Men det afviser kunstmaleren selv. 

Ifølge ham er sandheden blot, at han vælger motiver, de færreste har haft lyst til at male, og at det derfor er lykkedes ham at finde sin egen niche inden for malerkunsten, hvor han frit kan boltre sig. 

For landsskabsmaleren, der er opvokset på en gård nær Aars i Nordjylland, er formentlig den eneste, der afbilder traktorer, mejetærskere, kælvende køer, gylletanke, Arla-lastbiler på motorvejen, en bunke af døde grise, broer af jern og beton, der skærer gennem Danmarks landskaber, og en aldrende gård, hvor staldene er ved at blive revet ned af nutidige maskiner. 

"Slut scene". 86, 6 x 115, 5 cm. akryl på plade. Malet af Allan Otte i 2017. Foto: Allan Otte Af de grunde får kunstneren med de snorlige penselstrøg og den – på afstand – fotorealistiske stil skudt i skoene, at han må være i gang med et større opgør mod det moderne landbrug. At han kritiserer det land, Danmark har udviklet sig til. 

"Hvis mine malerier indeholder en kritik, så er det snarere en kritik af den slags automatreaktioner. Der er intet opgør. I stedet zoomer jeg ind på verden, som den er. Hvis jeg laver et tidssvarende billede af en ko indenfor i en stald, så handler det ikke om, at jeg kritiserer landbruget, men om, at det er billeder, vi mangler at se inden for kunstens verden," siger Allan Otte. 

Når man kører ind ad hans indkørsel i flækken Glim – nær Lejre, sydvest for Roskilde – kan man nemt gøre sig skyldig i endnu en automatreaktion. Nemlig tanken om, at det hyggelige hus med udsigt over marker og plads til et rummeligt atelier må være drømmen for en landskabsmaler som Allan Otte, der så ofte vælger landbruget og de øde landeveje som motiv. 

Ej heller dette holder stik. 

Han elskede at bo på Frederiksberg i København, fortæller han på den nordjyske dialekt, han aldrig har lagt bag sig. Til gengæld havde hans kone – antropologen Janne – og de to døtre en drøm om at flytte på landet, og for tre år siden lod han sig overtale. Allan Otte er dog atter begyndt at nyde tilværelsen uden for stenbroen. Ikke mindst sammen med den tennisboldgnaskende hund Pelle, der er hans tro følgesvend i dagtimerne, hvor pigerne er i skole og konen på arbejde. 

Selve atelieret er rummeligt og overraskende pletfrit.  

"Jeg havde besøg af Anders Lund Madsen på tidspunkt. Han sagde, at mit atelier ligner et privathospital," siger Allan Otte og forklarer, at hans påføring af maling på lærrederne er meget kontrolleret, meget systematisk. Faktisk bruger han en lang lineal, når han laver sine lige horisontale eller vertikale striber, der er ét af hans særkender.    

"Hvis du virkelig ser efter, så spilder jeg altså lidt på gulvet," siger han og peger mod nogle enkelte pletter. 

"Men jeg trives ikke godt i meget rod. Det må jeg bare sige." 

Allan Otte har formået at finde en helt unik malestil, som han har holdt fast i gennem 20 år Foto: Leif Tuxen På den ene endevæg hænger et maleri fra 1904 i primært brunlige nuancer af en grusgrav. Det er skabt af et af Ottes store forbilleder og en primær inspirationskilde, L.A. Ring (1853-1933). På den anden væg hænger det maleri, han er i gang med netop nu. Motivet er fra lokalområdet ved Lejre og viser det sted, hvor Kong Skjold ifølge sagnet kom flydende i en snekke – en middelalderlig båd – inden han voksede op og blev helt og forfader til den første danske kongeslægt. Et sagn, der blandt andet er beskrevet i digtform af N.F.S. Grundtvig og Johannes V. Jensen.

"Man kalder stedet for Danmarks vugge. Og så synes jeg, det var spændende at male stedet nu, når der går en motervejsbro henover," fortæller maleren.  

