsvare sig selv.
Sådan lyder det fra USA's forsvarsminister, Pete Hegseth.
På vej ind til et møde for Nato-landenes forsvarsministre torsdag i Bruxelles gør Hegseth det klart, at Europa skal tage markant mere ansvar for egen sikkerhed.
- Krigen i Ukraine og Ruslands aggression er et wake up call. Derfor har præsident Trump opfordret til øgede forsvarsudgifter, og til at europæiske Nato-lande indser, at dette er en akut og reel trussel mod kontinentet, siger Pete Hegseth.
NATO-landene besluttede i 2014 en målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.
Det er dog først efter Ruslands invasion af Ukraine, at mange Nato-lande - inklusive Danmark - begyndte at leve op til målsætningen.
Men den mere end ti år gamle Nato-målsætning er ikke længere nok, mener Pete Hegseth.
- Når det kommer til forsvarsudgifterne, så er to procent ikke nok. Tre procent, fire procent og ultimativt fem procent, som præsident Trump taler for, er afgørende.
- Der er en russisk krigsmaskine. Den har forsøgt at tage mere og mere land i Ukraine. At stå i mod den er et vigtigt europæisk ansvar, og USA har selvfølgelig været der i lang tid også, siger Pete Hegseth.
/ritzau/
Nr. 715 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 09:11:00
To personer har mistet livet i trafikulykke på Vestsjælland Tryk Her
Nr. 714 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 09:07:55
Genmab i kurshop efter overraskelse: Her er aktierne, der rykker Tryk Her
Genmab i kurshop efter overraskelse: Her er aktierne, der rykkerEn potentiel fredsaftale mellem Ukra...
Nr. 713 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:59:27
Trumps forsvarsminister afviser at USA har forrådt Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA har ikke forrådt Ukraine med meldinger om, at landet må opgive territorium for fred fulgt op med Trumps direkte telefonkontakt til Putin.
Det siger USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, på vej ind til Nato-forsvarsminister torsdag i Bruxelles.
- Det er bestemt ikke et forræderi. Som jeg sagde til vores allierede i går, så anerkender vi det utrolige engagement, der er blevet lagt for dagen gennem mange år.
- Og ingen lande har givet mere til Ukraine end USA. USA har investeret mere end 300 milliarder dollar i at stabilisere frontlinjerne efter Ruslands aggression. Der er ikke noget forræderi der, siger Pete Hegseth.
Han mener, at USA og "hele verden" er interesseret i en forhandlet fred, som "stopper drabene".
- Det vil kræve, at begge parter anerkender ting, de ikke ønsker at anerkende.
- Derfor er verden heldig med at have præsident Trump. Det er kun ham, der i dette øjeblik kan få parterne til at mødes og skabe fred, siger Pete Hegseth.
Onsdag kom Pete Hegseth med en række nedslående meldinger til Ukraine, som har skabt bekymring blandt europæiske Nato-lande.
Ud over meldingen om, at Ukraine må opgive territorium til Rusland, fastslog den amerikanske forsvarsminister, at Ukraine også må opgive drømmen om Nato-medlemskab som del af fredsaftale.
/ritzau/
Nr. 712 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:50:00
Nato-chef: 'Det er altafgørende, at en fredsaftale bliver langvarig' Tryk Her
Nr. 711 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:50:00
Få forældre bruger muligheden for at kontrollere børns onlineadfærd - strider mod dansk opdragelse Tryk Her
En ny undersøgelse viser, at mange forældre kender til mulighederne for forældrekontrol, men få bruger det.
Nr. 710 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:47:55
Tyske prisstigninger aftager efter måneder med inflationshop Tryk Her
Tryk for at læse mere
I Tyskland har stigende inflation været svær at slippe af med i en længere periode, men i januar var der igen gode nyheder på den front.
Inflationen syd for den danske grænse blev opgjort til 2,3 procent i januar. Til sammenligning lød den på 2,6 procent måneden før.
Det viser en opgørelse fra det tyske statistikbureau Statistisches Bundesamt.
Inflationen steg både i oktober, november og december.
Ifølge Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri, lander opgørelsen på et tidspunkt, hvor tysk økonomi også slås med andre ting.
- Økonomien skrumper, og erhvervstilliden er præget af krisestemning, skriver han i en kommentar.
- Lav inflation og faldende renter kan hjælpe med at trække tyskerne ud af den suppedas, de sidder i.
Opgørelsen vil være med til at bane vejen for yderligere rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB), vurderer han.
Inflationen er et af de nøgletal, som centralbanken særligt kigger i retning af, når den skal vurdere, om en rentesænkning kan komme på tale.
Hvis renten sænkes for tidligt, kan det betyde, at inflationen kommer til at stige. Sker det omvendt for sent, kan det sende økonomien i bakgear. Dermed er det en balancegang.
Da inflationen var på sit højeste, hævede ECB renten gentagne gange for at hæmme forbruget.
Siden sommer har centralbanken derimod sænket renten fem gange, fordi der er kommet mere styr på inflationen. Allan Sørensen og Dansk Industri tror på, at det kan komme til at ske yderligere fire gange alene i år.
Lisette Rosenbeck, der er økonom hos Arbejdernes Landsbank, er nogenlunde af samme overbevisning.
- Vi forventer, at ECB sænker renten igen i marts, og at der samlet kommer yderligere 3-4 rentenedsættelser fra ECB i 2025, skriver hun i en kommentar.
/ritzau/
Nr. 709 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:47:51
To mænd dræbt ved ulykke på landevej syd for Kalundborg Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et voldsomt sammenstød mellem en lastbil og en personbil syd for Kalundborg onsdag aften har kostet to mænd livet. Det oplyser politiet torsdag formiddag.
Politiet fik den første melding om ulykken på Bjerge Landevej ved Store Fuglede kort før klokken 19.
En personbil var kørt frontalt sammen med en modkørende lastvogn. De to førere, henholdsvis en mand på 30 år og en mand på 50 år, blev dræbt ved sammenstødet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
De nærmere omstændigheder ved ulykken er ikke klarlagt, men noget tyder på, at personbilen kom over i den forkerte vejbane.
Lastvognen væltede om på siden ved kollisionen, som skete på et strækning, hvor man højst må køre 70 kilometer i timen.
Den ene af de omkomne er udlænding. Torsdag formiddag har politiet endnu ikke været i stand til at kontakte de pårørende.
Som i andre alvorlige færdselsulykker rykkede en bilinspektør ud for at fastlægge forløbet i detaljer.
Oprydningsarbejdet stod på i omkring ni timer. Strækningen blev åbnet for trafik klokken fire torsdag morgen.
/ritzau/
Nr. 708 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:46:26
EU’s spisekammer højt mod nord: Grønlandske fisk sikrer profit og mad til Europa Tryk Her
Denne artikel blev oprindeligt udgivet den 14. januar 2021. Vi genudgiver den, da debatten om Grønland igen er aktuel. Store trawlere fra EU fisker hvert år tusindvis af ton fisk og rejer i de grønlandske farvande. Alene fra 2016 til 2018 fangede europæiske trawlere 42.600 ton fisk til en værdi af 1,5 milliarder kroner. EU …
Nr. 707 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:45:28
Grundfos’ formand går af Tryk Her
Grundfos’ formand går afEfter 12 år går Jens Moberg af som bestyrelsesformand i Grundfos. Det oplyse...
Nr. 706 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:44:28
“USA’s militær” oprettede base i Roskilde for en dag Tryk Her
Fredsaktivister forklædt som amerikanske soldater og præsident Trump indtog lørdag Stændertorvet i Roskilde. Her oprettede de en indhegnet “militærbase”, hejste amerikanske flag og medbragte sorte kasser med “ammunition” og andet militært materiel. Der blev uddelt 600 flyers og talt med forbipassende lokale borgere. Og der blev råbt slagord som: “Grønne marker – mere fred! Ja …
Nr. 705 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:43:00
Zebrahoppe er stadig på fri hov ved Herning Tryk Her
Nr. 704 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:34:40
Honda og Nissan dropper fusion Tryk Her
Honda og Nissan dropper fusionDe japanske bilproducenter Honda og Nissan opgiver en fusion, som kunn...
Nr. 703 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:32:56
Med ny støtte vil Danmark bakke op om UNRWAs arbejde og reformer Tryk Her
Tryk for at læse mere
Regeringen vil fremrykke Danmarks årlige bidrag til FN's hjælpeorganisation for palæstinensere, UNRWA.
Det betyder, at organisationen får hele sit årlige bidrag nu frem for senere på året, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Samtidig med, at organisationen får sit årlige bidrag på 105 millioner kroner, vil regeringen også give 10,2 millioner kroner til at styrke UNRWAs neutralitet og interne reformproces, lyder det.
Israel har beskyldt UNRWA for, at flere ansatte var involveret i Hamas-angrebet 7. oktober 2023.
FN sagde i august, at ni UNRWA-ansatte muligvis var involveret i overraskelsesangrebet 7. oktober. De pågældende er blevet fyret.
I november vedtog Knesset i Israel, at UNRWA ikke længere må arbejde på israelsk jord. Det bekymrer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), siger han i pressemeddelelsen.
- Den styrkede danske støtte er et utvetydigt signal om, at vi står bag UNRWA's arbejde og mission. Og at vi bakker op om organisationens styrkede fokus på intern reform og neutralitet, lyder det.
Udmeldingen kommer, efter at Danmark for nylig øgede den humanitære støtte til konflikten i Gaza med 75 millioner kroner.
Efter det israelske forbud valgte Sverige at trække støtten til UNRWA, da de mente, at det var mere effektivt at støtte andre organisationer.
Danmark har dog valgt at fastholde støtten. Det har tidligere lydt, at det skyldes, at organisationen betragtes som en afgørende humanitær aktør i Gaza.
I torsdagens pressemeddelelse fremhæver Lars Løkke Rasmussen, at UNRWA har været med til at sikre husly til over en million palæstinensere, og at de har været med til at vaccinere en kvart million børn imod polio.
/ritzau/
Nr. 702 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:27:40
Europæiske Nato-lande holder dør på Nato-dør på klem for Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Flere europæiske Nato-lande fastholder torsdag Ukraines ret til på et tidspunkt at blive medlem af Nato.
På vej ind til forsvarsministermøde i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles siger både Sveriges og Estlands forsvarsministre, at Ukraine på et tidspunkt forsat kan blive medlem af Nato.
- Som jeg forstår USA's position, så siger de, at Nato-medlemskab ikke skal være del af denne fredsforhandling. Jeg forventer ikke, at Nato-medlemskab i sig selv er taget af bordet for Ukraine, siger Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson.
Han mener dermed fortsat, at det er muligt at få Ukraine med i Nato. En beslutning, der kræver enstemmighed og dermed også opbakning fra USA.
- Vi står bag det, der blev sagt på topmødet i Washington om, at Ukraines fremtid er i Nato, når landet lever op til optagelseskriterierne, siger Pål Jonson.
Onsdag sagde Danmarks forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), at Danmark og USA ser forskelligt på Ukraines mulighed for Nato-medlemskab.
Udmeldingerne kommer, efter at USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, onsdag fastslog, at Ukraine må opgive tanken om at bevare hele sit territorium samt drømmen om Nato-medlemskab som del af fredsløsning.
- Vi ønsker et uafhængigt og velstående Ukraine. Men vi må starte med at erkende, at det er urealistisk at vende tilbage til Ukraines grænser fra før 2014, sagde Pete Hegseth.
- At jage det illusoriske mål vil kun forlænge krigen og forårsage mere lidelse.
Dermed indledte han et brat opgør med den linje, som Nato-lande hidtil har stræbt efter. Her har man talt for en militærsejr eller en russisk tilbagetrækning som vejen til fred.
USA's forsvarsminister ønsker til gengæld sikkerhedsgarantier til Ukraine, som sikrer, at "krigen ikke begynder igen".
- Når det er sagt, så mener USA, at Nato-medlemskab til Ukraine ikke er et realistisk resultat i en forhandlet fred, sagde Pete Hegseth.
Det er endnu en pæl igennem den linje, som både Nato og EU hidtil har ført.
Her har en del af begrundelsen for at hjælpe Ukraine gennem krigen været, at landet "har ret" til selv at bestemme, om man vil være medlem af Nato og EU.
- I stedet for Nato-medlemskab skal sikkerhedsgarantier være understøttet af europæiske og ikkeeuropæiske tropper, sagde Pete Hegseth og understregede, at USA ikke kommer til at sende tropper til Ukraine.
/ritzau/
Nr. 701 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:25:00
Regeringen vil fremrykke og øge UNRWA-støtte Tryk Her
Nr. 700 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:18:40
Futures stiger på udsigt til fred i Ukraine – sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Futures stiger på udsigt til fred i Ukraine – sådan bliver handelsdagenDer er udsigt til en god dag...
Nr. 699 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:16:32
Ibi-Pippi flyttes til lukket fængsel efter provokation Tryk Her
Tryk for at læse mere
Provokunstneren Ibi-Pippi er netop blevet overflyttet fra et åbent til et lukket fængsel.
Beslutningen i Kriminalforsorgen skyldes angiveligt hendes krænkende opførsel, skriver Ekstra Bladet torsdag.
Ibi-Pippi Orup Sommer blev landskendt efter en dom for groft hærværk. På Museum Jorn i Silkeborg gik hun løs på et værk af kunstneren Asger Jorn.
Højesteret besluttede sidste sommer, at straffen skulle være ubetinget fængsel i et år og seks måneder.
Men afsoningen er nu løbet ind i problemer. Det åbne fængsel i Møgeltønder har overflyttet hende til det lukkede Nyborg Fængsel, hvor forholdene er ganske anderledes.
- Jeg er i dialog med Kriminalforsorgen om, hvad der har været baggrunden for sanktionen, siger advokat Mette Grith Stage til eb.dk. Hun var forsvarer for hende under straffesagen.
Krænkelsen består angiveligt i et billede, som hedder "Toksisk Maskulinitet". En kvindelig fængselsfunktionær har knappet sin blå uniformsskjorte ned. Og mellem brysterne er en dåsesodavand i klemme.
Advokat Mette Grith Stage oplyser til eb.dk, at der er tale om et kunstværk, som er blevet trykt i flere eksemplarer under Ibi-Pippi Orup Sommers udgang.
Både andre dømte og nogle fængselsfunktionærer har fået eksemplarer af værket.
/ritzau/
Nr. 698 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:14:00
Japanske bilmærker dropper planer om kæmpefusion Tryk Her
Nr. 697 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:13:36
Nato-chef: Fred i Ukraine skal være holdbar Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nato-landene er enige om, at der snart skal skabes fred i Ukraine. Det skal ske med Ukraine i den bedst muligt forhandlingsposition. Og så skal freden være holdbar.
Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på vej ind til Nato-forsvarsministermøde torsdag i Bruxelles.
Udmeldingen kommer, efter at USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, onsdag kom med en stribe nedslående meldinger til Ukraine.
Landet bliver ifølge USA's forsvarsminister nødt til at opgive territorium, Nato-medlemskab og amerikanske tropper som del af en fredsbevarende styrker.
Alligevel fokusere Nato-chefen torsdag på, at der er enighed om, at freden nu skal komme til Ukraine.
- Vi havde helt åbenlyst en begivenhedsrig dag i går på mødet og også i medierne. Det vil uden tvivl blive diskuteret i dag og over de kommende dage og uger, sige Mark Rutte.
- Men der er også samling om flere ønsker. Vi ønsker alle fred i Ukraine - snarere førend senere. Vi ønsker alle, at Ukraine står i den bedst mulige position ved indgangen til forhandlingerne.
- Vi er også enige om, som Pete Hegseth sagde, at freden skal kunne holde. Vi skal ikke have et Minsk som i 2014. Det må aldrig ske igen, siger Mark Rutte.
Han henviser til, at Ukraine i Minsk-aftalen i 2014 opgav Krim-halvøen for at få fred, men alligevel fortsatte Rusland sine angreb på Ukraine.
Trods de forsonende toner fra Nato-chefen har det skabt bekymring blandt de europæiske allierede, at USA's præsident, Donald Trump, har kontaktet Ruslands præsident, Vladimir Putin, uden om Ukraine og uden om de europæiske allierede.
Mark Rutte forsvarer dog Trump-administrationens fremgangsmåde:
- Det Pete Hegseth sagde, og det, der senere kom fra Washington, var åbenlyst store meldinger. Men på samme tid, så er det den måde, alliancen skal ledes på.
- Vi er en alliance af demokratier, og vi skal debattere, siger Mark Rutte.
Han siger samtidig, at Ukraine skal være "tæt involveret" i fredsforhandlingerne.
Rutte understreger, at Trump efter sin telefonsamtale med Putin havde en "lang" samtale med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
- Det er afgørende, at når vi taler om Ukraine, så skal Ukraine også være tæt involveret i alt, hvad der handler om Ukraine, siger Mark Rutte.
Dermed synes Nato-chefen at efterlade rum til, at Donald Trump kan mødes direkte med Putin uden at Ukraines præsident Zelenskyj deltager.
Hidtil har Nato-landene og EU-landene ellers stået fast på, at der ikke skal træffes beslutninger om Ukraine uden om Ukraine.
/ritzau/
Nr. 696 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:07:48
Japanske bilgiganter Honda og Nissan dropper fusion Tryk Her
Tryk for at læse mere
De japanske bilproducenter Honda og Nissan opgiver en fusion, som kunne have skabt verdens tredjestørste producent.
Der har i den seneste tid været rygter om, at forhandlingerne var strandet, og torsdag bekræfter de to selskaber det.
I en fælles pressemeddelelse skriver de, at de er blevet enige om at skrotte det forståelsespapir om en fusion, som de underskrev før jul.
Intentionen om at gå sammen blev af branchen set som et forsøg fra Honda og Nissan på at få et bedre fodfæste på markedet for elbiler, hvor især amerikanske Tesla og kinesiske virksomheder står stærkt.
Ifølge japanske medier gik forhandlingerne i hårdknude, da Honda pludselig foreslog at gøre Nissan til et datterselskab.
Det faldt ikke i god jord hos Nissan, har medierne beskrevet.
Virksomheden er i krise og meldte sidste år ud, at flere tusinde medarbejdere ville blive afskediget.
Begge virksomheder fastholdt dog i december, da de skrev under på forståelsespapiret, at fusionen ikke var en redningskrans for Nissan. En fusion ville være til gavn for dem begge, lød det.
I pressemeddelelsen står der ikke, hvad der præcis har ført til, at forhandlingerne er stoppet.
Men det bliver bekræftet, at Honda under forhandlingerne har foreslået at gå væk fra den oprindelige plan om at oprette et fælles selskab.
I stedet har Honda lagt op til, at Nissan skulle være et datterselskab under Honda, står der i pressemeddelelsen.
Selv om fusionen nu er skrottet, vil de to fortsat have et strategisk samarbejde om elbiler, lyder det videre.
Samtidig venter Foxconn fra Taiwan i kulissen. Virksomheden sagde så sent som onsdag, at den var meget interesseret i et samarbejde med Nissan.
Foxconn producerer elektronik for nogle af verdens største techvirksomheder, herunder amerikanske Apple.
Det taiwanske selskab forsøger dog at komme ind på andre markeder. Et af dem er elbiler, og her har Nissan og Foxconn altså en fælles interesse.
Hvis det er nødvendigt at købe en andel i Nissan, er man åben over for det, lød det onsdag fra formanden i Foxconns bestyrelse, Young Liu.
Nissan har ikke kommenteret udmeldingen.
/ritzau/AFP
Nr. 695 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:01:05
Sanjay Shah tiltales for trecifret millionsvindel i Tyskland Tryk Her
Sanjay Shah tiltales for trecifret millionsvindel i TysklandDen britiske finansmand Sanjay Shah, der...
Nr. 694 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:01:05
Sanjay Shah tiltales for trecifret millionbeløb i Tyskland Tryk Her
Sanjay Shah tiltales for trecifret millionbeløb i TysklandDen britiske finansmand Sanjay Shah, der i...
Nr. 693 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:01:00
Penge til hjemmepasning slap hurtigt op i nordjysk kommune Tryk Her
Nr. 692 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:00:17
LA vil privatisere ATP og droppe garanteret pension Tryk Her
LA vil privatisere ATP og droppe garanteret pensionEfter endnu et skuffende afkast vil flere blå par...
Nr. 691 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 08:00:00
Gør Grønland mægtigt igen? Senator advarer USA mod at skyde sig selv i foden Tryk Her
Tryk for at læse mere
De 14 senatorer, der tog ordet – 8 republikanere og 6 demokrater – var langtfra enige om, hvordan USA skal øge sin indflydelse. Dén uenighed følger nogenlunde, men ikke helt, partiskellet. Men alle gav på hver deres måde udtryk for, at Grønland er vigtigt for USA’s sikkerhed og fremtid. Så noget skal der ske.
Den Trump-loyale republikanske udvalgsformand, Ted Cruz, lagde ud med at konstatere, at emnet for dagens høring for bare få år siden ville være blevet affejet som “langt ude”. Men sådan er det ikke længere.
Selv demokraterne, der ret enigt afviser præsident Donald Trumps ønske om at true eller købe sig til amerikansk ejerskab, gik ind i diskussionen om, hvordan USA får overhånden i forhold til Kina og Rusland i det globale kapløb om kontrol med Arktis.
Ikke en eneste gav udtryk for, at Danmark og Grønland skal have lov til bare at passe sig selv. Og kun ganske få talte om det som en ren ejendomshandel, hvor USA ud over den vigtige styrkelse af national sikkerhed også får adgang til et uudnyttet og potentielt indbringende slaraffenland af værdifulde mineraler, unik turisme og stærkt efterspurgt energi i form af vandkraft.
Mange, ikke mindst demokraterne, understregede vigtigheden af, at Danmark og Grønland bliver taget med på råd. Også den mest kritiske røst, den demokratiske senator David Kim, sagde, at han er helt med på, at Grønland er strategisk vigtig for USA. Men han advarede også om, at USA skyder sig selv i foden ved at tale om behovet for at købe Grønland på et tidspunkt, hvor det ikke er nødvendigt, og på en måde der får grønlænderne til at føle sig tingsliggjort.
Da Donald Trump i 2019 første gang begyndte at lufte sin interesse for Grønland, var det nemmere at afskrive det som en fiks idé, der nok gik i sig selv igen, og som kunne skyldes, at Trump intet anede om Grønland og arktisk kulde.
Men debatten har nu fået en helt anden tyngde og dybde.
Den handler mere om Kina og Rusland som fælles fjender end om at bruge bøllemetoder over for Danmark, som et af onsdagens ekspertvidner ellers beskyldte for i årevis at have svigtet sit ansvar for sikkerheden i Arktis. Debatten handler også mere om, hvad det realistisk vil koste at udforske og udnytte mineralerne, end om hvad selve Grønland skal koste. Og fokus er mindre på en hurtig ejendomshandel og mere på, at USA skal forberede en langtidsholdbar løsning, som også kan fungere, når Grønland en dag bliver selvstændigt.
Der er kommet rigtige argumenter på bordet, og udvalgsmedlemmerne har tydeligvis læst op på både geografi, geologi, økonomi, det danske rigsfællesskab og det grønlandske ønske om en dag at stå på egne ben.
Så selvom enkelte republikanske udvalgsmedlemmer anført af formand Ted Cruz langt hen ad vejen køber præsident Trumps dagsorden, var selv Cruz dog med på, at der skal være tale om en forhandling. Så i stedet for at buldre på Trump-manér om militær og økonomiske sanktioner brugte Cruz en del af høringen på at pudse sine argumenter af for, hvorfor både Danmark og Grønland vil have gevinst af, at Grønland bliver amerikansk.
Formelt har Kongressen intet at skulle have sagt i eventuelle forhandlinger mellem USA, Grønland og Danmark. Så selvom der nu ligger to lovforslag om Grønland – Gør Grønland mægtigt igen-loven fra den 13. januar og Rød-, Hvid-, Blåland-loven fra den 11. februar – har Trump ikke brug for Kongressen, før den eventuelt skal godkende et køb. Men onsdagens debat giver politisk vægt til det, der hidtil har været en noget flagrende og halvtynd debat.
