Jorgensen's nyheder


Tryk på emnerne nedenunder eller scroll ned til sidste nye artikler. Det er bedre end facebook.


👀 23

Browser: Other

DB fylder 4.58 Mb.

Opdater⟳

Arbejderen.dk

Børsen finans

Børsen investor

Børsen ledelse

Børsen økonomi

Børsen virksomheder

DR Indland

DR nyheder

DR Penge

DR Politik

DR Udland

frihedsbrevet.dk

K_artikler

K_nyheder

Nielsen's nyheder

 
 

Siden blev hentet:
Lørdag 9. November 2024 3:55


Nr. 1000 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 9. November, 2024 03:28:48

Mand anholdt efter hærværk mod buste af israelsk præsident Tryk Her

Tryk for at læse mere

En mand i England er fredag blevet anholdt, efter at en buste af Chaim Weizmann, som var Israels første præsident, i sidste uge blev stjålet fra University of Manchester.

Det oplyser politiet i Manchester.

Fredag i sidste uge fik politiet melding om, at der var blevet begået indbrud i universitetets kemifakultet.

Her var to buster blevet stjålet - en af Chaim Weizmann, som var Israels præsident fra 1949 til 1952 og professor i biokemi på Manchester University, og den anden af Harold Baily Dixon, som var professor i kemi.

Fredag morgen - en uge efter indbruddet - har politiet anholdt en 25-årig mand, som er mistænkt for at have begået såkaldt groft indbrud. Han er nu varetægtsfængslet.

Busterne er efterfølgende blevet fundet ødelagte, siger politiet.

På sociale medier er der blevet delt videoer, hvor man kan se busterne blive udsat for hærværk, lyder det videre.

/ritzau/dpa


Nr. 999 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 9. November, 2024 02:59:00

132 hjem brændt ned: Skovbrande hærger Californien Tryk Her

Nr. 998 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 9. November, 2024 02:46:00

Syrien: Luftangreb nær Aleppo sårer soldater Tryk Her

Nr. 997 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 9. November, 2024 02:21:12

Teknisk problem lukkede ChatGPT for tusindvis af brugere Tryk Her

Tryk for at læse mere

Techselskabet OpenAI, der står bag ChatGPT, blev natten til lørdag ramt af et teknisk problem, som betød, at tusindvis af brugere ikke kunne tilgå den populære chatbot.

Det fremgår af OpenAI's hjemmeside.

Her lød det indledningsvis, at selskabet var i gang med at undersøge et teknisk problem, som var opstået, og at man arbejdede på at få chatbotten op at køre igen hurtigst muligt.

Efterfølgende, klokken 02.17 dansk tid, mener selskabet at have fundet en løsning på problemet.

- En løsning er blevet implementeret, og vi overvåger resultaterne. De fleste brugere bør allerede opleve, at deres adgang til ChatGPT er blevet genoprettet, skriver OpenAI.

Det fremgår ikke, hvilke brugere der var omfattet af nedbruddet. Det står heller ikke klart, præcis hvilket problem der var tale om.

Omkring klokken 01.13 dansk tid var flere end 19.403 brugere blevet påvirket af problemet, lød det på hjemmesiden Downdetector.com.

Her kan brugere melde, hvis de oplever fejl på en software.

OpenAI er endnu ikke vendt tilbage på Reuters' henvendelse.

OpenAI, der har en storinvestor i Microsoft, lancerede ChatGPT i november 2022.

Den populære chatbot benytter kunstig intelligens ved hjælp af en såkaldt sprogmodel, der gør, at den kan svare og skrive på en måde, der minder om menneskeskabt tekst.

Siden ChatGPT blev introduceret har der været skarp konkurrence på markedet for AI-teknologi - særligt mellem techgiganterne Microsoft og Google såvel som Meta og tech-startups som Anthropic og Stability AI.

ChatGPT bruges ifølge OpenAI dagligt af 250 millioner mennesker over hele kloden.

/ritzau/


Nr. 996 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 9. November, 2024 01:48:04

Luftangreb sårer adskillige soldater nær Aleppo Tryk Her

Tryk for at læse mere

Adskillige syriske soldater er natten til lørdag blevet såret, efter at Israel har gennemført luftangreb i nærheden af byen Al-Safira, som ligger i nærheden af byerne Aleppo og Idlib.

Sådan lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters fra et syrisk statsmedie.

Nyhedsbureauet har henvendt sig til forsvaret i Israel, men forsvaret er endnu ikke vendt tilbage på forespørgslen med en kommentar.

Det er dermed ikke bekræftet fra Israels side, at der er tale om et israelsk luftangreb.

Det er dog offentligt kendt, at Israel igennem flere år har angrebet militære mål i Syrien.

Den syriske regering, som har præsident Bashar al-Assad i spidsen, har strategiske bånd til præstestyret i Iran, som er Israels ærkefjende i Mellemøsten.

Særligt siden den væbnede palæstinensiske bevægelse Hamas angreb Israel 7. oktober sidste år, har Israel skruet op for angrebene mod Syrien.

Krigen med Hamas har siden spredt sig til andre dele af Mellemøsten.

Der er blandt andet hyppige udvekslinger af angreb med den shiamuslimske milits Hizbollah i Libanon. Israel har likvideret en stor del af bevægelsens lederskab.

Der har også været kampe mellem Israel og houthibevægelsen, som de facto sidder på magten i Yemen, et land på den sydlige spids af Den Arabiske Halvø.

Houthibevægelsen har forsøgt at lamme den internationale skibsfart i Det Røde Hav ved at affyre missiler mod handelsskibe - i solidaritet med palæstinenserne, hævder bevægelsen.

Israel har desuden også udvekslet angreb med Iran flere gange i løbet af det seneste år.

Spændingerne mellem de to lande tog særligt til i juli, efter at Hamas' daværende leder, Ismail Haniyeh, blev likvideret i Irans hovedstad, Tehran.

/ritzau/


Nr. 995 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 9. November, 2024 01:46:55

Kilde: Amerikanske mekanikere skal reparere fly i Ukraine Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA vil forsøge et sende "et mindre antal" mekanikere til Ukraine, hvor de skal hjælpe med vedligeholdelsen af blandt andet militærfly og luftforsvarssystemer, som landet har doneret til Ukraine.

Det siger en unavngiven embedsmand fra det amerikanske forsvar.

USA har været en af Ukraines primære støtter i krigen mod Rusland og har siden februar 2022 sendt støtte for mere end 60 milliarder dollar, cirka 417 milliarder kroner.

Efter Ruslands invasion har USA dog ikke tilladt mekanikere fra det amerikanske forsvar at udføre arbejde i landet.

- Disse mekanikere vil befinde sig langt væk fra frontlinjerne, og de vil ikke kæmpe mod russiske styrker. De vil efter behov hjælpe Ukraines væbnede styrker med effektivt at reparere og vedligeholde (militært, red.) udstyr fra USA, så det hurtigt kan vende tilbage til frontlinjerne, siger embedsmanden.

Vedkommende udtaler sig til AFP på betingelse af anonymitet.

- Vi laver dette tiltag, fordi noget af det udstyr, USA har sendt til Ukraine, eller som Ukraine vil modtage fra USA i de kommende måneder, så som F-16 fly og Patriot-luftforsvarssystemer, kræver en særlig teknisk ekspertise for at blive vedligeholdt.

Embedsmanden tilføjer, at USA har truffet beslutningen efter en "grundig risikovurdering".

Det fremgår ikke, præcis hvor mange mekanikere der er tale om.

USA har sendt et bredt udvalg af militært udstyr til Ukraine. Herunder forskellige slags luftforsvarssystemer, amerikanskproducerede Himars-raketsystemer, artilleri, ammunition og kampvogne samt andre slags køretøjer.

Efter at Donald Trump onsdag blev erklæret som vinder af USA's præsidentvalg er der opstået usikkerhed om Ukraines fremtid.

Han har tidligere været kritisk over for, at USA bruger mange milliarder dollar på at støtte Ukraine militært.

Fredag talte han dog i telefon med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, hvor han ifølge kilder skal have sagt, at han som præsident vil støtte Ukraine.

Ifølge AFP forsøger USA's nuværende præsident, Joe Biden, og hans administration nu at sikre fremtidig støtte til Ukraine, inden Trump til januar overtager Bidens plads i Det Hvide Hus.

/ritzau/


Nr. 994 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 23:55:40

Skovbrand nær Los Angeles brænder 132 hjem ned Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mere end 130 hjem er blevet ødelagt af en skovbrand, der hærger uden for Los Angeles i den amerikanske delstat Californien.

Branden har præget et areal på omkring 8000 hektar land nær byen Camarillo.

Den voksede, da vinde af orkanstyrke tidligere på ugen ramte det samme område.

Tusindvis af mennesker flygtede og nogle beskriver, hvordan de kun havde få minutter til at samle deres ejendele, inden flammerne nåede deres huse.

Indbygger Linda Fefferman fortæller, at hun vidste, hun var nødt til at forlade sit hjem, da hun lugtede røg.

- Jeg forsøgte at fylde bilen med kæledyr, vigtige dokumenter og mit iltapparat, og da det blev for røgfyldt for mig, vidste jeg, at jeg skulle væk derfra, siger hun til et lokalt medie.

Et væltet træ blokerede dog hendes vej væk fra huset, og en nabo med en motorsav måtte derfor hjælpe hende.

- Jeg kørte ned til en parkeringsplads og så på røgen, og ja, nok på vores eget hus, der brændte ned.

- Der er intet tilbage. Det er væk. Det er alt sammen væk, siger hun.

Alene på hendes villavej er omkring 15 huse blevet ødelagt af branden, anslår Linda Fefferman.

De lokale myndigheder oplyste torsdag, at i alt 132 hjem er blevet brændt ned, mens 88 er blevet beskadiget af flammerne.

Branden brød ud onsdag morgen og spredte sig hurtigt med hjælp fra de såkaldte Santa Ana-vinde fra Californiens ørkenområder.

Vindstød på op til 130 kilometer i timen skubbede til både røgen og flammerne og optagelser fra Camarillo viser, hvordan ild har slugt ejendomme og frugtplantager.

Fredag blev vindene mere rolige, og meteorologer siger, at de ikke forventer, at de vil tage til i weekenden.

De mere stille vindforhold har gjort brandvæsenets arbejde i området lettere, siger Dustin Gardner, som er brandchef i amtet Ventura, hvor Camarillo ligger.

Nogle brandfolk har været på arbejde i 36 timer i forsøget på at slukke branden, lyder det samtidig.

Torsdag besøgte Californiens guvernør, Gavin Newsom, det ramte område og erklærede, at man går i kriseberedskab. Formålet er at sørge for, at alle ressourcer til slukningsarbejder er til rådighed.

Mere end 2500 personer, herunder brandfolk, er en del af slukningsindsatsen.

/ritzau/AFP


Nr. 993 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 23:49:00

PSG vil forhindre flere 'Befri Palæstina'-bannere Tryk Her

Nr. 992 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 23:39:28

Fængslet Diddy tilbyder Miami-hus for at blive løsladt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den fængslede amerikanske rapper Sean "Diddy" Combs har fredag fået afslået et tilbud om at betale en kautionspakke på 50 millioner dollar (346 millioner kroner) for at blive løsladt.

Det skriver Reuters.

Diddy sidder i øjeblikket fængslet i Brooklyn, efter at han er blevet tiltalt for menneskehandel med henblik på prostitution og afpresning.

Rapperens forsvarer, Alexandra Shapiro, fremlagde fredag kautionsforslaget, der finansieres af en obligation i Diddys hus i Miami. Det har en anslået værdi på 48 millioner dollar.

Shapiro tilbød samtidig, at Diddy er villig til døgnovervågning og at undgå kontakt til ofre og vidner i sagen.

Omkring 150 personer hævder, at de er blevet udsat for misbrug og overgreb fordelt på omkring 30 søgsmål.

Den 55-årige musiker nægter at have gjort noget forkert. Alle de seksuelle aktiviteter, der er nævnt i anklagerne mod ham, er foregået med samtykke, hævder han.

Diddy har siddet fængslet siden midten af september i New York-bydelen Brooklyn.

Retssagen mod ham begynder den 5. maj næste år.

Siden han blev anholdt, har rapperen tre gange fået afslag på anmodninger om løsladelse mod kaution. Dommerne har i afslagene henvist til risikoen for, at han opsøger og forsøger at påvirke vidner.

I Shapiros kautionsforslag augmenterede forsvarsadvokaten for, at Combs skal have ordentlig mulighed for at forberede sig til retssagen mod ham.

Det er umuligt for ham at gøre, mens han er fængslet, på grund af det "utrolige omfang" af materiale, der skal gennemgås i sagen, mens han i fængslet ikke har en computer til rådighed til at gøre dette, lød det.

Hun siger også, at rapperen i fængslet indtil videre er blevet forhindret i at forberede sig til retssagen. Det skyldes blandt andet, at betjente angiveligt tager de kuglepenne, han bruger til at tage noter, fra ham.

Fængslingen fratager således Combs "enhver reel mulighed" for at blive klar til at møde i retten, hvilket krænker hans rettigheder i henhold til den amerikanske forfatning, mener Shapiro.

/ritzau/


Nr. 991 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 22:22:00

Medlem af Repræsentanternes Hus deler et USA-kort med Grønland på Tryk Her

Nr. 990 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 22:11:09

Aktieluk i USA: Endnu et sæt rekorder med Tesla og Eli Lilly i top Tryk Her
Fredag var der atter kursfremgang på menuen i det amerikanske, hvor S&P 500-indekset såvel som Dow J...
Nr. 989 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 22:00:00

Rapperen Diddy tilbyder 50 millioner dollar for at komme ud af fængslet Tryk Her

Nr. 988 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 21:43:40

Trump rakte røret til Elon Musk under samtale med Zelenskyj Tryk Her

Tryk for at læse mere

Multimilliardæren Elon Musk var med på en telefonsamtale mellem USA's kommende præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, efter at Trump havde vundet tirsdagens præsidentvalg.

Det oplyser flere kilder i USA og Ukraine til medierne CNN, Axios og AFP.

I løbet af den 25 minutter lange samtale skal Trump have sagt til Zelenskyj, at han vil støtte Ukraine. Han oplyste ikke detaljer om, hvad han vil gøre.

Det siger unavngivne kilder til Axios.

Trump har ellers tidligere været kritisk over for, at USA bruger mange milliarder dollar på at støtte Ukraine militært.

Da Trump rakte røret til Elon Musk, lovede rigmanden Zelenskyj, at han fortsat vil støtte Ukraine via sit selskab Starlink, der giver det ukrainske militær internetadgang.

Det er afgørende for soldaterne i felten, som dermed kan få adgang til eksempelvis information om de russiske styrkers positioner.

Kilder i Ukraines præsidentpalads siger til nyhedsbureauet AFP, at Musk befandt sig i samme lokale som Trump, da telefonsamtalen med Zelenskyj fandt sted.

Zelenskyj "takkede ham for Starlink, og de talte kortvarigt", siger en ukrainsk kilde til AFP.

- Men hovedparten af samtalen var selvfølgelig med Trump, siger kilden og tilføjer, at de "ikke rigtigt talte om noget af substans, det var mere et opkald for at sige tillykke".

Samtalen gik godt og "efterlod ikke Zelenskyj med en følelse af fortvivlelse", siger en af de ukrainske kilder til Axios.

Trump er i færd med at vælge, hvilke ministre og højt placerede rådgivere, han vil have med sig, når han rykker ind i Det Hvide Hus i januar.

Det er ventet, at Elon Musk vil få en post i Trumps kommende regering. Hans opgave vil være at øge effektiviteten i den offentlige sektor, har Trump tidligere meddelt.

I løbet af valgkampen har Trump flere gange sagt, at han hurtigt vil kunne stoppe krigen i Ukraine. Han har dog ikke fremlagt nogen detaljer om, hvordan han vil gøre det.

Zelenskyj var en af de første udenlandske ledere, der lykønskede Trump med sejren ved tirsdagens præsidentvalg i USA.

/ritzau/


Nr. 987 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 21:30:00

Berlinmuren faldt, men østtyskerne har aldrig kæmpet for deres frihed Tryk Her

Tryk for at læse mere

Berlinmurens fald for 35 år siden i dag var en af de sjældne verdenshistoriske begivenheder, som ikke alene var uventet, men også blev regnet for utænkelig af alle – frem til det øjeblik, hvor den fandt sted. I løbet af en nat den 9. november 1989 vandt østtyskerne deres frihed efter 40 års diktatur, og Berlinmurens fald har siden stået som ikon for et forenet og demokratisk Europa. Et sammenfald af tilfældigheder, politiske misforståelser og en folkelig vilje, der trodsede al frygt for det østtyske diktatur, førte på kort tid til en total forvandling af den gældende verdensorden. Men i dag er de politiske forskelle mellem det østlige og vestlige Tyskland større end nogensinde siden 1989, og op imod halvdelen af østtyskerne stemmer på partier på yderfløjene, som afskyr det liberale Vesten og beundrer autoritære ledere som Ruslands præsident, Vladimir Putin. 

Utallige iagttagere har forsøgt at forklare, hvorfor folk i Østtyskland er gået fra at være frygtløse frihedskæmpere til sympatisører af partier med autoritære tendenser. Men skal man forstå denne udvikling, må man forstå noget langt mere grundlæggende: Østtyskerne kæmpede aldrig for deres frihed. Tværtimod oplevede det store flertal af tidligere DDR-borgere den pludseligt vundne frihed efter Berlinmurens fald og den tyske genforening som et chok, de aldrig har formået at overvinde. Det mener den 57-årige østtyske historiker og forfatter Ilko-Sascha Kowalczuk, som er aktuel med bogen “Freiheitsschock” (Frihedschok).

“Ser vi på Østtyskland i dag, så lyder tesen, at østtyskerne kæmpede for frihed i 1989, og nu befinder halvdelen af det østtyske samfund sig på en autoritær kurs og hænger ved hvert eneste ord fra Putin. Men er den antagelse, som denne tese er baseret på, overhovedet korrekt? Er det sandt, at østtyskerne kæmpede for deres frihed? Mit svar er helt klart: Nej, det er ikke sandt,” siger Ilko-Sascha Kowalczuk, da Kristeligt Dagblad sammen med en gruppe udenlandske journalster møder ham i Berlin.

Ilko-Sascha Kowalczuk voksede op i Østberlin og betragtes i dag som en af Tysklands mest prominente stemmer i debatten om arven fra DDR. Det var en revolution, der førte til Berlinmurens fald, understreger han. Men som alle andre revolutioner i verdenshistorien var revolutionen i DDR et mindretals værk. 

“Tv-billederne, som vi alle kender, lyver selvfølgelig ikke, og der var hundredtusinder af østtyskere på gaden i 1989. Men de fortæller ikke hele sandheden, for sandheden er, at millioner af mennesker stod inde bag deres gardiner og ventede på at se, hvad der ville ske,” siger han og henviser til, at de fredelige protester blev indledt af en lille opposition og støttet af en kritisk masse på 100.000-200.000 mennesker i et land med 16 millioner indbyggere.

Nyt liv i lyntempoFor de fleste østtyskere vil Berlinmurens fald forblive den mest skelsættende politiske begivenhed i deres liv. De fleste kan huske, hvor de befandt sig, da den første grænsebom til Vestberlin gik op kort før midnat den 9. november 1989. Ilko-Sascha Kowalczuk, en dengang 22-årig regime-modstander, var gået i seng. Nok havde Günter Schabowski, en talsmand for regimets SED-parti, på en pressekonference samme eftermiddag sagt, at en ny lov ville ophæve rejserestriktionerne, så DDR-borgere for første gang i 28 år frit kunne krydse grænsen. Men Ilko-Sascha Kowalczuk tog ikke hans ord alvorligt og havde – som alle andre – ingen anelse om, hvad der var i færd med at ske.

Tv-billeder viste ekstatiske østtyskere, der omkring midnat strømmede over grænseovergangen ved Bornholmer Strasse og blev mødt med øl og omfavnelser af vestberlinere på den anden side.

Den vesttyske forbundskansler Helmut Kohl var opsat på en hurtig genforening. Kohl repræsenterede en generation af politikere i efterkrigstidens Vesttyskland, som havde gjort sig den grundlæggende erfaring, at demokrati, frihed og løftet om velstand går hånd i hånd. Denne erfaring forsøgte han i lyntempo at overføre på en østtysk befolkning, som for 95 procents vedkommende havde været statsansat i DDR og var dybt præget af den kommunistiske ideologi. Det store flertal af østtyskere ønskede vesttysk valuta og vesttyske varer. Men størstedelen af det østtyske samfund forblev apolitisk og uinteresseret i demokrati og frihed, mener Ilko-Sascha Kowalczuk. Selv i årene efter genforeningen i 1990 var 40-50 procent af befolkningen i Østtyskland skeptisk over for demokratiet, og i de senere år er denne andel steget til næsten to tredjedele, pointerer han i bogen. DDR-diktaturets arv har sat varige spor, mener han.

”I årtier blev millioner af mennesker fra morgen til aften fodret med leninismens hadefulde ideologi. Når man er socialiseret i et diktatur, kan man kun slippe af med denne arv, hvis man aktivt engagerer sig i den. Den forsvinder ikke af sig selv,” siger han.

Genforeningen blev bakket op af et flertal af østtyskere, men de ønskede at holde fast i deres egen industri. Ingen var forberedte på de totale forandringer, som var i vente. I begyndelsen gik man ud fra, at omstillingen af DDR’s cirka 8000 statslige virksomheder til privat eje ville generere milliarder af D-mark i overskud. Men DDR var økonomisk fallit.

“Alle illusioner blev knust, ikke bare fordi den østtyske økonomi ikke var i stand til at overleve en dag mere, men fordi hele det sociale liv faldt sammen, og det skabte en fantomsmerte, som de fleste østtyskere stadig ikke er kommet sig over,” siger Ilko-Sascha Kowalczuk.

Livet i det kommunistiske DDR var organiseret fundamentalt anderledes end i vestlige lande. Der fandtes ikke noget levende civilsamfund, påpeger forfatteren. Hver eneste virksomhed, statslige institution og hvert eneste landbrug var tilknyttet et system af institutioner såsom sundhedspleje, børnepasning, sportsklubber og kulturelle organisationer, og det sociale liv afhang af de institutioner.

“Disse institutioner var de første, der kollapsede fuldstændigt. De blev outsourcet, fordi de ikke var profitorienterede,” siger han.

For millioner af østtyskere, som aldrig var blevet socialiseret til at tage vare på deres egen skæbne, var der tale om et eksistentielt chok, siger Kowalczuk.

“Det gør en stor forskel, om man vokser op med bevidstheden om, at jeg skal være social mobil, være parat til at forlade mit job og involvere sig i mine egne anliggender. Eller om man vokser op i et system, hvor intet af dette eksisterer, ingen mobilitet og ingen frygt for at miste job eller bolig. Når intet af dette eksisterer, er det en langt større katastrofe, når alt bryder sammen fra det ene øjeblik til det andet,” siger han.

Overbelastet af forandring    Mens Vesttyskland brugte 25 år på at omdanne sig selv fra et industrisamfund til et servicesamfund, “fik Østtyskland stort set kun en nat”, tilføjer han. Derfor reagerer østtyskerne voldsommere på nutidens store omvæltninger, som skaber fremtidsfrygt i hele Vesten – flygtningekrisen i 2015, finanskrisen, klimaforandringer, krigen i Ukraine, digital revolution og kunstig intelligens.

“Vil man forstå, hvorfor vor tids transformation opleves som en overbelastning i Østtyskland, skal man forstå, at dette er den anden store transformation, som østtyskere har oplevet i deres livstid,” siger han.

Det er en del af forklaringen på, hvorfor den politiske udvikling i Østtyskland er særligt radikal, og op mod halvdelen af østtyskerne støtter partier på yderfløjene, det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD) og Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW), som Ilko-Sascha Kowalczuk beskriver som “leninistisk”. Sympatien for Putin er en eftervirkning af DDR-propagandaens had mod Vesten. Og den udbredte nostalgi over et etnisk homogent, autoritært DDR, hvis psykologiske skader aldrig for alvor er blev behandlet, giver grobund for AfD’s og BSW’s “flertalsdiktatur” og modstand mod EU og Nato, mener han. 

Hvornår har østtyskerne overvundet det frihedschok, De taler om?

“Jeg er bange for, at vi stadig kun er i den første fase. Frihed og demokrati fungerer ikke i passivitet, men passiviteten har været tydelig i store dele af det østtyske samfund i årtier. Der hersker stadig en mentalitet, som siger til staten, ‘du skal tage dig af det. Jeg vil betjenes’. Jeg frygter, at den autoritære tidsalder, som vi kan se begyndelsen på overalt i den vestlige verden, blot vil føre til yderligere opgivelse af frihed,” siger han.

Ilko-Sascha Kowalczuk ønsker at ruske op i sine østtyske landsmænd, få dem til at droppe offerrollen, tage ansvar og forholde sig kritisk til deres historie i en tid, hvor østtyske forfattere og intellektuelle har en tendens til at romantisere DDR og give Vesten skylden for alle problemer. 

“Der er absolut ingen grund til at jamre over den tyske enhed, for de østtyske delstater er i dag blandt de mest velstående regioner i Europa. Det ved alle, undtagen østtyskerne selv,” siger han.

Den østtyske forfatter bliver ikke træt af at fortælle østtyskere i sine foredrag, hvor godt de har det, og han håber, de selv vil indse det. Derudover giver det ham håb, at der er ansatser til et gryende østtysk civilsamfund.

“Jeg ser en masse mennesker, som involverer sig i frivillige organisationer, og som på en eller anden måde forsøger at forme det østtyske civilsamfund. Det er det, der giver mig håb,” siger han.


Nr. 986 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 21:25:00

Pompeji begrænser besøgsantal til 20.000 om dagen for at undgå overturisme Tryk Her

Nr. 985 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 21:17:00

Blinken har talt med parter i Mellemøsten i et sidste diplomatisk forsøg Tryk Her

Nr. 984 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 21:16:00

Holland i chok efter angreb på fodboldfans: 'Der var ingen konkrete trusler før kampen' Tryk Her
Ifølge hollandsk politi var de israelske fodboldfans også aggressive ved blandt andet at angribe en taxa og brænde et palæstinensisk flag af dagen før kampen.
Nr. 983 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 20:59:04

Særlig anklager sætter sag mod Trump på pause Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den særlig anklager Jack Smith har søgt om at få sat sagen mod Donald Trump, der vedrører stormen af Kongressen, på pause.

Det er blevet imødekommet, oplyser nyhedsbureauet dpa.

Sagen vil blive fastfrosset i en måned. Imens vil anklageren overveje, om han vil fortsætte sagen mod USA's kommende præsident, Donald Trump.

Inden den 2. december skal han beslutte, hvad det næste skridt i retssagen skal være.

Jack Smith bad fredag den føderale domstol i Washington om at ændre tidsplanen grundet "hidtil usete omstændigheder" - at Trump er blevet valgt til USA's næste præsident.

Anklagen går på, at Trump prøvede at forhindre, at 2020-valgets vinder, Joe Biden, blev præsident. Det var her, hvor Kongressen den 6. januar 2021 blev stormet.

Det er den mest alvorlige anklage mod den 78-årige kommende præsident. Hvis han bliver kendt skyldig, kan det føre til mange års fængsel.

Derudover er Jack Smith anklager i endnu en sag mod Donald Trump.

Efter Trumps præsidenttid fandt FBI blandt andet tophemmelige dokumenter i Trumps ejendom Mar-a-Lago i Florida. Trump er anklaget for at forsøge at hindre efterforskningen.

Begge sager er føderale sager.

Under valgkampagnen sagde Trump, at han ville fyre Smith, "inden for to sekunder", hvis han blev præsident.

Derudover har den kommende præsident sagt, at han vil lukke de to føderale sager.

Det amerikanske justitsministerium efterforsker principielt ikke mod præsidenten.

Jack Smiths forespørgsel om at få retssagen udskudt er det første officielle tegn på, at han forbereder sig på at afslutte retssagen mod Trump.

Donald Trump er derudover anklaget i en retssag I delstaten Georgia. Her lyder anklagen, at Trump prøve at påvirke valgresultatet i 2020. Mange juridiske benspænd har forsinket sagen, der ventes stillet i bero, mens Trump er præsident.

Desuden ventes strafudmålingen udskudt i den sag, hvor Trump i en domstol i New York er kendt skyldig i at forfalske regnskaber i forbindelse med betaling til pornostjernen Stormy Daniels for at holde mund om en påstået affære.

Strafudmålingen skal efter planen finde sted 26. november.

/ritzau/


Nr. 982 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 20:36:00

FN: Næsten 70 procent af de verificerede dræbte i Gaza er kvinder og børn Tryk Her
Tallene indikerer, at grundlæggende principper i international humanitær ret ikke bliver overholdt, siger FN-chef.
Nr. 981 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 20:30:00

Trump bliver indsat 20. januar - her er de datoer, du skal holde øje med indtil da Tryk Her
Valgmænd går "i stemmeboksen", Kongressen tæller stemmer og Trump bliver indsat.
Nr. 980 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 20:11:00

Mand sigtet for at slukke brandalarmer på sygehus Tryk Her

Nr. 979 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 20:08:00

Analyse: Kan centralbankchef lande sikkert med Trump som co-pilot? Tryk Her
Efter valget af Trump er der skabt bekymring omkring, hvad der sker med den amerikanske inflation. Og det kan også få betydning for danske boligejere.
Nr. 978 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 20:02:37

Tøjboss frygter lang periode med lavt forbrug Tryk Her
Nervøse forbrugere har penge, men tør ikke bruge dem, forklarer Steen Holtermann, der er medejer af...
Nr. 977 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 20:00:00

Ny lov giver 120.000 sundhedsansatte adgang til lægers journalnotater: Man udvander beskyttelsen af borgernes privatliv Tryk Her

Tryk for at læse mere

I forsøget på at skabe indsigt og et bedre samarbejde på tværs af sundhedssystemet har myndighederne sammen med de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) aftalt, at de praktiserende lægers journalnotater fra 2027 skal være tilgængelige for 120.000 sundhedsansatte i Danmark.

Det møder kritik fra praktiserende læge og tidligere formand for PLO Christian Freitag, der mener, at tiltaget kun vil gøre problemerne større og skabe mindre tillid mellem læge og patient. 

Christian Freitag, i en kronik i Jyllands-Posten kritiserer du, at de praktiserende lægers journalnotater fra 2027 bliver tilgængelige for omtrent 120.000 sundhedsansatte på Sundhed.dk. Hvorfor?

Jeg vil understrege, at vi står med et stort problem i sundhedsvæsenet, fordi udvekslingen af sundhedsoplysninger langt fra er god nok, som det er i dag. 

Men der er alligevel to årsager til min kritik af det nye tiltag. Først og fremmest tror jeg ikke, at det har helbredsmæssig værdi for borgerne. Hvis det var tilfældet, havde jeg en svær sag. Vores journalnotater er en stor sammenblanding, hvoraf meget ikke har noget med reel sygdom at gøre. Værdien af vores journalnotater for en læge, der for eksempel arbejder på et sygehus, er fra en lægefaglig vinkel i de fleste tilfælde yderst begrænset. Jeg har heller ikke hørt nogen sygehuslæger efterspørge denne åbne adgang. 

Den anden årsag er spørgsmålet om etik og fortrolighed og den automatreaktion, at jo flere data vi deler, jo bedre. Det er jeg imod. Man udvander beskyttelsen af borgernes privatliv. Jeg synes, at vi for ofte sætter myndighedernes og sundhedsvæsenets behov forud for det enkelte menneske, og det er forkert. Privatsfæren skal vi værne om.

En ting er at værne om privatsfæren, men hvilke konkrete konsekvenser er du bange for, den nye lovændring fører med sig?

Der vil ske læk og misbrug. Vi så det i Kirkerup-sagen, hvor flere sundhedsansatte loggede ind på pigens sygehusjournal, fordi de ikke kunne begrænse deres nysgerrighed. Jeg ved, at disse sager med læk og fortrolige, personlige oplysninger kommer. Det kan ikke være anderledes, når 120.000 personer får adgang. 

Derudover er lægens konsultationsrum et særligt sted. Nogle borgere deler alt mellem himmel og jord med deres læger. Der kommer oplysninger fra menneskers inderste privatliv, som de ikke engang fortæller deres ægtefælle, børn eller forældre. Det er fantastisk, hvor stor tillid folk har til os. Noget af den tillid tror jeg forsvinder, når mine notater bliver tilgængelige for så mange mennesker. Patienterne vil helt sikkert blive mere tilbageholdende af frygt for, at oplysningerne slipper ud til folk, de ikke vedrører. Og det besværliggør arbejdet med at træffe de rigtige lægefaglige beslutninger.   

Patienten har stadig mulighed for selv at spærre for delingen af data fra egen læge, så der er vel ingen grund til din bekymring?

Jo, det er jeg sikker på, at der er. De mennesker, som vil benytte sig af den mulighed, er de ressourcestærke, der er klar over egne rettigheder og har overskud til aktivt at håndhæve dem. Det kommer til at ramme de borgere, som vi altid taler om ikke får det ud af sundhedsvæsenet, de har brug for: de dårligt uddannede, dem med misbrug, dem, der er i krise, dem med psykiske diagnoser. Man lader fortroligheden være noget, den enkelte borger aktivt skal handle på hver gang, og det er problematisk, fordi folk har vidt forskellige forudsætninger.

Patienter og sundhedsansatte har i årevis efterspurgt et mindre lukket sundhedssystem. PLO argumenterer for, at den nye lovændring netop vil styrke samarbejdet på tværs af sundhedssektoren. Er du uenig i, at det bliver tilfældet?

Jeg efterspørger i den grad en bedre dataudveksling på tværs af sundhedsvæsenet mellem sygehusene, praktiserende læger og kommunerne. Men dette tiltag gør ikke dataudvekslingen mere effektiv, for det drejer sig om data, som i de fleste tilfælde stort set er ubrugelige for andre end os. Selvfølgelig skal sygehuspersonalet have data fra os, men det skal være relevante, udvalgte data. Tiltaget lægger op til, at man som udgangspunkt lægger alt ud. Det vil forurene datamængden i sundhedssystemet og gøre arbejdet mere besværligt og uoverskueligt for alle.

Og dermed have den modsatte effekt af hensigten?

Ja, absolut. Vi kommer i 2028 og 2029 til at sidde med nøjagtig de samme problemer, som vi har i dag.

Har du belæg for at påstå det?

Nej, det har jeg ikke. Det er min subjektive vurdering efter 21 år som praktiserende læge. Fremtidens udfordring er at få de rigtige sundhedsdata og ikke at få flere sundhedsdata. Vi bliver nødt til at blive bedre til at udveksle relevante oplysninger, for vi er i forvejen ved at drukne i data. 


Nr. 976 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 20:00:00

Besøg Santorini, og oplev det ægte Grækenland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vulkanøen Santorini, der tilhører øgruppen Kykladerne, ligger cirka 200 kilometer nord for Kreta. Vulkanen, der stadig er aktiv, men i dvale, har været i udbrud tre gange gennem 1900-tallet, senest i 1950. Det er dog et stort udbrud i cirka år 1640 før Kristus, der har formet øen. 

Udbruddet førte til, at øen delvist kollapsede og sank i havet. Således udgør Santorini sammen med mindre øer som Thirasia og Aspronisi den tidligere store vulkanøs kraterrand, og en rejse til Santorini omfatter helt naturligt en vulkanoplevelse. Fordi lavaen så synligt er en del af øens struktur og særkende. Og fordi en bådtur til de små øer, der er skabt af vulkanudbrud, og som ligger spredt rundt i bugten eller calderaen, er en af de store turistattraktioner. 

Santorini er med sin størrelse på 76 kvadratkilometer lidt mindre end Ærø og har to “store” byer, hovedbyen Fira og Oia. En anden af øens store oplevelser er netop en gåtur mellem de to byer. Ruten på cirka 10 kilometer går helt ude på kanten af klipperne, og hele vejen kan man således skue ud over Det Ægæiske Hav. Gåturen tager cirka fire timer, og har man kræfterne til det, kan turen frem og tilbage således gøres på en dag. Man kan naturligvis også tage bus eller taxi den ene af vejene.

Både Fira og Oia er kendetegnet ved små, snævre snoede gader mellem hvide huse. Her farer man let vild, hvilket man faktisk bør tillade sig at gøre, så man på et tidspunkt trænger til en forfriskning på en af de mange små tavernaer. 

Den gamle havn i Fira er stedet, hvor mange af de turistbåde, der besøger øen, lægger til. Derfor er havnen i højsæsonen et meget befærdet sted. Selve Fira by ligger 600 trappetrin oppe ad skråningen fra havnen. Foto: Heiner Lützen Ank Når man er kommet til kræfter igen, bør man tage turen ned ad de 600 trappetrin til den gamle havn i Fira, hvor man kan sidde på kajkanten og kigge ud over havet eller vende sig om og kigge mod byen, der troner oppe på klippekanten. Det er også her i havnen, at mange af de turistbåde, der besøger øen, lægger til. Derfor er havnen i højsæsonen et meget befærdet sted. Turen tilbage til centrum af Fira er hård. Meget hård endda. Det er der dog heldigvis råd for, da det er muligt at tage turen i svævebane eller på æselryg.

Også Oia ligger på klippekanten, hvilket giver byen sit smukke særkende. Selv hvis man ikke overnatter i byen, bør man opleve solnedgangen her. Et oplagt sted til dette er det lokale slot, der dybest set blot er en lille ruin. Eller man kan simpelthen bare stille sig op i en af de små gader og vente på, at solen går ned.

Der er dog også en udfordring ved at rejse til Santorini og ikke mindst til Oia. For stedet kan med fuld ret betegnes som inkarnationen af det billede, mange har af Grækenland, hvor husene vitterligt er hvide, havet blåt og den græske salat og moussakaen fuld af smag. Det perfekte postkort, om man vil. Og vel at mærke et postkort, mange gerne vil se. Derfor skal man i højsæsonen væbne sig med tålmodighed og allerede en time før, solen går ned, gøre klar til at tage opstilling. Ligesom det at bevæge sig rundt i gaderne eller få plads på en af restauranterne tager sin tid. Man kan også tage konsekvensen af dette og besøge øen uden for højsæsonen. Således er en tur i det tidlige forår eller et stykke ud på efteråret et godt tidspunkt at besøge Santorini, ganske enkelt fordi der er langt færre turister på øen.

Perissa har en af de fineste strande på Santorini, hvor der er rig mulighed for at møde badegæster fra store dele af kloden. Foto: Heiner Lützen Ank Oia ligger på den nordlige del af øen. Fira omtrent på midten. Men også mod syd er der flere anbefalelsesværdige seværdigheder. Det gælder for eksempel ved Perissa, der har en af de fineste strande på Santorini, og hvor man fra stranden med det mørke sand har rig mulighed for at svømme i det blå hav, der omgiver øen.

Det er også på den sydlige del af øen, at den imponerende udgravning i Akrotiri befinder sig. I tiden omkring 1700 før Kristus var Akrotiri en af de vigtigste byer og havne i Det Ægæiske Hav, men byen blev forladt efter et stort jordskælv. Udgravningen af Akrotiri begyndte i 1967, og i dag kan man derfor gå rundt og se på resterne af de imponerede huse på både to og tre etager og få en fornemmelse af en meget veludviklet bystruktur.  


Nr. 975 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 20:00:00

Amerikansk professor: Hvordan kan en dømt forbryder, som forsøgte at omstøde et valg, vinde stemmer fra flere end 71 millioner amerikanere? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fans af Ringenes Herre vil huske scenen, hvor kong Théoden, mens hans tilflugtssted Helms Kløft er ved at falde til de plyndrende orker og deres "hensynsløse had", undrer sig: Hvordan er det kommet så vidt? Efter Donald Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg stiller mange amerikanere det samme spørgsmål.

Hvordan kunne en dømt forbryder, som forsøgte at omstøde et præsidentvalg, som han tabte klart for bare fire år siden, vinde stemmer fra flere end 71 millioner amerikanere? Den slags kan ske i lande uden stærke demokratiske traditioner – i Venezuela blev Hugo Chávez fængslet efter et mislykket kupforsøg i 1992 for derefter at blive valgt til præsident seks år senere – men det er ikke meningen, at det skal ske i verdens ældste og mest magtfulde demokrati.

Trump er ikke alene en forbryder. Han er også en charlatan, som gang på gang har bevist, at han næsten intet ved om politik, og en aspirerende diktator, som har lovet at gennemføre massedeportationer og lovet at retsforfølge sine "fjender". Alligevel har han ikke kun vundet valgmandskollegiet, men også et flertal af befolkningens stemmer – en bedrift, han ikke opnåede i 2016 eller 2020.

Forklaringen starter med Trumps støtter. De samme mennesker, som kritiserer wokeismen for angiveligt at undertrykke en åben offentlig debat, synes at mene, at det er forbudt at kritisere de hovedsageligt hvide, ældre og landlige vælgere, som er forblevet blindt loyale over for Trump, uanset hvor ubehagelig, farlig eller lunefuld hans opførsel er. De forstår ikke, hvem Trump er, eller hvilken trussel han udgør, siger apologeterne; de reagerer på legitime klager, som for eksempel økonomisk usikkerhed.

Selvom denne forklaring har en vis berettigelse, kan der ligge noget mere dystert på lur i en betydelig del af Trumps base. Mange af dem ønsker måske at se deres lands institutioner blive ødelagt. I stedet for at frygte Trumps trusler mod demokratiet og retsstaten ser de ham som den nedrivningskugle, de har ventet på.

Det er muligt, at Trumps vælgere ikke ønsker, at han skal indfri alle de truende løfter, han har givet. Men i stedet for at betragte det som en grund til ikke at støtte ham, afviser de den opflammende retorik som overdrivelser. Om noget, mener de, beviser Trumps overdrivelser, at han er en mand af folket – ikke bare endnu en poleret politiker, der kommer med omhyggeligt kalibrerede udtalelser, som er aftalt med et team af politiske strateger. Det er den blinde troendes forfladigede logik – fuldstændig usammenhængende og stort set umulig at udfordre.

Det hjælper, at mange af Trumps tilhængere i hemmelighed – eller i stigende grad højlydt – deler hans værste instinkter. Hans racisme? Mange hvide amerikanere er trætte af at tale om "hvide privilegier" og endnu mere trætte af indvandrere, der angiveligt strømmer over grænsen for at tage deres jobs og forbruge deres skattekroner. 

Hans kvindehad? Mange af hans unge mandlige vælgere, som føler sig overgået eller afvist af deres kvindelige kolleger, kan godt lide tanken om at minde kvinder om "deres plads". 

Hans trusler om at straffe "indre fjender"? Svaret er indlysende: De er fjender.

Trumps støtter afviser også al anden kritik. De eksperter, der advarer om, at Trumps planer vil påføre den amerikanske økonomi store omkostninger, værdsætter ikke hans enestående forretningssans. De, der fremhæver hans handel for at berige sig selv og deres familie – Trumps svigersøn Jared Kushner skaffede milliarder fra Saudi-Arabien til sin investeringsfond – overvurderer omfanget og virkningen af den.

Hvad angår Trumps vulgaritet, er det et ikke-tema – tilsyneladende også for hans evangelikale tilhængere. Trump foregiver måske fellatio på sin mikrofon ved et møde, men han er også blevet udvalgt af Gud til at fungere som en moderne Kyros. Ligesom den persiske konge befriede jøderne fra det babyloniske fangenskab, er Trumps guddommelige mission at befri (hvide) kristne fra det "fængsel", som det moderne Amerika er, og genskabe landet som en bastion for evangelikale værdier. Det var helt sikkert Guds hånd, der afbøjede attentatmandens kugle ved et møde i sommer.

Trump fik masser af hjælp til at omvende vælgerne til sin udsvævende religion. Fox News, Rupert Murdochs yderst profitable propagandamaskine, fordrejede debatten og skabte forargelse. Giganterne på de sociale medier opgav stort set – og i tilfældet med Elon Musks sociale medie, X totalt – deres bestræbelser på at dæmme op for misinformation.

Techmilliardærer har også støttet Trumps fremgang mere direkte – Musk var Trumps næststørste finansielle støtte under denne kampagne – i håb om at drage fordel af en dereguleringsbølge. (Tesla-aktierne er allerede steget kraftigt). Sådanne tech-titaner – sammen med de tavse magtmennesker på Wall Street, som Jamie Dimon – er de moderne amerikanske ækvivalenter til de tyske erhvervsledere, som troede, at de kunne kontrollere Adolf Hitler.

Trumps republikanske kolleger gør sig ikke sådanne illusioner, hvilket er med til at forklare, hvorfor selv de, der engang forsøgte at udfordre ham, har lagt sig fladt ned for ham. Den tidligere guvernør i South Carolina, Nikki Haley, var Trumps mest formidable udfordrer i de republikanske primærvalg, men støttede ham, så snart hun trak sig ud af løbet, formentlig for at redde sin egen politiske karriere.

Og så er der de feje republikanske politikere, som har hjulpet Trump med at ryste den politiske radioaktivitet af sig, som burde have opslugt ham, efter at han opildnede sine tilhængere til at marchere mod det amerikanske Capitol den 6. januar 2021. Dagen efter syntes personer som senatorerne Mitch McConnell og Lindsey Graham endelig at være parate til at vaske deres hænder i forhold til Trump. Men få dage senere nægtede de at stemme for en rigsretssag mod ham. Og da Trump lancerede sin kampagne for partiets nominering i år, faldt de hurtigt ind i rækken.

Ingen ønsker at være på kant med en diktator. Og i betragtning af den amerikanske højesterets afgørelse, der giver den amerikanske præsident de facto immunitet mod strafforfølgelse, vil Trump være intet mindre end en diktator. Hvis han vil pålægge Kina enorme toldsatser, trække sig ud af Nato eller smide immigranter i fangelejre, så vil han gøre det. Det samme gælder for at straffe dem, der har trodset ham.

Hvordan er det kommet så vidt? Et flertal af hvide amerikanere har mistet troen på deres land. Medlemmer af den profithungrende forretningselite har fået uhindret mulighed for at bruge deres platforme og pengepung til at forme politik. Og republikanske politikere har ofret deres egen integritet – og det amerikanske demokrati – på magtens alter.

Nina L. Khrushcheva, professor i international politik ved The New School i New York, og blandt andet medforfatter til bogen "In Putin's Footsteps: Searching for the Soul of an Empire Across Russia's Eleven Time Zones".

© Project Syndicate

Oversat af redaktionen med hjælp fra AI-værktøjet DeepL. 


Nr. 974 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 19:45:00

Grønlandsk kritik af DR: Dropper "Julehilsen til Grønland" efter 91 år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Julen er traditionernes tid. Men i år finder man kun sne på skærmen, hvis man leder efter ”Julehilsen til Grønland”, selvom programmet er en af DR's ældste juletraditioner med 91 år på bagen. For nu har DR droppet det traditionsrige program, og det bliver altså ikke engang sendt en sidste gang i år.

Det vækker grønlandsk undren.

”Det er vel nærmest kun Radioavisen, der har en længere tradition i DR,” siger 65-årige Kirstine Najárak Berthelsen, der har været en af programmets faste seere.  

Hun peger på, at programmet blev verdenskendt og forsøgt kopieret i flere lande, da Danmarks Radio i sin tid gav mulighed for at sende julehilsner til og fra Grønland. Da fjernsynet kom til, blev "Julehilsen til Grønland" hurtigt et tilbagevendende juleshow med musik og publikum.

Kirstine Najárak Berthelsen kom selv til Danmark som grønlandsk plejebarn i 1969 og bor i dag i København som førtidspensioneret journalist, men har også boet store dele af sit liv i Grønland, og for hende har ”Julehilsen til Grønland” altid bundet hendes to lande sammen.

”Som barn kunne jeg græde, fordi jeg blev så berørt over at høre venner og familie i radioversionen, og da jeg fødte min søn i 1993, rejste jeg fra Fyn for at være med til den fysiske udgave af ’Julehilsen til Grønland’, fordi jeg sådan håbede, at min grønlandske familie kunne se mig med min søn blandt publikum,” siger hun og tilføjer:

”Jeg ved godt, at programmet i den forstand er utidssvarende, fordi man i dag jo har andre muligheder for at hilse på hinanden på nettet, men jeg bliver faktisk helt utrolig ked af, at det lukker,” siger hun med bevæget stemme, inden hun sammenligner "Julehilsen til Grønland" med et gammeldags julekort, som "bare virker stærkere end en julemail".

”’Hilsen til Grønland’ binder hjerterne sammen mellem danskere og grønlændere, og jeg forstår ikke, at man vil nedlægge det i en tid, hvor der på begge sider er kræfter, der ønsker at skille Grønland og Danmark ad. Jeg er bange for, at nedlæggelsen af programmet vil skabe større afstand mellem Grønland og Danmark,” siger hun.    

Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR for Kultur, Debat og Musik, begrunder beslutningen om at lukke "Julehilsen til Grønland" med, at tiden er løbet fra programmet.  

”Alting har sin tid, og det har tv-programmer også. Jeg forstår godt, at det kan gøre ondt, hvis man har været glad for det program, og vi har også selv været glade for at lave det i mange år, men nu er det blevet utidssvarende. Det er klart, at det gør indtryk, at folk bliver kede af, at programmet nu lukker, men med al respekt for en god og hyggelig tradition, vil vi hellere bruge kræfterne på at dække historier i og fra Grønland og rigsfællesskabet på en mere tidssvarende måde.”

Men svarer det ikke lidt til at pensionere den ældste engel, der altid har hængt på juletræet?

”Det skal jeg ikke gøre mig klog på, men DR er en public service-organisation, der skal følge med tiden, og det betyder, at man sommetider må nedlægge nogle programmer for at lave nogle andre,” siger redaktionschefen, der ikke mener, at lukningen af programmet vil skade forholdet mellem Danmark og Grønland.

”Man skal ikke være bange for, at det vil skabe afstand mellem Danmark og Grønland, for vi dyrker kulturfællesskabet i rigsfællesskabet på kryds og tværs i vores programmer i dag, mens 'Julehilsen til Grønland' netop blev til i en tid, hvor der var meget længere mellem Grønland og Danmark, men nu er vi jo i kraft af de digitale medier en del af hinandens liv hele tiden, og DR er også først og fremmest sat i verden for at formidle kultur, debat og nyheder, og det gør vi stadig i stor stil fra rigsfællesskabet.”

Men er du ikke bange for, at der ligger en dårlig signalværdi i at lukke programmet?

”Jeg har fuld forståelse for, at folk kan blive kede af, at det lukker, men det er nu engang DR’s opgave at vurdere, hvordan vi skaber en nutidig dækning af rigsfællesskabet. Det gør vi for eksempel med ’Historien om Grønland og Danmark’ og en række andre journalistiske formater, som man kan se på DRTV og høre i DR Lyd i øjeblikket.”

Beslutningen om at lukke "Julehilsen til Grønland" undrer alligevel Aaja Chemnitz, der er grønlandsk medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit:

"Det er en ærgerlig beslutning af DR. Jeg har bedt om et møde med DR, da jeg gerne vil høre deres planer for flere udsendelser om Grønland og bidrage til, at vi kan få synliggjort Grønland meget mere via medierne," siger hun.

Folketingets andet grønlandske medlem, Aki-Matilde Høegh-Dam fra Siumut-partiet, har ingen kommentarer til DR's beslutning.


Nr. 973 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 19:44:00

Komité advarer om akut fare for hungersnød i nordlige Gaza Tryk Her

Nr. 972 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 19:33:27

Eksperter advarer om akut fare for hungersnød i Gaza Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvis der ikke handles nu, er der en stor sandsynlighed for hungersnød i det nordlige Gaza.

Det advarer en komité af eksperter i global fødevaresikkerhed om fredag, skriver Reuters.

- Alle krigens parter skal handle omgående inden for de næste dage - ikke uger. Det gælder også dem, der har indflydelse på konflikten, lyder komitéens budskab.

Komitéen med navnet Famine Review Committee (FRC) består af en række uafhængige eksperter, som laver analyser af kriseområder, hvor der er risiko for hungersnød.

De advarer mod, at katastrofen i Gaza vil udvikle sig til nye højder og blive værre end alt andet, man hidtil har oplevet i Gaza.

Advarslen kommer kun få dage inden den deadline, som USA har stillet Israel om at forbedre den humanitære situation i Gaza, udløber.

Konsekvensen vil potentielt være, at USA mindsker sin støtte til Israel.

Ifølge FN's kontor for koordineringen af humanitære forhold befinder der sig stadig mellem 75.000 og 95.000 mennesker sig i det nordlige Gaza.

- Det forventes, at der kommer til at være en markant stigning i antallet af mennesker, som sulter og er fejlernærede. Derudover forventes der en stigning i dødsfald på grund af fejlernæring og sygdom, oplyser FRC.

FN-topfolk beskrev i sidste uge det nordlige Gaza som "apokalyptisk", og at "alle, der opholdt sig i området, var i risiko for at dø af sygdom, hungersnød eller vold".

Mængden af nødhjælp til Gaza fra andre lande er ifølge FN-data faldet til det laveste i år.

Samtidigt har FN ad flere omgange beskyldt Israel for at forhindre og blokere nødhjælp, som skulle nå frem til det nordlige Gaza.

Omvendt har Israel anklaget Hamas for at kapre nødhjælpen, inden den nåede frem. Det har Hamas nægtet.

/ritzau/


Nr. 971 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 19:30:00

Veteran med PTSD: Kampen for erstatning har 'næsten været hårdere end det at være i krig' Tryk Her
Regeringen vil genåbne 400 erstatningssager, men veteran med PTSD jubler ikke endnu.
Nr. 970 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 19:23:52

Nato: Nordkoreanske soldater påvirker vores sikkerhed Tryk Her

Tryk for at læse mere

Udsendelsen af nordkoreanske soldater til Rusland er en "farlig udvidelse" af Nordkoreas støtte til Ruslands krig i Ukraine.

Det siger de 32 medlemslande i Nato fredag i en fælles erklæring ifølge Reuters.

De nordkoreanske soldaters tilstedeværelse "påvirker Euro-Atlantisk sikkerhed dybt og har også konsekvenser for området omkring Det Indiske Ocean og Stillehavet".

Australien, Japan, New Zealand, Sydkorea og Ukraine støtter også Nato-erklæringen.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, sagde i slutningen af oktober, at nordkoreanske tropper er blevet sendt til Rusland, og at nordkoreanske militærenheder er udstationeret i Kursk-regionen.

Det er også bekræftet af USA og af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Ifølge ham har de ukrainske styrker i Kursk-regionen allerede kæmpet mod nogle af de nordkoreanske soldater.

- Nogle af de soldater har allerede taget del i fjendtligheder mod det ukrainske militær. Ja, der er allerede tab, sagde Zelenskyj torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Zelenskyj sagde torsdag efter et møde med Rutte, at "en mere beslutsom reaktion fra vestlige lande på Nordkoreas nye rolle i krigen mellem Rusland og Ukraine er nødvendig".

Ruslands forsvarsministerium afviste fredag at svare på spørgsmål om, hvorvidt de nordkoreanske soldater kæmper sammen med russiske soldater mod Ukraines militær.

Tidligere i denne uge stemte det russiske parlament med stort flertal for en forsvarspagt med Nordkorea.

Den indebærer, at de to lande forpligter sig til at yde akut militær hjælp til hinanden, hvis et af landene bliver angrebet, skriver AFP.

/ritzau/Reuters


Nr. 969 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 19:18:31

Kvinde i 80'erne mister livet i frontalt sammenstød på Sydfyn Tryk Her

Tryk for at læse mere

En kvinde i 80'erne er død i forbindelse med et frontalt sammenstød mellem to personbiler på Sydfyn.

Det oplyser Fyns Politi til Ritzau.

Ud over den døde kvinde, der lå fastklemt, er fire yngre mænd i den anden bil kommet lettere til skade i ulykken, der skete mellem Gudbjerg og Gudme.

Føreren af bilen med de fire mænd er anholdt på grund af mistanke om spirituskørsel. Den anholdte er i begyndelsen af 20'erne, oplyser vagtchef Henrik Strauss.

- Vi kender endnu ikke kørselsforløbet, og vi har ikke draget nogen konklusioner endnu.

- For at være på den sikre side er vi nødt til at anholde manden og tage en blodprøve, siger vagtchefen.

En bilinspektør er fredag aften i gang med at kaste lys over kørselsforløbet. Derfor er vejen spærret i begge retninger.

Trafikulykken skete klokken 17.15 på Teglværksvej mellem Gudbjerg og Gudme.

Et vidne så hændelsen og ringede straks til alarmcentralen.

Henrik Strauss oplyser, at der blev sendt fem patruljer, fem ambulancer og en lægebil til ulykkesstedet. Beredskabet rykkede også ud med et slukningskøretøj.

De pårørende er til den døde og de fire tilskadekomne er underrettet.

/ritzau/


Nr. 968 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 19:11:00

Anklager i Trump-sag har bedt dommer sætte sagen på pause Tryk Her

Nr. 967 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 19:00:20

Brancheforening fyrer direktør efter 15 måneder: “Økonomi i ubalance” Tryk Her
Charlotte Wetche er fyret som adm. direktør for organisationen Censec, der samler aktører inden for...
Nr. 966 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:40:47

USA sigter iraner og to andre for drabsplaner mod Trump Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's justitsministerium har fredag sigtet en 51-årig iransk mand og to andre i forbindelse med en formodet iransk plan om at dræbe Donald Trump.

Det skulle angiveligt være sket forud for denne uges præsidentvalg i USA.

Ifølge sigtelserne er det Irans elitekorps, Revolutionsgarden, der har beordret planen udført.

- Der er få aktører i verden, der udgør en så alvorlig trussel mod USA, som Iran gør, siger USA's justitsminister, Merrick Garland, i pressemeddelelsen.

Den sigtede iraner har forklaret det amerikanske forbundspoliti, FBI, "at han den 7. oktober 2024 fik til opgave at udarbejde en plan for at dræbe" Trump. Han har sagt, at han aldrig fulgte ordren og lagde en drabsplan. Det meddeler ministeriet.

Den sigtede er angiveligt agent for Revolutionsgarden. Han bor i den iranske hovedstad, Teheran, og menes på nuværende tidspunkt at være på fri fod i Iran.

Som barn indvandrede han til USA, men blev udvist i 2008 efter at have afsonet en fængselsstraf på 14 år for røveri.

Mens den 51-årige tilsyneladende befinder sig i Iran, er de to andre sigtede i sagen blevet varetægtsfængslet efter at have været stillet for en dommer i New York torsdag.

Der er også andre sigtelser mod dem, herunder drabsplaner mod en amerikansk journalist, der har skrevet kritisk om det iranske regime. Det fremgår af pressemeddelelsen fra justitsministeriet.

Instruksen fra Revolutionsgarden, der også indebar at overvåge Trump, skal være kommet i september, skriver nyhedsbureauet AP.

En unavngiven embedsmand, der var den sigtede iraners kontaktperson i elitekorpset, fortalte den sigtede, at Iran ville sætte planen på pause indtil efter præsidentvalget.

Embedsmanden mente, at Trump ville tabe, og at det derefter ville blive lettere at dræbe ham, når han ikke var omgivet af den sikkerhed, der er omkring en kommende præsident.

Drabet på Trump skulle ifølge sigtelsen være hævn for, at den daværende præsident i 2020 beordrede den iranske general Qassem Soleimani dræbt i et angreb i Irak.

Soleimani var leder af Revolutionsgardens elitestyrke Quds.

/ritzau/Reuters


Nr. 965 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:33:00

USA sigter iraner for drabsplaner mod Trump Tryk Her
Agent for Irans elitestyrke, Revolutionsgarden, skulle angiveligt lægge en plan om at dræbe Trump før valget.
Nr. 964 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:30:00

Hun tog orlov for at passe sin døende far. Det har formet hende som leder Tryk Her

Tryk for at læse mere

For nylig skulle Louise Snitkjer, afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse, have en medarbejdersamtale med en af sine ansatte. Normalt ville de tale om bankrelaterede emner, men da medarbejderen var på deltidsplejeorlov, vurderede Louise Snitkjer, at det ikke gav mening at tale om mål og salgstal. I stedet foreslog hun, at de gik en tur ved vandet. 

"Når man er på delt plejeorlov, er man mest på arbejdspladsen for at tanke energi og komme væk fra alt det hårde derhjemme ved den døende. Som leder er det mit ansvar at passe på de medarbejdere, der har plejeorlov, og spørge ind til det, der foregår i deres liv lige nu. Og nogle gange kan det være bedre at gå en tur end at sidde på kontoret, hvis man for eksempel kommer til at græde," siger hun. 

I 2020 var den 40-årige bankdirektør selv på plejeorlov fra sit daværende job, da hendes far blev alvorligt syg af kræft. I en måned sagde Louise Snitkjer hver morgen farvel til sin mand og sine to små drenge for at køre hjem til sine forældre og passe sin far i dagtimerne, så hendes mor kunne blive aflastet. 

Hun er taknemmelig for, at hun fik en måned med sin far, hvor de havde dybe samtaler og tid til at tage afsked. Men hun tænker også tilbage på orloven som noget af det hårdeste, hun har prøvet. 

"Det var en vild proces. Jeg vidste, at det ville blive hårdt, men jeg vidste ikke, at det ville være så hårdt. Du er på hele tiden og vil gøre alt, du kan, for at hjælpe både den syge og dem, der kommer i hjemmet, og samtidig ser du et menneske, du holder af, dø," siger hun. 

"Og når vedkommende så er død, har du to uger, inden du skal tilbage på arbejdspladsen og begynde på samme niveau som før. Det er jo helt umuligt og et af de steder, lovgivningen burde gøres mere fleksibel."

Louise Snitkjer var overrasket over, hvor hårdt det var at være på plejeorlov. Men hun ville gøre det igen, hvis hun fik valget. Foto: Heidi Lundsgaard Alt kan ændre sig på et øjeblikUnder sin orlov havde Louise Snitkjer løbende kontakt til kolleger. De skrev og ringede til hende for at høre, hvordan det gik, og var en stor støtte for hende. Hun ville dog have ønsket, at hendes leder havde holdt en tættere kontakt med hende. 

"Det ville have været rart at vide, at der var noget for mig at vende tilbage til. Jeg savnede også den anerkendelse, jeg var vant til at få på mit arbejde. Og jeg havde dårlig samvittighed over for mine kolleger, for jeg vidste, at de skulle løbe dobbelt så stærkt, når jeg stemplede ud," siger hun. 

I dag bestræber Louise Snitkjer sig på at være en nærværende og tilgængelig leder for medarbejdere på plejeorlov. Hun er ikke bange for at spørge ind til alt det svære.

"Jeg prøver at give mine medarbejdere det, jeg gerne selv ville have haft, da jeg havde orlov. Det handler om at behovsafstemme tidligt i forløbet og om at hjælpe dem med at finde ro i, at andre tager sig af de opgaver, de ikke selv kan lige nu. Og så skal man huske at fortælle dem, at de er savnet," siger hun. 

Lige nu er en enkelt medarbejder i Middelfart Sparekasse på delt plejeorlov. Hun deler sin orlov med en af sine søskende og går derfor på arbejde nogle dage om ugen. 

"Vi kigger hinanden i øjnene næsten hver dag. For når man har plejeorlov med en døende, ved man, at alt kan ændre sig fra det ene øjeblik til det andet. Det er umuligt at forudsige, hvornår man har mest brug for orloven, og det skal vi som arbejdsplads tage hensyn til. Derfor skal medarbejdere på delt orlov ikke sidde med særligt store opgaver," siger hun.

Louise Snitkjer understreger, at det er vigtigt at respektere medarbejdere, der ikke ønsker en tæt kontakt med leder og arbejdsplads under en plejeorlov. 

"Det er altid medarbejderen, der skal tages hensyn til. Jeg ville aldrig gøre noget, der risikerede at gøre vedkommende mere sårbar," siger hun.

Har aldrig fortrudtLouise Snitkjer kendte kun til muligheden for at tage plejeorlov, fordi hun på sin tidligere arbejdsplads havde en medarbejder, som ønskede det. I dag gør hun meget ud af at fortælle om muligheden, når hun hører om folk, der er pårørende til en alvorligt syg – også på arbejdspladsen. 

"Jeg synes, det er vigtigt, at alle kender til muligheden. Men man skal have det godt med at gøre det. For hvis man har ondt i maven og tænker på arbejdspladsen hele tiden, så er det bare et dobbelt pres, man udsætter sig selv for," siger hun. 

Louise Snitkjer tror, at manglende opbakning fra arbejdspladsen får nogle til at fravælge plejeorlov, mens andre ikke har råd til det. Men hun er også klar over, at ikke alle pårørende vil bryde sig om at stå for plejen af en døende.

"Når jeg fortæller om min plejeorlov, siger jeg, at jeg aldrig har fortrudt, at jeg tog den. Men jeg fortæller også, at det er hårdere, end man tror, og at jeg havde dage, hvor jeg savnede mit arbejde. Så må folk selv mærke efter, hvad der er bedst for dem." 


Nr. 963 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:30:00

Hun frygtede for sin søns skæbne i syv måneder. Det forandrede hende Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er noget beroligende over de to malerier, der læner sig op ad en bogreol i Kirsten Kjems’ hjem. På det ene spadserer et par igennem en grå storby med røde paraplyer. På det andet strækker en gren sig mod lærredets kant, dets fine, hvide blomster træder frem på en baggrund af grøn og blå, en græsmark og en himmel.

Kirsten Kjems står selv bag malerierne. Ligesom hun står bag det billede af en tiger, som hun henter i et værelse, et værk lavet med små perler, den såkaldte diamond art.

Billederne er nye. Kirsten Kjems begyndte først at male og lave diamond art for et par år siden. Eller rettere: efter hendes søn var blevet fængslet i Iran.

"Når jeg arbejder med billederne, er det, som om jeg er i et rum for mig selv, et rum, hvor jeg ikke bliver forstyrret. Jeg tænker kun på farverne eller på at lægge perlerne. Der er ingen andre tanker. Der er ro," siger 60-årige Kirsten Kjems.

Hun kigger mod det lærred, der endnu står blankt på et staffeli ved vinduet. Udenfor falder regnen over Langholt i Vendsyssel, hvor hun bor på toppen af en bakke. Eller Bjerget, som man kalder det her.

Kirsten Kjems maler for at finde ro. Først for nylig er hun begyndt at male sine egne motiver. Foto: Cathrine Ertmann Kirsten Kjems har boet i etplansvillaen i over 30 år med sin mand. Det var også her, hun befandt sig, da hun i november 2022 fik besked om, at hendes søn var blevet arresteret i Iran. Den dengang 27-årige videoproducent var rejst til landet for at lave små film om iransk kultur og gæstfrihed, men blev anholdt i forbindelse med demonstrationer for kvinders rettigheder, som præstestyret beskyldte ham for at deltage i.

Thomas Kjems havnede i fængslet Evin, der er berygtet for at danne ramme om tortur og henrettelser.

Først syv måneder senere – efter et kompliceret diplomatisk forløb – blev han løsladt som del af en udveksling, og den 3. juni 2023 landede han i Københavns Lufthavn, samme dag som hans søster havde sin polterabend.

Hele forløbet er gengivet i bogen "Manden med terningerne", der er skrevet af TV 2-korrespondenten Simi Jan, og som udkommer den 12. november.

Endte alt så ikke lykkeligt for familien Kjems?

På en måde, jo. Kirsten Kjems fik sin søn tilbage. Hun lærte også noget om sig selv, ja, hun har forandret sig, siger hun. Men der er spørgsmål, hun stadig har svært ved at svare på, her halvandet år senere. For eksempel: Hvorfor får hun stadig en klump i halsen og i maven, hver gang hun taler om de måneder, hendes søn var fængslet i Iran?

Og hvorfor har hun brug for at lægge perler og male for at finde ro, nu hvor det hele er overstået?

Besvimede på badeværelsesgulvetNormalt hører man kun en del af fortællingen. Man hører om personen, der bliver taget til fange i et fjernt land og må udstå potentielt traumatiske lidelser inden hjemrejsen. Men der er også en anden fortælling. Om de pårørende, der skal forsøge at fungere i den hverdag, de kender, selvom alt er forandret.

"Jeg vil gerne fuldende historien," siger Kirsten Kjems.

Hendes fortælling handler ikke om en mor, der sad forstenet i hjemmet i Langholt og græd over sin søns skæbne. Kirsten Kjems siger det selv: "Jeg er stærk. Det har jeg altid været."

Kirsten Kjems. Foto: Cathrine Ertmann Det var hun også, da hun fik beskeden om, at hendes søn var blevet arresteret i Iran. Allerede næste dag tog hun på arbejde som serviceassistent i en virksomhed, der producerer byggemateriale, og løste sine opgaver som altid. Hun styrketrænede med pop- og rockmusik i ørerne flere gange om ugen, og en enkelt gang var hun på spaophold ved Vesterhavet sammen med sin mand.

Hun begyndte også at skrive dagbog på sin bærbare, ikke kun for at bearbejde sine følelser, nej, mest for sin søns skyld. Hun ville vise ham, hvad der var sket i Danmark, mens han havde været væk. Derfor rummer dagbogen detaljer om håndboldkampe, formel 1-resultater og julepynt.

Hendes telefon var tændt konstant, også om natten, for hun vidste aldrig, hvornår hendes søn kunne ringe fra fængslet i Iran. Enkelte gange måtte hun storme gennem kantinen på arbejdet, så hun kunne nå at optage samtalen på sin iPad.

Ofte talte hun og hendes mand med Udenrigsministeriet, med den danske ambassade i Iran eller med lokale advokater, som krævede store beløb i betaling fra familien, alt sammen for at få deres søn hjem igen. Men Kirsten Kjems vidste også, at hun havde brug for at værne om de dele af tilværelsen, der giver hende glæde.

"Hvis jeg havde fokuseret på Thomas fra morgen til aften, så ville jeg være knækket. Så ville jeg være et psykisk vrag. Og det ville jeg ikke tillade. Jeg ville simpelthen ikke tillade, at det iranske regime fik lov til at knække mig. Det har de ingen ret til," siger hun.

Kirsten Kjems skrev dagbog, mens hendes søn var fængslet. Nu deler hun dagbogsnotaterne i bogen "Manden med terningerne". Foto: Cathrine Ertmann Så hun forsøgte at leve sit liv, som hun plejede. Det lykkedes ofte. De dagbogsnotater, som "Manden med terningerne" er spækket med, rummer ofte uforfalsket glæde, også i det små. Hun beskriver kærligheden til sin datter og mand, som hun krammede mere end tidligere, og som var støtter for hende i hverdagen. Og om spaopholdet, som hun var på, kort efter Thomas Kjems var blevet fængslet, skriver hun:

"Efter en kop kaffe og lidt æg og bacon tog vi til Skallerup Klit for at få en 1,5 times massage og skrub. Nej, hvor var det dejligt … "

Men missionen lykkedes ikke altid.

Nogle gange brød Kirsten Kjems sammen. Pludselig begyndte hun at fryse, hun blev svimmel og kastede op. En enkelt gang måtte hun lægge sig ned på badeværelsesgulvet, inden lyset forsvandt fra øjnene, og hun besvimede.

Hvad skete der?

"Jeg var enormt stærk i de syv måneder, Thomas var væk, ja, men det var også et udtryk for, at jeg flygtede. Jeg tog en maske på, iførte mig en skal, og gik igennem dagen. Jeg var i stand til at påvirke min hjerne og mine tanker, men pludselig sagde kroppen fra," siger Kirsten Kjems.

"Jeg er enormt god til at sætte barrikader op, og det er der en styrke i. Men man kan ikke kun flygte. Det kan også give bagslag. Det har jeg nu indset. Og det er noget, jeg stadig arbejder på at efterleve. Jeg er kommet langt, men ikke hele vejen."

Hvorfor er jeg her?Egentlig var hun imod idéen om at tale med en psykolog, da hendes søn var fængslet i Iran. Da hun alligevel gjorde det efter tre måneder, skyldtes det andres opfordringer. Det første, hun overhovedet sagde til psykologen, var:

"Jeg ved ikke, hvorfor jeg er her."

Hvad skulle hun opnå ved at lade barrikaderne falde og dele sine følelser, endda med en komplet fremmed? Sådan talte hun end ikke med sin egen mand. Man behøver da ikke at belemre andre med, at man har haft en dårlig dag. Herregud, det går over!

Hun husker, at psykologen svarede hende:

"Vi kan bare afslutte det her og nu. Du behøver ikke være her. Og du skal i hvert fald kun være her, fordi du vil det, ikke fordi andre synes, du skal."

Kirsten Kjems rejste sig ikke. Hun blev siddende på det bløde sæde og satte ord på de tanker, hun ikke havde delt med andre før – knap nok med sig selv. Ofte blev hun irriteret på psykologen. "Hvorfor spørger du om det?", udbrød hun. Men han holdt fast i sine spørgsmål. Og så småt begyndte Kirsten Kjems at få svar på, hvad der lå bag hendes reaktioner og handlinger.

Da hun kom hjem til sin mand efter den første psykologsamtale, gjorde hun noget, hun ikke havde gjort i tre måneder: Hun fløjtede.

Kirsten Kjems besøgte psykologen jævnligt i de fire måneder, der fulgte, før hendes søn blev løsladt og landede i Danmark. Og så holdt hun op.

"Jeg havde en enkelt samtale med psykologen, hvor jeg sagde, at alt var godt, nu hvor Thomas var hjemme. Han sagde til mig, at jeg altid kunne komme tilbage … men jeg følte ikke, at jeg havde behov for det."

Føler du det i dag?

"En gang imellem, ja."

Det ubearbejdedeDet skyldes ikke mindst klumpen i halsen. Den, der opstår, hver gang hun taler om sin søns ophold i Evin-fængslet. Når en ny kollega spørger hende om forløbet. Når hun deltager i samtaler med sin søn og forfatteren Simi Jan, som hun gjorde på Bogforum i Bella Center i starten af november.

Eller når en journalist kigger hende i øjnene og beder hende forklare, hvorfor hun egentlig besvimede dengang på badeværelset.

"Når du spørger mig om det, ser jeg mig selv på badeværelsesgulvet, jeg har sat mig ned, og jeg tænker: 'Hvad sker der?'. Det går op for mig, at jeg ikke kan mere. Jeg lægger mig ned og besvimer."

Hun peger mod badeværelset. Sunder sig i nogle sekunder, inden hun fortsætter.

"Det er ikke bare noget, jeg siger, jeg kan se scenerne for mig. Jeg har dem oppe i mit hoved. Jeg genoplever det, jeg har følt, mens Thomas var væk," siger hun.

"Jeg er ikke glad for de her følelser. Jeg vil ikke have dem. Fordi jeg er et glad og positivt menneske … det har jeg altid været. Det er jeg også stadig. Men med et twist."

For en måned siden brød hun sammen på sit job. Hun kunne ikke klare presset fra de mange opgaver og måtte tage nogle dage fri. Siden er hun vendt tilbage til jobbet, hvor hun nu løbende taler med en erhvervspsykolog.

Men kun om sit arbejde. Ikke om alt det andet, der foregår i hende.

Er der stadig noget ubearbejdet i dig?

"Det tror jeg. Men jeg kan ikke sætte ord på, hvad det er. For jeg ved det ikke. Hvis jeg vidste det, så ville jeg jo snakke om det. Eller prøve at få hjælp," siger Kirsten Kjems.

Hun holder en kort pause, kigger forbi staffeliet og mod det grå skydække. Så fortsætter hun:

"Når det er sagt: Jeg tror, jeg er ved at finde ud af det. Jeg kan mærke, at klarheden langsomt kommer. Det sker for eksempel, når jeg læser i den nye bog, og når jeg taler med sådan nogle som dig. Det føles grænseoverskridende at dele noget så intimt – det har jeg jo ikke gjort før – men det er også befriende. Jeg tror, det er en følelse af at have en stemme, at kunne handle og forhåbentlig give noget videre, som andre kan spejle sig i."

Formålet med livetDer er flere grunde til, at Kirsten Kjems har haft svært ved at finde ro og klarhed. Hendes moderinstinkt, ikke mindst.

Da hun blev genforenet med sin søn i Københavns Lufthavn, knugede hun ham ind til sig, længe. Og efterfølgende stod hun i velkomsthallen, blandt journalister, venner og andre familiemedlemmer, og holdt fast i hans venstre arm, som om hun frygtede, at han ville forsvinde igen, hvis hun slap grebet. Sådan er det stadig: Under samtalerne på Bogforum holdt hun ofte en hånd på hans lår, mens han talte om sin indespærring.

Egentlig er Kirsten Kjems ikke bekymret for sig selv. Hun er optaget af, hvordan det, hendes søn har oplevet – ham, der faktisk befandt sig i Evin-fængslet i syv måneder og delte celle med mennesker, der blev tortureret eller hængt – kommer til at forme ham.

Kan han slippe fortiden?

"Jeg skal nok komme videre. Det skal nok gå med mig. Men mit moderinstinkt fortæller mig: 'Jeg skal beskytte min søn'," siger Kirsten Kjems.

"Thomas og jeg har altid været tætte. Nu er vi blevet endnu tættere," siger Kirsten Kjems. Foto: Cathrine Ertmann Der er også noget andet: Kirsten Kjems føler ofte noget modsatrettet på samme tid. Hun følte ro, da hendes søn kom hjem, men samtidig maler hun for at slippe for uroen. Hun mærker en dyb taknemmelighed. Og samtidig en tomhed.

Hun uddyber det sidste:

"Det lyder nok mærkeligt, men … jeg havde et formål, da Thomas var i Iran. Det stod og glimtede over alt andet: Mit formål i tilværelsen var at få ham hjem. Nu har jeg ikke det formål længere. Nu har jeg hverdagen. Jeg står op om morgenen, går på arbejde, går i træningscentret. Vi spiser aftensmad, ser fjernsyn og går i seng. Det hele er godt, men kan man sige, at det er formålet med livet? Det er jo bare livet."

Det handler også om den livsfase, hun befinder sig i. Hendes datter blev gift, kort efter Thomas Kjems kom hjem, og selvom hendes nu 29-årige søn har boet hjemme, siden han blev løsladt, ved hun, at det er et spørgsmål om tid, før han flytter ud. Han er ikke afhængig af hende, som han engang var. Hun skal finde ud af, hvem hun er, når hun ikke først og sidst er mor.

Og når hun ikke er hende, der kæmper for at få sin søn ud af et iransk fængsel.

Måske fik hun en del af svaret for kort tid siden: Hun blev mormor til en lille pige.

"Det er så livsbekræftende. Og måske skal det være mit næste formål; at være der for mit barnebarn og se hende vokse op. Hjælpe min datter og svigersøn, hvor jeg kan, og blive en god mormor."

Alt er jo godtPludselig træder Thomas Kjems ind ad døren i villaen. Hans hår er vådt efter en dukkert i det efterårskolde havvand. Han fortæller om sin svømmetur og giver sin mor et kram.

Det har de gjort mere, siden han kom hjem: krammet. De er også blevet bedre til at tale om det, der foregår bag facaderne. Men de øver sig stadig. Nogle gange falder de tilbage i de gamle vaner, siger Kirsten Kjems. Forsøger at skjule noget, fordi de ikke vil gøre hinanden kede af det.

Opgaven er ikke let. For hvordan skal Kirsten Kjems fortælle sin søn, at hendes humør svinger, uden at forstærke den dårlige samvittighed, som hun ved plager ham?

Da Thomas Kjems kom hjem, bed han mærke i, at hans forældre virkede mere irritable end tidligere. Han husker især en episode med en håndpisker, hvor flødeskum sprøjtede op på køkkenets vægge, og forældrene vrissede ad hinanden, noget, han ikke havde set dem gøre før.

"Jeg tænkte, at det var min skyld. Det gør jeg stadig," siger Thomas Kjems.

"Det har jo ikke noget med dig at gøre," siger Kirsten Kjems.

"Eller også har det," siger Thomas Kjems.

Der er stille lidt.

Thomas Kjems går i bad, og bagefter sætter mor og søn sig sammen i sofaen og bladrer i bogen, de er aktuelle med. Når de læser den, forstår de, hvad de hver især er gået igennem. Som Thomas Kjems siger til sin mor: "Jeg har oplevet det indefra, du har oplevet det udefra."

Kirsten Kjems aer sin søn på ryggen.

"Vi har fået vores mén. Og Thomas kan jo se, at jeg stadig arbejder med nogle ting, ligesom jeg kan se, at han arbejder med noget. Vi har noget med i rygsækken, som altid vil være der," siger hun.

"Men alt er jo godt. Og når jeg ser på min søn og tænker på, at han kom uskadt hjem, føler jeg mig utroligt heldig."

29-årige Thomas Kjems bor stadig hjemme. Men hans mor ved, at det er et spørgsmål om tid. Foto: Cathrine Ertmann


Nr. 962 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:30:00

Har du tid til evigheden? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jeg fik engang som dreng et brugt verdensatlas af min morfar. Atlasset, der er fra 1963, rummer forskellige afbildninger af Jorden, så man på nogle kort kan se, hvordan overfladen veksler i højde og dybde, på andre kort kan man se veje, jernbaner og byer og jordens geopolitiske inddeling i stater. Og på atter andre kort er stjernehimlen og månen optegnet.

Jeg kunne lide at se på alle disse kort, men dét, der slog mig allermest, var to små skitser af henholdsvis stjernebilledet Karlsvognen og Jordens geologiske udvikling. Karlsvognen er aftegnet som den så ud set fra Jorden for 100.000 år siden, som den ser ud i vor tid, og som den vil se ud om 100.000 år. Stjernebilledet har forandret sig og vil forandre sig til uigenkendelighed, fordi stjernerne og Jorden bevæger sig i forhold til hinanden. På lignende vis kan man se, hvordan verdens kontinenter engang hang sammen i et stort kontinent, og hvordan vores nutidige kontinenter med tiden har fået den skikkelse, som de har i dag.

Alt dette var meget fascinerende, men også noget foruroligende, fordi intet syntes at ligge fast. Der var hverken stabil grund under fødderne eller et uforanderligt firmament, og Jorden ville ikke stå til evig tid.

Set i dette mægtige og svimlende videnskabelige perspektiv blev forestillingen om evigheden til snak og ønsketænkning. Og da jeg nogle få år senere læste digte om de evige stjerner hos Johannes Jørgensen, kunne jeg derfor ikke tage hans værn mod forgængeligheden alvorligt. Det er blændværk, når han ser de samme stjerner på himmelhvælvet som Jacob gjorde ”over Charans Sletter”, og når han digter om, at det er de samme stjerner, som skal stige ”om tusind Aar op over jordens Rand/ og drage frem ad deres vante Veje”.

Den samme illusion mødte jeg i hans digt ”St. Gotthard”, hvori han skriver om den evige sne og ”de lysende høje Tinder./ Den Is, som intet Tøbrud skal se/ og aldrig for Solen forsvinder.” Hverken sneen eller Alperne skal blive tilbage. Sneen smelter allerede i alarmerende tempo, og selv den højeste bjergtinde vil erodere og jævnes ud.Evigheden er et begreb, jeg har haft det svært med. Jeg er for lille til den. Evighedens vover, som Jørgensen fabler om, skal jeg aldrig besejle.

Der findes heller ikke noget kort over evigheden i mit atlas. Snarere peger det gamle geopolitiske atlas på al tings forgængelighed, for her findes stadig lande som Jugoslavien og Østtyskland, og det sovjetiske imperium er intakt med Ukraine og Kasakhstan som underordnede stater. Men lande og imperier forgår, som stjernerne i det blå, og bliver til i nye skikkelser. Alting flyder, og alt hvad der er skabt, må forgå – det er læren af mit atlas.

Når vi i daglig tale bruger ordet evighed, betyder det som regel bare noget, der har lang varighed i forhold til en menneskelig skala. I vores fortravlede liv har man også svært ved at få tid til evigheden. Man opfatter da heller ikke begrebet i absolut forstand, sådan som nogle kristne gør det i troen på en ”evig sommer”, der skal afløse årstidernes evindelige vekslen.

For så vidt har jeg slet ikke behøvet at beskæftige mig med dette prætentiøse begreb, men jeg har dog senere erfaret, at jeg alligevel ikke kan undvære evigheden. Den er et nødvendigt perspektiv i mit liv. Uden den ville min kærlighed falde til jorden og bare vare, indtil den tilfældigvis holdt op. Men hvis kærligheden skal udfolde sig, bliver den nødt til at have tiden for sig og vare for evigt. Kærligheden har hverken bagkant eller udløbsdato, og med den bliver vi alligevel nødt til at give os tid til evigheden.