Væk med den stive højtidelighedAllan Ottes særlige blik for Danmark og evne til at finde små visuelle skatte i vores landskaber tiltrak sidste år en royal kunde, der – i modsætningen til Kong Skjold – er særdeles ægte. Hendes Majestæt dronning Margrethe ønskede at få lavet et portræt til et af sine yndlingsværelser på Gråsten Slot, hendes sommerresidens. 

Maleriet blev færdigt tidligere på året og pryder i dag omslaget af Peter Michael Hornungs nye bog "En dronnings portrætter". Og indtil 23. februar 2025 kan portrættet ses af alle interesserede på udstillingen "Nål & tråd – håndarbejde i kunsten", der vises på Kunstmuseum Brandts i Odense.

Allan Otte glæder sig over alle de reaktioner, der i disse uger strømmer ind angående maleriet, der afbilder dronning Margrethe i et privat øjeblik, hvor hun er opslugt af at brodere. 

"Først og fremmest er Dronningen glad for det. Hun føler sig virkelig set og forstået. Og så synes hun, det er et morsomt og anderledes portræt af hende, hvilket også var meningen. Jeg har været superglad for at kunne få lov at male den private dronning Margrethe frem for majestæten dronning Margrethe."

"Dronning Margrethe". 2023-2024. 110,6 x 90,5 cm. Akryl på plade. Maleriet kan ses på Kunstmuseum Brandts i Odense frem til 23. februar. Foto: Allan Otte Det passede Allan Otte perfekt, at han kunne omgå den stive højtidelighed, der ofte kendetegner officielle portrætter. 

"Jeg har fået lov til at zoome ind på selve mennesket, jeg viser dronning Margrethe, som hun er, når hun er sig selv. Der er noget vildt sympatisk og fint ved, at det, hun har brug for, når hun alene, ikke er alle mulige mærkelige, store, eksotiske ting. Men bare helt ydmygt at sidde i fred og brodere."

"Jeg har forsøgt at male et billede af hende, hvor hun slet ikke virker klar over, at der er nogen, der kigger på hende – hvilket jo er paradoksalt, fordi det er lige præcis det, vi gør. Men det skal udstråle, at hun er i sit eget rum, at der er fred og ro, at ingen har hendes opmærksomhed i netop dét øjeblik," siger Allan Otte. 

Da han besøgte hende første gang på Gråsten Slot i sommeren 2023, tænkte han, at motivet skulle være Dronningen udenfor. For han vidste, at slotshaven har en særlig betydning for hende. Et eller andet sted ville det jo give god mening for en landskabsmaler med et udendørs motiv, understreger han.  

"Men da jeg begyndte at forberede dét billede, kunne jeg ikke se, hvad pokker hun skulle lave derude? Så bliver det nemt bare sådan et billede, hvor hun sidder og glor ud i luften."

Allan Otte tog adskillige fotografier af hende ude i haven, men billederne bar netop præg af en passiv kvinde, placeret i smukke omgivelser. 

"Da jeg delte mine overvejelser med hende, sagde hun: 'Nej, jeg sidder aldrig og glor'. Dér vidste jeg, at hun skulle foretage sig noget kreativt, for det er mit indtryk, at hun er myreflittig. Og selv når hun har mulighed for at holde fri og slappe af, så vil hun alligevel altid foretage sig noget. Såsom at læse eller brodere."

Sådan maler Allan OtteDronning Margrethe har selv i en nytårstale understreget vigtigheden af, at mennesket foretager sig noget unyttigt. Det forstår Allan Otte som noget, der er til glæde for en selv, og ikke noget, hvor man skal måles på resultater eller præstationer. 

"Det er der noget skønt ved. Det er noget, jeg selv kan relatere til. Glæden ved at have et redskab i hænderne, der ikke er den forbandede telefon, som så mange af os er slaver af," siger han. 

Dronning Margrethe var særdeles optaget af hans metode, og hun besøgte ham to gange i atelieret i Glim for at følge med i det kreative arbejde. Det var ikke, fordi hun skulle sidde model, for Allan Otte arbejder udelukkende ud fra fotografier, som han tager i rigelige mængder, inden malerarbejdet begynder.  