Ted Cruz støtter tydeligvis et amerikansk køb. Tænketankseksperten Alexander Gray, der også har en fortid som stabschef i Trumps sidste nationale sikkerhedsråd, ser to mulige løsninger: Grønland som et amerikansk territorium på linje med Puerto Rico og Amerikansk Samoa eller en associeringsaftale, som for eksempel Marshalløerne og Guam har. Og så er der alle dem, der taler mere om at styrke båndet mellem gode venner gennem forhandlinger og ved at give Nato en større rolle i Arktis.
Men ingen siger, at alt skal blive ved med at være, som det er. Og ekspertvidnerne svarede samstemmende nej til spørgsmålet om, hvorvidt hele debatten om Grønland kan afskrives som "clickbait" – en afledningsmanøvre, der bare skulle give Trump opmærksomhed og klik på nettet.
Nr. 690 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 07:59:00
Kulturminister blander sig i debat om Grønland-dokumentar: Kræver svar fra DR Tryk Her
Tryk for at læse mere
For i går talte han først i telefon med den russiske præsident Vladimir Putin og derefter med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj om at begynde forhandlinger om fred.
Særligt har Trump efterfølgende sat ord på samtalen med Putin. Her aftalte de to ifølge Trump at mødes i nær fremtid, gerne på neutral grund i Saudi Arabien. Det var Trumps fornemmelse, at Putin ønsker at se en ende på krigen. Det skriver AP.
"Jeg tror, Præsident Putin vil have fred, præsident Zelenskyj vil have fred, og jeg vil have fred," sagde han ifølge AP til journalister i det ovale værelse i Det Hvide Hus.
Men det er urealistisk, at situationen vil være den samme som før krigen. Og Ukraine skal indstille sig på ikke at beholde hele sit territorium efter krigens afslutning.
Sådan lød det også i går fra USA’s forsvarsminister Pete Hegseth på et Nato-møde. Her sagde Trumps minister også, at Ukraine ikke skal regne med at få et Nato-medlemskab som en del af en fredsaftale.
Trump har talt i telefon med både Putin og Zelenskyj. Billedet her er fra Trumps sidste præsidentperiode. Foto: Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix Kulturminister kræver svar fra DRI går i Morgensamling skrev vi, at kritikken af DR-dokumentaren “Det Hvide Guld” fortsatte. Det samme bør der stå i dag. For nu har flere politikere og herunder kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Mod) blandet sig i debatten.
Flere borgerlige partier har nemlig trukket ministeren i samråd om dokumentaren, og Dansk Folkeparti mener, at DR-redaktøren bag bør fyres. Kulturministeren beder derimod DR’s nyhedsredaktør komme på banen og forklare, hvorfor dokumentaren lever op til DR’s standarder. Det skriver Ritzau.
Siden dokumentaren udkom i mandags, har den fået kritik for at skabe et misvisende billede ved at fortælle, at Danmark har tjent 400 milliarder på at hive kryolit ud af Grønlands undergrund.
Planer om opera i Hamborg bygger på nazi-forbrydelserTysklands rigeste mand Klaus-Michael Kühne har givet en gave til Hamborg. Han vil opføre en opera på havnefronten til en værdi af 2,5 milliarder danske kroner. Men mens gaven har skabt stor begejstring hos både politikere og kulturfolk, har den også mødt stor kritik. Det skriver Politiken.
For en del af den formue, som skal finansiere operaen kommer fra salg af ejendele fra jøder, som døde i kz-lejre under nazismen. Det er blandt andet kunstværker, der er blevet solgt. På et pressemøde forleden blev Hamborgs borgmester da også spurgt ind til, om det ikke er problematisk at acceptere så stor en gave fra nogen, der har profiteret på jøders lidelser under Anden Verdenskrig. Her svarede han, at den rige Kühne blot var et barn under nazismen.
Dansk Flygtningehjælp rammes af bistandspauseVi vender tilbage til Trump. For hans ordre, om at USAID, der er det amerikanske agentur for udviklingsbistand, skal pause udviklingsbistanden, kan ende med at få store konsekvenser for blandt andet Dansk Flygtningehjælp. I en pressemeddelelse lyder det ifølge Ritzau, at to millioner mennesker risikerer at miste humanitær hjælp fra Dansk Flygtningehjælp. USAID er organisationens næststørste donor og bidrager med 20 procent af budgettet.
Bistandspausen har også konsekvenser andre steder i norden. I Norge har Norsk Folkehelp, der har aktiviteter i 21 lande, været nødsaget til at opsige 1700 ud af 3200 ansatte. Det skriver norske VG.
Historisk lav skilsmisseprocentDe seneste fire år har skilsmisseprocenten i Danmark ligget på omkring 41 procent. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som man kan læse om i Kristeligt Dagblad. Og selvom det måske kan lyde af meget, er det faktisk et historisk lavt tal. Til sammenligning var det for et årti siden over halvdelen af danske ægteskab, der forliste.
Det er svært at komme med ét svar på, hvorfor færre danskere bliver skilt. Men en del af svaret kan være, at det har ændret sig, hvem der overhovedet bliver gift. Hvordan det har ændret sig, kan du læse om her.
Hidtil største kortlægning af grønlandske generMorgensamling slutter af i Grønland. For hvis man ser på sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme, har læger sværere ved at regne ud, hvordan sygdommene vil udvikle sig hos grønlændere end hos danskere og andre europæere. For man har simpelthen ikke haft nogen ordentlig kortlægning af grønlandske gener. Det betyder blandt andet, at de nuværende metoder til at undersøge stofskiftesygdomme kun er halvt så effektive hos grønlændere som hos danskere.
Men i et nyt studie har et hold forskere undersøgt genomer fra 6000 grønlændere, hvilket er den mest omfattende undersøgelse af grønlandske gener til dato. Det skriver Videnskab.dk. Forskerne bag undersøgelsen er ikke i tvivl om, at kortlægningen kan være med til at skabe bedre behandling af grønlændere.
Nr. 689 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 07:59:00
Jysk oplever enorm job-interesse i Marokko Tryk Her
Nr. 688 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 07:51:27
Jysk har fået 5000 ansøgninger inden butiksåbninger i Marokko Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hos Jysk har man haft travlt med at gennemgå tusindvis af ansøgninger, som detailkæden har modtaget inden to butiksåbninger i Marokko.
Kæden har modtaget 5000 ansøgninger til i alt 50 stillinger. Det skriver Jysk i en pressemeddelelse torsdag morgen.
- Det er fantastisk, at vi har modtaget så mange ansøgninger allerede, siger Mikael Nielsen, der er retaildirektør og en del af koncernledelsen, i meddelelsen.
- Vi er meget stolte af interessen for at arbejde i Jysk - især i et marked, hvor vi endnu ikke er kendte.
Til en begyndelse vil Jysk åbne to butikker i kystbyen Casablanca, hvilket vil være de første af slagsen på det afrikanske kontinent.
Kæden har mere end 3400 butikker fordelt i 48 lande. I 28 af landene er butikkerne ejet og drevet af Jysk selv, mens der i de resterende lande er tale om såkaldte franchisebutikker.
Med en franchisebutik har ejeren betalt for at drive forretning under et etableret koncept.
I Marokko er 18 ud af de 50 stillinger blevet besat på nuværende tidspunkt. Jysk har hyret fem butikschefer, to til lageret og 11 administrative medarbejdere.
- Vores nye kolleger til butikkerne, lageret og i administrationen har allerede haft træning på enten hovedkontoret i Brabrand eller i nogle af vores andre Jysk-lande, siger Mikael Nielsen videre.
- Så de er helt klar til at åbne vores første butikker i Marokko.
Jysk hed oprindeligt Jysk Sengetøjslager, og den første butik åbnede på Silkeborgvej i Aarhus i 1979.
Kæden er stiftet af den nu afdøde Lars Larsen, der blev kendt for at optræde i tv-reklamer for butikskæden - altid med et godt tilbud på en dyne, en hovedpude eller et sæt sengetøj.
Kæden åbnede sin første butik i udlandet i 1984. Siden fulgte Island, Norge og Sverige og en lang række andre lande.
/ritzau/
Nr. 687 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 07:51:00
Til høring om ny reform: Fagfolk advarer om, at sparekrav vil ramme de mest udsatte arbejdsløse Tryk Her
Alle stole i Fællessalen på Christiansborg er fyldt denne torsdag eftermiddag. Kalenderen viser den 6. februar, og der er inviteret til høring om den kommende beskæftigelsesreforms konsekvenser for de mest udsatte mennesker i beskæftigelsessystemet. Salen er fyldt med fagfolk og andre, der er dybt bekymrede for, at de mest udsatte bliver de store tabere, når …
Nr. 686 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 07:30:00
Biskopper har pligt til at undersøge beskyldninger om overgreb. Men de har ikke bedt om Mettes beviser Tryk Her
Tryk for at læse mere
For på intet tidspunkt har biskopperne rakt ud til Mette for at undersøge sagen til bunds. De har heller ikke bedt om nogen form for dokumentation for Mettes beskyldninger mod præsten, selvom hun har gjort opmærksom på, at hun både kan vise sms’er fra præsten, hvor han "erkender" at have "handlet forkert", og en lydoptagelse, hvor han undskylder.
Og selvom præsten, der i januar var ansat i et vikariat i Ribe og løst tilknyttet nogle kirker i Viborg, ikke længere virker i stillingen, sidder 29-årige Mette tilbage med en følelse af, at hendes sag ikke er blevet taget helt alvorligt.
"Jeg bliver nervøs for, om han kan blive ansat igen. Jeg ville blive lettet, hvis sagen blev undersøgt til bunds. Bare fordi det er 15 år siden, og han ikke er dømt, har han stadig gjort noget forkert," siger hun.
Mette har to gange meldt præsten til politiet, men begge gange er sagen blevet lagt ned, fordi der ikke var begået noget strafbart efter myndighedernes mening, og hun på tidspunktet for de påståede overgreb var over den seksuelle lavalder. Hun har klaget over den afgørelse.
Pligt til at undersøgeDer er en generel pligt til, at man som arbejdsgiver undersøger tilfælde, hvor en medarbejder kan have udvist krænkende adfærd eller begået overgreb.
Det oplyser Kirkeministeriet, som dog ikke ønsker at vurdere, om den pligt er blevet overholdt i den konkrete sag.
Maria Reimer Rasmussen, der er jurist med speciale i arbejds-og ansættelsesret og har skrevet ph.d. om seksuel chikane, bekræfter, at arbejdsgivere har pligt til at undersøge en sag til bunds, når de får viden om eventuel chikane.
Som det første skal arbejdsgiveren tale med den person, der angiveligt har været udsat for krænkelserne, forklarer hun. Derefter skal man naturligvis også tale med den, der er beskyldt for at have udvist krænkende adfærd.
Men man skal også undersøge, om der er andre, der kan bekræfte det, og om der er beviser.
Først herefter har man det rette grundlag til at beslutte sig for en sanktion mod den person, der har begået krænkelserne, siger juristen.
"Når man får det undersøgt til bunds, er det ikke bare af hensyn til den person, som har været udsat for krænkelser, men også af hensyn til retssikkerheden for den, der bliver beskyldt," siger Maria Reimer Rasmussen og tilføjer, at arbejdsgivere også har pligt til at sørge for et chikanefrit miljø.
"Jeg er tit stødt på, at konkrete sager kunne give en anledning til at undersøge, om der generelt er noget galt med arbejdsmiljøet," siger hun.
Bjørn Holtze, der er postdoc ved juridisk institut på Aalborg Universitet bekræfter også, at en undersøgelse som udgangspunkt er nødvendig for at sikre, at en opsigelse er begrundet.
"Men i nogle tilfælde kan arbejdsgiveren vurdere, at sagen er så grov, at en undersøgelse ikke er nødvendig," siger han.
Han ønsker ikke at vurdere, om det er tilfældet i sagen fra Viborg og Ribe.
Mangler reglerAnette Borchorst er professor emerita i kønsforskning ved Aalborg Universitet. Hun har længe fulgt de sager, der har været om seksuel chikane i folkekirken. Generelt mener hun ikke, at sagerne er blevet håndteret professionelt.
Særligt i lyset af det havde det været "oplagt" for biskopperne i Viborg og Ribe at lave et mere opsøgende stykke arbejde for at finde ud af sagens omfang, siger hun.
"Der har været en periode, hvor man slet ikke har taget de her ting alvorligt, og derfor vil der blive ved med at dukke gamle sager op. På arbejdspladser har ansatte ofte en fagforening, der kan hjælpe med at få sager frem, men det har personer i sjælesorg ikke. De står helt alene," siger hun og tilføjer, at der derfor kan være meget, man ikke ved.
Hun mener derudover, at sagen fra Viborg og Ribe Stift, hvor påståede overgreb fandt sted i forbindelse med sjælesorg, vidner om, at der bør være tydelige regler for, om præster må have seksuelle relationer til personer, de møder i sjælesorgssamtaler. Mens sådanne regler findes i eksempelvis Norge, er det i Danmark kun Helsingør Stift, der har et adfærdskodeks om, at præster ikke må have seksuelle relationer med personer, de har sjælesørgeriske samtaler med, forklarer forskeren.
"Det er ofte meget sårbare mennesker, der kommer i sjælesorg. Personer, der har mistet et nært familiemedlem, er ved at blive skilt eller har det dårligt i det hele taget. Jeg har svært ved at forstå, at man som folkekirke ikke har klare spilleregler for en gruppe, der er sårbar og udsat," siger hun.
Tager sagen "dybt alvorligt"Biskopperne i Viborg og Ribe er blevet præsenteret for kritikken af, at de ikke har undersøgt Mettes sag til bunds, ligesom de er blevet spurgt ind til deres udlægning af, hvordan sagen er blevet håndteret. Begge biskopper er kun vendt tilbage skriftligt og siger, at de ikke har gennemført en undersøgelse.
Biskop i Viborg Stift Henrik Stubkjær siger, at han har haft et møde med Mette, hvor hun har fortalt sin udlægning af sagen. Han understreger, at han tager sagen "dybt alvorligt", og at den "naturligvis er blevet behandlet efter de gældende regler" i samspil med "de centrale aktører i stiftet og i dialog med Kirkeministeriet".
"Jeg tager meget gerne et møde med hende. Mettes sag var på tidspunktet for min samtale med hende indgivet til politiet, og jeg forstår, at der stadig verserer en klagesag over politiets afgørelse," tilføjer han.
Til kritikken af manglende retningslinjer for sjælesorg lyder det fra Henrik Stubkjær, at lovgivningen i Danmark sidestiller sjælesørgeriske samtaler med psykologsamtaler, og at det derfor er forbudt at indlede et seksuelt forhold med en person i sjælesorg.
Biskop i Ribe Elof Westergaard oplyser, at sagen er blevet behandlet som en personalesag, og han har ingen yderligere kommentarer.
Mette optræder kun med fornavn, men Kristeligt Dagblad kender hendes fulde navn.
Nr. 685 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 07:15:00
Morgenpost fra Berlin: Tusindvis af tyske vælgere i Danmark står uden stemme Tryk Her
Slæbende bureaukrati bremser udlandstyskeres brevstemmer
Nr. 684 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 06:57:12
Regeringen vil lade politiet søge i private DNA-registre Tryk Her
Nr. 683 DR Penge Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 06:54:00
Hej mutti: Annegrethe overførte 7.800 til sin 'søn' - svindleren sendte et hjerte retur Tryk Her
Antallet af anmeldelser om 'bekendt i knibe'-svindel er syvdoblet fra 2023 til 2024, viser friske tal.
Nr. 682 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 06:40:00
I Norge forbydes brug af kinesisk AI-app i parlamentsregi Tryk Her
Nr. 681 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 06:32:00
Stortinget i Norge forbyder brugen af kinesiske DeepSeek Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det vil fremover ikke være tilladt for norske politikere at bruge den kinesiske chatbot DeepSeek på telefoner, tablets og computere, der har adgang til Stortingets systemer.
Det oplyser Stortingets administration.
- Der indføres nu forbud mod brugen af DeepSeek på mobiler, tablets og computere med adgang til Stortingets information og tjenester.
- Det gælder også enheder, som DeepSeek allerede er installeret på, og hvor tjenesten ikke længere vil være tilgængelig, skriver administrationen i en mail til den norske udgave af det politiske medie Altinget.
Stortinget er det norske parlament og svarer til Folketinget i Danmark.
Årsagen til Stortingets forbud er, at Norges nationale sikkerhedsmyndighed (NSM) har advaret norske virksomheder mod at tillade DeepSeek på it-udstyr med adgang til arbejdsrelaterede systemer.
Stortingets administration vil med forbuddet blandt andet beskytte folks personfølsomme oplysninger. Det lyder samtidig, at der generelt bliver opretholdt en høj grad af sikkerhed.
- Vi er ikke bekendt med nogen sikkerhedsbrud knyttet til Stortingets information gennem brug af apps på enheder, som har adgang til Stortingets systemer, skriver administrationen.
DeepSeek kan sammenlignes med den populære chatbot ChatGPT fra OpenAI. De benytter sig af kunstig intelligens til at svare på brugernes spørgsmål.
Der er dog også bekymringer om, hvordan det kinesiske program bruger de personlige oplysninger, som den indsamler i forbindelse med brug af appen.
I Danmark har Folketinget ikke offentliggjort nogen officielle retningslinjer om brugen af DeepSeek.
Tidligere har Folketinget frarådet brugen af appen TikTok, hvis moderselskab er ByteDance, der er grundlagt i Kina.
Region Hovedstaden sagde for godt en uge siden, at den vil forbyde DeepSeek. Det skrev Radio IIII. Nogle dage senere fulgte Region Nordjylland og Region Midtjylland efter, oplyste mediet.
/ritzau/
Nr. 680 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 06:32:00
Det kan være glat her til morgen: Få de seneste trafikmeldinger her Tryk Her
Nr. 679 DR Politik Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 06:30:00
Regeringen vil give politiet adgang til private DNA-registre for at opklare flere sager Tryk Her
Det nye forslag møder stor opbakning på Christiansborg men også kritik fra blandt andre Etisk Råd.
Nr. 678 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 06:19:00
Mindreårige skal fremadrettet afsone med voksne i El Salvador Tryk Her
Nr. 677 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 06:16:00
Lejlighedspriser i København er fordoblet på ti år Tryk Her
Nr. 676 DR Penge Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 06:15:00
Kaffeprisen er lige nu rekordhøj. Og du kan lige så godt vænne dig til, at de brune bønner bliver dyrere Tryk Her
Dårlig høst og ringe muligheder for at udvide produktion gør, at kaffepriserne på sigt ikke vil falde, mener ekspert.
Nr. 675 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 06:09:59
Studie: Novos Ozempic kan hjælpe alkoholmisbrugere Tryk Her
Studie: Novos Ozempic kan hjælpe alkoholmisbrugereEt studie fra North Carolina School of Medicine vi...
Nr. 674 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 06:00:04
Lejligheder i København er blevet dobbelt så dyre på ti år Tryk Her
Tryk for at læse mere
Hvis boligsøgende i København har en følelse af, at det er blevet markant dyrere at købe lejlighed i hovedstaden, har de fuldstændig ret.
I januar svarede den gennemsnitlige salgspris på en lejlighed i København til, at der blev betalt 56.637 kroner per kvadratmeter. Det er en fordobling af prisen for ti år siden.
Det viser en ny opgørelse fra Boligsiden.
Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, siger, at priserne særligt begyndte at accelerere under coronaperioden.
- Hovedstaden er et eftertragtet område, og vi har i de seneste måneder set en stigende efterspørgsel på lejligheder i landets hovedstad, som har resulteret i flere handler i et forholdsvis begrænset udbud.
- Det bidrager igen til at skubbe priserne op, og med en fordobling af prisniveauet på blot ti år, har prisudviklingen i København haft fart på, siger hun.
De høje priser i København har været med til at trække det gennemsnitlige niveau på landsplan op.
Lejlighedskøberne i Danmark betalte i januar gennemsnitligt 36.987 kroner per kvadratmeter. Det svarer til en fordobling sammenlignet med priserne i slutningen af 2012.
Alene det seneste år er den gennemsnitlig salgspris for en lejlighed steget med knap otte procent.
Det er blandt andet et resultat af, at renterne er faldet, siger Birgit Daetz.
- Det faldende renteniveau gør det muligt for flere købere at realisere boligdrømmen, alt imens vi fortsat har en generelt høj beskæftigelse og solide opsparinger i de danske husholdninger.
Priserne på villaer og rækkehuse er også fulgt godt med. I januar var salgspriserne steget 5,6 procent på landsplan på et år.
Her stikker Region Nordjylland ud med en stigning på 8,6 procent, mens Region Hovedstaden kommer lige efter med 7,6 procent.
Nederst er Region Syddanmark, hvor salgspriserne er steget to procent det seneste år.
/ritzau/
Nr. 673 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 05:52:00
Genforeningscenter på grænsen mellem Nord- og Sydkorea ødelagt Tryk Her
Nr. 672 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 05:42:00
Ny rapport afslører: Så mange kalorier er der i din takeaway Tryk Her
Hvad har flest kalorier - en burger eller en durum? Det løfter en ny undersøgelse sløret for.
Nr. 671 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 05:30:03
Burgere og pizzaer bliver større og mere usunde Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det kan være fristende at snuppe en snasket pizza eller en saftig burger, når det skal gå hurtigt i en travl hverdag.
Men langt de fleste fastfoodretter er for fede, for salte og indeholder for lidt fuldkorn og for få grøntsager.
Det viser en undersøgelse af forskellige takeawaymåltider fra DTU Fødevareinstituttet.
En af forskerne bag er seniorrådgiver Sisse Fagt, der blandt andet forsker i kostvaner- og mønstre.
- Sammenlignet med tidligere er portionsstørrelserne større, og da retterne i udgangspunktet ikke er sunde, fordi der er for mange kalorier, for meget fedt og salt i, er det uheldigt, at man har skruet op for størrelserne.
- Det betyder, at danskerne får alt for meget indenbords i et enkelt måltid, siger hun.
Forskerne har undersøgt 22 fastfoodmåltider fordelt på otte hovedgrupper: asiatiske retter, burgere, pitabrød, grillretter, pizza, salat, sandwich og sushi.
En af de undersøgte pizzaer er en pizza med pepperoni. Energiindholdet i den svarer til knap halvdelen af det anbefalede energiindtag for en voksen på en dag, fremgår det af rapporten.
En pizza med kebab, salat og dressing svarer til helt op mod 67 procent af det anbefalede daglige indtag.
Sisse Fagt kalder det "helt utroligt med et måltid, der dækker to tredjedele af det energibehov, du har på en dag".
Seniorrådgiveren forklarer, at produkterne ikke nødvendigvis er blevet federe, hvis man sammenligner 1:1 med tidligere. Men der er kommet flere af de negative ingredienser i.
- Der er ikke kommet mere fuldkorn eller flere grøntsager i. Tværtimod er der lidt mere kød i og færre grøntsager. Det går stik imod de råd, der er for, hvad man skal spise.
- Vi ved godt, at takeaway ikke er en sundhedsvej, men alt andet lige er det uheldigt, at det går den vej, hvor der bare kommer mere af de rigtig usunde ting.
Sisse Fagt har svært ved at pege på, hvad der er bedst eller værst at vælge på menukortet hos grillbaren.
- Der er en tendens til, at pizzaerne er dér, man får mest energi, altså flest kalorier. Men der er ikke rigtig noget, der er super sundt. Måske er der en lille tendens til mindre energi i sushimenuerne, men der er stadig mange af de her måltider, der indeholder for meget salt.
- I 2005 var anbefalingen et pitabrød med kylling, men fordi grøntsagerne procentuelt er blevet mindre i retterne, er det i dag svært at pege på noget. Det gælder generelt, at man skal spise den her slags mad sjældent.
Håbet er, at der sniger sig mere fuldkornsbrød, flere grøntsager og bælgfrugter ind i takeawayretterne fremover, siger Sisse Fagt.
- Men vi må se, for det handler jo lige så meget om, hvad folk efterspørger. Vi må bare ikke fortsætte den her udvikling med de store portionsstørrelser, lyder det.
/ritzau/
Nr. 670 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 03:47:00
75.000 offentligt ansatte har taget imod frivillig fratrædelse i USA Tryk Her
Nr. 669 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 03:35:40
Nordkorea ødelægger genforeningscenter og vækker harme Tryk Her
Tryk for at læse mere
Nordkorea er i færd med at nedtage et center, der er blevet brugt i forbindelse med genforeninger af familier fra Nord- og Sydkorea.
