Leksikonet.com

Tryk på emnerne nedenunder eller scroll ned til sidste nye artikler. Det er bedre end facebook.

👀 26
Browser: Other

DB fylder 4.58 Mb.

Opdater⟳

Arbejderen.dk

Børsen finans

Børsen investor

Børsen ledelse

Børsen økonomi

Børsen virksomheder

DR Indland

DR nyheder

DR Penge

DR Politik

DR Udland

frihedsbrevet.dk

K_artikler

K_nyheder

Nielsen's nyheder

Siden blev hentet:
Onsdag 19. November 2025 11:04

Nr. 1000 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 10:54:21

Line Barfod ville gerne have været overborgmester Tryk Her

Tryk for at læse mere

Line Barfod (EL) blev ikke overborgmester i København, selv om hendes parti igen blev størst.Hun tager til efterretning, at hun ikke kunne samle et flertal bag sig, så posten i stedet gik til Sisse Marie Welling (SF).- Jeg havde selvfølgelig rigtig gerne set, at jeg havde fået den, siger Line Barfod ved et pressemøde onsdag på Københavns Rådhus.- Enhedslisten gik en lille smule tilbage. Vi er stadig det største parti i København, men vi skulle også have et flertal bag os. Det er det afgørende i et demokrati, siger hun.Enhedslisten fik 22,1 procent af stemmerne i København ved kommunalvalget tirsdag, mens SF blev næststørst med 17,9 procent.De to partier indgik i en meget bred konstituering i København, som også inkluderer Alternativet, De Radikale, Liberal Alliance, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.Liberal Alliance var et af de partier, der satte foden ned i forhold til at gøre Line Barfod til overborgmester.- Når valget har stået mellem Enhedslisten og SF, så har vi valgt at lægge vores lodder i SF's hat, fordi - og det har jeg sagt i hele valgkampen - vi ikke vil gøre Enhedslisten til overborgmester, siger Alexander Ryle (LA) ved pressemødet./ritzau/

Nr. 999 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 10:53:51

Velliv snupper ny finansdirektør fra konkurrent Tryk Her
Velliv snupper ny finansdirektør fra konkurrentDer er udskiftning på en af de absolutte topposter i...
Nr. 998 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 10:38:51

Lidegaard rækker armene op over radikal rekord i byrødder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Med udsigt til 98 byrådsmedlemmer sætter De Radikale rekord i kommunale mandater siden strukturreformen.Trods en tilbagegang på 0,2 procentpoint siden valget i 2021, der var det bedste for partiet i årtier, er formand Martin Lidegaard tilfreds.- Det er vi absolut tilfredse med. Vi beholder Fanø, og så har vi fået flotte poster i både København og Aarhus, Odense og Aalborg. Så ja, vi er absolut tilfredse, og det er et langt bedre valg, end meningsmålingerne viser, siger Martin Lidegaard.De Radikale beholder borgmesterposten på Fanø, som var den eneste, partiet fik i 2021.Der er ikke udsigt til, at De Radikale kan erobre yderligere borgmesterposter efter kommunalvalget tirsdag 18. november, hvor der stadig forhandles flere steder i landet.- Det jeg tager med politisk, er, at Radikale Venstre, alle de steder, hvor vi har fået valgt folk ind, sidder centralt i forhandlingerne. Vi er Danmarks midterparti, siger Martin Lidegaard.Et andet erklæret midterparti, Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen, ser ud til at få blot seks byrødder.For De Radikale har en strid med Dansk Folkeparti fyldt en del i valgkampen efter en debat, hvor Lidegaard talte om et interview, som DF-formand Morten Messerschmidt har givet til Weekendavisen om blandt andet remigration.Messerschmidt erklærede, at Lidegaard udlagde hans udsagn forkert, og han sagde, at han ville stævne R-formanden for injurierende udtalelser om DF's remigrationspolitik.Martin Lidegaard har dog stadig ikke modtaget en stævning.- Hvis der overhovedet er en bold, hvad jeg ikke mener, der er, så ligger den i hvert fald på DF's banehalvdel, siger Martin Lidegaard.De Radikale har også i de landspolitiske målinger haft succes de seneste uger. Voxmeter har givet partiet en fremgang på 2 procentpoint over en måned.- Jeg håber, vi kan holde det momentum frem til et folketingsvalg, hvornår det så kommer, siger Martin Lidegaard.Der skal være folketingsvalg inden 1. november 2026./ritzau/

Nr. 997 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 10:29:00

Polen vil svare igen på jernbanesabotage Tryk Her
Nr. 996 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 10:25:00

Venstre tager formandsposter i tre ud af fire regionsråd Tryk Her

Tryk for at læse mere

(function EmbedValg(wid,parm){var r=document.getElementById("W"+wid);var urlParams=new URLSearchParams(window.location.search);parm=urlParams.has("komponentnavn")? parm.replace("landresultat",urlParams.get("komponentnavn")):parm;var u=new URL(parm);if(urlParams.has("komid"))u.searchParams.set("komid",urlParams.get("komid"));if(urlParams.has("kandidatNavn"))u.searchParams.set("kandidatNavn",urlParams.get("kandidatNavn"));if(urlParams.has("cid"))u.searchParams.set("cid",urlParams.get("cid"));if(urlParams.has("bogstav"))u.searchParams.set("bogstav",urlParams.get("bogstav"));if(urlParams.has("datatypeid"))u.searchParams.set("datatypeid",urlParams.get("datatypeid"));if(urlParams.has("kommune"))u.searchParams.set("kommune",urlParams.get("kommune"));if(urlParams.has("valgstedid"))u.searchParams.set("valgstedid",urlParams.get("valgstedid"));if(urlParams.has("stedid"))u.searchParams.set("stedid",urlParams.get("stedid"));if(urlParams.has("rid"))u.searchParams.set("rid",urlParams.get("rid"));if(urlParams.has("gid"))u.searchParams.set("gid",urlParams.get("gid"));if(urlParams.has("gtype"))u.searchParams.set("gtype",urlParams.get("gtype"));if(urlParams.has("iswidget"))u.searchParams.set("iswidget",urlParams.get("iswidget"));if(urlParams.has("mpid"))u.searchParams.set("mpid",urlParams.get("mpid"));if(r !=null){r.innerHTML='';}window.addEventListener('message',function(e){if(e.data==null)return;var d=e.data;if(typeof d=="string"){try{d=JSON.parse(d);}catch(err){}}if(d.action !=undefined && d.action=='iframe_resize' && d.targetFrame !=undefined){document.getElementById(d.targetFrame).style.height=d.data.height+"px";}},false);})('f4c65fb2-50b6-446f-9d41-0a75df384184','https://rvv2.ritzau.dk/landresultat?valgid=104&medieid=52&embedid=f4c65fb2-50b6-446f-9d41-0a75df384184')

Nr. 995 DR Politik Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 10:20:00

I årevis er byråd blevet beskyldt for at være 'en børnehave': Nu er samarbejde skrevet ind i ny aftale med SF-borgmester i spidsen Tryk Her
Socialdemokratiet mister borgmestertaburetten i Randers - de blev ikke inviteret med til forhandlinger.
Nr. 994 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 10:17:01

Bruxelles vil i opkøbsoffensiv af kritiske metaller Tryk Her
Bruxelles vil i opkøbsoffensiv af kritiske metallerDer skal oprettes en ny instans i EU, som sikrer...
Nr. 993 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 10:17:01

Bruxelles skal i opkøbsoffensiv af kritiske metaller Tryk Her
Bruxelles skal i opkøbsoffensiv af kritiske metallerDer skal oprettes en ny instans i EU, som sikrer...
Nr. 992 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 10:15:35

Københavns nye overborgmester er en ung politisk veteran Tryk Her

Tryk for at læse mere

Selv om hun kun er 39 år, er det en erfaren politiker, der fra årsskiftet sætter sig i overborgmesterstolen på Københavns Rådhus.SF'eren Sisse Marie Welling blev allerede for 16 år siden valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation som 23-årig.Allerede dengang havde hun været politisk aktiv i ni år, siden hun som 14-årig i hjembyen Aarhus meldte sig ind i SF.Her har hun været medlem lige siden - også selv om hun støttede den tabende Astrid Krag i forbindelse med formandsvalget i partiet i 2011.Astrid Krag selv og flere af hendes støtter forlod efterfølgende partiet, men Welling blev.- Jeg har altid været SF'er, og jeg havde også været SF'er i rigtig mange år før det formandsvalg, så det har altid været helt naturligt for mig at blive i SF, har hun sagt til det tidligere TV2 Lorry om den beslutning.Det har længe stået klart, at Sisse Marie Welling skulle være spidskandidat for sit parti i København ved dette års kommunalvalg.Men først 2. oktober i et interview med Information luftede hun sin ambition om at gå efter overborgmesterposten.- Jeg stiller mig til rådighed som overborgmester. Og det gør jeg for at give københavnerne et reelt valg om, hvem de ønsker skal lede deres by, sagde hun til avisen.Sisse Marie Welling har været sundheds- og omsorgsborgmester de seneste otte år og har blandt andet haft ansvar for de københavnske plejehjem.Det har spillet en rolle i valgkampen, fordi det er kommet frem, at de ældre på plejehjemmet Bispebjerghjemmet har levet under kritisable forhold.Welling selv hævder, at hun ikke var klar over, hvor galt det stod til.- Hvis man som borgmester skal kunne handle på de her ting, er man også nødt til at vide, hvad der foregår i denne her slags sager. Og det kendskab har jeg desværre ikke haft, sagde hun til Berlingske i sidste uge.Den nye overborgmester er uddannet historiker ved Københavns Universitet, hvor hun har været ansat som administrativ medarbejder, ligesom hun også har arbejdet ved universitets Institut for Kunst- og Kulturvidenskab.Privat er hun gift med ægtemanden Bo og bor på Amager sammen med parrets to børn./ritzau/

Nr. 991 DR Politik Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 10:15:00

S-borgmester i Gladsaxe føler sig kuppet: 'Jeg synes ikke, jeg har fortjent det' Tryk Her
SF'er bliver borgmester, selvom han havde aftale om at pege på Socialdemokratiet.
Nr. 990 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 10:10:00

Dennis Knudsen skal for retten: Tiltalt for bestikkelsesforsøg ved køreprøve Tryk Her
Nr. 989 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 09:59:31

Udenrigsminister: Polen vil svare igen på sabotage på jernbane Tryk Her

Tryk for at læse mere

Polen vil svare igen på den sabotage, der søndag ramte en af landets jernbanestrækninger.Og modsvaret kommer ikke kun til at omfatte diplomatiske midler.Sådan lyder en advarsel fra den polske udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, ifølge nyhedsbureauet Reuters.Udenrigsministeren vil "inden for de næste par dage" informere offentligheden om, hvilket modsvar Polen vil komme med.Han løfter dog allerede en del af sløret for Polens reaktion: Polen har besluttet at lukke det sidste fungerende russiske konsulat i landet.Konsulatet ligger i Gdansk.Det østeuropæiske land har udpeget to mistænkte i sagen om sabotagen. De kommer fra Ukraine og menes at have samarbejdet med en russisk efterretningstjeneste.Sabotagen i form af en eksplosion ramte søndag en jernbanestrækning mellem den polske hovedstad, Warszawa, og byen Lublin.Skaderne blev opdaget og indrapporteret af en lokomotivfører til et kontrolcenter. Lokomotivføreren kunne konstatere, at der var sket store skader på jernbanen nær landsbyen Zyczyn.Strækningen bruges blandt andet til transport af våben til Ukraine.Ingen kom til skade ved eksplosionen.De to mistænkte er ifølge Polen flygtet til Belarus, som er en nær allieret af Rusland.Som følge af sabotagen hævede Polen tirsdag trusselsniveauet gældende for dele af jernbanenettet i landet.Trusselsniveauet er nu på det næsthøjeste niveau de pågældende steder.Polen grænser både op til Ukraine og Belarus og er en del af EU's og forsvarsalliancen Natos østlige flanke.Flere gange under Ruslands krig i Ukraine er droner fløjet ind over Polen, og der har været luftangreb i Ukraine tæt på den polske grænse.Så sent som natten til onsdag førte russiske angreb i det vestlige Ukraine til, at Polen sendte jagerfly i luften./ritzau/

Nr. 988 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 09:58:25

Dennis Knudsen er tiltalt for bestikkelse ved køreprøve Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kendisfrisøren Dennis Knudsen er tiltalt for forsøg på bestikkelse og skal til foråret på anklagebænken ved Retten i Roskilde.Det fremgår af Dennis Knudsens kommende bog "Da bommen gik ned" samt et anklageskrift, som Se og Hør er i besiddelse af. Det skriver mediet onsdag.Ifølge anklageskriftet skulle Dennis Knudsen den 25. marts i år have forsøgt at bestikke en tilsynsførende ved Færdselsstyrelsens prøvested i Roskilde.Kendisfrisøren udgiver den 28. november bogen "Da bommen gik ned".Titlen refererer til en meget omtalt sag, hvor Dennis Knudsen fik frakendt kørekortet efter en episode ved Molslinjen på Aarhus Færgehavn i 2023.Efter sagen fra havnen i Aarhus blev Dennis Knudsen frakendt kørekortet. Han blev også idømt 40 dages betinget fængsel for fareforvoldelse og vanvidskørsel, og han fik konfiskeret sin Audi Q7.Og det er i forbindelse med generhvervelsen af kørekortet, at han skulle have tilbudt den tilsynsførende 4500 kroner for at lade ham bestå teoriprøven.I stedet for at tage imod tilbuddet, gik den tilsynsførende videre med sagen, der altså endte på politiets bord, skriver Se og Hør.Dennis Knudsen nægter sig skyldig, skriver mediet.Ifølge Dennis Knudsen selv er der tale om en stor misforståelse.I bogen beskriver han ifølge Se og Hør, at han henvendte sig til den tilsynsførende, fordi han ville have teknisk hjælp med en computer, som han ikke kunne finde ud af at betjene. Men det fik han nej til.Herefter spurgte Dennis Knudsen efter eget udsagn, om han kunne købe sig til teknisk hjælp med computeren. I sin taske havde han 4500 kroner.Dennis Knudsen fortæller dog, at han ikke havde taget pengene med, fordi han troede, han ville få brug for dem. I stedet var det lommepenge, han havde fået af sin mor aftenen før, og som han havde lagt i tasken, skriver Se og Hør.Retten i Roskilde oplyser til mediet, at sagen skal for en dommer 13. marts 2026./ritzau/

Nr. 987 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 09:44:01

Gaardhøj redder en enkelt region til pressede socialdemokrater Tryk Her

Tryk for at læse mere

Lars Gaardhøj (S) er valgt som regionsrådsformand i den nye Region Østdanmark, skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.Dermed sikrer Socialdemokratiet sig en enkelt formandspost, efter at Venstre har taget de øvrige tre af landets kommende fire regioner.- Sammen tager vi ansvar for hele regionens befolkning. Jeg er utrolig stolt over, at så mange partier vil tage ansvaret sammen med Socialdemokratiet og med mig i spidsen for Region Østdanmark, siger Lars Gaardhøj i en pressemeddelelse fra S.Der er indgået en konstitueringsaftale onsdag formiddag mellem Socialdemokratiet, De Konservative, Enhedslisten, Venstre og Radikale Venstre.Venstre har med Mads Duedahl, Anders G. Christensen og Bo Libergren erobret formandsposterne i henholdsvis Nordjylland, Midtjylland og Nordjylland.Christoffer Buster Reinhardt (K) er valgt som 1. næstformand i Region Østdanmark, mens posten som 2. næstformand går til De Radikales Thomas Rohden.Af konstitueringsaftalen fremgår, at de fem partier vil sikre lighed i sundhedssektoren, så borgerne i hele regionen har lige adgang til sundhedstilbud og mere ensartet lægedækning.Netop lighed i sundhedsvæsnet er en stor opgave, der venter i den nye storregion, der kommer til at servicere 2,8 millioner borgere.Det skyldes sammenlægningen mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden, som i dag står med to vidt forskellige opgaver.I hovedstaden bor alle borgere ret tæt på hospitaler, mens der visse steder på Sjælland er meget langt.- Med den her konstitueringsaftale sikrer vi os, at vores konservative mærkesager om flere praktiserende læger, speciallæger, styrkelse af lægevagterne og renovering af hospitalerne bliver fundamentet for den nye region, siger Christoffer Buster Reinhardt (K)./ritzau/

Nr. 986 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 09:43:11

Kalkunbesætning i Midtjylland er blevet aflivet efter fugleinfluenza Tryk Her

Tryk for at læse mere

6300 kalkuner er blevet aflivet efter fund af fugleinfluenza.Det skriver Fødevarestyrelsen onsdag i en pressemeddelelse.Det drejer sig om en kalkunbesætning ved Møldrup nord for Viborg i Midtjylland, der har været ramt af fugleinfluenza.- Fødevarestyrelsen har aflivet kalkunerne i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, lyder det i pressemeddelelsen.Mistanken om sygdom opstod mandag, og analysesvar fra Statens Serum Institut bekræftede tirsdag, at der var tale om den meget smitsomme fugleinfluenza H5N1, skriver Fødevarestyrelsen.- Vi oplever et meget højt smittetryk med fugleinfluenza i de vilde fugle i Danmark i år, og at smitten rammer både store og små besætninger, siger veterinærchef Flemming Kure Marker.Derfor opfordres alle, der holder fjerkræ og andre fugle, til at have fokus på smittebeskyttelse og blandt andet at skifte fodtøj, inden de går ind til deres dyr.- Derudover skal man sikre, at vilde fugle ikke kan få adgang til dyrene samt deres vand og foder, siger Flemming Kure Marker.I slutningen af oktober hævede Fødevarestyrelsen trusselsniveauet for fugleinfluenza fra middel til høj på baggrund af en ny trusselsvurdering.Det betyder, at der gælder en lang række restriktioner for alle, der holder fugle i Danmark.Siden 1. oktober er godt 280.000 fjerkræ blevet aflivet som følge af fugleinfluenza i Danmark. De fordeler sig på flere besætninger.Fugleinfluenza er en dyresygdom, der kan ramme alle fuglearter. Der er dog nogle arter, som er mere følsomme over for sygdommen.Det gælder særligt kalkuner og høns, fremgår det af Fødevarestyrelsens hjemmeside.Fugleinfluenza smitter kun i meget sjældne tilfælde mennesker, og det er hovedsageligt mennesker, der er i nærkontakt med fugle og fjerkræ./ritzau/

Nr. 985 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 09:43:00

Ni meldes dræbt i større droneangreb i Ukraine Tryk Her
Nr. 984 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 09:42:00

Socialdemokratiet skal lede ny kæmperegion Tryk Her
Nr. 983 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 09:40:00

Kristeligt Dagblad mener: Det kommunale kollaps for de gamle ansvarspartier er ildevarslende Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ældre mennesker husker et valg i 1973, der er gået over i dansk politisk historie som jordskredsvalget. Selvom der dengang var tale om et folketingsvalg, kan vælgernes stemme til kommunal- og regionsrådsvalget tirsdag bringe mindelser om, hvad der skete for 52 år siden.
De gamle magt- og ansvarspartier har tirsdag – ligesom dengang i begyndelsen af 1970'erne – fået et sviende mistillidsvotum fra vælgerne, der er gået ud til fløjene. Partierne, der i over 100 år har båret landets folkevalgte forsamlinger, nemlig Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative, er alle gået tilbage. Der er ganske vist store lokale forskelle, og både Venstre og De Konservative går frem i antallet af borgmesterposter. Det kan skabe et optisk bedrag om succes, men faktisk gik begge partier tilbage på landsplan.
Værst rammer vælgernes dom Socialdemokratiet, der flere steder er halveret, og som har tabt den kommunale kronjuvel, overborgmesterposten i København.
Hvis kommunalvalget oversættes til landspolitik – hvilket altid er dristigt, men denne gang fristende, eftersom folketingsvalget kommer i løbet af 2026 – er valgets tale ildevarslende for stabiliteten i det samarbejde, der i de bedste perioder af de sidste 100 år har kendetegnet det parlamentariske arbejde.
Yderpartiers vækst kan være udtryk for et forklarligt oprør. Eksempelvis kan Danmarksdemokraternes massive succes i det såkaldte Udkantsdanmark i høj grad forklares med, at folk med rette har følt sig tromlet af vindmølleentreprenører og jernmarker, der har haft ukritisk politisk opbakning uden lydhørhed over for borgere, der bekymrede sig om landskaberne, som de voksede op i og sætter pris på. Det har i Ringkøbing-Skjern udløst partiets første borgmesterpost.
Det er derimod sværere at forklare, hvilken reel utilfredshed der har næret Enhedslistens opbakning i København. Partiet gik ikke frem, men bevarede dog sin status som hovedstadens største. Det er ret beset opsigtvækkende. I en rig by, der igen og igen udnævnes som en af verdens mest velfungerende metropoler, har næsten hver fjerde stemt på et parti, der i praksis har demonstreret, at Gaza-konflikten i partiets optik er mere relevant for byens drift, end hvordan byens mest udsatte ældre plejes.
Enhedslisten har konstitueret sig om de københavnske borgmesterposter med SF. Sidstnævnte har uforklarligt høstet markant fremgang i byen med en ny overborgmester, der som sundheds- og omsorgsborgmester de seneste fire år har vist sig skandaløst ringe til at sikre rimelige forhold på byens plejehjem.
Hvis det landspolitisk arter sig allerværst i 2026, er København efter dette kommunalvalg billedet på den fragmentering, der er ved at ske i dansk politik. På venstrefløjen er der partier, hvis kernevælgere lever til højre, men af identitetspolitiske grunde stemmer til venstre. Partier der, som Enhedslisten i København, trækker på ekstreme forestillinger om, hvordan et samfund kan drives.
På den modsatte fløj partier, der aldrig har haft varigt eller substantielt politisk medansvar, men appellerer til store samfundsgrupper, der føler sig oversete af den elite, der i vidt omfang er begyndt at stemme på de røde partier. Det er samfundsgrupper, der føler sig fremmedgjorte i et multikulturelt samfund og ikke ser sig tilgodeset af Socialdemokratiets ellers ihærdige markeringer som udlændingepolitisk strammer.
Jordskreddet mod fløjene er foruroligende, og det påhviler nu de gamle ansvarspartier at overbevise vælgerne om, at der ikke er rationelle grunde til at føre udviklingen ind i Folketinget.

Nr. 982 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 09:36:59

Dansk kabelselskab stiger kraftigt efter regnskab og ny strategi Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den danske kabelkoncern NKT tager onsdag morgen et stort spring i vejret på børsen.Selskabet, der onsdag morgen har leveret regnskab for tredje kvartal og ny strategi, er en halv time efter børsåbning oppe med over 12 procent.Både omsætning og driftsresultat steg i tredje kvartal sammenlignet med året forinden.Den administrerende direktør for NKT, Claes Westerlind, siger i en meddelelse, at selskabet bekræftede sin "stærke markedsposition".- Vi er tilfredse med den finansielle udvikling i tredje kvartal 2025, som viser solide resultater med et rekordhøjt operationelt EBITDA (driftsoverskud før af- og nedskrivninger, red.) drevet af høj aktivitet på tværs af alle forretningsområder, siger Claes Westerlind i en meddelelse.NKT's nye strategi hedder "Charging Forward".Selskabet regner med, at grøn omstilling og elektrificering af samfundet i de kommende år vil give efterspørgsel på kabelløsninger.NKT fremstiller blandt andet energikabler til vindmølleparker, byggeindustrien og transmissionsnetværk.- Det handler om eksekvering og om at være stærk nok til at skalere hurtigt, samtidig med at vi bevarer vores teknologiske position, siger Claes Westerlind i en meddelelse.Af regnskabet fremgår det, at NKT for året regner med en omsætning på mellem 2,65 og 2,75 milliarder euro. Det svarer til lige i omegnen af 20 milliarder kroner.NKT blev grundlagt i 1891 under navnet Nordisk Elektrisk Ledningstråd og Kabelfabrik. I 1989 skiftede det navn til Nordiske Kabel og Traadfabriker (NKT) og blev listet på den københavnske fondsbørs./ritzau/

Nr. 981 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 09:34:00

6.300 kalkuner aflives efter fugleinfluenza Tryk Her
Nr. 980 DR Politik Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 09:30:00

'Gavemandat' på Lolland kommer uden forpligtigelser, siger Danmarksdemokraterne Tryk Her
Danmarksdemokraterne har haft så godt et valg på Lolland, at de måtte give et mandat videre.
Nr. 979 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 09:21:59

SF tager overborgmesterposten fra Socialdemokratiet i København Tryk Her

Tryk for at læse mere

SF's Sisse Marie Welling bliver overborgmester i Københavns Kommune.Det står klart, efter at partiet onsdag har konstitueret sig bredt i Københavns Borgerrepræsentation uden om Socialdemokratiet.Dermed er det også endeligt, at mere end 100 års socialdemokratisk styre er et overstået kapitel i hovedstaden.- Jeg tror, det er rigtig sundt for denne by, at magten ikke altid er givet, og at nye kræfter kommer til.- Jeg glæder mig meget til at tage fat på arbejdet sammen med alle de her gode mennesker, siger kommende overborgmester i København Sisse Marie Welling (SF) ved pressemøde på Københavns Rådhus.SF blev med 17,9 procent af stemmerne ikke det største parti i København, den position indtog Enhedslisten med 22,1 procent som ved kommunalvalget i 2021.Men i sidste ende viste Sisse Marie Welling sig altså at være en mere spiselig løsning for de partier, der skulle pege på en overborgmester blandt de 55 medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation.Også Enhedslisten, Alternativet, Venstre, De Konservative, De Radikale, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er med i aftalen, der gør Sisse Marie Welling til overborgmester.Helt formelt er det anden gang, at en SF-politiker har overborgmesterposten.I 2004 var SF'eren Helen Hedemann i to dage fungerende overborgmester i København efter Jens Kramer Mikkelsens (S) afgang og indtil Lars Engbergs (S) tiltrædelse.For Socialdemokratiet er den mistede overborgmesterpost i København kulminationen på et gennemført elendigt kommunalvalg, det dårligste i landet for partiet i nyere tid.Sidste år valgte statsminister Mette Frederiksen at lave en udskiftning på overborgmesterposten i hovedstaden.Hun gjorde overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) til social- og boligminister, mens den daværende social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, annoncerede, at hun ville gå efter at blive overborgmester.I mellemtiden har Lars Weiss (S) holdt overborgmesterstolen varm.Men Pernille Rosenkrantz-Theil formåede ikke at sikre fremgang ved valget, tværtimod mistede Socialdemokratiet to pladser i Borgerrepræsentationen, så partiet nu kun har otte pladser.Partiet fik 12,7 procent af stemmerne, hvilket var 3,0 procentpoint mindre end ved valget i 2021.Pernille Rosenkrantz-Theil blev end ikke inviteret ind i forhandlingslokalet af de toneangivende partier.Hun førte en meget offensiv valgkamp med blandt andet et forslag om gratis daginstitutioner i København.Pernille Rosenkrantz-Theil blev næppe populær hos de røde partier, da hun sendte et brev rundt til indbyggerne i kommunen. Her advarede hun mod et rødt flertal, der kunne finde på at pege på Enhedslistens Line Barfod som overborgmester./ritzau/

Nr. 978 DR Politik Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 09:21:00

Hvid røg fra København: SF skriver historie og erobrer overborgmesterposten fra S Tryk Her
Socialdemokratiet erkender nederlaget og bliver det tredje største parti i hovedstaden efter Enhedslisten og SF.
Nr. 977 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 09:20:00

SF's Sisse Marie Welling bliver overborgmester i Københavns Kommune Tryk Her

Tryk for at læse mere

SF's Sisse Marie Welling bliver overborgmester i Københavns Kommune.
Det står klart, efter at partiet onsdag har konstitueret sig bredt i Københavns Borgerrepræsentation uden om Socialdemokratiet.
Dermed er det også endeligt, at mere end 100 års socialdemokratisk styre er et overstået kapitel i hovedstaden.
- Jeg tror, det er rigtig sundt for denne by, at magten ikke altid er givet, og at nye kræfter kommer til.
- Jeg glæder mig meget til at tage fat på arbejdet sammen med alle de her gode mennesker, siger kommende overborgmester i København Sisse Marie Welling (SF) ved pressemøde på Københavns Rådhus.
SF blev med 17,9 procent af stemmerne ikke det største parti i København, den position indtog Enhedslisten med 22,1 procent som ved kommunalvalget i 2021.
Men i sidste ende viste Sisse Marie Welling sig altså at være en mere spiselig løsning for de partier, der skulle pege på en overborgmester blandt de 55 medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation.
Også Enhedslisten, Alternativet, Venstre, De Konservative, De Radikale, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er med i aftalen, der gør Sisse Marie Welling til overborgmester.
Helt formelt er det anden gang, at en SF-politiker har overborgmesterposten.
I 2004 var SF'eren Helen Hedemann i to dage fungerende overborgmester i København efter Jens Kramer Mikkelsens (S) afgang og indtil Lars Engbergs (S) tiltrædelse.
For Socialdemokratiet er den mistede overborgmesterpost i København kulminationen på et gennemført elendigt kommunalvalg, det dårligste i landet for partiet i nyere tid.
Sidste år valgte statsminister Mette Frederiksen at lave en udskiftning på overborgmesterposten i hovedstaden.
Hun gjorde overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) til social- og boligminister, mens den daværende social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, annoncerede, at hun ville gå efter at blive overborgmester.
I mellemtiden har Lars Weiss (S) holdt overborgmesterstolen varm.
Men Pernille Rosenkrantz-Theil formåede ikke at sikre fremgang ved valget, tværtimod mistede Socialdemokratiet to pladser i Borgerrepræsentationen, så partiet nu kun har otte pladser.
Partiet fik 12,7 procent af stemmerne, hvilket var 3,0 procentpoint mindre end ved valget i 2021.
Pernille Rosenkrantz-Theil blev end ikke inviteret ind i forhandlingslokalet af de toneangivende partier.
Hun førte en meget offensiv valgkamp med blandt andet et forslag om gratis daginstitutioner i København.
Pernille Rosenkrantz-Theil blev næppe populær hos de røde partier, da hun sendte et brev rundt til indbyggerne i kommunen. Her advarede hun mod et rødt flertal, der kunne finde på at pege på Enhedslistens Line Barfod som overborgmester.
Opdateres ...

Nr. 976 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 09:09:29

Psykiatri-Listen beholder enligt mandat i Region Midtjylland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Psykiatri-Listen beholder sit enlige mandat i Region Midtjylland efter regionalvalget tirsdag.Det fremgår af mandatfordelingen, som regionen har udsendt efter valget.Psykiatri-Listen fik 2,0 procent af stemmerne i regionen, 0,1 procentpoint mere end ved regionalvalget i 2021.Det er den eneste liste, som er valgt ind i et af de fire regionsråd i landet. Alle andre pladser i regionsrådene er besat af partier.Psykiatri-Listen var ved tirsdagens regionalvalg i valgforbund med Kristendemokraterne og Alternativet, som fik henholdsvis 1,7 procent og 1,3 procent af stemmerne.Hverken Kristendemokraterne eller Alternativet fik plads i regionsrådet, men stemmer på de to partier var altså med til at få Psykiatri-Listen ind.Psykiatri-Listen arbejder for bedre forhold i psykiatrien i Region Midtjylland.Listen stillede også op i 2017 og 2021, hvor det også blev til et enkelt mandat.Ved årets regionalvalg er antallet af regionsrådsmedlemmer i Region Midtjylland blevet beskåret fra 41 til 31 mandater.Det er en konsekvens af sundhedsreformen, hvor fem regioner i landet bliver til fire, og hvor der bliver oprettet 17 sundhedsråd i de fire kommende regioner.I Region Midtjylland har Socialdemokratiets Anders Kühnau tabt posten som regionsrådsformand til Venstres Anders G. Christensen./ritzau/

Nr. 975 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 09:07:15

Guld til leje: Nyt fænomen spirer på guldmarkedet Tryk Her
Guld til leje: Nyt fænomen spirer på guldmarkedetI stedet for at lade sine guldbarrer samle støv i p...
Nr. 974 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 09:03:03

NKT sendes markant op – sådan åbner C25 Tryk Her
NKT sendes markant op – sådan åbner C25Efter en uge med fald indleder de danske aktier onsdagen i gr...
Nr. 973 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 08:55:08

Ni meldes dræbt i angreb med 500 droner og missiler på Ukraine Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ni personer er onsdag morgen blevet dræbt i russiske missil- og droneangreb rettet mod det vestlige Ukraine.Det skriver den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.Ofrene blev dræbt i et angreb på byen Ternopil.- Beboelsesejendomme med ni etager blev ramt i Ternopil. På nuværende tidspunkt er der kendskab til dusinvis af mennesker, som er blevet såret, og desværre er ni personer døde, skriver Zelenskyj onsdag morgen.Rusland brugte ifølge præsidenten mere end 470 droner og 48 missiler til at angribe forskellige dele af Ukraine i løbet af natten.- Der har også været et massivt angreb, som allerede begyndte i aftes, rettet mod Kharkiv. Dusinvis af mennesker blev såret i byen - herunder børn.- Energifaciliteter, transport og civil infrastruktur blev beskadiget, skriver den ukrainske præsident.Kharkiv er Ukraines næststørste by.Mindst 32 personer er ifølge Kharkivs guvernør, Oleh Synjehubov, blevet såret i byen, skriver han på beskedtjenesten Telegram.Derudover er der meldinger om angreb på regionerne omkring byerne Ivano-Frankivsk og Lviv, som begge ligger i det vestlige Ukraine, og Donetsk i det østlige Ukraine.Området omkring hovedstaden, Kyiv, samt regionerne omkring Mykolajiv, Tjernihiv og Dnipro er også blevet angrebet, skriver Zelenskyj.Luftalarmerne blev aktiveret i næsten hele Ukraine klokken 04 lokal tid - klokken 05 onsdag morgen dansk tid.Tidligere på morgenen meddelte Polens operative kommando, at landet havde sendt jagerfly på vingerne på grund af angreb i det vestlige Ukraine tæt på grænsen til Polen.Samtidig lukkede Polen to lufthavne i byerne Rzeszow og Lublin midlertidigt som følge af indsatsen./ritzau/

Nr. 972 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 08:54:00

Tysk 60'er popduo og tvillingepar er døde sammen Tryk Her
Nr. 971 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 08:52:54

Troels Lund fokuserer på dobbelt fremgang og bliver glad Tryk Her

Tryk for at læse mere

Venstres formand skulle se solen stå op, før han var klar til at kommentere partiets skæbne ved tirsdagens kommunal- og regionalvalg.Trods en mindre tilbagegang i den samlede opbakning til Venstre på landsplan, får partiet fremgang i antallet af borgmesterposter og flere regionsrådsformænd.- Jeg er rigtig, rigtig tilfreds, siger Troels Lund Poulsen i "Go' morgen Danmark", som han gæster sammen med De Konservatives formand, Mona Juul.- Alle sagde inden dette valg, at vi ville tabe fem eller ti borgmesterposter. Nu går vi så fem frem. Det er svært at sidde og hænge med mulen her til morgen.Han stiller op til et pressemøde med partiets næstformand, Stephanie Lose, klokken 09.45 på Christiansborg.Venstre har med nu 39 borgmesterposter erobret titlen som landets største borgmesterparti fra Socialdemokratiet.- Jeg har selvfølgelig en rigtig god mavefornemmelse.- Jeg er stolt over det, vi har oplevet, siger Troels Lund Poulsen.Venstre går med 17,9 procent af stemmerne lidt tilbage i forhold til 2021.Siden valget for fire år siden har to tidligere Venstre-folk, Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen, etableret nye partier, nemlig Danmarksdemokraterne og Moderaterne.- Det er rigtigt, at vi går en smule tilbage, men det er ikke så mærkeligt, når man tænker på, at Danmarksdemokraterne og Moderaterne er kommet til siden, siger Troels Lund Poulsen.- Det er ikke noget, der får mig til at hænge med mulen på nogen måde./ritzau/

Nr. 970 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 08:47:00

AI-frontløbers regnskab kan sætte retning for uroligt marked Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når verdens mest værdifulde selskab kommer med regnskab, følges der typisk tæt med.Men onsdag aften dansk tid har investorer i endnu højere grad end normalt blikket rettet spændt mod Nvidia - et af de mest afgørende selskaber inden for kunstig intelligens.Selskabet kommer med kvartalsregnskab på et tidspunkt med "stigende usikkerhed blandt investorerne omkring holdbarheden af hele AI-hypen".Det skriver Philip Jagd, aktiechef i Sampension, i en optakt.- Hvis Nvidia endnu en gang leverer en positiv overraskelse og slår forventningerne, kan det mane noget af den tiltagende tvivl i jorden - i hvert fald for nu, skriver han.De seneste dage har været præget af nervøsitet på markeder både i Europa og USA. Men et godt resultat kan udløse et "foreløbigt lettelsens suk blandt investorerne", mener Jagd. På den anden side kan en skuffelse puste til usikkerheden.- Hvis Nvidia omvendt skuffer, kan det styrke investorernes bekymringer og få pilen til at pege ned for ikke bare Nvidia-aktien, men techaktierne generelt, vurderer han.Blandt flere er der frygt for, at der er en decideret AI-boble. Altså, at de hundredvis af milliarder, som er blevet investeret i området, har været i overkanten, skriver nyhedsbureauet AFP.- AI-komplekset, som engang var det ubestridte lokomotiv bag kursstigningerne i 2025, lyder nu som en motor med sand i gearkassen, siger Stephen Innes fra SPI Asset Management.- Det er ikke et sammenbrud eller panik eller en egentlig korrektion. Det er en umiskendelig fornemmelse af et marked, som bliver handlet i de høje luftlag - men med lånt ilttilførsel - og som nu er blevet klar over, hvor tynd luften er blevet.Investeringsøkonom Per Hansen hos Nordnet henviser blandt andet til CNN's indeks over, hvorvidt markedet er drevet af "frygt" eller "grådighed", i sin vurdering af, at investorer er urolige.Indekset ligger aktuelt på "ekstrem frygt", hvilket er vurderet ud fra syv forskellige indikatorer - blandt andet momentum i markedet og styrken af aktiepriserne.- Stemningen er spændt, men udviklingen også meget polariseret, skriver Per Hansen.- Der, hvor investorerne har de mest nervøse trækninger, er i og omkring bitcoin, som er faldet ret markant.- I det bredere marked uden for bitcoin og de ti største amerikanske aktier er stemningen mindre intens, vurderer han.Kvartalsregnskabet ventes efter markedsluk i USA. Det er klokken 22 dansk tid./ritzau/

Nr. 969 DR Politik Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 08:40:00

Venstre taber stemmer, men vinder borgmesterposter Tryk Her
Trods tilbagegang erobrer Venstre borgmesterposten i en række kommuner.
Nr. 968 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 08:21:00

Venstre får et ekstra mandat i Folketinget efter partihopper bliver borgmester Tryk Her
Nr. 967 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 08:15:28

Overblik over dagens analytikerændringer: Ørsted får løftet kursmål Tryk Her
Overblik over dagens analytikerændringer: Ørsted får løftet kursmålHer ser du de nuværende kursmål....
Nr. 966 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 08:12:28

“Nedturen på aktiemarkederne fortsætter” – sådan bliver handelsdagen Tryk Her
“Nedturen på aktiemarkederne fortsætter” – sådan bliver handelsdagenOverskriften til nærværende arti...
Nr. 965 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 08:10:46

Milliardforvaltere: AI-selskaber investerer for aggressivt Tryk Her
Milliardforvaltere: AI-selskaber investerer for aggressivtBørsmarkedets giganter pløjer nu så massiv...
Nr. 964 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 08:10:46

Milliardforvaltere frygter AI-boble – men køber op i aktier Tryk Her
Milliardforvaltere frygter AI-boble – men køber op i aktierBørsmarkedets giganter pløjer nu så massi...
Nr. 963 DR Udland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 08:10:00

Sydafrika beskylder Israel for forsøg på at 'rense' palæstinenserne ud af Gaza og Vestbredden Tryk Her
Israel og Sydafrika er endnu engang på kant med hinanden, efter 153 palæstinensere pludselig landede i Sydafrika.
Nr. 962 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 08:09:08

Kæmpe bankfusion skaber kundevandring – rival mærker stigende interesse Tryk Her
Kæmpe bankfusion skaber kundevandring – rival mærker stigende interesseFusionen mellem Sydbank, Arbe...
Nr. 961 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 07:58:38

Venstre får ekstra folketingsmandat med Mads Fuglede som borgmester Tryk Her

Tryk for at læse mere

Venstre får et ekstra mandat i Folketinget, efter at Mads Fuglede (DD) har sikret sig borgmesterposten i Ringkøbing-Skjern Kommune ved kommunalvalget.Det skyldes, at Mads Fuglede var medlem af Venstre, da han i 2022 blev valgt til Folketinget.Dermed får Venstre altså et plaster på såret, efter at partiet mistede borgmesterposten i Ringkøbing-Skjern.Mads Fugledes førstesuppleant er Kristian Pihl Lorentzen, som allerede har vikarieret to gange tidligere i denne valgperiode, mens Fuglede var på barsel.Det var under sin første barsel, at Mads Fuglede i marts 2024 meddelte, at han forlod Venstre og skiftede til Danmarksdemokraterne.Det skyldtes blandt andet, at han var utilfreds med, at Venstre i december 2022 gik i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne. Mads Fuglede var også utilfreds med, at Venstre ville indføre en CO2-afgift for landbruget.- Måske var det uundgåeligt, at det skulle komme hertil, men jeg håbede hele tiden, at Venstre ville finde tilbage til det borgerlige samarbejde og den borgerlighed, partiet var præget af, da jeg som dreng meldte mig under Venstres fane, skrev han dengang på Facebook.Kristian Pihl Lorentzen har tidligere været fast folketingsmedlem. Det var han fra 2005 til 2022.Mandatskiftet betyder, at Venstre nu har 24 mandater i Folketinget, mens Danmarksdemokraterne har 15.Dermed får den hårdt prøvede SVM-regering altså også et ekstra mandat at gøre godt med, når partiet skal sikre flertal i forhandlinger om politiske aftaler.Regeringen har flere gange i denne valgperiode været presset til det yderste i forhold til at sikre et flertal.Regeringen var blandt andet nødt til at hente støtte fra nordatlantiske mandater, da klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) var i fare for at blive væltet ved en mistillidsafstemning.Også derfor er det kærkomment for regeringen at få et ekstra mandat./ritzau/

Nr. 960 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 07:46:08

Kendt fra TV 2: Corona Camping får et mandat i Køge Kommune Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er smil på læberne hos beboerne på campingpladsen Corona Camping tidligt onsdag morgen.For lokallisten Corona Camping Listen i Køge Kommune er kommet ind i byrådet med et mandat.Og det er en vigtig sejr for ejerne af campingpladsen, der er kendt fra det populære TV 2-program "Trailerpark Danmark".Ifølge campingfatter Michael Palskov Farnø har beboerne været samlet og fulgt kommunalvalget tæt. Og stemningen har været i top, fortæller han til Sjællandske Nyheder.- Hold nu kæft, hvor er det vildt. Vi er fuldstændig begejstrede. Vi er helt oppe at køre, siger han til mediet.Corona Camping Listen var forud for valget gået sammen med de blå partier, fordi beboerne efter eget udsagn havde udsigt til at miste deres ophold på campingpladsen med en socialdemokratisk borgmester ved roret.Corona Camping Listen har selv opnået 5,5 procent af stemmerne i Køge og får dermed en plads i byrådet.Socialdemokratiet har imidlertid blødt stemmer i Køge Kommune, og det koster partiet borgmesterposten, som Venstre nu overtager. Dermed forlader Marie Stærke, der også er næstformand i partiet, posten.Medejer af pladsen og campingmutter Susanne Palskov Farnø, der ifølge TV 2 Kosmopol tager pladsen i byrådet, har i årevis kæmpet for, at beboerne på Corona Camping kan få lov at bo der permanent.Pladsen, der har været fulgt i TV 2-programmet, er kendt for at være et sted for skæve eksistenser, hvor der har været højt til loftet, selv om man bor i en campingvogn.I årevis har der været en kamp mellem kommunen og campingpladsen om de beboere.I begyndelsen af november skulle campingpladsen, der ligger ved Borup i Køge Kommune, have været ryddet, men pladsens 80 fastliggere nægtede endnu en gang at flytte.Planklagenævnet gav ellers i juni Køge Kommune medhold i, at helårsbeboelse ikke skal tillades på pladsen.På den baggrund blev campingpladsens vintertilladelse inddraget gældende fra 1. november.Men Susanne Palskov Farnø, der nu skal kæmpe campingpladsens sag i byrådet, har tidligere givet udtryk for, at hun mener, at der kan findes andre løsninger, som lovliggør helårsbeboelse på området./ritzau/

Nr. 959 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 07:45:00

Socialdemokratiet taber overborgmesterpost i København Tryk Her
Nr. 958 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 07:32:48

Rosenkrantz-Theil erkender nederlag i København Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiets spidskandidat i København Pernille Rosenkrantz-Theil erkender nederlag i København.- Nu tabte vi København. Det, synes jeg, er sindssygt ærgerligt. Men op på hesten igen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til pressen på rådhuset i København onsdag morgen.Socialdemokratiet har med 12,7 procent af stemmerne i København tabt 4,5 procentpoint siden valget i 2021.Før valget slog Pernille Rosenkrantz-Theil fast, at hun ikke ville pege på andre til posten som overborgmester end sig selv. Kunne hun ikke blive overborgmester, ville hun være i opposition.- Det viste sig så at være helt umuligt. Jeg gav det den chance, jeg kunne. Vi valgte i Socialdemokratiet at sige, at hvis vi skal tabe dem, så skal vi dø med støvlerne på, og det gjorde vi, siger hun.Hun kom aldrig med i de afgørende forhandlinger på rådhuset, hvor der bliver indgået en bred konstituering, der både tæller Enhedslisten og Dansk Folkeparti.- De andre partier havde besluttet sig for, at de gerne ville noget andet, og det er fuldstændig fair. Vi lever heldigvis i et demokrati, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.- Vi har vidst, at det blev vildt svært, helt vildt svært - det er grundpræmissen.Københavns Kommune har haft en socialdemokratisk overborgmester, siden posten blev skabt i 1938. Men partiet har haft magten i landets hovedstad i over 100 år.Trods en lille tilbagegang på 2,5 procentpoint blev Enhedslisten igen det største parti i København med 22,1 procent af stemmerne.SF blev næststørst med 17,9 procent af stemmerne.De tre røde - og største - partier er gået efter overborgmesterposten i landets største kommune./ritzau/

Nr. 957 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 07:12:00

Markant færre falder for kærlighedssvindel - koster stadig millioner Tryk Her
Nr. 956 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 06:57:08

USA godkender luftforsvarssystem til Taiwan for 4,5 milliarder kroner Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA har bekræftet salget af et avanceret missilsystem til Taiwans luftforsvar til en værdi af knap 700 millioner dollar - godt 4,5 milliarder kroner.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Luftforsvarssystemet er blevet testet på slagmarken i Ukraine.I Indo-Stillehavsregionen er det indtil videre kun Australien og Indonesien, der bruger systemet, der kaldes Nasams.Selskabet bag systemet, RTX, får en fastpriskontrakt for indkøb af Nasams-enhederne, og arbejdet forventes at stå klar i 2031. Det oplyser USA's forsvarsministerium, Pentagon, ifølge Reuters.Det er anden gang på en uge, at USA godkender en våbenpakke til Taiwan.Torsdag oplyste Pentagon, at USA havde godkendt salget af reservedele til kampfly til Taiwan for 330 millioner dollar - omkring 2,1 milliarder kroner.Nyheden om våbensalget kommer midt i en diplomatisk krise mellem Kina og Japan over Taiwan. Taiwan er demokratisk styret og betragter sig selv som en selvstændig stat. Kina ser modsat øen som kinesisk område.Den diplomatiske strid blev udløst, da Japans nyligt tiltrådte premierminister, Sanae Takaichi, 7. november sagde, at brug af magt mod Taiwan kunne retfærdiggøre en militær reaktion fra Japan.Kina har krævet, at den japanske premierminister trækker sin udtalelse tilbage. Kina har ikke udelukket brugen af magt for at tage kontrol med Taiwan.Japan opfordrede tirsdag landets statsborgere i Kina til at være opmærksomme på deres omgivelser og til at undgå større forsamlinger. I sidste uge opfordrede Kina landets borgere til at undgå rejser til Japan.Søndag sejlede skibe fra den kinesiske kystvagt ifølge Reuters gennem farvandet omkring en gruppe af øer i Det Østkinesiske Hav, der er under Japans kontrol, men som Kina gør krav på.Japan har desuden udtalt, at landet sendte jagerfly i luften lørdag, efter at Kina fløj en drone mellem Taiwan og Japans vestligste ø Yonaguni.Onsdag morgen rapporterer japanske medier, at Kina vil suspendere importen af fisk og skaldyr fra Japan. Det skriver AFP.USA har formelle diplomatiske forbindelser til Kina, men landet opretholder uofficielle forbindelser til Taiwan og er øens primære leverandør af våben.USA er ved lov desuden forpligtet til at give Taiwan midler til at forsvare sig selv./ritzau/

Nr. 955 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 06:55:00

Borgmester har fået ”noget af en kæberasler” og må give magten videre Tryk Her

Tryk for at læse mere

Godmorgen. Stemmerne er talt op!
Det er dagen derpå, og nogle lokalpolitikere er gladere end andre. I en række af landets kommuner er nye borgmestre blevet udpeget, mens andre kan ånde lettet op og beholde de gyldne kæder.
Det blev et smertefuldt nederlag for Socialdemokratiet, og det understreger, at Mette Frederiksen skal frygte det kommende folketingsvalg, skriver politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen i denne analyse. Statsministeren tog da også ansvaret på sin kappe, da hun svarede på spørgsmål på Arbejdermuseet, hvor Kristeligt Dagblad var til stede.
Anderledes positivt var resultatet for De Konservative og Venstre, der har overhalet Socialdemokratiet som landets største borgmesterparti.
I vestjyske Ringkøbing-Skjern er posen blevet rystet. Her har Mads Fuglede sikret Danmarksdemokraterne partiets første borgmesterpost. Læs, hvordan stemningen var i Rofi-Centrets store sportshal, her.
Kristeligt Dagblad har samlet nogle af de vigtigste nyheder fra valgnatten rundt omkring i landet:
SjællandI Københavns Kommune blev Enhedslisten det største parti trods tilbagegang, mens SF gik frem. Det lykkedes ikke dem og Alternativet at opnå absolut flertal, og nu venter københavnerne i spænding på at finde ud af, hvem der overtager overborgmesterposten.
Michael Vindfeldt (S) var truet af præsten Michael Brautsch (K) i nabokommunen Frederiksberg, men det lykkedes den siddende borgmester at bevare magten. Trods positive konservative resultater andre steder i landet, måtte den mangeårige Benedikte Kiær træde af som borgmester i Helsingør Kommune.
Marie Stærke (S) i Køge Kommune har fået "noget af en kæberasler" af vælgerne. Borgmesteren må gå af efter syv år på posten, skriver DR.
JyllandVenstre fik ikke borgmesterposten i Ringkøbing-Skjern, men kan glæde sig over at dominere i det vest- og sydjyske. I det sønderjyske, i Tønder Kommune, kan Jørgen Popp Petersen fortsætte som borgmester trods en møgsag om politianmeldelser af ham og hans svinestald.
Socialdemokraterne har mistet magten i den nordjyske bastion Frederikshavn Kommune, men de kan glæde sig over, at de beholder borgmesterposterne i to S-højborge Aarhus og Aalborg Kommune.
FynDet samme gælder i Odense Kommune, hvor Peter Rahbæk Juel kan fortsætte ved magten. I nordfynske Kerteminde Kommune blev de socialdemokratiske mandater dog halveret, og en skuffet Kasper Ejsing Olesen (S) måtte træde af.
Du kan finde flere resultater fra både kommunal- og regionalvalget på k.dk, i takt med at de tikker ind. Hele dagen følger vi den seneste udvikling, og du kan få de seneste opdateringer her.
(function EmbedValg(wid,parm){var r=document.getElementById("W"+wid);if(r !=null){r.innerHTML=''}window.addEventListener('message',function(e){if(e.data==null)return;var d=e.data;if(typeof d=="string"){try{d=JSON.parse(d);}catch(err){}}if(d.action !=undefined && d.action=='iframe_resize' && d.targetFrame !=undefined){document.getElementById(d.targetFrame).style.height=d.data.height+"px";}},false);})('95a8bd14-81b9-469f-995f-f4bbe7801309','https://kvv2.ritzau.dk/widget/soegkommune?valgid=103&medieid=52&vis=helelandet&embedid=95a8bd14-81b9-469f-995f-f4bbe7801309') Forfatter skal for rettenBorgerne på Fejø er især optaget af, om politikerne vil sænke priserne på færgefarten til øen, men flere af dem er også optaget af noget helt andet: en sag, der i dag skal for retten i Nykøbing Falster.
Forfatter Thomas Boberg er sagsøgt for injurier af restauratøren Frank Strathe, som mener, at forfatteren har udstillet borgerne på øen i den anmelderroste bog "Insula". Han kræver en erstatning på 90.000 kroner, og at forfatteren pålægges en bødestraf.
Sagen drejer sig om et grundlæggende spørgsmål: Hvad kan en forfatter tillade sig at skrive om andre i en roman? Noget, som flere gange har været til debat. I denne artikel fra Kristeligt Dagblad kan du læse mere om Fejø-sagen og en ret kulørt sag fra 2011.
Flertal for frigivelse af Epstein-dokumenterVi skal lige forbi USA, hvor et flertal i Repræsentanternes Hus har stemt for at frigive flere dokumenter i sagen om den afdøde rigmand Jeffrey Epstein. Nu kræver det blot en signatur fra Donald Trump, og bliver den sat, vil der sandsynligvis blive kastet nyt lys over præsidentens kendskab til rigmandens seksualforbrydelser.
Op til afstemningen har 20 kvinder, der efter udsagn har været udsat for overgreb af Epstein, presset på for at få frigivet dokumenterne. Det skriver CNN.
Mens det foregik, tog præsidenten imod Saudi-Arabiens storsmilende kronprins og politiske leder, Mohammed bin Salman, i Det Hvide Hus. Trump nægtede dog at svare på spørgsmål, der drejede sig om drabet på journalisten Jamal Khashoggi.
Mohammed bin Salman lovede enorme investeringer i USA. Foto: Nathan Howard/EPA/Ritzau Scanpix Så syng da, DanmarkMorgensamling runder af med en sang. Eller måske rettere en opsang. Rundt om i landets egne findes 26 såkaldte "sundhedskor", der er oprettet med det formål at hjælpe borgere med fysiske og/eller psykiske udfordringer.
Undersøgelser viser, at det virker. Og selvom det ikke altid er nemt at komme af sted, nytter det, fortæller Elisabeth Valentin Silkjær til Jyllands-Posten:
"Hver gang finder jeg ud af, at det er godt givet ud."
Men det kan også hjælpe at lytte til musik, også for mennesker uden sygdomme. I et nyt, omfattende studie skriver forskere ifølge Politiken, at de mennesker, der lyttede til musik dagligt eller næsten dagligt, nedsatte deres risiko for demens med 39 procent i forhold til dem, der ikke hørte musik.

Nr. 954 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 06:54:52

Socialdemokratiet bliver størst i landets nye storregion Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiet med Lars Gaardhøj bliver med 20,4 procent af stemmerne størst i den nyoprettede Region Østdanmark.Lars Gaardhøj er i dag formand for Region Hovedstaden.Region Østdanmark er en sammenlægning af de to eksisterende regioner, Region Sjælland og Region Hovedstaden.Den bliver en realitet fra 1. januar 2027. Næste år er et overgangsår, hvor driften fortsat varetages af de to eksisterende regioner.Da der er tale om en ny region, kan man ikke umiddelbart sammenligne med tidligere valg, men sammenholder man valgresultatet med valget i de to tidligere regioner, står Dansk Folkeparti til en betydelig fremgang på 6,5 procentpoint.DF er stillet op i Region Østdanmark med partistifter Pia Kjærsgaard i spidsen.Natten til onsdag fortalte hun, at DF var sat uden for døren i konstitueringsforhandlingerne.- Mor er ikke vred. Mor er skuffet. Der har været gentagne henvendelser, som de end ikke har svaret på. Der har været en holdning af, at det har været klappet af på forhånd. Sådan er politik. Og det må man bare acceptere. Sådan er spillet, siger Pia Kjærsgaard til DR.78-årige Kjærsgaard er åbent gået efter formandsposten i regionen.Der er onsdag morgen endnu ikke fundet en formand.Formandsposterne i de øvrige regioner er faldet på plads. De er alle gået til Venstre. I Region Nordjylland bliver Mads Duedahl (V) på posten.I Region Midtjylland, der har haft flere skandaler de seneste år, har Venstres Anders G. Christensen overtaget posten fra Anders Kühnau.- Jeg er med på, at det gør ondt på nogle i dag, men jeg vil tilstræbe at samle hele regionsrådet om det arbejde, der er, og de løsninger, vi skal lave, siger Anders G. Christensen til TV 2 Østjylland.I Region Syddanmark bliver Bo Libergren (V) på posten./ritzau/

Nr. 953 DR Politik Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 06:50:00

Se overblikket: Socialdemokratiet mister bastioner - over 100-årigt styre brudt flere steder Tryk Her
Christine Cordsen kalder resultatet for 'et katastrofevalg' for Socialdemokratiet.
Nr. 952 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 06:47:00

Ukraine har affyret amerikanske missiler mod Rusland Tryk Her
Nr. 951 DR Politik Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 06:42:00

Hun nægtede at fedtspille. Nu er borgmestermål nået og mere til Tryk Her
Konservative havde ambitioner om at beholde sine 14 borgmesterposter som minimum.
Nr. 950 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 06:27:53

Trump udpeger Saudi-Arabien som vigtig allieret uden for Nato Tryk Her
Trump udpeger Saudi-Arabien som vigtig allieret uden for NatoUSA's præsident, Donald Trump, siger na...
Nr. 949 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 06:27:53

Trump om opsigtsvækkende drab på journalist: “Ting sker” Tryk Her
Trump om opsigtsvækkende drab på journalist: “Ting sker”Opdateret kl. 08:40 Tirsdag aften bød Donald...
Nr. 948 DR Politik Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 06:25:12

Overraskelsernes nat: Her er fortællingen om valget Tryk Her
Nr. 947 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 06:19:00

Venstre tager formandsposten i tre ud af fire regioner Tryk Her
Nr. 946 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 06:15:11

Medie: USA arbejder på ny plan for fred i Ukraine med Rusland Tryk Her
Medie: USA arbejder på ny plan for fred i Ukraine med RuslandUSA's præsident Donald Trumps administr...
Nr. 945 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 06:14:48

Venstre overhaler Socialdemokratiet som største borgmesterparti Tryk Her

Tryk for at læse mere

Venstre bliver det største borgmesterparti ved kommunalvalget.Partiet kan ikke længere overhales af Socialdemokratiet. Sådan er status onsdag morgen, dagen efter at kommunalvalget blev afholdt i landets 98 kommuner.Det sker, selv om Socialdemokratiet bliver det største parti ved valget.Venstre har 39 poster, mens Socialdemokratiet har 26. Der mangler endnu at blive fordelt 10 borgmesterposter.Ved valget i 2021 fik Socialdemokratiet 44 borgmesterposter, mens Venstre fik 34.Socialdemokratiet bliver trods tilbagegang det største parti ved kommunalvalget med 23,2 procent af stemmerne.Det er en tilbagegang på 5,2 procentpoint siden valget i 2021, hvor partiet fik 28,4 procent af samtlige stemmer.Det betyder, at partiet nu har 599 mandater på landsplan, hvilket er et fald på 156.I en socialdemokratisk højborg som Frederikshavn mistede Socialdemokratiet sit absolutte flertal, og partiet er ikke en gang størst i kommunen længere.I Gladsaxe mistede Socialdemokratiet borgmesterposten, som partiet havde haft i over 100 år.Socialdemokratiets næstformand, Marie Stærke, mistede også borgmesterposten i Køge Kommune.På Fanø og Læsø bliver Socialdemokratiet end ikke repræsenteret.Omkring midnat påtog statsminister Mette Frederiksen (S) sig et ansvar for Socialdemokratiets dårligste resultat ved et kommunalvalg i nyere tid.- Vi havde regnet med at gå tilbage, men det ser ud til, at tilbagegangen er større, end vi havde regnet med, og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Der kan være mange forklaringer.- Det bliver stadig sværere at være det store danske folkeparti, der skal favne alle danskere. Vi kommer selvfølgelig de kommende dage til at overveje nøje, hvad der ligger bag, sagde hun ved Socialdemokratiets valgfest på Arbejdermuseet i København.Næststørste parti ved valget bliver Venstre med 17,9 procent af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på 3,3 procentpoint.Venstre får 521 mandater på landsplan, hvilket er 99 færre end i dag./ritzau/

Nr. 944 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 06:10:23

Trump indgår aftale om atomenergi og kampfly med Saudi-Arabien Tryk Her
Trump indgår aftale om atomenergi og kampfly med Saudi-ArabienSaudi-Arabien og USA har indgået en af...
Nr. 943 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 06:00:00

Polen sender fly på vingerne efter angreb nær grænse Tryk Her
Nr. 942 DR Udland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 06:00:00

Morgenpost fra Europa: Vi skal til det igen. Nyt dansk forslag om såkaldt 'chatkontrol' er igen på EU-dagsordenen Tryk Her
Rådets lovforberedende organer skal diskutere en ny version af CSA-forordningen, det som flere kalder chatkontrol.
Nr. 941 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 05:59:00

Winnerskjold bevarer magten i Aarhus efter S-fremgang Tryk Her
Nr. 940 DR Politik Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 05:56:00

Sikandar Siddique er glad - og meget træt: 'Lad os tales ved i morgen' Tryk Her
Frie Grønne har fået stemmer nok til at sikre sig et mandat i København.
Nr. 939 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 05:55:00

Politisk redaktør: Det er svært at se, hvordan Mette Frederiksen vil gøre sine løsninger troværdige inden folketingsvalget Tryk Her

Tryk for at læse mere

Som aftenen skred frem, blev den socialdemokratiske katastrofe ved kommunal- og regionsrådsvalget stadig tydeligere.
Det begyndte med resultater fra Fanø og Læsø, hvor partiet mistede sit mandat og dermed ikke længere er repræsenteret i alle landets kommuner. Nederlaget i Frederikshavn var måske forventet, efter at den socialdemokratiske bydronning Birgit S. Hansen havde overladt roret til Anders Brandt Sørensen, men man mistede sit absolutte flertal og blev mere end halveret. Senere stod det klart, at Socialdemokratiets næstformand, borgmester Marie Stærke i Køge, også med egne ord fik en ordentlig "kæberasler" af vælgerne. Her lykkedes det den borgerlige opposition med Venstre i spidsen at sikre sig borgmesterposten. Det samme skete i Næstved.
Også i andre historisk stærke socialdemokratiske bastioner som Lolland og Aalborg gik det galt, omend det med det yderste af neglene lykkedes borgmester Lasse Frimand Jensen at fastholde sin post i det nordjyske. Der var enkelte andre glimt i mørket. Aarhus' borgmester Anders Winnerskjold fik fremgang, i Odense fastholdt man opbakningen og borgmesterposten, og på Mors tog den socialdemokratiske spidskandidat Jens Dahlgaard borgmestertaburetten fra Venstres Hans Ejner Bertelsen. Men det Venstre-nederlag var undtagelsen, for Venstre fik ellers ligesom De Konservative og Danmarksdemokraterne et langt bedre kommunalvalg end ventet.
Det største nederlag ramte Socialdemokratiet i København, hvor spidskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil onsdag morgen erkendte, at løbet var kørt, og at hun ikke får overborgmesterposten. Den har partiet ellers siddet på i over 100 år.
I regionsrådsvalget satte Venstre sig på alle tre regioner i Jylland, og Venstre blev trods stor vælgertilbagegang det største borgmesterparti.
For De Konservative blev valget en særlig succes, da det overraskende lykkedes at få nye borgmesterposter landet over, i skrivende stund i alt 16, to mere end ved sidste valg. Dog måtte Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) aflevere sin borgmesterkæde efter markant tilbagegang. Hvis man ser bort fra hovedstadsområdet, blev det overordnet et fremgangsrigt valg for de borgerlige partier.
Statsminister Mette Frederiksen (S) erkendte kort før midnat, at det var gået dårligere, end hun havde håbet på. Den konklusion drog hun, allerede inden stemmerne for København var talt op. Hendes analyse var, at noget af tilbagegangen skyldtes lokale forhold, men at landspolitikken også har spillet ind. Tilbagegangen for Socialdemokratiet i yderområder kan ikke ses som andet end en protest mod de skævheder, der stadig er mellem land og by, og som SVM-regeringen ikke har fået løst.
Især Danmarksdemokraterne fik et fantastisk godt valg mange steder i Jylland, så Inger Støjbergs godt nok fejlbehæftede videoindslag i valgkampen foran busstoppesteder og lukningstruede skoler og kamp mod "jernmarker" (solcelleparker) ser ud til at have haft stor effekt. Det kunne antyde, at Danmarksdemokraterne til en vis grad har overtaget Dansk Folkepartis rolle som partiet, der trækker stemmer over midten fra Socialdemokratiet.
Da Mette Frederiksen blev spurgt om sit eget ansvar for partiets tilbagegang, svarede hun, at man nu vil sætte sig ned og tage ved lære af nederlaget. Præcis som hun gjorde efter sit partis tilbagegang ved europaparlamentsvalget.
Den store mørke sky i horisonten er folketingsvalget om mindre end et år, og hvis tendenserne fra nattens valg slår igennem der, kan Mette Frederiksens statsministertaburet komme i fare. Omend man fortsat, hvis der bliver et borgerligt flertal, mangler svar på, hvordan de borgerlige kræfter vil forene kræfterne, og hvem der skal være statsminister i det projekt.
Et centralt problem for Socialdemokratiet er, at det ved dette valg mistede vælgere både i by og på land. I hovedstaden løb venstrefløjen med de vælgere, som formentlig havde fået nok af Socialdemokratiets midterorientering og ønske om at flytte penge og ressourcer fra København til landområderne. Mens vælgerne i landområderne foretrak Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti eller SF. Netop SF ser i det hele taget ud til i høj grad at have høstet de socialdemokratiske vælgere, som er utilfredse med partiets midterpolitik og regeringssamarbejde med Venstre og Moderaterne.
Det er svært at se, hvordan Mette Frederiksen skal løse den gordiske knude og især, hvordan hun vil gøre sine løsninger troværdige så kort tid, før vælgerne skal stemme igen. Mette Frederiksen er blevet kendt som krisestatsministeren, der trives med svære kriser, men den krise, Socialdemokratiet er kastet ud i, har hun svært ved at finde svar på.
Selv understregede hun, at der fortsat er brug for samarbejde over midten i den urolige tid, vi lever i. Hun nævnte stigende fødevarepriser som et problem, men dem kan regeringen næppe heller gøre meget mere ved inden valget end de lempelser af elafgiften, man allerede har vedtaget for de næste to år. Muligvis kan regeringen nå at panikfremsætte et forslag om differentieret moms, men mon det kan få vælgerne til at strømme tilbage til Socialdemokratiet? Støtten til Ukraine eller den massive oprustning er der heller ingen planer om at drosle ned, selvom de temaer formentlig også kan have flyttet vælgere til i hvert fald Dansk Folkeparti.
Den mest radikale løsning ville være, at Mette Frederiksen træder tilbage og overlader partiledelse og statsministerpost til Nicolai Wammen inden valget, men det ville i hvert fald ikke signalere nogen politisk kursændring.
Så Socialdemokratiet har god grund til at frygte, at kommunalvalget blev generalprøven på et lige så slemt folketingsvalg inden for det næste år.

Nr. 938 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 05:53:00

Polen sender fly på vingerne efter angreb i Ukraine Tryk Her

Tryk for at læse mere

Polen har sammen med flere allierede tidligt onsdag sendt fly på vingerne for at sikre sikkerheden i det polske luftrum, efter at Rusland har iværksat luftangreb mod Ukraine.Det siger Polens operative kommando ifølge nyhedsbureauet Reuters.Angrebene skal have været rettet mod det vestlige Ukraine nær landets grænse til Polen. Der nævnes ikke umiddelbart noget om krænkelser af polsk luftrum.- Hurtigt reagerende jagerfly i par og et tidligt varslingsfly er blevet sendt på vingerne, og landbaserede luftforsvars- og radarsystemer er bragt i højeste beredskab, skriver kommandoen i et opslag på det sociale medie X.Ifølge Reuters meddeler Polen også, at lufthavnene i byerne Rzeszow og Lublin er blevet midlertidigt lukket i forbindelse med indsatsen. Det fremgår ikke umiddelbart, hvornår de ventes genåbnet.Onsdag morgen er der meldinger om eksplosioner i Lviv i det vestlige Ukraine, rapporterer Reuters. Byen ligger godt 70 kilometer fra grænsen til Polen.Klokken 04 lokal tid - klokken 05 onsdag morgen dansk tid - lød der i næsten hele Ukraine luftalarmer. De blev udløst som følge af advarsler fra det ukrainske luftvåben om missil- og droneangreb fra Rusland.Polen har flere gange sendt fly på vingerne i løbet af Ruslands mere end tre og et halvt år lange krig i Ukraine.Flyene aktiveres typisk i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.Fra Ukraine har der natten til onsdag været meldinger om et russisk missilangreb mod landets næststørste by, Kharkiv, som ligger i den østlige region under samme navn.Mindst 32 personer er ifølge Kharkivs guvernør, Oleh Synjehubov, blevet såret. Det skrev han på beskedtjenesten Telegram.Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.Ruslands forsvarsministerium har ifølge det russiske nyhedsbureau Tass onsdag morgen dog meldt om missiler fra Ukraine mod den russiske by Voronezj i den sydvestlige del af landet, skriver Reuters.Ifølge Rusland blev de i alt fire missiler skudt ned, og der er ingen meldinger om skader./ritzau/

Nr. 937 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 05:00:01

Elever samler ind til unge i Gaza trods udfordringer med ledelser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Onsdag trækker gymnasieelever landet over i arbejdstøjet for at donere et dagsværk til unge mennesker i Gazastriben og på Vestbredden.Det sker i solidaritet med unge palæstinensere og deres ret til at udtrykke sig frit, fortæller Elisabeth B. Nielsen, der er frikøbt bestyrelsesrepræsentant i Operation Dagsværk.- Pengene i årets projekt går til at støtte arbejdet for uddannelse og ytringsfrihed i Palæstina blandt andet i form af workshops for unge, siger hun.Elisabeth B. Nielsen fortæller dog også, at elever, som er engagerede i Operation Dagsværk, har oplevet udfordringer med flere skoleledelser i år.De har været bange for at italesætte det konfliktfyldte emne på grund af krigen i Gaza. Og nogle skoler har sågar valgt at droppe Dagsværkdagen i år - flere steder uden elevernes inddragelse, lyder det.- Som organisation synes vi, at det er rigtig problematisk, når vi har et elevdemokrati, som ikke bliver anerkendt, men faktisk bliver undergravet, siger Elisabeth B. Nielsen.Hun tror dog ikke, at krigen i Gaza kommer til at påvirke selve Dagsværkdagen negativt.- Jeg regner med, at de fleste elever bare er ude og har en dejlig dag og arbejder for projektet, siger bestyrelsesrepræsentanten.Operation Dagsværks projekter vælges hvert år af danske elever, og kampagnerne er også drevet af de unge.I år er valget faldet på projektet "Stemmer for Håb og Solidaritet i Palæstina", som er udviklet i samarbejde med Det Danske Hus i Palæstina (DHIP) og unge i den palæstinensiske civilsamfundsorganisation Tamer Institute for Community Education.Det endelige antal tilmeldte skoler og elever er endnu ikke offentliggjort.Men Operation Dagsværk forventer, at flere tusind elever arbejder på Dagsværkdagen, og at flere hundrede lokale virksomheder og privatpersoner tilbyder eleverne arbejde.Sidste år var der 3700 tilmeldte gymnasielever samt nogle få hundrede elever fra skoler, der ikke tilmelder sig direkte hos Operation Dagsværk.Dagsværkdagen har fundet sted hvert år siden 1985.I år er det 40 år siden, at Operation Dagsværk gennemførte den første danske Dagsværkdag, som var til støtte for unges uddannelse og frigørelse fra apartheid i Sydafrika./ritzau/

Nr. 936 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 04:56:00

Danmarksdemokraterne har fået sin første borgmester Tryk Her
Nr. 935 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 04:42:41

Mads Fuglede sikrer Danmarksdemokraterne første borgmesterpost Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne bliver borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, siger han på et doorstep.Det er partiets første borgmesterpost nogensinde.Det er også første gang, at partiet stiller op til et kommunalvalg.Danmarksdemokraterne blev med 21,7 procent af stemmerne det næststørste parti i Ringkøbing-Skjern.Kun Venstre er større med 26,5 procent af stemmerne. Partiet har fået en tilbagegang på 7,5 procentpoint.Kristendemokraterne er blevet tredjestørst med 17,9 procent af stemmerne.Den vestjyske kommune skulle uanset hvad finde en ny borgmester, da den siddende Venstre-mand Hans Østergaard ikke genopstillede.Mads Fuglede, der aktuelt sidder i Folketinget for Danmarksdemokraterne, stopper dermed også i Folketinget, oplyser han til TV 2.Med borgmesterposten overgår Mads Fuglede de forventninger, som hans formand, Inger Støjberg, havde opstillet.- Der er ingen borgmesterkæder hos os, og vi forventer det heller ikke, og vi har heller ikke forventet det.- Men hvis muligheden opstår, skal vi selvfølgelig tage den, sagde Støjberg tirsdag aften.Hun forventede på det tidspunkt en lang og svær forhandling.- Nu går anden halvleg i gang, og alle ved, at i sådan én kan alting ske. Hvis brikkerne falder godt ud, så skal vi selvfølgelig tage dem, sagde hun.Peter Skaarup, der er Danmarksdemokraternes gruppeformand på Christiansborg, lykønsker på X sin partikollega med valget i det vestjyske.- Kæmpe tillykke med borgmesterposten til Mads Fuglede i Ringkøbing-Skjern. Det er så velfortjent, skriver han på X./ritzau/

Nr. 934 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 04:30:18

Stemmeprocenten ved kommunalvalget ender højere end i 2021 Tryk Her

Tryk for at læse mere

Med alle 98 kommuner optalt ender stemmeprocenten for kommunalvalget 2025 på 69,2 procent.Ved valget i 2021 lå den på 67,5 procent, mens der ved valget i 2017 var 70,8 procent af vælgerne, der stemte.Det er langtfra alle stemmeberettigede, der udnytter muligheden for at stemme ved kommunal- og regionalvalget.Typisk er det kun lidt mere end to tredjedele af vælgerne, der sætter kryds ved deres parti eller kandidat.Allerede i løbet af tirsdagen så valgdeltagelsen ud til at overgå valget i 2021.En stikprøve, som Ritzau foretog klokken 19 blandt 11 kommuner, der tilsammen har 524.000 stemmeberettigede, viste en foreløbig vægtet stemmeprocent på 64,8.Det var ét procentpoint mere end en tilsvarende måling på valgdagen i 2021, der viste 63,8 procent.- Tallene tegner et billede af, at vi i hvert fald overgår valgdeltagelsen fra sidste gang, men nok ikke kommer helt derop, hvor den endte i 2017. På den måde er stemmeprocenten tilbage på sporet efter coronavalget, lød vurderingen fra valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Samfundsvidenskab på Københavns Universitet.- Og selv om vi måtte ende med en stemmeprocent på lige under 70, så vil det stadig være meget bedre, end man kunne have frygtet, tilføjede han.De løbende stikprøver af valgdeltagelsen i år viste, at stemmemønstret denne gang var tættere på et normalvalg end på det atypiske valg under coronapandemien for fire år siden.Dengang voksede andelen af brevstemmer fra 5,7 procent af de afgivne stemmer til 10,1 procent, og flere valgte at stemme på tidspunkter, hvor der var mindre travlt på valgstederne.Ved tirsdagens valg har 4.785.895 vælgere været berettiget til at stemme.Det samlede antal vælgere inkluderer 17-årige borgere, der på valgdagen er fyldt 18 år, og som opfylder de øvrige krav for at kunne stemme.Vælgertallet, som blev opgjort i sidste uge, var foretaget på baggrund af udtræk fra CPR-registret. Tallet har dog kunnet ændre sig frem til valgdatoen på grund af eksempelvis flytninger og dødsfald.481.172 af de stemmeberettigede er udenlandske statsborgere, der bor i Danmark. Heraf er 281.316 fra andre lande i EU, Norden og Storbritannien./ritzau/

Nr. 933 DR Udland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 04:27:00

USA-korrespondent: Trumps nye Clinton-undersøgelse kan forsinke Epstein-dokumenter Tryk Her
En ny undersøgelse af Jeffrey Epsteins forbindelser til Trumps politiske modstandere kan potentielt forsinke offentliggørelsen af dele af Epstein-materialet, vurderer Jakob Krogh.
Nr. 932 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 04:23:14

Socialdemokratiet er trods tilbagegang største parti på landsplan Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiet bliver trods tilbagegang det største parti ved kommunalvalget 2025 med 23,2 procent af stemmerne.Det er en tilbagegang på 5,2 procentpoint siden valget i 2021, hvor partiet fik 28,4 procent af samtlige stemmer.Det betyder, at partiet nu har 599 mandater på landsplan, hvilket er et fald på 156.Næststørst bliver Venstre med 17,9 procent af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på 3,3 procentpoint.Venstre får 521 mandater på landsplan, hvilket er 99 færre end i dag.De Konservative bliver det tredjestørste parti på landsplan med 12,7 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 2,5 procentpoint.SF er på fjerdepladsen med 11,1 procent af stemmerne. Det er en fremgang på 3,5 procentpoint i forhold til i 2021.Ved regionalvalget får Socialdemokratiet 22,3 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 5,9 procentpoint i forhold til i 2021. Også her får Venstre og Konservative anden- og tredjepladsen.Også i hovedstaden går Socialdemokratiet tilbage. Overborgmesterpartiet har fået 12,7 procent af stemmerne, hvilket er 4,5 procentpoint færre end i 2021. Her bliver Enhedslisten størst med 22,1 procent af stemmerne.Frederikshavn, der hidtil har været en socialdemokratisk højborg, er blandt de kommuner, hvor Socialdemokratiet er gået tilbage. For fire år siden fik partiet over 57 procent af stemmerne ved kommunalvalget.I år får partiet blot 26,1 procent af stemmerne og er dermed ikke engang det største parti. Den plads får Venstre med 30,2 procent af stemmerne.Socialdemokratiet bliver slet ikke repræsenteret i kommunerne på Fanø og Læsø.Tidligere på aftenen påtog statsminister Mette Frederiksen (S) sig ansvaret for Socialdemokratiets dårligste valgresultat i nyere tid.- Vi havde regnet med at gå tilbage, men det ser ud til, at tilbagegangen er større, end vi havde regnet med, og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Der kan være mange forklaringer.- Det bliver stadig sværere at være det store danske folkeparti, der skal favne alle danskere. Vi kommer selvfølgelig de kommende dage til at overveje nøje, hvad der ligger bag, sagde hun ved Socialdemokratiets valgfest på Arbejdermuseet i København./ritzau/

Nr. 931 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 04:19:26

Enhedslisten bliver igen største parti i København - S går tilbage Tryk Her

Tryk for at læse mere

Enhedslisten bliver for andet kommunalvalg i træk det største parti i Københavns Kommune.Trods en lille tilbagegang på 2,5 procentpoint er Enhedslistens 22,1 procent af stemmerne nok til at blive det største parti.Også Socialdemokratiet bliver igen ramt af tilbagegang i København.Overborgmesterpartiet har fået 12,7 procent af stemmerne, hvilket er 4,5 procentpoint færre end i 2021.Dermed er Socialdemokratiet ikke længere det næststørste parti på rådhuset, for SF har fået 17,9 procent af stemmerne. Det er en fremgang på 6,9 procentpoint.Spørgsmålet er nu, hvem af de tre partier der kan samle de magiske 28 mandater for at have et flertal i Københavns Borgerrepræsentation.Alle tre partiers spidskandidater går efter at blive Københavns næste overborgmester.Her er De Konservative også i spil med en overborgmesterkandidat. Partiet er trods en lille tilbagegang stadig det største borgerlige parti på rådhuset med 11,3 procent af stemmerne.I alt har ti forskellige partier fået mandater på Københavns Borgerrepræsentation, og der er derfor mange scenarier i spil, når et flertal skal findes.Socialdemokratiet har på forhånd afvist at ville gøre andre end sig selv til overborgmester, mens SF og Enhedslisten ikke har været tydelig omkring, hvorvidt de ville kunne pege på hinanden.Ifølge TV 2 har alle partier på nær Socialdemokratiet og Frie Grønne forhandlet sammen i flere timer.Valgkampen i København har fyldt meget under kommunalvalgkampen - blandt andet har flere socialdemokratiske ministre blandet sig i valgkampen.Det er tidligere minister Pernille Rosenkrantz-Theil, der forsøger at bevare magten i København hos Socialdemokratiet.Hos Enhedslisten og SF er det to nuværende fagborgmestre i København - henholdsvis Line Barfoed (EL) og Sisse Marie Welling (SF), der har sat jagten ind på overborgmesterkontoret.Nuværende overborgmester er Lars Weiss (S), der ikke genopstillede til valget. Han overtog posten, da Sophie Hæstorp Andersen (S) blev minister i stedet.I valgkampen har der også været en del fokus på Frie Grønne og partiets politiske leder Sikandar Siddique.Venstrefløjspartiet har fået 2,0 procent af stemmerne i København og har fået et mandat i borgerrepræsentationen, hvilket formentlig vil gå til Siddique, der er tidligere folketingsmedlem./ritzau/

Nr. 930 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 04:18:00

SF går mest frem i København: Varsler drama om overborgmesterposten Tryk Her
Nr. 929 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 03:46:30

Mona Juul er stjerneglad for udsigt til at nå borgmestermål Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mens der fortsat forhandles rundt i mange af landets kommuner, har De Konservative kurs mod det mål, som partiformand Mona Juul satte inden kommunalvalget - 14 borgmesterposter.- Jeg er stjerneglad for, at vi står lige præcis der, hvor vi gør nu, siger Mona Juul, som følger de kommunale forhandlinger fra distancen i lokaler på Christiansborg natten til onsdag.Det er første gang Mona Juul står i spidsen for De Konservative ved et kommunal- og regionalvalg. Hendes første valg som formand var valget til Europa-Parlamentet i 2024.Ved partiets sommergruppemøde sagde partiformanden, at De Konservative går efter at få samme antal borgmesterposter som i 2021, altså 14.- Vi havde et ambitiøst mål. Det ene handlede om, at vi skulle ligge højere i forhold til de nationale målinger, og det andet var, at vi skulle nå 14 borgmesterposter, og det ser rigtig, rigtig godt ud, siger Mona Juul.Med knap 13 procent af stemmerne på nationalt plan kommer De Konservative også til at ligge markant over, hvad partiet måles til hos Voxmeter i de landspolitiske målinger. I denne uge lå partiet til 7,2.Dog stadig under valget i 2021, da partiet fik 15,2 procent af stemmerne.Natten til onsdag ser det foreløbigt ud til, at De Konservative har sikret sig cirka 12 borgmesterposter med mulighed for at nå 14 eller måske endnu flere.- Jeg synes i hvert fald, det ser rigtig flot ud, og jeg har også været inde og kigge statistikkerne. Bortset fra det helt fantastiske valg, vi lavede i 2021, så vil det være det bedste valg i 32 år, siger Mona Juul.Den tidligere konservative bastion Frederiksberg har partiet dog ikke formået at generobre fra Socialdemokratiet, som tog den i 2021 efter mere end 100 års konservativt styre.Også Helsingør med profilen Benedikte Kiær er tabt - til Socialdemokratiet.- Nu skal vi lige se, hvordan det rent faktisk falder ud, og derfor er det for tidligt at sige noget på det endnu, siger partiformanden.Mona Juul håber, at partiets succes ved kommunalvalget kan give et rygstød til De Konservative på landsplan.- Det er et rigtig godt rygstød. Nu er det min anden valgkamp som partiformand for Det Konservative Folkeparti.- Det tager jeg selvfølgelig positivt med mig ind i en folketingsvalgkampen.Der skal senest afholdes valg til Folketinget inden 1. november 2026./ritzau/

Nr. 928 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 03:36:00

Trump: Saudi-Arabien udpeges som stor og vigtig ikke-Nato-allieret Tryk Her
Nr. 927 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 03:14:02

S forbliver størst i Midtjylland trods tilbagegang Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiet med Anders Kühnau i spidsen bliver det største parti i Region Midtjylland. Partiet får 23,9 procent af stemmerne.Det er en tilbagegang på 5,4 procentpoint sammenlignet med valget i 2021.Venstre er også gået tilbage i regionen. Partiet får 19,1 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 5,6 procentpoint.Tilbagegangen for de to partier ser ikke ud til at få indflydelse på mandaterne for partierne.Kühnau genopstiller som formand i regionen. Han har stået i spidsen for Region Midtjylland siden 2018.Venstre har Anders G. Christensen som kandidat til regionsrådsformand. Han har tidligere været borgmester i Favrskov Kommune.SF, De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Alternativet går frem i regionen.Danmarksdemokraterne, der for første gang stiller op til regionalvalget, ar fået 7,9 procent af stemmerne. Det sikrer partiet to mandater i regionsrådet.I valgperioden siden det seneste regionalvalg i 2021 har der være flere dårlige sager.Sidste år afslørede en tilsynsrapport alvorlige problemer med patientsikkerheden i Regionspsykiatrien i Randers.Valgperioden har også været præget af den såkaldte benamputationssag, hvor patienter døde af for sen behandling.Desuden kom det frem, at mange patienter formentlig kunne havde undgået amputationer, hvis de havde fået den rette behandling.Der har også været afsløringer af kritisable forhold på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.Ved regionalvalget i 2021 skrumpede Anders Kühnaus personlige stemmetal fra 62.959 i 2017 til 47.116.Natten til onsdag står det ikke klart, hvordan de personlige stemmer fordeler sig ved regionalvalget.Ved dette valg er antallet af medlemmer i regionsrådet blevet nedsat fra 41 til 31./ritzau/

Nr. 926 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 03:12:38

Danmarksdemokraterne må give et mandat væk på Lolland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmarksdemokraterne har fået et rigtigt godt valg på Lolland, faktisk meget bedre end partiet havde regnet med, og partiet har været nødt til at give et mandat væk.Det skriver Folketidende.Stemmerne på Danmarksdemokraterne var nok til fem mandater, men partiet havde kun opstillet fire kandidater.Det er "dødsjældent", siger professor emeritus Jørgen Elklit fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.Det er tilladt at opstille et antal kandidater, der svarer til antallet i byrådet plus fire yderligere.Men Danmarksdemokraterne, som er opstillet for første gang til et kommunalvalg, har altså valgt kun at have fire kandidater i Lolland Kommune.At partiet har mistet et mandat på den måde er faktisk en smule sjovt, synes Jørgen Elklit.- Det synes jeg, er rigtigt sjovt fra en nørdsynsvinkel, siger han til Folketidende.Ifølge DR er det De Konservative, der får glæde af mandatet.Det ærgrer efter eget udsagn ikke Georg Håkan Pedersen, der skal repræsentere Danmarksdemokraterne i Lolland Kommune.- Vi er bare superlykkelige for, at vi er fire gode kandidater, og vi kan stå bag hinanden, siger han til DR.- Det betyder, at vi har en lille ekstra bold at spille med i forhandlingslokalet. Det vil vi selvfølgelig forsøge at udnytte, tilføjer han.Danmarksdemokraterne er blevet det næststørste parti i kommunen efter Socialdemokratiet, som har fået seks mandater./ritzau/

Nr. 925 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 03:08:12

Moderaterne står til seks mandater ved første kommunalvalg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Moderaternes første kommunalvalg ser ud til at kaste seks mandater af sig.Før de sidste stemmer er talt op i Københavns Kommune, har Lars Løkke Rasmussens parti sikret sig et mandat i henholdsvis Helsingør, Guldborgsund, Hillerød, Gribskov, Tårnby og Vejle Kommuner.I dag har Moderaterne samlet 31 medlemmer af byråd og kommunalbestyrelser rundt om i Danmark. Der er tale om politikere, som er skiftet fra andre partier til Moderaterne siden valget i 2021.Nedgangen i antallet af mandater var dog forventet af partiformanden, da han tirsdag udtalte sig om det foreløbige resultat af valget.- Jeg gider ikke stå og være en sur og skuffet mand over det her, sagde Lars Løkke Rasmussen til DR.- Jeg er okay tilfreds med, at vi med 100 procent sikkerhed er valgt ind i fem kommuner, lød det fra formanden, før det sidste mandat kom i hus.Løkke tilføjede i samme ombæring, at "det ikke kun handler om størrelse, men også om gørelse".På sin konto på det sociale medie X har Moderaterne lykønsket Bergur Løkke Rasmussen (Helsingør), Rene Christensen (Guldborgsund), Thomas Elong (Hillerød), Pernille Søndergaard (Gribskov), Ali Qais (Tårnby) og Bent Olsen (Vejle) med mandaterne.Moderaterne blev stiftet i 2022 op til folketingsvalget, hvor partiet opnåede 9,3 procent af stemmerne. Ved sidste års valg til EU-Parlamentet skaffede Løkke og resten af flokken 6,0 procent af stemmerne./ritzau/

Nr. 924 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 03:03:38

Klimt-maleri bliver det næstdyreste auktionssalg i historien Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et portrætmaleri lavet af den østrigske maler Gustav Klimt blev tirsdag det næstdyreste maleri i historien solgt på en auktion.Maleriet "Portrait of Elisabeth Lederer" blev solgt for 236,4 millioner dollar - svarende til 1523 millioner kroner - ved en auktion, der foregik i den amerikanske storby New York.Auktionshuset Sotheby's oplyser, at seks budgivere kæmpede om portrætmaleriet i en periode på 20 minutter.Sotheby's oplyser ikke identiteten på køberen.Det dyreste maleri, der nogensinde er solgt på auktion, var Leonardo da Vincis maleri "Salvator Mundi".Da Vinci-maleriet blev i 2017 solgt for 450 millioner dollar.Gustav Klimt kreerede portrættet af Elisabeth Lederer, der var datter af malerens mæcen, i perioden 1914 til 1916.En mæcen er en velhavende person, der støtter kunstnere økonomisk.Maleriet forestiller Elisabeth Lederer i en hvid, kinesisk kejserkjole på et blåt tæppe omgivet af asiatiske personer.Portrætmaleriet blev reddet fra ødelæggelse under Anden Verdenskrig, da det blev adskilt fra Gustav Klimts øvrige værker, der blev ødelagt af en brand på det østrigske slot Immendorf. Det skriver mediet CNN.Kunstværket tilhørte ifølge CNN Estée Lauder-arvingen Leonard Lauder, som døde tidligere på året.Estée Lauder, der døde i 2004, grundlagde det amerikanske kosmetikfirma af samme navn.Portrættet hang gennem flere årtier i Leonard Lauders hjem.Det er ikke første gang, at et Gustav Klimt-maleri opnår en høj pris ved en auktion. For to år siden i London blev værket "Lady with a Fan" solgt for 85,3 millioner pund svarende til 550 millioner kroner."Lady with a Fan" kan på dansk oversættes til "dame med en vifte".Gustav Klimt blev født i Wien i 1862. Han døde i 1918./ritzau/AFP

Nr. 923 DR Politik Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 02:50:00

Tre regioner er talt op - kun den nye Region Østdanmark mangler Tryk Her
Venstre er størst mod både syd og nord, mens Socialdemokratiet holder fast i Midtjylland.
Nr. 922 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 02:50:00

De første regioner er talt op - Venstre størst både mod syd og nord Tryk Her
Nr. 921 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 02:37:18

S støder Benedikte Kiær af borgmestertronen i Helsingør Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efter tre valgperioder er Benedikte Kiær (K) færdig som borgmester i Helsingør Kommune.Thomas Horn (S) bliver nemlig ny borgmester i Helsingør ifølge TV 2 Kosmopol.Det siger han natten til onsdag.Den socialdemokratiske spidskandidat har et flertal i ryggen bestående af SF, Enhedslisten, Moderaterne og De Radikale Venstre. Samlet har de 13 mandater, og det er akkurat nok i det 25 personer store byråd.Thomas Horn (S) fortæller til TV 2 Kosmopol, at der blot mangler at blive fordelt udvalgsposter og formalia med papirarbejde. Han forventer, at det vil tage et par timer.Det er første gang siden 1993, at den nordsjællandske havneby får en socialdemokratisk borgmester.De Konservative fik 28 procent af stemmerne og blev faktisk det største parti i kommunen. Socialdemokratiet fik 21,5 procent af stemmerne.Men Thomas Horn kan blandt andre takke Bergur Løkke Rasmussen (M), der akkurat fik sit mandat og altså har brugt det på at give Socialdemokratiet borgmesterkæden.Derudover nyder Socialdemokratiet godt af, at SF går fra et til tre mandater.SF's spidskandidat er Noah James Donkin, som ifølge Helsingør Dagblad overhalede sin mor, byrådsmedlem Bente Borg Donkin, indenom på partiets liste. Fremgang kan derfor potentielt give valg til både mor og søn.Inden Benedikte Kiær (K) havde Venstre borgmesterposten i en enkelt valgperiode. Fra 1994 til 2009 havde De Konservatives Per Tærsbøl borgmesterkæden./ritzau/

Nr. 920 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 02:37:04

Venstre går tilbage men bliver alligevel størst i Region Syddanmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

I Region Syddanmark bliver Venstre med Bo Libergren i spidsen det største parti på trods af markant tilbagegang.Partiet er gået 14,1 procentpoint tilbage og har fået 25,1 procent af stemmerne ved tirsdagens valg.Socialdemokratiet går også en smule tilbage og bliver næststørst med 22,8 procent af stemmerne.Mens de to store partier taber stemmer, er både SF og Dansk Folkeparti gået frem med henholdsvis 3,4 og 6,8 procentpoint.Danmarksdemokraterne får 6,4 procent af stemmerne ved partiets første regionalvalg.Bo Libergren er i dag formand for regionen. Han afløste Stephanie Lose som formand, da hun i stedet blev økonomiminister i 2023.Venstre har haft formandsposten i Region Syddanmark, siden regionerne blev dannet i 2007. Bo Libergren har også siddet i regionsrådet siden dengang. Han har desuden siddet i byrådet i Odense mellem 2014 og 2017.Stephanie Lose var formand for Region Syddanmark fra 2015 til 2023.Som formand var hun en stor stemmesluger, og ved valget i 2021 fik hun over 147.000 personlige stemmer. Det var mange gange flere end Mette With Hagensen fra Socialdemokratiet, som fik næstflest.Hun rækker ligesom i 2021 også ud efter formandsposten.Venstre har haft formandsposten i både Region Syddanmark og i Region Nordjylland siden valget i 2021.Dansk Folkeparti, som har fået 11,1 procent af stemmerne tirsdag, har folketingsmedlemmet Peter Kofod som spidskandidat.Også han har meldt ud, at han gerne vil være formand, hvis mandaterne rækker til det./ritzau/

Nr. 919 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 02:34:48

Mikkel Dam i Faxe udløser LA's første borgmesterpost Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mikkel Dam fra Liberal Alliance er ny borgmester i Faxe Kommune. Dermed har partiet fået sin første borgmesterpost ved tirsdagens kommunalvalg.Det skriver TV2 Øst.Adspurgt om, hvorvidt Mikkel Dam er ny borgmester, svarer han:- Det tyder det i hvert fald på. Vi har kunnet samle et flertal, der bakker op omkring mig som borgmester, og det er jeg totalt stolt og en anelse lettet over.- Valgresultatet har talt sit tydelig sprog, siger han til den fremmødte presse.Ifølge TV2 Øst består konstitueringen foruden Liberal Alliance af De Konservative , SF, Enhedslisten , Danmarksdemokraterne , HaslevFaxe-Listen, Lokallisten og Dansk Folkeparti .Mikkel Dam har fået 1467 stemmer, hvilket er flest af alle kandidaterne.Efter ham ligger Venstres Ole Vive, som i to valgperioder har ledet Faxe Kommune, med 1288 stemmer.Han noterer sig, at det er en "meget bred flok af partier", der er gået sammen.- Der kommer til at ligge en kæmpe opgave i at samle alt fra Enhedslisten til Danmarksdemokraterne.- Det bliver spændende at iagttage, når hvedebrødsdagene har lagt sig, og de skal til at lave noget reel politik, siger Ole Vive til TV2 Øst.Liberal Alliance har fået 10,9 procent af stemmerne i Faxe, hvilket er en fremgang på 7,0 procentpoint. Det gør partiet til det tredjestørste i kommunen.Liberal Alliance fik ved sidste valg i 2021 sin første borgmester på landsplan i form af Emil Blücher i Solrød.Her er partiet denne gang blevet det største parti og har mere end fordoblet sit mandattal sammenlignet med valget i 2021.Blücher genopstiller, men efter at have tilbragt det meste af valgaftenen med møder på sit borgmesterkontor måtte han dog tidligere natten til onsdag konstatere, at der ikke er landet en aftale.Han venter, at der kommer en konstitueringsaftale i løbet af ugen. Men det forlyder ikke, om han regner med at kunne fortsætte som borgmester./ritzau/

Nr. 918 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 02:32:18

To piger meldes såret i russisk missilangreb på Kharkiv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mindst 32 personer er natten til onsdag blevet såret i et russisk missilangreb på den ukrainske region Kharkiv.Det melder regionens guvernør, Oleh Synjehubov, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.Blandt de sårede er to børn og en 18-årig kvinde.- En niårig pige blev såret i fjendens angreb på Kharkiv. Læger giver barnet al den nødvendige hjælp, skriver Synjehubov.En 13-årig pige er også såret, og seks personer er på hospitalet, lyder det fra guvernøren.Byområderne Slobidskyj og Osnovjanskyj blev ramt af 11 droner, hvorefter brande brød ud i en bygning på ni etager. Flere biler, garager og et supermarked blev desuden beskadiget, oplyser Synjehubov.Det statslige medie Suspilne rapporterede, at fire brande var brudt ud i de distrikter og citerede en talsperson for regionens beredskab.Personen oplyser, at redningspersoner evakuerede 48 personer, heriblandt tre børn, fra en røgfyldt indgang til et højhus.Rusland har de seneste måneder skruet op for sine daglige drone- og missilangreb på Ukraine. Angrebene er især målrettet ukrainsk energiinfrastruktur, og en række civile steder er blevet ramt forud for vinteren.Angrebet på Kharkiv er det tredje af sin slags på den østlige region på tre dage.Ukraine står over for endnu en opslidende vinter, hvor der ikke er nogen tegn på fredsforhandlinger i den nærmeste fremtid.Landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, er i disse dage på rundrejse i Europa for at samle støtte til sin hær.Udmattede ukrainske soldater, der er i undertal, kæmper med at holde den større russiske hær på afstand, mens russerne rykker frem på frontlinjen i det østlige Ukraine. Tirsdag gjorde Rusland krav på yderligere to landsbyer.Kharkiv ligger omkring 30 kilometer fra den russiske grænse og er ofte mål for russiske angreb./ritzau/AFP

Nr. 917 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 02:14:54

Socialdemokratiet mister historisk flertal i Ballerup Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiet mister for første gang i 35 år sit absolutte flertal i Ballerup Kommune, hvor partiet får 40,2 procent af stemmerne.Det er en nedgang på 10,6 procentpoint i forhold til valget i 2021.Socialdemokratiet har en stolt historie i Ballerup, hvor partiet har siddet på borgmesterposten siden 1933. Der har blot været fire borgmestre siden 1952, og Jesper Würtzen har siddet på borgmesterkontoret siden 2012.- Socialdemokratiet er gået tilbage i hele landet, og det er vi også i Ballerup. Nu må vi se, om der er nogen, der vil bevæge Ballerup i en rød-grøn retning sammen med os, siger Würtzen til TV 2 Kosmopol.Den siddende borgmester vil ikke pege på, hvem Socialdemokratiet skal søge samarbejde med, ligesom han ikke vil spå om, hvem der bliver den næste borgmester i kommunen.Socialdemokratiet og SF har i mange år haft et tæt samarbejde i Ballerup, men op til dette kommunal- og regionalvalg har SF's gruppeformand, Simon Knudstrup, meldt sig som borgmesterkandidat.Målet har været at skabe et alternativt flertal i kommunalbestyrelsen og tage borgmesterposten fra Jesper Würtzen (S).Socialdemokratiet får 10 mandater, hvor der skal tælles til 13 for at få flertal i den 25 personers store kommunalbestyrelse.Næststørste parti bliver SF, der får 11,9 procent af stemmerne. Det giver 3 mandater, hvilket er det samme som Dansk Folkeparti får./ritzau/

Nr. 916 DR Politik Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 02:10:00

'Noget af en kæberasler': Marie Stærke erkender nederlag efter otte år som borgmester i Køge Tryk Her
Det har været et hårdt valg for S, lyder det fra den afgående borgmester i Køge.
Nr. 915 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 01:58:06

Venstre bliver størst i Region Nordjylland - S går tilbage Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiet går markant tilbage i Region Nordjylland, hvor Venstre med 27 procent af stemmerne bliver største parti.Socialdemokratiet har fået 25,1 procent af stemmerne - en tilbagegang på 8,8 procentpoint.Venstre er omvendt gået 3,2 procentpoint frem.Også ved sidste valg gik Socialdemokratiet tilbage i Region Nordjylland. Efter 14 år med Ulla Astman (S) som regionsrådsformand tippede magtbalancen, og Venstres Mads Duedahl overtog posten.Socialdemokratiet var dog stadig det største parti i regionsrådet med 15 mandater mod Venstres 11, men den tid er nu forbi.Duedahl har på forhånd været udpeget som storfavorit til at genvinde posten.Det skyldes ikke mindst, at SF og Enhedslisten tilbage i april kom med den noget opsigtsvækkende udmelding, at de pegede på Mads Duedahl som deres foretrukne kandidat.Socialdemokratiet har altså ikke kunnet regne med opbakning fra de to røde partier, og med den store tilbagegang ser det mere eller mindre umuligt ud for partiets spidskandidat, Arne Boelt, at blive regionsrådsformand.Også De Radikales spidskandidat har sagt, at hun formentlig vil pege på Duedahl.Samtidig er der støtte til en borgerlig formand fra de blå partier, som Venstre har indgået valgforbund med.Billedet i Region Nordjylland er radikalt anderledes end for blot nogle år tilbage.Da sad Socialdemokratiet tungt på magten i regionsrådet. Også i tiden før regionerne - hvor man i stedet havde et amtsråd - sad socialdemokraterne i flere årtier for bordenden.Mens Venstre er gået frem ved regionalvalget, er det gået mindre godt for De Konservative, som lidt over 10 procent af vælgerne har stemt på.Partiet må markere en tilbagegang på fem procentpoint.På samme fløj er Liberal Alliance til gengæld gået frem./ritzau/

Nr. 914 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 01:52:22

Medie: Henrik Sass Larsen afsoner sin dom i et lukket fængsel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ekstra Bladet erfarer, at den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen ikke afsoner sin dom med fodlænke.I stedet har han allerede afsonet cirka en måned i det lukkede Herstedvester Fængsel, skriver avisen på baggrund af oplysninger fra flere unavngivne kilder.Det er ikke officielt bekræftet.Henrik Sass Larsen opgav at anke den dom, som han fik 1. september for besiddelse af store mængder overgrebsmateriale med børn.Han kunne dog ansøge Kriminalforsorgen om at afsone de fire måneders ubetinget fængsel, som han blev idømt.Det fremgår ikke af Ekstra Bladets artikel, om Henrik Sass Larsen har ansøgt om at afsone med fodlænke.Herstedvester Fængsel ligger i Albertslund og har 174 pladser, hvoraf 23 er halvåbne pladser, lyder det på fængslets hjemmeside.Det fremgår ikke, hvilken type plads Henrik Sass Larsen formodes at have.Fængslet er Danmarks specialfængsel til indsatte, som har behov for psykiatrisk, psykologisk og/eller sexologisk udredning og behandling, lyder det.Ekstra Bladet skriver, at fængslet har en særlig afdeling, som tager imod de fleste personer dømt i sager, der involverer overgreb på både børn og voksne, med en dom på op til fem års fængsel.Afdelingen hedder visitations- og observationsafdelingen.I forbindelse med afsoning kan Herstedvester Fængsel ifølge Ekstra Bladet desuden tilbyde den fornødne sikkerhed for personer dømt i overgrebssager.I alt lå Henrik Sass Larsen inde med flere end 6200 billeder og 2200 videoer.Heraf var 450 billeder og videoer i den groveste kategori. Her findes blandt andet billeder af børn, der udsættes for voldtægt.Hans egen forklaring i retten var, at han gennem flere år havde ledt efter en video, hvor han som barn - omkring treårsalderen - blev udsat for et overgreb.Fra 2013 og frem til 2015 var Henrik Sass erhvervs- og vækstminister. Fra 2015 og fire år frem var han formand for den socialdemokratiske gruppe./ritzau/

Nr. 913 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 01:40:00

”Ærgerlig mest af alt,” svarede en afdæmpet statsminister den nat, hvor Socialdemokratiet led nederlag Tryk Her

Tryk for at læse mere

I mere end tre timer havde de københavnske socialdemokrater egentlig bare ventet.
På at blive klogere på valgets tale. På at få de tidligste indikationer på, om det nu ville gå så dårligt, som mange havde spået. På Mette Frederiksen (S), der blev så forsinket, at nogle hviskede om, at hun måske slet ikke ville dukke op.
Men det gjorde hun.
Klokken 23.51 rullede den sorte ministerbil op foran Arbejdermuseet, og ud i den kolde novemberluft trådte statsministeren. Allerede da var et væld af nyheder piblet frem fra et Danmark, hvor et billede begyndte at tegne sig af, at Socialdemokratiet havde fået bank af vælgerne.
"Ærgerlig mest af alt," svarede hun på en journalists spørgsmål om, hvordan statsministeren havde det med valgresultatet omkring midnat.
På landsplan endte Socialdemokratiet med at få 23,2 procent af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på 5,2 procentpoint i forhold til sidste kommunalvalg. I København fik partiet 12,7 procent af stemmerne – 4,5 procentpoint færre end i 2021.
Efter spørgsmålene fra journalisterne gik Mette Frederiksen ind for at tale til dem, der på dette tidspunkt stadig stod samlet i Arbejdermuseets store, gyldent skinnende festlokale under 10 røde faner. I mindre end fem minutter talte hun til de forsamlede, nedtonet, afdæmpet, og hun sagde, at "tilbagegangen er større end det, vi havde regnet med".
Allerede om aftenen afsøgte statsministeren flere mulige forklaringer.
Den mest prekære: at hun selv som partileder bærer et ansvar, fordi hun altid har "et ansvar for det, der sker i Socialdemokratiet", som hun fik sagt på vej ind.
Den mest fundamentale: at et gammeldags, bredt favnende folkeparti har svære kår.
"Det er blevet sværere det der med at være ét meget stort parti, når der er 12 partier i Folketinget, og der hele tiden kommer nye partier til," sagde hun, men tilføjede siden:
"Der er selvfølgelig også nogle tendenser, der er hævet over lokale forhold. Derfor kommer vi selvfølgelig i de kommende dage til at overveje nøje, hvad der ligger bag det her."
Spørgsmålet er nu, hvad man når frem til.
Kan ikke klare at tabe valg og fodbold Det er blevet betegnet som lidt af en skæbnenat for Socialdemokratiet her i hovedstaden. Men også en nat, der har været længe undervejs.
København er kun blevet rigere og mere attraktiv at bo i for den øvre middelklasse under partiets herredømme, og belønningen, hvis man kan tale om en sådan, er, at Socialdemokratiets traditionelle arbejdervælgere groft sagt nu ikke bor og stemmer her længere.
Få dage før valgdagen talte Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om, at der var sket en "beboerudskiftning", og til Weekendavisen lød det bittersødt:
"Vi sejrede os selv ihjel."
Længe inden Mette Frederiksen ankom, var det Pernille Rosenkrantz-Theil, der stod på talerstolen. De fremmødte socialdemokrater klappede højt og altid i takt. Hun talte om at kæmpe, "til blodet det sprøjter". Om nødvendigheden af, at de politiske fløje ikke skal have magten, inden hun højstemt erklærede:
"Vores by er støbt i vores bevægelses former."
Der blev spist luksuriøse hotdogs, og mens nogle på deres telefoner fulgte med i valgdækningen på TV 2, var der andre, der fulgte med i fodboldlandskampen, hvor Danmark fik klø af Skotland.
"Jeg kan ikke klare, hvis vi både taber overborgmesterposten og fodboldkampen," lød det fra en.
Stadig et folkeparti?Det er også blevet sagt, at et tab af København vil gøre ondt på den socialdemokratiske selvforståelse. Men denne nat gik Socialdemokratiet tilbage i både større byer, provinsområder og landkommuner.
Adspurgt, om man som parti overhovedet kan noget, hvis man hverken kan appellere til land eller by, lød statsministerens svar på et kort pressemøde:
"Nej, nu er det jo ikke sådan, at vi ikke kan. Fordi det ser ud, som om vi lander endda på den gode side af de 20 procent, og vi er dermed det største parti i Danmark. Det var det mål, vi havde."
Lidt efter, oppe i det festlokale, der allerede lidt over midnat næsten var tomt, mødte Kristeligt Dagblad Ida Auken, der er folketingsmedlem og hovedstadsordfører for Socialdemokratiet.
Ida Auken, hvorfor insisterer I egentlig sådan på, at Socialdemokratiet død og pine skal være et folkeparti?
"Prøv at kigge på, hvad der sker med demokratierne rundt om os. Se, hvad der sker i USA, hvor demokrater og republikanere ikke kan tale med hinanden i Kongressen. Der er så mange ting, der gerne vil splitte os ad," siger hun og tilføjer, at Socialdemokratiet fik mere end hver fjerde stemme ved sidste folketingsvalg.
Er Socialdemokratiet også et folkeparti, hvis man ikke længere har overborgmesterposten i København?
"Ja, det mener jeg. Men jeg er da enig i, at det er rigtig svært at være i den her tid. Ikke mindst folk i byen mangler vi måske at overbevise om vigtigheden af, at det ikke skal gå Danmark, som det er gået i USA, hvor man er blevet splittet fuldstændig ad. Det er nærmest Danmarks dna, der er på spil."
Mette Frederiksen taler om selvransagelse efter nederlag flere steder i landet. Hvad mener du selv, at I har gjort forkert?
"Det skal man bruge lidt tid på at undersøge og analysere, og noget kan man ændre, fordi man kan altid gøre det bedre. Noget er måske ens sjæl, og det er ikke sikkert, at man skal ændre den," lød det fra Ida Auken.
Mette Frederiksen: Tror bestemt, at nogen er trætte af migDen del, der kan ændres og ikke har med sjælen at gøre som sådan, kunne eksempelvis være Socialdemokratiets beslutning om at indgå i en regering hen over midten med Venstre og Moderaterne. En konstellation, der ifølge meningsmålinger har kostet alle tre partier dyrt i landspolitisk sammenhæng.
Lidt tidligere på aftenen lod Mette Frederiksen det også stå klart, at prisen for regeringsdeltagelse er popularitet.
"Men vi skal have en regering i Danmark, og vi har også behov for en regering, der kan træffe nogle af de beslutninger, der skal til, når verden er så urolig, som den er."
Men hvad med hende selv? Hende, der har stået i spidsen for partiet i mere end 10 år. Er det en del af Mette Frederiksens analyse, om vælgerne slet og ret er trætte af hende? ville en journalist vide.
Statsministeren svarede:
"Jeg tror bestemt, der er nogen, der er trætte af mig. Det tror jeg, der er nogen, der har været hele vejen igennem. Det er nok også det lod, man har som statsminister. Men jeg tror egentlig, de fleste er godt tilfredse med, hvordan tingene fungerer i Danmark, og derfor er vi heller ikke der, at vi konkluderer, at det, vi ser nu, kommer til at have en direkte sammenhæng med, hvad der sker i landet," sagde hun.
Og kort efter det forsvandt Mette Frederiksen ud i mørket.
Når solen står op, står det klart, om Socialdemokratiet vil miste sin hundredårsfæstning.

Nr. 912 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 01:29:58

Jarlov-effekten slår igennem med konservativ fremgang i Roskilde Tryk Her

Tryk for at læse mere

De Konservative går frem i Roskilde, hvor folketingsmedlemmet Rasmus Jarlov er partiets spidskandidat.De Konservative får 19,4 procent af stemmerne og øger sit mandattal fra fem til syv.På den anden side af den politiske midte har Socialdemokratiet fået et skidt valg. Borgmesterpartiet går 6,7 procentpoint tilbage og mister to mandater.Socialdemokratiet var meget tæt på et magtskifte i 2021, da vælgerne gav partiet og borgmester Tomas Breddam et gedigent nederlag.De borgerlige partier kunne imidlertid ikke blive enige, og han endte derfor med at beholde posten, som han har haft siden 2019.Rasmus Jarlov har i en årrække været medlem af Folketinget, og han har tidligere siddet i Borgerrepræsentationen i København.Men han har ikke tidligere været lokalpolitiker i Roskilde Kommune.På valgnatten fortæller han til TV 2 Kosmopol, at han isoleret set er glad for valgresultatet. Men han noterer sig samtidig, at der ikke er udsigt til et borgerligt flertal i kommunen.- Det er første gang i de sidste 25 år, at De Konservative er blevet det største borgerlige parti. Det er jo ret godt, og det er vi meget taknemmelige for.- Men det kan godt se ud som om, at der mangler et mandat, for at der er borgerligt flertal, så det er lige nu mest sandsynligt, at der kommer en socialdemokratisk borgmester igen. Men vi er selvfølgelig åbne over for forskellige konstellationer, hvis det kan lade sig gøre, siger Jarlov.Også et andet sted i den borgerlige lejr er der fremgang i Roskilde. Det er hos Liberal Alliance, som går fra at have et enkelt mandat til to i byrådet.Venstre mister dog to af sine tre mandater./ritzau/

Nr. 911 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 01:25:10

S går frem i Aarhus med 33-årig borgmester i spidsen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiet med den 33-årige borgmester, Anders Winnerskjold, i spidsen går frem i Aarhus Kommune og bliver igen det største parti med ti mandater.Partiet har fået 30,6 procent af stemmerne i kommunen tirsdag, og er dermed gået frem med 1,9 procentpoint.Anders Winnerskjold overtog borgmesterposten fra Jacob Bundsgaard (S) i november 2024. Jacob Bundsgaard sad på posten i 13 år.Aarhus har i over 100 år været ledet af en socialdemokrat med undtagelse af perioden mellem 2002 og 2005, hvor Venstre fik vippet Socialdemokratiet af pinden.Men Socialdemokratiet har fået kritik for flere sager i byen, herunder byggeriet af et nyt fodboldstadion, som er blevet langt dyrere end ventet.Forud for valget har både Venstres Christian Budde og SF's Thomas Medom rakt ud efter borgmesterposten.Mens SF går en smule frem og snupper pladsen som kommunens næststørste parti fra Konservative.Konservative går nemlig tilbage med 6,3 procentpoint og må nøjes med 8,3 procent af stemmerne og tre mandater.SF får 15,3 procent og fem mandater, hvilket er et mandat mere end efter valget i 2021.I den seneste valgperiode har Socialdemokratiet mistet et mandat. Resultatet af tirsdagens valg betyder, at der igen vil sidde ti socialdemokrater i Aarhus Byråd./ritzau/

Nr. 910 DR Udland Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 01:25:00

'Ting sker', siger Trump om kynisk drab på journalist Tryk Her
USA's præsident, Donald Trump, affejede alle spørgsmål om drabet på Jamal Khashoggi, da Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, var i Det Hvide Hus for første gang efter drabet på journalisten Khashoggi i 2018.
Nr. 909 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 01:22:48

Borgmester fører SF til stor fremgang i Hvidovre Tryk Her

Tryk for at læse mere

SF-formand Pia Olsen Dyhr havde forsvaret af borgmesterposten i Hvidovre Kommune som et stort fokuspunkt, og siddende borgmester Anders Wolf Andresen (SF) ligner en, der har leveret.Partiet går markant frem ved kommunal- og regionalvalget og får 26,5 procent af stemmerne. Det er en fremgang på 11 procentpoint i forhold til for fire år siden. SF får 6 af de 21 pladser i kommunalbestyrelsen.Samtidig overhaler SF Socialdemokratiet som det største parti i kommunen. Socialdemokratiet, der har Anders Liltorp som spidskandidat, går 10,3 procentpoint tilbage og får 24,6 procent af stemmerne.Sammen kan Socialdemokratiet og SF have flertal, men det var også tilfældet for fire år siden, hvor det ikke blev benyttet.I stedet snuppede SF borgmesterposten med hjælp fra Enhedslisten, De Konservative, Venstre og Hvidovrelisten og brød 96 års socialdemokratisk dominans på borgmesterkontoret i kommunen.Nu skal der så forhandles, om den siddende borgmester kan forvalte det flotte valg til fire år mere for bordenden i kommunen. Det bliver dog ikke med støtte fra Venstre, der har mistet sit ene mandat fra 2021.Ud over Hvidovre har SF haft borgmesterposten på Langeland i de seneste fire år, men på den aflange ø fik partiet en ordentlig lussing./ritzau/

Nr. 908 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 01:22:02

Socialdemokratiet taber yderligere terræn i Aalborg Kommune Tryk Her

Tryk for at læse mere

Opbakningen til Socialdemokratiet falder igen i Aalborg Kommune, selv om partiet bliver klart størst med 32,2 procent af stemmerne.Det svarer til et fald på 4,7 procentpoint siden valget i 2021 og hele 16,5 procentpoint sammenlignet med 2017.Den nuværende borgmester, Lasse Frimand Jensen, er partiets spidskandidat.De gyldne borgmesterkæder blev lagt om halsen på ham i 2023 - altså midt i valgperioden - efter at den daværende borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) trådte tilbage fra posten tidligere end ventet.Kastrup-Larsen, der havde siddet på magten i Aalborg siden 2014, fik et direktørjob på Professionshøjskolen UCN.Lasse Frimand Jensen slog dengang tidligere minister og folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen i et kampvalg.Han er søn af tidligere overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen.Aalborg Kommune har siden 1925 været ledet af en socialdemokratisk borgmester.Det er dog ikke nødvendigvis givet, at det forbliver sådan, hvis man spørger hovedpersonen selv.- Men det håber jeg, lød det over for mediet Nordjyske, inden samtlige stemmer var talt op.Kommunens næststørste parti, Venstre, går også tilbage ved tirsdagens kommunalvalg, hvor det har fået 15,5 procent af stemmerne.Det er 3,3 procentpoint færre end ved valget i 2021.Omvendt er SF gået mærkbart frem og er nu det tredjestørste parti i Aalborg. Herefter kommer Konservative og Liberal Alliance.Liberal Alliance har mere end tredoblet sin stemmeandel siden sidst. Tirsdag fik partiet 7,3 procent af stemmerne./ritzau/

Nr. 907 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 01:19:50

S taber magten i Gladsaxe efter over 100 år til SF Tryk Her

Tryk for at læse mere

I Gladsaxe Kommune er det nye tider.Efter at have siddet på magten siden 1913 overdrager Socialdemokratiet borgmesterposten til SF.Det er SF's foreløbig første borgmesterpost på valgnatten, og ny borgmester bliver Serdal Benli.Det er samtlige partier i byrådet foruden Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der har peget på SF, oplyser partiet i en pressemeddelelse.Serdal Benli overtager borgmesterposten fra Trine Græse (S), der har været borgmester siden 2017.- Jeg er stolt og taknemmelig for den tillid, som et så bredt flertal viser mig. Gladsaxe skal være en kommune, hvor vi løser udfordringerne i fællesskab og skaber de bedste rammer for borgerne - uanset politisk ståsted, siger Serdal Benli (SF)SF blev det næststørste part i Gladsaxe med 16,2 procent af stemmerne, hvilket gav fire mandater.Det største parti er fortsat Socialdemokratiet med hver fjerde af stemmerne. Det var en tilbagegang på 7,9 procentpoint.Serdal Benli er nuværende viceborgmester i Gladsaxe og er også SF's statsrevisor på Christiansborg. Her har han også flere gange været midlertidig folketingsmedlem.Efter valget i 2021 fik SF to borgmesterposter - i Langeland Kommune og Hvidovre Kommune./ritzau/

Nr. 906 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 01:15:10

Socialdemokratiet taber terræn i Randers - SF går frem Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiet går 11,1 procentpoint tilbage, men er fortsat størst i Randers Kommune.Partiet har med nuværende borgmester Torben Hansen i spidsen fået 23,1 procent af stemmerne. Det giver partiet syv mandater, hvilket er fem færre end ved valget i 2021.SF brager frem med 10 procentpoint og bliver tredjestørst med 15,1 procent af stemmerne og fem mandater.Torben Hansen vil gerne være borgmester for tredje gang. Men det er der også andre i Randers Kommune, der gerne vil.Forud for valget har flere sagt, at de ikke vil pege på Torben Hansen.Det gælder eksempelvis Venstre, som stiller med Claus Berggren som borgmesterkandidat.Venstre har tirsdag fået 16 procent af stemmerne, hvilket kan veksles til fem mandater. Det er 2,6 procentpoint og et mandat mindre end ved valget i 2021.Også både de konservatives spidskandidat, Niels Jørgen Thomsen, og SF's spidskandidat, Rosa Lykke Yde, har sagt, at de vil gå efter borgmesterposten.Mens SF er gået markant frem, er Konservative gået fem procentpoint tilbage. Partiet har fået 6,1 procent af stemmerne og to mandater.Dermed bliver antallet af konservative byrådsmedlemmer halveret i Randers.Valgperioden i Randers Kommune har blandt andet været præget af jordskreddet ved virksomheden Nordic Waste. Den sag har fyldt en del i både lokale og nationale medier.Også en hård tone og dårligt samarbejde i byrådet har i årevis påvirket kommunen.Ifølge Randers Amtsavis er forhandlingerne i gang i Randers. Her forventer Mogens Nyholm, som stiller op for Radikale Venstre, at det bliver en lang nat.- Alt er åbent, vi er lige begyndt, siger han til mediet./ritzau/

Nr. 905 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 01:14:32

S-næstformand taber borgmesterpost i Køge efter stor valgnedtur Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiet har blødt stemmer i Køge Kommune ved kommunal- og regionalvalget, og det koster partiet borgmesterposten.Marie Stærke, der også er næstformand i partiet, måtte natten til onsdag konstatere, at Socialdemokratiet blot opnår 18,6 procent af stemmerne og dermed går 13,2 procentpoint tilbage sammenlignet med valget for fire år siden.Umiddelbart efter stemmeoptællingen siger hun ifølge TV 2 til flere medier, at hun ikke kan fortsætte som borgmester i kølvandet på resultatet.- Socialdemokratiet har fået noget af en kæberasler, og jeg vil ønske det blå valgforbund tillykke med et flot resultat.- Jeg har stadig en enorm ro i maven, jeg er dødstolt af den kommune, jeg overdrager, lyder det fra den afgående borgmester.Hun vil bruge den kommende tid på at overveje, hvad fremtiden skal bringe, fortæller hun.Det vides endnu ikke, hvem hendes afløser på posten bliver.Venstre er klart største parti i Køge efter tirsdagens stemmeafgivelse med 28,1 procent af stemmerne. Partiet har Ken Kristensen som spidskandidat.Stærke har været borgmester siden 2018. Her overtog hun kommunens mest magtfulde post fra De Konservatives Flemming Christensen, som brød mere end 90 års socialdemokratisk lederskab.Op til valget virkede det dog også som en svær opgave for den 46-årige politiker at bevare magten.De blå partier var gået sammen i et stort valgforbund, mens Socialdemokratiet stod sammen med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet i den anden blok.Lokallisten Corona Camping Listen var forud for valget gået sammen med de blå partier, fordi beboerne efter eget udsagn havde udsigt til at miste deres ophold på campingpladsen med en socialdemokratisk borgmester ved roret.Corona Camping Listen opnår selv 5,5 procent af stemmerne i Køge og får dermed en plads i byrådet./ritzau/

Nr. 904 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 01:03:54

Soldater og betjent dømt for plot om at dræbe Brasiliens præsident Tryk Her

Tryk for at læse mere

Brasiliens højesteret har tirsdag idømt tre soldater og en politibetjent fængselsstraffe for at have været en del af planer om at dræbe Brasiliens præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, efter præsidentvalget i 2022.Det skriver nyhedsbureauet AFP.Mændene har fået fængselsstraffe på 21 til 24 år. De er fundet skyldige i at have deltaget i et kupforsøg, der skulle holde landets tidligere præsident Jair Bolsonaro ved magten, selv om han tabte til Lula.Den 70-årige Bolsonaro blev i september idømt 27 år og tre måneders fængsel af landets højesteret. Han blev dømt for at stå i spidsen for kupforsøget.Få dage efter at Lula var blevet indsat som ny præsident 1. januar 2023, stormede Bolsonaros tilhængere landets parlament og højesteret.De tre soldater og politimanden stod ifølge dommen fra højesteret for planlægningen af, hvordan forløbet skulle udfolde sig - blandt andet planlægningen af drab på flere embedsmænd.Operationen blev navngivet "den grønne og gule dolk" efter farverne på det brasilianske flag, skriver AFP.Ifølge statsadvokat Paulo Gonet havde de fire personer påtaget sig ansvaret for at "neutralisere" Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og højesteretsdommeren Alexandre de Moraes.De fire var del af det såkaldte "Kids Pretos", som er en eliteenhed under den brasilianske hær.De kan fortsat appellere dommen og vil ikke blive sendt i fængsel, før alle muligheder for at anke er udtømte, skriver AFP.Også Bolsonaro og hans advokater forsøger sig i denne tid med at appellere til højesteretten. En unavngiven kilde i højesteretten siger til AFP, at ekspræsidentens sidste muligheder for at appellere snart kan være afvist.Jair Bolsonaro har været i husarrest siden august. Han fastholder, at han er uskyldig./ritzau/

Nr. 903 K_artikler Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 01:00:00

Overblik: Se alle resultater fra valget Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nr. 902 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 00:53:58

S går tilbage i højborgen Herlev efter bykonges afgang Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiet går 7,4 procentpoint tilbage i Herlev Kommune vest for København.Også ved sidste valg gik Socialdemokratiet tilbage og mistede dengang sit absolutte flertal i Herlev, som partiet havde haft i årtier.Borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) valgte ved årsskiftet at stoppe efter 13 år på posten, og det har derfor været efterfølgeren Marco Damgaard, der har ført partiet til valg.På valgnatten står det klart, at Socialdemokratiet mister et mandat i kommunalbestyrelsen.Men Marco Damgaard fortsætter som borgmester, siger han.Det tog kun 10 minutter at forhandle en konstituering på plads med SF og Enhedslisten, skriver regionalmediet TV 2 Kosmopol.- Der er en klar fælles forståelse om at pege på mig som borgmester. Vi har ikke lavet den endelige konstitueringsaftale færdig. Det kommer vi til at gøre i morgen.- Men både Enhedslisten og SF er med på at pege på mig som borgmester, så jeg er glad, siger Marco Damgaard til TV 2 Kosmopol.Mens Socialdemokratiet er gået tilbage - et mønster der i øvrigt er ved at tegne sig flere steder i landet - har både SF og Enhedslisten fremgang i Herlev.SF går fra to til tre mandater, mens Enhedslisten går frem med 1,0 procentpoint. Det er dog ikke nok til at få flere mandater end de nuværende to.Sammen med Socialdemokratiet har SF og Enhedslisten 13 mandater.Det er mere end nok til et flertal i kommunalbestyrelsen, som har 19 medlemmer./ritzau/

Nr. 901 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 00:45:46

K går tilbage på Frederiksberg - S går frem Tryk Her

Tryk for at læse mere

De Konservative går tilbage i Frederiksberg Kommune, men er fortsat det største parti.Partiet har ved kommunalvalget fået 33,7 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 6,6 procentpoint.Socialdemokratiet, der siden 2022 har haft borgmesterposten, går frem og bliver det næststørste parti. Socialdemokratiet har fået 20,7 procent af stemmerne, og er gået frem med 3,6 procentpoint.Efter 112 års konservativt styre lykkedes det ved valget i 2021 en rød-grøn koalition at samle et flertal og gøre socialdemokraten Michael Vindfeldt til borgmester. Han genopstiller ved dette valg.De Konservative mistede borgmesterposten, efter at partiet var gået frem med to mandater. Men daværende borgmester Simon Aggesen (K) havde kun et enkelt mandat at føje til, og der var ikke nok til at forsvare borgmesterposten.Efter at De Konservative mistede borgmesterposten ved valget i 2021, har partiet fået en ny spidskandidat.Det er Michael Brautsch, der er præst og kendt fra DR-programmet "Gift ved første blik".Ved dette kommunalvalg udvider Frederiksberg Kommune kommunalbestyrelsen fra 29 til 31 pladser.Det betyder, at der denne gang skal 16 mandater til at danne et flertal.Flere kendte ansigter stiller op på Frederiksberg. For Socialdemokratiet stiller Kim Christiansen, politidirektør i Københavns Vestegns Politi, og skuespiller Bjarne Henriksen.Tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen og tidligere professionel cykelrytter og tv-kommentator Brian Holm sidder i kommunalbestyrelsen nu og genopstiller./ritzau/

Nr. 900 DR Politik Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 00:44:00

Løkke: 'Jeg gider ikke være en sur og skuffet mand' Tryk Her
Indtil videre er Moderaterne repræsenteret i fem kommuner.
Nr. 899 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 00:43:50

Mangeårig S-borgmester lider nederlag til K i Hillerød Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det lugter af, at Hillerød Kommune får sig en borgerlig borgmester.De Konservative, der har Christoffer Lorenzen som borgmesterkandidat, har med 22,5 procent af stemmerne overhalet Socialdemokratiet som det største parti i kommunen, hvor Kirsten Jensen (S) i mange år har været borgmester.I de seneste to valgperioder har Socialdemokratiet haft et tæt samarbejde med Venstre.Men nu kan De Konservative sammen med Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti akkurat skrabe et flertal på 14 mandater sammen i det 27 personer store byråd.Det sker, efter at Venstre og De Konservative forud for dette kommunal- og regionalvalg har begravet stridsøksen og er gået sammen i et valgforbund med andre borgerlige partier. De har kaldt aftalen historisk og sagt, at målet er en borgerlig borgmester.Partierne skrev under på, at hvis der tegnede sig et blåt flertal, hvilket der gør, ville de mødes til en fælles drøftelse inden eventuelle forhandlinger med andre partier.Dermed kunne det altså godt lugte af, at en mangeårig socialdemokratisk dominans på det nordsjællandske borgmesterkontor bliver brudt.Kirsten Jensen (S) har været borgmester siden 2018 og var det også fra 2007 til 2013.I den mellemliggende periode var det De Konservative med Dorte Meldgaard, der havde borgmesterkæden. Det skete efter en dramatisk konstituering i 2013./ritzau/

Nr. 898 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 00:42:52

Venstre får stor tilbagegang i Viborg efter Wilbeks afgang Tryk Her

Tryk for at læse mere

Venstre går tilbage med 15,4 procentpoint i Viborg Kommune, hvor borgmester Ulrik Wilbek ikke genopstiller.Partiet har fået 18,9 procent af stemmerne ved tirsdagens kommunalvalg- og regionalvalg og mister halvdelen af sine 12 mandater.Konservative bliver det største parti i kommunen med 22,6 procent af stemmerne og otte mandater.Danmarksdemokraterne brager ind i byrådet med 11,3 procent af stemmerne. Det er partiets første kommunalvalg.Ulrik Wilbek har været venstreborgmester i Viborg i otte år. Han har tidligere været landstræner for både det danske kvinde- og herrelandshold i håndbold og sportschef i Dansk Håndbold Forbund.Med hans afsked har Katrine Fusager Rohde overtaget partiets status som spidskandidat i kommunen. Hun har siddet i byrådet de seneste fire år.Konservatives bud på en kommende borgmester er Stine Damborg. Op til seneste valg i 2021 var Torsten Nielsen øverst i hierarkiet hos De Konservative, men i 2024 kulminerede en strid med resten af byrådsgruppen, og han skiftede til Danmarksdemokraterne, som han nu er spidskandidat for.Selv om partiet er nyt i kommunal sammenhæng, kender Torsten Nielsen kommunen ganske godt.Han var borgmester fra 2014 til 2017 og dermed Wilbeks forgænger./ritzau/

Nr. 897 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 00:36:54

Trods nederlag står Mette Frederiksen fast på bred regering Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiet ser ud til at lide et nederlag ved kommunalvalget, hvilket ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) kan skyldes, at det kan tynge at tage ansvar og sidde i regering.Hun tager ansvaret for, at Socialdemokratiet ser ud til at gå tilbage, men fortsat er det største parti. Hun afviser, at det var forkert at danne en bred regering over midten.- Det får mig ikke hen til den konklusion, at det var forkert at danne en bred regering.- Et er hvad der sker i vores egen kommune, hvor vi bor. Men der er også en urolig verden derude, der er en krig i Ukraine, og vi har behov for en markant oprustning, og der er ustabilitet på verdensmarkederne, siger hun til valgfesten på Arbejdermuseet i København.Foreløbig er 90 procent af stemmerne optalt efter kommunal- og regionalvalget tirsdag.Både på Fanø og Læsø har Socialdemokratiet mistet sine mandater og er nu slet ikke repræsenteret.Det er første gang siden strukturreformen i 2007, hvor de 98 nuværende kommuner blev oprettet, at Socialdemokratiet ikke er repræsenteret i samtlige kommuner.Socialdemokratiet gik også tilbage ved EU-parlamentsvalget i 2024, hvor partiet blev slået af SF, som hidtil har været det mindste af de to partier.Dermed ligner det andet valg i træk, hvor Socialdemokratiet går tilbage, mens Mette Frederiksen står i spidsen.- Jeg har altid et ansvar for det, der sker i Socialdemokratiet. Det har jeg selvsagt også i dag, siger hun.De landspolitiske målinger tegner heller ikke godt for hverken Socialdemokratiet eller regeringspartnerne i form af Venstre og Moderaterne.Ved valget fik de halvdelen af stemmerne, men partierne står nu samlet til 33 procent ifølge den seneste meningsmåling fra Voxmeter./ritzau/

Nr. 896 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 00:33:28

Odsherreds lokalliste-borgmester oplever tilbagegang Tryk Her

Tryk for at læse mere

I Odsherred, som har landets eneste lokalliste-borgmester, går lokallisten Nyt Odsherred en smule tilbage.11,8 procent af vælgerne har stemt på Nyt Odsherred, som borgmesteren, Karina Vincentz, repræsenterer. Det er en tilbagegang på 0,9 procentpoint.Socialdemokratiet, som frem til valget i 2021 havde siddet tungt på borgmesterposten, går kraftigt tilbage.Partiet må sige farvel til halvdelen af sine hidtidige 10 mandater i byrådet.TV2 Øst skriver, at forhandlingerne er gået i gang i den vestsjællandske kommune. Først foregik de i et mødelokale i en svømmehal, men siden er de flyttet over i et klasselokale på en skole.Gennem et vindue kan man se, at Karina Vincentz ikke er med, skriver mediet./ritzau/

Nr. 895 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 00:33:04

K mister absolut flertal - beholder borgmesterpost i Høje-Taastrup Tryk Her

Tryk for at læse mere

De Konservative mister partiets absolutte flertal i Høje-Taastrup Kommune.Partiet er dog fortsat det største parti i kommunen med 41,2 procent af stemmerne, selv om det er gået 3,4 procentpoint tilbage ved tirsdagens kommunalvalg.Den siddende borgmester Michael Ziegler (K) står til at fortsætte på borgmesterposten, skriver TV 2 Kosmopol.Dansk Folkeparti, som er i valgforbund med De Konservative, siger til regionalmediet, at partiet støtter Ziegler. Dermed har de to partier et flertal i kommunalbestyrelsen.Michael Ziegler (K) har siddet på borgmesterposten siden 2006.Han var også den kandidat i kommunen, der fik flest personlige stemmer ved kommunalvalget i 2021.Han har efter eget udsagn ført en mere tilbagetrukken valgkamp ved dette kommunalvalg, fordi han i august fik beskeden om, at han igen var ramt af leukæmi.Tidligere på valgaftenen sagde han til TV 2 Kosmopol, at han forventer at have en periode efter valget, hvor han skal have behandling for leukæmi.- Der går nok lige et par måneder med behandling. Jeg skal igennem en stamcelletransplantation. Det er lidt tungt, sagde han til regionalmediet./ritzau/

Nr. 894 DR Politik Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 00:25:00

Socialdemokratiet får tæsk i Frederikshavn Tryk Her
Socialdemokratiet fik i 2021 et glimrende valg i Frederikshavn, men i år ser det noget anderledes ud.
Nr. 893 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 00:19:00

Kæmpe lussing til socialdemokratiet i Frederikshavn Tryk Her
Nr. 892 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 00:14:12

Socialdemokratiet er største parti i Odense trods lille tilbagegang Tryk Her

Tryk for at læse mere

I Odense får Socialdemokratiet en tilbagegang på 1,6 procentpoint, men er stadig det største parti med 29,7 procent af stemmerne.Odense er den eneste af de fire største kommuner, hvor den socialdemokratiske borgmester, der blev valgt i 2021, ikke er gået i valgperioden.Her har borgmester Peter Rahbæk Juel (S) siddet på posten siden 2017.Socialdemokratiet har siddet på posten siden 1937 med undtagelse af en enkelt valgperiode.Det næststørste parti er Venstre, som får 16,9 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 1,2 procentpoint.For Venstre missede Christoffer Lilleholt posten som borgmester i 2021 og er denne gang afløst som spidskandidat af sin far, folketingsmedlem for Venstre Lars Christian Lilleholt.Men Lars Christian Lilleholt siger til TV 2 Fyn, at han ikke bliver borgmester i Odense i denne omgang.- Det ser svært ud, og vi må indrømme, at borgmester Peter Rahbæk Juel også er borgmester de næste fire år.- Odense er en rød by, og vi vidste godt, at det ville blive svært, men jeg er meget tilfreds med, at Venstre fik et godt valg, siger han.Peter Rahbæk Juel siger til TV 2, at han ser gode muligheder for at etablere et flertal efter optællingen af stemmerne i kommunen.- Der er i hvert fald nogle gode muligheder for at gøre det. Udover opbakning til Socialdemokratiet er der også god opbakning til partier, jeg har arbejdet tæt med, siger han.Han vil dog ikke svare på, om sejren "er hjemme".I Odense stillede også den tidligere Hells Angels-rocker Jørn "Jønke" Nielsen op for Stabilt Demokrati, som han selv har stiftet.Partiet har fået 899 stemmer, hvilket svarer til 0,8 procent af stemmerne. Dermed får partiet nul mandater./ritzau/

Nr. 891 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 00:13:59

Senat godkender også frigivelse af Epstein-dokumenter Tryk Her
Senat godkender også frigivelse af Epstein-dokumenterDet amerikanske senat har tirsdag godkendt, at...
Nr. 890 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 19. November, 2025 00:04:41

Mette Frederiksen påtager sig ansvar for stort valgnederlag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiet ser ud til at se ind i et meget dårligt resultat ved kommunalvalget tirsdag. Faktisk det dårligste i nyere tid. Og det er også formandens ansvar.Det siger formand og statsminister Mette Frederiksen (S) før sin tale ved Socialdemokratiets valgfest på Arbejdermuseet i København.- Jeg har altid et ansvar for det, der sker i Socialdemokratiet. Det har jeg selvsagt også i dag, siger hun.Socialdemokratiet står til at få massiv tilbagegang ved kommunalvalget, lige som partiet i øvrigt også gik tilbage ved valget til Europa-Parlamentet sidste år.Det er dermed det andet valgnederlag i træk for Socialdemokratiet, siden Mette Frederiksen dannede SVM-regeringen efter folketingsvalget i 2022.I en højborg som Frederikshavn Kommune mister partiet sit absolutte flertal og bliver ikke engang det største parti, mens Socialdemokratiet slet ikke bliver repræsenteret i kommunerne på Fanø og Læsø.Mette Frederiksen siger i sin tale, at hun vil overveje nøje, hvad der ligger bag den store tilbagegang, som partiet ser ud til at løbe ind i.- Vi havde regnet med at gå tilbage, men det ser ud til, at tilbagegangen er større, end vi havde regnet med, og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Der kan være mange forklaringer.- Det bliver stadig sværere at være det store danske folkeparti, der skal favne alle danskere. Vi kommer selvfølgelig de kommende dage til at overveje nøje, hvad der ligger bag, siger hun.Ved kommunalvalget i 2021 opnåede Socialdemokratiet 28,4 procent af samtlige stemmer.Det var en tilbagegang på fire procentpoint i forhold til valget i 2017, og det var samtidig det dårligste kommunalvalg for Socialdemokratiet i nyere tid.Et lille lys i mørket for Socialdemokratiet er, at partiet beholder sit absolutte flertal i Holbæk Kommune med borgmester Christina Krzyrosiak Hansen. Men også her gik partiet tilbage./ritzau/

Nr. 889 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 23:57:00

Socialdemokratiet kollapser i højborgen Frederikshavn Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiet falder totalt sammen i højborgen Frederikshavn Kommune.Partiet, der for fire år siden fik over 57 procent af stemmerne, mister det absolutte flertal og er med 26,1 procent af stemmerne nu ikke engang det største parti. Den position har Venstre overtaget med 30,2 procent af stemmerne.Den socialdemokratiske nedtur kommer, efter at stemmeslugeren fra 2021 Birgit S. Hansen (S) i efteråret 2024 gik af som borgmester, mens sagen om Frederikshavn Havn rullede.Anders Brandt Sørensen (S) var spidskandidaten ved dette valg og skulle udfylde de store sko fra Birgit S. Hansens kanonvalg for fire år siden, hvor hun fik 40,5 procent af de gyldige stemmer i kommunen.Samtidig har Anders Brandt Sørensen altså lidt under sagen om Frederikshavn Havn, der har præget kommunen i de senere år.Kommunen overtog i foråret 2024 det fulde ansvar for Frederikshavn Havn, fordi havnen manglede penge til fortsat drift.Havnen blev en kommunal havn, og dermed endte gælden, der havde vokset sig til 1,7 milliarder kroner, i kommunekassen.Indtil havnen blev overtaget af kommunen, var den en kommunal selvstyrehavn. Frederikshavns Kommune havde løbende lånt havnen flere penge for at få styr på økonomien.En undersøgelse af advokatfirmaet Bech-Bruun fandt i februar 2025 ikke grund til at kritisere Birgit S. Hansen (S) for hendes rolle som borgmester i sagen, men det har altså alligevel gjort nas på partiet.Venstre, der med resultatet er kommunens største parti, har Jon Andersen som spidskandidat, men det var heller ikke uden drama, at han endte med at blive det.Jon Andersen (V) har ikke været medlem af byrådet og blev valgt som Venstres spidskandidat efter et kampvalg, hvor byrådsgruppen ellers havde anbefalet en anden kandidat./ritzau/

Nr. 888 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 23:56:38

Løkke nægter at være sur over forventet mandattab Tryk Her

Tryk for at læse mere

Moderaterne har foreløbigt sikret sig valg af fem byrødder rundt i landet, så partiet står til at få færre mandater, end de har i dag, selv om det er partiets første valg.- Jeg gider ikke stå og være en sur og skuffet mand over det her, siger partiformand Lars Løkke Rasmussen til DR.I dag har Moderaterne 31 mandater medlemmer af byråd og kommunalbestyrelse. Det er folk, som er skiftet fra andre partier til Moderaterne siden valget i 2021.Det ser ud til, at Moderaterne får færre end 10 valgt ind.- Jeg er okay tilfreds med, at vi med 100 procent sikkerhed er valgt ind i fem kommuner, lyder det fra formanden, som tilføjer, at "det ikke kun handler om størrelse, men også om gørelse".Ifølge ham har Moderaterne selv trukket procentdelen ned ved ikke at stille op alle steder i landet.- Selvfølgelig vil vi gerne ind i flest mulige kommuner. De steder, hvor vi ikke kommer ind, ligger vi tæt på, siger han på valgaftenen.Han understreger samtidig, at han er "meget betrygget" i, at Moderaterne har et "godt" potentiale.- Jeg tror og håber på, at vi kommer ind i København. Hvis vi kommer ind, så tror jeg, at vores mandat kan gøre en forskel, siger Løkke.Moderaternes formand tilføjer, at man ifølge ham ikke skal bedømme tallene til det kommende folketingsvalg ud fra tallene fra kommunalvalget.- Jeg er helt sikker på, at hvis vi bygger videre på det, vi har gang i nu, så får vi et godt folketingsvalg til sommer./ritzau/

Nr. 887 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 23:56:00

Senatet vedtager forslag om at frigive flere Epstein-dokumenter uden afstemning Tryk Her
Efter opbakning i Senatet mangler lovforslaget nu kun præsident Donald Trumps underskrift for at træde i kraft.
Nr. 886 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 23:53:20

Enhedslisten er efter stor tilbagegang ikke længere størst på Bornholm Tryk Her

Tryk for at læse mere

Enhedslisten er ikke længere det største parti på Bornholm.Den plads overtager Socialdemokratiet efter at have fået 22,1 procent af stemmerne ved tirsdagens valg.Enhedslisten er gået tilbage med 14,1 procentpoint og bliver sjettestørst målt på antallet af stemmer. Partiet har fået 9,0 procent af stemmerne.Socialdemokratiet er gået frem med 6,7 procent på Bornholm.Selv om Socialdemokratiet har fået flest stemmer i Bornholms Regionskommune, bliver Dansk Folkeparti det største parti målt på mandater.Dansk Folkeparti får før en finoptælling seks mandater, mens Socialdemokratiet får fem.Antallet af mandater udregnes på baggrund af stemmetal, men der tages også højde for valgforbund.Dansk Folkeparti er på Bornholm i valgforbund med Venstre, Konservative og Danmarksdemokraterne.Socialdemokratiet er ikke i et valgforbund på Bornholm.Dansk Folkeparti er gået frem og har fået 19,9 procent af stemmerne.Ved valget i 2021 fik Enhedslisten et særdeles godt valg på Bornholm. Partiet fik 23,1 procent af stemmerne og fik syv mandater.Efter valget i 2021 blev konservative Jacob Trøst valgt som borgmester, selv om både Enhedslisten og Socialdemokratiet var større end Konservative.Konservative er ved valget tirsdag gået 2,8 procentpoint tilbage og har fået 9,6 procent af stemmerne.Jacob Trøst er ikke genopstillet ved dette valg. I stedet er Christian Froberg Dahl spidskandidat for Konservative.Venstre fik ved det seneste kommunalvalg 9,6 procent af stemmerne og to mandater i Bornholms Kommunalbestyrelse.Siden da har partiet mistet begge kommunalbestyrelsesmedlemmer, der i stedet har stiftet lokallisten Bornholm 360.Venstre har ved tirsdagens valg fået 16 procent af stemmerne og fire mandater.Ø-kommunen hedder Bornholms Regionskommune, da den varetager en række opgaver, som andre steder hører under regionen./ritzau/

Nr. 885 DR Politik Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 23:50:00

Korrespondent: Konservatives valg ser ud til at gå bedre end forventet Tryk Her
Partiet har allerede sat sig på seks borgmesterposter.
Nr. 884 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 23:47:54

Tilfreds Støjberg taler chancen for jysk borgmesterkæde ned Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmarksdemokraterne har fået gode valg i flere jyske kommuner og på Lolland. I Ringkøbing-Skjern er der mulighed for en borgmesterpost.Partiformand Inger Støjberg taler dog chancen ned.- Der er ingen borgmesterkæder hos os, og vi forventer det heller ikke, og vi har ikke forventet det, siger Inger Støjberg.- Men hvis muligheden opstår, skal vi selvfølgelig tage den.Skulle det ende uden borgmesterkæder til Danmarksdemokraterne, som stiller op til kommunalvalget for første gang, vil det ifølge formanden stadig være et godt valg.Det skyldes, som hun siger, at partiet har helt nye kandidater og endnu mangler en solid organisation.- Det er meget bedre, end det jeg havde ventet. For vi er et nyt parti. Vi har overhovedet ikke samme budget til at føre valgkamp, siger Inger Støjberg.Danmarksdemokraterne har fået 21,7 procent af stemmerne i Ringkøbing-Skjern og 16,4 procent i Mariagerfjord, som er Støjbergs hjemmebane.Ved valget til Europa-Parlamentet fik partiet også gode valg i de to kommuner.Spidskandidater Mads Fuglede, som stadig har chancen for at blive borgmester i Ringkøbing-Skjern, forventer en lang og svær forhandling.Det samme gør partiformanden.- Nu går anden halvleg i gang, og alle ved, at i sådan en kan alting ske, hvis brikkerne falder godt ud, så skal vi selvfølgelig tage den, siger Inger Støjberg./ritzau/

Nr. 883 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 23:40:08

S-borgmester beholder flertal i Holbæk trods tilbagegang Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiets populære borgmester i Holbæk Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen, gik ind til valget som en af landets største favoritter til at genvinde sin post.Hun kan i første omgang konstatere, at hendes parti beholder sit absolutte flertal. Til gengæld er opbakningen gået mærkbart tilbage siden sidste valg.- Jeg har også lyttet til borgerne under valgkampen, siger hun til mediet TV 2 Øst.- Der er noget med infrastrukturen, vi ikke er lykkedes ordentlig med, og en folkeskole, der skal rettes op, så det starter vi på i morgen, siger hun.Partiet får 52,3 procent af stemmerne, hvilket svarer til et fald på 6,7 procentpoint, viser optælling.Christina Krzyrosiak Hansen blev særligt kendt i 2017, da hun første gang blev valgt som borgmester i Holbæk som bare 24-årig.Det gjorde hende til danmarkshistoriens hidtil yngste borgmester.På det tidspunkt havde kommunen været Venstreledet i en længere årrække.Fire år senere var popularitet ikke falmet. I 2021 endte hun nemlig som landets mest populære borgmester med 46,5 procent af stemmerne i kommunen.Forud for valget havde hun allerede opbakning fra et valgforbund bestående af SF, Enhedslisten og Alternativet. De støttede alle et genvalg.Venstre med Rasmus Brandstrup Larsen som spidskandidat forbliver det næststørste parti i kommunen med 10,8 procent af stemmerne.Dog er opbakning faldet med 4,5 procentpoint siden sidste valg.Liberal Alliance er det parti i kommunen, der har haft mest medvind under dette valg. Partiet ender med 5,1 procent af stemmerne - en fremgang på 3,8 procentpoint.Socialdemokratiets tilbagegang i Holbæk skriver sig ind i en større tendens ved dette kommunalvalg.Tilbagegangen har ramt partiet bredt i hele landet./ritzau/

Nr. 882 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 23:40:00

Valgdrama i Ringkøbing-Skjern: ”Det er hårdt. Jeg synes, det er hårdt” Tryk Her

Tryk for at læse mere

I dag har der været kommunalvalg i hele landet. Men ud fra, hvor den nationale presse havde valgt at fokusere sin opmærksomhed, kunne man fristes til at tro, at der kun var valg to steder.
København, hvor et skæbnesvangert slag om overborgmesterposten og hovedstadens sjæl skal stå. Og Ringkøbing-Skjern, hvor alt kan ske. Efter umindelige tider med en Venstre-mand på borgmesterposten er der tirsdag udsigt til nye tider i Vestjylland. Og det ville de store tv-stationer og dagblade tilsyneladende ikke gå glip af at overvære i løbet af dagen.
I Rofi-centeret i Ringkøbing stimlede en kødrand af kamerafolk og fotografer lidt over klokken 20 sammen om formanden for valgforbundet Jørgen Højgaard, da han annoncerede, at valgstedet nu var lukket, og stemmerne kunne tælles op. I timerne op til havde han haft travlt med at dirigere de valgtilforordnede, som skulle klippe valgkort og føre vestjyderne til stemmeboksene.
Jørgen Højgaard har været med som valgtilforordnet ved otte kommunalvalg og de sidste tre som formand. Og af alle de valg har dette været det absolut mest spændende, forklarede han.
"For det første skal vi have en ny borgmester. Det har vi skullet før, men denne gang ser det ud til, at det står meget lige. Så den del er meget spændende," sagde han.
Efter otte år på borgmesterposten havde venstremanden Hans Østergaard valgt ikke at opstille, og særligt to bejlere har månederne op til valget været i fokus. Kristendemokraternes Kristian Andersen, som ved de seneste to kommunalvalg er blevet vejet og fundet for let til de gyldne kæder, til trods for en helt enorm popularitet.
Og Venstres fortabte søn, folketingsmedlemmet Mads Fuglede, som tilsyneladende har fundet sig rigtig godt til rette i sin nye politiske tilværelse i Danmarksdemokraterne.
For første gang i umindelige tider så det tirsdag ud til, at Venstre ikke får en borgmesterpost i Ringkøbing. Det er op til disse to herrer at følge kronskiftet til dørs. Foto: Julie Meldhede Kristensen Ifølge Jørgen Højgaard har overskriften for dette kommunalvalg været solceller og energianlæg. Men også turisme, og om man har nået et mætningspunkt i byerne Søndervig, Hvide Sande og Ringkøbing.
Og så er der ét emne, som har hjemsøgt én kandidat: At kristendemokraten Kristian Andersen ikke vil vie homoseksuelle som borgmester. Et emne, som også var varmt for fire år siden. Og for otte år siden, hvor han kort før valget gjorde sin holdning klar i et fødselsdagsinterview i Dagbladet Ringkøbing Skjern.
"Det burde jo ikke kunne komme bag på folk, men det mærkelige er, at det lige pludselig er dukket op igen, ikke tre-fire uger før, men tre-fire dage før valget. Det er jo et eller andet forsøg på at påvirke stemningen," siger Jørgen Højgaard.
Med en valgdeltagelse på over 70 procent, gik Ringkøbing-Skjern-borgerne til valg om solceller og turisme. Og homovielser . Foto: Julie Meldhede Kristensen Hvem der har koordineret angrebet mod borgmesterkandidaten, ved Jørgen Højgaard ikke. Men som han også understreger, er den slags en del af det kommunalpolitiske spil. Og det ved Kristian Andersen også godt, forklarede Jørgen Højgaard.
Ser du noget scenarie, hvor en konstituering foregår udramatisk?
"Det afhænger meget af, hvor mange partier der skal til for at tælle til 15."
(function EmbedValg(wid,parm){var r=document.getElementById("W"+wid);if(r !=null){r.innerHTML=''}window.addEventListener('message',function(e){if(e.data==null)return;var d=e.data;if(typeof d=="string"){try{d=JSON.parse(d);}catch(err){}}if(d.action !=undefined && d.action=='iframe_resize' && d.targetFrame !=undefined){document.getElementById(d.targetFrame).style.height=d.data.height+"px";}},false);})('ebd1c04e-c7f5-4c75-b9b0-360bda900b57','https://kvv2.ritzau.dk/widget/kommunalpartier?valgid=103&medieid=52&vis=helelandet&komid=760&embedid=ebd1c04e-c7f5-4c75-b9b0-360bda900b57') Enhedslisten er en mand, der hedder HenningI Rofi-Centerets store sportshal var der dækket op til fest med en scene, hvor skiftende livemusikere spillede stemningsmusik. Mens en ung kvinde og en mand på klaver spillede "Can You Feel the Love Tonight" fra "Løvernes Konge" og Abbas "Dancing Queen", ankom Kristian Andersen, kristendemokraternes store håb, til valgfesten.
Han lagde ikke skjul på, at diskussionen om hans forhold til vielse af homoseksuelle har påvirket ham, selvom han ikke mente, at valgaftenen var det helt rigtige tidspunkt at drøfte det.
"Det er hårdt. Jeg synes, det er hårdt. Jeg bliver ramt af både en undren, men også en smerte over vores lands manglende åndsfrihed. Men det vil jeg gerne give et interview om en anden dag, for der har jeg noget at sige om noget, vi skal passe på i det her land. Uanset hvordan det her valg går," sagde Kristian Andersen, før han tog en runde og hilste på sine partikammerater.
"Frihed", et af Kristendemokraternes nøgleord under valgkampen. Foto: Julie Meldhede Kristensen På en storskærm i den ene ende af lokalet viste DR Enhedslistens borgmesterkandidat Line Barfod tale til et hujende publikum af ligesindede i hovedstaden. På mange måder en total modsætning til Ringkøbing-Skjern, hvor Enhedslisten mere eller mindre er en mand, der hedder Henning, som havde fået lov til at sidde ved et bord sammen med SF.
Dog har Ringkøbing-Skjern det til fælles med København, at også her så Socialdemokratiet ud til at gå tilbage.
En lang nat i RingkøbingTidligt på aftenen ankom en nervøs Mads Fuglede til Rofi-Centeret. Meget nervøs. Faktisk så nervøs, som han aldrig havde været før, heller ikke op til et folketingsvalg, som han havde forklaret til DR's P1 tidligere på dagen. Det var oplevelsen af at skulle være i valgkamp mod folk, som man også besøgte og drak kaffe med i deres hjem. Det var mere personligt, lød det fra den ellers garvede politiker.
Det hjalp dog på det, da de første resultater fra optællingen blev blæst op på storskærmen i hallen i Rofi-Centeret. En af valgkredsene, Hee, viste forbløffende 41 procent af stemmerne til Danmarksdemokraterne. Ikke nødvendigvis en stor overraskelse, erklærede Fuglede til TV 2's reporter, fordi dette område var et sted, hvor der har været meget snak om solceller.
Ikke desto mindre var optællingen en stor lettelse for den forhenværende Venstre-mand.
"Det har hjulpet meget på det. Altså, jeg har helt ærligt været nervøs for, at jeg skulle stå i vejen for det politiske projekt. Jeg er gået fra et parti til et andet. Ville jeg blive straffet for det? Ville jeg ødelægge det for de folk, jeg stillede op sammen med. Det er sådan noget, man kan ligge og tænke på om natten, inden man skal ned og stemme og mange gange undervejs. Nu ser det ud til, at jeg ikke tror, jeg har trukket det ned for os. Og det er jeg glad for," sagde Mads Fuglede til Kristeligt Dagblad, da tv-kameraerne havde fundet nye emner at kaste sig over.
Trætte Venstre-kandidater var valgtilforordnede fra morgenstunden, men fulgte stadig med, da mandatfordelingen var på plads lidt over klokken 10 om aftenen. Foto: Julie Meldhede Kristensen Efterhånden som stemmetallene fra valgkredsene kom ind, samledes folkene i hallen sig om storskærmen, hvor en konferencier læste resultaterne højt. Og ved 22-tiden var mandatfordelingen endelig på plads for det kommende byråd.
Den var der dog ingen, der blev klogere af.
Venstre er med otte mandater ud af 29 det største parti, mens Danmarksdemokraterne bider dem i haserne med syv. Kristendemokraterne, der er i valgforbund med Danmarksdemokraterne, er gået tilbage med et og har derfor fem mandater.
Dermed kunne de to outsidere ikke tælle til de nødvendige 15, der skulle til for at skubbe Venstre af pinden. I hvert fald ikke uden hjælp.
"Det bliver en lang nat," konkluderede en gruppe af Venstres folk, der stod og kiggede på tavlen, før politikerne fortrak sig til lokaler ovenpå, hvor konstitueringen skulle finde sted.
Kort efter begyndte bandet "Sange fra Hvide Sande" at spille deres sidste sang fra scenen:
"Uuååuuååh, hvor bliver det godt at komme hjem."

