Europæiske ledere forsøger febrilsk at bremse det globale kaos, der med Grønland som omdrejningspunkt kan blive udløst af manden i Det Hvide Hus. Og den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (Mod.), mødtes onsdag eftermiddag dansk tid i Washington med sin amerikanske kollega, Marco Rubio, Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, for at forsøge at finde en løsning på konflikten og dermed hindre en sprængning af Nato-forsvarsalliancen. Ved redaktionens deadline onsdag aften havde hverken Lars Løkke Rasmussen eller Vivian Motzfeldt endnu udtalt sig om resultatet af det over en time lange møde. Ifølge DR's oplysninger var den danske delegation lettet og syntes, at mødet "gik godt".

Den gode nyhed er, at europæerne står stærkere, end de ofte bilder sig selv ind, og kan gøre meget for at påvirke USA's udenrigspolitik i fremtiden. Det mener den internationalt anerkendte amerikanske historiker, journalist og forfatter Anne Applebaum, som senest har skrevet bogen "Autokrati A/S. Diktatorerne, som vil styre verden".

"Det ville være en katastrofe for Nato, hvis Trump forsøgte at tage Grønland med magt. Vi ville stå i en situation, hvor et Nato-land angreb et andet. Der har tidligere været spændinger mellem Nato-landene Grækenland og Tyrkiet. Men det er uden fortilfælde, at to Nato-lande, der aldrig har oplevet militære konflikter eller grænse-spændinger, skulle ende i en militær konfrontation," siger Anne Applebaum og tilføjer, at USA's trusler mod Grønland og åbenlyse ønske om at kontrollere den vestlige halvkugle giver Kina og Rusland frit lejde til at forfølge deres egne imperiale ambitioner i Asien og Europa.

"Det er et grønt lys for dem. Den måde, USA argumenterer på nu, svarer til, hvad Rusland har sagt om Ukraine i to årtier, og hvad Kina ville sige, hvis Kina overtog Taiwan. USA's opførsel skaber helt afgjort en global præcedens, som andre vil følge," siger hun.

Europa har stærke allierede i USAEt angreb på Grønland vil også torpedere de sikkerhedsgarantier til Ukraine efter krigen, som USA, Europa og Ukraine forhandler om.

"Hvis USA truer sin Nato-allierede Danmark med en invasion, så forsvinder USA's troværdighed som partner i en sikkerhedsgaranti til Ukraine. For hvordan skulle man kunne have tillid til, at USA kommer Ukraine til undsætning i tilfælde af en ny russisk invasion? Det får hele ideen om sikkerhedsgarantier til at se besynderlig ud."

Europæiske ledere betragter stadig USA som en vigtig allieret. Hvad kan de stille op over for en Trump-regering, der gør, som det passer den? 

"Først og fremmest bør de tale med Kongressen i USA, hvor de vil finde politikere, der er venligt stemt over for dem og sympatiserer med dem. Kongressen har i princippet en magtfuld stemme i amerikansk udenrigspolitik og har teknisk set ansvaret for krigserklæringer. Den nuværende kongres med republikansk flertal har valgt ikke at gøre sin magt gældende. Men det er allerede så småt ved at ændre sig," siger hun og henviser til, at Donald Trump siden nytår har været udsat for stigende indre modstand i Kongressen, en række republikanere har forsøgt at ophæve hans seneste vetoer, mens andre har forsøgt at begrænse hans krigsbeføjelser.

For Trump handler alt om at vinde Donald Trump har nævnt både sikkerhed og udvinding af olie og mineraler som grunde til at overtage Grønland. Men det handler ikke om nogen af delene, mener Anne Applebaum.

"Trump vil overtage Grønland, fordi han har brug for det psykologiske løft, det ville give ham. Trump tænker ikke i strategier eller alliancer eller i langsigtet udenrigspolitik. Sådan fungerer hans hjerne ikke. Han tænker på at vinde. Jeg tror, at det for ham handler om, at Grønland ser stort ud på et kort. Og hvis han kan sætte sit ejerstempel på Grønland, så har han vundet,” siger Applebaum og påpeger, at Trump til avisen The New York Times i sidste uge sagde om overtagelsen af Grønland, at "det er det, jeg føler er psykologisk nødvendigt for at få succes".

"Trump gengiver ofte ideer fra folk, han har talt med for nylig. Han sætter sig bestemte ideer i hovedet, så de bliver en besættelse. En af dem var toldafgifter, en anden er nu Grønland," siger hun.

Ville han virkelig vove at overtage Grønland med magt?

"Han har helt klart overvejet det. I sin første embedsperiode havde han mennesker omkring sig, der sagde: 'Nej, hr. præsident, det er en dårlig idé'. Nu siger alle omkring ham: 'Okay, her er nogle måder, hvorpå vi kan opfylde det ønske'. Der er folk omkring ham, der ved, at det er en dårlig idé, og han bliver indimellem talt fra at kaste sig ud i ting. Det ville også være upopulært i USA's befolkning," siger hun.

Beundrer Putins brutalitet Trump har de seneste 12 måneder spillet mere med de udenrigspolitiske muskler, end han gjorde under hele sin første periode som præsident. Mens han dengang under parolen "America First" forsøgte at begrænse USA's militære aktiviteter i verden, har han nu bombet Iran, Irak, Nigeria, Somalia, Syrien og Yemen, angrebet påståede narkotikabåde i Caribien og Stillehavet, taget Venezuelas præsident Nicolás Maduro til fange og antydet, at Colombia, Cuba, Iran, Mexico eller Grønland kunne blive de næste i rækken. Trods alt dette tegner der sig ingen udenrigspolitisk doktrin –det vil sige grundlæggende principper eller retningslinjer – i Donald Trumps handlinger, mener Anne Applebaum.