Det meddeler Sydkorea torsdag ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.
Genforeningscentret er bygget i bjergområdet Kumgang, der ligger i det sydøstlige Nordkorea.
- Ødelæggelsen af Mount Kumgang Reunion Center er en umenneskelig handling, der tramper på de separerede familiers ønsker, siger en talsperson for Sydkoreas genforeningsministerium ifølge AFP.
Sydkoreas regering opfordrer til, at arbejdet med at nedtage centret straks stoppes.
Den seneste genforening mellem familier, der er blevet separeret på grund af krigen mellem Nord- og Sydkorea, fandt sted i 2018 i Kumgang.
Her fik familiemedlemmer mulighed for at se hinanden for første gang i årtier over en periode på tre dage.
De fleste genforeninger mellem syd- og nordkoreanere har været kortvarige og er foregået på centeret i Kumgang.
De første genforeninger mellem familiemedlemmer fra syd og nord skete i 1985. Efter et møde mellem de to landes regeringer i år 2000 blev der i en periode skruet op for genforeningerne.
Forholdet mellem de to lande er dog blevet forværret, og det er nu syv år siden, at den seneste genforening fandt sted.
Det nordkoreanske styre har de senere år ændret retorik over for naboen, og betegnet Sydkorea som en "ondsindet stat".
Koreakrigen foregik mellem 1950 og 1953. De to lande er teknisk set fortsat i krig, da der dengang blev indgået en våbenhvile uden en fredsaftale.
Mere end 133.600 sydkoreanere har registreret, at de er en del af en adskilt familie. Ifølge officielle tal er omkring 36.000 af dem fortsat i live.
/ritzau/
Nr. 668 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 03:04:27
Kostumefabrik i Rio går i brand to uger før karneval Tryk Her
Tryk for at læse mere
Flere sambaskoler risikerer at stå uden kostumer til det forestående karneval i den brasilianske storby Rio de Janeiro.
Onsdag aften udbrød der ifølge nyhedsbureauet AFP en brand i en fabrik, der producerer de farverige kostumer.
Branden på fabrikken Maximus udbrød, mens der blev arbejdet i døgndrift og på højtryk for at klargøre de tekstiler, som skulle benyttes af flere af byens sambaskoler frem mod det årlige højdepunkt.
Tre sambaskoler havde bestilt deres kostumer fra fabrikken.
Sambaskolen Imperio Serranos bestillinger er gået op i røg, meddeler en leder fra skolen på Instagram.
Fabriksbygningen risikerer ifølge de lokale brandmyndigheder at kollapse efter den omgangsrige brand.
Brandårsagen er endnu ukendt, men vidner fortæller, at ilden startede i den nedre del af bygningen, inden den bevægede sig op.
En rengøringsmedarbejder fortæller til AFP, at flere arbejdere sov på fabrikken, selv om det var i strid med retningslinjerne. For at spare tid og penge på transport droppede de hjemturen.
21 personer er bragt til hospitalet i forbindelse med branden. Flere af dem på grund af røgforgiftning. Ti af personerne er i kritisk tilstand, siger Rios borgmester, Eduardo Paes.
De lokale myndigheder vil iværksætte en undersøgelse af arbejdsforholdene på Maximus-fabrikken.
Det er ikke første gang, at en brand skaber udfordringer forud for det årlige karneval.
Tilbage i 2011 nedbrændte en række varelagre og ødelagde otte måneders produktion af materialer. Dengang fik 12 sambaskoler ødelagt kostumer og andet udstyr.
De farverige parader i Rio begynder fredag den 28. februar og varer godt en uge.
/ritzau/AFP
Nr. 667 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 03:02:00
Nasa forventer snart at få besøg af Elon Musks sparekniv Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa kan potentielt stå over for besparelser og nedskæringer.
I hvert fald forventer Nasa inden længe at skulle under gennemsyn af den nyoprettede, amerikanske effektiviseringsenhed Doge.
Det siger Nasas fungerende direktør, Janet Petro.
- Vi kommer til at få besøg af Doge. De kommer til at tage et kig - ligesom de har gjort hos andre organisationer - på vores udgifter og på, hvad vi bruger penge på, siger direktøren i forbindelse med en konference i Washington D.C.
Det er rigmanden Elon Musk, der står i spidsen for Doge, som er en del af præsident Donald Trumps nye administration.
Enhedens formål er at nedbringe udgifterne til det offentlige USA markant.
I den sammenhæng er over to millioner offentligt ansatte blevet tilbudt en fratrædelsesordning. Tilbuddet lyder, at de ansatte kan sige op med otte måneders løn eller risikere at blive fyret i kommende fyringsrunder.
Ifølge Janet Petro har "hundredvis" af ansatte hos Nasa taget imod tilbuddet.
Milliardæren Elon Musk, der er en af Donald Trumps tætte allierede, er både stifter af elbilselskabet Tesla og rumfartsvirksomheden SpaceX.
SpaceX har kontrakter med Nasa til en værdi af omkring 15 milliarder dollar, skriver nyhedsbureauet Reuters. Kontrakterne handler primært om Nasas brug af SpaceX's Starship-rumfartøjer.
Det er dog ikke kun besparelser, der risikerer at ramme Nasa.
Organisationen skal ligesom andre offentlige myndigheder i USA også reagere på en række præsidentielle dekreter, som Trump har underskrevet.
Blandt andet skal de droppe programmer, der har til formål at fremme diversiteten på arbejdspladsen.
- Alle ansvarlige prøver lige nu at finde hoved og hale i de dekreter, der kommer flyvende mod os, lyder det fra Janet Petro.
Nasa har planer om at sende mennesker til Månen inden for den nærmeste fremtid. Planerne udfordres dog af Musk og Trump, der er mere interesserede i mulige missioner til Mars.
/ritzau/Reuters
Nr. 666 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 02:26:36
Trump får grønt lys til sin store spareplan i det offentlige USA Tryk Her
Tryk for at læse mere
Præsident Donald Trumps administration kan nu fortsætte med at tilbyde fratrædelsesordninger til offentligt ansatte i et forsøg på at få skåret drastisk ned på udgifterne til det offentlige USA.
Det står klart, efter at en føderal dommer onsdag har ophævet en midlertidig blokering af spareplanen.
Det var dommer George O'Toole, der for få dage siden blokerede for fratrædelsesordningerne. Men onsdag har han igen givet grønt lys.
Det skyldes ifølge CNN, at han har vurderet, at fagforeningerne, der repræsenterer offentligt ansatte, ikke er direkte påvirket af tilbuddet.
Trump-administrationens tilbud lyder, at de ansatte kan sige op med otte måneders løn eller risikere at blive fyret i kommende fyringsrunder.
Frem til fredag havde omkring 65.000 offentligt ansatte taget imod tilbuddet, oplyser en embedsmand fra Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters. Det svarer til cirka tre procent af den samlede offentlige arbejdsstyrke.
Ifølge CBS News er tilbuddet det samme, som rigmanden Elon Musk sendte ud til de ansatte på det tidligere Twitter, der nu hedder X, i 2022, da han opkøbte det sociale medie.
Musk er blevet udpeget af Donald Trump til at lede en effektiviseringsenhed, der skal finde føderale omkostningsbesparelser. Enheden har navnet Doge.
De offentligt ansatte i USA modtog tilbuddet på mail tidligere på måneden.
Her lød det ifølge CBS News, at Trump-administrationen "ikke kan garantere fuld sikkerhed for din stilling eller din arbejdsplads" grundet ambitionen om at skære i den føderale arbejdsstyrke.
Tilbuddet er ikke blevet givet til ansatte i militæret, det amerikanske postvæsen eller dem, hvis arbejde har relation til migration og national sikkerhed, oplyser det føderale personalekontor (OPM) ifølge CBS News.
Nedskæringerne i det amerikanske budget har allerede påvirket store offentlige organer og instanser, der i årtier har drevet alt fra uddannelse til national efterretning.
Det gælder blandt andet USAID, der er det amerikanske agentur for udviklingsbistand. Medarbejdere i udlandet er blevet beordret at tage hjem.
Det Hvide Hus har beskyldt USAID's programmer for at ødsle penge væk.
/ritzau/
Nr. 665 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 01:44:00
Flere er kvæstet efter eksplosion på bar i Grenoble Tryk Her
Nr. 664 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 00:52:00
Fem fagforeninger lægger sag an mod Trump og regeringen Tryk Her
Nr. 663 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. Februar, 2025 00:35:23
Rusland nærmer sig ambition om flådebase ved afrikansk havn Tryk Her
Tryk for at læse mere
Rusland kan muligvis se frem til at få en flådebase i det nordøstafrikanske land Sudan ud til Det Røde Hav.
I hvert fald er Rusland og Sudan enige om en aftale om sådan en base.
Det siger Sudans udenrigsminister, Ali Yusef Sharif, onsdag på et pressemøde efter et møde med Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov.
- Vi er fuldstændig enige på det her område, og der er ikke noget, der står i vejen, lyder det fra den sudanske udenrigsminister.
Basen skal efter planen ligge nær havnebyen Port Sudan.
Idéen om en russisk flådebase i Sudan har eksisteret i årevis.
Det vil potentielt styrke Ruslands tilstedeværelse i Afrika. En base i Sudan vil samtidig give russerne et alternativ til den flådebase, som de lige nu har i Tartus i Syrien. Det skriver Financial Times.
Den syriske bases fremtid er usikker, efter at den tidligere syriske præsident Bashar al-Assad blev væltet i december.
Sudan var tidligere styret af den mangeårige leder Omar al-Bashir, der blev støttet militært af Rusland.
Al-Bashir blev væltet i 2019, men under hans ledelse forhandlede Sudan og Rusland om netop en russisk flådebase i det nordøstafrikanske land.
De var egentlig også nået til enighed, men efter at al-Bashir mistede magten i 2019, blev aftalen taget under "gennemsyn" af det sudanske militær.
Aftalens fremtid har desuden været uklar, efter at der i april 2023 begyndte en borgerkrig i Sudan. Krigen blev indledt, da der brød kampe ud mellem den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) og Sudans hær.
Rusland har under krigen forsøgt at tilnærme sig begge parter.
Havnebyen Port Sudan har været hovedsædet for Sudans hær, siden den i 2023 blev drevet ud af den sudanske hovedstad, Khartoum.
/ritzau/AFP
Nr. 662 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 23:18:19
Eksplosion på bar i Grenoble sårer flere personer Tryk Her
Tryk for at læse mere
Flere personer er onsdag aften blevet såret efter en eksplosion på en bar i den sydfranske by Grenoble.
Mindst 12 personer er såret - to af dem alvorligt.
Ifølge vidneudsagn blev der omkring klokken 20.15 kastet en granat ind i baren, der hedder Aksehir.
Det bekræfter den offentlige anklager i Grenoble, François Touret-de-Coucy.
- Nogen kom ind og smed en granat tilsyneladende uden at sige et eneste ord, og så løb vedkommende væk, siger han.
Anklageren fortæller, at man ikke har noget konkret bud på et motiv, men holder alle muligheder åbne. Umiddelbart vurderer han dog ikke, at der er tale om en terrorhandling.
- Der er ikke noget, der får os til at tro, at det knytter sig til terrorisme, siger han.
Anklageren betegner hændelsen som en ekstrem voldshandling, der kan handle om, at nogen vil gøre gengæld i en intern konflikt.
Han fortæller, at efterforskere undersøger en potentiel sammenhæng til narkohandel og tilføjer, at gerningspersonen måske var i besiddelse af en riffel.
Baren var godt fyldt op med mennesker, da eksplosionen skete lidt efter klokken 20. Beværtningen betegnes som et samlingssted for lokale, der kommer for at se fodboldkampe på tv.
Beredskabet og politi var i timerne efter hændelsen på arbejde i de beskadigede lokaler.
Flere af de af de sårede blev behandlet på stedet, mens andre blev kørt til universitetshospitalet.
Borgmesteren i Grenoble, Eric Piolle, reagerede onsdag aften på det sociale medie X.
- Jeg fordømmer på det kraftigste denne kriminelle og ekstraordinært voldelige handling, skrev Piolle.
Baren er placeret i det olympiske distrikt i Grenoble. Området blev bygget i forbindelse med byens afholdelse af vinter-OL i 1968.
Grenoble er placeret ved de franske alper, der er et yndet mål for skiturister.
/ritzau/AFP
Nr. 661 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 23:11:16
Studie: Ozempic kan hjælpe alkoholmisbrugere Tryk Her
Tryk for at læse mere
Et studie fra North Carolina School of Medicine viser tegn på, at Novo Nordisk-medicinen Ozempic kan have gavnlig effekt på patienter med alkoholmisbrug.
Det skriver Reuters på baggrund af en artikel, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Jama Psychiatry onsdag.
Artiklen beskriver resultaterne af et forsøg, hvor 48 deltagere over ni uger enten fik Ozempic en gang om ugen eller placebo.
De deltagere, der fik Ozempic, oplevede mindre trang til alkohol, mens forsøget varede.
De havde også færre dage, hvor de drak mere end fire (for kvindernes vedkommende) eller fem (for mændenes vedkommende) drinks.
Klara Klein, der stod i spidsen for forsøget, konkluderer, at semaglutid - det aktive stof i Ozempic og vægttabsmedicinen Wegovy - har "potentiale til at opfylde et hidtil umættet behov i behandlingen af alkoholmisbrug".
Hun mener, at man bør udvide forsøget til at omfatte flere mennesker og til at være længere tid.
- De første resultater er meget lovende, siger hun ifølge Reuters.
Foruden de kendte positive virkninger på diabetes- og vægttabspatienter er andre forskere også ved at undersøge effekten af semaglutid på personer, som lider af søvnapnø eller hjerte- og karsygdomme.
/ritzau/
Nr. 660 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 22:15:20
Aktieluk i USA: Forskrækket marked efter inflationstal Tryk Her
Aktieluk i USA: Forskrækket marked efter inflationstalEn pæn stigning til blandt andet Apple sikrede...
Nr. 659 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 22:15:15
Trump mødes formentlig med Putin i Saudi-Arabien Tryk Her
Tryk for at læse mere
Selv om den russiske præsident har inviteret USA's præsident, Donald Trump, på besøg i Moskva, så bliver det sandsynligvis ikke der, at de to ledere kommer til at mødes.
Det fortæller Trump ifølge Reuters på et pressemøde i Det Hvide Hus, da han bliver spurgt ind til telefonsamtalen mellem de to, der foregik onsdag og varede omkring halvanden time.
Præsidenten siger samtidig, at den saudiarabiske kronprins også er involveret i mødet.
Det er endnu uvist, hvornår mødet mellem Trump og Putin skal finde sted.
Mødet mellem de to statsledere kommer formentlig til at dreje sig om, hvordan krigen i Ukraine kan få en ende.
Og Trump er ret tydelig omkring sit syn på de ukrainske krav til en fredsaftale, der blandt andet handler om ret til at blive medlem af forsvarsalliancen Nato.
Trump mener ikke, at det er praktisk muligt for Ukraine at blive medlem af Nato.
Tidligere på onsdagen havde Trump også en telefonsamtale med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, hvor de to ledere med Zelenskyjs ord diskuterede "muligheder for at opnå fred".
USA's præsident forventer, at der snart bliver indgået våbenhvile, og han gør det efter onsdagens samtaler klart, at Ukraine ikke skal forvente at få de territorier tilbage, som russerne allerede besatte i 2014.
USA's præsident har længe sagt, at han ønsker at stoppe krigen i Ukraine, og at det kan ske hurtigt. Trump har dog endnu ikke offentliggjort en konkret plan for fred.
- Krigen må og vil snart slutte. For meget død og destruktion. USA har brugt milliarder af dollar globalt med kun lidt at fremvise (with little to show, red.), skrev Trump tidligere på ugen på sit sociale medie Truth Social.
Det er snart tre år siden, at Rusland invaderede Ukraine. Det skete den 24. februar 2022.
/ritzau/
Nr. 658 DR Politik Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 22:06:00
Nu bliver omstridt Grønlands-dokumentar en sag for kulturministeren, men DR's chefredaktør afviser kritikken Tryk Her
Kulturministeren er kaldt i samråd, og Dansk Folkeparti kræver, at der drages konsekvenser overfor de ansvarlige bag ny DR-dokumentar.
Nr. 657 DR Udland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 22:05:00
Efter Trumps indsættelse er lederskribent Uffe Gardel ikke i tvivl: 'Han er fascist' Tryk Her
Nr. 656 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 21:38:00
Influenzasmitte stiger for sjette uge i træk Tryk Her
Nr. 655 DR Udland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 21:12:00
Der er fuld gang i Musks effektivisering af USA – og unge helt ned til 19-årsalderen skal hjælpe ham Tryk Her
Musks effektivisering af den amerikanske regering har sendt demonstranter på gaden.
Nr. 654 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 21:12:00
Christian har Downs syndrom og er en gevinst for sin arbejdsplads: 'Alle er venner med Larsen' Tryk Her
Godt humør og krammere til alle. 33-årige Christian Larsen har fået flyttefirma på Fyn til at få øje på de bløde værdier.
Nr. 653 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 21:09:00
Belarus frigiver tre fanger Tryk Her
Nr. 652 DR Udland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 21:04:00
Hvordan får USA fat i Grønland? Fire eksperter kom med deres bud til Kongressen Tryk Her
Blandt andre Trumps tidligere stabschef var hentet ind som ekspert og kom med to bud på, hvordan Grønland kan blive en del af USA.
Nr. 651 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 20:42:36
Genmab-topchef: “Frustrerende” at vente på partners afgørende valg Tryk Her
Genmab-topchef: “Frustrerende” at vente på partners afgørende valgAl opmærksomhed i aktiemarkedet er...
Nr. 650 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 20:42:36
Genmab-topchef: “Frustrerende at vente” Tryk Her
Genmab-topchef: “Frustrerende at vente”Al opmærksomhed i aktiemarkedet er rettet mod arvtageren til...
Nr. 649 DR Udland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 20:24:00
Trump har lovet at stoppe krigen i Ukraine. Nu har han haft både Putin og Zelenskyj i røret Tryk Her
Ifølge Putins pressesekretær talte Putin og Trump sammen i halvanden time.
Nr. 648 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 20:21:12
Tre fanger løsladt fra fængsel i Belarus Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tre fanger er onsdag blevet løsladt fra fængsel i Belarus.
Det oplyser Det Hvide Hus ifølge Reuters.
Der er ifølge Det Hvide Hus tale om én amerikaner og "to individer".
Ifølge Franak Viacorka er en af de løsladte den belarusiske journalist Andrei Kuznechyk.
Det skriver han i et opslag på X.
Viacorka er politisk chefrådgiver for den belarusiske oppositionsleder Svjatlana Tsikhanowskaja, som lever i eksil i Litauen.
Det er endnu ukendt, hvad navnet på de to andre løsladte er. Det er ligeledes ikke oplyst, hvad nationaliteten på den tredje person er.
Løsladelsen kommer dagen efter en anden amerikaner, Marc Fogel, blev løsladt fra fængsel i udlandet.
Fogel, der er lærer, blev løsladt af Rusland efter forhandlinger med USA.
Det bekræftede Det Hvide Hus tirsdag ifølge flere medier herunder nyhedsbureauet AFP.
Læreren blev anholdt i en lufthavn i Moskva tilbage i august 2021 med 17 gram cannabis i sin kuffert, skriver Reuters.
Ifølge Fogel brugte han cannabissen af medicinske årsager.
Han blev dømt til 14 års fængsel for narkotikasmugling og begyndte at afsone dommen i juni 2022.
Mike Waltz, der er national sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus, kaldte efterfølgende ifølge Reuters løsladelsen af Fogel et tegn på "god tro" fra russerne.
I bytte for Fogel vil USA løslade Alexander Vinnik, skriver både AFP og Reuters.
Vinnik bliver i medierne beskrevet en "cyber-kriminel", og blev anholdt i en lille landsby ved kysten i det nordlige Grækenland i 2017, mens han var på ferie.
Arrestordren på ham kom efter anmodning fra Washington på en mistanke om hvidvask af milliarder af dollar gennem kryptovaluta.
/ritzau/
Nr. 647 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 20:15:00
Efter 38 år i samme selskab: Nu bliver han chef for 110.000 ansatte Tryk Her
Efter 38 år i samme selskab: Nu bliver han chef for 110.000 ansatteKando stod der med blokbogstaver...
Nr. 646 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 20:04:00
Pas på i trafikken: Zebra undsluppet fra zoologisk have ved Herning Tryk Her
Nr. 645 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 20:02:52
Oliekæmpe vil fyre op til 20 pct. af medarbejdere Tryk Her
Oliekæmpe vil fyre op til 20 pct. af medarbejdereDen amerikanske oliekæmpe Chevron skal have reducer...
Nr. 644 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 20:02:00
Morten kontrollerer familier, der hjemmeskoler: ’Har et meget aktivt socialt liv' Tryk Her
De sønderjyske kommuner bør ikke være bekymrede for tyskere, der hjemmeskoler, mener både tilsynsførende og ekspert.
Nr. 643 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 20:00:00
Færdselsuheld spærrer hovedvejen mellem Kalundborg og Slagelse Tryk Her
Nr. 642 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 20:00:00
Den røde tråd i mit liv har været at arbejde for virksomheder, der har et formål ud over at tjene penge Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det er, at vi har fået fire dejlige børnebørn. Nu, hvor vi taler sammen, er vi i Stockholm for at passe to af dem. Vores yngste søn er gift med en sød svensk pige. En anden forandring er, at jeg er gået på pension. Jeg har stadig bestyrelsesarbejde, men det er en helt anderledes tilværelse. De seneste 45 år har jeg levet med en fyldt kalender, så det er et kæmpe privilegium at kunne disponere over sin egen tid.
Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?
At danne familie ser jeg tilbage på med stor glæde og varme. Vi har tre børn, og jeg var så heldig, at min søde hustru Margit, som jeg er gift med på 43. år, kunne gå på deltid, da de var små. Det hører med til historien, at vi boede i Sverige med børnene i otte år.
Hvilke personer – udover din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
Min mor. Selv mange år efter at jeg var flyttet hjemmefra, var det hende, jeg ringede til, når der skete noget i mit liv. Det kan jeg stadig savne, selv om det er 16 år siden, hun døde. Hun kom fra et hjem på Bornholm, der var meget optaget af politik, og den interesse delte vi. Lone Dybkjær var i øvrigt min kusine. Og hvis der har været en rød tråd i mit arbejdsliv, er det, at jeg har arbejdet for virksomheder, der har et formål ud over at tjene penge. Det kan man sige om mine arbejdspladser: Berlingske Tidende, Falck, Elsass Fonden og Kristeligt Dagblad.
Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?
Jeg har heldigvis været forskånet for den helt store sorg.
Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?
Da vi med tre skolesøgende børn flyttede til Stockholm i 1997. Man kan indvende, at det kun er 800 kilometer væk. Alligevel var det et stort skridt. Børnene var 13, 11 og 8 år, og i dag ville man nok have inddraget dem i sådan en beslutning, men vi gjorde det ikke til en familie-debat. Det har jeg tit tænkt på, når jeg har mødt mennesker, som ikke mente at kunne flytte familien fra København til Esbjerg.
Hvor ser du dine forældre i dig selv?
Fra min far, der var ingeniør, har jeg interessen for teknologi. Han var ansat i det, der hed Jysk Telefon, og vi lavede alle mulige tekniske indretninger sammen i min barndom. Fra min mor har jeg en tendens til at være lidt stædig og konfliktsøgende. Det kan man godt slå sig lidt på i Sverige, hvor alle er konsensussøgende. Det var en forskel, jeg lige skulle tage til mig, da jeg med min danske, direkte og lidt konfliktorienterede stil blev landechef for Falck i Sverige. I Danmark er vi hurtige til at få identificeret et problem og implementere en løsning. Bagefter kan vi så bruge tid på at overbevise kolleger og medarbejdere om, at det var det rigtige og korrigere lidt. Men i Sverige inddrager man alle fra start. Det tager en frygtelig tid, men det sjove er, at det kan være lettere at implementere en løsning, fordi alle har været med om bord. Som dansker skal man dog vænne sig til processen og til den korrekthed og retfærdighedssans, der ligger dybt i den svenske befolkning. Derfor er det også utroligt ulykkeligt for Sverige, at de er endt med så store problemer i forbindelse med indvandringen. Det er en øjenåbner for dem, at det er gået så galt, som det er.