Evigheden er den konstans, der overhovedet får mit livs ligning til at gå op. Den er bestandigheden i den ubestandige, det ubestemmelige i alt det tidsfæstede og kortlagte. Det er umuligt at lave en projektion af den og afbilde den i mit atlas. Den sprænger jo netop alle grænser og hænger sig ikke i bredde- og længdegrader, endsige klokketid. Den er som ”Traaden ovenfra” i Johannes Jørgensens fabel om tilværelsens indretning: den holder sammen på det hele.


Nr. 961 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:30:00

Europa har brug for mere sammenhold. Og mindre selvhad Tryk Her

Tryk for at læse mere

Med Trumps triumf bliver EU’s handelskrigs-mareridt til virkelighed, konstaterer Politico på magasinets forside. 

I aviser verden over udtrykkes frygt for både Ukraines og klimaets fremtid med Donald Trump ved roret i USA. Og på det sociale medie X opsummerer europaparlamentariker Henrik Dahl (LA) situationen efter tirsdagens amerikanske valg således:

”Vi skal kort sagt gøre os klart, at kontinentet for første gang siden Anden Verdenskrig er alene hjemme.”

Amerikanske Donald Trumps overbevisende valgsejr var ikke et chok som i 2016. Men republikanerens tilbagevenden til præsidentembedet viser med al tydelighed, at Trumps USA ikke hørte en enkeltstående valgperiode til. Tværtimod cementerer det klare valgresultat et forandret Amerika, vi europæere ligeså godt kan vænne os til, vurderer Søren Dosenrode, ekspert i europæisk politik og professor ved Institut for kommunikation og psykologi på Aalborg Universitet. 

”Allerede under [tidligere præsident Barack] Obama begyndte USA at orientere sig mere mod Asien, Kina først og fremmest, og parallelt med den udvikling er Europa blevet mindre interessant. Biden er vel den sidste, i gåseøjne, koldkrigs-præsident, der fastholdt, at Europa og Nato er centralt for USA,” siger professoren.

”Der er jo et godt, gammelt maksime inden for international politisk teori, som lyder, at stater ikke har venner – kun interesser. Og problemet med interesser er jo, at de skifter.”

I dag er det først og fremmest Europa, der står vagt om frihandelen – Trumps vision er markant mere isolationistisk, samtidig har Kina klare ambitioner om at være selvforsynende, fortæller Søren Dosenrode. Og bliver Trumps bebudede toldmure til virkelighed, vil det koste tusindvis af danske arbejdspladser, samtidig med at kinesiske varer risikerer at oversvømme det europæiske marked, når de ikke længere kan afsættes i USA.

”Så ja, Europa har virkelig problemer. Oven i det hele er pax americana, hvor vi ikke for alvor behøvede at tænke på vores eget forsvar, forbi, og nu skaber en broget skare af supermagter med omskiftelige interesser global ubalance. I den situation er der for mig at se to muligheder: at lave en europæisk blok inden for Nato, eller forsøge selv at blive en egentlig stormagt med strategisk autonomi.”

Det kan være i form af et funktionsdygtigt europæisk militær, vurderer Søren Dosenrode, der samtidig understreger, at opbygningen af et sådant sagtens kan tage 10 år – et velfungerende Nato er altså uanset hvad centralt for Europa under Trump.

”Lige meget hvordan vi vender og drejer det, er EU nødt til i langt højere grad at forsøge at realisere sit potentiale i lyset af usikkerheden omkring USA. Det er ikke nødvendigvis noget, vi danskere er så vilde med, men vi kan meget vel blive tvunget af omstændighederne,” siger professoren.

Svaret på Ukraine-krigen bliver afgørendeSpørger man Christine Nissen, ekspert i europæisk sikkerhedspolitik og chefanalytiker hos Tænketanken Europa, kan det gå i to vidt forskellige retninger: enten bliver valget af Trump den brændende platform, der får Europa til at agere både mere selvstændigt og mere samlet, eller også kommer de europæiske ledere, der spejler Trump, til at sætte retningen. Orban, Meloni, Le Pen. Med potentiel øget splittelse til følge.

”Udviklingen kommer til at ske på tværs af politikområder, men forsvar og sikkerhed er selvsagt eksistentielt og der, hvor en verdensorden under forandring for alvor kan mærkes i Europa,” siger hun.

”Vi har alt andet lige underfinansieret forsvarsbudgetterne siden afslutningen på den kolde krig, mens vi har sat vores lid til, at globaliseringen med samhandel og gensidig afhængighed var noget, som både gjorde os rigere og skabte fred. Men det kan vi ikke længere tage for givet, overhovedet. Europas og EU’s relevans er virkelig udfordret.”

I skrivende stund bliver den europæiske højrebølge ført an af blandt andre Ungarns Viktor Orban, Italiens Giorgia Meloni og Frankrigs Marine Le Pen. Men retningen for det europæiske samarbejde udstikker de endnu ikke, understreger Christine Nissen. Heller ikke, hvad angår forholdet til Rusland eller krigen i Ukraine.

”Og samtidig kan der paradoksalt nok være en pointe i at styrke det europæiske sammenhold på forsvarsområdet for de europæiske ledere, som ønsker at nærme sig Trump og USA,” siger Christine Nissen.

”Uanset hvad bliver EU’s svar på Ukraine-krigen i kølvandet på det amerikanske valg afgørende – for Trump har ikke fidus til multilaterale institutioner, vi er på vej mod en international arbejdsdeling, hvor man må klare sine egne problemer, og derfor er den kommende tids europæiske respons så vigtig. Det er helt afgørende for, hvordan omverdenen ser Europa, og ikke mindst, hvilke værdier og normer, vi mener, skal være definerende i fremtiden.”

Ud med underdanighedenNetop værdierne optager også Jens Christian Grøndahl, prisbelønnet forfatter og engageret stemme i Europa-debatten.

”For os europæere betyder valget af Trump først og fremmest, at vi bliver nødt til at stå sammen og indse, at vi må finansiere vores egen sikkerhed,” mener han.

”Mange af de ting, vi efter Anden Verdenskrig har bygget op og brystet os af, velfærden ikke mindst, har vi kunnet finansiere, fordi amerikanerne betalte for vores sikkerhed. Den verdensorden er endegyldigt forbi, der er ikke andre, der passer på os, og selvom den erkendelse gør ondt, er vi nødt til at tage konsekvensen. Heldigvis bliver opfindsomheden ofte vakt, når krisen er dybest.”

Men ét er oprustningen på det økonomiske og militære område, noget andet – og måske mere overset – er kultur og identitet.

”Jeg tror, tiden er kommet til at genvinde selvrespekten som europæere – med al den smertefulde erindring det indebærer både for os og for andre – og besinde os på vores civilisation, vores fælles værdier og det ansvar, der følger med vores betydelige økonomiske styrke. Jeg har ofte undret mig over mange europæeres næsegruse, naive og underdanige beundring for alt, hvad der kom fra USA, ikke mindst populærkulturen, samtidig med at vi marginaliserede vores egen dannelseskultur. Det har lignet kulturelt selvhad og er absurd i dag, hvor Amerika kulturelt fremstår som en lidende, døende dinosaurus.”

Vi skal respektere den amerikanske befolknings valg og forstå de årsager, der ligger bag, understreger Grøndahl. For det højreorienterede oprør fra neden udfolder sig også her, på vores eget kontinent, og det bunder i en berettiget skuffelse og utryghed. 

”Men samtidig bør populismen og anslagene mod de demokratiske institutioner være anledning til, at vi europæere vender blikket indad og ikke bare bliver voksne, når det kommer til vores egen sikkerhed, men også genvinder selvsikkerheden som kontinent og kultur,” siger forfatteren.

”Europa er en kæmpemæssig økonomi, det er et af de steder i verden, flest mennesker længes mod. Vi skal besinde os på det, der gør Europa attraktivt, på det civiliserede ved vores egen samfundsform, vores evne til at forene frihed og fællesskab, og gøre op med vores mærkværdige blanding af økonomisk styrke og politisk usikkerhed. For vi har masser at bygge på, og vi får brug for al vores kløgt og viljestyrke for at kunne forene kultur, demokrati, sikkerhed og grøn omstilling uden at det ene får os til at give køb på det andet.”


Nr. 960 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:30:00

'Vi skal behandle mennesker ordentligt – også de døde': Bedemanden Kirsten kæmper for at finde præster til begravelser Tryk Her
I dag går der ofte 14 dage, før en begravelse kan finde sted, fordi Kirsten, som er bedemand, har svært ved at finde en præst.
Nr. 959 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:27:51

Beyoncé gik country-vejen og topper grammy-nominering Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sangerinden Beyoncé er den mest nominerede kunstner til næste års Grammy Awards i Los Angeles.

Det kom frem fredag, da Grammy Awards afslørede de nominerede i samtlige kategorier.

Beyoncé er nomineret til 11 priser - blandt andet i kategorierne for årets bedste udgivelse, sang og album.

I de mest prestigefyldte kategorier skal hun kæmpe om hæderen med popikonet Taylor Swift.

På albummet "Cowboy Carter" udvider Beyoncé sit repertoire til også at omfatte countrymusik, hvilket har kastet fire nomineringer af sig i forskellige countrykategorier.

Sangen "Texas Hold Em" er således nomineret til Årets Udgivelse, Årets Country Sang og Årets Sang.

I Årets Udgivelse er Beyoncé blandt andet oppe imod The Beatles-nummeret "Now and Then", der blev udgivet for et år siden.

John Lennon skrev nummeret i 1978 og optog det på et demobånd med skramlet lyd. Med hjælp fra kunstig intelligens er det lykkedes at fjerne støjen på den oprindelige optagelse.

"Now and Then" blev udgivet i november 2023 og fik efterfølgende en hel del anmelderros.

Fire kunstnere - Billie Eilish, Charli XCX, Kendrick Lamar og Post Malone - har hver syv nomineringer, hvilket er det næsthøjeste efter Beyoncé.

Fredagens 11 nomineringer betyder samtidig, at sangerinden fra Texas er den kunstner, der har flest nomineringer i Grammy-historien med 99 i alt.

Forud for fredagens offentliggørelse lå Beyoncé side om side på allertiders nomineringsliste med sin mand, rapperen Jay-Z. De var begge nomineret 88 gange.

Grammy Awards afholdes 2. februar 2025 i Los Angeles.

/ritzau/Reuters


Nr. 958 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:25:47

Avis: Trump vil genudnævne chef bag handelskrig med Kina Tryk Her

Tryk for at læse mere

Donald Trump vil genudnævne Robert Lighthizer som USA's handelsrepræsentant.

Det oplyser flere kilder med kendskab til overvejelserne i det team, der forbereder den kommende præsidents indsættelse, til avisen Financial Times.

Lighthizer har ifølge kilderne udtrykt ønske om at blive handels- eller finansminister.

Det var ikke umiddelbart muligt for nyhedsbureauet Reuters at få oplysningen bekræftet af den kommende præsidents overgangsteam.

Trump er i færd med at sammensætte det team, han skal have med sig ind i Det Hvide Hus.

Han tiltræder efter planen som USA's præsident 20. januar.

Det er endnu uvist, om Lighthizer vil takke ja til det tilbud, han angiveligt ser ud til at få i den kommende amerikanske administration.

Han var handelsrepræsentant under Trumps første embedsperiode og spillede en vigtig rolle i Trumps handelskrig mod Kina.

Som Trumps handelschef var Lighthizer også central i at genforhandle den nordamerikanske handelsaftale, Nafta, med nabolandene Canada og Mexico.

Lighthizer er en overbevist tilhænger af øget told på varer fra udlandet.

Det samme er Donald Trump, der under valgkampen har lovet at fortsætte sin protektionistiske politik og lægge straftold på import fra blandt andet Kina og EU.

Hans planer er at lægge ti procent told på alle importerede varer - dog formentlig mere på kinesiske varer.

Hvis det bliver indført, vil det føre til højere priser for forbrugerne i USA.

Kinas ambassadør i USA gentog torsdag sin advarsel om, at der ikke er nogen vindere i hverken en handelskrig eller et kapløb om at øge straftolden på hinandens varer.

/ritzau/


Nr. 957 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:02:40

Døgn inden fodboldkamp brød skænderier med israelere ud Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ifølge hollandsk politi brød mindre skænderier mellem fodboldfans ud onsdag aften i Amsterdam.

Det var omtrent 24 timer inden fodboldkampen mellem det hollandske hold Ajax og det israelske hold Maccabi Tel Aviv.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, som har lavet en tidslinje over de voldelige episoder, der har fundet sted i Amsterdam efter fodboldkampen torsdag aften.

Tilhængere af den israelske fodboldklub rev et flag ned, ødelagde en taxa og brændte et palæstinensisk flag på en plads i Amsterdam onsdag aften.

Politiet måtte gribe ind over for israelerne, som kom op at skændes med nogle taxachauffører.

Ifølge politichef Peter Holla blev "en stor konfrontation undgået".

Under selve kampen var atmosfæren angivelig "sportslig", hvilket fodboldholdet Ajax roste begge fangrupperinger for.

Efter at fodboldfansene havde forladt stadion, blev stemningen mere aggressiv.

Borgmesteren i Amsterdam, Femke Halsema, beskriver, at større grupper af "mænd på scootere" udførte "hit-and-run"-angreb på de israelske fodboldfans.

Israelerne blev slået og sparket, inden voldsmændene forsvandt igen.

Ifølge politichef Peter Holla besværliggjorde det politiets arbejde med at stoppe volden.

De voldelige angreb fandt ikke kun sted i omegnen af stadion. Det oplyser Amsterdams kommunalbestyrelse ifølge AFP.

- I flere dele af byen blev fans angrebet, overfaldet og kastet fyrværkeri efter, lød udtalelsen.

På sociale medier spredte videoer fra aftenen sig hurtigt.

Blandt andet en video, hvor fans fra fodboldholdet Maccabi råber "Slut med araberne! Vi vinder!".

Videoen er ikke blevet bekræftet af de lokale myndigheder.

- Vi har set videoerne, og vi er ved at undersøge dem. Vi prøver at få et bedre overblik over, hvad der skete, siger en talsmand for det hollandske politi til AFP.

Ifølge hollandske myndigheder blev 62 anholdt. Fem kom på hospitalet, og de er alle siden udskrevet igen.

20 til 30 fans pådrog sig mindre skader.

/ritzau/


Nr. 956 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:00:00

Willumsen mestrede hele tiden nye kunstarter. Men livskunsten var den sværeste af dem alle Tryk Her

Tryk for at læse mere

J.F. Willumsen (1863-1958) var stadig studerende på Kunstakademiet, da han gav sig selv det, der blev et livslangt benspænd. 

”Willumsen opfandt en lov for sig selv, som han kaldte afvigelsesloven. Han ville hele tiden et andet sted hen. Hvis han opdagede, at han arbejdede for meget med et givet udtryk, ville han afvige fra det. Og han blev en af de mest afvigende kunstnere, vi har i 1900-tallet, fordi det, han lavede, var så ekstremt,” siger kritikeren, forfatteren og dr. phil. Henrik Wivel og tilføjer, at Willumsen senere – i 1890’erne – kaldte denne kunstpraksis for ”kontrarutine”, fordi kunst for Willumsen hele tiden handlede om at bryde rutinerne. 

”Både i sit farvesyn og sine figurer trak han længere og længere ud mod det ekstreme. På den måde blev Willumsen faktisk den danske kunstner, der var med til at definere, hvad avantgarde er, nemlig at man hele tiden bryder med det eksisterende. Han troede udelukkende på den kunstneriske selvudvikling frem mod en form for personlig frigørelse.

Willumsen gad ikke engang at gennemføre kunstakademiet, og da et enigt akademiråd af elever og lærere langt senere i hans liv, hvor han var blevet en anerkendt kunstner, inviterede ham til at vende tilbage som professor, skrev han i et arrogant og vredt svar tilbage, at han aldeles ikke ville medvirke til at uddanne dilettanter,” siger Henrik Wivel og lader et skælmsk smil sprede sig i skægget, da han sidder i sin stue i Tisvilde og fortæller om sit nye tobindsværk om J.F. Willumsen ”Jeg er en anden”. 

Værkets titel stammer fra et citat af den franske lyriker Arthur Rimbaud (1854-1891), som skrev om sin dobbelte identitet i breve til et par af sine venner. Sådan ville Willumsen også hele tiden være en anden og få en ny identitet. Det viste han også under Første Verdenskrig, da han – igen – havde skildret sig selv på en ny måde og kaldte værket for ”Også et selvportræt”. For ligesom han skiftede malestil, ændrede han også syn på sig selv mange gange gennem sit lange liv. 

I klasse med Edvard MunchJ.F. Willumsen blev 95 år og genskabte konstant sig selv som kunstner og menneske gennem alle årene, fortæller Henrik Wivel, som også kalder Willumsen for en af Danmarks største kunstnere nogensinde – med et slægtskab til verdensberømte norske Edvard Munch (1863-1944), som han kendte og udstillede parallelt med flere gange igennem sit liv, hvor også samtiden anså dem som beslægtede. 

I dag er Willumsens værker ikke lige så kendte og genkendelige internationalt. For Willumsens værker skiftede hele tiden udtryk og var aldrig som før. Mens andre kunstnere er blevet mere berømte på at male og studere det samme motiv igen og igen, hvad enten det har været åkander som hos Monet, balletdansere som hos Degas eller tomme værelser som hos Hammershøi, gik Willumsen altid nye veje, så snart han ellers havde vist, at han mestrede noget nyt. 

”I 1889 kunne han for eksempel male som Hammershøi, men så ville han noget andet og mere. Og så slog han i stedet igennem som en af de mest bemærkelsesværdige symbolister og udstillede sammen med de største franske malere i Paris. Men så skiftede han igen stil." 

Willumsen arbejdede med alle tænkelige materialer som både maler, billedhugger, keramiker, grafiker og arkitekt, og han nåede at være frontløber inden for adskillige forskellige ismer. 

"Han begyndte som realist og naturalist og blev altså så symbolist, inden han ved indgangen til 1900-tallet blev vitalist – for siden at blive ekspressionist med inspiration fra de tyske malere, inden han blev 1920’er-dekadent. Siden gjorde han sin kunst mere illustrativ og plakatagtigt. Og han endte med at blive en af frontløberne for popkunsten i sine sene værker, der var inspireret af tegneserier. Og han var en mester til det hele,” siger Henrik Wivel. 

Kritikeren og forfatteren, dr.phil. Henrik Wivel, har brugt de sidste to år på at studere J.F. Willumsens liv og værker. Foto: Leif Tuxen Willumsens stærke kvinder Henrik Wivel har tidligere skrevet biografier om digtere og kunstnere fra samme periode som Selma Lagerlöf, Vilhelm Hammershøi og L.A. Ring, og han gav efter eget udsagn allerede Willumsen en ”slags hovedrolle” i ”Ny Dansk Kunsthistorie”, da han tilbage i 1994 skrev femte bind. Senere skrev Henrik Wivel også en lille bog om den store kunstner, men han vidste godt, at der med tiden skulle en større bog til at favne Willumsen. 

”Willumsen betragtede sig selv som den nye Thorvaldsen og havde nok selv forventet, at der også ville blive bygget et museum om ham, og at han ville beskæftige os forskere. For han gemte alt. Fra togkvitteringer til skitser. Så det kræver sin mand at finde rundt i Willumsens verden, fordi materialet er så enormt,” siger Henrik Wivel, som især bruger Willumsens tre samlevere som indgang til at forstå kunstneren i sin nye biografi. 

Tobindsværket er således bygget op omkring Willumsens tre forhold til henholdsvis Juliette Meyer, Edith Wessel og Michelle Bourret. De var alle tre selv udøvende kunstnere, og de fik alle stor betydning for hans personlige udvikling, hans kunstsyn og motivverden. 

”Willumsen var også forud for sin tid med sit syn på kønsroller og børneopdragelse. Han mente, at kønnene skulle have de samme muligheder og forudsagde profetisk, at kvindefrigørelsen ville blive den mest verdensomstyrtende bevægelse i det 20. århundrede. 

Han støttede det, der dengang hed kvindesagen, hvor man arbejdede på at give kvinder stemmeret. Og han valgte helt bevidst kvinder, der selv var kunstnere, to af dem var hans elever, og han mente, at kvinder skulle folde sig ud som kunstnere, og han ville også gerne have en kunstnerisk diskussion med sine samlevere," siger Henrik Wivel. 

"På den måde var han meget fremme i skoene, fordi han mente, at det i princippet skulle være et ligeværdigt forhold, hvor de skulle kunne diskutere kunst og lave kunst sammen, så han blev tiltrukket af kvinder, der ikke bare levede op til den traditionelle moderrolle, men selv var dynamiske og skabende kunstnere.” 

Til sin første kone, Juliette, skrev han også i et brev, at han var ked af, at hun ikke brugte sit åbenlyse talent. Det gjorde hans næste samlevere til gengæld. Han mødte Edith Wessel, da hun var designer, mens han var designchef i porcelænsfirmaet Bing & Grøndahl. 

”Dengang så man anderledes på MeToo. Selvom det var chefen, der havde indledt et forhold til Edith Wessel, var det hende, der blev fyret! Men i stedet rejste hun bare til USA, hvor hun selv fik en stor stilling hos Tiffanys i New York, så han måtte rejse efter hende." 

Faderens skyggeWillumsen led som antydet ikke af mindreværd, så han troede, at han sagtens kunne slå igennem på det amerikanske marked, da han rejste efter sin talentfulde hustru. Men parret måtte rejse hjem til Europa, fordi Willumsen aldrig slog igennem i USA, så han igen kunne få vind i sejlene som kunstner. Men forelskelsen i Edith Wessel viser, at han faldt for selvstændige og selvstændigt tænkende kvinder. 

"Sådan kan Willumsen også ses som en feministisk frontløber, for han var en af de første mandlige kunstnere, der hyldede den selvstændige kvinde. Det ses for eksempel på hans ikoniske maleri af en fri kvinde, der står på toppen af et bjerg," siger Henrik Wivel og kalder ”En bjergbestigerske” fra 1904 en feministisk udgave af den tyske maler Caspar David Friedrichs berømte værk ”Vandreren over tågehavet” fra 1817. 

"Men Willumsens værk peger ind i fremtiden, som ikke tilhører manden, men kvinden," siger Henrik Wivel og peger på, at den alsidige kunstner også var på forkant med datidens pædagogik. 

"Willumsen gjorde i begyndelsen også op med den patriarkalske børneopdragelse, han selv havde fået. Han kæmpede hele livet med at gøre sig fri af sin despotiske og lunefulde fars indflydelse. Og han prøvede i stedet selv at inddrage børnene, som han lavede legetøj til. Der findes også fotografier, hvor børnene leger i hans atelier, men ifølge Willumsens egne ærlige udkast til sine erindringer endte han alligevel med at blive en kopi af sin far," siger Henrik Wivel og sukker: 

“Han beskriver, hvordan faderen ikke kunne stoppe med at slå, når han blev hidsig på sine børn og så skriver han åbenhjertigt, at han selv har arvet den svaghed, så han blev formentlig det, han ikke ville være – sin opfarende fars skygge, hvad der jo egentlig var stik imod hans idéer om at sætte barnet i centrum.”

Glemt kristusfigurWillumsens maleri “Badende børn” (1909-10), hvor både piger og drenge løber legende ud i havet, kan ses som hans ideal for, hvordan børnene og ungdommen skulle indtage det nye århundrede, forklarer Henrik Wivel:

“Men de to verdenskrige fratog også Willumsen nogle illusioner om, at man kan skabe en bedre verden, og han kunne altså heller ikke leve op til sine egne idealer. En af grundene til, at hans ægteskab med Edith Wessel hørte op, var formentlig også, at han ligesom sin egen lunefulde far endte med at styre familien som en gammeldags patriark, der ville have sin vilje på alle områder,” siger Henrik Wivel og tilføjer, at Willumsen ikke kun flyttede sig som kunstner, men også flyttede familien efter sine egne luner.

”Sammen med Edith Wessel havde han ellers indrettet en dejlig villa i Hellerup i skønvirkestil, men så rev han pludselig familien til den franske riviera, hvor de skulle følge ham i hans karriere midt under Første Verdenskrig, langt væk fra Ediths netværk, så selvom han havde mange progressive tanker, havde han også svært ved at leve op til dem,” siger Henrik Wivel, der alligevel synes, at Willumsens liv har været inspirerende at dykke ned i. 

”Willumsen var en mester som kunstner og viste måske, at livskunsten er den sværeste kunst af alle, men det er inspirerende, at han blev ved med at genopfinde sig selv efter svære brud og selvbebrejdelser. Med sin drivkraft viste han, at livet trods alt fortsætter og revitaliseres, og det har inspireret mig selv, fordi jeg tvunget af omstændighederne har måtte finde mig selv igen i en moden alder,” siger Henrik Wivel, der fyldte 70 år tidligere i år og har skabt en ny tilværelse i Tisvilde tæt på sin kæreste. Og han kan godt spejle sig i Willumsen, som altså også blev ved med at skabe nye værker og flytte til nye steder.

I sin alderdom nåede Willumsen såmænd også at skabe to kristne værker – en mageløs skulptur af den norske salmedigter og biskop Nordahl Brun med pels og skistøvler, der nu står og vækker undren foran Marmorkirken i København, mens Willumsens egen nytolkning af Thorvaldsens Kristus-figur med et kæmpe hjerte mellem frelserens åbne arme har fået en kedeligere skæbne. “Den var bestilt til en fransk kirke, som aldrig fik råd til at støbe den, så nu samler gipsfiguren, som Willumsen forudså, støv i magasinet på J.F. Willumsen Museum i Frederiksund,” siger Henrik Wivel. Så selvom Willumsen måske ikke blev den nye Thorvaldsen, fik han altså trods alt sit eget museum – og nu også et tobindsværk om sin kunst.


Nr. 955 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:00:00

Venstres kirkeordfører: Vi skal ændre og styrke menighedsrådenes rolle – mindre administration, mere nærvær Tryk Her

Tryk for at læse mere

Om en lille måneds tid står vi ved begyndelsen af et nyt kirkeår, hvor mange nye menighedsrådsmedlemmer træder ind i deres virke. De er frivillige, som har valgt at engagere sig i deres lokale kirke og samfund – og det er noget helt særligt. Deres arbejde er en hjørnesten i vores folkekirke og bidrager til at skabe et nærvær og fællesskab, der rækker langt ud over kirkens mure.

Menighedsrådene har en unik rolle. Ikke kun i forvaltningen af administrative opgaver som budgetter og personale, men også i at bringe diakonalt arbejde ud i livet. Fra væresteder og krisehjælp til ungdomsklubber og besøgstjenester formår folkekirken at være dér, hvor mennesker har brug for omsorg og støtte. 

Som min partikollega og kirkeminister Morten Dahlin har påpeget, er det ønsket, at det diakonale arbejde når endnu bredere ud i vores samfund. Det er en vision, jeg fuldt ud deler. Når frivillige træder til, bringer de noget menneskeligt og nært, som ingen kommunal indsats kan erstatte.

At sidde i et menighedsråd bør være en opgave fyldt med mening – ikke en administrativ byrde. Derfor er det så vigtigt, at vi arbejder for at forenkle de tunge opgaver og skabe en struktur, hvor menighedsrådsmedlemmer kan fokusere på det væsentlige: det kirkelige arbejde og nærværet i lokalsamfundet. 

Med en forenklingsindsats, som kirkeministeren allerede har sat i gang, kan vi forhåbentlig gøre menighedsrådsarbejdet mere tilgængeligt og attraktivt, også for de yngre generationer.

Jeg har selv mødt mange af disse frivillige ildsjæle på tværs af landet. De er dedikerede mennesker, der tager ansvar for både bygninger, ansatte og arrangementer. Deres engagement er en gave for både kirken og lokalsamfundet. Vi skal sikre, at de også har rammerne til at udføre deres arbejde uden at blive overbebyrdet. Ved at uddelegere flere administrative opgaver og måske ansætte en daglig leder, hvor det er muligt, kan menighedsrådene få den støtte, de har brug for.

Folkekirken er en af de mest åbne demokratiske institutioner, vi har. Gennem menighedsrådene har vi et netværk af borgere, der arbejder for at skabe fællesskab og nærvær – helt tæt på. Det er vores ansvar at understøtte dem, så deres indsats fortsat kan blomstre og berige os alle. Derfor glæder jeg mig til at se, hvordan de nye menighedsråd vil bringe deres energi og idéer i spil og styrke folkekirken i hele Danmark.

Lars Chr. Lilleholt er gruppeformand og kirkeordfører for Venstre.


Nr. 954 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:00:00

Trumps drøm om at overtage Grønland kan presse Danmark til at løsne grebet om landet Tryk Her

Tryk for at læse mere

I 2019 forsøgte USA's daværende præsident Donald Trump uden held at købe Grønland af Danmark. Det grønlandske selvstyre afviste idéen blankt, og statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte den absurd.

Med Donald Trumps genvalg som præsident kommer temaet muligvis på banen igen – denne gang dog næppe som et tilbud om en storslået ejendomshandel. Men nogle af hans tidligere rådgivere har for nylig i forsvarstidsskriftet The National Interest lanceret en anden idé – at USA skal tilbyde sig som partner for Grønland i en såkaldt Free Association.

Blandt forfatterne til debatindlægget er blandt andre tidligere stabschef for Trumps nationale sikkerhedsråd i Det Hvide Hus, Alexander Gray, som arbejdede sammen med den nationale sikkerhedsrådgiver fra 2019 til 2021, Robert O'Brien. I dag er de to tilknyttet to forskellige konservative tænketanke og kan muligvis igen få centrale placeringer i Donald Trumps administration.

Det har i mange år været drøftet, om Færøerne og Grønland skulle have en Free Association med Danmark i stedet for Rigsfællesskabet og dermed få større selvstændighed. Med den grønlandske selvstyrelov fra 2009 kan Grønland dog allerede ensidigt bestemme, om landet vil udtræde af rigsfællesskabet og i stedet for eksempel indgå i en Free Association med et andet land, der i givet fald eksempelvis kunne varetage det militære forsvar.

Alexander Gray argumenterer for, at Grønland har langt større sikkerhedsmæssig betydning for USA end eksempelvis Marshalløerne, Mikronesien og Palau i Stillehavet, som man har associeringsaftaler med. Derudover har Grønland enorme mængder af råstoffer, som USA kan sikre investeringer i at udvinde.

Seniorforsker Ulrik Pram Gad fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, læser til dels debatindlægget som en slags jobansøgning fra Alexander Gray og Robert O'Brien til Donald Trump, hvis han stadig skulle være interesseret i Grønland. 

Da Trump var præsident fra 2016 til 2020, øgede USA sit engagement i landet og etablerede blandt andet et konsulat i den største grønlandske by, Nuuk. Grønlands regering, Naalakkersuisut, er med egne ord "ikke til salg, men åben for business."

"Den måde, Alexander Gray præsenterer idéen om en Free Association på, ligner et forsøg på at distancere sig fra den måde, det faldt ud på, da Donald Trump tilbød at købe Grønland. Nu er det mere formuleret som et tilbud om at sørge for, at Grønland ikke skal hænge helt for sig selv oppe i Nordatlanten. Det har både USA, Grønland og Danmark en interesse i at undgå. Men det lægger også en presbold på Danmark for, at vi enten selv sørger for at sikre Grønland bedre, eller at vi hjælper USA med at sikre en god aftale mellem USA og Grønland," siger Ulrik Pram Gad.

Han er overbevist om, at USA er godt tilfreds med den måde, Danmark hidtil har varetaget dets sikkerhedsinteresser i Grønland på, for eksempel med Pituffik Space Base (tidligere Thulebasen). Men det handler om, at der fortsat skal være en betryggende sikkerhedsstruktur, den dag Grønland måtte løsrive sig helt fra Danmark.

Professor Maria Ackrén fra Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) i Nuuk er enig med Ulrik Pram Gad i, at et eventuelt amerikansk tilbud til Grønland kan udfordre Danmark.

"Hvis der kommer et sådant tilbud, vil det helt klart lægge et pres på Danmark for, hvad man vil gøre med hele Rigsfællesskabet. Der har i forvejen i mange år været diskussioner om, hvorvidt Danmark burde indgå en aftale med Grønland og Færøerne om en slags Free Association," siger Maria Ackrén.

Hun peger på, at Danmark allerede har givet Grønland og Færøerne et større ord at skulle have sagt i udenrigs- og sikkerhedspolitik, særligt i arktiske spørgsmål. Senest har den danske regering kæmpet for, at de to lande får hver sin selvstændige repræsentation i Nordisk Råd. I den forstand kan man argumentere for, at Grønland med selvstyreloven allerede har en form for free association med Danmark. Det har folkeretseksperten Frederik Harhoff for eksempel argumentet for.

Begge eksperter nævner imidlertid, at økonomi kan blive et svært spørgsmål, hvis Grønland skal have en aftale med USA. Landet kan nemt dække de cirka fire milliarder kroner årligt, Danmark giver som bloktilskud, men det amerikanske velfærdssystem er et helt andet end det danske, for eksempel med udbredt forsikringsordninger på sundhedsområdet og stor egenbetaling for videregående uddannelser. Det kan blive udfordrende at overføre til Grønland.

Socialdemokratiets grønlandsordfører Flemming Møller Mortensen siger, at det er et rent grønlandsk anliggende, om man vil have en Free Association med et andet land.

SF's grønlandsordfører Karsten Hønge har selv nær familie i Grønland og har fulgt selvstændighedsdebatten i mange år.

"Det må være op til grønlænderne at beslutte, hvordan de vil indrette sig. Hvis de mener, at de får mere selvstændighed sammen med USA, så er det jo den vej, de må gå," siger Karsten Hønge.


Nr. 953 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:00:00

Thomas Rathlev Henriksen er ny generalsekretær i Grænseforeningen: Det lyder måske jubeloptimistisk, men jeg er ikke bekymret for fremtiden Tryk Her

Tryk for at læse mere

I en tidlig alder lærte Thomas Rathlev Henriksen, at man kommer længst i livet ved at være reel og ærlig. Og den lærdom kan han takke sin mor for. Det var nemlig hende, der så ofte huskede ham på, at han skulle møde mennesker med tillid og en positiv forventning – uanset, om han tilbragte tid i den lokale volleyballforening eller sad i et klasselokale, gjaldt det om at vække tillid hos andre. 

I barndomshjemmet i den nordjyske by Vestbjerg, lidt nord for Aalborg, drømte han om at gøre karriere inden for sportens verden. I en årrække var han særligt optaget af volleyball, og som 15-årig kunne han da også prale af at være danmarksmester i sportsgrenen. Men en række tilfældigheder slukkede sportsdrømmen og bragte ham i stedet til Nørresundby Gymnasium, hvor han dimitterede fra Europaklassen.

"Allerede på det tidspunkt syntes jeg, at det var spændende at tænke i internationale baner. Jeg var optaget af sprog og tilværelsens internationale dimension," siger Thomas Rathlev Henriksen. 

Og som årene er gået, er interessen ikke blevet mindre. Da han senere læste til lærer, gennemførte han blandt andet et udlandssemester i Sverige. 

De seneste år har Thomas Rathlev Henriksen arbejdet med at styrke det folkelige nordiske samarbejde som skole-, kultur- og uddannelseschef i Foreningerne Nordens Forbund. Men inden længe skal han rette blikket mod den dansk-tyske grænse, når han ved årsskiftet tiltræder som generalsekretær i Grænseforeningen. 

"Jeg ser frem til at styrke dialogen mellem mennesker på tværs af grænsen. Dialogen giver udsyn og bidrager til en nuanceret forståelse af omverdenen. På grund af en defineret landegrænse mister mange danskere fornemmelsen for, hvad der foregår på den anden side. Man glemmer muligvis den historie og det levende kulturfællesskab, der er, og den glemsel er i min optik med til at gøre samfundet fattigere," siger Thomas Rathlev Henriksen. 

Hvorfor er det vigtigt, at Grænseforeningen investerer i gode forbindelser i grænselandet?

Det er vigtigt, at man i et samfund ikke lukker sig så meget om sig selv, at man mister udsynet og forståelsen for de mennesker, der lever på den anden side af en landegrænse. Hvis man kigger på grænseområdet og det danske mindretal i Sydslesvig, ligger der en opgave i at sikre, at mindretallet har en god kobling til Danmark. Samtidig kan det være interessant for rigsdanskere at blive bekendt med de aspekter af den danske kultur, som folk i Sydslesvig søger mod. I grænseområdet er det lykkedes at opbygge et samfund med forskellige sprog og kulturer, hvor der hersker en forståelse for, at man sagtens kan have en bindestregsidentitet.

Hvad lægger du i ordet "bindestregsidentitet"?

En accept af, at man kan være dansk og tysk på samme tid. Jeg synes, der ligger noget smukt i ikke at have et behov for at føle sig ‘enten eller’, men at man kan være ‘både og’. Og jeg tænker, at den tolerance kan inspirere det danske samfund, så der i højere grad skabes en forståelse for at rumme forskellige identiteter.

Grænseforeningens formand, Mirco Reimer-Elster, beskriver dig som et "foreningsmenneske til fingerspidserne". Hvad mener du selv om den beskrivelse? 

Jeg er et foreningsmenneske og har erfaring med foreningsarbejde. Selvom vi lever i en tid, hvor det at være medlem af en forening måske ikke er det mest moderne, synes jeg ikke, man må glemme, at foreningslivet udgør et vigtigt fællesskab for mange borgere. Spørgsmålet er derfor, hvordan man kan udvikle foreningslivet og gøre det mere relevant for flere mennesker at engagere sig i fællesskabet.

Kristeligt Dagblad har tidligere beskrevet, hvordan flere i Grænseforeningens bagland har været utilfredse med den tidligere ledelse og berettet om et utrygt arbejdsmiljø. Hvordan vil du forhindre lignende utilfredsheder?

Det er jeg bevidst om, men hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg ikke særligt optaget af det. Jeg glæder mig til at møde mine medarbejdere med tillid og nysgerrighed og høre, hvilke tanker de gør sig om deres arbejdsplads. Det kan godt være, det lyder kedeligt eller jubeloptimistisk, men jeg er ikke så bekymret for fremtiden. Det handler om at få defineret en fælles kurs for Grænseforeningens arbejde, så det bliver lettere at arbejde mod et fælles mål.


Nr. 952 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:00:00

Spændende afslutning på en trilogi, som vil stå som et referenceværk i mange år Tryk Her

Tryk for at læse mere

De sidste 15 år af Den Kolde Krig fra 1977 til 1991 kan meget forenklet beskrives som perioden, der vekslede fra afspænding til skærpelse i 1979, og med Gorbatjovs magtovertagelse i Moskva i 1985 blev der indledt en ny fase med opbygning af tillid, som førte til afslutningen på den bipolære epoke. Men hvis man dykker ned i Poul Villaumes tredje og sidste bind i hans værk om Den Kolde Krigs historie, vil man blive beriget med en både levende og skræmmende fortælling. Dette værk er i de første to kapitler baseret på et suverænt overblik over den internationale forskningslitteratur på feltet og er udvalgte steder også baseret på egne arkivstudier. Der sker dog et skifte i analyseniveau i bogens sidste tredjedel.

Poul Villaume var professor i historie, men døde kort efter færdiggørelsen af bogens manuskript. Heller ikke i dette bind fornægter det sig, at Poul Villaume befandt sig i den postrevisionistiske fløj blandt koldkrigsforskerne. Når det kommer til fordeling af ansvar for koldkrigens skærpelse, var Villaume på mange felter nogenlunde balanceret, men også i dette værk havde han en særlig kritisk stillingtagen til USA’s ageren. Det fine og hæderlige ved Villaumes tilgang til historien er hans tydelige fremlæggelse af sine præmisser for at nå frem til sine tolkninger.

Denne bog begynder i 1977, og det var et år, som stod i afspændingens tegn med præsident Jimmy Carters og generalsekretær Leonid Bresjnevs undertegnelse på den vigtige SALT-II-aftale, som skulle have banet vejen for nedrustning på de strategiske atomvåben. Relationen mellem USA og Sovjetunionen kunne have udviklet sig i retning af mere afspænding, men Villaume viser, at både indre kræfter og ydre politiske omvæltninger bidrog til at kuldsejle dette udviklingsspor. Detaljerne står i kø i Villaumes analyse, men som læser er man i sikre hænder takket være forfatterens suveræne og sikre behandling af forskningen. 

Villaume tildeler præsident Carter en del af ansvaret for at bryde afspændingsperiodens mere eller mindre uskrevne regler om ikke at blande sig i modpartens indre anliggender. Det vakte vrede i Moskva, at den amerikanske præsident i sin tiltrædelsestale havde introduceret menneskerettighedsspørgsmålet i Øst-Vest-relationen. De forudgående præsidenter havde ført en mere kynisk realpolitik. Her har Villaume tydeligvis mere blik for høgene i den amerikanske lejr, hvor særligt Carters sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzeziński får en skurkerolle, mens Bresjnevs ædle motiver fremhæves af forfatteren.

Mange detaljerForfatteren har et uhyre detaljeret kendskab til aktørerne, som bidrog til at formulere den amerikanske sikkerhedspolitik i slutningen af 1970’erne. Bogens analyse af Paul H. Nitze og hans indflydelse på den amerikanske atomvåbenpolitik emmer af indsigt og viser med al tydelighed, at der var betydelige indre kræfter i USA, som arbejdede målrettet på at få afsluttet détente-politikken. Desværre har forfatteren ikke samme blik for, at i Sovjetunionen så både KGB-chefen Andropov og forsvarsminister Ustinov også med stigende skepsis på perspektiverne i en fortsat afspænding. 

Villaume strækker sig langt for at få alle nuancer med i den sovjetiske beslutning om opstilling af SS-20-missiler, som kunne nå mål i stort set hele Vesteuropa. Det er tankevækkende, at en forfatter med så stor indsigt i atomvåbnenes morbide verden ikke kan få sig selv til at skrive, at SS-20-missilerne var beregnet på et præventivt "first strike" mod Vesteuropa, og deriblandt mål i Danmark.

En central styrke i værket er dets globale udsyn, og hvis nogle mener, at der ikke skete noget under Den Kolde Krig, er Villaumes bog en sikker indføring i koldkrigens stedfortræderopgør lige fra Mellemamerika over Afrikas Horn til Mellemøsten. Udviklingen i Iran i 1979 ændrede magtbalancen i Mellemøsten og kom på tværs af både amerikanske og sovjetiske interesser. USA’s tab af en allieret i form af shahens Iran rystede Washington, men også i Moskva frygtede man præstestyrets regionale indflydelse, og man var særligt bekymrede for udviklingen i det ustabile Afghanistan.

Invasion af AfghanistanDet er første gang, at der på dansk foreligger en detaljeret og forskningsbaseret analyse af den sovjetiske beslutning om at foretage en invasion af Afghanistan. Villaume skriver præcist og veloplagt om de interne drøftelser og viser, hvor beslutningstagerne bevægede sig fra at være modvillige til at se en militær løsning som eneste langsigtede løsning. 

Fra sovjetisk side frygtede man, at Afghanistans præsident Amin ville ’lave en Sadat’ på Moskva, det vil sige gentage mesterstykket fra den egyptiske præsident, som udskiftede alliancen med Sovjetunionen med en tilnærmelse til USA. De gamle mænd i Kreml var frygtsomme og frygtede ligefrem muligheden for amerikansk opstilling af Pershing-II-missiler i Afghanistan. Ganske vist meget hypotetisk, men meget sigende for den krigsfrygt, som herskede i Warszawapagten i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne.

Bogens sidste kapitel, som dækker fra 1985 til 1991, er på blot 67 sider og skal dække ganske komplekse problemer lige fra Tjernobyl over det omdiskuterede Reykjavik-topmøde til den proces, som førte frem til INF-aftalen om afskaffelsen af mellemdistanceatomraketter. 

Det lykkes dog forfatteren at samle trådene, men her savner man som læser den dybde, som ellers kendetegner værket. Her er det særligt bemærkelsesværdigt, at den sovjetiske krig i Afghanistan ikke fylder mere i et værk, som har undertitlen ”en ny global historie”. En central pointe hos Villaume er, at i både Øst og Vest eksisterede en udbredt opfattelse blandt centrale beslutningstagere af, at Den Kolde Krig ikke kunne afsluttes i en overskuelig fremtid på trods af tilnærmelse mellem Reagan og Gorbatjov. Forfatteren giver sit bud på, hvorfor Muren faldt, men disse begivenheder var tydeligvis ikke i Villaumes fokus.

Værket indeholder en epilog, som forekommer underligt påklistret, og Villaume skulle som historiker have holdt sig til en konklusion i stedet for at kaste sig ud i en analyse af NATO’s udvidelse mod øst vejen fra Minsk-aftalen i 2015 til at placere delt ansvar for den ulykkelige krig i Ukraine. Men det ændrer ikke på, at vi hermed har fået afslutningen på en trilogi, som vil stå som et referenceværk i mange år.

Poul Villaume: Håbets gennembrud. 312 sider. 399,95 kroner. Gads Forlag.


Nr. 951 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:00:00

Samtaleforedrag tiltrækker masserne – men er der for meget sjusk og tomme kalorier? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vi lever i en verden, hvor et stort antal kendte kæmper om at få en flig af den opmærksomhed, der er til rådighed. 

Desværre er berømthed ikke ensbetydende med, at man har noget interessant at sige.  

Sådan siger lektor på institut for kommunikation og kultur ved Aarhus Universitet, Jakob Linaa Jensen. 

Men det er ikke blot på de sociale medier, i aviserne, i radioen og på tv, at kulturpersonligheder og kendte opnår at tiltrække opmærksomhed. Foredragsindustrien vokser atter støt efter en række trange år, hvilket landets tre største foredragsudbydere, FOF, AOF og Original Talks (tidligere Tikko), har bekræftet over for Kristeligt Dagblad. De forklarer samstemmigt, at samtaleforedragene mellem kendte mennesker – populært kaldet talks – er blandt de mest efterspurgte netop nu. 

Der er ikke blot tale om enkeltarrangementer i arenaer og haller rundt omkring i landet. Det vrimler også med samtaleforedrag på landets større kulturarrangementer. Til det nyligt overståede og rekordbesøgte Bogforum i Bella Center på Amager samt august måneds Louisiana Literature i Humlebæk kunne publikum gå til og fra disse iscenesatte samtaler. Og hver sommer har festivaler som Heartland ved Egeskov Slot på Fyn og Roskilde Festival snesevis af samtaleforedrag på programmet. For ikke at tale om de årlige folkemøder på Bornholm og Mors. 

Men hvor meget får publikum egentlig ud af at høre kendte, kunstnere og øvrige kulturpersonligheder diskutere med hinanden?

"Der er en tendens til, at de kendte menneskers tilstedeværelse bliver selve attraktionen ved disse foredrag. Altså er deltagernes berømmelse mere vigtig, end at de rent faktisk har noget væsentligt at fortælle," siger Jakob Linaa Jensen og understreger, at der naturligvis også findes masser af gode og vitaminfyldte foredrag til ovennævnte arrangementer.  

"Ingen form for plan" For nyligt beskrev Dagbladet Information, at en talk mellem den norske forfatter Karl Ove Knausgård og den danskbaserede amerikanske skuespiller Jeremy Strong ikke rigtig førte nogen steder. Det var til et af en række arrangementer under navnet Heartland/at/Noma i København. Der var ingen moderator til at holde de to berømtheder på sporet, og skuespiller Jeremy Strong fortalte indledningsvist, at der ikke havde fundet nogen forberedelse sted. 

"Vi har ingen form for plan eller agenda," sagde han ifølge Dagbladet Information og nævnte så, at han havde taget nogle madplettede notesbøger med. Dem havde han skriblet tanker ned i på alverdens hotelværelser.

Det foredrag kostede 585 kroner at overvære.  

Teltet på Louisiana Literature, hvor blandt andre forfatter Suzanne Brøgger deltager i en "talk", er fyldt op, så en del af publikum må følge samtalen på storskærm udenfor. Foto: Leif Tuxen At der alt for ofte er tale om tomme kalorier til de landsomspændende talks, mener også Rebekka Bundgaard, kulturredaktør på magasinet Atlas. 

"Den træden vande findes overalt. Der blev tærsket langhalm på årets Louisiana Literature, da forfatter efter forfatter fortalte om deres egne skriveprocesser. Uinspirerende og småarrogant," skrev Rebekka Bundgaard i en kommentar.

Hun havde indtrykket af, at en del af samtaleforedragene på Louisiana Literature i år var skødesløst planlagt, forklarer hun til Kristeligt Dagblad. Det gjorde dem til en undervældende oplevelse.   

"Ofte bestod disse talks af nogle forfattere, der ikke havde meget tilfælles ud over deres arbejde. Forfattere kan være for opslugt af dem selv og deres virke til at være i stand til at vurdere, hvad der er interessant for et publikum. Jeg bemærkede i hvert fald, at tilhørerne af og til tabte tråden og interessen, og det gjorde jeg også selv," siger hun.

Generelt finder hun det mere interessant at overvære anmeldere og litteratureksperter analysere kunstnernes værker end at lytte til lange, ufokuserede forfattersamtaler, understreger hun.   

Ævl og manglende forberedelseSognepræst, journalist og debattør Sørine Gotfredsen er enig i, at der er for megen sjusk i forbindelse med både samtaleforedrag og den offentlige meningsudveksling generelt.

"I den offentlige fremtræden er der blandt en del mennesker et fravær af rigtig koncentration og forberedelse. Alt for mange sidder rent ud sagt og ævler, som om de sad hjemme i dagligstuen. Jeg anser det som sjusk, hvis man bare møder op som kulturperson uden at have gjort sig tanker om at have noget væsentligt at sige," siger Sørine Gotfredsen. 

Hun mener, at man  som minimum bør have en klar plan og et væsentligt anliggende. Det er et stort problem, siger hun, at vejen til at opnå eksponering er blevet for kort. 

"Ærefrygten i forhold til at optræde i medierne eller på en foredragsscene er blevet undermineret de senere år. Hvis man virkelig føler, at man er et menneske, der skal tale i offentligheden, så skal man holde sig for øje, at alt, man siger, og det sprog, man benytter, sætter spor i lytterne," siger Sørine Gotfredsen. 

Hun er selv en fast del af radioprogrammet "Damerne først" på DR P1. Her diskuterer hun ugentligt en tendens i tiden med sine veninder kulturkommentator Anne Sophia Hermansen og udlandsredaktør Anna Libak, der begge er ansat på Weekendavisen. Man kunne fristes til at kalde dette en talk, blot i radioformat. 

"Jeg ville aldrig kalde 'Damerne først' en talk. Fordi vi ikke taler engelsk – det er en samtale – men også fordi der er tale om en helt almindelig udveksling af tanker. Men vi gør os umage både forinden og under optagelserne. Og så synes vi selv, vi er tre interessante, borgerlige kvinder, der er gode til at analysere vores samtid og langtfra altid er enige," siger Sørine Gotfredsen. 

Louisiana Literature ønsker ikke at forholde sig til Rebekka Bundgaards kritik, oplyser museets pressechef, Jan Hybertz Gøricke, til Kristeligt Dagblad. Ej heller ledelsen bag Heartland/at/Noma ønskede at stille op til interview.


Nr. 950 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:00:00

Politiker: Mærkværdigt at 15 timers hjemmehjælp kan erstatte 89 timers handicaphjælp Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det virker helt grotesk, at Aarhus Kommune vil ændre Birgit Barfods hjælp fra 89 timers handicaphjælp hver uge til 15 timer og 40 minutters ugentlig hjemmehjælp.  

Sådan lyder kommentaren fra SF's handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk. 

Kristeligt Dagblad kunne forleden fortælle historien om den 74-årige Birgit Barfod fra Aarhus, der i 43 år har fået bevilget en såkaldt BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance), der indebærer personlig assistance fra handicaphjælpere 89 timer om ugen. Kommunen vil i stedet tilbyde hjemmehjælp. Birgit Barfod er helt blind og stærkt fysisk handicappet på grund af en sjælden gigtsygdom. Sagen har været behandlet af Ankestyrelsen, der har sendt den til genbehandling i Aarhus Kommune, så spørgsmålet om Birgit Barfods fremtidige hjælp er fortsat ikke afgjort. 

"Hvis man har vurderet, at en kvinde har haft brug for så omfattende hjælp i 43 år, er det mærkeligt, hvis den pågældendes funktionsniveau forbedres så meget, at hjælpen kan reduceres til omkring 15 timers hjemmehjælp.  Vi mener, at en sådan ændring kan være i strid med loven," siger Charlotte Broman Mølbæk, der har mailboksen fuld af henvendelser fra mennesker med handicap, der får forringet deres hjælp. 

Hun henviser til, at Socialministeriet i en orienteringsskrivelse til kommunerne har præciseret, at der fra Christiansborgs side ikke er sket indsnævringer i forhold til, hvem der skal have en BPA-ordning. Heller ikke i forhold til alder. 

"Vi har vedtaget en lov om BPA for mange år siden for at sikre, at mennesker med handicap kan leve et liv på egne præmisser. Danmark har for nylig fået kritik fra FN's Handicapkomité, fordi mennesker med handicap har fået forringet deres muligheder for at leve et selvstændigt liv. Fratagelsen af BPA-ordning er et udtryk for denne kedelige tendens," siger Charlotte Broman Mølbæk, der sammen med Enhedslisten og Alternativet indkaldte til åbent samråd om Danmarks efterlevelse af FN's Handicapkonvention torsdag i denne uge.

Dansk Folkepartis socialordfører Mette Thiesen mener også, at kommunerne skærer for hårdt i den særlige handicaphjælperordning. 

"Argumentet er altid, at det er en dyr løsning. Men vi skal måle et samfund på, hvordan vi behandler de mest udsatte, og BPA er en rigtig god måde at hjælpe mennesker med handicap, så de kan føre et normalt og selvstændigt liv," siger Mette Thiesen.  

Ifølge en analyse fra Kommunernes Landsforening faldt antallet af BPA-modtagere fra 1620 i 2018 til 1564 i 2022. 

"Vi anerkender, at der er sket et mindre fald i antal modtagere af BPA de senere år. Samlet set er det dog relativt få, der både kommer til og udgår af ordningen, og fra 2018 til 2022 er der således sket et fald på 3,5 procent i antal modtagere,” skriver formanden for Socialudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), borgmester i Viborg Kommune Ulrik Wilbek (V), i en mail til Kristeligt Dagblad. 

Han understreger, at kommunerne er forpligtede til at sikre, at mennesker med fysisk eller psykisk handicap får den rette hjælp.

”Borgerstyret personlig assistance (BPA) er forbeholdt borgere med meget særlige og omfattende behov, og vi skal være omhyggelige, når vi vurderer, om en borger hører til i målgruppen. Kommunerne har til opgave at sikre, at netop de borgere, der har allermest brug for BPA, får den rigtige støtte, og det sker altid på baggrund af en konkret og individuel vurdering,” lyder det fra Ulrik Wilbek, der understreger, at hjælpen kan justeres, hvis en borger bliver ældre og har færre behov for aktiviteter uden for hjemmet.

Socialministeriet oplyser, at det ikke kan lade sig gøre at få en udtalelse fra social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S). Aarhus Kommune kan ikke udtale sig om Birgit Barfods sag.


Nr. 949 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:00:00

Nogle bliver ved, til de er omkring 100 år. Hvad driver de aldrende filmskabere? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Portugisiske Manoel de Oliveira var i årene før sin død som 106-årig i 2015 kendt som verdens ældste udøvende filmskaber. I løbet af sin 84 år lange karriere, der strakte sig fra 1931 og frem, til han døde, nåede han at legemliggøre hele filmkunstens udvikling – fra stumfilm i sort-hvid til farvefilm med lyd optaget på digitalkamera.På mange måder var Oliveira et unikum. Det er stadigvæk de færreste filmskabere, der formår at blive over 100 år gamle. Langt færre bliver ved med at arbejde i den alder. Men kigger man på den internationale filmscene, er det alligevel bemærkelsesværdigt, hvor mange aldrende instruktører der fortsat er produktive. 

I september havde 85-årige Francis Ford Coppola biografpremiere på sit selvfinansierede drømmeprojekt ”Megalopolis”, og til november udsendes 86-årige Ridley Scotts og 94-årige Clint Eastwoods nye film, henholdsvis ”Gladiator 2” og ”Juror #2”. Derudover er der film på vej af navne som 80-årige Terrence Malick, 81-årige Martin Scorsese og 92-årige Elaine May. Og siden sin død som 91-årig i 2022 har Jean-Luc Godard udsendt tre film fra graven.

Kunstnerisk skabertrangMen hvad er det, der driver alle disse filmskabere mange år efter deres gennembrud? Er det frygt for døden eller en mangel på oplagte arvtagere? Man skulle tro, at de kunne have lyst til at trække sig tilbage og bruge tid med deres børn og børnebørn. ”De gamle bliver ved, fordi de stadig er her, og der er et publikum til det,” lyder vurderingen fra mangeårig filmanmelder Bo Green Jensen over mail. ”Du kunne jo lige så godt spørge, hvorfor Bob Dylan, Neil Young, Joni Mitchell og Paul Simon med flere bliver ved,” uddyber han med henvisning til en række aktive musikere omkring de 80 år. Selv husker han, hvordan en over 100-årig Oliveira i 2010 ”sprang” op på scenen ved filmfestivalen i Cannes.

Oscar Pedersen, der er ph.d.-stipendiat i filmvidenskab ved Københavns Universitet, og som selv har beskæftiget sig med Eastwoods sene film, kommer med et lignende bud på, hvad der motiverer instruktørerne. ”De er filmskabere, så derfor laver de film. De er drevet af en grundlæggende kunstnerisk skabertrang,” siger han i telefonen. ”Måske er det spændende snarere, hvordan publikum tager imod deres sene værker. Forstår vi dem som testamenter, der opsummerer et helt livs kunstneriske bestræbelser? Eller er der noget ved værkerne, der går imod en sådan forståelse?”.

Pedersen peger på Coppolas ”Megalopolis”, hvis svimlende budget og komplicerede tilblivelseshistorie har vakt stor opsigt, som et eksempel på det første. Omvendt betragter han Eastwoods sene film, der på et tematisk plan nok lægger sig i forlængelse af hans foregående, men som med deres nedtonede visuelle udtryk og enkle plots ikke gør noget større væsen af sig, som et eksempel på det andet. Det er i den forbindelse værd at nævne, at Eastwoods forrige film, ”Cry Macho” (2021), udkom direkte på streaming frem for at få regulær biografdistribution og dermed nærmest forsvandt i filmudbuddet som en anonym titel blandt mange andre.

Mestrenes sene periodeInteressen for at beskæftige sig med sene filmværker trækker tråde tilbage til 1960’ernes franske nybølge. Her satte unge kritikere og instruktører spotlys på nogle af filmhistoriens pionerer, der samme årti udkom med deres sidste film til en ofte noget blandet modtagelse i pressen – ikke ulig de anmeldelser, der bliver de gamle instruktører i 2024 til del. Filmbladet Présence du cinéma dedikerede numre til Hollywood-legender som John Ford og Raoul Walsh, som fortsatte med at inspirere nye generationer af filmskabere til at skubbe kunstformen i en ny retning, mens deres egne karrierer ebbede ud.

For Bo Green Jensen er den slags samspil mellem generationerne en afgørende dynamik i kunsten. ”Hvert nyt værk bygger på og indgår i traditionen. Hvert nyt værk ændrer traditionen,” skriver han.

To årtier senere programlagde Richard Pena, den daværende direktør for det, der i dag er kendt som Gene Siskel Film Center i Chicago, en serie om store instruktørers sidste værker. Hans ønske var at rehabilitere de ellers typisk noget uglesete film ud fra en betragtning om, at de repræsenterede essensen af filmskabernes vision. Her blev blandt andet Carl Th. Dreyers ”Gertrud” (1964) vist, som i samtiden blev groft misforstået på grund af sine langsomme indstillinger og sit bevidst teatralske skuespil.

I en bredere kulturhistorisk sammenhæng bruges begrebet ”sen periode” til at beskrive forholdet mellem den aldrende kunstners fuldstændige mestring af sit håndværk og stigende ligegyldighed over for at skabe harmoniske værker. Det begreb kan fint forklare, hvad der var på spil med ”Gertrud”, ligesom det kan bruges i forbindelse med ”Megalopolis”, der er blevet både skoset og rost for det væld af idéer, der gør den lige dele fascinerende og vanskelig at få tag om.

En både ung og gammel filmkunstI modsætning til de instruktører, der ikke lader sig stoppe af deres fremskredne alder, har 61-årige Quentin Tarantino længe sagt, at han vil lade sig pensionere, efter han har lavet sin 10. film. ”At instruere film hører ungdommen til,” har han blandt andet sagt.

Paradoksalt nok har det benspænd betydet, at Tarantino slet ikke har haft travlt med at indstille karrieren. Tilbage i foråret stoppede han til almen forbløffelse produktionen af det, der efter hans egne regler skulle blive det sidste kapitel i hans samlede værk, på trods af at filmen allerede forelå i manuskriptform og var planlagt til at gå i optagelse senere på året. På den måde ender Tarantino, der fra debuten med ”Reservoir Dogs” i 1992 har nydt godt af et omdømme som ung rebel, måske selv med at blive en gammel instruktør, der ikke kan finde ud af at holde op, mens legen er god.

Oscar Pedersen mener dog ikke, at man skal lægge for meget i udsagnet om, at det kun er unge, der bør instruere, og bemærker, at Tarantino i anden sammenhæng har udtrykt beundring for de sene film af Billy Wilder, en af de største instruktører fra Hollywoods gyldne tidsalder, der til sidst i sin karriere oplevede at floppe ved billetlugerne. For Pedersen er de gode film karakteriseret ved at indeholde såvel livsvisdom som vitalitet, og han fremhæver Oliveiras landsmand, filmskaberen Pedro Costa, for at have udtalt, at når man laver film, skal man på én og samme tid være 20 og 80 år gammel. Så et helt livs følelser kan strømme gennem billederne.


Nr. 948 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:00:00

Medarbejdere på plejeorlov har brug for en støttende arbejdsgiver Tryk Her

Tryk for at læse mere

Som pårørende til en døende kan det både opleves som en belastning og et frirum at gå på arbejde. Derfor kan det være dilemmafyldt, når den enkelte medarbejder skal afgøre, om vedkommende ønsker at tage plejeorlov.

Men uanset hvad hviler der et stort ansvar på deres arbejdsgiver. 

Det siger de eksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med. 

”Arbejdspladsen skal være støttende og sørge for at finde ud af, hvad medarbejderen har behov for – for eksempel om ønsket er fuld orlov eller deltidsorlov. Her er det vigtigt, at der ikke skubbes i nogen retning, så medarbejderen kommer til at føle sig presset til det ene eller andet,” siger Karen Albertsen, der er partner og seniorforsker i forsknings- og konsulenthuset TeamArbejdsliv.  

Hvis en medarbejder går på plejeorlov, er det også vigtigt at aftale, hvordan kontakten til arbejdspladsen skal foregå. 

”Ønsker medarbejderen at cutte kontakten til arbejdspladsen helt, eller må leder og kolleger tage kontakt undervejs? Og hvor åbent må man kommunikere om medarbejderens plejeorlov? Det skal altid være medarbejderens ønsker, der skal tages udgangspunkt i,” siger Karen Albertsen. 

Plejeorlov kan være givende, men udmattendeMan skal være varsom med at romantisere plejeorlov, for det er benhårdt både fysisk og mentalt. Det siger Ole Raakjær, tidligere hospicepræst og nu lektor i sjælesorg ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. 

”Plejeorlov kan være meget givende, men jeg tror også, mange pårørende vil sige, at de er blevet overvældet af, hvor anstrengende det er, fordi det fører så mange opgaver med sig. Samtidig er den syge i centrum hele tiden, mens kun få får spurgt ind til den pårørende,” siger han. 

Derfor mener Ole Raakjær, at det i nogle tilfælde giver god mening at dele plejeorloven mellem flere personer, så man for eksempel stadig kan gå på arbejde nogle dage om ugen. Han påpeger også, at reglerne for plejeorlov med fordel kan forbedres. For eksempel har man i dag kun ret til to ugers orlov efter dødsfaldet. 

”Vi har et samfund, der ikke er optimalt for folk, der mister. Når den syge dør, er forventningen, at nu bliver det hele lettere. Men det er faktisk først dér, man for alvor mærker, hvor udmattet man er. Og det bliver ikke nødvendigvis lettere, for oven i udmattelsen har man sorgen og det faktum, at intet længere er, som det var,” siger han. 

Arbejdsgivere kan gøre mereIfølge Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter, kan arbejdspladser gøre meget mere for at hjælpe medarbejdere, der har mistet eller er pårørende til døende. Han påpeger, at kun omkring 5 procent af de danske arbejdspladser har en egentlig sorgpolitik. 

"Når ulykken sker, står man uden viden om, hvordan man tackler det. Så giver man måske noget psykologhjælp og tror, at så er alt godt. Men det er ikke nok. En sorgpolitik sikrer, at virksomheden har taget stilling til, hvordan man som arbejdsplads konkret håndterer, at en medarbejder rammes af sorg," siger han.  

Karen Albertsen mener, at den ideelle leder altid vil møde et ønske om plejeorlov med forståelse og omsorg. Og selvom man må have øje for, at det kan sætte en arbejdsgiver i en svær situation, når en medarbejder ønsker orlov, fritager det ikke lederen fra at tage ansvaret på sine skuldre. 

”Igen handler det om at tage en god dialog, så man kan få klarhed over situationen. Nogle ledere er usikre og ved ikke, hvordan de tager de svære samtaler, men overordnet kan det være godt at spørge sig selv: ’Hvis jeg stod i samme situation, hvad ville jeg så blive glad for?',” siger Karen Albertsen. 


Nr. 947 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:00:00

Letlæst, grundig og eftertænksom lille bog fortæller om en søofficer og hans familie under Besættelsen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den 29. august 1943 er en mærkedag i dansk historie. I løbet af sommeren 1943 havde modstandsbevægelsen udført stadig flere og større sabotageaktioner mod virksomheder, der samarbejdede med besættelsesmagten, og mod de tog, der transporterede fødevarer til Tyskland og militærforsyninger i den modsatte retning.

Danmark var i august 1943 i det hele taget præget af strejker, optøjer og sammenstød med værnemagten. Den rigsbefuldmægtigede Werner Best modtog i Berlin derfor en regulær skideballe og blev sendt tilbage til Danmark med en klokkeklar besked til samarbejdsregeringen om, at der skulle erklæres undtagelsestilstand og dødsstraf for sabotage. Det blev for meget for den danske regering, som den 28. august trådte tilbage.

Hermed sluttede tilpasningspolitikken, men som forfatteren Thomas Würtz dokumenterer i sin lille bog ”Kaptajnen og Havkatten”, var dramaet først lige begyndt. Kaptajnløjtnant Poul Würtz var på rutinemæssige søpatruljer, da samarbejdspolitikken brød sammen, og han førte som den første officer i søværnet torpedobåden ”Havkatten” til Sverige, for at den ikke skulle falde i tyskernes hænder.

Poul Würtz var forfatterens far, og med denne tryksag har sønnen ønsket at øve en retfærdighedsgerning mod sine forældre, som kom til at tilbringe mere end halvandet år i landflygtighed. Selve grundlaget for udgivelsen er Poul Würtz’ dagbog fra den 29. august til den 25. november 1943.

Dagbogen slutter, da Grete Würtz med sine børn kommer til Sverige. Forfatteren kalder moderens beslutning om at sejle over Øresund for ”uansvarlig”. For det kunne af gode grunde ikke ske legalt. Familien stævnede ud fra Dragør den 25. november, og de nåede velbeholdent frem til Landskrona. Men det kunne lige så godt være gået galt: ”Skipperen blev taget af tyskerne på vej tilbage til Dragør og døde senere i tysk kz-lejr, hvilket blot viser, hvor dristig aktionen var.”

Thomas Würtz bruger en del sider på at beskrive, hvordan opholdet i Sverige var. Børnene kommer i skole, mens Poul Würtz er med til at planlægge landsætningen af Den Danske Brigade. Efter Befrielsen vender ”Havkatten” tilbage til Danmark, og Poul Würtz får en lang og glorværdig karriere i søværnet og ender med titel af kommandør. Men landflygtigheden i Landskrona bliver på intet tidspunkt drøftet i familien, og det har ærgret den 78-årige forfatter, som med sin bog har rådet bod på den mangel: ”Nu er beretningen skrevet til et varigt minde for familien, men endnu mere til minde om de søfolk, som flygtede til Sverige.”

”Kaptajnen og Havkatten” er en letlæst og samtidig grundig udgivelse om krigens vilkår, familieliv i eksil og et ægtepar, som forblev tyste, når det gjaldt deres livs mest skelsættende begivenhed.

Thomas Würtz: Kaptajnen og Havkatten – om flugten til Sverige og opholdet under 2. verdenskrig. 116 sider. 140 kroner. Mellemgaard.


Nr. 946 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:00:00

Kurt Strand: Filmen knækker, når DR kalder Albinus-interview for ”et kunstværk i egen ret” Tryk Her

Tryk for at læse mere

”En fuldstændig forrygende oplevelse og meget vellykket.”

Ordene er skrevet af to DR-chefer, møntet på et nyligt interview i Deadline med skuespilleren Jens Albinus i anledning af en bog, han har skrevet om dansk teaters aktuelle tilstand. Desuden er ordene – som kunne læses her i avisen i tirsdags – svar på en kritik, som kulturskribent Jeppe Krogsgaard Christensen den 31. oktober rettede mod interviewet for at jagte uenighed og konflikt på en Deadline-typisk måde, ”hvor gæsterne presses ned i samme polemiske og i sidste ende ødelæggende matrice”.

Den åbenlyse modsætning mellem de to DR-chefers og Krogsgaard Christensens udlægning af interviewet har gjort mig nysgerrig. Jeg har derfor set det et par gange og kan konstatere, at kritikken rammer plet. Og når DR-cheferne i deres begejstring for noget, der er alt andet end ”vellykket”, tilmed kalder interviewet med Albinus for ”noget nær et kunstværk i egen ret”, så knækker filmen.

At ordvekslingen om et egentlig lidt ligegyldigt interview er relevant at beskæftige sig med skyldes, at den repræsenterer en ærgerlig tendens til at være kritikresistent med småarrogante og bedrevidende papegøjesvar. Jævnligt gælder det også kritik af DR her i mediekommentaren, ligesom det er den attitude, seere, lyttere og netbrugere ofte bliver mødt med, når de henvender sig i det glas- og stålforskansede mediehus i Ørestaden i København.

I nogle år omkring 2010 var der en modsatrettet tendens, hvor kritik i langt højere grad end i dag gav anledning til refleksion og selvkritik. Og hvor det ikke i udgangspunktet var en selvfølge, at kritikere ikke fatter en bønne af, hvordan public service-kagen skal skæres, og at selv velbegrundede indvendinger derfor venligt, men bestemt bliver afvist.

DR har i stakkevis af strategipapirer smukke ambitioner om at møde og inkludere sit publikum. Dermed kan der trækkes en tydelig streg i sandet mellem på den ene side et seriøst og ansvarligt medie og på den anden side stort set uregulerede og uansvarlige platforme som Facebook, X og TikTok. Ikke mindst af hensyn til troværdigheden er det vigtigt, at DR afholder sig fra at svare kritikere på en måde, der mest af alt ligner autogenereret papegøjesnak.

Den slags koster naturligvis ressourcer, for hvis svar på kritik af for eksempel Deadline skal være seriøs, kræver det selvfølgelig en grundig gennemgang og analyse. I DR er der gennem mange år udviklet værktøjer, som kan være med til at højne kvaliteten af ikke bare en enkeltstående tv-udsendelse, men også af de svar, kritikere får.

Så derfor, DR. Det er bare med at komme i gang, for lige nu er det åbenlyst, at selvkritikken har trange kår. I stedet hersker en selvfedme, som i det konkrete tilfælde med de to DR-chefers svar til Jeppe Krogsgaard Christensen ender med følgende sætning om Albinus-interviewet:

"Vi tog ham seriøst, og det gjorde den offentlige samtale større.”

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Kurt Strand er journalist og var ansat på DR fra 1985 til 2010. Siden da selvstændig med opgaver for blandt andet DR, TV 2 og TV 2 Regionerne.


Nr. 945 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:00:00

Iben Maria Zeuthen: Tiden er det underligste, jeg kender Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jeg vågnede tidligere end normalt i den lomme af mørke, der opstår i slutningen af sommertid, lige inden vi omstiller til vintertid. Der, hvor morgenerne føles som nat, fordi det pludselig er så utrolig mørkt, lige inden urene stilles tilbage, og vi får lidt lys igen. Inden mørket for alvor tager over. Tiden er det underligste, jeg kender: Den skrider for eksempel fremad, mens urene stilles tilbage. Fortid, nutid og fremtid er forbundne, og af og til bytter de plads.

Jeg vågnede, fordi jeg havde glemt at lukke en dør indeni, døren ind til minderne.

Som en mørk, men varm og blød boble steg de op fra tiden, der er gået, og omsluttede mig, så jeg gispede efter vejret. Måske du kender det, de minder, der ikke kommer som små erindringsglimt, men som overtager nutiden og overvælder sanserne. Jeg kunne ikke sove et øjeblik mere og satte mig ind i sofaen i stuen.

Det er noget nyt, der er begyndt at ske, efter jeg er nået længere ind i livet. At minderne opleves lige så stærkt som den nutid, jeg er midt i. At jeg skal holde fast i det, jeg er i gang med, for ikke at forsvinde ned i en skakt af levet liv. Minderne kommer pludseligt og stærkt til stede, præcis som når man overvældes af duften fra et skab, man åbner med sengetøj hos en gammel farmor. Den koncentrerede mindepøl, der ved at skabslågen åbnes, frigives i et pludseligt pust.

Denne mørke morgen i lommen mellem sommer og vinter overvælder billeder af mig, der går i en skov højgravid med min søn i maven. Billeder af et skakternet gulv på et stemningsfuldt spillested. Billeder af en drage, der næsten kommer op at flyve, men må give op. Billeder af sten, der ruller i bølgerne i strandkanten. Lugten af kanel, der blandes op med sukker. Den krog, jeg sad i, i vinduet i min første lejlighed, hvor jeg følte mig så ensom. Lav sol over den gamle by i Aarhus. At sove med min lyserøde, runde datter for første gang.

Da jeg var yngre, var minder noget, der mindede mig om, hvad jeg gerne ville gøre igen.

Jo længere væk minderne kommer i tid, desto mere opfører de sig som ekkoer fra noget for evigt tabt. Jeg kunne kalde det åbne og lukkede minder. Lad mig forklare, for det lyder umiddelbart som en trist udvikling. Men det er det ikke kun, for de lukkede minder er fyldt med taknemmelighed frem for drivkraft. Der er de minder, der fungerer som en slags motivation. Noget, der lige har været, som man gerne vil genoptage. Det er de åbne minder. De er enkeltstående og lyse og fungerer som en påmindelse. En ven, man savner at se, og som man derfor ringer til. Og så er der de lukkede minder. Dem, der har deres rod så langt tilbage, at det meste i livet har ændret sig siden, og de derfor ikke lader sig trække op til gentagelse i nutiden. De minder, hvor broen over til dem er smuldret.

Huse, der er solgt. Bedsteforældre, der er døde. En arbejdsplads, der er nedlagt. Minder, der knytter sig til en tid, der er forbi, og som er fyldt med melankoli og taknemmelighed. Det åbne minde er at sige: ”hvor har vi haft det skønt med børnene – lad os få nogle flere”, mens det lukkede minde er at sige: ”hvor har vi haft det skønt med børnene – tænk, at vi fik dem”.

Professor i systematisk teologi Niels Henrik Gregersen går i kapitlet ”Forbundne via ånden” i bogen ”Efter livet” af Rane Willerslev og Frederik Lindhardt imod tanken om, at livet udspiller sig på en lige linje, hvor man går fra fortiden og ind i nutiden og videre ind i fremtiden i kronologisk rækkefølge. I stedet taler han om skæbner og mennesker, levende som døde, i en livsskål. Alle knyttet sammen og på grund af minderne om hinanden på en måde eksisterende samtidig.

Sådan er tiden for mig denne morgen. Fortid, nutid og fremtid er i en skål, jeg svømmer rundt i den med min kaffe og telefon, som jeg skriver noter på, i hånden.

Selvom minderne engang var åbne og tilgængelige, føltes mit liv tungere dengang. Presset fra alt det, jeg ikke havde endnu, men som jeg ønskede mig, rungede i en lysere, men mere tom tilværelse. Som en lejlighed, man lige er flyttet ind i, uden møbler. Man føler hjertebask af forventning ved at tænke på alle de måder, man kunne indrette sig på. Men i den nutid, man befinder sig i, er der tomt.

Jeg troede, at denne tekst skulle slutte med, at jeg glædede mig tre gange over mine børns morgenansigter: Når jeg sidder og glæder mig til, at de kommer ud af soveværelset med en bamse i hånden, glæden ved, at det sker, når det sker, og tredje gang den glæde, jeg oplever, når jeg sidder på arbejdet og tænker på, hvordan de så ud.

Men sådan slutter teksten ikke. For sådan blev det ikke.

Teksten slutter underligt. Den slutter nemlig med, at jeg går ind og lægger mig ved siden af min kæreste og falder i en tung, dyb søvn og drømmer, at jeg står i en form for middelalderborg. Jeg går rundt om hjørnet fra der, hvor drømmen har placeret mig, og kommer ind i en kæmpe gildesal. Væggene er okseblodsfarvede. Der hænger hvide hørduge til tørre. Der skal være en stor fest.

Jeg er i en endnu fjernere fortid nu og kan mærke spændingen ved noget, jeg ved, skal ske i fremtiden. Som i historisk tid, er fortid. Og i nutiden ringer vækkeuret.

Tiden er det underligste, jeg kender. Og når tiderne smelter sammen, er det tabte ikke længere tabt.

Iben Maria Zeuthen er tv- og radiovært.


Nr. 944 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:00:00

I løbet af sit liv levede min farfar i fire forskellige lande uden at flytte sig ud af stedet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den 11. november 1918 klokken 11 sluttede Første Verdenskrig.

Billederne, vi almindeligvis har af krigen, er af ingenmandsland, pigtråd, giftgas og en række store slag på Vestfronten med uhyrlige tabstal. Spillefilmene og romanerne foregår i mudrede skyttegrave med tyskere med pikkelhjelme, englændere i støvregn – og måske et par franskmænd i birollerne. Men fronterne i øst og på Balkan står temmelig uskarpe. 

Vi kender navnene Verdun, Somme og Marne, men hvem har lyst til at prøve at udtale navnet på fæstningen Przemyśl? Balkan er epicentret for Første Verdenskrig. Krigen udløses med pistolskuddet i den bosniske hovedstad, Sarajevo, i 1914, hvor en serbisk attentatmand skyder den østrigske tronarving. Det bliver anledning til, at Østrig-Ungarn erklærer Serbien krig og dermed sætter en kædereaktion af krigserklæringer i gang. 

Mange dansksindede unge mænd i Sønderjylland må kæmpe på tysk side. Den historie lever endnu i mange familier. Men nye ansigter og navne udefra er kommet til Danmark, og med dem – os – også andre familiehistorier. Som min farfars.

Min farfar, Ivan Katić, bliver født i det ikoniske år 1900 i Det Østrig-ungarske Rige. Undersåtterne er en række folkeslag i Øst- og Centraleuropa. Herunder kroaterne, der må trække i uniform for k.u.k. (kaiserliche und königliche Armee), det østrig-ungarske dobbeltmonarkis hær, da krigen i 1914 bryder ud.

Lad mig skuffe læserne fra begyndelsen: Der findes ikke nogen rytterstatue af min farfar som krigshelt med hævet sabel. Da en indkaldelse til militærtjeneste truer, ser hans far, min oldefar, at der er brug for gode jernbanefolk, som kan transportere soldater og våben. Oldefar sørger for, at den unge Ivan bliver trafikelev ved de østrig-ungarske jernbaner i byen Koprivnica nær nutidens ungarske grænse. Sådan lægger Første Verdenskrig sporene for hans liv – og sådan undgår min farfar at komme til fronten. God far at have.

Hans far, min oldefar, kommer i k.u.k.-hærens veterinærkorps som beslagsmed. Og der skal sættes rigtig mange hestesko på militærets heste. Det foregår en kilometer bag fronten. På den måde kommer også oldefar ud af krigen med livet i behold.

Det samme gør min farfars to storebrødre, Josip (kaldet Joso) og Marijan, som begge bliver indkaldt. 

Marijan deltager i de voldsomme kampe i 1918 mod italienerne i slaget ved Piave-floden i Norditalien. 

Joso, der er den ældste bror, kæmper østpå og bliver i 1915 taget til fange af den kejserlige, russiske hær. Han bliver sendt østpå, helt til Vladivostok. Da krigen slutter i 1918, bliver krigsfangerne – østrigere, ungarere, italienere, kroater og andre – sendt hjem via Indien, Tyrkiet og Bulgarien. Joso kommer først hjem i 1920, og i al den tid aner familien ikke, om han stadig er i live. Det har uden tvivl fyldt i tankerne rundt om middagsbordet.

Den verden, min farfar kender, er Det Østrig-ungarske Rige. Det er mægtigt og fylder godt på europakortet. Formodentlig har han ikke drømt om, at den verdensorden, han er vokset op i, lige om lidt skal gå til grunde.

Men tre dage efter min farfars 18-årsfødselsdag erklærer Jugoslavien sig uafhængigt og bliver efterfølgende et kongedømme under det pompøse navn ”Serbernes, Kroaterne og Slovenernes Kongedømme”. Andre nye stater på europakortet efter Østrig-Ungarns sammenbrud er Tjekkoslovakiet, Ungarn, Rumænien, Polen, de baltiske lande, Albanien, Finland med flere.

Forandringen stopper ikke med afslutningen på Første Verdenskrig. I løbet af sin levetid kommer min farfar til at leve i fire forskellige nationer: Østrig-Ungarn (til 1918), Kongedømmet Jugoslavien (1919-1945), den fascistiske lydstat Kroatien (1941-1945) og endelig Titos socialistiske føderative republik Jugoslavien (fra 1945).

Som han selv formulerer det: ”Jeg levede i fire forskellige lande uden at flytte mig ud af stedet.”

Verden er en anden, da min farfar dør i 1973. Han slipper for at være vidne til Jugoslaviens senere sammenbrud og borgerkrig i 1990’erne. Heller ikke et selvstændigt Kroatien med EU-medlemskab, larmende tv-reklamer og billboards langs vejene kommer han til at opleve.

Da farfar dør, er jeg selv 11 år, så han er ikke en mand, jeg kender indgående. I sommerferierne besøger vi min farmor og farfar – Baka og Djed – i byen Slavonski Brod, og det er som at træde ind på Frilandsmuseet. Her er hestevogne i brug, alt er lidt slidt, og bedsteforældrenes soveværelse virker mørkt og gammeldags med vaskefad og tunge dyner.

Jeg husker min farfar som en pensionist med slidt tøj, milde øjne og gammelmandshat, der går ude på gårdspladsen og smiler og siger noget på serbokroatisk, som min bror og jeg ikke forstår. Stationsforstanderen er blevet bonde igen.

Men hvem er han? Hvilke tanker optager ham? Drømmer han om at rejse og se Europa? Er han stolt af sin jernbaneuniform?

Min far husker, at Baka og Djed står tidligt op for at fodre husdyrene, drikke tyrkisk kaffe og være klar, når billetsalget åbner klokken 6. Søndag formiddag går familien i kirke. Prædikenen er lang og på tysk, for 90 procent af indbyggerne i den lille stationsby Klek er af tysk oprindelse – en parallel til volgatyskerne i Rusland. Søndag eftermiddag møder min farfar præsten igen, når han spiller kort på kroen med de andre lokale dignitarer i landsbyen. 

Men hvordan former alle disse årtier med samfundsomvæltninger ham? Hvordan reagerer han?

Svaret er: Han reagerer slet ikke. Han passer sin togstation, familiens ænder, gæs og 400 høns, vingården og tre sønner – hvoraf den ældste så skulle blive min far. Min farfar noterer togenes ankomst og afgang, håndterer banegods og giver signal til afgang – årti efter årti. 

Stationen kan skifte navn, så den hedder Vinkovci, Slavonski Brod eller Klek, men alt er stort set det samme – bortset fra portrætterne inde i ventesalen af landets ledere, der undertiden bliver skiftet ud. Først er det portrættet af den jugoslaviske kong Alexander, der pryder ventesalen. Så fascistføreren Ante Pavelić. Så Tito og Stalin. Så kommer Tito solo op på væggen, hvor han bliver i mange år.