Nr. 881 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 23:36:00

Første gang siden 2007: Socialdemokratiet er ikke længere repræsenteret i alle kommuner Tryk Her

Tryk for at læse mere

Både på Fanø og Læsø har Socialdemokratiet mistet sine mandater og er nu slet ikke repræsenteret.Det er første gang siden strukturreformen i 2007, hvor de 98 nuværende kommuner blev oprettet, at Socialdemokratiet ikke er repræsenteret i samtlige 98 kommuner.Det viser en gennemgang, som Ritzau har foretaget.I begge de to økommuner havde Socialdemokratiet et enkelt mandat før valget tirsdag. Men tilbagegang begge steder gør, at partiet nu ikke længere er repræsenteret.På Fanø fik Socialdemokratiet 4,5 procent af stemmerne, mens det blev til 8 procent af stemmerne på Læsø.Ved kommunalvalget i 2021 blev Socialdemokratiet det største parti på landsplan med over 28 procent af stemmerne. Partiet fik også flest borgmesterposter med 44.Indtil videre ser det dog ud til, at Socialdemokratiet er i tilbagegang ved tirsdagens valg.Det bekræftes også af statsminister Mette Frederiksens (S) tale under partiets valgfest i København.Her påtager hun sig en del af ansvaret.- Vi havde regnet med at gå tilbage, men det ser ud til, at tilbagegangen er større, end vi havde regnet med, siger hun.Eksempelvis er partiet gået over 15 procentpoint tilbage i Lolland, Holstebro og Kerteminde.I sidstnævnte kommune har siddende borgmester Kasper Ejsing Olsen (S) også erkendt sit nederlag. Ny borgmester bliver en konservativ.Også i Frederikshavn Kommune og Brøndby Kommune er opbakningen til Socialdemokratiet blevet markant mindre.I Frederikshavn er partiet blevet mere end halveret, har mistet sit absolutte flertal og er ikke længere det største parti i kommunen.Også i Brøndby har Socialdemokratiet mistet sit absolutte flertal./ritzau/

Nr. 880 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 23:31:10

Konservative får god start på valget med flere borgmesterposter Tryk Her

Tryk for at læse mere

De Konservative har fået en god start på kommunalvalget.I tre kommuner står partiet til at erobre nye borgmesterposter, mens partiet ser ud til at beholde magten i flere af de kommuner, hvor borgmesteren allerede er konservativ.Økommunerne Læsø og Samsø ser ud til at få nye konservative borgmestre, hvor partiet har fået henholdsvis 45,6 og 36,3 procent af stemmerne.I Kerteminde står De Konservatives Michael Nielsen også til at erobre borgmesterkontoret.I Gentofte, som er en sikker konservativ højborg, beholder partiet sit absolutte flertal med 47,3 procent af stemmerne.Dermed ser Michael Fenger ud til at blive på borgmesterposten.Partiet har dog haft en tilbagegang på 9,7 procentpoint i den ærkekonservative kommune.Nabokommunen Lyngby-Taarbæk er en anden konservativ højborg. Her er partiet også blevet størst med 42,3 procent af stemmerne.Inden alle stemmerne var talt op, udråbte den siddende borgmester, Sofia Osmani (K), sig selv som borgmester ifølge TV 2 Kosmopol.Også i Dragør og Vallensbæk får De Konservative absolut flertal, og de siddende konservative borgmestre ser dermed ud til at beholde deres borgmesterkæder.Omkring midnat ser Konservative ud til at løbe med borgmesterposten i 7 ud af de 13 kommuner, hvor borgmesterposterne er faldet på plads.I Ringsted Kommune, Langeland Kommune, Favrskov Kommune og Gribskov Kommune bliver partiet også størst.Ved kommunalvalget i 2021 sikrede De Konservative sig 14 borgmesterposter.Det var partiets bedste kommunalvalg i 36 år.Da partiets formand, Mona Juul, afgav sin stemme til kommunal- og regionalvalget, gentog hun, at partiets mål er at fastholde de 14 borgmesterposter./ritzau/

Nr. 879 DR Politik Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 23:26:00

Her er de nye borgmestre Tryk Her
Nogle borgmestre beholder de gyldne kæder, mens andre skal give stafetten videre.
Nr. 878 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 23:22:48

Socialdemokratiet går markant tilbage i flere kommuner Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mens valgresultaterne fortsat tikkede ind tirsdag aften, stod det klart, at det hidtil største kommunale parti i Danmark, Socialdemokratiet, er gået markant tilbage i flere kommuner.I Lolland Kommune, hvor Socialdemokratiet har haft borgmesterposten siden kommunalreformen i 2007, gik partiet 20,6 procentpoint tilbage i forhold til kommunalvalget i 2021.I Holstebro, hvor den mangeårige socialdemokratiske borgmester, Hans Christen Østerby, ikke genopstiller, har Socialdemokratiet fået 20,4 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 18 procentpoint siden valget i 2021.Der er også markant tilbagegang for Socialdemokratiet i kommunerne Favrskov og Faxe med henholdsvis minus 13,7 procentpoint og minus 12,2 procentpoint.I Kerteminde går Socialdemokratiet tilbage med 11,9 procentpoint.Her indså den siddende socialdemokratiske borgmester, Kasper Ejsing Olesen, allerede nederlaget, inden halvdelen af stemmerne var talt op og sagde tillykke til De Konservatives Michael Nielsen, skriver TV 2 Fyn.På forhånd var det ventet med spænding, om Socialdemokratiet kunne holde skansen i flere af partiets tidligere højborge.Især i København, hvor Socialdemokratiet har stået til tilbagegang i meningsmålingerne og potentielt kan miste overborgmesterposten efter mere end 100 år ved magten.Socialdemokratiets overborgmesterkandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, holdt helt usædvanligt sin tale allerede klokken 19.30 på valgaftenen, allerede en halv time inden valgstederne lukkede.Hun lagde vægt på, at Socialdemokratiet er et parti, der tager ansvar, selv om det er svært.- Det har vi socialdemokrater altid gjort, og det bliver vi ved med. Vi kæmper, til blodet det sprøjter, sagde hun fra scenen på Arbejdermuseet i København.Klokken 23 tirsdag aften var der endnu ikke tikket et resultat ind fra København.I nabokommunen Tårnby må Socialdemokratiet notere en tilbagegang på 6,2 procentpoint. Men partiet er fortsat kommunens klart største med 33,5 procent af stemmerne.Det samme er Socialdemokratiet fortsat i Albertslund, selv om partiet her går tilbage med 6,1 procentpoint.Tirsdag aften klokken 21.05 tikkede det første valgresultat ind fra Læsø Kommune, hvor der er 1481 vælgere.Her kunne De Konservative notere en massiv fremgang og et absolut flertal med over 45 procent af stemmerne og fem ud af ni mandater i kommunalbestyrelsen.Også på Samsø gik De Konservative frem.Både i Læsø Kommune og i Samsø Kommune har det borgerlige parti taget borgmesterposten./ritzau/

Nr. 877 DR Politik Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 23:11:00

Venstre bliver størst efter socialdemokratisk bykonges exit i Holstebro Tryk Her
Socialdemokratiet bløder vælgere i Holstebro, efter at den tidligere borgmester ikke genopstillede ved valget.
Nr. 876 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 23:10:54

LA's eneste borgmester fører partiet til stor fremgang i Solrød Tryk Her

Tryk for at læse mere

Liberal Alliance bliver største parti i Solrød Kommune og har mere end fordoblet sit mandattal sammenlignet med valget i 2021.Partiet fik ved sidste valg sin første borgmester på landsplan i form af Emil Blücher i Solrød.Han er genopstillet i år, hvor partiet har fået 31,5 procent af stemmerne. En fremgang på 16,6 procentpoint.Solrød Kommune blev dannet i 1970 og havde frem til 2021 kun haft Venstre-borgmestre.Men efter sidste valg blev det i stedet den unge politiker fra Liberal Alliance, der fik borgmesterkæden. Og i år er valgresultatet blevet endnu bedre.Over for TV 2 Kosmopol erklærer den 32-årige borgmester sig ganske glad.- Jeg er meget ydmyg over det valgresultat, som meget godt kunne tyde på, at vi får. Jeg er rigtig glad for den opbakning, som vi har fået.- Vi skal snakke med vores venner i Konservative og de to lokallister. Det har vi hele tiden haft en forventning om, at vi skulle. Så vi starter der, og vi håber på, at vi kan lave en bred konstituering, siger han.Solrød er en meget blå kommune. Ved seneste valg blev Socialdemokratiet det eneste parti fra rød blok til at få mandater i den sjællandske kommune.Men ved valget tirsdag er det også lykkedes SF at få et mandat. Socialdemokratiet er gået en del tilbage og går fra at have fire mandater i byrådet til to.Det næststørste parti bliver Venstre, som 19,3 procent af vælgerne har sat kryds ved. Det er nogenlunde det samme som ved sidste valg.Partiet har sat sin lid til politiinspektøren Kim Kliver som borgmesterkandidat./ritzau/

Nr. 875 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 23:05:48

Ukraine forbereder krav til Rusland for miljøskader Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ukraine planlægger et erstatningskrav på næsten 44 milliarder dollar til Rusland for skader forbundet med en stigning i klimabelastende udledninger på grund af krigen i Ukraine.Det siger Ukraines viceminister for økonomi, miljø og landbrug, Pavlo Kartasjov, til nyhedsbureauet Reuters.Det sker i forbindelse med klimatopmødet COP30, der foregår i Brasilien.Det planlagte krav svarer til omkring 280 milliarder kroner.- Der er sket store skader på vand, land og skove.- Vi har enorme mængder af yderligere CO2-udledninger og drivhusgasser, siger Pavlo Kartasjov.Med i klimaberegningen er udledninger forårsaget af produktion af cement og stål, som Ukraine har brugt på at føre krig mod Rusland. Dertil kommer brande samt ødelagte træer.Et medlem af den russiske delegation ved COP30 har ikke ønsket at kommentere det ukrainske erstatningskrav.Hollænderen Lennard de Klerk, der er ekspert i udregning af CO2-regnskaber, har hjulpet Ukraine med udregningen.De Klerk vurderer, at krigen har genereret omkring 237 millioner ton ekstra CO2-ækvivalenter.Ifølge hollænderen svarer det til de samlede årlige udledninger fra Irland, Belgien og Østrig.- Vores omhyggelige dokumentation af CO2-udledningerne fra Ruslands invasion af Ukraine vil danne grundlaget for Ukraines erstatningskrav, siger hollænderen til nyhedsbureauet dpa.Ifølge Lennard de Klerk ventes Ukraine at kræve erstatning via en erstatningsproces oprettet af Europarådet.Det er uklart, hvor erstatningspengene skal komme fra, men hollænderen foreslår, at pengene tages fra indefrosne russiske aktiver.Det igangværende klimatopmøde COP30 i Belém i Brasilien afholdes fra 10. til 21. november. COP står for "conference of the parties".Det er 30. gang, at de små 200 lande, der har tilsluttet sig FN’s klimakonvention, mødes./ritzau/Reuters/

Nr. 874 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 23:01:42

Siddende S-borgmester går markant tilbage på Lolland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiet går tilbage med 20,6 procentpoint og bliver næsten halveret i Lolland Kommune.Partiet, der har siddende borgmester Holger Schou Rasmussen som spidskandidat, er dog fortsat det største parti med 21,1 procent af stemmerne.Socialdemokratiet har siddet på borgmesterposten siden 2007, hvor syv kommuner blev lagt sammen. Siden 2014 er det Holger Schou Rasmussen, der har haft borgmesterkæden.Ud af de 25 pladser i byrådet mister Socialdemokratiet også halvdelen af mandaterne og får seks pladser.Venstre modtager også en ordentlig vælgerlussing og får 8,1 procent af stemmerne. Det er 10,7 procentpoint færre end i 2021.Spidskandidat Tine Vinther Clausen (V) var også nedslået på vej ind i forhandlingslokalet.- Det er selvfølgelig skuffende, og vi må tage til efterretning, at vælgerne ikke vil støtte vores politik, siger hun til TV2 Øst.Tilbagegangen betyder, at partiet går fra at være det næststørste til femtestørste parti i kommunen og kun får to mandater.Danmarksdemokraterne er ved sit første kommunal- og regionalvalg braget ind med 16,2 procent af stemmerne og bliver det næststørste parti, mens også lokallisten Din Stemme og Dansk Folkeparti får flere stemmer end Venstre./ritzau/

Nr. 873 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 23:00:22

Socialdemokratiet taber terræn i fynske kommuner Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiet går tilbage i flere fynske kommuner.Det gælder blandt andet Kerteminde, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen er socialdemokrat. Her står partiet til 20,3 procent af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på 11,9 procentpoint.Allerede før resultatet var talt op, sagde Kasper Ejsing Olesen tidligere på aftenen til fynske lokalmedier, at han havde tabt borgmesterposten.Han siger til Fyens Stiftstidende, efter at stemmerne er talt op, at det var hans "klare fornemmelse, at det var den her vej, det gik, og så er det jo sådan, det er".De Konservative har til gengæld fået 30,9 procent af stemmerne og har samlet 15 mandater. Dermed bliver Michael Nielsen fra De Konservative ny borgmester i Kerteminde, skriver Fyens Stiftstidende.- Det er jeg utrolig glad og ydmyg overfor, siger han ifølge mediet.I Assens får Socialdemokratiet 19,1 procent af stemmerne. Det er 8,2 procentpoint mindre end ved valget i 2021.I Faaborg-Midtfyn står partiet til 32,8 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 3,8 procentpoint.Hos Socialdemokraterne i Nyborg går 24,0 procent af stemmerne til partiet, hvilket er en tilbagegang på 3,4 procentpoint. Det er dog ikke meget sammenlignet med Venstre, som i Nyborg får 34,8 procent, hvilket er en tilbagegang på 17,2 procentpoint./ritzau/

Nr. 872 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 22:58:00

Drømmemål og rødt kort slukker Danmarks drøm om direkte VM-billet Tryk Her
Danmarks fodboldlandshold missede tirsdag aften en direkte billet til VM.
Nr. 871 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 22:48:20

Støjbergs parti brager ind i Ringkøbing-Skjern og Mariagerfjord Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmarksdemokraterne er ved sit første kommunal- og regionalvalg braget ind i Ringkøbing-Skjern og Mariagerfjord.Her har Inger Støjbergs parti opnået henholdsvis 21,7 procent og 16,4 procent af stemmerne. Kun Venstre overgår partiet i Ringkøbing-Skjern.På forhånd var Danmarksdemokraterne da også spået et godt valg i de to kommuner.På Støjbergs hjemmebane i Mariagerfjord blev Danmarksdemokraterne ved sidste års valg til EU-Parlamentet det største parti med 22 procent af stemmerne. Og ved folketingsvalget i 2022 blev det til en stemmeandel på 23,3 procent.Også i Ringkøbing-Skjern, hvor Mads Fuglede er partiets spidskandidat, fik partiet gode resultater ved valgene i 2022 og 2024.I den vestjyske kommune skal der findes en ny borgmester, da Hans Østergaard (V) ikke er genopstillet.Fuglede har op til valget givet udtryk for, at han gerne ser sig selv overtage posten.- Vi har ikke 15 mandater endnu, så vi får en lang nat foran os, vi skal forhandle, og det skal vi med ydmyghed.- Det er meget speciel aften at stå her og være en, der stiller op for første gang. Jeg er utrolig rørt over, at så mange har set vores vej, siger Mads Fuglede til flere medier, efter at stemmerne er talt op.Siden kommunesammenlægningen i 2007 har Venstre siddet på borgmesterposten. Og man skal helt tilbage til 1943 i den gamle Ringkøbing Kommune for at finde en borgmester, der ikke kom fra Venstre.I Mariagerfjord Kommune er Socialdemokratiet største parti med 30,8 procent af stemmerne og opnår dermed 10 af byrådets 29 mandater.Også i Mariagerfjord skal der findes en ny borgmester, da Mogens Jespersen (V) stopper efter 12 år på posten./ritzau/

Nr. 870 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 22:40:10

SF går markant tilbage på Langeland efter sag om børneanbringelser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nynne Printz har fået en særdeles svær debut som SF's spidskandidat til borgmesterposten i Langeland Kommune.Partiet har fået blot 10,9 procent af stemmerne, hvilket svarer til en tilbagegang på 20,6 procentpoint fra det seneste kommunalvalg.Borgmester Tonni Hansen (SF) meddelte i den nuværende valgperioden, at han ikke ville genopstille.Han stopper dermed efter to valgperioder.Den nuværende har i høj grad været præget af sager om børneanbringelser, hvor der er begået store fejl i sagsbehandlingen.Det er noget, som borgmesteren har indrømmet og undskyldt for.Efter at sagerne var blevet beskrevet i medierne, blev kommunen kritiseret af Ankestyrelsen for sin håndtering.Kommunen burde gennemgå samtlige igangværende og afsluttede børnesager, lød det fra styrelsen ifølge TV 2 Fyn i 2022.SF er ved tirsdagens valg blevet overhalet af Konservative, der bliver kommunens med længder største parti.Konservative får 33,9 procent af stemmerne, hvilket er en fremgang på 21,4 procentpoint. Det betyder, at partiet sætter sig på 7 af kommunalbestyrelsens 15 pladser.Det er kommunalbestyrelsesmedlem Jørgen Nielsen, der er Konservatives spidskandidat i kommunen./ritzau/

Nr. 869 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 22:32:02

De Radikales eneste borgmester får stor opbakning på Fanø Tryk Her

Tryk for at læse mere

På Fanø har De Radikale og borgmester Frank Jensen fået 42,5 procent af stemmerne.Borgmesterpartiet er gået 13,6 procentpoint frem og mangler et enkelt mandat for at have absolut flertal.De Radikale sidder nu på 5 mandater i byrådet, hvor der er 11 pladser.Fanø er den eneste kommune i landet, hvor De Radikale har borgmesterposten, og det er et erklæret mål fra politisk leder Martin Lidegaard at beholde den post.De Radikale er på Fanø i valgforbund med Enhedslisten, der har fået et enkelt mandat.De to partier har dermed flertal, og de er gået sammen om, at Frank Jensen kan fortsætte som borgmester fire år mere. Det fortæller Frank Jensen til DR.- Det er dejligt. Det er det, vi har arbejdet de stenhårdt for de seneste fire år.Det næststørste parti i Danmarks næstmindste kommune bliver De Konservative med 23,7 procent af stemmerne.Undervejs de seneste fire år som borgmester har Frank Jensen oplevet, at der er blevet indgået budgetaftale uden om De Radikale./ritzau/

Nr. 868 DR Politik Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 22:21:00

Politianmeldt borgmester bliver genvalgt i Tønder Tryk Her
På trods af borgmesterens omstridte svinefarm, bliver Slesvigsk Parti det største i Tønder.
Nr. 867 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 22:16:24

S går markant tilbage i Holstebro efter bykonges farvel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialdemokratiet går markant tilbage i Holstebro, efter at borgmester Hans Christen Østerby ikke genopstiller.Partiet har fået 20,4 procent af stemmerne i kommunen ved tirsdagens valg. Det er en tilbagegang på 17,9 procentpoint siden valget i 2021.Mens Socialdemokratiet er gået tilbage, er både SF, Liberal Alliance og Radikale Venstre gået frem.Venstre bliver trods en tilbagegang på 3,4 procentpoint det største parti i Holstebro med 27,5 procent af stemmerne.Danmarksdemokraterne bliver stemt ind i byrådet for første gang med 6,8 procent af stemmerne.Hans Christen Østerby (S) har været borgmester i Holstebro siden 2010 og har været en stor stemmesluger i kommunen.Hans meddelte afgang har medført et opgør i den socialdemokratiske gruppe, og 5 ud af 11 har undervejs forladt partiet.Klaus Flæng er den nye socialdemokratiske spidskandidat.Forud for valget har både han og spidskandidater fra SF og Radikale Venstre meldt sig klar til at række ud efter borgmesterposten.Det samme har Venstres spidskandidat, Kenneth Tønning, som efter i dag altså står i spidsen for det største parti i kommunen.Dagbladet Holstebro-Struer skriver, at Socialdemokratiet med dagens valg går fra 11 til 5 mandater i byrådet.Spidskandidat Klaus Flæng vil ikke stille op til interview med mediet.- Nej, det er nu, der skal arbejdes, siger han.Anderledes snakkesalig var Kenneth Tønning, da Dagbladet Holstebro-Struer taler med ham på valgaftenen.- Jeg er glad for, at det ser ud til at lykkes. Det var formentligt mit sidste forsøg, siger han til mediet.Dagbladet Holstebro-Struer har udråbt blå blok som vinder af valget. Alligevel mener Tønning, at det er for tidligt at udråbe ham som borgmester.Også i nabokommunen Struer er Venstre blevet det største parti på trods af en lille tilbagegang. Her har partiet fået 35,9 procent af stemmerne.Det næststørste parti i Struer bliver Socialdemokratiet, som har fået 27,9 procent af stemmerne.Danmarksdemokraterne kommer ind i Struer Byråd med 6,9 procent af stemmerne./ritzau/

Nr. 866 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 22:15:12

13 døde efter israelsk angreb på palæstinensisk lejr i Libanon Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mindst 13 personer er døde, og flere andre er sårede, efter et israelsk angreb på en palæstinensisk flygtningelejr nær den libanesiske by Sidon.Det oplyser Libanons sundhedsministerium ifølge AFP.Det tilføjer, at "ambulancer stadig transporterer flere sårede til nærliggende hospitaler".Israels militær melder samtidig ud på det sociale medie X, at angrebet ramte "terrorister, der opererede i en Hamas-træningslejr i Ain al-Hilweh-området i det sydlige Libanon".Ifølge Israels militær blev lejren "brugt af Hamas-terrorister til træning og øvelser med henblik på at planlægge og gennemføre terrorangreb" mod Israel.Den militante bevægelse Hamas har endnu ikke kommenteret angrebet.Ain al-Hilweh er en af de ældste palæstinensiske flygtningelejre. Den blev oprettet efter 1948, da staten Israel blev udråbt, og mange flygtede mod nord til det sydlige Libanon.Lejren huser efter estimater mellem 50.000 og 100.000 flygtninge.Israel har fortsat med at gennemføre angreb mod Libanon på trods af en våbenhvile, der blev aftalt i november sidste år med den libanesiske bevægelse Hizbollah, der er allieret med palæstinensiske Hamas.Hizbollah har også angrebet Israel, efter at våbenhvilen trådte i kraft.Ifølge AFP er Israels angreb i Libanon oftest rettet mod Hizbollah, men de har også tidligere ramt Hamas-operatører i Libanon.Efter indledningen af krigen i Gaza i oktober 2023 begyndte Hizbollah at sende raketter mod Israel i solidaritet med Hamas-bevægelsen i Gaza.Tidligere tirsdag meddelte Libanon, at israelske angreb på biler andre steder i landets sydlige del kostede to personer livet./ritzau/

Nr. 865 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 22:13:43

Aktieluk i USA: Aktier faldt inden regnskabsbrag – Nvidia, Microsoft og Amazon presset Tryk Her
Aktieluk i USA: Aktier faldt inden regnskabsbrag – Nvidia, Microsoft og Amazon pressetDe amerikanske...
Nr. 864 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 22:06:18

Venstre går tilbage i vestjyske højborge og mister absolut flertal Tryk Her

Tryk for at læse mere

Venstre går 15 procentpoint tilbage i Lemvig Kommune og mister sit absolutte flertal.Partiet er dog fortsat det største i den vestjyske kommune med 30,4 procent af stemmerne.Også i Morsø Kommune lidt længere nordpå er partiets absolutte flertal nu fortid. Her har 33,5 procent af vælgerne sat kryds ved Venstre - en tilbagegang på 12,6 procentpoint.Danmarksdemokraterne, som for første gang er opstillet ved et kommunalvalg, har fået et godt valg i Lemvig, hvor partiet bliver næststørst med 22,3 procent.I Morsø Kommune har Danmarksdemokraterne fået 7,3 procent.Venstre har siddet på borgmesterposten i Lemvig Kommune siden kommunalreformen i 2007 - i fire ud af fem valgperioder endda med absolut flertal - og i alle årene har borgmesteren heddet Erik Flyvholm.Men bykongen har besluttet sig for at takke af, og derfor er det i stedet 2. viceborgmester Chris Olesen, der er Venstres spidskandidat i år.Over for ham står Lone Pilgaard Sørensen fra Socialdemokratiet, der op til valget ikke har lagt skjul på, at hun ser en åbning for et magtskifte efter Erik Flyvholms afgang.Hun har særligt håbet på at få flertal sammen med De Radikale og SF, men de tre partier har kun fået 30,6 procent af stemmerne tilsammen.I Morsø har der også været absolut flertal til Venstre i en årrække. Her har borgmester Hans Ejner Bertelsen meldt sig klar til at tage fire år mere med borgmesterkæden, men står det til Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og De Radikale, skal Venstres dominans knækkes.Længere østpå i landet - i Nyborg på Fyn - har Venstre også fået en alvorlig tilbagegang på 17,4 procentpoint.Ved sidste valg opnåede partiet absolut flertal i kommunen, men sådan ville vælgerne det altså ikke i denne omgang./ritzau/

Nr. 863 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 22:05:00

Politianmeldt borgmester og hans parti bliver det største i Tønder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Selv om Tønders borgmester Jørgen Popp Petersens svinefarm har trukket negative overskrifter i løbet af efteråret, har det ikke skræmt vælgerne væk.I Tønder Kommune bliver den siddende borgmesters Slesvigsk Parti det største parti.Slesvigsk Parti får 25,7 procent af stemmerne, hvilket er en fremgang på 12,4 procentpoint siden valget i 2021.Det næststørste parti bliver Tønder Listen med 18,8 procent. Det er en tilbagegang på 10,2 procent.Tønder skrev politisk historie for fire år siden, da landmanden Jørgen Popp Petersen sikrede Slesvigsk Parti, det tyske mindretals parti i Sønderjylland, den første borgmesterpost siden 1946.Men borgmesterstolen har vaklet under Popp, efter at det i september i år kom frem, at han i perioden 2019 til 2024 var blevet politianmeldt otte gange efter besøg fra Fødevarestyrelsen på hans svinegård ved Løgumkloster.Popp Petersen har efterfølgende solgt sin svinebesætning.I september afviste Jørgen Popp Petersen at gå af som borgmester efter at have fremlagt sagen for byrådet i Tønder Kommune.- Jeg er ikke typen, der render af pladsen, og jeg bliver som borgmester, sagde han.Resultaterne fra tirsdagens valg viser også fremgang til Dansk Folkeparti. De får 9,4 procent af stemmerne, hvilket er 6,6 procentpoint mere end ved forrige valg.Venstre ligger på 17,4 procent, hvilket kun er 0,3 procentpoint mere end sidst.Ifølge JydskeVestkysten er det trods tirsdagens resultat ikke givet, at Jørgen Popp Petersen bliver siddende som borgmester.Ved valget for fire år siden stod Tønder Listen med den vragede Venstre-borgmester Henrik Frandsen i spidsen som valgets store vinder. Men det rakte ikke til borgmesterposten, som Jørgen Popp Petersen i stedet løb med./ritzau/

Nr. 862 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 21:59:00

Første drama-kommune talt op Tryk Her
Nr. 861 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 21:44:41

Køges S-borgmester håber på opblødning af fastlåst blå alliance Tryk Her

Tryk for at læse mere

I bestræbelserne på at beholde borgmesterposten i Køge Kommune rækker Marie Stærke (S) ud til de blå partier.Det skriver TV 2 Kosmopol.Op til kommunal- og regionalvalget har De Konservative, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Moderaterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Danmarksdemokraterne samt lokallisterne Corona Camping Listen og Borgernes Lokalliste Køge indgået et stort valgforbund.Men borgmesteren, der også er næstformand i Socialdemokratiet, opfordrer partierne i det blå valgforbund til at bryde med det ellers yderst sammensatte valgforbund og lave et samarbejde hen over midten.- Jeg håber ikke, at de er så fastlåste, som de gerne vil vise på kamera, siger Marie Stærke til TV 2 Kosmopol, før stemmerne er talt op.Socialdemokratiet havde haft magten i over 90 år, indtil den konservative politiker Flemming Christensen i 2013 overtog borgmesterposten fra netop Marie Stærke.Siden genvandt Stærke magten, men hun risikerer at miste den ved tirsdagens valg. Det har ikke kun været sjovt at føre valgkamp denne gang, erkender hun.- Det har også været en hård valgkamp. Vi har ikke prøvet at have to valgforbund, så det har været en enten-eller-situation, siger hun til TV 2.Før alle valgsedlerne er pløjet igennem, og mandaterne er fordelt, vides det endnu ikke, om Stærke ender med at se en af sine politiske rivaler ende på kommunens mest magtfulde post.- Det vil jo gøre ondt. Jeg synes jo, det er bedst for Køge, at jeg er borgmester. Men jeg er sikker på, at Køge nok skal være i gode hænder, siger hun.Venstres Ken Kristensen og De Konservatives Thomas Kampmann ventes at være de største udfordrere til borgmesterposten./ritzau/

Nr. 860 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 21:33:49

Repræsentanternes Hus siger ja til at frigive Epstein-filer Tryk Her
Repræsentanternes Hus siger ja til at frigive Epstein-filerEt flertal i Kongressens ene kammer, Repr...
Nr. 859 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 21:29:00

11 personer dræbt af israelsk angreb i Libanon Tryk Her
Nr. 858 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 21:20:08

Dragsted vil være skuffet hvis overborgmesterpost glipper Tryk Her

Tryk for at læse mere

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, siger før partiets valgfest i København tirsdag aften, at han vil være skuffet, hvis ikke Line Barfod (EL) bliver overborgmester i København efter kommunalvalget.- Ja. Det tror jeg, at alle, der har sat næsen op efter noget, ville sige. Jeg synes, hun er den bedste, siger han.- Hun har erfaringen, og hun har pondus. Jeg håber, at det lykkes, siger han.Enhedslisten står ifølge flere politiske meningsmålinger til igen at blive det største parti i Københavns Borgerrepræsentation, ligesom partiet blev det ved kommunalvalget for fire år siden.Pelle Dragsted sagde tidligere tirsdag, da han stemte, at Enhedslisten er klar til at gøre SF's Sisse Marie Welling til overborgmester i København, hvis SF får flest stemmer i hovedstaden ved kommunalvalget.- Selvfølgelig. Vi har den tilgang, som vi altid har haft, at vi peger på det største parti i den røde blok. Det gjorde vi, dengang socialdemokraterne var det største parti, og det gør vi også, hvis SF bliver det, sagde han.Han tilføjede, med en stikpille i retning af overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som er tidligere medlem af Enhedslisten:- Og hvis vi selv bliver det, var det egentlig vores forventning, at socialdemokraterne ville gøre det samme over for os. Det har de så sagt meget klart, at de ikke vil. Det kan man så spørge sig selv om hvorfor.- Det, synes jeg, er lidt umodent og også et svigt af de københavnske vælgere.Line Barfod bliver på vej ind til valgfesten spurgt om, hvorvidt hun regner med, at SF vil pege på hende som overborgmester, hvis Enhedslisten bliver det største parti i København.- SF og vi forhandler sammen. Det har vi gjort hidtil, og det kommer vi også til at gøre i aften./ritzau/

Nr. 857 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 21:20:00

På Arbejdermuseet fejrer Socialdemokratiet, at partiet har ”sejret sig selv ihjel” Tryk Her

Tryk for at læse mere

De klapper aldrig uden at klappe i takt.
Klokken er 19.38, og aftenens hovedperson – ikke bare i Arbejdermuseets store, gyldent skinnende festlokale, ikke bare i denne kommune, men nok også i hele det større landspolitiske drama – er begyndt at tale.
Hun, Pernille Rosenkrantz-Theil, socialdemokraten, der har intet mindre end et århundredes politisk magt over hovedstaden på spil, indleder med at tale om at tage ansvar. Om at det er sådan, socialdemokrater altid har gjort.
Og de klapper igen, taktfast.
"Nu skal I passe på, ellers kan jeg godt gå hen og blive rørt. Tusind tak," siger hun, og så – kort efter og i et noget mindre bevæget toneleje – fortsætter hun:
"Vi kæmper, til blodet det sprøjter."
Det er blevet betegnet som lidt af en skæbnenat for Socialdemokratiet her i hovedstaden. Men også en nat, der har været længe undervejs.
København er kun blevet rigere og mere attraktiv at bo i for den øvre middelklasse under partiets herredømme, og belønningen, hvis man kan tale om en sådan, er, at Socialdemokratiets traditionelle arbejdervælgere groft sagt ikke bor og stemmer her længere.
Få dage før valgdagen talte Pernille Rosenkrantz-Theil om, at der var sket en "beboerudskiftning", og til Weekendavisen lød det bittersødt:
"Vi sejrede os selv ihjel."
Hvordan fejrer man sådan en sejr?
100 års magtDet gør man sådan her:
I en festsal, hvor ordene "frihed, lighed, broderskab" står malet på bagvæggen.
Under 10 røde, hængende faner, hvor frivillige og medlemmer af ungdomspartiet står med valgplakater med Pernille Rosenkrantz-Theils navn i store bogstaver lidt skødesløst under armen.
Med pumpende basmusik fra en dj-pult i et hjørne.
Og med luksuriøse hotdogs, der bliver serveret fra et lille vindue ud til et køkken.
Pernille Rosenkrantz-Theil, med sit lyse hår strøget tilbage, fortæller om byens forvandling.
Fra fattigdom til fremgang, arbejdsløshed til arbejdspladser, om metroer og renere badevand i havnen. Indimellem hvisker en ung socialdemokrat i en rød nederdel for sig selv: "Præcis."
Og så siger Pernille Rosenkrantz-Theil:
"Vores by er støbt i vores bevægelses former."
Men hvorfor er det så, at byens borgere tilsyneladende ikke belønner det?
Pernille Rosenkrantz-Theil, der har intet mindre end et århundredes politisk magt over hovedstaden på spil, indleder med at tale om at tage ansvar. Om at det er sådan, socialdemokrater altid har gjort. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Det er blevet sagt, at et tab af København vil gøre ondt på den socialdemokratiske selvforståelse. Nok fordi Socialdemokratiet gennem 100 år har haft magten i byen, og siden oprettelsen af stillingen som overborgmester i 1938 har man dermed lagt parti til samtlige af dem, der har haft posten.
Man kunne nævne Jens Kramer Mikkelsen, der var borgmester fra 1989 til 2004. I en tid, hvor byen forandrede sig, blev mærkbart rigere og efterhånden skiftede karakter til den by, der i efterhånden talløse rangeringer i internationale tidsskrifter er blevet kåret som en af verdens bedste at bo i.
Eller Ritt Bjerregaard, der sad på posten fra 2006 til 2010. Flere billigere boliger ville hun have bygget, så den efterstræbte hovedstad ikke kun skulle blive et hjem for de rigeste.
Og netop det har egentlig været noget, som partiet er gået til valg på lige siden.
"Vi har brug for flere billige boliger i København. For man skal kunne flytte hjemmefra og stifte familie i København," kunne man læse på Pernille Rosenkrantz-Theils Facebook-side et par uger før valgdagen, ligesom man har kunnet læse, at socialdemokraten "drømmer" om gratis vuggestue og børnehave.
Ingen af delene har i de seneste uger ændret på de meningsmålinger, der igen og igen har antydet, at byens borgere ønsker et brud med historien.
Spørgsmålet er imidlertid, om det stadig fortsat giver mening at tale om Socialdemokratiet som et folkeparti, hvis de mister magten i København.
Stadig et folkeparti?Emilla Møller står midt i salen i et rosa jakkesæt og langt brunt hår. Hun er 27 år og har brugt den seneste måned på at uddele flyers og forsøge at overbevise københavnerne om at stemme på hende. Folk på gaden har været virkelig søde, mener hun.
Sådan har det ikke været på internettet.
"Der var en artikel i Politiken, hvor der stod, at jeg er den kvinde, der har fået mest had. Af alle kandidater i hele Danmark. Da de skrev den, var jeg rykket ned på tredjepladsen, men jeg havde ligget nummer et i lang tid. Det er sådan noget som at blive kaldt 'klamme kælling' eller 'smatso'. Det er jo ærgerligt, at det er ting, man skal finde sig i," siger hun.
Adspurgt, om Emilla Møller mener, at Socialdemokratiet stadig kan kaldes for et folkeparti uden København, lyder svaret sådan her:
"Ja, det er man da. At være et folkeparti handler om den politik, man fører. Og hvem man fører politik for."
Det handler vel også om, hvorvidt man reelt appellerer til et bredt udsnit af befolkningen?
"Ja, måske, men der er jo mange ting, der spiller ind på, om man bliver det største parti eller det, der får overborgmesterposten. I bund og grund bør det handle om ens politik. I en valgkamp bliver der sagt mange ting, og der bliver lovet mange ting, også fra andre partier, som lyder rigtig godt, men som ikke er realistisk politisk set eller vil gavne de fleste," siger hun.
Pernille Rosenkrantz-Theil er ikke ene om at række ud efter posten som overborgmester. Til valgfester andre steder ude i den novembermørke by finder man Enhedslistens Line Barfod, der står klar, hvis stemmerne falder ud til hendes fordel, og det samme gør Sisse Marie Welling fra SF.
Begge har mærket til den socialdemokratiske kampagnemaskine, hvor et politisk udspil er kaldt for "bluffnummer", mens stikpillerne den anden vej har lydt, at Pernille Rosenkrantz-Theil var "desperat".
Ud fra en betragtning om, at hverken lande eller byer skal ledes fra fløjene, har socialdemokraten også på forhånd afvist at bakke op om, at Enhedslisten eller SF skulle få overborgmesterposten. Så hellere stå uden for indflydelse.
"Socialdemokratiet kommer ikke til at bidrage til, at København bliver forvandlet til et eksperiment for den yderste venstrefløj," lød det også fra Pernille Rosenkrantz-Theil i talen.
Men først efter natten og dens magtspil vil det stå klart, om Socialdemokratiet vil miste sin hundredårsfæstning.

Nr. 856 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 21:19:20

Trumps opbakning falder til laveste niveau i hans nye periode Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident Donald Trumps opbakning er faldet til 38 procent. Det er det laveste niveau, siden han i januar blev præsident for anden gang.Det viser en meningsmåling fra nyhedsbureauet Reuters og analyseinstituttet Ipsos.Mange amerikanere er utilfredse med Trumps håndtering af leveomkostningerne og efterforskningen af den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein, viser målingen.Undersøgelsen er foretaget over fire dage og sluttede mandag.Præsidentens popularitet er faldet med to procentpoint siden en lignende måling i starten af november.Trump begyndte sin anden periode i embedet med 47 procents opbakning blandt amerikanerne.Siden da er opbakningen således faldet ni procentpoint.I sin første periode som præsident var Trump på et tidspunkt nede på 33 procent i opbakning.Den tidligere præsident Joe Biden nåede som det laveste ned på 35 procent.Et af de områder, hvor amerikanerne udtrykker størst bekymring, er leveomkostningerne.Kun 26 procent mener, at Trump gør et godt stykke arbejde med at håndtere dem. 65 procent af de adspurgte, herunder hver tredje republikaner, siger, at de er utilfredse med hans indsats på området.Utilfredsheden er endnu større, når det gælder Trumps håndtering af Epstein-sagen.Kun 20 procent af de adspurgte, herunder 44 procent af republikanere, godkender Trumps håndtering af sagen. Samtidig mener 70 procent, at regeringen skjuler oplysninger om Epsteins klienter.Epstein-skandalen har længe været en politisk belastning for Trump. Han har tidligere selv pustet til konspirationsteorier om sagen blandt sine støtter.Men mange af hans vælgere mener, at både præsidenten og hans administration har forsøgt at dække over Epsteins forbindelser til magtfulde personer - herunder muligt også til Trump selv.For få dage siden skiftede Trump kurs og opfordrede til, at alle dokumenter i sagen offentliggøres.Tirsdag stemte et massivt flertal i Repræsentanternes Hus for at frigive yderligere dokumenter i Epstein-sagen./ritzau/

Nr. 855 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 21:19:00

Første kommune optalt og borgmester klar Tryk Her
Nr. 854 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 21:13:18

Læsø er første kommune med valgresultat - K får absolut flertal Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den første kommune har nu fået talt alle stemmerne op.I Læsø Kommune er De Konservative gået markant frem og bliver kommunens største parti med 45,6 procent af stemmerne.Partiet er gået 21,7 procentpoint frem og står til at få fem ud af ni mandater i kommunalbestyrelsen.Dermed har De Konservative absolut flertal, og borgmesterposten kommer således til at gå til det borgerlige parti.Spidskandidat Niels Odgaard kan dog ikke sige med sikkerhed, at det bliver ham.- Jeg er spidskandidat, men lad os nu se de personlige stemmer, siger Niels Odgaard til TV 2.Venstre, der har borgmesterposten i dag, går tilbage med 10,1 procentpoint.Borgmester Tobias Birch Johansen fra Venstre genopstillede ikke ved valget.Læsø Kommune er Danmarks mindste kommune med knap 1800 indbyggere, og derfor tog det heller ikke meget mere end en time at tælle stemmerne op.Stemmeprocenten på øen var på 85,7.Også på Samsø er der fremgang til De Konservative, der bliver øens største parti med 36,3 procent af stemmerne. Partiet er gået 13,1 procentpoint frem.Det giver fire mandater og sammen med Venstres to mandater er der et borgerligt flertal i Samsø Kommune.Øens nuværende borgmester, Marcel Meijer (S), genopstillede ikke ved valget, hvor Socialdemokratiet er gået tilbage fra fire til tre mandater./ritzau/

Nr. 853 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 21:08:00

Spanien støtter Ukraine med seks milliarder kroner Tryk Her
Nr. 852 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 21:00:00

“Tiden løber, hr. Merz” Tryk Her
“Tiden løber, hr. Merz”Forestil dig en flok embedsmænd, der har passet på statens pengekasse, som va...
Nr. 851 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:53:38

Den officielle valghjemmeside er ramt af udfald på valgaften Tryk Her

Tryk for at læse mere

Valg.dk, som er den offentlige indgang for valg i Danmark, har været ramt af udfald tirsdag aften, efter at valgstederne lukkede klokken 20.00.Det oplyser kommunernes it-fællesskab Kombit, der er ansvarlig for valg.dk.- Vi har identificeret et problem. Vi er i gang med at løse det, oplyser Kombits pressechef, Lars Skov Granerud.Det fremgår ikke, hvad problemet præcist består i.På valg.dk kan man finde valgresultater for igangværende og tidligere valg.It-udfordringerne betyder, at hjemmesiden i perioder enten har været langsom eller ikke har været mulig at tilgå.Ved tirsdagens kommunal- og regionalvalg har et helt nyt valgsystem premiere.Efter 40 år er det slut med det hidtidige valgsystem, KMD-Valg. Bag den nye løsning, som blot hedder Valg, og som har debut tirsdag, står Kombit og it-virksomheden Netcompany.Det nye system skal også bruges til folketingsvalg, europaparlamentsvalg og ved folkeafstemninger.På vegne af kommunerne overtog Kombit 1. oktober ansvaret for at afvikle valget.Hvis systemet skulle blive udsat for et hackerangreb ét sted, vil det ikke sprede sig til andre steder, har Berlingske skrevet. Det skyldes, at systemet er opdelt i sektioner, som ikke er koblet sammen.Det er også sikret, at alle data opbevares i Danmark, har avisen beskrevet./ritzau/

Nr. 850 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:50:00

Repræsentanternes Hus vil frigive flere Epstein-dokumenter Tryk Her

Tryk for at læse mere

Repræsentanternes Hus i USA har tirsdag med et massivt flertal på 427 stemmer for og én imod vedtaget at bede USA's justitsministerium om at frigive flere dokumenter relateret til sagen om den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.Det skriver Reuters.Der skulle et såkaldt superflertal på to tredjedele af de 435 medlemmer i Repræsentanternes Hus til for at få vedtaget opfordringen til Justitsministeriet om at frigive alle dokumenter, der ikke er stemplet som hemmelige.Det var på forhånd ventet, at lovforslaget ville opnå det nødvendige antal stemmer i Repræsentanternes Hus.Nu sendes det videre til afstemning i den anden del af Kongressen, Senatet.Flertalslederen i Senatet, republikaneren John Thune, har ikke på forhånd villet udtale sig om, hvilken vej afstemningen kan tænkes at gå her.Præsident Donald Trump foretog for to dage siden en kovending i sagen og opfordrede selv til, at alle dokumenter i sagen offentliggøres.Få dage inden det havde et tilsynsudvalg i Repræsentanternes Hus frigivet 20.000 dokumentsider med mails, der antydede, at Trump kendte til Epsteins seksuelle misbrug.Tidligere tirsdag var omkring 20 kvinder, som siger, at de var udsat for overgreb fra Epsteins side, samlet uden for Kongressen.Sammen med en gruppe både demokratiske og republikanske politikere opfordrer kvinderne til, at alt materiale vedrørende Epstein offentliggøres.Kvinderne holdt billeder frem af sig selv i den alder, hvor de angiveligt mødte den nu afdøde rigmand første gang.Epstein-skandalen har været en stor sten i skoen for Trump i månedsvis, delvist fordi han selv har pustet til konspirationsteorier om Epstein over for sine støtter.Mange Trump-vælgere mener, at præsidenten og hans administration har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer - herunder til Trump selv.Selv om præsidenten har ændret mening til det lovforslag, der nu er vedtaget med 427 stemmer i Repræsentanternes Hus, er han fortsat vred over den opmærksomhed, sagen får.Tirsdag kaldte Trump en journalist, der spurgte ind til sagen i Det Hvide Hus, for "et frygteligt menneske".Han sagde også, at den tv-kanal, journalisten arbejder for, burde have sin sendetilladelse inddraget./ritzau/

Nr. 849 DR Politik Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:47:00

Lange køer ved valgsteder: 'Flere gik, fordi de var utilfredse' Tryk Her
Valgstederne holder åbne, så længe der stadig er kø.
Nr. 848 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:46:38

Trump kender allerede sit “valg” til kommende centralbankformand Tryk Her
Trump kender allerede sit “valg” til kommende centralbankformandPræsident Donald Trump tror, at han...
Nr. 847 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:45:00

Flertal i Repræsentanternes Hus stemmer for frigivelse af Epstein-dokumenter Tryk Her
Nr. 846 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:42:41

Domstol spænder ben for republikansk valgdistrikt-finte i Texas Tryk Her
Domstol spænder ben for republikansk valgdistrikt-finte i TexasEn føderal domstol i USA blokerer for...
Nr. 845 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:27:34

Høje-Taastrups borgmester venter sygdomsperiode efter valget Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvis Michael Ziegler (K) bliver genvalgt som borgmester i Høje-Taastrup, forventer han, at han kommer til at have en periode efter valget med behandling for leukæmi.Det siger han til TV 2 Kosmopol.Ziegler blev i september 2022 sygemeldt med leukæmi. I 2023 vendte han tilbage til rådhuset efter at have fået en stamcelletransplantation.I sommer meddelte han dog, at sygdommen var vendt tilbage.- Der går nok lige et par måneder med behandling. Jeg skal igennem en stamcelletransplantation. Det er lidt tungt, siger han til regionalmediet.Sidst han fik en stamcelletransplantation, var han sygemeldt i tre måneder, og han forventer, at det samme vil være tilfældet denne gang.Trods kræftsygdommen forsøger han at blive genvalgt som borgmester i Høje-Taastrup Kommune.Han sagde dog i august, at han ville føre en mere tilbagetrukket valgkamp.I starten af oktober oplyste han, at han havde fået behandling, og at han var i bedring.- Jeg havde i går en god samtale med min læge, hvor hun gav mig resultatet af den knoglemarvsbiopsi, der er taget efter første omgang kemoterapi. Knoglemarvsbiopsien er en helt afgørende prøve, der viser, hvor godt kemoen har virket, skrev han i oktober på Facebook.Michael Ziegler har været borgmester i kommunen siden 2006.Hans parti, De Konservative, har med 11 ud af 21 mandater absolut flertal i kommunen. Ved valget i 2021 fik han 6582 personlige stemmer.Han var den kandidat i kommunen, der fik langt flest personlige stemmer.Michael Ziegler er medlem af bestyrelsen i Kommunernes Landsforening.I en periode var han også fungerende formand for De Konservative, efter at partiets formand Søren Pape Poulsen døde i marts 2024./ritzau/

Nr. 844 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:25:56

Trump kalder Epstein syg og pervers forud for afgørende afstemning Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, beskriver den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein som "syg" og "pervers" på dagen, hvor der skal stemmes om frigivelsen af Epstein-dokumenter.Det skriver Reuters.- Hvad angår Epstein-filerne ... har jeg intet at gøre med Jeffrey Epstein, fortalte Trump journalister i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus i Washington D.C. tirsdag.- Jeg smed ham ud af min klub for mange år tilbage, fordi jeg syntes, at han var syg og pervers, tilføjer præsidenten.Medlemmer af Repræsentanternes Hus i USA har tirsdag taget hul på afstemningen om et lovforslag, der kræver dokumenter relateret til sagen om Jeffrey Epstein offentliggjort.Et "ja" til offentliggørelsen ses som næsten garanteret, efter at Donald Trump natten til tirsdag dansk tid opfordrede republikanske medlemmer af Huset til at stemme for forslaget.Præsidenten har ellers været imod offentliggørelsen af alle dokumenterne.Tirsdagens afstemning blev en realitet, efter at en underskriftindsamling i Repræsentanternes Hus i sidste uge nåede 218 underskrifter og dermed gav en overvægt af politikere, som ønskede en afstemning.Et tilsynsudvalg i Repræsentanternes Hus er i gang med at efterforske finansmanden Epsteins forbrydelser og frigav i sidste uge 20.000 sider med dokumenter og mails, hvor Trump er nævnt.Epstein blev i 2019 fundet død i et fængsel, mens han afventede en omfattende retssag om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.I 2008 tilstod han at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.Trump og Epstein var venner i 1990'erne og 2000'erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.Trump har sagt, at hans venskab med Epstein sluttede i 2000'erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.Men flere mails tyder på, at han har haft et større kendskab til Epsteins formodede overgreb, end Trump har erkendt, lyder kritikken.De to kendte hinanden for år tilbage, og på billeder kan man se dem sammen til forskellige fester./ritzau/

Nr. 843 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:22:18

Der er lange køer ved flere valgsteder omkring lukketid Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere medier melder om lange køer ved stemmestederne omkring klokken 20, hvor valgstederne begynder at lukke.TV 2 Østjylland skriver, at flere vælgere har givet op og forladt køen ved Folkestedet på Carl Blochs Gade i Aarhus.En reporter fra TV 2 vurderer, at køen ved stemmestedet er 500 meter lang.Den lange kø betyder, at der vil blive åbnet et ekstra stemmerum.Det siger Lene Hartig Danielsen, som er chef for Borgerservice i Aarhus Kommune, til TV 2 Østjylland.- Vi har aldrig oplevet det her før, siger hun.Hun understreger samtidig, at alle vælgere, som står i kø, får lov til at stemme.Den lange ventetid får de valgansvarlige ved Carl Blochs Gade til at tage alternative midler i brug. Ifølge TV 2 er der blevet åbnet fem nye stemmerum - to bade, et toilet, et køkken og et depot.Klokken 20 begynder landets 1314 valgsteder at lukke, og stemmerne begynder at blive talt op. Alle steder med kø er det dog fortsat muligt at stemme.Og det er ikke kun i Aarhus, at vælgerne står i kø for at afgive deres stemme. Også i hovedstaden er der meldinger om lange køer flere steder.Ifølge Ekstra Bladet har vælgere stået i kø i over en time ved Frederiksgård Skole på Nørrebro, og der er fortsat over 500 meter kø, lyder det.Anita Okkels, som er chef for valgsekretariatet i Københavns Kommune, siger til TV 2, at der er udfordringer med kø flere steder i København.- Nogle steder er der kø, andre steder er der ikke. Vi er meget opmærksomme på de steder, hvor der er kø. Vores valgtilforordnede, valgsekretærer og valgstyrelser gør alt, hvad de kan, for at få afviklet køerne, siger hun til mediet.I Vallensbæk meldte TV 2 Kosmopol tidligere på aftenen om kø ved Egholmsskolen.Her lød det fra valgstyreformand Martin Nelson (S), at han ikke har oplevet så lang en kø i de 16 år, han har været der./ritzau/

Nr. 842 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:15:00

FN skal ikke skrottes – men heller ikke stoles på Tryk Her
Lotte Rørtoft-Madsen har i en artikel i Arbejderen den 24. oktober 2025 slået til lyd for, at FN skal bevares (og reformeres), da alternativet er jungleloven mellem nationer. Dette er et bidrag til debatten ud fra en forståelse af FN som underlagt det til enhver tid herskende styrkeforhold mellem de ledende imperialistiske stater. Krig og …

Nr. 841 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:15:00

Amerikansk domstol blokerer for, at Texas kan bruge ændret kort over valgdistrikter ved midtvejsvalget Tryk Her
Nr. 840 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:10:00

Det er store valgdag – men hvad er der ellers sket i dag? Få overblikket her Tryk Her
Nr. 839 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:05:24

Valgsteder begynder at lukke og optælling går i gang Tryk Her

Tryk for at læse mere

Klokken har rundet 20, og de 1314 valgsteder begynder dermed at lukke.Det er dog fortsat muligt at stemme, hvis der er kø på ens valgsted. For det fremgår af kommunalvalgloven, at afstemningen "fortsætter til klokken 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme".- Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil.Der er blandt andet meldinger om lange køer ved valgsteder i Aarhus og København.Stemmeoptællingen begynder nu at gå i gang i de 98 kommuner og 4 regioner.Der er stor forskel på, hvor lang tid det tager at tælle stemmer op i de forskellige kommuner.Derfor vil resultaterne fra de 98 kommuner blive offentliggjort løbende gennem aftenen og natten til onsdag.Ved seneste kommunal- og regionalvalg i 2021 var det Ærø Kommune, der som den første kommune kunne præsentere et valgresultat. Det skete omkring klokken 21.30.Modsat var Københavns Kommune først færdig med at tælle stemmer kort før klokken 03.00, mens også regionerne plejer at blive færdige i de sene nattetimer.Når stemmerne er talt op, går et nyt spil i gang blandt lokalpolitikerne.For så skal der findes et flertal og i sidste ende peges på en borgmester.I mange kommuner bliver der allerede på valgnatten indgået en aftale mellem partier om en konstituering.Men det sker også, at aftaler bliver brudt, fordi partier skifter mening - derfor omtales valgnatten efter kommunalvalget også af nogle som "de lange knives nat".Partierne behøver dog ikke at finde den nye borgmester på valgnatten.For det er først på et konstituerende møde, som skal afholdes i perioden 1. december til 15. december, at en konstitueringsaftale bliver bindende og en ny borgmester kan føle sig helt sikker.Derfor kan der være en lang ventetid for en kommende borgmester.Det har Samsø Kommunes borgmester, Marcel Meijer (S), oplevet flere gange.- Så går man på gaden og smiler, og alle folk siger "tillykke, tillykke". Men inderst inde er man usikker. Jeg var først klar til at fejre det den dag, det konstituerende møde var slut, siger Marcel Meijer, der ikke genopstiller.Ved kommunalvalget i 2021 var stemmeprocenten på 67,21. Der var omkring 4,67 millioner stemmeberettigede.Det tal er steget til omkring 4,79 millioner stemmeberettigede til valgene tirsdag.En stikprøve, som Ritzau har foretaget klokken 19 blandt 11 kommuner, der tilsammen har 524.000 stemmeberettigede, viser en foreløbig vægtet stemmeprocent på 64,8.Det er ét procentpoint mere end en tilsvarende måling på valgdagen i 2021, der viste 63,8 procent./ritzau/

Nr. 838 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:05:00

Ding, ding, ding! Nu lukker valgstederne Tryk Her
Nr. 837 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:03:26

Onsdag fremlægger Nvidia regnskab: Kendt investor sælger alt Tryk Her
Onsdag fremlægger Nvidia regnskab: Kendt investor sælger altNår verdens mest værdifulde selskab, Nvi...
Nr. 836 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:03:26

Om lidt fremlægger Nvidia regnskab: Kendt investor sælger alt Tryk Her
Om lidt fremlægger Nvidia regnskab: Kendt investor sælger altNår verdens mest værdifulde selskab, Nv...
Nr. 835 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:03:26

Lige før regnskab: Endnu en prominent investor sælger alle Nvidia-aktier Tryk Her
Lige før regnskab: Endnu en prominent investor sælger alle Nvidia-aktierNår verdens mest værdifulde...
Nr. 834 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:03:00

Umage par i form af EL og DD vil vælte S-borgmester i Middelfart Tryk Her

Tryk for at læse mere

I Middelfart er en umage alliance gået sammen om at bakke op om en Venstre-borgmester i kommunen.Det drejer sig om de to fløjpartier Enhedslisten og Danmarksdemokraterne , som er klar til at pege på Venstres Anders Møllegård som borgmester.Det fortæller de to partier til TV 2 Fyn.- Hvis Enhedslisten begynder at kigge på en blå borgmester, så er det, fordi der er noget galt med den nuværende, siger Lasse Schmücker fra Enhedslisten.Middelfarts nuværende borgmester er socialdemokratiske Johannes Lundsfryd Jensen, som står i spidsen for sit parti for tredje valg i træk.Middelfart har haft socialdemokrater for bordenden, siden man i 1919 gik fra kongeudnævnte til valgte borgmestre.Lasse Schmücker siger til det fynske lokalmedie, at Alternativet og de tre lokallister, som de er i valgforbund med, også vil pege på Anders Møllegård.De tre lokallister er Omsorgsgruppen, Tværpolitisk Anstændighed og Solidarisk Ansvar.Også Liberal Alliance har sluttet sig til alliancen og afviser at støtte Johannes Lundsfryd, skriver TV 2 Fyn.Ved det seneste kommunalvalg i 2021 fik Socialdemokratiet 40,4 procent af stemmerne, hvilket var en tilbagegang på 8,1 procentpoint.Venstre fik 24,9 procent. Det var en fremgang på 2,4 procentpoint./ritzau/

Nr. 833 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 20:00:00

Fortæl historien om fiskesamfundene, før det er for sent Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den store fortælling om Danmark er, at det er et landbrugsland. "Krads i overfladen på enhver dansker, og du finder en bonde i eksil", har historikeren Uffe Østergaard formuleret det – med en hel del ret.
Når Niels Krause-Kjærs roman "Ude for uden" har fået så stor gennemslagskraft, skyldes det sikkert – ud over at det er en fremragende roman – at mange danskere kan spejle sig i den historie om landet, han fortæller: Det er fortællingen om en landbrugsnation, der langsomt, men sikkert blev afviklet i generationerne fra 1950'erne og frem.
Landbruget har fået lyset i historien, men der er også en anden danmarkshistorie, historien om Danmark som en nation med en lang kystlinje og kystnærhed for mange, en nation af fiskere.
Det er brikker til den historie, der fortælles i podcasten "Da fiskene forsvandt". Det er en meget lokal historie om livet i kanten af Mols, men samtidig også en del af den store historie. Når det i nyhederne hedder, at fisken er forsvundet fra "de indre danske farvande", er det også områderne omkring Mols og Helgenæs på Djursland, det handler om.
Pointen er, at der forsvandt mere end fisk. Der forsvandt samfund, liv, værft, ishus med is til fisken, huse til garn og så videre.
Den gennemgående stemme er forfatter og molbo Rasmus Theisen. Han er den første i sin familie, der ikke lever af fiskeriet, og han har en kærlighed til hav, fiskeri og kystnærhed, som går igen hos de mennesker, der optræder i podcasten. Det er mennesker, der husker, at det var anderledes. Blikket er vendt bagud. Nu er der dødt under havets overflade, "et ørkengjort hav", som et afsnit hedder.
Først omkring 1970 begyndte man at observere fiskebestande, men historien om fiskeriet kan fortælles længere tilbage med historiske og arkæologiske kilder. Udgravninger af køkkenmøddinger fra stenalderen fortæller om den lange historie med fisk som kost.
Ældre mænd fortæller om åle- og torskefangst af et omfang, der er helt uset i dag. Der er en ældre fisker, der fortæller om, hvordan han fiskede med sin far, da han var dreng, og som konstaterer rørt, at hans egne børn aldrig vil kunne fange fisk på samme måde. De er væk. Skolebørn fisker efter noget, der ikke er.
Det er en podcast, hvor man mærker kærligheden til de lokale steder, det nære liv. På lydsiden klukker og pibler det, og en kvinde synger noget så eksotisk som undervandssang.
Det er en trist historie om et liv, der var engang. Men vigtigt at få fortalt historien, mens nogen husker den. Håbet er spinkelt, en fjæsing, som det lyder i det sidste af de fire afsnit, hvor der overraskende dukker en sæl op.
Det er til gengæld tydeligt, at en genopretning ikke sker over nat. Det er en lang proces, og det lokale er her fuldstændig afhængigt af processer andre steder i verden.
Birgitte Stoklund Larsen er rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Nr. 832 DR Politik Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:59:00

Se valgresultaterne her Tryk Her
Nr. 831 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:59:00

Ny direkte flyrute mellem København og Halifax i Canada Tryk Her
Nr. 830 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:56:00

De nyvalgte lokalpolitikere har mange lektier for. Her er tre af de vigtigste Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kommunal- og regionsrådsvalget er forbi, og de nyvalgte politikere får nok at se til, når først dramaet om fordeling af borgmester- og udvalgsposter er overstået. Kristeligt Dagblad har bedt eksperter pege på de tre vigtigste velfærdsområder, politikerne skal forholde sig til.
God ældrepleje er den vigtigste opgaveDe ældre er et af de emner, der altid topper, når danskerne i målinger skal udpege det vigtigste kommunalpolitiske tema. Og vælgernes vurdering deles af Roger Buch, der er forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Han påpeger, at Danmark er midt i en demografisk omkalfatring. For 15 år siden var der 700.000 ældre over 65 år. I øjeblikket er der 1,1 million ældre over 67 år, og i 2040 forventes antallet at stige til 1,4 millioner, hvoraf 500.000 vil være over 80 år. Tallene gør spørgsmålet om god ældrepleje til en af kommunernes hovedopgaver.
Roger Buch understreger, at udfordringerne varierer fra kommune til kommune. Ud over ældre og børn er grøn omstilling og natur vigtige sidetemaer. Kloakker og kystsikring er emner, der kommer til at fylde på mange rådhuse.
"Men det er en monumental udvikling, at antallet af ældre fordobles på 30 år, og blandt ældre over 80 år skal flere have hjælp," siger Roger Buch.
Han understreger, at udviklingen er en langt større udfordring i Vestjylland og i mange mindre kommuner end i Aarhus, København og større byer med mange yngre skattebetalere.
"Det er et tegn på et Danmark i ubalance, at der er flere ældre i de økonomisk dårligst stillede kommuner, og det kan betyde nedskæringer," siger Roger Buch.
Et plaster på såret kan blive den nye udligningsreform, som først skal træde i kraft i 2029.
Trivsel i skolen bliver et stort emneFor 10 år siden handlede folkeskoledebatten om børn, der ikke kunne læse og regne. Men diskussionen er for længst drejet væk fra Pisa-ranglister til at handle om børns trivsel. Samtidig er folkeskolen ikke længere en selvfølgelig institution i danskernes liv. Stadig flere vælger den fra, og det er blevet sværere at fastholde lærerne.
Sådan opsummerer skoleforsker, lektor, ph.d. ved Copenhagen Business School Justine Grønbæk Pors folkeskolens udfordringer. Et emne, der bliver en af de største arbejdsopgaver for de nye kommunalbestyrelser.
"Efter Trivselskommissionens anbefalinger er mange, der ellers ikke går meget op i skole, begyndt at interessere sig for trivsel, diagnoser og opdragelse. Vi har også haft debatten om skolevægring, hvor nogle mener, at årsagen til mistrivsel er en økonomisk og faglig udhuling af folkeskolen," siger Justine Grønbæk Pors.
Hun fremhæver, at det er kommunalpolitikerne, der bestemmer helt centrale spørgsmål som blandt andet skoledagens længde og skolernes størrelse.
"Tendensen har været, at man nedlagde små skoler til fordel for de store. Er det noget, politikerne i den enkelte kommune vil genoverveje i lyset af den trivsels- og inklusionskrise, som folkeskolen står i?", lyder spørgsmålet fra Justine Grønbæk Pors.
Få lægerne til at flytte"Den vigtigste enkeltopgave på sundhedsområdet bliver at få fusionen af regionerne i hovedstaden og på Sjælland til Region Østdanmark til at fungere," siger professor emeritus i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet.
Den store ulighed i sundhed i de to områder skal der dermed rettes op på. Men hvordan skal politikerne få sundhedspersonale til at ville arbejde i for eksempel Nakskov på Lolland i stedet for på hospitaler i København?
"Principielt er jeg ikke meget for tvang, men man bliver nødt til at ty til en form for mild tvang. Det kan betyde, at man lukker for nye lægestillinger i de større byer, så udbuddet i andre områder vokser."
Jes Søgaard mener, at højere løn derudover vil kunne lokke flere til yderområderne.
Hvad så med Jylland? Også der trænger konsekvenserne af sundhedsreformen fra sidste år sig på, og regionsrådsmedlemmer og kommunalpolitikere skal blandt andet forberede sig på arbejdet i de 17 nye sundhedsråd, som oprettes i 2027, og som vil bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne.
Af de tre jyske regioner står Region Midtjylland med de største økonomiske problemer, fordi den har fået færre penge pr. indbygger end de øvrige. Det vil en kommende ny fordeling af bloktilskuddene måske rette op på, men det vil tage lang tid.
"De store reformer af sundhed, psykiatri og ældre skal realiseres inden for ni-10 år, så der bliver nok at tage fat på," siger Jes Søgaard.

Nr. 829 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:55:00

Skal mænd overhovedet have en kampdag? Ja. Men den skal handle om det rigtige Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mænd dør tidligere end kvinder. Mænd er mere ensomme. Mænd er overrepræsenteret i statistikker over kriminalitet, misbrug og hjemløshed. Der er derfor god grund til at kaste blikket mod mænds sundhed og velbefindende, og det er netop, hvad dagen i dag, den 19. november, er dedikeret til.
Mændenes internationale kampdag blev indført som en årlig begivenhed i 1999 – som en pendant til den mere kendte kvindernes internationale kampdag, der har eksisteret siden 1910, og som er opstået i en anden politisk tid og formet af andre problemstillinger.
Og som nævnt er der i dag god grund til at sætte fokus på mænds sundhed. Problemet er bare, at mændenes internationale kampdag ikke er et fænomen blandt dem, der faktisk har brug for den. Ikke blandt dem, der mister det sociale netværk, når hustruen dør, dem, der ikke formår at komme til læge i tide, eller de unge mænd, der drages af de forkerte miljøer. De fleste af de mænd ved formentlig ikke, at sådan en kampdag overhovedet eksisterer, og at den hvert år falder den 19. november.
Mange af dem, der til gengæld ved, at dagen findes, hører til en langt mere privilegeret del af samfundet. Og for dem bliver dagen let reduceret til en anledning til at dele billeder på sociale medier af et mandefællesskab, der tager på overlevelsesture, vinterbader og taler om, hvordan det er at være mand i 2025. For som så meget andet i en selvoptaget digital tid bliver også denne dag en måde at brande sig selv eller sit projekt på.
Samtidig er der kvinder, der rynker på næsen ad, at mænd overhovedet skal have en kampdag. For den historiske kontekst er for mænd en helt anden end for kvinder. Og nej, mænd skal ikke have en kampdag, bare fordi kvinder har en kampdag. Mænd skal have en kampdag, fordi der er noget at kæmpe for. Og det er der. Statistikkerne taler deres tydelige sprog. Der er mænd, der har brug for et fællesskab og nogle, der løfter dem op. Og det er de mænd, der skal have vores fokus denne dag.
Der findes rigeligt med forcerede mandefællesskaber – og kvindefællesskaber i øvrigt. Og al den snak om køn, hvem vi er, hvem de er, og den deciderede kønskamp, der blandt andet har udfoldet sig i Weekendavisens spalter den seneste tid, fjerner fokus fra den fælles sag: ligestilling.
Mænd dør tidligere end kvinder. Mænd er mere ensomme. Mænd er overrepræsenteret i statistikker over kriminalitet, misbrug og hjemløshed. Der er nok at kæmpe for. Lad os huske det i dag, mænd som kvinder, og ikke lade kønskampen følge efter valgkampen.

Nr. 828 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:55:00

Flere havregrynskugler muligvis mugne Tryk Her
Nr. 827 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:53:28

Havregrynskugler tilbagekaldes efter fund af mug Tryk Her

Tryk for at læse mere

Glutenfri havregrynskugler af mærket Curré solgt i Føtex- og Bilka-butikker landet over tilbagekaldes efter fund af mug.Produktet er også solgt i Salling Aalborg og Aarhus.Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside. Producenten Oxford Biscuits står bag tilbagekaldelsen.- Der er risiko for mug på produktet, og derfor er havregrynskuglerne uegnede som fødevare, skriver Fødevarestyrelsen.Styrelsen råder forbrugere, der har købt produktet, til at kassere det.Alternativt kan man levere det tilbage til den butik, hvor det er købt.Havregrynskuglerne kan kendes på deres holdbarhedsdato. Produktet er mærket bedst før 27. december 2025./ritzau/

Nr. 826 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:49:01

Trump forsvarer saudisk kronprins i sag om drab på journalist Tryk Her
Trump forsvarer saudisk kronprins i sag om drab på journalistSaudi-Arabiens kronprins og reelle lede...
Nr. 825 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:45:00

“Fra Paris til Belém – og tilbage til virkeligheden: Er COP-møderne indsatsen værd?” Tryk Her
“Fra Paris til Belém – og tilbage til virkeligheden: Er COP-møderne indsatsen værd?”Når verdens lede...
Nr. 824 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:42:12

Tre plejere er til observation efter brand på plejehjem Tryk Her

Tryk for at læse mere

En beboer på et plejehjem på Frederiksberg er kommet alvorligt til skade i en brand i sin lejlighed.Der er tale om et plejehjem på Borgmester Fischers Vej, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer til Ritzau.- Det er formentlig rygning, der har været årsagen, siger han.Vagtchefen fortæller, at der kun har været brand i den ene lejlighed. Branden førte desuden ikke evakueringer med sig.Ilden var slukket, da brandvæsenet ankom til stedet, men tre plejere er sendt til observation for røgforgiftning.Da de pårørende endnu ikke er underrettet, vil politiet ikke oplyse nærmere om personen i kritisk tilstand./ritzau/

Nr. 823 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:40:00

Besøg i Rusland og en forvirret tv-tale. Forholdet til Putin skaber splittelse i toppen af tyske AfD Tryk Her

Tryk for at læse mere

En udbredt opfattelse af tysk politik i disse år lyder nogenlunde sådan her: Det højrenationale parti Alternativ for Tyskland (AfD) stiger målrettet og sammentømret mod stjernerne, mens de traditionelle partier visner hen i indre stridigheder og faldende popularitet. AfD er ganske vist populært som aldrig før, men alligevel er fortællingen ikke helt sand.
AfD er nemlig langtfra sammentømret, men snarere delt i to fraktioner, som strides om den grundlæggende politiske retning for partiets fremtid: Skal man bevæge sig mod Putins Rusland eller snarere mod Trump og den amerikanske Maga-bevægelse? Og uenighederne har potentialet til at splitte partiet fuldstændigt. Det viser den furore, der er opstået, efter at tre AfD-politikere besøgte Rusland i weekenden.
Striden eskalerede, da det for knap 14 dage siden blev kendt, at en AfD-delegation ville rejse til et politisk møde for de ikke-vestlige BRIKS-lande i den russiske skisportsby Sotji. De fire var AfD-leder i delstaten Sachsen Jörg Urban, medlem af Europa-Parlamentet Hans Neuhoff og medlemmerne af det tyske parlament Rainer Rothfuß og Steffen Kotré. Sagen blev dog for sprængfarlig for AfD-formand Alice Weidel, da det kom frem, at de fire planlagde at mødes med Ruslands tidligere premierminister Dmitrij Medvedev, som har truet med at bombe Tyskland og Europa.
Weidel forsøgte derfor at disciplinere sine partifæller: Ingen møder med Medvedev, ingen fotos med russiske politikere, ingen interviews med russiske medier. Ellers ville det i yderste konsekvens føre til eksklusion fra partiet. Weidel frarådede over for tyske medier enhver AfD-politiker at rejse til mødet, for "jeg forstår virkelig ikke, hvad man skal der", når man snarere bør "blive hjemme og udføre sit parlamentariske arbejde her".
Men her viste sig de første uenigheder i toppen af AfD. Få timer efter Weidels advarsler gik hendes medformand Tino Chrupalla på tysk tv og leverede, hvad tyske iagttagere betragter som en forvirret forsvarstale for Rusland. I talkshowet "Markus Lanz" på tv-kanalen ZDF sagde Chrupalla, at Rusland ikke udgør nogen trussel mod Tyskland. Om præsident Putin sagde han: "Mig har han ikke gjort noget."
Tre af de fire AfD-politikere rejste til Sotji, mødet med Medvedev blev aflyst, men i øvrigt blæste de på formand Weidels krav om tilbageholdenhed. "Tyske våben dræber russere i Ukraine," sagde Steffen Kotré i et af de fire interviews, han gav til russiske medier, skriver avisen Die Welt.
Et godt forhold til Moskva har længe været en del af AfD's udenrigspolitik, og AfD-politikere har foretaget hundredvis af rejser til Rusland, Belarus og endda til de russiskbesatte områder i Ukraine. I 2020 besøgte Tino Chrupalla den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov, og AfD-leder i Thüringen Björn Höcke har i en tale efter Ruslands invasion opfordret til at "stå skulder ved skulder med Rusland", skriver tyske medier.
Hidtil har de udenrigspolitiske ansvarsområder været klart fordelt i AfD, påpeger ugeavisen Die Zeit: Tino Chrupalla og hans partifæller i det østlige Tyskland tager sig af udvekslingen med Rusland, mens Alice Weidel og hendes nærmeste intensiverer kontakterne til den amerikanske Trump-administration og Maga-bevægelsen, som man føler sig tæt knyttet til i kampen mod den venstreorienterede woke-bevægelse. Men Maga-Trump-støtterne omkring Weidel betragter i stigende grad Chrupallas og andres begejstring for Rusland som en trussel mod partiet, skriver ugeavisen.
AfD's ambition er at få regeringsmagten ved næste forbundsdagsvalg senest i 2029, og ifølge den seneste måling er AfD Tysklands mest populære parti. Men for at erobre magten er det ikke nok at have vundet vælgerne for sig i det tidligere DDR, hvor mange tyskere sympatiserer med Rusland. AfD skal også have fat i nye vælgergrupper i det vestlige Tyskland. Her går partiet især efter skuffede vælgere af det kristendemokratiske CDU, som ganske vist er parate til at give CDU-kansler Friedrich Merz en lærestreg, men ikke vil have noget at gøre med et krigsførende Rusland.
Kansler Merz og hans CDU martres af tilbagegang og en rådvild intern diskussion om, hvorvidt kristendemokraterne skal nærme sig AfD eller blive ved med at holde partiet uden for politisk indflydelse.
Men CDU er også ved at få øje på det store dilemma hos AfD, og kristendemokraterne vil formentlig forsøge at fremstille AfD som Ruslands nyttige idioter, når de to vesttyske delstater Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz i foråret 2026 går til valg. CDU ser sig bekræftet i den påstand, idet AfD-politikere på det seneste har rejst parlamentariske spørgsmål om det tyske forsvar og den militære hjælp til Ukraine. Oplysninger, som ifølge kritikere kunne gavne Rusland.
AfD stormer frem, ja. Men partiet skal i de kommende år mestre en spagat mellem at pleje tætte bånd til Rusland og at overbevise nye vælgergrupper om, at de skam ikke har en forkærlighed for Putins regime, men blot ønsker at tale med alle som led i partiets udenrigspolitiske dagsorden. En spagat, som kan få partiet til at revne.

Nr. 822 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:36:00

Stemmeprocent er på vej til at overgå den fra 2021 Tryk Her

Tryk for at læse mere

Valgdeltagelsen ved dette års kommunal- og regionalvalg ser ud til at overgå den ved valget for fire år siden.En stikprøve, som Ritzau har foretaget klokken 19 blandt 11 kommuner, der tilsammen har 524.000 stemmeberettigede, viser en foreløbig vægtet stemmeprocent på 64,8.Det er ét procentpoint mere end en tilsvarende måling på valgdagen i 2021, der viste 63,8 procent.Til gengæld er det 0,8 procentpoint lavere end en sammenlignelig måling fra valget i 2017.- Tallene tegner et billede af, at vi i hvert fald overgår valgdeltagelsen fra sidste gang, men nok ikke kommer helt derop, hvor den endte i 2017. På den måde er stemmeprocenten tilbage på sporet efter coronavalget.- Og selv om vi måtte ende med en stemmeprocent på lige under 70, så vil det stadig være meget bedre, end man kunne have frygtet, lyder vurderingen fra valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Samfundsvidenskab på Københavns Universitet.Ved valget for fire år siden endte stemmeprocenten på 67,5, hvilket var noget lavere end de 70,8 procent af vælgerne, der stemte i 2017.De løbende stikprøver af valgdeltagelsen i år viser, at stemmemønstret denne gang var tættere på et normalvalg end på det atypiske valg under coronapandemien for fire år siden.Den gang voksede andelen af brevstemmer fra 5,7 procent af de afgivne stemmer til 10,1 procent, og flere valgte at stemme på tidspunkter, hvor der var mindre travlt på valgstederne.Denne gang har der været tale om et mere normalt forløb, hvor der særligt i perioden fra klokken 16 til 19 var rigtigt meget tryk på valglokalerne./ritzau/

Nr. 821 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:23:00

Saudi-Arabien vil hæve investeringer i USA markant Tryk Her
Nr. 820 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:19:57

Erhvervsmand nægter sig skyldig i investeringssvindel: “Min familie og jeg har selv tabt 20 mio.” Tryk Her
Erhvervsmand nægter sig skyldig i investeringssvindel: “Min familie og jeg har selv tabt 20 mio.”En...
Nr. 819 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:19:57

Erhvervsmand nægter sig skyldig i investeringssvindel: “Mig og min familie har selv tabt 20 mio.” Tryk Her
Erhvervsmand nægter sig skyldig i investeringssvindel: “Mig og min familie har selv tabt 20 mio.”En...
Nr. 818 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:15:00

Forfatter Tine Høeg stiftede familie sent i livet. Det har givet knubs, men også mening Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tine Høeg har altid drømt om at blive forfatter. Men hun ser det egentlig som en gave, at hun uddannede sig til gymnasielærer og først debuterede som voksen. I 2017, som 31-årig, udgav hun "Nye Rejsende", der blev hædret med Bogforums debutantpris. Siden da er det gået stærkt, og hendes fire populære romaner har sikret hende en plads som en af de største nye stemmer i dansk litteratur.
"Nogle gange kan jeg spekulere på, hvordan det havde været, hvis jeg havde gået på forfatterskolen og var gået efter at blive forfatter, allerede da jeg var 18 år, men jeg er faktisk glad for, at jeg har prøvet et andet liv, et mere almindeligt liv. Det giver mig en taknemmelighed for, at det kan lykkes for mig at leve, som jeg gør nu. Men også en bevidsthed om, hvordan de fleste mennesker lever deres liv, og hvor presset en almindelig hverdag er. Forfatterverdenen kan godt blive et indspist miljø, hvor det måske kan være svært at bryde ud eller løfte blikket," siger hun.
Der er nok en værdi i begge, konkluderer hun. Men hun finder altså en mening i at være lidt sent på den. Ligesom hun var med at stifte familie. Forfatteren, der fredag fylder 40 år, er for tiden på barsel med sit andet barn:
"Der var jeg også lidt sent i gang, så jeg har prøvet en masse ting, inden jeg fik børn, og det giver både knubs og en anden livserfaring, end jeg havde haft, hvis jeg nu havde mødt min mand, da jeg var 20 år, og alt var gået nemt."
For nemt gik det ikke, og det kan man læse om i hendes bog "Sult" (2022), der handler om opslidende fertilitetsbehandling. Bogen blev tidligere i år omdannet til en populær Netflix-film, ligesom hendes romaner "Tour de Chambre" (2020) og "Nye Rejsende" (2017) er blevet opsat på Det Kongelige Teater.
De nye formater er forhåbentlig en måde at åbne bøgernes verden for flere, siger Tine Høeg. Hun håber generelt, at hendes forfatterskab "spiller en positiv rolle i samfundet", siger hun. Med det mener hun især, at flere nye mennesker får øjnene op for litteraturen.
"Jeg håber på at skabe nogle værker, som bevæger og berører andre mennesker på en måde, som kun kunst kan. Som giver dem lyst til at læse mere, og at de måske anbefaler værkerne videre. Noget, hvor vi kan dele lidt af, hvad det vil sige at være menneske. Det håber jeg virkelig, at jeg lykkes med, og jeg bliver meget glad, når jeg mærker, at det sker."
Tine Høeg er kendt for en særlig skrivestil med korte tekststykker, der nærmer sig poesi. I Kristeligt Dagblads femstjernede anmeldelse af hendes nyeste bog, "Ultramarin", lød det:
"Romanen er som alle forfatterens andre bøger skrevet i en luftig prosa med mange, hyppige linjebrud og en dogmatisk spartansk kommatering og tegnsætning, der understreger tekstens lyriske dimension."
Selv siger Tine Høeg, at det glæder hende, når hendes romaner kaldes lettilgængelige:
"Jeg har opdaget, at der er et eller andet i mine bøger, som appellerer ret bredt til folk, og som gør, at man suser igennem dem. Det betyder ikke, at det er nemme bøger, eller at der ikke er dybde i dem, men man bliver hurtigt suget ind i dem – mange æder dem i én mundfuld – og det er en værdi for mig. Forhåbentlig giver det folk lyst til at læse endnu mere."
"Ultramarin" blev af flere anmeldere rost for sin åndelige dimension med bibelcitater og uforklarlige fænomener. Efter romanens udgivelse har Tine Høeg bemærket, at netop denne åndelige søgen er et tema i flere udgivelser i disse år.
"Det er jo meget interessant, at det ofte er i kunsten, at man kan opspore mange af de forandringer, der sker i befolkningen. Det er et af de første steder, hvor nye erkendelser viser sig, og i øjeblikket synes jeg, at noget metafysisk dukker op flere og flere steder," siger hun.
En af de forandringer – i verden og i Tine Høeg – er en øget bevidsthed om det større, det uforklarlige og det, der binder os sammen.
"Jeg oplever, at der er et øget behov lige nu for netop åndelighed, eller i hvert fald en søgen efter sammenhængskraft, måske fordi vi på en anden måde end tidligere i min levetid bliver konfronteret med en usikkerhed og et mørke, der nærmer sig."
Tine Høeg tror, at det er revner i den tryghed, vi ellers har taget for givet, som får flere til at se ud over sig selv. Og hvilket bedre sted at se hen end på en bog.

Nr. 817 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:14:00

To personer stukket ned i Odense Tryk Her
Nr. 816 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:09:26

Løkke: FN-mandat baner vej for international stabiliseringsstyrke Tryk Her
Løkke: FN-mandat baner vej for international stabiliseringsstyrkeUdenrigsminister Lars Løkke Rasmuss...
Nr. 815 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:09:00

To ukrainske mænd, der formodes at samarbejde med russisk efterretningstjeneste, mistænkt for sabotage på polsk jernbane Tryk Her
Begge mænd er flygtet til Belarus, lyder det fra Polens premierminister.
Nr. 814 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:07:32

To personer stukket med kniv foran Netto i Odense Tryk Her

Tryk for at læse mere

To personer er tirsdag aften blevet stukket med kniv uden for en Netto i det sydøstlige Odense.Det oplyser kommunikationskonsulent hos Fyns Politi Mads Boel til Ritzau.- Der har været noget tumult uden for Netto, hvor to personer er blevet stukket med kniv, siger han og tilføjer:- Ingen er i livsfare, men de er kørt til OUH (Odense Universitetshospital, red.).Der er endnu ingen anholdte eller sigtede i sagen.Episoden har udspillet sig foran en Netto på Blækhatten i Odense.Politiet kan ikke oplyse om de involveredes alder, eller hvad der nærmere er gået forud for knivstikkeriet.- Vi er ved at efterforske, hvad der er foregået, siger kommunikationskonsulent Mads Boel.Ifølge TV 2 Fyn er der to politibiler og syv til otte betjente til stede i området. Der er også lige ankommet en hundepatrulje, lyder det.Politiet har opsat afspærringstape omkring en sort bil, skriver mediet./ritzau/

Nr. 813 DR Politik Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 19:06:00

Nyt optællingssystem skal stå sin første prøve i dag: 'Jeg har sommerfugle i maven' Tryk Her
Du skal ikke være bekymret for at bruge alt for lang tid i køen, når du skal stemme i dag.
Nr. 812 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 18:51:00

Stemmeprocenten begynder at ligne den fra sidste kommunalvalg Tryk Her
Nr. 811 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 18:50:00

Otte anholdt for plan om at dræbe belgisk anklager Tryk Her
Nr. 810 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 18:43:38

Stemmeprocenten rykker: Indhenter det tabte Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efter hele dagen at have ligget under niveauet for valget for fire år siden, sker der nu for alvor noget med stemmeprocenten.Det viser en stikprøve, som Ritzau har foretaget blandt 14 kommuner med tilsammen 635.000 stemmeberettigede.Det vægtede gennemsnit viser, at 57,7 procent af vælgerne havde sat deres kryds ved 18-tiden.Det er præcis samme resultat, som en tilsvarende stikprøve blandt de samme kommuner viste på samme tidspunkt ved valget for fire år siden.Dermed tegner der sig et nyt billede, efter at den løbende stemmeprocent for dette valg hele dagen har halset efter den fra valget i 2021.Ved 16-tiden lå valgdeltagelsen således 3,4 procentpoint under niveauet fra sidste gang.Det særlige ved valget i 2021 var, at vælgerne på grund af coronasmitten blev opfordret til at brevstemme eller undgå at stemme på de tidspunkter, hvor der normalt er mange mennesker.Derfor var der ved mange valgsteder heller ikke de sædvanlige køer i "myldretiden" efter fyraften, og mange droppede tilsyneladende også at stemme.I hvert fald endte valgdeltagelsen kun på 67,5 procent.De næste timer vil vise, om det denne gang lykkes at hæve stemmeprocenten igen og måske endda nå op i nærheden af valgdeltagelsen i 2017, der endte på 70,8 procent.Dengang lød det vægtede gennemsnit ved 18-tiden for de samme kommuner på 57,3 procent./ritzau/

Nr. 809 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 18:36:24

Otte personer anholdt for drabskomplot mod belgisk statsanklager Tryk Her

Tryk for at læse mere

Otte personer er blevet anholdt tirsdag for mistanke om, at de havde til hensigt at dræbe Julien Moinil, der er den øverste anklager i Belgiens hovedstad, Bruxelles.Det skriver Reuters og mediet Euronews.De mistænkte har tidligere straffe for organiseret narkohandel og er muligvis "aktive inden for den albanske kriminelle underverden", udtaler den belgiske anklagemyndighed i en udtalelse.Anholdelserne var et resultat af, at politiet havde gennemsøgt 18 adresser i hovedstaden og i den nærliggende by Leuven.Gennemsøgningerne var kulminationen på fire måneders undersøgelser oven på efterretninger om et komplot om at dræbe anklager Julien Moinil, har politiet oplyst.- De hovedmistænkte ser ud til at have domme for organiseret narkohandel og er muligvis aktive inden for den albanske kriminelle underverden, siger anklagemyndigheden i en udtalelse.De anholdte er i færd med at blive afhørt, og en dommer skal derefter tage stilling til, om de kan varetægtsfængsles.Moinil satte sig på posten som statsanklager i januar. Han har været under politibeskyttelse siden juli, efter at han modtog trusler fra narkohandlere, der har opereret i Bruxelles.Den belgiske hovedstad har i de seneste år været plaget af skyderier og vold forbundet til narkogrupperinger. Et tocifret antal kriminelle netværk vurderes at operere i byen.Fra årets begyndelse til slutningen af oktober er der registreret 78 skudepisoder. Sidste år var der 92 episoder, herunder ni dræbte og 48 sårede, lyder det fra politiets data ifølge Euronews.Under et pressemøde i sommer udtalte Moinil, at kriminaliteten i byen gør, at alle i Bruxelles er i fare.- Enhver, alle der bor i Bruxelles, kan blive ramt af en kugle på afveje, sagde han og opfordrede til, at der bliver slået hårdere ned på bander.Han kaldte på flere ressourcer og sagde, at politikerne i højere grad bør gøre noget ved problemerne.I september annoncerede den belgiske forsvarsminister, Theo Francken, planer om at indsætte soldater på gaderne i den belgiske hovedstad i kampen mod kriminalitet./ritzau/

Nr. 808 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 18:35:00

Danske aktier faldt for fjerde dag i træk Tryk Her
Nr. 807 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 18:30:00

Det er på tide, at ligestillingsdebatten i højere grad tager mænds problemer alvorligt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Onsdag er det mændenes internationale dag. I den anledning sætter Mandecentret fokus på nogle af de udfordringer, mænd oplever. Reel ligestilling handler ikke kun om den enkelte mand, men om os alle. Det handler i sidste ende om, hvilket samfund vi ønsker at være.
Hvert år søger over 2000 krise- og voldsudsatte mænd hjælp hos Mandecentret.
Gennem mit arbejde møder jeg mænd, der har mistet fodfæstet i livet. Nogle har mistet kontakten til deres børn, andre er udsat for partnervold, i dyb krise eller kæmper med ensomhed.
Virkeligheden er desværre, at mænd er overrepræsenterede i en række negative statistikker – blandt andet når det gælder hjemløshed, misbrug og selvmord. Alt for mange fædre skal kæmpe for at bevare kontakten til deres børn efter en svær skilsmisse. Det er ikke bare sociale problemer – det er et ligestillingsproblem.
Jeg har fuld respekt for, at ligestillingskampen historisk har handlet om kvinders rettigheder. Men jeg mener, tiden er kommet til, at vi udvider perspektivet. For hvis vi virkelig mener, at ligestilling handler om lige muligheder og ligeværd, gælder det også mænd.
I mit daglige arbejde ser jeg, hvordan den rette støtte kan gøre en forskel. Men jeg ser også, at de udfordringer, de står med, rækker langt ud over det, vi som organisation – og som enkeltpersoner – kan løse.
Det kan og skal ikke være op til den enkelte at sikre ligestilling eller håndtere strukturelle problemer. Det er et ansvar, vi som samfund må tage på os.
Mandecentret har i dagens anledning nedsat en række anbefalinger, der skal styrke reel ligestilling.
Vi anbefaler, at der nedsættes et ekspertudvalg, som skal analysere årsagerne til mænds overrepræsentation i negative statistikker – og udvikle løsninger baseret på forskning og praksis.
Derudover bør nye og ambitiøse handlingsplaner for ligestilling af mænd og drenge være en forankret del af den nationale ligestillingspolitik.
Når vi kigger på det familieretslige system, er der også ligestillingsudfordringer, der bør tages alvorligt. Undersøgelser viser, at børn i skilsmissefamilier trives bedst, når mor og far kan samarbejde. Vi foreslår derfor at afskaffe kategorierne bopælsforælder og samværsforælder, som i dag tildeler uens rettigheder til mor og far, og som ofte danner grobund for konflikt. I stedet bør obligatorisk forældrerådgivning ved skilsmisse genindføres.
Inden for hjemmets fire vægge er der også forhold, vi bør tage et opgør med. Fædre bør i højere grad anerkendes som omsorgspersoner. Vi anbefaler blandt andet, at der udvikles løsninger, som gør det mindre økonomisk sårbart for både virksomheder og familier, når far tager orlov. Derudover bør der indføres støtte til fædre med fødselsdepression samt gennemføres en afdækning af vilkårene for enlige fædre.
Partnervold er fortsat et alvorligt problem. Opgørelser viser, at 43 procent af alle, der udsættes for partnervold, er mænd. Vi anbefaler derfor, at der gennemføres en undersøgelse af sammenhængen mellem psykisk vold og selvmord blandt mænd, samt at der etableres statsfinansieret ambulant rådgivning til mænd udsat for partnervold.
Det er fortsat tabubelagt, når en mand står i en sårbar situation eller har været udsat for vold. Traditionelle forståelser præger stadig vores fælles sprog – også blandt fagfolk og myndigheder. Derfor skal vi sikre, at fagpersonale er klædt på til at møde både mænd og kvinder med forståelse.
Vi anbefaler, at undervisning om vold gøres obligatorisk på professionsuddannelsen, og at der afsættes midler til oplysningskampagner.
Lars Lindholm er direktør i Mandecentret.

Nr. 806 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 18:28:00

Ny lov kan skabe forvirring på stemmesedler Tryk Her
Vælgere kan risikere at misforstå reglerne, når de læser, hvilke stemmer der er gyldige til kommunal- og regionrådsvalget.
Nr. 805 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 18:16:38

It-giganter går sammen i ny stor AI-investering Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nvidia og Microsoft vil sammen investere op mod 15 milliarder dollar (97 milliarder kroner) i AI-selskabet Anthropic, der har udviklet chatbotten Claude.De to amerikanske it-giganter har indgået et strategisk partnerskab, meddeler de tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.Nvidia lover at investere op mod 10 milliarder dollar, mens Microsoft vil lægge fem milliarder dollar i Anthropic.Milliardinvesteringerne er en del af en større aftale, hvor Anthropic forpligter sig til at købe cloud-tjenester hos Microsoft for 30 milliarder dollar (193 milliarder kroner) og til at bruge Nvidias nyeste chipteknologi.- Vi bliver i stigende grad kunder hos hinanden, siger Microsofts direktør, Satya Nadella, i en videomeddelelse.- Vi vil bruge Anthropics modeller. De vil bruge vores infrastruktur, og vi vil samarbejde om at hjælpe vores kunder med at realisere værdien af AI.Anthropics chatbot, Claude, er en konkurrent til ChatGPT.I forvejen ejer Microsoft 27 procent af selskabet bag ChatGPT, OpenAI.Konkurrencen er skærpet mellem Anthropic og OpenAI. Tirsdag kom en tredje stor spiller, Google, med sin seneste udgave af sit AI-værktøj, Gemini.Den seneste milliardinvestering kommer på et tidspunkt, hvor der er en stigende frygt for en AI-boble på aktiemarkedet.Nvidia, der kommer med regnskab efter børsens lukketid onsdag, faldt i den tidlige handel i USA tirsdag med 3,1 procent.Microsofts aktiekurs er nede med omkring 3,5 procent./ritzau/AFP

Nr. 804 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 18:00:00

Tilgivelsens mulighed og umulighed Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Jesus svarede ham: 'Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.'"
Matthæusevangeliet 18, 22
Ja, hvad mon Jesus så svarede, da Peter spurgte ham om, hvor mange gange, han skulle tilgive sin bror, når denne har forsyndet sig mod ham? Dér sluttede vi i går. Peter foreslog selv syv gange.
Flot bud, Peter! Jeg ville ikke selv have sat barren så højt – måske tre gange.
Men den trumfer Jesus. 77 gange – altså altid – hver gang. Prøv lige at tænke over det svar. Hver gang, og tænk så dit liv igennem, når du har stået dér med din idiotiske bror, der igen har løjet og snydt dig. Tilgiver du så igen? Den strammer lidt om velviljen.
Tilgivelse er ikke let. Jeg har siddet i mange sjælesørgeriske samtaler, hvor jeg har hørt, hvor vanskeligt det er. "Jeg vil så gerne, men jeg kan ikke."
Broderen, der igen og igen har lånt penge, drukket dem op, lovet bod og bedring, men nu igen står der. Bare en tusse?
Kvinden, der igen har været utro. Det var da bare en enkelt hændelse på firmaets teambuilding-weekend. Du skal ikke lægge noget i det.
Vi kunne blive ved med eksempler, hvor tilgivelse melder sig. Der er knuder på menneskelivet. Det er ramt af mere end en vejsidebombe. Skaden sidder dybt i sindet. Kan det løses op? Hvad skal der til?
En psykolog sagde engang til mig, at tilgivelse egentlig er egenomsorg og et udtryk for kærlighed til sig selv. Man bliver jo fri for den anden og får det bedre.
Det må jeg sige, at det tror jeg ikke på. Så let spiller klaveret ikke. Forurettelsen er større, og man er skubbet dybere ned, end man bare kan komme op ved hjælp af købmandsregning. Jeg tilgiver, for så får jeg det bedre.
Tilgivelse er ikke bare ord. Det er følelse og genoprettelse – og ord. Noget skal genoprettes i mig. Jeg kan jo heller ikke lide den hårdhed, der kom op i mig, da tilgivelsen viste sig ikke at kunne komme på tale.
Når Jesus siger 77 gange, så er forudsætningen den, at mennesket er tilgivet først af Gud, og så kan du og jeg efterleve den – også i umulige situationer. Tilgivelse er at lade kærlighed overvinde fortiden. Dér fortsætter vi i morgen.
Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.

Nr. 803 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 18:00:00

Tidligere overvismand: Danmark havde engang et unikt realkreditsystem. Både ældre og unge har tabt på ændringen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Udviklingen på boligmarkedet og amputeringen af vores unikke realkreditsystem i 2010 har bevirket, at blandt andet unge har fået meget svært ved at få adgang til ikke mindst ejerboligmarkedet i landets storbyer, og især i hovedstadsområdet. Men det er ikke blot unge, der er blevet ramt. Ældre og personer uden for højindkomstgrupperne kan også være ramt.
Folketingets beslutning i 2010 om, at realkreditlån fremover fordrer personlig kreditværdighed, er en bremseklods for unges adgang til ejerboligmarkedet især i de store byer, ligesom mange ældre har erfaret, at det er blevet vanskeligt, dyrt eller måske ligefrem umuligt at realisere den pensionsopsparing eller mulighed, der ligger i deres ejerboligs friværdi.
Det er med til at øge den ulighedsdynamo, som også udgår fra boligmarkedet. For stor ulighed udfordrer og risikerer at ødelægge sammenholdskraften i et samfund. Uligheden er i de senere år også steget markant i Danmark. Hvor galt det kan gå med sammenholdskraften, ser vi i USA, og det må ikke også ske i Danmark. Derfor skal vi genoplive vores unikke realkreditsystem.
2010-beslutningen betød som anført, at det enestående danske realkreditsystem blev amputeret. Hovedidéen har helt tilbage til midten af det 19. århundrede været, at realkreditlån kunne ydes mod sikkerhed i boligens værdi, det såkaldte murstensbelåningsprincip. Den blev afskaffet, idet personlig kreditværdighed i stedet blev en nødvendig forudsætning for realkredit- og boliglån. Det kan også udtrykkes således: fra at have ret til realkreditbelåning, skal man nu kunne gøre sig fortjent hertil – man skal være kreditværdig.
Dette skifte blev formaliseret i "Bekendtgørelse om god skik for boligkredit". Denne bekendtgørelse, seneste version fra 2023, indeholder et helt kapitel, kapitel 6, om kreditværdighedsvurdering. Heri står blandt andet:
"En boligkreditgiver må alene indgå en boligkreditaftale med en låntager, hvis resultatet af kreditværdighedsvurderingen sandsynliggør at låntageren kan overholde boligkreditaftalen."
Dette har ramt unge, der ikke kan klare kravet til personlig kreditværdighed, men som tidligere kunne få realkreditlån. Det afspejles blandt andet i AE-analysen fra marts 2025: "Ejerboliger i de store byer er i stigende grad for børn af rige forældre".
Mens ejerboligandelen ved boligkøb fra børn af rige forældre (de 10 procent af befolkningen med højeste indkomster) fra 2004 til 2024 på landsplan steg fra 9,3 til 12,8 procent, var stigningen markant større i kommuner med høje ejendomsværdier. På Frederiksberg steg andelen fra 28 til 46 procent og i København fra 21 til 39 procent.
Det er især i perioden efter 2010, at ejerandelen for børn med rige forældre er steget. På landsplan steg andelen fra 2004 til 2010 fra 9,3 procent til blot 9,4 procent, mens andelen som anført steg til hele 12,8 procent i 2024.
Det er nærliggende at sammenholde denne udvikling med overgangen til at basere realkreditbelåning på primært personlig kreditværdighed fra 2010, idet rige forældre jo ofte har både friværdi og personlig kreditværdighed, som kan tjene til finansiering af deres børns huskøb.
Det er blevet bemærket. Men det mest bemærkelsesværdige er nok, at der ikke er taget fat på nældens rod.
Finans Danmark foreslog i maj at gøre reglerne om personlig kreditværdighed blødere. Det går ud på, at der i vurderingen af unges kreditværdighed til boliglån via blandt andet realkredit også kunne inddrages deres fremtidige økonomi. Men denne blødgøring vil primært være en mulighed for unge, der er ved at afslutte deres uddannelse, og som kan se frem til et job med høj sikkerhed og løn. Derfor må jeg konkludere, at dette kun er et helt utilstrækkeligt bolværk mod den amputering af realkreditsystemet, som Folketinget gennemførte i 2010.
Der har også været fremsat andre utilstrækkelige lappeløsninger. En folketingskandidat har således foreslået, at unge skulle kunne bruge deres opsparede pensionsmidler til at komme ind på ejerboligmarkedet. Det siger sig selv, at det er forholdsvis begrænset, hvad unge har stående på pensionsopsparingen, men det er ikke blot derfor, at dette ikke bør forfølges. Jeg har således kendskab til et eksempel, hvor en kvinde udnyttede sin pensionsopsparing til at muliggøre et huskøb sammen med ægtefællen. Da de senere blev skilt, mistede kvinden halvdelen af den frigivne pensionsopsparing til den tidligere ægtefælle.
Når de to anførte forslag kun kan betegnes som helt utilstrækkelige lappeløsninger, hænger det sammen med, at der overhovedet ikke blev sat spørgsmålstegn ved, at realkreditlån fremover fortsat skal baseres på personlig kreditværdighed, hvorfor det stadig vil være et problem for alt for mange unge at få adgang til realkreditfinansiering af boligkøb.
Men det er jo ikke blot unge, der rammes af kravet om personlig kreditværdighed ved realkreditbelåning. Det har nemlig også betydet, at friværdi i en række tilfælde ikke kan udnyttes, hvis boligen ikke bliver solgt først. Dette er et stort problem for pensionister, der ønsker at blive boende for at opretholde deres lokale netværk, og som har planlagt at bruge noget af friværdien i pensionistfasen.
Denne klemme, som en række ældre er blevet sat i, har åbnet kommercielle muligheder for andre aktører. Der har således i den seneste tid været en række helsidesannoncer fra GoodLife, der netop sigter på, at friværdi, som realkreditinstitutter ikke må belåne, kan frigøres på anden måde. GoodLife muliggør dette ved, at en del af ejerboligen sælges til GoodLife kombineret med, at sælgeren kan blive boende – men til langt større omkostninger og til flere betingelser end ved et traditionelt realkreditlån. Dette er en dyr og omstændelig niche skabt af Folketinget, hvorfor det jo ikke er GoodLife, som har skabt denne mulighed, som en række ældre finder sig nødsaget til at ty til.
Der er også andre end unge og ældre, der rammes af overgangen til personlig kreditværdighed, som den afgørende forudsætning for realkreditlån og boliglån. Personer med midlertidigt faldende indkomster risikerer, at deres bolig går på tvangsauktion, selvom de har tilstrækkelig friværdi i boligen. Jeg har selv kendskab til et par tilfælde.
Realkreditinstitutterne bar selv en del af ansvaret for, at det i 2010, efter finanskrisen, politisk blev besluttet, at den traditionelle lånemetode med sikkerhed i boligens værdi blev erstattet med realkreditlån baseret på personlig kreditværdighed, som det tydeligt fremgår af bogen "Andre folks penge" af Niels Sandøe og Thomas G. Svaneborg fra 2013.
Men det kan ikke være rigtigt, at almindelige borgere skal bære hovedparten af konsekvenserne af dette svigt. Derfor bør Folketinget træde i karakter og genindføre den traditionelle idé med vores realkreditsystem, det vil sige basere långivningen på boligens værdi.
Jo højere en del långivningen udgør af boligens værdi, jo højere er risikoen for tab på lånet. Denne højere risiko for det finansielle system kan der ganske enkelt tages højde for ved, at bidragsprocenten stiger med belåningsgraden: for eksempel en grundsats på op til 60 procent, en højere sats i intervallet 60-70 procent og den højeste sats i intervallet 70-80 procent, idet det her er forudsat, at der kun kan ydes realkreditlån op til 80 procent af boligens værdi.
Christen Sørensen er professor emeritus i økonomi og tidligere overvismand i Det Økonomiske Råd.

Nr. 802 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 18:00:00

Rejseselskaber slår rekord: Flere kobler ferie med fitness Tryk Her

Tryk for at læse mere

December nærmer sig, og mens kulden og mørket gør det mindre overskueligt at komme i træningstøjet, frister butikkerne med et væld af sukkerholdige sager til den søde juletid. Men det er der måske nogen, der vil råde bod på med en sund ferie i 2026. For selvom ferie ofte forbindes med afslapning, er træningsrejser også en mulighed, mange benytter sig af. Faktisk flere end nogensinde før.
Sådan lød det i hvert fald fra Apollo Rejser i sidste måned. Her kunne rejsebureauet fortælle, at dets sportshoteller og træningsrejser allerede havde sat en ny salgsrekord.
Ifølge Daniel Giray, der er sportschef hos Apollo, bekræfter salget danskernes stadig stærkere appetit på aktive ferier, "hvor træning, fællesskab og velvære er i centrum".
"Da vi først lancerede Apollo Sports, tvivlede mange på konceptet, fordi man antog, at danskerne kun rejste for sol og vand. Men hvert år er salget af træningsrejser steget, og i dag er sporten Apollos hurtigst voksende hotelkoncept. At vi nu også sætter salgsrekord så tidligt på året, viser, at interessen er tårnhøj – og at vi tilbyder noget helt unikt," siger han i en pressemeddelelse.
Apollo Rejser er ikke ene om at opleve en interesse for mere aktive ferier. I sommer lavede rejsearrangøren Spies, som også tilbyder træningsrejser, en undersøgelse sammen med YouGov blandt knap 1500 danskere. Her svarede 40 procent, at de overvejede at tage på en aktiv ferie, hvilket er en stigning i forhold til 2022, hvor 26 procent svarede det samme i en lignende undersøgelse. Blandt de mest populære aktiviteter i undersøgelsen var vandring, yoga, fitness og styrketræning samt løb.
Ifølge Mads Arlien-Søborg, der er trendforsker og i mange år har rådgivet organisationer og virksomheder inden for kultur- og livsstilsbranchen, skal udviklingen dog ikke tolkes, som at den afslappende ferie er på retur.
"Mange finder det fortsat meningsfuldt at komme ned i gear ved at ligge ved en pool med en god bog. Den ferieform er stadig meget populær, men der er en voksende tendens herhjemme til, at en ferie også skal kunne noget andet og være mere aktiv. Træningsrejser er en af de mere dominerende rejsetrends, vi har set vokse frem efter coronapandemien," siger han og tilføjer, at dette kan forklares med danskernes stigende interesse for fysisk sundhed og velvære.
"Herhjemme er der flere og flere, der melder sig ind i fitnesscentre, starter i løbeklubber og generelt begynder at dyrke motion og gå op i sundhed. Den interesse vil de gerne have med på ferie, fordi det giver mening for dem, både fysisk og mentalt."
Ifølge Mads Arlien-Søborg rammer tendensen samtidig danskerne bredt.
"Den tiltaler den yngre generation Z, som har mere fokus på fysisk og mental sundhed end tidligere generationer, og som blandt andet dyrker mere motion og er mere afholdende, når det kommer til alkohol. Og så rammer den også den ældre generation, som er mere vital end før. Ældre i dag suser rundt og føler sig mindre nedslidte," siger han og tilføjer, at man i dag også ser en øget interesse for såkaldte "longevity-rejser" – sundhedsrejser, der har fokus på at leve længere og bedre.
"Den rejseform er en af dem, der er i højest vækst i disse år og forventes at vokse endnu mere. Så interessen for træningsrejser aftager formentlig ikke lige foreløbig."

Nr. 801 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 18:00:00

Præst: Modernisering løfter ikke dåbstallet. Landets mest besøgte kirker bruger klassisk forkyndelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er for tiden stærkt fokus på folkekirkens dåbsnedgang. Endog fra mange politikeres side.
Senest gav kirkeordfører for Socialdemokratiet Kim Aas i et interview i Kristeligt Dagblad den 12. november stærkt udtryk for mere handling fra folkekirken. Men vel at mærke en handling, som gør kristendommen mere spiselig for et bredere udsnit af befolkningen. Altså helst ikke mission. "Hvis man som kirke starter med Gud og Jesus, vil man komme til at skubbe nogle mennesker væk," sagde Kim Aas.
Med andre ord en kristendom, der er mere tiltalende for nutidige mennesker.
Det samme gør sig på flere måder gældende i kirkelig sammenhæng. Således for nylig i Ravnsbjergkirken i Aarhus, hvor man på en stor plakat tilbød fredagsbar og drop in-dåb. "Kirken giver en øl eller et glas bobler og en lille gave efter dåben. Alle er velkomne!", stod der på plakaten.
På samme måde kan man i arbejdet med et nyt dåbsritual i folkekirken registrere et meget dennesidigt gudsbillede, særligt i et af de tre forslag, men noget af det løber også ind i de andre to forslag.
Det er ikke svært at dele bekymringen om dåbsnedgang. Men forsøget på at løfte dåbstallet ved at gøre kristendommen letspiselig for den brede befolkning gør til syvende og sidst nedløbet endnu stærkere.
Effekten bliver modsat hensigten. Flere internationale undersøgelser viser, at de kirker, der moderniserer kristendommens indhold, er nedadgående. Det samme viser hjemlige undersøgelser. Således lød en af konklusionerne på en dansk undersøgelse, som blev offentliggjort i 2017:
"Mens folkekirken gør sit for at følge med tidens liberale og kulturkristne strømninger, så er det fortsat de mere konservative sognekirker, der fylder bænkene op søndag efter søndag. […] Hvis man tror, at en mere liberal og kulturkristen teologi også kan få flere i kirke, så må man tro om. Ser man på landets mest besøgte kirker, forholder det sig nemlig omvendt. Her er et fællestræk for mange af dem, at de repræsenterer en konservativ og klassisk forkyndelse."
I en kronik i Kristeligt Dagblad for nylig om den meget omdiskuterede sag med Casper Christensen, som blev gendøbt i frikirken Hillsong, skriver Merete Bøye meget klogt om den brede del af folkekirkens fuldstændigt fejlagtige vej i forsøget på at fastholde folket i kirken. Hun beskriver, hvad man kan kalde en tidstilpasset kristendom, kristendom som et tagselvbord, hvor enhver kan snuppe det fra bordet, som man har lyst til, og lade resten ligge.
"Når folkekirkens præster og bisper vrider hænder over medlemsnedgangen, prøver de derimod altid at 'komme moderne mennesker i møde' ved at skrue endnu en tak ned for Jesus-blusset. Det slår aldrig fejl. […] Ud med fundamentalistiske, bibelviftende præster og ind med milde, blomstrende hyggetanter, der er gode til at 'favne hele sognet'. Ud med bibelkredse og bedegrupper, og ind med samtalesaloner om diverse moderigtige emner. Så er det intet under, at nyvakte mænd og entusiastiske unge kristne søger andre steder hen," skrev Merete Bøye.
Hvis vi virkelig – på den lange bane – ønsker at ændre dåbstallet, skal folkekirken vende tilbage til klassisk, livstroværdig og livsopvækkende kristendom.
Henrik Højlund er valgmenighedspræst og forfatter

Nr. 800 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 18:00:00

Forfatteren mod Fejø-borgeren: I dag begynder nyt slag i kampen mellem litteraturen og virkeligheden Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da romanen "Insula" udkom sidste år, fik den strålende anmeldelser, og forfatter Thomas Boberg blev interviewet i adskillige dagblade. Så blev romanen læst, og straks begyndte kritikken at dukke op i både medier og på internettet.
Adskillige borgere på Fejø, hvor Thomas Boberg boede med sin familie i den periode, hvor han skrev romanen, forklarede, at de kunne kende sig selv. Og at de følte sig udstillet. Selvom forfatteren ændrede detaljer i nyere oplag af bestselleren, forstummede kritikken ikke, og kulminationen kom, da restaurantejer på Fejø Frank Strathe lagde sag an mod Thomas Boberg for injurier. Han kræver en erstatning på 90.000 kroner, og at Thomas Boberg pålægges en bødestraf. Retssagen begynder i dag ved Retten i Nykøbing Falster, og dommen afsiges efter planen fredag.
Det er langt fra første gang, at debatten om forholdet mellem virkelighed og fiktion i skønlitteraturen finder sted. Den franske filosof Voltaire eksperimenterede med grænserne allerede i 1700-tallet, og få årtier efter fulgte H.C. Andersen. Alle vidste, at Tove Ditlevsen trak på personlige oplevelser i sine barske romaner, mens norske Karl Ove Knausgård har været omdrejningspunkt for de seneste årtiers debat om den autofiktive litteratur.
Jon Helt Haarder, lektor og forsker i litteratur på Syddansk Universitet, mener, at debatten gang på gang bliver nulstillet og genoplivet.
"Vi har i særdeleshed haft mange af disse samtaler siden begyndelsen af 2000'erne, og nu mener nogle så, at der endnu en gang er grund til at teste, om ordet 'roman' på omslaget ophæver alle hensyn til de skildrede eller ej."
Han nævner en sag fra 2011, der havde visse lighedspunkter. Her blev forfatteren Madame Nielsen og forlaget Gyldendal anklaget for at krænke privatlivets fred. Multikunstneren Thomas Skade-Rasmussen Strøbech mente, at Nielsen havde benyttet hans navn, identitet, bopæl og familiestatus til en bærende karakter i bogen "Suverænen". Der var sågar et foto af Thomas Skade-Rasmussen Strøbech, som Madame Nielsen havde arbejdet med og kendte privat, på forsiden af romanen.
Madame Nielsen blev frifundet i landsretten.
Den afgørelse har dog aldrig imponeret Sten Schaumburg-Müller, der er professor i jura på SDU. Han regner bestemt med, at Thomas Bobergs advokat vil nævne dommen i retten – det ville han selv gøre, hvis han repræsenterede forfatteren, nævner han. Men han synes, at dommen ikke i tilstrækkelig grad inddrager beskyttelse af privatliv, og at dommen synes at acceptere, at så længe, der står "roman" på forsiden, så har forfatteren frit spil i ytringsfrihedens navn.
"Det er et udtryk for en skæv forståelse: Hvis en forfatter råber 'fiktion', så må man alt. Det kan ikke være rigtigt, men der skal selvfølgelig tages hensyn også til forfatterens ytringsfrihed. Mit bud er, at domstolen i højere grad i dag end for 14 år siden vil være opmærksom på, at man skal finde en balance mellem at beskytte ytringsfriheden i skønlitteraturen og folks private liv," siger Sten Schaumburg-Müller.
Det væsentlige for den anklagende parts advokat bliver først og fremmest at overbevise dommerne om, at figuren Rolf i "Insula" er baseret på restauratør Frank Strathe. Ifølge retsdokumenterne, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i, er der fire passager i bogen, som Strathe finder angribelige. Disse handler blandt andet om, at figuren Rolf kører spirituskørsel og får sin bil beslaglagt.
"Hvis der skal kunne være tale om æreskrænkelser, skal Rolfs handlinger i bogen først og fremmest være strafbare. Det lader de til at være. Men hvis forfatteren ikke har gjort 'Rolf' værre end den virkelige person, vil det som udgangspunkt være svært for dommerne at straffe forfatteren for injurier," siger Sten Schaumburg-Müller.
Et kig bag facadenIfølge litteraturforsker Jon Helt Haarder er det slående, hvor meget af den litterære samtale der i dag handler om fejder mellem berømtheder eller om forfattere og "almindelige mennesker". En del af forklaringen skal findes i de mange autofiktive romaner, der udgives og bliver bestsellere. Der er en enorm efterspørgsel fra læserne i forhold til at få et kig bag facaden hos både kanoniserede forfattere og kendisser fra den mere kulørte side af showbusiness.
"Som forsker synes jeg, der er noget interessant ved, at samtalen om disse bøger udspiller sig i en form for mellemzone. I medierne og på internettet finder et totalteater sted, hvor hovedpersonerne er til stede, men hvor alle andre også selv kan vælge at deltage og kaste tomater og forsvare deres synspunkter," siger Jon Helt Haarder.
Et aktuelt eksempel på dette er den netop overståede debat om Johanne Myginds roman "Giftig", som er fortællingen om hendes nære families andel i det nationale traume med miljøkatastrofen på Cheminova ved Lemvig. Indtil videre har den litterære samtale om bogen først og fremmest handlet om forfatterens affære med kollegaen Kim Blæsbjerg, der også har beskæftiget sig med Cheminovas historie. Han udgav i 2023 romanen "De Bedste Familier" og modtog siden De Gyldne Laurbær for sin indsats – men Mygind beskylder ham for at have stjålet dele af hendes familiehistorie, som hun fortalte ham i fortrolighed, mens affæren stod på.
Ifølge Jon Helt Haarder kan den slags diskussioner skabe massiv opmærksomhed om en ny bogudgivelse, men det flytter fokus fra det, der på mange måder kan ses som meget af skønlitteraturens egentlige ærinde: at inspirere læseren gennem almengyldige emner og betragtninger om tilværelsen.
"Dette fokus på berømtheder og retssager er skadeligt for den seriøse samtale om litteraturen, og jeg kan frygte, at vi generelt er blevet ringere til at læse romaner. I stedet for at benytte Myginds bog til en seriøs samtale om den fortsatte altødelæggende forurening i området omkring Cheminova, bliver avisernes spalter fyldt med person-tam-tam," siger litteraturforskeren.
Og det samme, mener han, gør sig gældende i diskussionen om Thomas Bobergs "Insula":
"Han har skrevet om personlige oplevelser, der er tyndt forklædt som roman. Men i selve teksten er der masser af emner, der kunne danne udgangspunkt for nødvendige samtaler. Det er en roman om 'modurbanisering' – altså om den voksende gruppe af storbymennesker, der vælger at flytte på landet. Det er også en historie om landbrug, der sviner, og om et udkantsdanmark med en utilstrækkelig skole og ringe færgefart."
Simon Pasternak, forlagschef for Gyldendal Skønlitteratur, skriver i en kommentar til Kristeligt Dagblad:
"'Insula' er et fiktionsværk. At der er tale om en roman med åbenlyse litterære kvaliteter, bekræftes af en lang række anmeldelser og indstillinger til litterære priser. Rolf i romanen er en fiktiv karakter, som er en blandt mange arketyper i bogen, som i øvrigt finder sted på en ikke-navngivet ø. Straffelovens injuriebestemmelser gælder ikke for fiktionsværker. Og da 'Insula' ér et fiktivt værk, og Rolf ér en fiktiv karakter, bør Thomas Boberg og Gyldendal blive frifundet."
"Insula" har netop været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Endda sammen med Madame Nielsens seneste værk. De danskere forfattere måtte dog se sig slået på målstregen af den færøske digter Vónbjørt Vang.

Nr. 799 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 18:00:00

Afgående borgmester: "Min kone har efterlyst en mand, der er lidt mere nærværende" Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tonni Hansen har været aktiv i politik for Socialistisk Folkeparti siden starten af 1980'erne. Han blev valgt som Langelands borgmester i 2017 og har siddet på posten siden. I år har han valgt ikke at genopstille. Det har Kristeligt Dagblad talt med ham om.
Valgkampen er slut, og det var din sidste. Hvordan føles det?
Det er godt nok en mærkelig følelse, for jeg har i en eller anden afskygning været med i valgkampe siden starten af 1980'erne. Det er ambivalent: Jeg er glad, det er jeg altid, når der er valg, men jeg oplever også en følelse af tomhed. Det kribler i mig for at kunne være med i debatterne og byde ind med den viden og indsigt, jeg har. Jeg er som en cirkushest, der lugter savsmuld og vil ind i manegen.
Hvordan tror du, det bliver, når din afløser er fundet?
Det bliver forløsende, når der kommer et navn på. Nogle gange kan det jo tage flere dage eller uger. Men når afløseren er fundet, vil jeg med det samme henvende mig til vedkommende og tilbyde hjælp og opbakning, uanset hvem det måtte blive. Det er vigtigt for mig at aflevere mit arbejde bedst muligt.
Hvad har overrasket dig mest i jobbet som borgmester?
Hvor godt jeg trives i jobbet. Jeg har simpelthen nydt at repræsentere mit lokalområde hver evig eneste dag. Det har været et kæmpestort privilegium at få lov til at afslutte mit erhvervsaktive liv med at få et tillidshverv som borgmester. Jeg er altid i godt humør, når jeg møder ind på rådhuset, sætter mig i min bil for at køre til møder med Kommunernes Landsforening og deltager i arrangementer, hvor vælgerne kommer med tilkendegivelser af både den ene og anden karakter.
Har der aldrig været perioder, hvor du syntes, det var svært eller hårdt at være borgmester?
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke er et hårdt job. Man er på i alle døgnets 24 timer. Men det er et hårdt job, som jeg har nydt, og som jeg er stolt af.
Hvad kommer du til at savne mest fra hverdagen på rådhuset?
Det sociale politiske liv, herunder personalet på rådhuset og samarbejdet med mine fynske borgmesterkolleger.
Hvad kommer du til at savne mindst?
Møder. Ej, men altså, nogle gange var jeg til møder uden noget nævneværdigt indhold, hvor jeg rent mentalt var et helt andet sted henne. Det kunne være svært at bevare fokus.
Hvorfor har du valgt ikke at genopstille?
Nu er jeg meget ærlig, men det, der har vejet tungest, er, at min kone har efterlyst en mand, der er lidt mere nærværende, nu hvor hun er gået på pension. Hun ønsker, at vi har bedre tid til hinanden og vores venner og familie. Det synes jeg er helt rimeligt, for hun har bakket mig op hele mit liv.
Jeg er 67 år, og jeg har også haft overvejelser om, hvorvidt jeg kan holde til endnu en fireårig periode med et meget krævende job.
Hvad vil du bruge dit politiske otium på?
Jeg kan simpelthen ikke sidde stille. Det er jeg ikke skabt til. Når nogle spørger, siger min kone: "Det får jeg ham aldrig til." Men det bliver godt at få bedre tid om morgenen til at sidde og hygge med morgenkaffen.
Jeg holder fast i nogle af de poster, som jeg har uafhængigt af borgmesterposten. Både fordi jeg synes, det giver mening at engagere sig, og fordi jeg ved, at jeg ellers vil savne det sociale.
Sammen med min familie har jeg købt udlejningsejendomme i Rudkøbing, som jeg kan renovere og holde ved lige. På den måde kan jeg gå tilbage til mit oprindelige erhverv som bygge- og anlægsarbejder.

Nr. 798 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 17:50:00

Tingbjerg har Danmarks laveste valgdeltagelse, men 19-årige Adam stemmer: Lars Løkke virker som en fornuftig fyr Tryk Her

Tryk for at læse mere

27-årige Maja Abdul kommer cyklende og parkerer sin cykel foran Tingbjerg Skole med et uåbnet valgkort, der blafrer i hånden.
Hun har boet i Danmark i 10 år, og i dag sætter hun sit kryds på en stemmeseddel for første gang.
"Jeg havde ikke tænkt, det var noget for mig, fordi jeg ikke er dansker. Jeg har været bange for, at politikerne alligevel ikke vil høre på mig, fordi jeg er fra et andet land," fortæller hun.
Tingbjerg Skole havde landets absolut laveste stemmeprocent ved kommunalvalget i 2021. Kun 33 procent af de stemmeberettigede lagde vejen forbi stemmeboksen i det nordvestlige København.
Men hvordan ser valgdagen ud denne gang? Er der mere liv i stemmeboksene – og hvad ligger boligområdets beboere på sinde?
Maja Abdul tilhører den store andel af beboere i Tingbjerg, som ikke stemte ved det seneste valg. Denne gang kom hun af sted, fordi hun føler sig fremmedgjort og er ked af den skarpe retorik, hun oplever er rettet mod indvandrere og flygtninge.
"Jeg stemmer denne gang, fordi jeg nu forstår, at det gør en forskel. Nogle politikere fokuserer meget på indvandrere, hvordan de skal håndtere dem og sende dem tilbage. Og det føles ikke rart for mig," siger Maja Abdul.
Mødet med TikTok og LøkkeLige inden for Tingbjerg Skoles vægge står 19-årige Adam Hassan Sultan. Han går på hf, er førstegangsvælger – og har allerede stemt, inden han mødte ind som valgtilforordnet her til morgen.
Han står sammen med en gruppe unge mænd, der høfligt guider vælgere ind og ud af skolens døre. Ikke alle i gruppen har stemt endnu, måske de vil senere, måske ikke, fortæller de, men Adam Hassan Sultan selv var ikke i tvivl.
"Jeg stemte på Moderaterne. Lars Løkke Rasmussen virker som en fornuftig fyr. Jeg har set nogle af hans TikTok-videoer, som var gode, så jeg vil give ham en chance. Jeg håber i bund og grund på fred i verden, og han virker som en, der kan stå for det," siger han.
Han kender godt historien om Tingbjergs lave stemmeprocent – og har sit eget bud på årsagen:
"Integrationsproblemer, tror jeg. Og måske blev valget ikke markedsført godt nok sidst. Denne gang er det helt anderledes: Der er skilte overalt, folk har banket på døre, og der er plakater på arabisk og tyrkisk."
73-årige Ingeborg Markvard Andersen har netop været i stemmeboksen. Hun peger på psykiatrien som sit vigtigste politiske punkt – og på manglende demokratiopdragelse som en af Tingbjergs udfordringer.
"Der er ingen tvivl om, at den lave stemmeprocent skyldes, at mange her ikke er opdraget til demokrati. Der er over 100 forskellige etniciteter i Tingbjerg, og mange er tilflyttere. De har ikke været bekendt med, hvilken magtfaktor deres stemme er," siger hun.
73-årige Ingeborg Markvard Andersen er optaget af psykiatrien. Foto: Rikke Christiansen Stemte dørklokker og multietniske valgplakaterPå vej mod valgstedet passerer Kristeligt Dagblads udsendte journalist halalslagteren Almadina, hvor en gruppe frivillige fra Enhedslisten gør sig klar til at stemme dørklokker. Gruppelederen stiller sig på en bænk og instruerer:
"Spørg først: 'Ved du godt, der er valg i dag?'," siger hun, "og fortæl så om vores mærkesager – og hvor og hvornår man kan stemme."
Frivillige fra Enhedslisten gør sig klar til at stemme dørklokker i Tingbjerg på valgdagen. Foto: Rikke Christiansen. Synlighed har været nøgleordet for mange af valgkampens lokale indsatser. Partier, beboere og frivillige har gået opgange tynde, holdt dialogmøder og talt med folk på gader og stræder i håbet om at øge deltagelsen blandt Tingbjergs omkring 6000 beboere.
Uden for Tingbjerg Skole står 29-årige Aisha Law. På ryggen af hendes jakke står "STEM TIL VALGET" skrevet med versaler. Hun er projektkoordinator i Mellemfolkeligt Samvirke og har de seneste uger stået i spidsen for en intensiv kampagne i området.
"Vi har haft en lyttekampagne, gået fra dør til dør og stået med en kaffevogn for at snakke med folk. Og vi har mødt hele spektret: dem, der havde stemt, dem der var i tvivl – og dem, der slet ikke ville," fortæller hun.
Aisha Law på 29 år, projektkoordinator hos Mellemfolkeligt Samvirke. Foto: Rikke Christiansen Inde på skolen står valgstyrerforperson Elsebeth Thorlak. Hun holder øje med fremmødet, men vil ikke konkludere noget endnu.
"Der har været en del fremmødte sammenlignet med Europa-Parlamentsvalget, som mange af beboerne ikke havde stemmeret til, og som ligger folk noget fjernere. Men hvordan det står til i forhold til kommunalvalget sidst, kan jeg ikke sige endnu," siger hun.
Udenfor fortsætter vælgerne med at komme drypvis – nogle målrettet, andre tøvende, enkelte for første gang. Om alle indsatserne har båret frugt, afgøres først i aften, når stemmerne tælles op i Tingbjerg.
Valgstyrerforperson på Tingbjerg Skole, Elsebeth Thorlak. Foto: Rikke Christiansen

Nr. 797 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 17:42:00

Vegemite forbudt i fængsel: Morder lægger sag an mod australsk delstat Tryk Her
Nr. 796 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 17:36:00

Radio 100 får tilladelse til at sende yderligere otte års radio Tryk Her
Nr. 795 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 17:27:48

Merz: EU må ikke overlade den digitale sfære til USA og Kina Tryk Her

Tryk for at læse mere

Europa skal handle hurtigt for at undgå, at den stadig vigtigere digitale sfære overlades til USA og Kina i fremtiden.Det siger Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, tirsdag på et topmøde om digital suverænitet, som han er vært for i Berlin.- Fremtidens spørgsmål vil i overvejende grad blive afgjort i den digitale sfære, siger Merz.De to digitale stormagter USA og Kina konkurrerer om teknologisk lederskab, siger han videre ifølge Reuters.- Europa må ikke overlade dette område til dem, understreger han og tilføjer, at den afhængighed, EU-landene har af it-infrastruktur fra USA og Kina, bruges til "magtpolitik".Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som også var til stede ved topmødet i Berlin, understreger, at Europa ikke skal være afhængig af amerikanske og kinesiske tech-virksomheder, mens EU forsøger at indhente forspringet i AI-kapløbet.- Europa ønsker ikke at være kunde hos de store entreprenører eller de store løsninger, der kommer enten fra USA eller fra Kina - vi vil klart udvikle vores egne løsninger, siger Macron.I Dansk Industri (DI) er man enig med kansler Merz i, at det haster med at få udviklet egne løsninger.- Han sender med sine udtalelser et stærkt signal om, at Europa tager digital suverænitet alvorligt på allerhøjeste niveau, og det er der hårdt brug for, siger Andreas Holbak Espersen, branchedirektør for DI Digital, i en skriftlig kommentar.- Vi skal investere massivt i fremtidens teknologier som AI, cloud og cybersikkerhed og skabe et digitalt indre marked, hvor innovation trives, og virksomheder kan skalere.EU-landene importerer i dag langt størstedelen af den digitale infrastruktur udefra.Det viser, at Europa hidtil ikke har investeret nok i at udvikle egne løsninger og ikke har skabt de rette betingelser for, at digital innovation kan lykkes, mener DI.- Det nytter ikke noget at tro, at vi bare kan droppe løsningerne fra de amerikanske techgiganter fra den ene dag til den anden. Det er helt urealistisk og spild af tid, siger Andreas Holbak Espersen./ritzau/

Nr. 794 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 17:26:52

Løkke har ingen målsætning om borgmesterposter til Moderaterne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Lars Løkke Rasmussen (M) har ingen målsætning om, at Moderaterne skal opnå borgmesterposter ved kommunalvalget.Det fortæller partiets politiske leder, efter at han har afgivet sin stemme i Græsted, Gribskov Kommune.- Vi er et helt nyt parti. Vi er kun tre år gamle, siger Lars Løkke Rasmussen.- For os handler det om at få en eller anden form for fodfæste. Helt oprindeligt, da vi lavede partiet, var vi faktisk i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet skulle stille op til kommunalvalg, tilføjer han.Ifølge Lars Løkke Rasmussen gik det dog op for Moderaterne, at det gav god mening også at være ude i kommunerne.Derfor stiller Moderaterne ved valget op i 71 af landets 98 kommuner. Partiet blev stiftet i juni 2022 af netop Lars Løkke Rasmussen, og kommunalvalget er derfor Moderaternes første.Moderaterne er heller ikke uden borgmesterkandidater. Søndag meldte Lars Løkkes søn, Bergur Løkke Rasmussen, sig som borgmesterkandidat i Helsingør Kommune.Få måneder efter stiftelsen blev Moderaterne Danmarks tredjestørste parti ved folketingsvalget i 2022. Meningsmålingerne peger dog på en anden historie ved årets kommunalvalg, og Lars Løkke Rasmussen tvivler også på en lignende valgdebut.- Jeg tror bestemt ikke, at vi får det resultat, som vi fik ved folketingsvalget, fordi vi har haft noget modvind, siger partiformanden.Lars Løkke Rasmussen tror dog på, at partiet er "på vej frem igen".- Jeg har været rundt i landet, og jeg kan se, at der nogle steder, hvor vi sådan set står rigtig fornuftigt, siger han.Blandt andet har han en god fornemmelse i sin egen kommune, Gribskov, hvor han måske ikke overraskende har stemt på Moderaternes lokale spidskandidat, Pernille Søndergaard.Løkke Rasmussen ser dog ikke kommunalvalget som en direkte optakt til det kommende folketingsvalg, som senest skal afholdes i oktober 2026.- Jeg tager det ikke som et forvarsel. Det gør jeg ikke, siger han.Partilederen ser det dog stadig som en vigtig øvelse i at føre valgkamp for det stadig unge parti.- Da vi lavede folketingsvalgkamp sidst, var vi så nye, at det var relativt få mennesker, der drev det, siger Løkke Rasmussen og tilføjer:- Så det er jo også sådan en generalprøve på selve det at føre valgkamp./ritzau/

Nr. 793 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 17:23:58

Topchef i forsikringskæmpe har ryddet op – nu skal gevinsten høstes Tryk Her
Topchef i forsikringskæmpe har ryddet op – nu skal gevinsten høstesAlm. Brand Group går ind i de kom...
Nr. 792 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 17:15:00

Valgforsker: Mor-effekten er nok den stærkeste, jeg nogensinde har fundet i samfundsvidenskab Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvis mor stemmer til valgene, er der stor chance for, at hendes børn også kommer til at stemme senere i livet. Især, hvis man gør noget ud af dagen og tager børnene med ned at stemme. Det viser de undersøgelser, som valgforsker Kasper Møller Hansen har lavet ved hvert valg gennem de seneste 20 år.
Derfor kalder han også fænomenet for mor-faktoren:
"Mor-faktoren er en pakke af socialisering og tradition: At stemme er noget, vi gør i vores familie. Med sit eksempel forbinder man det med noget godt, hyggeligt og vigtigt at deltage i fællesskabet," siger Kasper Møller Hansen, og tilføjer, at far kommer lige efter mor med hensyn til at præge børnene til at blive vælgere. Men at mor er den vigtigste.
Den demokratiske sociale arv er altså meget stærk. For eksempel viser valgforskerens undersøgelser, at 18-åriges valgdeltagelse er på 84 procent, hvis deres mor stemmer, men kun på 30 procent, hvis hun ikke gør.
"Mor-effekten er nok den stærkeste, jeg nogensinde har fundet i samfundsvidenskab. Den pakke, man har med sig hjemmefra, er utrolig stærk," siger Kasper Møller Hansen.
Forældreeffekten trækker dog i begge retninger. Altså både mod højere og lavere valgdeltagelse, oplyser han.
"Lige så vel, som der er en positiv norm, om at man stemmer, hvis mor gør, findes den modsatte norm også. Det kan vi se for eksempel se i forbindelse med en del efterkommerne, som er født i Danmark og har gået i dansk skole, men som stadig stemmer på samme niveau som deres forældre," siger Kasper Møller Hansen.
Ved alle valg i Danmark er stemmeafgivningen hemmelig. Derfor er det på valgdagen kun mindre børn, som må komme med i stemmeboksen. Børn i skolealderen skal vente uden for forhænget, mens den voksne sætter sit kryds. Men flere valgsteder oplyser dog, at de ser en smule mildt på reglerne.
Kommunal- og regionrådsvalg 18. november 2025, Gladsaxe hovedbibliotek Signe Rosa Skelbæk og Niklas Vohnsen har sønnen Max på 3 år med henne og stemme på Gladsaxe Hovedbibliotek. Foto: Johanne Teglgård Olsen "Mine forældre tog også mig med på valgdagen"Signe Rosa Skelbæk og Niklas Vohnsen havde sønnen Max på tre et halvt år med, da de stemte til KV25 på Gladsaxe Hovedbibliotek.
Hvorfor har I Max med, Signe Rosa Skelbæk?
Det har været helt naturligt at inddrage Max i det at stemme. Han har også hjulpet med at husstandsomdele flyers på sin spidermancykel, fordi jeg selv stiller op for Enhedslisten. Et valg er selvfølgelig noget abstrakt i den alder, men vi forklarer, at det handler om, hvem der ind og bestemme på rådhuset, for eksempel når det drejer sig om, der skal være flere voksne i børnehaverne eller bygges en ny legeplads.
Undersøgelser viser, at børn, hvis forældre inddrager dem på valgdagen, har større chance for selv at stemme senere i livet. Er det noget, I har tænkt over?
Det er det faktisk ikke, men det betyder jo noget, hvad man har med sig af værdier hjemmefra. Helt fra han er lille, gør vi noget ud af at signalere, at det er vigtigt at stemme, og vi satte krydset sammen. Hvis man laver noget god stemning omkring valgdagen, bliver det også nemmere at gå til, når man selv får stemmeret.
Sofie Lumholtz og sønnen Aksel på 10 år. Foto: Tine Maria Winther "Vi har talt meget om demokrati derhjemme"Sofie Lumholtz havde sønnen Aksel på 10 år med, da hun stemte på Gentofte Rådhus.
Hvorfor har du din søn med, Sofie Lumholtz?
Vi har jo set en masse valgplakater hænge rundt omkring, og Aksel har spurgt ind til det. Så blev vi enige om, at det var smartest, hvis han selv kom med for at se, hvordan det hele foregår. Vi har talt meget om valg og demokrati derhjemme, og om, at det næsten er en pligt at stemme, fordi der findes lande, som ikke har den rettighed. Man skal ikke tage demokratiet for givet. Det kommer lidt bag på mig, at du fortæller, at moderens indflydelse betyder mest, for vi taler meget lige om politik derhjemme. Men man ved jo godt, at mødre har en vis indflydelse.
Undersøgelser viser, at børn, hvis forældre inddrager dem på valgdagen, har større chance for selv at stemme senere i livet. Er det noget, du har tænkt over, Aksel?
Det er i hvert fald smart at komme med, for så ved man, hvordan det hele foregår. Jeg har heller ikke den store tålmodighed til at vente med at se, hvordan man gør, til jeg bliver 18. Når man ikke engang er teenager, tror jeg også, man synes, det er endnu mere spændende at være her, end når man er fyldt 18.
Julius Bier Kirkegaard og sønnen Halfdan. Foto: Tine Maria Winther "Jeg skulle vente uden for forhænget som barn"Julius Bier Kirkegaard havde sønnen Halfdan på seks år med, da han stemte i Gentofte.
Hvorfor har du taget Halfdan med, Julius Bier Kirkegaard?
Svaret er lidt kedeligt: Det er fordi, hans skolefritidsordning holder lukket. Men nu vi er her, håber jeg, at han må komme med ind i stemmeboksen. Det måtte jeg aldrig selv, da jeg var barn. Jeg skulle altid vente uden for forhænget, mens min mor stemte. Nogle gange tog det meget lang tid, og hun afslørede aldrig, hvor hun satte sit kryds. Hendes stædighed gjorde, at det hele blev lidt mystisk. Faktisk har jeg stadig ingen anelse om, hvad hun stemmer.
Undersøgelser viser, at børn, hvis forældre inddrager dem på valgdagen, har større chance for selv at stemme senere i livet. Er det noget, du har tænkt over?
Det giver god mening, og jeg vil selvfølgelig gerne have Halfdan til at stemme, når han bliver voksen. Men vi har ikke talt meget om det derhjemme, for det at stemme er mere noget, man bare gør. Men nu kan jeg faktisk se, at vi er det forkerte sted, vi skal hen på en skole i stedet for her. Jeg er vist ikke det bedste forbillede, når det kommer til at vise, hvor nemt det er at gå hen og stemme.

Nr. 791 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 17:09:59

GN i stort kursdrop – nærmer sig laveste kurs i 13 år: Her er tre aktier i fokus Tryk Her
GN i stort kursdrop – nærmer sig laveste kurs i 13 år: Her er tre aktier i fokusHer er tre aktier, s...
Nr. 790 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 16:59:00

Én person dræbt og tre såret efter knivangreb på Vestbredden Tryk Her
Nr. 789 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 16:56:00

It-udbyder, der var skyld i nedbrud verden over, siger, at problemet nu er løst Tryk Her
Nr. 788 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 16:53:00

MI5 advarer britiske parlamentsmedlemmer mod kinesiske spioner Tryk Her
Nr. 787 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 16:48:00

Beskidte børn leger bedst, så Finland rewilder børnehaver Tryk Her
Immunforsvaret bliver stærkere, når det udsættes for bakterier.
Nr. 786 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 16:35:38

Fire ud af ti har stemt inden det store valg-rykind Tryk Her

Tryk for at læse mere

Med fire timer tilbage af valghandlingen har fire ud af ti vælgere sat deres kryds allerede.Det viser en stikprøve, som Ritzau har foretaget blandt 15 kommuner med mere end 688.000 stemmeberettigede.Her viser et vægtet gennemsnit, at valgdeltagelsen indtil videre lyder på 41,5 procent.Det kan sammenlignes med valget for fire år siden, hvor der var indløbet stemmer fra 44,9 procent af vælgerne i en tilsvarende stikprøve i de samme kommuner.Omvendt var der på samme tidspunkt ved valget i 2017 kun 39,4 procent, der havde stemt.Men meget kan ændre sig i de kommende timer, der traditionelt er dem, hvor flest afgiver deres stemme.Det vurderer valgforsker Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.- Vi ved, at rigtigt mange stemmer mellem 16 og 18.30, når de har fået fri fra arbejde, og det bliver interessant at se, om vi får det samme mønster at se denne gang.- Men det er også nødvendigt, hvis vi skal overgå valgdeltagelsen fra 2021. Ellers så risikerer vi, at den får et nyt hak nedad, siger han.Ved valget i 2017 blev hele 18 procent af stemmerne afgivet i tidsrummet mellem klokken 16 og klokken 18.Ved det seneste valg i 2021 var vælgerne af hensyn til risikoen for coronasmitte dog blevet opfordret til at stemme per brev eller på et tidspunkt, hvor der normalt ikke var kø ved stemmestederne.Det var formentlig medvirkende til, at der kun var knap 13 procent, der stemte mellem klokken 14 og klokken 16.Den endelige stemmeprocent endte ved det seneste valg på 67,2 procent. I 2017 lød valgdeltagelsen på 70,8 procent./ritzau/

Nr. 785 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 16:33:48

Alternativet-leder vil bruge valg til at trække SF og EL i grøn retning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Alternativet går efter at opnå et bedre resultat end ved seneste kommunalvalg i 2021, hvor interne uroligheder førte til, at 0,7 procent stemte på det grønne parti.Sådan lyder det fra partiets leder, Franciska Rosenkilde, som tirsdag har stemt i Bülowshallen på Frederiksberg.Og det er særligt vigtigt, at partiet får indflydelse, så andre partier kan blive rykket i en grønnere retning, lyder det fra Rosenkilde.- Det er rigtigt vigtigt, at vi bliver så store som muligt for netop at kunne trække Ø og SF i en grønnere og mere progressiv retning, siger Franciska Rosenkilde og refererer til valget i København.Særligt i København har Alternativet tidligere haft stor indflydelse på kommunalpolitikken. I 2017 blev partiet tredjestørst og fik en borgmesterpost, som Franciska Rosenkilde sad på i tre år.Posten fik Alternativet efter en konstitueringsaftale med Socialdemokratiet for bordenden. Men til november er det tid til et skifte på overborgmesterposten, mener Alternativet.- Jeg ser Alternativets rolle som helt utroligt vigtig for at få et politisk skifte i København, siger Rosenkilde.Kommunalvalget er tredje gang, at Alternativet er på stemmesedlen, og foreløbig har resultaterne været vidt forskellige.Ved sin kommunalvalgsdebut i 2017 fik partiet næsten tre procent af stemmerne på landsplan, 20 byrødder og højst overraskende en borgmesterpost på Fanø.Fire år senere, da vælgerne igen skulle til stemmeurnerne ved kommunalvalget, var billedet noget anderledes for Alternativet.Her fik partiet de 0,7 procent af stemmerne. Det gav fem mandater på landsplan.- Jeg tænker i det hele taget, at vi får betydeligt flere mandater end ved det seneste kommunalvalg rundtom i hele landet, lyder forventningen tirsdag fra Rosenkilde.De stemmer fordeler sig på markant flere kandidater i år. Partiet har nemlig fået flere til at stille op for partiet.Ved kommunalvalget i 2021 havde Alternativet 93 kandidater landet over.I år lyder det tal på knap 150 kandidater, fortæller Franciska Rosenkilde.- Det er noget helt andet end for fire år siden, så det har jeg en stor glæde over, siger hun og tilføjer:- Det har været en fest at følge, hvad der er sket med Alternativet på de fire år siden det sidste kommunalvalg.Partilederen har tidligere udtalt til Ritzau, at hun går efter, at partiet render med mere end tre procent af stemmerne./ritzau/

Nr. 784 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 16:31:40

Analyse: Topøkonomen Larry Summers rammer bunden efter Epstein-afsløringer Tryk Her
Analyse: Topøkonomen Larry Summers rammer bunden efter Epstein-afsløringerDer bliver i øjeblikket te...
Nr. 783 DR Politik Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 16:27:00

Forsker: Flere episoder tyder på mere politisk chikane i denne valgkamp Tryk Her
Fysisk chikane mod politiske kandidater lader til at være steget, siger forsker.
Nr. 782 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 16:26:14

Kriminalteknikere er rykket ud i København Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere politifolk er rykket ud til en undersøgelse på Vesterbro i København tirsdag eftermiddag.Også kriminalteknikere, som normalt tilkaldes for at indsamle spor på gerningssteder, er tilkaldt.Politiet arbejder på en adresse på Bavnehøj Allé.Der er tale om et mistænkeligt forhold, som undersøges nærmere, lyder det fra vagtchefen i Københavns Politi.Han ønsker ved 16-tiden ikke at gå i detaljer./ritzau/

Nr. 781 DR Politik Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 16:26:00

Følg valgaftenen på DR1 Tryk Her
Nr. 780 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 16:00:00

Spotify åbner for 300.000 lydbøger, men konkurrenten har is i maven Tryk Her
Spotify drømmer om én ting: At du åbner deres app, hver gang du skal lytte til noget.
Nr. 779 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 15:47:20

Rosenkrantz-Theil vil udvide med en erhvervsborgmesterpost Tryk Her

Tryk for at læse mere

Overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil oprette en ny erhvervsborgmesterpost i Københavns Kommune.Det fortæller hun ifølge Ekstra Bladet, efter at hun har været nede for at stemme på valgdagen.- Mange har kritiseret Socialdemokratiet for at sidde på for stor en del af magten. En af de ting, der skaber en skævhed, er, at der er mange partier, der sidder uden at have en borgmesterpost. Derfor har jeg foreslået, at man udvider med en erhvervsborgmester, siger hun.TV 2 erfarede mandag, at Rosenkrantz-Theil ønsker en ny fagborgmesterpost i København.Ud over overborgmesteren er der nu seks fagborgmestre i København.Posterne har før tirsdagens valg været fordelt på Radikale Venstre, Venstre, Konservative, Socialistisk Folkeparti samt to borgmestre fra Enhedslisten.Da Rosenkrantz-Theil bliver spurgt, om forslaget er et forsøg på at gøre det nemmere for hende at få opbakning til posten som overborgmester, svarer hun, at det vil være det samme for alle, hvis der kommer flere borgmesterposter.Ifølge hende er en ny borgmesterpost altså ikke noget, der kun kommer hende til gode.Københavns Kommune har haft en socialdemokratisk overborgmester, siden posten blev skabt i 1938, men partiet har haft magten i landets hovedstad i over 100 år. Men ifølge meningsmålingerne står den stime til at falde.Socialdemokratiet udfordres især af SF og Enhedslisten i København. Sisse Marie Welling er overborgmesterkandidat for SF, mens Barfod er Enhedslistens kandidat til posten. Ved det seneste kommunalvalg i 2021 blev Enhedslisten det største parti i hovedstaden./ritzau/

Nr. 778 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 15:42:14

Kryptovalutaer taber over 7700 mia. kr. i værdi: Derfor sker det Tryk Her
Kryptovalutaer taber over 7700 mia. kr. i værdi: Derfor sker det1.200.000.000.000 dollar.  Så m...
Nr. 777 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 15:40:00

Britiske asylstramninger er inspireret af Danmark. Men på nogle områder går de længere Tryk Her

Tryk for at læse mere

Syv gange er Danmark direkte nævnt i det dokument på 33 sider, som giver detaljerne i de omfattende og radikale opstramninger i det britiske system for asylansøgere, flygtninge og andre migranter. De første tre gange er allerede i forordet af Labours indenrigsminister, Shabana Mahmood.
Hun præsenterede planerne for Underhuset mandag aften, hvor hun erklærede, at det nuværende system er ude af kontrol og uretfærdigt for borgerne i Storbritannien.
"Omfanget og tempoet har været destabiliserende for vore lokalsamfund. Det gør vort land mere splittet. Der vil aldrig være noget, der kan retfærdiggøre vold og racisme mod minoriteter, men hvis vi ikke formår at løse denne krise, så vil vi sende endnu flere mennesker ned ad en sti, der begynder med vrede og ender i had," fortalte hun parlamentskollegerne.
Hun gik tilmed skridtet videre ved at gentage nogle af de ukvemsord, som hun er blevet udsat for på grund af sin egen baggrund som muslim med pakistansk baggrund.
Talen var dermed en åben udfordring til det stærkt indvandringskritiske Reform UK, som har stop for immigration og hjemsendelse af migranter som et af sine vigtigste politikområder, hvilket har givet partiet et stort forspring i meningsmålingerne.
Hendes tale blev derfor mødt drillende af Reform UK's politiske næstformand, Richard Tice.
"Det lyder, som om hun ansøger om at blive godkendt til at melde sig ind i Reform," sagde han ifølge avisen Daily Telegraph.
Shabana Mahmood slog på, at antallet af asylansøgere til Danmark sidste år faldt til det laveste niveau i 40 år. Mihnea Cuibus, forsker i illegal immigration hos The Migration Observatory ved universitetet i Oxford, er ikke overrasket over den klare inspiration fra Danmark.
Men særligt når det gælder kravet for, hvor lang tid en flygtning skal have uafbrudt lovligt ophold i landet, før han eller hun kan få permanent opholdstilladelse, noterer han en markant forskel.
"Det bliver hævet fra 5 til 20 år, og det er signifikant mere restriktivt end i Danmark, hvor det er otte år og i nogle tilfælde allerede efter fire år," siger Mihnea Cuibus.
Han peger på, at udspillet også på det område mangler detaljer.
"For regeringen siger også, at der kan være en kortere rute til opholdstilladelse for folk, der kommer i arbejde eller uddannelse, men det er svært at sige, hvor mange det vil omfatte," tilføjer han.
Labours udspil vil i lighed med Danmark gøre familiesammenføringer sværere.
"Men der er ikke en klar indikation af, at man vil gå lige så langt som Danmark i krav til arbejde og bolig, samt at folk ikke må være på overførselsindkomster, for at få familiesammenføring."
Mihnea Cuibus ser et dobbelt formål med udspillet. Det skal afskrække folk fra at komme til landet uden lovligt visum. Stramningerne skal også gøre det lettere at deportere folk, der har fået afvist deres asylansøgning, samt give incitamenter til at forlade landet frivilligt.
Men om det vil virke, tør han ikke spå om.
"Storbritannien har nogle andre strukturelle tiltrækningskræfter end eksempelvis Danmark. Der er sproget og effekten af Brexit, og disse to faktorer er ikke i særlig høj grad påvirket af den førte politik, hvilket gør det svært at vurdere effekten," fremhæver Mihnea Cuibus.
Selvom såvel Shabana Mahmood som premierminister Keir Starmer kalder det åbenlyst, at der er behov for stramninger, går udspillet for mange andre britiske politikere for vidt. Det gælder ikke mindst De Grønne og De Liberale Demokrater. Men også internt i Labour mener flere, at behandlingen af migranter, asylansøgere og flygtninge bliver for umenneskelig. Ifølge avisen The Guardian har mindst 20 af partiets parlamentsmedlemmer sagt, at de ikke kan støtte stramningerne. Men tallet skal over 60, før Labour ikke selv kan gennemføre ændringerne uden hjælp fra andre partier.

Nr. 776 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 15:23:00

Forretningsmand får tre års fængsel for hvidvask af 24 millioner kroner Tryk Her
Nr. 775 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 15:12:00

Donald Tusk: 'To personer med forbindelse til Rusland står bag jernbaneeksplosion' Tryk Her
Nr. 774 DR Politik Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 15:07:00

'Jeg tør godt sige, at borgerne får value for money, når de sender mig af sted til forsyningsselskaberne' Tryk Her
Debatten om borgmestres mulighed for dobbeltløn raser igen.
Nr. 773 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 15:04:29

I ly af kommunalvalget: Regeringen er klar med en ny udgave af udskældt chatkontrol Tryk Her
Nr. 772 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 15:00:00

DR Symfoniorkesteret stjal showet til Puccini-hitparade med undervældende stjernetenor Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det ville ramme operarepertoiret, for ikke at tale om operahusenes økonomi, hårdt, hvis man simpelthen kunne fjerne Giacomo Puccinis tre operamesterværker "La Bohème", "Tosca" og "Madame Butterfly" fra plakaterne. For alle tre operaer, som han skrev i årene 1896-1904, er fra deres begyndelse til slutning spækket med velklingende musik, der står som opulente og mægtige tableauer af dramatisk og, for at tale lidt anakronistisk, filmisk lyd. De er på sin vis indbegrebet af opera for mange.
Store korværker, skønne orkesterpassager og en god håndfuld af de arier, der er blandt de mest kendte og elskede inden for genren. Fortællingerne er alle skabt i verismens ånd [litterær-musikalsk stilretning fra slutningen af 1800-tallet] og skildrer derfor almindelige liv med den menige mands problemer: Herunder kærlighedskvaler, magtmisbrug og ikke mindst den dødelige sygdom tuberkulose. Her er færre grever og baroner, der fortærer petitfours og boltrer sig i kvinder i et vildtvoksende forviklingsdrama.
DR Symfoniorkestret havde hyret stjernetenoren Jonas Kaufmann, sopranen Valeria Sepe og dirigenten Jochen Rieder til at levere et potpourri af de største arier fra netop "La Bohème", "Tosca" og et lidt tidligere værk, "Manon Lescaut", under titlen: "Jonas Kaufmann & DR Symfoniorkestret".
En rigtig "greatest hits" à la Puccini med klapsalver mellem alle satserne og sågar begejstringens klapsalver under indledningen af de to afsluttende ekstranumre, "O mio babbino caro" og "Nessun dorma", der meget forventeligt afsluttede koncerten. Sidstnævnte arie, som Pavarotti gjorde berømt uden for operakredse i sin enestående udgave til fodbold-VM i Italien i 1990, og som Paul Potts sidenhen gjorde folkelig i en teknisk flad og uøvet udgave i realityprogrammet "Britain's Got Talent" i 2007.
I lyset af koncerten burde ordstillingen i dens titel byttes lidt rundt. For det var DR Symfoniorkestret, der spillede med Kaufmann, ikke ham, der sang med dem. De spillede så fejende flot, at det sitrede i hele salen under deres fire orkesterpassager. Aftenens højdepunkt var indledningen til "Tosca"s tredje akt, hvor Rom vågnede til klokkernes kalden, og en ung drengesopran fra Københavns Drengekor, Lasse Flaaten Husmer, sang den lille hyrdevise solistisk. Orkesteret stod logisk nok på scenen, og det åbenbarede fire slagtøjsspillere, der stod bagerst som et "Mount Rushmore" i baggrunden og imiterede Roms mange kirkeklokker, lyde og fugle. Valeria Sepe sang ligeledes trindrene smukt, og "Vissi d'arte"s rørende ord om Tosca, der har levet for kunsten og kærligheden, lød overbevisende i den italienske sangers fremførelse.
Jonas Kaufmanns præstation var derimod ikke noget særligt. Kaufmanns stemme er god, men den har mistet en betragtelig del af sin glans. Der var afgjort steder, hvor han viste stor klangkontrol, og i de dynamisk svage passager farvede han vokalerne med en velproportioneret, teknisk ynde, der gav mindelser til hans fremragende indspilninger og fremførelse af for eksempel Franz Schuberts sangcyklus "Schwanengesang" og Robert Schumanns "Dichterliebe".
Men præmissen for en vellykket "stadionkoncert" med et rigt repertoire af Puccinis musik, der er for meget på den perfekte måde, i flødesovs og med stjernetenor, er sangerens imponerende, kraftfulde højde. Publikum vil blæses bagover. Det er klimaks i Turandot-arien "Nessun dorma", der kan få en hel sal i et reality-talentshow i bedste sendetid til at skrige på mere. Vi vil imponeres og forføres. Kaufmann måtte dække stemmen ind flere gange og begynde i et svagt piano og sang sig igennem et crescendo for at give en stærkere effekt i de toner, han knapt havde denne aften.
Musikken var mest vellykket i de satser, hvor der var andre i centrum end Kaufmann, og det kan umuligt have været ambitionen. Kaufmann er kendt som en stjernetenor, der mestrer Puccini til fulde, men verdensklassen udeblev denne aften.
Det var derimod DR Symfoniorkestret, der var i verdensklasse og løftede aftenen. Det gjorde de så overbevisende, at hvis man lyttede godt efter med lukkede øjne, så kunne man forestille sig, at man stod i Rom en morgen ved solopgang i tiden omkring Napoleons slag ved Marengo i 1800.
Jonas Kaufmann & DR Symfoniorkestret. Puccini-program med et udvalg af de største arier fra blandt andet "La Bohème", "Tosca" og "Turandot". DR Koncerthuset. Dirigent: Jochen Rieder. Tenor: Jonas Kaufmann. Sopran: Valeria Sepe.

Nr. 771 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 14:57:08

DMI varsler kraftig regn og stedvis sne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er kraftig regn på vej over Danmark. Det varsler Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tirsdag.- Det meste af nedbøren vil falde som regn, men kan stedvis gå over i slud og tøsne, lyder det fra DMI.Også TV 2 Vejret har tirsdag udsendt et varsel for snefald over dele af Syddanmark og en del af Fyn for onsdag.- I løbet af dagen ventes der at falde fem til ti centimeter sne i området, nogle steder vil der falde mindre sne og stedvis bare regn, skriver TV 2.Men langt størstedelen kommer som regn, lyder det fra vagthavende meteorolog ved DMI Steen Hermansen.Nedbøren begynder at falde i Sønderjylland onsdag morgen og breder sig i løbet af dagen til det meste af landet.Det meste nedbør vil falde i Øst- og Sydjylland, på Fyn samt over det vestlige Sjælland samt Lolland-Falster.- Vores vurdering lige nu er, at det kan blive op til højest mellem fem og syv centimeter af våd tøsne, der lægger sig, siger Steen Hermansen og uddyber:- Det kan falde over Sønderjylland først på dagen, og så sidst på dagen eller natten til torsdag kan det komme ind over Sydfyn og dele af Sjælland.Hos DMI forventer man, at vejret kan give nogle lokale trafikale udfordringer.- Men hvis man har vinterdæk på, burde man kunne køre forsigtigt afsted, og så vil sneen smatte ud til siderne, siger meteorolog Steen Hermansen.Når man kigger lidt længere frem i ugen, er det ikke sikkert, at sneen er væk lige med det samme, lyder det fra DMI.Torsdag og fredag kan der godt komme flere snebyger især over Nordsjælland og måske også Nord- og Østjylland, siger Steen Hermansen.- Prognoserne er dog endnu noget usikre på, lige præcis hvor de rammer, og hvor store mængder det er. Men lokalt kan der godt blive tale om noget, der kan give de trafikale udfordringer, uddyber han./ritzau/

Nr. 770 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 14:49:24

Mand i 30'erne er dræbt og tre er såret i angreb på Vestbredden Tryk Her

Tryk for at læse mere

En mand i 30'erne er blevet dræbt af knivstik i et angreb ved grænseovergangen ved Gush Etzion på Vestbredden.Det oplyser den israelske ambulancetjeneste Magen David Adom ifølge Times of Israel tirsdag eftermiddag.Tre andre ofre er bragt til hospitaler i Jerusalem.Ofrene blev både angrebet med kniv og påkørt af en bil.Der er tale om en kvinde i 40'erne, som er i kritisk tilstand, samt en mand i 30'erne og en dreng på 15 år.To formodede gerningsmænd er blevet dræbt af skud, der blev affyret af israelske soldater.Efter angrebet blev der fundet sprængstoffer i bilen, oplyser Israels militær.Soldater er tirsdag eftermiddag i færd med at gennemsøge området, lyder det videre.Gush Etzion er navnet på et område med flere israelske bosættelser på den israelskbesatte Vestbred.I dette område har der gentagne gange været angreb mod israelere i løbet af de seneste år.Fra palæstinensisk side hylder den militante bevægelse Islamisk Jihad gerningsmændene.- Disse heroiske operationer kommer som svar på bosætterbandernes og besættelsesmagtens ubønhørlige forbrydelser mod vort folk, meddeler Islamisk Jihad.På Vestbredden er volden steget markant siden oktober 2023, hvor den militante Hamas-bevægelse angreb Israel.Siden da er mindst 1006 palæstinensere blevet dræbt af israelske soldater eller bosættere. Blandt de dræbte er også militante palæstinensere, viser opgørelser fra det palæstinensiske sundhedsministerium.I samme periode er 43 israelere - herunder flere soldater - blevet dræbt i palæstinensiske angreb foretaget på Vestbredden. Det viser tal fra Israels regering./ritzau/AFP

Nr. 769 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 14:46:30

Stemmeprocenten halter fortsat efter valget i 2021 Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da klokken passerede 14.00, og halvdelen af valgdagen var overstået, lå valgdeltagelsen fortsat noget lavere end ved valget for fire år siden.En stikprøve foretaget af Ritzau blandt 11 kommuner med sammenlagt 449.000 vælgere viser, at 31,7 procent af dem indtil videre har udnyttet deres ret til at stemme.Det er 2,1 procentpoint lavere end en tilsvarende stikprøve for de samme kommuner på samme tidspunkt ved valget i 2021, hvor 33,8 procent havde stemt.Forskellen på dengang og nu er dog, at mange i 2021 valgte at stemme per brev på grund af coronasituationen, og brevstemmerne tæller med i den løbende opgørelse af valgdeltagelsen.I Herning Kommune er antallet af brevstemmer denne gang faldet med omkring 900 til 2505.Derfor regner man også med, at man nok skal indhente det, man er bagud med i forhold til det seneste valg.- Vi forventer, at mange af dem, der ikke har brevstemt denne gang, vil dukke op senere på dagen og følge det mønster, vi kender fra 2017 og tidligere valg.- Så selv om vi halter lidt efter på nuværende tidspunkt, så tror jeg alligevel, at vi ender med en højere stemmeprocent denne gang end i 2021, lød det ved middagstid fra valggeneral Peter Vallentin fra Herning Kommune.I Herning lyder den foreløbige stemmeprocent ved 14-tiden på 27,5 procent mod 32,7 på samme tid ved valget i 2017.Ved valget i 2017 blev der afgivet flest stemmer i tidsrummet fra klokken 16 til klokken 19.Dengang havde kun 29,6 procent stemt ved 14-tiden.Det er muligt at stemme frem til klokken 20.00 i aften, hvor valgstederne lukker./ritzau/

Nr. 768 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 14:27:20

Kriminel forretningsmand får dom efter udlevering fra England Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efter en langstrakt proces er en forretningsmand af Østre Landsret tirsdag blevet dømt for hvidvask af cirka 24 millioner kroner.Dommen lyder på fængsel i tre år.Det er en markant ændring i forhold til en tidligere afgørelse fra Københavns Byret.Her blev der i 2023 kun fundet tilstrækkeligt med beviser for hvidvask af fire millioner kroner, hvilket gav en straf på fængsel i et år.Anklagemyndigheden besluttede at anke dommen, og resultatet er altså kommet tirsdag.Størsteparten af de 24 millioner kroner modtog han angiveligt som betaling for taletidskort, men reelt var der tale om, at han slørede, at pengene stammede fra lovovertrædelser.Da sagen oprindeligt skulle for byretten, var det angivet i folkeregistret, at han var udrejst til Rawalpindi i Pakistan.Det viste sig dog, at han opholdt sig i Storbritannien, hvor en dansk anmodning om udlevering blev efterkommet.I august 2022 rejste københavnske politifolk til London for i Heathrow-lufthavnen at føre ham tilbage til strafforfølgning i Danmark.Sagen har været kompleks, idet 19 selskaber er blevet efterforsket af politiet, oplyser senioranklager Hanne Christensen fra Statsadvokaten i København.- Landsretten har fulgt anklagemyndighedens strafpåstand, siger hun.Retten har ikke fundet, at den lange sagsbehandlingstid er en omstændighed, der kunne føre til en formildelse af straffen, oplyser hun.Den 49-årige Khurram Shahzad var ikke til stede ved domsafsigelsen tirsdag./ritzau/

Nr. 767 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 14:14:00

Politiske reklamer slipper igennem Metas forbud Tryk Her
Flere kommunalpolitikere trodser Metas forbud mod politisk annoncering og fører valgkamp på Facebook.
Nr. 766 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 14:08:00

Mads Mikkelsen nomineret til europæisk filmpris Tryk Her
Nr. 765 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 14:05:21

Palæstinagruppe modtager Gelsted-Kirk-Scherfig Fondens pris Tryk Her
– Hvis håbet ikke lever, så er der ingen kamp mere! Sådan formulerede den palæstinensiske sangerinde Dana Alshihaby det under sin optræden ved Gelsted-Kirk-Scherfig Fondens årlige prisuddeling. Samme tema blev fastslået af Gitte Thomsen ved sin åbning af et velbesøgt og både rørende, indigneret og opløftende møde i 3F’s store sal søndag i København. – …

Nr. 764 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 13:57:48

Nedbrud og udfald ramte ChatGPT, Spotify, X og Ikea Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sikkerhedsudbyderen Cloudflare, der håndterer knap en femtedel af den globale webtrafik, oplevede tirsdag eftermiddag store udfald.Det skrev Cloudflare på sin hjemmeside.Problemerne gjorde flere hjemmesider utilgængelige, og det stod på det meste af tirsdagen, men tirsdag eftermiddag ser problemerne ud til at være løst.- En løsning er blevet implementeret, og vi mener, at episoden nu er løst. Vi fortsætter med at overvåge for fejl for at sikre, at alle tjenester er tilbage til normalen, skriver Cloudflare i en opdatering.Webudbyderen oplyste tidligere på dagen, at nedbruddet skyldtes interne tekniske problemer. Hvad det nærmere dækker over, står endnu ikke klart.Problemerne hos Cloudflare resulterede i, at man blandt andet ikke kunne tilgå det sociale medie X.Også ChatGPT, Spotify og andre internationale tjenester var ustabile. Det samme gjaldt den svenske møbelkæde Ikea.De tjenester er igen tilgængelige tirsdag eftermiddag.Styrelsen for Samfundssikkerhed fulgte situationen og var i løbende dialog med relevante myndigheder, skrev styrelsen i en kommentar til Ritzau.- Styrelsen for Samfundssikkerhed er opmærksom på, at sikkerhedsudbyderen Cloudflare i øjeblikket oplever tekniske problemer, hvilket påvirker mange websites og onlinetjenester verden over, lød det.Cloudflare begyndte at rapportere om globale netværksproblemer tirsdag formiddag.Omkring lidt over klokken 13 så problemerne ud til at være løst. Men fejlene vendte tilbage allerede et par minutter senere.Cloudflare er en global it-virksomhed, som benyttes af millioner af hjemmesider.- Cloudflare er et af de største netværk, der opererer på internettet, skriver virksomheden selv.Den amerikanske virksomhed driver infrastruktur, der leverer mange af de it-tjenester, som websteder bruger. For eksempel tjenester, der beskytter websteder mod cyberangreb eller tung trafik.Cloudflare er den tredje store webudbyder, der har været ramt af nedbrud i den seneste tid.I oktober var det Amazon Web Services, AWS, der havde problemer. Lidt mere end en uge senere var det Microsofts Azure-tjeneste, der var ramt af nedbrud.Begge tjenesters nedbrud påvirkede en længere række internationale og danske hjemmesider og tjenester som DSB, en række banker og Forsvarets hjemmeside, der var nede for trafik./ritzau/

Nr. 763 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 13:48:40

Stemmesedler i Herning mangler afkrydsningsfelt ud for EL Tryk Her

Tryk for at læse mere

Herning Kommune har lavet en fejl på stemmesedlerne, så der ikke er noget afkrydsningsfelt ud for partiet Enhedslisten.Det siger valggeneral og chefjurist Peter Vallentin til TV 2.På grund af fejlen bliver borgere ved stemmestederne vejledt om, at en stemme bliver godkendt, hvis man sætter kryds før eller efter partinavnet eller i en af kandidatboksene under partiet. Der bliver opsat skilte ved valgstederne.Vallentin kalder situationen "møgirriterende".- Der må vi bare lægge os fladt ned og sige, at det er en fejl, siger han.Valggeneralen fortæller til TV 2, at Herning Kommune har søgt råd hos Indenrigsministeriet i sagen.Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, siger, at man i partiet betragter fejlen som "ret alvorlig".- Jeg er forundret over, at jeg ikke har hørt fra hverken valgbestyrelsen eller Indenrigsministeriet endnu i forhold til, hvordan man har tænkt sig at rette op på fejlen, siger han til Ritzau.Ud over de opsatte skilte mener han, at man også skal orientere vælgerne mundtligt, når de får udleveret stemmesedlen.- Der er jo borgere, som er ordblinde, eller borgere, der på et hektisk valgsted overser en skriftlig besked. Det er afgørende, at man bliver orienteret om, at der er en fejl, og at man godt kan sætte sit kryds der, siger Hvelplund.Han blev bekendt med fejlen kort efter 10.30, da en vælger i Herning Kommune indsendte et billede af stemmesedlen.Enhedslisten har bedt både Indenrigsministeriet og valgbestyrelsen i Herning Kommune om en skriftlig orientering. Den kan blive afgørende for, om partiet har tænkt sig at klage over fejlen.- Det her er lige så meget et principielt spørgsmål om, at vi skal have respekt for valghandlingen.- Det her er en dag, hvor vi alle sammen er helt lige i forhold til at gå ned og sætte et kryds, og de, der stiller op, skal behandles fuldstændig ens på en stemmeseddel, siger Hvelplund.Der er i alt 26 stemmesteder i Herning og knap 71.000 stemmeberettigede borgere.Hernings borgmester er Venstres Dorte West, og inden da havde Lars Krarup fra samme parti siddet på posten fra 2007 til 2021.Herning har mange år været kendetegnet ved tung venstredominans, og ved det seneste kommunalvalg i 2021 endte Venstre på 50,5 procent af stemmerne.Det var endda en tilbagegang på 5,1 procentpoint sammenlignet med 2017.Imens fik Enhedslisten i 2021 1,7 procent af stemmerne i Herning./ritzau/

Nr. 762 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 13:47:00

Tv-station ramt i russisk droneangreb Tryk Her
Massivt russisk droneangreb rammer Dnipro i det centrale Ukraine
Nr. 761 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 13:44:18

To personer fra Ukraine mistænkes for sabotage i Polen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Polen har identificeret to personer, der mistænkes for at stå bag sabotage begået mod det polske jernbanenet søndag.Det siger Polens premierminister, Donald Tusk, i en tale til Polens parlament ifølge nyhedsbureauet Reuters.Der er ifølge Tusk tale om to personer fra Ukraine, som gennem længere tid har samarbejdet med en russisk efterretningstjeneste.De skal være flygtet til Belarus, som er en nær allieret af Rusland, og som grænser op til Polen.Den ene af de to mistænkte er tidligere blevet dømt for sabotage ved en domstol i den ukrainske by Lviv, siger Tusk.Personen blev dømt in absentia - altså uden at være til stede i retten.Som følge af sabotagen i Polen vil de polske myndigheder hæve alarmberedskabet for dele af jernbanenettet.- Lederen af vores nationale sikkerhedstjeneste og indenrigsministeren har anmodet om, at jeg aktiverer det tredje trusselsniveau på grund af trusler om terror.- Dette niveau omfatter visse jernbanestrækninger, mens resten af landet forbliver på andet trusselsniveau, siger Donald Tusk.Der er i alt fire trusselsniveauer, og det tredje niveau er det næsthøjeste.Den formodede sabotage fandt sted søndag, hvor en eksplosion ramte en jernbanestrækning mellem den polske hovedstad, Warszawa, og byen Lublin i den østlige del af landet.Skaderne på jernbanestrækningen blev opdaget og indrapporteret af en lokomotivfører til et kontrolcenter.Lokomotivføreren kunne konstatere, at der var sket store skader på jernbanen nær landsbyen Zyczyn.Ingen personer kom til skade ved eksplosionen.Jernbanestrækningen, der blev ramt af eksplosionen, bruges ifølge Tusk til at transportere våben til Ukraine.Det østlige Polen grænser op til Ukraine./ritzau/

Nr. 760 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 13:41:00

Kommune i valgbrøler: Har glemt stemmefelt ud for parti Tryk Her
Nr. 759 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 13:36:00

Flere danske og internationale hjemmesider oplever problemer Tryk Her
Nr. 758 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 13:30:02

Hamas øger sin kontrol og styring i Gaza trods Trumps fredsplan Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det bliver taget godt imod fra flere sider, at FN's Sikkerhedsråd mandag aften vedtog en resolution, der støtter USA's præsident Donald Trumps fredsplan for Gazastriben.Den palæstinensiske udenrigsminister, Varsen Aghabekian Shahin, kalder vedtagelsen for "det første skridt på den lange vej mod fred".Aftalen vil bringe "fred og fremgang", er meldingen fra den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor.Det vil føre til en "afradikalisering af Gaza", lyder det videre med henvisning til den militante gruppe Hamas, som ifølge planen skal lægge våbnene og overgive magten i Gaza.Men der er lang vej endnu. Fredsplanen er udfordret på flere punkter.Det gælder blandt andet punktet om, at Hamas - som i øvrigt afviser FN-resolutionen - ikke skal have nogen fremtidig rolle i Gazas styre.For siden våbenhvilen trådte i kraft 10. oktober, har Hamas gradvist genetableret sin kontrol i Gaza og forsøger nu at øge den.Det oplever indbyggerne i Gaza, fortæller flere fra det palæstinensiske område til Reuters.Dermed skaber det mere tvivl om, hvorvidt Hamas vil overgive magten som lovet.Efter at våbenhvilen begyndte for mere end en måned siden, var Hamas ifølge Reuters hurtig til at genetablere sin kontrol over områder, som israelske styrker trak sig fra.Adskillige indbyggere i Gaza føler nu, at Hamas i stigende grad udøver kontrol på flere områder.Hamas-myndigheder fører tilsyn med alt, der kommer ind i områder af Gaza, som gruppen kontrollerer.Hamas sætter afgifter på nogle importerede varer såsom brændstoffer og cigaretter og giver desuden købmænd bøder, hvis de ikke følger Hamas' retningslinjer.Ismail al-Thawabta, en talsmand for Hamas, afviser over for Reuters beretningerne, som kommer fra blandt andre tre købmænd i Gaza.Hamas-myndighederne udfører kun humanitære og administrative opgaver. Og gruppen er klar til at give magten videre til en ny teknokratisk administration, lyder det videre.- Vores mål er, at overgangen skal forløbe problemfrit, siger al-Thawabta.Næsten alle Gazas 2,1 million indbyggere bor i områder, der i dag er kontrolleret af Hamas, som tog kontrol over territoriet i 2007.Ghaith al-Omari er seniorforsker ved den amerikanske tænketank Washington Institute.Han vurderer, at Hamas forsøger at vise borgerne i Gaza og udenlandske magter, at gruppen er en magtfaktor og ikke kan omgås.- Jo længere det internationale samfund venter, desto mere rodfæstet bliver Hamas, siger han til Reuters.Det palæstinensiske selvstyre presser på for at få en rolle i dannelsen af Gazas nye regering.Partiet Fatah, som selvstyrepræsident Mahmoud Abbas er leder af, og Hamas er uenige om, hvordan en ny regering skal dannes.Munther al-Hayek, talsperson for Fatah i Gaza, anser Hamas' handlinger som "en klar indikation på, at Hamas ønsker at fortsætte med at regere".Gruppens popularitet i Gaza er steget siden våbenhvilen.Lige over halvdelen af Gazas borgere - 51 procent - bakker op om Hamas' indsats for at genskabe orden i Gazastriben og facilitere humanitær nødhjælp.Det viser den seneste måling fra Palestinian Center for Policy and Survey Research.For et år siden var opbakningen til Hamas på 39 procent, og der var protester imod gruppen i Gazas gader, skriver Sky News.Hamas får af indbyggerne blandt andet ros for at mindske kriminaliteten.- Selv for dem, der er imod Hamas, er tryghed vigtigt, siger 22-årige Hazem Srour fra Gaza By til Wall Street Journal.- Vi havde et sikkerhedsnedbrud med tyverier, bølleopførsel og lovløshed. Ingen kunne stoppe det, bortset fra Hamas. Det er derfor, folk støtter dem./ritzau/

Nr. 757 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 13:23:00

Løkke kalder Trumps vedtagne fredsplan for Gaza et 'vigtig skridt' Tryk Her
Danske soldater skal ikke bidrage til stabiliseringsstyrke. Udenrigsministeren forestiller sig, at Danmark kan bidrage med at uddanne palæstinensiske politibetjente.
Nr. 756 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 13:15:00

6 stjerner: Martin Scorsese er helgen og synder på én gang, og så kender han til mørket Tryk Her

Tryk for at læse mere

Martin Scorsese er en af filmhistoriens mest indflydelsesrige instruktører. Han står bag klassikere som "Taxi Driver" (1976), "Raging Bull" (1980) og "Goodfellas" (1990). I årtier var han kendt som den evigt forbigåede mester, indtil han i 2007 endelig fik sin Oscar for "The Departed" for både bedste instruktør og bedste film.
Nu er han 82 år, men alt andet end færdig. Tværtimod fremstår han rasende vital og drevet af stor fortællerlyst i Rebecca Millers velorkestrerede dokumentarserie "Mr. Scorsese", der over fem afsnit udforsker instruktørens liv og værk.
Serien tegner et portræt af et passioneret menneske med stor interesse for film, litteratur og kristendom. Politik, indrømmer han blankt, har aldrig haft hans store interesse. Det var derimod de moralske og eksistentielle spørgsmål, der optog ham: Hvorfor kan et menneske begå vold? Er synden uundgåelig, og er forløsningen mulig?
Gennem serien bliver det tydeligt, at hans interesse for vold, maskulinitet og korruption må forstås i tæt sammenhæng med hans opvækst i Little Italy i New York, et italiensk-amerikansk kvarter, der var lige kendt for sine katolske kirker som for mafiaens tilstedeværelse. Man skal ikke undervurdere, hvor stor en inspiration dette hans barndomslandskab, hvor volden og vreden sitrede i gaderne, og hvor skuddramaer ikke var ualmindelige, har været for film som "Mean Streets" (1973), "Goodfellas" (1990) og "Casino" (1995).
Miller har foretaget et imponerende stykke arbejde med at samle et væld af stemmer, der tilsammen kaster lys over Scorsese. Hun interviewer gamle samarbejdspartnere, barndomsvenner, venner og familiemedlemmer, og hun har talt med alt fra tidligere kærester til gamle naboers venner.
Robert De Niro, Leonardo DiCaprio, Mick Jagger, Steven Spielberg, Spike Lee, Daniel Day-Lewis, Brian De Palma og Paul Schrader er blandt de mange, der giver deres besyv med. Også hans tre voksne døtre, tidligere hustruer samt hans nuværende kone medvirker.
Isabella Rossellini, hans tredje hustru ud af fem, kalder ham en saint/sinner, helgen og synder i én. Han drømte om at blive præst, og alle de spørgsmål, han stillede til tilværelsen, kunne i bund og grund oversættes religiøst. Men han var bestemt også en synder, og nærig med ægteskaberne var han heller ikke.
Scorsese var et menneske, der kendte til mørket. Han vidste, hvordan det var at være deprimeret, stresset, kæmpe med en ufattelig vrede, være ved at kollapse under eget kokainmisbrug og føle sig miskendt. Alt dette spændende stof dykker serien ned i.
Hos Scorsese er der stor sammenhæng mellem hans værk og tilværelse. I hans karakterer er der stort set altid noget selvbiografisk på spil, hvad enten det er den ensomme outsider Travis Bickle, der ville gøre op med et korrumperet samfund ("Taxi Driver"), bokseren Jake LaMotta, der kæmpede med en enorm destruktiv vrede ("Raging Bull"), eller Henry Hill, der bliver gangster for at opnå status og succes i det amerikanske samfund ("Goodfellas").
Scorsese kan spejle sig i det hele, for selv med anerkendelsen blev følelsen af at være en outsider og en lille astmatisk dreng fra et råt og fattigt miljø siddende i ham. Han kendte til vreden, selvdestruktionen og til begæret efter at blive til nogen og noget.
Skulle man sætte en finger på noget, er det tempoet og indholdsdoseringen i det sidste afsnit, hvor der jappes for hurtigt gennem instruktørens sidste to film "The Irishman" (2019) og "Killers of the Flower Moon" (2023). Førstnævnte udlægges helt kort, mens sidstnævnte kun nævnes i en snæver vending.
Men da serien uanset er et overflødighedshorn, der udlægger instruktørens film på interessant vis, bringer ny information, lader os komme helt tæt på mennesket og samtidig virker gennemført frisk og veloplagt, er det let at se gennem fingre med. De næsten fem timers selskab med den ærligt selvransagende og vist nok efterhånden modne Scorsese udgør en drøm af et portræt.
Mr. Scorsese. USA. 2025. Instruktør: Rebecca Miller. Fem afsnit af ca. 50 minutter. Serien kan ses på Apple tv.