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
Jeg ville gerne have været en mere nærværende far, da børnene var små.
Hvad tror du på?
Jeg har en grundtvigiansk grundholdning og tror på, at der er en højere mening med livet. Der har været en del præster i min familie, min farfar, Morten C. Lindegaard, var biskop i Ribe, min fars lillebror, Olav C. Lindegaard, biskop i Haderslev, og en svigerinde var sognepræst på Mols. Men jeg har aldrig selv overvejet præstevejen og bruger heller ikke kirken til at bestyrke min tro, men som en fantastisk ramme for livets højtider; dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.
Beskriv en scene fra din barndom.
Som barn havde jeg den store glæde at være på Bornholm i sommerferierne, og højdepunktet var, når vi skulle høste. Mine fætre og jeg nød det, også fordi vi bidrog til noget vigtigt.
Nr. 641 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 19:58:12
Alvorlig færdselsulykke nær Kalundborg Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der er sket en alvorlig færdselsulykke nær Bjerge på hovedvej 22 mellem Kalundborg og Slagelse, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Ifølge vagthavende er det en bil og en lastbil, der er kørt ind i hinanden.
Det er endnu uvist, om der er tilskadekomne, og hvor meget de i givet fald er kommet til.
Vejen er spærret og vil være det på ubestemt tid - formentlig nogle timer endnu.
/ritzau/
Nr. 640 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 19:56:52
Kulturminister vil have svar fra DR-direktør om kryolit-dokumentar Tryk Her
Tryk for at læse mere
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) forsøger nu at trække DR-nyhedsdirektør Sandy French ind i sagen om den omstridte DR-dokumentar "Grønlands hvide guld".
- Derfor beder jeg også om, at DR's nyhedsdirektør kommer på banen, forklarer danskerne, hvorfor den her dokumentar lever op til DR's kvalitetsstandarder og forsvare det journalistiske produkt.
- Og hvis man ikke kan det, må man jo drage de nødvendige konsekvenser, siger Engel-Schmidt i et interview med DR.
DR-dokumentaren er de seneste dage blevet kritiseret kraftigt af fremtrædende økonomer og politikere.
Det skyldes, at det i dokumentaren kan fremstå som om, at en kryolitmine i Grønland har givet et afkast på op mod 400 milliarder kroner til Danmark.
Sådan har eksempelvis Grønlands regeringschef, Múte B. Egede, tolket dokumentaren.
Det er hans opfattelse, at Danmark har "tjent" 400 milliarder kroner på at udvinde mineralet kryolit i Ivittuut over en periode på godt 130 år.
DR har selv fremhævet, at tallet "ikke er et entydigt facit", og at det fremgår af dokumentaren, at der er usikkerhed og uenigheder om beregningerne.
Ifølge kulturministeren efterlader dokumentaren dog det indtryk, at "Danmark har tjent ufatteligt mange milliarder på at drive mine i Grønland".
- Det har Danmark ikke, siger Engel-Schmidt til DR.
DR-dokumentaren har også fået stor politisk opmærksomhed i Grønland såvel som Danmark - særligt fordi Grønland skal til stemmeurnerne 11. marts.
Dansk Folkeparti er gået længst i kritikken og mener, at DR-redaktøren bag dokumentaren bør fyres af DR.
En række borgerlige partier har også kaldt Jakob Engel-Schmidt i samråd om dokumentaren.
Uden at nævne navne eller konkrete udtalelser kalder Jakob Engel-Schmidt "politikeres" reaktioner på dokumentaren for "skuffende opførsel" i et opslag på Facebook.
Han skriver blandt andet, at politikere "kræver, at konkrete medarbejdere bliver fyret fra DR, eller at jeg som kulturminister blander mig direkte i DR's redaktionelle beslutninger".
DR's nyhedsdirektør, Sandy French - som kulturministeren nu vil have på banen - har ikke tidligere kommenteret dokumentaren.
Til gengæld har chefredaktør for DR Nyheder Thomas Falbe over for flere medier afvist kritikken.
I en skriftlig kommentar til B.T. tirsdag lyder det fra Thomas Falbe, at det "ikke er korrekt, at dokumentaren udregner, at Danmark har tjent 400 milliarder på udvinding af kryolit i Grønland".
Han mener, at det "fremgår tydeligt" af dokumentaren, at der er forskellige holdninger til, hvad den samlede værdi har udgjort.
/ritzau/
Nr. 639 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 19:49:00
'Forældre tror, at de trygt kan sende unge mennesker i byen. Det kan vi ikke længere garantere' Tryk Her
Flere af natteravnenes syd- og sønderjyske lokalafdelinger mangler frivillige til at skabe tryghed i nattelivet.
Nr. 638 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 19:47:00
Uheldsramt vejkryds: Kommune beder Google Maps om hjælp Tryk Her
Google skal sende bilisterne uden om problematisk kryds, håber jysk kommune.
Nr. 637 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 19:45:00
Provst ønsker mere alvor i folkekirken: Man har ladet sig præge lidt for meget af woke-kulturen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Anne Døssing Gunnertoft, bekymrer det dig, at vi ser antydningen af en tendens til, at unge mænd søger mod den ortodokse kirke i stedet for folkekirken?
Jeg er stor tilhænger af økumeni og tværkirkelige samarbejder. Så det bekymrer mig ikke, fordi jeg er ked af at miste mulige folkekirkemedlemmer til den ortodokse kirke. Men det kan bekymre mig i den forstand, at jeg synes, det ville være dejligt, hvis vi kunne tiltrække dem og fastholde dem i folkekirken. Folkekirken slår sig jo netop op på, at vi skal kunne rumme og tale til alle og ikke udelukke nogen.
Eksperter peger på, at unge mænd i udlandet og muligvis også i Danmark forlader den lutherske kirke og søger den ortodokse som en reaktion mod progressive kønsideologier. Mangler der plads til maskuline værdier i folkekirken?
Jeg tror ikke nødvendigvis, at unge mænd søger decideret maskuline værdier eller lignende. Men jeg tror, de søger et sted, hvor de har lov til bare at være mænd og at sige, at det er de helt igennem. Men vi har i folkekirken desværre set en tendens til, at man nok har ladet sig præge lidt for meget af woke-kulturen. Derfor kan de unge mænd muligvis have svært ved at finde det, de søger, i folkekirken.
Foto: Privat Unge mænd, der konverterer til den ortodokse kirke, fortæller i Kristeligt Dagblad, at de synes, der mangler respekt for det hellige i folkekirken. Er du enig?
Jeg forstår dem godt. Der har været en tradition i folkekirken, hvor det at sidde hjemme i sofaen med et glas vin har været betragtet som lige så helligt som at gå i kirke. Jeg fornemmer, at der generelt nu er en større efterspørgsel på, at man i folkekirken lægger mere vægt på det hellige og også på det alvorlige. Men det er svært, for vi er måske også bange for det hellige. Det at holde noget helligt kræver jo noget af os. I folkekirken har vi meget gerne villet forkynde kærlighed frem for alvor og personligt ansvar. Men det kan ændres.
Bør folkekirken lave indsatser for at beholde de unge mænd og andre, der tænker på samme måde om det hellige?
Der skal ikke nødvendigvis særlige indsatser til. Men jeg tror, det er helt centralt, at præster i folkekirken i højere grad er stolte af og tør stå ved, hvad det er, vi tror på. Hvad det er, der er helligt for os. Den klarhed, tror jeg, ville være tiltalende for mange, og den mangler nok i en vis grad i dag. Men det er en balancegang, for en øget klarhed kan måske også være med til at skubbe nogen væk og kan dermed gå ud over rummeligheden i folkekirken.
Nogle ville hævde, at den lutherske tradition i Danmark er årsag til, at det hellige ikke vægtes så højt, og at det skal man holde fast i. Er det forkert?
Nej, det er ikke forkert, men måske er det kammet lidt over. I folkekirken har det fyldt meget at kæmpe imod gerningsretfærdigheden. Man har prædiket, at Gud er kærlighed og nåde, og lagt vægt på, at vi ikke skal gå og bekymre os om, hvorvidt vi er gode nok i Guds øjne. Vi skal selvfølgelig ikke være bange for Gud. Men jeg tror godt, at det kan passes sammen med den lutherske tradition, at man har et større fokus på, at der også følger ansvar og handling med troen.
Nr. 636 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 19:38:51
Pensionsboss om afkastkoks: Jeg er rigtig ked af det Tryk Her
Pensionsboss om afkastkoks: Jeg er rigtig ked af detDet er en fejl, og det skulle ikke være sket. De...
Nr. 635 DR Udland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 19:36:00
Troels Lund står fast på Nato-medlemskab til Ukraine efter møde med amerikansk kollega Tryk Her
Ukraine skal være forberedt på at afgive land og ikke forvente et medlemskab af Nato som en del af en mulig fredsaftale, lød det fra USA.
Nr. 634 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 19:30:12
Dan Jørgensen mener styrket konkurrenceevne vil hjælpe grøn omstilling Tryk Her
Tryk for at læse mere
EU skal være mere konkurrencedygtig - og det skal ske på en måde, der ikke bremser den grønne omstilling.
Sådan beskriver EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, det arbejdsprogram, som EU-Kommissionen onsdag fremlagde.
Arbejdsprogrammet fik ellers omgående kritik fra SF og Enhedslisten for ikke at prioritere klima og miljø tilstrækkelig højt i forhold til forsvar og konkurrencedygtighed.
Men den udlægning afviser Dan Jørgensen.
- Det, synes jeg, er en meget misforstået kritik. Hvis man tror, at konkurrencedygtighed og miljøhensyn og klimahensyn ikke går hånd i hånd, så tager man fejl.
- Tværtimod er det sådan, at det vi skal gøre for klimaet, også er noget, der vil bringe priserne ned for vores industri og for helt almindelige mennesker, når de skal opvarme deres huse, siger Dan Jørgensen til Ritzau.
Arbejdsprogrammet har dog skuffet den rød-grønne del af EU-Parlamentet.
SF's medlem af EU-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, fremhæver 2040-målet om 90 procent reduktion i drivhusgasser som det eneste klare klimainitiativ i arbejdsprogrammet.
- Jeg synes, det er ærgerligt, at Kommissionen kun har ét bæredygtighedsinitiativ, og at de få miljøtiltag inden for hav, vand og kemi bliver fremlagt med et industrifokus, frem for også at huske på hvordan vi kan sikre en klode i balance, siger Kira Marie Peter-Hansen.
Hun kalder det dog "positivt", at EU-Kommissionen fokuserer på konkurrenceevne. Men balancen er for skæv, mener Kira Marie Peter-Hansen:
- Jeg kan godt blive bekymret for, om Kommissionen glemmer, at vi står midt i en klimakrise, og at billig, grøn energi også er en del af fundamentet for europæisk erhvervsliv, siger hun.
Også Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Per Clausen, kritiserer programmet.
- Det er skuffende og foruroligende, men desværre ikke så overraskende. For det er helt i tråd med den højrebølge, vi har set, siger Per Clausen.
Et flertal af EU-kommissærerne i Ursula von der Leyens anden EU-Kommission kommer fra den borgerlige side. Primært fra von der Leyens egen politiske gruppe i EU-Parlamentet, EPP-gruppen.
Spørgsmål: Hvad siger du til kritikken af, at der mangler konkrete forslag i arbejdsprogrammet, der kan drive klimapolitikken fremad?
- En af de ting, der står i arbejdsprogrammet, som jeg selv er ansvarlig for, er, at vi i denne måned skal fremlægge et forslag til, hvordan vi kan få energipriserne markant ned i Europa.
- Det kommer til at foregå ved at udbygge den vedvarende energi. Og ved at få mere energieffektivitet. Altså ved at gøre lige præcis de ting, der er kernen i at bekæmpe klimaforandringer, siger Dan Jørgensen.
Den danske EU-kommissær mener, at arbejdsprogrammet i sidste ende vil styrke EU's position i klimakampen.
- Når vi indfrir arbejdsprogrammet, så vil vi stå et bedre sted med flere arbejdspladser. Hvor vi kan konkurrere bedre med USA og Kina. Og hvor vi klart er den region i verden, der går forrest på det grønne område, siger Dan Jørgensen.
/ritzau/
Nr. 633 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 19:16:00
Dokumentar-chef: 'Grønlands hvide guld' tager vigtige forbehold Tryk Her
DR's dokumentarchef mener, at dokumentaren klart fremlægger, at tallet på 400 milliarder ikke siger noget om Danmarks indtjening på kryolitminen i Grønland.
Nr. 632 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 19:13:52
En zebra er på fri fod i Vestjylland Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det gik ikke efter planen, da Jyllands Park Zoo vest for Herning onsdag skulle tage imod en ny zebrahan. Det skriver Herning Folkeblad.
Hannen blev lukket ind i en fold, hvor der i forvejen gik to hunner.
Men de nye cellekammerater blev uvenner, og det kom til tumult. I den forbindelse kom de tre dyr til at ødelægge den port og det hegn, der skulle holde dem indespærret.
De stak af, og selv om det lykkedes at fange de to af dem ret hurtigt igen ved at skyde dem med bedøvende pile, så gik det ikke lige så let med den tredje.
Hannen, der kommer fra den zoologiske have i tyske Dortmund, blev senere set ved Fjelstervang Skole et par kilometer fra sit nye hjem.
Men fordi zebraer er ret sky, og fordi man skal ret tæt på for at ramme dem med pilene, er det altså ikke lykkedes at komme tilstrækkeligt på skudhold.
Sofie Hansen, der er zoolog i Jyllands Park Zoo, fortæller til B.T., at jagten på zebraen er indstillet for i dag, fordi det er blevet mørkt.
- Det er en frygtelig, frygtelig træls situation. Vi håber, alt forløber godt, og at ingen kommer til skade. Politiet har været ude og advare om, at man skal passe på i trafikken, siger hun.
Det er ikke første gang, at der er en zebra løs i den danske natur.
I november 2022 slap en pony og en zebra ud af en fold nær Tjele ved Viborg. Den blev dog indfanget ret hurtigt igen.
Og tilbage i maj 2007 slap en pony fri af Cirkus Arenas vinterkvarter ved Gudum nær Slagelse. Den blev også indfanget uden at have skadet sig selv eller andre.
/ritzau/
Nr. 631 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 19:10:00
Anne-Marie fik dobbeltoperation efter kræftdiagnose: 'Nu skulle de her bryster bare ordnes' Tryk Her
Markant flere, der rammes af brystkræft, bliver i dag tilbudt en rekonstruktion af brystet med det samme, hvis hele eller dele af det skal fjernes.
Nr. 630 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 19:03:24
Trump og Zelenskyj har talt om muligheder for fred Tryk Her
Tryk for at læse mere
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har onsdag talt i telefon med USA's præsident, Donald Trump.
Det bekræfter begge parter på sociale medier.
Her diskuterede de to ledere ifølge Zelenskyj "muligheder for at opnå fred".
- Som præsident Trump sagde, lad os få det gjort, skriver den ukrainske præsident på X.
På Trumps sociale medie Truth Social, skriver han, at opkaldet med Zelenskyj "gik meget godt".
- Han, ligesom præsident Putin, vil gerne have fred.
Samtalen kommer i kølvandet på, at Trump tidligere samme dag har talt i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Også den samtale delte Trump detaljer om i telefonopkaldet med Zelenskyj, skriver den ukrainske præsident.
Under Trumps opkald med Putin aftalte de to ledere at besøge hinandens lande og at indlede forhandlinger om at slutte krigen i Ukraine med det samme.
Det skriver Trump på sit sociale medie Truth Social.
Opkaldet er ligeledes blevet bekræftet af Kreml, skriver det russiske statsmedie Tass, der også skriver, at de to ledere har aftalt at mødes.
Kort efter Trumps opkald med henholdsvis Zelenskyj og Putin, har adskillige europæiske udenrigsministre kommenteret på Trumps melding om at påbegynde forhandlinger.
Det gælder blandt andet Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, der ifølge Reuters understreger, at der uden europæere i forhandlingerne ikke vil være nogen "retfærdig fred" for Ukraine.
Ligeledes påpeger Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, ifølge mediet, at der ikke kan blive taget nogen beslutning om krigen "uden ukrainsk input".
Og så er det ifølge udenrigsministeren meget vigtigt, at Europa står sammen i forhold til Ukraine.
- Vi har været klar til fred i de sidste tre år i modsætning til den russiske præsident Putin, siger hun ifølge Reuters.
Også Storbritanniens forsvarsminister, John Healey, har blandet sig i debatten.
Han understreger ifølge Reuters, at det skal være Ukraines eget valg, hvornår forhandlingerne starter og under hvilke vilkår.
/ritzau/
Nr. 629 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 19:02:00
Kendt børnevært vil have mere klima i børnehøjde: Jeg møder mange bekymrede børn Tryk Her
Kristian Gintberg oplever mange børn, der er bekymrede over klimakrisen. Han slår nu et slag for, at vi taler klima generationerne imellem.
Nr. 628 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 19:00:00
I virkeligheden er vi mere traditionelle, end vi går og tænker Tryk Her
Tryk for at læse mere
Til julebal, til julebal i Nisseland
På med vanten, så suser vi af sted.
Snart danser den pyjamasklædte barnestjerne med en flok nissebørn. Såvel filmen som sangen er blevet stående, og det samme er et ord, som uden at trække overskrifter gled ind i det danske sprog i det år: kernefamilien.
Næste år er det 70 år siden, at kernefamilien blev en del af det danske sprog som en betegnelse for et ægtepar og deres fælles mindreårige børn, som det er formuleret i Den Danske Ordbog. Men hvordan gik det til, at denne lille enhed blev danskernes foretrukne holdopstilling i de nære relationer? Familien har ikke noget museum, men hvis den havde, hvilke genstande skulle så udstilles?
Karen Vallgårda er historiker og professor ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet. Hun stikker hånden ned i sin rygsæk for at finde en lille bog, som hun har taget med til sit kontor i anledning af interviewet, hvor vi skal tale om kernefamilien og dens rødder. Varsomt tager hun en grå bog op med titlen: ”Til bruden fra en sølvbrud”. Bogen er fra 1883, og forfatteren hedder Fanny Tuxen. Vallgårda har købt den antikvarisk, og da hun åbnede bogen, fandt hun en presset vintergæk.
Bogen viser ifølge Vallgårda, i hvor høj grad familieidealerne langt op i 1800-tallet var præget af luthersk kristendom. Ordet "familie" optræder knap 50 gange i Bibelen og mest i Mosebøgerne i Det Gamle Testamente. Efter Jesu død og opstandelse begyndte hans efterfølgere at overveje, hvordan en kristen familie skulle agere. Apostlen Paulus har i de såkaldte pastoralbreve belæringer til de kristne om, hvordan de skal være familie. Manden skal være én kvindes mand, og han skal holde sig til sin hustru, formaner Paulus de første kristne. Familien blev en vigtig enhed i et samfund, hvor de kristne var forfulgte. Husfaderen var ikke bare far for konen og børnene, men for hele husstanden.
Den lille bog, som Karen Vallgårda holder mellem hænderne, er i høj grad inspireret af luthersk kristendom. Reformatoren Martin Luther giftede sig i 1525 med Katharina von Bora. Parret fik seks børn og en større husstand, som hustruen i høj grad styrede. Af Luthers brevveksling får man indtrykket af et familieliv præget af gensidig omsorg og kærlighed, men samtidig var det en familie med en patriarkalsk orden. Karen Vallgårda siger:
”Manden er hovedet og overhovedet, og han skal forsøge familien, mens hustruen skal være lydig, og børnene skal underkaste sig forældrenes autoritet.”
Når hun læser Fanny Tuxens godt 150 år gamle bog, ser Vallgårda tydelige spor af Luthers idealer:
”For det første er hjemmet rammen om et harmonisk og kærligt samliv mellem ægtefællerne og mellem forældrene og deres børn. Men manden er herskeren med en gudgiven autoritet over for børn og hustru, som til gengæld har ansvar for at skabe den kærlige harmoni i hjemmet, hvilket hun gør ved at være en kærlig og myndig mor og ved at afkode husbondens behov og ønsker og dække dem. Senere blev nogenlunde tilsvarende råd givet videre i foldere fra læger og i husmoderblade. Her var afsættet ikke en gudgiven autoritet, men naturens orden.”
Kernefamilien bliver nogle gange sat op som en kontrast til storfamilien, hvor familier bor sammen på tværs af generationer. I Skandinavien har storfamilien dog aldrig været reglen. Karen Vallgårda siger:
”Forskningen viser, at man har ventet med at gifte sig, til man kunne få sin egen gård eller husmandssted, eller hvad man nu stilede efter. Når forældrene blev gamle, kunne de flytte ind og bo måske hos deres ældste barn, så på den måde har kernefamilien været gængs praksis meget længe.”
Sal 219Et af de tidligste billeder af kernefamilie kan man se på Statens Museum for Kunst i København. Man finder det i sal 219, hvor guldaldermaleren Wilhelm Marstrands portrætmaleri med titlen ”Familien Waagepetersen” er udstillet. Karen Vallgårda hæfter sig ved de følsomme blikke og børnenes leg på maleriet.
I forhold til flertallet af den tids familieportrætter er portrættet af den velhavende familie mindre formelt. Børnene leger, mens moderen sender et beundrende blik i retningen af familiens yngste, som barnepigen bærer.
For nogle år siden indgik maleriet på en udstilling, der blev vist på Den Hirschsprungske Samling i København. Her kunne man også se Marstrands tegning ”Familiesengen”. Begge billeder viser, at en familie består af følsomme relationer. ”Fra den bedste side” hed udstillingen, og Karen Vallgårda bidrog med en artikel til kataloget. Hun siger:
”Fremvæksten af borgerskabet har haft en stor betydning for, at man ikke bare lever i kernefamilien, men også dyrker den som et ideal. Med oplysningstiden kom nogle lighedstanker, som også fik betydning for, hvordan man organiserede sig som familie.”
Nr. 627 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 19:00:00
Helle Malmvig troede ikke, hun skulle giftes og have børn: Jeg er stolt af, at jeg alligevel gjorde det Tryk Her
Tryk for at læse mere
Jeg glæder mig helt vildt til at gå i gang med min næste roman. De seneste måneder har været heftige med mange interviews, foredrag og samtaler om min første roman, som udkom i oktober – og samtidig har situationen i Mellemøsten, som er mit forskningsfelt, været på kogepunktet. Så det bliver godt at få ro til at skrive. Romanen skal kredse om temaet løfter – både de løfter, vi giver hinanden, og dem, vi bliver pålagt af andre.
Hvad gruer du for?
Jeg kan godt grue for, hvordan min næste roman mon former sig, og hvordan den vil blive dækket i medierne. Presseomtalen af "Glemmer jeg" [artikler og anmeldelser med fokus på overgreb og svigt i Helle Malmvigs egen barndom] har nok gjort mig mere ængstelig. Selvom romanen delvist trækker på mit liv og min opvækst, er det et fiktivt værk. Det er en skønlitterær roman med vægt på sprog og komposition. Den handler om en svær barndom, men også om grænsesøgende voksenliv, om kollektive traumer i Mellemøsten og frem for alt om erindring. Jeg har gerne villet vise, hvor foranderlig vores hukommelse er, og hvor tæt koblet erindringen er til fiktion. Derfor har det været ret overvældende at forholde sig til de medier, der mest har været interesseret i det sensationelle og biografiske stof.
Hvor finder du ro?
Jeg har altid fundet ro i at læse skønlitteratur. Når jeg fordyber mig i en bog, glemmer jeg alt om huskelister, gøremål og egne tanker. Det er nærmest meditativt for mig. Min mand kan godt drille mig med, at jeg bliver helt panisk, hvis jeg ikke har en stak gode bøger at gå i gang med. Sådan har det været, siden jeg var barn, og selv da jeg havde små børn, læste jeg dagligt. Det er en nødvendighed for mig.
Hvad gør dig urolig?