Så mange styreformer, så mange "ismer". De fleste mennesker tilpasser sig systemer, man alligevel ikke kan lægge arm med.

Selv kommer jeg på universitetet i Roskilde og lærer om styreformerne. Min farfar levede i dem og med dem. Selvom han pligtopfyldende passede sit embede, anede man dog lidt kant. I alle mellemkrigsårene stemte min farfar på oppositionspartiet Det Kroatiske Bondeparti og kunne ikke drømme om andet. Valgene var ikke hemmelige, så det var ikke noget, der gavnede hans avancementsmuligheder i etaten. 

Som kroat brugte han det latinske alfabet – ikke det kyrilliske. Jernbanedirektoratet i Beograd sendte farfars skrivelser retur med påtegning om, at man ”næste gang ønsker at se det kyrilliske alfabet anvendt". Det var det, som blev brugt af den serbisk-dominerende stat. Men min farfar henviste til sin grundlovssikrede ret til at bruge begge alfabeter.

Senere, under Anden Verdenskrig, blev det alvor. Min farfar blev sammen med et par andre fra byen fanget af Titos partisaner, anklaget for at hjælpe besættelsesmagten ved at opretholde jernbanedriften. Han undslap med nød og næppe med livet i behold. Sådan en oplevelse må have sat sine spor. 

Alle familier har deres faste lager af familieanekdoter. Her kommer en om min farfar: Efter Jugoslaviens brud med Josef Stalin i 1948 skulle portrættet af Stalin pilles ned fra væggen i stationens ventesal. Det gav min farfar så stationsarbejderne besked på. De nægtede pure. For tænk hvis det var en fejl eller en fælde. 

Så forklarede min farfar, at ventesalen skulle males, og alt derfor skulle ned fra væggene. Så kom Stalin ned.

Stefan Katic. Foto: Lars Pedersen


Nr. 943 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:00:00

Hvad stiller man op, når motoren i familiebilen eksploderer? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er visse ting, man som børnefamilie ikke skænker den store opmærksomhed. Det kunne for eksempel være den motor, der sidder i familiens stationcar. Den slags kører jo bare, og det har den gjort længe (dog kun cirka 150.000 kilometer, hvilket angiveligt ikke skulle være meget i en Audi).

Sidste år forsøgte jeg godt nok at drukne bilens motor i olie, hvilket krævede en olie-åreladning af kirurgiske dimensioner, men siden har der været behageligt stille på motorfronten. Sådan da. 

For siden forsommeren har bilens computer tigget og bedt om motorolie med stadig kortere intervaller. Til sidst røg der en liter olie pr. 500 kilometer. Vi smilte bare og hældte mere på, fordi computeren altid har ret. Og så en dag gik det galt. Sådan for alvor.

Efter et ganske fortryllende døgn i Legoland, som vi havde aflagt besøg på en forblæst efterårshverdag, satte familien kurs mod Sjælland igen. Bilen var pakket, posen med kanelgifler var åbnet, og allerede kort efter Lillebælt var børnene, deres mor og deres mormor slumret hen i en velbehagelig køredøs. 

Alt åndede ro, og jeg tænkte flere gange på, hvor vellykket besøget egentlig havde været. Ingen gråd, ingen lange køer, tilpas med overtøj, og børnene var så mindemætte, at de var faldet i søvn på E45.

Idyllen fik dog en brat afslutning, for kort før Vissenbjerg eksploderede motoren. Eller sådan føltes det, da en af cylindrene stod af med 130 km/t. 

Bilen rystede, familien vågnede, og den yngste troede, at vi allerede var kørt ind foran præstegården. Virkeligheden var dog en lidt anden. Vi var ikke hjemme, og det skulle vise sig, at turen til Legoland kom til at koste 50.000 kroner mere end budgetteret.

Motoren er kaput, man kan forsøge at lave den, men det bliver nok billigere med en ny. Sådan lød meldingen fra den effektive vejhjælp, hvis profetiske ord genlød hos de tre mekanikere, vi senere kontaktede i et fortvivlende efterspil. Jeres knap ni år gamle bil skal have ny motor. 

Og så står man ellers der. Uden garantier, uden nogen form for teknisk indsigt, uden andet end et spinkelt håb om motormirakler. Og motorguden var på ferie. Så begyndte vi ellers at ringe rundt, først til Sjælland (alt for dyrt), siden til Jylland (til at tale med). 

Her gav jeg den som offeret i et kolossalt og uretfærdigt motor-komplot, man havde trukket os igennem, imens fruen på intenst medhør skrev ting ned, som jeg skulle fortælle diverse mekanikere, værkførere og autoophuggere gennem telefonen.

Min bedre halvdel må være i familie med Katrine Larsen fra Matador, for hun har en enestående evne til at finde penge på kistebunden til trange tider, hvilket de kommende måneder så sandelig også bliver. Og så kan hun forhandle som få andre. Endda med de tunge drenge i autobranchen.

I den slags situationer forvandler jeg mig til en verdensforsagende tiggermunk. Eller erkender, at jeg er tjenestemandsansat sognepræst. Mit bedste forslag var at skrotte bilen. Eller at give den væk. Lade den stå og blive tryllet væk af rust i vestfynsk glemsel. "Det er jo bare jordisk gods, elskede," siger jeg med en virkelig træls stemme, der foregiver at være opbyggelig. 

Den slags pjat bider hun ikke på, for vi skal have fundet en løsning. Nu. Løsningen blev dyr, men den blev sandelig effektiv: Ny motor. Et års garanti. Midtjylland. Tre arbejdsdage, og på regning, tak!

En tidlig morgen trillede jeg således med toget mod vest for at hente vores bil. Og da jeg krydsede Vissenbjerg på vej tilbage mod øst, slog jeg korsets tegn med 130 km/t., helt uden at noget eksploderede – andet end mit hjerte af lettelse selvfølgelig. 

I skrivende stund kører bilen upåklageligt, den er som ny. Så vi spiser havregryn og vandgrød indtil vinteren 2034 og glæder os over vores genopstandne stationcar, som vi vil trille ubekymret rundt i – i hvert fald indtil garantien udløber om et år.

"Familieliv" skrives på skift af sognepræst i Gentofte Adam Garff, født i 1990 og far til to, podcaster Josephine Kuhn, født i 1993 og mor til en, naturhotelejer og psykoterapeut Anna Falch, født i 1985 og mor til fire samt to bonusbørn, og museumsdirektør David Holt Olsen, født i 1980 og far til to.


Nr. 942 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:00:00

Græsk simremad er perfekt til dansk efterår Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efterår er simretid. Langsom mad, der i slowmotion bliver til i ovnen eller på komfuret. En af de store glæder ved Grækenland, hvorfra jeg skriver denne madklumme, er langsomheden. 

En græker kan bruge to timer på at drikke en lillebitte kop kaffe, mens vi andre bæller en liter kaffe i os på få minutter. Intet er så smuk som den langsomhed, en gammel græsk kvinde udviser, når hun rejser sig langsomt fra en stol og duver ned ad en landsbygade som et sejlskib, der sejler mod horisonten. 

Grækerne har et ord, der hedder siga. Det betyder langsomt. Det er et af de bedste ord, der kan bruges i køkkenet. 

Langsomt skal retterne have lov til at blive til. Da Gud skabte verden, var det ikke et big bang, en lynhurtig kædereaktion, et eller andet fastfoodagtigt. Verden blev simrende til. Det var siga, siga. Langsomt blev lyset skilt fra mørket, så kom hvælvingen, der skilte vandene, så planterne, og sådan fortsatte det. 

Den bedste tid i Grækenland er, når turisterne har forladt landet, og olivenfrugterne bliver banket ned af træerne for at blive presset til irgrøn, bitter, pikant olivenolie. Det er på det tidspunkt af året, at grækernes stifado, der betyder damp, smager bedst. Måske fordi den nypressede olivenolie får mulighed for at præge retten. 

Stifado med oksekød. Foto: Poul Joachim Stender Kødet kan være ged, lam, kanin eller okse. Sammen med masser af små løg tilberedes stifado med rødvin, nelliker, spidskommen, rosmarin, kanel og honning. Det tager timer, før retten er færdig. Men langsomheden skal ikke kun udfolde sig i gryden. Når grækerne spiser stifado, forstår de kunsten langsomt, uendelig langsomt, at spise sig sammen med hinanden.

Okse-stifado (6 personer)1,5 - 2 kilo okseinderlår eller kam (kødet til gammeldags oksesteg)3 deciliter olivenolie3 mellemstore rødløg30 skalotteløg (i mangel af de små løg, man kan få i Grækenland)10 fed hvidløg1 bundt bredbladet persille1 stængel frisk rosmarin4-5 laurbærblade2 teskeer spidskommen15 nelliker2 kanelstænger2 dåser hakkede tomater4 spiseskeer tomatkoncentrat6 deciliter rødvin3 deciliter oksebouillon1 spiseske flydende honning (eller rørsukker)Skallen og saften fra en økologisk citronSalt og peber Skær oksekødet i store terninger (gerne 4 centimeter på hver led). Skræl løgene og hak dem fint. Pil hvidløgene og skær dem i tynde skiver. Skræl alle skalotteløgene. Brun nu oksekødet i noget af olivenolien. Når kødet er brunet, tages det op af gryden. Gryden vaskes, og mere olivenolie tilsættes.  Spar ikke! Tilsæt de hakkede løg, hvidløgsskiverne, nellikerne, laurbærbladene og spidskommen. Svits det let, og tilsæt så det brunede kød, de hakkede tomater, honning/rørsukker, tomatkoncentrat, vinen, rosmarinen, citronsaften og den revne skal fra citronen, oksebouillonen samt salt og peber. Lad det simre en time.  

Tilsæt nu skalotteløgene, og lad dem simre med en time eller mere. Smag retten til med salt, peber og citron, og server den sammen med store, varme pommes frites og godt brød. Pynt med groft hakket persille. Kalí órexi – god appetit!


Nr. 941 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:00:00

For 300 år siden sejlede to grønlændere i Københavns kanaler. De fik enorm betydning for Danmark og Grønlands forhold Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den 9. november 1724 sejlede der et stort optog igennem Københavns kanaler. Forrest kunne københavnerne se to kajakker, hvor roerne skød efter ænder med bue og pil til folks store jubel.

De to fangere kom fra Grønland og hed Poq og Qiperoq. Qiperoq døde allerede i foråret 1725 i Bergen på vej hjem til Grønland. Men Poq vendte tilbage til Grønland og blev den første grønlænder, der vendte tilbage igen fra Danmark. Tidligere havde der været grønlændere i Danmark, der var blevet udstillet for danskerne, men de døde alle under deres ophold. Derfor mener man, at Poq har haft en særlig betydning for Grønlands historie.

"Der burde stå en statue af ham i Nuuk som et modstykke til statuen af præsten Hans Egede, der skuer ud over byen, som om han ejer den. Poqs fortælling kom til at præge grønlændernes syn på Danmark i rigtig mange år," siger Palle Petersen, forfatter til en bog om Poq.

De to grønlændere var kommet til Danmark som en del af et reklamefremstød for grønlandske varer og den kristne mission i Grønland, som præsten Hans Egede havde iværksat tre år tidligere. Egede havde brug for kong Frederik IV's støtte til at opretholde kolonien i Grønland, og derfor arrangerede han et Grønlands-optog i København.

"Det var lige før, at Kongen trak sine penge, så deres besøg har helt sikkert været afgørende for den danske mission i Grønland. Man lavede en fantastisk festival, hvor folk kunne se sælskind, isbjørneskind og alle de andre varer, som Hans Egede ville have danskerne til at købe," siger Palle Petersen.

Træsnit af det grønlandske optog, der blev holdt i København den 9. november 1724. De to personer i kajak til venstre i billedet er Poq og Qiperoq. Foto: Det Kgl. Biblioteks billedsamling For 300 år siden havde hollænderne også interesse for Grønland, og hvis Hans Egede ikke havde fortsat sin kolonivirksomhed i Grønland, mener Palle Petersen, at det er meget sandsynligt, at Grønland var blevet hollandsk.

Under Poq og Qiperoqs besøg mødte de kong Frederik IV, og de to inuitter kunne også betragte københavnske vidundere såsom "det menneskegjorte fjeld" – det 41 meter høje Rundetaarn, som Poq kunne fortælle grønlænderne om, efter han vendte tilbage.

"I Grønland kaldte de ham den store løgnhals, fordi de ikke troede på hans fortællinger om alle de fantastiske ting, han havde oplevet i Danmark, som store kirker og høje huse. Men hans fortælling kom til at betyde meget, fordi de gav grønlænderne de første indtryk af, hvad det er for nogle mennesker, der er kommet for at missionere," siger Palle Petersen.

Poqs fortællinger om København og Danmark spredte sig som myter i Grønland og hjalp Hans Egede med at afmystificere de fremmede danskere.

Kilder: Lex.dk og "Poq den første grønlænder i Danmark som kom hjem igen" af Palle Petersen (2020).


Nr. 940 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:00:00

Dømt til livet Tryk Her

Tryk for at læse mere

24. søndag efter trinitatis

Johannesevangeliet 5, 17-29

Når vi er døbt, hører vi Kristus til. Kristus er Guds søn, og han gør det, hans far gør. Skaber hans far liv af det, der døde, gør hans søn det samme. Dermed er dommen fældet. Vi er dømt til livet.  

Sagen er, at vi en dag bliver nødt til at vende os om for at se tilbage på det liv, vi har levet. Da vil vi måske se, at døden for længst er trængt ind imellem os. Løgnene. Bortforklaringerne. Ligegyldigheden har taget livet af forholdet til andre. Døden er, at der ikke er noget forhold tilbage. Til sidst findes kun dødens ensomhed på et kors. Da skal der holdes dom over os, og da vil den korsfæstede Kristus råbe: ”Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” Han råber det af kærlighed til os.

Afstanden mellem kors og opstandelse er kort. Korset viser os, hvad døden er. Samtidig er korset stedet, der viser os, at hans kærlighed og tilgivelse er en vej ud af døden. Den, der tror på den opstandne Kristus, vil derfor skulle se sig selv i lyset fra ham. ”Du skal ikke dø. Du skal leve,” siger han. ”Følg mig!”.  Med den opstandne Kristus gående foran os ud i livet, går vi fra det, der døde, og ud i det nye liv sammen med ham. Det nye liv, kalder han det evige liv. Det evige liv er det liv, hvor døden er overvundet. Det evige liv er der, hvor vi sammen med ham er forbundet med Gud. Det evige liv er, at vi lever og ånder i hans kærlighed, som forandrer os og ikke mindst forbinder os med andre på nye måder.

Det betyder ikke, at vi pludselig er blevet udødelige. Døden er der stadigvæk. Døden kan bare ikke længere skille os fra Guds kærlighed i Kristus. Den kan heller ikke skille os fra den kærlighed, som skaber nyt liv i døden. Således dømmer han os til livet. Sådan kan et nyt liv begynde, hvor vi skal leve, som om døden ikke er der. Vi skal ikke længere frygte for den og af frygt lade os styre af den. Frygten vil lamme os ved at male fremtiden sort og lade fremtiden forsvinde i dystopiske fantasier om død og ødelæggelse. Den frygt vil han drive ud af os, sådan at vi i troen på ham ser, at fremtiden ikke tilhører døden, men den Gud, der gør alting nyt.  

Søndagsordet skrives på skift af

domprovst i Ribe Morten Thaysen,

sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard,

lektor emeritus, cand.theol. Leif Andersen og

pastor emeritus Lisbeth Smedegaard Andersen.


Nr. 939 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 18:00:00

95-årige Inger bad altid med sin mand, når han havde det skidt. Så sagde han: “Nu har jeg det bedre; skal vi ikke have en kop kaffe?” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvad er det første, der falder dig ind, når du læser søndagens tekst?

At vi små mennesker kan komme så tæt på Jesus og Gud og mærke og føle dem. Jeg synes, at der løber en utrolig kærlighed gennem hele teksten, som gør, at man kan føle sig tryg og glad. En kærlighed, som er så meget større, når man ved, at den fremstår på baggrund af, hvordan Jesus allerede har mærket farisæernes had og deres planer om at slå ham ihjel, fordi de mente, at han havde brudt sabbatten. Jesu kærlighed og den måde, han udtrykker den på, er så stor i forhold til det, farisæerne mødte ham med. Og så synes jeg, at den ærefrygt og kærlighed, man kan mærke mellem Gud og Jesus, er meget stærk. Og det samme gælder den kærlighed til os, som er udtrykt i Jesu ord: ”Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” Så kan vi ikke ønske os noget mere.

Hvis du skulle prædike over bibelstykket, hvem ville du så lade teksten handle om?

Når Jesus siger, at alle, der hører hans ord og tror på ham, ikke kommer for dommen, men er gået over fra døden til livet, så opfatter jeg det som et løfte om, at enhver af os kan få del i det evige liv. Der kræves ikke noget af os – andet end vores vilje til at lytte og tro. Jeg synes, at det rummer så stor kærlighed, som vi alle er omfattet af – i alle livssituationer, uanset hvordan vores liv former sig. Om vi er syge eller fortvivlede eller føler os svigtet. Alt, hvad vi kæmper med, kan vi bringe til Jesus, og han vil omslutte det med kærlighed. Han lover os tilmed evigt liv og ingen dom – ikke bare i fremtiden og efter døden, men også lige nu. Og evigt liv kan jeg kun forstå som et liv i tæt samhørighed med Gud og Jesus hele tiden. 

Fortæl en historie fra dit eget liv, som du tænker på, når du læser dagens tekst?

Min mand døde for tre år siden, og i årene op til sin død var han præget af Alzheimers demens. Han var plaget af uro og voldsomme hovedsmerter og var meget forpint. Indimellem sagde han: “Vil du lægge din hånd på mit hoved og bede for mig?”. Det gjorde jeg, og derefter delte vi et trøstende ord fra Bibelen og sang den ene salme efter den anden, indtil min mand sagde: “Nu har jeg det bedre; skal vi ikke have en kop kaffe?”. Bønnen og ordene virkede simpelthen. Vi kunne altid bede sammen – dag og nat var det vores tilflugtssted gennem alle vores 68 år sammen. Som der står i Romerbrevet 8,26: ”Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.” Det vers trøstede os meget.

Hvem har lært dig mest om Bibelen og kristendommen i dit liv? 

Mine forældre. Det gjorde de ved hele deres måde at leve på. Guds ord og Jesu ord var et pejlemærke for deres liv og en fast grund, som gjorde mig tryg. Når de mødte vanskeligheder, var de ikke i tvivl om, at de måtte bede Jesus tage sig af det, og det samme har jeg gjort gennem hele mit liv. Man kan ikke lægge sine sorger og bekymringer noget bedre sted end i Jesu kærlighed. Min far var brugsuddeler, og en dag, da han sad på sit kontor i Randers, kom der nogle skolebørn forbi, som citerede salmevers for hinanden. Et af dem citerede sidste vers fra ”Lille Guds barn, hvad skader dig?”: 

Føden og klæden nok du får

af ham i morgen som i går.

Og når hans sol for dig går ned,

arver du al hans herlighed.

O, Gud ske lov! 

Så gik han glad hjem til min mor og sagde ”nu er der ikke noget at være bange for; hør blot, hvad børnene har lært mig,” og så citerede han det vers. Det betød meget for ham resten af hans liv. 

"Dem, jeg har mistet, er hos Jesus – det er hans løfte – og den, der tror på Jesus, skal ikke dø i al evighed." Foto: Michael Drost-Hansen Jeg har altid følt mig tæt på Jesus, og jeg holder meget af den tyske salmedigter Paul Gerhardt, fordi jeg med hans salmer kan udtrykke min tak til Gud, for eksempel med første vers af ”Hjerte, løfte din glædes vinger”: 

Skulle jeg dog være bange?

Kristus hel 

er min del,

kan jeg mer forlange?

Hvilken bibelsk fortælling eller sætning har haft størst betydning for dig?

Opvækkelsen af Lazarus. Da Martha, som er Lazarus’ søster, grædende kommer hen til Jesus, siger han: ”Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed”, og han lover hende opstandelsen og livet. Den fortælling har betydet meget for mig, ikke mindst når jeg har mistet nogle af mine kære, blandt andre to børnebørn. Dem, jeg har mistet, er hos Jesus – det er hans løfte – og den, der tror på Jesus, skal ikke dø i al evighed. Det trøster og giver frimodighed til at leve videre, selvom savnet er voldsomt. Jesu løfte står fast, uanset mine følelser.

Hvornår var du sidst i kirke? 

Min mand var præst i Vor Frelsers Kirke i Vejle i årene op til sin pensionering, og der fortsatte vi med at komme. Under min mands sygdom kom vi der stadig, selvom han til sidst måtte sidde i en sofa i dåbsværelset. Men når der var nadver, gik han til alters. Jeg kommer stadig i Vor Frelsers Kirke. Jeg bliver kørt dertil i kirkebil og hjem igen efter kirkekaffen, og så har det været en dejlig søndag.

Hvad har været den bedste gudstjeneste, du har deltaget i? 

Enhver gudstjeneste, hvor musik, salmer, prædiken og liturgi danner en smuk helhed med Jesus i centrum, så man kan gå glad ind i den nye uge med nye kræfter og nyt mod.

Hvad har været din værste oplevelse med en gudstjeneste?

Hvis præsten bruger teksten til at tale om ting, der ikke har med tekstens sandhed og kærlighed at gøre – eller for at fylde tiden. Det kan jeg næsten ikke holde ud. Men så husker jeg på min mand, som altid sagde, han ikke gik op i prædikenens kvalitet, fordi nadveren er det vigtigste. Det ved man, hvad er.


Nr. 938 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 17:51:00

Beyoncé er nomineret til 11 Grammyer - slår rekord som mest nominerede kunstner nogensinde Tryk Her

Nr. 937 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 17:37:00

Sudan beskylder paramilitær gruppe for massakre mod civile Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sudan beskylder den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) for at have dræbt minimum 120 civile sudanesere de seneste to døgn i Al-Jazirah-området.

Det skriver AFP fredag.

Kampene mellem Sudans militær på den ene side og RSF på den anden side er eskaleret i Al-Jazirah de seneste uger.

Al-Jazirah var, indtil borgerkrigen i Sudan brød ud for halvandet år siden, kendt som Sudans spisekammer.

Sudans udenrigsministerium oplyser, at RSF har udført en massakre i byen Hilaliya, hvor 120 personer foreløbig er døde.

Sudans regering har været i konflikt med RSF siden april 2023. Konflikten har fordrevet over 11 millioner mennesker og drevet dele af landet ud i ekstrem hungersnød.

/ritzau/AFP


Nr. 936 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 17:34:00

FN-styrker anklager Israels militær for at angribe bygning med bulldozer i Libanon Tryk Her

Nr. 935 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 17:31:00

Borgmester vil have Dragør med i undersøgelse af ultrafine partikler fra lufthavn Tryk Her

Nr. 934 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 17:30:00

Energikomet fyrer 40 pct. af medarbejderne Tryk Her
Den grønne industri er i massiv modvind, og det udløser nu massefyringsrunde i solcelleudvikleren Be...
Nr. 933 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 17:30:00

'Hvis jeg bare kan få fængslet en eller anden spade for det, så kan man da altid trøste sig lidt med det' Tryk Her

Nr. 932 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 17:25:40

Minister: Den største hammer er fundet frem mod Temu Tryk Her

Tryk for at læse mere

Forbrugerombudsmanden, en række andre europæiske forbrugermyndigheder og EU-Kommissionen har taget den størst mulige hammer frem i kampen mod den kinesiske webshop Temu.

Sådan lyder det fra erhvervsminister Morten Bødskov (S), efter at myndighederne samlet har kontaktet Temu for at få platformen til at rette op på det, der kaldes for "adskillige" ulovlige metoder, som vildleder på "utilbørlig" vis.

- Det her er et bevis på, at det er en kamp på europæisk plan. Vi har lovgivning, som betyder, at de (Temu, red.) kan få meget store bøder, siger ministeren.

Henvendelsen til Temu kommer til at nytte og er et hårdt signal, mener ministeren, der hæfter sig ved, at det er lykkes Danmark at alliere sig med store lande i Europa for at få Temu til at "få styr på butikken".

Svarer Temu ikke på henvendelsen inden for en måned, kan de nationale forbrugermyndigheder gribe ind over for webshoppen.

Ifølge EU-Kommissionen gælder det blandt andet, at myndighederne har mulighed for at pålægge webshoppen bøder, som er baseret på Temus årlige omsætning i berørte medlemsstater.

Morten Bødskov mener, at han - sammen med kolleger - gjorde indtryk på EU-Kommissionen under et tidligere møde i Bruxelles.

- De (EU-Kommissionen, red.) sagde, at adfærden var uholdbar, og at der var behov for handling, siger ministeren.

Det er mindre end en måned siden, at Morten Bødskov bad Sikkerhedsstyrelsen om at "skærpe indsatsen mod ulovlige produkter på onlineplatforme" og dermed stramme grebet om eksempelvis Temu.

Det sker blandt andet ved brug af kunstig intelligens, og det skal fortsætte - også i en større grad, lyder det.

Morten Bødskovs korte budskab er, at danskerne helt skal holde sig fra at handle på Temu.

- Man skal lade være med at købe deres bras. Man skal være helt bevidst om, at meget måske ser lækkert og billigt ud, men det er skadeligt.

- Hold jer fra det, siger Bødskov, der opfordrer danskerne til at købe produkter i hjemlige butikker, hvor der ifølge ministeren er styr på sikkerheden.

Ifølge Dansk Erhverv er Temu stormet frem på listen over de mest benyttede netbutikker i Danmark og er kun overgået af Zalando.

Morten Bødskov afviser, at danskerne handler letsindigt.

- Nej, danskerne er ikke naive. Danskerne benytter sig selvfølgelig af de muligheder, der er. Det har kun været godt, at der er kommet fokus på Temu, siger han.

Ifølge myndighederne bryder Temu loven ved blandt andet at benytte sig af falske tilbud og pressalg, hvor "falske begrænsninger på varesortiment og falske deadlines presser forbrugerne til at købe".

Det drejer sig også om minimumsbegrænsninger for køb og skjulte kontaktoplysninger til Temu.

Forbrugerrådet Tænk har ad flere omgange testet produkter fra Temu.

Konklusionen er, at mange af dem indeholder skadelige stoffer.

/ritzau/


Nr. 931 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 17:11:51

Tysklands grønne vicekansler melder sig som kanslerkandidat Tryk Her

Tryk for at læse mere

Robert Habeck, der er Tysklands vicekansler og økonomi- og klimaminister fra partiet De Grønne, er kandidat til posten som forbundskansler.

Det bekræfter han i en video fredag, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

- Jeg stiller op som kandidat for De Grønne. For folket i Tyskland, siger Habeck.

- Også som kansler, hvis I vil. Men det er ikke min beslutning, det er jeres. Kun I kan afgøre det.

På forhånd var der kommet antydninger fra Habeck om, at han ville offentliggøre sit kandidatur.

Han skal officielt nomineres på De Grønnes partikonference, der holdes i byen Wiesbaden i næste weekend. Men der er ikke kommet nogen seriøse modkandidater.

Efter et brud i den tyske regeringskoalition er det ventet, at der udskrives valg til afholdelse i marts.

På nuværende tidspunkt går meningsmålingerne dog ikke De Grønnes vej. Partiet står til en opbakning på mellem 10 og 12 procent af stemmerne.

Ved det seneste valg til den tyske Forbundsdag i 2021 fik partiet 14,8 procent med dets daværende kanslerkandidat, nuværende udenrigsminister Annalena Baerbock.

Dermed er der lang vej til kanslerposten for Robert Habeck, skriver Reuters.

Krisen i den tyske forbundsregering nåede en foreløbig kulmination onsdag, da forbundskansler Olaf Scholz fra Socialdemokratiet (SPD) fyrede lederen af det liberale parti FDP, Christian Lindner, som finansminister.

Med Lindners afgang trak FDP sine ministre ud af koalitionsregeringen.

SPD og De Grønne fortsætter indtil videre i en mindretalsregering.

Scholz siger fredag, at han er klar til at forhandle om en dato for, hvornår Forbundsdagen kan holde en tillidsafstemning om hans mindretalsregering.

Oppositionen i form af det konservative CDU og det indvandringskritiske Alternative für Deutschland (AfD) har krævet en tillidsafstemning allerede i næste uge.

Hvis Scholz' regering ikke overlever denne afstemning, skal der udskrives nyvalg i Tyskland.

/ritzau/dpa


Nr. 930 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 17:05:57

Dansk aktie steg 28 pct.: Her er aktierne i fokus Tryk Her
Det danske aktiemarked er gået på weekend, og det skete med et lille kurshop til C25-indekset, som l...
Nr. 929 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 17:03:00

Filminstruktør om hårdtslående adoptionsbog: 'Jeg kom til at sidde med en utrolig stor sorg' Tryk Her
Malene Choi er selv adopteret fra Sydkorea og kan genkende flere temaer i Eva Tinds nye bog 'Min Kim'.
Nr. 928 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 17:00:00

To ud af tre amerikanere er kristne. Og Trump ramte dem bedre end Harris Tryk Her

Tryk for at læse mere

Er der et punkt, hvor amerikansk valgkamp adskiller sig fra europæisk, er det religion.

Det så man igen, da Trump holdt sin vindertale i onsdags. Han fik reelt sagt, at det var Guds hensigt med at lade ham overleve et attentat, at han skulle redde USA:

"Mange mennesker har sagt til mig, at Gud skånede mit liv af en grund. Den grund var at redde landet og gøre USA stort igen. Og nu vil vi opfylde den mission," lød det fra Donald Trump.

Der er flere tunge kristne udtryk her: Gud står bag vinderen. Trump er en slags frelser. Og der er en mission, som skal realiseres.

Ordene blev godt nok sagt af "mange mennesker". Men når Trump nu tog ideen med i sin første tale og oven i købet kaldte den en mission, der skal opfyldes, må man gå ud fra, at han finder den tolkning vigtig. 

Og mens mange europæere vil være instinktivt mistænksomme over for Trumps tale om at have Guds vilje bag sig, er det ikke det samme i USA. Bare det, at han nævner Gud som en person, der kan handle og har et mål, vil for mange amerikanere betyde, at han deler troens sprog med dem.

Er det sandt, at Gud har ønsket, at Trump skulle redde landet? Pas. Ingen ved, om Gud tror på Trump, eller om Trump tror på Gud. Men et kan man dog sige med sikkerhed: Den oplagte europæiske tolkning – at Trump her misbruger religion og snyder folk – bringer os længere væk fra at forstå, hvorfor så mange støtter ham.

Han har nemlig hele vejen igennem valgkampen – og gennem sin karriere – sagt ting, som er usande. Og hans sejr har vist, at det ikke er afgørende for hans vælgere. De er mere optaget af, hvad han taler om, og hvordan han gør det, end om det er sandt.

Kamala Harris har ikke på samme måde kunnet tale til det religiøse Amerika – da slet ikke til det kirkelige. Hun har optrådt mere europæisk.

Men Kamala Harris brugte faktisk også religiøst sprog i sin tabertale. Lad os springe let hen over, at hun ligesom Trump sluttede af med "God bless you", for det er så udbredt i følelsesladede politiske taler i USA.

Det bemærkelsesværdige var noget andet. Hun talte om noget, der var helligt:

"Amerika, vi vil aldrig opgive kampen for vores demokrati, retsstaten, lighed for loven og den hellige idé, at enhver af os, uanset hvem vi er, eller hvor vi begynder vores liv, har visse grundlæggende rettigheder og friheder, der skal respekteres og opretholdes."

Hellig er altså den ide, at vi har rettigheder og friheder. Det er ikke de amerikanske kirkers sprog, men en politisk-religiøs brug af ordet.

Et andet sted kom hun ind på Gud. Men det var en individuel gud – "vores gud" – som kan tilpasses enhver religion:

"I vores nation er det ikke præsidenten eller partiet, vi skylder loyalitet, men den amerikanske forfatning. Og vores samvittighed og vores gud." 

Holder man de to taler op imod hinanden, viser en tydelig forskel sig. Demokraten taler religiøst i forbindelse med forfatningen og politiske nøglebegreber som "rettigheder og friheder". Det er der en dybt rodfæstet tradition for at gøre i det politiske USA. At kalde rettigheder for hellige passer som fod i hose ind i den tradition.

Republikaneren taler om Guds indgriben i verden. Det er i det sprog, mange amerikanske kristne befinder sig, så det er genkendeligt.

Groft sagt taler Trump de amerikanske kristnes sprog, mens Harris taler akademisk og politisk korrekt om tro. Det er en gud med lille g, der kan rumme alle, men ikke forpligter hende på nogen religion.

Den demokratiske kandidat taler til universiteterne, de veluddannede og byboerne, mens den republikanske taler mere folkeligt og til større segmenter. Det er trods alt stadig omkring to tredjedele af amerikanerne, der kalder sig selv kristne, når der laves undersøgelser af religion i USA. Mange af dem vil føle sig mere hjemme i Donald Trumps sprogbrug. Hvad enten den er sand eller ej.


Nr. 927 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 16:57:00

Minister fra De Grønne melder sig ind i kampen om at blive Tysklands næste kansler Tryk Her

Nr. 926 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 16:52:00

EU overvejer at erstatte russisk gas med amerikansk Tryk Her

Nr. 925 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 16:44:00

Et plejehjem i dag er som en langtidsmedicinsk afdeling. I Løgstør ligger landets bedste Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmarks bedste plejehjem blev kåret fredag, og det er Røde Kors Hjemmet i Løgstør. Næsten hver tredje af de 5199 afgivne stemmer gik til plejehjemmet i den afstemning, som organisationen Danske Seniorer hvert år arrangerer. På andenpladsen kom Plejecenter Aabo på Bornholm.

Prisen samt 20.000 kroner til en fest eller oplevelse for alle med tilknytning til plejehjemmet blev overrakt fredag til forstander Jette Vendelbo.

De fleste historier om plejehjem er negative. Nu er I landets bedste. Hvordan føles det?

Det er med stolthed og ydmyghed, at vi fandt ud af, at vi var nomineret i første omgang. 66 plejehjem i hele landet var indstillet, og fire blev nomineret. Vi blev indstillet af hele fire forskellige personer, tre er frivillige her på plejehjemmet, og én er søster til en beboer. Opbakningen fra lokalsamfundet og de pårørende er fantastisk. 

Røde Kors Hjemmet er et usædvanligt plejehjemsnavn. Hvilket slags plejehjem er I?

I 1950'erne oprettede Røde Kors en del plejehjem i Danmark. Dengang var lovgivningen anderledes, og der var brug for, at hjælpeorganisationer og diakonien trådte til. I dag er vi to tilbage, os i Løgstør og ét i Sorø. Vi har 38 beboere, hvoraf 80 procent har kognitive udfordringer, det er lige som på andre danske plejehjem. Et plejehjem i dag er som en langtidsmedicinsk afdeling. Vi er selvejende med en driftsoverenskomst, og derfor stod vi til lukning, da kommunen skulle spare for halvandet år siden. Men så trådte lokalsamfundet til.

Hvad skete der?

Der var en enorm opbakning blandt borgere og frivillige her på plejehjemmet. Vi så hinanden i øjnene og sagde: "Hvad er det, vi vil?". Vi vil have et godt plejehjem, der ligger smukt og kan matche det friplejehjem, der ligger 20 kilometer herfra, og hvor den enkelte borger får flere penge end her. De penge havde vi ikke, så vi måtte finde på: "Hvordan kan vi udvikle plejehjemmet alligevel?".

Hvordan har I så gjort det?

Jeg kom til som forstander for to et halvt år siden og har haft et stort fokus på den værdighedspolitik, kommunen har formuleret, og som er et lovkrav. Vi italesætter meget tydeligt, hvem vi er her for, og hvad kerneopgaven er. Hvad vil beboerne? Vi skal have fagligt belæg for alt, hvad vi gør. To sygeplejersker er lige nu i gang med et diplommodel i ledelse af værdig ældrepleje, og to sosu-assistenter er uddannet demensressourcepersoner. Og så er de frivillige en stor del af plejehjemmet. Vi har 27 aktive frivillige, som kommer hele ugen. De er med til at holde fester, gå ture, spille banko, andre spil, synge, læse og lave aktiviteter. I sommer sørgede Frivillige Hænder, som foreningen hedder, for, at vi fik vores helt egen version af Nibe Festival. Nibe Festival Fonden betalte for tre dage med fest og musik her på plejehjemmet.

Kan alle plejehjem mønstre frivillighed på det niveau – og mener du principielt set, at et godt plejehjem skal afhænge af frivillighed?

De frivillige kan aldrig erstatte uddannet personale. De kan skabe liv og kvalitet i de ældres hverdag, men de kan ikke og skal ikke varetage de opgaver, som sosu'er og sygeplejersker løser. Desværre er min erfaring, at det kan være svært at skaffe frivillige i større byer. Løgstør har 4000 indbyggere, og mange er over 50 år, så der er tid at hente hos dem. Det gælder om at finde de pensionister, der er i lokalsamfundet, og have dem engageret. Det giver også dem glæde. De oplever, at de har en stor værdi.  

Er du stolt af dit plejehjem?

Ja, det er jeg faktisk. Fredag kom 100 gæster til tapas for at fejre prisen. Siden vi blev nomineret, har der været en stor stolthed, man kan mærke det, også blandt de pårørende. 


Nr. 924 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 16:42:47

Von der Leyen åbner for økonomisk aftale med Trump Tryk Her

Tryk for at læse mere

Donald Trumps trusler om at indføre told på europæiske varer har skabt dyb bekymring i EU.

Men der kan måske være en vej ud.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, åbner for at lave en økonomisk aftale med Trump, der skarpt har kritiseret, at EU eksporterer mere til USA, end EU køber af varer.

Dermed har USA et urimeligt handelsunderskud med EU, lyder det fra Trump.

Ursula von der Leyen fastslår dog, at hun er parat til eksempelvis at se på større europæiske indkøb af naturgas i USA.

Det vil i givet fald medvirke til ændre handelsbalancen mere til USA's fordel, hvis EU flytter sit indkøb til Trumps hjemland.

- Vi kunne erstatte russisk gas med amerikansk gas. Det kunne vi tale om siger Ursula von der Leyen.

Udmeldingen kommer på et pressemøde efter det uformelle EU-topmøde i Budapest.

Her har Europas konkurrenceevne været temaet. Det var allerede fastlagt, længe før Donald Trump i denne uge vandt det amerikanske præsidentvalg.

Men dagsordenen er kun blevet mere presserende med udsigten til en ny Trump-administration.

Europa frygter konkret, at Donald Trump vil gøre alvor af sine trusler om at lægge en told på 10 til 20 procent på europæiske varer.

Udmeldingen fra von der Leyen er en indikation på, at EU-toppen håber det vil være muligt at indgå aftaler med Trump, der ynder at se sig selv som en "dealmaker", der bruger kontante udmeldinger til at indgå aftaler, som styrker USA.

Trump har i valgkampen brugt en voldsom retorik over for Europa med trusler om en toldmur, men i Bruxelles håber man, at Trump i virkeligheden blot går efter at ændre handelsbalancen.

For det er heller ikke i Trumps interesse at lægge told på europæiske varer. Det vil nemlig med stor sandsynlighed fører til, at EU-Kommissionen finder på at gøre gengæld.

Dermed kan handlen på tværs af Atlanten falde, og det vil skade begge allierede parter.

Europa har flere muligheder for at hjælpe Trump med at få handelsbalancen rettet op - uden at det skader EU-landene.

Ud over under alle omstændigheder at skulle finde et sted at købe gas står EU-landene også over for fortsat oprustning.

Her kan løfter om øgede forsvarsindkøb i USA måske også formilde den nyvalgte Trump.

/ritzau/


Nr. 923 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 16:30:00

Endnu engang formår Europa ikke at beskytte sine jødiske borgere. Antisemitismen er en trussel mod os alle Tryk Her

Tryk for at læse mere

Skam og forfærdelse var to af de hyppigste reaktioner fra europæiske stats- og regeringsledere, da de fredag skulle forholde sig til torsdagens rystende angreb på israelere i Amsterdam i Holland. "Vi svigtede det jødiske samfund i Holland under Anden Verdenskrig, og i aftes svigtede vi igen," sagde eksempelvis den hollandske regent, kong Willem-Alexander, i et telefonopkald med Israels præsident, Isaac Herzog. 

Skammen er på sin plads. Den voldelige klapjagt i Amsterdam, hvor israelske fodboldfans blev jagtet og overfaldet, skete præcis 13 måneder efter den militante islamistiske gruppe Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023 og to dage inden markeringen i dag af novemberpogromerne, bedre kendt som Krystalnatten – natten mellem 9. og 10. november i 1938, hvor jøder blev overfaldet og dræbt af nazister i Tyskland og Østrig. Ligesom det også var tilfældet under rædslerne den 7. oktober, blev volden i Amsterdam transmitteret og delt på sociale medier af gerningsmændene – og fejret af forbløffende mange sympatisører.

Konklusionen er klar: Antisemitismen er i den grad tilbage i Europa. Og det handler nu ikke længere "bare" om trusler, vildledninger og slet skjult had, der udspyes på sociale medier og råbes i megafoner til propalæstinensiske demonstrationer, men om primitiv, hadefuld, korporlig jødeforfølgelse. Videoer og billeder fra hændelserne viser også, at der ikke – som nogle nyhedsmedier rapporterede – var tale om "sammenstød" mellem de israelske fodboldfans og propalæstinensiske demonstranter. Der var, efter alt at dømme, tale om én part, der brutalt og barbarisk angreb mennesker på grund af deres herkomst. 

Jødehadet findes i alle samfundslag. Når der råbes "fra floden til havet" i alle Europas byer, når pro-Hamas graffiti skæmmer murene på danske universiteter, og når opfordringer til jihad, hellig krig, runger i Københavns gader, så vidner det om, at de propalæstinensiske opfordringer til at "globalisere intifadaen" har virket. Massakren i Israel den 7. oktober 2023 har ikke ført til sympati for jøderne, men er snarere blevet mødt med mere antisemitisme. 

Men selvom jødehadet er en fælles europæisk svøbe, må vi ikke vende det blinde øje til, at det i høj grad er mellemøstlige, muslimske indvandrergrupperinger, der puster til den. I Amsterdam var det også mænd af mellemøstlig eller arabisk herkomst, der jagtede jøder gennem byens gader for at angribe og mishandle dem. Og det sætter en streg under den ubehagelige kendsgerning, at islamister er nazisternes ideologiske arvtagere, og at de findes i vores midte. Det er en sikkerhedsrisiko, som skal tages uhyre alvorligt. 

Angrebet i Amsterdam sætter en streg under den begrædelige kendsgerning, at Europa – endnu engang – ikke formår at beskytte sine jødiske borgere. Den ekstremisme, som et alt for ofte apatisk Europa har ladet slå rod inden for sine grænser, må bekæmpes; jødehad må ikke tolereres i nogen form. Når had får lov at gære, banes vejen for vold og terror. Antisemitisme er en trussel ikke kun mod jøder, men mod alle europæere. 


Nr. 922 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 16:30:00

Bliver dit boliglån dyrere eller billigere? Med Trump er det blevet endnu sværere at spå om Tryk Her
Der kan blive trukket i bremsen for renternes fald. Men det er svært at forudsige hvornår.
Nr. 921 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 16:13:00

Mindst 30 meldes dræbt efter omstridt valg i Mozambique Tryk Her

Nr. 920 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 16:07:19

EU-lande er enige om at styrke konkurrenceevnen Tryk Her

Tryk for at læse mere

EU-landene er på topmøde i Budapest blevet enige om en erklæring, der lægger vejen frem mod en styrkelse af EU's konkurrenceevne.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde efter det uformelle EU-topmøde i Budapest.

- Vi har klarlagt vores styrker i forhold til vores konkurrenter. Men der er også områder, hvor vi skal forbedre os, siger Ursula von der Leyen.

Det gælder blandt andet det indre marked og mængden af regler, som Bruxelles lægger ned over Europas virksomheder.

Samtidig skal der investeres mere i forskning, der kan medvirke til at skabe nye produkter og virksomheder.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, var vært for mødet, fordi Ungarn i øjeblikket har EU-formandskabet. Det skete under Orbáns slogan "Make Europe Great Again", som er et ordspil på Donald Trumps valgslogan.

Med fredagens aftale leverer de europæiske lande på det slogan, mener Orbán.

- Vi ser frem til at gøre "Europe Great Again". De amerikanske vælgere har besluttet at gøre USA great again, så det eneste modsvar er et gøre det samme for Europa, siger Viktor Orbán.

Tempoet får dog kritik. Blandt andet lægger erklæringen op til, at EU-Kommissionen først til juni næste år skal komme med en plan for at styrke det indre marked.

Først i 2026 skal der være taget "afgørende skridt" mod en opsparings- og investeringsunion. Den er en bredere udgave af den kapitalmarkedsunion, som EU-landene i årevis har bakset med at få på plads.

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, savner et langt højere tempo i lyset af den nye politiske virkelighed, der tegner sig efter Trumps valgsejr i USA.

- Europa har længe været udfordret, og vi risikerer at blive en taberregion, hvis der ikke arbejdes målrettet og hurtigt med at forbedre EU's konkurrenceevne, siger Lars Sandahl Sørensen.

Danske virksomheder frygter blandt andet, at Trump vil lægge en told på 10 til 20 procent på europæiske varer. Også færre amerikanske investeringer i grøn omstilling kan ramme danske virksomheder.

- Det er altså ikke godt nok, at de indsatser, EU-lederne vil iværksætte for at styrke EU’s konkurrenceevne, først kommer i 2025 og 2026, siger Lars Sandahl Sørensen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) forstår bekymringen for Trumps udmeldinger om øget told på europæiske varer.

- Det er rigtig dårligt nyt, hvis det er sådan, det går, for Danmark er et lille land med en åben økonomi, der lever af vores eksportvirksomheder, så jeg kan godt forstå, at man rundt omkring i dansk erhvervsliv er fuldt ud opmærksom på situationen, siger Mette Frederiksen.

Hun deler også erhvervslivets utålmodighed, selv om udkastet til erklæringen fra topmødet blandt andet også lægger op til "uden forsinkelser" at reducere rapporteringskrav til virksomheder med 25 procent. Et stort ønske gennem lang tid fra især små og mellemstore virksomheder.

- Jeg synes som regel også, at tingene skal gå hurtigere, fordi jeg er så utålmodig af natur.

- Vi må gøre, hvad vi kan for at komme ud over stepperne nu. Der er meget, der haster, siger Mette Frederiksen

/ritzau/


Nr. 919 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 16:01:24

Trump sætter økonomiske tommeskruer på EU og øger behov for reformer Tryk Her

Tryk for at læse mere

- Spørg ikke, hvad USA kan gøre for dig. Spørg, hvad Europa skal gøre for sig selv.

Sådan lød det fra Italiens premierminister, Giorgia Meloni, da hun med en omskrivning af John F. Kennedys citat fredag satte ord på, hvordan Europa skal reagere på Donald Trumps trusler om toldmur og krav om mere europæisk forsvar.

På det uformelle EU-topmøde i Budapest stod det fredag klart, at Trump har sat strøm til behovet for store reformer i EU.

Efter at have talt behov for mere forsvar torsdag var EU-landenes fokus fredag på at styrke konkurrenceevnen med økonomiske reformer i lyset af truslen fra Trump.

Statsminister Mette Frederiksen (S) talte torsdag i telefon i 12 minutter med nyvalgte Trump.

Samtalen var dog ikke med til at dæmpe den danske regerings bekymring for, om USA vil bruge blandt andet højere toldsatser til at begrænse europæiske varers adgang til det amerikanske marked.

- Vi kan se ind i noget, der økonomisk er rigtig svært. Det handler om et USA, der nok vil gøre mindre i forhold til den grønne omstilling. Og om et USA, som vil arbejde med toldsatser og tariffer og potentielt en meget hård konkurrence med danske virksomheder, sagde Mette Frederiksen.

Trumps valgsejr kommer samtidig på et svært tidspunkt for Europa.

I september fremlagde den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi en rapport, der indeholdt et dystert billede af europæisk konkurrenceevne.

Ifølge Draghi-rapporten er EU's økonomi over de seneste årtier skrumpet som del af verdensøkonomien, mens især USA og Kina er buldret frem.

Derfor er der brug for enorme reformer og store investeringer, hvis EU skal genrejse sin økonomiske plads i verden, lyder det fra Mario Draghi.

En situation, der kun bliver endnu mere akut, hvis USA under Trump begynder at rejse toldmure over for europæiske varer.

- Med præsident Trump kan der komme tryk på nogle af problemstillingerne. Det kan accelerere.

- Vi er måske et kontinent, der har været vant til, at tingene er gået meget i vores retning. Men der er ikke noget, der kommer af sig selv mere i denne verden. Så vi har rigtig, rigtig travlt, siger Mette Frederiksen.

Alligevel er indtrykket hos de danske virksomheder, at EU-lederne skynder sig langsomt.

I erklæringen fra Budapest-topmødet lægger man op til, at EU-Kommissionen først til juni næste år skal komme med en plan for at styrke det indre marked.

Først i 2026 skal en "Savings and investment Union" ifølge udkastet være i funktion. Den er en bredere udgave af den kapitalmarkedsunion, som EU-landene i årevis har bakset med at få på plads.

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, ønsker et lagt højere tempo.

- Europa har længe været udfordret, og vi risikerer at blive en taberregion, hvis der ikke arbejdes målrettet og hurtigt med at forbedre EU's konkurrenceevne, sagde han.

Danske virksomheder frygter blandt andet, at Trump vil lægge en told på 10 til 20 procent på europæiske varer.

- Det er ikke godt nok, at de indsatser, EU-lederne vil iværksætte for at styrke EU's konkurrenceevne, først kommer i 2025 og 2026, siger Lars Sandahl Sørensen.

Mette Frederiksen forsøgte i sin samtale med Trump at understrege Danmarks ønske om at undgå en økonomisk konflikt med USA.

- Det er rigtig dårligt nyt, hvis det er sådan, det går, for Danmark er et lille land med en åben økonomi, der lever af vores eksportvirksomheder. Jeg kan godt forstå, at man rundt omkring i dansk erhvervsliv er fuldt ud opmærksom på situationen, siger Mette Frederiksen.

Hun deler erhvervslivets utålmodighed, selv om udkastet til erklæringen fra topmødet blandt andet lægger op til "uden forsinkelser" at reducere rapporteringskrav til virksomheder med 25 procent.

Et stort ønske gennem lang tid fra især små og mellemstore virksomheder.

- Jeg synes som regel også, at tingene skal gå hurtigere, fordi jeg er så utålmodig af natur.

- Vi må gøre, hvad vi kan for at komme ud over stepperne nu. Der er meget, der haster, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/


Nr. 918 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 16:00:24

Advokat styrede selskaber fra kælder - er tiltalt for milliard-hvidvask Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den tidligere advokat Lars Philip Comerford er blandt de tiltalte i en sag om hvidvask af næsten to milliarder kroner.

Det kan fortælles, efter at navneforbuddet mod den 63-årige jurist er blevet ophævet fredag, skriver Ekstra Bladet.

Sagen er blevet døbt Operation Atlas af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som har efterforsket sagen.

I oktober blev der rejst tiltale mod Lars Philip Comerford og tre andre i sagen. Den tidligere advokat er tiltalt for hvidvask for mere end 1,9 milliarder kroner og er varetægtsfængslet i sagen.

Den anden mand - en 66-årig svensk statsborger - skal have hvidvasket for 802 millioner kroner.

De to kvinder - en på 41 år og en 39-årig tysk statsborger - skal have hvidvasket for henholdsvis 1,9 milliarder og 367 millioner kroner.

Ifølge NSK skal Lars Philip Comerford som direktør i fem danske selskaber have hvidvasket pengene for flere selskaber gennem konti i banker både i ind- og udland.

Hvidvask er et forsøg på at skjule, at pengene stammer fra kriminalitet.

Lars Philip Comerford har før været genstand for medieomtale.

I 2013 skrev Berlingske, hvordan den daværende advokat styrede en omfattende gruppe af udenlandske koncerners danske holdingselskaber fra sin kælder på Frederiksberg.

Ifølge avisen drev han på det tidspunkt 29 selskaber, som havde aktiver for over 42 milliarder kroner.

- Den, der lever stille, lever godt. Jo mere blæst der kommer om det, jo større er sandsynligheden for, at den sidste rest af det her forsvinder, sagde Lars Philip Comerford i Berlingskes artikel i 2013.

DR har også kastet lys over den tidligere advokats aktiviteter. I 2020 fortalte DR, hvordan han fra kælderen i Frederiksberg-villaen havde stiftet og opløst hundredvis af selskaber.

Ifølge DR's artikel havde Lars Philip Comerford ifølge lækkede dokumenter fra den amerikanske finansmyndighed, Fincen, været involveret i mistænkelige overførsler.

Til DR's artikel svarede han:

- De dokumenter, som amerikanske Fincen har lækket til udvalgte journalister, er i min virksomheds tilfælde behæftet med alvorlige fejl, der tegner et misvisende billede uden reelt hold i virkeligheden, lød det.

Den hvidvasksag, hvor Lars Philip Comerford nu er tiltalt, omhandler perioden 2015 til 2023.

Da de nu tiltalte blev fremstillet i grundlovsforhør sidste år, nægtede de fire mistænkte sig skyldige. Sigtelsen gik dengang på et mindre beløb, end der er endt med at blive rejst tiltale for.

Lars Philip Comerfords forsvarer, Kasper Bech Pilgaard, oplyser til Ritzau, at han ikke har nogen kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

Retten har afsat 56 dage til at behandle sagen. Retssagen begynder 20. januar 2025, mens sidste retsdag er 6. marts 2026.

/ritzau/


Nr. 917 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 15:48:00

Hollands premierminister fordømmer angreb: Det har været en forfærdelig nat Tryk Her

Tryk for at læse mere

Angrebet på israelske fodboldfans i Amsterdam er et tegn på den stigende antisemitisme i Holland, siger premierminister Dick Schoof.

- Jeg skammer mig over, hvad der skete i Holland, siger han ifølge Reuters til journalister i forbindelse med EU-topmødet i Ungarns hovedstad, Budapest.

- Det har været en forfærdelig nat.

Schoof tilføjer, at han vil forlade topmødet tidligt fredag eftermiddag for at vende tilbage til Amsterdam.

På forhånd havde Schoof i et opslag på X fordømt de "uacceptable antisemitiske angreb på israelere". Han har talt med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Geert Wilders, der er politisk leder på den yderste højrefløj i Holland, har betegnet overfaldene som "en pogrom".

- Vi er blevet Europas Gaza, siger han og tilføjer, at muslimer med palæstinensiske flag jagtede jøder gennem Amsterdams gader.

Fredag eftermiddag er det første fly med evakuerede israelere landet i lufthavnen i den israelske storby Tel Aviv, skriver AFP.

Det statslige israelske luftfartsselskab, El Al, meddelte tidligere fredag, at der ville blive sendt tre fly til Holland for at hente israelere hjem fra Holland.

Det kommer efter voldsomme overfald på israelske fodboldfans efter en kamp mellem den hollandske fodboldklub Ajax og den israelske klub Maccabi Tel Aviv.

I et opslag på Facebook skriver El Al, at det første af de tre fly lander i Tel Aviv fredag og det sidste søndag morgen.

Selskabets bestyrelsesformand, Amikam Ben Zvi, oplyser ifølge AFP, at der vil være læger og andet sundhedspersonale om bord på de tre fly.

Desuden har israelske statsborgere mulighed for at flyve gratis med de afgange, der allerede er planlagt med almindeligt rutefly.

Israels udenrigsministerium oplyste tidligt fredag eftermiddag, at de israelere, der var meldt savnet i Amsterdam, nu er redegjort for.

- Alle de israelere, der blev kvæstet og bragt til hospitalet, er udskrevet, meddeler ministeriet.

/ritzau/


Nr. 916 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 15:45:47

Fri Mads #135: Oktoberoverraskelsen Tryk Her

Nr. 915 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 15:44:51

Toldstyrelsen finder 7932 ulovlige e-cigaretter i 49 papkasser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Politiet har beslaglagt næsten 8000 ulovlige såkaldte puff bars - e-cigaretter med søde smage og højt nikotinindhold - som lørdag blev fundet i en dansk indregistreret bil.

Den 28-årige fører af bilen er blevet sigtet for smugleri af særlig grov karakter, og manden står over for en massiv regning i told og afgifter, hvis han bliver dømt.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse fredag.

Betjente blev opmærksomme på bilen, der havde et "mistænkeligt køremønster", da den kørte ind over grænsen ved Padborg.

En patrulje standsede bilen, som blev sendt til undersøgelse hos Toldstyrelsen, og de 7932 ulovlige puff bars blev senere fundet i 49 papkasser.

”Det her er en af de største sager, vi har haft. Der er tale om en meget stor mængde puff bars, vi får fat på, inden de bliver solgt videre.

- Det er rigtig godt. Man ved ikke, hvad der er i den type ulovlige e-cigaretter, siger politikommissær Flemming Midtgaard i meddelelsen.

Den 28-årige blev anholdt lørdag, men løsladt senere på dagen, efter at han var blevet sigtet.

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvilken nationalitet manden har.

Smugleriet vurderes at have unddraget statskassen for over 2,6 millioner kroner i told og afgifter.

Sager om smugleri kan typisk afsluttes på stedet med en bøde, men sagens omfang gør, at den er overdraget til politiet.

Siden maj har der været syv andre sager om indsmugling af puff bars.

Størrelsen af indsmuglede puff bars har varieret fra 150 til 1400.

/ritzau/


Nr. 914 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 15:41:00

Italien sender igen migranter til Albanien Tryk Her

Nr. 913 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 15:37:00

Det Jødiske samfund: Angreb i Amsterdam er er rystende påmindelse om Krystalnatten Tryk Her

Nr. 912 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 15:32:36

Mindst 30 er dræbt i valgrelateret vold i Mozambique Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mindst 30 mennesker er blevet dræbt i vold relateret til et omstridt valg i Mozambique.

Det meddeler menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW) til nyhedsbureauet AFP.

De tre uger, der er gået siden præsidentvalget i det sydafrikanske land 9. oktober, har været præget af uroligheder.

Det er over hele landet, at mennesker har mistet livet i urolighederne, oplyser HRW.

Senest var politifolk og soldater torsdag sat ind for at opløse en demonstration med tusindvis af mennesker i hovedstaden Maputo.

Mindst tre blev dræbt og 66 såret i disse sammenstød, meddelte landets største hospital torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De seneste ofre er ikke talt med i HRW's opgørelse.

- Af de 66 sårede er 57 formentlig blevet skudt, fire er faldet, tre er kvæstet ved fysisk aggression, og to er blevet såret af skarpe våben, sagde Dino Lopes, der er hospitalsdirektør ved Maputo Central Hospital.

Han tilføjer, at de fleste af ofrene er mellem 25 og 35 år. Enkelte er ned til 15 år.

Torsdagens protester var nogle af de hidtil største mod regeringspartiet Frelimo, der ifølge de officielle resultater vandt en jordskredssejr ved valget for en måned siden.

Frelimo har været ved magten i Mozambique siden 1975.

Det var oppositionsleder Venancio Mondlane, der havde indkaldt til demonstrationerne. Han hævder, at valgresultatet er præget af omfattende fusk, og at han er den reelle vinder af præsidentvalget.

Han sagde torsdag til AFP, at han føler, at Mozambique står ved en afgørende skillevej.

- Jeg føler, at der er en revolutionær stemning, der viser, at vi er på nippet til en historisk og politisk overgang i landet.

Den 50-årige oppositionsleder er af hensyn til sin sikkerhed gået i skjul og vil ikke oplyse, hvor han befinder sig, men han siger, at han ikke er i Afrika.

- Jeg ville så gerne være i Maputo med mit folk. Men desværre har jeg modtaget over 5000 beskeder, og 99 procent af dem er råd om, at jeg ikke tager dertil, sagde han torsdag.

/ritzau/AFP


Nr. 911 Børsen økonomi    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 15:30:00

Kina afslører gældspakke på 9700 mia. kr. – men svarer ikke på det vigtigste Tryk Her
Den kinesiske regering har længe varslet en stor finanspolitisk lempelse. Det er dog sparsomt med de...
Nr. 910 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 15:15:00

Løkkes popularitet er i frit fald Tryk Her
Meningsmålingerne halter for Moderaterne. Og samtidig er formandens popularitet styrtdykket.
Nr. 909 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 15:06:00

Mand sigtet for indsmugling af knap 8.000 puff bars Tryk Her

Nr. 908 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 15:04:45

Skako nedjusterer forventninger til 2024 grundet lav aktivitet i bil, bygge- og anlægsindustrier Tryk Her
Skako nedjusterer 2024-omsætning og nedpræciserer driftsresultatet EBIT før særlige poster.Det oplys...
Nr. 907 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 15:04:45

Skako nedjusterer 2024-omsætning og nedpræciserer EBIT Tryk Her
(opdateres)Skako nedjusterer 2024-omsætning og nedpræciserer driftsresultatet EBIT før særlige poste...
Nr. 906 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 14:51:00

To mænd får livstid i bandesag om drab og drabsplaner Tryk Her

Nr. 905 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 14:50:00

Kirker lokker alt fra elektrikere til pensionister i prædikestolen Tryk Her
Der er mangel på præster rundt omkring i landet. Det har fået kirkerne til at tage mange kreative løsninger i brug.
Nr. 904 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 14:47:27

30-årig tiltalt følte sig udnyttet af folketingsmedlem Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 30-årig kvinde har fredag i Københavns Byret fortalt om sine oplevelser med et folketingsmedlem, som hun er tiltalt for at have udsat for ulovlig tvang og forsøg på ulovlig tvang.

I retten fortæller hun om, hvordan de skrev meget sammen, inden de mødtes hjemme hos politikeren en aften i slutningen af marts i år.

Her havde de ifølge kvinden sex, men hun følte efterfølgende, at hun var blevet udnyttet. Det lagde hun ikke skjul på, da hun afgav forklaring i retten.

Dagen efter svarede politikeren ikke på hendes beskeder, og hun fandt ud af, at han havde set en anden kvinde, aftenen efter at hun havde været hjemme hos ham, forklarede hun.

Hun er tiltalt for ulovlig tvang og for forsøg på ulovlig tvang ved at have fået ham til at mødes på en café på Nørrebro, efter at de havde været sammen.

Her skal hun ifølge tiltalen have forsøgt at få politikeren til at gøre sin indflydelse gældende ved at have truet ham med at dele private oplysninger.

Det mislykkedes dog, da folketingsmedlemmet ikke indvilgede i det.

Under retsmødet fredag blev en række Snapchat- og SMS-beskeder mellem de to fremlagt.

I dem gav kvinden udtryk for, at hun havde det dårligt, dagen efter at de havde haft sex.

Hendes forsvarer, Jakob Buch, ville vide, hvad der havde fået hende til at få det dårligt.

På det svarede hun, at han havde taget sit kondom af, mens de havde sex, og at hun næste morgen var vågnet op, ved at han lå oven på hende og var trængt ind i hende, mens der lå en pude på hendes hoved.

Om folketingspolitikeren har den samme udlægning af hændelserne, er endnu ikke kommet frem. Han har ikke vidnet i sagen endnu. Han kommer formentlig først til at vidne efter årsskiftet.

Folketingspolitikeren er beskyttet af et navneforbud.

Kvinden, der var tydeligt berørt, da hun afgav forklaring i retten, nægter sig skyldig.

I anklageskriftet fremgår beskeder, som den tiltalte har sendt til politikeren.

- Har du en specifik e-mail til din chef, jeg skal bruge, eller skal jeg bare sende det ud til alle mulige, har hun skrevet.

Kvinden mener ikke selv, at hun har udsat politikeren for ulovlig tvang. Hun har efter eget udsagn blot villet fortælle om sine oplevelser.

- Hvem er den slemme person her? Den person, der gør forfærdelige ting, eller den, der vil fortælle om det?, sagde hun mod retsmødets afslutning.

Ulovlig tvang mod en politiker er ikke det eneste, som kvinden er tiltalt for.

Hun er også tiltalt for at have udsat en læge for stalking mellem marts 2022 og august 2024 og for at have overtrådt et tilhold, som lægen havde fået mod hende.

Hun er derudover blandt andet tiltalt for at have indgivet en falsk anmeldelse til politiet om, at lægen havde berørt hende på en upassende måde ved blandt andet at give hendes lår et klem.

Næste retsmøde i sagen er 21. november. Her ventes det, at lydoptagelse fra mødet mellem de to på caféen på Nørrebro, vil blive afspillet.

/ritzau/


Nr. 903 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 14:45:48

Italien sejler for anden gang migranter til Albanien Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et italiensk skib med otte migranter fra Bangladesh og Egypten ankom fredag i havnebyen Shengjin i Albanien.

Migranterne skal opholde sig på et asylcenter i Albanien, indtil det bliver afgjort, om de er berettigede til at få asyl i Italien, eller om de skal sendes tilbage til deres hjemlande.

Migranterne blev fundet i internationalt farvand.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Asylsamarbejdet mellem Italien og Albanien har tidligere skabt stor debat, fordi Bangladesh og Egypten ikke anses for at være sikre oprindelseslande for migranterne at vende tilbage til ifølge EU's lovgivning.

Italien er det første EU-land, som behandler asylansøgninger uden for EU.

Den 16. oktober blev den første gruppe migranter sejlet til Albanien. De var også fra Egypten og Bangladesh.

Dengang dømte en italiensk domstol, at migranterne skulle tilbage til Italien, fordi en af forudsætningerne for asylsamarbejdet er, at migranterne skal kunne vende sikkert hjem til deres oprindelsesland.

Der var dengang tale om i alt 16 migranter, og de blev alle sejlet tilbage til Italien, tre dage efter at de ankom til Albanien.

I protest vedtog den højrenationale regering med premierminister Giorgia Meloni i spidsen en ny liste med 19 lande, som anses for at være sikre oprindelseslande. Egypten og Bangladesh er blandt dem.

Meloni kritiserede domstolens afgørelse og sagde, at de strenge krav gør asylsamarbejdet umuligt.

Aftalen mellem Albanien og Italien gør det muligt for Italien at sende op til 3000 migranter, som bliver samlet op i internationalt farvand, til Albanien.

Italien har lovet at tage imod de migranter, der får godkendt asyl, mens de er i Albanien, hvorimod de resterende bliver deporteret fra Albanien.

Ifølge AP er der ankommet 1200 migranter til Italien via vandvejen i løbet af de seneste to dage. Af dem er det kun de otte mænd, som rejste uden familie, der opfyldte Albaniens krav.

/ritzau/


Nr. 902 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 14:41:19

Regioners tilskud til Ozempic er faldet markant i år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Regionernes udgifter til diabetesmidlet Ozempic, som den danske medicingigant Novo Nordisk står bag, er faldet betydeligt i løbet af året.

Det viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen, der dækker perioden frem til september.

Udgifterne i januar lå på knap 100 millioner kroner, mens de månedlige udgifter var tæt på halveret i september.

I enkelte måneder sidste år passerede udgifterne 150 millioner kroner, hvilket har gjort særdeles ondt på regionernes økonomi.

Lægemiddelstyrelsen traf tidligere i år en endelig afgørelse om reglerne for danskere med type 2-diabetes, så det bliver sværere at få tilskud til visse midler, herunder Ozempic.

Det gjorde man på baggrund af en anbefaling fra Medicintilskudsnævnet, der havde revurderet tilskuddet til diabetesmedicin på grund af høje priser.

De nye regler træder i kraft fra 25. november i år.

Styrelsen fremhævede i forbindelse med sin afgørelse, at et stort antal nye diabetespatienter de senere år er startet direkte på såkaldte GLP-1-analoger - eksempelvis Ozempic - frem for billigere alternativer.

Ændringen kommer til at betyde, at mange flyttes over på billigere diabetesmedicin.

- Vi er landet på en beslutning, som flugter med de faglige behandlingsvejledninger og vurderingerne fra Medicintilskudsnævnet, og som sikrer, at vi reducerer de offentlige udgifter til medicintilskud, lød det fra enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Kim Helleberg Madsen i maj.

Det stigende forbrug af Ozempic har løbende fået flere til at spekulere i, hvorvidt medicinen bliver brugt som slankemiddel og dermed af de forkerte årsager.

Regionernes udgifter til Ozempic endte på knap 1,3 milliarder kroner i 2023.

Fra årsskiftet og frem til september i år har de danske regioner indtil videre haft udgifter til midlet på godt 647 millioner kroner.

/ritzau/


Nr. 901 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 14:34:00

Europa skal lære at stå på egne ben. Og Trumps genkomst kan sætte ekstra skub på den proces Tryk Her
De problemer, Europa står overfor, var der også, før Donald Trump blev valgt, siger statsminister Mette Frederiksen.
Nr. 900 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 14:30:24

Finanskæmper tager store spring på årlig imageliste Tryk Her
Danske Bank har taget et dramatisk hop op ad listen, mens ATP nærmer sig bunden Der er store forandr...
Nr. 899 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 14:26:00

Marselistunnelen bliver en milliard kroner dyrere end forventet Tryk Her

Nr. 898 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 14:25:00

22-årig mand slipper for udvisning efter trafikdrab Tryk Her

Nr. 897 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 14:14:40

Forbrugervagthunde anklager Temu for vildledning og truer med bøder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den kinesiske webshop Temu benytter sig af "adskillige" ulovlige metoder, som vildleder og påvirker forbrugernes indkøbsbeslutninger på "utilbørlig" vis.

Det mener Forbrugerombudsmanden, en række andre europæiske forbrugermyndigheder og EU-Kommissionen, som samlet har kontaktet Temu for at få webshoppen til at rette ind og dermed overholde forbrugerlovgivningen.

Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse fredag.

Svarer Temu ikke på henvendelsen inden for en måned, kan de nationale forbrugermyndigheder gribe ind over for webshoppen.

Ifølge EU-Kommissionen gælder det blandt andet, at myndighederne har mulighed for at pålægge webshoppen bøder, som er baseret på Temus årlige omsætning i berørte medlemsstater.

- Temu lever ikke op til de regler, som beskytter europæiske forbrugere, og det skal vi naturligvis slå ned på, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen i meddelelsen.

Ifølge myndighederne bryder Temu loven ved blandt andet at benytte sig af falske tilbud og pressalg, hvor "falske begrænsninger på varesortiment og falske deadlines presser forbrugerne til at købe".

Det drejer sig også om minimumsbegrænsninger for køb og skjulte kontaktoplysninger til Temu.

Ifølge en skriftlig kommentar fra Temu anerkender webshoppen de bekymringer, som EU-Kommissionen og forbrugermyndighederne har.

- Selv om vi har opnået stor popularitet blandt mange forbrugere på relativt kort tid, er vi stadig en meget ung platform, og vi lærer aktivt og tilpasser os de lokale krav.

- Vi vil fuldt ud samarbejde om undersøgelsen, da vi mener, at en sådan granskning er til gavn for forbrugere, handlende og platformen på lang sigt.

/ritzau/


Nr. 896 Børsen økonomi    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 14:10:00

Rekord i aktieskat: Investorer betalte 40,5 mia. kr. sidste år Tryk Her
Aktiemarkedet klarede sig flot i 2023, og danskernes samlede aktieskat steg med næsten 7 mia. kr. fr...
Nr. 895 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 14:10:00

Dårligt vejr betyder væsentligt mindre fransk vin Tryk Her

Nr. 894 Børsen økonomi    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 14:10:00

Danskerne betalte rekordmeget personskat i 2023 Tryk Her
I 2023 var der ild i alle motorer i dansk økonomi med fin fremgang i beskæftigelsen, store aktiestig...
Nr. 893 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 14:01:00

Spiludbyderen Mr Green får millionbøde Tryk Her

Nr. 892 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 14:00:00

Store banker lukker filialer på stribe – Danske Bank går forrest Tryk Her
Når danskerne skal købe bolig, vil de gerne møde deres bankrådgiver. Men der bliver længere mellem d...
Nr. 891 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 13:50:32

Pakistaner født i Danmark slipper for udvisning efter trafikdrab Tryk Her

Tryk for at læse mere

En ung, pakistansk mand slipper alligevel for udvisning, efter at han i juni 2021 kørte vanvidskørsel og dermed var skyld i en 21-årig mands død.

Det har Højesteret afgjort i en dom fredag.

Her idømmes den 22-årige pakistaner en advarsel om udvisning. Det er modsat landsretten, der udviste ham i seks år.

Den 22-årige Ali Hassan Zubair er født i Danmark og har boet her hele sit liv. Han har aldrig været i Pakistan, hvor han er statsborger.

Han var i gang med at færdiggøre sin gymnasieuddannelse, da han natten til 20. juni 2021 kørte kapkørsel og ramte en 21-årig mand i krydset mellem Borups Allé og Mågevej i København.

Den 21-årige mand, der var på vej hjem fra fest med tre venner, døde på stedet af sine voldsomme kvæstelser.

I landsretten blev Ali Hassan Zubair idømt fire år og seks måneders fængsel og frakendt førerretten i syv år. Højesteret finder ikke, at der er grundlag for at forhøje landsrettens straf.

Højesteret har også skullet vurdere, om Menneskerettighedskonventionen er til hinder for at udvise den nu 22-årige mand. Og konklusionen er, at han ikke kan udvises.

Retten lægger blandt andet vægt på, at længden af straffen i det væsentlige er begrundet i en lovovertrædelse, der er begået ved uagtsomhed og varede få minutter.

Efter oplysninger om den 22-årige og den begåede kriminalitet finder Højesteret desuden, at der ikke er grundlag for at antage, at der er risiko for, at han igen vil begå kriminalitet.

Den 22-årige mand har under sin varetægtsfængsling færdiggjort sin gymnasieuddannelse. Han blev løsladt i marts.

Advokat Anders Schønnemann, der er forsvarer for den 22-årige, er meget tilfreds med dommen, der efter hans opfattelse er et nybrud, fordi man frifinder for påstanden om udvisning, selv om fængselsstraffen er så hård.

- Han er ekstremt lettet. Det er hele hans liv, der har stået på spil. Med udsigt til at han skulle derned og bo - og blive revet ud af sit helt almindelige liv - var helt ubærligt for ham.

- Derfor var det kæmpestor lettelse for ham, siger Anders Schønnemann.

/ritzau/


Nr. 890 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 13:48:00

Revy-venner sagde et sidste farvel til Ulf Pilgaard Tryk Her
Ulf Pilgaard døde for knap to uger siden efter kort tids sygdom. I dag blev han bisat.
Nr. 889 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 13:45:00

Bedrageridømt bankdirektør vil anke sag til højesteret: Her er hendes argumenter Tryk Her
Danske Birgitte Bonnesen har sendt sine argumenter for, hvorfor hun skal have lov til at få en ankes...
Nr. 888 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 13:32:00

Europæiske myndigheder skruer bissen på: Temu har fået en måned til at svare Tryk Her

Nr. 887 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 13:29:28

Advokater rejser millionkrav mod tidligere ledelse i Lauritz.com Tryk Her

Tryk for at læse mere

Advokaterne i konkursboet efter auktionshuset Lauritz.com har rejst et krav på 26,6 millioner mod den forhenværende ledelse i selskabet.

Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af en redegørelse udarbejdet af de to kuratorer i konkursboet, Rune Derno og Henrik Selchau Poulsen.

De rejste krav bestrides, lyder det ifølge Ekstra Bladet i redegørelsen.

Advokaterne begrunder kravet med, at ledelsen i kuratellets øjne blandt andet har fortsat driften af selskabet, efter at den burde have været indstillet.

Det gør ifølge kuratorerne ledelsesmedlemmerne erstatningsansvarlige. Det skriver Ekstra Bladet.

Den forhenværende ledelse i Lauritz.com udgøres blandt andre af parret bag auktionshuset, Bengt og Mette Sundstrøm.

Op til Lauritz.coms konkurs var Bengt Sundstrøm bestyrelsesformand, mens Mette Sundstrøm var administrerende direktør.

Tidligere har de to kuratorer desuden anlagt en sag om konkurskarantæne i tre år mod de to og yderligere to medlemmer af den tidligere ledelse.

En konkurskarantæne indebærer, at man i en periode frakendes retten til at lede en virksomhed med begrænset hæftelse.

Kuratorerne begrunder indstillingen til konkurskarantæne med, at de vurderer, at Mette Sundstrøm og Bengt Olof Tony Sundstrøm har sammenblandet Lauritz.coms økonomi med deres egen privatøkonomi.

Lauritz.com gik konkurs i sommeren 2023 efter flere mediehistorier om, at auktionshuset ikke betalte sine kunder for deres solgte genstande inden for tidsfristen.

Auktionshuset havde været økonomisk presset i længere tid.

Per 21. juni 2024 var der registreret krav for 160 millioner kroner i konkursboet.

Mandag skrev Finans, at Bengt Sundstrøms selskaber Blixtz Holding og Blixtz Ejendomme var blevet sendt i rekonstruktion.

Kreditorernes håb om at se nogle af de penge, de har til gode i konkursboet, afhænger blandt andet af, om det lykkes at sælge det franske vinslot Vignelaure, som ejes af et datterselskab i Blixtz Holding.

Slottet har været til salg af Bengt Sundstrøm i flere år, uden at det er lykkedes at finde en køber.

Med rekonstruktionen får rekonstruktør Henrik Selchau Poulsen ansvaret for at sælge slottet.

Lykkes det, vil provenuet tilfalde ejerne af de obligationer, som blev udstedt, da selskabet havde brug for ny kapital.

De har nemlig pant i slottet, i modsætning til de kunder der har til penge til gode hos Lauritz.com for varer, som auktionshuset har solgt for dem.

/ritzau/


Nr. 886 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 13:15:00

Demonstrationer forbydes weekenden over i Amsterdam efter voldelige optøjer Tryk Her

Nr. 885 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 13:14:28

Mr Green får millionbøde for ulovligt tilbud og indbetalingshul Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det var for meget af det gode, da spiludbyderen Mr Green forsøgte at lokke nye kunder i butikken op til Danmarks fodboldlandskamp mod Holland 12. april 2022.

Fredag har Retten i Odense idømt bettingfirmaet en bøde på samlet 1,2 millioner kroner for overtrædelse af reglerne for online væddemål. Det oplyser sagens anklager, Maria Fanø-Fredeløkke.

Nye spillere blev lokket til at spille på kampen, hvor de kunne få et odds-boost på 20,00, hvis Danmark vandt.

Men det overtrådte grænserne for, hvor meget spilfirmaer må lokke med for at få nye kunder i butikken.

- Det handler om ikke at friste folk for meget til at bruge onlinespil, som kan være rigtig farligt, siger anklager Maria Fanø-Fredeløkke.

I tilfældet med odds-boostet på Danmarks kamp ville nye kunder blive belønnet med næsten fem gange så meget som andre spillere, da oddset gik fra 4,2 til 20,00.

Nye kunder kunne maksimalt spille 50 kroner på kampen.

Hvis en eksisterende kunde oddsede de 50 kroner, ville kunden få 210 kroner udbetalt, hvis Danmark vandt, mens man som ny spiller ville få 1000 kroner.

Det ulovlige tilbud koster spilfirmaet 700.000 kroner i bøde. Desuden idømmes Mr Green 500.000 kroner i bøde for at lade kunder overskride beløbsgrænsen.

Det skyldes et hul, der gjorde, at spillere gennem to år kunne omgå beløbsgrænsen ved at indbetale via MobilePay. Grænsen skal ellers sikre, at forbrugere ikke spiller for mere, end de ønsker.

Da Mr Green blev opmærksom på hullet, blev det rettet efter to måneder.

78 kunder nåede at overskride beløbsgrænsen i hele perioden. To af dem overskred grænsen med 10.000 kroner.

Spillemyndigheden og anklagemyndigheden mente, at forholdet om overtrædelsen af beløbsgrænsen var en grov overtrædelse, der skulle koste en bøde på en million kroner.

Byretten fandt dog kun, at der var tale om en almindelig overtrædelse, hvorfor bøden blev det halve.

Mr Green ville frifindes i sagen. Spiludbyderen har nu 14 dage til at overveje, om dommen skal ankes til landsretten.

/ritzau/


Nr. 884 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 13:12:00

Globale fødevarepriser når højeste niveau i 18 måneder Tryk Her

Nr. 883 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 13:10:36

Demonstrationer forbydes midlertidigt i Amsterdam efter uroligheder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Demonstrationer forbydes i Amsterdam over weekenden som følge af voldelige optøjer torsdag.

Det siger byens borgmester, Femke Halsema, på et pressemøde fredag, skriver Reuters.

Uromagere angreb israelske fodboldfans, har borgmesteren tidligere sagt.

Ifølge hende er optøjerne et udtryk for antisemitisme.

- Det er et meget mørkt øjeblik for byen, siger Femke Halsema og tilføjer, at hun skammer sig.

- Antisemitiske kriminelle personer angreb og overfaldt mennesker, der var på besøg i vores by, siger borgmesteren også.

Hun siger videre, at der er overfaldsmænd, som lykkedes at undslippe.

På pressemødet oplyser Amsterdams politichef, at 10 personer fredag fortsat er i politiets varetægt. I alt 62 personer blev anholdt i forbindelse med urolighederne.

Optøjerne brød ud efter en fodboldkamp. Den israelske klub Maccabi Tel Aviv mødte holdet Ajax på et stadion i Amsterdam.

Tilhængere af den israelske klub var rejst til Holland for at se kampen.

Forud for fodboldopgøret var der sammenstød mellem propalæstinensiske demonstranter og det hollandske politi.

En gruppe israelske fodboldfans blev desuden anholdt om eftermiddagen torsdag for at forstyrre den offentlige orden og for at være i besiddelse af fyrværkeri.

Der florerer en video på sociale medier, der angiveligt viser israelske fans hive et palæstinensisk flag ned fra en bygning i Amsterdam.

Det er ikke kommet frem, hvilken nationalitet de anholdte har.

Det står heller ikke klart, om der er propalæstinensiske demonstranter blandt de anholdte.

Politichefen siger på pressemødet, at fem personer, der kom på hospitalet, er blevet udskrevet fredag.

Han oplyser samtidig, at der ikke er noget, der indikerer, at en gidseltagning har fundet sted. Der er heller ikke noget, der tyder på, at personer er savnet.

Tidligere fredag sagde politiet, at det indledte en efterforskning om meldinger om en mulig gidseltagning.

/ritzau/


Nr. 882 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 13:10:00

Niels Halse bekæmper svindel for en af landets største banker: 'De kriminelle er rigtig, rigtig professionelle' Tryk Her
Nye tal vidner om omfattende svindel mod danskere.
Nr. 881 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 13:05:00

Hun flygtede fra krig og boede to år i Sandholm – og stiftede et af landets hurtigst voksende selskaber Tryk Her
Selima Utsijeva, der som niårig flygtede fra Tjetjenien, drømte om at drive sin egen lille skønhedsk...
Nr. 880 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 13:00:04

Indvandreres jobfest får metalforbund til øjne store muligheder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det magtfulde fagforbund Dansk Metal savner en erkendelse hos de danske politikere.

En erkendelse af, at der er uudnyttede muligheder i ikkevestlige indvandreres arbejdskraft, hvor "tossede regler" ifølge cheføkonom i fagforbundet Erik Bjørsted i dag spænder ben.

I en ny analyse fra Dansk Metal, der repræsenterer blandt andet mekanikere og teknikere, fremgår det, at beskæftigelsen i Danmark er øget med knap 33.000 - helt præcist 32.821 - i løbet af det seneste år.

Men kun hver femte har dansk herkomst.

Til gengæld kommer både kvinder og mænd fra Mellemøsten, Pakistan og Tyrkiet i højere grad i arbejde.

38,1 procent af de nye beskæftigede fra andet kvartal 2023 til andet kvartal 2024 er ikkevestlige indvandrere. Det er fraregnet ukrainere.

Erik Bjørsted mener, vi står med "en historisk chance", hvis flere indvandrere kommer på arbejdsmarkedet. For jobmulighederne er gode.

- Det ultimative drømmescenarie, hvis de (ikkevestlige indvandrere, red.) får samme beskæftigelsesfrekvens som danskere, er 54.000 flere i arbejdsstyrken og cirka 14 milliarder i statskassen, siger han.

De regler, han omtaler som "tossede", handler blandt andet om uddannelse.

Ikkevestlige indvandrere kan i dag ikke tælle uddannelse med, når de søger permanent ophold.

Her skal man lige nu bevise, at man har været i beskæftigelse i 3,5 ud af de seneste 4 år. Ifølge Dansk Metal er det oplagt, at uddannelse skal tælle med.