Nr. 755 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 13:02:54

Mads Mikkelsen er nomineret til stor europæisk filmpris Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den danske skuespiller Mads Mikkelsen er igen blevet nomineret til den prestigefyldte europæiske filmpris European Film Awards. Denne gang for sin rolle i filmen "Den sidste viking".Tirsdag har European Film Academy, som uddeler prisen, offentliggjort alle nomineringer ved en ceremoni i den spanske by Sevilla.Og her fremgår det, at Mads Mikkelsen er nomineret i kategorien European Actor for rollen som Manfred i Anders Thomas Jensens seneste film, "Den sidste viking".Filmprisen omtales sommetider som den europæiske pendant til Oscar i USA.Den danske skuespiller har tidligere været nomineret fem gange til en European Film Award. Senest vandt han for sin rolle i filmen "Bastarden" i 2023."Den sidste viking" har foruden Mads Mikkelsen blandt andre Nikolaj Lie Kaas, Lars Brygmann og Sofie Gråbøl på den stjernespækkede rolleliste.Filmen handler om de to brødre Manfred og Anker - Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas - der genforenes efter mange år, da Anker bliver løsladt fra fængslet og vil have Manfreds hjælp til at finde pengene fra et gammelt røveri.Selve filmen "Den sidste viking" samt Anders Matthesens populære animationsfilm "Ternet Ninja 3" var også med i kapløbet om en nominering til European Film Awards.De var på den såkaldte shortlist, som medlemmerne af akademiet skulle stemme på til en nominering til prisen. Men de to danske film klarede den ikke videre.Til gengæld er der en nominering i kategorien European Discovery til den danske instruktør Mathias Broe for hans debutfilm, "Sauna", der er en kærlighedsfortælling fra det københavnske queer-miljø.Der er også endnu et skandinavisk bidrag på listen over de nominerede til European Film Awards.Den norsk-danske instruktør Joachim Trier er nemlig nomineret i kategorien European Film for "Affeksjonsverdi". Joachim Trier er desuden nomineret i kategorien European Director.Filmen er medproduceret af danske Sisse Graum Jørgensen sammen med producere fra henholdsvis Norge, Frankrig, Tyskland og Sverige.Selve prisuddelingen sker den 17. januar i den tyske hovedstad, Berlin.I de seneste år har danske film som "Bastarden", "Flugt" og "Druk" vundet priser til European Film Awards./ritzau/

Nr. 754 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 13:02:12

Russere i Kaliningrad mærker presset fra isolation og belejring Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fabriksarbejderen Aleksander står midt i Kaliningrad på en regnvåd novemberdag.Kaliningrad er en russisk eksklave omgivet af Polen og Litauen.Trods en følelse af belejring og isolation i byen udtrykker han sig selvsikkert. Aleksander vil dog ikke have sit efternavn frem.Polen og Litauen forsøger begge at afskære byen fra at kunne modtage varer og støtte fra Rusland.Og det mærker byens borgere.Til det siger Aleksander imidlertid, at hans by ikke vil overgive sig, og han hævder, at Rusland til sammenligning har et overlegent våbenarsenal.Polen og Litauen har været nogle af Ukraines mest loyale støtter, siden den russiske invasion i 2022.Ruslands præsident, Vladimir Putin, har i årevis beskyldt Nato for at bryde en aftale, han påstår er blevet indgået om ikke at udvide østpå.En påstand, Ukraine og Vesten har afvist.Putin bruger den dog som brændstof til at retfærdiggøre Ruslands offensiv i Ukraine, der har udviklet sig til en af de største konflikter siden Anden Verdenskrig.Det kan mærkes i Kaliningrad.Polen og Litauen har indført krav om, at russere skal vise et gyldigt visum eller en rejsetilladelse for at kunne rejse gennem landet.Byen, der tidligere var tysk og gik under navnet Königsberg, blev sovjetisk efter Anden Verdenskrig.Den er en vigtig strategisk brik, da den både huser den russiske flåde i Østersøen samt ballistiske missiler.Ruslands retorik over for Nato bakkes op af flere lokale.Marina, en 63-årig butiksekspedient, siger, at Kaliningrads EU-naboer bør fokusere på sig selv.- Jeg føler mig 100 procent sikker i Kaliningrad og er ikke bange for Nato, siger hun.En turistguide fortæller, at det har været fredeligt indtil videre, men at ingen kan vide sig sikre på, hvor længe det varer.Bannere i gaderne opfordrer mænd til at melde sig til den russiske hær i kampen mod Ukraine.Kæmpestore Z-symboler, der er et kendetegn for de russiske styrker, er desuden afbildet på bymure flere steder i byen.Bag facaden kæmper indbyggerne i Kaliningrad mod følelsen af isolation - og flere føler sig dårligere stillet end før invasionen af Ukraine.Passagerer på tog mellem Kaliningrad og Moskva skal kunne fremvise et gyldigt visum eller have en særlig tilladelse for at krydse gennem Litauen.Desuden har Litauen lukket sin grænse til det prorussiske Belarus på grund af observationer om luftballoner med varer på vej mod Kaliningrad.- Før kunne man tage en tur til Polen for at handle eller gå en tur, fordi der altid kørte busser. Nu er alt lukket, og alting er meget dyrere. Livet var bedre dengang, siger 48-årige mekaniker Vitalij Tsypliankov.Inflationen i Rusland er steget markant siden invasionen af Ukraine, og især logistiske udfordringer har ramt Kaliningrad hårdt.Tankstationer nær grænsen til Polen er enten blevet lukket eller forladt, og det enorme Baltia-indkøbscenter er så godt som dødt.Irina, der er ekspedient i centret, fortæller, at den økonomiske situation i byen er kritisk.- Det er et mareridt at skulle bringe varer ind fra Rusland. Alt er bare blevet dyrere, siger hun./ritzau/

Nr. 753 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 13:00:20

Mona Juul skal løfte arven efter historisk succesvalg: Det skal nok gå Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ved sidste kommunalvalg i 2021 gik De Konservative fra 8 til 14 borgmesterposter landet over.Det var partiets bedste kommunalvalg i 36 år, og det skete med daværende partiformand Søren Pape Poulsen ved roret.Nu er det Mona Juul, der blev partiformand efter Papes pludselige død i marts 2024, som skal løfte den tunge arv.Og partiformanden er fuld af optimisme, da hun afgiver sin stemme på Stensballeskolen på hjemmebanen i Horsens.- Vi har sat os to mål: At fastholde 14 borgmesterposter, og at vi får en samlet procentsats, der ligger højere end det, partiet får i de nationale meningsmålinger lige nu.Spørgsmål: Og hvad hvis I ikke kommer i mål med at fastholde 14 borgmesterposter?- Uanset hvordan det kommer til at gå, vil vi evaluere resultatet og se, hvad vi har gjort godt, og hvad vi kan gøre bedre.- Men jeg tror på, at det kommer til at gå godt, så den snak har jeg egentlig ikke lyst til at gå ind i, siger Mona Juul.Hun peger på, at det er lykkedes partiet at opstille flere end 1200 kandidater ved valget - det er flere end ved det historisk gode valg for fire år siden.- Jeg har været på 82 besøg på tre uger, og opbakningen er kæmpestor.- Vores folkevalgte i byråd og regioner har lavet et virkelig flot stykke arbejde, og det plejer at være sådan, at man bliver belønnet for det. Det håber jeg, også sker i dag, siger Mona Juul.Partiet mistede ved sidste kommunalvalg borgmesterposten på Frederiksberg, der ellers har været en konservativ bastion gennem mere end 100 år.Socialdemokraten Michael Vindfeldt skubbede De Konservative væk og tog posten.Det er noget, der stadig gør ondt på partiformanden.- Jeg håber rigtig meget, at man igen stemmer på De Konservative på Frederiksberg.- Skatten er jo steget under en rød borgmester - det kan jo ikke gå, siger Mona Juul, inden hun forlader Stensballeskolen sammen med sin mand, Carsten Andersen, og hunden Ludvig./ritzau/

Nr. 752 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 13:00:03

Metode til at fordele mandater favoriserer store partier Tryk Her

Tryk for at læse mere

D'Hondts metode er i over 100 år blevet brugt til at afgøre, hvem der skal sidde i byråd, når stemmetallet foreligger.Sådan kommer det også til at være ved kommunal- og regionalvalget tirsdag, og det vil gavne nogle partier.- I udgangspunktet er den d'Hondtske metode en fordel for de store partier, siger Ulrik Kjær, der er kommunalforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.Metoden går ud på, at man tager de enkelte partier eller valgforbunds stemmer og deler med henholdsvis 1, 2, 3 og så videre og får dermed forskellige kvotienter.Det første mandat går til den højeste kvotient, det næste til den næsthøjeste, og sådan fortsætter man, indtil alle mandaterne er fordelt.Ved folketingsvalget i 2022 fik de blå partier og Moderaterne omkring 68.000 flere stemmer end de røde partier. Der var alligevel et rødt flertal på 90 mandater, fordi valgets klart største parti, Socialdemokratiet, fik et ekstra mandat.Hvis der er indgået valgforbund mellem partier ved valget tirsdag, fordeler man bagefter valgforbundenes mandater ud på de deltagende partier.- Hvis et stort parti, for eksempel Socialdemokratiet, går i valgforbund med et par mindre partier, så bliver de som valgforbund endnu større. Så har de virkelig en stor fordel af d'Hondt.- Og når de så skal fordele mandaterne inden for valgforbundet, så har Socialdemokratiet en fordel i forhold til de andre partier, siger Ulrik Kjær.Spørgsmål: Hvorfor går de små partier med i valgforbund med et stort parti som Socialdemokratiet, hvis det ikke gavner dem selv?- Det er ikke nødvendigvis smart af dem at gøre det, men det gør de, siger Ulrik Kjær.Han peger på, at det jo ikke kan siges før valget, hvor mange procent af stemmerne de enkelte partier får. Og at man også ser eksempler på valgforbund, hvor der ikke er et stort parti med.Kombinationen af muligheden for at indgå valgforbund og brugen af d'Hondts metode medførte også ved det seneste kommunalvalg i 2021, at partier fik absolut flertal i kommunalbestyrelser og byråd.Det skete i Lemvig, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Morsø og Halsnæs kommuner, selv om partierne ikke opnåede 50 procent af stemmerne.Flere partier i Folketinget har foreslået, at man i stedet for d'Hondt anvender største brøks metode. Her dividerer man det samlede antal stemmer med antallet af mandater for at finde prisen på et mandat.Så dividerer man hvert enkelt partis stemmetal med mandatprisen og runder ned.De resterende mandater fordeles således, at partiet med den største restbrøk får det første, den næststørste får det næste og så fremdeles, indtil alle mandater er talt op.Spørgsmål: Hvorfor bruger vi d'Hondt?- Det er fordi, at de store partier ikke vil lave det om. Både Dansk Folkeparti, SF og andre har prøvet at få det lavet om flere gange, men det vil de store partier ikke høre på, siger Ulrik Kjær.Han henviser til, at d'Hondt overordnet også kan bruges til at udelukke små partier fra at få mandater og indflydelse. Om det er en fordel eller ulempe, er op til fortolkning.- Nogle kan synes, at det er irriterende med mange små partier, fordi det komplicerer processen, siger Ulrik Kjær./ritzau/

Nr. 751 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 13:00:03

For de nyvalgte begynder en ny nervepirrende periode efter valgnatten Tryk Her

Tryk for at læse mere

For mange kandidater til kommunalvalget er det nervepirrende at vente på stemmetal på valgnatten - og dermed få afklaret, om der venter en plads i byrådet de næste fire år.Men for de valgte er spændingen først rigtig overstået midt i december, hvor det konstituerende møde i byrådet senest skal være afholdt.Først her er aftaler om konstituering og borgmesterposter nemlig bindende.Og ugerne op til byder som oftest på brudte aftaler og umage alliancer.Ved det seneste valg i 2021 faldt den sidste borgmesterpost først endeligt på plads 14 dage efter valget.Her brød Socialdemokratiet på Samsø en aftale, der gav borgmesterposten til Venstre, og benyttede sig i stedet af muligheden for at lave et rødt flertal med SF.Dermed genvandt Marcel Meijer (S) borgmesterposten.Det var dog ikke en let beslutning, fortæller han.- Det var ikke kun svært for dem, vi løb fra, men også for os selv, siger Marcel Meijer.- Der var rigtig mange møder i de 14 dage, hvor både grupper og bestyrelser i partierne talte sammen. Vi var jo ikke vilde med at skulle løbe fra en aftale. Til tider var vi også meget uenige om, hvordan det skulle gribes an, siger han.I forbindelse med det aktuelle kommunalvalg den 18. november skal de nyvalgte i kommunerne holde det konstituerende møde mellem 1. og 15. december.- Det har altid været sådan i Samsø Kommune, at man tager den sidste mulige dag. Men jeg ville ønske, at vi gjorde det noget hurtigere. For det er en hård tid, siger Marcel Meijer.Han har siddet i kommunalbestyrelsen i Samsø Kommune siden 2009 og blev borgmester første gang i 2013.Marcel Meijer har selv prøvet at være på pinebænken i en konstitueringsperiode, hvor han ikke var sikker på, om aftalen med de andre partier ville holde.- Så går man på gaden og smiler, og alle folk siger "tillykke, tillykke". Men inderst inde er man usikker. Jeg var først klar til at fejre det den dag, det konstituerende møde var slut, siger Marcel Meijer, der ikke genopstiller.Ved kommunalvalget i 2021 var der flere af aftalerne fra valgnatten eller dagen derpå, der endte med at blive brudt.I Egedal betød den første konstitueringsaftale, at kommunens siddende borgmester, Karsten Søndergaard (V), kunne fortsætte på posten.Men tre dage senere præsenterede en række partier i kommunen dog en ny aftale uden om Venstre, der i stedet gav borgmesterposten til Socialdemokratiet.Et af de mest dramatiske forløb var i Solrød, hvor man nåede at have udsigt til tre forskellige borgmestre i løbet af en uge.Solrød var tidligere Venstre-højborg, men i 2021 fik partiet halveret sine mandater fra otte til fireFørst havde De Konservatives spidskandidat, Morten Scheelsbeck, sikret sig borgmesterposten.Den aftale holdt dog kun 15 minutter.Liberal Alliance skiftede mening og pegede i stedet på Socialdemokratiets Jonas Ring Madsen.Men nogle dage senere kunne Liberal Alliances Emil Blücher så kalde sig kommende borgmester med opbakning fra Venstre, De Konservative og Havdruplisten.- Det var totalt kaos, siger Morten Scheelsbeck om forløbet frem mod konstitueringen i Solrød.- På valgnatten var vi blevet enige og havde givet hinanden hånden på det. Men så sker der pludselig det, at der er en af mødedeltagerne, som forlader rummet. Vi spørger ham, hvor han skal hen, og om vi har en aftale.- Ja, ja, siger han, jeg skal bare lige ned og hente en. Men han vendte aldrig tilbage. Efterfølgende fandt vi ud af, at han var blevet tilbudt borgmesterposten af de resterende byrådsmedlemmer, siger Morten Scheelsbeck.De borgerlige partier kunne dog ikke leve med, at en kommune med flest blå stemmer skulle have en rød borgmester.- Så vi borgerlige måtte sluge nogle kameler og gå sammen om i det mindste at få en borgerlig borgmester, siger Morten Scheelsbeck, som håber på et mere roligt forløb mellem valgnatten og det konstituerende møde i Solrød, som denne gang er 4. december.- Vi har jo forsøgt at love hinanden, at den slags kaos gider vi ikke igen. Det var ikke godt for nogen. Men jeg ved godt, at det ikke er noget juridisk bindende løfte, siger Morten Scheelsbeck./ritzau/

Nr. 750 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 13:00:02

50 år efter Francos død regner mange spaniere diktaturet for godt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Man kunne tro, at når et diktatur erstattes af demokrati, er det noget endeligt.Så har folk fået nok af en stærk leder med et undertrykkende system.Men tingene er måske ikke så enkle, viser udviklingen i Spanien.Her er dele af ungdommen ikke skræmt af fortiden under Francisco Franco.- Livet var bedre under Franco, er en almindelig vending at møde på sociale medier, når frustrerede unge taler om deres situation.Det hjælper heller ikke, at Spanien som nation ikke rigtig har gjort op med diktatortiden.Det er som om, at landet går på listefødder, når det gælder den smertelige fortid.Der har ikke været en debat, som er mundet ud i en fælles holdning, siger professor Paloma Roman på universitetet Complutense i hovedstaden, Madrid, til AFP.- Hvis man fejer alt skidtet under gulvtæppet i stedet for at gøre rent, vil skidtet stadig være der, når man løfter tæppet, siger han.Franco var Spaniens diktator i 36 år.I disse dage drøfter spanierne ham igen, fordi det torsdag er 50 år siden, han døde fredeligt som 82-årig i Madrid.Der er ikke officielle arrangementer i anledning af dødsdagen, men Francos familie og Francisco Franco Stiftelsen holder en messe for at ære hans minde.Fredag og lørdag er der varslet demonstrationer både for og imod Franco i Madrid.I kongehuset og parlamentet er der ceremonier lørdag for at markere, at Spaniens statsoverhoved igen blev en konge den 22. november 1975.Franco kom til magten i 1939 efter tre års borgerkrig, hvor han fik hjælp fra Nazityskland mod de sovjetisk-støttede republikanere.Efter sejren var han diktator i 36 år.Det var først efter hans død i 1975, at kong Juan Carlos begyndte at lede Spanien ind på vejen mod demokrati. Der kom en ny forfatning i 1978.I dag er Spanien splittet i synet på diktaturet.Det er typisk spaniere, som ikke levede under Franco, der taler godt om den tid.Her op til 50-årsdagen for diktatorens død har det nationale meningsmålingsinstitut CIS taget temperaturen på holdningen til Franco.65,5 procent regner diktaturet for "dårligt" eller "meget dårligt".21,3 procent siger, at perioden var "god" eller "meget god".Mange af de Franco-glade spaniere er unge.- Det er et problem, der handler om uddannelse. Folk, der ikke har gennemlevet diktaturet, kan blive suget ind i en fortælling, som omskriver diktaturet, siger Paloma Roman.Christina Luz Garzia er historielærer i Madrid. Hun siger, at nogle af hendes elever gentager myter om Francos regime og hans propaganda.Eleverne har ingen "dyb viden om den person" eller "de negative konsekvenser", som 36 år med tortur og undertrykkelse af frihed førte med sig.Premierminister Pedro Sánchez og hans venstreorienterede regering har ikke lagt låg på at drøfte Francos styre. Men regeringen koncentrerer sig om ofrene.- Det var nødvendigt at opløse det grusomme diktatur, der blev indført med våben, opretholdt af undertrykkelse, og som stjal de mest grundliggende rettigheder fra millioner af spaniere, sagde Sanchez ifølge Reuters for nylig i en tale Francos ofre.Men unges tanker er andre steder, påpeger Veronica Diaz, ekspert i sociale problemer blandt unge.Unge er "utroligt frustrerede" over usikre muligheder på arbejdsmarkedet og dyre boliger.- De mener, at traditionelle partier ikke bare har forsømt at løse deres problemer. Partierne er selv en del af problemerne, siger hun til AFP.Hun tilføjer, at de drages af det yderste højres antisystem-kurs. De unge har ikke tilstrækkeligt med redskaber til at imødegå de forvrængninger af historien, de møder rundt omkring på nettet./ritzau/

Nr. 749 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 13:00:00

Skuespiller lånte sin brors borgmesterkæde til optagelser af populær krimiserie Tryk Her

Tryk for at læse mere

Første led i borgmesterkædens historie begyndte i en nordsjællandsk kommune for cirka 90 år siden. Siden er der sket en kædereaktion.
I dag er der 85 kæder i landets 98 kommuner. I 13 kommuner er der ingen borgmesterkæder – eksempelvis i Københavns Kommune.
Borgmesterkæderne viser ofte et våbenskjold, ligesom de også kan skildre lokal kulturhistorie. Faktisk bærer flere af dem på helt særlige historier.
14 kædetyverier på 25 årSiden 2000 er 14 borgmesterkæder rundt om i landet blevet stjålet. Halvdelen er fortsat sporløst forsvundet. Det viser en opgørelse foretaget af Kommunen.dk.
En af de uopklarede sager, der tilmed er det seneste eksempel på borgmesterkædetyveri, fandt sted i 2011 i Rudersdal Kommune nord for København. Her blev hele to kæder stjålet. Rudersdal blev nemlig dannet ved en sammenlægning af Birkerød og Søllerød kommuner i 2007, der havde hver sin kæde.
Tyvene lykkedes med at frakoble alarmsystemet på Rudersdal Rådhus i Holte, blænde overvågningskameraerne og skære hul i to brandsikre pengeskabe med en vinkelsliber og stjæle de to kæder, skriver mediet Din Avis.
Rudersdal Kommune modtog senere en erstatning på 250.000 kroner, som røg ned i kommunekassen. Det forventes, at smykkerne siden er blevet smeltet om. Rudersdal havde altså to kæder – men har fortsat ingen.
50 kæder rangeretAnders Funch Engelstad, der tidligere har siddet i kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune for SF, har i en serie af videoer på det sociale medie TikTok lynanmeldt landets borgmesterkæder. Han begynder ved kæde nummer 85, som han mener er grimmest – og arbejder sig slavisk videre derfra.
"På sidstepladsen [i Guldborgsund Kommune] finder vi en kæde, der hverken er lavet af en designer, smed eller i skolefritidsordningen. Den er simpelthen lavet i Paint," siger han med henvisning til computerprogrammet, hvor det er meget vanskeligt at kreere noget, der egentlig ser flot ud.
Den første video er set knap 335.000 gange. Af uransagelige årsager har Anders Funch Engelstad valgt kun at anmelde 50 kæder. Serien stopper ved kæden i Nordfyns Kommune med ordene: "Den er okay".
Lånt ud til bror i krimiserieI krimiserien "Hvide Sande 2", der havde premiere på TV 2 tilbage i foråret, møder man karakteren Torkil, der er borgmester i Hvide Sande. I en scene bærer han en borgmesterkæde, som han har lånt af sin bror.
For Torkil, der spilles af Holger Østergaard, er bag skærmen bror til Hans Østergaard, der er borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune for Venstre. Og det er da ikke hverdagskost at låne en kæde ud, har borgmesteren indrømmet over for Herning Folkeblad:
"Jeg spurgte da lige kommunaldirektøren, om det var noget, vi kunne gå med til, efter jeg havde tænkt over det i et døgn selv, og vi var heldigvis enige om, at det ville vi godt bakke op om."
Hans Østergaard har valgt ikke at genopstille ved dette års kommunalvalg.
Den nyeste og den ældsteDen nyeste kæde er blot to år gammel. Den blev taget i brug i februar 2024 i Samsø Kommune og bæres i dag af Marcel Meijer (S). Dette er dog på lånt tid, da borgmesteren ikke genopstiller.
Vedhænget i borgmesterkæden viser øens våbenskjold, mens selve kæden repræsenterer øens 22 landsbyer. Våbenskjold, lokal symbolik og historie er typisk og ses ofte i borgmesterkæder.
Den ældste findes derimod i Gentofte Kommune. Her var det oberst Hans Peter Parkov fra Det Konservative Folkeparti, som bar landets allerførste borgmesterkæde ved sin indsættelse i 1934.
Hans Peter Parkov fik ikke lov at bære den længe. Han døde et år senere. Siden har kæden skiftet hænder flere gange. Senest fik Michael Fenger (K) den i 2021. Inden da havde Hans Toft (K) båret den i 28 år.

Nr. 748 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 12:56:35

Otte ud af ti danskere: Politikerne skal ikke bidrage til hadtale Tryk Her
Politikere har et ansvar for ikke at bidrage til hadtale. Det viser en ny meningsmåling blandt 1500 danskere, som analyseinstituttet Verian har foretaget for Amnesty midt under kommunal- og regionsrådsvalgkampen. Hele 84 procent af danskerne mener, at politikere har et ansvar for ikke selv at bidrage til hadtale. Ud over de konkrete emner har der …

Nr. 747 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 12:49:00

Danske landmænd har haft en god kornhøst Tryk Her
Nr. 746 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 12:48:27

Danske landmænd har produceret 9,5 millioner ton korn i år Tryk Her

Tryk for at læse mere

De danske landmænd kan se tilbage på en god kornhøst.Kornproduktionen er ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik landet på 9,5 millioner ton.Det er syv procent mere end normalhøsten, som ligger på 8,8 millioner ton. Begrebet normalhøst forstås som et gennemsnit af de sidste ti års udbytte.Solrigt vejr i vækstperioden og ved høsttidspunktet har ifølge en pressemeddelelse fra Danmarks Statistik bidraget til resultatet.Det er til trods for, at der var meget regn i juli måned.Allerede i september vurderede Mogens Frederiksen, som er vicekoncerndirektør for afgrøder hos DLG, at høsten i år ville runde mindst ni millioner ton.- Høsten har i år været rigtig god både i mængder og i kvalitet. Vejret har været godt at høste i, så en stor del kom i hus på 10-12 dage, sagde han dengang til Ritzau.Den gode høst kommer efter to sløje år for landbruget.Det samlede areal, hvor der dyrkes korn, er steget med en procent fra 2024 til 2025.Ifølge Danmarks Statistik er det særligt arealet, hvor der dyrkes havre, som er vokset.Men selv om kornmarkerne nu fylder lidt mere, har et højt udbytte også bidraget til resultatet.Opgørelsen viser, at udbyttet af vårbyg er på 70 hektokilogram per hektar imod normaludbyttet på 56 hektokilogram per hektar.Udbyttet for vinterhvede ligger også ti hektokilogram over normaludbyttet med 88 hektokilogram per hektar.Både rug og havre er mere end ti hektokilogram over normalen.Langt det meste danske korn bruges til foder - omkring 70 procent, imens ti til 20 procent eksporteres.Det resterende bruges til udsæd, mel og gryn samt i industrien - det kan for eksempel være til øl.Selvom det opdyrkede areal ifølge Danmarks Statistik er vokset i år, er det stadig langt mindre end i 2015 og 2017, hvor høsten ramte 10 millioner ton.Arealet med korn er blevet omkring 200.000 hektarer mindre siden dengang./ritzau/

Nr. 745 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 12:43:00

Succes-surfer vinder VM-guld Tryk Her
Nr. 744 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 12:39:14

Mere end hver femte har stemt ved frokosttid Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fire timer inde i valghandlingen har 22,8 procent af vælgerne allerede afgivet deres stemme ved kommunal- og regionalvalget.Det er enten sket på selve valgdagen eller i kraft af en brevstemme, der blev afgivet i ugerne op til.Det viser en stikprøve, som Ritzau har foretaget blandt 13 kommuner, der tilsammen repræsenterer mere end 553.000 stemmeberettigede vælgere.Ved valget i 2021 viste en lignende stikprøve i de samme kommuner en foreløbig valgdeltagelse på 26,0 procent.Forskellen kan formentlig forklares ved, at der denne gang i mange kommuner er færre, der har brevstemt sammenlignet med valget for fire år siden, hvor coronasmitte og frygt for lange køer fik mange til at afgive deres stemme inden valgdagen.Sådan forholder det sig også i Herning, hvor der denne gang er afgivet 2506 brevstemmer, hvilket er 914 færre end ved valget i 2021.- Vi forventer, at mange af dem, der ikke har brevstemt denne gang, vil dukke op senere på dagen og følge det mønster, vi kender fra 2017 og de tidligere valg.- Så selv om vi halter lidt efter på nuværende tidspunkt, så tror jeg alligevel, at vi ender med en højere stemmeprocent denne gang end i 2021, siger valggeneral Peter Vallentin fra Herning Kommune.Ved valget i 2017 blev der afgivet flest stemmer i timerne mellem klokken 16 og 19.Dengang viste en tilsvarende stikprøve klokken 12 en foreløbig stemmeprocent på 20,9 procent.Valgstederne har åbent til klokken 20 i aften./ritzau/

Nr. 743 DR Penge Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 12:34:00

Kryptomarkederne bløder: Taber en fjerdedel af deres værdi på seks uger Tryk Her
Investorer er mindre risikovillige, siger kryptochef, og det viser sig på markederne.
Nr. 742 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 12:26:12

Drabet på gravide Louise Borglit udløser livstidsdom Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvad der ikke lykkedes for anklagemyndigheden i byretten sidste sommer, lykkedes tirsdag i Østre Landsret. Her blev 32-årige Alexander Toro Møllmann idømt fængsel på livstid for i november 2016 at have dræbt den gravide Louise Borglit.Specialanklager Bo Bjerregaard, som har været anklager i begge retsinstanser, fortæller efter dommen, at man fra anklagemyndigheden ser livstidsdommen som en skærpelse af den forvaringsdom, som blev resultatet i byretten.Både livstid og forvaring indebærer frihedsberøvelse på ubestemt tid, men en livstidsdømt skal sidde i mindst 12 år, før en prøveløsladelse overhovedet kan komme på tale. For en forvaringsdømt kan det være kortere tid. Det kræver dog, at både en overlæge i psykiatri og en dommer siger god for det.Louise Borglit blev dræbt med 11 knivstik, da hun luftede sin søsters hund, Maggie, i Elverparken i Herlev en aften i november 2016. I flere år var politiet på bar bund.Men i 2022 blev Alexander Toro Møllmann anholdt og sigtet. Politiet havde haft en mistanke til ham og fået en politiagent indsat i fængslet som en form for muldvarp, og Toro havde talt over sig.Han fortalte agenten, som gik under dæknavnet Frank, at han havde begået drabet og berettede om detaljer, som kun drabsmanden kunne vide.Og selv om der ikke forelå nogle tekniske spor i sagen, og ingen øjenvidner, videoovervågning eller telefonoplysninger kunne placere ham på gerningsstedet, så var det nok.Det er ikke drabet på Louise Borglit i sig selv, som udløser livstidsstraffen. Normalt er det kun drab begået som led i en bandekonflikt, seksuelle drab eller drab på flere personer, som udløser den straf.Men Alexander Toro Møllmann begik i årene efter drabet i Elverparken flere forbrydelser. Mest alvorligt var et drabsforsøg på hans kæreste, som fandt sted godt et års tid efter drabet på Louise Borglit.Østre Landsret har udmålt straffen efter et princip om, at der i sådanne tilfælde skal udmåles en samlet straf, som om alle sager var blevet behandlet under ét. Og landsretten er nået frem til, at var det sket, så var det endt med netop en livstidsdom.Alexander Toro var ikke selv til stede, da dommen blev afsagt. Han fik det ifølge sin forsvarsadvokat dårligt, efter at han havde fået afgørelsen om skyldsspørgsmålet, og fik lov til ikke at deltage i resten af retsmødet.Alexander Toro havde i øvrigt instrueret sin advokat om ikke at komme med procedurebemærkninger til strafudmålingen og udelukkende anmode om rettens mildeste dom.Østre Landsrets afgørelse er endelig og kan i udgangspunktet ikke ankes. Det vil kræve en særlig tilladelse at komme i Højesteret, og her kan vurderingen af sagens beviser i forbindelse med skyldsspørgsmålet ikke behandles./ritzau/

Nr. 741 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 12:03:00

EL klar til at give overborgmesterposten i København til SF Tryk Her
Nr. 740 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 12:00:03

Danske Spotify-brugere får adgang til over 300.000 lydbøger Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvis man er i besiddelse af et Premium-abonnement fra den svenske musikstreamingtjeneste Spotify, får man tirsdag adgang til mere end 300.000 lydbøger.Det oplyser Spotify i en pressemeddelelse.Flere af titlerne er danske og engelske og fra forlag som Gyldendal, Politikens Forlag, Lindhardt og Ringhof og Bonnier Books Danmark.Den nye tilføjelse giver Spotify Premium-brugere 12 timer om måneden til at lytte til lydbøger. Derudover kan man - for en endnu ikke specificeret pris - også tilkøbe yderligere ti timer om måneden.Det varierer naturligt nok, hvor lang tid det typisk tager at lytte til en lydbog.Men eksempelvis er den nyeste bog i Afdeling Q-serien af Jussi Adler-Olsen, "Døde sjæle synger ikke", på 512 sider, og den tager ifølge Saxo 15 timer og 24 minutter at høre.Ønsker man flere timer i Spotifys lydbogsunivers, kan man købe 20 ekstra timer som et fast månedligt tilkøb, der hedder Audiobooks+. Det oplyses ikke, hvad prisen for den tjeneste er.Brugere, der ikke betaler for Spotify, kan købe adgang til individuelle lydbøger enkeltvis.Udvidelsen gælder foruden Danmark også i Sverige, Finland, Island og Monaco.- Vi betragter Danmark - og faktisk hele Norden - som et af de mest modne og lydbogsbevidste markeder globalt.- Der er stor efterspørgsel blandt lytterne, og forlagene er klar, siger Duncan Bruce, der er Spotifys direktør for lydbogspartnerskaber.Tiltaget skal gøre det nemmere for brugerne at samle musik, podcast og lydbøger, forklarer direktøren.- Ved at integrere lydbøger i Spotify Premium tilbyder vi merværdi til eksisterende brugere og åbner samtidig op for nye målgrupper, der ellers ikke ville have taget selvstændige lydbogsapps i brug, siger han.Karen Bender, der er kommerciel direktør hos Gyldendal, byder Spotify velkommen til lydbogsmarkedet.- Det bliver interessant at følge Spotifys indtog og se, om det vil føre til direkte konkurrence med de eksisterende spillere, eller om Spotify, som deres foreløbige planer indikerer, udvider markedet ved at fokusere på yngre målgrupper.- Det bliver højst sandsynligt en kombination af begge dele, siger hun.Et Spotify Premium-abonnement er gratis de første tre måneder, hvorefter det stiger til 119 kroner om måneden.Det nye lydbogsunivers bliver rullet ud på Spotify fra tirsdag klokken 14./ritzau/

Nr. 739 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 11:59:00

Fire mænd dømt for hadforbrydelser efter umotiverede overfald i Stockholm Tryk Her
Nr. 738 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 11:44:37

Dragsted: EL peger på Welling som overborgmester hvis SF bliver størst Tryk Her

Tryk for at læse mere

Enhedslisten er klar til at gøre SF's Sisse Marie Welling til overborgmester i København, hvis SF får flest stemmer ved kommunalvalget i kommunen tirsdag.- Selvfølgelig. Vi har den tilgang, som vi altid har haft, at vi peger på det største parti i den røde blok. Det gjorde vi, dengang socialdemokraterne var det største parti, og det gør vi også, hvis SF bliver det, siger politisk ordfører Pelle Dragsted (EL), som har stemt på Frederiksberg.Han tilføjer, med en stikpille i retning af overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som er tidligere medlem af Enhedslisten:- Og hvis vi selv bliver det, var det egentlig vores forventning, at socialdemokraterne ville gøre det samme over for os. Det har de så sagt meget klart, at de ikke vil. Det kan man så spørge sig selv om hvorfor. Det, synes jeg, er lidt umodent og også et svigt af de københavnske vælgere.Enhedslisten fik 24,6 procent af stemmerne i København ved kommunalvalget i 2021. Socialdemokratiet blev næststørst med 17,2 procent, mens SF opnåede 11,0 procent af stemmerne.Enhedslisten og SF er i de politiske meningsmålinger blevet spået til at blive de to største partier i København ved kommunalvalget. Med en lille forventning om, at Enhedslisten bliver det største parti.Enhedslisten stiller med Line Barfod som overborgmesterkandidat, og partiet er allerede det største i Københavns Borgerrepræsentation lige nu.Socialdemokratiet ser til gengæld ud til at gå tilbage igen, præcist som partiet gjorde det ved kommunalvalget i 2021.Pelle Dragsted har tænkt sig at arbejde igennem resten af dagen, inden valgstederne lukker klokken 20.Efter at have stemt tager han ud til bydelen Tingbjerg for at stemme dørklokker.- Vi prøver at få flere og flere til at deltage i demokratiet, så vi kommer til at gå rundt i nogle timer derude, siger han.Uanset hvad ser Pelle Dragsted frem til, at hovedstaden forventet bliver farvet rød, når stemmesedlerne er talt op.- Jeg er fortrøstningsfuld, og jeg er sikker på, at venstrefløjen får et fantastisk valg i København, siger han./ritzau/

Nr. 737 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 11:41:47

Fire mænd fra nazimiljøet dømt for overfald i Stockholm Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fire mænd med forbindelse til det nazistiske miljø er tirsdag blevet idømt mellem tre og tre et halvt års fængsel for flere racistisk motiverede overfald i Sveriges hovedstad, Stockholm.Det skriver det svenske nyhedsbureau TT og avisen Aftonbladet.Tre mænd med udenlandsk baggrund blev overfaldet forskellige steder i det centrale Stockholm natten til den 27. august.En mand blev overfaldet på Kungsgatan, en anden mand blev overfaldet på Birger Jarlsgatan, og det tredje offer blev overfaldet i metroen.Ifølge Stockholms tingsret var der tale om hadforbrydelser, og de fire mænd er blandt andet kendt skyldige i grov mishandling.Det er kommet frem under retssagen, at overfaldene blev ledsaget af racistiske tilråb, og at mindst to af de dømte heilede mellem overfaldene.- De fire mænd har svensk baggrund og har forbindelse til Aktivklubb Sverige, som anses for at være en højreekstrem organisation med klare racistiske elementer, og som beskæftiger sig med kampsport.- Mindst to af mændene heilede den pågældende nat. Alle ofrene har anden etnisk baggrund end de tiltalte, skriver Stockholms tingsret i en pressemeddelelse.Én af de fire nægtede sig skyldig i alle anklager, skriver Aftonbladet. En anden hævdede, at han handlede i nødværge ved et af overfaldene.En tredje forklarede også, at han havde handlet i nødværge, og han nægtede sig i øvrigt skyldig i sagen.Den fjerde tiltalte erkendte at have slået et af ofrene én gang, men afviste, at det var motiveret af had, og nægtede sig skyldig i de øvrige overfald.De fire dømte mænd er mellem 21 og 23 år./ritzau/

Nr. 736 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 11:27:14

Storbanks nye topledelse får bopæl 300 km fra hovedsædet Tryk Her
Storbanks nye topledelse får bopæl 300 km fra hovedsædetDet tager tre timer at køre de knap 300 km f...
Nr. 735 DR Politik Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 11:25:00

Venstre-kandidat beskudt med fyrværkeri - en af dem råber: 'Det er Benjamin' Tryk Her
Politiet efterforsker en episode, hvor Venstres spidskandidat i Herlev blev beskudt med fyrværkeri.
Nr. 734 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 11:22:40

Pop op-kunstsalg til støtte for Arbejderen Tryk Her
Den 27. november kan du tage forskud på det kommende online-kunstsalg til fordel for Arbejderen. Selve kunstauktionen holder pause i 2026, men kunstsalget som indsamlingsaktivitet gør ikke. Snart vil du kunne se det hele på kunstauktionens hjemmeside – ikke på auktion, men til faste priser. Inden da vil du dog kunne komme forbi Arbejderens lokaler …

Nr. 733 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 11:18:13

Kryptomarkederne taber en fjerdedel af deres værdi på seks uger Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kryptomarkederne har tabt værdi for omkring 1200 milliarder dollar - altså 7700 milliarder kroner - på seks uger.Det skriver Financial Times på baggrund af tal fra CoinGecko, der følger den samlede markedsværdi af over 18.000 kryptovalutaer.I alt er der tale om et fald på cirka 25 procent.For den mest kendte kryptovaluta, bitcoin, har året været en rutsjebanetur, og den er nu sendt tilbage på et niveau svarende til starten af 2025.Mandag blev den handlet til under 90.000 dollar, hvilket var første gang i over syv måneder. Tirsdag er den dog steget igen.Sidste store fald var i april, da den amerikanske præsident, Donald Trump, meddelte en lang række toldforhøjelser. Her var den helt nede på omkring 75.000 dollar.Inden da havde Trumps politiske udmeldinger ellers bidraget til stigninger. Trump har gjort sig til fortaler for kryptovalutaer og ønsket at gøre USA til "planetens kryptohovedstad".De seneste fald kommer midt i en generel uro på markederne.Det skyldes blandt andet usikkerhed om rentebeslutninger i USA, mens investorer generelt ser med større bekymring på mere risikable investeringer som kryptovaluta og kunstig intelligens.- Bitcoins tilbagegang er del af et større skifte i risikovillighed, siger Haider Rafique, som er en del af ledelsen i kryptobørsen OKX, til CNN.I USA har forventningen generelt været en rentesænkning i december, men det er der langt mindre sikkerhed om nu.Både det danske C25-indeks og det tværeuropæiske Stoxx 600-indeks er tirsdag i rødt.Under den føderale nedlukning i USA, som sluttede sidste uge, er der ikke som sædvanligt blevet udgivet jobrapporter.Derfor ventes jobrapporten for september først at lande torsdag, hvilket vil være næsten to måneder senere end normalt.Netop dette datahul har også bidraget til usikkerhed./ritzau/

Nr. 732 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 11:14:47

Topjurist i Danske Bank stopper Tryk Her
Topjurist i Danske Bank stopperDanske Bank-koncernens chefjurist, Niels Herring, går fra det nye år...
Nr. 731 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 11:14:47

Erfaren topjurist forlader Danske Bank Tryk Her
Erfaren topjurist forlader Danske BankEn af Danmarks mest erfarne erhvervsadvokater, der i 2021 blev...
Nr. 730 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 11:11:00

Landsret finder 32-årig skyldig i drab på gravid Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den 32-årige Alexander Toro Møllmann er skyldig i at have dræbt den gravide Louise Borglit i november 2016. Det fastslår Østre Landsret tirsdag formiddag og stadfæster dermed Retten i Glostrups afgørelse fra sidste sommer.Ved tirsdagens retsmøde oplyser retsformanden, at de tre juridiske dommere og de ni nævninger er nået frem til en enstemmig afgørelse, og at man har lagt vægt på de samme oplysninger, som byretten gjorde, samt på oplysninger, som er kommet frem under landsretssagen.Ved 19-tiden om aftenen den 4. november 2016 var Louise Borglit gået i Elverparken i Herlev for at lufte sin søsters hund, Maggie. Klokken 19.07 lød der ifølge vidner i sagen to skrig.Nogle minutter senere fandt man den 32-årige kvinde liggende livløs i parken. Hun var dræbt. 11 gange var hun blevet stukket med en kniv. Også barnet i hendes gravide mave mistede livet. Louise Borglit var gravid i syvende måned.Der skulle gå flere år, før politiet fik et gennembrud i sagen. Først i foråret 2022 blev en dengang 28-årig mand anholdt, sigtet og varetægtsfængslet.En usædvanlig efterforskning lå bag. Politiet var i store træk på bar bund, men valgte en utraditionel fremgangsmåde ved at anbringe en muldvarp i fængslet sammen med den mistænkte.På det tidspunkt afsonede han en dom for at have forsøgt at dræbe sin kæreste.Politiets muldvarp er i sagen kendt under dæknavnet "Frank". Hans rigtige identitet er blevet holdt skjult, fordi han er ansat i Politiets Efterretningstjeneste (PET).Frank har flere samtaler med den mistænkte, og flere af dem er blevet optaget. Hvorvidt det kunne bruges som bevis under en retssag, var der en længere strid om i byretten, da sagen blev behandlet her.Det medførte en forsinkelse på flere måneder, og byretssagen, som begyndte ved Retten i Glostrup i maj 2023, blev først afgjort i juni 2024. Her lød dommen på forvaring til Alexander Toro Møllmann.Østre Landsret afsiger senere tirsdag dom i sagen. Den dom vil i udgangspunktet ikke være mulig at anke for Alexander Toro Møllmann.Han kommer heller ikke til at være til stede. For efter en kort pause i forlængelse af skyldkendelsen meddelte den dømtes forsvarsadvokat, at hans klient havde det skidt og anmodede om lov til ikke at være til stede resten af dagen.Det fik han lov til, og de tilstedeværende fængselsbetjente lagde ham i håndjern og førte ham ud af lokalet./ritzau/

Nr. 729 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 11:07:00

Landsret finder 32-årig skyldig i drab på gravide Louise Borglit Tryk Her
Alexander Toro Møllmann straffes med fængsel på livstid.
Nr. 728 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 11:05:13

Analyse: Tysk minister med bøn til Beijing Tryk Her
Analyse: Tysk minister med bøn til BeijingSymptomatisk havde Tysklands finansminister og vicekansler...
Nr. 727 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 11:05:13

Analyse: Tysk minister med bøn i Beijing – I må ikke være “uretfærdige” Tryk Her
Analyse: Tysk minister med bøn i Beijing – I må ikke være “uretfærdige”Symptomatisk havde Tysklands...
Nr. 726 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 11:00:19

Klimamarcher samler flere tusinde i syv byer Tryk Her
I lørdags deltog mere end 8000 mennesker i klimamarcher i Odense, Hillerød, Viborg, Aarhus, Aalborg, Tønder og København. Her gik demonstranter på gaden for at kræve lokal, grøn klimahandling. København: Sol og tusindvis på Rådhuspladsen Arbejderen var med på klimamarchen i København. Københavns Rådhusplads fyldes langsomt med mennesker foran den store scene og storskærmen. Aktivister …

Nr. 725 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 11:00:00

Hvem er den yngste og ældste kandidat? Hvem er mest og mindst populær? Her er kommunalvalget i tal og rekorder Tryk Her

Tryk for at læse mere

I dag kan der sættes kryds ved 9290 kandidater ved kommunalvalget. Det er lidt flere end ved sidste valg i 2021.
Der er næsten 70 år mellem den yngste og ældste kandidat, og så er der stemmeslugerne og de mindre heldige fra seneste valg, der genopstiller.
Her får du de mest bemærkelsesværdige tal om kommunalvalget og de mange kandidater, der stiller op. Tallene er hentet fra Kommunernes it-fællesskab Kombit, Kommunernes Landsforening og Danmarks Statistik.
Mændene og kvinderneVed dette års kommunalvalg er de mandlige kandidater i klart overtal på stemmesedlerne rundt om i landet. Der er nemlig 3217 kvindelige kandidater, mens 6000 mænd stiller op til byrådene. Det er ikke langt fra fordelingen ved seneste valg i 2021, hvor der var 3121 kvindelige kandidater og 6044 mandlige kandidater på stemmesedlen.
874 kvinder blev valgt ind i 2021, svarende til 35,9 procent af pladserne i de danske byråd.
De ældre Gennemsnitsalderen på kandidaterne ved dette års kommunalvalg er 53,3 år. Mere end hver tredje kandidat er over 60 år, og ved valget i år er der flere kandidater over 70 år end nogensinde tidligere. Og så har 157 kandidater endda rundet de 80 år.
En af de ældste er Tonny Borrinjaland på Bornholm. Han har forsøgt mange gange før og stillet op ved alle valg på Bornholm siden 1989 – uden held. I 2021 stillede han op for Dansk Folkeparti, og det gør han igen i dag som ældste kandidat på Bornholm. Han har oversat både Det Nye Testamente og en salmebog til bornholmsk og har tidligere kæmpet for den bornholmske dialekt og for at få indført selvstyre på Bornholm.
De unge139 kandidater er under 20 år. Næsten 700 kandidater er under 30 år.
Den formentlig yngste kandidat er gymnasieeleven Markus Zhen Wei Jin, der fyldte 18 år den 7. november og stiller op for Venstre i Furesø. Hans mærkesager er blandt andet miljø, kultur, skoler og beredskab og sikkerhed.
Tonny Borrinjaland (DF) på Bornholm stiller op som den ældste kandidat i hvert fald på Bornholm, hvor han har forsøgt sig til alle valg siden 1989. Til højre den formentlig yngste kandidat, gymnasieeleven Markus Zhen Wei Jin fra Venstre i Furesø. I midte ses Mikael Benzon (EL) også på Bornholm, som fik 24 stemmer i 2021. Foto: DR / EL / Venstre Stemmeslugerne og de mindre populæreDen kandidat, som stiller op ved kommunalvalget, og som fik flest personlige stemmer ved kommunalvalget i 2021, er borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) i Holbæk. Hun fik 18.590 personlige stemmer.
Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus var dog den største stemmesluger i 2021 med 19.279 personlige stemmer, men han trådte tilbage som borgmester i 2024 og stiller ikke op igen.
Enhedslistens borgmesterkandidat i København, Line Barfod, fik tredjeflest stemmer, 17.284, ved sidste valg.
76 procent af alle afgivne stemmer ved valget i 2021 var sat på en person frem for et parti, og billedet har set ens ud ved de foregående fire valg. I 2005 var det hele 80 procent af stemmerne, der var personlige.
Den, der fik færrest stemmer i 2021, og som stiller op igen, er Enhedslistens Mikael Benzon på Bornholm. Han fik 24 stemmer ud af 1560 mulige.
Statsminister Mette Frederiksen (S) mødtes med borgmester i Holbæk Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen (S), i Holbæk, lørdag den 25. oktober 2025 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix BykongerneDer har været en række borgmestre, der har siddet længe på posten. Men de stiller ikke op i år. Mogens Christen Gade fra Venstre i Jammerbugt er en af dem. Han er en af landets længst siddende borgmestre, da han har bestridt posten uafbrudt siden januar 2002.
Erik Flyvholm, også Venstre, har været borgmester i Lemvig siden kommunalreformen i 2007 — og fem år før det i Thyborøn-Harboøre Kommune. Han er også en af de længst siddende nuværende borgmestre, men stiller altså heller ikke op igen. Han satser på at komme i Folketinget.
Partierne og partihopperne4 af de 12 landsdækkende partier er at finde på stemmesedlen i alle 98 kommuner til kommunalvalget den 18. november. I alle 98 kommuner finder man Socialdemokratiet, Venstre, SF og De Konservative. Dansk Folkeparti har kandidater i 95 kommuner, Liberal Alliance i 90, De Radikale i 85, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten i 82 kommuner. Og Moderaterne har kandidater i 71. Alternativet er nede på 40 kommuner.
Over 300 kommunalpolitikere har skiftet parti eller er blevet løsgængere siden sidste valg.
ValgstederneDer bliver længere mellem valgstederne denne gang. Ved sidste kommunalvalg var der 1383 valgsteder. Denne gang er der kun 1314, altså 69 færre.

Nr. 724 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 10:58:47

Kvindelig cyklist død efter højresvingsulykke med lastbil Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 21-årig kvindelig cyklist er tirsdag formiddag afgået ved døden, efter at være blevet påkørt af en lastbil på Vesterbro i København.Det oplyser vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi til Ritzau.- Der er tale om en højresvingsulykke mellem en lastbil og en cyklist, siger han.Kvindens pårørende er underrettet.Ulykken fandt sted omkring klokken 10.00 i krydset mellem Stenosgade og Gammel Kongevej.På grund af sagen er Stenosgade spærret for trafik.Københavns Politi skrev kort før klokken 11 om ulykken, der blev betegnet som alvorlig, på det sociale medie X.- Vi vil være på stedet i noget tid endnu sammen med øvrige myndigheder, lød det fra politiet på X./ritzau/

Nr. 723 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 10:53:47

Håbefuld SF-formand går efter 80 procent fremgang: Det er ambitiøst Tryk Her

Tryk for at læse mere

SF går efter at få 300 byrådsmedlemmer til dagens kommunalvalg.Det siger partiformand Pia Olsen Dyhr, efter at hun har afgivet sine stemmer ved valgstedet ved Sydhavnen Skole i København tirsdag.- Mit succeskriterium i dag er 300 byrødder, og det er ambitiøst, fordi SF har i dag kun 168, siger hun.Hun understreger, at hun ikke kommer til at måle valget på antallet af SF-borgmestre, men derimod byrødder og regionsmedlemmer.For gode meningsmålinger på landsplan betyder ikke nødvendigvis, at man kan få flere borgmesterposter, siger hun foran valgstedet, mens skolens elever leger i baggrunden.- Jeg vil sige, at det bliver rigtig svært at få borgmesterposter derude. Det er ikke nok, at SF går frem landspolitisk.- Nogle steder går vi fra en til to byrødder, og det ville være et fantastisk flot valg lokalt, siger partiformanden og tilføjer, at nye borgmesterposter kræver de rigtige alliancer i byrådet.I øjeblikket besidder SF to borgmesterposter - på Langeland og i Hvidovre.Pia Olsen Dyhr ønsker især, at Anders Wolf Andresen holder fast i borgmesterkæden i Hvidovre.Partiformanden håber også, at spidskandidaten i København, Sisse Marie Welling, kan vælte socialdemokraterne af pinden og nappe posten som overborgmester.Trods vind i sejlene ville Sisse Marie Welling hverken på SF's sommergruppemøde eller i den efterfølgende periode melde sig på banen som mulig overborgmester. Men 3. oktober meldte hun sit kandidatur.Formanden ankom til valgstedet hånd i hånd med sin mand. Hun har stemt på Sisse Marie Welling til kommunalvalget og på Peter Westermann til regionalvalget. Han er partiets spidskandidat i Region Østdanmark.- Sisse Marie Welling er kompetent, ordentlig og dygtig og optaget af det gode børneliv, og Peter Westermann kender sundhedsvæsenet rigtig godt og er optaget af, at psykiatrien også skal løftes på dagsordenen, begrunder hun stemmerne med.SF-formanden håber, at et godt kommunalvalg vil kunne smitte af på det næste folketingsvalg.- Det vil betyde, at danskerne sender et klart signal til os om, at de bakker op om den politik, vi fører - at de faktisk gerne vil velfærden i stedet for skattelettelser, siger hun.Måske kan det endda være med til at sikre et rødt flertal til et kommende folketingsvalg og hive socialdemokraterne tilbage i rød blok. Det er hendes ambition.Ved seneste kommunalvalg i 2021 fik SF fjerdeflest byrådsmedlemmer på landsplan efter De Konservative, Venstre og Socialdemokratiet.Det er de eneste fire partier, der stiller op til kommunalvalget i alle 98 kommuner./ritzau/

Nr. 722 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 10:49:00

Zelenskyj rejser til Istanbul for at genoplive fredsforhandlinger Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil onsdag rejse til Tyrkiet for at forsøge at genoplive forhandlingerne om fred i Ukraine.Det siger Zelenskyj under et besøg i Spanien ifølge Reuters.- Vi planlægger at genoplive forhandlingerne, og vi har udviklet løsninger, som vi vil præsentere for vores partnere.- Det er Ukraines højeste prioritet at gøre alt, der er muligt, for at komme tættere på en afslutning af krigen, siger Zelenskyj.Forhandlingerne finder sted i Istanbul. Den tyrkiske storby har flere gange tidligere været vært for forhandlinger om krigen i Ukraine.Ukrainske og russiske repræsentanter mødtes senest ansigt til ansigt i juli. Også her foregik forhandlingerne i Istanbul.Denne gang vil repræsentanter fra Rusland dog ikke deltage, oplyser talsmand for det russiske styre Dmitrij Peskov.Ifølge ham er Rusland slet ikke blevet informeret om, at Zelenskyj vil genoptage forhandlingerne, skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.- Indtil videre har vi ikke modtaget nogen informationer fra Kyiv, siger han på et pressemøde med henvisning til mødet i Istanbul.Peskov understreger, at Rusland dog er åben for at forhandle.En unavngiven kilde fra Tyrkiet oplyser til Reuters, at USA's særlige udsending Steve Witkoff vil deltage i forhandlingerne.Det samme har Dmitrij Peskov hørt. På pressemødet siger Peskov, at Steve Witkoff formentlig vil tilslutte sig forhandlingerne i Istanbul.Der har ikke været megen fremdrift i forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland, siden Ruslands præsident, Vladimir Putin, mødtes med USA's præsident, Donald Trump, i august.Mødet fandt sted i den amerikanske delstat Alaska og var det første møde mellem Putin og en amerikansk præsident siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.Efter mødet i Alaska arbejdede USA's administration på at arrangere et møde mellem Putin og Zelenskyj, men det blev aldrig en realitet./ritzau/

Nr. 721 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 10:38:53

Brevstemmer trækker igen stemmeprocenten op ved valgstart Tryk Her

Tryk for at læse mere

To timer efter, at valgstederne var åbnet, havde knap hver syvende vælger allerede afgivet deres stemme ved kommunal- og regionalvalget.Det viser en stikprøve, som Ritzau har foretaget tirsdag formiddag blandt syv kommuner med i alt 281.187 stemmeberettigede.Her havde 13,5 procent indtil videre afgivet deres stemme.En tilsvarende stikprøve på samme tidspunkt ved valget for fire år siden viste en foreløbig stemmeprocent på 14,9 procent.I 2017 var det imidlertid kun 11,8 procent, der havde stemt på dette tidspunkt.De afgivne stemmer omfatter både stemmer afgivet på valgdagen og brevstemmer.Antallet af brevstemmer ser ud til at ende i den høje ende denne gang, selv om det ikke alle steder når samme højder som ved det seneste valg i 2021.Her fik coronasmitten mange til at stemme på forhånd og på den måde undgå køerne ved valgstederne.En rundspørge foretaget af Ritzau til landets fem største kommuner viser, at antallet af brevstemmer i disse er faldet med 10 procent sammenlignet med 2021.Det skal dog ses i sammenhæng med, at antallet af brevstemmer ved seneste valg var mere end dobbelt så højt, som det var ved valget i 2017.En høj brevstemmeprocent er dog ikke ensbetydende med, at den endelige stemmeprocent også ligger i den høje ende.Det siger valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet med baggrund i tallene fra tidligere valg.- Ved sidste valg så vi flere kommuner, hvor brevstemmeprocenten steg meget, samtidig med at valgdeltagelsen faldt.- Dem, der brevstemmer, er typisk dem, der alligevel ville have stemt. Og når de ikke går hen og stemmer på valgdagen, ender deres ægtefælle eller partner måske med at blive hjemme, fordi de ikke har nogen at følges med, siger Kasper Møller Hansen./ritzau/

Nr. 720 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 10:23:56

Afsløret i kæmpe bolighykleri: Enhedslisten-politiker scorede kassen på kontroversiel skattefinte Tryk Her
Nr. 719 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 10:23:55

Følg med live: Sådan vil Alm. Brand hæve sin indtjening med milliarder Tryk Her
Følg med live: Sådan vil Alm. Brand hæve sin indtjening med milliarder  window.addEventListe...
Nr. 718 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 10:23:55

Alm. Brand sætter nye mål - se højdepunkter fra kapitalmarkedsdagen her Tryk Her
Alm. Brand sætter nye mål - se højdepunkter fra kapitalmarkedsdagen her  window.addEventList...
Nr. 717 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 10:23:55

Alm. Brand præsenterer nye mål: Følg med live her Tryk Her
Alm. Brand præsenterer nye mål: Følg med live her  window.addEventListener('message', (event...
Nr. 716 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 10:23:55

Alm. Brand præsenterer nye mål: Følg med live Tryk Her
Alm. Brand præsenterer nye mål: Følg med live  window.addEventListener('message', (event) =>...
Nr. 715 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 10:16:09

Sigtet trækker tilståelse tilbage i sag om svenske piger hyret til drab Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 28-årig mand, der er sigtet for medvirken til drabsforsøg, trækker tirsdag sin tilståelse tilbage i Retten i Herning. Han nægter sig nu skyldig.Det skriver TV Midtvest, der er til stede ved retsmødet.Sagen handler om et drabsforsøg i juni sidste år, hvor to svenske piger blev hyret til at dræbe en mand fra Herning.Pigerne havde ingen relation til manden, men var ifølge politiet bestilt til at begå drab.Manden var dog ikke hjemme, og drabsforsøget mislykkedes derfor.Den 28-årige mand er sigtet for at have været med til at planlægge og koordinere drabsforsøget.Han har været varetægtsfængslet siden januar, hvor han erkendte forholdene.Tirsdag forklarer den 28-årige ifølge TV Midtvest, at sigtelsen ikke er korrekt.Under retsmødet, der kun varede omkring 30 minutter, siger han, at han ikke vidste noget om, hvad der var planlagt, men at han blev bedt om at huse de to svenske piger.Han forklarer desuden, at han befandt sig i Thailand, mens de to piger overnattede i hans hus.Den sigtede kender hverken bagmænd eller de øvrige tiltalte i sagen, forklarer han tirsdag i Retten i Herning.En af de svenske piger - en 17-årig - blev varetægtsfængslet i lørdags, efter at være blevet udleveret til Danmark fra Sverige.Hun er sigtet for drabsforsøget.Den anden pige - som dengang var 14 år - kan ikke retsforfølges i Danmark, fordi hun var under den kriminelle lavalder på gerningstidspunktet.Flere andre personer har ifølge politiet været med til at planlægge drabsforsøget.En 22-årig svensk statsborger er tiltalt for på beskedtjenesten Signal at have anstiftet de to piger til at tage til Danmark.Han er også sigtet for at have rekrutteret andre unge svenskere til at tage til Danmark for at begå drab.Sagen mod ham behandles i Københavns Byret over adskillige dage fra januar næste år.En 27-årig mand, der tidligere har arbejdet som studentermedhjælper i Københavns Kommune, er også tiltalt for at have medvirket til drabsforsøget.Ifølge tiltalen mod ham skal han have skaffet sig adgang til adresseoplysninger på målet for drabsforsøget og solgt dem videre.Det vides ikke, hvornår hans sag skal for retten./ritzau/

Nr. 714 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 10:04:03

Støjberg anser det for urealistisk at sikre borgmesterkæder Tryk Her

Tryk for at læse mere

- Vi har kæmpet, og alle har givet alt det, de har i sig. Men jeg synes, det er svært at sige, hvordan det kommer til at gå.Sådan lyder det på valgdagen fra formand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg, der afgiver sin stemme i Hadsund Hallen.Det er første gang, at Danmarksdemokraterne stiller op ved et kommunalvalg. Partiet blev etableret og godkendt i 2022, og samme år fik partiet 14 mandater i Folketinget.Selv om partiet står godt i meningsmålingerne, anser Støjberg det fortsat ikke for realistisk at sikre en borgmesterpost.- Det er klart, at hvis mandaterne falder ud, så det er en mulighed, så skal vi selvfølgelig gøre det, men jeg anser det ikke for realistisk, siger hun.Spørgsmål: Heller ikke i kommuner, hvor Danmarksdemokraterne bliver større end for eksempel Venstre?- Det anser jeg heller ikke for realistisk, siger Inger Støjberg.Succeskriteriet er ifølge partiformanden at "få så mange mandater i kommunalbestyrelserne som overhovedet muligt".Spørgsmål: Det virker som om, at du bevidst har nedtonet forventningerne til, hvordan partiet klarer sig?- Nej, det har jeg ikke. Det at være et nyt parti er bare noget helt særligt.- Mange stemmer på nogen, de kender i forvejen. Langt de fleste af vores kandidater er ganske ukendte og har ikke været med i andre partier. Det er virkelig fra bunden, det her skal bygges op, siger Inger Støjberg.Partiformanden stemmer på hjemmebanen - i Hadsund, hvor hun bor.Hadsund er en del af Mariagerfjord Kommune, hvor borgmesteren gennem 12 år, Venstre-manden Mogens Jespersen, siger farvel ved dette valg.Danmarksdemokraternes spidskandidat i kommunen hedder Svend Madsen.Støjberg vil dog ikke selv ud med, hvem hun stemmer på.- Jeg stemmer på os, på partiet, og jeg stemmer personligt, lyder det fra partilederen, der er ankommet til valgstedet i en minibus med partilederens kontrafej malet på siden.Partiet med listebetegnelsen Æ er at finde på stemmesedlen i 82 ud af 98 kommuner./ritzau/

Nr. 713 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 10:01:00

Eminem sagsøger badetøjsfirmaet Swim Shady Tryk Her
Eminem sagsøger badetøjsfirmaet Swim ShadyHan er en af verdens bedst kendte rappere, selvom de færre...
Nr. 712 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 10:00:00

Israel takker Trump efter grønt lys fra FN Tryk Her
Nr. 711 DR Penge Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 09:58:00

Fjerner omstridt klausul: Nu kan din Wolt-mad koste mere end på restauranten Tryk Her
Restauranter må fra 1. december selv bestemme prisen på deres mad på Wolt.
Nr. 710 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 09:56:53

Troels Lund støtter udvisning af udlændinge dømt for grove forbrydelser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har ikke i detaljer sat sig ind i, hvad Dansk Folkeparti præcist mener i debatten om partiets hjemrejseudspil, som har kørt i de seneste uger.Det siger han tirsdag til Ritzau, da han afgiver sin stemme ved kommunal- og regionalvalget i Store Merløse:- Men hele ideen om, at folk, der begår meget grov vold, voldtægt og andre meget grove forbrydelser, der er der en pointe i, at det bliver vi nødt til at finde en løsning på. De mennesker skal ikke blive ved med at være i Danmark.Morten Messerschmidt gav for nylig et interview i Weekendavisen. Her talte DF-formanden om at smide 50.000-100.000 mennesker med anden etnisk baggrund ud af Danmark, blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv.Man skal ifølge DF også kunne blive udvist, første gang man bliver straffet, for eksempel hvis man har stjålet en cykel.Spørgsmål: Mener du ligesom Morten Messerschmidt, at det drejer sig om 50.000 til 100.000 mennesker?- Jeg synes, at det er meget uklart, hvad Dansk Folkeparti helt præcist mener.- Men det er afgørende for mig, og det har jeg også sagt gentagne gange, at folk, der ikke vil være en del af det danske samfund, bekender sig til grove voldtægter og meget vanvittig forbrydelse, der synes jeg, at det er et problem, at de skal blive ved med at være i Danmark, lyder det fra Venstre-formanden.Udspillet fra Dansk Folkeparti har kastet stor debat af sig.Blandt andet har Morten Messerschmidt sagt, at han har planer om at sagsøge De Radikales leder, Martin Lidegaard, for injurier.Meldingen kom efter en udtalelse fra Martin Lidegaard under en debat i Randers.Ved tirsdagens kommunal- og regionalvalg risikerer Venstre at gå tilbage. Men ifølge Troels Lund Poulsen er der en god stemning i partiet.- Mit mål er, som jeg har sagt allerede i sommer, at Venstre skal blive det største blå parti. Det håber jeg også, at vi bliver ved valget her i dag, siger han.Troels Lund Poulsen fortæller, at han tirsdag har stemt på Venstres spidskandidat i Holbæk Kommune og partiets spidskandidat til den nye Region Østdanmark./ritzau/

Nr. 709 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 09:54:00

Israel tror på bedre naboskab i Mellemøsten efter Trumps fredsplan Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israels premierministerkontor takker USA's præsident, Donald Trump, for hans indsats for fred i Gaza, efter at FN's Sikkerhedsråd mandag vedtog en resolution, der godkender Trumps fredsplan.Det skriver premierministerkontoret på X.- Vi tror på, at præsident Trumps plan vil føre til fred og velstand, fordi den insisterer på fuld demilitarisering, afvæbning og deradikalisering af Gaza.Samtidig opfordrer det israelske premierministerkontor sine naboer i Mellemøsten til at normalisere deres forhold til Israel efter Gaza-krigen.- Israel rækker hånden ud med fred og velstand til alle vores naboer og opfordrer dem til at normalisere deres forhold til Israel og tilslutte sig vores indsats for at fjerne Hamas og dets støtter fra regionen, lyder det på X.Det israelske premierministerkontor skriver, at Trumps plan - ifølge Israel - vil føre til, at Israel og dets naboer i Mellemøsten kommer tættere på hinanden, og at Abraham-aftalerne vil blive udvidet.Abraham-aftalerne omfatter fire normaliseringsaftaler, som blev indgået mellem Israel og henholdsvis De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Marokko og Sudan i 2020.Det var første gang i 26 år, at et eller flere arabiske lande normaliserede deres forhold til Israel og dermed formelt anerkendte den israelske stat.I 1994 indgik Israel en fredsaftale med Jordan, hvormed deres diplomatiske relationer blev normaliseret, og i 1979 var det Egypten, som sluttede fred med og anerkendte den israelske stat.13 medlemmer af FN's Sikkerhedsråd - herunder Danmark - stemte for resolutionen, som blev vedtaget mandag.Rusland og Kina undlod at stemme. Ingen nedlagde veto.Trumps fredsplan omfatter blandt andet udstationering af en international styrke og en vej til en fremtidig palæstinensisk stat.Ifølge resolutionen kan FN's medlemsstater deltage i et såkaldt fredsråd, der er tænkt som en midlertidig myndighed med ansvar for genopbygning og økonomisk genopretning af Gazastriben./ritzau/

Nr. 708 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 09:44:51

Vanopslagh: LA-borgmester kunne ikke ændre skattestigninger i Solrød Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er ingen modsætning mellem at gå til valg på et ønske om skattelettelser og så det faktum, at ens eneste borgmester har hævet skatterne tre år i træk i sin kommune.Det mener Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, som tirsdag formiddag på Østerbro i København stemte til kommunal- og regionalvalget.Partiets eneste borgmester, Emil Blücher i Solrød, har hævet skatten tre år i træk i kommunen.- I 2021, inden vi vandt valget, blev der lavet en budgetaftale i Solrød uden om Liberal Alliance. Dér blev det besluttet at hæve skatten og bruge flere penge på administration. Den aftale kunne vi ikke ændre på.- Men efter at vi har fået borgmesterposten, har vi nedbragt udgifterne til administration og holdt skatterne i ro, siger Alex Vanopslagh i forbindelse med sin stemmeafgivning i København ved kommunal- og regionalvalget.Det fremgår af Skatteministeriets oversigt over skatten i landets kommuner, at skatten kun er steget i Solrød siden valget i 2021.Spørgsmål: Kan du forstå, hvis der er nogle vælgere i Solrød Kommune, der føler, at de ikke har fået det, de er blevet stillet i udsigt?- Nu må vi se, hvordan valgresultatet bliver. I de meningsmålinger, jeg har set for Solrød Kommune, står vi til at få over 20 procent.- Det tyder på, at borgerne er meget glade for og tilfredse med den LA-borgmester, de har haft, siger LA-formanden.Emil Blücher har for nylig til DR sagt, at han har en mere pragmatisk tilgang til effektivisering end sit partis hovedlinje, hvor det blandt andet hedder, at alle 98 kommuner skal være lige så effektive som de ti mest effektive.- Jeg er nok meget pragmatisk anlagt som politiker. Jeg deler fuldt ud LA's nationale holdning til, at vi skal drive kommunerne mere effektivt. Men vi er en lille kommune, og det koster mere at drive end de store, sagde Emil Blücher til TV 2 for to uger siden.Alex Vanopslagh mener, at det "lidt er en forkert historie, der er blevet lavet" om skatterne og udgifterne til administration i Solrød Kommune.Ved det seneste kommunalvalg i 2021 gik Liberal Alliance tilbage og opnåede kun 1,4 procent af stemmerne på landsplan.Siden er Liberal Alliance stormet frem i de landspolitiske meningsmålinger.Alex Vanopslagh håber også, at hans parti kan få et godt valg tirsdag som afsæt til folketingsvalget, der skal finde sted inden udgangen af oktober næste år.- Det er enormt vigtigt. Det er en optakt til folketingsvalget, og hvis et parti som vores får et godt valg, så er det også et klap på skulderen til os på Christiansborg og en god optakt til et kommende folketingsvalg, som kan komme "any time" næste år, siger han./ritzau/

Nr. 707 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 09:36:23

Wolt ændrer kurs: Restauranter må sætte lavere priser hos sig selv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Restauranter får snart mulighed for at sætte lavere priser i egen restaurant end på leveringstjenesten Wolts platform.Det oplyser Wolt Danmark til branchemediet FødevareWatch.Således vil Wolt fra december droppe en omstridt prisklausul, som har betydet, at priserne skulle være de samme i restauranten og på Wolt.Restauranter har været utilfredse med klausulen på grund af Wolts kommission - ifølge platformens hjemmeside er den på 30 procent.- For at skabe klarhed og stabilitet for alle parter har vi besluttet proaktivt at fjerne klausulen, siger Daniel Johansen, salgsdirektør hos Wolt Danmark, til FødevareWatch.Hos Horesta, som er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, siger administrerende direktør Jeppe Møller-Herskind, at klausulen "har gjort det svært at drive en sund forretning".- Det er positivt, at Wolt tager et ansvar og går forrest med en løsning, som skaber mere fair vilkår for branchen. Vi forventer, at dette bliver startskuddet til en mere ligeværdig dialog mellem platforme og restauranter, siger han i en pressemeddelelse.Wolt har forklaret klausulen med, at tjenesten hjælper restauranter med at udnytte deres kapacitet bedre.Tilbage i 2022 indgav brancheorganisationen Danske Restauranter og Caféer en klage over Wolt netop på grund af klausulen.Organisationen beskyldte Wolt for først at have opnået en dominerende markedsandel under coronanedlukningen.Og siden havde tjenesten ifølge organisationen sat restauranterne i en situation, hvor de ikke kunne lade være med at være på Wolt, men samtidig måtte se Wolt løbe med en stor andel af fortjenesten på grund af kombinationen af kommission og reglerne om prissætning.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er endnu ikke kommet med en beslutning i sagen, skriver FødevareWatch./ritzau/

Nr. 706 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 09:35:00

Holdet bag DR-programmet 'Tæt på sandheden' laver nyt radioprogram Tryk Her
Nr. 705 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 09:18:33

Holdet bag Tæt på Sandheden laver nyt radioprogram Tryk Her

Tryk for at læse mere

Komikerne, som skrev teksterne til DR-programmet "Tæt på sandheden", er gået sammen om et nyt radioprogram på Radio IIII.Programmet, som har fået titlen "Langt fra løgnen", får premiere 21. november, lyder det i en pressemeddelelse.- Om kort tid er radioen med håndsvinget fra din prepperpakke din eneste livslinje. Og dette program vil kalde til kamp, men også give håb og åndelig oplysning til de tilbageværende danske enklaver. Revolutionen er radiotransmitteret, og vi starter nu, siger komiker Michael Christensen i pressemeddelelsen.Med om bord er også Sebastian Kanani, som var reporter på den seneste sæson af DR-programmet.DR stoppede i september samarbejdet med "Tæt på sandhedens" mangeårige vært Jonatan Spang.Dengang lød det, at satireprogrammets fremtid ikke var afklaret.Kort tid efter kom det frem, at Jonatan Spang var blevet fyret, da DR havde fået kendskab til, at en kvinde havde anklaget Spang for overgreb.Overgrebet skulle være sket for 16 år siden, da kvinden selv var 15 år gammel.Siden har flere kvinder politianmeldt komikeren for overgreb.Hensigten med det nye radioprogram er at gå til ugens nyheder "satirisk, skarpt og leveret uden filter", lyder det i pressemeddelelsen.Ifølge Nikolai Thyssen, som er direktør på Radio IIII, er der en tendens til, at folk i højere grad er blevet ligeglade med at blive grebet i en løgn.- Det er bare et bump på vejen og en anledning til endnu en runde i manegen. Det er derfor, vi udkommer med Langt fra løgnen: Hvis ikke det længere er skamfuldt at blive taget i at lyve, kan man i det mindste frygte at blive gjort til grin, udtaler han i pressemeddelelsen om programmet.De tre komikere, der bidrager til programmet er Michael Christensen, som er tidligere hovedforfatter på "Tæt på Sandheden", Martin Nørgaard og Morten Wichmann."Langt fra løgnen" vil være tilgængelig som podcast hver fredag fra den 21. november. Programmet sendes også live på Radio IIII klokken 13./ritzau/

Nr. 704 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 09:14:00

Politiet vil nu oplyse nationalitet men ikke etnicitet ved forbrydelser Tryk Her
Det møder kritik fra Dansk Folkeparti, at politiet ikke vil oplyse gerningspersoners etnicitet.
Nr. 703 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 09:10:41

Novo Nordisk og Ørsted falder – sådan åbner markedet Tryk Her
Novo Nordisk og Ørsted falder – sådan åbner markedetDer er blevet taget hul på tirsdagens handel på...
Nr. 702 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 09:10:41

Novo Nordisk falder – sådan åbner markedet Tryk Her
Novo Nordisk falder – sådan åbner markedetDer er blevet taget hul på tirsdagens handel på Københavns...
Nr. 701 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 08:57:00

Udlandet skriver om det danske valg Tryk Her
Nr. 700 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 08:56:00

Zelenskyj skal til Tyrkiet for at 'genoplive' våbenhvile-forhandlinger Tryk Her
Nr. 699 DR Politik Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 08:54:00

Lidegaard venter fortsat på stævning for injurier fra Messerschmidt Tryk Her
Nr. 698 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 08:54:00

Lidegaard har endnu ikke modtaget stævning fra Messerschmidt Tryk Her
Nr. 697 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 08:42:51

Store sedler og små mønter forsvinder: Vores kontanter røber meget om os Tryk Her
Store sedler og små mønter forsvinder: Vores kontanter røber meget om osI onsdags blev den sidste pe...
Nr. 696 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 08:30:49

Udenlandske medier forventer tilbagegang til Socialdemokratiet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Forventet tilbagegang for Socialdemokratiet er temaet for flere udenlandske medier, der tirsdag skriver om det danske valg.Hos det franske nyhedsbureau AFP lyder det, at valget kan give et hårdt slag til Socialdemokratiet.Både Politico og den britiske avis The Guardian kredser særligt om overborgmesterposten i København.- Men den største ydmygelse kan komme i København, hvor socialdemokraterne er på vej til at miste kontrollen over rådhuset for første gang i 122 år, skriver Politico.Det mest sandsynlige valgresultat er, at Pernille Rosenkrantz-Theil, der er overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet i København, taber, lyder det hos The Guardian.Politico skriver, at et tema for de københavnske vælgere er de høje boligpriser.Men mediet skriver, at tirsdagens valg også kan ses som en form for referendum om statsminister Mette Frederiksens (S) politik.Her lyder det, at den midtersøgende politik og stramme udlændingepolitik kan have været med til at give Socialdemokratiet mere støtte i de mindre byer. Til gengæld har partiet "tabt sin sjæl", skriver Politico.Også The Guardian trækker Mette Frederiksen med ind i sin dækning af tirsdagens valg.Den britiske avis skriver, at analytikere har peget på, at de københavnske vælgere er frustrerede over den hårde udlændingepolitik.Avisen nævner også, at Pernille Rosenkrantz-Theil ejer et sommerhus sammen med statsministeren.Et tema for de danske vælgere har også været transport ifølge AFP. Særligt i København har parkeringspladser været et tema, lyder det.Hos AFP har man også hæftet sig ved, at der har været en række cyberangreb i tiden op til valget. Både kommuner og partiers hjemmesider har været ramt.Det drejer sig om såkaldte dDoS-angreb. De virker ved at overbelaste hjemmesider med en voldsom datatrafik. Det kan få hjemmesiderne til at gå ned.Den prorussiske hackergruppe NoName057(16) har skrevet på Telegram og X, at gruppen har rettet angreb mod hjemmesiderne./ritzau/

Nr. 695 DR Politik Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 08:18:00

Borgmestre fik stor lønstigning, men holder fast i dobbeltløn: Partier kræver nyt opgør Tryk Her
SF, DD og LA kritiserer, at borgmestre fortsat har mulighed for at have vellønnede bijob ved siden af deres borgmesterposter.
Nr. 694 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 08:16:01

Udsigt til kursfald: Sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Udsigt til kursfald: Sådan bliver handelsdagenDer er lagt op til en handelsdag med kursfald på de e...
Nr. 693 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 08:16:00

De første vælgere har sat deres kryds: Du kan stemme indtil i aften klokken 20 Tryk Her
Nr. 692 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 08:15:28

Overblik: Her er dagens ændrede kursmål Tryk Her
Overblik: Her er dagens ændrede kursmålHer ser du de nuværende kursmål. Klik på et selskabsnavn for...
Nr. 691 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 08:09:49

EU's antisvindelenhed advarer om ulovlig medicin Tryk Her

Tryk for at læse mere

EU's antisvindelenhed, Olaf, advarer om høje niveauer af ulovlig og potentielt sundhedsskadelig medicin.Det sker i et interview, som erhvervsmediet Finans bringer tirsdag med den fungerende generaldirektør i Olaf, Salla Saastamoinen.Hun peger på, at det kan involvere en "stor risiko", hvis for eksempel medicin sælges som værende fra Novo Nordisk - men ikke rent faktisk er produceret af det danske medicinalselskab.- Denne nye tendens er virkelig alvorlig for danske aktører og skal være under stor bevågenhed hos myndighederne, siger hun til mediet.Saastamoinen beskriver tendensen som tiltagende.Olaf er langtfra den eneste myndighed, der har advaret om stigende problemer på området.Så sent som i juni udsendte Lægemiddelstyrelsen en meddelelse om, at illegal handel med medicin er et stigende globalt problem.Her pegede styrelsen på, at problemet viser sig på flere måder. Der er både ulovlig handel med ægte medicin og fremstilling og forhandling af forfalsket medicin.Det kan for eksempel være "slanke- eller potensmidler med udeklarerede indholdsstoffer".- Hvis du handler medicin online, så se dig godt for og hold dig til netforhandlere, der er godkendt af myndighederne, skriver styrelsen.Styrelsens udmelding kom i forbindelse med en seks måneder lang aktion fra Interpol, som førte til over 700 anholdelser og beslaglæggelse af 50 millioner doser ulovlig medicin.Danske Novo Nordisk - der af Olaf fremhæves som et eksempel på et selskab, som er ramt - kæmper i USA med handel af kopiprodukter.Det er dog ikke al kopihandel i USA, der har været ulovlig, da amerikanske regler giver apoteker mulighed for at kopiere patentbeskyttet medicin, hvis der erklæres mangelsituation, hvilket en overgang var vurderingen i USA.Kontoret Olaf kan efterforske svig, korruption og andre handlinger, som skader EU's økonomiske interesser./ritzau/

Nr. 690 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 08:00:00

Følg den seneste udvikling i kommunalvalget Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nr. 689 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 07:28:34

Japan advarer statsborgere i Kina midt i diplomatisk strid Tryk Her
Japan advarer statsborgere i Kina midt i diplomatisk stridJapan opfordrer landets statsborgere i Kin...
Nr. 688 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 07:28:00

Sådan sætter du X'et rigtigt Tryk Her
Der skal kun et kryds på stemmesedlen, og du må ikke tage et billede og vise, hvad du har stemt. Her er fem ting, du skal vide om valget i dag.
Nr. 687 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 07:27:25

Forsikringskæmpe vil tjene 2,3 mia. kr. på tre år Tryk Her
Forsikringskæmpe vil tjene 2,3 mia. kr. på tre årAlm. Brand Group har brugt de seneste tre år på at...
Nr. 686 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 07:27:25

Forsikringskæmpe vil tjene 2,3 mia. kr. om tre år Tryk Her
Forsikringskæmpe vil tjene 2,3 mia. kr. om tre årAlm. Brand Group har brugt de seneste tre år på at...
Nr. 685 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 07:15:54

Sådan sikrer du et skattefrit afkast på dit barns opsparing Tryk Her
Sådan sikrer du et skattefrit afkast på dit barns opsparingHar du et barn, børnebørn, eller måske d...
Nr. 684 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 07:15:54

Sådan kan du sikre et skattefrit afkast på dit barns opsparing Tryk Her
Sådan kan du sikre et skattefrit afkast på dit barns opsparingHar du et barn, børnebørn, eller måske...
Nr. 683 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 07:06:17

USA ventes at stemme for offentliggørelse af Epstein-dokumenter Tryk Her

Tryk for at læse mere

Medlemmer af Repræsentanternes Hus i USA ventes tirsdag at stemme om et lovforslag, der kræver offentliggørelse af dokumenter relateret til sagen om den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.Et ja til offentliggørelsen ses som næsten garanteret, efter at USA's præsident, Donald Trump, natten til tirsdag dansk tid opfordrede til, at republikanske medlemmer af Huset stemmer for.Trump har ellers været imod offentliggørelsen af alle dokumenterne.- Republikanerne i Huset bør stemme for at frigive Epstein-dokumenterne, fordi vi ikke har noget at skjule, skrev han på sit sociale medie, Truth Social, hvor han kaldte sagen for et politisk svindelnummer, som Demokraterne forsøger at fremme.Demokraterne - og også Trumps egne støtter - siger, at det ikke kan være et politisk svindelnummer at udgive autentiske dokumenter fra justitsministeriets efterforskning af Epstein.Præsidentens kovending kom, få dage efter at en underskriftindsamling i Repræsentanternes Hus i sidste uge nåede 218 underskrifter og dermed gav en overvægt af politikere, som ønsker en afstemning.Få dage inden det havde et tilsynsudvalg i Huset frigivet 20.000 dokumentsider med mails, der antydede, at Trump kendte til Epsteins seksuelle misbrug.- Selvfølgelig kendte han til pigerne, skrev Epstein blandt andet i en e-mail. Det står ikke klart, hvad Epstein mente med det.Epstein var allerede en dømt sexforbryder, da han døde i en fængselscelle i 2019, få uger efter at han stod over for nye anklager om sexhandel med mindreårige.Formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, mener, at en afstemning om offentliggørelse af dokumenterne kan aflive påstande om, at Trump havde nogen forbindelse til Epsteins misbrug.Det sagde han mandag til journalister.- Han (Trump, red.) har aldrig haft noget at skjule.- Han og jeg havde den samme bekymring, nemlig at vi ønsker at sikre, at ofrene for de her afskyelige forbrydelser bliver fuldstændig beskyttet mod offentliggørelse, sagde Johnson.Hvis Repræsentanternes Hus vedtager lovforslaget, vil den blive sendt til Senatet, som også skal stemme om det, før det sendes til Trump til underskrift.Trump og Epstein var venner i 1990'erne og 2000'erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af amerikanske og internationale magtelite.Trump har sagt, at hans venskab med Epstein sluttede i 2000'erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser./ritzau/Reuters

Nr. 682 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 07:01:00

Japan til borgere i Kina: Undgå større forsamlinger Tryk Her
Nr. 681 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 07:00:57

Morgenfriske vælgere risikerer isglatte veje Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mange danskere skal være opmærksom på rim- og isglatte veje i store dele af landet, hvis de tirsdag morgen skal stemme til kommunal- og regionalvalget, når valgstederne åbner klokken 08.00.Senere på tirsdagen er der også risiko for at blive fanget i en regnbyge - især i de sydlige egne af Jylland, Fyn, Sjælland samt Lolland-Falster og på Bornholm.Det fortæller Klaus Larsen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).- Her til morgen og i de første formiddagstimer er der stedvist lidt rimglatte veje.- Det er hovedsageligt broer, som ikke får varme nedefra. Og så kommer der lidt småregn hist og pist. Det kan skabe lidt isglatte veje, siger Klaus Larsen.Mellem klokken 08.00 og 09.00 vil isen være forsvundet, og det skulle være sikkert at komme frem.- Så burde temperaturen være steget så meget, at det er væk, siger Klaus Larsen.Den jyske vestkyst slipper for is- og rimglatte veje, da vinden vil sørge for, at det er en anelse varmere langs kysten.Nordjyderne kan tirsdag se frem til sol og tørt vejr hele valgdagen, mens der længere sydpå kan komme enkelte regnbyger hist og pist.- Når man kommer allerlængst sydpå i landet, så begynder det at blive mere kedeligt vejr, vil jeg sige.- Det bliver mere skyet, og der kommer efterhånden en del regnbyer i Sønderjylland og den sydligste del af Fyn hen over Lolland-Falster, Sydsjælland og over mod Bornholm, siger Klaus Larsen.Vejrmeteorologen forklarer, at regnbygerne kulminerer om eftermiddagen og frem til, at valgstederne lukker klokken 20.00.Han foreslår derfor, at vælgere kan tage en paraply med sig, hvis de skal stemme sidst på dagen.- Der er en svag til jævn vind, så mon ikke en paraply kan holde det væk de fleste steder, siger Klaus Larsen.Der vil falde mellem tre og seks millimeter regn i løbet af tirsdagen. Stedvist kan der ifølge vejrmeteorologen falde op til ti millimeter.En undersøgelse fra Københavns Universitet har vist, at vejret spiller en rolle i valgdeltagelsen ved kommunalvalg i Danmark. Det skrev DR mandag.Regnvejr kan ifølge studiet, der har undersøgt kommunalvalgene i 2013 og 2017, sænke valgdeltagelsen, mens solskin modsat kan øge sandsynligheden for at stemme.Sandsynligheden for at stemme falder ifølge studiet med næsten et procentpoint for hver centimeter regn på valgdagen.Solskin øger sandsynligheden for at stemme med omkring 1,5 procentpoint./ritzau/

Nr. 680 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 07:00:01

Stemmeoptælling er ikke i fare trods nylige hackerangreb Tryk Her

Tryk for at læse mere

Valghandlingen tirsdag er ifølge valgansvarlige ikke truet, efter at flere partiers og kommuners hjemmesider op til valget er blevet hacket af prorussiske grupper.Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund, men ved valg i Danmark foregår både stemmeafgivningen og stemmeoptællingen ved håndkraft. Det gør valghandlingen mere robust, oplyser Indenrigsministeriets valgkontor.- Det giver en høj grad af robusthed over for eksempelvis it-nedbrud eller strømsvigt. Sat lidt på spidsen kan man i yderste konsekvens tælle stemmer op i stearinlysets skær.- Derefter kan man udregne valgresultatet med en lommeregner og papir og blyant. Det vil tage lidt længere tid, men det forhindrer ikke opgørelsen af valget, siger valgkonsulent Christine Boeskov i en skriftlig kommentar.Den prorussiske hackergruppe ved navn NoName057(16) har skrevet på sociale medier, at gruppen har lagt flere hjemmesider ned i dagene op til valget.Det drejer sig om DDoS-angreb. De virker ved at overbelaste hjemmesider med en voldsom datatrafik. Det kan få hjemmesiderne til at gå ned.Styrelsen for Samfundssikkerhed skrev i en pressemeddelelse mandag, at man er opmærksom på angrebene.På valgdagen tirsdag skal et nyt valgsystem stå sin prøve, når stemmerne tælles op på valgstederne.Og bag det står kommunernes it-fællesskab Kombit, som venter, at tingene kommer til at køre på valgdagen.Det sagde den administrerende direktør, Kristian Vengsgaard, i sidste uge til fagbladet Danske Kommuner, der udgives af Kommunernes Landsforening.- Det nye system erstatter et system, der er 30-40 år gammelt, og det er simpelthen startet med sikkerhed og blik for, at verden er et helt andet sted i dag, end da det gamle system blev bygget, sagde han til Danske Kommuner.Selv hvis hjemmesiden med valgresultater skulle gå ned som følge af cyberangreb, vil det ikke påvirke valget og valgresultaterne, lød det.Ifølge Styrelsen for Samfundssikkerhed var det stigende antal cyberangreb op mod valget forventet, og det er "mindre sandsynligt, at statslige hackere vil forsøge at påvirke selve valget ved cyberangreb"./ritzau/

Nr. 679 K_artikler Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 07:00:00

”Panik før lukketid”: Rosenkrantz-Theil trækker ny mulighed op af hatten i 11. time Tryk Her

Tryk for at læse mere

Godmorgen. Så er demokratiets festdag i gang, og Morgensamling er i valgstemning. Efter en lang valgkamp vrimler danskerne her fra morgenstunden og dagen igennem til stemmeboksene. 4.785.895 borgere har denne gang mulighed for at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget, og omkring 70 procent plejer at sætte kryds.
Men noget er anderledes denne gang. Hver fjerde kommunes borgmester stiller ikke op igen. Det har bidraget til uklarheden om, hvad det lokale demokrati magter. Og valgkampen gjorde det ikke meget klarere, skriver politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen i sin opvarmningsanalyse i dag, hvor han peger på en bekymrende forklaring og en lidt mere positiv udlægning af sagen.
Masser af analyser, nye tal og en hel del valgstemning præger Kristeligt Dagblad i dag, og du kan følge med i udviklingen hele dagen på K.dk.
I mellemtiden kan du dykke ned i disse håndplukkede valghistorier, der allerede er helt klar til dig:
Her får du et overblik over de politiske dramaer rundt omkring i landet, som de lokale kendere holder øje med.Her finder du ud af, hvilken vælgertype, du er.Hvad har danskere i tankerne, når de står i stemmeboksen i dag? Det fortæller Eddy, Piet og Kirstine og mange andre vælgere fra hele landet i denne smukke portrætserie.Hvilke partier tror du tiltrækker flest præster? Find svaret her.Dagens gode læseoplevelse er denne reportage fra Guldborgsund, hvor Ulla Marie Hansen håber, at hun dør, inden plejehjemmet lukker.Russisk hackergruppe vil straffe Danmark Et dansk lokalvalg tiltrækker åbenbart også opmærksomhed fra udlandet og desværre også af den mere skumle slags. Den seneste tid er danske hjemmesider ramt af hackerangreb, og i går gik det ud over politiske partier.
Det har fået krisestaben Nost til at gå i informationsberedskab. Den prorussiske hackergruppe NoName057(16) har taget skylden for hackerangrebene og forklarer til TV 2, at de skyldes Danmarks støtte til Ukraine.
Panik før lukketid?Vi skal til København, hvor kampen om borgmesterposten får en kandidat til at trække nye muligheder op af hatten i 11. time. Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil, der i den grad har ryggen mod muren og trues af de røde partier, har ifølge TV 2 luftet idéen for flere partier om at lave flere borgmesterposter til dem for at få støtte til at overtage overborgmesterposten.
"Det kan ligne panik før lukketid i den københavnske S-kampagne," lyder det fra TV 2 's politiske analytiker Camilla Stampe.
Ventesorg-grupper breder sig – også i folkekirkenVi vender lige blikket væk fra valget for en stund og fokuserer på fænomenet ventesorg, som længe har været usynligt, men nu oplever øget opmærksomhed, også i folkekirken. Her faciliterer flere præster ventesorggrupper, der hjælper pårørende til en dødeligt syg person.
Det samlede antal sorggrupper i kirken er vokset markant, og Kristeligt Dagblad har talt med flere præster, som inden for de senere år også faciliterer ventesorggrupper. Det sker i Dragør Kirke på Amager, hvor Dorte Knudsen kommer. Læs mere om hendes oplevelse i avisen i dag.
Tre korte fra MellemøstenFN's Sikkerhedsråd støtter Trumps fredsplan for Gazastriben, der blandt andet omfatter en international styrke, skriver Ritzau. Hamas afviser resolutionen.Mindst 90 palæstinensere er døde i israelsk varetægt siden den 7. oktober 2023, oplyser israelsk menneskerettighedsorganisation ifølge CBS News.Trump vil sælge F-35-kampfly til Saudi-Arabien. Det vil markere et stort skift i USA's politik og kan ændre magtbalancen i Mellemøsten, skriver ABC News.Valg og VM-afgørelse sendes samtidig på tvVi slutter af med et sidste valgdilemma. For meget er på spil i både den sportslige og den politiske arena i aften. Mens stemmerne bliver talt op, kæmper det danske herre-fodboldlandshold i Glasgow for at kvalificere sig direkte til VM-slutrunde til sommer.
Hvilket fællesskab skal man indgå i tirsdag aften? Fodboldlandsholdet eller det danske demokrati?. Foto: Søren Bidstrup/Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix. Kampen mod Skotland og valgaften vises samtidig på TV 2's kanaler. Kristeligt Dagblad har talt med en fodbold- og demokratifan i Rødovre, som ikke er i tvivl om sit valg.
Uanset hvad du vælger at se, så husk at stemme inden da. Valgstederne lukker klokken 20. Og så send lige drengene i Glasgow en tanke, så vi får en masse vindere i aften.
God valgdag!

Nr. 678 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 06:45:15

Japan advarer statsborgere i Kina midt i diplomatisk strid om Taiwan Tryk Her

Tryk for at læse mere

Japan opfordrer landets statsborgere i Kina til at være opmærksomme på deres omgivelser og til at undgå større forsamlinger.Det fremgår på hjemmesiden for den japanske ambassade i Kina, skriver nyhedsbureauet AFP.Meldingen kommer i forbindelse med en diplomatisk strid mellem de to lande om Taiwan, som Kina gør krav på.I sidste uge opfordrede Kina landets borgere til at undgå rejser til Japan.- Vær opmærksom på dine omgivelser, og undgå så vidt muligt offentlige pladser, hvor store folkemængder samles, eller steder, der med stor sandsynlighed kan identificeres som hyppigt brugt af mange japanere, lyder det fra den japanske ambassade i Kina.Minoru Kihara, som er talsperson for Japans regering, forklarer, at vejledningen udstedes på baggrund af en samlet vurdering af den politiske situation - herunder sikkerhedssituationen.Kina har efterfølgende lovet at beskytte udlændinge i Kina, skriver AFP.En talsperson for det kinesiske udenrigsministerium siger på et pressemøde, at "den kinesiske regering har altid og vil fortsætte med at værne om udenlandske statsborgeres sikkerhed i Kina i overensstemmelse med loven".Den diplomatiske strid mellem Kina og Japan blev udløst, da Japans premierminister, Sanae Takaichi, 7. november sagde, at brug af magt mod Taiwan kunne retfærdiggøre en militær reaktion fra Japan.Hvis der anvendes "krigsskibe og magtanvendelse, kan det udgøre en situation, der truer Japans overlevelse", lød det fra Takaichi.Udtalelsen har tirsdag fået Kina til at udtrykke sin utilfredshed på et møde mellem kinesiske og japanske topdiplomater i Beijing.- Under drøftelserne protesterede Kina igen stærkt imod Japan på grund af den japanske premierminister Sanae Takaichis fejlagtige udtalelser vedrørende Kina, siger talsperson for Kinas udenrigsministerium Mao Ning.Kina har krævet, at den japanske premierminister trækker sin udtalelse tilbage, og begge lande har indkaldt hinandens ambassadører til en samtale.Den konservative Sanae Takaichi tiltrådte som premierminister i sidste måned.Kina fastholder, at Taiwan - som Japan besatte i årtier indtil 1945 - er en del af Kinas territorium. Kina har ikke udelukket brugen af magt for at tage kontrol over Taiwan.Taiwan ligger øst for Kina og betragter sig selv som en selvstændig stat med sin egen valuta og sit eget politiske og juridiske system./ritzau/

Nr. 677 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 06:30:00

Noter fra en valgkamp #5: Hvorfor er Sisse besat af kebab? Tryk Her
Nr. 676 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 06:28:18

Dommer blokerer midlertidigt for indsættelse af Nationalgarden i Memphis Tryk Her
Dommer blokerer midlertidigt for indsættelse af Nationalgarden i MemphisEn dommer ved en domstol i T...
Nr. 675 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 06:28:00

Partier på stribe revser regeringens nye klimamål Tryk Her
Det er for uambitiøst, når regeringen vil reducere CO2-udledningen med 82 procent i 2035, mener flere partier.
Nr. 674 DR Politik Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 06:27:00

LÆS SVARENE: Kommunernes konstituerende møde med valg af borgmester og udvalg sker fra 1. til 15. december Tryk Her
To borgmestre, der ikke genopstiller til valget i dag, svarede på spørgsmål sammen med to valgforskere tirsdag eftermiddag.
Nr. 673 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 06:23:24

Tidligere Clinton-minister trækker sig efter Epstein-afsløring Tryk Her
Tidligere Clinton-minister trækker sig efter Epstein-afsløringLawrence “Larry” Summers, der var fina...
Nr. 672 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 06:20:34

Canada undgår nyvalg med snæver opbakning til Carneys budget Tryk Her
Canada undgår nyvalg med snæver opbakning til Carneys budgetDet canadiske parlament har mandag stemt...
Nr. 671 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 06:18:38

Venezuela er villig til at åbne dialog med USA Tryk Her
Venezuela er villig til at åbne dialog med USAVenezuela er klar til at tale ansigt til ansigt med US...
Nr. 670 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 06:16:22

Fejl og forseelser kan have præget sag mod tidligere FBI-chef Tryk Her
Fejl og forseelser kan have præget sag mod tidligere FBI-chefEn føderal dommer i USA vurderer, at ef...
Nr. 669 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 06:14:11

Trump vil give Saudi-Arabien adgang til amerikanske kampfly Tryk Her
Trump vil give Saudi-Arabien adgang til amerikanske kampflyUSA's præsident, Donald Trump, vil godken...
Nr. 668 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 06:14:00

Her bliver der kæmpet fra dør til dør for at få flere til at stemme Tryk Her
Ingen andre steder i landet stemmer så få til kommunalvalget som i Tingbjerg, og det forsøger Barwaqo Hussein og Abir Hasan at ændre på.
Nr. 667 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 06:08:08

FN’s Sikkerhedsråd godkender Trumps fredsplan for Gaza Tryk Her
FN’s Sikkerhedsråd godkender Trumps fredsplan for GazaFN’s Sikkerhedsråd har mandag aften vedtaget e...
Nr. 666 DR Politik Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 06:06:33

S, V og K sidder på magten i 92 kommuner. Nu står de til at gå tilbage Tryk Her
Nr. 665 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 06:00:01

Sociale medier er afgørende for den moderne politiker Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sociale medier er blevet vigtigere og vigtigere for resultatet af en valgkamp og dermed også en betydningsfuld del af at være en moderne politiker.Det mener Valdemar Osted, som er chef for teknologi i Common Consultancy, der samler data fra politikere, medier og civilsamfundsorganisationer.- Det er et værktøj, politikerne har i deres værktøjskasse, og der er ikke nogen tvivl om, at de politikere, som er gode til at udnytte det til deres fordel, også får et bedre valgresultat, siger han.I oktober lige op til kommunalvalget lukkede Meta, som er selskabet bag blandt andet Facebook og Instagram, for politiske annoncer på sine platforme.Det tvang nogle politikere til at gentænke, hvordan de skulle nå vælgerne i kommunalvalgkampen.- Jeg tror, at politikerne har valgt to strategier i forbindelse med den her valgkamp. Den ene er vejen, hvor nogle er gået mere klassisk til værks og har øget klassiske kampagneformer for eksempel ved at være ude og lave flere fysiske, sjove gimmicks.- Og så er der dem, der har valgt at fokusere tilstedeværelsen på sociale medier, vurderer Valdemar Osted.Politikere kan fortsat lave politisk indhold på de platforme, men de kan ikke betale for at få indholdet udsendt til bestemte målgrupper.Han forklarer, at vigtigheden af de sociale medier i en valgkamp i høj grad hænger sammen med, at vælgernes vaner ændrer sig.- Når vælgerne får flest nyheder fra sociale medier, så bliver politikerne nødt til at være der, hvor vælgerne er. Og det gælder også, selv om politisk annoncering ikke er en mulighed.Valdemar Osted fortæller, at der er nogle politikere, der har brugt meget energi på at udtrykke deres budskaber på facebooksider. Og det handler ifølge ham om, at de her lokale facebookgrupper er blevet "ret" vigtige for lokalpolitikerne.- Det er et digitalt sted, hvor du som lokalpolitiker kan nå ud til en stor andel af dine vælgere, siger han og tilføjer, at det på nuværende tidspunkt er svært at sige noget om konsekvenserne af, at Meta har lukket for muligheden for at købe sig til politisk annoncering.- Mit bud er, at vi ser konsekvensen på valgdagen. Jeg tror, at de, der stod stærkt i forvejen, vil fortsætte med at være stærke. Så det har klart været en fordel for de etablerede borgmestre, at de nyeste kandidater ikke har kunnet købe sig til et kendt renommé, siger Valdemar Osted./ritzau/

Nr. 664 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 05:30:01

Måling viser tæt duel i blå blok på landsplan inden kommunalvalget Tryk Her

Tryk for at læse mere

Folketingsvalg og kommunalvalg er to forskellige størrelser. Men hvis der var folketingsvalg i dag, står Liberal Alliance til at blive størst blandt de borgerlige partier.Det er dog tæt i forhold til at være det største parti i blå blok.Det viser den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.Målingen er den sidste, som kommer før tirsdagens kommunal- og regionalvalg.Liberal Alliance står til 11,4 procent af stemmerne. Regeringspartiet Venstre er det næststørste parti blandt de blå med 10,4 procent.Derefter kommer Danmarksdemokraterne (9,2 procent), Dansk Folkeparti (8,3 procent) og De Konservative (7,2 procent).I forbindelse med kommunalvalget ventes Liberal Alliance ikke at spille en stor rolle.Ved det seneste kommunalvalg i 2021 fik Liberal Alliance én borgmesterpost. Det var i Solrød Kommune. Det var samtidig partiets første borgmesterpost nogensinde.Til sammenligning fik Venstre 34 borgmesterposter i forbindelse med kommunalvalget i 2021. De Konservative fik 14 af slagsen.En anden meningsmåling fra Voxmeter fra oktober viste i øvrigt, at næsten hver fjerde vælger ikke stemmer på det samme parti ved kommunalvalget som ved et folketingsvalg.Et af spørgsmålene i målingen fra oktober lød, om vælgerne vil stemme det samme ved kommunalvalget, som de ville gøre, hvis der var folketingsvalg. Her svarede 23 procent "nej", men at de vil stemme på et andet parti, som også stiller op til Folketinget.44 procent svarede, at de ville stemme på samme parti ved begge valg. 6,5 procent ville stemme på en lokalliste, mens 26 procent svarede "ved ikke" på spørgsmålet.Der er en statistisk usikkerhed i forbindelse med den landspolitiske måling, som er udkommet tirsdag.Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier er på +/- 2,5 procentpoint. For LA er det i dette tilfælde 2,0 procentpoint.Målingen er baseret på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1007 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 10. november til 16. november./ritzau/

Nr. 663 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 05:30:01

Andet end kryds godtages på stemmeseddel så flere stemmer tæller Tryk Her

Tryk for at læse mere

Skal din stemmeseddel være gyldig til kommunal- og regionalvalget tirsdag, skal du sætte et kryds.Det får du at vide på din stemmeseddel, og det fremgår også af valgloven, at det er med et kryds, at du afgiver din stemme.Men det er faktisk ikke hele sandheden længere.For vælgerne har fået en hjælpende hånd med nye regler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.De betyder, at det ikke længere kun er bogstavet X - altså et kryds - der godtages. Også stemmesedler fra vælgere, der har sat et plus-tegn, en stjerne ud for et parti eller en kandidat, vil tælle med som gyldige.Ligeledes godtages et flueben og en helt udfyldt eller skraveret afkrydsningsrubrik.Hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der er den ansvarlige myndighed for afholdelse af valg, opfordrer man dog vælgerne til at sætte et kryds - og kun ét.Og netop derfor fremgår det fortsat af stemmesedlerne, at der skal sættes et kryds, selv om andet kan blive godtaget.- Det er helt bevidst, at vi ikke vejleder vælgerne aktivt om det. Det vil øge risikoen for, at flere stemmer bliver ugyldige, siger valgkonsulent Christine Boeskov fra ministeriet.- Vores budskab til vælgerne er, at det er helt enkelt: Du skal sætte ét kryds - hverken mere eller mindre.Ved det seneste valg til kommunerne og regionerne i 2021 blev 51.650 stemmesedler erklæret ugyldige.De fleste, 39.691, var blanke stemmer, mens de øvrige var uduelige af andre grunde, viser tal fra Danmarks Statistik. I alt svarer det til 1,64 procent af de afgivne stemmer.Christine Boeskov forklarer, at "for mange stemmer" blev erklæret ugyldige, "selv om man ude ved optællingen ikke var i tvivl om, hvem stemmen skulle gå til".Og derfor er reglerne for bedømmelse af stemmesedler blevet ændret, så flere stemmer kommer til at tælle med.- Der har man en interesse i et demokratisk samfund i, at flest mulige stemmer tæller med, når der ikke er tvivl om det.- Så det er en afvejning af, at vi skal have flest mulige stemmer til at tælle med, hvor vi er sikre på, hvad vælgerne har villet stemme, og uden at der bliver tale om, at stemmesedlen er forsynet med særpræg, der gør den genkendelig, siger Christine Boeskov.Det er positivt med de mere lempelige regler, mener professor Ulrik Kjær fra Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.- Rundt om i kommunerne har de ved optællingen siddet med stemmesedler, hvor man har været overbevist om, at det var det og det parti, som vælgeren ville stemme på.- Men fordi der var brugt et forkert tegn, eller fordi krydset var sat lidt uden for feltet, så var man nødt til at kassere den. Nu løsner man lidt op på nogle firkantede regler, siger Ulrik Kjær.Har man sat sit kryds forkert, er det muligt at få en ny stemmeseddel udleveret.Der kan stemmes til kommunal- og regionalvalget tirsdag ved de i alt 1314 valgsteder rundt om i landet fra klokken 08 til klokken 20./ritzau/

Nr. 662 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 05:28:23

Dommer blokerer midlertidigt for indsættelse af soldater i Memphis Tryk Her

Tryk for at læse mere

En dommer ved en domstol i Tennessee har midlertidigt blokeret delstatens republikanske guvernør Bill Lees indsættelse af Nationalgarden i storbyen Memphis.Det viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet Reuters.Dommeren Patricia Head Moskal siger, at brugen af soldater sandsynligvis ikke er lovlig i henhold til delstatens militslov.Hun giver dog regeringen fem dage til at appellere afgørelsen, skriver nyhedsbureauet AP.USA's præsident, Donald Trump, beordrede i september Nationalgarden til byen, hvorefter soldaterne begyndte at patruljere i gaderne.Politikere i Tennessee og borgmesteren i Shelby County har sagsøgt guvernøren Bill Lee og sagt, at brugen af soldater til retshåndhævelse overtræder delstatens forfatning og love.Memphis er blot én af flere amerikanske byer, som Trump har sendt Nationalgarden til. Han har sagt, at det er en nødvendighed for at opretholde orden i byerne, håndhæve immigrationsregler og bekæmpe kriminalitet.Demokraterne har påstået, at den republikanske præsident misbruger sine militære beføjelser, der er beregnet til alvorlige nødsituationer såsom en invasion.Byerne er Los Angeles, Portland, Chicago og Washington D.C.Også her er indsættelserne blevet blokeret, med argumentet om at præsidenten ikke kan indkalde militæret som reaktion på demonstrationer.Sagerne vil sandsynligvis ende hos USA's højesteret, skriver Reuters.Situationen i Memphis adskiller sig fra de andre sager, fordi soldaterne indsættes af delstatens republikanske guvernør og forbliver under delstatens kontrolHer forsøger sagsøgerne også at stoppe indsættelsen af Nationalgarden med henvisning til Tennessees lovgivning.I andre byer, hvor Trump har indsat soldaterne, er sagerne baseret på føderal lov og den amerikanske forfatning.Memphis har 611.000 indbyggere. Omkring 24 procent af indbyggerne lever i fattigdom./ritzau/

Nr. 661 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 04:30:01

Valgforsker: Befolkningsændring trækker stemmeprocenten nedad Tryk Her

Tryk for at læse mere

Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionalvalgene har ofte ligget omkring 70 procent, men pilen peger nedad denne gang.Det mener valgforsker Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.For selv om valget har fået god dækning i medierne og blandt andet private fonde har støttet utraditionelle og kreative måder at diskutere politik på, så rækker det formentlig ikke i sig selv til at hæve stemmeprocenten.- Alle de gode initiativer har sikkert rykket lidt ved valgdeltagelsen, men gevinsten er desværre nok meget lille i forhold til den flodbølge, som den ændrede demografi udgør, og som ser ud til at trække stemmeprocenten i nedadgående retning, siger han.Han henviser til, at der siden valget for fire år siden er sket små, men væsentlige ændringer i gruppen af stemmeberettigede.- 68-generationen har været den mest stemmende generation herhjemme nogensinde, men de begynder så småt at stille træskoene.- Samtidig udgør udlændinge og deres efterkommere en stadigt stigende del af vælgerskaren, og de stemmer traditionelt kun meget lidt.- Og endelig er der i denne valgperiode sket det, at der for første gang er flere, der bor alene, end folk, der bor sammen. Al erfaring viser, at hvis du har nogen at stemme med, så er der langt større chance for, at du også får stemt, siger han.Kasper Møller Hansen forventer desuden et ændret stemmemønster hen over dagen denne gang sammenlignet med valget i 2021. Det var præget af en coronasmitte, som ændrede på vælgernes adfærd.- Det seneste valg var karakteriseret ved, at folk blev opfordret til at brevstemme og til at stemme på tidspunkter, hvor der måske ikke var så travlt.- Derfor var der også langt flere brevstemmer end normalt, mens der omvendt ikke var lige så mange som vanligt, der stemte sidst på dagen.- Derfor tror jeg i højere grad, at det er relevant at bruge valget i 2017 som sammenligningsgrundlag, siger han.Ved kommunal- og regionalvalget i 2021 stemte 67,2 procent af vælgerne. Det var 3,6 procentpoint færre end ved valget i 2017, hvor valgdeltagelsen hed 70,8 procent./ritzau/

Nr. 660 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 04:24:37

17-årig pige meldes dræbt i missilangreb mod Kharkiv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et missilangreb fra Rusland mod Kharkiv-regionen i det østlige Ukraine har kostet en teenagepige livet, mens mindst ni andre personer er blevet såret.Det skriver regionens guvernør, Oleh Synjehubov, på beskedtjenesten Telegram, skriver nyhedsbureauet AFP tidligt tirsdag.- En 17-årig pige, som blev alvorligt såret i missilangrebet mod byen Berestyn, er død på hospitalet, skriver guvernøren.- Ifølge de indledende oplysninger blev ni personer såret, heriblandt en 16-årig dreng, lyder det videre.Ifølge guvernøren er akutberedskab til stede for at hjælpe de sårede.Det fremgår ikke umiddelbart, om nogen vurderes at være i livsfare.Rusland har i de seneste måneder skruet op for landets drone- og missilangreb, som særligt har været rettet mod Ukraines energiinfrastruktur op til vinteren.Også en række civile mål er blevet ramt.I den nærliggende Dnipropetrovska-region siger guvernør Vladyslav Hajvanenko, at der er udbrudt flere brande i byen Dnipro efter et droneangreb.Der er dog ikke umiddelbart nogen meldinger om sårede eller dræbte.- Der udbrød brande i Dnipro og i distriktet omkring byen som følge af et UAV-angreb (angreb med et ubemandet luftfartøj, red.), siger Vladyslav Hajvanenko ifølge AFP.Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.Mandag blev fem personer dræbt i russiske luftangreb mod det østlige Ukraine. Samtidig blev en børnehave ødelagt.Tre af de dræbte mistede livet i et boligområde i Balaklija, som ligger ved frontlinjen i Kharkiv, meddelte Ukraines beredskabstjeneste.De to andre blev ifølge Ukraine dræbt i Dnipropetrovska-regionen.Angrebene finder sted, efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag underskrev en hensigtserklæring, som indebærer, at Ukraine vil købe 100 kampfly af Frankrig over en tiårig periode./ritzau/

Nr. 659 DR Udland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 04:08:00

USA-korrespondent: Grønt lys fra FN er en stor diplomatisk sejr for Trump Tryk Her
Vedtagelsen af den amerikanske resolution er et vigtigt skridt mod stabilitet i Gaza og styrker samtidig Donald Trumps position som fredsmægler i regionen, fortæller Jakob Krogh.
Nr. 658 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 03:37:00

Huset rykker Epstein-afstemning frem efter Trumps kovending Tryk Her
Nr. 657 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 03:18:00

Politiet efterlyser vidner til overfald på S-kampagneleder på Amager Tryk Her
Kampagnelederen Niklas Stentoft siger selv, at han er ok, men at 'det her er anledning til eftertanke'.
Nr. 656 DR Indland Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 02:01:00

Kandidat til kommunalvalget i Herlev: Jeg blev angrebet med bomberør Tryk Her
Venstre-politikeren Benjamin Haxha er dybt rystet, fortæller han.
Nr. 655 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 01:43:38

Afgørende afstemning om Epstein-filer tirsdag: Det kan det betyde Tryk Her
Afgørende afstemning om Epstein-filer tirsdag: Det kan det betydeTrump har gjort et indædt forsøg på...
Nr. 654 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 18. November, 2025 01:01:17

Venstre-kandidat angrebet med fyrværkeri i Herlev Tryk Her

Tryk for at læse mere

Venstres spidskandidat til kommunalvalget i Herlev, Benjamin Haxha, er mandag blevet udsat for et angreb, da han var ved at tage valgplakater ned ved et valgsted.Det skriver han i en pressemeddelelse.Venstre-politikeren fortæller, at flere mørkklædte og maskerede personer affyrede bomberør mod ham fra kort afstand.Ritzau har kontaktet Københavns Vestegns Politi, hvor vagtchef Jannich Stæhr bekræfter, at en gruppe unge har skudt med fyrværkeri efter Venstre-kandidaten i Herlev mandag aften.Politiet fik anmeldelsen klokken 21.19. Vagtchefen kan ikke bekræfte, at der var tale om bomberør.Gerningspersonerne nåede at flygte fra stedet, oplyser vagtchefen. Politiet har nu indledt en efterforskning.Venstre-politikeren kom ikke alvorligt til skade, men han er berørt over hændelsen.- Jeg er i chok. At blive beskudt med bomberør, fordi jeg fjerner helt almindelige valgplakater, er fuldstændig vanvittigt, siger Benjamin Haxha i pressemeddelelsen.- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og jeg er både rystet og forfærdet over, at det her kan ske i Danmark - og ovenikøbet i forbindelse med et valg, tilføjer han.Venstre-politikeren har tidligere udtalt til DR, at han er blevet overfuset i løbet af valgkampen.Han siger i pressemeddelelsen, at han systematisk er blevet udsat for hærværk, trusler og chikane i løbet af kommunalvalget, som kulminerer tirsdag.Københavns Politi efterlyser også vidner til en hændelse søndag, hvor en kampagneleder for overborgmesterkandidat i København Pernille Rosenkrantz-Theil (S) blev overfaldet.Det siger central efterforskningsleder Kenneth Hviid Simonsen til Ritzau.Episoden fandt sted søndag omkring klokken 14.30 på Christmas Møllers Plads på Amager./ritzau/

Nr. 653 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 23:49:00

USA vil gøre det lettere for VM-fans at komme foran i køen til visumaftaler Tryk Her
Nr. 652 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 23:37:17

Løkke om Gaza-resolution: Et skridt på vejen til varig fred Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), glæder sig over, at FN's Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution om Gazastribens fremtid.Det skriver han i en skriftlig kommentar til Ritzau sent mandag aften.Danmark var et af de 13 medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, som stemte for den resolution, der bakker op om USA's præsident Donald Trumps fredsplan for Gazastriben. Kina og Rusland undlod at stemme.- Resolutionen er ikke løsningen på alle udfordringer, men det bedste må ikke blive det godes fjende. Med resolutionen sikrer vi international forankring af præsident Trumps fredsplan, som også har bred støtte i regionen.- Det er mit håb, at resolutionen vil være et skridt på vejen til varig fred og en tostatsløsning, hvor Israel og Palæstina kan leve side om side i fred og sikkerhed, siger Lars Løkke Rasmussen.En international styrke er en del af Trumps plan for styring af Gazastriben efter krigen.Flere lande har dog tilkendegivet ifølge nyhedsbureauet AFP, at de vil have et mandat i FN's Sikkerhedsråd, før de vil sende styrker til Gazastriben.Trumps 20-punktsplan bidrog til en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og Hamas den 10. oktober, men den humanitære krise i Gazastriben udspiller sig stadig.Den internationale styrke skal træne og støtte godkendt palæstinensisk politi i Gazastriben med opbakning fra Egypten og Jordan.Den får også til opgave at sikre grænseområder og forhindre våbensmugling til den militante palæstinensiske bevægelse Hamas, som udløste krigen med angrebet på Israel 7. oktober 2023.Hamas kritiserer mandag aften, at FN's Sikkerhedsråd har vedtaget resolutionen. Ifølge Hamas opfylder fredsplanen for Gazastriben ikke palæstinensernes rettigheder og krav./ritzau/

Nr. 651 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 23:30:00

FN godkender amerikansk plan om en international styrke i Gaza Tryk Her
Rusland og Kina undlod at stemme og banede dermed vejen for, at USA's Gaza-plan kunne vedtages i FN's Sikkerhedsråd uden veto.
Nr. 650 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 23:14:11

FN's Sikkerhedsråd godkender Trumps fredsplan for Gaza Tryk Her

Tryk for at læse mere

FN's Sikkerhedsråd har mandag aften vedtaget en resolution, der støtter USA's præsident Donald Trumps fredsplan for Gazastriben.Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.Trumps fredsplan omfatter blandt andet udstationering af en international styrke og en vej til en fremtidig palæstinensisk stat.13 medlemmer af FN's Sikkerhedsråd - herunder Danmark - stemte for resolutionen. Rusland og Kina undlod at stemme. Ingen nedlagde veto.USA kalder afstemningen historisk og konstruktiv:- Dagens resolution repræsenterer endnu et betydeligt skridt, der vil gøre det muligt for Gaza at trives og skabe et miljø, der vil give Israel mulighed for at leve i sikkerhed, siger Mike Waltz, USA's ambassadør i FN, ifølge AFP.Donald Trump roser Danmark og resten af Sikkerhedsrådets medlemmer i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.Her skriver han, at vedtagelsen af resolutionen "vil gå over i historien som en af de største godkendelser i FN's historie".Resolutionen siger, at FN's medlemsstater kan deltage i det såkaldte fredsråd, der er tænkt som en midlertidig myndighed med ansvar for genopbygning og økonomisk genopretning af Gazastriben.Fredsrådet, som Trump skal stå i spidsen for, er endnu ikke etableret, skriver nyhedsbureauet AP.Trump har tidligere sagt, at han forventer, at en international stabiliseringsstyrke i Gazastriben er lige rundt om hjørnet.Den internationale styrke skal være med til at skabe sikkerhed i Gazastriben efter to års krig mellem den militante palæstinensiske bevægelse Hamas og Israel i området.Ifølge diplomatiske kilder har flere lande givet udtryk for, at de er villige til at deltage i Gaza-styrken. De insisterer dog på et mandat i Sikkerhedsrådet, før de sender styrker til Gazastriben, skriver nyhedsbureauet AFP.En resolution i FN's Sikkerhedsråd skal have mindst ni stemmer for og ingen vetostemmer fra Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien eller USA for at blive vedtaget.Krigen i Gazastriben begyndte, efter at den militante bevægelse Hamas' angreb Israel den 7. oktober 2023 og slog omkring 1200 mennesker ihjel.Israels offensiv i Gazastriben har siden kostet over 68.000 palæstinensere livet ifølge sundhedsmyndigheder i området, som er kontrolleret af Hamas.En skrøbelig våbenhvile mellem Israel og Hamas blev forhandlet på plads i begyndelsen af oktober.Hamas siger mandag, at en international styrke med opgaver i Gazastriben "fratager dem deres neutralitet og gør dem til parter i konflikten" til fordel for Israel, skriver Reuters./ritzau/

Nr. 649 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 22:17:11

Tre midaldrende kvinder blev dræbt i busulykke i Stockholm Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tre kvinder blev dræbt fredag eftermiddag, da en dobbeltdækkerbus ramte et busskur i Stockholm.To af kvinderne var 65 år, mens den tredje var en 55-årig kvinde.Det skriver svensk politi i en pressemeddelelse.Det har siden fredag ikke været offentligt kendt, hvem ofrene var. Men mandag har politiet altså oplyst både deres køn og alder.De to 65-åriges pårørende er underrettet, mens pårørende til den 55-årige er bosat i et andet europæisk land, hvilket betyder, at det pågældende lands politi har taget over. Det oplyser svensk politi mandag eftermiddag.- Vi har haft et intensivt arbejde med at identificere de her personer og finde deres pårørende, fortæller Ola Österling, der er talsperson hos svensk politi, til det svenske medie SVT.Mediet skriver, at den ene af kvinderne arbejdede hos den svenske anklagemyndighed. En af de andre kvinder var ansat på et nærliggende universitetshospital.Den svenske anklagemyndighed fortæller, at alle er i stor sorg på arbejdspladsen.Foruden de tre dræbte kvinder kom yderligere tre personer til skade.Mandag er to stadig indlagt, men deres tilstand beskrives som stabil.Ola Österling oplyser til SVT, at man er i gang med at lave tekniske undersøgelser af bussen, men at det er for tidligt at kommentere, om bussen har haft nogen tekniske fejl.Chaufføren er blevet afhørt lørdag ved middagstid på et sygehus, men Ola Österling ønsker ikke at uddybe, hvad buschaufføren har sagt.Buschaufføren blev lørdag løsladt.Ifølge politiet var der lørdag ikke noget, der tydede på, at påkørslen skete forsætligt.Efter bussen havde ramt busskuret, fortsatte den 40 meter op på fortovet og ramte flere træer. Den stoppede først, da den ramte en lygtepæl, skriver SVT.Bussen blev kørt af en chauffør fra trafikselskabet Transdev. Selskabet har tidligere oplyst til det svenske medie Aftonbladet, at chaufføren var på vej til pause, da ulykken skete./ritzau/

Nr. 648 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 22:09:41

Trump vil ikke afvise luftangreb på Mexico i kamp mod narkosmugling Tryk Her
Trump vil ikke afvise luftangreb på Mexico i kamp mod narkosmuglingUSA's præsident, Donald Trump, vi...
Nr. 647 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 21:51:47

Lisa Cook afviser igen anklager om lånebedrageri Tryk Her
Lisa Cook afviser igen anklager om lånebedrageriLisa Cook, som er styrelsesrådsmedlem i Federal Rese...
Nr. 646 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 21:45:00

B&O fylder 100 år: 'Hvis du kommer herind, så kommer du altså ikke ud igen' Tryk Her
Den 100 år gamle Struer-virksomhed står ikke kun bag langtidsholdbare produkter: Medarbejderne holder ved i årtier.
Nr. 645 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 21:35:00

Jagtformand advarer: Ulovlig jagt i Nordjylland kan koste liv Tryk Her
Flere lokale har hørt skud i aften- og nattetimerne ved Hals Mose i Aalborg Kommune.
Nr. 644 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 21:19:00

140 evakueret fra rumænske landsbyer efter russisk angreb på tankskib Tryk Her
Nr. 643 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 21:16:00

Krypteringsmaskine fra Anden Verdenskrig skal under hammeren Tryk Her
Nr. 642 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 21:10:00

Cyklistforbundet revser kommune efter massestyrt på isglatte veje Tryk Her
Københavns Kommune forudså ikke, at der skulle saltes på vejene, og det sendte cyklister i asfalten.
Nr. 641 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 20:53:00

Sådan var det i 1969: 'Hvis ikke B&O var her, ville jeg være ked af at være her' Tryk Her
B&O fylder 100 år i dag. Virksomheden med rødder i Struer har haft stor betydning for lokalområdet.
Nr. 640 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 20:38:35

Dansk rigmand køber villa i Aarhus for 45 millioner kroner Tryk Her

Tryk for at læse mere

En villa på Strandvænget i Risskov er blevet solgt for 45 millioner kroner.Det skriver Århus Stiftstidende, som kalder salget for det største i Aarhus Kommune nogensinde.Rekorden er ifølge mediet blevet taget fra en villa, der blev solgt for 43,3 millioner kroner i 2022.Huset, som netop er blevet solgt, ligger på en grund på 2500 kvadratmeter i anden række ud til bugten.Det er 444 kvadratmeter stort, mere end 100 år gammelt, og så blev det købt af sælgeren for 28,5 millioner kroner for syv år siden.Det er forretningsmanden Martin Lauge Bek-Nielsen, som har lagt 45 millioner kroner på bordet for at få fingrene i den dyre villa. Det skriver Århus Stiftstidende.Han har blandt andet tjent sine penge på at være indehaver af en multinational palmeolieforretning ved navn United Plantations.Mediet skriver videre, at virksomheden ligger i det sydøstasiatiske land Malaysia, og at det har flere tusinde ansatte og en årlig milliardomsætning.Trods den lokale rekord er salget et godt stykke fra det største salg på dansk jord.Den rekord sidder en ejendom i Vedbæk nord for København trygt på. Den blev solgt for 197 millioner kroner i 2023, har Ekstra Bladet tidligere beskrevet.Saudi-Arabiens ambassade i Hellerup kunne have overgået danmarksrekorden, hvis den var blevet solgt til sin oprindelige udbudspris på 250 millioner kroner.For fire dage siden skrev Ekstra Bladet dog, at ambassaden var blevet købt for 153,2 millioner kroner.Ifølge mediet blev den købt af et selskab, hvor direktøren og medejeren af tøjmærket Samsøe Samsøe er blandt ejerne.Grunden, som den tidligere ambassade ligger på, er på 3000 kvadratmeter.Ejendomsmæglerkæden Home fremhævede i nyheden om, at ejendommen blev sat til salg, at man både kunne renovere huset eller rive det ned og opdele grunden./ritzau/

Nr. 639 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 20:38:23

Spanien vil have Europas hurtigste tog på populær strækning Tryk Her
Spanien vil have Europas hurtigste tog på populær strækningSpanien vil have forkortet rejsetiden mel...
Nr. 638 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 20:30:37

Forskere fastslår ægtheden af Bach-værker efter årtiers mystik Tryk Her

Tryk for at læse mere

To orgelværker af den tyske komponist Johann Sebastian Bach er mandag blevet opført i Leipzig, efter at de i mange år var gået tabt.Det er første gang i 320 år, at de to værker bliver spillet, og af den tyske kulturminister, Wolfram Weimer, kaldes fundet et stort øjeblik i musikverdenen.Musikstykkerne fangede forskernes opmærksomhed for over 30 år siden, men i lang tid var det usikkert, om det faktisk var Bach, der havde komponeret dem.De er ikke skrevet under, og der står heller ikke en dato eller årstal på dem.Men efter at have identificeret personen, som skrev noderne ned, er forskerne sikre.Det var en af Bachs elever fra hans tid som orgellærer i byen Arnstadt, fortæller Peter Wollny, som forsker i Bachs liv og musik.- Jeg ledte i lang tid efter den manglende puslespilsbrik til at identificere kompositionerne. Nu er hele billedet der. Vi kan sige med sikkerhed, at de blev nedskrevet omkring 1705 af Bachs elev Salomon Günther John, siger forskeren.Bach er blandt de mest kendte klassiske komponister. Hans værker, som tæller Brandenburgkoncerterne og Goldbergvariationerne, opføres over hele verden.Han blev født i byen Eisenach i 1685. Forskerne mener, at han komponerede de to orgelværker, da han var omkring 18 år gammel.I 1723 blev han ansat som kantor - musikalsk leder under gudstjenester - i Thomaskirken i storbyen Leipzig, hvor han blev til sin død.Han ligger begravet foran alteret i kirken, og det er netop i Thomaskirken, at de to orgelværker er blevet spillet mandag.Før koncerten blev der holdt pressemøde med blandt andre kulturminister Wolfram Weimer.Her kaldte han opdagelsen en global sensation og et stort øjeblik.- Det her giver anledning til stor glæde hos rigtig mange musikelskere rundtom i verden, lød det fra ministeren.Det ene af værkerne er i d-mol og varer omkring seks og et halvt minut, mens det andet er i g-mol og varer omkring tre og et halvt minut./ritzau/AFP

Nr. 637 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 20:30:00

Først bryder han ud i John Lennon-sang, og så truer han med missiler. Hvad er Maduros strategi over for USA? Tryk Her
I en rigtig krig med USA kan Venezuela ikke stille ret meget op – og det er de udmærket klar over, siger DR’s korrespondent i Sydamerika.
Nr. 636 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 20:12:00

Vinteren er på vej i Gaza. Kraftig regn presser udsatte palæstinensere Tryk Her
Flere palæstinensere har endnu en gang måttet finde et nyt sted at opholde sig, efter at voldsomme regnskyl har oversvømmet flere teltlejre i den sydlige del af Gaza-striben.
Nr. 635 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 19:30:00

Står det lokale demokrati over for det, Mette Frederiksen mener er værre end magtfuldkommenhed? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Demokratiets festdag kalder man højtideligt dagen. 4.785.895 borgere har mulighed for at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget, hvis de ikke allerede har brevstemt. Det er over 113.000 flere end i 2021.
Når stemmerne er talt op og mandaterne fordelt sent i aften, går partiernes traditionelle magtspil i gang, særligt om at få fat i de 98 borgmester- og fire regionsrådsformandsposter.
Men noget er anderledes denne gang. Allerede inden de nyvalgte politikere sætter rævekagerne i ovnen, har de skullet forberede sig på, at i hvert fald 26 borgmestre, som sad i sidste valgperiode, er ude af spillet. De har undladt at genopstille, i nogle tilfælde fordi de undervejs prioriterede en erhvervskarriere højere end borgmesterjobbet.
De 26 er et historisk højt tal. Det er flere end hver fjerde borgmester. I 2021 stoppede 21 inden valget, og siden kommunalreformen i 2007 har det ellers været mellem 10 og 15 borgmestre mellem hvert valg. For en del år siden talte valgforskere stadig om bykonger og -dronninger, men dem er der blevet langt imellem.
Men hvorfor?
En af dem, der var godt på vej til at opnå bydronningestatus, var Frederikshavns socialdemokratiske borgmester i 10 år, Birgit S. Hansen. Hun fik i 2017 den højeste andel af personlige stemmer i Danmark, og ved valget i 2021 den femtehøjeste andel. Alligevel stoppede hun allerede sidste år og fortsatte til et job i Kommunernes Landsforening. Blandt andet her i Kristeligt Dagblad forklarede hun forleden, at den hårde tone i debatten og på sociale medier, fik hende til at stoppe – men der også var andre grunde.
Sådan vil mange af borgmestrene kunne forklare sig, og man kunne nå frem til, at de 26 fratrådte i denne periode er en tilfældighed. Kommunalforsker ved journalistuddannelsen DMJX Roger Buch har tidligere over for Berlingske nævnt, at Socialdemokratiets, Venstres og De Konservatives tilbagegang i meningsmålingerne på landsplan kan have fået flere borgmestre til at trække sig. Risikoen for, at tilbagegangen ville smitte af lokalt, har simpelthen været for stor, og derfor er de gået frivilligt.
25 af de 26 borgmestre kommer fra de tre partier. Den sidste er Tonni Hansen fra SF, der har været borgmester på Langeland siden 2018.
Det er dog værd at hæfte sig ved to forhold: For det første er Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative fortsat de helt dominerende borgmesterpartier herhjemme. Så når en borgmester stopper, taler al sandsynlighed for, at vedkommende kommer fra et af dem, uanset hvordan de står i målingerne. Det andet er, at en stærk borgmester godt kan få et fint resultat, selvom hans eller hendes parti skulle være i krise landspolitisk. Et af de gode eksempler på det er Holbæks socialdemokratiske borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, som fik næsten halvdelen af alle stemmer i sin by ved kommunalvalget i 2021.
Når så mange borgmestre slipper de tøjler, som deres partifæller i aften går gennem ild og vand for at få fat i, er det svært at se det som andet end et advarselstegn for det lokale demokrati. Det har bidraget til uklarheden om, hvad det egentlig magter. Om det er værd at kæmpe politisk på lokalplan.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere sagt, at hun kun kunne forestille sig en ting værre end magtfuldkommenhed, nemlig magtesløshed. Men måske er det præcis magtesløshed, de mange afgående borgmestre har signaleret.
Også dele af valgkampen har bidraget til det billede. Tag eksempelvis vælgernes storforbrug af mediernes kandidattests. Som ved tidligere valg har flere millioner formentlig også denne gang brugt dem for at finde ud af, hvilke kandidater de politisk er mest enige med. DR analyserede søndag politikernes svar på sin og Altingets egen test, og mange politikere fra samme parti svarede vidt forskelligt på spørgsmålene. Så næsten uanset hvad vælgerne svarer, vil de være enige med mange politikere fra forskellige partier. Det bidrager næppe til klarhed.
Politik, også lokalpolitik, er blevet atomiseret med mange partier, som har forsøgt at slå sig op på mærkesager – fra nej til "jernmarker" og billige boliger i København til bedre ældrepleje og gratis offentlig transport – men noget sammenhængende program eller for den sags skyld finansiering af valgløfter har der været langt imellem.
Dybest set har valgkampen spejlet tidens store politiske rådvildhed. At det er blevet sværere at dele sig efter anskuelse, fordi partierne selv har svært ved det.
I den mest positive udlægning kan det ganske vist være et demokratisk sundhedstegn, at den samme borgmester nu sjældent sidder for bordenden i 20 eller 30 år. Det kan betyde, at der denne gang bliver slået rekord for antallet af helt nye borgmestre, og i bedste fald skabt fornyet interesse for lokalpolitikken.
Den mere bekymrede version er, at tvivlrådigheden risikerer at få flere til helt at droppe valg og politisk deltagelse. Om det sker, får man som noget af det første et indtryk af, når tallene for valgdeltagelsen i dag gøres op time for time på de mange valgsteder.

Nr. 634 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 19:29:12

Få dagens nyhedsoverblik: Cyberangreb i valgkampen og et nyt klimamål Tryk Her
Nr. 633 DR Politik Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 19:25:00

Én dag til valg: Kommune mangler pludselig 30 millioner i kassen Tryk Her
Et af de mest dramatiske valg i morgen finder sted i Frederikshavn Kommune. Men nu er en sort sky, i form af 30 millioner kroner, der mangler i budgettet, trukket ind over kommunen.
Nr. 632 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 19:13:29

Røde partier kalder regeringens nye udspil til klimamål pinligt Tryk Her

Tryk for at læse mere

De røde partier er skuffede over regeringen, som foreslår, at Danmark skal reducere udledninger af drivhusgas med 82 procent i forhold til udledningerne i 1990.Det sker efter lange interne drøftelser mellem regeringspartierne, som har et politisk flertal. Men en række partier og grønne organisationer er skuffede over regeringens ambitioner.- Det klimamål, regeringen vil sætte, kan vi nærmest nå uden at gøre noget som helst. Det er altså for sløjt, siger klimaordfører Signe Munk (SF) i en skriftlig kommentar.Hun mener, det er det samme som at sige, at der ikke skal vedtages mere klimapolitik de næste ti år, fordi fremskrivninger viser, at vi procentuelt er tæt på at nå målet, selv hvis der ikke bliver gjort mere.De Radikale er enig i den udlægning.- Jeg er glad for, at regeringen omsider skyder forhandlingerne om et klimamål for 2035 i gang - men jeg ærgrer mig gul og blå over, at regeringen introducerer et uambitiøst mål på 82 procent, siger klimaordfører Samira Nawa (R) i en skriftlig kommentar.Regeringen er ifølge klimaminister Lars Aagaard (M) klar til at rykke sig i drøftelserne med Folketingets partier, og han foreslår, at de kan blive enige om et mål på mellem 82 og 85 procents reduktion.Regeringen ønsker at afsætte fire milliarder kroner årligt til at nå det nye mål.De Radikale og Enhedslisten foreslår begge en reduktion på 90 procent.- Regeringen svigter klimaet, sit ansvar og klimalovens bogstav. Det er totalt pinligt. Klimaloven indledes med, at Danmark har et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest. Det svigter regeringen fælt ved at sætte barren så lavt, siger klimaordfører Leila Stockmarr (EL) i en skriftlig kommentar.Folketinget har allerede vedtaget klimamål for 2030 på 70 procents reduktion og for 2050 på 100 procent.Tænketanken Concito har på baggrund af Energistyrelsens Klimafremskrivning vurderet, at Danmark vil nå 80 procents reduktion i 2035 med de nuværende politiske tiltag.Ifølge fremskrivningen over Danmarks CO2-udledning og klimaindsats er det dermed en mindre opjustering. Men den er dyr, fordi det bliver sværere og sværere at skære i udledningerne ifølge ministeren.Alternativet kalder regeringens forslag for "vanvittigt uambitiøst".- I Danmark har vi ressourcerne til at være fuldt klimaneutralt i 2035, og vi ser 80 procents reduktion i 2035 bare ved den førte politik.- Derfor er et mål på yderligere to procentpoint nærmest det samme som ikke at fastsætte et mål overhovedet, siger partileder Francisca Rosenkilde fra Alternativet i en skriftlig kommentar./ritzau/

Nr. 631 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 19:03:00

18 dræbt i jordskred i Indonesien Tryk Her
Nr. 630 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 19:02:54

Tavshedsklausuler, skyhøjt afkast og lav risiko: Sådan blev 875 investorer svindlet for trecifret millionbeløb Tryk Her
Tavshedsklausuler, skyhøjt afkast og lav risiko: Sådan blev 875 investorer svindlet for trecifret mi...
Nr. 629 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 19:02:00

Foreslår færre ankeinstanser i britisk asylsystem efter dansk forbillede Tryk Her
Nr. 628 DR Politik Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 18:47:00

Attraktive kandidater klarer sig bedre, men du kan undgå at falde for 'glorieeffekten' Tryk Her
Kandidater, der vurderes som attraktive, har tendens til at få flere stemmer.
Nr. 627 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 18:28:03

Storbritannien lader sig inspirere af dansk nævn i asylreform Tryk Her

Tryk for at læse mere

Storbritanniens regering er mandag kommet med flere detaljer om landets planlagte reform af asylsystemet, som skal være den største i nyere tid.Blandt tiltagene er en ankeinstans inspireret af Flygtningenævnet i Danmark.Hvis en asylansøger i Danmark får et nej ved Flygtningenævnet, er det endeligt, og sådan skal det også være i Storbritannien, mener den socialdemokratiske Labour-regering.- Vi vil gerne sikre, at ansøgere kan klage en enkelt gang. Hvis den klage afvises, vil de være pålagt at forlade Storbritannien, skriver regeringen i et dokument, der beskriver reformen.I dag er asylsystemet for kompliceret, mener regeringen, og asylansøgere har mulighed for at søge og klage til forskellige instanser.Det har ført til lange ventetider og bunker af sager, der har hobet sig op. I slutningen af marts 2025 var der 51.000 ankesager, der ikke var afgjort, lyder det.Udsigten til en strammere asylpolitik har vakt debat i Storbritannien. Ikke mindst over weekenden, hvor nogle af tiltagene i regeringens reform kom frem.Herunder at personer med flygtningestatus fremover kun skal have den status i 30 måneder frem for fem år, og at flygtninge skal leve op til flere krav end i dag for at få sociale ydelser.Mandag er der så kommet endnu flere detaljer frem, og indenrigsminister Shabana Mahmood har i parlamentet sat ord på regeringens bevæggrunde.- Det er en tung byrde, der hviler på dette land. 400.000 har søgt asyl her i de sidste fire år. Over 100.000 bor i asylindkvartering, og over halvdelen af flygtningene får offentlig forsørgelse efter otte år i landet.- Den britiske befolkning, som betaler regningen, føler, at systemet er ude af kontrol og uretfærdigt, siger hun i en tale.Foruden den svækkede beskyttelse og en ny ankeinstans lægger regeringen også op til, at der skal sendes flere familier med børn ud af landet.- I dag bliver det ikke prioriteret at hjemsende familier. Som konsekvens fortsætter mange familier til afviste asylansøgere med at bo i landet, hvor de i årevis får gratis indkvartering og økonomisk støtte, skriver regeringen i beskrivelsen af reformen.Den tilføjer, at det nuværende system gør det attraktivt for nogle at tage børn med på den sommetider farefulde færd i båd over Den Engelske Kanal.Derfor vil regeringen undersøge de juridiske muligheder for at fjerne ydelser til familier, der i regeringens øjne ikke har nogen reel grund til at blive i landet./ritzau/

Nr. 626 DR Politik Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 18:20:00

Lidegaard trækker på smilebåndet over DF's fejlcitater, men bag smilet gemmer sig 'noget ret alvorligt' Tryk Her
Radikales Martin Lidegaard mener, at det er en skærpende omstændighed, at fejlcitaterne er i en kronik, som man har rig mulighed for at gennemarbejde.
Nr. 625 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 18:11:00

To hidtil ukendte Bach-værker opdaget Tryk Her
Nr. 624 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 18:00:00

Tørke skaber eksistentiel krise for Irans regime. Skal hele Teheran snart rømmes? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Af de talrige udfordringer, det iranske ayatollah-styre har mødt på sin vej siden revolutionen i 1979, kan den nuværende vandkrise vise sig at blive den måske største. For hvad gør et regime, der i forvejen er upopulært blandt sin egen befolkning, hvis det ikke er i stand til at levere vand til flere af landets største byer? Alene tanken om, at Teherans 10 millioner indbyggere og de omkring fire millioner, der bor i Mashhad, med kort varsel kan stå i en situation, hvor der ikke længere er vand nok til at skylle ud i toiletterne, varsler både mulige scenarier med panik og sygdomme.
For nylig sagde den iranske præsident Masud Pezeshkian, at det kan blive nødvendigt at rømme dele af Teheran.
Iran oplever i øjeblikket den værste tørke i 60 år, og mange af landets dæmninger er ved at tørre ud.
"Hvis vi ikke får regn, bliver vi nødt til at begynde at rationere vand i november. Hvis manglen på nedbør fortsætter efter det, vil vi simpelthen ikke have vand og blive nødt til at evakuere Teheran," sagde Masud Pezeshkian i begyndelsen af november ifølge det iranske bureau IRNA.
Siden den udtalelse er Iran ikke blevet velsignet med nedbør af betydelige mængder, og ifølge Radio Free Europe er situationen kritisk.
En af de udtørrede dæmninger er Amirkabir-dæmningen ved Teheran. Foto: Majid Asgaripour/Reuters/Ritzau Scanpix Hele 19 af Irans dæmninger er tørret fuldstændig ud. Ved Irans næststørste by Mashhad er tre af de fire dæmninger, der leverer vand til byen, ude af drift, og den sidste dæmning er i øjeblikket under tre procents kapacitet. I Teheran ligger de fem dæmninger, der leverer vand til hovedstaden, under 11 procents kapacitet. Det skriver Radio Free Europe.
Det vides ikke, hvor præcise disse tal er. Nogle eksperter mener, at de bliver overdrevet. Andre, som for eksempel Kaveh Madani, tidligere vicechef for Irans miljøministerium og nuværende repræsentant for FN's institut for vand, miljø og sundhed med base i Canada, er overbevist om, at det iranske regime faktisk forsøger at underdrive omfanget af krisen for ikke at skabe panik.
"Deres advarsler er for bløde set i forhold til virkeligheden på stedet. Regeringen er forsigtig, for den ønsker ikke at stresse offentligheden," siger han til Radio Free Europe.
Det iranske ayatollah-regime har i mere end tre årtier oplevet sporadiske folkelige protester. I slutningen af 1990'erne, da studenterne krævede reformer. Igen omkring 2009, da fortrinsvis unge gik på gaden for at kræve politiske reformer i kølvandet på Mahmoud Ahmadinejads genvalg. Så igen i 2019 på grund af stigende priser og inflation.
Og ikke mindst siden episoden i september 2022, hvor den unge kvinde Mahsa Amini døde i moralpolitiets varetægt, efter hun var blevet arresteret. Disse protester er i bred forstand aldrig hørt op og fortsætter med at true det iranske regimes eksistens og udhule dets legitimitet. Iranske kvinder vover i dag i visse områder helt at smide hovedbeklædningen, andre steder forbryder de sig mod loven ved at køre på motorcykel i protest mod regimet.
I løbet af de 12 dages krig mellem Israel og Iran i juni 2025 så hele den iranske befolkning, hvor forholdsvist let det var for Israel at ramme og ydmyge det iranske regime. Og nu står regimet igen over for et problem, som det kun kan takke sig selv for. De udtørrede dæmninger er nemlig et direkte resultat af årtiers elendig planlægning, dårlig vedligeholdelse og total mangel på alternative løsninger.
En iransk mand fylder en vandtank i Teheran, hvor manglen på vand spidser til Foto: Majid Asgaripour/Reuters/Ritzau Scanpix Det iranske regime har på den måde skabt en situation, hvor store dele af befolkningen inden længe kan komme til at stå i en hidtil uhørt katastrofe, hvor millionbyer måske skal rømmes. Og hvor befolkningens vrede med meget stor sandsynlighed vil blive vendt mod det regime, som man holder ansvarlig for den nuværende krise.
I årtier har det været muligt at mærke den iranske befolknings utilfredshed med, at regimet bruger enorme summer på at finansiere terrororganisationer som Houthi-bevægelsen, Hamas, Islamisk Jihad og Hizbollah. Denne utilfredshed tog til, da priserne på benzin og madvarer steg voldsomt for fem-seks år siden. Men nu, hvor den iranske befolkning har fået bevis for, at de enorme summer ikke var meget værd i kampen mod Israel, forventes vreden over vandkrisen at blive rettet direkte mod selve regimet. Og måske – i modsætning til tidligere år – har regimet ikke længere den samme evne til at nedkæmpe den folkelige vrede.

Nr. 623 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 18:00:00

Pædagogik skulle demokratisere os under Besættelsen. Hvad skal pædagogikken så nu? Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Demokratiet, freden og åndsfriheden kræver i disse tider både militær oprustning og kampvilje", påpeger folketingsmedlem for Socialdemokratiet Ida Auken i Altinget.
Dermed rejser hun et vigtigt spørgsmål: Er vi rede til at kæmpe for demokratiet? Skåret ind til benet findes der tre svar:
Det første lyder: Nej, vi er ikke rede. Hellere rød end død, som der blev sagt under den kolde krig.
Det andet lyder: Ja, vi er rede til at kæmpe, om nødvendigt med militær magt.
Det tredje lyder: Ja, vi er villige til at kæmpe, men kun med "blød" magt.
Den sidste løsning var den, vi som land valgte i 1940, da vi blev angrebet og besat af det nazistiske Tyskland. Siden 1871 havde Danmark ført en udenrigspolitik baseret på neutralitet. I 1930'erne var vi således ikke med i en militær alliance, og vi kunne ej heller få sikkerhedsgarantier af England, den tids demokratiske stormagt. Som Palle alene i verden stod vi i 1940 over for den tids stærkeste militærmagt på kontinentet.
For at undgå nyttesløse massakrer undlod vi som stat så godt som fuldstændig at imødegå invasionen med militær magt. I stedet blev der under Besættelsen satset hårdt på at opretholde et demokratisk sindelag og en demokratisk livsform, der kunne udgøre grundlaget for en demokratisk styreform, når Besættelsen forhåbentlig på et tidspunkt ville ophøre. Det gjorde den i 1945, takket være de allieredes militære magt samt et næsten kun symbolsk – om end et uhyre vigtigt – bidrag af den danske modstandsbevægelse.
Det var antidemokratiske ideologier, primært fascismen og nazismen, der udgjorde den umiddelbare baggrund for, at demokrati blev et pædagogisk begreb i Danmark under og efter Anden Verdenskrig. Opdragelse til demokrati blev et slagord, og en demokratisering af den opvoksende generation blev en pædagogisk ambition.
At pædagogik og demokrati skulle knyttes sammen for at imødegå en latent nazistisk trussel, slog forfatteren og arkitekten Poul Henningsen fast i en kronik i Politiken i 1946: "Det pædagogiske demokrati er og bliver det første våben, vi bør sætte i gang til forsvar mod nazismens fare. Det har den fordel, at det udvider og fremmer demokratiet i stedet for at indskrænke det."
Juristen Alf Ross fremhævede i sin bog "Hvorfor demokrati?" fra 1946, at etablering af et demokrati er et langt sejt træk: "Midlerne ligger i opdragelsen og folkeoplysningen. Med rette er disse emner i nyeste tid rykket ind i den demokratiske diskussions brændpunkt. Jeg er overbevist om, at demokratiets skæbne på længere sigt i højeste grad vil afhænge af skolen, ungdomsarbejdet og folkeoplysningen. Opdragelse til demokrati er med rette blevet et slagord."
Hal Koch udgav i 1945 sin indflydelsesrige bog "Hvad er demokrati?", der frem til i dag har udgjort en kanon, når det gælder opdragelse til demokrati. Til sidst i bogen understregede han, at demokrati afhænger af en demokratisering af menneskets sind og tanker:
"Selv om det skulle lykkes at gennemføre både en politisk og økonomisk demokratisering af samfundet, er man kun nået meget kort, hvis man ikke formår at demokratisere menneskene – at forme, danne og opdrage dem. Menneskene er uendelig meget vigtigere end systemerne og paragrafferne."
Hal Kochs forståelse af demokrati som en livsform fik uhyre stor betydning for skolen. Fra Anden Verdenskrig og frem blev demokratisk opdragelse et vigtigt mål, og midlet blev ofte sammenfattet i følgende slogan: Demokratiet er en livsform, som skal læres i kraft af en særlig omgangsform. Opdragelse til demokrati skulle ske ved, at eleverne blev inddraget i dialogiske omgangsformer og skulle indgå i forskellige deltagelsesformer. Med rituel selvfølgelighed blev det gang på gang slået fast, at demokrati ikke skulle læres, det skulle leves og erfares.
Der er ingen tvivl om, at det i stor udstrækning lykkedes folkeskolen at præge en række generationer efter krigen med demokratiske dyder såsom evnen til at samarbejde, til at indgå i dialog og til at træde selvstændigt frem og tale på egne såvel som på andres vegne.
Den form for demokratisk opdragelse har været begunstiget af, at vi har haft indre fred og ingen ydre trussel gennem flere årtier. At freden har haft betydning for pædagogikken, har vi ikke tænkt nærmere over. For vi glemte efterhånden, at de fredelige forhold hang sammen med, at vi i 1949 skiftede sikkerhedspolitisk strategi ved at melde os ind i Nato. Dermed blev USA's atomparaply og Natos musketered en garant for vores sikkerhed. Og freden blev gradvis opfattet som en selvfølgelighed.
Sådan har det været i omtrent 75 år. Men at freden ikke længere er givet, blev endegyldigt klart, da Vladimir Putin invaderede Ukraine den 24. februar 2022, og slået fast, da Trump gjorde krav på Grønland i januar 2025 – og endda holdt muligheden åben for at bruge militærmagt for at nå sit mål. Hvem troede, før det skete, at Putin ville angribe Ukraine? Hvem forestillede sig, før det skete, at vores storebror, som vi har sat vores lid til ville forsvare os, i stedet truer os til at afgive dele af kongeriget? At det skete, har været et brutalt wakeupcall til en ny geopolitisk virkelighed for Danmark og Europa.
Principielt er der stadig tre svar på spørgsmålet: Er vi rede til at kæmpe for demokratiet? Vi kan trække os ud af Nato og erklære os neutrale. Hellere Putin end død. Vi kan også acceptere risikoen for, at dele af (eksempelvis Bornholm eller Grønland) eller hele Danmark bliver besat og i givet fald søge at opbygge et indre forsvar for demokratiet. Eller vi kan fastholde medlemskab af Nato – måske i form af et mindre europæisk Nato – og acceptere de store økonomiske omkostninger, som medlemskabet kræver.
For musketereden forpligter. Det er ikke kun de andre europæiske lande i alliancen, der er forpligtet til at yde os militær hjælp. Vi er også forpligtet til at yde dem hjælp, om nødvendigt. Sådan har det principielt forholdt sig siden 1949. Men først med usikkerheden om amerikanernes fortsatte engagement i Europa, er forpligtelsen for alvor blevet nærværende og påtrængende.
Jeg tror ikke, vi endnu helt har gjort os klart, hvad sammenbruddet af den såkaldte regelbaserede verdensorden kan få af følger for skolen, pædagogikken og opdragelsen. For vi har levet med fred og frihed i så mange år, at vi, forståeligt nok, alene har forbundet demokrati med dialog, samtale og vekselvirkning – ikke med kampvilje.
Kultur og mentalitet er træge størrelser, som kun langsomt lader sig ændre. Derfor bliver det vanskeligt, men bestemt ikke umuligt at tilpasse den pædagogiske tænkning til de nye tider. For gradvist vil vi sikkert komme til den erkendelse, at forsvar af Danmarks og Europas grænser ikke kun er et spørgsmål om at opruste militært.
Det handler også om, hvorvidt vi om nødvendigt er villige til at sende vores unge mænd og kvinder til fronten, hvor end den måtte være i Europa. Og om de unge selv vil være villige til at risikere liv og levned for at forsvare vores danske demokrati og europæiske samfundsform. For hvis de siger, at de slet ikke vil kæmpe, er et militært forsvar intet værd.
Som den canadiske filosof Charles Taylor påpeger, er et demokrati, ungt eller gammelt, afhængigt af, at landets befolkning vil forpligte sig til at yde: "Det er afhængigt af, at dets indbyggere er motiveret til at yde de nødvendige bidrag: til statskassen (i form af skat) og undertiden med blod (i krige). Samtidig bygger demokratiet altid på en vis grad af deltagelse i samfundets styring. Et frit samfund må nødvendigvis erstatte despotisk tvang med en vis form for selvstyring. Når dette ikke lykkes, er systemet i fare."
Den nye geopolitiske situation, som nu toner frem, rejser spørgsmålet: Er det fortsat tilstrækkeligt kun at tale om dialog som kernen i en demokratisk livsform? Eller er det også nødvendigt at pege på demokratisk patriotisme som en nødvendig dyd for at kunne forsvare vores demokratiske samfundsform?
Ove Korsgaard er professor emeritus i pædagogik ved Danmarks institut for pædagogik og uddannelse, Aarhus Universitet.

Nr. 622 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 18:00:00

Kristeligt Dagblad mener: Verden har brug for et troværdigt BBC Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det nyhedsmedie, som amerikanerne har mest tillid til, er hverken amerikanske mastodonter som CNN, Fox News, NBC eller landets egen public service-kanal, PBS. Det er ifølge en YouGov-måling tidligere i år snarere det britiske nyhedsmedie BBC, kun overgået af meteorologkanalen The Weather Channel, som udelukkende sender nyheder om vind og vejr.
Målingen afspejler, hvor bred BBC's rækkevidde er. Den britiske public service-institution er verdens største nyhedsformidler, og dens nyhedsafdeling, BBC News, har et ugentligt globalt publikum på over 400 millioner mennesker. Hundredevis af journalister arbejder for BBC i Afrika og Asien, og BBC lancerer løbende nyhedstjenester i nye lande. I sommer åbnede nyhedsmediet eksempelvis en polsksproget tjeneste, BBC News Polska, hvis formål er at give mediets brugere "indhold, de kan have tillid til" i en tid med "vedvarende angreb på pressefriheden, demokrati og regional sikkerhed".
BBC er et nødvendigt foretagende. Især i Afrika og Asien konkurrerer briterne i stigende grad om seerne, lytterne og læserne med velfinansierede, antivestlige russiske og kinesiske propagandainitiativer forklædt som nyhedstjenester. Eksempelvis har den statsejede russiske tv-kanal Russia Today, RT, der blandt andet formidler falske oplysninger om krigen i Ukraine, siden 2023 åbnet et bureau i Algeriet, lanceret en tv-tjeneste på serbisk og lanceret kurser for journalister fra Afrika, Sydøstasien, Indien og Kina.
Netop derfor er den aktuelle BBC-skandale så alvorlig. Skandalen kredser om afsløringen af, at nyhedsmagasinet Panorama i ugen op til det amerikanske præsidentvalg i fjor sendte et program, der på manipulerende vis sammenklippede to bidder fra præsident Donald Trumps tale til sine tilhængere den 6. januar 2021, umiddelbart før stormen på Kongressen. Sammenklipningen fremmede på uhæderlig vis et budskab om, at Trump havde opildnet sine tilhængere til voldelig adfærd.
Men den interne BBC-rapport, der løftede sløret for sammenklipningen, havde også andre kritikpunkter. Den belyser blandt andet, hvordan BBC's arabisksprogede tjeneste har udvalgt særlige Israel-kritiske historier, ligesom også BBC kritiseres for at være ensidig i dækningen af den betændte debat om transkønnedes rettigheder. Rapporten anfører ligeledes, at BBC nedprioriterer historier om ulovligt ankomne migranter og asylansøgere til fordel for mindre væsentlige historier og ukritisk formidler dårligt researchede historier om racisme i det britiske samfund.
Meget tyder således på, at dele af BBC's nyhedsafdeling ikke alene lider under en institutionel bias, hvor venstreorienterede synspunkter automatisk vægtes højest, men har dybtliggende systemiske problemer og en kultur, der understøtter fordomsbaseret journalistik. Det er bydende nødvendigt, at BBC rydder op og renser ud. I en tid, hvor traditionelle nyhedsmedier gisper efter vejret, og autoritære regimer forsøger at vinde ind på det globale nyhedsmarked, har ikke alene briterne, men hele verden brug for et troværdigt BBC.

Nr. 621 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 18:00:00

Kan en borgmester sige nej til at vie homoseksuelle? Teologer er uenige Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vielser af homoseksuelle har i adskillige år været et varmt teologisk og kirkepolitisk emne.
Op mod kommunalvalget tirsdag er det dog rykket ud af kirken og ind på rådhuset i vestjyske Ringkøbing.
Her står den populære borgmesterkandidat Kristian Andersen fra Kristendemokraterne nemlig ved, at han personligt ikke vil vie homoseksuelle på rådhuset.
Sagen er vokset langt ud over Ringkøbing-Skjerns kommunegrænse. Et stridspunkt er, om man som kristen kan og bør sondre mellem borgerlige og kirkelige ægteskaber.
Det mener Indre Missions formand Hans-Ole Bækgaard ikke.
"Som lutheraner vil man sige, at de to regimenter, både det verdslige og det åndelige, er under Guds styrelse. Det er luthersk inkonsistens at mene, at det, der foregår på rådhuset i den sag, er uden for Guds ordninger. Så har man ikke forstået Luthers toregimentelære," siger han og tilføjer:
"Han kunne have været strategisk og aldrig nævnt, at det her var hans holdning og bare uddelegeret sin vielsesbemyndigelse af andre årsager. Det står ingen steder, at man som borger har et retskrav på at bestemme, hvem der udfører vielsen. Nu er han bare ærlig, og jeg mener, at man skal kunne være et troværdigt, kristent menneske i sit borgerlige hverv."
Hans-Ole Bækgaard understreger, at man ikke skal bryde landets love og helt forhindre, at nogle bliver viet på grund af deres seksualitet.
"Men det har Kristian Andersen jo ikke gjort. Så kan man være uenig med ham, men det er et andet spørgsmål. Man kan vægte et hensyn til et bestemt mindretal, tale særlige lovbestemmelser op eller vægte religions- og trosfrihed i loven. I det lys har jeg svært ved at se, at det skulle være ulovligt, hvis en domstol behandlede sagen. Om det er 'ulovligt' i folkedomstolen, må de lokale dømme i, når de sætter krydset," siger han.
Kristian Ditlev Jensen, sognepræst i Kværndrup Pastorat på Fyn, er uenig i, at borgmesterkandidaten skal kunne følge sin overbevisning, når det kommer til vielser.
"En borgmester er en embedsmand, og så skal man altså gøre sin pligt. Der er få områder, hvor man må afvige ud fra samvittighed. Læger må undlade at forestå en abort. Det er i mine øjne bare ikke på spil her. Det er fløjtende lige meget, hvad der står i Bibelen, hvis en israelsk jøde og en thailandsk buddhist gerne vil giftes borgerligt. Det hedder en giftefoged – en foged skal eksekvere noget i praksis, han skal ikke fortolke," siger Kristian Ditlev Jensen.
Det er vel fra Bibelen, vi har fået ordningen om ægteskab?
"Jo, men skaden er jo sket, vi har jo indført borgerlige vielser. Hvad skulle to ateister eller to jøder gøre uden? Det forvirrende er, at vi kalder det ægteskab, vielse, at blive gift på rådhuset. De ord rummer det religiøse og hellige. Vi burde bare kalde det registreret partnerskab, for det er jo udelukkende et juridisk forhold. Det er et ægteskab på skrømt. Et egentligt ægteskab indgås i kirken."
Når det er sagt, så er Kristian Ditlev Jensen uenig med Hans-Ole Bækgaards forståelse af Luther.
"Hvis man laver en kontrakt kun mellem mennesker, er den borgerlig, mens en kontrakt i Guds påsyn er et religiøst ritual. Der er forskellige ting på færde. Luther var tilhænger af, at man blev gift borgerligt og siden velsignet i kirken. Han afskaffede, at ægteskabet er et sakramente," siger præsten.
Ifølge Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, er det en "usaglig" og dermed ulovlig afgørelse, hvis en embedsmand, herunder borgmestre, træffer en beslutning ud fra seksualitet.
"Desuden siger ligestillingsloven, at myndigheder ikke må forskelsbehandle på baggrund af seksuel orientering," siger han.
Det er retsteolog Kristine Garde enig i.
"Som borgmester kan man ikke sige, at man ikke vil vie homoseksuelle. Der er forskel på at være politisk valgt borgmester og at være præst i folkekirken," siger Kristine Garde, der henviser til den undtagelsesregel, der tillader præster at nægte at vie homoseksuelle.

Nr. 620 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 18:00:00

Hærværk, maling og brandattentater: Historien rummer mange eksempler på politisk chikane Tryk Her

Tryk for at læse mere

Statsminister Mette Frederiksen (S) har fået hemmelig adresse. Årsagen er ikke blevet specificeret, men det sker lige efter, at en højlydt og aggressiv demonstration målrettet statsministeren lige ved hendes bopæl har fundet sted. Kommentatorer kalder truslen mod vore politikere en forråelse af den ellers så fredelige, danske, politiske kultur, et tema som også statsministeren tog op i sin tale ved Folketingets åbning.
Men der er fortilfælde, også af en temmelig grov karakter, ikke blot i mellemkrigstiden, der for eksempel kan opvise hele to revolverattentater mod den mangeårige socialdemokratiske minister K. K. Steincke, foruden et betydeligt voldsberedskab blandt den politisk vakte ungdom. Det førte næsten rutinemæssigt til voldelige sammenstød mellem forskellige partiers ungdomsorganisationer i forbindelse med demonstrationer.
I nyere tid er de voldsomme optøjer i forbindelse med Verdensbankens møde i København i 1970 berømte. Slumstormerbevægelsen, der siden blev til bz-bevægelsen, organiserede sig fra slutningen af 1970'erne, og de opbyggede forbindelser til ligesindede ikke mindst i tyske storbyer. Politiets forsøg på at rydde besatte huse kunne udvikle sig til regulære gadekampe, mest i København og Aarhus.
Natten til den 9. september 1986 blev overborgmester Egon Weidekamps (S) privatbolig på Tuborgvej i København oversprøjtet med maling, en rude blev knust, og gerningsmændene smed stinkbomber ind i rækkehuset, hvor fru Weidekamp var alene hjemme. Politiet kaldte det ualmindelig groft hærværk. Kristeligt Dagblads lederskribent kædede begivenheden sammen med en række terroraktioner, der i den seneste tid havde fundet sted i Stockholm, Paris, Köln, Istanbul og Karachi. Man formodede, at hærværket mod Weidekamps hjem var forøvet af unge fra bz-bevægelsen, der var utilfredse med, at et hus, som de havde besat, stod for at skulle ryddes. Kristeligt Dagblads lederskribent stillede spørgsmålet, hvornår en aktion som denne ville ende med et dødeligt udfald? Det kunne måske "åbne øjnene for, at den bz-romantik, der så længe har haft mediernes overbærende interesse, har sine grundlæggende træk til fælles med den store verdens blodige terror." Lederskribenten havde antagelig også mordet på Olof Palme tidligere samme år i tankerne.
I de seneste årtier er en del anslag mod danske lands- og lokalpolitikere kommet til offentlighedens kendskab. Intet tyder på, at de har forbindelse til international terrorisme. Ikke desto mindre ligner det et mønster, at så relativt mange føler, at politisk uenighed retfærdiggør voldelige angreb på politikere.
I oktober 1998 blev tre medlemmer af Ribe Amtsråd udsat for brandattentater. Amtsborgmester Laurits Tørnæs (V) måtte sågar reddes ud af sit hjem af brandvæsenet. I 2003 indtraf den nok mest kendte episode, da to aktivister kastede maling på statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) på Christiansborg som protest mod regeringens udenrigspolitik. I juni 2005 blev integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) udsat for et brandattentat, der førte til, at hendes bil og carport udbrændte. En ukendt gruppe, der protesterede mod regeringens flygtninge- og asylpolitik, tog ansvaret.
I december 2022 blev der smidt et kanonslag ind i borgmester i Rebild Kommune Jesper Greths (V) carport. I marts 2023 blev der begået hærværk mod en bil tilhørende gruppeformand for Venstre i Ballerup Kommunes byråd, Mikael Wandel. Både Greth og Wandel har mistanke om, at der var tale om politisk motiverede anslag. I august sidste år blev en polsk mand dømt for et voldeligt overfald på statsminister Mette Frederiksen. I maj i år blev en mand bevæbnet med en kniv og peberspray anholdt foran justitsminister Peter Hummelgaards (S) hjem. Og for få dage siden blev to mænd sigtet for chikane mod Aarhus' borgmester Anders Winnerskjold (S).
Historisk set skrives på skift af Brian Traantoft Rasmussen, journalist og historiker, Thomas Oldrup, historiker og forfatter, samt Jes Fabricius Møller, lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet og kongelig ordenshistoriograf.

Nr. 619 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 18:00:00

Genoprettede stenrev er et lysglimt i den mørke historie om havmiljøet i Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

Processen er meget enkel. Store sten fragtes fra de svenske og norske fjelde, hvorefter de placeres på havbunden ud for danske kyster.
Målet er at genoprette de stenrev, som over især de sidste 150 år er blevet ødelagt. De store sten er blevet fisket op fra havbunden og brugt til byggeri af huse, havnemoler og meget andet.
Over en årrække er forskellige projekter blevet søsat ved de danske kyster. Og det virker, skriver Ocean Decade, et samarbejde mellem blandt andre DTU Aqua og Dansk Center for Havforskning, i en nyhed på sin hjemmeside. Her har man opsummeret resultater af en række projekter.
I Sønderborg Bugt var resultatet ganske tydeligt. Et halvt år efter etableringen af et stenrev var der i gennemsnit 100 gange flere torsk end i samme område før etableringen, viste en optælling ifølge nyheden fra Ocean Decade. Bestanden af torsk er hårdt presset i de danske farvande.
Der er flere grunde til, at stenrevene er gode for fiskebestanden, siger Stiig Markager, der professor i havmiljø ved Aarhus Universitet.
"For nogle bestemte arter som stenbidder er stenrev ganske enkelt deres levested. De kan ikke leve, hvis havbunden bare er en stor, nøgen sandflade. Det kan andre arter som eksempelvis torsk og havørred godt, men de har store fordele af, at der er stenrev," siger han og fortsætter:
"Dels kan de æde de småfisk- og dyr, som lever ved stenrev. Derudover er stenrevene også en glimrende beskyttelse for eksempelvis torsken. Og slutteligt ved vi, at fisk sparer meget energi ved at opholde sig ved stenrev, hvor de kan være i læ for strøm. Den energi kan de bruge på at producere flere unger og dermed styrke bestanden."
Selvom genoprettelse af stenrev kan gøre en positiv forskel for havmiljøet lokalt, så skal der mere grundlæggende ændringer til for at redde det nødlidende havmiljø i Danmark, siger Stiig Markager. Især er det helt afgørende at nedbringe udledningen af næringsstoffer fra især landbruget.
Men det betyder ikke, at det er meningsløst at etablere mange stenrev, siger professoren.
"Vi mangler mange forskellige planter som eksempelvis ålegræs i de danske farvande. Men det er mere eller mindre omsonst at plante en masse ålegræs, for det kommer helt af sig selv, hvis bare omstændighederne er til det. I forhold til planterne er det altså først og fremmest udledningen af næringsstoffer fra land, vi skal ændre på," siger han og fortsætter:
"Med stenrev er det helt anderledes. De kommer ikke bare igen af sig selv, og derfor er det faktisk helt nødvendigt at genetablere dem. Sammen med andre store forandringer kan det i sidste ende være med til at genskabe et sundt havmiljø i Danmark."

Nr. 618 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 18:00:00

Førstegangsvælger: ”Det er ret fedt endelig at have noget at sige på valgdagen” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Alma Lindegaard Lauesen har længe set frem til at sætte sit kryds, og i dag bliver det ønske endelig forløst, når hun sammen med sin bofælle tager ned for at stemme. Ifølge Kommunernes Landsforening er hun en af 280.000 unge førstegangsvælgere.
Hvad tænkte du, da du modtog dit valgkort med posten?
Jeg kunne ikke lade være med at tænke tilbage på, da jeg var lille, og jeg var i stemmeboksen med mine forældre, når de skulle stemme. Jeg glæder mig meget til selv at stå i stemmeboksen og sætte mit kryds. Det er sjovt, at jeg pludselig er gammel nok til det.
Hvordan har du det med at skulle stemme for første gang?
Det er noget, jeg har villet længe. Jeg har engageret mig politisk i ungdomsorganisationer, siden jeg var ung teenager, så det er ret fedt endelig at have noget at sige på valgdagen.
Jeg synes egentlig også, man burde få stemmeret noget før. Jeg kunne i hvert fald godt have stemt som 16-årig. Jeg tror også, at det ville have en ret god indflydelse på ungdommen, fordi man bliver tvunget til at tage stilling. Det synes jeg er vigtigt.
Tror du, at man er politisk moden nok til at stemme som 16-årig?
Det ved jeg ikke helt. Men jeg tror, at det er sundt at få muligheden tidligere og skulle forholde sig til det privilegium, det er at kunne stemme. Det er vigtigt, at vi værner om vores stemmeret og bruger vores stemmer til at påvirke samfundet.
Ved du hvor, du vil sætte dit kryds?
For mig personligt var det en ret nem beslutning. Jeg vil gerne stemme så grønt som muligt. Derfor stemmer jeg på den kandidat, der er længst ude på venstrefløjen.
Hvorfor er det vigtigt for dig at stemme "så grønt som muligt"?
Jeg tror, det er, fordi jeg er så ung. Den politiske debat er meget håbløs i forhold til klima og så videre. Fremtiden ser mørk ud, synes jeg. Jeg vil gerne gøre mit og stemme på nogen, der går op i miljø og klima på samme måde, som jeg gør. Det er min fremtid, det handler om.
Er der noget, du er nervøs for, når du skal stemme?
Ikke sådan synderligt. Jeg glæder mig til, at det er overstået, og at vi skal fejre det. Jeg tager ned og stemmer sammen med min bofælle, der også er førstegangsvælger. Efterfølgende køber vi noget lækkert mad eller nogle gode snacks. Det er dejligt, at vi kan dele oplevelsen.
Er der noget ved processen, du er i tvivl om?
Jeg er i tvivl om, hvordan min stemmeseddel ser ud, når jeg har tjekket ind. Men jeg skal nok finde ud af det. Jeg er også så privilegeret, at mine forældre altid har trukket mig med på valgdagene, så det er ikke så fremmed for mig , som det måske er for nogle andre.
Hvad tror du, der skal til for at få flere unge til at stemme?
Man skal gøre kommunalvalget mere ungdommeligt. Jeg synes, der har været mange gode tiltag i år, og der har været mange muligheder for at oplyse sig selv om det. Men kommunerne kunne godt række endnu mere ud til de unge. Man kunne lave nogle korte, satiriske videoer, som DR's P3 har gjort. Det kan unge ret godt lide. Hvis de ser videoerne, er sandsynligheden større for, at de ved, at der er kommunalvalg, og at de stemmer.
Har der været et tiltag rettet mod unge i din kommune, der særligt har fanget din interesse?
Vi havde en paneldebat på min skole, og det synes jeg var virkelig godt. Der var en politiker fra hvert parti, og de debatterede emner, der fylder i vores kommune, som kollektiv transport og digital psykiatri. Emnerne var valgt på forhånd, men der var en spørgerunde til sidst. Folk har talt meget om paneldebatten efterfølgende, og den har også gjort, at vi har talt med hinanden om politik.

Nr. 617 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 18:00:00

Er syv gange nok? Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Da kom Peter til ham og spurgte: 'Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?'."
Matthæusevangeliet 18, 21
For en uge siden var det 107 år siden, at Første Verdenskrig sluttede. Den 11. november klokken 11 holdt krigen op. Den krig, der ikke bare betød millioner af menneskers død, men også et optimistisk livssyns død. Forestillingen om "det gode menneske" led en krank skæbne i skyttegravene.
Jeg bliver altid meget bevæget, når jeg i kirkerne i det sønderjyske, ser tavlerne over de unge mænd, der endte deres liv i det ragnarok. Jeg står dér og læser deres navne, regner på deres alder og tænker på dem og deres kærester, koner, fædre og mødre. Sorgen og smerten.
Kan man tilgive sin søns morder? Sin kærestes morder? Ens fars morder?
Jeg husker tydeligt en søndag efter en gudstjeneste med denne tekst, hvor jeg havde prædiket om Jesu ord om tilgivelse og forsoning. Det var i 1980'erne med diskussionen om nedrustning. En gammel kone sagde til mig:
"Søren, jeg tilgiver aldrig de tyskere. I Første Verdenskrig tvang de min familie ind i krigen. I Anden Verdenskrig ødelagde de vort land. Nej, tilgivelse – ikke tale om!".
Den var ikke let at ryste af sig. Ingen i min familie kom i nærheden af Første Verdenskrig, og jeg er født efter den anden. Jeg kunne måske ikke på den måde tale om forsoning og tilgivelse. Prædiker præsterne i dag forsoning og tilgivelse over for Vladimir Putin og russerne? Det er nok katten om den varme grød – og jeg har det nok nu som den gamle kone.
Er Jesu ord så uaktuelle, ubrugelige og urimelige?
Nej, bestemt ikke. Jeg tror, vi skal lave en sondring mellem det, der er langt væk, og det, der er tæt på. Man kan jo ikke rigtig tilgive noget så langt væk som et andet folk og slet ikke, når man ikke har del i noget af det aktuelle.
Når Peter spørger Jesus om, hvor mange gange han skal tilgive sin bror, når denne svindler og bedrager ham, så rykker han spørgsmålet ned i det nære. Det er dér, det bliver vildt aktuelt på en nærgående måde. Er syv gange nok? Jeg synes, Peter er generøs og rummelig. Meget mere end, hvad jeg er. Hør Jesu svar i morgen.
Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.

Nr. 616 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 18:00:00

Disse billeder blev slidt tynde af kærlighed Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kunstmuseet i Sorø har en stor samling af ikoner. De religiøse billeder, der er doneret af private samlere, er udgangspunktet for udstillingen "Det elskede billede", som kan forstås som gengivelser af situationer eller personer, der er genstand for troendes tilbedelse eller jordisk forelskelse. Også på et ganske hverdagsagtigt plan: Mange kender til at bære et billede af ægtefælle eller børn på sig. I en tegnebog måske eller i fotogalleriet i mobiltelefonen. Publikums private opfattelse af, hvad et elsket billede kan være, indgår også i udstillingen.
Over jorden er Sorø Kunstmuseum et smukt byggeri tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, fint indpasset i det historiske bymiljø. Mindre højstemt bliver man af den store særudstillingssal i underetagen, der denne gang henligger i halvmørke, uden at der opstår en sakral stemning, som kunne understøtte udstillingen af billeder, der i sig selv kalder på fordybelse og refleksion.
Formidlingsteksterne er derimod gennemgående fine. De er ikke omklamrende pædagogiske eller opstyltet akademiske, men informative og klare. Af en af dem fremgår det, at ikoner oprindeligt blev fremstillet af munke, der udsøgte sig lydefri træplader, som blev slebet igen og igen, så de blev helt glatte som baggrund for en skildring af Bibelens persongalleri efter nogle ganske bestemte forskrifter.
Ikoner, der etymologisk kommer af det græske ord eikon (billede), er blevet båret i processioner, vist frem, berørt af mennesker gennem århundreder og endog kysset. Som det bemærkes et sted i en af formidlingsteksterne, er der partier i nogle af ikonerne, der er helt "tyndslidt af kærlighed"; så meget er der rørt ved dem gennem tiderne.
Som det også fremgik af en større udstilling om ikoner i Palazzo Ducale i Venedig denne sommer – anmeldt den 15. juni – kan et ikon være et bindeled til Gud. Som udstillingen i Venedig gjorde gældende, kan ikoner siges at afspejle den himmelske virkelighed. Det er billeder, der bunder i tro og handler om håb og fortrøstning.
Sorø Kunstmuseum viser en udstilling om tilbedelse af billeder. Udstillingen tager udgangspunkt i museets store samling af ikoner. Denne – forestillende Jomfru Maria med Jesusbarnet – er skabt i 1800-tallet af en i dag ukendt kunstner. Foto: Pressefoto Forbud mod billedeSom udstillingen i Sorø naturligt også berører, kom der i 700-tallet et forbud mod billeder af denne art. Billedstriden i Byzans varede i mere end 100 år og drejede sig – meget kort fortalt – om, hvorvidt det var tilladt at gengive Gud og Jesus i billedform. Et kompromis opnået ved et kirkemøde i 787 indebar, at ikoner måtte "æres, men ikke dyrkes". Siden blev ikoner i nogle dele af verden ændret fra brugskunst – en kontakt til en åndelig verden – til billedkunst. Dragende smukke er de da også, mange af dem, og en nutidig bidragyder, Ruth Campau, deltager med en række fine maleriske objekter, "For Your Eyes Only", der i denne sammenhæng fremstår som en hyldest til håndværket og til magien og stofligheden i det maleriske.
Andre bidrag af Lea Porsager, Luise Noora Sejersen og Alexander Tovborg demonstrerer tydeligt, hvordan også samtidens billedkunstnere arbejder med bibelske motiver og symboler. Det er billeder inspireret af traditionen for ikoner, men med en delvist privat symbolik og fortælling og dermed frigjort fra den regelbundne klassiske ikonografi.
Udgangspunktet er altså stedets egen samling af ikoner, og det kan måske undre, at der ikke er flere af dem. Men museet har tilsyneladende haft som ambition at perspektivere de billeder, der er blevet brugt som en kontakt til Gud, gennem århundrederne frem til vores tid. Hvorfor gør vi billeder til tilbedelse og hyldest?
Ifølge en græsk myte, der i disse år har fået en renæssance i udstillingslivet, opstod billedkunsten, fordi en ung kvinde tegnede sin elskedes silhuet på en væg, så hun kunne fastholde mindet om ham, mens han var væk. Adskillige af udstillingens nyere værker kredser om netop dette tema. Altså at vi værdsætter billeder, fordi vi ønsker hjælp til at fastholde minder. Måske fotografier eller malerier af forældre, silhuetklip af den elskede eller kunstnerens forelskelse i sit eget værk og dermed Pygmalion-myten. Den er nævnt i Ovids "Metamorfoser" og går ud på, at en konge på Cypern fremstillede en statue forestillende en perfekt kvinde, som Afrodite så gjorde levende i en sådan grad, at der kom en datter ud af foreningen.
Auguste Rodin og Gerhard Henning er blandt de kunstnere på udstillingen, der behandler temaet. Og et mere – umiddelbart overraskende – bidrag stammer fra Alicia Framis. I sine tidligere kæresters billede har hun skabt en holografisk skikkelse udstyret med kunstig intelligens. Gengivelsen og kunstneren, der skabte gengivelsen, blev gift i fjor, og udstillingen forklarer, hvordan de fører samtaler. Om parforhold og den slags.
Rørende videoværkMan skal være lavet af sten (eller elfenben som i historien fra Cypern) for ikke at blive berørt af nogle af scenerne i et videoværk af Rasmus Røhling, hvor kunstnerens hustru og spædbarn portrætteres i en opstilling, der parafraserer et af de stærkeste billeder i den kristne tilværelsestolkning: Madonna med barnet, som er blevet gengivet af malere og billedhuggere gennem århundrederne og er blevet et – ikonisk – billede i en sådan grad, at ethvert pressefotografi forestillende mødre med døde eller sultne børn i armene automatisk vækker genklang hos os. Det er et motiv, der står stærkt i enhver religiøs og verdslig sammenhæng, fordi det appellerer til en almenmenneskelig medmenneskelighed. Men ellers står de mere nutidige (video)værker gennemgående svagere på udstillingen.
Ikonisk er blevet et hyppigt anvendt og derfor devalueret begreb i tiden. Alt fra nedrivningstruede bygninger til lukningstruede caféer omtales som ikoniske. Men er der et af bidragene til udstillingen, der fortjener betegnelsen, er det en serie fra 1960'erne af Andy Warhol (1928-1987) forestillende Marilyn Monroe, der virkelig blev et ikon for ikke blot sig selv, men amerikansk (pop)kultur. Silketrykkene har på udstillingen selskab af en vitrine fyldt af Marilyn-minder. Billeder, avisudklip og så videre, der præcist afspejler fankulturens særlige form for fastholdelse af betydning.
Udstillingen i Sorø Kunstmuseum beskæftiger sig med adskillige facetter af, hvad tilbedelse af billeder kan være. Marilyn Monroe er et eksempel på en kendt person, der blev et ikon. Trykket er af Andy Warhol og fra midten af 1960'erne. Foto: Pressefoto Moderne museumsudstillinger skal helst forsynes med underholdende interaktive indslag, der inddrager publikum. I den bedste mening.
I en ellers fin udstilling om portrætter i det kongelige museum i Antwerpen havde tilrettelæggerne fundet på, at gæsterne da kunne prøve hatte. Mon forskellige typer hovedbeklædning gav forskellige indtryk af personligheden?
Sorø Kunstmuseum har også fundet på noget. Men det virker, og det er meningsfuldt. Museet har bedt civile uden for murene vælge deres elskede billede og ledsage det med en tekst. Det er der kommet en række vidt forskellige bidrag ud af, der i miniformat er medtaget på udstillingen. Med forklaringer og historier, der både er interessante og vedkommende og kan anspore museumsgæsten til at reflektere over billeders betydning og egne elskede billeder.
Man kan stadig bidrage, og jeg overvejede da også i et sekund at tilføje den elskedes portræt. Men en kunstanmelder er iagttager og ikke deltager.
"Det elskede billede". Sorø Kunstmuseum. Til den 22. februar 2026.