Jeg bliver for eksempel urolig, når jeg skal være meget på. Hvis jeg har en periode med mange liveoptagelser, foredrag og interviews oven i hinanden, mærker jeg en konstant uro i kroppen. Det er mest op til – så snart jeg er i det, kan jeg godt lide at formidle og lader mig rive med.
Hvad tror du på?
Jeg er opdraget i et kristent hjem, hvor vi blandt andet bad aftenbøn. Så kristendommen var en del af min barndom, men har siden teenageårene ikke betydet meget for mig. Jeg tror på, at vi er en del af noget større, og at der er noget ubegribeligt i verden, som rækker ud over os mennesker. Det er en følelse, som måske særligt er vokset i mig, efter jeg blev mor. Der er noget magisk og ufatteligt over det at få børn.
Hvad tror du ikke på?
Jeg tror ikke på gudgivne regelsæt. Jeg har det i det hele taget meget svært med autoriteter og regler, og det samme gælder, når religion bliver dogmatisk.
Hvad er du mest stolt over?
Over at jeg har fået de nære relationer til at fungere i mit liv, og at jeg har fået en familie. I mange år tænkte jeg, at jeg ikke skulle giftes og slet ikke have børn. Jeg tror, jeg var bange for at være mor og for at gentage svigt fra min egen opvækst. Og jeg ville ikke føle mig indespærret. Så jeg er stolt over, at jeg alligevel gjorde det.
Hvad er du mest flov over?
Måske min manglende selvindsigt i mine 20'ere og 30'ere, hvor jeg var så stålsat på at holde fast i min uafhængighed. Dengang forstod jeg ikke helt, hvor mit store behov for uafhængighed stammede fra, og jeg tænkte ikke nok over, at det kunne have noget med min opvækst at gøre. Jeg manglede mod og vilje til at kigge på fortiden.
Nr. 626 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 19:00:00
Anerkendt forsker: Verden kan stå over for den største omvæltning i 400 år Tryk Her
Tryk for at læse mere
Krigen i Ukraine går snart ind i sit fjerde år, nu med nordkoreansk støtte til Rusland, og USA's præsident, Donald Trump, erklærer handelskrig mod både Kina, Europa og sine naboland. Samtidig med at han trækker tæppet væk under internationale institutioner som Verdenssundhedsorganisationen WHO og internationale klimaaftaler og taler om at flytte to millioner mennesker fra Gaza, hvis kystlinje skal omdannes til et ferieparadis.
Nå ja, så udelukker han heller ikke at bruge våbenmagt for at få amerikansk kontrol med Grønland, uagtet at Danmark i årtier har været en af USA's tætteste allierede og uforbeholdent har støttet landets krige i Afghanistan, Irak og Libyen.
Hvad er det dog, der foregår?
Det har Kristeligt Dagblad talt med professor emeritus fra Københavns Universitet og forfatter Tim Knudsen om. Han har i mange år beskæftiget sig med dansk politik og forvaltning i et historisk lys, men har i de senere år også fulgt den internationale udvikling tæt.
Han medgiver fra første færd, at der er mange usikkerhedsmomenter i vurderingen af den store, politiske verdensscene i øjeblikket. Men med det forbehold sidestiller han udviklingen med nogle af de største forandringer i verdenshistorien gennem de seneste næsten 400 år.
Sagt med en lidt slidt kliché er de tektoniske plader under verdens magtstrukturer blevet sat i bevægelse. Han slår ned på fire punkter, som tåler sammenligning med, hvad der sker nu. Første stop er 30-årskrigen fra 1618 til 1648, som blev afsluttet med den westfalske fred.
"Dengang blev grænserne flyttet, så de afspejlede den nye magtfordeling, krigen havde medført. Freden blev fortolket som et udtryk for, at ingen højere myndighed, hverken pave eller kejser, længere kunne stå over den enkelte stat. Freden fremmede opbygning af det moderne diplomati. Og især for det tyske område var freden omvæltende," siger Tim Knudsen.
Han nævner, at 300 politiske enheder i det tyske område blev reduceret til blot 30. Med hensyn til religion blev det slået fast, at hverken protestanter eller katolikker kunne majorisere den anden gruppe. Her trådte det moderne statsbegreb for første gang frem.
Næste store omvæltning for Europa kom med den franske revolution fra 1789 og frem, Napoleonskrigene og fredskongressen i Wien i 1815. Her blev balancerne mellem stormagterne genoprettet, efter at Napoleon forgæves havde forsøgt at underlægge sig hele Europa.
Selvom der var mange krige og konflikter i 1800-tallet, kunne ingen af dem dog måle sig med, hvad der siden ramte det europæiske kontinent i 1914, da Første Verdenskrig brød ud, efterfulgt af Versailles-freden og Hitler-Tysklands forsøg på at tage revanche i Anden Verdenskrig og endelig freden i 1945, da USA stod tilbage som verdens stærkeste magt, militært, økonomisk og teknologisk.
Igen blev hele det internationale system reorganiseret, Tyskland og Japan blev gjort til demokratier, Storbritannien og Frankrig måtte afvikle deres kolonier, og dollaren blev verdens dominerende valuta.
Tim Knudsens sidste historiske stop er murens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991.
"I international politisk teori kalder man det verdenshistoriens unipolære moment. Det var det øjeblik, hvor der kun var én supermagt tilbage i verden, nemlig USA," siger han.
Forfærdende og fascinerendeDet er de store ryk i Europas og verdens nyere historie, som nutiden bedst kan sammenlignes med. Tim Knudsen indrømmer, at han selv er berørt af udviklingen, som på samme tid kan virke både forfærdende og fascinerende.
"For mig er det tydeligt i øjeblikket, at Donald Trump prøver at forvirre os alle sammen og forsøger at tage os på det forkerte ben. Det gælder hele vejen rundt," siger han.
Tim Knudsen møder mange, også i akademikerkredse, som giver udtryk for, at de ikke kan holde det ud mere, og at de helst vil lukke ned for det hele. Det kan nu ikke nytte noget, at alle gør det, og han føler selv en forpligtelse til at prøve at forstå, hvad der foregår og formidle det, fortæller han.
Hvis vi tager udgangspunkt i Danmarks situation, er mange blevet rystede over, at Donald Trump har talt om, at USA skal overtage Grønland, eventuelt med militær magt. Han taler også om at indlemme Canada og Panama. Hvad gør det ved vores opfattelse af USA som vores nærmeste allierede og ven, garanten for vores tryghed?
"Vi kan i hvert fald sige, at USA under den nuværende regering i hastigt tempo er ved at sætte goodwill over styr i hele verden," siger han.
Tim Knudsen advarer mod, at man i dansk og grønlandsk politik lader sig fuldstændigt opsluge af striden om Grønlands fremtid og krigen i Ukraine. Globalt er der større ting i spil, og dem bør Danmark engagere sig at få løst på en fredelig måde, mener han. Foto: Johanne Teglgård Olsen Canadierne har ikke et øjeblik troet på, at deres land ville blive den 51. amerikanske stat, men truslerne om en toldkrig har været helt anderledes alvorlige.
"Ser vi på Europa, kan man på den ene side forestille sig, at det vil føre til et stærkere europæisk sammenhold. Det er der også tendenser til. På den anden side er der også muligheden for, at de partier i Europa, nogen kalder for nationalkonservative, får medvind," siger Tim Knudsen og tilføjer, at der i øjeblikket ikke er nogen større debatter i noget land om at træde ud af EU.
Han peger på, at dels har USA en helt anden individualistisk kultur end de fleste europæiske lande, dels er partisystemet i USA gået fuldstændig i stykker. Det er det ikke i Europa, ikke endnu i hvert fald.
"De lande i Europa, der har mange partier som for eksempel Danmark, der allerede har 12, vil måske få endnu flere partier. Det giver problemer med regeringsdannelser og det parlamentariske arbejde, men her kan borgerne trods alt næsten altid føle, at der er nogen, der repræsenterer dem."
Hvis pladerne mellem Europa og USA er ved at glide fra hinanden, hvilke muligheder har vi så i Europa for at etablere en ny orden?
"Først og fremmest vil jeg sige, at vi jo ikke ved, hvordan det ender i USA. Men Donald Trump er ikke ene i USA om at mene, at Europa må bekoste mere af sit eget forsvar. Så det kommer vi nok til, men jeg ved ikke, om vi ligefrem ender med at bruge fem procent af bruttonationalproduktet på forsvaret, som Donald Trump kræver. Men vi bør finde ud af, hvad der egentlig er brug for, og hvem fjenderne er," siger han.
Vi kommer til at tale om Ruslands krig i Ukraine, som Tim Knudsen længe har været overbevist om, at Ukraine vil tabe. Med det mener han dog ikke, at Rusland kommer til at overtage hele Ukraine, som de mest pessimistiske vurderinger har lydt på.
Andre lande kommer til at dominerePå et lidt større plan mener han, at det unipolære moment er forbi. Nu får vi en multipolær verden igen, hvor de såkaldte BRIKS-lande (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – og i dag også folkerige lande som Nigeria og Indonesien) kommer til at dominere verden på en helt ny måde. BRIKS er i Tim Knudsens øjne en reaktion på, at det unipolære moment er forbi og potentielt også en antivestlig alliance.
"Forhåbentlig er den det kun økonomisk og teknologisk," siger han.
"USA er ikke længere verdens politibetjent. Vi er midt i en ny tumultarisk periode i lighed med reorganiseringerne af det internationale system i 1648, 1815 og 1945. Den økonomiske tyngde har forskudt sig væk fra USA. I 1945 stod USA for halvdelen af verdens industriproduktion. I dag står landet for rundt regnet en sjettedel. Brikslandene er på vej mod tre gange så meget," siger Tim Knudsen.
"Kina er på mange områder teknologisk førende. For nylig blev det opgjort, at landet er førende på 37 ud af 44 områder. Så jeg synes, at det var underligt, at statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale omtalte kineserne som nogle, der kun kopierer andre," siger han.
Ifølge Tim Knudsen har Donald Trump ikke nogen strategi for at bringe sit land eller verden et bedre sted hen, og han hæfter sig ved, at den politiske magt og magten over medier er blevet koncentreret hos nogle milliardærer, de amerikanske oligarker. Det gælder for eksempel stifteren af teknologiske virksomheder som Space-X og Tesla, Elon Musk.
"De kan kontrollere en stor del af planetens kommunikation, hvis de vil. Samtidig har nogle købt sig til kontrol også med en stor del af de ældre medier. Endelig forsøger de at korrumpere især USA's allerede kriseramte demokrati, men for Elon Musks vedkommende også europæiske demokratier. Hans rigdom bruges til bestikkelse og til trusler mod politikere, der ikke vil makke ret. Musk truer med at bruge mange penge for at forhindre dem i at blive genvalgt. Det er voldsomme angreb på demokrati, retsstat og den internationale orden," siger Tim Knudsen.
Vi må ikke fortabe os i GrønlandMen hvad med Grønland? Opkøbstilbuddet og krisen i rigsfællesskabet, som optager danske og grønlandske medier og politikere uafbrudt i disse dage. Hvordan passer den krise ind i det store billede?
"Det er en petitesse. Amerikanerne kan allerede få, hvad de vil have, så det er ren symbolik. For Grønlands vedkommende er udfaldet af det kommende valg et åbent spørgsmål. Der er næppe tvivl om, at det ender med selvstændighed, men spørgsmålet er hvornår. Selv mener jeg, at det ikke vil være klogt af dem at forlange selvstændighed alt for hurtigt, for de er ikke rigtig parate til det endnu," siger Tim Knudsen.
Men hvor ender det hele? Svarene blafrer i vinden, uanset om det gælder USA, Nato, BRIKS-landene, Mellemøsten, Europa, de internationale organisationers fremtid, ja, selv det nordiske samarbejde. Selvom det ikke er givet, håber Tim Knudsen stadig på, at verden trods alt finder en fredelig udgang på tidens store internationale ommøblering. At huset bliver stående, selvom fundamentet rykker sig.
"En ny verdensorden bør skabes gennem forhandlinger og stærke internationale institutioner. Danmark bør have det som den højeste prioritet at arbejde for at formidle en fredelig overgang til en ny orden. Vi har mange dygtige diplomater. Men har regeringen rettet opmærksomheden mod hele kloden? For selvom vi ikke kender den nye orden, så gælder det for os om ikke at fortabe os i Grønland eller Ukraine," siger han.
Nr. 625 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 18:21:00
Trump og Putin vil besøge hinanden Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA's præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, har aftalt at besøge hinandens lande.
Det skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.
Derudover indledes forhandlinger om at slutte krigen i Ukraine med det samme, siger han.
Ifølge opslaget vil Trump derfor ringe til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, "lige nu" og informere ham om opkaldet med Putin.
Udmeldingen fra Trump kommer, efter at de to landes ledere ifølge den amerikanske præsident "lige" har talt i telefon sammen.
Opkaldet er ligeledes blevet bekræftet af Kreml, skriver det russiske statsmedie Tass, der også skriver, at de to har aftalt at mødes.
Ifølge det russiske medie varede opkaldet næsten halvanden time.
- Vi talte om vores respektive nationers styrker, og den store fordel vi en dag vil have ved at arbejde sammen, skriver han på mediet og tilføjer:
- Men først blev vi begge enige om at stoppe de millioner af dødsfald, der finder sted i krigen med Ukraine/Rusland.
Trump har tidligere fortalt, at han har talt i telefon med Putin - noget der dog indtil nu ikke har været bekræftet af russerne.
Udmeldingerne kommer samme dag, som USA's finansminister, Scott Bessent, har mødtes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i landets hovedstad Kyiv.
I et fælles pressemøde efter mødet fortæller Bessent ifølge Reuters, at han med besøget gerne vil "sende et signal til verden om, at USA står sammen med Ukraine over for Ruslands aggression".
/ritzau/
Nr. 624 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 18:18:16
Eksdemokrat bliver chef for USA's efterretningstjenester Tryk Her
Tryk for at læse mere
Tulsi Gabbard er endegyldigt valgt til at stå i spidsen for de amerikanske efterretningstjenester.
Det står klart efter en afstemning i Senatet onsdag, skriver Reuters.
43-årige Gabbard var udpeget af USA's præsident, Donald Trump, som den øverste chef for de amerikanske efterretningstjenester.
Ved onsdagens afstemning i Senatet fik hun 52 stemmer for, mens 48 medlemmer stemte imod.
Forud for onsdagens afstemning har Gabbard været igennem to senatshøringer.
Med embedet får hun det øverste ansvar for USA's 18 forskellige efterretningstjenester.
Det gælder blandt andet Central Intelligence Agency (CIA) og National Security Agency (NSA).
Hun skal desuden referere direkte til Donald Trump.
Tulsi Gabbard har før været valgt til kongressen for demokraterne i delstaten Hawaii.
I 2016 trak hun sig fra demokraternes nationale komité for at støtte Bernie Sanders' kampagne for at blive partiets præsidentkandidat.
Fire år senere gjorde Gabbard selv forsøget på at blive præsidentkandidat for demokraterne.
Hun indstillede dog sin valgkamp for i stedet at støtte Joe Biden, der senere blev valgt som USA's præsident.
I 2022 forlod Gabbard partiet og meldte sig efterfølgende ind hos republikanerne sidste år.
Herefter lød der rygter om, at hun kunne blive udpeget som Trumps vicepræsidentkandidat til valget i 2024.
Den post gik i stedet til J.D. Vance, som blev USA's vicepræsident under Trump.
Gabbard overtager posten som chef for efterretningstjenesterne fra Avril Haines.
/ritzau/
Nr. 623 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 18:15:00
Trump har talt i telefon med Putin: Har aftalt, at de skal mødes Tryk Her
Nr. 622 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 18:15:00
Skilsmisseprocenten er ”historisk lav”: Færre bliver gift for sjov, siger ekspert Tryk Her
Tryk for at læse mere
“Det er ikke forkert at kalde det historisk lave tal,” siger Karen Marie Sø Leth-Nissen.
Hun er ph.d. i praktisk teologi og vidensmedarbejder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og har arbejdet med danskernes forhold til kirkeliv og store livsovergange.
!function(e,n,i,s){var d="InfogramEmbeds";var o=e.getElementsByTagName(n)[0];if(window[d]&&window[d].initialized)window[d].process&&window[d].process();else if(!e.getElementById(i)){var r=e.createElement(n);r.async=1,r.id=i,r.src=s,o.parentNode.insertBefore(r,o)}}(document,"script","infogram-async","https://e.infogram.com/js/dist/embed-loader-min.js"); I de seneste fire år har den såkaldte skilsmisseprocent, der kort sagt beskriver, hvor mange ægteskaber der forliser, ligget stabilt på omtrent 41 procent. I slutningen af 1980’erne lå niveauet på omtrent 46 procent, det samme gjaldt i 2000’erne, og for et årti siden endte mere end halvdelen af ægteskaberne i skilsmisse.
“Vi så enormt mange skilsmisser i 2010’erne, og så er det naturligt, at der er en nedgang efterfølgende. Måske valgte de, som var småutilfredse i deres forhold, at blive skilt i løbet af sidste årti, hvor digitale skilsmisser blev mulige og gjorde adgangen til det lettere. Det kan have gjort, at de tilbageværende ægteskaber er mere stabile. Når det er sagt, mener jeg bestemt, at fire år i træk med lave tal kan kaldes en tendens. Det er simpelthen ikke rigtigt, når det i debatten hævdes, at flere og flere bliver skilt nu til dags,” siger Karen Marie Leth-Nissen.
Også Peter Fallesen, der er forskningsprofessor ved Rockwool Fonden og blandt andet forsker i familiedemografi, hæfter sig ved, at det nuværende niveau er det laveste i de knap 40 år, man har opgjort skilsmisseprocenten.
Han gør dog opmærksom på, at de meget høje skilsmissetal fra 2013 og frem primært skyldtes, at man fjernede kravet om, at par skal være separeret et år, inden et formelt brud kan finde sted, såfremt begge er enige i skilsmissen.
Samtidig peger han på, at væsentlig færre bliver gift i dag end for 20 år siden, og at de, der tilvælger ægteskabet i dag, måske går mere seriøst til løftet.
“Hvem der overhovedet bliver gift, har ændret sig. Vi så et kraftigt dyk i antallet af vielser ved finanskrisens begyndelse, og det er aldrig kommet op igen. Et bryllup kan jo være dyrt, så man kan måske sige, at der dengang og fortsat i dag er færre, der bliver gift for sjov,” siger Peter Fallesen.
En delforklaring kan også være, at den danske befolkning har ændret sig demografisk i tidens løb, hvorfor en større andel i dag end tidligere udgøres af indvandrere og efterkommere, som er rundet af en mere konservativ kultur. Og disse bliver skilt mindre hyppigt, siger Peter Fallesen, der dog ikke kan vurdere, hvor meget det påvirker den samlede skilsmisseprocent i Danmark.
Karen Marie Leth-Nissen tror, at tidens utryghed og ufred i verden spiller en rolle for, at færre bliver skilt end tidligere.
“Vores liv ser anderledes ud i dag med krig i Ukraine og i Mellemøsten. Jeg tror, vi tænker mere over, hvad vi har, og vi værdsætter stabiliteten mere. Vi kan for eksempel se, at en større andel blev skilt i de perioder, vi i dag anser som mere ubekymrede og sorgløse,” siger teologen.
Anna Helleberg Kluge, provst i Næstved Provsti, finder tallene yderst interessante og mener også, at tiden spiller en særlig rolle.
“Vi lever jo i en tid, hvor mennesket sagtens kan klare sig selv,” siger hun og påpeger, at det måske netop er derfor, at tallet falder.
“I dag vælger man kærligheden til, fordi man ikke praktisk behøver den. Du kan fint leve som single, så ægteskabet er på den måde et supplement af kærlighed til en praktisk hverdag. Det er et meget bevidst tilvalg af kærligheden og ikke en nødvendighed,” siger hun.
I tråd med Peter Fallesens pointe om, at færre bliver gift for sjov, oplever Anna Helleberg Kluge også en større bevidsthed om ægteskabet – især fra den mere modne del af befolkningen.
“De ældre ægtepar går til ægteskabet på en anden måde end de unge par, som er fulde af optimisme og glæde. De modne par er mere bevidste om, at livet er sart, og de ved, at man skal værne om kærligheden og stille forventninger til den. De finder stor glæde i at få lov til at opleve kærligheden, måske endda for anden gang i livet,” siger hun.
Skulle hun pege på en årsag til faldet i skilsmisser, så er hun af den opfattelse, at man i dag er blevet mere opmærksom på, at man i et ægteskab også er to selvstændige mennesker:
“Parrene er bevidste om også at give plads til at udvikle sig og afsøge ting hver for sig.”
Peter Fallesen mener dog ikke, verdens gang eller tidsånden spiller en rolle.
“Hvis du ser på andelen af børn, hvis forældre ikke længere bor sammen, så er den ikke forandret. Så forskellen er, at mange af dem, der førhen måske var blevet gift og siden skilt, bliver bare ikke gift i dag. Jeg tror ikke, normerne har rykket sig det store i nyere tid,” siger han.
Nr. 621 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 18:14:12
Storbritannien lover at Europa vil gøre mere for Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Europæiske Nato-lande bliver nødt til at gøre mere for at hjælpe Ukraine og for at forsvare sig selv. Og det vil man gøre.
Det siger Storbritanniens forsvarsminister, John Healey.
Han ledte onsdag mødet i Ukraine Defense Contact Group i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.
Her fik de omkring 50 deltagende lande en kompromisløs og direkte tale fra Donald Trumps forsvarsminister, Pete Hegseth.
Han fastslog uden omsvøb, at Ukraine i en fredsløsning ikke kan få sit territorium fra før 2014 tilbage.
Ukraine må også opgive sin drøm om Nato-medlemskab, og USA vil ikke sende tropper til Ukraine som del af en fredsløsning, lød det fra Hegseth.
Storbritanniens forsvarsminister fokuserede dog efter mødet på, at USA ikke har meldt sig ud af støtten til Ukraine.
- Hesegth fastslår, at USA vil fortsætte som del af Ukraine Defense Contact Group. Det er her, den internationale støtte til Ukraine bliver koordineret. Det samarbejde vil blive bevaret, siger John Healey.
Pete Hegseth krævede desuden, at Europa skal stå for hovedparten af den militære støtte til Ukraine.
- Vi hører opfordringen til at øge indsatsen. Det vil vi gøre, og det gør vi allerede. Vi lovede 40 milliarder euro til Ukraine sidste år og endte med at give 50 milliarder euro, siger John Healey.
Han understreger, at hovedparten af pengene kommer fra europæiske og andre lande end USA.
Danmark er blandt de lande, der i forhold til indbyggertal, har givet mest til Ukraine. Og støtten vil fortsætte. Det fastslog forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter mødet i Ukraine Defense Contact Group.
- Det er vigtigt at slå fast, at vi fra dansk side kommer til fortsat at bakke Ukraine op både i den kamp, de kæmper, men ikke mindst i forhold til at sikre flere økonomiske donationer og økonomiske ressourcer til Ukraine i 2025, siger Troels Lund Poulsen.
Pete Hegseth understregede i sin tale onsdag, at USA har andre sikkerhedsudfordringer blandt andet i forhold til Kina, som USA vil fokusere på. Derfor må ansvaret for Ukraine i højere grad overgå til Europa, lød det.
- Det er helt tydeligt for mig, at Europa bliver nødt til at påtage sig et endnu større ansvar for at hjælpe Ukraine i 2025, end vi har gjort før, siger Troels Lund Poulsen.
Natos generalsekretær, Mark Rutte, gav onsdag Trump "helt ret" i, at de europæiske Nato-allierede skal yde mere.
Rutte forventer, at Nato-landene bliver nødt til at enes om at bruge mere end tre procent af bnp på forsvar fremover.
Det mål opfylder USA allerede, mens det trods de senere års oprustning vil udløse nye milliardregninger til Danmark og en række andre europæiske Nato-lande at skulle indfri det.
/ritzau/
Nr. 620 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 18:08:00
Flere penge på vej til facade-succes i Nakskov Tryk Her
Nr. 619 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 18:04:36
USA står sammen med Ukraine understreger finansminister Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA's finansminister, Scott Bessent, mødtes onsdag med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i landets hovedstad Kyiv.