Hvis man tilskynder flere til at tage en uddannelse, får man mere kvalificerede folk med stærkere tilknytning til arbejdspladsen. Og med flere opholdstilladelser og statsborgerskaber kommer flere hænder.

Mange udlændinge udskyder i dag uddannelsen, fordi de ikke ved, om de kan blive i Danmark. Og så kan der gå mange år, før man er færdiguddannet og kan starte arbejde som eksempelvis industritekniker, påpeger Erik Bjørsted.

- Det er vigtigt, at vi ikke skyder os selv i foden i integrationspolitikken.

Fra regeringens side handler det dog ikke bare om jobfest. Her handler det om integration og kultur. Og om kontrol med, hvor mange statsborgerskaber der uddeles.

Men politisk ordfører for Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen er enig i, at der er muligheder for både integration og bundlinje.

- Vi har det seneste år haft en meget stærk dansk økonomi. Ikke mindst fordi vi er kommet godt igennem inflationskrisen. Det er godt for alle danskere, men det er i virkeligheden også et kæmpestort socialpolitisk resultat, siger Christian Rabjerg Madsen.

Der er dog ingen planer om at lempe på reglerne, siger han.

- Men jeg er enig med Dansk Metal i, at der er et uudnyttet potentiale.

Christian Rabjerg Madsen henviser til, at regeringen har indført en arbejdspligt på 37 timer for udlændinge på kontanthjælp.

Erik Bjørsted forstår godt, at der er forskellige hensyn at tage, når det gælder ikkevestlige indvandrere:

- Selvfølgelig. Jeg siger ikke, at vi skal lukke sluserne op og lukke alle ind. Men jeg er bare ude i at forsøge at få integreret så mange på arbejdsmarkedet som muligt. Det er på tide, at vi ser det som et potentiale, siger økonomen.

/ritzau/


Nr. 879 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 12:57:00

Der kører igen tog mellem Aarhus og Aalborg Tryk Her

Nr. 878 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 12:48:12

Trump har hævnliste med rivaler og modstandere med til Det Hvide Hus Tryk Her

Tryk for at læse mere

Trusler mod demonstranter, politiske rivaler, venstreorienterede og flere andre har siddet løst hos Donald Trump i de senere år og specielt under valgkampen op til USA's præsidentvalg.

Der har været trusler om sagsanlæg og fyringer, når han bliver præsident igen.

Valget fandt sted i tirsdags, og Donald Trump bliver amerikanernes næste præsident.

Når han tager plads ved skrivebordet i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus den 20. januar 2025, kan han tage sin trusselsliste frem.

Om han så vil gøre alvor af sine trusler om juridiske undersøgelser og fyringer er ikke klart endnu.

Men herunder er en liste over en række af de grupper og personer, han ifølge Reuters har truet:

* Politiske rivaler

Han har truet vicepræsident Kamala Harris, der var Demokraternes præsidentkandidat, og præsident Joe Biden for at have tilladt mange illegale migranter i USA.

I september ved et vælgermøde i Pennsylvania sagde han, at Harris har ansvaret for "vor tids største forbrydelse".

- Hun skulle afsættes og retsforfølges for sine handlinger, sagde han.

Han har også truet tidligere præsident Barack Obama og den tidligere republikanske toppolitiker i Kongressen Liz Cheney. Hun er nu Trump-kritiker.

På sit sociale medie Truth Social har han skrevet, at både Cheney og Obama bør stilles for militærdomstole anklaget for forræderi.

Under valgkampen i 2016, da han vandt præsidentvalget over Hillary Clinton, opfordrede han flere gange til, at hun blev retsforfulgt.

I et radiointerview i oktober i år sagde han, at da han blev præsident, sikrede han sig, at hun ikke blev retsforfulgt.

- Det ville se forfærdeligt ud.

* Demonstranter

Han vil anholde "pro-Hamas-bøller", der deltager i vandalisme. Det er formentlig en henvisning til demonstrationer på universiteter.

I oktober sagde Trump på Fox News, at han ville være klar til at sætte Nationalgarden og militæret ind mod "radikale galninge fra venstrefløjen", hvis de forstyrrer valget den 5. november.

Han kaldte dem "fjenden indefra".

* Tech-giganter

Har advaret om at ville retsforfølge Meta, herunder Facebook og Instagram, og Google. Han beskylder dem for indblanding i valg.

- Vi holder skarpt øje med ham, og gør han noget ulovligt denne gang, vil han tilbringe resten af livet i fængslet, advarede Trump i den netop overståede valgkamp med adresse til Mark Zuckerberg, Metas topchef.

* Anklagere

Trump og hans kampagne har opfordret til retsforfølgelse, afskedigelse eller fængsling af anklagere, der har trodset Trump eller efterforsket ham.

Han har også sagt, at han vil fyre den særlige anklager Jack Smith, der efterforsker to sager mod Trump fra hans første præsidentperiode.

I april 2023 sagde han, at Alvin Bragg, distriktsanklager på Manhatten, er "kriminel" og skal retsforfølges eller fyres.

Da havde Bragg anlagt en sag mod Trump.

Letitia James, justitsminister i New York, har lagt sag an mod Trump for svindel. Hun og dommer Arthur Engoron, der idømte Trump en kæmpe bøde i februar i år, bør "retsforfølges for komplet og fuldstændigt at have aborteret retfærdighed".

/ritzau/


Nr. 877 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 12:46:00

Putins mål med Ukraine-krigen har ikke ændret sig efter Trumps valgsejr Tryk Her

Nr. 876 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 12:32:00

Roskilde Universitet 'tager kraftig afstand' fra hyldest af Hamas-leder Tryk Her

Nr. 875 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 12:16:20

Revykolleger er mødt op for at tage afsked med Ulf Pilgaard Tryk Her

Tryk for at læse mere

Lisbet Dahl og Niels Olsen er blandt tidligere revykolleger, der er mødt op for at tage afsked med Ulf Pilgaard fredag.

Det viser billeder foran Messiaskirken i Charlottenlund, hvor den folkekære skuespiller skal bisættes.

- Det har været helt fantastisk (at være på scenen med Ulf, red.), fordi han var så hamrende god, siger Niels Olsen til de fremmødte medier.

- Han havde meget af det, som Dirch (Passer, red.) også havde. Han (Ulf Pilgaard, red.) kom ind på scenen, og folk elskede ham bare.

Bisættelsen er gået i gang klokken 12.30.

Også Søren Østergaard og Andreas Bo, der har været en del af Cirkusrevyen, er mødt op.

Ulf Pilgaard døde for knap to uger siden efter kort tids sygdom. Han blev 83 år.

Han skal bisættes samme sted som sin hustru Gitte Pilgaard og hans yngste søn, Mikkel Pilgaard.

Sønnen døde 48 år gammel i 2021 efter længere tids misbrug og psykisk sygdom. Det er noget, Ulf Pilgaard blandt andet har talt åbent om i portrætudsendelsen "Ulfs store finale" på DR.

Ulf Pilgaard var aktiv på den danske skuespilscene næsten helt frem til sin død.

De fleste kender ham formentlig for af at have været en del af Cirkusrevyen, som han var med i gennem 40 sæsoner - flest af alle.

Men den autodidakte skuespiller er også kendt for sine roller i DR-dramaet "Borgen" og sin prisvindende præstation i "Farligt venskab" fra 1995.

Senest var han i 2023 med i fortsættelsen til Ole Bornedals film "Nattevagten" fra 1994.

Han er gennem tiden både blevet hædret med en Bodil og en Robert for sin hovedrolle i "Farligt venskab" og har modtaget flere andre priser, blandt andet en ærespris, da TV 2 Charlie afholdt Revygalla i 2018.

Ulf Pilgaard deltog tilbage i juli i dk4's portrætprogram "Noget nyt". Her fortalte han, at hans helbred var begyndt at blive dårligere.

Skuespilleren fortalte her, at han led af den kroniske sygdom KOL, samt at han netop var blevet opereret for grå stær.

Han har ved flere lejligheder fortalt, at han gerne ville stedes til hvile ved siden af hustruen Gitte Pilgaard på Hellerup Kirkegaard.

Blandt de fremmødte fredag er også komponist og tv-kok James Price samt skuespillere Jarl Friis-Mikkelsen og Vicki Berlin.

/ritzau/


Nr. 874 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 12:15:00

EU vil styrke konkurrenceevne men tempoet får kritik Tryk Her

Tryk for at læse mere

- Det er bydende nødvendigt, at vi hurtigst muligt får lukket innovations- og produktivitetsgabet, både i forhold til vores globale konkurrenter og inden for EU.

Sådan lyder det i et udkast til konklusioner fra det uformelle EU-topmøde i Budapest. Her ventes EU-landenes ledere fredag at nå til enighed om en erklæring, der skal styrke konkurrenceevnen i EU.

Men tempoet i den konkrete handling, som planen indeholder, får kritik. Blandt andet lægger erklæringen op til, at EU-Kommissionen først til juni næste år skal komme med en plan for at styrke det indre marked.

Først i 2026 skal en "Savings and investment Union" ifølge udkastet være i funktion. Den er en bredere udgave af den kapitalmarkedsunion, som EU-landene i årevis har bakset med at få på plads.

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, glæder sig over udsigten til handling, men savner et langt højere tempo i lyset af den nye politiske virkelighed, der tegner sig efter Trumps valgsejr i USA.

- Europa har længe været udfordret, og vi risikerer at blive en taberregion, hvis der ikke arbejdes målrettet og hurtigt med at forbedre EU's konkurrenceevne, siger Lars Sandahl Sørensen.

Danske virksomheder frygter blandt andet, at Trump vil lægge en told på 10 til 20 procent på europæiske varer. Også færre amerikanske investeringer i grøn omstilling kan ramme danske virksomheder.

- Tempo er afgørende i en verden i hastig forandring. Og derfor må jeg bare sige, at det altså ikke er godt nok, at de indsatser, EU-lederne vil iværksætte for at styrke EU’s konkurrenceevne, først kommer i 2025 og 2026.

- Der er brug for er en konkret handlingsplan med konkrete initiativer til at styrke EU’s konkurrencekraft lige nu, siger Lars Sandahl Sørensen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) havde torsdag en 12 minutter lang telefonsamtale med Donald Trump. Her understregede hun Danmarks ønske om at undgå en økonomisk konflikt med USA.

- Det er rigtig dårligt nyt, hvis det er sådan, det går, for Danmark er et lille land med en åben økonomi, der lever af vores eksportvirksomheder, så jeg kan godt forstå, at man rundt omkring i dansk erhvervsliv er fuldt ud opmærksom på situationen, siger Mette Frederiksen.

Hun deler også erhvervslivets utålmodighed, selvom udkastet til erklæringen fra topmødet blandt andet også lægger op til "uden forsinkelser" at reducere rapporteringskrav til virksomheder med 25 procent. Et stort ønske gennem lang tid fra især små og mellemstore virksomheder.

- Jeg synes som regel også, at tingene skal gå hurtigere, fordi jeg er så utålmodig af natur.

- Vi må gøre, hvad vi kan for at komme ud over stepperne nu. Der er meget, der haster, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/


Nr. 873 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 12:13:53

Finanshuse beroligede trods kluntet Novo-melding Tryk Her
Selv om efterspørgslen giver muligheder for langt højere vækst, kan Novo Nordisk ikke vokse hurtiger...
Nr. 872 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 12:09:00

Ulf Pilgaard bisættes i dag i Charlottenlund Tryk Her

Nr. 871 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 12:07:08

Putin afviser at ændre krav til Ukraine efter Trumps genvalg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ruslands præsident, Vladimir Putin, er åben over for at tale med Donald Trump om Ukraine.

Men det betyder ikke, at Putin er villig til at ændre sine krav.

Det siger Putins talsmand, Dmitrij Peskov, fredag.

Ruslands målsætninger i krigen i Ukraine, som Rusland kalder en "specialoperation" er uændrede, understreger talsmanden.

Putin kræver blandt andet, at Ukraine afgiver store områder i den østlige og sydlige del af landet som betingelse for at indlede fredsforhandlinger.

Det har Zelenskyj gentagne gange afvist at gøre. Både Ukraine og flere af landets vestlige allierede frygter, at det blot vil føre til yderligere aggression fra Rusland.

Donald Trump har flere gange op til det amerikanske præsidentvalg sagt, at han vil sørge for, at krigen i Ukraine får en ende. Han kan få det til at ske på et under et døgn, har han sagt.

Da det onsdag stod klart, at Trump bliver USA's næste præsident, strømmede det ind med lykønskninger fra ledere over hele verden.

Putin var ikke en af dem.

Først torsdag udtalte den russiske præsident sig offentligt om genvalget af Trump.

Her ønskede Putin ham tillykke og roste ham desuden for at have udvist mod under attentatet mod ham i juli.

- Han opførte sig i mine øjne på den rigtige måde, modigt, som en rigtig mand. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske ham tillykke med valget, sagde Putin.

Talsmanden Dmitrij Peskov bliver fredag spurgt, om Trump og Putin har talt i telefon sammen. Til det svarer Peskov, at der endnu ikke er noget konkret at rapportere.

Han siger også, at det er for tidligt at tale om forbedringer i forholdet mellem Rusland og USA som følge af valget.

Donald Trump og Vladimir Putin mødte hinanden flere gange under Trumps første embedsperiode mellem 2017 og 2021.

Amerikanske medier har skrevet, at de to desuden har talt i telefon sammen privat ved flere forskellige lejligheder i årene efter.

/ritzau/Reuters


Nr. 870 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 12:04:00

Trumps trusler om told bekymrer Mette Frederiksen: 'Det kan gå hen og blive alvorligt' Tryk Her
Det kan koste Europa dyrt, hvis Trump fører sine bebudede planer ud i livet, advarer statsministeren.
Nr. 869 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 11:38:08

Universitet kræver ansvar fra medarbejdere i propalæstinensiske aktioner Tryk Her

Tryk for at læse mere

Roskilde Universitet er orienteret om, at enkelte medarbejdere har deltaget i "arrangementer", der har været arrangeret af den propalæstinensiske demonstrationsgruppe RUC Intifada, på universitetets område.

Det skriver rektoratet på Roskilde Universitet fredag på universitetets hjemmeside.

Flere studerende og medarbejdere har følt sig utrygge på grund af graffiti med hadefulde budskaber samt de happenings og demonstrationer, der har fundet sted på universitetet den seneste tid.

Derfor understreger rektoratet, at "det er vigtigt, at alle er klar over, at også de (medarbejderne, red.) har ansvar for, at alle studerende uanset baggrund kan være trygge".

Laura Horn, lektor på Roskilde Universitet, var med, da RUC Intifada i sidste uge demonstrerede på universitetets område.

- Jeg er virkelig glad for, at jeg var med. Det er vigtigt at lytte til de studerende, sagde lektoren, der samtidig kaldte demonstrationen for en "rørende oplevelse", torsdag til Berlingske.

I løbet af efteråret har der været afholdt to propalæstinensiske demonstrationer og en såkaldt sit-in på universitetet.

Alle gange har RUC Intifada været arrangøren.

Samtidig har der ad to omgange været malet graffiti forskellige steder med hadefulde beskeder vendt mod "Israel, jøder og Roskilde Universitet".

Ledelsen tager "kraftigt afstand" fra indholdet og har anmeldt det til politiet.

En enkelt studerende med jødisk baggrund har valgt at stoppe på sin uddannelse efter hændelserne.

- Det er dybt beklageligt, at det er kommet så vidt, og vi tager situationen meget alvorligt og arbejder seriøst for at genetablere den gode og nuancerede dialog, hvor der tydeligt er plads til alle uanset baggrund, lyder det fra universitetet.

Bryder man loven eller overtræder universitetets regler, kan man blive bortvist eller afskediget, understreger Roskilde Universitet.

Grupperingen har fået at vide, at kommende demonstrationer på forhånd skal anmeldes til politiet og universitetet.

Universitetets lokaler kan ikke benyttes til RUC Intifadas "møder og aktiviteter", lyder det.

/ritzau/


Nr. 868 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 11:33:00

Mette Frederiksen talte med Trump i 12 minutter Tryk Her

Nr. 867 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 11:30:52

24-årig idømt tre og et halvt års fængsel for dødsulykke i Aarhus Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 24-årig mand er fredag blevet idømt tre og et halvt års fængsel for i narko- og alkoholpåvirket tilstand at have ført en bil, der endte i en ulykke, hvor en 30-årig mand mistede livet som passager i bilen.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Sagen er blevet ført som en tilståelsessag ved Retten i Aarhus.

Den 24-årige Samuel Barahman er desuden blevet frakendt førerretten i fem og et halvt år.

Ulykken skete tidligt om morgenen 27. juli i år på Hasle Ringvej i Aarhus. Der var tale om en soloulykke, hvor bilen kørte direkte ind i en støjvæg.

Den 30-årige blev erklæret død på stedet.

Århus Stiftstidende skriver, at den 24-årige var påvirket af kokain og havde en alkoholpromille på 1,02, da han med omkring 80 kilometer i timen kørte ind i en støjvæg.

De nu dømte kom også til skade ved ulykken. Ved det første grundlovsforhør blev han fremstillet in absentia - uden at være til stede. Det skyldtes, at han var indlagt på hospitalet.

Ifølge Århus Stiftstidende pådrog han sig i ulykken flere kraniebrud, ligesom han brækkede kæben og den nederste del af rygsøjlen.

I retten kom det frem, at den 24-årige havde været til fest aftenen inden ulykken. Han havde tilfældigt mødt den 30-årige på en parkeringsplads og tog ham med i bilen.

Ifølge Århus Stiftstidende udtrykte han stor anger over ulykken ved retsmødet fredag.

Samuel Barahman modtog dommen, skriver mediet.

/ritzau/


Nr. 866 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 11:22:24

Israelske forsvarsfirmaer vil have fingre i danske milliarder Tryk Her

Tryk for at læse mere

To israelske virksomheder har gjort det klart, at de gerne vil levere luftforsvar til Danmark.

Det oplyser Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på sin hjemmeside fredag.

De israelske firmaer er blandt 12 potentielle leverandører, som også kommer fra blandt andet USA, Frankrig, Sydkorea og Tyskland.

Som en del af forsvarsforliget er der afsat mellem 19 og 25 milliarder kroner til indkøbet af et nyt jordbaseret forsvar.

Flere politiske partier har tidligere været kritiske over for indkøb af forsvarsudstyr, der kommer fra Israel.

Det gælder blandt andet SF, som til dels har været modstander på grund af Israels ageren over for det palæstinensiske folk.

Både SF og De Radikale var af den opfattelse, at delaftalen i forsvarsforliget tidligere på året udelukkede køb af israelske luftvåben.

Men efterfølgende gjorde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) det klart, at der var lagt op til en "helt åben diskussion" om, hvor de nye luftforsvarssystemer kunne komme fra.

I samme ombæring anerkendte SF-formand Pia Olsen Dyhr, at aftalen ikke udelukkede Israel som sådan.

Men hun henviste til, at der stod i aftalen, at der blandt andet skal "tages højde for Nato-interoperabilitet".

- Det handler grundlæggende om, at det skal kunne tale sammen med de andre Nato-lande og kunne agere med hinanden. Det betyder noget i forhold til Sverige og Norge, sagde hun.

Sverige har eksempelvis det amerikanske Patriot-system som luftforsvar.

Nogle af buddene på et nyt luftforsvarssystem er det amerikanske Patriot-system og det israelske system "Davids Slynge".

Det amerikanske system er tidligere blevet vurderet til at være dyrere end det israelske.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er lige nu i gang med en såkaldt markedsundersøgelse, hvor de potentielle leverandører vurderes.

Det forventes, at undersøgelsen bliver afsluttet i begyndelsen af næste år.

/ritzau/


Nr. 865 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 11:03:40

Mette Frederiksen ser flere Trump-udfordringer for danske virksomheder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Udfordringerne for danske og europæiske virksomheder er potentielt blevet markant større efter Donald Trumps valgsejr i USA.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S), som torsdag talte i telefon i 12 minutter med den nyvalgte Trump.

Samtalen var ikke med til at dæmpe den danske regerings bekymring for, om USA vil bruge blandt andet højere toldsatser til at begrænse europæiske varers adgang til det amerikanske marked.

- Vi kan se ind i noget, der økonomisk er rigtig svært. Det handler både om et USA, der nok vil gøre mindre i forhold til den grønne omstilling. Men også et USA, som vil arbejde med toldsatser og tariffer og potentielt en meget hård konkurrence med danske virksomheder.

- Det er rigtig dårligt nyt, hvis det er sådan, det går, for Danmark er et lille land med en åben økonomi, der lever af vores eksportvirksomheder, så jeg kan godt forstå, at man rundt omkring i dansk erhvervsliv er fuldt ud opmærksom på situationen, siger Mette Frederiksen.

Trumps valgsejr kommer samtidig på et svært tidspunkt for Europa.

I september fremlagde den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi en rapport, der indeholdt et dystert billede af europæisk konkurrenceevne.

Ifølge Draghi-rapporten er EU's økonomi over de seneste årtier skrumpet som del af verdensøkonomien, mens især USA og Kina er buldret frem.

Derfor er der brug for enorme reformer og store investeringer, hvis EU skal genrejse sin økonomiske plads i verden, lyder det fra Mario Draghi.

Han deltager fredag i det uformelle EU-topmøde i Ungarns hovedstad, Budapest, hvor EU-landenes ledere ventes at udstikke en retning for, hvordan man vil øge Europas konkurrenceevne.

- Vi kommer til at gøre alt, hvad vi kan fra regeringens og fra EU's side for, at det ikke kommer til at gå så galt, som mange frygter. Vi vil gøre, hvad vi kan for at have et godt handelssamarbejde med USA.

- Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det kan blive alvorligt, og det kan komme til at koste ganske meget, siger Mette Frederiksen.

I telefonsamtalen med Trump fik Mette Frederiksen ikke svar på, om Trump reelt vil indføre de toldsatser på 10 til 20 procent på europæiske varer, som han har truet med i valgkampen.

- Selv om vi havde lejlighed til en lidt længere samtale, så var det primært det sikkerhedspolitiske og det forsvarspolitiske, vi koncentrerede kræfterne omkring, siger Mette Frederiksen.

Handelsdelen af forholdet blev ikke diskuteret i dybden i samtalen, men den danske statsminister fik alligevel sendt et signal til Trump:

- Jeg sagde omkring handel, at jeg synes ikke, at Europa og USA har råd til at have nogen form for konflikt imellem os.

- Det gælder både i forhold til sikkerhed og økonomi. Så jeg har sendt det signal, at vi ønsker at arbejde tæt sammen, siger Mette Frederiksen.

Hun understreger, at amerikanerne er "meget glade" for danske virksomheder, fordi de eksporterer varer, der er efterspørgsel på i USA.

- Vi har også virksomheder, der i dag står stærkere i USA også med produktion, end dengang Trump kom til som præsident sidste gang.

- Så der er meget, der er lykkedes i vores erhvervsmæssige indsats, og danske virksomheder klarer sig godt i USA, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/


Nr. 864 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 11:00:00

Novo-chef før skæbnedata: “Høj barre, vi har sat” Tryk Her
I december ventes afgørende forsøgsdata for arvtageren for Wegovy, og udviklingschef erkender, at må...
Nr. 863 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 10:50:00

Proteinpandekage skal hjælpe ældre med appetitten Tryk Her

Nr. 862 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 10:47:00

Israelsk klub opfordrer fodboldfans til at blive indendøre i Amsterdam Tryk Her

Nr. 861 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 10:32:23

Livet i danske farvande trues fortsat af iltsvind på rekordniveau Tryk Her

Tryk for at læse mere

De danske farvande er fortsat under hårdt pres med iltsvind på et areal svarende til Lolland-Falster og Bornholm tilsammen.

Dermed er iltsvindet fortsat på et rekordhøjt niveau, viser den nye iltsvindsrapport fra Ecoscience, DCE, ved Aarhus Universitet, som er offentliggjort fredag.

Arealet med iltsvind i oktober var fem til syv gange større end i samme måned i de seneste tre år, lyder det.

Der har i mange områder slet ikke været nogen ilt til bundlevende dyr og planter, ligesom der er blevet frigivet giftig svovlbrinte fra bunden af havet.

Det ser værst ud i blandt andet Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt og tilstødende sydøstjyske fjorde.

Samtidig var der moderat iltsvind i Bælthavet nord for Fyn og i Aarhus Bugt.

I store dele af den centrale og sydlige del af Kattegat samt Storebælt og Øresund var iltindholdet lavt i oktober, men over grænsen for iltsvind.

Forskere bag rapporten forventer, at iltsvindet i løbet af den kommende måned vil blive reduceret "markant" som følge af blæst og faldende temperaturer.

Den nyeste rapport er en status over udviklingen og udbredelsen af iltsvind fra 26. september til 30. oktober.

I en tidligere rapport, der blev udgivet i starten af oktober, lød det, at iltsvindet i september var det værste i 22 år - kun overgået af rekordåret 2002.

Iltsvindet havde ramt store områder med et samlet areal større end Sjælland og Fyn tilsammen, og der var en forøgelse på næsten 50 procent sammenlignet med samme tid sidste år.

Det er typisk i september, at iltsvindet er værst på året.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) mente i den forbindelse, at de dårlige tilstande var helt uacceptable.

De politiske forhandlinger om den grønne trepart er i fuld gang.

/ritzau/


Nr. 860 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 10:28:00

Israelske fodboldfans angrebet i Amsterdam Tryk Her
Ti såret og mange anholdte efter fodboldkamp i aftes. Hollandsk premierminister fordømmer antisemitiske angreb.
Nr. 859 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 10:27:03

Frederiksen talte med Trump i 12 minutter og håber det kan tolkes positivt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Statsminister Mette Frederiksen (S) håber, at det kan tolkes positivt, at hun og Donald Trump torsdag havde en telefonsamtale på omkring 12 minutter.

- Jeg er en af få europæiske ledere, der har talt med ham allerede. Det skal vi glæde os over. Det er positivt, siger Mette Frederiksen i forbindelse med et uformelt EU-møde i Budapest.

Det var også fra Budapest, at hun havde Trump i røret torsdag. Trump vandt tirsdagens amerikanske præsidentvalg, og han skal være præsident igen i 2025. Han var det også fra 2017 til 2021.

Torsdag aften oplyste Trump ifølge NBC News, at han siden onsdag havde talt med 70 regeringsledere verden over.

Frederiksens samtale med Trump handlede mest om sikkerhedspolitik, siger statsministeren.

- Jeg sagde til den kommende amerikanske præsident, at vi er egentlig et lille land, men vi fylder alligevel i denne her verden. Ikke mindst sikkerhedspolitisk på grund af vores indsats i forhold til Ukraine. Så jeg håber, vi skal lægge noget i det, og at det er positivt, siger hun om samtalens længde.

I en pressemeddelelse fra Statsministeriet torsdag udtalte den danske statsminister, at hun fandt samtalen med Trump god.

Krigen i Ukraine, Ruslands aggression, samarbejdet mellem Rusland, Iran og Nordkorea, udfordringerne fra Kina og situationen i Mellemøsten var blandt de konkrete emner i samtalen ifølge Frederiksen.

- Det var en god samtale. Jeg forventer et godt samarbejde, siger Frederiksen.

Tilbage i 2019 udtrykte Trump interesse for at købe Grønland, men det blev afvist af Frederiksen. Det gjorde Trump så fornærmet, at han aflyste et planlagt statsbesøg til Danmark.

Han kaldte desuden Mette Frederiksens udtalelser i sagen "nasty". Det kan oversættes som "modbydelige".

Grønland-sagen blev ikke nævnt i torsdagens samtale. Sagen er lagt bag dem for længe siden, siger Frederiksen, der har mødt Trump ved flere lejligheder siden den sag.

På spørgsmålet om Trump kommer til Danmark denne gang, mens han er præsident, svarer Frederiksen:

- Jeg har ikke hørt, at den kommende præsident har fremlagt rejseplaner endnu.

/ritzau/


Nr. 858 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 10:23:15

Hollandsk politi efterforsker mulig gidseltagning efter optøjer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hollandsk politi efterforsker meldinger om en mulig gidseltagning efter voldelige optøjer i Amsterdam.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Politiet kan ikke bekræfte, at en gidseltagning har fundet sted. Politiet er heller ikke kommet med yderligere detaljer om, hvad der nærmere efterforskes.

Meldinger om savnede personer efterforskes også af politiet, som samtidig siger, at flere personer, som var blevet meldt savnet, er blevet fundet.

De voldelige optøjer skete torsdag aften efter en fodboldkamp mellem den israelske klub Maccabi Tel Aviv og hollandske Ajax i Amsterdam.

Uromagere opsøgte bevidst israelske fans og angreb dem, har Amsterdams borgmester sagt.

Politiet oplyser fredag, at 62 personer er blevet tilbageholdt.

Tidligere har politiet sagt til den hollandske avis De Telegraaf, at 57 personer var blevet anholdt efter optøjerne.

Fem tilskadekomne personer er blevet bragt til hospitalet, siger politiet. Det står ikke klart, hvad deres tilstand er.

Både israelske og hollandske politikere har omtalt de voldelige hændelser som antisemitiske.

Hollands premierminister, Dick Schoof, skrev fredag morgen på det sociale medie X, at han "med afsky" fulgte situationen.

- Fuldstændigt uacceptable antisemitiske angreb på israelere, skrev han.

Det israelske sikkerhedsministerium har bedt israelere i Amsterdam om ikke at forlade deres hotelværelser.

Samme råd kommer fra fodboldklubben Maccabi Tel Aviv. Det sker i et opslag på X. Klubben opfordrer også fans i Amsterdam til ikke at vise israelske eller jødiske symboler.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at et fly er på vej til Amsterdam fra Israel for at hente israelerne.

Landets premierminister, Benjamin Netanyahu, har sagt, at han vil sende to fly.

Det israelske udenrigsministerium har oplyst, at udenrigsminister Gideon Saar rejser til Holland fredag.

Ministeren vil aflægge landet et "presserende" diplomatisk besøg.

/ritzau/


Nr. 857 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 10:22:14

Trump-sejr gav boom hos Saxo Bank: Her er de mest handlede aktier Tryk Her
Saxo Banks danske kunder havde travlt med både at skille sig af med aktier og købe ind onsdag efter...
Nr. 856 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 10:21:00

Krystalnatten er ikke kun historie. Jøder blev jagtet i Amsterdams gader Tryk Her

Tryk for at læse mere

Alene tanken om, at israelere og jøder masseoverfaldes og tvinges til at gemme sig på hotelværelser i hjertet af Europa to dage før markeringen af krystalnatten, sender i disse dage gys gennem den israelske befolkning og det jødiske mindretal i Europa.

Muslimske gruppers omfattende overfald på israelske fodboldtilhængere i Amsterdam i Holland natten til fredag omtales i Israel allerede som en moderne novemberpogrom i direkte reference til nazisternes krystalnats-angreb mod jøder i Tyskland og Østrig den 9. november 1938 – for nøjagtig 86 år siden. En årsdag, der markeres i en række europæiske byer, heriblandt også København og Aarhus, lørdag aften.

Mellem 10 og 20 israelere blev såret. Fredag eftermiddag var de alle blevet udskrevet fra hospitaler, og samtidig sagde Israels udenrigsministerium, at ingen israelere længere var meldt savnet efter nattens overgreb.

Ifølge israelske fodboldtilhængere, der udtaler sig til Israels Kanal 12, ventede grupper af muslimer på israelerne ved banegårdspladsen og ved en række hoteller i Amsterdam efter torsdag aftens kamp mellem Ajax og Maccabi Tel Aviv.

“Det var velorganiseret,” siger Talia, en ung israelsk kvinde, der selv var blandt dem, der blev overfaldet.

Angrebene skal tages yderst alvorligt, siger den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp fra Forsvarshøjskolen i Stockholm.

“Angrebene viser, hvor højt trusselniveauet er, og at der findes meget ekstreme former for antisemitisme blandt palæstinensiske eller pro-palæstinensiske aktivister,” siger han.

Magnus Ranstorp vurderer, at overfald af en karakter som i Amsterdam er til stor bekymring for alle Europas regeringer, og at det er ovenud vigtigt at slå hårdt ned på fænomenet:

“I visse kredse er der aktører, der ønsker at starte den slags angreb.”

Vold delt på sociale medierPå videooptagelser delt på det sociale medie Telegram ses en række af de mange overfald. En video viser gerningsmænd sparke en israeler, der ligger på jorden, hårdt fra alle sider. På en anden viser et bilkamera, hvordan en fodgænger forsætligt køres ned af to arabisktalende mænd. En tredje viser en israelsk mand, der går hånd i hånd med sin dreng, blive antastet verbalt og slået i hovedet. En fjerde viser en mand gentage sætningen “jeg er ikke jøde” flere gange, indtil han til sidst får en knytnæve i ansigtet og segner. På en femte video ses en ung israelsk mand, der bliver slået, sparket og truet til at sige “Free Palestine” – Befri Palæstina – af en større gruppe gerningsmænd.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, beordrede tidligt fredag morgen hæren til at sende både israelske læger og sikkerhedseksperter til Holland for at sørge for de israelske borgeres sikkerhed og velbefindende. Flere israelske flyselskaber har besluttet at sende fly til Amsterdam for at hjembringe dem, der ønsker det, hurtigst muligt.

I Israel rettes der allerede på nuværende tidspunkt kritik mod de hollandske myndigheder, som ikke formåede at beskytte de israelske fodboldtilhængere. Ifølge Kanal 12 advarede Israels sikkerhedsmyndigheder allerede i løbet af torsdag, 10-12 timer inden kampen, de hollandske myndigheder om planlægning af angreb mod de israelske fans.

Den hollandske politiker Geert Wilders var blandt de første lokale politikere til at udtale sig om muslimers angreb på israelere i Amsterdam.

“Det ligner en jødejagt i Amsterdams gader. Arrestér og deportér det multikulturelle afskum, der angreb Maccabi Tel Aviv-tilhængere i vores gader,” skriver han på det sociale medie X og tilføjer, at han skammer sig over, at sådan noget kan ske i Holland.

Andre europæiske politikere har ligeledes reageret, ligesom også Hollands konge, Willem-Alexander, udtrykte "chok og forfærdelse" i en telefonsamtale med Israels præsident, Isaac Herzog.

Sikkerhedsproblemer i EuropaFor mange israeleres og europæiske jøders vedkommende vækker overgrebene i Amsterdam ikke kun historiske minder om novemberpogromerne i 1938, men også om den militante islamistiske bevægelse Hamas' massakre i Israel den 7. oktober 2023. Blandt andet fordi gerningsmændene fra Amsterdam på stolt vis deler overgrebene på sociale medier, ligesom Hamas gjorde den 7. oktober. Men også fordi Hamas' angreb, i stedet for at give anledning til selvransagelse, har igangsat en voldsbølge og flere trusler mod israelere og jøder.  

Elad Simchayof, israelsk tv-journalist, kæder angrebene sammen med stigningen i voldelig retorik og hændelser mod israelere og jøder i kølvandet på angrebet den 7. oktober.  

“Det, der begynder med trusler og disinformation på sociale medier, bliver til en jagt på jøder i en af Europas store byer,” siger Elad Simchayof på Kanal 12.

Rachel Moiselle, jødisk ph.d.-kandidat fra Trinity College i Dublin, argumenterer på mediet X for, at overfaldene i Amsterdam vil gøre situationen værre. Ligesom 7. oktober gjorde situationen værre for jøder og israelere.  

“Det er ikke, hvad folk gerne vil høre, men overfaldene i Amsterdam vil forværre situationen for jøder,” skriver hun.

“Den slags angreb styrker blodtørsten hos antisemitter og den mødes med apati og retfærdiggørelse af 'pæne mennesker',” skriver hun.

Adi Carmi, tidligere ansat i Israels sikkerhedstjeneste og tidligere ansvarlig for sikkerheden omkring det israelske konsulat i Den Haag i Holland, siger til Kanal 12, at det muslimske mindretal i Holland udgør et enormt sikkerhedsproblem, og at landets myndigheder i årevis har vendt det blinde øje til voldelige fænomener i dele af det muslimske mindretal.

“Jeg husker, hvordan en hollandsk sikkerhedsmedarbejder i 2009 sagde til mig, at Israel er udfordret af store sikkerhedsproblemer. Jeg sagde til ham, at hvis han ikke forstår, at de samme problemer er rykket til Europa, så forstår han slet ikke noget,” siger Adi Carmi. 


Nr. 855 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 10:16:16

Mette Frederiksen ønsker at beskytte jøder efter vold i Amsterdam Tryk Her

Tryk for at læse mere

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger, at Danmark vil gøre, ”alt, hvad vi kan” for at beskytte danske jøder efter overfaldet på israelske fodboldfans i Amsterdam torsdag aften.

- Det er simpelthen så forfærdeligt. Jeg ved faktisk næsten ikke, hvordan man skal beskrive det. Det er en barbarisk folkemængde, og det bør ikke finde sted i Europa.

- Vi nærmer os Krystalnatten lige om lidt. Det er svært at se det som andet end noget af det værste antisemitisme, vi har set længe, siger Mette Frederiksen.

Der var torsdag aften flere voldelige hændelser i Amsterdam, hvor israelske fodboldfans blev overfaldet.

Der blev desuden kastet med fyrværkeri mod dem.

Det skriver Amsterdams borgmester, Femke Halsema, fredag morgen i et opslag på det sociale medie Instagram.

- Flere steder i byen blev fans angrebet, og der blev kastet med fyrværkeri mod dem. Politiet måtte flere gange gribe ind for at beskytte israelske fans og eskortere dem til hoteller.

- På trods af den massive tilstedeværelse af politi i byen blev israelske fans såret. Der er nu ved at blive dannet et overblik over omfanget af hændelserne, ofre og anholdelser.

De voldelige optrin skete efter en fodboldkamp mellem den israelske klub Maccabi Tel Aviv og hollandske Ajax Amsterdam i Europa League.

De danske myndigheder ser hele tiden på, om sikkerheden omkring de danske jøder skal skærpes, siger Mette Frederiksen efter angrebene i Amsterdam.

- Sådan har det i øvrigt været i mange år. Vi har intensiveret indsatsen omkring danske jøder.

- Beskyttelsesbehovet er i forvejen meget, meget højt, og myndighederne vurderer hele tiden, om der er behov for mere, siger den danske statsminister.

Hun understreger, at den konkrete beslutning om nye tiltag er op til myndighederne.

- Vi har sagt meget klart fra regeringens side, at alt, hvad der skal til, det skal vi nok understøtte og tilvejebringe, siger Mette Frederiksen.

Hun håber samtidig, at hændelserne i Amsterdam kan være med til at få fleres øjne op for den alvorlige situation, som danske og europæiske jøder står i.

- Jeg har selv svært ved at forstå, at der ikke er større forargelse bredt i Danmark over, at de eneste børn, der i Danmark går i skole under politibeskyttelse, er de jødiske børn, siger Mette Frederiksen.

Hun ser klare tegn på, at antisemitisme er stigende på sociale medier, og den udvikling bekymrer.

- Det er accelereret efter Hamas' angreb på Israel den 7. oktober. Der er ikke plads til nogen form for racisme og had i vores samfund. Med vores europæiske historie burde antisemitismen være en del af fortiden, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/


Nr. 854 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 10:16:00

Togbusser indsættes mellem Aarhus og Aalborg Tryk Her

Nr. 853 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 10:00:00

Rådgiverkæmpe henter milliarder på grøn omstilling i USA: Hvad nu? Tryk Her
Donald Trump vil tilbagerulle grønne initiativer i USA. Det kan gå ud over Rambøll, der trods Trump...
Nr. 852 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 09:59:00

Billigere dagligvarer, massedeportationer og grønt lys til Israel. Her er Trumps valgløfter Tryk Her

Tryk for at læse mere

Amerikanske præsidenter fører som regel valgkamp ud fra et temmelig detaljeret partiprogram, som bliver debatteret og godkendt på partikonventet i sommeren inden præsidentvalget. Men det program, der i år helt mod sædvane blev sendt til blåstempling allerede inden konventet, var mest en samling klassiske Trump-slogans og temmelig blottet for detaljer.

Der er til gengæld masser af detaljer i det 920 sider lange dokument Projekt 2025, der er skrevet i den konservative tænketank Heritage Foundation. Det Demokratiske Parti beskriver det som en skræmmende og meget præcis plan for, hvordan en anden Trump-præsidentperiode skal være mere ideologisk funderet, fokuseret på en nationalkonservativ dagsorden og mindre kaotisk end den første. 

Trump har under valgkampen forsøgt at lægge afstand til Projekt 2025 og nærmest helt nægte kendskab til det. Det følgende er uddrag af nogle af de løfter, Trump er kommet med i sine lange taler under valgkampen, og der er derfor sjældent konkrete detaljer om, hvordan, hvornår – og i det hele taget om – ordene vil blive omsat til egentlig politik.

AbortEn tidligere plan om at indføre et føderalt abortforbud er fjernet fra partiprogrammet, og Trump siger nu, at han er tilfreds med, at det er op til de 50 delstater selv at formulere deres abortlovgivning. Han er dog stadig under pres fra socialt konservative religiøse grupper for at gøre mere på føderalt plan, men glider af på spørgsmål om, hvorvidt han vil nedlægge veto mod eventuelle stramninger på føderalt niveau.

ImmigrationTrump vil fra sin første dag indlede en massedeportation af cirka 11 millioner illegale immigranter, hvoraf omkring halvdelen er fra Mexico. Han ventes også at genoptage arbejdet med at bygge en mur hele vejen langs grænsen til Mexico. Han har talt om, at migranterne tager “sorte job” forstået som job, der burde være besat af sorte og farvede amerikanere.

Han har også luftet tanker om at genindføre indrejseforbuddet fra visse muslimske lande, indføre “idelogisk screening” af migranter og afskaffe reglen, der giver automatisk statsborgerskab til alle børn født i USA.

UdenrigshandelImporttold på 10-20 procent for alle importerede varer og på op mod 60 procent på varer fra Kina. Trump har luftet idéer om en told på 100-200 procent på biler fremstillet i Mexico og andre varer, der flytter job fra USA til Mexico. Trump siger, at toldplanen vil stimulere produktionen og skabe job i USA, mens indtægterne skal betale for skattelettelser.

Eksperter henleder opmærksomheden på, at det er de amerikanske importører og ikke de udenlandske producenter, der betaler tolden, og at mange varer vil blive markant dyrere i USA.

Udenrigs- og sikkerhedspolitik Trump var i sin første præsidentperiode meget kritisk over for Nato, og der ulmede en trussel om, at han kunne trække USA helt ud af den vestlige forsvarsalliance. Det er uklart, om den trussel består. Men selv om Trump lægger vægt på et stærkt militær ud fra det gamle Reagan-slogan “fred gennem styrke”, står han for en stærkt isolationistisk og protektionistisk politik, hvor det lyder til, at han gennem personlig kontakt til verdens ledere mener at kunne true dem til at afslutte krige eller på anden vis levere det, han ønsker.

UkraineTrump har været meget kritisk over for USA’s milliardstøtte til Ukraine i krigen mod Rusland og har i forskellige udtalelser lovet at få sat en stopper for krigen, måske allerede inden han overtager præsidentposten eller i hvert fald i løbet af det første døgn. Hans udtalelser har mere fokus på at stoppe krigen end på at bakke op om Ukraine.

MellemøstenTrump har lovet en hurtig afslutning på krigen i Gaza uden at præsentere en konkret plan. Han har generelt udtrykt stor opbakning til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og ifølge Washington Post skal Trump i et telefonopkald i oktober have sagt: “Du gør bare, hvad du føler behov for”. Trump har ikke udtalt sig meget om palæstinensernes lidelser.

Økonomi Trump har lovet billigere dagligvarer, benzin og boliger. Der er ikke mange detaljer om planen. Men de lavere benzinpriser skal opnås ved at øge den hjemlige produktion af olie og gas. Flere og billigere boliger skal skaffes blandt andet ved at deportere illegale immigranter og ved lavere renter. Det fremgår ikke, hvordan præsidenten vil styre renten og opfylde løftet om at sætte en stopper for inflation.

Sundhedspolitik Trump har gentagne gange angrebet tidligere præsident Barack Obamas sundhedsreform og lagt op til at rulle den tilbage. Men han har ikke præsenteret en plan for sit alternativ. Under tv-debatten med Kamala Harris sagde han blot, at han har “konceptet til en plan”.

Klima og energiTrump har udtalt sig meget kritisk om elbiler, men efter at han har fået opbakning fra verdens rigeste mand, Tesla-ejer Elon Musk, er han nu kun imod nogle el-biler. Men han tror generelt ikke på klimaforandringer og lægger op til en energi- og infrastrukturpolitik baseret på fossilt brændsel med flere veje og benzinbiler og en tilbagerulning af præsident Joe Bidens tiltag for øget energieffektivitet og krav om flere elbiler.

Socialpolitik og borgerrettighederDen kommende præsident vil skrue ned for diverse programmer, der sigter mod at beskytte lgbt-personer, diversitet og ligestilling i offentlige institutioner, blandt andet ved at fjerne føderal støtte til undervisning med “upassende racemæssigt, seksuelt eller politisk indhold”. Han vil også have Kongressen til kun at anerkende to køn fra fødslen. Et meget ofte nævnt løfte er, at biologiske drenge, der identificerer sig som piger, ikke skal kunne konkurrere mod piger i sport.

SkatTrump vil genindføre skattelettelser fra hans første præsidentperiode fra 2017-2021, primært til gavn for de mest velhavende. Afskaffelse af skat på drikkepenge, overarbejde og offentlig pension. Sænke den føderale selskabsskat fra 21 til 15 procent. Under valgkampen har Trump luftet forskellige andre skatteidéer som midlertidigt at halvere renten på kreditkortgæld til 10 procent, skattefradrag for billån og skattelettelser for folk på plejeorlov.

Personer Tidligere præsidentkandidat Robert F. Kennedy Jr., der har en fortid som klimaforkæmper, men nu mere er kendt som vaccinemodstander og konspirationsteoretiker, er offentligt blevet lovet en rolle på Trumps hold med ansvar for at “gøre Amerika sundt igen”.

Verdens rigeste mand, Tesla-chef Elon Musk, har givet mere end 900 millioner kroner til Trumps valgkamp og har på det seneste været med til flere af hans vælgermøder. Trump har fra scenen lovet Musk en ikke nærmere defineret rolle i en ny Trump-administration. Det handler om at sikre effektivitet og begrænse udgifter, men det er næppe som minister eller direkte ansat i Det Hvide Hus.

Kilder: PBS, The Guardian, Washington Post, CNN og BBC. 


Nr. 851 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 09:43:51

Overnatninger på campingpladser sætter rekord i september Tryk Her

Tryk for at læse mere

I september var der lige over en million overnatninger på campingpladser i Danmark. Det er det højeste antal for en september nogensinde.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som er blevet offentliggjort fredag morgen.

Hvis man sammenligner med september i 2023, var der 11 procent flere overnatninger på campingpladserne i september i år.

Der var flere overnatninger fra både danske og udenlandske gæster, men særligt væksten i overnatninger fra udenlandske gæster drev fremgangen.

De udenlandske overnatninger steg nemlig med 19 procent, mens de danske overnatninger steg med 8 procent.

Samlet var der 670.000 overnatninger fra danske gæster, og 367.000 overnatninger fra gæster, der kom fra andre lande end Danmark.

Ser man på det samlede antal overnatninger på tværs af overnatningsformer, ligger også dette på det højeste niveau for en september nogensinde.

Der var i alt 5,9 millioner turistovernatninger i september, hvilket er omkring 160.000 flere end i september 2023.

Danmarks Statistiks månedsopgørelse over de samlede antal turistovernatninger går tilbage til 2004.

I oktober præsenterede regeringen en ny turismestrategi. Det er regeringens ambition, at omsætningen inden for turisme skal ramme 200 milliarder kroner i 2030.

Desuden er det en del af strategien, at 70 procent af overnatningerne i 2030 skal være uden for højsæsonen, som ligger i juli og august.

By-, land- og kirkeminister Morten Dahlin siger, at branchens resultater giver ham grund til at tro på, at ambitionen kan blive opfyldt.

- Turismen i Danmark leverer igen flotte resultater, så branchen er med til at skabe vækst og arbejdspladser i hele landet. Og der er al mulig grund til at tro på, at regeringens ambitionsniveau for helårsturismen med den nye nationale turismestrategi kan blive opfyldt, siger han i en pressemeddelelse.

Men selv om det samlede antal overnatninger har pil op, er antallet af turistovernatninger fra danske gæster faldet en smule i september sammenlignet med september i 2023.

Regeringen har i turismestrategien afsat ti millioner kroner fra 2024 til 2027 til VisitDenmark, til en kampagne der skal øge rejselysten blandt danskere inden for landets grænser.

/ritzau/


Nr. 850 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 09:40:03

Fragtfirma ser stor stigning i Kina-pakker Tryk Her

Tryk for at læse mere

Antallet af pakker, som danskerne bestiller fra Kina, stiger. Samtidig er der lidt færre pakker fra danske webshops i fragtterminalerne hos distributionsfirmaet Dao.

Det siger den administrerende direktør hos Dao, Hans Peter Nordstrøm Nissen, til TV 2:

- Det er ret vildt, hvordan Kina-pakkerne er ved at ændre markedet. Samlet set har vi i Dao 10-12 procent flere pakker lige nu, end vi havde sidste år på samme tid. Pakkerne fra danske webshops er gået lidt ned.

Ifølge TV 2 håndterer Dao, der er en forkortelse for Dansk Avis Omdeling, størstedelen af de pakker, som bliver fragtet fra Kina til Danmark.

Kinesiske webshops som Temu og Shein er steget i popularitet. Ifølge mediet Detailwatch gælder det særligt for Temu, som i dag er nummer to på listen over danskernes foretrukne internetbutikker.

Ifølge Niels Ralund, som er direktør for e-handel hos Dansk Erhverv, har de kinesiske butikkers popularitet negative konsekvenser for danske virksomheder.

- En hel masse pakker fra Kina går ud over omsætningen i danske butikker. Det gælder jo både webshops, men i mindst lige så høj grad detailbutikker. En anden afledt faktor er, at priserne på fragt stiger voldsomt for danske virksomheder, siger han til Ritzau.

TV 2 skriver, at Dao har oplevet en vækst på 50 procent i pakkeposten fra Kina siden nytår. Ifølge mediet betyder det, at selskabet aktuelt håndterer knap en kvart million pakker om ugen.

Temu er en kinesisk internetplatform, hvor man kan bestille varer, som ofte har en meget lav pris.

Handelsplatformen sender sine pakker med fly, og ifølge beregninger fra analysehuset Xeneta, som TV 2 har set, er 45 procent af al luftfragt fra Kina til Europa relateret til nethandel.

Mange af Temus varer kan fragtes med passagerfly, da der oftest er tale om små pakker.

Ifølge Dansk Erhverv er der behov for politisk handling. Her henviser Niels Ralund til, at der både kan gøres mere på EU-plan, men også nationalt.

/ritzau/


Nr. 849 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 09:36:36

Israelske fodboldfans angrebet med fyrværkeri i Amsterdam Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der var torsdag aften flere voldelige hændelser i Amsterdam, hvor israelske fodboldfans blev overfaldet.

Der blev desuden kastet med fyrværkeri mod dem.

Det skriver Amsterdams borgmester, Femke Halsema, fredag morgen i et opslag på det sociale medie Instagram.

- Flere steder i byen blev fans angrebet, og der blev kastet med fyrværkeri mod dem. Politiet måtte flere gange gribe ind for at beskytte israelske fans og eskortere dem til hoteller.

- På trods af den massive tilstedeværelse af politi i byen blev israelske fans såret. Der er nu ved at blive dannet et overblik over omfanget af hændelserne, ofre og anholdelser.

De voldelige optrin skete efter en fodboldkamp mellem den israelske klub Maccabi Tel Aviv og hollandske Ajax Amsterdam i Europa League.

Efter kampen udviklede aftenen sig til at blive meget turbulent med voldelige hændelser rettet mod Maccabi-fans, skriver Femke Halsema.

Tidligere fredag skrev det hollandske medie De Telegraaf, at 57 personer var blevet anholdt i forbindelse med formodet vold mod israelere.

Det er ikke kommet frem, hvilken nationalitet de anholdte har. Det står heller ikke klart, om de anholdte er fodboldfans.

Af Amsterdams borgmester beskrives de som "uromagere".

- Der er ingen undskyldning for den antisemitiske opførsel fra uromagere, der aktivt opsøgte israelske fans for at angribe og mishandle dem, skriver hun i sit opslag på Instagram.

Der vil i de kommende dage være mere politi i gaderne i Amsterdam, oplyser Femke Halsema.

Der vil også være øget sikkerhed ved jødiske institutioner.

Yderligere tiltag vil blive præsenteret ved et pressemøde klokken 12 på rådhuset i Amsterdam.

Også Hollands og Israels premierministre har omtalt de voldelige hændelser som antisemitiske.

Det israelske udenrigsministerium har oplyst, at 10 israelere er kommet til skade. Det skrev det israelske medie The Times of Israel natten til fredag.

Forud for torsdagens kamp i Amsterdam var der sammenstød mellem hollandsk politi og propalæstinensiske demonstranter. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

/ritzau/


Nr. 848 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 09:31:00

Amsterdam vil holde ekstra øje med sikkerheden omkring jødiske institutioner Tryk Her

Nr. 847 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 09:28:15

DSB indsætter togbusser mellem Aarhus og Aalborg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der kører fredag morgen ingen tog mellem Aarhus H og Aalborg.

Det skriver DSB på den sociale platform X.

Det er en fjernstyringsfejl, der gør, at togene ikke kan køre.

- Banedanmark arbejder på at rette fejlen, og deres forsigtige prognose lyder, at vi tidligst fra klokken 12 igen kan køre på strækningen, skriver DSB på sin hjemmeside.

I mellemtiden vil DSB indsætte togbusser på strækningen. Klokken 09.15 er det dog uvist, hvornår de første togbusser er fremme.

På hjemmesiden oplyser DSB, hvor togbusserne stopper på stationerne mellem Aarhus H og Aalborg.

Gør forsinkelser i togtrafikken, at man bliver mere end 30 minutter forsinket, kan man søge om kompensation for billetten på DSB's hjemmeside.

/ritzau/


Nr. 846 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 09:20:00

Hedgefonde scorer 8,3 mia. kr. på sats mod grønne aktier Tryk Her
Investorer har tjent milliarder på at shorte grønne aktier, som styrtdykkede efter Trumps valgsejr F...
Nr. 845 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 09:17:14

BRIKS-topmøde i Kazan: For en mere lige og fredelig verden Tryk Her

Da BRIKS afholdt topmøde fra den 22. til 24. oktober i den russiske by Kazan, var det med fokus på at skabe en mere lige og fredelig verden fri for USA og Vestens historiske overherredømme. Arbejderen har tidligere skrevet, at fire nye BRIKS-lande for første gang deltog på topmødet som fuldgyldige medlemmer, mens hele 13 …


Nr. 844 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 09:13:39

Zealand hamrer op – Vestas falder: Her er aktierne, der rykker i dag Tryk Her
Der er blevet taget hul på ugens sidste handelsdag på Københavns Fondsbørs, hvor C25-lægger ud med a...
Nr. 843 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 09:11:58

Anders Holchs hvidevarefirma taber 22 mio. kr. Tryk Her
Opkøb, organisationsændring og svagt marked får Whiteaway Group til at levere tocifret millionunders...
Nr. 842 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 09:11:00

September var rekordmåned for overnatninger i Danmark Tryk Her

Nr. 841 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 09:00:00

Enhedslisten-fraktion: Striden i partiet er blæst ud af proportioner Tryk Her
De to fronter i Enhedslisten er slet ikke så uenige, lyder det fra Rødt Venstre.
Nr. 840 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 08:55:00

Tre israelske våbensystemer slås om dansk milliardordre Tryk Her
Danmark er ved at købe luftforsvarssystemer for op mod 25 milliarder kroner - her er kandidaterne.
Nr. 839 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 08:43:12

28-årig fra Bornholm sigtet for at have økser i kælderrum Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 28-årig mand fra Rønne på Bornholm blev torsdag sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.

Det skriver Bornholms Politi i et uddrag af politikredsens døgnrapport fredag.

Sigtelsen er rejst efter en ransagning, hvor politiet fandt et oversavet jagtgevær, seks knive og tre økser i sit kælderrum.

I sin bil havde manden desuden en foldekniv, et baseballbat og en teleskopstav.

Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten på Bornholm fredag klokken 09.30.

I uddraget af døgnrapporten skriver Bornholms Politi, at der er høje straffe for ulovlig våbenbesiddelse.

Samtidig gør politiet opmærksom på, at politiet over hele landet i november har en frit lejde-aktion.

Her kan man straffrit og anonymt aflevere våben, som man ligger inde med.

På Bornholm kan våben indleveres på Rønne Politigård i åbningstiden.

Formålet med frit lejde-aktionen er at reducere antallet af ulovlige våben, der er i omløb i Danmark.

I onsdags oplyste Rigspolitiet, at der i løbet af de fem første dag af frit lejde-aktionen var blevet indleveret 2681 effekter, herunder 10 fuldautomatiske våben.

Langt størstedelen af det, der er indleveret, er i kategorien "andre våben", hvilket omfatter blandt andet pebersprays, ammunition og tilbehør til våben.

Politiet har understreget, at våbnene skal afleveres til en politiansat, og at de ikke må stilles uden for en politistation. Det skyldes sikkerhedshensyn.

Man må desuden ikke indlevere håndgranater og sprængstof til politiet. Man skal i stedet ringe til 114 og aftale, hvornår Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) kan afhente det.

/ritzau/


Nr. 838 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 08:39:00

Elselskab og direktør får bøde på over én million kroner Tryk Her

Nr. 837 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 08:38:00

Finske fædre tager meget mere barsel efter lovændring Tryk Her

Nr. 836 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 08:35:00

Demokrati er ikke let. Brokkerøvene må acceptere, at flertallet ikke vil hælde dåsebajere ned i søndagsskyggen Tryk Her

Tryk for at læse mere

De er der alle sammen; ”nikkedukkerne”, formands-Finn, drukmåsene, Fjolle Kjeld og brokkerøven Kurt. Det meste er stort set uforandret. Konflikterne, generationskløfterne og nabostridighederne er de samme, og bestyrelsen vil fortsat ikke stå for ølsalget i fælleshuset om søndagen.

Ganske som det var tilfældet i 2023 handler dokumentarserien ”Balladen om kolonihaven” – det første af fire nye afsnit blev sendt på TV 2 og gjort tilgængeligt på TV 2 Play i tirsdags – om et aalborgensisk mikrokosmos, der på mange måder er et spejlbillede af den store verden omkring os.

”Nye folk på toppen vil altid sætte sig igennem med deres syn på verden”, lyder det i Niels Hausgaards lidt sørgmuntre speak med en slet skjult antydning til Trumps manglende accept af resultatet ved det forrige valg i USA: ”Dem, der taber magtkampene, vil sjældent bøje sig for det tavse flertal. Sådan er det både her og på den anden side af Atlanten”.

Siden seriens første sæson er der skiftet ud i bestyrelsen, og Finn – der ellers blev væltet som formand – er vendt tilbage, for der er ingen andre, som har lyst til at påtage sig den tydeligvis utaknemmelige opgave. Finn fik 70 procent af stemmerne og noterer stilfærdigt, at ”det er mere, end nogen dansk regering har haft”. Alligevel er der udbredt og højlydt utilfredshed med den måde, han er formand på i haveforeningen med det ellers fredsommelige navn Jørgen Berthelsens Minde.

Nogle kalder ham ”Putin”, og en del synes, at han er for nidkær, når han sammen med et par andre bestyrelsesmedlemmer noterer hække, der er for høje, og ukrudt, der ikke er fjernet. Det står nemlig i kolonihaveforeningens regler, at hækkene skal være mellem 1,6 og 1,8 meter høje og være en halv meter brede. Hverken mere eller mindre. Og hvad ukrudt angår, så skal det helst ikke vokse i haverne og absolut ikke på fællesvejene.

At holde reglerne i hævd er ikke nemt – heller ikke selv om overtrædelse kan koste 300 kroner i bøde – og en af haveejerne, der i grunden synes, at det hele er smukt, spørger: ”Hvad er egentlig ukrudt, og hvad er bare pæne blomster?”.

Konflikterne i ”Balladen om kolonihaven” er som antydet i vid udstrækning de samme som i seriens første sæson. Det er derfor lidt, som om den nye sæson ikke rigtig kommer ud over rampen. Måske fordi vi har været der før. Måske fordi der trods alt er grænser for, hvor meget tv en kolonihaveforening i Aalborg kan bære. Eller måske fordi det hele virker lidt fastkørt uden udsigt til fred og fordragelighed med blafrende dannebrogsflag i haverne.

Alt det ændrer imidlertid ikke ved, at ”Balladen om kolonihaven” er et stykke interessant og vedkommende anskuelsesundervisning i demokrati. Serien viser, at det ikke er let. Hvis et demokrati skal fungere, kræver det, at alle engagerer sig.

Og brokkerøvene må acceptere, at flertallet vil noget andet end blot at hælde dåsebajere ned i søndagsskyggen.

Kurt Strand er journalist og var ansat på DR fra 1985 til 2010. Siden da selvstændig med opgaver for blandt andet DR, TV 2 og TV 2 Regionerne.


Nr. 835 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 08:33:00

Det hænger ikke sammen. Vi vil fjerne kreaturerne og flyve mere end nogensinde Tryk Her

Tryk for at læse mere

”Rekordmange flyver på ferie: Flyskammen er klinget af”. Sådan lød overskriften for et interview i Kristeligt Dagblad den 12. oktober med den unge klimaaktivist og kandidat i klimaforandring Jeppe Svan Sørensen, hvor han især udtrykte sin skuffelse over, at næsten ingen følte skam over flere gange om året at sætte sig i et fly for at holde weekend eller være på ferie et helt andet sted på kloden, selvom de godt vidste, at det stærkt medvirkede til luftforureningen.

Da jeg læste artiklen, tænkte jeg, at den nok ville vække en vældig debat i avisens spalter, men det er ikke sket. Jeg har ikke set en eneste kommentar til hans opruskende artikel. Så lidt tør man røre ved flyvningens luftforurening. Ingen synes at ville skære ned på deres ønsker om at flyve, selvom det er en af de største anledninger til luftens forurening med CO2.

I forbindelse med det store trepartsforlig om miljøforurening har jeg hørt forslag om, at landmændene skulle skære 10 procent i deres kvægbesætninger, for at kreaturerne ved deres prutten og bøvsen ikke skulle slippe så meget CO2 ud.

Uden at have nogen tal herfor vil det ikke undre mig, om bare ét stort ruteflys tur frem og tilbage mellem København og San Francisco tilsammen slipper så meget CO2 ud i æteren, at det svarer til, hvad et meget stort antal kreaturer i Danmark gør på et helt år.

Kreaturer og mennesker har levet på denne klode i millioner af år, og er vi mennesker ikke så kloge, at vi kan nedbringe forureningen af vores del af verden ved at stoppe flyvningens – og i øvrigt også krigenes – stadigt stigende forurening, ja, så er vi simpelthen for dumme til at fortjene livet her på Jorden.

Noget skal gøres – og hurtigt. Vi har mærket det en hel del på klimaet her i Danmark i de senere år, og endnu mere har de gjort det ved de enorme regnvejr i Midteuropa og nu sidst i det østlige Spanien.

Jeppe Svan Sørensen antydede i interviewet et par tiltag, der kan være med til at mindske mængden af CO2 i luften: en øget skat på flybilletter og en stærk forbedring af den internationale togtrafik, så lufttrafikken vil blive formindsket.

Jeg tror, der skal meget skrappere medicin til, hvis det skal batte noget. Det skal være mere end en halvering af lufttrafikken allerede fra det nye års begyndelse, og det vil aldrig ske ad frivillighedens vej.

Der må, som Jeppe Svan Sørensen beskriver det, skabes nogle skrappe politiske rammer for flyvningen. Jeg foreslår en rationering, så ingen normalt har ret til mere end én årlig flyrejse til udlandet, men så skal der selvfølgelig være mulighed for, at der kan gives dispensationer herudover i specielle tilfælde, for eksempel til toppolitikere og folk, for hvem rejserne er nødvendige af hensyn til deres forskning, erhverv eller sygdomsbehandling, og måske også til folk, der har børn, forældre eller andre meget nære pårørende fast boende i udlandet og så videre.

P. Christian Nørgård er cand.theol. og pastor emer. og bor på plejehjemmet Himmelev gl. Præstegård ved Roskilde.


Nr. 834 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 08:32:00

Vi mennesker elsker at bygge med sten, men vi er utrolig dårlige til det Tryk Her

Tryk for at læse mere

Først til allersidst i en 6-7 minutter lang epilog får vi at vide, hvor den russiske instruktør Victor Kossakovsky har sine tanker, og hvorfor vi gennem halvanden time har kigget på sønderskudte boligblokke i Ukraine, rullende sten i slowmotion, en italiensk arkitekt og hans to håndlangere, der bygger en cirkel i en have, og store lastbiler, der skovler sammenstyrtede bygninger op og kører murbrokkerne væk.

Det er ikke, fordi det er svært at regne ud, hvor Victor Kossakovsky vil hen med sin film. Titlen er trods alt ”Architecton”. Det har noget med arkitektur at gøre. Og eftersom nedbrydningen af naturens enorme forekomster af sten og menneskets brug af beton er det gennemgående tema i filmen, vil Kossakovsky vel sætte fokus på vi menneskers design af vores habitater her på kloden. Sten er vores yndlingsbyggemateriale. Næst efter vand er sten det mest brugte materiale på Jorden, som Kossakovsky gør opmærksom på.

Men den 63-årige russer er ikke typen, der udgiver pixibøger eller kommunikerer med clickbait. Mildt sagt. Han kræver noget af sit publikum. Hans forrige film, ”Gunda” (2020), bestod ganske vist af noget så simpelt som optagelser af en gris’ liv på en gård. Men netop fordi den ikke indeholdt mere end det, opstod der noget andet mellem de utrolig smukke sort-hvide billeder: en dokumentation af et væsens eksistens – endda et dyr, som for de fleste mennesker kun er et stykke omvandrende mad.

Kossakovsky stoler på, at hans publikum selv er i stand til at tænke store tanker, hvis man inspirerer dem til det. Han tror på kunstens kraft. Titlen ”Architecton” er hentet fra avantgardisten Kazimir Malevich, hvis arkitektoniske skulpturer har inspireret mange moderne arkitekter, men ordet optræder også i Lev Tolstojs klassiske roman ”Krig og fred”. Derudover er ”Architecton” tredje del af Kossakovskys A-trilogi – ”Vivan las antípodas!” (2011), ”Aquarela” (2018) og ”Architecton” – tre film inspireret af en anden russisk forfatter, Fjodor Dostojevskij, og hans tanker om menneskets ubetydelighed i universet. Før sin død formulerede Dostojevskij et verdenssyn, der vækker tydelig genklang hos nutidens grønne bevægelser, nemlig at vi mennesker er nødt til at acceptere, at vi ikke er de eneste liv på kloden.

Kunsthistorien er altså inviteret med i ”Architecton”. De store linjer bliver trukket op: fra stenformationer, der rækker millioner af år tilbage, og ruinerne af en romersk by i Baalbek i Libanon til de sammenstyrtede boligblokke efter jordskælvet i Gaziantep i Tyrkiet, hvor mere end 3000 mennesker omkom under sammenstyrtet beton.Det er ikke svært at se menneskets ubetydelighed i den sammenhæng. 

Set fra hele klodens perspektiv er vi nogle små myrer, der fumler rundt med småsten. Men det er nu alligevel mennesket, det handler om til sidst, da Victor Kossakovsky binder trådene sammen i sin epilog. I en spøjs positur bag et træ interviewer han den italienske arkitekt Michele de Lucchi, der er dybt kritisk over for moderne arkitektur, især fordi den mangler kulturel dannelse: ”Vi skal ikke kun designe noget, der har en praktisk funktion, vi skal også designe folks adfærd,” som han siger. Og så gør han opmærksom på, at antikkens arkitekter var i stand til at bygge huse, der kunne modstå jordskælv og stå i tusinder af år. Til sammenligning holder moderne boligblokke ikke mere end 30-40 år.

Kossakovsky vinder ingen præmie for elegance ved at klistre en konkret epilog på en dokumentar, der har været ordløs og abstrakt i halvanden time. Det er tæt på at være klodset, men det ændrer ikke ved, at ”Architecton” rejser nogle store og vigtige spørgsmål om vi menneskers design af vores liv – eller at Kossakovsky byder på nogle enestående billeder af eksploderende stenbrud, sønderbombede boligblokke og sten i alskens varianter og forekomster.Architecton. Instruktion og manuskript: Victor Kossakovsky. Kamera: Ben Bernhard. 98 minutter. Tyskland/Frankrig/USA/Fransk Polynesien 2024.


Nr. 833 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 08:27:00

Fem stjerner: Fornem præsentation af en af Tysklands store kunstnere Tryk Her

Tryk for at læse mere

”Mensch” er titlen på denne nye udstilling, der viser en kunstner, hvis værk er signifikant og genkendeligt i sit grafiske sprog. Käthe Kollwitz mestrede tegningen som få og fik både raderingen og litografiet til at fungere som budbringere for menneskets eksistens på samfundets skyggeside. Vi ser mødre og børn, krig, død og gru og så det genkommende selvportræt fra en kunstner, som hele tiden giver stemme til de oversete skikkelser og indimellem må holde spejlet op og se forandringen i sit eget ansigt. Hvad kan et menneske holde til at se og berette om? 

Kunstneren bærer sorg, værdighed og vilje i sit blik og med enkle midler formår hun at fortælle tyste historier om de skæbner, hun afbilder. En gruppe mødre skærmer deres børn. Eller værre, moderen sidder med sit døde barn i armene. Sult og nød. Hun fremmaner elendigheden i sin kunst og formår at give det hele videre med empatisk eftertanke.Käthe Kollwitz giftede sig med en læge, der hjalp socialt udsatte, og parret boede selv i et af Berlins fattigkvarterer og fik førstehåndskendskab til de trange levevilkår og især kvindernes miserable stilling i samfundets underste lag. ”Jeg skal bære vidnesbyrd om menneskenes lidelser,” skrev kunstneren, og hun vidste, at det var hendes kald, og at hendes kunst dermed fik både formål og retning. 

Men det er ikke det politiske sigte, der er vigtigst, når vi ser hendes værk i dag. Snarere er hendes vidnesbyrd mere end det blotte indhold. Der er en æstetisk kunnen ud over det sædvanlige, et formsprog, der naturligt blev til skulpturer, som karrieren skred frem. En af de kendteste er hendes ”Pietà”, skabt i 1937-39, som i fire gange forstørrelse af den oprindelige figur, en mor, der sørger over sin døde søn, senere er placeret i Berlins Neue Wache som mindesmærke over krigens ofre i bredeste forstand. På SMK ser vi en håndfuld af kunstnerens skulpturer, og da der findes bare 19 bevarede af 43 kendte, er det en gave at betragte disse intense billedhuggerarbejder. Kollwitz sagde selv ved slutningen af sit liv: ”Hvis jeg kunne leve igen, ville jeg udelukkende arbejde som billedhugger.”Med grafikken og plakatkunsten satte Käthe Kollwitz et aftryk på verdenskunsten, selvom fokus begrænser sig til nogle få temaer. På udstillingen er det tydeligt, at hun er skolet og har en stor viden om samtidens strømninger i den moderne kunst. Trods det fraveg hun ikke sit udgangspunkt. Hun ville fortælle med sin streg og sin form. Hun ville indkapsle eksistensens dybde og lykkedes med det på trods af, at hendes vidnesbyrd blev aflagt hen over to verdenskrige, hvor hun sad midt i begivenhederne. Hun mistede sin 18-årige søn under Første Verdenskrig, og under Anden Verdenskrig måtte hun se sit værk underlagt naziregimets bizarre luner. Hun var den første kvinde i Tysklands historie, der blev udnævnt som professor i 1919, og blev så presset ud af Akademiet efter Hitlers magtovertagelse i 1933. Hendes kunst blev betegnet som ”degenereret” af nationalsocialisterne og blev fjernet fra mindst 11 tyske museer.At være pacifist er hårdt arbejde, mente kunstneren. Og hendes værk lader ingen i tvivl om, at hun viede sit liv og arbejde til en god sag. Det fyldige og flotte katalog giver et spændende tilskud til hendes arbejde. Käthe Kollwitz’ kunst har for eksempel de senere år både været set i feminismens lys og er blevet afvist og underkendt i samme. Tilbage står et uomgængeligt værk, som har både eksistentielle og kunstneriske træk tilfælles med både ekspressionismens, impressionismens og naturalismens tidsbilleder. Snart ser vi lidelsen udtrykt, snart svæver figurerne ind i anelsesfulde tåger, og snart skildres arbejderens liv råt for usødet. Der er alvor i Käthe Kollwitz’ kunst, men også en formildende blød indgang til det empatiske hjerterum. Vi er alle en del af den samme historie. Og den gentager sig mange steder på jorden nu som før.Käthe Kollwitz. Mensch. Statens Museum for Kunst. Til den 23. februar 2025.


Nr. 832 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 08:24:00

Kristian Ditlev Jensen: Helledies naivistiske værker viser ét bestemt aspekt af Vor Herre Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da jeg som præst tidligere på året blev præsenteret for ideen om at lade designeren Jim Lyngvild skildre Kristus på et midlertidigt alterbillede i Kværndrup Kirke, regnede jeg ikke med, at det skulle stå model til en decideret "Kværndrup Gate". 

Billedkunstneren Jens Jørgen Thorsen havde jo ligesom været helt ude og ramme stolpen med sit forårskåde muralmaleri af Jesus med erektion, som han udførte for næsten præcis 40 år siden, nemlig den 19. oktober 1984 på Birkerød Station i Nordsjælland. 

Til sammenligning udstillede Jim Lyngvild som hovednummeret i Kværndrup en lettere grådlabil ung mand – lavet af en computer med et program fuld af kunstig intelligens, som Lyngvild havde madet og oplært med stikord à la sådan noget som ”smuk”, ”barok” og måske også ”svulstig” – men han, og Han, delte nu alligevel vandene.

En af mine egne tanker med at støtte udstillingen var at vise, at vi skal huske at tale sammen om, hvordan vi ser og opfatter Jesus, Gud, Vor Herre. Hvem er Han – for dig? Og på den måde er der, mildt sagt, intet nyt under Solen. For vi har jo alle dage skildret Gud i kirkerne og andre steder på et hav af måder.

Vi har set Kristus som en satirisk graffito i Romerriget, hvor han blev tegnet som et dumt æsel på et kors. Vi har set Gud som rørstrømske glansbilleder til salg foran katolske kirker i Udkantssicilien. Vi har set Vor Herre som en lettere udvasket tatovering på bokseren Brian Nielsens højre overarm i en boksering i Ballerup. Vi har set Jesus med en flabet synsvinkel oppefra i Salvador Dalís surrealistiske oliemaleri – og bemærk venligst, at fornavnet Salvador jo faktisk betyder ”frelser”. Vi har set Jahve på 11.117 måder. Helt plat bare at kalde en af dem rigtig og en anden forkert, vidner ikke om nogen dybere indsigt eller higen efter forståelse, skønt man naturligvis kan kategorisere og botanisere i de æstetiske kategorier. Noget er givet mere rigt og givende end andet. Men man bliver sommetider overrasket over, hvad man selv allerbedst kan lide. Og knytter sig til.

Det oplevede jeg, da jeg var præst i Skagen i nogle år og langsomt blev mere og mere varm på det ellers lidt halvnaivistiske krucifiks, der hang lige til højre for mig, når jeg prædikede. Det er lavet af den lokale kunstner Niels Helledie, som levede fra 1927 til 2022 i Skagen. Han var igennem en stor del af sit liv formningslærer i Skagen. Men ved siden af dette vigtige arbejde, var han også selv kunstner. Og han var flittig. Man kan finde hans kors og hans smukke skildringer af andre motiver fra Bibelen og kristendommen i op mod 50 kirker i Danmark. Især indgår, siges det, ”livstræet” som et bærende motiv – om ikke andet så bare i materialevalget, hvor træet går igen. Ofte som en slags vraggods, der er upcyclet til kunst. Det er lidt af en folkesport i Skagen i dag – at finde hulsten og trække dem på snor eller at hitte vragtømmer og male det og smække det op på facaden af sommerhuset – men Helledie gjorde den kunst til en egentlig kunst.

Hver gang jeg løftede hovedet på vej op til alteret eller fra prædikestolen, når jeg prædikede, voksede Kristus på en eller anden udefinerlig måde i den fine skulptur.

En dag kunne jeg svæve helt hen i den genistreg det er at iføre en Kristus-figur en dragt af havets dybblå – netop i fisker- og sømandsbyen Skagen. Den næste dag elskede jeg de sære proportioner, der gav Gud helt utroligt korte ben – jeg lærte engang af en læge, at korte ben er et specifikt maskulint træk. En anden dag hæftede jeg mig ved, at Jesus i Helledies udgave havde blødt buede arme, fordi deres form er givet på forhånd af træets organiske struktur. En helt tredje dag syntes jeg, at Han mindede mig om kirkekunsten fra Middelalderen. 

Ind imellem så jeg en spejling af det gyldne krucifiks fra Åby Kirke ved Aarhus, som blev lavet omkring 1050. Og der var mange dage, hvor jeg på vej hjem fra kirken pludselig standsede og stod lidt og kiggede og tænkte, at det lignede noget, min lille søn kunne have lavet. Og måske var det et barn, et voksent barn, der havde lavet det?

Helledies naivistiske værker viser ét bestemt aspekt af Vor Herre. Hans Kristus er oprigtig. Hans Jesus er nærværende. Hans Gud er autentisk.

Det er Gud set med barnets blik.


Nr. 831 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 08:17:03

Kriminelle slipper afsted med flere penge i svindel med investering Tryk Her

Tryk for at læse mere

I første halvdel af 2024 har danskere fået stjålet 55,4 millioner kroner, som de troede, de investerede.

Det viser en opgørelse fra bankernes interesseorganisation Finans Danmark.

Beløbet overstiger det beløb, danskerne blev svindlet for i forbindelse med formodet investering i hele 2023. Her var beløbet 47,7 millioner kroner.

Michael Busk-Jepsen, som er digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, kalder det "dybt bekymrende", at tabene allerede har oversteget det samlede tab i 2023.

- Denne alarmerende stigning understreger behovet for øget opmærksomhed for at undgå at blive offer for denne type svindel, siger han i pressemeddelelsen.

Svindelformen kaldes af Finans Danmark for investeringssvindel. Det dækker over svindel, hvor kriminelle lokker bankkunder til at tro, at de investerer i eksempelvis kryptovaluta.

Ifølge Finans Danmark lokker svindlerne ofte gennem falske profiler på sociale medier. Det kan være profiler, der giver sig ud for at være kendte ansigter som Sofie Linde, Mads Mikkelsen og Mikkel Hansen.

Gennem de falske profiler lokker svindlerne med, at penge kan vokse stort, hvis man investerer dem i noget bestemt.

I første halvdel af 2024 har bankerne registreret 558 sager om investeringssvindel. I hele 2023 registrerede bankerne 836 sager.

En del af svindlen får bankerne stoppet, før de kriminelle slipper væk med pengene.

I første halvdel af 2024 fik bankerne således bremset investeringssvindel for knap 40 millioner kroner.

For at undgå denne form for svindel bør man ifølge Michael Busk-Jepsen være kritisk over for investeringstilbud på nettet, der lover hurtige og måske lidt urealistiske afkast.

- Når det kommer til investeringssvindel, er det blandt andet en vigtig tommelfingerregel, at hvis noget virker for godt til at være sandt, så er det det ofte, siger han i pressemeddelelsen.

/ritzau/


Nr. 830 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 08:08:00

Hollands premierminister: Roen har sænket sig over Amsterdam Tryk Her

Nr. 829 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 08:08:00

Andreas Mogensen får medalje for videnskabsformidling Tryk Her

Nr. 828 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 08:05:13

Investorer puster ud efter højspændt uge: Sådan bliver handelsdagen Tryk Her
En særdeles begivenhedsrig uge er ved at nærme sig sin afslutning, hvor især Donald Trumps valgsejr...
Nr. 827 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 08:00:54

Danskere har tabt 55 mio. kr. til investeringssvindel på seks måneder Tryk Her
Kendte ansigter på sociale medier, der bruges til at lokke danskere til at bruge store pengesummer p...
Nr. 826 Børsen økonomi    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 08:00:00

Tjek, om din boligskat stiger eller falder næste år Tryk Her
Der er igen nye ejendomsvurderinger på vej til danske boligejere, og de fastlægger, hvor meget du sk...
Nr. 825 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 07:52:00

Trumps sejr øger salget af abortpiller markant. Kvinder forbereder sig på ”reproduktiv apokalypse” Tryk Her

Tryk for at læse mere

GodmorgenUgens sidste Morgensamling begynder i USA. For nyheden om Donalds Trumps sejr ved det amerikanske præsidentvalg har ført til en markant stigning i køb af aborttabletter over hele landet. Det skriver The Guardian.

Hos den største leverandør af aborttabletter i USA, Aid Access, modtog man mere end 5000 ordrer på mindre end 12 timer. Normalt sælger firmaet omkring 9000 tabletter månedligt. På hjemmesiden “Plan C”, som vejleder i hvor man kan købe aborttabletter, steg trafikken med hele 625 procent.

“Vi ser, at folk forsøger at forberede sig på den reproduktive apokalypse, som vi forventer, der vil finde sted under Trumps præsidentskab,” siger Elisa Wells, som er medstifter af Plan C-hjemmesiden

Tysk oppositionsleder nægter samarbejdeVi rykker lidt tættere på hjem, for i Tyskland er den tre år gamle centrum-venstre-regering ledet af den socialdemokratiske forbundskansler Olaf Scholz brudt sammen. Og der er ikke mere hjælp at hente nogen steder fra. Det står klart, efter at den tyske oppositionsleder fra det konservative CDU, Friederich Merz, har udtalt, at han ikke vil samarbejde med den tyske regering. Det skriver Ritzau.

Landets usikkerhed svækker dets evne til at lede Europa, men tyskerne begræder ikke regeringskollapset, lyder det i en nyhedsanalyse i dagens avis. 

Veteraner får bedre erstatningsvilkårPartierne bag forsvarsforliget kunne torsdag præsentere en ny veteranaftale, som skal sikre bedre erstatningskrav for veteraner ramt af posttraumatisk stress. Sådan lød det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde, ifølge Ritzau.

Konkret betyder aftalen, at bevisbyrden vendes, så veteraner ikke længere skal bevise, at deres ptsd-diagnose skyldes en udsendelse, men at myndighederne i stedet skal sandsynliggøre, at det modsatte gør sig gældende.

Forsvarsministeren regner med, at mindst 400 sager, hvor en ptsd-diagnose er blevet afvist, kan genoptages.

Præstemangel diskuteres i KirkeministerietI dag mødes Præsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd, biskopperne, Provsteforeningen og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, FUV, hos Kirkeministeriet. 

Her skal de diskture, hvilke kreative løsninger, man kan finde på præstemanglen landet over, og hvad der kan få flere til at læse teologi. Det skriver DR. 

Manglen på præster medfører blandt andet udskudte begravelser og bisættelser, og det er et hårdt mentalt pres for flere præster, når de i perioder har ekstraordinært mange begravelser, lyder det i artiklen.

Færre bliver gift i kirken, men det vil præster ændrePå landsplan bliver flere borgerligt gift, og færre bliver viet i kirken, hvis man sammenligner med for 10 år siden. Sådan er det også gået i Skovlunde Kirke, hvor man normalt har omkring 18 bryllupper om året, men i år må nøjes med fire.

Det vil kirkens præster imidlertid gerne lave om på. Ét af tiltagene er at invitere par indenfor i kirken til en aften, hvor de får aflivet de myter, der måske afholder dem fra at blive viet i kirken. Kom med til paraften i Skovlunde i artiklen her.

Broderi åbner litteraturens verden i FuresøHen over efteråret inviterer Furesø Biblioteker og den socialøkonomiske virksomhed I tråd med verden til guidet fælleslæsning, hvor forfatter Stine Askov læser op, mens de fremmødte broderer selvvalgte ord. Det skriver Politiken.

Ordene skal samles i et kunstværk og til slut indgå i en novelle, som Stine Askov skriver på baggrund af forløbet.

Formålet er at åbne litteraturens verden op for kvinder på tværs af livssituationer og sproglig baggrunde, og med broderiet håber biblioteket at vække interesse hos andre end dem, de normalt tiltrækker. 