Nr. 615 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 18:00:00

De vil bringe Jesus og Charlie Kirk ind i kommunalpolitik. Men kan MAGA-politik få fodfæste i Danmark? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere legepladser, fredning af arkitektur og forbedring af børns trivsel. To nye partier har velkendte punkter på dagsordenen ved tirsdagens kommunalvalg.
På partiernes dagsordener er der dog også mere markante programpunkter, som afskaffelse af MitID, en ny grundlov og et opgør med "klimabedraget" og "mediernes manipulation af befolkningen".
Og så er der agendaer, der er som taget direkte fra MAGA-bevægelsen i USA: Det ene parti arrangerer en mindehøjtidelighed for den myrdede, kristne højrefløjsaktivist Charlie Kirk og det andet deler konspirationsteorier om sammenhængen mellem Europas kongehuse, World Economic Forum, tempelriddere, Jesuitterordenen og paven.
Der er tale om Partiet Samfundssind for Frihed (J) og Alliancen for Børnene, Ungdommen og Fremtiden (U), der foruden MAGA-dagsordener har det til fælles, at deres politikere har forbindelse til bevægelsen Vågne Kristne.
Bag det ene parti står Vivian Alexandru, som blev udstødt af bevægelsen, og som i dag stiller op med sit parti i Syddjurs Kommune, og bag det andet parti står Flemming Blicher, der stadig er aktiv i Vågne Kristne, og som stiller op i Gribskov Kommune. Begge politikere har i de forgangne uger deltaget i officielle debatarrangementer side om side med lokalpolitikere fra traditionelle partier.
Trump har mange gode tiltagVivian Alexandru fra Partiet Samfundssind for Frihed har været en højlydt kritiker af regeringens håndtering af corona-pandemien. Hun blev i oktober idømt 30 dages fængsel for at true statsminister Mette Frederiksen på livet, fordi hun i januar delte et billede af en brændende Mette Frederiksen-dukke og skrev:
"Terroristen Mette Frederiksen må og skal aflives."
Vivian Alexandru var aktiv i Vågne Kristne, en religiøs bevægelse med base i Løkken Frikirke, som forbinder bibelske dommedagsbeskrivelser med corona-vaccinen, indtil hun oplevede at blive udstødt på grund af hendes konfronterende stil.
Hendes parti kalder sig et "anti-woke, højreorienteret protest-parti, der siger fra overfor globalisme, islamisme, zionisme, kommunisme, The Great Reset (et initiativ fra World Economic Forum, red.), klimaagendaen, kongehuset, LGBTQ-propaganda, regeringen, FN, Nato, WEF og WHO."
Vivian Alexandru skriver til Kristeligt Dagblad i en mail, at det teknisk set var en ven og ikke hende selv, der stiftede Partiet Samfundssind for Frihed, da hverken Vivian Alexandru eller hendes mand har MitID, som skal bruges til at stifte partiet:
"Men vi stiftede det i fællesskab, fordi vi mente, at præsident Donald Trump havde mange gode tiltag, som man burde blive inspireret til at efterligne her i Danmark."
Ligesom MAGA har Partiet Samfundssind for Frihed et kristent udgangspunkt:
"Vores partibogstav er J for Jesus, fordi folkets parti af Partiet Samfundssind for Frihed handler om at kæmpe for frihed, kærlighed og naturlighed er inspireret af, hvad Jesus ville gøre," forklarer Vivian Alexandru, der for eksempel ikke mener, at "Jesus ville lukke verden ulovligt ned og lukke kirkerne, medmindre man lod sig medicinsk vaccinere under corona-pandemien".
Hun mener, at der også herhjemme er en stigende, omend lille efterspørgsel på MAGA-politik:
"Fordi der er folk, som er vågnet op til at indse, de er blevet løjet overfor af deres regering, medier og eksperter, og selvom vi er en minoritet, burde vi blive repræsenteret i dansk politik med et mere reelt syn på politik."
Selvom efterspørgslen er stigende, tror Vivian Alexandru ikke på den store vælgeropbakning ved dette kommunalvalg:
"Kun et mirakel vil gøre, at vi får mere end to stemmer i morgen. Dem fra min mand og mig."
Mærkesager vækker genklangI partiet Alliancen for Børnene, Ungdommen og Fremtiden er Flemming Blicher medstifter. Han er vaccine-skeptiker, konspirationsteoretiker, forfatter og aktiv i bevægelsen Vågne Kristne, men det er de bekymringer, han har som familiefar, der fik ham ind i politik, skriver han til Kristeligt Dagblad.
"Jeg har selv tre døtre, og jeg er ikke særlig stolt over det Danmark og den verden, som vi er i gang med at give videre til de næste generationer: Folkemord i Palæstina, krig, voldsomme udvandrings- og indvandringsbølger, falske politikere, der hytter deres eget skind, en befolkning, som ikke længere gider gå ind i politik."
Han mener også, at der fokuseres for meget på globale og nationale CO2-regnskaber og for lidt på lokale spildevandsproblemer. Blandt partiets mærkesager er at gøre op med "klima-forvirringen" og "kønsforvirringen", og i en længere tekst på partiets hjemmeside forbindes danske politikere med CIA, Jeffrey Epstein og pavestaten i en større konspirationsteori.
Men selvom der på papiret er overlap mellem partiets mærkesager og MAGA, ser Flemming Blicher ingen paralleller mellem hans parti og den amerikanske bevægelse.
Han vurderer, at partiets mærkesager vækker genklang i en stadig større del af befolkningen, men han forventer ikke nogen større succes ved dette kommunalvalg blandt andet på grund af manglende pressedækning.
"Når vælgerne ikke ved, at vi findes, så skal der mirakler til for at komme ind. Men vi er her ikke kun for at komme i kommunal- og regionsrådene," lyder det fra Flemming Blicher, der kalder kommunalvalget for en forpremiere på næste års folketingsvalg.
Selvom Flemming Blicher er aktiv i Vågne Kristne og frikirken i Løkken i Nordjylland, ligger hverken han eller hans parti sig op ad en specifik religion.
"Jeg tror på det fantastiske budskab, som Jesus spredte i sin tid: Kærlighed, frihed og sandhed. Så snart det bliver gjort til en religion med doktriner og dogmer, så forsvinder sandheden i budskabet. Det er det, der ligger i begrebet Vågne Kristne."
Mistillid til det politiske systemOm Flemming Blicher og Vivian Alexandru kan tiltrække vælgere med deres kristne udgangspunkt er tvivlsomt. De to partier er nemlig meget ikke typiske for kristne i Danmark, siger Kurt E. Larsen, der er professor emeritus i kirkehistorie og kun kan komme i tanke om et parti at sammenligne dem med.
"I 2007 stiftede Faderhusets Ruth Evensen partiet Frihedspartiet, der så i 2012 blev til Frihedskæmperne, men hurtigt blev nedlagt igen. Hun er det eneste eksempel på den slags holdninger og partier."
Også Brian Arly Jacobsen, der er religionssociolog ved Københavns Universitet, tvivler på, at de to partier kan tiltrække vælgere. Men han ser dem som udtryk for en bredere international strømning, hvor små protestbevægelser trækker på symboler, retorik og konspirationsteorier fra den amerikanske MAGA-bevægelse og andre højrepopulistiske miljøer.
"Selvom de trækker på religiøse forestillinger, anti-globalistiske narrativer og konspirationer om 'den dybe stat', er det vigtigt at understrege, at denne politiske stil fortsat er marginal i en dansk kontekst. Danmark har en høj politisk tillid, et stabilt partisystem og en politisk kultur, hvor religiøst funderet politik kun har begrænset appel."
Carina Saxlund Bischoff, der er lektor i komparativ politik ved RUC, forklarer, at vi ofte ser nye partier ved valgene, der tager emner og sager op, som de traditionelle partier ikke har på programmet.
"Især ved kommunalvalg ses ofte nye niche- og protestpartier, fordi man ikke behøver særligt mange underskrifter for at stille op. At der denne gang dukker partier op med inspiration fra MAGA-bevægelsen, er derfor ikke underligt," siger Carina Saxlund Bischoff, der heller ikke spår partierne store chancer ved kommunalvalget. Men nogle vælgere er der nok at hente.
"Undersøgelser viser, at der er en andel af vælgerne, der har så stærk mistillid til det politiske system, så de kan finde på at stemme på protestpartier alene for at smide en bombe ind i systemet. For sådanne vælgere kan det være en appel, at der er konspirationsteorier indblandet," siger Carina Saxlund Bischoff.

Nr. 614 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 17:35:55

Spillefugle tror på at SF tager magten i København Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kunderne hos Danske Spil peger på Sisse Marie Welling (SF) som ny overborgmester i København.50 procent af dem, der har spillet på udfaldet i København ved tirsdagens kommunalvalg, har således satset deres penge på hende.Det viser en opgørelse fra Danske Spil mandag eftermiddag.- Dermed har hun flere indskud end de to nærmeste konkurrenter til sammen, siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter hos Danske Spil.En fjerdedel tror på Pernille Rosenkrantz-Theil (S), mens 22 procent har satset på, at Enhedslistens Line Barfod ender som overborgmester.Kun tre procent af spillerne har lagt deres indskud på den konservative overborgmesterkandidat, Jakob Næsager.Danske Spil ønsker ikke at oplyse, hvor mange kunder der har spillet i alt./ritzau/

Nr. 613 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 17:30:25

Antal brevstemmer i store byer falder efter rekordvalg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det kan se ud til, at antallet af brevstemmer ved dette års kommunal- og regionalvalg falder i forhold til seneste valg.En optælling blandt de store byer i landet viser, at færre har brevstemt siden valget i 2021, hvor der blev sat rekord.I fire af de fem største byer - Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg - er antallet af brevstemmer faldet med 4648. Det svarer til knap 9,8 procent færre brevstemmer end i 2021.I år har 42.618 personer brevstemt i de fire ovennævnte byer. Sidste gang var tallet 47.266.Københavns brevstemmer er endnu ikke optalt.Ved kommunal- og regionalvalget i 2021 brevstemte 10,1 procent, og det var en kraftig stigning og rekord, hvilket kan skyldes udbruddet af corona.I 2017 blev 5,7 procent af stemmerne afgivet før valgdagen.Generelt har antallet af brevstemmer ellers været stigende siden kommunal- og regionalvalget i 2009.Fredag var sidste mulighed, hvis man ville brevstemme til det kommende kommunal- og regionsrådsvalg, som finder sted tirsdag.Man kan brevstemme i hvilken som helst kommune - dermed ikke kun i den kommune, man bor i.Nogle brevstemmer, fordi de på grund af arbejde har svært ved at få tid på selve valgdagen - andre vil bare gerne selv bestemme datoen.Kommunalforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch har tidligere sagt, at det at brevstemme kan betyde, at flere går glip af fællesskabet omkring det at afgive sin stemme.Brevstemmer kan få en betydning for kommende vælgere, hvis de går glip af oplevelsen ved at følges med forældrene på valgdagen, lød det.- Valg bygger på fællesskab, og køer ved valgstedet er et symbol på, at her foregår noget, der er vigtigt, har han tidligere sagt til Ritzau./ritzau/

Nr. 612 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 17:30:00

Jyllands-Postens debatredaktør: Sådan endte citatfusk i avisen Tryk Her
Dansk Folkepartis kronik 'Remigration er ikke deportation' indeholdt flere opdigtede citater. Nu vil Jyllands-Posten stramme op
Nr. 611 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 17:07:00

FLS i kursdyk på over 6 pct. – sådan lukker markedet Tryk Her
FLS i kursdyk på over 6 pct. – sådan lukker markedetUgens første handelsdag er gået på hæld.  T...
Nr. 610 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 17:05:29

BBC vil tage kampen op mod Trumps varslede milliardkrav Tryk Her

Tryk for at læse mere

Britiske BBC er fast besluttet på at tage kampen op mod ethvert søgsmål, der kunne komme fra Donald Trump.Det skriver bestyrelsesformanden for public service-mediet, Samir Shar, mandag i en email til de ansatte.Mailen omhandler muligheden for, at den amerikanske præsident vil sagsøge BBC for en dokumentar, hvor der er blevet klippet i en af hans taler.- I hele det her er vi - selvfølgelig - yderst opmærksomme på det privilegium, som vores finansiering udgør, og på behovet for at beskytte vores licensbetalere, den britiske befolkning, skriver Samir Shar og fortsætter:- Jeg vil gerne gøre det helt klart, at vores ståsted ikke har ændret sig. Der er intet grundlag for en bagvaskelsessag, og vi er fast besluttede på at tage kampen op.Sagen handler om tv-dokumentaren "Trump: En chance til?", som blev sendt på BBC op til præsidentvalget i USA i 2024.Den viser Trump holde tale til sine støtter umiddelbart inden stormen på Kongressen 6. januar 2021.Sætningerne er klippet sammen på en måde, så det fremstår som om, at han direkte opfordrede sine tilhængere til de efterfølgende uroligheder.Torsdag i sidste uge oplyste BBC, at Samir Shar havde sendt et brev til Donald Trump, hvor han undskyldte for klippet. BBC fastholdt dog også på det tidspunkt, at tv-stationen ikke mente, at der var grundlag for et sagsanlæg.Men fredag lød det så fra Trump, at han har tænkt sig at sagsøge BBC for mellem én og fem milliarder dollar. Altså op til 32 milliarder kroner.Det var i en artikel fra avisen Daily Telegraph, at det kom frem, hvordan talen var klippet sammen. I artiklen blev en intern rapport fra BBC offentliggjort.Den indeholdt også kritik af andre dele af BBC's nyhedsproduktion og førte til, at både generaldirektøren og nyhedschefen gik af.Ifølge Trumps advokater har dokumentaren skadet hans omdømme og påført ham økonomiske tab.BBC vil dog ifølge nyhedsbureauet Reuters formentlig argumentere for, at dokumentaren ikke har skadet Trumps omdømme, idet han vandt valget i 2024.Samtidig vil tv-stationen formentlig også fremhæve, at der ikke var nogen hensigt om at skade Donald Trump./ritzau/Reuters

Nr. 609 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 17:00:01

Regeringen foreslår et klimamål for 2035 på 82 procent Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efter lange interne drøftelser er regeringen klar med sit bud på, hvordan Danmarks klimamål for 2035 skal se ud.Her foreslår regeringen, at Danmark skal reducere sine udledninger af drivhusgas med 82 procent i forhold til udledningerne i 1990.Det fortæller klimaminister Lars Aagaard (M) til Ritzau.Procenttallet skal dog forstås som et forhandlingsudspil.Regeringen er ifølge Lars Aagaard klar til at rykke sig i drøftelserne med Folketingets partier, og han lufter allerede nu, hvordan en landingsbane i forhandlingerne kan se ud.- Det kan være et sted mellem 82 og 85 procents reduktion, siger han.Regeringen ønsker at afsætte fire milliarder kroner årligt til at nå det nye mål.Folketinget har allerede vedtaget klimamål for 2030 på 70 procents reduktion og for 2050 på 100 procent.Samtidig har SVM-regeringen noteret i sit regeringsgrundlag, at man vil arbejde for et mål om klimaneutralitet allerede i 2045.Det nye klimamål for 2035 skriver sig derfor ind som et delpunkt på vejen mod et samfund, der ikke udleder mere drivhusgas, end der optages.Lars Aagaard ser dog flere udfordringer ved tilrettelæggelsen af det nye klimamål.Folketingets klimapolitik har allerede været ”360 grader rundt” i alle sektorerne, hvilket betyder, at de tilbageværende udledninger i 2035 er komplicerede og dyre at fjerne.Dertil kommer, at regeringen ifølge Lars Aagaard ikke vil gøre det dyrere at være dansker.Derfor vil klimaministeren særligt opnå de yderligere reduktioner gennem CO2-fangst og lagring på danske fabrikkers skorstene, hvilket man er klar til at afsætte flere penge til.Hvis Folketingets partier vil noget andet, kan de få svære betingelser, varsler Lars Aagaard.- Det bliver et kriterie, hvis nogen vil noget andet end regeringen, at man så spiller noget på banen om, hvor man vil finde pengene, og i hvilke sektorer reduktionerne skal findes.Lars Aagaard præsenterer det nye klimamål som et af de mest ambitiøse i hele verden.Men hvis man ser på fremskrivningen over Danmarks CO2-udledning og klimaindsats, er det en mindre opjustering.Her har tænketanken Concito vurderet på baggrund af Energistyrelsens Klimafremskrivning, at Danmark vil nå 80 procents reduktion i 2035 med de nuværende politiske tiltag.Regeringens forslag er derfor en stigning på to procentpoint yderligere reduktioner, end den nuværende udvikling tilsiger.Spørgsmål: Hvorfor er det ambitiøst, hvis I reelt foreslår en stigning på to procentpoint?- Det er ambitiøst, fordi vi forventer, at det koster ret mange penge at nå de sidste procentpoint, siger Lars Aagaard./ritzau/

Nr. 608 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 16:46:00

Næstved får motorvej hele vejen Tryk Her
Nr. 607 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 16:44:00

Spanien vil have farten op på togturen mellem Madrid og Barcelona Tryk Her
Nr. 606 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 16:36:58

Deutsche Bank vil hyre 250 formueforvaltere for at sætte skub i væksten Tryk Her
Deutsche Bank vil hyre 250 formueforvaltere for at sætte skub i vækstenDen tyske storbank Deutsche B...
Nr. 605 DR Politik Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 16:32:00

Røde partier i Fredericia vender S-borgmester ryggen: ’De har haft deres chance, og de har fejlet’ Tryk Her
Borgmester Christian Bro (A) lytter til kritikken og vil arbejde for at ’få forholdet op at stå igen’.
Nr. 604 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 16:20:00

Bridget Jones får statue i London Tryk Her
Nr. 603 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 16:15:00

Trump-dokumentar har sat gang i kamp om BBC's sjæl og fremtid Tryk Her

Tryk for at læse mere

BBC er i den grad landet på øretævernes holdeplads.
Som sådan er det ikke uvant for den britiske public service-institution.
Men denne gang er krisen lidt anderledes, fordi såvel generaldirektør Tim Davie som nyhedsdirektør Deborah Turness har bebudet deres afgang.
Udslagsgivende var et sammenklip af forskellige dele af citater fra den amerikanske præsident, Donald Trump, før stormen på Kongressen den 6. januar 2021, men problemet stikker dybere.
"Det er en meget alvorlig krise for BBC," fastslår professor Des Freedman, der er professor i medier og kommunikation ved Goldsmiths College, som er en del af University of London.
For ham handler det ikke så meget om truslerne om en dyr retssag om erstatning til Donald Trump, men at fratrædelserne efterlader BBC i et ledelsesmæssigt tomrum kort før forhandlingerne for vilkårene for BBC, herunder finansiering, når den nuværende 10-årige aftale udløber i 2027.
"Fratrædelserne vil give opbakning til de højreorienterede dagblade og andre fjender af organisationen. BBC er formelt ejet af licensbetalerne, og det er en meget anderledes model end de gigantiske konglomerater og techvirksomheder, som kontrollerer store dele af medielandskabet," fortsætter han.
Koalition af kritikere Professor i mediehistorie Jean Seaton fra Westminster University er også BBC's officielle historiker, og hun har skrevet en bog om public service-institutionen i årene 1974-1987. Hendes vurdering er, at den aktuelle krise er blæst alt for stort op og derfor ikke kan bruges til at sætte et spørgsmålstegn ved BBC's generelle upartiskhed.
"Den konkrete redigering var forkert, men dokumentarprogrammet var som helhed fair. Men det bliver brugt af en mærkelig koalition af kritikere i den britiske debat. BBC har ikke været perfekt og vil aldrig være det. Men BBC har også fået sin finansiering halveret over det seneste årti. Men vi ved også, at BBC er en konstant i et meget polariseret samfund, og det er stadig den kilde, flest mennesker har tillid til," konstaterer hun.
Ifølge medietilsynet Ofcom er BBC den nyhedskilde, som flest briter finder troværdig, og 67 procent af alle briter ser, lytter til og læser nyheder online fra BBC. Men det er et fald på 11 procent i forhold til 2019.
En meningsmåling efter den aktuelle skandale viser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at halvdelen mener, at dækningen er skævvredet. 31 procent mener, at BBC favoriserer mere venstreorienterede holdninger, mens andre 19 procent mener, at dækningen tilgodeser den højre side af det politiske landskab. Tilsvarende skriver magasinet The Economist, at BBC rangerer som nummer seks af de mest brugte nyhedskilder på Facebook. De fem første pladser indtages af kinesiske udbydere.
Lederen af Reform UK, Nigel Farage, bruger sagen til et angreb på BBC.
"BBC er sygdomsramt og har brug for radikale indgreb på alle niveauer, herunder afskaffelsen af licensen," siger Nigel Farage, der selv er studievært på den mere højreorienterede nyhedskanal GB News, til avisen Daily Mail.
Premierminister Keir Starmer sagde i parlamentet i sidste uge, at BBC skal leve op til de højeste standarder og omgående rette fejl.
"Men jeg vil altid bakke op om et stærkt og uafhængigt BBC," lød det fra premierministeren.
Flere fejlKritikken af BBC handler ikke kun om Donald Trump. BBC Arabic, som er den arabisksprogede udgave af BBC, er også beskyldt for at rapportere for ensidigt om konflikten i Gaza. Tilsvarende har avisen The Times afdækket, hvordan yngre aktivistiske journalister har forsøgt at fremme en transideologi ved eksempelvis at bruge udtrykket "gravid person" i stedet for "kvinde". Flere medier påpeger også, at sagen kommer i slipstrømmen på, at BBC i februar fik kritik for en dokumentarfilm om børneliv i Gaza, hvor den 13-årige hovedperson viste sig at være søn af et højtstående medlem af Hamas.
Professor Des Freedman fremhæver, at en rapport fra organisationen Centre for Media Monitoring har beskyldt BBC for at favorisere israelske synspunkter frem for stemmer fra Gaza. Det kommer samtidig med, at andre grupper siger det stik modsatte og hævder, at BBC systematisk har været imod Israel i nyhedsdækningen af konflikten.
"BBC er ikke så partisk og upålidelig som de rivaliserede aviser og GB News, der ligger til højre. Men det, der gør BBC's fejltrin så markante, er, at folk har andre og højere forventninger til organisationen," fastslår Des Freedman.
I sidste uge undskyldte formanden for BBC, Samir Shah, til Donald Trump, men afviste kravet om erstatning. Det fik over weekenden Trump til at true med et sagsanlæg på mellem en og fem milliarder dollar. Et krav, som Jean Seaton kalder uhørt.
"Ingen tidligere amerikansk præsident har sagsøgt for æreskrænkelse," siger hun.
BBC's advokater henviser i et brev til Donald Trump til, at det pågældende program ikke blev vist i USA, og at det heller ikke var muligt at se online i USA.
Men at sagen har fældet to topchefer, viser, at BBC er i krise, og at det spiller ind i kampen om BBC's sjæl og fremtid.

Nr. 602 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 16:07:46

Opråb fra våbenhandlere: Stop "køb europæisk"-strategi Tryk Her
Opråb fra våbenhandlere: Stop "køb europæisk"-strategiTo tal går igen, når europæiske ledere skal fo...
Nr. 601 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 15:30:00

Advarer mod tandblegningsprodukt Tryk Her
Nr. 600 DR Penge Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 15:22:00

'Jeg fik et kompliment fra præsidenten, om at jeg har reflekser som en kat' Tryk Her
Novo Nordisks topchef fortæller, hvad der skete til mødet med Donald Trump, hvor historisk prisaftale blev offentliggjort.
Nr. 599 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 15:16:00

Novo Nordisk sænker priser i USA Tryk Her
Nr. 598 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 15:15:00

Paul McCartney udgiver næsten lydløs sang Tryk Her
Nr. 597 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 15:09:06

36 trafikanter hentet af ambulancer på glat mandag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Frostglatte fortove, veje og cykelstier førte mandag morgen til ekstraordinær travlhed hos ambulancereddere og skadestuepersonale i Hovedstadsområdet.Flere steder i regionen førte vejrforholdene nemlig til, at folk væltede på cykel eller på anden måde kom galt afsted.I en facebookgruppe om lokalpolitik i Hvidovre Kommune beretter en kvinde eksempelvis om, hvordan hun har tilbragt formiddagen på akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital, efter at hendes datter væltede på cykel på Gammel Køge Landevej.Ifølge kvinden fik hun på hospitalet oplyst, at flere end 30 personer var faldet på cykel.Tal fra Region Hovedstaden, som står for driften af hovedstadens sygehuse og dermed også skadestuerne, underbygger, at der har været mange tilfælde mandag morgen.Regionen oplyser til Ritzau, at man i løbet af morgenen modtog 58 opkald fra borgere, som var styrtet på cykel.I 36 tilfælde blev der sendt en ambulance, mens yderligere seks forulykkede kunne transporteres ved såkaldt siddende kørsel.De resterende 16 blev vejledt om selv at tage på skadestuen./ritzau/

Nr. 596 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 15:03:00

DR-podcasten ”Selvoptaget” er det rene tidsspilde. Værten skal videre uden at miste entusiasmen Tryk Her

Tryk for at læse mere

De fleste mennesker er ret interessante for sig selv. Vi er optagede af, hvordan vi har det, hvad vi føler, hvordan verden ser ud lige derfra, hvor vi selv befinder os. Det kan udarte til navlepilleri, en indkrogethed i sig selv, så man aldrig ser ud over sin egen næsetip.
Det er en last, der forfines til dyd på sociale medier, hvor der ikke synes ende på selvoptagetheden – og hvad værre er: Ingen ende på forestillingen om, hvor interessant man selv må være for andre mennesker.
Selvoptagethed er der med andre ord rigeligt af. Men der er noget formildende over det, når folk vedkender sig deres egen selvoptagethed. Det er det, forfatteren Anna Juul gør i DR-podcasten "Selvoptaget". Hun har angiveligt været optaget af personlighedstest, siden hun var barn, og placerer sig alene i et studie med en pc for at delagtiggøre lytterne i sine erfaringer med diverse tests på internettet af mere eller mindre tvivlsom karakter eller fin karat.
Hvilket job ville passe til Anna Juuls personlighed? Det skal afgøres med hjælp fra "Karrieretesten", hvor testeren ud fra fire billeder skal navigere sig frem til, hvilken type job, der ville passe bedst til hende.
Hvad ligger hende nærmest, og hvad er fjernest for hende? Mest handicaphjælper, mindst mekaniker. Mest dyrlæge, mindst revisor og så fremdeles. Ud af det hele skulle der så dukke nogle anbefalinger op om, hvad der ville passe bedst til hende.
Midt i det hele dukker en mand op, der mener, at han har booket studiet til samme tid, hvilket giver Anna Juul lejlighed til at skitsere en idé om en velfærdshorrorfilm. Man fornemmer, at idéen falder på stengrund.
At dømme efter resultaterne i "Karrieretesten" burde forfatteren gå efter at blive indretningsdesigner, frisør eller nyhedsoplæser. Det kan man selvfølgelig ikke bruge til noget som helst – og slet ikke, hvis man som Anna Juul drømmer om at blive spindoktor, så hun kan leve af at fortælle historier, bedrage og manipulere, som hun formulerer det.
Allerhelst vil hun være spindoktor for en politiker, hun slet ikke deler holdninger med. Derfor ringer hun til Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt. Han har ikke lige brug for en spindoktor, men tilbyder hende en tjans som frivillig i partiet med "logistiske opgaver" sammen med andre frivillige hver 14. dag – eller som hundelufter for sin hund. Så kan hun arbejde sig op derfra.
Sniksnak – spild af tid. Det eneste rigtigt interessante, jeg tog med fra udsendelsen, var et udgangscitat af Winston Churchill: "Succes er at gå fra fiasko til fiasko uden at miste entusiasmen."
Anna Juul har succeser i bagagen, blandt andet en virkelig lytteværdig podcast om H.C. Andersen, "Anden gang du dør". I "Selvoptaget" spilder hun både sin gode energi og lytternes tid. En redaktør burde have hjulpet hende med at løfte blikket. Hun skal videre uden at miste entusiasmen.
Birgitte Stoklund Larsen er rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Nr. 595 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:53:00

Dilemma? Kommunalvalg og afgørende landskamp sendes samtidig på tv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fodbold eller kommunalvalg? Hvad skal man vælge?
Tirsdag aften, når danskerne har sat deres kryds, skal der lige tages endnu en beslutning.
I hvert fald hvis man er fan af både demokratiet og fodboldlandsholdet.
For meget er på spil i både den sportslige og den politiske arena i Danmark tirsdag aften. Mens stemmerne bliver talt op, og skæbnen for kandidater til kommunal- og regionsrådsvalget besegles, så kæmpes der også for danskernes skæbne ved den kommende VM-slutrunde.
Det danske fodboldlandshold spiller en afgørende kamp mod Skotland i Glasgow og kan med uafgjort eller en sejr kvalificere sig direkte til VM i USA, Canada og Mexico næste sommer.
Og både valgaften og fodboldkamp vises samtidig på TV 2's kanaler.
Normalt har herrelandsholdet i fodbold hjemmebane på TV 2, men tirsdag må pladsen vige for det vigtige kommunalvalg, og kampen transmitteres i stedet på TV 2 Charlie samt på TV 2 Sport.
Spørger man mangeårig formand for den i dag nedlagte organisation Danske Roligans Claus Amondsen, er valget ikke så svært:
"Fodbold for mig fylder meget, så det bliver bolden, der bestemmer. Kampen bliver jo ret spændende, og jeg plejer altid at rejse af sted og se kampene på udebane, men ikke denne gang på grund af noget arbejde. Når krydset er sat, skal jeg hjem og se fodbold med nogle andre gamle fans," siger han.
Skal I så ikke følge valget?
"Jeg bor i Rødovre, der formentlig fortsætter med at have en socialdemokratisk borgmester, så her er der ikke så meget på spil. Men vi skal da følge med. I dag kan man se det hele med flere skærme, så vi holder da øje med stemmeoptællingen på nogle telefoner, for det er jo eksempelvis spændende i København."
TV 2 skriver i en pressemeddelelse, at kommunalvalget er en stor og vigtig samfundsbegivenhed, der naturligt hører hjemme på en public service-kanal som TV 2, hvor TV 2 Regionerne også har deres sendevinduer.
"Men det er samtidig også vigtigt for os, at så mange danskere som muligt kan se landskampen samme aften, og derfor har vi valgt at sende den på flere af vores kanaler," udtaler Frederik Lauesen, sportsdirektør på TV 2.

Nr. 594 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:50:17

Landsret vil afgøre sag om kartofler på motorvejen i 2027 Tryk Her

Tryk for at læse mere

Østre Landsret har fundet plads i kalenderen til en straffesag om en usædvanlig politisk protest med kartofler hældt ud på motorvejen.Fire tiltalte blev dømt i maj i år af Retten i Svendborg. De ankede til landsretten for at blive frifundet eller i hvert fald opnå en mildere straf.Ankesagen vil dog først blive behandlet i januar 2027. Der er afsat ti retsmøder, oplyser landsretten til Ritzau.Altså vil der gå godt 19 måneder fra byret til landsret.- Det er irriterende for vores klienter at skulle vente i så lang tid, men det er vilkårene med landsrettens berammelsestider, siger advokat Mads Kjær Jensen, der forsvarer en af de fire mænd.Tiltalen drejer sig om, hvad der skete 1. juni 2023.Først på Sønderjyske Motorvej ved Kolding og derefter på Storebæltsbroen blev der læsset flere ton kartofler ud på kørebanen.Det var en protest mod en lov om vejafgifter til lastvogne.Den hårdeste straf på fængsel i et år og ni måneder blev givet til en vognmand fra Dørken nær Give. Han brugte to lastvogne ved aktionerne og har været en slags talsmand for gruppen "No farmers, no food, no future".- Jeg var totalt frustreret, forklarede manden i byretten.Her mente dommeren og to domsmænd, at aktionerne havde "sabotagelignende karakter", og retten erklærede sig enig med anklagemyndigheden i, at en særlig paragraf i straffeloven var overtrådt.Nemlig § 183, som handler om at forvolde "sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke".De tre andre tiltalte fik kortere straffe end vognmanden.Den yngste, der dengang var lærling på en maskinstation, deltog ifølge retten i den første af de to aktioner. Han fik otte måneder, hvoraf halvdelen skulle afsones.En lastvognsmekaniker blev idømt fængsel i et år for medvirken til handlingen på Storebæltsbroen, mens en landmand kørte i ledsagebil ved begge hændelser og fik fængsel i et år og tre måneder.Under ankesagen skal en lang række bilister vidne om, hvad de oplevede./ritzau/

Nr. 593 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:48:00

Kvinde sigtet for lattergaskørsel på motorvej Tryk Her
Nr. 592 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:47:00

Kvæstet efter soloulykke på Fyn afgået ved døden Tryk Her
Nr. 591 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:44:00

Kommentator: Trump bøjer sig for pres i eget bagland i Epstein-sag Tryk Her
Donald Trump har længe kæmpet mod offentliggørelse af Epstein-dokumenterne. Men nu vender han rundt på en tallerken.
Nr. 590 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:40:43

Vild med dans-vinder idømt 60 dages betinget fængsel for bedrageri Tryk Her

Tryk for at læse mere

Skuespiller Simon Stenspil er idømt en betinget fængselsdom på 60 dage for bedrageri og dokumentfalsk.Det skriver Ekstra Bladet, der er til stede i Retten i Glostrup, hvor den 42-årige skuespiller mandag eftermiddag er blevet dømt.Da dommen er betinget, skal den ikke afsones, så længe han ikke begår ny kriminalitet inden for et års prøvetid.Bedrageriet skete i forbindelse med en forsikringssag, hvor skuespilleren selv lavede en kvittering for sin båd. Båden var blevet stjålet fra Dragør Havn, og efterfølgende var der brand i båden.I retten mandag forklarede skuespilleren ifølge Ekstra Bladet, at han ikke kunne finde den originale kvittering for båden, som han havde købt for 80.000 kroner.Derfor lavede han selv en kvittering, hvor han skrev, at båden var 120.000 kroner værd.Ifølge Simon Stenspil brugte han selv mange penge på at forbedre båden. Han vil ifølge Ekstra Bladet tro, at han har brugt over 60.000 - nærmere 70.000 kroner.Tidligere i november udtalte han sig til Se og Hør om den forestående retssag. Her sagde han, at han havde "dummet sig".Simon Stenspil accepterer dommen og vil altså ikke anke til landsretten.Skuespilleren er blandt andet kendt fra TV 2-serien "Badehotellet", hvor han spillede Valter, der i serien var gift med stuepigen Edith.Han har også spillet flere musicals og lagt stemmer til tegnefilm.Herudover har han haft roller i julekalenderen "Tinka og kongespillet" og tv-serierne "Rita" og "Dicte".Titlen som vinder af "Vild med dans" har Stenspil også på sit cv. Det var i 2018, at han vandt den 15. sæson af danseprogrammet sammen med danseren Asta Björk./ritzau/

Nr. 589 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:36:46

Miljøstyrelsen advarer imod farligt tandblegningsprodukt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Miljøstyrelsen advarer forbrugere imod tandblegningsproduktet Opalescence blegegel, der er solgt online af virksomheden Smiletastic.Det skyldes, at produktet har et "meget højt indhold" af brintoverilte.Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.Risikoen vurderes som alvorlig ved brug, da der er fundet indhold af brintoverilte på op til 16 procent. Det er 160 gange mere end det tilladte.Brintoverilte kan give øget tandfølsomhed, irritation af tandkød og mundslimhinde og ætsning af emaljen, lyder det.Virksomheden Smiletastic er tidligere blevet påbudt at tilbagekalde produktet af Miljøstyrelsens kemikalieinspektion.Det er ikke sket, og derfor har Miljøstyrelsen nu valgt at advare forbrugerne.Det drejer sig mere specifikt om Opalescence blegegel med smag af blandt andet mynte og melon.Miljøstyrelsens kemikalieinspektion fandt produktet som led i en kontrol, hvor der er fulgt op på en række sager om tandblegemidler solgt på nettet til danske forbrugere.Hvis man ligger inde med produktet, opfordrer styrelsen til, at man stopper med at bruge det og skiller sig af med det.Derudover giver Miljøstyrelsen en venlig påmindelse om, at man skal passe på, når man handler på nettet.Anbefalingen lyder, at man som bruger bør handle på hjemmesider, hvor det klart fremgår, at virksomheden er omfattet af EU's kemikalielovgivning og kosmetiklovgivning.Som en del af kemikalieinspektionen har Miljøstyrelsen også givet sager videre til andre landes myndigheder./ritzau/

Nr. 588 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:29:33

Paul McCartney udgiver lydløs sang i protest mod kunstig intelligens Tryk Her

Tryk for at læse mere

Paul McCartney har udgivet en sang næsten uden lyd i protest mod kunstig intelligens i musikbranchen.Det skriver The Guardian mandag.Den to minutter og 45 sekunder lange sang, der består af susen fra lydstudiet og raslen, er en del af LP'en "Is This What We Want".Musikerne bag tiltaget er bekymrede for, at ny lovgivning vil give selskaber mulighed for at bruge sange til træning af kunstig intelligens, på en måde der ødelægger kunstneres indtægter.De protesterer over et britisk lovforslag, som fortsat er under behandling.- De medvirkende musikere på dette album gik sammen for at protestere imod dette. Albummet består af optagelser af tomme studier, som repræsenterer den effekt, vi forventer, at regeringens forslag vil få på musikernes levebrød, står der på projektets hjemmeside.Blandt de andre kendte kunstnere, der står som medsangskrivere på projektet, er Kate Bush, Annie Lennox, Damon Albarn, The Clash, Pet Shop Boys og Jamiroquai."Is This What We Want" blev første gang udgivet digitalt i februar.Den britiske regering siger i en udtalelse til The Guardian, at den forsøger at høre både "britiske og globale selskaber" samt den kreative branche i sagen.En model, der har været på bordet, er, at rettighedshavere aktivt skal sige fra, hvis deres værker ikke skal bruges til træning.Både træning af kunstig intelligens og musik produceret af selvsamme er store diskussionsemner i musikbranchen.En nylig undersøgelse, som analyseinstituttet Ipsos har lavet på vegne af streamingtjenesten Deezer, viste, at folk har meget svært ved at kende forskel på musik lavet af mennesker og kunstig intelligens.9000 personer deltog i undersøgelsen, hvor hver person hørte tre sange og skulle finde ud af, hvilke der var 100 procent skabt af kunstig intelligens.Resultatet blev, at 97 procent svarede forkert - altså næsten alle.52 procent svarede efterfølgende, at det ikke var noget, de havde det godt med./ritzau

Nr. 587 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:27:50

Trump fjerner told på over 200 fødevarer: “De slukker en brand, de selv har antændt” Tryk Her
Trump fjerner told på over 200 fødevarer: “De slukker en brand, de selv har antændt”Fredag underskre...
Nr. 586 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:27:00

Statens krisestab er aktiveret Tryk Her
Nr. 585 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:27:00

Ombudsmanden kritiserer sagsbehandlingstid hos psykiatriens patientklagenævn Tryk Her
Nr. 584 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:23:20

Novo sænker priser i USA og lancerer introtilbud på Wegovy Tryk Her

Tryk for at læse mere

Novo Nordisk sænker prisen på vægttabsmidlet Wegovy og diabetesmidlet Ozempic i USA for de patienter, som betaler selv.Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse.Frem til 31. marts 2026 kan nye patienter, som selv betaler for midlerne, få den laveste dosis af de to midler for 199 dollar om måneden. Det svarer til godt 1280 kroner.Introprisen gælder i behandlingens første to måneder, hvorefter patienterne skal betale den nye standardpris på 349 dollar om måneden, svarende til knap 2250 kroner.Standardprisen, som fremover vil være 349 dollar om måneden, er sat ned fra 499 dollar, skriver Novo Nordisk.- Vores nye tilbud kommer med øjeblikkelig effekt og medfører større besparelser for dem, som i øjeblikket er uden dækning (af en forsikring, red.), eller som vælger at betale selv, siger Dave Moore, som er chef for Novo Nordisks forretning i USA, i pressemeddelelsen.Prisændringerne kommer efter en aftale med den amerikanske administration om lavere priser inden for sundhedsforsikringerne Medicaid og Medicare.Forsikringerne er for henholdsvis personer over 65 år og personer med handicap og personer med lav indkomst.Dave Moore siger videre i meddelelsen, at det nye tiltag er en del af en større strategi, som skal udvide adgangen til selskabets medicin.Patienter, som selv betaler, kan købe Ozempic eller Wegovy med en recept på et apotek eller få det leveret til døren.Man kan desuden købe midlerne gennem en række af Novos samarbejdspartnere som eksempelvis Costco og WeightWatchers./ritzau/

Nr. 583 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:19:46

Mand er død efter soloulykke i glat føre Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 29-årig mand er død af sine kvæstelser efter en færdselsulykke tidligt søndag morgen i Glamsbjerg.Det oplyser politiet ifølge TV 2 Fyn.Politiet modtog melding om ulykken, hvor ingen andre var impliceret, klokken 05.22, da en anden bilist fandt den 29-årige.Søndag oplyste politiet, at manden var blevet slynget ud af sin bil på Odensevej.Umiddelbart har politiet vurderet, at glat føre kunne være årsag til ulykken.En bilinspektør blev tilkaldt for at foretage opmålinger og andre undersøgelser i et forsøg på at få klarlagt forløbet./ritzau/

Nr. 582 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:17:00

Danskerne elsker særlig investeringsform – men skjult pris er høj Tryk Her
Danskerne elsker særlig investeringsform – men skjult pris er højArtiklens hovedpointer Når kunde...
Nr. 581 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:15:28

Statens krisestab er aktiveret på laveste niveau forud for valg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den Nationale Operative Stab, som i daglig tale kaldes Nost, er gået i informationsberedskab.Det oplyser Styrelsen for Samfundssikkerhed, som Nost hører under.Det sker som følge af tirsdagens kommunal- og regionsvalg samt flere cyberangreb de seneste dage.Nost er et samarbejde mellem flere myndigheder, som træder sammen, når Danmark rammes af større kriser.Informationsberedskab er krisestabens laveste niveau ud af i alt tre trin. Det indebærer behov for skærpet overvågning, orientering af chefer og nøglemedarbejdere.Staben indkaldes ikke umiddelbart på dette niveau.Dagen før valget til kommuner og regioner har flere danske partiers hjemmesider været nede.Angrebene har ifølge DR været rettet mod Alternativet, Borgernes Parti, De Konservative, Moderaterne, De Radikale, Socialdemokratiet, SF samt Folketingets hjemmeside.Den prorussiske hackergruppe ved navn NoName057(16) har skrevet på Telegram og X, at gruppen har rettet angreb mod hjemmesiderne.Det drejer sig om såkaldte DDoS-angreb. De virker ved at overbelaste hjemmesider med en voldsom datatrafik. Det kan få hjemmesiderne til at gå ned.Styrelsen for Samfundssikkerhed skriver i en pressemeddelelse mandag, at man er opmærksom på angrebene.- Vi følger situationen tæt og er i løbende dialog med situationscenteret under FE (Forsvarets Efterretningstjeneste, red.) og øvrige relevante myndigheder om de aktuelle hændelser, lyder det.Styrelsen skriver videre, at DDoS-angreb er en del af normalbilledet, som indebærer jævnlige angreb mod danske hjemmesider og virksomheder.Men i ugen op mod kommunal- og regionalvalget har der været et stigende antal angreb.Vurderingen i en trusselsvurdering fra begyndelsen af november lød også, at cybertruslen mod valget er høj.Det er "sandsynligt, at prorussiske hackergrupper vil udføre DDoS-angreb mod hjemmesider i forbindelse med valget", lød det i vurderingen.Truslen for russisk påvirkning gennem enten informationspåvirkning eller personlig påvirkning er lav. Det samme er truslen fra russisk sabotage.Nost ledes af Styrelsen for Samfundssikkerhed og består af en række andre myndigheder, blandt andet Rigspolitiet, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET)./ritzau/

Nr. 580 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:11:00

Julija Navalnaja kommer til Danmark Tryk Her
Nr. 579 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:10:00

36 cyklister fik brug for ambulance efter styrt på isglatte cykelstier Tryk Her
Nr. 578 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:02:36

Ung kvinde sigtet for lattergaskørsel på motorvejen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Københavns Vestegns Politi har sigtet en ung kvinde på mistanke om lattergaskørsel.Det oplyser politikredsen.Færdselsbetjente standsede den kvindelige bilist på Motorring 3 ved Gladsaxe fredag 14. november lidt over klokken 21, fordi bilen kørte usikkert.Betjentene skønnede, at hun var påvirket, og de fandt en stor lattergasflaske ved passagersædet.Kvinden, som er i begyndelsen af 20'erne, blev sigtet for besiddelse af lattergas og lidt cannabis, for at have ført bilen, mens hun var påvirket af lattergas og narko, samt for kørsel uden førerret.Københavns Vestegns Politi skriver, at kvinden blev anholdt og kørt til blodprøve på en skadestue i nærheden.Resultatet af den retskemiske undersøgelse af blodet ventes at ligge klar i løbet af nogle uger.Kvinden, som politiet stoppede fredag, nægter sig skyldig i at have kørt i påvirket tilstand. Hun blev løsladt samme aften.Politikommissær og leder af færdselsafdelingen hos Københavns Vestegns Politi Claus Stoltenberg fortæller, at man fortsætter med at holde et skarpt øje på lattergaspåvirkede bilister.- Der er nultolerance for kørsel med lattergas i blodet, fordi det er farligt i trafikken, siger han.En ny lov om nultolerance over for at køre med lattergas i blodet trådte i kraft 10. november. Det betyder, at hvis en blodprøve påviser spor af lattergas i førerens blod, så falder hammeren.Den nye lov sidestiller lattergaskørsel med narko- og spirituskørsel.Ved overtrædelse er straffen første gang en måneds nettoløn plus tre års ubetinget frakendelse af førerretten. Anden gang er straffen ti dages fængsel og fem års frakendelse.Tredje gang koster det 20 dages ubetinget fængsel og frakendelse af førerretten i ti år.Lovændringen er kommet efter en stribe alvorlige ulykker, hvor lattergas var involveret.En 17-årig dreng er blandt andet mistænkt af politiet for under indflydelse af lattergas at have ramt en 65-årig mand og hans svigerdatter i en dødsulykke på Roskildevej i Valby 19. august.Den 65-årige mand afgik ved døden, mens den gravide svigerdatter overlevede./ritzau/

Nr. 577 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:00:41

Europæisk storbank diskuterer mulighed for at flytte til USA Tryk Her
Europæisk storbank diskuterer mulighed for at flytte til USADen schweiziske storbank UBS overvejer m...
Nr. 576 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 14:00:00

Fire gør comeback til landsholdets testkamp mod Norge Tryk Her
Nr. 575 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 13:55:49

Stor bankfusion sendt i høring af konkurrencemyndighed Tryk Her
Stor bankfusion sendt i høring af konkurrencemyndighedPlanerne om at samle Sydbank, Arbejdernes Land...
Nr. 574 DR Politik Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 13:42:00

Fra politianmeldelser til en bykonges farvel: Her kan der opstå drama på valgnatten Tryk Her
Nr. 573 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 13:38:28

Irsk lægemiddelfirma ser Lundbecks milliardbud som bedste bud Tryk Her

Tryk for at læse mere

Bestyrelsen i det irske lægemiddelselskab Avadel mener, at Lundbecks bud på selskabet er bedre end et tidligere bud fra en irsk konkurrent.Det skriver Avadel i en pressemeddelelse.Det tidligere bud kommer fra selskabet Alkermes, som har fået fem hverdage til at forbedre sit bud, hvis det ønsker det.Lundbeck har budt op til 2,25 milliarder dollar for Avadel. Det svarer til næsten 14,5 milliarder kroner.Buddet udgøres af en pris på 21 dollar kontant per aktie. Hertil kommer to gange 1 dollar per aktie for milepæle relateret til midlet Lumryz, som bruges mod narkolepsi.Narkolepsi er en sygdom i hjernen, som øger træthed og risiko for søvnanfald i løbet af dagen.Søvnmidlet passer godt ind i resten af porteføljen hos Lundbeck, der udvikler, producerer og sælger lægemidler mod hjernesygdomme.Lundbecks lægemidler er blandt andet rettet mod sygdomme som epilepsi, depression, angst, Huntingtons sygdom og Alzheimers sygdom.Blandt nøgleprodukterne finder man Vyepti, der er et middel mod migræne.Lundbeck har i årets første ni måneder omsat for 18,5 milliarder kroner, hvilket var 14 procent mere end i den tilsvarende periode sidste år.Overskuddet efter skat landede på 3,2 milliarder kroner - en forbedring på 26 procent.Vyepti er blandt de midler, som står for en stadig større del af den samlede omsætning./ritzau/

Nr. 572 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 13:35:26

Nipper om FLS-chefexit: Det vil altid give nogle skvulp Tryk Her
Nipper om FLS-chefexit: Det vil altid give nogle skvulpDen overraskende nyhed om, at topchefen i FLS...
Nr. 571 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 13:35:26

FLS-formand om chefexit: Det vil altid give nogle skvulp Tryk Her
FLS-formand om chefexit: Det vil altid give nogle skvulpDen overraskende nyhed om, at topchefen i FL...
Nr. 570 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 13:31:58

Bevæbnede bandefolk bortfører mindst 25 skolepiger i Nigeria Tryk Her

Tryk for at læse mere

Bevæbnede bandekriminelle har ifølge nigeriansk politi bortført 25 elever på en pigeskole i Nigeria natten til mandag.En ansat er blevet dræbt.Angrebet fandt sted i det nordvestlige Nigeria på en ungdomsuddannelse for piger.Det skete ifølge politiet omkring klokken 04.00 lokal tid, hvor bevæbnede folk stormede skolen med "avancerede våben", mens de skød "sporadisk".Politi blev kaldt ud til stedet.Men "desværre var de mistænkte banditter allerede brudt igennem skolens hegn og havde bortført 25 elever" til et ukendt sted, skriver politiet.Angrebet er sket i delstaten Kebbi i en skole, som hører under det nigerianske ungdomsuddannelsessystem, som går fra cirka 12 år og op.Det er over ti år siden, at den islamistiske gruppe Boko Haram bortførte 276 skolepiger i Nigeria.Kampagnen "Bring Back Our Girls" satte dengang stort internationalt fokus på bortførelsen.Mange af pigerne lykkedes med at flygte, og flere blev også løsladt. Men der er også flere, som aldrig er vendt tilbage.Generelt har det nordvestlige Nigeria oplevet flere tilfælde, hvor bander har bortført elever og krævet løsepenge. Det er sket på trods af regeringens løfter om at forbedre sikkerheden i regionen.Politiet melder mandag, at taktiske enheder og militærfolk er blevet "sat ind i området og gennemsøger banditternes ruter og en nærliggende skov" i et forsøg på at redde de bortførte elever.Mens en ansat på skolen blev dræbt, er en anden blevet såret./ritzau/AFP

Nr. 569 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 13:30:01

Saudi-Arabiens omstridte kronprins er tilbage i varmen med USA-besøg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, bliver modtaget med pomp og pragt, når han tirsdag skal besøge USA's præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus.- Det er mere end et møde. Vi ærer Saudi-Arabien og kronprinsen, sagde Trump fredag ifølge CNN.Der er dog ikke tale om et officielt statsbesøg, selv om det kan ligne det til forveksling.For det er kronprinsens far, 89-årige kong Salman, der er landets statsoverhoved.Men det er den 40-årige kronprins, der er og længe de facto har været landets leder.Bin Salman er på en mission, hvor han forsøger at få skabt dybere bånd til den vestlige supermagt.Det er hans første tur til USA, siden den saudiarabiske kritiker Jamal Khashoggi, der skrev klummer for den amerikanske avis Washington Post, blev dræbt af saudiarabiske agenter i Istanbul, Tyrkiet, i 2018.Et drab, som kronprinsen ifølge amerikanske efterretninger formentlig havde bestilt.Bin Salman afviser at have beordret operationen, men erkender som landets leder at have en del af skylden for, at det skete.Drabet førte til global fordømmelse, men USA endte alligevel med ikke at lægge Saudi-Arabien helt på is.Hverken dengang, hvor Trump var præsident første gang, eller da Demokraternes Joe Biden, som ellers sagde, at Saudi-Arabien burde få status af paria, senere tog over i 2021.Mere end syv år senere forsøger verdens største økonomi, USA, og verdens største producent af olie, Saudi-Arabien, at lægge drabet endnu mere bag sig og øge samarbejdet.De første skridt blev taget i maj, hvor Trump besøgte Saudi-Arabien og tog hjem med løfter om saudiarabiske investeringer i USA til en værdi af 600 milliarder dollar - over 3860 milliarder kroner.Bin Salman viste god vilje over for Trump, og den amerikanske præsident lod være med at nævne menneskerettigheder.Det samme ventes at gøre sig gældende ved dette møde.- Khashoggi er ikke helt glemt, siger Douglas A. Silliman, formand for tænketanken Arab Gulf States Institute i Washington D.C., til Reuters.- Men bør forholdet mellem de to stater udelukkende være baseret på én hændelse, eller tager man hensyn til de større interesser for både USA og Saudi-Arabien, når man bevæger sig videre?Det sidste synes at være tilfældet.USA og Saudi-Arabien har længe haft en aftale, hvor kongeriget sælger olie til USA til en god pris og får sikkerhedshjælp fra amerikanerne til gengæld.Den saudiarabiske leder ønsker ifølge Reuters med besøget blandt andet at opnå sikkerhedsgarantier fra USA på et tidspunkt med regional uro og få adgang til teknologi til kunstig intelligens.Han ønsker desuden en aftale med USA, som skal få amerikanerne til at hjælpe Saudi-Arabien med at udvikle et program for atomenergi.Kunstig intelligens og atomenergi er områder, som bin Salman ønsker sætte ind på.Det skal være med til at diversificere landets økonomi og gøre det mindre afhængigt af olie.Det hele er del af kronprinsens ambitioner om at modernisere Saudi-Arabien, endnu mere end han allerede har gjort.I hjemlandet har han igangsat en social revolution. Kvinder kører i bil, arbejder og taler frit med mænd.Det engang så frygtede moralpoliti har fået indskrænket sin magt betydeligt, og de magtfulde religiøse ledere er sat ud på sidelinjen.Nu besøger popstjerner hovedstaden, Riyadh, hvor der også er modeshows.Den samme hånd, der har gjort det muligt, er dog også den, der har et stærkt greb om magten. Modstandere bliver fjernet, og kritikere bragt til stilhed.Reformerne fortsætter, men, som Reuters bemærker, det er kun på kronprinsens betingelser.- Loyalitet til kronprinsen er prisen./ritzau/

Nr. 568 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 13:30:01

Løsladte gidsler fra Gaza skal på lang tur til USA for at besøge Trump Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er kun godt en måned siden, at de 20 sidste levende gidsler blev frigivet af Hamas i Gaza.Det var den 13. oktober.Da havde de været gidsler hos den militante bevægelse forskellige steder i Gaza i over to år, mens krigen mellem Hamas og Israel rasede.Nogle havde siddet i udbombede huse. Mange andre havde tilbragt måneder nede i jorden i Hamas-tunnellerne.I øjeblikket er processen med at få gidslerne tilbage til livet i gang, både fysisk og mentalt.Og nu skal de pludselig ud på en lang rejse, som ikke alle måske er klar til.Planen er, at de i samlet flok skal til Det Hvide Hus i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C., hvor de skal mødes med præsident Donald Trump.Han har inviteret dem på besøg. Han nåede ikke at møde dem, da de blev løsladt.Trump var i Israel og i Sharm el-Sheikh i Egypten omkring deres løsladelse, men han skulle også mødes med topledere og få underskrevet den våbenhvileaftale, han havde fået på plads mellem Israel og Hamas.Det var den aftale, der også sikrede, at Hamas skulle frigive alle gidsler.I øjeblikket er alle gidsler - på nær tre, der er døde - overdraget til Israel.Trump har inviteret alle eks-gidslerne fra den 13. oktober og deres familier til Det Hvide Hus torsdag. Det er ikke klart, om alle rejser med, skrev Times of Israel fredag.Mandag skrev avisen ynetnews.com, at der blandt pårørende til eks-gidslerne er vrede over arrangementet.For det viser sig, at de frigivne gidsler skal ud på en tur, der vil være strabadserende for alle - også for personer, der ikke har været ude for de lidelserne ved at være Hamas-gidsel i Gaza.Ifølge israelske medier tilbød USA, at gidslerne og deres familie kunne blive transporteret i et amerikansk særfly.Men Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor har ifølge ynetnews.com besluttet sig for at stå for arrangementet, herunder transport.Så nu skal eks-gidslerne og deres pårørende ud at flyve med rutefly med ankomst til New York onsdag med en maskine fra det israelske flyselskab Arkia.En direkte flyvning fra Tel Aviv til New York varer omkring 12 timer.Der er tale om en delegation på tilsammen 70 personer.Fra New York skal de køres til Washington D.C. i minibusser. Det varer omkring fem timer.De skal først besøge Kongressen, og torsdag klokken 14.00 lokal tid skal de møde Trump i Det Hvide Hus.Fredag køres de tilbage til New York, og lørdag flyver de hjem til Israel.Familier har udtrykt frygt for, at rejsen kan forværre situationen for de frigivne gidsler. Efter over to år som gidsler kan mange af dem have svært ved at sidde i et fly eller en bus i mange timer.En kilde, der kender til detaljerne i rejsearrangement, siger til ynetnews.com, at familierne har en følelse af, at der ikke tages hensyn til de frigivne gidslers behov.- Journalister er indlemmet i flyvningen uden at informere nogen. Nogle tidligere gidsler vil ikke med af den årsag.Den myndighed, der står for arrangementet, hedder Direktoratet for Gidsler, Savnede Personer og Hjemvendte.Det siger i en erklæring, at det har lagt sig i selen for at arrangere en så god tur som muligt for de frigivne gidsler.- Vi forsøgte at stille et chartret fly til rådighed, men på grund af kort tidsfrist og tæt trafik var det ikke muligt, hedder det.- Arkia stiller en Premium Economy-klasse til rådighed for de tidligere gidsler. Den er adskilt fra de andre passagerer. Der bliver også stillet en særlig lounge til rådighed, og der bliver hurtig indtjekning, siger direktoratet.- Delegationen vil rejse med et lægehold, hedder det også./ritzau/

Nr. 567 DR Politik Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 13:30:00

LIVE Seneste nyt fra dansk politik Tryk Her
Nr. 566 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 13:28:00

Et historisk opgør i hovedstaden og en ny trussel i det vestjyske: Her er de politiske dramaer, de lokale kendere holder øje med Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når danskerne går til valg i landets 98 kommuner i morgen, er der meget på spil for både borgerne og politiske kandidater.
Nogle valgresultater er forudsigelige, mens andre ikke er til at spå om. Kristeligt Dagblad har spurgt redaktører og analytikere fra forskellige dele af landet, hvad de holder øje med.
Socialdemokratisk kollaps i København?Vil Socialdemokratiet miste overborgmesterposten efter 100 år? Det er det helt store spørgsmål, når borgerne i København går til valg.
Partiet står til at få en ordentlig lussing af vælgerne, fordi mange vil søge mod SF og Enhedslisten, og det er der især to gode forklaringer på, fortæller Erik Holstein, politisk kommentator på netmediet Altinget.
"Det er ikke lykkedes Socialdemokratiet at appellere til de yngre vælgere, og det er heller ikke lykkedes partiet at rette op på den forfejlede boligpolitik med enorme prisstigninger," siger han.
I hovedstaden har valgkampen været præget af personlige opgør. På den ene side står indskifteren Pernille Rosenkrantz-Theil, som skal forsøge at fastholde magten. På den anden side står SF’s Sisse Marie Welling og Line Barfod fra Enhedslisten, der vil kunne opnå et absolut flertal i borgerrepræsentationen sammen med Alternativet – hvis altså meningsmålingerne holder stik.
Enhedslistens Line Barfod og Sisse Marie Welling (SF) hængte sammen valgplakater op på Dronning Louises Bro i København lørdag den 25. oktober 2025. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix Hvis det ikke lykkes at opnå absolut flertal, er det ifølge Erik Holstein mest sandsynligt, at Sisse Marie Welling, der i dag er sundheds- og omsorgsborgmester, løber med overborgmesterposten.
"De borgerlige partier har det fint med Line Barfod på det personlige plan, men af politiske grunde vil de ikke kunne holde til at levere de afgørende stemmer for at gøre hende til overborgmester," siger han.
Et nyt hold af vestjyske borgmestreI Midt- og Vestjylland skal der nye boller på suppen. I fem af kommunerne i landsdelen genopstiller den siddende borgmester ikke, og der skal altså findes en ny.
Klaus Knudsen Pedersen er politisk redaktør på TV Midtvest, og han holder først og fremmest øje med, om Venstre, som har domineret med absolut flertal i adskillige kommuner, kan holde stand.
Der er nemlig et nyt parti på færde, og skal man tro meningsmålingerne, vil Danmarksdemokraterne "brage ind" i byrådene.
"Venstre står til at gå tilbage alle steder, og det skyldes alene Danmarksdemokraterne," siger Klaus Knudsen Pedersen.
I Ringkøbing-Skjern er partiet personificeret af den tidligere Venstre-mand, Mads Fuglede, der ønsker at blive den første danmarksdemokratiske borgmester i landet og dermed overtage posten fra 67-årige Hans Østergaard, som ikke genopstiller.
Flere spidskandidater var samlet til en valgdebat på Bechs Hotel i Tarm, Ringkøbing-Skjern kommune, torsdag den 13. november 2025. På billedet ses Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne, Lone Andersen fra Venstre og ved siden af hende Kristendemokraternes Kristian Andersen. Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix Mads Fuglede og Danmarksdemokraterne har især fået medvind fra de vestjyske vælgere på grund af deres modstand mod udbygningen af vindmøller og solceller, fortæller Klaus Knudsen Pedersen. I en meningsmåling fra Epinion i oktober stod partiet til at få omtrent 24 procent af stemmerne, mens Venstre stod til 27 procent.
Borgmesterkandidat Lone Andersen skal forsøge at forhindre et stort nederlag i Venstre-højborgen.
En tredje borgmesterkandidat, Kristian Andersen fra Kristendemokraterne, kan dog også overtage borgmesterkæderne. Chancerne er dog ikke blevet større, efter at han over weekenden gentog over for DR, at han ikke ønsker at vie homoseksuelle på rådhuset. Noget, han har stået ved også ved valget i 2021 og 2017.
"Denne gang kan det få større betydning, fordi Venstre-folk bruger det aktivt imod Kristian Andersen, der er i valgforbund med Danmarksdemokraterne," siger Klaus Knudsen Pedersen.
Populær langelænder takker afPå Fyns Amts Avis, som dækker de fire sydfynske kommuner Ærø, Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Langeland, vil nyhedsredaktør Hans-Henrik Dyssel især holde øje med valgresultatet i sidstnævnte:
"Langeland Kommune skal have ny borgmester. SF-borgmester Tonni Hansen har efter to perioder valgt ikke at genopstille, og han har været virkelig populær, så det bliver interessant, hvordan de cirka 2000 stemmer nu fordeler sig," siger Hans-Henrik Dyssel om Tonni Hansen, der ved valget i 2021 personligt fik en fjerdedel af alle stemmer i kommunen.
Tonni Hansen, borgmester i Langeland Kommune, er en populær politiker. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix Samtidig er Langeland – som beskrevet i Kristeligt Dagblad – præget af en diskussion om, hvorvidt for meget centraliseres i Rudkøbing midt på øen på bekostning af de små samfund omkring Lohals i nord og Bagenkop i syd.
"Der er en oplevelse af, at kløften mellem periferi og centrum er blevet større, og det er mere udtalt ved denne valgkamp end tidligere. Eksempelvis har Bagenkop tidligere været kendt for et virkelig stort frivilligt engagement, men her føler man sig klemt, og det kan få betydning for valgresultatet," lyder det fra Hans-Henrik Dyssel.
Nye konkurrenter i NordjyllandSom det gælder for Fyn, er det i Nordjylland også en nu tidligere borgmesters stemmer, der vil blive holdt ekstra øje med, fortæller Thomas Lee, kommunalvalgsredaktør på Nordjyske, med henvisning til Frederikshavn Kommune:
"Ved sidste valg fik Birgit S. Hansen jo 40 procent af alle stemmer i kommunen, og Socialdemokratiet fik absolut flertal i byrådet i Frederikshavn Kommune. Det store spørgsmål er så, om vælgerne stemte på hende på grund af hendes person, eller fordi hun var socialdemokrat. Det er nok i høj grad det første, så det er ganske mange stemmer, der formentlig vil blive sat andre steder. Frederikshavn er også interessant, fordi kommunen jo overtog havnen og en milliardgæld efter en større skandale, hvilket jo presser økonomien," siger Thomas Lee.
I Nordjylland vil der også blive holdt særligt øje med Hjørring Kommune, hvor Venstre ved valget i 2021 overtog borgmesterposten efter 31 års socialdemokratisk styre.
"Venstres udfordring i Hjørring er jo den samme som flere andre steder i landet, at partiet siden sidste valg er splittet op i tre partier, så de nu også skal konkurrere med Danmarksdemokraterne og Moderaterne. Det bliver interessant, om Venstre-borgmester Søren Smalbro kan fastholde magten," siger Thomas Lee.
I 2024 indviede klimaminister Lars Aagaard (Mod), fødevareminister Jacob Jensen (V) hjælp fra Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart, en ny pyrolysefabrik. Ude til højre ses borgmester i Hjørring Kommune, Søren Smalbro (V). Foto: Claus Bjoern Larsen/Ritzau Scanpix Lægemangel fylder på Lolland-FalsterPå Lolland-Falster Folketidende, som dækker Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune, peger avisredaktør Lars Hovgaard på to emner, der fylder meget i den lokale debat: færgefart og kløften mellem by og land.
"Man har jo valgt at ændre færgefarten til Fejø, Femø og Askø, så der er færre afgange og stigende priser, og det har naturligvis optaget mange på Lolland-Falster. Både det og den generelle udvikling har også skabt debat om balancen mellem land og by. På Lolland har vi de to centerbyer Maribo og Nakskov, og mange oplever, at der lukkes skoler og nedlægges sportshaller i landdistrikterne, mens mere samles i de to større byer," siger Lars Hovgaard.
I Guldborgsund Kommune vil morgendagens valg blandt andet handle om solceller og kystbeskyttelse, fortæller Lars Hovgaard.
"Det handler i høj grad om, hvorvidt man skal sætte solceller op på tagene eller bruge god landbrugsjord til det. Og så er spørgsmålet om kystbeskyttelse nok mere nærværende i Guldborgsund Kommune end mange andre steder, fordi man allerede har oplevet at blive hårdt ramt flere gange. Det store spørgsmål for mange er derfor, hvordan kystbeskyttelsen skal finansieres. Hvor meget skal kommunen, staten og borgerne hver især stå for?," lyder det fra Lars Hovgaard.
Samtidig har Lolland-Falsters Folketidende haft mere fokus på regionsrådsvalget end vanligt. Det skyldes, at Region Sjælland og Region Hovedstaden nu fusioneres til en stor region med 2,8 millioner indbyggere, ikke mindst af hensyn til lægedækningen i udkantsområderne.
"Lægemangel er jo et stort problem i vores område, så det betyder meget for borgerne i vores område, at de bliver godt repræsenteret i det kommende regionsråd for Region Østdanmark. Man kan jo godt forudse, at hovedstaden vil blive overrepræsenteret, så det fylder meget," siger Lars Hovgaard.

Nr. 565 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 13:24:00

Ung svensk mand idømt syv års fængsel for drabsforsøg Tryk Her
Nr. 564 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 13:19:34

27-årig anklages for at have styret amfetaminnetværk fra fængslet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mens han i Sdr. Omme Fængsel afsonede en narkodom ,skal en 27-årig mand ifølge anklagemyndigheden have styret et amfetaminnetværk, der har håndteret mere end et halvt ton amfetamin.Manden, der nægter sig skyldig, afgiver mandag forklaring i Retten i Roskilde i sagen, der af politiet er døbt "Operation Crazy Horse".Her forsøger anklagerne fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) at få den 27-årige til at udtale sig om effekter, der er fundet i hans celle, samt om en række pengetransaktioner.Som tiltalt i en straffesag har man ret til ikke at udtale sig i retten, og den ret gør den 27-årige gentagne gange brug af.- Det vil jeg ikke udtale mig om, svarer han flere gange på anklagernes spørgsmål.En ting, som han dog gerne vil udtale sig om, er en vægkalender, der blev fundet i hans fængselscelle, da han blev anholdt i september sidste år.På mange af kalenderens datoer står der beløb på flere hundredetusind kroner.- Har beløbene noget at gøre med narkotika?, spørger anklager Joachim Suder.- Nej, overhovedet ikke. Det er min aktiekonto, svarer den tiltalte 27-årige.Nogle steder i kalenderen står der også, at den tiltalte skal til tandlægen, eller at han har et møde med sin advokat.Den 27-årige mand menes at have haft en styrende rolle i amfetaminnetværket. Det skal han have haft sammen med en 28-årig mand, der også afsonede en dom i Sdr. Omme Fængsel i gerningsperioden.To andre mænd, der er henholdsvis 29 og 55 år, er også tiltalt i sagen.Den 55-årige er tiltalt for at have været med til besiddelse af en mindre mængde amfetamin end de to andre.For de to mænd i 20'ernes vedkommende har anklagemyndigheden lagt op til, at deres straffe skal sprænge strafferammen, der i sager af denne type ligger på 16 år.En særlig paragraf i straffeloven giver retten mulighed for at forhøje straffen med indtil det halve, hvis forbrydelsen er sket under særligt skærpende omstændigheder.Flere personer er allerede dømt i sagen. Blandt andet blev den 28-årige, der menes at have styret amfetaminnetværket sammen med den 27-årige, i september idømt 14 års fængsel for at have haft en ledende rolle i besiddelsen af 240 kilo amfetamin. Han tilstod sin rolle i sagen.Også den 27-årige tiltaltes bror har tilstået, at han medvirkede til handel med 112 kilo amfetamin. Han er blevet idømt ni års fængsel./ritzau/

Nr. 563 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 13:16:07

Fynbo skiftede bank og sparede 3000 kr. om måneden Tryk Her
Fynbo skiftede bank og sparede 3000 kr. om månedenPå 19 år har Christian Kirdorf været kunde i seks...
Nr. 562 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 13:15:14

Svensker forsøgte at dræbe i København og blev så drabsmand i Sverige Tryk Her

Tryk for at læse mere

Københavns Byret har mandag dømt en svensk mand for drabsforsøg, efter at han i april 2024 forsøgte at skyde og dræbe en mand i en frisørsalon på Nørrebro i København.Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Politi.Svenskeren, der har somalisk baggrund, er i dag 18 år, men var 17 år, da drabsforsøget fandt sted.Efter drabsforsøget var teenageren tilbage i Sverige, hvor han i maj 2024 var involveret i tre skyderier - to drabsforsøg og et drab. For det blev han i Sverige i april idømt ni års fængsel.Derefter blev han udleveret til retssagen i Københavns Byret, hvor han er kendt skyldig i drabsforsøg og mandag idømt en tillægsstraf på syv års fængsel.Det betyder, at byretten har vurderet, at begge sager samlet har skullet koste 16 års fængsel.Svenskeren har anket den danske dom til Østre Landsret.Det var midt på dagen 29. april sidste år, at den dengang 17-årige svenske dreng troppede op ved frisørsalonen A Barbershop på Sankt Hans Torv i København.Maskeret og bevæbnet med en pistol var han på udkig efter en mand, som han skulle slå ihjel. Offeret fik dog øje på ham, låste døren til frisørsalonen og flygtede ud i baglokalet.Og selv om svenskeren tog ladegreb på pistolen og pegede mod to kunder, lukkede kunderne ikke døren op. Derfor mislykkedes drabet.Det er politiets opfattelse, at der er tale om en af flere sager, hvor unge svenskere er blevet hyret til at begå alvorlig personfarlig kriminalitet.- Han har været indlogeret på hotel i Danmark i fem dage op til, hvor han er blevet udstyret med pistol, tøj og cykel, siger anklager Alexander Palne.Den unge svensker tog efterfølgende til Sverige, hvor der ikke gik længe, før han var på en ny drabsmission.6. maj 2024 - en uge efter episoden i den københavnske frisørsalon - skød den 17-årige dreng en mand i 40'erne i bydelen Södermalm i Stockholm.Dagen efter skød han mod en bil i Tyresö - syd for Stockholm. To personer sad i bilen, men personerne blev ikke ramt.Et tredje skyderi fandt sted 19. maj i Huddinge, der også ligger syd for den svenske hovedstad. Her skød den unge dreng mod en lejlighed. En af personerne i lejligheden blev ramt af skud, men overlevede.Ifølge den svenske dom har skyderierne i Sverige tilknytning til bandemiljøet.Når den 18-årige svensker har været for landsretten i Danmark, bliver han sendt tilbage til Sverige, hvor han skal afsone sin dom.Han er i dommen fra Københavns Byret også udvist og må aldrig rejse tilbage til Danmark igen./ritzau/

Nr. 561 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 13:12:06

Navalnaja besøger Danmark med tidligere amerikansk udenrigsminister Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den russiske oppositionsfigur Julija Navalnaja, enke efter den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, kommer til København til december.Det skriver Dagbladet Børsen i en pressemeddelelse.Her skal hun sammen med blandt andre tidligere udenrigsminister i USA Mike Pompeo og Danmarks nuværende udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, deltage i topmødet Copenhagen Security Summit.Julija Navalnaja er enke efter den russiske aktivist og oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, der døde i en fangelejr i Sibirien i februar 2024.I september skrev Julija Navalnaja på det sociale medie X, at hendes afdøde mand blev forgiftet op til sin død i februar 2024.- Det lykkedes os at overføre Aleksejs biologiske materiale til udlandet. Laboratorier i to forskellige lande har udført undersøgelser. Disse laboratorier har uafhængigt af hinanden konkluderet, at Aleksej blev forgiftet, skrev hun dengang.Det fremgår ikke, hvor laboratorieprøverne blev foretaget.I fangelejren afsonede han samlet mere end 30 års fængsel for blandt andet ekstremisme og svindel. Dommene blev af hans politiske støtter set som et udtryk for politisk forfølgelse.Siden da har Julija Navalnaja levet i eksil og under konstant beskyttelse, fremgår det af pressemeddelelsen.Alligevel har hun fortsat sin kamp for forandring i Rusland som frontfigur for Antikorruptionsfonden.Til Copenhagen Security Summit tager Dansk Industri, EY, Poul Schmith, Danske Bank og Børsen initiativ til at samle virksomheder, beslutningstagere og eksperter.Det gør de ifølge topmødets hjemmeside for at sætte fokus på konsekvenserne af en ny virkelighed og for at styrke den fælles samtale om udfordringer såvel som muligheder på tværs af brancher og dagsordener i Norden./ritzau/

Nr. 560 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 13:02:00

Togdrift indstillet: Personpåkørsel nær Karlslunde Tryk Her
Nr. 559 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 13:00:01

Geopolitiske spændinger holder klimaforhandlinger på COP30 som gidsel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efter den første uge på klimatopmødet COP30 i den brasilianske regnskovsby Belém fremstår forhandlingerne låst.Især på grund af to gensidigt afhængige problematikker.Verdens fattige lande har et presserende behov for økonomisk hjælp til at modstå klimaforandringer og udrulle en grøn omstilling.Omvendt oplever verdens rige regioner som EU en faldende evne til at bidrage.Det er en tvist, som holder muligheden for mere ambitiøse klimaplaner og yderligere CO2-reduktioner som gidsel, lyder det.- Vi kan se, hvordan den geopolitiske situation spænder ben for fremdrift i klimaforhandlingerne, siger Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og mangeårig iagttager af klimatopmøderne.På klimatopmødet har både de brasilianske værter og grupperne af udviklingslande et stærkt ønske om, at verdenssamfundet skal enes om en ny indretning af et finansielt mål til fattige landes klimatilpasning.Det er konkret udgifter til, hvordan landbrug, infrastruktur og byer kan beskyttes mod de kraftige naturhændelser, som den globale opvarmning bringer med sig.EU har imidlertid et stærkt ønske om at få adresseret det faktum, at de seneste klimaplaner fra verdens lande ikke lever op til Paris-aftalens mål om en temperaturstigning på omkring 1,5 grader.Men det vil flere lande helst undgå at tale om, før EU har hostet op med flere midler.Som ledende forhandler for EU har den danske klimaminister Lars Aagaard (M) ad flere omgange påpeget, at der er tale om et forandret Europa.Der er krig på kontinentet, og de europæiske lande fokuserer kræfterne på at hjælpe egne befolkninger mod prisstigninger.Det skinner tydeligt igennem i forhandlingerne, siger Mattias Söderberg.- EU virker bange for at gå ind i diskussioner om noget, der kan lede til at skulle betale flere penge, siger han.Alle de modsatrettede interesser har den konkrete effekt, at processen i retning af en stærkere klimaindsats går i stå.- Når de store udviklingslande ikke vil tale om CO2-reduktioner, og de rige lande ikke vil tale om penge, så går det ikke fremad, siger Mattias Söderberg.Det fører til den situation, at verdenssamfundets mange forhandlere efter en uges konsultationer stadig ikke kan enes om, hvad man skal forhandle om.- Der er ikke kommet nogen fremdrift, og man er ikke begyndt at tale om reelle handlinger for reduktioner eller klimapenge. Man taler kun om muligheden for at tale om det, siger Mattias Söderberg.Konkret er den første uge forbeholdt de mere embedsfaglige tekniske forhandlinger, inden landenes ansvarlige ministre dukker op i uge to.Jens-Mattias Clausen, der er programchef i tænketanken Concito for global klimapolitik, begynder alligevel at kunne ane konturerne af en mulig aftale:Der skal indrettes et nyt globalt mål for klimatilpasning, og der skal findes penge til det.- Og så skal der leveres et troværdigt svar på, hvordan verden skal accelerere den grønne omstilling de næste år i lyset af de for uambitiøse klimamål, siger Jens-Mattias Clausen./ritzau/

Nr. 558 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 12:57:58

Alternative inflationsmål i USA blinker rødt Tryk Her
Alternative inflationsmål i USA blinker rødtEr der styr på inflationen i USA? Begynder Trumps global...
Nr. 557 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 12:52:53

Analyse: Trump presset ud i 180-graders vending om Epstein-papirer Tryk Her
Analyse: Trump presset ud i 180-graders vending om Epstein-papirerUdgangspunktet er entydigt klart:...
Nr. 556 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 12:50:00

25 elever bortført fra kostskole i Nigeria Tryk Her
Nr. 555 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 12:49:06

Togdrift påvirkes efter påkørsel af person nord for Køge Tryk Her

Tryk for at læse mere

En person har mandag midt på dagen mistet livet, efter at vedkommende blev ramt af et tog nord for Karlslunde.Påkørslen indebærer, at togdriften mellem Køge Nord Station og Københavns Hovedbanegård er indstillet, oplyser DSB.Hændelsen blev anmeldt et par minutter over 12.Hvor længe togdriften vil være indstillet, har DSB ikke umiddelbart oplysninger om.En række tog, der normalt kører på strækningen over Køge Nord, skal i stedet sendes over Roskilde Station.Hos politiet har man ved 13-tiden endnu ikke frigivet oplysninger om køn og alder på den dræbte./ritzau/

Nr. 554 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 12:45:45

Julija Navalnaja kommer til København Tryk Her
Julija Navalnaja kommer til KøbenhavnJulija Navalnaja, der var gift med den afdøde russiske oppositi...
Nr. 553 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 12:40:07

Polsk premierminister: Jernbaneeksplosion er sabotage Tryk Her
Polsk premierminister: Jernbaneeksplosion er sabotageSøndag morgen opdagede en lokomotivfører, at en...
Nr. 552 DR Politik Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 12:30:00

"Hvordan skal man kunne overskue det?" Stemmesedlen til den nye Region Østdanmark er gigantisk Tryk Her
Det er den mest omfattende stemmeseddel, man endnu har set til et regionalvalg.
Nr. 551 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 12:29:00

Ukraine køber 100 kampfly af Frankrig Tryk Her
Nr. 550 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 12:26:28

Mike Doustdar kritiserer sløvt Novo Nordisk Tryk Her
Mike Doustdar kritiserer sløvt Novo NordiskDer blev både skudt lidt på den tidligere topchef og snak...
Nr. 549 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 12:14:00

Tusindvis af links til ekstremisme fundet på gaming-platforme Tryk Her
Nr. 548 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 12:13:00

Tre døde af Marburg-virus i Etiopien Tryk Her
Nr. 547 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 12:09:00

Regeringen afsætter 381 millioner kroner til at bygge motorvej færdig Tryk Her
Hillerøds borgmester er 'virkelig taknemmelig for' at motorvejen nu kan blive færdiggjort.
Nr. 546 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 11:52:56

EU opjusterer forventning til årets vækst trods udfordringer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Økonomien i EU ventes at vokse med 1,4 procent både i år og næste år. I 2027 ventes en vækst på 1,5 procent.Det fremgår af EU-Kommissionens efterårsprognose, som er blevet offentliggjort mandag.Dermed tegner det til, at væksten ender med at være en smule højere i år, end kommissionen forventede ved sin forårsprognose i maj.Her var forventningen, at væksten i EU's samlede bnp ville lande på 1,1 procent i år. Forventningen til 2026 er til gengæld nedjusteret med 0,1 procentpoint.I en pressemeddelelse fra kommissionen lyder det, at væksten i de første tre kvartaler af året har været bedre end ventet.I første omgang var væksten primært drevet af stigende eksport, fordi der var en forventning om, at toldsatserne ville stige, lyder det.Men væksten fortsatte ind i tredje kvartal, og kommissionen forventer, at den fortsætter yderligere.- Fremadrettet forventes den økonomiske aktivitet at fortsætte med at stige i et moderat tempo i prognosens periode, også selv om der er et udfordrende eksternt miljø, skriver kommissionen.Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands eller regions økonomi. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.I 2024 endte bnp-væksten i EU på 1,0 procent.Allan Sørensen, som er cheføkonom i Dansk Industri, hæfter sig ved, at væksten er kommet lidt op i tempo.- Efter et par vækstmæssigt meget magre år, så er væksten kommet lidt op i fart. Europæisk økonomi vil i de kommende år opleve fremgang, men det er ikke et tempo, der imponerer, skriver han i en kommentar.Men der er stor forskel på de europæiske lande, når det kommer til vækstudsigterne.Den største økonomi, den tyske, ventes en vækst på 0,2 procent i år og er dermed tæt på stilstand.Også i Frankrig og Italien spås vækst på under en procent i år.Omvendt ses en vækst på over tre procent i både Kroatien og Polen. Også i Spanien er der fart på økonomien med en forventet vækst på 2,9 procent i år.- Set med danske eksportbriller er det ærgerligt, at tyskerne kæmper med væksten. Vi kan derimod glæde os over, at svenskerne har fået gang i væksten, skriver Allan Sørensen.I Sverige ventes en vækst på 1,5 procent i år at tiltage til 2,6 procent næste år.Også i Danmark venter EU-Kommissionen fremgang i økonomien med en vækst på 2,0 procent i år og 2,1 procent næste år./ritzau/

Nr. 545 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 11:43:10

Bilist har ramt tavlevogn på motorvej Tryk Her

Tryk for at læse mere

En bil har mandag formiddag påkørt en tavlevogn på Sønderjyske Motorvej ved sammenfletningen med Sønderborgmotorvejen, oplyser politiet.Det nordgående spor er helt spærret som følge af påkørslen, lyder meldingen fra politiet cirka klokken 11.30.Umiddelbart er der ingen informationer om mulig tilskadekomst. Men en ambulance er rykket ud.Vejdirektoratet oplyser, at Sønderjyske Motorvej er spærret efter frakørsel 72 til Aabenraa S./ritzau/

Nr. 544 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 11:31:26

Ukraine vil købe 100 kampfly af Frankrig Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ukraine vil købe 100 kampfly af Frankrig over en tiårig periode.Det fremgår af en hensigtserklæring, som den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag har underskrevet.Det skriver nyhedsbureauet AFP.Billeder viser de to præsidenter, der smilende underskriver dokumenter på en fransk luftbase, mens Zelenskyj mandag er på besøg i Frankrig.Kampflyene er af typen Rafale, skriver nyhedsbureauet Reuters. Det er et fly, der produceres af franske Dassault Aviation.Der er ikke umiddelbart oplyst en pris, og det fremgår heller ikke, om flyene vil blive direkte overført fra franske lagre, eller om der er tale om nyindkøb.Også andet luftforsvarsudstyr er en del af aftalen. Det omfatter SAMP-T-luftforsvarssystemer under udvikling, radarsystemer og droner.Det er en hensigtserklæring og ikke en købskontrakt, der mandag er blevet underskrevet. Købene har en "tidshorisont på omkring ti år", oplyser det franske præsidentkontor ifølge Reuters.På det sociale medie X har Macron delt billeder fra underskrivelsen, som fandt sted på luftbasen Vélizy-Villacoublay i udkanten af Paris.- Stor dag, skriver han.To anonyme personer, der er blevet briefet om sagen, har udtalt sig til Reuters. De siger, at dagens aftale er et led i at øge Ukraines krigsflystyrke til 250, hvor også svenske Gripen-fly og F-16-fly indgår.Billeder fra det franske BFM TV viser, at Zelenskyj og Macron efter underskrivelsen har holdt et møde bag lukkede døre med franske militærfolk./ritzau/

Nr. 543 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 11:31:15

Dagbog fra COP30: Mærsk og Arla greenwasher, mens oprindelige folk lider Tryk Her
Fredag den 7. november: Det er første gang i mange år, at flere af os har fløjet. Alligevel har vi sat os ind i den proppede kabine i det fly, hvis rute er specialdesignet til at fragte COP30-deltagere tværs over Atlanten. Vi sidder klos op ad en del af Danmarks forhandlingsteam, som har taget samme …

Nr. 542 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 11:25:03

Stort europæisk forsvarssamarbejde ramt af uenighed Tryk Her
Stort europæisk forsvarssamarbejde ramt af uenighedI Paris og Berlin drøftes der lige nu, om man ska...
Nr. 541 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 11:24:00

Snart kan du uddanne dig i cybersikkerhed Tryk Her
Nr. 540 DR Politik Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 11:22:00

Betændt samarbejde har martret i årevis: Nu kulminerer det med afgørende krav til ny borgmester Tryk Her
Det betændte samarbejdsklima har stået på i flere årtier, men nu vil en lang række partier tage et endeligt opgør.
Nr. 539 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 11:10:00

EU spår solid økonomi trods toldhammer Tryk Her
EU spår solid økonomi trods toldhammerDet går egentlig meget godt. Overraskende godt, faktisk. Sådan...
Nr. 538 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 11:09:26

Mange links til ekstremisme afsløret på gaming-platforme Tryk Her

Tryk for at læse mere

På gaming-platforme har politiet i Danmark og syv andre lande fundet links til ekstremistisk materiale, som kan føre til radikalisering af unge.Det oplyser det europæiske politisamarbejde Europol i en pressemeddelelse mandag.Fra dansk side har Politiets Efterretningstjeneste og Politiets Online Patrulje deltaget, oplyser PET.Især er der fundet materiale, der er relateret til militant islamisme og til højreekstremisme.Aktionen fandt sted 13. november, og ud over Danmark har myndighederne i Finland, Tyskland, Luxembourg, Holland, Portugal, Spanien og Storbritannien været med.Der blev fundet 5408 links til militant islamisme, over 1000 til højreekstremisme og 105 til racistisk materiale, oplyser Europol.Myndighederne har foretaget indberetning til platformene, så indholdet kan blive fjernet.Både på niche-platforme og på mainstream-platforme har politiet fundet problematisk indhold. For eksempel er det opdaget i spil som Minecraft og Garry's Mod, oplyser PET.Ifølge Center for Terroranalyse, CTA, bruger såkaldte ekstremistiske aktører forskellige platforme til at sprede propaganda og til at rekruttere nye medlemmer.Radikaliseringen finder i stigende grad sted på blandt andet spilplatforme, mener CTA. På platformene er der sjældent særlig megen moderation, og gamer-verdenen kan være en væsentlig indgang til ekstremistiske kontakter, lyder advarslen.Ved flere angreb foretaget af højreekstremister har der været direkte referencer til gaming-verdenen.Og desuden har militante islamister i Minecraft genskabt scenarier fra ældre videoer fra Islamisk Stat./ritzau/

Nr. 537 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 11:03:00

Tyskland genoptager våbeneksport til Israel Tryk Her
Nr. 536 DR Penge Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 10:57:00

Dommer giver Danmark ny lussing: Kalder milliardkrav 'fantasifuldt' Tryk Her
Det danske skattevæsen har nu frem til 12. december til at appellere afvisning af milliardkrav i udbyttesagen.
Nr. 535 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 10:40:46

Tyskland genoptager våbeneksport til Israel efter delvist stop Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tyskland ophæver et delvist stop for våbeneksporten til Israel.Det siger den tyske regeringstalsmand Steffen Kornelius mandag til nyhedsbureauet dpa.Ifølge ham er våbenhvilen i Gaza, som trådte i kraft 10. oktober, den afgørende grund til, at det delvise eksportstop ophæves.Han siger, at våbenhvilen i løbet af de seneste uger er blevet "stabiliseret".Med beslutningen vil våbeneksport, der blev suspenderet i august, kunne genoptages fra den 24. november, siger en unavngiven talsperson, som nyhedsbureauet Reuters citerer.- Regeringen vil som hovedregel gå tilbage til at vurdere beslutninger om våbeneksport fra sag til sag og reagere på yderligere udviklinger, siger talspersonen.Tyskland er den næststørste våbeneksportør til Israel. Nummer et er USA.Beslutningen om våbenpausen blev taget i august, da Israel netop havde godkendt en plan om at tage kontrol over Gaza By.For den tyske regering, der længe har markeret sig som en markant støtte af Israel, var det et stort politisk skifte.Mandag aften er våbenhvilen i Gaza på dagsordenen i FN's Sikkerhedsråd.Her skal rådet nemlig stemme om et udkast til en resolution, som USA har udarbejdet.Den skal styrke den amerikanske præsident Donald Trumps fredsplan for Gaza - og især den del, der omhandler indsættelsen af en international styrke i det krigshærgede palæstinensiske område.Ifølge nyhedsbureauet AFP nævner det seneste udkast også en fremtidig palæstinensisk stat.Når den palæstinensiske selvstyremyndighed har udført de nødvendige reformer, og en genopbygning af Gaza er i gang, så "kan forholdene endelig være til stede for en troværdig vej mod palæstinensisk selvbestemmelse og statsdannelse", står der i udkastet, som AFP har set./ritzau/

Nr. 534 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 10:38:00

Donald Tusk: Eksplosion på jernbane er 'sabotage' Tryk Her
Nr. 533 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 10:31:36

Polen kalder eksplosion på jernbanerute for sabotage Tryk Her

Tryk for at læse mere

En eksplosion på det polske jernbanenet søndag skyldtes sabotage.Det siger den polske premierminister, Donald Tusk, i et opslag på X mandag.Eksplosionen fandt sted på en rute mellem den polske hovedstad, Warszawa, og den østligt beliggende by Lublin.Tusk siger, at der har været en "hidtil uset sabotagehandling rettet mod staten Polen og dens borgeres sikkerhed".- Desværre er vores værste frygt blevet bekræftet, siger Tusk ifølge The Guardian og melder, at det var en "eksplosiv anordning", der blev bragt til sprængning.Skaderne på jernbaneruten blev opdaget allerede søndag morgen, hvor en togfører indrapporterede til et kontrolcenter, at der var store skader nær landsbyen Zyczyn.Ingen kom til skade, skriver det polske nyhedsbureau PAP.Polens indenrigsminister, Marcin Kierwiński, siger, at der ikke er "nogen tvivl" om, at det var sabotage.- En anden del af denne strategisk vigtige jernbanerute, hvor sporene blev beskadiget, undersøges også, siger han.Eksplosionen på jernbaneruten kommer i kølvandet på en bølge af brand- og sabotageangreb mod Polen og andre europæiske lande efter begyndelsen af krigen i Ukraine.Polen har tidligere givet Rusland skylden, mens Rusland har afvist.- En efterforskning er i gang, skriver Tusk på X.- Ligesom i tidligere sager vil vi fange gerningsmændene, uanset hvem der støtter dem.Søndag - da skaderne først blev indberettet - var myndighederne ikke i første omgang i stand til at bekræfte, at det var sabotage.- Denne rute bruges også til at transportere våben til Ukraine, sagde Tusk i en videotale ifølge nyhedsbureauet Reuters.- Heldigvis blev det ikke en tragedie, men det vil få alvorlige retlige konsekvenser./ritzau/

Nr. 532 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 10:20:00

Flyveledere slog alarm på grund af droner Tryk Her
Nr. 531 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 10:04:28

To flyveledere meldte om droner i Aalborg Tryk Her

Tryk for at læse mere

To flyveledere i kontroltårnet i lufthavnen i Aalborg meldte begge, at de så droner søndag aften. Det oplyser Nordjyllands Politi om sagen mandag formiddag.Men de politifolk, der rykkede ud, kunne ikke med sikkerhed bekræfte, at der var droner i luften. Det oplyser politiet på det sociale medie X.Som følge af meldingerne blev trafikken indstillet. Luftrummet var lukket i næsten to timer.Omkring 600 passagerer blev påvirket, og heraf måtte omkring 100 på hotel, oplyser lufthavnens direktør til Nordjyske.dk.Flyvelederne fortalte om hændelsen klokken 21.20, og klokken 23.17 genåbnede Naviair, som har ansvaret for at kontrollere og lede trafikken, luftrummet.I en meddelelse lyder det fra politiet, at man vil undersøge sagen nærmere, men man ønsker ikke at besvare spørgsmål - for eksempel om antallet af droner.- Af hensyn til efterforskningen kan politiet ikke kommentere yderligere på nuværende tidspunkt, udtaler politiinspektør Henrik Skals.Netop flyvning med droner nær lufthavne - også Aalborg - vakte i begyndelsen af september stor opmærksomhed.Blandt andre justits- og forsvarsministeren udtalte sig, og sidstnævnte har slået fast, at der havde været droneflyvning over militære installationer.Lufthavnen i Aalborg benyttes til såvel civil som militær lufttrafik./ritzau/

Nr. 530 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 10:00:00

Ny stor dansk pris går til superstjerne inden for klassisk musik Tryk Her

Tryk for at læse mere

En nystiftet dansk pris på knap fem millioner kroner går til et af den klassiske musiks største navne netop nu, kinesiske Lang Lang. Det er Danish Research Foundation, der lancerer Daphne Awards. Fonden ønsker at hylde kunstnere, som befinder sig på toppen af deres karriere. Det definerer fonden som internationalt anerkendte musikere, der har haft varig gennemslagskraft inden for deres områder og bidrager til at forme fremtidens klassiske musik.
Ud over hovedprisen til Lang Lang vil den chilenske tenor Jonathan Tetelman og sopranen Serena Sáenz fra Spanien begge modtage en pris på cirka 750.000 kroner for at tilhøre den næste generation af potentielle ikoner inden for den klassiske musik.
Den danske operasanger og kulturiværksætter Peter Lodahl er medstifter af Daphne Awards og har siddet centralt med i processen om at kvalificere de første prismodtagere.
"Den nye pris er både et forsøg på at skabe synlighed om en branche, som har behov for det, og et ønske om at hædre nogen, der gør en forskel. Lang Lang befinder sig som pianist på et ultrahøjt niveau – en uantastelig ekvilibrisme – men han gør også en stor filantropisk indsats," siger Peter Lodahl.
Via sin fond "Lang Lang Music Foundation" arbejder pianisten eksempelvis på, at der bliver investeret i klaverer til folkeskoler overalt i verden. Det er den 43-årige kinesers grundprincip, at alle børn skal have adgang til instrumenter og musikundervisning i deres hverdag.
"I en verden, der er i opbrud rent politisk, har der sjældent været større behov for at samles om fælles værdier. Og de værdier finder vi i høj grad i kulturen," siger Peter Lodahl.
Den danske operasanger og iværksætter mener desuden, at den klassiske musikbranche på mange måder har udviklet sig til et ekkokammer, hvor man lukker sig om sig selv. Han mener, at det for branchen er blevet nok at spille klassisk musik for en indviet skare, der bliver stadig mindre.
"Lang Lang har været en pioner i forhold til at finde et nyt og større publikum til den klassiske musik. Lige fra begyndelsen af de sociale mediers indtog har han benyttet sig af dem for at gøre sig relevant for flest muligt. Desuden har han været god til at skabe samarbejder med musikere inden for populære genrer, som også har skabt opmærksomhed," siger Peter Lodahl.
Lang Lang bor i dag primært i Paris og New York, men befinder sig også "af og til i Shanghai", har han udtalt for nylig. Hans far, Lang Guoren, er berømt i hjemlandet for at spille erhu – et traditionelt, kinesisk strygerinstrument. Allerede som femårig vandt Lang Lang førstepladsen ved Shenyangs pianokonkurrence og gav sin første offentlige koncert. Han blev herefter optaget på konservatoriet og studerede under professor Zhao Ping-Guo.
Danish Research Foundation har ifølge en pressemeddelelse længe haft en ambition om at udkomme med en ny pris, der hædrer både den klassiske musik og forskningen. Fonden blev stiftet i 1992 af lægerne Bente Juel Riis Christiansen og Claus Christiansen og har uddelt mere end 35 millioner euro i bevillinger til videnskabelige, kulturelle og velgørende initiativer. Ifølge en pressemeddelelse markerer Daphne Awards "kulminationen på fondens mission om at fremme dialog mellem kreativitet og viden – mellem musik og det menneskelige sind". Daphne Awards vil på et senere tidspunkt også omfatte priser til koryfæer inden for forskning.
Lang Lang vil modtage sin pris den 14. maj 2026 i Tivolis Koncertsal med Tivoli Copenhagen Phil, dirigeret af den mexicanske dirigent Alondra de la Parra. Her vil Lang Lang desuden fremføre Rachmaninovs 2. klaverkoncert.
Den danske billedkunstner Sif Itona Westerberg har skabt prisskulpturen. Ifølge Danish Research Foundation har hun indfanget prisuddelingens ønske om at bygge broer mellem videnskab og musik.

Nr. 529 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 10:00:00

LA-kandidat svarer Isam B: Jeg kan ikke komme i tanke om en religion, der ligger mere fjernt fra kristendommen end islam Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmark skal takke islam. Sådan lyder budskabet fra sangeren Isam Bachiri den 11. november i Kristeligt Dagblad. Han ser islam som drivkraften bag en "nykristen bevægelse".
Men denne bevægelse er ifølge ham alene et skalkeskjul for kyniske politikere, der nu leder efter en højere mening med tilværelsen efter at have brugt "alle døgnets vågne timer på at dæmonisere muslimer og forsvare besættelsesmagtens hjerteløse folkemord på værgeløse palæstinensere".
Derefter håner Isam B danskerne for en "vaklende tro på kristendommen" med henvisning til blandt andet Thorkild Grosbøll. For ifølge Isam B er "den sekulære skade allerede sket".
Og efter skiftevis at have ironiseret og hånet, påstår Isam B. frækt, at "kristendom og islam er beslægtede og uløseligt forbundne". Han mener, at kristendommen skal finde sin naturlige plads ved islams side i kampen mod kapitalisme, konkurrencestat og forbrug.
Jeg kan ikke komme i tanke om en religion, der ligger mere fjernt fra kristendommen end islam. Kristendommen tillader mennesker at begå deres fejl og lære af dem. Det er meget muligt, at de vestlige samfund er præget af kapitalismens overflod, konkurrencestatens overmod og forbrugernes overfladiskhed. Men friheden til den slags synder er til enhver tid at foretrække for Isam Bachiris undertrykkende og voldsforherligende islam.
Hvis Allah giver Isam B den mulighed, skal han naturligvis have lov til at frelse sig selv. Han skal bare vide, at han ikke vil få lov til at anvende Koranen som undskyldning for at undertrykke andre. Jeg har ikke noget imod, at Isam B ønsker at leve under islams undertrykkelse. Det skal være ham vel undt. Det bliver ikke i Danmark.
Det kan godt være, at danskerne ikke længere ved så meget om kristendom, som Isam B ved om islam. Men vi ved trods alt, at menneskelivet er og bliver uperfekt, og at frelsen bør overlades til Gud.
Christopher Arzrouni er kommunikationschef for Phillip Morris og folketingskandidat for Liberal Alliance.

Nr. 528 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 09:59:00

Tidligere premierminister i Bangladesh idømt dødsstraf for forbrydelser mod menneskeheden Tryk Her
Nr. 527 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 09:40:28

Nye tal: Pengekløft i USA er vokset i årtier Tryk Her
Nye tal: Pengekløft i USA er vokset i årtierHvis du kører sydpå i Mississippi via Highway 55 og tage...
Nr. 526 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 09:40:28

Nye tal: De fattigste i USA er kun blevet fattigere Tryk Her
Nye tal: De fattigste i USA er kun blevet fattigereHvis du kører sydpå i Mississippi via Highway 55...
Nr. 525 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 09:40:28

De fattigste amerikanere er kun blevet fattigere Tryk Her
De fattigste amerikanere er kun blevet fattigereHvis du kører sydpå i Mississippi via Highway 55 og...
Nr. 524 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 09:33:00

Organisationer i fælles søgsmål: Meta svigter børn og unge Tryk Her
Nr. 523 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 09:31:26

Dagen inden kommunalvalg er partihjemmesider lukket ned Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere danske partiers hjemmesider har dagen inden kommunal- og regionalvalget, mandag morgen, været nede.Det skriver DR, mens den prorussiske hackergruppe ved navn NoName057(16) også har skrevet på Telegram og X, at gruppen har rettet angreb mod hjemmesiderne.Angrebene har ifølge DR været rettet mod Alternativet, Borgernes Parti, De Konservative, Moderaterne, Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF samt Folketingets hjemmeside.Mandag tidlig formiddag klokken 09.28 er De Konservatives hjemmeside fortsat nede.Radikale Venstre oplyser skriftligt til Ritzau, at partiets hjemmeside ikke har været ramt af et hackerangreb.Partiets hjemmeside med domænet radikale.dk er nemlig gået fri, da det i stedet er radikalevenstre.dk, der er forsøgt hacket.Det engelsksprogede medie i Danmark The Copenhagen Post er også blevet lagt ned mandag. Det oplyser mediet til Ritzau.Mediet har fået tilsendt en mail fra situationscenteret i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om, at mediets hjemmeside er blevet "udpeget som et muligt mål for et forestående dDos-angreb".NoName057(16) har tidligere varslet, at den vil rette en række angreb mod danske hjemmesider.Onsdag i sidste uge oplevede flere kommuner også, at deres hjemmesider var nede med knap en uge til valget. Det gjaldt blandt andet Gentofte Kommune, Rødovre Kommune og Tårnby Kommune.Tidligere på måneden konkluderede tre myndigheder - inklusive Styrelsen for Samfundssikkerhed - at det er sandsynligt, at danske hjemmesider vil blive angrebet af prorussiske hackergrupper i forbindelse med valget 18. november.Løbende retter hackergrupper såkaldte dDoS-angreb mod hjemmesider i forbindelse med valg i Europa, og angrebene "understøtter Ruslands interesser", skrev myndighederne.Et dDoS-angreb sker ved at overbelaste hjemmesider med en voldsom datatrafik. Der er risiko for, at hjemmesiderne bliver lagt ned og bliver utilgængelige.Den slags angreb er ofte symbolske. Det forklarede it-sikkerhedsekspert i Ingeniørforeningen IDA Jørn Guldberg fredag, i forbindelse med at Storebælts hjemmeside var nede på grund af et dDos-angreb.- Angrebene har sjældent til formål at stjæle data - de handler om synlighed og symbolik. Men de er samtidig en del af et større mønster, hvor cyberangreb bruges som politisk presmiddel, lød det fra ham.Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) påpeger også, at dDos-angreb er til for at skabe opmærksomhed.Det siger han mandag middag til TV 2 News. Han understreger dog, at i forhold til at påvirkning af valget tirsdag er der ikke yderligere grund til bekymring.- Jeg synes, at danskerne skal glæde sig til at gå til valg i morgen, siger han og tilføjer, at myndighederne har taget forholdsregler i forhold til at gennemføre valget som planlagt./ritzau/

Nr. 522 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 09:21:35

FLS dykker – kursraket stiger på ny strategi Tryk Her
FLS dykker – kursraket stiger på ny strategiDer er taget hul på en ny handelsuge, hvor C25-indekset...
Nr. 521 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 09:14:00

200 millioner cigaretter: Sag om ulovlig fabrik kan blive Danmarks største Tryk Her
Nr. 520 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 09:13:38

Vinteren har kastet sin første sne af sig i Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

For første gang i denne vinter er der faldet sne i Danmark.Det skriver DR, som viser et billede af en sneklædt vej i den nordjyske by Vrå, der ligger syd for Hjørring.Til Ritzau bekræfter DMI's vejrtjeneste, at denne vinter har kastet sine første snefnug over enkelte dele af Nordjylland.- Vi har også set på nogle webkameraer, at sneen har kunnet lægge sig enkelte steder.Det er dog ikke i store mængder, så kælkene må forblive i skuret for nu.- Men visse steder har sneen kunnet lægge sig, typisk på en busk eller på græs, selv om temperaturen egentlig er lidt høj, oplyser DMI.Dermed faldt de første fnug et par dage tidligere end sidste år.I 2024 faldt den første sne nemlig 20. november. Her var det også Nordjylland, blandt andet Aalborg, der stod for skud.For mange danskere går turen i morgen til valgstederne, når der skal stemmes til kommunal- og regionalvalget.Her kan vælgerne formentlig hverken glæde sig til eller frygte at stå i kø i en snebyge.- Det tror jeg ikke, for de byger, der kommer i morgen, kommer ind fra vest, og det vil sige regn. Så jeg tror snarere, at folk vil kunne få regnbyger, og navnlig hvis man bor i den vestlige del af landet.- Sne, det må man nok kigge langt efter i morgen, oplyser DMI til Ritzau./ritzau/

Nr. 519 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 09:10:28

Overblik: Her er analytikernes syn på C25-selskaberne Tryk Her
Overblik: Her er analytikernes syn på C25-selskaberneHer ser du de nuværende kursmål. Klik på et sel...
Nr. 518 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 09:10:28

Dagens kursmål: Bavarian og Pandora får løftet anbefaling Tryk Her
Dagens kursmål: Bavarian og Pandora får løftet anbefalingHer ser du de nuværende kursmål. Klik på et...
Nr. 517 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 09:08:04

Ekspremierminister får dødsstraf i Bangladesh Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den tidligere bangladeshiske premierminister Sheikh Hasina er blevet idømt dødsstraf for forbrydelser mod menneskeheden.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Det er sket ved en domstol i Bangladesh mandag.Sagen udspringer af protester, der i august sidste år førte til, at Hasina blev afsat.I forsøget på at få styr på protesterne slog myndighederne hårdt ned på dem. Ifølge FN blev op mod 1400 mennesker dræbt.Hasina er blevet dømt in absentia. Hun befinder sig nemlig i Indien, selv om Bangladesh har bedt om, at hun bliver udleveret.Der er frygt for, at dommen kan føre til ny uro i Bangladesh. Den vil også potentielt kunne øge spændingerne mellem Bangladesh og nabolandet Indien på grund af kravet om udlevering.Et af de centrale spørgsmål i sagen har været, hvorvidt ordren om at dræbe kom fra Hasina. Det har hun selv afvist.- Jeg afviser ikke, at situationen kom ud af kontrol, eller at mange mistede livet uden grund. Men jeg gav aldrig nogen ordre om at skyde mod ubevæbnede civile, skrev Hasina i en mail til BBC for nylig.Hasina var premierminister fra 1996 til 2001 og igen fra 2009, indtil hun sidste år blev afsat. Hun beskyldes for grove krænkelser af menneskerettighederne og fængsling af politiske modstandere, der førte til et i stigende grad autoritært styre.Siden afsættelsen af Hasina har Bangladesh været præget af politisk uro. Hendes parti, Awami-ligaen, er blevet forbudt forud for et ventet valg i februar 2026, mens nobelprismodtageren Mohammed Yunus har stået i spidsen for en overgangsregering.Dommen mandag er blevet afsagt under stort sikkerhedsopbud. Hundredvis af demonstranter var mødt op i hovedstaden Dhaka, skriver BBC.Den kan ifølge Reuters ankes til landets højesteret. Men Hasinas søn og rådgiver, Sajeeb Wazed, har sagt, at hun ikke vil anke, medmindre Awami-ligaen bliver en del af en demokratisk valgt regering./ritzau/

Nr. 516 DR Politik Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 09:05:00

Nye kandidater i byrådet kan give overraskelser, når politikerne forhandler om poster og politik Tryk Her
I mange kommuner stopper store stemmeslugere ved dette valg, og det giver plads til at nye kandidater kan indtage byrådene.
Nr. 515 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 08:51:48

Sag om ulovlig cigaretfabrik kan blive Danmarks største Tryk Her

Tryk for at læse mere

En sag om illegal produktion af cigaretter på Sjælland ser ud til at vokse. Politiet har for nylig udvidet sigtelsen i sagen, så den nu angår produktion af cirka 200 millioner cigaretter.Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.Det var i slutningen af januar, at politiet gik i aktion flere steder og ransagede adresser i Svebølle, Skælskør, Slagelse og Gadstrup.Mistanken var, at et netværk havde importeret tobak, fremstillet cigaretter og derefter solgt varerne med stor fortjeneste.Ved aktionen blev der beslaglagt flere maskiner, og i alt er otte personer sigtet i sagen. En kvinde på 45 år samt syv mænd i alderen fra 32 til 59 år.En af mændene har været varetægtsfængslet siden begyndelsen af maj.- Vi kan oplyse, at sigtelsen er udvidet mod den varetægtsfængslede, udtaler politikommissær Michael Andreassen i en mail.- Vi kan ikke oplyse mere på nuværende tidspunkt, da efterforskningen stadig pågår, men det tyder på at blive danmarkshistoriens største sag om ulovlig cigaretproduktion, lyder det fra politikommissæren.Fængslingen af manden er begrundet med, at han muligvis vil flygte fra en kommende sag i retten, hvis han sættes på fri fod.Hans forsvarer, advokat Kåre Pihlmann, siger, at manden nægter sig skyldig.Produktion af cigaretter på dansk jord er et forholdsvis nyt fænomen, og der er kun set få sager.Tidligere har National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) efterforsket to sager fra henholdsvis Vamdrup og Aulum.I en aktion ved sidstnævnte sted blev der beslaglagt 25 millioner cigaretter og 13 ton forarbejdet tobak. Det var rettet mod det danske marked, har politiet oplyst.I en tidligere sag i Vamdrup var mængden oppe på cirka 40 millioner, og her skulle cigaretter sendes videre til Storbritannien.Der var tale om en ny tendens, konstaterede politiinspektør Michael Kjeldgaard fra NSK i 2022.- Der er tale om professionelt udstyr, voldsomme mængder og store beløb, som bliver unddraget fællesskabets kasse, sagde han med henvisning til afgifterne.I den aktuelle sag ønsker politiet som nævnt endnu ikke at besvare spørgsmål om detaljer./ritzau/

Nr. 514 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 08:28:00

Vinterens første sne er faldet herhjemme Tryk Her
Nr. 513 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 08:19:27

SAS-fly mod København sikkerhedslandet på canadisk militærbase Tryk Her
Nr. 512 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 08:14:14

Lang kø på motorvej efter flere uheld Tryk Her

Tryk for at læse mere

Midt i myldretiden mandag morgen er der sket to uheld på motorvejen fra Silkeborg mod Aarhus.Uheldene skyldes muligvis glat føre, skriver Midtjyllands Avis.Konsekvensen er lange køer. Bilister må indrette sig på at blive forsinket i op til en time.To af uheldene er sket med nogle hundrede meters mellemrum. De er sket på strækningen frem mod afkørslen til Låsby./ritzau/

Nr. 511 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 08:09:19

Investorerne venter på vigtige nøgletal – sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Investorerne venter på vigtige nøgletal – sådan bliver handelsdagenInvestorernes appetit på aktier v...
Nr. 510 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 08:04:00

Cyklister skøjter rundt på glatte cykelstier i København Tryk Her
Akutberedskab og politi melder om mange styrt her til morgen.
Nr. 509 DR Indland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 08:02:00

Fra eventyr til skrantende økonomi: Bang & Olufsen fylder 100 år i svær tid Tryk Her
Den ikoniske virksomhed står stærkt i danskernes erindring, men halter fortsat på økonomien.
Nr. 508 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 07:47:00

FLSmidths topchef stopper Tryk Her
Nr. 507 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 07:46:00

62,4 millioner kroner til indsats mod menneskehandel Tryk Her
Nr. 506 DR Politik Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 07:10:00

Danmarksdemokraterne står overfor deres første kommunalvalg. Særligt i en kommune er der meget på spil Tryk Her
Partiformand Inger Støjberg bor i Mariagerfjord Kommune. Her håber Danmarksdemokraterne på et godt første kommunalvalg.
Nr. 505 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 07:08:00

Auktion med Holocaust-genstande droppes efter kritik Tryk Her
Nr. 504 K_artikler Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 07:07:00

Trump opfordrer republikanerne til at stemme for frigivelse af dokumenter i Epstein-sagen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Godmorgen.
Den amerikanske præsident er vendt på en tallerken. Donald Trump opfordrer nu republikanerne i Repræsentanternes Hus til at stemme for, at samtlige dokumenter i sagen om den afdøde finansmand Jeffrey Epstein frigives.
"Vi har intet at skjule," skriver præsidenten i et opslag på sit eget sociale medie Truth Social ifølge CNN.
Et udvalg er i gang med at undersøge Epsteins forbrydelser, og det tyder på, at Trump har større kendskab til dem, end han tidligere har erkendt. Forventningen er, at underhuset i USA vil stemme om frigivelsen af dokumenterne i denne uge.
Politikere krydsede klingerHerhjemme har landets politikere nået slutspurten i valgkampen, og den har ikke været kommunefarvet.
Det blev også farverigt, da partilederne mødtes til debat på TV 2 i går. Under en debat om mistrivsel og vold i folkeskolen rystede mange på hovedet, da Morten Messerschmidt talte om "elefanten i rummet". Dansk Folkepartis formand sagde ifølge Berlingske:
"Der er én til én en sammenhæng mellem, hvor mange ikke-vestlige indvandrere der er, og hvor mange trusler der er på skolerne og vold lærerne udsættes for."
Lars Løkke Rasmussen refererede til en kronik skrevet af Dansk Folkeparti i Jyllands-Posten, som er blevet trukket tilbage på grund fejlcitering, og sagde:
"Pas på med din fakta, Morten."
Kommuner vil inkludere flere eleverFolkeskolen har været et af hovedemnerne i valgkampen, og især udfordringerne med mistrivsel, støj og vold har været til debat. Siden inklusionsloven i 2012 er flere børn med særlige behov og diagnoser blevet en del af folkeskolen, men det har givet problemer med skolevægring og uro.
Alligevel forventer 21 ud af af 28 hovedstadskommuner, at flere elever end i dag skal inkluderes de kommende år. Det skriver Berlingske.
Rapporter har slået fast, at inklusionsloven ikke har fungeret, og derfor er det bekymrende, at så mange kommuner skruer op for inklusionen, fortæller forsker Lotte Hedegaard-Sørensen.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) støtter dog idéen om at inkludere flere børn og opfordrer til, at "alle udviser tålmodighed".
Unge vælger folkekirken tilDe fleste har hørt den dystre fortælling om folkekirkens fremtid: Færre forældre lader deres børn døbe, og flere danskere melder sig ud. Men folkekirken har alligevel noget at glæde sig over.
4300 børn og unge mellem 10 og 19 år havde meldt sig ind i folkekirken i 2025 pr. 1. oktober, og det er en markant stigning, hvis man sammenligner med 2015. Faktisk er der tale om næsten en fordobling.
Det vidner om, at flere unge vælger konfirmationen til, vurderer eksperter. Ritualet har med religionssociolog Morten Thomsen Højsgaards ord en "vedblivende attraktionsværdi". Læs hele historien på k.dk.
Mistanke om droner i AalborgSå skete det igen.
"Der er en eller anden form for aktivitet, man ikke er tryg ved," sagde vicedirektøren i Aalborg Lufthavn, Kim Bermann, til Nordjyske i går aftes.
Der var "muligvis set" en eller flere droner over lufthavnen, og derfor måtte luftrummet lukkes. Efter en time var der dog åbent igen. Her til morgen er det stadig uklart, hvorvidt der rent faktisk var tale om droner, fortæller vagtchefen fra Nordjyllands Politi til Ritzau.
Kvinder trodser præstestyretDet kræver mod at sige fra over for ayatollah Khamenei. Forbrydelser bliver straffet hårdt, og et stigende antal iranere bliver henrettet for at trodse landets love.
Alligevel gør flere iranske kvinder netop det. Under modeugen i hovedstaden Teheran er flere kvinder dukket op uden det lovpligtige hovedtørklæde, og efter at videoer af kvinder uden tørklæder er blevet delt, er arrangementer blevet aflyst.
I løbet af de seneste måneder har internationale medier som eksempelvis AFP skrevet, at flere kvinder i de store iranske byer har smidt tørklædet. Nogle er endda begyndt at gå i tætsiddende jeans.
Iranske kvinder besøger et galleri i Teheran den 16. november under modeugen. Foto: Majid Asgaripour/Reuters/Ritzau Scanpix

Nr. 503 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 07:03:28

FLSmidths topchef stopper for at blive direktør i schweizisk firma Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mineudstyrsproducenten FLSmidths administrerende direktør, Mikko Keto, stopper på posten.Det skriver FLSmidth i en selskabsmeddelelse søndag aften.Mikko Keto skal i stedet være topchef i det schweiziske emballageselskab Sig Group. Det meddeler det schweiziske selskab mandag morgen.Keto tiltrådte som administrerende direktør i FLSmidth i 2022.- Beslutningen om at forlade FLSmidth har ikke været let, men jeg føler, at den her nye mulighed var én, jeg var nødt til at gå efter. FLSmidth har gennemgået en betydelig transformation, og jeg er stolt af, hvad organisationen har opnået, siger Keto i pressemeddelelsen.Formand for bestyrelsen i FLSmidth Mads Nipper takker i pressemeddelelsen Keto for det, han betegner som en fantastisk indsats og præstation.- Mikko (Keto, red.) kom til FLSmidth på et tidspunkt, hvor virksomheden krævede fast ledelse og en vilje til at træffe vanskelige, men nødvendige beslutninger.- Hans lederskab har bidraget til at forenkle forretningen, styrke den operationelle udførelse og positionere virksomheden på et mere robust grundlag, siger Nipper.Keto vil fortsætte i sin nuværende rolle i de kommende måneder, mens bestyrelsen arbejder på at finde en efterfølger. Keto forlader virksomheden i løbet af første halvår af 2026, lyder det.Under Mikko Keto er FLSmidth gået fra at være et selskab med to forretningsben, et inden for cementindustrien og et inden for mineindustrien, til udelukkende at være fokuseret på mineindustrien.Det var i januar 2024, at FLSmidth meldte ud, at selskabet ledte efter en køber til sin cementforretning.Efter længere tids søgen kunne FLSmidth så i juni i år fortælle, at man havde indgået en købsaftale med kapitalfonden Pacific Avenue Capital. Siden er handlen blevet gennemført./ritzau/

Nr. 502 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 07:00:00

Kampen mod EU’s mindstelønsdirektiv skal fortsætte Tryk Her
Tirsdag den 11. november kom den længe ventede dom om mindstelønsdirektivet fra EU-domstolen. Det blev ikke en sejr for Danmark, som havde håbet, at hele direktivet ville blive annulleret, men der var alligevel nogle begrænsninger af direktivet at finde i dommen. Netop på grund af de begrænsninger bliver dommen af nogle dele af fagbevægelsen – …

Nr. 501 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 06:52:16

Togdrift genoptaget i København efter kortvarigt politiarbejde Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mandag morgen var der kortvarigt ingen S-tog, der kørte til eller fra Københavns Hovedbanegård på grund af politiarbejde.Men efter 20 minutter er togdriften genoptaget. Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg.Togdriften blev indstillet efter mistanke om en person på skinnerne.- Vi har med sikkerhed kunnet konstatere, at der ikke er nogen person på skinnerne, siger han omkring klokken 06.45.DSB skriver på sin hjemmeside, at der fortsat er længere rejsetid på linjerne A, B, C og E.- Det skyldes politiets arbejde på København H tidligere, hvor alle S-tog holdt stille, skriver DSB./ritzau/

Nr. 500 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 06:45:00

32 lande er VM-klar - se dem her Tryk Her
Få overblikket over VM-kvalifikationen her.
Nr. 499 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 06:38:19

Mikko Keto stopper i FL Smidth Tryk Her
Mikko Keto stopper i FL SmidthFL Smidths adm. direktør Mikko Keto stopper som topchef hos mineudstyr...
Nr. 498 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 06:38:19

FLS-topchef stopper Tryk Her
FLS-topchef stopperFLSmidths adm. direktør, Mikko Keto, stopper som topchef hos mineudstyrsproducent...
Nr. 497 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 06:36:24

Holocaust-auktion i Tyskland er aflyst efter massiv kritik Tryk Her

Tryk for at læse mere

En auktion af Holocaust-genstande, som skulle have fundet sted mandag i den tyske by Neuss, er blevet aflyst.Det oplyser regionale embedsmænd ifølge nyhedsbureauet dpa.Et auktionshus i det vestlige Tyskland var kommet under hård kritik for at udbyde genstande, der tilhørte ofre for Holocaust.Søndag blev de omstridte genstande fjernet fra auktionshusets hjemmeside. Lederen af Felzmann-auktionshuset bekræftede over for højtstående embedsmænd i delstaten Nordrhein-Westfalen, at auktionen var aflyst.Både Den Internationale Auschwitz-komité (IAC) og den tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, har kritiseret auktionen i skarpe vendinger.- Sådan noget er ganske enkelt uacceptabelt, og det må stå klart, at vi har en etisk forpligtigelse over for ofrene for at forhindre den slags, har Wadephul ifølge nyhedsbureauet dpa sagt.Han har kaldt det afskyeligt, at man har forsøgt at tjene penge på denne måde.IAC's næstformand kaldte i weekenden den planlagte auktion for kynisk og skamløs.Den polske udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, har på det sociale medie X takket sin tyske kollega for, at auktionen nu alligevel ikke bliver til noget.Blandt de forskellige genstande, der skulle være kommet under hammeren mandag, er nazistiske dokumenter om en tvangssterilisering, som blev udført i koncentrationslejren Dachau, skriver Die Deutsche Welle.Auktionen omfatter også identitetspapirer og pas på jøder, der formåede at flygte til Chile og Argentina under Anden Verdenskrig.Slidte jødestjerner fra koncentrationslejren Buchenwald skulle også være kommet på auktion samt et armbind med jødestjernen, skriver dpa.Jødestjernen var en gul stjerne med påskriften "Jude", der blev brugt af de tyske nazister under Anden Verdenskrig for at mærke og håne jøderne.Millioner af jøder blev slået ihjel under Holocaust./ritzau/

Nr. 496 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 06:36:24

De fleste vælgere vil kunne stemme i køligt tørvejr tirsdag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det bliver en uge med skiftende vejr, hvor man især som trafikant skal være opmærksom på, at temperaturerne nærmer sig frysepunktet.Det oplyser vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Hans Peter Wandler.- Vi nærmer os hastigt vintermånederne, og vi har temperaturer, hvor vi godt kan få rim- og isglatte veje de fleste nætter. Det er en uge, hvor man skal være opmærksom, hvis man skal ud i natte- eller morgentrafikken, siger han.Mandag starter ud med vekslende skydække, der lokalt kan være med slud eller hagl. Temperaturen bliver mellem 3 til 8 grader. I løbet af dagen bliver det dog mest tørt med nogen og en del sol.Når vælgerne skal ud i stemmeboksene tirsdag, er det sandsynligvis nordjyderne, der får det bedste vejr, siger Hans Peter Wandler.- Tirsdag bliver skyet med lidt regn eller måske slud over de sydligere egne, hvor der i de nordlige egne bliver mere tørt.- De fleste vil kunne komme ud og stemme til kommunal- og regionalvalget i tørvejr, men det er nok en god idé at have en jakke med alligevel. Det bliver lidt køligt, cirka 3 til 7 grader, siger han.Onsdag og torsdag skal et lavtryk passere rundt om landet fra syd mod øst og nordøst.- I forbindelse med lavtrykket får vi hagl og slud til de sydlige og østlige egne, mens der i Nordjylland måske kan komme lidt sne. Vi får temperaturer omkring frysepunktet og 6 graders varme, siger meteorologen.Fredag kommer der lidt skyet vejr over Bornholm med lidt regn eller slud. Ellers bliver det tørt vejr med nogen eller en del sol, lyder det.- Temperaturen dykker yderligere en lille smule, og vi får minus 1 grad til plus 4 grader.- Der kommer pletvis rim- og isglatte veje hele ugen, så i morgen- og formiddagstimerne skal man køre forsigtigt og efter forholdene, siger Hans Peter Wandler./ritzau/

Nr. 495 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 06:30:00

“Tænk dig om”: Viceborgmester ville bremse politianmeldelse i børne-skandale op mod kommunalvalget Tryk Her
Nr. 494 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 06:29:00

Ruslands angreb på Ukraines vigtige tognet tager til i styrke Tryk Her
Ukraine har registreret en tredobling i antallet af angreb på landets jernbanesystem siden juli, siger ukrainsk minister.
Nr. 493 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 06:26:00

Sundhedsstyrelsen med ny alkoholkampagne: Forældres vaner påvirker Tryk Her
Nr. 492 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 06:25:00

H.C. Andersen i klasseperspektiv Tryk Her
I år er det 150 år siden, H.C. Andersen døde, og det mangler ikke på forskning og bøger om hans værker. Så kan der overhovedet været noget nyt at trække frem? Ja, det har Claus Elholm Andersen faktisk gjort med bogen “En dissonans i verden”. Titlen er hentet fra digteren selv, der i et brev …

Nr. 491 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 06:24:10

Godstog bremsede togtrafik mellem Fredericia og Aarhus Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et godstog blokerede og bremsede mandag morgen tog mellem Fredericia og Aarhus.Klokken 08.40 lyder det dog fra DSB, at godstoget er fjernet, og at forstyrrelser i togtrafikken ikke længere er aktuelle.Godstoget spærrede et spor mellem Fredericia og Vejle på grund af en teknisk fejl.Det betød, at DSB ikke kunne køre med regionaltog mellem Fredericia og Aarhus i flere timer./ritzau/

Nr. 490 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 06:20:00

Efter lukning af Aalborg lufthavn: Politiet fandt ingen droner Tryk Her
Nr. 489 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 06:15:00

Morgenpost fra Europa: Du skal kende EU's partiledere. Så her er et portræt af Manfred Weber. Han er ikke så kedelig, som han lyder Tryk Her
Portræt af formand for den største gruppe i Europa-Parlamentet, EPP, Manfred Weber.
Nr. 488 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 06:10:46

Trump: Republikanerne bør stemme for at frigive Epstein-dokumenter Tryk Her
Trump: Republikanerne bør stemme for at frigive Epstein-dokumenterUSA's præsident, Donald Trump, vil...
Nr. 487 DR Politik Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 06:01:00

Ringberg: Her er 15 valgdramaer, du skal holde øje med Tryk Her
De tætte opgør kommer til at stå i kø ved valget. Her er 15 kommuner, hvor der er lagt op til en dramatisk valgnat.
Nr. 486 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 06:00:02

Kampagne skal få forældre til at reflektere over egne alkoholvaner Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mandag lancerer Sundhedsstyrelsen en ny kampagne, der med humor og genkendelige hverdagsbilleder sætter fokus på, hvordan forældre ubevidst eller bevidst giver en alkoholkultur videre til deres børn.Med budskabet "hvilken alkoholkultur giver du videre?" opfordres forældre, der har børn på 12 til 18 år, til at reflektere over egne vaner og de signaler, de selv sender til deres børn.Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.Maja Bæksgaard Jørgensen, der er sektionsleder hos Sundhedsstyrelsen, forklarer i pressemeddelelsen, at det har en stor påvirkning, hvordan alkohol bliver italesat.- Forældre spiller en afgørende rolle for, hvornår børn og unge begynder at drikke, og hvor meget de drikker.- Kort sagt er de voksnes vaner med til at forme de unges (vaner, red.). Heldigvis ser vi en positiv udvikling, hvor unge drikker mindre end tidligere. En udvikling, som vi voksne har ansvaret for at være med til at styrke, siger hun i pressemeddelelsen.Konkret anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man tager stilling til, hvornår ens barn må begynde at drikke, og at man laver en aftale om, hvor meget alkohol barnet må drikke.Sundhedsstyrelsen mener, at man skal undlade at servere alkohol for den unge, da myndigheden uddyber, at børn, der har lært at drikke hjemmefra, drikker mere end andre børn.I en undersøgelse fra 2023, der blev foretaget af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, svarede 59 procent af de adspurgte 15- til 25-årige, at de havde følt sig presset til at drikke alkohol af deres venner.Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man taler med sit barn om alkoholpres, samt hvordan man siger fra over for venner.- Kultur er ikke hugget i sten, og jeg synes, vi skylder vores børn og unge en festkultur, hvor det er lettere at sige nej.- Med denne kampagne ønsker vi at starte en samtale om, hvordan og hvilken kultur vi bevidst eller ubevidst er med til at skubbe på, siger hun i pressemeddelelsen.Den nye kampagne består af blandt andet en kampagnefilm og en række fiktive sms-tråde mellem barn og forælder. Sundhedsstyrelsen samarbejder også med den danske internetpersonlighed Anders Hemmingsen i kampagnen.Ifølge en undersøgelse fra Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (Espad) fra 2024 har 90 procent af danske børn i 9. klasse prøvet at drikke alkohol. I resten af Europa er gennemsnittet 73 procent.Sundhedsstyrelsen fraråder, at unge under 18 år drikker alkohol.Drikkevarer med 1,2 procent alkohol eller derover må ikke sælges til personer under 16 år i Danmark.Den 1. april i år blev alkoholgrænsen sænket for de 16- og 17-årige fra maksimalt 16,5 procent alkohol til en ny grænse på maksimalt 6 procent alkohol.Der er ingen begrænsninger for 18-årige og opefter./ritzau/

Nr. 485 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 06:00:00

Vægttabsmarked trækker milliarder til europæisk biotekfond Tryk Her
Vægttabsmarked trækker milliarder til europæisk biotekfondInteressen for vægttabsmedicin skinner ige...
Nr. 484 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 05:47:00

Ecuador siger nej til udenlandske militærbaser Tryk Her
Nr. 483 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 05:30:02

Fem socialdemokrater jagter dobbeltmandat ved valg trods forbud Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fem medlemmer af Socialdemokratiets folketingsgruppe på 50 medlemmer stiller op ved kommunalvalget tirsdag.Det sker, på trods af at partiet sidste år vedtog at holde fast i et over 50 år gammelt forbud mod at have dobbeltmandater.En af de fem er Mette Reissmann, som i 2022 blev valgt ind i Folketinget. Hun gik dengang på orlov fra arbejdet i Københavns Borgerrepræsentation, men hun vil nu vælges kommunalt igen. Også selv om hun endnu ikke ved, om hun bliver nødt til at søge orlov igen, hvis hun bliver valgt.- Hvis jeg ikke får den dispensation, som hovedbestyrelsen i København bakker op om, så må jeg jo søge orlov til borgerrepræsentationen igen. Jeg forlader ikke Folketinget før tid, siger hun.Det er Socialdemokratiets overordnede hovedbestyrelse med partiformand Mette Frederiksen for bordenden, der skal give dispensation til, at Mette Reissmann kan få lov til at besidde et dobbeltmandat.Hovedbestyrelsen kan ifølge Socialdemokratiets vedtægter give dispensation "i helt særlige situationer".Spørgsmål: Du har jo ikke fået dispensation fra hovedbestyrelsen endnu, så du kan ende med at måtte søge orlov fra borgerrepræsentationen igen?- Det er korrekt, men det har jeg heller aldrig lagt skjul på. Det er desværre forholdene, som de er, siger Mette Reissmann.Heller ikke partifællen Yildiz Akdogan har fået dispensation endnu. Hun overtog i maj folketingsmandatet fra Pernille Rosenkrantz-Theil, som går efter at blive overborgmester i København og derfor udtrådte af Folketinget.Yildiz Akdogan har i øjeblikket orlov fra Borgerrepræsentationen i København, men stiller lige som Mette Reissmann op ved kommunalvalget.Tre socialdemokrater i Folketinget har fået dispensationen fra hovedbestyrelsen, og én af dem sidder allerede på et dobbeltmandat.Louise Mehnke har siden 2018 siddet i byrådet i Fredensborg Kommune, og hun er i gang med sin anden periode som stedfortræder for Fie Hækkerup i Folketinget i indeværende valgperiode.- Jeg har søgt om dispensation. Det har jeg også fået, fordi jeg hører under den paragraf, at det er en særlig omstændighed, fordi jeg er stedfortræder, siger hun.Louise Mehnke er kandidat ved det kommende folketingsvalg, lige som hun håber at få genvalg til byrådet på tirsdag.I Jylland kan to socialdemokratiske folketingsmedlemmer komme til at sidde på et dobbeltmandat i en periode.Morten Klessen, som i februar overtog folketingsmandatet fra Rasmus Prehn, stiller op til kommunalvalget i Jammerbugt Kommune.Morten Klessen har dog allerede meddelt, at han ikke stiller op ved næste folketingsvalg, som skal afholdes senest med udgangen af oktober 2026.Samme situation står Socialdemokratiets længstsiddende nuværende medlem af Folketinget, Bjarne Laustsen, i.Han stiller op til byrådet i Rebild Kommune, og han har også meddelt, at han udtræder af Folketinget ved næste folketingsvalg.Socialdemokratiets partisekretær, Lasse Ryberg, bekræfter i en skriftlig kommentar, at hovedbestyrelsen har givet tre dispensationer.- Jeg kan bekræfte, at hovedbestyrelsen har givet dispensation til Louise Mehnke, Bjarne Laustsen og Morten Klessen.- Med hensyn til Yildiz Akdogan og Mette Reissmann vil hovedbestyrelsen tage stilling til eventuelle dispensationer, hvis de måtte opnå valg til kommunalbestyrelsen, siger Lasse Ryberg./ritzau/

Nr. 482 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 04:44:00

Trump opfordrer republikanere til at frigive Epstein-dokumenter Tryk Her
I den kommende uge ventes Repræsentanternes Hus at stemme om hvorvidt dokumenterne skal frigives.
Nr. 481 DR Udland Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 04:26:00

Trump åbner for mulige samtaler med Venezuelas Maduro Tryk Her
Samtidig siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, at Udenrigsministeriet har planer om at udpege Cártel de los Soles som en udenlandsk terrororganisation.
Nr. 480 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 03:46:54

Flere meldes dræbt i russisk missilangreb på ukrainsk by Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tre mennesker meldes dræbt efter et russisk missilangreb i den østlige ukrainske by Balaklija i Kharkiv-regionen natten til mandag.Det oplyser en militærembedsmand i regionen på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.Ti personer er blevet såret - heriblandt tre børn, lyder det fra Vitali Karabanov, som er chef for den militære administration i Balaklija.Ni af de kvæstede er indlagt på hospitalet, siger han.Rusland har ikke kommenteret angrebet, som Reuters ikke har haft mulighed for at få uafhængigt bekræftet.Kharkiv-regionens guvernør skriver også på Telegram, at den ukrainske by er blevet udsat for et angreb.Han siger dog, at én person har mistet livet, mens mindst syv er såret.Lejlighedsbygninger og biler er beskadiget, siger guvernøren Oleh Synjehubov ifølge nyhedsbureauet AFP.Kharkiv-regionen ligger i det nordøstlige Ukraine nær grænsen til Rusland. Området har regelmæssigt været mål for russiske drone- og missilangreb, siden Rusland invaderede Ukraine i 2022.Alle hidtidige forsøg på at forhandle en fred i krigen er endt uden en løsning.USA's præsident, Donald Trump, har flere gange forsøgt at få Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at afslutte krigen.For få uger siden luftede Trump og Putin et ønske om at mødes i Ungarns hovedstad, Budapest, men mødet er efterfølgende blevet udskudt.Rusland har de seneste måneder eskaleret angrebene på Ukraines energiforsyning, mens Ukraine i samme periode har angrebet russiske oliedepoter og olieraffinaderier./ritzau/

Nr. 479 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 02:30:16

Vaccinealliance efter hpv-indsats: 1,4 millioner dødsfald forhindret Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vaccination mod livmoderhalskræft har reddet 1,4 millioner liv i lavindkomstlande.Sådan lyder vurderingen fra den internationale vaccinealliance Gavi.Det er en treårig kampagne for at bringe vacciner mod livmoderhalskræft til lavindkomstlande, som har båret frugt, oplyser Gavi.- Anslået 86 millioner piger er nu beskyttet mod den førende årsag til livmoderhalskræft, lyder det fra alliancen i en erklæring.Livmoderhalskræft er forårsaget af hpv-virus, som smitter ved seksuel kontakt. De fleste hpv-infektioner går over af sig selv, men nogle kan udvikle sig til kræft.Livmoderhalskræft rammer uforholdsmæssigt hårdt i lavindkomstlande. Her er der ofte mangel på muligheder for screening og adgang til behandling.90 procent af de 350.000 dødsfald som følge af livmoderhalskræft i 2022 skete i lavindkomstlande, oplyser vaccinealliancen.Gavi er et nonprofit partnerskab, som arbejder sammen med regeringer, erhvervsledere, Verdensbanken, nødhjælpsgrupper og private organisationer om udvikling og forbedringer af vacciner og vaccinationsprogrammer.Dækningen af hpv-vaccinen på tværs af Afrika er ifølge Gavi steget fra fire procent til 44 procent over ti år. Det er højere end Europas 38 procent.Den internationale vaccinealliance oplyser, at man har været med til at sænke priserne markant og dermed gøre hpv-vacciner tilgængelige for omkring 50 fattige lande.Verdenssundhedsorganisationen (WHO) godkendte i 2022, at man kan give et enkelt stik i stedet for to doser for at være vaccineret. Det gør det muligt at vaccinere dobbelt så mange piger med de eksisterende lagre af hpv-vacciner.Hpv-virus er årsag til hundredvis af kræfttilfælde om året herhjemme. Hos kvinder er det eksempelvis livmoderhalskræft. Men også mænd kan blive ramt af hpv-relateret kræft.Det er dog en kræftform, der forventes udryddet inden for de næste 15 år på grund af både et velfungerende børnevaccinationsprogram for hpv og et velfungerende screeningsprogram i Danmark./ritzau/AFP

Nr. 478 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 01:42:56

USA beskylder Maduro for at stå i spidsen for kartel Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's udenrigsministerium har planer om at udpege organisationen Cártel de los Soles som en udenlandsk terrororganisation.USA beskylder samtidig Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, for at være leder af gruppen.Det fremgår af et opslag fra den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, på det sociale medie X.- Gruppen, der ledes af den illegitime Nicolás Maduro, har korrumperet regeringsinstitutionerne i Venezuela og er ansvarlig for terrorvold udført af og sammen med andre udpegede FTO'er (Foreign Terrorist Organization, red.) samt for at smugle stoffer til USA og Europa, lyder det fra Rubio.USA's præsident Donald Trumps administration har også tidligere anklaget Maduro for at være leder af Cártel de los Soles, skriver nyhedsbureauet Reuters.Maduro har afvist anklagerne.Meldingen kommer, mens USA har skruet betydeligt op for landets militære tilstedeværelse i Caribien. Ifølge USA er det nødvendigt, for at landet kan forhindre narkotikasmugling ind i USA.Venezuela mener dog, at USA i virkeligheden har planer om at forsøge at vælte præsident Maduro.USA er blandt de mange lande, der ikke anerkender Maduro som Venezuelas leder efter landets omstridte præsidentvalg i 2024.Natten til mandag dansk tid siger Donald Trump ifølge nyhedsbureauet AFP, at der muligvis kan komme drøftelser mellem USA og Maduro.- Vi har muligvis nogle samtaler med Maduro. Vi må se, hvordan det ender, lyder det fra Trump til journalister i lufthavnen Palm Beach International Airport i delstaten Florida.- De (Venezuela, red.) vil gerne tale.Trump deler ikke flere oplysninger om de mulige samtaler med Maduro.- Vi forhindrer narkohandlere og narkotika i at komme ind i vores land, siger den amerikanske præsident.Ifølge Reuters er Venezuelas kommunikationsministerium ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om udtalelserne fra Trump./ritzau/

Nr. 477 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 01:11:00

Kandidater fra begge politiske fløje er videre til anden runde af præsidentvalget i Chile Tryk Her
Nr. 476 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Mandag d. 17. November, 2025 00:50:44

Kommunist og højrefløjsleder skal dyste om præsidentpost i Chile Tryk Her

Tryk for at læse mere

Venstrefløjens Jeannette Jara og højrefløjens José Antonio Kast skal ud i en anden valgrunde i december for at afgøre, hvem der bliver Chiles næste præsident.Det siger Chiles præsident, Gabriel Boric, ifølge nyhedsbureauet Reuters, efter at første valgrunde af præsidentvalget søndag er blevet afholdt i det sydamerikanske land.Ingen af de opstillede kandidater har fået nok stemmer til at blive valgt som Chiles nye præsident efter første runde.Jeanette Jara er venstrefløjens kandidat til præsidentposten. Hun er en del af Chiles kommunistparti, har opbakning fra den nuværende regering og er tidligere minister.Hun skal nu op imod José Antonio Kast, som ligger på den yderste højrefløj. Anden valgrunde finder sted 14. december.De foreløbige resultater fra søndagens valg viser, at Jeanette Jara har fået lidt flere stemmer end José Antonio Kast, skriver nyhedsbureauet AFP.Den højreekstreme kandidat Johannes Kaiser, som også stillede op søndag, har erkendt sit nederlag og bakker nu op om José Antonio Kast til anden runde af præsidentvalget, skriver Reuters.Præsidentvalget har været præget af dyb bekymring over en stigning i antallet af drab, bortførelser og afpresning i Chile, som i vid udstrækning tilskrives udenlandske kriminelle bander.Højrefløjens José Antonio Kast har lovet at bygge mure, hegn og grøfter langs Chiles grænse til Bolivia for at holde migranter fra fattigere lande mod nord - som for eksempel Venezuela - ude.- Vi vil genopbygge vores land, siger Kast søndag ifølge AFP.Kommunistkandidaten Jeannette Jara har blandt andet lovet at ansætte flere politifolk. Hun opfordrer chilenerne til ikke at lade den stigende kriminalitet drive vælgerne i armene på højrefløjen.- Lad ikke frygten hærde jeres hjerter, siger hun søndag.Chile er et af de mest sikre lande i Sydamerika, men antallet af drab er eksploderet over det seneste årti, skriver AFP.Samtidig er antallet af immigranter steget markant siden 2017 og udgør nu knap ni procent af befolkningen.Chile har en befolkning på godt 19 millioner mennesker./ritzau/

Nr. 475 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 23:50:00

Lufthavnen i Aalborg er åben igen efter mistanke om droneaktivitet. Tryk Her
Tidligere søndag aften lukkede lufthavnen for start og landinger, fordi der muligvis var set en eller flere droner i området.
Nr. 474 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 23:27:00

Norge skal til VM for første gang siden 1998 - og de kan næsten ikke være i sig selv af begejstring Tryk Her
Norge har søndag aften booket billet til VM for første gang siden 1998.
Nr. 473 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 23:08:54

USA dræber tre påståede narkosmuglere på båd i Stillehavet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det amerikanske militær har udført et dødeligt angreb mod en båd, som ifølge landet var involveret i ulovlig smugling af stoffer.Det skriver USA's sydlige kommando, U.S. Southern Command, i et opslag på det sociale medie X søndag aften dansk tid.Kommandoen dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.I opslaget fremgår det, at angrebet blev udført lørdag i internationalt farvand i den østlige del af Stillehavet.Tre mænd - som USA kalder narkoterrorister - blev dræbt i angrebet, skriver kommandoen.Mændenes nationalitet fremgår ikke.Fartøjet blev ifølge USA opereret af en såkaldt Designated Terrorist Organization (DTO), hvilket beskriver en organisation, der af USA er blevet stemplet som en terrororganisation. Det uddybes ikke hvilken.- Efterretninger har bekræftet, at fartøjet var involveret i ulovlig narkotikasmugling, og at det sejlede langs en kendt narkosmuglingsrute og medbragte narkotika, lyder det i opslaget.USA har siden begyndelsen af september gennemført en række angreb på både i Caribien og Stillehavet.Ifølge det amerikanske medie CNN er lørdagens angreb det 21. angreb fra USA mod de påståede narkobåde. Angrebene har i alt kostet 83 personer livet, skriver mediet.De amerikanske myndigheder har ikke fremlagt beviser for, at det er narkosmuglere, der er blevet dræbt i angrebene.USA's justitsministerium har til Kongressen sagt, at præsident Donald Trumps administration ikke behøver ministeriets godkendelse til at udføre angrebene.Ifølge CNN har nogle eksperter tidligere sagt, at angrebene kan være i strid med amerikansk og international lov.Colombias præsident, Gustavo Petro, har beordret landets sikkerhedsstyrker til at indstille udvekslingen af efterretninger med USA's efterretningstjenester, indtil USA stopper med at angribe både i Caribien.Ifølge CNN har Storbritannien sagt, at det heller ikke længere vil dele efterretninger med USA om fartøjer mistænkt for at fragte narkotika i Caribien./ritzau/

Nr. 472 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 23:04:21

Trumps topforhandler: EU sænker toldsatser for langsomt Tryk Her
Trumps topforhandler: EU sænker toldsatser for langsomtDet skal gå hurtigere i Bruxelles, når det ko...
Nr. 471 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 22:34:18

Mistanke om droneaktivitet lukkede kortvarigt Aalborg Lufthavn Tryk Her

Tryk for at læse mere

Luftrummet over Aalborg Lufthavn var kortvarigt lukket søndag aften på grund af mistanke om droneaktivitet.Efter lidt over en time, kort før klokken 23.30, oplyste Naviairs pressevagt Jan Eliassen, at luftrummet var blevet genåbnet.Det er Naviair, som har ansvaret for at lede fly sikkert ind og ud af dansk luftrum.- Det er besluttet at åbne for start og landinger igen, lød det fra Jan Eliassen.Han uddybede ikke, hvilken slags aktivitet der var tale om, eller hvorfor man vurderede, at luftrummet kunne genåbne.Fra Nordjyllands Politi lød det sent søndag på det sociale medie X, at det var "bekendt med, at der muligvis er set en eller flere droner omkring Aalborg Lufthavn".Politiet undersøgte området intensivt, lød det i den forbindelse.Tidligt mandag morgen oplyser Morten Axelsen, som er vagtchef ved Nordjyllands Politi, at politiets indsats på stedet blev afsluttet natten til mandag klokken 01.40.Det står stadig ikke klart, om der var droner i luftrummet, siger han.- Vi har ikke fået hverken be- eller afkræftet, om det var droner, der blev observeret.Ifølge vice- og driftsdirektør i Aalborg Lufthavn Kim Bermann lukkede luftrummet omkring klokken 22.10.- Jeg er lige blevet ringet op af vores vagthavende om, at Naviair har lukket luftrummet, fordi der er en eller anden form for aktivitet, man ikke er tryg ved, sagde Kim Bermann søndag aften til Nordjyske.Kim Bermann oplyste efterfølgende til Ritzau, at et KLM-fly, som søndag aften skulle lande i Aalborg fra Amsterdam, var blevet omdirigeret til lufthavnen i Billund.Ifølge Aalborg Lufthavns hjemmeside skulle der søndag aften være landet to fly fra København - et SAS-fly klokken 22.10 og et Norwegian-fly klokken 22.15.SAS-flyet blev ifølge lufthavnens hjemmeside aflyst.Den danske offentlighed har i særdeleshed været optaget af droner siden en hændelse med droneobservationer i Københavns Lufthavn i september.Om aftenen mandag 22. september blev luftrummet over Københavns Lufthavn lukket i omkring fire timer, efter at der var blevet observeret droner i området.Det er endnu uvist, hvem der stod bag dronerne, hvorfor de var der, og hvor de siden er blevet af. Politiet har sagt, at det mener, at der stod en "kapabel aktør" bag.Efter de første observationer af droner ved lufthavnen i Kastrup var der i tiden efter meldinger om droner ved flere af landets øvrige lufthavne og ved militære anlæg.Nogle gange er det blevet beskrevet som "luftobservationer", og flere anmeldelser om droner rundt i landet har vist sig ikke at holde stik./ritzau/

Nr. 470 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 21:53:10

Over 3700 elkunder står uden strøm i Aarhus Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mere end 3700 elkunder ved Aarhus er søndag aften ramt af strømafbrydelse.Det skriver TV2 Østjylland, som kortvarigt også var uden strøm.Ifølge elnetselskabet Konstant, som blandt andet dækker Aarhus, gælder strømafbrydelsen i Hinnerup, Aarhus N, Trige, Tilst og Risskov.- Vi arbejder på at lokalisere og udbedre fejlen og forventer normal forsyning klokken 23.50, skriver Konstant.Ifølge Konstant gælder strømafbrydelsen for 3786 kunder.TV2 Østjylland skriver omkring klokken 21.15, at strømmen nogle steder er vendt tilbage. Blandt andet hos mediet selv./ritzau/

Nr. 469 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 21:49:00

Danmarks bedste gløgg er kåret Tryk Her
Nr. 468 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 21:18:36

Mand i kabinescooter er i kritisk tilstand efter sammenstød med bil Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er søndag aften sket et færdselsuheld på Grønsundvej ved Bogø By.En lille kabinescooter er stødt sammen med en personbil, og den 67-årige fører af kabinescooteren er bragt til Rigshospitalet med helikopter. Han er i kritisk tilstand.Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Bo Geo Petersen.Den 67-årige mands pårørende er underrettet.Manden, som førte personbilen, er ikke kommet noget til, oplyser vagtchefen.Politiet fik anmeldelsen klokken 18.15.Bo Geo Petersen fortæller, at en bilinspektør er på stedet. En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker.Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende./ritzau/

Nr. 467 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 21:11:31

En særligt barsk valgkamp, en besværlig bustur og udelukkelse fra Konservative. Har du styr på dagens nyheder? Tryk Her
Nr. 466 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 21:10:00

Kvinder uden tørklæde er blevet normalt på gaden i Iran. Hvad foregår der? Tryk Her
Det iranske præstestyre har lidt et ydmygende nederlag i krigen med Israel. Det er nødt til at vælge sine kampe med omhu, vurderer Iran-forsker.
Nr. 465 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 21:00:00

Ny dansk unicorn værdisat til over 11 mia. kr. Tryk Her
Ny dansk unicorn værdisat til over 11 mia. kr.Betalingsselskabet Flatpay rejser nu 1,1 mia. kr. til...
Nr. 464 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 21:00:00

Ny dansk unicorn er nu over 11 mia. kr. værd Tryk Her
Ny dansk unicorn er nu over 11 mia. kr. værdBetalingsselskabet Flatpay rejser nu 1,1 mia. kr. til fo...
Nr. 463 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 21:00:00

Ny dansk unicorn bliver over 11 mia. kr. værd Tryk Her
Ny dansk unicorn bliver over 11 mia. kr. værdBetalingsselskabet Flatpay rejser nu 1,1 mia. kr. til f...
Nr. 462 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 21:00:00

Analyse: Ny dansk unicorn kan være tegn på bedre tider Tryk Her
Analyse: Ny dansk unicorn kan være tegn på bedre tiderDe er mytiske og sjældne, selv i fiktionens ve...
Nr. 461 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 20:55:00

Mindst 32 minearbejdere døde i DR Congo Tryk Her
Nr. 460 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 20:41:24

Løkke undskylder for strukturreformen som skabte 98 kommuner Tryk Her

Tryk for at læse mere

Moderaternes politiske leder, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, undskylder for strukturreformen fra 2007.Det siger han søndag aften i forbindelse med en partilederdebat på TV 2 forud for kommunal- og regionalvalget 18. november.Løkke var som daværende indenrigs- og sundhedsminister om nogen hovedarkitekten bag strukturreformen, hvor 271 kommuner blev til 98 og erstattede 13 amtskommuner med 5 regioner.- Hvis jeg skal undskylde for noget, så er det, at jeg lidt naivt troede, at hvis vi slog kommunerne sammen, ville vi sætte meget mere fri. Men det er ikke sket, siger Løkke.Løkkes ord falder i forbindelse med debattens første tema, som er affolkning på landet, hvilket blandt andet fører til skolelukninger.Konsekvenserne af affolkningen kan eksempelvis ses i Thisted Kommune, hvor det snart falder på plads, om Bedsted Skole i Thy skal lukkes.Løkke tilføjer, at hensigten var, at eksempelvis skolerne skulle være mere fritstillede.Boligmarkedet i storbyerne samt placering af vindmøller og solcelleanlæg diskuteres også i debatten, hvor også Lars Boje Mathiesen og Borgernes Parti var med, selv om partiet slet ikke stiller op til tirsdagens valg.Samtlige partiledere fra Folketingets partier deltog i debatten. Det vil sige, at også statsminister Mette Frederiksen (S), Troels Lund Poulsen (V), Inger Støjberg (DD), Pia Olsen Dyhr (SF), Alex Vanopslagh (LA), Mona Juul (K), Morten Messerschmidt (DF), Martin Lidegaard (R), Pelle Dragsted (EL) og Franciska Rosenkilde (AL) deltog.Mistrivsel i folkeskolen og uro i klasseværelset skaber heftig debat mellem politikerne, eksempelvis mellem Mette Frederiksen og Dragsted. Sidstnævnte kritiserer begrebet PDO - Pisse Dårligt Opdraget - som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har lanceret.Begrebet har ramt forældre, der har børn med diagnoser, lyder det fra Dragsted i retning af den socialdemokratiske formand.Mette Frederiksen slår fast, at begrebet ikke er rettet mod børn med diagnoser. Dragsted kvitterer for den melding, som er han tilfreds med at få fra statsministeren./ritzau/

Nr. 459 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 20:27:00

Dansk golfspiller har kurs mod nyt PGA Tour-kort Tryk Her
Nr. 458 DR Politik Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 20:15:00

En stemme på Radikale kan gavne Dansk Folkeparti - og omvendt Tryk Her
I Vejen Kommune er Dansk Folkeparti i valgforbund med Radikale Venstre, derfor kan et kryds ved det ene parti ende med at sende det andet parti i byrådet.
Nr. 457 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 20:09:06

32 minearbejdere mister livet i DR Congo efter brokollaps Tryk Her

Tryk for at læse mere

32 minearbejdere har mistet livet, efter at en bro lørdag styrtede sammen ved en mine i Lualaba-provinsen i det sydøstlige DR Congo, oplyser landets minedriftsagentur.Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.Også provinsens indenrigsminister, Roy Kaumba Mayonde, bekræfter dødstallet i en tv-udtalelse.Hvilken type mine, der er tale om, er uklart.Ifølge Reuters er det en kobbermine, mens AFP skriver, at hændelsen er sket ved en koboltmine.Ifølge Reuters oplyser den congolesiske styrelse for håndværk og minedrift i mindre skala SAEMAPE, at broens kollaps blev "forårsaget af panik, der angiveligt blev udløst af skud fra de militærfolk, som sikrede området".Minearbejdere ved Kalando-minen faldt og landede ovenpå hinanden, hvilket forårsagede flere dødsfald og kvæstelser, skriver SAEMAPE i en erklæring søndag.Roy Kaumba Mayonde oplyser ifølge AFP, at broen styrtede ned over et oversvømmet område ved Kalando-minen.Han forklarer, at flere minearbejdere var trængt ind i området på trods af et forbud grundet kraftig regn og risiko for jordskred. Broen var midlertidig og bygget for at kunne komme over en oversvømmet grøft.Minearbejdere, som hastede over broen, var årsag til kollapset, lyder Kaumba Mayondes forklaring.En koordinator fra den nationale menneskerettighedskommission har oplyst til AFP, at mere end 10.000 illegale minearbejdere arbejder ved Kalando-minen.Ud af de lidt mere end 102 millioner indbyggere i DR Congo, beskæftiger minedrift omkring halvanden til to millioner mennesker i DR Congo, skriver Reuters.Og det er ikke ualmindeligt, at der sker mineulykker, som koster menneskeliv, i uregulerede miner, hvor minearbejdere graver dybt under jorden og uden ordentligt udstyr./ritzau/

Nr. 456 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 20:02:50

Video af modeller uden slør følges af aflysninger i iransk modeuge Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et show med nyskabende designs under modeugen i Teheran har fået usædvanligt meget opmærksomhed i Iran.Ikke på grund af det tøj, der blev vist frem, men på grund af manglen på hovedbeklædning hos de modeller, der deltog i showet.Ved showet blev der vist "vulgære billeder" af kvinder uden tørklæde, rapporterer det iranske nyhedsbureau Fars ifølge AFP.Optagelser af showet har spredt sig på nettet, og Teheran Universitet, som afholdt arrangementet, har efterfølgende aflyst alle sine kommende events i forbindelse med modeugen.Universitetet har ikke begrundet aflysningerne med modellernes manglende hovedbeklædning, men har sagt, at det aflyser sine arrangementer af hensyn til den offentlige sikkerhed efter en "voldsom tilstrømning af gæster".Ifølge iransk lovgivning skal alle kvinder skjule deres hår med et slør eller tørklæde, når de færdes i det offentlige rum.Desuden skal kvinder klæde sig tækkeligt i løstsiddende tøj.De seneste måneder er flere kvinder dog begyndte at se stort på reglerne i de større iranske byer og især i Teheran.Nogle kvinder har droppet at bære tørklæde og er begyndt at gå i tætsiddende tøj såsom jeans, skriver AFP.Tendensen med kvinder, der smider tørklædet, synes at være taget til siden krigen mellem Iran og Israel i juni, hvor de to lande skiftevis angreb hinanden gennem 12 dage, efter at Israel indledningsvist angreb Iran.I løbet af de 12 dage ramte Israel flere atomanlæg og militære mål og dræbte flere højtstående iranske militærchefer og atomforskere angiveligt for at skade Irans atomprogram og hindre, at landet udvikler en atombombe.Det er dog uklart, om krigen har haft en direkte betydning for de iranske kvinders lyst til eller mod på at udfordre reglerne og det iranske styre.Tidligere har de iranske myndigheder slået hårdt ned på kvinder, der har overtrådt reglerne om påklædning i det offentlige rum.Et meget omtalt eksempel er 21-årige Mahsa Amini, som blev anholdt af det iranske moralpoliti i 2022, angiveligt fordi hun ikke havde tildækket sit hår tilstrækkeligt. Hun døde efterfølgende i moralpolitiets varetægt./ritzau/

Nr. 455 DR Politik Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 20:00:00

Melder sig som borgmesterkandidat i 11. time: 'Det er heller ikke mit allerstørste ønske' Tryk Her
Bergur Løkke Rasmussen vil udfordre Konservative og Socialdemokratiet, der traditionelt har haft magten i Helsingør.
Nr. 454 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 19:58:54

Spidskandidat er fortid i Nye Borgerlige kort før valgdagen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Anahita Malakians, der er tidligere formandskandidat i Nye Borgerlige, og som er Nye Borgerliges spidskandidat til kommunalvalget i Københavns Kommune, har meldt sig ud af partiet.Det skriver hun på Facebook, og meldingen kommer altså kort før valget 18. november.- Jeg melder mig ud af Nye Borgerlige - med tungt hjerte, skriver hun blandt andet.Hun skriver, at det sker "efter en beskidt proces", og at hun søndag fik besked om eksklusionen "uden advarsel, begrundelse eller beviser".- Jeg har været loyal over for nye retningslinjer og støttet den politiske leder Susanne, skriver Malakians med henvisning til Susanne Borggaard, som i april overtog posten som politisk leder i Nye Borgerlige.Det er ifølge Malakians hendes kritik af især eksklusionssager og manglende ledelsesmæssig kompetence, som har ført til, at hun er uønsket i partiet.- Det skærer mig i hjertet at se vores parti blive revet midt over med magtkampe, der endnu engang har centreret sig - ikke hos en person længere - men en lille kerne, der ufortrødent tromler over partikolleger, medlemmer og ikke mindst politikken.- Hele vores fundament er revet op og erstattet med kviksand, retoriske floskler og designpolitik med et mål for øje - magt, ikke Danmark, skriver Malakians.Det er uvist, hvilke sager og hvad Malakians konkret henviser til i sin kritik.Nye Borgerlige har generelt haft det mere end svært efter folketingsvalget i 2022, hvor partiet opnåede seks mandater. Siden har partiet skiftet formand ikke færre end fire gange og er nu helt uden folketingsmedlemmer.I begyndelsen af 2024 blev Nye Borgerliges folketingsgruppe opløst anført af partistifter Pernille Vermund. Hun var i 2023 stoppet som formand for senere samme år at vende tilbage på posten.Det skete efter et meget kort intermezzo med Lars Boje Mathiesen som formand. Han blev siden ekskluderet af partiet.Pernille Vermund skiftede sidste år til Liberal Alliance, mens folketingsmedlem Kim Edberg Andersen rykkede til Danmarksdemokraterne.Peter Seier Christensen er i dag løsgænger i Folketinget, men han er fortsat medlem af Nye Borgerlige. Ingen ved, hvad der sker med hans mandat, da han er syg og ikke deltager i arbejdet i Folketinget.Desuden har Mette Thiesen, Mikkel Bjørn og Lars Boje Mathiesen i den nuværende valgperiode forladt Nye Borgerlige.Lars Boje Mathiesen har stiftet sit eget parti, som hedder Borgernes Parti.Mette Thiesen og Mikkel Bjørn er skiftet til Dansk Folkeparti./ritzau/

Nr. 453 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 19:47:00

6500 rabbinere samlet til klassefoto i New York Tryk Her
Nr. 452 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 19:32:22

Millionstort uforudset hul sår tvivl om Frederikshavns budget for 2026 Tryk Her

Tryk for at læse mere

I Frederikshavn Kommune risikerer man at skulle genåbne budgettet for 2026, som ellers blev vedtaget for halvanden måned siden.Det skyldes, at forvaltningen har opdaget overskridelser i økonomien på familieområdet.Det skriver TV2 Nord.I kommunen forventede man et merforbrug i 2025 på 17 millioner kroner. Men det tal lyder nu i stedet på minimum 27-30 millioner kroner, skriver mediet.Kommunaldirektør Thomas Eriksen har oplyst politikerne i forligskredsen om situationen i en orientering fredag, skriver TV2 Nord.Her lyder det, at kommunens økonomiafdeling finder det nødvendigt at sætte yderligere 30 millioner kroner af årligt til familieområdet som en varig driftsudgift.Det stiller ifølge kommunaldirektøren spørgsmål til forudsætningerne for og indholdet af budgettet.Byrådsmedlem og borgmesterkandidat for SF Christina Lykke Eriksen, som også er formand for Børne- og Ungdomsudvalget i kommunen, er rystet over oplysningerne. Det siger hun til Kanal Frederikshavn.- Jeg spurgte op til flere gange under budgetforhandlingerne, om beløbene passede, og fik det bekræftet. At vi så orienteres efter kun en måned om, at der mangler omkring 30 millioner kroner, er uacceptabelt, siger hun til mediet.Hun ser frem til at få en redegørelse for sagen i den kommende uge.Svarer den ikke på de spørgsmål, hun har, vil hun kræve en undersøgelse af området, siger hun til Kanal Frederikshavn.Borgmester Karsten Thomsen (S) afventer også redegørelsen, siger han til TV2 Nord.Adspurgt om, hvem der har ansvaret for overskridelserne, svarer han:- Ja, det er den administrative del, der skal fremlægge budgettet. Altså de forskellige ting, vi spørger om, når vi har budgetforhandlingerne. Og det er jo der, at vi mangler nogle oplysninger, siger han til mediet.Politikerne i forligskredsen er indkaldt til møde om situationen torsdag, skriver TV2 Nord./ritzau/

Nr. 451 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 19:25:00

Medlemmer af Syriens militær anholdt efter dødelige kampe Tryk Her
Nr. 450 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 19:13:05

S-borgmester i Randers under pres - Venstre vil selv have posten Tryk Her

Tryk for at læse mere

Randers-borgmester Torben Hansen (S) får svært ved at holde fast i borgmesterposten efter kommunalvalget 18. november.Søndag, altså blot to dage inden valget, har Venstres spidskandidat i Randers Kommune, Claus Berggren, meddelt, at Venstre ikke peger på en socialdemokrat som borgmester.Det skriver Randers Amtsavis og TV 2 Østjylland.Det er derfor langtfra givet, at borgmesteren for tredje gang i træk hedder Torben Hansen, da flere partier nu rækker ud efter borgmesterposten.- Det er noget, vi har vidst et stykke tid, men nu vil vi gerne sige det højt. Og jeg vil gerne gøre det lidt bredere: Vi kommer ikke til at pege på en socialdemokratisk borgmester, siger Claus Berggren til Randers Amtsavis.Han uddyber til TV 2 Østjylland, at det er tid til forandring i kommunen.- Jeg synes, at vi trænger til en mere borgerlig retning. Jeg synes også, at vi trænger til noget forandringsledelse, og derfor er den her udmelding kommet, siger Claus Berggren til TV 2 Østjylland.SF's spidskandidat, Rosa Lykke Yde, er også parat til at gå efter borgmesterposten.Om Venstres spidskandidat vil pege på SF'eren i stedet for en S-kandidat, hvis Venstre ikke kan mønstre et flertal efter valget, svarer Berggren til TV 2 Østjylland, at Venstre "er klar til at pege på mig".Valgperioden i Randers Kommune har blandt andet været præget af jordskreddet ved virksomheden Nordic Waste. Den sag har fyldt en del, og det er ikke kun i de lokale medier, for også de landsdækkende medier har dækket sagen.Et jordskred har De Konservative i Randers også været ramt af i den igangværende valgperiode. Partiet har undervejs mistet alle fire mandater, som blev sikret ved 2021-valget.Venstre og Claus Berggren håber, at han kan samle et flertal sammen med blandt andet borgerlisten Østbroen, som er anført af den tidligere professionelle fodboldspiller Erik Bo Andersen.Østbroen er blevet en vigtig spiller i kommunen, og lige nu er Østbroen lige så stor som Venstre i byrådet, hvor begge har fem mandater./ritzau/

Nr. 449 DR Politik Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 18:55:00

'Børnenes kommune' har ikke noget fritidstilbud til 10-årige Marie Tryk Her
Når man starter i fjerde klasse i Billund Kommune, er der ikke noget kommunalt fritidstilbud efter skole.
Nr. 448 DR Politik Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 18:10:00

Efter årelang kamp med systemet: Nu vil de forandre kommunen indefra Tryk Her
I flere fynske kommuner stiller borgere op til kommunalvalget for at ændre det system, de oplever selv at have kæmpet mod.
Nr. 447 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 18:00:00

Tryg sælges som lukrativ udbyttemaskine – men noget andet ulmer i aktien Tryk Her
Tryg sælges som lukrativ udbyttemaskine – men noget andet ulmer i aktienTryg-aktien er en aktie, der...
Nr. 446 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 18:00:00

Tirsdag er der sportsfolk på stemmesedlen. Og når sportsfolk går ind i politik, går de til højre Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når tidligere elitesportsudøvere går ind i politik, er det ofte for et parti på den blå fløj.
Ved tirsdagens kommunalvalg vil blandt andre håndboldspiller Joachim Boldsen være at finde på stemmesedlen, når han stiller op for Det Konservative Folkeparti i Hørsholm.
Andre eksempler er blandt andre den tidligere professionelle cykelrytter Brian Holm, der i dag repræsenterer De Konservative i Frederiksberg Kommune, den pensionerede håndboldlandstræner Ulrik Wilbek, der er Venstre-borgmester i Viborg, og kuglestøderen Joachim B. Olsen, der sad i Folketinget for Liberal Alliance mellem 2011 og 2019.
Men er der blot tale om tilfældigheder, når adskillige tidligere sportsstjerner er eller har været at finde på stemmelisten for borgerlige partier?
På ingen måde, siger Brian Holm, der som konservativ har siddet i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg siden 2013.
Hvorfor tror du, at så mange sportsstjerner, inklusive dig selv, søger mod borgerlige partier?
Over en bred kam er jeg fuldstændig sikker på, at sportsfolk er borgerlige. Det her lever op til alle fordomme – kunstnere og skuespillere er venstreorienterede, og sportsfolk er højreorienterede. Det kommer af det her narrativ med, at de venstreorienterede har de bløde værdier, hvor sportsfolk har levet på en sten, brækket arme og ben og er lidt hårde i filten.
Hvorfor meldte du dig ind i politik?
Jeg boede selv på Frederiksberg, og den konservative borgmester Jørgen Glenthøj drak ligesom jeg selv sin morgenkaffe på Cafe Promenaden. Og så på et tidspunkt havde jeg skrevet en del klager over et hus, der skulle rives ned, og så sagde han [Jørgen Glenthøj]: "Så kan du jo selv prøve at stille op" – og så skete der det, at jeg blev valgt ind.
De første fire år fortrød jeg, at jeg kom ind. For jeg havde 180 rejsedage om året som sportsdirektør og sad i fire udvalg, og det betød masser af afbud til udvalgsmøder. Jeg havde fire år, hvor jeg ikke havde en fridag, og jeg var træt. Al logik sagde, at jeg skulle være stoppet og løbet skrigende væk. Men jeg havde det sådan, at hvis der var nogen, der stemte på mig, så kunne jeg ikke stoppe. Hvis man siger A, siger man også B.
Tror du, at mentaliteten med, at hvis man siger A, må man også sige B, kommer fra din tid som cykelrytter?
Jeg går selv og prædiker, at man skal gøre ting, man ikke har lyst til. Så det skulle jeg også, selvom det ikke var så sjovt. Set i bakspejlet var det nok for meget, og jeg sidder også i færre udvalg nu.
Har politik fyldt i din karriere som professionel cykelrytter?
Jamen, jeg har altid sagt, at sportsmænd ikke skal sige noget om politik. Jeg tror ikke, det fører noget godt med sig, så det har først fyldt, efter at jeg stoppede. Hvis du kører et cykelløb, er det eneste, du kan rumme oven i hovedet, at køre på de glatte brosten og undgå at brække arme og ben. Du skal være så fokuseret, det kræver ufatteligt meget. Hvis din mand eller kone ringer og spørger: "Skal vi have ny sofa?", så siger du: "Jeg er ligeglad". Det er simpelthen så hårdt. Når man så får cykelbukserne af, ser man verden på en lidt anden måde, nu er eliteidrætten slut, og nu er der en ny etape, der starter. Så skal man følge med i samfundet. Det er overvældende. Men jeg kan godt lide det oppe i kommunen, man er lige så gode venner med de venstreorienterede som de højreorienterede.

Nr. 445 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 18:00:00

Tirsdag begynder valgfesten. Men har du taget et valg – eller har du truffet det? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efter et par ugers hektisk aktivitet med valgplakater, møder og spredte budskaber er vi omsider nået frem til kommunal- og regionsrådsvalget. Men hvad gør man egentlig: Træffer man et valg, eller tager man et valg?
Det er et spørgsmål om temperament – og om hvor formel man ønsker at lyde.
Før i tiden var der ingen tvivl, for da traf man et valg, men i dag er træffe mest noget med at mødes med andre mennesker, man træffer dem, og det kan sagtens være i forbindelse med et træf (altså "arrangement, hvor mange mennesker mødes", som ordbogen forklarer).
Et træf kan også være en pludselig opstået situation, for eksempel et lykketræf. Eller et slumpetræf, hvor det lidt pudsige ord slump er en mængde eller en portion af ubestemt størrelse, og man kan jo også tage noget på slump, når det mest foregår på øjemål og uden målebæger.
Kun meget modne/voksne sprogbrugere bruger udtrykket "det træffer sig" om noget, der sker eller forekommer eller forholder sig på en bestemt måde ("det træffer sig sådan, at jeg faktisk har mødt ham for to uger siden").
Her kan man godt mærke, at beslutning har haft en ret kraftig afsmitning på valg. For også beslutninger er noget, som man kan træffe eller tage – men træffe er den formelle og traditionelle version.
Typisk er det byrådet, der træffer en beslutning om at udvide det lokale plejehjem, men for mange lyder det alt for højtideligt, så i daglig tale kan vi godt nøjes med at tage en beslutning om at søge andet job, vælge ny uddannelse eller flytte.
Der er noget mere personligt og hverdagsagtigt over at tage. Ofte handler det også om egne valg og spontane beslutninger – og i øvrigt taler svenskerne også om at have "tagit beslut", hvor de før i tiden nok har været mere tilbøjelige til at "fatta beslut".
Tidligere tiders slagmarkSprogligt er valg noget af det ældste, vi har at tumle med, for det bygger i høj grad på det norrøne val, som er "sted, hvor der udkæmpes eller er udkæmpet et militært slag", og i overført betydning kan val også fungere som et tænkt sted, hvor der foregår eller er foregået et slag.
Derfor giver det god mening, at der er en glidende overgang fra tidligere tiders kampe på valpladsen, der jo har været kampplads, et krigsområde eller en slagmark. At der godt stadig kan være visse undertoner af krig under politik, kan man høre, når nogle begynder at tale om noget, der foregår "på den politiske front".
Sidste omgang på valgbarMan kan meget med et valg – man kan være på valg, modtage valg og opnå valg, det kan være i forbindelse med et direkte valg eller et indirekte valg, og man kan havne i situationer, hvor man ikke har noget valg.
Men det kræver, at man har valgret og er valgbar, og det sidste er ikke nødvendigvis det sted, hvor sejren skal fejres eller nederlaget skal druknes – valgbar er man, når man "opfylder de givne betingelser for at kunne blive valgt til en lovgivende forsamling, en bestyrelse eller lignende".
Man kan have flere valgmuligheder og stå i en reel valgsituation, og man kan være tilmeldt en valgfri ordning, hvor man netop ikke er fri for at tage eller træffe et valg – tværtimod kan der være frit valg på alle hylder, i nogle tilfælde endda på øverste hylde. Ofte bliver det omtalt som en fritvalgsordning.
Nogle kandidater har uden tvivl udsigt til netop en valgsejr, mens det for andre udvikler sig til et katastrofevalg, og hvis der for alvor bliver rykket rundt på magten, taler man ligefrem om et jordskredsvalg – og en jordskredssejr til de nye, der kommer til magten.
Også uden for politik er der mange valg at tage eller træffe. Blandt meget andet kan man gøre sig overvejelser om sit tøjvalg – og naturligvis om sit ordvalg, altså "valg af ord eller formuleringer i en tale, en tekst eller lignende". Pudsigt nok taler man jævnligt om et uheldigt ordvalg, men aldrig om et heldigt ordvalg, men i stedet om at have ordet i sin magt.

Nr. 444 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 18:00:00

Professor om prepper-bølgen: Fællesskabet er vigtigere end konserves i kælderen Tryk Her

Tryk for at læse mere

I vindueskarmen på professor Mikkel Vedby Rasmussens kontor på institut for statskundskab står en babushka-dukke, som konflikt- og fredsforskeren har købt for mange år siden. Yderst er Boris Jeltsin, i midten Mikhail Gorbatjov og inderst Josef Stalin. Rusland har længe påvirket Vestens bekymringsbarometer, og som bekendt er det kun blevet værre.
Vindueskarmens artefakter tæller også en model af en kampvogn, bygget af en polsk pendant til Lego-klodser, Star Wars-figurerne Darth Vader og Luke Skywalker, det onde og det gode, i kamp med lyssværd, og en professorterning fra da Mikkel Vedby Rasmussen blev professor.
Men bag det glimt i øjet, som vindueskarmen røber, ligger der en alvorlig baggrund. For verden er i krise, og som forsker er Mikkel Vedby Rasmussen en kapacitet inden for nationens sikkerhed. Blandt andet har han været leder af Center for Militære Studier, leder af Forsvarsministeriets udviklingssekretariat og er nu professor med særligt fokus på aktuelle konflikter, dansk sikkerheds- og forsvarspolitik samt risiko og systemteori.
Og så har han en lidt uventet holdning til at preppe, altså det at samle et privat forråd til brug i tilfælde af for eksempel fjendtlig aggression, som kan resultere i manglende forsyninger af vand, el, mad og brændstof.
Vel er der ikke noget forkert i at forberede sig på, at tingene kan gå galt, ligesom det er klogt at have nok af den medicin, man ikke kan leve uden, pointerer Mikkel Vedby Rasmussen, men:
"Jeg ser en tendens i det private beredskab, som også er andre steder i vores samfund: At man individualiserer kollektive problemer. At samle sit eget forråd sætter spørgsmålstegn ved vores fælles tillid. Og det kan især blive problematisk, hvis vi begynder at vurdere folks forsvarsvilje på, om man nu også har husket at preppe."
Siden danskerne i juni sidste år blev bedt om at skaffe sig et privat nødlager, er der skudt en underskov af virksomheder op, som på nettet sælger prepper-kasser i alle prislejer. Nogle kasser indeholder hele overlevelsesløsninger med sovepose, nødgenerator, gaskogeplade, førstehjælpskasser, brandtæppe, brandslukker, tamponer, FM-radio med håndsving, toiletpapir, bleer, pandelamper, jodtabletter og vandrensningsteknik.
Men generelt har folk været langsomme om at stige på trenden. I foråret, altså knap et år efter myndighedernes opfordring, viste et rundspørge foretaget af meningsmålingsinstituttet Epinion for DR, at blot 34 procent af de adspurgte havde samlet et nødlager. Først efter mulige droner i luftrummet i september måned steg efterspørgslen på kasser med hjemmeberedskab noget.
"En smule udansk"Ikke engang under den kolde krig (1947-1991) blev folk bedt om at samle et privat nødlager. Men efter Murens fald for 36 år siden blev meget af Vestens beredskab afviklet, så der i dag er opstået et rum for det private gør-det-selv-beredsskab.
"Det er en lille smule udansk, synes jeg faktisk, eftersom vi for flere hundrede år siden indså, at vi kun kan forsvare os sammen," siger Mikkel Vedby Rasmussen, som ser en sammenhæng mellem privat prepping og den gradvise privatisering af velfærdsstaten med private sundheds- og arbejdsløshedsforsikringer, som allerede er i gang.
Desuden, mener forskeren, kan det at samle eget forråd flytte fokus fra de større linjer som at vælge de rigtige politikere, at have et forsvarsbudget af den rigtige størrelse, at investere i cybersikkerhed og at el- og vandværker husker at opdatere deres firewall, altså deres digitale sikkerhedssystem, vurderer han.
"Det er alle de ting, som offentlige og større private organisationer skal løse for os, og som ikke bliver løst med et lager af mad på dåser og vand på flaske. Og at staten kan løfte opgaven, så vi jo under corona."
Grunden til, at debatten om private forråd fylder meget i medierne, er ifølge Mikkel Vedby Rasmussen, at det gør en abstrakt og usikker situation konkret.
"I stedet for at tale om afskrækkelse af Rusland, spørger man hinanden, om man har preppet. Det er ligefrem blevet noget, som pæne mennesker gør. Der er nok gået lidt middelklassetryghed i at mene, at vi alle sammen bør have en beredskabskasse. At preppe fungerer jo også bedst, hvis man har en kælder, en carport og en gasgrill. Men det er ikke alle, der har madbudget og plads til at have et ekstra lager. Helt ærligt synes jeg, at man undervurderer den sociale skævhed," siger han.
Et argument for prepping er vel, at hvis dem fra middelklassen har nok til sig selv, kan staten koncentrere sig om dem, der ikke har noget?
Men det ræsonnement skyder Mikkel Vedby Rasmussen venligt ned:
"Hvis vandforsyningen forsvinder, kan staten ikke planlægge efter, at alle har købt tre liter vand. Faktisk er de nødt til at planlægge med præcis det modsatte. Og så kan det da godt være, at dem, der har flasker med vand derhjemme, ikke møder op nede ved nødvandposten den første dag. Men det kan også være, at de netop står der, for at være helt sikre på at have nok til sig selv."
Mikkel Vedby Rasmussen, professer ved institut for statskundskab, er her fotograferet i instituttets gård. Han forsker i nxxxx Foto: Leif Tuxen Og så betaler folk selvTil gengæld er det i en uafklaret forsvarsposition konkret og politisk håndgribeligt at opfordre folk til at samle forråd, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
"Regeringen har endnu ikke etableret en plan for nye fregatter. Den har heller ikke købt de langtrækkende missiler, den har talt om. Der er altså flere ting omkring vores sikkerhed, som først kommer til at ske i måske 2030. Men fra det ene øjeblik til det andet kan man gå i Netto og købe flaskevand og konserves. Så det er en meget konkret måde for myndighederne at vise, at man tager situationen alvorligt. Og så er der jo det gode ved det, at det er folk selv, der betaler."
Nu vi er i gang med at se på prepping ud fra et værdimæssigt udgangspunkt, kan tre dages mad og vand både være en undervurdering af, hvad en moderne stat kan, og hvad danskerne i virkeligheden er klar til at stå sammen om, mener Mikkel Vedby Rasmussen.
"Folk vil faktisk gerne noget mere og noget fælles, og det er det, der batter: Har man alderen til det, kan man melde sig til hjemmeværnet eller gå ind i forsvaret. Man kan også med den glæde, der nu hører til at betale sin skat, sige, at okay, så går der et stort milliardbeløb til landets forsvar. For vi skal da være i det her sammen," siger han, som hellere vil bruge energi på at diskutere, om vi som samfund er stabile nok.
"Vi kommer til at være i en farlig sikkerhedssituation i rigtigt mange år, og vi skal kunne være i det på andre måder end at købe os fra det."
Så det løser ikke noget at have vand i kælderen?
"Nu er det aldrig godt at have vand i kælderen," svarer Mikkel Vedby Rasmussen med samme blink i øjet, som hans udstilling i vindueskarmen afslører.