Det skriver Reuters og AFP.
Her modtog Zelenskyj et første udkast til en aftale mellem de to lande om amerikansk adgang til Ukraines sjældne jordmineralressourcer.
Det fortæller Zelenskyj efter mødet på et fælles pressemøde ifølge Reuters og tilføjer, at de dog ikke diskuterede de ukrainske naturressourcer, der befinder sig på jord besat af Rusland.
Både Zelenskyj og Trump har ifølge Reuters tidligere udtrykt interesse for en aftale, der vil give USA adgang til nogle af Ukraines sjældne jordmineralressourcer i bytte for fortsat støtte til at bekæmpe den russiske invasion.
Under pressemødet understreger Bessent, at han med besøget gerne vil "sende et signal til verden om, at USA står sammen med Ukraine over for Ruslands aggression".
/ritzau/
Nr. 618 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 18:00:00
Ordførere efterspørger et familie-ministerium: "Vi ser, at familiepolitikken igen og igen falder mellem stole" Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men i dag er familiepolitikken anderledes fraværende, lyder det fra flere ordførere fra Folketingets partier. Til Kristeligt Dagblad fortæller de, at Christiansborg i årtier ikke har gjort tilstrækkeligt for landets familier.
"Svaret er et stort fedt nej," svarer Dansk Folkepartis familieordfører, Mette Thiesen, på spørgsmålet om, hvorvidt man i dansk politik har tilstrækkeligt fokus på kernefamiliens behov.
I Alternativet mener familieordfører Helene Brydensholt, at en optælling af antallet af ordførere på området understreger den manglende prioritering: Kun fem ud af tolv partier har egentlige familieordførere, og flere af dem er først kommet til for nylig.
"Samtidig bliver der jo truffet rigtig mange beslutninger på Christiansborg, der har virkelig store konsekvenser for, hvordan man kan være familie," siger hun.
Flere partier og eksperter efterspørger derfor noget, der ikke har eksisteret i Danmark siden 2007:
Et familieministerium og en familieminister, der kæmper familiernes sag.
"Det ser vi meget gerne, at man havde. Vi ser, at familiepolitikken igen og igen falder mellem stole. I dag ligger én del hos Beskæftigelsesministeriet, mens en anden ligger i Børne- og Undervisningsministeriet, mens en tredje del ligger et tredje sted," siger Helene Brydensholt.
Mette Thiesen tror på, at det vil gøre stor gavn at have et ministerium, der "udelukkende arbejder med at gøre det lettere at være familie".
"Jeg er helt overbevist om, at hvis man sætter ind med et ministerium, vil det blive bedre at være familie i Danmark," siger hun.
Oplagt vil det være med et ministerium, der har familierne og "den menneskelige kapital" for øje, mener Pieter Vanhuysse, professor i politisk økonomi ved Syddansk Universitet. For det er ikke tilstrækkeligt at hjælpe familier med enkelttiltag som flere børnepenge eller billigere daginstitutioner.
"Det kræver, at der drejes på langt større, mere komplekse håndtag," siger professoren, der i et forskningsprojekt sidste år fandt, at par med børn bidrager med 2,5 gange flere ressourcer til samfundet end par uden børn.
Familier plejede at være politikDen almindelige familie blev en politisk interessant størrelse fra begyndelsen af 1960'erne, fortæller Sine Penthin Grumløse, der er docent ved Center for Pædagogik ved Professionshøjskolen Absalon og har forsket i familiepolitik.
Tidligere havde man hovedsageligt fokus på de mere udsatte familier.
"Man havde en forestilling om, at det gode familieliv foregår i et bestemt samspil. Mellem mor og børn især, med far som økonomisk forsørger. Det blev anset for at være en politisk opgave at indrette samfundet familievenligt og give mulighed for, at de yngste børn kunne blive passet hjemme," siger hun.
I de følgende årtier fulgte forskellige diskussioner om familielivet, og i 1970'erne klingede den familiepolitiske debat af nutidens problemstilling: Hvordan man sikrer sig balance mellem familiernes hverdagsliv og forældrenes arbejdsliv.
Men i årtiet, der fulgte, skete der noget med synet på familiepolitik.
"Fra at politikerne skulle skabe gode rammer for familierne blev det til, at det gode hverdagsliv var noget, forældrene selv skulle træffe beslutninger om. Man stoppede nærmest med at have politiske diskussioner om at sikre gode vilkår for familierne," siger docenten.
Noget, der har hængt ved til i dag.
Behov at samle trådene Hos partierne har man forskellige bud på, hvordan familielivet kan lettes ved politisk hjælp.
Dansk Folkepartis Mette Thiesen foreslår et beskæftigelsesfradrag, hvis den ene forælder vil passe børnene, mens de er små. I Alternativet ønsker man større fleksibilitet for familierne, blandt andet gennem kortere arbejdsuger, fortæller Helene Brydensholt.
Enhedslistens familieordfører, Mai Villadsen, finder det blandt andet nødvendigt at sikre bedre ret til at passe syge børn.
"Den meget individualiserede tilgang til politik har ført til, at vi ikke har talt så meget om de familiefællesskaber, der eksisterer," siger ordføreren, men tilføjer, at hun som udgangspunkt ikke ser et familieministerium for sig.
I oktober sidste år udpegede også Socialdemokratiet en familieordfører: Trine Bramsen.
"Det er nogle år siden, at vi har haft den store sammenhængende diskussion om sammenhængskraften i familien. Jeg synes faktisk, at det er en politisk pligt at genstarte den," siger ordføreren.
Hvis det virkelig er vigtigt for jer, hvorfor så ikke oprette et familieministerium?
"Nu har jeg selv været minister. Det afgørende er ikke, om der står et skilt på døren, selvom det selvfølgelig kan sende nogle signaler. Det afgørende er den politik, man fører. Jeg tror bare ikke, man skal bilde sig selv ind, at forandringerne kommer af sig selv ved at have et familieministerium," siger Trine Bramsen.
Nr. 617 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 18:00:00
Michael Stoltze: Fra maleriet på væggen sender min far en bøn Tryk Her
Tryk for at læse mere
Min far, Paul Stoltze (1922-2014), var en mand af få ord. Han kom til verden i Skørping ved Rold Skov i Nordjylland, men da han var 13 år, flyttede familien til Lundby på Sjælland, fordi min farfar fik arbejde som stationsforstander.
I de nye omgivelser dyrkede den stille, jyske dreng sin interesse for naturen og ikke mindst fuglene, og en søndag cyklede han den lange vej til Holsteinborg Nor for at se tre par store, mørke og bronzeskinnende eventyrfugle: Skarver. De eneste ynglepar, der var tilbage i riget.
Selvportræt. (Paul Stoltze, 1964). Foto: Paul Stoltze Hans forældre ønskede ham et solidt arbejde, så han blev sendt i lære i en købmandsforretning i Nykøbing Sjælland. Han kunne godt lide arbejdet med varerne og elskede købmændenes bibel, "Meyers Vareleksikon". Men naturen og hans trang til at tegne trak i ham, så i fritiden tog han ud til Vrøj og engene omkring Saltbæk Vig for at se på fugle og lave skitser. Her havde han lykkestunder, og han slog sig en dag ned ved en rævegrav, hvor han sad i mange timer. Han så ræven hente fire hvalpe frem fra hulen, og han hørte bekkasinen håndtere elskovstrommen med inciterende vibrationer af forsommer frem og tilbage på himlen over hans hoved.
Skitserne fra egnen blev vejen til Kunstakademiet i København, og under studierne mødte han min sønderjyske mor, Bodil, som han forførte med en vintergæk et tidligt forår. De blev gift og flyttede til Bornholm, hvor de bosatte sig i en dal og arbejdede som kunstnere resten af livet. De var vidt forskellige, de var ”tavsheden og talestrømmen”, og det kunne give sammenstød i hverdagen. Men de var vidende og kærlige og fulde af musik og blik for alt i naturen og kunsten. Jeg kan ikke forestille mig bedre og mere givende forældre end de to og ikke et bedre sted at vokse op.
Børnebørnene Anna og Kristian i deres farfars atelier i 2005. Foto: Michael Stoltze Balance mellem lys og skyggeMin far var en pertentlig og dygtig håndværker, som mestrede brugen af bor, save, stemmejern og alskens besynderligt værktøj ved høvlebænken i atelieret. I hans malerier dyrkede han et univers af harmoni og afstemte farver og balance mellem lys og skygge. Motiverne, der skulle være som musik for øjet, var mest landskaber, figurbilleder og opstillinger med ting og sager fra malerens værksted. Han var dræbende selvkritisk og havde lange og hårde kampe med lærredet, men når det endelig lykkedes, kunne han finde på at sige: ”Jeg vil jo egentlig helst ikke sælge det”. Udover oliemalerier arbejdede han med glasmaleri og grafik.
Far var stærk og atletisk og havde været roer i sine unge dage. Gennem de sidste 50 år af livet var han dog plaget af en del fysiske lidelser og perioder af tristesse, men han klagede aldrig og udstrålede en varme og ro, der gjorde ham elsket af alle og ikke mindst børnebørnene.
Han efterlod en ånd af ro og kærlighed og frembragte godt et par hundrede vidunderlige oliemalerier. Et af dem er selvportrættet fra 1964 med den stoiske ro og alvor. Portrættet med bønnen.
Min fars efterladte farvepalet, 2025. Foto: Michael Stoltze En bøn om at vælge farverneEn bøn om at omfavne og elske verden og finde ro med os selv og hinanden uanset, hvad vi kommer ud for, en bøn om at lægge mærke til naturen med alle sanser, og en bøn om at vælge farverne frem for det sorte eller hvide. To af de smukkeste ord i verden er ”balance” og ”farver”. Balance mellem kultur og natur, by og land, frihed og lov. Farvepaletter af natur, mennesker, fællesskaber, folkeslag, sprog, lande, religioner, kulturer, kunst og traditioner. Europa som en farvepalet og partifarver som alverdens nuancer.
Sorte og hvide opfattelser og fundamentale ideologier og religioner er noget bras, der splitter os og giver konflikter. De fleste af os i Vesten har alt, hvad vi behøver materielt og mere til. Men i en verden fuld af kriser og ufred i både øst og vest er vi splittede og stressede, og vi mangler ro, tryghed og fremtidstro. Håbet findes i farver, balance og jordforbindelse – i en ny jord og en ny indstilling til den. Redningen og vejen til ro ligger ikke i øget forbrug og rejser til Mars, men tværtimod i at dæmpe forbruget, genopdage Jordens dybe mirakel og lytte til råd fra stille eksistenser, der har noget stort på hjerte.
Det havde min far, og nu bønfalder han os fra sin plads på væggen.
Nr. 616 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 18:00:00
Matilde Kimer belyser et mørklagt stykke danmarkshistorie. Man bliver stolt på Danmarks vegne Tryk Her
Tryk for at læse mere
Indrømmet. Der er andet og mere at sige, og de udskældte sociale medier er også en kommunikativ gave, som jeg selv har haft meget glæde af, men alligevel kom jeg til at nære ovenstående tanker, da jeg så DR-dokumentaren ”Danske spioner i den kolde krig”.
Her fremdrager ruslandskorrespondent Matilde Kimer et mørklagt stykke danmarkshistorie om de brave danskere, som under den kolde krig arbejdede i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og dermed i det skjulte for såvel offentligheden som deres allernærmeste. I forbindelse med dokumentaren har FE imidlertid undtagelsesvis givet tilladelse til, at pensionerede medarbejdere medvirker og fortæller om tiden under den kolde krig.
Det er elementært spændende, og man blev helt stolt på Danmarks vegne, da koldkrigshistorikeren Peter Henrik Hansen kunne fortælle, at når det kom til brug af ressourcer på forsvaret, var Danmark ikke just nogen mønsterelev i klassen af Nato-lande, men når det kom til efterretningsvirksomhed og ”FE's virke, da var vi i absolut top”.
Også historier fra den kolde krig kan lune. Vi var for eksempel blandt de første, som i 1968 opdagede Warszawapagtens invasionsplaner for Tjekkoslovakiet. Den kommunistiske alliance med Sovjetunionen i spidsen var blevet utryg ved tjekkoslovakkernes hang til politisk frihed og selvstændighed, så det pragske forår blev kvalt med rå militær magt.
I 2022 ville russerne så lære ukrainerne samme lektie, men ukrainerne kunne heldigvis byde invasionshæren trods på en måde, som ikke var muligt for tjekkoslovakkerne i 1968. Vi hørte også om de såkaldte civile indhentere, som under dække af ferierejser i østbloklandene tog billeder af militære anlæg. Mona Engberg rejste ligefrem på ferie til Polen med sin mand og to små drenge, så ægteparret kunne indhente oplysninger for Danmark. Nogle tog på charterferie, familien Engberg tog på mission i Danmarks tjeneste. Respekt!
Der er nok af koldkrigshistorier, men den kolde krig er mere end historie. Den er også en lektie i en tid, som godt kan kaldes den anden kolde krig. FE skriver således i ”Udsyn 2024”, den årlige efterretningsbaserede rapport om de ydre vilkår for Danmarks sikkerhed, at ”den militære trussel fra Rusland vil stige over de kommende år, selvom der på nuværende tidspunkt ikke er en trussel om et regulært militært angreb på Danmark”.
Det lyder godt nok som noget, gamle koldkrigere har hørt før.
Jesper Bacher er sognepræst.
Nr. 615 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 18:00:00
Lad dem bare ryste på hovedet Tryk Her
Tryk for at læse mere
Peters Andet Brev 1, 16
I søndagens gudstjeneste på den sidste søndag i helligtrekongertiden var det apostlen Peter, der blev citeret i epistelteksten. Det var læsningen fra Peters Andet Brev. Jeg har altid været meget glad for denne læsning om, at det ikke er udspekulerede fabler, vi bygger på.
På universitetet lærte vi, at brevet nok ikke er skrevet af apostlen Peter, og at det nok heller ikke er i familie med Peters Første Brev. Ja, ja, det forbliver udspekulerede teorier. Jeg hører det helt klart, trods alle gode argumenter, som en røst fra Tabor Bjerg, hvor Jesus forvandledes for øjnene af Peter. Ja, vi så hans majestæt. Basta!
Jeg kan se det for mig. Jesu majestæt på bjerget. Det har kunstneren Maja Lisa Engelhardt rakt mig i sit alterbillede i Vinding Kirke ved Vejle. Jeg gad godt sidde i den kirke og høre Peters stemme i præstens mund. Man ser en stor figur i lyse klæder stående på en blå høj. Om skikkelsen er der i hans ene side en gylden kant. Der er en varm udstråling og en majestætisk aura, der virker indbydende. Det er et typisk Maja Lisa Engelhardt-billede, hvor man ser Kristus, og alligevel ikke. Hans ansigt er ikke tydeligt, slet ikke, men det er alligevel nærværende. Nej, det var ikke fabler det her. Det er en nyskabende virkelighed, hvor Majestæten overrasker.
Lidt efter det syn, apostlen Peter så, så han igen den Jesus, han kendte fra Galilæas sø, hvor de havde mødtes. Overraskelsen er, at Jesus vælger at gå ned ad bjerget sammen med disciplene og videre ind på vejene. Han gik ikke tilbage i sin himmelglans, men ud på de støvede veje her.
Peter gik med hele vejen, og påskemorgen forstod han, at Majestæten igen var majestæt. Vejen gik gennem døden ind i Paradis – for os. Ja, det er vildt, og nogle rystede og ryster på hovedet og siger, at det er fabler.
Lad dem ryste på det, de måtte have i hovedet. Vi er fyldt i hjerterne med det.
Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.
Nr. 614 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 18:00:00
Klodens dyr og planter har et genetisk problem Tryk Her
Tryk for at læse mere
Dyrebestande, der svinder ind? Regnbuefarvede koralrev, der visner, blegner og dør i verdenshavene? Planter, der forsvinder fra skovbunden?
Hvis det er tilfældet, er du formentlig ikke alene. Biodiversitet forbinder de fleste med alt det, vi kan se med vores egne øjne.
Men et nyt internationalt studie udgivet i tidsskriftet Nature kortlægger endnu en dimension i biodiversitetskrisen. Og denne dimension er på overfladen usynlig.
Studiet har undersøgt, hvordan det står til med den såkaldte genetiske diversitet blandt verdens dyr og planter. Genetisk diversitet betegner, hvor meget eller hvor lidt genetisk materiale hos en art eller en bestand varierer.
Konklusionerne er ikke videre opløftende, men alligevel vigtige, hvis man skal den masseuddøen til livs, som forskere verden over advarer om.
Således dokumenterer studiet, at variationen af gener i to tredjedele af verdens dyre- og plantearter er blevet kraftigt reduceret. Dette gentab kan få enorme konsekvenser, fordi genetisk diversitet er altafgørende for en arts evne til at tilpasse sig trusler som sygdomme og klimaændringer.
Kort sagt: Jo større variation af gener, der er inden for en art eller en bestand, desto bedre.
Det fortæller biodiversitetsforsker på Københavns Universitet David Nogues Bravo, der har læst det nye studie.
“Det er et fascinerende studie, og det dokumenterer en meget bekymrende global udvikling. I både verdenshavene og på land ser vi et markant fald i genetisk diversitet. Den ultimative og direkte konsekvens af det bliver, at flere arter uddør, fordi de bliver mindre modstandsdygtige over for forandringer. Mammuttens genetiske diversitet var i et voldsomt fald, før den uddøde. Det samme fald ser vi med den newzealandske papegøje, kakapoen. Engang var den overalt i landet, men nu er der kun få hundrede af dem tilbage,” fortæller han.
Særligt bekymrende er det ifølge professoren, at generne hos arter, som lige nu langt fra er i risiko for at uddø, også ser ud til at reduceres. Flere bestande kan derfor meget vel lide samme skæbne som kakapoen, advarer David Nogues Bravo.
Men hvad er årsagerne til dette globale gentab hos dyr og planter?
“Det er mennesket, der står bag. Uden tvivl. Vi ødelægger naturen, fordi vi vil bo i den eller dyrke den. Det reducerer mængden af arternes uberørte naturlige levesteder, som er så vigtige for genetisk diversitet. Derudover skal arterne tilpasse sig mere end nogensinde før på grund af klimaforandringerne, men det kan de ikke, fordi deres genetiske variation er skrumpet ind. Det gør, at de i sidste ende forsvinder,” siger David Nogues Bravo.
Derfor har professoren en bøn, for der er håb endnu. Udviklingen kan stadig nå at vende:
“Vi skal give den vilde natur meget mere plads, end vi gør i dag. Vi skal forbinde levesteder, der er adskilt. Og så skal vi beskytte deres levesteder frem for at ødelægge dem.“
Nr. 613 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 18:00:00
Fem stjerner: Folkevisen lever. Det viser denne fremragende fortolkning på Betty Nansen Betty Nansen Tryk Her
Tryk for at læse mere
Scenen er sat i noget nær et mytisk urlandskab. En forblæst hede med kæmpemæssige kampesten og vældige gravhøje, en tåget vildmose, hvor man nemt kan miste orienteringen og forsvinde i den sumpede jord. Naturen er farlig, men den lokker også med elversang og bader alting i et dragende månelys. Ud af tågerne træder nogle ubestemmelige skikkelser frem. Er det folketroens naturånder eller mon det rene tankespind, længslens og angstens fantasifostre?
Med sikker hånd væver forestillingen brudstykker fra forskellige folkeviser sammen til en helstøbt fortælling om naturens ukontrollable kræfter, som bor i mennesket med sine livgivende og ødelæggende impulser. Vi møder dem først i Nicholas Bros knap så høviske ridder, som er blevet forført af en elverpige og som nu forsøger at retfærdiggøre sit (selv)bedrag for alle i salen. Med hektisk stemmeføring og plirrende blikke vikler han sig stadig længere ind i løgnens spind.
I den mere alvorsfulde afdeling er der den velkendte skillingsvise om Agnete og Havmanden, som forelsker sig, selv om de tilhører to forskellige verdener; havets bund og livet på landjorden. Marie Dalsgaard er gribende som havmanden, der følger efter sin favre ungmø op på land, men som alt for sent indser, at han ikke hører til her. I danser Astrid Elbos eminent urovækkende koreografi svæver de forelsket rundt som to sværmere, der aldrig kan nå hinanden, indtil det hele kulminerer i hans gispende død på den golde, uforsonlige jord.
Prisgivet og overladt til større magters vilkårlige spil er også Germand Gladensvend, hvis dronningemoder blev narret til at love sin førstefødte bort til en trold, allerede inden hun vidste, at hun bar en søn under sit bryst. Nu har skæbnen indhentet dem, naturen kræver sit. Med frygtindgydende livagtighed forvandler Anton Hjejles Germand sig til en ildevarslende ulykkesfugl, der flyver bort med øredøvende ørneskrig og ender som en afhugget hånd på et klippefremspring.
Men der er også plads til det morsomme og groteske midt i alle grusomhederne. Særligt skæg er fortællingen om de to stridende søstre, der begge er forelsket i den samme bejler. Kitt Maiken Mortensen og Marie Dalsgaard giver dæmonisk liv og herligt galskab til søskendejalousien og den blinde hævngerrighed, som strækker sig langt ind i døden. Mesterligt spillet af begge.
Det er dette – foreningen af det smertelige, det poetiske, det sart musikalske, det mørke og lyse, groteske og voldsomme, det sanselige og sjove – som er iscenesættelsens force. Her kommer Elisa Kragerups karakteristiske kropslige scenesprog for alvor til sin ret i en forestilling, der har sat alt ind på at vise, hvor meget saft og kraft og indsigt, der stadig rumsterer i den gamle folkevisetradition. Og som lykkes formidabelt med det.
Uden at stave det for os bringer ”Folkeviser” genren tro selvklart en formaning. Også i dag udgør naturen jo en fare; måske har vi glemt at ære dens almagt, og nu mærker vi hævnen. Måske glemte vi at lytte til visernes varsler? Det er denne apokalyptiske grundstemning, som understreges så smukt af musiker Line Feldings mørke, forvrængede kompositioner, der toner påtrængende fra scenen. Ravne cirkulerer, fjer synker, havet brænder.
Men folkevisen lever.
Folkeviser. Idé og bearbejdelse: Elisa Kragerup og Solveig Gade. Iscenesættelse: Elisa Kragerup. Scenografi og kostumedesign: Ida Grarup. Spiller på Betty Nansen Teatret, Edison til den 8. marts.
Nr. 612 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 18:00:00
Familierådgiver: Er det lærernes eller forældrenes skyld? Diskussionen om børns opførsel bliver tit kampplads Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det kan være lærere, der mener noget om forældrene – og omvendt. Og forældregrupper, der mener, at det er lærernes skyld og ansvar.
Jeg bliver ofte kontaktet af forældre, der siger: "Lærerne gør ikke nok – de ser ikke, hvad der sker." Og af lærere, der siger: "Forældrene opdrager ikke deres børn – de giver os skylden i stedet."
Den samme frustration, to forskellige perspektiver – og en fælles afmagt.
Forældre ønsker tryghed for deres børn. Lærere ønsker en klasse, hvor der er plads til læring og trivsel. Men når tingene først går skævt, bliver det hurtigt en kamp mellem de voksne i stedet for en indsats for børnene.
På en skole på Sjælland besluttede ledelsen og skolebestyrelsen, at de ville gøre noget sammen og være fælles om vensomhed og hjælpsomhed.
Derfor lavede vi dette forløb sammen – en skole, en forældregruppe og et lærerteam, der alle var trætte af konflikterne. En 5. klasse, hvor tonen var blevet hård, hvor børnene spillede hinanden ud mod hinanden, og hvor både forældre og lærere var låst fast i en følelse af magtesløshed.
Hver dag var det det samme: øjne, der lynede, hviskende kommentarer, blikke, der kunne fryse én fast til stolen. Det var blevet en slags sport at finde nogens svage punkter og bruge dem imod dem. Ingen slog eller råbte åbenlyst. Det var mere signaler – en himlende mine, en stol, der pludselig var optaget, en chatgruppe, hvor nogle var med, og andre ikke, et frikvarter med mange konflikter, der skulle udredes resten af dagen, med efterfølgende en lang tråd af mails frem og tilbage, så Aula-kommunikationssystemet kogte over, og forældre, der grupperede sig og skrev om hinanden.