Nr. 824 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 07:36:00

Regeringen forventer især flere gymnasieelever i Kalundborg Tryk Her

Nr. 823 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 07:30:00

AP Pension lander sin hidtil største kunde Tryk Her
AP Pension melder om vækst i indtægterne i årets første ni måneder Pensionsselskaberne kæmper i øjeb...
Nr. 822 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 07:14:00

Israelske fodboldfans overfaldet i Amsterdam: 57 anholdt Tryk Her
Mindst ti fodboldfans er såret. Hollands premierminister fordømmer antisemitiske angreb.
Nr. 821 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 07:10:00

Klimaekspert frygter, at FN’s klimatopmøde vil gå op i sikkerhedspolitik Tryk Her

På mandag begynder FN’s klimatopmøde COP29 i Baku, Aserbajdsjan. På topmødet, der vil løbe frem til den 24. november, venter et stort økonomisk slagsmål mellem rige og fattige lande. Verdens udviklingslande i det globale syd kræver at blive kompenseret for konsekvenserne af klimaforandringer, som først og fremmest er skabt af de rige lande i det …


Nr. 820 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 07:00:00

Quiz: Test din paratviden 88 Tryk Her

Tryk for at læse mere

Paratvidensquiz uge 45Gæt med i Kristeligt Dagblads ugentlige vidensquiz, hvor du kan teste din almenviden inden for kultur, historie, mad, geografi, samfund og alt derimellem.

Tilmeld dig Kristeligt Dagblads Spil & Quiz-nyhedsbrevPå hjemmesiden udgiver vi jævnligt sjove og udfordrende quizzer. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få en mail, hver gang en ny af slagsen er klar. Tilmeld dig her.

Kristeligt Dagblads spiluniversVidste du, at du også kan finde Wordle, krydsord og en masse andre sjove spil på hjemmesiden? Gå på opdagelse i hele Kristeligt Dagblads spilunivers her.

På hjemmesiden kan du finde mange flere quizzer. Du kan for eksempel prøve kræfter i vores ugentlige kulturquiz. Se alle quizzer her.

God fornøjelse!

Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke.


Nr. 819 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 07:00:00

Kristeligt Dagblads kulturquiz: Test din viden om sange, der runder 50 år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kulturquizzen uge 45Gæt med i Kristeligt Dagblads ugentlige kulturquiz, hvor du kan teste din viden i litteratur, teater, kunst og alt derimellem.

Der er ingen præmier på højkant i denne quiz – det er blot for fornøjelsens skyld, så kulturelskere og læseheste kan få lov at prøve deres viden af (og måske blive klogere).

Tilmeld dig Kristeligt Dagblads Spil&Quiz-nyhedsbrevPå hjemmesiden udgiver vi jævnligt sjove og udfordrende quizzer. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få en mail, hver gang en ny af slagsen er klar. Tilmeld dig her.

Kristeligt Dagblads spiluniversVidste du, at du også kan finde sudoku, krydsord og andre spil på hjemmesiden? Gå på opdagelse i hele Kristeligt Dagblads spilunivers her.

På hjemmesiden kan du finde mange flere quizzer. Du kan for eksempel prøve kræfter i vores ugentlige paratvidensquiz. Se alle quizzer her.

God fornøjelse!

Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke.


Nr. 818 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 07:00:00

Kampagne vil have medlemsgoder ind i overenskomsterne: “Vi skal stoppe medlemsflugten” Tryk Her

Fagbevægelsen mister medlemmer, det har været en trend de sidste mange år. I 2000 var det 70 procent af lønmodtagerne, som var organiseret i en overenskomstbærende fagforening, i 2018 var det tal nede på 53 procent.  Den udvikling har en gruppe fagligt aktive nu sat sig for at vende. De har startet kampagnen “Medlemmernes Overenskomst” …


Nr. 817 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 06:45:00

Danskere svindlet i globalt pyramidespil: Bagmænd lænsede ofrene for milliarder Tryk Her
Christian Raun tabte 48.000 kroner i svindelnummer, hvor folk blev lokket til at investere i medicinsk cannabis.
Nr. 816 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 06:33:08

57 anholdt efter formodet vold mod israelere i Amsterdam Tryk Her

Tryk for at læse mere

57 personer er anholdt i forbindelse med formodet vold mod israelere i Amsterdam.

Det oplyser en talsperson for det hollandske politi ifølge mediet De Telegraaf.

Natten til onsdag oplyste Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at han havde fået meldinger om en "meget voldelig hændelse", der havde været rettet mod israelske statsborgere i den hollandske hovedstad.

Det sagde han via en udtalelse fra premierministerkontoret, skriver Reuters.

Flere israelske medier - herunder Haaretz og The Times of Israel - skriver, at det var israelske fodboldfans, der torsdag blev angrebet.

Israelske fodboldfans var torsdag taget til Amsterdam, i forbindelse med at Maccabi Tel Aviv mødte den hollandske storklub Ajax i Europa League.

Talspersonen for hollandsk politi har ikke ville bekræfte, hvorvidt de anholdte er fodboldfans, eller hvilken nationalitet de anholdte har.

- Det er svært for os at afgøre, fordi vi ikke kan bedømme, hvor de hører hjemme ud fra tøj eller udseende, siger hun ifølge De Telegraaf.

Netanyahu har sendt to redningsfly til Amsterdam for at hjælpe de israelske statsborgere i byen, fremgår det også af udtalelsen ifølge Reuters.

Det israelske militær (IDF) siger fredag morgen, at det forbereder sig på at sende et hold af læger og redningsmandskab til Amsterdam med transportfly.

Det israelske udenrigsministerium oplyser på baggrund af oplysninger fra hollandske myndigheder, at ti israelere er kommet til skade i overfaldene. Det skrev The Times of Israel natten til fredag.

Det israelske sikkerhedsministerium har bedt israelere i Amsterdam om ikke at forlade deres hotelværelser, skriver Reuters.

- Fans, der tog ud for at se en fodboldkamp, mødte antisemitisme og blev angrebet med en ufattelig grusomhed blot på grund af, at de var jøder og israelere, skriver Itamar Ben-Gvir, der er Israels minister for sikkerhed, i et opslag på X.

Forud for torsdagens kamp i Amsterdam var der sammenstød mellem hollandsk politi og propalæstinensiske demonstranter. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Hollands premierminister, Dick Schoof, skriver på X, at han "med afsky" fulgte situationen.

- Fuldstændigt uacceptable antisemitiske angreb på israelere, skriver han.

Premierministeren oplyser desuden, at han har talt i telefon med Benjamin Netanyahu og forsikret ham om, at alle de involverede bliver opsporet og retsforfulgt.

/ritzau/


Nr. 815 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 06:31:00

Fra i dag kan du rejse uden visum til Kina Tryk Her

Nr. 814 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 06:30:00

Trump splitter milliardærer Tryk Her
Donald Trump kommer til grundlæggende at forandre USA, mener Lars Seier Christensen og André Rogacze...
Nr. 813 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 06:26:03

Klassisk efterårsvejr gør Danmark til én stor grå plamage Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der venter en ganske typisk efterårsweekend med gråt vejr og temperaturer, der hverken er opsigtsvækkende høje eller lave.

Sådan lyder det fra Klaus Larsen, der er vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

- Det starter i dag med at være gråt i gråt over hele linjen. Der ligger et højtryk, som sender varm og fugtig luft ind over os, og der er ikke så meget håb om, at der går hul på det her skydække.

- Til gengæld så er det stort set tørt, siger Klaus Larsen.

Han forklarer, at vejret vil være ens, uanset hvor man kigger hen i Danmark:

- Det er det samme billede for hele landet. Det er én stor grå plamage.

Temperaturen i løbet af weekenden vil nå op på lige knap ti grader.

- Vi har næsten allerede nået dagens maksimumtemperatur, siger vagtchef Klaus Larsen fredag morgen omkring klokken 06.00.

- Vi ligger lige omkring de her ni til ti grader, og i forbindelse med sådan et højtryk er der heller ikke så meget vind, lyder det.

Temperaturen ser i weekenden generelt ud til at ligge ret stabilt på mellem fem og ti grader. Der er altså ikke umiddelbart noget, der tyder på, at weekenden vil byde på temperaturer nær frysepunktet, oplyser DMI.

Det grå - og tørre - vejr vil ligge over landet hele weekend, inden et lavtryk måske kan give lidt regn i begyndelsen af næste uge.

- Når vi når hen til mandag, ser det ud til, at der er et lille lavtryk, der vil angribe os lidt og give os lidt regn hist og pist.

- Men så vokser det næste højtryk allerede op igen, og så er der igen udsigt til gråvejr i metermål, lyder det fra vagtchefen.

/ritzau/


Nr. 812 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 06:10:00

Præstemangel giver forsinkede begravelser: Nu mødes aktører fra hele folkekirken for at finde løsninger Tryk Her
Der er brug for flere indsatser, hvis pressede kirker skal kunne skaffe præster.
Nr. 811 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 06:00:00

Sendte tusinder af danskere i gældshelvede – nu forsker han i at gøre det lettere at kradse penge ind Tryk Her

Nr. 810 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 05:50:00

Hun beskrives som både lavmælt og hård. Trump vælger 'isjomfruen' som sin stabschef Tryk Her
Susie Wiles bliver første kvinde til at lede Det Hvide Hus. Men det er næppe derfor, hun er valgt, lyder vurderingen.
Nr. 809 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 05:30:03

Søskendepar er tiltalt for at bedrage adskillige ældre Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 26-årig mand og en 33-årig kvinde, der er bror og søster, er tiltalt for at medvirke til og planlægge bedrageri eller hvidvask mod 46 ældre.

Søskendeparret har ifølge tiltalen sammen med andre gerningspersoner udgivet sig for at arbejde i ofrenes bank, hvilket fik ofrene til at overdrage betalingskort og andre værdier som kontanter og smykker.

Retssagen begynder fredag i Retten i Næstved. Der er afsat ti dage til at behandle sagen.

Af anklageskriftet fremgår det, at broren i et af tilfældene er mødt op på en adresse, hvor han har påstået at arbejde for offerets bank.

Efter en telefonsamtale mellem offeret og søsteren, der udgav sig for at arbejde i bankens sikkerhedsafdeling, indvilgede offeret i at overdrage sit betalingskort samt 110.000 kroner i kontanter til broren.

Samlet er søskendeparret tiltalt i 19 anklagepunkter, der omhandler bedrageri.

I langt de fleste tilfælde har den 26-årige mand og den 33-årige kvinde ifølge tiltalen været med til at planlægge og udføre svindel, der også omfatter andre gerningspersoner.

De har ifølge anklageskriftet blandt andet begge været med til at planlægge og udføre et svindelnummer, hvor en anden gerningsperson fik overdraget et betalingskort og smykker til en værdi af 70.000 kroner af et offer.

I mange af forholdene fremgår det ikke af anklageskriftet, hvilken rolle søskendeparret har haft i svindlen.

Både bror og søster er desuden tiltalt for flere anklager om hvidvask.

Ved et tilfælde har den 33-årige kvinde modtaget en kontooverførsel på 55.000 kroner fra en konto tilhørende et af ofrene.

Ifølge anklageskriftet er det sket med henblik på "at skjule eller sløre den ulovlige oprindelse af pengene".

Det pågældende offer led i alt et tab på 205.000 kroner.

Samlet har søskendeparret medvirket til hvidvask af 883.087 kroner, viser anklageskriftet.

Det fremgår ikke, hvor mange penge de samlet har været med til at svindle for, ligesom det heller ikke fremgår, hvilken økonomisk vinding de har haft ved bedrageriet.

Der ventes at falde dom 12. december.

/ritzau/


Nr. 808 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 05:19:00

MitID sparer danske virksomheder for en halv mia. kr. årligt Tryk Her
Ifølge en ny måling af Erhvervsstyrelsen sparer de danske virksomheder især, når der skal logges ind...
Nr. 807 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 05:00:04

MitID sparer danske virksomheder for en halv milliard årligt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Implementeringer af MitID, MitID erhverv og Digital Post sparer årligt det danske erhvervsliv for omkring en halv milliard kroner.

Det viser en ny måling foretaget af Erhvervsstyrelsen.

Ifølge målingen skyldes de mange sparede millioner især, at virksomhederne i Danmark med det nye MitID-login sparer tid med at logge ind efter overgangen fra NemID.

Det skyldes blandt andet, at en medarbejder nu kan bruge sin private MitID til erhvervsbrug, fremgår det.

- Jeg synes, at målingen er et godt bevis på, at vi er lykkedes i vores digitale omstilling. Selv om vi laver nye versioner af vores forskellige digitale løsninger, så giver det stadig en kæmpe værdi for de danske virksomheder og sparer dem for bureaukratisk bøvl, siger digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M).

Målingen er en såkaldt "aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder".

Dens data er baseret på kvalitative interviews med ni udvalgte virksomheder, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt 512 virksomheder.

Digitaliseringsministeren kan ikke med sikkerhed sige, at det er alle virksomheder i Danmark, der har sparet penge på implementeringen.

Det fremgår desuden af målingen, at omstilling til de nye infrastrukturløsninger med MitID, MitID erhverv og Digital Post har haft en engangsomkostning på 430 millioner kroner.

Om visse virksomheder har haft flere omkostninger end besparelser, det vides på nuværende tidspunkt ikke af digitaliseringsstyrelsen eller digitaliseringsministeren.

Caroline Stage Olsen hæfter sig dog stadig ved, at målingen viser, at de nye digitale løsninger generelt har skabt mere tid i det danske erhvervsliv.

- Der er sparet og tjent, og tid er vores mest knappe ressource.

- Hvis vi kan sørge for, at virksomhederne bruger mindre tid på it-løsninger og mere tid på det, som de er sat i verdenen for, nemlig at tjene penge og gøre livet lettere for helt almindelige danskere, så er jeg jo bare en rigtig glad digitaliseringsminister, lyder det fra hende.

De nye løsninger har ifølge Digitaliseringsstyrelsen også sikret et tidssvarende teknologisk grundlag, et øget sikkerhedsniveau og bedre muligheder for løbende at vedligeholde og videreudvikle løsningerne.

/ritzau/


Nr. 806 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 05:00:00

Måske er hele lovgrundlaget i “parallelsamfundsloven” ulovligt Tryk Her

Kære politiker i Københavns Kommune Det ser ud til, at Københavns Borgerrepræsentation er af den holdning, at det kun er ved hjælp af nedrivning af vores hjem, at udviklingsplanen for Tingbjerg/Utterslevhuse kan gennemføres. Skal vi ikke i stedet finde en god demokratisk løsning på både at bevare vores hjem og opfylde udviklingsplanen for Tingbjerg? Måske …


Nr. 805 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 04:42:47

Netanyahu melder om alvorlige overfald på israelere i Amsterdam Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har fået meldinger om en "meget voldelig hændelse", der har været rettet mod israelske statsborgere i den hollandske hovedstad, Amsterdam.

Det siger han via en udtalelse fra premierministerkontoret, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der skal være tale om flere overfald på israelske fodboldfans.

- Premierministeren ser meget alvorligt på den her forfærdelige hændelse, og han forlanger, at den hollandske regering og sikkerhedsstyrker hurtigt og effektivt tager hånd om overfaldsmændene og sikrer vores statsborgeres sikkerhed, lyder det ifølge den israelske avis Haaretz.

Netanyahu har øjeblikkeligt sendt to redningsfly til Amsterdam for at hjælpe de israelske statsborgere i byen, fremgår det også af udtalelsen ifølge Reuters.

Den israelske udenrigsminister, Israel Katz, siger desuden, at han har bedt den hollandske udenrigsminister, Caspar Veldkamp, om hjælp til at få israelske statsborgere sikkert ud af Holland.

Flere israelske medier - herunder Haaretz og The Times of Israel - skriver, at det var israelske fodboldfans, der torsdag blev angrebet.

Ifølge The Times of Israel råbte gerningsmændene "befri Palæstina", mens de overfaldt fans af den israelske fodboldklub Maccabi Tel Aviv.

Maccabi Tel Aviv spillede torsdag mod den hollandske storklub Ajax i den europæiske klubturnering Europa League. Israelerne tabte kampen 0-5.

Ifølge nogle af klubbens fans, som var til stede i Amsterdam og har talt med Haaretz, virkede torsdagens overfald efter kampen til at have været koordinerede. Det er natten til fredag ikke blevet bekræftet af politi eller øvrige myndigheder.

Det israelske udenrigsministerium oplyser på baggrund af oplysninger fra hollandske myndigheder, at ti israelere er kommet til skade i overfaldene. Det skriver The Times of Israel natten til fredag.

Forud for torsdagens kamp i Amsterdam var der sammenstød mellem hollandsk politi og propalæstinensiske demonstranter. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Ifølge den hollandske tv-station NOS prøvede omkring 200 demonstranter at bryde gennem en politiblokade og komme ind på stadion.

/ritzau/


Nr. 804 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 04:36:00

Netanyahu vil sende israelske evakueringsfly til Holland efter voldelige overfald efter fodboldkamp Tryk Her

Nr. 803 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 04:27:47

Prins William: Det seneste år har været det hårdeste i mit liv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det seneste år har formentlig været det hidtil hårdeste i den britiske prins Williams liv.

Det fortæller han torsdag i et interview med Sky News.

I februar kom det frem, at prins Williams far, kong Charles, var blevet diagnosticeret med en kræftsygdom.

Måneden efter meddelte Williams hustru, prinsesse Kate, ligeledes, at hun havde fået konstateret kræft.

- Det har nok været det hårdeste år i mit liv. Det har været vanskeligt at komme igennem alt andet og holde det hele på sporet, siger han.

Interviewet med Sky News fandt sted under prins Williams besøg i Cape Town i Sydafrika.

Ifølge mediet er det første gang, at prinsen udtaler sig offentligt om, hvordan diagnoserne og kræftforløbene har påvirket ham på et personligt plan.

Han fortæller under interviewet, at han er stolt over, hvordan de to familiemedlemmer har håndteret sygdommen.

- Jeg er så stolt over den måde, som min kone og min far har håndteret det hele på. Men set ud fra et familieperspektiv har det været brutalt, siger han.

I september fortalte prinsesse Kate i et opslag på det sociale medie Instagram, at hun var færdig sin kemoterapi, og at hendes fokus nu var på at forblive kræftfri.

- Mens sommeren er ved at være ovre, er det svært for mig at beskrive, hvor stor en lettelse det er for mig endelig at være blevet færdig med min kemoterapi, sagde hun i videoen.

Fra januar og frem til juni viste prinsessen sig ikke i forbindelse med en offentlig optræden i kongeligt regi.

Prins William er søn af prinsesse Diana. Hun blev gift med den britiske prins Charles i 1981 - i dag kong Charles.

Parret blev separeret i 1992 og skilt i 1996. Året efter skilsmissen omkom Diana i en bilulykke i Paris, hvor hun blev jagtet af fotografer.

På det tidspunkt var prins William 15 år gammel.

/ritzau/


Nr. 802 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 03:35:27

Nationalbanken om Trumps told: Har ikke betydet meget globalt Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's nyvalgte præsident, Donald Trump, har truet med kæmpe toldafgifter på udenlandske varer, men da han under sit første embede fra 2017 til 2021 indledte en handelskrig med Kina, var det ikke noget, der påvirkede verdenshandlen synderligt.

Det konkluderer Nationalbanken ifølge Politiken i en ny analyse.

USA begyndte i den periode at importere færre varer fra Kina. Men det betød blot, at andre handelspartnere kunne få en mere fremtrædende rolle som eksportører til USA.

- Vi handler mindre med nogle lande, men mere med nogle andre lande, så overordnet har tiltag som disse ikke haft den helt store betydning for den globale handel samlet set, siger økonom i Nationalbanken Amy Yuan Zhuang til Politiken.

Ifølge Politiken sker en stor del af handlen mellem USA og Kina gennem tredjelande for at undgå tolden.

Told er en slags afgift, som man kan lægge på varer, som man importerer i et land.

Hvis USA for eksempel lægger 20 procent told på kinesiske varer, bliver det dermed 20 procent dyrere for amerikanske virksomheder at importere varer fra Kina.

Helt lavpraktisk betyder det, at kinesiske varer bliver tilbageholdt af amerikanske myndigheder, indtil importvirksomheden betaler de 20 procent af varernes værdi for at få dem udleveret.

Trump har truet med at pålægge udenlandske varer toldafgifter. På kinesiske varer har han truet med helt op til 60 procent i told.

Ifølge den nyvalgte præsident skal det skabe incitament til, at amerikanske virksomheder får produceret deres varer i USA fremfor eksempelvis Kina eller Mexico.

Hans kritikere mener derimod, at toldafgifterne gøder jorden for højere inflation, fordi produktionsomkostningerne i USA er højere end eksempelvis Kina og Mexico.

Kritikken går på, at produkterne uanset hvad i sidste ende bliver dyrere for forbrugerne, som ender med at dække enten importafgifter eller forhøjede produktionsomkostninger.

/ritzau/


Nr. 801 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 03:03:00

Nordic Waste-ejere har trukket millioner ud af moderselskab Tryk Her
Moderselskabet bag Nordic Waste har bogført underskud på 134 mio. kr. og udbetalt 20 mio. kr. til ej...
Nr. 800 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 03:01:23

Republikaner besejrer erfaren demokrat og udvider flertal i Senatet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Succeshistorierne fortsætter med at tikke ind for Republikanerne i USA.

Torsdag kunne partiet således fejre endnu en plads i Senatet, og dermed udvides det flertal, som Republikanerne allerede har sikret sig.

Seneste sejr kom i svingstaten Pennsylvania. Her fastslog nyhedsbureauet AP sent torsdag dansk tid, at den 59-årige republikaner David McCormick har vundet senatsvalget over den demokratiske profil Bob Casey.

Det betyder, at Republikanerne har sikret sig 53 pladser i Senatet.

Partiet har mulighed for at tage yderligere to pladser i svingstaterne Arizona og Nevada, hvor resultatet af senatsvalget endnu ikke er fastslået.

Det er også de sidste to delstater, hvor det endnu ikke står klart, om den kommende præsident Donald Trump eller Kamala Harris har vundet.

McCormick er tidligere direktør i et af verdens største investeringsselskaber og var også en del af tidligere præsident George W. Bushs administration.

Demokratiske Bob Casey er ifølge AP en af de bedst kendte politikere i Pennsylvania. 64-årige Casey har været senator i delstaten i tre perioder siden 2007 og havde altså også håbet på en fjerde periode.

Man bliver valgt til Senatet for en periode på seks år ad gangen.

Tirsdagens amerikanske valg har på efterhånden flere måder udviklet sig til at være en stor triumf for Republikanerne.

Først og fremmest sikrede partiets præsidentkandidat, Donald Trump, sig en sikker sejr over demokratiske Kamala Harris.

Derudover har Republikanerne altså fået flertal i Senatet, og meget tyder på, at Repræsentanternes Hus - også kaldet Huset - ligeledes falder partiets vej.

Senatet og Huset er de to kamre, der tilsammen udgør USA's Kongres.

Hvis Donald Trump ender med en Kongres, hvor begge kamre er republikanske, vil det give ham langt bedre mulighed for få gennemført sin politik, da Demokraterne i så fald ikke har flertal til at agere modvægt.

Natten til torsdag dansk tid hedder fordelingen i Senatet 53-45 i Republikanernes favør. To senatorer mangler at blive fundet.

I Huset hedder fordelingen 211-199 i republikansk favør. 25 pladser mangler endnu at blive fordelt, og det kræver mindst 218 pladser at sikre sig flertal.

/ritzau/


Nr. 799 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 8. November, 2024 02:39:00

Prins William beskriver det seneste år som det hårdeste i sit liv Tryk Her
Året har budt på flere udfordringer for den britiske kronprins, hvis kone og far begge fik konstateret kræft.
Nr. 798 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 23:57:16

Donald Trump udnævner første kvindelige stabschef i USA Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's kommende præsident, Donald Trump, har torsdag udnævnt Susie Wiles som stabschef for Det Hvide Hus.

Dermed bliver Wiles den første kvinde i USA til at udfylde den magtfulde rolle.

- Susie er sej, klog og nyskabende. Hun er beundret og respekteret over alt, skriver Trump i en udtalelse.

- Susie vil fortsætte med at arbejde utrætteligt for at gøre USA stor og stærk igen. Det er en ære at få Susie som den første kvindelige stabschef i USA's historie, lyder det.

Den 67-årige Wiles har spillet en central rolle under valgkampen, hvor hun har stået i spidsen for Donald Trumps valgkampagne.

Wiles har i mange år været en del af republikanske valgmaskine.

Mellem 2016 og 2020 var hun kampagnechef for Donald Trumps valgkampagne i delstaten Florida. Det skriver nyhedsbureauet AP.

I 2010 var hun den ledende skikkelse i republikanske Rick Scotts kampagne til guvernørvalget i Florida. Han blev valgt og sad som guvernør i delstaten fra 2011 til 2019.

Wiles fungerede desuden kortvarigt som kampagnechef for Jon Huntsman, da han stillede op til primærvalgene i 2012 i forsøget på at blive Republikanernes præsidentkandidat.

Den nyvalgte Donald Trump vil de kommende dage og uger sammensætte sin administration. Det oplyste hans kampagne tidligere torsdag ifølge Reuters.

Susie Wiles er den første til at blive udnævnt til at være en del af den kommende præsidents administration.

Donald Trump tages efter planen i ed 20. januar 2025.

Trump blev af nyhedsbureauet AP udpeget som vinder af det amerikanske præsidentvalg onsdag formiddag - dansk tid.

Det skete, efter at den republikanske præsidentkandidat var blevet erklæret som vinder af svingstaten Wisconsin. Trump er desuden erklæret som vinder af svingstaterne Georgia, Michigan, North Carolina og Pennsylvania.

Tidligt natten til fredag er det endnu uklart, om det bliver Trump eller Demokraternes Kamala Harris, der vinder svingstaterne Arizona og Nevada.

/ritzau/AFP


Nr. 797 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 22:23:00

77 år gammelt stykke bryllupskage fra dronning Elizabeths bryllup solgt på auktion Tryk Her

Nr. 796 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 22:09:47

Aktieluk i USA: Endnu en rekorddag med Nvidia og Apple i front Tryk Her
Det amerikanske aktiemarked steg igen torsdag og fortsatte dermed rekordridtet. Det var de teknologi...
Nr. 795 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 22:07:08

Oppositionspolitiker nægter samarbejde med tysk regering i krise Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den tyske oppositionsleder og formand for konservative CDU, Friedrich Merz, udelukker, at han vil samarbejde med den tyske socialdemokratiske forbundskansler, Olaf Scholz (SPD).

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

- Vi har ikke mulighed for at opnå flere reformer med denne regering, siger Merz til den tyske tv-kanal ARD torsdag.

- Vi vil ikke tillade at blive medansvarlige for denne regerings fejlen, tilføjer han.

Merz har efterspurgt et tillidsvotum i løbet af de næste dage. Det vil kunne føre til, at der allerede vil være valg i Tyskland i slutningen af januar.

Scholz sagde onsdag, at et tillidsvotum er planlagt 15. januar, hvilket sandsynligvis vil kunne føre til nyvalg i marts.

Merz' afvisning kommer, i kølvandet på at den regerende trepartskoalition mellem SPD, De Grønne og De Frie Demokrater (FDP) gik i opløsning onsdag aften.

Det skete, efter at Scholz onsdag fyrede sin finansminister, Christian Lindner (FDP).

Olaf Scholz begrunder fyringen med, at der blandt koalitionspartierne er grundlæggende uenigheder om, hvordan regeringen skal få den kriseramte tyske økonomi på rette kurs igen.

Onsdag i næste uge skal nyvalgene diskuteres i det tyske parlament.

Partileder for det højrenationale parti AfD, Alice Weidel, efterspørger også nyvalg så hurtigt som muligt.

- Scholz kan næste onsdag bruge lejligheden til at stille tillidsvotummet, siger hun ifølge dpa.

Ifølge en undersøgelse fra det tyske valgforskningsinstitut Infratest dimap foretrækker 65 procent af tyskerne et valg hurtigst muligt. 33 procent bakker op om Scholz' forslag om nyvalg i marts.

Hvis der var valg i dag, ville konservative CDU blive størst med 34 procent af stemmerne.

Næststørst ville højrenationale AfD blive med 18 procent af stemmerne. Det konkluderer instituttets undersøgelsen.

/ritzau/


Nr. 794 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 22:06:00

Tre sigtet i forbindelse med One Direction-stjernen Liam Paynes død Tryk Her

Nr. 793 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 22:03:20

Tre personer er sigtet efter Liam Paynes dødelige fald fra balkon Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tre personer er blevet sigtet i forbindelse med sangeren Liam Paynes dødelige fald fra en hotelbalkon i Buenos Aires.

Det oplyser den argentinske anklagemyndighed ifølge Reuters og AFP.

Obduktionen af den tidligere One Direction-sanger har vist, at briten havde spor af pink kokain, alkohol og antidepressiv medicin i blodet, da han faldt i døden.

De tre anholdte personer er sigtet for at have leveret og faciliteret narkotika. En af dem er desuden sigtet for at forlade en person i hjælpeløs tilstand, skriver AFP.

Personerne var alle tætte med den 31-årige brite, oplyser anklageren. En var ansat på hotellet, mens en anden er mistænkt for at være pusher.

De havde alle deres daglige gang omkring Payne under sangerens ferie i Argentina.

Ulykken skete på Casa Sur Hotel i Argentinas hovedstad 16. oktober.

Liam Payne faldt ud fra en balkon på tredje sal.

Sangeren pådrog sig adskillige skader og både indre og ydre blødninger efter faldet fra balkonen, lød det ovenpå obduktionen. Da Payne faldt, var han ikke ved fuld bevidsthed, stod der i rapporten.

Politiet fandt flere former for narkotika og alkohol, som lå spredt mellem ødelagte genstande og møbler på hotelværelset.

Popstjernen er far til en syvårig søn, som han fik med den britiske sanger Cheryl Cole.

Han var kæreste med Kate Cassidy, som også var med på ferie i Argentina. Hun fløj hjem, to dage inden han gik bort.

Liam Payne var en del af den britiske popgruppe One Direction, der gik på pause i 2016 og aldrig fandt sammen igen. Payne forsøgte at skabe sig en solokarriere, men opnåede ikke samme succes.

Det pludselige dødsfald skabte stor sorg i musikmiljøet, blandt fans og de tidligere One Direction-medlemmer.

/ritzau/


Nr. 792 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 22:01:24

Argentinas præsident skal møde Trump og Musk på Mar-a-Lago Tryk Her

Tryk for at læse mere

Argentinas præsident, Javier Milei, skal mødes med sin kommende kollega i USA, Donald Trump, i USA i næste uge.

Med ved mødet er også Tesla-stifter og Trump-støtte Elon Musk.

Det oplyser en talsperson for Argentinas regering torsdag.

Mødet vil finde sted på Mar-a-Lago, der både er Trumps hjem og private feriested i Florida.

Det er det første møde mellem Trump og en udenlandsk stats- eller regeringschef, der er blevet offentliggjort, siden Trump blev genvalgt til præsidentposten ved valget i USA tirsdag.

Milei har stræbt efter et tættere forhold til USA, siden han blev valgt til præsident sidste år. Han har flere gange udtrykt sin støtte til Trump.

Denne støtte har Milei understreget i form af flere begejstrede opslag på sociale medier og et stort festfyrværkeri, da Trumps valgsejr var fastslået.

Den konservative aktionskomité CPAC mødes på Mar-a-Lago 14. til 16. november.

Det er ikke umiddelbart oplyst, om Milei også skal deltage i dette møde.

Trump vandt tirsdag præsidentvalget over sin modkandidat fra Demokraterne, vicepræsident Kamala Harris.

Siden onsdag morgen har han haft travlt ved telefonerne, siger han i et interview med den amerikanske tv-station NBC.

Trump vurderer, at han har talt med omkring 70 stats- og regeringschefer, siden hans valgsejr var en realitet.

Endnu har han ikke talt med Ruslands præsident, Vladimir Putin, oplyser han til NBC. Men han tilføjer:

- Jeg tror, at vi kommer til at tale sammen.

Blandt de omtrent 70 ledere, Trump har talt med, er også den danske statsminister, Mette Frederiksen (S). Det oplyste Statsministeriet tidligere torsdag.

/ritzau/Reuters


Nr. 791 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 21:59:00

Putin gratulerer Trump og roser ham: 'Han viste sig som en rigtig mand' Tryk Her
Ruslands præsident, Vladimir Putin, kom med rosende gloser, da snakken faldt på hans amerikanske kollega Donald Trump.
Nr. 790 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 21:51:00

Trump har talt med 70 verdensledere siden valgsejr onsdag Tryk Her

Nr. 789 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 21:05:07

To millioner mennesker risikerer at sulte i Myanmar Tryk Her

Tryk for at læse mere

To millioner mennesker risikerer at sulte i delstaten Rakhine i Myanmar midt i landets økonomiske kollaps.

Det slår en ny rapport fra FN's Udviklingsprogram (UNDP) fast.

Ifølge FN's Børnefond (Unicef) har Rakhine en befolkning på cirka tre millioner indbyggere. Den samlede befolkning i Myanmar ligger på næsten 55 millioner ifølge tal fra Verdensbanken.

Det er både hyperinflation, restriktioner på varer der kommer ind og ud af Rakhine og en markant tilbagegang af den indenlandske fødevareproduktion, der er baggrunden for krisen.

Rapporten viser derudover, at økonomien i Rakhine næsten er holdt op med at fungere.

Blandt andet er handel- og landbrugssektoren gået i stå, hvilket skyldes, at militærregimet har indført handelsrestriktioner.

Det har fået priserne til at skyde i vejret. Priserne på basale madvarer er næsten tidoblet i de områder, der er hårdest ramt.

Derudover er byggesektoren gået i stå, fordi importen af cement er stoppet.

Ifølge Kanni Wignaraja, som er assisterende generalsekretær og regionaldirektør for Asien og Stillehavsområdet hos FN, er situationen hidtil uset.

- Vi har ikke set sådan noget før - det er en fuldstændig økonomisk kollaps, siger hun til mediet The Guardian.

- Mange af de husholdninger, vi har adspurgt, spiser kun et måltid om dagen nu - nogle endda mindre, tilføjer hun.

Rakhine er den delstat i det vestlige Myanmar, hvor landets militær i 2017 rykkede massivt ind og fordrev store dele af det muslimske rohingya-mindretal.

Mindst 700.000 rohingyaer flygtede over grænsen til Bangladesh, mens tusindvis af andre menes at være blevet dræbt. Det præcise dødstal kendes ikke.

Borgerkrigen i Myanmar brød ud i 2021 efter et militærkup, som udløste en voldelig undertrykkelse af militærregimets modstandere.

Det har udviklet sig til en blodig militærkonflikt mellem militærregimet og flere etniske oprørsgrupper.

/ritzau/


Nr. 788 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 21:00:03

Instruktør vinder hæderspris for dokumentar om sit kræftforløb Tryk Her

Tryk for at læse mere

En livskrise med en kræftdiagnose og tanker om fremtiden for hendes søn er blevet til Roja Pakaris dokumentar "Min arv bor i dig".

Filmen har torsdag vundet Nordisk Film Prisen, som er hovedpris på uddelingen Isbjørnen.

Bag prisuddelingen står Nordisk Film Fonden.

Filmen "Min arv bor i dig" er blevet til over flere år, hvor Roja Pakari har filmet sin hverdag, efter at hun fik konstateret uhelbredelig knoglemarvskræft.

Filmen er en slags kærlighedsbrev til sønnen, som hun fik omtrent samtidig med diagnosen.

Marianne Moritzen, der er medlem af prisudvalget, holdt torsdag aften tale for Roja Pakari under uddelingen i Nordisk Films studier i Valby.

Hun kalder filmen et begavet og indsigtsfuldt værk og fremhæver, at dokumentaristen både har skullet tænke som filmskaber og som mor.

- Det har du gjort gennem seks år midt i en livskrise diagnosticeret med en kronisk sygdom.

- Det kræver overskud, talent og klogskab og er en kraftpræstation, der ikke kender sammenligning, men beror på en kolossal menneskelig råstyrke, siger Marianne Moritzen.

Med prisen følger 118.000 kroner.

Nordisk Film Prisen blev første gang uddelt i 1996. Siden 2010 har det været en hæderspris med fokus på at hylde nyt talenter.

Der blev ved uddelingen torsdag aften også givet tre andre priser.

En af dem var en særpris, som blev givet for at markere, at den afdøde filminstruktør Erik Balling ville være fyldt 100 år i 2024.

Prisen skulle gå til en "folkelig filmmager", og her faldt valget på Anders Thomas Jensen.

Han står blandt andet bag populære spillefilm som "Blinkende lygter" og "Adams æbler".

- Du har givet os Arne, Stefan, Peter og Torkild og alle de andre karakterer, der som Egon, Benny og Kjeld er kravlet helt ind under huden på os, lød det fra skuespiller Paprika Steen, der holdt tale for prisvinderen.

Skuespilleren Sofie Torp, der senest har medvirket i krimifilmen "Den grænseløse", vandt årets skuespilpris, der er opkaldt efter Ove Sprogøe.

Tidligere har blandt andre Cecilie Stenspil, Nikolaj Lie Kaas og Ulrich Thomsen vundet prisen.

Den sidste af priserne - Erik Ballings Rejselegat - fik Christian Andersen.

Instruktøren står bag dramaet "Synkefri" om et skibsforlis ud for Hirtshals i 1981.

/ritzau/


Nr. 787 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 21:00:00

ANALYSE Med Trumps sejr er den tyske regerings sammenbrud det bedste, der kunne ske for Europa Tryk Her
Tyskland har længe været handlingslammet, og det smitter af på resten af Europa. Et tidligt valg og en ny regering i Tyskland er en forudsætning for, at europæerne i EU og Nato kan håndtere Trump.
Nr. 786 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 20:40:00

DR’s tech-korrespondent om Musk og Trump: Bromancen mellem to så gigantiske narcissister og egoer kan ikke vare ved Tryk Her

Nr. 785 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 20:32:00

Troels Lund Poulsen får pludselig travlt med at komme væk, da han får spørgsmål om Løkke Tryk Her
En lettere komisk forestilling udspillede sig, da Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen fik spørgsmål om Løkkes statsministerdrømme.
Nr. 784 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 20:29:00

Israels parlament har godkendt lov, der vil deportere familiemedlemmer til terrordømte Tryk Her

Nr. 783 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 20:23:55

Migrantkaravane på vej mod USA skrumper efter Trumps valgsejr Tryk Her

Tryk for at læse mere

En såkaldt migrantkaravane, der består af tusinder af migranter, som bevæger sig op gennem Mexico med kurs mod USA, er skrumpet i størrelse til omkring det halve, efter at Donald Trump vandt præsidentvalget i USA.

En embedsmand i Mexicos nationale migrationsmyndigheder oplyser, at omkring 3000 migranter tirsdag forlod byen Tapachula i det sydlige Mexico.

Torsdag er antallet svundet ind til under 1600, siger kilden.

En del migranter giver udtryk for, at de mener, at deres chancer for at komme ind i USA og skabe sig et nyt liv er blevet dårligere, efter at Trump blev valgt.

Under hele valgkampen har et af hans store valgløfter været at mindske indvandringen til USA markant.

- Jeg havde håbet på, at Kamala Harris ville vinde, men det skete ikke, siger Valerie Andrade, der er migrant fra Venezuela.

Som over syv millioner andre venezuelanere har hun og hendes mand forladt deres dybt kriseramte hjemland i håbet om at skabe et bedre liv i et andet land.

En talsperson for sikkerhed i den mexicanske delstat Chiapas fortæller, at karavanen af migranter fortsætter mod nord, men at mange familier har valgt at vende tilbage til Tapachula i det sydlige Mexico.

Blandt de tiltag, som Trump har lovet at indføre på indvandringsområdet, er også at fjerne reglen om, at børn af indvandrere, der er kommet til USA på ulovlig vis, har ret til statsborgerskab, hvis de er født i USA.

Da han var USA's præsident fra 2017 til 2021, førte han en indvandringspolitik, der betød, at hundredtusindvis af migranter strandede i lejre langs grænsen mellem Mexico og USA.

Mange andre migranter fortsætter dog deres rejse videre nordpå, uanset udfaldet af det seneste valg i USA.

Den venezuelanske migrant Jeilimar, der ikke ønsker at oplyse sit efternavn, håber, at hun og hendes seksårige datter kan nå at få en aftale om en asylsamtale i USA, inden Trump tiltræder i januar.

- Med Guds hjælp får jeg den aftale, siger hun.

/ritzau/Reuters


Nr. 782 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 20:11:00

Den amerikanske centralbank sænker renten Tryk Her

Nr. 781 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 20:07:35

Amerikansk centralbank sænker renten med kvart procentpoint Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den amerikanske centralbank (Fed) sænker den ledende rente med 0,25 procentpoint.

Det fremgår af en udtalelse på bankens hjemmeside.

Renten er blevet sænket til et spænd mellem 4,5 og 4,75 procent. Spændet var tidligere på 4,75 til 5 procent.

Dermed følger centralbanken op på en rentenedsættelse for halvanden måned siden.

I september valgte Fed for første gang siden marts 2020 at sænke den amerikanske rente. Dengang med 0,5 procentpoint.

Dermed er renten sammenlagt sænket med 0,75 procentpoint inden for kort tid.

Tirsdagens valg af Donald Trump som USA's kommende præsident ventes at få stor indflydelse på landets økonomi, og der var spekuleret i, om det allerede kunne få indflydelse på torsdagens rentemelding.

Centralbanken valgte dog at holde fast i den forventede rentenedsættelse.

Valget af Trump har skabt usikkerhed om, hvad der sker fremadrettet med renten i USA, mener chefanalytikerne i flere danske banker.

Trumps økonomiske politik kan genantænde inflationen, hvortil renteforhøjelser er den bedste medicin.

Chefanalytiker i Danske Bank Frederik Romedahl forventer dog fortsat endnu en rentenedsættelse i december og yderligere fem i 2025.

- Men får vi et større skifte i den økonomiske politik næste år, så vil der med stor sandsynlighed komme færre rentenedsættelser. Og det kan - især for de lange lån - også betyde højere renter herhjemme, skriver Romedahl i en kommentar.

Fed-chef Jerome Powell kan i øvrigt med stor sandsynlighed sidde trygt i sin stol frem til 2026. En af Trumps seniorrådgiver oplyser torsdag til CNN, at Powell får lov til at sidde sin periode ud.

Det var Trump selv, der i 2018 udpegede Powell som chef for centralbanken, mens den siddende præsident, Joe Biden, i 2022 forlængede ham med yderligere fire år.

Den amerikanske centralbanks fulde navn er The Federal Reserve. Den blev skabt i 1913 efter en række krak og kriser i det amerikanske banksystem.

Centralbanken har til opgave at fastlægge en pengepolitik, så økonomien er afbalanceret, og beskæftigelsen er så høj som muligt, samtidig med at priserne udvikler sig stabilt.

/ritzau/Reuters


Nr. 780 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 20:02:00

Trump vil ikke lukke flere som Matt Gallegos ind – alligevel elsker han ‘Donny’ Tryk Her

Nr. 779 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 20:00:00

Lis og Mogens til brevkassen: Hvordan kan vi på en god måde tale om, at døden nærmer sig? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kære brevkasse

Vi er et ægtepar, som i længere tid har tænkt over, hvordan man forsoner sig med at blive ældre, og at man skal herfra. Det er jo et livsvilkår for alle, og derfor skulle man tro, at der var en hyppig samtale mellem mennesker om det, men det synes vi egentlig ikke, at vi oplever.

Man kan fortælle om sine eventuelle dårligdomme, som kommer med alderen, til sine venner og familie, og så spørger de måske ind til det, når man ses næste gang. Det er også rigtig godt, at man spørger hinanden, hvordan det går, når vi rammes af forskellige ting, som jo ofte handler om smerter eller begrænsninger. 

Men det mere overordnede, hvad det betyder, at denne nedbrydningsproces foregår, når vi bliver ældre, og hvad det ender med, tales der ikke så ofte om. 

Måske har man gjort sig gældende på arbejdsmarkedet, i foreningsliv eller i andre sammenhænge og er blevet anerkendt og regnet med. Det har bidraget til at opleve sig som værdifuld. Når man bliver ældre, skal selvværdet på en måde opretholdes af en selv, fordi man ikke på samme konkrete måde oplever, at der er brug for en mere. 

I og for sig kan det være en lidt ydmygende og smertefuld proces, som man skal igennem, hvis man ikke dør pludseligt, mens man fortsat er i vigør. Hvordan kan vi tale om disse ting på en god måde? Hvordan kan vi hjælpe os selv og hinanden til at forlige os med, at vi er i den sidste fase af livet, og at vi skal se i øjnene, at vi måske kun har nogle få år tilbage?

Vi ved godt, at I ikke kan løse så store og væsentlige eksistentielle spørgsmål. Det er jo temaer, som mennesker har stillet sig selv til alle tider og på forskellig vis. Vi forsøger alligevel at efterspørge nogle tanker, som måske kunne være hjælpsomme, for vi rammes indimellem af et vemod og en tristhed over at skulle forlade dette liv.

Måske er der andre læsere, der vil fortælle, hvordan de forsoner sig med livets grundvilkår, og hvordan de snakker sammen om disse temaer.  

Venlig hilsenLis og Mogens

Kære Lis og Mogens

Tak for jeres brev med vigtige spørgsmål, som vi er sikre på deles af mange. Vi kan kun bidrage med et lille input her, og så kan vi håbe, at andre læsere måske sender deres bidrag og tanker. 

Livet er en gave. Vi bestemte ikke selv, at vi skulle dukke op i denne verden på vores fødselsdag, og vi bestemte ikke, at det var i Danmark, vi landede, eller hvilke forældre og søskende vi fik og voksede op sammen med. 

Efterhånden fik vi, i takt med at vi blev større, mere og mere at skulle sige og bestemme selv. Det fik vi blandt andet træning i i løbet af vores barndom, og i ungdommen bestemte vi os for en uddannelse, og dengang kunne man næsten tænke, at livet var uendeligt. 

Senere valgte vi måske ægtefælle og bopæl, og vi fik et arbejde, som vi måske har haft glæde af, og vi har haft en dagligdag, hvor vi kunne vælge aktiviteter og mennesker, som vi gerne ville være sammen med. 

At blive ældre er ofte, som I skriver, forbundet med, at vi ikke altid har valgets mulighed. Kroppen ændres, og kræfter begrænses. Sådanne erfaringer minder os om, at vi ikke skal være her altid, og at døden ligger på en station på vejen lidt længere fremme. 

Vi bliver netop igen konfronteret med, at vi ikke længere kan bestemme selv på samme måde som før, og til sidst kan vi slet ikke bestemme noget som helst. I Jobs Bog i kapitel 1 sættes der kort og nærmest selvlysende ord på et menneskes livsforløb: "Nøgen kom jeg ud af moders liv, nøgen vender jeg tilbage!". 

At skulle herfra og dø en dag er forbundet med mange ubekendte faktorer. Vi kan have forskellige tanker om selve det at dø og om, hvad der måske følger efter, men det er ikke noget, vi har viden om på samme måde som andre vigtige hændelser, som vi selv har erfaret eller hørt om fra andre. 

At skulle herfra en dag er derfor for mange forbundet med mere eller mindre bekymring og angst. Og det kan man også godt opleve, selvom man måske har en tro på, at der er noget på den anden side af døden. Bekymring og angst knyttet til sådanne tanker har mange af os en næsten naturlig tendens til at skubbe fra os og måske fortrænge og ikke forholde os til. 

Det er nærliggende at tænke, at det er denne bagvedliggende bekymring eller angst, der er baggrunden for, at samtalen om aldring og død på et personligt plan let bliver undgået. Og undgåelsen kan godt camouflere sig i samtaler om dårligdomme og begrænsninger og forskellige behandlingsmuligheder hos læger eller alternative forslag. Men det stopper ofte der. Og tankerne om døden bliver måske ikke nævnt. 

Skal vi forholde os til døden og de svære tanker, som helt naturligt kan følge med, må vi se den i øjnene og tale om den. Vi må hjælpe hinanden med at få mod til det. For mod er det eneste, som angsten har respekt for, så den ikke fortsat bestemmer over os og får os til at tie og undgå. 

Det er ikke let at begynde med så svære temaer, hvis man ikke har haft erfaring med personlige og sårbare samtaler tidligere. Men det er aldrig for sent at begynde at øve sig på det – for eksempel sammen med sin eventuelle ægtefælle eller sammen med gode venner. 

Selv har vi erfaret, at det kan være til både gavn og glæde at mødes med gode venner og under eller efter et godt måltid have det, man kan kalde en runde, hvor der efter tur er lejlighed til, at hver enkelt fortæller, hvad vedkommende måtte have på hjerte, medens de andre lytter. 

Man kan således frit dele de erfaringer og tanker, man har hver især om det tema, som alle er blevet enige om. Nogle gange kan det handle om, hvad man er optaget af for tiden, eller man kan vælge et emne som for eksempel taknemmelighed eller tro. Også det at blive ældre eller døden kunne være sådanne emner. 

Pointen er, at det er vigtigt at finde gode rammer for at tale om alvorlige livstemaer, ikke bare på et helt overordnet plan, men på en personlig og ærlig måde sammen med mennesker, som man kender og har tillid til – også i god tid, inden vi skal herfra. Ovenstående er blot én måde at gøre det på. 

Vi forsoner os ikke let og sjældent uden modstand med, at vi skal igennem en aldringsproces og forlade dette liv en dag. Men at dele tanker og følelser om det med gode mennesker hjælper os alligevel et lille skridt på den vej, som vi alle må gå. 

Mange hilsenerAnnette og Jørgen


Nr. 778 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 20:00:00

Komedie om irske rappere, der kæmper for at bevare deres sprog, er humoristisk, men måtte gerne have fortalt os endnu mere om konflikten i Nordirland Tryk Her

Tryk for at læse mere

At gå i biografen for at se film er lidt som at gå på Tinder-date. Man gør sig alle mulige forestillinger om, hvordan oplevelsen (manden/kvinden eller filmen) vil være, typisk ud fra sparsomt materiale. Selv når man forsøger at møde uhildet op med en næsten ren tavle for bedre at kunne modtage rent, er det svært ikke at have skabt sig nogle forventninger, i den ene eller anden retning, på forhånd.

Sådan var det selvfølgelig også med ”Kneecap”, som er en film, jeg havde glædet mig til at se. Irlands ”Trainspotting”. Unge irske rappere, der kæmper for at bevare deres sprog og kulturelle identitet. Det lyder jo unægtelig godt, og om ikke andet er det næsten i sig selv interessant med en film, der foregår i og handler om konflikten i Nordirland og det irske sprog som en truet størrelse.

Historien i ”Kneecap” er fiktionaliseret over den virkelige rapgruppe med samme navn, der blev dannet i Belfast i 2017, og som faktisk spillede på Roskilde Festival i år. I filmen følger vi de to rappere Mo Chara (Liam Òg) og Móglaí Bap (Naoise), som begge spiller sig selv, og som – ligesom i virkeligheden – er politiske, aktivistiske rappere, der er gået all in på at kæmpe for dét, de tror på, nemlig at sprog og nationalt tilhørsforhold hører sammen.

Tidligt i karrieren møder de den lidt ældre lærer JJ, som deler rappernes aktivisme, og da DJ Próvaí tilmed kan sætte musik til deres lyrik, i hvert fald efter noget overtalelse, udvides duoen og bliver til en trio.

”Kneecap” er på mange måder vellykket, men ikke uden mangler. Filmen fungerer glimrende som komedie, idet den er virkelig humoristisk. Flere steder minder den dog mere om musikvideo end film, og for ofte er det den pulserende energi, der driver filmen fremad, mere end det veldrejede drama.

Selvom ”Kneecap” er en meget politisk film, kunne den med fordel have været endnu mere politisk, idet den politiske konflikt kunne have været uddybet endnu mere. Dette skal dog ikke forstås, som om seeren nogensinde bliver i tvivl om, hvad der er på spil, for symbolerne træder hele tiden frem, eksempelvis når DJ Próvaí bærer sin karakteristiske trikolore-balaclava, der er grøn, hvid og orange, som Irlands flag; det grønne symboliserende katolikkerne, det orange protestanterne og med det hvide i midten symboliserende freden mellem de to grupper.

Udover at omhandle fjendeforholdet mellem de katolske nordirere og de protestantiske briter handler rappernes kulturelle identitet om mere end sprog. Æstetisk set er filmen et langt rave udi ketamin, mdma, lokumsgraffiti og skydevåben.

Afmagten over at være vokset op i efterdønningerne af, hvad der næsten kan defineres som lavintens borgerkrig, hænger i luften, så rave skal der til, lader det til, og gruppen gør på punket og kaotisk vis op med alle normer og alle autoriteter.

Med gruppens voksende popularitet begynder en større negativ opmærksomhed dog at melde sig. Filmens antagonister er repræsenteret i skikkelse af gruppen R-RAD (Radical Republicans Against Drugs), som rapperne faktisk deler side med, men som de alligevel ender i heftige konflikter med, fordi R-RAD er imod de ulovlige stoffer, som Kneecap elsker. Flere kommer galt afsted, også Naoises far, dissidenten Arlo (Michael Fassbender), bliver rodet ud i noget værre noget.

Selvom filmen ganske vist er humoristisk både i de billeder, der fremkaldes, mens drengene tripper og hallucinerer, og i punchlines, føles den visse steder for letbenet. Man spises af med humor og højintens stemning frem for ægte nerve.

Det ændrer dog ikke på, at ”Kneecap” er et friskt bud på en film om Nordirland og sprogets afgørende betydning for individers nationale identitet, særligt i en tid hvor truede sprog uddør nærmest om kap med sommerfuglene.Kneecap. Irland/Storbritannien. 2024. Instruktør: Rich Peppiatt. 105 minutter.  

 


Nr. 777 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 20:00:00

Kom på højskole ved Barcelona med fokus på catalansk kultur Tryk Her

Tryk for at læse mere

Velkommen til en uges højskolerejse med fokus på catalansk kultur, byen Barcelona og arkitekten Antoni Gaudí (1852-1926). Hele ugen er basen et hotel, som ligger dejligt i vinlandet tæt på ”vinhovedstaden” Vilafranca del Penedès under en time til Barcelona.

Dato: 7.-14. maj 2025

Pris: 15.150 kroner pr. person ved indkvartering i dobbeltværelse, inklusive transport, halvpension med drikkevarer, udflugter og entréer. Tillæg for enkeltværelse: 2100 kroner.

Inkluderet i prisen: Hotellet er familieejet, serverer lokale retter tilsat udsøgte vine fra området, her er pool og et velegnet lokale til foredrag og morgensang. Med på rejsen er der to dansktalende guider.

Tilmelding og yderligere info: hos Granada Kulturrejser på telefon 8689 3191 eller granada.dk

Oplys venligst, at det er en Kristeligt Dagblad-læserrejse.

Læserrejsen har særlig fokus på den verdenskendte arkitekt Antoni Gaudí og 1800-tallet, hvor Barcelona blev en af Europas vigtigste industribyer. Den store velstand og det ekspansive byggeri skabte livsgrundlag for langt over hundrede arkitekter med Gaudí i spidsen. Arkitekterne arbejdede inden for den nye stilretning kaldet catalansk modernisme, som er beslægtet med både jugendstil og art nouveau. 

I Barcelona besøges selvfølgelig den smukke katedral La Sagrada Familia. Foto: Granada Kulturrejser Rejsen inkluderer besøg til en række af disse arkitektoniske mesterværker, men giver også en dybere forståelse af baggrunden for arkitekturen, kulturen og den catalanske nationalisme, som trækker tråde til den aktuelle situation. 

Samtidig får vi det aktuelle islæt ved rejsens catalansk gifte rejseleder, der vil fortælle om hverdagen, børnenes skolegang, fordele og ulemper ved at bo sammen med svigermor samt om familiens betydning hernede.

Første dag går turen til Reus, hvor Gaudí er født, og hvor der ligger et center, der mesterligt introducerer filosofien bag arkitektens virke. Desuden inkluderer rejsen to dagsudflugter til Barcelona. I første omgang med besøg i det gotiske kvarter og ved den berømte kirke Santa Maria del Mar, kendt fra romanen ”Havets katedral”. 

I centrum af byen besøges også Palau Güell, der er et eksempel på Gaudís tidlige stil. Næste dagsudflugt til Barcelona er fokus på området uden for den gamle bymur. Det var i dette området, kaldet Eixample (udvidelse), at de mange modernistiske arkitekter fik mulighed for at udfolde sig. Her gælder det især boligkomplekset La Pedrera og den smukke katedral La Sagrada Familia.

Foto: Granada Kulturrejser I løbet af ugen bliver der også lejlighed til at opleve andre aspekter af Catalonien: besøg på et vinhus, som fremstiller den catalanske champagne, cava, tur til det hellige bjerg Montserrat samt det gotiske kloster Poblet, som Gaudí beundrede og var meget inspireret af. 

Endelig går turen ud til Middelhavet til den smukke kystby Sitges. 

Velkommen til det hele!

ProgramDag 1: Direkte fly fra Kastrup til Barcelona. Med bus til hotellet i vinlandet, velkomst og fælles middag

Dag 2: Foredrag om Antoni Gaudí og udflugt til fødebyen Reus

Dag 3: Foredrag om catalansk kultur og politik. Udflugt til det hellige bjerg Montserrat

Dag 4: Udflugt til Barcelona med det gotiske kvarter, kirken Santa Maria del Mar og Palau Güell

Dag 5: Foredrag om klostrene på egnen og udflugt til middelalderbyen Montblanc samt klosteret Poblet

Dag 6: Udflugt til Barcelona med fokus på Gaudí: Colonia Güell, La Pedrera og La Sagrada Familia

Dag 7: Sangtime og foredrag om Orwell og Den Spanske Borgerkrig. Udflugt til kystbyen Sitges

Dag 8: Fly direkte til Kastrup.


Nr. 776 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 20:00:00

Danske SS-desertører fortalte ikke sandheden under retsopgøret Tryk Her

Tryk for at læse mere

Adolf Hitlers syn på desertører var ikke til at tage fejl af. “Desertøren må vide, at desertering kun medfører det, som han forsøger at flygte fra. Ved fronten kan man dø, som desertør må man dø,” lød det fra den tyske fører ifølge det aktuelle værk "Faldne engle og knoglemænd – danske desertører i Dachau og Danzig Matzkau 1940-1045".

Cirka 6000 danskere satte livet på spil for SS-organisationen under Anden Verdenskrig. Hvor mange af dem, der deserterede, er uklart, men tyskerne havde registreret 88 tilfælde i januar 1944, og der kom flere tilfælde i krigens sidste år, ligesom der eksisterer et mørketal. Desertørerne vidste, at beslutningen kunne få ultimative konsekvenser for deres liv. Det fortæller bogens forfatter, Dennis Larsen, der er museumsinspektør på Frøslevlejrens museum.

“Gennem hele deres tjeneste blev de frivillige belært om, at straffen ved desertering kunne være dødsstraf. Tyskerne betragtede antallet med stor bekymring og så på danskernes faneflugt som et udtryk for elendig disciplin,” siger historikeren, der er dykket ned i hidtil ukendt kildemateriale om de danske SS-desertører.

Hvis danskerne blev pågrebet, blev de ofte sendt i straffelejre i Polen eller Sydtyskland, hvor de blev kronraget og ofte sat til at arbejde med skovl i halvdelen af døgnets timer. Nogle blev også henrettet i lejrene. Andre af danskerne stak af fra deres tyske enhed ved fronten og løb over til fjenden, hvor de blev registreret som krigsfanger. Endelig stak en del af til det neutrale Sverige og blev interneret, mens et stort antal ikke vendte tilbage til deres tyske enhed efter orlov i Danmark. Årsagerne til, at danskerne deserterede, var mange, men er ofte svære at dokumentere, siger Dennis Larsen.

“Nogle af dem kan have fortrudt deres engagement for de tyske nazister, de kunne være krigstrætte eller var bange for at dø i kamp for tyskerne. Men de stod i en tvangssituation – både foran en SS-ret eller under retsopgøret i Danmark – hvis de overlevede krigen. Derfor var de sjældent ansporet til at fortælle sandheden.”

Når de danske desertører stod foran en tysk domstol, kunne de ikke risikere følgerne ved for eksempel at lægge afstand til nazismen og krigsforbrydelser. Under retsopgøret i Danmark efter krigen blev tysk krigsdeltagelse kategoriseret som landsforræderi og kunne medføre lange fængselsdomme.

“Det gjaldt om at slippe så billigt som muligt i begge situationer. Under retsopgøret måtte de danske SS-desertører omfavne demokratiet, som de i sin tid havde forkastet. Men de havde også svært ved at bevise i danske retssale, at de var deserteret. Hvis de eksempelvis fortalte om de grusomheder, de havde oplevet under krigen, risikerede de at inkriminere sig selv yderligere,” fortæller Dennis Larsen.

Men vi bør ikke se på desertørerne med mildere øjne end resten af de danskere, der gjorde krigstjeneste for nazisterne, mener Dennis Larsen.

“75 procent af de danske østfrontfrivillige havde meldt sig som overbeviste nazister til at kæmpe for den værste forbryderorganisation. Indtil deres desertering muliggjorde eller deltog de formentlig også i krigsforbrydelser og massedrab på jøder.”

Den småkriminelle danskerAlf Bärendt meldte sig under tyske faner for at slippe for en dom, men hans forsøg på at undgå straf fik drabelige konsekvenser.

Da Alf Bärendt lod sig hverve til tysk krigstjeneste i januar 1943, efterlod han et spor af småkriminalitet bag sig. Som ung var han blevet anbragt på et forsorgshjem efter et indbrud, og i besættelsesårene fik han flere domme for indbrud og tyveri. Det var netop for at slippe for endnu en straf, han valgte at gå i krig for de tyske nazister, som det fremgår af den nye udgivelse.

Den tyske SS-kommando i Danmark så bort fra Alf Bärendts lovovertrædelser, som man vurderede kun var begået på grund af social nød og dårlige familieforhold. Han blev sendt til Frikorps Danmarks enhed i Brobruisk i Hviderusland. Her fik han en militær uddannelse og blev formentlig sat til at bevogte jøder, der arbejdede som slaver i en koncentrationslejr. I lejren blev jøderne udsat for tortur, og de fleste blev siden slået ihjel, og danskere deltog sandsynligvis i forbrydelserne.

I sommeren 1943 fik Alf Bärendt et par ugers orlov i Danmark, efter han var blevet opereret for åreknuder i Østrig. Bärendt mødte dog ikke op hos sin enhed, da hans orlov var slut. Bärendts bevæggrunde for ikke at vende tilbage kendes ikke, men han har vidst, at desertering ville blive straffet hårdt. Han har senere forklaret, at det var hans kammerat Svend Oliver Sørensen, som også var på faneflugt fra tyskerne, der fortalte ham om de strenge straffe – og så rejste han i stedet rundt i landet med sin kammerat. Han blev anholdt i København i oktober samme år.

I retten forklarede Alf Bärendt, at han ikke var vendt tilbage til enheden, fordi hans deserterende kammerat heller ikke tog af sted. Alf Bärendt blev straffet med fem år i tugthus. Han blev overført til straffelejr i Dachau, hvor han skulle arbejde i rustningsindustrien. Men Alf Bärendt stjal en overall, så han ikke lignede en fange, og forcerede en væg, der var blevet ødelagt under et luftangreb. På den måde lykkedes han med at flygte.

Mens Alf Bärendt var på flugt i Sydtyskland, skaffede han sig efter sigende mad fra rejsende soldater i bytte for tobak fra cigaretskod. Han blev anholdt efter 68 dage på fri fod. I retten i München blev Bärendt klassificeret som “et dårligt arbejdende, asocialt element”, der “fulgte sine forbryderiske drifter”, fremgår det af bogen. Han blev dømt til døden, fordi “den anklagede ikke kan blive et nyttigt led i det europæiske skæbnefællesskab og for at afskrække de talrige flugtfarlige elementer blandt de andre fængselslejrfanger”, som det lød i en afsluttende kommentar i retten. Alf Bärendt blev henrettet den 14. november 1944 i Dachau.

SS-frivillig blev en fri mandThorkild Lysdahl forsøgte med et panisk selvmordsforsøg, mens han var fængslet af tyskerne.

Den 1. februar 1944 kom en ung fyr kørende på cykel i Istedgade i København. Han blev standset af en dansk betjent, som kunne se på stelnummeret, at cyklen var stjålet. På politistationen identificerede cykeltyven sig med navnet Carlo Christian Karlsen, men hans identifikationskort var forfalsket. Han var i virkeligheden en efterlyst desertør fra SS, som hed Thorkild Lysdahl. I 1941 havde han som 18-årig meldt sig ind i det danske nazistparti, og året efter meldte han sig som frivillig hos Waffen SS, som det kan læses i "Faldne engle og knoglemænd – danske SS-desertører i Dachau og Danzig Matzkau 1940-1945".

Thorkild Lysdahl forklarede på politistationen i 1944, at han ikke havde været ved fronten. Han indrømmede, at han havde opholdt sig i Danmark ved hjælp af det forfalskede legitimationskort og ikke var vendt tilbage efter nogle ugers orlov i juli 1943. Han forklarede, at han ikke var mødt op hos sin enhed, fordi en dansk kammerat på orlov fra SS havde vist ham et telegram, hvori der stod, at de to ikke skulle rejse tilbage, før de havde hørt nærmere. En SS-obersturmführer fortalte Thorkild Lysdahl, at telegrammet havde været et falsum, og at han skulle vende tilbage til sin enhed omgående. Da Thorkild Lysdahl frygtede straffen, hvis han blev anklaget for faneflugt, var han ikke vendt tilbage.

Da det falske telegram faktisk eksisterede, og Thorkild Lysdahl tilstod alt og havde meldt sin faneflugt til SS, samtidig med at han var ung, ikke straffet før og havde udvist anger, betød det samlet set, at SS-retten så med milde øjne på hans gerninger. At Lysdahl i en tidlig alder var blevet en del af nationalsocialismen og havde været villig til at risikere døden for Waffen SS, talte også hans sag. Han fik en dom på to år og seks måneders fængsel.

Thorkild Lysdahl skulle overføres fra Vestre Fængsel til en straffelejr i Polen. Lysdahl slap dog i selskab med to andre fanger ud af sin celle, men de blev pågrebet og lagt i lænker. Lysdahl gik herefter angiveligt i panik og slugte knapperne på sin bluse og trevlede et uldtæppe op i cellen for at sluge det i et kikset selvmordsforsøg. Thorkild Lysdahl bønfaldt nu om at blive sendt til fronten. Men han fik skærpet sin straf til 10 år i straffelejr i Dachau. Her slap han med livet i behold, og da krigen var slut, forklarede Thorkild Lysdahl, at han var i Dachau i april 1945, da lejren blev befriet af amerikanske tropper. Da han kom til Danmark, blev han under retsopgøret tiltalt for landsforræderi og anden landsskadelig virksomhed. Thorkild Lysdahl blev frifundet, da retten ikke vurderede, at han havde haft til hensigt at melde sig under tyske faner, og at han kun havde ladet sig hverve for at undgå en arbejdsforpligtelse i Tyskland. Som forfatter Dennis Larsen skriver i bogen, har Thorkild Lysdahl nok ikke været ansporet til at fortælle sandheden i retten, og han har sandsynligvis haft held til at benytte sig af alternative forklaringer.


Nr. 775 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 20:00:00

Blodet Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Jesu, hans søns, blod renser os for al synd."

Johannes’ Første Brev 1, 7

En korsfæstelse var en voldsom begivenhed. Den indebar en langsom forblødning under navnløse smerter. Det er det, Jesus taler om, når han i nadverindstiftelsen siger, at hans blod skal udgydes. Den skjulte virkelighed er, at Jesus dør som offer og stedfortræder for andre. For os almindelige skyldige mennesker er døden et vilkår. For Jesus var det et frivilligt valg. Han gav det ultimative offer, da han gav sit liv for os.

Der er stor forskel på påskelammets død og Jesu død. Slagtemetoden var skånsom, for dyret var jo en skabning, som ikke skulle lide unødigt. Men da Jesus døde, skete det under umenneskelig tortur. Han ofrede ikke blot sit liv, men også sin menneskelige værdighed.

Ved det sidste måltid antyder Jesus sin voldsomme død. Brødet bliver brudt i stykker – det henviser til, at Jesu legeme blev nedbrudt og ødelagt. Vinen henviser til, at hans blod flyder, indtil hans liv er slut. Paulus taler om, at nadveren ”forkynder” hans død.

Ved påskefejringen fik lammets blod en særlig anvendelse ved at blive smurt på dørstolperne. Selve lammet skulle tilberedes og spises af hele familien, og slagtningen af et lam indgår i den årlige fejring af påsken. Lige så fast og sikkert som at Gud havde knyttet sit løfte til et lams stedfortrædende død, lige så sikkert var det, at den, som spiste lammet, fik del i den frihed, som lammets blod afstedkom. Pagtens løfte blev knyttet sammen med et måltid.

I det, som Jesus kalder den nye pagt, er der også inkluderet et måltid, der skal gentages (”så ofte, som I gør det”). Det er kun en stump brød, der spises, og en mundfuld vin, der drikkes, men Jesu nærvær er knyttet til disse ydre tegn. Brødet er hans legeme, hans krop. Vinen er hans blod. Han kommer til sin discipelflok i dag for at give os del i det, som han har gjort for alle med sin lidelse, død og opstandelse.

Når Jesu blod kan rense og fjerne al vores synd, så skyldes det, at Jesus er Guds lam, påskelammet. Hans ærinde i verden var og er at fjerne al vores skyld. Både forkyndelsen og nadveren skænker os den gave.

Børge Haahr Andersen er tidligere sognepræst og rektor ved Dansk Bibel-Institut.


Nr. 774 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 20:00:00

“Dødsudvalg“ blev beskyldt for at være aftalt spil. Men undervejs er der sket noget uventet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er sket en mærkelig ting i den offentlige samtale om dødshjælp det seneste år. 

Den startede, som den altid er blevet ført: Som en skyttegravskrig. Men nu tyder meget på, at den slutter et mere sjældent sted, nemlig med at afstanden mellem fortalere og modstandere er blevet mindre. 

Fredag mødes regeringens Udvalget for en mere værdig død for sidste gang, og inden årets udgang får danskerne at vide, hvordan de otte medlemmer mener, at flere skal have en "mere værdig død".

"Dødsudvalget" er sognepræst og formand Kathrine Lilleørs udvalg apokalyptisk blevet kaldt, og mange har enten håbet eller frygtet, at arbejdet vil føre til en legalisering af dødshjælp i Danmark i en eller anden form. 

Det gælder også medlemmerne selv.

De var oprindeligt 10, som blev udpeget af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), og øjeblikkeligt blev udvalget kritiseret for at være forudindtaget. De fleste medlemmer var allerede kendt for at gå ind for aktiv dødshjælp, og forventningen var, at de nu skulle levere de etiske argumenter for regeringens politiske holdning om at indføre dødshjælp. 

Alle antagelser om aftalt spil syntes bekræftet, da to medlemmer i foråret trådte ud af udvalget i protest:

"Jeg kan ikke stå på mål for, at udvalget leverer anbefalinger til konkrete modeller for dødshjælp," sagde Emma Helledie, afdelingslæge ved Enhed for lindrende behandling på Aarhus Universitetshospital, til Kristeligt Dagblad.

Og det var og er, hvad udvalget gør, sagde andre medlemmer siden åbent. Her i avisen fortalte Kathrine Lilleør og professor Thomas Søbirk i interviews inden sommerferien, at de på dét tidspunkt gik ind for "hjælp til selvhjælp" eller "selvvalgt livsafslutning"; en model, hvor allerede døende patienter kan få ordineret medicin til at afslutte livet.

Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger er det stadig den model, som et stort flertal af medlemmerne vil anbefale.

Til gengæld vil de ikke anbefale en model efter hollandsk forbillede, hvor også ikke-døende kan komme i betragtning til dødshjælp. Det er for eksempel mennesker med psykisk sygdom eller store handicap.

Og det er faktisk en holdningsændring for blandt andre Thomas Søbirk:

"Jeg har fået indsigt i, at handicaporganisationer oplever det som et signal fra staten om, at et liv med handicap ikke er værd at leve, hvis mennesker med handicap blev en del af målgruppen," sagde han i Kristeligt Dagblad. 

Samtlige medlemmer vil i det arbejde, som offentliggøres, gå ind for, at den lindrende behandling styrkes. De vil bede politikerne om at gøre noget ved, at langt fra alle, som har behov, kan få en plads på et hospice eller god nok lindring, uanset om det er fra specialister eller kommunens plejepersonale. Og de vil opfordre til, at der oplyses meget bedre om de muligheder for selvbestemmelse i døden, som danskerne allerede har og snart får flere af, herunder fravalg af behandling, også selvom det medfører døden, og nej tak til genoplivning, som fra årsskiftet bliver en ret for alle over 60 år. 

"Det fokus på lindring handler jo om, hvordan man kan styrke folks mulighed for at få en mere værdig død," siger medlem Janus Tarp, der som eneste medlem er imod nogen form for dødshjælp.

Med andre ord: "En mere værdig død" betyder ikke bare en dødshjælpsdød, selvom frasen nærmest er blevet synonym med netop dét.

For et flertal af medlemmerne i "dødsudvalget" betyder det godt nok også en død-med-hjælp, men i en langt mindre omfattende udgave end de selv gik ind for i udgangspunktet. 

Noget tilsvarende er tilsyneladende sket på Christiansborg. Da Kristeligt Dagblad i sidste måned spurgte, om et lovforslag var på vej, svarede statsministeren i hvert fald:

"Det forventer jeg slet ikke, der kommer i den her valgperiode."

Retræte? – eller respekt for, at jo mere spørgsmålet om dødshjælp diskuteres, jo sværere bliver det at finde en rigtig god løsning. Også internt i Socialdemokratiet, hvor uenigheden er så stor, at et lovforslag ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger kan skabe mere splid, end statsministeren har lyst til at håndtere.  

Helt enige bliver danskerne aldrig. Dertil er spørgsmålet for personligt, og holdningerne ofte grundlagt dybt i det enkeltes menneskes værdier og erfaringer med sygdom og død. Men det seneste års debat har faktisk flyttet fronterne. Der er lyttet til dem, som siger, at døden ofte ikke er værdig i dag. Og til dem, som står på, at dødshjælp ikke må være samfundets svar til de syge og besværlige. 

I hvert fald er tiden næppe til det lige nu.


Nr. 773 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 20:00:00

"Ej, men der sidder du jo, Lisbeth. Så er jeg da ikke død endnu," var det sidste, han sagde til sin hustru Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når Knud Evald Wernberg-Møller førte en samtale, ville han ind til kernen med det samme. Ringede han eksempelvis til et af sine børn, var det ikke for at høre om dagens gøremål, men snarere for at tale om en eller anden avisartikel, de begge havde læst. 

Det vidtstrakte blik, han havde på verden, stammede formentlig fra hans barndom. Hans forældre var bestyrerpar på et plejehjem i Lemvig, hvilket var et tidskrævende job. Sønnen var derfor tit overladt til sig selv, og hvis ikke han talte med nogle af Solgårdens 42 beboere, gik han rundt ude i den vestjyske natur, nær Sødalen. I hånden havde han en pose med havregryn og sukker, som han blandede med vand fra en bæk – og så var maden serveret.

Faderen døde, da sønnen var 16 år. Moderen var tilknyttet Indre Mission. Sønnen kunne godt lide Bibelen og kirken, men brød sig ikke om de udlægninger af livet, han mødte. Han ville opleve verden og spille musik.

Netop lyden fra et orkester førte ham sammen med Lisbeth Wernberg-Møller. Under et bal i Vinderup mellem Holstebro og Skive optrådte han på kontrabas, og skæbnen ville, at hun befandt sig på dansegulvet. De fik øje på hinanden – og fjernede aldrig blikket fra hinanden igen. Det var i 1963. To år senere blev de gift. De nåede næsten at kunne fejre diamantbryllup.

Han døde af kræft i sit hjem i Vinderup den 19. september og blev 80 år.

Knud Evald Wernberg-Møller hed oprindeligt Christensen, men han tog sin hustrus efternavn. De bosatte sig i hendes by, Vinderup, så det var kun naturligt, syntes han. Sammen fik de seks børn, hvoraf et var dødfødt, og siden kom der 16 børnebørn til.

Egentlig var han tømrer af uddannelse, men efter at han mødte Lisbeth Wernberg-Møller, der læste på seminariet i Skive, ville han også være lærer. Den viden, hun blev præsenteret for, tændte noget i ham.

Han underviste formelt i dansk, matematik og musik, men var ikke bleg for at give andre livslektioner: En af hans elever blev drillet, og en dag rullede nogle klassekammerater ham i sneen. Som lærer smøgede Knud Evald Wernberg-Møller ærmerne op og gik udenfor. I alliance med den forulempede dreng gav han de andre unger vaskere til den helt store guldmedalje. Fra da af ophørte mobningen.

Efter arbejdsdagen – der for forældreparrets vedkommende foregik på Vinderup Realskole – samlede de børneflokken til eftermiddagskaffe. Omkring den blev der talt om, hvordan man hver især havde det, og hvad der foregik uden for bygrænsen. Politik, litteratur og at kunne sætte ord på livet var en del af dannelsen, mente han. Det samme gjaldt kunsten at fortælle historier, og fiskene, han som dreng fangede med sine bare næver, voksede for hver fortælling.

Havde børnene gjort noget galt, blev de kaldt ind i husets "storstue". Der sad faderen i et dæmpet lys i sin busseronne til lyden af jazz og gemt bag en avis, hvorfra hans piberøg steg op. I nogle lange sekunder troede de, at de stod over for en skideballe. I stedet bad han dem om at reflektere over, hvad der var sket.

Da de var små, lå han sammen med dem ude i haven. Med maverne mod græsplænen kiggede de på insekter, mens han fortalte om, hvad deres øjne så. Han kunne også finde på at bede dem om, at de skulle springe ud fra toppen af et skab og ind i hans arme. Hensigten var at give børnene selvtillid, fortalte han – og ikke mindst en tillid til verden. 

Foruden deres egne børn havde Knud Evald og Lisbeth Wernberg-Møller også plejebørn boende ad flere omgange. Selvom der var munde nok at mætte, og pengene var få, var der plads til flere børn. Der var også altid plads til skæve påfund – som da familien fik stablet en minkfarm på benene.

Idéerne voksede inde i hans hoved. Han skrev et utal af noveller og nåede også at få udgivet en bog, "Gud og jazzen". Ordene flød ud af ham, og han var altid garant for en tale og et stykke musik, når der blev holdt familiefester. Samme kunstneriske åre gav han videre til sine børnebørn, som han gerne bad skrive en historie ud fra et billede, han havde malet, eller komponere et stykke musik til en af hans mange fortællinger.

Netop malerierne blev et samlingspunkt i familien. De sidste fire år af hans liv havde de "malerdag" i huset i Vinderup. Han købte lærreder og maling, og mere end 30 mennesker dukkede op. Så blev der holdt udstilling, og alle skulle præsentere deres værker. Til sin egen store ærgrelse sad han i kørestol den sidste gang. 12 dage senere døde han af prostatakræft, der havde spredt sig til knoglerne.

Knud Evald Wernberg-Møller elskede at tænde stearinlys for derefter at holde om sin hustru. Og de sidste ord, han ytrede, opsummerede ifølge hende hele hans væsen.

"Ej, men der sidder du jo, Lisbeth. Så er jeg da ikke død endnu," sagde han.


Nr. 772 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 19:58:52

Putin: BRIKS-lande danner grundlag for en ny verdensorden Tryk Her

Tryk for at læse mere

En ny verdensorden er under opsejling.

Sådan lyder det fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, under en tale torsdag. Talen holdes ved en årligt tilbagevendende begivenhed hos tænketanken Valdai.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Verdens tidligere struktur er ved at forsvinde. Vi kan sige, at den allerede er forsvundet, og at en alvorlig, uforsonlig kamp udspiller sig for dannelsen af en ny, siger Putin i sin tale i den russiske by Sotji.

Ifølge den russiske præsident danner BRIKS-landene grundlaget for en ny og retfærdig verdensorden, skriver Reuters.

Putin tilføjer, at BRIKS-landene demonstrerer et eksempel på konstruktivt samarbejde.

BRIKS er en sammenslutning af fem store vækstøkonomier - nemlig Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

Desuden lyder det fra Putin, at Vesten på arrogant vis har forsøgt at tegne et billede af Rusland som en besejret magt efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

- Verden har brug for Rusland, og ingen beslutninger truffet af formodede overordnede i Washington D.C. eller Bruxelles kan ændre det.

I sin tale siger han, at han er klar til at tale med Donald Trump, der tidligere på ugen tog sejren i det amerikanske præsidentvalg.

- Jeg vil benytte lejligheden til at lykønske ham, siger Ruslands præsident.

/ritzau/


Nr. 771 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 19:57:00

Pia Olsen Dyhr overtager Jacob Marks plads på stemmesedlen i storkreds Tryk Her

Nr. 770 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 19:55:00

Spanierne rydder op efter katastrofe: Vi skal holde fast i taknemmeligheden Tryk Her

Tryk for at læse mere

Amalio Cavero Moya var i færd med at reparere en bil på sit værksted, da lyset pludselig gik ud i den spanske by Paiporta tirsdag aften i sidste uge. Den 67-årige bilmekaniker fandt en lommelygte i det mørke værksted og trådte ud på gaden. Klokken var cirka 18. Han kunne høre mennesker skrige fra broen over en bred kanal cirka 100 meter væk, og en politibil advarede over højttaleren: “Bliv hjemme, gå ikke ud.” 

Amalio Cavero Moya kunne se, at noget var i bevægelse i gaden. En bølge af brunt vand skyllede imod ham og rev politibilen med sig. Han gik hastigt tilbage til garagen. Vandet begyndte at fosse ind gennem hullerne i garagens porte. Det havde ikke regnet i byen, og myndighederne havde heller ikke advaret om nogen fare. Men i løbet af få minutter ville Amalio Cavero Moya og hans by, Paiporta, en forstad til storbyen Valencia, blive ramt af den værste naturkatastrofe i Spanien i nyere tid.

“Det ændrer ens syn på livet, når man står midt i det mest skræmmende øjeblik i sit liv,” siger Amalio Cavero Moya, da Kristeligt Dagblad møder ham i Paiporta en uge efter katastrofen. Den høje mand i kedeldragt græder, mens han fortæller:

“Jeg har ikke længere brug for rigdom eller materielle ting. Det eneste, der betyder noget nu, er min familie. At vi er i live,” siger han.

Den aften krøb døden ind på ham. I løbet af få minutter nåede vandet i værkstedet ham til hofterne. En flydende bil udenfor smadrede en af garagens porte, og det brune vand fossede hastigt ind. 

Amalio Cavero Moya kravlede op på en hems tre meter oppe under garageloftet. En anden garageport blev revet op af de kraftige bølger, og to af de fem biler i værkstedet flød væk. Han lå i det snævre rum og betragtede under lyset fra lommelygten det brune vand, som blev ved med at stige og var så tæt på ham, at han kunne røre ved det. Han havde sin telefon på sig, men forbindelsen var dårlig. Han fik fat i sin hustru, som opholdt sig i familiens hjem på den anden side af floden, fik sagt, at han elsker hende, inden forbindelsen blev afbrudt. Han kom igennem til sin datter, Tamara Cavero, der arbejder som lærer i USA og allerede havde set en video af oversvømmelserne.

“Jeg er bange for, at jeg skal dø. Jeg elsker dig,” sagde han grædende i røret.

“Nej, nej, nej, far,” sagde den 38-årige datter, “der må være en måde at flygte på. Bevar fokus. Grib fat i noget og hold fast,” forsøgte hun at opmuntre ham. Hun græd med ham i røret. Så mistede de forbindelsen.

Et inferno af ødelæggelseValencia-regionen i det sydøstlige Spanien, som mest er kendt for sine appelsinplantager og som et ferieparadis langs Middelhavskysten, blev forvandlet til et inferno af mudder og ødelæggelse, da et kraftigt regnvejr skyllede fra bjergene og ned over regionen.