Nr. 443 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 18:00:00

Pas på med oversættelse af Bibelen. Tilpasningen til tidsånden må ikke besejre dens poetiske kraft Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kan man bruge udtrykket sorte får i dag? Skal Paulus' breve stiles til brødre alene eller til både brødre og søstre? Og er det passende at bruge ordet sex i fortællingen om Sodoma og Gomorra?
Bibelselskabet har som et led i sit store projekt med en nyoversættelse af Bibelen udgivet fire prøveoversættelser, som kan give et fingerpeg om, hvordan snittet bliver lagt, og hvad oversætterne prioriterer, når de skal vægte de mange – ofte modstridende – hensyn. Bjørn Bredal, litterat med speciale i fransk litteratur og afgående forstander på Johan Borups Højskole, har læst de fire tekster og i Politiken, hvor han er fast skribent, skrevet et essay med afsæt i hver af dem. Kristeligt Dagblad har efterfølgende bedt ham give en samlet vurdering af de fire tekster.
Hvad er dit forhold til Bibelen – hvilke briller læser du prøveoversættelserne med?
"Jeg har grundlæggende to forhold til Bibelen. Et forhold som det lille barn, der vokser op i et meget kristent missionsk miljø og som i kirke og missionshus og til bibelkreds får Bibelen ind på den mest grundige måde, indlejret i en daglig kropslig praksis. Det miljø brød jeg med som 18-20-årig, men Bibelen er stadig indlejret i kroppen på mig på en fuldstændig metafysisk måde – hvor man læser Bibelens ord bogstaveligt som Guds ord. Dermed er jeg også i geografisk forstand vokset op med Genesaret Sø og hele den geografi mere end med Arresø eller andre geografiske lokationer i Danmark. Den bibelske geografi ligger meget mere på min rygrad end den danske."
Det er dit ene grundlæggende forhold til Bibelen. Hvad er det andet?
"Det andet grundlæggende forhold til teksten har jeg udviklet i løbet af hele mit voksenliv som litteraturmenneske. Jeg er gradvist begyndt at vende tilbage til Bibelen og læse den som litteratur og er med tiden blevet fuldstændig vildt fascineret af den netop som litterær tekst. Jeg har fået øjnene op for, hvor vild og modernistisk eller postmodernistisk en bog, det er – med alle dens synsvinkler og helt ubekymrede indbyrdes modsigelser og dens enorme sproglige rigdom og variation i genrer og fortælleformer."
Det er med begge disse perspektiver – barnets bogstavtro, kropsligt indlejrede forhold til teksten og den voksne litterats fagligt funderede – at Bjørn Bredal har læst de fire tekster, som Bibelselskabets oversættergruppe har udgivet:
"Fordi min barnetro klinger med, når jeg læser teksterne, læser jeg ikke så ubekymret overlegent uanfægtet, som andre litterater måske ville gøre. Når man har fået bibelteksten ind, som jeg har, har man en intimitet med den, og der er noget personligt eksistentielt på spil. Det synes jeg, at man skal tage alvorligt, og derfor forstår jeg også langt hen ad vejen den modstand, der kan være mod en ny oversættelse. Men som litterat – og med afsæt i mit arbejde på en grundtvigsk højskole, hvor den historisk-poetiske rigdom er afsættet – mener jeg, at hele flokken af oversættere virkelig skal tænke over, hvordan de bevarer Bibelens poesi," siger han.
Den spænding, Bjørn Bredal oplever, at hans to blikke og forhold til Bibelen indeholder, er ifølge ham også en grundmodsætning, der ligger indlejret i Bibelen:
"Læser man Bibelen med litteraturanalytiske øjne, er grundmodsætningen det prosaiske over for det poetiske. Loven over for kærligheden. Jesus over for farisæerne. Oversætterne skal passe på, at de ikke bliver fanget ind, så de pludselig står på farisæernes side – ved at lave en oversættelse, som er meget lovformelig, men som giver køb på den poetiske kraft og dermed også på det humanistiske projekt, som jeg mener, at kristendommen og humanismen har til fælles."
Hvad er det for et projekt?
"I humanistisk tradition er selve det at oversætte grunddisciplinen, og Bibelen er ét langt fortsættende oversættelsesprojekt. Først bliver det oversat fra mundtlig til skriftlig form, og herefter oversættes hele molevitten fra et sprog til et andet – og til 117 – eller rettere langt flere – forskellige sprog. Det Gamle Testamente blev oversat fra folkesprog til fællessprog, græsk, mens Det Nye Testamente blev oversat fra fællessprog, græsk og latin, tilbage til folkesprog. Det sker i renæssancen, og dermed også i den egentlig humanistiske periode, som vi forstår den i dag. Og den bevægelse – fra fællessprog til folkesprog – er stadig i fuld gang."
Koblingen mellem kristendom og humanisme består ifølge Bjørn Bredal også helt konkret i, at for eksempel reformatoren Martin Luther, som sammen med forfatterne Erasmus af Rotterdam og Michel de Montaigne er nogle af renæssancens betydelige figurer, giver sig i kast med at oversætte Bibelen til tysk og dermed også er med til at udvikle det tyske sprog. Samme bevægelse sker på mange andre europæiske sprog, og dermed bliver de store teologer ifølge Bjørn Bredal også store humanister.
"Filosoffen Jean-Paul Sartre har sagt, at eksistentialismen er en humanisme, og jeg vil sige det samme om kristendommen: Den er en humanisme. I dag, hvor de humanistiske fag er så enormt trængt, er det teologerne, der er de sande humanister, fordi de bliver ved med at vende og dreje sproget og arbejde med at oversætte Bibelen, så den kan nå ud til flest muligt."
Fælles for humanisterne og de store teologer er ifølge Bjørn Bredal også en sans for det fortryllede og poetiske.
"Det er en del af den humanistiske tradition, at man anerkender, at der er mere mellem himmel og jord. At man har en sans for det høje og måske endda for det hellige. Alle de bedste forfattere har nedslag på øjeblikke af det, man i teologien kalder epifani [øjeblik, hvor alt bliver klart], men som hos for eksempel Marcel Proust kan være en oplevelse af viljesløs erindring."
I sin læsning af de fire prøveoversættelser fra Bibelselskabet har Bjørn Bredal da også været opmærksom på balancen mellem det poetiske og det prosaiske, og overordnet synes han, at oversættelsesprojektet, som er planlagt til at blive afsluttet i 2036 – i 500-året for Reformationen – tegner godt.
"Jeg synes, at det ser ud til, at oversætterne har en god forståelse for, hvor rå og utilpassede, voldsomme og frække de bibelske tekster er – og derfor formår de også at bevare kontakten til den mundtlige form, som jo er vigtig, fordi mange af teksterne skal stå deres prøve mundtligt," siger han.
Der er dog visse steder i teksterne, hvor det halter med det poetisk kraftfulde, og hvor det skurrer i Bjørn Bredals ører. Det gælder for eksempel, når der i Filipperbrevet står: "det er blevet tydeligt for hele prætoriet og for alle andre, at jeg er i lænker for Kristus' skyld".
"Paulus sidder fanget på en borg et sted i Rom og er angiveligt lykkedes med at prædike kristendom for hele borgen. Men ingen djævel kan jo forstå, hvad sætningen betyder uden hjælp fra en note eller en chatbot. Det er sikkert meget korrekt, men man svigter den humanistiske grundopgave, som er at gøre teksten tilgængelig for flest mulige. Samtidig ryger det poetiske, som ellers er stærkt i Filipperbrevet," siger han.
Han tilføjer, at man her må have tanke på, at en autoriseret bibeloversættelse bliver en del af liturgien og den daglige praksis for mange mennesker i flere generationer og vil gå over i salmer og sange.
"Så dur det altså ikke at sige 'prætoriet'," påpeger han.
Han er helt med på, at det er en vanskelig opgave at oversætte, så teksten taler ind i tiden og samtidig bevarer sit præg af poesi.
"Det står klart, at den nye bibeloversættelse gerne vil være moderne og opdrage lidt på Vorherre, så han bliver mere i tråd med tidsånden. Det gælder blandt andet, når Paulus nu ikke stiler sine breve til brødre, men til brødre og søstre, og når Sholamit i Højsangen ikke længere betegner sig selv som 'sort, men yndig', men som 'mørk, men yndig'," siger han.
Han forstår baggrunden for disse valg, men påpeger, at det kan være problematisk, når der nu også står "mørke får" i stedet for "sorte får" – og hermed bliver koblingen til en almindelig talemåde afmonteret.
"Jeg hidser mig ikke op over det, men tænker, at eftersom der går 10 år, før oversættelsen er færdig, kan de meget politisk prægede bevægelser i det sproglige have ændret sig igen," siger han.
Han synes dog, at det er fint og forfriskende, at et ord som sex nu indgår flere steder, blandt andet i historien om Sodoma og Gomorra, hvor der nu står, at landsbyens mænd forlanger at få Lots gæster udleveret, fordi de vil have sex med dem.
"Det er ikke voldsomt poetisk, men det er til at forstå, og der træder teksten frem i sin rå provokatoriske voldsomhed, som det også er vigtigt at bevare," siger han.
Han vurderer dog, at der visse steder er "gået lidt for meget demokrati og udvalg i oversættelsen", hvilket den poetiske kraft kan lide under. Men så længe, den litterære tilgang får plads, er han ikke bekymret.
"Hvis vi siger, at der er tre overordnede tilgange – den historiske, den fundamentalistiske og den litterære, så vil min bekymring være, at den fundamentalistiske får for stor indflydelse. Efter min mening er det nemlig den tilgang, der har mindst respekt for teksten, fordi fundamentalisterne vil tvinge teksten til at mene det, de selv er stenhamrende sikre på, er rigtigt," siger han.
Han henviser til den franske islamforsker Olivier Roy, der har påpeget denne risiko i alle de store skriftreligioner, og tilføjer, at respekt over for en hellig tekst set fra både Roys og hans eget synspunkt er at lade den leve i så stor en poetisk rigdom som muligt, og som den faktisk har.
"Bibelens tekster er mangetydige og rækker ud over den umiddelbart menneskelige forståelse og horisont – endnu et sted, hvor humanisme og kristendommen møder hinanden," siger han.
Uanset hvordan balancen mellem det poetiske og prosaiske bliver i den endelige bibeloversættelse, er Bjørn Bredal dog overbevist om, at bibelteksterne er så stærke, at ingen oversættelse kan ødelægge dem.
"Selv en bibeloversættelse, der har fået et nøk nedad, hvad det poetiske angår, vil have stor appel og fascinationskraft. Desuden helliggør ritualet i sig selv en tekst. Har man gjort noget en gang, har man gjort det en gang. Har man gjort det to gange, har man gjort det mange gange, har man gjort det tre gange, har man gjort det altid. Deri ligger ritualets mulighed for at række fra tiden til evigheden – og det er en af forklaringerne på, at Bibelen nærmest ikke kan dø," siger han.
Bjørn Bredal har læst prøveoversættelserne af dele af Bibelen Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Nr. 442 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 18:00:00

Nixon benægtede at være en svindler. Hans ord fik sit eget liv Tryk Her

Tryk for at læse mere

"I am not a crook."
I dag er årsdagen for, at den tidligere amerikanske præsident, Richard Nixon, på tv afviste at være en svindler.
Ordene faldt under en pressekonference og midt i Watergate-skandalen i 1973, hvor Nixon benægtede, at han havde begået ulovlige handlinger.
Mindre end et år efter at Nixon sagde, at han ikke var en svindler, erklærede han, at han trak sig som præsident.
Han er som den eneste præsident i historien selv gået af før tid, netop på grund af den skandale, som citatet forbindes med.
Det er næppe hverken første eller sidste gang, at en politiker har talt usandt, men alligevel har det korte citat skrevet sig ind i kulturhistorien.
"Det særlige ved citatet var, at befolkningen, da han sagde det, vidste, at det var lige præcis, hvad han var – en svindler," fortæller Niels Bjerre-Poulsen, der er historiker og lektor i amerikansk historie ved Syddansk Universitet.
"Nixon blev tvunget til at gå af. Det kan virke helt mærkeligt i dag," siger han og fortæller, at han forleden hørte en person sige, at der i dag nærmest er en Watergate-sag om dagen i Det Hvide Hus.
"Men vi er et helt andet sted i dag, hvad angår politisk kynisme."
Ordene om ikke at være en skurk har sat sig dybt, og citatet har fået et langt efterliv i medier, film og som reference i sproget.
Anders Agner, chefredaktør for netmediet Kongressen.com og vært på blandt andet podcasten "Nixonland" om Richard Nixon, fortæller, at det generelt gælder for præsidenters eftermæle, at de med tiden bliver husket for ganske få ting.
"I Nixons tilfælde er det blevet 'I am not a crook'-citatet."
"I am not a crook"-citatet er blevet refereret i film, dokumentarer og tv-serier om Watergate eller præsidenter generelt. Det bruges ofte ironisk i satire, tegneserier og politiske karikaturer, typisk når nogen benægter noget åbenlyst.
Referencen bruges eksempelvis i filmene "Point Break" og "Forrest Gump" og citatet er også blevet brugt i DR-serien "Borgen", hvor en justitsminister er på vildspor, fortæller Anders Agner.
De berømte ord har også fundet ind i journalister beskrivelser i artikler om Donald Trump og Boris Johnson, når de har afvist ansvar.
"Det er et citat, der har fået en ekstra betydning. Når det bliver sagt, ved man, at der er noget at komme efter," siger Anders Agner.
Anders Agner tilføjer, at Nixon og Watergate-skandalen har fået varig sproglig betydning på anden vis. Efter Watergate er man begyndt at beskrive mange skandaler med endelsen "gate".
Eksempelvis "Monica-gate", som også handlede om en præsidents uheldige opførsel, "Handy-gate" om NSA's overvågning af kansler Angela Merkels mobiltelefon eller den danske "Thule-gate" om atomvåben på Grønland.

Nr. 441 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 18:00:00

Lone hørte kirkeklokkerne ringe. Det fik hende til at lade sig døbe med sine døtre Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jeg var blevet mor for anden gang og havde tænkt mig, at min anden datter ligesom den første skulle navngives. Jeg mente, at de selv skulle have lov at tage stilling til, hvad de troede på, når de blev ældre. Jeg er selv blevet opdraget med den holdning, at mennesker må tro på, hvad de vil – det afgørende er, om man behandler andre ordentligt.
En dag kom jeg cyklende forbi den lokale folkekirke og hørte kirkeklokkerne ringe. Det var, som om jeg hørte dem ekstra tydeligt, og pludselig gik det op for mig, at der i kirken fandtes et fællesskab, som jeg reelt ikke gav mine børn mulighed for at blive en del af. Jeg fik en klar følelse af, at der var noget virkelig godt og vigtigt i det fællesskab, som jeg skulle blive en del af og lade mine børn få adgang til. Jeg vidste bare, at det var det rigtige at gøre. Et par måneder senere blev mine døtre og jeg døbt sammen.
De første år herefter kom jeg af forskellige praktiske grunde ikke så meget i kirken. Jeg kæmpede nok også lidt med en tanke om, at jeg ikke var berettiget til en plads i kirken, når jeg ikke var vokset op med tro og ikke anede, hvad der stod i Bibelen. Jeg kunne ikke komme med alle mulige relevante citater og kendte kun til de mest almindelige fortællinger fra Bibelen. Jeg anede heller ikke, hvornår man skulle stå op, sidde ned, sige amen og så videre. Men efter et par år begyndte jeg at komme i kirken og mærkede hurtigt, at det var et rummeligt fællesskab.
I forbindelse med min ældste datters konfirmationsindskrivning tilbød præsten, Thyge Enevoldsen, at forældre kunne melde sig til nogle trossamtaler. Jeg kom i gruppe med nogle andre forældre og Thyge, og vi talte om tro og tvivl, og vi kunne stille alle de spørgsmål, vi kunne komme i tanker om. Det var en udstrakt hånd, og jeg greb den, og det var så godt for mig. Normalt går jeg ikke ind i ting uden at have undersøgt dem grundigt, men med kirken havde det været lidt omvendt, fordi jeg blev døbt uden at vide ret meget. Nu fik jeg chancen for at få bygget noget viden på.
Jeg blev forsigtigt hjulpet ind i det allermest givende fællesskab, hvor jeg kan være mig selv og deltage på en måde, der passer med min tro og min undren. Jeg oplever en ægte menneskelighed og et ønske om at møde andre med positive forventninger. For mig hænger det godt sammen med essensen i kristendommen. Vi er alle forskellige, men vi hører sammen alligevel. Som Paulus skriver: "For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer." Det billede kan jeg godt lide, i Grønnevang Kirke [i Hillerød] kan jeg mærke, at det er sandt.
Jeg har også deltaget i en cellegruppe, hvor vi har læst og reflekteret over forskellige bibeltekster. I en periode fulgte jeg Bibellæseplanen og læste i Bibelen hver dag, og i andre perioder har jeg læst i forskellige andagtsbøger. Jeg har også lyttet til "Bibelen Leth fortalt" på P1. Alligevel er jeg stadig på ret bar bund i forhold til overblik over Bibelen, men det gør ikke så meget. Jeg opfatter kristendommen som en proces, hvor vi skal blive ved med at lære, og hvor vi kan støtte os til Bibelens beretninger om, hvordan det er at være menneske – og hvilke udfordringer, menneskelivet byder på.
Mine børn er voksne nu, og jeg er glad for at vide, at de kender kirken og har erfaret det fællesskab, man kan finde der. I et velfærdssamfund som det danske, hvor vi ikke længere er så afhængige af familien og måske heller ikke af kirken, kan vi let miste det fællesskab, som kirken repræsenterer. Men det fællesskab kan noget særligt, og jeg glæder mig stadig over at være blevet en del af det.
Hvad har udfordret din tro?
De steder i Bibelen, hvor det fremstår, som om himlen er en lidt lukket klub, kan jeg virkelig slå mig på. Jeg kender virkelig gode mennesker, der ikke tror på Gud, og jeg har svært ved at se en gud for mig, som afviser dem, der ikke tror på ham eller ikke er blevet døbt. Så er det godt at høre forskellige præsters udlægninger og at tale med andre i kirken om, hvordan vi forstår teksterne.
Hvad er det bedste åndelige råd, du har fået?
Min farmors søster sagde, at man for at være et lykkeligt menneske skal have syv uopfyldte ønsker. Det forstår jeg på den måde, at det er godt at have en længsel og nogle drømme – at livet er en proces, hvor det at være på vej i sig selv giver mening.

Nr. 440 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 18:00:00

Kronik: Religiøs forfølgelse var med til at skabe det moderne Frankrig Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da den lille kronprins Ludvig blev født den 5. september 1638, fik han straks tilnavnet "den gudgivne". Hans forældre, kong Ludvig XIII af Frankrig og dronning Anna af Østrig, havde forgæves forsøgt at få børn i 23 år, og da det lykkedes, måtte det ses som resultatet af guddommelig indgriben. Miraklet var dog ikke større, end at Ludvig to år senere fik en lillebror.
Allerede i 1643 døde Ludvig XIII, og den kun femårige dreng blev til kong Ludvig XIV og fik som alle franske konger titlen "den allerkristeligste konge". Religionen og kongens betydning for den rette katolske lære var således indpodet fra fødslen. Det tog Ludvig XIV meget seriøst i hele sit lange liv som konge, om end det ikke afholdt ham fra at have et utal af elskerinder og en stribe børn uden for ægteskabet med den spanskfødte og dybt religiøse Maria Theresia.
Katolicismen var imidlertid ikke enerådende i Frankrig. I 1500-tallet havde landet været martret af strid mellem katolikker og calvinister, kaldet huguenotter. Den religiøse strid var sammenblandet med magtkampe mellem adelsfraktioner og sidegrene af kongehuset. Borgerkrigene havde svækket Frankrig og den franske kongemagt, og for at få en ende på det måtte Henrik IV i 1598 udstede et edikt i Nantes, der gav huguenotterne udstrakt religiøs frihed og en række privilegier. Det faldt ham nok ikke så svært, for han var selv konverteret fra calvinismen til katolicismen for at blive anerkendt som konge. Ganske sigende for striden blev Henrik IV i 1610 myrdet af en katolsk fanatiker.
Religionsstriden lå imidlertid hele tiden og ulmede, og da Frankrig 1648-1653 på ny var hærget af borgerkrig, kunne den stadig umyndige Ludvig XIV se fremtrædende huguenotter forrest i oprørernes rækker. Da han i 1661 selv overtog magten, var det blandt hans hovedmål at fjerne truslen mod kongemagten fra selvstændige adelsmænd og kongelige samt at opnå religiøs uniformitet i Frankrig.
Netop religiøs ensartethed var et mål for alle fyrster i tiden. Da Trediveårskrigen blev afsluttet med Den Westfalske Fred i 1648, blev det fastslået, at det var fyrsten, der bestemte religionen i sit rige, og det forsøgte alle at efterleve. I Danmark-Norge vogtede de danske konger for eksempel nøje på, at ingen anden lære end den rene lutherske ortodoksi sneg sig ind over grænsen og forgiftede undersåtternes sjæle. Det handlede både om kongens ære, men nok så meget om de samme sjæles frelse på den yderste dag.
Det var på den baggrund en unormal tilstand, at huguenotterne i Frankrig kunne dyrke deres tro i fred, og for "den allerkristeligste konge" var det en utålelig tilstand, der måtte gøres op med. Da Ludvig XIV omkring 1680 stod på toppen af sin magt som Europas stærkeste konge, var tiden inde.
Rundt omkring i Frankrig blev huguenotterne chikaneret og udelukket fra forskellige stillinger. Det blev forbudt katolikker at gifte sig med huguenotter. Den mest brutale metode til at få dem til at konvertere var dog de såkaldte dragonnader. Dragonerne var en ret ny militær gren, der var til hest, men kæmpede til fods. I en tid uden kaserner var det meget almindeligt, at soldater blev indkvarteret privat, hvilket kunne være en tung byrde. Denne metode blev nu brugt systematisk mod huguenotterne.
Dragoner flyttede ind hos private, der så skulle forsørge både dragon og hest. Soldaten måtte stort set gøre, som han ville, dog ikke myrde eller voldtage værterne. Det skete så alligevel i betydeligt omfang. En del huguenotter flygtede ud af landet, mens tusinder gjorde det, Ludvig XIV gerne ville have: De konverterede til katolicismen. Hvis man konverterede, flyttede dragonerne videre til en anden huguenotfamilie. Nogle gange fandt konverteringerne sted ved massemøder, og det er naturligvis tvivlsomt, hvor dybtfølt konverteringen var.
Dragonnaderne og den øvrige chikane virkede til dels, men Ludvig XIV var utålmodig. Den 22. oktober 1685 blev Nantes-ediktet tilbagekaldt. Al offentlig udøvelse af den calvinistiske tro blev forbudt, og de, der var flygtet ud af landet, skulle vende tilbage straks, ellers blev deres gods konfiskeret. Man måtte for så vidt godt stadig være huguenot, men kun inden for hjemmets fire vægge.
Tilbagekaldelsen af Nantes-ediktet medførte en strøm af flygtninge ud af Frankrig, selvom det var forbudt. De søgte asyl i Nederlandene, Brandenburg, Schweiz og England, og senere kom mindre kontingenter til Danmark og Sverige. Det er imidlertid karakteristisk, at de kun fik lov at slå sig ned bestemte steder som for eksempel Fredericia. De danske konger ville ikke have huguenotter i stort tal i hovedstaden.
Mens kurfyrsten af Brandenburg og Nederlandene tog varmt imod huguenotterne og brugte dem i propagandaen mod "tyrannen i Versailles", var Christian V mere lunken. Danmark havde en nær alliance med Frankrig, som gav sikkerhed og gode franske penge til den voksende danske hær, og det skulle ikke sættes over styr. Desuden tillod Christian V heller ikke andre religioner end den lutheranske, så hvorfor skulle han kritisere Ludvig XIV for at stræbe efter religiøs uniformitet?
Den daværende danske ambassadør i Paris, Henning Meyercrone, havde imidlertid en anden opfattelse. Han og hans hustru, Christiane Schrøder, var oprørte over den behandling, huguenotterne blev udsat for, og de forsøgte at hjælpe både danskere, der var kommet i klemme, og franske huguenotter. Det gjorde Ludvig XIV rasende, for var der noget, han ikke tålte, var det krænkelser af sin kongelige ære og af den katolske tro. Meyercrone forblev dog på sin post i endnu 20 år, men hjælpen til huguenotterne var medvirkende til, at han og hans hustru i 1706 blev smidt ud af Frankrig.
Man regner med, at op mod 200.000 af Frankrigs omkring én million huguenotter flygtede, resten konverterede eller dyrkede deres tro i stilhed. Af Frankrigs samlede befolkning var det omkring 1 procent, der flygtede. Det var således ikke en gigantisk åreladning, som det ofte er blevet fremstillet. Til gengæld bragte de flygtede huguenotter et tilskud af dygtig arbejdskraft og intellektuelle, officerer og håndværkere til udlandet. Som altid i krig og krise var det de mest ressourcestærke, der var i stand til at flygte. Det gav et stort løft til for eksempel kurfyrstens hær i Brandenburg, ligesom den hollandske flåde fik et betydeligt tilskud af calvinistiske matroser.
Hverken dette tab af talent eller udlandets hadefulde propaganda gjorde imidlertid indtryk på Ludvig XIV. Han var fra barnsben opdraget til at være den gudgivne, allerkristeligste konge, og religiøs enhed var mindst lige så vigtig som landets enhed. "Én tro, én lov, én konge", hed det. Frankrig var på dette område på linje med de fleste europæiske lande, hvor man tilstræbte en stærk statsmagt, der bestemte mest muligt.
I praksis var mulighederne begrænset af blandt andet ressourcer, gamle traditioner, stærke samfundsgrupper og manglende information. Ludvig XIV anede således ikke, hvor mange han var konge over. Det er en langt senere tid, der har anslået antallet af franskmænd til omkring 20 millioner. Men de undersåtter, der var, skulle være katolikker med det gode eller det onde. Og det blev de stort set. Det ville han uden tvivl selv have peget på som en af sine største bedrifter, da han døde af koldbrand i benet den 1. september 1715 efter 72 år på tronen.
Lars Christensen er ph.d. i historie og forfatter til bogen "Ludvig 14. Da Norden blev fransk" (Kristeligt Dagblads Forlag 2025).

Nr. 439 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 18:00:00

En skamplet: Biblioteker bliver til kulturhuse. Andre gange spises man af med en åndløs automat Tryk Her

Tryk for at læse mere

På den ene hylde kan man komme med til 1960’ernes USA. På den næste er det 1700-tallets jyske hede. Og et helt tredje sted er det Peter Plys og vennerne i Hundredemeterskoven, man kan besøge. Adgangsbilletten? Et gult sygesikringskort.
Det danske folkebibliotek er et vidunderligt sted. For videbegærlige børn, studerende og voksne i forskellige aldre og livssituationer. Og danskerne ved det heldigvis godt. Ifølge Kulturvaneundersøgelsen fra 2024, som Danmarks Statistik står bag, har 52 procent af alle danskere været på biblioteket inden for det seneste år. Dermed er bibliotekerne ubestrideligt den type kulturinstitution, der bruges af flest danskere.
Bibliotekerne er ikke kun vigtige, hvad angår udlån af bøger, men også hvad angår den litteraturformidling, som en passioneret og vidende bibliotekar kan være garant for. Samtidig spiller bibliotekerne en vigtig og samlende rolle i lokalsamfundet: De er et sted at gå hen, at orientere sig mod, at samles.
Derfor kan det ikke andet end undre, at man gang på gang skal læse om bibliotekslukninger og sammenlægningsplaner. Som man kunne læse i en artikel i lørdagens Kristeligt Dagblad, har danskerne de seneste år fået længere til biblioteket. Også her har centraliseringstanken vundet indpas, og de seneste 10 år har Danmark mistet 50 biblioteker.
Men når biblioteket, politistationen eller folkeskolen lukker, og der bliver længere til alting, suger det liv ud af de mindre byer. Og så kan det faktisk være lige meget, at der 40 minutter væk ligger et endnu større bibliotek i en endnu større by. En by, hvor der findes flere andre kulturtilbud, og hvor biblioteket som samlingspunkt dermed spiller en mindre rolle end dér, hvor der ikke er et alternativ.
Men man kan jo stadig låne bøger, kunne en indvending lyde. For mens danskerne har fået længere til biblioteket, er der blevet oprettet flere såkaldte bibliotekspunkter, hvor man kan afhente de bøger, men har bestilt. Men her er der ingen hylder at gå på opdagelse i, intet sted at finde inspiration, ingen bibliotekar at spørge til råds, intet sted at fordybe sig, intet sted at mødes.
Mens tendensen i de større byer altså er, at biblioteker, foruden at have et stort udvalg af bøger, gøres til kulturhuse, der rummer foredrag, fællesspisninger og kunstinstallationer, får mindre byer fjernet deres samlingspunkter og spises af med en åndløs automat, hvor man kan afhente en bestilt vare.
Det er ikke i sig selv et problem, at biblioteker laves til kulturhuse, der er med til at samle lokalsamfundet om meget andet end bøger. Det er heller ikke et problem, at biblioteker er bemandingsløse uden for normal åbningstid – tværtimod er det en gevinst, at man en søndag aften kan snige sig ind og aflevere bøger, når afleveringsfristen nærmer sig. Ligesådan er det heller ikke et problem, at man hjemmefra kan forny sine lån via en app eller bibliotekets hjemmeside, hvis man endnu ikke er færdig med at læse.
Det er til gengæld et problem, hvis det hele sker på bekostning af bøgerne, af litteraturformidlingen, kontakten med andre mennesker og den lokale forankring. Og det gør det lige nu.

Nr. 438 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 18:00:00

En af Tommy Ahlers' gennemgående følgesvende har været tvivlen. Og måske blev han alligevel ikke færdig med politik Tryk Her

Tryk for at læse mere

For første gang i interviewet tøver Tommy Ahlers et splitsekund, inden han svarer. For fire år siden forlod han dansk politik, fordi han følte, at politik var blevet "glasuren på kagen", mens selve kagen befandt sig uden for Christiansborg.
I dag har han det omvendt, fordi verden i mellemtiden er blevet vendt på hovedet, og måske ville han være blevet, hvis han havde vidst det dengang.
Men vil han da stille op til Folketinget igen?
Det er her, han tøver.
"Jeg frygter for, hvad din overskrift bliver," ler han og understreger, at han ingen aktuelle planer har om at vende tilbage til politik.
Tirsdag fylder Tommy Ahlers 50 år. Han kan se tilbage på store kontraster i sit liv, siden han voksede op med sine fire søskende i en indremissionsk familie i Agerskov i Sønderjylland. Han fortalte sidste år udførligt om det i portrætbogen "Uperfekt" og også i et interview her i avisen i samme anledning.
En af hans gennemgående følgesvende har været tvivlen. Og i bogen kalder han begrebet tvivlens nådegave for et løjerligt kristent begreb og en blind passager, der indimellem har "kapret styringen" af hans liv. Fra sin tidlige ungdom satte han spørgsmålstegn ved det kristne fællesskab, han var omgivet af, og ville gerne med til både halballerne i byen og temaaftenerne i KFUM.
I dag forklarer han, at Sommersted Efterskole var det sidste kristne fællesskab, han blev en del af, men at det ikke skal forstås sådan, at han har brudt med kristendommen.
"Jeg har altid defineret mig selv som kristen, og det gør jeg stadigvæk. Men det er en personlig tro, hvor jeg ikke skal ud og evangelisere. Uanset hvad der er sket i mit liv, har jeg alle årene bedt til Gud," siger han.
Han uddannede sig til jurist, blev ansat i konsulentbranchen, og senere blev han iværksætter i it-branchen, hvor han solgte sin første virksomhed for et stort millionbeløb, som mange iværksættere drømmer om. Det gav dog ikke mere ro for tvivleren Tommy. På den private side var han blevet gift med Anna, som han fik to børn med, inden han fandt ud af, at han i virkeligheden var mest til mænd og derfor lod sig skille.
I bogen virker hans møde med det vilde pulserende storbyliv meget kontrastfyldt i forhold til opvæksten i det missionske miljø på landet, men sådan opfatter han det ikke selv, selvom det kan se sådan ud.
"Jeg har jo hele tiden været den samme. Det mest kontrastfyldte for mig var, da jeg skulle fortælle mine forældre, at jeg skulle skilles, og at grunden var, at jeg mest var til mænd. Men der oplevede jeg en helt fantastisk reaktion fra dem. Hvis jeg skulle have troet, at der var en konflikt, så blev jeg overbevist om det modsatte. At på trods af de ting, jeg har gjort, har jeg hele tiden været rummet af mine nærmeste: Det har overbevist mig om, at troen er mere rummelig, og jeg har følt mig mere hjemme i den," siger han.
For offentligheden bliver han først et kendt ansigt i 2015 som en af "løverne" i tv-programmet "Løvens Hule", hvor iværksætter-velhavere giver gode råd til og investerer i nye iværksætteres projekter.
Berømmelsen banede vej for ham til Disruptionsrådet, som den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (dengang V) nedsatte i 2017. Året efter udnævnte Løkke ham til forsknings- og undervisningsminister som afløser for Søren Pind, og ved folketingsvalget i 2019 fik Tommy Ahlers femteflest stemmer af de folkevalgte, nemlig over 26.000. Men da regeringsmagten skiftede, og Venstre kollapsede i den interne magtkamp, forlod han blot to år senere Folketinget.
Han havde lange overvejelser om, hvorvidt han skulle forlade Christiansborg, men konkluderede, at tvivlen "for første gang i min karriere" har været en hæmsko.
Dermed er vi tilbage ved hans overvejelser om verdens skæve gang.
"I 2021 var der fred i verden, i hvert fald i vores del af verden. Klimaet var alle enige om, at vi skulle gøre så meget som muligt for at redde. Teknologi var der en grundlæggende tro på som noget godt. Penge var nærmest gratis, i den forstand at man kunne låne til omkring nul procent i rente. Frihedsrettighederne var alment accepterede, og man skulle stort set have lov til at leve, som man ville," siger Tommy Ahlers.
"På alle fem områder har tingene ændret sig. Derfor gør jeg mig utrolig stor umage med ikke at udtale mig, som om alle politikere er nogle idioter. Jeg ser også anderledes på politik i dag," siger han.
Men foreløbig er der altså ingen aktuelle planer om et comeback. Udover fortsat at rådgive iværksættere er den grønne omstilling Tommy Ahlers store mission, og han er blevet bestyrelsesformand for den grønne tænketank Concito og for Metroselskabet.
Hvad den sidste rolle angår, medgiver han, at det umiddelbart ikke er så godt for klimaet at bruge en masse beton til at bygge flere metrolinjer i hovedstaden, men selskabet forsøger at mindske klimapåvirkningen af byggeri markant i forhold til tidligere. Og på lang sigt er det en gevinst for klimaet, at folk tager metroen i stedet for bilen, påpeger han.

Nr. 437 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 17:50:00

Ringsted kommune udsat for cyberangreb Tryk Her
Nr. 436 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 17:47:00

Iran hævder, at det er slut med uranberigelse Tryk Her
Nr. 435 DR Politik Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 17:46:00

Valdemar og familien må vente næsten to år på udredning Tryk Her
Nordjylland har rekord i ventetider i børne- og ungepsykiatrien.
Nr. 434 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 17:36:00

Ny asylpolitik: Flygtninge i Storbritannien skal vente mindst 20 år på statsborgerskab Tryk Her
Den britiske regering er klar med en gennemgribende reform af landets asylpolitik. Og den primære inspiration er Danmarks system.
Nr. 433 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 17:35:03

Ringsted Kommune har været udsat for cyberangreb Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ringsted Kommunes hjemmeside har søndag været ramt af et cyberangreb, som gjorde siden utilgængelig.Det skriver kommunen i en pressemeddelelse søndag.Problemerne er løst, og hjemmesiden fungerer som normalt.Cyberangrebet har fundet sted blot to dage inden det forestående kommunalvalg.Kommunen oplyser, at det var et såkaldt dDoS-angreb, der går ud på at overbelaste en hjemmeside udefra ved at udsætte den for store mængder trafik.Angrebet var rettet mod enkelte funktioner på hjemmesiden, hvilket gjorde det vanskeligere at identificere årsagen til hjemmesidens nedbrud, oplyser kommunen.Ringsted Kommune melder ikke noget om, hvem der står bag angrebet. Men den oplyser, at den forsøger at klarlægge, hvordan angrebet kunne finde sted.Onsdag oplyste flere kommuner også, at deres hjemmesider havde været nede efter cyberangreb.Det gjaldt blandt andet Gentofte Kommune, Rødovre Kommune og Ishøj Kommune.I den forbindelse påtog den russiske hackergruppe NoName057 (16) sig ansvaret for angreb på flere danske kommuners hjemmesider og danske virksomheders hjemmesider.Minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), sagde efterfølgende, at man i Danmark kan se frem til endnu flere an den type cyberangreb i den kommende tid.- Det er en angrebstype, som vi i forhold til trusselsvurderingen vil forvente, at vi ser mere af de kommende dage frem mod kommunal- og regionsrådsvalget, lød det fra ministeren.På grund af risikoen er det derfor noget, man forsøger at gardere sig imod, oplyste ministeren også.Tidligere på måneden konkluderede tre myndigheder - inklusive Styrelsen for Samfundssikkerhed - at det er sandsynligt, at danske hjemmesider vil blive angrebet af prorussiske hackergrupper i forbindelse med valget 18. november.Løbende retter hackergrupper de såkaldte dDoS-angreb mod hjemmesider i forbindelse med valg i Europa. Angrebene "understøtter Ruslands interesser", skrev myndighederne i en trusselsvurdering./ritzau/

Nr. 432 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 17:30:00

Åsne Seierstad: Det er, som om Rusland ikke længere eksisterer i Vesten. Og det er en farlig tankegang Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et nyt jerntæppe har sænket sig fra toppen af Norge og tusindvis af kilometer ned gennem Europa langs den russiske grænse.
Det enorme land mod øst er i kølvandet på sin angrebskrig i Ukraine isoleret af Vesten som aldrig før.
Og det kan ingen leve med, mener en af Norges vigtigste journalister og forfattere, Åsne Seierstad, som er aktuel med bogen "Ufred – russere i krig".
Siden krigsudbruddet i Ukraine i 2022 har hun som en af få vestlige journalister rejst rundt i landet, fra de yderste sibiriske egne til de moderne storbyer, for at blive klogere på de skæbner, som lever i skyggen af Ukrainekrigen og Putins jerngreb.
Hvordan er det at bo i et land, som store dele af den vestlige verden hader? Og hvad mener russerne egentlig om den krig, de ikke selv har valgt?
Det er nogle af de spørgsmål, som Åsne Seierstad forsøger at indkredse i sin bog. For det er nødvendigt, mener hun. Isolation fører ingen vegne.
"Det er, som om Rusland ikke længere eksisterer i Vesten. Som om alt, hvad der er russisk, er fjendtligt og noget, vi skal foragte for enhver pris. Det bekymrer mig, og det er en farlig tankegang, synes jeg. For vi isolerer millioner af mennesker fra alle de demokratiske idealer, vi tror på og har bygget vores samfund på," siger Åsne Seierstad.
"Og hvad har de så tilbage?", spørger hun.
"Vi tvinger de unge mennesker i Rusland til at kigge mod deres egen diktator eller mod Kina. Vi straffer ikke blot Putins regime, men hele det russiske samfund. Den unge generation har brug for forbilleder, der er alt det, Putin ikke er. Tænk, hvis de kunne lade sig inspirere af vores demokratier. Men Rusland er udelukket fra Vesten. Vi har bygget en mur til landet. Derfor denne bog, der er et forsøg på at beskrive, hvordan russerne lever og tænker. Både dem, der støtter regimet, dem, der er imod regimet, og dem, som for længst har erkendt, at man ikke får noget ud af at kæmpe imod Putins magt."
Således dækker Åsne Seierstad i sin bog et bredt spektrum af det russiske samfund.
En pædagog foreslår en atombombe over Kyiv. En far kalder sin rebelske datter for nazist og Putins krig for hellig krig. En moskovitisk taxachauffør håber på revolution og totalt russisk nederlag i Ukraine. En statsansat informationsmedarbejder kalder krigen for uretfærdig og plæderer for ukrainsk frihed.
Flere vestlige medier har trukket sig fra Rusland siden krigens udbrud. Bekymrer det dig?
"Der burde være flere journalister i Rusland. Det er åbenlyst. Men det er ikke muligt, som det er lige nu. Det er alt for risikabelt. Korrespondenterne bliver chikaneret og fængslet af FSB. Derudover er der mange, der bliver smidt ud. Det er ikke et frivilligt valg, at de ikke rapporterer fra landet. Jeg var heldig, fordi jeg kom ind i Rusland som forfatter. Det gav mig helt andre muligheder, selvom det også var ved at gå galt et par gange."
"Putin bryder sig åbenlyst ikke om mennesker"Åsne Seierstads bog er skrevet med udgangspunkt i den ødelagte soldat Andrej Medvedevs fortælling. Efter en barndom i Sibirien præget af alkoholisme, fattigdom, svigt og tæsk, ender han i kriminalitet og brutale fangelejre langt væk fra alting.
Få dage efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 bliver han løsladt og melder sig til den berygtede Wagner-gruppe, der lokker med højere lønninger og bedre udstyr end den russiske hær.
Men Wagner-soldaterne dør på stribe i Ukraine, for gruppen er ikke længere en elitegruppe. De fleste er afstumpede kriminelle, som fryser til is, så snart kuglerne flyver.
I begyndelsen af 2023 flygter Andrej Medvedev fra Wagner-gruppens krig i Ukraine og ender i Norge, hvor han fortsat opholder sig.
"Hans historie er historien om, hvad der er gået galt i Rusland," forklarer Åsne Seierstad.
Hun uddyber:
"Han er en skrue i Putins maskineri. Han er kød til krigskværnen. Han er et menneske uden nogen høj værdi. Sådan er det i Rusland. Putin bryder sig åbenlyst ikke om mennesker. Russerne er ligegyldige for ham. Ruslands hær består, fordi der er så mange sociale problemer i landet. Der er så mange mennesker uden uddannelse, som kæmper med kriminalitet og alkoholisme. De er lette at rekruttere og helt nødvendige for den russiske krigsmaskine."
"Som altid er det de unge her i landet, der betaler. De dør, systemet består," siger Andrej Medvedevs alkoholiserede far til Åsne Seierstad, da hun møder ham i Sibirien.
Andrej Medvedevs skæbne personificerer den håbløshed, der gennemsyrer store dele af den russiske ungdom langt væk fra storbyerne.
"De drikker, drikker, drikker, og så hænger de sig," som en sibirisk skolesekretær på Andrej Medvedevs tidligere skole lakonisk konstaterer – eller bliver rekrutteret af hæren og sendt i kødhakkeren frem for i fængsel.
"Den bedste soldat er ham, ingen vil savne," skriver Åsne Seierstad om det menneskesyn, eller mangel på samme, som er gennemgående i det lukkede lands krig.
Regimets kvælertagÅsne Seierstad taler russisk og begyndte at arbejde som korrespondent i landet i 1990'erne.
"Jeg var der første gang, da Sovjetunionen stadig bestod. Jeg husker det som et mørkt, dunkelt land. Der var ingen lyspærer på fuldt blus, der var ingen varer i butikkerne. Restauranterne lå øde hen. Man sparede på alt."
Det ændrede sig, da Sovjetunionen brød sammen. Ind kom Boris Jeltsin med sin chokterapi. Radikale økonomiske reformer bragte lyset og håbet tilbage.
"Dengang i midten af 1990'erne blev ingen arresteret for at sige noget. Der var ytringsfrihed og optimisme," forklarer Åsne Seierstad.
Men så kom Putin til magten. Han kastede landet i krig i Tjetjenien og begyndte at kvæle medier, domstole og ytringsfrihed. Rusland er blevet mere og mere ufrit lige siden.
"Der har ikke været en eneste lovændring i Rusland i løbet af de seneste 25 år, som har gavnet landet. Tværtimod. Alle nye love, regler og forordninger, siden Putin kom til magten, har været begrænsende og kvælende. Russerne er bange. Frygt er en væsentlig faktor i hele samfundet, uanset hvor man er i landet. Putin har haft stor succes med det. Han har overlevet alle europæiske ledere og slået al modstand ned. Det er altødelæggende for landet, men en stor personlig succes for ham og hans regime," siger Åsne Seierstad.
Hvordan har dit blik på Rusland ændret sig?
"Jeg kom som ung, fordi jeg søgte litteraturen, kunsten, mystikken og alt det, man ikke kunne forstå. Vesten var materialistisk, østen var mystisk og dragende. Jeg havde et meget romantisk billede af landet. Det har Putin smadret. Rusland er i dag en krigsmagt. Men mange af de mennesker, der bor der, står mig fortsat nær. De hader Putin og kalder ham en bandit. De er imod krigen og er bange for, at deres sønner skal mobiliseres. De lever i frygt. De vil have verden tilbage, som den var før krigen. De vil det gode, selvom nogle af dem har forskruede meninger på grund af propagandaen."
Hvor finder man håb for Rusland?
"Det håbefulde eksisterer i de mennesker i landet, som insisterer på at kæmpe mod Putin og risikerer livet for det. Landet har haft revolution før. Håbet er i dem, der nægter at give sig. Der findes gode kræfter i landet, men alt kan ske. Der kan komme en, der er værre end Putin."
Men Åsne Seierstad er her ikke for at håbe, slår hun fast. Og selv hvis det var tilfældet, er det vanskeligt, erkender hun.
"Tænk på tabstallene på begge sider. Tænk på alle dem, der har mistet arme, ben, fingre, øjne. Tænk på alle dem, der er blevet psykisk ødelagte. De skal tilbage i samfundet. Putin var en forfærdelig leder for Rusland inden krigen. Nu er han en katastrofe. For Rusland, for Ukraine, for verden."

Nr. 431 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 17:15:17

Gaseksplosion i container sender 67-årig på sygehuset Tryk Her

Tryk for at læse mere

Både Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi måtte søndag formiddag rykke ud til en adresse i byen Arden, hvor en 67-årig mand var kommet til skade efter en større eksplosion i en container.Manden stod i containeren, da eksplosionen fandt sted.Det skriver TV2 Nord.Vagtchef ved Nordjyllands Politi Lau Larsen fortæller til mediet, at manden var ved at kigge på en gasvarmer, der pludselig blev antændt.- Man havde sat en gasvarmer i containeren i løbet af natten for at undgå frost, men på et tidspunkt i løbet af natten var den gået ud og havde kun udledt gas, siger vagtchefen.Den 67-årige mand blev sendt på sygehuset, men han havde ikke pådraget sig livstruende skader. Han pådrog sig blandt andet nogle forbrændinger.Ifølge politiet er der ikke noget mistænkeligt ved hændelsen, da der var tale om et uheld./ritzau/

Nr. 430 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 17:15:00

Kristendemokraternes formand om kritik af kandidat: Det er desperat og brutal valgkampstaktik Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nu igen, har Kristendemokraternes vestjyske stemmesluger givetvis tænkt, da spørgsmålet om hans forhold til vielse af homoseksuelle forleden dukkede op.
Lige siden Kristian Andersen i forbindelse med et fødselsdagsportræt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern i 2017 blev spurgt, om han som borgmester ville vie to mennesker af samme køn, har temaet nemlig klæbet til spidskandidaten.
"Jeg respekterer, at et flertal i Folketinget giver den mulighed. Samtidig vil jeg tro, at et par også vil respektere, at den vielse bliver foretaget af en af mine byrådskolleger," svarede fødselaren dengang.
Og samme sted står han i dag, fortæller han til DR. Kristian Andersens position begrunder han selv ud fra ”kirkens klassiske syn på ægteskabet mellem en mand og en kvinde”.
Problemet for Andersen – Kristendemokraternes store håb ved tirsdagens kommunalvalg – er bare, at hverken Venstre eller Socialdemokratiet ifølge DR vil støtte Andersens borgmesterkandidatur, så længe han har dette standpunkt.
Jeppe Hedaa, partiformand hos Kristendemokraterne, hvordan ser du på Kristian Andersens position på det her område?
”Hos Kristendemokraterne står vi helt tydeligt: Par af samme køn skal have mulighed for at blive viet – alle mennesker, der elsker hinanden, skal have mulighed for at blive viet i folkekirken eller på kommunen,” siger Jeppe Hedaa.
”Samtidig har alle individer – også i Kristendemokraterne – ret til at følge deres samvittighed. Så må de melde deres position åbent ud, som Kristian Andersen har gjort, og så må man se, hvilke vælgere, der mener, at det er fornuftigt.”
Venstres borgmesterkandidat i Ringkøbing-Skjern, Lone Andersen, har udtalt til DR, at ”det er meget vigtigt, at en borgmester anerkender og respekterer alle mennesker i hele kommunen”. Men det siger mere om Venstre end om Kristendemokraterne, mener partiformand Hedaa.
”Det her er Venstre, der ruller deres desperate valgmaskine ud. Jeg synes, det er en brutal valgkampstaktik, og vi bor jo altså ikke i et land, hvor alle mennesker skal mene det samme. Vi skal bare sikre os, at alle mennesker har gode rettigheder.”
Kan du forstå, hvis der er homoseksuelle i Ringkøbing-Skjern kommune – eller andre steder i landet – der synes, at Kristian Andersens position på det her område er problematisk?
”Næ, hvis jeg var homoseksuel, ville jeg da helst vies af en, der gerne ville vie mig. Jeg deler ikke Kristian Andersens overbevisning, jeg er meget mere liberal og moderne. Men det er samtidig min opfattelse, at en del af befolkningen ud fra deres religiøse overbevisning ikke ønsker det her, og det har jeg stor respekt for – så længe man ikke ødelægger det for andre,” siger Jeppe Hedaa og nævner, at der var en lang række folketingsmedlemmer, som i 2012 stemte imod lovforslaget om ”ligestilling af par af forskelligt køn og par af samme køn i forbindelse med ægteskab”, blandt andre den nuværende Venstre-leder Troels Lund Poulsen (V).
Hvad tænker du om balancen mellem hensynet til Kristian Andersens personlige overbevisning på det her område og så mulighederne for en kristendemokratisk borgmester i Ringkøbing-Skjern?
”Jeg synes, det er fantastisk, at vi har et land, hvor individet kan få lov at følge sin overbevisning. Hos Kristendemokraterne arbejder vi for eksempel for et meget stærkt forsvar, men vi har også medlemmer, der er pacifister. Vi er imod aktiv dødshjælp, men vi har medlemmer fra sundhedssektoren, som gerne vil administrere en dødbringende pille. Vi arbejder for kvinders ret til fri abort i 12 uger, men jeg ved, at vi har sygeplejersker og læger blandt vores medlemmer, som springer over, når et svangerskab skal afbrydes,” siger Jeppe Hedaa.
”Vi har et land med en skøn kultur omkring gensidig respekt og plads til forskellighed, og jeg kan simpelthen ikke forstå de liberale politikere, som ikke respekterer dette."
Indtil for få år siden stod der i Kristendemokraternes principprogram, at et såkaldt perfekt ægteskab er mellem en mand og en kvinde. I et interview i Altinget i 2023 kaldte den nuværende partiformand Jeppe Hedaa dette for en ”homofobisk udtalelse”. At Kristian Andersen abonnerer på "kirkens klassiske syn på ægteskabet mellem en mand og en kvinde" er dog ikke noget, der får Jeppe Hedaa til at rynke brynene.
”Nej, for jeg oplever Kristian Andersen som et utroligt kærligt og tolerant menneske, som forsøger at give homoseksuelle ret til at blive viet, men som samtidig forsøger at respektere sin religiøse tradition. Og det gør han ved at træde til side – ikke ved at hindre eller fordømme noget,” siger han.

Nr. 429 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 17:03:00

Flere spillere isoleret med mavevirus inden skæbnekamp Tryk Her
Tre spillere og et par stabsmedlemmer er røget ned med sygdom, fortæller landstræner Brian Riemer.
Nr. 428 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 17:00:00

Mange lader dystre udsigter fylde, når de taler om kirkens fremtid. Men én gruppe er begyndt at vælge folkekirken til Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når samtalen falder på folkekirkens tilstand og fremtid, fylder de dystre udsigter ofte en del. Dåbstallene og medlemstallet falder langsomt, men sikkert.
Det er dog ikke alle kurver, der går den gale vej for folkekirken. For nylig kom der nye tal for ind- og udmeldte af folkekirken fra Danmarks Statistik. De viser, at særligt én gruppe er ivrig efter at komme ind i det luthersk-evangeliske trosfællesskab.
Således har knap 4300 personer mellem 10 og 19 år meldt sig ind i folkekirken i 2025 pr. 1. oktober.
Hvis man ser på den tilsvarende periode i tidligere år, har det tal kun bevæget sig i én retning: opad. Faktisk nærmer det sig en fordobling, hvis man sammenligner med 2015, hvor godt 2300 havde meldt sig ind på samme tid det år.
Det er en opsigtsvækkende tendens, mener Morten Thomsen Højsgaard, ph.d. i religionssociologi og direktør for museumskoncernen Romu. Han understreger, at man skal se udviklingen i lyset af tidligere tider.
"Dåbstallene har jo været faldende siden 1970'erne. Det nye er, at mange bliver døbt, fordi de gerne vil konfirmeres med deres venner. Mange vil gerne være en del af det livsritual og de traditioner, der hører til. Konfirmationen har bare en vedblivende attraktionsværdi," siger han.
Kirken som fast holdepunktKaren Marie Sø Leth-Nissen, analyse- og udviklingskonsulent i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV), kalder tendensen "meget spændende" og bemærker, at stigningen særligt ses i de store stifter.
"Det er jo her, den mindste andel bliver barnedøbt. Men hvorfor vælger flere unge så at blive døbt nu? De skulle jo nok få en fest alligevel. Det viser, at de ser noget meningsfuldt i først og fremmest konfirmationen, men måske også i kirkens fællesskab," siger hun.
Også i ældre aldersgrupper er interessen stigende. For de 70-90-årige er antallet af indmeldelser eksempelvis mere end fordoblet de seneste 10 år.
Det skyldes flere ting, vurderer Karen Marie Sø Leth-Nissen. Puljen af udøbte og udmeldte er blevet større – også blandt ældre – så der er i dag flere, som potentielt kan melde sig ind igen. Eksistentielle overvejelser fylder desuden mere sidst i livet, og det kan få mennesker til at blive døbt. Desuden kan store forandringer i verden gøre faste holdepunkter som kirken mere meningsfulde, fremhæver hun.
Morten Thomsen Højsgaard tror dog, at særligt den ceremonielle afsked tiltrækker.
"De fleste ældre vil have en værdig afsked med livet, og der er folkekirken suveræn. Den leverer ritualerne til livets store højtider."
Børn skal vælge selvI alt har indtil videre knap 8000 danskere aktivt meldt sig ind i folkekirken i år, her defineret som personer fra niårs-alderen. Medlemsstrømmen går dog ikke kun den ene vej. Knap 7700 danskere har i samme periode i år aktivt meldt sig ud af folkekirken, hvilket særligt er drevet af de 20-50-årige. Det er omtrent samme niveau som på samme tidspunkt i 2015.
Den store tendens er dog, at det er en mindre og mindre del af befolkningen, der er folkekirkemedlemmer. Det skyldes ikke mindst indvandring og andre samfundsændringer.
Domprovst i Københavns Stift Johannes Gregers Jensen er glad for, at flere på egen hånd melder sig ind i folkekirken. Han vurderer dog også, at forholdet til medlemskab har forandret sig.
"Mange her i København, selv trofaste folkekirkemedlemmer, ønsker, at deres børn selv skal tage stilling. Det er dejligt, at mange unge finder folkekirken relevant og gerne vil træde ind i det fællesskab," siger han og understreger så, at barnedåben, hvor man fra livets begyndelse lægges i Guds hænder, stadig har stor betydning for ham.
"Her indskrives man fra begyndelsen i den større fortælling. Men konfirmander, voksne eller ældre træder også ind i kristendommen på lige fod med alle andre."
Ifølge Morten Thomsen Højsgaard er det en succes, at flere melder sig ind. At dåben langsomt går fra at være et udgangspunkt til et tilvalg, er dog af stor teologisk betydning, mener han.
"Barnedåben er grundtanken i vores lutherske folkekirke. Hvis vi selv skal tage et aktivt valg, vælge dåben til, gøre os fortjent til den, som unge eller voksne, så skifter det. Så afløser vi en væsentlig del af den dansk-tysk-lutherske kristendom med en amerikansk, individuel kristendom. Hvis det slår igennem, vil vi om 100 år tale om det som en grundlæggende ændring af kirken."

Nr. 427 DR Politik Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 16:55:00

De stiller slet ikke op: Valg-generaler dropper job og børnebørn for deres kandidater Tryk Her
Hun drømmer om at vriste borgmesterposten fra hans parti
Nr. 426 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 16:50:00

Parade for 'pølsehunde' i Paris Tryk Her
Nr. 425 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 16:45:00

Historisk få ledige lejeboliger Tryk Her
Nr. 424 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 16:32:15

En halv million filippinere går med i kirkes protest imod korruption Tryk Her

Tryk for at læse mere

Op mod 550.000 mennesker har søndag deltaget i demonstrationer imod korruption i Filippinernes hovedstad, Manila.Det vurderer politiet ifølge Manilas offentlige informationskontor, skriver nyhedsbureauerne dpa og AFP.Bag demonstrationen står den magtfulde kirke Iglesia ni Cristo.Kirken - og demonstranterne - protesterer imod korruption, der menes at være foregået i bygge- og anlægsbranchen i Filippinerne.Adskillige indehavere af byggefirmaer, embedsfolk og parlamentsmedlemmer er blevet beskyldt for at stikke penge, der skulle være gået til offentlige byggeprojekter, i egen lomme.Kirken Iglesia ni Cristo er ikke bare et trossamfund, men spiller også en vigtig rolle i filippinsk politik.Den har forbindelse til Duterte-familiens politiske dynasti, som blandt andet tæller tidligere præsident Rodrigo Duterte.En talsmand for Iglesia ni Cristo, Edwil Zabala, sagde tidligere på dagen i en tale til demonstranterne, at "vi kæmper ikke imod regeringen. Det er ikke vores hensigt at vælte regeringen som institution".Men der er brug for at undersøge "beviser, der er kommet frem", understregede han.Et tidligere parlamentsmedlem har beskyldt Filippinernes nuværende præsident, Bongbong Marcos, for at være indblandet i korruptionen.Ekspolitikeren er selv flygtet fra Filippinerne efter at være blevet beskyldt for at være involveret i en sag om flere millioner dollar, der skulle gå til infrastrukturprojekter, men som er forsvundet.Den filippinske regering har beskrevet den tidligere politikers beskyldninger som "vilde spekulationer".Demonstranterne lægger ikke skjul på, at de mener, Filippinernes politiske ledere er indblandede, fortæller én af demonstranterne til AFP.Det er dog uklart, om de mener, at præsidenten har kendt til korruptionen.- Det, der er trist ved dette, er, at vores ledere er involverede. Vi vil have forandring, siger ejendomsmægleren Rake Tribiana, der deltog i demonstrationen og er medlem af Iglesia ni Cristo.Søndag var den første af tre dage med planlagte demonstrationer imod korruption i Manila.Sideløbende med kirkens demonstration er der blevet afholdt en anden demonstration, hvor støtter af Duterte-familien krævede præsident Marcos' afgang. Cirka 2000 deltog i denne protest./ritzau/

Nr. 423 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 16:21:00

Hundredetusindvis protesterer mod korruption i Filippinerne Tryk Her
Nr. 422 DR Politik Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 16:15:00

Tager du kandidattesten? Tjek, om politikere fra samme parti er rygende uenige Tryk Her
I nogle kommuner er kandidater fra samme parti uenige om halvdelen af alle spørgsmål i kandidattesten. Se, hvor det er.
Nr. 421 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 16:00:00

Kapitalforvalter fandt vinderaktier – opfordrer til at holde fast i investeringer Tryk Her
Kapitalforvalter fandt vinderaktier – opfordrer til at holde fast i investeringerVil du tjene penge...
Nr. 420 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 15:38:00

Tørkeramte Iran vil manipulere med vejret Tryk Her
Nr. 419 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 15:31:55

Bergur Løkke Rasmussen går efter borgmesterpost i Helsingør Tryk Her

Tryk for at læse mere

Bergur Løkke Rasmussen (M) vil være borgmester i Helsingør Kommune.Det oplyser han til TV 2 Kosmopol.Meldingen kommer to dage inden kommunalvalget 18. november.Mediet henviser til et brev, som Bergur Løkke Rasmussen har sendt til de øvrige kandidater i kommunen. Han skriver blandt andet, at "valgkampen har vist, at vores udfordringer kræver nye øjne og et samarbejde, der går på tværs".Han har ikke en plads i byrådet nu, men Moderaterne har fået et mandat i løbet af valgperioden.Tidligere har Bergur Løkke Rasmussen, der er søn af udenrigsminister og partistifter Lars Løkke Rasmussen (M), meldt ud, at han ikke havde lagt sig fast på, om borgmesteren skal være rød eller blå.- Det er ikke afgørende, hvem der har borgmesterkæden på. Vi gårderhen, hvor vi kan se mest af Moderaternes politik realiseret, harBergur Løkke Rasmussen tidligere sagt til Helsingør Dagblad.Nu mener han altså, at Helsingør Kommune vil få den bedste ledelse, hvis "et mindre parti sidder for bordenden", skriver han i brevet ifølge TV 2 Kosmopol.Nordsjællands største kommune har haft konservative Benedikte Kiær som borgmester i i tre valgperioder, og hun går efter en fjerde periode som borgmester. Ved det seneste kommunalvalg i 2021 skete det med et 13-12-flertal.Bergur Løkke Rasmussens politiske cv kan ikke matche farmands ditto. Endnu i hvert fald.Foruden kommunalvalget har Bergur Løkke Rasmussen allerede meldt ud, at han er folketingskandidat i Nordsjællands Storkreds.Sidste år forsøgte han forgæves at få en plads i EU-Parlamentet, men Moderaternes ene mandat gik til spidskandidaten, Stine Bosse. Bergur Løkke Rasmussen fik 17.050 personlige stemmer, mens Bosse fik 86.888 personlige stemmer ved det valg.Bergur Løkke Rasmussen har før repræsenteret Moderaterne i EU-Parlamentet, efter at han skiftede fra Venstre til Moderaterne. Han blev ikke valgt direkte, men blev første stedfortræder efter valget i 2019, hvor han stillede op for Venstre.Undervejs kom han i EU-Parlamentet, da han afløste Søren Gade (V), som skiftede EU-Parlamentet ud med Folketinget.Bergur Løkke Rasmussen sidder i dag i regionsrådet i Region Hovedstaden./ritzau/

Nr. 418 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 15:20:00

Israels militær skyder mod FN-soldater Tryk Her
Nr. 417 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 14:59:00

28-årig spiritusbilist stak af til fods efter uheld på motorvej Tryk Her
Nr. 416 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 14:22:00

Finlands præsident: Ikke udsigt til våbenhvile i Ukraine inden forår Tryk Her
Nr. 415 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 14:08:00

Formand for provster: Messerschmidt vil sikkert kalde mig en vatnisse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vi er flere, der er bekymrede for folkekirkens faldende dåbstal. Heriblandt Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der tidligere på måneden ikke kunne nøjes med at bekymre sig. Han mener i Kristeligt Dagblad, at folkekirken skal være meget mere udadvendt om, hvad kristendommen er. Præsterne er tilmed nogle vatnisser, der ikke tager deres opgave alvorligt.
Bekymringen deler jeg, men når Messerschmidt undsiger det engagerede arbejde, som folkekirkens menigheder, menighedsråd og præster dagligt præsterer, bliver det tydeligt, at vi ikke deler erfaringerne fra den folkekirkelige hverdag.
Der udfoldes en kreativitet som aldrig før. Den kirkelige undervisning udvikles der hele tiden på, folkekirken møder danskerne på et utal af måder fra søndag morgens gudstjeneste til babysalmesang. Der inviteres ind til fællesskaber om det, vi hver især frygter og glædes over.
Opgaven bliver taget alvorligt, men klart nok ikke på den måde, som Messerschmidt gerne så det.
Blandt os, der til daglig tager ansvar for folkekirkens arbejde, ved vi, at når talen falder på den kristne tro, så lader danskerne sig ikke let overbevise, som var det et andet vaskepulvermærke, det handlede om.
Når det kommer til livsvigtige spørgsmål om tro, så tager det tid. Der skal tales til hjertet og svares fra hjertet. Det kræver en eftertænksomhed både hos forkynderen og den, man er i samtale med. Jeg abonnerer gerne på lignelsen om sædemanden, der sår troens korn her, der og allevegne, men som derpå må vente og se til, at kornet spirer og giver sig til at gro.
Det handler i trosspørgsmål ikke kun om kølige argumenter, som var det en politisk diskussion, men om den langsomme samtale, der går i dybden med de spørgsmål, du og jeg har tættest på hjertet. Om samtalen så peger mod tro og dåb, er ikke kun op til præsten.
Messerschmidt vil sikkert kalde mig en vatnisse, men vi har også forskellige visioner for folkekirken. Messerschmidt er optaget af sit nationalistiske projekt. Jeg er optaget af, at folkekirken møder danskerne i deres søgen på mening og sammenhæng. Det gør folkekirken bedst, hvor den møder medmennesket i et ligeværdigt møde. Når folkekirken ikke har haft samme medlemsnedgang som i andre sammenlignelige kirker, er jeg helt sikker på, at det er, fordi folkekirken i N.F.S. Grundtvigs ånd møder folket i den åbne samtale.
Hvis folketingets kirkeordførere vil gøre en forskel for kristendom og tro, så var det langt mere frugtbart, om de investerede deres energi i at sørge for, at folkekirken er repræsenteret i diverse kommissioner og udvalg, der bliver nedsat. Der sad for eksempel hverken teologer eller præster med i Trivselskommissionen. Jeg kunne drømme om at sætte flere midler og tid af til musik- og religionsundervisningen i folkeskolen og på læreruddannelserne, så vi på den måde kan tage fælles ansvar for den dannelse, som folkekirken taler ind i.
Vi, der til daglig tager ansvar for folkekirken, skal så nok tage ansvar for den del, der handler om dåbsoplæring og den gode samtale. Vi vil fortsætte med at styrke familiernes kendskab til dåb og tro og bruge flere kræfter på at møde danskerne i de spørgsmål, hvor tro og kristendom kan gøre en forskel.
Esben Thusgård er provst i Aarhus Nordre Provsti og formand for Danmarks Provsteforening.

Nr. 414 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 13:38:31

Zelenskyj indgår aftale med Grækenland for at skaffe gas til vinteren Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er søndag i Grækenland, hvor han har lukket en aftale om levering af naturgas.Det skriver nyhedsbureauet AFP.Aftalen skal være med til at understøtte den ukrainske forsyning i løbet af en vinter, hvor Rusland ventes på ny at gå hårdt efter at skade ukrainsk infrastruktur - herunder gasforsyningen.Billeder viste tidligere på dagen Zelenskyj give hånd til den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, før mødet om aftalen.Ifølge aftalen er det græske gasselskab Depa nået til enighed med ukrainske Naftogaz om at levere amerikansk LNG - altså flydende naturgas - til Ukraine fra december 2025 til marts 2026.Aftalen mellem Ukraine og Grækenland "markerer et vigtigt skridt i forhold til at styrke det regionale energisamarbejde og den europæiske energisikkerhed", lyder det i en fælles udtalelse.USA's ambassadør i Grækenland, Kimberly Guilfoyle, var til stede på mødet, hvor Zelenskyj og Mitsotakis lukkede aftalen.Zelenskyj benyttede lejligheden til at sende en hilsen til USA's præsident, Donald Trump.Den ukrainske præsident udtrykte således sin taknemmelighed til Trump for "det faktum, at vi vil kunne modtage naturgas ikke bare fra Grækenland, men også via Grækenland", skriver AFP.Ifølge den græske premierminister er Grækenland "en naturlig passage, der kan bruges til at lade amerikansk flydende naturgas erstatte russisk gas i regionen".For nylig blev en ny gasrørledning i Adriaterhavet taget i brug. Den løber mellem Grækenland og Bulgarien og har gjort det muligt for Grækenland at sende gas til et andet gasnetværk, der omfatter Bulgarien, Rumænien, Moldova, Ukraine, Ungarn og Slovakiet.Åbningen af et nyt gasdepot i havnebyen Alexandroupoli i Grækenland, som tager imod amerikansk flydende naturgas, har ligesom den nye gasledning i Adriaterhavet gjort det sydøstlige Europa mindre afhængig af russisk gas.Den ukrainske præsidents seneste besøg i Grækenland var i 2023.Rusland har adskillige gange angrebet ukrainske gasanlæg siden invasionen i februar 2022. Det hidtil mest omfattende russiske bombeangreb fandt sted i oktober./ritzau/AFP

Nr. 413 DR Politik Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 13:37:00

Dansk Folkeparti erkender fejl i kronik: Nu trækkes den tilbage Tryk Her
Jyllands-Posten fjerner kronik, som beskyldes for citatfusk.
Nr. 412 DR Politik Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 13:30:00

Hvordan ser København ud om fire år, hvis du bliver overborgmester? Tryk Her
De fire overborgmesterkandidater svarer på spørgsmål om tre centrale valgkampsemner. Se deres løfter her.
Nr. 411 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 13:00:02

Socialdemokrater jagter dobbeltmandat ved kommunalvalg trods forbud Tryk Her

Tryk for at læse mere

Dobbeltmandater, nej tak. Sådan lød beskeden fra Socialdemokratiets medlemmer, da partiet i september sidste år afholdt kongres i Aalborg.Hovedbestyrelsen med partiformand Mette Frederiksen som frontfigur havde ellers foreslået at fjerne et mere end 50 år gammelt forbud i partiet mod at have dobbeltmandater.Det ville i givet fald betyde, at et folketingsmedlem for eksempel også kan sidde i et lokalt byråd. Men det var ikke muligt at få to tredjedeles flertal for forslaget.Alligevel er der ved årets kommunalvalg fem medlemmer af Socialdemokratiets folketingsgruppe på 50 medlemmer, som stiller op. Og to af dem ved ikke, om de får lov til at sidde to steder.En af dem er Mette Reissmann, som i 2022 blev valgt ind i Folketinget. Hun gik dengang på orlov fra arbejdet i Københavns Borgerrepræsentation, men hun vil nu vælges kommunalt igen.Også selv om hun endnu ikke ved, om hun bliver nødt til at søge orlov igen, hvis hun bliver valgt.- Hvis jeg ikke får den dispensation, som hovedbestyrelsen i København bakker op om, så må jeg jo søge orlov til borgerrepræsentationen igen. Jeg forlader ikke Folketinget før tid, siger hun.Det er imidlertid partiets overordnede hovedbestyrelse med Mette Frederiksen for bordenden, der skal give dispensation til, at Mette Reissmann kan få lov til at besidde et dobbeltmandat.Hovedbestyrelsen kan ifølge Socialdemokratiets vedtægter give dispensation "i helt særlige situationer".Spørgsmål: Du har jo ikke fået dispensation fra hovedbestyrelsen endnu, så du kan ende med at måtte søge orlov fra Borgerrepræsentationen igen?- Det er korrekt, men det har jeg heller aldrig lagt skjul på. Det er desværre forholdene, som de er, siger Mette Reissmann.Også partifællen Yildiz Akdogan kan komme til at stå i samme situation. Hun overtog i maj folketingsmandatet fra Pernille Rosenkrantz-Theil, som går efter at blive overborgmester i København og derfor udtrådte af Folketinget.Yildiz Akdogan har i øjeblikket orlov fra Borgerrepræsentationen i København, men stiller ligesom Mette Reissmann op ved valget 18. november.Tre socialdemokrater i Folketinget har imidlertid fået dispensationen fra hovedbestyrelsen. Og én af dem sidder allerede på et dobbeltmandat.Louise Mehnke har siden 2018 siddet i byrådet i Fredensborg Kommune, og hun er i gang med sin anden periode som stedfortræder for Fie Hækkerup i Folketinget i indeværende valgperiode.- Jeg har søgt om dispensation. Det har jeg også fået, fordi jeg hører under den paragraf, at det er en særlig omstændighed, fordi jeg er stedfortræder, siger hun.Louise Mehnke er kandidat ved det kommende folketingsvalg, ligesom hun håber at få genvalg til byrådet på tirsdag.I Jylland er der to socialdemokratiske folketingsmedlemmer, som kan komme til at sidde på et dobbeltmandat i en periode.Morten Klessen stiller op til kommunalvalget i Jammerbugt Kommune. Og da han i februar overtog Rasmus Prehns mandat i Folketinget, fordi Prehn forlod tinget, kan Morten Klessen altså komme til at have et dobbeltmandat.Morten Klessen har dog allerede meddelt, at han ikke stiller op ved næste folketingsvalg, som skal afholdes senest med udgangen af oktober 2026.Samme situation står Socialdemokratiets længstsiddende nuværende medlem af Folketinget, Bjarne Laustsen, i.Han stiller op til byrådet i Rebild Kommune, og han har også meddelt, at han udtræder af Folketinget ved næste valg.- Det bliver bare en kortvarig periode, og ingen kan sige, hvornår folketingsvalget kommer. Derfor er den ged barberet i forhold til det. Det bliver meget kortvarigt, siger han.Socialdemokratiets partisekretær, Lasse Ryberg, bekræfter i en skriftlig kommentar, at hovedbestyrelsen har givet tre dispensationer.- Jeg kan bekræfte, at hovedbestyrelsen har givet dispensation til Louise Mehnke, Bjarne Laustsen og Morten Klessen, siger han.- Med hensyn til Yildiz Akdogan og Mette Reissmann vil hovedbestyrelsen tage stilling til eventuelle dispensationer, hvis de måtte opnå valg til kommunalbestyrelsen, siger Lasse Ryberg./ritzau/

Nr. 410 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 13:00:01

Udenlandske arbejdere i Rumænien skjuler identitet af frygt for overfald Tryk Her

Tryk for at læse mere

En bangladeshisk mand har sagt sit job op som cykelbud i nattetimerne, efter at han så en af sine kolleger blive overfaldet i Bukarest.På gaden i den rumænske hovedstad slog gerningsmanden cykelbuddet. Han råbte, at buddet skulle rejse hjem, hvor han kom fra.- Jeg er bange. Det virker, som om folk er blevet utrolig vrede, fortæller 29-årige Sabbirrul Alam, iført en kasket med det rumænske flag.Overfaldet skete blot få dage efter, at en ledende figur i det højreorienterede parti Alliancen for Forenede Rumænere (AUR) skrev på Facebook, at rumænere skulle afvise leverancer fra kurerer, der ikke er rumænere.AUR er på det seneste steget i meningsmålingerne.Rumænien er afhængig af udenlandsk arbejdskraft fra migrantarbejdere uden for EU.Det gælder især inden for industri, byggeri, hotel- og restaurationsbranchen. Derfor er tendensen bekymrende.Billeder på sociale medier viser, at flere madbude i Bukarest er begyndt at skrive "jeg er rumæner" på de tasker, de transporterer mad i.Landets præsident, Nicusor Dan, har fordømt angrebene. Han kalder dem eksempler på "fremmedfjendsk vold". Der får næring af "stemmer, der opildner til had mod udlændinge", siger han.- Ord har virkelige og nogle gange dramatiske konsekvenser, skriver han i et opslag på X.Antallet af migrantarbejdere er steget i Rumænien i de senere år.I slutningen af 2024 var tallet estimeret til at være cirka 140.000, hovedsageligt fra Nepal, Sri Lanka og Indien.I takt med at mange etniske rumænere rejser til udlandet for at søge arbejde, bliver der mangel på hænder på det rumænske arbejdsmarked.Det medfører, at Rumænien nu er et af de EU-lande, der har størst mangel på arbejdskraft, viser en rapport fra European Employment Services, der hører under EU-Kommissionen.Romulus Badea, der er formand for Arbejdsgiverforeningen for Import af Arbejdskraft i Rumænien, siger, at angreb og hadforbrydelser mod udenlandske arbejdere stadig er isolerede tilfælde.Men han håber, at det ikke udvikler sig til en tendens.Han tilføjer, at han har bemærket en stigning i hadtale mod migrantarbejdere på sociale medier. Her er fortællingen, at de "kommer for at stjæle vores job".Rumænien er et dybt splittet land, og det blev også åbenbaret ved præsidentvalget i 2024. Her blev en kandidat fra det yderste højre nummer to.Nicusor Dan vandt valget i maj, men partier, der går ind for immigrationsstop, sidder nu på en tredjedel af pladserne i parlamentet.- Det er bekymrende at se de stigende forekomster af hadefuld tale i den politiske debat, i medierne og på sociale medier, lyder det om situationen i Rumænien i en rapport fra Europarådets Kommission mod Racisme og Intolerance fra oktober.Som svar på en forespørgsel fra nyhedsbureauet AFP om, hvorvidt antallet af episoder med udenlandske arbejdere er steget, siger politiet, at det "ikke er statistik, det er i besiddelse af".Der kommer dog flere historier frem med arbejdere, der har været udsat for diskrimination eller overfald.I begyndelsen af november blev et srilankansk madbud i en forstad til Bukarest tævet med et opladerkabel. Han blev svinet til og spyttet på efter en uoverensstemmelse i trafikken.Han indgav en klage til politiet, men trak den efterfølgende tilbage.Efter at sagen kom frem, meldte et fagforbund sig med en hjælpende hånd. Det vil tilbyde gratis juridisk bistand og støtte til alle arbejdere i lignende sager om overgreb eller chikane.- Desværre er dette ikke den første sag af sin art. De gentagne overgreb er dybt bekymrende, lyder det fra fagforeningen./ritzau/

Nr. 409 DR Politik Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 12:57:00

2030-mål når næppe at blive indfriet: Skal speederen i bund eller målet udsættes? Det splitter politikere Tryk Her
Skanderborg Kommune har en ambition om at være klimaneutral i 2030. Men der er enighed i byrådet om, at det bliver svært at nå.
Nr. 408 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 12:56:23

Tørkeramte Iran vil sprede partikler over skyer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Iran vil forsøge at manipulere vejret under den værste tørke i årtier.Myndigheder har således sat flere fly til at lave såkaldt skypodning, hvor for eksempel stofferne sølviodid eller salt spredes over skyer for at få det til at regne.Det skriver iranske statsmedier denne weekend.- I dag blev en skypodningsflyvning gennemført over Urmiasøen for første gang i det nuværende vandår, skriver det officielle iranske nyhedsbureau Irna.Et vandår - som er den periode, vandressourcer følges over - begynder i oktober i Iran.Det vides ikke, hvor mange flyvninger der er planlagt.Men flyvningen over Urmiasøen bliver ikke den eneste. Irna skriver, at der ventes flere "skypodningsoperationer" i de iranske provinser Øst- og Vestaserbajdsjan.Urmiasøen er den største i Iran, men den er i vidt omfang tørret ud og står hen som en saltslette under tørken.Lørdag rapporterer Irna, at der flere steder vestpå i Iran er faldet regn. Men andre steder bider tørken fortsat.- Vi oplever for tiden det tørreste efterår, landet har haft i 50 år, melder Irans meteorologiske organisation.Iran, som er et land præget af tørt klima, har igennem flere år kæmpet med længere tørkeperioder og hedebølger, der ventes at blive værre på grund af klimaforandringer.I hovedstaden Teheran har regnmængderne i år været de laveste i et århundrede, siger lokale myndigheder, og i halvdelen af de 31 iranske provinser er der ikke faldet en dråbe i flere måneder.Derfor er vandmængderne i mange af de reservoirer, som sikrer forsyningen til mange af Irans provinser, faldet til rekordlave niveauer.Der har også været kritik af myndighederne for dårlig håndtering af landets vandressourcer./ritzau/AFP

Nr. 407 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 12:52:00

Danmark indgår i Nato-samarbejde og granatdesign Tryk Her
Nr. 406 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 12:31:00

Tropisk fisk dukket op i dansk farvand Tryk Her
Nr. 405 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 12:22:09

DF-kronik fjernes fra Jyllands-Posten efter fejlagtige citater Tryk Her

Tryk for at læse mere

Toppen i Dansk Folkeparti med Morten Messerschmidt i spidsen har i en kronik i Jyllands-Posten fejlciteret flere af partiets politiske modstandere.Det skriver partiet selv i et opslag på X.- Vi insisterer selv på, at andre skal have orden i penalhuset - og så går det selvfølgelig ikke, at vi selv laver fejl. Punktum, lyder det i opslaget.Der er tale om en kronik under overskriften "Remigration er ikke deportation" fra 13. november, som Jyllands-Posten lørdag aften fjernede fra sin hjemmeside.Det er efter mediets melding, at Dansk Folkeparti selv har skrevet ud på X, at det "havde citeret en række af vores politiske modstandere for ting, som de ikke ordret havde sagt."Journalistisk chef på Jyllands-Posten, Carsten Ellegaard Christensen, beklager over for både læserne og de personer, som er blevet fejlciteret, i et interview med avisen selv.Han kalder det "selvsagt en træls situation."Partiet har blandt andet fejlciteret eksminister for Venstre Søren Pind, Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, og Politiken for udtalelser om remigration, som parterne ikke har udtalt.For Søren Pind gælder det, at partiet har fejlciteret ham for på Facebook at skrive, "Remigration er et dæknavn for det, nazisterne kaldte Endlösung."- Det har han ikke skrevet, skriver partiet i opslaget på X.Dansk Folkeparti beklager og understreger, at debatten om "indvandring skal gøres på et ordentligt og sagligt grundlag".Det fremgår ikke i opslaget fra partiet, hvordan det kan være sket, at flere kilder er blevet fejlciteret.Dansk Folkeparti oplyser til Ritzau, at det ikke har yderligere kommentarer og henviser til opslaget på X.Debatten om remigration har været særligt i fokus den seneste tid, efter at Dansk Folkeparti har fremsat partiets hjemrejseudspil.Som udløber deraf kritiserede De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, Dansk Folkeparti for at ville "internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her".Det faldt Morten Messerschmidt for brystet.I en video på X lod han forstå, at det "får konsekvenser at lyve om Dansk Folkeparti", mente Messerschmidt.- Som når Martin Lidegaard forleden påstod, at vi vil oprette interneringslejre ud fra folks hudfarve.- Det er løgn, og det ved Martin Lidegaard godt. Og jeg vil ikke længere finde mig i hverken pressens eller venstrefløjens løgne, sagde Messerschmidt i videoen, hvor han sagde, at han ville anlægge sag mod Lidegaard./ritzau/

Nr. 404 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 12:17:57

Danmark går med i Nato-samarbejde om granatdesign Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmark vil sammen med flere andre Nato-lande gå sammen i et projekt om at udvikle en ensartet 155 millimeter granat.Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har underskrevet en hensigtserklæring om, at Danmark gerne vil tilslutte sig projektet.Han henviser i pressemeddelelsen til, at Danmark er fuld gang med at opbygge Forsvarets kampkraft.- Til det hører også et styrket samarbejde med vores allierede og med det her projekt styrker vi både alliancens kampkraft på slagmarken og forsvarsindustrien i medlemslandene. Det er helt afgørende i den nuværende sikkerhedspolitiske situation, udtaler forsvarsministeren.Projektet er et af dem, som i Nato-sammenhæng kaldes et High Visibility Project. Det er Natos term for et projekt på tværs af medlemslande.I det konkrete projekt er en række medlemslande blevet enige om, at de vil gå sammen om at udvikle et generisk 155 millimeter granatdesign.Forsvarsministeriet beskriver ikke nærmere, hvad projektet går ud på. Men det fremgår, at hensigten er at styrke Natos kampkraft.Ministeriet nævner også, at både Norge, Finland og Sverige har tilsluttet sig projektet.- Vi har i forvejen et tæt og vigtigt samarbejde med vores nordiske naboer. HVP-projektet er en mulighed for at styrke det samarbejde yderligere og styrke forsyningssikkerheden med regional produktion af ammunition, siger Troels Lund Poulsen.155 millimeter artillerigranater er flittigt brugt i krigen i Ukraine.Ifølge DR er 155 millimeter Natos standardkaliber for artillerigranater. Men der findes i dag mange forskellige typer, som kan variere, både i prisen og hvad de kan.Forsvarsministeriet skriver i pressemeddelelsen, at krigen i Ukraine har vist, at ammunition, som kan bruges til flere forskellige våbensystemer, fremmer en bedre og mere effektiv udnyttelse af ammunition./ritzau/

Nr. 403 DR Penge Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 11:31:00

'Han gør alle mennesker fattigere': DR var med de første timer, da Trumps toldhammer ændrede alt Tryk Her
I programserien Topdirektørerne III har DR fået lov at komme helt ind på direktionsgangene, da Trumps toldkrig satte tre danske direktører og deres strategier under pres.
Nr. 402 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 11:27:13

20-årig anholdt efter tre brande i samme sønderjyske landsby Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 20-årig mand, der er mistænkt for forsætlig brandstiftelse, blev anholdt af Syd- og Sønderjyllands Politi tidligt søndag morgen.Det oplyser Ole Aamann, der er vagtchef i Syd- og Sønderjyllands Politi.Manden er blevet anholdt, efter at der i løbet af to døgn har været tre brande i den samme landsby, Marstrup, der ligger sydvest for Haderslev.Den 20-årige er sigtet for forsætlig brandstiftelse i forbindelse med de tre brande, og fremstilles søndag i grundlovsforhør.- Der er flere brande i området, der skal undersøges, siger vagtchefen.Den første brand skete natten til lørdag, hvor der udbrød brand i en skraldespand. Branden spredte sig til en hæk.Natten til søndag var der endnu to brande. Den første brand begyndte i en skraldespand og bredte sig til et hus. Husets beboer lykkedes med at slukke branden.Senere udbrød endnu en brand i en skraldespand. Den brand nåede også at få fat på et hus.- Det var et stråtækt hus, så det gik hurtigt, da flammerne fik fat i taget. Det er brændt sammen, siger Carsten Hof Knudsen, der er indsatsleder ved Brand og Redning Sønderjylland, til JydskeVestkysten.Der er ikke sket nogen personskade.Den 20-årige skal i grundlovsforhør i Retten i Sønderborg klokken 14.00./ritzau/

Nr. 401 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 11:21:49

“Naiviteten over for Kina har haft frit spil” Tryk Her
“Naiviteten over for Kina har haft frit spil”Danmark og danske virksomheder har i årtier været fremm...
Nr. 400 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 11:17:57

Tropisk fisk dukket op i dansk farvand tre gange i løbet af efteråret Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tre af de såkaldte aftrækkerfisk, som normalt befinder sig i mere tropiske egne end de danske, er i løbet af efteråret dukket op i danske farvande.Det siger Henrik Carl, der er projektleder af Statens Naturhistoriske Museums Fiskeatlas, som er en kortlægning af de danske fisk.- Det er usædvanligt, fordi aftrækkerfisk normalt er meget sjældne så langt mod nord. Danmark ligger lige på nordgrænsen af deres udbredelse, siger han.Den første aftrækkerfisk blev fundet i Danmark i 1973. Siden årtusindeskiftet har man kun kendskab til fire fisk af arten i dansk farvand frem til i år, hvor man altså på kort tid har spottet tre.Aftrækkerfiskens navn kommer fra, at den har en rygfinne, som kan låses fast og først frigøres, når fisken trykker på en tredje aftrækkerfinne - som aftrækkeren på en pistol.Fisken befinder sig bedst i temperaturer mellem 14 og 33 grader, fortæller Henrik Carl og tilføjer:- Hvis man har været ude at bade for nylig, så ved man nok, at vandet er under 14 grader.De seneste to aftrækkerfisk, der er fundet i dansk farvand, er også fundet døde, da de ikke kan klare de koldere temperaturer.Det er ifølge Henrik Carl nærmest umuligt for fisk at finde ud af danske farvande igen, når de har forvildet sig ind, som aftrækkerfiskene formentlig har gjort.Det skyldes, at de danske farvande er komplicerede, og at der løber en strøm op langs Vestkysten det meste af tiden, understreger han.- Det her er endnu et tegn på den globale opvarmning, siger han og peger på, at man ser samme udvikling med andre sydlige arter.- Så det er bare endnu et tegn på, at vandet simpelthen bliver varmere. Vi ser også nogle af vores køligere og mere almindelige arter som torsken rykke længere mod nord, og så ser vi altså nogle sydlige arter, der begynder at rykke frem, siger han./ritzau/

Nr. 399 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 11:14:55

Mand blev truet med macheter og fik stjålet sin Citroën C1 Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sent lørdag aften blev en mand truet med macheter og fik stjålet sin bil i Esbjerg.Det oplyser Ole Aamann, der er vagtchef i Syd- og Sønderjyllands Politi.Klokken 23.01 lørdag aften fik politiet en anmeldelse om, at en mand var blevet passet op på en parkeringsplads i Esbjerg, truet med macheter og havde fået stjålet sin Citroën C1.Klokken 23.20 blev fire mænd, hvoraf to er 18 år og to er 22 år, anholdt.De er sigtet for at have truet manden og stjålet bilen.Søndag klokken 11.30 fremstilles de i grundlovsforhør i Retten i Esbjerg./ritzau/

Nr. 398 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 11:12:45

Kristendemokrat vil muligvis uddelegere vielser efter kritik Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvis Kristendemokraternes Kristian Andersen skulle blive borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, vil han muligvis overlade vielser på rådhuset til andre i byrådet.Det skriver han i en kommentar til DR.I 2017 kostede det Kristian Andersen borgmesterposten, at han ikke ville vie homoseksuelle par.Han har dog ikke noget imod, at homoseksuelle par bliver viet på rådhuset, har han sagt.Men to professorer vurderer over for DR, at det ville være i strid med ligebehandlingsloven, hvis en borgmester kun vil vie heteroseksuelle par.Det var den kristendemokratiske borgmesterkandidat ikke bekendt med, skriver han til DR.- Jeg ønsker naturligvis at følge gældende lovgivning - også på dette område, lyder det.Han foreslår derfor, at viceborgmesteren eller andre byrådsmedlemmer kan stå for vielser på kommunens rådhus i stedet.Ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) kaldte det lørdag aften et "tilbageskridt, når en borgmesterkandidat nægter at vie homoseksuelle". Det skrev han i et opslag på den sociale platform X.Kristian Andersen har siddet i byrådet i Ringkøbing-Skjern siden 2010 - aktuelt er han 2. viceborgmester.I 2017 var han tæt på at få borgmesterkæden.Der lå et flertal uden om Venstre, men hans modstand mod at vie homoseksuelle betød, at Socialdemokratiet nægtede at gøre ham til borgmester. De pegede i stedet på en Venstre-borgmester.Ved de seneste to valg har Kristian Andersen fået flere personlige stemmer end borgmesteren i kommunen.Ringkøbing-Skjern Kommune skal under alle omstændigheder have en ny borgmester, da den siddende Venstre-borgmester, Hans Østergaard, stopper.Der er mindst fire kandidater til at overtage borgmesterkontoret. Ud over Kristian Andersen har spidskandidaterne for Venstre, Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne meldt sig./ritzau/

Nr. 397 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 11:00:00

Socialdemokratiet: Jøder i ældreplejen risikerer at blive retraumatiseret Tryk Her

Tryk for at læse mere

Som både sygeplejerske og ældreordfører blev jeg oprigtigt berørt, da jeg læste rapporten "Antisemitisme i Danmark 2023". Ikke kun fordi den viser, at antisemitisme stadig er en realitet i Danmark, men fordi den afslører en alvorlig mangel på viden i vores sundheds- og ældrepleje: En uvidenhed, der i sidste ende kan retraumatisere ældre jøder, der har personlige eller familiære erfaringer med holocaust.
Som ældreordfører mener jeg, at vi har et ansvar for at handle på denne viden. Vi ved, at ældre med jødisk baggrund risikerer at opleve plejeforløb, der genaktiverer tidligere livstraumer. Og vi ved, at det i mange tilfælde kunne være undgået, hvis personalet havde haft et minimum af indsigt i den historiske og kulturelle kontekst.
Rapporten beskriver, hvordan nogle pårørende til ældre jøder er bekymrede for, hvordan deres familiemedlemmer bliver mødt i ældreplejen. Ikke fordi de mødes med direkte fjendtlighed, men fordi de mødes med uvidenhed.
Ældre borgere kan blive retraumatiseret, hvis de oplever, at fagpersoner "afslører" dem i at være jøder. Det kan være på baggrund af borgernes navn, billederne i stuen eller noget helt tredje. Hvis de ældre oplever, at fagpersoner pludselig stiller spørgsmål til krigen i Gaza eller Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kan det fremkalde den enorme stress, som ældre jøder har forsøgt at lægge bag sig siden Anden Verdenskrig.
Jeg tror ikke, at handlinger som disse altid udspringer af et had til eller en skepsis over for jøder. Nogle gange udspringer de af uvidenhed.
For der findes fagpersoner, som ikke hader jøder, men som er overbevist om, at alle jøder i verden har noget med den israelske regering eller det israelske militær at gøre.
Eller som simpelthen ikke kender til den jødiske historie med de traumer, der hører til, og som derfor mener, at de kan tillade sig at stille spørgsmål eller ytre deres egne holdninger, også i professionelle situationer.
I rapporten bliver det anbefalet, at vi styrker efteruddannelsen i kulturel og religiøs forståelse. Det er ikke en ekstra luksus. Det er en nødvendighed for kvaliteten i omsorgen og for den enkelte borgers tryghed og værdighed. Det er en lille indsats med stor betydning.
Når plejepersonale mangler grundlæggende forståelse for jødiske traditioner og historiske traumer, risikerer de at skabe utryghed helt uden at ville det.
Det handler ikke om at gøre plejepersonale til specialister i religionshistorie. Det handler om at sikre en grundlæggende kulturel forståelse for, at vi står med en gruppe af ældre mennesker, der konstant lever med en grundangst og en uro på grund af fortidens overfald og nutidens opblussen.
Som sygeplejerske ved jeg, at god pleje aldrig kun handler om kroppen, men altid også om mennesket bag. Det menneske har en historie, en identitet og nogle erfaringer, der skal mødes med respekt og viden.
Vi taler ofte om, at ældreplejen mangler hænder. Det gør den også, men vi må ikke glemme, at den også mangler hoveder og hjerter, der forstår.
Alle ældre har ret til at blive mødt som hele mennesker. Også dem, der bærer på sårbare historiske erfaringer. Derfor skal vi sikre, at vores plejepersonale er klædt ordentligt på – ikke kun fagligt, men også menneskeligt og kulturelt. Det skylder vi dem, der har levet længe, og som nu er afhængige af vores omsorg.
Maria Durhuus er medlem af Folketinget, ældreordfører for Socialdemokratiet og tidligere sygeplejerske.

Nr. 396 DR Politik Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 10:55:00

Kandidattest afslører: Kandidater fra samme parti svarer i øst og vest i test Tryk Her
Millioner af danskere tager kandidattest for at blive klogere på, hvad de skal stemme. Men internt i partierne er der kæmpe uenigheder om testen.
Nr. 395 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 10:46:00

Tyske politikere mistænker højreparti for at spionere for Putin – det ligner 'en ordreliste fra Kreml' Tryk Her
AfD afviser anklager men er i intern strid om Rusland og kontakter til Putins parti.
Nr. 394 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 10:39:00

Politiet mangler fortsat at høre fra mistænkte dreng bag Netto-brand Tryk Her
Nr. 393 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 10:19:13

Konservative vil droppe byrådsmedlem efter Netanyahu-udtalelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det Konservative Folkeparti vil ekskludere et byrådsmedlem i Albertslund fra partiet efter en udtalelse om den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, under en debat på et gymnasium.Det siger gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Albertslund Lars Gravgaard Hansen til TV 2, ligesom han også bekræfter det overfor Ritzau.Der er tale om byrådsmedlem Billal Zahoor, der ifølge mediet skulle have sagt, at Netanyahu burde hænges under en valgdebat på Next Vestskovens Gymnasium fredag.- Det er totalt og aldeles uforeneligt med at være konservativ. Det har intet med vores politik eller holdninger at gøre. Har man sådanne nogle udtalelser i det offentlige rum, så kan man ikke være en del af vores hold, siger Lars Gravgaard Hansen til Ritzau.Billal Zahoor var til valdebatten blevet spurgt, hvad kandidaterne i byrådet mente, at der skulle ske, hvis Netanyahu landede i Danmark.Det var her, udtalelsen om, at Netanyahu "burde hænges på åben gade", angiveligt skulle være faldet.Zahoor forklarer, at udtalelsen er taget ud af kontekst.Ifølge ham svarede han, at han mener, at Netanyahu skal hænges under forudsætning af, at vi har dødsstraf, og at Netanyahu var blevet dømt ved en krigsforbryderdomstol.Han erkender dog, at han i det, han kalder en ophedet debat, har formuleret sig for hårdt, men at det var sagt i sorg og afmagt.- Jeg har også følelser, og det er klart, at det nogle gange går over gevind, når du især har at gøre med så meget død og ødelæggelse i Palæstina, siger han om debatten og tilføjer:- Jeg kan godt se, at det er gået over gevind, og at følelserne har taget over, og det vedstår jeg gerne.Zahoor mener dog, at det er en hård dom fra partiet at ville ekskludere ham.- Jeg tager den til efterretning, men havde jeg fået en næse eller irettesættelse, eller var jeg blevet bedt om at præcisere min udtalelse, så havde jeg selvfølgelig gjort det. Men det er for sent at reparere på nu, siger han.Han understreger samtidig, at han præciserede, at det stod for egen regning, og at det ikke var partiets standpunkt.Zahoor har ikke tænkt sig at nedlægge sit kandidatur til byrådet, lyder det videre.Lars Gravgaard Hansen fortæller, at en eksklusionen endeligt skal afgøres på en generalforsamling 30. november./ritzau/

Nr. 392 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 10:14:00

Lav promillegrænse for nye trafikanter gælder kun, hvis du kører bil Tryk Her
Nye bilister har en lav promillegrænse i tre år - men kører du motorcykel, kan du godt drikke en genstand og køre hjem.
Nr. 391 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 10:02:00

Efter vurdering af ulovlighed: Borgmesterkandidat overvejer at droppe vielser Tryk Her
Nr. 390 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 09:47:00

Michelle Obama: USA er ikke klar til en kvindelig præsident Tryk Her
Nr. 389 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 09:45:19

Kongresmedlem i Trump-strid: Jeg bliver advaret om min sikkerhed Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kongresmedlemmet Marjorie Taylor Greene, der tidligere var blandt Donald Trumps mest trofaste støtter, siger, at hun nu ved, hvordan det er at være faldet i unåde hos USA's præsident.I et opslag på det sociale medie X skriver hun:- Jeg bliver nu kontaktet af private sikkerhedsselskaber med advarsler om min sikkerhed, mens den mest magtfulde mand i verden tilskynder en byge af trusler mod mig.- Den mand, som jeg støttede og hjalp med at få valgt.Hun uddyber ikke, hvilke trusler sikkerhedsselskaberne specifikt har kendskab til.Den seneste tid har Taylor Greene og Trump på flere politiske områder været uenige, blandt andet i forbindelse med de såkaldte Epstein-dokumenter og den netop overståede føderale nedlukning.På sit eget sociale medie, Truth Social, langede Trump natten til lørdag dansk tid kraftigt ud efter Greene.Han kaldte hende en "galning", beskyldte hende for hele tiden at "beklage sig, beklage sig, beklage sig" og sagde, at han nu trak støtten til hende.- Hun er kommet langt ud på venstrefløjen, sagde Trump i opslaget.Lørdag lokal tid påpeger Taylor Greene, at hun i langt størstedelen af tilfældene har stemt for Trumps lovforslag, men nu er under stort pres.- Angreb mod mig via aggressiv retorik har historisk set ført til dødstrusler og flere domme mod mænd, der blev radikaliseret gennem den samme type retorik, som rettes mod mig lige nu, skriver hun.Der har tidligere været stor strid om Taylor Greenes person i Det Republikanske Parti, og hun er blevet beskyldt for både vidtgående og konspirationsteoretiske udtalelser.Hun har blandt andet tidligere udtrykt støtte til konspirationsbevægelsen QAnon og fremført en teori om, at skovbrande i Californien kan være blevet påsat af en laser fra rummet med jødiske forbindelser. Begge dele er ting, som hun senere har taget afstand fra.Onsdag var Greene en af blot fire republikanere i Repræsentanternes Hus, der sluttede sig til Demokraterne og bakkede op om en anmodning om en afstemning om frigivelse af dokumenter om den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.Trump kalder sagen for et politisk "svindelnummer". Næste uge ventes afstemningen at finde sted./ritzau/

Nr. 388 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 09:39:00

Ukraine får hjælp af Grækenland til at klare sig gennem vinteren Tryk Her
Nr. 387 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 09:04:00

Mand alvorligt kvæstet efter soloulykke på Fyn: Skyldes formodentlig glatføre Tryk Her
Nr. 386 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 08:33:59

Mand er kommet alvorligt til skade i soloulykke på Fyn Tryk Her

Tryk for at læse mere

En mand i slutningen af 20'erne er tidligt søndag morgen kommet alvorligt til skade i en soloulykke i Glamsbjerg.Det skriver TV 2 Fyn, ligesom vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss bekræfter ulykken over for Ritzau.Vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss oplyser, at manden er blevet slynget ud af sin bil, men at politiet ikke ved meget om omstændighederne bag ulykken endnu.Ulykken er sket på Odensevej.Politiet mistænker, at det er glatføre, der er årsag til ulykken. Vagtchefen understreger over for TV 2 Fyn, at der ikke er mistanke om, at manden har været påvirket af stoffer eller alkohol.Anmeldelsen om ulykken tikkede ind hos politiet klokken 05.22, da en anden bilist fandt manden og ringede til alarmcentralen.Manden er blevet bragt til Odense Universitetshospital.Omkring klokken 09.00 oplyser vagtchefen til Ritzau, at politiet er færdige på ulykkesstedet. En bilinspektør har også været på stedet.En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.Mandens pårørende er underrettet./ritzau/

Nr. 385 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 08:12:00

Paven leverer 62 artefakter tilbage til oprindeligt folk i Canada Tryk Her
Nr. 384 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 08:10:49

Frost giver risiko for isglatte veje flere steder i landet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Frost i de mørke timer og søndag morgen giver risiko for isglatte veje flere steder i landet.Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på X med henvisning til Vejdirektoratets trafikkort.Det gør sig ifølge trafikkortet blandt andet gældende i Nordjylland, omkring Randers, i det vest- og midtjyske samt flere steder på Fyn.Mens det flere af stederne lyder på "pletvis isglatte veje", kan man på kortet se, at der er konstateret isglatte veje i Hjørring.Her er der blevet saltet klokken 03.51 søndag morgen ifølge Vejdirektoratet.DMI skriver på sin hjemmeside, at der lokalt er risiko for rim- eller isglatte veje frem til "ud på formiddagen" søndag./ritzau/

Nr. 383 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 08:00:00

Den største kvadratmeter-hykler i byen Tryk Her
Nr. 382 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 07:52:00

Nattefrost giver isglatte veje flere steder i landet Tryk Her
Nr. 381 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 07:33:53

Høje renter sender andel af ledige lejeboliger i bund Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er rift om at leje private boliger på boligmarkedet, hvor andelen af ledige lejeboliger er historisk lav.Den såkaldte boligtomgang, der viser andelen af ledige lejeboliger på landsplan, er således opgjort til 1,9 procent i det seneste kvartal.Det viser en opgørelse fra udlejernes brancheorganisation, EjendomDanmark.Det er det laveste niveau, der nogensinde er registreret, siden organisationen i 2014 begyndte at opgøre boligtomgang.Alene det seneste kvartal er der tale om et fald på 0,4 procentpoint.Ifølge Peter Stenholm, der er administrerende direktør i EjendomDanmark, skyldes udviklingen blandt andet stor efterspørgsel på lejeboliger i hele Region Hovedstaden, i Aarhus og i Aalborg.- Samtidig er det også en effekt af, at der er blevet bygget mindre blandt andet som følge af højere renter, siger han i en pressemeddelelse.EjendomDanmark har opgjort boligtomgangen siden 2014, og gennemsnittet for hele perioden ligger på 3,5 procent.Peter Stenholm understreger, at det er vigtigt, at der skabes incitamenter til at skabe flere boliger, hvis "vi skal kunne følge med den forventede befolkningsvækst".- Det afspejler i virkeligheden det, som mange kommunalpolitikere taler om lige nu - nemlig behovet for flere boliger, særligt i de større byer, tilføjer han.Billigere og flere boliger er for mange kommunalpolitikere - særligt i hovedstadsområdet - en mærkesag i valgkampen frem mod kommunalvalget tirsdag.Peter Stenholm foreslår, at kommunalpolitikere kan fokusere på lokale initiativer.Her nævner han blandt andet, at kommunerne skal se på, hvordan de kan nedbringe sagsbehandlingstiden på både byggesager og lokalplaner./ritzau/

Nr. 380 DR Politik Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 07:30:00

Tre busser, letbanen og to timer til hospitalet: Ulla er trist over transport-tilbud i yderområde Tryk Her
Patienter risikerer at fravælge vigtige kontroller, advarer organisationer.
Nr. 379 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 07:21:00

Rusland: 57 ukrainske droner nedskudt i nat Tryk Her
Nr. 378 K_artikler Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 07:00:00

Overlæge: Novo måtte skynde sig at sætte sin reklame på pause efter kritik. Men etikken bør vi stadig diskutere Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ud ad togets vindue så jeg en reklame. Det er Novo Nordisk, som anbefaler kvinder i overgangsalderen, som har problemer med vægten, at tale med deres læge. Den kampagne er efter kritik blevet sat på pause, men jeg mener stadig, at den giver anledning til en etisk refleksion.
Overvægt er et stort problem. Efter 200.000-300.000 år som Homo sapiens (det tænkende menneske) med truende sult har det store flertal af os efterhånden altid adgang til mere mad, end vi har brug for.
Overvægt medfører øget risiko for sygdomme som diabetes 2, højt blodtryk og hjerte-kar-sygdom. Så overvægt er et folkesundhedsproblem ligesom rygning og alkohol. For rygning og alkohol er det tydeligt, at der kan være tale om afhængighed. En af mekanismerne bag overvægt er, at hjernen ikke opfatter fedtvævets signaler om, at der er fyldt op. Så man spiser, som om man havde sultet. Også en afhængighed.
Men i alle tre tilfælde skal man gøre noget aktivt for at indtage "stofferne". Man ved nok godt, at det er et problem. Man overvejer måske, mange faktorer spiller ind: genetisk konstitution, vaner, social ramme betyder altsammen noget for, hvad man gør. Også de mange reklamer betyder noget.
Platon diskuterede akrati, mangel på styring, ligesom demokrati, folkestyre. Han mente, at når tænkende mennesker gør noget, så må det være, fordi de efter alle overvejelser mener, at det er bedst. Måske er det sådan, når et ensomt og hjemløst menneske drikker elendigheden væk sammen med andre i samme situation. Måske er det realistisk set den bedste chance for at få noget godt ud af livet. Og den, der tager et glas mere af den gode vin for at nyde den sammen med desserten, ved måske også godt, at den ugentlige ration er overskredet. Men – alt taget i betragtning er denne aftens nydelse den sikreste vej til det gode liv.
Senere filosoffer har tænkt, at mennesker også har en vilje. Mennesker er ikke fornuftsstyrede automater. På godt og ondt. Akrati blev til viljesvaghed. I kristen tradition er citatet: "Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt" (Matthæusevangeliet 26,41).
Vilje er knyttet til valg, og valg er knyttet til ansvar. Ansvar er knyttet til skyld. Denne tankerække stiller spørgsmålet: Er rygning, alkoholisme og overvægt selvforskyldt? Kan man gøre for, at man har en svag vilje?
Nu er der så tilsyneladende et nyt valg. Der findes lægemidler, der simulerer tarmens signal om, at der er fyldt op. De er effektive, men indtil videre også meget dyre. Og så tager de appetitten, måske ikke kun på mad. Og der kan også være andre problemer på grund af overgangsalderen.
Hvis en kvinde i overgangsalderen følger rådet fra reklamen og taler med sin læge, hvad skal lægen vælge at sige? Og hvad skal kvinden vælge?

Nr. 377 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 06:57:06

J.P. Morgan: Aktierne har kurs mod et endnu højere niveau Tryk Her
J.P. Morgan: Aktierne har kurs mod et endnu højere niveauPanikken kan hurtigt brede sig i et aktiema...
Nr. 376 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 06:41:00

Maduro tordner mod nye amerikanske militærøvelser med østat Tryk Her
Venezuelas præsident mener, at USA er ved at fabrikere en krig mod landet. Trump overvejer sine muligheder.
Nr. 375 DR Indland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 06:23:00

'Bluffnummer', 'desperat', 'forargeligt'. Røde kandidater går hårdt til hinanden for at vinde København Tryk Her
Stikpillerne flyver mellem rød bloks overborgmesterkandidater i København. Valgkampen har været usædvanlig hård, vurderer analytikere.
Nr. 374 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 06:18:00

Beruset spøgelsesbilist har gjort nordjysk motorvej farlig Tryk Her
Nr. 373 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 06:08:45

Fuld spøgelsesbilist skabte fare på motorvej i Nordjylland Tryk Her

Tryk for at læse mere

En beruset mandlig spøgelsesbilist har natten til søndag skabt fare på motorvejen E39 i Nordjylland.Det fortæller Morten Axelsen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.Vagtchefen fortæller, at politiet klokken 01.01 fik en anmeldelse om en spøgelsesbilist, der kørte sydpå i det nordgående spor. Bilisten blev første gang set omkring afkørslen ved Vrå.Søndag formiddag oplyser vagtchef i Nordjyllands Politi Lau Larsen til TV 2 Nord, at politiet vurderer, at manden kørte mellem 100 og 130 kilometer i timen.- Vi fik sendt nogle patruljer ud og standset ham lige inden afkørsel Vestbjerg.- Der er ikke sket nogen uheld i forbindelse med kørslen, siger Morten Axelsen.Vagtchefen oplyser, at manden, der er 27 år, tilbagelagde et ukendt antal kilometer på E39.- Der gik 17 minutter, fra vi fik anmeldelsen, og frem til at vi fik stoppet ham, siger Morten Axelsen.Politiet lukkede sporet ved afkørslen ved Vestbjerg, så spøgelsesbilisten tøffede lige hen til en ventende politipatrulje, hvor bilen blev standset.- Da vi rettede henvendelse til chaufføren, kunne vi konstatere, at han var påvirket af alkohol. Udåndingsprøven var over det tilladte.- Så han er blevet taget ind til en blodprøve, og vi har beslaglagt køretøjet for vanvidskørsel, siger Morten Axelsen.Spøgelsesbilisten har ifølge vagtchefen ikke ønsket at få forelagt beslaglæggelsen for retten.Foruden beslaglæggelsen af bilen står han til frakendelse af kørekortet samt en straf, der kan være alt fra bøde til fængsel.Nordjyllands Politi vil gerne høre fra bilister, der har været generet af spøgelsesbilisten.- Hvis nogen har befundet sig på motorvejen og har været nødt til at undvige, så vil politiet gerne høre fra dem på 114, siger Morten Axelsen./ritzau/

Nr. 372 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 05:00:01

Organisation vil give byer med sol og vind større bid af skatten Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kommuner, der lægger jord til solcelle- og vindmølleparker, bør beholde en større del af skatteindtægterne. Det mener brancheorganisationen Green Power Denmark på baggrund af en ny analyse.En mark med grøn energiproduktion fra enten solceller eller vindmøller bidrager langt mere, end hvis jorden bliver brugt til landbrugsproduktion, viser analysen fra revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG.- Vi foreslår, at man ændrer fordelingen af de samfundsgevinster, der kommer ud af at opstille energianlæg på vores marker. I dag får den enkelte kommune, der lægger areal til vindmøller, solceller og hybridparker, alt for lidt. Meget bliver fordelt til andre kommuner. Vi foreslår en helt enkel løsning, som er, at skatteindtægterne fra vindmøller, solceller og hybridparker fordeles på samme måde som for ubemandede tankstationer. Nemlig dér, hvor anlægget er placeret, siger direktør Kristian Jensen fra Green Power Denmark.En typisk energipark bidrager med 160-562 millioner kroner til stat, kommuner og naboer over 30 år. Det er 32 til 112 gange mere per hektar end traditionel landbrugsdrift.Hvis forslaget bliver gennemført, vil kommunerne kunne beholde op mod 44 procent, da den kommunale udligning skal modregnes.Kristian Jensen afviser, at der er bureaukrati forbundet med det, for det er enkelt at fastslå, hvor parkerne er.- Med et enkelt greb kan man fordele pengene bedre, så de kommuner, der tager ansvar, får en større del af samfundskagen, siger han.Desuden vil forslaget komme landdistrikterne til gavn, fordi det oftest er der, hvor parkerne opsættes.Solceller og vindmøller møder ofte lokal modstand, fordi folk er imod, at det placeres, hvor de selv bor. Men der er brug for mere strøm i fremtiden på grund af elbiler og den generelle udvikling.- Hvis vi skal være uafhængige af importeret energi, sænke energiregningen for danskerne og styrke virksomhedernes konkurrenceevne, skal vi have mere sol og vind - også på land.- Med elbiler, varmepumper, elektrificeret fjernvarme og nye virksomhedsbehov er tagflader ikke nok. Vi har ikke areal nok dér, og vi skal have tempoet op, siger direktøren.Kristian Jensen anerkender, at nogle har stærke holdninger til solceller.- Det forandrer landskabet, når der sættes solceller op. Men når de grønne bælter og levende hegn rundt om parkerne vokser op, reduceres synligheden.- Flere steder ser man allerede ikke selve solcellerne, når man kører forbi et grønt hegn, og det giver et rigere dyreliv end på en ren landbrugsmark, siger han.Han fremhæver, at der i Danmark bruges mere landbrugsareal på at producere juletræer end på solceller og vindmøller. Men han medgiver, at det ikke er naturprodukter, som juletræer trods alt er.- Det er en meget begrænset del af Danmarks areal, der skal bruges. Laver man hybridparker med solceller under vindmøller, bliver arealbehovet endnu mindre, siger han./ritzau/

Nr. 371 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 04:30:00

Fra loyal partisoldat til højlydt kritiker: Marjorie Taylor Greene i åben strid med Trump Tryk Her
Det, der i foråret lignede et stærkt politisk partnerskab mellem præsidenten og MAGA-stjernen Marjorie Taylor Greene, er nu endt i et opsigtsvækkende opgør.
Nr. 370 DR Udland Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 04:21:00

Storbritannien vil efter dansk model skærpe landets asylsystem Tryk Her
Labour-regeringen er under stigende pres for at stramme reglerne for flygtninge. Stor reform er nu på vej.
Nr. 369 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 03:16:39

Ukraine melder om fremskridt i udveksling af krigsfanger Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ukraine og Rusland forbereder sig på inden længe at genoptage udvekslingen af krigsfanger.Det meddeler Ukraines tidligere forsvarsminister Rustem Umerov lørdag på beskedtjenesten Telegram, skriver mediet The Kyiv Independent og nyhedsbureauet dpa.Målet er ifølge Umerov at bringe 1200 ukrainske soldater hjem fra russisk fangenskab før jul.Som leder for Ukraines Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd har Rustem Umerov de seneste dage været i forhandlinger med Rusland.Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater har deltaget på møderne som mæglere.Rustem Umerov skriver lørdag, at en række grundlæggende forhindringer omkring fangeudvekslingerne nu er afklaret.Som det næste skal det ifølge den ukrainske leder mere detaljeret aftales, hvordan udvekslinger skal foregå.- Vi arbejder videre uden pause, så ukrainere kan vende hjem fra fangenskab og fejre nytår og jul sammen med deres familier, skriver Rustem Umerov på Telegram.Ukraine og Rusland har tidligere på året flere gange udvekslet fanger med hinanden. Det skete, efter at landene indgik en aftale i den tyrkiske storby Istanbul efter møder i maj og juni.Fangeudvekslingerne er sidenhen gået i stå, og der er ikke byttet fanger i flere måneder.Krigen i Ukraine har stået på siden februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet.Alle hidtidige forsøg på at forhandle en fred er endt uden en løsning.USA's præsident, Donald Trump, har flere gange forsøgt at få Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at afslutte krigen.For få uger siden luftede Trump og Putin et ønske om at mødes i Ungarns hovedstad, Budapest, men mødet er efterfølgende blevet udskudt.Rusland har de seneste måneder eskaleret angrebene på Ukraines energiforsyning, mens Ukraine i samme periode har angrebet russiske oliedepoter og olieraffinaderier./ritzau/

Nr. 368 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 03:08:25

Kampklædt politi og demonstranter støder sammen i Mexico City Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tusindvis af mennesker demonstrerede lørdag over hele Mexico og fordømte den stigende vold i landet efter skuddrabet på en borgmester tidligere i november.I Mexico City rev en mindre gruppe hætteklædte demonstranter hegnene ned omkring Nationalpaladset, hvor præsident Claudia Sheinbaum bor.Det udløste sammenstød med kampklædt politi, der ifølge vidner brugte tåregas.Ifølge myndighederne i Mexico City er 100 politifolk blevet såret. 40 af dem er blevet bragt til hospitalet. Derudover er omkring 20 civile kvæstet.20 personer er blevet anholdt, lyder det.I forskellige byer rundt om i Mexico gik folk på gaden for at demonstrere - blandt andet i den vestlige delstat Michoacán.Her er vreden blusset op efter drabet på borgmester Carlos Manzo i Uruapan 1. november. Han blev skudt flere gange i fuld offentlighed, mens han deltog i den traditionelle fejring af De Dødes Dag.Volden mellem forskellige kriminelle bander og politiet i Michoacán er vokset. Ifølge The New York Times var Carlos Manzo den syvende borgmester i den mexicanske delstat, som er blevet dræbt siden 2022.Nogle demonstranter i Mexico City rettede deres vrede mod præsident Claudia Sheinbaums regeringsparti og råbte:- Ud med Morena.Andre krævede stærkere tiltag for at stoppe kriminaliteten og volden og råbte:- Carlos (borgmester Carlos Manzo, red.) døde ikke, regeringen dræbte ham.En gruppe, der kalder sig "Generation Z Mexico", havde opfordret til protesterne lørdag.I hvad der betegnes som et manifest, der cirkulerer på de sociale medier, har gruppen sagt, at den repræsenterer Mexicos ungdom, der har fået nok af vold, korruption og magtmisbrug."Generation Z" er betegnelsen for personer født mellem 1997 og 2012. Protestgrupper i andre lande har taget betegnelsen til sig for at presse på for social og politisk forandring.Mexicos præsident har sat spørgsmålstegn ved motiverne bag lørdagens demonstrationer og sagt, at de i høj grad er blevet organiseret af højreorienterede politiske modstandere./ritzau/Reuters

Nr. 367 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 02:20:03

Politiet beslaglægger bil fra beruset mand ved Holstebro Tryk Her

Tryk for at læse mere

Midt- og Vestjyllands Politi har lørdag aften beslaglagt en bil fra en 36-årig beruset mandlig bilist, der er sigtet for vanvidskørsel.Det oplyser vagtchef Thomas Hald fra Midt- og Vestjyllands Politi.Politiet fik anmeldelsen klokken 18.23 om en mulig spirituspåvirket bilist, der kørte på Viborgvej i Skave uden for Holstebro.- En færdselspatrulje befandt sig tæt på, og man fik hurtigt standset bilen og henvendt sig til føreren.- Føreren var næsten ikke i stand til at stå på benene, da han kom ud af bilen, og han lugtede kraftigt af alkohol, siger Thomas Hald.Test foretaget på stedet viste, at den mandlige bilist havde en alkoholpromille, der ifølge vagtchefen lå langt over det tilladte.- Den var så høj, at den også ved anden udblæsning var over 2,0, hvor paragraffen for vanvidsbilisme træder i kraft, siger Thomas Hald.Den 36-årige mand, der kommer fra Holstebro, blev anholdt med en sigtelse for spirituskørsel. Samtidig blev bilen beslaglagt. Manden ønskede ifølge politiet ikke at få beslaglæggelsen forelagt en dommer.- Så bilen er reelt konfiskeret og taget fra pågældende, siger vagtchefen.- Det næste, der skal ske, er, at vi skal have blodprøvesvar retur. Det bliver afgørende for, hvilken sanktion der skal ramme manden, som nu er tidligere ejer af køretøjet, siger Thomas Hald.Manden risikerer ifølge vagtchefen en fængselsstraf ud over frakendelse af køreretten.Politiet har ikke modtaget anmeldelser om, at manden skulle have ramt nogen eller noget under køreturen. Det er uvist, hvor langt han har kørt.- Det er vi i tvivl om. Han har været for beruset til at komme med en forklaring, siger Thomas Hald./ritzau/

Nr. 366 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 02:17:07

Auktion af Holocaust-genstande vækker harme i Tyskland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et auktionshus i det vestlige Tyskland er kommet under hård kritik for at udbyde genstande, der tilhørte ofre for Holocaust.Det skriver det tyske medie Die Deutsche Welle og nyhedsbureauet dpa.Auktionen skal efter planen gå i gang mandag i Neuss nær Düsseldorf.Den Internationale Auschwitz-komité (IAC) har opfordret auktionshuset Felzmann til at aflyse arrangementet.IAC's næstformand, Christoph Heubner, kalder auktionen for "kynisk og skamløs", skriver dpa.Han siger, at Holocaust-overlevendes historie bliver udnyttet til kommerciel vinding, skriver Die Deutsche Welle.- Dokumenter vedrørende forfølgelse og Holocaust tilhører familierne til dem, der er blevet forfulgt, siger Christoph Heubner ifølge det tyske medie.- De bør vises på museer eller i udstillinger på mindesteder og ikke nedværdiges til handelsvarer, tilføjer han.Den Internationale Auschwitz-komité blev dannet af overlevende fra Auschwitz-koncentrationslejren i 1952 til støtte for de overlevende og for at bekæmpe racisme og antisemitisme.Felzmann-auktionshuset planlægger at starte auktionen mandag. Det har ikke været muligt for det tyske nyhedsbureau dpa at få en kommentar fra auktionshuset.Blandt de forskellige genstande, der kommer på auktion, er nazistiske dokumenter om en tvangssterilisering, som blev udført i koncentrationslejren Dachau, skriver Die Deutsche Welle.Auktionen omfatter også identitetspapirer og pas på jøder, der formåede at flygte til Chile og Argentina under Anden Verdenskrig.Slidte jødestjerner fra koncentrationslejren Buchenwald er også under hammeren samt et armbind med jødestjernen, skriver dpa.Jødestjernen var en gul stjerne med påskriften "Jude", der blev brugt af de tyske nazister under Anden Verdenskrig for at mærke og håne jøderne.Millioner af jøder blev slået ihjel under Holocaust./ritzau/

Nr. 365 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 01:43:00

Storebæltsbroen er genåbnet i retning mod Fyn efter uheld Tryk Her
Nr. 364 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 01:33:56

Storebæltsbroen lukkede kortvarigt mod Fyn efter uheld Tryk Her

Tryk for at læse mere

Storebæltsbroen var natten til søndag lukket i godt en times tid på grund af et uheld.Flere biler kørte sammen bagfra på grund af glatte veje, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.- Uheldet er sket lige efter betalingsanlægget i vestgående retning, når man bevæger sig ud på broen, sagde Nis Henriksen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, kort efter uheldet natten til søndag.Ingen personer er kommet til skade.Ifølge vagtchefen opstod der lang kø efter uheldet, da der var mange biler på vej mod Fyn natten til søndag.Den lange kø var årsagen til, at man valgte at lukke broen, fortæller vagtchefen.De forulykkede køretøjer blev efterfølgende fjernet, og der blev saltet for at undgå, at flere biler skulle køre sammen, oplyser politiet./ritzau/

Nr. 363 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Søndag d. 16. November, 2025 00:52:56

Mindst fire døde efter migrantbåde synker nær libysk kystby Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mindst fire mennesker har mistet livet, efter at to både med i alt 95 migranter torsdag kæntrede ud for en libysk kystby.Det oplyser Røde Halvmåne i Libyen lørdag.Den første båd havde migranter fra Bangladesh om bord, hvoraf fire er døde, oplyser organisationen.69 migranter, herunder to egyptere og adskillige sudanesere, var om bord på den anden båd, siger Røde Halvmåne uden at oplyse yderligere om deres skæbne.Begge både er kæntret ud for byen Al-Khums, som ligger omkring 118 kilometer øst for Libyens hovedstad, Tripoli.Billeder offentliggjort af Røde Halvmåne i Al-Khums viser en række lig i sorte plastposer, der ligger på gulvet, mens frivillige yder førstehjælp til de overlevende.Andre billeder viser migranter indhyllet i termotæpper, som sidder på gulvet.Tidligere på ugen lød det fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM), at 42 migranter var savnet og formodes omkommet, efter at en gummibåd sank nær en olieplatform nord for den libyske kyst.Libyen er blevet en transitrute for migranter, der flygter fra krig og fattigdom på vej til Europa over Middelhavet, siden den libyske diktator Muammar Gaddafi blev væltet 2011 under et Nato-støttet oprør.I midten af oktober blev 61 lig af migranter fundet på kysten vest for hovedstaden Tripoli.Måneden forinden meddelte IOM, at mindst 50 mennesker var omkommet, efter at et fartøj med sudanesiske mennesker på flugt brød i brand ud for Libyens kyst.Flere lande, herunder Storbritannien, Spanien, Norge og Sierra Leone opfordrede i sidste uge Libyen til at lukke landets tilbageholdelsescentre for migranter og flygtninge. Det skete ved et FN-møde i Genève.Menneskerettighedsgrupper siger, at migranter og flygtninge er blevet tortureret, mishandlet og nogle gange dræbt i centrene.I 2024 døde rekordmange mennesker på verdens migrationsruter ifølge en opgørelse fra IOM publiceret i marts. Dermed blev året det dødeligste år, der nogensinde er blevet registreret, skriver nyhedsbureauet AFP./ritzau/Reuters

Nr. 362 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 23:36:06

Vestjysk borgmesterkandidat nægter at vie homoseksuelle Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kristendemokraternes borgmesterkandidat i Ringkøbing-Skjern Kommune, Kristian Andersen, vil ikke vie homoseksuelle, hvis han bliver borgmester.Han siger til DR, at han ikke har noget imod homoseksuelle, eller at de bliver viet på rådhuset.Men han vil ikke selv stå for vielserne. Det skyldes, at han har, hvad han selv over for DR kalder "kirkens klassiske syn på ægteskabet mellem en mand og en kvinde".- Her er plads til, at man er homoseksuel, og man kan blive viet. Der er også plads til at være konservativ kristen, og det betyder ikke, at vi skal rende og nedgøre hinanden, men at vi kan leve side om side med forskellige holdninger, siger Kristian Andersen til DR.Ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) kalder det lørdag aften et "tilbageskridt, når en borgmesterkandidat nægter at vie homoseksuelle". Det skriver han i et opslag på den sociale platform X.- Vi bliver ved med at gå foran og vil ikke acceptere diskrimination. Danmark har valgt ligestilling for homoseksuelle i ægteskab, og det valg står fast, skriver Heunicke.I 2017 kostede Kristian Andersens synspunkter ham posten som borgmester i kommunen.Der lå et flertal uden om Venstre, men hans modstand mod at vie homoseksuelle betød, at Socialdemokratiet nægtede at gøre ham til borgmester. De pegede i stedet på en Venstre-borgmester.Kristian Andersen siger til DR, at han har en "god fornemmelse" af, at det ved dette års kommunalvalg ikke vil spænde ben for ham.Ved kommunalvalget i 2021 fik Kristendemokraterne fremgang i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kristian Andersen fik som ved det foregående valg flest personlige stemmer i kommunen.Der er valg i kommunerne og regionerne tirsdag 18. november./ritzau/

Nr. 361 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 23:31:00

Landsholdsspillere saver egen indsats midt over Tryk Her
Landsholdsspillerne forstår fuldt ud, at publikum holdt pibekoncert undervejs i kampen.
Nr. 360 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 22:56:00

KARAKTERER To danskere dumper, mens flere er på grænsen Tryk Her
Andreas Kraul og Kenneth Møller Pedersen uddeler karakterer efter den skuffende VM-kvalifikationskamp mod Belarus.
Nr. 359 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 22:24:00

Politiet mistænker påsat brand i Netto Tryk Her
Nr. 358 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 22:20:00

Hotel i Istanbul evakueret efter flere dødsfald Tryk Her
Nr. 357 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 22:19:52

Politiet vil i kontakt med ung dreng efter brand i Netto-butik Tryk Her

Tryk for at læse mere

Politiet og brandvæsenet rykkede lørdag eftermiddag ud til en brand i en Netto-butik på Ryvangs Allé ved Hellerup Station.Ifølge vagtchef ved Nordsjællands Politi Jakob Tofte mistænker politiet, at branden var påsat.- Det startede omkring nogle spotvare-hylder med julepynt. På overvågningen kan vi se fotos og videoer af et ungt menneske, en dreng, som vi skyder til at være en 8-10 år.- Vedkommende udviser, hvad vi synes er mistænkelig adfærd, i den forstand at han ad flere omgange går til og fra det her arnested, hvor man kan se, at der kommer røg, og så forlader han stedet, fortæller vagtchefen.Politiet vil gerne tale med personen eller vedkommendes forældre.- Det kan også være, at der er en god forklaring på det, og man ikke har noget med det at gøre. Men vi vil i hvert fald gerne tale med vedkommende, siger Jakob Tofte.Branden opstod i butikkens åbningstid, så røgen blev hurtigt opdaget af andre kunder, personalet blev tilkaldt, og politi og brandvæsen blev alarmeret.- Heldigvis sker det på et tidspunkt, hvor det er ret nemt at få folk ud af butikken, så ingen er kommet til skade eller har været til observation, fortæller vagtchefen.Der er dog sket store røgskader og store skader på varerne i butikken. Den vil formentlig være ude af drift i en periode, siger Jakob Tofte.Beredskab Øst var tidligere lørdag til stede med mandskab og materiel fra brandstationer i Gentofte, Lyngby og Gladsaxe. De fik assistance fra Hovedstadens Beredskab.På den sociale platform X skrev Beredskab Øst, at branden havde været kraftig./ritzau/

Nr. 356 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 22:09:30

Hotel evakueret i Istanbul efter mistanke om forgiftning af familie Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et hotel i den tyrkiske storby Istanbul er lørdag blevet evakueret, efter at en kvinde og hendes to børn, der var indlogeret på hotellet, er omkommet.Det skriver den tyrkiske avis BirGun ifølge nyhedsbureauet AFP.De tyrkiske myndigheder mistænker, at de to børn på henholdsvis tre og seks år og deres forældre er blevet forgiftet - måske af noget, som de har spist, eller af insektgift, som er blevet anvendt på hotellet.Børnenes far er indlagt, men er i kritisk tilstand, oplyser Istanbuls regionale sundhedsdirektør, Abdullah Emre Güner, på det sociale medie X.Familien er fra Tyskland, men har tyrkisk baggrund.Forældrene og deres børn blev syge onsdag efter at have spist mad fra madboder i bydelen Ortakoy, der ligger ud til Bosporusstrædet.Tidligere lørdag blev to andre turister, som boede på hotellet, bragt til hospitalet, efter at de fik kvalme og begyndte at kaste op.Det fremgår ikke, hvad deres nationalitet er.Mens der i første omgang var mistanke om, at turisterne var blevet syge af noget, de har spist, har efterforskere senere rettet deres opmærksomhed mod et værelse på hotellet, som for nylig er blevet sprøjtet med insektgift.Det skriver det tyrkiske medie Hürriyet.Politiet har tilbageholdt i alt syv personer, der mistænkes i sagen - herunder en ansat på hotellet og to skadedyrsbekæmpere.Hotellet ligger i bydelen Fatih. I samme kvarter ligger flere af Istanbuls største seværdigheder - herunder Den Blå Moske og Hagia Sofia, der i dag er en moské, men tidligere var en kirke./ritzau/

Nr. 355 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 21:30:00

Trumps fredsplan mangler det, der virkede i Nordirland Tryk Her
Der er spor fra Langfredagsaftalen i Trumps plan for fred i Gaza, men der mangler en essentiel del, mener forskere.
Nr. 354 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 21:24:00

Ni døde i Etiopien af ebola-lignende virus Tryk Her
Nr. 353 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 20:45:00

Danske forskere har gransket Hitlers DNA Tryk Her
Dokumentarhold bad forskere fra Aarhus Universitet om at analysere DNA fra blodstænk på Hitlers sofa.
Nr. 352 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 20:23:00

Tonny har stillet op siden 1989 og er aldrig kommet ind Tryk Her
Han har droppet drømmen om et selvstændigt Bornholm - men 85-årige Tonny Borrinjaland er slet ikke færdig med kommunalpolitik.
Nr. 351 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 20:06:00

Solbakken sender hilsen til syg dansk eks-landstræner Tryk Her
Nr. 350 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 20:00:44

Putin og Netanyahu holder telefonmøde om våbenhvilen i Gaza Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har lørdag diskuteret situationen i Mellemøsten - herunder våbenhvilen i Gaza - i en telefonsamtale.Det oplyser det russiske regeringskontors pressetjeneste ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.De to ledere diskuterede desuden situationen omkring Irans atomprogram og arbejdet med at sikre mere stabilitet i Syrien, lyder det i en udtalelse.Irans atomprogram bliver fulgt tæt i Israel, som i juni angreb flere iranske atomanlæg for at forhindre Irans udvikling af en atombombe.Mens Iran er Israels ærkefjende i Mellemøsten, vurderes Rusland at have haft et militært samarbejde med Iran gennem mange år.Syrien er også interessant for både Israel og Rusland. Israel er nabo til Syrien og har ofte udført luftangreb i landet, og Rusland var allieret med det tidligere styre under præsident Bashar al-Assad, som blev væltet i december 2024.Hvad Netanyahu og Putin konkret talte om i forhold til Iran og Syrien, fremgår dog ikke af udtalelsen fra det russiske regeringskontor.I forhold til Gaza var fokus i samtalen på implementeringen af våbenhvileaftalen mellem Israel og den militante bevægelse Hamas - herunder udvekslingen af israelske gidsler og palæstinensiske fanger.Israel og Hamas blev enige om våbenhvileaftalen 9. oktober.Det var første fase af en fredsplan, som USA's præsident, Donald Trump, forinden havde fremlagt.Parterne blev blandt andet enige om, at Hamas skulle overdrage alle tilbageværende gidsler - både døde og levende - i Gaza. Samtidig skulle Israel løslade omkring 2000 palæstinensere fra israelske fængsler.Desuden skulle Israel trække sine styrker tilbage til en aftalt linje i Gaza. Herefter kontrollerede israelsk militær cirka halvdelen af Gaza.Alle 20 levende gidsler, der befandt sig i Gaza, da aftalen blev indgået, er blevet udleveret til Israel. Det samme gælder 25 afdøde gidsler.Dermed er der tre afdøde gidsler tilbage i Gaza.Israel har kritiseret Hamas for at trække udleveringen af gidslerne i langdrag, og flere gange har det vist sig, at Hamas har overdraget ligrester, som ikke stammede fra nogen af de savnede gidsler.På trods af den aftalte våbenhvile i Gaza har der været flere israelske angreb i det palæstinensiske område siden 9. oktober.Israel har begrundet angrebene med, at Hamas har brudt våbenhvileaftalen blandt andet ved at dræbe en israelsk soldat i Gaza i slutningen af oktober./ritzau/

Nr. 349 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 19:56:00

Putin og Netanyahu diskuterer Gaza i telefonopkald Tryk Her
Nr. 348 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 19:39:00

Klimademonstrationer verden over, et nej til homovielser og stor hjemmeværnsøvelse Tryk Her
Nr. 347 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 19:34:00

Borgmesterkandidat nægter at vie homoseksuelle: Ulovligt, siger ekspert Tryk Her
Kristian Andersens klare holdning til ægteskab mellem to personer af samme køn har før kostet dyrt.
Nr. 346 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 19:28:00

Væbnet gruppe dræber 17 personer i Congo Tryk Her
Nr. 345 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 19:04:00

Libanon anklager Israel for at bygge betonmur Tryk Her
Nr. 344 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 18:56:00

Trump kalder partifælle for "en skændsel" Tryk Her
Nr. 343 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 18:04:00

Wissam fra Gaza: 'Jeg er bange for, at vi bliver tvunget tilbage, og så begynder de at slå folk ihjel igen' Tryk Her
En palæstinensisk familie, som blev evakueret fra Gaza til behandling i Østjerusalem, fortæller til DR, at de har fået besked af Israel om at gøre sig klar til at blive sendt tilbage.
Nr. 342 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 18:00:00

På fem år er 57 nye FN-mærkedage kommet til: ”Der er gået inflation i det” Tryk Her

Tryk for at læse mere

I FN begyndte det med to mærkedage i 1948. FN-dagen den 24. oktober og menneskerettighedsdagen den 10. december. I det følgende årti kom der en enkelt mere, i 1960'erne blev der tilføjet tre nye mærkedage, og sådan fortsatte det gradvist indtil årtusindskiftet, hvor det for alvor tog fart. En ny optælling lavet af Kristeligt Dagblad viser, at der fra 2000 til 2009 kom 34 nye FN-mærkedage til, fra 2010 til 2019 var tallet 64, og bare på de seneste fem år er der blevet tilføjet 57 nye mærkedage.
I alt betyder det, at der i dag findes 218 forskellige FN-mærkedage. Den 21. marts er således både international FN-dag for Downs syndrom, poesi, skov og træer, den centralasiatiske forårsfest Nowruz samt international dag mod racisme. Og i dag, den 16. november, er det FN's internationale dag for tolerance.
Dertil kommer den lange række af kommercielle mærkedage, champagnedagen, pandekagedagen og øllets dag, samt de mange dage, der markerer en særlig sag, men som ikke er vedtaget af FN, herunder blandt andet diakoniens dag, hjertestarterdagen og nyrernes dag.
"Jeg har endnu til gode at høre om brødristerens dag, men ellers er vi nok ved at være der," konstaterer Frederik Preisler, direktør i reklamebureauet Mensch.
Hvorfor skal alt have en dag?
Et samlingspunktRasmus Nørlem Sørensen er formand for den uafhængige medlemsorganisation FN-forbundet. Han fortæller, at mærkedagene fra begyndelsen har været en del af FN's selvforståelse som verdensorganisation.
"Selvom vi kun var et par og 50 lande i begyndelsen lige efter Anden Verdenskrig, så har idéen altid været, at man skulle have en form for verdensregering, og derfor har det også hele tiden været et mål at markere de ting, som vi alle sammen deler," siger han.
Der er ikke nogen nagelfaste kriterier for, hvad der skal til for, at noget bliver en FN-dag, og med de stadig flere og flere dage i FN-kalenderen kan Rasmus Nørlem Sørensen da indimellem også spørge sig selv, om der overhovedet er nogen, der lægger mærke til, hvilken FN-dag det er i dag.
En lignende frygt havde man allerede i 1770, hvor der imidlertid langtfra var lige så mange mærkedage at holde styr på. Dengang var det kirken, der bestemte, hvilke dage der var værd at markere, og i 1770 besluttede man, at der var brug for at halvere antallet af helligdage fra 20 til 10.
Halveringen var både en måde at lappe datidens store hul i statskassen, et opgør med katolicismen – og så var det en måde at sikre, at folket fortsat ville have respekt for helligdagene, forklarer Jens Toftgaard, der er historiker og direktør ved Danmarks Jernbanemuseum i Odense, og som tidligere har beskæftiget sig indgående med helligdagsreformen fra 1770.
Den første ikke-religiøse mærkedag i Danmark kom med indførelsen – og dermed fejringen – af Grundloven den 5. juni 1849, og siden har mange forsøgt at skabe opmærksomhed om en særlig sag ved at markere det på en særlig dag. Et af de mest kendte eksempler er arbejdernes internationale kampdag, som er blevet markeret i Danmark siden 1890, mens et nyere eksempel er flagdagen for Danmarks udsendte, som blev indført af Folketinget i 2009.
"Håbet, når man skaber en mærkedag, er selvfølgelig altid, at de kommer til at virke som stærke samlingspunkter. En mærkedag er i sig selv en tradition, som over tid kan vokse sig stærk, og som ofte sætter tanker i gang, ikke bare om historien, men også om samtiden og fremtiden," siger Jens Toftgaard.
"Og så er der selvfølgelig alle de mærkedage, som er drevet frem af kommercielle interesser, og som handler om at skabe noget omsætning."
Kommerciel inflationsfareKendte eksempler på mærkedage, der formår at skabe omsætning, er selvfølgelig dage som mors dag og valentinsdag. Men også den lidt mere ukendte brunsvigerens dag er blevet en landsdækkende succes over de seneste år.
Fejringen af det fynske bagværk blev lanceret af to P4 Fyn-værter tilbage i 2017 den 11. oktober, og siden er dagen blevet markeret den sidste torsdag inden efterårsferien i uge 42. I 2023 anslog den mangeårige farinleverandør Erik "Farin" Larsen til DR, at man på dagen tyvedobler salget af brunsviger på landsplan sammenlignet med en ganske almindelig dag.
Og selvom det er en god historie både for bagere og for medierne at gribe fat i, så er det samtidig meget sigende, at det netop er den type dag, der kan samle folk, siger Frederik Preisler.
"Min personlige favoritdag er 'buy nothing'-dagen [køb intet-dagen, som falder den 29. november]. Men den bliver ligesom aldrig rigtig til noget, for den kræver, at vi lige pludselig tænker på noget, vi ikke bryder os om. Vores overforbrug og materialismen. Det har simpelthen ikke samme appel, som hvis du kan gå ned og købe en billig fladskærm på Black Friday eller åbne en flaske champagne på champagnedagen," siger han.
Og at der i dag er en dag til snart sagt hver en sag – måske lige ud over brødristeren – er et udtryk for, at kampen om dagsordenen kun er intensiveret over de seneste årtier.
"Vi lever i en verden, hvor vi i høj grad har lænet os ind i, at kampen om opmærksomheden sker på det kommercielle systems præmisser. Det er en kamp, som er både nådesløs og konstant," siger Frederik Preisler.
"Men problemet er jo, at der er gået inflation i det. Skrev man samtlige mærkedage ind i en kalender, så er der jo snart ikke nogen dage tilbage, hvor vi ikke skal gøre det ene eller andet eller markere det tredje. Men hvad med de dage, hvor vi bare skal passe os selv?"
Samhørighed og dialogDer er imidlertid god grund til at holde fast i særligt de internationale mærkedage, mener Rasmus Nørlem Sørensen.
"Der, hvor vi kan gribe fornemmelsen af, at vi er et verdenssamfund, og af at vi deler noget på tværs af landegrænser, synes jeg, vi skal gøre det. Det kan både skabe debat, men også samhørighed og fællesskab, og det, synes jeg, er meget meningsfuldt."
Også Camilla Puge Clemmesen har en særlig dag, som hun finder værd at markere, nemlig uniform på jobbet-dagen, hvor der sættes fokus på den danske reservestyrke, og hvor de opfordres til at bære uniform på deres civile arbejde. Til daglig er hun chefkonsulent i Dansk Industri, og så er hun officer i reserven med en 21 år lang karriere i forsvaret bag sig.
"Det er grænseoverskridende at møde op på sin arbejdsplads i uniform, fordi der er så mange følelser og en stor stolthed placeret i den uniform. Men samtidig er det en rigtig god mulighed for at tage hul på en vigtig dialog, for mange bliver nysgerrige, når de ser uniformen," siger hun.
Netop den gode dialog er en af grundene til, at dagen bliver meningsfuld for Camilla Puge Clemmensen – og derfor hun også næste år trækker i uniformen den sidste onsdag i september.

Nr. 341 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 18:00:00

Flere vil overnatte ude i naturen. Også i de kolde måneder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Coronatiden var en særlig tid, som satte gang i en bølge af nye trends og vaner. Danskerne kastede sig over surdejsbagning, drive in-koncerter opstod, og interessen for friluftsliv steg markant – siden har mange måttet opgive at holde liv i surdejen, den traditionelle koncert er tilbage og populær som aldrig før, men der er også trends, der har overlevet pandemien. Glæden ved at overnatte i det fri, for eksempel.
Ifølge tal fra Naturstyrelsen bookede 51.633 en nat i shelter eller på en lejr- eller teltplads i sommerferien 2025. Det er rekorden i den tid, tallene er blevet opgjort. Og selvom det fortsat er sommerperioden, der er højsæson for udendørsovernatningerne, så tyder noget på, at det ikke kun er de lyse, varme nætter, der trækker danskerne ud i naturen. I hvert fald oplever tre af landets største friluftsbutikskæder alle en stigende interesse for at sove i det fri – også når det bliver mørkt og koldt. Hos både Friluftsland, Spejder Sport og Eventyrsport oplever man stor efterspørgsel på varmere soveposer og andet udstyr, der gør det muligt at være ude hele året.
"Vi ser også en efterspørgsel på gode råd til at holde varmen, så det er ikke kun udstyret, men også viden om vinterovernatning, der er i fokus," lyder det fra administrerende direktør hos Spejder Sport, Thomas Vangsgaard.
En kontrastoplevelse27-årige Catrine Aagaard Andersen fra Frederiksværk er en af de danskere, som er blevet bidt af at overnatte udenfor – og som planlægger at blive ved henover vinteren. Sommetider har hun sin fireårige søn med på tur, blandt andet da de i sommer tog på teltferie til Rørvig, men oftest tager hun alene af sted, når hendes søn er hos sin far.
"Det har meget været en måde for mig selv at komme ud i den friske luft, hvor ingen vil mig noget, og hvor jeg ikke skal forholde mig til nogen andre mennesker," siger hun, der tog på sin første tur i foråret 2024.
"Jeg kan nok ligesom mange andre være lidt for god til at sidde med telefonen, men når jeg er ude på tur, er det slet ikke en mulighed, for der er jo hele tiden noget, man lige skal ordne – og ellers sidder jeg og strikker."
Jan Arvidsen er lektor ved Syddansk Universitet og forsker blandt andet i, hvordan man skaber gode rammer for udeliv. Han peger også på det digitaliserede samfund som en af årsagerne til, at friluftslivet er populært og meningsfuldt for mange.
"Under corona var friluftsliv jo nærmest det eneste tilgængelige aktivitetstilbud uden for hjemmet, så på den måde var det et tidspunkt, hvor rigtig mange fik øjnene op for muligheden. Men det opsving, man ser i friluftslivet, har været i gang i endnu længere tid," siger han.
"Det handler blandt andet om, at vi lever i et samfund, der skærmer os fra erfaringer med basale livsbetingelser som at holde sig tør, mæt og varm, og derfor tilbyder friluftslivet en kontrastoplevelse, der bliver mere interessant – og et langsomt og sanseligt alternativ til det hurtige liv, vi ellers lever," siger han.
Den helt store drøm for Catrine Aagaard Andersen er at vågne op i teltet, mens sneen daler udenfor.
"Det kunne være så fedt. Det kræver en del mere forberedelse, men det er jo også en helt anden oplevelse at være ude om efteråret og vinteren, hvor man får noget varmt at drikke om bålet i mørket, og hvor luften er frisk på en anden måde," siger hun.
Mørke nætterEgentlig giver det mening, at danskerne har holdt sig fra at overnatte udenfor i de kolde, mørke måneder, for mennesket har fra biologiens side dårlige forudsætninger for at klare sig i mørket, blandt andet på grund af vores dårlige mørkesyn, forklarer lektor ved Aarhus Universitet Mathias Clasen, der blandt andet forsker i menneskers fascination af det uhyggelige.
"Det giver anledning til en dyb menneskelig angst for mørket – eller nærmere det, der kan gemme sig i mørket."
Så hvorfor vil man dog ligge alene i et telt eller et shelter en mørk novembernat?
Det kan handle om flere ting, påpeger Mathias Clasen, blandt andet at mange mennesker faktisk godt kan lide at blive en smule bange.
"Fra biologiens side er vi programmeret til at være agtpågivende overfor mørket, men samtidig ved vi i dag med vores fornuft, at der ikke kommer en sabeltiger eller monstre og overfalder os. Det er altså meget muligt, at man oplever det, man kalder et nydelsesfuldt gys, hvor frygten er lige tilpas."
Og så er der lejrbålet, som for de fleste er en fast del af aftenen og natten i det fri:
"Ild har spillet en meget stor rolle i vores biologiske evolutionshistorie. At mennesket har lært at beherske ild har haft en lang række væsentlige konsekvenser for vores historie, og nogle mener, at vi har en biologisk fascination af den levende ild. Andre studier viser, at hvis vi kigger på åben ild, så daler blodtrykket. Der er simpelthen noget helt grundlæggende velvære forbundet med den åbne ild," siger han.
"På den måde indeholder en nat i naturen en række forskellige elementer, hvor der både er afslapning, fascination og et gys, som giver en ret interessant cocktail."

Nr. 340 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 18:00:00

Byen Biloxi er Mississippis lille bid af Den Mexicanske Golf Tryk Her

Tryk for at læse mere

Siden den franske soldat og opdagelsesrejsende Pierre Le Moyne d’Iberville i 1699 satte sine ben på en øde plet af den nuværende amerikanske delstats Mississippis golfkyst, har byen Biloxi, som han grundlagde, tiltrukket drømmere, kunstnere og livsnydere, men også de foretagsomme.
De lange strande med fint sand og lunt vand, et mildt klima og en overflod af fisk og skaldyr har været en magnet for folk igennem tiderne. Især fiskeriet har været lukrativt, og omkring begyndelsen af 1900-tallet blev Biloxi sågar kaldt for verdens seafood-hovedstad. Nok er der fortsat gang i især rejefiskeriet, men i dag er det turisme, som er hovedindtægtskilden.
Mississippis golfkyst er for mange et billigere alternativ til strandene og byerne i Florida længere mod øst. I de seneste 20 år er det tilmed blevet tilladt at drive kasinoer på land, så i nutiden lokker hele 12 kasinoer langs delstatens kystlinje, heraf otte i Biloxi, og titusindvis af spillefugle gæster dem hvert år.
Mississippis kyststrækning ud til Den Mexicanske Golf – som den amerikanske præsident, Donald Trump, i januar dekreterede fremover skulle kaldes Den Amerikanske Golf - er omkring 100 kilometer lang. Det er en ret lille strækning, når man sammenligner med delstater som Texas, Florida og Louisiana. Til gengæld er henved 40 kilometer af kysten i Mississippi i det store og hele én ubrudt strand med fint sand, vindskærmende klitter og badevenligt vand og med tre mindre byer, Gulfport, Biloxi og Ocean Springs som urbane adspredelser.
Ocean Springs emmer af sydstatscharme, når man går op og ned ad Washington Avenue med mange fine huse, heraf flere med balkoner. Foto: Niels Henrik Nybo Stolt maritim historieNår det henslængte strandliv bliver for trivielt, er der flere interessante attraktioner. Et besøg i Maritime & Seafood Industry Museum i Biloxi er oplagt.
Det oprindelige museum fra 1986 undgik ikke følgerne af orkanen Katrina i 2005, der alene i Mississippi kostede 238 personer livet. Museet blev totalt ødelagt, utallige skatte skyllede ud over et kæmpe område, og en møjsommelig indsats gik i gang med at få reddet, hvad reddes kunne. I 2014 åbnede det nuværende museum, som på tre etager udstiller en lang række genstande med tilknytning til navnlig fiskeri af rejer, østers og krabber, herunder forskellige typer af fiskefartøjer. Museet rummer også temaer om golfkystens særlige naturtyper og økosystemerne, som har muliggjort det rige maritime liv.
Fiskeri var tidligere den helt store indtægtskilde i Biloxi i den amerikanske delstat Mississippi. Nu er det turisme, som de fleste lokale tjener penge på. Foto: Patrick Semansky/AP/Ritzau Scanpix I Gulfport ligger det imponerende Mississippi Aquarium, som åbnede i august 2020, på 15-årsdagen for Katrina. Her vises alt fra livet i tropiske koralrev, over mangroveskov og til livet i Den Mexicanske Golf.
Charmøren Ocean SpringsOcean Springs' hovedgade, Washington Avenue, er flankeret af kønne ældre huse i to etager. Hele avenuen og fortovene på begge sider står i skygge under bredkronede gamle egetræer, som dårligt tillader hverken lys eller regn at nå ned over hovederne på fodgængerne.
Det er især en lise på en af de voldsomt varme dage med høj luftfugtighed – typisk for sommermånederne. Af egentlige attraktioner er der ikke mange, men det er den særlige ”southern charm”, som hurtigt kryber ind under huden, der er adelsmærket for den lille by.
Flere af husene har verandaer med de for Syden obligatoriske gyngestole, blomsterranker op ad gavlene og Stars and Stripes eller Sydstatsflaget med de 13 stjerner - eller begge – vajende i brisen udenpå facaden.
Washington Avenue er en mondæn gade med flere nichebutikker med varer i den dyre ende, gallerier og ikke mindst caféer og spisesteder. Folk slentrer i roligt tempo op og ned ad gaden, er afslappet klædt, og den sorgløse stemning er helt i overensstemmelse med netop det, der historisk har draget boheme- og livsglade typer til området ved Den Mexicanske Golf.
Kristeligt Dagblad var inviteret af Coastal Mississippi, som har betalt rejsen.

Nr. 339 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 17:26:00

Tre døde i stormvejr i Portugal Tryk Her
Nr. 338 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 16:59:00

Pokémon åbner forlystelsespark i Japan Tryk Her
Nr. 337 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 16:52:00

Preben fik nul stemmer: 'Konen fik ordre om, at hun ikke måtte stemme på mig' Tryk Her
Flere kandidater til kommunalvalget stiller op igen, selvom de fik få stemmer for fire år siden.
Nr. 336 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 16:44:26

Politi løslader buschauffør efter ulykke med tre døde i Stockholm Tryk Her

Tryk for at læse mere

Buschaufføren, som førte bussen, der påkørte et busskur i det centrale Stockholm fredag eftermiddag, er lørdag blevet løsladt.Manden mistænktes for tre tilfælde af uagtsomt manddrab og tre tilfælde af uagtsom legemsbeskadigelse i forbindelse med ulykken.Det oplyser anklagemyndigheden ifølge de svenske medier SVT og Aftonbladet.Det var fredag klokken 15.20, at bussen - en dobbeltdækkerbus - påkørte et busskur og en gruppe mennesker på Valhallavägen i det centrale Stockholm.Tre personer blev dræbt, og tre andre kom til skade.Chaufføren blev anholdt umiddelbart efter ulykken og er lørdag blevet afhørt, fortæller anklager Robert Slottenberg.- På baggrund af det, der er kommet frem under efterforskningen, og efter at have afhørt den anholdte mand sammen med den beskikkede forsvarer, er der ikke længere grundlag for at tilbageholde manden.- Selv om der fortsat mangler visse efterforskningsskridt, har jeg besluttet at hæve anholdelsen og sætte manden på fri fod, siger Robert Slottenberg i en pressemeddelelse.De svenske myndigheder har endnu ikke oplyst, hvorfor bussen ramte busskuret. Ulykken skete ud for Teknisk Højskole på Östermalm.Ifølge politiet er der ikke noget, der tyder på, at påkørslen skete forsætligt.Efter at bussen ramte busskuret, skubbede den det 25-30 meter, inden bussen standsede. Undervejs blev flere mennesker kørt over, skriver Aftonbladet.Bussen blev kørt af en chauffør fra trafikselskabet Transdev. Selskabet oplyser til Aftonbladet, at chaufføren var på vej til pause, da ulykken skete.Politiet har ikke oplyst hverken køn eller alder på de omkomne og kvæstede./ritzau/

Nr. 335 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 16:40:00

Chauffør bag busulykke i Stockholm løsladt Tryk Her
Nr. 334 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 16:08:00

Congo underskriver fredsaftale med militant oprørsgruppe Tryk Her
Nr. 333 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 16:00:00

Movia kræver fri fagforeningsdannelse i Kina – hvor det er forbudt Tryk Her
Nr. 332 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 15:52:00

Irans retsvæsen vil have strammet op på kvinders påklædning Tryk Her
Irans retsvæsen vil have strammet op på kvinders påklædningLederen af det iranske retsvæsen, Gholamh...
Nr. 331 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 15:49:44

Pokémon åbner en forlystelsespark i Japan Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fans af de japanske Pokémon kan til februar besøge en forlystelsespark baseret på serien.Det skriver Pokémon selv i en pressemeddelelse.Parken skal hedde PokéPark Kanto, og det bliver Pokémons første permanente udendørs attraktion.Den kommer til at ligge i Yomiuriland, som er en forlystelsespark i Japans hovedstad Tokyo.Ifølge parkens egen hjemmeside kan man møde mere end 600 af Pokémons figurer i parken.Her kan man se dem løbe rundt, kæmpe og dele bær med hinanden, lyder det.Forlystelsesparken byder blandt andet på en skov med Pokémon-figurer, en by, hvor der er butikker og en scene med daglige shows.Parken nævner også to forlystelser. Den ene skriver PokéPark Kanto drives af strøm fra elektriske Pokémoner.Den japanske Pokémon-serie består både af videospil, kortspil, film og tv-serien. Serien kredser om fantasivæsener, som har særlige evner indenfor visse elementer, og deres menneskelige trænere.Serien kom til de vestlige lande i slutningen af 1990'erne.Ifølge det amerikanske medie IGN har Pokémon tidligere haft to midlertidige forlystelsesparker i henholdsvis Japan og Taiwan.Japanske gæster får muligheden for at købe billetter til den nye forlystelsespark senere i november.Hvornår billetter sættes til salg for gæster uden for Japan, vides ikke.Ifølge pressemeddelelsen fra Pokémon vil den nye park have et areal på 2,6 hektarer. Til sammenligning er gæstearealet i Legoland i Billund på cirka 7,5 hektarer./ritzau/

Nr. 330 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 15:47:52

Rosenkrantz-Theil vil finansiere gratis dagtilbud ud fra otte principper Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er ud fra "otte principper", at overborgmesterkandidat i København Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil finansiere sit forslag om gratis vuggestuer og børnehaver.Det sagde eksministeren lørdag på et pressemøde, som finder sted kort før kommunalvalget 18. november.Forslaget koster 800 millioner kroner om året, men det er fortsat uvist, hvilke beløb der gemmer sig under de enkelte principper.Pressemødet var ellers indkaldt, så en "samlet finansieringsplan for afskaffelsen af brugerbetaling på vuggestuer og børnehaver i København" kunne præsenteres.Rosenkrantz-Theil kom med sit udspil i august, men finansieringsdelen haltede dengang. Og det gør den altså fortsat, i forhold til hvordan planen konkret skal finansieres, og hvor pengene skal komme fra.Til Ritzau har hun dog udtalt, at Københavns Kommune skal skære ned på brugen af eksterne konsulenter. Det er et af de otte principper.Det vil ifølge Rosenkrantz-Theil give en besparelse på 32 millioner kroner. Men der er fortsat langt op til 800 millioner kroner.Ifølge DR udtalte Rosenkrantz-Theil på pressemødet, at den endelige finansiering skal tages med de øvrige partier ved forhandlinger.Rosenkrantz-Theil har tidligere udtalt, at planen skal blive en realitet ved blandt andet at bruge færre penge på administration i kommunen.Andre principper er færre medarbejdere i kommunen, som skal håndtere politikerkommunikation på eksempelvis sociale medier, "klogere og mere effektivt indkøb" i kommunen, at ledige stillinger i centraladministrationen og ledelsen ikke nødvendigvis genopslås, og at kommunens budget skal gennemgås "med en tættekam".- De høje leveomkostninger er ikke et fremtidsproblem. Det er et nutidsproblem. Vi skal gøre noget nu og ikke bare noget, der virker på den lange bane. Det er på den baggrund, at vi foreslår, at der kommer gratis vuggestuer og børnehaver i vores by, sagde Rosenkrantz-Theil på pressemødet ifølge TV 2.Det er Rosenkrantz-Theils ambition, skriver hun i selve finansieringsplanen, at det er hendes ambition, at gratis dagtilbud indfases mellem 2027 og 2029, "i takt med at vi realiserer finansieringen fra de ovenstående principper".Københavns Kommune har haft en socialdemokratisk overborgmester, siden posten blev skabt i 1938, men partiet har haft magten i landets hovedstad i over 100 år. Men ifølge meningsmålingerne står den stime til at falde.Socialdemokratiet udfordres især af SF og Enhedslisten i København. Sisse Marie Welling er overborgmesterkandidat for SF, mens Barfod er Enhedslistens kandidat til posten. Ved det seneste kommunalvalg i 2021 blev Enhedslisten det største parti i hovedstaden./ritzau/

Nr. 329 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 15:41:18

Voldsom tornado koster en livet i portugisisk ferieby Tryk Her

Tryk for at læse mere

En person er død, og 30 er sårede i den portugisiske by Albufeira, efter at en tornado lørdag har hærget området.Det skriver mediet CNN Portugal.Lokale myndigheder har ifølge Sky News bekræftet, at den afdøde er en 85-årig britisk kvinde. Det skriver også, at de kvæstede er portugisere, spaniere og briter fra 6 til 85 år.Tornadoen skulle primært have ramt hotellet Eden Resort og en campingplads.Kvindens identitet blev ifølge CNN Portugal først forvekslet med en 80-årig mand, der var en af de hårdest sårede personer. Det vides ikke, hvilken nationalitet manden har.Ifølge mediet prøvede redningsmandskab at fjerne murbrokker og genoplive kvinden, men hendes liv stod ikke til at redde.20 kvæstede er blevet transporteret til sundhedscentret i Albufeira. Andre har modtaget behandling fra præhospitale nødberedskabshold.Hændelsen fandt sted omkring klokken 11 lokal tid. Ifølge CNN Portugal har de atmosfæriske forhold været gunstige for det voldsomme vejrfænomen.Allerede fredag blev Faro-området i det sydlige Portugal ramt af intense vindstød, der forårsagede væltede træer./ritzau/

Nr. 328 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 15:33:00

Venstre-kandidat i Nyborg trækker sig: Partiet kendte godt til sagen Tryk Her
Stemmesedlerne er trykt, så stemmerne kommer til at tilfalde partiet, lyder det fra vælgerforeningen.
Nr. 327 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 15:21:10

DR Congo og oprørsgruppe gør nyt forsøg på at skabe fred Tryk Her
DR Congo og oprørsgruppe gør nyt forsøg på at skabe fredEn såkaldt rammeaftale for fred er blevet un...
Nr. 326 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 15:18:33

Demonstranter bærer kæmpe jordklode gennem COP30-bys gader Tryk Her
Demonstranter bærer kæmpe jordklode gennem COP30-bys gaderTusinder af mennesker kræver lørdag ved en...
Nr. 325 DR Politik Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 15:07:00

Blev kuppet, mens han spiste karbonader: Homovielser spændte ben for Kristians vej til borgmesterposten i 2017 Tryk Her
Selvom Kristendemokraternes Kristian Andersen har fået flest personlige stemmer, så har han aldrig været borgmester.
Nr. 324 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 14:43:00

Ny dansker fører med verdensstjerne i sæsonfinale Tryk Her
Nr. 323 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 14:39:46

Mand mistænkt for at befinde sig i kvindes soveværelse fængslet Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 50-årig mand, som mistænkes for at have befundet sig på en yngre kvindes soveværelse i Aars 9. november, er lørdag blevet varetægtsfængslet.Det oplyser specialanklager Mette Bendix, der mødte som anklager, da manden lørdag formiddag blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aalborg.Manden er sigtet for forsøg på voldtægt. Han nægter sig skyldig.Den 50-årige blev anholdt fredag efter henvendelser fra offentligheden og forskellige efterforskningsskridt.Manden er i lighed med den forurettede bosiddende i Aars-området.Mette Bendix fortæller, at baggrunden for varetægtsfængslingen er, at manden på fri fod vil kunne påvirke efterforskningen. Også hensynet til retshåndhævelsen ligger til grund for fængslingen.Det betyder med andre ord, at dommeren har vurderet, at den almindelige retsfølelse i befolkningen vil blive krænket, hvis man lader den sigtede gå på fri fod.Manden skal sidde varetægtsfængslet frem til 13. december, hvor en dommer på ny skal vurdere, om der er grundlag for at holde ham bag tremmer.Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre. Derfor er det ikke kommet frem, hvilke beviser politiet har mod den sigtede, og hvad han eventuelt selv har forklaret i grundlovsforhøret.I en pressemeddelelse fredag udtrykte politikommissær i Nordjyllands Politi Mikkel Brügmann tilfredshed med anholdelsen.- Det glæder mig, at vi hurtigt har kunnet anholde en mistænkt mand i sagen, og jeg vil også gerne takke borgerne for at henvende sig til os med relevant og brugbar information.- Den viden, som lokalbefolkningen har, er vi meget afhængig af som politi, lyder det i pressemeddelelsen.Af hensyn til efterforskningen og politiets tavshedspligt oplyser politiet ikke mere om efterforskningen./ritzau/

Nr. 322 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 14:30:00

Borgmesterkandidat vil ikke vie homoseksuelle. Kan koste ham posten Tryk Her

Tryk for at læse mere

Han er en af de største stemmeslugere i Ringkøbing-Skjern Kommune. I 2021 satte knap hver niende borger i kommunen sit kryds ud for hans navn. Men kristendemokraten Kristian Andersen har trods sin popularitet aldrig indtaget borgmesterkontoret, og det virker til, at særligt én holdning forhindrer ham i det. Også ved det kommende valg.
Kristian Andersen vil ikke vie homoseksuelle par. Og ifølge DR skaber det politisk splid.
Hverken borgmesterkandidaten for Venstre, Lone Andersen, eller borgmesterkandidaten for Socialdemokratiet, Jens Jensen, kan se sig selv pege på Kristian Andersen som borgmester på grund af hans holdning til homoseksuelle vielser.
"Det er udtryk for en holdning, som i bund og grund ikke hører hjemme i 2025, siger Jens Jensen (S).
Mere forståelse får Kristian Andersen til gengæld fra kandidater fra Liberal Alliance og Borgerlisten, som begge støtter hans kandidatur.
Selv siger Kristian Andersen til DR, at han trods tidligere nederlag har en god fornemmelse denne gang. Han henviser også til, at flere af hans kolleger gerne vil vie homoseksuelle, selvom han ikke vil:
"Her er plads til, at man er homoseksuel, og man kan blive viet. Der er også plads til at være konservativ kristen, og det betyder ikke, at vi skal rende og nedgøre hinanden, men at vi kan leve side om side med forskellige holdninger."
Kristian Andersen er uddannet lærer, tidligere efterskoleforstander gennem 20 år og familiekonsulent i Luthersk Mission. Han har været medlem af kommunalbestyrelsen for Kristendemokraterne i Ringkøbing-Skjern siden 2010, da han overtog pladsen fra sin far. Her er han desuden formand for byrådets børne- og familieudvalg og 2. viceborgmester.

Nr. 321 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 13:55:00

'Historisk' lang strejke fortsætter Tryk Her
I et halvt år har de tolv fysioterapeuter hos Benefit Nord været i strejke.
Nr. 320 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 13:30:00

Præst vil lave saunamediationer på Vesterbro: Vi har da diskuteret, om det kunne opfattes som lidt upassende Tryk Her

Tryk for at læse mere

Saunagus er blevet en landeplage. Landet over mødes folk i sanuaer, hvor man ved hjælp af forskellige væsker skaber duftende dampe, der indhyller deltagerne. Og det kan også være et rum for eftertanke, mener man i Vesterbro Sogn i København. "Guds gus" kommer overskriften til at lyde, når sognepræst Benjamin Thomas König i december begynder at afholde det, han kalder "saunameditationer".
Benjamin Thomas König, du kalder konceptet for "saunameditationer". Er der kristendom i det?
Ja. Meditationen er som udgangspunkt inspireret af en bibeltekst, og deltagerne inviteres til undervejs at reflektere over temaet og dets betydning i deres eget liv. I adventstiden kunne det for eksempel tage udgangspunkt i fortællingen om Marias bebudelse og handle om, hvad ventetiden og forventningen betyder for os i dag. Dufte som kanel og gran og meditative versioner af salmer, som vi forbinder med advent og jul, kunne understøtte det. På den måde bringer jeg min viden om kristendommen ind i meditationen og skaber en helhedsoplevelse, hvor tro, eftertanke og sanser mødes.
Er det ikke bare et forsøg på at tage en populær tendens og blande lidt kristendom ind i det for at tiltrække mennesker, der ikke normalt kommer i kirken?
Nej. Det er jo en klassisk kritik, at man går på kompromis med det kristne for at søge at blive mere populær. Men det er en forfejlet tankegang, for det er meget begrænsende for os. Jeg mener, at Gud er allestedsnærværende, og at man derfor også kan tale om Gud og kristendom i stort set alle sammenhænge, hvis man finder den rigtige måde at gøre det på. Saunagus er både et forsøg på at gøre noget anderledes for faste kirkegængere og at tiltrække nye folk.
Skal deltagerne være nøgne, som man ofte er i sauna?
Man skal have badetøj på. Det er mit indtryk, at det generelt er mest udbredt i dansk saunatradition. Og i det her tilfælde har vi valgt det, fordi det for mange og i øvrigt også mig selv nok ville være for blufærdigt at være nøgen.
Er det passende, at et kirkeligt arrangement skal foregå i en sammenhæng, hvor folk sidder halvnøgne i en sauna?
Det er noget, vi har diskuteret i menighedsrådet og præstekollegiet på Vesterbro. Der blev blandt andet rejst spørgsmål om, hvorvidt det ville være dårligt for synet på præsteembedet, at jeg optræder som præst i sådan en sammenhæng. Der var ikke tale om, at det decideret kunne være et brud på dekorum, altså at man optræder uskikkeligt, men mere, at det måske af nogen kunne opfattes som lidt upassende. I den forbindelse er det jo min opgave at gøre det på en passende måde, og i øvrigt kan man jo altså også møde sin præst i badebukser i svømmehallen eller på stranden.
Kan det ikke være ekskluderende for nogle, der har lyst til at være med til det kirkelige, men som ikke bryder sig om at være næsten nøgen over for fremmede?
Jo, men det er jo ikke sådan, at vi nu skifter vores almindelige gudstjenester ud med saunagus. Og vi har rigtig mange andre arrangementer i vores sogn, som kan henvende sig til dem, der måske ikke bryder sig om at gå i sauna. På samme måde er der nogle, der ikke bryder sig om højmessen, men måske vil finde det her nye koncept tiltrækkende. Jeg mener, at saunagus kan være en dybt religiøs oplevelse for nogle, og det ville være et svigt, hvis vi ikke brugte den mulighed.