Forældrene skrev til lærerne, at de må gøre noget – det er nogle bestemte børn, det handler om.
Lærerne skrev til ledelsen: "Det er forældrene, vi skal arbejde med – børnene spejler det, de ser derhjemme, de sætter ingen grænser." Og børnene? De stod midt i det hele og spejlede de voksnes adfærd.
Det var blevet en kampplads.
Det første spørgsmål, der blev stillet, da skolen introducerede vensomhedstræning, var ikke overraskende: "Hvorfor skulle vi hjælpe dem, der alligevel ikke hjælper os?"
Det var kulturen i klassen. Hver mand for sig, det handlede om mig og mit, og ikke om vi og vores. Hvis man viste sårbarhed, blev det brugt imod én.
Men langsomt begyndte en anden fortælling at tage form. Små øvelser lærte børnene at hjælpe hinanden – i timerne og i frikvartererne – og der gik sport i det. Ingen ville være den, der holdt nogen udenfor.
Forældrene blev også inviteret med. De fik et oplæg om, hvordan deres egen kommunikation påvirkede børnene. Om hvordan en skolekultur ikke kun var børnenes ansvar – men alles. Og hvad de skulle gøre.
For første gang så børnene deres forældre tale godt om lærerne og om de andre børn. Lærere og pædagoger begyndte også at vise, hvordan man kunne løse konflikter uden bebrejdelse, men med nysgerrighed og hjælpsomhed. Det smittede af.
Det var ikke en mirakelkur. Ingen ændrede sig fra den ene dag til den anden. Men noget begyndte at skifte. En dreng, som ellers havde holdt sig mest for sig selv, lagde mærke til, at nogen pludselig begyndte at sige "hej", kom her over og sid, når han kom ind i klassen. At nogen tilbød at hjælpe ham med matematikken. Han havde ellers regnet med, at han skulle klare det selv.
Forældrene begyndte også at ændre adfærd. I stedet for at sende vrede mails begyndte nogle at foreslå løsninger, og de begyndte at tage de børn med hjem, som de ellers ikke kunne lide, og det rykkede ved hierarkiet. På forældremøderne talte man mere om, hvad vi kan gøre sammen, frem for hvem der har skylden.
Trygheden vendte tilbage, tilliden til at ville alle det bedste kom frem.
Lærerne begyndte at modtage mails fra forældre, der fortalte, at deres børn var blevet gladere for at komme i skole. De kom hjem og fortalte, at de var dem på skolen, der hjalp andre mest.
Langsomt begyndte noget andet at ske. Den konstante uro i maven, følelsen af altid at skulle være på vagt, begyndte at forsvinde, og fortællingerne om, hvordan klassen var, ændrede sig langsomt til at være den vensomme, hjælpsomme klasse.
Det var hårdt at være i en kultur, hvor man aldrig vidste, hvornår det var ens tur til at blive udstillet. Men nu begyndte en anden energi at sprede sig i klassen. En lettelse. Børnene fik redskaber til at samarbejde – ikke kun med deres venner, men også med dem, de ikke lignede. Og de så, at det faktisk var muligt at have det rart sammen.
Der gik historier på skolen om, at deres klasse var blevet den, der hjalp andre – også uden for skolen. De begyndte at tage hinanden med hjem. I weekenderne samlede én elev alle pigerne til hygge derhjemme.
Efter tre måneder stod klassen i en situation, de aldrig havde oplevet før. En elev, som tidligere var blevet udstødt, turde række hånden op og sige, at han ikke havde haft nogen at være sammen med i frikvarteret. I stedet for at blive mødt med latter eller tavshed, var der en, der sagde: "Så kan du være med os." For den dreng – og for hele klassen – var det et vendepunkt.
Vensomhed handler ikke om, at alt er rosenrødt. Det handler ikke om at undgå konflikter eller at tvinge alle til at være venner. Det handler om at vælge en anden vej. At vælge at være fælles om noget.
For den klasse – og for den skole – betød forandringen ikke, at problemerne forsvandt. Men de begyndte at håndtere dem på en anden måde. De valgte at stå sammen og kæmpe sammen – i stedet for mod hinanden. Som på et hold, hvor der er brug for alle.
Som en dreng sagde: "Nøj, det var hårdt at gå i skole, dengang vi var ligeglade med hinanden."
Vi kan ikke ændre en kultur og gruppedynamikker med forældre, der sidder usynligt med inde i klassen, og vi kan heller ikke ændre en forældregruppe med afmægtige lærere, der sidder og kritiserer forældrene i frokostpausen. Men sammen kan vi, og det frigiver megen god energi og tryghed at være fælles om den vigtigste evne, at lære børnene at have blik for at gøre godt for andre. Kig mere op og mindre ind. Mere selvudsigt og mindre mig- og mit-indsigt, det har verden brug for.
Nr. 611 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 18:00:00
5 stjerner: Denne udstilling er ikke for sarte sjæle Tryk Her
Tryk for at læse mere
Den kunstneriske bevægelse symbolismen, som udstillingens titel refererer til, opstod som kunstnerisk bevægelse i Frankrig i sidste del af det 19. århundrede. De symbolistiske kunstnere ville om på den anden side af den genkendelige verden og stræbte efter en mere ideel virkelighed. De gjorde op med tidligere kunstretninger som realisme, naturalisme og impressionisme.
Den franske maler Charles-Marie Dulac (1866-1898) konverterede i den sidste del af sit korte liv til katolicismen og blev medlem af franciskanerordenen. Hans sidste tre år blev de mest produktive. Han vandrede pilgrimsture i Umbrien i fodsporene efter den hellige Frans af Asissi (1181-1226) og skildrede landskaberne dér i et stort antal intense og mystiske malerier med fokus på båndet mellem mennesket og den gudsskabte natur. Hans ven Joris-Karl Huysmans inviterede ham til at grundlægge en kristen kunstnerkoloni i Ligugé i det vestlige Frankrig, men Dulac døde som 33-årig, før idéen var blevet omsat til virkelighed. Foto: Thomas Hennocque Symbolisterne gav i deres kunst udtryk for en lede ved den omsiggribende materialisme og den barske, uregulerede kapitalisme, som buldrede frem i slutningen af det 19. århundrede. De dyrkede naturen i opposition til de stærkt voksende, moderne byer og tog afstand fra industrialismen, som de mente forkrøblede menneskene. For at dæmme op for alt dette vendte de blikket indad og hentede kunstnerisk næring i drømme, fantasier og myter, ligesom de gerne lod sig inspirere af ældre kunst, især den italienske middelalderkunst, de britiske prærafaelitters kunst og esoteriske og teosofiske tanker.
Der optræder også mange dæmoniserede kvinder – eller femmes fatales – i værkerne, det vil sige kvinder, som udgjorde (og udgør!) en trussel mod mændene, fordi de med deres forførende væsen kan lede mændene i fordærv. Det var en tidstypisk reaktion på frigørelsen og den stærkere position, som kvinderne var ved at erobre i samfundet generelt omkring forrige århundredskifte.
I et kystlandskab med stejle klipper ligger kimæren – denne hybrid mellem en smuk kvinde, en fugl og en løvekrop med slangehale – og skriger af fortvivlelse over at være forladt af sine tilbedere, idealitetens børn. Maleriet af Aléxandre Séon (1855-1917) er et af hovedværkerne i den franske symbolisme. Foto: Thomas Hennocque To former for symbolismeDen symbolistiske kunst udviklede sig ad to spor: et, som førtes an af maleren Paul Gauguin (1848-1903), og som man har kaldt syntetismen. Her formulerede han sammen med beslægtede kunstnere i 1880’erne et mere fladebetonet og symbolsk billedsprog. Ordrupgaards rige samling af fransk kunst omfatter hele 12 værker af Gauguin. Dem kan man vælge at opleve efter rundgangen på særudstillingen, hvis energien tillader det.
Heroverfor er der et mere idealistisk spor. Det er dette spor, som er i fokus på Ordrupgaards seværdige udstilling med 63 værker udvalgt fra den 300 numre store samling, som den franske litterat og kunstsamler Lucile Audouy ejer. Værkerne strækker sig over perioden fra cirka 1880 til 1914, og til daglig befinder samlingen sig i hendes slot uden for Paris.
Den franske maler Charles-Marie Dulac (1866-1898) konverterede i den sidste del af sit korte liv til katolicismen og blev medlem af franciskanerordenen. Hans sidste tre år blev de mest produktive. Han vandrede pilgrimsture i Umbrien i fodsporene efter den hellige Frans af Asissi (1181-1226) og skildrede landskaberne dér i et stort antal intense og mystiske malerier med fokus på båndet mellem mennesket og den gudsskabte natur. Hans ven Joris-Karl Huysmans inviterede ham til at grundlægge en kristen kunstnerkoloni i Ligugé i det vestlige Frankrig, men Dulac døde som 33-årig, før idéen var blevet omsat til virkelighed. Foto: Thomas Hennocque Der er papirarbejder, malerier og skulpturer, skabt af 36 kunstnere, hvoraf nogle er kendte navne – som franskmændene Odilon Redon (1860-1916), Gustave Moreau (1826-1898) og tjekken František Kupka (1871-1957) med flere. Men størstedelen af kunstnerne var for mig var ukendte, før jeg oplevede dem på udstillingen.
De fleste er franske, men også russiske, polske, belgiske, tyske og kunstnere af andre nationaliteter, som boede i Paris, indgår i bevægelsen. Den toppede i årene 1892-1897 under de såkaldte Rose+Croix-saloner, som blev holdt hvert år i Paris. Det var en tværæstetisk bevægelse, som involverede mange forskellige kunstarter, herunder billed- og digtekunst, musik og også filosofi. En af komponisterne er Erik Satie (1866-1925), hvis klaverstykker man har mulighed for at lytte til i udstillingen.
Et andet vigtigt karakteristikum for bevægelsen er brugen af synæstesi, altså at sammenstille to forskellige sanser. Det ses især i digtekunsten, og udstillingen rummer også en del af symbolismens centrale udgivelser. Vi kender også begrebet herhjemme fra de danske symbolistiske digtere omkring tidsskriftet Taarnet, hvor det kendteste eksempel nok er Sophus Claussens (1865-1931) digt ”Ingeborg Stuckenberg”, som han skrev i 1904 efter hendes tragiske selvmord i New Zealand: ”Til dine Øjnes Aandemusik/i Skumringstimen vi lytted sørgmodig./Din tavse Mund stod smertelig modig/i Drømmepagt med dit Tungsinds Blik.”
Her smelter synssansen og høresansen sammen i første vers. Ingeborg Stuckenberg (1866-1904) havde været bevægelsens muse og inspirator, og digtet er både et stykke sorgarbejde og en nærmest sfærisk hyldest til hende.
Den tjekkiske kunstner Kupka bosatte sig i Paris i 1896. Værket indgår i en cyklus af fire værker, hvis titel "Stilhedens stemme" er hentet hos den russiske okkultist og mystiker Helena P. Blavatsky ( 1831-1891). Den sorte, monumentale afgud sidder på en trone med ansigtet og de hvide øjne vendt mod himlen. At motivet er skabt i sort-hvid, forstærker uhyggen. Kupka skabte flere variationer over motivet, herunder en, der illustrerede digtet "Drømmeland" af den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe (1809-49). I digtets første strofe skriver han: "På en vej, ganske mørk og alene/Blot hjemsøgt af engle, nedrige og gemene/Hvor et Idol, som hedder NAT,/Rank på en trone helt sort er sat..." (Edgar Allan Poe: "Udvalgte digte", oversat af Ib Johansen, 2011). Foto: Thomas Hennocque Mørke saleUdstillingssalene på Ordrupgaard er malet i forskellige mere eller mindre mørkviolette, atmosfæreskabende farver for at betone det fantastiske og mystiske ved symbolismen.
Der er tre temaer, fordelt på de tre etager i den nye afdeling under terræn: ”Fortællinger & legender”, ”I underverdenen” – det er især dette tema, som ikke er for sarte sjæle – og ”Mystiske landskaber” med overjordiske naturskildringer. Udstillingstitlen ”Drømmenes port” er hentet hos den franske forfatter Marcel Schwobs (1867-1905) novellesamling med denne titel fra 1899. Han bliver ofte betragtet som forløber for surrealismen, som symbolismen oplagt også har en del til fælles med.
Den franske maler Lévy-Dhurmer, som var født i Algier, var en antydningens og mysteriets maler. Hans foretrukne teknik var pastellen, som han mestrede til fuldkommenhed. Brugge var en kultby for mange symbolister efter den belgiske forfatter Georges Rodenbach havde udgivet kortromanen "Bruges-la-Morte" (den døde by Brügge) i 1892. I Lévy-Dhurmers smaragdfarvede pastel fremstår broen gådefuld, og man aner en dramatisk mørk skygge i vandet, ligesom de mørke brobuer, portåbninger og vinduer suger blikket til sig. Et firkantet, lyst tømmerflåde-lignende fartøj bevæger sig ind under broen på en hemmelighedsfuld mission. Foto: Thomas Hennocque Det gamle græske ord symbolòn betegner ifølge en af katalogets fire bidragydere, Jørn Boisen, en genstand, der er brudt i to, hvor de to dele passer perfekt sammen. Det gjorde det muligt for to budbringere at genkende hinanden, når de samlede delene. I symbolismen handler det tilsvarende om mødet mellem de materielle formers verden og ideernes evige verden. Symbolismen er derfor ikke kun en æstetisk eller kunstnerisk bevægelse, men også en eksistentiel og filosofisk, hvor kunsten tjente til at hele en stadig mere fragmentarisk og uoverskuelig omverden.
I løbet af det 20. århundrede blev bevægelsen fortrængt af de mange ”modernismer” – kubisme, ekspressionisme, dadaisme, futurisme, surrealisme, abstrakt kunst og så videre – men blev hentet frem igen som en betydningsfuld kunstnerisk strømning i 1980’erne, hvor interessen for mere esoteriske og åndelige anliggender i kunsten atter vakte interesse.
Og på en måde er udstillingen på Ordrupgaard – den destabiliserede verdensorden, krigene og klimakrisen taget i betragtning – en kærkommen lejlighed til at møde dæmonerne, men også en mulighed for at rejse væk på fantasiens vinger for en stund.
Drømmenes port. Symbolisme. Ordrupgaards Malerisamling. Til den 15. juni. Katalog med tekster af Gertrud Oelsner, Marion Sergent, Jørn Boisen, Rudolphe Rapetti, Kasper Opstrup og Véronique Dumas.
Nr. 610 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 17:50:00
Debatten om Grønlands fremtid er absurd. Begynd forfra Tryk Her
Tryk for at læse mere
Debatten er blevet alt for polariseret, bogstavelig talt. Derfor bør man begynde helt forfra, når de grønlandske vælgere om en måned har stemt til deres parlament, Inatsisartut.
En række ydre forhold har ødelagt samtalen i rigsfællesskabet indtil nu. Man kan pege på Donald Trumps fornyede krav om at eje eller kontrollere Grønland. Det har ikke fået grønlændere og danskere til at rykke tættere sammen, som man kunne tro, men foreløbig kun gjort uforsonligheden endnu større. Man kan pege på mediernes fokus på de mest yderliggående grønlandske løsrivelsesstemmer. Og man kan pege på DR, der fire uger før valget bringer et uvederhæftigt partsindlæg forklædt som en dokumentar om, at Danmark skulle have tjent 400 milliarder kroner på at udvinde kryolit fra Ivittuut i det sydlige Grønland over 133 år. En påstand, som en stribe økonomiske professorer blankt afviser, men som man har fået en indisk økonom til at bekræfte. Hvorefter DR mener at kunne forsvare sit ringe program med, at de økonomiske eksperter bare er uenige.
Det meningsløse tal er også straks blevet brugt i den grønlandske valgkamp, hvor landsstyreformand Múte B. Egede (IA) siger, at han betragter det danske bloktilskud som en "afdragsordning" på kryolitminen. Det var i øvrigt samme Múte B. Egede, som i december brugte udtrykket folkedrab om, at nogle grønlandske kvinder i 1970'erne fik opsat spiral, uden at de havde givet samtykke til det. Danmark har som kolonimagt utvivlsomt begået store fejl i fortiden, men bringer det Grønland bedre på vej mod sin selvstændighed at blive ved med at hamre løs på og forstørre fejlene i dag? Skaber det større lydhørhed i Danmark for de ønsker, Grønland måtte have om eksempelvis lempelige overgangsordninger? Det gør det nok ikke.
Grønland bestemmer selv, om det vil være selvstændigt. Med den tilføjelse, at så stort et land med så få indbyggere og så megen stormagtsopmærksomhed alligevel aldrig i praksis bliver det. Det vil blive afhængigt af andre, hvad angår økonomi, forsvar, videregående uddannelser og meget andet. Men hvis Grønland aktiverer selvstændighedsparagraffen nu, skal der indgås en aftale med Danmark, som de grønlandske vælgere skal stemme om. Eftersom ønsket er så massivt, burde Danmark derfor forberede sig på, hvilke overgangsvilkår man vil acceptere. Og hvilke permanente bånd man forhåbentlig kan holde fast i, og hvordan det kan lade sig gøre. Knap 20.000 grønlændere bor i dag i Danmark, ligesom der bor tusindvis af danskere i Grønland. Det afspejler de to landes lange, fælles historie. De historiske og de familiære bånd foruden den nordiske velfærdsmodel i Grønland risikerer imidlertid at gå tabt, hvis landet ender som et amerikansk reservat uden selvstændig indflydelse på ret meget.
Så find det blanke papir frem og genstart samtalen om fremtiden for rigsfællesskabet, personalunionen, forbundsstaten, eller hvad den fremtidige relation mellem Danmark og Grønland så end skal hedde.
Nr. 609 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 17:43:00
Region vil alligevel granske alle journaler i psykiatrisag fra Randers Tryk Her
Tryk for at læse mere
Region Midtjylland vil alligevel gennemgå alle patientjournaler fra sengeafsnit C og D i Regionspsykiatrien i Randers for mulige behandlingsfejl.
Det skriver DR.
Det bekræftes af dagsordenen for et udvalgsmøde i regionen torsdag, hvor det skal endelig vedtages, og hvor det fremgår, at der har været utryghed hos patienter og pårørende.
I slutningen af februar blev gennemgangen af de mere end 1600 patientjournaler ellers stoppet, inden den var færdig.
I alt nåede 555 journaler at blive gennemgået af speciallæger. Der blev fundet fejl i halvdelen af journalerne, som er blevet vurderet under faglig standard.
Herefter vurderede regionen, at alle 1614 berørte i stedet skulle have et vejledningsbrev i at klage og søge erstatning, fordi det kunne give patienterne en hurtigere afklaring.
Det fik sundhedsminister Sophie Løhde (V) til at bede Sundhedsstyrelsen kontakte Region Midtjylland "for at få dem til at oplyse, hvad de vil gøre for at sikre, at der bliver taget hånd om patienterne".
Det er også sket, fremgår det af dagsordenen for et udvalgsmøde i regionens psykiatri og socialudvalg torsdag.
Her skal der tages politisk stilling til Region Midtjyllands direktions anbefaling om at genoptage gennemgangen.
I sagsfremstillingen lyder det, at der har været afholdt et møde mellem Sundhedsstyrelsen og regionen.
Men det er særligt bekymring fra patientforeninger, der nu får regionen til at ændre mening.
- Direktionen foreslår dette metodeskifte, fordi der er bekymringer og utryghed hos patienter og pårørende, lyder det i sagsfremstillingen.
Direktionen lægger fortsat op til, at der også skal sendes et vejledningsbrev ud til alle 1614 berørte patienter, mens journalgennemgangen fortsætter. Gennemgangen ventes at vare resten af 2025.
Gennemgangen af de omkring 1600 patientforløb blev iværksat, efter at en overlæge i Regionspsykiatrien i Randers i februar blev hjemsendt på baggrund af en whistleblowerhenvendelse.
Han blev senere fyret, mens en række ledende medarbejdere også er stoppet i kølvandet på sagerne.
Den anonyme whistleblower var bekymret for kvaliteten af overlægens arbejde.
Det var mediet Frihedsbrevet, der først beskrev sagerne om behandlingsfejl i Regionspsykiatrien Randers. Ifølge mediet havde ledelsen været bekendt med kritikken længe før whistleblowerhenvendelsen.
Patienterstatningen afgjorde den første klagesag i forbindelse med de mulige behandlingsfejl i Regionspsykiatrien i Randers i november sidste år.
Her lød det, at en ung patients selvmord kunne have været undgået, hvis behandlingen i Regionspsykiatrien i Randers havde levet op til standarden for en erfaren specialist.
/ritzau/
Nr. 608 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 17:37:00
Regioners tilskud til Ozempic falder efter ændrede regler Tryk Her
Nr. 607 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 17:33:51
Troels Lund: Danmark og USA ser forskelligt på Nato-medlemskab til Ukraine Tryk Her
Tryk for at læse mere
Danmark og USA ser forskelligt på Nato-medlemskab til Ukraine.
Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter møde med USA's forsvarsminister Pete Hegseth.
- Vi ser forskelligt på det. Vi har besluttet at tilbyde Ukraine et Nato-medlemskab, men det er jo også klart, at vi skal alle sammen være enige om det, hvis det skal ske, siger Troels Lund Poulsen.
Udmeldingen kommer, efter at den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, kom med flere opsigtsvækkende meldinger i sin indledende tale ved et møde for landene i Ukraines kontaktgruppe i Bruxelles.
Her fastslog Trumps forsvarsminister, at Ukraine som del af en fredsløsning må opgive territorium til Rusland.
Ukraine må også opgive drømmen om Nato-medlemskab, og USA vil ikke sende tropper til Ukraine som del af en fredsløsning, lød det fra Hegseth.
Dermed bryder han med den linje, som Danmark og andre Nato-lande har ført under krigen. Her har målet været en militærsejr til Ukraine eller russisk tilbagetrækning. Og derefter på sigt ukrainsk Nato-medlemskab.
Nu gør USA det klart, at det ikke kommer til at ske under Trump-administrationen. Samtidig lægger Pete Hegseth op til, at Europa skal tage mere ansvar for eget forsvar og for hjælpen til Ukraine.
- Der er en diskussion af, hvad fremtiden er for Ukraine. Der er det vigtigt at slå fast, at vi fra dansk side kommer til fortsat at bakke Ukraine op både i den kamp, de kæmper, men ikke mindst i forhold til at sikre flere økonomiske donationer og økonomiske ressourcer til Ukraine i 2025, siger Troels Lund Poulsen.
Danmark lever i dag op til Nato-målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.
USA's præsident, Donald Trump, har dog talt for, at det tal skal løftes til fem procent af bnp. Samtidig vil han have Europa til at tage mere ansvar for krigen i Ukraine.
Pete Hegseth understregede i sin tale onsdag, at USA har andre sikkerhedsudfordringer blandt andet i forhold til Kina, som USA vil fokusere på.
- Det er helt tydeligt for mig, at Europa bliver nødt til at påtage sig et endnu større ansvar for at hjælpe Ukraine i 2025, end vi har gjort før, siger Troels Lund Poulsen.
Natos generalsekretær, Mark Rutte, gav onsdag Trump "helt ret" i, at de europæiske Nato-allierede skal yde mere. Rutte forventer, at Nato-landene bliver nødt til at enes om at bruge mere end tre procent af bnp på forsvar fremover.
Det mål opfylder USA allerede, mens det trods de senere års oprustning vil udløse nye milliardregninger til Danmark og en række andre europæiske Nato-lande at skulle indfri det.
/ritzau/
Nr. 606 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 17:30:00
Den vestlige alliances sammenbrud ligger nu på statsministerens bord Tryk Her
Tryk for at læse mere
Men statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) må nu indse, at det land, der i absolutte tal har givet mest til Ukraine, USA, står af og dermed opløser den solide vestlige opbakning til Ukraines forsvar af sin selvstændighed og sit territorium. Og undsiger FN’s charter.
Den nye amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, var knapt landet på europæisk jord i sit nye embede, førend han ændrede kursen for Ukraines historie, dagsordenen for Europa og såmænd også for den danske regering.