"Hun ønskede simpelthen at forstå, hvordan jeg gør. Dels min tilgang til stoffet, men også helt konkret, hvordan jeg maler." 

Som nævnt skaber Allan Otte først sit motiv af digitale fotografier. Men der findes ikke ét billede, der ligner det, der er blevet malet. Det er en i stedet et væld af fotos, han har sat sammen. 

Foto: Leif Tuxen Herefter tegner han en uhyre præcis en skitse på lærredet af sin digitale collage, hvorefter han maler alle de individuelle felter. Inden penslen rører lærredet, har han afdækket de felter, der ikke skal males af netop denne farve, med malertape. Han arbejder langsomt, koncentreret, men præcist. Ofte med lineal. Det var en metode, han udviklede, da han gik på Det Kongelige Danske Kunstakademi for 20 år siden.          

"Der viste sig at være et slægtskab med hendes måde at brodere på og min måde at male på. For hun er i gang med at udfylde et hvidt klæde, og når det sidste korssting er sat, så er broderiet færdigt. Det er det samme med den mosaikstruktur, jeg har på lærredet."

Metoden er omstændelig, men samtidig frigørende for landskabsmaleren. 

"Jeg bygger ikke mine malerier op i mange lag maling, hvor jeg ender med at skulle stå og lytte til min elendige intuition, der skal fortælle mig, at 'nu er det færdigt'. Når sidste felt i mosaikken er malet og udfyldt, så er det slut. Jeg bestræber mig på altid på at klare det hele i første forsøg. Og det lykkedes også denne gang," siger Allan Otte.

Han tier et øjeblik, mens han kigger på et print af maleriet, der ligger imellem os. 

"Jeg havde da håbet på, at jeg kunne hæve mig op til at lave et portræt over middel, men folk fortæller mig igen og igen, at de synes, det er det bedste, der er nogensinde lavet af hende."

"En kæmpe sjus"Det var en sjov og hyggelig oplevelse at være vært for Dronningen i privaten, fortæller han så. Konen og døtrene på 11 og 13 år var hjemme. Naturligvis. De skulle "ligesom ikke misse chancen for at have en dronning på besøg", siger han.  

"Man kunne tydeligt mærke, at kunst optager hende, og det skabte en afslappet atmosfære, at vi kunne tale om for eksempel L.A. Ring, som hun også er begejstret for. Jeg har det ligesom hende, tror jeg. Jeg har også svært ved bare at sniksnakke om løst og fast."

"NEDBRYDNING". 150 x 450 cm. akryl på plade. I 2019 malede Allan Otte dette billede, hvor hans fødegård delvist bliver revet ned. Det er hans far, der står i midten af maleriet. Foto: Allan Otte Han håber, at beskuerne, der når at se maleriet, mens det er tilgængeligt for offentligheden, fornemmer dets private, afslappede stemning. Den lette, farvestrålende sommerkjole, hun har på. Den store ring om fingeren, der er gledet ud af position, fordi hun er så optaget af at brodere. Det store glas æblejuice ved hendes side, som Dronningen selv synes ligner en "kæmpe sjus". Broderisaksen, der hænger om armen på hende, så hun altid ved, hvor den er. 

"Det med ringen synes jeg selv er en lille sjov detalje. Fordi den fortæller noget vigtigt om situationen, hun sidder i: At man ikke kan holde fuldstændigt på formerne, når man sidder og passer sig selv og er opslugt af sit kreative arbejde."

Efter 23. februar skal portrættet igen hænge i Havesalen i Gråsten Slot, som også er selve rummet, hun er afbildet i. Allan Otte bad forud for arbejdet en sønderjysk maler om at måle farven på væggen i rummet helt præcist og sende en RAL-kode, så han kunne ramme samme nuance på lærredet. På den bliver portrættet ét med rummet.    

"Jeg har malet det sådan, at man ville kunne stå og kigge på maleriet, og så sige, at 'det er jo derovre, lige til venstre for, hvor maleriet hænger, at hun sidder, når hun er her'," siger Allan Otte, inden han tilføjer:

"Maleriet vil også gøre hende nærværende i rummet, når hun en dag – lad det ske sent – ikke er her længere."