Nr. 319 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 13:28:10

Tidligere statsminister frygter islandsk sprog uddøen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den tidligere statsminister i Island Katrín Jakobsdóttir er bange for, at det islandske sprog forsvinder grundet den engelsksproglige påvirkning og udbredelsen af AI.Det skriver mediet The Guardian.Dette udtalte hun til en krimimesse i Reykjavik, hvor hun optræder i forbindelse med udgivelsen af en ny bog.Hun forklarer, at flere taler og læser engelsk, mens færre læser islandsk.- Mange sprog forsvinder, og med dem dør mange værdier og meget menneskelig tænkning, siger hun ifølge mediet.Det islandske sprog er et af verdens mindst ændrede sprog. Der er kun omkring 350.000 personer, der taler sproget.Hun uddyber, at sproget bliver talt af så få, og derfor har islændingene et stort ansvar for at bevare sproget. Den 49-årige tidligere statsminister synes ikke, at der bliver gjort nok på nuværende tidspunkt.De unge mennesker i Island bliver påvirket af engelsk, som de møder på sociale medier og andre steder, fortæller hun.Under hendes regeringstid, som var fra 2017 til 2024, fortæller hun, at hun kunne se de "trusler og farer", der kan være ved AI.Hun uddyber dog ikke, hvad disse "trusler og farer" indebar. Den tidligere statsminister forklarer dog, at det gjorde det vigtigt for hende, at islandske tekster og bøger skulle bruges til at træne kunstig intelligens.Katrín Jakobsdóttir forklarer, at Island har været "ret proaktive" i at gøre AI tilgængeligt på islandsk.Tidligere troede hun, at folket havde brug for den menneskelige fortælling fremfor, hvad AI kunne producere, men det er hun ikke så sikker på mere.Hun håber, at hendes nye bog "Franski Spitalin" (Det franske hospital, red.) vil ramme det islandske folk på et personligt niveau.Island har tidligere været under dansk styre. I 1904 fik Island hjemmestyre, og 14 år senere blev Island en selvstændig stat.Katrín Jakobsdóttir mener, at man dengang så, hvad en dansk indflydelse gjorde på det islandske sprog, og at ændringer hurtigt kan ske.Hun tilføjer, at påvirkningen dengang blev nedsat grundet islændingene selv, og det er måske det, som der skal til igen, påpeger den tidligere statsminister./ritzau/

Nr. 318 DR Penge Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 13:08:00

Efter massiv kritik af Rebien tager erhvervsmand Novo Nordisks nye bestyrelsesformand i forsvar Tryk Her
Jeppe Christiansen, der tidligere har siddet i flere Novo-selskabers bestyrelser, mener, at Lars Rebien Sørensen er den rigtige til posten.
Nr. 317 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 13:00:02

Lysten til at blande sig i kommunalpolitik er steget markant blandt ældre Tryk Her

Tryk for at læse mere

97 personer.Så mange på 70 år og derover blev valgt til kommunalvalget ved det seneste valg i 2021.Det var en stigning sammenlignet med de fire foregående valg.I 2005 blev 19 personer i samme alderskategori valgt.Det er en tendens, der ser ud til at fortsætte, når man ser på antallet af opstillede kandidater over 70 år til valget den 18. november.Der er i alt 1166 over 70 år, der stiller op rundt omkring i landets kommuner, viser tal fra Danmarks Statistik.Det er det højeste tal nogensinde.Lektor og valgforsker på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen mener, at der er ved at ske en "naturlig aldring" i partierne, som der ifølge hende aktivt skal gøres noget for at undgå.- Partierne er aldersmæssigt ikke et udsnit af befolkningen, men ældre. Gennemsnitsalderen i partierne stiger - ikke for hvert år, men den er steget, fastslår valgforskeren.Gennemsnitsalderen for kandidaterne til det kommende kommunalvalg er 53,3 år. Et tal, der kun er gået i een retning ved de seneste fem valg.Det kan skabe en skævvridning i byrådene, hvis udviklingen fortsætter i den retning, vurderer Karina Kosiara-Pedersen.- De ældre må forventes at fokusere lidt mere på nogle af de mærkesager, der er relevante for ældre vælgere. Der vil de unge nok slå på nogle lidt andre ting, siger hun.Hun forklarer, at når ældre sidder i kommunalbestyrelsen, er der mange års erfaring og opbyggede kompetencer, som de kan bringe i spil, men at de ældre har været unge på et andet tidspunkt, end de unge er unge nu.- Når vi spørger nogle fra samme parti om prioriteringer i forhold til SU og pension, kan vi se, at der er nuancer, siger hun.83-årige Finn Rudaizky er tidligere mangeårigt medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti (DF). Han blev løsgænger i april efter at have været medlem af DF siden 2008.Finn Rudaizky mener, at repræsentation i et byråd er afgørende for debatten.- Bred repræsentation er vigtig - også aldersmæssigt. Det giver en bedre debat og en bedre problemløsning, lyder det i et skriftligt svar fra Rudaizky. Og han tilføjer:- Derfor tror jeg, det kan blive et problem, hvis gennemsnitsalderen stiger for meget. Dynamikken risikerer at forsvinde.Den tidligere DF-politiker skriver samtidig, at han "aldrig" har tænkt på sin egen alder i politik.- Måske fordi jeg beskæftiger mig med mange politiske områder. Mit fokus har været på, hvad der efter sund fornuft bør ændres og forbedres.Finn Rudaizky tror, at det, at flere ældre stiller op og bliver valgt i kommunalpolitik, især handler om at ældre lever længere og er mere friske.Karina Kosiara-Pedersen vurderer, at den stigende gennemsnitsalder især skyldes, at særligt folk i 50'erne og 60'erne bliver rekrutteret.- Hvis vi ser på folk i 60'erne, er de overrepræsenterede i forhold til de indvalgte. De udgør en større del af de indvalgte, end de udgør af både vælgere og valgberettigede.Årsagen kan ifølge valgforskeren være, at folk i den alder måske har lidt mere tid og overskud, end man har, når man har mindre børn.Hun forklarer, at selv om partiernes gennemsnitsalder er steget, og selv om vi gennem de seneste fem valg har set en stigning i antal byrødder i alderen 70 år og derover, så udgør aldersgruppen en underrepræsentation i forhold til vælgere.- Det er dem i alderen 70 år og derover, der er underrepræsenterede. Det handler om, at mange anser sig selv for at være alt for gamle til at håndtere et politisk hverv, siger Karina Kosiara-Pedersen./ritzau/

Nr. 316 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 12:48:00

Flere døde og mange sårede efter eksplosion på politistation i Indien Tryk Her
Nr. 315 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 12:47:00

Tidligere premierminister i Island frygter, at sproget er døende Tryk Her
Nr. 314 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 12:45:00

Trump-administrationen fortsætter sin deporterings-kurs. Nu er turen kommet til ukrainere Tryk Her

Tryk for at læse mere

Omtrent 80 ukrainere med bopæl i USA kan blive sendt tilbage til deres krigsramte hjemland. Det oplyser den ukrainske ambassade i USA til mediet The Washington Post. De amerikanske myndigheder planlægger ifølge mediet at deportere nogle af disse allerede mandag.
De ukrainske borgere udvises med henvisning til, at de ifølge immigrationsmyndighederne har brudt de amerikanske immigrationsregler. Det kan betyde alt fra, at de har mistet deres opholdstilladelse, og til, at de har begået kriminalitet.
På listen over ukrainere, som har fået at vide, at de er blandt dem, der skal deporteres, er den 41-årige Roman Surovtsev og 44-årige Andrey Bernik. De har begge boet i USA, siden de var børn. Begge har også tidligere afsonet domme for henholdsvis tyveri og væbnet røveri samt drab. Roman Surovtsev afsluttede afsoningen af sin dom for mere end 10 år siden. Mændenes advokater siger til The Washington Post, at de frygter for deres sikkerhed, da Ukraine som bekendt er en aktiv krigszone.
Hjemsendelsen af ukrainere er blot det seneste eksempel på en lang række tiltag, som Trump-administrationen har foretaget som led i en mere aggressiv politik over for immigranter.
Mange vil måske huske den opsigtsvækkende sag fra marts, hvor flere end 200 personer blev udvist fra USA til El Salvador efter påståede forbindelser til bandemiljøer. I en anden sag i november ophævede det amerikanske justitsministerium den særlige status, som indtil nu har beskyttet sudanesere fra Sydsudan fra at blive hjemsendt på grund af ustabiliteten i deres hjemland. Ophævelsen betyder, at op mod 5000 sudanesere nu potentielt kan miste deres opholdstilladelse i USA. I juni gjorde den amerikanske højesteret det desuden muligt for myndighederne at udvise personer til tredjelande – altså til andre lande end deres hjemland.
I strid med konventionerFlere af tiltagene har resulteret i diskussioner om, hvorvidt de overhovedet er lovlige i forhold til USA’s egne juridiske regler, men også om, hvorvidt de bryder med internationale konventioner.
For eksempel er de amerikanske myndigheder to gange i år af domstole blevet bedt om at bringe deporterede mænd tilbage, fordi deres udvisninger var ”fejlagtige”. En føderal appeldomstol har også erklæret det ulovligt, at Trump-administrationen brugte en gammel krigslov fra 1798 til at deportere de 200 personer til El Salvador.
Både FN’s menneskeretskommissariat (OHCHR), ngo'en Human Rights Watch (HRW) og Amnesty International har udtrykt kritik og ”dyb bekymring” over USA’s masse-deporteringer. Særligt deporteringer til tredjelande og til farlige områder kan medføre alvorlige brud på menneskerettighederne, lyder kritikken.
Den amerikanske præsident Donald Trump sagde selv under sin seneste valgkamp, at han ville udvise ”millioner” af indvandrere, hvis han blev valgt. Vicepræsident J.D. Vance sagde sidste år, at man ”kunne begynde med at udvise én million”.

Nr. 313 DR Politik Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 12:44:00

Ironman eller Shakespeare? Det er spørgsmålet i Helsingør op til kommunalvalget Tryk Her
I Helsingør er politikerne uenige om, der skal prioriteres penge på store sportsbegivenheder eller klassisk kultur.
Nr. 312 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 12:43:52

2025 er foreløbig kun 29 solskinstimer fra rekord Tryk Her

Tryk for at læse mere

Solskinstimerne har været mange i 2025, og indeværende år nærmer sig rekorden for antallet af solskinstimer på et år, siden man begyndte at opgøre dem i 1920.Det skriver TV 2.Indtil videre har solen skinnet i 1875,8 timer i 2025. Det bringer året 2025 ind på en foreløbig fjerdeplads over de mest solrige år i Danmark.Det solrigeste år var i 2018, hvor solen skinnede i hele 1905 timer. Dermed er 2025 kun godt 29 solskinstimer fra rekorden.Dataen er opgjort af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) lørdag morgen.Ifølge TV 2's meteorolog Jonas Damsbo er der i den kommende periode mulighed for stunder med en del sol på grund af den "koldere luftmasse". Derfor er der god sandsynlighed for, at 2025 kan sætte solskinsrekord.På top-10-listen over de mest solrige år siden 1920 er syv af årene fra dette årtusind.2022 var det næstmest solrige år.Ifølge et sammendrag fra DMI var det gennemsnitlige antal solskinstimer i december for årene 2011-2022 på 39,9 timer./ritzau/

Nr. 311 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 12:36:20

Udleveret svensk pige varetægtsfængsles i sag om drabsforsøg Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 17-årig svensk pige, der fredag blev udleveret til Danmark fra Sverige, er lørdag blevet varetægtsfængslet.Det skriver TV Midtvest, der har været til stede i Retten i Holstebro, hvor pigen har været fremstillet i grundlovsforhør.Hun er sigtet for drabsforsøg på en mand i Herning 10. juni sidste år.Ifølge politiet rejste pigen, der dengang var 15 år, til Lind nær Herning for sammen med en på det tidspunkt 14-årig pige at dræbe en mand på hans hjemmeadresse.Pigerne havde ingen relation til manden, men var ifølge politiet bestilt til at begå drab.Manden var dog ikke hjemme, og drabsforsøget mislykkedes derfor.I grundlovsforhøret i Holstebro lørdag har pigen nægtet sig skyldig i sigtelsen om drabsforsøg.Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer. Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvareren kan fortælle, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen.Den dengang 14-årige pige, som den fængslede ifølge politiet var i selskab med under drabsforsøget, kan ikke retsforfølges, da hun var under den kriminelle lavalder på gerningstidspunktet.Men flere andre personer har ifølge politiet været med til at planlægge drabsforsøget.Tirsdag ventes en 28-årig mand i Retten i Herning at tilstå, at han medvirkede til, at de to piger rejste til Danmark for at begå drabet.Desuden er en 22-årig svensk statsborger tiltalt for på beskedtjenesten Signal under navnet "Cervello" at have anstiftet de to piger til at tage til Danmark.Han er også sigtet for at have rekrutteret andre unge svenskere til at tage til Danmark for at begå drab.Sagen mod ham skal behandles i Københavns Byret over adskillige dage fra januar næste år.En 27-årig mand, der tidligere har arbejdet som studentermedhjælper i Københavns Kommune, er også tiltalt for medvirken til drabsforsøg i sagen.Ifølge tiltalen mod ham skal han have skaffet sig adgang til adresseoplysninger på målet for drabsforsøget og solgt dem videre.Det vides ikke, hvornår hans sag skal for retten./ritzau/

Nr. 310 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 12:26:00

Spillet om borgmesterposten står åbent: Nu bliver S mødt af krav om massive børneinvesteringer Tryk Her
Socialdemokratiets potentielle støttepartier i Sorø kræver gedigent løft af børneområdet, og mens S tøver, er V klar til at finde pengene.
Nr. 309 DR Politik Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 12:02:00

Kristen borgmesterkandidat nægter at vie homoseksuelle: Det splitter Ludvig og Gurli Tryk Her
Kommunens mest populære kandidat har aldrig været borgmester: Et nej til homo-vielser har tidligere stået i vejen
Nr. 308 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 12:01:00

Ekspert: Det er et sundhedstegn, at Ukraines korruption kommer frem i lyset Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ukraine risikerer ikke alene af at blive ødelagt af den ydre fjende Rusland, i årtier er landet også blevet martret af sin egen indre fjende, korruption. Og den korruptionsskandale, som begyndte at rulle for en uge siden, er af så store dimensioner, at den truer med at vælte præsident Volodymyr Zelenskyj og bremse den vestlige støtte til det krigsramte land.
Ukraine blev rystet af den mest skadelige korruptionssag under Zelenskyjs præsidentperiode, da ukrainske antikorruptionsmyndigheder mandag i sidste uge afslørede, at nogle af præsidentens nære medarbejdere angiveligt var involveret i en plan om at stjæle, hvad der svarer til cirka 650 millioner kroner fra Ukraines energisektor.
Skandalen blev afsløret, netop mens det ukrainske militær er på tilbagetog flere steder ved fronten, og ukrainerne lider under strømafbrydelser i den tiltagende vinterkulde forårsaget af russiske luftbombardementer.
Den internationale kritik har siden været massiv. Skandalen "underminerer Ukraines krigsindsats," skriver magasinet Foreign Policy, mens unavngivne EU-politikere siger til magasinet Politico, at den "omsiggribende korruption" er "oprørende" og "vil ikke hjælpe" Ukraines omdømme hos internationale partnere. EU-Kommissionen bliver nødt til at gentænke, hvordan den bruger sine midler på det krigsramte lands energisektor, siger en anonym EU-embedsmand til Politico.
Belaster ZelenskyjUkraines nationale antikorruptionskontor (NABU) og den særlige antikorruptionsanklager (SAP) afslørede den kriminelle organisation, der bestod af nuværende og tidligere embedsmænd inden for energisektoren, en kendt forretningsmand, ministre fra regeringen og en tidligere vicepremierminister. Efterforskningen varede i 15 måneder og omfattede 1000 timers aflytning og resulterede i beslaglæggelse af poser med kontanter, skriver Politico. Ifølge NABU er fem af de syv formodede gerningsmænd blevet anholdt. Gruppen er anklaget for at have manipuleret kontrakter hos Energoatom, Ukraines statslige atomkraftselskab, og for at have hvidvasket millioner gennem et hemmeligt kontor i Kyiv.
Ifølge flere medier er Zelenskyj ikke direkte involveret i skandalen. Men den vigtigste bagmand menes at være Timur Mindich, en forretningsmand og filmproducent, som i al hast flygtede fra Ukraine dagen før razziaerne, og som sammen med Zelenskyj ejer medieplatformen Kvartal 95 Studio, hvor Zelenskyj etablerede sin berømmelse som komiker, før han blev præsident.
Sagen åbenbarer, at korruption er en trussel mod selve Ukraines overlevelse, skriver Stefan Wolff, professor i international sikkerhed ved britiske University of Birmingham, og Tetyana Malyarenko, professor i international sikkerhed ved ukrainske Odessa National University, i en analyse i onlinetidsskriftet The Conversation.
"Det handler ikke længere om landets omdømme og dets udsigter til europæisk integration. At rydde op i ukrainsk politik er nu lige så vigtigt for Ukraines overlevelse som at styrke dets luft- og landforsvar mod Rusland. At tolerere korruption er en luksus, som Ukraine ikke længere har råd til, hvis det ønsker at overleve som et uafhængigt land," skriver de og betoner, at korruptionen er yderst skadelig for rekrutteringen til de ukrainske styrker.
En nylig undersøgelse viste, at 71 procent af ukrainerne mener, at korruptionen er steget siden Ruslands invasion i 2022. Den månedlige desertionsrate fra hæren ligger nu på omkring to tredjedele af de nye rekrutter – 21.000 desertører sammenlignet med 30.000 tilmeldinger.
"Det er ikke holdbart for Ukraines forsvarsindsats – og er en del af årsagen til nogle af de seneste tilbageslag ved frontlinjen," skriver de.
Store fremskridt mod korruptionZelenskyj bakker officielt op om den aktuelle efterforskning, men han har tidligere sået tvivl om, hvorvidt han ønsker at bekæmpe landets grasserende korruption. I sommer blev han beskyldt for at undergrave det ukrainske demokrati, da hans kontor og parlamentet i Kyiv fratog NABU og SAP deres uafhængighed og placerede dem under tilsyn af Ukraines rigsadvokat, en politisk udnævnt person. Det udløste de første store gadeprotester mod regeringen siden Ruslands invasion, og præsidenten trak siden i land og omgjorde beslutningen.
Korruptionsskandalen er ikke gode nyheder fra Ukraine, men det er vigtigt, at europæerne bevarer sansen for proportioner, mener Mette Skak, pensioneret lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet med speciale i Rusland og Østeuropa. Transparency International, der måler korruptionen i alverdens lande, placerede i 2024 Ukraine som nummer 105, mens Rusland derimod "er fanget dybt nede i korruptionens mørke" med en placering som nummer 154 – Ruslands værste placering nogensinde, påpeger hun.
"Så at fastholde og øge den militære og økonomiske hjælp til Ukraine militært og økonomisk er netop en hjælp til, at landet kan komme ud på den anden side af korruptionens svøbe," siger hun.
Ukraine har midt i sin overlevelseskamp mod Rusland overordnet set gjort store fremskridt for at bekæmpe korruptionen, vurderer Mette Skak.
"Den ukrainske befolkning, i særdeleshed de unge, er instinktivt imod korruption, og de unge gik som bekendt på gaden i protestdemonstrationer, da Zelenskyj tidligere i år begik den fejl at svække den myndighed, der skal bekæmpe korruptionen. Ukrainerne kæmper ikke bare mod Ruslands kvælertag, men lige så meget for at komme ind i EU, og de ved, at en fremtid i EU er betinget af, at Ukraine lægger sin korrupte fortid bag sig. Vi bør faktisk se det som et sundhedstegn, at den aktuelle sag kommer frem i lyset. Tingene fejes ikke ind under gulvtæppet i Ukraine, sådan som de gør i Rusland," siger Mette Skak.
Ukrainere donerer stadigKorruptionsskandalen vil sandsynligvis ikke få større konsekvenser for Vestens støtte, vurderer Vera Skvirskaja, lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier, Københavns Universitet, med speciale i ukrainske samfundsforhold og kultur. Den vestlige støtte og monitorering spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af den indgroede korruption, siger hun.
"Det er samtidig vigtigt at støtte moralen og modstandsdygtigheden hos ukrainere, som blev dybt berørte af disse korruptionssager," siger hun og påpeger, at ukrainerne selv er dybt rystede over skandalen, men alligevel fortsætter deres indsats med at indsamle midler til fronten og frivilligt arbejde.
"Enkelte kan opfordre til at stoppe private donationer, men den overordnede holdning er, at det er vigtigt at straffe og fjerne de korrupte og samtidig fokusere på at støtte hæren og samfundets indsats," siger hun.

Nr. 307 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 11:57:02

Pelle Dragsted sender advarsel til S-borgmesterkandidater i hele landet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, bryder sig ikke om, hvordan Socialdemokratiet behandler Enhedslisten i valgkampen til kommunal- og regionalvalget - i særdeleshed i København - og det kan få konsekvenser på valgnatten, når der skal laves konstitueringer om borgmesterposter i hele landet.Det siger han til Politiken.Dragsted siger, at de socialdemokratiske byrødder, som rækker ud efter borgmesterposter landet over, ikke kan regne med støtte fra Enhedslisten som tidligere.- Når jeg snakker med vores lokale byrødder og kandidater, både når det gælder regioner og kommuner, er det tydeligt, at den her arrogance fra socialdemokraterne, oven i alt det andet, som har slået skår i vores relation til dem, selvfølgelig betyder noget, når der skal laves konstitueringsforhandlinger.- Den automatik, vi måske ofte har haft, den skal man mange steder ikke regne med længere, siger Dragsted til Politiken.Han mener blandt andet, at Socialdemokratiet og den socialdemokratiske kandidat til overborgmesterposten i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, har ført en "skræmmekampagne" i København.Hun har meldt ud, at hun hverken vil lægge stemmer til en overborgmester fra Enhedslisten eller SF. Det er med henvisning til Line Barfod (EL) og Sisse Marie Welling (SF), der ligeledes rækker ud efter overborgmesterposten.Desuden har det ifølge Dragsted ikke hjulpet på forholdet mellem Socialdemokratiet og Enhedslisten, at Socialdemokratiet efter folketingsvalget i 2022 gav rød blok den kolde skulder og i stedet dannede en midterregering med Venstre og Moderaterne.Dragsted tilføjer dog, at "hvem vi peger på lokalt, er 100 procent en lokal beslutning".Det er altså ikke noget, han bestemmer og tager beslutninger om fra Christiansborg. Men Dragsted siger, at der både kommunalt og regionalt er EL-kandidater, som kan være klar til at pege på blå partier, hvis det giver mening, og at SF er den oplagte samarbejdspartner for Enhedslisten.Socialdemokraternes politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, siger til Politiken, at partiet altid gerne vil samarbejde med andre partier, og at Socialdemokratiet og Enhedslisten har haft et "fornuftigt" samarbejde på flere områder.I en skriftlig kommentar til Ritzau langer Rabjerg Madsen ud efter Dragsted og Enhedslisten. Han minder om, at Barfod har meldt ud, at det vigtigste ikke er at få posten som overborgmester, selv om Enhedslisten bliver det største parti, men at det vigtigste er, at Socialdemokratiet ikke får den.- Det er Enhedslisten selvfølgelig i sin gode ret til. Men at komme bagefter og sige, at det er os, der har opskaleret en konflikt, kan jeg slet ikke genkende. Vi har valgt at svare på Enhedslistens skræmmekampagne ved at gøre opmærksom på deres politik, siger Rabjerg Madsen.Københavns Kommune har haft en socialdemokratisk overborgmester, siden posten blev skabt i 1938, men partiet har haft magten i landets hovedstad i over 100 år.Men ifølge meningsmålingerne står den stime til at falde. Socialdemokratiet har de seneste uger kastet en række ministre ind i valgkampen i København for at advare om Enhedslisten og SF. Lørdag er turen kommet til finansminister Nicolai Wammen (S). Han mener kort fortalt, at Enhedslisten ikke har evnerne til at lede København, skriver han på Facebook.Der er valg til kommuner og regioner på tirsdag, altså 18. november./ritzau/

Nr. 306 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 11:50:00

Danske forskere har undersøgt Hitlers DNA: Afliver gammel myte Tryk Her

Tryk for at læse mere

Forskere fra Aarhus Universitets Institut for Biomedicin har været med til at kortlægge dele af Adolf Hitlers DNA.Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.Et dokumentarhold fra britiske Channel 4 har bedt en gruppe internationale forskere om at undersøge et stykke blodplettet stof fra den sofa, hvor den tyske leder sad, da han skød sig selv i 1945.De danske forskere har været ledet af professor Ditte Demontis. De har specifikt undersøgt, hvor disponeret den tyske diktator var for psykiatriske tilstande.- Det er noget, som der har været skrevet om i årtier, om han potentielt kunne have haft en psykiatrisk diagnose. Det spørgsmål tænkte vi, kunne være interessant at belyse yderligere i det historiske og biologiske perspektiv – at få en ny genetisk vinkel på det her spørgsmål, siger Ditte Demontis til Ritzau.Forskerne har foretaget en polygen risikoscore-test. Testen opsummerer de hyppige genetiske varianter, som kan øge sandsynligheden for at udvikle en lidelse som skizofreni.Tallet sammenlignes herefter med andre personer. I forskernes undersøgelse har de sammenlignet Hitler med 37.000 danskere.Her scorer den nazistiske leder i top 1 for den polygene score for autisme, skizofreni og bipolar lidelse.Ditte Demontis understreger dog, at man ikke kan bruge forskernes resultater til at diagnosticere Hitler. Hun mener også, at det er vigtigt at sige, at scoren ikke kan sige noget om en persons moral eller handlinger.Personer i den danske befolkning, som har en lignende score, har cirka fem procents sandsynlighed for at blive diagnosticeret med autisme, bipolar lidelse eller skizofreni.Forskernes undersøgelser i forbindelse med dokumentaren afliver ifølge Aarhus Universitet også myter om, at Adolf Hitler skulle have haft et jødisk ophav.I forbindelse med dokumentaren har forskere også fundet ud af, at det er sandsynligt, at Adolf Hitler havde Kallmanns syndrom. Det er en sjælden hormonel forstyrrelse, som hæmmer pubertetsudviklingen.Ditte Demontis stod ikke for sekventeringen af Hitlers DNA, men hun blev kontaktet efterfølgende for at lave de faglige analyser.- Jeg synes også, at det var vigtigt, at det blev gjort videnskabeligt validt og robust. Vi har arbejdet med den her form for analyser i min forskningsgruppe i de sidste mange år. Og jeg synes også, at det er vigtigt, at resultaterne bliver kommunikeret på en rigtig måde i forhold til, hvad kan vi sige, og hvad kan vi ikke sige, siger hun.Hovedaktøren bag undersøgelserne er den britiske genetiker Turi King./ritzau/

Nr. 305 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 11:43:08

Pave Leo inviterer Viggo Mortensen til Vatikanet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Lørdag er pave Leo vært i Vatikanet for en række skuespillere og instruktører som led i den romerskkatolske kirkes jubelår, der finder sted hvert kvart århundrede.Han har blandt andre inviteret skuespillerne Cate Blanchett, Monica Bellucci, Chris Pine samt dansk-amerikanske Viggo Mortensen.Det skriver mediet Euronews.Billeder viser Viggo Mortensen hilse på pave Leo og overrække ham en gave.Instruktørerne Spike Lee, Wang Bing, George Miller, Marco Bellocchio, Gus Van Sant og Abel Ferrara er også blevet inviteret med til jubilæet.Pave Leo ønsker at styrke dialogen med filmverdenen, især med skuespillere og instruktører.- For at udforske de muligheder, som kunstnerisk kreativitet giver for kirkens mission og fremme af menneskelige værdier, siger paven i en udtalelse fra Vatikanet.Den amerikanske pave fortalte i samme ombæring, hvilke fire film, der er hans yndlings.Det er "It's a Wonderful Life" fra 1946, "The Sound of Music" fra 1965, "Ordinary People" fra 1980 og "Life Is Beautiful" fra 1997.Det er ikke første gang, at paven har mødtes med personer inden for filmverdenen.I juli var skuespilleren Al Pacino forbi Vatikanet, og i sidste uge var skuespilleren Robert De Niro på besøg hos paven.Viggo Mortensen er i særdeleshed kendt for sin rolle som Aragorn i "Ringenes Herre"-trilogien. Han spillede også hovedrollen i filmen "Green Book", der modtog tre Oscar-priser, heriblandt for bedste film.I den katolske kirke er jubelåret tænkt som et år, hvor man kan reflektere over og råde bod på sine synder.Året giver ofte anledning til koncerter, udstillinger, konferencer og andre begivenheder.2025 er blevet udpeget som et særligt helligt år af den katolske kirke. I dette år er temaet håb.Året begyndte i december sidste år og vil slutte i begyndelsen af januar 2026./ritzau/

Nr. 304 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 11:30:00

Optimér pensionskronerne: Her er fire ting, du kan holde øje med inden udgangen af året Tryk Her
Optimér pensionskronerne: Her er fire ting, du kan holde øje med inden udgangen af åretLouise Lund o...
Nr. 303 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 11:17:28

Venstre-profil sletter opslag om ordblind kollega fra LA Tryk Her

Tryk for at læse mere

Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, har slettet et opslag på X fra natten til lørdag, hvor han gjorde grin med folketingskollegaen fra Liberal Alliance Helena Artmann Andresen.Hun har på et opslag på Instagram lagt et billede op, hvor hun står med et skilt med påskriften "stem Libral Alliance d 18. nov." Skiltet, hvor LA er stavet forkert, kommenterede Jan E. Jørgensen således på X:- Det halter med stavningen hos librale.Det er nu slettet, efter at han har modtaget kritik.- Jeg har slettet og undskyldt. Vidste ikke, at Helena er ordblind, skriver han på X.Jan E. Jørgensen stiller på til kommunalvalget i Frederiksberg Kommune, hvor han håber på at blive genvalgt.Helena Artmann Andresen er ikke imponeret af Jan E. Jørgensen.- Som ordblind støder man desværre på sådanne situationer mange gange i løbet af livet. Nu er jeg nået til et punkt, hvor jeg bare trækker på skuldrene og smiler lidt af det, men jeg må alligevel sige, at det føles som lidt af et lavpunkt, når ens politiske kollega vælger at udstille det, siger Helena Artmann Andresen til Ekstra Bladet.Hun bekræfter over for mediet, at Jan E. Jørgensen lørdag har sendt hende en besked og undskyldt sagen.Ekstra Bladet har henvendt sig til Jan E. Jørgensen for en kommentar til sagen. Men han er ikke vendt retur.I alt 25 medlemmer af Folketinget stiller op til kommunal- og regionalvalget 18. november./ritzau/

Nr. 302 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 11:03:00

ANALYSE I torsdags tog det yderste højre et afgørende skridt mod magten i Europa Tryk Her
Den yderste højrefløj gik tidligere på ugen sammen med EU's kristenkonservative. Nu er spørgsmålet, om Europas proeuropæiske partier helt har mistet melodien.
Nr. 301 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 10:53:00

Klaus er ene mand på sin egen liste: ’Jeg har ikke været nem at putte ind i et parti’ Tryk Her
Lister med kun en kandidat kæmper en hård kamp for at få en plads i byrådssalen
Nr. 300 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 10:29:00

Paven får besøg af Hollywoodstjerner i Vatikanet i dag Tryk Her
Nr. 299 DR Politik Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 10:10:00

Det lugter af drama og målfoto: Anders og Anders i hård duel om magten i skandaleramt region Tryk Her
Anders Kühnau er under pres efter turbulent valgperiode i Region Midtjylland.
Nr. 298 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 10:00:00

Søren Ryge: Det springer først og falder sidst - det ved enhver Tryk Her

Tryk for at læse mere

Julesalmerne har deres egen, umistelige glans, og jeg mindes, dengang vi skrålede "På stjernetæpper lyseblå, LYSEBLÅ!!, skal glade vi til kirke gå", for det var så fint sagt, det med lyseblå stjernetæpper. Så nu vil jeg gå Grundtvig i poesibedene med et helt andet tæppe:
De flyver og daler og falder, svæver og drysser, men altid lydløst. De gør det over hele landet, men mest hos mig, og derfor er den store indkørsel nu dækket af det fineste egetæppe i samme, smukke farve som en jerseykalv.
For egetræet favner det hele området vest for huset, flere hundrede kvadratmeter, stedets vigtigste træ, nu også det højeste. Plantet i 1986, da Malthe blev født, 10 meter fra huset, lige uden for døren, i sigtelinjen fra morgenkaffestolen.
Sådan ser hele gårdspladsen under egetræet ud nu. Det fineste egetæppe. Helt lydløst, når bilerne kører hen over det. Foto: Søren Ryge Petersen Det opfører sig som alle andre egetræer, men fortjener sin helt egen klumme, fordi jeg ser det hver dag, hilser på det, går under det, sidder i dets skygge, venter på avisen, snakker med rødhalsen og skraldemanden, og nu i 20. og 21. uge efter trinitatis, som betyder Treenigheden; Faderen, Sønnen og Helligånden, er årets vækst fuldbragt, og bladene faldet til jorden, hvor de vil ligge og pynte i måneder, fordi de indeholder garvesyre og er længe om at visne og forgå, det fineste egetæppe, som også var navnet på den kæmpemæssige tæppefabrik, der blev bygget af salig Mads Eg Damgaard derovre mellem Ikast og Herning og lever endnu.
Det springer først og falder sidst, det ved enhver. Alle buske og træer springer ud om foråret, men eg (og ask) venter nogle uger, og så er det ikke grønne blade, men gyldentgulelysegrønne, og så blomstrer den i samme farve, hele træet dækket af de lange, spinkle rakler, der sender deres støv videre til de næsten usynlige hunblomster.
Da er egetræet sprunget ud, siger vi, nu bliver det sommer. Og da fyldes det af himmelske hærskarer af galhvepse, galmyg, galmider, bladlus og egeviklere og frostmålere, der suger og gnaver løs af de spæde blade, et gigantisk ædegilde over vore hoveder, som vi ikke bemærker, fordi det også er lydløst og ikke gør en kat eller blad fortræd.
Mejserne vimser rundtMen fuglene ved det, og det ser vi. Der er konstant mejser i egetræet. De vimser rundt i hele kronen og må æde tusinder af larver og lus. Desuden sidder der jævnligt en solsort helt i toppen og synger aftensang, og for et par år siden byggede skaden en kæmperede midt i det hele. Det opdagede jeg først, da bladene var faldet. Tænk, den byggede rede og opfostrede fem unger lige over mig, og jeg så den aldrig, fordi den aldrig flyver direkte til og fra sin rede, men lister diskret ned igennem kronen og forsvinder ad en bagdør. Kloge fugl!
Hanen huskes også, for den så jeg. I hele sit sidste, ensomme leveår var ritualet det samme hver aften, når det mørknede. Først op på stenbordet under træet og gale en gang eller to. Derefter de tre meter op til nederste gren, og så en besværlig hoppen og basken fra gren til gren, højere og højere, helt op til toppen og den samme gren hver gang, hvor den galede godnat og sov hele natten. Indtil den nat, måren havde luret den og snuppede den i nattens mulm og mørke. Jeg fandt fjerene på jorden næste morgen og har ikke haft høns siden.
Jo, spurvehøgen må også sidde på lur med jævne mellemrum, selvom jeg næsten aldrig ser den. Men når alle småfuglene er pist væk, så er den et sted og sidder helt stille og kigger med sine ravgule øjne. En sjælden gang har den held med sine lynangreb, for da finder jeg atter fjer under egetræet og sukker lidt øv.
Klummen fortsætter under billedet
Egetræet foran huset fortjener sin helt egen klumme, fordi jeg ser det hver dag, hilser på det, går under det, sidder i dets skygge, venter på avisen, snakker med rødhalsen og skraldemanden. Her fanget i gråvejr den 13. november. Foto: Søren Ryge Petersen En årring tykkereSommeren er lig med vækst, som jo er meningen med det hele. De titusinder af blade producerer træ til fremtiden og ilt til nutiden. Træet lægger en alen til sin højde og bredde, og stammen bliver en årring tykkere. Engang i oktober er der agernfald, for nu er de modne og falder ned, og vi kan høre det helt ind i huset, fordi der også står en metalbænk under træet, og når de rammer den, siger det højlydt bling i A-dur.
I år var jorden næsten dækket af agern, og hvis vi havde haft grise, ville de have ædt hver og en. Nu er det kun de få heldige, der bliver hentet af skovskaderne og gemt rundt om i haven eller ude på markerne. Her findes de igen og spises om vinteren eller i heldigste fald bliver glemt og spirer næste år og bliver til et nyt egetræ, som jeg ikke ved noget om, før jeg hakker eller klipper det væk, eller det bliver ædt af en ko eller et rådyr.
Tænk, kun fem måneder varer den store fest af liv og vækst derude i egetræet, for sådan drejer årets hjul på vore breddegrader. Resten af året er hvile og vente og en stille forundring over, at nu kan aftensolen skinne igennem egetræet, igennem døren, igennem gang og køkken, igennem hele huset og helt hen til min pibe-hvile-stol. Bare tre gyldne minutter.
Egetræ og bænkTil sidst det kedelige, botanikken. At egeslægten er stor, 600 arter, og især er udbredt på den nordlige halvkugle. At vi har to vildtvoksende arter i Danmark, stilkeg og vintereg, som ligner hinanden til forveksling. At egetræet er et venligt træ, der ikke kaster dyb skygge som bøgen og derfor tillader alverdens andre planter omkring sig.
Og vigtigst: At det kan blive ældgammelt, og at dets ved er noget af det stærkeste og mest holdbare. Vikingeskibene blev bygget af eg. Senere tiders mægtige flådeskibe blev bygget af eg. Det stærkeste tømmer i alle huse var af eg. Og da min gode møbelsnedker Henrik Meinhardt skulle lave sit mesterværk, den røde bænk til mig, var der ingen tvivl. Det skulle ikke være teak eller Oregon pine eller andet eksotisk, det skulle være egetræ fra Schwarzwald. Så holder bænken til evig tid.

Nr. 297 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 09:49:00

Kina opfordrer borgere til at holde sig væk fra Japan Tryk Her
Kina opfordrer borgere til at holde sig væk fra JapanKina opfordrer landets borgere til at undgå rej...
Nr. 296 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 09:39:14

Trump afviser at kende til Epstein-mail om piger Tryk Her
Trump afviser at kende til Epstein-mail om pigerUSA's præsident, Donald Trump, afviser, at han kende...
Nr. 295 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 09:38:21

Venstre-kandidat trækker sig på grund af sag om seksuelt overgreb Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jesper Kaaslev Juul Lunde, der er kandidat for Venstre til kommunalvalget i Nyborg, trækker sig som kandidat kort før valgdagen 18. november.Det sker, efter at B.T. har henvendt sig til Jesper Kaaslev Juul Lunde om en fængselsdom for seksuelle overgreb mod en 13-årig, da Jesper Kaaslev Juul Lunde selv var 17 år.B.T. har fået indsigt i domsudskriftet fra Landsretten i 2016.- For mange år siden afsonede jeg en dom for krænkelse og seksuelt overgreb mod en 13-årig.- Det er en sag, der stammer fra 2014, da jeg selv var 17 år. Jeg har forsøgt at lægge sagen fra mig, men selv om det er mange år siden, vil et medie nu omtale sagen.- Jeg er dybt berørt af situationen, og jeg er rigtig ked af det. Denne sag overskygger mit kandidatur til Nyborg Byråd, og derfor har jeg valgt at trække mig som kandidat, skriver 29-årige Jesper Kaaslev Juul Lunde på Facebook.Jesper Kaaslev Juul Lunde sidder ikke i Nyborg Byråd i forvejen. Selv om han trækker sig som kandidat, så kan vælgerne stadig sætte deres kryds på ham tirsdag, da hans navn allerede figurerer på stemmesedlen.Ifølge B.T. blev Jesper Kaaslev Juul Lunde idømt halvandet års ubetinget fængsel for som 17-årig at have begået seksuelle overgreb mod en 13-årig dreng, han var i plejefamilie med.B.T. skriver, at mediet fredag rettede henvendelse på byrådskandidaten. Senere samme aften skrev han på Facebook. Mediet skriver, at det forgæves har forsøgt at få et interview med Jesper Kaaslev Juul Lunde.Flemming Kjærulf, der er næstformand for bestyrelsen i Venstre i Nyborg, siger til Fyens Stiftstidende, at partiet kendte til dommen.- Vi har den holdning, at når folk har udstået deres straf, er det overstået, og så skal de ikke straffes yderligere. Sådan ser vi på det. Og derfor er han stillet op, siger Flemming Kjærulf, som tilføjer, at Venstre har kendt til dommen i flere år.Venstre er et stort parti i Nyborg. Kenneth Muhs (V) har været borgmester i tre valgperioder, og han fik 33,61 procent af alle stemmer i kommunen ved seneste kommunalvalg i 2021. Det placerede ham som nummer tre på listen over de mest populære borgmestre i landet.Desuden opnåede Venstre 14 mandater og dermed absolut flertal ved 2021-valget. Absolut flertal indebærer, at et politisk parti alene har mere end halvdelen af mandaterne./ritzau/

Nr. 294 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 09:37:30

USA fjerner importtold på kaffe, bøffer og tomater Tryk Her
USA fjerner importtold på kaffe, bøffer og tomaterUSA's præsident, Donald Trump, har fredag underskr...
Nr. 293 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 09:35:49

Trump vil kræve op til 32 mia. kr. i sagsanlæg mod BBC Tryk Her
Trump vil kræve op til 32 mia. kr. i sagsanlæg mod BBCUSA's præsident, Donald Trump, vil formentlig...
Nr. 292 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 09:31:41

Trump trækker støtte til kongresmedlem og kalder hende "galning" Tryk Her
Trump trækker støtte til kongresmedlem og kalder hende "galning"USA's præsident, Donald Trump, trækk...
Nr. 291 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 09:21:44

Avis: Apple leder efter ny administrerende direktør Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den amerikanske it-virksomhed Apple intensiverer jagten på at finde en afløser for sin administrerende direktør, Tim Cook, der potentielt kan være væk fra virksomheden næste år.Det skriver den britiske avis The Financial Times.John Ternus, der er Apples vicedirektør med ansvar for hardwareudvikling, er ifølge kilder tæt på avisen favorit til at overtage posten.Tim Cook overtog Steve Jobs' stilling i august 2011 grundet sidstnævntes kræftsygdom.Ifølge kilderne, der har tæt kendskab til Apple, har udskiftningen ikke noget at gøre med Apples nuværende præstationer.Det forventes ifølge avisen, at der vil være et stort salg af iPhones i slutningen af året.Virksomheden vil højst sandsynligt ikke udpege en ny administrerende direktør før sin næste regnskabsaflæggelse i slutningen af januar, der dækker julesalgsperioden, skriver avisen.Apple har ikke ønsket at kommentere artiklen fra The Financial Times.65-årige Tim Cook sagde i en podcast med sangerinden Dua Lipa i 2023, at han ønskede, at hans efterfølger skulle findes internt i Apple, og at virksomheden havde klare planer for hans efterfølger.- Jeg elsker at være der, og jeg kan ikke forestille mig mit liv uden at være der, så jeg bliver der et stykke tid endnu, sagde han.I slutningen af oktober kom det frem, at Apple havde omsat for 416 milliarder dollar i det forgangne regnskabsår mod 391 milliarder dollar året før.Ifølge finansmediet MarketWire gik salget af iPhones en smule dårligere, end analytikere havde forventet. Analytikere havde forventet, at salget ville runde 49,3 milliarder dollar i kvartalet, men ifølge regnskabet solgte Apple iPhones for 49,02 milliarder dollar i kvartalet. Det er over 300 milliarder kroner.Siden Tim Cook overtog posten som administrerende direktør, er techgigantens markedsværdi steget fra omkring 350 milliarder dollar i 2011 til 4000 milliarder dollar i oktober 2025.Techgiganterne Nvidia og Microsoft nåede samme milepæl tidligere på året./ritzau/

Nr. 290 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 09:00:01

Partier vil fjerne nordatlantiske medlemmers ret til dobbeltløn Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et medlem af Folketinget skal ikke kunne få betalt orlov for at passe sit hverv i Grønland eller Færøernes parlament og på den måde få dobbeltløn.Det mener Danmarksdemokraterne og Karina Adsbøl, partiets medlem af Folketingets ledelse, Præsidiet, der derfor vil stille et beslutningsforslag for at få ændret folketingsvalgloven.- Vi synes, at det er dybt urimeligt, at når man ikke varetager sit hverv og sidder i et andet parlament - at man så skal have dobbeltvederlag.- Det er ikke rimelig brug af skatteborgernes penge, siger Karina Adsbøl.Danmarksdemokraterne får opbakning fra SF.- Jeg synes, at vi skal harmonisere de danske regler med de færøske og grønlandske, så man ikke får dobbelt, siger Karsten Hønge, der er SF's medlem af Præsidiet.Karina Adsbøl har for nylig fået flere folketingssvar fra Statsministeriet, hvor reglerne på Færøerne og i Grønland gennemgås.På Færøerne er en lovændring på vej, så det fra næste lagtingsvalg ikke længere vil være muligt at få betalt orlov fra Lagtinget for at sidde i Folketinget, oplyser Lagtinget.I Grønland er det ligesom i Danmark og på Færøerne muligt at få orlov fra parlamentet, Inatsisartut, for at varetage sit hverv som medlem af Folketinget. Men den orlov er uden vederlag - altså løn.Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor et medlem af Folketinget helt efter bogen kan søge orlov og få fuldt vederlag ved at begrunde det med, at man skal deltage i møder som medlem af eksempelvis Inatsisartut.Det har det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Naleraq gjort.Hun fik i september godkendt orlov med vederlag fra Folketinget for at deltage i Inatsisartuts efterårssamling, hvor hun også får et vederlag, efter at hun blev valgt ind ved det grønlandske valg i marts.I alt giver dobbeltlønnen en månedsløn på omkring 125.000 kroner svarende til en årsløn på omkring 1,5 millioner kroner, har Ekstra Bladet tidligere beskrevet.Samtidig får hendes suppleant i Folketinget, Elvira Kûitse, også vederlag, mens Aki-Matilda Høegh-Dam er på orlov med fuldt vederlag.Folketingets Præsidium, hvor spørgsmål om Folketingets interne anliggender som orlovsregler behandles, består af fem medlemmer.Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra alle fem - heriblandt Folketingets formand, Søren Gade (V).Han ønsker ikke at kommentere forslaget fra Danmarksdemokraterne, da han ikke mener, at hans synspunkt er relevant for sagen. Men han er åben for at sætte emnet på dagsordenen, så det kan drøftes, oplyser formandens pressekontor.Leif Lahn fra Socialdemokratiet er ikke vendt tilbage på en henvendelse, mens Liberal Alliances Lars-Christian Brask gerne vil se det konkrete beslutningsforslag fra Danmarksdemokraterne.- Det her er et emne, som de fleste danskere eller grønlændere måske kan undre sig over, at det kan lade sig gøre. Så jeg synes, at det er relevant, at det bliver diskuteret, siger Brask./ritzau/

Nr. 289 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 09:00:00

Investorer venter milliarder i pengeregn fra dansk aktie: “Men det er ikke nok” Tryk Her
Investorer venter milliarder i pengeregn fra dansk aktie: “Men det er ikke nok”Forsikringskoncernen...
Nr. 288 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 08:56:00

Ingen letbanetog på Aarhus Letbanes L1-strækning mellem Aarhus og Grenaa Tryk Her
Nr. 287 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 08:51:30

Trump trækker støtte til kongresmedlem og kalder hende gal Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, trækker støtten til det republikanske kongresmedlem Marjorie Taylor Greene.Det skriver han i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, hvor han kalder hende en "galning" og beskylder hende for hele tiden at "beklage sig, beklage sig, beklage sig".- Hun er kommet langt ud på venstrefløjen, siger Trump i opslaget.Taylor Greene, der tidligere har markeret sig som stor Trump-støtte, har i de seneste uger kritiseret Det Republikanske Partis kurs under den føderale nedlukning.Som reaktion på Trumps opslag skriver hun, at han forsøger at lægge pres på andre republikanere.Formålet er ifølge Greene at "intimidere" dem før en afstemning næste uge om frigivelse af dokumenter vedrørende den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.- Det er virkelig forbløffende, hvor hårdt han kæmper for at stoppe Epstein-dokumenterne i at komme ud, og at han rent faktisk går så langt, skriver hun.På den anden side siger Trump, at Greene er blevet sur over, at han sendte hende en meningsmåling.Den viste angiveligt, at hun havde en meget lille chance for at vinde en valgkamp om en senatsplads eller guvernørpost uden støtte fra ham.- Hun har fortalt mange mennesker, at hun er oprevet over, at jeg ikke svarer på hendes opkald, skriver Trump.- Men med 219 kongresmedlemmer, 53 senatorer, 24 kabinetsmedlemmer, næsten 200 lande og et i øvrigt normalt liv at leve så kan jeg ikke svare på en rablende galnings opkald hver dag, fortsætter præsidenten.Imens afviser Taylor Greene at have ringet til Trump. Hun deler dog nogle sms'er om Epstein-dokumenterne, som hun ifølge eget udsagn har sendt til Trump. Hun siger, at Trump "lyver" om hende.Onsdag var Greene ifølge nyhedsbureauet Reuters en af blot fire republikanere i Repræsentanternes Hus, der sluttede sig til Demokraterne og bakkede op om en anmodning om en afstemning om frigivelse af Epstein-dokumenterne.Greene blev tidligere på året det første republikanske kongresmedlem, der omtalte krigen og den humanitære krise i Gaza som et "folkedrab".Den føderale nedlukning blev afsluttet tidligere på ugen./ritzau/

Nr. 286 DR Penge Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 08:40:00

Millioner Milliarder: Lakridskongen er abdiceret. Og forklaringen bag har du hørt før Tryk Her
'Millioner Milliarder' samler op på en hæsblæsende uge i pengenes verden.
Nr. 285 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 08:39:00

Ligestillingsministeriet og Djøf indgår forlig efter fyring af højgravid Tryk Her
Nr. 284 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 08:14:00

Drenge i 9. klasse får lavere karakterer end piger Tryk Her

Tryk for at læse mere

Drenge i 9. klasse i alle landets kommuner halter efter pigerne på samme klassetrin.Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, hvor det fremgår, at drengenes karaktergennemsnit på tværs af landet er lavere end pigernes i 9. klasse.Forskellen mellem piger og drenge gør sig gældende i alle kommuner og 94 procent af analysens 949 folkeskoler, efterskoler og frie og private grundskoler.Karaktergennemsnittet er beregnet som et vægtet gennemsnit på tværs af de seneste tre skoleår.Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mads Eriksen Storm understreger, at piger og drenge er lige godt begavede.Derfor bekymrer analysens tal ham.- Når drengene er så meget bagud, så betyder det altså, at vi har et kæmpe talentspild. Drengene kan og bør være kommet ud med højere karakterer og dermed bedre forudsætninger, siger han og tilføjer:- De tendenser, vi ser her i grundskolerne, de fortsætter op gennem uddannelsessystemet og ude på arbejdsmarkedet. Så det har alvorlige konsekvenser.Han henviser blandt andet til, at når man ser på optaget på videregående uddannelser, der kræver et karaktergennemsnit på over ni, så er der flere kvinder end mænd.Mads Eriksen Storm peger på, at forskellen mellem drenge og piger for 20 år siden var mindre, idet han bliver spurgt, om en forklaring kan være, at drenge er mindre begavet end piger.- Så skulle der være sket noget med drengenes biologi de sidste 20 år. Det har jeg svært ved at se, hvad det skulle være, svarer han.Dansk Erhverv og Mads Eriksen Storm opfordrer til, at der skal forskes mere i årsagerne bag, da man ikke med sikkerhed kan pege på forklaringen.Der er store forskelle på tværs af landet og på tværs af skolerne.I Vejen, Skive og Assens får pigerne i gennemsnit 1,2 til 1,3 procentpoint mere end drengene.I den modsatte ende er drengene meget tæt på pigerne i Glostrup og på Bornholm, hvor pigerne er 0,2 point foran.- Vi har overhovedet ikke nok viden om, hvad der rent faktisk skal til for at lave de her problemer om. Så vi opfordrer til, at man prøver at kigge på de steder, hvor drengene trods alt klarer sig bedre, siger Mads Eriksen Storm./ritzau/

Nr. 283 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 07:40:00

Nattefrost giver glatte veje flere steder Tryk Her
Nr. 282 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 07:39:00

Trump fjerner told på 200 fødevarer Tryk Her
Nr. 281 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 07:20:00

’Hvis vi skal gøre nogen til borgmester, må de til lommerne’: Nyt børne-krav skruer op for valgdrama Tryk Her
Partier stiller krav om massive investeringer i Sorøs børn for at pege på ny borgmester.
Nr. 280 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 07:11:45

Storsyngende publikum hjælper Seebach med at hive stjerner i land Tryk Her

Tryk for at læse mere

Rasmus Seebach indledte fredag aften en knap to timer lang hitparade i Royal Arena i København med at blive sænket ned fra loftet til sangen "Lidt i fem".Anmeldere bemærker, at den 45-årige kunstner under hele koncerten leverede hit på hit, hvilket tilsyneladende ræsonnerede hos publikum.Til trods for at Jyllands-Postens anmelder i begyndelsen af koncerten noterede sig, at der var "noget uldent over anslaget i Rasmus Seebachs koncert", lod det ikke til at påvirke det fremmødte publikum.- Sangeren fik uvurderlig assistance og blev tilgivet meget, skriver anmelderen og tilføjer:- Det var et korarrangement på amfetamin, og det spillede hovedpersonen så grundigt af scenen, at hverken han eller hans publikum behøvede at bekymre sig om hans egen begrænsede formåen, lyder det i Jyllands-Posten, hvor der bliver kvitteret med fire ud af seks stjerner.Berlingskes anmelder, der skriver, at den lange hitparade til tider overstimulerede en kende, understreger, at Rasmus Seebach med sin musik og væsen skaber et fælles "vi".- Rasmus Seebach hitter hos hele familien Danmark i øjenhøjde. Og omvendt. For "Ralle" er en af vor egne, skriver Berlingskes anmelder, der giver fem ud af seks stjerner.Netop aldersdiversiteten i publikum stod også ud for Politikens anmelder, der kalder publikum "landets største fælleskor i form af et aldersmæssigt galopperende diverst publikum".Her hiver Seebach også fire ud af seks stjerner hjem for aftenen, hvor der var euforisk stemning i luften allerede fra anden sang, skriver anmelderen.- Havde man lagt sit snobbede overjeg i garderoben, kunne man snildt få noget i øjet undervejs. Som på "Den jeg er", der er sådan en sang, man kan lytte til, mens man tilgiver sine forældre, lyder det fra anmelderen.Hos Ekstra Bladet er anmeldelsen dog lidt mere lunken. Her får Seebach tre ud af seks stjerner. Men publikums medvirken i koncerten er dog også bemærket.- Publikum viftede med armene, så de sagtens kunne dirigere fly ned lidt længere ude på Amager.Ifølge anmelderen fremstod Seebach "underligt nervøs og famlende".- Sangeren fandt sig aldrig rigtigt til rette i et uskønt funklende udstyrsstykke af en sceneproduktion, lyder det i anmeldelsen af showet, som bliver kaldt "overlæsset"./ritzau/

Nr. 279 DR Indland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 07:04:00

Kommunalvalg og ikke klimatopmøde er 'hovedårsagen' til klimamarch i København Tryk Her
Det er i kommunerne, at de reelle løsninger skal implementeres, siger arrangør.
Nr. 278 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 06:59:00

Kinesere opfordres til at blive væk fra Japan Tryk Her
Nr. 277 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 06:30:00

Historiker: Idéen om Den Frie Verden spærrer os inde i en fordrejet virkelighed Tryk Her
Nr. 276 DR Politik Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 06:24:00

Nej til homovielser kan koste vestjysk stemmesluger borgmesterposten - igen Tryk Her
Kristendemokraternes borgmesterkandidat i Ringkøbing-Skjern Kommune, Kristian Andersen, ønsker ikke at vie homoseksuelle. Det deler vandene både politisk og blandt borgerne.
Nr. 275 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 06:00:01

Konsulentloft skal finansiere del af Rosenkrantz-Theils valgløfte Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det har hidtil været uklart, hvordan overborgmesterkandidat i Københavns Kommune Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil finansiere sit forslag om at afskaffe brugerbetaling i vuggestuer og børnehaver.Men lørdag klokken 14.00 vil hun på et pressemøde præsentere en samlet plan for, hvor de 800 millioner kroner om året, som det angiveligt vil koste, skal findes.Finansieringsplanen kommer altså få dage før valgdagen til kommunalvalget, som er på tirsdag.Rosenkrantz-Theil kom med sit udspil i august, men finansieringsdelen haltede. Hun nævnte dog blandt andet, at der skal bruges færre penge på administration i kommunen.Nu siger hun så, at en del af forslaget indebærer, at Københavns Kommune skal skære ned på brugen af eksterne konsulenter.Det vil ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil give en besparelse på 32 millioner kroner.- Vi har valgt at gå ind og se, hvor man kan finde pengene henne. Og et af de steder, hvor vi kan se, at der er en ret stor stigning, er i brugen af eksterne konsulenter, og derfor foreslår vi, at der bliver lagt et loft, siger hun til Ritzau.Ifølge hende voksede Københavns Kommunes udgifter til eksterne konsulenter med 30 procent fra 2023 til 2024.Hun foreslår, at der indføres et loft, der svarer til 2023-niveauet, som lyder på omkring 149 millioner kroner.- Der er 50.000 ansatte i Københavns Kommune, og man har masser af økonomer ansat. Det er altså vores bud, at flere af de opgaver skal kunne løses internt, lyder det fra Socialdemokratiets overborgmesterkandidat.Spørgsmål: Hvordan kan I være sikre på, at det ikke kommer til at koste flere penge, hvis de her opgaver i stedet skal løses internt i kommunen?- At de får en ny type opgave at løse, betyder ikke, at man bare kan ansætte i flæng.- Det at spare på eksterne konsulenter er en metode, jeg selv har været med til at prøve ved tidligere lejlighed, mens jeg var minister, og det er faktisk en effektiv metode til at få penge ind. Det er en regulær besparelse, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.De resterende 768 millioner kroner til gratis vuggestuer og børnehaver skal findes et andet sted.Pernille Rosenkrantz-Theil ønsker forud for pressemødet ikke at løfte sløret for de øvrige punkter i hendes finansieringsplan.Hun fortæller, at man har valgt at lytte til, hvad de øvrige partier har meldt ud.- Vi har faktisk ladet os inspirere af de andre partier, fordi vi har et ønske om et bredt samarbejde og forhåbentlig finde et flertal.- Vi vil allerhelst have hele Borgerrepræsentationen med, og det kræver selvfølgelig, at man stykker det sammen på en måde, så der er andre partier, der også kan se sig selv i det, siger Pernille Rosenkrantz-Theil./ritzau/

Nr. 274 K_artikler Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 06:00:00

Hun fortæller danmarkshistorien gennem kongelige begravelser i ny bog: Kom med rundt i gravmælerne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Roskilde Domkirke er bygget af cirka 2,5 millioner teglsten, der på en efterårsmorgen går næsten i et med de rødbrune blade, som falder af træerne udenfor. Kirken er opført omkring 1200, men har gennem tiden fået tilbygninger, udvidelser og omfattende restaurering. Ofte for at få plads til de kapeller og gravmæler i kirken, der tilskrives 40 begravelser af konger og dronninger, herunder 22 monarker.
At gå rundt i Roskilde Domkirke er som at bevæge sig gennem danmarkshistorien. Sådan siger religionssociolog Laura Maria Schütze, der er aktuel med bogen "Kongelige begravelser", hvor hun fortæller 1000 års danmarkshistorie set gennem de kongelige begravelser i Roskilde Domkirke. En historie om magt, om konger og dronninger, Kalmarunionen, Reformationen, enevælden, Grundloven og folkelighed.
Laura Maria Schütze viser rundt blandt de mange gravmæler før kirkens åbningstid – og vi begynder med det nyeste. For i Sankt Birgittas Kapel ligger en slags fremtidig danmarkshistorie. Dronning Margrethe og prins Henriks gravmæle, lavet af billedhugger Bjørn Nørgaard, er skjult under en sort, lyserød og gul klods, så offentligheden stadig kun kan se en miniaturemodel af værket ved navn "Sarkofag".
"Den er meget anderledes end alle andre gravmæler, jeg har set," siger Laura Maria Schütze.
På en sokkel af franske sandsten står tre søjler hugget i grønlandsk marmor, dansk granit og færøsk basalt udsmykket med sølvelefanter. Oven på søjlerne ligger en oval glaskuppel med indstøbte figurer af dronning Margrethe og prins Henrik dækket af symboler i guld, der repræsenterer kongeriget og regentparrets personlige interesser – herunder to gravhunde.
Bjørn Nørgaard fik opgaven med at lave et moderne gravmæle til dronning Margrethe og Prins Henrik i 2003. Foto: Leif Tuxen Dronningens mand ligger dog som bekendt ikke begravet her, da han i de sidste år af sit liv udtrykte et ønske om i stedet at få sin aske spredt i to dele, en i Fredensborg Slots private have og den anden spredt i de danske farvande.
Selvom det selvfølgelig vakte stor opsigt, at prins Henrik valgte denne løsning, er der typisk større frihed for regentens ægtefælle, siger Laura Maria Schütze:
"Hvis dronning Margrethe havde fravalgt at ligge her, havde det været et markant brud. Det er regentbegravelserne, der tegner traditionen, og i de sidste cirka 450 år ligger regenterne begravet her."
Ritualet peger fremadI endnu en usædvanlig begivenhed abdicerede dronning Margrethe i januar 2024, men Laura Maria Schütze spår, at når tiden kommer, vil den tidligere regents begravelse alligevel blive en stor begivenhed. Alene det, at der står et gravmæle i domkirken tyder på, at der er gjort sig nogle tanker. Dertil kommer, at en kongelig begravelse i høj grad også handler om den siddende regent, siger hun.
"Når vi kigger på traditionen, kan vi se, at begravelsesritualet er en stor legitimering af både den afdøde regent, men også af monarkiet som helhed. Det er et mikrokosmos i samfundet eller en iscenesættelse af monarkiet, som peger frem i tiden på den næste regent – mindst lige så meget som den peger bagud."
Laura Maria Schütze er forfatter til bogen "Kongelige begravelser", som udkommer på Gads Forlag. Foto: Leif Tuxen Og netop derfor er de kongelige begravelser så interessante, mener Laura Maria Schütze. Det er små tidslommer med enorme potentialer for kriser eller sammenhold. Et tidspunkt, hvor historiske ryk og skred i vores fælles tidslinje træder frem. For eksempel da Frederik III døde i 1670, hvorefter Christian V's salving markerede, at han var den første, der overtog kronen som enevældig konge efter adelsvældet. Det er her, man for alvor mærker og markerer, når en ny epoke begynder.
Begravelserne fungerer ligefrem som et overgangsritual, hvor man "påkalder sig guddommelig bevågenhed og skaber sammenhængskraft i samfundet," som det lyder i "Kongelige begravelser".
Og intet er tilfældigt her. Heller ikke det at Margrethe II's gravmæle minder lidt om Margrete I's – middelalderens mest magtfulde kvinde og Kalmarunionens stifter og regent – siger Laura Maria Schütze.
I Roskilde Domkirke er det tydeligt, hvor stor magt netop hun havde.
Under Margretespiret, opkaldt efter hende, finder man kirkens helligste sted, højkoret, hvor Margrete I's lig blev overført til i 1413. Året før var hun ellers blevet begravet i Sorø Klosterkirke, men netop ved at flytte hende til Roskilde Domkirke blev det cementeret, at det var her, den kirkelige magt i Kalmarunionen lå, siger Laura Maria Schütze.
Margrete I indtog den danske trone med titlen ”Fuldmægtig Frue og Husbond” Foto: Leif Tuxen Hendes sarkofag består af sortblå skånske kalksten, der prydes af figurer som apostle, helgener og bisper. Øverst ligger en marmorfigur af den afdøde dronning med en krone i guld på hovedet.
"Man fremstiller Roskilde Domkirke som Kalmarunionens gravkirke ved at rykke hende fra en mere dansk dynastisk kontekst hertil som nordisk dronning af de tre riger. Hendes efterfølger, Erik af Pommern, ville netop gerne iscenesætte sig selv i hendes magtfulde lys – igen handler begravelsen altid om den næste monark, og at man giver legitimiteten videre."
Margrete I's flytning er også med til at forklare, at det netop blev Roskilde Domkirke, der blev den vigtigste kongelige gravkirke. Tidligere blev kongelige også begravet i blandt andet Ringsted, Sorø, Slesvig og Ribe.
En anden årsag til domkirkens særstatus kommer fra traditionen om, at Harald Blåtand blev begravet her i slutningen af 900-tallet. Selvom det stadig ikke vides med sikkerhed, hvor hans lig egentlig er, så er fortællingen med til at binde mange års danmarkshistorie sammen, siger Laura Maria Schütze:
"Det skaber en sammenhængskraft og gør, at vi har en fælles historie, vi kan trække på. Rigtig mange danskere kommer her, især som børn, med skolen eller med deres forældre. Det er et fælles sted at stå på, et fælles udgangspunkt at tale ud fra."
Sorgen som en gaveFællesskabsfølelsen er netop afgørende for de kongelige begravelser, siger Laura Maria Schütze. Når kongelige dør, er det en landsomspændende begivenhed, der transcenderer hverdagen med en blanding af sorg og følelsen af at være med i noget, der er større end en selv. Landesorgen har Laura Maria Schütze beskæftiget sig særligt med til sin nye bog, for stærke følelser og stor opmærksomhed er noget af det vigtigste, befolkningen kan give til monarkiet. Man kan næsten se den kollektive sorg som en form for gave, siger hun.
"Der sker en gaveudveksling mellem folket og monarken. Idet befolkningen møder op og sørger, er det en gave og en måde at vise respekt på til den afdøde monark, hvis gave har været kongegerningen," siger hun.
Det mærkede Laura Maria Schütze, da hun tog til London efter Storbritanniens dronning Elizabeth II's død i 2022 og spurgte mennesker, der stod timevis i køen til hendes lit de parade: "Hvorfor gider I at stå i kø i så mange timer?". Svaret lød: "Hun har givet 70 år af sit liv, så det mindste, vi kan gøre, er at give 13 timer."
"Sorgen er en gave til regenten, ved at man stimler sammen og viser sin støtte til monarkiet. Men det er også et fællesskab, ofte i familien, men der kan også pludselig vokse et fællesskab med fremmede, fordi vi som folk har nogle fælles erfaringer, vi kan tale ud fra. Lige pludselig er hele landet fælles om noget, og det synes jeg er ret stærkt,” siger hun.
Som Laura Maria Schütze beskriver det i sin nye bog, er "sorgen over monarkens død en gave, en forbindelse og et fællesskab, vi gerne vil være en del af".
I over 1000 år har Roskilde Domkirke lagt rum til denne sorg og dermed til folket. Flere gravmæler er endda præget direkte af folket gennem indsamlinger eller gaver.
Det ses tydeligst hos Christian IX, hvis død affødte en landsdækkende kampagne for at samle penge ind til kongens gravmæle og en rytterstatue.
Christian IX havde stor folkelig popularitet, og fik kælenavnet "Europas svigerfar" på grund af sine døtres royale og strategiske giftemål. Foto: Leif Tuxen I annoncen stod der, at mindesmærket skulle "vidne om folkets store kærlighed til ham, der på Danmarks trone i 42 år trofast delte sorger og glæder". Foran selve sarkofagen ses tre sørgende figurer støbt i marmor af billedhuggeren Edvard Eriksen – kendt fra figuren "Den lille Havfrue" – ved navn "Erindringen", "Sorgen" og "Kærligheden".
Folkelighed som balancegangDe tre sørgende kvinder, der sidder rundt om sarkofagen, hvor Christian IX og hans hustru dronning Louise ligger, viser sammen med den rytterstatue, der i dag står på Christiansborg Slotsplads, hvor stor en rolle folkets kærlighed betyder for regentens eftermæle.
Men folkelighed er også en balancegang, siger Laura Maria Schütze. Folkets kærlighed er meget vigtig for monarkiet som institution, men kongelige må ikke blive så folkelige, at de mister deres særstatus eller ophøjethed.
"Folkelighed er en måde at vinde genkendelighed og at sørge for, at afstanden til monarkiet ikke er for stor. Man skal ikke underkende, at det element afføder stor begejstring hos befolkningen. Men kongehuset står også for nogle historiske ritualer, som i den grad overskrider hverdagen. Der er nødt til at være dette historiske vingesus – og det finder man især i en begravelse – samtidig med at man skal kunne spejle sit eget liv i kongehusets liv og sorg og glæde."
Da domkirkens døre denne morgen åbnes for besøg fra befolkningen, fyldes kirkebænke og de mange gravkamre straks af skoleklasser, turister og andre, der har ventet på at komme helt tæt på netop dette stykke danmarkshistorie.

Nr. 273 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 05:00:01

SF foreslår passagerafgift på privatfly men møder skepsis fra minister Tryk Her

Tryk for at læse mere

I år blev der indført en ny afgift på flyrejser, hvor privatfly ikke er omfattet, selv om klimabelastningen er langt højere. Det kritiserer SF, som derfor kommer med et konkret forslag til en ny model.- Det er helt grotesk, at det ikke er løst. Privatfly har ofte 19 pladser, de er sjældent fyldt, og de har en større klimapåvirkning end store passagerfly. De bør betale - og mere per passager, siger formand Pia Olsen Dyhr (SF).Der blev i 2025 indført en ny afgift på flyrejser. Den er 30 kroner på korte rejser og 300 kroner på lange rejser for hver passager.I gennemsnit kommer borgerne til at betale en afgift på 70 kroner for hver flyrejse, når de køber en billet til et rutefly.- Helt almindelige danskere betaler i dag passagerafgift – 300 kroner – fordi der er et klimaaftryk. Det mest absurde er, at privatflyene ikke gør. Det er små fly, ofte ikke fyldt op, og de bør selvfølgelig også betale, siger Pia Olsen Dyhr.Konkret foreslår SF, at modellen skal tage udgangspunkt i den allerede fastlagte afgift, som i dag pålægges alle ruteflyvninger. Det skal justeres for, at udledningen for privatfly er højere end rutefly.Det betyder, at passagerafgiften skal ganges med antal sæder og med klimakoefficienten.SF er selv med i aftalen om flyafgifter, hvor privatfly ikke er nævnt.- Dengang fik vi at vide, at man ikke kunne lave en model for privatfly, og at man ville arbejde videre. Regeringen er ikke kommet med noget - tværtimod har de lavet en lettelse af skatten på privatfly, siger Pia Olsen Dyhr.Men regeringen afviser blankt at indføre en passagerafgift ifølge transportminister Thomas Danielsen (V).- Det har regeringen ingen planer om.- Det vil være en underskudsforretning for staten, for det er meget bureaukratisk og dyrt at administrere for at få ganske få kroner, siger han.Han kalder det "fjol", "populisme" og "ren symbolpolitik", som ikke er proportionelt.- Jeg vil ikke bruge flere penge på at opkræve én krone, end vi får ind. Det er ren symbolpolitik, siger han.På spørgsmål om hvorvidt der er lighed for loven, når passagerer på privatfly ikke betaler en afgift, mens passagerer på rutefly gør, så svarer han, at "de samme regler gælder for alle luftfartøjer med under ti passagerer".Han frygter, at svævefly og luftballoner samt små lokale flyvninger bliver ramt, hvis man forsøger at lave en afgift.Sidste år sagde daværende skatteminister Rasmus Stoklund (S), at man skulle "finde den rette model i forhold til privatfly". Men Thomas Danielsen svarer ikke klart på, om der er noget andet på vej. I stedet skal flyvning gøres grønnere.- Der er forskel generelt på, hvilket administrative byrder og bøvl og bureaukrati vi pålægger det mindste svævefly og så et passagerfly. Det har man valgt politisk, siger han med henvisning til aftalen, hvor SF er med.Dansk Luftfart erklærer sig åben for at omfatte privatfly, hvis der er et politisk flertal. Men brancheforeningen er i tvivl, om SF's model er lovlig rent skatteteknisk.Ifølge sekretariatschef i Dansk Luftfart Mathias Milling må en passagerafgift være baseret på antallet af passagerer i flyet. Ikke ud fra en antagelse om, hvor mange passagerer der potentielt kunne være med flyet.- Ellers er det ikke en afgift på passageren, men en afgift på flyvningen. Og afgiften må være ens for alle; uanset om du rejser med rutefly eller privatfly, skriver han i en kommentar./ritzau/

Nr. 272 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 05:00:00

Efter pres fra Trump vil justitsminister granske Epsteins forbindelser til Clinton og andre politiske modstandere Tryk Her
Efterforskningen vækker opsigt, fordi Trump åbent presser Justitsministeriet til at gå efter politiske modstandere, hvilket er et brud med det amerikanske armslængdeprincip, forklarer USA-korrespondent.
Nr. 271 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 04:41:45

Trump fjerner importtold på kaffe, bøffer og tomater Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, har fredag underskrevet et dekret, der fritager mere end 200 fødevarer for importtold.Det oplyser Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.Bøffer, tomater, bananer, tomater og kaffe er blandt de fødevarer, der slipper for at blive pålagt importtold i USA.Trump indførte importtolden på fødevarer tidligere på året, få uger efter at han i januar var tiltrådt som præsident.Det skete, da Trump i begyndelsen af april annoncerede importtold med varierende satser på varer fra stort set alle lande i verden.Der blev desuden annonceret en basistold på 10 procent på udenlandske varer.Fritagelsen for importtold på kaffe, tomater og andre fødevarer træder i kraft med tilbagevirkende effekt gældende fra natten mellem torsdag og fredag.Importtolden fjernes på et tidspunkt, hvor mange amerikanere i stigende grad er bekymret over høje priser på dagligvarer.Donald Trump har hidtil afvist, at importtolden på udenlandske varer er årsag til inflation i USA.Fredag indrømmer præsidenten dog, at importtolden kan øge priserne på dagligvarer.Det sagde Trump til journalister om bord på præsidentflyet, Air Force One, nogle timer efter at han havde underskrevet dekretet.Her fortalte præsidenten samtidig, at han til næste år med indtægter fra USA's importtold har planer om at udbetale op til 2000 dollar til amerikanere, der har en lav- og mellemindkomst. Det svarer til 13.000 kroner.- Toldsatserne giver os mulighed for at give et udbytte, hvis vi ønsker det. Vi har besluttet os for at gøre det, og samtidig reducerer vi gælden (USA's statsgæld, red.), siger Trump.Torsdag annoncerede USA's regering rammeaftaler, der blandt andet vil fjerne told på bestemte fødevarer og andre importvarer fra Argentina, Ecuador, Guatemala og El Salvador./ritzau/Reuters

Nr. 270 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 03:56:41

Dødsdømt henrettet i USA: Skrev besked med offers blod Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 44-årig dødsdømt mand, der var kendt skyldig i tre drab begået i 2004, blev fredag henrettet i den amerikanske delstat South Carolina.Det oplyser fængselsmyndigheden i South Carolina ifølge nyhedsbureauet AFP.Med blodet fra et af sine ofre skrev den nu henrettede mand, Stephen Bryant, på en væg "catch me if you can" i en besked til politiet. Det kan på dansk oversættes til "fang mig, hvis I kan".Henrettelsen foregik ved skydning. Det er tredje gang i år, at drabsdømte er blevet henrettet ved skydning i South Carolina.Delstatens fængselsmyndighed oplyste forud for henrettelsen, at Stephen Bryant ville blive fastspændt til en metalstol med en hætte over hovedet fem meter fra en væg med en rektangulær åbning.Bag åbningen ville tre frivillige affyre skud med rifler. De blev bedt om at sigte efter et punkt lige over Bryants hjerte.Der har foreløbig været 43 henrettelser i USA i 2025, hvilket er det højeste antal siden 2012, hvor det samme antal blev henrettet.Størstedelen af henrettelserne er foregået ved en dødelig indsprøjtning. Det er foreløbig sket 36 gange i år.Ud over indsprøjtning og skydning foretages der også henrettelser ved brug af nitrogen.Florida er den delstat, der har gennemført flest henrettelser i 2025. Torsdag udførte Florida den 16. henrettelse, da en mand dømt for at voldtage og dræbe et barn fik en dødelig indsprøjtning.Muligheden for at idømme fanger dødsstraf er blevet fjernet i 23 ud af 50 amerikanske delstater. De tre delstater Californien, Oregon og Pennsylvania har midlertidigt suspenderet muligheden for dødsstraf.USA's præsident, Donald Trump, er fortaler for dødsstraf. Da han i januar blev indsat i Det Hvide Hus, sagde han, at den bør bruges som straf mod de mest afskyelige forbrydelser./ritzau/AFP

Nr. 269 DR Udland Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 02:27:00

Trump vil sagsøge BBC for milliarder trods undskyldning for sammenklippet tale Tryk Her
Donald Trump varsler et sagsanlæg mod BBC på mellem en og fem milliarder dollar for den omstridte redigering af hans tale den 6. januar 2021.
Nr. 268 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 01:30:17

Trump vil kræve op til 32 milliarder kroner i sagsanlæg mod BBC Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, vil formentlig i næste uge sagsøge det britiske medie BBC.Det siger Trump fredag til nyhedsbureauerne Reuters og AFP.Præsidenten oplyser videre, at han vil kræve op til fem milliarder dollar i sagsanlægget, skriver AFP. Det svarer til 32 milliarder danske kroner.- Vi vil sagsøge dem for et sted mellem én og fem milliarder dollar. Sandsynligvis vil det ske i næste uge. Jeg tror, at jeg er nødt til at gøre det. De har endda indrømmet, at de snød, siger Trump ifølge AFP.Meldingen kommer, efter at BBC torsdag gav Trump en undskyldning for en dokumentar om præsidenten.BBC-dokumentaren med navnet "Trump: A Second Chance?" indeholder en tale, som Trump holdt til sine politiske tilhængere umiddelbart inden stormen på Kongressen 6. januar 2021.Sætningerne er klippet sammen på en måde, så det fremstår som om, at han direkte opfordrede sine tilhængere til de efterfølgende uroligheder.Trumps advokater har tidligere betegnet dokumentaren, der blev sendt en uge før sidste års præsidentvalg i USA, som injurierende.Selv om BBC torsdag undskyldte for klipningen, så afviste mediet samtidig, at der er juridisk grundlag for at sagsøge BBC.Det fremgik af en udtalelse fra en talsperson fra BBC.- Mens BBC inderligt fortryder måden, hvorpå videoklippet blev redigeret, er vi meget uenige i, at der er grundlag for en sag om ærekrænkelse, lød det i udtalelsen.Af et brev, som Trump og hans advokater tidligere har sendt til BBC, krævede Trump, at dokumentaren blev trukket tilbage senest 14. november, hvis mediet ville undgå at blive sagsøgt for "ikke mindre end" en milliard dollar. Det svarer til 6,5 milliarder danske kroner.BBC meddelte torsdag, at mediet ikke har nogen planer om at genudsende dokumentaren.Efter at have modtaget kritik for blandt andet Trump-dokumentaren trådte BBC's generaldirektør, Jim Davies, søndag i sidste uge tilbage fra sin post. Også nyhedschefen Deborah Turness er stoppet./ritzau/

Nr. 267 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 01:08:45

Colombia køber 17 svenske kampfly i milliardhandel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den svenske industrigigant Saab har underskrevet en aftale med den colombianske regering om at levere 17 kampfly af typen Jas Gripen.Det skriver Saab i en pressemeddelelse.Aftalen har en værdi på 3,1 milliarder euro - over 23 milliarder danske kroner.De svenske kampfly forventes at blive leveret mellem 2026 og 2032.- Salget af Jas Gripen til Colombia er en af Sveriges største eksportaftaler nogensinde, siger Benjamin Dousa, svensk minister for udenrigshandel og udviklingssamarbejde, ifølge det svenske nyhedsbureau TT.- Det er en aftale, der styrker både den svenske sikkerhed og økonomien og viser den klare sammenhæng mellem handel og sikkerhed, tilføjer ministeren, der i øjeblikket befinder sig i Colombia.Tilbage i april annoncerede den colombianske præsident, Gustavo Petro, planer om at styrke sit lands forsvar med svenske kampfly, skriver TT.Ud over de 17 kampfly indeholder aftalen også levering af udstyr, våben og træning, lyder det fra Saab.- Dette markerer begyndelsen på et stærkt og langvarigt partnerskab, der vil styrke Colombias forsvar og sikkerhed, komme befolkningen til gode og øge landets innovationskraft, siger Micael Johansson, administrerende direktør for Saab, i pressemeddelelsen.Den svenske udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard, roser også aftalen.- Sverige og Colombia har meget gode relationer, der går langt tilbage. Jeg ser frem til at fortsætte med at styrke og udvide samarbejdet mellem vores lande, siger hun ifølge TT.Ifølge det svenske nyhedsbureau købte Thailand fire kampfly fra Saab i august.Den svenske regering oplyste i marts, at man ville bidrage med seks til otte kampfly af typen Jas Gripen til luftforsvar i Polen. Det skete efter en forespørgsel fra den vestlige militæralliance Nato.Sverige blev i marts sidste år medlem af Nato. Dermed endte 200 års svensk neutralitet./ritzau/

Nr. 266 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 00:45:07

Mindst syv dræbt i eksplosion på politistation i Indien Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mindst syv mennesker har mistet livet i en eksplosion på en politistation fredag i den indiske by Srinagar.Yderligere 27 personer meldes såret. Fem af de sårede er i kritisk tilstand.Det beretter den indiske tv-station NDTV ifølge nyhedsbureauet Reuters.Unavngivne kilder oplyser til NDTV, at det var en større samling af beslaglagte sprængstoffer, der detonerede.Størstedelen af de dræbte er ifølge tv-stationen politifolk og ansatte, der var i gang med at undersøge sprængstofferne.En embedsmand ved politiet bekræfter over for Reuters en eksplosion på politistationen. Eksplosionen satte gang i en brand, som har hærget stationen, lyder det videre. Udrykningskøretøjer er blevet tilkaldt.Med fem sårede i kritisk tilstand risikerer dødstallet at stige, beretter NDTV.Byen Srinagar ligger i den nordlige Kashmir-region tæt på grænsen til Pakistan.Både Indien og Pakistan gør krav på hele Kashmir-regionen. De to lande kontrollerer hvert sit område.Det er anden gang i denne uge, at en eksplosion har kostet menneskeliv i Indien.Hændelsen i Srinagar kommer blot fire dage efter en bileksplosion i Indiens hovedstad, New Delhi.Ifølge nyhedsbureauet AFP døde mindst 12 personer i bileksplosionen, der skete tæt ved attraktionen Det Røde Fort.Indiens regering har beskyldt antinationalistiske kræfter for at stå bag eksplosionen, som den har betegnet som den værste i mere end et årti.Regeringen har lovet at finde de skyldige, deres medhjælpere og støtter og bringe dem for retten.Siden onsdag har indisk politi gennemført razziaer mod et ulovligt islamistisk parti i Kashmir, skriver AFP.Politiet har ikke bekræftet, at der er en sammenhæng mellem razziaerne og eksplosionen i New Delhi./ritzau/

Nr. 265 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 15. November, 2025 00:27:23

Husdyrholdere får forlænget mulighed for at skyde problemulv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tre husdyrholdere med ulvesikrede hegn får mulighed for at få forlænget deres tilladelse til at skyde en problemulv i Klosterhedereviret i Vestjylland.Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en pressemeddelelse.Tilladelserne vil kunne forlænges til og med den 5. januar. Samtidig bliver det muligt for andre husdyrholdere med ulvesikrede hegn i området at søge om at skyde ulven.Tilladelsen til at skyde problemulven er blevet forlænget, efter at lam er blevet angrebet af en ulv bag et hegn syd for Struer.- En ulvekonsulent fra Naturstyrelsen konstaterede den 13. november, at en ulv har angrebet lam bag et hegn, som med få afvigelser lever op til kravene for et ulvesikret hegn.- Selv om hegnet ikke fuldt ud opfyldte kravene, vurderes det samlet set, at have haft en god afværgeeffekt. Muligheden for at søge om at regulere problemulven i området bliver derfor forlænget, siger Lasse Jensen, teamleder i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, i pressemeddelelsen.Det er anden gang, at muligheden for at regulere en problemulv i området bliver forlænget.Første gang var den 10. oktober, efter at der ved flere lejligheder var blevet observeret en ulv ved et af de ulvesikrede hegn i området.Det blev oprindeligt muligt at søge om at regulere en problemulv i området, efter at Naturstyrelsen ved en besigtigelse den 28. august konstaterede, at en ulv havde angrebet en fåreflok bag et ulvesikret hegn.Torsdagens angreb syd for Struer er sket få kilometer fra ulveangrebet i august. Det kan indikere, at der er tale om den samme ulv, og derfor er den nuværende reguleringszone blevet udvidet, lyder det i pressemeddelelsen.Ministeriet for Grøn Trepart strammede i april definitionen af en problemulv, så en ulv kan klassificeres som en problemulv efter ét angreb på husdyr bag ulvesikrede hegn.Ulvesikret hegn er mindst 1,10 meter højt og har ekstra strømførende tråde.Husdyrholdere kan søge om tilskud til at opsætte det særligt sikrede hegn./ritzau/

Nr. 264 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 22:05:00

Chauffør anholdt efter dødelig busulykke i Stockholm Tryk Her
Nr. 263 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 21:54:45

Dommer vil godkende forlig i sag om Purdues rolle i opioidkrise Tryk Her

Tryk for at læse mere

En amerikansk konkursdommer er klar til at sætte et punktum i den årelange sag om Purdue Pharmas rolle i opioidkrisen i USA.Dommeren, Sean Lane, siger på et retsmøde fredag, at han vil godkende den nuværende plan for en rekonstruktion af selskabet, som altså har begæret konkurs.Som led i planen ligger der et forlig på 7,4 milliarder dollar, over 47 milliarder kroner.De penge skal gå til den lange række af sagsøgere, der har anklaget medicinalselskabet for at være skyld i udbredt afhængighed og misbrug af smertestillende - og stærkt vanedannende - midler som OxyContin.Ifølge anklagerne vildledte Purdue både læger og patienter til at tro, at selskabets midler var mindre vanedannende, end de egentlig var.Den hovedrige Sackler-familie, der ejer Purdue, har beklaget den rolle, som selskabet spillede under opioidkrisen, men familien har nægtet at have gjort noget ulovligt.Det er efterhånden en del år siden, at Purdue begærede konkurs. Det skete i 2019, og siden fulgte langvarige forhandlinger om forliget med de mange sagsøgere.Over 2600 sager er der mod medicinalselskabet. Det er alt fra delstaters regeringer til hospitaler og privatpersoner, der har lagt sag an.I 2024 gik der stå i sagen, da højesteretten afviste et forslag fra Purdue til en konkursaftale.Sackler-familien var i aftalen gået med til at betale seks milliarder dollar, men ville til gengæld være sikret mod fremtidige sagsanlæg.Det blev til et nej fra højesteretsdommerne, og i den nye aftale skal familien betale 6,5 milliarder, samtidig med at kreditorer kan vælge trække sig fra det store forlig og gå rettens vej på egen hånd.De fleste af pengene skal betales til delstatsregeringer og lokale myndigheder, som har aftalt at bruge midlerne til at bekæmpe opioidafhængighed.Privatpersoner står til at få erstatning fra en samlet pulje på op til 850 millioner dollar.Når konkursen er gennemført, skal Purdue Pharma laves om til en nonprofit-organisation kaldet Knoa Pharma.Den skal udvikle behandlinger mod overdoser med opioider og misbrugsbehandlinger.Purdue er desuden gået med til oprette et offentligt arkiv med interne dokumenter, der har forbindelse til udviklingen og markedsføringen af OxyContin. Herunder mails fra Sackler-familien./ritzau/Reuters

Nr. 262 DR Politik Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 21:36:00

14-årige Lucas blander sig i KV-debatten: 'Unge bliver ofte overset' Tryk Her
Kommunalpolitik kan også være for dem, der ikke er gamle nok til at stemme eller til at stille op.
Nr. 261 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 21:26:00

Skisportsstjerne advarer om dansk vægttabsmedicin Tryk Her
Nr. 260 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 21:18:00

'Jeg har et land at styre': Trump mener ikke, at han bør svare på spørgsmål om Epstein-sagen Tryk Her
Demokraterne har længe krævet svar fra den amerikanske præsident i Epstein-sagen, men nu mener flere republikanere også, at præsidentens manglende transparens er et problem.
Nr. 259 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 21:14:00

'Tinder-svindleren' løsladt fra fængsel i Georgien Tryk Her
Nr. 258 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 21:12:43

USA lemper sanktioner mod russisk energikæmpe Tryk Her
USA lemper sanktioner mod russisk energikæmpeI oktober indførte USA sanktioner mod de to russiske en...
Nr. 257 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 21:10:45

Teater aflyser Borgen-musical efter tyveri af teknisk udstyr Tryk Her

Tryk for at læse mere

Slagelse Teater har været nødsaget til at aflyse resten af denne uges forestillinger med musicalfortolkningen af tv-serien "Borgen" på grund af omfattende tyveri.Det skriver TV2 Øst.Sjællands Teater, som står bag forestillingen, skriver ligeledes om tyveriet på sin hjemmeside.Her lyder det, at der er stjålet teknisk udstyr som lydpult, lyspult, kameraer, computere og mikrofoner, der bruges i forestillingen.- Vi er meget kede af hele situationen og beklager, at vi er nødsaget til at aflyse. Vi arbejder på højtryk for at kunne gennemføre næste uges forestillinger, skriver Sjællands Teater på sin hjemmeside.Tyveriet løber ifølge teateret op i over en million kroner indtil videre, skriver TV2 Øst.Der bliver stadig regnet på de stjålne tings værdi.Tyveriet har fundet sted mellem søndag og onsdag, hvor teateret har været lukket.Forestillingerne, der er blevet aflyst, skulle være opført fredag, lørdag og søndag i denne uge.Næste uge er den sidste, hvor "Borgen" vises på teateret. Her er der forestillinger 20., 21., 22. og 23. november.Sjællands Teater arbejder for, at forestillingerne i næste uge kan forløbe som planlagt, siger administrerende direktør Kristoffer Møller Hansen til TV2 Øst.- Vi har med "Borgen" ville løfte et underprioriteret område og vise, at stor scenekunst ikke kun hører til i storbyerne. Så alt andet lige er det et voldsomt slag for et lille teater i provinsen.- Men det er ikke ren knockout. Vi knokler lige nu alle som en for at redde, hvad der reddes kan, så vi forhåbentlig kan gennemføre, siger han til mediet."Borgen" er ifølge TV2 Øst Sjællands Teaters største produktion og økonomiske satsning til dato.Musicalen er baseret på de første to sæsoner af tv-serien "Borgen", der følger det politiske liv på Christiansborg, og som blev vist på DR i 2010 og 2011./ritzau/

Nr. 256 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 21:04:00

Tre døde ved busulykken i Stockholm Tryk Her
Nr. 255 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 20:39:00

Donald Trumps barnebarn ender sidst i stor golfturnering Tryk Her
Nr. 254 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 20:00:00

Politikere vil omdøbe kristendomskundskab til religion: Vi skal signalere mangfoldighed Tryk Her

Tryk for at læse mere

Folkeskolefaget kristendomskundskab skal i stedet hedde religion. Sådan lyder det fra et flertal af de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har deltaget i en ny undersøgelse.
Det er et spørgsmål om signalværdi, siger Olaf Johannes Prien, der er medlem af byrådet i Halsnæs Kommune for SF. Han er desuden til daglig folkeskolelærer og underviser i netop kristendomskundskab.
"Navnet skal helt klart skiftes. Det er et spørgsmål om at samle i stedet for at splitte. En stor del af befolkningen og folkeskolens elever har en kristen baggrund, ja. Men der er også mange muslimer, børn med en anden religiøs baggrund og ateister. Det er et ekskluderende og negativt signal til eksempelvis muslimske elever og deres forældre, at de får at vide, at nu skal de have kristendom."
De adspurgte kommunalpolitikere har i undersøgelsen, som knap 450 har besvaret, givet deres vurdering af, hvad de mener om både navnet og indholdet i kristendomsfaget.
52 procent har svaret, at fagets navn "skal ændres til 'religion' med et bredere religionsfagligt indhold". Kun 27 procent mener, at faget "fortsat skal hedde 'kristendomskundskab' med det nuværende fagindhold".
Kommunalpolitikerne har altså angivet deres syn på fagets navn og indhold i ét spørgsmål.
Men så enkelt er det ikke for Olaf Johannes Prien. Han mener, at indholdet stort set bør være det samme som i dag, hvor kristendommen fylder mest i faget, men hvor der også undervises i andre religioner og livsopfattelser.
"Kristendommen har en stor rolle i Danmark, både historisk og i dag. Derfor er det helt naturligt. Men vi skal signalere den mangfoldighed, som er i faget, i navnet, så alle kan føle sig inkluderet."
Lokal forståelse er afgørendeFormelt besluttes navne på og indholdet i folkeskolens fag af Folketinget. Men i dagligdagen er det kommunerne, der er tættest på skolernes virkelighed.
Oplevelserne fra dagligdagen kan være forklaringen på, hvorfor kommunalpolitikere ser anderledes end folketingspolitikere på spørgsmålet om kristendomskundskab og kristendommen generelt, siger Brian Arly Jacobsen. Han er religionssociolog ved Københavns Universitet og står bag undersøgelsen.
"I Folketinget er kristendommen vældig populær blandt nogle partier i øjeblikket, også når det gælder dens rolle i folkeskolen. Men det er en meget principiel debat. Kommunalpolitikerne tager formentlig udgangspunkt i den dagligdag, de kender fra deres kommune. Derudover har de måske en bedre fornemmelse af, hvad befolkningen ude i landet faktisk mener."
Netop den lokale virkelighed er også afgørende for Ulrich Kristensen. Han er medlem af kommunalbestyrelsen i Billund for Venstre, hvor han sidder i udvalget, der har med unge og uddannelse at gøre. Han så også gerne, at fagets navn blev ændret til det mere neutrale "religion".
"I vores kommune har vi børn og voksne fra over 70 forskellige lande. Jeg vil gerne sende et signal, især til de børn, der har dansk baggrund om, at vi i det her fag også retter øjnene ud mod verden. Man lærer også om de ikke-kristne religioner, som nogle af de udenlandske borgere i kommunen har med sig," siger han og understreger, at han ikke mener, at hverken fagets indhold eller kristendommens generelle særstilling i Danmark bør ændres.
På nationalt plan er den såkaldte åndelige oprustning et varmt emne i tiden. Især Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen (S) lægger vægt på den. Partiets ordfører på området, Ida Auken (S), mener, at kristendommen bør fylde mere i folkeskolen.
Understreger kristendommens særstillingBlandt Socialdemokratiets kommunalpolitikere tegner sig et andet billede. I undersøgelsen svarer 78 socialdemokrater, at "kristendomskundskab" bør ændres til "religion". Kun 25 vil beholde navnet.
Kristeligt Dagblad har forsøgt at få socialdemokratiske byrådsmedlemmer, der på dette punkt er uenige med partitoppen, i tale, men det har ikke været muligt.
En socialdemokrat, der mener, at man skal holde fast i fagets navn, er Tom Bytoft fra Norddjurs kommunalbestyrelse.
"Navnet signalerer og understreger, at kristendommen har en særlig betydning og stilling i det danske samfund. De værdier skal vi holde fast i og understøtte, også i folkeskolen. Hvis nogen føler sig fremmedgjort af, at det hedder kristendomskundskab, så må det være en pædagogisk opgave at forklare, at faget også rummer andre religioner, hvilket i øvrigt er vigtigt."
Dorthe Lynge Ullemose, byrådsmedlem i Svendborg for Dansk Folkeparti, giver ikke meget for argumentet om, at navnet kristendomskundskab kan være ekskluderende for børn med en anden religiøs baggrund.
"Hvis man kommer til et land, er det kun naturligt, at man bliver undervist i landets rødder. Det må man acceptere. I Danmark er kristendommen afgørende og har en særstilling i forhold til andre religioner. Derfor er det vigtigt og naturligt, at børn, uanset hvilken baggrund de har, lærer om den i folkeskolen. Jeg tror, man nogle gange lægger ord i munden på eksempelvis muslimske indvandrere, når man siger, at de føler sig ekskluderet. Hvorfor skulle de ikke kunne se meningen i, at det hedder kristendomskundskab i et kristent land?"

Nr. 253 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 20:00:00

Politikere vil have indsigt i udenlandske Hus Forbi-sælgere Tryk Her

Tryk for at læse mere

Udlændinge har overtaget store dele af salget af hjemløseavisen Hus Forbi, og det presser danske udsatte ud, lød kritikken fra en række nuværende og tidligere sælgere i Kristeligt Dagblad onsdag. Her beskyldte de foreningen bag avisen for at have ladet udviklingen finde sted med åbne øjne.
I artiklen lykkedes det ikke Kristeligt Dagblad at få svar på, hvor mange af Hus Forbis mest aktive sælgere, der er udlændinge. Det lykkedes heller ikke at få svar på, hvorfor antallet af registrerede Hus Forbi-sælgere er steget fra godt 3000 til godt 4000 de seneste fire år.
Og når man sammenkobler det med, at der på årets generalforsamling blev stemt for et forslag om at fjerne kravet om, at sælgere skal kunne tale dansk, er det et problem, mener socialordfører for Dansk Folkeparti Mette Thiesen.
"Vi vil gerne understøtte foreningen, så længe den er til for danske hjemløse og ikke for udenlandske hjemløse, som burde understøttes af deres egne lande. Derfor er det et problem, at de vil droppe kravet om, at sælgere skal kunne tale dansk," siger ordføreren, som selv har lagt mærke til et stort antal udlændinge blandt Hus Forbi-sælgerne, hvor hun færdes.
Uklarheder om talMette Thiesen tilføjer, at hun vil henvende sig til socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) og bede hende om at kræve indsigt i sælger-tallene.
Efter at Kristeligt Dagblad bragte artiklen med kritik af Hus Forbi forleden, sendte sekretariatsledere Lærke Demant-Ladefoged en e-mail til avisen. Her oplyste hun, at en manuel gennemgang fra tidligere i år har vist, at 15 til 20 procent af de aktive sælgere i dette kalenderår har anden oprindelse end dansk. Man regnes for aktiv, når man har solgt én avis.
Men metoden bag den udregning er uklar, og Kristeligt Dagblad har stadig ikke fået oplyst andelen af udlændinge blandt de mest aktive sælgere – dem, der sælger hver måned.
I samme artikel gav landsformand for hjemløseorganisationen SAND, Henrik Nørgaard Christensen, udtryk for, at Hus Forbi ligefrem var afhængig af udenlandske sælgere:
"Det er rigtigt nok, at der er en stor gruppe rumænske sælgere. Men uden dem ville der ikke være nogen avis," sagde landsformanden, der desuden er suppleant i Hus Forbis bestyrelse.
Den manglende åbenhed er mærkelig, mener Liberal Alliances socialordfører Katrine Daugaard.
"Det er noget, jeg selv har tænkt over, når jeg bevæger mig rundt her i Odense, hvor det kun er et fåtal af sælgerne, der er danskere. Langt de fleste er udlændinge og ligner romaer. De sidder med Hus Forbi-tasken, så jeg går ud fra, at de er autoriserede sælgere," siger ordføreren, der dog ikke mener, at Hus Forbi får nok offentlige midler til, at hun vil reagere politisk.
"Som udgangspunkt går vi ud fra, at det er danske udsatte, vi støtter med skattemidler og ikke folk, der kommer herop fra Rumænien. Derfor bliver jeg nysgerrig på at få tal på, hvor mange udlændinge der er blandt de mest aktive Hus Forbi-sælgere."
Koldt vand i blodetSpørger man Venstres socialordfører, Erik Veje Rasmussen, er der dog ingen grund til bekymring. Efter at Kristeligt Dagblad anmodede om et interview, fik han en medarbejder til at henvende sig til Hus Forbi. Det gav ham ro i sindet at høre foreningens forklaring:
"Jeg bor i Aarhus og har også bemærket, at det er et andet klientel, end vi er vant til. Jeg var så dum en dag, at jeg blev taget ved næsen af en, der sagde, at han havde problemer med en lejlighed. Så overførte jeg nogle penge til ham, og det burde jeg nok ikke gøre. Hus Forbi siger, at de er udsat for udlændinge, der opkøber aviser fra danske sælgere og giver dem videre til uautoriserede sælgere," siger ordføreren, der ikke husker, om den pågældende sælger havde Hus Forbi-tøj og sælgerkort.
Kommer denne forklaring om de uautoriserede sælgere fra Hus Forbi?
"Ja."
Under alle omstændigheder skal man slå koldt vand i blodet, mener Erik Veje Rasmussen. Så længe det er EU-borgere, og så længe de ikke presser danske hjemløse ud, vil han ikke blande sig i, om udenlandske udsatte kan sælge hjemløseavisen:
"Det er ikke mit bord, om Hus Forbi skal udstede sælgerkort til udlændinge. De skal ikke udkonkurrere danske udsatte, men der er jo masser af gadehjørner i Danmark, hvor danske hjemløse stadig kan sælge."
Kristeligt Dagblad prøvede uden held at få en kommentar fra Radikale, SF, Enhedslisten og socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S). Hos Danmarksdemokraterne havde socialordfører Marlene Harpsøe ikke tid, men udlændingeordfører Peter Skaarup skriver i en sms:
"Så sent som i maj i år blev et bredt flertal i Folketinget enige om en løsning, der skulle sikre Hus Forbis fremtid. Med tilskud og fritagelse for skat og modregning i sociale ydelser, der jo i sidste ende betales af danske skatteborgere, ja så mener jeg, at Hus Forbi i den grad har en forpligtelse til at være åbne om driften. Det er ret problematisk, at de her lukker i om udviklingen."
Kristeligt Dagblad har forelagt kritikken for Hus Forbi. Sekretariatsleder Lærke Demant-Ladefoged skriver:
"I artiklen hævdes det, at der er en overvægt af udenlandske sælgere. Hus Forbi genkender ikke denne fremstilling. Ifølge Hus Forbis egen opgørelse udgør sælgere med dansk oprindelse 80-85 procent af det aktive sælgerkorps."

Nr. 252 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 20:00:00

Michael Kvium er træt af mennesker med en idiotisk fluebenstilgang til kunsten Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nogle gange, når billedkunstneren Michael Kvium læser om en person, der er blevet kørt ned, som er over 70 år, kan han godt fange sig selv i at tænke: "Det er vel lige meget, han var jo så gammel." Men "nu er det jo pludselig mig selv," siger han. For den anerkendte kunstner fylder 70 år lørdag, og det giver stof til eftertanke:
"Jeg mærker, at tiden går hurtigere og hurtigere, og at man skal tænke sig lidt om. Hvad skal jeg lave, og hvor meget skal jeg lave? Hvad har jeg lyst til at lave resten af mit liv?".
Alle disse spørgsmål er han netop på en "indre rejse" med, siger han.
For de fleste på omkring 70 år ville de tanker nok også kredse om pension. "Men sådan noget gør man ikke som kunstner," siger Michael Kvium, der stadig arbejder flittigt på sine velkendte surrealistiske og ofte provokerende malerier – meget af tiden fra sit atelier i Spanien.
"Jeg kan jo sige nej til nogle flere ting, men det er jeg ikke for god til. Dog synes jeg, at jeg er blevet sødere over for mig selv, og jeg tvinger ikke længere mig selv til at stå i værkstedet i 12-15 timer om dagen, som jeg har gjort tidligere. Nu går jeg over og laver noget mad, hvis jeg har lyst, og sådan var jeg ikke før i tiden. Der stod jeg i værkstedet hele dagen, indtil jeg var ved at kaste op af sult," siger han.
Men Michael Kvium er stadig på værkstedet hver dag, hvis han kan komme til det. Han beskriver en ganske almindelig dag således:
"Jeg går hen på værkstedet og prøver at koncentrere mig. Det var så let, dengang jeg var storryger, for hvis jeg satte mig med nogle smøger, var jeg dybt koncentreret med det samme. I dag går jeg hvileløst rundt og kigger på det, jeg er i gang med, går ud og tjekker, om der er nogle pensler, der skal vaskes, og laver alle mulige overspringshandlinger. Så sætter jeg mig forsigtigt og begynder måske at tegne lidt og prøver at se, om jeg kan finde på noget stille og roligt op ad dagen. Jeg prøver hele tiden at finde en koncentration, for jeg kan ikke arbejde uden at være koncentreret. Det har ændret sig meget, for tidligere kom koncentrationen af sig selv."
Gennem Michael Kviums liv har meget generelt ændret sig. Han er født i 1955 som midterbarn i en katolsk familie med otte børn i østjyske Horsens:
"Når jeg kigger på billeder fra min barndom, tænker jeg, 'det kan ikke passe, at bilerne så sådan ud, eller at vi hverken havde internet eller computer'. Altså i dag render vi alle sammen rundt med en computer som telefon, så bare på den måde har jeg levet i en helt anden verden."
Som ung drømte Michael Kvium om at blive kunstner, men der gik mange år, før han overhovedet stolede på, at det var noget, man kunne leve af. I dag sælges hans malerier sjældent for under 100.000 kroner. Men der er noget, der nager ham ved den måde, han mener, mange oplever kunst på i dag.
"Bare for 30 år siden kunne jeg gå på et hvilket som helst museum i hele verden helt for mig selv og studere de malerier, jeg ville, helt uforstyrret. Men sidste år var jeg i Firenze, fordi der var nogle billeder, jeg aldrig har set der, som jeg gerne ville se, og det måtte jeg simpelthen opgive, fordi der er så mange turister, som nu rejser rundt i verden og har en eller anden fluebenstilgang til hele verden og kunsten," siger han.
Men er det ikke meget godt, at der er flere mennesker på museerne i dag?
"Næ, ikke hvis de ikke ser på kunsten. Hvis det bare er for at sætte et flueben, at de skal have en selfie med Leonardo da Vincis værker, så er det da ikke godt. Så slider det bare på den idé, at kunsten handler om at blive bevæget. For mig er det fuldstændig idiotisk, at hvis man er interesseret i Leonardo da Vinci, så sætter man sit eget kød foran og fotograferer sig sammen med hans maleri. Det er en tankegang, der er fuldstændig skræmmende for mig," svarer Michael Kvium.
Hvordan har du det med, at der nok også er nogen, der har den tilgang til dine malerier?
"Det kan jeg jo ikke gøre så meget ved. Men jeg kan jo sige en gang imellem, for eksempel lige nu, at jeg tror, at hvis man overhovedet skal have noget ud af et kunstværk eller et museum, så kræver det en form for dialog – hvorfor reagerer jeg sådan over for det her billede og på en anden måde over for et andet billede? Der burde jo sættes en masse ting i gang, som bliver hængende," svarer han.
Og måske – tilføjer Michael Kvium – ændrer det endda dit liv.

Nr. 251 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 20:00:00

Man siger, at sandheden skal høres fra fulde folk. Men det er ikke altid tilfældet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et glas vin, og samtalen glider lidt nemmere. To, og den ellers lidt reserverede kollega lægger en kærlig arm om skuldrene på sin borddame. Fem, og de store følelser flyder frit over bardiskene og de dækkede borde.
Julefrokostsæsonen nærmer sig med hastige skridt, og er alkohol involveret, vil mange over de næste par måneder opleve kolleger, venner og familie på mere slap linje.
Det er forskelligt, hvordan alkohol påvirker den enkelte, og hvor mange glas merlot eller kryddersnapse der skal til, før effekten viser sig. Men at sluserne for følelseslivet og mere eller mindre kærkomne kærlige gestusser synes at åbne sig i takt med indtaget af alkohol, vil mange kunne genkende.
Hvad er det ved alkoholen, der for nogle fremprovokerer kærlige følelser og får tungebåndet på gled – i hvert fald for en stund?
"Alkohol har en bedøvende virkning på dele af hjernen, der sidder i frontallappen – dér, hvor man har sin selvbevidsthed, sin pligtopfyldenhed og fornemmelsen af, hvad man bør og ikke bør gøre i en given situation," siger Janne Tolstrup, der forsker i alkohol som professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.
Det er altså ikke alkoholen i sig selv, der fremprovokerer visse følelser. Den sløver blot de parader i hjernen, som holder følelserne inde.
"Derfor giver det god mening, at mange kommer til at tale over sig, når man er påvirket. Måske man tager til fest med intentionen om ikke at dele ud af visse ting om sit privatliv, og så sker det alligevel. Alkohol lægger låg på dit over-jeg, og den indre kritiske stemme har det med at forstumme. Og så gør og siger man ting, man ellers ville holde inde," forklarer Janne Tolstrup.
Særligt, hvis dråberne flyder lidt for stærkt fra glasset.
"Drikker man hurtigt, stiger blodprocenten også hurtigere, og man opnår en større eufori, end hvis man opnår samme promille over længere tid. Det skyldes, at man pludseligt chokerer hjernens signalsystemer, der ikke kan nå at balancere sig," siger hun.
Kærlighed, affektion og omsorg er blot nogle af de følelser, der kan komme til overfladen, når man er påvirket. Sorg, vrede, jalousi og aggressivitet er andre.
Hvilke følelser, der kommer frem, afhænger ikke af typen af alkohol – og ej heller kun af, hvilken sindsstemning man i forvejen befinder sig i. Omgivelser og stemning på det givne sted og tidspunkt, hvor alkoholen indtages, har også betydning, siger Janne Tolstrup.
"Alkohol er alkohol – uanset om du drikker dyr rødvin eller tager 10 lakridsshots. Men sidder du på en fin restaurant i stearinlysets skær, sender det nogle andre signaler til hjernen, end hvis du drikker shots på et brunt værtshus. På den måde kan samme mængde alkohol aktivere forskellige følelser i os, fordi selskab og stemning påvirker indtaget."
Man siger, at man skal høre sandheden fra børn og fulde folk. Den med de fulde folk holder bare ikke helt hundrede, siger Janne Tolstrup. For selvom alkohol nogle gange kan få sandheden frem, kan dens effekt også forstørre følelserne og kaste dem ud af proportioner.
"Hvor mange har ikke ringet til en ekskæreste eller fældet en tåre over hændelser, som man ellers troede, man var videre fra. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er ægte problemer, man bør tage sig af, når effekten aftager. For alkohol har det også med at forvrænge og forstørre, hvad der sker inden i os," siger Janne Tolstrup.

Nr. 250 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 20:00:00

Lisbeth Smedegaard Andersen i ny bog: Maria minder os om, at troen er en hjertesag Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Født af Jomfru Maria" lyder det – trods al tænkelig protestantisk mariaforstrækkelse – stadig hver søndag i de fleste danske folkekirker, når vi sammen fremsiger den apostolske trosbekendelse. Jomfru Maria er da også nævnt i den nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse, som ligeledes står i salmebogen til brug for den folkekirkelige højmesse. Begge trosbekendelser har rod i oldkirken, hvor de første kirkefædre gav Jesu moder en helt central status i kristendommen, forklarer teologen, kunsthistorikeren og salmedigteren Lisbeth Smedegaard Andersen:
"Allerede kirkefaderen Ignatius af Antiokia, der levede i det første århundrede, omtalte Jomfru Maria som 'den anden Eva', ligesom Paulus kalder Kristus for 'den anden Adam' i Romerbrevet. Tanken var, at Adam og Eva i sin tid førte verden til fald med deres ulydighed ved at spise af kundskabens træ, mens Jesus og hans mor Maria derimod banede vejen for verdens frelse gennem deres lydighed. Det er selvfølgelig stadig Jesus, der er frelseren, men han blev altså født af Maria, der lydigt sagde ja til at føde Guds søn, og det var vigtigt," siger Lisbeth Smedegaard Andersen, som nu selv har skrevet Jesu moder frem i bogen "Søn af Maria".
Lukas som pædagogLisbeth Smedegaard Andersen har tidligere blandt andet skrevet det roste værk "Bibelens kvinder", der viser, at Jomfru Maria ikke er den eneste oversete kvinde fra Bibelen. Og selvom Lisbeth Smedegaard Andersen selv for længst er blevet 90 år og har mange års erfaring som både bibellæser, sognepræst, sjælesørger og én af landets fineste salmedigtere og forfattere, kan hun stadig finde nye dybder i bøgernes bog. Sådan åbnede Lukasevangeliet sig for hende, da hun satte sig til at skrive en bog om Jesus – set fra hans mors synsvinkel.
"I begyndelsen havde jeg sådan set lidt besvær med at skulle beskrive forholdet mellem Jesus og Maria. Men det var sjovt for mig at opdage Lukas' greb om det i Lukasevangeliet. For det er simpelthen en pædagogisk tanke, at vi kan følges med Maria, der ved bebudelsen ikke helt forstår, hvad der foregår. Først efterhånden må hun lære, hvad det er for et barn, hun har født. Det slutter, da hun ser Jesus i templet og endelig forstår, at Jesus er Guds visdom. Og så begynder selve historien," siger Lisbeth Smedegaard Andersen, der på samme måde mener, at troen skal vokse langsomt frem i os.
"Maria gemte ordene i sit hjerte og grundede over dem, skriver Lukas. Og det viser jo også en vej ind i troen for os andre. Vi tror, at vi bare kan springe direkte frem til det hele, men selv Maria skulle lære det langsomt. Det er for mig et billede på, at den kristne også skal lære, hvad vi i grunden er blevet døbt til.
I dåben undfanger vi Kristus gennem ordet, og vi skal ligesom Maria grunde over det, så troen kan vokse i os," siger hun og peger på, at Jesus på den måde skal fødes i alle troendes hjerter.
Maria som billede på kirkenI Markusevangeliet er Jomfru Maria slet ikke nævnt, og i Matthæusevangeliet ligger synsvinklen ved bebudelsen hos Josef, ligesom evangeliet begynder med hans slægtstavle. Men i Lukasevangeliet er Maria pludselig hovedpersonen. Det er hende, englen taler til, og Lukas skriver hende så levende frem, så man som læser nærmest føler sig som hendes barselsgæst, mener Lisbeth Smedegaard Andersen.
"Rent historisk ved vi stort set intet om, hvem Maria var, men fortællemæssigt er det genialt at lade os erfare Jesu fødsel gennem hendes øjne, så det bliver tydeligt, at Jesus blev født som et menneskebarn af kød og blod."
Også som mor til fire kan Lisbeth Smedegaard Andersen selv spejle sig i Maria med alle de bekymringer, der hører med til moderrollen.
"Maria får ved besøget i templet af den gamle Simeon at vide, at der venter hende en stor sorg. Og sådan er det jo at blive mor. Midt i glæden over det nye liv, ved man, at der kommer en dag, hvor barnet skal leve sit eget liv. Maria oplevede det værste, en mor kan opleve, da hun ser Jesus dø på korset. Men netop der sker det, at Jesus udpeger disciplen Johannes som hendes nye søn og derved indstifter han en ny familie, nemlig det kristne fællesskab," siger Lisbeth Smedegaard Andersen og tilføjer, at Jomfru Maria gennem tiden også er blevet betragtet som meget mere end Jesu moder.
"De første kristne så Maria som et billede på selve menigheden, der står ved Jesu side ved korset. Og sådan var det op gennem hele middelalderen.
Luther var faktisk heller ikke negativ over for Maria som menneske, men mente bare, at mariadyrkelsen var endt i en usund billeddyrkelse, hvor folk var begyndt at guddommeliggøre hende. Men Marias menneskelighed er jo netop vigtig, for den viser Jesu menneskelighed," siger Lisbeth Smedegaard Andersen og påpeger, at man allerede på kirkemødet i Nikæa for 1700 år siden fastslog, at Jesus både var sandt menneske, sand Gud – i modsætning til hans mor, der netop er et menneske.
Følelsernes comeback"Hos Lukas, der jo har skrevet både Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger, kan man sige, at kirken hviler på tre søjler: Mødet med det hellige, der forbindes med apostlen Peter, læren, der er forbundet med apostlen Paulus, og kirkens tros- eller fromhedsliv, der forbindes med Maria. Og der skal helst være balance mellem dem," siger Lisbeth Smedegaard Andersen og tilføjer:
"Reformationen ryddede op i meget usund teologi, men der gik også noget tabt, fordi Maria nu røg helt ud af forkyndelsen. I den første tid efter Reformationen, i ortodoksien, var det nærmest kun læren, det drejede sig om. Og der var ikke rigtig plads til følelserne, så teologien blev meget fornuftspræget og på en måde også lidt streng."
Følelserne kom tilbage i kirken på forskellig vis, forklarer Lisbeth Smedegaard Andersen.
"Det kan man for eksempel se på Kingos salmer, der igen begyndte at bruge kvindelige billeder om, at hjertet for eksempel skulle undfange Kristus. Og senere blev både sjælen og hjertet nærmest synonymt med den troende med meget kvindelige billeder hos Brorson, hvor kirken og den troende bliver en brud, der længes efter brudgommen. Nogle af Brorsons salmer kan i dag også forekomme for inderlige og erotiske i deres sprog. Men det er, som om Grundtvig kommer ind og får genoprettet en balance," siger hun og fortsætter:
"Hvis man ser på Grundtvigs salmer, så er kirken og menigheden det kvindelige aspekt i troslivet. Han har stadigvæk fat i læren og det hellige, men han lægger samtidig meget vægt på kirken og dermed også på menigheden som den, der skal være opdrager for børnene i kirken. Og det synes jeg godt, at vi kunne være mere opmærksomme på i dag," siger hun og tøver:
"Der bliver prædiket meget om kærlighed i dag, men jeg synes, at det er underbelyst, at vi også skal give kærligheden tilbage til Gud og til vores medmennesker. I dag bliver der skældt meget ud på præster, men menigheden har også et ansvar for at vise omsorg for andre i kirken og for at opdrage folk i den kristne tro."
Sand visdomDet var også Grundtvig, der "rehabiliterede" Jomfru Maria ved at skrive, at hun minder os om troens hjertesprog, ligesom han så hende som et billede på kirken.
"Men det er igen næsten glemt i dag, og det er ærgerligt. For Maria repræsenterer netop følelserne i troslivet. Og kirken kan hverken leve uden læren, det hellige eller følelserne, der jo helst skal indgå i en sund balance," mener hun.
"Hvis man glemmer fornuften, går det galt. Hvis man glemmer følelserne, bliver læren derimod hurtigt hjerteløs, men visdom opstår i mødet mellem fornuft og følelse. Som kirke må vi derfor også møde mennesker med begge dele," siger Lisbeth Smedegaard Andersen og tilføjer:
"Vi skal tale til både hjernen og hjertet. Og jeg mener derfor også stadig, at al ordentlig forkyndelse udspringer af sjælesorg, hvis den skal sige mennesker noget."

Nr. 249 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 20:00:00

Kommunalvalget bør handle om det nære. Alt andet er manglende respekt for menneskers hverdag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vi nærmer os kommunalvalget, og dagene er kraftigt præget af det. Jeg værdsætter det. I en epoke, hvor Donald Trump er i fjernsynet døgnet rundt, og striden i Mellemøsten og krigen i Ukraine er i konstant centrum, udgør et dansk kommunalvalg en smuk påmindelse om, at menneskers liv i den grad også defineres af det, der er helt tæt på.
Nok kan man – i hvert fald i København – støde ind i valgplakater fra Radikale Venstre forfattet på arabiske sprog, da man skamløst fisker efter stemmer med anden herkomst. Og nok opfordrer partiet Frie Grønne til, at staten Israel fjernes fra Jordens overflade, men bortset fra disse decideret usmagelige indslag handler valgkampen om dansk virkelighed. Og både TV 2 og DR dækker grundigt det, der optager folk i alle landets hjørner. På programmet "Tabloid" på P1 i går tog man en rundtur fra Sorø til Odense, Bornholm og Hillerød, hvor vært Marie Louise Toksvig og assisterende vært, chefredaktør på Avisen Danmark, Casper Dall, talte med kandidaterne om deres mærkesager og måden at kommunikere dem på.
Og tidligere på ugen så jeg – også på DR – et langt indslag fra Roskilde, hvor kampen står om knap 50 parkeringspladser på Stændertorvet. Liberal Alliance vil bevare dem, mens Radikale Venstre vil gøre torvet grønt, og netop begrebet parkering vækker påfaldende dybe følelser til live. Jeg er ikke selv bilejer, men begynder at forstå, at frygten for ikke at kunne finde en parkeringsplads for nogen har form af et dagligt traume, og der må være dybere eksistentielle kræfter på spil. Det har at gøre med frygten for ikke at kunne komme hjem, om at blive en forvildet og evigt søgende sjæl afskåret fra hus og eget bord, og i en tid, hvor de globale kræfter dominerer den daglige nyhedsdækning, er kommunalvalget en vigtig påmindelse om, hvad der i meget vid udstrækning bestemmer vores oplevelse af at være sat på Jorden. Muligheden for at komme hjem, når man vil. At komme hen til en forretning. At leve sit daglige liv og finde hvile, når man er træt.
Begrebet parkering kan tolkes som et symbol på den ufravigelige kendsgerning, at meget i den enkeltes liv i sidste ende handler om følelsen af tryghed og overskuelighed, og også derfor falder de usympatiske valgplakater om Palæstina og Israel i enhver forstand ved siden af. De udstråler simpelthen manglende respekt for et menneskes hverdag i Danmark. Til gengæld er det som sagt opløftende at følge dækningen af valgkampen. Samtaler i "Tabloid" med folk som kandidat Jan Jørgensen på Bornholm og den konservative kandidat Henriette Døssing i Hillerød, debatten om knap 50 parkeringspladser i Roskilde og politisk analytiker Ask Rostrups enorme entusiasme på TV 2 ved udsigten til kommende borgmesterdramaer vidner om, hvor meget der er på spil i den danske hverdag. At den i udtalt grad definerer vores tryghed i verden, og når valget er overstået, findes Donald Trump og Ukraine og Mellemøsten jo fortsat.
Vi kan godt være bekendt for en stund mest at tænke på os selv.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.

Nr. 248 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 20:00:00

Hus Forbi reddede hans liv. Men Karsten Johansen er bekymret over avisens udvikling Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er koldt og gråt uden for Bilka i Odense, da Hus Forbi-sælgeren Karsten Johansen pludselig ser en af sine stamkunder komme ud med en propfyldt indkøbsvogn. Hun styrer direkte over mod ham.
"Håret, det er rigtig fint sat her i blæsten i dag, søje," siger han med sin østjyske dialekt.
"Ja, og sådan sidder det bare helt naturligt," siger kvinden og ler.
"Jeg vil gerne have både avisen og kalenderen," fortsætter hun til den 61-årige sælger og stikker ham to pengesedler.
"Ej, hvor er du søj, mand," siger han til hende, mens hun er på vej væk efter at have givet ham 300 kroner i kontanter – dobbelt så meget som prisen på de to udgivelser.
Det er formiddag, og selvom Karsten Johansen har stået her siden tidlig morgen, er det kun dagens andet salg. Han har lange skægstubbe, mangler et par tænder og er klædt i Hus Forbi-tøj fra top til tå. På jakken er trykt hans sælgernummer, 1077, der vidner om, at han har været med længe. Nye sælgere får i dag numre over 4000.
Karsten Johansen mener, at der er kommet for mange udenlandske sælgere til, og at det går ud over hans og andres salg af hjemløseavisen Hus Forbi. Foto: Heidi Lundsgaard Morgenens begrænsede salg er ikke usædvanligt, for det er blevet sværere at sælge avisen, lyder det fra den erfarne sælger. For nogle år siden satte foreningen prisen på avisen op fra 30 kroner til 50 kroner. Det har gjort det mere vanskeligt at få afsat hjemløseavisen, der er blevet solgt af hjemløse, udsatte og skæve eksistenser siden 1996. Men prisen er ikke den eneste forklaring på det svindende salg, mener Karsten Johansen.
Udenlandske sælgereSom Kristeligt Dagblad skrev onsdag, er der blandt en række nuværende og tidligere Hus Forbi-sælgere kritik af projektets retning de seneste år. De hævder, at udlændinge, primært romaer fra Rumænien, har overtaget store dele af salget af Hus Forbi. Og de beskylder bestyrelsen og sekretariatet bag bladet for at lade det ske.
Karsten Johansen er en af de kritikere. Han har oplevet en stor tilgang af udenlandske sælgere, og han mener nu, at det går ud over hans eget salg.
"Problemet er, at når folk møder en anmassende Hus Forbi-sælger fra udlandet foran et supermarked, så lukker de helt af. Så gider de ikke støtte projektet, heller ikke når jeg står her," siger han og tilføjer, at hans vurdering er, at størstedelen af sælgerne i Odense er udlændinge.
"Der er mange, der kommer og spørger mig, om de må se mit sælgerkort, og om jeg taler dansk, fordi de møder så mange udlændinge. Så siger jeg altid, at jeg godt nok er fra Jylland, men jeg er da dansker. Så får vi et grin, og så kan det være, at de køber en avis."
Reddede hamKarsten Johansen har ellers meget at takke Hus Forbi for. Faktisk reddede avisen hans liv, da han for cirka 25 år siden havnede på bunden. Den 61-årige Hus Forbi-sælger er fra Vejle, er uddannet møbelsnedker og havde en nogenlunde almindelig tilværelse, indtil hans forældre døde, og han fik en betydelig arv i hænderne på over en million kroner.
Han begyndte at spille. Og han begyndte at drikke.
"Der var fuld fart på. Fuld fart på. Jeg gik på kasino og spillede alle mine penge op inden for en kort periode. Og med den livsstil kom også druk. Jeg drak en flaske whisky om dagen. Jeg kunne sidde ved den enarmede tyveknægt og trykke på en knap, og så kom servitricen ned til hulen med en drink. Dot, dot, dot," siger han og gestikulerer med hænderne, som om han stadig sidder og trykker på maskinens knapper.
Han havde det forfærdeligt med det. Hans forældre havde slidt og slæbt for at tjene de penge, han nu var ved at ødsle bort på sprut og spil, men han kunne ikke stoppe. Så han besluttede sig for, at når pengene slap op, ville han tage livet af sig selv.
"Så da tiden kom, tog jeg til Odense med det formål at tage mit eget liv. Jeg lagde mit hoved på jernbanen mange aftener, men fandt ikke modet til det. Imens gik jeg rundt på gaden, hvor der var en dame, der lagde mærke til mig."
Kvinden var fra Hus Forbi og kunne se, at Karsten Johansen havde brug for hjælp og retning. I den tid var han ofte på kant med loven, og det var helt nyt for ham, at et menneske ville ham noget uden at mistænke ham for noget.
Så han begyndte at sælge hjemløseavisen, og hans liv vendte på en tallerken.
"Det reddede nok mit liv, at jeg begyndte at sælge Hus Forbi. Jeg havde brug for at have disse timer om dagen, hvor jeg kunne sælge og ikke tænke på at drikke. Jeg fandt ud af, at jeg var god til at snakke med folk uden for butikkerne, og jeg kunne tjene en god skilling ved det," siger han.
Lempede krav til danskMed den forhistorie er han endnu mere trist over den udvikling, han ser i Hus Forbi. Kristeligt Dagblad har uden held forsøgt at få ledende kræfter bag projektet til at redegøre for antallet af udlændinge blandt de 400 sælgere, der er aktive på månedsbasis. Efter udgivelsen af seneste artikel i Kristeligt Dagblad vendte Hus Forbi dog tilbage med oplysninger om en manuel gennemgang af de sælgere, der har været aktive i hele 2025. Her vurderer foreningen, at 15-20 procent af sælgerne har anden oprindelse end dansk. Det fremgår ikke, hvordan denne opgørelse er foretaget, eller hvem denne gruppe af aktive sælgere indbefatter.
Men det tal stemmer ikke overens med, hvad Karsten Johansen oplever blandt de mest aktive sælgere. Han var med på den seneste generalforsamling i maj, hvor han og andre kilder har beskrevet, at der var flere udenlandske sælgere end danske sælgere.
På samme generalforsamling blev der stemt for at lempe kravet om, at sælgere skal kunne tale dansk. Dette forslag er dog ikke trådt i kraft endnu, fortæller Hus Forbi. Man er stadig ved at undersøge, om det kan udmøntes inden for lovens rammer.
"Når jeg går rundt i Odense, ser jeg måske en håndfuld danske sælgere. Langt størstedelen er udlændinge. Det er kun Hus Forbi, der har tal på det, men jeg tror ikke, de vil ud med det. For der er blevet klaget over det her i mange år, og de har ikke lyttet," siger han og tilføjer, at det gør ondt på ham at rejse denne kritik:
"For jeg elsker det Hus Forbi, jeg lærte at kende dengang. Det er vigtigt, at der er denne mulighed for de svageste i samfundet."
Karsten Johansen bor i dag i en lejlighed. Det har han gjort i 15 år og har det godt sammenlignet med perioden i sit liv, hvor det kuldsejlede. Han drikker ikke længere, men ryger af og til hash.
"Ja, i forhold til dengang har jeg det fedt. Jeg har et par ting, jeg gerne vil nå," siger han og nævner én af dem:
"Jeg vil gerne til Skotland og bo i en hytte, hvor jeg har mad nok til en hel måned, så jeg bare kan tage min fiskestang og gå ud til elven hver dag og prøve at fange sådan en stor laks her," siger han og markerer med sine hænder.
"Det har jeg aldrig prøvet."
Hvis du eller nogen, du kender, har tanker om selvmord, så kan du kontakte Livslinien på telefon: 70 201 201.

Nr. 247 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 20:00:00

Da en amerikansk præst anbefalede at stemme på Bush, blev Marianne glad for folkekirken Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvad er det første, der falder dig ind, når du læser søndagens tekst?
Det er den meget stærke intensitet i, at Gud kræver alt og tilgiver alt på samme tid. Det er et kæmpe indbygget paradoks i kristendommen: At vi er tilgivet på forhånd, men alligevel forventes der noget af os.
Hvis du skulle prædike over bibelstykket, hvem ville du så lade teksten handle om?
Så ville jeg netop gå ind i den sondring, der er mellem tilgivelsens radikalitet over for den mentalitet, der siger "øje for øje, tand for tand". Det er den nye pagt over for den gamle pagt. Jesus taler til jøderne, men vi står over for det samme valg som dem. Når vi står over for en uretfærdighed, vil vi så vælge tilgivelsen eller gengældelsens vej? Så ville jeg koble det til lignelsen om den gode far, som tager imod sin søn, selvom han på det groveste har svigtet sin fars tillid.
Fortæl en historie fra dit eget liv, som du tænker på, når du læser dagens tekst?
Det er ikke så meget en historie, men hjemme i mit arbejdsværelse hænger der et stort korsstingsbroderi, hvor der står "alt af nåde". Den har vi haft hængende i mange år. Det betyder, at vi ikke skal gå og spekulere en hel masse over, om vi er gode nok. Vi skal bare se at komme ud og leve vores liv. Det synes jeg er en smuk ramme om dagens tekst.
Hvem har lært dig mest om Bibelen i dit liv?
Den, der har lært mig mest om Bibelen, er teologen Helge Kjær Nielsen, der har skrevet bogen "Hjertets efterklang". Det er en pamflet på 70 sider, som handler om Bibelens tilblivelse, og de forskellige bibelsyn, der findes. Den kan jeg anbefale til alle, der interesserer sig for Bibelen. Der, hvor jeg har lært mest om kristendommen, er dog, når jeg har læst korrektur og lyttet til min mands prædikener [Jørgen Kvist]. Det har inspireret mig rigtig meget.
Hvilken bibelsk fortælling har haft størst betydning for dig?
Det er Markusevangeliet, kapitel 16, vers 6. Det er fra 2020-oversættelsen, som ganske vist ikke er autoriseret, men jeg synes, den er mere præcis. Der står: "Han er ikke her, han er stået op fra de døde." Det er simpelthen en kilde til evig inspiration og provokation for mig. Det er umuligt at opstå fra de døde, og alligevel står der her, at Jesus gjorde det.
Hvornår var du sidst i kirke?
Det var jeg i tirsdags til jazz-gudstjeneste i Eliaskirken på Vesterbro. Det kan virkelig anbefales. Det er vanvittig god musik, koblet med bibelske fortællinger og refleksioner over vores liv her og nu. Man går ud med armene i vejret.
Hvad har været den bedste gudstjeneste, du har deltaget i?
Det er de to gudstjenester, hvor mine børn er blevet døbt. Der er intet, der overgår at opleve sine børn blive medlemmer af verdens største fællesskab, mens man står sammen med familie, venner og den lokale menighed. Det hele går op i en højere enhed.
Hvad har været den værste gudstjeneste, du har deltaget i?
Det husker jeg tydeligt. Det var, da vi var på familietur til USA, hvor vi fulgte den amerikanske valgkamp mellem Bush og Kerry i 2004. Der var vi til gudstjeneste i Texas, hvor præsten fra prædikestolen anbefalede alle, at de skulle stemme på George Bush. Der blev jeg bare taknemmelig for Luthers to-regimentelære og glad for vores folkekirke, hvor vi altid stræber efter at adskille kristendom og partipolitik.

Nr. 246 DR Penge Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 20:00:00

ANALYSE Nu har Rebien tronen og magten i Novo Nordisk - og ansvaret Tryk Her
En stor opgave venter den nye formand.
Nr. 245 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 20:00:00

72-årige Karen Zubari går til kamp for kulturen: ”Det giver ikke mening at ville udvikle byen og lukke biblioteket” Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Det giver ikke mening, at man vil udvikle byen og bygge en tunnel til Tyskland, men samtidig vil lukke biblioteket," siger 72-årige Karen Zubari fra Rødbyhavn.
Hun er vred over, at Lolland Kommune i sit oplæg til en strategi for fremtidens biblioteker kun nævner bibliotekerne i hovedbyerne Nakskov og Maribo. I en anden sammenhæng har der i kommunen været talt om, at biblioteket i Digecenteret i Rødbyhavn, som også rummer kulturhus og lokalhistorisk samling, skulle lukke og erstattes af et såkaldt bibliotekspunkt for bestilte materialer i Rødby seks kilometer derfra.
Men både i Rødbyhavn og mange andre steder i Danmark er spørgsmålet, om et ubemandet afhentningssted uden hylder at gå på opdagelse i, uden bibliotekarer at spørge til råds og uden fællesskab med andre borgere kan erstatte et bibliotek. Det mener Karen Zubari, der er pensionist og tidligere formand for Lolland Ældreråd, ikke.
"Jeg bruger selv biblioteket et par gange om måneden, men jeg taler jævnligt med mange andre ældre, der kommer der langt oftere og sætter pris på biblioteket som et sted, man kan finde ro, inspiration og samvær med andre. Nu ser det ud, som om politikerne er ved at luske en lukning igennem, og det er der mange i Rødbyhavn, der er vrede over. Men det er kun mig, der brokker mig," siger hun og tilføjer:
"Biblioteket i Maribo ligger 18 kilometer nordpå. Men busturen dertil tager 40 minutter, og skal jeg til Nakskov, tager det en halv time ekstra."
Ifølge Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, har der i mange år været en tendens til stadig mere centralisering på biblioteksområdet. I første omgang kommunalreformen i 2007, som opdelte Danmark i 98 i stedet for 275 kommuner og omtrent halverede antallet af biblioteker.
"Nu ser vi en ny centraliseringstendens, hvor mange kommuner koncentrerer bibliotekstilbuddet centralt. Det kan dække nogle borgeres behov for at låne materialer, men tager ikke højde for, at biblioteket i mange byer er det sidste ikke-kommercielle mødested, som er tilbage. Og det rammer især de mest mobilt svage brugere som børn, unge og ældre," siger Michel Steen-Hansen, som tilføjer, at undersøgelser viser, at alle bruger aldersgrupper biblioteket markant mindre, hvis det ligger mere end 10 kilometer fra deres hjem.
Rødbyhavn Biblioteks skæbne afgøres først i næste måned, altså efter tirsdagens kommunalvalg. Formanden for fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalget i Lolland Kommune, Martin Boesen (S), er ikke vendt tilbage på Kristeligt Dagblads henvendelse. Men han har tidligere sagt til denne avis, at man i en kommune med faldende indbyggertal må have modet til at spørge, hvordan biblioteksudbuddet kan se anderledes ud.
Et eksempel på et sådant alternativt bud på biblioteksdækning i en lille by, er netop åbnet i Havdrup på Østsjælland. På den lokale skole er skolebiblioteket udvidet til såkaldt mikrobibliotek med åbningstid for småbørnsfamilier uden for skoletiden, fortæller Regine Hovmøller (LA), der er formand for familie- og uddannelsesudvalget i Solrød Kommune, som Havdrup hører til.
"Vi ved godt, at folk i Havdrup drømmer om at få deres lukkede bibliotek tilbage. Det har vi desværre ikke kunnet finde penge til. Nu har vi i første omgang prioriteret de små børn, mens voksne kan hente materialer ved et bibliotekspunkt. Så håber vi at kunne udbygge på et senere tidspunkt," siger hun.
Roger Buch, valgforsker og lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, ser både en landsdækkende tendens i, at biblioteker taber terræn i mange små byer, og i at dette stort set ikke er til debat ved kommunalvalget.
"I mange år har borgerne stille og roligt, år for år, oplevet serviceforringelser på biblioteksområdet. Der er rigtig mange tab i det her, fordi folk bruger biblioteket til meget andet end at låne bøger. For eksempel at læse avis eller samles i lokale foreninger," siger han.
Roger Buch forklarer bibliotekernes fravær i den aktuelle valgkamp med, at biblioteker ikke har andre politiske modstandere end de folkevalgtes behov for at bruge pengene på andre goder:
"I undersøgelser af, hvilke kommunale emner der optager vælgerne, taber bibliotekerne altid til skole, sundhed og ældrepleje. Til gengæld svarer alle nej, hvis de bliver spurgt, om de synes, biblioteket skal lukkes."

Nr. 244 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 19:57:00

Forsvarets nye uniformer sættes på pause: De store størrelser mangler, og kvaliteten er ikke god nok Tryk Her
Nr. 243 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 19:45:00

Japans premierminister sover 'højst' fire timer om natten Tryk Her
Sanae Takaichis søvnvaner har fået opmærksomhed, efter hun i sidste uge beordrede sin stab til at møde klokken tre om natten.
Nr. 242 DR Politik Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 19:45:00

Frederik Vad politianmelder falske socialdemokratiske løbesedler Tryk Her
Personer iført røde jakker har delt falske løbesedler ud med Socialdemokratiets logo på, siger Frederik Vad.
Nr. 241 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 19:44:33

Uniformskrise i hæren: De store størrelser forsvandt først Tryk Her

Tryk for at læse mere

Bedre tilpasningsmuligheder i forhold til størrelse er en af fordelene ved det nye fælles uniformssystem, Nordic Combat Uniform.Men det kræver, at der er nok af dem.Udleveringen af Nordic Combat Uniform sættes midlertidigt på pause.Det skriver Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse i en pressemeddelelse.Årsagen er netop, at beholdningen af uniformer i størrelserne L, XL, XXL med flere er ved at være i bund, lyder det.- En fortsat udlevering på det nuværende grundlag ville betyde, at mange soldater kun ville modtage dele af uniformspakken - for eksempel uden tilhørende jakke eller bukser - hvilket ikke vurderes hensigtsmæssigt, lyder det i pressemeddelelsen.Styrelsen vil nu undersøge årsagerne til det større træk på de store størrelser.Det er forventningen, at udleveringen af uniformer vil fortsætte i begyndelsen af 2026.Dermed kan første såkaldte iklædningsbølge, der består af 12.000 soldater, være færdigiklædt i tredje kvartal af 2026.Der er også konstateret en række kvalitetsproblemer med den såkaldte lette uniform, der er den tynde uniform.I Danmark og i Norge er der konstateret tilfælde af, at stoffet falmer og får et flosset udseende, at uniformen slides hurtigere end forventet, og at enkelte syninger går op.Soldaterne vil anvende den nuværende M/11-uniform, indtil de nye uniformer igen kan udleveres.Det er tidligere meldt ud, at Forsvarets ansatte skal omkring en kropsscanner, inden de får udleveret uniformen.Det skal sikre en hurtig og præcis vurdering af den enkelte soldats størrelse af de forskellige uniformdele.Den nye kampuniform Nordic Combat Uniform, der skal erstatte de tidligere uniformer, er en fællesanskaffelse i det nordiske forsvarssamarbejde Nordefco.Uniformerne er udviklet med særligt fokus på at kunne opfylde militære krav under krævende nordiske klimaforhold.På den gamle uniform lukkes mange lommer med knapper.De nye uniformer har fået lynlås på flere af lommerne, mens nogle af lommerne har fået indvendige stropper, så soldaterne nemmere kan fastspænde mindre genstande./ritzau/

Nr. 240 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 19:30:00

Dagens overblik: En dramatisk dag for Novo, store angreb i ukrainske byer og gammel drabssag for retten Tryk Her
Nr. 239 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 19:25:00

Udbrud af Marburg-virus i Etiopien Tryk Her
Nr. 238 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 19:24:17

Frygt for AI-boble udløser kursfald hos en af verdens mest værdifulde aktier Tryk Her
Frygt for AI-boble udløser kursfald hos en af verdens mest værdifulde aktierDe amerikanske aktier fa...
Nr. 237 DR Politik Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 18:44:00

Folketinget fordeler 550 millioner kroner til udsatte børn og voksne Tryk Her
Regeringen og de fleste andre partier er blevet enige om en fordeling af den såkaldte SSA-reserve.
Nr. 236 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 18:37:31

Miljøorganisationer vinder strid om oliefelter mod den norske stat Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den norske stat har fredag tabt en ankesag om tilladelser til tre oliefelter i Nordsøen.Sagen handler om oliefelterne Breidablikk, Tyrving og Yggdrasil.Centralt står statens vurderinger af klimaaftrykket fra oliefelternes forbrændingsudslip, som miljøorganisationerne Greenpeace og Natur og Ungdom mener har været mangelfulde.Og det har retten givet dem medhold i.Staten skal derfor på ny undersøge klimaeffekten og samtidig betale tæt på syv millioner norske kroner for sagsomkostningerne.Sagen har kørt som en ankesag i lagmannsretten, efter at staten ankede den oprindelige afgørelse fra tingretten. Her fik miljøorganisationerne også medhold.Lagmannsretten vurderer, at klimaeffekten hverken er tilstrækkeligt udredt eller vurderet, skriver rettens presseafdeling.Tilladelserne opfylder heller ikke kravene til sagsbehandling fra EU's projektdirektiv og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, lyder det videre.Tilladelserne til etableringen og driften af de tre oliefelter er kort sagt ugyldige, er konklusionen.Lederen af Greenpeace i Norge, Frode Pleym, er lettet og glad over dommen, men tilføjer, at den ikke kommer som en overraskelse.- Der bliver flere og flere domstole både i Norge og internationalt, der udøver deres ansvar for at beskytte folk mod farlige klimaforandringer skabt af olieindustrien.Frode Pleym tilføjer, at miljøorganisationerne forventer, at driften af oliefelterne indstilles med det samme.Men det er ikke sikkert, at det bliver tilfældet. Det er i hvert fald ikke et krav fra rettens side.Af afgørelsen fremgår det ifølge Reuters, at staten får seks måneder til at rette op på manglerne, og i den periode kan driften fortsætte.En af grundene til, at retten ikke kræver, at produktionen af olie skal indstilles med det samme, er af hensyn til forsyningssikkerheden i Europa, har retten oplyst.Norge producerer to procent af verdens olie og blev den største leverandør af naturgas til Europa, efter at EU har skåret ned på importen fra Rusland som følge af invasionen af Ukraine./ritzau/NTB

Nr. 235 DR Penge Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 18:30:00

Nye toldregler skal tæmme Temu og Shein: Gør et stykke legetøj til en tier 47 øre dyrere Tryk Her
Pakker til EU på en værdi under 1.100 kroner skal fremover også fortoldes. Det skal bremse de kinesiske platforme som Temu og Shein.
Nr. 234 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 18:20:45

17-årig dreng er død og flere er kommet til skade i trafikulykke Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 17-årig dreng er død efter en alvorlig trafikulykke fredag eftermiddag lidt uden for Kolding.Det oplyser vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi til B.T.- En 17-årig dreng er afgået ved døden. Han blev erklæret død på stedet, de to andre passagerer i bilen er umiddelbart lettere tilskadekomne. De er bragt til sygehuset, siger han til mediet.Ulykken er sket på Skamlingvejen, der ligger ved Bjert, tæt på Kolding.Her kørte to personbiler frontalt sammen.Den 17-årige var fører af den ene bil. Her sad der også to jævnaldrende drenge.En kvinde og hendes toårige datter befandt sig i den anden bil, skriver B.T.Deres tilstand er på nuværende tidspunkt ukendt, men de er begge blevet kørt på sygehuset, siger vagtchefen til B.T.Sydøstjyllands politi skrev om ulykken på det sociale medie X kort efter klokken 17.00.- Vejen vil være spærret igennem længere tid. Find alternative veje, skriver politiet på X./ritzau/

Nr. 233 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 18:00:00

Vandringer i Sydnorges fjelde Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det norske fjeld står lysende i de klareste høstfarver med septembers blå himmel som baggrund, når vandrestøvlerne bliver snøret, og den friske luft rammer kinderne i den fascinerende natur.
Ved Gaustablik i 1000 meters højde finder vi majestætiske fjelde, frodige dale og et rigt dyre- og planteliv. Og der er dyb ro og stilhed. Dette pragtlandskab er scenen i fem dage med vandringer, hvor danske erfarne vandreledere fører an, og bruger deres store lokalkendskab til at skabe oplevelsesrige ture.
Vandreturene byder på enestående udsigter til de smukke bjerge. Naturen skifter mellem ægte åbent højfjeldsterræn og områder med smuk, farvefuld beplantning til søer og skov.
En dag vandrer vi på Skipsfjeldet, blandt et væld af planter. En anden dag er der mulighed for at gå op på Sydnorges højeste fjeld Gaustatoppen, 1883 meter over havet. I klart vejr kan man se omkring 20 procent af Norge fra denne top.
Dato: 6.-12. september 2026
Pris: 11.250 kroner pr. person i dobbeltværelse. Enkeltværelsestillæg 1400 kroner.
Inkluderet i prisen: 6 nætter på Kvitåvatn Fjellstue, 6 x morgenmad, 6 x madpakker, 6 x middage, 6 x aftenkaffe, buffet på færgen (udrejse), vandring i 2 grupper, danske vandre- og rejseledere, entréer til Hardangervidda Nationalpark Museum og Industrimuseum Vemork, aftenprogrammer, dansk bus og 2 x færge.
Tilmelding og yderligere info: molsrejser.dk eller ring 7587 1212.
Oplys venligst, at det er en Kristeligt Dagblad-læserrejse.
Vandringerne foregår i to grupper for at tilgodese de forskellige behov. Den ene gruppe går mellem 10 og 15 kilometer om dagen, og den anden gruppe vandrer mellem fem og 10 kilometer.
Begge grupper kommer til at gå i både ujævnt, stenet og tungt fjeldterræn, og naturen byder på både stigninger og vanskelige nedgange. Derfor skal deltagerne være rigtig godt gående og have en god balance.
Kvitåvatn Fjellstue er vores hjemsted alle dage. Fjeldstuen ligger lige ved trægrænsen i næsten 1000 meters højde. Fjeldstuen har gode, hyggelige faciliteter og ikke mindst en helt fantastisk udsigt over søen Kvitåvatn til Gaustatoppen. Der er gratis sauna til rådighed, ligesom der findes kanoer til fri afbenyttelse.
Programmet tilbyder også en tur til byen Rjukan (Unesco), som opstod, da Norsk Hydro placerede sine salpeterfabrikker i byen i 1911. En umådelig virkekraft, hårdt arbejde og utroligt dygtige unge ingeniører kickstartede dette norske industrieventyr.
Den norske salpetergødning fik straks stor og positiv indflydelse på den europæiske fødevaresituation – men anlægget er nok mest kendt for sabotagen af det tilhørende tungtvandsanlæg under Anden Verdenskrig.
Vi besøger også Hardangervidda Nationalpark Museum med udsigt ud over Hardangervidda – og vi går også en kortere tur i området og finder måske tyttebær og blåbær som supplement til madpakken. De fleste aftener er der samlinger på fjeldstuen med oplæg og aktiviteter.
ProgramDag 1: Busrejse. Færge fra Hirtshals. Kvitåvatn Fjellstue
Dag 2: Vandretur: Skipsfjeldet rundt eller toptur til Toreskyrkja.
Dag 3: Vandretur: Ørnenipa eller Hadelsvatnet
Dag 4: Vandretur: Hardangervidda og besøg i Rjukan
Dag 5: Vandretur: Græven eller Kvitåvatn og besøg på Vemork Kraftværk
Dag 6: Vandretur: Heldagsvandretur til Gaustatoppen – eventuelt med hjælp af togbanen
Dag 7: Hjemrejse. Færge til Danmark.
OBS! Ret til ændringer forbeholdes. Programmet tilpasses efter vejret, som kan være meget omskifteligt i fjeldene.

Nr. 232 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 18:00:00

Til valgarrangement ved Grimhøjmoskéen: Det er ikke vores pligt at opfordre til at stemme Tryk Her

Tryk for at læse mere

Özlem Cekic træder ud af en Audi på Grimhøjvej i Brabrand i Aarhus foran den undselige, men berygtede moské, Grimhøjmoskéen. Det er middagstid fredag, og hun tager sin telefon frem og ringer til formanden for moskéen, Oussama El-Saadi.
"Hej Oussama, jeg står ude foran din moské," siger generalsekretæren for organisationen Brobyggerne og fortsætter:
"Hvorfor er du ikke i moskéen? Hvad er du for en muslim, Oussama?" spørger hun drillende i telefonen, hvor man kan høre formanden i den anden ende protestere.
Han er på vej, han er på vej.
Lav valgdeltagelseDer er ikke megen tid at spilde for Özlem Cekic og Brobyggerne i disse dage, hvor de turnerer landet rundt for at aktivere etniske minoriteter inden kommunalvalget på tirsdag. Alene denne fredag skal hun opfordre til valgdeltagelse ved Grimhøjmoskéen, senere skal hun holde oplæg på en uddannelsesinstitution, og til sidst skal hun dele pjecer ud ved Bazar Vest i det multietniske Brabrand.
Det har været en kommunalvalgkamp, hvor integration og islam har fyldt mere end sædvanligt. I København har partier på venstrefløjen gjort den israelsk-palæstinensiske debat til et centralt valgtema. Plakater med budskaber om at befri København fra zionismen og om at opløse staten Israel har vakt forargelse og modstand. Lige så meget røre har det skabt, at Dansk Folkeparti i samme periode har skabt nye fronter i udlændingedebatten med begrebet om remigration.
Men på trods af stor samfundsinteresse, er der alt for få minoritetsdanskere, der stemmer, fortæller Özlem Cekic inde i moskéens café, hvor hun og hendes kommunikationschef har fået serveret en tallerken med falafler. Kun godt en tredjedel af landets indvandrere og efterkommere stemte ved sidste kommunal- og regionsrådsvalg.
"Mange flygtninge er bange for at stemme, fordi de har dårlige erfaringer fra deres hjemlande. Andre minoritetsdanskere ved slet ikke, hvad der er på spil ved kommunalvalget. Det vil vi gerne oplyse om," siger hun og griner, mens hun tager et billede af sin kommunikationschef, der pligtskyldigt spiser de falafler, værten insisterede på at give ham.
Kommunikationschefen, Sami Kleit, er trods sine rødder i Libanon åbenbart kendt for ikke at kunne foredrage falafler. Hans afsmag for dem fik ham endda til at skrive en artikel om det i Euroman for år tilbage.
Men de to gæster sætter pris på gæstfriheden, og senere kommer også førnævnte formand, Oussama El-Saadi, og hilser med et bredt smil.
"Hej Oussama, det er længe siden, jeg har set dig," siger Özlem Cekic til formanden.
Hun forsikrer ham om, at hun ikke vil reklamere for et bestemt parti, men kun opfordre til at stemme.
"Det bedste ville jo være, at jeg deler disse pjecer ud, og så holder du en prædiken, hvor du siger til folk, at de skal gå ned og stemme på tirsdag," fortsætter hun til formanden.
"Vi siger, at det er op til dem. Vi skal ikke presse nogen til at stemme eller blive væk," svarer han.
Formand for Grimhøjmoskéen Oussama El-Saadi vil lade det være op til folk selv, om de vil stemme. Foto: Julie Meldhede Kristensen Politikere lyeverBlandt de fremmødte er der delte holdninger til, om det kan betale sig at stemme. Özlem Cekic forsøger at prikke til dem ved indgangen til moskéen, hvor hun nu har taget plads med sine valgpjecer. En mand i 20'erne fortæller, at han aldrig har stemt.
"Fordi alle politikere lyver," siger han, mens han ryger en cigaret og læner sig op ad en bil.
En anden mand går forbi generalsekretæren, der giver ham en pjece og fortæller ham, at der er kommunalvalg på tirsdag.
"Ja, det ved jeg da godt, jeg har ikke ligget og sovet," siger den kortklippede mand i 40'erne.
Kristeligt Dagblad spørger, hvem han stemmer på.
"Jeg stemmer da selvfølgelig på en kurder," siger han og nikker til Özlem Cekic, der også har kurdiske rødder.
Hun ler, og imens kommer en 19-årig mand til og gør det klart for alle, at han ikke har tænkt sig at stemme.
"Politikerne behandler os ikke som mennesker. Se bare Morten Messerschmidts (DF) kampagne, hvor han vil sende folk hjem. Det er respektløst," siger den unge mand, understreger, at det ikke giver mening at stemme.
"Jeg vil stemme blankt. At stemme er ikke positivt," siger han.
Imamen Mohammad Jammal har stået og lyttet på og griner ad den stålfaste 19-årige, der har fået Özlem Cekic og nogle af de ældre fremmødte på nakken.
"Hvor gammel er du?", spørger manden, der havde sagt, at han ville stemme på en kurder, og får den at vide.
"Ja, du ved ikke noget," siger han så.
En mand i 30'erne går forbi og siger til den 19-årige, at det kun bliver værre for ham selv, hvis han ikke stemmer. Manden, der ville stemme på en kurder, fortsætter:
"Det er dumt! Så kan du ikke tillade dig at brokke dig over noget bagefter."
Mohammad Jammal bryder ind:
"En blank stemme er en stemme på Rasmus Paludan ... eller Frederik Vad (S)," siger han og klukker.
Imamen henvender sig til Özlem Cekic og spørger, om de kan tales ved efter fredagsbønnen, men hun skal videre til næste arrangement. Hun spørger, om han vil huske at opfordre folk til at stemme i sin prædiken om lidt.
"Det er ikke vores pligt," siger han.
"Men det burde jo være moskéernes pligt," indvender Cekic.
"Vi kan ikke tvinge folk til noget som helst."
Özlem Cekic bliver ved.
"Men du tvinger jo heller ikke folk til at bede, når du prædiker. Du opfordrer dem bare til det."
"Hvis vi opfordrer folk til at stemme, så vil medierne vende det til, at imamer opfordrer muslimer til at stemme på et bestemt parti," siger han.
Mens bønnekaldet lyder inde fra moskéen få minutter senere, er Özlem Cekic og hendes kollega på vej mod næste arrangement.
"Det gik da godt," siger hun om diskussionen uden for moskéen.
"Det kan virke voldsomt, når man kommer udefra, men for mig at se var det en virkelig god og sund debat. Det kan godt være, at nogle af dem ikke ville stemme, men de fleste argumenterede for at gøre det. Den samtale er jeg glad for, at vi har startet."

Nr. 231 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 18:00:00

Poul Joachim Stender: For mig smager november af denne ret Tryk Her

Tryk for at læse mere

Klukkende kufferter på transportbåndet ved bagageudleveringen i Kastrup lufthavn. Jeg er netop vendt hjem fra Kristeligt Dagblads læserrejse til olivenhøsten i Sydgrækenland.
Sammen med min gruppe høstede vi olivenfrugterne og fulgte processen på olivenmøllen, hvor de efter vask, presning, æltning og centrifugering blev til den irgrønne, pikante og pebrede olie.
Det er ikke underligt, at kufferterne i lufthavnen klukkede som høner. Alle ville have den friske olie med hjem til efterårets og vinterens retter.
Efter et par måneder vil den grønne olivenolie blive gul, ligesom forårets grønne blade nu gule ligger lit de parade på jorden. Men smagen vil forblive pikant og pebret, og olien vil fortsat lugte som en nyslået græsplæne.
Som så mange andre, der holder af mad, kan jeg lide at tilberede måltider, der følger årets gang.
I weekenden vil det stå på kylling. Uden at spare vil jeg gnide den ind i min grønne olie fra Grækenland. Så vil jeg stege den med søde kartofler, kapers og endiviesalat. Jeg kan ikke forklare hvorfor.
For mig er novembers smag en smag af salte kapers, søde kartofler og letbitter endivie.
Olivenfrugter høstes og vaskes, presses, æltes og centrifugeres til den irgrønne, pikante og pebrede olie. Foto: Poul Joachim Stender Græsk kylling med olie1 kylling
10-12 fed hvidløg
6 belgiske endivie – også kendt som julesalat
1 stor sød kartoffel
3 spiseskeer kapers
Friske rosmarinstængler
1 deciliter friskpresset citronsaft
Jomfruolivenolie – grøn eller gul
Salt og peber
Gnid kyllingen grundigt indvendigt og udvendigt i olivenolie. Væd den indvendigt og udvendigt med citronsaft. Krydr den indvendigt og udvendigt med salt og peber. Læg et par rosmarinstængler ind i den. Fjern enderne fra den belgiske endivie og halver dem.
Skrub de søde kartofler, men skræl dem ikke. Skær dem i store både. Pil hvidløgene, og fordel det hele omkring kyllingen i et ovnfast fad. Væd grøntsagerne med olivenolie. Salt og peber. Sæt kyllingen i ovnen ved 220 grader. Efter 40 minutter tilsættes kapers. Steg kyllingen til skindet er gyldent og vingerne løsner sig let.
Serveres med friskbagt brød.

Nr. 230 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 18:00:00

Lad os afskaffe frasen om at være ”på den rigtige side af historien” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vi trænger til at komme af med en sproglig figur i den offentlige debat. Figuren er særligt hyppig på den politiske venstrefløj og måske i teologisk liberale miljøer. Det handler om at påberåbe sig at være "på den rigtige side af historien".
Vi møder den især i klima- og miljødebatter, i spørgsmål om familieformer, kønsidentitet og seksualitet og i Israel-Palæstina-spørgsmålet.
Grundene til at afskaffe denne figur står nærmest i kø. For det første er den indholdsløs. Den indeholder ingen argumenter og er alene et følelsesmæssigt magtsprog, der er egnet til at kortslutte andres argumenter.
For det andet bygger den tilsyneladende på en overbevisning om, at det altid går fremad, og at historieskrivningen altid har ret. Måske er det ofte rigtigt, men i hvert fald ubeviseligt og ikke værd at bygge sine valg på.
For det tredje skræmmer sporene. Det er let at nævne mennesker, som i deres egen samtid var overbeviste om, at de havde fat i den lange ende, og hvor billedet i dag er noget anderledes. Jeg er gammel nok til at huske, da en gruppe frontløbere i ungdomsoprøret boede i et kollektiv med navnet "Maos lyst". De havde enorm opmærksomhed, var dagsordensættende og betragtede åbenlyst deres egne livsformer som fremtidens frisatte.
Et af de børn, som voksede op i miljøet, Nadia Kløvedal Reich, taler i sin selvbiografi "Det bedste man kan sige" om, at miljøet tilhørte "tidsåndens udvalgte overklasse".
I dag ved vi, at formand Mao var en af verdenshistoriens værste massemordere, at miljøets udstrakte brug af euforiserende stoffer er farlig for psyken, og en del af de samlivsformer, der blev praktiseret og markedsført, i dag ville rammes af MeToo-bølgens dom. For ikke at tale om, at børnenes tarv blev nedprioriteret i en grad, så det i dag nok havde udløst en serie indberetninger.
Det er nemlig eftertiden og ikke samtiden, der kan have en kvalificeret mening om, hvad der er på den rigtige side af historien. Hvis det udtryk altså overhovedet giver mening. Derfor ligger der også en solid selvovervurdering i at bruge udtrykket i løbende diskussioner.
Mennesker, der læser bibel- og kirkehistorie, kan få sans for problemerne i denne italesættelse af den rigtige side af historien.
Profeten Jeremias blev eksempelvis ikke betragtet som et menneske på den rigtige side af historien. I hans 40-årige virksomhed var der færre og færre, der gad lytte til ham. Som gammel mand blev han som en ekstra ydmygelse deporteret til det Egypten, som han livet igennem advarede folket mod at gå i alliance med. Der døde han.
Eller læs apostlen Paulus' sidste skrift, Paulus' Andet Brev til Timotheus, skrevet kort før henrettelsen: Han står ved sit liv, men det lyder, som om han trænger til kriseterapi. Han taler om, at hele provinsen Asien har vendt ham ryggen, og at medarbejderen Demas forlod ham af kærlighed til den nuværende verden. Han sætter navn på en del plageånder internt i menighederne og klager over, at ingen er kommet ham til hjælp i hans retssag. Han sidder for øvrigt i cellen og fryser og mangler læsestof.
Behøver jeg sige, at eftertiden har et noget andet billede af Jeremias og Paulus?
Et kirkehistorisk eksempel kunne være Brorson. Bente og Torben Bramming nævner i deres bog "Brorson – sjælens digter", at Brorsons liv endte i skuffelse. Den pietisme, som var hans miljø og glæde, og som havde været på fremmarch i 25 år, kollapsede mod slutningen af hans liv. Ud af den smerte skrev han det digt, som nogle i dag kalder det smukkeste, der er skrevet på dansk: "Her vil ties, her vil bies".
Brorson så det som en fiasko, men mange af os i dag ser på ham med et noget andet blik.
Så i stedet for at spørge, om vi er på historiens side, er det på alle parametre mere frugtbart at spørge, om vi er på sandhedens, kærlighedens og godhedens side, uanset hvilken succesrate eller smerte, det påfører os.
Politisk må vi mere pragmatisk spørge, om vi er på de praktiske løsningers side. Dem, der giver mulighed for de forholdsvis og gradvist bedre løsninger. At forvente meget mere af politik er en overbelastning.
Men nu kan en klummeskribent få anfægtelser i skriveprocessen: Sagen er jo, at hvis jeg tager den kristne bekendelses ord om Kristi genkomst og den kommende verdens liv alvorligt, tror jeg jo selv, at jeg er på den rigtige side af historien. I langt mere total forstand end en del politikere.
Hermed indrømmet, men må jeg aldrig nogensinde bruge det som et magtmiddel mod mine omgivelser.
Kirkeligt set skrives på skift af kirkeminister for Venstre Morten Dahlin, leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Grundtvigsk Tidende Ingrid Ank, sognepræst Jens Ole Christensen, forfatter og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbeck og sognepræst Marie Høgh.

Nr. 229 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 18:00:00

Kristeligt Dagblad mener: Kulturlivets modstand mod åndelig oprustning er trættende Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er de færreste, som bryder sig om at blive spændt for en vogn. Overfladisk betragtet er det derfor også forståeligt, at store dele af dansk kultur-, kirke- og åndsliv har vredet sig lidt i tøjret i den politiske debat om åndelig oprustning.
Men det er netop kun fra en overfladisk betragtning. Desværre har det den konsekvens, at debatten om åndelig oprustning alt for ofte kommer til at handle om symbolsk afstandtagen til statsminister Mette Frederiksen (S) eller forskellige hændervridende bemærkninger om, at ånd ikke skal udgå fra Christiansborg og slet ikke må være et politisk instrument, og at oprustning også er noget farligt noget.
I et interview i dagens Kristeligt Dagblad, hvor Karl Ove Knausgård har en mængde kloge iagttagelser om samtiden, slutter han helt karakteristisk for kulturlivet med at tage afstand fra begrebet om åndelig oprustning, fordi ånden nødvendigvis må komme indefra.
Knausgårds anke er både rigtig og forkert. Rigtig, fordi ånd for hin enkelte naturligvis må vokse indefra. Forkert, fordi ånd naturligvis også er – og må være – et fælles anliggende. Ånd er også noget, der kommer til den enkelte udefra – ligesom dannelse og viden er det. Det er godt, at vi hertillands har Kierkegaard og Grundtvig til at minde os om, at ånd vedrører både den enkelte og fællesskabet.
Når kristendommen bredte sig for 2000 år siden, var det også, fordi Paulus og andre drog rundt og forkyndte og spredte ordet. Fordi Helligånden fik noget at arbejde med så at sige. Det voksede ikke bare frem indefra.
Når Danmark efter 1864 samlede sig og fandt fælles kræfter til en åndelig oprustning, var det heller ikke kun en sag for hin enkelte, men netop for fællesskabet. Og det var en bevægelse, som krævede, at nogen satte ord på opgaven.
Mattias Tesfaye og Mette Frederiksen er hverken Paulus, Kierkegaard eller Grundtvig. Unægteligt ikke. Men alt, de har gjort, er sådan set at pege på, at ånd betyder noget for karakteren af et samfund og et fællesskab. Og at verden og tiden netop nu stiller os den opgave at tale højt om det. Naturligvis er det op til os alle sammen – og hverken forbeholdt Christiansborg eller Socialdemokratiet – at finde ud af og formulere, hvad det rent faktisk betyder. Hvad det kræver af os.
Foreløbig er en betragtelig del af den potentielt interessante og vigtige samtale gået med, at præster og kulturpersoner har luftet et måske nok menneskeligt, men også lidt trættende behov for at tage afstand fra politisk instrumentalisering – og i øvrigt kunne regeringen jo også bare genindføre store bededag og sende flere penge til kulturlivet.
Tænk, hvis folk i stedet sagde: Det er godt, at det politiske Danmark har blik for, hvad ånd betyder, men det er selvfølgelig ikke en sag, der skal være forbeholdt dem. Derfor vil vi nu bruge kræfterne på at fortælle, hvorfor ånd, hvorfor kunst, hvorfor dannelse, hvorfor en fælles, oplyst offentlighed er vigtig for Danmark. Nu mere end længe.
Når alt kommer til alt, handler den debat hverken om politik eller om penge. Den handler om, hvem vi er. Hvem vi var, og hvem vi vil være.

Nr. 228 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 18:00:00

Karl Ove Knausgård: Åndelig oprustning kan ikke være politisk bestemt eller komme udefra. Åndelig oprustning må komme indefra Tryk Her

Tryk for at læse mere

Karl Ove Knausgård, som rækker hånden frem med et smil, der helt til det sidste vakler mellem indadvendt og imødekommende, sidder indhyllet i Ørestadens efterårsmørke.
Symbolsk, kunne man fristes til at skrive. Men bortset fra, at ingen har følt behov for at tænde lyset i det generiske mødelokale i periferien af Bella Centrets Bogforum-kaos, er omgivelserne uendelig langt fra det univers, man møder i nordmandens aktuelle ”Morgenstjernen”-serie.
”Tilværelsen forandrer sig, menneskene dør ikke længere, folk får mærkelige drømme, og man overvejer, om det er ondskaben selv, der er sluppet fri, eller om det slet og ret er apokalypsen,” opsummerer Aftenpostens anmelder Eilif Hartvedt.
Det er efterhånden længe siden, at 56-årige Karl Ove Knausgård bragede igennem litteraturverdenens lydmur med den hyperrealistiske ”Min kamp”-serie, som indbragte ham en række priser og blev oversat til 40 sprog.
Siden har forfatterskabet taget en radikal drejning – væk fra autofiktionen og i retning af det, nordmanden fra begyndelsen blev draget af, fortæller han.
”I dag skriver jeg den litteratur, jeg selv kan lide at læse. Den litteratur, der kan det, virkeligheden ikke kan.”
Dampen fra e-cigaretten smyger sig omkring Karl Ove Knausgårds sølvglinsende hårpragt, mens han leder efter ordene.
”Jeg tror, at det helt grundlæggende handler om at komme væk. Om at komme væk fra mig selv.”
Naturvidenskab som fremkaldervæskeI 2020 påbegyndte den norske succesforfatter serien ”Morgenstjernen”. Bind 5, ”Arendal”, er netop udkommet på dansk, og bind 6, ”Jeg var lenge død”, ramte for få dage siden de norske boghandlerhylder til unison ros:
”Et storværk” ifølge Adresseavisen, ”nye højder” ifølge Aftenposten, en bog, der ”rummer spørgsmål, man kan diskutere en uge i streg”, skrev Morgenbladet.
I Morgenstjernen er vi så langt fra den hæderkronede norske virkelighedslitteratur, man næsten kan komme. Serien er spækket med det uforklarlige, med åndelighed og med ondskab. En slags hjemkomst for forfatterskabet, fortæller nordmanden:
”Min anden bog, ’En tid for alt’ [2004], handlede om engle og bibelhistorie. Og da jeg skrev den bog, kunne jeg mærke, at ’wauw, nu er jeg sådan en forfatter, som jeg gerne vil være’,” siger Knausgård.
”Jo mere jeg skriver om idéer og religion, jo mere får jeg oplevelsen af, at der sker ting, jeg ikke tidligere har tænkt over, men som udfolder sig i processen. Noget, der kun kommer til mig og vokser, mens jeg skriver.”
Morgenstjernen-serien er en slags løbende udforskning af områder, som hidtil har været fremmede for forfatteren.
”Jeg har måttet læse om hjernen og om bevidsthedsforskning – biologi, fysik, kemi – alt sammen noget, der langsomt siver ind i bøgerne,” fortæller han.
”Det er en slags dannelsesrejse for mig, en rejse ind i en anden og ny verden.”
I ”Jeg var lenge død” citeres fysikeren Sean Carroll indledningsvist, dernæst filosoffen Giorgio Agamben.
”Der findes kun én verden, den naturlige verden, (…) som lader sig opdage gennem videnskabens og de empiriske undersøgelsers metoder,” konkluderer Carroll.
”Mysteriets døre tillader dig at gå ind, men de tillader dig ikke at gå ud igen,” svarer Agamben.
Tilsammen opsummerer de to udsagn armlægningen mellem det rationelle og det mystiske. Et skisma, som Knausgårds forfatterskab ofte har kredset om, og som Joar – hovedpersonen i ”Jeg var lenge død” – i udtalt grad personificerer.
For Karl Ove Knausgård bliver naturvidenskabens opgave dog ikke at afmontere, diskvalificere eller udstille det religiøse. Tværtimod.
I seriens sjette bind bliver astrofysikeren Joar og matematikgeniet Benjamin Goossens snarere de redskaber, der gør udforskningen af det metafysiske mulig.
Naturvidenskaben som fremkaldervæske for den rolle, det åndelige (også) kan indtage i det moderne samfund. Som kontrast, men også som medspiller, når temaer som det evige liv og Gudsrigets geometri dukker op.
Knausgård vil, med litteraturprofessor Frode Helmich Pedersens ord, ”genindføre en religiøs eller metafysisk dimension i menneskelivet”, som han skriver i Morgenbladet.
Men hvorfor egentlig?
Meningen med det heleVi lever i en verden og i en tid, hvor alting er forklaret, opsummerer forfatteren.
”Det tror vi i hvert fald. Men hvis du først begynder at undersøge det, der ikke er forklaret, eller dykker dybere ned i det, der er, så sker der noget interessant.”
Det er for eksempel nærmest umuligt at forestille sig, at livet skulle kunne opstå ved en ren tilfældighed, mener Karl Ove Knausgård.
”Rent fysisk skal helt utroligt meget til, for at det sker,” siger han.
”Eller tænk på det faktum, at vi har en følelse af, hvem vi er. At vi kan tænke; at vi overhovedet kan gøre os den slags overvejelser. Bevidstheden, den er jo virkelig et mysterium!”
Aldrig i menneskehedens historie har vi vidst så meget, som vi gør i dag, understreger Knausgård.
”Og alligevel er det som om, at der mangler noget. At der er noget, naturvidenskaben ikke rigtig er i kontakt med; ikke for alvor kan nå. Hvorfor? Dét spørgsmål er jeg optaget af,” siger han.
”Det er grundlæggende eksistentielt for alle mennesker, fra man er tre-fire-fem år og resten af livet. Man ved stadig mere, og alligevel støder man igen og igen mod en erkendelsesmur. På den måde er tilværelsen et fantastisk mysterium, og ofte viser det sig, at næsten alle spørgsmålene leder tilbage til Gud.”
For eneboeren og astrofysikeren Joar – søn af Syvert, der er omdrejningspunktet i ”Arendal” – er det et polsk bekendtskab, den russisk-ortodokse kirke samt teologen og matematikeren Pavel Florenskij (1882-1937), der sætter tingene i bevægelse. Indeni såvel som udenfor.
Astrofysikeren, der om nogen har indsigt i universets byggesten, længes efter en dybere erkendelse. Præcis som så mange andre postmoderne mennesker, der kæmper med at finde meningen, fristes man til at spørge?
”Ja. Selv de klogeste hoveder kommer stadig til kort. Hvilket egentlig er ret fantastisk,” siger Karl Ove Knausgård.
Tankerne har en grænse, konstaterer nordmanden i ”Jeg var lenge død”.
”For at krydse grænsen måtte vi lade tankerne ligge og lade troen tage over.”
Knausgård lægger e-cigaretten fra sig og tager en slurk vand.
”Det er dén følelse, der er det interessante. At der må et spring til. Som hos [filosoffen Søren] Kierkegaard. Hvis du er rationel, hvis du er optaget af naturvidenskaben, så er det der eksistentielle spring næsten umuligt at tage. Det er så helt ekstremt grænseoverskridende,” siger han.
”Og det er derfor, jeg også er så optaget af russisk ortodoksi i Morgenstjernen – den er så kropslig, så sanselig. Du kan nærmest sige, at den er ikke-intellektuel, men samtidig helt enormt dragende – selv for en astrofysiker, der virkelig ikke tror.”
Manglen på nærhedHelt modsat den ortodokse kirkes sanselighed findes det, Karl Ove Knausgård betragter som hovedskurken i tidens store debat om meningstab: teknologien.
”Den er ikke kropslig, den er ikke nærværsbaseret. Teknologien er en slags billede af verden, som vi interagerer med og forholder os til. Og som vi i sidste ende føler os fremmedgjorte af,” siger han.
”Teknologien bruges til at skabe en oplevelse af nærhed, den snakker til os, kommunikerer med os, alt bliver italesat som noget ’nært’. Men det er i virkeligheden en illusion om nærhed, en pseudo-nærhed, der medfører en enorm fortvivlelse.”
Mens dagen så småt går på hæld, har nordmanden talt sig varm.
”Jeg ser stort set alle kriser i verden som et spørgsmål om manglende nærhed. Tag naturkrisen som eksempel: I dag er naturen reduceret til billeder – vi forholder os ikke til naturen, men til en fremstilling af den. Vi sanser den ikke længere. Den der længsel efter noget mere, efter en dybere forbindelse, den mærker Joar, den mærker alle de, der i disse år søger mod den ortodokse kirke. Og den mærker jeg også,” siger han.
”Men samtidig ved jeg også, at selvom jeg i morgen satte mig ud i en skov eller ind i en kirke, ville jeg ikke blive fyldt af mening. Det er ikke sådan, det fungerer, der findes ikke et quickfix.”
Karl Ove Knausgård tror ikke selv. Han prøver at forstå, men han prøver ikke at tro.
”Mine tanker om mening, om religion og om det uforklarlige er en intellektuel søgning, der pågår, når jeg skriver. Der opstår et særligt rum både i mig og i samfundet, hvor jeg kan bevæge mig hen og gå på opdagelse,” siger han.
”Men samtidig er det helt adskilt fra den, jeg ellers er. I mit daglige liv findes det ikke. Jeg laver mad, vasker tøj, afleverer børn. Fuldstændigt blottet for det mystiske. Det er derfor, jeg læser så meget, derfor, jeg skriver: for på en måde at komme ud over mig selv og mine begrænsninger.”
Spejler samtidenPå den anden side af mødelokalets vægge er Bogforums hektiske program nået til punktet ”Ukrainian Literature in Times of War”.
Og ligesom ukrainsk litteratur har fået mere opmærksomhed i kølvandet på Ruslands invasion, har krigen også fået mere plads i samtidslitteraturen generelt.
Alene i Norge har både Tomas Espedal og Geir Gulliksen for nylig beskæftiget sig med Ukrainekrigen, også i Knausgårds Morgenstjernen-serie spiller krigen, og særligt Rusland, en fremtrædende rolle.
”I Morgenstjernen flyder det hele, alting er i bevægelse, uforudsigeligt. Jeg tror, det reflekterer de radikale forandringer i verden, der er sket siden starten af 2000-tallet og frem til i dag. Det sniger sig ind i skriften, om man vil det eller ej.”
Nogle gange får man sågar indtryk af, at det går den modsatte vej, fortæller nordmanden med et skævt smil.
”Jeg begyndte at skrive Morgenstjernen før pandemien og skrev under den, og pludselig kunne jeg ligesom mærke, at ’hov, nu er der noget derude, noget fremmed og truende’ – altså et billede som det, der også er til stede i bogen. I næste bind skrev jeg om Rusland, og da jeg var færdig med den, invaderede Rusland Ukraine.”
Når man skriver, skriver man ind i sin tid, understreger Karl Ove Knausgård. Uanset hvad man skriver om.
”Man opfanger alt, der sker, også selvom man ikke er klar over det.”
Litteraturen kan være blind for verden, for forbindelsen til samtiden, men den findes der alligevel, mener han.
”Ser du nærmere på, hvad der blev skrevet for 100 år siden, er der en tydelig forbindelse mellem stilen og den aktuelle politik. Men når du er i det, bemærker du det ikke nødvendigvis. Det er noget af det, der gør det fantastisk at skrive – du ved, du er del af noget, der ikke har med dig, men med fællesskabet, at gøre.”
I indledningen til den nye udgave af russiske Fjodor Dostojevskijs ”The Karamazov Brothers”, som har været bragt i magasinet The New Yorker, fremhæver Karl Ove Knausgård Dostojevskijs evne til at altid at nærme sig det essentielle spørgsmål: Hvad lever vi for?
”Al den terror og fattigdom og uvished, der fandtes på hans tid, den kommer til udtryk i en alvor, der aktualiserer, hvad tilværelsen egentlig handler om. Urolige tider kaster alting op i luften – der skabes, der stilles de store spørgsmål,” siger Knausgård, men understreger i samme åndedrag udfordringerne ved at skrive om det aktuelle, for eksempel krigen.
”Det er enormt vanskeligt at skrive om lidelse, man ikke er en del af, og krigen i Ukraine berører jo ikke mig direkte.”
Til gengæld mener Karl Ove Knausgård at have identificeret et nybrud i måden, vi taler om krig på. Generelt. En mentalitetsforandring, som han kalder det.
”Da jeg voksede op, var det stort set utænkeligt at tale om krig på den måde, vi gør i dag. Men pludselig er der sket noget – vi taler om oprustning og beredskab, vi skal forholde os til de her ting på en meget konkret måde, og jo mere man tuner ind på det, jo mere sandsynligt er det for mig at se, at der faktisk bliver krig,” siger nordmanden.
”Simpelthen fordi det nu er noget, der findes i kulturen. Som er til stede blandt os. Dét synes jeg er ret skræmmende, hvis jeg skal være helt ærlig.”
Både i Danmark og øvrige europæiske lande har debatten om netop oprustning og beredskab også handlet om en åndelig eller mental dimension – ikke sjældent er kulturen blevet en del af debatten. Men det er ikke noget, der vækker begejstring hos den norske forfatter:
”Åndelig oprustning kan ikke være politisk bestemt eller komme udefra,” siger Karl Ove Knausgård.
”Åndelig oprustning må komme indefra.”