Klimaforskere har peget på, at vejrbegivenheder som disse er blevet voldsommere og hyppigere, i takt med at det globale klima har forandret sig. Mindst 217 mennesker er blevet dræbt, og utallige er stadig savnet. Alene i Paiporta, en stille forstad med 25.000 indbyggere, mistede mindst 62 mennesker livet, mens utallige er savnet. Europa har ikke oplevet en så dødelig naturkatastrofe siden oversvømmelserne i Portugal i 1967, påpeger nyhedsbureauet Reuters, og 7500 soldater er indsat til eftersøgningerne og oprydningen i den største operation for de væbnede styrker i Spanien i fredstid.

“Det ændrer ens syn på livet, når man står midt i det mest skræmmende øjeblik i sit liv,” siger den 67-årige bilmekaniker Amalio Cavero Moya, hvis datter, Tamara Cavero, er rejst fra USA for at hjælpe ham efter oversvømmelserne i Paiporta i Spanien. Foto: Tobias Stern Johansen Tamara Cavero vidste ikke, om hendes far, Amalio Cavero Moya, var levende eller død. Timerne gik, mens hendes mand forsøgte at berolige hende. Så modtog hun en besked fra sin far på telefonen: “Jeg er hjemme, jeg er glad for at være i live.” I seks timer havde han ligget i hemsen og frygtet for sit liv. 

Men da vandet nåede to en halv meter op, holdt det op med at stige og begyndte langsomt at synke igen. Over midnat løb han ud i de mørke gader og hen over broen i vand til anklerne. Naboer råbte til ham fra altanerne: “Amalio, du er i live!”. Han nåede hjem, omfavnede sin hustru, de græd. Tamara Cavero fløj til Spanien, for hun “ville hjem og omfavne min far og mor” og hjælpe med oprydningen.

“Jeg er ikke særlig troende, men det er et mirakel, at min far overlevede,” siger hun, mens hun sammen med fire unge frivillige skraber mudder ud af faderens værksted med svaber og kost.

Amalio Cavero Moya lukker værkstedet efter 42 år og går på pension.

“Jeg er ked af, at mine klienter har mistet deres biler,” siger han.

Tamara Cavero omfavner ham.

“Jeg kan stadig ikke tro, at det, jeg ser, er min barndomsby. Det vil tage år at genopbygge,” siger hun.

“Men jeg er også taknemmelig. For de frivillige, der hjælper os. Og for, at jeg ikke mistede min familie. Det ord, man hører mest i gaderne nu, er ‘tak’, og det skal vi holde fast i,” siger Tamara Cavero.

Vandmasserne trængte ind i alle huse og stueetager i Paiporta og efterlod byens biler hulter til bulter. Det mudrede og ødelagte inventar fra hjemmene hober sig op i byens gader, så politibiler og ambulancer ikke kan komme frem, og mange tusinde frivillige – primært unge studerende – forsøger at skrabe gaderne fri for det ankelhøje, ildelugtende slam, der skjuler farer som utildækkede kloakker og beskadigede elkabler. Redningsarbejdere graver sig fortsat igennem dynger af mudder og biler, underjordiske parkeringspladser og tunneler i håb om at finde overlevende og for at bjærge lig.

Rengøringsudstyr i et rum i Paiporta viser, hvor højt vandstanden steg under oversvømmelserne. Foto: Biel Alino/EPA/Ritzau Scanpix Reddede fire børnEt par gader væk rydder den 43-årige Daniel Burguet op i sit “livsværk”, en engelsk sprogskole for børn og voksne. Det eneste intakte er de orange græskarrislamper, som blev brugt til en halloweenfest for eleverne dagen før katastrofen, og som hænger og griner fra loftet. Skolens facade og resten af inventaret ligger i mudderet på gaden. 

Daniel Burguet, en atletisk mand med milde øjne, er blevet nationalhelt i Spanien. Kort før flodbølgen havde de fleste forældre hentet deres børn efter undervisningen. Men fire børn – to på fire år og to på 11 år, herunder hans egen datter – opholdt sig stadig på skolen, da vandet pludselig løb gennem gaderne. På få minutter steg det til en halv meter og trak biler, træer og køleskabe med sig, fortæller han. 

Daniel Burguet fik børnene ind i det bagerste klasselokale og op på bordene. Højere kunne de ikke komme, for skolen ligger i stueetagen, og vandet blev ved med at stige. De to ældste forsøgte at tage sig af de to mindste, men alle fire græd, fortæller han. Daniel Burguet kæmpede sig ud på gaden, fandt et flydende bord, brækkede et ben af bordet, slog hul i glasset på en massiv dør ind til en trappeopgang ved siden af skolen og åbnede døren. En efter en bar han børnene fra skolen ud på gaden og ind i opgangen, hvor beboere hjalp dem op på de øvre etager. Da han afleverede det sidste barn, stod han i vand til halsen. Senere på aftenen fik han kontakt til forældrene og kunne fortælle, at deres børn var i live. Hans datter har taget hændelsen godt, fortæller han.

“Hun hjalp mig endda med at rydde mudder ud dagen derpå,” siger han.

Ligesom byens andre børn er hun bragt til et mere sikkert sted.

Daniel Burguet er blevet nationalhelt i Spanien efter at have reddet fire børn fra en mulig druknedød. Foto: Tobias Stern Johansen Daniel Burguet er vred på myndighederne for ikke at beskytte deres egen befolkning, siger han.

“Vi blev ikke advaret, vi levede i uvidenhed om faren, og efter katastrofen levede vi i fire dage uden at få hjælp, intet politi, intet militær, ingen lægehjælp, kun de frivillige,” siger han.

Skolelederens ord afspejler en dyb vrede i den katastroferamte befolkning efter manglende advarsler og utilstrækkelig støtte efter oversvømmelserne. Da den spanske kong Felipe VI, dronning Letizia og premierminister Pedro Sanchez søndag besøgte Paiporta, kastede lokale beboere mudder efter regentparret og regeringslederen og råbte “skam” og “mordere”.

Nogle personer har også udnyttet de usikre tilstande til at plyndre, men trods alt dette har katastrofen fået det bedste frem i mennesker, mener Daniel Burguet.

“Hele denne katastrofe har reduceret forskellene mellem os. Normalt leder vi efter forskelle, sort/hvid, mand/kvinde, højreorienteret/venstreorienteret, men der er ingen forskel på os nu, og alle hjælper hinanden. Selve livets mening nu er at hjælpe hinanden,” siger han.

Vicente Betes, en 56-årig mand ansat i tekstilindustrien, kunne ikke hjælpe sine forældre på aftenen for katastrofen og havde allerede taget afsked med dem i tankerne. Kort inden oversvømmelserne skulle han drikke kaffe med en god veninde. Men hun aflyste for at hjælpe sin gamle mor, da vandet begyndte at stige. Da Vicente Betes ville hjælpe sine egne forældre, som boede et par gader væk, var vandet steget så meget, at han ikke kunne komme frem. Forældrene var 86 og 87 år og dårlige til bens, og han troede, at han ville finde dem døde. Men tidligt næste morgen fik han at vide, at de var kravlet op på taget af en stejl trappe og over til naboen. De var i god behold. 

56-årige Vicente Betes har hverken tid til at sørge eller til at anklage de spanske politikere for deres fejl i forbindelse med oversvømmelserne. Han vil selv reparere sine forældres beskadigede hjem i Paiporta. Foto: Tobias Stern Johansen Stolte indbyggere vil genopbygge by“Jeg har altid sagt til min far, at han ikke skulle klatre op ad de stejle trapper, men nu er jeg lykkelig over, at han gjorde det,” siger Vicente Betes.

“Min mor var ikke rigtigt klar over omfanget af katastrofen og ville straks i gang med at gøre rent,” siger han leende.

Otte naboer hjalp med at bære forældrene gennem mudderet på to stole. Vicente Betes’ veninde, som var taget hen for at hjælpe sin 92-årige mor, var ikke så heldig. I det oversvømmede hus havde hun holdt fast i væggen med den ene hånd og i moderen med den anden, men strømmen havde været for kraftig, og moderen forsvandt med vandet.

Vicente Betes har hverken tid til at sørge eller til at anklage politikerne for deres fejl, siger han. Vandet har efterladt et to et halvt meter højt brunt tapet på lejlighedens hvide vægge. Det eneste, der kunne reddes, var en gyngestol, hans fars stok og moderens ikon fra 1923 af Valencias skytsengel. Vicente Betes vil selv reparere og male huset og købe nye møbler til forældrene.

“Nu er det tid til at begynde forfra. Nu gælder det om at leve hver dag. Jeg beder til Gud, og jeg ser fremad. Jeg vil ikke miste håbet,” siger han, mens frivillige omkring ham skrubber mudder ud af de tomme rum, han engang voksede op i.

Spørger man ham, om Valencia-regionen nogensinde vil komme sig over dette traume, henviser han til regionens historie: Siden grundlæggelsen i år 138 f.Kr. har Valencia overlevet historiske omvæltninger og var centrum for modstanden mod Francos fascister under 1930’ernes borgerkrig.

“Vi er fra Valencia, vi er stolte, vi har stamina,” siger Vicente Betes.

”Byen bliver lige så smuk som før, ja, endnu smukkere.”


Nr. 769 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 19:40:00

Biden forsøgte at sende flere signaler til Trump i første tale siden valgnederlag: 'Du skal ikke kun elske dit land, når du vinder' Tryk Her
Biden vil sikre en fredelig overdragelse, når han skal give stafetten videre til Donald Trump.
Nr. 768 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 19:37:08

Zelenskyj: Nordkorea har sendt 11.000 soldater og flere er på vej Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nordkorea har sendt 11.000 soldater, som deltager på Ruslands side i kampene mod Ukraine.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på et pressemøde i Budapest.

Her kommer den ukrainske præsident samtidig med en advarsel til det internationale samfund.

- Hvis ikke der kommer en reaktion, så vil Nordkorea fortsætte med at øge antallet af soldater. Først var det 3000 soldater, så var det 4000. Nu er det 11.000.

- Lige nu mener jeg ikke, at den internationale reaktion er stærk nok, siger Zelenskyj.

Han oplyser, at de nordkoreanske soldater har lidt tab i kampene mod Ukraine.

Udtalelserne kommer på et pressemøde efter et topmøde i Det Europæiske Politiske Fællesskab.

Her var mere end 40 europæiske landes ledere torsdag samlet for blandt andet at diskutere Europas sikkerhedsudfordringer og krigen i Ukraine.

/ritzau/


Nr. 767 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 19:33:15

Pia Olsen Dyhr overtager Jacob Marks valgkreds Tryk Her

Tryk for at læse mere

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, overtager Jacob Marks valgkreds.

Det skriver TV2 Øst.

Dermed skifter partiformanden fra Københavns Storkreds til Sjællands Storkreds.

- Jeg er blevet spurgt af SF Sjælland, om jeg vil stille op som spidskandidat i storkredsen, og det tilbud har jeg takket ja til, siger Pia Olsen Dyhr til TV2 Øst.

SF-stemmeslugeren Jacob Mark stopper i dansk politik ved udgangen af november. Fra 1. december skal han være senior public affairs manager i energiselskabet Andel.

Det næste folketingsvalg skal senest finde sted 31. oktober 2026.

Pia Olsen Dyhr siger til TV2 Øst, at hun længe har kigget på Sjællands Storkreds. Siden 2018 har Pia Olsen Dyhr og hendes mand haft sommerhus på Orø. Og det er planen, at hun flytter til Orø. Sommerhuset er en flexbolig, siger hun.

Det er muligvis med udsigten til mange SF-stemmer, at Pia Olsen Dyhr overtager Jacob Marks valgkreds. Ved det seneste folketingsvalg i 2022 blev Jacob Mark landets femtestørste stemmesluger.

Han fik over 30.000 personlige stemmer. Det var flere end Pia Olsen Dyhr og kun overgået af fire partiledere.

Pia Olsen Dyhr frygter ikke at skulle overtage Jacob Marks valgkreds.

- Jacob er en vidunderlig person og politiker, men fordi jeg har været i politik gennem længere tid end Jacob, har jeg måske en bredere politisk palette at tage fra, siger hun til TV2 Øst.

Officielt skifter Pia Olsen Dyhr valgkreds og bliver ny spidskandidat i Sjællands Storkreds, når der har været en urafstemning blandt SF'erne på Sjælland, skriver mediet.

I Sjællands Storkreds bliver Pia Olsen Dyhr ikke den eneste partiformand på stemmesedlen.

Udenrigsminister og partileder for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen er opstillet i kredsen, og det samme er Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt. Han er skiftet til kredsen, efter at partistifter Pia Kjærsgaard (DF) har meddelt, at hun ikke genopstiller ved næste valg.

/ritzau/


Nr. 766 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 19:32:00

Nordkoreanske soldater lider tab i kamp mod Ukraine, siger Zelenskyj Tryk Her

Nr. 765 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 19:27:00

231 palæstinensere evakureret fra hospitaler Tryk Her

Nr. 764 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 19:21:00

Tidligere finansminister forudser enorme konsekvenser for Danmark ved Trumps genvalg: 'Noget af det største, der er sket i min levetid' Tryk Her
Trumps tilbagekomst i Det Hvide Hus indvarsler nogle svære år for Danmark og Europa, vurderer tidligere finansminister Bjarne Corydon.
Nr. 763 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 19:19:00

Politikere rasler med sablerne efter skandalesag på sengeafsnit: 'Det slider på tilliden' Tryk Her
Ledelsen i psykiatrien er for defensiv, lyder det fra regionspolitikere.
Nr. 762 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 19:12:55

Zelenskyj afviser at Trumps valgsejr ændrer Europas syn på krigen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, afviser, at Trumps valgsejr har ændret den måde, som europæiske lande ser på krigen i Ukraine på.

- Nej, lyder det korte svar fra Zelenskyj på spørgsmålet ved et pressemøde i Budapest.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, siger ellers efter det europæiske topmøde i Ungarns hovedstad, at flere europæiske lande efter hans opfattelse nu støtter en våbenhvile.

Den vurdering deler Ukraines præsident dog ikke. Zelenskyj fastholder, at mere end 100 lande har stemt for FN-resolutioner, som viser, at de står på Ukraines side mod den russiske "aggressor".

- Vi har forsøgt en våbenhvile i 2014. Det virkede ikke. Dem, der ønsker våbenhvile, er dem, der omfavner Putin og taler med ham.

- Men alle må forstå, at en simpel våbenhvile i dag vil få konsekvenser. Vi har oplevet en våbenhvile tidligere, og vi forsøgte en udveksling af krigsfanger, men krigen stoppede ikke, siger Zelenskyj.

Mere end 40 europæiske lande var torsdag samlet i Ungarns hovedstad for blandt andet at tale sikkerhed og krigen i Ukraine. Her deltog Natos generalsekretær, Mark Rutte, også.

Spørgsmålet om en hurtig afslutning på krigshandlingerne har fået ekstra styrke efter Trumps valgsejr. I valgkampen talte Trump for hurtigt at afslutte krigen.

- Jeg tror, at Trump lige nu ønsker en hurtig afslutning på kamphandlingerne. Men det er ikke det samme som, at det sker.

- Vi ønsker en fair løsning på krigen, men jeg er overbevist om, at en meget hurtig afslutning vil betyde, at Ukraine bliver delt, siger Zelenskyj.

Han understreger, at han ikke har kendskab til konkrete planer fra Trump om, hvordan en hurtig fred kan indgås.

Viktor Orbán opfordrer dog til at vente med at tale om en fredsløsning. I første omgang ønsker Orbán en våbenhvile, så parterne kan tale sammen.

Men den tankegang er problematisk, mener Zelenskyj.

- Jeg respekterer den måde, hver enkelt europæisk leder tænker på. De har alle ret til deres egen mening, men den bør ikke lægges ned over andre lande.

- Våbenhvilen bliver foreslået af en leder, der er imod at give Ukraine medlemskab af Nato. Tænk lige over det. Ukraine har brug for sikkerhedsgarantier for at få en afslutning på krigen, siger Zelenskyj.

/ritzau


Nr. 761 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 19:10:00

Tysk opposition kræver hurtig afstemning om regeringens fremtid Tryk Her
Den tyske oppositionsleder, Friedrich Merz, vil have en tillidsafstemning i næste uge fremfor at vente til januar.
Nr. 760 Børsen økonomi    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 19:00:04

Powell sænker renten – følg med her Tryk Her
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), har torsdag leveret årets anden rentenedsættelse...
Nr. 759 Børsen økonomi    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 19:00:04

Om lidt sætter Fed renten – følg med live her Tryk Her
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), træffer torsdag aften en ny rentebeslutning.Børs...
Nr. 758 Børsen økonomi    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 19:00:04

Fed sænker renten – her er højdepunkterne fra rentemødet Tryk Her
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), har torsdag leveret årets anden rentenedsættelse...
Nr. 757 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 19:00:00

Forældre er bekymrede over luftforurening ved daginstitutioner tæt på Københavns Lufthavn Tryk Her
Københavns Lufthavn udleder mange ultrafine partikler i Tårnby Kommune, og det kan måles ved daginstitutioner.
Nr. 756 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 18:55:00

Sussi er offer for sommerhussvindel på Facebook: Politiet har svært ved at opklare sagerne Tryk Her
'Beløbene kan være så små, at vi skal se på det stykke arbejde, der skal lægges ned i forhold til den enkelte sag', lyder det fra politiinspektør om sommerhussvindel på Facebook.
Nr. 755 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 18:53:52

Ungarns Orbán fejrede Trumps valgsejr med vodka Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, fejrede Trumps valgsejr med vodka. Det skete under et besøg i Kirgisistan.

Det siger den omstridte regeringsleder på et pressemøde i Budapest.

- Jeg har kun delvist levet op til mit løfte om at fejre Trumps valgsejr med champagne. Jeg var i Kirgisistan, da Trump vandt, og der har de traditioner.

- Så vi måtte forlade os på udbuddet af vodka for at dele vores glæde over dette fantastiske resultat, siger Orbán, der tilføjer, at han altid vil støtte folk, der går op mod "eliten".

Orbán har fået kritik fra en stribe EU-lande, efter at han besøgte Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Moskva kort efter, at Ungarn overtog formandskabet for EU. Det skete som del af en selverklæret "fredsmission".

Langt hovedparten af EU-landene mener, at man i respekt for Ukraines krigsindsats og selvstændighed skal lade Ukraine selv bestemme over fredsforhandlinger.

Viktor Orbán ser dog tegn på, at Trumps valgsejr allerede er ved at få flere EU-lande til at presse på for en våbenhvile i Ukraine.

- Det første skridt er en våbenhvile. Jeg er bekymret for, at hvis man tænker og taler for meget om den langsigtede fredsløsning efter krigen, så kan man forsinke våbenhvilen.

- Det er ikke nødvendigt at have en fredsløsning, før man indgår en våbenhvile. Første krav for en fredsaftale er, at man taler sammen. Det gør vi ikke nu. Hvis vi får en våbenhvile, så kan parterne få tid til at tale sammen, siger Viktor Orbán.

Den ungarske leder understreger, at han ikke kan tale på vegne af de øvrige mere end 40 europæiske ledere, der torsdag deltog på topmødet i Det Europæiske Politiske Fællesskab. Alligevel siger Orbán:

- Der er stadig forskellige meninger om, hvorvidt krigen skal fortsætte, eller om der skal komme en hurtig våbenhvile.

- Men det er tydeligt, at dem, der ønsker våbenhvile, er stigende. Og efter det amerikanske valg øges den lejr markant, siger Viktor Orbán.

Det indtryk havde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, dog ikke efter torsdagens møde.

- Nej, lyder det korte svar fra Zelenskyj på spørgsmålet om, hvorvidt Trumps valgsejr har ændret europæiske landes syn på krigen i Ukraine.

/ritzau/


Nr. 754 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 18:30:00

Yderområderne er ramt af afvandring og hjerneflugt. Solceller er ikke svaret på problemerne Tryk Her

Tryk for at læse mere

En gang imellem går man med overvejelser, som man gerne ville dele med andre, for eksempel gennem Kristeligt Dagblad. Oftest bliver det ikke til noget, fordi andre gøremål kræver ens tid og opmærksomhed.

Men en passende provokation kan gøre udslaget. Og provokeret blev jeg forleden, da jeg læste Kristeligt Dagblad, hvor skolelærer og forfatter Geeti Amiri Kjær i sin gennemgang af ugens debat – udover at hænge tre navngivne politikere ud – slår til lyd for, at jyder bør være ovenud begejstrede for at bo i områder omgivet af de solceller, der skal levere strøm til københavnernes ”espressomaskiner”. Og Geeti Amiri Kjær er ikke sart i sin sprogbrug.

Det er initiativrige lokale forretningsfolk, der står bag, anfører hun. Ja. Men det faktum, at der er mulighed for at betale landmanden tre-fire gange den normale jordpris, fortæller kun, at der er rigtig mange penge i projekterne. At det tiltrækker forretningsfolk, kan vel ikke undre.

Det er stemt gennem byrådet, og de jyske borgmestre er stolte og begejstrede, anfører hun. Det vil jeg sætte et spørgsmålstegn ved. Borgmestre og byråd i landets yderkommuner er først og fremmest skrækslagne for den afvandring, der sker, og for den svækkelse, det afstedkommer for kommunens fremtidige økonomi.

De lokkes så til at tro, at der opstår en masse arbejdspladser som følge af fremtidige ptx-anlæg. Ptx vil i denne sammenhæng sige transformatoranlæg, der transformerer el fra vindmøller og solceller til brint – der så i rør skal ledes til det øvrige Danmark og til Tyskland.

Men jeg har altid haft svært ved at få øje på de mange arbejdspladser på transformatorstationerne, når først etableringsfasen er overstået. Og det har jeg lagt mærke til, at ingeniør og professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen også har lidt svært ved.

Til gengæld er jeg ret sikker på, at hverken forretningsmanden, borgmesteren eller landmanden, der er blevet forgyldt, vil være bosiddende i områder med solceller på alle sider.

Og så er vi fremme ved mit egentlige ærinde:

Hvorfor i alverden skal el og brint fremstilles langt fra, hvor det skal bruges, når det kun er et spørgsmål om at finde nogle marker, hvor solcellerne kan placeres?

Brint er universets mindste molekyle, og energitætheden er meget lav, så den skal håndteres og transporteres under et enormt tryk. Så lange brintledninger er meget dyre at etablere. Elledninger er også dyre. Og så er der et betydeligt tab ved store afstande.

Hvorfor kan og skal el og brint ikke fremstilles i nærheden af, hvor den skal bruges? Det vil sige ved Aalborg Portland og i nærheden af Aarhus og København.

Og hvorfor kan el fra solceller og vindmøller til fremstilling af brint ikke fremstilles i nærheden af de store tyske industriområder? Jeg er overbevist om, at de jyske forretningsfolk sagtens kan finde syd for grænsen, når der er penge i det.

Tilbage står yderkommunernes problemer med fraflytning – og hjerneflugt, vil nogle også mene.

Det er i sandhed en udfordring, der nødvendigvis skal findes et svar på, hvis der fremover også skal være bosætning og udvikling i yderkommunerne.

Men svaret er ikke solceller.

Svend Ebbesen er pensioneret landmand og bor i Ejsing mellem Struer og Skive.


Nr. 753 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 18:30:00

Kristian Bøcker: Lad os tale om tro – men er det dialog eller monolog? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Forskellen på frikirker og folkekirken er ofte – ikke altid, men ofte – at mens frikirkerne vil noget med nogen, vil folkekirken nogen noget!

Altså: Når frikirker henvender sig til mennesker, er det som regel med ønsket om at omvende mennesker til den samme tro, som frikirkerne har. Når folkekirken henvender sig til mennesker, er det med det, man på bedste højskolevis har på hjerte. Hvordan modtageren forholder sig til det, holder man sig tilbage fra at rode i.

Og godt sådan. Det er respekt. Spørgsmålet er, om det efterhånden meget omtalte projekt "Lad os tale om tro" er folkekirkeligt præget eller frikirkeligt domineret? Der står mennesker fra begge steder bag.

I Berlingske mere end antyder forpersonen for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm, at ”selvom en ny kristen kampagne hævder at ville åbne for samtaler om religiøs tro, ser det snarere ud til at handle om at promovere kristendom uden plads til kritisk dialog”. 

Stjernholm bygger sin anklage på, at ”flere kendte ansigter fra kampagnen har undgået invitationer til en åben samtale om tro, hvilket understøtter min mistanke om, at kampagnen blot er reklame”.

Måske har Stjernholm fat i noget – og måske havde Grundtvigsk Forum fat i noget, da man gik ud af projektet. For tro er i projektet i overvejende grad noget privat, følelser, indre rørelser, stemninger og den slags. Men det er tro grundtvigsk forstået ikke – ikke først og fremmest: Da er troen snarere den samtale, man med sit liv er i med den kirkelige tradition – med salmer, bibel, sakramenter, troskendelse, prædiken og kirkerum.

Forfatteren Jens Christian Grøndahl skrev engang, at han på et tidspunkt forstod, at ”den kristne tradition har mere at sige mig, end jeg har at sige den”. Dét er grundtvigsk forståelse af troens væsen – hvad traditionen har at sige mig. Spørgsmålet er, om ikke hovedvægten i projektet "Lad os tale om tro" ligger på, hvad de medvirkende har at sige om traditionen.

Dertil kommer så, at kristne kendisser som Ida Auken (S), Frederik Vad (S), Alex Vanopslagh (LA), Casper Christensen, Iben Maria Zeuthen og Flemming Møldrup ifølge Stjernholm enten har takket nej eller slet ikke svaret på hans invitation til yderligere samtale om deres tro. Det styrker mistanken om, at der er tale om subjektive følelser og fornemmelser, der ikke kan diskuteres.

Demokratisk omvendelseApropos omvendelse, så erkender Ekstra Bladet på lederplads, at den slags tager tid: 

”Gode ting tager tid. For eksempel at omvende folk, der er opdraget med et totalitært syn, til at blive demokrater.”

Og lederartiklen citerer Jyllands-Posten for, at ”hver femte muslim ønsker Koranen som fundament for lovgivning". Og selvom en femtedel ifølge Ekstra Bladet er en femtedel for mange, så er tallet faldet fra næsten 40 procent i 2015, der altså dengang mente, at Koranen i en eller anden udstrækning skulle være grundlaget for lovgivningen. Og avisen konkluderer: 

”Tallene viser, at vores demokrati er islamiske fundamentalisters lovreligiøsitet overlegen.”

Et af Foghs få pletskudI den forbindelse sagde tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) engang, at der bør være mindre religion i det offentlige rum. Efter min mening er det et af Foghs få pletskud. Ja, manden står vel efterhånden tilbage som en af de mest skadevoldende regeringsledere i nyere tid: Ikke alene negligerede Fogh alle advarsler op til finanskrisen, hvorefter han forlod pladsen; hans regering underminerede både skattevæsen og universiteter. Han stod i spidsen for et opgør med folk, der havde forstand på tingene; Fogh gav Dansk Folkeparti carte blanche til at omtale flygtninge og indvandrere groft generaliserende. Og magten erobrede han ved at ligne en socialdemokrat, indtil valgsejren var i hus – ren fup og fidus. Og så sendte han danske soldater i krig på et diskutabelt grundlag, men det vil manden ikke diskutere.

Som Jonas Fruergaard, journalist og forfatter til en bog om Danmarks krigsaktivisme, skriver i en kommentar i Berlingske, er det ”dybt uværdigt, at AFR [Anders Fogh Rasmussen] efterlader medier og efterforskere med udenomssnak eller tavshed, når de forsøger at få ham til at forholde sig til de mange fadæser under Danmarks seneste tre krige” – krigene i Irak, Libyen og Afghanistan. At Fogh ”fortsætter med at undvige spørgsmål om Danmarks krige er en hån mod de danske værdier om åbenhed og ansvarlighed".

Så selvom man nok ikke går og savner ham, er der faktisk for lidt Fogh i det offentlige rum for tiden.


Nr. 752 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 18:30:00

Biodiversitetens topmøde havde dårlige nyheder – men også to gode Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vi lever i en dramatisk tid. Og nej, det er ikke kun, fordi Donald Trump har vundet valget. Her i weekenden sluttede et 10 dage langt topmøde i FN’s biodiversitetskonference, også kaldet Cop16 [ikke at forveksle med klimatopmøderne, som også hedder Cop], under sloganet ”Fred med naturen”. Det fik begrænset presseomtale i danske medier, men spørgsmålene, der har været på bordet, må anses for afgørende for klodens fremtid.

COP er det styrende organ for konventionen om biologisk mangfoldighed, en international traktat vedtaget på topmødet i Rio de Janeiro i 1992. Dens mål er at etablere forpligtelser og rammer for handling for at bevare den biologiske mangfoldighed samt at sikre en retfærdig fordeling af fordelene ved udnyttelsen af genetiske ressourcer.

Colombianske El Tiempo skriver i en lederartikel: 

”Colombia skriver et vigtigt kapitel i landets evne til at tage lederskab i planetens miljøspørgsmål. Og det sker på et afgørende tidspunkt. Menneskeheden står over for voldsomme udfordringer, hvor klimaændringer og forurening har ført til den mest ødelæggende miljøkrise i historien.” 

Samme avis minder med henvisning til en nylig WWF-rapport: 

”I de seneste 33 år er antallet af arter i fare for at uddø steget; skovrydning af tropiske skove stopper ikke; tilbagegangen af livet i havet er steget; hvirveldyrbestandene er faldet med 69 procent og med 94 procent alene i Latinamerika.”

”COP16 ender i uorden og ubeslutsomhed på trods af biodiversitetsgennembrud”, kalder The Guardian en artikel, der opsummerer topmødets resultater. På trods af, at topmødet blev forlænget, nåede parterne ikke til konsensus. De gode nyheder er, at mødets deltagere blev enige om to ting. For det første en global afgift på produkter fremstillet ved hjælp af genetiske data fra naturen. 

Le Monde understreger dette gennembrud, fordi det potentielt skaber en af verdens største biodiversitetsbevaringsfonde. Samtidig blev oprindelige folk formelt inkorporeret i den officielle beslutningstagning angående FN’s biodiversitetsproces. 

Camila Paz Romero, talsmand for de oprindelige folk på topmødet, kalder det i El Tiempo en anerkendelse af ”det fortsatte behov for vores fulde og effektive deltagelse, viden, innovation, teknologier og traditionelle praksisser for at nå konventionens mål”.  

Selvom de kun udgør omkring 6 procent af den globale befolkning, forvalter oprindelige folk nemlig mere end 28 procent af landjordens areal. Desuden bebor oprindelige folk nogle af de mest biodiverse økosystemer på Jorden, og ofte udøver de – med livet som indsats – aktivt forsvar mod udvindingsindustrier, der truer biodiversiteten.

De dårlige nyheder er, at man ikke nåede til enighed i spørgsmålet om finansiering. I 2022 besluttede verdens lande, at der skal rejses 200 milliarder dollars årligt til naturbevarelse. Det lykkedes imidlertid ikke at blive enige om, hvordan det skal ske i praksis. Man blev heller ikke enige om, hvordan man skal monitorere, at verdens lande lever op til sine mål om ikke at ødelægge klodens natur.

Som delegationsleder for Greenpeace An Lambrechts udtaler til Politico:

”Regeringer i Cali fremlagde planer for at beskytte naturen, men var ikke i stand til at mobilisere pengene til rent faktisk at gøre det. Biodiversitetsfinansiering er endnu en gang gået i stå efter et øredøvende fravær af troværdige finansieringsløfter fra velhavende regeringer og hidtil uset lobbyarbejde fra private virksomheder.” 

Presset fra de store medicinal- og landbrugsvirksomheder var ifølge flere observatører massivt.

Der var heller ingen fremskridt med hensyn til at reformere miljøskadelige subsidier. 

”Vi så utilstrækkelig ledelse fra de rigere lande, især EU og Frankrig, Canada, Schweiz, Japan, Storbritannien, men også Kina,” udtaler Oscar Soria, direktør for tænketanken Common Initiative, i The Guardian.  

Biodiversiteten falder hurtigere end på noget tidspunkt i menneskehedens historie. Det går ud over miljøet, dyrene og planterne, men det vil også ramme os selv.

”Når vi ødelægger biodiversiteten, ødelægger vi selve de forbindelser, der hjælper systemet med at reproducere liv,” udtaler Susana Muhamad, Colombias miljøminister, som var ansvarlig for at lede konferencen, i The New York Times.

I modsætning til masseudryddelser i geologisk historie kan den aktuelle udryddelse af arter og planter næsten udelukkende tilskrives menneskelige handlinger: inddragelse af jord til landbrug, overfiskning i havene og forurening. Den stigende plasticforurening er særlig nedbrydende for økosystemerne. Susana Muhamad sætter tingene i dramatisk perspektiv: 

”Det, der er på spil, er i realiteten endnu en bølge af udryddelse, som kunne være den sjette generelle udryddelse på Jorden.”

Den sidste udslettede dinosaurerne. Tabet af biodiversitet må ganske enkelt ikke fortsætte.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet Bjørn Thomassen og sognepræst Kristian Østergaard.


Nr. 751 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 18:11:00

Nu kan du se arkæologiske fund, der har rykket Københavns fødselsdag Tryk Her

Nr. 750 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 18:00:00

Tre dage med Jacob Mchangama: Det er slående, at sorte og latinoer bar Trumps valgsejr Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mandag

Jeg kørte ind på mit kontor i Nashville i Tennessee, som jeg plejer. Siden begyndelsen af 2023 har jeg og min familie boet i nabobyen Franklin, som vi flyttede til fra Danmark. Jeg arbejder på Vanderbilt University i Nashville, hvor tænketanken Justitia, som jeg er administrerende direktør for, har sin amerikanske filial, The Future of Free Speech.

Jeg kan jo som dansker ikke selv stemme, men jeg kunne godt fornemme på mine amerikanske kolleger, at det var dagen før et præsidentvalg. For mig selv var det en helt almindelig dag på kontoret. Jeg har heldigvis ikke mærket nogen spændinger hverken på arbejde eller blandt gode venner og naboer over præsidentvalget. Der er folk i mit nabolag, der stemmer Trump, og der er folk i mit nabolag, der stemmer Harris, men vi kommer allesammen godt ud af det med hinanden.

Jeg var selvfølgelig også selv spændt på valget næste dag. Jeg prøver at afstå fra at støtte nogen bestemt kandidat i kraft af mit arbejde. Jeg håber, at folk i Danmark har en oplevelse af, at Justitia behandler politikerne ens, uanset om de er røde eller blå. Det samme skulle gerne være tilfældet i USA.

Fra et ytringsfrihedsperspektiv var det et valg mellem to meget uperfekte partier. Demokraterne ønsker at føre så aggressiv en kamp mod desinformation på sociale medier, at de ender med at censurere synspunkter. Republikanerne hævder at være partiet, der kæmper for ytringsfrihed, men i samme ombæring ønsker de at forbyde forskellige ytringer. Donald Trump har for eksempel foreslået fængselsstraf for at afbrænde det amerikanske flag, selvom den amerikanske højesteret har afgjort, at dette er inden for ytringsfrihedens grænser.

Tirsdag

På valgdagen kunne jeg selvfølgelig godt mærke stemningen blandt mine kolleger på kontoret. Jeg spørger dem ikke, hvad de stemmer, selvom jeg måske har en formodning om, hvor de hører til politisk. Jeg vil gerne holde fast i det her med, at vi ikke er en partipolitisk organisation, men at vi arbejder for ytringsfrihed og andre frihedsrettigheder.

Efter arbejde kørte jeg min datter til dans, mens min kone tog over til nogle venner, som er meget liberale – i den amerikanske betydning – politisk. Nashville-området tiltrækker en del liberale og venstreorienterede mennesker i Tennessee, der som helhed er en meget republikansk stat.

Efter jeg havde hentet min datter igen, kom jeg forbi, og der var der allerede tegn på, at det ikke gik så godt for Kamala Harris. Der var en lille smule fornægtelse blandt vores politisk liberale venner, som holdt håbet oppe, men det døde hurtigt ud. Da min kone og jeg gik hjem, lå vi og fulgte lidt med, inden vi faldt i søvn. På det tidspunkt vurderede The New York Times ud fra en prognose, at Trump med 87 procents sikkerhed ville vinde.

Der har i USA og også i Danmark været en del ængstelse inden valget. Jeg er selv mere fortrøstningsfuld. Det er muligt, at jeg tager grueligt fejl, men jeg oplever ikke et USA, der er så splittet, at alt håb er ude.

Selvfølgelig er der store kløfter, men rigtig mange mennesker er ikke besatte af politik. De går op i ting, der vedkommer dem i dagligdagen. Trumps store valgsejr skal ikke nødvendigvis ses som udtryk for, at han er dybt populær. Jeg tror, at mange af hans vælgere ikke har stemt på ham med begejstring, men fordi de mener, at Demokraterne er kommet for langt væk fra den almindelige amerikaners hverdag.

De oplever, at Demokraterne går op i ting, der ikke ræsonnerer med almindelige mennesker. Når man tænker over, hvor meget partiet har talt om race og identitet, er det for eksempel slående, at Trumps sejr især er båret af latinoer og sortes vælgerflugt fra Demokraterne.

Onsdag

Jeg plejer at stå tidligt op, og den dag kørte jeg ind på kontoret klokken seks. Her skrev jeg en mail til medarbejderne om, at valget vil få betydning for ytringsfriheden. Som jeg sagde tidligere, er der forskel på, hvordan Republikanerne og Demokraterne forholder sig til ytringsfrihed.

Demokraterne er meget optagede af at begrænse ytringsfriheden på for eksempel sociale medier. Republikanerne har derimod en tendens til at ville begrænse ytringsfriheden for undervisere  i klasseværelser.

Der er mange Demokrater, som ikke har talt meget om ytringsfrihed de seneste fire år, som kommer til at tale meget om det, når Trump tiltræder. Og omvendt vil der være hardcore Trump-vælgere, som har talt meget om ytringsfrihed på det seneste, som formentlig vil være mindre optaget af det, når han kommer til at indføre tiltag, der kan begrænse ytringsfriheden. Det er en ny situation, vi må forholde os til.

For amerikansk politik i almindelighed må tiden vise, hvad valget betyder. For Demokraterne selv må man håbe, at det fører til selvransagelse. De bør reflektere over, hvad det gjorde af skade, at de alt for længe fornægtede Joe Bidens svækkede tilstand, selvom det stod klart for enhver, at han var alt for alderssvækket til at kunne vinde.

Jeg tror, at Kamala Harris gjorde, hvad hun kunne, men partiet valgte at gemme hende væk og skærme hende fra nye medier som podcasts med videre, hvor hun ellers kunne skabe en forbindelse til almindelige mennesker. Og de begik i mine øjne en fejl ved alt for længe at ignorere emner, der ligger almindelige amerikanere nært såsom økonomi og immigration. Man kan sammenligne det med, hvordan mange danskere følte, at de store partier ignorerede udlændingedebatten, inden der opstod konsensus om, at man må føre en stram udlændingepolitik for at sikre sammenhængskraften i Danmark.


Nr. 749 Børsen økonomi    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 18:00:00

Storbank: Trumps sejr kan betyde markant lavere rente i ECB Tryk Her
Danske boligejere med en kort rentebinding kan godt glæde sig, hvis Deutsche Bank har ret i, hvad EC...
Nr. 748 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 18:00:00

Høflighedsfrasen "det var så lidt" har fået en mere ydmyg afløser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nogen holder døren for en, og man siger "tak". Her ville man typisk forvente at blive kvitteret med et "selv tak", "det var så lidt", "ingen årsag" eller "velbekomme". 

Men for tiden optræder et gammelt ord i nye klæder som svar til dem, der siger tak for mindre handlinger. Ordet er "selvfølgelig". Tilsyneladende benyttes termen primært af den yngre halvdel af befolkningen i landets større byer.

Seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje har undersøgt sagen blandt medlemmerne af en række sprogfora på internettet, efter vi har rettet henvendelse til hende om brugen af "selvfølgelig", og her bliver det bekræftet, at en del danskere er begyndt at benytte den nye term.

"Det kan være vanskeligt at dokumentere udbredelsen af en høflighedsfrase, for det vil ikke være et ord, der optræder i medierne, men kun ude i virkeligheden i en særlig type situationer," siger Marianne Rathje. 

Hun nævner dog i forbindelse med interviewet, at hendes fodterapeut eksempelvis benytter sig af det. Hun er 38 år.  

"Der sker en konstant, men langsom udskiftning i de ord, vi bruger i denne betydning. 'Velbekomme' er måske det mest udbredte, men det er ved at være lidt slidt i kanterne. Og så er der mange, der finder det underligt at bruge på grund af det måltidsagtige, der knytter sig til ordet. 'Velbekomme' er stærkt forbundet med at gå fra bordet eller som svar til 'tak for mad'," fortæller Marianne Rathje.

Seniorforskeren benytter typisk "selv tak". Hun bemærker selv, at den frase har den indbyggede svaghed, at den indeholder en gensidighed. Og ofte er gerningen, der kvitteres for – såsom at holde døren – kun en envejshøflighed. 

Termen "det var så lidt" er heller ikke optimal, siger hun, for der går man ind og gradbøjer sin egen indsats. 

"Siger man 'det var så lidt', så lyder det i sidste ende, som om man har haft en vis bøvl med at udføre sin gode gerning. Med 'selvfølgelig' fortæller man ikke noget om sin indsats, men viser sin villighed. Der er en stor ydmyghed forbundet med det," siger Marianne Rathje. 

Den sprogkyndige forfatter Susanne Staun, der ofte skriver om sprog på bagsiden af denne avis, har endnu ikke oplevet, at nogen har sagt "selvfølgelig" til hende som en høflighedsfrase. Men det overrasker hende ikke, at ordet vinder udbredelse:

"'Selvfølgelig' brugt på denne måde er bare endnu en anglicisme i det danske sprog. Både englændere og amerikanere har brugt 'of course' i betydningen 'selv tak', så længe jeg kan huske. Så det måtte komme," siger Susanne Staun. 

Men hun er enig med Marianne Rathje i, at der er noget selvudslettende over termen: 

"Det er faktisk meget sødt: ikke noget at takke for, men en selvfølgelighed."


Nr. 747 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 18:00:00

Henrik Riis: Kulturministeren spiller hasard med kulturarv Tryk Her

Tryk for at læse mere

I en tid, hvor det er mere vigtigt end nogensinde at bevare vores kulturarv – som den aktuelle debat om Børsen efter branden viser – er det med stor bekymring, at vi med denne uges førstebehandling i Folketinget af en for nylig fremsat anlægslov på et totalt fredet fortidsminde ser et forsøg på at trumfe et rædselsfuldt moderne slotsprojekt i Nyborg igennem med en enevældig kulturminister i spidsen, som synes ikke at kere sig om kulturarv. Ministeren tillader sig sammen med regeringen og den såkaldte fynske slotsmafia at spille hasard med slottets fremtid.

Ministeren synes at have mere travlt med at sætte sit eget politiske fodaftryk og skabe sig et fysisk eftermæle end at lytte til og tage modstanden fra både borgere og fagkundskab seriøst, som nu snart kan se byens unikke vartegn fra middelalderen gemt væk bag grimme og aldeles ligegyldige og kønsløse kæmpekasser, som kastes op ad slottet. Man har gang i en falsk historiefortælling uden det mindste fysiske udtryk, der matcher historien om den 800 år gamle borg, som går for at være den bedst bevarede af sin slags i Norden.

Under dække af udvikling og argumentet og idéen om, at borgerne er for dumme til selv at kunne forstå Nyborg Slots historie, medmindre de hjælpes på vej af nyt byggeri til glæde for alle i fædrelandet og med garanti også fra de fjerneste egne af verden, har det gamle slot åbenbart ikke længere nogen relevans. Rationalet synes at være, at enten bygger vi et nyt formidlingscenter klos op og ned ad det gamle slot, eller også er værdien af slottet lig nul. Ingen forstår som sagt den gamle bygning alligevel. Og det, ikke alle kan forstå, har vi vel ikke brug for?

Såfremt en anlægslov bliver stemt igennem ved en tredjebehandling på Christiansborg i december, træffes en beslutning, som ikke blot trumfer det nye byggeri igennem, men som også truer med at udviske den historiske betydning, som Nyborg Slot har for byen og regionen. Men fortalerne for det moderne projekt får det ud af det, at det 10 år gamle projekt – som tiden i øvrigt totalt er løbet fra også i forhold til formidling og bæredygtighed – endelig er tilbage på skinner. Hvis loven stemmes igennem, vil det første spadestik kunne tages i det nye år, og de moderne kasser vil med stor skam fremover hindre al udsyn til og fra den intakte bykerne i Nyborg med et smukt restaureret torv i sin midte. De moderne bygninger skjuler slet og ret for det slot, man foregiver at ville formidle.

Projektet blev oprindeligt bremset den 17. december 2020 på grund af en afgørelse i landets fremmeste klageinstans på området: Miljø- og Fødevareklagenævnet. Med en enorm arbejdsindsats fra mange helt almindelige danskere, der gennemgik tusinde sider af dokumenter omkring projektet, og med hjælp fra fire foreninger, der arbejder med fredning og bevaring og har noget af Danmarks største fagekspertise i sin medlemskreds, lykkedes det at få skabt stor opmærksomhed omkring projektet, der gjorde op med al hidtidig praksis på fredede fortidsminder. Kort tid efter nævnets afgørelse trak A.P. Møller Fonden sit tilsagn om 60 millioner støttekroner tilbage. Det fik økonomien under projektet til at kuldsejle.

Men hvad gør staten så, når en demokratisk proces og afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet sætter en stopper for og underkender et vanvidsprojekt, der ifølge nævnet trækker alt for voldsomme spor efter sig på et fortidsminde? Under normale omstændigheder ville man ved vanlig procedure forsøge at få omgjort afgørelsen ved domstolene. Den proces har man dog næppe haft tillid til ville kunne redde et projekt allerede afvist og dødsdømt af Nævnet. Så da dette ikke var en mulighed, og for at undgå endnu et nederlag for offentligt skue, måtte kulturministeren straks i gang med kreativ tænkning, så et ulovligt projekt kunne gøres ”lovligt”, og endnu flere kommunale og statslige millioner bruges på et stærkt fordyret projekt til nu i alt 472 millioner kroner, som i øvrigt fjerner midler fra borgere i en tid, hvor der fattes penge til velfærd og sundhed.

Tænk, hvis almindelige borgere på samme måde havde mulighed for at få loven ændret efter forgodtbefindende, hver gang en lov syntes urimelig eller gik én imod. Tænk, om de mange ejere af herregårde og fredede ejendomme i Danmark, der forvalter disse klenodier efter bedste evne og stærkt overvåget af Slots- og Kulturstyrelsen, gik til deres ansvar med samme lemfældighed, som staten behandler egen kulturarv? Heldigvis sker det aldrig. For staten holder øje – med de private vel at mærke.

Det er dermed ikke kun selve byggeriet, men også den politiske proces bag, der giver anledning til bekymring og er problematisk. Med kulturministeren i spidsen er vi vidne til et elitært projekt, der dikteres fra oven, og et politisk enevælde, hvor beslutninger træffes uden reel hensyntagen til borgernes ønsker og størstedelen af den danske fagkundskab, som taler imod – eller den lovgivning, der skulle sikre vores kulturarv. Dette er dybt problematisk. Tilsidesættelsen af hele tre fredninger af slottet er sket uden hjemmel. Vi har at gøre med en skueproces, hvor det reelt set kun er magthaverne, Realdania og A.P. Møller Fonden, der har fået lov til at komme til orde.

A.P. Møller er i øvrigt tilbage i folden igen efter løfte fra kulturministeren om at trække kortet om anlægsloven. Ikke mere brok fra befolkningen og eksperter. Glemt er alt, hvad A.P. Møller oprindeligt trak sig fra, da projekt Nyborg Slot blev kendt ulovligt. Det er stadig ulovligt. Men denne gang gøres borgerne tavse. Klageadgang forhindres nemlig med en anlægslov. Den almindelige borger, der har en følelse af tilknytning til Nyborg Slot, høres ikke. Politiske rævekager på vores vægtigste kulturarv afføder én eneste ting – en skamstøtte for eftertiden.

Faktum er, at det nye byggeri, der af folkene bag projektet skamroses som en nødvendig opdatering, er ren manipulation. For hele 80 procent af de monumentale kasser handler slet ikke om formidling. 80 procent af den nye bygningsmasse udgøres af toiletter og cafeteria. Denne tilgang bygger ikke blot på en total mangel på æstetisk sans, men også på en dyb mangel på respekt for den historie, som Nyborg Slot repræsenterer. Det gamle slot, der engang stod som et stolt symbol på middelalderens magt og arkitektur, vil blive begravet under et lag af moderne rædselsarkitektur.

Den historiske kontekst er der ikke længere plads til. I stedet for at integrere moderne teknologi, såsom virtual reality eller QR-koder, så man hurtigt på sin mobiltelefon kan hente både tekst og billeder frem, og som kunne give besøgende en dybere, autentisk og ægte forståelse for slottets historie og helt uden at skamfere selve slottet, vælger man at bygge en struktur, der skygger og helt tager pusten fra det gamle slot. Tiden er løbet fra dette nye byggeri, som synes at være mere interesseret i at tilfredsstille en politisk dagsorden end i at bevare og formidle en vigtig del af Danmarks historie. Slottet vil blive en parentes i en urban sammenhæng, hvor det tidligere var centrum for opmærksomhed og respekt.

Nyborgs beboere kan se frem til fire års larm, fire år med tung, forurenende trafik og risiko for sætningsskader på de gamle ejendomme i bymidten, såfremt projektet stemmes igennem. Borgerne må leve med samvittighedskvaler over et kæmpe CO2-aftryk i form af fremstilling af store mængder af beton – og det i en by, hvor der laves handlingsplan for nedbringelse af samme. Men beton fremstilles jo heldigvis ikke i Nyborg.

Hvorfor overhovedet bygge og bygge noget, der er helt ude af trit med et bæredygtighedsprincip? Hvorfor bygge, når det er så tydeligt, at det gamle, smukke slot helt på egen hånd og uden hjælp fra nybyggeri, der smadrer Slotsholmen, fint formår at fortælle sin egen historie, og når der er alternativer til et besøgscenter i slottets baghave, der ikke kræver mursten? Skal der absolut bygges, så findes der også her alternative løsninger, der lader slottet ånde frit. Nyborg Slot har været igennem en gennemgribende restaurering og er klar til at formidle sin egen stolte historie – på selve slottet. Faktisk har slottet i hele tre år stået færdigrestaureret og kan åbnes når som helst. Men det taler man ikke om. Slottet tages på skammeligste vis som gidsel af fortalerne for det moderne byggeri. Slottet skal for enhver pris ikke åbnes, før man har gang i et nyt besøgscenter.

Lad nu slottet være i fred! Og måtte det fortsat i mange århundreder trone frem i bylandskabet og forblive et uberørt stykke helt unik kulturarv. Det er på tide, at vi som samfund stopper op og spørger os selv om, hvad vi ønsker at efterlade til fremtidige generationer. Skal det være en moderne bygning, der skygger for vores historie, eller skal vi bevare det, der gør os enestående?

Kulturministerens enevælde, den politiske manipulation og det rædselsfulde byggeri er ikke et spørgsmål om arkitektur, men om vores identitet som nation. Fortjener det 800 år gamle Nyborg Slot at blive en parentes i vor tids fortælling om politisk magt og elitære beslutninger? Kunne vi ikke stå sammen og sikre, at vores kulturarv bevares uskamferet for eftertiden?


Nr. 746 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 18:00:00

Efterskoleforstander: Uanset hvor naturligt det er, at vi glemmer navne over tid, så er det et problem Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det begynder godt. "Hej Silje! Hej Amalie! Hej A … lberte!", siger jeg, mens jeg hjerteligt hilser på en gruppe tidligere efterskoleelever. Da jeg vender mig mod den fjerde, er hukommelsen sluppet op. "Og … hej!", siger jeg lidt for entusiastisk og håber, at alle tror, det bare er, fordi gensynsglæden er ekstra stor.

Vi har elevstævne på efterskolen med over 400 glade mennesker, der engang gik her. De er først og fremmest mødt op for at se de gamle venner, men også for at se den gamle skole og det faste inventar i form af alle os voksne, der var omkring dem engang.

De hilser, som har vi lige set hinanden til morgensang om formiddagen, selvom der er gået flere år, siden de forlod stedet. For dem må det føles, som om tiden står stille her på den gamle skole. Selv mærker jeg i den grad tiden, der er gået, når jeg står og famler efter et navn, der ligger i baghovedet, men som jeg lige præcis ikke kan få fat i. 

De første år af min gerning som forstander gik det fint, for jeg kendte i sagens natur kun få årgange ud af alle de fremmødte til et elevstævne, og jeg kunne sagtens huske deres navne. Efter fem år var jeg til min egen overraskelse stadig ret skarp til at koble navne og ansigter, men til det seneste gensynsstævne her i november er det begyndt at gå galt. Enten er kapaciteten ved at være nået, eller også er det noget med alderen.

Mine mere erfarne kolleger bruger snydekort og går inden et stævne forbi gangen, hvor alle billeder af alle de tidligere hold hænger, så de kan opfriske hukommelsen og med største naturlighed slå ud med armene, når gæsterne kommer. Det er måske også fair nok, hvis man skal drikke kaffe med 25-årsjubilarerne, men selv har jeg gjort en dyd ud af ikke at læse op inden.

Til den årlige sangtime er hele foredragssalen proppet med tidligere elever, og jeg kigger ud over de mange ansigter. Jeg genkender rigtig mange, men min ømhed for alle de sangglade unge afløses hurtigt af en lettere panik over alle de navne, der ikke automatisk følger med. Jeg glemmer helt at synge med og falder i stedet i staver over, hvad ham med det krøllede hår og de smalle øjne nu hedder, eller hende den rødhårede, der kom fra Jelling og havde en søster, der også gik her, men som jeg simpelthen ikke kan huske navnet på. Jeg gruer efterhånden for at løbe spidsrod mellem navnløse ansigter resten af dagen.

"Hvad er et navn?", spørger Romeo neden for Julies balkon og fortsætter: "Det, som vi kalder en rose, vil dufte lige sødt, hvad end det kaldes." Det har Romeo jo ret i, men selvom jeg kan huske alverdens ting om hver enkelt af mine tidligere elever (nogle gange også, hvordan der duftede på et særligt hampert drengeværelse), så nytter det ikke så meget med semantisk sofisteri, når man står der og hilser til elevstævne. Især ikke for den type tidligere elever, der ublu banker en hånd i ryggen på en og efter fem års fravær direkte spørger: "Nå, Rasmus Bro, kan du så huske, hvad jeg hedder?".

Dagen efter står jeg og laver mad derhjemme, da jeg pludselig udbryder: "Lønne!" og senere "Harald!". De følgende dage dukker alle mulige navne op med forsinkelse, uden at det kan bruges til noget som helst. Uanset hvor meget andet vi kan huske om hinanden, er det alligevel noget særligt, hvis navnet hænger ved. Næste år må jeg hellere begynde at læse op på elevbillederne inden gensynet. 

Signatur er en klumme og skrives på skift af sognepræst Heidi Røn, journalist Tine Maria Winther, efterskoleforstander Rasmus Bro Henriksen og redaktør Kåre Gade. 


Nr. 745 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 18:00:00

Da han som autodidakt blev rektor på scenekunstskole, ringede hans venner: 'Nå, så kom du endelig ind" Tryk Her

Tryk for at læse mere

Emmet Feigenberg har teaterblod i årene. Hans mor, Pia Ahnfelt-Rønne, var skuespiller, faderen, Meïr Feigenberg, var teaterdirektør, og i barndomshjemmet var scenekunsten det evige omdrejningspunkt. Og selvom det aldrig blev sagt med ord, så var der måske i virkeligheden også en forventning til, at børnene ville finde samme glæde ved teatret.

I sine teenageår gjorde Emmet Feigenberg imidlertid kort oprør ved at kaste sin kærlighed på filmens verden, men allerede som 21-årig lavede han sin første professionelle forestilling på teatret, og herfra var kursen for alvor sat. I dag er han rektor på Den Danske Scenekunstskole, og på søndag fylder han 70 år.

Selvom han stadig beskriver sig selv som "dybt fascineret" af filmmediet, var det i sidste ende teatrets fællesskab, som trak mest i ham.

"På teatret er vi simpelthen nødt til at være fælles om det hele, og som instruktør bliver man aldrig nogensinde bedre end det, som skuespillerne, scenografien, lyset og alle de andre præsterer tilsammen. Der er et samvær på en teaterproduktion, som jeg stadig den dag i dag synes er helt vildt magisk," siger han.

Magien mærkede han allerede som barn, da han fik lov at stå i kulissen på Det Ny Teater, hvor faren var direktør.

"Sommetider fik jeg lov at stå der og se forestillingerne fra siden. En gang kan jeg huske, at det var Buster Larsen, som stod derinde og spillede. Ham kendte jeg, for han kom hjemme hos os. Men da jeg så ham stå der på scenen, var han jo en helt anden," siger Emmet Feigenberg.

"Det allermest mærkelige var, at da han kom ud i kulissen, så gik der lige 10 sekunder, hvor jeg slet ikke kunne kontakte ham, og hvor det føltes, som om han ikke kunne se mig. Pludselig blev han så til Buster igen. Den forvandling – det var total magi."

Selvom Emmet Feigenberg i dag er rektor på den skole, som uddanner fremtidens teaterfolk, har han ikke selv en formel scenekunstuddannelse. Efter han som ganske ung lavede sin første forestilling, afløste den ene mulighed den anden, og efter forholdsvis kort tid begyndte han at få professionelle tilbud rundtom på landets teatre.

"Det var alt sammen helt vildt svært at sige nej til. Så det gjorde jeg ikke," siger han.

"Men det er jo sjovt, at lige præcis jeg, som aldrig selv gik på skolen, er rektor for den i dag. Da jeg fik jobbet, var der da også nogle af mine drillesyge venner, som ringede og sagde: ‘Nå, så kom du endelig ind’."

I dag vil Emmet Feigenberg anbefale alle unge, der gerne vil beskæftige sig med scenekunsten, at tage en uddannelse. For mens mesterlæren bestemt er værdifuld, så får man igennem en uddannelse også mulighed for at blive flyttet steder hen, man ikke selv havde forventet.

"En skole er jo på én og samme tid både et meget udfordrende, men også meget trygt sted at lære. Jeg har ofte tænkt, at jeg på skolen måske ville være blevet stillet nogle flere opgaver, som jeg ikke selv kunne se, var vigtige for mig," siger han og slår så fast, at:

"Man kan sagtens blive autodidakt. Men jeg synes, man skal gå ind på skolen. Både for alt det, man kan lære, men også for netværket, samværet og ikke mindst fællesskabet."

Som selvlært teaterinstruktør er Emmet Feigenberg flere gange rejst ud i Europa for at samle nye erfaringer. Første gang til England, hvor han stod i mesterlære på The National Theatre i London i midten af sine tyvere.

"Det spændende ved at rejse ud er, at de små kulturforskelle bliver enormt tydelige, alt imens man også finder ud af, at det er de samme udfordringer og de samme spørgsmål om liv, død, kærlighed og retfærdighed, man kæmper med alle steder, når man laver teater – selvom udtrykket måske er forskelligt på tværs af lande," siger han.

At det netop var igennem teatret, at Emmet Feigenberg skulle erfare, at vi mennesker ofte ligner hinanden mere, end vi selv tror, giver god mening.

"Det er jo det, kunst – og i særlig grad scenekunsten – kan. Den kan forene os. Det er det, der sker, når vi fysisk går ind i et rum sammen og oplever sammen. Det kan ske på tværs af sprog, landegrænser, kulturer – ja, noget af det, jeg også synes er ganske fantastisk ved teatret, er, at det kan få os til at føle os forbundne til mennesker, der levede i helt andre tider," siger han.

I dag lærer Emmet Feigenberg som rektor på Den Danske Scenekunstskole meget af de mennesker, som er fremtiden. Og de unge scenekunstnere gør ham i virkeligheden "ret optimistisk".

"Jeg oplever, at der både er masser af talent og også en stor ordentlighed blandt de unge mennesker, jeg møder. Det tror jeg, der kommer noget fantastisk spændende ud af, og måske der endda kommer noget helt nyt," siger han.


Nr. 744 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 18:00:00

Arrangør af fakkeloptog mod antisemitisme: Det skal ikke handle om Mellemøsten Tryk Her

Tryk for at læse mere

På lørdag vil et fakkeloptog gå fra domkirken i Aarhus til byens rådhus for at mindes Krystalnatten og for at demonstrere mod antisemitisme. Kristeligt Dagblad har talt med en af arrangørerne, Benjamin Sørensen Avrach, der er jurastuderende og bestyrelsesmedlem i Jødisk Ungdom.

Hvorfor har I arrangeret dette fakkeloptog?

Det er først og fremmest for at mindes Krystalnatten. Vi har aldrig holdt det før, men i år syntes vi, at der var en særlig anledning på grund af denne eksplosion af antisemitisme, vi har oplevet i Danmark det seneste år.

Har du selv oplevet antisemitisme?

Jeg har heldigvis ikke selv, men mange af mine venner har. En ven har for eksempel fået begået hærværk derhjemme, hvor nogen har tegnet et hagekors på hendes dør sammen med ordet “dø”. Og min søster har fået beskeder på nettet fra fremmede, der skriver, at hvis Hitler var fortsat et par år endnu, havde vi undgået den krig, vi har i Mellemøsten.

Hvad skal der ske ved optoget?

Vi begynder foran domkirken, hvor jeg vil holde en velkomsttale. Jeg kommer til at sige noget om, hvorfor vi mødes, og hvorfor vi må reagere på den stigende antisemitisme. Jeg vil tale om vigtigheden af at stå sammen som samfund på tværs af politiske, religiøse og alle andre slags skel. Antisemitisme vedrører alle.

Derfra vil vi gå op til Rådhuspladsen, hvor der vil være en række talere. Vi skal blandt andet høre fra en rådmand, en ungdomspolitiker og en præst.

Har dit syn på konflikten mellem israelere og palæstinensere ændret sig siden den 7. oktober 2023?

Jeg er i hvert fald blevet mere bevidst om, hvor meget den betyder for folk over hele verden. Og så er jeg måske blevet overrasket over, hvor mange der kæder jødedommen sammen med det, der sker dernede.

Der er en anden Krystalnat-demonstration samme dag med kendte pro-palæstinensiske stemmer. Hvorfor har I ikke bare allieret jer med dem?

Vores demonstration er ikke en modsætning til deres. For os har det bare været vigtigt at kunne mindes Krystalnatten og demonstrere mod antisemitisme uden at udlægge det politisk. Jeg oplever den anden demonstration som en, der har et mere politisk mål, og som vil omhandle konflikten i Mellemøsten, og det ønsker vi overhovedet ikke.

Vi vil have fokus på antisemitisme i Danmark uden at tage et standpunkt i konflikten dernede. Derfor har vi også frabedt os kampråb og flag.

Hvorfor det?

Fordi vi gerne vil samle folk i en demonstration mod antisemitisme, fordi denne sag netop vedrører alle, uanset hvad de måtte mene om den israelsk-palæstinensiske konflikt. Uanset hvad man måtte mene om den, burde vi kunne blive enige om, at konflikten dernede ikke skal gå ud over jøder i Danmark.

Forventer I moddemonstrationer fra pro-palæstinensere?

Nej, det forventer vi ikke. Det er som sagt ikke en konfrontation mod nogen og skal ikke ses som en modsætning til Palæstina-demonstrationerne herhjemme. Det handler om, at det skal være muligt at være jøde i Danmark.

Hvordan er det at have jødisk baggrund i Jylland, hvor der ikke er en synagoge eller jødisk organisation?

Det meste foregår rigtig nok i København, men der kommer også arrangementer herovre engang imellem. Vi holdt vores første arrangement i Jødisk Ungdom herovre for nylig. Der var stor opbakning, og det er mit gæt, at flere med jødisk baggrund er blevet interesserede i at søge et fællesskab det seneste år.


Nr. 743 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 18:00:00

"Hvor ser du godt ud for din alder." Er det mon et kompliment? Tryk Her

Tryk for at læse mere

I den ene hånd holder etnolog Aske Juul Lassen et solidt bundt kulørte kort: fødselsdagskort. Nogle har han købt i Brugsen, og andre har han fundet i Bog & Idé. I snart 15 år har han forsket i danskernes syn på alder, og ifølge ham fortæller de kort, vi forærer hinanden til fødselsdage, noget om vores syn på alder. 

For 55 år siden introducerede den amerikanske gerontolog Robert N. Butler begrebet ageism, som på dansk er blevet til "alderisme". Butler sidestillede alderisme med andre diskriminerende ismer som sexisme og racisme. Alderisme er siden gledet ind i det danske sprog som en betegnelse for fordomme, stereotyper og diskrimination baseret på alder.

Aske Juul Lassen åbner sin hånd, og fødselsdagskortene lander på det sorte mødebord på hans kontor på center for humanistisk sundhedsforskning på Københavns Universitet. Han tager et af kortene op. 

"Yay! Du bli'r 6 år i dag".

Børnefødselsdagen er et godt sted at tage fat, hvis man skal fortælle, hvordan forholdet til alder udvikler sig gennem livet. I sidste måned udkom Aske Juul Lassens bog "Alderisme og alderskult", og her beskriver han, hvordan der er en slags magi over livets første fødselsdage. 

"Når et barn fylder år, er der en ny verden, som åbner sig med hver fødselsdag. Fødselsdagen bliver en nøgle til noget nyt. Når du taler med børn i børnehavealderen, vil de også typisk præsentere sig med deres alder: 'Jeg hedder Nynne, og jeg er fire et halvt år.' For det lille barn er alderen en identitetsmarkør, et potentiale, og med hver fødselsdag kommer der noget nyt, som er opnåeligt."

Selv er han fyldt 43 år, men hans mest magiske fødselsdag var, da han fyldte tre år. Han husker gæsterne og den meget store gave, som hans moster og onkel kom med. Pakken var nærmest større end ham. Da han fik åbnet den enorme pakke, var der en pakke mere i pakken. Og det blev ved. Da han endelig havde kæmpet sig gennem laget af pakker, stod han glad med en Jumbobog i hånden. 

"Jeg har fødselsdag i august, og fra min treårsfødselsdag husker jeg også sprinkleren i haven, og hvordan jeg blev gennemblødt."

For det lille barn er alderen en identitetsmarkør, et potentiale, og med hver fødselsdag kommer der noget nyt, som er opnåeligt, siger Aske Juul Lassen. Foto: Kasper Blank Schjønning Han tager et nyt kort. Kortet er til en 11-årig. Begejstringen er ikke den samme som på kortet til den seksårige. 

"11 år. I dag skal du fejres".

"Det er selvfølgelig forskelligt fra barn til barn, men der sker meget tidligt noget med fødselsdagene, hvor magien forsvinder. Som far har jeg selv været overrasket over, hvor hurtigt min egen datter mistede lysten til at blive fejret."

Han fortæller, hvordan han ville arrangere skattejagt til børnefødselsdagen, da hun fyldte 11 år, men halvdelen af børnene fra klassen gad ikke rigtig deltage. Aske Juul Lassen indså, at dét med fødselsdagen mere var blevet hans projekt. Da hun fyldte 12 år, vidste Aske Juul Lassen, at han i hvert fald ikke skulle foreslå en skattejagt. Det ville være pinligt. Han griber et kort, hvor der på olivengrøn baggrund står: 

"Hvor gammel var det nu, du blev?".

Kortet skal gives til en fødselar, som ikke ønsker alderen råbt ud. Og ifølge Aske Juul Lassen skal man ikke være særlig gammel, før alderen bliver en besværlig størrelse. Han har lavet forskningsinterview med personer midt i 20'erne, som har fortalt om at have kvartlivskrise. 

"At fylde 25 år kan komme til at stå som et tegn på, at der er visse ting, man skal have styr på – hvad man vil med resten af sit liv, eksempelvis, og det har de fleste jo slet ingen idé om på det her tidspunkt, hvor mange stadig er studerende."

LyvogtyveDet sværeste er dog de runde fødselsdage. Aske Juul Lassen fortæller, at han fem gange var til den samme kvindes 29-årsfødselsdag. 

"Når man fem år i træk inviterer til lyvogtyveårsfødselsdag, så er det et udtryk for et forsøg på en ironisk distance til ens alder, men det er også forbundet med et lag af alvor. Når man fylder 30 år, så er der en forventning om, at man til en vis grad er etableret. Hvis man ikke har familie og en karriere, så skal man i hvert fald gerne have konturen af, hvad der skal ske, og for nogle virker det som et ekstremt pres at skulle lykkes med det."

Fødselsdagskortene på bordet vidner om et mildt sagt ambivalent forhold til fødselsdag. Mærkedagene bliver af mange fejret med en del sarkasme. Et eksempel er det her kort:

"Vi behøver ikke tale om det. 50! Lad os hellere skåle".

Eller kortet, som er et nærbillede af en kalkuns hoved og halsparti:

"Med årene ... kommer det hele til at hænge lidt".

Ifølge Aske Juul Lassen er kortene et udtryk for, hvad man kan kalde en hverdagsalderisme. De seneste år er der talt og skrevet en del om alderisme i forhold til arbejdslivet, men en central pointe i Aske Juul Lassens bog er, at vi lever i en alderistisk kultur, hvilket man kan se tegn på i sproget og se fastholdt på nogle fødselsdagskort. 

Som eksempler på alderisme i sproget peger han på skældsord som "mosefund", "senil" og "olding". Og så er der de mere subtile som "Du ser ikke en dag ældre ud, end da jeg mødte dig sidst" eller komplimentet "Hvor ser du godt ud for din alder". 

"At se ung ud i forhold til sin alder betyder, at man ikke lever op til de kulturelle forventninger om alderdommens forfald, og det er udtryk for en ungdomsfiksering. Der er rigtig mange danskere, som trives med deres alder og har det fint med at blive ældre, men samtidig er der mange, der har negative forventninger forbundet med at blive ældre. Derfor er det også meget let at finde de her fødselsdagskort."

Livet efter 65 Iblandt den spraglede samling af kort på bordet er der ikke et kort til fødselaren, som fylder 65 år. Det er ellers en af de mere skelsættende fødselsdage ifølge Aske Juul Lassen. Når man er fyldt 65 år, kategoriseres man ifølge mange statistikker som gammel, skønt man i Danmark ikke har nået pensionsalderen. 

"Alder er et godt udtryk for rigtig mange ting, men begrebet er overbelastet, og vi har brug for at få et mere flydende billede af alder, for vi bliver mere og mere forskellige med alderen. Hvordan man ser på det at blive ældre, påvirker, hvordan man får det som ældre. Der er nogle amerikanske studier, som viser, at man lever syv et halvt år længere, hvis man har positive forestillinger om at blive ældre."

I stakken med kort er der også et til en fødselar, som fylder 80 år. Her er ingen ord. Tallet 80 fylder det meste. Mens der er ret præcise forventninger til, hvor man skal være i livet, når man fylder 30 år, så er der færre forventninger, man skal indfri, når man fylder 80 år. 

Som etnolog har han beskæftiget sig med overgange i alderdommen. Budskabet om, at man skal have planer, når man går på pension, er virkelig slået igennem. Han fortæller, hvad han har fundet ud af ved at have fået lov til at bladre i ældres kalendere. 

"Jeg hører ældre sige, at de har travlt, og mange har svært ved at finde tid, hvor vi kan mødes. Vi kan også se, at stressniveauet ikke falder, selvom man har forladt arbejdsmarkedet. Når jeg har gennemgået deres kalendere, kan jeg se, at mange måske har otte ting, de skal i løbet af en dag: fra fitness og frivilligt arbejde til foredrag, fra hentning af børnebørn til gåtur med en veninde. Så kan jeg godt se, at der ikke er meget tid til at sidde i sofaen." 

"Alder er blot et tal", står der skrevet med gule bogstaver på grøn baggrund på et af fødselsdagskortene. Men hvornår bliver man så gammel? Ifølge Aske Juul Lassen bliver man set som gammel, når man ikke kan være aktiv. 

"I den offentlige samtale hører man politikere tale om 'vores børn' og 'vores ældre'. Man taler ikke om 'vores voksne'. Når man taler om børn og gamle på den måde, så henviser man til, at det er grupper, vi som samfund skal tage os af."


Nr. 742 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 17:58:00

Minister lover støjvold til plagede naboer til motorvej i Aarhus Tryk Her

Nr. 741 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 17:52:31

Mette Frederiksen og Trump har haft telefonsamtale Tryk Her

Tryk for at læse mere

Statsminister Mette Frederiksen (S) har torsdag talt i telefon med Donald Trump, som vandt tirsdagens præsidentvalg i USA.

Det oplyser Statsministeriet i pressemeddelelse.

- Vi havde en god samtale, hvor vi blandt andet havde lejlighed til at drøfte krigen i Ukraine, Ruslands aggression, samarbejdet mellem Rusland, Iran og Nordkorea og udfordringerne fra Kina, siger Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

Statsministeriet vil ikke oplyse, hvem der ringede til hvem, eller hvor længe de to talte sammen.

Siden Trump var præsident første gang fra 2017 til 2021, har Danmark oprustet på forsvarsområdet, hvilket er noget, som USA har efterspurgt fra flere lande længe.

Det var også et tema under samtalen, står der i pressemeddelelsen.

- Jeg har før arbejdet sammen med præsident Trump og mener, han har haft helt ret, når han gentagne gange har efterlyst, at Europa skal tage et større ansvar for vores egen sikkerhed.

- Det har vi lyttet til. Og i Danmark bruger vi nu 2,4 procent af vores bnp på forsvar og sikkerhed. Det er mere end en fordobling af niveauet, fra tiden før præsident Trump blev præsident første gang, siger Mette Frederiksen.

Det er ikke altid, at Mette Frederiksen og Trump har været perlevenner. Da Trump som amerikansk præsident i 2019 udtrykte interesse for at købe Grønland, blev det således afvist af Mette Frederiksen.

Det gjorde Trump så fornærmet, at han aflyste et planlagt statsbesøg til Danmark.

Han kaldte desuden Mette Frederiksens udtalelser i sagen "nasty". Det kan oversættes som "modbydelige".

Mette Frederiksen understregede onsdag på et pressemøde, hvor regeringstoppen kommenterede det amerikanske valg, at forholdet mellem de to intet fejler i dag.

- Jeg har en god relation til Trump. Det er rigtigt, at vi havde en udveksling omkring Grønland, sagde Mette Frederiksen.

/ritzau/


Nr. 740 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 17:51:00

Mette Frederiksen har talt med Trump og ønsket tillykke Tryk Her
Statsminister Mette Frederiksen har ønsket Donald Trump tillykke med præsidentvalget i en telefonsamtale
Nr. 739 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 17:46:00

Hundredvis af veteraner kan få sager om PTSD genoptaget Tryk Her
Veteraner får bedre erstatningskrav med ny aftale. Bevisbyrden vendes om, og gamle sager kan genoptages.
Nr. 738 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 17:44:28

Joe Biden understreger fredeligt og ordentligt magtskifte Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Joe Biden, har talt med sin efterfølger, Donald Trump, om at sikre "en fredelig og ordentlig magtoverdragelse", siger Biden.

- I går talte jeg med præsident Trump og forsikrede ham om, at min administration vil samarbejde med hans hold, siger Biden på et kort pressemøde udenfor Det Hvide Hus torsdag.

Han lover at sikre "en fredelig og ordentlig magtoverdragelse", når Trump efter planen tages i ed 20. januar 2025.

Det er præsidentens første udtalelse til den amerikanske befolkning efter tirsdagens valg, hvor republikaneren Donald Trump blev valgt som demokraten Joe Bidens efterfølger i Det Hvide Hus.

- I et demokrati er det altid folkets vilje, der gælder, indledte Biden sin tale.

Han understreger videre, at der er brug for at "sænke temperaturen" i den politiske debat i USA.

- Man kan ikke kun elske sit land, når man vinder. Man kan ikke kun elske sin nabo, når man er enige. Det, vi kan håbe på at gøre, uanset hvem I har stemt på, er at lade være med at se hinanden som fjender, men som amerikanske landsmænd.

Biden siger videre, at han håber, at det nu vil være slut med at så tvivl om integriteten i det amerikanske valg.

- Det er ærligt, retfærdigt, og man kan have tillid til det - om man vinder eller taber.

- 20. januar får vi en fredelig magtoverdragelse her i Amerika, siger Biden.

Han siger videre, at han også har talt med sin vicepræsident, Kamala Harris, der tabte præsidentvalget til Trump.

- Hun kan være stolt af sin valgkamp, lyder det rosende fra Biden.

Han tilføjer, at både han og Harris kan være stolte af det, de har opnået sammen og stadig har 75 dage til at gøre færdigt.

- Lad hver en dag tælle, siger den afgående præsident.

- Tilbageskridt er uundgåelige. Men at give op er utilgiveligt.

/ritzau/


Nr. 737 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 17:43:56

Politibetjent er i alvorlig tilstand efter vådeskudsulykke Tryk Her

Tryk for at læse mere

En politimand er i meget alvorlig tilstand, efter at han torsdag blev ramt af et vådeskud under politiets skydetræning.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi og Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) i to forskellige pressemeddelelser.

Det var en kollega, der afgav vådeskuddet. Det ramte politimanden i kroppen. Øvelsen fandt sted på et aflukket træningsområde på Selsmosevej i Taastrup.

Vagtchef hos Københavns Vestegns Politi Peter Grønbæk oplyser torsdag aften, at politimanden er en betjent.

Hans tilstand beskrives som meget alvorlig, fremgår det af pressemeddelelserne.

Efter at betjenten blev ramt af skud, blev han hurtigt kørt til hospitalet i en ambulance.

Den tilskadekomnes pårørende er underrettet.

DUP efterforsker nu hændelsen.

Når DUP har færdiggjort efterforskningen, vil den udarbejde en redegørelse om sagen. Den overleveres til Statsadvokaten.

Politiklagemyndigheden skriver i pressemeddelelsen, at den 13.01 torsdag modtog underretningen om, at en politiansat kort forinden var blevet ramt af et vådeskud.

DUP er en uafhængig myndighed, der blandt andet efterforsker straffesager vedrørende politipersonale og personale i anklagemyndigheden.

Både Københavns Vestegns Politi og DUP skriver i deres respektive meddelelser, at de ikke har yderligere oplysninger om hændelsen.

/ritzau/


Nr. 736 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 17:40:00

De er begge formet af kristendommen og Grundtvig. Alligevel er de uenige om det meste. Kan det passe at Martin Lidegaard og Sørine Gotfredsen er som dag og nat? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Martin Lidegaard og Sørine Gotfredsen er på samme tid meget ens og vidt forskellige.

Martin Lidegaard kommer ud af en familie, hvor både hans far og farfar var præster. Han kalder sig selv grundtvigianer, og hans opvækst på Krogerup Højskole lærte ham fra fireårsalderen, hvordan man ikke skal være bange for at kaste sig ind i diskussioner med sine medmennesker. 

Sørine Gotfredsen er selv præst, N.F.S Grundtvig er et fast referencepunkt i både hendes bøger og podcast, og hun er berømt og berygtet for sine mange skarpe meninger om den samtid, vi lever i. 

Måske netop fordi de to er rundet af de samme ting, er det ekstra interessant, at de både politisk og menneskeligt oftest ender i den modsatte lejr af hinanden.

Lyt i Kristeligt Dagblads app

Lyt på Apple Podcast

Lyt på Spotify

I dagens afsnit af Sørine & Livskraften undersøger Martin Lidegaard og Sørine Gotfredsen om forskellene er større end lighederne blandt dem.

I podcasten åbner Martin Lidegaard også for første gang lidt op om den smertelige skilsmisse, han gik igennem, da han blev forelsket i en anden kvinde.

Martin Lidegaard voksede op med Grundtvig, og især menneskets vilje og tilgivelse er definerende for hans menneskesyn i dag. Undervejs taler Sørine Gotfredsen også med Martin Lidegaard om De Radikales fokus på krænkelser, som hun i sidste ende mener skaber svage individer.

Et fokus på krænkelser, som var med til at koste netop Martin Lidegaard en post som politisk leder for partiet i 2019, fordi han måske havde danset for tæt op ad en kvinde flere år tidligere.

Sørine Gotfredsen udfordrer Martin Lidegaard på De Radikales sprogbrug om krænkelseskulturen, og spørger blandt andet ind til, om deres menneskesyn er gået for langt. Så hvor forskellige er Gotfredsen og Lidegaard egentligt, når alt kommer til alt? Bedøm selv og lyt til dagens afsnit af "Sørine & Livskraften"

Vært: Sørine Gotfredsen.

Idé, tilrettelæggelse, klip og redaktør: Frederik Meldgaard Lauridsen.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at komme i gang med at lytte, er du velkommen til at kontakte kundeservice eller skrive en mail til abonnement@k.dk


Nr. 735 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 17:39:00

Politibetjent ramt under skydetræning - alvorligt såret Tryk Her

Nr. 734 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 17:36:00

Ukraine forventer ikke afskåret militærhjælp med Trump Tryk Her

Nr. 733 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 17:32:33

Råd til investorer efter Trump-sejr: Forbered dig på større volatilitet Tryk Her
Med Donald Trump som præsident kan investorer formentlig igen se frem til store kursudsving på finan...
Nr. 732 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 17:30:04

Europa lover Trump mere forsvar men enorm regning kan splitte EU Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, var usædvanlig afdæmpet, da han torsdag talte ved det europæiske topmøde i Budapest.

Et møde, han selv var vært for.

Den ungarske leder har ellers tonet rent flag som Trump-støtte og talt for en hurtig afslutning på krigen i Ukraine.

Trods den klare valgsejr til Trump undlod Orbán dog at hovere over for de øvrige 45 europæiske landes ledere, mens de én for én afdæmpet varslede en omstilling af Europas sikkerhedspolitik.

Omstillingen skal imødekomme Donald Trumps krav om, at Europa skal betale mere for egen sikkerhed.

Orbán havde værtsrollen, men holdt måske også igen i lyset af, hvad der venter.

Oprustningen for at indfri Natos målsætning om, at lande bruger to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar, har allerede kostet milliarder af skattekroner.

Men sådan bør det fortsætte.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), der erklærer sig "helt enig" i Trumps krav om, at Europa skal gøre mere selv.

- Jeg er ikke villig til at acceptere, at Europa ikke kan forsvare sig selv. Og det er der, vi er nu, siger Mette Frederiksen.

Hun peger på, at Rusland allerede har overskredet én rød linje ved at gå ind i Ukraine.

Samtidig bliver det militære samarbejde mellem Rusland, Kina, Iran og Nordkorea stadig tættere. I en grad, så nordkoreanske soldater nu kæmper på Ruslands side mod Ukraine.

- Der kan være alle mulige spændende diskussioner om gældslofter og alt muligt andet. Men hvis Europa ikke kan forsvare sig selv, er der ikke noget Europa. Så vi bliver nødt til at vende det om, siger Mette Frederiksen.

Hun vil lade de militære hensyn tage forrang for økonomien. Noget som ellers kan udfordre EU's budgetregler og Tysklands gældsbremse.

- I stedet for at diskutere procentsatser og almindelige finanspolitiske logikker, må vi vende den rundt og spørge, hvad skal der til for, at vi kan forsvare sig selv. Det bliver vi nødt til at få på plads.

- Og så må vi tage de økonomiske diskussioner bagefter. Og de bliver svære, siger Mette Frederiksen.

Hun afviser ikke, at EU måske må tage et skridt, som Danmark ellers traditionelt er imod: At udstede fælles gæld.

- Jeg vil ikke afvise noget.

- Hvis Rusland overskrider den næste røde linje med et angreb på et af de andre lande, som er medlem af EU eller Nato, skal Europa så meddele, at vi ikke kan forsvare os selv? Det må ikke ske, siger Mette Frederiksen.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, talte på topmødet for, at "Europa tager ansvaret i vores egne hænder", mens Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fastslog, at Europa "ikke til evig tid kan uddelegere ansvaret for sin sikkerhed til USA".

Natos generalsekretær, Mark Rutte, fastslog på sin side, at den nuværende Nato-målsætning på to procent af bruttonationalproduktet til forsvar "slet ikke" er nok.

- Det skal være mere end to procent. Det har Trump fuldstændig ret i, siger Mark Rutte.

Trumps valgsejr er dermed ved at udløse en chokeffekt, der måske kan få pengekasserne i Europa til at åbne sig helt op.

Men det kan også ende med at gå den modsatte vej og øge splittelsen i Europa.

Den tyske regering styrer allerede mod et mistillidsvotum efter et opgør, der blandt andet handler om den tyske bremse på, hvor meget gæld landet må optage for at kunne investere i eksempelvis forsvar.

Frankrigs årlige underskud og offentlige gæld har samtidig nået et så højt niveau, at landet har fået en reprimande fra EU-Kommissionen for at være på kant med EU's budgetregler.

Trumps sejr kan måske også give ny styrke til Orbán i Ungarn, Le Pen i Frankrig og partier som Alternative für Deutschland, der ønsker at bruge pengene på egne borgere frem for militært udstyr til Ukraine og mere forsvar.

- Jeg kan godt forstå, at Orbán hellere vil bruge penge i Ungarn. Hvis jeg kunne vælge, er der også mange andre ting, jeg hellere vil bruge pengene på end på forsvar. Men en gang imellem har man ikke valget.

- Der er man nødt til at skrive under på konklusionen. Og det er, at vi skal kunne forsvare os selv, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/


Nr. 731 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 17:27:00

I 2017 var Trumps klimaexit 'en forkert beslutning': I dag er Løkke mindre modløs Tryk Her
Løkke ser også muligheder i et USA, som "spiller en mere tilbagetrukken rolle" i de internationale klimaforhandlinger.
Nr. 730 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 17:18:35

Tør oktober mindsker faren for oversvømmelser Tryk Her

Tryk for at læse mere

En tør oktober har sænket det terrænnære grundvand i det meste af Danmark, hvilket sænker risikoen for oversvømmelser.

Det skriver Geus (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) på sin hjemmeside.

I august stod det terrænnære grundvand "særdeles højt", hvilket betød, at flere dage med vådt vejr potentielt kunne forårsage oversvømmelser fra grundvand og åer.

Men der faldt blot 45 millimeter regn på landsplan i oktober, hvor nedbøren normalt er på 83,2 millimeter.

Geus skriver, at der fortsat er forhøjet grundvandsstand enkelte steder i landet - særligt i Østjylland.

De senere år har budt på flere oversvømmelser rundt omkring i Danmark, og der er igen fare for nye oversvømmelser denne vinter trods en tør oktober.

Det fortæller seniorforsker i afdelingen for hydrologi hos Geus Raphael Schneider.

- Risikoen for grundvandsoversvømmelser er ikke drevet over, men snarere udsat.

- Om vi får problemer med oversvømmelser fra grundvand, åer og vand over terræn afhænger af, hvor meget nedbør der falder i vintermånederne, siger Raphael Schneider til Geus' hjemmeside.

/ritzau/


Nr. 729 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 17:03:00

Man fornemmer en lettelse over den tyske regerings kollaps. Det kan bane vejen for en tiltrængt nystart Tryk Her

Tryk for at læse mere

Dagen efter Donald Trumps jordskredssejr i det amerikanske præsidentvalg denne uge rystede jorden også under det politiske Berlin. Onsdag aften blev det klart, at Tysklands tre år gamle centrum-venstre-regering under den socialdemokratiske forbundskansler Olaf Scholz var brudt sammen. Scholz meddelte samme aften, at han havde valgt at fyre sin finansminister, Christian Lindner fra det liberale FDP, på grund af uforsonlige uoverensstemmelser mellem de to. Alt for ofte “har han brudt min tillid”, sagde Scholz. Med Lindner forlader de øvrige FDP-ministre også koalitionen, og Scholz’ SPD og De Grønne vil fortsætte med at regere i en mindretalsregering, inden tyskerne – formentlig i marts – går til nyvalg. 

Det er sket yderst sjældent i forbundsrepublikkens 75-årige historie, at en regering er blevet opløst før udgangen af valgperioden. Og Scholz' fyring af sin finansminister har kastet Europas største økonomi ud i betydelig usikkerhed, som svækker landets evne til at lede Europa på et tidspunkt, hvor Rusland fører hybridkrig mod kontinentet, og europæerne ikke længere kan regne med USA’s hjælp. Men mens det amerikanske valg har skabt globale chokbølger og fået Kamala Harris’ støtter til at græde for åben skærm, er der ingen tysker, der græder over koalitionens sammenbrud. Nej, man fornemmer ligefrem en vis lettelse over, at Scholz’ dysfunktionelle regering endelig tager konsekvensen af sin manglende handlekraft.

Forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier har det formelle ansvar for at beslutte, om Forbundsdagen skal opløses, og der skal udskrives nyvalg, efter at kansler Scholz formentlig vil tabe en tillidsafstemning, som ventes afholdt i parlamentet i januar.

I centrum af striden mellem kansler Scholz og finansminister Christian Lindner står noget så knastørt som den tyske gældsbremse, som i 2009 blev skrevet ind i den tyske grundlov som en reaktion på finanskrisen, og som skal sikre, at staten ikke stifter stor gæld. Lindner insisterede til det sidste på en overholdelse af gældsbremsen, mens Scholz ønsker at sætte den ude af kraft – hvilket er muligt i krisesituationer – for at have større økonomisk råderum blandt andet i forhold til sociale udgifter og til støtten af Ukraine og forsvaret mod Rusland.

Meget tyder på, at den usikkerhed, som Europa står over for med Trumps valgsejr i USA, har spillet en rolle for Scholz’ fyring af sin finansminister.

Kansleren har meddelt, at han vil tale med den kristendemokratiske  oppositionsleder Friedrich Merz for hurtigt at få en stigning i forsvarsudgifterne på plads – med henvisning til USA’s svindende engagement i Europa og den voksende trussel fra Rusland.

Scholz’ regering er blevet kaldt for en trafiklys-koalition efter de tre regeringspartiers farver rød, gul og grøn, og politikere og medier har i månedsvis spekuleret i, hvem af de tre partier der først slukker for trafiklyset. Koalitionen præsenterede sig efter valget i 2021 som en “fremtidsregering”, der ville forny Tyskland efter mange års stagnation under den daværende kristendemokratiske kansler, Angela Merkel. Men de endeløse indbyrdes skænderier og den dårlige vane med at annullere sine egne politiske beslutninger har gjort Scholz’ regering til den mest upopulære koalition i det genforenede Tysklands historie. Dertil kommer tekniske fejl i energipolitikken, kanslerens elendige kommunikationsevner og en manglende fornemmelse for stemningen i den tyske befolkning i forhold til migrationspolitikken. Da tyskere i en rundspørge for nylig blev spurgt om, hvem de helst vil regeres af, svingede resultaterne for den nuværende regering mellem nul og tre procent.

Med et nyvalg til foråret vil magten efter al sandsynlighed skifte hænder. Det kristendemokratiske CDU, som har fået skærpet sin konservative profil under Friedrich Merz, fører klart i meningsmålingerne med støtte fra en tredjedel af tyskerne. CDU kunne formentlig danne en stabil flertalsregering med SPD eller De Grønne, eller begge, som juniorpartner.

Men på sigt er det tyske regerings-sammenbrud et dårligt varsel for Tysklands traditionelle partier. Scholz’ trekløver-regering kom i vid udstrækning i stand af politisk nød, idet de traditionelle partier har sværere og sværere ved at danne stabile regeringer uden om det stadig mere populære højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD). Med regeringens kollaps har AfD’s støtter og dem, der overvejer at stemme på partiet, blot fået bekræftet, at de gamle partier hellere vil engagere sig i indbyrdes ævl og kævl end at løse landets problemer. Siden AfD i september vandt store valgsejre i tre østtyske delstater, har de øvrige partier her forgæves forsøgt at indgå i koalitioner, og onsdag forlød det, at forhandlingerne i delstaten Sachsen var brudt sammen.

Det er derfor op til en kommende koalition i Berlin efter valget at vise vælgerne, at man kan finde ud af at samarbejde og indgå politiske kompromiser og finde løsninger på vælgernes bekymringer. Hvis ikke, vil partierne på yderfløjene blot vokse.


Nr. 728 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 17:00:50

Danske aktier genvinder noget af deres tab – Sådan lukker C25 Tryk Her
Torsdag gav et tiltrængt løft til de danske eliteaktier i form af C25, og det skete trods et fald på...
Nr. 727 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 16:55:12

Mindst 12 meldes dræbt i luftangreb mod skole i Gaza Tryk Her

Tryk for at læse mere

12 mennesker er blevet dræbt i et israelsk luftangreb torsdag mod en skole i den nordlige del af Gazastriben, hvor fordrevne palæstinensere havde søgt tilflugt.

Det oplyser civilberedskabet i Gazastriben i en meddelelse.

Ud over de 12 dræbte er der også et stort antal sårede, lyder det videre.

Den skole, der ifølge det palæstinensiske beredskab er blevet ramt, ligger i flygtningelejren al-Shati vest for Gaza By.

En talsmand for civilberedskabet oplyste tidligere, at mindst 27 mennesker torsdag er blevet dræbt i israelske angreb mod Gazastriben.

Israel har ikke umiddelbart kommenteret oplysningerne.

Israels militær har opfordret palæstinensere i den nordlige del af det knap 400 kvadratkilometer smalle stykke land til at forlade flere dele af det nordlige Gazastriben.

- Vi informerer om, at det pågældende område betragtes som en farlig krigszone. For din sikkerheds skyld bedes du omgående tage sydpå, skriver en talsmand for Israels militær på det sociale medie X.

Talsmanden poster et kort over et område, hvorfra militante palæstinensere angiveligt affyrer raketter mod Israel.

Siden begyndelsen af oktober har Israel optrappet en militær operation i den nordlige del af Gazastriben.

Ifølge militæret var der risiko for, at den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse var i færd med at omgruppere og forberede nye angreb mod Israel.

- Vi isolerer Gazas civile fra Hamas-terroristerne, så vi kan nå frem til terroristerne, sagde en talsmand for Israels regering, David Mencer, torsdag på et pressemøde.

Israel har flere gange opfordret indbyggere i den nordlige del af Gazastriben til at forlade området forud for luftangreb.

/ritzau/AFP


Nr. 726 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 16:48:00

Unge svenskere fængsles i yderligere 20 dage efter håndgranater mod Israels ambassade Tryk Her

Nr. 725 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 16:45:00

Novo-top forklarer skuffelse: “Simpel matematik” Tryk Her
Efter at Novo Nordisks finansdirektør onsdag fik sendt aktien ned, kom han under beskydning på inves...
Nr. 724 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 16:45:00

Kristeligt Dagblad mener: Trumps sejr må omsider få Europa til at hanke op i sig selv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Europæiske ledere, der har satset på, at Donald Trump ikke ville vinde det amerikanske præsidentvalg, fortjener de tømmermænd, som de forhåbentlig vågnede op med i går.

Den nye chef i Det Hvide Hus fra den 20. januar er ikke den, de havde gamblet på.

At sætte alle pengene på ét felt er normalt noget, kun fulde mennesker gør i et kasino. Ikke desto mindre er det, hvad de europæiske ledere over en bank har gjort i forhold til det netop overståede valg. Nu står de med Trump og ikke med den Kamala Harris, de ønskede. Og Trump er som bekendt utilregnelig – undtagen på ét punkt: Man kan roligt regne med, at han vil være illoyal over for gamle allierede på denne side af Atlanten.

Det har han ikke lagt skjul på. Men EU-landene er foruroligende langt bagefter med de bundne opgaver, som den forestående, anden Trump-æra udløser.

Vendingen om, at Europa nu er alene hjemme, er allerede en kliché. Men det hindrer ikke, at den formentlig i stigende grad vil vise sig sand, efterhånden som Trumps administration sætter sig igennem i løbet af 2025.

Europæiske politiske ledere samledes i går til et hændervridende topmøde i Ungarns hovedstad, Budapest. De har siden Trumps første præsidentperiode 2017-2021 vidst nøjagtigt, hvad de burde gøre, hvis de ville optræde ansvarligt på deres befolkningers og kontinents vegne. Og hvis de ikke lærte lektien dengang, blev den gentaget på chokerende tydelig vis med Ruslands invasion i Ukraine.

Lektiens tydelighed til trods tøver de europæiske lande stadig med deres militære selvforsyning. Sådan en opbygges ganske rigtigt ikke på et par år.

Men otte år efter at Trump erklærede sin foragt for Europas manglende evne til at bruge sin del af nationalindkomsterne på forsvar, er 7 af EU's 27 medlemslande stadig langt fra målet om 2 procent.

Det er, for at sige det afdæmpet, uansvarligt. Den manglende ansvarlighed overgås kun af Trumps vanvittige opfordring sidste år til Rusland om bare at angribe Nato-lande, der ikke bruger nok på deres forsvar. 

Danmark har efter årtiers nedrustning – som allerede under de fredelige 2000'ere og 2010'ere virkede overmodig – hanket op i sig selv. Iberegnet støtten til Ukraine rundede de danske forsvarsudgifter 2 procent af bnp sidste år. 

Det er tåkrummende, hvordan der alligevel fumles med helt basale elementer i den danske forsvarsevne, når øvelser aflyses af sparehensyn, og kaserner er livsfarlige at opholde sig på. Ikke på grund af russisk hybridkrig, men fordi de er nedslidte og inficerede af skimmelsvamp.

I det store billede af forsvaret af Europa er det næppe sandsynligt, at Trump trækker den amerikanske atomparaply væk fra de europæiske Nato-lande. Det ville være det samme som at opløse Nato, og selv i lyset af Trumps ligegyldighed over for internationale forpligtelser vil det være selvdestruktivt.

Mere realistisk er det, at han vil prøve at få forhandlet en fredsaftale om Ukraines fremtid på plads med Rusland. Hvor fornuftig eller skadelig en sådan aftale vil være, afhænger naturligvis helt af dens konkrete vilkår. Men hvis Trump, som han har truet med, faktisk dropper amerikansk støtte til Ukraines krigsførelse, vil Ukraine ikke have andet valg end en påtvungen aftale med Rusland.

Europas ledere vågner op nu. Og de har kun kort tid til at komme sig ovenpå deres fortjente tømmermænd.


Nr. 723 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 16:30:00

Ny veteranaftale på plads Tryk Her
Regeringen og partierne i forsvarsforliget præsenterede i dag ny aftale om veteraner.
Nr. 722 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 16:17:00

OVERBLIK Hvem er Trumps inderkreds? Tryk Her
Venner, familie og loyale støtter var på scenen, da Donald Trump fejrede sin valgsejr. Vi giver et overblik over den kommende præsidents indercirkel.
Nr. 721 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 16:16:59

Zelenskyj: Det vil være selvmord at give Putin indrømmelser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det vil være et "selvmord" for hele Europa at give indrømmelser til Rusland og den russiske præsident, Vladimir Putin, for at stoppe krigen i Ukraine.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, torsdag til EU-ledere på et topmøde i Ungarns hovedstad, Budapest.

- Nogle af jer, som er her, har kraftigt talt for, at Ukraine skal gøre "indrømmelser" til Putin. Det er uacceptabelt for Ukraine og et selvmord for hele Europa, siger Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet TT.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Putin kræver, at Ukraine afgiver store områder i den østlige og sydlige del af landet som betingelse for at indlede fredsforhandlinger.

Det har Zelenskyj gentagne gange afvist at gøre. Både Ukraine og flere af dets vestlige allierede frygter, at en sådan belønning af Putin blot vil føre til yderligere aggression.

På mødet i Budapest torsdag gentager den ukrainske præsident sin appel til sine allierede om at give landet mere støtte i kampen mod den russiske invasion.

- Vi har brug for tilstrækkeligt med våben, ikke støtte i forhandlinger. At omfavne Putin hjælper ikke. Nogle af jer har krammet med ham i 20 år, og det er kun blevet værre, siger Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet AFP.

Appellen om mere støtte har fået fornyet aktualitet i lyset af Donald Trumps valgsejr ved det amerikanske præsidentvalg tirsdag.

Trump har udtrykt sig meget kritisk om at bruge milliarder af dollar på militær støtte til Ukraine.

Zelenskyj har tidligere sagt, at hvis det ikke var for hjælpen fra USA, ville Ukraine have tabt krigen.

I sin tale til EU-lederne i Budapest siger han videre, at han håber på et stærkt USA efter Donald Trumps sejr i præsidentvalget.

De to har kortvarigt talt sammen, efter at Trump vandt tirsdagens valg.

- Selvfølgelig ved vi ikke, hvad han præcis vil gøre. Men vi håber, at Amerika bliver stærkere. Det er den type Amerika, som Europa har brug for, siger Zelenskyj ifølge TT.

Trump har i løbet af valgkampen flere gange hævdet, at han kan "stoppe krigen i løbet af 24 timer". Han har ikke uddybet hvordan.

Torsdag siger Putins talsmand, Dmitrij Peskov, at Rusland har bidt mærke i Trumps ord, omend der er "en lille smule overdrivelse fra Trumps side" om, hvor hurtigt det kan ske.

- Hvis den kommende regering ønsker fred og ikke fortsættelse af krigen, vil det være en forbedring i forhold til den afgående regering, siger Peskov ifølge Reuters.

Rusland har krævet, at Ukraines vestlige allierede sætter sig med ved forhandlingsbordet for at drøfte, hvordan krigen kan afsluttes.

/ritzau/


Nr. 720 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 16:15:00

40 forsøgs-aber undsluppet fra forskningscenter i USA Tryk Her

Nr. 719 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 16:11:00

Verdensstjernen Mbappé er ikke udtaget til det franske landshold Tryk Her

Nr. 718 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 16:08:00

Farlig smog har lagt sig over New Delhi: Nu vil hovedstaden skabe kunstig regn Tryk Her
Torsdag morgen var luften så forurenet, at den anses som farlig på luftkvalitetsindekset.
Nr. 717 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 16:00:00

Den er tydeligt inspireret af virkeligheden.Ny film om iransk judokæmper er et nervepirrende politisk drama Tryk Her

Tryk for at læse mere

At krigen i Mellemøsten raser, og at forholdet mellem Iran og Israel er temmelig betændt, er for de færreste en hemmelighed. ”Tatami” er blevet til som et samarbejde mellem iranske Zar Amir Ebrahimi, der er mest kendt for sin hovedrolle i Ali Abbasis ”Holy Spider”, og den israelske filminstruktør Guy Nattiv, der blandt andet har stået bag filmen ”Golda”.

”Tatami”, som skriver filmhistorie ved at være det første filmsamarbejde nogensinde mellem Iran og Israel, handler om den professionelle judokæmper Leila Hosseini (Arienna Mandi). Hun har sammen med sin træner Maryam (Zar Amir Ebrahimi) høje ambitioner om at vinde guld med hjem fra verdensmesterskabet, som foregår i Georgiens hovedstad, Tbilisi.

Leilas råstyrke, når hun kaster sine modstandere rundt på tatamien, den japanske måtte, der trænes på, og holder de andre fast i alskens judogreb, er total. Men lige pludselig og som det hele ellers går godt, begynder hendes træner at modtage opkald om, at Leila skal fingere en skade og trække sig fra turneringen.

Nogle af Judo World Championships ledende skikkelser fornemmer, at der er noget politisk og ulovligt på færde, og gør opmærksom på, at de kan hjælpe. Leila vil ikke trække sig og får telefonisk opbakning fra sin mand, der er hjemme i Iran med deres barn og heppende venner, til at fortsætte, selv når regimet sender agenter ud for at true både Leilas mand og holder hendes far som gidsel.

Dramaet har tydeligvis ladet sig inspirere af virkeligheden, for under VM i 2019 forbød præstestyret en iransk judokæmper at fortsætte sin turnering, og ligesom i filmen var det også hans træner, der modtog opkald om hurtigst muligt at prætendere en skade, inden han skulle stå over for en israelsk modstander.

Iran, der ikke anerkender Israels eksistensberettigelse, har i præstestyret en intern regel om, at deres atleter ikke må kæmpe imod israelere, da nationen opfatter en eventuel israelsk sejr som en æreskrænkelse.

Hele den stemning, krydsfeltet mellem sport og politik skaber, er sitrende, og det kan mærkes, at der er meget på spil. Filmfotografen Todd Martins skarpe sort-hvide billeder skaber en intens, klaustrofobisk følelse, når der kæmpes på tatamien, og de stumme nærbilleder af kvindernes ansigter lader os mærke deres kraft.

”Tatami” er et medrivende og stærkt politisk drama om frihed og undertrykkelse med en ægte fighter i hovedrollen, hvis kamp er langt større end blot at vinde guld med hjem. Filmen problematiserer det iranske regime og dets kontrol med mennesker og i særdeleshed kvinder. Vi ser, hvordan Leila ikke kan træne frit, men også, at hun som kvinde ikke kan rejse ud af landet uden sin mands underskrift.

Det nervepirrende sports- og politikdrama viser, hvordan den almindelige sportslige adfærd bliver negligeret af mænd med magt, hvormed filmen på vigtig vis problematiserer den magtudøvelse, regimet udøver over områder, hvor politik og navnlig religion ingenlunde burde fylde.

Leila er altså utvivlsomt stillet over for nogle store valg, og selvom hun er fast besluttet på at ville kæmpe for frihed, lighed og værdighed i samfundet, må hun også træffe nogle mere personlige afgørelser. Skal Leila vende tilbage til det Iran, der udøver tvang og trusler, eller vil hun vælge eksilet og slippe for hykleriet?Tatami. 2023. Instruktion: Zar Amir-Ebrahimi og Guy Nattiv. 105 minutter.  


Nr. 716 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 16:00:00

Biogigant tager Trumps magtovertagelse helt roligt Tryk Her
Den danske milliardindustri inden for biosolutions er i fare, hvis Donald Trump opbygger toldmure. E...
Nr. 715 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 15:59:00

Fortsat uklart, hvordan Trump forholder sig til krigen i Ukraine, siger Mette F. Tryk Her

Nr. 714 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 15:49:40

Europæiske ledere savner et klart billede af Trumps politik Tryk Her

Tryk for at læse mere

Statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige europæiske landes ledere mangler fortsat et klart billede af Trumps konkrete politik.

Det er oplevelsen på det første europæiske topmøde efter Trumps sejr.

Det siger statsministeren ved et stående pressemøde under topmødet i Det Europæiske Politiske Fællesskab.

- Der er begyndende samtaler med den nye præsident, og vi er alle i gang med at intensivere samarbejdet med den nye administration.

- Man kan ikke sige, at vi har et klart billede endnu. Men vi begynder at sætte nogle brikker sammen. Sådan vil det være et stykke tid, siger Mette Frederiksen.

Udmeldingen kommer, mens de europæiske landes ledere diskuterer Europas sikkerhed, krigen i Ukraine, og hvordan man skal forholde sig til den nye amerikanske præsident.

Trump er i valgkampen kommet med en række kontante meldinger, der kan sætte Europa under et tungt pres, når det gælder forsvarsudgifter, krigen i Ukraine og samhandlen med USA.

Men hvor langt vil den amerikanske præsident reelt gå? Det spørgsmål hænger over topmødet, og det gør det svært for Europa at finde klare modsvar på nuværende tidspunkt.

Mette Frederiksen gør det dog helt klart, at Europa efter hendes mening skal arbejde benhårdt på at fastholde og gerne udbygge alliancen med USA, der også er Natos største og militært stærkeste land.

- Europa har gode forudsætninger for at have en god dialog med USA. Vi er hinandens allierede, og vi har mange naturlige samarbejdspunkter.

- Det er ikke i Europas eller USA's interesse at have konflikter med de nærmeste allierede om sikkerhed og handelspolitik, siger Mette Frederiksen.

Hun håber, at torsdagens møde kan være med til at forene Europa til at tale med én stemme over for Trump.

Det ønske kan dog blive udfordret af især Ungarns premierminister, Viktor Orbán, der er vært for topmødet.

Han har flere gange rost Trump og stillet sig bag den kommende amerikanske præsidents ønske om en hurtig afslutning af krigen i Europa.

/ritzau/


Nr. 713 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 15:45:51

Boligsælger i Spanien sendte store mængder hash til Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

En mand har torsdag eftermiddag tilstået at have medvirket til indsmugling af næsten tre ton hash til Danmark.

Den 40-årige mand var taget til Spanien for at arbejde som blandt andet ejendomsmægler, og det var under kontakten med en kunde, at han blev lovovertræder.

Det fortæller Nafie El Morabit i Københavns Byret, hvor resultatet er blevet en straf på fængsel i fem år og seks måneder.

Efter dommen lægges han i håndjern og føres tilbage til fængselscellen - og med beskeden fra dommeren om, at han har fået en rabat i straffen på 25 procent på grund af tilståelsen.

Om baggrunden fortæller den 40-årige, at han under sit job i Spanien i 2018 stødte på en gammel bekendt, der søgte en feriebolig.

- Vi kom i snak. Han sagde, at han styrede et cannabisprojekt. Han søgte flere ansatte, fordi han havde meget mellem hænderne. Jeg skulle være sekretær, siger El Morabit.

Jobbet bestod i at sende og modtage beskeder på krypteret kommunikation. I løbet af et år og fire måneder var han med til at styre 2932 kilo hash til Danmark.

- Jeg fik aldrig kompensation for min indsats, siger den 40-årige.

- Jeg blev fanget i det. Jeg fik at vide, at kompensationen nok skulle komme.

Så ifølge forklaringen tjente han intet på kriminaliteten, og derfor rejser anklagemyndigheden ikke krav om konfiskation af udbytte.

Flere familiemedlemmer er mødt op i retten, og de hører Nafie El Morabit fortælle, at han kun gjorde, hvad han blev bedt om og ikke tog initiativer eller traf beslutninger.

Da han bliver konfronteret med beskeder med fotos af hash og kommunikation om transporter og pris, svigter hukommelsen.

Han kan ikke huske dem, lyder det om beskederne. De blev sendt for fire år siden under dæknavnet "Hapless Farmer", altså den ulykkelige landmand.

I retsmødet lægger anklager Ulrik Sommer op til en straf på fængsel i seks et halvt år, mens forsvareren, advokat Daniel Rosenkilde Larsen, argumenterer for fire eller fire et halvt år.

Dommeren lander altså midt imellem de to forslag. Hvis den 40-årige ikke havde tilstået, ville straffen have været syv et halvt år, oplyser han.

Siden i sommer er der i straffeloven åbnet op for at give rabat i øget omfang til personer, der aflægger tilståelse.

Tidligere i samme sagskompleks er der afsagt domme til fem andre personer. Blandt dem er hovedmanden Mohamed Margoum. Han smuglede 4,3 ton og er idømt fængsel i syv år.

/ritzau/


Nr. 712 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 15:43:39

Biotek-fusion øger salget – finansdirektør forudser endnu højere fart Tryk Her
Salgsgevinsterne af sammenlægningen mellem Novozymes og Chr. Hansen er først lige begyndt. Der er me...
Nr. 711 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 15:43:00

Politikere trækker stikket til stort elfærgeprojekt: 'Der er altid bøvl med færger på Ærø' Tryk Her
Ærø Kommune skal ikke bruge 680 millioner kroner på et årelangt elfærgeprojekt, mener et snævert flertal. Nu starter processen forfra.
Nr. 710 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 15:42:00

Forsvaret aflyser kæmpe flyshow næste år Tryk Her
Stram økonomi og en 'ustabil sikkerhedspolitisk periode' får Forsvaret til at aflyse Danish Air Show i Aalborg for andet år i træk
Nr. 709 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 15:33:35

Spansk politi finder historisk stor mængde kokain i banancontainer Tryk Her

Tryk for at læse mere

I Spanien har politi og toldere beslaglagt 13 ton kokain.

Det oplyser spansk politi ifølge The Guardian.

Politiet siger, at beslaglæggelsen af de 13 ton kokain er den næststørste, der er registreret i Europa, og en af de største i verdenshistorien.

Kokainen var skjult i en container med bananer, der var blevet sendt fra Guayaquil i Ecuador til den spanske havneby Algeciras.

Containeren blev opsnappet, da den ankom til Algeciras 14. oktober, fordi den ecuadorianske eksportvirksomhed bag forsendelsen var blevet sat i forbindelse med "ulovlig handel", lyder det fra spansk politi.

Det tilføjer, at den pågældende container indeholdt "en skærm" af kasser med bananer i.

- Bag skærmen var et større antal identiske kasser, der indeholdt blokke af kokain, der var blevet pakket således, at de passede nøjagtigt ind i kasserne.

Efter opdagelsen af den store mængde kokain godkendte en domstol i Algeciras ransagningen af fire ejendomme i Alicante og en ejendom i Madrid.

Efterfølgende blev en person anholdt i Toledo, skriver The Guardian.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der tale om en kvinde. Hun var partner i den virksomhed, der skulle modtage containeren.

To direktører er desuden på flugt, skriver både The Guardian og Reuters.

Opdagelsen af de 13 ton kokain slår den tidligere spanske rekord fra 2023, hvor 9,4 ton kokain blev fundet. Det skete også i Algeciras, som er Europas fjerdestørste containerhavn ifølge Reuters.

/ritzau/


Nr. 708 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 15:33:00

Efter kast med håndgranat i Holbæk: 20-årig polak skal fem år i fængsel Tryk Her

Nr. 707 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 15:25:00

Færre bliver gift i kirken, men det vil de ændre på i Skovlunde: “Man skal huske, at ægteskabet er som en amagermad” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da Lone Lumbye og Gordon Rasmussen blev gift for knap 25 år siden, foregik det på rådhuset. Men når de næste år kan fejre sølvbryllup, skal de velsignes i kirken.

“Det føles rigtigt at få vores 'gamle aftale' bekræftet i kirken. Det binder os endnu mere sammen,” siger Lone Lumbye.

Sammen med 11 andre par er de troppet op i Skovlunde Kirke til paraften. En aften, som præsterne har inviteret til, fordi de håber at kunne inspirere flere til at blive viet i deres kirke.

Normalt plejer der nemlig at være omkring 18 bryllupper om året i den sjællandske kirke, men i år er der kun fire. Og på landsplan går det samme vej. Mens der sammenlignet med for 10 år siden er flere, der i dag bliver borgerligt gift, er der færre, der bliver viet i kirken.

Det er en skam, mener sognepræst Kathrine Asklund Brorsen.

“Det kan noget særligt at fejre kærligheden i kirken, hvor man får at vide, at der er noget, der er større end en selv. Der er noget, der bærer en, og noget, man skal bære med videre. Det tror jeg er det bedste grundlag for at starte et ægteskab,” siger hun.

Lone Lumby og Gordon Rasmussen har sølvbryllup næste år. Det skal de fejre med en familieudflugt og ved at blive velsignet i kirken. Foto: Emil Nicolai Helms I et af kirkens rum er der dækket op med røde velourduge, stearinlys og lyserøde blomster. På et langbord står en buffet klar og venter på, at arrangementet bliver skudt i gang.

Aftenen er delt op i tre. Først skal der spises aftensmad, så taler præsterne om vielser i kirken, og til sidst er der et foredrag med en rådgiver.

“Man skal huske, at ægteskabet er som en amagermad. Ofte fokuserer folk på brylluppet og alt franskbrødet og glemmer alt det hårde arbejde og rugbrødet, der kommer bagefter,” siger præsten Helga Tidemann Jensen.

Efter aftensmaden bliver mikrofonen tændt, og præsterne lægger ud. Præsten Morten Wassmer fortæller om en gang, han skulle vie et par, hvor bruden til et indledende møde dukkede op med en tjekliste.

“Jeg ville ønske, jeg havde flået listen ud af hænderne på hende og spurgt, hvad hun drømte om og ikke hvad hun følte, hun skulle leve op til,” siger han.

De tre præster oplever nemlig, at mange par har store forventninger til kirkebrylluppet, og at det blandt andet er det, der afholder dem fra at blive viet i kirken. 

De fortæller derfor om, at et kirkebryllup kan se ud på mange måder. Det behøver hverken at være storslået eller dyrt. Der behøver heller ikke at være mange mennesker til stede, og bruden må gerne have en grøn kjole på eller gå alene op ad kirkegulvet. Og faktisk behøver kirkebrylluppet slet ikke foregå i en kirke. Man kan nemlig også tage præsten med ud i baghaven eller ud til vandkanten.

Bagerst i lokalet sidder det unge par Jan Weicher og Cecilie Skou. De blev forlovet for et par måneder siden og kan godt genkende, at der er mange forventninger forbundet med det forestående bryllup.

“Vi havde egentlig planlagt at blive gift i maj næste år, men har udskudt det til september. Vi kunne mærke en masse forventninger til vores bryllup, så vi har købt os noget tid til lige at tænke over, hvad vi egentlig gerne vil,” siger Jan Weicher.

Efter aftensmaden var der indslag fra både præster og en parrådgiver. Foto: Emil Nicolai Helms Maja Petersen og Andreas Olsen, der begge er i midten af 40'erne, drømmer også om at blive gift en dag. Da de for to år siden købte et hus sammen, var det på tale, om de skulle blive gift på rådhuset for at gøre alt det juridiske nemmere, men det var alligevel for uromantisk. I stedet venter de nu på, at det rette tidspunkt kommer.

“Men han har åbenbart dårligt knæ,” driller Maja Petersen, og Andreas Olsen griner. 

Men ægteskabet handler ikke kun om bryllupsfejring, det kræver også hårdt arbejde. Det er par- og familierådgiver fra Ballerup Kommune Ina Klein dukket op for at fortælle om. Hun har taget forskellige øvelser med, som skal styrke parrenes relation.

I en af øvelserne får hun alle 12 par til at stille sig på række. Hvis de er enige i det udsagn, hun kommer med, skal de træde et skridt frem.

“Jeg er god til at gå på kompromis,” siger Ina Klein. Og senere: “Jeg kommer nogle gange til at overtage samtalen.”

Da hun siger “jeg kan godt tage mere ansvar for, at alt flasker sig derhjemme”, træder nærmest alle mændene et skridt frem til stor latter fra alle fremmødte.

Til slut giver hun parrene nogle øvelser, som de kan tage med hjem. De skal blandt andet finde frem til tre løfter, de vil give deres partner.

Og så håber præsterne bare at se parrene igen, når de forhåbentligt gerne vil giftes i kirken. 


Nr. 706 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 15:22:00

FN: Fem fredsbevarende soldater let sårede i droneangreb i Libanon Tryk Her

Nr. 705 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 15:07:00

Tredje sparerunde på halvandet år: B.T. skal spare 12 millioner Tryk Her

Nr. 704 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 14:34:00

Biden holder i aften første tale efter Trump-sejr Tryk Her

Nr. 703 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 14:33:00

Endelig kom det: Fuji-bjerget er rekordsent blevet dækket af sne Tryk Her
Sidste år faldt sneen over bjerget den 5. oktober.
Nr. 702 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 14:24:41

Von der Leyen efter Trump-sejr: Europa skal tage mere ansvar Tryk Her
Von der Leyen vil samarbejde "på en god måde" med Trump, som hun kender fra hans første præsidentper...
Nr. 701 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 14:23:58

Nykredit-topchef er mere bekymret for EU end for Trump Tryk Her
Valget af Donald Trump fører til en ny bølge af af usikkerhed blandt danske virksomheder, men den st...
Nr. 700 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 14:22:00

Nye klokker udstilles foran Notre Dame-kirken i Paris Tryk Her

Nr. 699 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 14:21:45

Fald i trafiktal og annonceindtægter sender B.T. ud i ny sparerunde Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nyhedsmediet B.T. skal ud i endnu en sparerunde. Denne gang skal der findes 12,3 millioner kroner.

Det oplyser Berlingske Media i en pressemeddelelse.

Det bliver den tredje sparerunde på under halvandet år hos B.T.

Konkret betyder den seneste sparerunde, at fagredaktionerne nedlægges og i stedet for samles under "én central redaktion", står der i pressemeddelelsen. Det er uvist, hvor mange der skal fyres.

- Samtidig udpeger vi en række fagredaktører, som med hver sin markante profil bidrager til B.T.'s særpræg på tværs af sektionerne Nyheder, Sport, Underholdning og Penge, står der i pressemeddelelsen.

Torsdag formiddag har B.T.'s chefredaktør, Simon Richard Nielsen, informeret medarbejderne om situationen. Det er sket i en mail, som fagbladet Journalisten har set.

- Jeg har stor forståelse for, at B.T. har været meget igennem, og jeg ved, at hver eneste på redaktionen arbejder hårdt, skriver Simon Richard Nielsen til B.T.'s medarbejdere ifølge Journalisten.

I pressemeddelelsen fra Berlingske Media udtaler han:

- Besparelserne kommer desværre til at betyde, at vi skal være færre medarbejdere, og at vi kommer til at sige farvel til gode kolleger.

I januar i år fik medarbejderne på B.T. at vide, at der skulle spares 9,2 millioner kroner. Efter den melding nedlagde medarbejderne arbejdet.

Sparerunden i januar fulgte i kølvandet på et årsregnskab fra moderkoncernen Berlingske Media, der samlet set opnåede et overskud på 41 millioner kroner i det seneste regnskabsår. Men B.T. i sig selv gav imidlertid underskud på 20 millioner kroner.

B.T.-tillidsrepræsentant Søren Ishøy siger til fagbladet Journalisten, at medarbejderne er bekymrede.

- Medarbejderne er chokerede og rystede over, at det nu er anden fyringsrunde inden for et år. Og de er selvfølgelig også bekymrede for, hvad det er for en arbejdsplads, der vil komme til at være efter de her besparelser, der er lagt op til, siger han til fagbladet.

B.T. er ikke det eneste medie, der lider økonomisk i øjeblikket. Det gør eksempelvis Ekstra Bladet også. I sidste uge meddelte mediet, at annoncemarkedet ikke giver lige så mange penge i kassen som tidligere.

Derfor skal Ekstra Bladet finde besparelser på 15 millioner kroner. Det sagde den ansvarshavende chefredaktør, Knud Brix, til fagbladet Journalisten.

/ritzau/


Nr. 698 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 14:14:00

Unge frygter for klimaet efter Trumps sejr: 'Lige nu dør folk jo allerede' Tryk Her
- Man har lyst til at sige, at amerikanerne ligger, som de har redt, men vi er alle sammen i seng med amerikanerne, siger en dansk studerende.
Nr. 697 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 14:12:47

Israelsk angreb dræber tre personer og sårer fem FN-soldater i Libanon Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et israelsk luftangreb har torsdag eftermiddag dræbt tre personer og såret fem FN-soldater samt tre soldater fra Libanons militær i udkanten af byen Sidon i det sydlige Libanon.

De sårede FN-soldater er malaysiere.

Det oplyser Libanons militær i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Den israelske fjende angreb en bil, da den passerede gennem Awali-checkpointet i Sidon, hvilket medførte, at tre borgere, som sad i bilen, blev dræbt, skriver militæret.

Det tilføjer, at de tre libanesiske soldater, der blev såret i angrebet, holdt vagt ved checkpointet.

Også Libanons Nationale Nyhedsbureau og Libanons sundhedsministerium rapporterer om angrebet.

Herfra lød det i første omgang, at tre FN-soldater var sårede. Antallet er altså siden blevet opjusteret.

Flere FN-køretøjer befandt sig tæt på den bil, der blev angrebet, rapporterer Libanons Nationale Nyhedsbureau.

- Et fjendtligt fly angreb en bil i Sidon tæt på et militært checkpoint, skriver nyhedsbureauet.

Det fremgår endnu ikke, hvor alvorlige skader de har pådraget sig.

Meldingen om de sårede FN-soldater kom i første omgang, inden det var kendt, at angrebet i Sidon havde kostet liv, og at libanesiske soldater også var kommet til skade i angrebet.

FN-soldaterne er udstationeret for Unifil, der er FN's fredsbevarende styrke i Libanon. Flere fredsbevarende soldater er siden slutningen af september kommet til skade i landet.

Det skete blandt andet 29. oktober, da otte østrigske soldater fik lettere skader ved et raketangreb på Naqoura-basen, som er Unifils hovedkvarter.

Ifølge Unifil stammede den raket, der ramte lejren, sandsynligvis fra den militante bevægelse Hizbollah eller en gruppe med forbindelse til Hizbollah.

Få dage forinden anklagede Unifil det israelske militær for at have skudt mod en FN-observationspost nær grænselandsbyen Dhayra i det sydlige Libanon.

Siden den militante bevægelse Hamas' angreb på Israel 7. oktober sidste år, har der været angreb på tværs af den israelsk-libanesiske grænse.

Hizbollah har affyret raketter mod Israel, og Israels militær har angrebet mål på den libanesiske side af grænsen.

23. september i år begyndte Israel at intensivere sine luftangreb i Libanon med det mål at give tusindvis af fordrevne fra det nordlige Israel mulighed for at vende tilbage til deres hjem.

Senere har Israel også sendt soldater ind på landjorden i Libanon.

Torsdag meddeler det israelske militær ifølge Reuters, at de seneste ugers kampe i det sydlige Libanon har dræbt fem israelske soldater. 16 andre er såret.

Unifil har omkring 10.000 fredsbevarende styrker fra omkring 50 lande udstationeret i Sydlibanon.

/ritzau/


Nr. 696 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 14:00:04

Fra på tirsdag er det muligt at se forskudsopgørelsen for 2025 Tryk Her

Tryk for at læse mere

Skattestyrelsen åbner tirsdag den 12. november for, at 5,4 millioner borgere kan se deres forskudsopgørelse for næste år.

Her er det muligt at få et indblik i, om ens forventede indkomst og skat for 2025 stemmer overens med virkeligheden.

Hvis ikke, kan der rettes i oplysningerne, så man ikke ender med en ekstra skatteregning.

For boligejere kan dagen blive ekstra spændende, for de kan se deres foreløbige ejendomsvurdering for 2024 - det nye beregningsgrundlag for boligskatten.

Vurderingen er en fremskrivning af den foreløbige 2022-vurdering til niveauet for boligpriserne per 1. januar 2024.

Da boligpriserne i den periode er faldet i de fleste kommuner, vil mange opleve, at deres boligskat falder, oplyser Vurderingsstyrelsen.

Ifølge beregninger foretaget af Sydbank vil boligejere i tre ud af fire kommuner således slippe billigere i boligskat.

Mere præcist drejer det sig om, at ejendomsskatterne falder i 73 kommuner i 2025.

Det siger Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Sydbank.

- Da salgspriserne på blandt andet parcel- og rækkehuse er faldet fra 2022 til 2024 i de kommuner, betyder det, at boligskatterne i 2025 følger med ned og bliver lavere end i 2024.

Den udvikling kan boligejere i blandt andet Lemvig, Vordingborg og Vallensbæk glæde sig over.

Derimod stiger ejendomsskatten på blandt andet Ærø, i Kerteminde, på Fanø, i Billund og på Syddjurs. Det skyldes, at boligpriserne her er steget med mellem 15,1 procent og 4,1 procent.

- Det er det nye boligskattesystem, vi nu begynder at se blive rullet ud. Hvor boligskatterne stiger, når salgspriserne går op, og når de så peger næsen nedad, følger skatten med ned, siger Ann Lehmann Erichsen.

Dog er det vigtigt at have for øje, at der indtil videre er tale om foreløbige vurderinger. Det betyder, at boligskatterne for i år og næste år ikke er endelige.

Først i 2025 forventer Vurderingsstyrelsen at kunne sende de endelige vurderinger ud, udtaler Anne-Sofie Jensen, direktør i Vurderingsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

- Vi arbejder på højtryk for at få de endelige vurderinger ud til boligejerne. Dem er der indtil nu udsendt cirka 1,2 millioner af, men vi er desværre ikke helt i mål.

Først når det sker, kendes de endelige boligskatter for i år og næste år. Dermed kan der komme en ekstra skatteudgift eller skattebonus i den anledning.

Også for dem i lejebolig er der nye oplysninger på forskudsopgørelsen.

Blandt andet stiger beskæftigelsesfradraget fra 45.100 kroner i år til 55.600 kroner til næste år.

Tjener man eksempelvis 500.000 både i år og til næste år, og dermed får maksimalt fradrag i begge år, er der ifølge Danske Bank udsigt til en skattelettelse på cirka 2600 kroner i 2025.

Det svarer ifølge chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen til cirka 200 kroner mere udbetalt om måneden.

Afgørende for manges økonomi næste år bliver dog udsigten til lønstigninger, siger hun:

- Både i det private og det offentlige forventer vi, at lønningerne stiger hurtigere end priserne. Det er det, der skal til, hvis købekraften skal genoprettes.

/ritzau/


Nr. 695 Børsen økonomi    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 14:00:00

Trump vil påvirke renten i USA: Kan han det? Tryk Her
Den amerikanske centralbank skal være uafhængig af politiske interesser og påvirkning. Men Donald Tr...
Nr. 694 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 13:55:00

5 stjerner: Fremragende, overraskende, underholdende, oplysende. Kan en udstilling om håndarbejdets historie være alt det? Så absolut Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kunstmuseum Brandts i Odense holder et højt niveau, når det gælder gennemarbejdede og veltilrettelagte udstillinger. Ovenikøbet får man ofte overraskende indblik i kunstens mange facetter, som det er tilfældet med det nyeste skud på stammen, ”Nål og tråd”. Med undertitlen ”håndarbejde i kunsten” tager udstillingen sig af den tekstile verdens synlighed i dansk kunst fra samtiden og helt tilbage til guldalderens kunst. Og det lykkes at favne bredt på en både underholdende og oplysende måde.”Nål og tråd” har et righoldigt udvalg af værker fra mange kunstnerhænder, men det ekstraordinære i udstillingen opstår ved, at vi får lov at få hele små selvstændige grupper af værker fra enkelte kunstnere, der kalder på endnu større præsentationer i fremtiden. Udstillingens fokus på for eksempel Annette Holdensen (1934-2023) og hendes rustikke vævninger er en øjenåbner, der viser en side af dansk kunst, som er blevet underkendt i forhold til værkets kvalitet. Hendes værker burde hænge på ethvert dansk museum med respekt for kunstarternes ligeværdighed. Men det tekstile udtryk har haft trange kår, ligesom andre medier, der ikke hører under kategorier som maleri eller skulptur, har haft det. Godt, at Kunstmuseum Brandts derfor giver publikum et kig ind i, hvad der rører sig på den del af billedkunstens scene, der arbejder seriøst med dette historisk interessante og sarte materiale.Billeder af syende, broderende og strikkende kvinder er der mange af i kunsthistorien. Og både Anna Ancher (1859-1935) og guldalderens C.W. Eckersberg (1783-1853) er godt repræsenteret på væggene sammen med andre mindre, men iøjnefaldende navne som Frederik Vermehren (1823-1910), der med sin strikkende fårehyrde på heden har skabt et værk, der lyser af varme og litterær dansk dybde. Vi er i Steen Steensen Blichers land; en fortælling kunne tage form rakt ud af maleriet. Med tiden har kunstnerne så selv skiftet penslen og blyanten ud med strikkepinden og nålen eller væven, så både håndarbejdet og digitaliserede maskinvævninger har kunnet indtage samtidskunstens rum. 

Gode eksempler i udstillingen leveres af Gudrun Hasle (født 1979), Hannah Toticki (født 1984) og Amalie Smith (født 1985), der alle arbejder de tekstile værker op i stor skala. Det er livgivende, vildt og sanseligt, hvad der foregår. I udstillingen sad to strikkende piger, da jeg var forbi, og arbejdede in situ på Totickis mindst fire meter høje strikketøj, der hang fra et stativ. ”Til skytsenglen for utilstrækkelighed” hedder værket meget rammende.99-årige Inge Bjørn, der deltager med vævede billedtæpper med smukke titler som ”Marskhimmel” og ”Vinterbark”, viser fint, hvilken kobling til naturen der følger med, når man arbejder intenst med garnets mange indfarvede uldtråde. I et interview til Information denne sommer gjorde hun opmærksom på, at hun ikke ser sig selv som en overset kvindelig kunstner. Blot har hun fået lov til at lave noget, hun holder af, hele livet. Det inkluderede arbejdet med Asger Jorns billedtæpper og undervisning i plantefarvning og væveri gennem 40 år på Askov Højskole. Hendes ord ”mit mål har altid været at få håndens arbejde til at blive regnet på samme niveau som litteratur og filosofi” kunne stå som et motto for hele denne udstilling. Kataloget er fremragende og informativt. Det eneste, man savner, er måske at se enkelte øvrige værker i udstillingen. For eksempel samtidskunstnere som Bjørn Nørgaards gobelinarbejde eller Martin Erik Andersen, der formår at få andre kulturer i tale gennem sit tekstile kunstneriske arbejde, eller Maria Zahle eller Nanna Debois Buhl som to af de unge kunstnere, der lige nu udvider forståelsen af, hvad det tekstile område også kan. Men måske er det også nok med denne fornemme platform, som ”Nål og tråd” udgør. Man får i hvert fald appetit på mere som beskuer.Nål og tråd. Håndarbejde i kunsten. Kunstmuseum Brandts. Til den 23. februar 2025. 


Nr. 693 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 13:53:23

FN-rapportør: Folkemordet i Palæstina er en planlagt konsekvens af kolonialiseringen Tryk Her

Francesca Albanese, FN’s særlige rapportør om menneskerettigheder i de besatte palæstinensiske områder, klargør i en ny rapport til FN’s Generalforsamling, hvordan det igangværende folkemord i Gaza og resten af de besatte områder både er en logisk konsekvens af mange års besættelse, men også planlagt og bevidst. Rapporten er bestilt til Generalforsamlingen til 1. oktober, men …


Nr. 692 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 13:49:47

77-årig cyklist er omkommet i ulykke i Thisted Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 77-årig mandlig cyklist er torsdag formiddag omkommet i en trafikulykke i Thisted.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Andreas Andersen.

Ulykken skete i en rundkørsel ved Østerbakken i Thisted, hvor cyklisten og en varebil kørte sammen.

Politiet blev alarmeret om ulykken via 112 klokken 10.54. Cyklisten blev på stedet forsøgt genoplivet, men det var forgæves, og en læge erklærede manden død på stedet.

- For at klarlægge de nærmere omstændigheder har vi fået hjælp fra en bilinspektør, siger Andreas Andersen.

Han kan endnu ikke sige noget nærmere om, hvordan ulykken er sket. Der skal flere undersøgelser til, og vidner skal afhøres.

Politiet er færdige med undersøgelser på stedet.

Den 77-årige mands pårørende er underrettet.

/ritzau/


Nr. 691 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 13:48:00

Spansk politi har fanget den største mængde kokain i landets historie Tryk Her

Nr. 690 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 13:45:00

Egypten legaliserer 300 kirker i et forsøg på at forbedre forholdene for landets kristne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Selvom der er en nationalkirke, nemlig den koptisk-ortodokse kirke, hvis støtter udgør omkring 10 procent af landets befolkning, så har det ikke været let at være kristen i det hovedsageligt muslimske land. 

Egypten har i det seneste årti været præget af kirkebrande og flere terrorangreb, og så har nationalkirken historisk set haft restriktioner på byggeri og renovering af kirker, som tidligere beskrevet i Kristeligt Dagblad. Spørgsmålet om byggetilladelser til nye kirker er et ømtåleligt anliggende, fordi myndighederne ofte trækker sagerne i langdrag. 

Nu får 293 kristne kirker og religiøse servicebygninger, som ikke har været godkendt til brug til gudstjenester, dog et offentligt stempel, skriver mediet Middle East Monitor.

Med de nye tilladelser bringes det samlede antal godkendte koptiske kirker op på knap 3500. Beslutningen blev truffet i oktober under et kabinetsmøde ledet af premierminister Mostafa Madbouly og er ifølge mediet et led i landets indsats de senere år for at forbedre statens forhold til den kristne kirke i landet. Indsatsen sker blandt andet gennem en lempelse af regler for kirkebyggerier. 

Tiltaget er et resultat af et regeringsudvalg, der blev nedsat i 2017 efter en periode med flere blodige og dødelige angreb fra militante islamister mod koptiske kirker i landet, hvilket blev opfattet som et nyt lavpunkt for landets kristne. For eksempel var den store katedral i Alexandria mål for et angreb palmesøndag i 2017, som kostede omkring 25 mennesker livet. Året forinden blev 29 mennesker dræbt ved et lignende bombeangreb i Sankt Peters kirke i Kairo.

En koptisk præst betragter ødelæggelserne i en kirke, som der blev sat ild til under kampe mellem muslimer og kristne i Kairo i 2011, hvor 10 personer døde. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix Forskelsbehandlingen i byggetilladelser har også fatale konsekvenser for de kristne. I 2022 mistede 41 koptere livet i en kirkebrand, hvoraf 18 var børn. Allerede tre dage senere opstod en brand i en anden kirke. De høje dødstal skyldtes dårlig sikkerhed og mangel på nødudgange, påpegede Humans Rights Watch, som kritiserede landet for at diskriminere det kristne mindretal på grund af reglerne for renovering af kirker, som var anderledes end for moskeer.

Den koptisk-ortodokse kirke er et af verdens ældste kirkesamfund og har bevaret mange gamle traditioner og skikke. Der har igennem tiden været mange konfrontationer mellem kristne og muslimer i Egypten. Den katolske nødhjælpsgruppe Aid to the Church in Need (ACN) rangerede i 2017 kristenforfølgelser i Egypten på linje med landene Iran, Indien og Tyrkiet, som hører til i den alvorlige, men mindre ekstreme, kategori af forfølgelser.

Men forholdene for de kristne i Egypten er blevet bedre, påpeger ACN. Egyptens kristne har i dag mere frihed, end de havde forud for militærkuppet i 2013, der bragte Abdel Fattah al-Sisi til magten og væltede den demokratisk valgte Mohamed Mursi og dennes regering, der var domineret af Det Muslimske Broderskab. 

Med de nye tilladelser, kan der sættes skub i mange projekter, lyder det fra ærkebiskop Ibhraim Sidrak.

”Kirker er hjertet i vores lokalsamfund, men er svært tilgængelige for mange sognemedlemmer. De, der bor langt væk, skal bruge op til en fjerdedel af deres løn for at kunne tage deres familie med bus til kirken til søndagsmesse,” udtalte ærkebiskop Sidrak i en ACN-rapport i juni. 


Nr. 689 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 13:44:12

Stormester for dansk frimurerorden er død - 76 år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den øverste leder af Den Danske Frimurerorden, Walter Schwartz, er død i en alder af 76 år.

Det skriver Ekstra Bladet, som har fået dødsfaldet bekræftet af frimurerordenen.

- Vi kan bekræfte, at han er afgået ved døden, men alt er så nyt i øjeblikket, så vi nøjes med at konstatere, at han er død, oplyser Den Danske Frimurerorden til mediet.

Walter Schwartz var uddannet læge, og han har blandt andet været ledende overlæge på mammograficenteret på Odense Universitetshospital.

Som ordenens øverste leder havde han titlen stormester.

Den første danske frimurerloge blev dannet i 1743.

I dag består ordenen af 92 loger fordelt i landet med et samlet medlemstal på omkring 7000, skriver Den Danske Frimurerorden på sin hjemmeside.

Ordenen har en hierarkisk struktur, hvor medlemmerne over tid kan stige i graderne. Der er i alt 11 grader.

Broderskabet har i mange år været omgærdet af mystik, ikke mindst på grund af hemmelige ritualer når medlemmer rykkes op til en ny grad.

Stormesteren er den suveræne leder af ordenen, står der på hjemmesiden.

I 2020 blev Walter Schwartz i Politiken offentligt kritiseret af tidligere medlemmer for at have en "diktatorisk" ledelsesstil.

Medlemmerne, som blandt andet talte Johnnie La Fontaine, der havde den højeste 11. grad i ordenen, var blevet ekskluderet af Schwartz.

Eksklusionen af Johnnie La Fontaine kom, efter at han havde kritiseret stormesteren på interne møder.

Tidligere har flere danske regenter haft Walter Schwartz' post.

Den seneste konge til at stå i spidsen for broderskabet var Christian X. Han var regent mellem 1912 og 1947 og er oldefar til kong Frederik.

I nyere tid har der ikke været royale medlemmer af ordenen.

Det ærgrede ham, sagde Walter Schwartz i et interview med Ritzau i 2017.

- Det er en skam, at ingen i det nuværende kongehus er med, sagde han.

Den Danske Frimurerorden består kun af mænd. Man skal desuden være døbt for at kunne blive medlem.

/ritzau/


Nr. 688 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 13:32:56

Ung bilist blev truet med machete og fik overtaget sin bil Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 18-årig bilist blev onsdag eftermiddag truet med en machete og fik overtaget sin bil på Risdalsvej i Viby J ved Aarhus.

Torsdag eftermiddag fremstilles den mistænkte gerningsmand ved Retten i Aarhus.

Her sigtes den 25-årige mistænkte mand for forsøg på røveri og ulovlig tvang, skriver Østjyllands Politi i dets døgnrapport.

Politiet fik anmeldelsen onsdag klokken 17.48. Forinden havde den 25-årige mand angiveligt henvendt sig til den 18-årige bilist og forsøgt at true ham til at udlevere sine værdigenstande med en machete.

Ifølge anmeldelsen havde gerningsmanden først slået på bilen med macheten, inden han efterfølgende tvang sig adgang via passagerdøren. Dernæst overtog han førersædet og kørte fra stedet i retning mod Viby Torv.

Politiet sendte flere patruljer til området. Den ene fik kontakt til offeret i sagen, mens signalementet af det stjålne køretøj og gerningsmanden blev delt med de øvrige patruljer.

I krydset mellem Viby Ringvej og Søren Frichs Vej fik en patrulje kort tid efter øje på køretøjet.

Det blev til en kortere eftersættelse, inden den 25-årige kørte galt ved krydset mellem Rymarken og Hasle Centervej.

Her blev han anholdt, mens en ambulance blev tilkaldt for at køre ham til behandling på skadestuen.

Foruden sigtelser for forsøg på røveri og ulovlig tvang er den 25-årige mand sigtet for spiritus- og narkokørsel og besiddelse af kniv. Ifølge politiet vil der muligvis komme flere sigtelser til i relation til eftersættelsen.

Det fremgår ikke af politiets døgnrapport, hvordan den 25-årige mand forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/


Nr. 687 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 13:27:00

To elever stukket ned på svensk gymnasium Tryk Her

Nr. 686 Børsen økonomi    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 13:23:50

Britisk centralbank sænker renten for anden gang i år Tryk Her
Efter mange år med alt for høj inflation er der ved at være styr på prisudviklingen i Storbritannien...
Nr. 685 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 13:16:48

Sigtelse: Unge svenskere kastede håndgranater mod Israels ambassade Tryk Her

Tryk for at læse mere

To unge svenskere er sigtet efter straffelovens terrorparagraf for at have kastet håndgranater mod Israels ambassade i Danmark 2. oktober.

Det fremgår af sigtelsen mod de to, der læses højt i et retsmøde i Københavns Byret torsdag.

De nægter sig begge skyldige.

Af sigtelsen fremgår det, at de skal have haft til hensigt at skade eller dræbe personer på ambassaden.

Ved retsmødet skal en dommer tage stilling til, om mistanken om terror er stærk nok til, at de to kan fængsles på den mistanke.

Svenskerne, der er 17 og 19 år, blev anholdt under stort politiopbud på Københavns Hovedbanegård, samme dag som eksplosionerne i nærheden af ambassaden skete.

De to håndgranater, som svenskerne er sigtet for at kaste mod ambassaden, ramte ikke ambassaden. De ramte derimod en tagterrasse tilhørende et hus, der ligger tæt ved ambassaden.

Ingen kom til skade ved eksplosionerne.

Dagen efter blev de efter et grundlovsforhør fængslet på sigtelser om overtrædelse af våbenloven og at have forårsaget eksplosioner.

Retsmødet foregår bag lukkede døre på specialanklager Søren Harbos anmodning. Hans begrundelse for det er, at han mener, at en eller flere ukendte gerningsmænd er på fri fod.

- Det har ingen gang på jorden at forestille sig, at det er en handling, de har begået alene. Der må være nogle medgerningsmænd, siger han ved retsmødets start.

Inden dørene blev lukket, kom det frem, at de to sigtede ikke har til hensigt at udtale sig.

De to unge svenskere blev ført ind i retslokalet iført håndjern og satte sig ved siden af deres forsvarere. Mellem dem sidder en svensk tolk.

Flere politibetjente er til stede i retten.

Det var omkring klokken 03.20 den 2. oktober, at bevogtningspersonale ved den israelske ambassade i Hellerup nord for København hørte to eksplosioner.

Med terrorparagraffen er der mulighed for at idømme fængsel på livstid til personer, der findes skyldige i at have begået en række forbrydelser, når de har haft forsæt til for eksempel at skræmme en befolkning eller at tvinge en myndighed til at handle på en bestemt måde.

En 50-årig mand sidder også fængslet i sagen. Han er ikke sigtet efter terrorbestemmelsen.

Men politiet mener, at han har overdraget et større pengebeløb til en af de unge svenskere. Pengene skulle blandt andet bruges til et elløbehjul, som blev brugt til at komme frem til ambassaden.

/ritzau/


Nr. 684 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 13:15:04

Vrede demokrater kigger indad og på Biden efter stort nederlag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det var ikke nødvendigvis Kamala Harris eller den førte politiks skyld, at det gik galt for Demokraterne ved præsidentvalget.

Nej, det begyndte nok i virkeligheden at gå skævt for lang tid siden. Da der i første omgang blev peget på præsident Joe Biden på 81 år som partiets kandidat.

Den aldrende Biden skulle aldrig have stillet op.

Demokraterne skulle i stedet have haft en række kandidater at vælge imellem, så de kunne have peget på netop den person, som de fandt bedst egnet til ræset og til at besejre Donald Trump.

Det synes at være den primære analyse efter det valgnederlag, som ikke kun giver Trump og Republikanerne magten i USA.

Republikanerne har som minimum frem til midtvejsvalget om to år foruden præsidentposten også flertal i Kongressen.

Og den demokratiske kandidat fik for første gang i 20 år ikke samlet set flest stemmer, hvilket understreger, hvor dårligt det gik med at overbevise amerikanerne om det demokratiske projekt.

Harris fik pludselig ansvaret for at slå Trump på sine skuldre, da Joe Biden efter stigende pres i partiet trak sig 21. juli.

Den mudrede proces gjorde det svært for Harris, der kun fik lidt over tre måneder til at sætte sig igennem og føre valgkamp.

Hvis Biden var trådt tilbage efter midtvejsvalget for to år siden, som flere rådgivere ifølge CNN opfordrede ham til, havde den demokratiske kandidat haft langt bedre betingelser for succes, mener flere i partiet.

I hvert fald var kandidaten gået ind i de sidste uger af valgkampen, uden at amerikanerne havde brokket sig over, at de ikke vidste nok om kandidaten og vedkommendes politik, som tilfældet var med Harris, der aldrig havde brændt igennem som vicepræsident.

Og Biden kunne have indtaget en rolle som erfaren statsmand i stedet for at være en forhindring, der aldrig rigtig fandt sin plads i valgkampen og måske gjorde mere skade end gavn.

- En stor del af denne demokratiske katastrofe kan tilskrives Joe Biden. Han skulle aldrig have forsøgt at gå efter genvalg i sine 80'ere, siger Larry Sabato, der forsker i politologi ved University of Virginia, USA, til AFP.

Det var anden gang, Demokraterne opstillede en kvinde som kandidat.

Og det var anden gang, at en kvinde tabte valget til Trump.

I 2016 var det Hillary Clinton, der led samme skæbne som Harris.

Harris gav Demokraterne håb, men begik også fejl.

Hun var blandt andet for loyal mod sin chef igennem fire år og bragte ikke for alvor forandring, som vælgerne ellers hungrede efter.

Også valget af Minnesota-guvernør Tim Walz som vicepræsidentkandidat bliver der sat spørgsmålstegn ved.

Harris foretrak den folkelige Walz, selv om guvernør i Pennsylvania Josh Shapiro muligvis kunne have sikret hende sejren i den vigtige svingstat.

Og så formåede hun aldrig rigtig at få fat i vælgere i den vigtige arbejderklasse, som er bekymrede for økonomien og høje priser. Trump stod stærkest på det vigtigste emne hos vælgerne.

Strategien med at fokusere på især kvindelige vælgere slog fejl.

De kom ikke Harris til undsætning, mens demokratiske kernevælgere som latinoer og sorte i højere grad end ved valget i 2020 så Trumps vej.

Det Demokratiske Parti "har brug for en fuldkommen genstart", skriver milliardæren Bill Ackman, der ved valget bakkede op om Trump, selv om han er mangeårig demokratisk donor, på X.

Demokraterne er i fuld gang med selvransagelsen, Partiet skal finde en vej videre, nye frontfigurer og et modsvar på den republikanske medvind og Trump.

I første omgang er sigtet rettet mod midtvejsvalget i 2026. Dernæst kan partiet igen rette øjnene mod præsidentposten i 2028.

/ritzau/


Nr. 683 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 13:12:15

Kæledyr behandles for rottefeber i mudderdækket spansk by Tryk Her

Tryk for at læse mere

Frivillige dyrlæger er rykket ud til byen Paiporta i det sydøstlige Spanien, som blev ramt af voldsomme oversvømmelser i sidste uge.

Her behandler de kæledyr, som er blevet syge af infektioner, der vurderes at stamme fra mudderet i byens gader, og som kan være dødelige.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Leptospirose er én af de sygdomme, som dyrene kan få fra mudderet. Bakterien, der forårsager infektionen, trives i netop mudder og fugtig jord.

Sygdommen er en såkaldt zoonose, som kan smitte fra dyr til mennesker, og den kan i værste fald være dødelig for både dyr og mennesker.

- Dyr, der ikke er tilstrækkeligt vaccinerede, er i høj risiko, hvilket er grunden til, at vi understreger, at det næsten er bedre at tage dem på gåture på hustagene end at gå udenfor (på gaderne, red.), siger Marian Sancho, som er en af de frivillige dyrlæger på en midlertidig dyreklinik i Paiporta.

Leptospirose kaldes også rottefeber og - i svære tilfælde - Weils sygdom.

Paiporta er én af flere forstæder til storbyen Valencia, som blev ramt af usædvanligt store regnmængder i sidste uge.

Regnen fik flere floder til at gå over deres bredder, og strømme af mudder flød gennem byernes gader.

Kæledyr i Paiporta bliver behandlet gratis på den midlertidige klinik.

Hunde, katte og andre dyr, der har brug for omfattende behandling, bliver overflyttet til en universitetsklinik i Valencia.

Blandt dyrene på klinikken er yorkshireterrieren Daly, som får tilført saltvandsopløsning intravenøst, fordi den er dehydreret.

- Jeg tog hende herhen, fordi hun ikke havde spist tilstrækkeligt i flere dage, hun kastede op, hun havde diarré, og vi ved ikke, hvad der er galt, fortæller hundens ejer, Laura, til Reuters.

Klinikker som den i Pairporta er også blevet oprettet i andre af de hårdt ramte områder omkring Valencia.

Det er frivillige dyrlæger og dyrlægestuderende fra forskellige dele af Spanien, som bemander klinikkerne.

219 personer er konstateret døde i oversvømmelserne i Valencia-regionen, og 93 personer er meldt savnede.

/ritzau/


Nr. 682 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 13:11:07

Salg af profiler giver stort overskud i Parken Tryk Her
FC København har i de første ni måneder af 2024 haft et overskud i transfers på 201 mio. kr. Salg af...
Nr. 681 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 13:08:00

Sigtelse: Granatkast mod Israels ambassade var terror Tryk Her
To unge svenskere er sigtet i sagen. De nægter sig begge skyldige.
Nr. 680 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 13:05:47

Mette Frederiksen er helt enig med Trump i at Europa skal gøre mere selv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Europa skal blive stærkere, når det gælder forsvar og tage mere ansvar for egen sikkerhed.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et kort pressemøde med international presse ved et møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab i Budapest.

- Jeg er enig med Donald Trump, når han siger, at Europa skal kunne gøre mere selv. Det er jeg helt enig i, siger Mette Frederiksen.

Hun kalder alliancen med USA for Europas vigtigste. Derfor vil den danske statsminister insistere på et godt forhold til USA, uanset hvem der er præsident.

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at fastholde et godt forhold til USA.

- På samme tid skal vi bygge et stærkere Europa, når det gælder forsvar og afskrækkelse, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/


Nr. 679 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 13:01:35

Rapport peger på høj forurening omkring Københavns Lufthavn Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er flere ultrafine partikler i luften i området ved Tårnby Stadion, end der er på den meget trafikerede H.C. Andersens Boulevard i det centrale København.

Det viser en ny rapport fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, som er bestilt af Tårnby Kommune, ifølge DR.

Tårnby Kommune er hjemsted for Københavns Lufthavn. I 2020 besluttede kommunalbestyrelsen, at man ville undersøge partikelforureningen i kommunen.

- Det har været vigtigt for kommunalbestyrelsen at få kortlagt partikelforureningen i kommunen, for med DCE’s grundige rapport har vi nu et langt bedre vidensgrundlag at stå på og drøfte løsninger ud fra, siger borgmester Allan S. Andersen (S) i en pressemeddelelse fra kommunen.

Ifølge pressemeddelelsen kommer rapporten frem til, at det kun er en procent af de fine partikler, som kommer fra kilder i Tårnby.

Men antallet af ultrafine partikler er højt, når vinden kommer fra lufthavnen.

Hvis man kigger på den samlede luftforurening, er det dog ifølge DR stadig mere sundhedsskadeligt at opholde sig på H.C. Andersens Boulevard.

Det skyldes, at der også er andre typer af forurening, som forurening fra kvælstofdioxid og fine partikler.

Ultrafine partikler udsendes direkte fra alle forbrændingskilder herunder fly.

Der er dog begrænset viden om de sundhedsmæssige konsekvenser ved at blive udsat for høje værdier af de farlige partiklinger.

Mandag kom det frem, at miljøminister Magnus Heunicke (S) har afsat to millioner kroner til en undersøgelse af konsekvenserne af forureningen fra lufthavnen.

Det er Allan S. Andersen glad for. I pressemeddelelsen kalder han det et positivt første skridt, som Tårnby Kommune vil følge.

Maria Skotte, som er bæredygtighedschef i Københavns Lufthavn, siger til DR, at lufthavnen gerne vil mindske den påvirkning, den har.

Borgere i Tårnby Kommune er 19. november inviteret til borgermøde. Her vil man både drøfte rapporten om luftforurening og en støjrapport.

/ritzau/


Nr. 678 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 13:00:04

Tyskland har fået en svag mindretalsregering og har kurs mod nyvalg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Krisemøde efter krisemøde kunne ikke løse problemerne i Tysklands regering.

Krav om besparelser fra koalitionsregeringens mindste parti, De Frie Demokrater (FDP), var for hård kost for de andre.

Så forbundskansler Olaf Scholz fra Socialdemokratiet (SPD) fyrede FDP-lederen, Christian Lindner, som finansminister.

Det skete sent onsdag, da Tyskland og resten af verden stadig sundede sig oven på Donald Trumps sejr ved USA's præsidentvalg.

Med Lindners fyring trak FDP sine ministre ud af koalitionsregeringen, og så kom der pludselig også en regeringskrise at forholde sig til i Tyskland, EU's største land og økonomi.

Socialdemokratiet og det tredje parti i det kollapsede samarbejde, De Grønne, fortsætter nu i en mindretalsregering.

Tyske kommentatorer giver den ikke lang levetid.

Næste ordinære valg skal først afholdes den 28. september 2025, men så længe går der næppe, før Tyskland med 85 millioner indbyggere i 16 delstater skal vælge en ny forbundsdag i Berlin, den tyske hovedstad.

Imidlertid udskriver man ikke bare sådan lige valg i Tyskland.

Læs mere om situationen og vejen frem:

* Hvorfor er regeringen i problemer?

Tyskland er i en stor økonomisk krise. Det har været svært for tyskerne at komme fri af inflation og de problemer, coronaen gav.

En årsag er, at Tyskland var afhængig af russisk gas. Den forsyning stoppede, da Rusland angreb Ukraine i februar 2022. Tyskland har derfor været tvunget til dyr erstatning for at få energi til boliger og industri.

Tysklands vigtige bilproduktion er hårdt ramt af den voksende konkurrence fra Kinas billige elbiler.

Der er et stort hul i budgettet, og partierne har længe været uenige om, hvordan det lappes.

* Hvad udløste kollapset?

FDP lavede ifølge tv-stationen ZDF et forslag på 18 sider med krav for at blive i regeringen. Det var besparelser, skattelettelser og udskydelse af klimamål.

SPD og De Grønne afviste, og så kollapsede samarbejdet.

* Hvad sker der nu?

Forbundskansler Scholz og De Grønnes Robert Habeck, vicekansler og økonomi- og klimaminister, har besluttet at fortsætte i en mindretalsregering med to partier.

Det er uvant i tysk politik, og der er ikke gode erfaringer.

SPD har 207 pladser i forbundsdagen, De Grønne har 117. Det er 324, men der skal 367 til et flertal.

* Hvorfor kommer der ikke valg nu?

Fordi en forbundskansler ifølge forfatningen ikke kan udskrive valg. Men han kan afsættes ved en tillidsafstemning i parlamentet, og så kan præsidenten udskrive valg.

Oppositionen kan ifølge Reuters kun afsætte kansleren før tid, hvis den kan finde flertal for en alternativ kansler.

Det kan den ikke lige nu.

Scholz har ifølge tyske medier sagt, at der skal afholdes en tillidsafstemning den 15. januar.

Det antages, at regeringen taber den, og så vil der kunne udskrives nyvalg, som tidligst kan holdes den 15. marts.

* Hvad gør oppositionen nu?

Den giver en kold skulder. De store borgerlige søsterpartiet CDU/CSU har afvist en koalition med regeringspartierne eller at støtte dem.

Friedrich Merz, formand for CDU, opfordrer til, at Scholz holder tillidsafstemning nu og et valg i januar.

- Koalitionen har ikke længere flertal. Vi opfordrer kansleren til at holde tillidsafstemning omgående og senest i begyndelsen af næste uge, sagde Merz ifølge det tyske nyhedsbureau dpa torsdag.

Scholz og Merz skulle mødes senere torsdag.

Det højrenationale Alternative für Deutschland (AfD) afviser ifølge Deutsche Welle at samarbejde med regeringspartierne.

Partierne Die Linke og Sahra Wagenknecht-Alliancen har for få mandater til at hjælpe mindretalsregeringen.

/ritzau/


Nr. 677 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 13:00:00

Trump har ikke lagt skjul på, at han vil straffe Kina. Nu forbereder landet sig på handelskrig Tryk Her

Tryk for at læse mere

”Kammerat Trump er tilbage i paladset”. Det var blot en af de mange kommentarer, man kunne læse på det kinesiske sociale medie Weibo. Det amerikanske valg har de sidste par dage været absolut topemne, og da hashtagget ”Trump erklærer sejr” poppede op onsdag morgen lokal tid, var der 380 millioner, der klikkede ind på nyheden efterfulgt af over 90.000 kommentarer. 

Kineserne ved udmærket, at en Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus kan få store konsekvenser for deres land – både når det gælder økonomi og geopolitik. I forhold til sidstnævnte var der flere kommentarer om risikoen for en direkte militær konfrontation mellem Kina og USA: ”Jeg håber, Amerika vil stille sig på den rigtige side af historien og møde Kina på halvvejen.” Ellers gik de fleste af kommentarerne på økonomi, hvor en bruger bemærkede: ”Trump har en forretningsmands mentalitet og er stærk på økonomi, men han vil kun gøre ting, der giver profit” – underforstået indtjening til USA på Kinas bekostning.

Mens netbrugerne var hurtige på tasterne, tog det over et døgn, før Kinas præsident, Xi Jinping, sendte sine lykønskninger til valgets sejrherre. Og i skrivelsen stod der blandt andet:

”Et sundt og stabilt forhold mellem Kina og USA vil være i begge landes interesse og vil også være det for resten af verden. Historien har vist, at både Kina og USA drager fordel af at samarbejde, og begge parter lider, når der er konflikt.”

Så langt – så godt. Men det er ikke nogen hemmelighed, at Kina trods de pæne officielle ord forbereder sig på en mere turbulent periode med Donald Trump i Det Hvide Hus de næste fire år. Kineserne husker kun alt for godt, hvordan Trump gav Kina skylden for spredningen af covid-19 og kaldte det for en ”Kina-virus”. Derudover indledte han en handelskrig med Kina, som Biden-regeringen ganske vist førte videre, men som Trump har bebudet nu skal strammes endnu mere.

Som han sagde forleden i sin sejrstale til de jublende tilhængere i hovedkvarteret i Florida: ”Dette er en fantastisk sejr for det amerikanske folk, der baner vejen for at genskabe et storslået Amerika.” Og netop sloganet MAGA, Make America Great Again (Gør USA mægtigt igen), vil uvægerligt komme til at gøre ondt på Kina, og Trump har da også allerede varslet en særtold på op mod 60 procent på importerede kinesiske varer.

Det vil ifølge Wu Xinbo, direktør på Center for Amerikanske Studier på Fudan University, få alvorlige konsekvenser for handlen mellem de to lande.

”For Kina vil de høje toldsatser gå ud over eksporten, øge arbejdsløsheden og i det hele taget betyde opbremsning i den økonomiske vækst. Og det vil derudover forværre almindelige kineseres negative syn på USA”, siger den kinesiske økonom til nyhedsmediet South China Morning Post.

Men også amerikanske økonomer advarer mod Trumps planer om øgede importafgifter, der også vil ramme varer fra andre lande med op mod 20 procent. Det vil muligvis på den korte bane øge produktionen på amerikanske fabrikker, men på længere sigt vil det koste arbejdspladser. Ifølge en analyse fra Peterson Institute for International Economics kan det komme til at koste hver amerikansk familie det, der svarer til 17.000 kroner om året.

Op til præsidentvalget i USA havde det officielle Kina ikke udsendt nogle signaler om, hvem af de to kandidater de ville foretrække. Som udenrigsministeriets talsmand Mao Ning sagde på et pressemøde: ”Kina blander sig ikke i andre landes interne anliggender.” Begge kandidater havde lovet vælgerne ”forandring”, og som South China Morning Post skriver i en leder, så bliver det ikke bare Kina, men hele den asiatiske region, der skal indstille sig på forandring med Donald Trump ved roret. Han er ganske vist ikke særlig optaget af udenrigspolitik og har lovet ikke at gå i krig nogen steder. Men for Taiwan, der af Kina betragtes som en løsreven provins og som om nødvendigt med magt skal genforenes med moderlandet, er valget af Trump dårligt nyt. Han har nemlig på forhånd bebudet, at Taiwan i højere grad må forberede sig på at forsvare sig selv, hvis det skulle komme til en kinesisk invasion. Også andre af USA's allierede i Stillehavsområdet som Japan og Filippinerne må indstille sig på at stole på egne kræfter. For som Donald Trump også har bebudet: ”America First” – så må resten af verden klare sig selv.


Nr. 676 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 12:51:00

Von der Leyen efter Trump-sejr: EU skal tage ansvaret i egne hænder Tryk Her

Nr. 675 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 12:42:00

16-årig svensker dømt for drabsplaner i Danmark Tryk Her

Nr. 674 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 12:35:47

Faldende renter kan betyde skattesmæk for uopmærksomme låntagere Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er god grund til at kaste et ekstra blik på forskudsopgørelsen, når den lander på tirsdag.

Faldende renter betyder nemlig, at mange risikerer at ende med et skattesmæk, hvis de ikke får rettet i de forventede renteudgifter.

Det skyldes, at rentefradraget for mange vil blive for højt, hvilket kan føre til en restskat.

Skattestyrelsen laver forskudsopgørelserne ud fra årsopgørelserne fra 2023.

Her var renterne en del højere, end de er mod slutningen af 2024.

Samtidig er forventningen, at renterne vil falde yderligere i 2025, skriver Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker hos Danske Bank, i en kommentar.

Hun minder dog om, at nogle boligejere omvendt skal berede sig på at betale højere renter næste år. Det gælder de ejere, der står over for at skulle refinansiere et femårigt fastforrentet lån, også kendt som et F5-lån.

Da de sidst fik fastsat deres rente for fem år siden, var den væsentligt lavere.

Også på et andet punkt er der forandringer for boligejerne. Det gælder boligskatten.

I forskudsopgørelsen vil man kunne se den foreløbige ejendomsvurdering for 2024, som afgør skatten for næste år.

Det vil mange formentlig have opmærksomheden rettet mod, lyder det fra forbrugerøkonomen Ann Lehmann Erichsen fra Sydbank.

- Der kan godt gå hen og blive kødannelse. Mange boligejere har nemlig udsigt til at betale lavere boligskatter i 2025, end de har betalt i år. I tørre tal er det i tre ud af fire kommuner, at boligskatterne peger nedad, skriver hun i en kommentar.

De nye ejendomsvurderinger er fremskrivninger af de foreløbige vurderinger for 2022.

Vurderingsstyrelsen forventer at komme med de endelige vurderinger i løbet af 2025. Når det sker, bliver vurderingerne for 2024 justeret, og derefter skal de endelige boligskatter for i år og næste år beregnes.

/ritzau/


Nr. 673 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 12:30:44

Torm-topchef efter nedjustering: Markedet er svagere Tryk Her
Selvom Torms topchef mærker en svag efterspørgsel i højsæsonen, så tror han på, at geopolitisk uro g...
Nr. 672 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 12:21:38

Mulig flyskat og højere takster til lufthavn truer SAS-ejer Tryk Her
Air France-KLM er presset af stigende omkostninger, og i tredje kvartal er indtjeningen faldet 13 pc...
Nr. 671 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 12:20:00

Nul havvindmøller har kostet knap 700 millioner kroner Tryk Her
Energiø Bornholm er det største projekt af sin slags i Danmark, så derfor er tallene også ret store, forklarer Energinet.
Nr. 670 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 12:19:52

Aktiestatus: GN Store Nord fortsætter optur – Novo dykker Tryk Her
GN topper suverænt i et stigende dansk aktieindeks torsdag middag, hvor markederne i Europa generelt...
Nr. 669 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 12:17:00

Flere frivillige vil sende biler til Ukraine efter Trump-sejr Tryk Her

Nr. 668 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 12:10:00

DFDS’ milliardopkøb gik i vasken: Nu forklarer topchef hvorfor Tryk Her
DFDS-topchef forsøgte uden held at redde resterne af den forliste opkøbsproces og ser nu risiko for...
Nr. 667 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 12:09:00

Bekymrende høj luftforurening ved daginstitutioner Tryk Her
Københavns Lufthavn er kilde til mange af de sundhedsskadelige ultrafine partikler i Tårnby Kommune.
Nr. 666 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 12:05:00

Tysklands forbundspræsident er klar til at udskrive valg Tryk Her

Nr. 665 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 12:01:13

Alm. Brand-boss udelukker ikke flere fyringer Tryk Her
Topchef i Alm. Brand fortæller, at koncernen vil have endnu færre medarbejdere i fremtiden. Han håbe...
Nr. 664 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 11:57:35

Flere ældre i Nordsjælland blev onsdag snydt af falske bankfolk Tryk Her

Tryk for at læse mere

En række ældre borgere i Nordsjælland blev onsdag snydt af falske bankfolk, som fik dem til at udlevere kort og kode.

Nordsjællands Politi får for tiden mange anmeldelser, hvor ældre bliver svindlet af personer, som udgiver sig for at være fra banken eller politiet.

Det fremgår af Nordsjællands Politis døgnrapport, som beskriver flere episoder, som er anmeldt onsdag.

Flere fik hævet store beløb, mens en ældre kvinde fattede mistanke og ikke udleverede sit kort.

I det ene tilfælde blev en 80-årig kvinde snydt af "Jan fra Nordea". Svindleren ringede og fik hende til at udlevere hævekort og kode til en "Hans", der mødte op på hendes bopæl i Helsinge.

Personen, som dukkede op hos kvinden, beskrives som dansk af udseende, iklædt cowboybukser og lilla skjorte. Vedkommende kørte fra stedet i en lille, blå bil.

Datteren til en 84-årig kvinde i Hillerød har også anmeldt, at moren blev ringet op af en mandlig stemme, som udgav sig for at være fra banken.

En halv time inde i opkaldet dukkede en mand op på kvindens adresse, som i døren fik udleveret kreditkort og kode. Der er efterfølgende hævet et stort beløb på kvindens konto.

Også en 85-årig kvinde fra Gentoftes datter har anmeldt bedrageri. Den ældre kvinde var ligeledes blevet ringet op af en, som udgav sig for at være fra banken.

Den 85-årige blev lokket til at udlevere smykker og et stort kontantbeløb til en mand, som kom hjem til hende.

Gerningsmanden, som var hos hende, beskrives som 30-35 år, 180 centimeter høj, muskuløs, brun i huden, sort hår, talte dansk, grå striktrøje, mørkeblå cowboybukser og brune sko.

Også en 88-årig kvinde fra Frederikshave i Hillerød og en 86-årig kvinde fra Gribskov blev snydt af en falsk bankmand, hvor der endte med at blive hævet større beløb.

I sagen fra Frederikshave beskrives gerningsmanden, der hentede kortet, som 40-45 år, kraftig af bygning med brunt hår. I sagen fra Gribskov beskrives manden som cirka 60 år og cirka 165-170 centimeter høj.

En 79-årig kvinde fra Strandparksvej i Gentofte undgik dog at miste sit kort, da hun fattede mistanke undervejs i svindelnummeret.

I første omgang udleverede hun i telefonen sine kortoplysninger til en mand fra "Nordeas it-sikkerhedsafdeling", men da han ville sende nogen ud efter hendes kort, blev hun mistænksom. Herefter afsluttede manden opkaldet.

/ritzau/


Nr. 663 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 11:46:00

Topchef færdig efter 11 måneder i skandaleramt fynsk socialafdeling Tryk Her

Nr. 662 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 11:38:31

Præsident er klar til at udskrive valg under tysk regeringskrise Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tysklands præsident er klar til at udskrive valg under krisen i den tyske regering efter fyringen af finansminister Christian Lindner.

Det siger præsident Frank-Walter Steinmeier på et pressemøde.

- Jeg er klar til at opløse parlamentet efter en tillidsafstemning, siger Steinmeier torsdag formiddag.

Det er uklart, hvornår en tillidsafstemning kan blive afholdt.

Forbundskansler Olaf Scholz har planlagt en afstemning 15. januar, mens lederen af oppositionen, CDU-formand Friedrich Merz, kræver en tillidsafstemning snarest og senest i næste uge.

Præsidenten har kun beføjelse til at udskrive valg, hvis Olaf Scholz taber en tillidsafstemning i det tyske parlament, Forbundsdagen.

Scholz fyrede sin finansminister onsdag aften, og derefter meddelte tre andre ministre selv deres afgang.

Lindner og de tre øvrige ministre er alle fra partiet De Frie Demokrater (FDP), mens Scholz er socialdemokrat fra SPD.

Én minister, transportminister Volker Wissing, vil dog forsøge at holde fast i sin post ved at forlade FDP og blive løsgænger, skrev nyhedsbureauet dpa tidligere torsdag.

- Det er ikke tiden til taktik og tricks, men til fornuft og ansvar, siger Steinmeier på pressemødet.

Han siger også, at koalitionsregeringens opløsning er en krise, "som vi skal lægge bag os", men at det ikke er "verdens undergang".

Forbundskansler Olaf Scholz skal torsdag eftermiddag holde møde med CDU-formand Friedrich Merz om situationen efter regeringskollapset.

Ud over SPD og FDP var partiet De Grønne en del af regeringen.

Scholz har blandt andet begrundet sin fyring af Christian Lindner med, at Lindner ikke vil gå på kompromis, at han har opført sig respektløst, og at han har brudt kanslerens tillid.

En talsperson for regeringen oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at vicefinansminister Jörg Kukies fra SPD erstatter Lindner som finansminister.

Kukies anses for at være en nær allieret af Scholz.

/ritzau/Reuters


Nr. 661 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 11:35:00

Efter nyt angreb: Ulve flytter østpå, vurderer ekspert Tryk Her

Nr. 660 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 11:32:15

16-årig svensker fundet skyldig i drabsplaner i Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 16-årig dreng er ved en svensk domstol blevet fundet skyldig i at have deltaget i planlægningen af et lejemord, der skulle begås i Danmark.

Det fremgår af dommen fra Södertörns tingsrätt tæt på Stockholm.

Straffen til den 16-årige er, at han skal være under et såkaldt ungdomstilsyn i et år.

Den 16-årige var tiltalt for at have planer om at skyde en ukendt person på opfordring fra en anden person.

Den plan mislykkedes, da han i juli blev anholdt på Stockholm Centralstation, hvorfra han var på vej til Malmø for siden at rejse til Danmark.

Endnu en 16-årig person var også tiltalt for at have deltaget i drabsplanlægningen, men han er blevet frifundet.

I dommen lyder det, at den 16-årige, der er fundet skyldig, blev udsat for et pres af en person, som han kommunikerede med på kommunikationstjenesten Signal. Personen gik på Signal under navnet Gerilla Monkey.

Han er dog ikke blevet udsat for pres i en grad, så han kan fraskrives ansvaret, fremgår det af dommen.

I dommen lyder det, at han ville få 150.000 svenske kroner for at begå drab.

Han er desuden dømt for at forsøge at få andre til at udføre drabet ved at skrive til dem på det sociale medie Snapchat.

- Jeg ville bare have, at en anden skulle tage over, så jeg slap for at gøre det, har han ifølge det svenske nyhedsbureau TT sagt under en politiafhøring.

Ungdomstilsyn, som den 16-årige er blevet idømt, er et tiltag målrettet personer mellem 15 og 17 år, som har begået alvorlig kriminalitet, eller som gentagne gange har begået kriminalitet.

Bliver man dømt til ungdomstilsyn, skal Kriminalforsorgen i Sverige og den dømtes hjemkommune lave en plan for den unge.

Der er nogle obligatoriske regler i planen. Blandt det er, at man skal mødes fast med en koordinator i Kriminalforsorgen - som hovedregel to gange ugentligt.

Desuden må den unge ikke indtage alkohol eller stoffer, og den unge får et forbud mod at forlade sit hjem på weekendaftener- og nætter. Et sådan forbud overvåges typisk med fodlænke.

En pige, der på gerningstidspunktet var 14 år, er også involveret i sagen. På grund af pigens alder, kan hun ikke idømmes en straf.

Dog har hun været en del af retssagen for at fastlægge hendes skyld.

Domstolen i Sverige har fundet det bevist, at hun medvirkede til drabsplanerne.

/ritzau/


Nr. 659 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 11:30:00

Korrespondent: Dyb mistillid splitter tysk regering Tryk Her
Fyret finansminister trækker sit parti fra tysk regering efter mange måneders intern uro.
Nr. 658 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 11:22:08

Minister afviser blankt Københavns ønske om turistskat Tryk Her

Tryk for at læse mere

Københavns Kommune får ikke lov til at indføre en skat på turisme, som borgerrepræsentationen har forsøgt sig med.

Det melder Morten Dahlin (V), minister for byer og landdistrikter, der i et brev til København har afvist ønsket blankt.

- Det er dybest set en skat på jyder, som de foreslår, og jeg siger klart nej til at indføre en jydeskat, siger han.

Ministeren henviser til, at omkring 40 procent af de overnattende gæster i København ifølge tal fra Visit Denmark er danskere.

- Jeg kommer ikke til at give et flertal i Københavns Kommune lov til at lave en skat på almindelige danskere, der vil besøge deres egen hovedstad, siger han.

Sagen har kørt mellem kommunen og regeringen et stykke tid.

Politikere på rådhuset har villet adressere, at stigende turisme kan udgøre problemer for København, der bliver trængt.

I foråret afviste regeringen ønsket om en turismeskat. Det fik flere partier på Københavns Rådhus til at udfærdige flere konkrete modeller for, hvordan en skat på turisme kan skrues sammen, og sende det i et brev til regeringen.

De nye forslag bliver nu igen afvist.

Morten Dahlin fremhæver, at København har fået en masse goder ud af den stigende turisme.

Ud over økonomisk gevinst og arbejdspladser er Københavns mange kultur- og madtilbud afhængige af, at der kommer turister til byen.

Selv om en turismeskat blev målrettet udenlandske turister og fritog de danske, ville ministeren ikke være interesseret.

- De udenlandske turister bidrager økonomisk til hovedstaden, og vi bruger mange penge på at tiltrække dem, siger han.

Det er dog forståeligt, at der kan være udfordringer under spidsbelastning i sommerens højsæson, betoner Morten Dahlin.

Derfor vil han gerne have en dialog med kommunen om, hvordan det kan adresseres - eksempelvis med indsatser for at sprede turismen ud til lavsæsonen om vinteren.

- Men grundlæggende er det en gevinst for Danmark og hovedstaden, at vi får turister.

/ritzau/


Nr. 657 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 11:21:51

Alm. Brand-aktien buldrer frem efter regnskab Tryk Her
Alm. Brands regnskab for tredje kvartal var bedre, end analytikerne ventede Investorerne har taget g...
Nr. 656 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 11:20:00

Sørine Gotfredsen: Vinterbergs serie er befolket af personer, der lever fjernt fra natur og handlekraft – og er stivnet i kreativitet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ligesom man hvert år kårer det ord, der har gjort sig særligt bemærket, kunne man kåre årets talemåde. Der er naturligvis flere om buddet. Det kunne være ”jeg vil være den bedste version af mig selv” eller ”mit liv er en rejse”, men jeg hælder nu mest til denne: ”Jorden går under”.

Jeg har hørt mange – specielt unge – mennesker udtale budskabet i forskellige varianter, og uanset om man siger ”jorden går under”, ”der findes ingen fremtid” eller ”man bør ikke sætte børn i verden”, er pointen den samme. Alt håb er ude. Meddelelsen synes mere og mere at skulle tjene til at styrke ens fremtoning som en person, der besidder både en skarp evne til at erkende virkelighedens vilkår og modet til at sige sandheden højt.

Det forekommer mig, at vi med denne dekadente livsindstilling er nået til en slags forkælelsens klimaks, hvor man i sin dyrkelse af altings undergang for det første muligvis glemmer, hvor meget livsmod man kan tage fra andre. Mens man for det andet tilsyneladende ofte er foruden seriøse planer om selv at gøre noget for at afvende katastrofen. Ordene er blevet til en frydefuld gratis omgang med livets alvor, der kan skabe en vis teatralsk selvfølelse i det berømte videnssamfund, hvor mennesket ikke så meget manifesterer sig gennem konkrete gerninger som gennem effektfulde udsagn. Det ærværdige er ikke at insistere på håbet på trods af alt, men at overgive sig til desillusionen.

Dyrkelsen af jordens undergang kan således ses som en følge af, at vi langt hen ad vejen er fanget i ord og selvkredsende analyse og ikke rigtig ved, hvad vi skal gøre, når det hele bliver konkret. Forfatter Peder Frederik Jensen er på sporet af dette individ, der ikke magter noget så kontant som at gribe en skovl og grave, når vandet for alvor stiger. I Politiken forleden analyserede han Thomas Vinterbergs tv-serie ”Familier som vores”, der for tiden sendes på TV 2.

Her udfoldes et fremtidsscenarie, hvor Danmark afvikles som nation, fordi vandmasserne hastigt gør landet ubeboeligt. Politikerne har besluttet, at det hele er for dyrt at bevare, og mens folketing, kirke og kongehus definitivt lukker, må danskerne i samlet flok flygte til andre lande. Serien udspiller sig i høj grad i det velbjærgede nordsjællandske miljø, og Peder Frederik Jensen skriver:

”Der er lige præcis nul mennesker, der kan svinge en skovl i denne serie, hvor det er de evner, man burde efterlyse. Der er ingen, der ved noget om vand og hav, sejlads eller både, fordi de mennesker, der har den dybe viden, som er afgørende for vores overlevelse og nation, er overset og glemt.”

Interessant iagttagelse. Thomas Vinterbergs serie er befolket af personer formet af velfærdssamfund – for nogles vedkommende direkte af rigdom – ord, holdninger, uddannelser i arkitektur og kommunikation samt en påfaldende accept af myndighedernes beslutninger. De repræsenterer en apatisk tilstand i det systemformede menneske, der lever fjernt fra natur og handlekraft og er stivnet i den såkaldte kreativitet, der op gennem 1990’erne blev ophøjet som fremtidens overlegne tilstand for bymennesket. Det kan kommunikere, men det kan ikke handle, hvilket minder om en scene i Karl Ove Knausgårds ”Min kamp”, hvor han til en forældrekomsammen konstaterer, at nærmest ingen af de tilstedeværende besidder et rigtigt job. Heller ikke ham selv. Alle skriver og taler og udklækker holdninger, og da en kvinde låses inde på toilettet, må Knausgård til sin store skam erkende, at han ikke er i nærheden af på John Wayne-manér at kunne sparke døren ind og komme hende til undsætning. Han er lammet af frygt for at blive til grin, når hans ynkelige spark ikke vil få døren til at rokke sig en millimeter, og han ser i øjnene, at han må nøjes med at analysere verden. Han kan ikke gribe ind i den.

Når så mange i dag forkaster håbet og bærer Greta Thunberg-retorikken videre med annoncering af verdens undergang uden i øvrigt for alvor at ændre livsstil i bæredygtighedens navn, kender vi børnene af det forkælede videnssamfund. Dem, der har lært at mæske sig i ord og holdninger som primær kilde til identitet, men som for manges vedkommende aldrig har set deres forældre gribe en skovl eller bygge en dæmning. Når ikke mindst de unge dyrker verdens undergang som en vigtig del af selvbilledet, erfarer man, hvordan dommedagstænkningen kan blive til en slags substitut for reelt livsindhold.

At mene, at der slet ingen fremtid findes, er blevet en smart attitude, der kan få én til at føle sig nogenlunde betydningsfuld i en verden, hvor man hele tiden er, hvad man siger. Og ikke hvad man gør. Det er vel en del af prisen for i for vid udstrækning at leve i en moderne abstraktion uden tilstrækkelig konkret berøring med vand, jord og natur. Jeg siger ikke, at det vil blive nemt i fremtiden at bevare dette vidunderlige sted, hvor vi bor. Der lurer adskillige farer. Men jeg siger, at det i helt bogstavelig forstand er håbløst at dyrke idéen om, at det hele går under. Håbløst og hovmodigt. 

Refleksion skrives på skift af sognepræst Sørine Gotfredsen, tv- og radiovært Iben Maria Zeuthen, professor emeritus Per Øhrgaard, journalist og forfatter Esben Kjær og forfatter og salmedigter Iben Krogsdal.


Nr. 655 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 11:11:36

FN-topmøde om biodiversitet uden reelle fremskridt Tryk Her

FN’s biodiversitetstopmøde (COP16) i Colombia sluttede uden konkrete skridt til at stoppe tabet af biodiversitet. Dermed blev COP16 endnu et topmøde i rækken af forspildte muligheder for at regulere store virksomheders påvirkning på naturen uden at tage fat på de grundlæggende årsager til biodiversitetskrisen. Kompensation for biodiversitet er en mekanisme, der viderefører ødelæggelsen, underminerer menneskerettighederne …


Nr. 654 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 11:10:01

Skrantende tysk økonomi spænder ben for dansk lydkæmpe Tryk Her
GN Store Nords topchef havde håbet, at en bedring i markedet for alvor ville vende udviklingen i et...
Nr. 653 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 11:02:00

Trumps retssager hænger i en tynd tråd efter valgsejr: 'Han får stor magt over sagerne og kan få dem til at forsvinde' Tryk Her
For første gang nogensinde vil en dømt forbryder blive indsat som præsident.
Nr. 652 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 10:58:39

Novo Nordisk-aktien fortsætter udsving: “Det var akavet” Tryk Her
Investorer sender Novo Nordisk i store kursudsving, dagen efter selskabet mod normalen guider for væ...
Nr. 651 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 10:51:27

Nato-chef giver Trump ret: Forsvarsudgifter skal højere op Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kina, Rusland, Nordkorea og Iran arbejder i stadig højere grad sammen militært. Det truer også USA. Derfor er der brug for at bruge mere end to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, ved ankomsten til et møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab i Budapest torsdag.

- Rusland giver moderne teknologi til Nordkorea, og det truer også USA.

- Vi skal arbejde sammen om truslerne, og det inkluderer mere forbrug på forsvar. Det skal være mere end to procent. Det har Trump fuldstændig ret i, siger Mark Rutte.

Med Trumps valgsejr bliver der dermed nu for alvor lagt pres på de europæiske Nato-lande. Mange af dem har i forvejen halset af sted for at leve op til Nato-målsætningen på to procent, som nu måske vil blive øget.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gjorde det efter Trumps valgsejr klart, at Danmark vil betale, hvad der skal til for at medvirke til at opbygge forsvarsindustrien i Europa, hjælpe Ukraine og beskytte den østlige flanke mod Rusland.

Dermed er der udsigt til, at Danmark skal bruge yderligere milliarder på forsvaret.

Mark Rutte har været blandt de europæiske ledere, der har været mest positiv over for Donald Trump.

Som nyvalgt generalsekretær for Nato har Mark Rutte en interesse i at få styrket medlemslandenes forsvar for dermed at styrke forsvarsalliancen, der nu rummer 32 lande.

På vej ind til mødet i Budapest fastslår Rutte, at Trump var afgørende for, at det i første omgang lykkedes at få de fleste Nato-lande over to procents-målsætningen.

- Det er i høj grad hans arbejde og hans succes, at det skete.

- Jeg arbejdede meget godt sammen med ham i hans første fire år som præsident, siger Mark Rutte.

/ritzau/


Nr. 650 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 10:50:00

De næste michelinstjerner skal uddeles fra Danmark Tryk Her

Nr. 649 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 10:49:00

De fleste lyssignaler på Sjælland virker igen efter nedbrud Tryk Her

Nr. 648 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 10:40:19

Efterforskning af minksag fra Djursland nærmer sig tre år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mens efterforskningen af to andre sager mod trodsige minkavlere blev afsluttet for to år siden og allerede er blevet afgjort ved domstolene, så trækker en lignende sag hos Østjyllands Politi i langdrag.

Snart tre år har efterforskningen varet, og det skyldes ifølge Østjyllands Politi blandt andet, at man har prioriteret andre sager først.

Sagen drejer sig om 119 mink, der blev opdaget af Fødevarestyrelsen på en minkfarm på det nordøstlige Djursland i februar 2022.

Fra udgangen af 2020 og frem til januar 2023 var det forbudt at holde mink i Danmark. Kun hobbyhold på højst fem dyr var tilladt. Så da Fødevarestyrelsen fandt 119 mink hos minkavleren på Djursland, blev sagen meldt til politiet.

Det skete blot et par måneder efter to lignende sager i henholdsvis Løvel nær Viborg og på Thyholm. I de to sager skulle Midt- og Vestjyllands Politi bruge omtrent et år på efterforskningen, inden anklagemyndigheden i december 2022 kunne rejse tiltale.

Den ene sag er afgjort i både byretten og endeligt i Vestre Landsret, der i foråret idømte minkavleren to måneders betinget fængsel, og hans selskab blev idømt en bøde på 100.000 kroner.

Den anden sag er afgjort ved Retten i Viborg. Minkavleren fik tre måneders betinget fængsel, og selskabet blev idømt en bøde på 150.000 kroner. Den sag er anket til landsretten, hvor den efter planen behandles i december.

Men hos Østjyllands Politi trækker sagen ud. Efterforskningen er stadig i gang, og anklagemyndigheden er derfor endnu ikke nået til en afgørelse om, hvorvidt sagen skal for retten.

- Den konkrete efterforskning har krævet undersøgelser af en række omstændigheder, som det ikke er muligt at kommentere nærmere på, lyder det i et skriftligt svar fra Østjyllands Politi på spørgsmålet om, hvorfor sagen trækker ud.

Østjyllands Politi medgiver i svaret, at den lange sagsbehandlingstid også beror på politiets prioriteringer.

- Hertil kommer, at politiet løbende foretager vurderinger af, hvordan politiets ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt, hvilket kan få betydning for, hvor hurtigt forskellige sager kan færdigefterforskes, lyder det fra politikredsen.

Hvis anklagemyndigheden måtte nå frem til, at sagen skal føres for retten, vil forløbet blive endnu længere.

Først skal sagen for byretten - i dette tilfælde Retten i Randers - og her skal man regne med at vente op til ni måneder på at få behandlet en straffesag.

Og skal sagen hele vejen til Vestre Landsret, er der yderligere op mod et halvt års ventetid, fremgår det af oplysninger fra retternes hjemmesider.

Østjyllands Politi oplyser til Ritzau, at man forventer at afslutte efterforskningen af minksagen fra Djursland inden for de kommende måneder.

/ritzau/


Nr. 647 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 10:37:00

Håndholdherrerne tester VM-formen mod Bahrain Tryk Her

Nr. 646 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 10:34:52

Løhde varsler snarlig sundhedsreform med bred opbakning Tryk Her

Tryk for at læse mere

En aftale om en sundhedsreform kan være tæt på, og ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) ser det ud til at blive med bred politisk tilslutning.

Det siger hun på regionernes årlige sundhedskonference, hvor hun ikke vil sætte "dato og klokkeslæt på", men indikerer, at der ikke går længe:

- Vi står på tærsklen til en stor sundhedsreform. Den største i 15-20 år, siger Sophie Løhde på konferencen.

Regionerne, der har oplevet rekordhøj tilmelding til den årlige sundhedskonference, står til store omvæltninger, hvis ellers den endelige aftale om en reform følger nogenlunde det udspil, regeringen kom med i september.

Her lyder det blandt andet, at Region Sjælland og Region Hovedstaden skal lægges sammen, så der fremover bliver fire i stedet for fem regioner.

Løhde bliver på konferencen spurgt til, om hun kan garantere, at der ikke bare kommer en ny reform om få år, der igen vender op og ned på regionerne.

- At politiske partier ikke måtte mene noget om x, y og z i sundhedsvæsnet, de næste år, er en af de garantier, man jo ikke skal udstede, det er man ikke herre over. Men det her er vores bedste bud på en sundhedsreform, siger hun.

Generelt har der været meget debat om den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet, og regionerne har måttet følge med i arbejdet med reformen med en vis nervøsitet.

Udspillet kom i forlængelse af et arbejde fra Sundhedsstrukturkommissionen, der pegede på flere modeller, hvor regionerne helt skulle væk og erstattes af noget nyt.

Sådan ender det formentlig ikke helt. Sophie Løhde siger, at man er landet på en model, hvor regionerne på den ene side får mere ansvar, og hvor kommunerne på den anden side også får indflydelse.

Hun tilføjer i øvrigt, at struktur og organisering ikke er et mål i sig selv.

- Jeg ser det ikke som min fornemmeste opgave at få Anders Kühnau (Danske Regioners formand, red.) i godt humør. Selvom jeg jo godt kan lide store smil, vil jeg sige, at for regeringen har organisering og struktur aldrig været et mål i sig selv. Det er et middel og ikke et mål. Sådan skal være.

Foruden sammenlægningen af to regioner vil regeringen oprette uddannelsespladser i almen medicin i Aalborg, Esbjerg og Køge. Der skal være mindst 5000 praktiserende læger i 2035, er målet.

Lige nu er der i omegnen af 3500 praktiserende læger i Danmark.

Der skal også oprettes 17 nye sundhedsråd. Sundhedsrådene skal bestå af både regionsråds- og byrådspolitikere, som skal forsøge at skabe sammenhæng i de nære sundhedstilbud.

/ritzau/


Nr. 645 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 10:31:36

Mindre fred – mere krig Tryk Her

De fredselskende kræfter i Danmark og Europa synes forsvindende små. Knap var resultatet af præsidentvalget i USA kendt, før den danske statsminister demonstrerede sin foretrukne politik, nemlig at tale stemningen for krise og krig op. Det har hun gjort, lige siden hun gik i panik over coronaepidemien. Nu vil hun og hendes regering bruge flere …


Nr. 644 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 10:31:04

Forsvarets udskudte flyshow i Aalborg aflyses helt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flyshowet Danish Air Show, som skulle afholdes i Aalborg 15. juni 2025, er blevet aflyst.

Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

I april blev årets show, som skulle have fundet sted 9. juni, rykket til næste år. Det fortalte presseofficer Morten Valentin til TV2 Nord.

Over for mediet begrundede han dengang beslutningen med økonomi og fokus på de ansatte.

- Så set i helhedsbilledet, så har vi valgt at sige, at det giver rigtig god mening at skubbe showet til 2025, fortalte han til mediet.

I pressemeddelelsen torsdag lyder det, at aflysningen skyldes, at Flyvevåbnet skal implementere og opgradere kapaciteter og på grund af den sikkerhedspolitiske situation.

- Det er en dag, vi ved, at mange har set frem til - ikke mindst os selv. En dag, hvor medarbejdere fra hele Forsvaret med stolthed giver befolkningen indblik i Forsvarets brede palette af opgaver og de mange job- og uddannelsesmuligheder. Det er en trist, men nødvendig beslutning, skriver Flyvevåbnet.

Der er ikke taget stilling til, om Forsvaret afholder Danish Air Show i 2026.

Normalt trækker Danish Air Show et publikum på 100.000 personer.

Det er det største flyarrangement i Danmark.

Her kan man se danske transportfly, helikoptere og kampfly i luften.

Derudover bliver både danske og udenlandske militære fly vist frem på jorden og i luften.

Normalt er det på skift Flyvestation Aalborg, Flyvestation Karup og Flyvestation Skrydstrup, som er værter for arrangementet.

/ritzau/


Nr. 643 Børsen økonomi    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 10:30:00

Elon Musk scorer 185 mia. kr. på Trump-sejr Tryk Her
Kurshop med udsigten til Trump i Det Hvide Hus har gjort verdens rigeste endnu rigere. Elon Musk vin...
Nr. 642 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 10:23:00

Naturbrand i Californien er ude af kontrol og spreder sig med voldsom fart Tryk Her
Kraftig vind er med til at forværre branden, som ødelægger alt på sin vej.
Nr. 641 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 10:01:59

Presset svensk økonomi får centralbank til at sænke renten Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sveriges Riksbank sænker sin ledende rente med 0,50 procentpoint til 2,75 procent.

Det skriver centralbanken i en pressemeddelelse torsdag morgen.

Rentenedsættelsen kommer, efter at den svenske økonomi ifølge foreløbige tal skrumpede 0,1 procent i tredje kvartal. Også i andet kvartal havde økonomien pil ned, og dermed befinder landet sig i en såkaldt teknisk recession.

Samtidig er inflationen blevet presset ned, og i oktober er den opgjort til 1,6 procent af Sveriges officielle statistikbureau, SCB. Sverige har et inflationsmål på 2 procent.

Der er ifølge Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv, tale om en stor rentesænkning. Det skal ses i lyset af den lave inflation og den svækkede økonomi.

- Riksbanken giver med dagens store rentenedsættelse yderligere luft til den meget rentefølsomme svenske økonomi, der i øjeblikket snapper gevaldigt efter vejret, skriver han i en kommentar.

Sveriges økonomi er meget følsom over for højere eller lavere renter, fordi mange svenskere har lån med løbende rentetilpasning.

Sveriges Riksbank skriver i pressemeddelelsen torsdag, at renten kan blive sænket yderligere i december, hvis inflationen og de økonomiske udsigter holder.

Desuden kan renten også ryge yderligere ned i løbet af første halvdel af 2025, lyder det.

Centralbanken understreger dog, at der i øjeblikket er stor usikkerhed forbundet med udviklingen i økonomien.

- Den økonomiske udvikling er i øjeblikket svær at vurdere, særligt i omverdenen og ikke mindst efter det amerikanske valg, lyder det i pressemeddelelsen.

Tore Stramer mener, at de lavere renter kombineret med vækst i reallønnen vil give fremgang i den svenske økonomi.

Og det er bestemt noget, der vil gavne danske eksportvirksomheder. Det påpeger Allan Sørensen, som er cheføkonom i Dansk Industri.

- Vi har været udfordret på det svenske marked, men lidt fornyet fremgang i Sverige vil også kaste lidt flere ordrer af sig til danske virksomheder, skriver han i en kommentar.

Torsdag formiddag meddeler Norges centralbank, Norges Bank, at den fastholder renten på 4,5 procent.

- Inflationen er faldet markant, men de seneste års depreciering af kronen (den norske krone, red.) og den hurtige stigning i virksomhedernes omkostninger vil formentlig dæmme op for yderligere nedgang i inflationen, skriver Norges Bank i en pressemeddelelse.

Depreciering dækker over fald i en valutas værdi over for andre landes valutaer.

/ritzau/


Nr. 640 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 09:49:00

Sommerhussvindlere på Facebook snød Ann-Dorthe for 16.000 kroner Tryk Her
Falske Facebook-profiler lokker med gode tilbud på leje af sommerhuse, men bagmændene bruger hackede profiler og stjæler billederne fra udlejningshjemmesider.
Nr. 639 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 09:41:07

Danmark bliver vært for michelinuddeling de næste to år Tryk Her

Tryk for at læse mere

I de næste to år skal Danmark være vært for Michelinguidens nordiske uddeling.

Det skriver Michelinguiden i en pressemeddelelse.

I 2025 finder uddelingen sted i Anneberg Kulturpark i Odsherred. I 2026 vil Tivoli i København være vært for uddelingen, lyder det.

- Det er en ære at være vært for uddelingen af de nordiske michelinstjerner to år i træk, og jeg er overbevist om, at Danmark endnu en gang vil cementere sin gastronomiske førerposition, siger fødevareminister Jacob Jensen (V) i en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet.

Danmark har tidligere været vært for uddelingen i 2018 og 2019. Værtskabet går på tur imellem de nordiske lande.

I pressemeddelelsen fra Michelinguiden udtaler Gwendal Poullennec, som er international direktør for Michelinguiderne, at Danmark har banet vejen for en hel tilgang til gastronomi.

- Danmark og dets talentfulde kokke er blevet kulturelle kontaktpunkter, som inspirerer verden, lyder det.

I 2024 har 31 restauranter rundt om i Danmark mindst en af de prestigefyldte michelinstjerner.

En restaurant med en stjerne betragtes som "en rigtig god restaurant i sin kategori", hvis en restaurant har to stjerner, er den ifølge Michelinguiden "en omvej værd."

Når man helt op på tre stjerner, er restauranten ifølge guiden "værd at rejse for".

I Danmark er der i 2024 givet tre stjerner til tre restauranter. Det er Noma og Geranium i København og restaurant Jordnær i Gentofte.

Michelinguiden opstod i Frankrig i år 1900 som en anbefaling af gode spisesteder.

Guiden nævner tusindvis af restauranter, hvoraf de bedste tildeles en, to eller tre stjerner.

Uddelingen af de nordiske michelinstjerner afholdes 16. juni 2025. Hvornår uddelingen afholdes i Tivoli, vil blive offentliggjort til næste år.

/ritzau/


Nr. 638 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 09:36:51

Kina advarer mod handelskrig med USA efter sejr til Trump Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der kommer ikke til at være nogen vindere i en handelskrig mellem USA og Kina efter valget af Donald Trump som USA's næste præsident.

Det understreger talskvinde for Kinas udenrigsministerium Mao Ning i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Af princip vil jeg gerne gentage, at der ikke kommer til at være nogen vindere i en handelskrig, som i øvrigt heller ikke vil være befordrende for resten af verden, siger Mao Ning.

Donald Trump har under præsidentvalgkampen i USA varslet, at han vil hæve tolden på varer fra udlandet - herunder kinesiske importvarer.

Konkret skal kinesisk producerede varer pålægges 60 procent told, mens der skal lægges mindst 10 procent told på produkter fra andre lande.

Onsdag morgen dansk tid stod det klart, at Donald Trump ville blive USA's præsident for anden gang.

Et døgn senere har Trump sikret sig 295 valgmænd, mens 226 valgmænd peger på Kamala Harris. Stemmerne i de to svingstater Arizona og Nevada mangler dog stadig at blive talt op.

Det kræver mindst 270 valgmænd at blive USA's præsident.

I sin første præsidentperiode fra 2017 til 2021 lagde Donald Trump ekstra told på kinesiske varer, hvilket fik Kina til at svare igen med straftold på amerikansk producerede produkter.

Ligesom Kina advarer Dansk Industri (DI) mod en handelskrig, siger Peter Thagesen, der er chef for DI Global Handel og Investering.

- Alle vil tabe ved en handelskrig, både EU, Kina og USA, så det skal vi gøre vores yderste for at udgå.

- Og heldigvis lytter Trump meget til amerikansk erhvervsliv. De ønsker heller ikke en handelskrig, siger Peter Thagesen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Trumps forkærlighed for told hænger sammen med, at han vil beskytte amerikanske virksomheder mod konkurrence fra udenlandske producenter.

Kritikere mener dog, at øget told på import vil puste til inflationen i USA og altså medføre generelt stigende priser.

Desuden er der frygt for, at det fører til en egentlig handelskrig med Kina, hvor amerikanske virksomheder får sværere ved at afsætte deres varer på det kinesiske marked på grund af højere toldsatser i Kina.

Hvis Donald Trump indfører 60 procent told på kinesiske varer, vil østaten Taiwan hjælpe taiwanske virksomheder, der får produceret deres varer i Kina, med et flytte deres produktion ud af landet.

Det oplyser Taiwans økonomiministerium ifølge AFP torsdag.

- Vi vil meget snart tilbyde vores taiwanske forretningsfolk en form for hjælp med at flytte deres produktioner, så de ikke bliver ramt af 60 procent told, siger Taiwans økonomiminister, Kuo Jyh-huei.

/ritzau/


Nr. 637 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 09:32:00

Tysk oppositionsleder: Kansleren skal indkalde til tillidsafstemning nu Tryk Her

Nr. 636 Børsen økonomi    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 09:31:02

Sveriges centralbank sænker renten Tryk Her
Riksbanken sænker renten med 0,5 procentpoint Den svenske centralbank, Riksbanken, sænker torsdag si...
Nr. 635 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 09:26:48

Familie mister borgmesterpost i Las Vegas til demokrat efter valg Tryk Her

Tryk for at læse mere

For første gang i tyve år kan den siddende borgmester i den amerikanske storby Baltimore i delstaten Maryland fortsætte i en anden valgperiode.

Det skriver den amerikanske avis The Baltimore Banner, efter at demokraten Brandon Scott vandt et borgmestervalg i byen tirsdag med 81 procent af stemmerne.

I en række amerikanske storbyer bød tirsdagens præsidentvalg også på et valg til borgmesterposten. Her var Scott ikke den eneste demokrat, som kunne indtage et borgmesterkontor.

73-årige Shelley Berkley, som tidligere har siddet i Repræsentanternes Hus for Demokraterne, bliver ny borgmester i underholdningsbyen Las Vegas i staten Nevada.

Det betyder ifølge The Nevada Independent, at hun er den første borgmester i byen i 25 år, som ikke hedder Goodman til efternavn.

I 1999 blev advokaten Oscar Goodman borgmester i byen. Ifølge mediet var han kendt for at være advokat for mafiaen og for ofte at optræde med en drink i hånden.

Han blev siden efterfulgt af sin hustru - den uafhængige politiker Carolyn Goodman, som ikke kunne genopstille ved valget tirsdag, fordi hun allerede har siddet i tre valgperioder.

I storbyen Portland i delstaten Oregon vandt forretningsmanden Keith Wilson valget. Wilson tilhører hverken Demokraterne eller Republikanerne.

Tv-stationen Oregon Public Broadcasting skriver, at det er første gang, at man har brugt et nyt valgsystem i Portland, hvor borgmesteren ikke bliver en del af byrådet.

Wilson har i sin kampagne spillet på, at han er en politisk outsider. I Portland stillede 19 kandidater op til borgmesterposten.

Demokraten Kate Callego, som er borgmester i Phoenix, som er hovedstad i svingstaten Arizona, kan fortsætte på sin post. Callego går ind i sin tredje og sidste valgperiode som borgmester, skriver Arizona's Family.

/ritzau/


Nr. 634 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 09:21:00

Tysk regering brudt sammen i strid om økonomisk kurs Tryk Her
Dyb mistillid og lækket dokument får Scholz til at fyre sin finansminister. Nu trækker hans parti sig fra regeringen.
Nr. 633 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 09:14:00

Mange lyskryds på Sjælland og i København er gået i sort Tryk Her

Nr. 632 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 09:09:07

Lyssignaler gik i sort flere steder på Sjælland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere trafikanter på de sjællandske veje blev torsdag morgen mødt af mørkelagte trafiklys.

Torsdag formiddag er der godt nyt. Vejdirektoratet kan oplyse, at de fleste signalanlæg igen er i drift.

- På grund af strømudfald har mange signalanlæg på Sjælland været ude af drift. De fleste signalanlæg er nu i drift igen.

- Teknikere arbejder på de sidste anlæg, skriver Vejdirektoratet klokken 10.30 på det sociale medie X.

Vejdirektoratet oplyste torsdag morgen til Ritzau, at det var lyskryds flere steder på Sjælland - blandt andet i Ballerup, Smørum, Køge og Høje-Taastrup - som var i udu.

Klokken 9 lød det, at mørklægningen på daværende tidspunkt ikke gav anledning til større kødannelse.

Energinet oplyser, at der torsdag klokken 07.41 skete en fejl på højspændingsnettet på Sjælland, som betød, at den elektriske spænding kortvarigt faldt.

- Et spændingsdyk betyder, at spændingen i elnettet falder i et splitsekund, inden den vender tilbage til normalen.

- Det kan skyldes en fejl, et udfald, kortslutning eller nogle linjer, der er beskadiget, sagde Jesper Rasmussen, der er pressechef i Energinet torsdag morgen.

Han oplyser torsdag formiddag, at årsagen til spændingsdykket er en fejl på en højspændingsstation i Kyndby.

- Vi er ved at undersøge, hvordan fejlen er opstået, lyder det.

Energinet kan ikke se, hvilke konsekvenser spændingsdykket har for forbrugerne. Men der var foruden de slukkede trafiklys meldinger om rulletrapper, der var gået i stå.

- Spændingsdyk sker fra tid til anden. Normalt vil forbrugerne opleve det som et blink i lyset.

- Men nogle gange kan det også medføre, at apparater stopper hos forbrugerne, men vi kan ikke se konsekvenserne for forbrugerne, sagde Jesper Rasmussen torsdag morgen.

/ritzau/


Nr. 631 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 09:07:00

Medlem af fraktion svarer igen: Truer med mistillid til Dragsted Tryk Her
Der er kamp om, hvilken slags parti Enhedslisten skal være. Nu svarer medlem af kritiseret yderfløj tilbage.
Nr. 630 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 09:01:43

GN flyver op trods nedjustering – her er aktierne i fokus Tryk Her
Investorerne får ikke mange rolige øjeblikke torsdag, hvor flere danske selskaber fremlægger tal for...
Nr. 629 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 08:54:40

Medie: Vicefinansminister fra SPD bliver ny tysk finansminister Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vicefinansminister Jörg Kukies fra det tyske socialdemokrati (SPD) bliver ny finansminister i Tyskland, oplyser den tyske tv-station ARD.

Det sker, efter at Christian Lindner fra partiet De Frie Demokrater (FDP) onsdag blev fyret som finansminister i den tyske koalitionsregering.

Fyringen medførte, at den tyske koalitionsregering kollapsede.

Koalitionen bestod af SPD, De Grønne og De Frie Demokrater.

Det fremgår endnu ikke, hvorfra ARD har oplysningen om valget af Jörg Kukies som ny finansminister.

En unavngiven kilde oplyser også til nyhedsbureauet Reuters, at Kukies bliver Tysklands næste finansminister.

Ud over at være vicefinansminister er Jörg Kukies departementschef i det tyske finansministerium.

Han har en fortid i blandt andet investeringsbanken Goldman Sachs.

Umiddelbart efter fyringen af Christian Lindner meddelte FDP, at alle partiets ministre ville trække sig fra koalitionsregeringen.

Foruden Christian Lindner drejer det sig om tre ministre.

Dog oplyser transportminister Volker Wissing fra FDP onsdag morgen, at han vil forblive minister. Det skal ifølge det tyske nyhedsbureau dpa ske, ved at han laver et partihop fra FDP til det tyske socialdemokrati, SPD.

Forbundskansler Olaf Scholz forklarede på et pressemøde onsdag aften fyringen med, at Lindner for ofte har brudt hans tillid.

Scholz sagde desuden, at Lindner har opført sig "respektløst", og kritiserede ham for kun at være interesseret i sine egne vælgere og sit eget parti.

Kansleren har varslet en tillidsafstemning i Forbundsdagen den 15. januar, hvilket vil kunne føre til tidligt valg den 15. marts.

Den konservative leder fra CDU, Friedrich Merz, kræver dog torsdag morgen, at der gennemføres en tillidsafstemning senest i næste uge.

Han siger videre, at der kan afholdes valg til Forbundsdagen, det tyske parlament, allerede i januar, skriver Reuters.

Merz mener altså ikke, at der er nogen grund til at vente til januar med at gennemføre tillidsafstemningen, som Scholz har varslet.

/ritzau/


Nr. 628 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 08:50:32

Øget salgsvækst får Novonesis til at oppræcisere Tryk Her

Tryk for at læse mere

Novonesis leverer en organisk vækst i salget på 11 procent i tredje kvartal.

Det viser en handelsopdatering, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Novonesis er det samlede selskab efter fusionen af Chr. Hansen og Novozymes, der blev gennemført i slutningen af januar.

I tredje kvartal lander Novonesis' omsætning på lige over én milliard euro, svarende til cirka 7,6 milliarder kroner.

Den organiske vækst på 11 procent er beregnet ud fra nogle proforma-tal, hvor man har beregnet omsætningen i det fælles selskab, før fusionen trådte i kraft.

- Novonesis er et rigtig godt sted, og vores stærke eksekvering på tværs af forretningsområder understreger styrken af vores forskelligartede portefølje, innovationsevner og brede adgang til markedet, siger topchef Ester Baiget i en pressemeddelelse i forbindelse med tallene.

I forbindelse med handelsopdateringen oppræciserer Novonesis desuden sine forventninger til den samlede organiske vækst i 2024.

Nu forventer selskabet en organisk vækst i den øvre del af intervallet syv til otte procent.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb eller frasalg af dele af virksomheden.

Det kan dermed give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.

En handelsopdatering indeholder udvalgte salgstal, men ikke lige så mange detaljer som et regnskab. Derfor fremgår det ikke, hvad Novonesis har tjent i tredje kvartal.

Novonesis producerer blandt andet ingredienser til rengøringsmidler og fødevarer som mælk, yoghurt og ost. Selskabet producerer også biobrændstof.

Væksten i årets første ni måneder har været bredt funderet i Novonesis' forretning, men selskabet har særligt øget sit salg inden for forretningsområdet husholdning. Her har den organiske vækst været 15 procent.

/ritzau/


Nr. 627 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 08:44:22

Før markedet åbner: Fokus på Genmab, Novonesis og GN Tryk Her
Der venter en travl torsdag på det danske aktiemarked og måske endda med en lille pil op, hvis retni...
Nr. 626 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 08:43:00

Næsten ingen ændring siden 2007: Knap hver tredje falder tilbage til kriminalitet Tryk Her

Nr. 625 Børsen økonomi    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 08:39:23

Trumps valgløfter er en joker for dansk industri Tryk Her
Dansk industri står trods et fald i industriproduktionen i september stærkt, for produktiviteten er...
Nr. 624 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 08:38:00

Analytiker kalder onsdag en af de vigtigste dage for kryptomarkedet nogensinde Tryk Her
Valget af Donald Trump har skabt en fest på kryptovalutamarkedet. Bitcoin når rekordniveau.
Nr. 623 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 08:36:15

Efter kursfest i USA venter investorer rentesænkninger Tryk Her
Man kan få i både pose og sæk, når den kommende præsident i USA hedder Donald Trump.Sådan kan man i...
Nr. 622 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 08:36:00

Mercedes-Benz skal betale én million kroner for greenwashing Tryk Her

Nr. 621 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 08:28:00

Vulkan i Indonesien er igen gået i udbrud Tryk Her

Nr. 620 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 08:27:47

Mercedes-Benz Danmark betaler bøde for at overdrive grøn indsats Tryk Her

Tryk for at læse mere

Med udsagn som "certificeret miljøvenlig" og "den grønne revolution" markedsførte Mercedes-Benz Danmark i flere måneder sine biler.

Beskrivelserne kunne dog vildlede forbrugerne, og Mercedes-Benz Danmark har nu accepteret at betale en bøde på en million kroner.

Det oplyser Forbrugerombudsmanden, som i 2023 politianmeldte bilproducenten for markedsføringen, der skete i september 2021 til januar 2022.

Foruden de to førnævnte udsagn brugte bilproducenten også udtrykket: "Mercedes-Benz begynder CO2-neutral produktion".

Det og ordene "den grønne revolution" var egnet til at vildlede forbrugerne. Dermed kunne de tro, at bilerne ville skade miljøet mindre, end de gør, skriver Forbrugerombudsmanden.

Og med udsagnet "certificeret miljøvenlig" kunne forbrugerne ifølge Forbrugerombudsmanden få et fejlagtigt indtryk af, at bilerne har bestået en kvalitetstest eller opnået en miljøcertificering.

Udsagnet kunne dermed vildlede forbrugerne til at tro, at Mercedes-Benz Danmarks biler er mindre miljøbelastende, end de reelt er.

Mercedes-Benz Danmark har oplyst, at brugen af udtrykket "certificeret" skyldtes en oversættelsesfejl. Mercedes-Benz Danmark rettede fejlen straks efter, at de blev opmærksomme herpå.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen fortæller, at markedsføring af klima- og miljøtiltag er vigtig information for forbrugerne.

- Oplysningerne må derfor ikke give forbrugerne et indtryk af, at tiltagene har større effekt, end hvad der reelt er tilfældet.

- Vi har vurderet, at Mercedes-Benz' markedsføring har givet forbrugerne et sådant indtryk, og markedsføringen har derfor været vildledende og dermed en overtrædelse af markedsføringsloven, siger han i pressemeddelelsen.

Bødestørrelsen er fastsat ud fra de kriterier for fastsættelse af bøder, som gjaldt frem til udgangen af 2021 samt den nye, skærpede bødemodel, som trådte i kraft i 2022.

Forbrugerombudsmanden har i bødestørrelsen taget højde for, at Mercedes-Benz har foretaget diverse tiltag for at mindske deres bilers miljøbelastning.

Desuden har Mercedes-Benz samarbejdet med Forbrugerombudsmanden under sagens forløb.

/ritzau/


Nr. 619 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 08:23:31

Rederiet Torm nedjusterer forventninger Tryk Her
I andet halvår er Torm blevet udfordret af øget konkurrence fra råolieskibe, der begynder at sejle m...
Nr. 618 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 08:04:39

Novonesis overrasker med stærkt salg Tryk Her
For tre måneder siden opjusterede Novonesis salgsforventningerne til året til 7-8 pct. Nu venter kon...
Nr. 617 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 07:57:00

Årets ni første måneder giver Nykredit bedste resultat nogensinde Tryk Her

Nr. 616 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 07:55:00

Kamala Harris accepterer nederlag. Men ikke uden et par stikpiller til Trump Tryk Her

Tryk for at læse mere

“Når vi taber et valg, accepterer vi resultatet – det adskiller demokrati fra tyranni.”

Sådan lød det fra demokraternes præsidentkandidat Kamala Harris i en kort tale onsdag aften dansk tid, hvor hun erkendte sit nederlag. Accepten stod dog ikke i vejen for flere stikpiller, som Harris sendte i Trumps retning – blandt andet en tydelig henvisning til, at han aldrig har anerkendt, at han tabte valget i 2020.

Joe Biden, der er siddende præsident lidt endnu, vil også tale til amerikanerne i dag klokken 17.00 dansk tid.

Men uanset hvem, der har vundet valget, står det klart, at USA er en nation, som nu har brug for en tur i parterapi. Forholdet amerikanerne imellem er kørt skævt, og de to yderfløje er langt hen ad vejen holdt op med at kommunikere. Det skriver Kristeligt Dagblads USA-korrespondent Minna Skau.

Tysk regering i opløsningVi bliver i udlandet lidt endnu, for der er også dyb uenighed i Tyskland, hvor koalitionsregeringen onsdag aften kollapsede, da forbundskansler, Olaf Scholz, fyrede finansminister Christian Lindner fra De Frie Demokrater (FDP).

"Jeg føler mig tvunget til at tage dette skridt for at forhindre skade på vores land," sagde Olaf Scholz på et pressemøde og henviste til gentagne tillidsbrud og "respektløs opførsel" fra finansministeren. Det skriver ritzau.

Bliver det tyske parlament opløst som følge af kollapset, kan det føre til valg i marts. Det skriver Altinget.

Blå partier smidt ud af forhandlingerDer er også drama på den politiske scene herhjemme, hvor regeringen i aftes smed fire blå partier samt Enhedslisten ud af finanslovsforhandlingerne. Ifølge ritzau nåede Dansk Folkepartis finansordfører, Peter Kofod, end ikke at drikke sin kaffe færdig, før han blev smidt ud af forhandlingerne.

Forud for mødet havde de fire blå partier Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Konservative indgået en musketered om at forhandle sammen over for SVM-regeringen. Men de endte altså med at blive bedt om at gå.

Hvordan det kunne gå så vidt, skriver Kristeligt Dagblads politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen, mere om i denne analyse.

Johnny Madsen skal begraves i ThyborønMusikeren og billedkunstneren Johnny Madsen skal begraves i sin fødeby Thyborøn mellem Vesterhavet og Limfjorden. Det skriver DR. Johnny Madsen boede i mange år på Fanø, men havde et særligt forhold til den lille fiske- og turistby Thyborøn, der i 2008 opkaldte en vej efter ham.

Johnny Madsen døde mandag eftermiddag efter længere tids sygdom. Han blev 73 år. Begravelsen finder sted den 12. november.

Pave Frans i twitter-nødEt opslag på det sociale medie X, som var tænkt som en hyldest til katolske helgener, har fået stor opmærksomhed blandt fans af amerikansk fodbold. I opslaget skriver Pave Frans blandt andet, at helgener er “dyrebare perler, der altid er levende og relevante”. Han er med en teknisk finurlighed dog kommet til at henvise til det professionelle sportshold “Saints” [helgener] fra den amerikanske by New Orleans i delstaten Louisiana.

Holdet “Saints”, der åbenbart ikke klarer sig så godt i den igangværende fodboldliga NFL, svarede prompte på pavens opslag med ordene:

“Tak for dine bønner, pontiff. Vi har brug for dem”.

The #Saints are precious pearls and are always living and relevant, because they provide a fascinating commentary on the Gospel. Their lives are an illustration of the Good News that Jesus brought to humanity: God is our Father, who loves everyone with boundless love.

— Pope Francis (@Pontifex) November 5, 2024


Nr. 615 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 07:49:32

Alm. Brand opjusterer Tryk Her
Privatkundeforretningen og investeringsafkastet er med til at give Alm. Brand fremgang i tredje kvar...
Nr. 614 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 07:49:31

Nykredit opjusterer og forventer nu rekordresultat i 2024 Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nykredit-koncernen har fået sit bedste resultat nogensinde i årets første ni måneder.

Det viser Nykredits regnskab, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

I perioden har koncernen tjent knap ni milliarder kroner.

I forbindelse med regnskabet opjusterer Nykredit desuden forventningerne til hele 2024, så koncernen nu forventer et resultat, som overstiger rekordresultatet i 2023.

- For fjerde år i træk er vi på vej mod vores bedste årsresultat nogensinde, og i Nykredit har vi derfor aldrig stået stærkere, end vi gør i dag, siger koncernchef Michael Rasmussen i en pressemeddelelse i forbindelse med regnskabet.

Nu forventer Nykredit at tjene mellem 11 og 11,75 milliarder kroner i 2024.

Nykredits renteindtægter er ellers faldet med 114 millioner kroner i løbet af 2024.

Når koncernen alligevel får et højere resultat, skyldes det ifølge koncernchefen, at koncernen øger sine markedsandele på tværs af forrentingen.

- Resultatet afspejler også, at vores kunder har en robust økonomi, og det har givet en tilbageførsel på vores nedskrivninger. Vi er desuden lykkedes med at holde fast i en relativt uforandret omkostningsprocent, siger Michael Rasmussen.

I 2023 landede årsresultatet på 10,9 milliarder kroner.

Nykredit-koncernen består af både Nykredit Bank og Totalkredit.

Fra udgangen af september i 2023 til udgangen af september i år er Totalkredits realkreditudlån steget 19,6 milliarder kroner til 895,8 milliarder kroner.

/ritzau/


Nr. 613 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 07:48:00

Professor maner til ro: Præsidenten bestemmer ikke, hvor meget man gør for klimaet i USA Tryk Her
Hos grøn tænketank er bekymringen for Trumps syn på klimaet stor, mens en professor mener, at præsidentens rolle nemt kan overvurderes.
Nr. 612 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 07:41:00

Keld Heick modtager hædersydelse Tryk Her

Nr. 611 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 07:36:10

DFDS spår europæisk afmatning resten af året Tryk Her
Forlist milliardopkøb og nedtur i Europa sætter sine spor hos DFDS, der har nedjusteret forventninge...
Nr. 610 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 07:36:10

DFDS spår afmatning resten af året Tryk Her
Tredje kvartal gik overhovedet ikke, som DFDS havde planlagt, og det afspejler sig i transportkoncer...
Nr. 609 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 07:30:00

I næsten hele landet er der flere villaer og rækkehuse til salg Tryk Her

Nr. 608 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 07:24:50

Zealand Pharma laver underskud på 266 mio. kr. Tryk Her
Zealand Pharma gik i tredje kvartal af 2024 tilbage på toplinjen, mens nettodriftsomkostningerne til...
Nr. 607 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 07:24:00

Demokratisk vælger i svingstat droppede Harris: 'Jeg kunne ikke få mig selv til det' Tryk Her
Michigan var en af de stater, Donald Trump vandt tilbage i år. Måske spillede de mange amerikanske arabere en rolle i det.
Nr. 606 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 07:21:48

Keld Heick modtager livslang hæder fra Statens Kunstfond Tryk Her

Tryk for at læse mere

Musikeren og sangskriveren Keld Heick tildeles Statens Kunstfonds livslange hæder.

Det skriver fonden i en pressemeddelelse.

Statens Kunstfond tildeler hæderen til kunstnere, som skaber og har skabt kunst af ypperligste kvalitet og til glæde for mange, lyder det på Statens Kunstfonds hjemmeside.

Keld Heick er en af fem nye modtagere af hæderen.

I indstillingen af Keld Heick til hæderen, lyder det, at hans tekster skaber glæde og fællesskab:

- Heicks melodier og tekster skaber glæde, genkendelse og fællesskab. Ved første øjekast er det ikke de store dramatiske temaer, der karakteriserer Heicks univers, dog kredses der alligevel om livets uundgåelige spørgsmål.

Hæderen er livslang, og man kan blive tildelt en ydelse. Hvor stor den er, afhænger af modtageren af hæderens indtægt.

Den maksimale ydelse er på 186.000 kroner før skat om året. Har man en skattepligtig indkomst på mere end 461.000 kroner om året, modtager man ingen ydelse.

Siden har han optrådt med sin hustru, Hilda Heick, og han har skrevet teksten til over 30 sange, som har været med i dansk melodigrandprix.

Hædersydelserne tildeles i dag af Kunstfondens Repræsentantskab efter indstilling fra legatudvalgene fra litteratur, billedkunst, scenekunst, musik, arkitektur, film, kunsthåndværk og design.

Hædersydelserne uddeles hvert halve år.

Udover Keld Heick har Statens Kunstfond denne gang tildelt sin hæder til billedkunstnere Niels Lomholt og Inge Bjørn, forfatter C.Y. Frostholm og scenekunstner Signa Köstler.

/ritzau/


Nr. 605 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 07:15:00

Skovrydningen i Brasiliens Amazonas er på sit laveste i ni år Tryk Her

Nr. 604 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 07:10:00

Raygun indstiller karrieren efter ubehagelig oplevelse på sociale medier Tryk Her

Nr. 603 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 06:59:01

Aktier i Asien: Afdæmpet reaktion på Trump-sejr Tryk Her
De asiatiske investorer overvejer implikationerne af Donald Trump som amerikansk præsidentskab, mens...
Nr. 602 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 06:47:32

Minister frygter for amerikansk lammelse på klimatopmøde efter Trump Tryk Her

Tryk for at læse mere

Klimaminister Lars Aagaard (M) blev godt og grundigt bekymret, da han onsdag morgen vågnede op til resultatet fra det amerikanske valg.

Sejren til Donald Trump kan meget vel ende med at lamme de internationale klimaforhandlinger, der finder sted i Baku, Aserbadjsjan, næste uge.

Her skal verdenssamfundet blive enige om et nyt mål for klimafinansiering til udviklingslande, og det kan være svært uden Vestens største økonomi som medspiller.

- Valgresultatet kan desværre betyde, at det ser vanskeligt ud at få den rige del af verden til samlet set at løfte et ansvar på finansiering i tråd med det, Danmark og EU mener er rimeligt, siger Lars Aagaard.

Klimaministeren understreger, at han har fuld respekt for det demokratiske valg i USA.

Men valget af Donald Trump gav ham ”kriller i maven”, fordi republikaneren har varslet, at han trækker USA ud af Paris-aftalen igen, som han også gjorde i sin seneste præsidentperiode.

- Der er en vis sandsynlighed for, at det betyder, at de amerikanske forhandlere vil stå i en position, hvor de ikke har så meget at forhandle med, siger Lars Aagaard.

Når det kommer til klimafinansiering, er USA en absolut nøglespiller. Som en enorm økonomi og verdens største forurener historisk set er det afgørende for en aftale, at landet indvilliger i at kanalisere penge til verdens fattigere lande.

- USA har en så stor økonomi og er et så velhavende land, at der ikke er nogen, der kan erstatte USA’s rolle, siger Lars Aagaard.

- Derfor er det vigtigt, at USA kan vedkende sig sit medansvar, og det er derfor, jeg vågnede med kriller i maven, for hvad det mon vil betyde for COP29.

Når USA ikke kan indtage en afgørende rolle i forhandlingerne, vil der opstå et magtvakuum.

Det kan ifølge flere iagttagere bane vejen for, at et land som Kina kan tage en mere ledende rolle i de internationale forhandlinger.

- Tomrum i politik fyldes altid op, og det gør det selvfølgelig yderligere komplekst, hvilken dynamik det her skifte sætter i bevægelse, siger Lars Aagaard.

Ministeren vil dog også pointere, at sorgerne ikke nødvendigvis skal tages på forskud. USA’s delstater kan tage et større ansvar selv, og klimapolitik er i høj grad også forbundet med sikkerheds- og industripolitik, hvor grøn omstilling kan være en sikker og billig vej.

- Min forventning vil derfor stadig være, at der er en udvikling, hvor USA bliver grønnere og grønnere gradvist. Måske ikke i samme tempo, men det vil dog fortsætte.

/ritzau/


Nr. 601 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 06:38:35

Gymnasieelever over hele landet varsler strejke mandag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mandag vil gymnasieelever og kursister på en række ungdomsuddannelser nedlægge undervisningen. De vil demonstrere mod højere karakterkrav og bebudede besparelser.

Det skriver Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i en pressemeddelelse.

- Lige nu lægger regeringen op til et nulsumsspil, hvor de store skolers økonomi skal holde hånden under de små. Det kan ikke være rigtigt, at man forringer undervisningskvaliteten for 60.000 gymnasieelever, for at sikre uddannelsesudbuddet i hele landet. Det er som at fodre hunden med sin egen hale, siger forperson Joachim Ekstrand Federspiel i pressemeddelelsen.

De strejkende elever vil desuden demonstrere på Christiansborg Slotsplads. Det sker fra klokken 13 til 16. Ifølge pressemeddelelsen vil der være taler fra flere partiledere.

Eleverne er blandt andet modstandere af regeringens planer om at hæve karakterkravet fra 5 til 6 på det almene gymnasium.

En anden del af regeringens bebudede reform er en nedlæggelse af den nuværende hf-uddannelse. Det bekymrer Joachim Ekstrand Federspiel.

- Hf’ere, der i mange år har nydt godt af en uddannelse med et højt fagligt niveau samtidig med en unik rummelighed, står lige nu og ser med, som deres uddannelser forsvinder ind i regeringens nye reform, siger han i pressemeddelelsen.

Desuden mener eleverne, at forslaget til næste års finanslov vil betyde, at mange gymnasier skal spare, lyder det i pressemeddelelsen.

Ifølge Danske Gymnasieelevers Sammenslutning vil der være elever i hele landet, som strejker.

I pressemeddelelsen er der nævnt 14 skoler, hvor eleverne vil nedlægge undervisningen. Men samtidig skriver foreningen også, at flere er i gang med at planlægge.

Derfor vides det torsdag ikke, hvor mange der ventes at deltage.

/ritzau/


Nr. 600 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 06:30:00

Thor Stadil gik på klosterskole: “Man fik korporlig tæsk, hvis man ikke kunne sine lektier” Tryk Her
Erhvervsmand Thor Stadil er formet af en højaktiv mor, munkene i en afrikansk klosterskole og et åre...
Nr. 599 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 06:20:00

Boksning som medicin: Parkinsonramte slår tilbage mod sygdommen Tryk Her
24 bokseklubber har inden for de sidste fem år lavet specielle hold med parkinsonramte, og interessen er stigende, lyder det fra Parkinsonforeningen.
Nr. 598 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 06:12:00

Tårerne trillede hos tilhængerne, mens Harris talte: 'Det føles som om, vi hele tiden er så tæt på, men aldrig kommer i mål' Tryk Her

Nr. 597 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 06:12:00

Amerikanske aviser langer særligt ud efter én demokrat: 'Han formåede ikke at se sine egne begrænsninger' Tryk Her
De store amerikanske aviser giver især Biden hårde ord med på vejen, efter Donald Trump har vundet præsidentvalget i USA.
Nr. 596 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 06:11:00

Værste kø på Sydmotorvejen er løsnet efter uheld Tryk Her

Nr. 595 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 06:04:31

Varmerekord banker på igen: For første gang krydses 1,5-grænse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er efterhånden så godt som sikkert, at det igangværende 2024 bliver det varmeste år, der nogensinde er blevet målt.

Det siger EU's klimatjeneste, Copernicus, torsdag.

Dermed står varmerekorden, som blev sat sidste år, allerede til at falde.

Samtidig ser det ud til, at 2024 bliver det første år, hvor temperaturerne er steget med over 1,5 grader i forhold til niveauet før industrialiseringen, hvor man begyndte at bruge kul og udlede drivhusgasser til atmosfæren.

Perioden før industrialiseringen betragtes typisk som årene 1850-1900.

I Parisaftalen fra 2015 lyder det, at stigningen i de globale temperaturer skal begrænses til under 2 grader - og helst til under 1,5 grader.

Copernicus vurderer, at temperaturstigningen for 2024 vil ende på 1,55 grader. Sidste år lød stigningen på 1,48 grader.

- Det er nu praktisk talt sikkert, at 2024 bliver det varmeste år nogensinde målt og det første år med en temperaturstigning på over 1,5 grader i forhold til før industrialiseringen, siger Copernicus' direktør, Samantha Burgess.

- Det her er en ny milepæl for globale temperaturrekorder, og det bør sende et signal om at hæve ambitionerne ved det kommende klimatopmøde, COP29, lyder det.

De knap 200 lande, der har tilsluttet sig FN's klimakonvention, mødes årligt til et stort møde - en "conference of the parties", der også kaldes COP.

Dem har der efterhånden været mange af, og det næste er nummer 29 i rækken. COP29 holdes i Aserbajdsjans hovedstad, Baku, fra 11. til 22. november.

Det kommende klimatopmøde holdes i kølvandet på Donald Trumps sejr ved det amerikanske præsidentvalg.

Trump har tidligere kaldt globale klimaforandringer for "et af de større svindelnumre" i historien. Han trak også USA ud af Parisaftalen, da han var præsident fra 2017 til 2021.

Joe Biden sørgede som noget af det første som præsident for, at USA igen blev en del af aftalen.

/ritzau/


Nr. 594 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 06:00:00

Morgenpost fra USA: Donald Trump skal i Det hvide Hus. Skal han også i fængsel? Tryk Her
Den særlige anklager arbejder eftersigende på at bremse sagerne mod Trump, og du kan komme med til Harris' nederlags-tale.
Nr. 593 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 05:54:00

'Beklager kammerat': Australien vil nægte børn under 16 år adgang til sociale medier Tryk Her
Står det til den australske regering, må unge under 16 år fremover blandt andet ikke være på Instagram eller TikTok.
Nr. 592 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 05:00:04

Flere fra kvotesagen kræver erstatning efter frifindelser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Selv om det er næsten to år siden, at sagen om snyd med fiskekvoter sluttede med en frifindelse i landsretten, er den sidste strid i sagen endnu ikke afgjort.

I næste uge skal Retten i Holstebro nemlig behandle krav om erstatning fra flere i sagen.

Det gælder blandt andet krav fra storfiskeren Henning Kjeldsen og selskabet Gitte Henning Pelagic A/S, som er en del af Henning Kjeldsen Holding ApS.

Ifølge en tilkendegivelse fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK), som Ritzau har fået aktindsigt i, fremgår det, at seks frifundne personer samt selskabet kræver samlet 50.808.285 kroner.

Det største krav kommer fra selskabet, der gør krav på 49,7 millioner kroner. Hovedparten af det - cirka 46 millioner kroner - er erstatning for udgifter til valgte forsvarere.

Dertil er der fra selskabet krav om erstatning for lønudbetalinger til flere af de nu frifundne fra sagen.

Henning Kjeldsen selv kræver 393.500 kroner i erstatning. De 300.000 kroner er for tort, mens resten er for beslaglæggelser, ransagninger og transportudgifter.

I første omgang blev Henning Kjeldsen ved Retten i Holstebro i 2021 idømt en bøde på 54 millioner kroner for at have tilegnet sig en større mængde fiskekvoter, end reglerne tillader.

Men den dom ændrede Vestre Landsret i november 2022 til en frifindelse. I modsætning til byretten mente landsretten ikke, at der var hjemmel i lovgivningen til at straffe.

Dermed blev sagen fejet af bordet, og Henning Kjeldsen og de andre tiltalte blev frifundet.

Ved byrettens dom blev der i selskabet Gitte Henning Pelagic A/S konfiskeret 64 millioner kroner, men det blev ophævet med landsrettens dom.

Også en revisor og hans selskab kræver erstatning som følge af sagen, fremgår det af en anden tilkendegivelse fra SSK.

Revisoren kræver lidt over 500.000 kroner, mens revisionsselskabet kræver lidt over fem millioner kroner - primært for mistet indtægt ved salget af aktiviteterne i selskabet.

Statsadvokaten har hovedsageligt afvist kravene. Der er givet godtgørelse for udgifter til befordring - transport - for de frifundne personer. Der er også givet erstatning for ransagning, fremgår det.

Men samlet er erstatningerne langt mindre, end storfiskeren og de andre ønsker.

Eksempelvis har Henning Kjeldsen fået tildelt 4000 kroner i erstatning for tre ransagninger og en godtgørelse på 29.600 kroner for udgifter til befordring. Altså langt fra de næsten 400.000 kroner, han kræver.

Desuden mener anklagemyndigheden, at de erstatningssøgende selv skal betale de omkostninger, der er forbundet med at indbringe erstatningsspørgsmålet for retten.

Retten i Holstebro har afsat flere retsmøder til at behandle erstatningsspørgsmålet. Det er uvist, hvornår byretten afgør sagen.

/ritzau/


Nr. 591 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 05:00:00

Tysk gigant køber dansk it-konsulenthus Tryk Her
Den nykårede gazellevirksomhed Venzo, der siden 2007 har været fuldkommen danskejet, bliver opkøbt a...
Nr. 590 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 05:00:00

Hvorfor tager de politiske partier sig ikke af retssikkerhed? Tryk Her

Forvaltninger, ikke mindst kommunale forvaltninger, forbryder sig nærmest dagligt imod fundamentale garantiforskrifter, der skulle have beskyttet individet mod systemets vilkårlige overgreb. I min egen portefølje af erfaringer som partsrepræsentant har jeg erfaringer nok inden for jobcentersager, hvor mennesker nægtes pension, sociale bedragerisager, hvor ledelsen nægter at kende til de retsregler, der gælder på området, anbringelsessager, hvor …


Nr. 589 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 04:55:15

Kinas leder håber på sundt og stabilt forhold til Trumps USA Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er bedst for både Kina og USA - og for resten af verden - at de to lande har et fornuftigt forhold til hinanden.

Sådan lyder det fra Kinas præsident, Xi Jinping, i en udtalelse, hvor han ønsker Donald Trump tillykke med sejren ved USA's præsidentvalg.

- Historien har vist, at Kina og USA begge drager fordel af at samarbejde og begge lider, når de er i konflikt, siger Xi Jinping i en udtalelse, som er blevet læst op på kinesisk stats-tv.

Donald Trumps forhold til Kina har traditionelt ikke været uden knaster.

Trump har blandt andet truet med at indføre en told på 60 procent på kinesiske varer, der importeres til USA. Han har også truet med en endnu højere told, hvis Kina går militært ind i Taiwan.

Alligevel er Xi Jinping altså klar til at indlede et konstruktivt samarbejde med Trump.

- Et stabilt, sundt og holdbart forhold mellem Kina og USA er i landenes fælles interesse og i tråd med, hvad det internationale samfund forventer, siger den kinesiske leder.

Han tilføjer, at han håber, at Kina og USA "finder en ordentlig måde, hvorpå Kina og USA kan komme godt ud af det med hinanden i den her nye æra - både for begge landes bedste og for verdens bedste".

Også Sydkoreas præsident, Yoon Suk Yeol, har ønsket Trump tillykke med valgsejren. De to talte torsdag i telefon og blev enige om et snarligt møde.

- Vi blev enige om at mødes i den nærmeste fremtid. Jeg tror, vi vil få mulighed for at mødes i løbet af dette år, siger Yoon ved en pressebriefing i den sydkoreanske hovedstad, Seoul.

Yoon siger også, at han med Trump diskuterede Sydkoreas tiltagende spændinger med nabolandet Nordkorea.

Trump besejrede ved tirsdagens amerikanske præsidentvalg den demokratiske kandidat, Kamala Harris.

Trump står til 295 valgmænd og har dermed rundet den magiske grænse på 270, som er det påkrævede antal for at kunne blive USA's præsident.

Kamala Harris står til 226, viser en opgørelse fra nyhedsbureauet AP.

To delstater mangler endnu at blive afgjort. Det drejer sig om de to svingstater Arizona og Nevada.

/ritzau/


Nr. 588 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 03:09:48

USA's valgdeltagelse var næsten på samme høje niveau som i 2020 Tryk Her

Tryk for at læse mere

Valgdeltagelsen ved tirsdagens amerikanske præsidentvalg, som blev vundet af Donald Trump, var næsten lige så høj som ved valget i 2020.

Det skriver den amerikanske avis The Washington Post, som har analyseret tal fra nyhedsbureauet AP og University of Florida.

Hos University of Floridas såkaldte Election Lab, der gennemgår og analyserer valgdata, står valgdeltagelsen blandt de stemmeberettigede i USA til at være 64,52 procent ved dette års valg.

Samtlige stemmer er natten til torsdag endnu ikke optalt i USA, så der kan være en smule usikkerhed om de nøjagtige decimaler.

Sikkert er det dog, at valgdeltagelsen er i nærheden af niveauet fra 2020, hvor valgdeltagelsen ifølge Election Lab lød på 66,38 procent.

Det var den højeste valgdeltagelse i nyere tid i USA.

Den høje valgdeltagelse menes i 2020 blandt andet at være forårsaget af coronapandemien, der fik mange til at stemme på forhånd.

Også inden tirsdagens valg havde mange allerede afgivet deres stemme. Over 80 millioner havde således stemt enten ved at møde op de steder, hvor der kunne afgives stemmer på forhånd, eller ved at brevstemme.

Election Lab har også opgjort valgdeltagelsen i hver enkelt delstat.

Tallene viser, at Minnesota havde den højeste valgdeltagelse med 76,53 procent. Den delstat blev vundet af demokratiske Kamala Harris.

Efter Minnesota havde delstaterne Wisconsin og Michigan den højeste valgdeltagelse. De blev begge vundet af republikanske Donald Trump.

En national valgdeltagelse på omkring 65 procent - altså lige knap to ud af tre stemmeberettigede - er højt i en moderne amerikansk kontekst.

Før 2020 havde valgdeltagelsen mange valg i træk maksimalt været lige over 60 procent og ofte i 50'erne. Da demokraten Bill Clinton vandt præsidentvalget i 1996 var valgdeltagelsen på 51,7 procent.

I Danmark ligger stemmeprocenten ved folketingsvalg typisk i 80'erne. Ved seneste valg - i november 2022 - var valgdeltagelsen 84,16 procent.

/ritzau/


Nr. 587 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 01:49:48

Den afgående præsident Biden taler torsdag til amerikanerne Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Joe Biden, der om godt to måneder forlader sin post, taler torsdag til amerikanerne for første gang siden Donald Trumps valgsejr.

Det oplyser Det Hvide Hus natten til torsdag dansk tid.

Bidens tale vil finde sted ved Det Hvide Hus i hovedstaden Washington D.C. torsdag klokken 17.00 dansk tid - 11.00 lokal tid.

81-årige Biden talte onsdag i telefon med Donald Trump og ønskede republikaneren tillykke med sejren ved USA's præsidentvalg.

I den forbindelse udsendte Det Hvide Hus også en udtalelse, men torsdagens tale bliver altså første gang, at Biden direkte taler til amerikanerne.

Donald Trump bliver den ældste, der bliver indsat i Det Hvide Hus, når han overtager præsidentembedet fra Biden den 20. januar.

Trump overgår lige netop den nuværende demokratiske præsident, som var 78 år og to måneder, da han blev præsident i 2021.

Donald Trump er 78 år og syv måneder gammel, når han bliver præsident.

Trump blev onsdag inviteret til Det Hvide Hus af Joe Biden, da de to talte sammen. Trump "satte meget pris på" opkaldet og planlægger snarligt at tage imod tilbuddet om et besøg, siger Trumps valgkampagne ifølge CNN.

Donald Trump, der var præsident fra 2017 til 2021, sikrede sig en klar sejr over Kamala Harris ved tirsdagens præsidentvalg.

På forhånd var syv amerikanske delstater udpeget som såkaldte svingstater.

Det var delstater, hvor der før valget var tvivl om, hvorvidt Donald Trump eller Demokraternes Kamala Harris ville vinde.

Fem af svingstaterne er natten til torsdag erklæret for afgjort af AP. De fem - Georgia, Michigan, North Carolina, Pennsylvania og Wisconsin - er alle gået til Trump. De sidste to - Arizona og Nevada - er endnu ikke afgjort.

Joe Biden, der også er tidligere vicepræsident, har været præsident siden 2021. Han trak sig i juli fra forsøget på at genvinde præsidentposten.

/ritzau/


Nr. 586 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 01:29:00

Fem personer dræbt i flystyrt i USA Tryk Her

Nr. 585 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 01:24:48

Australien vil nægte børn under 16 år adgang til sociale medier Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den australske regering vil indføre et forbud mod sociale medier for personer under 16 år.

Det fortæller landets premierminister, Anthony Albanese, torsdag på et pressemøde.

- Sociale medier skader vores børn, og det vil jeg sætte en stopper for, siger han.

Regeringens lovforslag om børn og unges adgang til sociale medier vil ifølge premierministeren blive fremlagt i parlamentet inden årets udgang og vil træde i kraft 12 måneder efter en vedtagelse.

Lovforslaget vil blive udformet således, at der ikke vil være nogen undtagelser.

Heller ikke selv om forældre skulle ønske at give samtykke til, at deres børn må have en tilstedeværelse på sociale medier.

- Det er platformene, der skal tage de nødvendige skridt for at forhindre børnenes adgang. Det er hverken forældrene eller de unges ansvar, siger Albanese.

Forbuddet vil gælde for platformene Instagram, Facebook, TikTok, X og formentlig også YouTube, oplyser den australske minister for kommunikation, Michelle Rowland.

Hverken Meta, ByteDance, Elon Musk eller Alphabet, der ejer de fem platforme, har indtil videre kommenteret Albaneses udmelding.

Den australske regering lagde i september op til at indføre en aldersgrænse på sociale medier. Dengang blev det dog ikke specificeret, præcist hvor aldersgrænsen skulle ligge.

Nogle sociale medier har allerede deres egne aldersbegrænsninger som for eksempel Facebook, hvor man skal være 13 år for at blive bruger.

En kommission nedsat af den australske regering konkluderede tidligere i september, at det er alt for nemt for børn at komme uden om aldersbegrænsningerne.

Flere andre lande har også forsøgt at forhindre børn i at komme på sociale medier, men det vanskeliggøres blandt andet af deres adgang til teknologi, der kan skjule dele af ens identitet på nettet.

/ritzau/Reuters


Nr. 584 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 7. November, 2024 01:07:00

40 dræbt i israelsk luftangreb i Libanon Tryk Her

Nr. 583 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 6. November, 2024 23:54:24

Landsdækkende strømsvigt lammer Cuba under orkan Tryk Her

Tryk for at læse mere

Cuba er onsdag blevet ramt af en landsdækkende strømafbrydelse, efter at orkanen Rafael er gået i land.

Det oplyser det nationale elselskab på X.

- Stærk vinde som følge af orkanen Rafael har medført en nedlukning af det nationale energinet, skriver Union Electria i opslaget.

Det er under en måned siden, at Cuba senest blev ramt af en landsdækkende strømafbrydelse.

Orkanen Rafael gik i land på den caribiske østat omkring klokken 22.15 dansk tid.

Den er blevet målt til at have en vindstyrke på 185 kilometer i timen og er dermed en kategori 3-orkan, oplyser USA's Nationale Orkancenter (NHC).

Ifølge NHC forventes orkanen at medføre "en livsfarlig stormflod, kraftige vinde af orkanstyrke og pludselige oversvømmelser i dele af det vestlige Cuba".

Der er udstedt varsel om orkan i 9 ud af Cubas i alt 15 provinser.

I byen Cadalaria har vindstød revet grene af træer, og der ligger affald spredt rundt omkring i gaderne.

I provinserne Artemisa og Pinar del Rio er mere end 70.000 mennesker blevet evakueret fra deres hjem som følge af orkanen.

I Cubas hovedstad, Havana, ligger gaderne næsten øde hen, butikkerne holder lukket og den offentlige transport er indstillet.

Rafael forventes at aftage i styrke, mens de passerer østaten, der har omkring ti millioner indbyggere.

NHC har som følge af orkanen varslet tropisk storm ved Florida Keys, der er en ørække i den amerikanske delstat Florida.

Det er blot to uger siden, at Cuba senest blev ramt af et landsdækkende strømsvigt, der varede i fire dage.

Årsagen var dengang, at landets største kraftværk gik i stå på grund af brændstofmangel.

Cuba har i flere måneder været ramt af strømafbrydelser af flere timers varighed.

Den caribiske østat er i øjeblikket ramt af økonomisk krise og landets beboere lider under mangel på mad, brændstof vand og medicin.

/ritzau/AFP


Nr. 582 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 6. November, 2024 22:44:48

Amerikanske aktiemarked lukker i grønt efter Trumps sejr Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den amerikanske aktiehandel lukker onsdag med store stigninger i de toneangivende indeks efter Donald Trumps sejr ved det amerikanske præsidentvalg.

Teknologiindekset Nasdaq steg med 2,93 procent.

Udsigten til mere gunstige skattevilkår og en mere lempelig lovgivning, opvejer bekymringerne om højere toldsatser, som Donald Trump har varslet under valgkampen.

Blandt dagens højdespringere er blandt andet Trump Media, der steg med 5,9 procent, og det Elon Musk-ejede elbilselskab Tesla, der steg med 14,8 procent.

Musk, der undervejs i Trumps valgkamp har markeret sig som en stor støtte af republikaneren, kunne allerede i formarkedet se de positive tendenser for sit selskab.

Og ti minutter efter at handlen åbnede onsdag morgen var Tesla oppe med 14 procent.

Også andre aktier, der ventes at gøre det godt i en anden Trump-periode, stiger. Det gælder for eksempel store bankaktier som JPMorgan Chase.

På det danske aktiemarked blev der taget langt mere køligt imod Trump-sejren.

Det samlede C25-indeks, der indeholder de 25 mest omsatte aktier i Danmark, endte dagen med et fald på 2,1 procent.

De to danske energigiganter Vestas og Ørsted faldt begge 12,8 procent på fondsbørsen onsdag.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, skyldes det, at Trumps valgsejr har skabt uvished om, hvad der kommer til at ske på det amerikanske marked for vindmøller.

/ritzau/Reuters


Nr. 581 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 6. November, 2024 22:43:04

Harris: Vi vil medvirke til en fredelig overdragelse af magten Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kamala Harris har fortalt Donald Trump, at hun og Demokraterne er parate til en "fredelig overdragelse af magten".

Det siger hun selv i forbindelse med sin nederlagstale ved Howard University i Washington D.C onsdag.

- Jeg ønskede ham tillykke med sejren. Jeg sagde også til ham, at vi vil hjælpe ham og hans hold med deres overtagelse, og at vi vil medvirke til en fredelig overdragelse af magten.

På baggrund af valgdata kunne nyhedsbureauet AP onsdag formiddag fastslå, at Trump havde sikret sig nok valgmænd til at blive USA's 47. præsident.

Under sin tale siger Kamala Harris, at udfaldet ikke blev som ønsket, men at "vi må acceptere resultatet af dette valg".

- Jeg vil aldrig opgive kampen for en fremtid, hvor amerikanerne kan forfølge deres drømme og ambitioner, lyder det fra demokraten.

Kort før klokken 22.30 dansk tid trådte hun frem på scenen til stor jubel blandt sine tilhængere.

Til stede var blandt andet Minnesotas guvernør, Tim Walz, der skulle have været vicepræsident, hvis Kamala Harris havde vundet.

I forbindelse med sin tale fremhæver Kamala Harris, at hun i løbet af sin kampagne brugte sloganet, "når vi kæmper, vinder vi".

- Men her er sagen, nogle gange tager kampen et stykke tid.

- Det betyder ikke, at vi ikke vinder. Det vigtige er aldrig at give op, lyder det fra Kamala Harris, der er vicepræsident under Joe Biden.

Hun tilføjer, at hun på trods af sit valgnederlag vil fortsætte sin kamp for kvinders rettigheder.

- Jeg vil aldrig give op i kampen om en fremtid, hvor amerikanere kan forfølge deres drømme og ambitioner, og hvor kvinderne i USA har friheden til at træffe beslutninger om deres egen krop.

Kamala Harris sender desuden en stor tak til sin familie, sine medarbejdere, præsident Joe Biden og hans hustru, Tim Walz og de mange frivillige, der har hjulpet hende med hendes kampagne.

I 1986 blev Kamala Harris bachelor i statskundskab og økonomi ved Howard University, hvor hun onsdag holder sin nederlagstale.

/ritzau/


Nr. 580 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 6. November, 2024 22:42:00

Harris erkender sit nederlag: 'Vi har tabt valget, men ikke kampen' Tryk Her
Kamala Harris holdt alle døre åbne i sin nederlagstale dagen efter valget.
Nr. 579 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 6. November, 2024 22:39:00

Mathias Gidsel bombede løs i dansk testsejr over Norge Tryk Her

Nr. 578 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 6. November, 2024 22:34:48

Amerikanske aviser: Biden tabte valget for sin efterfølger Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere store amerikanske aviser peger onsdag på fejl begået af USA's præsident, Joe Biden, som årsagen til, at Demokraterne har tabt præsidentvalget.

Særligt mener aviserne, at der gik alt for længe, før det gik op for partiet og Biden selv, at han ikke burde søge genvalg.

- Bidens ansvar for dette nederlag stikker dybt. Han stillede op mod Trump i 2020 som en overgangsfigur, en bro til den næste generation, men han formåede ikke at se sine egne begrænsninger, lyder det i en leder i Washington Post.

Avisen New York Times skriver, at Demokraterne nu må tænke grundigt over, hvorfor partiet tabte.

Der gik for lang tid, før partiet kunne se, at Joe Biden ikke var i stand til at tage fire år mere som præsident, mener avisen.

Biden trak sig fra valgkampen i juli. Hans vicepræsident, Kamala Harris, blev partiets nye kandidat.

New York Times peger også på, at Demokraternes progressive politik i den seneste valgperiode har fremmedgjort vælgere og sendt dem i armene på Donald Trump.

Nogenlunde samme pointe finder man hos Wall Street Journals leder.

Donald Trumps genvalg ville ikke have være muligt, hvis ikke Joe Biden havde fejlet, mener avisen.

- Han vandt igen, fordi præsident Biden ikke leverede sammenhold og velstand som lovet, og fordi vælgerne over fire år er blevet trætte af resultaterne af hans progressive politik, skriver Wall Street Journal.

Samlet set efterlod Biden sin efterfølger med en nærmest uoverkommelig opgave, skriver Boston Globe.

Der var kort sagt ikke nok tid til, at vælgerne kunne nå at lære Kamala Harris at kende.

Samtidig fyldte den høje inflation, der har gjort sin entré i hendes embedsperiode, meget for vælgerne.

Selv med en fejlfri valgkamp ville det have været svært for Harris at få en sejr i hus, skriver avisen.

Det stod klart onsdag formiddag dansk tid, at republikanske Donald Trump har vundet valget.

Trump vandt også i 2016, men tabte i 2020 til Joe Biden.

/ritzau/


Nr. 577 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 6. November, 2024 22:28:00

Tysk regering tæt på kollaps: Scholz fyrer sin finansminister Tryk Her
Forbundskansleren har mistet tilliden til Christian Lindner, som han kalder egoistisk.