"Jeg tror ikke, at Trump har en doktrin. Jeg tror, at han alene er interesseret i at vinde, at dominere og at vise, at han kan gøre Amerika større og mægtigere. Hvilket for ham er det samme som at gøre sig selv større og mægtigere. Trump beundrer mennesker, som nyder absolut magt og ikke er begrænsede af love eller moral. Trump beundrer Putin for hans brutalitet og for sin ulovlige adfærd," siger hun, men tilføjer, at der er folk omkring Trump – såsom vicepræsident J.D. Vance – som har en doktrin, der går ud på at inddele verden i indflydelsessfærer.

"De mener, at USA bør trække sig tilbage fra resten af verden og koncentrere sig om at dominere den vestlige halvkugle og opbygge en slags fæstning der," siger hun.

En version af denne doktrin stammer fra russisk propaganda og siger, at verden vil blive delt mellem tre magter: Amerika vil få den vestlige halvkugle, Rusland vil få Europa, og Kina vil få Asien og Afrika.

"Det er latterligt af flere grunde. For det første er Rusland både svagere og fattigere end Europa. For det andet er der nok ingen lande, der vil være kinesiske kolonier. Og for det tredje vil lande i den vestlige halvkugle organisere sig mod USA, hvis USA bare opfører sig som en bølle. Så det er ikke nogen særlig gennemtænkt doktrin, men den har dog en vis sammenhængskraft," siger Applebaum.

 Kan blive værre efter Trump Trump-regeringens opgør med Europa som alliancepartner siden årene efter Anden Verdenskrig har rystet europæerne. Kan tilliden til USA genoprettes?

"Ikke så længe, Trump er præsident. Og selvom han mister magten om tre år, og USA får en demokratisk præsident, vil det tage lang tid. En stor del af amerikanerne er ikke længere interesseret i, at USA agerer leder af store demokratiske alliancer i verden, og den holdning forsvinder ikke om tre år."

Trods USA's skadelige adfærd eksisterer mange af de strukturer og forbindelser, som holder Nato-alliancen sammen, stadig, påpeger Applebaum.

"USA's militær har stadig dybe relationer til militær i hele verden, især i Europa, hvor der er baser, fælles militære øvelser og efterretnings-forbindelser. Det kan sagtens være, at man om nogle år formår at puste nyt liv i alliancen."

Vil vi se den samme amerikanske udenrigspolitiske linje som nu, hvis vicepræsident J.D. Vance bliver præsident efter Trump?

"Jeg tror, at J.D. Vance er mere ekstrem end Trump. Han er langt mere ideologisk, han evner at tænke strategisk, og han er meget interesseret i idéen om at ændre Europa, så det kommer til at ligne Trumps Amerika. Han vil forsøge at påvirke demokratiske valg og fremme ledere fra den ekstreme højrefløj i Europa, så de kan overtage magten. Ifølge Vance skal USA ikke længere repræsentere den demokratiske verden, han er stort set ligeglad med, om styreformen i verdens lande er demokrati eller diktatur. De europæiske ledere bør begynde at planlægge, hvordan europæisk sikkerhed skal se ud i en verden uden USA som allieret," siger Applebaum.

Det kan virke som en uoverkommelig opgave, alene fordi Europa som atommagt er en lilleput sammenlignet med Rusland og USA.

"Jeg tror ikke, at atomvåben er det vigtigste spørgsmål. De mest påtrængende spørgsmål for Europa er efterretning, våbenproduktion og opbygning af egne sociale medier og kunstig intelligens, der kan konkurrere med USA og Kina. Det er absurd, at amerikanske og kinesiske virksomheder udgør rygraden i den politiske debat i Europa. TikTok, X og Facebook er de vigtigste steder, folk går hen for at diskutere, og folk lever under den illusion, at det er et udtryk for ytringsfrihed, når de poster noget på disse platforme. Men de platforme er styret af algoritmer, der er designet i Californien eller Shanghai eller Beijing, og de handler ikke i vores interesse, men er i stigende grad under indflydelse af amerikansk politik eller kinesiske interesser."

Europa skal ranke ryggen Selvom Donald Trumps imperialisme, Putins krig i Ukraine og rivaliseringen med Kina har kastet Europa ud i sin værste krise siden den kolde krig, bør europæerne ranke ryggen, mener Anne Applebaum.

"Europa er i øjeblikket den vigtigste og så godt som eneste leverandør af penge og våben til Ukraine. Europa udkæmper allerede denne krig. Takket være Europa kan ukrainerne fortsætte med at kæmpe, de er ikke ved at vinde, men de er bestemt heller ikke ved at tabe. De rammer mål inde i Rusland næsten hver dag. For tre år siden havde Ukraine ingen droneindustri, men i dag har landet klodens mest sofistikerede droneteknologi. De udviklede den på tre år, fordi de fornemmede, at det hastede. Når Europa først fornemmer, at det haster, vil Europa også handle anderledes," siger hun.

Lever man i Europa, kan man ellers få fornemmelsen af, at alting lige så stille går ned ad bakke. Hvorfor er vi europæere så dårlige til at fejre vores sejre?

"Det skyldes delvist alt det negative, folk læser på sociale medier. Det er ikke en fornemmelse, som har rod i virkeligheden. Se på Europa: I har stabilitet, frihed, en blomstrende kultur, offentlig sundhedspleje, mindre ulige samfund end resten af verden. Alle i hele verden vil gerne bo i Europa – i sådan en grad, at I har problemer med indvandring. At europæerne ikke forstår det, er et psykologisk problem."