Nr. 227 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 18:00:00

Forandring er ikke kun noget, man tænker sig til. Det er noget, man bevæger sig ind i Tryk Her

Tryk for at læse mere

Dagene går, og det, der før var hverdag, bliver langsomt til historie. På væggen hænger en hjemmelavet kalender med børnetegninger og små krydser – hver dag et skridt tættere på begyndelsen, der nu er blevet virkelighed. Overgange kan ikke blot planlægges. De skal leves, før de rigtig mærkes. De kræver tålmodighed og et særligt hverdagsmod: at sige farvel til det kendte og række ud efter det nye.
Vi er i det sammen. Børnene mærker, at forandring ikke kun er noget, man tænker sig til, men noget, man bevæger sig ind i, skridt for skridt. Jeg holder deres farveller, mens jeg selv står midt i mit eget. Vi navigerer i de tågede overgangslande, hvor vaner og rytmer forsvinder, før nye når at etablere sig. Sigtbarheden er dårlig i overgangsland, og det kræver mod at lede an som den ene voksne, der skal føre os videre.
1883 står der på huset, vi er kommet til. Vi rykkede fra 1861 på landet til 1883 i havnebyen. Fra landets enkle byggestil i soltørrede lersten til byens brændte mursten i dybrød og tjæret bindingsværk – et bevaringsværdigt hus, hvis materialer og detaljer fortæller om storhedstid for den provinslæge, det blev bygget til. 1880'erne tog sig yderst forskelligt ud: På øen langt fra fastlandet var livet selvforsynende og enkelt, mens byen bar præg af industrialiseringens mondæne arkitektur med højt til loftet, paneler, stuk og en tyngde af historie, der mindede om dansk hovedstad og Valdemarernes borg. Kontrasten mellem land og by mærkes i bygningerne, i materialerne og i måden, vi bevæger os gennem dem.
Den store Vor Frue kimer hvert kvarter. Først lød det som en fremmed rytme, men nu begynder klokkerne at ringe os ind – ikke til bøn, men til nærvær. Slagene bliver en ramme. Tiden mærkes i rytmen. Rytme og vane er ikke noget, man beslutter sig for; det glider ind gennem gentagelsen. Det koster kræfter at opfinde dybe tallerkener i nye lande, hvor intet er kendt. De små skal støttes i at finde fodfæste, og hverdagens små ritualer må trækkes frem. Som små tegn på, at vi stadig er os.
Børnene finder vej med mod, nysgerrighed og søgen. De holder øje med mig som med et kompas, der endnu ikke helt har fundet nord. Vi har tegnet piktogrammer af morgenen – små billeder, der markerer rutinerne: hvem der står op først, hvem der skal i bad, hvor madpakken skal stå, og hvordan vi samles om bordet. Rytmen er egentlig den samme som før, men i de nye rammer føles alt anderledes. Børnenes blik vender gentagne gange mod tegningerne, der nu hænger på væggen som små pejlemærker. Langsomt finder kroppen fodfæste igen, i rytmen af det genkendelige midt i det nye.
Klokkerne slår. De trækker vejret for byen. Dagen får puls i rytmiske slag, og vi er flyttet lige ind i hjertet. Trygheden ligger i gentagelsen, i samlingen omkring det fælles. Jeg tænder brændeovnen, som jeg plejer, i den tidlige morgenstund. Jeg søger de steder, hvor noget kendt kan flytte med. Katten finder hurtigt sin nye plads foran ilden, præcis som på gården. Tydelige nedslag af genkendelighed. Uroen i kroppen har sin egen logik. Den registrerer fraværet af rytme, længe før tanken sætter ord på det. Men gentagelsen er min rettesnor, mens jeg leder an. Hver dag får sin form, fordi vi gør det samme – igen og igen. Klokkerne hjælper os: Her begynder noget, her slutter noget, her er du, her hører du til.
Om aftenen tænder jeg en lampe i vinduet og læser et kapitel i samme bog. Lyset er velkendt, men anderledes her. Rutinen vokser ud af gentagelsen, tydeligheden slår rod. Aftenens klokkeslag ringer mig i seng. Lyden går gennem mig som et åndedrag, jeg ikke behøver tage. Måske er det sådan, rytmer bliver til: først fremmede, så genkendte, til sidst ubevidste. En dag bliver også denne overgang historie. Og midt i alt det nye vil vi vågne uden at tænke over, hvordan morgenen ser ud. Den vil bare være der. Udenfor vil klokkerne stadig ringe – hvert kvarter, som et hjerteslag af hjem.
Familieliv skrives på skift af sognepræst i Gentofte Adam Garff, født i 1990 og far til tre, podcaster Josephine Kuhn, født i 1993 og mor til to, psykoterapeut Anna Falch, født i 1985 og mor til fire, og museumsdirektør David Holt Olsen, født i 1980 og far til to.

Nr. 226 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 18:00:00

Den gældbundne tjener Tryk Her

Tryk for at læse mere

22. søndag efter trinitatis
Matthæusevangeliet 18, 21-35
Kirkeåret nærmer sig sin afslutning, bladene er så småt faldet af træerne, og kommunalvalget står for døren. Vi står på tærsklen til en overgang, og vi mødes af en tekst fra Matthæusevangeliet, der vil give os et nyt perspektiv, som vi kan tage med os ind i det nye, der kommer. For det handler om Guds tilgivelse, og om hvad den gerne skulle gøre ved os.
Disciplen Peter stiller et væsentligt spørgsmål til Jesus: Hvor mange gange skal jeg tilgive? "Syv gange?", spørger han. Altså fuldkommenhedens tal. Men Jesus svarer "77 gange" – underforstået, at tilgivelsen må være endeløs.
Så fortælles lignelsen om den gældbundne tjener, som får eftergivet sin store gæld hos kongen, men som ikke selv vil eftergive sin medtjener hans gæld. Og kongen kalder den første tjener ind for sig igen, irettesætter ham og sender ham i fængsel, til han har betalt, hvad han skylder.
Lignelsen er let at tolke: Kongen er Gud, vi er tjenerne, og gælden er vores skyld.
Noget sværere er det at forstå den Gud, der sender tjeneren i fængsel. Vi kender jo Gud som nådig og kærlig, og vi ved også, at der er handlinger, der kan være så ødelæggende for et menneske, at tilgivelsen ikke er en mulighed. Lignelsens krav om tilgivelse fremstår ultimativt.
Jeg tror derfor, vi snarere skal læse teksten mindre konkret og mere som en tilgivelsens hensigtserklæring. For det handler om, hvad Guds tilgivelse gerne skulle gøre ved os. Det at vide sig tilgivet af Gud sætter os ind i en ny tilstand, hvor småligheden ikke har plads, men hvor vi må låne Guds blik på vores medmennesker og forstå, at også de er tilgivet og elsket af Gud.
Vi kender sikkert alle det modsatte fra hvert vores levede liv og ved, hvad der sker med os, når vi ikke kan tilgive vores medmenneske for småovertrædelser. Da bliver vi spærret inde i et fængsel af hævnlyst og magt. Når vi ønsker hævnen frem for tilgivelsen, vil det være som tremmer, der spærrer for livet. Et fængsel, som det var Guds mening, at vi skulle være fri af.
Så lad os da møde alt det nye, der venter, med et åbent og tilgivende blik.
Søndagsordet skrives på skift af domprovst i Ribe Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor emeritus, cand.theol. Leif Andersen og pastor emeritus Lisbeth Smedegaard Andersen.

Nr. 225 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 18:00:00

19 organisationer: Efter dom i Haag bør Danmark og EU handle på COP30 Tryk Her

Tryk for at læse mere

På kanten af den brasilianske Amazonas i byen Belém, er FN's klimatopmøde COP30 i fuld gang. Søndag ankommer Danmarks klima- og energiminister Lars Aagaard (Mod), som på grund af det danske EU-formandskab er i spidsen for EU's forhandlingsdelegation, til COP-forhandlingerne med EU's nye klimaplan i bagagen.
Det er en klimaplan, som EU's ledere først landede i sidste uge efter at have overskredet FN's deadline med over et halvt år, og som eksperter og civilsamfundet vurderer som værende utilstrækkelig. Planen lever nemlig ikke op til EU's historiske ansvar og reelle muligheder for at bidrage til Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader i forhold til niveauet før den industrielle revolution.
Derfor venter der nu den danske minister en vigtig opgave i at sikre en konkret plan for, hvordan man hæver ambitionerne – ikke mindst sine egne.
Alle lande skal hvert femte år indlevere opdaterede klimaplaner for, hvordan de vil reducere drivhusgasudledningerne, de såkaldte NDC'er. Men som mange havde frygtet, viser FN's tal, at selv hvis alle nuværende klimaplaner blev ført ud i livet, er det ikke nok til at holde Parisaftalens temperaturmål inden for rækkevidde.
Samtidig ankommer den danske klimaminister til COP30 uden klare planer for, hvordan man vil gå fra ord til handling, når det kommer til at levere den støtte, man lovede ved sidste års klimatopmøde til de mest udsatte lande, så de bedst klarer sig gennem klimakrisen. Det er kritisk på et tidspunkt, hvor FN netop har konstateret, at udviklingslandenes behov for penge til klimatilpasning er 12-14 gange større end de 26 milliarder dollars, der bliver givet i dag.
Lars Aagaard og EU's klimakommissær, Wopke Hoekstra, har præsenteret EU's klimaplan som et godt afsæt for at kræve mere af andre lande. Men i lyset af, at EU har hængt i bremsen indtil sidste øjeblik med indleveringen af egen klimaplan, er EU's renommé svækket. Derfor vil det tjene EU og EU-landene bedst at gå ind til klimaforhandlingerne med en vilje til at lytte, handle og indgå kompromiser.
Den gode nyhed er, at verdens lande, der er samlet på FN's 30. klimatopmøde, nu har et klart juridisk grundlag for deres ansvar i klimakrisen. Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) slog nemlig tidligere på året fast i en rådgivende juridisk udtalelse, at stater under international ret er juridisk forpligtet til at gøre alt, hvad de kan for at afværge klimaforandringerne. Dette er et stærkt afsæt for de lande, herunder Danmark og andre EU-medlemslande, som bryster sig af at være klimafrontløbere, og som på COP30 ønsker at sætte fokus på, hvordan verdens lande i fællesskab kan rette op på de mangelfulde klimaplaner.
Domstolen slog klokkeklart fast, at stater er juridisk forpligtede til at gøre alt, hvad der står i deres magt for at beskytte mennesker og natur mod klimaforandringer. Domstolen slår blandt andet fast, at Parisaftalens forpligtelser er juridisk bindende, at utilstrækkelige nationale klimaplaner, kan være i strid med international ret, og at fortsat produktion af fossile brændsler og åbning af nye licenser til at udvinde olie og gas ligeledes kan dømmes ulovlige.
Afgørende er det også, at klimaramte lande har krav på støtte, at ansvar for klimaskabte tab og skader blandt andet kan placeres ud fra historiske udledninger, at et sundt miljø er en menneskeret, og at klimahandling skal beskytte og fremme menneskerettighederne.
Udtalelsen bør være fundamentet for forhandlingerne på COP30, og for EU's tilgang. Ligesom den bør tjene som en stærk motivation for rige lande, som er de største udledere, til proaktivt at handle på COP30.
Vi håber derfor, at EU vil bruge den juridiske udtalelse til at samle FN-landene på COP30 om en klar aftale, der forpligter dem til at øge ambitionerne for reduktion af drivhusgasser, udfasning af fossile brændsler og efterlevelse af forpligtelserne til klimastøtte til verdens mest udsatte befolkninger.
Mette Müller Kristensen er direktør i Globalt Fokus, Asbjørn Grinder Valhøj er aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, Adam Jacobi er leder af WaterAid Denmark, Agnete Schønau Winther er miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden, Betina Gollander-Jensen er generalsekretær i Mission East, Gunnar Boye Olesen er politisk koordinator i Miljøorganisationen VedvarendeEnergi, Helene Gjerding er sekretariatsleder i 92gruppen, Helene Hagel er klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace, Jakob Kronik er co-generalsekretær og global direktør i Verdens Skove, Kathrin Wessendorf er direktør for International Work Group for Indigenous Affairs, Katrine Ehnhuus er seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke, Mads Busck er politisk seniorrådgiver i Oxfam Danmark, Knud N. Flensted er naturpolitisk rådgiver i DOF Birdlife (Dansk Ornitologisk Forening), Majbrit Berlau er generalsekretær i Sex & Samfund, Mette Gervin Damsgaard er politisk chef i World Animal Protection Danmark, Britta Riis er direktør i Dyrenes Beskyttelse, Rasmus Stuhr Jakobsen er direktør i Care Danmark, Rikke Nagell er international chef i Aids-Fondet og Stine Bardeleben Helles er forperson i Klimabevægelsen.

Nr. 224 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 18:00:00

”Hekse” på sociale medier viser længslen efter magi i en affortryllet verden Tryk Her

Tryk for at læse mere

En ung kvinde samler jernurt, kamille og isop og laver et beskyttende urtebundt til efterårsjævndøgnet.
"Traditionelt set ville disse beskyttende urtebundter hænge over døren, men jeg har et urtebundt i min stue, som for mig er det perfekte sted at have en beskyttende fortryllelse."
Sådan lyder det fra Frankie Castanea, også kendt som Chaotic Witch Aunt. Hun er en moderne heks med over 1,4 millioner følgere på sin TikTok-profil og over 90 millioner visninger. Hun er en blandt mange hekseprofiler på sociale medier.
Denne video er en del af en trend på sociale medier, hvor folk, primært kvinder, deler råd om ritualer, magi og livet som heks under hashtagget WitchTok.
Heksenes popularitet på de sociale medier viser, at der er en søgen efter det spirituelle i en rationel verden. Heksene tilbyder et spirituelt sammenhold gennem det overnaturlige eller okkulte.
I en rationel verden, hvor alting kan forklares gennem naturvidenskaben, burde der ikke længere være behov for det spirituelle eller det religiøse.
Mennesker har dog brug for mening, og det har ikke ændret sig efter teknologiens kvantespring og industrialiseringen. Den tyske sociolog Max Weber beskrev, hvordan vi med modernitetens fremmarch bevægede os fra en fortryllet verden, hvor natur og historie var gennemsyret af mening, fordi alt kom fra Gud, til en affortryllet verden. Med naturvidenskabens forklaringer og bureaukratiets fremvækst blev tilværelsen reduceret til årsag og virkning.
Ifølge Max Weber førte tabet af det religiøse verdensbillede til eksistentiel tomhed, fordi verden ikke længere havde mening. Når religion blev privat, mistede samfundet sit samlende fundament.
Men selv i en verden uden religion er de religiøse længsler ikke forsvundet. Det er ikke engang de fleste, som kalder sig selv ateister. En undersøgelse for Epinion viser, at selvom kun 35 procent af danskerne i dag definerer sig selv som kristne, så tror 66 procent af danskerne, at der findes mere mellem himmel og jord. Før 1950 var 80 procent af danskerne kristne, så et voldsomt skifte er sket de seneste 80 år.
Når folk i dag søger mening, tager det mange former. Nogle søger det spirituelle gennem hekseri på WitchTok. Andre prøver at finde det spirituelle gennem buddhisme. For andre er det politiske en form for religionserstatning.
Grundlæggende handler det om at finde mening, fordi mennesket er et religiøst væsen, som ikke kan leve uden det selv i en rationel verden. Spørgsmålet er snarere, hvorfor vi søger mening alle steder – undtagen i kristendommen.
I de seneste årtier har kristendommen været under pres fra de såkaldte nye ateister som Richard Dawkins og Sam Harris. De overbeviste mange millennials om, at religion var overtro, mens ateisme var rationelt. Men som teologen David Bentley Hart har vist i sin bog "Atheist Delusions", byggede deres succes på myter fra oplysningstiden.
Oplysningstidens filosoffer angreb kristendommen i et forsøg på at nå frem til en moral, som kunne tilgås af alle ved hjælp af fornuften.
Vores moral er dog så gennemsyret af den kristne revolution, som omformede idéer om frihed, samvittighed og moralsk ansvar. Vi tager disse idéer som sande, men menneskerettigheder, lighed for loven og omsorg for de svage ville ikke have været indlysende for oldtidens Rom.
Den sekulære humanisme forsøger at tage disse idéer til sig uden religion, men uden den metafysiske forankring i kristendommen forsvinder disse idealer.
Efter det 20. århundrede forsøger vi ikke længere at nå objektiv sandhed, fordi dekonstruktionsfilosofferne sagde, at objektiv sandhed ikke findes. Nu handler det om "min sandhed" og moralsk relativisme.
Uden den religiøse forankring truer nihilismen: en livsopfattelse, hvor tilværelsen ikke har nogen mening, værdi eller sandhed. Der findes ingen sandheder, ingen moralske værdier, der er intet, som er godt eller ondt. Og menneskelivet, historien og universet ender til sidst i ingenting.
Filosoffen Friedrich Nietzsche beskrev den krise, der følger efter "Guds død": når den transcendente forankring af værdier forsvinder, risikerer samfund at glide ind i meningsløshed, apati eller destruktiv relativisme. Han frygtede, at menneskeheden ville ende som De Sidste Mennesker – overfladiske, uden højere mål og tilfredse med et liv med komfort og rutine – den arketypiske passive nihilist.
Eksistentialisterne forsøgte at løse problemet med nihilisme ved at sige, at det er op til individet at skabe sin egen mening. Men hvis intet betyder noget, så gør individets handlinger det heller ikke.
Det Sidste Menneske er resultatet af et samfund, der har avlet apati: mennesker, som har mistet evnen til at drømme og stræbe, og som ikke længere tør tage risici, men nøjes med at tjene til livets ophold og holde varmen. Når alt, der betyder noget, er den næste ferie eller en større lejlighed, risikerer vores eksistens at blive reduceret til forbrug. Fertilitetskrisen i vestlige samfund kan ses som en spirituel krise. For hvem har lyst til at videregive livet bare for at være forbrugere?
Nihilisme er ikke en sund livsopfattelse for hverken samfundet eller individet. Alle andre kulturer i menneskehistorien har da også troet på det transcendente, inklusive vores.
Derfor er det ikke så mærkeligt, at folk søger det spirituelle. Det paradoksale er, at tidligere generationer – baby boomers, Generation X og millennials – forsøgte at leve uden dybere mening.
Generation Z er ikke blevet påvirket af de nye ateisters storhedstid på samme måde som millennials var, og de er betydeligt mere åbne over for det spirituelle og det religiøse. Mange søger igen efter transcendens, fordi de ikke har lært om religion, da deres forældre tog dens moral for givet.
Det afspejles i Generation Z's holdning til religion, selv i et sekulariseret Europa, hvor kristendommen er i markant tilbagegang. Ifølge en Ipsos-undersøgelse fra 2023, der omfattede 19.000 personer i 26 lande, praktiserer Generation Z religion i højere grad end andre aldersgrupper i sekulære lande.
Ifølge den ortodokse kristne forfatter Rod Dreher sulter unge efter oplevelsen af livets mysterium og søger det derfor ofte i astrologi, hekseri eller spirituelle subkulturer.
Men kristendommen kan stadig tilbyde det, de længes efter: forundring, ærefrygt og tro. Bøn, teologi og skønhed er vejen til det transcendente, men det kræver ydmyghed. Som forfatteren siger i podcasten "Ex-Skeptic":
"Hvis ens øjne ikke er åbne, hvis ens sind ikke er åbent, hvis ens hjerte ikke er åbent for at blive overrasket af glæden, af fortryllelsen – så vil det aldrig ske. Man må give slip på kontrollen og ganske enkelt være åben."
De store ideologier i det 20. århundrede viste, at moral uden transcendent forankring fører til ødelæggelse. I det 21. århundrede handler kampen om livet som De Sidste Mennesker, hvor drømme, stræben og håb reduceres til nihilisme og forbrug. Genfortryllelsen er afgørende, hvis vi skal undgå at ende som De Sidste Mennesker.
Liv Klingert er journalist og skriver især om politik og udland.

Nr. 223 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 17:42:00

Havareret bus fjernet fra Amagerbrogade Tryk Her
Nr. 222 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 17:37:00

Miljøorganisation vinder klimasag over den norske stat Tryk Her
Nr. 221 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 17:37:00

Global minegigant fundet ansvarlig for Brasiliens værste miljøkatastrofe Tryk Her
For ti år siden kollapsede Fundão-dæmningen i Brasilien, og det førte til landets værste miljøkatastrofe. Nu holdes det australske mineselskab BHP ansvarlig.
Nr. 220 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 17:26:38

Trump beordrer efterforskning af Epsteins forhold til demokrater Tryk Her
Trump beordrer efterforskning af Epsteins forhold til demokraterUSA's præsident, Donald Trump, vil b...
Nr. 219 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 17:26:00

Københavns Politi advarer mod svindlere Tryk Her
Nr. 218 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 17:09:00

Schweiz og USA enige om ny toldaftale Tryk Her
Nr. 217 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 17:01:54

Ræs mod bunden – sådan lukker C25 Tryk Her
Ræs mod bunden – sådan lukker C25Fredag satte investorerne punktum for en uges handel med C25-aktier...
Nr. 216 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 17:01:54

Ræs mod bunden – sådan lukkede C25 Tryk Her
Ræs mod bunden – sådan lukkede C25Fredag satte investorerne punktum for en uges handel med C25-aktie...
Nr. 215 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 17:00:00

Kirke efterspurgte idéer fra unge. Ingen dukkede op for at svare Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er stearinlys, chips, kolde øl og sodavand på bordet i sognehuset. Nathanaels Kirke på Amager har inviteret unge til dialogaften onsdag aften klokken 19.På bordet ligger også farverige notesblokke og tuscher. Kirken har opfordret unge mellem 18 og 35 år til at dele idéer til, hvordan kirken kan blive mere relevant for unge.Arrangementet er annonceret både på vejen foran kirken og på sociale medier. En video med kommunikationsmedarbejder Rikke Søholt om begivenheden har fået 7400 visninger.Hun stiller her spørgsmålet til de unge: "Hvordan kan folkekirken være mere relevant i 2025?". Men da klokken slår 19, er det kun Rikke Søholt og menighedsrådsformanden Dennis F. Rasmussen, der sidder om det lange bord. Ingen er mødt op.Det illustrerer en udfordring, mange kirker kæmper med: at tiltrække unge."Vi har en situation, hvor vi som kirke har en forpligtelse til at vende os mod de unge," siger Dennis F. Rasmussen.I sognet er 40 procent mellem 18 og 35 år, oplyser han. "Det er ikke for at male fanden på væggen, men det er en udfordring for folkekirken, at den unge midtergruppe falder ud. Kirkens udvikling vil udtyndes på sigt, hvis det fortsætter," siger Dennis F. Rasmussen og fortæller, at det er hårde tal, folkekirken opererer med, eftersom dåbstallene også er faldende."Set i et samfundsperspektiv, hvor der er en diagnoseproblematik og trivselskrise blandt unge, tænker jeg, at der er en længsel efter et fundament. Der skal kirken finde ud af, hvordan vi kan bidrage via fællesskab og tro," siger Dennis F. Rasmussen.Samtidig er der også den gruppe af unge, som har det godt."De stiller spørgsmålet: Hvad skal vi bruge kirken til, når vi har det godt?," siger Dennis F. Rasmussen.Rikke Søholt fortæller, at Nathanaels Kirkes aktiviteter for familier tiltrækker en masse. Spaghettigudstjenesterne er populære, og holdene med babysalmesang er fuldt bookede. "Vi skal ligeledes finde ud af, hvordan vi tilbyder aktiviteter for dem, der ikke kommer med børn og familie," siger hun. Men hvordan gør man det, når de unge ikke dukker op?Nathanaels Kirke er i et "udviklingsår" med aktiviteter som højskolesang, strikkecafé og skriveværksted på vej.En tilbagevendende diskussion er, hvordan man balancerer kulturtilbud uden at gå på kompromis med et kirkeligt afsæt."Der er kulturhuse i hele landet, som har en masse kulturtilbud. Jeg vil gerne være med i den klub, men det er ikke derfor, folkekirken eksisterer," siger Dennis F. Rasmussen.Han insisterer på, at troen må og skal være i spil. "Det er ikke, fordi jeg vil snyde folk og lokke dem ind og pludselig smide Bibelen på bordet. Spørgsmålet er, hvordan vi forbinder aktiviteterne med troen."Kirken kan godt afholde et 'Strik og drik'-arrangement eller andre aktiviteter, som ikke direkte signalerer tro og Jesus, men som stadig har relation til tro, mener Rikke Søholt.I hvor høj grad kirken skal komme først, er en diskussion, der også ses i landets andre kirker. Men det er også et andet problem:"Vores helt store udfordring er at få solgt gudstjenesten til unge. Det er et kæmpe legitimitetsproblem," siger han og tilføjer:"Jeg kan godt forstå, at unge synes, at Grundtvig kan være tungsindig. Vi skal have flere salmer i dur og med genkendelighed. "Ifølge ham tør ingen snakke om netop det, og derfor får kirken ikke åbnet vinduet til unge. Det er ærgerligt, for gudstjenesten kan give unge ro, nærvær og fællesskab, mener Dennis F. Rasmussen."Jeg mener, at man bør gå ud opløftet og føle livsmod. Der er for mange konservative præster, der skaber en syndsorienteret stemning," siger han.Præsten og prædikenen er altafgørende: "Præsten skal snakke ind i unges liv, tidens temaer, og hvad troen kan bruges til i 2025."Klokken 19.45 har stadig ingen unge trodset novembermørket for at møde op. Dennis F. Rasmussen siger, at kirken alligevel vil fortsætte med at eksperimentere og række ud på nye måder.Rikke Søholt og Dennis F. Rasmussen er enige om, at kirkens tærskel er for høj, og de overvejer at sende spørgeskemaer ud til unge."Det kan være, at det er nemmere at sidde hjemme, anonymt og tage stilling. Måske er det skræmmende at tage første skridt ind i kirken og skulle bidrage," siger Rikke Søholt."Og hvis ikke det hjælper, så betaler vi de unge 200 kroner for at komme," griner Dennis F. Rasmussen.

Nr. 214 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 16:47:04

Analyse: Pres på Rebien for at finde nye, stærke navne til Novo-bestyrelse hurtigt Tryk Her
Analyse: Pres på Rebien for at finde nye, stærke navne til Novo-bestyrelse hurtigt48 minutter. Længe...
Nr. 213 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 16:42:00

FN: Verdens største flugtkrise vokser i Sudan Tryk Her
Nr. 212 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 16:40:00

To syn på ”Vesten” skiller USA Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den <a href="https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/loekke-har-haft-trumps-nye-mand-i-danmark-paa-besoeg-og-talt-groenland">netop tiltrådte</a> amerikanske ambassadør i Danmark, Ken Howery, er blevet lidt berømt i rigsfællesskabet og til dels også lidt berygtet for den opgave, han angiveligt har fået af USA's præsident, Donald Trump: at få Grønland på amerikanske hænder. At Howery hører til i den absolutte inderkreds af den nye klasse af tech-milliardærer i USA er utvivlsomt, men om han vil bringe Grønland hjem til Trump, <a href="https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/usa-ambassadoer-mener-ikke-trump-har-orkesteret-kampagne-i-groenland">udtrykker </a>han sig indtil videre klædeligt diplomatisk upræcist om til pressen.Der er intet uvant ved, at amerikanske ambassadører i Danmark ikke kommer fra en klassisk diplomatkarriere i det amerikanske udenrigsministerium. Som modsætning står det danske udenrigsministeriums tradition, hvor professionelle diplomater er reglen. Mange ambassadører fra USA er politisk udpeget – typisk solide donorer fra den nyudnævnte præsidents valgkampagne. I det perspektiv er København en post, der gerne omdeles, for den danske hovedstad kræver typisk ikke en erfaren karrierediplomat. Danmark er en småstat, hvor eventuelle kastanjer i ilden kan rages ud direkte mellem Washington og København uden om den amerikanske ambassade i København.På det plan passer Ken Howery ind. Bortset fra én detalje: konflikten mellem USA og rigsfællesskabet om Grønland. Nogle vil mene, at den situation ville kræve en senior-karrierediplomat, mens konflikten buldrer, men det er ikke den amerikanske tilgang.Dagen, hvor Ken Howery blev ambassadør i Danmark, var der også en anden prominent amerikaner i København. Magasinet Udenrigs, der udgives af Det Udenrigspolitiske Selskab, fejrede sin 80-årsfødselsdag og havde inviteret Justin Vogt, redaktør af magasinet Foreign Affairs, der har en stor læserskare blandt diplomater og udenrigskorrespondenter kloden rundt. Kristeligt Dagblad havde efter det officielle program lejlighed til en samtale med Vogt og en uddybning af centrale pointer, han præsenterede.Justin Vogt er både fortaler for og et symbol på de forskelle i udenrigs- og geopolitisk tænkning, der definerer kløften på det punkt i USA og dermed også berører Danmark og Europa. Howery er i sagens natur Trumps mand, Vogt er ikke. Det er en fin anledning til at se på forskelle mellem Udenrigs og Foreign Affairs. Udenrigs opstod i 1945 på bagkant af, at den tyske besættelse af Danmark og Anden Verdenskrig ophørte. Det var med udgangspunkt i en cocktail af lige dele optimisme på bedre tiders vegne og erkendelse af, at udenrigspolitisk dannelse var et eksistentielt vilkår for småstaten Danmark.Foreign Affairs er ældre og udkom første gang i 1922. Det var oven på Første Verdenskrig, Paris-konferencen herefter og indledningen til det amerikanske århundrede med USA som den vestlige verdens leder. Så man kunne jo let forledes til at tænke, at magasinet også blev født i optimisme. Det var ikke tilfældet. Tværtimod var publikationen et udtryk for en udtalt bekymring i den amerikanske udenrigspolitiske elite, der frygtede, at USA ville forfølge isolationismens kurs. Man ville imødegå den tendens med oplysning. Er USA sig selv nærmest eller en del af et vestligt hele?Den skillelinje er klassisk for USA og helt aktuel lige nu, hvor Howery og Vogt repræsenterer to modsatte poler i amerikansk tænkning. Og dermed stiller det helt relevante spørgsmål, hvor alle længe tog svaret for givet: "Hvad er Vesten?".Justin Vogt er modstander af begrebet "det globale syd", som er et opsamlingsbegreb for lande, der ikke er Vesten og ikke en af den gamle verdens kolonimagter. Vogt finder begrebet ubrugeligt, for det globale syd er ikke en homogen enhed med fælles dagsorden og ikke defineret af en indre dynamik, men alene af et ydre.En velmenende kollega til Vogt indvendte for nogle år siden, at præmisserne for Vogts kritikpunkter af begrebet "det globale syd" lige såvel kunne rettes mod hans eget begreb om et "Vesten", der trods alt er institutionelt etableret i form af blandt andet Nato, G7 og EU. Den kritik tog han til sig og har siden da ikke længere brugt begreberne "det globale syd" og "Vesten".Justin Vogt vil hellere tale om "vestligt" end "Vesten". Det første binder USA og Europa sammen i nutid og historisk – et sæt af værdier og verdensopfattelse, der altid er i forhandling og dermed ikke statisk, som begrebet "Vesten" modsat indikerer. Bevægeligt i modsætning til urokkeligt.Er "Vesten" defineret af USA's til enhver tid siddende præsident, eller er "vestligt" i stedet det centrale begreb – defineret af dets indre, ikke dets ydre? Der er en afgrund mellem de to syn på, hvordan vore dages geopolitik skal håndteres. Om man vælger det ene eller det andet, meddefinerer lige nu Europas fremtid. Ken Howery og Justin Vogt står på hver sin side af den kløft.Konkret for rigsfællesskabet: Er Vesten på amerikansk lig, at USA, som Vestens leder, kan kræve sin ret til Grønland? Eller gælder det vestlige, et sæt umistelige af værdier og rettigheder for såvel små som for store stater?<div data-langcode="da" data-entity-type="media" data-entity-uuid="5f70586f-9e44-4d4a-97e0-e358c362bcfd" data-embed-button="media_entity_embed" data-entity-embed-display="view_mode:media.media_inline" data-entity-embed-display-settings="[]" class="embedded-entity"> <div class="article__block article__block--full"> <div class="article__media"> <figure class="article-media"> <div class="article-media__src"> <script src="https://app.playable.com/campaign/sdk/utilities.responsive_iframe.min.js"></script> <iframe title="Nyhedsbrev - Embed - Stor (Udland)" src="https://kampagne.kristeligt-dagblad.dk/nyhedsbrev-embed-stor-udland?iframe=dontbreakout" style="border:none;width:100%;height:500px;" scrolling="no" allow="autoplay; fullscreen"></iframe> </div> </figure> </div> </div> </div>

Nr. 211 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 16:38:55

Flere kvæstede og omkomne i busulykke i Stockholm Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er både kvæstede og omkomne personer, efter at en bus fredag eftermiddag omkring klokken 15 kørte ind i et busskur på Valhallavägen i det centrale Stockholm.Det bekræfter svensk politi i en pressemeddelelse.- Flere personer blev påkørt af en bus på Valhallavägen uden for Teknisk Højskole. Efter hændelsen er der både kvæstede og omkomne personer, lyder det.For nuværende kommenterer politiet ikke antal, køn eller aldre på de ramte.Minimum fem personer er enten kvæstede eller omkomne, skriver det svenske public service-medie SVT, som også har set en ambulancehelikopter på stedet.Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, har kommenteret ulykken til det svenske public service-medie SVT.- Jeg har modtaget den tragiske besked, at flere personer er omkommet og kommet til skade ved et busstoppested i det centrale Stockholm. Mennesker, som måske var på vej hjem til familie, venner eller en rolig aften derhjemme, skriver han.Ifølge det svenske medie Aftonbladet er chaufføren, der var alene i bussen, anholdt. Det er dog ikke bekræftet af politiet.Politiet oplyser, at man sammen med redningstjenesten og ambulancer arbejder på stedet.Det kan også ses på billeder fra ulykkesstedet, hvor også en dobbeltdækkerbus kan ses.Svensk politi betegner hændelsen som groft uagtsomt manddrab, men årsagen til det, der er sket, er endnu ukendt.Bussen, der har været involveret i ulykken, kommer fra virksomheden Transdev.Det skriver SVT, som har talt med virksomhedens kommunikationschef, Lovisa Åbom.Den seneste officielle meddelelse fra politiet går på, at et krisecenter er blevet sat op på en skole i området.Her kan personer, der har behov for at tale med en professionel efter hændelsen, møde op. Centeret er foreløbigt åbent til klokken 19.00./ritzau/

Nr. 210 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 16:20:00

Bus rammer busskur i Stockholm - flere døde og kvæstet Tryk Her
Politiet oplyser, at man sammen med redningstjenesten og ambulancer arbejder på stedet.
Nr. 209 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 16:01:16

Lars Rebien har nu al magten: Målet er at blive overflødig Tryk Her
Lars Rebien har nu al magten: Målet er at blive overflødigEn ny bestyrelse i Novo Nordisk blev valgt...
Nr. 208 DR Penge Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 15:57:00

To minutter inde i ledelsesdramaet kom det frem, at alt var klappet og klart Tryk Her
Allerede før generalforsamlingen var gået i gang var 99,8 procent af alle stemmer afgivet. 93 procent støttede den nye bestyrelsesformand.
Nr. 207 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 15:53:00

Skud affyret i Paris, efter mand truede politiet med kniv Tryk Her
Nr. 206 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 15:40:00

Kendt borgmester efter at være stoppet i lokalpolitik: Nu behøver jeg ikke se mig over skulderen længere Tryk Her

Tryk for at læse mere

I løbet af kommunalvalgkampen har flere politikere berettet om chikane. Senest oplevede Aarhus' borgmester torsdag en voldsom konfrontation i et supermarked, som endte med, at han måtte eskorteres væk af politiet.At tonen i politik er blevet rå, ved Birgit S. Hansen. Efter mere end 10 år som borgmester og stemmesluger i Frederikshavn stoppede hun i oktober sidste år i kommunalpolitik. Blandt andet fordi hun var tyndslidt af tonen på de sociale medier og efter flere dødstrusler. Du har været med som folkevalgt i 24 år, hvordan har tingene udviklet sig?Det store tigerspring var, da der kom sociale medier. Da min far før mig sad i byrådet, i 37 år, kunne telefonen godt ringe med ros eller skældud, eller der kunne komme et brev. Men nu kan man fyre et indlæg af på de sociale medier, bare man sidder og er gal i skralden. Uden at kunne nå at trække luft ind, når man hører den andens stemme i telefonen eller have den betænkningstid, der ligger i at købe et frimærke og poste brevet. Det er faktisk den allerstørste ændring, der er sket i min tid som politiker, og det kan godt tage noget af lysten fra en til at gøre sig gældende. Jeg er blevet kaldt 'luder', 'feltmadras', 'kælling' og er blevet spyttet efter. Jeg kunne mærke, at jeg var slidt af den slags. Det er noget med tonen over for autoriteter i det hele taget, lærere, politifolk, politikere.Var hadebeskeder grund til, at du stoppede før tid som borgmester?Der var også andre grunde. Men toppet med tre dødstrusler, at blive spyttet efter og blive kaldt alt muligt, gjorde det, at jeg var tyndslidt. Da jeg på tv så, at Søren Pape (K) døde, uden at jeg skal kloge mig på årsagen, begyndte jeg bare at græde – det bliver meget ærligt, det du får her – men dér kunne jeg mærke, at jeg ikke kunne holde til mere, og to timer senere meldte jeg i en pressemeddelelse, at jeg stoppede. Dødstrusler, hvad gør man så?Vi meldte dem til politiet, som var rigtig gode, og så har KL, Danske Regioner, Indenrigsministeriet og PET lavet en vejledning til, hvad man skal gøre, men tænk, at det er nødvendigt. Den seneste dødstrussel, som lød 'nu skal hun dø', blev sagt i en taxa. Chaufføren meldte det til politiet. Inden de fandt ham, der truede, var jeg i isoleret i mit hjem i fire timer og nåede at tænke alt muligt. Men nu er jeg færdig med at kigge mig selv over skulderen, og de sociale medier holder jeg mig fra. Jeg er ikke pylret, men jeg synes, at chikane er en vigtig dagsorden at rejse. Fik du også kønnede kommentarer, da du begyndte i politik for 24 år siden?Til mit første gruppemøde, hvor der ellers sad ene mænd, blev jeg mødt med kommentaren, at 'nu var der da en til at lave kaffen' og en enkelt fra et andet byråd har kaldt et synspunkt, jeg kom med, for et lillepigeargument. Ellers har det mest været, når jeg har holdt indlæg eller foredrag, at folk lige til det sidste er kommet med bemærkninger som: 'Får din mand så aldrig varm mad?'. Hvortil man næsten kun kan svare, at han jo heldigvis har to arme og ved, hvordan komfuret virker. Hvordan har din mand taget det?Han har tacklet det på en sød måde, og sagt ting som, at 'når Birgit har haft et godt valg, må jeg få en ny kjole'. Han har også bare sagt 'jaja', når folk har spurgt, om han så er borgmesterfruen.

Nr. 205 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 15:39:01

Tre AI-projekter skal løfte dansk velfærd ind i det 21. århundrede Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efter måneders arbejde og en smule forsinkelse kan regeringen nu pege på de tre såkaldte storskalaprojekter med kunstig intelligens, som regeringen mener kan udrulles i den offentlige sektor.Det er digitaliseringsminister Caroline Stage (M), der præsenterer de tre projekter, som er regeringens oplæg til kommunerne og regionerne.- Det er det, som vi ser, at vi kan sætte strøm til relativt hurtigt og få løftet den danske velfærd ind i det 21. århundrede, siger hun.De tre projekter omhandler automatiseret dokumentation, så AI kan hjælpe med at læse journaler og skrive referater, digitale assistenter til borgere og virksomheder som alternativ til selvbetjeningsløsninger samt digitale assistenter, der hjælper medarbejdere med sagsbehandling i den offentlige sektor.- Det her handler ikke om, at en computer skal ind og erstatte alle de menneskelige vurderinger, der er på nuværende tidspunkt. Men de skal være med til at kvalificere og effektivisere den tid, vi bruger på det, siger Caroline Stage.Mange af de AI-løsninger, der vil være en del af projekterne, findes allerede forskellige steder i den offentlige sektor, men som regeringen altså ønsker at samle og gøre tilgængelig for alle kommuner, regioner og staten.- Nu skal vi ud og have dem til at virke og få kommunerne til at bruge dem, så vi kan bruge vores tid rigtigt.- Vi har kun 24 timer i døgnet, og det er kun syv eller otte timer af dem, som vi har på arbejde. De timer skal bruges ordentligt, og det bliver de ikke altid i dag. Men det skal de blive i morgen - blandt andet også med AI, siger Caroline Stage.For regeringens ambition er, at kunstig intelligens både kan være med til at frigøre ressourcer og løfte kvaliteten i velfærden.- Jeg tror ikke, at hverken kommuner, regioner eller staten er i tvivl om, at der kan frigøres årsværk og tid til noget vigtigere end det, der bliver lavet i dag, siger Caroline Stage.Men ambitionen er ikke at gøre det til en spareøvelse på administrative udgifter i det offentlige, lyder det videre fra digitaliseringsministeren.Idéen med de tre storskalaprojekter blev lanceret af statsminister Mette Frederiksen (S) i en tale på Kommunernes Landsforenings (KL) topmøde i marts.Hun ønskede, at de tre projekter skulle være fundet inden sommer.- Den offentlige sektor i Danmark skal være verdensførende i anvendelsen af kunstig intelligens, sagde Mette Frederiksen i talen.Caroline Stage kan endnu ikke sige noget om, hvad de tre storskalaprojekter kommer til at koste. Det er for tidligt i processen, lyder det.Men hun håber, at projekterne kan udrulles gradvist fra 2026 og frem./ritzau/

Nr. 204 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 15:36:00

37-årig mand melder sig selv i sag om chikane mod Aarhus' borgmester Tryk Her
Nr. 203 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 15:32:07

Schweiz investerer milliarder i USA til gengæld for lavere told Tryk Her

Tryk for at læse mere

Schweiz og USA er nået til enighed om en toldaftale, hvor USA sænker tolden på varer fra Schweiz til 15 procent.Hidtil har toldsatsen ligget på 39 procent.Til gengæld har Schweiz lovet investeringer for 200 milliarder dollar i USA frem til 2028, siger Schweiz' økonomiminister, Guy Parmelin, på et pressemøde.Det svarer rundt regnet til 1285 milliarder kroner, som er i størrelsesorden med Danmarks samlede offentlige udgifter i 2024.Det er altså ikke småpenge, som Schweiz skal investere i USA i de kommende år.Guy Parmelin understreger, at aftalen ikke indebærer, at Schweiz skal følge i fodsporene på USA, når det drejer sig om for eksempel økonomiske sanktioner.- Schweiz er ikke kommet med nogen indrømmelser i forhandlingerne, der kunne skabe tvivl om landets suverænitet eller neutralitet, herunder i forbindelse med sanktioner eller kontrol med investeringer, siger økonomiministeren.Tidligere fredag lød det også fra amerikansk side, at der var kommet en aftale på plads mellem USA og Schweiz.Det sagde handelsrepræsentant Jamieson Greer til mediet CNBC.- Schweiz er nok den næste i rækken. Vi har mere eller mindre en aftale med Schweiz. Så der kommer nogle detaljer i dag på Det Hvide Hus' hjemmeside, sagde han ifølge AFP.Det kom ifølge nyhedsbureauet meget bag på Schweiz, da Trump i august indførte 39 procent told på varer fra det europæiske land.I månederne efter har det kunnet mærkes i den schweiziske økonomi.Fredag har landets industri oplyst, at der mellem juli og september var fald i eksporten til USA på 14 procent.I sidste uge mødtes cheferne for seks af de største schweiziske virksomheder - blandt andet Rolex og Richemont - med Trump for at fortælle ham, hvordan tolden påvirker selskaberne.Efterfølgende fortalte Trump, at han arbejdede på en aftale med Schweiz om lavere told. Den er altså nu en realitet, selv om det ikke står klart, hvornår en endelig aftale ventes at blive underskrevet.Som led i aftalen er det forventningen, at Schweiz flytter en stor del af sin produktion til USA, har Jamieson Greer sagt. Herunder produktion af lægemidler og jernbaneudstyr./ritzau/Reuters

Nr. 202 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 15:30:23

To mænd er sigtet for chikane mod Aarhus-borgmester Tryk Her

Tryk for at læse mere

En af de to mænd, som var involveret i en konfrontation mod Aarhus' borgmester, Anders Winnerskjold (S), har fredag selv henvendt sig til politiet.Han forsvandt efter episoden torsdag ved Bilka i Tilst. Men politiet vidste godt, hvem han var og var allerede torsdag i kontakt med ham.Fredag troppede den 37-årige mand så selv op på politigården i Aarhus, oplyser Østjyllands Politi.- Den formodede 37-årige medgerningsmand til episoden fra i går, hvor borgmesteren i Aarhus blev udsat for chikane i Tilst, har i dag klokken 13.25 indfundet sig på Politigården i Aarhus.- Han er blevet afhørt og sigtet for chikane og nægter sig skyldig i sagen, skriver politiet i et opslag på det sociale medie X.Den anden mand, der var del af konfrontationen, er en 30-årig mand fra Tilst. Han blev torsdag sigtet for chikane og trusler mod borgmesteren.Han sigtes efter paragraf 119 i straffeloven, som blandt andet omfatter trusler mod folk i offentlig tjeneste, oplyste politiet torsdag til Ritzau.Anders Winnerskjold var torsdag ved middagstid ved Bilka-varehuset i forbindelse med et valgarrangement.Ifølge Aarhus Kommune måtte borgmesteren blive afhentet af Østjyllands Politi ved varehuset, fordi der havde været en "konfrontation med to mænd, der ville debattere Israel-Palæstina" med borgmesteren.Politiet fik i sagen anmeldelse om, at to mænd på stedet havde udvist truende og aggressiv adfærd over for borgmesteren, som efter en kortere dialog med de to mænd forsøgte at bevæge sig væk, mens mændene angiveligt fulgte efter ham.- Aldrig før har jeg oplevet truende aggressiv adfærd på den måde. Jeg er heldigvis uskadt og i god behold, men også rystet og chokeret over oplevelsen, sagde Anders Winnerskjold torsdag i en pressemeddelelse fra kommunen.Mens den 30-årige mand blev anholdt på stedet og senere løsladt efter afhøring, var det først fredag eftermiddag, at den 37-årige mødte op til afhøring. Han var nemlig forsvundet fra området ved Bilka, da politiet kom.Anders Winnerskjold har fået politibeskyttelse efter hændelsen, oplyste hans kampagneleder, Daniel Semadeni, torsdag til Ritzau.Politibeskyttelsen er ikke noget Winnerskjold har bedt om, men noget politiet har sat i værk, lød det videre./ritzau/

Nr. 201 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 15:30:00

Tunge investorer: Det skal der til for at genrejse Novo-aktien Tryk Her
Tunge investorer: Det skal der til for at genrejse Novo-aktienNovo Nordisk har fået en ny bestyrelse...
Nr. 200 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 15:11:37

USA og Schweiz er klar til at præsentere handelsaftale Tryk Her
USA og Schweiz er klar til at præsentere handelsaftaleUSA og Schweiz er “reelt set” nået i mål med e...
Nr. 199 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 15:11:37

Schweiz og USA når til enighed om lavere toldsats Tryk Her
Schweiz og USA når til enighed om lavere toldsatsDen schweiziske regering siger fredag, at USA vil s...
Nr. 198 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 15:01:29

Stem på et parti, der er imod byggeriet på Amager Fælled! Tryk Her
For fire år besluttede et flertal i Københavns Borgerrepræsentation at bygge, hvad der svarer til en hel lille provinsby, midt i naturen på Amager Fælled. Byggeriet af Fælledby er i gang. Planen er, at her skal være boliger til omkring 5000 mennesker samt skole, daginstitutioner, plejehjem, butikker og parkeringspladser. Bag beslutningen om at bygge står …

Nr. 197 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:59:00

13-årig dreng tilbageholdt for at være narkobud Tryk Her
Nr. 196 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:53:56

13-årig dreng var narkobud på Vesterbro Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det var en gerningsmand yngre end de fleste, da Københavns Politi torsdag aften stoppede et narkobud på Vesterbro.Den 13-årige dreng fra Valby var i besiddelse af kokain, der var pakket i salgsposer, skriver politiet fredag i et opslag på det sociale medie X.Desuden havde drengen en telefon, hvoraf politiet kunne se, at han blev sendt rundt i byen som narkobud af en eller flere indtil videre ukendte bagmænd.Københavns Politi skriver, at det ser med stor alvor på, at en kun 13-årig, der agerer narkobud.- Selv om man som 13-årig er for ung til at blive retsforfulgt, kan der være andre og ligeså alvorlige konsekvenser for ens fremtid, hvis man indlader sig på narkohandel i stedet for at finde sig et lovligt fritidsjob og tjene sine lommepenge der, siger politikommissær Kasper Kystol Knudsen i opslaget.Han opfordrer samtidig alle forældre til "at være nysgerrige på, hvad deres børn laver i fritiden og hvem, de omgås."/ritzau/

Nr. 195 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:45:49

Trump vil give amerikanerne billige bananer, kaffe og bøffer Tryk Her
Trump vil give amerikanerne billige bananer, kaffe og bøfferUSA's præsident Donald Trump har kastet...
Nr. 194 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:45:00

Republikanere vender Trump ryggen: 'Epstein-sagen er som gift for ham' Tryk Her
Kongressen skal stemme om at offentliggøre endnu flere Epstein-filer.
Nr. 193 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:45:00

Britisk regering er klar med radikal asylopstramning efter dansk model Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den britiske indenrigsminister, Shabana Mahmood, vil på mandag i parlamentet præsentere nye stramninger for migranter og asylansøgere, som bliver kaldt de mest radikale ændringer på asylområdet i landet siden Anden Verdenskrig. Stramningerne er ifølge britiske medier inspireret af det danske system, der ofte betegnes som et af de mest restriktive i Europa.
Udspillet skal medvirke til, at Labour vinder udlændingedebatten tilbage fra særligt Nigel Farage og hans parti Reform UK, som er stærkt kritiske over for indvandringen til Storbritannien, og som ifølge meningsmålinger står til at blive det største parti, hvis der var valg i dag.
Statskundskabsprofessor Tim Bale fra Queen Mary University London tvivler dog på, at initiativet vil virke efter hensigten.
"Danmark kan måske hjælpe med at sælge et nyt asylsystem til paniske parlamentsmedlemmer, som er desperate efter noget, der kan dæmme op for Reform. De har også brug for at retfærdiggøre enhver stramning med, at når det også er gjort af en centrum-venstre-regering et andet sted i Europa, så kan det ikke være helt slemt," siger Tim Bale, før han kommer frem til, hvorfor det ikke vil overbevise vælgerne:
"Labour narrer sig selv, hvis de tror, vælgerne som helhed har deres beundring for skandinavisk socialdemokrati. Man kan sætte 'australsk model' foran næsten alt i dette land og få en positiv reaktion, men ikke så meget med en dansk model."
Med en australsk model henviser Tim Bale til, at asylansøgere bliver interneret på øer væk fra selve Australien.
Ifølge britiske medier sendte indenrigsministeren i sidste måned en delegation til Danmark for at studere dansk grænsekontrol og asylpolitik, heriblandt begrænsninger på familiesammenføring og tiltag, der giver nogle grupper af flygtninge midlertidige opholdstilladelser.
De nye britiske planer skal gøre det mindre attraktivt for asylansøgere at komme ulovligt ind i Storbritannien. Siden coronapandemien har antallet af asylansøgere sat rekord hvert år. Over 400.000 personer har søgt asyl siden 2021, og man har kun formået at sende 100.000 mennesker tilbage. 50.000 af dem er sendt hjem, siden Labour kom til magten for 16 måneder siden, viser de seneste tal fra indenrigsministeriet.
Mihnea Cuibus forsker i illegal immigration hos The Migration Observatory ved universitetet i Oxford, og han vurderer, at de bebudede initiativer er en fortsættelse af de stramninger, der løbende er kommet, siden Labour med premierminister Keir Starmer i spidsen kom til magten i sommeren 2024.
"Det er nyt, at man så specifikt bruger Danmark som et forbillede. Men allerede i maj kom der en rapport om, at man i stedet for fem skulle være i landet 10 år, før man opnår permanent opholdstilladelse. Vi ved endnu ikke, hvor langt ministeren vil gå i forhold til krav til bolig, indkomst og beherskelse af sprog for at få opholdstilladelse og familiesammenføring," understreger Mihnea Cuibus:
"Når pakken kommer nu, så skal det ses i lyset af det bredere pres, der er på systemet i forhold til asylansøgere, der kommer til landet med små både. Man vil fjerne incitamenterne til at komme."
Hvor Reform UK og De Konservative vil forlade Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med henvisning til, at den står i vejen for en reform af indvandringspolitikken og muligheden for at sende migranter og afviste asylansøgere tilbage til deres hjemlande, har indenrigsminister Shabana Mahmood en lidt anden tilgang. Hun vil i stedet ændre vejledningen til de britiske domstole, så dommerne skal prioritere offentlighedens interesser og sikkerhed frem for at lægge vægt på afgørelser fra menneskerettighedsdomstolen, der ofte betoner retten til et familieliv og risikoen for umenneskelig behandling, hvis folk sendes tilbage.
"Alle har kæmpet for at deportere folk, som ikke har ret til at være i landet. Men udfordringen har været, at folk, der skal deporteres, anker med henvisning til menneskerettigheder og nye asylansøgninger, hvilket har forsinket processen," siger Mihnea Cuibus.
De løbende stramninger er ikke traditionel Labour-politik, og det giver problemer på Labours venstrefløj.
"De danske socialdemokrater har valgt, hvad jeg vil kalde en hårdhændet tilgang til immigration. De har overtaget mange af de programpunkter, som vi ser på den yderste højrefløj. Labour skal vinde vælgere tilbage, som bevæger sig mod Reform, men vi kan ikke gøre det på bekostning af de progressive stemmer," siger Labour-parlamentsmedlem Clive Lewis til avisen The Guardian.

Nr. 192 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:41:00

Jo, kommunalpolitik har rigtig meget med Palæstina og Israel at gøre Tryk Her
Selvfølgelig har dansk kommunalpolitik i en globaliseret verden rigtig meget med Israel og Palæstina og udenrigspolitik i det hele taget at gøre. Jeg beskriver her to udvalgte politikområder, der knytter dansk kommunalpolitik til Israel og den palæstinensiske befolkning: værdipolitik og erhvervspolitik. Artiklen her er baseret på det spørgsmål, der desværre ikke har fundet vej til …

Nr. 191 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:39:20

Tilbagekaldte havregrynskugler er også solgt i Salling Tryk Her

Tryk for at læse mere

Havregrynskugler, der onsdag blev tilbagekaldt, er også solgt i Salling i Aarhus og Aalborg.Det skriver virksomheden Oxford Biscuits A/S i en opdateret pressemeddelelse.Virksomheden tilbagekaldte onsdag Curré Havregrynskugler med kokos 250 gram, fordi der kan være mug på havregrynskuglerne.Dengang fremgik det, at havregrynskuglerne var solgt i Netto, Føtex og Bilka landet over.Muggen gør produktet uegnet som fødevarer, lyder det.Kunder, der ellers havde glædet sig til at sætte tænderne i havregrynskuglerne, bedes kassere dem eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.Her er en fremvisning af kvitteringen ikke nødvendig, fremgår det af pressemeddelelsen.Helt specifikt drejer det sig om Curré havregrynskugler med kokos af 250 gram.Havregrynskuglerne er bedst før 20. december og 27. december i år.Produktet har stregkodenummer 5712875442339.Ifølge Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan mugne fødevarer være angrebet af skimmelsvampe, der kan producere svampegifte.Svampegiftene kan være kræftfremkaldende./ritzau/

Nr. 190 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:34:00

Marius Borg Høiby taber sag om forbud mod bog Tryk Her
Nr. 189 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:34:00

Mand anholdt for forsøg på voldtægt: Var pludselig i kvindes soveværelse Tryk Her
Nr. 188 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:33:46

Retten afviser at standse salg af Høiby-bog Tryk Her

Tryk for at læse mere

Retten i Oslo har afvist at nedlægge et fogedforbud mod bogen "Hvite striper, sorte får", som handler om den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby.Det skriver de norske medier VG og TV 2.Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober.Forlagschef Mads Nygaard bekræfter over for VG, at retten har afvist at nedlægge et forbud.- Det er en vigtig afgørelse, ikke bare for denne sag, men for ytringsfriheden i Norge, siger han.Ifølge Høibys advokater indeholder bogen flere urigtige og ulovlige påstande mod ham.Det gælder blandt andet en påstand om, at Marius Borg Høiby skal have solgt narkotika på gaden i Oslo.Det nægter Høiby at have gjort, men forlaget insisterer på, at oplysningerne er korrekte, skriver VG.Bogens forfattere, Øistein Monsen og Torgeir Pedersen Krokfjord, hævder at have anonyme kilder i politiet.Under retssagen har politichef i Oslo Ida Melbo Øystese sagt, at politiet ikke har set Høiby sælge kokain på gaden Karl Johans Gate, som det beskrives i bogen. Det skriver NRK, som også har dækket sagen tæt.Politichefen afviste dog at svare på, om politiet havde oplysninger om narkosalg forbundet med Høiby eller om det har set ham andre steder i Oslo.Oplysningerne var underlagt tavshedspligt, sagde hun.Aschehoug har tidligere indrømmet, at bogen indeholdt en række fejl.Det gælder blandt andet en billedtekst og en passage om pengeoverførsler.I bogen lyder, at Høiby har gennemført "hundredvis" af pengeoverførsler til én navngiven person, mens det rigtige er, at overførslerne er sendt til flere personer.Det vil blive rettet i nye oplag.Det vides endnu ikke, om bogen udkommer i Danmark.Ifølge VG skal Marius Borg Høiby betale sagsomkostninger på 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.Han skal betale sagsomkostningerne inden for to uger, lyder det i kendelsen, skriver VG./ritzau/

Nr. 187 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:30:01

Ukrainsk teenager forbereder sig på at forsvare sit land ved fronten Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mykola Lebedev er 18 år gammel, har isblå øjne og en tatovering af en daggert ved sin ene tinding. Han har et barns ansigt, men en mands beslutsomhed.Han står klar til at kaste sin første granat.Den ukrainske hær forsøger at rekruttere yngre soldater til at kæmpe ved frontlinjen, og Mykola Lebedev, med kælenavnet "Kolya", er en af dem, der har meldt sig.Nu er han i gang med sin forberedende træning, inden han skal sendes til østfronten.Hans nærmeste officer ser til med korslagte arme, mens Kolya trækker splitten ud og kaster granaten. Eksplosionen får bunkeren til at skælve.- Tillykke, nu har du mistet din mødom, råber han.Kolya ligger på jorden og kommer til sig selv, inden han får kæmpet sig tilbage på benene.Foran ham ligger ruinerne af det, der engang var en landsby. Den blev kortvarigt besat af russiske soldater i februar 2022 og smadret til uigenkendelighed.Den 18-årige soldat har selv siddet på første parket og overværet de ødelæggelser, russiske styrker har forvoldt på hans land.For snart fire år siden besatte russerne hans nabolandsby i den sydlige del af Ukraine.- Der lå kropsdele overalt i gaderne, og der var ødelæggelser, så langt øjet rakte. Det var forfærdeligt at være vidne til, fortæller han til nyhedsbureauet AFP.Dengang var han 15 år og svor, at han ville slutte sig til hæren, når muligheden bød sig.- Jeg kunne ikke bare stå og se på uden at gøre noget, siger han.Under pres fra sine forældre flyttede han til Polen kort før sin 18-års fødselsdag - det var den sidste mulighed for at forlade landet, der var i militær undtagelsestilstand.På det tidspunkt tillod Ukraine ikke mænd over 18 år at rejse ud af landet. Det er siden blevet hævet til 22 år.- Det føltes bare ikke rigtigt, fordi jeg stadig ville kæmpe for mit land, siger han.Ifølge hans officer, der selv kun er 25 år gammel, er Kolya og resten af de unge rekrutter Ukraines håb.- Deres krig bliver endnu hårdere end vores, siger han.Russiske droner har forvandlet frontlinjen til en 15 kilometer dyb dødszone, som man ikke slipper levende fra uden den nødvendige ekspertise.Kolya og nogle kammerater træner i ruinerne af et forladt hus. Han er iført beskyttelsesvest og klamrer sit våben ind til kroppen. Dronernes brummen giver genlyd i de tomme gange.Krigen har allerede kostet en af Kolyas venner livet og efterladt hans onkel med forbrændinger på 90 procent af kroppen.Hans stedfar var den ene af kun to overlevende fra sin deling. Han flygtede fra hæren for at kunne beskytte sine tre børn.- Da jeg fortalte ham, at jeg ville slutte mig til hæren, kaldte han mig en idiot, griner Kolya.For at appellere til unge mænd tilbyder den ukrainske hær en særlig kontrakt til mænd mellem 18 og 24 år.Det indebærer en månedsløn på cirka 20.000 kroner og en tilmeldingsbonus på cirka 170.000 kroner. Meget mere end værnepligtige over 25 får.Det er dog ikke offentligt fremlagt, hvor mange soldater der er rekrutteret gennem programmet.Kolya fortæller, at der ikke bliver talt meget om det at blive sendt i krig.- Vi laver mest sjov med hinanden og joker. Den første, der dør, taber, siger han.Følelsen af normalitet og tryghed får han gennem ugentlige opkald med sin kæreste.- Jeg elsker dig, savner dig og sådan noget. Meget standard, fortæller han om deres samtaler.Han frygter ikke, hvad der venter, men han lever heller ikke i illusionen om, at han ikke bliver udsat for enorm fare.- Jeg forventer blod, skrig og eksplosioner, siger han./ritzau/AFP

Nr. 186 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:27:14

Verdenshistoriens dyreste mine giver Kina endnu mere magt Tryk Her
Verdenshistoriens dyreste mine giver Kina endnu mere magtVelkommen til denne uges læseanbefalinger t...
Nr. 185 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:26:51

Mistænkt anholdt - mand stod pludselig i kvindes soveværelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Pludselig stod en ukendt mand 9. november i en yngre kvindes soveværelse i Aars.Nordjyllands Politi mistænker, at det var et forsøg på voldtægt, og efter at have efterforsket sagen har politikredsen fredag anholdt en 50-årig mand fra lokalområdet.Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.Anholdelsen er ifølge efterforskningsleder og politikommissær Mikkel Brügmann sket på baggrund af både henvendelser fra offentligheden samt efterforskningsskridt.Politikommissæren ønsker dog ikke at komme nærmere ind på efterforskningen.- Det glæder mig, at vi hurtigt har kunnet anholde en mistænkt mand i sagen, og jeg vil også gerne takke borgerne for at henvende sig til os med relevante og brugbar information.- Den viden, som lokalbefolkningen har, er vi meget afhængig af som politi, siger Mikkel Brügmann.Den 50-årige mand ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aalborg lørdag med krav om varetægtsfængsling./ritzau/

Nr. 184 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:25:37

Starmer får uventet gave: Milliardhul er halveret Tryk Her
Starmer får uventet gave: Milliardhul er halveretEn tidlig julegave? Sådan må den britiske premiermi...
Nr. 183 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:23:00

Fjernvarmekunder får penge retur: Prisstigning var ikke nødvendig Tryk Her
Nr. 182 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:16:53

Tidligere topchef valgt som ny formand for Novo Nordisk Tryk Her

Tryk for at læse mere

Lars Rebien Sørensen, tidligere topchef i Novo Nordisk, er som ventet valgt som formand for selskabet på en ekstraordinær generalforsamling fredag.Ved mødets begyndelse blev det oplyst, at Rebien og tre andre opstillede kandidater havde fået 93 procent af stemmerne, som var afgivet af aktionærerne på forhånd.Resultatet er ikke en overraskelse, da 71-årige Lars Rebien Sørensen i forvejen er formand i ejerfonden Novo Nordisk Fonden.Den ejer 28 procent af aktierne i selskabet Novo Nordisk og sidder desuden på 77 procent af stemmerne.Dermed har den magtfulde formand på papiret selv været med til at afgøre sin skæbne.Der blev i oktober indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, efter at den tidligere Novo Nordisk-formand Helge Lund sammen med en række andre bestyrelsesmedlemmer stoppede.Det skete i kølvandet på uenigheder med Novo Nordisk Fonden – det vil sige Lars Rebien Sørensen, som nu selv sætter sig for bordenden i medicinalselskabet.Bagtæppet for striden er et stadigt mere udfordret selskab, der presses hårdt af kopimedicin og af den amerikanske konkurrent Eli Lilly.Siden sommeren 2024 er Novo Nordisk-aktien styrtdykket, og den tårnhøje vækst er løjet en smule af.Novo-aktien rundede en værdi på 1000 kroner for lidt mere end et år siden, men er siden faldet 70 procent. Det har derfor været nødvendigt med handling, mener ejerfonden med Lars Rebien Sørensen i spidsen.Lars Rebien Sørensens dobbeltrolle som formand hos både fonden og i Novo Nordisk har mødt kritik hos en række investorer.De mener, at det er i strid med selskabets egne regler om armslængdeprincip mellem de to.På generalforsamlingen, der foregik online uden fysisk tilstedeværelse af aktionærer, blev flere spørgsmål fra aktionærer læst op.De gik netop på Rebiens dobbeltrolle, som fik følgende ord med på vejen fra hovedpersonen selv:- Vi har i Novo Nordisk Fonden altid troet meget stærk på uafhængighed og et generelt armslængdeprincip, når det gælder ledelse.- Det er et princip vi vender tilbage til, når min efterfølger er fundet og valgt, siger han.Forventningen er, at Lars Rebien Sørensen skal være formand to til tre år, har Novo Nordisk Fonden tidligere oplyst.Lars Rebien Sørensen sagde også, at han havde tilbudt Novo Nordisk Fonden at træde tilbage som formand.Men svaret var, at han skulle fortsætte en periode, refererede han.Cees de Jong, der er bestyrelsesformand i selskabet Novonesis, er valgt som næstformand for Novo Nordisk.Derudover er Britt Meelby Jensen, topchef i Ambu, valgt ind i bestyrelsen. Det samme er Stephan Engels, der er tidligere finansdirektør i Danske Bank.De resterende bestyrelsesmedlemmer skal vælges på en ordinær generalforsamling til marts./ritzau/

Nr. 181 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:15:00

Forældreforening efterlyser politisk handling efter kritik af familieafdeling Tryk Her
Nr. 180 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:02:36

Udrykning til alvorlig trafikulykke med lastvogn og personbil Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fredag eftermiddag er politi og ambulance rykket ud til en alvorlig færdselsulykke i Lille Skensved nordvest for Køge.Ved ulykken på Åmarken er en lastvogn og en personbil stødt sammen, oplyser politiet.Der er afspærringer af vejen ved ulykkesstedet.Meldingen fik politiet klokken 12.49.Ved 14-tiden kan Midt- og Vestsjællands Politi endnu ikke sige noget om tilskadekomst eller om ulykkens forløb. En bilinspektør er tilkaldt for at foretage undersøgelser./ritzau/

Nr. 179 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:00:01

Jagten på Louvre-juveler fører til belgisk smykkeunderverden Tryk Her

Tryk for at læse mere

I timerne efter røveriet mod Louvre fik belgisk politi besked fra deres franske kolleger om at holde ekstra øje med, om nogen forsøgte at sælge juvelerne, der kort forinden var blevet stjålet fra det verdensberømte museum i den franske hovedstad, Paris.Det oplyser to politibetjente fra den belgiske storby Antwerpen til Reuters.At det franske politi hev fat i belgiske kolleger i netop Antwerpen var ikke tilfældigt.Havnebyen har været hjertet i verdens diamanthandel siden det 16. århundrede. Byens grossister handlede juveler for en værdi af næsten 160 milliarder kroner alene sidste år.Over de seneste 30 år har Antwerpen dog haft svært ved at kontrollere en fremvoksende underverden.Byen er hjem for hundreder af guld- og smykkebutikker, som overvejende bliver drevet af folk af georgisk afstamning. Det fortæller politi og anklagere. Og det samme viser retsdokumenter fra Belgien og Frankrig ifølge Reuters.Selv om de fleste af butikkerne følger loven, tilbyder nogle af dem en kanal til kriminelle, som derigennem kan sælge stjålet guld eller stjålne juveler.De franske myndigheder har anholdt fire personer, der mistænkes for at have forbindelse til røveriet på Louvre.Men de har foreløbig ikke haft held med at komme på sporet af juvelerne, der har en værdi på omkring 655 millioner kroner.Røveriet mod Louvre blev begået 19. oktober, hvor der blev stjålet otte dyrebare juveler.Røverne brugte en lift og vinkelslibere til at komme ind i Gallerie d'Apollon, som er en del af Louvre, hvor flere af de franske kronjuveler er udstillet.De franske myndigheder har ikke oplyst nogen detaljer om, hvordan de forsøger at finde de stjålne genstande.- Alle hypoteser bliver overvejet, siger en anklager i Paris, da vedkommende bliver adspurgt om, hvorvidt der er særligt fokus på Antwerpen.Politiet i Antwerpen blev dog mobiliseret straks efter at have modtaget beskeden fra deres franske kolleger. Det oplyser de to betjente.- Fra øjeblikket, det skete, har vi, særligt i Antwerpen med alle smykkebutikkerne, været årvågne, siger den ene betjent.De har gennemgået overvågningsbilleder og bedt informanter om at sige til, hvis nogen forsøger at sælge juvelerne. Politiet har også advaret nogle smykkebutikker om ikke at lade sig friste af de sjældne skatte.Georgiske smykkeforhandlere begyndte ifølge politiet at slå sig ned i Antwerpen i 1990'erne efter Sovjetunionens kollaps.De driver omkring 300 smykkebutikker, der opererer lige uden for Antwerpens såkaldte diamantdistrikt.En fjerdedel af butikkerne er ifølge politiet involveret i handler med stjålne varer. Nogle ejere åbner nye butikker og kører i dyre biler, mens andre har det svært.- Der er to verdener her. Der er dem, der arbejder hårdt og lovligt. De kæmper for at overleve. Og så er der dem, der klarer det godt i de samme nabolag, hvor de sælger de samme produkter, siger betjentene.Normalt er det hurtigt og nemt at sælge stjålne smykker i Antwerpen, siger de to betjente.Juvelererne tager imod smykkerne og betaler i kontanter. Bagefter forsvinder tyvegodset fra markedet. I et baglokale bliver for eksempel guld smeltet om til guldbarrer.Men rovet fra Louvre er der nok alligevel ikke nogen i Antwerpen, der tør røre ved. Det mener den ene betjent.De stjålne genstande er primært i sølv - ikke guld - og har derfor en lavere værdi ved at blive omsmeltet.Derudover er safirerne og diamanterne så store og genkendelige, at det er for risikabelt at håndtere dem. Samtidig er kredsen af mulige købere meget lille.- Det er ikke nemme penge, konstaterer den ene betjent./ritzau/Reuters

Nr. 178 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 14:00:00

Norsk forfatters særlige blik for den moderne mand fornægter sig ikke Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Han nærmer sig grænsen. Endelig skal han se krigen. Er det ikke en mærkelig ting at sige. Jo, men han længes efter forløsning. Han længes efter en skæbne."
Sådan hedder det om den midaldrende, fraskilte mand Hilding, da han kommer kørende mod den polske grænse i sin gamle Toyota Corolla. Han har nemlig, endelig, besluttet sig for at gøre noget i et liv, der ellers er præget af en vis passivitet. Der er krig i Ukraine, han er både tiltrukket og frastødt af den, og han føler, at han bør handle, han vil gerne være oprigtig og til nytte. Så han kører af sted for at hente nogle flygtninge. Men hvorfor egentlig? Hvad er hans inderste motiv? "For at have noget at prale af, eller for at få en ny familie i huset? Fordi han vil hjælpe til, han vil gøre noget."
Og Hilding gør noget. Han tager den ukrainske familie bestående af Oksana og hendes to halvstore børn, Natalie og Marko, med sig i en fortælling, der har noget charmerende enfoldigt over sig.
Norske Geir Gulliksen (født i 1963) er bedst kendt for at skrive om det nære, om relationer og om moderne familieliv. Og ikke mindst om mænd, som han gjorde blændende i blandt andet "Historie om et ægteskab" og "Den jeg skulle blive". Det er da også i skildringen af Hilding snarere end i de retoriske og til tider lidt banale spørgsmål om krig, skam og magtesløshed, at bogen udmærker sig, men "Luftrummet over Ukraine" er næppe det, som forfatterskabet vil blive husket for.
Den forekommer med sine små 100 sider mere at være en kommentar end et egentligt værk, om end en både vittig og begavet en af slagsen, til krigen og til dens væsen og til, hvad den gør ved os som mennesker, dog lidt til den forudsigelige side, mens skildringen af Hilding er kostelig: det lidt ensomme pjok, der aldrig for alvor er kommet ovenpå efter sin skilsmisse, men håber, at hans heltemodige handling med at køre til Polen og hente en ukrainsk familie med sig hjem kan lokke hans døtre tilbage til ham, at han kan vinde noget af det tabte tilbage igen.
Altså bliver det også – eller måske primært – en fortælling om en mand, der forsøger at træde i karakter. Og det er her, den er stærkest. "Og var det ikke nu, at Hilding skulle tage til genmæle, markere sig, tage styringen, for første gang i verdenshistorien, han som altid har undgået alle slags konflikter. Det var nu, han skulle blive sådan en mand, som slår igen, sparker og skubber og slår, hvis det er nødvendigt, hvis det er nu, han skal tage fat i skuldrene på Jakub, eller hvem som helst der kommer i vejen, og skubbe ham ind mod muren."
Geir Gulliksen. "Luftrummet over Ukraine". På dansk ved Andrea Fehlauer. 93 sider. 149,95 kroner. Gutkind.

Nr. 177 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 13:50:22

Aktivister på COP30 kritiserer Danmark for ikke at ville beskatte privatfly Tryk Her
På FN’s COP30-klimatopmøde bliver der i morgen lanceret en international koalition af lande, der forpligter sig til at indføre nationale afgifter på luksusflyvninger, privatfly og andre store fossile forurenere. Bag initiativet står Global Solidarity Levies Taskforce, der vil bruge de mange milliarder fra afgifterne på at betale for de omfattende ødelæggelser, som klimakrisen forårsager i …

Nr. 176 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 13:47:17

Finanstilsynet stanger en stribe påbud ud til Jyske Bank-selskab Tryk Her
Finanstilsynet stanger en stribe påbud ud til Jyske Bank-selskabDer skal på en lang række områder sk...
Nr. 175 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 13:43:32

Sjælden kritik fra afgående Novo-formand – her er, hvad han sagde Tryk Her
Sjælden kritik fra afgående Novo-formand – her er, hvad han sagde window.addEventListener('message...
Nr. 174 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 13:43:32

Rebien: Jeg tilbød at gå af i Novo Nordisk Fonden – følg med live her Tryk Her
Rebien: Jeg tilbød at gå af i Novo Nordisk Fonden – følg med live her window.addEventListener('mes...
Nr. 173 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 13:43:32

Rebien: Dolsten måtte trække sig på grund af “tidligere arbejdsgiver” – følg med live her Tryk Her
Rebien: Dolsten måtte trække sig på grund af “tidligere arbejdsgiver” – følg med live her window.a...
Nr. 172 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 13:43:32

Rebien er nu formand i Novo Nordisk – tilbød at gå af i Fonden Tryk Her
Rebien er nu formand i Novo Nordisk – tilbød at gå af i Fonden window.addEventListener('message',...
Nr. 171 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 13:43:32

Rebien er formand i Novo Nordisk – sjælden kritik fra Helge Lund Tryk Her
Rebien er formand i Novo Nordisk – sjælden kritik fra Helge Lund window.addEventListener('message'...
Nr. 170 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 13:43:32

Rebien er formand i Novo Nordisk – nye detaljer afsløret på højspændt møde Tryk Her
Rebien er formand i Novo Nordisk – nye detaljer afsløret på højspændt møde window.addEventListener...
Nr. 169 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 13:43:32

Nu sker det store skifte i Novos bestyrelse – følg med live her Tryk Her
Nu sker det store skifte i Novos bestyrelse – følg med live her window.addEventListener('message',...
Nr. 168 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 13:43:32

Nu sker det store skifte i Novo Nordisks bestyrelse – følg med live her Tryk Her
Nu sker det store skifte i Novo Nordisks bestyrelse – følg med live her window.addEventListener('m...
Nr. 167 DR Penge Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 13:33:00

LIVE: Nu kulminerer ledelsesdramaet i Novo Nordisk Tryk Her
Nr. 166 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 13:24:46

Kong Charles skal mødes med walisisk skuespiller på sin fødselsdag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kong Charles skal fredag bruge sin 77-års fødselsdag i Sydwales sammen med sin hustru, dronning Camilla.Det skriver BBC.De skal mødes ved en reception på Cyfarthfa Castle i Merthyr Tydfil i det sydlige Wales. Det falder sammen med, at Cyfarthfa Castle også fejrer sit 200-års jubilæum.Også andre kunst- og kulturpersonligheder vil ifølge britiske medier deltage ved receptionen. Der vil ifølge BBC også være en fødselsdagskage til ære for kong Charles.Før kong Charles overtog tronen, var han prins af Wales.Han blev Storbritanniens konge, da hans mor, dronning Elizabeth, døde i 2022.Selv om kong Charles egentlig har fødselsdag i november, bliver han hvert år også fejret i juni.Her fejres kongen med den årlige Trooping the Colour-parade, som er en traditionel markering af monarkens fødselsdag.Det er ifølge det britiske medie The Standard en tradition, som kan spores tilbage til midten af 1700-tallet, hvor kong George II beordrede, at paraden skulle kombineres med hans fødselsdagsfejring.Det britiske kongehus har været genstand for massiv opmærksomhed den seneste tid.I slutningen af oktober besluttede kongen, at Andrew Mountbatten Windsor, tidligere kendt som prins Andrew, skulle have frataget sine titler.Andrew Mountbatten Windsor er bror til kong Charles.Det britiske kongehus vurderede, at det var nødvendigt at tage titlerne fra daværende prins Andrew, efter at han er blevet beskyldt for voldtægt og kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.Andrew Mountbatten Windsor afviser fortsat anklagerne mod ham./ritzau/

Nr. 165 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 13:21:56

Fed-profiler nedkøler tro på rentedyk i december Tryk Her
Fed-profiler nedkøler tro på rentedyk i decemberMåske kommer den ikke alligevel? Markedets faste tr...
Nr. 164 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 13:13:26

Arbejdernes Landsbank går enegang med partistøtte til kommunalvalg Tryk Her
Arbejdernes Landsbank går enegang med partistøtte til kommunalvalgSom den eneste af landet storbanke...
Nr. 163 DR Politik Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 13:02:00

Fordrejer borgmesteren sandheden? Beskyldningerne fyger i kampen om Frederiksberg Tryk Her
Den socialdemokratiske borgmester siger, han overtog en dårlig økonomi efter den konservative borgmester. Vrøvl, lyder svaret.
Nr. 162 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 13:00:02

Den aldrende og korruptionsanklagede Netanyahu vil genopstille Tryk Her

Tryk for at læse mere

Skulle nogen være i tvivl, så har Benjamin Netanyahu slået fast, at han også er på de israelske stemmesedler ved næste parlamentsvalg.Det skal holdes senest i oktober næste år.Premierministeren er nu blevet 76 år. Han slås med tre korruptionssager, krigen mod Hamas og dårlige meningsmålinger.Men han er for nylig blevet genvalgt som leder af det højrenationale Likud-parti, så han skal forsøge at føre partiet til endnu en periode som premierministerparti.Netanyahu er i forvejen Israels længstsiddende premierminister. Siden 1996 er det blevet til 18 år på forskellige tidspunkter.Han mener selv, at folket vil give ham endnu en periode, selv om han også møder modstand.- Den er nu ikke særlig stor, men den finansieres af milliarder af dollar fra udenlandske organisationer, af udenlandske regeringer og så videre. Jeg bliver ved med at vinde. Jeg vinder, fordi folket bestemmer, siger han.Avisen Times of Israel skriver, at meningsmålinger i lang tid har vist, at Netanyahus nuværende koalition med partier fra det yderste højre og religiøse partier ikke har en chance ved valget.Netanyahus udtalelser kommer i et interview, han har givet til den australske tv-journalist Erin Molan og hendes podcast.Hun taler også med ham om et emne, der igen optager offentligheden i Israel, nemlig de verserende korruptionssager fra 2020 mod Netanyahu.Kommentatorer og hans politiske modstandere har sagt, at Netanyahu er klar til store politiske indrømmelser for at beholde regeringsmagten, fordi han på denne måde kan trække retssagerne i langdrag og måske få dem helt væk.Sådan er det ikke gået. Sagerne er der endnu.Han indkaldes til retsmøder, selv om han er premierminister, og selv om Israel siden den 7. oktober 2023 og frem til våbenhvilen for nylig har ført krig mod Hamas i Gaza.- Retssagen er absurd. Jeg bruger tre dage om ugen i retten. Kan du forestille dig det? Jeg skal også føre krig og nu forsøge at udbrede fred, siger han til Molan.Times of Israel påpeger, at i virkelighedens verden har Netanyahu gentagne gange bedt om, at retsmøderne kan slutte hurtigt, enten på grund af hans helbred eller statslige anliggender.Retten har efterkommet anmodningerne.Under interviewet bliver han også spurgt ind til det brev, som USA's præsident, Donald Trump, har sendt til sin israelske kollega, Isaac Herzog.Onsdag sagde Herzogs kontor, at Trump i brevet beder Herzog benåde Netanyahu.Trump kalder det "en politisk, uretfærdig retsforfølgelse", og det mener Netanyahu også.Men i interviewet siger Netanyahu, at hvis en benådning indebærer, at han skal erklære sin skyld, vil han ikke anmode om at blive benådet.Det er ikke første gang, at Trump taler om at benåde Netanyahu. Han har opfordret til det på sociale medier, og han har sagt det under en tale i Knesset, Israels parlament.Men det er alligevel opsigtsvækkende, at lederen af den frie verdens store supermagt blander sig i interne juridiske anliggender i et andet demokratisk land med en formel anmodning.Det noterer de også i Israel.Den konservative avis Jerusalem Post skrev fredag på lederplads, at Trump med sin anmodning har "har krydset linjen" for Israels suverænitet.Netavisen Ynetnews.com skriver, at for at sætte processen i gang, skal Netanyahu formelt anmode præsidenten om benådning.Ifølge avisen har Netanyahu hidtil undladt at gøre det af frygt for, at det kan ses som en indrømmelse af skyld og skade ham i retten.Men det er også en mulighed, at for eksempel førstedamen, Sara Netanyahu, anmoder om benådning på sin mands vegne./ritzau/

Nr. 161 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 13:00:01

Borgmesterpartier står til hug i optaktsvalg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Særligt i den seneste uge har partiledere og toppolitikere kastet sig ind i kommunal- og regionsvalget, hvor der stemmes på tirsdag.Alles øjne er rettet mod især kommunalvalget, fordi det ses som en pejling på, hvordan det vil gå til folketingsvalget, som skal finde sted inden for et år.Der er som altid garanti for drama under de lange knives nat.* Socialdemokratiet har mest på spilPartiet med regeringsmagten har flest borgmesterposter, men er presset i visse højborge som København, Køge og Roskilde.Statsminister Mette Frederiksen (S) meldte for nylig afbud til klimamødet COP30 i Brasilien, hvilket af nogle kommentatorer er blevet udlagt som, at hun er presset.Det gælder særligt i København. Her udskiftede hun den upopulære overborgmester Sophie Hæstorp Andersen og lod Pernille Rosenkrantz-Theil blive spidskandidat.Hvis 100 års socialdemokratisk styre går tabt, vil det svække hende og partiet frem mod folketingsvalget.* Venstre ved, det vil gøre ondtDe seneste år har været nedtur på nedtur for Venstre, som har blødt profiler og er afskallet til tre partier.Partiet pegede på Socialdemokratiet som regeringsparti, og nedturen fortsatte. Først for nylig er blødningen stoppet. Men partiet ved, at nedturen med al sandsynlighed venter ved kommunalvalget.Derfor bliver det formentlig størrelsen på nederlaget, som afgør stemningen i partiet frem mod folketingsvalget.* SF har optur, optur, opturDet udløste et chok i Socialdemokratiet, da SF blev størst ved valget til EU-Parlamentet i juni 2024. Og det gav SF blod på tanden.Partiet håber på at tage næste skridt ved at vælte socialdemokraterne i hovedstaden, hvilket vil skabe dønninger.Et af de store spørgsmål er, om SF efter valget kan stå som et af de nye store borgmesterpartier.* Dansk Folkeparti har rejst sig og fået momentumMorten Messerschmidt har overvundet partiets største nedtur nogensinde og en retssag om svindel med EU-penge og har formået at løfte partiet.Han kaprer vælgere fra Socialdemokratiet ved at love billigere fødevarepriser og en strammere udlændingepolitik. Men det er landspolitiske dagsordener. Og i lokalpolitik er det ofte det nære, som flytter vælgere.* De Konservative går svært valg i mødePartiet fik med 15 procent et kanon kommunalvalg i 2021 og var endda dygtigt til at forhandle om magten i kommunerne.Men flere borgmestre genopstiller ikke. Derfor bliver det meget svært denne gang. Så timingen er dårlig for formand Mona Juul, som er relativ ny som formand, hvor hun skal vinde genkendelighed hos vælgerne.* Moderaterne fløj højt og faldt dybtPartiets skæbne er uløseligt forbundet med formand Lars Løkke Rasmussen Han er kendt for sin evne til at føre valgkamp og til at hive en kanin op af hatten.Effekten i denne valgkamp ser dog ud til at være udeblevet, og i partiets første kommunalvalg er det mindre etableret end andre. Spærregrænsen truer mange steder.Partiet har opstillet næsten hele partisekretariatet - måske i et forsøg på at øge antallet af stemmer.* Liberal Alliance håber at overføre momentumLiberal Alliance har haft fremgang landspolitisk og håber på at overføre sit momentum. I Solrød skal partiet forsøge at fastholde sin hidtil eneste borgmesterpost, hvilket kan blive svært.For de mindre etablerede partier er fremgang ikke nok i sig selv til at sikre tunge poster rundt om i landet.* Danmarksdemokraterne er stabile trods bommerterPartiet stiller op for første gang og ventes at tage stemmer fra særligt Venstre i flere kommuner - især vestjyske.Formand Inger Støjberg kom galt afsted, da hun kommenterede de manglende busforbindelser i Støvring og skolelukninger. Problemet var, at hun stod ved det forkerte stoppested og foran en skole, som fortsat drives.Det gør særligt ondt, fordi partiets mærkesag er forholdene i landdistrikterne.* De Radikale jagter opmærksomhedDe Radikale var repræsenteret i 92 af 98 kommuner efter seneste valg, men er ved dette valg blot opstillet i 85, hvilket dog stadig er pænt.Men det viser en tendens, og det er især kommuner med store landdistrikter, hvor der mangler radikale kandidater. I sit første kommunalvalg skal Martin Lidegaard bevise sig selv og sin nye kurs for partiet.* Enhedslisten står med særlig mulighedPartiet gør det bedst i storbyerne. Og i København foregår der en bitter kamp om overborgmesterposten, hvor spidskandidat Line Barfod øjner muligheden for at vriste det øverste embede fra Socialdemokratiet.* Alternativet opstiller i færrest kommuner* Partiet fik valgt fem byrådsmedlemmer ved valget i 2021. Og selv om partiet tidligere har haft borgmesterposter, skal Alternativet formentlig vurdere sin succes på antallet af valgte og ikke på tunge poster./ritzau/

Nr. 160 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 12:57:19

Topchef taler ud om opkøbsdrama: “Vi satte aldrig Bavarian til salg” Tryk Her
Topchef taler ud om opkøbsdrama: “Vi satte aldrig Bavarian til salg”De seneste måneder har været alt...
Nr. 159 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 12:53:59

17-årig svensk pige udleveres til Danmark og sigtes for drabsforsøg Tryk Her
Nr. 158 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 12:45:00

Musikerbiografier udkommer på stribe, og de kan sælges til mange: ”Vi står i en retrobølge” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Anne Dorte Michelsens fortælling begynder i Paris i kølvandet på en skilsmisse og en coronakrise. Lars Lilholts fortælling begynder ved vennen Johnny Madsens begravelse. Sanne Salomonsens fortælling begynder på karrierens lavpunkt med sygdom, depression og en optræden, hvor hun skal mime til sin egen sang med slukket mikrofon. Og Sebastians historie begynder med, at sangeren skal overtales til ikke kun at fortælle om sine sange, men også om sin hårde barndom.
De fire omtalte personer har en del til fælles. Deres musikkarriere toppede i 1980'erne. De er nu omkring pensionsalderen og har et langt liv med succeser, nedture og sygdomme at fortælle om. Og alle fire er så berømte, at mange danskere gerne vil læse en hel bog om dem. Derfor har fire forlag netop udgivet deres bøger. Anne Dorte Michelsens selvbiografi "Synger du stadig" udkom for et par måneder siden, de tre andre er udkommet inden for de seneste par uger.
Musikerbiografier er ikke et nyt fænomen, men tre store udgivelser på tre uger vidner om, at interessen er større end nogensinde, konstaterer Morten Michelsen, professor i musikvidenskab ved Aarhus Universitet med speciale i rockmusik.
Anne Dorte Michelsen er 67 år og aktuel med bogen "Synger du stadig?" Efter de unge år i bandet Tøsedrengene i 1980'erne har hun udgivet en lang række album som solist. Foto: Leif Tuxen "De store musiknavne fra 1980'erne har nu nået en alder, hvor de kan se tilbage på hele deres liv, og forlagene har et godt blik for, at deres biografier kan sælges til et stort publikum," siger professoren, som har noteret sig, at der i løbet af de seneste par årtier er udkommet mellem 40 og 50 biografier om kendte danske pop- og rockmusikere.
I kølvandet på de to originale sangskrivere Kim Larsens og Johnny Madsens død i henholdsvis 2018 og 2024 udkom der flere bøger om hver. Den 72-årige Gnags-forsanger Peter A.G. Nielsen udgav sine memoirer i 2022, og også lidt yngre popnavne er kommet på tryk, påpeger Morten Michelsen, som nævner, at Kandis' 60-årige forsanger, Johnny Hansen, allerede har tre selvbiografier på samvittigheden.
"Musik betød meget for de generationer, der var unge i 1980'erne. For mange af os, der tilhører samme generation, er det en attraktion at læse os til en større forståelse af, hvem musikerne var som personer og genopleve deres musik i erindringen. Samtidig er der i vores kultur en generel optagethed af det fortidige. Vi står i en retrobølge, hvor også unge musikere hylder gamle stjerner ved at spille deres sange," siger Morten Michelsen.
I øjenhøjde med stjernerne Genrerne biografi og selvbiografi har begge en lang historie bag sig, men ifølge Johnny Kondrup, professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet, er der kommet flere bøger til, der må betragtes som ren underholdning.
"Tidligere skrev historikere og litteraturforskere grundige biografier om fremtrædende politikere og forfattere. I dag er også de fleste biografier, der skrives af forskere, overvejende formidlende, og populærkulturelle biografier om skuespillere eller rockstjerner er kommet til at fylde mere. Bøgerne udgives ofte, fordi de handler om personer, læserne kender i forvejen, og fordi de foregiver, at man som læser kan komme i øjenhøjde med dem. Nogle gange er det ren spekulation fra forlagenes side, og ofte er det ikke engang hovedpersonens eget initiativ, at der skal skrives en biografi," siger Johnny Kondrup.
72-årige Lars Lilholt har haft sit eget Lars Lilholt Band siden 1982 og har også optrådt med Allan Olsen og Johnny Madsen i trioen Dalton. Han selvbiografi "Ingen ord der helt slår til" er netop udkommet. Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix De mange musikerbiografier er langtfra ens, men Morten Michelsen ser generelt en tendens til, at bøgerne ikke i særlig høj grad beskriver musikken, sangteksterne eller hele den musikkultur, de var en del af. I stedet fokuserer de på det levede liv, sorger og sygdomme, gode venner, kærester og andre almene tildragelser og følelser, som mennesker, der ikke selv er rockstjerner, kan spejle sig i.
"Bøgerne går ikke i dybden med det musikalske. De skriver sig mere ind i en celebritykultur, hvor der i øjeblikket skrives bøger med meget stor åbenhed om personlige kriser og intime forhold," siger professoren, som tilføjer, at han selv har arbejdet med et projekt om 1970'ernes musikkultur i Aarhus og erfarede, at den store bunke af biografier af og om denne periodes ledende skikkelser ikke gav særlig mange brugbare oplysninger til at beskrive det samlede musikmiljø.
Nostalgibarometeret er nået til 1980'erneAt musikstjerners personlige fortællinger fra 1980'erne kan nå et stort publikum, afspejles også af, at filmene "Bamse" (2022) og "Under stjernerne på himlen" (2025) om de afdøde popsangere Flemming "Bamse" Jørgensen og Tommy Seebach, begge har solgt i omegnen af 400.000 biografbilletter.
Rasmus Rosenørn er historiker og museumsinspektør på Ragnarock – Museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde. Også han har bidt mærke i, at en lille kreds af rock- og popstjerner bærer rundt på personlige fortællinger, der har potentialet til at kunne nå ud til et meget stort publikum i Danmark.
"Nostalgibarometeret er nu nået til 1980'erne, og 1980'ernes musik appellerer bredt over flere generationer. Men læg mærke til, at det stort set kun er fortællingen om mennesket bag kunsten, vi får. Ikke om et band. Der er ingen, der ville skrive en bog om News, så ville man i stedet skrive om Søs Fenger," siger han.
Museumsinspektøren ser et paradoks i, at offentligheden efterhånden har fået historien om de førende rocknavne mange gange, men den brede, samlede fortælling om musikken i 1980'erne mangler stadig. Som eksempel nævner han DR-dokumentarserien "Miraklet i Aarhus", der handler om byens mange musikalske nybrud i perioden, men udelukkende bygger på interview med et par håndfulde af hovednavnene.
75-årige Sebastian hedder egentlig Knud Christensen og fik allerede sit gennembrud som sanger og sangskriver i 1972. Siden blev han Danmarks førende musicalkomponist. Erik Jensens biografi "Sebastian – i aften vil jeg lede efter sange" er netop udkommet. Foto: Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix "Mens journalister og historikere har skrevet samlende om 1960'erne og 1970'ernes bands og musikkultur, er der sket det, at de mest kendte navne fra 1980'erne selv er blevet meget talende om deres egen arv. Vi får frontfigurernes version af sandheden, men vi mangler fortællingerne fra sidelinjen om musikmiljøet på Aarhus Friskole og om, hvordan det var at være frivillig billetsælger på spillestedet Vestergade 58," siger Rasmus Rosenørn.
En af de fortællinger, som går igen, når det er 1980'er-stjernerne, der får lov at fortælle historien, er den om, at netop 1980'erne var en helt særlig tid. Spørgsmålet er imidlertid, om de efterfølgende generationer af musikere ikke også vil kunne sælge deres erindringer til et stort publikum, når de nærmer sig pensionsalderen.
"Jeg tror, 1990'er-generationen har gode muligheder for at gøre det, men senere generationer kan få lidt sværere ved det," siger Morten Michelsen og uddyber:
"Det skyldes, at publikums generelle forhold til musik er ved at ændre sig, så musik bliver lidt mere baggrundsmusik. Der vil stadig være nogle celebrities, man vil være interesseret i at læse om. Men der vil være færre af dem, og deres musik vil betyde lidt mindre i forhold til alle de andre ting, man kan interessere sig for."

Nr. 157 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 12:41:20

Svensk pige udleveret til Danmark for drabsforsøg ved Herning Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 17-årig svensk pige bliver fredag udleveret til Danmark sigtet for et drabsforsøg i juni 2024.Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en meddelelse sendt til Ritzau.I juni sidste år rejste den dengang 15-årige pige ifølge politiet til Lind nær Herning for sammen med en 14-årig svensk pige at dræbe en mand på hans hjemmeadresse.Pigerne havde ingen relation til manden, men var ifølge politiet bestilt til at begå drabet.Heldigvis for manden var han ikke hjemme, hvorfor det ikke lykkedes pigerne at dræbe ham.Den dengang 14-årige pige er for ung til at blive straffet i sagen.Den 17-årige pige vil blive fremstillet klokken 11 i et grundlovsforhør ved Retten i Holstebro lørdag.Anklagemyndigheden i Danmark har krævet den svenske pige udleveret.I juni i år afsagde Retten i Herning en fængslingskendelse, hvilket gjorde, at Danmark kunne begære hende udleveret.I Sverige har hun siddet tilbageholdt i en anden sag.Retsmødet i Herning om fængslingskendelsen foregik for lukkede døre, hvilket betød, at politiets beviser i sagen blev hemmeligholdt.Det er derfor uvist, hvorfor nogen ville slå manden i Herning ihjel. Manden havde umiddelbart ikke relationer til en bande.Ifølge anklageren er der i sagen tale om det fænomen, som i politiet kaldes "crime as a service", som dækker over, at især unge svenskere bliver rekrutteret til at begå kriminalitet i Danmark.En 28-årig mand blev i januar varetægtsfængslet i sagen i Herning og tilstod at have medvirket til drabsforsøget med planlægning og koordinering.Hans sag behandles 18. november.Samtidig med, at den 28-årige blev varetægtsfængslet, blev en 22-årig svensk mand sigtet for også at have været med til at koordinere drabsforsøget i Herning. Han sidder også varetægtsfængslet.Den 22-årige er siden blevet tiltalt for i flere tilfælde at have rekrutteret især svenske teenagere til at forsøge at begå drab i Danmark. Hans sag kommer for retten næste år./ritzau/

Nr. 156 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 12:36:04

Lundbeck vil betale milliarder for irsk søvnmiddel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det danske medicinalselskab Lundbeck er kommet med et milliardbud på det irske selskab Avadel.Det skriver sidstnævnte i en børsmeddelelse. Siden har Lundbeck også bekræftet interessen.Lundbecks bud har en værdi af op mod 2,25 milliarder dollar, hvilket svarer til næsten 14,5 milliarder kroner.Avadel står bag midlet Lumryz, der skal modvirke narkolepsi. Det er en sygdom, der øger risikoen for søvnanfald.Men der er også andre end Lundbeck, der gerne vil have fingre i det middel.I forvejen har det irske selskab nemlig en købsaftale med selskabet Alkermes - en konkurrent til Lundbeck - som også har lagt milliarder på bordet.Avadel skriver i sin børsmeddelelse, at det på nuværende tidspunkt ikke har ændret sin anbefaling om at støtte tilbuddet fra Alkermes.Søvnmidlet passer godt ind i resten af porteføljen hos det danske selskab, der udvikler, producerer og sælger lægemidler mod hjernesygdomme.De er blandt andet rettet mod sygdomme som epilepsi, depression, angst, Huntingtons sygdom og Alzheimers sygdom.Blandt nøgleprodukterne finder man Vyepti, der er et middel mod migræne.Lundbeck har i årets første ni måneder omsat for 18,5 milliarder kroner, hvilket var 14 procent mere end i den tilsvarende periode sidste år.Overskuddet efter skat landede på 3,2 milliarder kroner - en forbedring på 26 procent.Vyepti er blandt de midler, som står for en stadig større del af den samlede omsætning./ritzau/

Nr. 155 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 12:35:25

Analyse: Stoltenberg smækker den største kasse i for Ukraine Tryk Her
Analyse: Stoltenberg smækker den største kasse i for UkraineNorges finansminister, Jens Stoltenberg,...
Nr. 154 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 12:34:51

Advokat sigtes for at have svindlet sårbare borgere for ti millioner Tryk Her

Tryk for at læse mere

Gennem mere end 15 år skal en advokat fra Sydsjælland have udnyttet ældre, sårbare og handicappede økonomisk.Sådan lyder politiets mistanke. Sagen er omtalt af Københavns Politi i et opslag på X fredag.Samlet sigtes advokaten for foreløbig 25 tilfælde, der omhandler mere end ti millioner kroner.Den formodede forbrydelse er enten åger eller mandatsvig, vurderer politiet.Advokaten, der er 58 år, skal ifølge politiet have udnyttet sin position som generalfuldmagtshaver eller beskikket værge for sårbare borgere.Københavns Politi oplyser, at der er tale om en mandlig advokat, der formodes at have tilegnet sig pengene, oplyser kredsen i et svar til Ritzau.Politikredsen vil fredag ikke oplyse yderligere om sagen.Derfor vides det ikke, hvordan mistanken er opstået, og hvornår de påståede lovovertrædelser mere præcist skal have fundet sted./ritzau/

Nr. 153 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 12:34:00

Advokat sigtes for at have udnyttet borgere igennem mere end 15 år Tryk Her
Nr. 152 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 12:31:05

Sverige køber flere luftforsvarsmissiler Tryk Her
Sverige køber flere luftforsvarsmissilerSverige har besluttet at bestille flere luftforsvarsmissiler...
Nr. 151 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 12:24:00

Dorte er med i ventesorggruppe i Dragør Kirke for at bearbejde det faktum, at hendes mand skal dø Tryk Her

Tryk for at læse mere

Dorte Knudsens mand er syg – faktisk så syg, at det er sikkert, han skal dø af det. Det har lægerne allerede forberedt hende på for flere år siden. Men præcist hvornår han dør, er der ingen, der ved.
"Jeg går og venter på, at min mand skal dø. Det lyder hårdt, men det er virkeligheden," fortæller 67-årige Dorte Knudsen. For seks år siden fik Dorte Knudsens mand konstateret den uhelbredelige sygdom Huntingtons sygdom, der rammer hjernen, og som over tid kan medføre ændringer i personligheden. Hun føler, at hun mister sin mand lidt efter lidt – og det er en stor sorg for hende ikke længere at kunne genkende ham.
Den type sorg kaldes ventesorg og kan opstå hos pårørende til mennesker med kræft, demens eller andre alvorlige sygdomsforløb, som strækker sig over tid.
Ventesorg har længe været usynligt, men i takt med øget opmærksomhed er der kommet litteratur, podcasts og foredrag. Opmærksomheden har også nået folkekirken, hvor flere præster nu faciliterer ventesorggrupper. Siden 2013 er det samlede antal af sorggrupper i kirken vokset markant, og der findes i dag omkring 200 på landsplan. Oversigten viser dog ikke, hvor mange af dem der er ventesorggrupper, men Kristeligt Dagblad har talt med flere præster, som inden for de senere år faciliterer dem. Blandt andet i Dragør Kirke på Amager, hvor Dorte Knudsen mødes med andre i samme situation.Her kan hun og andre pårørende dele det, der fylder, når man skal balancere mellem sygdom og hverdag: uvisheden, den langsomme opløsning af relationen og skyldfølelsen.
For Dorte Knudsen er gruppen et pusterum, hvor tanker og følelser kan lande blødt – og hvor hun aldrig føler sig forkert og alene.
"Når vi mødes, forstår vi hinanden. Nogle gange behøver vi ikke engang sige noget – vi forstår sorgen, frustrationen og alt det bureaukrati, man står overfor, når man pludselig er alene," fortæller Dorte Knudsen og tilføjer, at de i gruppen også taler om mere jordnære emner: Digital Post, Udbetaling Danmark og alle de praktikaliteter, man som pårørende skal navigere i.
Skyld og skam fylder megetSognepræst Anette Salling Lyneborg i Dragør Kirke leder ventesorggruppen, som Dorte Knudsen går i. Hun kendte ikke ordet, før hun for fire år siden blev kontaktet af en lokal demenskoordinator.
"På det tidspunkt havde jeg netop gennemgået folkekirkens specialuddannelse i sjælesorg – ventesorg var slet ikke nævnt," fortæller hun.
Siden har hun startet to grupper – for ægtefæller til demente og for voksne børn til demensramte forældre.
I Islebjerg Kirke i Frederikssund leder Maiken Buddig en ventesorggruppe, og hun genkender det voksende behov for at tale om ventesorg. Da kirken annoncerede sin første ventesorggruppe blev alle pladser optaget på 10 dage, og de mødtes alle for første gang i begyndelsen af oktober i år.
"De pårørende har stor glæde af at mødes med ligesindede, der forstår, hvad de går igennem," siger Maiken Buddig.
Michael Rønne Rasmussen er sognepræst i Ishøj Kirke på den københavnske vestegn og har tidligere ledet en ventesorggruppe, som nu holder pause. Han kendte heller ikke til begrebet, før en kvinde henvendte sig, fordi hun selv havde haft glæde af et sådant forløb og så behovet hos andre.
"Jeg sagde, at det har vi sådan set ikke forstand på. For selvom jeg kender sorgteorien, var der en anden accent over ventesorg," siger han og tilføjer, at det hurtigt blev en lærerig erfaring:
"Det er deltagerne, der underviser mig – ikke omvendt."
Et ord, der deler vandene Preben Engelbrekt, direktør og stifter af Det Nationale Sorgcenter, glæder sig over, at der nu også findes ventesorggrupper.
"Man kan føle, at det er forbudt at have de følelser, man har. Der kan være en stor skyldfølelse over at blive irriteret eller ikke længere have overskud. Nogle oplever endda skyld over, at de i perioder ønsker, at den syge dør – fordi man næsten ikke kan holde til det mere," fortæller han.
Dorte Knudsen på 67 år kalder sig en af de garvede deltagere i ventesorggruppen i Dragør Kirke, hvor hun er kommet i over tre år. Hendes mand lider af den uhelbredelige sygdom, Huntingtons sygdom, og har boet på plejehjem i mere end seks år. Foto: Privatfoto Mens nogen oplever at føle sig set og forstået, kan det for andre lyde en smule barskt, at pårørende "venter" på, at den syge dør.
Sognepræst Anette Salling Lyneborg opfatter imidlertid begrebet anderledes.
"Jeg ser det mere som en sorg, der ikke venter, men som allerede begynder, når vi får at vide, at vores kære er alvorligt syge eller terminalt syge," fortæller hun.
Ventesorggruppeleder Maiken Buddig anerkender begrebets berettigelse, men håber på et mildere ord.
"Ordet 'ventesorg' er meget sigende for, at vi venter på, hvornår døden indtræffer – og vi ved det ikke. Vi er som i en ventesal uden at vide, hvornår toget afgår," fortæller hun og tilføjer:
"Men hvis man skal sige til den syge, at man skal til møde i ventesorggruppen, er det ikke et rart ord for den, der er syg, som jo konkluderer: 'Nå, sidder I bare og venter på, at jeg skal dø?'. Jeg kunne godt tænke mig, at man fandt et andet ord, som er mere venligt over for den syge."
Ventesorgen vil kun vokseTal fra Det Nationale Sorgcenter viser, at cirka 60.000 ældre årligt oplever, at en ægtefælle rammes af en alvorlig somatisk sygdom, mens 220.000 voksne årligt har en forælder, der bliver meget syg. Og ifølge Preben Engelbrekt vil ventesorg kun fylde mere i fremtiden.
"Fordi lægevidenskaben forbedres, og vi lever længere med livstruende sygdomme, oplever mange pårørende ventesorg over flere år end tidligere. Det er et overset problem," siger han.Dorte Knudsen mener, at der generelt er for lidt fokus på ventesorg. Hun håber, at flere bliver opmærksomme på begrebet og overvejer, om der findes et tilbud i deres kommune eller kirke:
"Det vigtigste er, at der skal være den slags tilbud, for det er så vigtigt for os, der sidder midt i sorgen, at vi kan tale med nogen om det. Man er lidt overset som pårørende i sådan en situation, og hvis ikke vi får fyldt vores egen tank op, kan vi heller ikke give noget videre til vores syge ægtefælle."

Nr. 150 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 12:10:32

Litauisk vækstbank vil have 1 mio. kunder i Danmark Tryk Her
Litauisk vækstbank vil have 1 mio. kunder i DanmarkEn af verdens mest fremgangsrige banker, Revolut,...
Nr. 149 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 12:09:14

Lars Løkke inviterer medlemmer af Facebook-hadegruppe til møde Tryk Her

Tryk for at læse mere

Udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen har valgt en alternativ måde at omfavne sine kritikere.I slutningen af oktober oprettede han selv Facebook-gruppen "Alle os der hader Lars Løkke", og han har nu inviteret medlemmerne til at mødes.- I skriver flittigt herinde, så lad os mødes i virkeligheden. Jeg har skaffet et lokale og sat et bord frem.- Det betyder, at du kan komme forbi og fortælle mig, hvorfor du hader mig, skriver Lars Løkke i et opslag i gruppen torsdag aften.Det kommer til at foregå lørdag aften i Ungdommens Demokratihus i Kødbyen i København, hvor kritikerne har en time til at tale med Lars Løkke.Ifølge Benjamin Rud Elberth, direktør i Elberth Kommunikation, der rådgiver blandt andet politikere, partier og organisationer i brug af sociale medier, er Løkkes omfavnelse af kritikere "klogt, godt set og sjovt".Han kalder det "endnu et af Løkkes kreative greb ud i formater".- Jeg har kaldt ham formaternes mester i en gammel analyse, fordi han altid piller et eller andet kreativt ned fra hylden, som giver ham en eller anden praktisk fordel. Så det her er et godt taktisk stunt med masser af mening i.Benjamin Rud Elberth nævner, hvordan en del politikere er gået med på en bølge, hvor man fremviser nogle af de hadbeskeder på sociale medier, man har modtaget.Det gjorde statsminister Mette Frederiksen (S) eksempelvis i april 2024 og opfordrede til en debat om tonen på sociale medier.- Nu går Lars Løkke nye veje og opretter en hel hadegruppe til sig selv. Det mindes jeg ikke at have set før.- Det er klogt, fordi han får vist med en selvironisk distance, at enten så hader du mig, eller også så elsker du mig, siger Rud Elberth.Han gætter på, at Løkke "er fuldstændig ligeglad" med, hvor mange der rent faktisk møder op i Kødbyen lørdag.For Løkke handler det om at understrege, at dem, der møder op, formentlig ikke vil sige det samme til ham ansigt-til-ansigt som på Facebook, og at "vi er nødt til at tale sammen i stedet for at skrive os fra hinanden", vurderer Rud Elberth.- Han er ikke interesseret i dialog, men interesseret i at understrege, at han har forsøgt dialog med de mennesker.Omkring middagstid fredag er der 435 medlemmer af Facebook-gruppen "Alle os der hader Lars Løkke".Til sammenligning findes der også en "Alle os der hader Mette Frederiksen"-gruppe oprettet af en privatperson i april 2020 under coronakrisen. Her er der over 14.000 medlemmer.Tager man et kig på opslagene og kommentarerne i Løkke-gruppen, er der dog også en del medlemmer, der støtter Lars Løkke.Lars Løkke har selv skrevet, at han glæder sig til at "bidrage aktivt" til gruppen, men foreløbig er det få kritiske opslag og kommentarer, som han har svaret på./ritzau/

Nr. 148 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 12:05:53

Lundbeck byder over 13 mia. kr. på medicinalfirma Tryk Her
Lundbeck byder over 13 mia. kr. på medicinalfirmaOpdateret kl. 12.49 med bekræftelse fra Lundbeck. L...
Nr. 147 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 11:58:54

Tiltalt husker intet om knivstik i hjertet på jurastuderende Tryk Her

Tryk for at læse mere

I en sag om et dødeligt overfald på den jurastuderende Jonas Thomsen Sekyere for 13 år siden siger den tiltalte i Københavns Byret, at han i dag intet kan huske.Det skyldes, at han behandles med medicin, lyder forklaringen på, hvorfor det kniber med hukommelsen.- Man føler, man har en tåge over hovedet, siger den tiltalte fredag i byretten om medicinens virkning.I et retsmøde i august 2024 forklarede han derimod, at han godt kunne huske, at han stak offeret med kniv på diskotek Bakken i Kødbyen.Han var beruset og ude af sig selv, lød det dengang.Anklagemyndigheden har rejst tiltale om manddrab. Dette nægter han. I stedet erkender han sig skyldig i vold med døden til følge, som giver en væsentligt lavere straf.Under fredagens afhøring erindrer den nu 40-årige Omer Sheik Hassan Muse dog, at der var skubberi på diskoteket tidligt om morgenen 17. november 2012.- Vi var oppe at slås, siger han fredag.På en skærm viser specialanklager Søren Harbo videoovervågning fra diskoteket. Selve overfaldet er der ikke billeder af. Men offeret ses med en rød plamage på brystet. Og et kamera fangede også den nu tiltalte løbe væk.Han kan ikke huske, om han vaskede foldekniven hjemme hos en kammerat på Rolfs Plads.Efter et par dage rejste han ud af Danmark og endte i Somaliland, hvor han kom til at bo hos sin fars kusine.Anklageren ønsker at vide, hvorfor han besluttede at pakke en kuffert og forlade Danmark.- Nok fordi der var sket noget.Hvad var det?- Noget der var rædselsfuldt, forklarer den tiltalte. Han siger også, at han i nyhederne havde fået information om, at en mand var blevet stukket ihjel på diskoteket.- Det var på et niveau, jeg ikke havde regnet med, siger han.- Jeg troede ikke 100 procent på, at det var mig, lyder det også under afhøringen.På et tidspunkt spørger specialanklageren den tiltalte, om han ved, hvor hjertet sidder.Manden svarer ja og peger på sin brystkasse. Og han bekræfter også, at han dengang var klar over, at det er sandsynligt, at en person dør, hvis vedkommende stikkes i hjertet.Den jurastuderende blev netop ramt af blandt andet et stik i hjertet. Men den tiltalte forklarer, at han i dag ikke kan huske brugen af foldekniven. Og derfor kommer der heller ikke noget svar på, hvad han forestillede sig kunne være følgen, da han stak.Byretten ventes at afsige dom 4. december./ritzau/

Nr. 146 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 11:47:10

Svenskere blev hyret til at slå ihjel - men pistolen duede ikke Tryk Her

Tryk for at læse mere

To svenskere er fredag formiddag fundet skyldige i at have forsøgt at dræbe en eller flere personer med skydevåben eller håndgranater i Brønshøj i august sidste år.Det har Retten på Frederiksberg afgjort.I sagen er fire andre mænd - herunder en 42-årig tidligere rocker - fundet skyldige i medvirken til drabsforsøg ved at have assisteret på forskellig vis.Svenskerne, der er henholdsvis 18 og 27 år, tog begge fra Sverige til Danmark 11. august 2024, da de var hyret af en ukendt person - der gik under profilnavnet "Deadpool" - til at slå ihjel.Retten slår fredag fast, at de mod betaling skulle udføre opgaven, som de forsøgte at føre ud i livet over flere dage.Det mislykkedes dog. Det skyldes blandt andet, at pistolen fik funktionsfejl, da den dengang bare 16-årige svensker 13. august 2024 forsøgte at skyde mod tre personer ved Føtex på Frederikssundsvej i Brønshøj.- Formentlig fordi han ikke havde taget ordentligt ladegreb, fremgår det af skyldkendelsen.Kort efter den episode blev den ældre svensker anholdt, da han var cyklende med kurs mod Mjølnerparken. Den yngre svensker lykkedes derimod med at flygte til Sverige, hvor han så blev anholdt.De fire andre mænd er i retten kendt skyldige i at have hjulpet svenskerne med blandt andet transport i Danmark, og de overnattede i den enes lejlighed.En af dem instruerede dem i at bruge håndgranaterne og et skydevåben. Han forklarede dem, at de skulle skyde mod hoved og overkrop.Retten fandt også, at den 42-årige eksrocker gav håndgranaterne og skydevåben til svenskerne.Inden skyldkendelsen fredag skal læses op i retten, kigger den 42-årige, som ifølge Ekstra Bladet tidligere har været del af Bandidos, storsmilende ud mod de mange fremmødte tilhørere.På rækken bag ham sidder den unge svensker, der skiller sig ud ved stadig kun at være teenager, mens resten af de tiltalte er mellem 23 og 42 år.I retten er det kommet frem, at den 18-årige svensker ifølge sin egen forklaring har haft "kriminelle kontakter siden tiårsalderen". Han har desuden en adhd-diagnose og skal udredes for autisme.Den unge mand står stille og nikker, mens en tolk oversætter fredagens skyldkendelse for ham.Mens retten har fundet det bevist, at den ældste svensker efter drabsforsøget ved Føtex kørte mod Mjølnerparken med målet om at sprænge håndgranater, mener retten, at den unge dreng ikke ville med videre.I skyldkendelsen lægges det desuden til grund, at svenskerne var "under betydeligt pres".Alle de tiltalte har under sagen nægtet sig skyldige i drabsforsøg.Straffen ventes udmålt om en uge./ritzau/

Nr. 145 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 11:44:00

Svenskere fundet skyldige i drabsforsøg i Brønshøj Tryk Her
Nr. 144 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 11:41:02

Svensk tv-kanal redigerer i klipning af Trump-tale efter BBC-sag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det svenske public service-medie SVT justerer klipningen af en Trump-tale i en dokumentar efter en sag om en BBC-dokumentar med et lignende klip.Det skriver det svenske nyhedsbureau TT på baggrund af det svenske medie Kvartal.Klippet viser blandt andet dele af præsident Donald Trumps tale til sine tilhængere den 6. januar 2021 inden stormen på Kongressen.Ifølge Kvartal minder klipningen i SVT's dokumentar om klipningen i BBC's dokumentar, som den seneste tid har været under heftig kritik.Efter en undersøgelse har SVT nu valgt, at sætte sorte bokse med symbolerne "(...)" ind mellem forskellige dele af Trumps tale, lyder det.Klippet er en del af dokumentaren "Dox: The Steal - truslen mod det amerikanske demokrati", som SVT købte i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2024.Karin Ekman, som er chef for SVT Nyheder, siger til Kvartal, at hun er glad for, at SVT blev opmærksom på klippet.- Vi vil nu overveje, hvordan vi kan sikre, at korte klip i forbindelse med dokumentarer altid har en forståelig kontekst, siger hun til mediet ifølge TT.I BBC's dokumentar "Trump: A Second Chance?" er der også klip fra Trumps tale før stormen på Kongressen.Her er sætningerne klippet sammen på en måde, så det fremstår som om, at han direkte opfordrede tilhængerne til de efterfølgende uroligheder.Men det har vist sig, at BBC har sammensat udsagn, som ikke blev sagt i direkte forlængelse af hinanden, da talen blev holdt i virkeligheden.Efter at have modtaget kritik trådte BBC's generaldirektør, Jim Davies, søndag tilbage fra sin post. Det samme gjorde nyhedschefen Deborah Turness.Donald Trump har truet med at sagsøge det britiske medie.BBC har efterfølgende sagt undskyld til den amerikanske præsident. Men mediet nægter at betale erstatning./ritzau/

Nr. 143 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 11:36:24

Handelsplatform vil levere kontanter til kunderne Tryk Her
Handelsplatform vil levere kontanter til kunderneKunder i den amerikanske handelsplatform Robinhood...
Nr. 142 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 11:26:00

30-årig sigtes for trusler mod Aarhus' borgmester Tryk Her
Nr. 141 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 11:24:54

Storebælts hjemmeside er nede efter cyberangreb Tryk Her

Tryk for at læse mere

Storebælts hjemmeside er nede fredag formiddag på grund af et såkaldt dDoS-angreb.Det bekræfter Sund og Bælt over for TV 2.Et dDoS-angreb sker ved at overbelaste hjemmesider med en voldsom datatrafik. Der er risiko for, at de bliver lagt ned og bliver utilgængelige.- Vi arbejder på at løse problemet, lyder det i opslaget.Torsdag kom det frem, at den prorussiske hackergruppe NoName057 (16) vil angribe danske hjemmesider.Det skrev hackergruppe torsdag morgen på beskedtjenesten Telegram.Ifølge DR's oplysninger har gruppen taget ansvaret for fredagens angreb.It-sikkerhedsekspert i Ingeniørforeningen IDA Jørn Guldberg fortæller, at den slags angreb ofte er symbolske.Men de kan også have betydelige konsekvenser og lamme kritiske offentlige tjenester, siger han.- Angrebene har sjældent til formål at stjæle data - de handler om synlighed og symbolik. Men de er samtidig en del af et større mønster, hvor cyberangreb bruges som politisk presmiddel, siger han i et skriftligt svar til Ritzau.Han regner med, at det langt fra er det sidste, vi har set til den slags angreb i Danmark.- De stopper ikke i morgen. Derfor skal Danmark sikre, at vi har de nødvendige ressourcer og samarbejdsstrukturer mellem myndigheder, internetudbydere og erhvervsliv, så vi kan reagere hurtigt og effektivt, når belastningen rammer, siger han.I løbet af onsdag var flere danske kommuners hjemmesider nede, skrev TV 2.Ifølge mediet gjaldt det blandt andet Rødovre Kommune, Ishøj Kommune og Tårnby Kommune.Også Gentofte Kommune skrev onsdag på Facebook, at hjemmesiden var ustabil efter det, kommunen kaldte et hackerangreb.NoName057 (16) skrev også onsdag om de danske hjemmesider på X. Her lød det, at gruppen fortsatte sin "gåtur rundt i Danmark"./ritzau/

Nr. 140 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 11:18:50

Mand sigtes for trusler mod Aarhus-borgmester efter konfrontation Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 30-årig mand fra Tilst sigtes for trusler mod borgmester i byen Anders Winnerskjold (S) efter en episode torsdag.Det oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.Politiet oplyser, at han sigtes efter den særlige paragraf 119 i straffeloven, som blandt andet omfatter trusler mod folk i offentlig tjeneste.Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold måtte torsdag afhentes af Østjyllands Politi i en Bilka i bydelen Tilst.Det skete efter en "konfrontation med to mænd, der ville debattere Israel-Palæstina" med borgmesteren, oplyste Aarhus Kommune i en pressemeddelelse samme dag.- Aldrig før har jeg oplevet truende aggressiv adfærd på den måde. Jeg er heldigvis uskadt og i god behold, men også rystet og chokeret over oplevelsen, sagde Anders Winnerskjold i meddelelsen.Han blev "forfulgt gennem varehuset og opsøgt udenfor af de samme mænd, hvorefter han blev ledt til et lukket rum med hjælp fra varehusets medarbejdere", lød det videre.Politiet anholdt den 30-årige mand, der er fra lokalområdet, og tog ham med på stationen til nærmere afhøring.Den anden mand var forsvundet fra området ved politiets ankomst og er fortsat ikke i politiets varetægt.Politiet kender dog hans identitet og er i kontakt med ham med henblik på at få ham afhørt. Hvorfor han ikke er bragt til stationen, kan politiet ikke oplyse nærmere om. Han er fra Aarhus-området.Den sigtede i sagen blev torsdag lidt efter klokken 21 løsladt efter endt afhøring. Der var ikke grundlag for at fremstille ham i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, lyder det fra politiet.Anders Winnerskjold har fået politibeskyttelse efter hændelsen, oplyser hans kampagneleder Daniel Semadeni til Ritzau.- Der er nogle politibetjente med ham, når han er rundt, siger han.Politibeskyttelsen er ikke noget Winnerskjold har bedt om, men noget politiet har sat i værk, lyder det videre./ritzau/

Nr. 139 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 11:14:00

ANALYSE Mundhuggeri, boykot og skænderi i medierne: Dramatisk optakt til det første G20-møde i Afrika nogensinde Tryk Her
På trods af amerikansk boykot og en bordplan, der er svær at få til at gå op, insisterer Sydafrika på succes ved det kommende G20-topmøde,
Nr. 138 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 11:06:00

Knap 100.000 er i arbejde, selvom de har nået folkepensionsalderen Tryk Her
Nr. 137 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 11:03:41

Klar støtte til Palæstina i regionsvalgkampen Tryk Her
Kommunistisk Parti vil i de sidste dage af valgkampen i Region Syddanmark sætte ind med massiv markering af støtten til undertrykte og forfulgte minoriteter og i særlig grad fokusere støtten på det palæstinensiske folks kamp for overlevelse, frihed og fred. I den kommende weekend vil vi være på gaden i Sønderborg, Haderslev, Aabenraa og Tønder …

Nr. 136 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 11:03:00

Putins krig har slukket Ukraines industrielle hjerte, men indbyggerne slipper ikke håbet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Valentina har aldrig haft det bedre, end når hun sad ved knapperne i den knirkende kran, der dagligt løftede tonsvis af kul ud af Ukraines mørkeste dyb. I 35 år arbejdede den i dag 78-årige ukrainske kvinde i kulminerne i den østlige Donbas-region, Ukraines sværindustrielle kraftcenter, hvor langt størstedelen af landets enorme kulreserver ligger begravet. Mens mændene hakkede sig gennem mørket flere hundrede meter nede, dirigerede Valentina de sorte, stinkende klumper af fortættet energi op gennem mineskakten, hvorefter kullet blev sendt til landets stålværker eller eksporteret til resten af verden for at gøre menneskers tilværelse lys og lun. I den forstand spiller Donbas en betydelig rolle i den moderne verdens tilblivelse. Men det kan være forbi for altid. Rusland har siden 2014 ødelagt Donbas’ industri i sit forsøg på at erobre regionen, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, har gjort besættelsen af Donbas til en betingelse for at afslutte krigen. Den russiske krigsmaskine har besat cirka 90 procent af Donbas og ofrer dagligt hundredvis af soldater i forsøget på at indtage den sidste frie del. USA’s præsident, Donald Trump, opfordrede for nylig den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, til at give Rusland hele regionen, skriver avisen Financial Times. Kristeligt Dagblad besøgte i sommer den sidste frie del for at få indblik i befolkningens tanker om fremtiden for deres hjemstavn, som måske snart ikke længere findes.
“Jeg husker fra min barndom, at nazisterne ødelagde byer og landsbyer, men jeg kan ikke huske, at de kun efterlod sig brændt jord, sådan som russerne gør nu. Russerne er ikke anderledes end nazisterne,” siger Valentina.
I sommer måtte hun flygte fra russernes bombardementer af sin hjemby, Rodynske, og flytte 70 kilometer nordpå til byen Kramatorsk, en af Ukraines sidste frie bastioner i regionen. I en trang lejlighed i et sovjetisk højhus passer hun otte katte, som blev efterladt af hendes forlængst flygtede naboer i hjembyen.
“Alle vores fabrikker og miner er lukket, og der er ingenting at vende tilbage til. Men det er mine forfædres jord, og når freden kommer, vil jeg vende tilbage. Jeg drømmer om at dø i min egen seng og at blive begravet på kirkegården, hvor halvdelen af mine slægtninge ligger. Hvis mit hus er væk, vil jeg sætte et telt op. Alle krige slutter før eller senere, og denne krig kan slutte snart, hvis verdenssamfundet lægger alle kræfter i at få den stoppet,” siger hun.
Arbejdere går forbi en ødelagt skole ved siden af en politistation i byen Kramatorsk i Donbas-regionen i det østlige Ukraine den 5. april 2022. Ruslands præsident, Vladimir Putin, har gjort erobringen af Donbas til en betingelse for at afslutte krigen. Foto: Fadel Senna/AFP/Ritzau Scanpix Ødelæggelse har gjort minder hjemløseKrasnolymanska-kulminen, en af Ukraines største miner, var ganske vist en mandsdomineret arbejdsplads, men Valentina “var på talefod med alle”. Nogle af hendes nærmeste kolleger døde af lungekræft, men fællesskabet var stærkt, lønnen var god, og “kullet oplyste byer over hele verden”. Så meget desto mere rasende er hun over, at russerne har gjort hendes minder hjemløse ved at smadre Donbas’ byer og fabrikker.
“Hvis russerne kommer her, vil jeg fortælle dem, hvad jeg mener om dem, og hvis de vil skyde mig, vil jeg tage det som en ære. Jeg vil hellere dø af fjendens kugle end at sidde alene i en russisk koncentrationslejr, glemt af verden,” siger hun.
Hun er ikke i tvivl om, at russerne vil tabe krigen, og at Ukraine vil få det besatte Donbas tilbage. Hun lyttede til nogle russere i en udsendelse på radioen, som talte om indtagelsen af Donbas.
“En af dem sagde, at Rusland har så mange uløste problemer derhjemme og ikke engang formår at løse de vigtigste af dem, så hvordan skal de kunne tage sig af dette store ødelagte område? Russerne har taget et større stykke, end de kan synke. For man kan ikke bare komme og tømme vores kornlagre, man må også genopbygge alting for folk. Og det vil ruinere Rusland,” mener hun.
At Donbas er kendt som Ukraines kerneområde for industri og kulminedrift, afspejler sig også i mentaliteten. Folk kom hertil fra forskellige områder i Sovjetunionen for at arbejde i sværindustrien, og det har dannet en særlig mentalitet - mere aktiv, hårdfør og aggressiv end i det øvrige Ukraine, mener iagttagere. I Donbas begynder man arbejdet klokken seks om morgenen, mens folk i det vestlige Ukraine først drikker deres morgenkaffe ved middagstid, lyder en vittighed. Donbas er imidlertid ikke kun vidtstrakte verdener af kul og metal, men også søer, nåleskove og ranke solsikkemarker, så langt øjet rækker. Denne dobbelthed afspejler sig i menneskene her - som den 38-årige Sveda, en robust mor til tre drenge og chauffør med glitrende kunstige negle på hænder dobbelt så store som avisens udsendte.
Savner lyden fra sydende fabrikker Sveda fortrækker ikke en mine, men konstaterer blot tørt, at “det er russerne, der skyder”, da et nedslag får jorden til at ryste under os. Og i næste øjeblik græder hun ved mindet om lyden fra de sydende fabrikker, som hun voksede op med, og som har været forstummet siden krigen. På en gang benhård og blød.
38-årige Sveda savner de metalliske lyde fra Donbas’ fabrikker, som er forstummet med Ruslands krig: “Nu handler alt blot om at overleve.” “Men vi tager stadig til floden og fisker,” siger hendes 12-årige søn Oleksandr. Foto: Tobias Stern Johansen “Vi siger her, at Gud ikke kan lide dovne mennesker,” siger Sveda, som bor med sin familie i byen Kramatorsk, cirka 20 kilometer fra frontlinjen.
“Vi har en talemåde, at folk fra Donbas aldrig kommer tomhændede. Togene herfra er altid fyldt med kul og stål til resten af landet. Før invasionen nød vi livet, arbejdede hårdt, opbyggede et liv til vores børn. Nu handler alt blot om at overleve,” siger hun.
Sveda havde et transportfirma sammen med sin mand, men med krigen flygtede chaufførerne, og de måtte lukke. Familien flyttede i en periode til byen Poltava langt fra frontlinjen, men “vi opdagede, at det ikke gjorde os godt, selvom vi slap for raketterne”, så de flyttede tilbage.
Spørger man hende, hvad hun savner mest fra livet før krigen, udbryder hun et langstrakt “åh”, som mindedes hun en elsket, hun har mistet, og taler om “røgen og lyden fra fabrikkerne, når de pumpede ild om natten”.
“Det er den mest behagelige lyd, jeg kender,” siger hun, tørrer tårer væk fra ansigtet og siger, at “Donbas-ånden ikke er forsvundet”, selvom størstedelen af befolkningen er flygtet.
“Vi er stærke som stål, og hver morgen og aften takker jeg Gud for, at vi er i live. Uden Donbas vil blodet holde op med at flyde i Ukraines årer, det ved alle ukrainere, så folk vil flytte hertil efter krigen og hjælpe med genopbygningen,” mener hun.
Selvom det store flertal af Donbas’ indbyggere har bekendt sig til Ukraine, støttede en del mennesker russerne efter krigsudbruddet i 2014. Også Svedas egen svoger, som flyttede til Rusland og siden invasionen har benægtet Ruslands forbrydelser. Familien taler ikke med ham længere.
“Han mente, at vi ikke skulle bekymre os, for Rusland ville overtage hele Donbas og ‘redde’ de russisktalende indbyggere. Men alt, hvad russerne redder, ender som nedbrændt jord,” siger hun.
Minearbejdere nyttige i skyttegraveneIfølge Kreml hører Donbas til Rusland, fordi mange indbyggere taler russisk. Men sprog har aldrig været lig med nationalitet eller politisk overbevisning. Før krigen i det østlige Ukraine i 2014 identificerede langt størstedelen af indbyggerne i Donbas sig som ukrainske statsborgere. En meningsmåling lavet af den Kyiv-baserede tænketank Razumkov Center i foråret 2025 viste, at 82 procent af Ukraines russisktalende befolkning havde et negativt syn på Rusland. Når Donbas de seneste 100 år hovedsageligt har været russisktalende, skyldes det, at ukrainsk kultur og sprog i regionen i århundreder blev fortrængt af det russiske imperium. Andelen af ukrainsktalende faldt dramatisk, da den sovjetiske leder Stalin i 1930'erne fremprovokerede en hungersnød, kendt som holodomor, der tog livet af millioner, hvorefter regionen senere blev befolket blandt andre af sovjetrussere. Samme taktik bruger Rusland i dag ifølge de ukrainske myndigheder i den udbombede og besatte Donbas-storby Mariupol.
Foragten for russerne trods et russisk modersmål kan 53-årige Konstantin tale med om. Den ukrainske mand leder et kompagni i den ukrainske hærs forsyningstropper og bærer kaldenavnet Kaptajnen. I Sovjetunionen tjente han på et krigsskib, som Rusland under den nuværende invasion brugte til at angribe Ukraine, indtil det blev sænket af den ukrainske hær.
53-årige Konstantin arbejdede 15 år i minerne og leder i dag et kompagni i den ukrainske hær. Minearbejdere har en særlig mentalitet, som hjælper i skyttegravene. Hvor andre ser en hindring og giver op, “hakker vi os gennem hindringen”. Foto: Tobias Stern Johansen “Det fylder mig med afsky, at mit eget land bliver angrebet af et skib, som jeg selv lagde så meget af mit liv i,” siger Konstantin fra en militærlejr tæt på frontlinjen.
Konstantin er rank og muskuløs, men må støtte sig til en krykke, når han går. Han har slidt sit ene knæ op efter at have arbejdet 15 år i minerne i byen Bakhmut, som før krigen var kendt for sine 5000 roser, mousserende vin og saltminer, men i dag er en ubeboelig ruinhob. Ruslands ødelæggelser på “vores lille territorium” gør ham “rasende”.
“Det vil tage årtier for os at genopbygge industrien, men vi må gøre det umulige, når krigen er ovre,” siger han.
Vigtigheden af kammeratskab er det samme i minerne som i skyttegravene, mener Konstantin. Og Donbas’ minearbejdere har en særlig mentalitet, som er en fordel i krigen: Hvor andre ser en forhindring og giver op, “hakker vi os gennem forhindringen”. Den indstilling har Konstantin og hans soldaterkammerater brug for. For det ser skidt ud for ukrainerne ved fronten. Efter måneders kampe har russerne nu næsten indtaget den strategisk vigtige by Pokrovsk, som tidligere var et ukrainsk logistisk knudepunkt, og det kan føre til en massiv russisk fremrykning i resten af det ubesatte Donbas.
Men Konstantin bider ikke på noget undergangsscenarie. Siden invasionen for 3,5 år siden har russerne ofret titusindvis af mænd for blot at bevæge sig 60 kilometer frem i Donbas, påpeger han.
“Alle steder bliver de mødt af solid modstand, ikke kun fra militæret, men også fra civile. De har ikke kunnet nedbryde vores mur, men kun været i stand til at fjerne nogle mursten. Vi har stadig de menneskelige ressourcer til at fortsætte, men de militære ressourcer bliver vi nødt til at få fra vores allierede,” siger han.
Der er en ting mere, der holder ham oppe, siger han og smiler stolt i det vejrbidte ansigt. Hans hustru er officer i samme brigade som ham, og hun minder ham om, at de har en mission om at forsvare Ukraine frem til sejren.
“Jeg bliver stærkere, hver gang jeg ser hende arbejde,” siger han.

Nr. 135 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 11:00:13

Analytiker: Kurslussing til tech-aktier er sundt Tryk Her
Analytiker: Kurslussing til tech-aktier er sundtForklaringerne har været mange, siden de amerikanske...
Nr. 134 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 11:00:13

Amerikanske tech-aktier i stort dyk torsdag Tryk Her
Amerikanske tech-aktier i stort dyk torsdagForklaringerne har været mange, siden de amerikanske akti...
Nr. 133 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 11:00:00

Fem ulve nærmede sig jagthund - nu skal reglerne klarlægges Tryk Her
Nr. 132 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 10:58:00

Storebæltsbroens hjemmesider ramt af hackerangreb Tryk Her
En pro-russisk hackergruppe, der hele ugen har angrebet danske mål, har taget ansvaret.
Nr. 131 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 10:54:26

Danske bilkunders CPR-numre og kontonumre blotlagt i cyberangreb Tryk Her

Tryk for at læse mere

Personfølsomme oplysninger på en række danske bilforhandleres kunder er blevet blotlagt i et cyberangreb.Det skriver Motor-magasinet.Ifølge mediet blev it-selskabet DocuBizz søndag morgen ramt af et omfattende hackerangreb. Softwareløsningen bruges af de fleste danske bilhandlere, lyder det.- Vi konstaterede hændelsen søndag den 9. november om morgenen. Umiddelbart efter lukkede vi alt ned. Vi kommunikerede til vores kunder søndag klokken 16.24 og har siden informeret alle kunder og partnere to til tre gange dagligt - både om teknik og GDPR, siger chef for drift hos DocuBizz Claus Carstensen til Motor-magasinet.Med cyberangrebet har kunderne fået blotlagt deres CPR-numre, kørekortoplysninger og kontaktoplysninger, nummerplade samt kontonummer.Og det har sat adskillige forhandlere i alarmberedskab, skriver branchemediet.DI Bilbranchen vurderer, at de fleste store bilforhandlere bruger servicen og dermed kan være berørte.En af de bilforhandlere, der har været påvirket af angrebet, er Nic. Christiansen Gruppen, der udtaler sig til branchemediet.Fra DocuBizz lyder det, at alle virksomhedens kunder er berørt af angrebet. Hændelsen er anmeldt til politiet og Datatilsynet, oplyser firmaet til Motor-magasinet.DocuBizz arbejder med at automatisere indkøbs- og fakturahåndtering hos virksomheder, skriver Motor-magasinet.Det fremgår ikke, hvor mange danskeres oplysninger der skal være blotlagt.Det er også uklart, hvem der står bag angrebet.Torsdag skrev den prorussiske hackergruppe NoName057 (16) på Telegram, at den vil demonstrere, hvilke konsekvenser det har at ignorere cybersikkerhed.Det vides ikke, om den pågældende gruppe har været involveret i søndagens angreb./ritzau/

Nr. 130 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 10:51:32

Næsten 100.000 seniorer arbejder efter folkepensionsalderen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det bliver stadig mere populært at fortsætte på arbejdsmarkedet, selv om alderen giver en muligheden for at nyde en tilværelse som pensionist.Næsten 100.000 borgere trækker således stadig i arbejdstøjet, selv om de har nået folkepensionsalderen.Det viser en opgørelse for september fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.Antallet er aldrig set højere, lyder det fra pensionskoncernen Sampension.- Det er en bemærkelsesværdig udvikling, som blandt andet skal ses i lyset af, at det løbende er blevet gjort stadig mere økonomisk fordelagtigt at arbejde efter pensionsalderen, siger Helle Dalsgaard, der er chefrådgiver i Sampension.- Eksempelvis koster det ikke længere på folkepensionen, hvis man arbejder som pensionist, og det har øget gevinsten ved at være i beskæftigelse mærkbart for pensionister.- Herudover kan man få en såkaldt skattefri seniorpræmie for både det første og det andet år, man arbejder efter folkepensionsalderen, og denne seniorpræmie stiger faktisk fra nytår.Helt præcist 99.510 seniorer, som har nået folkepensionsalderen, var i september i arbejde.Det er en stigning på syv procent sammenlignet med samme måned sidste år, oplyser Sampension.Antallet er steget hele 25 procent de seneste tre år.Stigningen viser et markant skift på arbejdsmarkedet, mener Jesper Brask Fischer. Han er seniorchef hos pensionsselskabet PFA.- Det er en meget tydelig kulturændring, vi ser lige nu. Hvor det for relativt få år siden var sådan, at ens pensionstilværelse typisk bankede på døren, når man rundede de 60 år, er der nu flere og flere som kigger mod de 70.- Arbejdslysten blandt seniorer er stor, og aldrig før har så mange danskere haft et ønske om at blive ved med at arbejde efter folkepensionsalderen.- Samtidig ved vi, at mange faktisk fortryder at være gået på pension, fordi vores arbejde for mange er forbundet med livskvalitet, glæde og gode sociale fællesskaber, lyder det fra seniorchefen.En prognose fra PFA viser, at udviklingen kommer til at fortsætte. Pensionsselskabet forudser, at antallet har nået 120.000 om tre år./ritzau/

Nr. 129 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 10:45:00

1.400 ældre mistede deres kommunale støvsugning: Nu laver Venstre en kovending Tryk Her
Hjemmehjælpere skal koncentrere sig om pleje, mens robotter skal støvsuge. Det besluttede et stort flertal i byråd, men nu fortryder Venstre
Nr. 128 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 10:42:14

Tung bestyrelsesprofil skal sidde for bordenden i Bavarian Tryk Her
Tung bestyrelsesprofil skal sidde for bordenden i BavarianMåneders slåskamp mellem bestyrelse, kapit...
Nr. 127 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 10:42:14

Bestyrelsesprofil skal nu sidde for bordenden i Bavarian Tryk Her
Bestyrelsesprofil skal nu sidde for bordenden i BavarianMåneders slåskamp mellem bestyrelse, kapital...
Nr. 126 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 10:42:14

Analytiker: Ny Bavarian-formand har én nøgleopgave Tryk Her
Analytiker: Ny Bavarian-formand har én nøgleopgaveMåneders slåskamp mellem bestyrelse, kapitalfonde...
Nr. 125 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 10:36:46

SF vil sætte brugen af Bovaer på pause efter mistrivsel hos køer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Over 100 landmænd har rapporteret mistrivsel hos deres køer, efter at de er begyndt at bruge det nye, lovpligtige fodertilsætningsstof Bovaer.Derfor bør ordningen sættes på pause, og landmænd slippe for at blande stoffet i foderet til deres køer, mener SF.- Det er nødvendigt, at vi tager en pause i forhold til at bruge Bovaer, siger politisk ordfører, Signe Munk.Stoffet skal reducere dannelsen af drivhusgas i køernes fordøjelse, og kvægbønderne særligt begyndte at blandet det i foderet den 1. oktober.Kort efter begyndte de første bekymrede henvendelser. Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter fik grædende landmænd i røret, fordi deres køer pludselig mistrivedes.De spiste mindre, ville ikke gå ind i malkerobotterne, og nogle af dem kollapsede endda.Ifølge en spørgeundersøgelse fra landbrugets tænketank Seges har over 100 landmænd oplevet problemer med stoffet.Alternativet meldte hurtigt ud, at praksissen burde stoppes, men partiet står uden for den politiske aftale bag stoffet og har været imod tiltaget fra start.Nu kommer meldingen så fra SF, der var et afgørende parti i den politiske aftale bag fodertilsætningsstoffet.Spørgsmål: Burde du ikke have været opmærksom på det, da du indgik aftalen?- Det har hele tiden været en afgørende forudsætning, at dyrevelfærden er intakt, samtidig med at man bruger tilsætningsstoffet, siger Signe Munk.- Det er der rejst tvivl om nu, og konklusionen er derfor, at det er tid til en pause.Fødevareminister Jacob Jensen fortæller, at han og regeringen tager sagen alvorligt og følger den tæt, men han har endnu ikke varslet tiltag.Bovaer er tilskrevet en rolle for opnåelsen af klimamålene - både for 2025 og for 2030.En politisk aftale har fastlagt, at der skal ske en gennemsnitlig metanreduktion fra køers fordøjelse på otte procent fra 2025.Signe Munk har dog endnu intet bud på, hvordan de missede reduktioner skal findes, hvis brugen af Bovaer stoppes./ritzau/

Nr. 124 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 10:34:38

Tre taikonauter vender forsinket hjem til Kina Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tre taikonauter er hjemvendt til Jorden, efter at en skade på deres tidligere fartøj har forsinket hjemkomsten.Det viser billeder fra kinesisk stats-tv.En taikonaut er en kinesisk rumpilot. En astronaut er derimod typisk en amerikansk eller vestlig rumpilot.De tre taikonauter blev sendt afsted på Shenzhou-20-missionen i april. Her afløste de mandskabet fra Shenzhou-19-missionen på den kinesiske rumstation.Dermed har de tre taikonauter været på rumstationen i lidt over seks måneder.Oprindeligt skulle de være vendt tilbage til Jorden for ni dage siden.Men efter at være blevet ramt af rumaffald blev Shenzhou-20-fartøjet beskadiget. Der blev observeret "små revner" i et lille vindue, har det kinesiske rumagentur oplyst.Det betød, at rumkapslen ikke levede op til sikkerhedskrav for en bemandet tilbagevenden til Jorden.Derfor måtte besætningen gå om bord på en anden rumkapsel, Shenzhou-21, som havde bragt mandskabet på den overtagende mission til rumstationen.Fredag er mandskabet fra Shenzhou-20-missionen, Chen Dong, Chen Zhongrui og Wang Jie, landet i det nordlige Kina. Det markerer afslutningen på missionen.De er alle tre ved godt helbred efter en "succesfuld" landing, lyder det fra kinesisk stats-tv ifølge AFP.På tv-billeder ses to store kinesiske flag blafre i vinden ved fartøjet under en skyfri himmel.Kinas rumprogram er det tredje, som har sendt mennesker til rummet efter USA og det tidligere Sovjetunionen.Under præsident Xi Jinping har Kina fremskyndet sine planer for at opfylde sine rumambitioner.I 2019 landede Kina som det første land en rumsonde på Månens mørke side. To år senere landede landet en lille robot på Mars.Kinesisk stats-tv har tidligere meddelt, at Shenzhou-20-fartøjet skal blive i rummet for at "udføre relevante forsøg".Som tillæg til den øvrige forskning ventes det, at mandskabet fra Shenzhou-21-missionen skal på rumvandring og installere værn, som kan beskytte den kinesiske rumstation, Tiangong, mod rumaffald.Kina har været ekskluderet fra Den Internationale Rumstation (ISS) siden 2011, hvor USA forbød det amerikanske rumagentur, Nasa, at samarbejde med Kina./ritzau/AFP

Nr. 123 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 10:31:22

Mange tilhørere til sag om dødeligt overfald på ung jurastuderende Tryk Her

Tryk for at læse mere

Alle tilhørerpladser i en retssal i Københavns Byret er besat fredag formiddag, da sagen om et dødeligt overfald med kniv for 13 år siden indledes.På forreste række er der reserveret stole til pårørende til offeret, Jonas Thomsen Sekyere.Herfra kan de se op på en skærm, hvor et foto af den jurastuderende vises på det første af en række slides.Han blev ramt blandt andet i hjertet på diskoteket Bakken i Kødbyen en tidlig morgen tilbage i november 2012. Han blev 21 år.Sagen har gennem årene fået stor omtale.Jonas Thomsen Sekyere er blevet hyldet af sine kammerater for at være et ekstraordinært menneske, som var drevet af en fundamental retfærdighedssans.Mødet med overfaldsmanden på diskoteket var tilfældigt. De kendte ikke hinanden i forvejen.Manden, der stak med kniv, er en i dag 40-årig mand, Omer Hassan Sheik Muse. Efter forbrydelsen flygtede han ud af Danmark og rejste til Somaliland og Etiopien.Sidste år kom han tilbage til Danmark efter en langvarig proces om udlevering.- Han nægter sig skyldig, men erkender vold med døden til følge, siger hans forsvarer, advokat Michael Juul Eriksen, til de tre juridiske dommere og seks nævninger, som skal træffe afgørelse.I Somaliland er der blevet gennemført en straffesag om forbrydelsen. Han fik fængsel i ti år og har afsonet cirka seks år af denne straf, oplyser anklageren, specialanklager Søren Harbo, da han præsenterer sagen.Men dommen anerkendes ikke af de danske myndigheder. Den blev afsagt i en proces, som ikke lever op til de standarder, vi er vant til. Derfor er den 40-årige af to politifolk fredag formiddag blevet ført ind i retssalen til en ny sag.- Han blev dømt uden beviser, konstaterer anklageren om, hvad der foregik i Somaliland.I byretten bliver de primære spørgsmål, hvad den tiltaltes hensigt var. Er der beviser for, at han ønskede, at den studerende skulle dø af hans knivstik? Var han klar over og accepterede, at hans stik med en foldekniv kunne føre til offerets død?Der er afsat i alt fire retsmøder. Flere vidner skal afhøres. Det sidste finder sted 4. december./ritzau/

Nr. 122 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 10:31:21

Mytisk Wall Street-investor lukker fond – advarer om boble Tryk Her
Mytisk Wall Street-investor lukker fond – advarer om bobleHan blev kendt for at forudse finanskrisen...
Nr. 121 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 10:21:14

Nu skal det klarlægges om ulve der angriber jagthunde må skydes Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det skal nu klarlægges, om jægere må skyde ulve, der angriber jagthunde.Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en pressemeddelelse.Baggrunden er, at en jæger i Varde har berettet, at han under jagt oplevede opsøgende og truende adfærd fra en flok ulve i forhold til sin jagthund.Ulven er generelt fredet og må kun skydes, hvis den kategoriseres som en såkaldt problemulv, og myndighederne har givet tilladelse.Nu vil myndighederne se på, om det fremover skal være muligt at skyde ulve, der angriber jagthunde.Det oplyser kontorchef i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Jens Skovager Østergaard.Han fortæller også, at styrelsen er i samarbejde med Danmarks Jægerforbund om en oplysningsindsats over for jægere.- Vi er i dialog med Danmarks Jægerforbund med henblik på at lave en fælles informationsindsats, der skal sikre, at jægere har de fornødne informationer om mulighederne for at beskytte hunde under jagt i områder, hvor der er ulve.- Samtidig vil vi undersøge, om det er muligt juridisk, generelt, at tillade at skyde ulve, der angriber jagthunde i forbindelse med en jagt, siger kontorchefen i meddelelsen.Det er Danmarks Jægerforbund, der på sin hjemmeside har beskrevet hændelsen, som jægeren i Varde blev udsat for.Han fortæller her, at fem ulve nærmede sig jagthunden, og at de ikke reagerede, selv om jægeren lyste med sin pandelampe og råbte op.Ulvene trak sig dog til sidst, og jagthunden kom med hjem i god behold, fremgår det af beretningen.Jægeren fortæller også, at han var løbet tør for patroner og dermed ikke kunne afgive et varslingsskud.Det havde ellers været "helt i orden" at gøre det, lyder det fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.- Vi er bekendt med en sag, hvor ulve har optrådt truende over for en jagthund, og hvis jægeren havde haft flere patroner, ville det have været helt i orden at afgive et varslingsskud.- Det vil vi også gøre helt klart i det kommende informationsmateriale, siger Jens Skovager Østergaard i meddelelsen./ritzau/

Nr. 120 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 10:17:00

FN: Millioner af hjemvendte flygtninge presser store dele af Afghanistan til bristepunktet Tryk Her
De mange hjemvendte presser et land, der i forvejen er kriseramt efter blandt andet jordskælv.
Nr. 119 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 10:06:00

Rekordmange dødsfald efter bjørneangreb får Japan til at stramme grebet Tryk Her
Nr. 118 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 09:40:00

Ansat på plejehjem dømt for at stjæle morfin Tryk Her
Nr. 117 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 09:31:00

Politikere erkender problemer med at lokke forældre til folkeskolen: 'En konstatering af integrationsudfordringer' Tryk Her
Nogle skoler fravælges i høj grad af de forældre, hvis børn ellers hører til skoledistriktet. I Aarhus skal der ifølge politikere en anden boligsammensætning til for at gøre op med problemet.
Nr. 116 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 09:25:00

Geeti Amiti: Hyklerisk, at socialdemokrater angriber SF-borgmester for dårlig ældrepleje Tryk Her

Tryk for at læse mere

For nogle uger siden læste jeg et debatindlæg i Politiken, hvor en socialpædagog efterlyste (an)svar fra Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF), omkring forholdene på et københavnsk plejehjem, hvor skribenten arbejdede som afløser.
Indlægget i Politiken pegede på dybt kritisable forhold, hvor skribenten havde oplevet en forråelse blandt sine kolleger, men i endnu højere grad i ledelseslaget. Svaret, som skribenten efterlyste, var, hvordan man kunne ignorere sådanne forhold, når det nu var ens ansvarsområde.
Berlingske har også afdækket, at der findes mange brodne kar i vores kommunale ældrepleje, og dækningen i københavneraviserne er brandfarlig midt i en valgkamp. Socialdemokratiet har heller ikke undladt at bruge sagerne om de københavnske plejehjem til at få ram på SF.
Jeg selv har arbejdet som dansklærer på Sosu H, der uddanner sosu-assistenter og -hjælpere. Så jeg er godt klar over, at vi sender folk ud i faget, som knap kan tale dansk, og de bliver forrået af praksiskulturen, før de har lært at beherske sproget korrekt. Det er en virkelighed, hvor der er skabt et hierarki og grundlagt en vane for at sparke nedad i stedet for at stå sammen.
Men jeg blev også trist af at læse indlægget, fordi jeg har arbejdet på et plejehjem på den københavnske vestegn i en kommune, hvor borgmesteren er socialdemokratisk, og der kunne skrives om akkurat samme forråede kultur.
Når man nu selv bor i et glashus, forestillede jeg mig ikke, at socialdemokraterne kunne finde på at kaste med sten, men jeg er endnu naiv, hvad angår politik. Jeg tillader mig at spørge om, logikken også skal betyde, at Socialdemokratiet skal afsættes som borgmesterparti i de kommuner, hvor de heller ikke kan finde ud af at tage ordentligt vare på de ældre? I så fald venter der Socialdemokratiet et stort nederlag ved næste uges kommunalvalg.
Det mest deprimerende er dog, at de ældres forhold på plejehjem, og i øvrigt også hjemmeplejen, kun er noget, der fylder i politikernes bevidsthed, når det handler om at kapre magten. Resten af tiden får de gamle og syge lov til at visne hen på beskidte plejehjem med smagløs mad og hygiejneforhold, der får en til at ønske, at man går bort, før tilværelsen skal ende med et ophold på et kommunalt drevet plejehjem.
Man græmmes over Socialdemokratiets kyniske måde at udnytte de ældres sårbare forhold til at få ram på en modstander. Hvis socialdemokraterne var oprigtigt optaget af forholdene, kunne de have gjort noget, før der blev udskrevet valg. De har trods alt haft den københavnske overborgmesterpost i over 100 år, hvilket de ellers altid praler af, som var det en grund til at fortsætte med at stemme på partiet.
Ikke et ord om hudfarveTil gengæld kommer en del til at stemme på Dansk Folkeparti ved det kommende folketingsvalg, hvis man tror på meningsmålingerne.
Partiet har reinkarneret sig selv ved at have taget patent på begrebet remigration, og formanden, Morten Messerschmidt, slog sine folder ud i et stort interview i Weekendavisen, hvor der ikke blev lagt fingre imellem, hvad han egentlig drømmer om: fratagelse af statsborgerskab med tilbagevirkende kraft og nærmest at bandlyse enhver ret til at være udøvende muslim.
Den fik med andre ord hele armen, men nu er Messerschmidt fornærmet og vred på klassisk Donald Trump-manér. Han anklager pressen og partiformænd for at misforstå hans ord med vilje.
For at statuere sit tilbagetog fra den yderste kant på højrefløjen, vil Messerschmidt stævne Radikale Venstres politiske leder, Martin Lidegaard, for injurier. Ifølge DR har Lidegaard i en paneldebat i Randers udtalt:
"Man vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her."
Det er alligevel for meget for Messerschmidt, for han har ikke nævnt noget om hudfarve. Men muslimer er de facto mørkere i huden, selvom fraværet af solskinstimer i Danmark gør folk som mig, der kommer fra et muslimsk land, ret grålige i huden.
Det gik akkurat en uges tid, før Messerschmidt selv kravlede ned fra sit træ, og det må unægtelig skuffe nogle, der troede, de omsider havde en mand i dansk politik, de kunne regne med.
Forstår ikke en afvisningApropos at blive slemt skuffet, så må nogle vælgere sidde og føle sig grundigt taget ved næsen, efter endnu en uge med en skandale, der omhandler Sikandar Siddique, politisk leder for Frie Grønne. Hvis det står til troende, er han nemlig ikke kun grænseoverskridende i form af at retfærdiggøre demonstrationer foran statsministerens hjem, som har betydet, at hun har måttet flytte væk og hemmeligholde sin bopælskommune.
Han forstår heller ikke en afvisning fra en kvinde. Tidligere folketingspolitiker for Liberal Alliance Laura Lindahl, der i dag er rådmand på Frederiksberg for Det Konservative Folkeparti, har til B.T. berettet om en nat, hvor Siddique ikke forstod et vink med en vognstang.
Ifølge formanden for det fallerede parti, handler det hele om, at han har kritiseret "det israelske apartheidregime", og nu skal han udsættes for en smædekampagne. Sådan et narrativ er alligevel mere troværdigt for visse vælgere, end at Siddique er en mand, der ikke respekterer (hvide) kvinders værdi, hvilket i sidste ende er sigende for antisemitismen i visse miljøer.
Ugens debat skrives på skift af sognepræst Kristian Bøcker, journalist og forlægger Jakob Kvist og forfatter og skolelærer Geeti Amiri.

Nr. 115 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 09:24:20

Ansat på plejehjem byttede morfin ud med vand Tryk Her

Tryk for at læse mere

En usædvanlig sag om en ansats tyveri på et plejecenter er blevet afgjort.En social- og sundhedsmedarbejder fra Plejecenteret Kærbo i Ishøj er blevet idømt 50 dages betinget fængsel for at have byttet morfin ud med vand i flere ampuller på sit arbejde.Det er Retten i Nykøbing Falster kommet frem til, oplyser anklager Simone Romme til Ritzau.Kvinden, der er sidst i 40'erne, blev fundet skyldig i tyveri og i at have misbrugt sin stilling til at stjæle morfin fra en terminal patient.Tyveriet fandt sted i en periode fra midt august til midt september sidste år.Hun tog ampuller med morfin fra patientens aflåste medicinboks og stak hul i flere af ampullerne og udtog morfinen.Efterfølgende fyldte hun vand i ampullerne og lagde dem tilbage i medicinboksen, står der i anklageskriftet.Dermed risikerede patienten at få indsprøjtet mindre morfin end det ordinerede, da morfinen blev fortyndet.Det kom ikke frem under retssagen, hvad formålet med tyveriet var.På samme måde kom det heller ikke frem, om tyveriet fik konsekvenser for den dødssyge patient, eller hvor meget morfin hun stjal, oplyser anklager Simone Romme.Anklagemyndigheden ville have kvinden frakendt retten til at få lignende arbejde i fremtiden, men det kom retten frem til ikke at gøre.- Det vil man normalt gøre, hvis der er en risiko for, at personen vil gøre det igen på grund af for eksempel et misbrug, men det fandt retten ikke grundlag for, siger anklageren.Kvindens advokat, Martin Simonsen, fortalte inden retssagen, at kvinden nægter sig skyldig. Det er dog uvist, om hun vil anke dommen.Plejehjemmet ligger i Ishøj Kommune, og sagen skulle derfor have været for Retten i Glostrup, men den blev flyttet til Falster, fordi Retten i Glostrup er presset af mange retssager.Kvinden er ikke længere ansat på plejecenteret, har det tidligere været fremme./ritzau/

Nr. 114 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 09:14:00

LIVE: Nu begynder 13 år gammel drabssag i retten Tryk Her
Den 40-årig Omer Muse nægter sig skyldig i drabet på den 21-årige jurastuderende.
Nr. 113 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 09:13:29

Lundbeck sender migrænemiddel til godkendelse flere steder i Asien Tryk Her
Lundbeck sender migrænemiddel til godkendelse flere steder i AsienRettet kl. 11:12 – se rettelse i b...
Nr. 112 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 09:05:42

Røde tæsk fortsætter til flere danske aktier – sådan åbner C25 Tryk Her
Røde tæsk fortsætter til flere danske aktier – sådan åbner C25Der er rokade i toppen af bestyrelsern...
Nr. 111 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 08:58:00

Bjarke Ingels' tegnestue skal designe Hamborgs nye operahus Tryk Her
Nr. 110 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 08:45:00

Styrelse afliver 4.500 fasaner efter konstateret fugleinfluenza Tryk Her
Nr. 109 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 08:39:10

4500 fasaner aflives efter smitte med fugleinfluenza ved Hobro Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fødevarestyrelsen afliver 4500 fasaner i en besætning ved Hobro, der er konstateret syge med fugleinfluenza.Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.- Mistanken om sygdom opstod onsdag, og analysesvar fra Statens Serum Institut bekræftede torsdag, at der er tale om den meget smitsomme husdyrsygdom fugleinfluenza af typen H5N1, lyder det videre.Siden 1. oktober har styrelsen aflivet cirka 280.000 fjerkræ fordelt på syv besætninger.- Det er et højt antal dyr så tidligt på sæsonen, og det understreger, at der er et højt smittetryk med fugleinfluenza derude, siger veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Charlotte Vilstrup Castle, i meddelelsen.På baggrund af en ny trusselsvurdering hævede Fødevarestyrelsen trusselsniveauet for fugleinfluenza fra middel til høj i slutningen af oktober.Styrelsen opfordrer alle besætningsejere til at følge foranstaltninger som at skifte fodtøj, inden man går ind til dyrene, og at sikre, at vilde fugle ikke kan få adgang til dyrene samt dyrenes vand og foder.Også uden for Danmarks grænser er risikoen for smitte med fugleinfluenza øget.Torsdag udvidede Spanien fjerkrærestriktioner og kom med et påbud om, at alt fjerkræ i landet holdes inden døre på grund af risikoen for fugleinfluenza.Og Spanien er det seneste af en række europæiske lande, som har givet sådan et påbud.I sidste uge udstedte myndighederne i Irland et landsdækkende påbud, der ligeledes betyder, at alle fugle i fjerkræopdræt skal isoleres indenfor.Lignende påbud er udstedt i Storbritannien, Frankrig, Holland og Belgien.Det skyldes en frygt for, at fjerkræene bliver smittet af vilde fugle.Inden for EU er Tyskland det land, der er hårdest ramt. Her er ikke et landsdækkende påbud om, at fjerkræbesætninger skal isoleres, men flere delstater har indført krav om isolation.De tyske myndigheder har registreret 58 smitteudbrud på de tyske fjerkræbesætninger fra 1. august til slutningen af oktober./ritzau/

Nr. 108 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 08:31:00

Zelenskyj: Fire personer dræbt i russiske angreb Tryk Her
Nr. 107 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 08:28:30

Københavns Kommune stemmer for at tage imod flygtninge fra Gaza Tryk Her

Tryk for at læse mere

Regeringen med Socialdemokratiet som det største parti ønsker ikke at tage imod syge flygtningebørn fra Gaza-området.Men i landets største kommune, Københavns Kommune, vil Socialdemokratiet tage imod flygtninge fra Gaza.Det får nu den konsekvens, at Københavns overborgmester, Lars Weiss (S), skal tage kontakt til udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) med et ønske om, at København skal tage imod flygtninge fra området.Det står klart, efter at Københavns Borgerrepræsentation torsdag aften holdt møde. Her stemte 38 medlemmer for forslaget om, at overborgmesteren skal tage kontakt til sin partifælle.Socialdemokratiet var sammen med Enhedslisten, SF og De Radikale blandt de partier, der stemte for forslaget, som var stillet af Enhedslisten, De Radikale og Alternativet.- Dermed sender vi et klart signal fra de mange københavnere, som støtter menneskerettigheder og gerne vil hjælpe mennesker i nød. Nu mangler vi bare, at regeringen vil lade Københavns Kommune tage det ansvar på os, siger spidskandidat Karoline Lindgaard (AL) i en skriftlig kommentar.- Folk dør i Gaza hver dag på grund af livstruende sygdomme, svære krigsskader og mangel på både lægehjælp og medicinsk udstyr. Det både kan og bør vi hjælpe med fra dansk side, siger hun.Det er staten, ikke kommunen, der beslutter, om Danmark skal modtage flygtninge.Mødet torsdag blev afholdt kort tid før kommunalvalget, som finder sted på tirsdag.16 medlemmer af borgerrepræsentationen stemte imod forslaget, herunder Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.Liberal Alliances enlige medlem af borgerrepræsentationen, Ole Birk Olesen, stemte imod forslaget. Han skriver med syrlig ironi på X:- Københavns erfaringer med de statsløse palæstinensere, som i 1992 fik asyl i byen, har jo også bare været superduper.Statsminister Mette Frederiksen (S) har blandt andet brugt det argument, at palæstinensere er overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne. Derfor vil hun ikke have dem ind i Danmark, hvis det kan undgås.- Der er altså alt for mange i den gruppe, der har givet nogle meget, meget alvorlige konsekvenser ind til vores samfund, og vi kommer ikke til at ændre vores udlændingepolitik, sagde hun i august til Politiken.Ritzau har kontaktet Udlændinge- og Integrationsministeriet for at få Rasmus Stoklunds kommentar til, at Lars Weiss vil kontakte ham med ønsket om, at København skal modtage flygtninge fra Gaza.Udlændinge- og Integrationsministerens svar i sin fulde længde lyder således:- Min holdning har ikke ændret sig./ritzau/

Nr. 106 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 08:24:00

Vaccine-salg giver Bavarian Nordics omsætning vokseværk Tryk Her
Nr. 105 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 08:14:28

Dagens kursmål: Ørsted får købsanbefaling af storbank Tryk Her
Dagens kursmål: Ørsted får købsanbefaling af storbankHer ser du de nuværende kursmål. Klik på et sel...
Nr. 104 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 08:14:28

Dagens kursmål: Ørsted får købsanbefaling Tryk Her
Dagens kursmål: Ørsted får købsanbefalingHer ser du de nuværende kursmål. Klik på et selskabsnavn fo...
Nr. 103 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 08:10:00

Tusindvis af julelys tændes i dag - i Aarhus er juleglæden ekstra stor Tryk Her
Hvis man ikke allerede er i julestemning, er der rig mulighed for at komme det i dag, hvor julelys tændes i flere byer.
Nr. 102 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 08:08:56

Interessen for lånetilbud rammer højeste niveau i 35 måneder Tryk Her
Interessen for lånetilbud rammer højeste niveau i 35 månederInteressen for at omlægge sit lån eller...
Nr. 101 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 08:07:00

Højeste antal lånetilbud i næsten tre år Tryk Her
Nr. 100 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 07:55:00

92-årig med rollator blev tvunget til at købe robotstøvsuger: Jeg adlyder, men det er noget lort Tryk Her
Trods to blodpropper i hjernen og fysisk svækkelse kan de to genboer Henning Hansen og Emil Lysen ikke længere få støvsuget
Nr. 99 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 07:52:00

USA godkender stort salg af kampflydele til Taiwan Tryk Her
Nr. 98 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 07:51:24

Salg af mpox-vaccine får Bavarian Nordics salg til at vokse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det danske vaccineselskab Bavarian Nordic omsatte for 1,8 milliarder kroner i sit tredje kvartal.Det viser regnskabet, som selskabet har offentliggjort fredag morgen.Omsætningen ligger 32 procent højere end i det samme kvartal sidste år.Den primære årsag til væksten kommer fra salget af selskabets vaccine mod mpox, der tidligere blev kendt under det danske navn abekopper.Vaccinen omsatte for 788 millioner kroner i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 263 millioner kroner.Paul Chaplin, der er selskabets administrerende direktør, hæfter sig dog især ved, at salget af dets rejsevacciner er vokset.Det gælder blandt andet rabies-vaccinen, som markedsføres under navnene Rabipur og RabAvert.Salget af disse vacciner lå på 646 millioner kroner i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 23 procent.- Vores rejsevacciner har vist fortsat styrke og har bidraget til vores hidtil bedste kvartal for dette forretningsområde, siger direktøren i en kommentar til regnskabet.I forbindelse med regnskabet har selskabet præciseret sine forventninger til årets resultater.Inden fredag forventede man en omsætning på mellem 6 og 6,6 milliarder kroner. Nu regner man med at lande omkring den nedre del af intervallet.Bavarian Nordics regnskab er blevet offentliggjort, dagen efter at selskabets formand, Luc Debruyne, trådte tilbage.Det skete, efter at et muligt opkøb af selskabet blev droppet.To kapitalfonde med støtte fra både bestyrelsen og den daglige ledelse af Bavarian Nordic forsøgte at overtage selskabet.De tilbud, der blev fremsat, var dog ikke nok til at overbevise tilstrækkeligt med aktionærer.- Efter nøje refleksion over både processen og resultatet af det nylige overtagelsesforsøg har jeg besluttet at træde tilbage for at give Bavarian Nordics bestyrelse mulighed for at fokusere på virksomhedens næste udviklingsfase, lød det fra Luc Debruyne torsdag.I fredagens regnskab ser selskabets administrerende direktør aktionærernes afvisning for at være en støtte til den nuværende strategi.En strategi, som man "fortsat er fulgt engageret i", lyder det fredag fra Paul Chaplin./ritzau/

Nr. 97 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 07:48:34

Bavarian Nordic skærer toppen af forventninger Tryk Her
Bavarian Nordic skærer toppen af forventningerOpdateret 09.26 med kursudvikling Bavarian Nordic skær...
Nr. 96 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 07:38:03

Politiet erklærer Randers for rockerfri Tryk Her
Nr. 95 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 07:34:00

Rusland bremser over 200 droner Tryk Her
Nr. 94 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 07:32:00

Flere butikker overholdt reglerne for ulovligt salg til mindreårige på J-dag Tryk Her
Nr. 93 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 07:31:12

USA godkender milliardsalg af kampflydele til Taiwan Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA har godkendt et salg af reservedele til kampfly til Taiwan for 330 millioner dollar - omkring 2,1 milliard kroner.Det siger USA's forsvarsministerium, Pentagon, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.Det vil være det første salg af denne slags, siden USA's præsident, Donald Trump, tiltrådte i Det Hvide Hus i januar.- Det foreslåede salg vil forbedre modtagerens evne til at imødegå nuværende og fremtidige trusler ved at opretholde den operationelle parathed i modtagerens flåde af F-16, C-130 og andre fly, lyder det fra Pentagon.USA har formelle diplomatiske forbindelser til Kina, men landet opretholder uofficielle forbindelser til Taiwan og er øens primære leverandør af våben.USA er ved lov desuden forpligtet til at give Taiwan midler til at forsvare sig selv.Fra Taiwans forsvarsministerium lyder det i en erklæring, at det forventer, at salget fra USA vil træde i kraft inden for en måned.- USA fortsætter med at hjælpe Taiwan med at opretholde tilstrækkelige evner til selvforsvar, hvilket ministeriet udtrykker sin taknemmelighed for.Ifølge forsvarsministeriet vil leveringen af flydelene blandt andet styrke Taiwans luftforsvar, ligesom det vil øge modstandsdygtigheden og forbedre øens evne til at reagere på det, som Taiwan kalder Kinas indtrængen i gråzoner.Kinas militær udfører regelmæssigt missioner i både farvandet og luftrummet omkring Taiwan. Ifølge Taiwan sker det for at lægge pres på øen - uden at aktiviteterne ender i egentlige kampe.Ifølge nyhedsbureauet AFP har Taiwans præsident Lai Ching-tes regering i den forbindelse sagt, at Taiwan vil øge øens forsvarsudgifter.I Kina vækker det utilfredshed, at USA sælger våben til Taiwan.- USA's våbensalg til Taiwan er en alvorlig overtrædelse af "et-Kina-princippet", siger Lin Jian, som er talsperson for udenrigsministeriet ifølge AFP.- Kina er stærkt utilfreds og modstander af dette, siger han videre.Det demokratisk styrede Taiwan er under tiltagende pres fra Kina, der ser øen som kinesisk område. Taiwan ligger øst for Kina og betragter sig selv som en selvstændig stat med sin egen valuta og sit eget politiske og juridiske system./ritzau/

Nr. 92 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 07:24:24

Fredag er sidste chance for at brevstemme Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fredag er sidste mulighed, hvis man vil brevstemme til det kommende kommunal- og regionsrådsvalg.På mindst et sted i hver kommune er der åbent for at brevstemme i tidsrummet fra klokken 09.00 til 16.00, oplyser Indenrigsministeriet.Man kan brevstemme i hvilken som helst kommune - dermed ikke kun i den kommune, man bor i.I de fleste kommuner vil det være i Borgerservice, at stemmen kan afgives, men nogle kommuner giver også mulighed for at stemme på for eksempel biblioteker.Det eneste, man skal gøre, er at møde personligt op på et af brevstemmestederne, hvor en af kommunens ansatte vil hjælpe med brevstemmeprocessen.Her skal man huske at medbringe gyldig legitimation.Nogle brevstemmer, fordi de på grund af arbejde har svært ved at få tid på selve valgdagen - andre vil bare gerne selv bestemme datoen.Går det som ved det seneste kommunalvalg, vil et stigende antal vælgere benytte muligheden.Ved kommunalvalget i 2021 blev der sat rekord i antallet af brevstemmer. Rekorden blev vurderet at skyldes covid-19.Samlet 10,13 procent af de afgivne stemmer var brevstemmer, viste en rapport fra Center for Valg og Partier ved Københavns Universitet.Det år faldt stemmeprocenten med knap fire procentpoint til 67,2 procent sammenlignet med kommunalvalget i 2017.Kommunalforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch fortæller, at det stigende antal brevstemmer kan betyde, at flere går glip af fællesskabet omkring det at afgive sin stemme.Brevstemmer kan få en betydning for kommende vælgere, hvis de går glip af oplevelsen ved at følges med forældrene på valgdagen, lyder det.- Kommunerne vil gerne gøre det lettere for vælgere at stemme og har målrettet arbejdet for at få flere til at brevstemme. Men man glemmer, at valg bygger på fællesskab, og at køer ved valgstedet er et symbol på, at her foregår noget, der er vigtigt, har han tidligere sagt til Ritzau./ritzau/

Nr. 91 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 07:19:55

Investorer sælger ud af tech-aktier – sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Investorer sælger ud af tech-aktier – sådan bliver handelsdagenEn tung dyne af røde aktiekurser har...
Nr. 90 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 07:19:00

Øget uligeløn, nødråb fra lærere og mindre retssikkerhed for psykisk syge Tryk Her
Løngabet mellem kvinder og mænd vokser Den 12. november markerede en række organisationer Kvindernes Sidste Arbejdsdag for at sætte fokus på den fortsatte store uligeløn mellem mænd og kvinder. Ifølge tal fra Danmarks Statistik tjener den kvindelige del af befolkningen i gennemsnit 12,9 procent mindre end den mandlige. Løngabet mellem kønnene er steget det seneste år …

Nr. 89 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 07:11:00

BBC undskylder til Donald Trump, men nægter at betale erstatning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Godmorgen og velkommen til ugens sidste Morgensamling.
Vi begynder i Kyiv, der i nat har været under "massive russiske angreb". Det skriver borgmester Vitalij Klytjko på beskedtjenesten Telegram ifølge DR.
En person er død, og 15 er kommet til skade, melder den ukrainske redningstjeneste tidligt fredag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.
Også andre ukrainske regioner har været under angreb denne nat.
I Rusland har der omvendt også været meldinger om ukrainske luftangreb. Her er der indtil videre ingen sårede eller dræbte, skriver Ritzau.
Danmark er næstbedst i kriserDanmark er blandt verdens mest kriserobuste lande. En ny rapport, "Global Investment Risk and Resilience Index", placerer Danmark som nummer to. På førstepladsen ligger Schweiz. Rapporten måler "landenes evne til at modstå og tilpasse sig chok".
Militæranalytiker Alexander Høgsberg Tetzlaff peger på, at Danmarks styrke ligger højt, hvad angår tillid, rigdom, uddannelse og fleksibilitet. Det gør samfundet robust i mødet med globale kriser.
Men der er også sårbarheder.
"For eksempel har Danmark en af verdens højeste grader af digitalisering, og det danske samfund er præget af ekstrem høj forsyningssikkerhed," siger Rasmus Dahlberg, historiker, forfatter og medlem af ekspertpanelet for beredskabsområdet under Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab.
Læs mere i dagens Kristeligt Dagblad.
BBC siger undskyld til TrumpBBC beklager over for Donald Trump. I en dokumentar var præsidentens tale, som han gav umiddelbart inden Stormen på Kongressen den 6. januar 2021, klippet sammen på en uheldig måde.
Den gav indtryk af, at han direkte opfordrede til vold på følgende måde:
"We're going to walk down to the Capitol... and I'll be there with you. And we fight. We fight like hell." Altså, "Vi skal gå ned til Capitol... og jeg vil være der sammen med jer. Og vi kæmper. Vi kæmper som bare pokker." Men præcis denne sætning har Donald Trump ikke sagt.
BBC afviser krav om erstatning og viser ikke udsendelsen igen.
31 kommuner skrumperStorbykommunerne vokser sig større, men de seneste 15 år er 31 kommuner skrumpet – det er næsten hver tredje kommune. Det skriver TV 2.
Tendensen er, at de unge kvinder flytter til byen og uddanner sig, og de unge mænd bliver boende i udkantskommunerne.
Langeland er en af de kommuner, hvor befolkningstallet er faldende, og der er overtal af mænd.
"Det gør mig ked af det og bekymret for fremtiden for byen og øen. Det kan jo have den fatale konsekvens, at butikkerne lukker, og de er altså vigtige for, at nogen vil komme og bo her," siger langelænderen Almira Vojnikvic.
Danmission i økonomiske vanskeligheder Danmission har ejet tre bygninger i Hellerup, siden de blev opført i 1908. Nu skal bygningerne sælges. Foto: Kåre Gade Danmission må fyre medarbejdere og sælge historiske bygninger i Hellerup. Årsagen er et underskud på 6,5 millioner kroner i det indeværende år og et fald i indtægter i det kommende år på 9,2 millioner kroner.
"Huset på Strandagervej har altid været en garanti for, at man trods alle uenigheder var fælles om at være forpligtet på historien. Den påmindelse skal man ikke undervurdere betydningen af for en organisations arbejde," siger sognepræst Laura Cæcilie Jessen, der er medlem af repræsentantskabet og næstformand i den lokale kredsbestyrelse på Bornholm.
Men det er ikke alle i repræsentantskabet, der er lige så kritiske over for beslutningen. Det kan du læse mere om i Kristeligt Dagblad.
Hvad er af betydning for vælgerne?Til slut vil jeg anbefale, at du løbende læser Kristeligt Dagblads valgvoxpop.
To af mine dygtige kolleger har rejst landet rundt og talt med vælgere om, hvad der er vigtigt for dem, når de skal sætte deres kryds den 18. november.
De har blandt andre talt med blomsterhandler Hans Nasser Mailand, 69 år, der stemmer i Haderslev Kommune:
"Jeg stemmer på mennesket bag partifarven. Det skal være en person, som har forståelse for tingene, og som vil høre på folk."
Artiklen bliver løbende opdateret frem mod valget, så der er god grund til at vende tilbage til den igen og igen.
Tak for at læse med denne uge. Og god weekend.

Nr. 88 DR Politik Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 07:09:00

Kendte sportsfolk pryder valgplakater, men er fortiden en fordel? Tryk Her
Der er flere tidligere sportsstjerner på stemmesedlerne. Det giver enkelte fordele, men kan også blive en udfordring internt i partierne.
Nr. 87 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 07:04:00

Jeff Bezos' rumfartsvirksomhed sender raket mod Mars Tryk Her
Nr. 86 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 07:03:00

Droner og kanonslag på Grenen Tryk Her
Nr. 85 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 07:00:00

Test din paratviden: I hvilket land er Nassau hovedstaden? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Paratvidensquiz nummer 139Gæt med i Kristeligt Dagblads paratvidensquiz, hvor du kan teste din almenviden inden for kultur, historie, mad, geografi, samfund og alt derimellem.
Nye quizzer hver ugeHver uge udkommer Kristeligt Dagblad med helt nye quizzer. Prøv kræfter med vores populære paratvidensquiz, eller lad Kristeligt Dagblads kulturredaktion udfordre dig i den ugentlige kulturquiz.
Timevis af quiz-underholdningHer på hjemmesiden har vi et stort arkiv af quizzer. Gå på opdagelse i quiz-arkivet, og bliv udfordret og måske endda klogere. Med tusindvis af quiz-spørgsmål, løber du ikke tør for underholdning. Se alle quizzer her.
Tilmeld dig Kristeligt Dagblads Spil & Quiz-nyhedsbrevVil du have besked, når vi udgiver nye quizzer? Så tilmeld dig Kristeligt Dagblads ugentlige Spil & Quiz-nyhedsbrev og få besked direkte i din mail-indbakke, når nye quizzer ligger klar på hjemmesiden. Tilmeld dig her.
Kristeligt Dagblads Spil & QuizVidste du, at du også kan finde Wordle, Ordret, krydsord og mange andre sjove spil på hjemmesiden? Gå på opdagelse i hele Kristeligt Dagblads spilunivers her.
God fornøjelse!
Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke.

Nr. 84 K_artikler Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 07:00:00

Kristeligt Dagblads kulturquiz: Test din viden om klassiske filmcitater Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kulturquiz uge 46Lad Kristeligt Dagblads kulturredaktion udfordre dig i den ugentlige kulturquiz, og test din viden i 12 spørgsmål om kunst, litteratur, musik og alt derimellem.
Nye quizzer hver ugeHver uge udkommer Kristeligt Dagblad med helt nye quizzer. Prøv kræfter med kulturquizzen, eller se, om du kan gætte svarene i den populære paratvidensquiz.
Timevis af quiz-underholdningHer på hjemmesiden har vi et stort arkiv af quizzer. Gå på opdagelse i quiz-arkivet, og bliv udfordret og måske endda klogere. Med tusindvis af quiz-spørgsmål, løber du ikke tør for underholdning. Se alle quizzer her.
Tilmeld dig Kristeligt Dagblads Spil & Quiz-nyhedsbrevVil du have besked, når vi udgiver nye quizzer? Så tilmeld dig Kristeligt Dagblads ugentlige Spil & Quiz-nyhedsbrev og få besked direkte i din mail-indbakke, når nye quizzer ligger klar på hjemmesiden. Tilmeld dig her.
Kristeligt Dagblads Spil & QuizVidste du, at du også kan finde Wordle, Ordret, krydsord og mange andre sjove spil på hjemmesiden? Gå på opdagelse i hele Kristeligt Dagblads spilunivers her.
God fornøjelse!
Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke.

Nr. 83 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 07:00:00

Færre butikker solgte ulovligt til mindreårige på J-dag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da julebryggen blev langet over disken på J-dag, solgte færre af de kontrollerede butikker i år alkohol og nikotinprodukter ulovligt til mindreårige sammenlignet med tidligere.Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.Styrelsen kontrollerede 31 butikker, og i fem af dem blev der solgt ulovligt til unge kontrolkøbere uden at tjekke id. Det svarer til 16,1 procent af de undersøgte butikker.De fem butikker var beliggende i Aalborg og Næstved.Sidste år var tallet 57,5 procent - eller 19 ud af de 33 kontrollerede butikker.- Det er positivt, at færre unge kunne købe alkohol og nikotinprodukter ulovligt på J-dag i forhold til sidste år, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Stine Pedersen i pressemeddelelsen og fortsætter:- Men vi kan ikke konkludere, at problemet er løst. Generelt svigter alderskontrollen stadig i cirka hver tredje butik.Sikkerhedsstyrelsen udfører lignende kontroller året rundt - både i forbindelse med særlige begivenheder som J-dag og ved almindelige salgsdage. Samlet set er der i år foretaget 1684 kontroller, og i 33 procent af butikkerne blev reglerne overtrådt.1. april 2025 trådte nye aldersgrænser ved køb af alkohol i kraft.Det er fortsat ulovligt at sælge tobaks- eller nikotinprodukter til personer under 18 år.Samme aldersgrænse gælder for alkohol med over 6 procent. For produkter med 1,2 til 6 procent alkohol er aldersgrænsen 16 år.Hvis man som erhvervsdrivende ulovligt sælger alkohol til mindreårige, er bødestørrelsen i år steget fra et udgangspunkt på 10.000 kroner til 50.000 kroner ved førstegangstilfælde.Det samme gælder ulovligt salg af tobak, nikotin eller urtebaserede rygeprodukter til en mindreårig.Forud for J-dag oplyste Sikkerhedsstyrelsen på Facebook, at der ville blive gennemført kontrolbesøg på aftenen.Formålet med kontrollen er at forebygge og nedsætte forbruget af alkohol, nikotin og tobaksforbruget hos danske unge og mindreårige som led i regeringens forebyggelsesplan.J-dag er den dag på året, hvor en række af Danmarks store bryggerier sætter årets julebryg i salg.Det bliver fejret på beværtninger landet over. Dagen falder altid på den første fredag i november./ritzau/

Nr. 82 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:58:54

Mette F. om borgmester-sag: Ingen krig kan retfærdiggøre chikane Tryk Her

Tryk for at læse mere

Statsminister Mette Frederiksen (S) kritiserer, at to mænd torsdag passede Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S) op i en Bilka i Tilst.De to mænd ville debattere konflikten mellem Israel og palæstinensere med borgmesteren.Ifølge Aarhus Kommune oplevede borgmesteren situationen som "meget aggressiv og truende".- Ingen krig i Mellemøsten kan legitimere en sådan chikane, siger Mette Frederiksen til Fyens Stiftstidende.- Det er vi ikke vant til i vores fantastiske demokrati, siger hun.Anders Winnerskjold blev afhentet af Østjyllands Politi efter episoden.Ifølge en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune blev han "forfulgt gennem varehuset og opsøgt udenfor af de samme mænd, hvorefter han blev ledt til et lukket rum med hjælp fra varehusets medarbejdere".- Aldrig før har jeg oplevet truende aggressiv adfærd på den måde. Jeg er heldigvis uskadt og i god behold, men også rystet og chokeret over oplevelsen, siger Anders Winnerskjold i pressemeddelelsen.I et opslag på Facebook uddyber borgmesteren, at de to mænd filmede ham "både åbent og skjult".Mette Frederiksen italesatte i oktober emnet om chikane mod folkevalgte i sin tale ved Folketingets åbning.Statsministeren mener, at politikere og deres pårørende i for høj grad bliver udsat for chikane.Derfor vil regeringen indføre en særlig beskyttelse af pårørende til folkevalgte eller andre, som udfører offentlig tjeneste eller hverv.Mette Frederiksen blev i juni sidste år selv angrebet af en mand på Kultorvet i København. En polsk mand slog hende på højre skulder med knyttet hånd.Manden blev idømt fire måneders fængsel og blev udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år./ritzau/

Nr. 81 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:53:20

Kold weekend med nattefrost og lokal slud står for døren Tryk Her

Tryk for at læse mere

I Danmark har man i november nogle dage kunnet nyde temperaturer, der har været højere, end hvad måneden normalt byder på.Det slutter dog denne weekend, hvor de falder til et mere normalt niveau, og hvor nattefrosten - og måske også det første slud - vil lande.Det siger Erik Hansen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.- Hvis man ikke har fået vinterdæk på bilen, er det absolut sidste chance, siger han.Fredag starter de fleste steder med skyet vejr, og i Nordjylland kommer der lette byger, der allerede i løbet af morgenen vil dø ud. Efterfølgende kan nordjyderne se frem til en pæn dag med nogen eller en del sol, siger meteorologen.Opklaringen kan også brede sig sydover og komme til at gælde Midtjylland og den nordligste del af Sjælland.I den centrale del af Danmark kommer der i løbet af dagen byger, mens der sydpå ligger en frontzone, som også vil give regn.Temperaturen vil fredag ligge på 5-8 grader, mens vinden bliver svag til jævn mellem vest og nord.- Solen går ned ved firetiden, så det bliver hurtigt mørkt, siger Erik Hansen.Natten til lørdag er det nordpå blevet klart vejr, hvilket betyder, at temperaturen kommer ned på frysepunktet. Længere sydpå - hvor skyerne stadig ligger - vil temperaturen holde sig på 2-7 grader.Herefter venter en lørdag, som ifølge meteorologen ser rigtig flot ud med en del sol til det meste af Danmark.- Det bliver en kold start på dagen, men ellers får vi igen 3-8 grader. Så det er lidt køligere, end vi har været vant til, siger han.Natten til søndag skal man endnu en gang forvente klart vejr, der kan give helt ned til 5 graders frost, mens temperaturen andre steder vil holde sig lidt over frysepunktet.Ugens sidste dag byder på blandet vejr, hvor der igen kommer flere skyer.Søndagen vil starte tørt ud, men i løbet af eftermiddagen vil byger melde deres ankomst. Dagstemperaturen vil ligge på 4-9 grader.- Når temperaturen begynder at falde hen over aftenen, kan der faktisk komme lidt slud i bygerne lokalt. Det meste vil bare være regn, så man skal ikke sætte næsen op efter hvide landskaber, men der kan være lidt iskrystaller i, siger Erik Hansen./ritzau/

Nr. 80 DR Politik Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:50:00

Se kortet: Hundredvis af valgplakater meldt til kommunen Tryk Her
Flere end 700 plakater er anmeldt, og over 300 er taget ned i København.
Nr. 79 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:47:00

Rusland: Ukraine havde planer om at likvidere russisk embedsmand Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den russiske efterretningstjeneste FSB oplyser i en udtalelse, at den har forhindret en ukrainsk plan om at likvidere en unavngiven højtstående embedsmand i den russiske regering.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Ifølge FSB var planen at dræbe embedsmanden, mens vedkommende besøgte sine slægtninges gravsteder på en kirkegård i Ruslands hovedstad, Moskva.Det fremgår ikke, hvordan FSB formåede at forhindre, at planen blev ført ud i livet.I udtalelsen beskylder FSB desuden Ukraine for at have planer om at udføre lignende angreb i andre dele af Rusland.Reuters har ikke uafhængigt kunnet verificere FSB's påstande, men Ukraine har tidligere rettet angreb mod russiske militærpersoner og andre embedsmænd i Rusland.Angrebene begyndte, da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret udtalelsen fra FSB.Meldingen fra FSB kommer, efter at Rusland og Ukraine natten til fredag igen har beskyldt hinanden for at have udført angreb mod hinanden.Ifølge Reuters oplyste Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, natten til fredag, at en person var død, og 15 var kommet til skade efter et angreb på den ukrainske hovedstad, Kyiv.Samtidig lød det fra russiske myndigheder, at havnebyen Novorossijsk ved Sortehavet blev angrebet natten til fredag. Her skal tre beboelsesejendomme, et oliedepot og et anlæg ved kysten i havnebyen være blevet beskadiget.Der er ingen meldinger om dræbte eller tilskadekomne som følge af droneangrebene i Rusland.Torsdag opfordrede udenrigsministre fra G7-landene til en øjeblikkelig våbenhvile i Ukraine. G7 består af Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og USA.Sidstnævntes præsident, Donald Trump, har gjort det til et mål at afslutte krigen i sin embedsperiode.En russisk talsmand udtalte onsdag, at Rusland er klar til at genoptage fredsforhandlinger med Ukraine i den tyrkiske by Istanbul.Delegationer fra de to lande forhandlede også i Istanbul i juli, men nåede ikke frem til en våbenhvile./ritzau/

Nr. 78 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:45:12

Sisse Marie Welling beklager dårlig ældrepleje: Det er ikke værdigt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling (SF) beklager, at borgere i kommunens ældrepleje ikke har fået den nødvendige pleje. Det siger hun til Berlingske.- Jeg er rigtig ked af de beskrivelser, som I er kommet frem med via Borgerrådgiverens rapport. Jeg synes ikke, at det er værdigt at få den omsorg, siger Sisse Marie Welling til mediet.Blandt andet har en borger ligget med afføring op ad ryggen, mens en anden lå i eget bræk.Torsdag aften stod det efter et møde i Københavns Borgerrepræsentation klart, at Sisse Marie Welling ikke bliver en del af kommissoriet for en uvildig undersøgelse af borgerjournaler fra et københavnsk plejehjem.Socialdemokratiet og De Konservative på Københavns Rådhus fik ved mødet nedstemt et ændringsforslag.De to partier ville have en tilføjelse til den uvildige undersøgelse, så borgmesterens rolle også skulle undersøges i plejehjemssagen.En sag, som har fået en del opmærksomhed i valgkampen inden kommunalvalget 18. november, hvor Sisse Marie Welling går efter at blive overborgmester.Særligt Socialdemokratiet har ved flere lejligheder kritiseret Welling for at gemme sig bag sine embedsmænd i stedet for at tage ansvar for sagen.Sisse Marie Welling har modsat sagt, at hun har lagt alt frem i sagen og intet har at skjule.- Hvis man som borgmester skal kunne handle på de her ting, er man også nødt til at vide, hvad der foregår i denne her slags sager. Og det kendskab har jeg desværre ikke haft.- Men da jeg fik kendskabet, har jeg givet det videre til udvalget (Sundheds- og Omsorgsudvalget, red.) så hurtigt som muligt, siger Sisse Marie Welling til Berlingske.Det er forholdene på plejehjemmet Bispebjerghjemmet, der skal undersøges.Berlingske beskrev i september en rapport fra Whistleblowerenheden under Københavns Kommune, hvor det blandt andet lød, at en beboer lå i sit eget bræk på plejehjemmet.Samtidig blev Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kritiseret af kommunens vagthund Borgerrådgiveren for at give misvisende svar om de ældres forhold på plejehjemmet.Siden har Berlingske beskrevet flere sager på andre plejehjem i København/ritzau/

Nr. 77 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:33:00

Forskellen mellem de rigeste og fattigste danskeres CO2-udledninger vokser Tryk Her
Mens den fattigste halvdel af befolkningen har reduceret deres CO2-udledning, øger de allerrigeste 0,1 procent af befolkningen deres CO2-forbrug. Det viser en ny analyse, som NGO’en Oxfam Danmark har offentliggjort forud for FN’s klimatopmøde COP30 i Brasilien. En person fra den rigeste én procent af den danske befolkning udleder otte gange mere CO2 end en …

Nr. 76 Arbejderen.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:32:00

Regeringen nedlægger Danmarks Evalueringsinstitut Tryk Her
Som en konsekvens af finansloven vil regeringen og Det Konservative Folkeparti nedlægge Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Besparelsen er samtidig en udmøntning af regeringens plan om at spare 5,5 milliarder kroner i den statslige administration. Men besparelserne er relativt små, så årsagerne ser ud til at være politiske. Om EVA EVA blev oprettet i 1999 ved lov …

Nr. 75 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:30:00

Krise i S‑kommune: Lækkede dokumenter afslører, at sårbare borgere blev snydt Tryk Her
Nr. 74 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:29:11

USA har ansat 50.000 i det offentlige siden Trumps indsættelse Tryk Her
USA har ansat 50.000 i det offentlige siden Trumps indsættelseDen amerikanske regering har ansat 50....
Nr. 73 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:26:25

Jeff Bezos-selskab opnår gennembrud med genanvendelig raketdel Tryk Her
Jeff Bezos-selskab opnår gennembrud med genanvendelig raketdelDen amerikanske rumfartsvirksomhed Blu...
Nr. 72 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:23:08

Kilde: USA vil fjerne toldsatser på nogle fødevarer fra fire lande Tryk Her
Kilde: USA vil fjerne toldsatser på nogle fødevarer fra fire landeUSA vil fjerne toldsatser på visse...
Nr. 71 Børsen finans Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:19:31

To banker beder dommer afvise søgsmål om kendskab til Epstein Tryk Her
To banker beder dommer afvise søgsmål om kendskab til EpsteinTo amerikanske banker har anmodet en fø...
Nr. 70 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:17:18

Kyiv meldes under stort russisk luftangreb natten til fredag Tryk Her
Kyiv meldes under stort russisk luftangreb natten til fredagUkraines hovedstad, Kyiv, meldes natten...
Nr. 69 DR Indland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:15:00

Tal fra store byer får forsker til at frygte A- og B-hold: Forældre vender den lokale folkeskole ryggen Tryk Her
Det er ofte de ressourcestærke forældre, der fravælger den lokale folkeskole, og det kan få konsekvenser, påpeger ekspert.
Nr. 68 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:15:00

En bil er endt på taget og en i grøften efter uheld på Vestmotorvejen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vestmotorvejen er delvist spærret i retning mod Sorø, efter at to biler er stødt sammen.To mænd har været involveret i ulykken, oplyser vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi Lars Denholt til Ritzau.- To biler er stødt sammen mellem Sorø og Ringsted. Den ene ligger i grøften, og den anden ligger delvist på taget, siger vagtchefen.Politiet tilføjer, at der ikke umiddelbart er sket alvorlig tilskadekomst.- Men vi vil gerne lige være helt sikre, siger vagtchefen.- Vi har talt med den ene. Den anden ligger teknisk fastklemt i bilen, tilføjer han.Teknisk fastklemt betyder, at han kan godt kan komme rundt i bilen, men den er slået skæv og kan derfor ikke åbnes med dørene.Fredag morgen betød uheldet, at motorvejen var helt spærret i retningen mod Sorø.Lidt senere fredag oplyser politiet, at den ene vognbane er åben for trafik igen. Politiet er ved at aflede trafikken.- Kør forsigtigt og pas på hinanden derude, skriver politikredsen på X.En patrulje og en ambulance er fremme ved uheldet.Vagtchefen råder bilister til at køre af på afkørsel 38 og tage landevejen mod Sorø, hvorefter man kan komme på igen ved afkørsel 37./ritzau/

Nr. 67 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:13:00

Trafik på Vestmotorvejen påvirket efter sammenstød Tryk Her
Nr. 66 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:12:50

22-årig selvantændte efter at han kravlede op på taget af et tog Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 22-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han natten til fredag har fået strøm fra køreledninger igennem sig på Korsør Station.Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lars Denholt.- En 22-årig mand ankom med toget, hvorefter han af uforklarlige årsager kravlede op på togets tag, fik strøm via køreledningerne og faldt ned på perronen. Der gik ild i ham.- Han blev slukket og var i live, da han blev fløjet på hospitalet, siger Lars Denholt.Politiet fik anmeldelsen fra togets personale klokken 03.37.- Personalet hørte et brag - et ordentligt knald - og derefter så de ham falde ned på perronen. De så ham ikke kravle op på toget, men de så ham gå ud af toget, og da de så ham falde ned, kunne de gætte sig til, hvad der var sket, siger vagtchefen.Tog får strøm fra køreledninger, der hænger over jernbanesporet. Faren ved at bevæge sig rundt nær køreledningerne er stor, da ledningerne har en spænding på omkring 25.000 volt.Man behøver ikke engang at røre ved ledningerne for at komme galt afsted.Befinder man sig inden for 1,75 meter fra køreledningerne, kan det være livsfarligt i sig selv.Politiet ved ikke, hvor tæt den 22-årige mand var på køreledningerne, og om han tog fat i dem eller bare var tæt på.- Det er der ingen, der har set. Men der lød et ordentligt brag, og der var ild i ham også.- Når det er så voldsomme energiladninger, der kører gennem kroppen på folk, ser man typisk, at de nærmest selvantænder. Så der er en grund til den sikkerhedsregel om, at man ikke må komme nærmere køreledningerne end knap to meter, siger Lars Denholt.Lars Denholt understreger, at der ikke er tale om en såkaldt trainsurfer, som hægter sig på et tog og rejser fra station til station.- Togpersonalet bemærkede ham i toget, så de var sikre på, at han havde været der. Vi antager, at han gik ud af toget og så kravlede op, siger han.Politiet ved endnu ikke, om manden var påvirket af alkohol eller stoffer, da han kravlede op på taget af toget.Lars Denholt oplyser videre, at politiet er færdige på stedet, og toget er frigivet.- Banedanmark har taget sig af togpersonalet og passagererne, der var med toget, og driften er normal på stationen igen.Politiet er i færd med at underrette mandens familie./ritzau/

Nr. 65 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:12:29

Kandidat til Novo Nordisks bestyrelse trækker sig Tryk Her
Kandidat til Novo Nordisks bestyrelse trækker sigMikael Dolsten, som var en af de fire bestyrelsesme...
Nr. 64 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:12:00

22-årig i kritisk tilstand efter strøm fra køreledning på Korsør Station Tryk Her
Nr. 63 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:00:02

Nyt studie kobler stort alkoholforbrug sammen med lungeproblemer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det kan være skadeligt for dine lunger, hvis du drikker meget alkohol. Især hvis du i forvejen har nedsat lungefunktion på grund af sygdom.Det viser et studie fra Aalborg Universitet.Her har forskere set på data fra et stort antal mennesker i alderen 50-64 år, og de har konstateret, at der er en sammenhæng mellem et skadeligt alkoholforbrug og symptomer som åndenød og kronisk hoste.Hidtil har det især været rygning, der har været opmærksomhed på.Men den nye forskning indikerer altså, at læger også med fordel kan spørge ind til alkoholvaner, når patienter har problemer med luftvejene.- Har man dårlige lunger og drikker meget, er risikoen for åndenød 37 procent højere, end hvis man har et lavt alkoholforbrug. Og risikoen for kronisk hoste er hele 46 procent højere, forklarer Line Bjerrehave Nielsen, ph.d.-studerende i lungemedicin på Aalborg Universitetshospital.Hun er en af forskerne bag det nye studie.Line Bjerrehave fremhæver, at det er svært endegyldigt at konkludere, at alkohol direkte fører til hoste og åndenød.- Vi har lavet et tværsnitstudie, hvilket giver et øjebliksbillede. Det betyder, at vi ikke med sikkerhed kan sige, at der er en direkte årsagssammenhæng.- Men vi har gjort rigtig meget for at tage højde for andre faktorer, der kunne forklare den sammenhæng, vi ser, siger hun.Det er faktorer som rygning - også tidligere i livet - kropsvægt, køn og en række sygdomme, som forskerne har taget højde for.Hvordan alkohol konkret kan føre til åndenød og hoste, er ikke blevet undersøgt til bunds.Men det er for eksempel blevet dokumenteret, at alkohol har en effekt på immunceller, og at alkohol kan gøre fimrehårene i luftvejene dårligere til at transportere slim og partikler op fra lungerne.- Det er formentlig en kombination af flere effekter, der fører til hyppigere hoste og åndenød, men vi ved ikke, i hvor stort omfang de forskellige ting bliver påvirket af alkohol, forklarer Line Bjerrehave Nielsen.I undersøgelsen indgår der data fra over 30.000 personer. 11 procent af dem har et alkoholforbrug, der vurderes at være skadeligt.Det er blevet vurderet ud fra en skala fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der bygger på ti spørgsmål. Herunder har personerne svaret på, hvor ofte de drikker alkohol, hvor mange genstande de typisk drikker, og om de oplever ikke at kunne huske, hvad der er sket, efter at de har drukket./ritzau/

Nr. 62 DR Penge Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 06:00:00

Lars smed Lars på porten: Nu gør Novos nestor noget, ingen har gjort før ham Tryk Her
På en ekstraordinær generalforsamling i Novo Nordisk i dag ventes nærmest hele bestyrelsen at blive udskiftet.
Nr. 61 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 05:29:00

Den amerikanske regering har ansat 50.000 personer siden Trumps indsættelse Tryk Her
Nr. 60 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 05:25:00

Morgenpost fra Europa: Ukraines korruptionsskandale viser enten, at landet er ved at blive klar til EU, eller at de aldrig bliver det Tryk Her
Regnskaberne i statslige selskaber skal under revision, efter at korruptionsskandale har rystet Ukraine.
Nr. 59 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 05:00:02

Mindre virksomheder venter for længe på kommunens betaling Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når små og mellemstore virksomheder har kommunen som kunde, skal de ofte vente længere på at modtage betaling, end loven tillader.Det viser en analyse af 209.000 fakturaer, som kommuner og kommunale institutioner har modtaget via regnskabsvirksomheden Dinero.Konklusionen er, at hver tiende regning i perioden fra 2020 og frem til midten af 2025 ikke blev betalt inden for 30 dage, selv om det er et lovkrav.Alene i de første to kvartaler af 2025 har flere kommuner, herunder Odsherred, Glostrup og Gribskov, betalt omkring hver tredje regning for sent.Det er et udtryk for, at der er et ulige magtforhold mellem mindre virksomheder og kommunerne.Sådan lyder det fra Dineros administrerende direktør, Martin Buch Thorborg, som mener, at det er en "gratis omgang" at overskride fristen.- Som mindre virksomhed har man ikke lyst til at sende en rykker til en økonomisk velpolstret kunde, man gerne vil have et godt forhold til, siger han.De sene betalinger er ifølge direktøren en reel udfordring, som særligt rammer virksomheder med stramme budgetter.I sidste ende kan det betyde, at de går konkurs, lyder det.Ifølge Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark, der repræsenterer de små og mellemstore virksomheder, er analysen chokerende.- Men desværre ikke overraskende. Vi ved fra vores medlemmer, at mange kommuner hænger i bremsen med at betale deres regninger til tiden.Aldrig før er Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, blevet præsenteret for tal om for sene betalinger på tværs af alle kommuner.- Det er en reel problemstilling, og det er selvfølgelig for dårligt, at kommunerne ikke gør det bedre, siger professoren fra Aalborg Universitet.Han understreger dog, at det er "umuligt" for kommunerne at betale alle regningerne til tiden.- Der er en vis mængde betalinger, som forsinkes af forskellige årsager, man ikke kan gøre noget ved, siger professoren.Per Nikolaj Bukh mener også, at der er tale om et ulige magtforhold.For selv om virksomhederne har lov til at opkræve et rykkergebyr, er der "stort set ingen", der gør det.Det gør, at kommunerne ikke bliver ramt af nogen konsekvenser.- Det er sådan, det er. Lovgivningen er ikke effektiv på det her punkt, siger professoren./ritzau/

Nr. 58 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 03:36:00

Hegseth annoncerer officielt operation mod 'narkoterrorister' Tryk Her
Nr. 57 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 03:05:50

Oklahoma benåder i sidste øjeblik dødsdømt mand Tryk Her

Tryk for at læse mere

En mand er natten til fredag dansk tid i den amerikanske delstat Florida blevet henrettet med en dødelig indsprøjtning.Samtidig er en anden mand - der også var dømt til døden - i delstaten Oklahoma i sidste øjeblik blevet benådet.Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til fredag dansk tid.66-årige Bryan Jennings blev henrettet med en dødelig indsprøjtning i et statsfængsel i Florida. Han havde en baggrund som marinesoldat og var dømt for i 1979 at have begået voldtægt og drab på en seksårig pige ved navn Rebecca Kunash.Henrettelsen af Jennings er den 16. henrettelse, der i år har fundet sted i Florida, som er den delstat, der i 2025 har udført flest henrettelser. Delstaterne Alabama og Texas har hver udført fem henrettelser indtil videre.I delstaten Oklahoma var det natten til fredag også meningen, at der skulle udføres en henrettelse. Det gjaldt den 46-årige indsatte Tremane Wood, der er dømt til døden for drab på den 19-årige Ronnie Wiph under et røveri i 2002.Wood blev dog i sidste øjeblik benådet af Kevin Stitt, som er republikansk guvernør i Oklahoma.Det skete, efter at delstatens benådnings- og prøveløsladelsesnævn med stemmerne tre mod to anbefalede en benådning af ham.Tremane Woods storebror, Jake Wood, har sagt, at det var ham, der under røveriet med stik slog Ronnie Wiph ihjel. Jake Wood begik selvmord i et fængsel i 2019.- Efter en grunding gennemgang af fakta har jeg valgt at acceptere benådnings- og prøveløsladelsesnævnets anbefaling om at omstøde Tremane Woods straf til livstid uden mulighed for prøveløsladelse, lyder det i en udtalelse fra Kevin Stitt.- Det afspejler den samme straf, som hans bror modtog for deres drab på en uskyldig ung mand, og det sikrer en streng straf, der holder en voldelig gerningsmand væk fra gaderne for altid./ritzau/

Nr. 56 DR Udland Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 03:05:00

Usikkerhed om renter og AI-aktier giver dårlig dag på Wall Street Tryk Her
Den rekordlange nedlukning i USA har forsinket vigtige økonomiske data og øget usikkerheden om centralbankens næste træk, mens investorer sælger ud af de ellers højtprofilerede AI-aktier.
Nr. 55 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Fredag d. 14. November, 2025 00:39:00

Kyivs borgmester: 'Massive russiske angreb' mod den ukrainske hovedstad Tryk Her
I Kyiv er én dræbt og mindst 24 personer såret. Også andre ukrainske regioner har været under angreb.
Nr. 54 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 23:37:00

Løkke støtter undersøgelser af drab og vold i forbindelse med valget i Tanzania Tryk Her
Nr. 53 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 21:58:50

BBC siger undskyld til Trump for dokumentar - men afviser erstatning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den britiske tv-station BBC har sagt undskyld til USA's præsident, Donald Trump, for sin redigering af en tale i en dokumentar om Trump.Men BBC vil ikke betale erstatning til Trump, fremgår det af en udtalelse fra en talsperson for mediet. Det skriver BBC på sin hjemmeside.BBC lover dog, at mediet ikke har planer om at vise dokumentaren igen.Reaktionen kommer, efter at Trump i et brev til BBC har truet med at sagsøge det britiske public service-medie på grund af dokumentaren.Dokumentaren indeholder en optagelse fra en tale, som Trump holdt til sine politiske tilhængere umiddelbart inden stormen på Kongressen 6. januar 2021.Her er sætningerne klippet sammen på en måde, så det fremstår som om, at han direkte opfordrede tilhængerne til de efterfølgende uroligheder.Men det har vist sig, at BBC har sammensat udsagn, som ikke blev sagt i direkte forlængelse af hinanden, da talen blev holdt i virkeligheden.- BBC's bestyrelsesformand, Samir Shah, har sendt et personligt brev til Det Hvide Hus for at gøre det klart over for præsident Trump, at han og virksomheden er kede af redigeringen af præsidentens tale fra 6. januar 2021, som blev vist i programmet.- BBC har ingen planer om at genudsende dokumentaren "Trump: A Second Chance?" på nogen af BBC's platforme.- Mens BBC inderligt fortryder måden, hvorpå videoklippet blev redigeret, er vi meget uenige i, at der er grundlag for en sag om ærekrænkelse, står der i udtalelsen fra BBC's talsperson.Efter at have modtaget kritik for blandt andet Trump-dokumentaren trådte BBC's generaldirektør, Jim Davies, søndag tilbage fra sin post.Af brevet, som Trump og hans advokater tidligere har sendt til BBC, fremgik det, at mediet skal trække dokumentaren tilbage senest 14. november, hvis det vil undgå at blive sagsøgt for "ikke mindre end" en milliard dollar.Det svarer til 6,5 milliarder danske kroner./ritzau/

Nr. 52 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 21:55:00

BBC har givet Donald Trump en undskyldning, men vil ikke betale erstatning Tryk Her
Nr. 51 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 21:54:00

'Chokerende, ekstremt alvorligt, utåleligt'. Israelsk bosættervold mod palæstinensere får sjælden kritik i Israel Tryk Her
Bosættervolden på den besatte Vestbred satte rekord i oktober med otte angreb om dagen på palæstinensere og deres ejendom ifølge FN.
Nr. 50 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 21:33:45

Bavarian Nordics bestyrelsesformand går af efter glippet opkøb Tryk Her
Nr. 49 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 21:32:34

Bavarian Nordic-formand trækker sig efter mislykket overtagelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Bestyrelsesformanden i Bavarian Nordic, Luc Debruyne, har besluttet sig for at træde tilbage fra bestyrelsen med øjeblikkelig virkning.Det skriver vaccineselskabet i en fondsbørsmeddelelse.Det sker, efter at et muligt opkøb i sidste uge blev droppet.Her forsøgte to kapitalfonde med støtte fra både bestyrelsen og den daglige ledelse af Bavarian Nordic at overtage selskabet.Senere stod det klart, at kapitalfondene, der tilbød 250 kroner per aktie i selskabet, kun fik 60 procent af aktiekapitalen til at acceptere tilbuddet.Dermed landede de under minimumsgrænsen på 66,6 procent. Det skriver MarketWire.Derfor valgte de to kapitalfonde Nordic Capital og Permira at trække deres købstilbud tilbage.- Efter nøje refleksion over både processen og resultatet af det nylige overtagelsesforsøg har jeg besluttet at træde tilbage for at give Bavarian Nordics bestyrelse mulighed for at fokusere på virksomhedens næste udviklingsfase, lyder det fra Luc Debruyne i fondsbørsmeddelelsen torsdag.De to kapitalfonde lagde tilbage i juli tilbuddet på bordet med en pris på 233 kroner per aktie.Prisen blev i midten af oktober hævet til 250 kroner, hvor det lød, at det var "den sidste og bedste pris".Virksomhedens hovedaktionær, pensionsselskabet ATP, meldte ud, at man ikke var interesseret i at sælge på baggrund af det gældende tilbud.ATP ejer mere end 10 procent af Bavarian Nordic i dag og kunne dermed reelt blokere for en gennemførelse af det oprindelige købstilbud.Ud over kritikken fra ATP har også Dansk Aktionærforening samlet en gruppe modstandere under kampagnen "Nej tak til kurs 233".Bestyrelsen i Bavarian Nordic har udpeget den hidtidige næstformand, Anne Louise Eberhard, som ny bestyrelsesformand.Ifølge MarketWire toppede Bavarian Nordics aktie under budprocessen i 242,10 kroner per aktie, men er siden faldet kraftigt til 187,1 kroner ved lukketid torsdag. Det er 25 procent under budprisen på 250 kroner per aktie.Bavarian Nordic er blandt andet kendt for at udvikle vacciner mod mpox, der tidligere blev kendt under det danske navn abekopper.Selskabet er en del af det danske C25-indeks, som er sammensat af de 25 mest handlede aktier på børsen - målt på omsætningen./ritzau/

Nr. 48 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 21:12:00

Færøerne barsler med endnu et megaprojekt under havet Tryk Her
Færøerne overvejer at bygge en 23 kilometer lang biltunnel under havet til fem milliarder kroner. Landets økonomiske råd ryster på hovedet og advarer mod projektet.
Nr. 47 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 20:46:00

Verdens største youtuber har sluttet sig til Saudi-Arabiens store festsæson Tryk Her
MrBeast har 450 millioner abonnenter på sin youtube-kanal, og tilsammen har hans videoer fået mange milliarder visninger. Nu er hans Saudi-Arabiens nyeste kendis-erobring.
Nr. 46 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 20:46:00

Udrejsecenter vender tilbage til normal drift efter brand Tryk Her
Nr. 45 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 20:35:00

Kenya: 200 kenyanere kæmper for Rusland mod Ukraine Tryk Her
Nr. 44 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 20:33:14

Kærshovedgård vender tilbage til normal drift efter påsat brand Tryk Her

Tryk for at læse mere

Udrejsecenter Kærshovedgård er tilbage i normal drift, efter at man tidligere på ugen måtte evakuere flere beboere under en brand.Det oplyser Danmarks Fængsler - tidligere Kriminalforsorgen - i en mail.33 beboere har været midlertidigt indkvarteret på en anden afdeling, som stod tom. Omtrent halvdelen af dem ventes at vende tilbage til deres oprindelige værelser i løbet af torsdag, skriver Danmarks Fængsler.De resterende skal blive boende i de midlertidige lokaler, mens der bliver renoveret i den længe på gården, som blev skadet i branden.Danmarks Fængsler uddyber ikke, hvor lang tid renovationen ventes at tage.Det var tirsdag formiddag klokken 11.12, at politiet fik en anmeldelse om brand på Udrejsecenter Kærshovedgård.Senere på dagen blev en 33-årig mandlig beboer anholdt. Over for politiet erkendte han at have startet branden.Manden har afvist, at han havde til hensigt at skade nogen. Det har efterforskningsleder Lars Boe Larsen oplyst til Herning Folkeblad.Under et grundlovsforhør onsdag kom det ifølge TV Midtvest frem, at beboeren havde sat ild til servietter og tøj på udrejsecenterets omsorgsafdeling.Her huses de beboere, der har særligt behov for pleje og omsorg.Mediet har videre skrevet, at den 33-årige bor på afdelingen, fordi han får behandling for PTSD.Der var ikke nogen, der kom til skade i branden, men det var nødvendigt at evakuere folk fra den berørte længe.Tilbage står et nedbrændt værelse, mens naboværelset også har fået brandskader, oplyser Danmarks Fængsler torsdag.Der er desuden kommet skader fra røg og sod i resten af længen.Der bor i alt omkring 235 beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård. Centeret ligger nær Ikast og huser afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold./ritzau/

Nr. 43 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 20:30:32

Trump-administration sagsøger Californien for plan om nye valgkredse Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's justitsministerium har anlagt en sag mod Californien, fordi delstaten vil optegne nye valgkredse, der skal bruges ved valg til Kongressen.Det oplyser USA's justitsminister, Pam Bondi, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauerne AP og Reuters.Sagen er rejst ved en føderal domstol i Californien.- Californiens omlægning af valgkredse er et uforskammet magtgreb, der tramper på borgerrettighederne og håner den demokratiske proces, siger Pam Bondi i udtalelsen.Hun mener, at ændringen er et udtryk for, at Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, forsøger at lukke munden på de republikanske vælgere på den amerikanske vestkyst.- Guvernør Newsoms forsøg på at indføre et etpartistyre og lukke munden på millioner af californiere vil ikke lykkes, siger Pam Bondi.Et flertal af vælgerne i Californien stemte i sidste uge for, at valgkredsene skal optegnes på ny.En ændring af kredsene vil give Demokraterne en fordel, næste gang der er valg til Kongressen.Ændringen vurderes at kunne sikre partiet op til fem ekstra pladser i Repræsentanternes Hus, når der er midtvejsvalg i 2026.Texas har truffet en lignende beslutning om at ændre delstatens valgkredse, hvilket ventes at give Republikanerne en fordel, når der næste gang er valg til Kongressen i Washington D.C.Taktikken med at ændre optegningen af valgkredse er kendt som "gerrymandering" og bruges af de to store amerikanske partier til at øge deres indflydelse i Kongressen.Fænomenet er opkaldt efter en lov, som Massachusetts' daværende guvernør, Elbridge Gerry, gennemførte i 1812. Den beskrev, hvordan valgkredsene i staten skulle tegnes.Her blev tilhængere af hans politiske modstandere samlet i så få valgkredse som muligt, hvilket gav Gerrys parti en større andel af pladserne i delstatens parlament, end det fik stemmer./ritzau/

Nr. 42 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 20:30:00

Angreb på kommuners hjemmesider fortsætter på fjerde dag: Central aktør efterspørger nu flere penge Tryk Her
En række cyberangreb har i dagevis ramt blandt andet danske kommuners hjemmesider.
Nr. 41 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 20:22:00

Guldur, der stoppede, da Titanic sank, sælges på auktion Tryk Her
Uret ventes at indbringe omkring 8,5 millioner kroner.
Nr. 40 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 20:20:52

Israel bekræfter identitet på lig af udleveret gidsel på 73 år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israel har modtaget liget af et af de sidste fire tilbageværende døde gidsler i Gaza fra Røde Kors.Det oplyser det israelske premierministerkontor torsdag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.Liget af gidslet blev udleveret torsdag som en del af våbenhvileaftalen mellem Israel og Hamas.Torsdag aften bekræfter kontoret, at en retsmedicinsk undersøgelse har ført til, at man har bekræftet ligets identitet.Der er tale om liget af Meny Godard. Han var 73 år, da han blev dræbt på dagen for Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.Ifølge Hamas blev liget fundet i Khan Younis, der ligger i den sydlige del af Gaza.I en udtalelse fra landets premierminister Benjamin Netanyahus kontor lyder det, at familien til Godard er blevet informeret om, at identifikationsprocessen er afsluttet.Tidligere på dagen havde Hamas oplyst, at man ville udlevere liget som en del af den våbenhvileaftale, som USA har formidlet.Israel har tidligere beskyldt Hamas for at trække processen med at overdrage de døde gidsler i langdrag.Imens har den palæstinensiske gruppe sagt, at processen er langsom, da mange er begravet under murbrokkerne i det krigshærgede Gaza.Våbenhvilen trådte i kraft den 10. oktober. På det tidspunkt opholdt 20 levende israelske gidsler sig fortsat i Gaza, mens det samme gjorde sig gældende for 28 afdøde gidsler.Indtil videre har Hamas udleveret de jordiske rester af 25 af de i alt 28 afdøde gidsler, som bevægelsen har forpligtet sig til at frigive som del af en aftale om våbenhvile med Israel. Alle de levende gidsler er frigivet.I alt blev 251 gidsler taget til Gaza 7. oktober 2023. Derudover blev omkring 1200 personer dræbt, hvoraf de fleste ifølge AFP var civile./ritzau/

Nr. 39 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 20:13:50

Hund i snor blev afskåret fra ejer og hang i luften fra S-tog Tryk Her

Tryk for at læse mere

En lille hund blev kortvarigt slæbt efter et S-tog tirsdag eftermiddag, da den ikke nåede om bord med sin ejer på Sjælør station i Valby.Det skriver mediet KøbenhavnLiv, som har talt med DSB.- Da dørene lukker, står hunden på perronen og er fanget i linen. Det sker, da linen er så tynd, at den ikke aktiverer dørens klemmesikring, der ellers tvinger døren op, hvis noget bliver fanget. Når klemmesikringen aktiveres, kan toget ikke køre, lyder det.Hunden var i en flexline, skriver KøbenhavnLiv. En flexline er en snor, der har en indbygget mekanisme, som gør det muligt for en hund at bevæge sig længere væk.Overvågningsbilleder viser ifølge DSB, at hunden hang i luften efter toget.Umiddelbart har hunden det godt, skriver KøbenhavnLiv.Der var tale om et langt togsæt, og hundeejeren stod om bord midt i toget.S-togføreren kiggede ned langs toget inden afgang, men togføreren kunne ikke se hundens tynde snor på den afstand, lyder det fra DSB.Togføreren fik standset toget umiddelbart efter, at det forlod perronen, hvor vedkommende steg ud og fik reddet hunden i sikkerhed, skriver KøbenhavnLiv./ritzau/

Nr. 38 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 20:00:00

Kæmpeudgravning i København kaster nyt lys over hverdagslivet i 1600-tallet Tryk Her

Tryk for at læse mere

På det, der i dag er en af Københavns fineste adresser, lå der for 350 år siden en losseplads. Her tog alt fra byens pænere borgerskab til fattigfolk hen for at skille sig af med genstande, som de ikke længere kunne presse nogen nytte ud af.
Det handler om Amaliegade i det indre København, hvor Mærsk vil udvide sit hovedkvarter, og de tidligere bygninger på stedet derfor er blevet revet ned. I den forbindelse finansierer virksomheden en stor arkæologisk undersøgelse, hvor jorden under de tidligere bygninger er blevet transporteret til Amager.
Over 6000 sække med et halvt ton jord i hver bliver undersøgt af et hold på 55 arkæologer fra Københavns Museum, og omfanget af udgravningsarbejdet er ifølge museumsinspektør Karen Green Therkelsen uden historisk sidestykke på dansk jord. Det er udbyttet til gengæld også.
"Der er helt ekstreme mængder fund, fordi det er så velbevaret. På nuværende tidspunkt har vi registreret over 300.000 enkeltgenstande," siger Karen Green Therkelsen. Hun forklarer videre, at de gunstige bevaringsforhold er blevet til af en kombination af de rette kemiske forhold, og at jorden har ligget uforstyrret.
Det var kort efter, Kastellet i indre København stod færdigt, at man anlagde lossepladsen lige syd for, på det, der dengang var en sumpet strandeng. Ud over at indgå i datidens renovationssystem havde lossepladsen også et mere langsigtet formål.
"Fra 1650 til 1750 fyldte man området op med skrald som en del af en landindvinding," siger museumsinspektøren, der understreger, at nogen har haft en plan for affaldsdeponeringen.
"Vi kan se, at det langt fra er tilfældigt, hvor man placerede affaldet, og at det må have været styret oppefra."
I sidste halvdel af 1700-tallet lukkede man lossepladsen og begyndte at bygge oven på den nu klarlagte jord med såkaldte pælefunderede bygninger, der ikke krævede omfattende udgravninger. Københavnernes mange efterladenskaber har derfor ligget uforstyrret lige siden. Det giver et unikt indblik i datidens levevis, som bar præg af alt andet end nutidens forbrugerisme.
"Det er kendetegnende for meget af det, vi finder, at det er ekstremt slidt. Man har virkelig repareret og genbrugt sine ting mange gange, før det endelig er blevet smidt ud," siger Karen Green Therkelsen og giver nogle eksempler:
"Når ens sko er blevet for små, har man skåret hælen af og brugt dem som tøfler, og gamle strømper er blevet lavet om til handsker."
De arkæologiske undersøgelser viser desuden, at lossepladsen betjente snart sagt alle sociale lag af hovedstaden.
"Det er et meget bredt udsnit af befolkningen, vi ser afspejlet i fundene. Alt fra de rigeste til de fattigste er repræsenteret. Vi har endda nogle tallerkener med kongens monogram, som vi mener, stammer fra hoffet," fortæller Karen Green Therkelsen og tilføjer, at man side om side med de dyrebare genstande har fundet tøj og redskaber fra københavnere, der levede på samfundets bund.
Indimellem alle hverdagseffekterne finder museumsfolkene også ting, der vidner om, at København allerede dengang var forbundet til fjerne egne af verden.
"Vi finder mange ting, der er blevet importeret til byen langvejs fra. Strudseæg, kokosnøddeskaller, kinesisk porcelæn og eksotiske muslingeskaller," lyder det fra Karen Green Therkelsen.
Hun vurderer, at fundene fra den gamle losseplads er et enestående bidrag til vores forståelse af livet i 1600- og 1700-tallets Danmark, der i nogle tilfælde vil kunne underbygge historiske kilder og i andre tilfælde vil udfylde huller i vores historiske viden.
"Vi har blandt andet fundet mange ting fra datidens børneliv, herunder legetøj, som vi ikke ved meget om fra de skriftlige kilder, og som kan give et mere nuanceret billede af livet dengang," siger hun og fremhæver dukker snittet i træ og små tinstøbninger, der muligvis har hørt til i dukkehuse.
Den nuværende udgravning dækker kun en lille del af den oprindelige losseplads, der strakte sig en kilometer længere mod syd langs kysten.
Jordundersøgelsen, der tog sine første spadestik i 2024, forventes at være færdig ved udgangen af 2026. I 2027 regner Karen Green Therkelsen med, at der vil komme en stor særudstilling med fundene fra lossepladsen på Københavns Museum. Man nogle af genstandene har allerede været præsenteret i Arkæologisk Værksted ved H.C. Andersens Boulevard i København.

Nr. 37 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 20:00:00

Indtil nu har kun 12 navne været kendt. Men flere danskere deltog i Hitlers dødsgrupper ved Østfronten Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er almindeligt kendt, at nazister på østfronten dræbte jøder i et enormt omfang og på bestialske måder under Anden Verdenskrig. Ligeledes har man længe vidst, at omtrent 6000 danskere meldte sig frivilligt under de tyske faner og tog del i barbariet.
Men nu har historiker og journalist Simon Schultz van Engeland identificeret 25 nye danskere, der deltog i de dødsgrupper, som stod for en stor del af massedrabene. Det skriver han i sin nye bog "Hitlers dødsgrupper – De danske bødler". Indtil nu har omkring 12 navne været kendt, siger forfatteren.
"Beviserne er meget inkriminerende for flere af de nye navne, jeg har fundet. Én har for eksempel selv fortalt, at han deltog i nedskydningen af tusindvis af jøder og tortur på civile i løbet af sine år i det nazistiske Ordnungspolizei, der opererede bag Østfronten. Han er nævnt både i en dansk politirapport og et dokument fra den tyske anklagemyndighed."
I sit arbejde har Simon Schultz van Engeland identificeret danskere, der var frivillige i forskellige nazistiske enheder bag Østfronten. Herefter har han via dokumenter, der er fundet i Danmark, Tyskland, USA, Østrig, Israel og andre lande, identificeret danskere, der er registreret som medlemmer af de såkaldte dødsgrupper. Altså de bestemte grupper, der deltog i og var ansvarlige for massedrabene, hvilket er beskrevet i anden forskning og historieskrivning.
"For andre af de 25 danskere har jeg kun kunnet finde bevis for, at de pågældende danskere var medlemmer af en dødsgruppe. Der er dog stor sandsynlighed for, at når man var med i sådan en gruppe, tog man også del i massenedskydninger. Det er bredt beskrevet, hvordan det var et krav, at alle medlemmer af grupperne skulle slå ihjel, så ingen kunne sige sig fri fra ansvar."
Historien om danskernes ugerninger ved Østfronten kender Claus Bundgård Christensen, historiker på Roskilde Universitet, bedre end de fleste. Han har skrevet flere bøger om emnet og kender også konklusionerne i Simon Schultz van Engelands nye bog.
"Antallet overrasker mig desværre ikke. Mange danskere tog til Østfronten, så det er kun sandsynligt, at mange af dem er endt i disse dødsgrupper. Det er ikke ny viden, at danskere deltog i massakrerne. Men vi har kendt til et ret begrænset antal konkrete navne, der kom med i dødsgrupperne, så det er godt at få belyst flere," siger Claus Bundgård Christensen og understreger, at en mere systematisk gennemgang af især nazistiske arkiver sandsynligvis ville kaste lys over endnu flere danske navne.
Og Claus Bundgård Christensen giver Simon Schultz van Engeland ret i, at det er ganske sandsynligt, at danskerne aktivt slog jøder og andre uskyldige ihjel, blot når de var med i en af dødsgrupperne.
"Vi ved, at der i dødsgrupperne var et psykologisk pres, som tilsagde, at man skulle deltage i nedskydningerne. Ellers blev man isoleret socialt. Derfor er det sandsynligt, at man har deltaget aktivt i drabene, hvis man har været i en af grupperne."
Det er meget prisværdigt, at yngre historikere har taget fat på de grimme sider af Danmarks historie i Anden Verdenskrig, mener journalist og historiker Bent Blüdnikow. Han har beskæftiget sig indgående med de danske frivilliges ageren på Østfronten under Anden Verdenskrig og har læst Simon Schultz van Engelands nye bog.
"I årtier fejede man disse historier ind under gulvtæppet. Den danske regering havde et medansvar, da den accepterede den nazistiske rekruttering af danskere til Østfronten. I de seneste årtier er historierne om danskeres aktive deltagelse i massakrerne blevet mere belyst. Men vi har behov for endnu mere fokus på det," siger han og fortsætter:
"Det kalder på en nyskrivning og revurdering af Danmarks historie under nazitiden. Ellers skaber vi et selvbillede, der ganske enkelt er forkert."
Og den opfordring støtter Steen Andersen, der er historiker og seniorforsker ved Rigsarkivet og har speciale i besættelsestiden.
"I en lang periode var historierne om, hvad danskerne foretog sig ved Østfronten, overladt til deres egne beretninger, skribenter, der sympatiserede med dem, og til ren uvidenhed. Det har tegnet et forfejlet billede, og derfor er det uhyre vigtigt, at bøger som denne afdækker begivenhederne objektivt. En mere systematisk undersøgelse ville være kærkommen."

Nr. 36 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 20:00:00

Historiker bag afsløring om danskere i Hitlers dødsgrupper: Nazisterne gjorde, hvad de kunne for at udrydde beviserne Tryk Her

Tryk for at læse mere

At omkring 6000 danskere kæmpede som frivillige for Nazityskland ved Østfronten, er velkendt. Og tidligere er 12 danskere blevet nævnt som medlemmer af de dødsgrupper, der deltog i barbariske massehenrettelser af jøder i den østlige del af Europa.
Men historiker Simon Schultz van Engeland har nu fundet yderligere 25 danskere i enhederne i sit arbejde med et svært kildemateriale, der har ført til hans nye bog "Hitlers dødsgrupper – De danske bødler".
"Nazisterne gjorde, hvad de kunne for at udrydde beviserne. Derfor er det stadig enormt svært at finde frem til de danskere, som begik de værste krigsforbrydelser i den tyske millionhær," siger Simon Schultz van Engeland om myrderierne efter tyskernes invasion af Sovjetunionen i juni 1941.
De jødiske borgere blev i flere tilfælde tvunget til at grave deres egne massegrave. De enkelte massenedskydninger kunne tage flere dage, og drabsenhederne affyrede skud flere timer ad gangen i skiftehold. Selvom størstedelen af danskerne, der meldte sig under tyske faner, efter alt at dømme var overbeviste nazister, var det ikke nødvendigvis alles intention at deltage i den type massedrab, siger forfatteren.
"De regnede med at komme til fronten og kæmpe mod de sovjetiske soldater, men flere af dem var for gamle. De kunne dog godt bruges bag frontlinjen til massenedskydninger af civile, hvor det eneste krav var, at de skulle kunne trykke på en aftrækker."
Men har danskerne ikke vidst, hvad der foregik på Østfronten, da de meldte sig?
"Jeg kan ikke 100 procent afvise, at enkelte har vist, hvad der foregik bag frontlinjen, men de første år af krigen blev der ikke sat lighedstegn mellem massakrer og Waffen-SS. Med stor sandsynlighed har den, der satte sin underskrift på indmeldelsesblanketten, ikke vidst, at det var det, han meldte sig til. Alle hvervekampagnerne slog på kampen mod kommunismen og de sovjetiske soldater ved fronten," svarer Simon Schultz van Engeland.
Obergruppenführer i SS Erich von dem Bach-Zelewski var øverste chef for flere danskere i dødsenhederne. Bach-Zelewski sagde angiveligt til SS' øverste chef, Heinrich Himmler, at henrettelserne "enten gjorde mændene til nervevrag eller brutale bæster."
"Derfor forsikrede Himmler ham om, at der var andre løsninger i sigte," forklarer forfatteren med hentydning til kz-lejrenes gaskamre.
Hvor mange danskerne der gik psykisk ned, vides ikke, og kilderne fortæller sjældent med sikkerhed, hvornår danskerne deltog i masseskydninger. I et par tilfælde nævnes danskere dog i tysk retsmateriale i forbindelse med bestemte massakrer, og det er utænkeligt, at de kunne være en del af enhederne uden at få blod på hænderne, siger Simon Schultz van Engeland.
"Der var ikke nogen, der skulle kunne pege fingre ad de andre. Derfor var mændene i enhederne en del af et rotationsprincip."
I modsætning til mange andre danskere i Waffen-SS nedfældede Aksel Knudsen sine oplevelser på skrift, mens han sad fængslet efter krigen. Knudsen havde ikke selv trykket på aftrækkeren under masseskydningerne, hævdede han. Han havde dog befundet sig i "massemordets maskinrum", som han skriver. Knudsen skrev om en SS-kollega, der fortalte ham, hvordan jøder var blevet beordret til at lægge sig oven på andres lig, inden de selv blev skudt, ligesom en ung jødisk kvinde havde spurgt sin "bøddel", om "hun nu ogsaa laa helt rigtigt."
I juli 1942 befandt Aksel Knudsen sig i den ukrainske by Rivne. Dagen før en henrettelse på flere tusinde gik han rundt og iagttog, at byens jøder var inden døre med vinduerne lukkede:"Der ligger en trykkende Stilhed over denne bydel. Det er Døden, der kaster sin Skygge overalt. Alle her ved jo, eller føler, hvad der en skønne Dag venter dem," står der.
Aksel Knudsens vidnesbyrd er unikt, siger Simon Schultz van Engeland.
"Han ville lægge afstand til massedrabene, men hvor troværdig hans afstandtagen er, forbliver et åbent spørgsmål."
Ingen af de danskere, som var en del af dødsgrupperne, blev retsforfulgt for deltagelse i massedrab under retsopgøret. Nogle var døde. Andre gik fri eller blev udelukkende dømt for landsforræderi, siger Simon Schultz van Engeland.
"Det var enormt svært lige efter krigen at finde beviser for, hvad de havde gjort. Der var dog spor, som sjældent blev fulgt. Det danske retsvæsen var først og fremmest optaget af terroren, som danske nazister havde begået i Danmark."
En anden dansker på Østfronten var Claes Grammens, og han pralede til en dansk landsmand om at have deltaget i massedrab på tusindvis af jøder
Inden den 39-årige Claes Grammens underskrev sin ansøgning som frivillig krigsdeltager under tysk flag i 1941, havde han rejst rundt i Europa og solgt pengeskabe. Han havde også arbejdet som telegrafist i Moskva. Det sovjetiske styre havde skubbet udlændinge ud af landet, og som danskeren skrev i sin ansøgning, havde han fået øjnene op for nazisternes kamp:
"Under mit lange ophold i England og Rusland er jeg blevet mere og mere begejstret for Tyskland og den nationalsocialistiske idé."
Som Simon Schultz van Engeland skriver, er det sandsynligt, at Claes Grammens' ophold i Sovjetunionen motiverede ham til at ville kæmpe imod det kommunistiske styre. Grammens forventede at kunne bruges som tolk, og danskeren kom ikke til fronten, men blev en del af Ordnungspolizei – en særlig enhed, som begik omfattende krigsforbrydelser – i Belarus, hvor hans russiske sprogkundskaber var eftertragtede.
I SS-regi havde tolke ofte rollen som afhøringsledere, der hjalp med at udvælge de jøder, som skulle henrettes, men kunne ofte også bidrage med selve drabene. Tusindvis af mænd fra Ordnungspolizei havde masseskydning som opgave i 1941, skriver Simon Schultz van Engeland.
Historiker Simon Schultz van Engeland Foto: Per Buchmann Læs herunder to beretninger om danskere, der deltog i dødsgrupperne Claes Grammens pralede til en dansk landsmand om at have deltaget i massedrab på tusindvis af jøderI oktober 1941 ankom Claes Grammens til sin enhed i den hviderussiske by Mogilev. I den periode fandt den hidtil største massakre på jøder sted i området. 6000 kvinder, mænd og børn blev dræbt i et skovområde. Hvorvidt danskeren deltog i massakren, vides ikke med sikkerhed, men den 12. august 1945 – altså kort efter Befrielsen – anmeldte den danske kok Johan Brejner Claes Grammens for krigsforbrydelser hos dansk politi. Kokken sagde, at han var flygtet fra Østrig i 1942 efter at have raget uklar med Grammens.
Johan Brejner havde mødt Claes Grammens på et hotel i Wien, hvor den danske nazist fortalte sin landsmand, at han havde deltaget i nedskydningen af 45.000 jøder. Han fortalte, at han var med til at kaste jøderne ned i grave, da "man ikke ville røre ved dem, når de var døde."
Han fortalte også om at have deltaget i tortur af civile, inden den danske kok blev så forarget, at han sagde til Claes Grammens, at han burde skamme sig, hvorefter kokken blev mødt af trusler fra den danske nazist, som ville melde ham til Gestapo.
Men – skriver forfatteren i bogen –ifølge kilderne fandt der dog ikke en enkeltstående massakre på 45.000 jøder sted i den periode i Belarus, som Grammens havde talt om til kokken. Danskeren har højst sandsynligt refereret til det samlede drabstal for enhederne under SS-ledelse i denne del af det besatte territorium i perioden,
Claes Grammens viste sig at være død i Minsk, inden han blev anmeldt til dansk politi. Den 17. april 1944 omkom danskeren, mens han kæmpede mod partisaner, lyder det i hans personalemappe fra SS:
"I forbindelse med udførelsen af sin tjeneste blev han af en bandit dræbt af et skud i hjertet," stod der i et telegram. Efter krigen identificerede den tyske anklagemyndighed flere hundrede mænd, herunder Claes Grammens, som havde tjent under SS-lederen Erich von dem Bach-Zelewski, der siden viste sig at have orkestreringen af drab på flere hundrede tusinde jøder på samvittigheden.
Danske Jesper Jespersens enhed dræbte civile på stribe under den store opstand i WarszawaDanske Jesper Jespersens enhed deltog i den største massakre på jøder under Anden Verdenskrig, og hans enhed bidrog med at dræbe civile på stribe under den store opstand i Warszawa
Jesper Jespersen var slagter fra Sønderjylland og boede med sin kone og fire sønner i Sønderjylland, inden han meldte sig til tysk tjeneste hos Waffen-SS i august 1941. Han blev erklæret uegnet til krigstjeneste, sandsynligvis fordi han med sine 38 år var for gammel, som Simon Schultz van Engeland skriver i sin bog, men to år senere i sommeren 1943 var Jesper Jespersen alligevel en del af 9. Kompagni i SS-Polizei-regiment 17.
Danskerens enhed myrdede en større gruppe jøder i en skov i nærheden af den polske landsby Miłkowska Karczma. I november 1943, nogle måneder efter henrettelserne i den polske skov, deltog danskerens enhed i den største massakre på civile under krigen, som tyskerne kaldte Aktion Erntefest. "Høstfesten" i området omkring den polske by Lublin kostede 42.000 civile jøder livet. Henrettelserne kom efter en periode med oprør blandt jøder i lejre i det besatte Polen. Ofrene blev likvideret, mens der blev spillet schlagermusik fra opstillede lastbiler, som skulle overdøve lyden af skud, så de tilbageværende levende mennesker i lejrene ikke skulle gå i panik.
Jesper Jespersens enhed deltog også i nedkæmpelsen af den store opstand i Warszawa i august 1944. Den polske hjemmehær udfordrede den tyske hær. Men tre måneder senere var store dele af byen pulveriseret, og mere end 200.000 civile polakker var blevet slået ihjel. Fra Warszawa skrev Jesper Jespersen et brev til sin kusine Hilde, hvori han fortalte, at han led af hjemve og savnede sine sønner, og at polakkerne selv var skyld i deres skæbne:
"To gange lyttede de til briternes og amerikanernes propaganda, og to gange blev de efterladt uden hjælp, og belønningen var ruinerne af den smukke hovedstad," skrev han.
Jesper Jespersens kone modtog brev fra ham i februar 1945. Efter krigen skrev hans kone til Udenrigsministeriet og bad om hjælp til at finde Jesper Jespersen. Som Simon Schultz van Engeland skriver, blev det aldrig opklaret, hvad der skete med den danske nazist. Men sagen om henrettelserne af jøder i den polske skov i juni 1943 blev siden efterforsket i Tyskland. Jesper Jespersens navn stod i anklageskriftet.

Nr. 35 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 20:00:00

Før kommunerne var Danmark inddelt i herreder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kommunalvalget nærmer sig, og mange tænker sikkert allerede over, hvor de skal sætte deres krydser, men måske ikke så meget over, hvor de kan sætte deres krydser. For det afgøres i dag af kommunegrænserne og grænserne for landets nuværende fem store regioner.
Men selv i dag bærer danmarkskortet endnu præg af herredsinddelingen af Danmark og Skåne, som ifølge Lex.dk i hvert fald kan spores tusind år tilbage i tiden. Helt indtil 1970 dannede herrederne stadig grundlag for Danmarks inddeling i provstier. Og tidligere var et herred simpelthen et lokalområde i den kongelige lokalforvaltning, hvor det var den lokale lensmand og senere herredsfoged, der havde magten. I dag bruges betegnelsen fortsat i for eksempel Odsherred på Sjælland og Hanherred i det nordjyske.
"Kongens stedlige repræsentant, ombudsmanden, senere lensmanden, havde et embedsområde, der oprindelig udgjorde et herred. I senmiddelalderen og især i 1500- og 1600-tallet kom lenene til at omfatte flere, undertiden op til 10 herreder. Efter enevældens indførelse blev der i 1680'erne og senere gennemført en sammenlægning af herredsting enten ved en indbyrdes sammenlægning, eller ved at et eller flere herredsting blev lagt sammen med byting eller landbirker. Som følge af de administrative opgaver, der i løbet af enevælden blev pålagt herredsfogederne, blev herrederne tillige forvaltningskredse, politikredse, med herredsfogeden som politimester," skriver professor Peter Munk Christiansen på Lex.dk.
Ordet Herredet er måske i dag mest kendt fra Tolkiens berømte bøger "Hobbitten" og "Ringenes Herre". For her bruger hovedpersonerne Bilbo og Frodo til sammen fire bind på at længes tilbage til hobbithulen i Herredet, hvor græsset er grønt, maden er god og der elskes fred, før Bilbo som bekendt kommer til at snuppe herskerringen fra Gollum, så også Herredet kommer i den store verdens magtsyge væseners søgelys.
For Tolkien var Herredet efter sigende et billede på England, hvor det fredselskende og måske lidt naive folk var mere optaget af pibetobak og gode pølser end storpolitik, før de absolut blev revet med ind i den. Men i gamle dage blev også Danmark og Skåne altså inddelt i herreder, som man måske kan kalde en slags forløbere for nutidens kommuner. Og faktisk holdt en del af herredsinddelingen af vores lille kongerige helt frem til strukturreformen trådte i kraft i 2007.
Det fik dengang nogle til at længes tilbage til – om ikke herredet så i hvert fald de tidligere kommunegrænser. I Hareskovby og Værløse gik de stakkels villaejere endda i fakkeltog med den uhyggelige udsigt til højere grundskyld som konsekvens af tvangsægteskabet med Farum, der jo stadig skulle betale vinregningen efter Peter Brixtoftes storhedstid, efter han som bekendt havde regeret som lidt af en herredsfoged på kommunens regning.
Og på Bornholm skrev Thomas Kofoed Poulsen en hel bog om kommunesammenlægningen af øens dengang fire kommuner, der faktisk svarede meget godt til de gamle herreder. Men de fire kommuner blev som de første i landet lagt sammen til én storkommune. Og i dag er selv Bornholms Provsti blevet til én administrativ enhed, der mere ligner danmarkskortet efter strukturreformen.

Nr. 34 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 19:43:30

Lokale DF-stemmer kan gå til Moderaterne trods landspolitisk strid Tryk Her

Tryk for at læse mere

Moderaterne og Dansk Folkeparti er gået i valgforbund sammen i fem kommuner til kommunalvalget tirsdag.Det skriver Radio IIII, der har foretaget en gennemgang af kommunernes valgforbund.Samarbejdet mellem de to partier står i kontrast til det landspolitiske forhold mellem dem.DF-formand Morten Messerschmidt har været meget åbenmundet i sin kritik af Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, som han "aldrig nogensinde kommer til at gøre til minister" og blandt andet brugte en del af sin taletid på at angribe under åbningsdebatten i 2024.Messerschmidt har også udelukket, at de to partier "nogensinde kommer til at indgå i et formaliseret samarbejde" på Christiansborg.Men det er altså nu sket i kommunerne Esbjerg, Frederiksberg, Varde, Furesø og Kolding, viser radiokanalens gennemgang.At partier er i et valgforbund betyder, at overskydende stemmer, der ikke giver et parti et mandat, kan gå til et andet parti i valgforbundet.Dermed kan ens stemme på et parti altså ende med at gå til et helt andet parti.Det kan være tilfældet i Esbjerg, som er en af de kommuner, hvor Moderaterne og Dansk Folkeparti har indgået et valgforbund.Dansk Folkepartis lokale spidskandidat fortæller til Jyllands-Posten, at de er gået sammen for at øge deres chancer for at komme i byrådet. Ingen af partierne er repræsenteret i dag.- Lokalt er det gået op for mig, at Dansk Folkeparti og Moderaterne faktisk har en hel del til fælles, siger Mads Engelund Larsen til Jyllands-Posten.Den lokale spidskandidat understreger dog også, at han har "intet positivt at sige om Lars Løkke".Fra Moderaternes spidskandidat i Esbjerg, Trine Trimmerby, lyder det til avisen, at samarbejdet ikke var gået, hvis hun havde været på Christiansborg.Ifølge kommunalforskerne Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet er det formentlig de færreste vælgere, der er klar over de forskellige valgforbund i deres kommune, når de stemmer.Og de bliver heller ikke informeret i høj nok grad om det, mener forskerne.De kom i weekenden med et opråb om, at valgforbund bør fremgå af stemmesedlen til kommunalvalget./ritzau/

Nr. 33 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 19:30:00

Personalet undrede sig over, at en ældre mand på plejehjemmet aldrig fik besøg. Men fortiden havde indhentet ham Tryk Her

Tryk for at læse mere

Her i brevkassen får vi fortsat reaktioner på Leonoras brev, der blev bragt i avisen den 15. august. Hendes brev drejede sig om erfaringer med et stigende behov for hjælp i det daglige og hendes skuffelser over veninder, som ikke hjælper til. Her bringer vi et brev fra Maja:
Kære Inger og Lone
I er gode til at give svar på livsvilkår og vejlede til bedre forståelse og fornyet indsigt i eget liv. Jeg synes, det er godt, at I vender blikket ind mod én selv. Det er ikke først og fremmest de andre, der skal "stå på mål". Måske er man ikke selv opmærksom, kærlig, nærværende, lyttende, men kræver meget af andre. De andre husker måske ens fravær, når de manglede hjælp.
En ældre mand på plejehjem fik næsten aldrig besøg. Han var mild, rar og venlig på sine gamle dage. Personalet forstod ikke, hvorfor han ikke fik besøg, men fortiden indhentede ham. Han havde tidligere været bestemmende, streng, ukærlig og hård. Nu stod ingen i kø for at besøge ham.
Det er svært som ældre at blive vældig afhængig af andres hjælp. Taknemmelighed i det små kan betale sig, og det, at man udtrykker det, baner måske vej for hjælp i ny og næ. Hos ældre venner kan man ikke forvente meget. De har ofte nok, og særligt hjælp til personlig pleje er svært at tackle. Fællesskaber omkring livsholdninger og interesser skaber glæde i hverdagen og tager ensomheden, mens personlig pleje går for tæt på.
Kærlig hilsen Maja
Kære Maja
Mange tak for dit brev med hilsen til os og dine refleksioner i forlængelse af Leonoras brev.
Du kommer med nogle relevante og vigtige betragtninger. Allervigtigst er din indsigt i, at vi udelukkende kan ændre os selv, for vi kan nemlig ikke lave om på andre. Vi må altså begynde med at vende blikket indad og se, om der er noget i vores egen måde at være på, som vi kan ændre, førend vi peger fingre ad andre. Det er det, der er meningen, når Jesus spørger, hvorfor vi ser splinten i vores brors øje, når vi ikke ser bjælken i vores eget. (Matthæusevangeliet 7,3).
Det er en god idé at begynde med os selv og se på, hvad vi hver især kan bidrage med. Hvis kræfterne er begrænsede, og vi bedst har mulighed for at bidrage i det små med mindre ydelser, kan man altid være venlig, taknemmelig og udtrykke sin tak til dem, der hjælper. Fokus på taknemmelighed er en god pointe, og det er en følelse forbundet med meget livskraft. Når man er taknemmelig, har man blik for det, man har fået, frem for det, man ikke fik. Det er også vigtigt at huske at sige tak for hjælpen, så vi får gjort den anden opmærksom på, at hjælpen ikke er en selvfølge.
Din anden pointe drejer sig om en undren. Du fortæller om en ældre herre, der i sine velmagtsdage var en streng, hård og ukærlig person, men som på sine ældre dage er blevet mildere. Nu står ingen i kø for at besøge ham, og vi kan forstå, at personalet undrer sig. Det vil sige, at der formodentlig er familie, der kunne have besøgt ham, men som ikke gør det. Der kan være flere grunde til det. Måske har den strenge, hårde og ukærlige væremåde sat sig spor på uforglemmelige måder? Og måske har han aldrig set sig selv i spejlet og erkendt, at noget skulle have været anderledes og sagt undskyld herfor? I vores læge- og præstearbejde oplever vi ofte, at mennesker er villige til både at tilgive og forsone sig, også i forbindelse med grove forseelser og krænkelser, hvis modparten oprigtigt angrer og giver en ordentlig undskyldning, det vil sige en undskyldning, der er oprigtig, og som kan mærkes af den forurettede.
Hvis manden på plejehjemmet vil prøve at ændre på sin ensomme dagligdag, tror vi, at det kan ske, hvis han begynder med sig selv og gør sit for at forsone sig med dem, der betyder noget for ham. Dette gøres både i ord og gerning. Et af de bedste eksempler er historien om Ebenezer Scrooge i Charles Dickens' fortælling "Et juleeventyr". Scrooge har gennem hele sit liv været en sur, vrissen, hård, ukærlig og særdeles nærig mand, og efterhånden har han fået stødt alle fra sig. Men en julenat får han et spejl holdt op foran sig selv i kraft af natlige ånder, der besøger ham og viser ham fortidens, nutidens og fremtidens jul. Han ser, hvor ensomt et liv han har haft, hvor ukærlig og hård han har været, og at ingen vil sørge over tabet af ham, når han dør.
Denne oplevelse åbner i den grad hans øjne for hans egen hårdhed, og for hvad han kan nå at gøre godt. Julemorgen går han straks i gang med at undskylde til dem, han har gjort uret, giver gavmildt til venner og familier af sin rigdom og støtter rundhåndet den fattighjælp, han før har afvist. I fortællingens slutning varmer han sig i familiens kreds, som har taget imod ham og glæder sig over hans forvandling. Dickens' pointe er for os at se, at ægte kærlighed viser sig i både ord og handling. Ord alene gør det ikke, og det er aldrig for sent. Måske kan det være svært for den ældre mand på plejehjemmet at undskylde, men så kan han måske invitere familien og vise sig fra en gavmild, generøs og imødekommende side. På den måde kan han udtrykke, at han ønsker noget andet, end det, han før har vist.
Din tredje pointe drejer sig om at skabe fællesskaber ud fra livsholdninger og interesser. Det er en god idé. Det kræver ikke så mange fysiske kræfter og kan klares enten over telefonen eller en kop kaffe. Fællesskaber kan antage mange former og behøver hverken at være kostbare på tid, penge eller andre ressourcer.
Din fjerde pointe drejer sig om personlig pleje. Det, synes du, går for tæt på. Der er du på linje med brevkasseredaktørerne og de fleste andre, der har skrevet ind. Vi må nok konstatere, at ved personlig pleje går grænsen for ydelser fra venner. Her må den kommunale hjemmehjælp eller anden form for betalt, udefrakommende hjælp træde til.
Mange tak for dine gode refleksioner.
Bedste hilsner fra Lone og Inger

Nr. 32 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 19:30:00

Papillotter, krøllepinde og curlers. Men hvad blev der egentlig af krøllejernet i ilden? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er med gru, at 74-årige Winnie Wakabayashi tænker tilbage på de tidlige barndomsår, hvor det sakseformede krøllejern af metal blev hevet op af skuffen og taget i brug, når hun skulle være fin i håret.
Og det skulle hun ofte – for Winnie Wakabayashi var en "pæn pige", der gik på danseskole en gang om ugen.
"Når jeg skulle til dans, eller når jeg skulle med mor og far i byen, så skulle håret krølles. Og det var min mor, der krøllede mit hår med det der skrækkelige krøllejern," siger Winnie Wakabayashi.
Krølleseancen foregik i hjemmet på Nørrebro i København. Her blev hun sat på en køkkentaburet, mens moderen lagde krøllejernet på det tændte gaskomfur, og så var det bare om at vente til, at jernet var tæt på rødglødende, fortæller Winnie Wakabayashi.
Bagefter klemte moderen en avis om jernet, og Winnie Wakabayashi husker, hvordan lugten af brændt avispapir spredte sig i køkkenet.
"Jeg blev klemt godt ind mellem min mors ben, så jeg ikke stak af. Jeg vidste jo, hvad der ventede. Og så gik hun eller løs med krøllejernet på mit hår, og nogle gange brændte hun mine ører, fordi jeg sad og rokkede, men det var jo min egen skyld," siger hun.
Her ses Winnie Wakabayashis barndomskrøllejern. Foto: Privatfoto Selvom Winnie Wakabayashi ikke brød sig om sit gamle krøllejern, var hun altid godt tilfreds med de krøllede lokker, det gav hende. Foto: Privatfoto Det var den franske frisør Marcel Grateau, der i slutningen af 1800-tallet opfandt krøllejernet i sakseform, som Winnie Wakabayashi husker fra sin barndom.
Men det var ikke den nye opfindelse, der fik flere til at krølle lokkerne. Allerede i det gamle Grækenland krøllede man hår, i det gamle Egypten brugte man krøllede parykker, og i det gamle Rom er der fund fra noget, der minder om et krøllejern. Det fortæller seniorforsker ved Nationalmuseet Mikkel Venborg Pedersen, der blandt andet forsker i forholdet mellem mennesket og dets materielle omverden.
Og det er ikke så besynderligt, at mennesker gennem tiden har været opsat på at krølle håret. Mennesket er nemlig et æstetisk væsen, fastslår Mikkel Venborg Pedersen:
"Vi forsøger at gøre os fine, og at lave kunstfærdige frisurer er en del af det at pynte sig, og der hører krøllerne med. Det gælder både for den lille pige, og for den voksne kvinde giver krøllerne fylde til håret og dermed også en tilstedeværelse i rummet."
Det sakseformede krøllejern blev gradvist udfaset, da varmecurlerne fra den danske virksomhed Carmen Curlers kom på markedet i 1963. Men det er dog først, da det elektriske krøllejern i 1970'erne bliver udbredt i de danske husstande, at danskerne for alvor lægger det gamle krøllejern i skuffen.
Winnie Wakabayashi er født i 1951, og hun husker tydeligt, da faderen en dag kom hjem med en pakke Carmen Curlers.
Det var lykken for en ung teenagepige, siger hun.
Winnie Wakabayashi har bemærket, at der er mindre forskel på hverdag og fest, når unge mennesker i dag sætter håret – og det er da fint, siger hun: "Enhver skal have håret, som de selv trives med." Foto: Privatfoto I dag hænger det gamle krøllejern som udsmykning på væggen i Winnie Wakabayashis hjem i Dragør, og det har fået flere børn til at gyse:
"De siger: 'Åh, hvorfor fandt du dig i det?', og der må jeg jo bare sige, at dengang lystrede man, når ens mor sagde noget."

Nr. 31 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 19:30:00

Jens Andersen satsede alt på en karriere som forfatter: I dag har han skrevet bestsellere om de største danskere Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?
At jeg for halvandet år siden holdt op med at drikke alkohol. Det skulle jeg have gjort noget før. Som Tom Kristensen sagde i den korte periode af sit liv, han var på vandvognen og nåede at skrive "Hærværk": "Afhold er energi!" Det kan jeg skrive under på. Både fysisk og psykisk har man det meget bedre uden den satans afhængighed, og med årene bliver de færreste af os skarpere og mere charmerende af spiritus.
Hvilke personer har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
Uh, jeg er formet og dannet af uendelig mange mennesker og skylder mine bedsteforældre, forældre, hustru, tre børn og fire børnebørn allermest i den retning. Skal jeg pege på et menneske, uden hvem jeg nok aldrig var blevet forfatter, så er det Henrik Wivel. I 1980'erne var han en ung, begavet litteraturlærer på Københavns Universitet på Amager, som lærte os at holde af Johannes V. Jensens vildskab. Senere blev Henrik ikke kun en god ven, men også min chef først på Kristeligt Dagblad og siden på Berlingske. Det var ham, der lokkede mig ind i litteraturkritikken og samtidig opmuntrede og inspirerede mig til at prøve kræfter med biografigenren. At mit arbejdsliv tog den drejning, og jeg ikke endte som gymnasielærer i dansk og idræt, er jeg ham evigt taknemmelig for.
Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få den tilværelse, du gerne ville have?
At opsøge og tage chancen, da den bød sig. Det er vel nærmest en rød tråd i min tilværelse og arbejdsliv. At være freelance-boganmelder i 1980'erne og 1990'erne var latterligt dårligt betalt, men jobbet var en spinkel tråd til det, jeg ville, nemlig beskæftige mig med litteratur. Så min studiegæld voksede støt, samtidig med at jeg rodede rundt i kærligheden, fandt den eneste ene, stiftede familie og købte hus. Jeg tog chancen med det hele. Det var en crazy tid.
Hvornår udviste du mod og sprang ud på "de 70.000 favne"?
Det var nok, da jeg i januar 2013 kvittede den trygge, privilegerede stilling som litteraturredaktør på Berlingske med fast månedsløn, pension og et væld af dejlige kolleger og kastede mig ud i en højst usikker fremtid som fuldtidsforfatter med begrænset kassekredit. Det var enormt grænseoverskridende for familiefaderen og borgerdyret i mig, men også uendelig befriende. Og med tre storsælgende biografier de første fem år som selvstændig – om Astrid Lindgren, kronprins Frederik og Kim Larsen – gik alting op i en højere enhed. Masser af frihed i hverdagen, litterære udfordringer på stribe og tilmed penge i banken.
Hvor ser du dine forældre i dig selv?
Mit lyse sind, gode humør og evne til at omgås alle slags folk stammer fra min afdøde far og hans fynske slægt. Jeg havde en skøn farfar, som var tobaksarbejder, frugtplantageejer og fritidspoet. På en gang en showman og voksent legebarn, som elskede at recitere Jeppe Aakjærs "I den gule lupin" og Halfdan Rasmussens "Noget om helte" til fester og julefrokoster. Min mor, som stadig lever, ser jeg i min viljestyrke, stædighed og til tider – påstår min kone og børn – irriterende trang til at kategorisere. Jeg opfatter mig selv som et kærligt, overpositivt menneske, og det er mine forældres skyld!
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
Mit første barn og hans mor forlod jeg to år efter fødslen. Det var et konstant blødende sår i mig, som først begyndte at hele, da jeg mødte min nuværende kone, og vi fik to børn. Et skilsmissesår heler sjældent i et barn, heller ikke når den lille dreng bliver en voksen mand, så der har været gråd, lange breve og megen snak gennem årene samt en fars dårlige samvittighed over engang at have gjort et barn fortræd. Det kan ikke gøres om, men angres og forsøgsvis forklares og undskyldes.
Hvad tror du på?
Jeg tror på det legende menneske. Og på slægtskab, venskaber og små fællesskaber i en verden, som giver mindre og mindre mening, når man ser sig omkring på kloden. Jeg er medlem af folkekirken, døbt og konfirmeret og skal bestemt begraves under muld og med fuld musik, gerne af en glad, gemytlig præst. Jeg har til stadighed min tvivl om Gud, og den tekst i Bibelen, som taler mest til mig, er Prædikerens Bog. Her får man ikke stukket blår i øjnene, mildt sagt, men fastslået og understreget, at alting er forgængeligt, tomhed og jag efter vind, og at hver en ting under himlen har sin tid. Ikke mindst en tid til at fødes og en tid til at dø. Min egen død ser jeg frem til med sindsro. Jeg sigter efter halvandet, måske endda to gode årtier, inden jeg skal herfra, og til den tid har jeg fundet på noget lige så kækt til min gravsten, som da en ung Kim Larsen fortalte en journalist, at der på hans skulle stå "TAK FOR I AFTEN!".

Nr. 30 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 19:30:00

Det klassiske vælgermøde lever endnu. Nogle steder i landet er det den bedste mulighed for at blive hørt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det lyser fra indgangen til idrætscenteret i Viby Sjælland, ud i novembermørket. Normalt ville der være en aftenkamp i gang på fodboldbanerne, og et løbehold ville samle sig i deres refleksveste, men denne onsdag aften er dedikeret demokratiet i den midtsjællandske by.
Indenfor, i Hal 1, er der stillet blå plasticstole frem til 140 mennesker. Det er det fremmøde, de i hvert fald forventer i City- og Borgerforeningen, der arrangerer dagens vælgermøde.
Men efterhånden som haluret nærmer sig 19.30, bliver der ikke kun fyldt op på alle stolene. Folk tager plads på de hårde bænke på tilskuerrækkerne eller hænger over gelændere.
Nogle er kommet sammen, kan man se. Og nogle har i den grad en høne, de skal have plukket med de 19 kandidater ved kommunal- og regionsrådsvalget i Roskilde Kommune, der sidder klar ved langbordet.
Forsamlingen tæller omtrent 250 mennesker, vurderer arrangørerne, som byder velkommen.
Her i Viby Sjælland er der tradition for velbesøgte vælgermøder. Men også mange andre steder i landet kan man gå til lignende møder og få præsenteret den politiske palet i sit lokalsamfund.
Det helt analoge, fysiske møde med politikerne, som et vælgermøde er, lever altså stadig i en tid med Facebook og politiker-selfies. Men gør det en forskel for vælgere og politikere? Er det andet end ren og skær demokratiopvisning?
Det er i hvert fald en særlig dansk disciplin, siger ordstyrer og formand i idrætsforeningen, Dan Olsson.
"Det er ærligt talt ikke ret mange steder i verden, det kan lade sig gøre. Men det kan det her i Danmark."
Ordstyreren forventer "høvisk tale", understreger han, i modsætning til det, han nogle gange oplever i Viby Sjællands lokalgruppe på Facebook.
Og så giver han ellers ordet fri.
I demokratiets navnEt andet sted i landet er Leif Gjørtz Christensen på vej til vælgermøde. Han deltog i sit første vælgermøde som politiker i begyndelsen af 1980’erne, hvor han blev valgt til byrådet i Aarhus. Nu hvor han stiller op i Odder Kommune for Enhedslisten, over 40 år senere, er hans kalender fortsat fyldt med vælgermøder.
Kristeligt Dagblad fanger ham mellem to af slagsen, et på Odder Gymnasium og et i byens sportshal. Leif Gjørtz Christensen prioriterer vælgermøderne. Men samtidig har han mistet fornemmelsen for, hvad de betyder, siger han.
"Da jeg begyndte i politik, vidste man, at vælgermøder var vigtige, ja, centrale. Nu er møderne en af utallige påvirkningskilder i en stadigt større kamp om opmærksomheden."
Det er ikke længere nok at møde vælgerne fysisk, man skal også være aktiv på sociale medier, hvor likes og delinger er blevet en ny tids politiske barometer. Det er en virkelighed, som Leif Gjørtz Christensen kalder "kalejdoskopisk":
"Det er svært at vurdere, hvad der virker, så vi er nødt til at satse på det hele. Og det er stressende," siger han.
Den pensionerede lokaljournalist Ole Kølster genkender billedet.
Han har ikke tal på, hvor mange vælgermøder han har dækket i Svendborg. I begyndelsen af hans karriere var det slet ikke til diskussion, om hans avis, Fyns Amts Avis, skulle lave reportager fra de møder, der fandt sted i kommunen, det gav sig selv.
Sådan forholder det sig ikke længere. Der er fortsat vælgermøder i kommunen, men de bliver ikke omtalt i samme grad som tidligere, hverken før eller efter.
De er ellers værd at værne om, siger Ole Kølster:
"Jeg tror stadigvæk på den fysiske kontakt."
Dagen før Ole Kølster taler med Kristeligt Dagblad, var han til et vælgermøde i Svendborg, der sluttede med spørgsmålet: Hvor mange har besluttet sig for at sætte kryds et andet sted end før vælgermødet?
En del hænder strøg i vejret, siger Ole Kølster.
"Så vælgermødet har bestemt sin berettigelse. I demokratiets navn."
Michelle Koustrup (tv.), Ditte Foss (i midten) og Linda Schmidt (th.) var mødt op sammen for at sætte børnene på dagsordenen. Foto: Lise Kabell Søgaard De nære emnerDet, der ligger folk på sinde i pendlerbyen Viby Sjælland, er emner som: Idrætsfaciliteter. Ældreboliger. Vuggestuepladser. Trafiklys. Togafgange. Skolen.
Telefonerne får ikke meget opmærksomhed rundt omkring, kun da en ældre herre har glemt at sætte sin på lydløs, og den ustandselige bippelippen må italesættes. Ellers overholdes det høviske i store træk.
Blandt de 19 kandidater er der kun et par stykker, der er rigtigt "på hjemmebane". Og det er vigtigt, mener mange i forsamlingen, at der er nogle i byrådet, der taler den lokale sag. Men nogle af de lokale kandidater sidder faktisk i byrådet allerede. Har de gjort nok?
Der er måske lidt opstået en "fornemmelse af yderkant", som én borger formulerer det, selvom Viby Sjælland med sine lidt over 5000 indbyggere er den tredjestørste by i Roskilde Kommune.
Det bliver italesat, at mens der i de senere år er bygget prestigeprojekter inde i Roskilde – stort rockmuseum, dyr svømmehal, og et nyt stadion er netop vedtaget – så er der mere basale behov længere mod syd.
Lokalavisen melder om problemer på byens folkeskole med 530 børn siden en skolesammenlægning for seks år siden. Elever helt ned til 1. klasse, der er voldelige og truer deres kammerater på livet. Voksne, der ser magtesløst til.
"Hvad vil I gøre for os forældre, der er bange for at aflevere vores børn, fordi de er bange for at blive overfaldet af deres klassekammerater?!", spørger Linda Juhl Schmidt, 43 år.
En anden mor, Michelle Koustrup, 34 år, følger op:
"Hvorfor prioriterer man et fodboldstadion? Det kan selvfølgelig være, fordi jeg ikke er politiker, men bare forælder!"
Enige om det mesteDet er måske især, når der opstår konflikter og spændinger i et lokalsamfund, at vælgermøderne har deres berettigelse.
Spørger man Flemming Juul Christiansen, lektor ved institut for samfundsvidenskab og erhverv på Roskilde Universitet, modvirker vælgermøderne den polarisering, der let opstår på sociale medier, hvor budskaber vinkles skarpt og ofte bekræfter modtagerens verdensbillede. Møderne afslører derimod, at afgrunden mellem de politiske kandidater ikke altid er så dyb, som man nogle gange får indtryk af.
Ofte er kandidaterne enige om, hvilke problemer der er de mest presserende i lokalsamfundet. I enkelte sager er de endda enige om løsningerne. Og når de er uenige, får de tid og plads til at fremstille deres analyser og løsningsforslag med egne ord.
"Der er en umiddelbarhed over valgmødet. Det er en mulighed for at komme i øjenhøjde med politikerne. Måske kan det endda virke civiliserende, for det er nemmere at sidde bag en skærm og skrive noget grimt, mens der skal mere til at sige det op i hovedet på folk," siger Flemming Juul Christiansen
Vælgermødet har et særligt potentiale i Danmark. Et lille land, der fortsat er relativt lige og homogent.
I mange andre lande – fra USA til Grækenland – afholder mange partier såkaldte rallies, hvor en politisk leder taler og tiljubles af støtterne uden at blive mødt af modargumenter. I Danmark mødes kandidaterne oftest på tværs af partiskel i egentlige debatter. En tradition, der ifølge Flemming Juul Christiansen har hersket siden sognerådsvalgene.
"Og når danskere møder hinanden i en demokratisk samtale, vil det gå op for de fleste, at de kan være enige om mange ting," siger han.
"Så den demokratiske samtale kan stadig bringe os ganske langt. Det kræver bare, at folk dukker op."
Ole Hjuler Sørensen, 69, kom til vælgermøde for at høre debatten omkring prioriteringen af Viby Sjælland i Roskilde Kommune. Foto: Lise Kabell Søgaard "Det skal vi nok finde ud af"Et vælgermøde er dog ikke det samme, som det var engang, siger Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet.
Tidligere var opgaven for partierne mest af alt at mobilisere vælgere. Det var dengang, partierne havde høje medlemstal, fagforeningerne stod stærkt, og mange definerede sig selv ud fra et politisk tilhørsforhold. Arbejdere stemte på Socialdemokratiet, landmænd stemte på Venstre – og så videre.
I takt med at båndet mellem samfundsgrupper og partier blev løsnet, voksede mængden af en bestemt vælgertype: tvivlerne.
Det gjorde det sværere for partierne at samle store tilhørerskarer til vælgermøderne. Omvendt fik debatter mellem kandidater fra forskellige partier potentielt større betydning. Det blev i højere grad en kamp om vælgerne.
I dag er mængden af tvivlere ikke blevet mindre, tværtimod. Udfordringen er, at vælgerne har fået flere muligheder for at udrydde tvivlen. De kan tage kandidattests, følge politikerne på sociale medier, lytte til podcasts.
Men tiden er ikke løbet fra vælgermødet, vurderer lektoren. Faktisk er hun stærk fortaler for det fysiske møde mellem borger og politiker:
"Troen på sociale medier som deliberativt forum er problematisk. Der er budskaber og modargumenter, ja, men det er debatter uden den venlighed, de smil, den der 'det skal vi nok finde ud af'-attitude, som kommer, når man sidder sammen."
"Det er ret langt fra Hal Kochs idealer om samtaledemokrati. Idéen om foreninger, der træner os til at være en del af demokratiet. Hvor vi kan opnå enighed i stedet for bare at stemme om det. Det kan være, jeg forherliger fortiden, men det er et ideal, vi kan se, er på retræte."
"Så vælgermøderne bør fortsat have en betydning. Der er ikke andre steder, hvor man mødes og diskuterer politik.”
Et møde med naboenHaluret i Viby siger 21.45. Trætheden begynder at kunne ses rundt omkring. Et barn på første række, der sidder mellem forældrene, har brug for at støtte hovedet på sin mors skulder.
Politikerne er kommet med deres løfter, og i forhold til det med skolen er der bred enighed om, at noget skal gøres. En lokal kandidat lover også at gå mere "aggressivt" til spørgsmålet om flere togafgange.
Isabella Kirkegaard Thalund på 19 år, der er førstegangsvælger og skal pendle til universitetet i København hver dag, kom netop for at høre om togene. Men hun kom også for at få "et personligt indtryk":
"Det er noget andet end en valgplakat. Man ser deres ansigtsudtryk, hvem de nikker til."
Tre af de fremmødte forældre fra skolen, Linda Juhl Schmidt, Ditte Foss og Michelle Koustrup, er enige i, at det giver noget at se politikerne interagere i et fysisk rum.
Michelle Koustrup, 34 år, har aldrig været til vælgermøde før.
"Men det har da fået min puls helt op," siger hun.
"Da jeg tog hjemmefra, tænkte jeg: Lur mig, om de ikke er 50-60+, alle dem, der kommer. Jeg havde virkelig brug for at sætte børnene på dagsordenen."
Hun er vant til at stemme rødt, men er kommet meget i tvivl. Måske endda mere efter mødet. Hun går nok hjem mere eller mindre "farveblind", når hun lige at sige, inden tre-fire af panelets politikere med deres valgplakater under armen kommer op på tilskuerrækkerne for at tale med hende og de andre forældre om situationen på skolen.
Ole Hjuler Sørensen, 69 år, er "gammel venstremand". For ham var det især en bekymring for udkantsfornemmelsen, der fyldte før mødet. Og politikerne lyttede – men de kom ikke ind på finansieringen, siger han.
Han og hustruen har været til mange vælgermøder i deres liv. De er slet ikke på Facebook. Og jo, det betyder noget med det fysiske møde.
"Det er jo et møde med politikerne, men det er også et møde med naboen. Og naboens spørgsmål. Er de de samme som dem, man selv står med?", siger han, mens de allersidste stole bliver stablet og kørt ud af hallen.
Familien Thalund var afsted sammen til valgmøde. Isabella Thalund, 19 (yderst til venstre) er førstegangsvælger. Foto: Lise Kabell Søgaard

Nr. 29 Børsen virksomheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 19:30:00

“Slutspurt for dansk EU-formandskab. Derfor kan den få store konsekvenser for Ukraine” Tryk Her
“Slutspurt for dansk EU-formandskab. Derfor kan den få store konsekvenser for Ukraine”“Fred og EU-me...
Nr. 28 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 19:27:00

To af Kinas største datingapps for homoseksuelle er pludselig forsvundet Tryk Her
De sidste ti år er det blevet sværere at være homoseksuel i Kina, fortæller tidligere Asien-korrespondent Philip Khokhar.
Nr. 27 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 19:16:51

Har du styr på dagens nyheder? Opioider i børnehøjde, stor mindedag i Frankrig, og prisen for Danmarks høje CO2-udledninger Tryk Her
Nr. 26 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 19:10:02

Notre Dames klokker ringer for 130 ofre dræbt i Paris-angreb Tryk Her

Tryk for at læse mere

Katedralen Notre Dames klokker har torsdag aften ringet til minde om de 130 mennesker, der blev dræbt af skud og selvmordsbomber på blandt andet spillestedet Le Bataclan i Paris for præcis ti år siden.Dagen igennem er ofrene blevet mindet de steder, som blev angrebet af militante islamister om aftenen den 15. november 2015.Det skriver nyhedsbureauet AFP.Uden for gerningsstederne har overlevende fra angrebene og pårørende til de dræbte lagt kranse efter at have mindet ofrene i stilhed.Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har i løbet af dagen besøgt alle stederne sammen med sin hustru, Brigitte, og Paris' borgmester, Anne Hidalgo.Foruden Le Bataclan var det flere caféer, restauranter og en bar, der blev angrebet. Der var desuden flere eksplosioner uden for Frankrigs nationalstadion, Stade de France.Angrebene stod på i tre timer. Det første ramte i nærheden af Stade de France klokken 21.20, hvor en selvmordsbomber detonerede en sprængning.Den sidste eksplosion skete, da et bombebælte blev udløst på Le Bataclan, samtidig med at sikkerhedsstyrker klokken 00.20 stormede spillestedet.Mindehøjtidelighederne begyndte ved Stade de France, hvor familien til det første offer, Manuel Dias, mindedes ofrene.- Vi glemmer aldrig. De siger til os, at vi skal komme videre ti år senere, men fraværet fylder enormt meget, sagde Manuel Dias' datter, Sophia Dias, i en tale på stedet med henvisning til savnet til sin far.Gerningsstederne har været spærret af i løbet af dagen, så der har ikke været fri adgang for offentligheden.Men på Place de la République i det centrale Paris er der lavet et mindeområde, hvor alle har kunnet lægge blomster og hilsner og tænde lys til minde om ofrene for angrebene.Tidligere på dagen understregede Emmanuel Macron på X, at begivenhederne 13. november 2015 stadig er en del af Frankrigs kollektive bevidsthed.- Smerten er der stadig.- I solidaritet med de liv, der gik tabt, de sårede, deres familier og kære mindes Frankrig, skrev den franske præsident.Den militante bevægelse Islamisk Stat tog skylden for angrebene. Ti mænd udførte dem, og alle undtagen én blev enten dræbt af politiet eller sprængt i luften af deres egne selvmordsbomber.Den eneste af gerningsmændene, der overlevede, er den nu 36-årige Salah Abdeslam, som afsoner en livstidsdom i et fransk fængsel./ritzau/

Nr. 25 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 19:00:00

Hedvig var i dyb sorg, efter hun blev fyret: Jeg bad om styrke til at stå i min forladthed Tryk Her

Tryk for at læse mere

I foråret blev jeg fyret fra mit arbejde i København. Jeg havde været tilknyttet min arbejdsplads det meste af mit voksne liv, og mit arbejde var den altoverskyggende del af min identitet. Fyringen var præcis den livskrise, som jeg forventede, men som jeg alligevel var ganske uforberedt på.
Nu har jeg et nyt job i Heidelberg, men det betyder ikke, at jeg har lagt mit forhenværende job bag mig mentalt.
I Neuenheim-kvarteret i Heidelberg ligger en katolsk kirke. St. Raphael hedder den. Det er ikke en kirke, der gør meget væsen af sig, som den ligger trukket lidt ind fra den stille villavej Werderstrasse. Kirken er bygget i de første år af 1900-tallet, da indbyggertallet i Neuenheim voksede, og kvarteret blev formelt indlemmet i Heidelberg by, som ligger på den anden side af Neckar-floden. Kirken er bygget i nyromansk stil, inspireret af den romanske basilika og med en facade, der er kopieret fra domkirken i Pisa. Kigger man indenfor, er der dog ikke meget af det oprindelige udtryk tilbage. Indtrykket er i bedste fald eklektisk.
Men St. Raphael kan noget andet: Den er åben klokken 8-18 hver dag – modsat den protestantiske Johanneskirche to gader derfra, som er lukket og låst, på nær når der er gudstjeneste. Man har ofte St. Raphael for sig selv. Når man sidder på kirkebænken under de store hvælvinger, sidder man helt i stilhed.
Jeg tager ofte forbi St. Raphael på vej hjem fra arbejde. Her sidder jeg mellem 10 minutter og en time. Jeg tager det ikke så nøje. Indimellem kigger jeg i retning af lampas perpetua, for det meste ser jeg blot frem for mig. Jeg sidder på kirkebænken for at blive forløst. Og her behøver jeg Guds hjælp.
Jeg har været igennem et helt katalog af følelsesmæssige stadier siden min fyring. Til at begynde med var det chokket, der fyldte. Uvirkeligheden. En overvældende følelse af ikke at kunne orientere sig, som skiftevis at have hovedet over og under vand, efterfulgt af stor forbløffelse over, at fyringen ikke umiddelbart rykkede ved min egen opfattelse af at være en del af min tidligere arbejdsplads. Jeg forstod det muligvis intellektuelt, men det fandt ingen resonans i mit sind.
Der blev rykket ved min fornemmelse for tid – i hvilken rækkefølge hændelser indtraf. Jeg måtte minde mig selv om rækkefølgen igen og igen. Dage føltes som splitsekunder, men ugerne som år. Adspurgt i juni, om jeg kunne mødes til kaffe i begyndelsen af august, havde jeg ingen fornemmelse af, hvor langt ude i fremtiden august burde føles. Var det som i overmorgen, eller mere som om et år?
I starten led jeg af stor foretagsomhed. Jeg piskede rundt med aftaler og gøremål for hver time i døgnet. Jeg kastede mig ud i treretters-menuer blot til mig selv. Jeg mærkede en ekstra sensitivitet i forhold til den taktile oplevelse af at tilberede grøntsager og en ekstra stærk duft af madlavning, der bredte sig i køkkenet som et ubevidst forsøg på at holde fast i en virkelighed, der var forsvundet for mig.
Jeg var udmærket i stand til at reflektere over mig selv, mens jeg susede rundt i alle mine gøremål. Jeg var bange for at give slip og lade mig falde. Jeg vidste ikke, hvor langt der var ned, og jeg ville for alt i verden undgå at ende i depression. Efter nogle uger lod jeg mig alligevel falde, og heldigvis var der ikke så langt ned som frygtet, men uger fulgte med urolige nætter og mørke morgentanker, der dog lettede op ad formiddagen.
Skammen kom også på besøg. Følelsen af at være udstødt af flokken, som at blive valgt fra til boldspil i skolegården. Følelsen af at være blevet forladt, der ramte lige ned i barndomstraumet. Den deraf følgende ensomhed.
Angsten lå som baggrundsmusik til det hele. Som sommeren gik, blev angsten mere ren, og volumen blev skruet op. Følelsen af manglende kontrol og manglende evne hos mig til at acceptere den manglende kontrol. Jo mere angst, jo mindre kontrol, jo mere angst ... und so weiter. Som at være fastspændt til en roller coaster, der tiltager i fart, og som jeg ikke kan komme af.
I Heidelberg klingede angsten af, og jeg fik gradvist fast grund under fødderne. Uvirkeligheden, der var kommet med det første chok, var fortsat i forskellige versioner over sommeren. I Heidelberg oplevede jeg den blot som en lille forskydning mellem mig og verden. En eftermiddag i september, hvor jeg lå på sofaen i min stue i Keplerstrasse i den bløde septembersol, der tittede ind gennem den åbne terrassedør, kunne jeg pludselig mærke min ryg hvile ned mod den brune fløjlssofa: Jeg var kommet til stede i rummet. Verden havde rykket sig på plads.
Herefter havde sorgen og vreden meldt sig som lette briser, svære at fange ind. De forsvandt mellem hænderne på mig, så snart jeg forsøgte at gribe om dem.
Det er især dem, jeg sidder på bænken i St. Raphael og prøver at få form på. Jeg beder Gud om hjælp til at fastholde dem.
Vreden er det modsatte af angsten for at blive forladt. Det er dér, hvor jeg selv vender mig om og går. En nu tidligere kollega spurgte mig tidligt i forløbet, om jeg dog ikke var vred over fyringen. Jeg havde svaret nej, bange for at blive forladt af nogen, som allerede havde forladt mig.
Sorgen er sværere. Jeg har svært ved at mærke sorgen på et følelsesmæssigt plan. Jeg kan græde, jeg kan intellektuelt anerkende, at sorgen må være det, men jeg kan ikke rigtig mærke den.
Jeg tænker, at sorgen, hvor flygtig den end er for mig, har dybe rødder og har filtret sig sammen med andre sorger. Sorger, jeg gemmer i dybet, som skammen vogter. Sorger, der minder mig om kontroltab, jeg ikke bryder mig om. At skulle acceptere, hvad jeg ikke kan ændre, og være i smerten. At være såret er skamfuldt.
Jeg vender og drejer sorgen og vreden; jeg beder om styrke til at stå i min forladthed; jeg beder om forløsning. Sådan sidder jeg et par eftermiddage om ugen.
Indimellem kan jeg høre den store kirkedør gå bag mig. Skridt. Lavmælt tale. Jeg vender hovedet stjålent. Ofte er det studerende fra Mellemamerika, bosiddende på kollegiet overfor. Kollegiet er ejet af den katolske menighed i Heidelberg. St. Raphael er venskabskirke med en kirke i Peru.
Forløsningen ser anderledes ud, end jeg havde forestillet mig; det er ikke som en knude, der løses op. Jeg kan mærke det, når jeg forlader kirkebænken, når jeg træder ud af kirken, går mellem de kuplede platantræer på kirkepladsen og drejer ned ad Werderstrasse: Noget vokser frem.
Det er accepten af en fladhed, en langsomhed. At jeg sidder tre timer i mit tyske Wohnküche og drikker te. At jeg tilbringer en hel aften på min sofa. At tiden blot går, og at jeg ikke har lyst til andet end at betragte, at den går. Der er ikke noget, jeg skal, og ikke noget, jeg skal handle på. Fortiden svinder, og fremtiden lader jeg være. Jeg er kun her i dag. Andet interesserer mig ikke. Sådan var det i går. Og sådan vil det nok også være i morgen. Jeg har ikke travlt.
I dag, da jeg drejede om hjørnet fra Werderstrasse til Mönchhofstrasse og passerede den store Mönchhof-Grund- und Realschule med røde sten i Gründerzeit-stil, lagde jeg mærke til, at træerne for alvor er begyndt at skifte farve. Kastanjerne er begyndt at falde. Solen står lavt ind over Rhinsletten. Foråret i København er længe siden.
Efteråret i Heidelberg inviterer mig langsomt indenfor.
Hedvig Gyde Thomsen er cand.mag. og Senior Manager ved Den europæiske universitetsalliance 4EU+ ved Heidelberg Universitet.

Nr. 24 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 19:00:00

For 25 år siden blev jeg fan af et fodboldhold fra den modsatte ende af landet Tryk Her

Tryk for at læse mere

For nylig forsvarede jeg byen Herning. Det kan måske synes underligt, når jeg har boet hele mit liv i Storkøbenhavn og heller ikke har nogen dybere familiemæssig relation til det midtjyske. Men da jeg lagde øre til en hånende bemærkning om byens trang til bøfrestauranter, forsvarede jeg helt instinktivt Herning. Og tilmed et forsvar, jeg aldrig ville have ydet byer som Viborg, Horsens eller Esbjerg.
Årsagen skal findes i en tipskupon, jeg udfyldte for 25 år siden. Da jeg voksede op, udfyldte min far og hans ven en ugentlig tipskupon med 13 bud på resultaterne af lørdagens kampe. Det virkede hyggeligt at gætte på fodboldresultater, så en dag, da niårige jeg blev sendt op i kiosken på hjørnet for at hente en udgave af Ekstra Bladet og en pakke smøger til min far, kom jeg også tilbage med et tipshæfte.
Jeg ville tippe en hel 10-krone af mine egne lommepenge på, hvem der skulle vinde Superligaen. Størst ville gevinsten være, hvis jeg lagde mine penge på Haderslev, og jeg begyndte straks at drømme om gevinsten på hele 6000 kroner, der ville rulle ned i min Pondus-sparegris, hvis jeg skulle være så heldig.
Men mine forældre lod mig ikke miste mine lommepenge på noget så dumt. Og med blot en sejr i løbet af sæsonen, har noget fodboldhold sjældent været længere væk fra et dansk mesterskab, end Haderslev var det i den sæson.
Til gengæld kunne mine forældre godt affinde sig med, at mine lommepenge blev sat på det relativt nye fodboldhold FC Midtjylland, der gav pengene fornuftige syv gange igen. Straks samme augustaften kunne jeg med tilfredshed konstatere, at mit nyvalgte hold slog OB med 2-1. Resten af sæsonen fulgte jeg spændt med for at få afklaring på, om mine 10 kroner var tabt for altid, eller om min tipskupon kunne omveksles til hele 70 kroner.
Det havde ellers været langt mere naturligt at holde med eksempelvis den lokale klub AB, Lyngby FC, som min morfar fulgte tæt, FC København, som min far holdte med, eller Brøndby IF, der også havde en stor fanskare hjemme i Bagsværd. Ja, et sådant valg havde ligefrem betydet, at jeg i dag kunne træde ind i et større fanfællesskab, end hvad mit fjernsyn og min sofa kan tilbyde mig her i vores hovedstad, hvor der stadig ikke er mange Midtjylland-fans. Men i fodboldens logik bliver disse andre hold hurtigt modstandere, som man dårlig kan finde noget attraktivt ved, efter oddsene havde været mest givtige ved holdet fra den landsdel, jeg absolut ingen tilknytning havde til.
Det skulle vise sig at blive en bindende beslutning, jeg tog den augustdag for 25 år siden. Min far morer sig stadigvæk over, at vi to år senere stod en aften på Køge Stadion, og jeg tilsluttede mig slagsangen: "Vi' fra Jylland, og det' vi stolte af", trods det var en åbenlys løgn.
Egentlig bestemmer vi sjældent, hvilke fodboldhold vi kommer til at holde med, men tilfældigheden bliver ofte bindende. Så bindende, at min mor og jeg brugte det meste af en lørdag på en bustur mellem København og Herning for at se åbningskampen på klubbens nybyggede stadion. Det skulle den 12-årige stolte fan bare opleve.
Båndet fra den slags bindende tilfældigheder har det også med at blive grundvilkår i livet – for uanset om jeg er i en periode, hvor jeg følger alle holdets kampe, eller jeg knap får set en kamp i løbet af sæsonen, vil jeg altid mærke en barnlig glæde, når jeg ser, at FC Midtjylland har scoret flere mål end modstanderen i løbet af en fodboldkamp.
Selvom interesser og venskaber kan være flygtige, lagde den tipskupon åbenbart fundamentet for et af de konstante tilhørsforhold i livet. Det var heldigvis ikke en livslang spilleafhængighed, men en afhængighed af dyre streamingabonnementer og alenetid foran fjernsynet. Og den tipskupon blev altså også grunden til, at jeg her for nylig følte trang til at forsvare den by, som jeg ellers ingen personlig grund har til at forsvare.

Nr. 23 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 18:34:10

SF's overborgmesterkandidat skal ikke undersøges i plejehjemssag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF), bliver ikke en del af kommissoriet for en uvildig undersøgelse af borgerjournaler fra et københavnsk plejehjem.Socialdemokratiet og De Konservative på Københavns Rådhus fik torsdag aften nedstemt et ændringsforslag på et møde i Borgerrepræsentationen.De to partier ville have en tilføjelse til den uvildige undersøgelse, så borgmesterens rolle også skulle undersøges i plejehjemssagen.En sag, som har fået en del opmærksomhed i valgkampen inden kommunalvalget 18. november, hvor Sisse Marie Welling går efter at blive overborgmester.Særligt Socialdemokratiet har ved flere lejligheder kritiseret Welling for at gemme sig bag sine embedsmænd i stedet for at tage ansvar for sagen.Sisse Marie Welling har modsat sagt, at hun har lagt alt frem i sagen og har intet at skjule.- Jeg har fra dag ét, da jeg fik kendskab til de her rapporter, sat en større undersøgelse i gang, fordi det her ikke skal være hverdagen på de københavnske plejehjem, sagde Welling til TV 2 den 10. november, efter at hun også havde fået kritik for ikke at stille op til interview.Den uvildige undersøgelses kommissorium er udarbejdet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.Det er forholdene på plejehjemmet Bispebjerghjemmet, der skal undersøges.Berlingske beskrev i september en rapport fra Whistleblowerenheden under Københavns Kommune, hvor det blandt andet lød, at en beboer lå i sit eget bræk på plejehjemmet.Samtidig blev Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kritiseret af kommunens vagthund Borgerrådgiveren for at give misvisende svar om de ældres forhold på plejehjemmet.Siden har Berlingske beskrevet flere sager på andre plejehjem i København, og det vil Socialdemokratiet og De Konservative også have undersøgt, lød det på mødet torsdag i Borgerrepræsentationen.Men i første omgang ville de to partier altså have Sisse Marie Wellings rolle undersøgt.Politisk ordfører Niels E. Bjerrum (S) kaldte det "paradoksalt", at borgmesteren ikke ville have sin rolle undersøgt, hvis der ikke er noget at komme efter.- Vi håber derfor, at borgmesteren tager det ansvarsfulde valg og stemmer for, at hendes rolle bliver inkluderet, sagde Niels E. Bjerrum.Men sådan gik det ikke. For SF stemte imod.Det største parti i København, Enhedslisten, støttede heller ikke ændringsforslaget om at inkludere borgmesterens rolle.- Det gør vi ikke, fordi vi ikke mener, at der vil komme noget ud af den undersøgelse. Vi mener ikke, at der er noget at undersøge, sagde Bente Møller fra Enhedslisten.Hun fortalte, at hun har været til en lang række vælgermøder om ældreområdet, og kun én gang har der været et spørgsmål om sagen.- Det er ikke det, som de ældre går op i. Den her sag er kørt op for at blive en del af valgkampen, sagde Bente Møller i salen./ritzau/

Nr. 22 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 18:30:00

Kristeligt Dagblad mener: Maskefaldet i Trump-bevægelsen er så skræmmende, at det ikke længere kun er et amerikansk anliggende Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nu falder maskerne for nøglepersoner på den mest yderligtgående fløj af Donald Trumps bagland, den såkaldte Maga-bevægelse. Det ville være relativt ligegyldigt, hvis det ikke var fordi, den amerikanske præsident og hans nærmeste er højst to led væk i vennekæden fra de pågældende ekstremister.
Der er tale om kendte debattører, studieværter og politiske aktivister, der via podcasts, Youtube og andre sociale medier har en ukendt, men formentlig stor indflydelse på Maga-bevægelsens ideologiske fødekæder.
Det, der viser sig bag maskerne, er ikke behageligt at se. Antisemitisme, kvindehad, hyldest til både Josef Stalin og Adolf Hitler, konspirationsteorier – alt det, der trives på det yderste højres mest vanvittige overdrev. Figurer så rabiate, at den ellers ikke særligt kræsne Maga-bevægelses mere officielle talsmænd har måttet lægge luft til dem.
Men det fjerner ikke problemet, som er dobbelt. Dels at de pågældende personkredse ikke udgøres af isolerede særlinge og undergrundsaktivister. Det er velformulerede folk i jakkesæt og med millioner af følgere på nettet. Dels at beboeren i Det Hvide Hus ligesom sin vicepræsident, J. D. Vance, har valgt – indtil videre, i hvert fald – at forholde sig tavse om maskefaldet. Faktisk er en af de centrale figurer i dramaet, den stærkt højreorienterede tv-vært Tucker Carlson, en god bekendt af J.D. Vance.
Det, der aktuelt har kastet hele Maga-bevægelsen ud i en krise, er et to timer langt tv-interview, som netop Tucker Carlson lavede med Nick Fuentes, en 27-årig influencer og holocaust-benægter. Tucker Carlson forholdt sig ukritisk og venligt lyttende, mens Fuentes hyldede Josef Stalin (på den fløj betyder det ikke så meget, at den sovjetiske diktator og massemorder var kommunist). Tucker Carlson, der indtil for ikke så lang tid siden var en anerkendt meningsdanner i Maga-bevægelsen, supplerede med at tilsvine det, han kalder "kætterske kristne zionister".
Det hele spiller ind i en voldsom polarisering i det amerikanske samfund. Nogle af de yderligtgående synspunkter har fået medvind af, at unge på højrefløjen anser dem for en tiltrængt modvægt til den wokeism, der – orkestreret af en næsten lige så ekstrem venstrefløj – har hærget især højere læreanstalter i USA i mere end et årti.
Det kunne alt sammen være slemt nok. Men hos den førende republikanske tænketank, Heritage Foundation, der i to menneskealdre har været anset som den pænere amerikanske konservatismes intellektuelle højborg, er der også maskefald. Her tog direktøren i første omgang Tucker Carlson heftigt i forsvar, hvorefter han forsinket fortrød, alt imens hele det ærværdige foretagende nu er tæt på opløsning.
At tænketanken har en direktør med så ringe dømmekraft – eller med så anløbne sympatier – er dybt belastende for Donald Trump. Det skyldes, at Heritage Foundation har fungeret som et veritabelt idé-arsenal for præsidenten.
Donald Trump og J.D. Vance kunne for længst have distanceret sig højt og tydeligt fra ekstremisterne i deres fjernere omgangskreds. At de ikke har gjort det, bringer ikke bare deres egen bevægelse i livsfare på længere sigt. Det er også bekymrende i en grad, så det gør maskefaldet på USA's højrefløj til langt mere end bare et internt amerikansk anliggende.

Nr. 21 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 18:30:00

Et nyt livssyn uden trykfejl Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Dette sit andet tegn gjorde Jesus, efter at han var kommet fra Judæa til Galilæa."
Johannesevangeliet 4, 54
Vi har i denne uge beskæftiget os med teksten fra i søndags om den kongelige embedsmand og hans syge søn, hvor Jesus sender ham hjem med et "Gå, din søn lever". Det gik han så på, og på vejen hjem blev han mødt af nyheden om, at sønnen var blevet rask i samme øjeblik, Jesus havde sagt sine ord.
Dér sluttede oplæsningen, og det har altid ærgret mig, for i sætningen lige efter evangelietekstens ophør står der: Dette var det andet tegn, Jesus gjorde.
Ifølge Johannesevangeliet gjorde Jesus syv tegn, der viser, hvem han er, og hvad han vil. Det er ligesom en stige. Vi går op ad trinene og står til sidst og kigger ud over vores livs landskab.
I virkeligheden er der et trin mere: det ottende tegn. Det lyder som en ny roman af Dan Brown, men der er ikke meget skjult viden og hemmelige koder i det. Det er Jesu egen opstandelse og begyndelsen på en ny tid, der giver varme i kolde sind.
Da digteren Sophus Claussen kom hjem fra maleren Vilhelm Hammershøis begravelse i februar 1916, skrev han et digt:
"Gråt er ikke gråt, og sort er ikke sort. Livets farveunder gør det stille stort. Ja, når disse påskeblomster foldes ud, føler vi et gys, et pust fra Jordens hud af en sød og kuldskær og sørgmodig vår, som har lidt for os, er død for os og ej forgår."
Digtet kan tolkes i flere retninger, men jeg vælger at se påskeblomsten som et tegn – ligesom det i Jerusalem, da Herren selv opstod. En død for os – et forår, der ej forgår.
Jeg har en stor svaghed for tegneserien "Radiserne", og jeg glæder mig dagligt over den her i avisen. I en stribe sidder Thomas i en sofa med Søren Brun og siger:
"Du trænger til et nyt livssyn, Søren Brun. Du skulle prøve at se dit liv som en bog, hvor hvert blad er en enkelt dag – og er ny hver dag".
Søren Brun ser bedrøvet ud og siger:
"Det har jeg prøvet, men der var for mange trykfejl."
Så er det godt, at der er tegn på en ny side, du ikke har set før. Den side vil Johannesevangeliet vise os i otte tegn. Sikke en udsigt for embedsmanden, os og Søren Brun.
Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.

Nr. 20 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 18:30:00

Esben Kjær: Politikere, der lokker med urealistisk børnepolitik, skal stilles til ansvar for deres barnagtigheder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvis du er forælder, så har du sikkert prøvet at skulle forklare dit lille barn, hvorfor det ikke kan få chokolademadder med skumfiduser på til aftensmad. Du ved også, hvordan det uundgåeligt ender i en lang, belærende forælderforklaring om ernæring og sundhed, som kun gør barnet mere trodsigt.
Det er på lange stræk også sådan, at politisk debat i dag fungerer: Børnepolitikere fra landets yderpartier fremsætter forslag om chokolademadder med skumfiduser til alle. Og så skal voksenpolitikere komme med kedelige forklaringer om, hvorfor det ikke kan lade sig gøre i den virkelige verden. I den kommunale valgkamp har vi alle rig lejlighed til at studere fænomenet.
Enhedslisten i København serverer masser af skumfiduser: Partiet vil nedlægge 20.000 parkeringspladser midt i en by, som det i forvejen er umuligt at parkere i – alle kan da bare cykle, og parkeringspladser er ifølge spidskandidat Line Barfod bare noget, Tesla-kørende forstadsoverklasseløg efterspørger, så de kan parkere lige foran deres Gucci-butikker (ja, det sagde hun faktisk). Til gengæld vil partiet gerne forære dig en gratis elcykel for dine egne skattepenge.
Enhedslisten siger også, at svaret på de eksplosive boligpriser er huslejelofter, selvom al forskning viser, at dette overalt i verden er en sikker måde at ødelægge boligmassen på – og at folk i øvrigt hellere vil eje deres egen bolig. Og så mener partiet i øvrigt, at Gaza-konflikten bør være et vigtigt tema i den kommunale valgkamp.
I den gryende nationale valgkamp smøres de største chokolademadder af Dansk Folkeparti. Den europæiske højrefløj er jo optaget af at sende mellemøstlige indvandrere hjem igen. Partiet har fremsat et "hjemrejseudspil", der vil fratage 100.000 udlændinge på overførselsindkomst deres opholdsgrundlag i Danmark. Forbliver de på offentlig forsørgelse, skal de rejse frivilligt ud – ellers vil partiet placere dem på låste udrejsecentre. At udspillet strider mod love og konventioner, der er tykkere end telefonbøger anfægter ikke partiet.
Men virker den slags virkelig hos vælgerne? Ja. Med 25 procent af stemmerne står Enhedslisten til at blive det største parti i København. Og nationalt har Dansk Folkeparti på rekordtid bevæget sig fra nærdød til 10 procent i meningsmålingerne. Hvorfor sætter børnestemmerne tonen i politik?
Psykologen Eric Berne giver måske et svar. Ifølge Bernes velkendte "transaktionsanalyse" indeholder alle mennesker tre psykologiske "gear", som vi skifter imellem: barn (emotionel impulsivitet), forælder (autoritet) og voksen (fornuft). Samtalen er succesfuld, når to parter taler med hinanden fra samme niveau – altså for eksempel en voksen til voksen-transaktion.
I politik vinder børnene over de andre positioner. Når yderfløjspolitikere fremsætter rabiate forslag, sker det fra den emotionelle børneposition. Det medfører forsimplede løsninger på komplekse problemer som "smid alle immigranter ud" eller "billige boliger til alle". Det tvinger så midterpolitikere over i forælderpositionen, hvor man belærer og irettesætter. Det gider ingen høre på.
Børnene vinder. Børneargumenter taler gnidningsfrit til følelserne – som de fleste af os reelt er styret af. Voksenargumenter ("lad os se på tallene") kræver mental energi. Det tager desuden kun 10 sekunder at fremsætte et forsimplet, følelsesdrevet forslag. Det tager 10 lange minutter at tilbagevise det med kedelig fornuft.
Skal man blive i Bernes sprogbrug, bør seriøs politisk kommunikation foregå på voksen til voksen-niveauet. Men her er seriøse politikeres dilemma:
Hvis man taler til børnepolitikeren fra den autoritære forældreposition, taber man automatisk til de "autentiske", oprørske barnestemmer. Hvis man forsøger at tale til børnepolitikerne fra voksenniveauet, virker man fjern og elitær. Indtager man selv børnepositionen, legitimerer man yderlighederne. Så uanset hvad, vinder børnepolitikerne debatten.
Vejen ud er ikke nem. Men den starter nok med at prøve at tvinge børnepolitikerne op på voksenniveauet. Man kunne for eksempel spørge Enhedslisten, hvordan man helt konkret transporterer tre skrigende unger med flyverdragter, rygsække, drikkedunke og madkasser til tre forskellige institutioner i hver sin ende af byen på én skatteyderbetalt elcykel. Eller man kunne spørge Dansk Folkeparti, i hvilken dansk by deres interneringslejr til 200.000 indvandrere helt konkret skal ligge.
Refleksion skrives på skift af sognepræst Sørine Gotfredsen, tv- og radiovært Iben Maria Zeuthen, professor emeritus Per Øhrgaard, journalist og forfatter Esben Kjær og forfatter og salmedigter Iben Krogsdal.

Nr. 19 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 18:27:00

DR-journalist fik tilbudt ulovlige opioider: Gymnasieelever er ikke overraskede Tryk Her
DR-programmet Kontant har undersøgt opioidmisbrug blandt danske unge.
Nr. 18 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 18:18:00

Grønland begrænser udlændinges mulighed for at købe ejendom Tryk Her
Nr. 17 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 18:07:00

Dansk erhvervsliv jubler over afstemning: 'Endelig har Bruxelles fået dæmmet op for noget af tsunamien af regler' Tryk Her
Et flertal i Europa-Parlamentet har i dag stemt for en aftale, der skal fjerne regulering indenfor bæredygtighed og miljø.
Nr. 16 DR nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 18:05:00

Tanzania får ny premierminister efter uroligheder Tryk Her
Nr. 15 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 18:02:13

Nu skal Novo Nordisk have ny bestyrelse: Hvad skete der? Tryk Her
Nu skal Novo Nordisk have ny bestyrelse: Hvad skete der?Ledelseskaos i Bagsværd har været billedet u...
Nr. 14 Børsen investor Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 18:02:13

I dag skal Novo Nordisk have ny bestyrelse: Hvad skete der? Tryk Her
I dag skal Novo Nordisk have ny bestyrelse: Hvad skete der?Ledelseskaos i Bagsværd har været billede...
Nr. 13 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 18:00:00

Tid er ikke noget, man bare deler ud. Måske burde man gøre det Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ah, forestil dig hverdagen som en jazzkoncert. Med dage, der har en swingende rytme, men som er konstant åbne for pludselige indfald. Hvor man er gavmild med sig selv og lytter til sine omgivelser, men samtidig følger sine egne idéer og indskydelser. Hvor man er i kontrol, men også til stede i nuet, tilbagelænet og fritsvævende.
For mange moderne mennesker er det en drøm.
For de fleste er drømmen bare meget, meget langt fra at blive til virkelighed.
Vi hører det tit: En stor del af den danske befolkning føler sig forpustede og i kronisk tidsnød. For dem er tiden en knap ressource, man må bruge fornuftigt og være varsom med at dele for rundhåndet ud af. Ja, faktisk kan man tale om, at de er blevet nærige. Tidsnærige.
Det vurderer i hvert fald de forskere, du skal møde i denne artikel.
Tidsnærighed indebærer, at man løbende tager stilling til, om man bruger sin tid rigtigt, og kan komme til udtryk ved, at man er utilbøjelig til at indgå spontane aftaler eller ofte aflyser de aftaler, man allerede har.
Egentlig er det underligt.
Vi har aldrig haft så meget tid. Alene i de seneste 50 år er arbejdstiden for en beskæftiget dansker faldet med cirka 400 timer om året, viser tal fra OECD. Det er tid, som man i teorien kan bruge, som man ønsker. Dele ud til højre og venstre.
Rasmus Johnsen, lektor i filosofi ved Handelshøjskolen (CBS) i København, stiller paradokset op sådan her:
"Spørgsmålet er, hvorfor vi på trods af et århundrede med ekstreme teknologiske landvindinger, sat i verden for at spare os tid, stadig føler os mere stressede og pressede – eller nærige med tiden – end nogensinde før?"
Tid til ingentingTrine Kolding, forfatter til flere bøger om tidsforbrug, har bemærket noget i de seneste år:
Det er ikke længere kun unge mennesker, der aflyser aftaler i sidste øjeblik, det er også en tendens i hendes generation, altså blandt midaldrende mænd og kvinder. Som regel begrunder de aflysningerne med, at de har brug for "at trække stikket" eller at drage omsorg for sig selv.
Det er måske en naturlig reaktion i en tid præget af optimeringsiver og frygt for at gå glip af noget eller – endnu værre – spilde tiden.
Da Trine Kolding var ung, havde hun slet ikke en kalender. Dengang greb man bare drejetelefonen eller bankede på naboens dør, det var "dag til dag". Sådan er det ikke længere: Særligt i nordiske lande som Danmark, hvor den protestantiske arbejdsmoral hersker, propper man kalenderen med aftaler flere måneder frem i en grad, så man dårligt har overskud til at overholde dem, når dagen oprinder. Det skyldes også, at man i dag forventes at deltage i flere arrangementer end tidligere og er underlagt større krav, om det så er i forældreskabet eller på arbejdsmarkedet.
Det er i det lys, man skal se tidsnærigheden, mener Trine Kolding:
"Måske er det blevet for meget: Vi drømmer om ikke at have nogen planer, bare en gang imellem. Om en hverdag, der er styret af spontanitet og lyst snarere end pligt og planlægning."
Der er bare et problem: Mange forsømmer at forholde sig til, hvordan de skal bruge den tid, de er nærige med at dele ud. Enten kommer de til at fylde hullerne med nye opgaver eller såkaldt "fornuftige" formål. Eller også griber de ud efter smartphonen og dens evigt foranderlige buffet af letfordøjelig underholdning, der udfordrer evnen til at lave ingenting.
"Vi er vant til at være optagede, engagerede og underholdt af noget. Så selvom vi sukker efter at have tid til ingenting, kan vi ikke være i den, når den opstår," siger Trine Kolding.
Et historisk spild af tidMåske skyldes det, at de fremskridt, der frigiver tid, også ændrer menneskets psykologi.
Det ene teknologiske fremskridt afløser det andet, varer bliver produceret og leveret stadig hurtigere, kunstig intelligens overtager arbejde, der før krævede adskillige mandetimer. Effektivisering, optimering; det er kapitalismens logik.
Men det bliver også vores logik, vores måde at tænke på, siger Ali Amidi, der er lektor ved psykologisk institut på Aarhus Universitet og forsker i menneskets opfattelse af tid.
"I et samfund, hvor man hele tiden optimerer, bliver det svært ikke at forstå ens egen tid og person som noget, der også kan optimeres. Dermed bliver tid en begrænset ressource."
Med andre ord: Det instrumentelle tankesæt råder ikke kun i arbejdslivet, men siver ind i andre domæner af livet, i den private og sociale sfære. Det er ikke nok at være sammen med sine venner eller sine børn, fordi det har værdi i sig selv, det begrundes også rationelt. Et eksempel: "Jeg skal bruge tid med mine børn, så de kan lære noget eller udvikle sig motorisk."
"Der skal være et formål," siger Ali Amidi.
"Derfor kan man sagtens forestille sig, at tid er noget, vi bliver mere nærige med eller mere bevidste om."
Eller som en selverklæret tidsnærig journalist skrev tidligere i år i en klumme i Weekendavisen:
"Jeg var ikke kun nøjeregnende med min mands tid, men også med min egen. Jeg fik dårlig samvittighed, hvis jeg ikke brugte den fornuftigt."
Det er en paradoksal tendens i en virkelighed, hvor den enkeltes tid bliver stjålet mere end nogensinde før. Hvor mange mennesker ofrer time efter time på tom adspredelse på streamingtjenester eller sociale medier. Som Weekendavisens journalist også skrev:
"Ironisk nok betød min modvilje mod at spilde tiden på at læse en bog eller gå en tur med musik i ørerne, at jeg endte med at sidde og glo på min telefon i stedet."
Spørgsmålet er, om vi er bevidste om tidsspildet.
Eller som Ali Amidi formulerer det:
"Er det, fordi vi spilder så meget tid, at vi ender med at være nærige med den tid, vi er bevidste om?".
Det er i hvert fald svært ikke at forholde sig kritisk til sit eget tidsforbrug i dag. Selv firmaer, der er med til at stjæle den, tilskynder en til at gøre det. Mobilselskabet Telia, hvis danske forretning blev opkøbt af Norlys i 2024, stod bag en reklame, hvor budskabet lød:
"Vi bruger i gennemsnit 8,6 år af vores liv på mobilen. Er tiden, du bruger, tiden værd?".
Det er nok de færreste, der ville svare ja til spørgsmålet. Tværtimod rammes mange af dårlig samvittighed, når de har brugt det meste af en tilfældig tirsdag aften på sociale medier.
"Man bliver opmærksom på, at man bliver snydt til at bruge den her tid. Derfor er man måske mere kritisk: 'Nu skal jeg huske at passe på min tid, for den kan tages fra mig,'" siger Ali Amidi.
Kedsomhed som optimeringUdviklingen har omkalfatret det gængse syn på kedsomhed.
Tidligere blev kedsomheden set som et onde, som noget, man for enhver pris skulle undgå. I dag ser mange kedsomheden som noget sundt, som et afbræk fra trædemøllen eller den linde strøm af planer, pligter og aftaler.
Det siger Rasmus Johnsen, der er lektor i filosofi ved CBS og er i gang med et forskningsprojekt ved navn "God tid".
Problemet ved det nye syn på kedsomhed er dog dette: Det er et udtryk for den selvsamme logik, som det skulle gøre op med.
Målet er nemlig at få mere tid til sig selv, ikke mere tid til andre. Man aflyser aftaler med venner for at få tid til selvomsorg. Altså: Man vil være fri for noget, ikke en del af noget.
"Der er ikke nogen implicit fællesskabsforestilling, ingen solidaritet," siger Rasmus Johnsen.
"Det er et udtryk for en udmattelse og en overanstrengelse, en træthed i kulturen i højere grad end et frisættende rum. Det er et spejlbillede af præcis den neoliberale kultur, det skulle være et modbillede til. Det er jo relativt tragisk: 'Jeg kan kun være fri, når jeg er alene. Det kan kun handle om mig som projekt'."
Hvordan gør man så op med optimeringskulturen uden at blive tidsnærig og indadskuende?
Rasmus Johnsen giver et bud: Vi har brug for en tidslighed, der nok er produktiv, men som ikke er indlejret i produktivitetens logik, og som orienterer sig mindre mod selvet og mere mod fællesskabet. Som i jazzkoncerten, hvor de enkelte musikere kan være fri, men aldrig fri fra de andre. Eller til de familiefrokoster, som Rasmus Johnsen fandt dødkedelige som barn, men som han i dag ser som et meningsfuldt rum, et afbræk fra optimeringsregimet.
Man kan spørge, om hans tanker overhovedet kan realiseres? Indlejrer man sig ikke automatisk i den "neoliberale kultur", han kritiserer, i det øjeblik man sætter sig for at løsrive sig fra den – i det øjeblik, man gør pusterummet eller kedsomheden til et projekt?
Rasmus Johnsen henviser til den tyske sociolog Hartmut Rosas tanker om resonans, der rummer en lignende udfordring: Som mennesker kan vi ikke kontrollere os frem til resonans, altså øjeblikke, hvor vi føler en slags meningsfuld samklang med verden. Øjeblikkene undslår sig enhver form for kontrol, trækker sig, når man forsøger at sætte dem i system.
Det, man kan gøre, er at formulere en resonansens politik, siger Rasmus Johnsen. Skabe betingelser for, at de rum og fællesskaber, hvor der oftest opstår resonans, kan trives. Om det så er i kulturlivet, i naturen, i familien eller i et mere meningsfuldt arbejdsliv.
"Det kunne jeg tænke mig i forbindelse med kommunalvalget: At nogle lavede en resonanspolitik," siger han.
Skal man tidsnærigheden til livs, må den enkelte dog også gøre op med trangen til at planlægge alt, siger forfatter Trine Kolding. Undlade konstant at spørge: Hvordan bør jeg bruge min tid?
Som hun siger:
"Det er svært at være nærværende over for hinanden, hvis vi hele tiden har et ben ude i fremtiden."

Nr. 12 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 18:00:00

Ser man sig sur på noget, skal alle åbenbart vide det. Må jeg bede om kammertonen? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jeg havde som 18-årig den korteste karriere i mands minde i en fastfoodrestaurant. 14 dage blev det til. Inden bestyreren mente, at det var bedst, vi stoppede samarbejdet. Begrundelsen? Tja. Jeg kunne ikke holde min mund. Og en dag fik jeg simpelthen nok. Nej, jeg egnede mig ikke til servicebranchen – egnede mig ikke til sure kunder, utilfredse kunder, klagende kunder, urimelige kunder, nedladende kunder.
"Kunden har altid ret," sagde bestyreren. Men. Det var jo tydeligvis ikke tilfældet, kunne jeg se. I hvert fald ikke altid. Nej, urimeligheden nærmest drev mig til urimelighed – og jeg blev vred og frustreret og svarede til sidst en kunde eller to igen. Og den slags dur ikke bag en disk, hvor kun venlighed sikrer salg og mersalg. Det er klart. Men nok blev altså nok.
Med tiden er jeg blevet bedre til at tackle frustration og provokation. Jeg farer ikke længere op – nej, jeg trækker vejret og tæller til 10 eller 1000. Men. For der er et men. Det undrer mig til stadighed, når mennesker opfører sig nedladende. Og det er simpelthen, som om det med tiden er blevet lettere både at være det og slippe af sted med det.
Før internettets fremkomst vidste ingen, hvad Jens Jensen mente om en given skribent, en given person, et givent arrangement. Nej, vi levede alle i lykkelig uvidenhed om hinandens sure opstød. For jeg mener: Først skulle man jo skrive det sure opstød, dernæst skulle klagen adresseres, og inden man nåede den røde postkasse, havde man måske sundet sig og spurgt sig selv: "Er det virkelig vigtigt for verden at vide, hvad jeg rummer af ligegyldig negativitet over dette eller hint?".
Sådan fungerer verden bare ikke længere. Og ser man sig sur på noget, skal alle åbenbart vide det. Diverse kommentarspor flyder simpelthen over med mennesker, der hælder galde og nedladenhed ud for en sikkerheds skyld. Hvis ikke det ene er galt, er det andet – og det skal ytres. Jo, det skal det.
Hjemme hos os har vi en meget enkel regel omkring spisebordet. Og den er ganske simpel: Har du ikke noget pænt at sige om maden, holder du din mund. Og sådan er der ofte forbavsende stille, når maden indtages i præstegården i det yderste vest – for drengene i huset bryder sig bestemt ikke om min forkærlighed for det vegetariske køkken. Men hellere stilhed end forkælet utilfredshed. Langt hellere.
Måske man skulle brede denne simple spisebordsregel en anelse ud? Ja, jeg tænker jo faktisk, at den snildt kunne gælde allround. Også på sociale medier. Ja, måske endda særligt her. At har man kun ligegyldig brok uden saglig substans at udgyde, holder man mund. For der er ikke ytringspligt i dette land. Og hvem orker også at høre på en forkælet kværulant?
Servicebranchen var ikke stedet for mig. Der var ganske enkelt grænser for, hvad mine små 18-års skuldre kunne bære af kunde-palaver – og det var åbenbart ikke meget. Og nu. 24 år senere. Ja, nu er det så mig, der brokker mig. Over brokkeriet. Over alt det ligegyldige, det usaglige, det nedladende og personlige.
"Må jeg bede om kammertonen", siger jeg ofte derhjemme, når sproget i husstanden går for vidt. Og det samme siger jeg her. Efterlyser og ønsker kammertonen. Særligt på de sociale medier. For sådan gælder det altså i mange henseender – at har man ikke noget ordentligt at sige, bør man oftest holde mund.

Nr. 11 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 18:00:00

Lokalnyt: Hvad koster færgebilletten for uledsaget kat? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kat tog selv færgen Forleden gjorde Tinka turen med færgen fra Fejø til Kragenæs Havn på det nordlige Lolland. Det usædvanlige ved det er, at Tinka er kat og i øvrigt kun syv måneder.
Tidligere på dagen var Tinkas familie gået på færgen for at komme til fødselsdag på fastlandet, og så tog katten altså en af de følgende afgange, fortæller Tinkas 18-årige ejer Nikola Zawadzka.
"Jeg sad til fødselsdagen, da min fætter så et opslag på Facebook om en kat, der lignede vores, som var med færgen fra Fejø," siger hun.
I facebookopslaget fra Fællesskabet Fejø ses Tinka på skødet af en af færgens ansatte og teksten lyder:
"Vi har fået en lille nysgerrig passager med ombord fra Fejø. Er der nogen, der ved, hvor den hører til?"
I kommentarsporet svarede Nikola Zawadzka hurtigt, at katten var deres, og fik ringet til en venlig nabo, som i familiens fravær kunne hente den, da færgen var tilbage på Fejø klokken 20.50.
Tinka på tur. Færgepersonalet måtte slå den blinde passager op i lokal facebookgruppe. Foto: Privat "Vi havde sat mad til Tinka, fordi vi først ville være hjemme dagen efter, men det var åbenbart ikke godt nok," smiler hun.
Familien bor tæt på færgelejet, men der er nu alligevel lidt vej på kattepoter, som Nikola Zawadzka formulerer det.
Andre kommentarer til opslaget fra færgen lød: "Hvad koster billetten for uledsaget kat?", "Kan være den bliver skibsmaskot", "Den nye overfartsleder!", "Man kunne få den MIStanke, at den vil væk fra øen", og "Preben Post blev dagens helt og afhentede misser."
Sidste bemærkning tyder på, at Tinka ikke alene benyttede offentlige transportmidler, men også blev postomdelt og sendt retur til afsender.
Er valgplakaten på retur?Her få dage før kommunalvalget på tirsdag hænger der plakater med politikere i snart sagt hver eneste lygtepæl. Og dog. For flere og flere steder har enkelte kandidater, partier eller næsten hele byer i stedet valgt at køre valgkampen på de sociale medier og til vælgermøder. Horsens er seneste skud på stammen, for her har de fleste af de opstillede indgået en aftale om at droppe plakater af hensyn til miljøet.
Socialdemokratisk valgplakat fra 1935 med billede af Stauning og teksten Stauning eller kaos. Foto: Arbejdermuseet I mindre samfund, på Fanø og Læsø for eksempel, føres der slet ikke valgkamp med valgplakater. Det fortæller viceborgmester på Læsø Karsten Skov Petersen (DF).
"Vi kender alle sammen hinanden, derfor er der ingen grund til valgplakater. Det er også spild af penge og dårligt for miljøet."
Men hvad med nye kandidater, som ikke er så kendte i forvejen? Til det svarer viceborgmesteren:
"Til de store fælles vælgermøder, hvor alle 27 opstillede møder op, tror jeg godt, det kan være sværere for de nye. Men igen, så er vores samfund så småt, at man kan stille sig op forskellige steder og tale med vælgerne."
Om resten af landet kan lære af de mindre samfund at finde alternativer til valgplakater tør Karsten Skov Petersen ikke give et bud på.
"Men jeg synes, det er tåbeligt og også trist at kigge på alle de valgplakater."
Andre igen finder plakaterne en festlig markering af demokratiet. Ligesom gamle valgplakater kan have historisk og kulturel værdi.
Manden i lygtepælenNår der er humor med, kan selv de argeste modstandere af valgplakater dog godt trække på smilebåndet. Og i år er det nok lærerstuderende Mathias Holger Nielsen fra Hjørring, der løber med prisen for den mest opfindsomme plakat.
Mathias Holger Nielsen har gjort sin plakat lidt anderledes. Foto: Privat Siden 2021 har han siddet i byrådet for De Konservative og er ikke fan af var træt af de klassiske plakater, så i år har han hængt sig selv op i lygtepælene rundt om i byen.
"Jeg er ikke fan af valgplakater og er faktisk nysgerrig på det, de gør i Horsens, hvor de fleste partier er gået sammen om at droppe dem," siger han.
Med den anderledes idé, har han halveret antallet af sine plakater.
"Om jeg decideret får stemmer på det, kan jeg godt tvivle på. Men der er flere, som har sagt, at de er gået ind og læst på, hvad jeg står for politisk, og det kan jeg kun være glad for," siger Mathias Holger Nielsen.

Nr. 10 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 18:00:00

Historien om Adrian Lloyd Hughes mor var så ekstrem, at han måtte fortælle den. Også for sine brødres skyld Tryk Her

Tryk for at læse mere

Siden han var 12 år, har Adrian Lloyd Hughes vidst, at han en dag skulle fortælle sin mors og sin øvrige families historie.
Dengang påbegyndte han fem årtiers indsamling af alle de breve, dagbøger, smalfilmstrimler, kontaktbøger fra skoler og alle andre arkivalier, der kunne bruges til at fortælle om familien. Og indsamlingen begyndte med en værdifuld, men totalt følelseskold anvisning på 1500 kroner til en fødselsdagsgave til hans mor, Jette Dreyer. Pengene blev sendt på vegne af hendes far, den yderst velhavende arkitekt og byggematador Thorvald Dreyer, som ellers ikke havde noget med hende at gøre.
"Jeg gemte dokumentet i et smykkeskrin, min mor havde fået tilovers og jeg havde taget til mig. Det var en skrivelse så vild, at jeg vidste, jeg skulle beholde den. Siden har jeg vogtet over den og hele mit arkiv som over en kostbar skat. Jeg er den største hund i 'Fyrtøjet'. Den med øjne så store som Rundetårn," fortæller Adrian Lloyd Hughes.
Den erfarne radiovært fra DR fortalte første gang sin familiehistorie i podcasten "Mors afskedsbrev" i 2021, som opnåede en enorm lytterskare. Siden er fortællingen udkommet i bogform, og Adrian Lloyd Hughes har rejst land og rige rundt for at holde foredrag om den. Og nu har en filmatisering af fortællingen netop haft premiere: Jesper Dalgaards film "Mors drenge", som kombinerer dokumentariske indslag med Adrian Lloyd Hughes og hans brødre med skuespilleres gengivelse af nøglescener i familiens liv.
"Jeg tror, der er interesse for denne fortælling, fordi det er en ekstrem, vanvittig historie, man kan gå ind i på vidt forskellige måder. Man kan se den som en danmarksfortælling om årene 1895-2002, centreret omkring en byggematador, der kunne have været storebror til Mads Andersen-Skjern. Man kan se den som en kulørt fortælling om overklasseliv i 1960'erne. Man kan se den som et psykologisk studie af en kvinde, hvis adfærd tyder på, at hun lider af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Og man kan også, som forfatteren Hanne-Vibeke Holst har gjort, gå feministisk til værks og se den som en kvindehistorie om en mand og hans tre hustruer," fortæller Adrian Lloyd Hughes.
Men han er samtidig afklaret om, at hans personlige motiv for at fortælle historien er et andet.
"Da jeg første gang fortalte historien, var det, fordi jeg ønskede at sige til mine brødre, at de ikke skulle være bitre over, at min mor havde skrevet det ondeste afskedsbrev, man kunne forestille sig. Jeg syntes, de skulle tilgive hende, fordi hun var syg," siger han. Og erkender, at det kun har været den rationelle side af ham, der nærer dette ønske:
"Følelesesmæssigt har jeg selv haft vanskeligt ved at tilgive min mor. Nogle gange har jeg mere haft lyst til at slå hende i hovedet med en mursten."
Adrian Lloyd Hughes har givet instruktøren Jesper Dalgaard helt frie hænder til at filmatisere historien om ham selv, hans mor og hans brødre. Resultatet har været overraskende for ham selv. Foto: Stroud Rohde Pearce Kong Midas fra FrederiksbergFra barnsben var Adrian Lloyd Hughes fascineret af den rigmandsverden, hans morfar, Thorvald Dreyer, levede i. På overfladen levede han i sus og dus. Han var gift tre gange og havde fire børn og 12 børnebørn.
Materielt set var han som kong Midas i den græske mytologi. Alle de byggeprojekter han rørte, blev til guld. Men hans forhold til hans egen familie var kærlighedsløst. Efter hvert af sine første to hustruers dødsfald giftede han sig omgående igen. Den anden hustru, Inge Dreyer, tog i 1962 sit eget liv under et ophold på et luksushotel på Sicilien. Umiddelbart derefter giftede Thorvald sig med advokaten Margot Satz, som Adrian Lloyd Hughes sammenligner med den onde stedmor i "Askepot" og som medvirkede til, at forbindelsen mellem Thorvald og Jette, der ligesom sine søskende var adopteret, næsten ophørte. Jette Dreyer var da 27 år.
Til sidst var der ingen relation, ingen følelser. Kun et gavebrev: ”Fremsendes uden følgeskrivelse, check kr. stor 1.500,- til dækning af eet stks fødselsdagsgave." Kryds ved: ”Kan beholdes”.
"Jeg voksede op på Frederiksberg på kort afstand af en farverig, forgyldt verden, som jeg ikke selv havde adgang til. Når jeg har prøvet at forstå min mor, har jeg tænkt over, hvordan hun blev kastet ud af den verden," siger Adrian Lloyd Hughes.
Men han er helt afklaret om, at historien om Jette Dreyer ikke kun er historien om en pige, der blev fravalgt af sin far. Det er også historien om en kvinde, der havde et problematisk forhold til alkohol og kunne være meget ondskabsfuld og humørsyg.
Med seks dages varsel afblæste hun den store bryllupsfest, hun skulle have holdt for sin ældste søn Ieuan. Og ved afslutningen af sit liv i 2002 skrev hun det brev, der kort fortalt handlede om, at den yngste søn Philip som den mindste var noget særligt, at næstyngste Adrian var et fantastisk menneske, og at de tre ældste sønner, Ieuan, Carsten og Michael, ikke var noget at samle på og havde været en skuffelse for hende.
"På en pervers måde forærede hun mig et anslag til den historie, jeg vidste, jeg skulle fortælle," siger Adrian Lloyd Hughes.
De fem Hughes-brødre er født mellem 1956 og 1969. Deres familiefortælling gennem flere generationer er fuld af fraværende, følelseskolde fædre og hårde, humørsyge mødre. Her er et familiefoto fra 1970'erne. Faderen, der gik ram forbiRadioværten er meget bevidst om, at han er familiens arkivar, bibliotekar og historiefortæller. Han synes, alle dokumenterne, følelserne og skeletterne i skabene skal ud i lyset. Og han er blevet overrasket over, at intruktør Jesper Dalgaard og hans filmhold har formået at finde dokumenter og filmstumper, han ikke selv havde lagt mærke til.
De fire andre brødre har hele tiden haft et mere tøvende forhold til projektet. De fortæller i filmen om, at de nogle gange har været lidt trætte af deres journalistbrors trang til at snakke. Ieuans strategi har i 18 år været at lukke af for ethvert ord, enhver tanke og en enhver følelse i retning af sin mor. Men de fire brødre bliver i filmen mere ligeværdige med Adrian Lloyd Hughes som historiens fortællere og funderer blandt andet over, at de alle har levet tilværelser med sorg over deres egne brudte ægteskaber.
Samtidig inddrager filmen den mand, som med broderen Michaels ord havde formået at "gå ram forbi" i både podcasten og bogen: brødrenes far, den walisiske arkitekt Thomas Hywel Lloyd Hughes, som tidligt forlod hustru og fem sønner og bosatte sig i Storbritannien og Sydafrika.
"Jeg har været mindst lige så vred på min far som på min mor. Jeg syntes, det var skandaløst, at han bare forlod os," fortæller Adrian Lloyd Hughes, som i filmen af instruktøren Jesper Dalgaard også bliver bragt sammen med sin nu 96-årige far:
"Jesper får min far fremkaldt. Den udvikling havde jeg aldrig set komme. Og for mig bliver det et stort filmøjeblik, da mine brødre, min far og jeg efter alle disse år begynder at tale rigtigt sammen."

Nr. 9 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 18:00:00

Han er aktuel med to digtsamlinger om at miste: Min døde søster viste sig for mig ved min fars dødsleje Tryk Her

Tryk for at læse mere

Digteren Søren R. Fauth stod på et bjerg i Andalusien, da han modtog en af sit livs mest barske beskeder.
Det var i maj i år, og dengang havde han lige brugt tre intense uger på at færdigskrive de to sammenhængende digtsamlinger "Du skal leve, jeg skal dø" og "Du er jo lige her", der netop er udkommet.
Begge bøger handler om tabet af søsteren, Mette, der tilbage i 2009 døde som 36-årig af kræft og efterlod sig mand, to små børn og et stort tomrum i sin bror.
De to små digtsamlinger ligger nu på Søren R. Fauths sofabord som to søskende, der hænger sammen i mere end én forstand. For det er det samme billede af søsteren, der går igen på begge bogforsider. På den ene forside, "Du skal leve, jeg skal dø", er søsterens ansigt skjult af titlen, mens hun træder tydeligt frem på forsiden af den bog, der passende nok bærer titlen "Du er jo lige her", og som har undertitlen "søstersonetterne".
Denne digtsamling er nemlig skrevet i en særdeles stram form som klassiske sonetter, der i bedste Shakespeare-stil bindes sammen i den sidste, mestersonetten, der slutter barsk med ordet "tumorhjerne".
Den anden digtsamling, "Du skal leve, jeg skal dø", er skrevet i en mere modernistisk og sprængt form med masser af tomrum på siderne. Men den bog indeholder stadig nogle af de samme sætninger som søstersonetterne, som om Søren R. Fauth vil vise, at søsterens sprog er gledet ind i ham selv. Og sådan kan det ene værk ikke adskilles fra det andet, forklarer Søren R. Fauth, da vi sidder i hans stue i Fredericia.
Søren R. Fauths to nye digtsamlinger kan både læses som sammenhængende værker og hver for sig. Foto: Michael Drost-Hansen Herinde spejler de to store bogreoler, der fylder hver sin store endevæg, også hinanden som to tavse tvillinger, der dog i sagens natur begge er fyldt med ord. Reolerne har han i øvrigt selv bygget sammen med sin fingernemme tømrerlærlingesøn, da Søren R. Fauth flyttede tilbage i villaen efter nogle "tumultariske skilsmisseår", som han siger. Og sidste gang han gav et stort interview til Kristeligt Dagblad, handlede det om skilsmisselangdigtet "Moloch", som mange fremhæver som et hovedværk i forfatterskabet, og som netop nu er under oversættelse til engelsk og tysk. Siden er "Moloch" også blevet til et teaterstykke i Aarhus. Men de to nye, sammenvævede digtbøger kan også ses som en tilbagevenden til hans forfatterskabs store sorgtema. For allerede i 2016 omsatte Søren R. Fauth sorgen over søsterens ubegribelige død til poesi i det roste værk "Digt om døden".
En barsk beskedHvert år siden søsterens død havde han også holdt en tale for hende på hendes fødselsdag foran familien, men i maj var det, som om hun igen trængte sig stærkere på i hans tanker, så han næsten kunne mærke hende ved siden af sig, mens han sad og skrev i Andalusien.
"Jeg vil faktisk kalde det en form for skrivepsykose, hvor jeg næsten ikke tænkte på andet end min søster, mens jeg skrev om hende, og døgnet rundt forsvandt ind i femfodsjamber og rim. Men jeg var samtidig også bekymret for min far, fordi jeg langt inde i mit ophold i Spanien fik en opringning fra hans plejehjem med en besked om, at han var blevet indlagt til observation for en blodprop," forklarer Søren R. Fauth og tilføjer, at sundhedspersonalet på Bispebjerg Hospital imidlertid havde beroliget ham med, at faderen bare var lidt dehydreret, så det var fuldt ud forsvarligt at blive i Andalusien.
I slutningen af maj efter endnu en af mange beroligende samtaler med den behandlende overlæge på Bispebjerg var han taget på en af sine lange cykelture. Nu var han lige stået af sin racercykel på et billedskønt udsigtssted, hvor en mild brise løb over bjergene, for at ringe hjem til sin mor og berolige hende med overlægens opmuntrende beskeder om, at faderen heldigvis nu var i bedring, selvom der godt nok lige var fundet blod i hans afføring. Men midt i samtalen med moderen modtog Fauth et indgående opkald fra et dansk nummer.
"Jeg afbrød samtalen med min mor for at tage opkaldet, hvis det nu var fra hospitalet. Og det var netop den samme kvindelige overlæge, som jeg havde talt med en halv time før. Hun var nu pludselig mere alvorlig i stemmen og sagde, at hun var frygtelig ked af det, men at tingene havde taget en uventet drejning, så min far nu i løbet af en halv time var gået fra en stabil tilstand til døende, og at han ikke ville være i live dagen efter," siger Søren R. Fauth og sukker dybt, da vi sidder i hans stue i Fredericia.
"Klokken var 17!", udbryder han, nærmest som om han igen er tilbage i fortvivlelsen og afmagten.
"Der stod jeg på et bjerg i Andalusien i cykeltøj en times kørsel fra det hus, jeg havde siddet og skrevet i. Alle læger havde forsikret mig om, at der ingen grund var til at rejse hjem, men nu var jeg alvorligt bange for ikke at nå hjem til min fars dødsleje."
"Pludselig var det, som om jeg så et syn af min søster og min farmor. De stod omgivet af lys midt på gulvet," siger Søren R. Fauth om en særlig oplevelse ved faderens dødsleje. Foto: Michael Drost-Hansen Et syn ved dødslejetSøren R. Fauth cyklede alt, hvad han kunne, tilbage til sit retrætested, hvor han i al hast skiftede køretøj til en bil for at ile til lufthavnen i Malaga.
"Jeg kunne ikke ringe til min far, fordi han allerede var uden for bevidsthed. Men min mor og mine to ældste børn var nået frem til sygehuset, og jeg instruerede dem over telefonen i, at de skulle sige til min far, at jeg godt vidste, at han elskede mig, selvom han aldrig havde kunnet sige det til mig, og at han ikke måtte dø, før jeg kom, at han skulle vente på mig, at jeg var på vej hjem," siger Søren R. Fauth, der husker, hvordan han sad i flyet og kiggede ud på den røde aftenhimmel over skydækket.
"Jeg kan huske, at jeg tænkte, at himlen ville eksplodere, hvis min far døde, mens jeg hang der i luften, det gjorde den ikke, men det var blevet mørkt, da jeg landede, og først klokken 1.30 om natten sad jeg ved min fars dødsleje. Jeg nåede det!", siger Søren R. Fauth og lyser op i et sart smil.
"Jeg takkede min far for, at han havde ventet på mig. Resten af natten talte jeg kun tysk til ham, fordi det i forvejen var det sprog, han var mest fortrolig med og havde bevaret bedst efter mange år med demens. Tysk var hans modersmål," siger Søren R. Fauth, der selv har boet i Tyskland og regnes for at være blandt landets dygtigste germanister. Men selvom han talte sin fars modersmål, kunne de aldrig tale om følelser sammen.
"Min far var en knudemand, der heller ikke havde haft et nemt liv. Min farfar døde ved fronten under Anden Verdenskrig, da min far var et halvt år gammel. Min far var enebarn, og min farmor døde af leukæmi, lige inden min far fyldte 18 år. Fra han var 18 år, var han altså fuldstændig alene. Jeg plejer altid at sige, at min far blev barn igen, da han som 23-årig mødte min mor i København."
Søren R. Fauth ser op.
"Det er den meget korte version. I stedet for at bearbejde sine traumer drak han som så mange andre fra den generation, og med tiden udviklede det sig til et svært alkoholmisbrug, ja, faktisk var begge mine forældre i lange perioder alkoholikere. Min far drak og gemte sig på den måde fra sin egen angst og alle de dæmoner, han havde," siger Søren R. Fauth og ser ned.
"Så jeg voksede op med en far, som var fuldstændig lukket og umulig at få en forbindelse til følelsesmæssigt. Da min søster døde, græd han for eksempel ikke. Han stod i kirken, der var 400 mennesker og blomster overalt. Min far stod fuldstændig fastfrosset ved siden af kisten, mens han stirrede tomt frem for sig. Han turde ganske enkelt ikke give slip på sine følelser. Jeg har altid haft en klar fornemmelse af, at han, hvis han åbnede den låste dør ind til sin egen sorg, ja, så ville han aldrig holde op med at græde igen. Det var, som om han havde bygget en dæmning i sig, som han umuligt kunne bryde. Han tilhører jo netop også den generation, for hvem følelser og traumer var tabu."
Men på dødslejet reagerede faderen tydeligvis på sønnens ankomst.
"Han trak vejret voldsomt i et langt, hvinende åndedrag og gentog det, da jeg sagde, at jeg elskede ham og tilgav ham for, at han aldrig kunne tale om følelser. For det var ikke hans skyld. Og pludselig var det, som om jeg så et syn af min søster og min farmor. De stod omgivet af lys midt på gulvet, og jeg kunne høre dem sige hans navn, som om de kaldte på ham.
Jeg fortalte ham, at de var kommet for at hente ham, og at han bare skulle tage et lille skridt, så ville han være hos dem, men hver gang jeg troede, han åndede ud, døde han alligevel ikke, fordi jeg hulkede så voldsomt. Det var, som om han ikke kunne forlade mig, så længe jeg græd. Til sidst tvang jeg mig selv til stilhed, og så døde han."
Søren R. Fauth har skrevet flere værker om sorgen efter søsterens død. Foto: Michael Drost-Hansen En særlig åbenhed For Søren R. Fauth blev faderens død et nådefuldt farvel, fordi han følte, at han fik sagt helt afgørende ting i løbet af dødsnatten, men samtidig kunne han ikke slippe oplevelsen af at se sin døde søster og farmor ved faderens dødsleje.
"Jeg har aldrig haft sådan et syn før, selvom jeg har følt min søsters tilstedeværelse mange gange. Den slags oplevelser kan man jo godt forsøge at psykologisere, men det føltes meget ægte, så jeg tror snarere, at sindet har det med at åbne sig, når man er mest sårbar. Det skriver Virginia Woolf også om i essayet 'On Being Ill', der handler om, at den syge og feberramte kan opnå en særlig form for åndelig åbenhed, en åbenhed, der indfinder sig, når man ligger ned," siger Søren R. Fauth og bevarer øjenkontakten, mens han tilføjer:
"Rent fysisk får man jo også vendt sit perspektiv, når man ligger ned, så man pludselig vender blikket vertikalt opad, måske mod Gud. Det var i hvert fald, som om mødet med min døde søster og farmor ved min fars dødsleje åbnede en helt anden form for perception, tidsforståelse og måske ligefrem i øjeblikket gav mig adgang til andre dimensioner, end dem, vi er vant til at opfatte verden igennem. Det var, som om der indfandt sig en slags samtidighed i universet, som om jeg kortvarigt så lige ind i evigheden."
Efter faderens død fik han også sin egen oplevelse bekræftet, da søsterens enkemands nye kæreste bad ham om at møde hende på søsterens kirkegård i Svendborg.
"Jeg kan huske, at jeg var nervøs før det møde, fordi jeg tænkte, at min svogers søde, nye kæreste, Stine, nu ville skælde mig ud over, at Mette fyldte for meget i vores familie. Men hun ville tværtimod fortælle mig, at hun selv havde haft besøg af Mette flere gange. Og at Mette blandt andet skulle have til hende, at hun skulle holde op med at ryge, fordi min svoger ikke ville kunne klare at miste en elsket igen. Da jeg svarede, at jeg selv i længere tid havde fornemmet, at Mette var hos mig, udbrød Stine: 'Men det er hun også! Hun holder øje med dig og alle dem, hun elsker'. Og i samme sekund lød kirkeklokken én gang, som om Mette ville bekræfte det," siger Søren R. Fauth, der ikke selv helt forstår sine egne oplevelser.
Men han tror på, at søsteren lever videre og vil ham det godt, fortæller han, inden han selv forsvinder ud i køkkenet for at hente kaffe. Og da han kommer tilbage, ligger mælkeskummet i kaffekruset som en hvid engel.

Nr. 8 K_artikler Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 18:00:00

Danmark skal være mere “aldersvenligt” – nyt råd skal vise vejen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Regeringen præsenterede i går det nye Råd for et aldersvenligt Danmark, der har som ambition at formulere, hvordan man gør Danmark til "verdens bedste land at blive gammel i".
Rådets 15 medlemmer spænder bredt – fra Lisbeth Knudsen, mediechef, til Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer, Hanne-Vibeke Holst, forfatter og Ane Cortzen, tv-vært og arkitekt – og skal komme med et samlet visionsoplæg i foråret 2026, "når bøgen springer ud", som ældreminister Mette Kierkgaard (Mod) sagde på et pressemøde torsdag.
Mette Kierkgaard, hvad skal vi med det her råd?
Det handler om at arbejde med at give plads til de kæmpe ressourcer, der er i en befolkning, der heldigvis bliver ældre og ældre. Om lidt er knap en fjerdedel af befolkningen 67 år eller derover – det er første gang i danmarkshistorien. Ældre har enorme ressourcer og potentiale, som i dag holdes tilbage af en række barrierer på arbejdsmarkedet, i vores boligområder og i frivilligsektoren. Samtidig skal ældre mennesker have mere livskvalitet. Ensomhed er et stort problem, og det belaster både den enkelte og vores sundhedsvæsen. Så arbejdet med et aldersvenligt samfund er todelt, det handler både om at løfte potentialet og forbedre livskvaliteten.
"Aldersvenligt" er et interessant ord. Hvad kunne det helt konkret være, man kunne gøre mere aldersvenligt?
Vores byrum eksempelvis: Har man steder at sætte sig ned, når man går en tur? Og en lille ting som – kan man nå over vejen, før det grønne lys skifter?
Boligområdet er et andet eksempel. Mange ældre vil gerne bo anderledes end i de ejerboliger, som 60 procent af de 80-årige bor i. Men der er i gennemsnit 34 personer på venteliste til de seniorbofællesskaber, vi har i dag.
Og så er der arbejdsmarkedet. Der er flere seniorer i job end nogensinde, men bliver man ledig som 60-årig, er det dobbelt så svært at få en samtale som i andre aldersgrupper. Mange ældre ville gerne fortsætte med at arbejde, hvis de fik mere fleksibilitet i deres arbejdsforhold. Når det ikke sker, mister vi et kæmpe potentiale.
Har vi ikke et af de mest aldersvenlige samfund i verden?
Jo, på mange måder. Men årsagen til, at det her samarbejde stadig har stor relevans, er præcis de førnævnte barrierer.
Vores boligmasse imødekommer ikke de behov, mange ældre har. Jeg mødte for eksempel et ægtepar i Vamdrup, som skulle flytte til Kolding for at finde en seniorvenlig bolig – og dermed forlade det fællesskab, de havde været en del af og en ressource i, i 40 år.
Kollektiv transport er en anden udfordring. 11 procent i landdistrikterne oplever, at den ikke lever op til deres ønsker for mobilitet.
På arbejdsmarkedet vil 7 ud af 10 ældre gerne fortsætte, hvis de får mere fleksibilitet. Samtidig fortryder 140.000 i alderen 60–74 år, at de gik på pension.
Så selvom meget fungerer godt, har vi behov for, at det fungerer endnu bedre.
I rådet ser vi en række organisationer, men også en forfatter, en mediechef og en tv-vært. Hvad skal de i et råd som det her?
Bringe mangfoldighed og innovationskraft ind i rådet. Vi har bevidst valgt mennesker med forskellige perspektiver – med forstand på bolig, finansiering, arkitektur og tal. De er kulturbærere. Hvis et råd skal komme med en vision, skal de områder, der skal i spil, også være repræsenteret.
I har ladet jer inspirere af Norge, som har arbejdet med et lignende råd i flere år. Hvad tager I med derfra?
De har været i gang med arbejdet i 10 år og har været gode til at flytte fortællingen fra at se ældre som en byrde til at tale om ældrestyrke. De har politisk peget på nogle af de samme ting, så hele den tænkning og retning for et aldersvenligt samfund er virkelig inspirerende.

Nr. 7 DR Udland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 18:00:00

Åsne Seierstad: Russerne har lært, at de er ligegyldige. Det er en del af Putins succes Tryk Her
Den norske forfatter taler i sin nye bog, 'Ufred - russere i krig' med borgere i hele Rusland og spørger blandt andet, hvordan krigen i Ukraine opleves - både af dem tæt på og langt fra Moskva.
Nr. 6 DR Indland Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 17:53:00

Terrængående køretøjer skal slukke brande og redde turister på Fur og Venø Tryk Her
Beredskabet på limfjordsøerne Fur og Venø får et løft.
Nr. 5 DR Politik Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 17:51:00

Chefer skal nu godkende embedsmænds adgang til våbenoplysninger Tryk Her
Forsvarsministeriet er i gang med at gennemgå ansattes adgang til våbenoplysninger efter kritik fra vagthund.
Nr. 4 frihedsbrevet.dk Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 17:42:51

Noter fra en valgkamp #4: I stedet for at være til COP30, var Mette Frederiksen i Helsingør og fortælle om æselkøb Tryk Her
Nr. 3 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 17:40:09

Loyal partisoldat bliver premierminister i Tanzania efter uroligheder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tanzania har torsdag fået en ny premierminister, efter at parlamentet har givet grønt lys til, at den tidligere finansminister Mwigulu Nchemba får posten.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Tidligere på dagen blev Nchemba nomineret til posten af landets præsident, Samia Suluhu Hassan.Herefter skulle parlamentet tage stilling til, om det kunne godkende valget.Og det kunne det. Ifølge Reuters var det et næsten enstemmigt parlament, der stemte for at udpege 50-årige Nchemba som ny premierminister.Tanzania afholdt præsidentvalg i slutningen af oktober.Her vandt 65-årige Samia Suluhu Hassan med overvældende 98 procent af stemmerne ifølge landets valgkommission.Efter valget skulle der sammensættes en ny regering.Mwigulu Nchemba har gennem mange år støttet Samia Suluhu Hassan og har tidligere været vicegeneralsekretær for præsidentens parti, Chama Cha Mapinduzi (CCM).Nchemba har været medlem af parlamentet siden 2010.Præsidentvalget i slutningen af oktober resulterede i store uroligheder i Tanzania. Flere af Samia Suluhu Hassans modstandere blev udelukket fra valget, hvilket fik deres støtter til at gå på gaden.FN's kontor for menneskerettigheder har vurderet, at flere hundrede mennesker blev dræbt i protesterne i forbindelse med præsidentvalget.Et af Tanzanias oppositionspartier har hævdet, at flere end 1000 blev dræbt i sammenstød med landets sikkerhedsstyrker.Samia Suluhu Hassans regering har på den anden side sagt, at oppositionens opgørelse over antallet af dødsofre er overdrevet, men har ikke givet sit bud på, hvor mange der faktisk mistede livet under protesterne.Samia Suluhu Hassan har været præsident siden 2021, hvor hun blev den første kvinde på posten i Tanzania.Som præsident er hun den formelle leder af Tanzanias regering, mens premierministeren er ansvarlig for regeringens daglige arbejde.Tanzania har cirka 67 millioner indbyggere og ligger i Østafrika syd for Kenya og nord for Mozambique.Tanzania har eksisteret som republik siden 1964, hvor den daværende stat Tanganyika blev lagt sammen med øen Zanzibar./ritzau/

Nr. 2 DR Penge Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 17:33:00

Dømt sælger af illegale opioider: ’Markedet er endeløst’ Tryk Her
Han fortæller, at pushere presser piller, så det ligner receptpligtig apoteksmedicin.
Nr. 1 K_nyheder Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 13. November, 2025 17:21:53

Svensk midterparti vælger gruppeformand som ny partileder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Centerpartiet i Sverige har torsdag eftermiddag valgt en ny partileder i form af Elisabeth Thand Ringqvist.Det er sket på et partimøde i Karlstad, hvor valget af Elisabeth Thand Ringqvist udløste et stående bifald.Efter valget lyder det fra den nye partileder, at hun vil arbejde for at få flere arbejdspladser og mere klimahandling.- Jeg er stolt og beæret, men går også ydmygt til opgaven. Vi går ind i et valgår, og vi skal arbejde sammen for, at Centerpartiets politik får så stor gennemslagskraft som muligt.- I fællesskab kan vi sikre, at der bliver flere arbejdspladser, at udledningerne bliver reduceret, og at Sverige igen bliver et land med tro på fremtiden, siger hun.Da det stod klart, at den 53-årige politiker var Centerpartiets nye frontskikkelse, fik hun overleveret en fysisk stafet fra den tidligere partileder, Anna-Karin Hatt.De to har haft et tæt samarbejde, fordi Elisabeth Thand Ringqvist har været gruppeformand for partiets medlemmer i det svenske parlament, Riksdagen.Hun har samtidig været erhvervsordfører for partiet.Centerpartiet har skullet finde en ny leder, efter at Anna-Karin Hatt i midten af oktober overraskende trak sig efter mindre end et halvt år på posten.Hun forklarede, at hun var blevet udsat for talrige trusler og had, og at det havde påvirket hende i en sådan grad, at hun ikke følte sig tryg i sit hjem.Hendes efterfølger har allerede øjnene rettet mod det næste valg, der afholdes 13. september 2026.Hun vil i regering, siger hun i sin første tale som partileder, og hun ser to muligheder for partiet, som befinder sig på midten af det politiske spektrum.Der er i dag tre kandidater til statsministerposten, mener Thand Ringqvist. Men den ene af dem er udelukket i hendes øjne.Det er Jimmie Åkesson fra Sverigedemokraterna, som Centerpartiet altså ikke vil pege på.Omvendt er Elisabeth Thand Ringqvist klar til at forhandle med Magdalena Andersson fra Socialdemokraterna, som Centerpartiet mange gange tidligere har indgået aftaler med.Statsminister Ulf Kristersson fra Moderaterna er heller ikke udelukket, men lige nu har hans parti valgt det forkerte selskab, siger Thand Ringqvist med henvisning til Sverigedemokraterna, som er kendt for en hård udlændingepolitik.- Hvis Centerpartiet og Moderaterna skal kunne arbejde sammen igen, så bliver Ulf Kristersson nødt til at give slip på sin afhængighed af Sverigedemokraterna, siger den nyvalgte partileder./ritzau/TT

Vent...