Det er alment kendt, at Danmark og USA er i en klar og samtidig tåget konflikt om rigsfællesskabet med Grønland i centrum. "USA er vores vigtigste allierede og handelspartner" er udgangspunktet for enhver ministerudmelding om USA lige nu – fordi vi ikke ved, hvad vi skal stille op.
I dag på mødet i Ramstein-gruppen – de lande, der yder militær støtte til Ukraine – sagde Hegseth, at det er urealistisk, at Ukraine kan få sine grænser fra 2014 tilbage. De grænser, der var Ukraines tilbage fra 1991, da landet statsretligt blev selvstændigt og uafhængigt af Sovjetunionen og Moskva. Det er ligeledes urealistisk, at landet bliver medlem af Nato, hvilket den tidligere republikanske præsident George Bush Jr. gjorde til sin egen æressag og gennemtrumfede en formel Nato-beslutning om på topmødet i Bukarest i 2008. Dertil tilføjede han, at krigen skal stoppe – så hurtigt som muligt.
Det har længe været kendt, at en ny fase i krigen ville indtræde med Donald Trump som USA’s 47. præsident, og spekulationerne om, hvordan det vil udmønte sig, har været mange. Nu er der ingen grund til flere spekulationer – Hegseth har oplæst teksten for os. Den vestlige alliance bag Ukraine er definitivt opløst. Nogle lande vil forblive trofaste over for Ukraine, herunder Danmark, mens andre uden for meget spotlight vil følge USA ud ad bagdøren og tage deres penge med.
Krisen og konflikten mellem USA og Danmark over Grønland er den største udenrigspolitiske krise i vores historie efter Anden Verdenskrig. Det kan meget vel blive en dobbeltkrise med USA’s nye kurs i forhold til Ukraine.
Man skal ikke være i tvivl om den danske statsministers personlige dedikation, når det gælder forsvaret af Ukraine – en dedikation, der samler det meste af Folketinget. USA har nu meddelt i Europa, at man ingen dedikation har længere. Ramstein-møderne blev indtil den 20. januar ledet af den amerikanske forsvarsminister på den amerikanske base i Tyskland. Hegseth var blot gæst onsdag, sad ikke for bordenden som sin forgænger, og alligevel var han den, der satte den nye retning.
Dobbeltkrisen for Danmark er, at vi nu er udfordret af USA på to flanker. Grønland som bekendt. Men nu også hvad der skal ske med, i og for Ukraine. Og hvilket Nato, vi står tilbage med. Danmark er det eneste land i Europa, der nu har to flanker over for USA – for resten af EU gælder det udelukkende det transatlantiske samarbejde og dets usikre fremtid.
Danmarks geopolitiske position står lige nu i en historisk eksistenskrise, for det er vores vigtigste allierede, der udfordrer os. I kraft af Danmarks position i forhold til Ukraine er der få andre lande, der på absolut topniveau har de tætteste politiske, praktiske og personlige relationer til toppen i Ukraine. Det er et aktiv, det er politisk kapital. Hvordan vil USA kræve, at vi anvender den fremadrettet? Det spørger man sig selv om i Statsministeriet.
Hegseths udmelding underminerer den danske position, der har fulgt mantraerne fra den gamle vestlige verden – "Ukraine skal vinde", "Ukraine må ikke tabe" og "Ingen beslutning om Ukraine, uden Ukraine". Det narrativ døde onsdag.
Inden noget forhandlingsforløb er sat op, har USA solgt ud af Ukraine. USA afgiver dele af Ukraines territorium til Rusland – udenom Ukraine. Og udenom sine vestlige allierede i Europa. En beslutning om Ukraine udenom Ukraine.
Onsdag vil formodentlig gå over i historien som en historisk dag og ikke for det gode eller håbefulde. Småstaten Danmark står i sin største krise i forhold til USA siden 1945. I Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet må man stille sig selv spørgsmålet – er det fortsat gangbar mønt at kalde USA vores allierede?
Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Skt. Petersborg for Udenrigsministeriet og har fulgt udviklingen i Europa og Rusland tæt siden Berlinmurens fald i 1989. Han analyserer udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik i Kristeligt Dagblad.
Nr. 605 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 17:22:48
Grimme inflationstal fra USA forsinker nye rentesænkninger Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det gik ikke helt som forventet, da de amerikanske inflationstal for januar blev offentliggjort onsdag.
For prisudviklingen er slet og ret gået den forkerte vej i årets første måned. Inflationen i sig selv steg fra 2,9 procent til 3,0 procent, og kerneinflationen - hvor man piller energi og fødevarer ud af ligningen - steg også med 0,1 procentpoint til 3,3 procent.
Cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri konstaterer, at inflationen nu er steget fire måneder i træk.
- Det er en skrækkelig amerikansk inflationsrapport. Inflationsrapporten får udsigten til rentesænkninger til at fordufte i horisonten, vurderer han.
Ifølge MarketWire forudser de finansielle markeder nu, at der først kommer en amerikansk rentesænkning til december. Tidligere var forventningen, at den allerede ville komme i september.
Så længe priserne stiger meget mere end målsætningen på to procent om året, skal man ikke forvente rentesænkninger, som sætter endnu mere fut i økonomien.
Samtidig er der usikkerhed omkring, hvad Donald Trumps politik kommer til at betyde for den amerikanske økonomi og for inflationen mere specifikt.
- Det bliver afgørende at følge prisudviklingen i februar, hvor toldforhøjelserne på varer fra Kina er trådt i kraft.
- I tallene for februar ser vi, hvordan den højere told påvirker de amerikanske forbrugerpriser. Det bliver især afgørende, om den højere told spreder sig til andre varer, skriver Kristian Skriver, der er seniorøkonom hos Dansk Erhverv.
Eftersom de amerikanske renter også smitter af på de danske boligrenter, så kan det betyde, at renten på de fastforrentede lån også vil være længere tid om at falde, end man tidligere regnede med.
Det betyder ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, at boligejere med et 5-procentslån må kigge lidt længere ud i horisonten for en gunstig lejlighed til at nedkonvertere deres lån.
- Står vi imidlertid senere på året med fornyede rentefald, så kan vi stå overfor en konverteringsbølge af danske fastforrentede lån. Men der er vi ikke endnu, og dagens tal taler isoleret set også imod, skriver han i en kommentar.
/ritzau/
Nr. 604 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 17:10:00
Slingrekursen fortsætter: Region Midtjylland vil rette ind efter kritik Tryk Her
Nu vil direktionen i Region Midtjylland alligevel gennemgå mere end 1000 psykisk syges journaler for fejlbehandling.
Nr. 603 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 17:09:04
Novo spås optur trods kortsigtet risiko: Her er tre aktier i fokus Tryk Her
Novo spås optur trods kortsigtet risiko: Her er tre aktier i fokusBryggeriaktierne var i hopla i ons...
Nr. 602 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 17:06:00
Politiet brugte nyt redskab i kampen mod cykeltyverier Tryk Her
Hvert år bliver næsten 50.000 cykler meldt stjålet. Nu behøver politiet ikke at have særlig mistanke for at tjekke stelnumre.
Nr. 601 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 17:04:34
Genmab overgår forventninger Tryk Her
Genmab overgår forventningerGenmab nåede i 2024 en omsætning på 21,5 mia. kr. og et overskud af drif...
Nr. 600 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 17:00:00
Pårørende kalder det respektløst at nedrive boligblok, hvor 72 mennesker døde Tryk Her
Tryk for at læse mere
For nogle er det et mindesmærke, for andre en skamstøtte. Men nu skal den væk – brandtomten, der engang var den 24 etager høje boligblok Grenfell Tower i London.
I år er det otte år siden, den brændte, og 72 mennesker mistede livet. Dermed er det den nok største civile katastrofe i nyere tid.
Mange har ført en kampagne for, at det udbrændte tårn skal blive stående som et permanent mindesmærke. De er vrede over, at Labour-regeringen nu har besluttet, at den skal jævnes med jorden.
Pårørende og overlevende fra Grenfell Tower blev personligt orienteret af den ansvarlige minister Angela Rayner på et møde i sidste uge, før beslutningen blev offentliggjort.
”Jeg var chokeret og helt ærlig forfærdet over den. Når man kiggede rundt i rummet, og det var proppet, så var alle forfærdede over beslutningen. Der var megen hjertesorg, en masse vrede og mange tårer,” fortæller Marcio Gomes til tv-stationen Sky News.
Til trods for at han boede næsten på toppen, så lykkedes det ham at bringe hustruen og deres to døtre i sikkerhed ned ad trapperne fra 21. etage.
Det var den 14. juni 2017, at branden, der ikke burde kunne ske, brød ud. Betonhøjhuse er bygget, så en eventuel brand holder sig til en lejlighed. Men som mange andre boligblokke var Grenfell Tower, der stod færdig i 1974, blevet opgraderet med isolering og facadeplader, der fik bygningen til at tage sig pænere og mere moderne ud. Men det var inde bag de plader, at flammerne fik lov til at løbe løbsk og forårsagede den mest dødelige begivenhed i boliger siden den tyske bombeoffensiv, blitzen, under Anden Verdenskrig.
Bygningen står i dag pakket ind i presenninger og er udsmykket med et grønt hjerte på hver side med teksten: ”Grenfell. Altid i vore hjerter”, som avisen The Guardian skriver.
Beslutningen om at rive blokken ned kom forleden, efter at bygningsingeniører fastslog, at skaderne var så store, at bygningen ikke kan renoveres.
Vicepremierminister Angela Rayner er tillige minister for boliger og lokalsamfund, og afgørelsen lå ultimativt hos hende.
”Jeg følte, efter at have opvejet de mange samtaler, jeg havde haft, samt ingeniørrapporten, at den eneste vej frem er at jævne den med jorden på en følsom måde, samt skabe et varigt mindesmærke på stedet,” siger Angela Rayner til nyhedsstationen BBC.
En følsom nedrivning betyder, at bygningen over en to år lang periode vil blive pillet ned fra toppen frem for at styrte sammen hurtigt med en præcisionseksplosion.
Beslutningen fra Angela Rayner bliver budt velkommen af kommentatoren Daniel Johnson i den ellers konservativt orienterede avis Daily Telegraph.
”Nedrivningen af tårnets udbrændte skal skulle være sket for længst efter at være blevet udskudt i det uendelige af konservative regeringer, der var lammet af skyld over klasseforskel. Dette var en nælde, som måske kun en stolt Labour-politiker fra arbejderklassen kunne have nippet,” skriver Daniel Johnson.
Her små otte år efter er der stadig ikke placeret et ansvar for branden, og politiet i London har ifølge London-avisen The Standard sagt, at efterforskningen først afsluttes senere i år, og først i 2026 ved man, om der er grundlag for at stille nogen til ansvar.
Nr. 599 DR Indland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 16:58:00
Ville 'straks-oprense' sand fra Gudenåen: Nu er der gået et år, uden der er sket noget Tryk Her
Fredningsregler forhindrede kommune i at fjerne sand fra bunden af åen
Nr. 598 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 16:50:00
Endnu et forsøg på at danne regering i Østrig slår fejl Tryk Her
Nr. 597 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 16:45:00
To varetægtsfængslet i sag om fem kilo kokain sendt i pakke fra USA Tryk Her
Nr. 596 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 16:45:00
Medieekspert om omdiskuteret dokumentar: DR har lavet et selvmål Tryk Her
Tryk for at læse mere
Det var store ord, der blev brugt, da Danmarks Radio gennem alle tænkelige kanaler udbasunerede den siden omdiskuterede dokumentar "Grønlands hvide guld". I søndagens tv-avis på DR lød det eksempelvis således fra værten:
"Omfanget af 130 års kryoliteventyr bør ændre på billedet af Grønland som ikke blot en udgift for Danmark. Det mener eksperter."
Men dén vinkel er siden druknet i en ophedet debat om DR's – ifølge adskillige økonomer – misvisende brug af tal, som tidligere beskrevet her i avisen. Den slags kan give buler i troværdigheden, mener Jacob Mollerup, der er mediekommentator, cand.polit. og forhenværende lytter- og seerredaktør i netop DR.
"Det er jo aldrig godt, når historien kommer til at handle om præsentationen, overdrivelserne og skarpvinklingen i stedet for at handle om historien selv. Det er ikke nogen god optakt til at fejre DR's 100 år, at man laver sådan et selvmål," siger Jacob Mollerup.
Én ting er selve dokumentaren.
"Jeg kan sagtens leve med, at man offentliggør dokumentarer, der er lavet på egne præmisser af nogle folk, der har et anderledes blik og en anderledes baggrund. Det er vigtigt, at der er en bredde i dokumentarerne. På den led skal vi være rummelige," siger han.
Langt mere problematisk bliver det, hvis man ser på, hvordan Danmarks Radio har blæst historien op på nyhedsfladerne, mener Jacob Mollerup.
"Når man lancerer historien på så massiv en måde, er det klart, at DR har sat sig selv i en meget udsat position. Alle de relevante modspørgsmål kommer slet ikke frem i lanceringen. Der havde DR virkelig gjort sig selv og offentligheden en tjeneste, hvis man hurtigt i nyhedsdækningen havde fået tegnet det samlede billede. Nu sidder mange tilbage med den fortælling, at Grønland samlet set har været voldsomt udnyttet," siger han.
Central i dokumentaren er påstanden om, at det økonomiske forhold mellem Danmark og Grønland skal gentænkes som følge af en angivelig omsætning fra den grønlandske kryolitmine på omtrent 400 milliarder kroner. Kritikken har siden lydt, at tallet er opgjort over en meget lang årrække og forbundet med stor usikkerhed, og at det i sig selv ikke siger noget om værdiskabelsen ved mineproduktionen, fordi omkostninger ikke er trukket fra.
Blandt eksperterne, der indgår i dokumentaren, er Torben M. Andersen, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand. Siden lanceringen har han kaldt DR's måde at regne sig frem til tallet på for "dybt problematisk", og ifølge Berlingske har professoren ad flere omgange undervejs i dokumentarens proces gjort DR opmærksom på, at det er en meningsløs måde at omgås tallene.
Men det er ikke det indtryk, man sidder tilbage med, når man har fulgt med i DR's lancering, mener Jacob Mollerup. Det skyldes ifølge ham den måde, dokumentaren er skruet sammen på.
"Det er den klassiske historie om, at hvis du går tilbage og tager hvert enkelt udsagn, er det linje for linje ikke forkert. Men ved hjælp af den måde, du bygger historien op på, sidder du tilbage med et billede, der er meget, meget ensidigt og ikke holder til en grundig gennemgang. Det er virkelig ærgerligt, for nu har man ødelagt og polariseret en ellers helt relevant diskussion," siger han.
Indimellem sker det for medier, at de forelsker sig i historier i et sådant omfang, at omtanken og de kritiske modspørgsmål drukner i begejstringen over historien, der brænder i ens hænder, fortæller Jacob Mollerup.
"Så vidt jeg kan se, er det det, der er sket for DR i den her sag," siger han.
Går noget af DR's troværdighed tabt i en sådan forvirring?
"Jeg ved ikke, om der går noget tabt. Men det er klart en bule, man får."
Dokumentaren er landet midt i en grønlandsk valgkamp, og grønlandske politikere har allerede brugt tallene, der bliver kaldt for misvisende, i politiske kampagner. Tidligere har redaktionschef for DR Dokumentar Mikala Krogh sagt, at udsendelsen har været planlagt længe, og at "når journalistik er færdig, skal det udkomme", som det lød til Berlingske.
Egentlig kan Jacob Mollerup godt have sympati for den grundlæggende publicistiske impuls: At man vil ud med en historie, når man har den.
"Men jo mere aktuel og højspændt en diskussion er, jo vigtigere er det, at man dækker det ordentligt. Det er i DR's opfølgninger, at det kæntrer for dem, synes jeg. Dér havde de muligheden for at lave det ordentlige perspektiv," siger han.
Kristeligt Dagblad har bedt DR om en kommentar. Mediet svarer ikke på kritikken, men henviser til en udtalelse fra DR's chefredaktør Thomas Falbe i Ekstra Bladet, hvor han siger, at det er "svært at konkludere på", om man skulle have gjort noget anderledes.
Nr. 595 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 16:44:00
Det israelske militær indkalder reserven til Gaza Tryk Her
Nr. 594 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 16:41:51
Senator: USA's forhold til Danmark er stærkt Tryk Her
Tryk for at læse mere
USA og Danmark har en stærk relation. Det understreger den republikanske senator Ted Cruz under en høring om Grønland i det amerikanske Senat.
- Lad os ikke glemme, at venner og allierede kan have svære samtaler, siger Cruz under høringen i udvalget onsdag, som han ligeledes er formand for.
Under høringen understreger senatoren, at Trumps idé om at eje Grønland for nogle år siden blev anset som "langt ude", men at det har ændret sig.
Samtidig opridser Cruz, at USA flere gange har købt territorium fra andre lande - herunder Danmark, og at det derfor ikke er "usædvanligt" for USA.
Når USA taler om at "erhverve" Grønland, handler det ifølge senatoren ikke om "militær tvang, men diplomati og fælles interesser".
Og skulle Grønland blive en del af USA, så vil det "næsten helt sikkert" kræve en godkendelse fra det grønlandske folk, siger han.
- Det vil være en gensidig beslutning, der er værd at diskutere, siger Ted Cruz.
Han tilføjer desuden, at grønlænderne ville få mange fordele ud af høre under USA blandt andet amerikansk statsborgerskab og investeringer i landet for millioner af amerikanske dollar, der "vil hæve levestandarden".
Under høringer er flere videnspersoner til stede, som senatorerne kan stille spørgsmål.
En af dem er Alexander Gray, der arbejder med national sikkerhed for organisationen Amerikansk Udenrigspolitisk Råd.
Adspurgt af Ted Cruz om, hvad Danmark kan få ud af forhandlinger om Grønland, siger Gray, at det ville kunne lette forsvarsbyrden.
- Danmark har fejlet i at give den type af sikkerhed, som Nato og vi alle har haft brug for i Grønland og i Arktis i lang tid. En amerikansk forpligtelse til at påtage sig noget af den byrde, vil være gavnlig for Danmark, siger han og tilføjer:
- Jeg ved, at de for nylig har øget deres udgifter til Grønland, og det er godt, men vi har et mønster med årtiers forsømmelse.
Ifølge Gray er det helt store dilemma dog et fremtidsscenarie, hvor Grønland opnår fuld uafhængighed af Danmark.
- Spørgsmålet er, hvad det er for en sikkerhedsarkitektur, der vil være på plads ved det ultimative punkt af uafhængighed. Det er hverken i Danmarks eller vores interesse at have et vakuum, der bliver fyldt af Kina og Rusland.
Spørgsmålet om at købe Grønland, møder under høringen også kritik fra den demokratiske senator Andy Kim, der mener, at USA med diskussionen spænder ben for sig selv.
- Grønlændere, som jeg har talt med, er fornærmede over den måde, vi taler om deres land, som om vi bare kan købe det, som var det et objekt, siger han og tilføjer, at alle (i USA red.) er enige i Grønlands strategiske værdi, men at USA kunne starte med blot at være en god partner for landet.
- Men der er så meget, vi kan gøre, uden at vi skal eje Grønland.
/ritzau/
Nr. 593 DR Udland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 16:30:00
'Fuldstændig meningsløst' forslag om grønlandsk navneændring er en måde at vise 'ubetinget loyalitet' Tryk Her
Lovforslaget giver formelt tilladelse til at indlede forhandlinger om at købe Grønland og derefter omdøbe det.
Nr. 592 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 16:25:23
Mand overfaldt sin kæreste få timer efter sin løsladelse Tryk Her
Tryk for at læse mere
Der gik få timer, fra en mand blev løsladt af politiet i en sag om trusler mod sin kæresten, før han udsatte kæresten for et voldeligt overfald.
Onsdag er manden - 31-årige Shano Asos Kadir - blevet idømt to et halvt års fængsel ved Retten i Aarhus for blandt andet grov vold og trusler mod kvinden.
- Det er naturligvis tragisk, at den 31-årige mand allerede få timer efter sin løsladelse vælger igen at opsøge den 26-årige kvinde for herefter at overfalde hende og stikke hende flere gange med kniv, siger specialanklager Jesper Rubow i en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.
Politiet fik om formiddagen den 7. juli sidste år en anmeldelse om, at manden havde udsat kvinden for trusler på en adresse i Lystrup. Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor manden blev anholdt og sigtet i sagen.
Hjemmet blev ransaget, og her fandt politiet en række knivvåben, som blev beslaglagt. Shano Asos Kadir blev taget til afhøring, men vurderingen var herefter, at der ikke var grundlag for at kræve ham varetægtsfængslet i sagen.
Derfor blev han løsladt klokken 16.
I forbindelse med hans løsladelse blev kæresten adviseret, og hun blev vejledt om, at hun kunne få hjælp.
Allerede samme aften opsøgte Kadir kæresten, der blev stukket flere gange med en kniv.
- Det vidner igen om, at de har levet i et yderst usundt forhold, som jeg glæder mig over nu får en tiltrængt pause i form af flere års fængsel til den 31-årige mand, siger Jesper Rubow i pressemeddelelsen.
Den 31-årige mand nægtede sig skyldig i at have udsat kvinden for grov vold, trusler og vidnetrusler. Han erkendte dog nogle af de 24 forhold, han var tiltalt for, men han ville ikke udtale sig i sagen.
Foruden trusler og grov vold handlede sagen om vidnetrusler, besiddelse af forskellige slags narko og våben samt at have kørt bil, selv om hans førerret var administrativt inddraget. Han blev frifundet for enkelte forhold.
Retten lagde i dommen vægt på kvinden forklaring, andre vidneforklaringer, lægelige oplysninger, billeder og andet.
Specialanklageren havde krævet tre et halvt års fængsel, men retten endte med at udmåle en straf, der lå et år lavere end det.
Shano Asos Kadir har valgt at modtage dommen.
/ritzau/
Nr. 591 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 16:16:35
Østrig mislykkes igen med at danne en regering Tryk Her
Tryk for at læse mere
Endnu en gang er Østrig mislykkedes med at danne en regering.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Siden starten af januar har Herbert Kickl, der er leder af det højreorienterede østrigske parti Frihedspartiet (FPÖ), haft til opgave at forsøge at danne en regering i Østrig.
Højrefløjspartiet har forhandlet med det konservative parti ÖVP, men onsdag er forhandlingerne altså ifølge brudt sammen.
- Selv om vi gav indrømmelser til ÖVP på mange områder, beklager vi, at forhandlingerne i sidste ende mislykkedes, siger Herbert Kickl i en skriftlig udtalelse ifølge AFP.
Omvendt lyder det i en udtalelse fra ÖVP-partiet, at forhandlingerne mislykkedes "på grund af Herbert Kickls tørst efter magt og kompromisløse attitude".
I september fik FPÖ en historisk valgsejr i Østrigs parlamentsvalg.
Alligevel gav præsidenten, Alexander Van der Bellen, der er tidligere leder af det venstreorienterede De Grønne, først landets kansler, konservative Karl Nehammer, mulighed for at forsøge at danne regering.
Nehammer var på daværende tidspunkt partileder i partiet ÖVP, men da hans regeringsforhandlinger kollapsede i starten af januar, meddelte han ligeledes, at han træder tilbage som både kansler og partileder.
Tidligere har de konservative og andre partier afvist idéen om at samarbejde med Kickl i det højreorienterede Frihedspartiet.
Flere partier mente blandt andet, at FPÖ's holdninger gav grund til at være bekymret for demokratiet og retsstatsprincipper.
De henviste også til FPÖ's prorussiske holdninger, og at udenlandske efterretningstjenester havde givet udtryk for bekymring over partiets holdninger.
Nehammer afviste fuldstændigt at samarbejde med Kickl, som han kaldte konspirationsteoretiker og en sikkerhedstrussel.
Men den nye fungerende leder af ÖVP, Christian Stocker, indvilligere altså i starten af året i at drøfte en koalition med FPÖ, men de forhandlinger brød onsdag sammen.
Det er uklart, hvad der kommer til at ske nu.
/ritzau/
Nr. 590 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 12. Februar, 2025 16:13:34
Stort arkitektfirma skrumper igen – og får røde tal Tryk Her
Stort arkitektfirma skrumper igen – og får røde talDen danske arkitektvirksomhed AART Architects, de...
Nr. 589 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag